S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
Papir 4:1 comiter ac benigne singulos · rogare, a 25 vi adhibita exigere. / Mth: 18, 15:
CC:1 i de hisce rebus. Cum autem P. · rogaret ut servaretur in Augusti cognitionem (
CC:1 ctum et justum repudiastis, et · rogastis, ut latro donaretur vobis, principem vero
NB16:80 . / Et ypperligt Ord: qui timide · rogat, docet negare. / Afstands-Maal. /
NB8:54 lanimium p. 381. / » Satis · rogat, qui morbum ( Synden) agnoscit; vehementer
NB8:54 um ( Synden) agnoscit; vehementer · rogat, qui plorat et confidit.« /
CC:5 e facto. / Cap. III / Ceterum, · rogate fratres, de nobis, ut verbum domini currat
CC:4 cavit, qui et faciet / Fratres · rogate super nos. Salutate omnes fratres osculo
CC:2 oratione cum gratiarum actione · rogationes innotescant apud Deum et pax Dei, qu
CC:11 s propterea quod non rogatis. · Rogatis nec accipitis, propterea quod male rogatis,
CC:11 ccipitis, propterea quod male · rogatis, ut in cupiditatibus vestris impensas facere
CC:11 on habetis propterea quod non · rogatis. Rogatis nec accipitis, propterea quod male
CC:1 udæorum adversus Paulum, et · rogaverunt eum precantes gratiam adversus illum, ut
CC:1 ppi ancoris quatuor projectis, · rogaverunt, ut dies oriretur. Cum vero nautae conarentur
CC:6 Chr. J., domino nostro. Quemadmodum · rogavi te, ut maneres Ephesi, in Macedoniam iter
CC:1 Johannem introituros templum, · rogavit accipere stipes. In quem quum Petrus cum
CC:11 Si quis vestrum careat sapientia, · roget a deo qui dat omnibus simpliciter, neque
CC:11 erubescere facit, et dabitur illi. · Roget vero in fide non hæsitans. Qui enim
BB:2 men enkelte som Peire · Rogier ombyttede deres geistlige Embede med at
BB:2 vi ogsaa Kunstpoesien i Peire · Rogiers Digte. Aar 1140 betegner Epochen; om man
CC:9 nunc etiam vinctus J. Χ., · rogo te de filio meo, quem genui in vinculis
CC:2 t idem cogitent in domino. Imo · rogo te, socie germane, amplectere illos, qui
CC:1 Ne igitur longius te detineam, · rogo te, ut audias nos tua humanitate. Nacti
CC:1 die causam dicturus sim. Quare · rogo te, ut æquo animo me audias. Vitam igitur
CC:9 em, ob amorem magis cohortor ( · rogo) cum talis sim, nempe Paulus senex et nunc
CC:2 us Jesu Chr. Atque hoc insuper · rogo, ut amor vester magis atque magis abundet
FB, s. 194 er om Forklaringen. / ...Ich, · roh geprägt, und aller Reize baar, /
BB:7 geistigsten gestimmt sei, die · rohen, kreischenden Töne des Weltwesens am
Brev 32 Og disse ere, Enken Madam̄e · Rojen, min Sal. Broder Anders Kierkegaards Enke
G, s. 10 one og spinder paa Erindringens · Rok; men han gaaer rolig sin Gang, glad ved
EE:50 e Empiries Uformuenhed til at · rokke denne, som nu eensidig opfattes som en
OTA, s. 370 t, at ingen, ingen Tvivl kan · rokke derved, ja end ikke kan komme til at rokke
OTA, s. 371 ja end ikke kan komme til at · rokke derved. Thi Skyldens Bevidsthed er den
KG, s. 214 ge Syn, at Stormen ikke kunde · rokke det. Ak, thi som sagt, med Hensyn til det
FB, s. 186 ng, det vil sige, ikke til at · rokke ham, men til at martre ham. / Ved Hjælp
BA, s. 402 Ansich, der som saadant vilde · rokke hele Verden. For en Ordens Skyld bliver
IC, s. 196 en, ei heller al Verden kunde · rokke i denne Vished, han har netop udtrykt det,
EE1, s. 340 ves, om hun vilde søge at · rokke mig. Stundom driver jeg det da saa vidt,
OTA, s. 365 Virkelighed, Intet, som kan · rokke ved den Tro, at Gud er Kjærlighed; og
BOA, s. 146 g Tiden ikke faaer Lov til at · rokke ved hans Beslutning; men derimod er der
Brev 79 et rette Punkt til derfra at · rokke Verden; thi det er dog vist og sandt, at
EE1, s. 346 ast nok, ham kan Vinden ikke · rokke, dertil er han for tung – men ogsaa
EE2, s. 144 en Forvisning, som Intet kan · rokke. / Du anseer altsaa Pligten for Kjærlighedens
Oi2, s. 160 ning, hvilken ingen Tvivl kan · rokke: vi ere Alle Christne. / En Vanskelighed
NB8:110 ished, som Intet, Intet kan · rokke; al Mishandlingen forøger mig kun denne
EE1, s. 168 nes eensformige Fald, som et · Rokkehjuls eensformige Snurren, som den monotone Lyd,
G, s. 64 ar jeg om Aftenen skal sætte · Rokken hen, saa var der ingen, og hvor det Spundne
SLV, s. 55 , det Phantom, der sidder ved · Rokken og venter den Elskede – thi naar
Not11:33 Msk: Vogt Dig, at Du ikke · rokker min Verden; thi bevæger Du den, kan
NB:30 ympere, afskedigede Fahneposter og · Rokkerdreiere og halvstuderede Studenter. Det Moersomme
Not4:7 ell. Hiint men om Alt, Alt skulde · rokkes, ikke for at forblive i denne fluctuerende
NB30:72 t man har vippet Χstd, · rokket det Ubetingede – en ægte msklig
NB6:61 er Sagen, efterat jeg nu har · rokket lidt ved den Tanke, at jeg skulde døe
BOA, s. 128 mle Bekjendte; han har aldrig · rokket ved det Bestaaendes Piller, tvertimod har
KG, s. 265 ghedens Omvæltning, der er · rokket ved Selvkjerligheden og ved dennes stridige
BI, s. 193 ades ikke kan ønske at see · rokket, er Pheidippides ogsaa kommen ud over. Den
Brev 311 art at den gamle Tillid er · rokket, for da ikke at see Tvivlens mangfoldige
AA:32.a sk. Derpaa havde de da seiret og · Roland alene nedlagt 1000. Gud veed hvor han fik
AA:32.a selv, der høre vi at Oliver, · Roland ell. slig en Person kom rennende og hug
BB:2 national. Man sagde tapper som · Roland og Olivier, velgjørende som Alexander,
BB:48 for Fædrelandet begeistret Helt · Roland, der i enhver Henseende er ypperlig: Roland,
AA:32.a saa kom han rendende og slog til · Roland, og da sagde Roland: Gud hjælpe mig arme
BB:48 er i enhver Henseende er ypperlig: · Roland, som talte saaledes var en høi bredskuldret
AA:32.a og slog til Roland, og da sagde · Roland: Gud hjælpe mig arme Msk. Derpaa havde
EE2, s. 194 endte Eventyr af Musæus om · Rolands 3 Riddersvende. Een af dem fik af den gamle
SLV, s. 197 Hexens i Skoven var det for · Rolands Svende, skrump sammen til det Intet Du
Papir 44 este Grad komme til at spille sin · Role, og Ideer, som Stat ( fE som den var hos
TS, s. 62 vige Dag at kunne sidde ganske · rolig – og betragte Speilet. / For det
SLV, s. 333 es bevæget, medens han er · rolig ( er han virkelig urolig er det en Feil);
JJ:287 l synes bevæget, medens han er · rolig ( er han virkelig urolig, saa er det forfeilet).
TSA, s. 84 l ihjelslaaes: saa vilde jeg · rolig ( thi jeg er saa vant til at omgaaes med
Brev 69 er den, jeg stoler paa, naar · rolig / Jeg sender Brevet til den Kirkegaard,
NB6:61 ventet. / Nu vil jeg ved Gud · rolig arbeide videre i det Skrift om Forargelsen
AA:12 Maade. Jeg vil nu forsøge · rolig at fæste Blikket paa mig selv og begynde
PS, note ige.« Istedenfor ganske · rolig at svare: » Høistærede, Han
CT, s. 96 en Ugudelighed, saadan ganske · rolig at ville stille det hen, om han nu skulde
AE, s. 517 ræben comisk og saa ganske · rolig besluttet vælge at bruge Forstanden
TSA, s. 84 dem) rolig, som en Vexeleer · rolig betragter Mærkerne paa en Obligation
PMH, note onen, og lader en lille Bog, i · rolig Bevidsthed om sig selv, gaae saa ubemærket
NB10:155 lde.« Da jeg saa ganske · rolig blev staaende – og nu, da man maa
TSA, s. 84 er ægte – jeg vilde · rolig cassere ham. Et saadant Menneske vilde
Papir 254 en gaaer Haand i Haand med · rolig Circumspection. De have vist alle været
TTL, s. 443 s Foretagende, paa hvilket en · rolig Død blev den skjønne Udgang. –
NB18:72 g Professoren ved en stille · rolig Død. / See, dette er den Maade, paa
NB22:36 ede er velbetænkt, og fordrer · rolig en velbetænkt Bedømmelse. O, men
SLV, s. 77 ken selv taler uforstaaeligt. · Rolig er hun som Aftenens Stilhed, naar intet
DS, s. 189 elte har, medens han forblev i · rolig Erhverven og Besiddelse af det Jordiske,
DS, s. 189 t er det, medens man forblev i · rolig Erhverven og Besiddelse af det Jordiske,
FB, s. 165 er Isaak, saa kan han være · rolig for, at Gud ikke forlanger det af ham;
EE2, s. 146 a eet bestemt Punkt og ganske · rolig forfølger det med Sandhed og Energi,
AE, s. 83 , naar han er ankommen, gaaer · rolig frem og tilbage paa Strandbredden, modtager
NB17:37 d, saa bliver Verden ikke · rolig før denne Mand er død. / En raffineret
AE, s. 516 og derpaa vil han ganske · rolig gaae hjem og følge sin efter nøie
EE2, s. 187 egaaende har udviklet, kan Du · rolig gaae med, og det er paa en Maade ikke til
EE2, s. 311 n har gjort dette, da vil han · rolig gaae Smerten imøde; om hans Bevidsthed
4T44, s. 349 Sammenhæng, en jævn og · rolig Gang. Dertil har Beslutningen en elskelig
NB35:18 af det Numeriske, at man tryg og · rolig gjør Χstd. til lige det Modsatte
NB9:40 at blive staaende og ganske · rolig gjøre Angrebet paa mig til en Gjenstand
EE1, s. 376 et paa min Dør, jeg havde · rolig grebet Armstagen for at aabne den. Men
NB25:73 rsoning – og saa leve · rolig hen i fuld Virksomhed som Bandit: det er
FB, s. 204 es der nu af Socrates, at han · rolig hviler i sig selv, men som intellectuel
NB17:7 r at være en Personlighed, der · rolig hviler i sin Forvisning om en Sags Rigtighed,
AE, s. 515 d er en Alvorlig, saa vil han · rolig høre paa Andres Opfattelse, han vil
AA:4 eviinsflaske foran sig. Ganske · rolig hørte han paa min Fortælling om min
BA, s. 434 ndholdsløshed. Friheden er · rolig i Continuitet, Modsætningen hertil er
NB26:6 iskop M. er vistnok temmelig · rolig i Forhold til mig, thi hans Tanke er vel
NB23:128 . Og Gud, som har siddet ganske · rolig i Himlen, han svarer: naa, saa Du vil altsaa
CT, s. 60 thi den staaer i Luften, saa · rolig i Høiheden – skal jeg nu sige,
CT, s. 60 er det da der holder den saa · rolig i Høiheden? Det er Høiheden. Thi
SLV, s. 165 g er grusom, naar jeg sidder · rolig i Inquisitionens Tjeneste og maner alle
G, s. 49 Gjentagelse er. Nei, man sidder · rolig i sin Stue, naar Alt er Forfængelighed
Papir 460 l i Snittet der gjøres, · rolig i Sindet, hvormed det gjøres. /
TS, s. 69 ind, Du skal overhovedet sidde · rolig i Timen, Du skal ikke sige: » det
CT, s. 60 tigt Barn, som ikke vil sidde · rolig i Timen, men forstyrre Underviisningen.
NB23:61 som Det, at han ikke sidder · rolig i Timen. / Overalt er og skal der existentielt
NB23:207 edes, at hvis der lever en · rolig Iagttager, der med sit skarpe Blik, seer
FB, s. 143 jærlighed tro. Da skal han · rolig iføre sig Dragten. Den, hvis Sjæl
DS, s. 224 m for afsindig, og saa ganske · rolig igjen indtog sin Stilling i at være
NB20:52 re i, at jeg Intet seer, at jeg · rolig ikke seer al den Bestialitet og Grinen
PF, s. 88 ncession. Ironien gaaer ganske · rolig ind til den Frygtelige – og viser
NB23:21 kan bevare den – og ganske · rolig lade Sandsebedraget staae, men det forstyrrer
NB36:8 Ueensartethed fra en jævn · rolig Leven og en stille Hendøen. / For tre
NB23:48 le Barn, eller et Dyr kan ganske · rolig ligge og sove i en Storm. Det kan vi Andre
NB18:48 , som man kan kalde en stille og · rolig Logerende, han er nemlig ude hele Dagen.
NB27:27 jeg, i Tillid til Naaden ganske · rolig lægger et heelt Liv an, hvorom jeg maa
NB:70 rsom det var en uhyre kold og · rolig Mand, der sagde med al sin Rolighed til
NB17:7 else. / Saa var han derpaa ganske · rolig med en sluttet Personligheds Holdning begyndt
SLV, s. 135 Lidende, Commandanten staaer · rolig med sin udrakte Høire. Dog holder jeg
G, s. 12 nskab, saa sætter man ganske · rolig Mikroskopen for Øiet, saa lader man
Not8:20 g aldrig vende tilbage. Men · rolig min Sjæl, jeg vil handle fast og bestemt
Brev 273 allerede derover, saa god · rolig Nat –! og lad mig høre fra Dem,
NB24:153 – han kunde være · rolig nok, at det var blevet hørt af det Regjerende,
NB19:30 ber at være, kan være · rolig og barnlig glad ved at bære mig ad som
FP, s. 19 ykket begynder i en dæmpet, · rolig og belærende Tone, forsynet med de i
AE, s. 216 itideligere, og hans Stemme, · rolig og dog bevæget, gjengav Ordet tydeligt
EE1, s. 184 e kunne bedrage? Den var saa · rolig og dog saa bevæget; som brød den
NB26:14 Spektakel: jeg føler mig · rolig og glad, maaskee i stillere Tillidsfuldhed
NB3:16 phøiethed at sidde ganske · rolig og holde Scepteret, og lade en Second-Lieutenant
Brev 85 min Sjæl. Nu er jeg mere · rolig og jeg venter ikke saa let slige Anfægtelser.
G, s. 60 rmeri! – Den var sagt med · rolig og kold Forstandighed, med en officiel
SLV, s. 200 s er det, jeg kan see ganske · rolig og lidenskabsløs ud, men naar jeg dreier
AE, note et comisk, det er som vilde En · rolig og ligegyldig sige: » jeg vil offre
2T43, s. 47 han som det syntes Dig, sad · rolig og ligegyldig uden at agte paa Verden og
FB, s. 111 braham beredte Alt til Offret, · rolig og mild, men idet han vendte sig bort og
EE1, s. 134 Arie, hvorledes den begynder · rolig og mindre bevæget, men alt mere og mere
SLV, s. 325 , men at skulle sidde ganske · rolig og passiare. / Kun i 10 Minutter var jeg
KG, s. 169 rte ikke en Haand, han stod · rolig og saae til, dog nei han stod ikke rolig,
NB12:51 e af Magten tage det ganske · rolig og selvbehageligt til Indtægt, hvad
SFV, s. 54 ducerer paa samme Maade, saa · rolig og stilfærdig som man gjør et Pligt-Arbeide.
EE2, s. 326 at Du har Ret, og Du hviler · rolig og stærk i denne Overbeviisning; hvormeget
Brev 6 ker, at træffe mig » · rolig og tilfreds«, det vil Du faae let
OTA, s. 369 Forholdet om, den vil sidde · rolig og tryg, dømmende, og overveie, om Gud
EE1, s. 396 l, Alt gaaer vel; man bliver · rolig og tryg; Egnen tager sig virkelig bedre
BMT, s. 220 Grund til og Ret i at være · rolig og ubekymret, Den, der i Salighedens Sag
2T43, s. 23 : » Vær Du nu blot · rolig og ubekymret, Du har slet Intet at gjøre
AeV, s. 82 . Men en Experimentator er en · rolig og uforfærdet Mand, selv hvor glad han
TS, s. 59 aa kan Du læse den lige saa · rolig og ugeneret som Du læser Adresseavisen.
JJ:333 aaer han ( Skipperen) ganske · rolig op og ned ved Strandkysten, tager sin Betaling,
Brev 171 er to, gaar Kudsken ganske · rolig paa de brede Stene og Hundene med Vognen
Papir 290 ham saa godt jeg kan, hører · rolig paa ham, naar han forsikkrer mig »
EE1, s. 390 ver mig ikke hen, jeg sidder · rolig paa Rækværket og røger min Cigar.
BA, s. 360 ertimod skal han sidde ganske · rolig paa sit Værelse som en Politi-Agent,
DS, s. 229 g saa at kunne blive saaledes · rolig paa Stedet, yndig i sorgløs Glæde,
NB20:74 Verden sandeligen ikke see · rolig paa, saa lidet som den fik Lov dertil.
G, s. 32 u bede ham blot at forholde sig · rolig saa længe, til man havde fjernet sig
NB13:40 l. hvad man nu vil tænke sig. · Rolig sidder han i Enden af Baaden, med Haanden
NB29:38 n behøver en Mand, som ganske · rolig siger » aah, Sludder« –
EE2, s. 202 Livets Forvirring, ikke gaae · rolig sin Gang uanfægtet af Karrikaturen,
G, s. 10 Erindringens Rok; men han gaaer · rolig sin Gang, glad ved Gjentagelsen. Ja hvis
SLV, s. 77 naar intet Blad rører sig, · rolig som en Bevidsthed, der endnu ikke veed
NB23:34 det er en falsk Seddel. Saa · rolig som en Mægler betragter et Penge-Papir
CT, s. 204 uforandret som en Afdød, · rolig som Evigheden gientager han » naar«.
EE1, s. 314 r over mit Hoved; jeg sidder · rolig som Klintekongen. / Jeg kan næsten ikke
KG, s. 337 erlige paa ham, og derhos saa · rolig som kun det Evige kan gjøre et Menneske.
NB23:34 det er falsk det Papir. Saa · rolig som Lægen siger: den Sygdom er det ikke,
SFV, s. 87 ig høi over Timeligheden, · rolig som Nattens Himmel, og Gud i Himlen, der
CT, s. 135 nting – naar en Fremmed · rolig spørger, hvad Talen er om! / Men en
EE1, s. 63 re mit Foregaaende og ganske · rolig svare, at deri havde man fuldkommen Ret,
NB9:74 eg skulde: saa kan jeg ogsaa · rolig tage mod det. Og hvad det Ydmyge i at lade
NB17:19 standen det Absurde, ganske · rolig tale saaledes derom til Trediemand, tilstaaende
EE2, s. 201 sig selv. Lad ham engang i en · rolig Time overveie, hvorpaa han har bygget sit
NB2:17 sk., hvis jeg i en stille og · rolig Time vilde foredrage ham dette, ubetinget
Papir 1:1 hen«, hvori han i en · rolig Tone udvikler Læren om Troen. Han udvikler
EE1, s. 250 r hende ingen Bebreidelser. · Rolig turde hun træde frem for Tante Judithe,
LA, s. 53 være, hvorfor hun stolt og · rolig tør vove Noget i Tillid til sit Rygte.
EE2, s. 282 for gift, saa slipper jeg ham · rolig ud af min Haand og overlader ham glad i
NB34:16 r til sin Søn: gaae Du ganske · rolig ud i Verden, der er en Gud, han sørger
NB19:78 s Tro, dersom han forblev ganske · rolig uden at gjøre det mindste Forsøg
Oi3, s. 193 sig til at være stille og · rolig Undersaat, der hviler i Tillid til Staten.
EE1, s. 383 men Tryghed nok til at sidde · rolig ved Din Side. / Din Johannes. / Min Cordelia!
NB31:65 fra Slægt til Slægt ganske · rolig vedblevet, at knytte den nye Slægts
Not11:4 oplystes saaledes. Kunnen er en · rolig Villie; en Overgang a potentia ad actum
BOA, s. 102 n Opsigtsbetjent), der ganske · rolig viser, hvorledes det Hele hænger sammen,
CT, s. 60 ler var vel nogen Hersker saa · rolig! Den frygter Intet, den seer ingen Fare,
Papir 516.a / » : vær Du ganske · rolig!« / : » skjælv!« /
NB31:122 at Læreren kan være · rolig, at han ikke lader sig forstyrre af Skriget
Papir 254 Pulsen, som før var · rolig, begynder nu at jage lidt. – Ogsaa
SLV, s. 187 te fra hende. / Altsaa kold, · rolig, besindig, uforandret. Besynderligt nok,
JJ:367 sten, naar Qvinden staaer tryg og · rolig, da hidser hun ikke, men naar hun skifter
KG, s. 59 re for ham, ak, da vær Du · rolig, det er Din Ven, der tager feil. /
NB22:156 edrøve Din Aand: vær · rolig, det er evigt umuligt, Sligt kan kun hænde
TSA, s. 62 flive sig selv – vær · rolig, det gjør hun ikke, just derfor talte
NB29:58 andt. O, min Ven, vær Du · rolig, det har kun altfor meget Ret. Der vil gjennem
NB26:54.c f at Mynster blot forholdt sig · rolig, dog var betænkt paa til Afskeed endnu
Papir 547 et – siger man: vær Du · rolig, Du er Χsten, og disse 70 Aar er kun
Oi9, s. 377 den sande Viisdom. Vær Du · rolig, Du er fuldkommen lige som Millionerne;
Oi9, s. 377 river man det ikke! Vær Du · rolig, Du er som de Andre, bliver salig ligesom
CT, s. 221 r Du i denne Henseende ganske · rolig, Du er udødelig, enten Du vil eller ei«
EE1, s. 312 adan Pige Taarer. Men vær · rolig, Du skal blive hævnet, jeg skal hævne
NB28:52 rsyn, og » vær Du · rolig, Du troer det, Du er Χsten«
IC, s. 193 aaskee i sit Inderste være · rolig, for sit eget Vedkommende aldeles uberørt
NB17:71.f ang Tid havde forholdt mig saa · rolig, fordi jeg bestandig kun havde agtet paa
SLV, s. 411 min Mening, vær De ganske · rolig, forsøm blot ikke mine Taler og kom kun
IC, s. 185 ormaae at leve Dag efter Dag, · rolig, Gud hengiven, som forestod kun alt Godt
SLV, s. 184 den hele Dag var han glad og · rolig, han brugte en Nattetime til ligesom Lokes
TS, s. 59 gende Tilstaaelse. Nei, han er · rolig, han siger: » der er ikke Noget i
KG, s. 169 ae til, dog nei han stod ikke · rolig, hans eneste Tanke var at frelse sig selv,
CT, s. 82 erstøtter ham, gjør ham · rolig, holder ham i Skuffelsens Fortryllelse.
NB23:149 lp! Men Gud i Himlene sidder · rolig, holder sig selv uendelig i Priis, siger:
CT, s. 225 r Dig, der dog forblev ganske · rolig, i Meningsløshed forvisset om, at »
NB15:93 et. Den spænder Alt af i · rolig, i objektiv Betragtning – og saa bliver
DJ, s. 73 re et saa ypperligt Foredrag. · Rolig, insinuant i Stemmen, længselfuld og
NB30:17 stds Mening, saa man ganske · rolig, istedetfor den Sludder: nu behøves Mirakler
IC, s. 58 forholder mig ganske kold og · rolig, ja, hvad mere er, jeg er mig bevidst at
EE1, s. 324 . Og skulde jeg ikke være · rolig, jeg som kan ansee mig for Gudernes Yndling,
NB27:50 nt, at dette, at han er saa · rolig, just kunde betyde hans Unaade. Vi drage
NB12:175 in Skiebne. / Forholder den sig · rolig, lader den sig i al Stilhed paavirke deraf,
BI, s. 123 den ligesaa skjøn, ligesaa · rolig, ligesaa skyfri, da den jo havde været
NB31:44 ske anderledes dannet Mand, · rolig, med ganske anderledes Forstand paa Livet,
4T44, s. 372 verskuelsen, thi han forblev · rolig, medens jeg uden ret at mærke hvorledes
NB10:185 ndet, saa bliver jeg strax · rolig, min Aand hviler, som nu i at have skrevet
SLV, s. 309 – Man bliver næsten · rolig, naar det kommer an paa at handle, om det
IC, s. 225 u kan jeg forholde mig ganske · rolig, nu er Spillet vundet. De, der saaledes
NB15:122 saa først er man · rolig, nu kan man nyde Livet, nu først faaer
TS, s. 49 aer han frem; han er nu ganske · rolig, o, thi Anfægtelsens Rædsel er en
NB:79 Forstand? Dersom En vil sidde · rolig, objektiv paa sit Studerekammer og speculere:
DS, s. 228 og Fuglen angaaer, da vær · rolig, paa dem mærker man aldeles ikke, at
SFV, s. 53 beide. Saa bliver jeg ganske · rolig, saa bliver der Tid til at skrive hvert
SLV, s. 309 rm. Men kan jeg ikke være · rolig, saa kunde jeg ligesaa gjerne lade være
CT, s. 59 it ophøiet i Skyen, saa · rolig, saa stolt, uden een eneste Bevægelse,
KG, s. 323 Tanke, ingen Tænker er saa · rolig, saa uforstyrret af Øieblikkets Skynden
KG, s. 323 lp, ingen Tænker er saa · rolig, saa uforstyrret, som Evigheden. Og ingen
SLV, s. 333 Indesluttedes Kunst at synes · rolig, skjøndt han er bevæget. Er han ikke
JJ:287 ). I Virkeligheden skal man synes · rolig, skjøndt man er bevæget ( er man ikke
NB23:34 and Samvittighedssag. / Saa · rolig, som en Embedsmand i Banken seer paa en
TSA, s. 84 rig er roligere end hos dem) · rolig, som en Vexeleer rolig betragter Mærkerne
CT, s. 135 han spørger nu ganske · rolig, som han jo sagtens kan være, da han
NB25:77 peration være Tale om: i · rolig, stille Enighed med sig selv at have fattet
NB13:40 erne paa Strandbredden; han selv · rolig, synes næsten at nyde det Gysendes Lyst
Papir 454 . vil forholde sig aldeles · rolig, taus, jeg skal ikke forlange mere. I begge
NB:7 eg har nu blot at forholde mig · rolig, taus, stolende paa at Corsaren nok vil
SLV, s. 287 re, men blot at forholde mig · rolig, thi at udrette Noget i Henseende til en
OTA, s. 326 ren selv til at forholde sig · rolig, thi det var først, da han havde opgivet
AE, s. 39 roer, saa døer Betragteren, · rolig, thi han var objektiv. O, Du ikke for Intet
EE1, s. 258 kan han forholde sig ganske · rolig, thi nu har Emmeline faaet Øinene op.
NB32:111 n: bliv ikke bange, ganske · rolig, ubetinget ligegyldig. / Anfægtende Tanker
NB25:23 intensivt sin Opgave, lige · rolig, uden at Andre mærke, hvor den tynger.
G, s. 46 r Alt dette sad Madammen ganske · rolig, uden at forandre en Mine vedblev hun at
IC, s. 237 lhuset: selv at sidde tryg og · rolig, udenfor ethvert virkeligt Forhold til Faren,
SLV, s. 195 s i mig selv; og skjøndt · rolig, var min Stemme dog bevæget; hvorledes
NB29:27 – vær Du derfor ganske · rolig, ved Hjælp af Daaben, Barnedaaben, og
EE1, s. 318 et. Man forholder sig ganske · rolig, vender Ryggen til Gaden, saa kunne de Forbigaaende
NB19:39 min Opgave at forholde mig · rolig. / , noget nær med Fortielse af sin Kilde,
NB11:14 r det ud; og dog er jeg saa · rolig. / Denne min Geburtsdag vil blive mig uforglemmelig!
NB12:51 n jeg derfor være ganske · rolig. / Dette vil sige for fra en Regjeringsmands
Brev 5 ld til Chr. Lund er jeg derfor · rolig. / Jeg synes, at den hele Sag nu har vendt
NB29:112 std., saa er han ganske · rolig. / Og hvis hans Kone, da han fortalte hende,
CT, s. 175 vil Alt gjøre Dig tryg og · rolig. Den ærværdige Bygnings høie Mure,
Brev 5 n lille Storm, jeg er nu atter · rolig. Du veed jeg kan godt skjule mine Sindsbevægelser,
SLV, s. 322 r jeg forholde mig ganske · rolig. En Reise, hvorom hun let blev vidende,
SLV, s. 305 ydning imellem os. Hun synes · rolig. Give Gud, det var saa! Havde jeg blot lidt
G, s. 62 avde havt Kraft til at forblive · rolig. Hvis det havde været fornødent, hvis
NB13:36 Fortvivlelse. Nu er jeg saa · rolig. I Grunden veed jeg, at der ikke er eet
NB12:117 e stille og forholde sig ganske · rolig. Jeg har bestandigt givet min Operation
SLV, s. 208 er taus, stille, men ganske · rolig. Mon hun skulde tilskrive Forelskelsen denne
IC, s. 193 sen, ikke bliver en stille og · rolig. Og ikke blot standser Lidelsen ikke, men
OTA, s. 233 saa venter Evighedens Alvor · rolig. Og om alle de Slægter, der have levet
PMH, s. 69 dsatte, forholder sig aldeles · rolig. Reisens Følge bliver da, at jeg fortvivler
AE, s. 376 n Skuen deraf der er lige saa · rolig. Saasnart derimod Bevægelsen sættes
JJ:287 forfeilet, og let nok at være · rolig.). / Det er mig ganske underligt at læse
NB21:69 d stor Klogskab siger man ganske · rolig: han maa gaae under – og venter saa
NB9:42 «: blot staae ganske · rolig; at » Mængden« var som
NB14:125 Barbarie Du frygter, saa vær · rolig; der er – ja i Sandhed Barbariet staaer
Brev 104 l! / See nu blot at forholde Dig · rolig; Du veed, hvor meget jeg sympathiserer med
NB4:62 ig er legemlig Kraft. Min Aand er · rolig; jeg har altid tænkt mig at skulle offres,
JJ:210 Hun havde sjunget Psalmen ganske · rolig; men saasnart Prædikenen begyndte, begyndte
SLV, s. 211 bageholdende, stille, ganske · rolig; naar der er Nogen tilstede er hun munter
NB33:16 ilværelsen ligger ganske · rolig; thi det berører den egl. ikke, er dog
2T43, s. 24 havde nu lært at være · rolig; thi han vidste, det hjalp ikke. Det var
NB5:70 ænges. Jeg finder mig saa · rolig; thi nu først er jeg hjemme, ved det
EE1, s. 315 g vil nu forholde mig ganske · rolig; thi ogsaa denne Tilstand, den dunkle og
EE1, s. 408 l Elverhøi ikke kan ligge · rolig? jeg troer det ikke, men jeg veed, at naar
NB28:52 stne, vi kan være ganske · rolige – og saa erklærer man det for
TTL, s. 449 e om en Mineforandring i hans · rolige Ansigt. Og Døden er ei heller nu bleven
BOA, s. 182 e Tid, der behøves til den · rolige Bearbeidelse? Han har allerede skrevet
CT, s. 185 les hen, en Gjenstand for den · rolige Beskuen. Nei, Han skal mindes i Farens
CT, s. 185 dselens Øieblik, da den · rolige Beskuer vistnok helst bliver hjemme, da
KK:4 Forhold c) den symbolske Forms · rolige Billede og den allegoriskes Flydenhed hæve
TTL, s. 463 han udholde hans uforandrede · rolige Blik og finde sig i hans Taushed, thi den
NB22:124 ldre Tid i Staterne de gode, · rolige Borgere, der ikke befattede sig med at
EE2, s. 142 , der bøier sig under dets · rolige Bølge, de samme Smaa-Dyr, der bevæge
SLV, s. 310 Forstand om et Huus, hvor de · rolige Familier passe hver Sit, og Alt skeer som
NB31:44 forladt mig. / Det er denne · rolige Henleven i den fuldkomneste Ueensartethed
NB19:43 gde dem Beskeed, selv bleve · rolige i Jerusalem » saa ere vi vel narrede
NB19:43 dt – men de bleve ganske · rolige i Jerusalem, gik ikke med for at søge
Papir 254 en Reaction fra det forhen · rolige Legemes Side, og denne Reaction igjen fremkalder
EE1, s. 375 sker. Med Forstandens kolde, · rolige Lys betragtede jeg Alt, stolt og ubevæget,
Papir 32 ber, der skjænke Mennesket det · rolige og glade Sind, som Naturvidenskaben. Han
KG, s. 231 ik. Derfor er det og, at alle · rolige og i aandelig Forstand lidenskabsløse
LP, note man kunde skjønne, temmelig · rolige og svage.« Cfr. Tidsskrift for
Not8:13 at leve med hende i den · rolige og tillidsfulde Betydning, som dette Ord
EE1, s. 342 e Nu er imidlertid Alt i sin · rolige Orden, Conversationen mellem Tanten og
EE:27 saaledes den egentlige Evolutions · rolige Sikkerhed. / d. 21. Feb. 39. / /
Not9:1 til Gemütlichkeit, denne · rolige Stilhed er ligesaa meget Følen som Tænken.
NB13:40 uforandret i den samme dristige, · rolige Stilling og dog lammet saa han styrer i
NB13:40 ager – og uforandret i sin · rolige Stilling styrer han i Afgrunden. /
CT, s. 175 o maa forudsættes, gode og · rolige Tider, der have begunstiget disse Fredens
KK:7 ים » for de · Rolige til Fald« men LXX har læst שְלוּמִים
EE1, s. 311 en Illusion i denne Dom. Den · rolige Trediemand finder ikke altid, at de Elskende
NB30:81 ile, Hvile for deres Sjele, · rolige trygge tillidsfulde hvilede de i Løgnen
CT, s. 230 ppe formaaede at forholde sig · rolige under Talen, men utaalmodigen vilde bort,
4T44, s. 374 og ikke snarere Den, hvis · rolige Øie kun søgte Gud? Dertil maa det
NB32:104 ae dem til at forholde sig · rolige, gaae stille, afholde sig fra Voldsomheder,
PH, s. 55 gtet med en Forfatter, var den · Rolige, ikke den Irriterede. Dog det er Dem, der
NB14:42 ge for Alt, vær I blot ganske · rolige, og troe paa mig – og han da bliver
BI, s. 336 at indsnige sig. Alt gik sin · rolige, sin afmaalte Gang, selv den, der gik paa
SLV, s. 122 os begge, jeg veed, at dets · rolige, ømme Bevægelse er uafbrudt, ak! medens
NB19:43 ulde vide det, og dog blive · rolige. Det er lige saa betænkeligt som naar
EE1, s. 343 nu dog ikke være kjønt · rolige? Hvad har I nu bestilt den hele Morgenstund
BOA, s. 279 at han ved i længere Tid · roligen at bearbeide Ideerne for Fremtiden haaber
BOA, s. 280 ved i længere Tid · roligen at bearbeide Ideerne i Fremtiden o: s:
BOA, s. 278 at han ved i længere Tid · roligen at bearbeide Ideerne vil for Fremtiden
NB8:3 t see Pressens Misbrug, for ganske · roligen at kunne begynde at gjøre Overslag over
Oi7, s. 285 il Menneske-Fiskere«; · roligen gaae de Dommen imøde » vi have
BA, s. 450 er hændte Bellerophon, der · roligen sad paa sin Pegasus i Ideens Tjeneste,
BOA, s. 208 ængere Tid at bearbeide og · roligen udvikle Ideerne for Fremtiden o: s: v:.
BOA, s. 182 ængere Tid at bearbeide og · roligen udvikle Ideerne for Fremtiden vil kunne
BOA, s. 181 ængere Tid at bearbeide og · roligen udvikle Ideerne for Fremtiden vil see mig
BOA, s. 193 ængere Tid at bearbeide og · roligen udvikle Ideerne for Fremtiden vil see sig
BOA, s. 205 ængere Tid at bearbeide og · roligen udvikle Ideerne, for Fremtiden vilde see
LA, s. 68 t Oprør; hvorpaa de ganske · roligen vilde skilles ad – efterat have passeret
DS, s. 209 og i den Grad, at vi da ikke · roligen ville taale, at der er En blandt os, der
F, s. 495 deri. Kritiken imødeseer det · roligen, med ophøiet Selvfornegtelse. Den billige
TSA, s. 88 indt stormende frem, men med · roligere Besindighed, end nogen Pengemand beregner
TSA, s. 84 nne Tanker, at jeg aldrig er · roligere end hos dem) rolig, som en Vexeleer rolig
SLV, s. 309 hende. Hun var forholdsviis · roligere end jeg havde ventet. – Et Par hemmeligt
NB4:21 ar Klogskab og Forholdene gaae en · roligere Gang, saa kan man naturligviis forud
NB12:51 / Jo idealere Noget er, jo · roligere kan man – forraade det. /
FB, s. 180 ig efter ham, og hun blev end · roligere og saligere; thi hun vidste, at han nu
Papir 396 han ikke vil det, dog i en · roligere Tone tilføie: hvad mig angaaer, da skylder
SLV, s. 411 ig paa Landet. Han kan blive · roligere, forfarnere, finde en Tryghed, der elsker
NB11:175 e udfundet det, bliver han · roligere, og Fristelsen viger virkelig. Det er nu
BA, s. 451 t Hoved, der dog er den sande · Rolighed – for Evigheden. Da forkynder man
DD:18 stnok ogsaa frembringe en vis · Rolighed ( som da maa svare til den efter den humoristiske
KG, s. 51 gt, for saa i Forsvaret med al · Rolighed at indrømme, at Christendommen har stødt
G, s. 60 rfærdeligt saaledes med kold · Rolighed Dag efter Dag at hexe den Elskede ind i
NB28:73 elig kan han med største · Rolighed danne Skole. Hvad Socrates angaaer, da
SLV, s. 183 ke engang tør kalde denne · Rolighed en Vaabenstilstand? / Mit Væsen er Tungsind,
EE2, s. 128 et ganske som Din, og nu i al · Rolighed foretage min Vivisection. Men jeg haaber
EE2, s. 195 qvægende Tillid til Livet. · Rolighed har Du kun i Modsætning til den, der
NB11:216 osebog 28, 65.66. Du skal ingen · Rolighed have, Din Fodsaal skal ingen Hvile have;
KG, s. 200 dens nuværende ophøiede · Rolighed i Bevidsthed af selv at være Christen,
Not10:8 enhed med sig selv. Aandens · Rolighed i denne Bevægelse gjennem sin Modsætning,
2T44, s. 212 Eviges unge Forlovede. Denne · Rolighed i Øiet, der dog er forventende, denne
NB29:51 rad er han med oprørende · Rolighed indrettet paa at leve canibalisk: saa afskyelig
DD:208 eg tør med den største · Rolighed kalde flere af de tilstædeværende
BOA, s. 192 enere, naar han er kommen til · Rolighed og Besindelse at gjøre det bedre. Men
EE2, s. 269 man ikke et Menneske, der med · Rolighed og glad Værdighed siger: Dette eller
BOA, s. 170 it og forstyrrer Beboernes · Rolighed og Nattesøvn; men Geistligheden høres
OTA, s. 414 e, at man er det. Lad os med · Rolighed og Sindighed betænke denne Sag. Thi
EE2, s. 176 ældre og levede i landlig · Rolighed paa sit Herresæde. Grevinden havde som
SLV, s. 325 des ad hver ottende Dag. Med · Rolighed sagde jeg til hende: » hold op,
EE1, s. 347 hilst paa Veninden, fik ikke · Rolighed til at hilse med den overlegne Mine, en
KG, s. 375 gning. Saa har man Tryghed og · Rolighed til at opdage Splinten. Hvilken er saa
NB:70 ig Mand, der sagde med al sin · Rolighed til den unge Pige: jeg skal forklare Dig
SLV, s. 223 ede og Begunstigede, Sindets · Rolighed til ikke at ængstes til Raadvildhed
Oi6, s. 261 Verden, og maaskee kalde sin · Rolighed Tolerance mod de Andre, de andre –
G, s. 58 ndhed forfærdeligt med Deres · Rolighed! Naar jeg tænker derpaa, koger Blodet
KG, s. 342 Død, thi han er kommen til · Rolighed«, siger Sirach ( 22, 12); og ikke bedre veed
JJ:217 ts Bevægelse forstyrrer Synets · Rolighed, – og frelser det endeligen. I Anledning
SLV, s. 212 ad, ikke fattede min isnende · Rolighed, dens Nødvendighed, hvis det Ord Tilgivelse
SLV, s. 366 En absolut Beslutning giver · Rolighed, en Beslutning, der har gjennemgaaet Forfærdelsens
BOA, s. 128 Tværtimod, med ophøiet · Rolighed, glad hvilende i sin Overbeviisning som
BA, s. 329 de, der forbliver i bevæget · Rolighed, ikke et Uroligt, der bestandigt enten producerer
Not8:13 agtet det er uklogt for min · Rolighed, kan jeg dog ikke aflade at tænke mig
AE, s. 362 og see, med den største · Rolighed, med en Statsmands Forfarenhed, som var
EE1, s. 344 ben sit Smiil, Øiet sin · Rolighed, og Hjertet blive uden Angst. Vover Een
EE2, s. 195 og dette giver Dit Liv en vis · Rolighed, som dog ikke maa forvexles med en tryg
NB2:260 at netop dette har givet mig en · Rolighed, som jeg ikke før har haft. Jeg har altid
BI, note attig Mand, der trænger til · Rolighed. / In der Episode Nala aus dem Gedichte
DD:208 yrre mig i min contemplative · Rolighed. Jeg seer den modsatte Anskuelse som et
SLV, s. 257 erimod hersker der en stille · Rolighed. Man synes der ikke at kjende de Formaal
TTL, s. 462 uden at spotte, med Alvorens · Rolighed: » ja, det er muligt!« Den
OTA, s. 125 det Ældre vil dog sige med · Rolighed: der er Tid til at dandse. Men for Ungdommen
EE2, s. 149 Gang, saa svarer Du med stor · Rolighed: er det ikke ordret det Samme. Dog nok herom.
SLV, s. 265 vn derimod hersker en stille · Rolighed; man synes ikke der at kjende de Formaal
EE2, s. 25 et er usundt, og for Din egen · Roligheds Skyld beder jeg Dig see til, at hvad der
EE2, s. 184 hvis Liv Bevægelsen skeer · roligst og fredeligst og betimeligst, vil dog altid
NB13:40 siddet ved Siden af ham som den · roligste Iagttager – og uforandret i sin rolige
DS, s. 155 , beruset, jeg den koldeste og · roligste og klareste Forstandighed.« Dog
NB29:76 øder han, bestandig efter den · roligste og meest indviede Overveielse, fra, og
NB:214 ftige mig i den største og den · roligste Omhyggelighed. Men i Almdl. husker man
Papir 500 eol. Candidat. Han lader ganske · roligt – uden at føle nogen Trang til
SLV, s. 417 kes ikke, naar Alt gaaer saa · roligt af, som at § 18 følger oven paa
SLV, s. 100 e paa Bytte, tage sig ganske · roligt Aladdin til Indtægt. Forføreren styrker
NB32:117 Penge – medens dog ganske · roligt alle Omsætninger vedblive at gjøres
Oi1, s. 130 g mærkelig, for saa ganske · roligt at blive hvor den er, i den Indbildning
NB26:76 else, at vide det, og saa ganske · roligt at fare fort i min Stræben, der vil
Papir 594 ldrig lader sig udvide til · roligt at gjennemstrømme hele Livet, momentant
CT, s. 212 kjenke den Opmærksomhed og · roligt at høre til, medens den beviser Udødeligheden,
NB27:38 Myndighed og Tro til for ganske · roligt at kunne indbyde Andre. Mig kan det være
NB26:57 istedetfor at hjælpe, ganske · roligt at opfatte det, for saa at reise om og
NB11:152 e Sjelesørgerne, ganske · roligt at skrive Recepten i Retning af, at et
NB26:24 de 1000 Levebrød ganske · roligt at snurre fort. » Aandeligt«
DS, s. 194 aer tillige, at jeg derfor kan · roligt bede Læseren at følge med mig, at
TTL, s. 461 ter som kun Gud i Himlene kan · roligt betragte, fordi han i sit Forsyn behersker
NB30:9 gaaer ned i Theateret sidder · roligt blandt Tilskuerne og betragter de følgende
KG, s. 344 forstemmende, at han saaledes · roligt bliver dernede i Graven, medens Længselen
NB29:79 – medens dog Gud · roligt commanderede fremad; hvad der var saaledes
OTA, s. 153 ærkeste, han indrømmer · roligt den Afmægtige et Raaderum, han ligesom
KG, s. 18 g. Som den stille Søe, hvor · roligt den end ligger, dog egentligen er rindende
NB29:112 verdag tager Hr Pastoren ganske · roligt den Prædiken frem som er for Tour (
CT, s. 133 rte ham – han fandt sig · roligt deri, og hvorfor vel, uden just fordi han
YTS, s. 256 mmer det, Du kan sagtens tale · roligt derom, sagtens benytte Leiligheden til
NB:70 Du kan tale saa koldt og saa · roligt derom., om det som griber mig saa dybt.
GU, s. 335 nne Verden. Den Anden hørte · roligt derpaa, han ikke engang smilede, eller
DS, s. 214 Magister, og jeg imødeseer · roligt DHrr Præsters Forsøg paa at godtgjøre,
NB26:33.c e angaaer har jeg forholdt mig · roligt eller snarere understøttende. /
DS, s. 171 ved dette Liv og hvad dets er, · roligt finde sig i at en Afdød er med! Ved
NB35:16 den interessanteste Viden, · roligt fra sig, sigende: finaliter lærer jeg
KG, s. 357 ns Tid kommer at kunne slumre · roligt fra Tankerne i Tillid til, at Gud, som
BA, s. 341 Slægtens Historie gaaer jo · roligt frem ad sin Gang, og i denne kommer intet
NB4:8 agtet!!! / Derfor tør jeg · roligt føie mit Forfatter-Livs Erfaring som
EE1, s. 239 ar intet Smiil, ingen Taare, · roligt følger Øiet Pennens Gang over Papiret,
Papir 460 e sig for Latteren, og saa · roligt gjør det. I en Forstands Tid er Latteren
JJ:498 pluie for Solen, dog frit og · roligt gjøre det – men dersom jeg fE
BOA, s. 145 ledes stillet i Livet, at han · roligt har sagt sig selv for Gud, den Vei jeg
IC, s. 251 vad enten vort Liv skal glide · roligt hen i Hytten ved den stille Sø, eller
AE, s. 523 pproximation. Forskeren lever · roligt hen; i hans subjektive Væren og Existeren
CT, s. 211 erhed er betrygget, man gaaer · roligt hjem endog silde om Natten uden at frygte
NB19:34 tter kun kan være Guddommens: · roligt hvilende i Forestillingen om sin Sags Absoluthed,
Brev 16 g vil, om Præstationen; jeg har · roligt hørt de forskjelligste Indvendinger,
CT, s. 133 dre rige. Apostelen fandt sig · roligt i at være fattig, i Armod, udstødt
SLV, s. 212 som til mit, hvis det løb · roligt i den Uerfarnes og ikke som i den Forstandiges
NB20:77 rværdighed han sidder · roligt i det store Levebrød, passer nøie
Papir 525 sløse hen – sidder Gud · roligt i Himlen, med Evighedens Regnskab i Tanke
Papir 399 Samtykke dertil; jeg finder mig · roligt i min Skjebne, thi jeg vil kun Eet, have
EE2, s. 18 , og kan da vel saa finde mig · roligt i mit Kald; thi i mit Kald er jeg dog,
EE1, s. 318 blev De ikke staaende ganske · roligt i Porten? Det er aldeles ikke Noget at
CT, s. 203 koldt i en vis Forstand, saa · roligt i sin Tvetydighed; det er hverken Ja eller
AE, note erlighedens Lidenskab. At sidde · roligt i Skibet i Magsveir, er ikke et Billede
Oi7, s. 310 e os med Religionen, vi hvile · roligt i Tillid til Præsten, som jo ved Eed
NB:2 g til Staten; thi saa stolt og · roligt jeg med Guds Hjælp skal forblive at
NB17:20 elige Χsten« ganske · roligt kan svare: ja, saaledes er det. /
NB18:58 r, forsikkre, at man ganske · roligt kan troe dem. Skulde det saa ikke være
NB19:30 ngt et Msk. er der vel, der · roligt kunde fastholde dette, saa det overbeviste
NB12:110 ormue nok, i den Henseende · roligt kunnet see en længere Fremtid imøde,
NB20:7 dnelse, medens Geistligheden · roligt levede af, at vi Alle vare Christne: den
EE1, s. 275 melighed, der selv er et saa · roligt og adstadigt Væsen, kan have en saadan
KG, s. 187 Sværmeriet, naar det siges · roligt og besindigt, endnu mere eventyrligt bliver
2T43, s. 36 tille og dog saa bevæget, · roligt og dog saa længselsfuldt. Det er det
CT, s. 82 n næste Dags Plage, tag Du · roligt og glad til Takke med hver Dags Plage,
CT, s. 211 t Skrift desangaaende, siddet · roligt og læst det, eller han har hørt og
NB30:22 derie, naar man skulde leve · roligt og nyde Livet / – – og saa
NB:64 til Gud, at jeg skulde døe · roligt og saligt. / / Der er een Anskuelse af
NB24:57 in og spille med aldeles ligesaa · roligt og sikkert som var han ene hjemme paa sit
AA:6 og glæder sig ved sit Fund. · Roligt og stille vil hans Liv flyde hen, og han
EE1, s. 161 . Hendes Liv, som før var · roligt og stille, bliver nu, bestandigt i hende
NB32:104 st fordi man forholder sig · roligt og sømmeligt. Nei, det om Folke-Stimlen
NB2:211 for at faae Lov til ganske · roligt og trygt at blive i Besiddelsen. /
NB31:44 lidt a la en Professor, som · roligt og trygt fører et smagfuldt og nydelsesrigt
EE1, s. 421 g forholdt mig derfor ganske · roligt og tvang hende ved Hjælp af de Omgivendes
NB23:154 ration fortsættes det ganske · roligt og ugeneret: disse 1000 og 1000 der blive
FB, s. 146 æse og Mund, hvis Synderen · roligt og værdigt svarede: det var jo derom
FB, s. 125 han tabte den, hvis Synderen · roligt og værdigt svarede: det var jo, hvad
OTA, s. 267 bekymret; den sov ikke mere · roligt om Natten og vaagnede ikke mere glad om
NB24:54 dtryk paa mig. Jeg sov ikke · roligt om Natten. Ogsaa hændte det mig, at
NB29:51 en Gang for alle ( koldt og · roligt Overlæg) paa at skulle leve af hine
EE1, s. 280 r som allevegne fornemlig om · roligt Overlæg, at man ikke dæmonisk besat
NB24:39.b – David hørte ganske · roligt paa den Historie, hvo veed det, han den
EE1, s. 267 ien med Pamela, hun hører · roligt paa den. Nu kommer det Forfærdelige,
TTL, s. 463 Men den Alvorlige tier, seer · roligt paa ham og siger endeligen: » ja,
OTA, s. 320 orfærdede Lærer staaer · roligt paa sin Plads, omgiven af Forhaanelse,
NB12:110 en. / Jeg holdt imidlertid · roligt Position og i Grunden seierrigt. Egl. har
JJ:383 raabende om Bistand, ganske · roligt saae det an og i samme Nu sagde den Ene:
SLV, s. 227 ger mig forbi, da tør jeg · roligt see paa hende, mit Blik kan ikke forstyrre
NB20:7 en ubegribelig Ro har · roligt seet og hørt paa, at i det 19de Aarh.
NB20:7 ed samme ubegribelige Ro har · roligt seet paa, at Samfundet ( Χstheden,
NB28:44 n. Nei, Paven bliver ganske · roligt siddende og anerkjender det at have guddommelige
KG, s. 349 død. Du kan maaskee ganske · roligt sige til en Levende » Dig skal jeg
SLV, s. 213 kamme mig ved hende, jeg vil · roligt sige: Meget har jeg tabt, saare meget,
NB23:34 er ikke – – saa · roligt siger jeg: hvor dette Symptom ikke er,
4T44, s. 344 kke, Feigheden fortsætter · roligt sin Stræben og kan godt see, at den
AE, s. 514 re og virke forstyrrende: saa · roligt skal man udlevere en anmassende Opvakt
BOA, s. 145 aalet: og desuagtet gaaer han · roligt Skridt for Skridt frem. Men Utaalmodigheden
BOA, s. 178 for sig selv, og En kunde fE · roligt skrive Noget, men forraade en exalteret
NB27:40 Guds Ord omgaaes vi det saa · roligt som Papirer af en for 1800 Aar siden Afdød,
Oi10, s. 394 kynde Ordet for Menigheden. · Roligt spillede den herskelystne Kirke-Styrer
Papir 577 d paa, og saa imidlertid ganske · roligt stikke Gagerne i Lommen, forsikkrende,
EE2, s. 121 digheder, saa vilde Du ganske · roligt svare: ja det er blot Digt, og i Poesiens
Oi6, s. 262 l selv at leve som han vilde, · roligt tie til, at Gud hver Dag forhaanes ved
SFV, s. 36 holder mig i denne Henseende · roligt til Socrates. Sandt han var ingen Christen,
NB23:207.b saa vender han maaskee ganske · roligt tilbage til det Gamle. Thi det er just
Papir 572 i Χstd: gaae Du kun ganske · roligt ud i Verden, der sidder i Himlen en almægtig
NB:146 med Stemmen. Jeg vil ganske · roligt underkaste mig den Prøve, at en Skuespiller
TS, s. 105 n dømmende Retfærdighed · roligt vasker sine Hænder, og medens Folkets
NB32:105 gt, at Præsterne ganske · roligt vedblev med Familie at leve af Χstdommen.
OTA, s. 147 under, frels mig, men at han · roligt vil være Vidne til sin egen Fortabelse.
NB21:4 imod) uden at han da ganske · roligt vilde sige: det er i Grunden ogsaa saa
Papir 540 sær i disse Tider, som neppe · roligt ville taale, at En antog at han, i Modsætning
LA, s. 98 sige det meest Modsatte, kan · roligt yttre, hvad der i hans Mund er den bittreste
NB10:98 n, der behandles saaledes, lider · roligt, aldeles som Ingenting, saa siger man det
KG, s. 85 er om det Høieste, antager · roligt, at ethvert Menneske kan det, og spørger
EE1, s. 376 formaaer ikke at holde Lyset · roligt, baglænds flygter jeg for Dig, og kan
Oi6, s. 261 og saa vilde han forholde sig · roligt, beroliget i dette Liv, tilhøre sin Familie,
Papir 254 mer, hvoraf det ene ligger · roligt, det andet derimod bliver sat i Bevægelse,
NB26:34 igste til digterisk Spil og · roligt, forstandigt beregne selv at have Fordelen
EE1, s. 322 r det og uskyldigt, mildt og · roligt, fuldt af Skjelmeri, da hun smilede. Hendes
NB24:77 verdslige Sind bliver ikke · roligt, før det bliver gjort til Dogma: at det
NB24:77 verdslige Sind bliver ikke · roligt, før det Modsatte er blevet gjort til
TTL, s. 451 aster af, hvorunder han sover · roligt, Grønsværdets! Det skal være formildende,
EE1, s. 180 se. Hendes Ydre er stille og · roligt, har intet Paafaldende, og dog er hendes
2T43, s. 46 rdet. Dit Ydre var maaskee · roligt, maaskee venligt, Din Tale endog velvillig,
Papir 453 d til mig, og forholde sig · roligt, medens jeg fuldkommer min Opgave: saa skal
4T43, s. 155 Dit Liv randt hen stille og · roligt, men Du bekjendte i Dit Hjerte og med Din
Papir 589 s: v: Som Barnet ikke kan staae · roligt, men utaalmodigt staaer og hopper for at
NB26:62 t, Vandet bliver ikke strax · roligt, men vedbliver endnu nogen Tid om end svagere
EE1, s. 169 r, det Udvortes er stille og · roligt, og inderst inde i sin lille Afkrog lever
HH:27 g, at dit Hjerte var koldt og · roligt, saa Verdens Bedrifter ikke bevægede
JJ:347 r Døden for at Alt bliver · roligt. – Jeg hader Lady Seymour, jeg har
NB28:86 : saa har jeg forholdt mig · roligt. / / / Atter et Exempel paa Fordoblelsen.
Not10:4 n. Familien udvikler sig ganske · roligt. Det er det græsk tragiske. Det romantiske
Not11:16 Forlangen, men selv bliver · roligt. Dette Sidste bestemmer nu Aristoteles paa
EE1, s. 376 ke, at jeg kunde holde Lyset · roligt. Forandret er jeg; men hvortil, hvorledes,
NB33:16 relsen forholder sig ganske · roligt. Ja selv om Nogen var saa meget fremmeligere,
NB24:54 t Sind ganske usædvanlig · roligt. Jeg husker nok, at jeg var bange for, at
NB25:86 pinligste Operation ganske · roligt: ja, det er et Udtryk for hans Haardførhed;
G, s. 26 ntager, at Jespersen skal sidde · roligt; og samme Jespersen faaer en Anmærkning
EE1, s. 309 mit Øie ligesaa stille og · roligt? Dette Haandtryk? Kan da et Haandtryk have
Not4:14 e Philosophie – dets store · Rolle – Fichte Wissenschaftslehre –
Brev 214 en tvetydig og næsten comisk · Rolle derved. De erindrer maaske, at Jacob Böhmes
AE il, hvorvidt Phantasien spiller en · Rolle derved. Dette er atter en fattig og høist
Brev 171 lin spille en ganske anden · Rolle end i Kbhvn, at man bruger dem til at kjøre.
PCS, s. 127 det dette Piattede, at denne · Rolle er den bedste, den rareste o: s: v:. Nei,
Oi4, s. 211 / Ja Juliane spiller en stor · Rolle i at skaffe Staten Geistlige. Og derfor
BI, note ates spiller en langt større · Rolle i Begyndelsen af Stykket end i Slutningen,
Brev 188 ntergarten spiller en stor · Rolle i Berlinernes Indbildning. En Berliner
G, s. 9 e til at spille en saare vigtig · Rolle i den nyere Philosophi; thi Gjentagelse
JC, s. 26 til at spille en afgjørende · Rolle i hans Liv. Denne Sætning blev for hans
BA, note igheder eengang spillede en stor · Rolle i Logiken, ikke som biløbige Forklaringer
AA:35 nne Brug af Ordet uendelig en stor · Rolle i Philosophien. – / Forsaavidt Hegel
BI, s. 173 vilde spille en tilfældig · Rolle i Plato. Eller man maa antage, at et af
NB:41 -Betragtning dog den afgjørende · Rolle i Verden; overalt hvor denne Mellembestemmelse
Brev 162 spille jo i alle Retninger · Rolle i vor Tid. Han kan som en Jongleur lege
EE1, s. 258 tfor at skulle passe paa sin · Rolle kan han forholde sig ganske rolig, thi
AA:12 sætte mig ind i en Andens · Rolle kunde faae, saa at sige, et Surrogat for
CC:13 orved han ret faldt ud af sin · Rolle og søgte at udvikle for mig, at den
SLV, s. 409 men som det Høiere, samme · Rolle som det Æsthetiske, det holder det Ethiskes
KK:4 ilsidst spilte en ligesaa stor · Rolle som i den skolastiske Theologie den formelle
FP, s. 24 nde, spiller han omtrent samme · Rolle som pius Æneas, der engang imellem strækker
EE2, note er af andre Mennesker. Hvilken · Rolle spiller ikke ofte en Tjener, en Husholderske
Papir 254 Skridt angaaer, hvor stor · Rolle Valgene og Sammenkaldelsen af Stænderne
NB21:37 rkt henrive af deres tragiske · Rolle, at de endnu hjemme græd. Fremdeles siger
G, s. 20 re, der gjør Bravour i denne · Rolle, bliver begrædt af deeltagende Slægt
F, s. 482 let mangler der vel sjeldent en · Rolle, der bedst lod sig udføre af et Fruentimmer,
SLV, s. 268 Hvis Skuespilleren kunde sin · Rolle, havde memoreret den ypperlig, fornam Beaandelsen
AE, s. 126 t af Faktorer en væsentlig · Rolle, hvilke ikke ere ethisk-dialektiske: Tilfælde,
PMH, s. 75 geledes Bevægelsen en stor · Rolle, ikke blot i Natur-Philosophien ( stricte
NB23:203 den moderne Tid spillet en stor · Rolle, især benyttet af den – frie Tænkning.
LA, s. 91 der for Penge spille Hundens · Rolle, men de mange Ubefæstede, Letsindige,
PCS, s. 128 Gang ikke have studeret deres · Rolle, men en ikke mindre underlig Tale, naar
Papir 135 e slet ingen selvstændig · Rolle, men til Narren, der netop repræsenterede
BA, s. 358 jort, men spiller nu en anden · Rolle, naar den benyttes retteligen. ( Cap. V.).
EE2, s. 52 og for sig en saare skjøn · Rolle, naar vi blot ikke selv ofte havde gjort
EE2, s. 244 er det Tilfældige en uhyre · Rolle, og det er ham af Vigtighed, at der er Ingen,
BA, s. 333 nden, paatager sig Anklagerens · Rolle, og er nu ene bekymret for med næsten
Papir 323:2 spiller en væsentlig · Rolle, og han vil være saadan høitidelig.
EE2, s. 275 ikers Betragtning spillede en · Rolle, og uafhængig er han nu engang ikke.
TS, s. 82 dre, som udføre Fristerens · Rolle, snart Folket, snart Disciplene, maaskee
DD:104 da ikke saa besynderligt med den · Rolle, som ( Fornuftens Gudinde) det offentlige
PCS, s. 128 vel De, som kunne studere en · Rolle, som have kunstnerisk udviklet Begreb og
Brev 80 Det var jo en ret taknemlig · Rolle, som vel kunne friste. / Jeg kan vel tænke,
SLV, s. 331 Vi have paa en Maade byttet · Rolle, thi hun er i en vis Forstand den Stærke
Papir 259:1 tter komme til at spille · Rolle. – / / 22 Oct. 38. / / Middelhavet
NB14:108 -Mediator en ret taknemlig · Rolle. – Mærkeligt forresten: for to
Papir 87 il at spille en meget underordnet · Rolle. / / Synden kan ikke fremkomme alene af
SLV, s. 72 ligheder, der bestandig bytte · Rolle. At en ulykkelig Elsker er ugalant nok til
EE1, s. 414 t træde op i en ganske ny · Rolle. De unge Piger ville beklage mig, have Medlidenhed
AA:23 el, Forførelser etc en saa stor · Rolle. Denne Tone gaaer nu ogsaa igjenem denne
EE1, s. 110 ligheder her spille en anden · Rolle. Det er dem, Interessen væsentlig beskæftiger
EE1, s. 59 fet spiller en saa betydelig · Rolle. Det Første er Tilfældet med de Værker,
EE1, s. 263 d, at han spiller Charles' s · Rolle. Det har det jo aldrig været, tvertimod
BI, s. 196 ere opgivet, til at spille en · Rolle. En Mængde Scener, der blot indeholde
BA, s. 373 Lysten, der vil spille denne · Rolle. Et Exempel paa det Sidste findes i et Eventyr
BI, s. 157 har kunnet spille saa stor en · Rolle. Men idet Billedet griber om sig mere og
AA:25 , bestandig spille en meget comisk · Rolle. Noget bedre Forbillede paa slige Folk kan
SD, s. 210 ikke her spiller en anden · Rolle. Sub specie æterni, æterno modo o.
NB2:45 b Ordre paa at optræde i en ny · Rolle: den Forfulgte. Jeg skal bestræbe mig
NB11:214 ( Opposition) den udfandt en ny · Rolle: det at være Martyr, at bringe Offere
BB:2 rskjellige Personlighed en vis · Rolle; men det er dog i det Hele den samme Aand,
PCS, s. 128 , at en ikke har studeret sin · Rolle; selv undskylder en sig stundom med, at
PCS, s. 128 ad det vil sige at studere en · Rolle? De Fleste studere nok ligesom Trop
PCS, s. 128 har faaet Tid til at studere · Rollen tilstrækkeligt: men hvor mange ere vel
PCS, s. 133 at Hr Phister havde forfeilet · Rollen ved at opfatte den altfor almindelig: en
PCS, s. 132 nke, da han i sin Tid overtog · Rollen, at ville give den nøiagtigt i dette
Brev 268 e: Pfui! Dette stod ikke i · Rollen, og frembragte ved Forbindelsen med Replikkens
PCS, s. 128 d indrømmes til at studere · Rollen, væsentligen vil man dog see Studium
Papir 386 i Afsind, og at saa Phister fik · Rollen. / En æsthetisk Bemærkning. /
OiA, s. 9 uespildirecteur Dalby i flere · Roller, blandt andet ogsaa som Haarskjærer.
KKS, s. 107 forandrer Fag, tager ældre · Roller, igjen med samme Fuldendthed som hun i en
DD:150 ndte Nationer gik senere over til · Rom – ja besynderligt nok havde den græske
Not11:37 k. Phrygerne, Grækerne, · Rom ( hvor dog Cybeles Dyrkelse altid blev
EE:47 estemmelser saaledes fE Paulus cfr · Rom 1, 1 αϕωϱιςμενος
DD:158.c 38. / Loven / Evangelium / cfr. · Rom 1, 16 δυναμις
NB32:46 eskrivelse af Hedenskabet ( · Rom 1-3) forsaavidt ikke kan siges at passe,
Papir 247 m: 5, 13.) – derimod · Rom 15, 19 Illyrien; men ganske sikkert følger
Not1:9 ληψια · Rom 2, 11. Eph: 6, 9. – han dømmer
Papir 5:3 committitur s: concreditur mihi. · Rom 3, 2. 1 Thess. 2, 4. / ( Rom: VI, 7. Rom:
DD:27 , som den, om hvilken det hedder i · Rom 5, 13.14., at alle Msk. syndede i Adam,
NB15:129 kløgtige Hoveder. / / / · Rom 7. / Den strengeste Dom over Synden, og
NB4:161 f sig selv ( Selvet) / / 2) · Rom 7. / Kjød og Blod. En anden Lov i Kjødet.
NB15:4 istenheden« / p. 184. / / · Rom 7. / p. 219. / / Thema til en Prædiken:
Not9:1 orskjellig fra Gud som Aand. · Rom 8, 14. 2 Cor. XII, 4-6. bliver det ved
Not5:20 , da er den Forvisningen om Seir · Rom 8. / Den Fortjeneste har allenfals Hegel,
BOA, s. 239 l det Neroniske: at brænde · Rom af – men det var et stolt og et pragtfuldt
EE1, s. 281 ld, man brænder det halve · Rom af for at see Troias Ildebrand. Denne Methode
EE2, s. 179 nke Nero i, at han brændte · Rom af, for at faae en Forestilling om Trojas
EE2, s. 181 er han Adspredelse. Det halve · Rom brænder han af, men hans Qval er den
Brev 165 e Hr. Magister! / Der er i · Rom for endeel Aar siden anlagt en skandinavisk
NB2:162 pa den Kategorie: at gaae under. · Rom gik under. Grækenland gik under. /
Papir 1:1 stlig Domstol nedsættes i · Rom i Spidsen for hvilken Silvester Prierio
Papir 1:1 ol:. 1510 blev han sendt til · Rom i Ærende. Efter sin Hjemkomst blev han
NB7:91 sten hver Dag husker paa, at · Rom ikke blev bygget paa een Dag, at han maaskee
DD:166 ernicus ( Luther) som opdagede at · Rom ikke var det Centrum som Alt dreiede sig
Papir 1:1 m befalede ham, at komme til · Rom inden 60. Dage. / pag. 83. d. 8 Aug skrev
GG:6 jælp. – / d. 15 Jan: 39. / · Rom IV. En og Anden har forundret sig over,
BA, s. 360 os hvem en Læge iagttog, i · Rom levede der en Keiser, om hvem en Historieskriver
NB8:9 / Laurentius Valla skal, da han i · Rom læste Evangeliet: salige de Barmhjertige,
KK:4 e disse desto dybere i Folket. · Rom maatte udvikle dette Hegemonie a) formedelst
Brev 166 den skandinaviske Bogsamling i · Rom med et Exemplar af mine Skrifter.«
JJ:392 erationen, forvexler sig selv med · Rom og Grækenland og Asien, denne Opblæsthedens
Papir 215 lles Donatus var Keiser i · Rom og samtidig levede en Ridder Laurentzius,
NB27:38 ig, om han ikke skulde gaaet til · Rom og være blevet henrettet istedetfor
KG, s. 316 da han vendte det mægtige · Rom Ryggen, have sagt » her ligger en
3T43, s. 88 n var for ubetydelig, til at · Rom skulde frygte ham, hans Daarskab for uskyldig
G, s. 29 eligt Stof til Glæde, forlod · Rom uden at have seet en eneste Mærkværdighed!
Papir 1:1 . 108. 1518 d. 9 Nov: blev i · Rom udstedt et Decret, som siden d. 13 Dec:
DD:27 med sig? Eller hvorvidt er hiin i · Rom V mell. den første og den anden Adam
BI, s. 246 riode i mange Maader om, hvad · Rom var i en senere Tid. Athen var i aandelig
Not3:8 Stoiker waren längst in · Rom vorhanden, eh' ihre Schriften dahin kamen.
Papir 29 ָא. /     v. 21. · Rom X, 13. / Psl. 16, 8. af de Ældre om
Papir 15 νηςις cfr · Rom XI, 33. – ( cfr 1 Cor. 1, 24., hvor
EE:57 kulde lægge sig det paa Sinde ( · Rom XV, 4.), uden at derfor, det der var skrevet,
Not1:7 men nogen politisk Tendents: · Rom, 13, 1. 1 Tim: 2, 1. Tit: 3, 1. 1 Pet: 2,
Papir 270 et er fra sit Fangenskab i · Rom, at Apostelen P. til Menigheden i Philippi
3T43, s. 88 rtes han dog nu fangen til · Rom, at Herskeren kunde mætte sin Hævn
AE, s. 495 r sig selv med Grækenland, · Rom, China, Verdenshistorien, vor Tid, Aarhundredet;
G, s. 29 el! Hvad om et Menneske kom til · Rom, forelskede sig i et lille Parti af Byen,
3T43 I Verdens Hovedstad, i det stolte · Rom, hvor al Jordens Glands og Herlighed var
3T43 rkværdigere; i det navnkundige · Rom, hvor Enhver, der paa nogen Maade troede
3T43, s. 88 ns Hovedstad, i det larmende · Rom, hvor Intet kunde modstaae Tidens tøilesløse
3T43, s. 75 kib fra Creta og styrede til · Rom, og Skibet kom i Havsnød, i mange Dage
Papir 1:1 el » Vom Papstthum zu · Rom, wider den hochberühmten Romanisten
Papir 15 ηϱια ( 1, 13 · Rom. 1, 16); og denne var allerede fuldendt
Papir 27:1         4     / Skulde · Rom. 1, 17 / εϰ πισ
Not1:7 ι Mth: 12, 28. – · Rom. 1, 4. 1 Tim: 3, 16. Coll: 2, 9. –
NB30:57.a e Udtryk: Troens Lydighed ( fE · Rom. 1, 5.) saa Troen forholder sig i Retning
KG, s. 103 Apostel siger derfor om ham ( · Rom. 10, 4), at » Christus var Lovens
CT, s. 165 s Dig selv for Gud« ( · Rom. 14, 22). Naar den Søfarende er forvisset
SD, s. 196 r Tro, som det derfor hedder · Rom. 14, 23: Alt hvad der ikke er af Tro er
Papir 55:2 , 7. – Eph: 5, 2. – · Rom. 3, 25. / Catholikerne, som mene, at de
Papir 15 emgik jo af Guds Kjerlighed ( · Rom. 5, 8). / v. 21. εν ϰυϱιῳ.
Papir 14:5 oh. 3, 16. 1 Joh. 4, 10. 16. 19. · Rom. 5, 8. / 7. Papir14:6, bl. [ 1v] /
Not1:8 21. 12, 50. Joh: 15, 14-17. · Rom. 6, 13-22. 2 Cor: 5, 14. Gal: 1, 4. Eph:
EE:95 υτου; · Rom. 7, 24. Eller naar som i enkelte Eventyr
NB15:129 en paa en anden Maade. / / · Rom. 7. Den forfærdeligste Skikkelse af Synden
BA, s. 362 σεως. ( · Rom. 8, 19). Forsaavidt der nemlig skal være
Not1:6 1, 3. / Apostlernes Exempel · Rom. 8, 38. 1 Cor: 15, 31.55, 2 Cor: 4, 11.
Not1:7 ac: 2, 1. / Chr. kaldes Gud: · Rom. 9, 5. Tit: 2, 13. Joh: 20, 28. 1 Joh: 5,
Not11:38 saaledes henførte og · Rom. den gyldne Alder til Saturn. – Hos
EE2, s. 197 g hvis Du var bleven Keiser i · Rom. Dog, Du gaaer en anden Vei. Nu viser der
Not11:38 aavel hos Græk. som hos · Rom. flød Ouranos og Chronos sammen. Naar
4T44, s. 333 jør Miskundhed« ( · Rom. IX, 16)! At dette er et Menneske gavnligt,
Papir 1:1 n Comission i Tydskland ei i · Rom. Leo X befalede nu Kajetan at undersøge
G, s. 36 Tegning af Chodowiecki anlagde · Rom. Man behøver end ikke at udelukke Nogen
3T43, s. 88 kadeligste Mand i det ganske · Rom. Som en Saadan blev han behandlet. Hans
AA:51 me«, som Paulus taler om ( · Rom. VII. 25). Han maa gaae samme Vei tilbage
KG, s. 96 er: Du skal. / / / III. A / / · Rom. XIII, 10. Kjerlighed er Lovens Fylde /
KG, s. 175 ghedens Gjeld til hverandre / · Rom. XIII, 8. Bliver Ingen Noget skyldige uden
Papir 86 Theorie i hans Comentar over · Rom: » Aarsagen til Forudbestemmelsen
HH:32 ed Χstus / en Homilie. / over · Rom: » hverken Engle, Djævle, ...
Papir 148 et Christ. hell. ikke bliver det · rom: ( fE. Schl. en nødvendig Udvikling.).
Papir 131 tationer der henføres til det · rom: / Martz. 1836 / er Ecko romantisk. Ja,
Not1:7 εου; Joh: 6, 63. · Rom: 1, 16. 1 Cor: 1, 24. 2, 4. 1 Thess: 2,
Not1:2 ion. Act: 14, 16. 17, 24-29. · Rom: 1, 20. / § 25. / Christendommen stiller
Not1:9 ebr:, evig, uforkrænkelig · Rom: 1, 23. 1 Tim: 6, 16., allestedsnærværende
Not1:7 / a) genus idiomaticum. fE: · Rom: 1, 3. 1 Pet: 3, 18. Chr. leed; her er Chr:
Not1:7 Δαβιδ: · Rom: 1, 3. 9, 5. Med Hensyn til Maaden, hvorpaa
Not1:7 paa Opstandelsen i det N. T: · Rom: 1, 4. 10, 9. 1 Cor: 15, 17. 2 Cor: 13,
Not1:9 23. / Syndens Almindelighed. · Rom: 1. 2. 3. Gal: / Dens høieste Spidse
Not1:2 Tro. Joh: 3, 16. Mc: 16, 16. · Rom: 10, 13.14. / Gudsfrygt og Lydighed Joh:
Not1:7 h: 3, 15. 5, 17. Rom: 5, 19. · Rom: 10, 4. Gal: 4, 5. Phil: 3, 9. Ebr: 10,
Not1:9 – / Joh: 9, 3. – · Rom: 11, 25. / Gud læres at virke Alt: det
Not1:9 6, 27. 1 Tim. 1, 17. – · Rom: 11, 33. – 1 Cor: 1, 25 ( Guds Daarskab
NB14:88 ndag efter Hellig-Tre-Konger ( · Rom: 12) kommer han dog ind bestemt paa Askesen.
Not1:8 temmelse: Mth: 4, 17. 7, 13. · Rom: 12, 1. Eph: 6, 10. Phill: 2, 12. / §
Papir 18 , 44. Luc: 6, 28. Act: 3, 26. · Rom: 12, 14. 1 Pet: 3, 9. / γ) Denne Betydning
Not1:8 m nødvendige og gavnlige: · Rom: 12, 3-6. Eph: 4, 7. 1 Cor: 12, 4. Ligeledes
Papir 18 3, 9 Mth: 5, 44. Luc: 6, 28. · Rom: 12, 4. / 2) Ting. Mc. 11, 21. / B. om Gud.
Not1:7 ωτος. · Rom: 13, 12. Eph: 5, 8. 1 Pet: 2, 9. 1 Joh:
Not1:8 18, 3. Act: 14, 15. 26, 18. · Rom: 13, 12. Eph: 5, 8. 1 Thess: 5, 4.6. Col:
Not1:8 be at tilegne sig Chr: Aand. · Rom: 13, 14. Gal: 3, 27. Chr: uddannes i de
Not1:8 d. Mth: 22, 40. Joh: 15, 12. · Rom: 13, 9.10. 1 Cor: 13. Gal. 5, 14. 1 Tim:
Not1:6 ιςτου: · Rom: 14, 10. Act: 17, 31. 1 Cor: 4, 5. 2 Cor:
Papir 306 oen hos Dig selv for Gud ( · Rom: 14, 22.) /
Not1:8 at være bevirket ved Gud. · Rom: 15, 13. 1 Cor: 1, 8. 2 Cor: 1, 21. Eph:
Not1:8 ονειν. · Rom: 15, 5. Phil: 2, 2. 1 Pet: 3, 8. Denne Eenhed
Papir 18 ια i ond Betydning · Rom: 16, 18. / 2) om Msk. mod Gud. Da er det
Not1:8 ϱονου: · Rom: 16, 25-26. 1 Cor: 2, 7. Gal. 4, 4. Eph:
Not1:9 σοϕος · Rom: 16, 27. 1 Tim. 1, 17. – Rom: 11,
Not1:8 υ ϑεου: · Rom: 2, 24. 1 Tim: 6, 1. Tit: 2, 5. εχοντες
Not1:9 ϱισια. ( · Rom: 2, 5). μισϑαποδοτης.
Not1:8 e Sit til Guds Riges Fremme. · Rom: 2, 6. Mth: 25, 34. Rom: 8, 1.13. 1 Cor:
Not1:6 Mth: 25, 34.41. Joh: 5, 29. · Rom: 2, 6.16. 2 Cor: 5, 10. 1 Cor: 4, 5. Gal:
Papir 7 animus ad deum convertatur. ( · Rom: 3, 20. 7, 8.13.). / δια
Not1:9 Betydning. / Syndens Almdl. · Rom: 3, 23. 5, 12. 1 Joh: 1, 8. Jac: 3, 2. /
Not1:7 ν Eph: 1, 7. Col: 1, 14. · Rom: 3, 24. Ebr: 9, 15. Eller naar Chr: siger,
Not1:7 Eph: 5, 2. 1 Pet: 2, 24. · Rom: 3, 25. 1 Cor: 5, 7. og fornemlig i Ebr:
Not1:8 jenstanden for Troen angives · Rom: 3, 25. 4, 24. / Naar Frelsen ved Chr: tilregnes
Not1:8 : 3, 16. 6, 40. Act: 10, 43. · Rom: 3, 25.28. Gal: 2, 16. Eph: 2, 8. Gjenstanden
Not1:8 le: 1 Tim: 2, 4. Joh: 3, 16. · Rom: 3, 29.30. 10, 12. 2 Cor: 5, 14. 1 Joh:
Not1:9 . 3, 5. af Intet Heb. 11, 3. · Rom: 4, 17. / Læren herom i det Gl. T. –
Not1:7 ςιας. · Rom: 5, 1. 8, 15.16. Eph: 2, 16. 3, 12. 1 Joh:
Not1:7 linske Steder) 2 Cor: 5, 18. · Rom: 5, 10. αποϰαταλαςςειν
Not1:8 den dog i Tanken suppleres: · Rom: 5, 10. 2 Cor: 5, 21. / § 57. /
Not1:7 λλαγη · Rom: 5, 11. 11, 15. 2 Cor: 5, 18.19. –
Not1:9 Joh: 3, 12). Apoc: 12, 9. / · Rom: 5, 12 sq: / Opfattelser af Læren i Genes.
Not1:6 1 Cor: 11, 8.9. Act: 17, 26. · Rom: 5, 12. 1 Cor: 15, 45.48. / Hvorledes forenes
Papir 247 Indtil« cfr. · Rom: 5, 13.) – derimod Rom 15, 19 Illyrien;
Not1:7 ος Joh: 8, 40. · Rom: 5, 15. 1 Cor: 15, 21. 1 Tim: 2, 5. ανηϱ
Not1:7 iva, ere: Mth: 3, 15. 5, 17. · Rom: 5, 19. Rom: 10, 4. Gal: 4, 5. Phil: 3,
Not1:7 αγωγη · Rom: 5, 2. Eph: 2, 18. 3, 12. 1 Pet: 3, 18.
Not1:8 Mth: 10, 22.28. Joh: 16, 33. · Rom: 5, 2-5; 8, 25. 12, 12. 15, 13. 1 Cor: 13,
Not1:7 il Msk: Joh: 10, 15. 15, 13. · Rom: 5, 6. / § 43. / Opstandelsen, forudsagt
Not1:7.j Forsynets Naade cfr Joh: 3, 16. · Rom: 5, 8. 1 Joh: 4, 9. Phill. 2, 5; Virksomheden:
Not1:7 h: 3, 16. 1 Joh: 4, 9.16.19. · Rom: 5, 8. Eph: 2, 4. 7. Tit: 3, 4. 2 ved sit
Not1:7 og gudd. Villie bortfalder: · Rom: 6, 1. 7, 24-8,2; 8, 14.15. 2 Cor: 5, 14.15.
Not1:8 s i de Christne: Gal: 4, 19. · Rom: 6, 5. 8, 29. Gal: 2, 20. Eph: 3, 17. /
Not1:8 εν. Joh: 3, 3.5. · Rom: 6, 6.7. 7, 6. 8, 13. 12, 2. 2 Cor: 3, 18.
Not1:9 i skulle leve med Χsto. · Rom: 6, 8. 8, 11.17. 1 Cor: 15, 14. –
Not1:6 1, 10. Eb: 2, 14.15. – · Rom: 6, 8. 8, 11.17. 1 Cor: 15, 14-23. 1 Cor:
Not1:7 ου. Act: 13, 34.37. · Rom: 6, 9. Opstandelsen bliver her betragtet
Not1:9 al: / Dens høieste Spidse · Rom: 7. / Loven og dens Betydning. / Syndens
Not1:6 hørende findes især i · Rom: 7. og mange andre Steder. – /
EE:71 gt, et Legeme, et Syndens Legeme ( · Rom: 7.) man skal udrives af, hvormeget det
Not1:8 mme. Rom: 2, 6. Mth: 25, 34. · Rom: 8, 1.13. 1 Cor: 6, 9. 2 Cor: 9, 7. Eph:
Not1:9 Luc: 16, 19. / 1 Cor: 15. / · Rom: 8, 11. 1 Cor: 6, 14. 1 Thess. 4, 14. /
Not1:7 : Mth: 5, 9. 45. Joh. 1, 12. · Rom: 8, 14. 1 Joh: 3, 1.2. – Chr: kaldes
Not1:8 0. 2 Cor: 6, 16. Eph: 1, 19. · Rom: 8, 14. Eensbetydende hermed er, at Msk.
Not1:7 fra Andre, har sit Udspring: · Rom: 8, 15.16. 1 Cor: 6, 19. 2 Cor: 3, 17. 12,
Not1:6 Phil. 1, 23. 1 Thess. 4, 17. · Rom: 8, 17. Eb: 12, 23. / De Ondes Ulyksalighed
Not1:8 henførte til Guds Naade. · Rom: 8, 2. 10, 14.17. Jac: 1, 18.21. 1 Tim:
Not1:6 15, 51. Phil: 3, 21. – · Rom: 8, 23. – 2 Cor: 5, 1. endvidere bruges
Not1:9 fte dette Liv med det andet. · Rom: 8, 23. 1 Cor: 15, 54. 2 Cor: 5, 2. Phil:
Not1:6 lernes Længsel udtrykkes: · Rom: 8, 23. 2 Cor: 4, 17. 5, 2.4.6.8. Phil:
Not1:9 : 15, 37.50.51; Phil: 3, 21. · Rom: 8, 23. 2 Cor: 5, 1 ( Forskjellen). /
Papir 27:2 ϑεσιν fE nu · Rom: 8, 28, ligger deri: πϱοϑεσις
Not1:9 ltes Forsvinden. / Styrelse. · Rom: 8, 28: Alt tjener dem til gode, som elske
Not1:8 ιϱειν. · Rom: 8, 29.30. Eph. 1, 4.5.11. 2 Thess. 2, 13.
Not1:7.g neladende msklig Natur antydes: · Rom: 8, 3. Phill 2, 7.; men de bevise Intet
Not1:7.j , 9. Phill. 2, 5; Virksomheden: · Rom: 8, 3.31. / 3) Mth: 16, 18. Joh: 10, 28.
Not1:8 ωνιον. · Rom: 8, 30. 9, 24. 1 Cor: 1, 9. 1 Thess: 2,
Not1:7 ς paa et eneste Sted · Rom: 8, 32. Ebr: 3, 5.6. adskilles han fra Moses.
Not1:8 s: 2, 13. Mth: 24, 22.24.31. · Rom: 8, 33. Col: 3, 12. / Naar saaledes de Christne
Not1:8 6, 19. Eph. 1, 20. Eb. 8, 1. · Rom: 8, 34. 1 Pet. 3, 22. / § 72. /
Not1:5 1, 21. 3, 10. Colos: 1, 16. · Rom: 8, 38. – Gal: 1, 8. 4, 14. 1 Corinth:
Papir 6 , 2. 1 Thess. 2, 4. / ( Rom: VI, 7. · Rom: 9, 28.) / Act: 12, 6 αλυσις
Not1:9 det ikke. – / Cathec: · Rom: Gud dannede Sjælen efter sit Billede:
BB:1 Høiere, Oversandselige. Det · rom: har nemlig foruden dets ideelle Grundvæsen
Papir 1:1 t Skrift, til at være den · rom: Kirke lydige; dette gjorde han, og i dette
Papir 131 xistentsen bevidst udviklede det · rom: sig, de øvrige dannede Chor. Ironie
Papir 126 etmindste de betydeligste af den · rom: Skole, gik over til Chatolicismen, var
BB:25 r det Romantiske, da det egl. · rom: Stadium er det reproducerede første
BB:1 erden. Denne Anvendelse af det · rom: Stof skeer poetisk paa meget forskjellige
BB:1 ke, celtiske, Mythologie meget · rom: Stof. – p. 198. En anden Bemærkning,
Papir 130 thi Forskjellen er, at den · rom: Tid mere dvælede ved Forestilling om
Papir 169 at Skuespillerens ( i den · rom: Tid) Fremstilling er en bestandig Stræben
Papir 6 mihi. Rom 3, 2. 1 Thess. 2, 4. / ( · Rom: VI, 7. Rom: 9, 28.) / Act: 12, 6 αλυσις
DD:14 g. / d. 16 Juni 37. / Det er den i · Rom: VIII, 19 omtalte αποϰαϱαδοϰια
Not1:6 1, 18. Den udtales især i · Rom:, Gal: og Epheser. / § 33. / Der læres
Papir 1:1 l at opbygge Peters Kirken i · Rom; men man vidste vel at han brugde mange
Not13:6 / / / Theagenes og Chariklea en · Roman af Heliodor Biskop i Larissa, den omtales
BI Schlegel skal den noksom bekjendte · Roman Lucinde, der blev det unge Tydsklands Evangelium,
Papir 387 sse Msker tildeels Forfattere ( · Roman- Novelle- og Deslige), hvis hele Liv væsentligen
DD:37 ronien ikke kan opfattes i en · Roman og derved ophøre at være et Livsbegreb,
FF:89 ikke som Ironie kan opfattes i en · Roman og derved ophøre at være et Livsbegreb
LP, s. 36 Anskuelses Nødvendighed for · Roman- og Novelle-Digteren, at udvikle, hvorledes
LP, note ke egner sig til Productioner i · Roman- og Novelle-Faget, der kræve en dybere
LP, s. 20 at orientere os en Smule i vor · Roman- og Novelle-Literatur, erindrende om, at
CC:12 over, at det: at en Pige i en · Roman rødmede over hele Ansigtet, ikke var
BI, s. 324 Frækhed,« denne · Roman saa ofte kommer tilbage paa og ligesom
JJ:29 167. / Hvad kan det være for en · Roman som Leibnitz omtaler i sin Theodicee
Not3:5 det fuldendte Totalindtryk denne · Roman udøver maaskee fremfor nogen anden,
BB:2 yrischen Dichter verstand. Der · Roman und Novelle fehlte der vornehme Charakter
Not3:16 r. Derpaa følger en lang · Roman under Titel af » Geschichte des
NB29:96 Fingre efter dette, thi som · Roman vilde det gjøre enorm Lykke i den demoraliserede
FF:83 af ( Peleu Øerne) / Helten i en · Roman vilde just gjøre en Bemærkning, da
BB:2.1 cht behauptet werden, als sey der · Roman von dem musicalischen Vortrag unbedingt
BI, note ar døbt det. / Lucinde. Ein · Roman von Fr. v. Schlegel. Zweite unveränderte
EE2, s. 286 til Dig, Du kan jo skrive en · Roman, betitlet: Nymphen, Væsenet, Pigen i
DD:208.j aledes læste jeg forleden en · Roman, der begyndte med de Ord: det gulttavlede
BI, s. 322 fredsstilles ved at skrive en · Roman, der her netop paa Poesiens Vegne maa nedlægge
NB14:147.e tsaa han reiser. Det er ingen · Roman, det mærker man strax, Fortællingen
EE1, s. 334 dinde eller en Heltinde i en · Roman, en Elskerinde, men en Jeanne d' Arc eller
G, s. 92 ikke er en Comedie, Tragedie, · Roman, Epos, Epigram, Novelle, samt til at finde
FF:76 g selv ligesom jeg var Helten i en · Roman, et vildt Skud, som skulde fremstilles tilskue
CC:12 til som til Forliebelse i en · Roman, hvor det hedder: at see hende og elske
DD:52 / Man maatte kunne skrive en heel · Roman, hvori det præsentiske Conjunktiv var
FF:66 Situation / En vil skrive en · Roman, hvori en af Personerne bliver afsindig,
LP, note e blive en meget god Figur i en · Roman, idet Digteren da med sit Øie vilde skue
BI, s. 327 stemt Punkt. / Helten i denne · Roman, Julius, er ingen Don Juan ( der ved sin
BI, s. 328 t meest udførte i den hele · Roman, og Forfatteren har behandlet det med en
Not10:1 f Epos: Idyll, Læredigt, · Roman. Den sidste forudsætter en fuldstændig
BB:2 teresserede sig for Novelle og · Roman. Troub: søgte overhovedet at gjøre
Papir 136 sant Idee at udarbeide en comisk · Roman: » En litterair Don Quixote«.
Papir 146 ortæller en Historie ( i hans · Roman: der junge Tischlermeister. Berlin 1836.
EE2, s. 286 e Leiebibliotheker berømte · Roman: Urnen i den eensomme Dal. Hun er alt kommen
NB14:147.a derens Villie. / Det er ingen · Roman; Fortællingen er meget kort, og der er
Not12:2 tteratur. / / Casaubonus de · Romana Satira. / Braemer von wahrem Begriffe der
Brev 75 orekommer denne mig som en simpel · Romance, hvoraf en Digter har taget Motivet til
EE1, s. 251 i Emmeline, paa Grund af sin · Roman-Dannelse er bleven übergreifende i Forhold til
EE1, s. 242 helligt Løfte.« / · Roman-Dannelse har Charles tilfælleds med sin Cousine,
EE1, s. 243 gge Dele ere Følger af en · Romandannelse. Det ligger en Pige nærmest at fordybe
EE1, s. 253 lemme, er Udbyttet af hendes · Roman-Dannelse. Falskneriet er da gjort temmelig let for
EE1, s. 243 dog ikke ganske udsvedt sin · Romandannelse. Han troer, han kan mystificere. Naar derfor
EE1, s. 243 s Præmisser. / Frugten af · Roman-Dannelsen kan være en dobbelt. Enten fordyber
LP, s. 33 aadan Livs-Anskuelse er for en · Roman-Digter af den Classe, til hvilken Andersen hører,
LP, s. 33 t vi kun have med Andersen som · Roman-Digter at gjøre, og anticipando tilføie,
LP, s. 20 er følgende Novellist eller · Roman-Digter at have en saadan Begyndelse. /
LP, s. 45 , som den egentlig talentfulde · Roman-Digter formaaer det, midt i Fortællingens Løb
LP, s. 44 l sin Person og til det for en · Roman-Digter nødvendige Fond af Kundskaber –
LP, s. 15 det samme. / Om / Andersen som · Romandigter, / med stadigt Hensyn til hans sidste Værk:
LP, s. 34 se absolut nødvendig for en · Roman-Digter, eller gives der ikke en vis poetisk Stemning,
LP, s. 30 rmere at betegne Andersen som · Romandigter, ville vi – opfordrede ved det vistnok
LP, s. 30 sning af W. Scott og saadanne · Romandigtere nødvendigviis maatte være for et
LP, s. 38 de regne ham til den Classe af · Roman-Digtere, der give en upoetisk Tilgift af deres egen
LP, s. 41 ste med Hensyn til Novelle- og · Roman-Digtningens Intensitæt, saaledes er det dertil svarende
Papir 185 le sed verum? Lügen und · Romane müssen wahrscheinlich sein, Hypothesen
BB:12 hards » Bibliothek der · Romane«. / 8. Hier mag auch gehören: Faust,
BB:2 hließt die kleine Reihe der · Romane, die sich in der Ursprache erhalten haben.
BB:12 iten Bande der Bibliothek der · Romane. Das französische Original führt
Not2:2 ten Bande der Bibliothek der · Romane. Das französische Original führt
BB:2 n. / Erzählende Poesie. a) · Romane. Girart v. Roussillon, aus dem Fabelkreise
EE1, s. 333 r eet, saaledes hedder det i · Romanen – ja det er sandt nok, hvis Kjærligheden
LP, s. 55 ele Bind, der egentlig har med · Romanen at giøre; thi det Øvrige, som omtrent
NB2:163 mens Væsenet i China, at · Romanen dreier sig om En der er til Examen. –
LP, s. 36 Anskuelse mangler, da søger · Romanen enten paa Poesiens Bekostning at insinuere
SLV, s. 357 Alt løber surr for mig, i · Romanen er det, man vel har Agtelse; altsaa: at
Papir 40:2 et / 18. Papir40:2, bl. [ 1v] / · Romanen er kommen ind i Reflexion – /
EE1, s. 245 en paa, at der i Livet som i · Romanen er ædle qvindelige Sjæle, hvis ophøiede
DD:208.j vert Tilfælde, i hvilket Aar · Romanen foregaaer, maaskee Stedet er bleven malet
AA:23 deres betydningsfuldere mere ind i · Romanen gribende Repliker med at tale om de norske
EE2, s. 116 e at erobre det Rige, hvorfra · Romanen har fortrængt dem.) Man siger om Ægtefolk,
NB29:82 gere for Digtet. / Selv Poesien, · Romanen i vor Tid tør ikke mere forudsætte
NB22:63 g en Søster. Som man fra · Romanen kjender den Talemaade: jeg har vel Agtelse
G, s. 17 re lovet! stundom i Livet, i · Romanen og Novellen søger man den forgjæves).
Papir 138 e hørte hjemme. / Vor Tid har · Romanen og Novellen. / Martz 1836. / Det er det
DD:208.j end mere at sætte mig ind i · Romanen og om muligt ved at titte ind af Vinduet
BB:12 r Geschichte Th. II unter den · Romanen S. 238. / 27. Bouterwek in der Geschichte
AE, s. 441 nde Personer ere Christne, og · Romanen saavelsom Novellen har den Opgave at fremstille
NB29:82 den det Ualmindelige er seet, at · Romanen selv begynder at lide derunder; man ønsker
Not3:5 iske moralske Verdensorden, der i · Romanen selv mere doctrinairt udvikles, der er
DD:208.j gsaa lagt Mærke til hvad Aar · Romanen var fra ell. i ethvert Tilfælde, i hvilket
FF:13 hører efterhaanden forsvinder. · Romanen var hos Trobadourerne paa Vers og kun saavidt
LP, s. 38 er den Gales Partes. Der maa i · Romanen være en udødelig Aand, der overlever
SD, s. 171 Han er nu, som der staaer i · Romanen, allerede i flere Aar lykkelig gift, en
LP, s. 45 rk om en eller anden Person i · Romanen, at denne nu pludselig staaer paany lyslevende
DD:208.j t drage den Reflexion ind med i · Romanen, at Du meget godt veed, der gives nogle
LP, s. 36 skuelse er egentlig Forsynet i · Romanen, den er dens dybere Eenhed, der giver denne
EE1, s. 32 gaaer ikke til i Livet som i · Romanen, hvor Leiligheden altid er saa gunstig;
EE1, s. 32 at det ikke er i Livet, som i · Romanen, hvor man har haardhjertede Fædre, og
LP, s. 37 , saa mener jeg ingenlunde, at · Romanen, i en vis prosaisk Forstand skal abstrahere
FF:1 e ( det conjunktiviske – · Romanen, Prosa poetisk) = en hypothetisk Sætning
LP, s. 40 et see paa Hovedanlægget af · Romanen, saaledes som vi nærmest have gjort det
LA, s. 13 et, ingen Røver-Capitain i · Romanen, som Tidens Fordring er det i en Ynglings
NB29:82 unne troe paa det – i · Romanen. I den Grad er Virkeligheden flad og flau
Papir 46 l et Resultat som det gaaer til i · Romanen: at see hende og elske hende det var eet.
NB29:82 e Folk til at troe lidt mere paa · Romanen; det er saa længe siden det Ualmindelige
LP, s. 38 enkelte Individ gaaer under i · Romanen; men dette maa blot være en poetisk Sandhed,
AE, s. 241 fte, naar en Mand besvangrer · Romanens Elskerinde og derpaa forlader hende, er
LP, s. 38 else, især paa Novellens og · Romanens Gebeet, ikke er andet end en fyldig, i
EE1, s. 250 les, Motivet er ganske efter · Romanens Logik, og man kan ingenlunde ansee hende
Not3:5 a sige, er givet, saaledes at ved · Romanens Slutning den Verdens Anskuelse, Digteren
LP, s. 30 ater, hersker i alle Andersens · Romaner – anstille nogle nærmere Betragtninger
LP, s. 38 og da man desuden i Andersens · Romaner deels savner den constituerende Total-Overskuelse
LP, s. 38 ducere det Total-Indtryk, hans · Romaner efterlade sig. Vi mene ingenlunde, at det
EE2, s. 74 gheder som en Børneflok. I · Romaner finder man ofte nok om end løst henkastet,
LP, s. 44 rksomme Læser af Andersens · Romaner gjør Veien i dem ufremkommelig, siger
LP, s. 48 ndt deler Andersen gjerne sine · Romaner i Capitler, og ethvert saadant har gjerne
LP, s. 30 des man maa tænke sig disse · Romaner i poetisk Henseende at være blevne til.
DD:208.j derligt, at Du som selv skriver · Romaner ikke har bemærket det Kneb og ikke selv
DD:208.j porellos af Mozart.). / W. alle · Romaner lyve / E. Det har jeg ogsaa lagt Mærke
EE2, s. 65 e end disse Heltinder i Eders · Romaner med deres første Kjærlighed? /
FB, s. 174 vil kunne ryste en halv Snees · Romaner og Comedier ud af Ærmet. Jeg kan desaarsag
EE1, s. 234 mig skjønt; thi i alle de · Romaner og Comedier, jeg kjendte, fandt jeg Helten
EE1 istorie. Saaledes gaaer det til i · Romaner og det er ogsaa en ganske anden Ting: en
PS, s. 256 doxet siger selv: Komedier og · Romaner og Løgne maae være sandsynlige; men
SLV, s. 440 var bedre end han. Hvad saa? · Romaner og Noveller behøver man ikke at consulere,
AE, s. 441 sig selv i en Indbildning. I · Romaner og Noveller seer man ikke sjeldent ved
LP, s. 38 or stærk Forstand Andersens · Romaner saaledes staae i et forkeert Forhold til
LP, s. 44 idet det gaaer med Andersens · Romaner som med andre Fabrik-Produkter, at de for
LP, s. 37 ns imidlertid begge Classer af · Romaner staae i et endeligt og forkeert Forhold
LP, s. 39 os mig, men hos Andersen, hvis · Romaner staae i et saa physisk Forhold til ham
LP, s. 37 thi ogsaa de doctrinaire · Romaner staae i et tilfældigt Forhold til Personligheden,
JJ:115 Aar mere Poesie end alle · Romaner tilsammen; men jeg kan og vil dog ikke,
FB, s. 125 vormed man fylder Comedier og · Romaner! Det Komiske og det Tragiske berøre her
BB:2 og, der udentvivl var rigt paa · Romaner, besad dog ingen bestemt Benævnelse for
LP, s. 34 idelig forekommer i Andersens · Romaner, derved vindicere Andersen en Livs-Anskuelse,
EE2, s. 111 hører hjemme i Comedier og · Romaner, eller maa henføres til Conveniens-Løgne
LP, s. 37 at der i mange ellers dygtige · Romaner, findes ligesom et Residuum af Forfatterens
Papir 266 et gaaer ikke til i Livet som i · Romaner, hvor de Elskende ere saa heldige; jeg klager
Papir 266 r, at det ikke er i Livet som i · Romaner, hvor man har haardhjertede Fædre at
EE1, s. 262 let ikke af Erfaring, men af · Romaner, hvoraf man lærer, at de Elskende ingen
DS, s. 200 ( til Forskjel fra Noveller, · Romaner, Løgne og andet Tidsspilde) ikke spilder
EE1, s. 148 Kirken, man vil omvendes af · Romaner, nyde Opbyggelsesskrifter, man vil have
EE1, s. 242 opdraget og dannet hende ved · Romaner, og Faderens Riigdom har gjort det muligt
LP, s. 37 e doctrinaire og de subjektive · Romaner, saa seer jeg meget godt, at det dog kun
CC:12 hver Pige, der forekom i hans · Romaner, skulde rødme langt ned af Ryggen –
LP, s. 31 er en eller flere af Andersens · Romaner, spalte sig i en saadan Mængde af enkelte
LP, s. 47 Personer, der forekomme i hans · Romaner, taler saa djærvt imod dem, at man skulde
AA:18 n blev behandlet i en vis Art · Romaner. Efter en langvarig Kamp med Drager og vilde
EE2, s. 178 r Noget, der kun forekommer i · Romaner. Imidlertid lader det sig tænke, og saa
EE2, s. 225 et, Du meget godt kjender fra · Romaner. Læser Du det der, saa leer Du derad,
EE1, s. 242 dne Supplement til Tantens · Romaner. Med ham har hun gjennemgaaet det Læste,
DS, s. 236 ange han læser Komedier og · Romaner. Og at der skulde være Noget i Veien
EE1, s. 333 l ogsaa at vide om Elskov af · Romaner? Lutter Løgne, der hjælpe til at forkorte
EE1, note jerte. Sligt har man jo seet i · Romanerne, og det var da ikke utænkeligt, at det
NB14:147.a ge Forhold kunde da aldrig en · Romanforfatter falde paa at bruge: en Fader og to Sønner,
AE, s. 263 ntydning til Rettergangen. En · Roman-Forfatter havde formodentligen slaaet Titlen sammen,
NB15:62 vet i den Art Udsvævelse, som · Roman-Forfattere bedrive med digterisk at lefle med Følelser,
NB29:96 rken Prof. N. eller franske · Roman-Forfattere ere Politie, de ere meget mere, især
NB29:77 n har været til, at selv · Roman-Forfattere og Digtere i vor Tid ikke vove –
NB29:110 veed et Ord af det, styrter vel · Roman-Forfattere og Digtere over den ældre Christendom,
NB30:8 de de Afdøde. Novellister og · Roman-Forfattere og Smaa-Forfattere æde endog de Medlevende.
NB29:96 uhyre Interesse. Og franske · Roman-Forfattere ville slikke deres Fingre efter dette,
SLV, s. 209 at tale om DHrr. Novelle- og · Roman-Forfattere, en Trediemand vilde strax vide Beskeed.
NB13:86 telige Dogmatik paatager en · Romanforfatterske sig dette hæderlige Hverv: Frøken
NB24:151 Jeg forpligter mig til i vittig · Romanform at sætte den Tanke ind: Χstd. er
AE, s. 241 at forlade Barnet, og saa som · Roman-Helt vel indlade sig med en ny Elskerinde, hvorved
EE1, s. 243 « Man hører strax · Roman-Helten. At Charles skulde tiltroe sig Behændighed
EE1, s. 244 tificere. Man seer atter her · Roman-Helten. Der er en uforlignelig Sandhed i Charles.
NB22:95 Opera p. 187.: terras, quas · Romani polluerant fornicatione, nunc mundant barbari
CC:1 apud Cyrenen, atque peregrini · Romani, Judæi, proselutæ, Kretes atque Arabes.
EE1, s. 262 maa nu være en af hendes · Roman-Ideer, som nok snarere maa forstaaes saaledes,
KK:7 commemoratur apud Danielem. A · Romanis et Græcis dicebatur: Hercules Tyrius.
Papir 17 otest: explicarunt de pontificibus · Romanis et imperatore. Sed obstat, quod Paulus
BB:2 det, so bestim̄t dagegen den · romanischen der Accent, der an der romanischen Sprachbildung
BB:2 nischen der Accent, der an der · romanischen Sprachbildung einen merkwürdigen Antheil
BB:2 wie überhaupt der Vers der · romanischen Sprachen unterscheidet sich wesentlich
Papir 1:1 wider den hochberühmten · Romanisten zu Leipzig.« Han viser, at det
SLV, s. 437 g ikke dreie sig om mere. En · Romanlæser er naturligviis kun paafærde, naar der
EE2, s. 26 Aarhundreder Romanskrivere og · Romanlæsere arbeidet sig igjennem et Bind efter det
AE, s. 240 r jeg ganske, og kun udtjente · Romanlæsere ere vante til og finde Smag i, at der,
SLV, s. 437 for nu at begge ere hjulpne. · Romanlæsere gjøre naturligviis andre og større
SFV, s. 71 Mængde af Christne, alle · Roman-Læsere og Læserinder, de æsthetisk Dannede,
BB:37 er og derved forarbeide disse · Romanlæsere, der hver Dag sluge det ene Bind ovenpaa
Papir 369 Brug. Indskrænkede Msk, · Romanlæsere, unge Piger i en vis Alder have gjerne en
EE1, s. 243 tand, saa hører man strax · Roman-Læserinden; men man finder i Charles' s Repliker ikke
IC, s. 243 ler rettere overspændt ved · Romanlæsning og derfor har Hovedet fuldt af Trolde,
EE1, s. 307 har Læsning, det vil sige · Roman-Læsning, man har ved tilfældigt at gaae igjennem
SLV, s. 299 lediget maaskee ved formegen · Romanlæsning; at disse Dødstanker vare Drømme,
Not3:17 strax i Begyndelsen Prinds · Romano reiser incognito og kommer til Publicums
Not3:17 in træde op, til hvem nu · Romano slutter sig for at bringe Aurora en Serenade,
LP, s. 34 tter sig en novellistisk eller · Roman-Opgave. Maaskee vil man gaae videre, og idet man
CC:1 eum. Quibus respondi: Non est · Romanorum mos tradere quemquam in interitum, antequam
KK:7 egatione pollet. / Epistola ad · Romanos. / / Cap. IX. / v. 3. αναϑεμα
BB:2 t Benævnelse for denne Art. · Româns betyder ethvert større ikke i Stropher
Not13:6 er til Huetius de l' Origine des · Romans. Der er to tydske Oversættelser, en gl.
AE, s. 241 ivere. En Forlovelse vilde en · Romanskriver ansee for en saadan Ubetydelighed, at han
CC:12 e nytte, og istedetfor med en · Romanskriver, der – i sin Forbittrelse over, at
AE, s. 242 det Religieuse, som de fleste · Romanskrivere forstaae sig paa det. Ethisk og religieust
EE2, s. 26 har ikke gjennem Aarhundreder · Romanskrivere og Romanlæsere arbeidet sig igjennem
EE2, s. 52 er ei sat mig den Opgave, som · Romanskrivere og Theaterdigtere, at trække Tiden ud
AE, s. 241 derfra, det maa overlades til · Romanskrivere. En Forlovelse vilde en Romanskriver ansee
EE1, s. 352 steens-Rødme. Det er den, · Romanskriverne altid have nok af, naar de lade deres Heltinder
Papir 46 der man naturligviis kun hos · Romansmørerne, der ikke vide, hvad Kjærlighed er og