S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
Papir 388 at Foragtelighed kan gaae · saavidt at der maa bruges Magt mod den: saa hedder
NB30:44 eligt! Sæt det ogsaa kom · saavidt at det at myrde røve, stjæle blev
NB32:3 han er anstrenget næsten gaaer · saavidt at han virkelig momentviis er forelsket.
NB32:67 elen«, og gaaer saa · saavidt at han, hvad han ofte gjør, med denne
IC, s. 61 Objektivt eller Positivt; for · saavidt behøver han ikke at gaae under, thi,
IC, s. 253 ivet, at drage Andre til Dig, · saavidt da et Menneske formaaer det. / Saavidt
NB20:14 det at være Msk, skaane, · saavidt da Sandhed tillader det, over de Svagere,
IC, s. 236 en hertil og ikke videre. For · saavidt de derfor kunne siges ikke at lægge
EE1, s. 15 ke af mig. De ere af mig, for · saavidt de ere blevne anvendte paa den hele Samling;
BI, s. 172 muligt, lænet mig til dem, · saavidt de tillode det, saa har jeg paa den anden
IC og maaskee endog forvirrende, for · saavidt den gav det Udseende af, at Forargelsens
KG, s. 276 ar Gaven Modtagerens Eiendom. · Saavidt den Kjerlige formaaer, søger han at
IC, s. 244 t for saavidt ukjendelig, for · saavidt der til Grund for denne Forskjel ligger
IC, s. 210 ikke at være Christen. For · saavidt derimod den saakaldte bestaaende Christenhed
BOA, note Maade er at tilintetgjøres, · saavidt det er Anmelderen muligt, den godmodige
NB:47 aade er at tilintetgjøres, · saavidt det er Anmelderen muligt, den godmodige
Papir 270 re den ydre Aabenbarelse · saavidt det er Dig muligt, saa veed Du dog ogsaa,
Oi1, s. 131 er for Alt passes paa, at det · saavidt det er muligt ikke skeer, at den ogsaa
NB26:84 mme Maade at hjælpe dem, · saavidt det er muligt, til at blive opmærksomme
Brev 273 kke Dem lidt, vil jeg nu, · saavidt det kan lade sig gjøre uden Anstrængelse,
2T43, s. 22 ikke blot Din egen Sag, men, · saavidt det staaer til Dig, alle Menneskers Sag;
JC, s. 56 thi i de fleste Sprog, · saavidt det var ham bekjendt, sættes det Ord
BI, s. 172 Øie, lempet mig efter dem, · saavidt det var mig muligt, lænet mig til dem,
IC, s. 193 n før i Døden, der, for · saavidt dog ogsaa den hører med til Lidelsen,
NB13:29 tjen den saa længe Du kan, · saavidt Du formaaer ubetinget hensynsløst; ødsle
NB5:116 en Prædikestoel, men jeg vil, · saavidt Du tillader mig det, staae omgiven af Forhaanelse,
KG, s. 254 det er muligt,« · saavidt enes den Fortvivlede og den Kjerlige i
BOA, s. 239 bliver Abraham Troens Fader. · Saavidt er det altsaa kommen, at ikke blot vi Mennesker
Brev 205 – men at kjede mig, · saavidt er det dog ikke kommet med mig. Dagene
IC, s. 184 t den, han den Fuldendte. For · saavidt er det intet Under, om han drager Alle
NB27:5 i sit Ord befaler. Ja, i Sandhed, · saavidt er det kommet, at man ikke blot har afskaffet
EE2, s. 283 gtemand samme Lykke. / Dog · saavidt ere vi langtfra ikke komne endnu. Du kan
SLV, s. 30 t de ere holdte inter pocula. · Saavidt ere vi vel enige og vort Tal er, hvis der
IC, s. 252 re, Dem hvis Gjerning det er, · saavidt et Menneske formaaer det, at drage Menneskene
IC, s. 253 a et Menneske formaaer det. / · Saavidt et Menneske formaaer det; thi Du er dog
NB11:167 ldre« ɔ: forkludres · saavidt et Msk. formaaer det. / / / Snurrigt nok,
SLV, s. 361 er gjennem Verden med hende: · saavidt forstaaer jeg mig idetmindste paa Kjærlighed.
Not11:38 meter maa altsaa forsones. · Saavidt gaaer ogsaa den exoteriske Mythologie.
IC, s. 57 gjør han i det mindste for · saavidt Gavn, især mod Ynglinge og den uerfarne
IC, s. 245 vi jo Alle ere Christne; for · saavidt gik ogsaa Forskjellen: Beundrer –
KM, s. 14 olitiske Uskyld, og at den for · saavidt godt kan smile ad en formeentlig Uskyldighedstilstand;
NB21:71 k. / Montaigne siger etsteds, at · saavidt ham bekjendt, er Msket den eneste Skabning,
KG, s. 121 , og standser derved tillige, · saavidt han rækker, det Svimlende, der er Mytteriets
JC, s. 38 ed Hensyn til det Historiske. · Saavidt han vidste, lærte Grækerne, at Philosophien
SFV, s. 25 dsebedrag: Christenheden, og, · saavidt hans Kræfter vel at mærke med Guds
JJ:19 sig om uden – Professorer. / · Saavidt har ingen Orthodoxie drevet det med overspændt
SD, s. 170 lder Forholdet til sit Selv, · saavidt har Reflexionen knyttet ham til Selvet.
BI, s. 168 ller ei skeler efter Fordeel. · Saavidt havde Socrates bragt Sagen, og man kan
BI, s. 232 fornøiet med sin Stilling. · Saavidt Hegel og vi med ham; thi vi ere virkelig
BI, s. 240 blev derved en tragisk Heros. · Saavidt Hegel; vi ville forsøge, idet vi ganske
AE, s. 245 nderligheden var nu bestemmet · saavidt hen, at det Christelig-Religieuse kunde
4T43, s. 161 hvad vil dette sige? – · Saavidt hjalp da Taalmodigheden os, at det Ord,
IC, s. 105 at blive opmærksom og for · saavidt hjælpe til, at man kommer ind i den
NB9:79.b Tilfældet med Christus. Men · saavidt hverken turde ell. har jeg Kræfter til
EE1, s. 70 saaledes i dette og kun for · saavidt i de Andre, som de beskue den i dette Individ.
SD, s. 183 endog dette Selv ikke gaaer · saavidt i Fortvivlelse, at det bliver en experimenteret
Brev 266 , at Verden har drevet det · saavidt i Galskab, at den bruger en Bremse til
NB23:4 der endogsaa Munke, der gik · saavidt i Iver, at de lode sig indmure, saa der
BI, note t med, at Ynglingen vel ikke gik · saavidt i Melancholi, at han aldeles opgav at spise
FP, s. 23 og kan vor Samtid bringe det · saavidt i politisk Intelligents som hin Tid i æsthetisk,
IC, s. 56 ar, eller maaskee endog gaaer · saavidt i Redelighed, at man foretrækker at
SFV, s. 102 Verdens-Udviklingen er naaet · saavidt i Reflexion, som den er. Uden denne Categorie
Brev 122 godt som jeg selv. – · Saavidt jeg altsaa formaaer at dømme, har han
JJ:160 νητος. ( · Saavidt jeg erindrer gjorde Schelling opmærksom
ELF, s. 61 et og holdt, da min Tour kom, · saavidt jeg erindrer i Januar, en Prædiken over
NB27:86 ide at see Sagen fra, som H. H., · saavidt jeg erindrer ikke saaledes fremdrog. Nemlig:
SLV, s. 141 ichtung eller Warheit), thi, · saavidt jeg erindrer, er der ikke Grund til at
Oi1, s. 134 eg af al Magt skal stræbe, · saavidt jeg formaaer, at bidrage til at afværge,
PMH, s. 71 et i Professorens Afhandling. · Saavidt jeg har forstaaet denne løber den ud
DD:46 er Jammertoner. / d. 31 Aug. 37. / · Saavidt jeg husker er det Seneca, der siger de
Papir 364 ktik. / et lille Udkast. / · Saavidt jeg husker er dette fra 1847, i ethvert
NB30:44 get for tungsindigt, ( hvad · saavidt jeg husker ogsaa en af mine Pseudonymer
Not10:1 asus er dette forøvrigt, · saavidt jeg husker, udført med stor Kunst).
BI, s. 276 et mindre Rigtige i samme er, · saavidt jeg indseer, at Strømningens Direction
NB5:118 else har det været 3die Bind; · saavidt jeg kan huske var det ved at slaae tilfældigt
BB:25 er givet. Til dette Stadium svarer · saavidt jeg kan see i Mythologien – de orientalske
Papir 60 dybere Betydning. Thi enten maa, · saavidt jeg kan see, Loven træde op for Msk
Papir 453.a i jeg taler kun om os Danske, · saavidt jeg kan være vidende – /
Brev 144 krift høit for mig selv, og, · saavidt jeg kunde skjønne, med den Stemme, jeg
Brev 56 i Pretiosa – stjaalet, · saavidt jeg mindes, ud af Shakespeare – De
Brev 273 be paa Papiret – og · saavidt jeg mærker, formodentlig en Følge
JJ:97 , at jeg skal foredrage Sandheden, · saavidt jeg opdager den, saaledes, at det skeer
Brev 83 ndre nu, da Du seer, at jeg, · saavidt jeg troer, at jeg tør gjøre det,
EE1, s. 301 , at fremsige et lille Vers, · saavidt jeg veed af Goethe, der alt i Forhold til
BA, note ørste uudblivelige Følge. · Saavidt jeg veed bruger Latineren slet ikke dette
BA, note gsaa har villet; men han er dog, · saavidt jeg veed den første, der har med Energie
EE1, s. 347 gter dem ud paa lange Linie. · Saavidt jeg veed er det Skik, at Ægtefolkene
FEE, s. 51 de vil det nok lykkes dem, og · saavidt jeg veed har deres Forsøg allerede havt
EE2, s. 317 , der er Præst i Jylland. · Saavidt jeg veed har Du aldrig kjendt ham. Mit
FF:13 hos Trobadourerne paa Vers og kun · saavidt jeg veed Novellen i Prosa ( et Bidrag til
SFV, s. 59 de En ulykkelig: det er den, · saavidt jeg veed rigtignok hidtil aldrig beskrevne,
Papir 97:1 Det forundrer mig, at aldrig ( · saavidt jeg veed) Nogen har behandlet Ideen til
G, s. 28 ri Tydsken tager dette Ord, og, · saavidt jeg veed, bruges » at forandre sig«
BI, s. 183 saavidt man vil antage, hvad, · saavidt jeg veed, dog hidtil Ingen har udhævet,
Papir 190:1 er ret mærkeligt, at Ingen, · saavidt jeg veed, endnu er falden paa, at mane
FEE, s. 49 ætter paa Donner i Altona. · Saavidt jeg veed, er denne Borgermand den eneste,
NB10:120 Fuglen under Himlen«. / · Saavidt jeg veed, er Ingen endnu faldet paa at
EE1, s. 78 eviist, da imidlertid Ingen, · saavidt jeg veed, har gjort Forsøg derpaa eller
EE1, s. 369 Almindelighed Forlovede om? · Saavidt jeg veed, have de meget travlt med at faae
BOA, s. 159 ade. Forunderligt nok at det, · saavidt jeg veed, ikke er skeet, da dog i vore
SLV, s. 18 tenore. Besynderligt nok er, · saavidt jeg veed, Jacobi den Eneste, hos hvem man
EE1, s. 286 estemmeligt. I Japan er det, · saavidt jeg veed, Skik og Brug, at ogsaa Mændene
DD:18.f ækerne slet ikke kjendte til, · saavidt jeg veed. / Middelalderen har i Eventyret
Brev 1 ver 800 Daler af sig om Aaret, · saavidt jeg veed. I hans Sted ere tre andre Lærere
LP, note live kastet paa Døren og for · saavidt kan den lille Christian være glad over,
EE1, s. 289 ail lader sig ikke gjøre, · saavidt kan ingen Theori naae. Selv den udførligste
AE, note tor, Schuster, Schneider ...... · saavidt kan jeg forstaae Tydskerne. Han kan ogsaa
Brev 2 er i god Bedring, Fingeren er · saavidt kommen sig; men den er endnu Noget øm.
EE1, s. 252 at udgive sig for Charles. / · Saavidt kunde Stykket gaae med 3 Personer, og vi
AaS r tillige, at jeg fortjener Dadel. · Saavidt man ellers kjender denne Forfatter, er
KG, s. 359 l, ved at anprise Kjerlighed, · saavidt man formaaer, at vinde Menneskene for den,
IC, s. 213 – det vil da sige, for · saavidt man kan blive det af den hellige Skrift,
Brev 268 Smule Forskjel er der dog. · Saavidt man kan skjønne, er Kandestøberen
IC, s. 58 ke i fjerneste Maade, det er, · saavidt man kan skjønne, nok aldrig faldet ham
NB4:117 over Sligt, man hjælper · saavidt man kan. Men da traf det sig en Dag, som
NB25:77 lde man underkaste sig den, · saavidt man kunde gjøre det med Fornøielse:
LP, note res end sees, og vare ellers, · saavidt man kunde skjønne, temmelig rolige og
IC, s. 126 kabs Ære og Priis; thi for · saavidt man maaskee selv næsten er svag nok
NB12:89 lle være til for ethvert Msk, · saavidt man rækker. / Om Søndagen præker
IC, s. 111 orøvrigt her tvetydig. For · saavidt man urgerer: » hveden har han alt
IC, s. 124 op i et Menneske, og at, for · saavidt Manden ikke selv hitter derpaa, Hustruen
4T44, s. 344 ing. Har Feigheden bragt det · saavidt med et Menneske, da kan man sige, at den
BA, s. 423 lde have sagt: dersom det kom · saavidt med mig, da Gud give der var en Kirke,
NB14:121 Subjektivitets-Principet, der, · saavidt mig bekjendt er, aldrig før er saaledes
NB30:87 r tillade ja anprise det, medens · saavidt mig bekjendt ingen hedensk Religion forbyder
CT, s. 243 ggelse: det eneste Led, der, · saavidt mig bekjendt, ikke er blevet gjort til
Papir 371:1 utter Spøg. Dette er, · saavidt mig er bekjendt, hidtil aldeles ikke blevet
EEL, s. 65 ngst kjede af at gjette. / · Saavidt min Erklæring. De ærede pseudonyme
BA, s. 447 t lee, men Alvoren er tabt. / · Saavidt min Kundskab strækker, er det mig ikke
BA, s. 313 heller ikke ilde i at stifte, · saavidt mueligt, Bekjendtskab med hvad tidligere
FB, s. 167 rger en reen og ziirlig og · saavidt mulig feilfri Udgave af sig selv, læselig
DSS, s. 122 Christendom er jo Aand) blev · saavidt muligt afgjort ved Aand. / Cultus-Ministerens
Brev 71 eg ikke undlade at bede Hr. Prof. · saavidt muligt at erindre Dem om de Yttringer fra
Papir 578 ligviis en Løgn; og for · saavidt muligt at forhindre, at da Ingen falder
BI maae dog have bestræbt sig for · saavidt muligt at holde sig til Sandheden. Desuden
AE, s. 279 sig henvende til ham: om Det · saavidt muligt at opgive at existere for at være
BI, s. 134 at forlade Virkeligheden, ja · saavidt muligt at være død allerede i levende
PMH, s. 85 verandre, bestemt for Dig, og · saavidt muligt bestemt til ikke at paaagtes af
Brev 164 langt fra at celebrere, og · saavidt muligt endog holder skjult. Men at Deres
HH:12 under sine egne Øine, at fjerne · saavidt muligt enhver Fristelsens giftige Luftning
TS, s. 45 saa da ogsaa at ville være · saavidt muligt ganske fri for Gjerningerne. »
NB20:83 aa legemlig ganske ell. dog · saavidt muligt have sig selv i sin Magt. Jeg priser
Papir 388 m trykkes hver ottende Dag · saavidt muligt i alle Landets Blade. Endeligen
EE1, s. 119 mtale dens enkelte Dele, men · saavidt muligt i Betragtningen at incorporere dem,
Brev 126 g, hvad jeg dog stræber · saavidt muligt igjen at gjøre godt ved ogsaa
NB27:59 hver Enkelt fordre, at han · saavidt muligt indfrier Fordringen, og fremfor
BMS at der, saalænge det stod paa, · saavidt muligt Intet passerede, ham betræffende.
EE1, s. 170 jeg agter at drage frem, og · saavidt muligt lade komme tilsyne i nogle Billeder.
BB:22 a sandt, og hvor Lægen ved · saavidt muligt ordret at optegne et af Naturen
FB, note Grunde. Han tier da, og glemmer · saavidt muligt selv at lee. Men tør han tie.
NB21:60 yderst nøie paa, at det · saavidt muligt sikkres, at enhver Præst bliver
TS, s. 87 aa, eller ikke snarere, at vi · saavidt muligt skulde sætte det Christeliges
NB24:57 ille Timer til Øvelse. Der er · saavidt muligt slet Intet der forstyrrer ham, der
NB12:167 onyme Forbillede nødsager En · saavidt muligt til at tænke paa sig selv. /
PS, s. 217 dandse let i Tankens Tieneste, · saavidt muligt til Gudens Ære og til min egen
IC, s. 230 g Digteren; personligt er han · saavidt muligt udenfor, medens han » anvender
NB34:4 forsigtigt frem, især maa man · saavidt muligt undgaae at stride med dem om Ord,
NB2:2 for en Helligdag, ganske ell. · saavidt muligt været indviet til Stilhed til
NB29:20 at anbringe det saaledes, at det · saavidt muligt, aldeles ikke mærkes: det er
AE, s. 518 visende til dem blot søge, · saavidt muligt, at samle det end bestemtere. /
CT, s. 41 n er Guds Eiendom, og den skal · saavidt muligt, efter Eiermandens Ønske, bestyres
BI, s. 128 der Samtalen, men at see dem, · saavidt muligt, i fuldstændig videnskabelig
DSS, s. 122 som min Opgave at afværge, · saavidt muligt, Sligt, jeg der aldeles Intet har
BI, s. 134 iske, og det er dog det, jeg, · saavidt muligt, vil søge at vise. At Ironien
IC, s. 117 et Forargelsens Mulighed, for · saavidt nemlig det Frivillige ogsaa er en Form
Oi1, s. 141 ndog meget fjernt, og kun for · saavidt nær, at denne Fjernhed var velberegnet
AE, s. 166 ver en Tilfredshed ( uden for · saavidt Næringssorger og andet Saadant hjælpe
IC, note 7 i samme mildere Tonart, og for · saavidt opgivet en Deel af min Characteer. /
IC, s. 172 aldes hellig og national, nei · saavidt rækker Du ikke, at Du kan fange hans
Not11:31 forud. Er Theismen kommen · saavidt saa er den vel endnu ikke virkelig Monoth.,
Brev 3 rge de omskrevne Bøger, for · saavidt samme kan faaes, og Dig dem tilsendt med
NB2:121 jeg skal, med Guds Hjælp, og · saavidt Sandheden kræver det, nok hjælpe
NB25:77 re det med Glæde, kun · saavidt skal man give Afkald paa det Jordiske,
BB:29 avisen, der i 50 Timer bringer Een · saavidt som ell. i 3 Aar, og man kan da ogsaa være
EE1, s. 19 k, havde en anden Værdi. / · Saavidt som jeg nu er kommen, var jeg allerede
NB25:59 ets store Stæder have vi · saavidt som muligt afskaffet alle rystende Indtryk,
EE2, s. 220 sthetisk, han søger nemlig · saavidt som muligt aldeles at gaae op i Stemning,
LP, s. 24 er i den yngre Generation, der · saavidt som muligt har holdt sig udenfor Berøring
LP, s. 33 altfor meget at futte ud, men · saavidt som muligt søger at føre dets enkelte
SLV, s. 367 t trække min Personlighed · saavidt som muligt ud af hende. Skulde hun, kjed
EE1, s. 158 rhold, men ønsker det dog · saavidt som muligt. Seer derimod Individet Naturforholdet
SD, s. 184 t sige. Men det lykkes ikke, · saavidt strækker dets Færdighed i at experimentere
EE1, s. 227 ar da Bevidstheden er kommen · saavidt til sig selv igjen, at den eier det hele
4T44, s. 311 Livets Farer, jager Frygten · saavidt ud, at han ikke flyer Farerne; naar Den,
Not11:18 ig var Philosophien kommen · saavidt uden Χstd;« men saa kunde
IC, s. 244 Efterfølger var blevet for · saavidt ukjendelig, for saavidt der til Grund for
IC, s. 72 er blevet det Daglige! / For · saavidt var det da allerede forud afgjort, hvilken
JC, s. 36 mme Tid som et Tilkommende. / · Saavidt var han kommen i Betragtningen af hiin
G, s. 47 or at opsummere dem.« / · Saavidt var jeg allerede kommen før jeg lærte
DD:146 nske Sprogs Brug i Gudstjenesten. · Saavidt var man avanceret, at Geistligheden kunde
IC, s. 183 udrettet – var dog, for · saavidt vi betragte ham blot som Menneske, for
Not13:41 Kategorie? / De Nyere har · saavidt vides ikke givet nogen Definition derpaa,
PCS, s. 132 ain i det pavelige Politie. / · Saavidt vides, skal det pavelige Politie udmærke
DD:208 ld. / Ja store Tanke – · saavidt vil det engang komme, at man vil ansee
IC, s. 195 til at anklage sig selv. For · saavidt vilde det dog stundom være ham en Trøst,
NB31:139 om gjør ondt, gik endog · saavidt, at da man ikke med det Gode vilde ind paa
BB:2 geistringen for deres Dame gik · saavidt, at de foretrak Besiddelsen af hende for
EE1, s. 344 lsker en Anden, og det gaaer · saavidt, at de spadsere med hinanden under Armen.
BB:44 drive slige Personer ogsaa gjerne · saavidt, at de troe at forstaae alle andre ogsaa.
KG, s. 315 enhedens verdslige Frækhed · saavidt, at den endog udleer en Barmhjertighed,
Papir 122 ret for det Nyttige, ikke kommer · saavidt, at den fE afskaffer al Begravelse og Pietæt
AE ae Christendommen at være gaaet · saavidt, at den omtrent er kommen tilbage til Hedenskabet.
NB15:97 er den Seende – og dog kun · saavidt, at den siger: her er det; saa er den blind;
NB36:3 ust naar et Msk. i Alder er naaet · saavidt, at der kunde være Tale om at naae den
NB35:42 at naar en theol. Cand. er naaet · saavidt, at der kunde være Tale om, nu ret at
BA, s. 329 hologiske Interesse bringe det · saavidt, at det er som var Synden der, men det Næste,
EE1, s. 88 Idee. Tamino er netop kommen · saavidt, at det Musikalske hører op, derfor bliver
SLV, s. 305 hende. Øvelsen er kommen · saavidt, at det næsten var som en General-Prøve.
LA, s. 63 t Polemiske, som hvis det kom · saavidt, at Elskov kun var Elskov, naar den er Ægteskabsbrud.
IC, s. 248 tendom. / Snart er det kommet · saavidt, at en Beundrer af Christendommen er en
NB:76 scopere. Og nu vil det snart komme · saavidt, at enhver Barbeer gjør det, saa han,
NB23:170 ende Historie. Saa kan det gaae · saavidt, at et Msk tilsidst endog taber Evnen til
EE2, s. 86 er hos dem, der stundom gaaer · saavidt, at Familien taler et eget Sprog eller i
AE, s. 111 , der lidt efter lidt vel kom · saavidt, at han antog: at det at have været nærved
AE, s. 273 en Docent drev Høfligheden · saavidt, at han en passant i et Comma, i en Anmærkning
4T44, s. 311 igheden, overvinder sig selv · saavidt, at han forbliver stille og ikke viger fra
Brev 43 gyldigt, da Du har bragt ham · saavidt, at han har tilstaaet, at have Uret. Hans
NB3:69 tter, at et Msk. er kommen · saavidt, at han kun har een Sorg Sorg over sine
NB13:12 hetisk Værd – han gaaer · saavidt, at han tager det Mimiske med. Han siger:
NB35:20 else – skulde En naae · saavidt, at han virkelig ret fornam, at det er idel
G, s. 45 e Omvæltninger, ja det gaaer · saavidt, at jeg af den Grund endog hader al mulig
SLV, s. 238 jen, saa er jeg netop kommen · saavidt, at jeg kan arbeide for min egen Sag, bekymret
G, s. 93 jeg kan i det Høieste komme · saavidt, at jeg kan tænke mig en Digter og ved
NB19:81 Grunden endnu videre, thi vi ere · saavidt, at man af det N. T. beviser at saaledes
IC, s. 230 . Ja, man er vel snart kommet · saavidt, at man anseer det for » Personligheder«
NB21:111 nu ret at sikkre sig, gaaer man · saavidt, at man endog gjør Ægteskabet til
PMH, s. 73 re. I vore Tider er man gaaet · saavidt, at man endog har villet have Bevægelsen
PMH, s. 81 t i Bogen, naar man er kommen · saavidt, at man er kommen til p. 91, hvor der findes
NB32:92 hokylides: at naar man er kommet · saavidt, at man har nok at leve af, bør man udøve
BI, s. 290 fremtrædende. Gaaer det nu · saavidt, at man kan faae en eller anden kaglende
EE:69.a dningsscener paa Theatret gaae · saavidt, at man seer Skuespilderinden i chemise;
AE, note g Novellen) er det endog kommet · saavidt, at man uden videre bruger Ægteskabsbrud
AE, s. 254 virkeligen at være kommet · saavidt, at medens vi alle ere Christne og vidende
FP, s. 25 . Naar i en Dispute det kommer · saavidt, at Modstanderen siger: jeg kan ikke forstaae
JJ:471 naar det først er kommen · saavidt, at Mængden er Dommer over hvad Sandhed
NB8:110 an Demoralisation. Det skal gaae · saavidt, at naar de selv have faaet Lov til Alt
NB17:35 on ( Plato) er vi saa komne · saavidt, at Plato er Digteren der vil have »
AE, s. 149 ar man først har bragt det · saavidt, at saavel Ens Kone som samtlige Svigerinder
4T44, s. 298 Gud, engang at skulle komme · saavidt, at vi ogsaa kunne tale begeistrede. Men
NB33:33 hvem det lykkes En at faae · saavidt, eller der kommer saavidt, han er ordentligviis
NB29:96 ighed til at lade det komme · saavidt, er bange for Blod, og klogt foretrækker
FB, s. 208 os selv, at vi ikke ere komne · saavidt, for dog at faae Noget at udfylde Tiden
NB33:33 e saavidt, eller der kommer · saavidt, han er ordentligviis frelst. Og hvorfor?
Papir 340:14 ndre, at det skal komme · saavidt, kommer Ethiken saa tidligt som muligt og
AE, s. 37 e Troen. Kommer det nogensinde · saavidt, saa vil den Troende altid have nogen Skyld,
BI, s. 181 disse to Magter fra hinanden · saavidt, som Kunst altid maa gjøre det. At Socrates
TTL, s. 426 e forstaaet, at det kan komme · saavidt. / Betragt Den, som jo ligner den Elskende,
Oi7, s. 290 Meget, førend han er naaet · saavidt. / Først har han gaaet i den lærde
FB, s. 202 de, om end nok saa silde, kom · saavidt. I ethvert Øieblik kan Abraham bryde
NB20:113.a ld til Gud, og Faae nok komme · saavidt. Men Forelskelse er Selvkjerlighed, Elskov
TTL, s. 426 et ikke skulde være kommet · saavidt; og havde Begyndelsen været med en Beslutning,
SD, s. 184 i at abstrahere strækker · saavidt; promethisk føler det uendelige, negative
YDR, s. 114 re og Indretninger har jeg · saavist aldrig indvendt et Ord mod, men jeg har
SLV, s. 118 in Kone angaaer, da veed jeg · saavist den Dag idag ikke, om hun er slank. Min
DD:28 , og endelig ogsaa en Fordel, · saavist det er i en anden Hensende sandt, hvad
BI, s. 292 ensurabelt for Virkeligheden, · saavist er det ogsaa, at der ligger en Sandhed
NB5:47 Msk. sat ind i Livet: der er · saavist for mange af dem, og dog er det det Eneste,
PMH, s. 75 sentligt Moment.« Kan · saavist gjerne være. Det maatte være et meget
CT, s. 214 bleven bange, saa havde Felix · saavist hørt efter med en Dannets Opmærksomhed,
KG, s. 366 nskabens Valg. Man behøver · saavist ikke at befale, at man skal elske den Skjønne.
EE1, s. 12 ig den i Hænderne. Det var · saavist ikke for Pengenes Skyld, jeg bar mig saaledes
G, s. 93 rdige, da veed Synderen det · saavist ikke fra Begyndelsen af; tvertimod han
SLV, s. 44 han gjorde det: jeg veed det · saavist ikke selv, det faldt mig saaledes ind,
IC, s. 125 Ven. Thi en Ven hjælper En · saavist ikke til at vove og offre, men vel til
NB24:69 ædikede i Søndags, det har · saavist jeg faaet at høre; der er upaatvivleligt
SLV, s. 100 ler at ville have den borte. · Saavist nemlig som den umiddelbare Forelskelse
AE, s. 167 ar Exempler. Exempler har jeg · saavist nok af, jeg kan blive ved saa længe
KK:11 e Forstand en positiv Vdskb., · saavist som den i Dogmet indeholdte Sandhed er
EE2, s. 128 t er bedst at finde sig deri, · saavist som det er Pligt; men at det, at finde
EE2, s. 92 n første Kjærlighed; og · saavist som det er, at ulykkelig Kjærlighed
BI, s. 292 for Ironiens skarpe Vindpust. · Saavist som det nu er, at der er megen Tilværelse,
EE:192 Hvile, fordi Du føler, at · saavist som Du var og er et Led af den store Kjede,
EE2, s. 199 dog fra hende Frelsen kommer, · saavist som Fordærvelsen kommer fra Manden.
KK:5 thi Aanden er efter · Sab. Lære » det Heles Aand, alle Troendes
KK:5 ig-Aand vare altsaa ikke efter · Sab. virksomme ved Skabelsen, overhovedet før
KK:5 s Nanzia: Ret, naar han sigter · Sab: for αϑεια, medens
KK:5 Communiceren med det Enkelte. · Sab: taber derfor aldeles det Continuerlige.
KK:5 ieste Grad ubibelsk; thi naar · Sab: under Logos vil tænke sig noget Klart,
KK:5 e som i Begyndelsen. Men efter · Sab: var Gudd. vel den samme, men dens Aabenbarelse
SLV, s. 272 og aandrig som Dronningen af · Saba vilde ødsle summa summarum af sine skjulte
Papir 24:2 enblande Tegnene med Skriverne ( · Sabaismus). / 2) Maa man ikke tro, at en saadan Kundskab
NB15:44 en dog ikke forstaae at gjøre · Sabbat af Sabbat«. / Det er et mærkeligt
NB15:44 e forstaae at gjøre Sabbat af · Sabbat«. / Det er et mærkeligt Ordspil der ligger
NB27:51 ies med det Jødiske om · Sabbaten eller en Time eller en halv hver Dag. /
LP, s. 30 midt i Livets Trængsler sin · Sabbath. Men neppe ere disse overskibede i hiin
DD:106 haard Dom ( 4/4) / [ Jødernes · Sabbath] ( 6/4) / Paa mig er Alt » flyvende«:
CC:3 festos dies, ad novilunium, ad · sabbatha, quæ sunt umbra futurorum, corpus vero
Papir 18 n: 2, 2 Gud siges at velsigne · Sabbathen ɔ: Gud bød at denne Dag skulde være
Papir 499 dyrke Gud – ved at bryde · Sabbathen. / At bekjende Χstum – i Christenhed.
Papir 499 r hans idelige Støden an mod · Sabbathen; thi dette var efter det jødiske Begreb
NB4:17 esom Gud fordrer at Du skal komme · Sabbathens Dag ihu og holde den hellig. /
Not11:39 dsvævelser kaldes ogsaa · Sabbathier, der betegne den ældre Religions Undergang,
BA, s. 320 g kommer til at holde et stort · Sabbathsaar, i hvilket man lader Talen og Tanken hvile,
CC:10 stea die. Igitur relictus est · sabbatismus populo dei. Qui enim introivit in quietem
Oi10, s. 397 Trekantethat, Patrontaske, · Sabel ( Alt fra Isenboden) bestiger jeg derpaa
PCS, s. 137 n dog er Militair, med dragen · Sabel passere Linien – for at see om Geleddet
DD:208 g ... ligemeget ( griber sin · Sabel) herfrem Du alle mine Ords samvittighedsfuldeste
KK:5 erligste Forhold til Verden. / · Sabell. kan ikke forklare den bibelske Lære
KK:5 ner, at Marc. forholdt sig til · Sabell. som Eusebius til Arius. – /
KK:5 et blot Ord og sigter ham for · Sabell.. Mohler viser de mange Fordreielser Euseb.
KK:5 var, Sønnen er nemlig efter · Sabell: kun den forløsende Guddom, den specielle
KK:5 siger Sch. tilfredsstiller den · sabell: Opfattelse den chr: Fromhed ligesaa meget
KK:5 / Forholdet mell. Arianisme og · Sabellianisme fremstiller Möhler saaledes: ifølge
KK:5 kunne forløse den. – · Sabellianismen betegnes rigtigt som Hyperkatholicisme.
KK:5 at Marcell. dog aldrig brugte · Sabellianismens Charakteristikon » υἱοπατωϱ«.
KK:5 Søn. I andet Fald vilde den · sabellianske Opfattelse være bleven den ene herskende.
BB:12 Faust, den er erwähnt ist · Sabellicus, der sich Faustus minor nannte. /
KK:5 Aand er Guddommen i Kirken. / · Sabellius antager vel den samme Guddom, men paastaaer
Not10:9 / Paulus Samosatenus og · Sabellius, den absolute Identitæt, uden al Unterschied.
KK:5 æren om d. h. Aand m: H: t. · Sabellius, motiveret ved Schleiermachers bekjendte
Not9:1 det Modsatte ( ex nihilo) / · Sabellius.                            Arius. /
Not11:38 sammen som Demeters Gaver. · Sabisme er altid, hvor der ikke er bestemte Boliger,
Not11:39 ngen Mythologie. Derfor er · Sabismen egl. ikke Mythologie. Dionysos' s Ideen
Not11:37 cipet qvindeligt. Ourania. · Sabismen er ikke Mythologie. Mythologie opstaaer
Not11:37 jerne-Guder, Levninger fra · Sabismen, de gaae mere og mere over i det Materielle.
Not11:39 selv har en Hentydning paa · Sabismen, som her gaaer under, hvorved Overgangen
NB29:95 falder ham slet ikke ind at · sable det Skidt ned, nei, han bliver lykkelig.
DD:208 t med mig selv .... ( vender · Sablen mod sig selv, idet samme kommer han meget
DD:208 eligt Selskab ..... ( bliver · Sablen vaer som Willibald endnu holder i Haanden)
DD:208 neste Vens Haand ( lægger · Sablen). / E. Jeg forstaaer dig ikke / W. Godt sagt.
4T43, s. 124 e dermed? Eller var det ikke · Sabæer, der overfaldt hans fredelige Hjorde og
4T43, s. 124 havde frarevet ham det, som · Sabæerne havde nedhugget Jobs Hjorder og deres Vogtere.
Not1:8 ighedens Herre og Beskytter. · Sac: virke ei umidd. ex opere operato; men forsaavidt
BA, note teanus i et Brev til Joh. Bapt. · Saccum: nesciunt nostræ virgines ullum libidinis
Papir 4:1 , ὁ est thesaurus · sacer in N. T. Mth: 27, 6. קָר
CC:10 um similitudinem M. excitatur · sacerdos alius, qui non factus est secundum legem
CC:10 le Melchisedecus, rex Salemi, · sacerdos dei excelsi – qui obviam ivit Abrahamo
CC:10 e mutabit sententiam suam) tu · sacerdos eris in æternum secundum ordinem M:;
CC:10 equit. Testatur enim: Tu eris · sacerdos in æternum secundum ordinem M:. Abrogatio
CC:10 milis factus filio dei; manet · sacerdos in æternum. Videte qualis sit ille,
CC:10 Chr. semel factam. Et quisque · sacerdos stabat quotidie administrans, et easdem
Not1:7 st Chr: munus i propheticum, · sacerdotale og regium. / munus propheticum. ɔ:
Not1:7 d. ( munus propheticum et · sacerdotale). / Chr: har erklæret sig for Messia
Not1:7 rdighed og Salighed. / munus · sacerdotale. ɔ: Chr: Virksomhed ved sin opoffrende
CC:10 m ( i: e: per carnem ejus) et · sacerdotem magnum super domum dei. Accedamus igitur
CC:10 m Melchisedeci alium excitari · sacerdotem nec secundum ordinem Aronis dici? ( cum
CC:10 im sunt sine jurejurando sunt · sacerdotes qui antea fuerunt, ille vero cum jurejurando,
CC:1 opulum facientibus institerunt · sacerdotes, et præfectus templi et Sadducæi,
CC:10 i quidem plures facti fuerunt · sacerdotes, morte vero prohibiti, quo minus permanerent.
CC:10 on esset pontifex, cum essent · sacerdotes, qui secundum legem dona proferrent, qui
CC:1 s sanctos carceribus inclusi a · Sacerdotibus potestate, et cum illi interficerentur
Papir 4:1 ϱβαν, quia · sacerdotibus s. templo dare debuissent triginta siclos.
CC:10 ad quam tribum Moses nihil de · sacerdotio locutus est. Et amplius etiam apertum est,
CC:10 gitur perfectio per leviticum · sacerdotium ( populus enim sub illo legem accepit)
CC:10 nubiis. Et qui ex filiis Levi · sacerdotium accipiunt, habent præceptum a populo
CC:10 ici? ( cum enim transferretur · sacerdotium necesse est etiam, ut fiat translatio legis).
CC:10 æternum, habet immutabile · sacerdotium; unde etiam prorsus servare potest illos,
NB28:7 Misbrugene No 2 de conjugio · Sacerdotum, 14: Et cum senescente mundo paulatim natura
Papir 119 vanitas.« Ich hab' mein · Sach auf Nichts gestelt Juche etc. en Kingo
NB23:75 d dem gemäß wird auch die · Sache betrieben. Nach reiflicher Überlegung
BI, note hörig ausdrückten, die · Sache durch sie in der That bestimmt sei. Das
NB23:75 e ist, im Grunde keines Menschen · Sache ist – und dem gemäß wird auch
NB23:75 mation eigentlich jedes Menschen · Sache ist ( ich meine, daß jeder Andern bessern
NB23:75 zu wahr, daß, was Jedermanns · Sache ist, im Grunde keines Menschen Sache ist
Not9:8 heit falder ud fra hinanden i die · Sache og die Bedingungen. / Notesbog 9, indsyet
Not3:4 er Form an, als wenn das die · Sache wäre, gewönlich vergeßt ihr
NB23:75 gut die » keines Menschen · Sache« ganz zu der meinigen zu machen o: s: v:
BI, s. 304 Dialectik ist Gründe der · Sache, die Ironie ist besondere Benehmungsweise
Not3:8 en im Stande sind, das ist unsere · Sache. Wir müssen uns prüfen und Alles,
Not9:9 ngen, ere Bedingungen. / Die · Sache., Bedingung / Nødvendighed. / Die Wirklichkeit
BB:2 ed im offentlichen oder eignen · Sachen, jedoch mit Ausschluß der Liebesangelegenheiten,
Papir 1:1 pag. 254. 1523 digtede Hans · Sachs: Die Wittenbergisch Nachtigall, so man jetz
Papir 3:2 d født i Gräfenheinichen i · Sachsen Aar 1606. † 1679. / I A. Franke født
Papir 1:1 edes forpagtede Fredrik 3 af · Sachsen Handlen dermed, for at faae opbygget
Papir 1:1 g sige, at han vil blive for · Sachsen hvad Hus for Bøhmen. / pag. 140 og 41.
Papir 1:2 14 Martz befalede Churf. af · Sachsen L., Mel:, Justus Jonas og Bugenhagen at
Papir 1:1 af Pfalz og Hertug Georg af · Sachsen satte sig derimod. / pag. 269. Man søgde,
BA, s. 360 er med lærde Citater, at i · Sachsen var der en Bondepige, hos hvem en Læge
Papir 1:1 i Philos. Da Churfyrsten af · Sachsen var i Augspurg fik han Melanchton overtalt
Papir 1:1 Udførelse. / pag. 302. I · Sachsen yttrede der sig meest Frihed. Augustinermunkene
SLV, s. 429 fik talt med Churfyrsten af · Sachsen! Derhos har den som Alle, der lide af fixe
Papir 1:1 dnesbyrd om L. hos Churf. af · Sachsen, da denne bad ham, at komme til sig til
Papir 1:1 indviede Rose til Churf: af · Sachsen. ( Maximilian †). / pag. 111. I Januar
Papir 1:1 e ham udleveret af Churf: af · Sachsen; men denne vilde ei. Ogsaa Carlstadt skrev
Papir 1:1 id meest virke hos Churf: af · Sachsen; thi, naar han var overvundet, mente man,
BB:12 thumskunde, herausgegeben vom · sächsischen Vereine zur Erforschung vaterländischer
NB29:22 Nekrolog over en hertugelig · sachsisk Minister v. Gersdorff følgende Vers
Papir 1:2 , flere Grever og Baroner 70 · sachsiske Adelsmænd, af Justus Jonas, L. og M.
Brev 3 de ved August Maaneds Udgang i det · Sachsiske og som maaskee for endeel bliver en Fodreyse,
KK:3 – / / Den Bemærkning · Sack gjør p. 278 om Gnosticisme er ganske
KK:3 Polemik von Dr. Karl Heinrich · Sack. Hamburg bei Fr: Perthes 1838. – /
BB:11.a mm. 1826 p. 25 o: fl: der kleine · Sackpfeifer. fornemlig p. 28, 29, 30. / d. 29 Sept.
Not1:2 us revelationem ex scriptura · sacra explicat«. / § 27. / Som Følge
Not1:2 » multa in scriptura · sacra tradi secundum falsos et erroneos vulgi
NB32:52 det Uendelige. / Nadverens · Sacrament bruges saa ligesom Forsonings-Offeret i
AE, s. 541 det. Man accentuerer Daabens · Sacrament saa overmaade orthodoxt, at man ganske
NB20:48 ir brennt / das lindert mir kein · Sacrament. / Χstd. kjender kun een Lidelse: Syndens.
Papir 260:2 docendi et administrandi · sacramenta, non irrumpat in alienum officium, non transferat
BA, note een personlige Forstaaen af den · sacramentale Forstaaen. Kun til et vist Punkt vil han
Not9:1 mystica, ikke moralis, ikke · sacramentalis. – communicatio idiomatum. /
Not4:4 Treenighed – Nadverens · Sacramente – Unionen er egl. udgaaet fra en
AE, s. 333 en wirklichen Kräften der · Sacramente ( det Objektive), denn sie lernen immerdar,
NB22:21 tes zu befreien und uns die · Sacramente geben, welche Alles ohne uns wirken. Dieses
Oi7, s. 289 og Blods Samfund! / Nadverens · Sacramente! Det var ved Nadverbordet Christus, selv
Oi7, s. 288 e Gud under Navn af Nadverens · Sacramente, Christi Legemes og Blods Samfund! /
AE, s. 49 Vil man accentuere Daabens · Sacramente, og derpaa at man er døbt begrunde sin
EE:192 gjort i det høiværdige · Sacramente. Skulde det da være, fordi Du endnu i
AE, s. 333 gen Sophisten sagen in diesen · Sacramenten nichts von dem Glauben, sondern plappern
JJ:412 b). Der staaer » in diesen · Sacramenten,« og det er unægtelig at Luther dermed
Papir 536 Samfund af Msker, som ved nogle · Sacramenter – fritage sig for den Pligt at elske
NB32:52 , som ved Hjælp af nogle · Sacramenter fritage sig for den Pligt at elske Gud.
NB28:53 std. ved Hjælp af nogle · Sacramenter fritager sig selv for det at elske Gud.
Not1:8 ng have Dogmatikerne antaget · Sacramenter i det Gl. T. – / Man har anseet denne
Not13:6 til at tilgive Synder ogsaa uden · Sacramenter og den chr. Kirkes Mellemkomst. cfr Leibnitz
NB29:21 le bestaaer: de christelige · Sacramenter og Skikke, den christelige Terminologie
EE2, s. 129 vens hellige Institutioner og · Sacramenter«, saa, ja saa raser der en Ildebrand i Dig,
Not1:8 rfor den cath. Klære om 7 · Sacramenter, ligesom den erklærer sig mod enhver
HGS, s. 198 autoriserede Lærere, kunne · Sacramenterne administreres af dem, eller ligger her
NB32:52 og den Brug man gjør af: · Sacramenterne at man har faaet Χstd. ført tilbage
NB24:7 ren« den er ret, og · Sacramenterne forvaltes rettelig. Dette er egl. Hedenskab.
Not1:8 det gudd. Ord forudsætte · Sacramenterne Indstiftelse af Chr:. Den protest: K. forkaster
NB28:14 elv i Forhold til det Objektive, · Sacramenterne og Ordet. / Tag Nadveren. Idet jeg nu tænker
NB24:118 t Objektivt, Læren fE, eller · Sacramenterne og taler nu i høie Toner foragteligt
NB24:7 , hvor Ordet læres ret og · Sacramenterne rettelig forvaltes, har man ganske rigtigt
NB20:70.a lalderen, at de synlige Tegn i · Sacramenterne vare for at » friste« Troen
NB28:53 e Gjerninger vare Supplement til · Sacramenterne« ( Cyprian)) den nuværende betragter
NB28:12 bjektivt. Og dette tilbydes jo i · Sacramenterne, i Ordet, dog ikke magisk. /
Papir 69 tvig mener, at K. baserer sig paa · Sacramenterne, og at hvo, der gjør en Forandring i
NB24:7 ot de to Leed om Læren og · Sacramenterne, og overseet det Første: de Helliges
Not1:8 der sammenholdes ved Ev: og · Sacramenterne, og ved disse arbeider under gudd. Styrelse
Not1:8 hertil ere givne i Ordet og · Sacramenterne, og Virksomheden af disse til at befordre
NB32:52 e er af denne Verden. / / / · Sacramenterne. / / Det er egl. ved Hjælp af den Stilling
AE, s. 43 oesbekjendelsen, og Ordet ved · Sacramenterne. / Først er det nu klart, at Problemet
NB32:52 Χsti Efterfølgelse. · Sacramentet det er et Objektivt, og et Objektivt maa
NB20:48 adan udenvidere at ordinere · Sacramentet for ulykkelig Elskov – hvorfor saa
NB28:14 bigangne. / See, der har vi det! · Sacramentet forjætter og bekræfter mig Naaden,
NB24:115 det Objektive saa vigtigt, · Sacramentet o: D: men vel at mærke i en ganske anden
NB28:59 langvarig lærd Strid om · Sacramentet sub utraque specie – og i Aarhundreders
Papir 320 amentets Kræfter, hvad der i · Sacramentet tildeles, den uhyre Naade, og nyt Liv (
NB12:77 irkens ufuldkomne Forvaltning af · Sacramentet, idet den ofte har givet Daaben til Saadanne,
NB22:14 ar han skjult sig endnu dybere i · Sacramentet. Alle Ting ere Slør, som skjule Gud;
NB28:14 have Naaden for at turde benytte · Sacramentet. Anderledes kan det ikke være, med mindre
KK:11 es, der medieres ved Ordet og · Sacramentet. Det chr: Dogma om Aanden udelukker ligesaavel
CT, s. 313 n for Troen; dette Tegn er jo · Sacramentet. Guds Storhed i Naturen er aabenbar; men
Papir 260:3 Vægt til at forklare · Sacramentets Hemmelighed. Men her gjælder det, at
Papir 320 art vil en Orthodoxie udhæve · Sacramentets Kræfter, hvad der i Sacramentet tildeles,
KG, s. 147 den til Forargelse som f. Ex. · Sacramentets Tegn), den vil tvertimod paa Mangelen af
Papir 260:3 rende Indflydelse paa · Sacramentets Virksomhed. Men herom gjælder det Samme.
Papir 1:1 Henrich 8 sin Bog de septem · sacramentis mod L. / pag. 359. L skrev meget haardt
Not1:8 Midler ere: verbum divinum, · sacramentum, potestas clavium. Disse Midler staa nu
CC:7 uo didiceris, teque a pueritia · sacras litteras novisse, quæ possunt te sapientem
BI, s. 323 ager den ikke peregrinationes · sacras men profanas. Hvis det nu var muligt at
NB24:64 spicere, divinum quiddam spirare · sacras scripturas.« / Institutiones Lib
Papir 4:1 t Rabbini, exactores tributi · sacri a die 15 Adar comiter ac benigne singulos
CC:2 tiam exhaurior hostiâ et · sacrificiô fidei vestræ gaudeo et congaudeo vobis
Not1:6 mum vero acceptabili altaris · sacrificio juvari« / Der høitideligholdes
Papir 4:1 בָן donum · sacrificium, legitur bis in N. T. Mc. 7, 11 Deo devotum
CC:10 t, ex qua nemo occupabatur in · sacris faciendis. Apertum enim est, ex Juda dominum
Papir 15 s. Tum: Nolite in conventibus · sacris indulgere inebrietati, sed satisfacite
Not1:6 ecc:, spiritu s: edocta, ex · sacris litteris et antiqua patrum traditione docet,
Papir 15 uebant Christiani in cultibus · sacris. Tum: Nolite in conventibus sacris indulgere
NB22:82 Øine var det Ophøiede, det · Sacrosante, saa længe gik det med at Χstd.
NB2:3 oligheder, secessio in montem · sacrum o: s: v: / Alt passer ganske i min Theorie,
NB2:147 de Ord af / Gerhard Meditationes · sacræ / No XIX de coenæ dominicæ mysterio.
Papir 7 bini multa simplici narrationi · sacræ scripturæ addiderunt, ita tradiderunt,
NB2:227.a rhard etsteds ( i Meditationes · sacræ) siger ikke blot frui Christo, men fremfor
NB4:35 s etsteds i Gerhards Meditationes · sacræ. Hvad et Msk. elsker høiest det er hans
EE:107 for at tale med ham; her derimod · sad Χstus i Guds Lighed ved Foden af Bjerget,
EE1, s. 51 ket i den syvende Himmel. Der · sad alle Guderne forsamlede. Af særlig Naade
NB15:40 Enkelt med en Pistol, den anden · sad bag et Batterie, eller bag et Regiment.
Brev 177 in kjere Jette! / Som jeg igaar · sad bedst i mine egne Tanker og tænkte paa
Not6:22 vinsten tildeelt den Lykkelige), · sad den der dog endnu. Byfogden var i egen
EE1, s. 332 den aabne Dør – hun · sad der alene ved Fortepianoet – hun
JJ:210 tikulerede vidt og bredt, – · sad der en Tjenestepige lige under Prædikestolen.
HH:12 de følge ham, hvor bekymret han · sad der hjemme og længsellsfuld ventede
SLV, s. 436 imodig, havde hun som han · sad der midt i Bedraget sagt til ham: Kjære,
3T44, s. 247 indtil han tilsidst, som han · sad der tankefuld og grublende, smilede over
TTL, s. 407 ed Øiet, og han nu, som Du · sad der, m. T., pegede paa Dig og sagde: Du,
EE1, s. 322 Omgivelsens Ro. Ved Søen · sad en Dreng og fiskede, hun stod stille, betragtede
Papir 323:2 omme dertil, at hvis der · sad en Mand, aandelig forstaaet, afsides for
EE2, s. 69 rfor«. Ved Theebordet · sad en ung noget bleg nygift Kone, der syntes
G, s. 41 nson. I en Loge ligeoverfor mig · sad en ung Pige paa tredie Bænk, halvskjult
FB, s. 179 at være skjønnere. Hun · sad ene paa sit Værelse og blev forvandlet
NB:64 rsom der da i den tomme Kirke · sad et Par fattige Koner, der ingen Varme havde
SLV, s. 441 relsen. Og som Archimedes · sad fordybet i sine Beregninger og ikke mærkede,
FF:156 Kameler. / d. 18 Juli. 38. / Jeg · sad forleden i en underlig i mig selv indsunket
NB23:51 deraf i Kahytten, hvor han · sad fuldt beskjeftiget med at udarbeide sin
SLV, s. 177 kke til. / Naturforskeren · sad ganske fordybet i sit Arbeide, han henkastede
FB, s. 118 ham ikke mere fra Dig, men Du · sad glad tilbords med ham i Dit Paulun, som
AE, s. 399 gieuse. Som derfor Lafontaine · sad grædende og gjorde sine Helte ulykkelige
NB14:65 ns Forskud. I Jødedommen · sad Gud ligesom oppe i Himlene saae, at Loven
NB17:102 ene i hele Verden, og som · sad Gud ved Siden af mig og sagde vil Du behage
3T43, s. 77 rev med Fingeren paa Jorden? · Sad han der som en Dommer, der agter nøie
4T43, s. 120 e dem til Fordærvelse. Da · sad han en Dag ene ved sit Arnested, medens
4T44, s. 329 en da Stephanus blev stenet, · sad han hos og vogtede Bøddelens Klæder.
NB22:159 gl. T. er det dog mere som · sad han og passede paa, ja, om jeg saa tør
SLV, s. 49 nere end før Maaltidet; nu · sad han og saae hen for sig uden at bekymre
SLV, s. 235 sit eget Legeme. I sit Harem · sad han som en afkræftet Olding, indtil
3T43, s. 103 lt venligt og skjønt. Dog · sad hans Sjæl i Nød, og som denne ikke
Brev 311 et mig op paa en Klippe og · sad heelt oppe i den rene klare Luft, Verden
SFV, s. 40 ket Ingen falder paa, om han · sad hjemme i sin Stue og dovnede ⅔ af
SLV, s. 291 Det hændte mig igaar. Jeg · sad hos en Conditor og læste et Blad, pludselig
FF:67 egaard, et nydelig lille Pigehoved · sad hos Graveren med Ansigtet paa Ruden og
SLV, s. 246 lighed. Og dog naar jeg blot · sad hos hende, blot dette, at jeg turde være
OTA, s. 273 lelse om til dens Mage, der · sad hos, som vilde den sige: » ikke
FB, s. 183 Efterretningen derom, derpaa · sad hun i 10 Dage med den ene Finger i Munden
BI, s. 328 halv Legemsstørrelse. Her · sad hun ofte paa tyrkisk Viis hele Dage, alene,
EE1, s. 181 r saa fjernt, at det er, som · sad hun paa et lille Værelse for sig selv,
FB, s. 179 Endnu for et Øieblik siden · sad hun paa sit Værelse i al sin Skjønhed,
BA, s. 432 fortæller, at Djævelen · sad i 3000 Aar og speculerede paa at styrte
NB26:104 ikke maaskee pludselig som jeg · sad i al denne Herlighed, den Tanke vilde styrte
G, s. 40 har anet B. i Coulisserne. Jeg · sad i Almindelighed langt tilbage i Logen,
Papir 340:3 i Mængden; og om han · sad i Angestens yderste Mørke med forfærdelige
KG, s. 378 e, om Nogen Dag ud og Dag ind · sad i Dødsens Angest for at lytte efter
PF, s. 87 Han levede i en Kjøbstad og · sad i en kjøn lille Næringsvei ( deri
PF, s. 88 ud fra en velhavende Mand, som · sad i en stor Bedrift, med Bestilling paa nye
OTA, s. 242 r Samdrægtighed. Og om Du · sad i et eensomt Fængsel fjernt fra alle
NB18:84 g omtrent hans Gage; og han · sad i et Embede, fra hvilket han ikke ventede
G, s. 88 e, der frelste en Sjæl, som · sad i Fortvivlelsens Eensomhed: priset være
4T43, s. 120 om Børnenes. Som han der · sad i Glædens stille Tryghed, da kom der
EE:115 ne mod hinanden, men han der · sad i Gyngen svævede sikkert hen over dem
4T43, s. 120 rværdige Olding, der nys · sad i Herrens Glæde med sit faderlige Aasyn,
CT, s. 281 dbydelsens Fordring. Og om Du · sad i jordisk Nød og Trang: derfor er Du
NB24:54.b den Beboelse, hvor jeg tilmed · sad i længere Tid og kunde saa godt som
EE1, s. 199 fornam i Klostret, naar jeg · sad i min eensomme Celle og ventede ham, og
Brev 99 t jeg havde glemt det, indtil jeg · sad i min Vogn ude paa Landeveien, og Solens
EE:178 Novelle var i Besiddelse af, · sad i Nakken, hvorimod de to andre Øine,
Papir 396 ikke, at en ung Dame, der · sad i Nærheden, just da reiste sig op for
EE:178 e ɔ: slet og ret Øine · sad i Panden paa ham som paa andre Msk, ell
EE1, s. 44 t idag over lille Ludvig. Han · sad i sin lille Stol; med synligt Velbehag
NB4:101 ænk Dig en Ældre, der · sad i sin Stue og gjorde nogle Tilberedelser
EE2, s. 293 t hende det sidste Kys, og nu · sad i sin Vogn, da var hans Pande formørket.
Brev 171 sk ved en saadan Vogn, han · sad i Vognen og kjørte i fuldt Trav omkring
PS, s. 215 ler for det Almenes Skyld; thi · sad ikke Archimedes lige uforstyrret og betragtede
Papir 340:15 blev han Mand, men han · sad ikke i Forsamlingen – saa døde
4T44, s. 329 et Fuldkomne; vel sandt, han · sad ikke stille, tryllet ind i en Kreds af
EE2, s. 107 at kunne indbilde mig, at jeg · sad inden i den; uskyldig nok til, naar jeg
NB17:102 st. O, saa indespærret · sad ingen Sindssvag, og ingen Statsfange; thi
AE, s. 171 s den allerbeqvemmeste. / Saa · sad jeg da der og røg min Cigar, indtil
AA:5 var med mig, var ganske bange. Der · sad jeg da, dyngvaad, i øsende Vande, midt
SLV, s. 176 ndte sit Arbeide. Imidlertid · sad jeg i den anden Ende af Baaden hendrømmende
SLV, s. 140 Liv. Jeg bliver tilmode, som · sad jeg i Forligelsescommissionen, fjernt fra
SLV, s. 140 Beslutningens Dommedag, som · sad jeg i Forligelsescommissionen, omgiven
Not15:4 ag der blev lyst for hende, · sad jeg i Frelsers Kirke. / NB / I de senere
SFV, s. 49 nde. Under denne Katastrophe · sad jeg og læste Correctur af en Bog, der
SLV, s. 190 havde jeg mit Bedested. Her · sad jeg og ventede, her saae jeg hende, selv
SLV, s. 31 ab, udvalgt og skjønt, som · sad jeg ved Gudernes Bord, jeg fordrer Taffelmusik,
AE, s. 170 g af sin afdøde Herre; der · sad jeg, som sædvanlig og røg min Cigar.
EE1, s. 408 at Cordelia, skjøndt hun · sad langt borte fra mig, nødvendigviis maatte
NB27:58.b g ikke, at hun, skjøndt hun · sad langt borte, i eetvæk søgte mig med
Papir 595 ed høi Røst ( og han · sad ligeover mit Hoved): » Sie haben
EE2, s. 17 en interessant Situation. Hun · sad ligeoverfor et Speil, i hvilket Du kunde
NB12:178 dog maaskee bedre Mulighed · sad lærende ved mine Fødder ( og det
G, s. 46 stede, jeg med. Under Alt dette · sad Madammen ganske rolig, uden at forandre
AA:4 de af hiint omtalte lange Bord · sad Manden selv med sit Smørrebrød og
JJ:8 dende til Hjælp. Naar hun · sad med foldede Hænder, da kunde den Fødende
DD:98 fyldte Kirken. / d. 1 April. / Jeg · sad med lille Carl paa Skjøddet og talte
NB7:114 christelige Taler«, · sad midt i Correcturen, da hele Forvirringen
SLV, s. 314 g begyndte Comedien. Som han · sad midt i sin Fortælling, reiste jeg mig
SLV, s. 191 g aldrig sidde, men naar jeg · sad midt inde i Værelset, kunde mit Øie
Brev 141 t Hjørne af Vognen. Jeg · sad midt paa Sædet, ualmindelig rank, Hovedet
G, s. 44 et Par nye Buxer, der næsten · sad militairisk. – – / Da dette
NB29:41 ikke bliver Alvor: saaledes · sad Mynster, med sin store Klogskab, styrende,
JC, s. 49 iste, staae op, naar de Andre · sad ned; at Novicen maatte forrette det groveste
OTA, s. 273 traf den oftere sammen; den · sad nemlig paa en Green, som bøiede sig
NB14:120 d Siden af Martensen; Martensen · sad nu allerede i flere Aar paa den Plads i
NB24:153 gt, langt den Stærkere, · sad og despotiserede – i saadanne Tider
TS, s. 106 istaa ligesom han allerbedst · sad og kjørte, derhos havde de faaet allehaande
TS, s. 58 kommet ind til mig, medens jeg · sad og læste Brevet, det var noget ganske
NB10:123 ge Taler«. Som jeg · sad og læste Correctur af dem, udbrød
Brev 62 omme fordi jeg just den Gang · sad og læste Correktur. Deres ærbødigste
NB35:33 eg vel – medens den sulten · sad og passede paa i Væven om ikke en Flue
3T43, s. 66 rømte derom, i al Stilhed · sad og regnede efter over Givet og Modtaget,
NB20:71 t omgikkes Gud, og meente at han · sad og saae, at jeg nu fornegtede mig selv
AA:5 ent. Folkene fattige. Konen huslig. · Sad og spandt. Manden snøvlende. Det første,
NB7:10 gik jeg op til Kolds igjen, · sad og spiste – da gaaer der en Mand
NB19:43 ganske anderledes Beskeed, · sad og studerede i Skriften som Professorer
NB4:117 raf det sig en Dag, som han · sad og talte med en Ungdoms-Ven om dette Liv
TS, s. 57 Brevet fra den Elskede. Da han · sad og var beskjeftiget med at oversætte
NB10:173 , at hine Anseete i Literaturen · sad og ærgrede sig, men de vogtede sig vel
AE, s. 222 l, med et rødt Næb, der · sad oppe i et Træ paa Volden, og maaskee
Not6:22 Indvaanere ikke kom i Seng, men · sad oppe som de kloge Brudejomfruer. Dronningen
NB20:108 O, gid alle disse Præster · sad paa Bloksbjerget, de gjøre ikke Andet
Brev 79 det Ønske, at hele Verden · sad paa Bloksbjerget, undfanget med en saadan
PF, s. 87 es med Skrædderen. Naar han · sad paa Bordet, da sukkede han ofte til Guderne:
EE:55 Idee, at ønske at alle Hoveder · sad paa een Hals – er ikke andet end
DD:208 gid alle Eders Hoveder · sad paa een Hals ( hugger til; men der er Intet)
Papir 190:2 igula, at alle Romeres Hoveder · sad paa een Hals for paa eengang at kunne hugge
EE2, s. 182 r, at alle Menneskers Hoveder · sad paa een Hals, for med eet Hug at kunne
AE ed, og om saa alle Kritikeres Hoved · sad paa een Hals, kommer man dog aldrig videre
CC:15 Ja gid alle disse Vrøvlehoveder · sad paa een Hals; jeg skulde nok med Caligula
Oi8, s. 367 Du erindrer, Fluen, som · sad paa en af dens Takker, sagde til Hjorten
JJ:372 Idag saae jeg en lille Pige, der · sad paa en Ammes Arm. De mødte nogle Bekjendtere
EE1, s. 396 vem, Du sidder jo ligesom Du · sad paa en Præsenteerbakke, Vognen er saa
G, s. 41 en ældre Herre og Dame, der · sad paa første Bænk. Den unge Pige var
3T43, s. 66 trygest, at Vreden lønlig · sad paa Luur og speidede efter Anledning; hvad
SLV, s. 363 de bedøvende paa mig. Jeg · sad paa min gamle Plads og kastede stundom
OTA, s. 273 ndens Gaard; de tvende tamme · sad paa Rygningen af Taget, dog var Adskillelsen
BA, s. 450 ndte Bellerophon, der roligen · sad paa sin Pegasus i Ideens Tjeneste, men
PF, s. 88 ved denne ufornuftige Andagt, · sad paa Skrædderbordet: hvad saa? Pludselig
G, s. 41 indelige Præsentationer. Hun · sad paa tredie Bænk, hendes Paaklædning
KG, s. 296 jerrighedens vellystige Angst · sad paa Udkig, speidende efter en Anledning,
2T43, s. 47 vor han som det syntes Dig, · sad rolig og ligegyldig uden at agte paa Verden
SLV, s. 337 øiede sig ud over Graven, · sad saa yderligt som muligt, tyngede den lidt
Brev 139 det Aarhundreder siden han · sad saaledes, maaskee var det lykkelige Øieblik
SLV, s. 34 ge Periode, da Mand og Qvinde · sad sammen i Gjestebud«, at afsynge
SLV, s. 246 vexle Alt, hun vilde troe vi · sad som fordum i Baaden paa hiin Sø, vi
SLV, s. 192 hans Stemme, saa Disciplene · sad som havde de hørt en Aande-Røst.
AE, s. 170 en Søndag-Eftermiddag, jeg · sad som sædvanlig ude hos Conditoren i Frederiksberg
Papir 318 Søndag Eftermiddag; jeg · sad som sædvanligt hos Conditoren i Frederiksberg
YTS, s. 264 Dig nederst – og snart · sad Stolthed og Forfængelighed forfængeligt
JJ:283 at skrive smaa Perioder; thi hun · sad stundom hos mig, og ved Udgangen af hver
3T43, s. 86 foldighed. / Da Jesus en Dag · sad tilbords hos en Pharisæer, da traadte
3T43, s. 84 Salighed. / Da Jesus en Dag · sad tilbords hos en Pharisæer, traadte en
YTS, s. 273 Da hun fornam, at Christus · sad tilbords i en Pharisæers Huus, hentede
YTS, s. 277 . Da Menneskens Søn en Dag · sad tilbords i en Pharisæers Huus, kom ogsaa
G, s. 46 d foran sig en Vogn, hvori der · sad to Børn. Det ene af dem var vel neppe
Brev 132 nogle ud af Kulden. Og han · sad uden for Vinduet, og han rakte dem længselsfuld
G, s. 41 av mig Hengivelse deri, thi hun · sad under det Alt sammen hvilende i sig selv
EOT, s. 263 a, Lazari Søster, der taus · sad ved Christi Fødder med sit Hjertes Valg:
CT, s. 176 t var Den, der i Midnatstimen · sad ved den Syges smertefulde Leie, og med
AE, s. 216 re begge sørgeklædte og · sad ved en frisk tilkastet Grav, hvoraf da
3T44, s. 272 r, hvis Discipel endnu igaar · sad ved hans Fod, idag maa bøie Skulderen
SLV, s. 249 edes gik det mig: uagtet hun · sad ved min Side, kunde jeg neppe see hende.
EE2, s. 17 Stand, Navn, Alder o. s. v.) · sad ved Siden af ved et Spisebord, var for
AE, s. 307 ee hende mere;« Pigen · sad ved Stranden og saae efter den Elsked
EE1, s. 362 Saaledes var det ogsaa. Hun · sad ved Syebordet, beskæftiget med et Arbeide.
SLV, s. 131 sin Høire, medens Moderen · sad yderst i Stolen; nu blev der skiftet Plads.
Papir 1:1 Bordene, hvorved Notarierne · sad, Bænkene og Kathedrene vare overtrukkne
F, s. 472 hen til Bordet, ved hvilket jeg · sad, lagde fortroligen sin Arm om min Hals,
SD, s. 235 st under den Vogn, hvori han · sad, løb den elektromagnetiske Telegraph
EE2, s. 290 elig gift, i hvis Huus jeg nu · sad. I saadanne Timer er det ikke langtfra,
G, s. 40 Havuhyres Bug, i hvilket Jonas · sad; Larmen i Galleriet var som en Bevægelse
Brev 269 t Humoristiske; thi ved en · sadaan Forandring foranlediges en Aand kun til
SLV, s. 34 e Krands om Gjesterne, saa de · sadde bekrandsede; snart var Samtalen forelsket
2T43, s. 44 de at tage det frem. / Saa · sadde de da hen i stille Sorg, de forhærdede
G, s. 27 Benene med. Vi 6 Personer, som · sadde inde i Vognen, arbeidedes i de 36 Timer
OTA, s. 261 , der de af Ærbødighed · sadde tause hos den Lidende og holdt ham i Ære.
SLV, s. 177 et ganske Andet. Og saaledes · sadde vi hver i sin Ende af Baaden, hver beskæftiget
TS, s. 95 ldte det ganske Huus, hvor de · sadde. Og der viste sig for dem Tunger, som af
NB21:71 e en Hests Værd efter hvilken · Saddel den har paa, eller en Hund, efter hvilket
CT, s. 212 ere vel baade Pharisæer og · Sadducæer blevne lige vrede paa ham. Skriften fortæller
Not1:6 de jødiske Apochrypher. / · Sadducæer. Essener. Pharisæer. / § 26. /
CT, s. 213 ens Udødelighed: nu, endog · Sadducæerne havde vel Intet havt at indvende derimod.
EE:68 et ihjelslaaer det kan man see paa · Sadducæerne, der holdt saa fast ved Lovens Bogstav,
CT, s. 212 fortæller udtrykkelig, at · Sadducæerne, som ikke antoge Udødeligheden, bleve
CC:1 tes, et præfectus templi et · Sadducæi, ægre ferentes, quod docerent illi populum,
G, s. 45 f sit Hjem, at han lod sin Hest · sadle for at ride ud i den vide Verden. Da han
FB, s. 127 e frem ad Veien; da vilde jeg · sadle min Hest og ride med ham. Paa hver Station,
FB, s. 107 tidlig op, han lod Æslerne · sadle, forlod sit Paulun, og Isaak med ham, men
EE2, s. 191 rrelse blev bestemt, Hestene · sadlede, og nu spurgte Araberne, hvorlænge de
EE1, s. 397 Skjul. – Min Hest skal · sadles; jeg følger til Hest. – See saa!
SLV, s. 269 er forstod, hvorfor den blev · sadlet, at hun nu vilde komme Ryttersken, den kongelige
Papir 1:1 et var underskrevet af Jacob · Sadoletus og skrevet d. 23 Aug 1518. Heri kaldes
Papir 1:2 ev oversat paa Dansk 1533 af · Sadolin. / Vi maae være i Besiddelse af det apostoliske
CC:10 t seniores. Fide intelligimus · saecula parata esse verbo dei, ut ex invisibilibus
CC:10 per J. Χ. cui gloria in · saecula saeculorum / Cohortor vos fratres, ut amplectamini
CC:2 Deo et patri nostro gloria in · saecula saeculorum. Amen. / Salutate quemvis sanctum
CC:7 m suum coeleste, cui gloria in · saecula saeculorum. Saluta P. et A. et domum O.
CC:7 n Chr: Jesu datam ante tempora · saecularia, nunc apertam per apparitionem salvatoris
CC:3 m dei, mysterium absconditum a · saeculis et generationibus, nunc apertum sanctis
CC:10 Χ. cui gloria in saecula · saeculorum / Cohortor vos fratres, ut amplectamini
CC:2 patri nostro gloria in saecula · saeculorum. Amen. / Salutate quemvis sanctum in Chr:
CC:7 oeleste, cui gloria in saecula · saeculorum. Saluta P. et A. et domum O. E. mansit K.
FF:146 rksomhed blot paa det Udvortes: · Saffian og Guldsnit. / Den høiærværdige
Ded:26 Til J.P. Mynster; helbind af sort · safian med guldtrykte dekorationer på ryg og
NB23:210 eed hvor mange tusind Tønder · Saft ( det har jeg læst etsteds i Corrodi
EE2, s. 263 Arier som denne: / Var ei den · Saft af røde Druer, / Hvo vilde længer
PS, s. 301 Du vender og dreier Dig, som · Saft altid ender i Spisekammeret, saa faaer
Papir 298 Lieb im Müßiggang / Ihr · Saft getraüfelt auf entschlafne Wimpern
SLV, s. 45 der) ender bestandigt ligesom · Saft i Spisekamret; men endnu mere comisk er
IC, s. 49 lev Viisdom, destilleredes al · Saft og Kraft ud af Christendommen; Paradoxet
NB10:192 yrelsen – som man presser · Saften af en Frugt – skruet mig saaledes
FB, s. 136 geret og føler, hvorledes · Saften gjennemtrænger hver en Blodsdraabe,
Brev 43 int Element nægtedes mig, · Saften og Kraften vilde vel blive den samme, men
G, s. 13 r gjennemsigtig og klar, medens · Saften pibler frem gjennem de fine Aarer, som
NB23:210 rre end sædvanlige var · Saften saa vederqvægende, at een var nok for
    · Sag 1179
Papir 135 D. 2 H. S. 3 o. f.; Buesvingers · Saga 3 D. 2 H. S. 211.) Det er imidlertid dog
Papir 135 g ogsaa anføre Ketil Hængs · Saga 3 D. 2 H. S. 3 o. f.; Buesvingers Saga
AA:26.a – / Ligesaa i Ørvarodds · Saga 3 Deel af Kjæmpehist v. Rafn p. 118
AA:26 torien om Hervors og Kong Heidreks · Saga, der findes i Rafns nordiske Kjæmpehistorier
BB:37.10 Fortællinger, vil finde, at · Sagaens vældige Bedrifter og Stor-Værker
AA:11 Ex. i Saxo, Snorre og de islandske · Sagaer, udgivne af det oldnordiske Selskab ( dem
    · sagde 1252
OTA, s. 209 var forbi, og hver Gang der · sagdes Amen: da blev Dit Aandedræt tungt ved
NB:132 re – han var jo, saa · sagdes der, Kantianer. Og den unge Svenske, med
NB12:110 urligviis den triumpherede. Dog · sagdes det bestandigt men som et Ønske et pium
KG, s. 23 kjende den; men første Gang · sagdes det i Modsætning til den frække Forstandighed,
KKS, s. 101 , saa ubetonet, skjønt der · sagdes det samme. O, der tales i Verden meget
CT, s. 261 i Frue-Kirke. Om det end ikke · sagdes ham, vil den Kyndige vel selv let paa Formen
AE, note og Overgivenhed, som, hvis det · sagdes ham: husk paa, at Du er ethisk ansvarlig
BA tryk, der siger det Samme, som der · sagdes i det Foregaaende, og som tillige peger
IC, s. 88 r at være Menneske, da der · sagdes om ham » see hvilket Menneske«
AE, s. 114 det Høieste, som dette jo · sagdes om Hegel, naar han har havt Begeistring
SLV, s. 208 jeg kunde gjøre, hvad der · sagdes om hine, jeg som for hendes og dette Forholds
Brev 214 tom Høflighed hvad der · sagdes om min Beredvillighed til at laane Dem
KG, s. 95 m sig selv, hvis det end ikke · sagdes til noget eneste andet Menneske. Du skal,
NB14:15 m de Andre, omtrent som hvis det · sagdes til Sara i Tobiæ Bog » hvorfor
Brev 21 resten, at det var billigt, at der · sagdes, at man kun tog een Side af mig, at jeg
OTA, s. 144 t var om dette Menneske Sligt · sagdes, det glemmes, at det var ham selv der sagde
IC, s. 208 det var ganske sandt hvad der · sagdes, men han vilde til sin dybeste Forundring
Papir 548 , hvorunder eller i hvilken det · sagdes. Dersom Situationen er en anden, saa siger
SLV, s. 335 eise gjennem Landene til der · sagdes: see, her er hans Herredømmes Grændse.
Papir 180 og » bescheidne Warheit · sage ich Dir«.). / Hvorledes staaer
BB:12 ier nur die Erwähnung der · Sage und eine Vergleichung des Fausts mit dem
BB:12 ne kurze Anzeige über die · Sage v. Faust. / Die Angabe, es solle in der
BI, s. 304 ier derpaa Pag. 62: Wenn ich · sage, ich weiß, was Vernunft, was Glaube ist,
Papir 252:4 Geist: Sprich ein Ja und · sage: der Großvizir und Günstling des
    · Sagen 1411
Papir 1:1 disse Forslag gik ud paa, at · Sagens Afgjørelse ei burde overlades Paven
Oi7, s. 316 de være at bruge det, thi · Sagens Alvor fordrer, at der anvendes Alt for
GU, s. 333 aet udtrykker Maalestokken for · Sagens Alvor), jo mere fristende for Letsindighed,
Papir 453 kke saadan frydefuldt, thi · Sagens anden Side, denne anden Side, fra hvilken
KG, s. 364 gens Verden: det ligger dog i · Sagens egen Natur, at der i Forholdet mellem Menneske
BOA, s. 203 holdet af Capitel 1, tænke · Sagens Forhold anderledes for endnu engang at
SLV, s. 378 ge, gaae af med Seieren; thi · Sagens luslidte Side er jo netop Sandheden. Skete
KG, s. 55 e vel saa alvorligt: at fortie · Sagens og Forholdenes sande Sammenhæng, for
Papir 380-1.b ig for fornem til at oplyse · Sagens rette Forhold. / Slutning / Et lille Ord
NB19:36 er, der hviler i en Tro paa · Sagens Rigtighed, men snarere af En, der føler
KK:4 remgik af den egne Tanke eller · Sagens Sammenhæng men stedse af det inderligste
EE1, s. 257 tæller ham oprigtigt hele · Sagens Sammenhæng, holder en Lovtale over Rinville,
NB24:54 t jeg enten maatte forklare · Sagens sande Sammenhæng ( og saa var maaskee
NB24:125 nuse mig: vel, saa var dog · Sagens sande Sammenhæng blevet aabenbart. Eller
DS, s. 168 han den eneste Ædru. / Thi · Sagens sande Sammenhæng er dette. Alle vi Mennesker,
DS, s. 173 kunne værge sig mod den. / · Sagens sande Sammenhæng er dette. Der er i
NB23:132 men han vover ikke at sige · Sagens sande Sammenhæng, han frygter for at
NB13:84 ve en Forestilling om dette · Sagens sande Sammenhæng, indskyder sig ell.
IC, s. 190 endnu langtfra ikke overskuet · Sagens sande Sammenhæng, thi Styrelsen er Kjerlighed;
AaS, s. 41 selv og for Andre at tilstaae · Sagens sande Sammenhæng. Dog den ufortjente
DS, s. 169 t vi ere berusede. Saaledes er · Sagens sande Sammenhæng. Men i vort Tyvesprog
DS, s. 149 fuldt Menneske, hvem man siger · Sagens sande Sammenhæng; jeg troede det var
NB18:68 Grad trænger han til ham for · Sagens Skyld – og saa fordi han ikke vil
NB22:85 g egl. har villet. / Nu for · Sagens Skyld er det mindre vigtigt; thi hvis han
NB17:7 Martensen. Denne er mig for · Sagens Skyld især ikke behagelig. Jeg har aldrig
NB18:68 . ham af uendelig Vigtighed, for · Sagens Skyld, at Apostelen virkelig bliver Sagen
NB20:68 disse Cujoner, der ene for · Sagens Skyld, fortiede Navnet. Paa Bladets Contoir
Oi5, s. 243 aa aflagde han Eeden. / Efter · Sagens Slutning besøgte Cancelliraaden den
AE, note vindende. / I Forhold til denne · Sagens Stilling er det klart nok, at Smulerne
BOA, s. 120 evolutionaire Anskuelse. Hele · Sagens Stilling er nu forandret. Det havde været
PPM, s. 137 lde bevirke, at hele Sagen og · Sagens Stilling i ganske kort Tid blev noget ganske
SLV, s. 355 ed Virkeligheden. / Dette er · Sagens Stilling i Tiden. Hvad Evigheden angaaer,
CT, s. 214 det er, at man har forrykket · Sagens Stilling, at man har faaet Udødeligheden
AE, s. 42 at han havde Lidenskab. / Den · Sagens Vending, at slippe Bibelen og at gribe
NB29:28 At Luther beklager sig over · Sagens Vending, sees af flere af hans Prædikener;
NB17:16 t dog lidt opmærksom paa · Sagens Vending. Han sagde engang til mig for et
IC esværger ham, den lægger ham · Sagens Vigtighed ret paa Hjerte, formaner, truer
EE1, s. 20 pleier at sige om alle trykte · Sager – de tie. / En anden Betænkelighed,
NB25:49 en en endelig Sag som andre · Sager – og maaskee var jeg i Grunden en
AE, s. 357 i i Forhold til de andre gode · Sager antager man dog ikke, at de just komme
NB2:63 ke blev det, thi Politiets fleste · Sager er Jammer og Elendighed – ikke Forbrydelser
Papir 595 apirer sammen med andre skrevne · Sager i dobbelt Omslag, det inderste med Udskrift:
KG, s. 333 skelighed. Ved mindre vigtige · Sager kunde det jo lade sig gjøre saaledes,
NB2:173 som andre Steder politiske · Sager o: s: v:. Nei her skrives paa Prent blot
BI, s. 328 Tid til anden med vellugtende · Sager og lod sig derunder forelæse Historier,
Papir 263:1 i Sengen ( ved mindre vigtige · Sager pleier jeg at ligge heelt udstrakt) troede
KG, s. 54 beundrer ham. See, om saadanne · Sager tales der næsten aldrig i disse Tider,
JJ:421 telsen. / Prof. Nielsen sagde til · Sager, da denne, i Anledning af at han havde seet
AE, s. 101 mmet til at yttre sig i disse · Sager, har forøvrigt ganske rigtigt angivet
BOA, note er have Interesse af at der er · Sager, have Interesse af at udsprede det –
JJ:421 m: » nei, ( sinne, sinne,) · Sager, nu skal jeg ikke læse mere, nu skal
IC maatte efterlyse blandt bortkomne · Sager, saa kan det maaskee være gavnligt for
Papir 464.b Prokuratoren« skaffer · Sager, saaledes udvikler » Professore
AE, s. 498 in Idealitet blandt bortkomne · Sager. Men Den der tier anklager Ingen uden sig
KG, s. 374 aet de Penge. Saa blev der to · Sager. See, den Første forstod meget rigtigt,
KG, s. 375 aa bliver der strax anlagt to · Sager; just idet Du kommer og gjør Anmeldelse
AA:12 gaaende Sider, stode virkelig · Sagerne for mig. Naar jeg nu derimod søger at
NB29:95 ingen Tvivl være om, at · Sagerne nu staae saaledes i Tydskland, at –
AA:12 forsøge at vise, hvorledes · Sagerne staae for mig. / 1.      Naturvidenskaberne.
JJ:421 I Modsætning til Directeur · Sagers vistnok galante Forestilling om det at
Papir 4:2 x σιτιζω · saginatus, altilis Mth: 22, 4. / Φιμοω
CC:1 ος i: e: funditores · sagittarios. Vulgata: lancearios. – /
DS, s. 174 eruset. / En i denne Henseende · sagkyndig Dommer har sagt, at det var sjeldent man
EE1, s. 145 t saadant Ord har nu for den · Sagkyndige eengang for alle et Tryk og en Skavank,
NB25:90 os fra hvad der ikke behager, og · sagle i Sentimentalitet. / » nu herefter
NB17:107 i denne Henseende: just de · sagle saa det er ækelt i Tale om, at saadanne
NB24:136 estok som alle disse hjertelige · Saglehoveder ingen Anelse havde om, han elskede dem
NB22:37 tvigianerne, som blive rene · Sagle-Hoveder. / Majoritet – Minoritet. /
AE, s. 389 ltid noget eensom, det er kun · Sagle-Hovederne der ganske gaae op i det Selskabelige),
Brev 54 riviel og fad og leflende og · saglende Beundring. I den Henseende har jeg derfor
NB:208 et overhovedet hjælpe at disse · saglende Præster forvandle Gud til Slikkerie
NB16:16 for msklige Tænder. Men · Sagleriet det synes Mskene om. Det er Charakteerløshed.
NB4:13 riist, og ved Din Grav bliver der · saglet en Mængde Lovtale af de Dybtsørgende.
NB24:132 eller at det bliver noget · saglet Noget og tildeels hykkelsk. / Det Simple
BI, s. 313 il Mythe – Digt – · Sagn – Eventyr. Saaledes var Ironien atter
3T44 ndtes en Mand eller Qvinde i hine · Sagn at forlyste Sjelen ved Ønsker, da var
LP, note Tæren paa Poesiens Activer ( · Sagn etc.), den idelige Repeteren af disse,
EE1, s. 96 r blot, at der intet saadant · Sagn findes om Don Juan. Ingen Folkebog, ingen
GU, s. 332 an er længst død, kun et · Sagn fortælles om ham, det er det eneste,
DD:15 37. / Saaledes erindre ogsaa · Sagn hos forskjellige Folk om deres meest udmærkede
BI, s. 313 n mythiske Deel af Historien, · Sagn og Eventyr, der fortrinsviis fandt Naade
EE1 ikke i den Forstand existerer et · Sagn om Don Juan, at man dunkelt har følt
Papir 417 a næsten i alle Folkeslag et · Sagn om et Spring hvor Uskyldigheden frelstes,
DD:69 k med, deri stemme alle Folkeslags · Sagn overeens. Havfruerne synge ubekjendte underlige
Papir 141 ilagtig Anskuelse, at slige · Sagn skulde virke skadelig paa Landmanden, tvertimod,
SLV, s. 377 elige, hvem » Sang og · Sagn« lønnede med Navnkundighed, saa vil man
Papir 232 en Thorheiten. – / Et glt. · Sagn, at Antichristen skulde fødes af en Nonne
NB25:38 eg ogsaa har bemærket i andre · Sagn, at i Forholdet til det Overordentlige,
Not2:10 reningen eier den.) / Dette · Sagn, der aldeles har en christelig Farve, bliver
EE1, s. 96 1003 tilhører et Sagn. Et · Sagn, der ikke indeholder Andet, synes noget
EE1, s. 368 il at tælle op i Eventyr, · Sagn, Folkeviser, Mythologier, om det oftere
BB:37.10 en beskjæftigende Eventyr og · Sagn, giver netop Plads for en Ængstelse,
DD:14 Ingemann som reproducerende de gl · Sagn, hvis anden Side er den, at disse Aander
Not2:2 er altfor meget indhyllet i · Sagn, ligesom og Historien om hans Hund, hvori
EE1, s. 96 lig har der dog existeret et · Sagn, men dette har efter al Sandsynlighed indskrænket
NB19:24 r) har jeg læst, at der er et · Sagn, som fortæller, at Jfr. Maria havde strukket
EE1, s. 95 vare blevne opbevarede i et · Sagn. Dette er som bekjendt Tilfældet med
EE1, s. 96 ende Tal 1003 tilhører et · Sagn. Et Sagn, der ikke indeholder Andet, synes
FB, note n Maade kunde man behandle hiint · Sagn. Havmanden vil ikke forføre Agnete, om
DD:70 findes ogsaa anskueliggjort i · Sagnene derved, at Ellefolket etc etc ofte behøve
FF:39 ve Modtagelighed derfor, hvilket i · Sagnene er antydet, idet at de, der ei ere døbte,
DD:14 til enkelte poetiske Glimt svare i · Sagnene fE om Havfruer der blive forløste ved
DD:61.a id som disse Væsener levede i · Sagnene i den meest brogede Phantasies Naivitæt
BI, s. 159 re Taler havde man ikke ladet · Sagnene om Eros' Herkomst upaaagtede. Den Bestemmelse
NB:131 e er det, naar der fortælles i · Sagnene, at den Fortryllede maatte spille det samme
Papir 215 iver enkelte Msk. tildeel i · Sagnene, saaledes cfr. 1 B. p. 138. » der
2T44, s. 202 derfor ( thi saaledes synes · Sagnet at ville belære os) havde han ogsaa
Not2:3 133). Mig forekommer det, at · Sagnet derved har villet antyde, at for et Menneske
FB, s. 185 forandret Agnete lidt; thi i · Sagnet er Agnete ikke aldeles uden Skyld, som
EE1, s. 79 lkebevidstheden, hvis Udtryk · Sagnet er, er det Musikalske altid det Dæmoniske.
BB:7 r opmærksom paa, at efter · Sagnet forlangte F: at see Helena. S. vedbliver
EE1, s. 214 e, hvis det er sandt, hvad · Sagnet fortæller om hiin evige Jøde, hvorledes
AA:1 l være synlig ved Ebbe-Tid. · Sagnet fortæller, at da de vilde bære hendes
NB23:17 . / Den døende Paulus. / · Sagnet fortæller, at da Paulus var halshugget
EE2, s. 292 rstyrre den huslige Orden, og · Sagnet fortæller, at hun svarede: er det Noget
EE1, s. 43 rdi den tier. / Som det efter · Sagnet gik Parmeniskus, der i den trophoniske
Not2:3 er vistnok mærkeligt, at · Sagnet har forsynet Faust med en Hund, hvori Djævelen
4T44, s. 332 derom som Vandreren hører · Sagnet i den fjerne Egn – men Tilbagefaldet
DD:61.a ade os nøie med at faae dem i · Sagnet i Traditionens Manna. – / Mit Liv
BI, note han ham svæve ligesom efter · Sagnet Muhameds Lig-Kiste mellem to Magneter –
FB, s. 183 moniske. Dertil kan jeg bruge · Sagnet om Agnete og Havmanden. Havmanden er en
Papir 80 nde Forhold til Christd antydet i · Sagnet om den evige Jøde ( cfr. ein Volks
Not2:10 delte?«. / i Sept. 35. / · Sagnet om den evige Jøde findes fuldstændig
EE1, s. 200 t var paafaldende, at medens · Sagnet om Don Juan fortæller om 1003 Forførte
EE1, s. 96 her er blevet sagt angaaende · Sagnet om Don Juan, skulde ikke her have fundet
EE1, s. 200 rte alene ved Spanien, taler · Sagnet om Faust kun om een forført Pige. Det
BB:13 le Forskjellighed i Opfattelsen af · Sagnet om Faust, maatte man sammenstille ham med
Papir 252:1 se c. 1., skyldes altsaa · Sagnet om Faust. – / p. 65. Faust: »
FB, s. 195 Almene. Dertil kan jeg bruge · Sagnet om Faust. Faust er en Tvivler, en Aandens
AA:12 ligge Noget af det Dybeste i · Sagnet om Faust. Han netop hengav sig til ham
KG, s. 162 aaledes fortælles der jo i · Sagnet om hiint Vellystens Bjerg, der skal ligge
BI, s. 162 saa meget i Hentydningen til · Sagnet om Minos, Aeacus og Rhadamantus, som mere
LP, s. 53 ver i Erindringen at opfriske · Sagnet om Venusbjerget – og i sin Gudfader
DD:69 uimodstaaelige Kraft ( cfr. ogsaa · Sagnet om Venus-Bjerget) cfr. Grimm l: c: p. LXXXII.
LP, s. 56 m jeg skriver dette, at det er · Sagnet om Venusbjerget, der altid har Klostret
FB, note veed han, som det jo læres i · Sagnet, at han kan frelses ved en uskyldig Piges
FB, s. 185 ingen Skyld har. Agnete er i · Sagnet, at jeg skal modernisere mit Udtryk lidt,
NB13:92 ev som hiin evige Jøde i · Sagnet, selv ikke i sidste og meest afgjørende
EE1, s. 97 har forført og hvorledes. · Sagnets og Folketroens Naivetet kan det lykkes
NB19:34 hvilende i Forestillingen om sin · Sags Absoluthed, at afvise en saadan Discipel.
SFV, s. 33 – fordi dette er deres · Sags Bestyrkelse, og derfor uden just at see
NB20:36.b har faaet noget Øie for min · Sags Betydning, og nu reent egoistisk har tænkt:
NB33:42 st ret tilgavns Talen om en · Sags Fremskridt, naar den afgjort er paa Retour
NB20:51 kridts ideelle Betydning for min · Sags Idee, saa det altsaa ikke begynder med,
NB20:51 dette Skridts Betydning for min · Sags Idee. / Dersom jeg nu lader være at
NB20:51 efter seer, at jeg udtrykte min · Sags Idee. / Min Gud, min Gud saaledes –
Papir 69 eerne, som om det skadede en · Sags Klarhed, at den belystes fra flere Sider
Brev 210 Troskab ved Arbeidet kun er een · Sags Mand, at han glad, redebon, imødekommende
SFV, s. 48 ser ikke Sandheden eller sin · Sags Retfærdighed af den Ære, Anseelse
NB7:78 etfærdighed ɔ: om min · Sags Retfærdighed, at jeg var Den, jeg sagde
NB19:11 rden for mig selv. / Om min · Sags Rigtighed dens Betydning har jeg aldrig
NB22:124 . Den Tro, jeg har paa min · Sags Rigtighed og Seierrighed, deles af Ingen,
NB25:32 nei, han beviser deraf sin · Sags Rigtighed, at det er Guds Sag. / O, mageløse
NB7:84 rt –) forvisset om sin · Sags Rigtighed, at det ikke falder ham ind Andet
NB27:38 at være forvisset om sin · Sags Rigtighed, det er guddommeligt! / Gradationer
NB17:7 lig hviler i sin Forvisning om en · Sags Rigtighed, men saa ogsaa handler som Personlighed.
NB7:84.a ogsaa være forvisset om sin · Sags Rigtighed, uden at deraf følger, at
NB11:46 / Det var Begeistringen for min · Sags Rigtighed. / I Sandhed han kom til den
NB19:36 paa Nogen, fuld forvisset om sin · Sags Rigtighed. Det verdsligere Sind vil mene,
NB8:92 den min Tro, allerede kan see min · Sags Rigtighed: alt Dette kan jeg ikke godt
NB17:26 restillingen om ham og hans · Sags Sandhed, men Ingen vover at tale af Frygt
NB25:49 sit Guds-Forhold eller sin · Sags Sandhed, men omvendt tilstaaer, at dette
NB14:130 tet, er Intet; har kun min · Sags sjeldne Reenhed, min Uegennyttighed, mine
BOA, s. 93 Sandsebedrag. Han kan for den · Sags Skyld ( thi vi kunne jo her hypothetice
NB11:183 om Regel, ja endog blot for den · Sags Skyld at indvie Andre deri. Det Particulaire
SLV, s. 231 t være rigtigt for en god · Sags Skyld at være en Daare i Verden, saa
AE, s. 448 Hest og Vogn, han har for den · Sags Skyld baade Tid og Raad til hver Dag at
NB16:19 eatis amici. Man kan for en · Sags Skyld beslutte sig til at gaae med paa
Brev 21 baade for Din egen og for min · Sags Skyld burde modificere Dine Yttringer om
NB23:51.i ! – / – ja for den · Sags Skyld det ikke engang tør det; thi Admiralitetet
NB4:62 , en Forfængelig kunde for den · Sags Skyld fristes til at overdrive, fordi det
NB29:105 af Exemplar-Msker. For den · Sags Skyld gives der jo ogsaa Exemplar-Martyrer,
G, s. 60 den, som havde De alene for den · Sags Skyld gjennemgaaet alle Ridder-Fortællinger.
KG, s. 125 enneskene: saa kan Du for den · Sags Skyld gjerne i Avisen bekjendtgjøre,
NB23:209 en Privatiserende. For den · Sags Skyld har jeg ogsaa talt til ham om en
KG, s. 343 skjellige. Man kan jo for den · Sags Skyld have ligefrem Fordeel og Vinding;
NB24:164 e: Du skal faae Lov til for den · Sags Skyld hele Dit øvrige Liv, 40 Aar, at
NB25:67 Nei, nei, nei – og for den · Sags Skyld just jo Fremmeligere En er, desto
DS, s. 155 msk og lumpen, man kan for den · Sags Skyld kalde mig en Skurk, en Slyngel: det
NB19:28 . Jeg mener, at det for den · Sags Skyld kan bestaae som det bestaaer, blot
NB33:16 r jo en Rummelighed, som for den · Sags Skyld kan rumme Millioner, ja Alle. Den
NB18:58 Gjennemsigtighed, saa de for den · Sags Skyld kunde holde deres Mund og dog forkynde
NB12:30 e eet ell. andet Skrift. For den · Sags Skyld kunde jo det: fra Høiheden vil
NB:215.o n Enkelte«, der for den · Sags Skyld kunde være hvert eneste Msk. der
KG, s. 346 ms Skyld: saa kan han for den · Sags Skyld lee af den Døde lige op i hans
NB26:75 kommer til at rykke ud, for den · Sags Skyld med mere end 10rd, derfor blot eet
NB17:62 ligieus. Der hører da for den · Sags Skyld ogsaa en betydelig Charakteerstyrke
NB12:185 ende imod, der kan for den · Sags Skyld ogsaa gjerne indrømmes Plads for
SD, s. 223 meget Andet; det kan for den · Sags Skyld ogsaa være en Forbittrelse paa
NB23:81 saa vigtig, at den for den · Sags Skyld skulde ville at der blev Kiv og Strid.
Brev 159.2 En ung Pige kan for den · Sags Skyld være Elskeligheden selv, derhos
BOA, note saa kan den Myndige for den · Sags Skyld være svinebundet, det gjør
NB6:61 ig blev slaaet ihiel for den · Sags Skyld, at Folk kunde faae Øinene op.
IC, s. 94 le om, er da en, som, for den · Sags Skyld, Enhver kan blive Gjenstand for,
TS, s. 75 lende Skjønhed, og, for den · Sags Skyld, giv hende allehaande Talenter i
NB14:28 Hjælp deraf. Og for den · Sags Skyld, kan maaskee en Qvinde, just fordi
SFV, s. 91 kelte«, som, for den · Sags Skyld, kunde være hvert eneste Menneske,
TS, s. 75 alenter i Tilgift, og, for den · Sags Skyld, lad hende være en Navnkundighed
Papir 454 skab, hvilken jeg, for den · Sags Skyld, meget gjerne kan beundre om jeg
NB4:45 r sig for Farer og Tab for en god · Sags Skyld, saa sige Mskene bebreidende »
NB2:145 rit at vælge den for den gode · Sags Skyld: det er christeligt. Mon ikke ogsaa
NB27:71 ig dette tydeligt: vel, min · Sags Spil, om jeg saa tør sige, staaer i
OTA, s. 409 den Ære at seire i denne · Sags Tjeneste, eller han har den Ære at lide
OTA, s. 409 r den Ære at lide i denne · Sags Tjeneste. Eller er dette ikke den høihjertede
NB25:44 betinget overbeviist om sin · Sags ubetingede Rigtighed, og han ( som det
NB17:76 e. / En Forestilling om min · Sags Værd har han, men det er som meente
FF:40 , man kan bruge uden at blive · sagsøgt. / Een døer netop som han har beviist
    · sagt 1725