S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
SLV, s. 156 euse ligeved. Den qvindelige · Romantik er i næste Øieblik det Religieuse.
LA, s. 40 ommen over hende selv. Hendes · Romantik er ligefrem Romantik, ikke forvandlet og
SLV, s. 221 religieus construeret, hans · Romantik er Uendelighedens Størrelse, hvor Gud
JJ:1 Et ganske fuldendt Exempel paa · Romantik finder jeg i det Gamle Testamente, i Judiths
BB:42.f sig for.« Eller hvilken · Romantik for det Rædsomme, hvilket Muligheders
DD:19 med det andet. / Den χstelige · Romantik har vistnok et østerlandsk Attribut;
SLV, s. 213 Tid og til at bevare Sjelens · Romantik i det 19de Aarhundredes lattermilde Forstandighed,
NB5:127 nemlig i ungdommelig Phantasies · Romantik Jesuitisme: den Stræben, hvis τελος
LA, s. 44 ære laant fra en anden Art · Romantik, den schäfer-idylliske. Det Charakteristiske
FB, s. 143 , hvis Sjæl ikke har denne · Romantik, har solgt sin Sjæl, hvad enten han nu
SLV, s. 54 ine Udbrud af en ubrødelig · Romantik, i hvilken hun formodentligen vilde omkomme,
LA, s. 40 . Hendes Romantik er ligefrem · Romantik, ikke forvandlet og helliggjort ved det
AE, s. 42 der er Lidenskab er der ogsaa · Romantik, og Den, der har Bøielighed og Sands
LA, s. 44 d er væsentligen den samme · Romantik. / Et andet Spørgsmaal er det, om hvorvidt
AE, s. 42 av-Tjener i sin tragi-comiske · Romantik; thi overalt hvor der er Lidenskab er der
BI, s. 340 det lykkedes virkelig stundom · Romantiken at reconstruere den Art Poesi, Enhver fra
BA, s. 370 en blev en anden, gjentager i · Romantiken dog Forskjelligheden sig igjen indenfor
DD:109 rer til de Mange. / d. 6. April / · Romantiken har vel .. ( 7/4) / En Aforisme bør
BI, s. 337 mærket, den foryngedes ved · Romantiken i den Grad, at den blev et lille Barn igjen.
BI, s. 323 sin Naivitet. Men det gjør · Romantiken ikke. Egentlig er det ikke Græciteten,
BI, s. 357 an derfor være sandt, naar · Romantiken længes efter et Høiere; men som Mennesket
BI, s. 339 ventyr, og hvad Tieck og hele · Romantiken ofte nok har travlt med, at En pludselig
BI, s. 324 gere Aanden. Dette Sidste vil · Romantiken og er deri forskjellig fra Græciteten,
BI, note , jeg kunde ligesaa godt sige: · Romantiken og Romantikeren. Begge Udtryk betegne væsentlig
BI, s. 336 atte forynges. Forsaavidt var · Romantiken velgjørende. Der gaaer en kjølig
EE2, s. 134 ttes saaledes som det skeer i · Romantiken, da bringes den blot til det Punkt, at den
BI, s. 337 arn igjen. Det er Ulykken ved · Romantiken, det er ikke Virkeligheden, den griber.
AE, s. 170 thoden, og altsaa protesterer · Romantiken. / See, med et Mirakel eller med noget uendelig
BI, s. 337 enlands rene Æther gjennem · Romantiken; det løber Spidsborgerne koldt ned ad
SLV, s. 54 vilken Sukket, og Røgen og · Romantikens Aria strømmer ud og lyksaliggjør
SLV, s. 65 Forfører og dog gjemme al · Romantikens Glød i sig, var dog Noget, Concessionen
BI, s. 323 der ere forbi, og dog stunder · Romantikens Længsel tilbage til dem, derhen foretager
BI, s. 349 tikerne tilhjelp, og han blev · Romantikens og den romantiske Ironis philosophiske
BB:7 heds Gunst og kun saaledes som · Romantikens Ungdoms-Fyrste viser han sig ikke uværdig
BI, s. 349 rkelighed vorder hvad den er, · Romantikens Virkelighed vorder blot. Saaledes er Troen
BI, s. 353 mærke behersket Ironi. For · Romantikeren er den enkelte digteriske Frembringelse
BI, s. 337 de Prindsesse vaagner – · Romantikeren falder i Søvn. Det er i Drømme han
BI, s. 337 t bliver ogsaa det Ideal, som · Romantikeren fremmaner. / Det er imellem disse to Poler,
BI, note gesaa godt sige: Romantiken og · Romantikeren. Begge Udtryk betegne væsentlig det Samme,
BI, s. 348 thetikens Gebeet. Her kom han · Romantikerne tilhjelp, og han blev Romantikens og den
LA, s. 45 gteskabet. Den smægtende · Romantiks altfor uskyldige Uvidenhed passer mindst
BI, s. 323 og hele den yngre og ældre · Romantiks Bestræbelser. Hine Tider ere forbi,
BI, s. 322 tning hertil en overspændt · Romantiks maaneskinsagtige Theater-Ægteskaber,
BB:6 cfr i denne Anledning Heyne ( · romantische Schule p. 20,). / Ueber Goethe' s Faust.
Papir 221 et er ganske sandt, hvad Heyne ( · romantische Schule) saa ivrig dadler hos A.W. Schlegel
BB:12 vermischt. / 19. Faust, eine · romantische Tragoedie, von Dr: K. Schöne. Berlin
BB:12 midt in seiner Geschichte der · romantischen Poesie, versprach eine Geschichte der Dichtung
Papir 172 Maalestok – antik – · romantisk – absolut Skjønne, og saaledes
AA:38 d. evige Jøde) Fortvivlelse er · romantisk – Straf ikke saaledes som det var
SLV, s. 271 aa man erotisk talt, døer · romantisk af Elskov og er Helt, men ikke bliver staaende
Not3:18 t, saa rigt, mangfoldigt og · romantisk af Indhold, saa besynderligt i dets Sammensætning,
AE, s. 170 edfør poetisk Vederlag for · romantisk at ville udpynte Overgangen til den hegelske
BB:42.f en Deel Aar siden, i ungdommelig · romantisk Begeistring for en Mestertyv, kom til at
EE2, s. 97 d som Ideal, baade i antik og · romantisk Betydning. Naar jeg siger, at det Æsthetiske
Papir 205 n som romantisk, – er ikke · romantisk det er det Vegetativ-Mangfoldige,
AE, s. 90 . Som de comiske Partier i et · romantisk Drama, saaledes slynger ogsaa Comiken sig
FB, note ikke opgive Pigen, men leve i en · romantisk Forbindelse med hende, der for de Elskende
LA, s. 45 d hvad man saadan kalder en i · romantisk Forelskelse feilende Pige. / Lusard er
EE1, s. 244 betydelighed at opfatte i en · romantisk Forklarelse. Han betragter sin Ungdom,
LA, s. 43 r Indvielsens høieste Pagt · romantisk forstaaet. / Saaledes er Begyndelsen lagt
LA, s. 52 ninger, i Inderlighedens og i · romantisk Forstand væsentligen lidenskabsløs.
EE1, s. 378 Landeveien selv, om den end · romantisk fortabte sig i det Fjerne, virkede dog
EE1, s. 264 til at fange en saadan lille · romantisk Gazelle som Jfr. Emmeline. Selv om han
CC:12 hver nogenlunde vel indrettet · romantisk Husholdning. For det lykkelige Moment fik
SLV, s. 221 un i religieus Henseende kun · romantisk i den lille Tabel, og valore intrinseco
Papir 125:1 e jo Noget, som dog vistnok er · romantisk ikke kunde subsumeres under dette Begreb,
EE2, s. 133 gjøre med, tænke os en · romantisk Kjærlighed. Tænk Dig altsaa en Ridder,
EE1, s. 397 r klart. Det skal være en · romantisk lille Pige; hun er bestemt ude paa egen
Papir 143 gjen – / Er Johanne d' Arc · romantisk og hvorvidt. / Ligger det Romantiske i
DD:16 / 26 Juni 37. / Middelalderen som · romantisk opfattede kun den ene Side af Evigheden
LA, s. 42 a en lignende Maade motiveret · romantisk Pige i Middelalderen var gaaet i Kloster,
BA, s. 368 n Pascha, der taler, eller en · romantisk Ridder. Forskjellen er imidlertid dog ikke
Papir 128:1 k. / Martz. 1836. / En ægte · romantisk Situation er saaledes Ingeborgs, hvor hun
EE1, s. 243 a Mystificationen er ligesaa · romantisk som Emmelines Sværmeri. » Efter
EE1, s. 14 -Kassen. Jeg opsøgte nu et · romantisk Sted i Skoven, hvor jeg saa godt som muligt
EE2, s. 223 Haandtryk eller » i en · romantisk Stirren ind i en ligestemt Sjæls romantiske
EE1, s. 244 Pamela har i hans Øine et · romantisk Udseende, skjøndt Tilskueren meget godt
LA, s. 40 Mariane og Ferdinand Bergland · romantisk ved Hjælp af Skjæbne: Lusard træder
LA, s. 39 det mellem Claudine og Lusard · romantisk ved Udholdenhed; hun holder ud, saa faaer
Papir 205 , at Nogle have betegnet den som · romantisk, – er ikke romantisk det er det
AA:27.a ade spotter Een ( Ironie – · romantisk, det foregaaende var nemlig ikke romantisk;
Not7:7 atiske Forhold og dog er den · romantisk, og den scholastiske Dialektik er den meest
Papir 125:1 r. Noten) Beskrivelse er meget · romantisk, saaledes og den jydske Hede ( Blicher);
EE1, s. 397 re Hestene, det er ganske · romantisk. – De refuserer mit Tilbud, De paastaaer,
Papir 192.1 t: 36. / hvad jeg vilde kalde: · romantisk. / Liig Simon Stylita staaer Fichte paa
Papir 131 det rom: / Martz. 1836 / er Ecko · romantisk. Ja, men naar det svarer er det romantiske
Not7:7 t spidsfindige og dog er den · romantisk. Man seer deraf at det Romantiske ligger
Papir 169 til Forskjellen mell. Antique og · Romantisk; at Skuespillerens ( i den rom: Tid) Fremstilling
Papir 165 ς, forsaavidt er den ikke · romantisk; det er og den Side Hegel fornemlig har
Papir 141 Hiinsides og er forsaavidt · romantisk; men dette Hiinsides er en Dom ell: en søvnagtig
AA:27.a det foregaaende var nemlig ikke · romantisk; men en Tilfredsstillelse under Daads Form)
Papir 180 forsaavidt mere end classisk. ( · romantisk-classisk.). / F. hører hjemme i Ironiens Ebbe og
Not10:1 den choriske Lyrik. c) den · romantiske α) den hedenske Lyrik i de romantiske
BB:1 ødvendige Grundstof for det · Romantiske – det er snarere det Uendelige, den
Papir 158 sk. dette i Forhold til det · Romantiske – Hvorledes gaaer det med Theorien
BB:1 k ...... Musiken som den meest · romantiske af alle skjønne Konster er tillige den
BB:1 Man har derfor kaldt det · Romantiske Ahnelsens Poesie. – – Men betragte
SLV, s. 58 ykken er, at hendes Liv i den · romantiske Bevidsthed er blevet meningsløst, saa
Papir 172 ntiske, nu først seer, at det · Romantiske bliver det Hegel kalder det Dialectiske,
Papir 82 Grundsætning viser netop dens · romantiske Charachteer. Hvad er det, som Goethe har
EE1, s. 251 g i det Tilkommende, thi den · romantiske Charles har hun ikke opgivet; men hvad
NB32:3 ngelse hører hjemme i den · romantiske Comik. / Politik – Christendom /
BI, s. 335 r hvilkensomhelst anden af de · romantiske Digteres Stykker, for at faae en Forestilling
BI, s. 337 mellem disse to Poler, at den · romantiske Digtning bevæger sig. Paa den ene Side
BB:1 ags Sandsigerkonst, saa er den · romantiske Digtning en Ahnelse af et større Tilkommende.«
BB:41 horet, til de comiske Partier i de · romantiske Dramaer. / d. 4 Febr: 37. / Der gaaer gjerne
SLV, s. 59 e op og ned paa Alt. I Tiecks · romantiske Dramer finder man stundom en Person, der,
Papir 125:1 e. / Martz. 1836. / Skulde det · romantiske egl. ikke ligge i den Mangel paa relativ
EE1, s. 189 gen, at jeg i en af Spaniens · romantiske Egne foretog en Fodvandring. Naturen vaagnede,
BB:1 til deres Slægtskab til det · Romantiske ell. til den Egenskab at modtage Charakteren
EE2, s. 136 nu Forskjellen. Den trofaste · romantiske Elsker han venter f. Ex. i 15 Aar, nu kommer
NB:170 t blive fornuftig. At danne denne · romantiske Ende ( at der ingen Ende er) synes Servantes
Papir 131 r her –) Eva kommer og det · romantiske er forbi, der er Ro. – Msk skabes
Papir 154:1 et et nyt antique Stadium. Det · Romantiske er forsonet med Verden. Saaledes er det
Papir 154:1 t egl. Samtidig med Hegel. Det · Romantiske er forsvunden og Nødvendighedens ( antique)
Papir 179:7 og for de Lærde. / Det · Romantiske er ogsaa paa en egen Maade derved udtrykt
Papir 128:2 t Antike er et Præsens, det · romantiske et Aorist. / Martz. 36. / Det er Forskiellen
Not10:1 ) den hedenske Lyrik i de · romantiske Folkeslag β) den chr: Lyrik i Middel:
Papir 131 . Ja, men naar det svarer er det · romantiske forbi. / den romantiske Tid har bestandig
BOA, s. 98 er, naar man læser alt det · Romantiske fra en svunden Tid, om hvorledes Ridderen
DD:6 avidt Χstd. ikke udskiller det · Romantiske fra sig vil den bestandig, hvor meget den
LA, s. 40 g bliver hun staaende med den · romantiske Front og Retning hen til Lusard, men hun
EE2, s. 53 er Ægteskabet, samt at den · romantiske første Kjærlighed er uhistorisk,
Papir 204 me til det Resultat, at det · Romantiske gaaer op i en Classicitet, medens naturligviis
Papir 127 le i det reelle som gaar op, det · romantiske giver altid Brøk. / Martz. 1836. /
EE1, s. 270 der er endnu Spor af de · romantiske Grimacer, men da Vinden vendte sig blev
EE1, s. 251 erne gjøre Manden, og den · romantiske Habit er det, hun seer paa. Der vil da
Papir 167 s-Periode. / d. 4 Aug. 36. / Det · Romantiske har Mirakler, det kan det antique ikke
Papir 192 tions) med H. t: Begrebet af det · Romantiske har Steffens ( i en ganske anden Forbindelse
EE1, s. 245 er virkelig bevæget, hans · romantiske Hjerte er rørt, hans Følelse giver
LA, s. 41 maa psychologisk motivere det · Romantiske i Claudine, og nu kan det være Tidsalderen,
LA, s. 43 ende fra Lusard. Dette er det · Romantiske i de af Forfatteren ypperligt anlagte Forhold.
NB:157 ng. o: s: v: – Det virkelig · Romantiske i den Vægter som raaber ude ved sorte
Papir 143 mpher, Nereider etc etc, men det · Romantiske i det Brogede ligger deri, at en utilfredsstillet
Papir 143 antisk og hvorvidt. / Ligger det · Romantiske i det Brogede, Mangfoldige. Nei.; thi det
LA, s. 42 drigt opfundet Udtryk for det · Romantiske i hele Claudines Forhold. Om Lusard havde
BB:1 nden, sildigere Yttring af det · Romantiske i Poesien, var mindre ægte og mindre
Papir 229:2 om Loven det samme / Det · Romantiske i Solon, der vilde, at hans Love kun skulle
Papir 148 emme. / Det er aabenbart, at det · romantiske i Tiden efterhaanden mere og mere tager
BI, s. 349 g han blev Romantikens og den · romantiske Ironis philosophiske Talsmand. Her møde
Papir 168 ermacher.). / d. 4 Aug 36. / Det · Romantiske kan man paa en Maade ogsaa see i det Draperie,
EE2, s. 136 eder formaae at frembyde. Den · romantiske Kjærlighed bliver bestandig abstrakt
EE2, s. 29 tighed, og ahner ikke, at den · romantiske Kjærlighed er fri i sin Genialitet,
EE2, s. 30 ædsomt. Dog, som sagt, den · romantiske Kjærlighed har en Analogi til det Sædelige
EE2, s. 30 re siden. / Svagheden ved den · romantiske Kjærlighed har vor Tid meget godt indseet,
EE2, s. 100 lever sin egen Udvikling. Den · romantiske Kjærlighed henfører vel ogsaa det
EE2, s. 31 er er en Reflexion, Noget den · romantiske Kjærlighed ikke har. Denne kan gjerne
EE2, s. 38 har sat mig, at vise, at den · romantiske Kjærlighed kan forenes med og bestaae
EE2, s. 100 l den Elskede; men om end den · romantiske Kjærlighed kunde tænke en nok saa
EE2, s. 134 men at den er bestandig. Den · romantiske Kjærlighed lader sig ypperlig fremstille
EE2, s. 150 gtens Velsignelse, medens den · romantiske Kjærlighed løber vild eller gaaer
EE2, s. 137 r gjerne indrømmer, at den · romantiske Kjærlighed meget bedre egner sig til
EE2, s. 38 t Foregaaende har antydet den · romantiske Kjærlighed og den reflekterende som
EE2, s. 136 e. Den er trofast, det er den · romantiske Kjærlighed ogsaa, men see nu Forskjellen.
EE2, s. 36 r nu viist sig, hvorledes den · romantiske Kjærlighed var bygget paa en Illusion,
EE2, s. 29 tet er det Store i den. / Den · romantiske Kjærlighed viser sig som umiddelbar
EE2, s. 37 ste sig som en Mangel ved den · romantiske Kjærlighed, at den ikke var reflekteret,
EE2, s. 28 id, der har tilintetgjort den · romantiske Kjærlighed, at sætte noget bedre
EE2, s. 38 di de, der have Sands for den · romantiske Kjærlighed, ikke bryde sig stort om
EE2, s. 28 tielle Gehalt, der laae i den · romantiske Kjærlighed, med desto større Forfærdelse
EE2, s. 145 gteskabelige, men ogsaa i den · romantiske Kjærlighed, og Du frygter egentlig derfor
EE2, s. 28 angive Kjendetegnene paa den · romantiske Kjærlighed. Man kunde med eet Ord sige,
EE2, s. 145 d er ganske i sin Orden i den · romantiske Kjærlighed; thi saasnart det Øieblik
EE2, s. 53 t Foregaaende, at det var den · romantiske Kjærligheds Feil, at den blev staaende
EE2, s. 143 t, at den første eller den · romantiske Kjærligheds illusoriske eller naive
Papir 133 r. / Martz. 1836. / Ved det · romantiske kommer det igjen an paa om det mere er
BB:1 som et herskende Træk i det · romantiske Konstskjønne, synes ligesaa eiendommelig
EE2, s. 120 i Almindelighed indenfor det · Romantiske kun have det classiske Ideal, ikke det
LA, s. 42 r hun paa sit Høieste. Det · Romantiske ligger atter i denne Berøring, der lokker
Papir 131 angfoldige. / Martz. 1836. / Det · romantiske ligger egl. deri, at een Idees to Halvheder
Not7:7 ntisk. Man seer deraf at det · Romantiske ligger i det Dialektiske, i den uendelige
AA:26 r. – Det er den i dette · romantiske Liv endnu slumrende i sin Umidd. i og med
Papir 219 estere mod den Anskuelse, at det · Romantiske lod sig opfatte i et Begreb, thi deri ligger
JC m de seirrige Øieblikke, om den · romantiske Maade, paa hvilken han vilde komme til
BB:1 jellige Yttringer finde vi den · romantiske Mangfoldighed i den nyere Tids Digterværker.
DD:21 ie. / d. 8 Juli 37. / At skrive om · romantiske Materier i en adæquat Sindsstemning
BB:1 t.« Jean P. ligner det · Romantiske med en Egns Belysning af Maaneskinnet,
BB:1 e hiin Grundbetingelse for det · Romantiske og da tillige for en stor og betydende
EE2, s. 136 hen paa Forholdet mellem den · romantiske og den ægteskabelige Kjærlighed;
Papir 172 idet saavel det Antike, som det · Romantiske og det abs. Skjønne har sit lyriske
BB:50 vinder ved Siden deraf. ( den · romantiske og humoristiske Side af Χstd.). Derfor
FF:70 som et nødvendigt Moment i det · Romantiske og jeg kunde næsten sige det Modsatte;
FF:70 e Nydelse og hvad andet er vel det · Romantiske og jeg vilde blot gjøre Vedkommende
JJ:218 k Opfattelse af det Comiske i den · romantiske Omgivelse, – og nu det Comiske: at
BB:25 i med det jeg egl. kalder det · Romantiske opkommer et Spørgsmaal om en ud over
EE1, s. 247 lighed. Emmeline vilde i sin · romantiske Orthodoxi med Afsky see paa en saadan Forbindelse,
FF:2 og gaaer rundt om Solen – det · Romantiske overlevet – hvorvidt gjenemløber
LA, s. 41 i Revolutionstiden levede der · romantiske Piger – dette har jeg fremstillet
SLV, s. 387 ialektisk. Sætter end den · romantiske Poesi det Comiske og det Tragiske sammen,
NB34:43.a es er det ogsaa forbeholdt den · romantiske protestantiske Χsthed at gjøre
LA, s. 44 rholdene an til at skaffe det · Romantiske Raadighed. Saa hører der endnu efter
Papir 156 er) er dog Ro, – den meest · romantiske Ro – Uro fE / Waldeinsamkeit /
EE1, s. 250 gter Rinville; men hendes · romantiske Samvittighed gjør hende ingen Bebreidelser.
AA:3 aa geskjæftige for at paavise de · romantiske Situationer ( f. Ex. K... paa Fredensborg).
Papir 177 or er netop ogsaa den hele nyere · romantiske Skole – Politikere. / d. 25 Aug.
Papir 166 rens Phantasie-Periode; den · romantiske Skole i vor Tids Forstands-Periode. /
BI, s. 336 erindre, at Tieck og den hele · romantiske Skole traadte eller troede at træde
Papir 123 ddelalderen, derfor er den i den · romantiske Skole. Manddomen, som den der mere er gaaet
EE2, s. 137 k. Der forekommer i en af den · romantiske Skoles genialeste Fortællinger en Person,
BI, s. 317 n Taugenichts er derfor i den · romantiske Skoles Poesi altid den meest poetiske Person,
BI, s. 322 ere, end at de kan bindes med · romantiske Spindelvæve, hvis Fordringer til Livet
Papir 209 cfr. en anden Lap) opfattet det · romantiske Standpunct som et Vippebredt, hvis Ender
AA:27.a t derfor i Socrates; men paa det · romantiske Standpunct, hvor Alt er Stræben, der
DD:35 i 37. / Endogsaa Echo, der fra det · romantiske Standpunkt seet er i høiste Grad parodisk
Papir 204 a den foregaaende Side, den · romantiske Stræben er nemlig en sig selv fortærende,
SLV, s. 372 have lyttet til Menneskenes · romantiske Taler, at gjøre Fordring paa at være
EE2, s. 133 han tilbeder. Dette har i den · romantiske Tankegang sin fuldkomne Realitet. Kunstneren
Papir 131 r er det romantiske forbi. / den · romantiske Tid har bestandig noget in mente. /
Papir 125:2 astede med Discus, – den · romantiske Tid jagede og fiskede ( begge Dele netop
Papir 141 d ud af igjen), saa lod den · romantiske Tid Ridderen bestaae sig i Eventyret. Man
Papir 130 ig ret Modsætningen mell. den · romantiske Tidsalder og vor Forstands Periode, medens
EE2, s. 120 det classiske Ideal, ikke det · romantiske tillige. En Mængde andre Indvendinger
Not10:4 et er det græsk tragiske. Det · romantiske Tragiske lod sig knytte hertil, naar jeg
BI, note en tilhører derfor mere den · romantiske Udvikling end den classiske. Den græske
Papir 177 ling maatte ogsaa gjenemleve sin · romantiske Udvikling, og derfor er netop ogsaa den
BB:7 n af denne Bevægelses meest · romantiske Vending, turde F. vove, at anholde om den
Papir 128:1 ithiof, ihvorvel ogsaa her det · romantiske vilde forsvinde, dersom man tænkte sig
EE2, s. 223 n ind i en ligestemt Sjæls · romantiske Øie«, dertil er Du for klog.
PS, note Afsked endnu engang ind i hans · romantiske Øie, og skilles fra ham som Ven og Fostbroder
LA, s. 42 klet hende som Berøringens · romantiske Øieblik, der tillige er Afskedens. Et
LA, s. 40 til Lusard, dog bevarende det · romantiske Ønskes Retning hen til Gjenforeningen
BB:1 ng af Begrebet af det » · Romantiske« findes i den 21de Forelæs: et og Andet
Papir 44 Nov. 36. / Naar det Dialectiske ( · Romantiske) er verdenshistorisk gjenemlevet ( en Periode
BB:24 paa et andet Standpunct ( det · romantiske) kan yttre sig, idet Individet, forfølgende
BOA, s. 98 Prindser o: s: v:, altsaa det · Romantiske, at der i Skovene boede saadanne Uhyrer,
Papir 219 egreb, thi deri ligger netop det · Romantiske, at det flyder over alle Grændser. /
BB:25 nalogt til det jeg kalder det · Romantiske, da det egl. rom: Stadium er det reproducerede
Papir 175 det er vistnok paa Grund af det · Romantiske, der ligger i dens Fremtrædelsesmaade.
Papir 143 April 1836. / Der eftervises det · Romantiske, der ligger i Stikordet i hele Baggesens
FF:29 egorien, cfr mine Papirer over det · Romantiske, det Classiske har egenlig ingen Allegorie.
BB:1 igt: saa maa det, vi kalde det · Romantiske, det evigt Higende, det Længselsfulde,
AA:27 klet Msk, finder ikke Sted ved det · Romantiske, det gaaer næsten der ligesom naar man
BB:25 være nok for at kalde dem · romantiske, dog noget analogt til det jeg kalder det
FF:29 ige«, men det er netop det · Romantiske, en idelig Griben efter Noget, der svinder
Papir 85 ligesom man i en senere Tid, den · romantiske, gik i Kloster) ved at udsætte Daaben
Papir 162 forene med Forestillingen om det · Romantiske, man ell. pleier at lægge i det Indiske.
BI, s. 349 ender for den høieste, den · romantiske, netop ikke er istand til at berolige Negationen
Papir 172 ftiget mig med Begrebet af det · Romantiske, nu først seer, at det Romantiske bliver
BI, s. 325 havde et afgjort Hang til det · Romantiske, og som ikke leve i den almindelige Verden,
Papir 149 ætningen mell. det Antique og · Romantiske, saa tænker jeg naturligviis ikke paa
Papir 97:1 netop giver ham og hans Liv det · Romantiske, som udkræves til at adskille ham fra
LA, s. 39 , Umiddelbarhedens, Elskovens · romantiske, thi det Ethiske bliver ikke afgjort medvirkende,
FF:178 Forening af det Classiske og det · Romantiske. / / En nøgen Apollo, der blot har en
Papir 141 – fremavlede det egl. · Romantiske. / Martz. 1836. / Humor i Modsætning
EE2, s. 99 ndet æsthetiske Ideal, det · romantiske. Den har ikke Bevægelses-Loven i sig.
Papir 125:2 og fiskede ( begge Dele netop · romantiske. Den hele Drømmen om, hvad man muligen
Papir 224 be efter; det har derimod det · Romantiske. Idet nemlig, det Antique maa misbillige
LA, s. 43 ychologisk understøtte det · Romantiske. Naar de tvende haandfaste Karle føre
Papir 141 men, der egl. udviklede det · romantiske; men var det ogsaa den, der gjorde det (
Papir 77 ct? / Allegoriens Forhold til det · Romantiske? / d. 3 Aug 36. / da netop hele Ideen ikke
KK:5 n Irettesættelse af Dionys. · Romanus, men Alexandrineren viser i sit Forsvar,
EE2, s. 27 en den bestod i den egentlige · Roman-Verden, latterlig. Naar man saaledes betragter
BB:2 chten, abrechnet, so kommt die · Romanze aüsßerst selten vor. Wir bemerken
BB:20 de dybsindige Ord i A.W. Schlegels · Romanze om den evige Jøde / Ich bin nicht jung,
BB:2 elieds zählen wir auch die · Romanze und das religieuse Lied. Wenn man die Albas,
BB:2 hischen Gedichte also auch die · Romanze, zur lyrischen Poesie zu rechnen. /
Not10:1 lyriske Poesie. / Epigram; · Romanze; Ballade; Leilighedsdigt. a) Hymne, Dithyrambe,
BB:17 Lommebog. Kh: 1833. af Ingemann. / · Romanzen af A: W. Schlegel » die Warnung«
Not3:18 drede. / / p. 228. » · Romanzen om » liden Gunver« et speilklart
Not3:18 omen i Evalds Poesie. Denne · Romanzes henrivende Ynde ligger ikke mindre i dens
SLV, s. 378 e ak! og ved hans Grusomhed; · Romeo føler ikke Familiehadet som det Adskillende,
AE, s. 400 tabt Romeo saaledes, at endog · Romeo ikke mere kunde trøste, fordi selv Besiddelsen
SLV, s. 378 d vilde i vor Tid kunne sige · Romeo og Julia forbausende Sandheder. Det kunde
NB5:91 lioner Elskere og Elskerinder som · Romeo og Julie – og dog er det det man
SLV, s. 378 am selv lige saa sikker, som · Romeo og Julie ere udialektiske i deres Lidenskab.
SLV, s. 378 Skete dette ikke, saa vilde · Romeo og Julie ikke blot staae Tilskuerne fremmede,
SLV, s. 212 nelige Salighed! Hvad er saa · Romeo og Julie mod en Forstaaelse gjennem saadanne
SLV, s. 156 et Billede, som fremstiller · Romeo og Julie, – et evigt Billede. Om
SLV, s. 157 m ethvert elskende Par er en · Romeo og Julie, men det er ethvert elskende Pars
SLV, s. 378 lighed sig ikke ud. Man seer · Romeo og Julie, men veed ikke ret, hvad man skal
SLV, s. 157 ieblikket, og saa lidet som · Romeo og Julie, saa lidet tænker Nogen, der
NB5:91 sand Χsten er sjeldnere end · Romeo og Julie. / Det er dog et Ord som er Luther
KKS, s. 105 tensation, er vistnok Julie i · Romeo og Julie. Mon virkeligen nogen Æsthetiker
AE, s. 400 hendes Bryst, og hun har tabt · Romeo saaledes, at endog Romeo ikke mere kunde
SLV, s. 157 ldt af Himlens Salighed, men · Romeo standser dette Blik og i et Kys er al Elskovens
AE, s. 400 afmægtig, fordi hun tabte · Romeo, naar Umiddelbarheden har udaandet i hendes
SLV, s. 54 get som at krumme et Haar paa · Romeos Hoved. I intellectuel Henseende tiltroer
NB8:43 ne Følelser som en Julie og en · Romeos høre hjemme paa Skuepladsen –
AE, s. 72 hvad allerede hiin alvorlige · Romer Cato Uticensis ( ifølge Plutarch i Moralia)
IC, s. 172 eller Salmanassar, om han er · Romer eller Japaneser, det er ham det Ligegyldigste
SLV, s. 419 istret for Kirken ligesom en · Romer for sit Fødeland, blev tragisk Helt
Not4:2 / Benecke der Brief Pauli an die · Römer Heidelberg 1831. – / Forelæsninger
PS, s. 215 jeg der ikke som hiin ædle · Romer merito magis quam ignavia afholder mig
KG, s. 306 eire endnu herligere end hiin · Romer ved sin Nølen; thi Kjerlighedens Bliven
TSA, s. 68 belte Spydighed af den stolte · Romer, af Pilatus: at sætte denne Indskrift
SFV, s. 47 de Samtidige dømt om hiin · Romer, der gjorde sit udødelige Spring for
Not3:8 . Dieselbe rauhe Denkart der · Römer, die ihnen zu großen Helden- und Waffenthaten
OTA, s. 411 Jordlivets Farer, end nogen · Romer, hvad Andet end at han kjendte en større
F, s. 491 dens han aftørrede den gamle · Romer, og om Alt var i skjøn og høitidelig
AE ærge os mod Tyrken og Russen og · Romeraaget, og tappert fægte Christendommen igjennem
Papir 169 ne til; hvorimod hos Græk. og · Romere Skuespilleren paa sin Cothurne ell. S
TS, s. 95 ved Cyrene, og vi her boende · Romere, Jøder og Proselyter, Creter og Araber?
SLV, s. 419 for Kirkens Skyld, lige som · Romeren for sit Fødeland, og nu blev anseet
NB:59 ret til Nar. / Mennesket. / · Romeren tog ham af Jord ( homo) men Grækeren
BA, s. 314 evot i min Autoritets-Tro, som · Romeren var tolerant i sin Gudsfrygt. Hvad menneskelig
Not11:29 men Alles Anderen. Varro ( · Romeren) skilner mell. principes dii og summi dii.
Papir 190:2 Ønske af Caligula, at alle · Romeres Hoveder sad paa een Hals for paa eengang
DD:71 ) / d. 13 Oct. 37. / Dersom · Romerfolket var Egoist i Forhold til den udviklede
BB:12 d David, Simson, Lucretia die · Römerin, König Salomo, Judith, die dem Holofernes
Brev 163 Aar, da ( ja saaledes sagde jo · Romerne – det Aar da Cicero var Consul) Sibbern
IC, s. 223 var større! Derfor seirede · Romerne altid i Slaget – hvorfor? fordi Strengheden
NB36:29.a 1 Skjolde eftergjøre meente · Romerne at sikkre sig at have det 12te det himmelfaldne:
NB32:47 t mulige Maalestok. Som hos · Romerne Bagvaskeren indbrændtes Bogstavet C.
SLV, s. 161 ver dog ikke fuldt. Saa vare · Romerne conseqventere, der lod de smaa Børn
AE, s. 205 t Troen strider saaledes, som · Romerne engang strede, blendede af Solens Lys,
NB16:64 ndre Kategorier, ligesom da · Romerne følte at Augustus Aag kunde de ikke
Papir 257:2 skjære Mellemleed. – · Romerne gjorde August til Gud ydmyge sig for Gud
Papir 595 idder udmærket beqvemt. · Romerne havde den Skik at lade en Plads ved Bordet
BOA, s. 262 det er Magten, som jo derfor · Romerne kaldte Guderne præsentes. Men det at
OTA, s. 411 Forandring! Thi hvad gjorde · Romerne saa modige i Slaget, hvad Andet, end at
AE, note dog see til at seire, det viste · Romerne ved Zama. Og nu Troens Strid, skulde den
AE, note og dog see at stride, det viste · Romerne ved Zama; at man kan stride saaledes iblinde
DD:10 det Absolute ( Aristophanes). · Romerne. Hegel betegner deres Religieusitet ved
Not1:6.l vare tilstæde og ikke deelte · Romernes Anskuelser om den Ild som noget Materielt,
Not11:38 deligt Væsen. Demeter ( · Romernes Ceres) holder bestandig med det reale Princip,
BI, s. 254 sdom var ligesaa tolerant som · Romernes Gudsfrygt og havde Intet imod, at der var
NB21:58 Lære er Verden tollerant som · Romernes Gudsfrygt: een Gud mere eller mindre hvad
EE2, s. 149 der, hvormed man har betegnet · Romernes kloge Politik: divide et impera. I en langt
OTA, s. 221 aulus sagde: » jeg er · romersk Borger«, saa turde Landshøvdingen
BI, s. 318 et Toga, eller han sidder med · romersk imponerende Alvor paa en sella curulis;
LA, s. 66 glimrende Elendighed. Naar en · romersk Keiser sidder tilbords med Drabanter om
LA, s. 90 t tænke paa en eller anden · romersk Keiser, en stor velnæret Figur, der
Papir 340:15 han var det, om hvem en · romersk Landshøvding for at vække Medlidenhed
BI, s. 318 dvalg. Snart gaaer han med en · romersk Patriciers stolte Mine, indsvøbt i en
BI, s. 291 over den. Dette er Noget, den · romersk-catholske Kirke paa enkelte Punkter er bleven sig
DD:133 immelske Stræben, hvorimod det · romerske † stræber i det Uendelige. /
AA:12 ogsaa parate til ligesom den · romerske Consul at kaste de hellige Høns overbord,
Papir 2:1 3. Han anfører Pandecter. · romerske Digtere Aristoteles. Fortæller, at Djævelen
FB, s. 168 n – han prøves. Hiin · romerske Feldtherre, der er berømt ved sit Tilnavn
Papir 1:1 pag. 167.). / pag: 182. Det · romerske Hof udfærdigede i en Forsamling, hvor
Not1:5 osition mod den græske og · romerske K. Praxis, at gjøre Englene til Gjenstand
KK:4 ierarchiet selv. – / Den · romerske K: skildres meget rigtigt som den, i hvilken
BB:1.a om Hymnen i den gl. græske og · romerske K:, og citerer i den Anledning Herder Briefe
DD:10 R. gik til Afsindighed, i den · romerske Keiser, der gjorde sig til Gud: Er hat
NB30:60 kunde jeg ønske en af de · romerske Keisere til Konge, som kunde hitte paa
SLV, s. 454 iger betræffende en af de · romerske Keisere: » vultus erat nitentis.«
LA, s. 88 e et Publikum, og ligesom den · romerske Kirke chimairisk udvidede sig ved at udnævne
KK:4 over i Objektivitæt. I den · romerske Kirke er Anskuelsen Principet, hvortil
KK:4 ig udlagt med Edelstene. / Den · romerske Kirke udvikler Anskuelsen til virkelig
NB24:19 e Hadrian IV i en Samtale om den · romerske Kirke: / idag er Alt at faae for Penge,
KK:4 aditionen. Jo mere bestemt den · romerske Kirkes Charakteer markerede sig desto mere
Not1:7.z7 . / Rufinus siger, at i de gl. · romerske og orientalske Symboler mangler dette Udtryk
DD:192 derne i Handel og Vandel brugte · romerske Penge med Keiserens Brystbillede; men i
SLV, s. 242 Svigagtighed, der ligesom de · romerske Proconsuler udsuger Provindserne og beriger
KK:5 hvad Kong Pyrrhus sagde om det · romerske Raad det er et Kongerige af Lapidar-Tanker,
FB, s. 142 e General-Censor for hele den · romerske Republik. Denne Bevægelse gjør jeg
DD:58 ire hos de Gl., om de forskjellige · romerske Satirikeres indbyrdes Forhold. /
G, s. 71 hine udødelige græske og · romerske Skribenter, der til alle Tider ere blevne
PS, s. 215 taget, og var det ikke til den · romerske Soldat, der myrdede ham, at han sagde disse
BI, s. 291 Grund for den Tilladelse, de · romerske Soldater havde til at synge Spotteviser
Papir 296 den, jeg har lært ligesom de · romerske Soldater, at der er værre Ting til.
EE1, s. 214 νοι, vi, som de · romerske Soldater, frygte ikke Døden, vi kjende
OTA, s. 197 oben, og Præsterne, og de · romerske Soldater, Herodes og Pilatus, og de Ørkesløse
KK:4 e sig sin Anerkjendelse af den · romerske Stat. / 2) Deler den sig i Bestemmelserne
Not10:9 e Kirke. slutter sig til de · romerske Symboler i dette Punkt. Fordømme Alle
DD:150 dre i 150 Aar længere end den · romerske, men den fik desto færre Sønner. –
SLV, s. 29 fortjener at hædres som i · Romersproget: ex templo, fordi den er det Guddommeliges
Not9:1 re ude over. Judenthum og · Romerthum vare de to verdenshistoriske Folk, der
EE:38 ethe taler om i hans » · römische Elegien«, har Du ingen Kjæreste
EE2, s. 182 æt er svagt, og dog er han · Roms Keiser og holder Menneskers Liv i sin Haand.
EE2, s. 181 rt Blik vilde binde ham. Han, · Roms Keiser, kan frygte et Blik af den usleste
EE2, s. 182 rlyste ham. Hvis han ikke var · Roms Keiser, vilde han maaskee ende sit Liv
FB, s. 152 eundrer Faderen, og hver Gang · Roms Love blive fortolkede, skal det mindes,
EE1, s. 276 den anden Side, der opholdt · Roms Undergang, det var panis og circenses.
Papir 141 nke paa en Elias, ell. en · Romulus, ell. paa det høieste i saa Henseende
Papir 4:1 eret, quod sudarium servatur · Romæ in basilica Petri, et ostenditur una cum
CC:7 m meorum puduit, sed cum esset · Romæ, diligentius me quæsivit et invenit.
NB20:111 aa lade mig gaae under: men mit · Ror holder jeg bestandigt lige. / Det var et
Not13:23.a der Artiklerne: Manichæer, · Rorarius, Xenophanes findes Bayles Polemik. /
EE1, s. 315 ilene ind, Aarerne op, tager · Roret af, lægger mig saa lang jeg er og skuer
EE1, s. 315 gsaa hen, tager Seilene ind, · Roret af; Længsel og utaalmodig Forventning
TTL, s. 415 hvilken den Styrende seer, at · Roret i hans Haand er et Legetøi for Havet;
NB23:51 Sted. Derpaa overgiver han · Roret til Styrmanden. Han fremtager saa af sin
EE1, s. 380 at gjøre med at sidde ved · Roret, for at moderere Farten, at Intet kommer
NB13:40 Enden af Baaden, med Haanden paa · Roret, medens Baaden farer frem i den stolteste
CT, s. 222 ke Nat Skibet ikke vil lystre · Roret, og ingen Stjerne viser sig, naar Alt er
NB32:37.a lseiler, naar det ikke lystrer · Roret, saaledes degenererer Slægten, naar den
NB13:40 vet lam ell. Baaden lystrer ikke · Roret. Det var umuligt at see selv om man havde
NB23:51 selv staaer Captainen ved · Roret. Passagererne sige: det er derhen vi skal,
SFV, s. 87 n, der fra denne ophøiede · Ros Salighed, uden at det svimler end det Mindste
LP, s. 22 fter Hiint: / Det donner under · Ros, de danske Kæmper naar de Dysten ride,
KM, s. 13 d at transportere Noget af den · Ros, man i Almindelighed har tildeelt Fædrelandet,
Papir 300 siddelse – deels / / · Ros. / deels fordi Du er bange for Naboer og
Papir 300 e ind af Gadedøren. / / · Ros. / men hvorfor smutte ind / / Alex. /
DD:140 p. 9 i denne Bog øverst. / sub · rosa / til S.S. Blicher / i Anledning af hans
AE, s. 71 med Tiden, medens Lessing sub · rosa betroer En, at han følger med Tanken.
Papir 300 er han dog af« / / · Rosalia: / hvilken Vei er Du kommen. jeg har nu
Papir 1:1 æst i Prag, det andet fr. · Rosdialovinus Provst i Prag, hvori de opmuntre ham til
JJ:168 lig rige, saa forglemme vi Gud og · rose ( rühmen) os af, at vi ere fortabte«.
OTA, s. 200 ad der bliver sagt og gjort, · rose Andet, men i begge Tilfælde med umaadelig
AA:20 af Kjøbenhavnsposten vovede at · rose dem. Nr. 3 af disse Blade var rettet mod
DD:175 en Handske ell. Strømpe for at · rose den – at den var mageløs. –
NB22:12 Bog om den hyppige Communiceren, · rose den for: » at han opmuntrer til
SD, s. 228 og Tænkning), man maatte · rose den Hedning, der virkelig drev det til,
BI, s. 71 Er der Noget, hvorfor man maa · rose den nyere philosophiske Stræben i dens
EE1, s. 109 edes. Imidlertid maa man dog · rose denne Opfattelse for at have kjendt sine
4T44, s. 356 Faderens Villie, og lade sig · rose derfor, da at sige Nei, og i Stilhed søge
OTA, s. 395 staaer det jo evigt fast. Vi · rose det sandeligen heller ikke, om Nogen er
EE2, s. 98 om bedre kan finde Indgang; I · rose det, naar det tjener Eders Hensigt, og
EE2, s. 224 s det Dig. Endda kan jeg ikke · rose Dig; thi der skjuler sig Noget herunder.
LF, s. 28 dige, han siger ikke: enten en · Rose eller en Tulipan. Men han anbringer det
CT, s. 22 eller til Venstre, de hverken · rose eller skjende, som en Lærer ellers gjør
EE1, s. 49 t. Naar jeg da hører Andre · rose for deres Trofasthed, deres Retskaffenhed,
AE, s. 300 jeg f. Ex. ved at tænke en · Rose frembringe den. ( I samme Forstand har
EE1, s. 98 t min Mening derfor at ville · rose Græciteten, thi saavel Guder som Mennesker
NB11:175 g talt maatte man jo endog · rose ham. Men lidt Sviig er der dog deri. Han
KG, s. 128 ille synes godt om ham, netop · rose hans Kjerlighed, hvis han under Navn af
Brev 46 ar, og forsaavidt maa man jo · rose hans Korthed. Det blev første Gang givet
NB15:117 son, som er uudtømmelig i at · rose Huslægens Kjerlighed: Barnet tænker
SLV, s. 178 ut af Velin-Papir, en vissen · Rose i en sølvforgyldt Capsel og andet Lignende,
NB13:51 isten. Uden i fjerneste Maade at · rose mig af at være nogen overordentlig Christen,
F, s. 512 te. Desuden vil jeg ingenlunde · rose mig af den som af en Dyd; thi den vil efter
NB2:136 reen, at jeg for ham turde · rose mig af den. / Men nu vil Gud det anderledes.
EE2, s. 90 rstands-Modenhed vil jeg ikke · rose mig af fremfor Dig, men vel af Livs-Modenhed.
EE1, s. 363 se angaaer, da skal jeg ikke · rose mig af, at den er poetisk, den er i alle
HCD, s. 175 t ikke kunde falde mig ind at · rose mig af. / Jeg talte da i mit eget Navn,
NB30:49 selv angaaer, jeg skal ikke · rose mig som havde jeg fra første af forstaaet
DS, s. 186 de Trøst, hvad jeg, uden at · rose mine Varer, tør kalde en af Livets største
PF, s. 88 ggjort, maaskee for dog ved at · rose Nogen desto bedre at kunne udskjelde Andre,
JJ:408 enligne mig med Andre for at · rose og hæve mig selv, men blot har at forholde
EE1, s. 362 jole, med en frisk afplukket · Rose paa Brystet – en frisk afplukket
BI, note rker, ikke den sande Maade at · rose paa, den bestaaer deri, at man tillægger
BI, s. 106 rker, ikke den sande Maade at · rose paa; den bestaaer deri, at man tillægger
BOA, s. 214 de lige saa godt falde paa at · rose Paulus som Stilist og Sprogkunstner, eller
TSA, s. 98 e lige saa godt falde paa at · rose Paulus som Stilist og Sprogkunstner, eller
DS, s. 194 gemes Bevægelse vissere. Vi · rose saaledes ogsaa vor Tid, at Christendommen
Papir 310 undet Tilhængere; og maa jeg · rose Selskabet i denne Henseende; jeg skriver
BA, s. 456 og daarlig Tale, da de endog · rose sig af aldrig at ængstes. Dertil vilde
OTA, s. 423 i man blev hudstrøgen, at · rose sig af at man blev forhaanet: det er Forfærdende,
KG, s. 302 kyldige skal just heller ikke · rose sig af at være sluppen for godt Kjøb
TTL, s. 449 aghed. O, dersom Nogen tør · rose sig af at være uforandret, da vel Døden:
OTA, s. 420 eres Skam,« » · rose sig af deres Skjændsel.« En
AE, s. 108 t det logiske System ikke maa · rose sig af en absolut Begyndelse, fordi en
OTA, s. 422 dse, nødsagede ham til at · rose sig af Forhaanelsen! Men paa den anden
NB22:87 rkelig Folk endnu i vor Tid, der · rose sig af ikke at smigre for Konger og Fyrster
AE, s. 440 r at lade Munden løbe, kan · rose sig af, at han aldrig kom i Forlegenhed
OTA, s. 140 nd vil forsikkre, trodse paa, · rose sig af, at han kun vil Eet, det trænger
OTA, s. 423 e, det at forhaanes Noget at · rose sig af. Saaledes stode Apostlene ene; for
F, s. 490 vel falden nogen Saadan ind at · rose sig deraf, da han tvertimod, selv om han
OTA, s. 420 øre det aabenbart, men de · rose sig deraf, og » bifalde dem, som
F, s. 490 inde faldet nogen Saadan ind at · rose sig deraf? Men hvis han indtræder i
BI, s. 234 aling, saaledes kan han ogsaa · rose sig selv af, at han i Forhold til Sophisterne
NB5:74.a s man, uden at støde an, kan · rose sig selv cap. 11. / Det er meget farligt
KG, s. 217 t fordi Kjerlighed er med. At · rose sig selv synes lidet opbyggeligt, og dog
AE, s. 258 aa en tilladelig Maade tør · rose sig selv«. / Mine Smuler nærmede
3T44, s. 235 , af hvilken man ikke tør · rose sig, ja, hvad værre er, et Tegn paa
Papir 1:1 e skulde bringe den indviede · Rose til Churf: af Sachsen. ( Maximilian †).
PF, s. 89 il, men understaaer den sig at · rose, da skal den møde engang ved Leilighed
Brev 152 gst. / Jeg sender Dig hermed en · Rose, den har ikke som Din Gave under mine Hænder
3T44, s. 249 Tanke om Skaberen er en ung · Rose, der ikke visner, fordi den ikke kjender
Papir 413 ar yndig som hiin Høisangens · Rose, endnu yndigere, mere blussende en østerlandsk
SLV, s. 91 fordi den er bleven en hvid · Rose, falmet er den ikke. Og nu mine Titler og
Brev 152 saa ved den medfølgende · Rose, inden den henlægges i Tempel-Archivet.
3T44, s. 241 e Herlighed, er ogsaa en ung · Rose, men den visner ikke. / Og i Ungdommen gjør
EE1, s. 239 rødmer ikke som den unge · Rose, naar Duggen synker i dens Bæger, han
EE1, s. 362 t – en frisk afplukket · Rose, nei Pigen selv var som en frisk afplukket
AE, s. 302 ved at være til f. Ex. en · Rose, som slet ikke har Idee i sig, altsaa ikke
EE2, s. 223 gjør deraf, skal jeg ikke · rose. / Da Du har hærdet Dit Sind til at opfatte
AE, s. 301 ents som f. Ex. at være en · Rose. Derfor sige jo ogsaa vi Mennesker, at,
2T44, s. 186 raft atter ikke ubetinget at · rose. Dersom et Menneske liig en Eventyrer vovede
Brev 74 Myndigheden, bruger denne til at · rose: saa gjør det jo altid godt at være
SLV, s. 91 e, saa falme de dog ikke, er · Rosen end ikke saa rød, saa er det fordi den
NB23:163.a un faaer saa lydende: den med · Rosen forenede Lilie eller Tanker ved den dydzirede
NB14:125 kning i Vente: » den med · Rosen forenede Lilie« ɔ: ( den
NB14:125.c / Meyer / : » den med · Rosen forenede Lilie«, Corsarens Fraskilte,
NB14:122 faaer et Bryllups-Vers: den med · Rosen forenede Lilie, helliget den dydzirede
Papir 316:2 e som Dadel, at det netop var · Rosen. Saaledes: det er ganske det Samme. –
Papir 317 . / / af / / A. W. A. H. / · Rosenblad / /                                         
Brev 200 Kierkegaard / Hjørn. af · Rosenborg- og Tornebuskgade, 1 Sal / Kjøbenhavn
Brev 201 t. S. Kierkegaard / Hj. af · Rosenborg- og Tornebuskgaden / Kjøbenhavn /
Brev 203 Kierkegaard / Hjørn. af · Rosenborg- og Tornebusk-Gaden, 1. / fr.                                    
Brev 202 ierkegaard / Hjørnet af · Rosenborg- og Tornebuskgaden. 1ste Sal /
SLV, s. 425 op ad en spændt Linie til · Rosenborg Slot, saa frygter han, og med En, der skal
Brev 68 ister Søren Kierkegaard / · Rosenborggade 146. A. / betalt / Kiøbenhavn d: 17'
Brev 56 for De egentlig flyttede fra · Rosenborggade begriber jeg ikke, uden maaskee fordi De
Brev 115 Magister S. Kierkegaard. / · Rosenborggade i / bet: / Kjøbenhavn. – /
Brev 67 r. Magister S. Kierkegaard / · Rosenborggade i det nye Huus / nærmest Tornebuskegade
Brev 278 / i Kbhvn. / Hjørnet af · Rosenborggaden / og Tornebuskegaden. / Taarbæk. Aug.
Brev 199 Kierkegaard / Hjørn: af · Rosenborggaden og Tornebuskgaden, 1. / fr.
Papir 420:2 dt i Berlingske T. meget · rosende. Vilde En anlægge en ordl. Maalestok
EE1, s. 238 « Nu begynder der et · rosenfarvet Liv, der har megen Lighed med en Piges
Brev 280 rnet af Tornebuskegaden og · Rosengaarden, med Indgangen fra Tornebuskegaden. /
Brev 279 r Denne nu troer at finde Dem i · Rosengaarden, saa sidder De just skjult i Tornebuskens
Brev 280 kke, Indgangen er ikke fra · Rosengaarden. / O, Kjære, i Frygt og Bæven er jeg
NB:32 ærte engang den Frisindede ( Hr · Rosenhaab) mig om, at jeg burde være lige saa populair
FF:125 rama – eller ogsaa kunde jo · Rosenhoff overtage den med og blive Amtsbarbeer med
Ded:119 miker / Danmarks største / Hr · Rosenkilde / fra Forf. / Til / Den lykkelige Kunstnerinde,
KKS, s. 98 Lune. Naar man en Aften seer · Rosenkilde komme ind paa Scenen, ligesom directe fra
Papir 373:1 ærte med Myndighed. / · Rosenkilde som » Hummer.« /
NB2:217 vtale over Efteraaret. / 3) · Rosenkilde som Hummer. / 4) Skrift-Prøver. /
PCS, s. 143 piller – en Phister, en · Rosenkilde, en Nielsen, en Wiehe, en Frue Heiberg,
DBD, s. 130 eniske Konstnere som Nielsen, · Rosenkilde, Phister og saaledes i saa mange Forhold,
Papir 99:2 t er en gammel Mand, der hedder · Rosenkilde, som copierer Dig«. /
BI, s. 249 fhænder til hver Enkelt en · Rosenkrands af loci communes, ved hvis hyppige Afbedelse
SLV, s. 346 man sin Sjel ved at bede en · Rosenkrands visse Gange, kunde jeg saaledes frelse
Brev 128 vil paastaae at det er en · Rosenkrands, dog at der ikke saa meget er Hentydning
EE1, s. 198 jeg jo vant til at bede min · Rosenkrands, og saaledes bliver jeg dog en Nonne, der
Not4:4 e.–. ( saaledes kalder · Rosenkrants Daubs sidste Skrift: die Selbstsucht etc.)
BA, note , men statuerede det i Logiken. · Rosenkrantz ( i hans Psychologie) beundrer Hegel derfor.
BA, note . I det sidst udkomne Skrift af · Rosenkrantz ( om Schelling) dadler han denne og priser
DD:36.a und Seligkeit z. E: im Humor. / · Rosenkrantz Encyclopedie p. 73. / cfr. p. 10 og 11
BI, s. 134 Noget, nemlig Virkeligheden. · Rosenkrantz har etsteds rigtigt bemærket, at jo
BA, s. 448 an blive Vane. Vane afhandler · Rosenkrantz kun i Phænomenologien, ikke i Pneumatologien;
Papir 283:1 § af Logiken. / cfr · Rosenkrantz sidste Skrift om Schelling /
Not13:41 t Noget, er i den lille af · Rosenkrantz udgivne Encyclopædie S. 93; der er det
BA, s. 447 ienterende Bemærkninger. I · Rosenkrantz' s Psychologie findes en Definition af Gemyt.
Not2:2 er Faustischen Fabel. v. Dr. · Rosenkrantz. 1829. 8. – / / / Schriften über
DD:1 alen DD, s. 1 ( DD:1-2) / Carl · Rosenkranz ( Zeitschrift für spekulative Theologie
DD:10 zur Religionsphilosophie von Karl · Rosenkranz. / ( Bauers Tidskrift 2d B. 1ste H. p. 1-32.).
BB:12 der Faustischen Fabel von Dr. · Rosenkranz. Halle 1829. 8. / 31. Doctor Faust vom Dr.
KK:4 heologischen Wissenschaften v. · Rosenkranz. Halle. 1831. / I Beviserne for Guds Tilvær
BB:12 Tragoedie Faust von Dr. Carl · Rosenkranz. Leipzig 1831. 8. / 31. Faust eine Tragoedie
BB:12 agoedie Faust« von K. · Rosenkranz. Leipzig 1831. 8. / 47. Vorlesungen über
Not2:2 goedie Faust« von K. · Rosenkranz. Leipzig. 1831. / 8. Vorlesungen über
SLV, s. 91 jeg Ordensbaandet, Elskovens · Rosenlænker, sandeligen, dens Roser ere ikke visnede,
Papir 15 . ινα tage Koppe, · Rosenmüll., Flatt consequutiv; men uden Grund. /
NB32:48 aah, ja, ligesom naar en Draabe · Rosen-Olie faldt i et Hav, Havet vilde paastaae, at
LA, s. 55 den, ja indtil Spidsen af den · rosenrøde Tunge, hun viser sin Mand, – et hurtigt
FQA, s. 9 der i Forening med Christiane · Rosens Kogebog har tjent til at holde Livet i
Brev 39 , / Saa kan jeg hvile mig / I · Rosensale / Og uafladelig :|: / Min Jesum
Brev 177 en, ikke just altid er saa · rosenstrøet – vistnok formaaer jeg ikke saaledes
Brev 207 for hele mit Liv: hvor Veien er · rosenstrøet gaaer jeg aldrig – og dette Teppe
Brev 177 eg haaber, den allerede er · rosenstrøet og vil blive det. Men om jeg nu end, istedetfor
Brev 261 st / d. 6 Marts 1848 / Kolderup · Rosenvinge / / S. T. / Hr Mag. S. Kierkegaard /
Brev 275 res hengivneste / Kolderup · Rosenvinge /
Ded:111 / fra Forf. / Til / Frøken / · Rosenvinge / fra Forf. / Hvis De vil læse denne
Brev 263 Deres hengivneste Kolderup · Rosenvinge / Kjære Hr Conferentsraad! /
Brev 271 ne / Hr Conferentsraad Dr. · Rosenvinge / R af D og DM / d. 28. Juli. 49. /
Ded:86 Til / Høivelbaarne / Hr Conf. · Rosenvinge / R af D og DM m. m / i dyb Ærbødighed
Ded:53 ivelbaarne / Hr Conferentsraad · Rosenvinge / R af D og DM o: s: v: / Med Ærbødighed
Ded:10 ivelbaarne Hr Etatsraad Kolderup · Rosenvinge / R af D. og D. M. / Til /
Brev 270 Høivelbaarne / Hr Conf. · Rosenvinge / R af D. og DM. / Kjere Hr Conferentsraad!
Ded:66 ivelbaarne / Hr Conf: Dr. · Rosenvinge / R af D. og DM. m. m. / i dyb Ærbødighed
Brev 265 res hengivneste / Kolderup · Rosenvinge / S. T. / Hr Magister Kierkegaard /
Brev 259 d 30 Sept. 1847 / Kolderup · Rosenvinge / S. T. / Hr Magister S. Kierkegaard /
Brev 267 res hengivneste / Kolderup · Rosenvinge / S. T. / Hr Magister S. Kierkegaard /
Brev 273 res hengivneste / Kolderup · Rosenvinge / S. T. / Hr Magister S. Kierkegaard /
Brev 260 d 18 Febr 1848. / Kolderup · Rosenvinge / S. T. Hr Mag. S. Kierkegaard. /
NB9:55 betyder egl.: lige, og efter hvad · Rosenvinge har fortalt mig, findes det saaledes brugt
NB10:138 ke Dette igjen, anførte · Rosenvinge idag. Spørgsmaalet om de tilladelige
NB10:138 rfor? kan De gjette, sagde · Rosenvinge; jeg svarede: fordi Gud hvilede paa den
Not6:31 uffet min gamle adelige Ven · Rosenørn. / Degnen i Sæding holdt en meget serieus
Papir 47:2 llingerne. / paa samme Tid man · roser dem for Heltemod – faaer de Vaaben
NB2:83 for Elskov og Venskab ærer og · roser det som Kjerlighed, altsaa som en Dyd.
EE1, s. 353 den, læser halv høit, · roser Edvard for hans Opmærksomhed. Jeg vilde
Brev 74 lse. Naar nemlig den Myndige · roser eller anerkjender, da er dette jo ikke
NB15:43 Beskaffenhed, om det » er · Roser eller Moser« / / / / : /
SLV, s. 91 nlænker, sandeligen, dens · Roser ere ikke visnede, sandeligen, dens Roser
Brev 177 tfærdig Haand strøer · Roser for min Fod, hvad maaskee vel kan behøves,
BB:7.c yses i hvilken Betydning Mephisto · roser Fornuft, da det jo ogsaa kunde være
NB:7 derstøtte ham negativt; jeg · roser ham for Sikkerhed i at gjøre sin Stilling.
SLV, s. 207 gtigt jeg kan, saa flet unge · Roser i Dit Haar, jeg vil tage saa let paa Dig
G, s. 70 ndlede mig? Hvad jeg har gjort, · roser man jo hos Andre. – Eller er det
NB15:71 beter at gribe rigtigt. Jeg · roser mig ikke af Noget. / Det er ganske rigtigt,
IC, s. 142 ok ikke er til for Mange. Jeg · roser mig ikke deraf, thi det er ikke for min
FB, s. 129 er mig en Umulighed, men jeg · roser mig ikke deraf. Jeg er overbevist om, at
NB24:168 byder jeg ikke ud; men jeg · roser mig ikke deraf. Selv er jeg existentielt
NB10:45 og siger: Den, som først · roser og saa forhaaner det Samme han lyver to
Brev 177 ærdig Haand at strøe · Roser paa Din Vei, hvad maaskee heller ikke behøves,
Brev 207 ak at I saaledes ville strøe · Roser paa min Vei! Imidlertid vil vel atter her
NB6:47 s Skinhellighed, naar en Præst · roser sig af at han lærer Orthodoxien ell.
NB22:135 f Underfundighed, naar man · roser sig af ell. den roses den Mildhed o: s:
4T43, s. 144 eller naar den Ringe her · roser sig af sin Høihed, og den Rige af sin
OTA, s. 226 han endog frækt derpaa og · roser sig af sin Skjendsel: da kan man ikke stridende
4T44, s. 310 beskriver ham: han » · roser sig af sin Svaghed,« og har end
OTA, s. 421 orhaanes af Verden, » · roser sig af sine Forfølgelser og af sine
AE, s. 44 den gamle Grundtvig jo ogsaa · roser sig af), der ingen Anelse har om hiin underfundige
BI, note e blevne fortrolige med. / Han · roser sig endogsaa heraf i Apologien, hvor han
Brev 39 ges en lille Busk af tyrkiske · Roser troer jeg man kalder dem, nogle ganske
SLV, s. 91 ke visnede, sandeligen, dens · Roser visne ikke, forandre de sig end i Aarene,
SLV, s. 65 er det af Nødværge han · roser Ægteskabet, men en Tanke-Eenhed, der
EE2, s. 120 e Kjærlighed dandsende paa · Roser, finder man en Glæde i at lade den ægteskabelige
DS, s. 186 ne Dages Vaar, Pluk Glædens · Roser, førend de forgaaer.« Dette gaaer
3T44, s. 241 mmen bære Krandse af unge · Roser, førend de visne« ( Viisdommen
OTA, s. 187 kes en Tidlang at dandse paa · Roser, men Besværlighedernes vanskelige Tid
Brev 279 olsiden at boe mellem Myrter og · Roser. Altid saaledes inter et inter er De da
NB:73 deraf havde altid dandset paa · Roser: da vilde jeg svare: nei, men dog, dog er
NB18:96 i Gud vil at jeg skal dandse paa · Roser; altsaa om et Folk sædelig opløses,
NB3:60 ade havde dandset og dandsede paa · Roser; thi faae Msk. en Formodning blot om, hvad
EEL, s. 65 Læseverdenens Front for at · roses – aa ja! Men saa maa det jo være
NB:12 erer dog paa Manges Dom, og det at · roses af den, var dog en pirrende Ingredients.
PF, s. 88 der bliver fornærmet ved at · roses af dette Blad, hvis han tilfældigvis
NB22:135 man roser sig af ell. den · roses den Mildhed o: s: v: i ikke at dømme
DD:6.d g til Pharisæeren og den anden · roses derfor). / Et Træk med H. t. det Humoristiske
SLV, s. 432 han er villig til at give og · roses derfor. Men Phantasien nøies ikke dermed.
NB3:5 er og Afgjørelser. Vil han · roses for den Klogskab – saa gratulerer
NB29:81 vor Discipelen endogsaa vil · roses for Ydmyghed paa Grund af Mangel paa Flid,
NB29:81 re det: saaledes vil man ogsaa · roses for Ydmyghed, at man er ydmyg nok til at
NB29:81 ikke blot dette, men som man vil · roses for Ydmyghed, naar man, da man ikke er
AE, s. 152 Hastigheden. I Almindelighed · roses Hurtighed og i enkelte Tilfælde er den
Papir 420:2 ale ogsaa Foredraget der · roses, ja omtales vidtløftigere end mangen
NB2:118 n der er Herrens Frygt, hun skal · roses.« / Ordspr: 31, 30. / Prof: Heiberg og Consorter
NB23:163.a kjøge, som skal giftes til · Rosiflengius – ikke for at vies af ham, thi R.
KKS, s. 94 forraader, at den lovprisende · Rosiflengius saa smaat indbilder sig, at have den Fortjeneste
BB:34 den sidste in specie Overskou ( M. · Rosiflengius) æsthetiske Fiskebløderie, Begrebs-Forflygtigelse
NB12:82 sin Sag, sine Varer, det være · Rosiner ell. Χstd – men der er ingen
Brev 69 mad, tynd Suppe med et Par / · Rosiner i, paa en Leerskaal serveret, / Det selv
Brev 235 d Allehaande, en anden med · Rosiner o: s: v: – men kun lidt i hver. See,
AE, note t det ikke kommer an paa et Par · Rosiner, naar man ellers kjøber meget, denne
BA, s. 435 rgsmaal, hvorfra man faaer · Rosiner, svarede: vi tage vore hos Professoren i
BA, s. 435 i Tvergaden, vidste Besked om · Rosinerne. / Vi komme nu igjen tilbage paa Bestemmelsen,
Brev 3 Værdens Krønike og hans · Roskilderiim. Efter Oldenborgs Yttringer kunde det maaske
Brev 315 i denne Tid min Moder Fru · Ross paa Suhms-Minde i Søllerød hun er
FF:164 f forleden paa en Dame ( Fr. · Ross) som egl. hører hjemme i en Sygestue,
Brev 315 er hos min Broder Capitain · Ross, Østerbro No 107. Dersom De vil laane
Brev 315 n forbundne / Petronella v · Ross. – / P S Dersom De engang imellem
NB:163 an har et Stykke, som forestiller · Rosseau og en ung Pige. Neden under staaer: Rosseaus
NB25:64 anne fortumlede Hoveder som · Rosseau, der i de stærkeste Udtryk taler om,
NB:163 ret eet Stykke, hvor under stod · Rosseaus eneste Kjerlighed. / Den utaknemligste
NB:163 en ung Pige. Neden under staaer: · Rosseaus første Kjerlighed. Ved Siden af hænger
NB:163 kke, hvor paa der staaer » · Rosseaus sidste Kjerlighed«. Hvor epigrammatisk!
Not10:2 kommen, auf ätnäischem / · Roßfüllen sitzend; und die Sonne abwehrend, schirmt
NB24:58 imæ liberandæ. / cfr. · Rössler Bibliothek der Kirchenväter 3 D. p.
NB24:53 ikke bedre.« / cfr. · Rössler Bibliothek der Kirchen-Väter Leipzig
KKS, s. 93 3 Gange om Ugen bliver hun · rost og beundret, indkaldt med Udmærkelse;
EE1, s. 44 delighed blev overordentlig · rost og oplæst af Læreren, saavel paa
PF, s. 88 en, hvem Udskjelderen selv har · rost og udødeliggjort, maaskee for dog ved
PF, s. 89 , istedetfor udødeliggjort: · rost, anerkjendt, beundret, nævnt med Udmærkelse,
PF, s. 87 æle, den – som bliver · rost. For hele mit Liv eller dog for længere
PF, s. 89 for at see efter, om man blev · rost. Ingenlunde. Det vil vel sjeldnere skee,
PF, s. 89 rette En om, at man var bleven · rost. Svaret, der skal gives, er ganske kort,
NB23:80 lstedeværende hørte ham og · roste de gode Lærdomme, gjorde derpaa aldeles
3T43, s. 103 byggelsesskrift, da » · roste han sig af at han var fortabt,«
JJ:283 a Perioder, hvorfor min Recensent · roste mig, blev jeg gift, og saa lærte min
NB:32 ell. ligesom hvad P.L. Møller · roste min Polemik mod Heiberg for: » at
Not11:30 l. til Monotheisme. Jacobi · roste sig af at være reen Theist, ivrer mod
Papir 1:1 havde dannet sig i Witt:, de · roste sig af guddommel. Aabenbaringer. De vigtigste
OTA, s. 216 Hjælp kom og – han · roste sig af sin Klogskab, at han klogt undgik,
NB:143 Faderens Villie, og maaskee endog · roste sig af, at han havde været villig nok
YTS, s. 268 ra at anklage sig selv, stolt · roste sig selv – idet han gaaer bort, er
PF, s. 88 n Protest mod hans Roes af den · Roste, hans Udskjelden er nu, ved Svaret paa Udødeliggjørelsen,
DD:10 er ist kein Held wie · Rostem; er ist kein Künstler, der wie ein Phidias,
BB:12 e an Herrn J. F. Löwen zu · Rostock. Erstes Schreiben 1770 S. 96. Zweites Schreiben
CC:11 inans totum corpus, inflamans · rotam nativitatis et inflamata a Gehenna. Omnis
EE1, s. 285 ngang har været optaget i · Rotationen bliver deri, men varieres ved Drifts-Maaden.
DD:208 vel med H. t. Beregningen af · Rotationen i denne litteraire Vexeldrift som den chemiske
JJ:294 edes hænger det sammen dermed. · Roth i Fortalen til 3d Bind omtaler det blot
SLV, s. 11 aaer som Tydsken siger: heute · roth morgen todt, og som Præsten siger: Døden
NB21:119 ret – Kirken. / / Richard · Rothe ( Anfänge der christliche Kirche) lader
Ded:101 gst / fra Udgiveren / Til / Frue · Rothe / fra Udgiveren. / Ingenlunde er det min
NB16:32 usionen normalt udtrykt. R. · Rothe angriber i sin Ethik Julius Müller,
NB21:124 indigt ( saa endog Richard · Rothe citerer det i sin Ethik), at der egl. ikke
NB21:117 e – citeret efter Richard · Rothe Ethik 3die Deel p. 569 Anm): / Cette question
NB23:216 – det Sociale. / Richard · Rothe i hans Anfänge der Kirche deducerer
NB21:112 e have Gyldighed. / Hos Richard · Rothe i hans Ethik seer jeg det anført som
NB16:32.a . / Julius Müller. Richard · Rothe. Dorner. 2den Deel af J. Müllers Lære
G, s. 48 rl war abgeschnitten, / Ihr · rother Mund war bleich. / / Der Knab, er setzt
NB11:207 slaaer saadan en Bog op som fE · Rothes om Kirkeaaret, uden at jeg dog derfor vil
SLV, s. 178 rkværdige Aar, da Gregr. · Rothfischer gik over til den lutherske Kirke, et Aar,
AE, s. 556 ke 3 pCt. Laan fra Wilson til · Rothschild, blev der gjort Anskrig i Bladene; der blev
Papir 283:1 n. Saaledes seer jeg, at · Rötscher ( Cyclus dramatischer Charaktere Berlin
BI, s. 211 en Freunden nützlich sei. · Rötscher ( Pag. 254) opfatter det ogsaa efter Hegel
JJ:272 l være et Bedrag. – · Rötscher citerer Ordene i hans: die Kunst der dramatischen
AE, s. 112 der standser den. / Saasnart · Rötscher f. Ex. ( der dog i hans Bog om Aristophanes
SLV, s. 418 lene beskæftiger tragisk. · Rötscher har ganske rigtigt gjort ham til en Reflexionssyg.
BI, s. 183 f individuelle Træk. Ogsaa · Rötscher har givet, om ikke efter denne Maalestok,
BI, s. 182 saa et Spørgsmaal, om ikke · Rötscher har seet og derfor ladet Aristophanes see
BI, s. 196 aatræk ( dette er det, som · Rötscher isærdeleshed udhæver), men ogsaa
BI, s. 199 r Sædernes Fordærvelse. · Rötscher kan nu saa meget han vil udhæve den
BI, note od sig bruge i det daglige Liv. · Rötscher mener, at der ikke hentydes til noget enkelt
BI, s. 186 ke anden Realitet, tilskriver · Rötscher nu alene Choret, Digteren og den vidende
JJ:279 nledning af hvad jeg læser hos · Rötscher om den ethiske Accent, falder det mig ind,
BI, note cta angaaer, da sammenligne man · Rötscher Pag. 284 ff. – Sü har gjendrevet
BI, note ets Historie i Aristophanes hos · Rötscher Pag. 50-59. / Denne Alvor vedkjender Aristophanes
BI, s. 246 aten, saa vil jeg henvise til · Rötscher Pag. 85 ff. Kun een Bemærkning kan jeg
BI, s. 202 troer jeg, at, idet man giver · Rötscher Ret i at betegne Socrates' Standpunkt som
BI, s. 180 t ogsaa give den skarpsindige · Rötscher Ret, der saa fortræffeligt har udviklet,
BI, s. 221 gelsen for et dybere Forhold. · Rötscher siger derfor meget rigtigt ( Pag. 253):
BI, s. 183 tykke iført sig et Symbol. · Rötscher søger Ironien deri, at Choret er sig
BI, s. 181 den velfortjent triumpherende · Rötscher, der saa seierrigt fører Ideen ud af
BI, note erthumsforschung von H. Theodor · Rötscher. Berlin 1827. / Smlgn. Nachträge zu
NB26:42 ( dette er citeret efter · Rötscher: Aristophanes und seine Zeit Berlin 1827.
BI, s. 182 for denne Indrømmelse. Ved · Rötschers Opfattelse bliver Socrates saa stor, at
AE, s. 112 di jeg nærer Beundring for · Rötschers Talent, for hans classiske Dannelse, for
SLV, s. 419 rt ham til en Reflexionssyg. · Rötschers Udvikling er ypperlig, og har tillige en
NB32:105 ganske vist, at ikke om 10 · Rotschild' er gik fallit var saadan Omveltning som
NB30:4 t, non fit Draco. / item: en · Rotte afrettes til at bide Rotter ved at have
FB, s. 135 Alt hvad der foregaaer, at en · Rotte smutter ned under et Rendesteensbræt,
EE1, s. 361 dder nu der forelsket som en · Rotte, læser hendes Breve høit, afbrydes
NB30:4 ed at have af Sult ædt en · Rotte. / Omvendt: kun Den, der er bidt af Msker,
Brev 273 kun ikke faae altfor mange · Rottehaler! Over al denne Hale-Tale har jeg reent glemt
Brev 273 n – og den saakaldte · Rottekonge uendelig mange – og den hele Historie
Oi8, s. 348 ndring, denne Tanke, der, som · Rottekrudt for Rotter, er Gift for » Docenterne«,
BB:7 Anledning af Branders Sang om · Rotten og Mephistos Sang om Loppen, anstiller
Papir 274:2 et – / Fortælling om · Rotten som blev Misanthrop. – / Enten –
NB10:130 af at slaae af paa Sandheden. / · Rotter afrettes til at udrydde Rotter: saaledes
SLV, s. 70 a hende; thi som man afretter · Rotter til at bide Rotter, saa er den fanatiserede
NB30:4 n Rotte afrettes til at bide · Rotter ved at have af Sult ædt en Rotte. /
Oi8, s. 348 anke, der, som Rottekrudt for · Rotter, er Gift for » Docenterne«,
SLV, s. 70 n afretter Rotter til at bide · Rotter, saa er den fanatiserede Qvindes Bid ligesom
Papir 110 d Recensenterne ligesom ved · Rotter: afrette een til at bide andre. /
NB10:130 Rotter afrettes til at udrydde · Rotter: saaledes opdrager hver Slægt sig Den
NB24:83 ler ikke.« / / / Erasmus · Rotterd. / / siger etsteds i Εγϰωμιον
NB21:96 paa, saa lidet som Erasmus · Rotterdam gjorde det. / Om mig selv. /
NB24:77 Kjætterie. ( cfr Erasmus · Rotterdams Leben v. Adolph Müller Hamburg 1828
JJ:43 det Comiske i disse Ord af Erasmus · Rotterodamus / neque enim sum nescia ( det er stultitia
BI, s. 299 panella, Bruno. Ogsaa Erasmus · Rotterodamus var til en vis Grad Ironi. Betydningen
EE2, s. 122 have ogsaa Pathos, Mod, en os · rotundum, af hvilken Veltalenhed udstrømmer, en
Papir 84 t – cfr. ogsaa Dorph om det · rotvelske Sprog p. 7 om Hinduernes fire Kaster –
Papir 264:11 den personlige Isoleren i et · Rotwelsk Galimathias. Saaledes lader maaskee o
BB:12 r, avec sa mort epouvantable. · Rouen 1614. 12. Dernière édition
BB:12 Dernière édition · Rouen 1667. 12. Paris 1673. 12. / 10. Histoire
NB21:117 t godt om Nødløgn sagt af · Rousseau ( Reveries d' un promeneur solitaire i
BB:12 ine freie Übersetzung von · Rousseau Devin de village. Sie steht im Theater
NB17:79 den Gode. – Dette har · Rousseau forresten ikke forstaaet, thi Forklaringen
FB, s. 160 om den Kjærlighed, hvilken · Rousseau omtaler, hvormed et Menneske elsker Kafferne
NB23:214 for sin Overbeviisning. / · Rousseau. / Hans Bekjendelser 4d Bind ( Spadseretourene)
NB24:70 vender sig til Naturen. fE · Rousseau. / Productivitet. / / En Ethiker som Socrates,
BB:12 rtel. Posse in einem Akt nach · Rousseau. Es ist eine freie Übersetzung von Rousseau
Papir 252:3 som er meget forgabet i · Rousseaus » Emil«. Scenen med denne
NB17:75 / Det er meget godt sagt i · Rousseaus Emil 4de Bog, hvor Vicaren taler. Og siger:
BB:2 e Poesie. a) Romane. Girart v. · Roussillon, aus dem Fabelkreise Carls des Großen,
NB29:48 med nok saa stor Virtuositet og · Routine – det er naar hun mærker, at hun
SLV, s. 118 mig istand til med Lethed og · Routine at bevæge mig i en Deel termini, hvormed
KKS, s. 99 ort mangler, der vil end ikke · Routine i nok saa høi Grad ganske kunne skjule
EE1, s. 331 r at smile ved Tanken om den · Routine, hvormed jeg engang vil i et afgjørende
EE1, s. 98 olderi, at det kunde give en · routineret Expeditionssecretair nok at bestille. /
NB29:48 dog vel ingen Virtuos eller · Routinier – opdager hun det, hun tilgiver det
OTA, s. 323 n, som ikke holdt det for et · Rov at være Gud liig, men fornedrede sig
EE2, s. 24 ristus ansaae det ikke for et · Rov at være Gud liig, men ydmygede sig selv,
EE:102 thi han ansaae det ikke for et · Rov at være Gud liig. – En saadan
FB, s. 193 kyld, hun er henkastet som et · Rov for alle Lidelser og skal dertil endnu
NB8:70 er, som ligefrem gaae spildte, et · Rov for alle snedige ell. feige Folkeforførere
EE1, s. 189 e Udseende, at hun bliver et · Rov for den Deeltagelse, der siger: nu, Herre
3T44, s. 263 rstand, » der blev et · Rov for verdslig Viisdom« ( Colos.
NB32:47 e Hedning beundrede Vold og · Rov i det Store og tøilesløse Lyster
KG, s. 169 d, der i Dig havde fundet sit · Rov og sit Bytte. Du havde forligt Dig med
Not7:52 e – ansaae den ikke for et · Rov). / Det lyder trøstende, opløftende
Not11:38 – den afsondres som · Rov, med Magt, det er Betydningen af Persephones
OTA, s. 238 de tilrive Dig Lønnen som · Rov, turde bryste Dig af den, turde pege paa
EE2, s. 25 jænkede, for at være et · Rov. Betænk dog, Dit Liv gaaer hen, engang
Not11:38 Betydningen af Persephones · Rov. Demeter vil ikke anerkjende det holder
EE2, s. 20 derimod, Du lever virkelig af · Rov. Du lister Dig ubemærket paa Folk, stjæler
OTA, s. 300 t for sig selv, have det som · Rov. Fuglen tjener ikke to Herrer; om den end
KG, s. 35 det Høieste ikke være et · Rov; Du skal ikke have det for Dig selv i selvisk
KG, s. 271 for hvor luskende og dog hvor · rovbegjerligt den venter paa Byttet: at det skal blive
NB2:178 nd om Du var angrebet af et · Rovdyr – og Du havde ikke Mod ell. Besluttethed
Papir 586 ndres Lidelser, hvad intet · Rovdyr gjør, thi det lever af sit Bytte
G, s. 29 ter Priis paa, da jeg som visse · Rovdyr ikke kan spise, naar Nogen seer derpaa
KG, s. 169 ed, mon vel i Flokken det ene · Rovdyr kan hidse det andet til en større Vildhed
EE2, s. 31 anden Forfører, der som et · Rovdyr lusker om i Verden, nei det passer paa
NB16:99 e ell. hyle af Glæde som · Rovdyr over Byttet. See dette Angreb er farligt
DD:208 rdige Rovfisk, det stolte · Rovdyr sees i Spring at bemægte sig sit Bytte,
EE2, s. 212 t og han er forvandlet til et · Rovdyr, der intet Middel vil skye, da Alt er ham
Papir 586 der afskyeligere end noget · Rovdyr, endog lever af Andres Lidelser, hvad intet
EE1, s. 278 igt Dyr, i Grunden er det et · Rovdyr, Noget man ikke blot forvisser sig om ved
KG, s. 43 r et for sin Lumskhed bekjendt · Rovdyr, som listende overfalder de Sovende; medens
FF:173 n: 38. / Humoristen gaaer ligesom · Rovdyret altid alene. / d. 13 Jan: 38. /
Oi1, s. 131 et i Eet ( intensivt). Og som · Rov-Dyret ener Snildhed og Kraft: først snildt
EE2, s. 284 sygen, der kom i ydmyg Dragt, · Rovdyret, der kom i Faareklæder, og han har lært
NB32:25 inge et Ubetinget. Nei, som · Rovdyrets Spring og som Rovfuglens Stød saaledes
Oi1, s. 131 ges anderledes end Andet. Som · Rov-Dyrets Spring paa sit Bytte, som Ørnens Stød
BA, s. 432 , der minder om Rovfuglens og · Rovdyrets Spring, der forfærder dobbelt, da det
KG, s. 169 el selv det blodtørstigste · Rovdyrs skumle eller gnistrende Blik har denne
KG, s. 169 vel selv de blodtørstigste · Rovdyrs vilde, natlige Hyl er saa rædsomt som
DD:208 dle Rovfugl, den værdige · Rovfisk, det stolte Rovdyr sees i Spring at bemægte
3T43, s. 63 eller blive opsnappet af en · Rovfugl og aldrig naae sin Bestemmelse, saa lukkede
EE2, s. 104 aa apathisk og stille, som en · Rovfugl staaer stille før den slaaer ned; Du
DD:208 sen, hvorimod den ædle · Rovfugl, den værdige Rovfisk, det stolte Rovdyr
FF:190 orfulgt af Sauls onde Dæmon af · Rovfuglen, og det kan kun redde sig ved bestandig
SLV, s. 380 hvor Aadslet er, der samles · Rovfuglene, her i Skikkelse af Novellister, Feuilletonister,
BA, s. 432 t i Springet, der minder om · Rovfuglens og Rovdyrets Spring, der forfærder dobbelt,
4T43, s. 130 ven, og Duen bygget Rede ved · Rovfuglens Side, den giftige Urt været uskadelig,
NB32:25 som Rovdyrets Spring og som · Rovfuglens Stød saaledes anbringes det Ubetingede
CT, s. 40 tig. Ikke hiin den skarpsynede · Rovfugls Blik opdager saa hurtigt og saa sikkert
NB22:14 ( cfr. Reuchlin Geschichte Port · Royal 1ste B. p. 680 n. og 681 ø.). /
BB:12 es enfants au Theatre Imp. et · Royal d: i: Doctor Faust' s letzter Tag, eine
NB22:32 n ( enten i hans Geschichte Port · Royal eller i Pascals Leben) gjør etsteds
NB22:14 ille Perriers Helbredelse i Port · Royal ved et Under): / Gud træder kun for
NB21:163 t saaledes Anton Arnold, ( Port · Royal) der udgav dem, tillod sig Forandringer,
LA, s. 29 arvet efter Onkelen, en ivrig · Royalist, med hvem han i sin Tid i Faveur af Claudine
LA anskelig før Tiden,« er · Royalist; dennes Søn Ferdinand W. er Republikaner;
Papir 72 saa er interessant at see de egl. · Royalister, forsaavidt de nemlig ikke vil have en Anskuelse
Papir 254.5 æser man til Allarm, giver · Rozinante Sporerne og farer ind paa – paa Veirmøllerne,
Papir 469 gen. Det er, ifølge Dr. · Rs Artikel et meget alvorligt Spørgsmaal,
NB23:214 l oplært i Χstd. / · Rs Liv indeholder Analogier til de egl. christelige
BOA, s. 283 overtager han, som det synes · Rub og Stub » hele Wirtschaftet for
AE, s. 138 nshistoriske, men ved at faae · Rub og Stub durcheinander bragt ind under en
JJ:414 indleveret i Bogtrykkeriet, · Rub og Stub medio Dec. ell. saa 1845. »
JJ:500 od og udarbeidet. Den er skreven, · Rub og Stub, i 11 Maaneder. kun i det Høieste
Brev 202 il. S. oenanthe 5 4 50; S. · rubetra sidst 4. / Svalen sidst i April alm. /
AA:12 kastet – jeg gaaer over · Rubicon! Vel fører denne Vei mig til Kamp; men
NB4:145 lidt Hjælp, og saa lod han en · Rubin falde ned. De glædede dem meget. Men
NB4:145 de, at denne Spalte betydede den · Rubin, der var faldet ned til dem. Saa blev hun
NB4:145 hendes Mand at bede Gud at tage · Rubinen igjen » det er bedre at taale Armod
HCD, s. 180 ret paa, Guld og Diamanter og · Rubiner o. s. v., nei, det seer Præsterne gjerne,
AE, s. 315 t og Speculationens Opgave at · rubricere, classificere, methodice ordne de enkelte
NB14:148 rækhed, med hvilken man · rubricerer saadanne Lidelser under Kategorien: christelig
NB9:58 reber og Erfaringer, at Alt strax · rubriceres, og egl. Intet gjør det pathetiske Indtryk.
Oi2, s. 159 Tabelværkerne i Orden, Alt · rubriceret, Alt i sin Rigtighed, bestandig under den
NB33:9 e, oprette ; subtraheer fra denne · Rubrik Alt, hvad der dog maaskee ikke er Deeltagelse
LP, s. 43 sernes Opmærksomhed for en · Rubrik endnu, den jeg helst vilde overskrive:
NB9:11 s er Sandheds-Vidnets. Denne · Rubrik er længst gaaet ud, og Præster, Professorer
NB33:9 sæt ved denne · Rubrik et uhyre NB. for, at just i det Pinligste
NB29:21 ette Frygtelige maa have en · Rubrik for sig selv. Og Spørgsmaalet er om
NB33:9 Deeltagelse! Subtraheer fra denne · Rubrik msklig Deeltagelse, subtraheer Alt, hvad
NB30:60 en in corpore ( under denne · Rubrik opfattes ogsaa Geistligheden hersteds bedst)
BI, s. 144 leven behandlet under en egen · Rubrik, og at Ast ikke har ladet sine forskjellige
Papir 431 en for 18 Sept. 1851 under · Rubrik: Literatur. / / I Adresseavisen. /
SLV, s. 379 en fra den anden. Ligesom da · Rubrikken den ulykkelige Kjærlighed gik ud, man
AE, s. 299 latterligt som hvis En under · Rubrikken Trykfeil vilde anføre een og saa tilføie:
DS, s. 156 gtens Utallige, der vil under · Rubrikken, de Blødagtige, findes et større Tal
F, s. 516 oncretere Benævnelse, under · Rubrikken: Alle slipper jeg vel med ind. Kategorien:
AE, s. 496 ads i en Handelstidende under · Rubrikken: Gjennemsnitspriis og Gjennemsnitsbonitet.
IC, s. 64 skilligt nærmere end under · Rubrikken: Gud) sorterer under Fattigvæsenet –
NB33:27 aturligviis beregnet paa at faae · Rubrikken: Martyr saaledes udvidet, at Allehaande
NB31:115 handler hele Ethiken under · Rubrikken: Pligterne mod sig selv. / Guds Ord. /
BA, s. 411 kyldig, hører hjemme under · Rubrikken: Udenads-Læsning. / Frihedens Forhold
SD, s. 217 som ny Synd. Den har kun to · Rubrikker, og » Alt hvad der ikke er af Tro
BA, s. 436 nu betragte under følgende · Rubrikker: Friheden tabt somatisk-psychisk, Friheden
DS, s. 156 større Tal end under disse · Rubrikker: Tyve, Røvere, Mordere tilsammen. Saaledes
CC:10 illos. Fide transierunt mare · rubrum ut per aridam. Cujus rei periculum facientes
Papir 283:1 omenologien). hinter den · Rücken / Enhver Qualitæt fremkommer altsaa
Papir 15 edstammelse etc. Nu mener vel · Rückert at her egl. læres Arvesynd; men om den
Papir 15 ides, quæ ad vos pertinet. · Rückert mener at den locale Betydning maa bibeholdes
Papir 15 med noget specielt Eftertryk. · Rückert mener, at han muligen derved har villet
Papir 15 llies-Kraft.« / / Secundum · Rückert. / Epheserne. / 1, 8 εν
BB:7 ndern, daß Margrete bei der · Rückkehr eine geheimnißvolle, unerklärliche
Not9:1 enne Gnosticisme der er uden · Rückkehr er Modsætningen til Spinozismen, hvor
BI, s. 93 Wenn nun aber auch Plato mit · Rücksicht auf diesen historischen Grund, diesen Dialogen
BI, s. 149 e und Seelenstarke wird, ohne · Rücksicht auf etwas anderes als die Wahrheit seiner
BI, s. 351 d Gefühlen, nicht blos in · Rücksicht des Erfolgs, sondern auch ihrer Quelle
BI, note rmuthen lassen, in noch mancher · Rücksicht zu der Classe der Sonderlinge gehörte,
EE1, s. 328 ind at ridse mit Navn paa en · Rude eller i en Kro, eller paa et Træ eller
Brev 193 ren, slaaer jeg en stor · Rude i Stykker, hvorpaa jeg besluttede at betale
EE1, s. 381 ofil gjennem den nærmeste · Rude saaledes, at det paa en besynderlig Maade
EE1, s. 381 alousi, der blot skjuler een · Rude, er i Almindelighed Tegn paa, at der sidder
EE1, s. 381 n Jalousi, der dækker den · Rude, ved hvilken hun sidder. Jalousien er af
LP, s. 52 Bordet ved den sønderslagne · Rude; da klang Fløiter og Violiner udenfor,
NB23:98 at Apostelen har handlet. / Naar · Rudelbach ( i Artiklen i Fædrelandet) taler om
NB12:127 lediget ved at læse hos · Rudelbach ( om Kirkeforfatning) at en Prælat,
NB23:44 ig Armod, og Ingenting er. / Dr. · Rudelbach / er egl. ideeløs. Det i Indøvelse
Ded:47 rdige / Hr Superintendent · Rudelbach / R af D. / venskabeligst / fra Forf /
Ded:91 rdige / Hr Superintendent / Dr. · Rudelbach / R af D. / venskabeligst / fra Forf /
Ded:117 / Høiærværdige / Hr Dr. · Rudelbach / R af D. / Venskbl. / fra Forft. /
Ded:115 ærdige Hr. Superintendent Dr. · Rudelbach / R. af D. / venskabeligst / fra Forf.
Ded:80 / Høiærværdige / Hr. Dr. · Rudelbach / venskabeligst / fra Udgiveren /
Ded:102 iærværdige Hr / Pastor Dr. · Rudelbach / venskabeligt / fra Udgiveren /
NB:41 eol: Maanedsskrift af Grundtvig og · Rudelbach Bind XII, p. 7 o: fl) det at philosophere,
Brev 3 n halvsnes Fr: d' or i Lomen. / Med · Rudelbach er jeg bange for at det er reent galt.
NB23:77 steren. / Det Skridt nu mod · Rudelbach giver Dobbelt-Fare; thi De, hvem det egl.
NB6:54 trengere Orthodoxe, at ogsaa · Rudelbach kun virker paa en lille Kreds, fordi han
YDR, s. 111 lediget ved en Yttring af Dr. · Rudelbach mig betræffende / Yttringen findes p.
NB23:122 std. Dannelse. / See vil nu Dr. · Rudelbach nedlægge sit Embede, træde op som
NB26:6.a iske og saa stærkt brudt med · Rudelbach og de Gammel-Orthodoxe. / Det, maieutisk
NB23:20 han har Samvittighedssag. / Dr. · Rudelbach og jeg. / Vi komme aldrig til at forstaae
NB12:124.a Næsten.« / / / · Rudelbach om Kirkeforfatningen / § CXXXI p. 243
NB24:34 , Taknemlighed aabner den. / cfr · Rudelbach S. p. 372 n og 373 ø. / Savonarola.
NB24:35 Thriumphus Crucis 2den Bog. cfr. · Rudelbach S. p. 386 og 87. / En saadan Apologie vilde
NB24:37 Eensomhed.« / cfr. · Rudelbach S. p. 428. / Det at være Christen. /
NB24:24 mig Jeremias XX, 7.. / cfr · Rudelbach Savonarola p. 154. / / Dog saaledes er
NB24:27 Dette citeres af Savonarola. cfr · Rudelbach Savonarola p. 189n. 190ø. /
NB24:29.a stor Velgjerning. / / / a cfr · Rudelbach Savonarola p. 208. n: / Samtale med Biskop
NB24:32 Mennesket er sikker.« / · Rudelbach Savonarola p. 350. / 2. / Savonarola /
NB24:33 det Skik i mit Huus. / cfr. · Rudelbach Savonarola p. 372 n. / 3 /
NB24:19 kunde faae uden for Penge. / cfr · Rudelbach Savonarola p. 8. / / / Det Guddommelige
NB23:180.b / Vinet. / Det var Vinet som · Rudelbach skreg paa i hans Bog om det borgerlige
NB23:36.a , maaskee tillige ogsaa ( hvad · Rudelbach synes at indigitere i hans Bog om Kirkens
NB12:117 lv de strengeste Orthodoxe selv · Rudelbach synes at ville indtage den Stilling, at
Papir 473 et mod hans Fjender ( Grundtvig · Rudelbach) / / c) / paataget Opgaver, han skulde have
Papir 529 indste han kan gjøre. / · Rudelbach, ( og Grundtvig ligesaa) raabe paa, at det
Brev 3 en med hvordan det har sig med · Rudelbach, at Du kan tilmelde mig det. /
NB23:115 ne. See her er min Forskjel fra · Rudelbach, der blot taler om et lille Partie som han
NB26:54.c saaledes havde kastet mig mod · Rudelbach, fremdeles just i det Øieblik, da jeg,
NB24:30 kunde have taget Stillingen mod · Rudelbach, hvilket han indrømmede. Jeg gjentog
Brev 238 agelse 18 Nov. 1850. / A G · Rudelbach. / Tak, kjere Pastor Mynster, at De saaledes
Brev 231 temt, som De seer, for Dr. · Rudelbach. Da De som hans Forlægger vel stadigen
NB24:125 el. / Saa kom Artiklen mod · Rudelbach. Mynster var fornøiet, og jeg glad. /
NB5:6.a gelse for hans Navns Skyld. cfr. · Rudelbachs Biographier, Artiklen Jesper Swedberg
NB33:20 endog en saa dygtig Mand som Dr. · Rudelbachs Bøger, hvor idelig vilde man støde
Papir 404:1 stor Boiesen blæser ad Dr. · Rudelbachs Lærdom o: s: v:; thi han ( Boiesen)
Brev 193 a jeg besluttede at betale · Ruden og ikke kjøbe Stokken. / Det glæder
FF:67 sad hos Graveren med Ansigtet paa · Ruden og tittede nysgjerrigt ud. / Det Omqvæd
Papir 106 Vinterkulden danner Figurer paa · Ruden som Solens Varme udslætter. / d. 14
EE2, s. 86 r seer et livsglad Ansigt paa · Ruden, og Gardinet atter trækkes for, og der
Papir 115:2 tasie fremtryller Blomstre paa · Ruden, som forsvinde ved Varmen. / Jan. 36. /
Brev 273 nduet op, vilde slaae alle · Ruderne ud; Glarmestrene fortjene rigtignok Penge,
EE1, s. 343 fra 3die Etage, støde mod · Ruderne, kort paa enhver Maade forkynde Eders Tilvær,
Papir 271 De første · Rudimenter til Enten – Eller. / den grønne
BA, note træ virgines ullum libidinis · rudimentum osculis aut osculis inesse, ideoque fruuntur.
Not1:9 il privativum ɔ: materia · rudis, indigesta. – creatio primitiva og
BB:12 n und erklärt durch Georg · Rudolf Widman, gedruckt zu Hamburg 1599. 4. Ex
AA:5 ikke at ile; men den lille Dreng ( · Rudolph), som var med mig, var ganske bange. Der
SLV, s. 315 nden til hende. Min Anger og · Ruelse gjør naturligviis mange Ord, og Enden
SLV, s. 315 holdet er ikke uden Anger og · Ruelse. Denne Accomodation bedrøver mig mest.
EE1, s. 194 ig vandre tilbage i Anger og · Ruelse. Dertil kommer, at det dog altid bliver
KM, s. 15 nker tilbage paa med » · Ruelse.« / Men det var Bitterheden vi blev staaende
EE1, s. 194 ynd kan forkynde Angerens og · Ruelsens Evangelium, som Don Juan har forkyndt Lystens
Papir 252:4 rt nicht mehr auf seinen · Ruf.« – / Hedentil har Aanden kun traadt
NB2:59 und gebunden, / Ein stummer · Rufer, ohne Schwert ein Held, / Ein Thor dem todten
Papir 440 , vi fik Prostituerede, en · Ruffer, som kjøbte unge Msker til at offre deres
NB11:44 n vil sende en ung Pige hen i et · Rufferie – for at sikkre hendes Uskyldighed.
Not1:7.z7 een metaphysisk Bestemmelse. / · Rufinus siger, at i de gl. romerske og orientalske
BB:14 en Teufel selbst zu Hülfe · ruft, als das Element des ewigen Verneinens,
BB:12 sind aus Briefen des Mutianus · Rufus, welcher den Vornamen Georg gibt. /
FF:3 d Steg paa bedre end et bart Stykke · Rugbrød ( Jfr A. Lund) / d. 26 Sept. /
EE1, s. 411 sant. Bag ved den bør der · ruge den dybe, angstfulde Nat, hvoraf Kjærlighedens
4T44, s. 302 vad et Menneske formaaer, at · ruge over denne Forstaaelse, fordi den er ham
FQA, s. 9 saaledes ud af Livet, for at · ruge over mere abstracte Gjenstande; en stor
SLV, s. 20 den: saaledes vil Fuglen ikke · ruge over sit Æg, naar nogen Fremmed har
EE:194 danne hæftige Udbrud, saa · rugede en stille Fortvivlelse over deres Sind,
NB4:33 dt Dit Liv at udsige den Qval der · rugede i Dit Inderste og selvsyg paa sig selv
SLV, s. 264 e Forsken, og denne Mulighed · rugede i hans Taushed, og denne Mulighed satte
Papir 270 astholdt den og selv igjen · rugede over Din Fortvivlelse? Da Himlen var lukket
Papir 270 lle Fortvivlelses Mørke · rugede over Din Sjæl, og Du dog ikke havde
2T43, s. 46 de Din Aand, og dens Død · rugede over Dit Hjerte. Rørte da stundom Livet
EE2, s. 209 drenes Skyld tyngede paa ham, · rugede over ham, han segnede under denne Byrde,
BB:2 worunter man ein Lob- oder · Rügelied im offentlichen oder eignen Sachen, jedoch
SLV, s. 20 ruget det Erindrede, og denne · Rugen er skjult og forborgen, lønlig og derfor
JJ:62 e sig forfærdelig ud. / Den egl · Rugen over Ideen bør være skjult for enhver
DD:23 Eventyret om Johann Dietrich ( fra · Rügen) p. 319 han fortæller om de Underjordiske:
SLV, s. 267 Sindssvaghedens altfor tungt · rugende Alvor. Den hele Situation var saa godt-humoristisk
3T44, s. 247 hjælper den; løser den · rugende Alvors Fortryllelse, saa der atter er Glæde
NB5:67 ørkeste Tungsind og den dybest · rugende Elendigheds Taager, at det intet Under
CT, s. 33 melse Dag og Nat, i mørk og · rugende Forstemthed, i aandløs Travlhed, Hjertet
BA, s. 432 illingen om det Dæmoniskes · rugende Indesluttethed. Vil man nu ikke paa hiin
EE2, s. 221 r. Denne Apathi kan hvile saa · rugende over et Menneske, at et Selvmord viser
NB32:3 e sandt, at just En, der gaaer og · ruger anstrenget over en stor Plan, trænger
EE1, s. 38 veir. Over mit indre Væsen · ruger en Beklemmelse, en Angst, der ahner et
EE2, s. 226 live lykkelig eller glad, der · ruger et Fatum over ham, og ligesaa over den
FB, s. 149 en skinner et Lys, medens der · ruger et Mørke over Hedenskabet. Denne Tale
NB15:118 ræbe; han synker i Tungsind, · ruger grublende over sin Skyld, og Synden faaer
LF, s. 23 igtet. Derude i Tausheden, der · ruger han over sin Smerte, lader Alt –
4T43, s. 147 Ord ingen Betydning for ham. · Ruger han som en Drage over sine jordiske Skatte,
JJ:115 Tungsind, den evige Nat, der · ruger inderst inde, min Forvildelse, Lyster,
SLV, s. 188 hende. Hvor hemmelighedsfuld · ruger jeg over min Forelskelse, hvor skjult indsuger
EE2, s. 181 om en mørk Sky, dens Vrede · ruger over hans Sjæl, og den bliver en Angst,
BA, s. 406 tand kan forstaae, medens den · ruger over Tilværelsen. Det, der skal forklare
EE2, s. 241 imod, naar Uveirets Mørke · ruger saaledes over ham, at hans Nabo ikke kan
EE1, s. 208 g sørge? Nei, nei! Sorgen · ruger som en Nattetaage over min Sjæl. O vend
Not3:6 e dies namliche Böse mit · Ruhe betrachtet, einem unparteiischen Auge etwa
BI, note m fühle ich in so heiterer · Ruhe die tiefe Sehnsucht? Nur in der Sehnsucht
BI, note Pag. 148). Julius: Die heilige · Ruhe fand ich nur in jenem Sehnen, Freundinn.
BB:20 ehn / Und darf doch nicht zur · Ruhe gehn. / d. 28 Aug. 37. / Literatur til
NB20:145 Ich hatte mich schier zur · Ruhe gestellt, und meinete, es wäre ausgestritten,
NB11:4 er den Herrn gesetzt hat, und der · Ruhe hat haben können?« / Hiob 9,
BI, note uhe, antwortete Julius. Ja die · Ruhe ist nur das, wenn unser Geist durch nichts
BI, note Und ich in dieser schönen · Ruhe jene heilige Sehnsucht. ( Pag. 150). /
Not3:6 wo es alsdann in lieblicher · Ruhe und Selbstbeschauung eine unabsehbare Reihe
BI, note n der Sehnsucht finden wir die · Ruhe, antwortete Julius. Ja die Ruhe ist nur
Papir 1:1 Phil: v. Feilitsch og Johan · Rühel. Ved dette Forhør underkastede Luther
BI , als das Gute, das in sich selbst · ruhende Bewußtseyn; das Gute, als solches, frei
Not11:37 Potentser magisk til sig ( som · ruhende Wille). Træder det derimod frem saa
Not3:6 . 13 » die angeborene · ruhige Betrachtung aller Dinge, wie sie Goethe
Papir 252:3 n. Faust: nun scheid ich · ruhiger vom Leben. ( En Lynstraale dræber ham)
BA, s. 446 : / Alles ist Tand, gestorben · Ruhm und Gnade! / Der Lebenswein ist ausgeschenkt.
SD, s. 222 beltslaget i de sidste Ord ( · Ruhm und Gnade). Ved Synden, det vil sige, ved
SD, s. 222 Alles ist Tand, gestorben · Ruhm und Gnade. Det som er det Mesterlige er
EE1, s. 273 enschnitt. / Chremylos. / An · Ruhm, / Karion. / an Rührei, / Chremylos.
JJ:168 e, saa forglemme vi Gud og rose ( · rühmen) os af, at vi ere fortabte«. ( Jfr.
EE1, s. 273 s. / An Ruhm, / Karion. / an · Rührei, / Chremylos. / am Kommando. /
Papir 205 ipzig 1819. p 168 » Daher · rühren die vielen Reitze des Pflanzenreichs, das
BI, s. 344 ber böse seyn können, · rührt daher, daß wir eine Erscheinung, eine
BI, s. 123 den tragisch: Erhabenheit und · Rührung sein Charakter ( Pag. 157). Fremdeles bemærker
SLV, s. 402 om Eet, at det bliver Pigens · Ruin at forenes med ham, maaskee er Pigen klogere,
NB32:83 d der ellers er Majestæternes · Ruin det Numeriske, at Gud nemlig forholder
NB11:194 ve, menneskeligt talt, min · Ruin især i et saadant Land som Danmark.
FF:156 ig selv indsunket ( som en gammel · Ruin maa være tilmode) og dermed mig selv
G, s. 73 er jeg hensjunken som en gammel · Ruin og skuer Alt. Da er det mig, som var jeg
SLV, s. 258 et eneste Torv kun staaer en · Ruin siden hiin Ildebrand, der ikke, som from
BI, s. 333 Die erste Folge von Lisettens · Ruin war, daß er ihr Andenken mit schwärmerischer
3T44, s. 236 idder ene, hensjunken som en · Ruin, fortabende sig i Veemod, kun da siger han
NB35:33 , hvem ikke Talen blev hans · Ruin, forvandlede ham til et Vrøvl eller til
EE1, s. 151 fterladte Papirer ere som en · Ruin, og hvilket Tilholdssted kunde være naturligere
Papir 580 og Tusinder var Χstds · Ruin, og saa at søge Martyriet der, at falde
EE1, s. 286 Qvinden er og bliver Mandens · Ruin, saa snart man contraherer et vedvarende
SLV, s. 175 ed, at Søeborg Slot er en · Ruin, som ligger i det nordlige Sjelland, omtrent
KG, s. 272 det vilde blive den Elskendes · Ruin, vilde aldeles forstyrre hans Eiendommelighed:
SLV, s. 80 let den hele Omgivelse til en · Ruin. / For Døren holdt en Vogn forspændt.
PF, s. 87 ve » Corsarens« · Ruin. / Noget Saadant hændte i det mindste
JJ:140 er ind med i Ægteskabet er min · Ruin. Dersom jeg ikke lader mig vie til hende,
NB30:19 eb der er blevet Χstds · Ruin. Dette Begreb skyldes Forvirringen med Stater,
NB35:33 treger, at det er og bliver dens · Ruin. Kun Gud veed, hvor mange der findes i hver
NB:137 ngden opmærksom paa deres egen · Ruin. Og vil de ikke med det Gode, saa vil jeg
NB16:65 ance – som bliver min · Ruin. Pøbelen raser mod mig, Spidsborgerligheden
NB31:38 see, at den Religion er min · Ruin.« Hyrekudsken, han er sikkret, han har kjøbt
NB31:38 gion, det blev jo min visse · Ruin.« Men da saa efter Aarhundreders Forløb
Papir 259:1 I, p. 53:... saltem post · ruinam suam de spiritualibus ad corporalia, de
BB:12 nz von Nicolaus Voigt. In den · Ruinen am Rhein Th. 1. Frankfurt am Main 1809
JJ:434.a aa Selvhævdelse er og bliver · Ruinen, Alt dreier sig om Penge; naar det kunde
NB11:159 keligheden. Just denne Viden er · Ruinen. Opdrages Piger paa samme Maade: saa god
KG, s. 306 n bleve næsten ukjendelige · Ruiner, over de udødeligste Navne, som i Tiden
OL, s. 34 Fordreielser – synes at · ruinere denne. Dog, da der ikke er beviist noget
NB6:38 i Hævd, var jeg kommet til at · ruinere det. I Sandhed et deiligt Svogerskab for
BI, s. 189 t saare behjælpelig til at · ruinere Faderen. Strepsiades, idelig urolig ved
FF:162 orkjerlighed for Børsen ( dens · ruinerede Tilbagegang) af hans Forhold til lutter
SLV, s. 166 nt, hvem Tilværelsen selv · ruinerede. Paa den anden Side maa han fatte Brudets
Not7:19 ker han dem) det uhyre Indblik i · ruineret Velstand og Overflods hemmelige Historie
Not7:19 vorvidt hiin Mand er totalt · ruineret, ell. blot momentant etc etc.) /
LA, s. 58 r endog noget Uddød, noget · Ruineret, Noget som man kunde blive melancholsk af
NB:86 ærdigt) Entrepreneuren var · ruineret, og Arbeiderne brødløse. /
EE2, s. 210 nd, som et Gjenfærd mellem · Ruinerne af en Verden, der dog er tabt for Dig;
BB:8 Satans Glæde og Opholdet i · Ruinerne af et Tempel hans Yndlingsopholdssted.
AA:9 gjorde et ret behageligt Indtryk. / · Ruinerne af Slottet besaae jeg ogsaa; dog viste
AA:2 r man nu er ifærd med at udgrave · Ruinerne. Slottet selv ( cfr. Thiele: Danske Folkesagn,
BB:51 ibus scholasticis«. / · Rukopfs » Geschichte des Schul- und Erziehungs
EE2, s. 25 vogt Dig for, at den ikke vil · rulle en Liste op for Dig, vel ikke af egentlige
EE1, s. 339 illede, man naar man vil kan · rulle op for sig, et Kort over Terrainet. Saaledes
Papir 141 ben lod Sisyphus staae og · rulle Stenen op indtil den faldt ned og saa fremdeles,
Brev 69 stersaltets blanke Bølger · rulle. / Hvor den Sophie, som Dig er bekiendt