S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
EE1, s. 39 jouere. De herskabelige Vogne · rullede larmende forbi, Arbeidsvognene overdøvede
EE1, s. 236 ere sværmerisk. Tæppet · rullede op. Endnu engang var det mig, som skuede
TTL, s. 400 iger op, naar Havets Bølge · ruller eensformigt mod Strandbredden og overvælder
Brev 85 edes. Naar jeg nu tager mine · Ruller frem og læser dig en 14 a 20 Ark for,
PS, s. 216 ogsaa jeg er beskæftiget og · ruller min Tønde, at jeg ikke skal være
IC, s. 193 m man standser et Legeme, der · ruller ned ad en Skrænt, saa lidet standses
EE1, s. 115 gt, paa samme Tid som Listen · rulles op for os. / Hos Moliere kommer Støtten
EE1, s. 41 r læser paa et Skildt: her · rulles. Vilde man komme med sit Tøi for at faae
SD, s. 150 else, han er afslebet som en · Rullesteen, courant som en gangbar Mynt. Det er saa
EE1, s. 41 ed sit Tøi for at faae det · rullet, saa var man narret; thi Skildtet er blot
Not14:1 ες) og det tomme · Rum ( το ϰενον)
BI i sig selv, men for de ved Tid og · Rum adskilte Slægter er den givne Virkelighed
JC, s. 19 ndt, Udstrækningen i Tid og · Rum blev som et uhyre indholdsløst Billede
Not9:1 og Rum; istedetfor at Tid og · Rum blot ere Momenter. Løgn. Det er i sig
BI, note I det Mythiske har baade Tid og · Rum blot Phantasi-Realitet. Dette seer man
Not14:1 lvdelen, men nu er ethvert · Rum deleligt i det Uendelige. 2) Et Legeme,
EE2, s. 51 hun skuer ud i det uendelige · Rum ene med de tause Stjerner; et lille Suk
LF, s. 27 lidet som der i det lufttomme · Rum er et Tredie, der sinker det faldende Legeme,
NB32:132 ledes, at selv det mindste · Rum er for stor Plads for Gud, i den Grad forholder
Not13:27.c ative. – Hvad det tomme · Rum er paa Naturbetragtningens Gebeet er Muligheden
Not14:1 selv ere Tal, og det tomme · Rum er Skyld i, at de ikke danne et Continuum,
BA, note stillings Rigtighed, thi Tid og · Rum ere for den abstrakte Tænkning aldeles
LF, s. 27 m jo et Legeme i det lufttomme · Rum falder med uendelig Hastighed, saaledes
JC, s. 20 vde det. Istedenfor det fyldte · Rum fik han nu det tomme Rum, han stirrede
EE2, s. 149 n helliger sig sit Kald, hvor · Rum for den Kjærlighed, hvormed han elsker
EE1, s. 281 jeg i dette Ord vilde finde · Rum for en Betegnelse af den almindelige Methode,
EE1, s. 32 da seer den bestandig et tomt · Rum foran sig, hvori den ikke kan finde Fodfæste,
PS, s. 279 bedrages, ligesom Afstanden i · Rum foranlediger Sandsebedraget. Den Samtidige
EE:144 tiske Isolation, og hvor stort et · Rum fordrer den ikke, ja hele Verden er den
Papir 306 e, hvad ingen Tid og intet · Rum forhindrer Nogen at høre, der haver
G, s. 40 or Deel Tomhed, Theatrets store · Rum forvandlede sig for mig til det Havuhyres
Not11:35 Fornedrelse, finder intet · Rum i Bevidstheden, er ufri, virker ikke efter
Brev 84 Tanke har endnu aldrig faaet · Rum i mit, om Du vil, firkantede ell. stolte
NB26:26.a et hos ham, og han i det lille · Rum ikke kunde reise sig op eller bruge Arm
SLV, s. 312 else i Forhold til Afstand i · Rum kan bevirke, at man først hører de
BI, note yttes ganske vilkaarligt Tid og · Rum med hinanden. / Den Omstændighed at
Papir 36 tnok ikkun kunne oversee et lidet · Rum men deraf fulgte ikke at han ikke var ypperlig
Not4:8 andseligt og det er det rene · Rum og den rene Tid. Disse aprioriske Anskuelser
TTL, s. 455 ved sin Lighed som det tomme · Rum og som en Taushed, hvori Intet lyder, eller
NB32:132 han sig paradoxt, omvendt · Rum og Sted. Et enkelt, fattigt, forladt, eenfoldigt
Not9:1 en. Ved det Sandselige komer · Rum og Tid i Betragtning. Der er vel en Succession
Papir 13:10 det indeholdt, at det hele alt · Rum og Tid omfattende Natursammenhæng er
AA:22 gyndelsens Nu uendelig Tid og · Rum opfyllende, paa samme Maade maa man i Consequents
G, s. 40 dt for mig selv i Himlens uhyre · Rum over mit Hoved, og glemte mig selv i Din
Brev 267 2r] / Da jeg af det tomme · Rum paa Papiret kan see, at vi endnu have et
Not13:27.c lare den, brugte de det tomme · Rum som det negative. – Hvad det tomme
NB27:80 Naaden« som en · rum Sum, uden at foranledige Msk. til ret at
EE1, s. 316 Rystelse. Paa Gaden er hun i · rum Sø, og derfor virker Alt stærkere,
NB:108 er at jeg atter maa styre i · rum Søe, leve paa Naade og Unaade ganske
JC, s. 50 leven gammel; nu seiler jeg i · rum Søe. De Udsigter, jeg engang havde foregøglet
SLV, s. 175 ere og mere sammen, endnu en · rum Tid hævde sin Existents som Sø. /
KG, s. 164 es, at spilde den i det tomme · Rum ved at elske det Usynlige: det er sandeligen
NB8:90 Relativitet i Forhold til Tid og · Rum virker comisk fE hvis der var en Jernbane
DD:12 er den har givet sig selv ( Tid og · Rum) er udtalt i de Ord dersom de ikke tro Moses
JC, s. 19 : er Udstrækningen i Tid og · Rum, at Præpositionen ikke styrer Casus,
BI, s. 204 og fylder det mellemliggende · Rum, da vil det omtrent vise sig saaledes: dets
Not14:1 rt Øieblik være i et · Rum, der er lige med Legemet, hvilket er at
Not14:1 lsen. Uendeligheden af det · Rum, der skal gjennemløbes, strider mod Tidens
Not4:8 eraf var betinget ved Tid og · Rum, der var mine egne Tingen uvedkommende Tankebestemmelser.
F, s. 499 n var Intet at see uden et tomt · Rum, derimod aflirede Foreviseren Musikstykket
NB12:86 som flyver i det uendelige · Rum, det er min Faders. Og i Grunden er da Deres
Papir 593 er, foran sig seer et tomt · Rum, det ikke er muligt at faae Fodfæste
BI, s. 81 Napoleon, og dog, dette tomme · Rum, dette Intet er det, der gjemmer det Vigtigste.
NB24:68 det er det Bestialske: et uhyre · Rum, en Masse af Msk., en studeret Taler og
AE, s. 281 m Overgang, og med den Tid og · Rum, er kun ny Forvirring. Forsaavidt al Tænken
SLV, s. 167 har vovet sig ud i det tomme · Rum, for hvilket Mennesket gyser tilbage. Han
TTL, s. 458 enhver god Aand for det tomme · Rum, for Tilintetgjorthedens Lighed, og denne
Not4:12 der vil aande i et luftomt · Rum, først udaander, og derpaa inddrager
JC, s. 19 forlystede ham, var det fyldte · Rum, han kunde ikke faae det tæt nok om sig.
JC, s. 20 yldte Rum fik han nu det tomme · Rum, han stirrede atter, men saae Intet uden
EE1, s. 32 mig; foran bestandig et tomt · Rum, hvad der driver mig frem er en Consequents,
AE, s. 313 give Bevægelsen Tid eller · Rum, hvilke forudsætte den, eller hvilke
Not14:1 med samme Hurtighed ulige · Rum, hvilket er en Modsigelse. / Han sagde:
KG, s. 137 den ikke er, ( thi i Hjertets · Rum, hvis den der finder Plads, tager den dog
SLV, s. 167 ud i det vildsomme uendelige · Rum, hvor Damocless Sværd svæver over
KG, s. 217 i see, at der virkelig bliver · Rum, hvor der er Hjerterum. Og derimod er det
DS, s. 162 vere Sted ud over et uendeligt · Rum, hvor Intet standser Blikket: at det ikke
BI, s. 162 løbe, Underverdenens uhyre · Rum, i hvilket man seer Sjælen forsvinde,
4T44, s. 326 belige Leerkar, i det snevre · Rum, i Udlændighedsstand, thi Aandens Hjem
G, s. 41 kunde Intet see uden Theatrets · Rum, Intet høre uden Larmen, hvori jeg boede.
BB:7 sættende sig ud over Tid og · Rum, nydende netop det Aandrige Pikante, følende
BOA, s. 164 , fordi Luften er som et tomt · Rum, og der derfor saa godt som Intet er underveis
OTA, s. 228 i Evigheden er det uendelige · Rum, saa Enhver er som Enkelt afsides med sin
BOA, s. 257 igt forstaaet, i et lufttomt · Rum, vil han ingen Overbeviisning have, og derimod,
NB22:76 e hvad de have at sige i et tomt · Rum, vilde de blive angest og bange for sig
Not10:9 ker sig til Verden i Tid og · Rum. – Det naturlige Msk. er tillige den
Not13:28.a r Bevægelse er der et tomt · Rum. / / Zeuzippus / Agrippa / / Zeuxis /
AE, s. 303 ende Tænker Tanken, Tid og · Rum. / Dersom Hegel havde udgivet sin Logik
Not4:8 , opfatter jeg gjenem Tid og · Rum. Disse ere mine egne Tankebestemmelser,
EE1, s. 121 en vis Sig-Udbreden i Tid og · Rum. Handlingen har ikke Faldets Hurtighed eller
Not4:8 r opfatter jeg gjenem Tid og · Rum. K. nægtede saaledes ikke Objektet; men
Brev 56 Havn men kun et øde tomt · Rum. Siden den Tid siger jeg ofte til mig selv:
OTA, s. 284 sig – i det uendelige · Rum; den hviler sig altsaa der, hvor ingen Hvile
NB31:132 keriet, som breder sig i Tid og · Rum; det Evige er det Intensive, som haster
BI, s. 80 de to Træer er der et tomt · Rum; idet Øiet følger langs med dets Contur-Omrids,
Not9:1 lever væsentlig i Tid og · Rum; istedetfor at Tid og Rum blot ere Momenter.
IC, s. 24 er Hjerterum, der er jo altid · Rum; men hvor var der Hjerterum, hvis ikke i
Papir 340:3 dens-Kræfterne i det uhyre · Rum; utalligt som Sand er deres Tal, der kun
Papir 270 forsvandt i det uendelige · Rum? Var der ikke en Tid, hvor Du følte,
Papir 13:8 heit.) / ( Evighed.) / – / · rumelige /     mg    R.    mg. mg /
Not14:1 Virkelighed er det Reale i · Rumet ( πληϱες) og
PMH, s. 74 ter udtrykte den i Retning af · Rumet, saa nævnte jeg dem. Derved vandt jeg
NB23:171 Straf er dog igjen Synd. / · Rumford / Det er moderne og Charakteerløshed:
NB23:171 shed: Opfinderen af den · Rumfordsske Suppe – bliver til Løn ophøiet
Papir 31 i Mørke ei kan bestemme noget · Rumforhold. – Først naar endnu et Lys kom
F, s. 480 n voxer; thi de tomme Tønder · rumle mest, og Synagogen har ligesom Kirkeklokken
NB32:111 dem, end Du er mod at det · rumler lidt i Maven o: D: Eller bliv vred, saaledes
EE2, s. 38 belige Kjærlighed ikke kan · rumme al den første Kjærligheds Erotik
Not4:41 kt, der har Vide nok til at · rumme alle endelige Subjekt-Objekter. Det er
KG, s. 305 n om, at Evigheden atter skal · rumme dem begge. Men den Kjerlige bliver. »
KG, s. 305 am næsten for lille til at · rumme dem begge; det er ham en Qval at aande
NB:64 Kirkens Hvælving ikke kan · rumme den store Skare, der endnu udenfor staaer
NB17:19 have en Fordoblelse i sig, ikke · rumme den. Velmenende, begeistret, lægger
3T43, s. 92 t forudsee, at de gamle ikke · rumme denne Overflod. Da er han tryg og glad,
BOA, s. 274 ke Philosophie, der ikke kan · rumme det qvalitative Begreb af en Aabenbaring
LF, s. 23 erden ikke var stor nok til at · rumme Dine Planer, naar Du vil folde dem ud:
TS, s. 85 g at sige Noget, at det kunde · rumme hundrede tusinde Mennesker. Det er i Krigstid,
NB33:16 ghed, som for den Sags Skyld kan · rumme Millioner, ja Alle. Den der derfor kæmper
Papir 260:3 der Nydelsen og er ikke nogen · rummelig Bestemmelse, ell. timelig m: H: t: en Vedvaren.)
EE1, s. 75 t den vel er det, men den er · rummelig bestemmet. Musikken existerer ikke uden
NB21:161 mitee, eller man styrer ud i en · rummelig firsætsig Holsteensk-Vogn – for
KG, s. 216 en hyggelig, venlig, – · rummelig Leilighed, saa sige vi, det er et opbyggeligt
EE1, s. 347 rligheden, saa seer den saa · rummelig ud; men naar man skal iføre sig den,
EE:170 er i enkelte Øieblikke altfor · rummelig, altfor almindelig; medens den ellers kan
EE1, s. 424 vori det Hele foregaaer, saa · rummelig, at der godt kan prædike flere og høist
AE, s. 169 sæt Evigheden var saa · rummelig, at jeg end ikke kunde faae Øie paa hans
EE1, s. 347 endes Kjærlighed, viid og · rummelig, løst om ham; hun eier endnu den Kjærlighedens-Kaabe,
EE1, s. 168 g den ligger saaledes ikke i · rummelige Bestemmelser. Ogsaa i en anden Henseende
SLV, s. 310 og netop derved Mulighedens · rummelige Form for et uendeligt Indhold, ja da elsker
NB32:132 aandige Χsthed store · rummelige Kirker for Gud, formodentlig for at han
SLV, s. 99 de virakblandte Fakler i den · rummelige Sal. / Lad et Chor Sandsigerinder føre
BI, s. 154 ædrus gjennemløber, den · rummelige Uendelighed, som i Gorgias og Phædon
Not9:1 e saa vel er den endelige og · rummelige Verden Gud opholder, men kun som den er
BI, s. 154 ed, ɔ: dens Timelighed og · Rummelighed umiddelbar som saadan. Det Mythiske i Dialogerne
BI, s. 73 hed, ( ligesom Naturen er dens · Rummelighed), der forlænges efter den fra Bevidstheden
G, s. 35 et den snart ved det Abstraktes · Rummelighed, snart ved Anbringelsen af en haandgribelig
NB33:16 thi et Begreb er jo en · Rummelighed, som for den Sags Skyld kan rumme Millioner,
EE:144 / Det er dog den største, den · rummeligste, skjøndt i Rummet den mindste Verdensdeel,
EE2, s. 134 en det er fordi man næsten · rummeligt har concentreret den. Den, der derimod
Not9:1 tligt, til noget Timeligt og · Rummeligt og derved til Uvæsen. Den Onde lever
4T44, s. 338 gslet, om Fængslet end er · rummeligt som den vide Verden, men prøv det, gaae
NB23:75 Schr. v. Binzer 4d Bind p. 4 Der · Rummeltopf No 1.) / : .... und obgleich Reformation
NB17:71 yndelsen af NB17:71. Optegnelsen · rummer adskillige marginaltilføjelser, bl.a.
BOA, s. 275 bjektivitet der indenfor sig · rummer alle Udviklingens Momenter i den ligefremme
EE2, s. 99 gteskabelige Kjærlighed · rummer derfor noget Mere i sig, som Du ogsaa kan
KG, s. 347 , der mindst af Alt fanger og · rummer en Tanke, der har den Spænding, som
BI, s. 185 t uendeligt Omfang og ligesom · rummer hele Verden i sig, men dog ikke har noget
BI, s. 157 t griber om sig mere og mere, · rummer Mere og Mere i sig, indbyder det Tilskueren
2T43, s. 48 og at dog Alt, hvad Himlen · rummer, er gode Gaver, betegner han, at Gud tager
SLV, s. 134 nd det største Bibliothek · rummer, hvis den skulde beskrives, om den dog Intet
BI, s. 319 dissolut, at hele Verden kan · rummes deri. Han begeistres af opoffrende Dyd,
LA, s. 22 kket, fordi Sligt hverken kan · rummes eller kan taales der. At ville lade sig
JJ:465 stort som en Husmands Lod, og dog · rummes her hele Livets Indhold. Det er et compendieust
G, s. 38 rens Vanvid i ham kan ikke mere · rummes hverken i Skikkelse eller Replik, kun det,
EE:144.a ribeligt, at alle de Tanker kan · rummes i eet Hoved. / ... Og uagtet, idet man
SLV, s. 301 blev Tvende, der ikke kunde · rummes i eet Menneske: den Vise og Tyrannen, hvilket
EE:24 s Fylde ikke længere kunne · rummes i jordisk Skikkelse som individuell Existents.
BI, s. 173 aae dem begge til primairt at · rummes i Plato desto større. Saaledes bliver
DD:164.a e en haard Tale. – Dog Du · rummes jo ikke i Templer byggede med Mskhænder
FB, s. 196 neppe mere end hvad der kunde · rummes paa den forreste Margen. / Kun naar man
SLV, s. 376 hvilken Duplicitet ikke kan · rummes, skal denne Udgang ikke være en Fortabelse
PMH, s. 74 blot dialektisk i Retning af · Rummet ( i hvilken Forstand den beskæftigede
EE:144 te, den rummeligste, skjøndt i · Rummet den mindste Verdensdeel, det Kjærlighedens
3T44, s. 243 d har jo ogsaa Ungdommen, og · Rummet neppe mindre; men naar man kun har een
EE2, s. 135 og mere at løsrive sig fra · Rummet og bestemme sig hen til Tiden. Heri ligger
BI, note rende Note 54. / Det, der giver · Rummet Realitet, er Naturens organiske Proces,
EE1, s. 75 t, alle øvrige Medier har · Rummet til Element. Kun Musikken foregaaer ogsaa
PS multane Tilbliven ( Nebeneinander, · Rummet), har ingen anden Historie end denne; men
Brev 197 ndskjøndt adskildt fra Dig i · Rummet, glemmer jeg Dig dog ikke, men erindrer
OTA, s. 194 ig paa Lydens Størrelse i · Rummet, som Stenens Størrelse, naar den kastes
BA, note entlig. / Dette er forøvrigt · Rummet. Den Øvede vil let netop heri see Beviset
BI, s. 154 der sig uendelig præsent i · Rummet. Det Mythiske er saaledes Phantasiens Enthusiasme
EE1, s. 75 d, at det har sin Bestaaen i · Rummet. Nu er der igjen meget i Naturen, der foregaaer
PS, s. 278 et Forbigangne / Naturen, som · Rummets Bestemmelse, er kun umiddelbart til. Hvad
BI, s. 159 en fastholdes under Tidens og · Rummets Bestemmelser, disse aldeles ideelt tagne.
FF:24 e, der begynder i Tiden; – i · Rummets fE naar en Idee opfattes i en endelig Personlighed.
BOA, s. 160 ke til at maale med Tidens og · Rummets Quantiteren, da den er den qvalitativt-afgjørende,
EE2, s. 135 n i denne Bevægelse er fra · Rummets til Tidens Bestemmelser, og at Kunstens
EE1, s. 167 er den, at Kunsten ligger i · Rummets, Poesien i Tidens Bestemmelse, at Kunsten
DD:122 . ikke kunde komme til en Tid- og · Rum-opfyldende Skabelse; men egl. maa antage Skabelse
NB:30 lige Menings o:s:v: » brede · Rumpe«. / At det at være Forfatter er en Handling,
FF:17 unne hæve sig over Tids og · Rums absolute Realitæt, og kan derfor som
Not4:9 fra Categorierne og Tids og · Rums Anskuelsen; thi disse staae i et væsentligt
AA:6 denfor Verden, udenfor Tids og · Rums Indskrænkninger. / Herfra har jeg seet
FF:24 ( Undertrykket-Væren) i Tids og · Rums Kategorie – i Tidens fE Chiliasme
SLV, s. 162 Travlhed, som var en saadan · Rumsteren eller et saadant Hurlumhei Timelighedens
NB32:141 lot Exemplar-Existents, en · Rumsteren i Endelighedens Verden, som sporløst
FB, note ision, ikke denne Enkelthedernes · Rumsteren indenfor den samme Lidenskab. Naar en Pige
F, s. 480 medens endnu den tomme Passiar · rumsterer i hans Hoved, skriver han en Anmeldelse.
Sa, s. 174 lig, saa gladelig, rund, rund, · rund – Christendommen er Livs-Nydelse,
SLV, s. 221 rdi han som den Evige har en · rund Forestilling om Tiden og siger til Den,
AE, s. 319 gesom een Tidsalder gaaer med · rund Hat, en anden med trekantet: saaledes vil
JJ:35 ene, at det om Jorden er flad ell. · rund hører med til Troen. I Erasmus Montanus
NB3:32 Kanon, der er rund, kan skyde en · rund Kugle fiirkantet ud: lige saa lidet r
BA n, fordi han antager, at Jorden er · rund og ikke flad, hvilket den ene Generation
AeV, s. 84 ( Pag. 309): » for en · rund Sum kjøber man ikke Entreen til disse
SLV, s. 369 man vil iagttage ham. For en · rund Sum, den være nok saa stor, naar den
SLV, s. 166 sin Berettigelse ikke for en · rund Sum, men betale indtil den sidste Penninge.
PS, s. 282 fstand viser mig en Gjenstand · rund, der nærved sees fiirkantet, eller viser
AE, s. 179 r rund. Men er da Jorden ikke · rund, fordrer Daarekisten endnu et Offer for
NB3:32 se. Saalidet som en Kanon, der er · rund, kan skyde en rund Kugle fiirkantet ud:
Sa, s. 174 gladelig, saa gladelig, rund, · rund, rund – Christendommen er Livs-Nydelse,
Sa, s. 174 r, saa gladelig, saa gladelig, · rund, rund, rund – Christendommen er Livs-Nydelse,
Oi5, s. 235 saa gladeligt, saa gladeligt, · rund, rund, rund; eller rettere vi leve Hedenskabet
NB31:146 saa gladelig saa gladelig, · rund, rund. / Hvad det forresten angaaer, at
Oi5, s. 235 adeligt, saa gladeligt, rund, · rund, rund; eller rettere vi leve Hedenskabet
SLV, s. 369 ok saa stor, naar den dog er · rund, tilkjøber man sig ikke Entree ved hans
NB31:146 adelig saa gladelig, rund, · rund. / Hvad det forresten angaaer, at Christus
JJ:35 rer dette, at han troer Jorden er · rund. / I Kings Værk: de origine mundi i 5
NB34:31 gaae med Trekantethat istedetfor · rund. / I Sandhed hvis Χstd. efter Guds
JJ:429 vtilfreds over at vide, at den er · rund. Dersom det at have en usand Forestilling
AE, s. 179 am, siger han: bum, Jorden er · rund. Han kommer til Hovedstaden, besøger
AE, s. 179 er bestandigt: bum, Jorden er · rund. Men er da Jorden ikke rund, fordrer Daarekisten
Oi5, s. 235 t, saa gladeligt, rund, rund, · rund; eller rettere vi leve Hedenskabet raffineret
SLV, s. 169 vert Øieblik kan Angerens · Runde komme for at see, om Vagten er vaagen –
SLV, s. 403 u ganske korteligen gjort en · Runde om mit Experiment. Rundt om det bevæger
NB24:105 er, regner med meget store · runde Summer, fritager os alle fra Stræben
PMH, s. 64 t forsømme, at gaae op paa · runde Taarn for at see igjennem en Kikkert, let
NB7:12 dsdyrkelse fE at tilbede og dyrke · runde Taarn: ja, derimod er Intet at indvende,
OTA, s. 232 en, her løber det ved det · runde Tal let rundt for En. Ja her i Timeligheden
DRT, s. 164 hantasien i Bevægelse, det · runde Tal render af med den, det løber surr
CT, s. 315 t være paa Slump med i det · runde Tal, paa Dig faldt jo Elendighedens og
Papir 365-5.b en ( hvad en Armee er, hvad · Runden er o: s: v:) vilde sige: ja det maa man
Brev 140 s paßt, das muß sich · ründen, / Was sich versteht, sich finden, /
NB3:24 han med, og venter paa den sidste · Rundenom. / / / Graa-Veier er der noget meget mere
BOA, s. 207 et saadant Skrevent en saadan · Runden-oms-Frembringelse udgives, kan det saa vist godt Alt sammen
AE, s. 363 andfærdig Historie. Ved at · rundere Forposterne traf han en ung Officeer, der
EE1, s. 306 rugt, enhver Overgang fyldig · rundet; hendes Hud er gjennemsigtig, som Fløiel
NB32:112 ge saa latterligt som hvis · Rundetaarn vilde udgive sig for at være en ung
AA:9 Kjøbenhavn for at opstilles paa · Rundetaarn, hvorpaa der med Slynge-Runer stod skrevet
SLV, s. 319 ende, saa bliver Gud den ene · rundhaandede. / Bedst men ogsaa tungest har jeg lært
Oi8, s. 345 keiserlig Rundhaandethed, saa · rundhaandet er kun Guddommen! / Og dog see lidt nærmere
NB27:27 rsoningen tilgivet. Saa uendelig · rundhaandet er Naaden. / Men lad os nu vende os til
SLV, s. 428 k: Taleren selv. Han er ikke · rundhaandet i at udgive af Mundens og Kundskabens Overflødighed,
EE2, s. 132 saa knap, men tvertimod meget · rundhaandet med Høfligheder til dem, der have Taalmodighed
Oi8, s. 345 d baade kongelig og keiserlig · Rundhaandethed, saa rundhaandet er kun Guddommen! /
BA, s. 313 mt Valuta. Ikke Enhver, der er · rundrygget, er derfor en Atlas eller bleven det af
OL, s. 29 er Hr. Hage, erfarer jeg nu); · Rundsangen i Nr. 90 af Kjøbenhavnsposten, og Hr.
Papir 258:9 sig bevidst, at Jorden gaaer · rundt – / Kant fortvivler over at komme
KG, s. 58 gaae forgjeves, vandre Verden · rundt – og forgjeves, for at søge den
AE, note n Præst kunde holde ud Aaret · rundt at prædike over een og samme Text, bestandigt
EE1, s. 368 nei! man sidder om et stort · rundt Bord. Ogsaa jeg gjør Mine til at behandle
DD:94 ler en ung Pige, der vanker Verden · rundt efter sin Elskede, for i Forening at tiltræde
EE2, s. 23 u, at Du ved at vandre Verden · rundt for at finde den fattige Kone, viste en
Papir 591 Idee at reise hele Verden · rundt for at høre en Sanger eller Sangerinde
EE2, s. 261 høver ikke at reise Landet · rundt for at opdage Skjønheder, eller støve
SLV, s. 87 dit Liv paa at reise Verden · rundt for at see Alt, hvad en Jordomseiler lærer
FB, s. 133 reiser i Almindelighed Verden · rundt for at see Floder og Bjerge, nye Stjerner,
OTA, s. 232 er det ved det runde Tal let · rundt for En. Ja her i Timeligheden skal det
SLV, s. 343 t forandres, og Alt løber · rundt for mig. Det var mit Ønske, at hun blev
NB3:7 e Dyr en Gang hver Dag gaaer Buret · rundt for Motions Skyld, eller maaler Lænkens
EE1, s. 168 Buur, saaledes løber den · rundt i sig selv, dog ikke saa eensformig som
BOA, s. 242 staae op, derpaa gaae 3 Gange · rundt i Stuen, derpaa tage Bogen frem og slaae
OL, s. 29 og de Liberale deels dandsede · rundt i større Hob ( fEx. i Nr. 90 af Kjøbenhavnsposten),
Papir 396 d over. Hvad skeer? Hele Landet · rundt lyder der fra alle Journalerne en Lovtale
NB21:65 indeligt og evindeligt at snurre · rundt med at Enhver privat meget godt veed det,
NB10:208 siger«, at Europa · rundt nu en Professor var blevet Minister, nu
BOA, s. 243 aft, derpaa dandser tre Gange · rundt o: s: v:. Dersom En kunde faae en Mængde
SLV, s. 346 nden, jeg kunde reise Verden · rundt og maaskee ikke finde den saaledes mig
OTA, s. 403 ligesom Lygterne tændte, · rundt og nærmest om dem Alt saa betryggende,
YTS, s. 274 Hun kunde have vandret Verden · rundt og været vis paa intetsteds at finde
Brev 68 n Stavn / » Og seiled · rundt om de skyehøie Strande, / » Ja!
BOA, s. 239 sit Liv, paa Solen: » · rundt om den ( Solen) døer og fødes Elskerinder,
SLV, s. 403 en Runde om mit Experiment. · Rundt om det bevæger jeg mig bestandigt; thi
CC:13 og den Stilhed, der herskede · rundt om hende efter hendes » salig Mand«.
BOA, s. 115 ksomhedens Motion den at gaae · rundt om hinanden. Dog har jeg valgt min Opgave
BOA, s. 114 gjorde sig Motion ved at gaae · rundt om hinanden: saaledes bliver i et lille
DD:208.b paa Jorden, andre vil man finde · rundt om i Bogen; Uerfarne ville maaskee tage
NB24:42 . / Det Nye, Svinget. / / Der er · rundt om i Landene i talrig Mængde Kirker,
FF:2 rden dreier sig om sin Axe og gaaer · rundt om Solen – det Romantiske overlevet
EE1, s. 153 dager Sorgen, idet den gaaer · rundt om Sorgen. Eller Angsten er pludselig,
SLV, s. 335 ndser som en Omskandsning · rundt om. / 17. Og i sit Tempel boer han heller
SLV, s. 175 g viid Udstrækning er den · rundt omgiven med Hængemose. Her er det Grændsestridigheden
Papir 300 r Hovedet ud deraf og seer · rundt omkring – Alex kommer ind fra den
EE:9.1 men taber det kun mere og mere. / · rundt omkring / alle de smaae Billeder de vendte
Oi6, s. 263 kib af Grund, naar Jordbunden · rundt omkring er Hængesæk, saa hver Pæl
Papir 369 tilling om, at der i Livet · rundt omkring ere saadan skumle Karle, Hyklere,
Papir 254 evolution satte Menneskene · rundt omkring i Bevægelse, veed jeg ikke og
Papir 254 rkelige vulkanske Udbrud · rundt omkring i Europa, dog bestandigt theoretisk,
NB23:54 er det dog Guds Ord der høres · rundt omkring i Landet – Ulykken er blot
EE2, s. 321 p omkring dig og beleire dig · rundt omkring og trænge dig allevegne. Og
EE2, s. 322 , da Fienderne beleirede den · rundt omkring og trængte den allevegne, steg
Brev 116 e flagre ubestemt, snusende · rundt omkring, forsøgende sig nu paa Eet nu
Brev 201 emlig af Ugler; de fløi · rundt omkring, men at see dem, var ikke godt
NB20:136 dag prædikes der hele Landet · rundt over det Ord: først at søge Guds
NB30:16 ige Toppe, at kunne løbe · rundt paa Spidsen – dette vil sige, den
NB30:16 sine Kunster med at løbe · rundt paa Spidsen; men da nogle Aar var gaaet
3T44, s. 258 e hurtigt; naar den faaer et · rundt Tal, da er den snart ved Maalet, og iilsom
LA, s. 92 vel endog til et meget stort · rundt Tal, saa han hellere vil være Lidet
EE1, s. 377 ed min Side, foran staaer et · rundt Theebord, over hvilket et Bordtæppe
PS, s. 279 Afstand seer det Fiirkantede · rundt). Skulde det Forbigangne blive nødvendigt
NB9:64 i Χstheden gaaet Touren · rundt, at hver Enkelt siger: skulde jeg blandt
SLV, s. 204 ntrollere, at løbe Verden · rundt, at lure paa Øieblikket er dog at foretage
AE, s. 496 paa Andre, men dette gaaer jo · rundt, efterdi Enhver af de Andre igjen er den
IC, s. 214 Sagen er denne. Naar, Kredsen · rundt, Enhver bestemmer sig at være Christen
NB2:26 e Lærende, og saaledes os alle · rundt, hver har sin Gjenstand. – Men hvad
CT, s. 112 ne Fange gaaer hver Dag Buret · rundt, maaler Lænkens Længde for at gjøre
BOA, s. 243 nde Opsving, lod Hjulet dreie · rundt, og af den festligen udpyntede Dreng een
DD:94 h«, vandrer Verden 8 Gange · rundt, og nu efter Sædvane først støder
NB3:55 skeer Stykket reiser hele Landet · rundt, opføres endeligen paa det kgl. Theater
CT, s. 136 Forunderligt! Thi reis Verden · rundt, stift Bekjendtskab med de forskjellige
NB2:3 ederne i Aar, som gaae Europa · rundt, stor Betydning, de antyde at den europæiske
F, s. 500 Visen gaaer hele Aftenen Bordet · rundt, uden at den ene Lovende generer den Anden.
KG, s. 280 derimod, som har reist Verden · rundt, været allevegne omkring, baade over
NB32:149 sin – og saaledes Landet · rundt. – Stricte taget er denne Art Forkyndelse
Papir 257:4 ve sig bevidst, at Jorden gik · rundt. / Forudvidenhed – Vink i Livet
EE:119.a ev sig bevidst, at Jorden gaaer · rundt. / Parenthesis. / / I samme Grad som der
NB23:51 g i en Polonaise gaae Salen · rundt. Der kan saa samme Aften paa Ballet
NB23:101 an man jo gaae hele Verden · rundt. Det er en Steds-Angivelse ligesom den Tids-Angivelse:
AE, s. 306 det skal være, og løber · rundt. Schelling standsede Selv-Reflexionen, forstod
BN, s. 116 ot sammenlignelsesviis, Touren · rundt: der er kun Eet, som kan standse –
NB11:233 at, Det man nu seer Europa · rundt: saa agter jeg at gjøre Begyndelsen her
SLV, s. 152 ord, kom til at reise Verden · rundt; eller for at udtrykke mig mindre spøgende:
Brev 264 og op, og saa i Staae, og · rundten om og op og ned og tilbage igjen: saa er
AE, s. 371 et, det plager ham al den Uro · rundtom, de Andres Travlhed er ham besværlig,
EE2, s. 202 f Karrikaturen, der viser sig · rundtom, end sige at han skulde have Styrke til
BOA, s. 137 e er Bevægelsen op og ned, · rundtomkring ligesom Stangen i en Smørkjerne, ligesom
SLV, s. 189 et Trylleord, om der var en · Rune, som kunde skaffe mig hende, jeg veed ikke,
AA:12 eliggjøre og tyde Naturens · Runer, ligefra den, der beregner Stjernernes Fart
AE, s. 511 hænget, raader de mørke · Runer, øiner Forklaringen, og nu afpræker
G, s. 40 spiller en Ouverture, Musikken · runger i Hallen, lidt unheimlich netop fordi der
AE, s. 362 entyrlig Skikkelse. Det er en · runken gammel Hex, en vindtør En, et lille
KK:7 erit idem lapis offensionis et · rupes, in quam utrumque regnum impinget. Primus
CC:10 ecclesia canam te« et · rursus » ego ero confidens in illo«
CC:10 eus es, hodie te genui« et · rursus » ego ero tibi in patrem, et ille
CC:10 operibus suis, et in hoc loco · rursus » si introibunt in requiem meam«.
CC:1 ginti et paululum progressi et · rursus bolidem demittentes invenerunt passus quindecim,
CC:2 . Gaudete in domino ubique, · rursus dico gaudete. probitas vestra perspiciatur
CC:2 m. Eo diligentius eum misi, ut · rursus eum videntes letemini, et ego magis sine
CC:10 . feramur ad perfectionem, ne · rursus fundamentum jacientes conversionis a mortuis
CC:10 t mihi in filium« Ubi vero · rursus introduxerit primogenitum in mundum, dicit:
CC:10 etis esse doctores ob tempus, · rursus opus habetis, ut quis vos doceat, quæ
CC:10 introierunt ob inobedientiam. · Rursus quem constituit diem Hodie, in Davide dicens,
CC:10 li futuri – deficientes · rursus revocare ad ( renovari in) resipiscentiam,
CC:10 confidens in illo« et · rursus: » ecce ego et filii, quos mihi dedit
CC:10 io, ego retribuam« et · rursus: dominus judicabit populum suum. Horribile
EE2, s. 188 gere bliver hans Helbredelse, · Rusen er skjønnere og Følgerne tilsyneladende
SD, s. 220 nkeren stadigt vedligeholder · Rusen fra Dag til Dag, af Frygt for den Standsning,
BA, s. 381 gge sig, for om mulig at sove · Rusen ud og blive ædru igjen. I denne Henseende
EE1, s. 88 vel føle sig lykkeligt i · Rusens Øieblik, men bliver kun desto ulykkeligere.
EE1, s. 343 ele Morgenstund Andet end at · ruske i min Marquise, trække i mit Reflexions-Speil
Oi5, s. 236 e Latterligheder latterligste · Ruskumsnusk!) han er kisteglad ved selv – at decoreres
NB30:37 en falden Aand. Og som fE i · Rusland en Adelsmand, der har forseet sig, bliver
NB4:42 ige saa ubetydeligt som Keiser af · Rusland er for ham, det er for Gud lige eens denne
NB24:14 t at overhøre, og Keiseren af · Rusland er noget saa Stort. Men en Spurv nei, nei
NB25:23 egl. ( det vil Keiseren af · Rusland forstaae): at Soldaterne sagde: vi ere
BOA, s. 234 franske Soldater døde af i · Rusland fremkaldt ved, at der Intet var for Øiet
NB24:14 r Syllogismen. / Ja, Keiseren af · Rusland ham kunde det vel tænkes, at Gud kunde
NB4:42 denne lille Blomst og Keiseren af · Rusland! / I Forhold til en Konge er det en Slags
NB10:50 aa Grund af Misbrugen ( som nu i · Rusland); men at forbyde Pressen paa Grund af Misbrugen,
EE1, s. 421 havde gjort Felttoget med i · Rusland, at hans Been formedelst Koldbrand blev
NB33:13 agt Billede er hiin Corruption i · Rusland, hvor hver Embedsmand var bestukken, kun
NB4:150 elv, hvor det derfor, som i · Rusland, ikke falder Kongen ind, at hans Personlighed
SLV, s. 328 rre end man gjør det i · Rusland, og sende Een til Siberien. Naar den kan
AeV, s. 81 re at tale med Keiseren af · Rusland. Gud veed, det var noget Galimathias han
AE at kunne værge os mod Tyrken og · Russen og Romeraaget, og tappert fægte Christendommen
NB32:28 Fredriksen træder op som · russisk Officeer, kommer i fine Selskaber ( uden
NB33:27 af Aviserne er den nu afdøde · russiske General-Adjutant for Marinen, hans Enke
BB:31 r Folk til Brøks-Msk ligesom de · russiske Hornblæsere der vare her i sin Tid..
SD, s. 147 Pyramider, eller der i hiin · russiske Hornmusik ødsledes Mennesker paa at
LP, s. 28 ndene paa deres Marche over de · russiske Stepper, hvor Øiet forgjeves søger
DD:208 nu staaer en Plet af blodig · Rust derpaa ..... Denne Talen høit er nok
4T43, s. 158 elv har glemt hvad Møl og · Rust har fortæret, og menneskelig Kløgt
CT, s. 113 iant! Saa lidet som Møl og · Rust kan fortære Evighedens Skat ( og hvad
CT, s. 114 s Fordærvelse. Kun Syndens · Rust kan fortære Sjelen – eller evigt
EE1, s. 155 ngelig Pragt, som Møl og · Rust kan fortære, det er en evig Skat, Tyvehaand
DD:208 enne Tale om » blodig · Rust« mere end tilstrækkelig til at gjøre
LP, s. 51 Ax beplettes med den ædende · Rust. Den ædleste, den mest blændende hvide
DD:91 n seer en Mand med hans Aandsevner · ruste sig til en Kamp med en saadan Alvor med
EE1, s. 171 benbarer sig. Til denne Kamp · ruste vi os, i den øve vi os daglig. Og i
DS, s. 212 der skal kæmpe i Slaget er · rustet dertil: saaledes er hans Liv fra Begyndelsen
DS, s. 209 n der skal stride i Slaget er · rustet dertil: saaledes er hans Liv lige fra Begyndelsen
DS, s. 219 der skal kæmpe i Slaget er · rustet dertil: saaledes er ogsaa hans Tilværelse
DS, s. 213 er skal kæmpe i Slaget, er · rustet dertil: saaledes var hans Liv beregnet
BI, s. 327 ax som Minerva træder fuld · rustet frem), men en i Reflexion hildet Personlighed,
AE, s. 48 thi en med dygtig Autopsie · rustet Lærd er en stor Sjeldenhed. I Forhold
EE1, s. 239 re var jeg da ualmindeligt · rustet mod Fristelsen og turde derfor temmelig
EE1, s. 188 da var hun langt stærkere · rustet mod ham, men det er ikke skeet. Det Factum,
IC, s. 213 slaaes ihjel, dersom han nu, · rustet til Kamp, med et uhyre Slagsværd ved
EE1, s. 412 ægt. Hun er fuldt erotisk · rustet til Strid, hun kæmper med Øiets Piil,
EE2, s. 92 . Du er overhovedet altid vel · rustet, og begynder i Almindelighed aldrig at angribe
SLV, s. 134 hende, naar hun staaer fuld · rustet, og dette er som Hustru og Moder. Desuden
BI, s. 254 Verden. Hertil var han ogsaa · rustet. Kunde Sophisterne svare paa Alt, da kunde
BOA, s. 253 nden Side, at Mag: A. skulde · rusticere, er aldeles usandsynligt, dertil er han
PCS, s. 135 a ligner han complet en civil · rusticeret Embedsmand. Han tager sin Chaco af for
EE1, s. 88 nke paa Bonden hos Horats ( · rusticus exspectat, dum defluat amnis), kun at Horats
3T44, s. 270 m det er til Gavn at have et · Rustkammer fuldt af Vaaben, som dog ikke passe for
Brev 68 ne – hos Dig vist ikke · rustne – / » Skal aabnes snart og
3T43, s. 80 og dens Fuldkommenhed. Denne · Rustning er Kjerligheden; det Eneste, der ikke skal
Papir 306 rer sig den Vældiges · Rustning for at lege Krigsmand, skulde Modstanderen
FB, s. 210 ns Tanker havde været hans · Rustning i Livet, og derfor ophængte han den
LP, note Classicitæt sprang de i fuld · Rustning ud af Jupiters Hoved. Altsaa Geniet trænger
2T43, s. 28 an vel bevæbnet, men hans · Rustning vilde neppe være ham til Gavn. Er ikke
AE, note n Umulighed, at male Mars i den · Rustning, der gjør ham usynlig, det vilde nu lykkes
AE, s. 161 esom at ville male Mars i den · Rustning, der gjør ham usynlig. Pointen ligger
BA, note re ham usynlig ligesom Mars' s · Rustning, dog maa her frem. I den nyere Philosophie
2T44, s. 210 nde Fortvivlelsens seierrige · Rustning, eller den langsomme Tærings Sørgedragt.
EE1, s. 193 t Bryst, men hun bærer en · Rustning, ikke synlig, thi hendes Had tilfredsstilles
OTA, s. 383 Stærktbevæbnet i fuld · Rustning, og den er allerede hvad den skal blive
2T43, s. 28 , vilde iføre sig en tung · Rustning, saa var han vel bevæbnet, men hans Rustning
NB23:52 ion! / og Guds Opfindelse / · Rustning. / I Prædiken over Epistelen paa 21de
3T43, s. 80 ens Dag fordres der ogsaa en · Rustning. Det er den, Apostlen beskriver og dens
NB23:52 siger Luther: der er to Art · Rustninger, een gjør os uovervindelige, en anden
SLV, s. 413 aa den systematiske » · Rutschbane«, som Experimentets quidam siger, gaaer det
SLV, s. 271 -Afsindighed og systematiske · Rutschen har taget saaledes overhaand, at man tilsidst
NB29:108 tilbad Apostelen. / Og saaledes · rutscher det ned. / Hos os levede den nu afdøde
NB14:89 edes der paa Læreren, og · ruttedes med Mængden, nu ruttes der med Læreren,
BI, note indiske Myther i den barnagtige · Rutten med Tid, der idet den vil sige Meget, siger
NB4:72 attelse kommer især af en · Rutten med Tiden, at man forestiller sig mange
LA, s. 13 et Guddom der talte, saaledes · rutter han med Mennesker, saaledes svimler han
NB31:69 r Guds Interesse, Millioner · rutter han med, Millioner, som dog vel at mærke
NB31:29 efter hvilken Maalestok Gud · rutter med Millioner, Trillioner. / Men Msket
NB24:105 estantiske Bevidsthed, den · rutter med Msker, regner med meget store runde
NB32:127 uhyre Tal det Guddommelige · rutter som var det Intet. Og Du derimod, naar
NB14:89 ruttedes med Mængden, nu · ruttes der med Læreren, just fordi der skal
Brev 69 lette, / Den flygtige, hvis · Ruus er kun en Dag; / Det nytter ei for ham
EE2, s. 188 algt det Fineste; thi hvilken · Ruus er vel saa skjøn som Fortvivlelse, saa
BOA, s. 121 rkning af et Ord, som en Peer · Ruus lod udgaae i Søvne. Og skal Staten eller
EE2, s. 300 kovens Sødme, i Ungdommens · Ruus nød dens Glæder, de fik maaskee en
SLV, s. 209 Menneske, der i nye Synders · Ruus snart har glemt Pigen og Forholdet. Det
BI, s. 112 g denne er, til Trods for sin · Ruus, sin Begeistring og sine store Ord, lige
NB32:9 atzen-Jammer aldeles som efter en · Ruus. / Men ypperlig er N. til at prostituere
FB, s. 136 t ødsle det Mindste paa en · Ruus. Han er ikke feig, han frygter ikke for
Papir 2:1 / / Henrich Suso. / / Johan · Ruysbrock. / / Gerhard Groot født i Deventer 1340.
NB24:122 Farvel, kjere Ven.« / · Ruysbroek / / skildrer Munkenes Fordærvelse og
NB24:122 det ud af det N. T. / Stedet af · Ruysbroek er citeret efter Ullmann Reformatoren vor
NB20:170 har benyttet, saa der gik stort · Ry af ham blot fordi man saae ham sjeldent)
BI, s. 261 elig Polemik, en Kraft til at · rydde enhver Hindring afveien, der vil standse
Brev 85 Natur, som jeg først maa · rydde lidt tilsiden. Den hele Sag er grænseløs
BOA, s. 167 tophanisk Comedie i den Stiil · rydde op i den moderne christelige Videnskabs
TTL, s. 405 Forgængelige, lad den kun · rydde Stedet – saa kommer Forundringen
NB17:35 re intellectuelle Opgave at · rydde Terrainet, udviser jeg som det høiere
LA, s. 100 oplukkede og alle Hindringer · ryddede af Veien. Saaledes vilde Nutidens Forstandighed
NB23:37 n Reformation. Som Napoleon · ryddede Salen med sine Grenaderer: saaledes vil
LP, s. 20 nrøde, for at der nu paa de · ryddeliggjorte Sletter ikke kan være det mindste poetiske
BI, s. 154 let forklare. Det Dialektiske · ryddeliggjør Terrainet for alt Uvedkommende og forsøger
EE2, s. 147 skal? I Pligten er Alt gjort · ryddeligt for de Elskende, og derfor troer jeg, at
PCS, s. 132 retningen just er at gjøre · ryddeligt paa et Vertshuus, hvor der er lutter fulde
BOA, s. 162 u at kunne gjøre Terrainet · ryddeligt, faae de 1800 bort, saa det Christelige
EE2, s. 105 Du ikke forstaae at gjøre · ryddeligt? Det gjør Du vel ogsaa, men det forstyrrer
NB23:37 il der komme en Digter, der · rydder den ved Hjælp af – Idealerne.
SLV, s. 416 har besluttet, at Urias skal · ryddes af Veien paa den underfundige Maade, at
NB32:104 fra Grunden, Terrainet maa · ryddes, det maa tilgavns gjøres kjendeligt,
NB32:104 e der maae bort, Terrainet · ryddes, og der skal ikke bringes nyt Liv i Sandsebedragene
NB32:104 r – Terrainet maa · ryddes. Saaledes med det at lade alle Sandsebedragene
AE, s. 510 lot alt det der er i Veien er · ryddet bort, enhver Endelighed og først og
EE:115 ndte Kraft ikke fandt i hans · Ryg den ventede Modstand, løb de Panderne
NB13:89.b dbundne i Silke med Fløiels · Ryg eller Mave. / Christend. er blevet for
PS, s. 254 legemlig Henseende Dens, hvis · Ryg er brudt, hvilket jo giver en egen Art
FB, s. 131 aer over i Uendeligheden, min · Ryg er som en Liniedandsers, vreden i min Barndom,
Brev 79 t Dig ved stundom at bøie · Ryg for at afløse mig, naar mit Sind som
Papir 186 er liig Elverpigerne, der ingen · Ryg har. / d. 13 Sept: 36. / Vil Vaudevillen,
SLV, s. 260 ge, men afsoner med bøiet · Ryg og krænket Sjel; thi hun følte vel,
Ded:26 med guldtrykte dekorationer på · ryg og permer samt guldsnit, trykt på tykt
NB13:50 gesom liste sig bag den Myndiges · Ryg og tilsidst bortspeculere ogsaa ham og
CT, s. 84 panien fandt en Bog, paa hvis · Ryg stod: » det bedste Middel mod Kjettere«.
Brev 79 e mig, naar mit Sind som min · Ryg var fortrykket af som Atlas at bære
SLV, s. 203 vungen ned paa en Hest, hvis · Ryg var ganske skarp. Da den engang exequeredes,
NB24:105 get hvad der skete bag Din · Ryg! / See, derfor gik det saa let for Luther,
KG, s. 293 , hvad der ligger bag ved Ens · Ryg, det er let at forstaae, samt at derfor
KG, s. 293 en hvad der er skjult bag min · Ryg, det har jeg seet. Og netop saaledes tilgiver
FB, s. 131 gede sit Been over Æselets · Ryg, har sagt til sig selv: nu er Isaak tabt,
BI, s. 299 for ham, ligger bag ved hans · Ryg, men den Virkelighed, han har stillet sig
LP, s. 33 kkel er anbragt paa deres egen · Ryg, og som de derfor ret egentlig aldrig faae
NB24:97 lskab kan foregaae bag dets · Ryg. / Sviig. / / En forsikkrer at det er af
KG, s. 293 hvad der ligger bag ved hans · Ryg. At det er umuligt at see, hvad der ligger
Papir 388 dig – bag en Sjouers · Ryg. At han paa Dandseboden i Sammenligning
KG, s. 293 den Andens Skyld bag ved sin · Ryg. Det falder i Almindelighed Menneskene saa
FEE, s. 49 mindre vilde jeg være hans · Ryg. Dog Stokhusrettens Gjenindførelse bliver
KG, s. 293 giver, det er skjult bag hans · Ryg. Men Det, der er glemt, er man jo ikke uvidende
4T44, s. 304 n bestandig kun seer Herrens · Ryg. O! menneskeligt talt formaaer den Svageste
KG, s. 294 gge hans Skyld bag ved sin · Ryg: det falder vanskeligt. Dog ikke for den
4T43, s. 125 estandig jo kun saae Herrens · Ryg? Men Den, der seer Gud, han haver overvundet
Papir 361 gur fE. en Mand som Skuespiller · Ryge – derfor netop den sidste Ære
Brev 82 studere Philosophie, digte, · ryge Cigar og blæse ad hele Verden. Jeg har
G, s. 38 hvilke man ikke seer. Selv Dr. · Ryge i Kong Salomon og Jørgen Hattemager
NB23:88 n eller endog afdøde Dr. · Ryge præstere noget Saadant. / Han foredrog
RK, s. 189 emter, det er mig, der, for at · ryge Sandsebedrag og Gavtyvestreger ud, sætter
AE, s. 11 ret blive siddende i sin Stue, · ryge sin Cigar, sysle med sine Tanker, spøge
FB, s. 124 , og den Mediterende kan godt · ryge sin Pibe under Meditationen, og den Hørende
SLV, s. 272 ke Viin med ham og klinke og · ryge Tobak studenticos og frydes ved de gamle
SLV, s. 29 udtog en Cigar og begyndte at · ryge. Da Const. Constantius protesterede mod
TTL, s. 430 sig i Manddommen, og som en · rygende Tande i Livets Aften. Nei, hiin første
KG, s. 69 er, der ikke udslukkede nogen · rygende Tande, at han vilde udslukke nogen ædel
3T43, s. 73 er Byrden. Naar den seer den · rygende Tande, da veed den at skjule Synders Mangfoldighed,
OTA, s. 340 t, at han ikke udslukkede en · rygende Tande, ikke knækkede det bøiede Rør.
2T43, s. 54 ulde være svag og som en · rygende Tande. Ak! og hvis Du kunde glemme det,
EE:64 te Byer og skuffede Forhaabningers · rygende Tomter, af nedtraadt Velstand og knækket
PMH, s. 76 oget som selv en Stymper, der · ryger af Pinden til Attestats, om han end ellers
Papir 419 det ganske nær paa sig: saa · ryger al Klogskaben med saadan til en vis Grad.
Brev 181 eld. Medens jeg da stundom · ryger en Cigar som er fremtaget af Dit Foderal,
Brev 181 r nu egentligen sammen. Du · ryger ikke Tobak, det gjør jeg derimod, forsaavidt
EE1, s. 35 aar jeg er træt deraf, saa · ryger jeg til Tidsfordriv en Cigar og tænker,
JJ:363 onditoren i Fredriksberg-Hauge og · ryger min Cigar og seer paa Tjenestepigerne,
Oi2, s. 165 ; medens man sidder og · ryger sin Cigar i den hyggelige Caffee læser
FB, s. 135 gt at udspionere hos ham. Han · ryger sin Pibe i Aftenstunden; naar man seer
EE1, s. 256 d i den omtrent som Een, der · ryger Tobak, skuer ind i Røgen, er maaskee
FB, s. 192 thi der skulde jo først · ryges, idet Hjertet af Fisken og Leveren blev
OTA, s. 288 menneskelige Sammenligninger · Ryggen – for menneskeligt at sammenligne
CC:12 skulde rødme langt ned af · Ryggen – istedetfor med ham at gjøre
Not13:34 er foregaaer Noget bag ved · Ryggen af Bevidstheden. ( cfr Indl: p. 71 n:).
NB17:68 ses baglænds. / Moses saae · Ryggen af Gud ikke hans Ansigt ɔ: der er ingen
EE:13 Jødedommen, at de kun kunne see · Ryggen af Jehovah, da jo Historien træder til,
Oi8, s. 355 en meget stor Ædelsteen i · Ryggen af Stolen. Hun spørger Engelen, hvoraf
EE2, s. 188 et, er denne, at jeg vil have · Ryggen fri, vil forhindre Dig i, pludselig at
EE1, s. 286 inde har baaret sin Mand paa · Ryggen gjennem Livet, men deels er dette en Sjeldenhed,
Not6:18 ae sorgløs henkastet paa · Ryggen i Lyngen, kun Kjæppen i Haanden. Vi
KG, s. 316 at vende hele Tilværelsen · Ryggen med disse Ord » her ligger en Verden,
CT, s. 82 den Dag Idag, saa vender han · Ryggen mod den næste Dag. Jo mere han evigt
SLV, s. 160 let og dog bestandigt vender · Ryggen mod Maalet, saaledes arbeider han sig ud
CT, s. 82 Den, der roer en Baad, vender · Ryggen mod Maalet, som han dog arbeider til. Saaledes
JC, s. 50 der roer en Baad, vender jeg · Ryggen mod Maalet.«« / Pars secunda.
OTA, s. 384 ymrede, der vendte Ønsket · Ryggen og gaaer langsomt fremad; hvad enten det
KG, s. 99 egang. Naar en Mand vender En · Ryggen og gaaer, saa er det let at see, at han
NB35:16 res fra tidligste Tid smidig i · Ryggen og i hver en Muskel, saa han, derpaa øvet
CT, s. 83 han, som ganske har vendt det · Ryggen og lever idag, medens den Skimtende staaer
NB31:127 indbunden med Fløiel baade i · Ryggen og paa Maven og med en Guldqvast paa Skulderen!
NB3:39 Deel beordrer han at falde i · Ryggen paa det frivillige Følge, for ved Hjælp
SLV, s. 117 n skal smile saaledes, holde · Ryggen saaledes, neie saaledes, klæde sig saaledes,
Brev 279 naar man paa rette Sted vender · Ryggen til den reformerte Kirke); men, nærmere
FF:171 due staaende en Venus, der vender · Ryggen til Folk og ved Siden af hende en Officier
OTA, s. 390 ik han saa at sige vil vende · Ryggen til for at tage Byrden paa sig, er det
EE1, s. 318 der sig ganske rolig, vender · Ryggen til Gaden, saa kunne de Forbigaaende ikke
AE, s. 88 lse i Pathos, naar han vender · Ryggen til Ideen og lader denne straale bagfra
CT, s. 83 anske til Arbeidet – og · Ryggen til Maalet. Saaledes er man vendt, naar
AE, s. 89 eligt comisk, naar jeg vender · Ryggen til og i Endeligheden seer dette, der bagfra
SD, s. 167 , som hvis En stod og vendte · Ryggen til Raad- og Domhuset, pegede lige ud for
EE1, s. 339 . Jeg vender i Almindelighed · Ryggen til Theebordet og til Edvards og Cordelias
Brev 267 sig vise; / Men I gjøre · Ryggen ynkelig krum, / Med Aaget paa Nakken Ham
BA, s. 450 vorens Gjække koldt ned ad · Ryggen, at see ham spøge med hvad der gjorde
JC, s. 20 e, da maa den kaste sig om paa · Ryggen, da dens Mund sidder paa dens Bug; den er
CT, s. 85 Fjende, der vilde falde ham i · Ryggen, den næste Dag – thi just fordi
BOA, s. 189 trodsigt vendt det Bekjendte · Ryggen, eller høstet de sørgelige Følger
EE1, s. 364 trimmel, Pedellen har ned ad · Ryggen, forholder sig til en Professor-Kjole. Nu
OTA, s. 288 den største Stad i Verden · Ryggen, har ladet en saadan broget Mængde, en
KG, s. 316 han vendte det mægtige Rom · Ryggen, have sagt » her ligger en By, som
EE1, s. 220 skeliv. Hun har vendt Haabet · Ryggen, hun har ombyttet dets Ustadighed med Erindringens
EE2, s. 273 oragt at vende Tilværelsen · Ryggen, idet han siger med Jugurtha: her ligger
EE1, s. 42 kke, et meget godt Stykke, af · Ryggen, ikke for fedt. Opvarteren hørte maaskee
CT, s. 83 rnest. Troen vender det Evige · Ryggen, just for at have det ganske hos sig i den
DS, s. 215 ikke omkring, vender ikke Dig · Ryggen, lader ikke Det, jeg bliver til i Verden,
OTA, s. 339 Ord, der aldrig vender Faren · Ryggen, men altid vender sig mod den, stolt i sig
BI, s. 337 er Spidsborgerne koldt ned ad · Ryggen, og dog er det nødvendigt for at fordrive
F, s. 473 de jeg formodentligen vende ham · Ryggen, og sige om ham, hvad Magisteren siger hos
NB31:94 som Elverpigerne ere hule i · Ryggen, og vel ogsaa datere deres Herkomst fra
CT, s. 82 t vender han den næste Dag · Ryggen, saa han slet ikke seer den. Naar han vender
EE1, s. 346 naar man selv har Vinden paa · Ryggen, saa kan man let styre den Elskede forbi,
CT, s. 82 alet ( Evigheden), vender den · Ryggen, saa seer han slet ikke den næste Dag,
KG, s. 107 ger den yderste, vend saa Gud · Ryggen, sammenlign Dig med Menneskene – og
4T43, s. 125 Gud, der seer ham vende sig · Ryggen, som Moses bestandig jo kun saae Herrens
Brev 139 bag ved ham, han har vendt den · Ryggen, Stilhed hersker overalt som i Evigheden,
JC, s. 20 a dens Bug; den er mørk paa · Ryggen, sølvhvid under Bugen. Det skal være
OTA, s. 321 om han feigt vil vende Faren · Ryggen, tabe Modet, fordi han tabte den Modige.
Brev 271 es i Lommen, i Hatten, paa · Ryggen, under Armen! O, og hvilken Forskjel i Priis
SLV, s. 41 lee; saasnart han vendte mig · Ryggen, vilde jeg neppe kunne bare mig. Men ad
CT, s. 85 endte Han jo den næste Dag · Ryggen. Hvorledes bar Han sig ad? Langt fra os
CT, s. 85 for at Ingen skal falde ham i · Ryggen: hvorledes har Han baaret sig ad, for, medens
2T44, s. 200 thi han vender det jo altid · Ryggen; Den, der elsker Gud og Mennesker, han har
DD:32.a sige, at hele Verden vender dem · Ryggen; thi den hele Stime af Omgangs-Sild, hvori
Not1:7.b.a iterne ville først være · ryggesløse, derpaa omvende sig til Jehova og deres
4T43, s. 152 saa vel paa den Ugudelige og · Ryggesløse, som den offres den Retfærdige! Ja selv
FEE, s. 50 mel Mand; Nogle, at det er et · ryggesløst Menneske, Andre, at det er en retsindig
OTA, s. 275 i den hen og satte sig paa · Rygningen af Bondemandens Tag mellem de tamme Duer.
OTA, s. 273 de tvende tamme sad paa · Rygningen af Taget, dog var Adskillelsen ikke større
PCS, s. 137 man af Physiologien, at der i · Rygraden er et yderste Leed som en svag Antydning
Oi6, s. 272 e, saa smør dem nogle over · Rygstykkerne, at vi kan blive af med dem – og komme
Oi6, s. 272 er og tilsidst med nogle over · Rygstykkerne. / Og dette er aldeles i sin Orden. Thi
NB19:43 llige 3 Konger havde kun et · Rygte at holde sig til – men det bevægede
NB29:70 edes skade Ens gode Navn og · Rygte at man forhindredes i sin timelige Bedrift
EEL, s. 65 ntagelse, uberettiget, og som · Rygte atter en Usandhed. I det ene Tilfælde
F, s. 480 æseverdenens Øine, thi et · Rygte begeistrer Læseverdenen som Musens Indskydelse
KG, s. 247 ok af løse Mennesker, hvis · Rygte endog var tvetydigt: hvad er saa Æren
IC, s. 66 yld flyer, og et godt Navn og · Rygte er dog vel det Mindste man kunde ønske
Brev 82 t næsten mit gode Navn og · Rygte for hendes Skyld. Derfor har jeg trodset,
EE1, s. 319 det taaler mit gode Navn og · Rygte ikke. Desuden var det Dem, der begyndte.
Brev 14 til, og min Kilde var vel et · Rygte men Dagen efter en paalidelig Efterretning.
BOA, s. 137 er træder Tørv, ligesom · Rygte og Bysnak, ligesom Sløven i Kokkepigens
LA, s. 61 ige. Nei, da bliver Bysnak og · Rygte og chimairisk Betydningsfuldhed og apathisk
BA, s. 398 rke ikke som Sandhed, men som · Rygte og Kjellingesladder. Dette er æsthetisk
OTA, s. 174 r, naar han blot har et godt · Rygte og tilfældigviis undgaaer Bagvaskelse
Brev 11 tormgaden, han stod gjerne og · rygte sin Aftenpibe i et aabent Vindue, eller
TSA, s. 109 o i Tjenesten, hvilken er at · rygte sit Ærende. Deri ligger væsentligen
Brev 1 eget syg. Hver Gang et saadant · Rygte udbredte sig, vakte det almindelig Bedrøvelse
G, s. 20 rge det Øvrige. De lader det · Rygte udsprede, at De har en ny Kjærlighedshistorie,
IC, s. 240 for Nicodemus' s gode Navn og · Rygte! Dog i denne Henseende kunde han nu være
Papir 1:1 samme, og man udspredte det · Rygte, at L: var født i Bøhmen og opdragen
ELF, s. 61 meligt udbredt og vedholdende · Rygte, der har villet gjøre mig til Forfatter
Brev 245 alt begyndt at ansee dette · Rygte, der i saamange Aar har været i Circulation,
NB19:43 onger, der løbe efter et · Rygte, eller i de Skriftlærde, der bleve siddende
EE1, s. 358 høstede jeg Frugten af et · Rygte, jeg havde ladet udsprede, at jeg var forelsket
AE, s. 391 saa bliver Evangeliet et · Rygte, lidt Bysnak; saa bliver den Alt ved Gud
NB22:70.a Qvinder; de løbe med Snak, · Rygte, løs Tale, med Løgn Digt og Tant;
NB10:129 ebrød, mit gode Navn og · Rygte, mit Avancement o: s: v: maa der ikke røres
Brev 45 at spolere mit gode Navn og · Rygte, saa hils ham fra mig, siig, at jeg har
FB, s. 185 t dumt, eller ogsaa er det et · Rygte, som en Havmand har ladet udsprede, at den
PS, s. 260 t der snart sammenvæves et · Rygte, som fanger den nysgjerrige Mængde i
Brev 245 at de have udspredt dette · Rygte, som jeg endnu i denne Sommer har faaet
Not15:4 endog til Skade for hendes · Rygte. / Faderen sagde hverken ja ell nei, men
EEL, s. 65 ikke kan være andet end et · Rygte. Et saadant uberettiget Forsøg er ogsaa
AE, s. 444 hans Religieusitet bliver et · Rygte. Hermed er slet ikke sagt, at han skal opdage
LA, s. 53 r vove Noget i Tillid til sit · Rygte. Og dog er hendes Væsen netop i dybere
SLV, s. 303 rt, hvorvidt den var, at det · rygtedes om hans strafværdige Forhold til Moderen,
Brev 208 re Grosserer! / Allehaande · Rygter bevæge mig til at skrive den medfølgende
Brev 13 nder Crisen 45 / Kjære Peter! / · Rygter er just ikke min Lyst ell. Gjenstand for
G, s. 67 ske, er herligere end Bysnak og · Rygter om Styrelsens Retfærdighed, opfundne
BOA, s. 125 ville gjerne udsprede falske · Rygter): derfor er hans Liv ingenlunde aandløst.
Brev 1 Opfyldelse. Dog beviser disse · Rygter, at han maa være meget syg. Hver Gang
PS, s. 271 k, at de usande og forvirrede · Rygter, hvilke den Samtidige ( umiddelbart forstaaet)
SLV, s. 442 snart opdage, at det var en · Rygter, men en Røgter i Aandens Verden er mere
Papir 380:1 ere usynlige – Bysnak, · Rygter. / Det vanskelige ligger ogsaa i selve Forholdene,
LA, s. 14 ns Fordring i et tusindtunget · Rygtes Form er ikke et almægtigt Bliv der skaber
ELF, s. 61 Lighed. Antager maaskee hint · Rygtes første Opfinder med Leucippus, at en
EE1, s. 359 krive det et Tilfælde, et · Rygtes generatio æquivoca«, ( dette
ELF, s. 61 . Blot nu hint tjenstvillige · Rygtes meget ærede Fader ikke faaer et Nys
ELF, s. 61 n. Dog vil jeg vove det. Hint · Rygtes Opfinder har hverken hørt min Prædiken
IC, s. 66 Mindste, for sit gode Navn og · Rygtes Skyld flyer, og et godt Navn og Rygte er
Brev 13 elv. Denne Gang angaaer imidlertid · Rygtet Dig. Der siges at Biskoppen har gjort Indstilling
KG, s. 287 skyldig. Saaledes forøger · Rygtet eller Den, som fortæller Næstens
AE, s. 488 vergik der ham nogen Dom, men · Rygtet fortæller adskillige slemme Historier;
KG, s. 287 dernæst, sige vi ikke, at · Rygtet gjerne forøger? Vi mene dermed, at Rygtet
KG, s. 287 orøger? Vi mene dermed, at · Rygtet gjerne gjør Skylden større end den
EE2, s. 287 iger med Donna Clara: her har · Rygtet ikke sagt for Meget, det er et Underbarn,
G, s. 20 ig Kjærlighed. Til Grund for · Rygtet maa der ligge noget Sandt, det skal jeg
NB13:86 am: 1) det Sandsebedrag, at · Rygtet om den hegelske Philosophie nu var kommet
SLV, s. 227 være Forfatterinden ( thi · Rygtet sagde, at det var af en Dame), og jeg satte
EEL, s. 65 var, at man kun har sagt hvad · Rygtet siger ( dog paa en mere afgjørende Maade
EEL, s. 65 tter af hine Bøger, saa er · Rygtet Usandhed; dersom jeg derimod er Forfatteren,
EEL, s. 65 hed. I det ene Tilfælde er · Rygtet usandt, i det andet Tilfælde er Usandheden
BOA, note besyderen i Egmont, befordre · Rygtet videre. I det Hele maa man, forsaavidt
KG, s. 287 Forstand, at man maa sige, at · Rygtet, som fortæller Næstens Feil, forøger
KG, s. 287 ighed. Det, at Menneskene ved · Rygtet, ved Bysnak, vænnes til nysgjerrigt,
EE1, s. 359 mindste Grund dertil; eller · Rygtets generatio æquivoca, da det Hele vel
Oi4, s. 211 istedetfor Troja, og som · Ryg-Titlen paa et tomt Bind saaledes er dette Hele
SLV, s. 439 g derfor Alt vendt om. Dette · Ryk betyder netop Forskjellen mellem det Æsthetiske
BOA, s. 208 rend den ideelle Slutnings · Ryk har betydet En: nu kan Du begynde. Dersom
SLV, s. 259 et elektrisk Stød, Vanens · Ryk i ham: han gjorde Holdt, næsten i et
SLV, s. 439 I Angeren er Bevægelsens · Ryk, og derfor Alt vendt om. Dette Ryk betyder
AE, s. 353 ialektik, det Afgjørelsens · Ryk, som forandrer Alt, saa hvad der i en anden
Brev 287 kudsken maa sige ved hvert · Ryk: De omnibus dubitandum est. – /
BOA, s. 168 n Samtidighedens Situation at · rykke bestemt ud med Sproget. / Det er oftere
CT, s. 247 g hvad man jo ogsaa pleier at · rykke Christendommen nærmest, jeg har beundret
NB10:60 nstrument, tvang mig til at · rykke endnu mere ud med Sproget. Og saaledes
BOA, note / Anm Myndighed betyder ikke at · rykke frem i Spidsen for en Armee, – det
PS, s. 304 faae det Indfald, en masse at · rykke frem i Triumph, da behøver den ikke
CT, s. 212 stand fra En), uden videre at · rykke frem med hvad der følger af den. Istedetfor
CT, s. 136 lige Hærs Tusinder, som nu · rykke frem mod det Land, om en europæisk Krig,
NB6:73 ner jeg at kunne forsvare at · rykke frem og prædicere om Christenheden at
NB5:77 af Landet. Naar saa Den, der skal · rykke frem, med den Opgave og Ordre især at
NB:107 orholde sig stille, lade mig · rykke frem, og derpaa lade mig falde som et Offer
EE1, s. 349 begynder jeg i mit Angreb at · rykke hende nærmere, at gaae over til mere
PS, s. 304 ee, der stod opstillet til at · rykke i Marken, vilde isteden derfor drage triumpherende
NB26:53 rre Modstand udenfra, da jeg maa · rykke mere afgjørende frem, endeligen med
LP, s. 32 ocare ad leges artis, lade dem · rykke mere sluttede frem, saa at Læseren endog
NB26:51 rgsmaalet om Udkommet at · rykke mig nærmere og nærmere. / Mange andre
NB34:39 af alt andet Christeligt ved at · rykke Naaden ned i det Ligefremmes Sphære.
NB12:74 som ell. intetsteds har hjemme, · rykke op i virkeligt Nummer, og Classen No 2
NB13:63 – og lader saa Naaden · rykke op, den, om man saa vil, indpoder »
JJ:339 de, ell. om det var bedre at · rykke ud med Alt. / En Situation, hvor han i
NB21:64 om den hitter paa igjen at · rykke ud med det Sprog, at anstrenge Livet saaledes.
Brev 81 nne lille Afbigt, maa jeg nu · rykke ud med en lille Udgydelse, som Du skal
BOA, s. 190 vil man være istand til at · rykke ud med et betydeligt Sortiment af saadanne
KG, s. 342 ak, hvis Døden vilde · rykke ud med hvad den veed om de Levende: hvilket
JJ:14 rveielser i Hefter og deri kan jeg · rykke ud med mine midlertidige Betænkninger.
PS, note som muligt faaer man ham til at · rykke ud med sin Overbeviisning. Da han ikke
IC, s. 162 væle derved, og ikke strax · rykke ud med Sproget, kort for Hovedet som Sandhed
NB24:65 just godt, at man kommer til at · rykke ud med Sproget. / Fremdeles er det en gavnlig
G, s. 93 esom nødsager Himlen til at · rykke ud med Sproget. / I Tidens Længde bliver
BA, s. 425 an siger om Een: han vil ikke · rykke ud med Sproget. Det Indesluttede er netop
NB20:22 , endnu tør man ikke ret · rykke ud med Sproget; Mange leve endnu i den
NB26:75 l forstaae, at jeg kommer til at · rykke ud, for den Sags Skyld med mere end 10rd,
NB20:120 R. Nielsen Pladsen til at · rykke ud. / Skal jeg derimod leve, da er der
BA, s. 329 res Begrebet. Saaledes, for at · rykke vort Forehavende nærmere, hvis Psychologien
CC:13 et og glattede sit Haar eller · rykkede et eller andet ud, der var bleven lidt
AE, s. 325 ellers ikke. Da Napoleon · rykkede frem i Africa, mindede han Soldaterne om,
EE1, s. 362 almindelige Bemærkninger · rykkede jeg hende lidt nærmere, og kom nu frem
NB15:77 ledning til, at Misundelsen · rykkede lidt ud med Sandheden om mig. / Dog har
NB24:113 t jeg tog deres Opgave, og · rykkede mod det Onde i Staten, det Numeriske, jeg
SLV, s. 151 lsen ere de Elskende ligesom · rykkede paradisisk udenfor Virkeligheden hen som
G, s. 44 undgik min Opmærksomhed, jeg · rykkede som Proserpina et Haar af hvert Hoved,
G, s. 53 d stor Forsigtighed, før han · rykkede ud med Sproget, insinuerede den Bemærkning:
Papir 54 Inspiration vare de jo netop · rykkede udenfor det almdl. msklige Standpunct.
BOA, s. 202 e faae Oplysninger af ham. Nu · rykker Adler ud med Concessioner og Oplysninger,
NB:41 e mit Liv.« og derpaa · rykker de ud med Sproget, og man seer da, at de
BOA, s. 211 ørende, det som kategorisk · rykker den hele Sag og det hele Forhold ind i
OTA, s. 380 med sig selv for Gud, og da · rykker den sidste Forstærkning i Striden: i
BN, s. 118 artyrium til en Umulighed, jeg · rykker det blot en Reflexion ind i Inderlighed.
Brev 17 4 Aar gl., og jeg, successivt · rykker det nærmere, om muligt at forandre noget
NB4:121 et Republik. Vrøvl. Herhjemme · rykker en 15,000 Msk syngende mod Slottet. Man
BOA, s. 266 almodig over, at et Menneske · rykker En hele sin virkelige Personligheds Maskinerie
NB6:29 ælet mig selv. / Førend jeg · rykker frem for sidste Gang var det saa vigtigt,
PCS, s. 133 ilitair Uniform, en Mand, som · rykker frem i Spidsen for Soldater, der bære
HCD, s. 173 underligt, at jeg nu først · rykker frem med dette; thi Christi Dom er dog
NB11:179 isning bag ved, og derimod · rykker frem med Grundene. Nei, Ens Overbeviisning,
EE2, s. 65 aa maa Du tilgive mig, at jeg · rykker frem med mine smaa Observationer. Man elsker
PCS, s. 137 ipio gaaende. / Altsaa Scipio · rykker frem med sit Detaschement, og dette er
BB:2 en raader ham, da Antichristen · rykker frem over Havet at gaae ham imøde og
EE1, s. 413 rykker op, jo længere man · rykker frem, desto mindre Exspectance. I Kjærlighedens
NB7:109 der Tid og Ro. Jo mere jeg · rykker frem, jo mere lidenskabelig vil Modstanden
NB33:8 faae Anstrengelser bort. Man · rykker Gjenfødelsen saa langt tilbage i Tid,
OTA, s. 390 n istedenfor at overveie, nu · rykker han forkeert i Tømmerne, nu vil han
Papir 459 han ikke slippe. Saaledes · rykker han ganske sorgløs, ja glad, frem Skridt
AeV, s. 79 u at være med, – saa · rykker han Samtalerne ind, som han har ført
EE1, s. 339 Cordelia igjen forlader, hun · rykker hen til Theebordet foran Sophaen, hende
Papir 476 i Krigen: Tropperne stille, man · rykker i Marken , Ordonantser fare frem og tilbage,
AE, note isk-digterisk Frembringelse og · rykker igjen denne Virkeligheden saa nær som
NB13:63 ffet det dialektiske Moment. Man · rykker Læren om » Naaden« et
NB12:115 at Correctivet har Magten, saa · rykker man frem, benytter skjult Correctivet –
SLV, s. 430 fixe Idee, men ved Analogier · rykker man ham nærmere og nærmere. Leer
EE1, s. 413 xspectance, jo høiere man · rykker op, jo længere man rykker frem, desto
Not11:36 hold. Med ethvert nyt Folk · rykker Processen et Trin videre. Ogsaa de forskjelligste
NB:7 ommer, at i det Øieblik jeg · rykker ret polemisk frem mod Tiden, skylder jeg
TTL, s. 465 ile, naar saa denne Tænker · rykker ud med Forklaringen; eller naar, som var
SLV, s. 94 op jo mere uforbeholdent den · rykker ud med Sproget, er velkommen, thi en conseqvent
BA, s. 426 lse er, at det mod sin Villie · rykker ud med Sproget. I Sproget ligger nemlig
DS, s. 207 , at den ganske uforbeholdent · rykker ud med Sproget: at det Ubetingede er den
OTA, s. 390 kke til; eller dersom han · rykker ulige i Tømmerne, saa den ene Hest troer,
OTA, s. 193 lave, daglige Tale kalder en · Rykker, Erindringen besøger ogsaa engang den
SLV, s. 351 rgelige Indfald, kalder jeg · Rykkere: naar jeg blot følger dem og holder ud,
AE, s. 272 den accentueres, i samme Grad · rykkes der frem fra det Æsthetiske, det Metaphysiske,
Papir 459 Belysning. Derpaa maa der · rykkes frem, men bestandigt saaledes, at Klogskaben
NB36:37 ager det ham endog. Men skal det · rykkes ham nærmere, saa nær at det for ramme
NB2:115 B. / Fra nu af skulde der altsaa · rykkes ind i det specifik Christelige. /
BA, s. 350 at kunne, som Forbudet vakte, · rykkes nu nærmere ved, at denne Mulighed udviser
Papir 459 ndsebedrag. Derfor maa der · rykkes saaledes frem: med ⅔ af Kraften afværges
NB6:29 , at der behøvedes saaledes at · rykkes ved mig, at jeg saaledes kunde svulme op
BOA, s. 213 iagtigt Følgende: den har · rykket det Paradoxes Sphære tilbage i det Æsthetiske,
TSA, s. 97 iagtigt Følgende: den har · rykket det Paradox-Religieuses Sphære tilbage
SFV, note Omvæltningerne i 1848 have · rykket Forstaaelsen betydeligt nærmere. /
NB:194 var det, at jeg skulde have · rykket frem med den store Bog, med Giødwads
NB24:113 Idet jeg da hovedsaglig er · rykket frem mod det Numeriske ( det var der Slaget
NB8:97 timentalitet. / Man har atter her · rykket hele Χstd. et Dialektisk tilbage.
BN, s. 112 d det oprindelige Christelige, · rykket hele det Christelige tilbage i det Æsthetiske.
NB17:76 gt, at vi saa kunne være · rykket saa meget videre frem, at jeg kunde have
AE, note dog Fødsel og Gjenfødelse · rykket sammen i et Spatium af fjorten Dage. /
Oi1, s. 141 ad / I min Arbeiden er jeg nu · rykket Samtiden, Øieblikket saa nær, at
DD:12 d fra de Døde. Thi de have blot · rykket Spørgsmaalet længere bort. Naar nemlig
EE1, s. 266 at Hr. Zacharias ikke havde · rykket ud med det Værste, var sikker nok paa,
Brev 69 idt har giort; / Lev vel! og · rymp formeget ikke Næsen / Af, hvad jeg skrev;
NB16:77 nseelse. Der var ikke Plet eller · Rynke – ingen Aftale med Publikum om Angrebet.
JJ:285 Tilsidst bliver det at svede, at · rynke Bryn, at slaae sig for Panden, at smile
4T44, s. 344 tter øieblikkelig Pandens · Rynke ved at forklare, at den enkelte Dag, den
NB5:34 vægede Himlen sig blot Jupiter · rynkede Bryn – og saa skulde det være
OTA, s. 359 ndnu den gamle Kones Haar og · rynkede Hud; men tredie Gang var hun ung, glad,
TSA, s. 107 t han norsk snurrer paa R og · rynker Brynet, eller at han anstrænger sig
BOA, s. 224 at han norsk snurrer paa R og · rynker Brynet, eller at han anstrænger sig
EE1, s. 386 d – mørke Regnskyer · rynker den som sorte Bryn over sit lidenskabelige
NB:73 uthers lille Cathecismus: saa · rynker Naturforskeren paa Næsen. Han vil fornemt
CT, s. 219 Hudens fine Fløiel bliver · rynket Skind, de bløde Forbindelser i Leddemodene
FV, s. 15 vægelsen var, maieutisk, at · ryste » Mængde« af for at faae
NB17:27 ndighed«, ikke er til at · ryste af ell. til at undgaae. / Om Theophilus
G, s. 63 at skrive; thi min Haand vilde · ryste af Forfærdelse. Har De seet hende? Er
EE1, s. 297 m af sig, ligesom Træerne · ryste Blade af – han foryngedes, Løvet
AA:12.1 es Dyrehaugstoure; de søge at · ryste Byens spidsborgerlige Støv af dem, flye
NB27:59 nu vil begynde omvendt: at · ryste de indbildte Χstne af sig, saa efter
NB31:52 , er jeg vis paa, det vilde · ryste dem saa dybt, at den msklige Deeltagelse
EE1, s. 255 m, at hendes Veltalenhed vil · ryste dem, og dog staae Hollænderne ret som
IC, s. 172 skjeftigede med den Tanke, at · ryste det forhadte Aag af sig. Derfor vilde man
NB20:14 menige Χstnes Navn at · ryste dette utaalelige Aag af, og sikkre Enhver
BOA, s. 268 and som naar man taler om at · ryste En for at faae ham vaagen) er det universellere
FB, s. 174 lthed«, let vil kunne · ryste en halv Snees Romaner og Comedier ud af
BOA, s. 269 nd, som naar man taler om at · ryste en Mand til han vaagner. Det Historiske
NB29:87 etning af at Χstd. vil · ryste en Masse Navne-Christne af sig. / Ingen
NB5:118 hvilken Fare det skal, vilde det · ryste endnu mere. / / / Humoristisk Replik. »
Not15:4 Natur sig gigantisk for at · ryste hende af. Der var kun Eet at gjøre:
NB5:118 oplyser at det at skjælve og · ryste kan have en dobbelt Grund, at det nemlig
EE1, s. 31 a himmelskrigende, at den maa · ryste Mennesket. Den lader sig Intet afprutte
JJ:145 t være forlovet, at det skulde · ryste mig saaledes. Naar det kom an paa Differentser
EE1, s. 57 n at Noget var istand til at · ryste mig, Dig hvem jeg takker for, at jeg ikke
SLV, s. 247 Netop denne Lidelse kan ret · ryste mig. Om jeg end tungsindigt er inderligt
EE:187.a at den nødv. maa idetmindste · ryste Msk, og i sine Beskrivelser lader den sig
BN, s. 121 opgive mit Forehavende, eller · ryste paa Haanden og forkludre Billedet: jeg
Brev 311 om Noget vilde man lee af mig, · ryste paa Hovedet og sige: » saadant passer
F r vil føle sig opfordret til, at · ryste paa Hovedet, advarende og bebreidende at
2T44, s. 196 a vilde maaskee hver især · ryste paa Hovedet, og sige: » nei saaledes
IC, s. 246 vde tabt Spændkraft til at · ryste saadanne Christne af sig: saa vedbleve
NB27:72 at Χstd. nu vil til at · ryste Sandsebedragene af sig, og saa vil der
TS, s. 73 ddelelse, blot beregnet paa at · ryste Sandserne eller paa at røre Massen,
BA, s. 449 v., den Ild gaaer ud, han vil · ryste, bevæge o. s. v., men den ene Gang mere,
EE1, s. 166 rød frem og i indre Harme · rystede Bjergene af sig og Staterne og Culturens
EE1, s. 189 n vaagnede, Skovens Træer · rystede deres Hoveder, og Bladene gned ligesom
NB24:89 naar han saae paa ham, · rystede han med Hovedet og sagde: det var ikke
SLV, s. 260 one var gaaet ham forbi, saa · rystede hun paa Hovedet. Situationen var rørende,
SLV, s. 257 her som bevægedes, ja som · rystede Jorden under Een, man staaer saa sikkert
TTL, s. 393 den, ikke om et Jordskjælv · rystede Kirkens Piller, og ikke det daarligste
2T44, s. 186 om med Veemod men ogsaa dybt · rystede maatte tilstaae, at han i disse faa Timer
AE, s. 217 d et Barn, var netop det, der · rystede mig allermeest: den ulykkelige Olding,
Not15:4 I Sandhed han var stor; han · rystede mig. Men jeg blev ved Mit. Jeg spiste til
BOA, s. 119 saa » de Forbigaaende · rystede paa Hovedet« ( cfr Mth: XXVII,
OTA, s. 352 sgjerrigheden betænkeligt · rystede paa Hovedet, og indbildsk Kløgt spottende
Not15:4 . Hun nikkede to Gange. Jeg · rystede paa Hovedet. Det betydede, mig maa Du opgive.
Not15:4 spørgende paa hende, og · rystede paa Hovedet. Vistnok har hun troet, at
NB5:118 t En, hvem det hændte, at han · rystede ved sin Fremtræden ( i et afgjørende
EE1, s. 32 edens og Sympathiens Indvolde · rystede. – Men min Stemme er kun hæs som
Brev 79 edens og Sympathiens viscera · rystede. Derfor skriver jeg til Dig, og jo mere
SLV, s. 304 g Elendighed. Periander selv · rystedes og gik nu til ham, da han i 4 Dage og Nætter
EE1, s. 85 rved Attraaen vaagner, denne · Rystelse adskiller Attraaen og Gjenstanden, giver
LA, s. 25 n Individualitetens aandelige · Rystelse er eo ipso Tegnet paa de afgjørende
EE1, s. 14 dette Punkt, eller den totale · Rystelse i Secretairens hele Organisation har været
PS, s. 291 , at den ligger hiint Faktums · Rystelse nærmere. Denne Rystelse og dens Zittringer
PS, s. 291 ms Rystelse nærmere. Denne · Rystelse og dens Zittringer bidrager til at vække
LA, s. 24 til enhver Individualitetens · Rystelse, der dog i sit Sidste kun er sjelelig: er
EE1, s. 124 Men hvad kan fremkalde denne · Rystelse, hvilket Incitament? Det kan kun være
G, s. 45 fter min Afreise begyndte denne · Rystelse, skulde den vel være ophørt til min
EE2, s. 218 nger i denne Henseende til · Rystelse, som vel heller ikke vil udeblive; thi det
BB:7 arsage ham en kort og udvortes · Rystelse. Han vil meget mere nedbøiet ved den
EE1, s. 356 befrygte en betænkeligere · Rystelse. Jeg har altid havt en vis Respekt for det
EE1, s. 316 t, hun faaer ingen vellystig · Rystelse. Paa Gaden er hun i rum Sø, og derfor
BOA, s. 269 en rystet, han skal ikke ved · Rystelsen blive noget Andet, men vaagne og blive
BOA, s. 268 undlag for al Religieusitet; · Rystelsen, Grebetheden, Subjektivitetens Tilblivelse
BOA, s. 260 erligheden, i Grebetheden, i · Rystelsen, i det qvalitative Tryk paa Subjektivitetens
PS ation / Denne ligger nu fjernt fra · Rystelsen, men har derimod Conseqventserne at holde
Brev 314 godtsom har forvundet hele · Rystelsen. Meget af denne dyriske Letsind er ogsaa
FB, s. 156 mellem sig og Tilværelsens · Rystelser, de frygte ikke for, at Sligt kan gjentages,
JC, s. 40 af Begeistringens meddelsomme · Rystelser. Han ilede hjem gladere end Robinson, da
JJ:168 re, før den faaer langt dybere · Rystelser. Hele Tiden kan deles i dem der skrive,
SLV, s. 279 enne Bevægelse tillige en · Rysten med Hovedet. Ak! jeg frygtede for, at der
LP, s. 44 etingede Usikkerhed, betingede · Rysten paa Haanden, som gjør, at hans Pen ikke
NB5:67 Død var da ogsaa en frygtelig · rystende Begivenhed for mig, hvorledes, har jeg
EE1, s. 213 , alt eftersom man er stemt, · rystende eller glædelig – for hver den,
TTL, s. 402 e over sig selv, men lige saa · rystende er det, at man kan være vidende om dette,
NB26:26.a og paa Guds Forholdet. / Hvor · rystende er ikke den ordknappe Sandhed, hvormed
NB5:38 er en ubeskrivelig rørende og · rystende Form af Vanvid den Replik af Othello, hvor
TTL, s. 446 Din Elskede; det er Alvorens · rystende Gjennembrud, naar det var Din eneste Veileder,
BOA, s. 210 og over sig selv, og over det · Rystende i den bange Jonass blege Skikkelse, og
EE1, s. 129 væget som en Verdens Liv, · rystende i sin Alvor, zittrende i sin Lyst, knusende
NB24:143 Indtrykket af, det alvorlige og · rystende Indtryk af Lidelse, af hvad der kan hændes
NB25:59 t som muligt afskaffet alle · rystende Indtryk, en sørgelig Demoralisation.
G, s. 13 . Paa mig gjorde denne Scene et · rystende Indtryk. Store Gud! tænkte jeg, en saadan
SD, s. 204 ybt grebet og dybt gribende, · rystende kan fremstille det Sande, træde alt
BOA, s. 153 fra at hente Tankerne! Det er · Rystende naar Hamlet i Dødens Øieblik næsten
NB11:141 Kjødets Syllogisme. / Det er · Rystende og et uhyre fortættet Melancholie, der
NB34:34 personlig Gud. Der er Noget · rystende og gribende i den Sandhed med hvilken en
NB20:128 rlighed, Phantasie, Veltalenhed · rystende og gribende Skildring skulde være blevet
BOA, note re godt at læse noget saa · Rystende og Opflammende om Aftenen, at det let kunde
AE, s. 154 en, naar han bevæget taler · rystende om Dødens Uvished og ender med at opmuntre
NB10:164 se og mit Kald. / Det er dog en · rystende Omvendthed der er i alle msklige Kategorier
AE, s. 217 tilstaae, at det er det meest · rystende Optrin jeg har været Vidne til. Hvad
BOA, note t bekjende; det kan erindre om · rystende Phænomener af en egen Art paa det Dæmoniskes
EE2, s. 235 f følge hermed. Det har en · rystende Sandhed og er et høist objectivt Udtryk
BA, s. 446 i hans Mund en forfærdelig · rystende Sandhed, men enhver Individualitet, der
SLV, s. 344 For hende og mig var det en · rystende Sandhed. Jeg vilde allerede til at see
EE1, s. 364 rfundighed. Det vil blive en · rystende Scene: Edvard ubarberet, skjødesløs
NB26:100 at han ved Hjælp af sin · rystende Skildring, vilde gjøre glimrende Lykke
TTL, s. 428 det, at ville forfærde ved · rystende Skildringer, at ville kalde Rædselen
JJ:229 d ( om end paa en anden Maade dog · rystende som Røsten af Abels Blod, der skriger
EE1, s. 184 , men det føler jeg, hiin · rystende Stemme, hvori hans hele Lidenskab skjælvede,
KG, s. 216 for Andre. Vi sige det er et · rystende Syn, vi væmmes ved hans Yppighed, vi
4T43, s. 169 ng med en Skildring, der med · rystende Træk fremhævede det Forfærdelige,
BOA, s. 145 svækket Skjælven, som i · rystende Utaalmodighed ikke kan holde paa Noget
TTL, s. 402 bedre at omkomme af Overflod? · Rystende var det, da Forundringen slap Mennesket,
JJ:229 W. 3d B. p. 282. / Det er dog en · rystende Veltalenhed ( om end paa en anden Maade
NB15:85.a.a re, / , » gribende og · rystende«, / En Indvending mod Χstd. /
TS, s. 65 d Veltalenhed, forfærdende, · rystende) at fremstille det? Og dernæst, troer
NB2:221 modtaget som Gave. / Det er saa · rystende, at Christus, der er Kjerlighedens Lærer,
AE, s. 548 at undgaae at handle. Det er · Rystende, at Cromvell, der jo var en velstuderet
KG, s. 320 barmhjertige. Og dette er det · Rystende, at da Mennesket havde opgivet Barmhjertighed,
2T44, s. 187 m man veed, han oplevede det · Rystende, at han blev modnet i Alvor. / Medens derfor
TTL, s. 402 have oplevet hiint, og meest · rystende, at man kan vide Alt og ikke have begyndt
4T43, s. 120 oprørende, om det end er · rystende, at see den ærværdige Olding, der
JJ:226 rdi det var saa uforklarligt · rystende, deels fordi han mindedes Faderens bevægede
JJ:499 n velmenende skildre det Onde saa · rystende, og derved netop friste Angesten ind i en
3T43 stærk i Udbrud, kort, afbrudt, · rystende, selv gjennemrystet ligesaa meget af Frygt
AE, s. 214 siger: vi sees igjen, er ikke · rystende. At have Alt mod sig, intet, intet ligefremt
NB25:109 gsaa for mig var det noget · Rystende. Pauli havde endt Oplæsningen af Texten.
JJ:210 i Kirke for at græde. Det var · rystende: paa Prædikestolen al den Prætention
SLV, s. 296 Lov skulde afskaffes. Det er · Rystende: Perikles græder, – og Perikles
IC, s. 238 an holde ud med den, hvor den · ryster » Beundrerne« af sig som
OTA, s. 284 n bevæger sig hid og did, · ryster Alt af sig, for at vedblive at være
TTL, s. 461 r sættes i Bevægelse og · ryster Betragtningens Enkeltheder sammen i nye
LA, s. 25 ndvendingen i Forbigaaende og · ryster betænkeligt paa Hovedet, thi saadanne
Papir 344:3 edet, men da igjen stolt · ryster den det Visne af sig, den vil hellere have
G, s. 34 a første Etage og Parquettet · ryster den til Latter, om denne end er væsentlig
DS, s. 164 er ikke saa meget Smerten, der · ryster den, som det er det, at Kudsken –
EE2, s. 198 el, der er et Alvor deri, som · ryster hele Sjælen; at blive sig bevidst i
SLV, s. 427 Resultater, og Stemmestyrke · ryster ikke Sjelen, men i det Høieste Trommehinden,
SLV, s. 284 il forstaae. Thi naar Qvalen · ryster Indvoldene og Legemet skjælver, hvis
JJ:331 gende og lindrende, naar det · ryster Indvoldene, udtrykt er Indhold af hans
SLV, s. 44 vedet paa den ene Side, eller · ryster med Hovedet, eller sparker ud med Benet,
OTA, s. 208 aaer i Engen og slaaer eller · ryster med Hovedet: ja Ingen kan dog med Bestemthed
AA:27 naar man seer en Mand skrive, der · ryster paa Haanden man frygter hvert Øieblik
DS, s. 229 lder lidt med Hovedet, den · ryster paa Hovedet, det er til Sorgen: ja, ja
G, s. 42 slaaer Øiet op, naar Fuglen · ryster sin Vinge, naar Ræven lusker frem af
BA, s. 418 n blodsuger Angerens Kraft og · ryster sit Hoved; det er som havde Vreden allerede
Papir 344:3 vil ikke give efter, den · ryster veemodigt med Hovedet, men da igjen stolt
LP, s. 54 es af Livré-Tjenere; han · ryster, naar han nærmer sig hende, som et Æspeløv.
DS, s. 243 Professoren« der · rystes af, det Videnskabeliges Vigtighed der tilbagevises,
OTA, s. 421 dette skeer, naar Begreberne · rystes i en Omvæltning der er rædsommere
EE1, s. 124 emgulv maa endnu stærkere · rystes. Men hvad kan fremkalde denne Rystelse,
BOA, s. 268 s Mere om Mag: A. At være · rystet ( omtrent i den Forstand som naar man taler
Not8:2 ver dette – i en Kahyt · rystet af et Damskibs Dobbeltbevægelser. /
BOA, s. 269 t være greben, at være · rystet at tage i den Forstand, som naar man taler
4T43, s. 152 afvæbnet Voldsmanden, har · rystet den Kloge, har frelst den Fortvivlede.
3T43, s. 88 Skjebne en føie Tid havde · rystet Enhver, i hvis Bryst menneskelig Følelse
AE, s. 128 eistret ethisk Individualitet · rystet i Alvor opløfter sig i det guddommelige
4T43, s. 133 ven ældre, Alt forandret, · rystet i en forfærdelig Omveltning; Guds Dom
BOA, s. 268 in var nu, at han er greben, · rystet i inderste Væsen, at forsaavidt hans
OTA, s. 146 gsel efter det Gode; naar han · rystet i sit Inderste ikke uden Veemod tænkte
FF:69 kjøre; mageligt, jævnt · rystet lade en Mængde Gjenstande glide forbi
SLV, s. 220 Naar jeg har gjort det, har · rystet Narrestregen af mig, da er jeg atter vel
NB5:126 ler med hende, da jeg var dybest · rystet og mit Væsen meest fra Grunden sat i
4T43, s. 123 sig selv, og medens Alt var · rystet og omstyrtet, blev han dog som han var
Not11:17 onen blev denne Metaphysik · rystet paa den ene Side ved Cartesius, paa den
FB, s. 162 saa skulde vel den Anden have · rystet paa Hovedet og sagt: hvorfor vil Du saa
NB24:142 der begyndes, for at faae · rystet Sandsebedragene, og stundom kan den ogsaa
Oi4, s. 220 g) stille, alvorlig, dog dybt · rystet siger til Dig » beed for mig, o
JJ:380 ther blev, som bekjendt, saa · rystet ved et Lyn, der dræbte hans Ven ved
NB28:21 lles, at han, formodentlig selv · rystet ved Synet af den Virkning han frembragte,
Oi6, s. 258 ræst fortælles, at han, · rystet ved Synet af den Virkning hans Tale frembragte
CT, s. 147 end selv nok saa dybt greben, · rystet ved Synet af hendes Smerte, ja hvis Du
SLV, s. 440 en ende ved, at min Spiller, · rystet ved Synet, gik hjem og takkede Gud for
TTL, s. 449 den skifte Farve, seet den · rystet ved Synet, seet Leen vakle i hans Haand,
BOA, s. 267 igieust forstaaet, greben og · rystet være et Forsvar for mangen Ufuldkommenhed,
SD, s. 156 hvis Væsen blev saaledes · rystet, at han blev Aand ved at forstaae, at Alt
SFV, s. 20 t er blevet. Jeg var saa dybt · rystet, at jeg fra Grunden forstod, at det umuligt
BOA, s. 279 er anstrænget, at han er · rystet, bleg, at han staaer paa Springet, at han
EE2, s. 311 om hans Bevidsthed end bliver · rystet, den vakler ikke. / Træffer det sig nu
BOA rinlige ved Mag: A. er, at han er · rystet, er grebet, at hans Liv derved har faaet
BOA, s. 264 : A. ved saaledes at være · rystet, et qvalitativt Fortrin, og jeg skal sandeligen
BOA, s. 263 Mag: Adler. Han er i Sandhed · rystet, han er i Livsfare, han er, for at bruge
BOA, s. 269 er blot det at han er bleven · rystet, han skal ikke ved Rystelsen blive noget
SLV, s. 300 lv, hvor Alt er forvirret og · rystet, hvad jeg lider ved Tanken om hendes Smerte,
BOA, s. 266 Fortrin at han er grebet og · rystet, men han er ikke væsentlig Forfatter.
BOA, s. 264 igieust forstaaet at være · rystet, og derved at have fundet Stedet, hvorom
SLV, s. 333 get. Er han ikke bevæget, · rystet, saa er hans Kunst = 0, og han er ikke indesluttet.
NB17:75 dem. Men naar Alt engang er · rystet, saa maa man vedligeholde Stammen ved Grenes
SLV, s. 207 r min Sjel saaledes været · rystet, Taarer trænge sig frem i mine Øine,
BOA, s. 285 a, ved religieust at være · rystet, unægteligt er kommen det at blive Christen
EE2, s. 155 d alvorlig, stundom næsten · rystet. Jeg tænker paa en tidlig Ungdom, hvor
Not7:36 -Kjerner, de dandsede under · Rystningen og dannede de besynderligste Figurer –
BOA derved har faaet en ganske anden · Rythme end det Drosketrav, hvori de Fleste, religieust
Papir 319 re. / En Paulus, hvis Livs · Rythme er det stærkeste tempo, hvert Øieblik
NB:146 aar man læser høit, er · Rythmen – og jeg tænker mig bestandigt
Brev 81 re Dig en Forestilling om · Rythmen i dette Foredrag, som blev holdt paa mit
JC, s. 19 or at glæde sig ved Digtets · Rythmer. Den græske Lærer foredrog Grammatiken
KK:7 ant til den heb: Paralellismus · Rythmik ynder P. den ogsaa i Prosa, og disse to
NB:146 ralt og derved forstyrre mig · Rythmiken. / De fleste danske Stilister bruge Punktum
BB:2.c ge Sylbe erhält, die nach dem · Rythmus unter die Arsis fällt, ist in den beiden
NB27:21 lgte ogsaa Forklaringen. En · Rytter raabte til mig, at min Svoger kom bag efter
BOA, s. 270 g); at see en mindre øvet · Rytter ride en veltilreden Hest, det gaaer an
BOA, s. 271 derne); men naar en uøvet · Rytter rider en utilreden Hest, saa er Alt opgivet,
OTA, s. 219 re det, som naar den modige · Rytter tvinger Hesten fremad mod det Skrækkende,
LA, note Som det siges om den fuldendte · Rytter, at han styrer den fnysende Ganger paa en
Papir 440 o, som man taler om en · Rytter, der rider flere Heste ihjel, saaledes ladende
SLV, s. 204 s Tømme, saa man, liig en · Rytter, kan styre den med en Sytraad, og liig en
FF:58 nomener, nu fordi han var en god · Rytter, satte sig op paa hans ell. veltilredne
LA, s. 99 at de mødte en forulykket · Rytter, som var ifærd med at falde af Hesten,
JJ:383 kulde standse den ulykkelige · Rytter. Leviten og Præsten gik dog blot forbi,
NB:39 kt Carrieres Fart ( de fleste · Ryttere falde af, – i Almdl. slaaer man først
LA, note lse men netop Udtrykket for, at · Rytteren absolut har Magten: saaledes styrer Forfatteren
OTA, s. 219 vorledes Modet er sammensat. · Rytteren er den Modige, Hesten er sky, men Hesten
BOA, s. 271 opgivet, hverken hjælper · Rytteren Hesten eller Hesten Rytteren. /
OTA, s. 219 r selve Øiets Udtryk, men · Rytteren og Hesten anskueliggjøre, hvorledes
NB21:151 endte vilde skee. Men hvis · Rytteren og Hesten kunde tale sammen saa vilde vel
NB21:151 t saadanne Opgaver. / Naar · Rytteren ret vil bruge sin Hest: saa bliver der
NB21:151 tale sammen saa vilde vel · Rytteren sige: kun ved Hjælp af det skarpe Mundbid
LA, s. 99 rtede afsted i Spring, medens · Rytteren skreeg om Hjælp. Den ene Lord kastede
KG, s. 188 tteren træt, istedenfor at · Rytteren skulde kunne, hvis det behøvedes, ride
KG, s. 188 nde Ganger, der hurtigt rider · Rytteren træt, istedenfor at Rytteren skulde
SLV, s. 446 emlig) eller om man saa vil, · Rytteren utaalmodig, og jeg blev alene tilbage:
BOA, s. 271 Rytteren Hesten eller Hesten · Rytteren. / Betragtes Mag: A. nu som en christelig
DSS, s. 122 vilkaarliges Præcision som · Rytter-Hesten lystrer Signalet. / Man misforstaae mig
Brev 265 m magister peditum; thi at · Rytteriet i denne Henseende kun nytter lidt har,
SLV, s. 269 lyde Vinket af den kongelige · Rytterske! / Hvis Schehersad havde opfundet en ny
SLV, s. 269 g saa kom han endeligen, men · Ryttersken var ikke med, og dog blev Ridetøiet
SLV, s. 269 adlet, at hun nu vilde komme · Ryttersken, den kongelige Frøken: Gangerens Stolthed,
EE1, s. 299 man hvert Øieblik bliver · ræd for sin egen Skygge. Forgjeves søger
FB, s. 129 Øinene, jeg flyer det ikke · ræd, men jeg veed meget vel, at, om jeg end
OTA, s. 339 dig, kun den Onde er feig og · ræd, og Djævelen skjælver altid. Saaledes
NB11:216 jel bedrøves .... og Du skal · ræddes Nat og Dag, og ikke være sikker paa