S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
YTS, s. 266 iden, som Pharisæeren, der · saae » denne Tolder«; thi vi
Brev 293 , var selv tilstede. Jeg · saae » Mediationen« og see, Alt
NB8:65 og Ugudelighed, at de Intet · saae ( 12. 13. 14. 15.). Just i Modsætning
AE, s. 325 m, at fra Pyramidernes Spidse · saae 40 Seklers Erindring ned paa dem. Det gyser
NB23:153 dte ham ikke – men da han · saae Aanden i en Dues Skikkelse svæve ned
FB, s. 107 a ham, men da Isaak anden Gang · saae Abrahams Aasyn, da var det forandret, hans
2T44, s. 185 kke turde see hen, fordi han · saae Afgrunden! Har Du aldrig seet det m. T.,
CT, s. 79 saae paa sin lange Reise, den · saae aldrig » den næste Dag«.
CT, s. 79 den, i hvad den end saae, den · saae aldrig » den næste Dag«;
CT, s. 68 ; den fornemme Hedning · saae aldrig Fuglen. Fuglen er i Høihed, og
EE2, s. 256 e, hørte mig aldrig i den, · saae aldrig mine Stile, erindrede mig aldrig
NB24:39 ikke fortvivle, om man end · saae aldrig saa styg ud, ei heller lade det
NB14:91 d udgaae: H: H: – saa · saae Alle at det var Efterligning. / Nei, at
IC, s. 168 an ved Tilværelsen, da han · saae Alle flye den Fattige, o, han væmmedes
IC, s. 168 es langt mere ved den, da han · saae Alle søge den Rige. Thi var der Dybde
TS, s. 83 selv i det Øieblik, da det · saae allermeest ud som den uundgaaelige Undergang,
IC, s. 89 ver Menneskenes Mængde, og · saae alt Andet, kun ikke Troen eller Troens
3T43, s. 97 Inderste, der uforfærdet · saae Alt under Øine? Eller er det ikke til
EE1, s. 313 v, umuligt at see, fordi jeg · saae altfor meget. Det Eneste, jeg har beholdt
KG, s. 170 r kaldes Verdens Frelser, han · saae altid klart, hvor Faren var, at det var
EE2, s. 62 ærligheds Død vis. / Vi · saae altsaa, hvorledes den første Kjærlighed
2T43, s. 21 kymring og sit Ønske. Han · saae alvorligt paa ham og sagde: » hvorledes
Oi2, s. 158 rrene, saa Moder-Faarene ikke · saae Andet end Spraglet og derpaa fødte spraglede
OTA, s. 230 ine Børn saaledes, som Du · saae Andre gjøre det, men den spørger
AA:12 re jeg kunde det, jo mere jeg · saae Andre tilegne sig mine Tankefostre, desto
SLV, s. 81 er det første Gang, og jeg · saae Assessorinden første Gang; Den, der
NB:42 bausede, sagde som Præsten, der · saae at hans Tilhørere bleve altfor rørte:
NB30:94 ærksom paa, hvad Christd. er, · saae at Loven for det Religieuse er at handle
NB:98 Angreb paa en Mand, og jeg tillige · saae at Mange ilede til for at afværge det,
SLV, s. 202 ion hævet; men dersom han · saae Barnets Lykke, dets fornøielige Sind
TS, s. 64 er til er bekjendt. Kong David · saae Bathseba. At see hende – og at see,
NB24:141 her var ingen Dialektiker, · saae bestandigt kun een Side af Sagen. /
EE1, s. 190 men Veien var steil, og det · saae bestandigt ud, som om hun styrtede ned
PH, s. 56 nten–Eller«, jeg · saae blot paa ham og sagde: Du hører nok
Not15:4 g Intet af Forlovelsen. Jeg · saae blot spørgende paa hende, og rystede
FB, s. 179 n vidste Noget deraf; thi hun · saae blot, hvorledes Brudgommen gik forbi og
FB, s. 180 Dør gik op, de unge Piger · saae Brudgommen træde ud; men de saae ikke,
KG, s. 170 at tale til ham. Og hvorledes · saae Christus paa Peder? Var dette Blik frastødende,
2T43, s. 13 eller sin Næring. Men jeg · saae da ogsaa, eller troede at see, hvorledes
2T43, s. 13 mit Øie følge den. Jeg · saae da, hvorledes den gik sin Gang ad eensomme
AE, s. 222 hen og bære sig ad som han · saae de Andre bære sig ad. Han vilde aldrig
SLV, s. 431 var for klog, Mads fordi han · saae de Andre lode det være og at han altsaa
Papir 96:1 esang Naturens Skjønhed, det · saae de ei med det udvortes Øie, det viste
EE:44 have forstaaet; som Himlens Fugle · saae de ikke og høste de ikke, og dog nærer
NB25:94 inderne havde sagt; men ham · saae de ikke. / Dette: men ham saae de ikke.
NB25:94 e de ikke. / Dette: men ham · saae de ikke. / Lige saa gik det jo Disciplene
NB25:94 gik med dem – men ham · saae de ikke. / Saaledes ogsaa med os. Her en
FB, s. 117 e med Dig? Naar Du langt borte · saae de tunge Tilskikkelser nærme sig, sagde
Papir 347 Folk snart kjed af, da de · saae de vare som der stod i Bladet – dine
BI, s. 111 des, at disse Taler, naar man · saae dem aabnede, vare først de forstandigste,
Papir 344:1 g saae dem om Efteraaret · saae dem aldrig. Om Vinteren er det for koldt
Brev 38 ne lange Tid, siden jeg sidst · saae Dem ell. hørte Noget fra Dem, ikke har
NB32:104 v – – inden de · saae dem for, var Følgen af deres Virken,
TTL, s. 420 og Families tidlige Ønske · saae dem forenet, hvem De tilhørte i en Forudfølelse,
FB, s. 107 gjennem Dalen, indtil hun ikke · saae dem mere. De rede tause i 3 Dage, paa den
Papir 344:1 re de, og Den som aldrig · saae dem om Efteraaret saae dem aldrig. Om Vinteren
EE2, s. 272 dem ængstes for min Skyld, · saae dem tilvifte mig Bifald, og jeg glemte
EE2, s. 272 nen, jeg saae Pigernes Kreds, · saae dem ængstes for min Skyld, saae dem
KG, s. 202 stede, saa de uartige Børn · saae dem, da vilde de bedre kunne forstaae Barnet,
EE:194 dens Time; Røveren.) / / Vi · saae dem, der vandrede saa let hen ad Veien,
CT, s. 79 saae oprinde og synke, aldrig · saae den » den næste Dag.«
AE, note aa den. Da Eudamidas i Academiet · saae den bedagede Xenocrates med sine Disciple
EE2, s. 322 gang var berammet. Forgjeves · saae den beleirede By i sin Angst efter en Udvei,
3T43, s. 73 gfoldighed, hvis saa var, da · saae den den jo selv, men den skjuler Mangfoldigheden.
G, s. 43 ærelset, at jeg i eet væk · saae den Fløielslænestol, deels vaagen,
NB19:82 der har seet et Msk, i hvem han · saae den Fromme, Gudfrygtige, og msklig talt,
IC, s. 67 lken han saa gik? ja, men han · saae den godt. De Mægtige trak Snaren sammen
IC, s. 67 lken han saa gik? ja, men han · saae den godt. Endeligen opdagede Folket, at
SLV, s. 208 lbage, hvis han nu endeligen · saae den hellige Stad i det Fjerne, og der blev
NB15:11 Tænk en Hest, der beundrende · saae den Hest som kaldes » Dandseren«,
LF, s. 32 en springer ud – hvis Du · saae den i det Øieblik: det var ikke end
NB15:51 bliver at erindre, at Fjenderne · saae den ikke – thi for at tage et ringere
NB15:23 ste Forstand Idealitet. Han · saae den ikke. Jeg seer Stillings Mulighed;
FF:156 s Scenen for mig – jeg · saae den jydske Hede med sin ubeskrivelige Eensomhed
3T44, s. 279 en. Vel er det sandt, at han · saae den Kommende ikke ligegyldigen støde
Papir 389 for Sandheden, og de Andre · saae den maaskee ogsaa, ak, men de havde –
2T44, s. 224 sin Forventning, indtil han · saae den med jordiske Øine, og ikke begjerede
3T43, s. 85 an fortabt i Kjerlighed ikke · saae den mere, fordi Kjerligheden skjulte over
3T43, s. 82 n Fristelse havde ahnet, der · saae den nu lokkende paa ham, og han fornam
SLV, s. 379 havde et speculativt Blik og · saae den nødvendige Udvikling. O! vinkende
NB6:86 r – hvor Mange vare De, som · saae den Ophøiede i ham, nei de Fleste, uendelig
4T44, s. 295 ge utaalmodig selv gik ud og · saae den ringe Mand, der skulde hilse fra Gud
CT, s. 87 r Ulykke eller Modgang; Ingen · saae den rædsomme Magt, som fortærede
KG, s. 242 i sig selv ( ak, som hvis Du · saae den Sindssvages selvtilfredse Smiil, der
EE1, s. 12 der strax første Gang jeg · saae den tildrog sig min Opmærksomhed. Den
Papir 306 orledes Du saae den, at Du · saae den troende. Troen selv er ligesom Troens
KG, s. 314 richo til Jerusalem, hvor han · saae den Ulykkelige ligge, dersom han Intet
OTA, s. 385 den samme Vei«; han · saae den Ulykkelige, han gik urørt forbi,
OTA, s. 385 den samme Vei«; han · saae den Ulykkelige, som var bleven overfalden
Papir 306 Daarskab. Det Øie, der · saae den var altsaa ikke det jordiske Øie,
Papir 306 atter jeg jo, hvorledes Du · saae den, at Du saae den troende. Troen selv
G, s. 43 ol existerede endnu. Men da jeg · saae den, blev jeg saa forbittret, at jeg nær
OTA, s. 372 u haabede. Dersom Du derimod · saae Den, der af Vanvare var sjunken i et Morads,
4T43, s. 134 sin Ager, han vidste vel at · saae den, men han vidste ikke, om han gjorde
EE1, s. 255 ieblik, jeg første Gang · saae den. Den er som tragisk Situation fuldendt.
OTA, s. 283 askee Mangen, som aldrig ret · saae den. Den guddommelige Majestæt forsmaaer
Oi5, s. 238 lv, og kløgtig som den er, · saae den: med Magt at afkaste Christendommen
NB17:82 skjønneste Glæde; naar jeg · saae denne afskyelige Fornemhed mod de Ringere,
Papir 306 spotte. / Men dersom Du nu · saae denne Herlighed, om hvilken vi tale, saa
NB4:145 Konen, at hun var i Paradiis og · saae der utallige Prædikestole og Throner.
SLV, s. 359 ver en Dørtærskel. Jeg · saae deraf, hvor ringe Tanker hun dog i Grunden
JJ:334 ne forfølge den Skyldige, · saae deres forfærdelige Skikkelser –
Brev 164 e, at den sidste Gang, jeg · saae Deres Navn, var paa den Circulaire, der
NB9:42 merne, der kom igjen, og man · saae derfor let, at Kongen paa en Maade kom
Papir 440 til Sligt men saa længe · saae derpaa til man besluttede – at indføre
SD, s. 169 n. Den fulde Bonde vaagnede, · saae derpaa til sine Been, og da han paa Grund
OTA, s. 427 æsen, saa længe Verden · saae derpaa, de gjorde ikke saa for at vise
EE2, s. 293 de gjøre ved det Hele. Han · saae derpaa, men det var ligesom forsvandt Alt
TS, s. 79 gt, blev han optagen i det de · saae derpaa, og en Sky tog ham bort for deres
3T43, s. 100 else og fremmed for Alt. Han · saae derpaa, som de Andre, men hans Øie læste
JJ:383 de om Bistand, ganske roligt · saae det an og i samme Nu sagde den Ene: 100
TS, s. 55 det er kun mit Spøg, ja jeg · saae det endogsaa meget gjerne, at Du blev,
TTL, s. 459 glemt Fornærmelsen, og nu · saae det Fortrinlige hos ham, var Forskjellen
EE2, s. 41 som hvad Ægteskab er, saa · saae det galt ud med Ægteskabet og med mit
3T43, s. 102 s i Menneskenes Kreds, han · saae det gjentage sig med Andre, hvad der var
SLV, s. 441 ser det i ham, fordi han dog · saae det Gode hos ham, og fordi det synes som
AA:6 r, tabte mig i Momentet men · saae det Hele i sin Totalitet, da styrkedes
OTA, s. 222 e Havets Reenhed, og hvis Du · saae det hver Dag saaledes, da siger Du det
EE1, s. 260 Billede, første Gang han · saae det i et Speil vilde sige: jeg gjenkjender
BB:37.5 t det, lige da det blev født, · saae det Jammerlige i Verden saa grant, at det
IC, s. 233 Menneskene beundrede ham, saa · saae det jo ud, som elskede de ogsaa Sandheden,
NB28:98 lod sig gjøre; og da han · saae det lod sig gjøre, har han vel yderligere
OTA, s. 372 Du ængstedes for ham, Du · saae det med Deeltagelsens Gysen, men Du haabede.
OTA, s. 372 til at fortvivle over, og Du · saae det med en isnende Gysen. Thi Det der manglede
3T43, s. 69 dog saae, tilsidst selv ikke · saae det mere? Eller hvo skjulte bedst, den,
FB, s. 159 feil, ikke ringe om dem, der · saae det Rette. / Dog jeg vender tilbage til
2T44, s. 219 som saae, hvad han saae, og · saae det saaledes, som han saae det; om et Menneske
2T44, s. 187 Fod, hvis han skuede ned og · saae det Skjulte, opdagede det Forfærdelige,
OTA, s. 161 nkes paa Evighedens Straf, · saae det skuffende ud, som var det da ikke Tvesindethed
Papir 306 slet ikke saae det, eller · saae det som alt Andet i Verden, hvad der hverken
EE2, s. 255 ng klage over deres Lærer, · saae det Vidunderlige skee, at en Discipel blev
TTL, s. 451 selv, og Du den Levende, der · saae det! See, Den, som sover i Døden, han
Papir 306 ee, som Disciplene jo ikke · saae det, da de gik til Emaus, og Maria Magdalene
Papir 306 s, og Maria Magdalene ikke · saae det, da hun stod ved Graven; for at see,
PS, s. 216 bedrede paa Muren; og Diogenes · saae det, da samlede han i en Skynding sin Kappe
TS, s. 67 t jeg kunde see Sligt ( og jeg · saae det, der staaer i Evangeliet » der
Papir 306 e, men Dens, der slet ikke · saae det, eller saae det som alt Andet i Verden,
Papir 380:1 – Hvis en Fremmed · saae det, han vilde forundres, og endnu mere
Papir 306 lot: salige de Øine som · saae det, og selv dette hvorledes siger Du det?
Papir 306 Dit Forhold ikke Dens, der · saae det, om han end forargedes; ikke Dens,
Papir 306 ikke Dens, der · saae det, om han end spottede, men Dens, der
NB24:61 , men hvad saae han? Ja han · saae Det, som strider mod Forstand, at en Død
2T44, s. 219 g saae det saaledes, som han · saae det; om et Menneske da end blev graahærdet
Papir 306 lpe Dig, om Du end aldrig · saae dets Herlighed, men hos den Ringe og Foragtede
IC, s. 90 han var kommet til Verden, og · saae dette enkelte, forblindede, indskrænkede,
KG, s. 170 g er Christus den Eneste, som · saae dette i Afgjørelsens Øieblik, da
EE1, s. 323 dflygtig fra dette Sted, der · saae dette Theevand spildt. Men som om Alt havde
Brev 141 selv at bringe Brevet. Jeg · saae Dig dengang, jeg seer Dig ligesaa tydeligt
Brev 98 rig seer Dig, og hell. ikke igaar · saae Dig hos Mynster. / Din / S. Kierkegaard.
Brev 195 ghed bad han mig, hvis jeg · saae Dig, at sige Dig, at han paa Mandag vilde
CT, s. 150 u vandt Evighedens. Dersom Du · saae Din kjereste Plan strande i Verden, den
Brev 131 igtet, at Een og Anden hvis han · saae disse Linier vilde beskylde mig for, at
NB25:12.c ibet / fra den anden Side / De · saae Dit Ansigt som en Engels Ansigt –
SLV, s. 359 ngelse til Fortvivlelse, jeg · saae dog et Blikstille, hvor en Elskende arbeidede
NB25:13.a len. Hedningen ( den Opreiste) · saae dog Himlen ; men Himlen aaben seer kun
NB18:92.a Omsorgen selv for mig; men jeg · saae dog i sin Tid, hvor heftig han kunde være
NB15:51 mpel, De, der stenede Stephanus, · saae dog ikke hans Ansigt som en Engels Ansigt)
NB34:18 eten tabt. / O, Socrates Du · saae dog rigtigt. I Reflexion vil Opgaven blive
Papir 306 Dig, saa Du maatte see. / · Saae Du det da m: T: og hvorved? Var det ved
Papir 306 vad intet Øie har seet. · Saae Du det da m: T:, eller var Dit Forhold
Papir 306 jættelsen forkyndtes. / · Saae Du det da m: T:; eller siger Du blot: salige
CT, s. 49 n. Dette er dog vel saaledes. · Saae Du end ikke den kongelige Fugls stolte
CT, s. 49 n i uskyldig Selvtilfredshed. · Saae Du end ikke den pragtfulde Lilie, der kneiser
Not5:14 ærlighed – / eller · saae Du ham aldrig den kjærlige Fader. /
HH:12 e / Guds Prøvelser. / ... Eller · saae Du ham aldrig m:T: han den kjærlige
4T43, s. 155 Du til at takke ham. Stundom · saae Du ham hos Dig; men hans Blik forvissede
3T43, s. 103 ægtelsens Nød. Maaskee · saae Du ham sjeldnere; thi Anfægtelsen kommer
KG, s. 170 unde hvile sig paa – da · saae Du ham, Din Ven, men han fornegtede Dig;
EE2, s. 325 Du aldrig i Angst for Andre, · saae Du ikke dem vakle i Livet, til hvem Du
HH:12 , han elskede meest i Verden, · saae Du ikke hvor opfindsom han var for sværere
HH:12 og prøves til Livets Gjerning; · saae Du ikke hvor ømt hans Øie hvilede
NB15:24 affen. Før Aandens Komme · saae Du ikke som blind, og fornam ikke som død;
NB15:24 ikke som død; og derfor · saae Du ikke, fordi Du ikke saae tilbage, og
HH:12 ddelse var ham hans Salighed. · Saae Du ikke, hvor ængstet han var hvor urolig,
OTA, s. 283 en gudelige Adspredelse! Thi · saae Du nogensinde den stjerneklare Himmel,
OTA, s. 372 men der er ingen Opgave. · Saae Du nogensinde et Menneske i Havsnød,
NB14:126 , hvis Latterlighed kun Du · saae Du ædle Vise! / Ogsaa af den Grund kan
SFV, s. 46 mig for gal; de Enkelte, som · saae dybere i Sagen, have vel ikke uden en vis
OTA, s. 352 paa Skulderen; da Stoltheden · saae dømmende paa Ham, naar han kom, og Feigheden
FB, s. 179 bi og gik op til Templet. Hun · saae Døren lukke sig efter ham, og hun blev
AE, s. 307 Pigen sad ved Stranden og · saae efter den Elskede – indtil hun ikke
OTA, s. 284 om efter den; thi dersom Du · saae efter den, da maatte Du maaskee staae længe
OTA, s. 282 ud, og med Bekymringens Blik · saae efter det; men dersom han seer op ad for
OTA, s. 352 ende med et nysgjerrigt Blik · saae efter ham i Forbigaaende. Ikke Ediken har
JJ:1 men de Mænd af Staden · saae efter hende, indtil hun kom ned af Bjerget,
AE, s. 307 nde, men de Mænd af Staden · saae efter hende, indtil hun kom ned af Bjerget,
SLV, s. 149 deilig, at Oldinge veemodigt · saae efter hende, som efter Helena, der hun
NB17:80 det kunde jo ogsaa betyde at jeg · saae efter Stjernerne, eller efter Syner og
AE, s. 403 isk Medium. Som Resignationen · saae efter, at Individet havde den absolute
PS, s. 290 tandig mindes om, at han ikke · saae eller hørte Guden umiddelbart, men saae
DBD, note hvad jeg derimod hverken · saae eller seer, er hvad hans Artikel skal gavne
Not6:23 e. Det seer ret kunstigt ud; jeg · saae en af dem underveis løbe ude i Marken;
EE2, s. 42 eget, om jeg i Dig ikke netop · saae en af denne Vildfarelse til en vis Grad
NB32:139 rig hørt Tale om Andet, · saae en Anden skrive fra Høire til Venstre,
3T44, s. 282 lse og med oprigtig Glæde · saae en Anden voxe, hans Sind skal vel ogsaa
3T44, s. 281 askee var der Den, som ogsaa · saae en Anden voxe, og hans Hjerte gjemte ikke
EE:51 e for at blive confirmeret; og jeg · saae en gl. Mand, hvis hele Familie var uddød;
OTA, s. 372 det skal lykkes. Men hvis Du · saae en Hest i Lidelsens Smerte anstrænge
Papir 459 kunde falde paa, naar den · saae en Indvending maaskee ikke stærkt nok
Papir 306 lpe Dig, om Du end aldrig · saae en Konge, men klædt som en ringe Mand;
JJ:311 edenfor paa Altarklædet, eller · saae en Mangel istedenfor at see Altarklædet?
OTA, s. 121 Betydning, eller saae feil og · saae en Mangel istedenfor at see paa Klædets
NB32:104 lle først af Brættet · saae En spille sidst af Brættet og nu vilde
NB13:14 at røre Mskene:, naar de · saae en Stræben, der var ideellere holdt.
NB6:86 nei de Fleste, uendelig de Fleste · saae en Sværmer, som de höchstens havde
JJ:383 o engelske Lorder, der da de · saae en Ulykkelig komme paa en vild Hest i strakt
Papir 305:3 om mig, naar jeg i min Fader · saae en Ulykkelig, der skulde overleve os alle,
NB20:138 ner Mile bort. / ... Dersom jeg · saae en ung zartbygget Pige, der, ved Synet
OTA, s. 303 som Noah, frelst, · saae en Verdens Undergang, saaledes seer Veemodet
G, s. 49 Ingen en Tragedie, fordi Ingen · saae Enden! Faer fort Du Tilværelsens Skuespil,
NB9:42 nne Repræsentation, hun · saae endog ubetydelig ud – men er andet
SLV, s. 312 begynder at tælle. / Hun · saae endogsaa frisk ud, noget bleg, men denne
NB11:169 Forskjel være, hvis vi · saae ene paa det Afgjørende, at det kommer
LA, s. 83 itetens Uforfærdethed. Jeg · saae engang et Slagsmaal, hvor tre Mennesker
SFV, note mon virkeligen Nogen, da han · saae Enten – Eller, eet eneste Øieblik
NB:98 ghed / Da jeg var ung, naar jeg da · saae et Angreb paa en Mand, og jeg tillige saae
SLV, s. 264 oldig Bevægelse, naar han · saae et Barn – og denne Mulighed var,
SLV, s. 261 enfor Timen mellem 11 og 12, · saae et Barn, da blev det eensformige Udtryk
SLV, s. 202 enne Distinction, dersom han · saae et Barn, der legede med forskjellige Stene,
DS, s. 252 igen, at jeg i denne Modstand · saae et Beviis for, at jeg var kommet forkeert
JJ:218 lidt længere ind i Skoven, og · saae et endnu større Træ, der paa en lignende
EE2, s. 168 nger, og om jeg end, hvis jeg · saae et enkelt ualmindeligt begavet Hoved eensidigen
TSA, s. 71 saa en lille Pige, der i mig · saae et Indbegreb af al mulig Viisdom og Dybsind,
PS, s. 290 rte Guden umiddelbart, men · saae et Menneske i en ringe Skikkelse, der sagde
DS, s. 220 , til Undergang; ikke hvis Du · saae et Menneske i Vinterstorm iført den
TSA, s. 84 ens Kraft. Dersom jeg derfor · saae et Menneske, hidtil Samtiden ganske ubekjendt,
KG, s. 169 dog i en anden Forstand i Dig · saae et Menneske, thi et Dyr vilde de ikke have
EE1, s. 422 men hvis jeg i Virkeligheden · saae et saadant Billede, jeg var afvæbnet.
OTA, s. 146 ham negtet. Dersom Du, m. T., · saae et saadant Menneske, det er vel sjeldnere,
SFV lille Omstændighed, hvori jeg · saae et Vink af Styrelsen, kom mig til Hjælp
BI, note articulier, thi i Græciteten · saae ethvert enkelt Individ i langt dybere Forstand
2T44, s. 187 ogsaa forstaae det, da Ingen · saae Faren, og altsaa Ingen kunde fatte, hvad
NB24:166 lig god Gjerning – og saa · saae feil af den, vilde den skulde have Fortjeneste
SLV, s. 149 ed en eneste Nerve i Øiet · saae feil og beundrede istedenfor at fatte Forelskelsens
PS, s. 290 stundom ikke saae og stundom · saae feil og ligesaa med Hørelsen, og maatte
OTA, s. 121 a Klædets Betydning, eller · saae feil og saae en Mangel istedenfor at see
OTA, s. 122 en stakkels Syerske, om Nogen · saae feil og saae hvad der kun kan være med
OTA, s. 121 ves hun inderligen, om Nogen · saae feil og saae paa hendes Kunst istedenfor
JJ:311 e vilde bedrøve hende om Nogen · saae feil og saae paa Perlesyningen istedenfor
PS, s. 238 Usandheden – hvis denne · saae feil, hvis han segnede og tabte Frimodigheden!
NB10:181 Samtid var den Eneste, der · saae Feil, og da jeg styrtede mig mod Pøbelagtigheden
DS, s. 244 – et eneste Øieblik · saae feil, og meente han havde Fortjeneste for
EE2, s. 273 anden Anledning siger, at de · saae feil, saa de ikke saae mod Himlen, men
KG, s. 311 let som Mødet med Den, man · saae for en Time siden; at Kjerlighedens Samtale
PS, s. 286 r den Tidligere nok saa meget · saae Forberedelserne, saae Vink derom, saae
IC, s. 224 riden og nyde Seieren. Og det · saae forførerisk nok ud; thi i den Tid Kirken
EE2, s. 74 hen paa Guds Standpunktet og · saae fra dette det Skjønne i Slægtens
Brev 5 mig paa Knæ, som Robinson da han · saae Fredag, ved Tanken om, at jeg atter turde
KG, s. 174 det Usynlige), men i Christo · saae Fuldkommenheden ned til Jorden og elskede
SLV, s. 342 ende hende igjen, da jeg kun · saae ganske flygtigt paa hende, om jeg end saae
NB8:2 m Nicodemus) at Kobberslangen · saae ganske ud som de andre Slanger, dog var
KG, s. 147 e paafaldende derved, saa han · saae ganske ud som et andet Menneske, og verdsligt
TS, s. 99 tænk Dig en Forelsket! Han · saae Gjenstanden, det var derved at han blev
NB28:100 paa Oppositionen; Oppositionen · saae gjerne at faae mig vendt saaledes, at jeg
JJ:199 t ikke vred, forlegen, arrig, men · saae glad til sit Barn. Det var virkelig et
4T43, s. 134 ond Gave. Den, der vidste at · saae god og reen Sæd i sin Ager, han vidste
Brev 318 e Deres Skrefter, som Lige · saae godt ere til Den som ikke haver modtagedt
NB9:4 i den, endnu mindre Χstd; den · saae godt min Betydning, min Kraft, og vilde
NB27:71 thi det var mig, som · saae Gud paa mig og sagde: min lille Ven, betænker
AE, s. 222 lskab med andre Mænder der · saae Gud, kort, han kunde være en behagelig
SLV, s. 115 dette saaledes, at Den, der · saae Gud, maatte døe. Det var kun et uegentligt
Not9:1 den Forestilling, at hvo som · saae Gud, maatte forgaae. – Foreningen
2T43, s. 47 bnede Himlene sig atter, da · saae Gud, som en Prophet skriver, ud af sit
NB28:7 samtidig med Χstus, og i ham · saae Gud-Msket havde jo eo ipso et umiddelbart
YTS, s. 266 eller han saae maaskee op og · saae Guds Hellighed – og han slog Øiet
TS, s. 62 end det er fra Den, der aldrig · saae Guds Ord, uendelig langt længere end
Brev 293 og see, Alt var saare godt; jeg · saae H. Exc. og see, jeg var i Unaade. Men det
4T44, s. 377 ede sig blind, fordi han kun · saae haabløs Elendighed omkring sig; men
SLV, s. 428 erfor, siger den Religieuse, · saae ham afsides paa et eensomt Sted, forladt
CT, s. 321 Velsignelsen blev tilbage; de · saae Ham aldrig mere, men Velsignelsen fornam
NB9:42 rende Indtryk af mig, og jeg · saae ham bestandigt kun som Elskværdigheden
SLV, s. 428 ede Noget ved at tale, om Du · saae ham der, Du vilde see ham lige saa bevæget
3T44, s. 279 n støde ham til Side, men · saae ham drage frem som en Fredens Fyrste; men
NB11:9 sin Fader og sin Moder: jeg · saae ham ei, og ei vedkjendte sig sine Brødre,
EE2, s. 28 tillukkede Jomfrubuurs Vindue · saae ham en eneste Gang, saa elskede hun ham
4T44, s. 293 om Du maaskee ikke sjeldent · saae ham gaae mødig sin Gang derud, for med
NB22:159 enhed, at Ingen nogensinde · saae ham i Elskovs Forretning eller paa Locumet).
OTA, s. 161 som en ganske Anden, hvis Du · saae ham i hans Drømme, naar han i Søvne
TS, s. 88 evet løftet fra Jorden! De · saae ham ikke mere: saaledes blev Triumphen
BB:7 først falder hende paa. Hun · saae ham jo allerede tidligere hos Fru Marthe
TS, s. 106 havde kjendt disse Heste, nu · saae ham kjøre dem, han vilde ikke kunne
PS, s. 268 er lærte i vore Gader, jeg · saae ham mange Gange, det var en uanseelig Mand
AE, s. 307 skede – indtil hun ikke · saae ham mere), eller som Tidens phantastiske
TS, s. 67 kom til Stedet, gik han til og · saae ham og gik forbi.« Her skal Du
SLV, s. 266 i Overgaden over Vandet, jeg · saae ham ogsaa ellers; men engang traf jeg ham
Papir 373:2 idet mindste 2 Aar siden jeg · saae ham sidst som Hummer; i denne Tid har jeg
NB20:170 stort Ry af ham blot fordi man · saae ham sjeldent) og at leve paa Gaden saa
HH:29 aaer han opreist, som jo Stephanus · saae ham staaende ved Faderens Høire. /
SLV, s. 28 jeg ham vel bedre, end da jeg · saae ham træde ud af Vognen og uvilkaarligt
TS, s. 67 st den samme Vei, og der han · saae ham, gik han forbi« saa skal Du
TS, s. 67 i Evangeliet » der han · saae ham, gik han forbi«) og see det
EE1, s. 183 re, han var en Bedrager. Jeg · saae ham, hans Mine var stolt og triumpherende,
NB3:49 til, at huske, at sidste Gang jeg · saae ham, havde han været syg, og at spørge
KG, s. 350 g, og hvis Du mødte ham og · saae ham, i hans Miner er der intet Uvilkaarligt,
KG, s. 173 ham, i en anden Forstand ikke · saae ham, men blot saae hans Fortrin og Fuldkommenheder,
NB2:247.d iser han sig op, som Stephanus · saae ham. / d. 21 Oct. 47. / ... O, dersom det
KG, s. 166 som var det første Gang Du · saae ham? Det er modbydeligt at see den Kræsne,
Papir 340:5 at langt henne i Skoven · saae han et gammelt Slot, hvor der boede en
EE1, s. 184 g til med unge Piger, derfor · saae han forleden saa spodsk paa mig for at
Papir 1:1 ng med Kajetan trykke, ogsaa · saae han gjerne at Luther vilde drage bort.
NB12:136 0 Aar efter hans Død, og jeg · saae han havde seiret saa vilde jeg antage Læren
NB2:83 hi Paulus var en Phantast. En Dag · saae han hende skjenke Thee, og see hun var
Papir 340:15 naar han vaagnede · saae han hende stundom grædende. Mellem de
OTA, s. 212 røvet; naar han vaagnede, · saae han hende stundom grædende. Selv mellem
4T43, s. 125 han saae Herren og derfor · saae han ikke Fortvivlelsen. Eller seer Den
CT, s. 292 et Alter; men til Cains Offer · saae Han ikke. O, glem ikke, at hvor Han er,
NB2:73 misundte – indtil han · saae han ingen Been havde. / Man har beundret
Papir 96:2 a hans Øine aabnedes – · saae han Ingen. / d. 26. Juni 37. / Prædestinations-Læren
JJ:397 er, og den ene sagde: derpaa · saae han langt borte et gl. Slot.« Jeg
G, s. 33 amme Individ at dandse, maaskee · saae han ofte Balletter og beundrede Dandserens
CT, s. 313 roen. Da Gud havde skabt Alt, · saae han og see » det var Alt saare godt«;
SLV, s. 452 os, saa tilbageholdende, som · saae han os ikke, eller som var han bange for
EE1, s. 221 søgte Martyriet. I Tanken · saae han sig naglet til Korset og Himlen aaben;
JJ:54 n foer vild i Verden. I sin Nød · saae han sig om efter en Socrates, men i sin
NB22:66 saa villet adoptere. Og det · saae han slet ikke, at det Charakteristiske
PS, s. 265 forvisser sig om, at saaledes · saae han ud, tør han saa troe sine Øine?
JJ:226 aderen saae paa Sønnen og · saae han var meget bekymret, da stod han stille
JC ter den? / Nogle Spørgsmaal her · saae han vilde blive den anden Side af de foregaaende
FB, s. 109 saak, taus drog han Kniven; da · saae han Væderen, som Gud havde udseet. Den
JC, s. 21 e, men selv foredrog Noget, da · saae han, hvorledes han bar sig ad, hvorledes
EE1, s. 186 mere han stirrede, jo mindre · saae han; hans Øie vilde stundom fyldes med
EE1, s. 186 det hændte ham, jo mindre · saae han; i Tidens Løb blev Skriften blegere
NB24:61 at Thomas vistnok saae, men hvad · saae han? Ja han saae Det, som strider mod Forstand,
NB21:34 t og stod for Folkeforsamlingen, · saae hans 2. Journalen NB21, s. [ 52]-53. H.P.
NB25:15 dag bevidner Stephanus det og de · saae hans Ansigt som en Engels. / Men siger
KG, s. 173 stand ikke saae ham, men blot · saae hans Fortrin og Fuldkommenheder, som Du
BI, s. 199 dle Hjerte, men tillige ogsaa · saae hans Liv indifferent mod alle Sigtelser
SLV, s. 261 man paa Gaden; men Den, der · saae hans Værelse, maatte endnu mere forundres.
KG, s. 61 vil lade Vennen i Stikken, det · saae Hedenskabet ogsaa, det seer » Digteren«.
JJ:194 sa sufficiens. Den Lidenskab, der · saae Hedenskabet som Synd, og antog Helvedsstraffenes
YTS, s. 266 e sin egen Elendighed – · saae heller ikke til Siden, som Pharisæeren,
SLV, s. 49 r Maaltidet; nu sad han og · saae hen for sig uden at bekymre sig om de Andre.
SLV, s. 83 delig Veltalenhed. Assessoren · saae hen for sig, han afbrød hende ikke,
LA, s. 102 vimle lidt for deres Øine, · saae hen til den nærmest staaende Udmærkede,
NB18:38 re det, jeg vidste, at man · saae hen til mig som den Eneste: jeg gjorde
NB12:138 Plage, og just det, at jeg · saae hende aldeles forkeert anbragt ved at være
Papir 340:15 e ved Moderens Bryst og · saae hende bedrøvet; hun saae sig ikke glad
OTA, s. 212 g ikke glad paa ham, men han · saae hende bedrøvet; naar han vaagnede, saae
EE1, s. 322 e var fiint bøiet; da jeg · saae hende fra Siden, trak den sig ligesom ind
Not15:4 / Regine Olsen. – Jeg · saae hende først hos Rørdams. Der saae
PCS, s. 127 :, hvori den Elskende maaskee · saae hende første Gang; og dog beholder denne
SLV, s. 228 . 20. Februar. Midnat. / Jeg · saae hende idag paa Hauserpladsen. Alt som sædvanligt.
SLV, s. 186 t saa var for sildigt! / Jeg · saae hende igaar Eftermiddags paa Gaden. Hvor
EE2, s. 297 de over Verden. Naar jeg da · saae hende komme langt nede i Gangen, naar Graveren
EE1, s. 160 hende, hun frygter, hvis man · saae hende lide, at man skulde komme paa Sporet,
G, s. 52 t Pige i denne Tilstand. Da jeg · saae hende nogle Dage efter, var hun endnu væver
SLV, s. 184 r jeg øvet mig; siden jeg · saae hende og blev forelsket, har jeg anstillet
SLV, s. 394 var 3die Gang han en Onsdag · saae hende paa Hauserpladsen vilde Ingen have
Papir 340:15 e glad paa ham, men han · saae hende sørgmodig – naar han vaagnede
PS, s. 267 rnes Skin, men hvad enten man · saae hende ved Dagens Lys eller ved Faklens,
Not15:14 var hun, da jeg første Gang · saae hende, elskelig i Sandhed elskelig i sin
EE1, s. 195 mig. Den første Gang, jeg · saae hende, gjorde hun egentlig ikke noget Indtryk
G, s. 70 som muligt? Taksigelse! Da jeg · saae hendes Glæde ved at blive elsket, da
4T44, s. 296 han dog ogsaa var medens han · saae Herligheden, nødlidende, synes det ham
AE, s. 423 det høittravende Foredrag · saae herligt ud viser sig saa ganske anderledes
4T43, s. 125 et Herrens Fortrolighed; han · saae Herren og derfor saae han ikke Fortvivlelsen.
4T43, s. 125 , som Moses bestandig jo kun · saae Herrens Ryg? Men Den, der seer Gud, han
PS, s. 266 ar saa underlig hver Gang han · saae hiin Lærer; at der var Noget i hiin
3T43, s. 81 es sig selv retfærdig. Da · saae Himlens Kjerlighed ned til ham og see!
EE1, s. 234 t med sig, at vi kun sjelden · saae hinanden. Derimod tænkte vi desto oftere
EE1, s. 234 t fjernere, end naar vi ikke · saae hinanden. Naar vi da atter vare adskilte,
NB27:21 mig. Ham har hun seet. Idag · saae hun da paa mig; men hun hilste ikke, ei
FB, s. 180 rueligt Øiet ned og derfor · saae hun ikke, at hans Aasyn var forvirret,
SLV, s. 131 n naar Præsten pauserede, · saae hun kjærligt ned til den lille Underjordiske.
SLV, s. 342 Virkning, thi første Gang · saae hun lidende ud. Han blev lidt vred og paastod,
EE1, s. 362 Hilsen i sit Øie, derfor · saae hun paa eengang saa hjemlig ud; thi hun
NB17:40 hende, var et Uhyre – saa · saae hun, og saae, hvad hun tabte. / Saaledes
NB16:40 ae paa den Geistlige, strax · saae hvad Χstd. fordrer. Men i det Sted
OTA, s. 122 yerske, om Nogen saae feil og · saae hvad der kun kan være med for at oversees,
NB19:72 : » salige de Øine som · saae hvad I saae« som vare de udenvidere
NB:70 t, og trevlede Stilken op, og · saae hver Deel under Mikroskopet: kunde han
EE1, s. 74 g saaledes, at han bestandig · saae hvert enkelt Bogstav, saa læste han
NB8:11 der En ved Din Side, der dog · saae hvordan det hængte sammen: ogsaa han,
Papir 249 idste af hinanden, og ikke · saae hvorledes, det er alene Verdens Side jeg
Not11:37 ncip og deres nomadiske Liv. De · saae i de sideriske Forhold et Forbillede af
DS, s. 241 forholdt sig til Klosteret og · saae i Den, der gik i Kloster, den sande Christen:
OIC, s. 213 get godt, at den gamle Biskop · saae i denne Bog Angrebet; men, som sagt, afmægtig
BI, s. 214 r fundet Noget eller ikke. Vi · saae i det Foregaaende, at Socrates' Standpunkt
EE2, s. 96 tager derpaa et Løfte. Vi · saae i det Foregaaende, hvorledes Kjærligheden
NB24:105 sligheden« tidligt · saae i dette en nem Vei til at blive Χstdommens
KG, s. 169 er nok, men Ingen af dem Alle · saae i Dig et Menneske, om de dog i en anden
SLV, s. 184 a et lille Barn, jeg eengang · saae i Esplanaden. Han gik paa Krykker, men
SLV, s. 129 man ingen Tjener eller Pige · saae i hendes Følge. Gisninger havde jeg
NB3:20 slet ikke var forstaaet. Man · saae i mig en Mand, der aspirerede til at blive
JJ:115 nhver Slyngel af en Forloved · saae i mig et ufuldkommen Væsen, en Skurk,
NB5:63 Tanke, at hvor meget hun end · saae i mig og beundrede mig og elskede mig,
NB23:140 hans Stjerne, som de Vise · saae i Østen, er nu den eneste. / Jeg har
Not8:29 nde som jeg ønsker det. / Jeg · saae idag en smuk Pige – det fængsler
OTA, s. 271 id, da passer han dog paa at · saae igjen for en tilkommende Høst, at han
KG, s. 247 de Travle saae og høste og · saae igjen og høste atter ( thi Travlhed
NB:86 ede Mikroskopet selv ell. man · saae igjennem det. Men dertil var et uhyre stort
SLV, s. 280 sten og skilte os ad; jeg · saae ikke efter hende, og gik den Vei, jeg var
KG, s. 170 atte frelses. Verdens Frelser · saae ikke feil og saae sin Sag tabt, hvis Peder
KG, s. 160 han ikke elskede En, som han · saae ikke fortjente at elskes) kunne sluttes,
FB, s. 109 ams Øie var fordunklet, han · saae ikke Glæden mere. / / / / Naar Barnet
NB3:20 paa Stads. Man tog feil, man · saae ikke i den første Linie jeg har sk
DS derne? Seer til Himlens Fugle; de · saae ikke og høste ikke og sanke ikke i Lader,
SLV, s. 260 Børnene ligesaa; men han · saae ikke op. Og naar saa den fattige Kone var
YTS, s. 266 enne Tolder! – Tolderen · saae ikke Pharisæeren; da Pharisæeren
FB, s. 180 rudgommen træde ud; men de · saae ikke, at hans Aasyn var forvirret; thi
DS, s. 231 til Fuglene under Himlen; de · saae ikke, de høste ikke, de sanke ikke i
OTA, s. 263 naar der siges: » de · saae ikke, de høste ikke, de sanke ikke i
NB19:57 Luther var ikke Dialektiker, han · saae ikke, hvilken uhyre Fare der var forbunden
EE1, s. 313 jenstand, jeg vilde see, jeg · saae ikke, jeg stirrede. Som en Fægter, der
LF, s. 11 ? Seer til Himmelens Fugle; de · saae ikke, og høste ikke, og sanke ikke i
CT, s. 20 ? Seer til Himmelens Fugle; de · saae ikke, og høste ikke, og sanke ikke i
OTA, s. 259 Seer til Himmelens Fugle; de · saae ikke, og høste ikke, og sanke ikke i
OTA, s. 271 s Fugle. – » De · saae ikke, og høste ikke, og sanke ikke i
LF, s. 40 Seer til Himlens Fugle; de · saae ikke, og høste ikke, og sanke ikke i
DD:96.a Poul Møller er død. / Jeg · saae imorges i den friske kølige Luft en
NB20:23 samtidige Disciple; thi de · saae ingen Nødvendighed mellem Lidelse og
OTA, s. 372 ænge hver en Sene, men Du · saae ingen Opgave, ingen Byrde: ikke sandt,
JC, s. 20 e Rum, han stirrede atter, men · saae Intet uden den uhyre Udstrækning. /
FB, s. 118 r hans Øie, saa han hverken · saae Isaak eller Væderen! Den, der seer derpaa,
FB, s. 111 te sig bort og drog Kniven, da · saae Isaak, at Abrahams Venstre knyttede sig
G, s. 60 , eller Udholdenhed; heldigviis · saae jeg Dem kun paa afsides Steder og sjeldent.
EE1, s. 326 svulmende af Sundhed! Aldrig · saae jeg dem skjønnere. / At jeg virkelig
G, s. 45 abnede Dør til Værelserne · saae jeg det Forfærdelige: der var vendt
SLV, s. 299 r Sagen klar. – Igaar · saae jeg en fuld Kone paa Gaden; hun faldt om,
JJ:372 seer man bedst paa Børn. Idag · saae jeg en lille Pige, der sad paa en Ammes
NB11:189 teren til en Hverdags-Historie, · saae jeg et Citat af Schiller, som slog mig,
EE1, s. 362 ieblikket var kommet. Tanten · saae jeg et Glimt af paa Gaden, jeg vidste altsaa,
G, s. 15 / I Løbet af en fjorten Dage · saae jeg ham af og til hos mig. Han begyndte
SLV, s. 266 villet hjælpe ham. / Ofte · saae jeg ham derude, naar han vandrede i Overgaden
Papir 571 . / Det sidste Aar omtrent · saae jeg ham ikke. / Den næst sidste Gang
EE:51 te under Armen, og nogen Tid efter · saae jeg ham paa Kirkegaarden sidde som et Kors
SLV, s. 226 ge-Efterretningen. Derimod · saae jeg hende bleg. Hvilken Qval, at skulle
Not15:4 ørst hos Rørdams. Der · saae jeg hende egl. i den første Tid, da
EE1, s. 327 mmer findes. / d. 22. / Idag · saae jeg hende første Gang hos Fru Jansens.
SLV, s. 183 Altsaa idag for et Aar siden · saae jeg hende første Gang, det vil da sige
SLV, s. 237 . 15. Marts. Midnat. / Igaar · saae jeg hende heller ikke. Maaskee var hiint
SLV, s. 188 gen. / Idag for et Aar siden · saae jeg hende hos hendes Onkel, hvor jeg var
SLV, s. 235 e Marts. Midnat. / I Onsdags · saae jeg hende ikke. Hun har formodentlig nu
SLV, s. 190 Her sad jeg og ventede, her · saae jeg hende, selv useet, her tiltog og forfremmedes
NB3:77 denne Kategorie i sin Orden, · saae jeg her rigtigt, forstod jeg rigtigt, at
SFV, s. 99 denne Categorie i sin Orden, · saae jeg her rigtigt, forstod jeg rigtigt, at
JJ:199 e conventionelle Former. Saaledes · saae jeg idag en fornem Dame, der gik med sit
EE1, s. 398 et i. Ved Theatret i Dresden · saae jeg ifjor Sommer en Skuespillerinde, der
2T43, s. 13 Og da jeg havde seet dette, · saae jeg ikke Mere. / / Kjøbenhavn, den 5te
EE2, s. 298 de jeg næsten kalde hende, · saae jeg ikke mere. Imidlertid tænkte jeg
NB25:84.b det min Tanke at reise. Derfor · saae jeg ikke selv paa Værelser. Fik saa
Brev 264 e komme op at slaaes. Mere · saae jeg ikke. Men det vil let kunne fortsættes.
Brev 171 gnen midt ad Gaden. En Dag · saae jeg imidlertid en lille Dreng, der var
NB11:233 n christelig Stat ( og det · saae jeg især i 48), jeg saae, at De, der
Brev 56 efterat jeg havde sagt Nei, · saae jeg klart at jeg skulde have sagt »
SFV, s. 46 havde til saadanne Forhold, · saae jeg let, at to Ord til hiint Ironiens Organ,
NB11:233 luttende Efterskrift. / Da · saae jeg med Forfærdelse, hvad der forstaaes
NB4:159 t forvisset derom. Saaledes · saae jeg mit Liv an. Da bliver jeg endnu engang,
Brev 35 et Brev, som Peter viste mig, · saae jeg nemlig en Hilsen og en Indbydelse til
NB32:77 det min Fuldkommenhed, som · saae jeg Noget hine Herlige ikke saae, eller
Not15:4 nde taale at see mig. Dette · saae jeg nu vel var usandt; men at hun ikke
EE1, s. 43 Aaret at gaae til Alters. Det · saae jeg og jeg loe. / Hvad er det, der binder
EE1, s. 190 og Klostrets stille Fred, da · saae jeg oppe paa Bjerget en qvindelig Skikkelse.
G, s. 41 isk Følelse brød frem, da · saae jeg paa hende, og hendes Væsen gav mig
EE1, s. 29 ganske ene i Verden. Forleden · saae jeg saaledes en fattig Pige, der gik ganske
Papir 388 Dette er det Farlige. Det · saae jeg strax i sin Tid, da han udgav Jøden,
NB9:42 dette kunde blive farlig for mig, · saae jeg strax og holdt mig derfor saa forsigtigt
JJ:2 Dem o. s. v.; – uvilkaarligt · saae jeg ud over Papiret for at see, om han
AE, s. 215 deværelse. Gjennem Bladene · saae jeg, at der var Tvende: en Olding med kridhvidt
F, s. 482 ae kun paa Titelbladet, men der · saae jeg, at han staver det Ord Indolents uden
NB24:125 ynster. I samme Øieblik · saae jeg, at hvis jeg nu anbragte Lovtalen over
Not15:4 / Men indefter; anden Dagen · saae jeg, at jeg havde grebet feil. En Poeniterende
AF, s. 185 rfatter da hellere ( thi helst · saae jeg, at man opfordrede de Samtidige til
NB12:110 – i samme Øieblik · saae jeg, at min Stilling lidt efter lidt for
NB21:12 , kastede mig mod Pøbelen. Da · saae jeg, at Opgaven et Øieblik blev mig
G, s. 96 syne. Ved første Øiekast · saae jeg, han var Digter, om ikke paa andet
NB36:31.a rstaaer ved et Ægteskab; S. · saae jo netop i Ægteskabet en Hindring og
SLV, s. 244 r: nei det er ikke sandt, Du · saae jo nok, at der ikke var Tale om et Menneskeliv,
SLV, s. 342 Du havde virkelig Ret, hun · saae jo næsten blomstrende ud.« Han
OTA, s. 261 ldt ham i Ære. Og dog, de · saae jo paa ham! Men det, at det ene Menneske
AA:14 blevne bekjæmpede, thi vi · saae jo, at de ikke ville indlade sig med dem;
BB:24 om Resultat: hvorfor man ikke · saae Jorden, som jo dog ogsaa var et Himmellegeme
Brev 267 Gruus / Det Værk, som I · saae knejse i Aanden. / ╫ / Med korslagte
SLV, s. 272 en paa hans Bryst tydeligere · saae Korset end i den Lykkeliges, om han end
SLV, s. 308 , som vragede jeg hende. Jeg · saae kun altfor gjerne, at det var virkeligen
JC, s. 27 r ham vel paafaldende, men han · saae kun deri et nyt Fortrin hos dem. / Han
CT, s. 54 st ogsaa med Forbilledet, man · saae kun det ringe Menneske. Han troer og haaber
SLV, s. 261 te ikke Tilfældet, og man · saae kun med Forundring, hvor meget det dog
F, s. 482 se Bogen.« » Jeg · saae kun paa Titelbladet, men der saae jeg,
EE:183.c kan jeg nu sige som Jacob: jeg · saae Labans Ansigt og see det var ikke mod mig
2T43, s. 31 Du laae i Havsnød og ikke · saae Land, da i det mindste ikke at indvie Andre
FB, s. 109 da opløftede han Øiet og · saae langt borte Morija Bjerget, men hans Blik
NB9:43 u tilmed just Christian VIII. Jeg · saae let, at det Forhold kunde blive mig farlig,
NB35:22 ssene nogen enkelte, som · saae lidende ud, bleve magre. Om dem heed det
SLV, s. 343 tatet havde været, at hun · saae lidende ud, det havde jeg jo ogsaa maattet
SLV, s. 341 os, sagde jeg, hvad den Pige · saae lidende ud. Det var nu vel en Usandhed,
NB9:42 om ind, rakte ham Bogen. Han · saae lidt i den, og bemærkede Dispositionen
PCS, s. 143 er mange Aar siden dens Forf. · saae Ludovic, og det er jo allerede adskillige
PS, s. 266 hændte ham, at han en Dag · saae Læreren paa Gaden og ikke strax kjendte
CT, s. 96 12, 29) til Regjeringen. Det · saae maaskee en tidlang ud som skjulte Tvivlraadigheden
NB11:118 rene Aands-Kræfter. Det · saae maaskee lettere ud i Muligheden, men virkeligen
AE, s. 222 ang Guds Navn blev nævnet, · saae maaskee ogsaa Gud i Naturen, naar han var
YTS, s. 266 slaae Øiet ned; eller han · saae maaskee op og saae Guds Hellighed –
AE, note Tid seer, at det ikke er ham). · Saae man den samme Skygge paa Væggen, men
NB2:76 d, da Mskene ikke vare saa kloge, · saae man dog stundom en ædel, en høimodig
JJ:334 sikkert. / ... I Hedenskabet · saae man Furierne forfølge den Skyldige,
SLV, s. 80 relsens Vælde, saaledes · saae man hiint Nedrivningschor færdigt til
3T43, s. 75 m i Havsnød, i mange Dage · saae man hverken Soel eller Stjerner, ombord
OTA, s. 182 orbigaaende, hvor det er som · saae man hvert Øieblik bekræftet, hvad
NB30:40 te har bemærket, at heri · saae man Naturens fremsynede Omsorg, at den
Not11:2 anerkjender den som Plante. Det · saae man ogsaa i den Dobbelthed der laae i det
SLV, s. 261 de Børneansigter. / Dette · saae man paa Gaden; men Den, der saae hans Værelse,
SLV, s. 258 selv. / For nogle Aar siden · saae man saaledes i den søndre Deel af Overgaden
NB4:75 spottede o: s: v: – og · saae man sig om, saa blev man til en Steen.
EE2, s. 309 fra Klostrets Høide · saae man stolt, næsten medlidende ned paa
SLV, s. 81 gtefolk, var klart nok, det · saae man strax, ak! hvis man er i Slægtskab
SLV, s. 87 en forslagne Ulysses, at han · saae mange Menneskers Byer og lærte deres
EE1, s. 363 saae ud, er vanskeligt. Hun · saae mangfoldig ud, ja omtrent som den endnu
LP, note e hørte Historien og loe, og · saae med dumme Øine paa Drengen.«
EE1, s. 13 en Tidlang hver Dag forbi, og · saae med forelskede Øine paa Secretairen.
SFV, s. 71 d Siden i opbyggelige Taler, · saae med Glæde, at » hiin Enkelte,
3T43, s. 68 men at Herren naadig og mild · saae med Velbehag til ham i Løndom; skulde
EE1, s. 178 n elskede ham, langtfra, hun · saae meget godt hans Feil, men hun troede, han
SLV, s. 267 40 Aar gammel, og netop her · saae meget yngre ud end ellers, kunde bilde
2T44, s. 204 kun give den Vidnesbyrd. Han · saae Meget, han oplevede Meget, han lærte
SLV, s. 187 øde Faderen. Og Sønnen · saae Meget, hørte Meget, oplevede Meget og
DBD, s. 133 venhed for ham, selv naar det · saae mest broget ud. / Saa være da Gud lovet,
EE1, s. 308 Øie paa dem, saa de ikke · saae mig ......... Nu min lille Frøken, hvad
NB25:109 aaledes gik Tiden hen, hun · saae mig af og til, præcise ved den samme
PMH, s. 85 i den forgyldte Nytaarsgave; · saae mig citeret som Den, der vel ikke ganske
Brev 152 hos Dig; thi den vilde sige: Du · saae mig daglig, og om jeg end takker Dig for,
SLV, s. 189 første Gang jeg paa hende · saae mig forelsket ( thi før den Tid havde
EE1, s. 342 jeg lutter Attraa. Hvis hun · saae mig her, hvis hun kunde see ind i min Sjæl
Brev 152 ndrer det mig dog ikke, men hun · saae mig ikke og dog glemte hun mig ikke. Saa
BB:42.f ilede ned paa mit Værelse og · saae mig selv i Speilet ( cfr. Fr. Schlegels
NB5:65 naar han tungsindig som han var, · saae mig tungsindig: see, at Du ret kan elske
NB22:146.b døren vendte hun sig om og · saae mig. Hun stod i Svinget til Venstre bort
SLV, s. 186 skee kun saa bleg, fordi hun · saae mig. Maaskee! Hvilken nedrig Plageaand
PMH, s. 63 Ja jeg tilstaaer det, da jeg · saae mine Tanker trykte med disse nydelige Bogstaver
PMH, s. 85 ncomio publico ornati; da jeg · saae mit Navn indtegnet, om ikke i Livsens Bog,
EE2, s. 273 at de saae feil, saa de ikke · saae mod Himlen, men paa Susanna – er
FB, s. 105 ham opløftede sit Øie og · saae Morijabjerget i det Fjerne, den Stund han
FB, s. 107 d, men opløftede Øiet og · saae Morijabjerget i det Fjerne. Han lod Drengene
Papir 588 lle. Middelalderens Askese · saae naturligviis ( sammenlignet med al dette
NB20:74 Det var en rar Verden. Den · saae naturligviis med et halvt Øie at den
OTA, s. 281 g ogsaa ellers gik bøiet, · saae ned ad, og saae sin Bekymring, men hvis
YTS, s. 266 og han slog Øiet ned. Han · saae ned, saae sin Elendighed; og tungere end
DS, s. 174 sagt, at det var sjeldent man · saae Nogen skrive ydmygt om Ydmyghed, tvivlende
SLV, s. 310 e Dyr i sine Bølger, ikke · saae nogensinde Natten saa mange Stjerner paa
Brev 37 ste Gang. O, om man aldrig · saae noget Menneske – og i det Tilfælde
OTA, s. 147 en Afkrog af Verden og aldrig · saae noget Menneske, han er dog enig med sig
SLV, s. 342 ikke sikker paa, uagtet jeg · saae noget opmærksommere paa hende end Du,
NB22:145 er tog Overhaand, og man aldrig · saae noget Politie, da at sige: hvor er Politiet,
PMH, s. 85 Saaledes gik det mig, da jeg · saae nogle af mine Tanker indkaldte af Literaturens
NB27:78 Thi om det end for et Msk. · saae nok saa Fortvivlet ud, saa længe han
SLV, s. 278 hed saa lykkeligt forbi. Hun · saae nok saaledes paa mig af og til, at jeg
SLV, s. 342 ygtigt paa hende, om jeg end · saae nok til at indestaae for, hvad jeg har
NB26:54 . sagde han blandt Andet: at han · saae nok, at det var ham jeg vilde tillivs,
BMT, s. 218 emningen var mig imod, og man · saae nu af hans Artikel, hvor gjerne han vilde
BI hændehaver af det Guddommelige, · saae nu Plato i Socrates. En saadan oprindelig
IC, s. 90 oen eller Troens Forstaaelse, · saae Nysgjerrigheden, som misforstaaer, Letsindigheden,
Oi8, s. 355 bestemt for hende. Idet hun · saae nærmere paa den, seer hun, at der mangler
SLV, s. 199 da slog hun Øiet ned, hun · saae næsten bedende ud. En Qvindes Bønner!
NB26:6 Deel over hans Mangler, det · saae næsten ud som var han en Regjeringsmand.
Not4:33 / 20de Forelæsning. / Vi · saae Nødvendigheden af Fornuften for at vorde
EE2, s. 194 dtryk paa hende, da hun ingen · saae og altsaa formodede, at det idetmindste
EE1, s. 236 end nogensinde. – Jeg · saae og hørte – og hørte –
NB11:180 lige de Øine og Øren, som · saae og hørte hvad I saae og hørte«,
EE1, note sk Virkning, fordi det er, som · saae og hørte man den sentimentalt-bedunstede
PS, s. 268 ige, det vil da sige, dem der · saae og hørte og greb til med Hænderne;
NB11:180 en, som saae og hørte hvad I · saae og hørte«, de ere da –
PS, s. 267 tidige Slægt salig, at den · saae og hørte«. – »
PS, s. 290 Vished end den Samtidige, der · saae og hørte, thi denne maatte dog let opdage,
KG, s. 247 mer af Stedet, naar de Travle · saae og høste og saae igjen og høste atter
OTA, s. 272 der ogsaa de Skabninger, som · saae og høste og samle i Lader, og derfor
PS, s. 268 an ikke var samtidig og Intet · saae og Intet hørte af Herligheden, hvilket
NB18:26 . anmassede mig for meget. / Jeg · saae og kun altfor tydeligt, at Χstd. egl.
Brev 314 Væxt, hvor vi Andre kun · saae og plante. / Ak! hvad tænker jeg paa
G, s. 45 Hjem, han vilde forlade, og han · saae og see! det var saa skjønt, at han strax
EE:164 יַרְא han · saae og see. / d. 26 Aug. 39. / Al Grundtvigs
YTS, s. 247 ne Arme«: det er, jeg · saae og seer, at den lille Bog modtages af hiin
PS, s. 290 t opdage, at han stundom ikke · saae og stundom saae feil og ligesaa med Hørelsen,
EE2, s. 53 ich, og at alle de Farer, den · saae og ønskede, vare blot udvortes Kjærligheden
G, s. 41 e jeg i det Øde, jeg overalt · saae om mig, en Skikkelse, der glædede mig
OTA, s. 155 ygnede hans Frimodighed, han · saae omkring sig, hvorledes saa mange Andre
OTA, s. 281 aa ellers i sin Sorg stundom · saae op ad, naar han sendte et bekymret Suk
EE2, s. 272 jeg mig paa Kamppladsen, jeg · saae op til Balkonen, jeg saae Pigernes Kreds,
BI, s. 235 en til sig, men naar nu denne · saae op til ham, vilde finde Hvile hos ham,
DS, s. 231 , om Du pludseligt fra Jorden · saae op til Himlen. Saa lad os tage Fuglen til
DS, s. 222 ente det! – at Det, man · saae op til som noget Stort og Ophøiet –
NB31:127 ie Maal, som Slægtens Heroer · saae op til, ydmygt bekjendende, at denne Løn
SLV, s. 131 n. Længe før hun atter · saae op, var den Lille sprungen ned og begyndte
SLV, s. 279 kjulte sig et Haab. Idet jeg · saae op, vexledes der igjen et Øiekast, hun
Brev 147 e en Taksigelse, fordi jeg · saae Opfyldelsen af det, der af Alt ligger mig
CT, s. 79 g. Hvor mange Dage end Fuglen · saae oprinde og synke, aldrig saae den »
G, s. 41 gang imellem reiste jeg mig op, · saae paa Beckmann og loe mig saa træt, at
EE2, s. 41 gnede Børn, som han gjerne · saae paa Bloksbjerget. / Forsaavidt der nu skulde
NB21:35 r Totaliteten, men blot numerisk · saae paa de Enkelte. / O, jeg hegelianske Daare,
BI, s. 236 Forhold til Ungdommen, at han · saae paa den for at attraae den. Men som hans
NB16:40 telse, saa Enhver, blot han · saae paa den Geistlige, strax saae hvad Χstd.
JJ:376 , som blev generet af at jeg · saae paa den, og strax stak Halen mell. Benene
EE1, s. 12 dens Skyld. Alt eftersom jeg · saae paa den, vaagnede ogsaa den Lyst at ville
SLV, s. 297 t jeg haabede, den, hvis hun · saae paa den, vilde frembringe i hende noget
NB19:7 , han, som desto stærkere · saae paa det Modsatte, at fE en Lady Machbeth
NB15:42 en Forestilling, at hvis han ret · saae paa det, kunde det være saa slemt, at
EE2, s. 324 tvivlende og bedende Blikke · saae paa Dig, om det ikke var muligt, at Du
NB32:15 og Qval at man efterhaanden · saae paa en fiin Maade at blive fri for den
KG, s. 92 sentligen vare, hvad Du ikke · saae paa Grund af Forskjelligheden, Du saae,
LP, note omme til den Betragtning, at de · saae paa ham » med dumme Øine«.
KG, s. 170 e sig selv, nei, han » · saae paa ham«, han indhentede ham strax
NB20:147 men i Ørkenen ( hvor Ingen · saae paa ham) kunde han ikke faste een Dag.
G, s. 28 eg lagde Haanden paa Hjertet og · saae paa ham, medens øm Deeltagelse stod
AE, s. 462 nten blev vred fordi Jøden · saae paa ham, og udbrød: » hvad gloer
NB24:89 ikke glad paa ham; naar han · saae paa ham, rystede han med Hovedet og sagde:
DS, s. 249 og Smerten, at det, naar man · saae paa ham, saae ud som var det Vellyst, og
OTA, s. 344 , og Christus sagtmodig blot · saae paa ham: skjuler da denne Sagtmodighed
SLV, s. 199 g hende ikke, skjøndt jeg · saae paa hende og med Fortvivlelsens Nøiagtighed.
EE1, s. 313 det uagtet jeg egentlig ikke · saae paa hende, men i det Høieste en passant
NB27:58 r ikke et Menneske til. Jeg · saae paa hende. Derpaa gik hun hen mod den Sidedøer
OTA, s. 121 rligen, om Nogen saae feil og · saae paa hendes Kunst istedenfor paa Klædets
EE2, s. 109 det Døds-Øieblik, da I · saae paa hinanden og see I kjedede Eder. I vilde
NB18:44.a Magt og et reent Tyrannie. Man · saae paa hinanden, at der maatte gjøres Noget,
Brev 69 ? / Jeg aabned Laaget, · saae paa hver en Ret / Indpræget »
SLV, s. 105 han er fortabt. Som Den, der · saae paa Korset i Ørkenen, om han var bidt
IC, s. 228 Maleriet eller Klædet, der · saae paa mig – og saaledes er det just
NB2:50 dette Øie seer mig. Det at Gud · saae paa mig gjorde at jeg maatte see og maa
EE1, s. 196 , saa tog hun mig i Haanden, · saae paa mig og sagde: Jeg var slankere end
EE1, s. 198 e mig sin, jeg greb den, han · saae paa mig, jeg var hans, han aabnede sin
Papir 424 Gang – og Χstus · saae paa Peder.« / og saaledes videre
JJ:311 ve hende om Nogen saae feil og · saae paa Perlesyningen istedenfor paa Altarklædet,
CT, s. 79 te Dag«; hvad den end · saae paa sin lange Reise, den saae aldrig »
SFV, s. 72 aget. Den, som man forbauset · saae paa som noget nær den Kløgtigste
JJ:226 n sjelden Gang, naar Faderen · saae paa Sønnen og saae han var meget bekymret,
Not6:33 for den i Sæding Sogn. / Jeg · saae paa Veien til Aarhuus et saare grinagtigt
NB24:30.a var en Utaalmodighed, der blot · saae paa, hvad der i Øieblikket syntes fordeelagtig,
KG, s. 170 med at hjælpe ham, men han · saae Peder tabt, hvis han ikke ilede med at
EE2, s. 272 jeg saae op til Balkonen, jeg · saae Pigernes Kreds, saae dem ængstes for
NB7:72 at, at hun var i Himlen, hvor hun · saae pragtfulde, med Ædelstene indlagte Throner
NB15:23 e det Blik som jeg har! Jeg · saae R. Nielsens ideale Mulighed – men
BI, s. 182 t som Aristophanes i Socrates · saae Repræsentanten for et nyt Princip, kun
2T44, s. 196 tabte jo sin Sjel, der ikke · saae rigtigt i Speilet, men ogsaa Den, der strax
2T44, s. 191 aae sig i et Speil, men ikke · saae rigtigt til og blev i Bedraget; og ikke
NB32:30 tikker den. / Katholicismen · saae rigtigt, at det var godt at dette Medium
Papir 580.a hedde Χstne. Altsaa han · saae rigtigt, men han vovede ikke at tage Opgaven,
DS, s. 251 else. Men den redelige Luther · saae rigtigt. Han vidnede mod hvad Tiden ansaae
NB17:68 un læses baglænds. / Moses · saae Ryggen af Gud ikke hans Ansigt ɔ: der
KG, s. 294 orblindelse, at det Saar, der · saae saa forfærdeligt ud, at det samme Saar
EE1, s. 236 p – alle de unge Piger · saae saa fornøiede ud, min Elskede ogsaa,
NB24:52 gne. Thi Det der i Mulighed · saae saa indbydende ud, som Virkelighed er det
F, s. 475 lsidst fortroligen under Armen, · saae saa indsmigrende paa mig som muligt og
NB11:21 e Aanden. Det seer ell. det · saae saa kløgtigt ud, at jeg jo ligesaa godt
AE, s. 478 rende, med ny Skyld. Opgaven · saae saa ophøiet ud, og man tænkte Lige
SLV, s. 267 ede den gamle Sømand, han · saae saa skalkagtig ud, at man neppe kunde kjende
EE2, s. 330 regaaende blev betegnet? Den · saae saa trofast og paalidelig ud, den forklarede
EE1, s. 362 s ungdommelige Friskhed. Hun · saae saa ung og dog saa fuldbaaren ud, som havde
SLV, s. 350 iførte jeg mig Bedraget, · saae saa venlig ud som muligt, og sagde til
EE:51 at staae ganske ene i Verden. Jeg · saae saaledes forleden Dag en fattig Pige, der
2T44, s. 212 og vedblive: O! at den altid · saae saaledes ud, da var der maaskee den, som
NB26:94 vor. / Der standsede jeg saa, og · saae Sagen saa alvorlig an som den var. /
TTL, s. 466 gelige, og Livet gik hen, han · saae sig bedragen, han blev ældre i Aar ikke
EE2, s. 53 hugge Stene, hvis han derpaa · saae sig hensat i en sandet Egn, hvor der end
2T44, s. 191 lene, men ogsaa Den, der vel · saae sig i et Speil, men ikke saae rigtigt til
BOA, s. 232 den dømte Christus. Loven · saae sig ikke for, hvo Christus var, at han
OTA, s. 212 laae ved Moderens Bryst, hun · saae sig ikke glad paa ham, men han saae hende
Papir 340:15 hende bedrøvet; hun · saae sig ikke glad paa ham, men han saae hende
NB24:89 am en ny Isaak. Men Abraham · saae sig ikke glad paa ham; naar han saae paa
EE1, s. 113 sin pludselige Bortgang ikke · saae sig istand til at afgjøre, naar man
NB31:82.a han kun beklagede, at han ikke · saae sig istand til lige saa behændigt at
EE2, s. 106 g af et Par nygifte Folk, der · saae sig nødsagede til » at begrændse
SLV, s. 232 r kom hun. Hun gik langsomt, · saae sig om og vendte sig i Retning af Tornebuske-Gaden,
EE2, s. 115 ans Øie tilstede, naar hun · saae sig om, var det borte; overalt var hans
3T44, s. 246 e Nogen Noget, lod han denne · saae sig selv, og den ene Tanke vikle sig ud
AE, s. 547 Hustru blev til Steen, da hun · saae sig tilbage, fordi hun saae Ødelæggelsens
AE, s. 267 selv, som en gammel Mand, der · saae sig udpyntet paa Moden, eller rettere,
3T44, s. 277 Maaskee var der Den, som · saae sin Aftagen; da hengav han sig til Græmmelsen
OTA, s. 281 ik bøiet, saae ned ad, og · saae sin Bekymring, men hvis han seer ned ad
NB17:13 deliggjort mig, og i mig · saae sin Beundrings Gjenstand 2) i Retning af
YTS, s. 266 og Øiet ned. Han saae ned, · saae sin Elendighed; og tungere end Søvnen
2T44, s. 220 have været det, der ikke · saae sin Forventning opfyldt. I dybeste Forstand
SLV, s. 332 e dem, og sæt saa, at den · saae sin Herre plaget, og den nu maatte sidde
KG, s. 170 ens Frelser saae ikke feil og · saae sin Sag tabt, hvis Peder ikke ilede med
AE an yttrede sin Tvivl til en Enkelt · saae sin Udtryksmaade ved Forskjelligheden fra
TAF, s. 299 aa han seer Reenhed hvor han · saae Skyld og Synd! Denne guddommelige Myndighed
TS, s. 67 ngenting ad den samme Vei, han · saae slet ikke Noget og gik forbi – saa
F, s. 481 etænkelighed – men han · saae smilende paa mig og sagde: » vær
NB25:42.1 drager denne Formel. Saa klart · saae Socrates det sande Ethiske. Ak, og tænk
Papir 365-5.b top fordi han i Bondekarlen · saae Soldaten, maatte sige: jeg skal nok banke
SLV, s. 79 lag aabnedes Døren, og man · saae som Den, der formasteligt har banket paa
SLV, s. 82 t Eneste.« Assessoren · saae spørgende paa hende, og medens han tilberedte
EE2, s. 321 g der han kom nær til, og · saae Staden, græd han over den, og sagde:
NB3:66 og Julebarnet. / » De · saae Stephanus Ansigt som en Engels Ansigt
NB11:193 den var jeg hos ham – jeg · saae strax, hvor vi vare, vexlede blot to Ord
PS, s. 286 eredelserne, saae Vink derom, · saae Symptomer dertil, hiint Faktum var dog
KK:2 enstand for sin Bevidsthed kun · saae Tabet af sig selv, saa er det i den subjektive
Not7:3 de kom til ham ikke fordi de · saae Tegn og underlige Gjerninger, men fordi
EE2, s. 69 s Kone var ingen Skjønhed, · saae temmelig eenfoldig ud, var i Forhold til
NB28:9 vl at slæbe paa. Dette · saae Tertullian rigtigt, medens det for en Deel
AA:21 ttet, at han staldede, da han · saae Thor«. – / Det er derfor,
NB18:42 derstøttet de Anseete, da jeg · saae Tidens forvirrede Opstand fra neden. /
SLV, s. 325 re Eden, turde han, naar han · saae Tidsel og Torn for sin Fod, turde han sige
CT, s. 292 teret, men Cain ikke, thi Gud · saae til Abels Offer – derfor var det
EE2, s. 78 rmed hun bøiede sig ned og · saae til Barnet. Havde det været indefrosset,
2T44, s. 189 et behøvedes, at han ofte · saae til den. Dersom derimod et Menneske saaledes
Papir 413 Vindue, gjennem hvilket Du · saae til Gud. / Blandede Følelser. /
NB18:44.a er maatte gjøres Noget, man · saae til mig. Saa handlede jeg. Det vil sige,
FB, s. 132 Troen, og at den, der staaer, · saae til, at han ikke faldt; thi Troens Bevægelse
KG, s. 169 e en Haand, han stod rolig og · saae til, dog nei han stod ikke rolig, hans
OTA, s. 323 e, » vendte sig om og · saae tilbage« – efter sin store
NB15:24 saae Du ikke, fordi Du ikke · saae tilbage, og fornam ikke, fordi Du ikke
KG, s. 304 let ikke Magt over. Dersom Du · saae to Mennesker sidde tause ved Siden af hinanden,
YTS, s. 266 lse i at see Tolderen; ydmygt · saae Tolderen Ingen, heller ikke denne Pharisæer,
YTS, s. 266 : og dog, dog, Pharisæeren · saae Tolderen, denne Tolder, men Tolderen –
Papir 306 oens Øie saligt, at det · saae Troens Gjenstand, saa maa Du enten listelig
NB25:109 mig, saare inderligt. Jeg · saae ubestemt hen for mig. / Til dette Ord knytter
NB24:39 lot at huske, hvorledes man · saae ud – men saa begynde paa det Vigtige,
FB, s. 107 un, og Isaak med ham, men Sara · saae ud ad Vinduet efter dem, ned gjennem Dalen,
AE menterne, dersom han, saa ofte han · saae ud af sit Tag-Vindue, med Gysen bemærkede
NB24:39 maa huske paa hvorledes man · saae ud i Speilet. / 6) Dog ikke fortvivle,
SLV, s. 337 d. Da laae jeg ved Kanten og · saae ud over dens Flade, hvorledes Vinden først
CT, s. 79 end oppe i Luften fra Fuglen · saae ud over hele Verden, i hvad den end saae,
IC, s. 89 uendelige Veemod, naar han nu · saae ud over Menneskenes Mængde, og saae
JJ:58 an dette bestemte enkelte Msk, der · saae ud som andre Msker, talte som disse, fulgte
NB18:27 Forargelse, hele Tilværelsen · saae ud som en Anklage mod Dig, at Du formodentlig
DS, s. 210 el – der rigtignok ikke · saae ud som en Begivenhed her paa Jorden –
NB15:28 Kjolen vendt, saa den næsten · saae ud som en Professor-Kjole«, det
Brev 266 ete, at Reformationen, der · saae ud som en religieus Bevægelse, viste
G, s. 44 emods Længsel, i hvilken han · saae ud som en Taarepiil, han var tabt for mig
AE, s. 216 r for den Dødeliges Øie · saae ud som en Vished, der var høiere end
IC, s. 171 Afsnit, hvor det jo næsten · saae ud som Herlighed. Men mon dog ikke ogsaa
OTA, s. 267 igning med saadan Herlighed, · saae ud som Ingenting, ja at den var saa ubetydelig,
NB12:147 gik om i en Flaneurs Incognito · saae ud som Kaadheden og Vittigheden og Letsindet
LA, s. 67 kete Noget, og dog bestandigt · saae ud som skete der Noget: saa kan man ikke
4T44, s. 337 Bedrag af hiin Tale, at det · saae ud som skulde et Menneske overveie, om
JJ:473 og saa morede det ham, at det · saae ud som talte de sammen ( han og Skomageren)
NB17:38 til min Charakteer, og det · saae ud som var der Noget at gjøre, og at
NB25:84 bringe det saaledes, at det · saae ud som var det det Mynsterske. Han vilde
DS, s. 249 t det, naar man saae paa ham, · saae ud som var det Vellyst, og at dette ikke
NB34:5 erende Tilhængere, saa det dog · saae ud som var jeg Flere. / Sproget /
NB14:90 som et Øieblik næsten · saae ud som værre end tabt. / Det han burde
EE2, s. 297 qvindelige Sædelighed. Hun · saae ud til at have oplevet Meget, ikke just
EE1, s. 313 med en gammelagtig Dame, der · saae ud til at være hendes Moder. Hende kan
EE2, s. 297 en. Hun var en aldrende Kone, · saae ud til at være henimod tredsindstyve
EE1, s. 363 selv Rede for, hvorledes hun · saae ud, er vanskeligt. Hun saae mangfoldig
Brev 235 r selv, hvor forkommen jeg · saae ud, hvorimod rigtignok Deres Kone fandt
JJ:376 e af hvorledes de enkelte Køer · saae ud, idet de optræde med deres geniale
TS, s. 70 kke strax glemme, hvorledes Du · saae ud, ikke være den glemsomme Hører
LA, s. 37 glemmer igjen, hvorledes hun · saae ud, man lader Øiet flygtigt glide hen
LA, s. 38 hvorledes de tvende Første · saae ud, medens man vedbliver at erindre dem,
AE, s. 270 kaarlig til at lee, fordi det · saae ud, som bankede han Klæder. Forholdet
OTA, s. 372 , denne Standsning, naar det · saae ud, som var der ingen Opgave! Det var ikke
LA, s. 36 muligt at sige, hvorledes hun · saae ud, thi Inderligheden lader En glemme for
TS, s. 70 en glemte strax, hvorledes han · saae ud. / Dette er da indlysende nok; thi at
LA, s. 36 rksomheden fra, hvorledes han · saae ud. Er dette ikke saaledes? Lad en stadselig
LA, s. 36 t at sige, hvordan Præsten · saae ud. Lad en Pige have en Hjertesorg og søge
LA, s. 37 n glemmer ikke, hvorledes hun · saae ud. Man sammenligne hermed Festligheden
2T44, s. 196 hen og glemte, hvorledes han · saae ud; og ikke blot Den tabte jo sin Sjel,
EE1, s. 259 e, hvorledes Charles omtrent · saae ud; thi Charles maatte jo omtrent see ud
KG, s. 43 e sig blive seet, thi Den, der · saae Vanen, han er frelst fra Vanen; Vanen er
NB6:78 Forstand helst være fri. · Saae Vedkommende denne Frygt og Bæven: ja
SLV, s. 124 nligning med den senere. Hvo · saae vel en ung Pige, dersom han ikke er en
SLV, s. 74 rksomme paa Bedraget. Disse · saae vel hendes Deilighed, mere end nogen Anden,
EE2, s. 53 er kommen ind i en Cirkel. Vi · saae vel i det Foregaaende, at det var den romantiske
Not3:10 selv«) / / » · Saae vel Odusseus flere Folk og Stæder, /
SLV, s. 342 ham, at hun den sidste Gang · saae vel, ja fornøielig ud, men jeg var overbeviist
EE2, s. 322 ne Dage, en saadan Rædsel · saae Verden aldrig før og vil vel aldrig
3T43, s. 72 Lykkeligt det Menneske, der · saae Verden i al sin Fuldkommenhed, da Alt endnu
NB:42 en saadan Privat-Docent, naar han · saae vi bleve altfor forbausede, sagde som Præsten,
Brev 94 Forundring spørge, Herre naar · saae vi Dig syg, naar saae vi Dig trængende
Brev 94 Herre naar saae vi Dig syg, naar · saae vi Dig trængende etc, og kun maae troe
PS, s. 286 a meget saae Forberedelserne, · saae Vink derom, saae Symptomer dertil, hiint
AE, s. 547 n saae sig tilbage, fordi hun · saae Ødelæggelsens Vederstyggelighed,
NB19:72 de Øine som saae hvad I · saae« som vare de udenvidere sagte til Alle,
IC, s. 77 de Øine, som saae, hvad I · saae«, hvilke Ord Præsterne især have travlt
Brev 68 eg hende nylig, sidst i Ugen · saae, / Og da mit Øie just faldt paa /
LA, s. 51 deres Dolk i ham, men da han · saae, at Brutus var med, indhyllede han sig i
NB11:106 rre, da Han elskede dem og · saae, at de elskede Ham. Men Han skal bruge et
NB11:233 aae jeg især i 48), jeg · saae, at De, der skulde herske, feigt skjulte
SLV, s. 323 ghed angik hende, indtil hun · saae, at den ikke angik hende, det vilde muligen
NB2:140 idser man netop den paa mig. Jeg · saae, at der blev gjort Uret mod de Fornemmere,
EE1, s. 43 id ikke ophørt dermed. Jeg · saae, at det var Livets Betydning at faae et
Not6:19 n hvide Landevei at gaae ud fra, · saae, at det var Lyngbakker paa den anden Side
KG, s. 272 t han var elsket, men tillige · saae, at det var yderst fordærveligt for den
4T43, s. 151 e, hvis den, der modtog den, · saae, at Du, som vel nu mindre behøvede den,
OTA, s. 208 nu hørte Kaldet, naar den · saae, at Flokken samledes i Aftenstunden, og
KG, s. 272 fer. Eller sæt den Elskede · saae, at Forholdet vilde blive den Elskendes
KG, s. 83 k at see – men hvad Gud · saae, at han skjulte. Naar man nemlig gaaer med
Papir 52:2 e ud i Fremtiden og nu der · saae, at han var bleven en Forbryder, saa kunde
NB29:83 stus selv var den eneste, som · saae, at han var Forræderen, hvorimod de Andre,
FB, s. 180 Aasyn var forvirret, men han · saae, at Himlen nok var misundelig paa Brudens
NB24:128.a / a Maaskee han endog gjerne · saae, at jeg forlod Landet – men det vilde
Oi10, s. 406 t godt, at de langt hellere · saae, at jeg med Pauker og Trompeter forkyndte
NB20:71 kes Gud, og meente at han sad og · saae, at jeg nu fornegtede mig selv og lod hiin
EE:15.a hørte din Stemme i Haugen og · saae, at jeg var nøgen, og derfor skjulte
NB14:65 Gud ligesom oppe i Himlene · saae, at Loven ikke blev opfyldt, skjendte og
HCD, s. 175 mere afgjørende, da jeg jo · saae, at man stadigt forsmaaede, at jeg først
Not1:9.4 .). – / Gen: 6, 5: Herren · saae, at Mskenes Ondskab var stor paa Jorden,
Papir 4:1 var Exempel, idet han nemlig · saae, at ogsaa den samme Bemærkning kunde
EE1, s. 403 orstand nei! Hvis jeg nemlig · saae, at om jeg end seirede i min Strid mod den
NB34:14 stestands Egoisme, der rigtigt · saae, at Profiten jo hænger sammen med det
BI, s. 187 vor tidligere Undersøgelse · saae, at Socrates kom til Ideen, dog saaledes,
SLV, s. 268 at kalde paa ham! / Hvis man · saae, at Telegraphen blev sat op paa den anden
KG, s. 92 Grund af Forskjelligheden, Du · saae, de ere Mennesker. Kunstens Skueplads er
CT, s. 79 r hele Verden, i hvad den end · saae, den saae aldrig » den næste Dag«;
SLV, s. 279 l paa den modsatte Side. Hun · saae, derpaa nikkede hun med Hovedet. Hurtigt
BI, s. 237 dem følte de mere, end de · saae, det gjennemtrængende Sideblik, der et
NB3:39 ge ind paa Kirkegaarden. Han · saae, det kneb; Alt gjaldt om at faae Porten
Brev 83 l at troe skjøndt Du ikke · saae, det skal jeg vist ikke saa let glemme Dig.
EE2, s. 57 Du seer og dog som om Du ikke · saae, Du vil ikke besvære hende med forliebte
NB32:77 jeg Noget hine Herlige ikke · saae, eller dog klarere. Nei, nei, Grunden er,
NB10:20 r han, som jeg tilfældig · saae, etsteds i Nord og Syd hvor han forsvarer
Papir 254 midlertid som Tilskuere og · saae, for at benytte mig af et Udtryk af Börne,
Brev 141 som Cæsar: jeg kom, jeg · saae, hun vandt, saa skal Glæden dog ikke
KG, s. 272 te Offer! Sæt den Elskende · saae, hvad der var ham hans Lyst, at han var
Papir 306 et Menneske lykkeligt, der · saae, hvad det jordiske Øie lyster at see,
NB21:115 aret, fordi jeg jo saa tydeligt · saae, hvad det Klogeste var. / Det er Troes-Handlinger,
2T44, s. 219 Fred. Salige de Øine, som · saae, hvad han saae, og saae det saaledes, som
NB17:40 t Uhyre – saa saae hun, og · saae, hvad hun tabte. / Saaledes ogsaa med Reflexions-Forholdet
IC, s. 77 salige de Øine, som · saae, hvad I saae«, hvilke Ord Præsterne
NB9:41 hans Øine, hvor jeg strax · saae, hvad jeg vilde): og jeg Deres Majestæt,
IC som ikke samtidig med hiin Herlige · saae, hvo han var, han bilder sig det egentlig
Papir 254 end Navnet, og saa Faa kun · saae, hvor afrundet det i det Hele var gaaet
CT, s. 193 spottede ham, og senere da de · saae, hvor farefuldt hans Liv blev, havt med
AE, s. 222 de speide omkring, indtil han · saae, hvorledes de andre Mænder gjorde det,
YTS, s. 247 seer atter hvad jeg den Gang · saae, hvorledes den lille Bog » gaaer
JC, s. 20 Skolelivet ham ikke savne; han · saae, hvorledes et Ord kunde forandre en heel
EE1, s. 362 til denne Afskedsscene, jeg · saae, hvorledes hiin kjærlige Moder endnu
EE1, s. 288 nu min Opmærksomhed. Jeg · saae, hvorledes Sved-Perlerne samlede sig paa
OTA, s. 343 n. Dersom derfor en Reisende · saae, hvorledes Trælle sukke under Lænken,
BB:14 e vidste af hinanden, og ikke · saae, hvorledes, da det alene er Verdens Siden
OTA, s. 241 de Mennesker, som Du aldrig · saae, med de fremmede Folk, hvis Sprog og Skikke
NB28:98.a mig, hvad jeg kun altfor godt · saae, medens jeg – ak, næsten düperende!
EE1, s. 322 Stien. Hun kom, jeg saae, og · saae, medens jeg paa Samme Tid udspandt en Passiar
Papir 306 e at see, hvad den Troende · saae, men hvad den Troende ikke skal aflade at
NB24:61 maa erindres, at Thomas vistnok · saae, men hvad saae han? Ja han saae Det, som
Papir 96:1 ligesom at betegnes, at det, de · saae, naar de besang Naturens Skjønhed, det
2T44, s. 219 gjerer uden at see, hvad han · saae, og derpaa at vandre hjem i Fred. Salige
EE1, s. 11 en Modsigelse mellem hvad jeg · saae, og hvad jeg hørte, da fandt jeg min
2T44, s. 203 om det var Forargelsen Du · saae, og hvis Syn Du ikke kunde blive qvit –
OTA, s. 272 glene, og det uagtet de ikke · saae, og ikke høste og ikke sanke i Lader,
2T44, s. 219 Øine, som saae, hvad han · saae, og saae det saaledes, som han saae det;
EE1, s. 322 e ud til Stien. Hun kom, jeg · saae, og saae, medens jeg paa Samme Tid udspandt
IC, s. 24 og de, der levede med ham, de · saae, og see, der er sandeligen heller ikke det
SLV, s. 129 e han om Alt, stod stille og · saae, og spurgte: hvad er det hvad? Hurtigt fik
EE2, s. 332 ndede, men ingen Velsignelse · saae, om Himlen var lukket, og Vidnesbyrdet udeblev,
KG, s. 17 devæld, hvilke intet Øie · saae, saaledes grunder et Menneskes Kjerlighed
KG, s. 247 pot som Den, der ikke veed at · saae, som Den, der arbeider forgjeves og blot
CT, s. 280 besværet, hvis Byrde Ingen · saae, som maaskee endog arbeider for at skjule
3T43, s. 69 e at ville see, hvad den dog · saae, tilsidst selv ikke saae det mere? Eller
NB32:127 alle disse mange Msker jeg · saae, Tjenestepigen og Tjenestekarlen og Vægteren
OTA, s. 272 de sorgløse Fugle uden at · saae, uden at høste, uden at sanke i Lade
Brev 129 at han tilsidst slet Intet · saae, uden det Billede, som Sjælen selv frembragte,
Oi4, s. 213 ske, Hænder; thi Stifteren · saae, upraktisk, feil af, hvad Christendom egentligen
3T43, s. 88 og det eneste Menneske, han · saae, var den Stridsmand, der bevogtede ham.
EE:60 at man næsten glemmer hvad man · saae. / d. 11 Mai 39. / ...... Thi Briller skjule
KG, s. 173 s elskede det Menneske han · saae. Hvilken underlig Krydsen af Forestillingerne!
SLV, s. 279 kunde meget godt see, at jeg · saae. Jeg stod i den smale Gang til Høire;
2T43, s. 27 ik forud, som intet Menneske · saae. Naturligt var det jo, at den, der er stærkere
KG, s. 174 og elskede det Menneske, den · saae. Og af Christendommen skulle vi lære,
NB31:120 n saa behændig, at han strax · saae: det er Opgaven; jeg er lykkelig gift; just
JC, s. 19 , fortalte Faderen Alt hvad de · saae; de hilste paa de Forbigaaende; Vognene
Papir 306 Troende i hiin fjerne Tid · saae; en hemmelig Bebreidelse, at Du misbruger
DBD, note endt med den. Det var det, jeg · saae; hvad jeg derimod hverken saae eller seer,
Papir 438 kedrættet, en Mand, der · saaede god Sæd i sin Ager o: s: v: 2) Guds
4T43, s. 119 ieblik, at hvad Overveielsen · saaede i Forkrænkelighed, opstod paa Nødens
2T44, s. 213 vil høste, førend han · saaer eller saasnart han haver saaet; Den, der
Not11:23 et Tilfældige. Naar jeg · saaer en Plante paa et bestemt Sted finder jeg
4T43, s. 130 eide i sit Ansigts Sveed, og · saaer ham Torne og Tidsler. Hvad der skete i
OTA, s. 275 seer til Himmelens Fugl, den · saaer ikke og høster ikke og sanker ikke i
OTA, s. 291 Menneske. / » Fuglen · saaer ikke, og høster ikke, og sanker ikke
OTA, s. 294 ringssorg. / » Fuglen · saaer ikke, og høster ikke, og sanker ikke
DS, s. 231 veed, at det er Mennesket der · saaer og høster – lær at forstaae,
DS, s. 231 er maa altsaa være En, der · saaer og høster og sanker i Lade for dem?
OTA, s. 276 elbehageligt, at et Menneske · saaer og høster og sanker i Lade, at han arbeider
OTA, s. 303 ar Mennesket, skjøndt han · saaer og høster og sanker i Lade, er ganske
DS, s. 231 gsaa kalde ham: Forsynet. Han · saaer og høster og sanker i Lade, og hele
DS, s. 233 kke at see, at det er Gud der · saaer og høster og sanker i Lade. / Du Lilie
DS, s. 233 r Alvoren, at det er Gud, der · saaer og høster og sanker i Lade. Men han
DS, s. 233 er Gud, der arbeider, Gud der · saaer og høster, naar Mennesket saaer og høster.
DS, s. 233 og høster, naar Mennesket · saaer og høster. Tænk paa lille Ludvig!
OTA, s. 303 ganske som Fuglen, der ikke · saaer og ikke høster og ikke sanker i Lade:
SLV, s. 139 ligheden, her er det Fjenden · saaer ond Sæd, medens de Elskende ikke tænke
TTL, s. 429 enskab som al Ukrudt har: det · saaer sig selv. Den gode Sæd fordrer Omsorg
AE, s. 487 om Intet som om Skyld, at den · saaer sig selv. Den totale Skyld er imidlertid
JJ:174 arbeider i Himlene; og Bønnen · saaer vel ofte i Forkrænkelighed, men den
4T44, s. 364 der vil høste før den · saaer, der er en Feighed, der vil have Vished
DS, s. 231 Mennesket, han pløier, han · saaer, han høster og sanker i Lade. Lær
DS, s. 231 Fuglen under Himlen, som ikke · saaer, ikke høster, ikke sanker i Lade! Men
BI, s. 356 r vil høste, førend den · saaer, lad kun Ironien tugte den. Der er i ethvert
KM, s. 16 ste hvad Kjøbenhavnsposten · saaer.« Kun een Ting mangler: at Indtægten for
KG, s. 374 god Dag paa den Ventende, som · saaes de nu først: kort, han bedrog ham for
EE1, s. 236 ar det gaaet mig ligesaa. Vi · saaes den følgende Dag hos min Tante. Den
NB31:72 er gik omkring blandt Mskene, og · saaes det end ikke strax, det opdagedes dog snart,
DD:184 i ogsaa her gjelder det: der · saaes i Forkrænkelighed, og det opstaaer i
AE, s. 169 ld vilde indestaae for, at vi · saaes igjen! Men vee mig om Guden dømte mig
EE:107 kun med den Forskjel at paa Sinai · saaes ikke Jehovah; men Moses besteeg Tinden
NB25:109 aaledes gik der en Tid, vi · saaes ikke. En Morgen møder hun mig paa Stien
SFV, s. 55 etydning, naar det bag efter · saaes ind i Forfatter-Virksomheden; at Meget,
SLV, s. 267 Conditorbekjendtskab, og de · saaes kun der, og talte snart Engelsk, snart
NB21:12 k jeg mig lidt tilbage; jeg · saaes lidt sjeldnere paa Gaden, jeg pointerede
PS, s. 267 Festlighed til hvilken aldrig · saaes Magen, saa Luften man indaandede var kryddret
OTA, s. 325 dt ud i Verden, hørtes og · saaes med Beundring; hans Tilstedeværelse
4T44, s. 326 g forstummet, der skal atter · saaes med Taarer, Aanden skal atter sidde beklemt,
TTL, s. 427 ivet og om sig selv. Hvad her · saaes med Taarer, det høstes med Frydesang,
BI, s. 181 , dog saaledes at denne netop · saaes som Ideens Repræsentant, hvorfor man
SLV, s. 247 han var den Eneste, der ikke · saaes Sørgende, eller rettere at han var forhindret
BOA, s. 92 om endnu ikke var naaet, naar · saaes vel en større Letfærdighed o: s:
Brev 35 Da De var i Kjøbenhavn, da · saaes vi vel heller ikke ofte, men jeg modtog
EE1, s. 234 paa eengang. Naar vi nemlig · saaes, da var vort Forhold saa bly, saa undseeligt,
EE1, s. 393 deligt, den første Gang I · saaes, den første Gang, da I i Dandsen rakte
NB17:76.b lling fE: at vi engang imellem · saaes, talte en passant ogsaa om Productiviteten
EE:191 il høste paa samme Tid som der · saaes. / Vi maatte spørge, hvad gaae Dine Forventninger
IC, s. 55 se, naar han den sjeldne Gang · saaes: istedet derfor at være tilgængelig
PS, s. 303 Sæd, som under Taarer blev · saaet i den første. Men denne triumpherende
NB5:77 re Msk. / Hvad Biskop Mynster har · saaet kommer jeg da til at høste. Thi M: har
2T44, s. 224 e prøvet Livets Smerte og · saaet med Taarer, tidligen mistet sin Husbond,
IC, s. 121 det. » Men det som er · saaet paa Steengrund, er den, som hører Ordet
Not11:23 et Sted, hvor jeg ikke har · saaet, saa forundrer jeg mig, fordi det for mig
AA:12 strax høste, hvor man har · saaet. Jeg vil erindre hiin Philosophs Methode:
2T44, s. 213 aer eller saasnart han haver · saaet; Den, der vil seire, uden at stride; Den,
BB:42 fluere paa. Derfor maa man være · saaforsigtig med Børn, aldrig troe det Værste,
EE2, s. 124 e det Æsthetiske, de Rige, · saafremt de ikke have det Religiøse, heller ei
BI, s. 105 Sinde at udstykke Menneskene, · saafremt de ikke vare fornøiede med at være,
Papir 251 igter Chr: til Disciplene, · saafremt de ønskede, at gjøre hiint høiere
JC, s. 35 tidligere Philosophie meent, · saafremt der ellers havde været en saadan; men
EE2, s. 287 en Plage for det Almindelige, · saafremt der ellers var Sandhed i hans Lykke, og
BA, s. 402 stærkere end hele Verden, · saafremt der paa dette Punkt ingen tvivlsom Commentar
EE1, s. 102 rer med stor Forsigtighed, · saafremt det er Een mere magtpaaliggende at sige
EE2, s. 283 et, i den Forvisning, at jeg, · saafremt det nogenlunde er lykkedes mig at gjøre
BI, s. 276 ver, er det ikke Alvor med, · saafremt ellers, hvad dog visselig Hegel vil billige,
F, s. 526 u vel aldeles ligegyldigt; thi · saafremt Forklaringen virkelig forklarer Noget,
BI, s. 355 vel gjerne give ham Ret, men · saafremt han ikke kjender den Uendelighed, der rører
EE1, s. 241 en pirret op af sin Søvn, · saafremt han sover. Naar man bliver skumplet paa
OiA, s. 9 t at sige dette til Andersen, · saafremt man ellers vil give mig Ret i, at den som
BI, note d tager det nok saa alvorligt, · saafremt man ikke vil nægte, at enhver vilkaarlig
BI i Slægten gyldige, og dog maa, · saafremt man ikke vil sige, at Udviklingen er forbi,
BI, s. 332 et er et uendeligt feigt Liv. · Saafremt man nu ikke vil paastaae, at det at være
LP, note , naar hele Historien er forbi, · saafremt man ved dumme Øine forstaaer Øine,
EE2, s. 242 sig selv gjennemsigtigt, thi · saafremt man vil det, saa indseer man let det Urimelige
BI Platos eller Xenophons Opfattelse, · saafremt nemlig man ikke vil være saa urimelig
DD:194 n. Kl. 9 om Aftenen præcise. / · saafremt Vægteren her paa Torvet / raaber præcis.
SLV, s. 93 sige, jeg udtaler det altsaa · saagodt jeg kan, da tilegner hun sig det, men nu
EE1, s. 65 rste Plads, har det derimod · saagodt som intet Forsøg gjort paa at bevise,
Brev 314 n har sovet en Nat derpaa, · saagodtsom har forvundet hele Rystelsen. Meget af
BB:37 mmer igjen, er det: idelig og · saagodtsom hele Dagen at fortælle intetsigende
EE1, s. 113 til den Anden, ja han kommer · saagodtsom op at slaaes med den ene Piges Forlovede.
AE, note Overveielse kun det mesterligste · Saagodtsom, næstendeels), og dog vil den qua historisk
OTA, s. 143 t er det Uvæsentlige; dets · saakaldede Eenhed er ingen væsentlig men en Tomhed,
NB36:5 Barn at have faaet en lige modsat · saakaldet Χstd. i sig. / Men min Stilling er
AE, s. 491 absolute Paradox. Saasnart en · saakaldet christelig Speculation hæver Paradoxet,
NB30:27 l Optimisme; naar man lever i en · saakaldet christelig Stat ɔ: et Samfund, der
KG, s. 56 som Digter. Dersom saaledes en · saakaldet Digter har tabt Troen paa den digteriske
KG, s. 56 oesien en Afskyelighed. Vil en · saakaldet Digter indbilde os, at Elskov kan gjentages
KG, s. 56 s i det samme Menneske, vil en · saakaldet Digter sysle med kløgtige Taabeligheder,
KG, s. 16 es, mærkeligt nok, ogsaa en · saakaldet Evighedsblomst, der, liig de forkrænkelige
NB30:135 christeligt er en · saakaldet msklig Godmodighed og Godhed akkurat lige
AA:12 mig dertil, om jeg udfandt en · saakaldet objectiv Sandhed; om jeg arbeidede mig
NB26:9 lgelse, og derfor vil den ingen · saakaldet objektiv Forkyndelse have, men en Forkyndelse:
OTA, s. 403 dømme Hykleren, eller en · saakaldet oprigtig Veileder, der rigtignok selv gaaer
NB32:38 / Eet er det at være et · saakaldet Overordentlig med ligefrem Kjendelighed
AE, s. 355 nde Digter-Existents. Naar en · saakaldet religieus Individualitet med al Phantasie-Fortryllelse
AE, s. 411 et nye Testamente, og naar et · saakaldet religieust Foredrag vil bilde os ind, at
SD, s. 209 ig Misforstaaelse har saa en · saakaldet spekulativ Dogmatik, der rigtignok paa
NB4:80 jo bedre er han. Derfor tør en · saakaldet Straffeprædikant ikke slaae virkelig,
OTA, s. 430 delige Tanke er ikke som et · saakaldet uskyldigt Lægemiddel, hvilket kan bruges
SFV, s. 12 eligieust Skrift. Hvorvidt et · saakaldet æsthetisk Publikum har fundet eller
AA:6 man gaaer fra Kroen over Sortebro ( · saakaldet, fordi Pesten i sin Tid skal være standset
DD:29 tløsere end at tale med en · saakaldt Litterator i Videnskaben, som ikke selv
Brev 317 af; men de høre til et · saakaldt Parthi, ( det Grundtvigske), alt hvad der
NB31:100 r Sagen vendt saaledes. En · saakaldt philosophisk Χstd. finder just, at
G, s. 19 ielige til at indrømme en · saakaldt ualmindelig Individualitet; hun er den
NB32:31 Sort Msker, som saaledes af · saakaldt Ydmyghed holde sig tilbage, de ere saa