S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
SFV, s. 100 lige Existeren udtrykker det · Sagte – et Hensyn, som ganske rigtigt det
NB23:132 ganske sagte, ganske · sagte ( ja, det har han Grund til; thi denne
NB15:128 um og Ham korsfæstet – · sagte af en Apostel koste de ham Livet; af et
IC, s. 168 age Alle til mig. Da de bleve · sagte af ham, den Fornedrede, da laae denne Sandhedens
IC, s. 51 er Usandhed, at disse Ord ere · sagte af ham, saasnart man forandrer hans historiske
EEL, s. 65 pseudonyme Bøger. Det her · Sagte antager jeg at være tilstrækkeligt.
NB:92 t ell. ind i Lønkamret for · sagte at tale med sig selv: troer man at det
NB17:71 g benytter det Skrevne, det · Sagte baade som sit Eget og misforstaaet
3T44, s. 231 ig den Søgende, giver det · Sagte Beleilighed, kommer de kolde Tanker atter
OTA, s. 135 eller de nyde den vellystige, · sagte Bevægelse; hvad enten de gjennemsigtige
EE1, s. 429 der hen over Søens Flade, · sagte bevæget af unævnelig Længsels
AE, s. 236 er den Gjenlyden, hvorved det · Sagte bliver borte, som Maria da hun skjulte
NB4:6 aret i Graa-Veier, naar disse · sagte bløde Farver vexle med hinanden i den
NB:199 , og naar saa de Nærmeste gaae · sagte bort og Stilheden voxer, fordi kun de Allernærmeste
KG, s. 151 naar saa de Nærmeste gaae · sagte bort, og Stilheden voxer, fordi kun de
AE, s. 83 med Menneskene, tillige i det · Sagte confererede privatissime med Ideen, hvilket
SLV, s. 389 yrre og aabner derfor ganske · sagte den store Fløidør. Uheldigviis har
SFV, s. 90 e ti Tusinde til at sige det · Sagte efter – og Ingen har Ansvaret; at
NB11:225 til Vrøvl, selv om det · Sagte ellers er godt sagt. / O, men jeg er kun
IC, s. 77 – ret som vare de ikke · sagte ene og alene om de Samtidige, der bleve
JC, s. 55 l Idealiteten, forsaavidt det · Sagte er et af mig Frembragt, har jeg bragt Idealiteten
F, s. 489 sidde ved Pulten og copiere det · Sagte er kun en ond Møie i Sammenligning med
IC, s. 248 lge af det her Sagte. Men det · Sagte er mig, og jeg mener, det er for Christenheden
DS, s. 227 , først spørges, om det · Sagte er sandt, dernæst om, hvo den Talende
BOA, s. 243 – naar han da under en · sagte festlig Musik, som dog blandedes med enkelte
SLV, s. 55 il man let allerede i det her · Sagte finde Berettigelse for Kategorien: Spas.
LP, s. 29 omhed, snarere vise sig som en · sagte Flamme, der atter og atter blusser op –
2T44, s. 221 n gaae ud, lyttende efter et · sagte Fodtrin af Opfyldelsen, speidende efter
KG, s. 22 s hellige Ord ere jo heller ei · sagte for at opmuntre os til at faae travlt med
EE1, s. 94 r og tilsidst ligesom ganske · sagte for sig selv, for ikke at glemme det, saaledes
KG, s. 22 mme hinanden; de ere tvertimod · sagte formanende til den Enkelte, til Dig, m.
Papir 395 Χstheden. Selv om det · Sagte forresten var Eet / See derfor er det,
BOA, s. 91 maaskee vil kunne skaffe det · Sagte Gehør. Der ligger noget Formildende
EE1, s. 402 Røst høre, men kun en · sagte Gjenlyd af Musikkens Toner ... her tør
BI, s. 310 egeistrer, og dog føler en · sagte Gysen, fordi det er om dets Liv at gjøre.
EE1, s. 105 ger, Sukke, dristige Blikke, · sagte Haandtryk, hemmelig Hvidsken, den farlige
EE1, s. 367 Stilheden. Mit Øie glider · sagte hen over hende, ikke attraaende, i Sandhed
NB27:66 Kraft-Anstrengelse, nu siger han · sagte hvad Klokken er. Og saaledes bliver det
EE2, s. 232 es Sjæle sammensmelte i en · sagte Hvidsken, saaledes længes Mystikeren
BI, s. 119 Dyden gjennemløber som en · sagte Hvidsken, som et Gys, sine egne Bestemmelser,
BI, s. 146 r denne eiendommeligt, som en · sagte Hvidsken. Igjennem en vedføiet Undersøgelse
Papir 125-1.1 re Fodtrin, Tale ja endog en · sagte Hvidsken.« – Idet man da
CT, s. 187 rte Ord ere Apostelen Peders, · sagte i Anledning af Christi Forsikkring om,
BOA, s. 110 ud«; derpaa siger han · sagte i en Side-Replik: » i Grunden er
NB28:99 5. Disse Ord der indskudviis ere · sagte i Forbindelse med Det om at Χstus
IC, s. 165 a Ordene, historisk, ikke ere · sagte igaar eller iforgaars, men for 1800 Aar
3T43, s. 99 an trøstigt; thi hvis det · Sagte ikke behager ham, da kan han jo fryde sig
2T43, s. 42 t, der nedskrev dem. De ere · sagte ikke leilighedsviis, men med særligt
Oi8, s. 349 er man den nærmere: ved en · sagte Ild at steges paa en Rist. / Tænk Dig
EE1, s. 27 s Oxe langsomt pintes ved en · sagte Ild, deres Skrig kunde ikke naae hen til
EE1, s. 221 angsomt at fortæres af en · sagte Ild. / En ung Pige sidder hist saa tankefuld.
EE2, s. 86 nde mit Lys, liste mig ganske · sagte ind i hendes Sovekammer for at see, om
KG, s. 311 n blødeste Sandbund glider · sagte ind, til hvor Sivene standse den og slutte
OTA, s. 135 og morer sig med sig selv, i · sagte Krusning, liig Barnet, der spiller paa
AE, s. 113 il at sige noget Saadant. Det · Sagte kunde ogsaa siges paa en anden Maade, hvorved
G, s. 28 ste Kappen om sig, at snige sig · sagte langs Muren med speidende Blikke, opmærksom
DD:160.1 ne havde jo deres Navn af deres · sagte Ligsang, hvo kommer derved ikke til at
EE2, s. 138 zittrer i Dig, hvad enten Du · sagte lister Dig omkring, eller Du fremtræder
CT, s. 202 ogsaa, som Guds Røst, i en · sagte Luftning – derfor dog ikke mild,
EE1, s. 322 et var knyttet om Halsen; en · sagte Luftning fra Søen omviftede en Barm,
3T44, s. 278 selvfornægtende Glædes · sagte Luftning kan fornemmes for Straffedommens
AA:2 rre-Sø er smukkest, naar en · sagte Luftning kruser dens blaa Overflade, og
4T43, s. 159 r og Gebærder, men som en · sagte Luftning og en stille Aands uforkrænkelige
SLV, s. 81 ittede ind til dem, medens en · sagte Luftning viftede i Grenene, og medens Landlighedens
AA:6 r jeg seet Havet kruses ved en · sagte Luftning, seet det lege med Smaastene;
CT, s. 120 abet, Evighedens Haab, som en · sagte Luftning, som en Hvisken i Menneskets Inderste,
EE1, s. 345 un næsten bæres af den · sagte Luftning, som en Sky, som en Drøm ....
Brev 145 arende Stormveier, men er i den · sagte Luftning. / Din / S. K. / Hermed følger
CT, s. 120 t fremfarende Veir, men i den · sagte Luftning. Saaledes er Haabet, Evighedens
EE1, s. 166 fremfarende Veir, men i den · sagte Luftning; men vort Øre er jo ikke bygget
EE1, s. 347 g har Du selv ikke mig og de · sagte Luftninger, der nu helbrede Dig og bringe
EE1, s. 166 o ikke bygget til at opfange · sagte Luftninger, men vel til at sluge Elementernes
EE1, s. 202 rer i riig Mangfoldighed, og · sagte Længsler bevæge de fine Skud, og
EE1, s. 78 t. Jeg kunde udpynte det her · Sagte med en Mangfoldighed af enkelte Bemærkninger;
TTL, s. 437 staaer afsides og taler halvt · sagte med sig selv? / Saa fordres der altsaa
SLV, s. 55 af disse absolute Udbrud, der · sagte med stor Aplomb i Øieblikket, ere sikkre
EE2, s. 142 er altid det samme, den samme · sagte Melodi, det samme Grønt paa Bunden,
OTA, s. 341 n hvor tungt det er; men det · sagte Mod bekymres end ikke for den Dag imorgen.
OTA, s. 342 en Penning, saaledes er det · sagte Mod stærkt i at gjøre smaat og derved
OTA, s. 339 t bærer Lidelser: men det · sagte Mod, som bærer det Tunge – let,
EE1, s. 367 ler hen over Situationen, en · sagte Morgenbelysning. Hun er taus, Intet afbryder
F, s. 498 bragte ved Lirens Omdreining en · sagte Musik, der satte Sjelen i Stemning. Ved
BI Stilhed Ideen lydløst, helligt · sagte og dog saa mægtigt udfolder sig i Dialogens
NB20:31 ing. Χstheden repeterer det · Sagte og forstaaer det om dette Liv. Og saaledes
BI, s. 323 rs Kjærlighed; da den, der · sagte og hemmelighedsfuldt listede sig til et
G, s. 17 havde anet, og fortalte det saa · sagte og henaandende, at hun havde glemt Alt,
2T43, s. 37 os høit og begeistrende, · sagte og nynnende; har talt til os formanende
NB13:6 ge af de Ord, som spottende bleve · sagte om ham, da han var korsfæstet, kun at
AE, s. 112 ke Phænomener. / Dette her · Sagte om Logikens Begyndelse ( thi at det Samme
EE1, s. 196 nd de Ord paa hende, der ere · sagte om Oraklet: οὔτε λέγει
CT, s. 188 , høre disse Ord af Peder, · sagte om os » see, vi have forladt alle
EE2, s. 141 unne tænke, naar Een gaaer · sagte over Gulvet. Har Du lagt Mærke til,
OTA, s. 339 med Jernstyrke at kunne tage · sagte paa det Svageste af Alt, eller tage let
EE2, s. 86 kes for, og der bankes ganske · sagte paa, og derpaa et Hoved kigger saaledes
DD:185 ai, o lad der da ogsaa være en · sagte Røst, der tilhvidsker os, at vi ere
OTA, s. 427 e Mængde, men de ere ikke · sagte saaledes, Martyren taler med Gud, han takker,
BI, s. 222 ja was noch mehr ist, er · sagte selber, er wisse Nichts, docirte also auch
Papir 451 iken: saa vilde jeg ganske · sagte sige ved mig selv: Gud i Himlene dette
EE1, s. 395 lippe bort; snart kruser den · sagte sin Overflade og leger med Dit Billede,
JC, s. 55 r noget Andet. Forsaavidt det · Sagte skal være et Udtryk for Realiteten har
IC, s. 15 og jeg forstaaer det · Sagte som sagt alene til mig – at jeg maatte
EE2, s. 325 g, og hørte Du da ikke en · sagte Stemme, der hvidskede til Dig: naar end
EE1, s. 51 d og forklarer Billederne med · sagte Stemme, næsten hvidskende, og ved min
BOA, s. 242 et enkelte Sted, først med · sagte Stemme, og saa lade Stemmen stige til sit
NB32:92 ittighed? Candidaten svarede med · sagte Stemme: jeg har en Fjerding-Smør i Vognen.
EE1, s. 345 hende Kølighed, glider i · sagte Strømninger hen over hende, omfavner
NB:92 etop dreier sig om den ganske · sagte Talen med sig selv. Ak, saa omvendt er
NB19:72 som vare de udenvidere · sagte til Alle, og dog staaer der udtrykkeligt
NB2:89 t henkaste disse Ord som ikke ere · sagte til Alle. Og til hvem ere de da sagde?
OTA, s. 193 den Beundrede. Da siger den · sagte til ham: » kan Du huske den svigefulde
Brev 304.5 en pludselige Afbrydelse, det · Sagte til noget Andet, og derved muligt Uret
NB15:128 detryk, der forvandler det · Sagte til noget ganske Andet, end naar en Taler
NB12:181 ere mange Ord opbevarede af ham · sagte til Samtidige; men Ordene ved Nadveren
KG, s. 275 færdigt, sagde han ganske · sagte til sig selv: nu staaer dette Menneske
NB2:89 ræsten, men disse Ord ere ikke · sagte til, angaae ikke alle.« Hvorfor
BA, s. 441 rker, hvorledes han ganske · sagte tæller ved sig selv, og man seer, hvorledes
2T43, s. 42 stormfuldt Liv. De ere ikke · sagte uden Forbindelse med andre Ord; det er
SLV, s. 320 vivlede Idee, at det directe · Sagte var Sandheden og deres Opgave at drage
KG, s. 36 d hun troede: hun sagde ganske · sagte ved sig selv » dersom jeg blot rører
AE, s. 431 ge paa rette Sted, uagtet han · sagte ved sig selv først gjør Guds-Bevægelsen;
OTA, s. 226 siger ei heller noget Andet · sagte ved sig selv, men taus og inderlig er han
FB, s. 108 er!« Men Abraham sagde · sagte ved sig selv: » Herre i Himlene,
JJ:87 . Men da sagde Abraham ganske · sagte ved sig selv: » Saaledes skal det
Not3:4 e det: » Verzeih mir, · sagte Wilhelm lächelnd, Du fängst von
DS, s. 164 aaer en næsten umærkelig · sagte Zittren gjennem Alt: hvad betyder denne
DS, s. 164 jælven af, den er nu kun en · sagte Zittren, men det er som hver en Muskel,
EE1, s. 199 ste Trygheds Harmoni, og kun · sagte Zittringer bevægede vellystigt min Sjæl.
FF:68 ken er Talen med sig selv ( altsaa · sagte) saaledes er al Digten en Syngen for sig
3T44, s. 237 ligegyldigen at henkaste det · Sagte, antyder, at det er det Ligegyldige, hvorom
JC, s. 20 tere. Han glemte igjen det · Sagte, baade hvad Faderen og hvad Modparten havde
EE1, s. 239 idet han taler, banke i det · Sagte, da træder en mørk Skikkelse hen til
BI, s. 211 riechischen Sinne gemacht. Er · sagte, daß er ein δαιμόνιον
BI, s. 80 en umiddelbare Eenhed med det · Sagte, den var ikke en Udstrømmen, men en bestandig
BOA, s. 242 i) indtil Stemmen blev ganske · sagte, derpaa gaae Værelset 7 Gange i et 8te
EE2, s. 57 Døren til Dagligstuen sig · sagte, Du kaster et flygtigt Blik derind, det
SLV, s. 225 igt griber min Reflexion det · Sagte, en lille Modification, og jeg har det sat
BA, s. 442 t, at forstaae sig selv i det · Sagte, er et Andet. Jo concretere Bevidstheds-Indholdet
EE1, s. 385 n til Dagligstuen aabner sig · sagte, et speidende Blik skuer omkring i Værelset.
Oi8, s. 358 Alvoren, at hiin Stemme taler · sagte, fordi den vil prøve Dig, om Du vil lystre
NB23:132 ed sig selv – ganske · sagte, ganske sagte ( ja, det har han Grund til;
NB18:16 : som existentielt udtrykke det · Sagte, gjøre det til Virkelighed. / Just da
G, s. 26 det her angaaende Gjentagelsen · Sagte, han dømme ogsaa hvad han vil om, at
BB:22 etzt, noch einmal – ich · sagte, ich hätte einen Charakter für Sie
Papir 395.e existentielt at udtrykke det · Sagte, kort en Taler, der forsigtigt holder sig
LF, s. 20 er med Anskrig, nei det kommer · sagte, med lettere Fjed end nogen Skabnings letteste
Oi8, s. 358 d den rette Vei, taler ganske · sagte, medens tusinde Stemmer udenfor og i Dig
BOA, s. 289 r høit og heller ikke for · sagte, men gjøre det paa en klædelig og
BOA, s. 289 verken for høit eller for · sagte, men med den frimodige og dog beskedne Sømmelighed,
IC, s. 167 ke blot, at man forstaaer det · Sagte, men ogsaa, hvad jo udviklet blev, at man
G, s. 12 ader man ikke Øret sluge det · Sagte, men trækker Jalousien for, Kritikens
NB10:107 k at gjøre Anvendelse af det · Sagte, og begynde derpaa, endnu i samme Øieblik
FB, s. 117 eller svarede Du ikke, maaskee · sagte, og hvidskende? Ikke saaledes Abraham, glad,
EE1, s. 358 rende forstaae Eet ved det · Sagte, og nu pludselig mærke, at Ordene ogsaa
SFV, s. 100 Existeren i Forhold til det · Sagte, om den personlige Existeren udtrykker det
EE1, s. 48 at der var Bevægelse i det · Sagte, saa beviser dette det Samme. For de Tilhørere
FB, s. 205 rstand forstaae Abraham i det · Sagte, uden dog derved at være kommen ham nærmere,
BI, note andet Standpunkt at oplyse det · Sagte, vil jeg erindre om, at i den christelige
NB27:65 ndhed – parodiere det · Sagte. Χstd. er idel Glæde – jeg
AE, s. 73 dvanlige Gjengivelse af det · Sagte. / 1. Den subjektive existerende Tænker
G, s. 73 nd til at forbedre noget af det · Sagte. / Skjønt jeg har læst Bogen atter
PS, s. 305 de laante Yttringer ind i det · Sagte. At dette er Tilfældet, nægter jeg
NB16:85 ) var Klangfiguren af det · Sagte. Det Lydlegeme, som Luftsvingningerne frembringe,
TS, s. 41 t der skal gjøres efter det · Sagte. Du Eenfoldige, og var Du end den af Alle
EE1, s. 410 iagttagende at afhøre det · Sagte. Et eneste Ord var mig ofte nok til at gjøre
Papir 368-7.a tielle Reduplikation af det · Sagte. I Virkelighed at lære, at Sandheden
IC, s. 248 enhver Affølge af det her · Sagte. Men det Sagte er mig, og jeg mener, det
GU, s. 335 v forlangt, ikke at glemme det · Sagte. Saa gik der Tid hen; og den Første havde
AE unde. Dette ligger ei heller i det · Sagte. Tilværelsen selv er et System –
AaS, s. 44 en til ham og hvidsker ganske · sagte: » Hr. Major De holder forkert. De
NB18:104 og derpaa siger man ganske · sagte: ja see nu bare om Satan selv skal kunde
Papir 371:1 jeg existentielt er det · Sagte: jeg taler derom. Saasnart jeg exsequerer
AA:46 ieder, sah unverwandt nach ihr und · sagte: O meine Sonne, nach der ich so lange mich
AE ihm mit Demuth in seine Linke, und · sagte: Vater, gieb! die reine Wahrheit ist ja
IC, s. 166 e Fleste Galskab, da de bleve · sagte; det Mærkelige var, at han i Armodens
4T44, s. 311 og forstaaet sig selv i det · Sagte; hvorledes kan jeg være stærkere end
4T44, s. 368 for Barnet, lidt efter lidt · sagtelig og skjult stiller Moderen tilfreds og bliver
NB30:58 Nærmeste glæde sig dog saa · sagtelig over, om det Udmærkede kunde svækkes
EE1, s. 82 Bevægelse, uden Uro, kun · sagtelig vugget af en uforklarlig indre Rørelse,
KG, s. 342 indre den Afdøde, græde · sagtelig, men græde længe. Hvor længe lader
KG, s. 342 sande Erindren end ved denne · sagtelige Græden, der ikke tager hulkende paa
KG, s. 342 ig selv. » Græd saa · sagteligen over en Død, thi han er kommen til Rolighed«,
NB17:59 i Christenheden, altsaa dog vel · sagtens Χstne, endsige da de vare Prof. i
NB21:91 Lovtale over Luther det kan man · sagtens – men læse Luther høit! /
CT, s. 209 staae hinanden. Du kjender jo · sagtens ( hvo kjender det ikke!) hiint saa lykkeligt
NB25:83 e-Gilder o: s: v:, hvad han · sagtens ( hørte Du ham i Søndags?) kan undvære.
SLV, s. 402 ruge ham. Hun er sikker paa, · sagtens at kunne gjøre ham lykkelig, og dog
IC, s. 177 ove Forbryder var – vil · sagtens Barnet, videbegjerligt som et Barn altid
AE, s. 49 ghed at begrunde, saa han kan · sagtens begrunde den paa Lidet), saa maa jeg bede
YTS, s. 256 an sagtens tale roligt derom, · sagtens benytte Leiligheden til at føle Dig
CT, s. 218 end at ethvert andet Menneske · sagtens blev salig, kun med » mig«
NB12:174 ske vist, at ethvert andet Msk. · sagtens bliver salig – kun jeg ikke. Og i
NB16:57 at naae; og derfor kan man · sagtens bruge sit Navn. / Men Danmark er længst
Brev 262 ntsraad! / De erindrer vel · sagtens det fortræffelige Sted hos Holberg,
NB23:31 ste er det Abnorme. / Det kan nu · sagtens det Laveste eftergjøre. / Men det Abnorme,
NB24:109.a er som saa: det holder da vel · sagtens det Par Aar, jeg lever. / Χstdoms-Forkyndelse.
Brev 269 r Conferentsraad! / De erindrer · sagtens det Sted i Don Ranudo, hvor han, da Gusman
SLV, s. 369 l lade haant om, som kan man · sagtens det, eller Noget for dumme Mennesker og
CT, s. 241 ghed. / / M.T., Du kjender jo · sagtens dette Bibelsted, kjender det fra Din tidligste
SLV, s. 294 t i Knibe, thi Sligt kan man · sagtens disputere med, naar man har Lov at bruge
NB11:110 ge Garantie den afgiver, at der · sagtens er en Slump der sige og dømme det Samme;
CT, s. 219 en sikker, sikker paa, at hun · sagtens er god nok til ham; hun mærker ingen
SFV, s. 57 re Christen ( hvad Enhver · sagtens er), kommet tilbage til eller ind i et
Brev 179 og er man saa lykkelig, som Du · sagtens er, at man ikke behøver nogen Trøst,
Oi1, s. 134 ten, som var det noget man da · sagtens er. Og » Præsten« er
FB, s. 134 kom det derpaa an, kunde jeg · sagtens faae det. Han ligger i et aabent Vindue
NB10:76 re Livet let – saa kan man · sagtens faae Venner til Hjælp. Den sande Reformeren
NB27:16 at det kunde jeg vel · sagtens faae, men det var jo ikke værd, det
AE, s. 429 fortrøster sig til, at det · sagtens faaer Lov af Moder; nyder allerede en Forsmag
NB22:76 llig mange Χstne, saa er da · sagtens Fatter selv, hans Velærværdighed
SLV, s. 319 angen Veiledning at give, og · sagtens finde Beroligelse. Ved hvad jeg har tænkt
NB16:31 anderledes stærk, han skulde · sagtens finde sig i Sligt – jo jeg takker,
AeV, s. 83 tiske Anstrængelse ud, kan · sagtens forblive uforstyrret. Betræffende et
Brev 118 ed de foregaaende lignende, · sagtens fordi jeg nu er herovre og jævnlig,
AE, s. 428 mt at den Indbildning, at han · sagtens formaaer at more sig i Dyrehaven, da han
AE, s. 429 mt at den Indbildning, at han · sagtens formaaer at tage derud, da han har Raad
BOA, s. 169 siden – ja saa kan man · sagtens forstaae, at det er skeet og at det var
AE, s. 526 sk, som man siger, kan man da · sagtens forstaae, ja endog forstaae det evigt.
DS, s. 210 ne – nu han kunde jo da · sagtens forsørge dem med det Fornødne, men,
SLV, s. 441 kke ( thi fra Synd kan B. jo · sagtens frelse sig ved Hjælp af en ikke-socratisk
SLV, s. 179 s Taknemlighed, kunde man da · sagtens føie ham. / F. T. / / Den rige Bonde
SLV, s. 233 lde koste mig, saa kunde man · sagtens gifte sig. / Hvorledes det i dybere Forstand
SFV, s. 102 og i det Lidet kan man da · sagtens give efter«. Derfor maa Menneskene
NB4:27 , den Tilstaaelse kan man da · sagtens give fra sig. / Og dog er dette summa summarum
Brev 115 og mig i hans Sted, hvilket · sagtens giver Anledning til Rivninger; jeg har
BOA, s. 257 dste i det Ydre, saa kan han · sagtens gjøre det ecclatante Skridt; med det
EE2, s. 121 og i Poesiens Verden kan man · sagtens gjøre Folk lykkelige, det er det Mindste,
NB2:52 ed, som ved at sige: han kan · sagtens han er Genie o: s: v:) fordrer han Existents
JJ:477 vet let, idet de sige: ja han kan · sagtens han er Genie. Nei han gjorde kun hvad ethvert
LA, s. 65 fenhed og mene, at da kan man · sagtens handle, naar det er saadant et Tilfælde
AE, s. 29 tage sig selv med som Den der · sagtens har Troen. Sandhed kan saaledes objektivt
SLV, s. 319 ationens Kriser, saa kan man · sagtens have meget at sige, mangen Veiledning at
Sa, s. 175 bedragen – saa kunde der · sagtens hjælpes – men Du vil bedrage
AE, s. 315 junget Elskov, saa maa man da · sagtens i det nittende Aarhundrede vide hvad Elskov
Brev 56 thi godvillig gjorde De det · sagtens ikke. / Det overraskede mig meget at see
NB33:39 Noget er mig godt, saa synes jeg · sagtens jeg kan troe – men, ja her kommer
NB26:25 æste-Vrøvl om, at man · sagtens kan bære Tabet af det Jordiske, naar
SFV, s. 96 se benytte, for, hvad der da · sagtens kan lykkes og gaaer af sig selv, end mere
BI, note n dristig Voldtægt, som man · sagtens kan tilgive Hegel, da han selv saa ofte
NB19:28.a er netop Garantien for, at man · sagtens kan være det Lavere. Men naar man er
CT, s. 135 r nu ganske rolig, som han jo · sagtens kan være, da han ikke har været med
NB24:38 være Χsten Noget Enhver · sagtens kan være. Saa bliver det derimod fornemt
NB32:102 d den sande Individualitet · sagtens kan, da han er sig selv. / Det er med min
LF, s. 47 ntet Selskab er: saa kunde man · sagtens kaste al sin Sorg paa Gud og være eller
NB20:63 en – Evigheden den kan man · sagtens komme ud af det med. / Det Χstlige
AE, s. 450 Ven ved Haanden, saa var han · sagtens kommen i Dyrehaven, thi det er da en smal
SLV, s. 189 en fortræffelig Karl, der · sagtens kunde gjøre hende lykkelig, naar hun
SLV, s. 332 hi det vidste den jo, at den · sagtens kunde slaae Fluen ihjel. / Det er Skuespillerens
NB12:81 il for at styrke dem, at de · sagtens kunde være stærke, saa længe Χstus
AE, s. 322 dhed saa, da maae de jo ogsaa · sagtens kunne forklare det Simplere. / Istedenfor
CT, s. 144 n i Evigheden, saa skulde man · sagtens kunne forstaae det. Men i Timeligheden
NB3:71 hen – Skulde man ikke ogsaa · sagtens kunne sove, naar man har bedet for sine
AE, s. 273 derved, og enhver Docent har · sagtens kunnet præstere Alt i denne Retning,
Papir 591 . Og i Himlen, der kan han · sagtens lovprise Gud; men Læretiden, Skoletiden
Brev 55 ockholm«. De har vel · sagtens læst den til liden Opbyggelse. Jeg har
AE, s. 163 iet med denne Opgave, der jo · sagtens maa kunne strække til for et Menneskeliv,
NB19:53 r saa mange Faar, og derfor · sagtens maa savne det ene. Men naar det er Børn!
Oi1, s. 132 at jeg skal sige det, som vel · sagtens maa vide det. Enten-Eller er Ordet, for
Brev 274 ller etsteds, hvad vel ogsaa · sagtens maa være saa, hvorledes en Sømand,
NB19:53 un eiede ti Penge og altsaa · sagtens maatte blive opmærksom, naar hun tabte
DS, s. 214 rgelse, fordi de mene, at jeg · sagtens maatte kunne være blevet til Noget.
NB24:54.a erligt skjebnesvangert, at det · sagtens maatte virke stærkt paa mig. /
CT, s. 226 v Christen; thi han vidste da · sagtens med Bestemthed, naar, og at han var bleven
BOA, s. 270 og Ubestemt, ja saa kan man · sagtens mediere. – At see en Beridder ride
NB23:109 irkelig er samme Lære ( hvad · sagtens No 1 vil beraabe sig paa): Forskjellen
NB11:124 at blive benyttet, vil vel · sagtens ogsaa finde sig i dette. – Saa kunde
Brev 114 da jeg har Villighed faaer jeg · sagtens ogsaa Tid at svare. / Lev vel! Din Forlovede
KG, s. 50 ilde aflade. Der hvor Du mener · sagtens selv at kunne raade, der tage Du Budet
NB18:57 den sande Ethiker, som kunde han · sagtens siden han har saadanne Evner – men
NB25:82 Profit af ham, saa kan man · sagtens sikkre sig mod, ikke at formaste sig til
AE, s. 209 bjektive Sandhed, saa kan man · sagtens slaae en Streg over sin Smule Subjektivitet,
OTA, s. 335 ige en Letsindig: da kan man · sagtens slaae stolt med Nakken, og bære Hovedet
AE, s. 100 Been og et let Hoved, han kan · sagtens springe. / Saaledes afrunder den psychologiske
NB18:58 rem – det Bestaaende er jo · sagtens stærkt nok, det har jo Prof. Martensen,
NB:18 har Kræfter som Goethe kan · sagtens støde Folk fra sig. Men see, blødagtig
YTS, s. 256 ke selv fornemmer det, Du kan · sagtens tale roligt derom, sagtens benytte Leiligheden
NB21:85 . / Vilde Nogen sige: ja, Du kan · sagtens tale, det er jo Dig, der har villet paatage
LF, s. 22 Fuglen og Lilien kunne · sagtens tie, de kunne jo ikke tale«; det
DJ, s. 75 r svært nok. Hr. Hansen kan · sagtens tilgive mig. Hvilken Lykke, naar man har
AE, s. 464 ieuse. Nu, men man kan jo dog · sagtens unde mig den Fornøielse at sidde og
AE, s. 472 rettige dens Comik er, at den · sagtens veed Udveien, men den Udvei den veed er
NB32:57 std. i Χsthed) at vi · sagtens veed, hvad der er vor Jammer og Møie
CT, s. 161 ætter, at ethvert Menneske · sagtens veed, hvilket Maalet er, saa Forskjellen
CT, s. 152 r det igjen, og saa kan Du jo · sagtens vente. Skyd derfor aldrig Skylden paa Tidens
NB14:97 Forf.s ældre Broder maa · sagtens vide Beskeed ( hvilket er den frygteligste
IC, s. 56 Menneskekjender, maa han dog · sagtens vide, at det man skal gjøre, er at bedrage
IC, s. 55 elige Hjerte, han maa dog vel · sagtens vide, hvad jeg med Mindre end Halvdelen
CT, s. 160 else. Naar saa er, maa han jo · sagtens vide, hvad Modgang er, han den noksom Forsøgte.
NB14:108 t er glemt, hvad forresten · sagtens vilde være Tilfældet, dersom ikke
BOA, note saadan ussel Maade, kan man da · sagtens vinde Menneskene for sin Mening: men Den
F, s. 486 saaledes udstyret, saa kan man · sagtens vise sig for den undrende Mængde; end
NB21:164 at Præsterne de maae da · sagtens være Χstne. Det er antaget som
NB18:85 a maa da en theol. Candidat · sagtens være det. Saa gaaer der en Deel Forventningens
Brev 47 a interessant!), saa kan man · sagtens være ligegyldig ved det Udvortes. En
LF, s. 34 Lilien og Fuglen, de kan · sagtens være lydige, de kan jo ikke Andet, eller
NB27:38 til Livs-Nydelse, ja saa kan man · sagtens være meddelsom, ivrig for at vinde Andre.
AE, s. 225 af Skrædderen, saa kan man · sagtens være Religionslærer, og være det
NB15:90 Nogen sige: » ja, Du kan · sagtens være saa uegennyttig, saa reent, om
AE, s. 236 gfoldige at gjøre, han kan · sagtens være underholdende. Naar han er færdig
NB6:57 ikke haft den, saa havde jeg · sagtens været langt henne i Verdslighed. Men
DJ, s. 75 raf ogsaa erhvervet, kunde man · sagtens ødsle lidt Øvelses-Tid paa sin Gang
NB28:88 aar det kom derpaa an, kunde jeg · sagtens«. / O, mon der blandt os findes endog blot
LF, s. 43 Lilien og Fuglen, de kan · sagtens«. Svar: intet Men maa Du komme med –
IC, s. 238 ugt, at han, Forbilledet, kan · sagtens, da han er i Besiddelse af disse Fortrin.
LF, s. 43 iger: Lilien og Fuglen, de kan · sagtens, de som ikke engang have den Dag Imorgen
CT, s. 25 u ikke tale om Lilien, den kan · sagtens, den lever af Luften; men hvoraf lever Fuglen?
CT, s. 46 ttig. Fuglen tier, det kan den · sagtens, den tier med hvad den ikke veed; den rige
OTA, s. 278 ger til den Rige: ja, Du kan · sagtens, Du er fri for Næringssorg. Give Gud,
IC, s. 233 , de sige: » han kan · sagtens, han som er i Besiddelse af alle disse Fortrin
NB4:24 ække i sin Haand, han kan · sagtens, hvis det behager ham, skaffe Lys i Sagen.
AE, s. 320 t abstrahere fra, saa kan man · sagtens, men at forblive i. For en verdenshistorisk
SLV, s. 255 lig Dialektiker, saa kan hun · sagtens, og er hun ikke bleven det, saa er min Fremgangsmaade
CT, s. 245 ller ikke; jeg har den da vel · sagtens, siden saa Mange have den. Nei, var Troen
Brev 292 ten, paa den Maade kan man · sagtens. De beholder Deres to Opdagelser, naar jeg
NB18:27 at forkynde Mildhed, det kan man · sagtens. Man skaaner sig selv, man bliver elsket
NB8:11 ænke som saa: det kan man · sagtens. Men i Virkelighedens Liv ( Aar efter Aar
NB:98 Ungdom) saa kan den Angrebne · sagtens. Nu tænker jeg lige omvendt. Kun naar
NB19:34 il at seire seire kunde han · sagtens. Saa er der jo rigtignok en Grund til at
TSA, s. 92 neske ihjel, som kunde de da · sagtens: ak, Den, der har en Forestilling om den
NB11:18 Gud ikke var med, saa kunde man · sagtens; thi saa hjalp man sig med sin Klogskab,
Oi8, s. 358 pmærksomhed, bliver derfor · sagtere i samme Grad som de andre, hvad ikke kan
EE1, s. 347 ovede .... Blæser nu lidt · sagtere! ... nu komme de gode Dage .... hvor hun
EE1, s. 346 deraf .... Blæser nu lidt · sagtere! .... hvor de tumle sig i Vindens Bølger;
EE2, s. 45 ceptivitets rene Vellyst. Den · sagteste Berøring er nok for at gjennemzittre
EE1, s. 67 har gjemt, aldrig tryg, hvis · sagteste Gjenlyd aldrig har skuffet det speidende
SLV, s. 294 ste Hvidsken saligere og den · sagteste Hvidsken forfærdeligere end at see ham
SLV, s. 294 Livet af sig, og her er den · sagteste Hvidsken saligere og den sagteste Hvidsken
EE1, s. 108 , de fandt enhver, endog den · sagteste Luftning, udtrykt i Mozarts Musik; de fandt
EE1, s. 171 et er vævet af Sjælens · sagteste Stemninger. Betragter jeg et Ark Papiir,
4T44, s. 366 ær nok til at høre det · sagteste Suk, vedgaaer ham ikke, da den ikke er
NB23:132 r han Grund til; thi denne · Sagte-Talen under saadanne Vilkaar er egl. ny Synd)
4T44, s. 326 Hvor simpel, eenfoldig, hvor · sagtfærdig er ikke denne Tale! Efter i de stærkeste
OTA, s. 341 a nær ved som muligt; saa · sagtfærdigt gaaer den frem, saa vaersomt tager Sagtmodigheden
OTA, s. 342 frit, og dog er hans Mod saa · sagtfærdigt, at det seer ud som idel Ubetydelighed hvad
OTA, s. 340 d kneiser, Taalmod tier; men · Sagtmod bærer det Tunge let. Mod kan man see
OTA, s. 343 d ved Lidelsens Kjender; men · Sagtmod er ukjendelig. Den sagtmodige Træl skjuler
OTA, s. 343 gt at være sagtmodig. Thi · Sagtmod gaaer saa stille hen, at Ingen bliver opmærksom
OTA, s. 343 en tung og bærer den; men · Sagtmod gjør Byrden let og bærer den let.
OTA, s. 340 ee paa Anstrængelsen: men · Sagtmod gjør sig usynlig – det seer saa
OTA, s. 344 ikke mindre end den er; kun · Sagtmod gjør Uretten mindre, thi naar man ikke
OTA, s. 340 ed Munden, som dog tier: men · Sagtmod kan man ikke see. / Hvilken er da Sagtmodighedens
OTA, s. 344 ke slaaer igjen; det er ikke · Sagtmod, at Du finder Dig i Uretten og tager den
OTA, s. 344 ( Matth. 5, 39.) Det er ikke · Sagtmod, at Du ikke slaaer igjen; det er ikke Sagtmod,
OTA, s. 344 for hvad den er: men det er · Sagtmod, at Du vender den venstre Kind til. Høimod
OTA, s. 344 t ham tre Gange, og Christus · sagtmodig blot saae paa ham: skjuler da denne Sagtmodighed
NB7:90 ge: nei, jo mere mild og ydmyg og · sagtmodig Du bliver, desto galere vil det gaae Dig.
NB8:50 ell. bestyrker jo en · Sagtmodig kun Verden i det Onde, og Verden kunde
NB7:90 er fordi han ikke er blid og · sagtmodig nok – saa er det Sludder, thi var
NB7:90 t han vistnok langtfra er mild og · sagtmodig nok, han maa takke for Lidelserne, at disse
NB7:90 kke har været mild og ydmyg og · sagtmodig nok, siden han blev mishandlet som han
OTA, s. 340 lærer af mig, thi jeg er · sagtmodig og ydmyg af Hjerte. Ja han var sagtmodig.
OTA, s. 343 Lærer af mig, thi jeg er · sagtmodig og ydmyg af Hjerte.« Ja, Christus
NB10:126 Fred, man maa sige: naar Du er · sagtmodig, saa har Du Fred, om saa hele Verden var
OTA, s. 343 e.« Ja, Christus var · sagtmodig. Dersom han ikke havde været Sagtmodigheden,
OTA, s. 340 ydmyg af Hjerte. Ja han var · sagtmodig. Han bar jo den tunge Byrde, som langt overgik
NB7:90 lpe ham til at blive mere · sagtmodig. Men dersom han lige overfor Mskene vil
OTA, s. 343 lt, utaknemmeligt at være · sagtmodig. Thi Sagtmod gaaer saa stille hen, at Ingen
OTA, s. 344 odigheden, eller Det: at den · Sagtmodige er saa bekymret for at tilgive, saa det
NB8:50 men deraf følger ikke, at den · Sagtmodige ikke meget godt seer al deres Feighed og
OTA, s. 344 den Taalmodige; men idet den · Sagtmodige med sit stille Sind vender den Venstre
OTA, s. 342 ae forvidt: saaledes har den · Sagtmodige ogsaa Evighedens Paaholdenhed; men han
OTA, s. 343 vis hun lever etsteds, denne · sagtmodige Qvinde, da sees kun et lykkeligt Ægteskab,
OTA, s. 342 Spørgsmaal behandler den · Sagtmodige saa let, som angik det ham ikke, og dog
OTA, s. 343 n Sagtmod er ukjendelig. Den · sagtmodige Træl skjuler saaledes ved sin Sagtmodighed
OTA, s. 343 laveriets Rædsel; men den · sagtmodige Træl vilde han ikke blive opmærksom
OTA, s. 342 dog ikke Byrden let. Men den · Sagtmodige, der har havt Mod til ret at troe paa Aandens
OTA, s. 344 ngte til Tilgivelsen, at den · Sagtmodige, der ydmygt veed, hvorledes Himlens Tilgivelse
OTA, s. 343 der lægger Byrden paa den · Sagtmodige, faaer det ret at vide. Mod gjør sig
NB7:90 dersom Du var mildere, ydmygere, · sagtmodigere – saa maatte jo vistnok Msk. holde
NB8:50 et bedre Skalkeskjul end den · Sagtmodiges Sagtmodighed. / Arndt 2 B. Cap. 20
NB14:96 1) Forsonlighedens Glæde ved · Sagtmodighed ( v. 5). Den skjønneste Glæde. /
NB16:92 Modsatte. Som nu dette: at just · Sagtmodighed aldeles hensynsløst gjennemført kan
OTA, s. 342 re den let. / Og saaledes er · Sagtmodighed altid. Som man stundom med Forundring seer
OTA, s. 339 let.« Hvad er nemlig · Sagtmodighed Andet end at bære den tunge Byrde let,
4T43, s. 141 verflod. / / » Og med · Sagtmodighed annammer Ordet«; thi Den der er
4T43, s. 129 l Levning af Ondskab, og med · Sagtmodighed annammer Ordet, som er indplantet i Eder,
GU, s. 328 al Levning af Ondskab, og med · Sagtmodighed annammer Ordet, som er indplantet i Eder,
GU, s. 329 ldkomne Gaver. » Og med · Sagtmodighed annammer Ordet, som er indplantet i Eder,
2T43 og al Levning af Ondskab, og med · Sagtmodighed annammer Ordet, som er indplantet i Eder,
OTA, s. 340 det er virkeligt saa, at ved · Sagtmodighed bliver den tunge Byrde i guddommelig Forstand
OTA, s. 341 aae, at det Tunge bliver ved · Sagtmodighed den lette Byrde, at Byrden virkelig bliver
NB10:126 nøiagtigt udtrykt, at det er · Sagtmodighed der tjener til vor Fred, man maa sige:
GU, s. 329 formanende sagde: find Dig med · Sagtmodighed deri; dette er ligefrem Tale. Men tænk
OTA, s. 344 n blot ved Udsagnet. Christi · Sagtmodighed derimod forhindrer En i at blive opmærksom
OTA, s. 344 vi lære af ham, og denne · Sagtmodighed er den Christnes bestemteste Kjende. »
OTA, s. 341 Lidelse er det Gavnlige. At · Sagtmodighed er en let Byrde, derom kan i al Evighed
OTA, s. 341 n kan ypperligt forstaae, at · Sagtmodighed er let, men den vil ikke forstaae, at det
GU, s. 329 mig: lad mig nu see, at Du med · Sagtmodighed finder Dig deri. Og dog saaledes er det
OTA, s. 345 her gjælder det atter om · Sagtmodighed for at troe, for at bære Tilgivelsens
NB8:50 de de slet Intet at bebreide sig. · Sagtmodighed gjør som jeg har viist de Andres Skyld
OTA, s. 344 gjøre. Skjuler ikke hans · Sagtmodighed her over deres Brøde, der bliver som
GU, s. 329 høvedes ingen Formaning til · Sagtmodighed i dette Forhold. Men vi Mennesker ( hvo
GU, s. 329 rfor behøves Formaningen om · Sagtmodighed i Forhold til at modtage det Gode og det
GU, s. 329 t vi behøve at formanes til · Sagtmodighed i Forhold til Den, der kun vil vort Vel,
OTA, s. 344 ae paa ham: skjuler da denne · Sagtmodighed ikke over Petri Skyld og gjør den til
OTA, s. 345 diges Brøde mindre. Denne · Sagtmodighed kjender Hedenskabet ikke. Den har i christelig
NB7:90 d, og til denne tænkte Mildhed · Sagtmodighed o: s: v: tænker en Aabenbarelse af den
4T43, s. 141 det Himmelske; thi » · Sagtmodighed opdager skjulte Ting« ( Sirach).
OTA, s. 343 l skjuler saaledes ved sin · Sagtmodighed over Herrens Uret, thi det seer jo ud som
OTA, s. 343 er gjordes mod ham, men hans · Sagtmodighed skjulte over Verdens Skyld. Han paatalte
OTA, s. 344 dybt dette Fald var. / Denne · Sagtmodighed skulle vi lære af ham, og denne Sagtmodighed
LA, s. 16 og da atter lade sin » · Sagtmodighed vorde vitterlig« i Resignationens
GU, s. 329 ers Sjele salige«. Med · Sagtmodighed! I Sandhed, hvis det ikke var Apostelen,
GU, s. 329 s at anbringe det Ord » · Sagtmodighed«. Thi see, dersom Een vilde slaae mig med
3T43, s. 71 Mildhed, Trofasthed, Godhed, · Sagtmodighed, Afholdenhed, hvad Under da, at et Menneske,
OTA, s. 340 det Tunge. / Dog er det til · Sagtmodighed, at Christus opfordrer sine Efterfølgere:
NB16:92 om jeg oftere har betænkt ved · Sagtmodighed, at den just ved sin Lethed, der gjør
OTA, s. 344 Gjerningsmanden. Det er ikke · Sagtmodighed, at Du tilgiver Din Fjende, men de halvfjerdsinstyve
2T43, s. 45 rket, udviklet i sig den · Sagtmodighed, der annammer Ordet, som var indplantet
2T43, s. 47 ugtbare Sind fremelsket den · Sagtmodighed, der annammer Ordet. Da bekjendte Du ydmygt
Brev 304 s der lidt Taalmodighed og · Sagtmodighed, hvoraf jeg dog maaskee har noget mere,
NB7:90 og tænker: Mildhed, Ydmyghed, · Sagtmodighed, og til denne tænkte Mildhed Sagtmodighed
OTA, s. 343 Mand, saa dog salig ved sin · Sagtmodighed. / » Lærer af mig, thi jeg er
NB8:50 lkeskjul end den Sagtmodiges · Sagtmodighed. / Arndt 2 B. Cap. 20
OTA, s. 346 edes, at det kun kan troes i · Sagtmodighed. Enhver Overdrivelse, Tungsindighedens eller
OTA, s. 345 til at tilgive sin Fjende. / · Sagtmodigheden bærer altsaa den tunge Byrde let, og
OTA, s. 341 igheden er det lette Aag, og · Sagtmodigheden den lette Byrde. Derom kan i al Evighed
OTA, s. 341 nærved: derfor lykkes det · Sagtmodigheden end ikke at bekymres for den Dag imorgen.
4T43, s. 141 gtmodigheden venter paa. Men · Sagtmodigheden er ogsaa forvisset om, at Gud giver al
NB16:92 er ingen, og dernæst, at just · Sagtmodigheden kan være for streng ved sin Mildhed;
OTA, s. 341 den frem, saa vaersomt tager · Sagtmodigheden paa det Tilkommende. Men ganske nærved
OTA, s. 341 nd ikke for den Dag imorgen. · Sagtmodigheden trækker Øiet hurtigt ind i sig selv,
4T43, s. 141 at det Gode er en Gave, som · Sagtmodigheden venter paa. Men Sagtmodigheden er ogsaa
OTA, s. 343 rsom han ikke havde været · Sagtmodigheden, da havde han heller ikke lidt saa meget,
OTA, s. 343 rsom han ikke havde været · Sagtmodigheden, da havde han jo heller ikke været Den
OTA, s. 344 e Gange de syv Gange, det er · Sagtmodigheden, eller Det: at den Sagtmodige er saa bekymret
OTA, s. 346 d skal være kjendelig paa · Sagtmodigheden, saa er ogsaa det væsentlige Christelige
OTA, s. 344 rdeligere ved at synde mod · Sagtmodigheden. Da Petrus havde fornegtet ham tre Gange,
OTA, s. 343 har – ved Hjælp af · Sagtmodigheden. Dersom derfor en Reisende saae, hvorledes
OTA, s. 340 jør Udslaget, men derimod · Sagtmodigheden. Utaalmodighedens lette Byrde kan ogsaa
LF, s. 46 ststykke, og, ligesom » · Sagtmodighedens Kunststykke«, indeholder det en
OTA, s. 345 re, og dog er den netop som · Sagtmodighedens lette Byrde, thi det er for Kjød og
OTA, s. 340 an ikke see. / Hvilken er da · Sagtmodighedens lette Byrde? Ja, det er den tunge naar
OTA, s. 340 res let. Men hvilken er da · Sagtmodighedens tunge Byrde? Ja, den kan være det yderst
SLV, s. 110 en. Dette giver Ydmyghedens, · Sagtmodighedens, Taknemlighedens Idealitet. Men en Ægtemand,
NB16:92 sten Grusomhed i den ubetingede · Sagtmodigheds Mildhed, en næsten ironisk Düperen.
OTA, s. 343 r saaledes den stille Qvinde · sagtmodigt bærer alle Mandens Vanskeligheder og
3T44, s. 276 aldrig seet et fredeligt og · sagtmodigt Indtog som Dens, der ikke var kommen for
IC, s. 180 , og hvorledes han leed: hvor · sagtmodigt, hvor kjerligt; hvorledes han leed: hvilken
OTA, s. 340 t, men han bærer den ikke · sagtmodigt. Thi Mod larmer, Høimod kneiser, Taalmod
NB20:173 t Indtryk, de ere vistnok noget · sagtnede i verdslig Selvbehagelighed. Og der vil
DS, s. 240 llerede den næste Slægt · sagtnede, den svingede ikke med Rædsel af fra
NB30:22 r det Fordrede. / Men snart · sagtnedes Uroen i » Christenheden«,
EE1, s. 190 r sin strenge Tugt. Min Gang · sagtnedes, som min Tanke, og hvad har man ogsaa at
NB30:79 ad at være den Enkelte. / Saa · sagtner det ogsaa snart i Χstheden. Individet
NB31:126 Eensartethed med Verden. / Saa · sagtner Martyrierne – Kirken mener ikke at
NB23:106 re i Minoriteten. / Saaledes · sagtnes Χstd. / Først staaer Χstus.
NB23:106 e som det Intensive. / Saa · sagtnes Χstd. en heel Qvalitet: nu staaer
NB23:175 Afdl. p. 571. / Christendommen · sagtnes – Prædestinationslæren. /
NB23:144 e, hvor hurtigt Χstd. · sagtnes i Henseende til det Existentielle. Allerede
4T44, s. 296 isomhed; alt eftersom den · sagtnes og dysses i det indvortes Menneskes stille
NB26:82 hvad skeer, i Tidens Løb · sagtnes saa Χstds Fart, og saa kommer ganske
NB28:9 at den gaaer tilbage i Tid, · sagtnes, aftager. / Men selv den af alle Kirkefædrene
EE1, s. 345 gt hun aander. Hendes Skridt · sagtnes, hun næsten bæres af den sagte Luftning,
NB15:103 le. Men naar saa Farten er · sagtnet – saadan et Par hundrede Aar efter:
NB23:175 ren kommer op. / Ved at være · sagtnet har Χstd. faaet Massen af Msker til
KKS, s. 103 te Indtryks spiritus asper er · sagtnet i en forkrænkelig, tilvant Beundrings
Papir 447 std. var allerede den Gang · sagtnet i Forhold til dens Første –
NB15:103 Plato er det Existentielle · sagtnet, saa kommer » Videnskaben«.
BB:12 hreiben S. 200. Im Jahre 1809 · sah man in Leipzig eine ähnliche Pantomime,
AA:46 ald, öffnete die Augen wieder, · sah unverwandt nach ihr und sagte: O meine
DD:12 eltheilands Gegenwärtigen · sahen nur, daß er sich von der Erde entfernte,
BI, note n und in der Kunstausübung · sahen, zeigte sich bei ihnen in dem Hinund Hergehen
Brev 5 anden halve Deel af første · Sahl har jeg allerede leiet bort til en paalidelig
EE2, s. 107 Spise-Værelser, den lille · Sahl med Fløidørene aabne ud til Altanen,
EE2, s. 108 kan skjule Gulvet i den store · Sahl, men derimod maa gjerne den ubetydeligste
Brev 175 e Kjøbmagergade No 7. / 1ste · Sahl. / 16. Brev 176, bl. [ 1r] /
Papir 111:3 Synd / d. 11 Oct. 35. / 74. 2d · Sahl. / Det skulde have glædet mig meget,
Brev 213 / Farvegaden / / 142. 1ste · Sahl. / Søndag. / Min gode Levin! /
TSA, s. 102 afgjort af de Vise paa 1ste · Sahl. Den Kaldede skulde efter Guds Bestemmelse
BOA, s. 218 r afgjort af de Vise paa 1ste · Sahl. Den Kaldede skulde efter Guds Bestemmelse
EE2, s. 109 Din Frue boede paa første · Sahl. Her var tillige Eders toral conjugale,
EE2, s. 107 re kølige, høithvelvede · Sahle i Dit Luftcastel, de hemmelige halvdunkle
EE2, s. 108 , ikke blot Væggene i Dine · Sahle skulde være indfattede i Glas, men selv
EE2, s. 108 linde, skulde beboe første · Sahls venstre Fløi. Det var Noget, Du altid
TSA, s. 106 eller anden Geistlig. Biskop · Sailer prædiker i en Homilie paa femte Søndag
BOA, s. 222 eller anden Geistlig. Biskop · Sailer prædiker i en Homilie paa femte Søndag
BOA, note Evangelisches aus Joh. Michael · Sailers religiösen Schriften v. Dr. A. Gebauer.
TSA, note Evangelisches aus Joh. Michael · Sailers religiösen Schriften, v. Dr. A. Gebauer.
Papir 387 m Type paa en saadan kunde · Saint-Aubain tjene. Det er en Duplicitet, som kunde
FQA, s. 9 edes af et Fruentimmer, og at · Saint-Simonnisterne satte dem paa aldeles lige Trin med Mændene.
NB21:117 rès decidée, je le · sais bien; negativement dans les livres, ou
NB8:80 Saisonens Begyndelse, aabnet · Saisonen: jo, jeg takker. Og overhovedet veed jeg
KKS, s. 93 s veed hun nøiagtigt forud · Saisonens Accidenser. 2 à 3 Gange om Ugen
NB8:80 en skulde være kommet ved · Saisonens Begyndelse, aabnet Saisonen: jo, jeg takker.
Brev 81 krift og SKs signet » · SAK« i rød lak / An / dem Her Cand. theol.
EE1, s. 402 sererens Jens, ham paa anden · Sal ... See jeg traf rigtigt ... hvorfor blev
Brev 202 g- og Tornebuskgaden. 1ste · Sal / fr.                                
Brev 200 nborg- og Tornebuskgade, 1 · Sal / Kjøbenhavn / H. Lund. Underl. v.
FB, note t Huus, thi ligeoverfor paa 2den · Sal der boer Idealet – det mener man
EE1, s. 429 – Indenfor den store · Sal ligger et mindre Værelse eller rettere
NB9:42 tue, og mellem disse og 1ste · Sal o: s: v:, men Verten vilde man ikke angribe.
EE1, s. 381 rfor hinanden. Paa første · Sal til Venstre boer en lille Jomfru eller
NB35:12 men Opgangen til denne · Sal var en ækel, sølet Hønsetrappe,
EE2, s. 177 rdener. Vinduerne i den store · Sal vendte ud mod en Allee, der førte op
NB2:256 uc: 22, 6). I » den store · Sal« sidder han for sidste Gang tilbords med
Brev 243 ved Nørrevold 219, 1ste · Sal, Døren lige for Trappen, ved Middagstid
IC man veed, hvor han boer, paa hvad · Sal, hvad han er, hvoraf han lever, hvem hans
JJ:173 e ere samlede i en festlig oplyst · Sal, hvor der er Taffelmusik ( af Don Juan);
NB35:12 etsteds en uhyre pragtfuld · Sal, hvor der gjordes Alt for at frembringe
Oi8, s. 354 Engelen hende ogsaa ind i en · Sal, hvor der stode lange Rækker af Lænestole,
Brev 262 g da iler op paa første · Sal, hvor en ung Dame oplyser mig om, at Conf.
Papir 388 m til den brillant oplyste · Sal, hvor enhver Tilstedeværendes Blik udtrykker
EE1, s. 382 det Retningen mod første · Sal, saa trækker man let for megen Kraft
SD, s. 158 jælder, Stue og første · Sal, saaledes beboet, eller saaledes indrettet,
KG, s. 248 er det; veed Du nogen festlig · Sal, var end alle dens Vægge af Speilglas,
SLV, s. 99 andte Fakler i den rummelige · Sal. / Lad et Chor Sandsigerinder føre op
Brev 308 / Amalien Gade, No 121, 2 · Sal. / Till / Victor Eremita. / Ett ord till
Brev 32 om Deres Fader – min · Sal. afdøde Fætter. – / Kiøbenh:
Brev 32 e, Enken Madam̄e Rojen, min · Sal. Broder Anders Kierkegaards Enke og Madam̄e
Not15:6 e paa Nørregade paa 1ste · Sal. Den er efter min opgivne Construction,
EE1, s. 381 at hilse smukt til første · Sal. Han er forresten ikke ilde, vel voxen,
EE1, s. 381 økenen boer paa første · Sal. Lieutenanten har allerede faaet Øie
BA, s. 452 er ind i en oplyst Skov eller · Sal. Tanken om det Evige bliver en phantastisk
EE2, s. 34 e med en Forbindelse, som den · Saladin sluttede med de Christne paa 10 Aar, 10
SLV, s. 400 is han talte om Sancherib og · Salamanasser. Hun forlanger det heller ikke; og dette
NB:92 197. m:. / Man kan godt spise · Salat, førend den har sat Hjerte; men dog er
G, s. 18 imidlertid ikke. Jeg spiser vel · Salat, men jeg spiser altid kun Hjertet, Bladene
CC:3 vestrum semper sit in gratia, · sale conditum, ut sciatis, quomodo oporteat
OTA, s. 263 kosteligere end i Kongernes · Sale, der arbeides ikke. Idet Betragterens Øie
CT, s. 213 hist i de høithvælvede · Sale, der finder man sig selv igjen i høistegen
FB, s. 157 at ville storme ind i Kongens · Sale, derved taber han mere end Kongen; tvertimod
KG, s. 217 vile i een eneste af de mange · Sale, og uden dog at kunne afsee eller undvære
OTA, s. 409 ding, som engang i Paladsets · Sale, siger: Deres Majestæt, fordi han ikke
CC:10 : rex justitiæ, deinde rex · Salemi h: e: rex pacis. 3) sine patre sine matre,
CC:10 / Nam ille Melchisedecus, rex · Salemi, sacerdos dei excelsi – qui obviam
Papir 451 ed Gjesterne traadte ind i · Salen for at gaae tilbords, og idet jeg –
NB23:37 ation. Som Napoleon ryddede · Salen med sine Grenaderer: saaledes vil der komme
Brev 126 i dette Øieblik, ene i · Salen paa Sorgenfrie, ganske overladt i Eensomhed
NB23:51 vil jeg i en Polonaise gaae · Salen rundt. Der kan saa samme Aften paa Ba
EE1, s. 430 llade mig med Værelset. I · Salen staaer et Fortepiano, et meget simpelt,
EE2, s. 185 der gik en Hvidsken igjennem · Salen, aldeles som da de dandsede paa deres Bryllupsdag;
SLV, s. 149 Helena, der hun gik gjennem · Salen, hvis han med en eneste Nerve i Øiet
SLV, s. 275 Forbigaaende og ilede ind i · Salen, hvor jeg vidste der var Besøg, da det
SLV, s. 31 t Par Mile fra Kjøbenhavn. · Salen, hvori der skulde spises, var ny decoreret,
LA, note eves i Erindring; og uden om, i · Salen, som er den omgivende Indfatning, er Nutiden
SLV, s. 31 r ved en Corridor skiltes fra · Salen, var indrettet for et Orchester. Skodder
SLV, s. 67 dsken, idet den gaaer gjennem · Salen; og der er ikke en Dame af Byrd, der vover
NB32:123 er man faldet paa at kalde · Salep engelsk Salt. / Saaledes med Χstdommen
Not13:6 cee 1, § 96. / Franciscus v. · Sales de amore Dei. / / Cardanus de utilitate
NB22:10 p. 94. / Et Ord af Franz v. · Sales til Angelica Arnauld, som hun ofte gjentog:
NB19:57.b ( udgivne af Benjamin Lindner, · Salfeld 1745) ( i en Artikel med Overskrift »
G, s. 64 ært sort Silketøi var til · Salg paa Grund af anden Bestemmelse.«
NB33:2 vighedens Priis ( Kjøb og · Salg). / .... Deri har jo dog » Studenstrup«
SLV, s. 282 m en Anledning, liig Josephs · Salg, til at hun vandt det Evige; men en ny Forelskelse
DS, s. 186 ndommen maalbar for Kjøb og · Salg. Den blev saa blot » Trøst«.
Brev 271 ægte Fuldblodsheste til · Salg. En saadan sees aftegnet, en ægte Fuldblodshest:
NB2:132 vendt sig til mig betræffende · Salget af mit Huus. Han kom saa beleiligt, mig
NB36:2 for et Barn at fatte punctum · saliens i Χstd: Arvesynden, og da Forældrene
BI, s. 130 løst omkring det. Punctum · saliens i Argumentationen er egentlig dette, at
EE1, s. 228 torie. Men herved er punctum · saliens opløst. Paa den anden Side er der en
Papir 504 lot Du troer paa mig er Du · salig – – aber, aber Den, til hvem
Papir 528 t han troer, at han bliver evig · salig – de Andre fare til Helvede: jo,
NB2:106 eg atter beroliget, ubeskrivelig · salig – Gud være lovet! Det gaaer mig,
NB12:174 hvert andet Msk. sagtens bliver · salig – kun jeg ikke. Og i en anden Henseende.
NB6:74 har følt sig ubeskrivelig · salig – men mit Ønske er, at nu R. Nielsen
NB28:51 nker paa, om da jeg bliver · salig – o, men jeg kan blive næsten
Oi8, s. 351 d til for at kunne blive evig · salig – og man lever kun een Gang, den
NB28:95 dige reent glemt, Alle prise dem · salig – og Professorer og Præster tjene
NB7:67 roes Skyld – han skal blive · salig ( Mc: 16, 16). / See det er en Tale, der
Not1:9 rværende Act: 17, 27.24., · salig 1 Tim: 6, 15. Act: 17, 25. ουϰ
NB:130 t og fromt formildet, som en · salig Aand vil mindes den. Om et Msk. nu, i Timeligheden,
CT, s. 57 Ham, som er Veien, og den er · salig at finde; Hedningens Vei ender i Mørket,
SLV, s. 53 et i uudsigelig Beundring og · salig Bedunstelse famlende Blik omkredser man
NB15:103 ædru som en Gud, der i · salig Besindighed hviler i fuldendt Ligevægt,
NB16:42 vis Faderkjerlighed jeg til · salig Beskæftigelse daglig atter og atter
SFV, s. 52 ige for en Hest«, og · salig besluttet som han ikke var det, vilde jeg
2T44, s. 224 frydefuld Overraskelse og en · salig Beundring, og være det alle Dage; thi
4T44, s. 339 ker en Grav at hvile i og en · salig Bortgang herfra i Fred. Vel var en Saadans
Brev 31 t tilskrive Dem, min kjære · salig Broders elskelige Sønner; idet jeg er
NB14:57 m, og hans Kirke en herlig, · salig Brud. Men naar Enhver for sig skal troe,
OTA, s. 139 n Eet. O, velsignede Korthed, · salig den Eenfoldighed, som hurtigt griber, hvad
NB4:51 std selv, at Bønnen hvor · salig den end er i sig selv, dog ikke er den
KG, s. 259 samme Grad er man kjerlig. / · Salig den Kjerlige, han haaber Alt; endnu i det
KG, s. 292 troer, hvad han ikke kan see, · salig den Kjerlige, han troer Det bort, som han
KG, s. 297 ved hvem Forargelsen kommer; · salig den Kjerlige, som ved at negte Anledningen
3T43, s. 72 ds Medarbeider i Kjerlighed, · salig den Kjerlighed, der skjuler Synders Mangfoldighed.
3T43, s. 106 gjorde ham lykkelig – · salig den Mand, der i Sandhed kunde sige: Gud
3T43, s. 106 ftelse af denne Kjerlighed, · salig den Mand, der om han end greb feil i Livet
3T43, s. 106 ar min første Kjerlighed; · salig den Mand, hvis Liv var en velsignet Bekræftelse
3T43, s. 74 nders Mangfoldighed. / / / / · Salig den Mand, hvis Synder ere skjulte, saligere
Brev 278 ‎ אשרי, · salig den Mand, som finder den brændende Tornebusk
Brev 278 ‎ אשרי, · salig den Mand, som finder den rette Vei gjennem
Brev 278 שְׁרֵי, · salig den Mand, som finder Veien til den rette
IC, s. 18 tter og atter maatte gjentage: · salig Den som ikke forarges paa mig. At vi maatte
NB34:39 este Lidelse i dette Liv. / · Salig Den som ikke forarges! See, saaledes hænger
NB28:81 og saa betyder det Ord » · salig Den som ikke forarges« at det at
NB28:81 ganske; og det Ord » · salig Den som ikke forarges« maatte da
IC, s. 87 fem Brød og to smaa Fiske, · salig Den som ikke forarges, men troer at det
NB8:15 gdommen til Døden; Kommer hid; · Salig Den som ikke forarges; den bevæbnede
NB8:15.b til sig. / De tre: Kommer hid; · salig Den som ikke forarges; fra Høiheden
NB11:123 rifter: Kommer hid alle I; · salig Den som ikke forarges; fra Høiheden
KG, s. 292 bort. Men begge Dele er Tro. · Salig den Troende, han troer, hvad han ikke kan
2T44, s. 224 der blev fattig og forladt, · salig den Ufrugtbare, salig Den, der tabte Verden
2T44, s. 224 orventningens Vidne. – · Salig Den, der blev fattig og forladt, salig
TTL, s. 396 var sandeligen ikke bedragen. · Salig Den, der forstaaer det. Og hvis det er
NB:191 ille stræbe efter det Rigtige. · Salig Den, der hvor meget Mskenes Misundelse
DS, s. 249 ader dette ikke forarge Eder; · salig Den, der ikke forarges paa mig; jeg siger
NB4:30 Atter her er det saa sandt: · salig Den, der ikke forarges. At Den der msklig
4T44, s. 372 kkelig Den, hvem det skeete, · salig Den, der kan glæde sig derover, over
YTS, s. 279 at Synderne ere dem forladte: · salig Den, der ligner Synderinden i at elske
CT, s. 187 hvem disse Ord passe ganske, · salig Den, der ogsaa turde sige: jeg har forladt
2T44, s. 224 rladt, salig den Ufrugtbare, · salig Den, der tabte Verden saaledes, at Forventningens
2T44, s. 224 aldrig vaagnede i hans Sjel; · salig Den, hvis Forventning gik gjennem Dødens
CT, s. 187 an passe paa de Forskjellige. · Salig Den, paa hvem disse Ord passe ganske, salig
CT, s. 300 tid! / See, Alt er nu beredt; · salig Den, som for sin Deel nu ogsaa er beredt!
TAF, s. 298 de Du jo ikke komme hid: men · salig Den, som ganske bogstaveligen troer, at
IC, s. 87 at op og gaa« – · salig Den, som ikke forarges men troer Syndernes
IC, s. 87 l leve i Armod og Elendighed: · salig Den, som ikke forarges men troer, at Han
IC, s. 87 m, at den kunde tilgives: dog · salig Den, som ikke forarges men troer, at Han
IC, s. 87 rme skulle reise sig mod ham: · salig Den, som ikke forarges men troer, at Han
IC, s. 88 ket Menneske« – · salig Den, som ikke forarges men troer, at han
IC, s. 87 e død, hun sover«, · salig Den, som ikke forarges men troer, Den,
KG, s. 65 Adgangen til det Christelige. · Salig Den, som ikke forarges paa det. / Saaledes
IC, s. 88 kar, i Forargelsens Mulighed. · Salig Den, som ikke forarges paa Ham, men troer.
IC, s. 87 t til Nr. I. / Stemning / Ja, · salig Den, som ikke forarges paa Ham, salig Den,
IC, s. 50 som paa den Formaning af ham: · salig Den, som ikke forarges paa mig! Du har
IC, s. 89 agent og gjentagent maa sige: · salig Den, som ikke forarges paa mig! O, dersom
DS, s. 249 den forargede paa mig – · salig Den, som ikke forarges paa mig!«
IC, s. 88 Ham, men troer. / / » · Salig Den, som ikke forarges paa mig!«
IC, s. 90 om dette Veemod. / / » · Salig Den, som ikke forarges paa mig!«
IC, s. 106 te, dog tilføier: » · salig Den, som ikke forarges paa mig«,
IC, s. 107 hiint veemodige Ord » · salig Den, som ikke forarges paa mig«,
IC, s. 88 tte Bekymringens Ord » · salig Den, som ikke forarges paa mig«,
IC, s. 104 ok, han tilføier: » · salig Den, som ikke forarges paa mig«.
NB20:73 stus gjentager ofte nok » · salig Den, som ikke forarges paa mig«.
NB6:25 skrive en mindre Bog / / » · Salig Den, som ikke forarges paa mig«
IC, s. 104 sig paa Beviserne siger han: · salig Den, som ikke forarges paa mig, det er,
SD, s. 239 r til at sige, at dette Ord: · salig Den, som ikke forarges paa mig, hører
IC, s. 106 mærksom – og saa, ja · salig Den, som ikke forarges paa mig. / O, rædsomme
SD, s. 239 es, Døde staae op – · salig Den, som ikke forarges paa mig. / Under
IC, s. 106 troe. Derfor siger Christus: · salig Den, som ikke forarges paa mig. Det var
NB2:253 ved hvilke Christus selv siger: · salig Den, som ikke forarges paa mig. Disse Steder
SD, s. 239 i jeg er tillige Gud – · salig Den, som ikke forarges paa mig. Eller omvendt:
SD, s. 238 i jeg er tillige Gud – · salig Den, som ikke forarges paa mig. Han paatager
NB4:29 ne som et Gode. / Christus siger: · salig Den, som ikke forarges paa mig. Hvor
NB4:29 er saa Plads til denne Bekymring: · salig Den, som ikke forarges paa mig. Hvor i
SD, s. 239 n i Menneskenes Vold – · salig Den, som ikke forarges paa mig. Jeg, dette
SD, s. 237 , derfor siger han: » · salig Den, som ikke forarges paa mig.«
IC, s. 83 MACUS / / / Nr. II / » · Salig Den, som ikke forarges paa mig.«
IC, s. 9 / / Nr. II / / » · Salig Den, som ikke forarges paa mig.«
DS, s. 250 ke være anderledes – · salig Den, som ikke forarges! / At lide for Læren.
Papir 487 t er af Kjerlighed – · salig Den, som ikke forarges! / Saaledes med
Oi6, s. 267 an gjør det af Kjerlighed, · salig Den, som ikke forarges! Og hvad er ifølge
DS, s. 249 I oprøres mod mig – · salig Den, som ikke forarges! Og om I end udholde
NB22:59 a forstaaes Ordene » · salig Den, som ikke forarges« med en
NB6:74 e besværede«; » · salig den, som ikke forarges«.). Det
NB14:19 I Skriftet No 2 ( » · Salig Den, som ikke forarges) er den qvalitative
IC, s. 105 overflødigt at tilføie · salig Den, som ikke forarges), men til det Punkt,
IC, s. 88 s, forfølges, ihjelslaaes: · salig Den, som ikke forarges, men troer, at Han,
IC, s. 88 lle høre Christum til. Ja, · salig Den, som ikke forarges, men troer, salige
CT, s. 313 barme sig staaer tilføiet: · salig Den, som ikke forarges. / Al vor Tale om
Papir 578 r den qvalfuldeste – · salig Den, som ikke forarges. / Derfor var det
NB2:253 e, og da føier han igjen til: · salig den, som ikke forarges. I Svaret til Johannes
NB8:15 Afdelinger: Kommer hid – og · Salig Den, som ikke forarges. Maaskee ogsaa her
IC, s. 107 for den Enkelte, tilføier: · salig Den, som ikke forarges. O, Lidelsernes
NB10:170 Inderlighed: kommer hid alle I; · salig Den, som ikke forarges; fra Høiheden
NB10:69 rige Skrifter ( Kommer hid; · Salig den, som ikke forarges;) ere yderst værdifulde.
NB24:61 ud i sin uendelige Kjerlighed. / · Salig Den, som ikke seer – og dog troer;
IC, s. 87 u hans sidste Time er kommet: · salig Den, som ikke, liig hine Samtidige, forarges,
IC, s. 87 dog Gud, Faderens Eenbaarne: · salig Den, som ingen Anden veed at gaae til,
NB11:139 r med at en af Gjesterne siger: · salig Den, som kommer tilbords i Himmeriges Rige
YTS, s. 279 blev hun og er et Forbillede; · salig Den, som ligner hende i at elske meget!
IC, s. 87 n, som ikke forarges paa Ham, · salig Den, som troer, at Jesus Christus har levet
Oi2, s. 168 at skildre Menneskene, hvor · salig denne Forsagelse og Lidelse er, hvor saligt
TTL, s. 459 st!), men Guds-Ligheden er · salig derved, at Intet kan forhindre den, hvis
PS, s. 235 ielig til at ville prise sig · salig derved; og var det ikke herligt, saaledes
EE1, s. 400 in. / Ligesom jeg allerede i · salig Edvards Tid indirecte sørgede for hendes
F, s. 520 oregaaende. Bliver jeg derimod · salig efter det Væsentlige i mig, og dette
F, s. 520 thi kun den, der bliver · salig efter det Væsentlige, kun han bliver
F, s. 520 ørges, om dette gjør mig · salig efter min Tilfældighed ɔ: efter
F, s. 520 g kan blive salig ved at blive · salig efter min Tilfældighed, da jeg jo i
PS, s. 268 g kunde man da vel ikke kalde · salig eller prise hans Øine og Øren, da
SLV, s. 56 trøstede ham at finde den · salig Elskede allerede langt henne om ikke ved
PS, s. 270 gheden med Troens Øine. Ja · salig en saadan Samtidig! Men en saadan Samtidig
NB27:84 nem skulde blive anderledes · salig end andre Msker. / Det N. T. især Evangelierne
NB27:84 gjennem at blive anderledes · salig end han! / Det er dog saa sandt, hvad jeg
IC, s. 160 Dig til sig indtil en sidste · salig Ende, naar Du engang skal være med Ham
IC, s. 103 dikes for Fattige, ( 6) og · salig er den, som ikke forarges paa mig. /
IC, s. 174 nges ikke mod Din Villie; men · salig er Du, om Din Villie tvinger Dig saaledes,
SLV, s. 326 e, nu kan jeg det ikke. / O! · salig er Forstaaelsen med Gud, men at Styrelsen
IC, s. 87 , og saa – sover; ja, · salig er han, han er ikke død, men han sover.
OTA, s. 343 ykkelig ved sin Husbond. Ja, · salig er hun, om ikke lykkelig ved sin Mand,
IC, s. 90 prisede Peder salig: » · salig est Du Simon Peder«, thi Peder
IC, s. 108 det Glædens Ord til Peder: · salig est Du, Simon, Jonas' s Søn. / Men nu
FB, s. 157 lægtskab, han skal være · salig for hver Gang han bøier sig for dem,
NB24:120.a verkeligen« blev · salig for saa billig en Priis, nemlig gratis.
Not11:26 an tilfreds. Derfor er Gud · salig fordi han er borte fra sig selv. –
2T44, s. 216 færdiges; Du forventer en · salig Forening med dem, som Døden berøvede
Papir 270 illelse fra Verden, men en · salig Forening med Dig. Dog vi vide jo ikke Tiden
KG, s. 261 vorde salig, hans Haab om en · salig Forening med hvad Døden eller Livet
NB2:105 d være lovet uopslidelig · salig Forestilling om: at Gud er Kjerlighed.
Brev 314 g var lykkelig, hvilende i · salig Forstaaelse med denne Aand, der saaledes
2T44, s. 216 tigt og klart, Din Eiendom i · salig Forstaaelse med Din Gud og med Dig selv,
NB26:68 g for at Du saa kan blive i · salig Forstaaelse med Gud som Kjerlighed. /
FB, s. 142 elv i min evige Bevidsthed, i · salig Forstaaelse med min Kjærlighed til det
Papir 306 i det Øieblik, da Du i · salig Fortabelse samtykkede i Hemmeligheden –
NB19:11 nei nei. Og i ubeskrivelig · salig Forundring forstaaer jeg ogsaa bagefter
3T43 og Bæven som af Længsel og · salig Forventning, overalt vidnende om Aandens
Brev 143 lv, fordi den føler i sig en · salig Forvisning, en Spirekraft for et evigt
SLV, s. 71 i en Daarekiste, da gaaer hun · salig fra mig, intet Menneske end ikke en Gud
EE2, s. 112 pløftende, en ubeskrivelig · salig Følelse saaledes at lade alt det Enkelte
CT, s. 141 genhed, og saaledes er den en · salig Følelse, det i sand Eensstemmighed med
NB5:95 og vil mindes ham indtil en · salig Gjenforening hisset. Og saaledes i alle
4T43, s. 130 ra Mennesket som en uafbrudt · salig Gjentagelse. Da skulde Fredens Tryghed
NB26:40 rste Afstand herfra, er i · salig Glæde i seierrig Glæde at kunne holde
AaS, s. 44 ve gjort Alt. Den kan hvile i · salig Glæde i Systemet, den kan læse i
OTA, s. 328 / Dog er der endnu en sidste · salig Glæde indeholdt i den Tanke, at følge
KG, s. 277 ildt, det veed den Kjerlige i · salig Glæde med sig selv og med Gud. Hans
CT, s. 118 der igjen forklaredes til en · salig Glæde, Den, som derfor, udtrykkende
G, s. 13 de Beængstelse bryde ud i · salig Glæde, saa var det og Tilfælde med
OTA, s. 330 og i Døden een sidste · salig Glæde: at følge Christum efter til
OTA, s. 330 Himmelen. Der er i Livet een · salig Glæde: at følge Christum efter; og
JJ:105 ns Concupiscents, ingen vellystig · salig Gysen i Undfangelsens Øieblik. /
AE, note isme et Forsøg i det Comiske. · Salig Hegel har formodentlig allerede fundet
DD:208 har vidst at overvintre hos · salig Hegel, og som har været saa heldig under
AA:18 Salighed, der skildres som en · salig Henstirren med et af disse matte, henstirrende
FB, s. 131 e, at han engang skulde blive · salig hisset, men at han skulde blive lyksalig
CT, s. 28 han saaledes engang skal leve · salig hisset. Saaledes forklarer han det Sted,
NB5:99 dtryk for det Næste at være · salig hos Gud. / » Selv Petrus fornegtede«
BI, s. 243 d, hans Ligegyldighed ikke en · salig Hvilen i sin egen Fylde. Intet af Alt dette
Papir 97:5 hans slette Sider, føler sig · salig i Besiddelsen af hans Kjærlighed, medens
EE:43.a ig ikke træt af Arbeidet, men · salig i Beskuelsen; han udhviler sig, siger jeg;
NB4:155 ubeskrivelig lykkelig ell. · salig i den Aandens Virksomhed, som Gud saa rigeligt
Oi2, s. 151 ificat for at man bliver evig · salig i den anden Verden, nei, uden Penge faaer
NB26:68 elske ham, saa Du ret kan blive · salig i denne Kjerlighed, hvad kun er muligt,
NB16:44 iere paa at blive saaledes · salig i det Samfund med Gud. Ak, men vi Msker
NB20:99 r Kjerlighed: ja, saa er Du · salig i Dit Forhold til ham – men saa er
FB, s. 119 d Nogen, Du gjør ham hisset · salig i Dit Skjød, Du fængsler her hans
NB5:142 er Alt ene mættet ved og · salig i Forelskelsen; det er høist upopulairt,
G, s. 88 an give nogen Anden, om jeg er · salig i Glæde, eller nedsjunken i Nød,
EE1, s. 199 ve mig fra ham, jeg er hans, · salig i ham.« – / Dersom jeg vilde
NB31:123 ogsaa og tænkte mig Gud · salig i idel Glæde. Ak, jo mere jeg tænker
NB5:62 blive et andet Msk. Men jeg blev · salig i min Ulykke. Jeg er frelst, msklig talt,
NB31:23 ner den derfor udviser: at blive · salig i Modsætning til Andre, i Modsætning
NB30:111 n er det en Qval, at blive · salig i Modsætning til Andre. / Saa har jeg
NB30:80 fri for Anstrengelsen: at blive · salig i Modsætning til Andre. Men hykkelsk
TS, s. 43 ns Gjører, denne skal vorde · salig i sin Gjerning. Dersom Nogen iblandt Eder
EE1, s. 156 nen, sig selv nok hviler han · salig i sin Hemmelighed, det kan man næsten
SLV, s. 234 sin Helt, saa var Sønnen · salig i sin Hengivenhed for Faderen. / Da besøgte
CT, s. 68 m Saligheden; den Christne er · salig i sin Høihed; den fornemme Hedning usalig
NB5:64 ok. / Havde jeg ikke været kun · salig i Tungsind og Veemod, saa havde det været
NB4:62 en 3, 4 Miil, og siddet i Vognen · salig i Tænkningens Gjering, saa er mit Legeme
NB12:67 ingere. / En saadan Prof. som fE · salig J. Møller, det var en rigtig Professor;
SLV, s. 12 og flyde i Boutiquen, som min · salig Kone pleiede at sige. / I de lange Vinteraftener,
SLV, s. 11 d og ingen Aldere, og som min · salig Kone sagde det: den Vei skal vi Alle, men
CC:13 » min salig Mand, min · salig Kone«. Ligesom ved et analogt Phænomen:
SLV, s. 12 t Lys op for min nu afdøde · salig Kone, der var mig en sjelden trofast Hjelper
SLV, s. 14 esker, samt at hædre deres · salig Kones Minde ved en eller anden ualmindelig
SLV, s. 12 , og lært mig at sande min · salig Kones Ord: » at Skriftlæsning
Papir 541 re beroliget ved at blive · salig lige som alle de Andre, med hvem Du lever
Papir 541 Aandløshed / Jeg bliver vel · salig lige som alle de Andre. / Det seer jo ret
Papir 541 og jeg bliver naturligviis · salig lige som alle de Andre. / O, min Ven
NB29:72 isede Tilforladelighed: at blive · salig ligesom – alle de Andre. / /
Oi9, s. 377 g, Du er som de Andre, bliver · salig ligesom alle de Andre« –
Oi5, s. 239 r med » jeg bliver vel · salig ligesom alle de Andre«, thi under
Papir 541 uafgjort dette: jeg bliver · salig ligesom alle de Andre. Og kan Du, naar
F, s. 519 for denne min Dumhed kan blive · salig ligesom andre Mennesker. Hvis saa er, da
SBM, s. 142 s jeg paa den Maade kan blive · salig ligesom Sandhedsvidnet, at jeg skal takke
4T44, s. 348 t, hvad En formaaer, hvilken · salig Lighed; thi det formaaer jo ethvert Menneske.
DSS, s. 124 langsomt, saa Døden er en · salig Lindring. Dog Din Kjerlighed, o Gud, bevæger,
CT, s. 209 et Liv, der ligesom svulmer i · salig Livs-Følelse. Saaledes lever man kun,
Not7:42 Dødes Opstandelse, der er en · salig Længsel; thi Du forventer jo, at samles
4T44, s. 315 ydning for ham og være en · salig Løn, at han ret levende og overbevisende
CC:13 m hende efter hendes » · salig Mand«. ( Det er forskrækkeligt,
CC:13 ang med at sige: » min · salig Mand, min salig Kone«. Ligesom
FP, note t drive en Smaahandel paa hendes · salig Mands Borgerbrev, og tvivle ikke paa, at
FB, s. 127 er forskudt, at han kan blive · salig med alle Andre, men i Tiden bliver han
NB6:64 hvo skulde ikke føle sig · salig midt i al Lidelsen, der vel er for at man
NB35:42 at Χstd. udbredes, som · salig Mynster talte om, » trindt i Landene«!
CC:13 det, ɔ: den Mand, der som · salig nu ikke trænger mere til mig, og jeg
EE1, s. 345 er ubeskriveligt, det er en · salig Nydelse at indaande denne friske Luftning?
CT, s. 74 s Naade. Saaledes omslutter i · salig Nærhed Guds Naade den Christne, og holder
NB2:49 elte Msk. vil mene, at han bliver · salig og Andre fordømte. Vil jeg saa sige
NB30:28 leve i den Tro at han blev · salig og de Andre foer til Helvede, for evig
3T43, s. 82 ld Drøm, der ender med en · salig Opvaagnen i Kjerligheden, der skjuler Synders
Papir 444 ledes var der fra alle Sider en · salig Overeensstemmelse i min Sjæl med Hensyn
NB15:122.e paa sidste Sted, hvor De med · salig Overraskelse vil forvisse Dem om, at De
Brev 4 denskabens Rige, tænk Dig derhos · salig Pastor Hornsylds Utrættelighed for at
BOA, s. 282 oriske Proces. Charmant! Men · salig Prof. Hegel, da han levede, og ethvert
NB24:120 il Du være ganske fuldkommen · salig saa 5 ℳ; men at Du bliver det, det er
F, s. 520 rges, om jeg da ikke bliver · salig saaledes som andre Mennesker, men kun saaledes
EE1, s. 49 terno modo og har ikke som · salig Sintenis blot enkelte Timer, der ere levede
NB26:87 Gud der i uendelig Ophøiethed · salig skuer til, og nu i Forhold til det Heles
IC, s. 99 saa vel modtagen og lige saa · salig som » alle de Andre«, kort
NB29:94 ttige, Lidende o: s: v: lige saa · salig som alle Andre. / 11. Journalen NB29, s.
NB27:85 og at jeg da bliver lige saa · salig som de, at jeg er Χsten lige som de
3T44, s. 266 rre Dig, at han blev ligesaa · salig som Du, og Himlens uendelige Salighed gjorde
3T44, s. 267 rre Dig, at han blev ligesaa · salig som Du. O, » dersom Gud i sin Høire
G, s. 63 dig og tankefuld, hun der var · salig som et Barn! Skriv, jeg beder Dem. Nei
TS, s. 50 t Du vil blive salig, lige saa · salig som noget Sandheds-Vidne eller nogen af
TS, s. 50 roer, at Du vil blive lige saa · salig som noget Sandheds-Vidne, nogen af Troens
CT, s. 186 inderlig, saa stærk og saa · salig som Troens. Men Troens Forvisning er ikke
SLV, s. 112 slutningens Begjering, er en · salig Spøg; det er ydmygt og dog modigt, ja
NB:130 e blot en Tanke, en evig, en · salig Tanke at byde Dig: havde det ikke været
3T44 Livets Betydning, og Ønsket en · salig Tidsfordriv! Naar det da forundtes en Mand
SLV, s. 69 eren, idet den Elskede synker · salig til hans Bryst og hvidsker uforstaaeligt:
CT, s. 57 er ikke ad Omveien og frelses · salig til Herligheden; den ringe Hedning vælger
IC, s. 194 har han i eet Øieblik med · salig Tillidsfuldhed sagt » om en liden
NB30:107 ns er udholdt en salig, en evig · salig Tilværelse: just derfor mishager det
CT, s. 228 lp af dette Ord. Det er en · salig Trøst at turde vide, » at man
FB, s. 202 r hans Ord vilde indeholde en · salig Trøst for den ganske Verden, da tør
NB23:161 paa det at være Msk til · salig Trøst for selv den elendigste af alle.
NB14:145 dens Øieblik, dem til · salig Trøst og Beroligelse, forkyndtes dem
BOA, note timat er dette en ubeskrivelig · salig Trøst, at der dog er eet Sted, hvor
KG, s. 47 Kjerlighed er evig frigjort i · salig Uafhængighed. Han siger det ikke stolt
KG, s. 45 r Kjerligheden evig frigjort i · salig Uafhængighed. Men er da hiin umiddelbare
KG, s. 46 skal« Kjerligheden i · salig Uafhængighed; en saadan Kjerlighed staaer
KG, s. 36 er Forandring; evig frigjort i · salig Uafhængighed; evig lykkelig sikkret
CT, s. 305 og ingen Troskab fuldkommen · salig uden den, med hvilken et Menneske slutter
Papir 276:3 lig men hemmelighedsfuld · salig unævnelig Angst lyttede jeg til denne
Brev 133 vidt er ene om Budet. I en · salig Utaalmodighed byder den stedse høiere
EE:112 saa latterlig Retning som i · salig Vadskiærs udødelige Formælings-Digt:
F, s. 520 rges, hvorledes jeg kan blive · salig ved at blive salig efter min Tilfældighed,
NB27:71 riig paa Taknemlighed, saa · salig ved at takke – thi dette stod mig
4T44, s. 326 l sig selv, han er ikke mere · salig ved at være frelst fra sig selv til
NB21:36 man segner under Sandheden, · salig ved blot at skaffe Sandheden frem. Det
NB20:99 d og Blod. Skal Du da blive · salig ved Dit Forhold til ham, maa Dit Begreb
NB23:204 / Antaget, at Msk. kunde blive · salig ved en Barmhjertigheds-Akt af Gud men uden
3T43, s. 101 lede med Vidnesbyrdet i Gud, · salig ved Haabet, som han havde vundet. Thi der
3T44, s. 265 erken ønske at blive mere · salig ved nogen uvedkommende Tanke, eller ønske
NB21:36 aste sig selv under Vognen, · salig ved saaledes at ligge under, salig ved,
F, s. 520 ur. Naar da Philosophen bliver · salig ved sin Philosophie, saa er dette en tilfældig
OTA, s. 343 kkelig ved sin Mand, saa dog · salig ved sin Sagtmodighed. / » Lærer
NB6:62 td – i al Elendigheden · salig ved Tanken om det ubeskrivelige Gode Gud
SFV, s. 62 ldre, lykkeligere, dog kun · salig ved Tanken om Evigheden, thi Timeligheden
Not13:51 vorfor at Mennesket bliver · salig ved Troen og ikke ved Gjerning, eller rettere
NB21:36 ed saaledes at ligge under, · salig ved, at Guds Ære saaledes fremmes. /
PS, s. 235 sin Daarskab vilde prise sig · salig ved. / / A. Eenheden tilveiebringes ved
FB, s. 136 ig ud af den. Han føler en · salig Vellyst ved at lade Kjærligheden gjennemgyse
NB19:30 at han, den ene Salige, med · salig Ædruhed, om jeg saa tør sige, seer
NB25:91 e alle Slægter prise mig · salig« Luc. 1, 48 / ja, ganske rigtigt, alle Slægter
4T43, s. 142 gt til at gjøre hans Sjel · salig«. Dette modtager han, den gode og den fuldkomne
CT, s. 218 , » om man selv bliver · salig«; og saa har man sandeligen hverken Tid eller
2T43, s. 45 ede at gjøre Din Sjæl · salig, at al god, og al fuldkommen Gave kommer
NB33:50 sin Art, at blive saaledes · salig, at Andre, alle Andre maaskee blive usalige!
CT, s. 129 og mig synes at Tanken er saa · salig, at den ikke ofte nok kunde gjentages; det
PS, s. 267 prise den samtidige Slægt · salig, at den saae og hørte«. –
NB26:77 anden Forstand saa overvættes · salig, at den vel ogsaa berusende har virket yderst
NB24:103 rlighed og føle sig saa · salig, at det blev ham en Kjerlighedens Glæde
Papir 270 rens snedige Anløb, saa · salig, at det var Dig som laae al Angst og Uro,
KG, s. 107 relse for Gud dog er saaledes · salig, at Du atter hvert Øieblik søgte tilbage
KG, s. 359 Besvimen og Daanen at være · salig, at føle sig salig, hvad er det Andet
CT, s. 197 e en Christen og for at vorde · salig, at han i bogstavelig Forstand skal forlade
YTS, s. 279 det Samme. Du kan prise hende · salig, at hendes mange Synder bleve hende forladte,
YTS, s. 279 rladte, og Du kan prise hende · salig, at hun elskede meget: i Grunden siger Du
BI, s. 300 ør disse, da skal Du blive · salig, da det jo netop viste sig, at Menneskene
EE2, s. 306 Aandedrag, da priser jeg mig · salig, da sammensmelter for mig Kunsten og Naaden.
Papir 306 men maaskee Den, Du priste · salig, der havde Øre at høre med, og de
AE, s. 25 Salighed kan engang vorde evig · salig, derimod er det vel umuligt, at Den som
NB24:166 den Tanke derved at blive · salig, desto ængsteligere bliver han blot,
NB2:49 saa godt og alligevel blive · salig, det er jo dog egl. Selvplagerie at udvikle
NB24:120 ligefrem sagde: vil Du være · salig, det koster 4 ℳ og 8 ß og en Douceur
NB28:51 en Anden da ikke blev evig · salig, en Anden, en Anden, hvem man elsker lige
NB30:107 idelse, Dødens er udholdt en · salig, en evig salig Tilværelse: just derfor
DS, s. 252 ller at han ikke skulde blive · salig, er langt fra min Mening, Gud forbyde, at
4T44, s. 296 r sagt det, at Guddommen var · salig, fordi han Intet behøvede, næst ham
G, s. 16 lle Livet for hende. At hun var · salig, forstaaer sig; thi hun anede Intet, og
LF, s. 43 rværende Tid. Derfor er Gud · salig, han som evigt siger: idag, han som evigt
KG, s. 261 orladelse, og engang at vorde · salig, hans Haab om en salig Forening med hvad
KG, s. 359 være salig, at føle sig · salig, hvad er det Andet end i Sandhed at elske
AE, s. 25 , da den vil gjøre ham evig · salig, hvis han er saa heldig at komme ind i den.
NB30:79 holde dette: som Enkelt at blive · salig, i Modsætning til en heel Verden, der
SLV, s. 221 den eneste Beundring, der er · salig, ikke at ville gaae glip af den eneste Forventning,
GU, s. 337 ken om Guds Uforanderlighed er · salig, ja, hvo tvivler; men vogt blot paa, at
TS, s. 45 get, at hvis jeg engang bliver · salig, jeg bliver det af Naade aldeles som Røveren
NB31:23 at være den Eneste, som blev · salig, kan dette for et Msk. være saligt. /
CT, s. 218 t andet Menneske sagtens blev · salig, kun med » mig« var det i
TS, s. 50 tsaa og troer, at Du vil blive · salig, lige saa salig som noget Sandheds-Vidne
FB, s. 129 værende, er jeg uudsigelig · salig, naar den er fraværende, længes jeg
AE, s. 25 vil gjøre den Enkelte evig · salig, og at den netop hos den Enkelte forudsætter
IC, s. 194 jeg saa omsider maatte blive · salig, og dog maaskee ikke tænkt paa nogen
NB28:51 hvilken man troer at blive · salig, og ikke kan faae de Andre til at gaae ind
NB32:134 ndt i Armod, prisede Armod · salig, og lærte, at en Rigmand vanskelig indkommer
NB28:51 lille Flok, der bliver evig · salig, og Resten. O, min Gud! Jeg kan blive angest
AE : kun paa dette Vilkaar bliver jeg · salig, og som jeg absolut binder mig selv derved,
PS, s. 267 e, thi ellers var den jo ikke · salig, og vor Lovpriisning udtrykker kun, at man
F, s. 520 jo det Samme, som gjør mig · salig, ogsaa kunne gjøre alle andre Mennesker
Not10:9 men da Msket derved blev · salig, saa blev det muligt ved Naaden; men Fornuft
EE2, s. 123 beviisning saa kraftfuld, saa · salig, saa inderlig, at jeg takker Gud for den
G, s. 81 ed er jeg glad og ubeskrivelig · salig, selv om min Dom blev, at ingen Gjentagelse
NB20:27.a igt. – Den Χstne er · salig, siger man, men man siger ikke i hvilken
NB20:101 , at Du dog alligevel blev evig · salig, uagtet Du egl. aldrig havde fundet Leilighed
EE1, s. 299 velig, men hemmelighedsfuld, · salig, unævnelig Angst lyttede jeg til denne
NB12:175 Men troende er jeg tryg og · salig. / Dette er for mig noget Trøsteligt,
NB26:71 gen af en evig Salighed allerede · salig. / Gud er Kjerlighed – det at afdøe.
NB29:104 men for at gjøre Verden · salig. / I » Christenheden« er
NB18:24 lig for dette Liv – om end · salig. / Jeg har ikke Kraft til at forstaae det
NB14:106 Forestilling, at han nok bliver · salig. / Lad ham saa tage og læse det N: T:.
Papir 540 i Modsætning til Andre, blev · salig. / Lidenskabsløshed, Aandløshed /
NB24:103 edens Sag, og saaledes dog · salig. / Mynster / / har aldrig havt Forestilling
NB20:126 omsider at vorde evindelig · salig. / See dette forstaaer jeg, hvad Under saa,
NB30:71 dette Liv, om han blev evig · salig. Altsaa Χstd. satte Evigheden paa Spil.
2T43, s. 36 siger: og saa omsider vorde · salig. Den Yngre, der endnu staaer ved Veiens
NB23:204 sket vilde dog ikke kunne blive · salig. Det at der ikke var gjort Fyldest, vilde
NB34:38 disse Par Aar og saa evigt blev · salig. Det er, det n: T: er i den Grad ene fortabt
NB18:14 le Slægter skulle prise hende · salig. Det har hedt blandt de Samtidige: man kunde
NB24:164 oer Du dette, da bliver Du evig · salig. Dette forkyndes Dig, dette glade Budskab.
Papir 389.1 Haab, omsider engang at vorde · salig. Dette Liv er indviet til Poenitentse. Men
2T43, s. 36 siger: og saa omsider vorde · salig. Ja det var vel en stor Gave, om et Menneske
AE, s. 25 ymring), at han kan blive evig · salig. Ja naar man engang har tabt den, er det
NB20:16 roe, at man af Naade bliver · salig. Ja, det er Msk-Viisdom. Men det er ikke
Papir 462 Du ønsker jo, at blive · salig. Langtfra mig, som er uden Myndighed, være
F, s. 520 Væsentlige, kun han bliver · salig. Maaskee er dette ikke mere hvad det var
NB4:158 std egl. er os Msker for · salig. Man betænke dog hvad det vil sige, at
NB18:14 alle Slægter skulle prise mig · salig. Maria følte sig offret, lykkelig var
PS, s. 267 erledes, kunde være bleven · salig. Men hvis saa er, da kan jo Lovpriisningen
KG, s. 262 ogsaa at tage Feil, at vorde · salig. Nei, i Evigheden er der kun een Feiltagelse:
NB29:89 get, derved bliver et Msk aldrig · salig. Nei, lad det for Alvor komme til et Brud,
NB20:115 ngt billigere Vilkaar kan blive · salig. O, det farligste Sted for en sand Χsten
NB28:94 nu af skulle alle prise mig · salig. O, min Gud. See, det er noget Andet end
OTA, s. 328 er, priser han sig i Grunden · salig. See, naar et Menneske betræder nogen
IC, s. 90 læde, da han prisede Peder · salig: » salig est Du Simon Peder«,
NB16:44 ælp deraf, blev saaledes · salig: hvad gjør det saa? Ja det gjør jo,
NB18:14.a v – men dog at prise sig · salig: Mediationen er Verdslighedens Opfindelse.
NB24:117 byde det, kunde blive evig · salig: saa maatte da Enhver være gal, der ikke
NB29:104 men for at gjøre Verden · salig: øieblikkelig løber det surr for os
3T44, s. 266 Salighed, om han ogsaa blev · salig; eller skulde jeg være forfængelig
NB21:42 et er af Naade at et Msk. bliver · salig; og dette forkynder han varmere og inderligere
PS, s. 267 gt vel ogsaa har priist sig · salig; skulde vi antage dette, thi ellers var
SLV, s. 151 ede sidder ventende, tryg og · salig; thi hver Gang han er vendt tilbage til
NB26:71 at forvente Salighed at være · salig? / Saaledes er det Χstds Mening, trods
NB26:92 nget vist, at han vil blive · salig? dog vel ikke? det kunde jo være Hovmod,
F, s. 520 d tør jeg da haabe at blive · salig? Naar her nu nævnes noget Andet, da spørges,
NB25:46 : tør jeg haabe at blive · salig? Og hvad skulde kunne forhindre ham deri?
NB19:14 ne. Den siger: vil Du vorde evig · salig? Svarer Du: ja, saa siger Χstd.: vel,
AE, s. 538 5): » hvo kan da blive · salig?« Og efter at Christus har svaret herpaa,