S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
BI, s. 185 age, at det var Taage, Dug og · Røg ( smlgn. V. 330). Men som deres Indholdsløshed
NB2:104 og jeg opdagede, at de alle · røg Cigar, henvendte jeg mig til den Ene med
AE, s. 171 r maatte tændes en ny. Saa · røg jeg igjen, og da farer pludseligen denne
AE, s. 171 este. / Saa sad jeg da der og · røg min Cigar, indtil jeg henfaldt i Tanker.
AE, s. 170 sad jeg, som sædvanlig og · røg min Cigar. Destoværre er dette den eneste
Papir 318 en i Frederiksberg Have og · røg min Cigar. Uden at have nogen Hensigt,
Papir 455 es er der noget Tilsvarende til · Røg og Damp, som gjør, at man ikke saa ganske
Papir 455 som Polemiker, deels i Slagets · Røg og Damp, thi det gjælder ogsaa om Aands-Kampe,
Brev 191 dfølgende, lad det gaae op i · Røg og Damp; behold og bevar derimod denne
Brev 311 d i Kaminen at de kan gaae op i · Røg og Luer. Var jeg Katholik kunde jeg maaske
NB9:58 etydeligheder. fE, at der idag er · Røg, at igaar Maden var sveden o: D:, det »
SD, s. 170 ham modbydelig, fordi der er · Røg, eller ligegyldigt af hvilkensomhelst Grund;
JJ:467 k. Dertil regner jeg: Træk, og · Røg, og Væggetøi, og Snak. / Et østerlandsk
Not11:15 om Plutarch siger, liig en · Røg, Soc: blæste tilbage paa dem selv. /
BI, s. 187 tigt betegner som Taage, Dug, · Røg. Det han altsaa beholder, er selve det Formløse.
EE2, s. 69 samledes ved Theebordet. Han · røgede sin Pibe. Hans Kone var ingen Skjønhed,
DD:19 inge deres Gaver, Guld og kostbare · Røgelser ( Drapperiet) / d. 7 Juli 37. /
OTA, s. 154 yerne, og som Vinden, og som · Røgen af Skorstenen. Og saa spørger han sig
SLV, s. 54 l, gjennem hvilken Sukket, og · Røgen og Romantikens Aria strømmer ud og lyksaliggjør
OTA, s. 154 en Kant Vinden kommer, og om · Røgen staaer lige op af Skorstenen. – Det
OTA, s. 273 e. Men næst ved, der hvor · Røgen stiger op fra Bondemandens Huus, boede
EE1, s. 256 der ryger Tobak, skuer ind i · Røgen, er maaskee een eller anden Læser ubekjendt
SLV, s. 82 anden Side for at udblæse · Røgen, nu hvilede hans Øie paa hende med en
EE1, s. 390 rolig paa Rækværket og · røger min Cigar. – Til en anden Tid –
G, s. 28 forynget gjøre det. Man har · røget sin Cigar; man trækker sig tilbage i
NB18:88 / Χstd. er i den Grad · røget ud af Verden, at der da først og fremmest
SFV, s. 105 sig med Enkelte, at ikke det · Røgfortærende atter faaer en usand Udbredthed. Det er
NB22:101 Staterne omkommer, kunde opdage · røgfortærende Maskiner. / / / Besynderlig Art Redelighed
SFV, s. 105 af, hvad man kunde kalde det · Røgfortærende; men saa er det af Vigtighed at vaage med
AeV, s. 84 i hæderlig Ubemærkethed · røgte hver sit Kald i Statens Tjeneste; paa udmærkede
DD:208 dem gjøre sig Haab om at · røgte sit vanskelige Kald med Held. /
PS, s. 259 ener i enkelt Mands Tjeneste, · røgtende sin Gjerning uden hverken for Herren eller
EE1, s. 340 at conversere Tanten, og jeg · røgter dette hæderlige Hverv med al Alvor.
SLV, s. 442 at det var en Rygter, men en · Røgter i Aandens Verden er mere ugeneret. /
G, s. 12 og naar en Iagttager · røgter sit Kald godt, saa er han at ansee som
SD t Selv, hvis Maalestok er Gud! En · Røgter, der ( hvis dette var muligt) er Selv lige
OTA, s. 295 været ude ved Garnet, at · Røgteren har allerede flyttet Køerne: da prise
OTA, s. 295 rne: da prise vi Fiskeren og · Røgteren. At arbeide er Menneskets Fuldkommenhed.
TS, s. 39 , og i Gudens Tjeneste har jeg · røgtet mit Ærinde: lad mig da nu ikke i det
EE1, s. 368 re ham ind i et eller andet · Røgværelse paa Regensen; naar jeg ønsker at bibringe
DD:208 ) ( man hører udenfor Een · rømme sig – det banker) ... det er min
LP, s. 48 begynde ethvert Afsnit med at · rømme sig, den har Andersen som Skribent optaget.
SLV, s. 192 de-Røst. Han taug, derpaa · rømmede han sig og sagde med Underviisningens sædvanlige
Brev 68 den lang Betænkning, uden · Rømmen / Jeg svarer kun: » Maaskee og maaskee
DD:208 t er min Ven naar jeg hoster · rømmer han sig .... jeg vil vedde paa at han ogsaa
DD:208 deles eensidigt Standpunkt ( · rømmer sig) M: H: jeg er kommen ud over Hegel,
NB23:202 od det at commandere den med et · Rør ɔ: ved sin Afmagt, ɔ: gudeligt.
AA:2 Søborg Sø? De mægtige · Rør bøie sig ogsaa for Vinden, men deres
CT, s. 237 aa et Menneske være som et · Rør for Vinden, thi selv den mindste Busk gjør
NB12:33 ine. / Joh. 20, 17. Jesus siger: · rør ikke ved mig; thi jeg er endnu ikke opfaren
EE1, s. 317 Anden, jeg frygter ikke; men · rør Vandet, afbryd Stilheden. Saaledes at udhungre
Brev 68 I Hiernens Millioner · Rør, / » Opfostres til – at giøre
AA:21 a nu Vædsker, i Samqvem gjennem · Rør, altid staae lige høit, saa kan vi fra
3T43, s. 73 aar den seer det knækkede · Rør, da veed den at skjule Synders Mangfoldighed,
DD:164.a en Undergang ....... Var det et · Rør, der bevægedes hid og did af Vinden?
IC, s. 30 kke end mere det bøiede · Rør, men opreise Dig, naar Du slutter Dig til
NB36:10 rdærvet, ved at ledes gjennem · Rør, som vare fordærvede, inficeredes heraf
3T43, s. 102 ler han blev bøiet som et · Rør, sygnede i et langsomt tærende Veemod,
NB23:202 t Scepter i Haanden, men kun et · Rør, Tegnet paa Afmagt – og dog er han
OTA, s. 340 ke knækkede det bøiede · Rør. / Som da Forbilledet var, saa bør og
JJ:405 gter er det Vanskeligste. / Peter · Rørdam er et meget haabfuldt og barnligt Msk.
Not15:4 om til Familien. ( Bollette · Rørdam har jeg i en vis Forstand noget Ansvar
AA:53 elper ikke, men ved at gaae ud til · Rørdam og tale med Bolette, og ved ( om muligen)
Papir 469 edende Avis-Artikel af Dr. · Rørdam, ogsaa en Grundtvigianer. Dr. Rørdams
FF:54 sberg Have / efter et Besøg hos · Rørdam. / / / Der indtræder undertiden /
AA:54 trin – Jeg naaede dog ud til · Rørdams – milde Gud, hvorfor skulde den Tilbøilighed
Papir 469 saa en Grundtvigianer. Dr. · Rørdams Artikel er som Hr Dr. selv dyb Alvor, hvilken
Brev 24 jeg har laant dem ud til Fru · Rørdams fire Døttre ( bliv nu ikke bange, thi
Not15:4 Jeg saae hende først hos · Rørdams. Der saae jeg hende egl. i den første
SLV, s. 176 se med Baaden, eller naar en · Rørdromme, denne hjemlige Røst i Eensomheden, tre
DD:208 hvorfor ikke en Ugle ell. en · Rørdromme, saa var jeg dog frie for den værste
NB12:138 e, for desto mere at kunne · røre – desto vissere kom jeg til at stride
NB24:72 og Død, at end ikke den kunde · røre – det er den større Nederdrægtighed.
NB20:35 ligheden dømmer. Du vil Ingen · røre ( ak, som Excellencen, den rørende Excellence)
CT, s. 122 r ypperligt, uden at lade sig · røre af nogen Sukken og Græden eller af indsmigrende
FB, s. 141 il Herodes som til Pilatus og · røre al Verden med sine Bønner. Hendes Forvisning
NB24:51 « stræber jeg at · røre Andre til det Samme. / Feilen ved det Mynsterske
PS, s. 263 r uden Taarer og ikke uden at · røre Andre til Taarer, er en Misforstaaelse;
EE1, s. 354 tte vil maaskee bevæge og · røre Cordelia. Skjøndt jeg i saa Fald ikke
OTA Skuldrene, men selv ville de ikke · røre dem med en Finger.« Og denne Adfærd
G, s. 76 ge sine Venner. Han søger at · røre dem til Medlidenhed ( » forbarmer
Oi2, s. 149 enes Begreber, belære dem, · røre dem ved Hjælp af Idealerne, ved Pathos
Papir 466.a eemod til indtagende at kunne · røre Dem, som dog have Modtagelighed og ville
SLV, s. 278 var i en Vaande, der maatte · røre den Haardeste. – Saa gik da Alt vel.
LF, s. 38 ldes det, saa det maatte kunne · røre den Haardeste; det ligesom tager Dig ved
NB8:83 , der, som synes mig, maatte · røre den lille Nation, som jeg sandeligen ikke
NB24:40 r han ogsaa bange for, Ingen maa · røre den, og det uagtet den er saa løs, at
SFV, s. 53 Fod, for Øieblikket ikke · røre den; i denne Tilstand kommer der dette
Papir 440 re han siger: lad os ikke · røre derved, det er ret egl. Partie honteuse,
NB27:6 re det og det, søger at · røre Dig – er det saa ikke med det Gode?
NB27:53 skulde det saa ikke bevæge og · røre Dig til at ville fornegte Dig selv. /
TTL, s. 404 frygteligt, at Du ikke kunde · røre Dig uden at være i ham, og ikke være
EE1, s. 354 e. Øiet lukker sig og dog · røre dunkle Magter sig i hende. Hun seer ikke,
KG, s. 348 gsle os til sig, han kan ikke · røre en Finger, han ligger og smuldrer hen –
CT, s. 166 Afmagt er som kunde man ikke · røre en Fod: saa gjør Evigheden Modgang til
IC, s. 18 r, og for hver Gang Du uden at · røre en Haand værgeløs leed Menneskenes
BOA, s. 137 gelse er i Retningen: fremad, · Røre er Bevægelsen op og ned, rundtomkring
BOA, s. 137 e selv ikke staae stille; thi · Røre er dog ikke Bevægelse, der er ikke Røre
BOA, s. 137 vad der skeer ved Hjælp af · Røre er ogsaa altid kun symptomatisk.
NB15:7 da der nu i den moderne politiske · Røre ere per abusum Elementer af Religieusitet,
OTA, s. 207 , som selv Den, der ikke kan · røre et Lem, dog kan gjøre; det ene Skridt,
KG, s. 36 tigt paa Sygeleiet og ikke kan · røre et Lem, naar Du end ikke kan bevæge
NB26:23 at denne Villighed den maa · røre Gud, saa han – ja, pas nu paa! –
DBD, s. 132 r, for, om det var muligt, at · røre ham dertil. / Altsaa, derved bliver det:
2T43, s. 23 eler de gode Gaver, jeg skal · røre ham ved mine Bønner; og saa skal Du
FB, s. 151 ( v. 687.). Og Datteren skal · røre ham ved sine Taarer, og Faderen skal vende
TTL, s. 464 ngsel efter det Evige skulde · røre ham, dersom Du lagde Din Haand paa hans
NB25:38 nne Syn og Gjenstande, der ville · røre hende til Medlidenhed og derved sinke og
LA, s. 14 skaber store Mænd, men et · Røre i Affaldet, der skaber Forvirrede, et Abracadabra,
BOA, note r der ikke været et saadant · Røre i den danske Kirke.« Man mærker
BOA, note og troer, at der er et uhyre · Røre i den danske Statskirke, ja, » i
NB30:29 a for alle Ting ikke faae Liv og · Røre i det ved at dømme Andre. Thi det lader
BOA, s. 137 e Vand; og der er heller ikke · Røre i det, naar det ligger stille og dybt.
EE2, s. 162 t vælge, kommer der Liv og · Røre i dette Affald, der viser sig et nyt enten
BOA, s. 137 kke Bevægelse, der er ikke · Røre i en Flod naar den rinder men i et stille
NB23:67 før 48 der begynde lidt · Røre i Folkelivet ogsaa i Retning af Spørgsmaal
PMH, note Aaret hen. Ved Juul kommer der · Røre i Literaturen, idet flere særdeles elegante
BOA, note godt tage sig ud som et uhyre · Røre i Statskirken – og den lille bitte
NB29:92 hans Engle vilde søge at · røre Manden, det hjælper ikke, Mutters Egoisme
TS, s. 73 t ryste Sandserne eller paa at · røre Massen, Mængden, Publikum, Larmen! Og
EE1, s. 46 r eller al Verdens Qvaler, de · røre mig lige meget, jeg vilde ikke vende mig
AE, s. 388 rste Plads jeg kan faae at · røre mig paa, hvor der er Plads for den uendelige
NB14:97 mig, thi jeg kan ikke godt · røre mig uden at Verden raaber: Scandale; og
NB25:61 pe gaae over mit Stuegulv, neppe · røre mig, neppe sige eet Ord, at det ikke skal
NB23:126.a lemisk Natur. / hvori jeg kan · røre mig. / , saa indknibende som snevre Støvler,
AE, s. 388 saa skal sige, have Plads at · røre mig. Men den største Plads jeg kan faae
NB8:69 d paa al jordisk Fordeel, dog maa · røre Mskene. Dette var mit Haab. Men, nei. Der
NB13:14 at det skulde være muligt at · røre Mskene:, naar de saae en Stræben, der
PS, note Stoffet, hvori der ved ham kom · Røre nok, men har ogsaa foranlediget, at den
NB19:47 ge Ophøiethed lidt efter lidt · røre og bevæge, lokke for ham. / Imidlertid
AE, s. 493 m dog Gud ikke kunde lade sig · røre og formilde ved al denne Lidelse. Visseligen
NB34:43 og Børn, der skal see at · røre og formilde: saaledes er Χsthedens
SLV, s. 344 elendig nok til at lade Dig · røre og jeg er svag nok til at ville dette.
SLV, s. 438 nkelt Punkt blot for at faae · Røre og Liv i alt det døde Kjød. En Inquisitor
LA, s. 61 Ene fra den Anden; saa er der · Røre og Røre, der bliver til Ingenting. Ingen
NB26:86 re sig som Kjerlighed vilde · røre os Msker til at gjøre hans Villie. /
NB24:72 hvem Forbillederne dog ikke · røre saa stærkt, at han kommer til i strengere
IC t Øieblik, der syntes at maatte · røre selv den meest Hærdede til Deeltagelse,
G, s. 48 thi man behøver ikke at · røre sig af Stedet, for at overbevises om, at
4T44, s. 307 Det første Selv kan ikke · røre sig af Stedet, og dog, dog er det tydeligt,
SLV, s. 204 en Spiller, og ikke at turde · røre sig af Stedet, og kun være bunden ved
KG, s. 26 Selvkjerligheden, der ikke kan · røre sig af Stedet. Sandeligen, naar Selvkjerligheden
CT, s. 305 dog stundom uforklarligt kan · røre sig derinde, og som, naar Livets Storme
Papir 270 Nat, og urolige Ønsker · røre sig derinde, utaalmodige vilde Længsler,
BI, s. 329 æbelse kan der dog stundom · røre sig en Energi, der tyder paa noget Bedre,
AE, s. 475 der jo nu overalt begynder at · røre sig et nyt Liv, den bebudede Nyaarstid
NB24:74 heds Grændse begyndte at · røre sig frygteligt, Noget, der nu ikke var
BOA, s. 132 en Plads, paa hvilken han kan · røre sig i at vove for sin Sag, vove Liv og
OTA, s. 380 Utaalmodigheden begynder at · røre sig i den, menneskelig talt, uskyldigt
BI, s. 132 detfor at lade Sjælen frit · røre sig i det af den selv producerede Legeme,
EE:190 skal de himmelske Kræfter · røre sig i Dig, og naar Du tvivler, da skal
Papir 270 lte det ny Livs Kræfter · røre sig i Dig; og naar da Guds Naades Overflødighed
EE:95 r opdager Loven, man troer frit at · røre sig i en Stemning, da man lidt efter lidt
EE1, s. 186 de fornummet dets Kræfter · røre sig i hende, da blev det brudt og hun stødt
AaS, s. 42 overalt paa saa mange Maader · røre sig i Literaturen, at vogte paa de Vink,
TS, s. 98 er Gang noget Nyt begynder at · røre sig i os, nei, et nyt Liv, bogstaveligt
Oi3, s. 192 i samme Øieblik han skulde · røre sig i Retning af hvad hans Eed paa det
BB:37 ørnene ellers bevæge og · røre sig i. / Nu opkommer det Spørgsmaal:
SLV, s. 160 t brak; naar det begynder at · røre sig med ideal Energi, er det ikke at forundre
NB16:39 i et andet Mskes Liv kunde · røre sig saaledes. / Men det gjør intet Msk.
BI, s. 230 e personlige Liv, der vel kan · røre sig under alle disse Forhold, men dog til
EE:10 b: 39. / Det Guddommelige kan godt · røre sig under de jordiske Forhold, og det behøver
BOA, s. 92 er dog begynder et nyt Liv at · røre sig, at der dog bestandigt blive Flere
NB26:16 Aanden« begynder at · røre sig, da bliver Tilværelsen saa urolig,
4T43, s. 169 bruse, og Himlens Kræfter · røre sig, da, hvis ellers nogensinde, det var
AE, s. 438 om Den der er syg og ikke kan · røre sig, fordi det smerter overalt, og som
EE1, s. 386 ernaturlige Kræfter vilde · røre sig, hvis det blev forraadt? / Din Johannes.
EE1, s. 129 ært at kjende, urkraftigt · røre sig, hvor de af al Magt bryde sig mod hverandre.
KG, s. 299 dige Liv i Luft og Vand atter · røre sig, hører Fuglesangen atter istemt,
NB27:44 i samme Øieblik kan han ikke · røre sig, men, hvad han end foretager sig, faaer
BOA, s. 136 en han har ogsaa Plads til at · røre sig, naar det gaaer løs paa Liv og Død
G, s. 42 kjul. Naar da Livet begynder at · røre sig, naar Solen slaaer Øiet op, naar
NB23:51 a en Apostel, naar han skal · røre sig, næsten blot han skal aande be
NB17:92 Værelser at man ikke kan · røre sig. / Om mig selv. / Ogsaa det hører
NB11:93 et, indenfor hvilket Villien kan · røre sig. / Som det, æsthetisk vurderet,
4T44, s. 306 r standset, kan aldeles ikke · røre sig. Ak, Omverdenen kan i Virkeligheden
Not11:17 smen ell. Empirismen kunde · røre sig. Alt blev sammenholdt under Kirkens
NB10:129 thi saa kan man ikke · røre sig. Altsaa enten staaer det Punkt fast:
AE, s. 415 r saasnart Uendeligheden skal · røre sig. Er da Religieusitet en Illusion, saa
EE1, s. 381 igur bag ved den begynder at · røre sig. Et qvindeligt Hoved viste sig i Profil
BI, s. 322 intet fornuftigt Menneske kan · røre sig. I Guds Navn lad den briste. Der er
TS, s. 90 daglig Kjole for ret at kunne · røre sig. See saaledes vare De, hvis Liv var
SFV, s. 31 at lære egentlig slet ikke · røre sig. Sæt han f. Ex. ansaae det for rigtigst,
IC, s. 159 kring Dig de mange Kræfter · røre sig; men den Kraft der bærer Alt, den
NB5:82 jeg har skrevet Ting, som maatte · røre Stene til Taarer – men de Medlevende
NB7:31 Inderlighed synes mig maatte · røre Stene, hvis enkelte Dele ikke en eneste
SLV, s. 156 et, det er ædelt, det kan · røre Stene, vee Den, som leer, men det er dog
NB26:72 re saa meget, at det maatte · røre Stene. Der standser saa ligesom Forkyndelsen.
Not15:14 naar hun bønfaldt, som kunde · røre Stene; og lyksaligt var det at fortrylle
NB13:72 jeg forpligter mig til at · røre til Taarer, og jeg, Taleren, vil blive
NB13:72 med Tanken om Gud: det vil · røre til Taarer. Lad En realisere det, og han
Brev 263 og det er ikke værd at · røre ved – » In des Herzens stille
KG, s. 36 ikke frem for at komme til at · røre ved Christi Klædebon; hun fortalte ikke
4T44, s. 370 ja denne Gud lader sig · røre ved den Stridendes Jammer, naar han omkommer
NB28:54 e det som uhyre voveligt at · røre ved det Forhold ( cfr. derom Optegnelser
NB5:135 ære Stort, at lade være at · røre ved det Onde for ikke at udsættes for
NB20:83 nu for mig ikke saa godt at · røre ved det Punkt, fordi min hele Existents
NB34:9 , saasnart En for Alvor skal · røre ved det Punkt, gjøre Alvor af at ville
SFV, s. 24 t ingen Tvivl være. Men at · røre ved det! Ja, jeg kjender godt Indvendingen.
NB24:153 t for os allerfarligste at · røre ved det. For altsaa at faae dem purret
NB15:92 nu skal man ikke · røre ved det. Ja, men jeg var dog ikke just
NB32:131 Og atter derfor vil Ingen · røre ved det; thi Falsknerie i Retning af Læreren
NB31:138 Sikkreste, lad os for Alt ikke · røre ved dette Punkt; det er nu engang, og lykkeligt
NB12:33 des skulde det være muligt at · røre ved ham, naar han var opfaren. Der er mig
NB5:135 rdighed at nedlade sig til at · røre ved hele Foragtelighedens Usselhed.«
SFV, s. 31 Vil da en religieus Forfatter · røre ved hiint Sandsebedrag, saa maa han som
Papir 466 ? / Han maa have Veemod til at · røre ved Hjælp af Idealerne De Tusinder og
NB24:153 logt vogter den sig for at · røre ved Nogen og Noget. Paa den Maade mener
NB13:48 dale, da Luther begyndte at · røre ved Paven. / Saaledes ogsaa i andre Forhold.
KG, s. 262 igheden skal ingen Misundelse · røre ved Ærens Krands, som den Kjerlige bærer
NB32:133 som til Noget, man kun kan · røre ved, dog alligevel afgjørende gribende
Oi6, s. 264 heden, der uimodstaaeligt kan · røre! .... Men Din Kjerlighed bevæger mig,
3T44, s. 278 s, hvem maa hans Ord da ikke · røre! Hans Stemning er ingen usand Følelse,
BOA, s. 137 rskjel mellem Bevægelse og · Røre, at Bevægelse er i Retningen: fremad,
LA, s. 61 Anden; saa er der Røre og · Røre, der bliver til Ingenting. Ingen har hver
BA, s. 397 rre, ligesom det vegetative · Røre, der efterhaanden bliver til fast Jord,
NB2:176 den maa derfor ikke saa meget · røre, formilde, berolige, overtale som vække
OTA, s. 141 , hvem ingen Elendighed kunde · røre, hiin rige Mand, der endnu i Evigheden til
Brev 314 te, som De jo forstaaer at · røre, ikke Afkrog, som De jo har gjennemskuet.
NB27:6 a ikke med det Gode? Lad Dig · røre, og Du skal see, det var og er med det Gode.
4T44, s. 370 or alle Tider; han lader sig · røre, om ikke før saa ved det sidste Suk,
NB17:42 dig Forf. endog blot tør · røre. / Ved Hjælp af disse Vaaben, begunstiget
KG, s. 247 i dette jammerlige forvirrede · Røre: da skaffer Christendommen Luft og Udsigt,
DSS, s. 124 heden, der uimodstaaeligt kan · røre: paa intet andet Vilkaar, for ingen anden
BOA, note der om muligt kunde blive lidt · Røre; og saa er der nogle Godtroende der, ligesom
Not10:9 lliggjørelsens første · Rørelse / 3) Mskets Helliggjørelse ved Gud.
EE2, s. 312 f det Almeen-Menneskelige, en · Rørelse af dets Hjerte i ham og vil forsone ham
EE2, s. 102 sig med sit Glas, for med dyb · Rørelse at fremsige disse skjønne Ord: Brud
SLV, s. 388 Øieblik gjemte skrigende · Rørelse blive transporteret ud ad Døren, men
EE1, s. 146 tydning, da hiin almindelige · Rørelse er en Misforstaaelse, der ligesaa vel kan
4T44, s. 355 kjult i Gud; enhver Hjertets · Rørelse er taus, thi Læben er lukket og kun
EE1, s. 315 ubestemte men dog stærke · Rørelse har sin Sødme. Jeg har altid holdt af
FB, s. 127 lygtig Stemning, en vellystig · Rørelse i et Menneske, saa lægger man kun Snarer
FB, s. 201 hans Gjerning, enhver · Rørelse i ham tilhører det Almene, han er aabenbar,
G, s. 18 ægelse, endog enhver flygtig · Rørelse ikke uden Betydning, fordi Hovedsagen bestandig
EE2, s. 265 aaet det, døe de. Med sand · Rørelse læste jeg derfor for nogen Tid siden
NB25:42.1 Socrates! / Anm Ikke uden dyb · Rørelse læste jeg det igjen det Citat af Platos
BOA, s. 254 ker, ved nemlig at see deres · Rørelse og Bevægethed! At være saaledes udviklet,
Papir 306 re og iagttage enhver dets · Rørelse og enhver Tilskyndelse derinde, selv han
EE2, s. 21 es, Du hensmelter af inderlig · Rørelse ved Tanken om, at Du vilde offre Alt for
EE2, s. 41 vis lavkomisk Bevægelse og · Rørelse veed de at snakke hist op og her ned, om
Papir 99:1 rd: » Det er en forstilt · Rørelse«. Disse kunne enten bringe os til at tænke,
F, s. 500 Man føler stundom en flygtig · Rørelse, at man dog ikke burde lade Sandheden staae
BI, s. 125 ormeentlige Alvor og den dybe · Rørelse, der skal gaae gjennem den hele Dialog;
Not10:1 2 Arter: den sædvanlige · Rørelse, der vender sig mod det Endelige i Lidelsen
EE1, s. 244 s paa Grund af en lav-comisk · Rørelse, en Blødhed, der troer paa store Følelser
CT, s. 267 se, enhver Hjertets inderlige · Rørelse, enhver hellig Stemning, enhver gudelig
G, s. 59 hver Lidenskab, enhver Hjertets · Rørelse, enhver Stemning under Reflexionens kolde
2T43, s. 34 jeg nu seer, kun en flygtig · Rørelse, et Gjenskin af min jordiske Lykke; men
EE2, s. 332 rst Hjertets ubeskrivelige · Rørelse, først den forvisser Dig om, at hvad
FB, s. 101 n kan læse uden den dybeste · Rørelse, han har gjort, hvad han har sagt, og sagt,
EE:102 og vel mangen Gang under Hjertets · Rørelse, men Du synes det er for meget at forlange,
FB, s. 141 er derfor ingen æsthetisk · Rørelse, men noget langt Høiere, netop fordi
FB, s. 190 ed Angst fremlokke den dunkle · Rørelse, som dog skjuler sig i ethvert Menneskeliv,
3T44, s. 278 v udelukket. O, der gives en · Rørelse, som er overflødig paa skjønne Ord
EE1, s. 82 gget af en uforklarlig indre · Rørelse, som Plantens Liv er fængslet til Jorden,
OTA, s. 176 ilskyndet til at hensmelte i · Rørelse. Dersom Verden gaaer ham lidt imod, og da
Papir 391 at jeg neppe kan tale for · Rørelse. For det Første tænker jeg paa de
Papir 380-1.a halv pathetisk halv ironisk · Rørelse: Dit Liv er igrunden forspildt, Du er virkeligen
3T44, s. 235 Sukket selv og Udbruddet og · Rørelsen angaaer Ingen, Ingen i den ganske Verden,
DS, s. 172 Hos ham er man saa tryg, · Rørelsens Nydelse saa betryggende, vi forstaae
EE:168 viscera, og i Hjertets inderlige · Rørelser give Vidnedsbyrdet om at der er undfanget.
KG, s. 20 . Et ubestemt Hjertes flygtige · Rørelser har vel ethvert Menneske, men det i den
BI, s. 258 sees som selve det Attraaedes · Rørelser i den Attraaende. Og som Ironien erindrer
EE2, s. 65 ke ganske har forstaaet disse · Rørelser i Dig selv; naar Ægteskabet træder
G, s. 12 det afvæbne alle dybe humane · Rørelser i et Menneske Iagttageren. Det er kun hvor
FB, s. 138 nart er det Ønskets dunkle · Rørelser i ham, der vække Erindringen, snart
LA, s. 86 tte er dog kun Abstraktionens · Rørelser indenfor Individualitets Concretioner.
KG, s. 35 r er det ikke just de flygtige · Rørelser, der strax blive aabenbare og derfor ogsaa
EE1, s. 365 ppet ved Elskovens ubestemte · Rørelser, Noget, der gjør, at mange unge Piger
G, s. 96 lige sjælelige Tilstande og · Rørelser, og derfor er det, jeg kalder Dig »
BA ldhed med Hensyn til sine inderste · Rørelser. Negationen, Overgangen, Mediationen ere
Not6:13 til at bære det Guddommeliges · Rørelser. Og saaledes gaae de igjennem Verden misforstaaede,
EE1, s. 416 diske Hjemvee; de uskriftede · Rørelser; de vinkende Bryn; de spørgende Læber;
NB8:28 farceres med Hellighed. Al denne · Røren til Taarer, al denne henrivende Fremstillen
AE, note , skjøndt det ofte benyttes · rørende – af Overfladiske. Replikken var
NB12:164 at bedrages sørgeligt, · rørende – i en forstandig Tid, hvor Forstand
NB25:42 le Timer declamerer man saa · rørende – man rører, man faaer Skinnet
NB23:201 den kan siges den er det meest · Rørende ( ved Χstus) og det meest Oprørende
NB:77 Det er eenfoldigt og skjønt og · rørende at den Elskende seer forelsket paa den
SLV, s. 296 Dag det Modsatte. Men det er · rørende at læse Plutarch, han siger, at Athenienserne
NB9:72 alsen, der vil consulere ham. det · Rørende cfr især i den anden Afhandling af 2den
NB13:39 om hiin Qvinde er det forresten · rørende den Forvexling hvorved hun etsteds ganske
Brev 38 ulde komme – det er saa · rørende det Svar, Digteren giver sig selv: »
CT, s. 248 Liv i Sandhedens Tjeneste: o, · rørende Eenfoldighed! At han med Døden for Øine
NB24:81 Alt var fælles.« Hvor · rørende eller rettere hvilket rørigt Vrøvl!
PS, s. 240 og om min Elendighed var mere · rørende end Dens, der korsfæster sit Haab og
BI, s. 262 aafølgende Positivitet sig · rørende Energi. / / / / Det har i det Foregaaende
IC, s. 68 elskab med Tiggere. Men noget · Rørende er der dog alligevel deri, og det kan ikke
KG, s. 156 jeg elsker Dig.« Hvor · rørende er ikke dette! Christus siger: elsker Du
NB20:35 re ( ak, som Excellencen, den · rørende Excellence) de ville lee Dig ud, saa beskylde
LA, s. 28 dren, kun uroliget og bragt i · rørende Forlegenhed, hver Gang hun foranlediges
AE, s. 541 absolute Paradox, men har en · rørende Forstaaelse af det Humoristiske: at den
OTA, s. 283 ert Øieblik; mere og mere · rørende fralister den Dig det Timelige; i dybere
BI ædon fandt det Ophøiede, det · Rørende fremherskende, kan naturligviis ikke andet
DS, s. 172 at høre Den eller Den · rørende fremstille fE Armod« – men
NB10:127 edlidenhed, han har jo selv saa · rørende fremstillet hvad han har lidt som Jøde.
BI, s. 123 ne den som tragisk, hvori det · Rørende har Overhaand, egentlig ikke er i Samklang
Papir 388 t har han selv fremstillet · rørende i Jøden ɔ: man har Medlidenhed med
Not15:14 rørende, i ædel Forstand · rørende i sin Sorg, ikke uden Høihed i Skilsmissens
BOA, s. 289 igere Indtryk af Faderen, et · rørende Indtryk af Moderen, han vil med Taknemlighed
NB6:92 mange Ubetydeligheder paa en · rørende Maade blive commensurable for Guds-Forholdet.
Oi2, s. 158 Slægten paa en saa smuk og · rørende Maade skulde gjøre det nye Testamente
CT, s. 22 ingen saa billig og derved saa · rørende Maade, at det er umuligt ikke at lære
Brev 254 Bedstefader selv, og paa en saa · rørende Maade, at jeg er ganske enig med mig selv,
NB25:92 r det dog, en, msklig talt, · rørende Maade, at jeg vil forvandle Forbillederne
NB16:19 paa en saa høitidelig og · rørende Maade. Hans Foredrag erindrer mig i denne
NB12:23 : opgives. / / / Det er saa · rørende med denne Mynsterske: Fred, hvilket nu
NB33:59 sig til Gud; thi det er saa · rørende med denne Salighed, men forresten regner
NB12:198 n hvilket underligt og dog · rørende Mønster! Ellers er det jo saaledes.
NB4:84 gt, at det er for Glæde. / Den · rørende Naivetet i Middelalderens Lyrik har sin
OTA, s. 281 velse, der har Deeltagelsens · rørende Nærhed, forsaavidt den ligesom er, og
AE, s. 528 seer Psalmer, der, skjøndt · rørende og barnlige og poetiske ved Phantasie-Anstrøget
SLV, s. 299 beskriveligt Glædeligt og · Rørende og Begeistrende, at endogsaa en fuld Kone
AE, s. 493 itentse usand, saa var det en · rørende og begeistret Usandhed, og forskylder end
Brev 29 skab nu er hensovet i Herren. · Rørende og Længselfuld er den Tanke for mig,
NB4:96 bedelsen. / Det kunde dog være · rørende og opbyggeligt for mig selv, engang at
NB5:38 dikener. / Det er en ubeskrivelig · rørende og rystende Form af Vanvid den Replik af
NB15:59 ger nu Orthodoxien ( især den · rørende og rørige Grundtvigianisme; thi Grundtvig
NB:50 denne Fest, alt det uægte · Rørende og Sentimentale. Man behage nu, at lægge
NB2:193 at betænke. / Det er saa · rørende om Søndagen at prædike over, at Christus
NB13:80 er qua autor. / Og saa taler man · rørende om, at en Præst føler Trang til at
NB:130 re en næsten barnlig, men · rørende Opfattelse. / Den hellige Skrift taler
NB11:71 sycholog være en skjøn, en · rørende Opgave ligesom i en Tabel at udregne og
Papir 415 te, det absolut inderlige, · rørende plus i Forhold til at elske. /
BI, s. 133 der vil være det i Alt sig · rørende Princip. Og i Sandhed, naar denne Betragtning
NB12:116 ld og beholder hende der. / Ved · rørende qvindelig Hengivelse, men ogsaa for stærk,
SLV, s. 399 r det andet Kjøn en noget · rørende samt en vis epigrammatisk Kraft over Verdenskundskaben.
OTA, s. 206 skrift saa eenfoldigt og saa · rørende siger: » hvorledes skulde Gud hisset
EE:95 le Kjærlighed, hendes dybe · rørende Sorg over sin Ulykke, standse hendes Gemals
NB:129 ormildet i det Humoristiskes · rørende Spøg og spøgende Alvor. Læseren
DS, s. 172 alle jordiske Goder ved denne · rørende Tale om Armod: Høistærede, De har
Brev 29 samme. Da vi deraf seer, det · rørende Tidende, at min kjære, nu Salige Broder,
KG, s. 291 ge mærkelige og derhos saa · rørende Tilfælde han veed Beskeed om, i hvilke
NB7:4.a muligt, altid i den bedende, den · rørende Toneart fE: naar Du seer Χstus saaledes
KG, s. 115 e med knuste Hjerter, men med · rørende Troskab, ikke fordriste sig til at have
NB4:98 det dem slet ikke. / Hvilket · rørende Udtryk for msklig Forladthed ligger der
BI, s. 185 d Taage eller den dunkelt sig · rørende uendelige Mulighed af at blive hvad det
JJ:451 Sandhed i denne Eenfold; hvilken · rørende Veltalenhed. / Anaxagoras skal have sagt:
BOA, s. 106 , nu og da i en opbyggelig og · rørende Yttring, i mangt et gribende Indtryk, saa
NB31:127 udder, der er saa hjerteligt og · rørende ægte Præste-Vrøvl, som altid excellerer
JJ:349 stet evigt – og dog hvor · rørende! / Stundom høres det, at naar man ikke
Papir 391 brød: er det ikke ogsaa · rørende! Dernæst tænker jeg paa min gavnlige
NB:18 sluddre dog er interessant og · rørende! Intet havde været lettere end at forhindre
NB26:21 t efter at prædike. Hvor · rørende! Lad Phister have været syg i nogle Maaneder,
DS, s. 172 ig derfor. » Det er saa · rørende«, siger man, » at høre Den eller
NB4:117 t det Rette; og er det ikke · rørende, at denne gaadefulde Viismand er et Barn,
AE, s. 78 rare Mennesker; det er nu saa · Rørende, at det maa ud af dem – og det er
TS, s. 47 aede at sætte sig ind i det · Rørende, at han endog græd, naar han kom hjem
Papir 391 var det jo ikke nær saa · rørende, at jeg frembragte en saadan Virkning? Er
KG, s. 37 t dette er den skjønne, den · rørende, den gaadefulde, den digteriske Misforstaaelse,
NB18:39 Vidunderlige Mesterstykke i det · Rørende, der streifer Grændsen af Vanvid. /
NB12:185 men det Andet der er · rørende, det er rørende, thi Enhver veed jo Sammenhænget,
NB5:10 lbarhed, der vel elskelig og · rørende, dog snarere altfor dumdristig stormede
Not6:1 rlighed, der yttrer sig saa · rørende, fordi den er tilstede i sin yderste Modsætning
Papir 102:1 tion i Familien Riquebourg saa · rørende, fordi netop hendes Kjærlighed til hendes
Brev 38 es om et Menneske. Det er saa · rørende, hvad der staaer i en gammel Psalme: »
NB11:72 or den anden. / / / Det er meget · rørende, hvad Luther i Prædiken over Evangeliet
NB18:84 man fremstiller det saa · rørende, hvor lykkeligt den Fattige kan leve, fri
NB34:3 / Guddommelig Fornemhed. / / Hvor · rørende, hvor ubeskriveligt rørende: det meest
NB:70 ne rigtige, i hendes Mund saa · rørende, i en Viiss Mund saa ironiske Replik mod
NB:130 l. Guld, men en formildende, · rørende, i Sandhed opbyggelig Betragtning. /
Not15:14 dhed elskelig i sin Hengivelse, · rørende, i ædel Forstand rørende i sin Sorg,
BI, s. 83 le og heel i hver især sig · rørende, indre Uendelighed. Det Nyttige har nu en
BA, s. 358 det opfattes sentimentalt og · rørende, med en feig Sympathie, der takker Gud for
NB4:129 er af sig. / Det er for mig · rørende, men det er saa, jeg troer virkelig at hiin
NB10:169 Meget, som skal siges, men · rørende, mildt, opløftende. / Og saa reise; jeg
AA:42 ve den negative Side. / Det er dog · rørende, naar man gaaer forbi de allersimpleste
NB:18 vilde Mskene finde denne Tale · rørende, og de vilde gjerne høre den. Hemmeligheden
AE, s. 537 il Paradoxet? Det er smukt og · rørende, og som det sig bør, at et ældre Menneske
AE, s. 544 der ikke finder det Barnlige · rørende, og yndigt, og livsaligt; en Humorist skulde
LP, s. 38 sig indskabende og i denne sig · rørende, reproducerende 2den Potens af det i første
FB, s. 191 evægelse, vilde blive mere · rørende, saa kunde man dertil benytte en Fortælling,
Papir 391 et Samme: naar det ikke er · Rørende, saa veed jeg ikke hvad der er Rørende.
NB27:53 er Sindet, at det derimod er det · Rørende, som sagde Χstus til En: Alt er skjenket
BOA, s. 244 andrige, livlige, opbyggende, · rørende, stundom dybsindige Yttring; han og kun
NB12:185 der er rørende, det er · rørende, thi Enhver veed jo Sammenhænget, det
SLV, s. 260 paa Hovedet. Situationen var · rørende, thi hans Godgjørenhed var paa en egen
NB15:114 risk Øieblik rørt og · rørende, uden Tanke ell. forsaavidt den har Tanke
NB24:54.a in Sag, mit Liv vilde faae det · Rørende. – Men hun maatte da selv forlange
EE1, s. 303 nhed gjør det for mig saa · rørende. / d. 4. April. / Forsigtighed min skjønne
NB24:9 en« over, rørt og · rørende. Dersom En i Samtidighed indrettede sit
Papir 252:3 ns Afsked med Faderen er · rørende. Hans Sammentræf med den Reisende ( cfr
F, s. 468 brød sig om ham, gjør ham · rørende. Nuomstunder kan en saadan Situation ikke
Papir 391 veed jeg ikke hvad der er · Rørende. Om jeg var en Helgen, var det jo ikke nær
NB27:53 t Skjenderie; men dette var · Rørende. Saaledes kan ogsaa mangen Selvfornegtelse
NB34:3 or rørende, hvor ubeskriveligt · rørende: det meest Ophøiede er altid just Det,
SLV, s. 176 Endeligen naaede vi udenfor · Rørene, og Søen laae for os speilklar, tindrende
BOA, s. 137 man maaskee hellere kalde en · Røre-Pind. Denne er jo ogsaa den væsentlige Forskjel
NB13:72 adfører sig med Gud: det · rører – dersom et Msk. i Virkeligheden
NB5:43 Forstand, med Taarer i Øinene · rører – til Taarer ved sin mesterlige Tale
NB18:99 , den sande Digter), han · rører Alle han siger det og han mener ( som jo
TS, s. 73 iger om en hidsig Drik, at den · rører Blodet, saaledes er i vore Tider ethvert,
IC, s. 72 fstand fra Virkeligheden, saa · rører den Menneskene – men i Virkeligheden,
AaS, s. 43 g kan blive til Vind. Overalt · rører der sig et kraftigt Parti-Liv. Dette maa
AaS, s. 43 g Peder Madsens Gang. Overalt · rører der sig et kraftigt Parti-Liv. Snart have
FF:30 smertelig berøres men som ikke · rører det Inderste. / d. 17. Jan. 1837. /
Papir 371:1 samling og saaledes: saa · rører det maaskee endogsaa Een og Anden, og hvorfor?
NB26:23 aa har forstaaet dette, saa · rører det mig, der er i mig en Stemnings Villighed
KG, s. 326 , vækker ikke Studsen, den · rører Dig, den gjør, just fordi den er Inderlighed,
NB27:39 som denne min Kjerlighed da · rører Dig, og Du ønsker – og dette var
EE1, s. 314 Brus op I vilde Kræfter, · rører Eder Lidenskabens Magter, om Eders Bølgeslag
NB20:112 ldeles ligegyldig ved Alt, ikke · rører en Finger, om saa En stod og vilde slaae
NB20:112 vil gjøre ved En, ikke · rører en Haand for at afværge, ikke flytter
NB25:52 jordisk Lykke o: s: v:. Det · rører En, der bliver en saadan Stemning til i
NB4:63 aa beholder han sit Embede, Ingen · rører et Haar paa hans Hoved. See, et saadant
NB24:44 idne for Sandhed, alt Sligt · rører Existentsen ganske anderledes end 10 Aars
AE, s. 407 og leer, naar han taler. Han · rører Existentsens Hemmelighed i Smerten, men
AE, s. 32 en lille dialektisk Tvivl, der · rører Forudsætningerne, i lang Tid forstyrre
SLV, s. 344 falde en Bemærkning, der · rører ganske nær, uden selv at ane det. Igaar
NB31:142 at tage dens Forpligtelser med) · rører Gud; saa forbarmer han sig over Msket,
NB32:145 obbelte: Gud, som tvinger eller · rører ham – og Verden som mishandler ham
NB19:30 v: betyder ham slet Intet, · rører ham slet ikke. / Hvor mangt et Msk. er
NB25:105 ge, Mange for Χstd. Og det · rører ham, han vil – og det er oprigtigt
NB20:136 Lære, og bliver han Præst · rører han Alle ved den herlige Tale om »
NB17:26 Naar han saa er død, saa · rører han. / Men ogsaa denne Vanskelighed har
3T43, s. 89 de Elskede i Guds Haand. Det · rører Hjertet at tale derom, ethvert bedre Menneske
BOA, s. 137 i Kokkepigens Haand, naar hun · rører i Røret. Forsaavidt er det kun et Sandsebedrag,
NB14:5 Vanvidets Qvaler – han · rører Kongen til Taarer; han skildrer Forstaaelsens
OTA, s. 381 en Forbrydelse begaaes, saa · rører Loven sig, saa træder den ligesom ud
2T44, s. 198 re Byrder, som den selv ikke · rører med en Finger! Denne Løgner, der, forhærdet
G, s. 81 at jeg sidder, og at jeg ikke · rører mig af Stedet. Her staaer jeg, paa Spidsen
EE2, s. 122 eller forsvinde i Loftet, det · rører mig ikke stort; men er det sandt, hvad
NB26:113 t for Guds Kjerlighed: det · rører mig nu saa ubeskriveligt! Og dette, at
NB26:113 t forsage Verden: o, dette · rører mig saa ubeskriveligt, det er ogsaa uendelig,
NB28:23 siger, det tiltaler mig ganske, · rører mig, da det er, som det synes mig, saa
LF, s. 13 mindste Bevægelse, blot jeg · rører mig, lader føle, hvilken Tyngde der
NB19:48 bestandigt, blot det mindste jeg · rører mig, strax er det som var det en uhyre
F, s. 474 bygger hun altid, bevæger og · rører mig. / » At være Forfatter, naar
NB26:72 ste, nemlig, at dette nu · rører Msk. saaledes, at han beslutter at elske
NB24:56 maa negte Dig det. Men det · rører og bevæger ham, baade Din Bøn og
2T44, s. 208 r, dersom ikke Betragtningen · rører og bevæger ham. Hvis han da bevægedes,
BI, s. 319 sation af det Liv, der ellers · rører og bevæger sig i En. En alvorlig Christen
NB13:80 geistret Stemning exalteret · rører og selv røres ved at skildre Tro, Haab,
Papir 218 timentale, ved at sige: at hiint · rører os ell. virker paa os ved dets Naturlighed,
NB26:32 / Loven er: Det, som i Mulighed · rører os, vækker vor Beundring o: s: v: det
NB32:67 Alt i Bevægelse, lokker, · rører overtaler, stundom næsten som bad han
NB:36 skade og forvirre og besudle, · rører Pøbelen op. / / 2 / Det var ironisk
EE2, s. 79 ve. At dette er Smukt, at det · rører selv Dit hærdede Hjerte, kan Du ikke
OTA, s. 233 ppens Urokkelighed, der ikke · rører sig af Stedet, splitter det fraadende Skum;
EE1, s. 64 den er kommen til Orde, den · rører sig bestandig i en Umiddelbarhed. I Poesi
TTL, s. 452 saa stramt om ham – han · rører sig dog ikke; han vorder til Støv. Og
AaS, s. 43 ftigt Liv i Partiet, nei, der · rører sig et kraftigt Parti-Liv i en Mangfoldighed
EE1, s. 357 n mærker tydeligt, at der · rører sig et skjult Liv under de dagligdagske
FB, note i hans Sjæl, ingen vild Lyst · rører sig i den. Og naar da Havmanden blander
NB21:140 n rette Trang til Gud, der · rører sig i Dig, hvor smuk og velmeent end Din
BI, s. 125 og i ubestemte Bevægelser · rører sig i en Taagemasse. Østerlænderen
NB28:51 v. Altsaa at Evigheds-Livet · rører sig i En, kjendes ikke ( ligefrem) paa
Brev 84 rbødighed for hvad der · rører sig i et Msk, til at jeg ikke med ligesaa
SLV, s. 378 ietetens Forhold til Faderen · rører sig i ham, det er Familiestriden, der virkeligen
LP, s. 10 idiomatum) føler, hvad der · rører sig i hans Indre. Og naar han nu atter
BI, s. 355 kjender den Uendelighed, der · rører sig i Ironien, saa staaer han ikke over
Brev 82 g mærker allerede, at det · rører sig i mig. Lad mig see I tage Eders Tempo
EE:192 hvad der i dette Øieblik · rører sig i os, hvad der ængster os eller
Papir 74 alelse af, hvad der lever og · rører sig i Samfundet; men som en Toldtarif,
JJ:217 Hjælp af en Kikkert, at Noget · rører sig i Vandet, indtil han seer, at det,
Brev 266 . Han bliver siddende, han · rører sig ikke af Pletten – ja, skal man
KG, s. 346 , han bliver ganske stille og · rører sig ikke af Stedet – og maaskee lider
TTL, s. 452 en, som sover i Døden, han · rører sig ikke, og hvis end Kistens Klædning
BB:37.3 Alferne«, fordi der · rører sig noget Dybere i Børnene – derved
Not6:13.1 r ethvert Menneske, i hvem der · rører sig noget Høiere, og dog gik Rachel
NB2:136 vil Gud det anderledes. Der · rører sig Noget i mig, som tyder paa en Metamorphose.
Brev 311 d, alting lever og aander, · rører sig og virker, men jeg kan kun see ikke
AE, s. 85 Taarer, siger det ligefrem og · rører sig selv og Andre – og viser i Gjerningen,
NB27:13 sstillelse, Livsfølelsen · rører sig stærkt i mig, jeg føler mig saa
BOA, s. 118 l marscheres ( saasnart Livet · rører sig) vil det jo vise sig, at man gaaer
KG, s. 138 onskifte, ja uden at en Haand · rører sig, at gjøre ethvert Menneske guddommeligt
DS, s. 164 ganske anden Art; ikke et Blad · rører sig, ikke en Luftning, det er som stod
FF:70 olute Eensomhed, hvor ikke en Vind · rører sig, intet fjernt Hundeglam høres –
FF:79 mmen med Døden; hver Gang Livet · rører sig, rasler Lænken og Døden lader
SLV, s. 77 nens Stilhed, naar intet Blad · rører sig, rolig som en Bevidsthed, der endnu
NB13:48 ettet sig: og saa Sandheden · rører sig, saa bliver den erklæret for Skandalen.
NB18:39 n, at hun strax vaagner blot det · rører sig. Vidunderlige Mesterstykke i det Rørende,
BB:1 n meest glødende Følelse · rører sig; uden at den af Mangel paa Dannelse
AE, s. 85 er Gang han begynder » · rører Sprogets Vande«, saa det meest
KG, s. 13 en det, der strax og ubetinget · rører til Taarer, Synet af den i Kjerlighed ulykkeligt
NB32:127 ivenhed, en Begivenhed der · rører Tilværelsen, bemærkes af den –
2T43, s. 21 ellem stiger en Engel ned og · rører Vandet og den, der kommer først –
KKS, s. 97 de, forfriskende, helbredende · rører Vandet, er en stor Sjeldenhed, og i denne
EOT, s. 266 ter ham, Alt lykkes, hvad han · rører ved – desto mindre skal det lykkes
NB33:16 i samme Secund En for Alvor · rører ved Begreberne – saa reiser Tilværelsen
EE1, s. 414 bere end han troer, naar han · rører ved den Tand. Jeg gjør Alt for at faae
CT, s. 165 , brænder man sig blot man · rører ved den, hvor meget mere, naar man tager
KG, s. 36 selv » dersom jeg blot · rører ved Fligen af hans Kjortel, da er jeg helbredet«.
NB19:52 or, at en blodsottig Qvinde · rører ved ham og gjør ham ureen. Et blot Msk.
NB19:52 ogsaa gjøre det blot jeg · rører ved hans Kjortel. / Hendes Ord bliver da
TS, s. 50 er jeg en umyndig Digter, der · rører ved Hjælp af Idealerne. Som nu saaledes,
NB6:13 kun et æsthetisk Forhold. Han · rører ved sin Fremstilling – medens hans
AA:39 des gaaer det mig med Alt jeg · rører ved som der staaer i et Digt: Knaben Wunderhorn
NB19:52 ge Qvinde. / / Det Ord: blot jeg · rører ved Sømmen af hans Kjortel er jeg hjulpen.
OTA mme Sted, som Lidelsen bestandig · rører ved. Hvor der intet Ønske mere er, der
NB27:53 ervede denne Naade: ja, det · rører! / Veemod. / / Det er ganske vist, at jo
NB25:42 saa rørende – man · rører, man faaer Skinnet af at være
NB4:117 lken man smiler; men Barnet · rører. Man kommer et Øieblik ved Hjælp af
EE:76 spilleren siger: den Brik kan ikke · røres – som en ørkesløs Tilskuer,
KG, s. 115 ndre Planen, for saa, uden at · røres af deres Bønner, uden at tage mindste
EE1, s. 414 trænger til, at hende Liv · røres af en Begivenhed. Men hvad er da at sammenligne
BA, s. 398 lt med sin afmattede Klamhed. · Røres den da en enkelt Gang af Aand og begynder
AE, s. 104 Systematikere utænkeligt. · Røres der derimod ved Bygningen, saa træder
Papir 465 Men kan dette ikke naaes, · røres der derved – for hver Gang vil Biskop
Papir 270 u ikke blot er og lever og · røres i ham, at han var Dig nær nu som fra
IC, s. 119 Goder – det Christelige · røres ind med deri som en Tilsætning, en Ingredients,
NB13:72 til at give Alt – saa · røres Msk, og jeg bliver elsket. Men dersom jeg
LF, s. 28 pholder, han, i hvem Du lever, · røres og er, han, af hvis Naade Du har Alt. Saa
CT, s. 72 fra Gud i hvem han dog lever, · røres og er. Men kommer han saa igjen fra denne
4T43, s. 137 i Gud, i hvem Du dog lever, · røres og er; og hvorfor vil Du dog ikke dette?
DD:170.a gt borte fra os, men at vi leve · røres og ere i Dig! – / Ogsaa senere gjentager
Not4:9 det N:T. » i ham leve · røres og ere vi, det er Substantsialitæts
NB27:78 saa uendelig nær, i ham leve · røres og ere vi, og han er den Almægtige,
3T44, s. 243 aae langt for atter at leve, · røres og være i Gud. / Og i Ungdommen gjør
NB10:129 ment o: s: v: maa der ikke · røres ved – ja saa gesticulerer man ved
NB13:80 exalteret rører og selv · røres ved at skildre Tro, Haab, Kjerlighed, høie
AE, s. 225 nok), og den troende Menighed · røres ved denne aldeles hedenske Bestemmelse
OTA, s. 206 de tvende strenge Ledsagere · røres ved hans Lidelse: see, der løber en
AE, s. 71 ormaaer over ham, at han ikke · røres ved Lavaters elskelige eenfoldige Bekymring
NB20:7 rdig under Vaaben, naar der · røres ved Levebrødet. Ikke eet Ord, hedder
NB12:178 hjertet Msk, at han jo vil · røres ved mit Liv – og saa vil det at jeg
IC, s. 70 , vil de Fleste maaskee endog · røres ved Tanken derom; men saasnart de see ham
SBM, s. 143 jæde. » Blodet skal · røres, Lidenskaben sættes i Bevægelse«,
DBD, s. 131 trykkeligt som muligt, Blodet · røres, Lidenskaben sættes i Bevægelse, hvad
BI, s. 232 tale, hvori Familien lever og · røres, til en vis Grad suspendere det absolute
EE1, s. 30 ger om den: den Brik kan ikke · røres. / Det er derfor, at » Aladdin«
Not15:15 r Din Haardhjertethed, der skal · røres. / Indholdet af hiint Forlovelsens Aar var
BB:1 gjenklinge, idet de første · røres. Digteren kan midt i sin lykkelige Elskovs
BOA, s. 137 ille og dybt. Ved Hjælp af · Røret bliver det heller ikke til Noget; man kan
BOA, note s« ɔ: funtus nu er · Røret der, quod erat demonstrandum. Denne Adfærd
NB14:92 l i Sandhed at bevæge, det er · Røret i selve det Øieblikkelige. Det har slet
3T43, s. 73 le Synders Mangfoldighed, at · Røret ikke knuses under Byrden. Naar den seer
BOA, s. 137 ns Haand, naar hun rører i · Røret. Forsaavidt er det kun et Sandsebedrag,
3T44, s. 271 der, og hans Væsen fra · Rørets Bøielighed. Han var ikke Messias, ikke
Papir 147 mvandrende Musicant paa en Slags · Rørfløite ell. Sligt ( jeg kunde ikke see, hvad det
BOA, s. 210 sig høre paa den erotiske · Rør-Fløite. / Det som nu i Særdeleshed er vigtigt
EE1, s. 87 n livsglade Munterhed paa en · Rørfløite. Ethvert Øre har vist paa en besynderlig
EE1, s. 50 er det for et Instrument? En · Rørfløite? .... hvad hører jeg – Menuetten
EE1, s. 51 ligt for Helbreden, da det er · rørig Mad. Da der derfor engang i Hamburg blev
NB15:59 xien ( især den rørende og · rørige Grundtvigianisme; thi Grundtvig er der
NB24:81 rørende eller rettere hvilket · rørigt Vrøvl! Er det saa herligt, at der ingen
IC, s. 57 gunst – i Sandhed af al · rørlig Eiendom den rørligste, den kan i en
IC, s. 57 d af al rørlig Eiendom den · rørligste, den kan i en Haandevending være en uhyre
EE:36 ikke har noget Nagelfast, ( Alt er · Rørligt – Intet Urørligt, ingen fast Eiendom)
SLV, s. 176 osen bevoxes med det rigeste · Rørskær; der findes vel i Danmark ikke Magen, saaledes
SLV, s. 176 s vi stagede os frem gjennem · Rørskæret, tilmode som sattes jeg hen i Indiens yppige
Brev 202 s den gule Vipstjært. / · Rørspurven tidlig 4. / Snepper ankom
DD:31 ort med 4 ß i Lommen og en tynd · Rørstok i Haanden; de have ingen Ahnelse om den
Papir 397 e Udvalgte, og prædiker · rørt – jeg siger » rørt«
Papir 259:1 ftede hun dem inderligt · rørt .... der findes Sandhed i Verden men Sandhed
BOA, s. 124 er svag, naar Huslivet bliver · rørt af en oprørsk Reflexion: saa forvexler
G, s. 87 ste det i Bladet, blev jeg som · rørt af et Slag og tabte Avisen, og har siden
IC, s. 73 ordisk Hjælp at finde, dog · rørt af hans Medlidenhed havde tyet hen til
NB24:51 Jeg er uden Myndighed. Selv · rørt af Idealet finder jeg en Glæde i selv
SD, s. 170 er ikke saaledes apoplectisk · rørt af Slaget som den Umiddelbare gjør det,
NB5:108 n Præst rørt indtil Taarer · rørt andre til Taarer. Men lad os see i Samtidighedens
AE, s. 208 en fremtrædende Begivenhed · rørt at betænke, at for Gud er væsentligen
AE, s. 217 Trang til at styrte frem, for · rørt at bevidne den gamle Mand min Deeltagelse,
JJ:240 am. Naar han seer mig bevæget, · rørt begeistret o: s: v: saa antager han min
NB12:185 Anseelse – naar han · rørt declamerer om, hvorledes den Forfulgte
NB12:185 Fløiel – naar han · rørt declamerer: saa strømme Alle til, saa
JJ:120 rlighed, da bliver han saa · rørt derover, at han vil tilhøre hende ganske.
NB28:56 virke paa ham selv saa han · rørt dog kom med hiin Tilstaaelse. / Død
NB12:107 e » Kredse«, der · rørt forkynder, at Χstus » omgikkes
OTA, s. 261 ar ikke en Lidende sandet og · rørt fornummet, at naar kun et Barn er tilstede,
NB14:113 nne sin Blussel – og · rørt forsikkrer » om end Alle forlode
NB14:63 ans Høiærværdighed ikke · rørt forsikkret, at dersom det fordredes af
NB:151 s Smerte, men mildt bevæget og · rørt glædede sig med Den, i hvis Lod den
NB24:99 at han gjennem en Msk-Alder · rørt græder om Søndagen i en stille Time,
IC, s. 71 for Meget«, som man · rørt græder over i en stille Søndags-Time,
NB24:56 ørt, o, i Naade, det har · rørt ham, bevæget ham dybt, han den uendelige
BI, s. 336 som man vidste han engang med · rørt Hjerte forgjæves vilde søge at fremstamme;
SLV, s. 440 menneskekjærligen og dybt · rørt hjælpe ham med halve Kategorier, saa
NB5:108 ge tusinde Gange har en Præst · rørt indtil Taarer rørt andre til Taarer.
SD, s. 204 delig comisk, at et Menneske · rørt indtil Taarer, saa altsaa ikke blot Sveden
DS, s. 192 christelige Publikum græder · rørt med i den stille Time; thi Dit Liv afgiver
Not15:4 m at elske hende, det havde · rørt mig i den Grad, at jeg vilde vove Alt for
NB5:64 m saa tilmed ved sin Bøn havde · rørt mig saa dybt. Men mit Tungsind og min Sjels
NB4:78 ørelse. / Men Mynster har · rørt mig, at han har bevaret sit Venskab for
Not15:4 ig, hvor meget hun egl. har · rørt mig, hvilket dog egl. ikke forholder sig
Not15:4 med hende – hun havde · rørt mig, og jeg havde gjerne, heller end gjerne
NB10:199 beskrivelig Meget. Hun har · rørt mig. Haard som jeg var, om end i mit inderste
NB13:16 e Livet – thi hun har · rørt mig. Hun kan gjøre Noget nær hvad
NB12:198 skjønneste Forstand har · rørt mig. Og forøvrigt, naar jeg forstaaer
NB25:113 n lidt, hendes Taarer have · rørt mig: jeg ønsker at gjøre Alt for
NB13:16 et bønligt Blik, der har · rørt mig; det glemmer jeg hende aldrig. /
PS, note lige. Det lykkes over al Maade; · rørt modtager han Gratulation og Taksigelse,
G, s. 34 itionelt at beundre, lee, blive · rørt o. s. v. At see en Posse er for den Dannede
OTA, s. 336 det. En Lidende kan maaskee · rørt og bevæget høre den kjærlige,
Brev 253 t De gav mig Pengene, sagde Jeg · rørt og med Inderlighed: » Gud lønne
NB15:114 t sværmerisk Øieblik · rørt og rørende, uden Tanke ell. forsaavidt
NB24:9 Præsten« over, · rørt og rørende. Dersom En i Samtidighed
CT, s. 311 bningens Under, da priser jeg · rørt og tilbedende Din Storhed, Du, som let
AE, s. 83 for at forhindre, at faae en · rørt og troende Tilhører, der positivt tilegnede
NB16:99 ale om Sligt, der taler han · rørt om denne fri Forfatnings Gavnlighed til
NB20:77 e Søndag prædiker han · rørt om, at det der egl. behøves er Tiggermunke.
NB12:185 foed-Hansen, og declamerer · rørt om, at i disse Tider maa Herrens Tjener
NB24:103 at et Msk. kunde blive saa · rørt over al denne Kjerlighed og føle sig
NB14:53 nemme og Dannede, og prædiker · rørt over Apostelens Ord: Gud udvalgte det Ringe
Oi6, s. 257 s af Udvalgte, og prædiker · rørt over den af ham selv udvalgte Text »
NB33:59 og Menigheden græder · rørt over denne Salighed – men hver især
Papir 397 nei han prædiker · rørt over disse Apostelens Ord: Gud har udvalgt
KG, s. 368 men tillige et Veemod, der er · rørt over Livet og formildet ved det Evige.
PS, s. 271 m da en Senere, maaskee endog · rørt over sit eget Sværmeri, ønsker at
JJ:473 . / Man troer og vrøvler og er · rørt over, at Socrates var saa populair. Ja
NB12:124 selv om man om Søndagen · rørt prædiker om det at elske » Næsten.«
AE, s. 357 det Æsthetiske og Ethiske · rørt sammen i et mageligt Pluddervælsk: fra
OTA, s. 199 være her i Timeligheden; · rørt seer han endnu engang efter dens Forsvinden,
Brev 57 et ret levende Ønske har · rørt sig hos mig om at være blevet i Kjøbenhavn,
GG:4 mmen, og at denne Tanke dunkelt har · rørt sig i Apostelens Sind, da han satte dette
OTA, s. 377 kee har ogsaa en anden Tanke · rørt sig i den bodfærdige Røvers Indre,
AE, s. 86 Øieblikket iforveien havde · rørt sig selv og Andre ved at tale om: at Alt
NB33:59 Salighed, dog at han atter · rørt siger til sit Barn: det er saligt. /
AE, s. 110 r vilde maaskee en Hegelianer · rørt synke til mit Bryst, og saligen stamme:
SD, s. 204 saa kisteglad, at han endog · rørt takker Gud derfor – ved ubetinget
NB33:59 Salighed. Og Faderen siger · rørt til sit Barn: det er saligt at henvende
NB16:19 redrager Sligt, er han næsten · rørt til Taarer – risum teneatis amici.
NB33:16 Tilværelsen, og virkelig · rørt ved Begreberne: der er Ingen uden, at han,
Oi10, s. 394 ing mærker Intet, den er · rørt ved denne religieuse Trang; » hvor
NB7:67 aaende Christenhed, og aldrig har · rørt ved denne rædsomme Løgn, der har
NB26:68 ber surr for Dig, at Du nu · rørt ved denne Tanke, mener, at nu vil Gud nok,
NB18:49 edens, saa at der ikke blev · rørt ved det Bestaaende. Fremdeles trykkede
JJ:62 druge sit Æg, naar man har · rørt ved det. / Livets Udvikling er en besynderlig
NB26:72 og elske ham. Dersom da En, · rørt ved Guds Kjerlighed, siger oprigtigt: jeg
Papir 470 d det, hvis jeg vilde have · rørt ved ham betræffende at gjøre denne
NB30:128 ing, der er egl. Intet, jeg har · rørt ved, uden at der skjult staaer derved i
BB:40 d dyb Følelse« » · rørt«      etc. / d. 4 Febr: 1837. /
Papir 397 – jeg siger » · rørt« jeg siger ikke » tørt
NB18:99 gtelse, han er rørt, virkelig · rørt, ( Sligt hænder jo ogsaa » Digteren«,
NB33:59 sten« declamerer · rørt, at det er saligt; og Menigheden græder
NB26:21 et syg, fortalte Pauli mig, · rørt, at han havde længtes saa meget efter
NB20:171 fortæller hans Familie · rørt, at han længes efter sin Prædikestoel.
Papir 391 og derover bliver jeg saa · rørt, at jeg kommer til at græde – og
Papir 391 dne, at jeg stundom er saa · rørt, at jeg neppe kan tale for Rørelse. For
Papir 451 an gaaer rørt, rørt, · rørt, grebet, dybt grebet hjem han siger til
Papir 457 formanende, belærende, · rørt, gribende, henrivende, opløftende, deiligt,
IC, s. 229 over ham, at han, begeistret, · rørt, grædende forkynder, hvad hans Liv udtrykker
EE1, s. 245 t, hans romantiske Hjerte er · rørt, hans Følelse giver sig Luft, han bliver
FB, s. 158 d over Dig selv. / Man bliver · rørt, man søger tilbage i hine skjønne
EE1, s. 245 ntlige Charles, udbryder han · rørt, med Taarer i Øiet: o! den gode Cousine.
SLV, s. 14 ndes.« Jeg var dybt · rørt, og blev det endnu mere, da han opløftede
TS, s. 81 let, medens han dog ( maaskee · rørt, overbevisende, maaskee ikke uden Taarer
Papir 451 g Mand; han gaaer rørt, · rørt, rørt, grebet, dybt grebet hjem han siger
Papir 451 et en riig Mand; han gaaer · rørt, rørt, rørt, grebet, dybt grebet hjem
NB5:79 der dog nogen Melange – saa · rørt, saa dybt bevæget ved Tanken om hine
PMH, s. 63 avde gjenkjendt dem, blev jeg · rørt, som fattige Forældre blive det, naar
NB18:99 r han om Selvfornegtelse, han er · rørt, virkelig rørt, ( Sligt hænder jo
DS, s. 222 hun om Aftenen, og han siger · rørt: hvad saa end andre Mennesker have erfaret,
NB33:59 Præsten« declamerer · rørt: saligt, hvilken Salighed, hvilken uskatterlig
BB:44.a eri, at naturligviis ogsaa blive · rørte af Begivenhedernes Gang og de mægtigere
BB:49 r, fordi de engang ere blevne · rørte af en Gøgler, med et selvklogt Smiil
NB26:34 ræde i Charakteer af Det, der · rørte Barnet, Ynglingen, Qvinden. / Men dette
2T43, s. 46 d rugede over Dit Hjerte. · Rørte da stundom Livet sig igjen i Dit Indre,
NB22:20 g lagde paa Andre, men selv ikke · rørte dem med en Finger. Nei, Jesuiterne levede
LP, s. 52 g den Lille slog Øinene op, · rørte den lille Haand. Mon det var Tonerne, som
Brev 159.1 ved Din Smerte for evig · rørte den, hvem hverken Verdens Smiger ell. dens
Brev 159.1 og hvis Smerte for evigt · rørte den, hvem hverken Verdens Smiger ell. dens
BI, s. 103 uderne, der selv ere inderlig · rørte derover. Pausanias fæster Blikket paa
OTA, s. 400 et bevægede ham dybt, det · rørte det Inderste i ham, og derfor er vel saa
Papir 2:1 » At om et Dyr endog · rørte det, saa skulde det dræbes«
CT, s. 306 mret utrøstet fra Ham, der · rørte end ingen Syg ved Sømmen af Hans Klædebon
OTA, s. 140 ede sit Sind, hvorledes Intet · rørte ham, ikke Ømheden, ikke Uskyldigheden,
KG, s. 169 om, han var tilstede, men han · rørte ikke en Haand, han stod rolig og saae til,
AE, s. 219 rdeligere ved Speculationen, · rørte mig dybt, medens Modsigelsen i hans Stilling,
G, s. 70 veed, hvorfra det kom, det, der · rørte mig med sit Slag og forvandlede mig? Hvad
DS, s. 182 kelser, I, hvem Christendommen · rørte og bevægede, saa den og I overvandt
SLV, s. 314 omsluttet og hørte disse · rørte Ord: o! blide Skjebne, at Du sender mig
EE1, s. 143 eret i sig. Om end Individet · rørte sig frit, saa hvilede det dog i substantielle
FB, s. 176 imidlertid noget Dybere, der · rørte sig i disse Tvende, var der Alvor til at
BI, s. 311 edens Bevægelse, hvori den · rørte sig i uendelig Abstraction, maatte den
EE1, s. 166 nder Alts Undergang, gid den · rørte sig og henhvirvlede denne nøgne Klippe,
EE1, s. 321 de den forsvandt. Intet Blad · rørte sig. – Det var hende. Mit Øie
NB24:72 Sandt nok, der vare De, hvem han · rørte til at lide i Lighed med sig – men
NB24:72 gtighed. Ja, den ikke blot ikke · rørte til Efterfølgelse, nei man gjorde den
EE1, s. 312 er, man fisker altid bedst i · rørte Vande; naar en ung Pige er i Sindsbevægelse,
OTA, s. 333 aar i Forbigaaende en Qvinde · rørte ved Fligen af hans Kjortel, da hørtes
Not3:14 lede ham først inden han · rørte ved Maden at korse sig og sige i Navnet
AE, s. 173 om de bevægede og · rørte ved saaledes at have forstaaet min Stræben,
AE, s. 344 erne fortælles der, at de, · rørte ved Synet af et Træ, der bøiede sig
IC, s. 69 vare Lidende, strømme til, · rørte ved Tanken om en saadan Barmhjertighed
FB, s. 177 g der var vel den, hvem Intet · rørte, som dog Taarer bevægede. I Stykket faaer
NB:42 at hans Tilhørere bleve altfor · rørte: Græder ikke Børn, det turde være
SLV, s. 353 g forstaae, at Den, hvis Liv · rørtes fra Grunden, at Den, der ingen Fortrolig
OTA, s. 385 verfalden af Røveren, han · rørtes maaskee flygtigt, men fortsatte alligevel
SLV, s. 354 rtes tilbage til Pligten og · rørtes sympathetisk. Havde jeg nu talt ligefrem
2T44, s. 208 ndet i den Brønd Bethesda · rørtes, kun da var det helbredende at stige ned
BI, note et kun var helbredende, naar det · rørtes. / Naar jeg her opfatter Socrates' Anskuelse
2T44, s. 208 eske, at han bevægedes og · rørtes; thi kun deri er Frelsen, stundom paa een
SLV, s. 176 older vel neppe en Fod Vand. · Rørvæxten derimod er tæt og fyldig som en Skov,
NB4:19 ke Peder op: da hun kjendte Petri · Røst » aabnede hun af Glæde ikke Døren«
Papir 344:2 r hører Eccho den Elskedes · Røst – Alt er forelsket i Eccho, venter
NB11:228 høre en saadan Dommers · Røst – kun vil jeg ikke udgive mig selv
Papir 366-2.a ens det dog er den Enkeltes · Røst – men Anonymitet og saa Pressen.
DS, s. 204 det dannede Publikum. / Denne · Røst – selv om den ikke hørtes i Verden,
Papir 595 han raaber med høi · Røst ( og han sad ligeover mit Hoved): »
NB12:180 en, der hører Χsti · Røst ( udføres, dog i en noget anden Stiil
NB5:27 da var denne Folkets Røst Guds · Røst ( vox populi, vox dei); thi den Røst,
G, s. 64 vad er Navnkundigheds smigrende · Røst / Mod et Elskovs Suk fra en Jomfrues Bryst.
JJ:125 hvad er Navnkundigheds smigrende · Røst / Mod et Elskovssuk fra en Jomfrues Bryst«.
DD:185 s at aabne Aandens Øre for din · Røst at vogte paa din Tale, at Din Villie maa
FF:191 ner raabe; men er denne hans · Røst da hiin i Ørkenen, som bereder Herren
NB2:86 Mon dog virkeligen ogsaa Folkets · Røst dengang var Guds Røst, da Jøderne
BOA, s. 192 ne er det jo slet ikke Adlers · Røst der høres, det er jo Jesus der dicterer
CT, s. 290 Alters. Det maa være Hans · Røst Du hører, naar han siger: kommer hid
FB, s. 174 har nok af at høre Hannens · Røst eller dens Flugt over Hovedet paa den;
2T44, s. 209 ventningen. Som Propheternes · Røst endnu engang gjenlød i Johannes den
EE1, s. 126 forklaret, saaledes er hans · Røst forklaret til noget Mere end en menneskelig
Not6:22 slaaer paa Tromme og med høi · Røst forkynder en eller anden vigtig Begivenhed,
4T43, s. 131 hvorledes skulde menneskelig · Røst formaae Andet end at gjøre den Enkelte
2T43 kulde der tales til dem, hvis vor · Røst formaaede det. Der skulde siges, at det
FB, s. 184 bruser ikke mere, dets vilde · Røst forstummer, Naturens Lidenskab, der er
HH:8 lst Offer., uden den himmelske · Røst fra Himlen som i hans Hjerte, der forkyndte
FB, s. 201 vert levende Væsen, enhver · Røst fra Menneskehedens Hjerte, enhver snild,
F, s. 503 ne i den Hensigt at lyde som en · Røst fra Skyerne, men blev paa Jorden, paa Torvet,
NB5:27 korsfæst, da var denne Folkets · Røst Guds Røst ( vox populi, vox dei); thi
NB13:80 naar saa Orgelets mægtige · Røst har fyldt Hvælvingerne og den sidste
DS, s. 204 irøstet nok – denne · Røst har upaatvivleligt Gjenklang i Manges Sind.
EE1, s. 402 neske see, ingen menneskelig · Røst høre, men kun en sagte Gjenlyd af Musikkens
NB16:17 den afgjørende · Røst i det offentlige Liv er ikke Mundens –
SLV, s. 176 Rørdromme, denne hjemlige · Røst i Eensomheden, tre Gange gjentager sit
SLV, s. 335 kunde fornemme Andet, end en · Røst i Lighed med Dyrets. / 13. Og jeg tænkte:
NB12:7 s, høres om muligt som en · Røst i Skyerne, høres som den vilde Fugls
LP, s. 24 r og deres Tumleplads til hiin · Røst i Ørkenen St. St. Blicher, der dog,
3T44, s. 276 gges, hans Prædiken en · Røst i Ørkenen, hans Skikkelse kun en afmægtig
DD:29 ert«. O Tak for denne · Røst i Ørkenen, Tak for denne Læskelse,
NB17:102 ner den Frimodige, at hans · Røst ikke skal høres: saaledes have vi spærret
3T43, s. 63 gnenes Fortryllelse, med sin · Røst kalder frem, hvad de stumme Bogstaver vel
EE2, s. 332 raft og Inderlighed nok, min · Røst kan ikke trænge ind i Din inderste Tanke,
BA, s. 351 Jeg lod Forbudet og Straffens · Røst komme udenfra. Dette har naturligviis piint
EE1, note se Ord: » Er da Blodets · Røst kun en Indbildning? Taler den ikke til
4T43, s. 144 der høres ikke Herskerens · Røst ligesaalidet som i Graven, der er ikke
EE:161 e mere kunde naae mig, O! lad din · Røst lyde for mig, høres af mig, om den end
DD:183.a age er saa retfærdig, at din · Røst maatte gjennemlyde Himmlene og kalde Gud
Papir 340:7 ine, han hører ikke Din · Røst med sit jordiske Øre. Han staaer nu
AE, s. 237 delse og Anklagens strænge · Røst og Fordømmelsens Dom ret kunde komme
3T44, s. 280 der staaer og hører hans · Røst og glæder sig meget; men den Mindste
NB12:180 Dersom Nogen hører min · Røst og oplader Døren, til ham vil jeg gaae
HH:10 til det Gode, jeg opløftede min · Røst og raabte til Himlen om Hjælp men Ingen
SLV, s. 13 rdeleshed havde han en herlig · Røst paa en Prædikestol. Vor Overeenskomst
SLV, s. 335 bygget. / 9. Nu hørtes en · Røst pludseligen og jeg blev forvandlet hurtigen
SD, s. 123 hen til Graven og med høi · Røst raaber » Lazarus, kom hid ud«
AaS, s. 44 det givne Raad, og med høi · Røst raaber han: » Hele Bataillonen omkring!«
NB17:80 hjælper til at opløfte min · Røst saaledes, at det om muligt kunde høres
4T44, s. 303 i Dit Ord er mægtigt, Din · Røst seierrig, Din Veltalenhed uimodstaaelig,
TTL, s. 419 nu skal der tales! En Enkelts · Røst skal høres. Hvor kunde Ordet fra den
4T43, s. 130 gt, hvorfra Alt kom; Herrens · Røst skulde heller ei have vandret i Edens Have
Papir 270.c unken i Betragtning / om hans · Røst skulde kunne naae til deres Øre. /
EE1, s. 42 te derpaa, end mindre, at min · Røst skulde kunne trænge ud i Kjøkkenet,
3T44, s. 271 ikke Propheten, han var Dens · Røst som raaber i Ørkenen. Og han raabte
EE:190 lyder ogsaa dens mægtige · Røst til Dig og den siger: Jeg vil ogsaa være
DD:183 fter Du næsten udfordrende din · Røst til Himlen – hvorfor stormer dine
CT, s. 120 r? O, nei, saa lidet som Guds · Røst var i det fremfarende Veir, men i den sagte
SLV, s. 14 Røsten og med opløftet · Røst vedblev: jeg for min Deel begjerer Intet
Papir 469 on, hvis dybe, alvorsfulde · Røst vistnok ikke er trængt igjennem, men
BOA, s. 191 allende, spæde, ufuldkomne · Røst«; og et høistæret dannet Publikum,
SLV, s. 217 bleven af? ( med opløftet · Røst) Manasse! – ( tier et Øieblik).
NB12:180 mine Faar høre min · Røst), kun Den, der oplader Døren ( Hjertets
CT, s. 290 dersom Du ikke hører Hans · Røst, at det er Ham, som siger det, da gik Du
CT, s. 288 e til Verden, den gode Hyrdes · Røst, at Han maatte kjende dem, og at de da maatte
Papir 340:2 er han ikke hører Din · Røst, da er det ham vel som skulde Adskillelsen
Papir 340:2 er han ikke hører Din · Røst, da er det ham vel, som var den ganske forsvunden:
CT, s. 290 dersom Du ikke hører Hans · Røst, da gik Du forgjeves til Alters. Naar der
NB2:86 Folkets Røst dengang var Guds · Røst, da Jøderne raabte korsfæst! /
CT, s. 290 der nemlig ikke høre Hans · Røst, dem kjender Han heller ikke; og dem Han
4T43, s. 127 jelen. Men denne Trøstens · Røst, denne Stemme, der skjælver i Smerte
3T43, s. 95 lden høres en alvorligere · Røst, der formaner Enhver at tage mod Livets
Papir 340:3 l. Du hører ikke blot Dens · Røst, der har Ansvar for Mange, i hvis Navn han
NB5:27 t ( vox populi, vox dei); thi den · Røst, der just samtidigen hørtes: Fader i
4T43, s. 152 for den Fattige, en himmelsk · Røst, der kalder ad ham, der indgyder Mod til
3T44, s. 241 g i Sorgen hører han Guds · Røst, der kalder; hører han den ikke, da savner
EE1, s. 129 t det saaledes, at hiin dybe · Røst, der lyder i Begyndelsen, efterhaanden bliver
F, s. 522 ænke mig den som en usynlig · Røst, der lyder til Een, som var det fra Eens
SLV, s. 243 et ikke, saa hører jeg en · Røst, der siger, jeg skal give Eder Dosmoi I
BA, s. 409 aret ved ham selv, høre en · Røst, der siger: vel min Søn! kun fremad;
CT, s. 289 gen, er det ene og alene Hans · Røst, der skal høres. Alt, hvad der ellers
CT, s. 289 rksomhed paa, at det er Hans · Røst, der skal høres. Idag prædikes der
DD:185 lad der da ogsaa være en sagte · Røst, der tilhvidsker os, at vi ere dine Børn,
FB, s. 128 r, og stundom hører man en · Røst, der veed at holde den i Hævd; men om
DD:83.a rn fødte, bryd ud med høi · Røst, Du der aldrig var i Barnsnød; thi mange
CT, s. 290 Dig; og det maa være Hans · Røst, Du hører, naar Han siger: dette er mit
CT, s. 290 d Alteret derimod er det Hans · Røst, Du skal høre. Om et andet Menneske sagde
CT, s. 203 nge Du endnu hører hans · Røst, gjentager han dette Naar. Dersom Du vilde
NB28:41 anden. Havde Du hørt min · Røst, holdt inde – saa havde Du faaet Isaak
CT, s. 288 at de maae have hørt Hans · Røst, hvem Du sendte til Verden, den gode Hyrdes
CT, s. 202 dikant kommer ogsaa, som Guds · Røst, i en sagte Luftning – derfor dog
EE1, s. 377 hun lytter til en Andens · Røst, idet den gjenlyder i hende, hun forstaaer
OTA, s. 133 og taus raabte den med høi · Røst, indtil den ved hiin nedrige Flygtnings
AaS, s. 43 et Parti, det er kun en enlig · Røst, ingen Partistemme). Men dette har ogsaa
EE:161 e Hyrde lad mig høre din milde · Røst, lad mig kjende den, lad mig følge den.
Papir 366-2.a at potensere den Enkeltes · Røst, medens det dog er den Enkeltes Røst
FB, s. 171 ig hører nogen menneskelig · Røst, men gaaer ene med sit forfærdelige Ansvar.
BI, s. 303 kke altid en mild og faderlig · Røst, men havde ofte noget Barskt og Skolemesteragtigt.
AA:7 lvingens Echo gjentager Præstens · Røst, men hvor Alt opløser sig i en uendelig
EE1, s. 126 ans alvorlige høitidelige · Røst, men ligesom han selv er forklaret, saaledes
SLV, s. 157 nde, thi de høre ikke din · Røst, men spørg ud i Verden, om i hvilket
Not8:12 om er som du ikke agtede paa min · Røst, o Herre, ikke agtede min Klage, mit Suk,
Papir 366-2.a noget meget Mere fE Tidens · Røst, o: s: v:, et Abstraktum) og at han ikke
EE1, s. 100 rer Stemmen, Sandselighedens · Røst, og den hører man gjennem Qvindelighedens
BI, s. 254 ed, før den vil oplade sin · Røst, og denne Taushed skulde Socrates tilveiebringe.
3T44, s. 281 me sig selv over Brudgommens · Røst, og hans Deeltagelse mindede om den egne
3T44, s. 281 han hørte hans · Røst, og hans Glæde var fuldkommen. /
CT, s. 288 Mine Faar høre min · Røst, og jeg kjender dem, og de følge mig.«
CT, s. 120 an overdøve enhver jordisk · Røst, og just det skal den, men denne Evighedens
G, s. 73 aer jeg op, læser med høi · Røst, raabende næsten, en eller anden Passus
JJ:484 s, men ingenlunde med opløftet · Røst, snarere med den næsten som Dødens
JJ:510 øit, høiere end den Qvindes · Røst, som haver fødet, høiere end Englenes
CT, s. 290 ere besværede, altsaa Hans · Røst, som indbyder Dig; og det maa være Hans
3T44, s. 271 Nei, han var og han blev den · Røst, som raaber i Ørkenen. Dette var hans
IC, s. 73 t det, der dog var hørt en · Røst, som saaledes fortolkede Indbydelsens »
G, s. 67 t Menneske. Tael, opløft Din · Røst, tael høit, Gud kan vel tale høiere,
BOA, s. 184 allende, spæde, ufuldkomne · Røst, troer jeg dog, at Ordet vidner om, at en
BOA, s. 190 allende, spæde, ufuldkomne · Røst, troer jeg dog, at Ordet vidner om, at en
G, s. 32 an gjennemtrænge den med sin · Røst, uden at blive hæs. Dette er Phantasiens
BOA, s. 192 lallende spæde ufuldkomne · Røst,« og indlade sig saaledes, at » han
3T44, s. 281 n skulde høre Brudgommens · Røst. – Eller hans Hjerte gjemte mere Glæde
NB25:85 og see det er en prophetisk · Røst. – Ypperstepræsterne forlange,
3T44, s. 282 aaer og hører Brudgommens · Røst. /
CT, s. 290 er, hvis Du der hører Hans · Røst. / Han kjender dem. De, der nemlig ikke
3T44, s. 280 nfor og hører Brudgommens · Røst. / Med oprigtig Glæde sagde Johannes
NB5:27 – det var ikke Guds · Røst. / Thema til en Brudevielse. /
3T44, s. 279 r sig meget over Brudgommens · Røst. Denne min Glæde er fuldkommen«
Brev 138 det er kun aabent for hans · Røst. Dernede er nu mange smaa men dog hyggelige
NB17:102 i bedre kunde høre dets · Røst. O, saa indespærret sad ingen Sindssvag,
BOA, s. 192 om et Barns spæde lallende · Røst. Og hvad tør man saa haabe for Fremtiden
CT, s. 289 Christum). / De høre Hans · Røst. Og idag er det ganske særligen, er det
EE1, s. 174 rænge Dommers dømmende · Røst. Saaledes vil det vist ogsaa ikke være
Not8:46 aar det er den sande Trøstens · Røst. Som Skriften siger, at Troen og Haabet
CT, s. 290 en Prædiken dog ikke Hans · Røst. Ved Alteret derimod er det Hans Røst,
CT, s. 289 remfor Alt om at høre Hans · Røst. Vel skal nemlig en Prædiken ogsaa vidne
BOA, s. 192 et Barns spæde, lallende · Røst.« I Forordet til Prædikenerne er det jo
SLV, s. 271 ommens-Dag, man høre Guds · Røst: » har Du troet?«
CT, s. 290 dersom Du ikke hører Hans · Røst: saa gik Du forgjeves til Alters. Det maa
CT, s. 289 t: de høre hans ( Christi) · Røst; Han ( Christus) kjender dem; de følge
EE1, s. 166 vogte paa Vindens mægtige · Røst? Ja lader os et Øieblik forstumme og
JJ:229 a en anden Maade dog rystende som · Røsten af Abels Blod, der skriger mod Himlen)
AA:16 s Forundring i fuld Kraft. – · Røsten er vel Jacobs men Hænderne Esaus. /
OTA, s. 386 bestandigt det samme, kun er · Røsten forskjellig, at Svaret ved Hjælp af
3T44, s. 238 naar de onde Dage komme, og · Røsten i Møllen bliver svag og alle Sangens
3T44, s. 238 ad det vil sige, » at · Røsten i Møllen bliver svag og alle Sangens
Papir 476 næsten qvalt i Taarer, · Røsten mægtigt opløftet, trodsende al Verdens
SLV, s. 14 dnu mere, da han opløftede · Røsten og med opløftet Røst vedblev: jeg
IC, s. 237 or Ens Person, kan opløfte · Røsten og tordne, paa Helteviis slaae i Bordet
NB12:58 l mere. Men opløfter han · Røsten og vidner, at det er Χstd, at han
CT, s. 233 er Hans Navn, der er, foruden · Røsten som paakalder Ham, hvad der end mægtigere
3T44, s. 242 r, at man vanskelig hører · Røsten; og hører man den ikke, da gjør Larmen
CT, s. 120 ns Hjælp alle uvedkommende · Røster ere bragte til at forstumme, saa kan den
2T43, s. 47 rasede der vilde Røster, · Røster som ikke tilhørte Dig, men som dog lød
4T43, s. 126 es Øre vel hører mange · Røster, men egentlig dog kun een, dens nemlig,
2T43, s. 47 Indre, da rasede der vilde · Røster, Røster som ikke tilhørte Dig, men
NB4:75 Usynlige), det var ikke Andet end · Røster, som raabte og støiede, skjeldte En ud,
F, s. 478 n, har ligesom Maren Amme flere · Røster. / See alt Dette haver jeg gjort, og derfor
KG, s. 262 Evigheden kun høres salige · Røster. Og i Evigheden skal ingen Misundelse røre
AE, note ( som jeg seer i hans Levnet af · Røtscher) den Aften, da han var bleven bekrandset
4T43, s. 140 vel, som den altid gjør, · røve fra Dig, idet den giver. Den skal ikke
AE, s. 495 føre Piger, myrde Mænd, · røve paa Landeveien: det lader sig dog angre,
Oi7, s. 293 roer Du jo dog, at stjæle, · røve, plyndre, hore, bagtale, fraadse o. s. v.
CT, s. 38 , saaledes kan ingen Voldsmand · røve, saaledes kan end ikke Gud tage, end ikke
NB30:44 kom saavidt at det at myrde · røve, stjæle blev paa lignende Maade forvandlet
CT, s. 113 hvad de saa end stjæle og · røve; det formaaer ikke Døden! / Lidelsens
NB:87 e under Jorden, nu Fanden i Vold i · Røven – efter en Indvoldsorm; nu skal Teleskopet
NB16:17 er ikke Mundens – men · Røven. / Bugen eller endnu nøiagtigere /
NB18:4 de ud med Χstus. Kun en · Røver – en døende Røver, kun ham
OTA, s. 362 ev lagt – og til denne · Røver blev der jo sagt af den Samme, der skal
IC, s. 178 Forbryder, at hiin berygtede · Røver blev en Slags retskaffen Mand i Sammenligning
Papir 270 paa, at hiin bodfærdige · Røver endnu den samme Dag var med Χsto i
OTA, s. 368 / Og dog, den bodfærdige · Røver er ingen Bodsprædikant, hans Prædiken
OTA, s. 369 i Midten. Den bodfærdige · Røver finder i Sammenligning med denne Lidelse
OTA, s. 377 , han fatter ogsaa, at denne · Røver forkynder Glæde. / / Men er det nu ogsaa
OTA, s. 368 igtignok ellers Skik, at een · Røver gaaer mellem to saakaldte Retfærdige,
G, s. 32 stede Pige o. s. v. o. s. v. En · Røver har jo hjemme i de skumle Skove. Vilde
OTA, s. 378 lade os forstyrre af, at en · Røver har sagt hiint oplæste Ord, og sagt
AE, s. 70 Aflæggelse gjenkjendte sin · Røver i den Uskyldige og ikke kjendte sin Røver,
OTA, s. 378 sagt det om sig selv, thi en · Røver kan jo med det samme Ord have sagt noget
OTA, s. 376 dog finder den bodfærdige · Røver Lindring deri, naar han sammenligner sin
Papir 451 d paa Fredriksberg og lege · Røver med sine Kamerater. » Gaae Du med
OTA, s. 368 r sig selv, og for den anden · Røver og for alle Tilstedeværende og siger:
EE2, s. 129 an har jo opkastet sig til en · Røver og Ufredsmand. Det synes altsaa, at ligesom
AE, s. 498 illadt at værge sig mod en · Røver paa Landeveien, saa er der ogsaa et tilladeligt,
CT, s. 38 Og dog kan ingen Tyv og ingen · Røver saa ganske tage Alt fra den Rige som Tanken
OTA, s. 362 ed mig i Paradiis. Den anden · Røver spottede indtil det Sidste, forhærdede
G, s. 32 mig til Secretair. – Hiin · Røver vilde formodentlig finde Maalestokken for
CT, s. 117 er forhverver Haab! Kan nogen · Røver være sikkrere paa sit Støds Virkning,
OTA, s. 376 forstaaer den bodfærdige · Røver ydmygt, men dog ogsaa som en Lindring,
CT, s. 296 en » som man griber en · Røver«, og » korsfæstet som en Forbryder«!
OTA, s. 377 siger den bodfærdige · Røver, » saaledes har intet Menneske lidt,
OTA, s. 368 e, det Lærerige ved denne · Røver, at han i den forsmædeligste Døds
NB4:45 k paa to Maader: man kan som Tyv, · Røver, Bagtaler o: s: v: fratage ham hans jordiske
NB12:187 ganske bogstavelig, ingen Tyv, · Røver, Bedrager Ingen kan siges saaledes, saa
NB17:59 bliver korsfæstet som en · Røver, den bliver bespottet, bespyttet forinden
3T44, s. 266 Eftermæle), og jeg var en · Røver, der » endnu idag,« altsaa
EE1, s. 113 lader os see en halvstuderet · Røver, der efter at have forsøgt sig paa mange
AE, s. 559 erfaldet paa Landeveien af en · Røver, der havde gjort sig ukjendelig ved en stor
SLV, s. 314 nskabets Favnetag. Dersom en · Røver, der mødte en Vandrer paa den afsides
F, s. 484 Critiken ikke bør være en · Røver, der overfalder en udkommen Bog, ikke en
OTA, s. 362 skjel paa en Konge og paa en · Røver, der spørges kun, om det er Sandhed hvad
KG, s. 45 ker hid og did, en bevæbnet · Røver, der tager ind hvor det aftnes;«
NB26:21 dsomt. Ikke en Hoerkarl, en · Røver, en Tyv er i Misgjerningens Øieblik saa
Not10:8 ne aandelige Liden. Den ene · Røver, er den Verden durch die er leidet, den
AE, s. 70 Uskyldige og ikke kjendte sin · Røver, fordi han kun kjendte Parykken, og derfor
OTA, s. 367 angen. Ja, den bodfærdige · Røver, han prædiker; er hiin Konge kaldet en
EE1, s. 204 en Tvivler, en halvstuderet · Røver, han vil vel kunne finde en Tilfredsstillelse
NB25:20.a gjorde det; i Anledning af en · Røver, Harpalus, der ansaaes for lykkelig, sagde
NB18:4 øver – en døende · Røver, kun ham hjælper Syndens Bevidsthed og
KG, s. 287 e Maalestok. Mon vel og nogen · Røver, nogen Tyv, nogen Voldsmand, kort nogen
EE2, s. 84 i hvo kan troe en bevæbnet · Røver, som farer fra een Stad til en anden? saaledes
OTA, s. 385 lovlig Vei. Den Anden var en · Røver, som gik » ad den samme Vei«
IC, s. 178 e Kjerlige levede en berygtet · Røver, som var dømt fra Livet – ham fordrede
Papir 103 er Mestertyvenmed den italienske · Røver, vil man netop see en væsenlig Forskjel
Not10:8 dette er den bodfærdige · Røver. Døden er den yderste Widerspruch, som
OTA, s. 367 meget mere den bodfærdige · Røver. Han er den rette Bodsprædikant; thi
OTA, s. 376 ter mindes den bodfærdige · Røver. Kan han nu siges at forkynde det Trøstelige
OTA, s. 362 blandt disse er der ogsaa en · Røver. Og dette kan ikke forstyrre os, tvertimod
DS, s. 225 r ogsaa en langt frygteligere · Røver. Thi hvad er dog det, maaskee en halv Snees
OTA, s. 377 en Fortabt, en korsfæstet · Røver; for mig er der vel Intet at gjøre, ak,
Oi2, s. 165 n » her er det, at en · Røverbande har sit Tilhold, som overfalder og mishandler
Oi2, s. 165 lg men Jernbane, og ingen · Røverbande men en hyggelig Caffee. / Hvis da virkelig
Papir 103 nke os ham uden i Spidsen for en · Røverbande, i hvis Midte han, naar Farer og Besværligheder
LA, s. 13 aldrig Nogen været, ingen · Røver-Capitain i Romanen, som Tidens Fordring er det i
EE2, s. 216 ive en Don Juan, en Faust, en · Røvercapitain, dette Anlæg uddanner jeg nu, thi det
G, s. 31 e er hans Stemme, er maaskee en · Røvercapitain. Han maa kjende sig selv i dette Speilbillede,
BOA, s. 239 endog ganske særligen i en · Røvercaptain. – Men naar man ingen Ethik har, naar
AA:4 linger om, at det var en lille · Røvercoloni, man var i, hvortil saavel Stedets Beliggenhed
Papir 223:1 v ( Munke – Tyve – · Røvere – det spidsborgerlige Liv –
CC:23 er overhovedet disse halvstuderede · Røvere – hvorofte har jeg ikke, naar jeg
NB27:15 r Den, som er falden mellem · Røvere ( Syndens Magt over mig, ogsaa deri, at
DD:6.g d er gaaet gjenem Verden mell. to · Røvere ( thi det ere vi alle) kun den ene var
AE, s. 311 te om, uden at frygte hverken · Røvere eller andre Vanskeligheder, blot frygtende
TS, s. 68 t af Røvere; overhovedet er · Røvere en Sjeldenhed hos os.« Nei, saaledes
NB26:27 arede han: dersom Snigmordere og · Røvere havde været ham nyttige til at hævde
OTA, s. 362 listers Fortælling tvende · Røvere korsfæstede med den Herre Jesum. Og
EE1, s. 173 dertil staae vi nu op som · Røvere midt i Natten, derfor vove vi Alt; thi
YTS, s. 254 s paa Korset: da bleve tvende · Røvere mod deres Villie tvungne til at indtage
DS, s. 156 tenheden) at ikke blot Tyve og · Røvere og Mordere og Hoerkarle, men at heller
DS, s. 159 lødagtige, som der tales om · Røvere og Mordere og Hoerkarle; og der siges Eet
3T44, s. 252 sammenkalder endeligen ikke · Røvere og Ufredsmænd, for at give dem Leilighed
AE, s. 325 store Caravaner af Frygt for · Røvere og vilde Dyr, saaledes har Individerne
JJ:356.1 ke er muligt. / » at kun · Røvere og Zigeunere sige, hvor man eengang har
AE, s. 310 der var bleven overfalden af · Røvere paa Veien fra Jericho til Jerusalem, faldt
NB25:81 heller ere 100,000 Tyve og · Røvere saa farlige for det Sandselige, hvori den
G, s. 67 vlelse mod Dine Venner, der som · Røvere staae op at overfalde Dig med deres Taler,
BOA, s. 160 fra Jericho og faldt iblandt · Røvere var ikke saa ilde bestædt som Christendommen,
KG, s. 30 æste, der var falden blandt · Røvere«, og Pharisæeren svarer » rigtigt«
Oi5, s. 237 være stemplede som Tyve og · Røvere, altsaa indenfor Bestemmelsen, at vi Alle
OTA, s. 428 t som en Forbryder mellem to · Røvere, at denne Mand var klædt i Purpur og
FF:111 aledes ogsaa i Historien mellem 2 · Røvere, den ene forhærder sig, den anden omvender
NB17:88 man finde sig i at falde blandt · Røvere, end i denne Verden at udtrykke Kjerlighed
TS, s. 67 m til Jericho og faldt iblandt · Røvere, hvilke baade klædte ham af og sloge
KG, s. 320 de bleve begge overfaldne af · Røvere, lemlæstede, og der kom ingen Reisende
OTA, s. 362 ieblikket. Der var tvende · Røvere, men kun den Ene er bleven mindet, ham,
OTA, s. 161 lærer, ikke blot Tyve og · Røvere, men ogsaa den Frygtagtige kan ikke indkomme
KG, s. 283 at Barnet har været blandt · Røvere, mindst vil falde paa det i Anledning af
DS, s. 156 d under disse Rubrikker: Tyve, · Røvere, Mordere tilsammen. Saaledes med nogle af
OTA, s. 368 dog ikke fordi vi To ere · Røvere, og menneskeligt talt Syndere fremfor Andre,
YTS, s. 267 den afsides Vei falder mellem · Røvere, saa opfinder Skrækken selv Skriget.
DD:6 ved Korsfæstelsen mell. to · Røvere. / d. 3 Juni 37. / Jeg seer at Daub i sine
BA, s. 459 g fra Jericho og faldt mellem · Røvere. Den, der da ikke ønsker at synke i Endelighedens
OTA, s. 368 iver korsfæstet mellem to · Røvere. See, derfor siger Skriften: » Han
TS, s. 68 Vei En, der var overfaldet af · Røvere: der er paa Din Vei som paa min Elendige
NB:215 fanger nogle enkelte Tyve og · Røvere: naar det offentlige Liv selv og –
TS, s. 68 enneske, som var overfaldet af · Røvere; overhovedet er Røvere en Sjeldenhed
OTA, s. 376 de synes, at dertil manglede · Røveren Anledning; en Korsfæstet har ikke mange
OTA, s. 369 al, om Gud er Kjærlighed. · Røveren er da ingen Bodsprædikant uden forsaavidt
OTA, s. 369 som paa en Dyd. / Altsaa · Røveren finder Lindring i den Tanke, at han lider
SLV, s. 331 , at Spionen ved Stevnet, at · Røveren fra sit Smuthul sidder paa Udkig, da der
SLV, s. 66 et hende, bliver man det. Som · Røveren har sit Smuthul ved den larmende Landevei,
NB11:182 , det var jo Den, paa hvem · Røveren havde bygget sit Haab. / Og rigtigt bemærkes
NB11:182 ndelse til det Sidste, thi · Røveren havde vel ikke før hørt et Ord om
NB11:182 an ikke beraabende sig paa · Røveren kan udsætte sin Omvendelse til det Sidste,
NB12:187 n, Ingen er saaledes hadet; thi · Røveren o: s: v: der jo udtrykker, at Verden er
NB26:21 rkest i Veltalenhed, thi · Røveren o: s: v: mener dog ikke, at det er Christendom.
AE, s. 536 d: at begge Intet have, baade · Røveren og den Overfaldne. / Saa lidet som Christendommen
AE, s. 559 og den Reisende gjenkjender · Røveren og tilbyder at beedige det – kun
NB19:22 telen fornegtede ham – kun · Røveren paa Korset blev ham tro indtil det Sidste
NB18:4 Der er i Fortællingen om · Røveren paa Korset noget Typisk fra en Side som
Papir 340:9 er ingen Tid er mere. Da · Røveren paa Korset samlede sin hele Sjel i dette
NB14:49 mere Tale om en Stræben. For · Røveren paa Korset var det ogsaa i een Forstand
NB11:182 ( i hans Prædiken over · Røveren paa Korset) at Χsti Bøn: Fader
TS, s. 45 liver det af Naade aldeles som · Røveren paa Korset, men maa jeg ikke faae Lov til
NB29:75 uds Rige til; for det Andet · Røveren paa Korset. / Man lever Livet hen i Kraft
NB18:4 sten med Χstus var · Røveren paa Korset: saa, om jeg saa tør sige,
CT, s. 273 aa vidunderligt som den hjalp · Røveren paa Korset; og dersom jeg ikke saaledes
OTA, s. 368 n Synder, der lider skyldig. · Røveren prædiker for sig selv, og for den anden
OTA, s. 368 g. Men herom er det just, at · Røveren prædiker sig selv til Trøst og Lindring.
NB22:91.b vel ved et Mirakel have ladet · Røveren stige ned af Korset, givet ham Livet –
AE, s. 559 t er ham. Tilfældigviis er · Røveren tilstede i Retssalen, seer Misforstaaelsen,
OTA, s. 376 rmenneskelige Lidelse finder · Røveren Trøst og Lindring i den Tanke, at han
OTA, s. 367 dike over: saa prædiker · Røveren ved Frelserens Side, som en ret Prædiker,
SLV, s. 314 . Det var dog vel muligt, at · Røveren vilde geraade i Forlegenhed. Min Ven gjorde
NB11:182 . at dette Ord har omvendt · Røveren, at han er blevet grebet af Χsti Kjerlighed,
OTA, s. 379 rstand det dog gjælder om · Røveren, at han lider skyldig. Vi gjøre nemlig
KG, s. 266 else, Misgjerning; thi Tyven, · Røveren, Bedrageren, Voldsmanden, han vil i Forskjellen
OTA, s. 385 som var bleven overfalden af · Røveren, han rørtes maaskee flygtigt, men fortsatte
OTA, s. 367 ladt mig. Men anderledes med · Røveren, om hvem vi tale. Medens da Verdens Frelser
IC, s. 179 ter Kjerligheden og beder for · Røveren. / Naar han saa var blevet ældre og moden,
NB28:40 om Χstus siger det til · Røveren. Alt, Alt, Alt, selv Gud i Himlene, af hvem
DS, s. 225 denne Anklagedes. De vælge · Røveren. Og det forstaaer sig den Anden var ogsaa
TS, s. 105 Stemme er høirøstet for · Røveren. Saa svore de vel denne ukjerlige Verden
EE:194 er bleve kaldte i Dødens Time; · Røveren.) / / Vi saae dem, der vandrede saa let hen
NB22:91 slog han ogsaa af i Forhold til · Røveren; / Ved i levende Live at slaae af paa Fordringen
OTA, s. 198 ldig er ikke som Tyven eller · Røveren; den borgerlige Øvrighed efterstræber