S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
NB26:10 t maa gjøres omvendt. De · saakaldte » overordentlige Christne«,
FP, s. 24 od ville vi sige et Ord om det · saakaldte » skamløse Udfald« paa
BOA, s. 178 Prædikener« og · saakaldte » Studier«? / Øvrighedens
NB3:66 skal døe. / Man har i den · saakaldte Χsthed gjort Julefesten til den store
NB24:48 aldrig seet. Jeg har seet blandt · saakaldte Χstne nogle smukke Exemplarer af jødisk
NB10:161.a ikke meget at spøge med. / · saakaldte / Pilatus Hustrue havde lidt meget af Drømme
BOA, s. 156 Adler er. / Capitel II / Det · saakaldte Aabenbarings-Faktum selv som Phænomen
KG, s. 240 s i Forhold til Penge, at den · saakaldte Bedragne beholdt sine Penge: var han saa
BOA, s. 98 a deres Samvittighed; men den · saakaldte Beskedenheds Forsøg i det Phantastiske
NB6:21 atter-Virksomhed. Sagen er, i den · saakaldte bestaaende Χsthed er Mskene saa faste
IC, s. 210 sten. For saavidt derimod den · saakaldte bestaaende Christenhed ikke kalder sig
NB11:174 steligt er i sin Orden med · saakaldte christelige Embeder. / Vistnok er det,
NB31:42 hvad der blot er Msk. / De · saakaldte christelige Philosopher, hvilke forvirrede
AE, s. 344 re Tale om i Forhold til den · saakaldte christelige Spekulation, uden den, at Christendommen
NB10:178 christelig Usandhed er dog den · saakaldte christelige Stat baseret. Det er en saare
SD, s. 214 beholdent som muligt, at den · saakaldte Christenhed ( i hvilken saadan Alle millionviis
KG, s. 131 med et ringere, der dog i den · saakaldte Christenhed destoværre er tilstrækkeligt
NB30:15 eflexion, er der foregaaet i den · saakaldte Christenhed en heel Forandring med Christendommen,
NB8:97 esten som den nu celebreres i den · saakaldte Christenhed er reent Hedenskab, Mythologie.
KG, s. 77 se bliver han Christen. I den · saakaldte Christenhed frister derfor endnu bestandigt
CT, s. 190 rarges, er ogsaa Det, som den · saakaldte Christenhed helst vil have fortiet, eller
KG, s. 113 fristes desto værre i den · saakaldte Christenhed letteligen til at indbilde
NB2:262 saaledes forholder det sig i den · saakaldte Christenhed med manges Kjerlighed til Christus.
TSA, s. 91 rst være givet, at den · saakaldte Christenhed slet ikke er christen, at den,
KG, s. 79 r i Jordlivet, end ikke i den · saakaldte Christenhed, han bliver let udsat for Angreb
NB10:91 og at jeg saa skal leve i den · saakaldte Christenhed. Med en Digter-Sjels hele Fiinhed
KG, s. 56 saa omtrent Forvirringen i den · saakaldte Christenhed: Digterne have sluppet Elskovens
CT, s. 236 ndelse. Men er dette Sted den · saakaldte Christenhed? Saa var jo Fuldkommelsen der
NB32:55 staaer saaledes, at man hos den · saakaldte christne Kirke ( især Protestantismen,
CT, s. 22 til spottende at dømme den · saakaldte Christne, der ikke levede saaledes. Men
Brev 73 st denne Critik. Hvad man i vore · saakaldte critiske ( d. e. vragende, vrængende
FB, s. 185 nd har ladet udsprede, at den · saakaldte Dannelse sikkrer en Pige mod Forførelse.
NB32:88 gne Vegne at see sig for eller i · saakaldte Deeltagelsens Hensyn at see sig for. /
Papir 216 rket A. / En egen Art Abe er den · saakaldte Entelle ( Semn: Entellus), der er lysegraa,
BOA, s. 195 kjel, og at vi ved den sidste · saakaldte Forklaring endog gaae aldeles ud af det
NB33:7 mmen med alle Χsthedens · saakaldte Fremskridt. Thi alt Dette om den skjulte
Papir 445 n om dens Vildfarelse. Den · saakaldte første Dandser ( hvem vi her ville kalde
4T44, s. 303 te var jo ogsaa kun Moses' s · saakaldte Gjerninger, thi han formaaede slet Intet,
DS, s. 239 tilveiebringe nogle af disse · saakaldte gode Gjerninger, fik dog nu fuldt op med
Papir 1:1 . / pag. 253. d 28 Martz ell · saakaldte grønne Torsdag i Bullen in coena Domini,
NB2:191 holdes lidt Control med den · saakaldte gudelige Existents, der her formentligen
OTA, s. 296 Arbeidet. Selv derfor om den · saakaldte haarde Nødvendighed ikke var: det var
BA, s. 441 nderligheden ogsaa mangle. De · saakaldte Hellige pleie ofte at være Gjenstand
NB24:136 det at ville vinde Msker, dette · saakaldte Hjertelige i Modsætning til Socratess
NB24:136 e i Modsætning til Socratess · saakaldte Hjerteløshed, kan være Intet mindre
TSA, s. 84 ant, eller derfor tør den · Saakaldte ikke slaae virkelig til, fordi han meget
NB32:55 lige i Retning af Bitterhed. Den · saakaldte Kirke forfalsker Χstd. ved at formilde
NB32:55 erens Opfattelse sandere end den · saakaldte Kirkes især Protestantismen, især
SLV, s. 259 end nogen Sindssvag har. De · saakaldte Kloge ere ikke sjeldent dumme nok til at
SLV, s. 259 nder ikke sjeldent, at de · saakaldte Kloge ved saadanne Gisninger røbe fuld
Papir 130 taae ved Siden af hverandre, det · saakaldte kosmopolitiske System. Man indvende ikke,
NB11:54 , med hvilket hver Station i den · saakaldte Kreuzweg-Andacht af A. Liguori ( p. 654
FP, s. 19 en af Stykkerne » om de · saakaldte liberale Journalister«, og det
KM, s. 14 Modsætning mellem hiin Tids · saakaldte Lirekassemusik og Kjøbenhavnspostens
Papir 365:14 Lærer, og derfor skal den · saakaldte Læremester selv øve det han lærer.
NB34:36 ning: saaledes demoraliserer den · saakaldte msklige Dannelse. / En saadan smagfuldt
AE, note Forsøg i det Dramatiske ( de · saakaldte Mysterier), da man behandlede religieuse
AE, s. 84 de om det Negative. Blandt de · saakaldte Negative er der imidlertid Nogle, som efter
SLV, s. 203 age absolut Taushed mod mine · saakaldte Nærmeste, kunde det ogsaa let vække
BOA, s. 221 d nogle Exempler paa saadanne · saakaldte og i Timelighedens Vilkaar sande Myndigheds
TSA, s. 105 nogle Exempler paa saadanne · saakaldte og i Timelighedens Vilkaar sande Myndigheds-Forhold
OTA, s. 177 eneste Sikkerhed for, at Ens · saakaldte Overbeviisning ikke forandres alle Øieblikke
G, s. 51 han føler sig tryg ved min · saakaldte Overlegenhed, og dog er den ham ubehagelig;
AE, s. 117 ar ofte mindet om og angrebet · saakaldte pantheistiske Systemer ved at sige, at
Brev 75 Revolutionstiden end fra den · saakaldte philosophiske Periode, der gik forud for
SD, s. 210 n saaledes ogsaa med Syndens · saakaldte Position, naar det Medium, hvori den poneres,
AA:12 deres hele Syslen – det · saakaldte practiske Liv – ikkun lidet interesseret
Brev 273 and vil levne; thi selv de · saakaldte privilegia pauperum ( fri Proces, Sygepleje
IC, s. 195 steskabet, der maa kaldes de · saakaldte Præster, som, i Medfør af Levebrødet,
AE, s. 277 det Comiske, saaledes er den · saakaldte rene Tænkning overhovedet en psychologisk
OTA, s. 368 een Røver gaaer mellem to · saakaldte Retfærdige, men denne Skik og denne
NB29:77 Poesie, det er den for den · saakaldte Rettroenhed. / / / / Og hvor vanskeligt
Brev 273 den har een – og den · saakaldte Rottekonge uendelig mange – og den
KG, s. 144 Samvittigheds-Sag, saa er den · saakaldte Samvittighedsfuldhed netop betænkeligere
BI, s. 123 ke af platoniske Dialoger, de · saakaldte socratiske, af hvilke han tæller fire:
FQA, s. 9 ed en egen Retning, nemlig de · saakaldte Sparlagens-Prædikener, Gardin-Prædikener
NB12:113 til Motto paa hele den moderne · saakaldte speculative Dogmatik. / Stedet hos Sirach
OL, s. 34 antage, at Hensigten af denne · saakaldte Stiiløvelse i den humoristiske Maneer
TSA, s. 84 r at blive slaaet ihjel. Den · saakaldte Straffeprædikant derimod, han slaaer
AE, s. 134 erende, ikke nøies med det · saakaldte subjektive Ethiske, nei, den nulevende
NB30:136 ndere fortabes trods deres · saakaldte Tro og trods Naaden. I samme Øieblik
PS, s. 304 Hvad gjorde ogsaa den senere · saakaldte Troende hermed Andet end det som er værre,
PS, s. 304 hed og Foragt; thi den senere · saakaldte Troende vilde end ikke selv nøies med
SD, s. 142 Aand – og deraf al den · saakaldte Tryghed, Tilfredshed med Livet o. s. v.,
BI, s. 120 a Modbilledet til den stricte · saakaldte Udvikling. Vi have saaledes ikke blot en
EE2, s. 138 om jeg end tænkte mig alle · saakaldte udvortes og indvortes Anfægtelser borte.
Papir 365:7 ieste Videnskaber) ( selv den · saakaldte                                     Viden
CT, s. 63 in jordiske Høihed, af sin · saakaldte virkelige Høihed, thi kun den christelige
GU, s. 332 som det bedst kan derude i den · saakaldte virkelige Verdens Travlhed, Gud lader sig
JJ:163 d mod mig selv. Dersom denne · saakaldte Virkelighed er det Høieste burde jeg
FB, s. 125 v ulykkelig i Forhold til den · saakaldte Virkelighed, i en anden Forstand tænker
DS, s. 156 mmen. Saaledes med nogle af de · saakaldte Ædrue. Andre derimod have dog en større
DS, s. 156 r nemlig Forskjel mellem disse · saakaldte Ædrue. Nogle bruge al deres Forstandighed,
DS, s. 156 ge, de, menneskelig forstaaet, · saakaldte Ædrue? Nei, langtfra; nei ikke med een
Papir 22:1 dt / ligesa d. E. S. sk. – · saal bl / den sk. udt. /                             #
Papir 251 men ogsaa i de Troende. · saal. Luc: 17, 21. – I udvortes Henseende
    · saaledes 12247
Not8:13 var ikke min Skyld, at det skete · saaledesa ved endnu engang at styrte frem, ved at
TAF, s. 301 eder sig skjulende over Alt: · saaledesgav han sig selv hen og blev det Skjul, bag
Papir 9:5 og hvortil vi referere denne vor · saaledes-Væren, men ethvert andet Indhold af denne Forestilling
BI, note aae paa de største og fleste · Saaler o. s. v. ( Heise Pag. 111). / At Socrates
OiA, s. 9 ig et Par Sko med Semslærs · Saaler under, som kan holde ud paa Reisen, og
AE, s. 392 er Tallotteriets Trækning, · saalidet er der forurettede Individualiteter. /
AE, s. 570 rføreren eller Assessoren, · saalidet er jeg Udgiveren Victor Eremita, netop
NB30:103 re som de Andre, var lige · saalidet et Gode som sandseligt det at være pukkelrygget,
SD, s. 134 an dræbe Tanker«, · saalidet kan Fortvivlelsen fortære det Evige,
SLV, s. 157 jeg da være Ægtemand. · Saalidet nemlig som ethvert elskende Par er en Romeo
AE, s. 231 i Forhold til det at tænke · saalidet Noget der følger af sig selv, som det
TSA, s. 105 en transitorisk Bestemmelse, · saalidet som Apostelens paradoxe Qvalification var
KG, s. 76 eden har Christendommen ikke, · saalidet som Christus selv vilde eller vilde bede
JJ:374 e kan man ikke holde ud i 60 Aar, · saalidet som den anstrængede Examenslæsning,
KG, s. 245 tter, men ikke hans Slutning, · saalidet som den mistroiske Verden kan forstaae
CT, s. 227 n kun ind i Meningsløshed. · Saalidet som Den, der er ombord paa et Skib, hvor
SLV, s. 142 ere, der jage efter Idealet. · Saalidet som den, der spiller i Lotteriet, lærer
SLV, s. 170 saalidet Spot som Kløgt, · saalidet som denne Overveielses Forfærdelse kan
EOT, s. 271 ynders naadefulde Forladelse, · saalidet som der kan være Tvivl om, at det er
3T44, s. 270 aare lidet til Gavn for ham, · saalidet som det er til Gavn at have et Rustkammer
NB4:6 ig mig nu længes«. · Saalidet som det var mig muligt nogensinde i al
PS, s. 284 tet Øieblik nødvendigt, · saalidet som det var nødvendigt, da det blev
NB3:32 ldrig mere absolut Underkastelse. · Saalidet som en Kanon, der er rund, kan skyde en
Not3:6 Klima, Floder etc. bidrage. · Saalidet som et Msk. kan opgive sit Naturell, ligesaalidet
CT, s. 251 e Plante her. Men sandeligen, · saalidet som Gud lader en Fiske-Art blive til i
PS, s. 263 n, da skulde vel hans Lovtale · saalidet som hans Vrede gavne vor Overveielse, thi
NB21:130 aldrig falde sammen med Verden. · Saalidet som i det enkelte Individ Kjød og Blod
AE, s. 570 tilintetgjort Pseudonymerne. · Saalidet som jeg i Enten–Eller er Forføreren
NB19:57 at leve i en Klostercelle, · saalidet som jeg tør paastaae det om mig selv.
NB6:20 id, ell. gjør den angerløs, · saalidet som Josephs Brødre ere det, fordi Joseph
BA, s. 356 derfor ingen Videnskabsmand, · saalidet som nogen Projektmager, forpligtet til
LA, s. 91 saa er det dog ogsaa vist, at · saalidet som Reflexionen selv er det Onde, saa vist
YTS, s. 268 kun muligt ved at stige ned; · saalidet som Vandet forandrer sin Natur og løber
SLV, s. 170 od veed med Bestemthed, hvad · saalidet Spot som Kløgt, saalidet som denne Overveielses
BI, s. 97 d, men intet Eenheds-Moment ( · saalidt den umiddelbare som den høiere), og
Brev 56 g ved Leilighed at sige mig. · Saalidt Lyst har jeg til at udgive nogen Samling
KK:4 . I første Deel har den det · saalunde, stedse sig selv lige Element i den chr.
Papir 172 rkeligt nok er det, at jeg efter · saalænge at have beskjæftiget mig med Begrebet
EE1, s. 275 esker i Forhold til Børn. · Saalænge Børn more sig, saalænge ere de altid
EE2, s. 331 gger i et Mere eller Mindre. · Saalænge da Tvivlen vilde gjøre det endelige
SFV, s. 48 igieuse Lærere, der alle, · saalænge de levede, vare forhaanede, forfulgte,
SLV, s. 386 mellem Tvende, saa vil der, · saalænge de misforstaae hinanden, ikke kunne angives
BI, s. 186 lse, men kun producere denne, · saalænge de see Gjenstandene. At herved nu ypperligt
NB9:74 ig en Mulighed, en Mulighed, der, · saalænge den blot bruges til at forstyrre mig i
2T44, s. 219 r en Oprindelighed i Sjelen. · Saalænge den er dette, en høirøstet Begeistring,
BMT, s. 218 ret et Mellemværende. Men · saalænge den gamle Biskop levede, der nu engang
DBD, s. 132 vet, at det kunde holdes hen, · saalænge den Gamle levede, jeg var mod Slutningen
TNS, s. 147 et Bestaaende skulde bestaae, · saalænge den gamle Mand levede, der ogsaa var begavet
NB15:130 ler et længere, – · saalænge den nævner mit, / helliges /
BI, s. 211 Socrates behandles isoleret, · saalænge den sees udvendig fra, bliver den naturligviis
EE1, s. 162 t berøve hende Livet, thi · saalænge den sidder i hendes Hjerte kan hun leve,
BI, s. 96 les under for det Subjective, · saalænge den Spørgende blot sees i et tilfældigt
NB25:87 ndet end om en Ildebrand – · saalænge den staaer paa. / Men de Opvakte nu tildags
SD, s. 143 staaer, og altsaa er mindet · saalænge den stod, eller Du, uden Navn, som Navnløs
BI, s. 211 at forklare, som at begribe. · Saalænge den Vanskelighed med det Dæmoniske hos
JC, s. 55 ten i Forhold til Realiteten. · Saalænge denne Udvexling foregaaer uden gjensidig
JC, s. 56 det Umuligste lige virkeligt. · Saalænge denne Udvexling foregaaer uden Sammenstød
BI, s. 136 re grundet i en Art Livslede. · Saalænge der endnu ikke kan være Tale om, at
KG, s. 308 og herlig Gjerning. Det skal · saalænge der er en Digter til i Verden holdes høit
2T44, s. 214 e han lever, at der er Haab, · saalænge der er Liv – og altsaa vel altid
SD, s. 124 neskelig talt er der kun Haab · saalænge der er Liv. Men christelig forstaaet er
OTA, s. 372 et ikke haabløst opgivet; · saalænge der er Opgave, saa længe er der et Middel
PS, s. 304 Troen er altid stridende; men · saalænge der er Strid tilbage, er der Mulighed af
BI, s. 132 n man gjerne indrømme, men · saalænge der ikke er givet nøiagtigere Svar paa
BI, s. 133 gerade ins Blaue hinein. Thi · saalænge der ikke er oplyst, hvilket Modsætnings-Forhold
Papir 51:3 pkommen, da er det tydeligt, at · saalænge der ikke er Tale om nogen Frihed, som i
BMS de religieuse Forhold og Begreber, · saalænge der ikke falder en sandere Belysning over
SLV, s. 159 en og theocentrisk Theorien. · Saalænge det bliver derved og den Theocentriske
CT, s. 268 t, Alt hvad jeg seer, det er, · saalænge det er til, Forfængelighed og Omskiftelse,
FP, s. 21 Kjøbenhavnsposten.« · Saalænge det ikke benægtes, troe vi at have Ret
EE2, s. 219 tende Mangfoldighed, det har, · saalænge det sees saaledes, at hvert enkelt Individ
EE1, s. 100 Egenskab at kunne blive ved · saalænge det skal være, da man nemlig bestandig
EE1, s. 185 traadt, saa kan den vedblive · saalænge det skal være, og der øines ingen
AE, s. 306 e sige, thi den kan blive ved · saalænge det skal være, og løber rundt. Schelling
EE1, s. 100 oren, Don Juan kan blive ved · saalænge det skal være. Digteren vil nu gaae
BMS g formodenligt ønskede, at der, · saalænge det stod paa, saavidt muligt Intet passerede,
SD, s. 170 aledes med den Fortvivlende. · Saalænge dette staaer paa med den Vanskelighed,
LP, s. 32 n at man derfor med Rette kan, · saalænge disse forblive i deres Pebersvende-Stand,
NB6:44 ndle mig. Mit Forhold er saa · saalænge dobbelt svært. Gud trykker paa mig,
EE2, s. 248 fornemmelig af den Grund, at · saalænge Du blot lever æsthetisk, saalænge
EE2, s. 138 lv, men bestandig udenfor. Ja · saalænge enhver Nerve zittrer i Dig, hvad enten
Papir 51:3 i Verden gjør sig gjeldende, · saalænge er det ogsaa umuligt, at Spørgsmaalet
EE2, s. 248 e Du blot lever æsthetisk, · saalænge er Dit Liv totalt uvæsenligt. Den, der
CT, s. 142 han ikke bliver glad derved: · saalænge er Forholdet piinligt, ulykkeligt, hans
OTA, s. 372 nge der er noget Opgivet, · saalænge er Mennesket ikke haabløst opgivet;
BI, s. 133 er Sted mellem Liv og Død, · saalænge er ogsaa Sjælens Forhold til Legemet
EE1, s. 275 aalænge Børn more sig, · saalænge ere de altid artige, det kan man sige i
EE2, s. 247 midlertid yderst relativ; thi · saalænge et Menneske blot lever æsthetisk, tilhører
EE1, s. 169 ænge det er omtvisteligt, · saalænge finder Sorgen ikke Ro, men maa vedblive
IC, s. 72 r det ogsaa kun en Times Tid; · saalænge formaae Menneskene ligesom at troe paa
2T44, s. 214 lmod i Forventning vise sig. · Saalænge Forventningen holder og bærer Mennesket,
CT, s. 95 rst er Hedningen tvivlraadig. · Saalænge han er tvivlraadig seer det ud, som var
AE, s. 185 for maa blive ham et Paradox, · saalænge han existerer, og dog turde det være
NB15:46 vis Grad Heterogenitet. Thi · saalænge han fE gaaer og grunder i sig selv over
NB17:84 igger det jo som en Opgave, · saalænge han fungerer saaledes, qua Bremse at holde
EE2, s. 212 et Menneske nu holde sig, og · saalænge han holder sig der, kan jeg egentlig ikke
EE2, s. 214 ens, den mellem Godt og Ondt. · Saalænge han ikke har valgt sig selv, er denne Differens
BI, s. 87 et meget skikkeligt Menneske, · saalænge han levede i Omgang med Socrates, men senere
BMS, s. 126 vet, at det kunde holdes hen, · saalænge han levede! Det blev naaet, hvad jeg rigtignok
AE, s. 152 enneske fuldt op at bestille, · saalænge han lever, saa det ikke skulde hænde
EE1, s. 205 ikke selv har troet derpaa. · Saalænge han var hos hende, opdagede hun ikke Tvivlen,
NB11:118 and kan kun meddeles indirecte. · Saalænge han var personlig hos dem, hvor tydeligt
EE1, s. 191 holde Sjælen i Agitation, · saalænge har hun ikke den reflekterede Sorg. Had,
OL, s. 33 d, hvor tyk Skallen er. At jeg · saalænge har opholdt mig ved det, Hr. Lehmann kalder
NB6:93 , hvilke en overfladisk Reflexion · saalænge har pillet ved. Bibelens guddommelige Autoritet
EE1, s. 194 ver hun ret egentlig Elvira. · Saalænge hun er i Nærheden af Don Juan, er hun
EE1, s. 191 a bliver hun det aldrig. Men · saalænge hun fordrer et yderligere Beviis, saalænge
SLV, s. 55 belig stor er hendes Troskab, · saalænge hun ikke er sikker paa den Elskede, og
EE1, s. 191 rede for hendes Sjæl, men · saalænge hun ved udvortes Beviser, der ikke skulle
BI, s. 87 drer det os mere, at han blev · saalænge i Socrates' Selskab, end at han senere
G, s. 88 g er født til mig selv; thi · saalænge Ilithyia folder sine Hænder, kan den
LA, s. 64 heller ingen tom Abstraktion · saalænge Inderligheden boer i den. Formløshed
2T44, s. 219 r ud i Lykke og Tilfredshed, · saalænge indrømmer man, at det er i sin Orden
EE1, s. 411 ind!« Det lykkedes. · Saalænge jeg er hos hende finder hun Nydelse i at
SFV, s. 11 ie og der er Tid til at tale. · Saalænge jeg har anseet den strengeste Taushed religieust
NB3:15 ter min Død trods Nogens. · Saalænge jeg lever kan jeg ikke blive anerkjendt,
NB:24 l være i enhver Dosmers Mund. / · Saalænge jeg lever vil jeg aldrig og kan jeg aldrig
NB3:15 skal være som nyt igjen. · Saalænge jeg lever, vil jeg, msklig talt, kun have
DSS, s. 121 atter er: det holder vel nok · saalænge jeg lever. / At blive anstrenget saaledes
NB:45 s har jeg forstaaet mig selv. · Saalænge jeg var pseudonym krævede baade Frembringelsens
NB27:88 eg forstaaet mig for Gud i, · saalænge jeg var sikkret Udkommet at holde hen,
BI, s. 136 der ligger i dette Ønske, · saalænge kan Begeistringen endnu være der, hvorimod,
EE1, s. 191 ordrer et yderligere Beviis, · saalænge kan det lykkes hende ved et uroligt, omflakkende
FP, s. 21 vi at have Ret i vor Paastand. · Saalænge Kjøbenhavnsposten i et Stykke, hvori
SD, s. 170 rke Mulighed glemmes vel. · Saalænge kommer han derfor kun engang imellem saa
KK:2 mer Msk; men derfor bliver dog · saalænge kun Arten skal være gudmsklig, Individet
EE1, s. 369 g godt, at Elskoven, især · saalænge Lidenskaben ikke er sat i Bevægelse,
AE, s. 152 ge af sig selv, at den varede · saalænge Livet varede, den Livets Opgave: at leve.
G, s. 21 ypigen var engageret paa 1 Aar, · saalænge maatte Forholdet med hende vedligeholdes,
BI, note stracte negative Bestemmelser, · saalænge man bliver staaende ved den blotte Videns
BI, note tfærdigheden paa andet Sted. · Saalænge man derfor ikke veed, hvad Retfærdigheden
EE2, s. 219 edst at glæde sig ved den, · saalænge man har den, saa er dette dog egentlig
4T44, s. 372 ove sig Alt af Forklaringen, · saalænge man ikke har hørt den, derfor er man
EE2, s. 208 beste Continuitet, fordi der, · saalænge man ikke har valgt sig selv, er ligesom
4T44, s. 331 iden løber man ikke forbi · saalænge man løber i Tiden. Du som veed, hvorom
SD, s. 185 e sig for et andet Menneske, · saalænge man søger Hjælpen at maatte opgive
DBD, s. 132 forhaste sig med at fælde, · saalænge Manden lever; Den, der er ham hengiven,
Brev 314 nker jeg paa at plage Dem · saalænge med et ubekjendt Menneskes Stemninger og
Brev 118 t indrettet godt for Fader; · saalænge min Broder Frederik bliver i Kbhvn., kan
NB6:44 aand i Hanke med de Andre. / · Saalænge Mskene forstaae dette mit Forhold som Forfængelighed,
BI, note en Betegnelse af det Mythiske. · Saalænge Mythen tages for Virkelighed, er den egentlig
EE2, s. 283 an da endnu en Tidlang haabe, · saalænge nemlig som jeg behøver at frygte. Vor
Brev 119 r for Louise, der venter · saalænge paa mig ved Aftensbordet. Søndagen er
2T44, s. 219 t Tillid, en Brusen derinde, · saalænge priser man den som Ungdommens skjønne
JC e nemlig han ikke kunde spørge, · saalænge slyngede Tanken sig ængstende om ham,
KK:11 msklige Selvbevidstheds Maal. · Saalænge som derfor Msk. befinder sig paa et relativt
EE1, s. 100 aa vil, at det kan blive ved · saalænge som det skal være, hans Helt, Improvisatoren,
EE:37.b s Dage, der aldrig fra mig gaaer · saalænge som jeg lever. Det er den største Sorg
EE2, s. 219 vilde fryde sig ved Forholdet · saalænge som muligt. Dog, i dette Tilfælde er
EE2, s. 227 , men ethisk at beherske det. · Saalænge Sorgen er stille og ydmyg, frygter jeg
EE1, note , bliver urigtigt at holde dem · saalænge ud fra hinanden. / ( 844). O weh Unselige!
BMT, s. 219 kke Phænomenet, søger, · saalænge Udfaldet er kritisk, saa godt man kan at
2T44, s. 219 ortgiver for en Ret Lindser. · Saalænge Ungdommens glade Sind jubler ud i Lykke
EE2, s. 303 f to Grunde, deels fordi han, · saalænge Vennen er tilstede, ikke kan komme til
KG, s. 308 n det at offres er og bliver, · saalænge Verden bliver Verden, evigt forstaaet,
Not9:1 s ewigen gottlichen Inhalts. · Saalænge Verden var i Samklang med Gud, bar Guds
BI, s. 88 dses af nogen Endelighed; thi · saalænge vi blot blive staaende ved den udvortes
EE2, s. 60 lmeri, som Synden kan have · saalænge vi dog tør udsige Uskyld om den, forhøier
NB23:127 Synder, kan ikke glæde sig, · saalænge vi forblive i vor Uret. Hvor kan han, der
EE:138 Salighedens Førstegrøde. / · Saalænge vi leve i denne Naadens Tid, om end vor
SLV, s. 278 sker ingen Seier over hende. · Saalænge vi stride, er det jo uafgjort, hvo der
EE2, s. 331 delige Forhold uendeligt, og · saalænge Viisdommen vilde udfylde det uendelige
BA, s. 337 ske quantitativt bestemmer sig · saalænge, at den tilsidst ved en generatio æquivoca
BI, note t Menneske, og naar Nogen taler · saalænge, forglemmer jeg ganske, hvorom Talen er.
Brev 313 giv at jeg har opholdt Dem · saalænge, jeg kommer nu til Hensigten af disse Linier.
CC:13 de, og tak Gud, at den varede · saalænge; som den apparente Høide er, saaledes
Brev 245 t ansee dette Rygte, der i · saamange Aar har været i Circulation, for en
Brev 56 en Samling af Prædikener, · saamegen kunde jeg have til saadan engang imellem
OTA, s. 210 trætter, at der tales om · saamegen Lidelse, naar Din ikke særligen nævnes.
EE2, s. 273 e at arbeide for at leve. Den · saameget anpriste Uafhængighed er ofte en Snare;
BI, s. 217 i religiøs Henseende, ikke · saameget derved, at han indførte noget Nyt, thi
BI, s. 299 kelig har paaagtet; og det er · saameget desto besynderligere, som Hegel med en
BI, s. 117 gen kunde gjøres, skal jeg · saameget desto hellere tage Hensyn til, som kun
EE1, s. 194 hed, Noget, der falder hende · saameget desto lettere, da hun dog endnu elsker
Brev 245 men hvis Tilværelse er · saameget desto sikkrere. Spaadommen er nu alt bleven
PS, s. 280 nen tog Stjernen fra Sandsen. · Saameget er da klart, at Organet for det Historiske
G, s. 14 a hvilken Maade det vilde skee. · Saameget er imidlertid vist, kan Nogen tale med
EE1, s. 189 et andet Spørgsmaal; men · saameget er vist, i dette Øieblik er hun synlig
4T43, s. 123 ede Glemsel sin Afgrund ikke · saameget for Tabet, som for ham, og han undveeg
BI, s. 341 aa dette stormfulde Hav, ikke · saameget fordi jeg frygter for at sætte Livet
BI, s. 281 tilsyne. Jeg har derfor ikke · saameget forudsat Begrebet i den tidligere Deel
NB23:207 bedre » o, han har · saameget Gemyt, er let bevæget, dannet, interessant,
Brev 57 mod, saa havde jeg ikke havt · saameget haard Mad – i anden Forstand –
EE1, s. 241 re tilstrækkelig. Jeg vil · saameget hellere dvæle ved nærværende Stykke,
Brev 59 edes paa en Maade udenfor Svaret. · Saameget i det mindste vil jeg da ogsaa sige: at
EE1, s. 110 en udvortes, der ikke ligger · saameget i Gjenstanden som i den omgivende Verden,
FQA, s. 9 ie Anlæg / Man har havt · saameget imod, at Damerne søgte at uddanne sig,
Brev 56 paa et Datum eller deslige. · Saameget kan jeg imidlertid see, at det er skrevet
IC, s. 218 evere Feltslag, hvor det ikke · saameget kommer an paa den Enkelte, som paa hvor
AaS fortjener Dadel. Det er utroligt, · saameget man kan slutte af den Omstændighed,
Brev 118 e hen, eller skal den virke · saameget mere i det Skjulte? / Spandets Forslag
EE2, s. 256 r værd at agte paa, og det · saameget mere som de mange Ophævelser, der gjordes
YDR, s. 111 , tvertimod jeg vilde – · saameget mere som jeg kjender denne Mand fra min
EE1, s. 91 de Sprogets Impotens, og det · saameget mere, da jeg ikke anseer det for en Ufuldkommenhed
EE1, s. 209 ενοι, og det · saameget mere, som der, hvor Meget jeg end har talet,
AaS eck ikke har forstaaet mig, og det · saameget mere, som det allerede har været tungt
EE2, s. 282 vil han vide at finde sig i, · saameget mere, som han let kunde blive lidt mistænkelig,
BI, s. 330 der ikke Stort vundet, og det · saameget mindre, som Mennesket har ligesaa stor
BI, s. 346 speculative Energi, dog ikke · saameget orienterer os, som desorienterer, samt
Brev 251 fordi jeg deri vilde finde · saameget Stof til Eftertanke, at min Tid neppe vilde
4T43, s. 123 for ham, og han undveeg ikke · saameget Tabet i Glemsel, som han bortkastede sig
BI, s. 229 for revolutionær, dog ikke · saameget ved at gjøre Noget, som ved at undlade
BI, note der i vor Tid yttre sig, ikke · saameget ved Haandgribeligheder, som ved Tanker
Brev 61 en Christen kan dog om ikke · saameget ved nogen paa Sorgen selv directe henvendt
SLV, s. 35 e førend han havde drukket · saameget, at han kunde mærke Vinens Magt, eller
AE, s. 465 eskæftiger Menneskenes Liv · saameget, hvad der idelig kommer igjen i Samtale,
CT, s. 73 de vel svare » det er · saamænd aldrig faldet os ind.« Men just
NB10:196 Han vilde da sige: jeg hører · saamænd aldrig Nogen tale derom. Deri kan han nu
AE, s. 219 dette min Beslutning. Jeg har · saamænd aldrig talt til noget Menneske derom, og
PF, s. 88 lles uden Taarer: de maatte · saamænd bære Skræddermesteren i Seng, og
NB3:32 Χstd. behøves ikke den er · saamænd forkyndt nok, men dette » Du skal«
KG, s. 283 en anden » ja, han kan · saamænd gjerne være tilstede, han opdager Intet«.
Papir 450 hedder: den Guds-Mand han skal · saamænd have det bedste Stykke af Stegen, det delicateste,
CT, s. 214 gen Dom er: ja, saa var Felix · saamænd ikke bleven bange, saa havde Felix saavist
Papir 460 n var gal : ja, han bliver · saamænd ikke Gjenstand for nogen Beundring –
KG, s. 281 e Tanker » han opdager · saamænd ikke Noget«. Og vil man udpege
NB13:41 l Gud og sige: nei, jeg vil · saamænd ikke ønske, men jeg vil takke Dig min
SFV, s. 96 Evighedens Tanke: der havde · saamænd Ingen brydt sig om den. / Nu da det er
NB16:87 holdt strengt paa det, saa havde · saamænd Ingen vilde holde med ham, og han havde
EE1, s. 401 har kostet 10 Mk. ... der er · saamænd mangen fornem Dame, der ikke eier Magen
LF, s. 25 rnet, og sagt: » der er · saamænd mere end nok«, saa havde Moderen
EE1, s. 402 es hen til Enhver ... De vil · saamænd nok gjøre et bedre Parti, det indestaaer
CT, s. 161 , siig ikke » jeg veed · saamænd nok hvad Modgang er«, gjør intet
AE, s. 39 r har tvivlet om. Men der vil · saamænd nok komme en Lærd o. s. v. /
BOA, s. 97 gjort Anskrig saa kommer det · saamænd nok.« Nu er det et politisk, et
BOA, s. 97 aber, » saa kommer det · saamænd nok.« Præmisse-Forfatteren mener
NB28:76 disse Tanker qvit. Deraf kommer · saamænd ogsaa for en stor Deel den Hjertelighed
NB21:121 tilføiede han: man maa · saamænd ogsaa gjerne sige om mig hvad man vil.
NB6:31 hans Kjerlighed) saa er det · saamænd ogsaa vistnok, at han bryder sig om mig.
CC:12 d det, den havde, saa var det · saamænd Synd at beskylde Samtiden derfor ( Fortidens
Oi8, s. 345 , en Discipel, derimod er jeg · saamænd villig til at skjænke ham et Bæger
IC, s. 63 e Menneske, hans Undergang er · saamænd vis nok. Jeg har ogsaa alvorligt taget
CT, s. 234 vet æret og anseet. Aa, ja · saamænd, naar man vil tale i Taaget; ellers ikke.
CT, s. 97 rt at trøste sig. Aah, ja · saamænd, omtrent som naar den dybt Sjunkne for at
AE, s. 446 aaskee Nogen. Jo, han gjør · saamænd. Og hvorfor morer han sig? Fordi det er
BI, s. 276 melse af Ironi med, som Hegel · saaofte udhæver, at for Ironien er det ikke
NB12:118 r og maatte blive et religieust · Saar – Guds Forholdet er det bindende.
NB9:70 Saar / at skjule En med sine · Saar – istedetfor hvad jo nærmest ligger
NB7:40 ab ham et absolut dødelig · Saar ( hvilket igjen kun kan skee, fordi han
NB9:70 , / Han skjuler mig med sine · Saar / at skjule En med sine Saar – istedetfor
JJ:304 Hegels Philosophie. / At holde et · Saar aabent kan jo ogsaa være sundt: et sundt
AE, s. 84 standigt dette Negativitetens · Saar aabent, hvilket jo stundom er det Frelsende
NB4:58 dder at Pressen selv helbreder de · Saar den slaaer. Thi da al sand Meddelelse er
NB3:60.a hvor dybt og hvor gabende det · Saar er som jeg bærer skjult, hvorledes for
KG, s. 294 færdeligt ud, at det samme · Saar i næste Øieblik, naar Lægen har
EE1, s. 414 tryk i en Contradands. Deres · Saar oprives igjen ved den nye Smerte. Deres
CT, s. 40 lv til at faae det helbredende · Saar saa dybt som muligt. / Saa sigter Tanken
NB32:35 dennes Historie er et dybt · Saar som bibringes Professor-Philosophien, indrømmes
Papir 455 ningen et saa ulægeligt · Saar som muligt. / Tag nu Tingenes Orden som
EE2, s. 311 er til at saare ham; thi dets · Saar vil være for let og han vil elske sig
NB29:20 amente er Χstd. det dybeste · Saar, der kan bibringes et Msk, efter den rædsomste
KG, s. 294 n Øienforblindelse, at det · Saar, der saae saa forfærdeligt ud, at det
G, s. 67 blev jo ligesom slagen med onde · Saar, der tabte Æren og Stoltheden, og med
Not8:20 yldelse og efterlade et saa dybt · Saar, det havde jeg ikke troet. Jeg har altid
NB22:22 spøget, han har viist de · Saar, man kunde slaae, men endnu ikke slaaet
KG, s. 320 ved den Riges Dør fuld af · Saar, men Hundene kom og slikkede hans Saar.
OTA, s. 235 ns og Seirens, som Krigerens · Saar, naar det er paa Brystet, hvor baade Saaret
SLV, s. 279 saa talte jeg om det farlige · Saar, og om det Besynderlige i, at det var en
EE2, s. 311 og han bibragte sig selv det · Saar, som det Enkelte som saadant ikke var istand
NB23:152 , min Formue / Ambrosius / : de · Saar, som vi faae for Χsti Skyld, ere ikke
NB23:152 e for Χsti Skyld, ere ikke · Saar, ved hvilke Livet tabes, men ved hvilke
KG, s. 320 Hundene kom og slikkede hans · Saar. Hvad er det, der skal fremstilles i den
KG, s. 294 , medens det dog er det samme · Saar. Hvad gjør altsaa Den, som negter Tilgivelsen,
NB6:27 eholder et bestandigt aabent · Saar. som vil matte mig frygteligt ud, da jeg
AA:26.b relse, som heldbreder ethvert · Saar; / Den Ro den Tryghed man har ved at læse
KG, s. 314 ormed han kunde forbinde hans · Saar; dersom han da havde løftet den Ulykkelige
EE2, s. 311 agtpaaliggende at faae et let · Saar; han vil elske det Almene for oprigtigt
JJ:304 være sundt: et sundt og aabent · Saar; stundom er det værst, naar det groer
IC, s. 236 r ubevidste Selvbedrag er saa · saare almindelig i Verden eller i Christenheden,
EE2, s. 159 være ung, men ogsaa noget · saare Alvorligt, at det ingenlunde er en ligegyldig
EE2, s. 161 Valgets Øieblik er for mig · saare alvorligt, ikke saa meget paa Grund af
NB14:47 – Stræben! / Det er dog · saare anstrengende, at staae paa denne discrimen:
NB4:5 ækkelse / / Tanker, som anfalde · saare bag fra – til Opbyggelse. / /
CT, s. 9 Tredie Afdeling. / Tanker, som · saare bagfra – til Opbyggelse. / /
CT, s. 171 Tredie Afdeling / Tanker som · saare bagfra / – til Opbyggelse /
NB4:76 først kommer / 1) Tanker, som · saare bagfra / – til Opbyggelse. /
NB4:80 K, med et Anhang. / Af Tanker som · saare bagfra til Opbyggelse / Tale VI /
NB4:77 em at optage » Tanker, som · saare bagfra til Opbyggelse«, fordi jeg
CT, s. 231 e, om de end, som det hedder, · saare bagfra. / Men for ikke, ak paa nogen Maade,
NB4:66 een stor Tanke og det er: at · saare bagfra. / Ære være Gud i Himlene,
KG, s. 126 Sara ( Tob. 3, 12), » · saare bedrøvet vilde hænge sig«,
BI, s. 189 sit Hesteliebhaberi været · saare behjælpelig til at ruinere Faderen.
EE2, s. 129 ogsaa, da ere de nemlig i en · saare beklagelig Illusion.« Saaledes
NB9:74 meget anstrenget som jeg er, · saare bekymret som jeg altid har været, lidende
Brev 37 er for mig almindeligviis en · saare beleilig Tid til at modtage Breve, en heldig
Brev 82 hade mig, saa bliver det et · saare besynderligt Forhold, hvis jeg nogensinde
KG, s. 358 rekommer ( hvad der synes mig · saare besynderligt og beklageligt) denne Tanke
NB15:100 hjel af Gjæs. / Der er noget · saare betegnende i den Historie med Sibylla og
BI, note μα. / Det er derfor et · saare betegnende Prædicat, Skyerne bruge om
NB22:20 lax Moral for Andre. / Dette er · saare betegnende. Jesuiterne vilde kun Eet: have
BI, s. 123 d første Betragtning er en · saare betydelig Forskjel mellem Phædon og
ATV, s. 210 det, Dr. Z. foredrager, noget · saare Betydeligt; maaskee kan det ogsaa lykkes
Brev 235 gt Sig-Trende-Mænde.) er saa · saare betydningsfuldt, det har i mindre Forhold
BI, s. 303 Schlegelske Ironi ikke var en · saare betænkelig Afvei; heller ikke skal hermed
NB19:20 Collision maatte jeg nu see · saare betænkelig an, just fordi jeg nu mere
BI, s. 251 ærer i sig en for den selv · saare betænkelig Hemmelighed, men den vil
EE2, s. 113 re uskjøn, og at det er et · saare betænkeligt Tegn, naar et Ægteskab
BA, note tænkelige, hvilken Energie er · saare beundringsværdig mod den moderne Tænkning,
Brev 227 log paa, maa ansees som en · saare billig Fordring fra min Side. / Vil De
NB27:72 var saa alvorligt, var det · saare comisk at betænke den theologiske Videnskabs
NB33:41 og forsaavidt er der noget · saare comisk ved denne Kæmpen. Det »
NB5:39 s Størrelse – det er dog · saare comisk, at denne Mand mener med at have
NB5:39 vil dræbe hende, / Det er dog · saare comisk, at en Mand, en Præst »
AE, s. 323 ae Alt, kun ikke sig selv, er · saare comisk. / I en vis Forstand taler den subjektive
BA, s. 397 sthetisk betragtet er dette · saare comisk; thi medens det er skjønt, at
KG, s. 262 g i Evigheden skal ingen Spot · saare den Kjerlige, at han var taabelig nok til
SLV, s. 199 Godt om mig. Og da at ville · saare den Martrede! / Jeg gjorde Øieblikket
SLV, s. 265 ide, var som beregnet paa at · saare der, hvor hans Svaghed og hans Lidelse
NB16:46 odarbeidet mig selv, for at · saare desto dybere. O, der er noget ubeskriveligt
EE1, s. 338 Kjærlighedens Bue for at · saare desto dybere. Som en Bueskytte slapper
DS, s. 154 allermeest som beregnet paa at · saare det forhærdede, verdslige Sind, der
NB29:107 eregnet paa saa forbittrende at · saare det naturlige Msk, at Intet, Intet, Intet
NB29:107 rpsynethed beregnet paa at · saare det naturlige Msk. efter den størst
G, s. 92 om det Almene. Denne Strid er · saare dialektisk og uendelig nuanceret, den forudsætter
Not13:54 . sidst. Men selv da er en · saare dialektisk Overveielse nødvendig. /
FB, s. 182 dividernes frie Gjerning. Det · saare Difficile ved det Dialektiske i denne Sag
CT, s. 161 men hør efter; for ikke at · saare Dig, tale vi jo anderledes, vi negte jo
Papir 270 n Sjæl, for end mere at · saare dit bekymrede Sind, der utaalmodigt og
NB6:70 muligt, at han fandt det var · saare dumt. / Fremdeles hvor skulde det Fortjenstfulde
EE1, s. 286 ive til een; men dette er en · saare dunkel og mystisk Tale. Naar man er Flere,
4T44, s. 320 røstens Ord først maae · saare dybere, inden de kunne helbrede. Har Gud
EE1, s. 87 . Som bekjendt er det nu saa · saare dybsindig indrettet saaledes i Operaen,
BA, s. 433 r ikke et Theatercoup, men en · saare dybsindig Tanke. Ordet og Talen, hvor kort
FB, s. 186 yldigheden, Tilværelsen er · saare dybsindig, og det er det letteste for den
NB4:4 kke at gaae alene. / Det er dog · saare dybsindigt hele Anlæget til 1001 Nat.
NB:131 æringssorg. / Der ligger noget · saare dybsindigt i hvad der fortælles om Venusbjerget,
KG, s. 238 Der er her som overalt noget · saare Dybsindigt i Tilværelsen. Man hører
NB30:43 e og honorere det som noget · saare Dybsindigt og Dybsindigt: saa er der Feil
EE2, s. 161 Feil en eneste Gang. Dette er · saare dybsindigt tænkt, men saare vanskeligt
IC, s. 57 er jeg nok, der stikker noget · saare dybt i hvad han siger, Ulykken er blot,
JJ:489 enskaben. / I Esaias 46 findes et · saare dybt Udtryk for Forskjellen mellem en Afgud
OTA, s. 363 d, som end ikke Døden kan · saare dødeligt. Og dog forholder det sig ikke
DS, s. 154 ellers ikke saa let lader sig · saare eller bringe ud af Fatning. Thi dette verdslige
FB, s. 141 nner. Hendes Forvisning er · saare elskelig, og man kan lære Meget af hende,
NB4:45 ragte som det Høieste. Man kan · saare et selvkjerligt Msk paa to Maader: man
IC, s. 240 de have Meget at tabe, saare, · saare Faa, kun en ganske Enkelt, der dog føler
NB5:80 r mangle ikke), at der kun findes · saare faae Χstne i Χstheden, at Mængden
NB17:60 er i hver Generation saare, · saare Faae, der under saadanne Omstændigheder
EE2, s. 218 n nemlig finder, at det er en · saare fattig Ansættelse i Livet at være
EE1, s. 117 gteskabsløfte, det er en · saare fattig Kunst, og fordi Een er lav nok til
BI, s. 249 t riig og i en anden Forstand · saare fattig: den bedrager sig selv og Andre
Papir 479 r der atter her en ubevidst men · saare fiin Underfundighed en Instinct-Underfundighed
4T43, s. 124 Forestilling var hans Tanke · saare fjernet. Eller han forstod heelt vel, hvorledes
EE1, s. 334 ritik: yndig. Men Ynde er et · saare flygtigt Moment, der forsvinder som den
EE2, s. 89 der sig ikke i Din Yttring en · saare forfinet Svaghed; thi jeg troer virkelig
NB:194 de blive troet og anseet for · saare fornuftigt item at jeg jadskede i de store
Papir 458 det gjøres os Msker saa · saare fornødent! / O, kjere Luther! Er det
NB30:16 bliver beundret, hvilket er · saare forskjellig fra den Anstrengelse at være
AE, s. 500 nagtighed og Labansstreger er · saare forskjellig fra Humor. Humoristen har det
JC Enkelte fremkaldte Tvivlen være · saare forskjellig, men det kunde være det
EE2, s. 280 rning. Gjerningen kan være · saare forskjellig, men dette bliver altid at
PS, s. 267 kan jo Lovpriisningen være · saare forskjellig, naar vi nærmere betænke
SD hvad Fortvivlelse er kan være · saare forskjellig, saaledes ogsaa Bevidsthedens
NB22:30 vormed den er indøvet er · saare forskjellig. / Vistnok er det, at vi nu
2T44, s. 187 / Dog Faren kan være · saare forskjellig. Den jordiske Fare ere Menneskene
4T43, s. 161 aledes er der saare mange og · saare forskjellige Betingelser, men er da Sjelen
CT, s. 50 ets Fortrin, hvilke disse saa · saare forskjellige ere, ak og at de alle ere
KG, s. 345 dens Gjerning kan være det · saare Forskjellige og lader sig ikke saaledes
EE1, s. 12 Resultatet angaaer, været · saare forskjellige. Snart har jeg havt Lykken
IC, s. 156 Høiere kan nu være det · saare Forskjellige; men skal dette Høiere
IC, s. 170 / III / Herre Jesus Christus! · Saare forskjelligt er det Meget, hvortil et Menneske
TTL, s. 440 og Ægteskabets Vilkaar er · saare forskjelligt i Verden, dog er der een Beslutning,
SLV, s. 102 ville gifte sig, kan være · saare forskjelligt, men her ikke behøver at
SLV, s. 176 orvandles til en smilende og · saare frugtbar Eng. Den stakkels Indsø derimod,
NB12:7 jeneste, har været mig en · saare gavnlig Øvelse. / Nu er der blevet handlet,
EE2, s. 96 g skal her ikke udhæve det · saare Gavnlige i, at Kirken med dyb Alvor spørger
SFV s, at der vilde tilveiebringes et · saare gavnligt Correctiv mod Presse-Meddelelsens
Brev 162 k. Det er imidlertid altid · saare gavnligt for et Universitets studerende
2T44, s. 206 er det atter et Menneske saa · saare gavnligt, at forstaae sig selv og at kunne
BB:37 nyde godt af begge Maader, er · saare gavnligt, og man troe ingenlunde, at det
OTA, s. 302 ar det da ikke den unge Pige · saare gavnligt, om hun havde en alvorlig Fader,
NB10:20 / Dette havde været ham · saare gavnligt. Han behøver en saadan Indflydelse.
FB, note undvigende, men da jeg altid er · saare glad, naar jeg kan faae Leilighed til at
NB15:117 lvor har Charakteer: saa er det · saare glædeligt, at der er en Læge; men
EE2, s. 116 ægteskabelige Termini veed · saare god Beskeed, og gjør ikke Ophævelse
SD, s. 205 isk Correction kunde vor Tid · saare godt behøve, er maaskee egentligen det
2T43, s. 45 mmet, at det var godt, saa · saare godt for Dig, at Gud ikke lader sig friste,
CT, s. 313 n og see » det var Alt · saare godt«; og ved hvert hans Værk
DD:11 betragtede han den og: see det var · saare godt, da Χstus døde paa Korset
4T43, s. 159 te en Anden Taalmodighed saa · saare godt, derved at han selv var saare utaalmodig!
LF, s. 39 hed, hvor forinden Alt var saa · saare godt, hans Synd, der satte Splid i en Verden
3T43, s. 72 dkommenhed, da Alt endnu var · saare godt, lykkeligt det Menneske, der var med
4T43, s. 129 t forblevet som det var, saa · saare godt, og dette Vidnesbyrd, som Gud gav
4T44, s. 368 r paa Jorden, og det var saa · saare godt, thi hans Faderkjærlighed var ganske
LA, s. 50 maa, hvis Alt skal blive saa · saare godt, være forundt dette omfredede Øieblik,
3T44, s. 242 tusind Aar siden at Alt var · saare godt. / Men som Ungdommen nu ganske naturligen
SLV, s. 106 gt, der vil gjøre det saa · saare godt. Medens Den, der i sin evige Beslutning
4T43, s. 130 da skulde Alt have været · saare godt. Sandhed skulde der have været
EE:43.a nd med hiint Ord: Og see det var · saare godt; intet at sammenligne hans Beskuelses
Brev 293 tionen« og see, Alt var · saare godt; jeg saae H. Exc. og see, jeg var
Not6:33 eg saae paa Veien til Aarhuus et · saare grinagtigt Syn: to Køer, der vare bundne
OTA, s. 359 rt saare meget og lært · saare grundigt i Lidelsernes Skole, inden han
SFV ' et, var Bedraget. Meget tidligt · saare grundigt indviet i den Hemmelighed, at
4T44, s. 367 e skulde kunne angribe eller · saare ham eller gjøre ham Uret. Imod et Menneske
CT, s. 140 tage ham det Kjereste, ved at · saare ham paa det ømmeste Sted, ved at negte
CT, s. 202 nkelte, saa nær paa Livet, · saare ham saaledes, at han nu væsentligen
4T44, s. 323 De ere bedragne der mene at · saare ham! Thi hvilken tom Indbildning er ikke
NB4:94 re ham, og hvad der derimod kunde · saare ham, at mistænke hans Redelighed,
PS, s. 234 Hofkryb vovede i Støvet at · saare ham, for ikke at faae sit eget Hoved knuset.
NB4:94 jeg veed det kan ikke · saare ham, og hvad der derimod kunde saare ham,
EE2, s. 311 kke det Enkelte kommer til at · saare ham; thi dets Saar vil være for let
JJ:185 , at han var bekymret for ikke at · saare hende og heller ei at tilfredsstille hendes
SLV, s. 306 et, som vil forfølge mig. · Saare hende, hvis jeg betyder noget Saadant for
EE1, s. 411 ne Maade er underfundig, men · saare hensigtsmæssig, som alle indirecte Methoder.
BI, s. 142 e, deels at denne Glæde er · saare hypothetisk, da jo den anden Mulighed ligger
HJV, s. 180 ilie Luxus, flere Tusinder en · saare høi Gage. Jeg siger ikke dette for at
NB25:109 Side, og et Blik mod mig, · saare inderligt. Jeg saae ubestemt hen for mig.
OTA, s. 350 afsides Sted, hans Evner ere · saare indskrænkede – ikke sandt, om
IC, s. 183 ørst mulige, eller den saa · saare indskrænkede, det betyder Altsammen
BI, s. 322 befrier sig derfra. Der er en · saare indskrænket Alvorlighed, en Hensigtsmæssighed,
G, s. 92 Almene, den vidtløftige og · saare indviklede Procederen, i hvilken Undtagelsen
EE1, s. 72 dette naturligviis altid et · saare interessant Spørgsmaal. Et andet Spørgsmaal
BA, s. 407 bøder i Magistraten, er en · saare intetsigende Betragtning af Livet, eller
Brev 40 mundtlig Samtale«, er mig · saare kjært at vide, om det end kun kan vides,
EE1, s. 34 hyre og gewaltige Aarsager en · saare klein og uanseelig lille Virkning, undertiden
EE2, s. 186 dbilde sig at have sagt noget · saare Kløgtigt, naar han tilføiede, at
Brev 139 t lykkelige Øieblik kun · saare kort og dog nok for en Evighed. Med Billedet
Brev 141 og skjøndt Striden var · saare kort, og skjøndt han med en lille Forandring
EE2, s. 132 ei derimod er ligesom Rettens · saare lang og besværlig. Nu træder Kunsten
G, s. 78 t Verdensbevidsthed, han har en · saare lang Omvei, inden han naaer den. Dette
KG, s. 101 se, at det maaskee kunde vare · saare lang Tid og saa dog maaskee ende med den
CT, s. 50 enne Omvei, der kan blive saa · saare lang, at gjøre den saa kort som muligt,
3T43, s. 103 ver, da bliver Tiden vel saa · saare lang, men at Gud kan indhente Alt igjen,
F, s. 472 g, der, efter Digterens Ord, er · saare lang, saa er min Kone ligesom det kongelige
AE, s. 150 imod, det Ethiskes Vei bliver · saare lang, thi den begynder med at man først
4T43, s. 159 n fattig Kunst og dog er den · saare lang. Hvo lærte den ret af Livet, hvo
3T44, s. 241 , da er Veien til Kirke ofte · saare lang; naar Veiret er strengt om Vinteren,
NB24:124 re Lykke, men først formaaet · saare langsomt at trænge igjennem. Sandeligen,
AE, s. 232 og fra Aar til Aar kun kommer · saare langsomt frem. Ja, kan man stundom med
NB27:59 r sig Livet lettere. Thi · saare langt fra at der udrettes mindre ved den
DS, s. 232 arbeide – og saa er man · saare langt fra at klage over Ansigtets Sveed.
F, s. 481 m den Enkelte, da er han oftest · saare langt fra at kunne indestaae for sig selv,
NB27:57 er efterlæse det N. T, der er · saare langt fra at lægge Dølgsmaal derpaa,
Brev 286 umor – medens Anti-Cl. er · saare langt fra at negte sig selv at være
Papir 461 d paa Lønnen og Profiten, er · saare langt fra at prises i Samtidighed, det
NB27:18 ns Skærpelse. Thi jeg er · saare langt fra at trompete om en bedre Eftertid,
4T43, s. 138 at ville negte det, er endnu · saare langt fra at ville forstaae det, og det
4T43, s. 138 ville forstaae det, er endnu · saare langt fra at ville troe det, og fra at
F, s. 483 r Publikums afgjorte Yndling og · saare langt fra at vise sig vranten eller urimelig
DS, s. 228 end stundom kan yttre sig, er · saare langt fra at være Alvor. / Betragt da
TSA, s. 92 de deres Sag. Men saa er han · saare langt fra at være dem i Sandhed overlegen
NB13:37 har lært, at jeg dog er · saare langt fra at være den overordentlige
BN, s. 115 at naae dette Billede, dog er · saare langt fra at være det; han maa tilstaae,
NB7:8 Forhold til Christenheden ( der er · saare langt fra at være lutter Christne, men
SD, s. 213 tand en Synder er nu vistnok · saare langt fra at være noget Fortjenstligt.
NB26:80 Apostlene og Martyrerne ere · saare langt fra at være Talekunstnere, deres
G, s. 94 eg kun er en tjenende Aand, og · saare langt fra at være, hvad det unge Menneske
4T43, s. 171 vad dette vil sige, er endnu · saare langt fra Begyndelsen paa at erhverve sin
KG, s. 65 ig tilbage, og at jeg endnu er · saare langt fra den Indbildning, at jeg fuldkommer
AE, s. 166 r denne Trang, er Nonsens, og · saare langt fra min Tankes møisommelige Gang;
NB15:114 ev mig tildeel, er jeg dog · saare langt fra siden den Tid at være reen
CT, s. 96 re Tvivlraadighed. Thi det er · saare langt fra, at et Menneske, jo længere
AE, s. 21 indfries i en Efterskrift, og · saare langt fra, at Forfatteren, hvis der ellers
NB11:105 Villie, det er Gud vistnok · saare langt fra, jeg kan gjerne blive frie –
3T44, s. 263 ække. Imidlertid er dette · saare langt fra, og vi bleve jo enige om, at
EE1, s. 327 kke knuser, og knuust er hun · saare langt fra. / d. 21. / Hun boer ved Volden,
KG, s. 216 hed er med. Det er derfor saa · saare langtfra ( ak det er just ukjerlig og splidagtig
DS, s. 156 Mening. Thi Christendommen er · saare langtfra at anprise enhver Begeistring,
Brev 280 thi jeg, som dog er · saare langtfra at være fuldkommen i Kjerlighed,
SLV, s. 205 n faaer Noget at vide af, er · saare langtfra at være i min Tjeneste. Dog
EOT, s. 266 en Dødssygdom, der dog er · saare langtfra at være til Døden, men just
NB20:70 erlighed. Men saaledes er Verden · saare langtfra at være. Og hvorfor er den
NB21:125 lt. Vor Tid har sandeligen · saare langtfra barnlig Naivetet i Forhold til
OTA, s. 286 Og dernæst, vi ere jo dog · saare langtfra ikke alle i alvorligere og strængere
NB16:94 il en Slags Oplysning; jeg mener · saare langtfra, at Χstd. har noget mod Ægteskab
NB28:29 et eller ikke. Her er det derfor · saare langtfra, at Noget dog er bedre end Intet.
AE, s. 512 ærværdigheds Skimten er · saare latterlig. Og det Allerlatterligste er,
EE1, s. 359 det dog altid maa ansees for · saare latterligt, om denne Lykke faldt i mit
BI, s. 356 ægte, at det vilde være · saare latterligt, om En, der i sin Ungdom lærte
NB27:13 een Forstand gjort mig saa · saare let at anbringe det Sophistiske her, saa
Brev 18 n til en anden Eier da det er · saare let at faae en 1ste Prioritet af offentlige
OTA, s. 428 eilen hos sig selv. Dette er · saare let at forstaae for Enhver, der blot har
AE, s. 356 nseqvent er det Ethiske altid · saare let at forstaae, formodentligen for at
CT, s. 243 Verden«. Det er ogsaa · saare let at forstaae, men pas dog vel paa: dette
AE, s. 424 e og Ethisk-Religieuse er saa · saare let at forstaae, men til Gjengjeld saa
NB10:140 gte, tør Du negte, at det er · saare let at forstaae, ubeskrivelig let, at Du
IC, s. 175 hristum, ham falder det ogsaa · saare let at forstaae, uden al Veltalenheds Bistand
KG, s. 118 elske Gud. / Dette er vistnok · saare let at forstaae; i Verden har det derimod
AE, note , end at en Vanskelighed er saa · saare let at forstaae; thi er den saa saare let,
KG, s. 237 jerlighed. / Dette er vistnok · saare let at indsee; Vanskeligheden er derfor
Oi10, s. 406 e! I en vis Forstand er jeg · saare let at narre; jeg er næsten blevet narret
NB32:50 delig ophøiet er det saa · saare let at opnaae, at han – ignorerer
Oi5, s. 237 Dette er, naar det er viist, · saare let at see, og eengang seet er det uforglemmeligt.
AE, note orstaae, især da det er saa · saare let at slippe ind i det Sandsebedrag, at
Oi7, s. 306 , idel Løgn. / Og Dette er · saare let at vise. / For det Første. Hvorledes
AE, s. 349 adant har faaet det gjort saa · saare let at være en Christen, saa er det
EE2, s. 194 et saadant Øieblik, bliver · saare let bedraget, hvorimod den, der venter
NB28:5 / Om Askese. / / Askese kan · saare let blive et Sophistisk. Tænk En, der
BI, s. 196 keren tager sig det aabenbart · saare let endog med Ideen, han er i høieste
NB33:50 Det med sig, han tager saa · saare let feil, og mærker slet ikke at Overgangen
NB28:5 v: / Askese saaledes kan saa · saare let føre et Msk. enten til Hovmod eller
AE, s. 441 en har sin Grund i at man saa · saare let kan blive narret af sig selv i en Indbildning.
OTA, s. 132 ligen er der skal angres, saa · saare let kan forvexle sig med det Modsatte med
OTA, s. 132 dte ved Afspændtheden, saa · saare let kan see feil af, hvad det egentligen
NB29:95 gt indrømmer, at her saa · saare let kan skjule sig det Gavtyveagtige, som
OTA, s. 359 den næsten er farlig, og · saare let kan vorde en Skuffelse, idet den, netop
Oi1, s. 133 re Christendom; og dette kan · saare let og meget kort oplyses; thi den faktiske
4T43, s. 141 en Forbandelse over, der saa · saare let paa en sørgelig Maade gjør dem
NB:100 aadan gode Dage o: s: v:, kan dog · saare let være svigefuld. Egl. forvandler
BI, s. 218 t maatte det altsaa falde ham · saare let, at afvise Anklagernes Beskyldning
NB27:61 Fjenderne sig det N. T. og viser · saare let, at det hele Officielle slet ikke er
TTL, s. 467 k, og dog er det saa let, saa · saare let, at faae en sand Mening, ak, og dog
JJ:356 et, og dog havde det været saa · saare let, at vælge andre Navne. Derfor siger
SLV, s. 428 kke, som da skal være saa · saare let, han lader Gud beholde Tordenen og
Oi10, s. 394 der bøies efter det, er · saare let, kun alt for let at magte og kudske.
AE, note være hvad Læren byder er · saare let, men det at forstaae Læren spekulativt
NB6:70 eflexion ikke, den forstaaer · saare let, og i megen Frygt og Bæven, at Gud
AE, note let at forstaae; thi er den saa · saare let, saa er den maaskee slet ingen Vanskelighed,
NB3:8 naar man aldrig sees, er · saare let. / Det er ganske rigtigt, at hvad Pøbelagtighedens
BA, note t og til at forsvinde synes saa · saare let. Den christelige Betragtning er stillet
AE, note ar forklaret Vanskeligheden saa · saare let. Indtræder da, hvad Anmelderen antyder,
NB9:14 men forstaae Usandheden saa · saare let. Jeg har anseet det religieust for
SLV, s. 428 stykke, der skal være saa · saare let: han lader Himlen være lukket, mener
NB32:96 jeg som Ingenting eller dog · saare let; men den Modvægt behøver man,
DS, s. 240 g Christen; den har ogsaa kun · saare liden Lighed med det Lutherske: fra den
EE2, s. 270 fvæbnet. Belønningen er · saare liden; thi naar han har trællet og slidt
Brev 6 at være Forretningsmand har jeg · saare lidet Anlæg, det skulde da være at
EE1, s. 72 jeg gjerne; at jeg kun faaer · saare Lidet at see i Sammenligning med de Lykkelige,
JC, s. 23 i Faderen, da han selv kun fik · saare Lidet at see, indvikledes herved i en Modsigelse,
EE2, s. 228 iske Taarer, da havde det kun · saare lidet baadet, og dog har vel Verden ikke
Brev 7 e Dig, at efter mit Skjøn er den · saare lidet forvansket, og saaledes, at jeg af
AE, s. 103 ikke klarere, thi det er saa · saare Lidet hvad L. siger, men det var mig dog
EE2, s. 89 sæt Familien agtede dette · saare lidet i Sammenligning med det indre Liv,
Brev 54 har den Ære at tjene) kun · saare lidet indlader mig med noget Menneske,
3T43, s. 71 nding, der kun forstod sig · saare lidet paa Landets Skikke, hvis der blev
EE1, s. 201 n Juan, og dog er dermed kun · saare Lidet sagt; thi det, det gjælder om,
EE2, s. 259 enghed, rimeligviis vil finde · saare lidet Skjønt i Livet, saa giver Du det
3T44, s. 270 le hans Forstand, men er kun · saare lidet til Gavn for ham, saalidet som det
EE2, s. 26 yre Anstrængelser udrettet · saare lidet til Ægteskabets Forherligelse,
DS, s. 185 kun saare lidet, og vilde kun · saare lidet tjene dens Sag) fratages nogen Eneste
NB32:106 rer mig, at Mskene have · saare lidet Værd. / / / Anm Og maa bemærkes,
BOA, s. 241 t. Det beskæftiger mig kun · saare lidet æsthetisk at indlade mig med hans
OTA, s. 423 s siger: » mig er det · saare lidet, at dømmes af en menneskelig Ret«,
EE2, s. 165 , og at det hjalp et Menneske · saare lidet, at han vandt den ganske Verden,
SLV, s. 444 rgsmaal. Mig angaaer dette · saare lidet, jeg er kun betænkt paa eengang
EE1, s. 68 eg hidtil har forstaaet, kun · saare lidet, og der bliver altid nok tilbage,
AE, s. 425 er saa meget og den Anden saa · saare lidet, og dog skulde ethvert Menneske formaae
DS, s. 185 nteresserer Christendommen kun · saare lidet, og vilde kun saare lidet tjene dens
FB, s. 140 te Cursus, ham hjælper det · saare lidet, om han blev født i den mest oplyste
OTA, s. 244 rge om Troskaben; men er det · saare Lidet, saa gider man slet ikke høre
4T43, s. 145 det Udvortes, hvilken gavner · saare lidet, saa meget mindre som den aldrig
EE1, s. 413 r jeg skal være oprigtig, · saare Lidet, thi naar man saaledes har puffet
G, s. 82 Mønt bliver min Rigdom til · saare Lidet. / Dog jeg fatter mig kort, min Stilling
EE2, s. 325 , i det andet Øieblik saa · saare Lidet? Var ikke derfor Din Angst saa piinlig,
EE2, s. 254 ie. I den Alder vidste jeg jo · saare lidt Besked om mine Pligter, jeg havde
OTA, s. 416 Christne, synes at bryde sig · saare lidt om dette høieste Gode; men dersom
NB10:178 stelige Stat baseret. Det er en · saare lille Brøksdeel af de Samtidige der
Papir 505:1 hvorved Anstrengelsen bliver · saare lille for hver Enkelt, ja vel endogsaa
EE2, s. 254 or den. Som Barn havde jeg en · saare lykkelig Hukommelse. Snart havde jeg da
BOA, s. 239 meget godt, at Naturen er en · saare maadelig Analogie til det Ethiske, og at
NB5:88 nseet ja egl. afholdt af saa · saare Mange – især naar dette skete
KG, s. 224 opbygget til at leve. Der er · saare mange forskjellige Gjenstande at tale om,
3T43, s. 94 nsker vare, saa enes dog saa · saare Mange i den Afgjørelse, at Forventningernes
NB7:104 Slags Flugt. / Saaledes paa saa · saare mange Maader med Mskene, i Henseende til
BA, s. 452 sig directe og indirecte paa · saare mange Maader, som Spot, som prosaisk Beruselse
4T43, s. 161 t Attraaede. Saaledes er der · saare mange og saare forskjellige Betingelser,
OTA, s. 232 g, hvis Du dømmer ( thi i · saare mange Tilfælde vil den afholde Dig fra
AE, s. 452 Gaaenvidere allerede have saa · saare mange Vanskeligheder bag ved sig. Thi om
PMH, s. 75 lstaaer jeg gjerne, at her er · saare mange Vanskeligheder tilbage, og modtager
Papir 454 kop Mynster. / Kjendt er jeg af · saare Mange, og jeg kjender Mange; jeg er mig
PS, s. 233 Grundene, ja de kunne være · saare mange. Der er en anden Art af ulykkelig
EE2, s. 167 selv have at gjøre. Du er · saare mangfoldig i Udtryk for Dit Yndlings-Resultat,
BI, note τί, og det er med · saare megen comisk Kraft, at Aristophanes lader
BI, s. 211 ke i Almindelighed og dog med · saare megen Tankeprægnants, hvorledes det
SD, s. 203 sse, der ere løbne vild i · saare megen tomt opblæsende og ufrugtbar Viden,
G, s. 57 deraf, eller at man kan lære · saare meget af et ungt Menneske. Lykkes den for
PMH, s. 70 raf, eller at man kan lære · saare meget af et ungt Menneske.«
CT, s. 22 o, men naar Du har lært saa · saare meget af Lilien og Fuglen, er det da ikke
Not15:4 g forresten altid har holdt · saare meget af. / Men indefter; anden Dagen saae
Not6:8 dette Standpunkt maatte have · saare Meget at bebreide sig. – Jeg vilde
NB16:39 t Venskab egl. ikke har saa · saare meget at betyde. Og Venskab er da egl.
Papir 433 : nei! Der vil altid blive · saare meget at indvende mod en Indkomstsskat;
NB25:84 meget alvorlig Sag; for mig · saare meget at lære og at lide. – Men
OTA, s. 354 ig ud efter, da kan han faae · saare Meget at vide, men tiltrods for al denne
Papir 270 t være med Χsto er · saare meget bedre, ikke indblandede sig i deres
Papir 270 d Χsto, thi dette var · saare meget bedre, men at forblive i Kjødet
Papir 270 være med Χsto, er · saare meget bedre. Det er altsaa ikke fordi Livet
CT, s. 130 een Time hver Dag og dog give · saare Meget bort. Men see, i alle de Timer og
F, s. 467 hed! Der er i Videnskaben gjort · saare Meget for at ordne Literaturen og anvise
4T44, s. 354 d som kunde man gjøre saa · saare Meget for det Gode, men det er dog vist,
Brev 159.2 uskyldig har hun lidt meget, · saare meget for min Skyld: nu, saa vil jeg ogsaa
3T43, s. 79 apostoliske Utaalmodighed er · saare meget forskjellig fra en ophidset Mands
NB22:85 ine. Dog har jeg ogsaa havt · saare meget Gavn deraf, thi jeg har lært meget.
BA, s. 379 uperphilosophiske Tider, sagt · saare meget Godt derom, men ofte mangler dog
4T43, s. 146 s møisomme Tjeneste? Hvor · saare Meget har ikke den Yngre udgrundet, naar
Brev 86 de een Dag om Ugen. / Meget, · saare Meget har jeg at sige Dig. Du har formdl.
OTA, s. 282 fromt hengiver sig til den. · Saare Meget har menneskelig Kløgt opfundet
NB6:65 kal bruge. / Jeg har nu lidt · saare meget i Anfægtelse betræffende den
NB17:7 aa nær. / Jeg har lært · saare meget i denne Taalmodigheds Prøve. /
EE2, s. 297 r hende. For mig laae der saa · saare Meget i dette Buk, det var som om jeg vilde
IC Forargelsens Mulighed, Du udretter · saare meget i Verden, Du vinder en stor Mængde
NB2:155 kelige. / Man maa egl. have lidt · saare meget i Verden, være bleven saare ulykkelig,
NB24:74 hende at høre mig. / Jeg leed · saare meget iforveien af al mulig Anstrengelse,
NB15:86 t og Ringe kan komme til at lide · saare meget just ved at blive Gjenstand for en
SD, s. 158 de, som det høieste Gode, · saare meget langtfra, at de socratisk ansee det
F, s. 509 mit Foretagende vil lykkes, er · saare meget mindre, end den i sin Tid var for
OTA, s. 359 et Menneske maa have lært · saare meget og lært saare grundigt i Lidelsernes
SFV, s. 61 mledes i Livet, forsøgt i · saare meget og næsten i det meest Forskjellige,
KG, s. 91 æg, hvor han udrettede saa · saare meget og vandt saa mange Fordele; Den,
BI, s. 106 foregaaende Talere havde sagt · saare Meget om Kjærlighed, hvoraf vel Meget
EE2, s. 19 . Og i Sandhed det ligger mig · saare meget paa Sinde, at hun virkelig elsker
BOA, note e til i 70 Aar. Det beroer saa · saare meget paa, hvorfra man seer Noget: fra
EE2, s. 236 eligiøse Mysticisme findes · saare meget Skjønt, at de mange dybe og alvorlige
AeV, s. 84 ler ham evigt, om han end har · saare Meget tilbage at vinde, forstyrres ikke,
EE1, s. 421 ge igjen, naar hun er bleven · saare meget ældre. Men hun har tillige, det
AE, s. 81 ophie, hvoraf man kan lære · saare Meget); den historiske Viden er Sandsebedrag
EE2, s. 175 et. Det varieres naturligviis · saare meget, alt eftersom Forestillingen om Nydelse
KKS, s. 96 sig, og allerede dette er da · saare meget, at denne almægtige Magt behager
TS, s. 55 e, meget der fordredes af ham, · saare meget, der var, vilde enhver Trediemand
AE, s. 72 r da for Den, der opgiver saa · saare Meget, det Verdenshistoriske og det samtidige
SLV, s. 213 gt sige: Meget har jeg tabt, · saare meget, eller rettere jeg har maattet negte
Oi7, s. 290 k skal angive, først skeet · saare Meget, førend han er naaet saavidt.
PS, s. 263 troer at skylde Socrates saa · saare meget, han kan være temmelig sikker
TS, s. 39 dog mener personligt at skylde · saare meget, han som ogsaa levede under Forhold,
SFV, s. 55 ved min Phantasie blev noget · saare Meget, have bragt mig i en bestemt Tilstand;
SLV, s. 284 som i Forhold til Lidelse er · saare meget, hvad en Eensom vil forstaae. Thi
F, s. 495 e Opbyggelsesskrift skylder saa · saare meget, hvem jeg gjør mig en Ære af
TTL, s. 424 / Nei, i Alvor betyder Ordet · saare meget, ja Alt for de rette Ægtefolk.
OTA, s. 361 ved. Naar Den, der eiede saa · saare Meget, ja ligesom Alt, men ogsaa kun ligesom
NB23:13 velser, kan netop derfor taale · saare meget, just fordi han veed med sig selv
2T44, s. 199 mmelse, som formaaede den · saare Meget, men den Enkelte turde forbeholde
Brev 79 den har taget meget fra mig, · saare meget, men endnu, Gud skee Lov, ikke mere
TSA, s. 110 nd, det præsterer maaskee · saare Meget, men hver dets Præstation har
TTL, s. 430 Forsæt vil han udrette saa · saare meget, men see, under Beslutningens Arbeide
EE1, s. 309 e Noget at betyde? Ja meget, · saare meget, min lille Frøken, inden 14 Dage
NB24:102 dt meget i den forløbne Tid, · saare meget, o, men saa kommer det dog igjen.
NB30:41 g denne Samtids Bestialitet · saare meget, og desuden mener jeg at det vilde
NB30:44 af Χstd. / / Vistnok er der · saare Meget, og det allerforskjelligste, som
PS, s. 263 at ville skylde Socrates saa · saare meget, og det uagtet han slet ikke skyldte
SFV, s. 32 er dette ikke; det beroer paa · saare meget, og fremfor Alt paa, om han selv
TTL, s. 415 flere og flere, som vide saa · saare meget, saa blive de heelbefarne Mænd
OTA, s. 244 er sat over, og naar det er · saare Meget, saa glemmer man i verdslig Forbauselse
NB27:62 il lidende at kunne holde ud med · saare Meget, som et Msk. i Almdl. vilde gyse
Brev 54 rgie. Sligt interesserer mig · saare meget, thi jeg er ingen Ven af Kjælenskab,
OTA, s. 354 e. / Et Menneske kan lære · saare Meget, uden at han egentligen kommer i
NB28:54 ker gik Tiden hen. Jeg leed · saare meget. / Summa Summarum blev at jeg dog
BI, s. 167 etfærdighedens Territorium · saare meget. Derpaa vender han hele Sagen saaledes,
Not15:4 reiste til Berlin. Jeg leed · saare meget. Hende mindedes jeg hver Dag. Jeg
4T44, s. 296 nt Venskab, var dog allerede · saare meget. Men her ligger maaskee Vanskeligheden;
NB32:106 4ß over hele Landet er · saare meget. Saaledes veed P. ogsaa meget godt,
NB26:72 e kjerlige Gud finder sig i · saare Meget: o, men er der da Ingen, hvem det
4T43, s. 121 en for Job betegnede det saa · saare Meget; thi Jobs Hukommelse var ikke saaledes
NB10:200 de jeg vel have med for at · saare mig derpaa: at det formaaede jeg ikke.
NB10:199 en Qvinde beregnet paa at · saare mig dybest, thi en Qvinde strider qvindeligt:
Not15:13 til at saare mig saa dybt, · saare mig i mit Tungsind og i mit Guds-Forhold,
NB26:39 g paa denne Uklarhed skulde · saare mig indtil Døden. / Det har jeg ogsaa
Not15:13 er Du skal faae Lov til at · saare mig saa dybt, saare mig i mit Tungsind
SLV, s. 287 r ikke hendes Utroskab kunde · saare mig saa ømt som Synet af denne i mine
NB27:71 ust er som beregnet paa, at · saare mig saaledes, som det maa være fornødent,
CT, s. 248 ikke tage i Betænkning at · saare mig selv saa inderligt som intet Menneske
CT, s. 248 ligt som intet Menneske kunde · saare mig, at slippe Sønnens Kjerlighed –
SLV, s. 196 allerede Reflexionen til at · saare mig, som var der noget Underfundigt i at
SD, s. 178 l Fader, behagelig i Omgang, · saare mild mod sin Kone, Omhyggeligheden selv
SLV, note ager med Aarene, vilde være · saare misligt, ja endog vildledende, at minde
NB5:74.a man formaaer, at man ikke skal · saare Mskene ved at fremstille sig selv som Den
NB:73 andle om Det, om Det Meget og · saare Mærkværdige – som dog ikke
NB32:140 ive og at være Aands Magt er · saare møisomt, derhos farefuldt. Saa foretrækker
BI, s. 351 men denne Opløftelse er af · saare negativ Art; det er Ironiens Opløftelse,
Brev 178 iende, hvad der her ligger saa · saare nær, at Du ikke vil forsmaae den. Ved
NB11:183 orstand havde ligget hende · saare nær. Jeg kunde, og med god Samvittighed,
BI, s. 190 af Socrates, der staaer i et · saare nært Forhold til hans egne Ideer, tilintetgjør
DS, s. 247 n udmærket Tyende, som jeg · saare nødigt skilte mig ved og meget vilde
SLV, s. 352 D, og man lærte i ham en · saare omhyggelig Læge at kjende, som derfor
EE2, s. 278 , saa brister Alt, og han har · saare ondt ved at komme til at begynde igjen,
NB:145 sviished. / NB / Der ligger noget · saare opbyggeligt i den Tanke, at det gjælder
EE1, s. 281 man. En eensom Livsfange er · saare opfindsom, en Ædderkop kan være ham
Not3:14 n med hende. Der findes en · saare paafaldende Liighed mell: denne Fortælling
EE2, s. 84 rette mere, men det er dog en · saare partiel Virksomhed, og det er egentlig
NB27:81 athiens Collision kan blive · saare piinlig. / Saa kommer det da endelig til
NB22:143 llision / / Et Msk. kan være · saare rigt og mægtigt begavet – han
TS, s. 65 Mænd i en Stad; den ene var · saare riig, og havde stort Qvæg og smaat Qvæg
BI, s. 234 som Talekunsten, dog tager en · saare ringe Betaling, saaledes kan han ogsaa
NB5:41 , og føler mig forsaavidt · saare ringe i Sammenligning med saadanne Mænd,
F, s. 474 lse i Livet i andet Fald bliver · saare ringe, da jeg kun bliver et enclitico
EE2, s. 270 kab, at Belønningen er saa · saare ringe, eller rettere, slet ingen, den Kæmpende
4T43, s. 133 ed, ja da er Ordets Trøst · saare ringe.« Saa blev Ordet for ham
NB8:11 ttig. O, nei allerede dette er en · saare saare sjelden Ophøiethed, og er da ogsaa
NB29:95 for afgjørende at kunne · saare Samtiden i Retning af det Religieuse. Har
NB17:47 jeg lider, desto dybere vil jeg · saare Samtiden, og Virkningen af mit Liv blive
NB33:52 e tale. / Der var dog noget · saare sandt i hiin gamle Anskuelse at Charakteer-Dannelse
BI, s. 319 ve Stemning kan være noget · saare Sandt, og at intet jordisk Liv er saa absolut,
TS, s. 100 er i Besiddelse af: det er at · saare Selviskheden ved Roden, som den blev det
CT, s. 208 t Liv afgjørende, evigt at · saare sig paa dette Naar, og derved at komme
NB6:54 rksom, faaer ham hjulpet til at · saare sig. / Derfor er det at de strengere Orthodoxe,
NB34:39 o Ord vise Forholdet. / Sagen er · saare simpel, naar man blot husker paa, at »
EE1, s. 258 eget opfindsom, hans List er · saare simpel, om Charles ikke vil have den Godhed
JC, s. 22 en, da pleiede han at bruge et · saare simpelt Middel. Han lukkede sig inde paa
AE, s. 116 g Navnkundighed, fordi det er · saare simpelt, men som enhver Opmærksom maa
SFV, s. 45 se, som i hver Generation er · saare sjelden – og dette Chaos af Mennesker
EE2, s. 230 e Tider seer man naturligviis · saare sjelden denne Livs-Anskuelse realiseret,
SD, s. 142 er enten Dem eller Dem; thi · saare sjelden er vistnok Den, der i Sandhed ikke
CT, s. 186 og derfor lykkes det vel kun · saare sjelden et Menneske, og altid dog i Skrøbelighed.
NB18:62 lforsamling ( thi at jeg en · saare sjelden Gang har været tilstede paa
NB5:105 høieste Forstand kun sees en · saare sjelden Gang, og lyder luthersk: jeg kan
G, s. 85 jeg har slet ingen, da jeg kun · saare sjelden har seet en Pige, hvis Liv lod
NB8:11 O, nei allerede dette er en saare · saare sjelden Ophøiethed, og er da ogsaa et
BA, s. 371 nok besvaret, og fremfor Alt · saare sjeldent besvaret i den rette Stemning.
Brev 42 else og en Fornøielse, som · saare sjeldent bliver mig til Deel. / Befind
NB9:14 i denne Verden, hvor der saa · saare sjeldent blot er 10, der have Evne, Tid,
NB3:69 n siger Biskop Mynster: hvor · saare sjeldent Den, som ret forstaaer, at Synden
JJ:429 t dette næsten altid bruges og · saare sjeldent det rene Comiske. / Det rene Comiske
BA, s. 327 tte Arvesynden. Da imidlertid · saare sjeldent Dogmatiken behandles reent, saa
DBD, s. 131 ldre, gjort og taalt, hvad · saare sjeldent en Yngre gjør og taaler i Forholdet
DBD, s. 131 har viist en Resignation, som · saare sjeldent en Yngre mod en Ældre, gjort
Papir 422 at erindres; der gives vistnok · saare sjeldent et Msk, der ikke engang i sit
NB30:41 og skjøndt det dog nu ogsaa · saare sjeldent falder mig ind: kan den pludselig
NB29:95 ber Historien gjennem, saa · saare sjeldent finde en ethisk eller religieus
TSA, s. 106 paa Jorden. / Dog sjeldent, · saare sjeldent hører eller læser man nuomstunder
BOA, s. 222 og paa Jorden. / Dog sjeldent · saare sjeldent hører eller læser man nuomstunder
Papir 402 drages i den. Thi sjeldent · saare sjeldent opdrages et Barn uhyre strængt
KG, s. 122 kjerlig, hvilket forøvrigt · saare sjeldent sees, saa kalder Verden det Selvkjerlighed,
KG, s. 92 re Herlighed aldrig eller saa · saare sjeldent skinner igjennem, hvad den dog
NB16:76 n Stræben findes vel kun · saare sjeldent) for at undgaae Latteren. /
NB26:34 ngen, Qvinden. / Men dette skeer · saare sjeldent. Og som i Individet saa er i hele
EOT, s. 266 Tilgivelse. Vel ham; han sees · saare sjeldent. Thi, m. T., det sees ofte nok
EOT, s. 265 og Synder; der er Eet, der er · saare sjeldent: en sand Sorg over sin Synd,
NB29:76 offentlige Livs, opleves vistnok · saare sjeldent; og forstaaet af Samtidige tør
NB31:109 vad vi kalder at elske Msk. Det · saare Sjeldne er, hvad mit Tilfælde var, et
SD, s. 139 nei, det er det Sjeldne, det · saare Sjeldne, at En i Sandhed ikke er det. /
2T44, s. 218 Gjenstand. Medens det er en · saare skjøn Roes om et Menneske, at han er
EE2, s. 52 er i Sandhed i og for sig en · saare skjøn Rolle, naar vi blot ikke selv
SLV, s. 83 , mig synes det at være en · saare skjøn Tanke. Ja var Du ikke bleven min
OTA, s. 359 teste. / Dette er vistnok en · saare skjøn, en livsalig, en opbyggelig Tanke,
Brev 176 saa glat som et Speil, og · saare skjøn. / Du fortæller mig, hvad jeg
Not8:35 gt, der i og for sig er saa · saare skjøn. / Og Du som siger: » ja
Papir 306 n hemmelig Ven, og det var · saare skjønt at høre ham aflægge Vidnedsbyrdet
EE2, s. 51 Haand, saa er dette visselig · saare skjønt, men det Erotiske skeer dog egentlig
EE2, s. 44 ar det Fuldkomne, men dog saa · saare skjønt. Og langt sundere og skjønnere
EE2, s. 176 ieste. Skjønhed er nu et · saare skrøbeligt Gode, og derfor seer man
EE1, s. 43 r. Denne Lænke er » · saare smidig, blød som Silke, giver efter
3T44, s. 278 dig paa skjønne Ord og · saare snar til at hensmelte i bløde Stemninger;
Papir 393 høitideligt forsikkre at en · saare stor Deel deraf i ethvert Fald er noget
BOA, s. 96 ethed og Deslige, kan være · saare stor, men de have alle det Væsentlige
AE, s. 122 allerede af den Grund er den · saare svær, ja den sværeste af Alle, netop
NB14:97 ig til Ridder paa R. N. ( en saa · saare taknemlig Opgave i dette Øieblik) og
EE1, s. 66 jorde jeg begge Dele, og var · saare taknemmelig for, at den ikke havde negtet
BI, s. 191 iis for Strepsiades bliver en · saare tarvelig Beværtning, og ligesaa lidet
NB29:96 kommer ikke til grundigt at · saare Tiden. / Altsaa maa Martyren have den eminente
NB8:38 s mildt til mig, min Sjel er · saare tilbøielig til at tale mildt –
EE1, s. 356 Tvetydighed kan være mig · saare tjenlig. Det Ethiske deri er netop nok
KG, s. 232 evet meget for let, men ogsaa · saare tomt, saa var ikke den Anstrengelse ei
SLV, s. 134 a ikke lee; thi der er Noget · saare tragisk i at see Stormen rive det fredelige
3T43, s. 94 tvetydig, og denne Viden er · saare trøstesløs. / I hiin Bekymring forkynder
EE2, s. 303 forekommer der at ligge noget · saare Trøstesløst i en saadan Isolation,
NB22:4 d« – og det er · saare tungt for Kjød og Blod og sandselig
KG, s. 118 ngeste der er muligt og altid · saare tungt): villigt at finde sig i til Løn
3T43, s. 89 Taalmodighed, om det end var · saare tungt, at hans Forventning forsvandt som
3T43, s. 90 ra ham, og, skjønt det er · saare tungt, forliger han sig dog med Gud i sit
3T43, s. 94 ham. Og denne Forklaring er · saare tvetydig, og denne Viden er saare trøstesløs.
3T44, s. 231 t at kunne sige det Sande en · saare tvivlsom Fuldkommenhed. I denne Bevidsthed
4T43, s. 149 u opdagede en ny, det var en · saare tvivlsom Ære. Og hvorfor bliver i Almindelighed
2T44, s. 186 , vi kunne uddrage deraf, er · saare tvivlsom, og Slutningen, vi kunne gjøre
NB27:57 igte Andre dertil? / Det er · saare tvivlsomt. / Men lad det nu være saa,
NB15:96 riben af Χstd, det er noget · saare Ubegribeligt. Og sandt er og bliver det,
Brev 5 ne Tankerækker, jeg føler mig · saare ubehagelig derved. For dog ikke, at gjøre
EE2, s. 68 nde, at det som oftest var en · saare ubetydelig Omstændighed, der blev det
BI, s. 213 aa, at dens Aabenbaringer ere · saare ubetydelige i Sammenligning med hans Aands
EE2, s. 39 de, og for den for alle Andre · saare ubetydelige men for mig desto vigtigere
BI, s. 325 ved Siden af den vise sig som · saare ubetydelige Personer. At Lucinde nu virkelig
EE2, s. 221 som her viser sig, er ham saa · saare ubetydeligt i Sammenligning med hvad han
EE2, s. 15 gt vilde det maaskee vise sig · saare ubetydeligt. Jeg vil derfor bede Dig ikke
BA e Formation af det Dæmoniske er · saare udbredt, og her mødes de forskjelligste
OTA, s. 149 O, at Talen da Ingen maatte · saare uden til hans Helbredelse; at den Ingen
4T43, s. 119 prægtige Ord, hvilke ere · saare ufrugtbare, saa følger dog ingenlunde,
NB32:93.a r kan være Tale, dog kun en · saare ufuldkommen Analogie til Forskjellen mellem
FV, s. 23 n efter Idealiteten, kun er en · saare ufuldkommen Christen, er ( jvf. det tre
NB21:118 paa et Hiinsides det er en · saare ufuldkommen Existents – det Fuldkomne
3T43, s. 96 ge Retfærdighed er kun en · saare ufuldkommen Lignelse af den guddommelige.
JJ:90 sk. gjør det. Det er derimod en · saare ufuldkommen, daarlig, msklig Spøg, at
4T44, s. 305 En saadan Selvkundskab er da · saare ufuldkommen, og langtfra at betragte Mennesket
IC, s. 195 ge, syndigt Menneske, der kun · saare ufuldkomment forholder sig til Sandheden.
BA, s. 405 i Ønske og Higen, er noget · saare Ufuldkomment i Sammenligning med den Udødelighed,
FB, s. 157 thi hiin Forskjel er kun et · saare ufuldkomment Udtryk for Aandens Afstand.
EE1, s. 72 den. At dette Standpunkt er · saare ufuldkomment, indrømmer jeg gjerne;
CT, s. 141 og Menneske, der har, om end · saare ufuldkomment, noget Tilsvarende til hvad
SLV, s. 74 sammenlignes, er Manden noget · saare ufuldkomment. / Og Gudernes List lykkedes.
4T43, s. 172 men fordi enhver Udsigen er · saare ufuldstændig baade i sin Korthed og
EE1, s. 256 Intrigue viser sig da som en · saare uheldig Idee. Situationen ligger ikke deri,
NB2:155 e meget i Verden, være bleven · saare ulykkelig, førend der endog blot kan
NB23:133 om Gud skal være Gud. / Min · saare underordnede Gjerning er bestandigt: at
NB10:35 aa dette Punct ( som dog er · saare underordnet) er atter en Forestilling:
BI, s. 124 nden ved første Øiekast · saare urimeligt, ved nærmere Eftersyn maaskee
EE2, s. 113 illade mig at sige, at den er · saare uskjøn, og at det er et saare betænkeligt
EE2, s. 242 dant Pligtliv er naturligviis · saare uskjønt og kjedsommeligt, og dersom
SD, s. 168 kjøndt fortvivlet, er saa · saare uskyldig. Som oftest er en saadan Fortvivlet
4T43, s. 159 godt, derved at han selv var · saare utaalmodig! Hvo talte retteligen om den,
TS, s. 49 hvad Luther sagde til mig!) en · saare uvæsentlig Forskjel. Væsentligen
4T43, s. 118 anden Kunst eller Viisdom er · saare uvæsentlig. Derfor kalde vi Job ret
BI, s. 179 gjør Ironien til Ironi, er · saare vanskelig at faae fat paa. Med Xenophon
JJ:185 / Derfor er Incarnationen saa · saare vanskelig at forstaae, fordi det er saa
OTA, s. 418 Enkelts Forhold til Gud, er · saare vanskelig at udrydde. Man veed næsten
NB24:106 den vel paa, at Sagen vil blive · saare vanskelig for Contra-Parten, thi den skal
JJ:185 lig at forstaae, fordi det er saa · saare vanskelig for den absolut Ophøiede at
JJ:185 depige, saa vilde Opgaven være · saare vanskelig forat finde Ligheden. Han vilde
AE, s. 424 gjøre Noget altid, og saa · saare vanskelig Mandag-Eftermiddag Kl. fire at
AE, s. 232 i Existents-Gjennemsigtighed · saare vanskelig og anstrengende; man tillyver
BI, note ocrates bliver derfor altid en · saare vanskelig Opgave for Physiognomiken; thi
NB3:16 se som M. Han har løst en · saare vanskelig Opgave. Vil man begynde Disputen
AE, s. 281 ts er ligesom Bevægelse en · saare vanskelig Sag at omgaaes. Tænker jeg
EE2, s. 94 ae en Synd. Det er vistnok en · saare vanskelig Sag at udvikle, i hvilken Forstand
AE, s. 363 kenland blev anseet for en · saare vanskelig Sag. Den anden Maade paa hvilken
AE, s. 423 r finder Sagen og Opgaven saa · saare vanskelig, hvilket synes at tyde paa, at
BA, s. 427 aandelig Henseende er Opgaven · saare vanskelig, og man kan ikke frikjøbe
AE, s. 436 langsom, og Udøvelsen saa · saare vanskelig. Nuomstunder turde neppe en Præst
Brev 312 ig med den vistnok stundom · saare vanskelige Opgave: at ville forstaae Andre,
BA, s. 407 karpsindighed, thi her ligger · saare vanskelige Problemer. At sige om en Mand,
NB26:66 efter det N. T., bliver det · saare vanskeligt at anbringe Penge som Mellembestemmelse
BA, s. 375 d. / Det er i denne Henseende · saare vanskeligt at anstille Iagttagelser. Fornemlig
NB20:85 , saa det var gjort mig saa · saare vanskeligt at arbeide for Udkommet, forstod
NB6:33 lyer til Gud. Men det er saa · saare vanskeligt at bede Gud om Hjælp til
DD:208 Hr Hastværksen at det er · saare vanskeligt at blive popoulair at jeg gjorde
EE1, s. 169 rkelig er et Bedrag, er ofte · saare vanskeligt at bringe paa det Rene, og dog
BI, s. 179 igger herimellem, usynligt og · saare vanskeligt at fastholde, er Ironien. Paa
NB30:43 det var noget dybsindigt Noget, · saare vanskeligt at fatte o: d:, ja, saa burde
EE2, s. 242 en, saa vilde det altid blive · saare vanskeligt at forfægte det ligeoverfor
OTA, s. 324 e falder Selvkjærligheden · saare vanskeligt at forstaae, at det er Byrder.
AE, s. 424 to, og om Mandagen er det saa · saare vanskeligt at forstaae, at det er dette
AE, s. 356 Kun er det til Gjengjeld saa · saare vanskeligt at fuldkomme – den Kloge
BI, s. 341 ing for, at det vil blive mig · saare vanskeligt at give Læseren en nogenlunde
OTA, s. 150 kan let see feil, og det er · saare vanskeligt at kjende sig selv.«
Papir 459 vilde gjøre mig det saa · saare vanskeligt at komme til at handle, saa
EE2, s. 61 re Synd, det turde være · saare vanskeligt at overbevise en Qvinde om,
EE2, s. 86 -Omstændigheder, at det er · saare vanskeligt at sige Noget derom i Almindelighed.
4T43, s. 152 n, eller hvor det dog er saa · saare vanskeligt at skjelne Ven fra Fiende, Frimodighed
2T43, s. 26 e saa forskjellig, at det er · saare vanskeligt at tale om dem alle. Dog Eet
BI, s. 177 et altid vilde blive en Plato · saare vanskeligt ganske at fatte Socrates, deels,
EE2, s. 257 ositivt, da vilde det være · saare vanskeligt og vidtløftigt, ja, naar
NB32:17 ndre. / Dette faaer man kun · saare vanskeligt ud af Msket, denne Tro paa Millionerne,
EE2, s. 161 aare dybsindigt tænkt, men · saare vanskeligt udført, og dog er det saaledes;
TTL, s. 467 og er det saa vanskeligt, saa · saare vanskeligt, at have en Mening, og at have
3T43, s. 68 at dømme sig selv, er saa · saare vanskeligt, at ikke den Talende hildes
3T43, s. 68 , men at gjøre det er saa · saare vanskeligt, at ikke den Talende selv kommer
BI, s. 346 rienterer, samt at det bliver · saare vanskeligt, da alle Mellembestemmelser
CT, s. 164 ulde gjøre Dig Dit Liv saa · saare vanskeligt, fordi Du befandt Dig kraftesløs
EE1, s. 176 ag er et Bedrag, er allerede · saare vanskeligt, og dog er Sagen ingenlunde
NB22:140 r vistnok for ethvert Msk. · saare vanskeligt, og kun meget Faae ere vistnok,
SLV, s. 332 Det maatte være tungt og · saare vanskeligt, thi det vidste den jo, at den
EE2, s. 161 ges tilbage, og dette er ofte · saare vanskeligt. Der tales i Eventyr om Mennesker,
EE2, s. 225 d, saa vil det allerede falde · saare vanskeligt. Det indseer Du meget godt,
AE, s. 424 rstaae, men til Gjengjeld saa · saare vanskeligt. Et Barn kan forstaae det, den
AE, s. 323 sig selv existerende deri, er · saare vanskeligt. Man agte blot paa sig selv
FB, s. 195 at iagttage den Overlegne er · saare vanskeligt. Naar man med Opmærksomhed
BI, s. 341 Solgers Anskuelse er visselig · saare vanskeligt; thi det er, som Hotho rigtigt
Brev 7 paa nogen concretere Maade, er · saare vanskeligt; thi som jeg selv meget sjeldent
4T44, s. 378 kan Spotten faae Tid til at · saare ved at kræve det menneskelige Beviis
SLV, s. 374 sin Ungdommelighed mene det · saare vel. Min Helt derimod kunde det ikke hænde,
EE2, s. 228 kan jeg forsikkre Dig, det er · saare velgjørende for et Menneske; thi de
BI, s. 240 troe maatte være Socrates · saare velkommen, thi som hans Vandel havde viist
3T43, s. 98 de ham om, at han var kommen · saare vidt, at det var vundet, hvad han havde
EE2, s. 82 strække sin Virksomhed saa · saare vidt, og Mange af dem, der bilde sig ind
SLV, s. 445 har o. s. v., thi det er en · saare vidtløftig Sag. I en anden Forstand
NB15:97 r Speculation. / Alt Dette er et · saare vidtløftigt Arbeide. / Speculation er
Papir 268 var til, at tilintetgjøre et · saare vidtløftigt Arbeides hele Point, –
Papir 371:2 st viser sig at være noget · saare vidtløftigt, saa bliver der da endnu
G, s. 9 det vil komme til at spille en · saare vigtig Rolle i den nyere Philosophi; thi
IC, s. 162 ggelige, o tro Du mig, det er · saare vigtigt for et Menneske, at hans Sprog
EE1, s. 232 end Anledning, den er mig et · saare vigtigt Moment med i min Opfattelse, hvad
EE2, s. 171 salige Liv, da mangler han et · saare vigtigt Punkt, han vinder den ganske Verden,
SLV, s. 105 Udfaldet. Det er derfor saa · saare vigtigt, at det, i Forhold til hvilket
TS, s. 104 er intet Haab, og det er mig · saare vigtigt, at dette fastholdes, thi just
JJ:513 en Sag for, og for mig er det saa · saare vigtigt, at mit Ønske opfyldes; min
NB2:191 blot Gudelige. Dog er dette · saare vigtigt, for at der dog kan holdes lidt
2T43, s. 45 r deraf, for mig er det saa · saare vigtigt, for Gud er det saa let; thi han
OL, s. 31 paaviste Betydning, men noget · saare vigtigt. Dog saaledes gaaer det gjerne
NB21:150 andlede Du til at være noget · saare viist. Uendelige Kjerlighed! / / /
HH:8 som han jo vel indsaae det saa · saare vilde bedrøve at miste Isaak, ikke Eleezar
3T43 skelig Forstand fatter det; Du er · saare villig til at give, og Din Godhed større,
NB22:146.d.a taler med hende: saa er jeg · saare villig til at gjøre Alt, for at lade
NB16:42 isk driftig: nu vel, jeg er · saare villig til for Gud at vedgaae det, mod
EE2, s. 257 Du og alle Æsthetikere ere · saare villige til at dele, I indrømme, at
EE1, s. 260 eline det at vide, og det er · saare viseligt indrettet, da hun ikke vidste
Papir 74 iis gjøre opmærksom paa den · saare væsentlige Omstændighed, at nu efter
EE2, s. 175 lleds med dem, og det noget · saare væsentligt – Livs-Anskuelse nemlig;
EE2, s. 160 an havde tabt Noget, og noget · saare Væsentligt. Men over Dig selv vil Du
NB4:147 , derfor taler jeg, men / jeg er · saare ydmyget. / Brorson No 70 v. 5 /
NB6:29.a er derfor taler jeg, men jeg er · saare ydmyget. / Ja, det er da ganske vist, der
NB28:56 se: da havde dette været · saare ønskeligt, thi han bar en heel Samtid.
NB29:20 r just er beregnet paa at skulle · saare, der at perfectionere sig i at anbringe
OTA, s. 162 er, hvad der har Magt til at · saare, mishandle, fordærve, ihjelslaae Legemet,
IC, s. 240 Henseende have Meget at tabe, · saare, saare Faa, kun en ganske Enkelt, der dog
NB17:60 og der er i hver Generation · saare, saare Faae, der under saadanne Omstændigheder
NB32:13 og desto dybere polemisk at · saare. Nei, Sligt troer Ingen paa – og saa
NB17:109 Pinen ud, desto dybere vil jeg · saare. Saa er det mig som vilde Gud prøve mig.
OIC, s. 213 Delene, han gjorde Intet; han · saarede blot sig selv paa Bogen; og mig blev det
NB4:94 eer, saa lade de saa hellige, som · saarede dette dem virkelig saa dybt. / Altsaa man
EOT, s. 265 else i Selskab med Andre; den · saarede ham bagfra, naar han vendte sig mod Fremtiden,
BB:7 d at overdøve hans dybeste, · saarede Indre. Alt dette indrømmet, saa seer
LA, s. 44 vens stærkeste Fart. / Den · saarede Lusard bringes til Grosserer W.s Landsted,
DS, s. 175 Tanke saaledes, at Alle bleve · saarede paa den, kun han ikke. Christendommen derimod
KG, s. 314 gt et blødere Leie for den · Saarede, sat sig ved hans Side, gjort Alt hvad han
SLV, s. 328 idernes Hospital, betragt de · Saarede: aldrig fandt Du der en Død, aldrig der
NB6:80 r just den meest pirrende og · saarende Maade – ell. er han jo en daarlig
YTS, s. 252 eller mindre besværlig og · saarende Misforstaaelse – dette er Betingelsen,
DS, s. 208 t af den ubetingede Fordrings · saarende Uro. Dette er at udmarve Christendommen,
Brev 168 gmatiske Arbeide«, hvor · saarende! Herre Gud, jeg er jo dog theologisk Candidat
Brev 168 al sige mig noget Saadant, hvor · saarende! Men da igjen hvor lægende, at den høiærværdige
Brev 168 e forholder sig dobbelt til det · Saarende! Tillad mig da ogsaa at takke derfor. /
Brev 168 f Deres sidste Skrift. Thi hvor · saarende, naar De siger, » at De neppe hos
NB17:71.e varede jeg, og visseligen ikke · saarende: at hvis saa var, var jeg da ogsaa det Msk,