S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
KK:7 igitur populus, et promittitur · auxilium et reditus in patriam, qui sistitur ut
CC:1 nsum, conati sunt interficere. · Auxilium igitur nactus a deo ad hunc diem usque
CC:10 nfirmari, non cibis, e quibus · auxilium non redundat illis, qui in iis ambulati
CC:10 iam, ut inveniamus gratiam in · auxilium tempestivum. / Cap. V. / Omnis enim pontifex
CC:10 re possitis: Dominus est mihi · auxilium, non metuam, quid mecum facturus est homo.
Papir 7 er narrationem de lege Mosaica · auxisse et exornasse. Hujus rei etiam h: l: documentum
NB5:57 e gode Indtægter og det sikkre · Avancement – og saa tillige Ære og Anseelse
NB29:19 kommet for sig og Familie og med · Avancement – saa, saa kommer det med at præke
NB:66 hi i Evigheden er der hverken · Avancement ell. Befordring, ei heller er der Flyttedag,
BA, note d kan Klister for, at der ingen · Avancement er, men i Forhold til sin Forelskelse er
Brev 82 Høide. Du seer der bliver · Avancement for alle dem, der har Grader i Philosophien,
NB31:115 od En selv, eller der blev · Avancement for alt det Lave, det Egoistiske i Msk.,
BOA, s. 96 vis. Paa den Maade bliver der · Avancement for de ubetydeligste Hoveder, og naturligviis
NB21:148 at der saa kan blive · Avancement for Dem, der have adopteret hans Tanker.
NB8:106 Stilhed, at der dog bliver · Avancement for deres Smaatterie. Og de Faae, der virkelig
NB30:17 et fedt Levebrød med jævnt · Avancement for en dannet Mand med Familie. /
NB20:68 den Art Mod er et brillant · Avancement for ussel Feighed. / Nu var Døren aabnet.
AE, s. 516 elig Maade blive et tvetydigt · Avancement for Vrøvl og Nonsens. Det er let nok
Papir 500 n sikkres en bestemt Gage, · Avancement gjøres ham muligt, kort det er –
EE2, s. 31 r den derimod paa en Maade et · Avancement henimod vort Maal, forsaavidt den nedlægger
NB:12 ldre: saa var der bleven almdl. · Avancement i dansk Literatur, og det er det de Yngre
NB12:48 er næsten indskrænket til · Avancement i eet og samme Contoir; men en Præst
NB26:33 Gjennemsnit er der skeet et · Avancement i Msk-Slægten, men der er ikke mere
EE1, s. 346 aa er, til Gjengjeld, hendes · Avancement ikke saa langsomt – naar hun avancerer
NB10:129 it gode Navn og Rygte, mit · Avancement o: s: v: maa der ikke røres ved –
NB6:44 kke. Thi jeg kan ikke skaffe · Avancement og Befordring for de Andre, ved selv behagelig
BMS, s. 124 r Dag; for ham var der aldrig · Avancement og Befordring uden omvendt, ned efter Skridt
AE, s. 460 e Klosteret, der er der endog · Avancement og Befordring, en Rangforordning for de
EE1, s. 414 tetsprincipet med Hensyn til · Avancement og Befordring. Dertil kommer, saadan en
NB20:77 ot ind i Vrøvlet, der er · Avancement og Befordring. For Sandheden er der i denne
NB22:158 at komme ind eller om det raske · Avancement til et høiere Trin. / Dog saasnart det
NB26:62 nt lille Levebrød med · Avancement, at foredrage Grundene for Menigheden. /
Oi3, s. 196 ed af Staten sikkret jævnt · Avancement, der kan naae op endog i mange Tusinder.
BA, note Døden som Straf. Dette er et · Avancement, hvis Analogie man, si placet, kan finde
BMS, s. 125 g saa tilsidst – sidste · Avancement, hvorved han optages i første Classe
NB20:77 er der i denne Verden intet · Avancement, men kun Tilbagegang. / Brødre-Menigheden
NB12:74 stne. Derved bliver der saa · Avancement, skal Saadanne være Χstne, saa bliver
AaS, s. 43 et at betyde, det er et uhyre · Avancement, som kun vor Tid har et Analogon til i den
Oi1, s. 134 gt Embede, Carriere, jævnt · Avancement. / Og dette, denne Virken, skeer ikke under
NB:33 gle Størrelser, saa er der · Avancement. Da jeg var et ungt Msk, og var Ingenting,
NB25:100 g til os Alle, blev der nu · Avancement: der blev overordentlige Χstne, som
DS, s. 185 og Rang med Cancelliraader og · Avancement: dette er en Umulighed; Forkyndelsen modsiger
Oi9, s. 385 ved Udsigten til det vinkende · Avancement; hans Hustrue Triveligheden selv, og hans
SBM, s. 142 Brød og med jevnt voxende · Avancement; naar han i sit Ord taler om at forkynde
IC, s. 220 r Menigheden, og kun Gagen og · Avancementet angaaer ham. / Den uendeligen Indadvendte
EE1, s. 287 er lige kjedsommelig, enten · Avancementet er hurtigt eller langsomt. En Titel bliver
NB2:258 me Mskene for nær – for · Avancementets Skyld. / Dersom Prof. Heiberg ved Juletid
IC, s. 98 orladeligheder med det sikkre · Avancements henrivende Udsigt lige ind i Evigheden
Papir 500 egne? Det er for Penge med · Avancements Mulighed – saa er det maaskee slet
NB29:44 ved Hjælp af det Numeriske at · avancere – totalt bevirkes derved at hele
NB17:71 est paa en Sag, og som saa vilde · avancere den istedetfor eenfoldigt at tjene Sagen;
NB21:23 ektive Elskere – ergo · avancere disse Ærede, ved den meget ærede
CGN d, Rangsperson, som ( i Haab om at · avancere efter Anciennetet og at blive Ridder efter
LA, s. 77 hvis man paa samme Tid kunde · avancere en Viden om, at den er en Indbildning –
NB16:59 ædekornet døe; for at · avancere et historisk Fremskridt i Udvikling maa
Not13:37 Spinoza vil udvikle eller · avancere Guds Tilværelse af Guds Ideen, og mener
NB29:51 han regner saa paa at · avancere i Indtægter – i den Grad er han
LA i Novellens critiske Tjeneste, at · avancere netop de Momenter, som Forfatteren med
NB21:141 det Bestaaende, og det at · avancere o: D:. / Det beroer da paa, om et Bestaaende
NB13:51 s paa at faae et Levebrød, at · avancere og faae et bedre Levebrød, naar det
NB33:27 Saa lader man en virkelig Martyr · avancere og kaldes: Stor-Martyr, maaskee er der
DBD, s. 130 n nem Maade saa ogsaa selv at · avancere op til Sandhedsvidne. / Dersom der derfor
NB29:71 de Genus og lade Talenterne · avancere op. / Vrøvlet. / / Vrøvlet skulde
NB26:10 Efterfølgelsen« · avancere til » Overordentlige« for
Oi5, s. 246 saa længe, at Du snart vil · avancere til et endnu federe: da er den beleilige
Oi10, s. 394 vad Martensen har ladet ham · avancere til: Sandhedsvidne, et af de rette, en
NB33:27 : Chaterine har man altsaa ladet · avancere til: Stormartyrinde. Stormartyrinde hvad
EE1, s. 346 r ... Men Extraskriveren kan · avancere; han har tillige sin Plads i Contoiret,
AE, s. 212 er Sandsynlighed for snart at · avancere; naar han faaer sig baade en smuk og rar
NB31:115 det Egoistiske i Msk., det · avancerede og blev: Pligter mod sig selv. Forunderligt
IC, s. 98 ev han først Professor, og · avancerede saa mere og mere, alt eftersom det blev
Oi9, s. 387 ever af, med Familie jævnt · avancerende lever af – at Andre have lidt, er
Oi4, s. 211 en Mand med Familie jævnt · avancerende, at Følgen deraf vilde – naar Staten
BMT, s. 220 indrettet, med Familie, jevnt · avancerende, at leve af at skildre, at en Anden blev
HCD, s. 178 kongelig Embedsmand, jævnt · avancerende, carrieregjørende – og nu leger
RK, s. 189 mfortabelt indrettet, jævnt · avancerende, med Familie – og under Navn af at
RK, s. 189 ) lever med Familie, jævnt · avancerende. / Ellers maa Enhver kunne see, at officiel
HCD, s. 178 lse, men selv er han jævnt · avancerende; han lærer det at foragte verdslig Titel
NB29:93 Biskop – øieblikkeligt · avancerer han ogsaa gevaltigt hos Grosserer N. Læs
NB29:93 ncerer i det borgerlige Liv, saa · avancerer han ogsaa i Grosserer Nathansons critiske
NB29:93 dendes Critik. Naar en Forfatter · avancerer i det borgerlige Liv, saa avancerer han
NB30:47 æsker sig og avler Børn og · avancerer i Gage alt paa Conto: Χsti Lidelse
SLV, s. 295 ed Hjelp af denne Forklaring · avancerer jeg. Jeg træder ud af alle Uendelighedens
EE1, s. 346 aa langsomt – naar hun · avancerer og forflyttes over i et andet Contoir .....
NB33:42 ænge, førend Affaldet · avancerer op til at tittuleres som » Fremskridt«,
EE2, s. 295 vare, Halvmænd, og Qvinden · avancerer til den samme Usselhed. Jeg erindrer engang
NB5:56 tilbagelagt og glemt. / Columbus · avancerer, han bliver anseet for gal – og lever
SLV, s. 141 dnu ikke rettere, end at hun · avancerer: fra Idyllen til Tragoedien. Dersom derimod
NB2:115 urnalen JJ.). / Saa maa der · avanceres » Synds-Forladelsen«. Paa
NB31:130 f Millioner, hvor der ikke · avanceres et Hanefjed eller hvor der med Kæmpe-Skridt
NB31:59 maatte der i Geistligheden · avanceres omvendt. Man begyndte med fE 1200rd, og
NB15:46 e igjen til det Almene. Der · avanceres paa den Maade et Skub fremad. Absolut Heterogenitet
AE, s. 265 maatte derfor efter min Idee · avanceres, at intet Stadium bagved lodes upaaagtet,
AE, s. 305 den var, men indenfor er der · avanceret et Slutnings-Forhold mellem et høieste
Not9:1 Schleiermacher. Det der er · avanceret i S. er at han ikke opfattede Χsti
Brev 15 gter jeg ikke, at Biskoppen har · avanceret lidt, fordi hans Energie ikke har været
BI, note or at der virkelig skal være · avanceret Noget i Tanken, maa Retfærdigheden paa
NB17:76 dag: saa havde der været · avanceret Noget. Men ganske rigtigt, han sprang fra,
NB17:23 der i min Productivitet er · avanceret saa nøiagtige dialektiske Bestemmelser
AE, s. 265 elbarhed. / Saaledes er Humor · avanceret som sidste terminus a quo i Forhold til
BA, s. 424 ngehaande Ting og tilsidst er · avanceret til at betyde hvad det skal være, saa
BOA, s. 205 ler synes nu at ville være · avanceret til eller nøies med at være Genie.
BB:32 er alle sine Forgjængere er han · avanceret ud i en ubestemmelig Uendelighed; thi da
DD:146 i Gudstjenesten. Saavidt var man · avanceret, at Geistligheden kunde udtale Gud, men
NB36:33 skeer ikke. Saa skal hvad der er · avanceret, indøves. Og saa begynder dette Vrøvl
BB:7 aadan fortvivlende Daare i den · avantage, at han ikke engang behøver hine Fornufts
BB:19 n udrustes med en god Deel en · Avanturier eiendommelig Snaksomhed ( αλαζονια),
AE, s. 267 Kunder til sig, eller til en · Avanturier, der vil gjøre sin Lykke i Verden. Det
DD:208 bigt Genie / Hr. Phrase, en · Avanturier, Medlem af flere lærde Selskaber og Medarbeider
CC:10 cortatores judicabit deus. Ne · avara sit vivendi ratio, contenti præsentibus
CC:7 runt enim homines sui amantes, · avari, arrogantes, superbi, maledici, parentibus
NB23:59 m Exempler. / Salvianus Mass. de · avaritia 3, 10: / Possim quidem dicere majora exemplis
CC:6 s in interitum et exitium. Nam · avaritia est radix omnium malorum. quam nonnulli
NB22:122 Salvianus Massiliensis adversus · avaritiam Lib. 1 cap. 8: / Dura fortasse aliquis
NB22:95 ianus Massiliensis adversus · avaritiam Opera p. 218: / Multiplicatis enim fidei
NB22:126 / Salvianus i » adversus · avaritiam siger: giv Din Formue til de Fattige (
CC:3 tatem, affectus, libidinem, et · avaritiam, quæ idolorum cultus. Ideo incedit ira
CC:4 dum nostis, neque in occasione · avaritiæ, deus testis; neque quærentes ex hominibus
CC:6 æquum, a pugna alienum, non · avarum; qui domui suæ bene præsit, qui filios
NB11:74 Tanke til at holde Menneskene i · Ave – naar det ikke frugter med de endelige
BOA, s. 132 er netop ved Selvtugt veed at · ave Andre – og forsaavidt ogsaa at opdrage
NB32:47 dsatsen er. fE. Askese er for at · ave Kjødet og Lysterne; naar der saa demoraliseres
AA:9 Slynge-Runer stod skrevet » · Ave Maria!» Han meente, at det muligen
Papir 246 » Gratias«, · Ave Maria. / / p. 402. / I en af disse Pasquiller
LP, s. 50 ligviis, naar de ikke holdes i · Ave og opdrages i Herrens Frygt, saa store
BA, s. 355 sig til at holde Menneskene i · Ave og sig selv i Tømme! Naar Een gjør
AE, s. 513 olde sig selv og Menigheden i · Ave ved at forkynde, at Paradoxet ikke kan
BOA, s. 113 ngeste Tugt holder sig selv i · Ave, at han ikke griber et glimrende Forvirret
EE1, s. 69 ører, der skulde holdes i · Ave, den var frigjort til Liv og Glæde i
FB, s. 158 ren tør holde Mængden i · Ave, tør tugte Menneskene, at Enhver prøver
BB:12 grand et horrible enchanteur, · avec sa mort epouvantable. Rouen 1614. 12. Dernière
BB:12 de J. Fauste, grand magicien, · avec son testament et sa mort epouvantable.
BOA, s. 227 lvbevidsthedens og den i Tugt · avede Lidenskabs Vei til Det, som det umiddelbare
Papir 4:1 rculsos hoc dixisse » · averruncet hoc Deus« alii rectius ironice:
Not13:7 r have sin Modsætning i · aversio; men ingen Modsætning bør have ( cfr
Not1:7 ariam hoc est nostro loco ad · avertendas a nobis peccatorum poenas sponte susceptam
AE, s. 78 , der nødvendigviis maatte · avertere alle Mennesker derom; sæt han skjød
NB26:108 holde ud Dag efter Dag, at · avertere Gud om: jeg slaaer af paa Χstd, tilgiv
Brev 284 eller ved en Billet forud · avertere mig derom, at jeg ikke, efter Aftalen skulde
NB22:173 meddele, maaskee paa Prent · avertere Publikum. Nei, tak, jeg vil just, at der
JJ:88 e før Brylluppet blev bedraget, · avertere, at 16 Alen svært sort Silketøi o:
NB10:58 rnemt o. s: v:. / Han lader · avertere, at han vil prædike, vælger dertil
NB4:3 at kunne om muligt undgaae al · Averteren af Bøgerne, og derved forhaabentligen
EE1, s. 197 Mærke, intet Skildt, der · averterer Folk om, at her sørges. Hun kan beherske
NB21:142 til Hjælp. En Kræmmer fE · averterer hver evige Dag i Avisen, ved denne Idelighed
NB31:15 roer i Farve-Gaden) som hver Dag · averterer i Adresse-Avisen en lang Liste paa Ting,
Brev 271 seer jeg saaledes igjen et · Avertissement fra Hesteslagteren paa Christianshavn,
FEE, s. 49 e, han har ladet trykke er et · Avertissement i Adresseavisen, der kun var 4 Linier og
EE2, s. 265 derfor for nogen Tid siden et · Avertissement i Avisen, hvor en Kone bekendtgjorde sin
NB18:71 Mand lader indrykke følgende · Avertissement i Avisen. / / Indbydelse. /
Brev 271 teren med sit illustrerede · Avertissement ikke saa meget et Sindbillede som et Epigram
SLV, s. 388 arrig Enkes sønderknuste · Avertissement om den Afdøde, man kan heller ikke negte,
Brev 271 illustrerende at tjene et · Avertissement om, at der eet eller andetsteds staaer
PS, s. 300 Fornødne; thi dette lille · Avertissement, dette verdenshistoriske NB. er tilstrækkeligt
SLV, s. 121 tationer havde læst dette · Avertissement, hvad Under da, at det blev Gjenstand for
EE1, s. 175 ie, og saadant et kort lille · Avertissement. Om det for Marie Beaumarchais er en kort
NB2:28 elelses-Middel. Man kunde tillade · Avertissementer at trykkes, men paa ingen Maade Raisonements
NB10:172 da de jo er Forfattere af · Avertissementer, hvori de anbefale sig og deres Varer o:s:v:
Brev 226 r jeg endnu Bogbinderen og · Avertissementer. / Efter nu at have tilladt mig en Oversigt
JJ:444 lle Dreng paa 8 Aar var død og · Avertissementet endte saaledes: » dette bekjendtgjøres
BOA, s. 109 erimod haaber man maaskee, at · Avertissementet kunde foranledige en Discussion, hvis Resultat
BOA, s. 206 dgangspunkt, han maa selv ved · Avertissementet see at splitte ad; saa Indtrykket af de
NB:81.a kjendtgjørelsen have sagt: af · Avertissementet seer man hvorledes et Msk. bærer sig
BOA, s. 109 lende paa den uhyre Sensation · Avertissementet vakte, stolende paa Acclamationen, hvormed
Papir 263:3 erens udtrykkelige Ord i · Avertissementet, som ogsaa Hævd, der ved et vist System
BOA, s. 105 med en critisk Elsker, der i · Avertissementets store Øieblik ganske anderledes kunde
LA, s. 68 iden som handlende er Nutiden · Avertissements-Tiden, de blandede Bekjendtgjørelsers Tid:
SLV, s. 232 t finde. Mit Ansigt er ingen · Avertissementstidende, eller, hvis saa skal være, er det for
Not1:7.t lveie og oprette eet Rige, hvor · Avind skal ophøre etc. / a) / b) / c) /
3T44, s. 276 boer i os, ikke opvækker · Avind, men giver større Naade« ( Jak.
3T44, s. 277 ndte ham, og nu kjendte hans · Avind. – Eller han skjulte sig for Menneskene,
CT, s. 137 at det er hans Fjender, hans · Avindsmænd, der blive stærkere. Thi vel muligt,
Papir 431 r, som bekjendt, hos os en · Avis – » for Tænkere«.
AE, s. 481 en, Forligelsescommission, en · Avis eller nogle af Kjøbstadens Honoratiores,
Papir 420:2 thi at meddele Sandhed i en · Avis er at bruge Løgnens Udbredelses-Middel.
LA, s. 89 Abstraktion ( thi et Blad, en · Avis er ingen statsborgerlig Concretion og kun
Papir 431 Tænkere, saa er det en · Avis for Speculanter. Her er Stedet, hvor den
Papir 431 er det dog, er det ikke en · Avis for Tænkere, saa er det en Avis for
NB6:24.a ubodelig Skade. En Artikel i en · Avis især om Fru Heiberg vækker meget
AE, s. 70 thi ifølge en gammel · Avis jeg har fundet, skal det dengang akkurat
NB36:17 ning end det syntes. / En saadan · Avis kunde Martensen godt have behøvet. Men
Brev 266 et saaledes til. Jeg havde i en · Avis læst, at man paa Jernbanetoget bruger
BOA, s. 163 t kan ikke fremsættes i en · Avis og læses » medens man tager Skjæget
FP, s. 19 vert Angreb af Dagen, Berlings · Avis og Politivennen, aldrig har indladt sig
EEL, s. 66 de En, der skriver Noget i en · Avis om en Bog) er Anonym, og saaledes berøvet
NB36:17 terfølgeren) har givet ham en · Avis om, at jeg egl. var et Msk. af en ganske
BOA, s. 96 Benene og stryger ham af i en · Avis saa giver det 3 a 4 Spalter. Og Præmisser
EE2, s. 49 e sig om ( maaskee endog i en · Avis) efter en Livsledsagerinde, at de engang
DBD, s. 132 Mærke) giver fra sig i en · Avis, eller, til hvad en Alvorsmand fra Nørrebro
EEL, s. 65 gjøre sig interessant i en · Avis, er uheldigt nok. Visseligen, om jeg var
Not6:22 yen skulde have haft en officiel · Avis, hvori Resultaterne bleve bekjendtgjorte.
SLV, s. 151 atisk Heros eller Bud ved en · Avis, naar han fortæller at have gjort dette,
NB24:128 den samme Artikel i Fyens · Avis, og uden at det er bemærket, at det er
ATV, s. 210 hver, der saadan skriver i en · Avis. / 13de Mai 55. / S. Kierkegaard. /
Brev 43 ret her, ikke har seet en · Avis. Imidlertid er det mig kjært, at Du har
AeV, s. 84 ses ikke uden Interesse i en · Avis. Jeg har tillige virkeligen troet at gjøre
NB24:128 a have sendt den til Fyens · Avis. Maaskee har han sendt den til flere Blade
PH, s. 55 t læse, som man læser en · Avis. Naar man der finder en Fortale til et Værk,
BOA, s. 96 lille Præmisse-Bidrag i en · Avis. Paa den Maade bliver der Avancement for
Papir 431 hvad er det for en · Avis?« Nu, den har ogsaa et andet Navn; og saasnart
Papir 469 faae vi derfor en ledende · Avis-Artikel af Dr. Rørdam, ogsaa en Grundtvigianer.
BOA, note e Udvikling ved Hjælp af en · Avis-Artikel hvirvler det Hele ind i Forvirring, ogsaa
ATV, s. 210 kjendt Person, der skriver en · Avisartikel, og nu bør finde sig i paa aldeles lige
Papir 420:2 af Martin Hamerich, dog ingen · Avis-Artikel; thi at meddele Sandhed i en Avis er at
NB6:16 mig Forfatterskabet til de mange · Avisartikler – som rigtignok Ingen havde tillagt
SFV, note abet af de mange interessante · Avis-Artikler i forskjellige Blade, tilstod og bekjendte
NB12:186 mere værd end 10 og 20 · Avis-Artikler og en heel Journal, der declamerer men
NB14:119 e Fart blot ved nogle smaa · Avis-Artikler, hvilke Ingen kan skrive som jeg; men jeg
NB8:57 r paatænkt, see at faae de Par · Avis-Artikler, jeg overhovedet har skrevet, udgivne i
NB4:3 d forhaabentligen al velmeent · Avis-Efterstræbelse, der vil følge
Papir 431 t af den Mening, at det er · Avisen » for Tænkere«, især
PS, s. 217 ke stort mere end een Gade, og · Avisen altsaa nødsagede En til at slutte, at
JJ:504 da man i sin Tid læste i · Avisen angaaende Festligheder ved Skamlingsbanken:
KG, s. 125 u for den Sags Skyld gjerne i · Avisen bekjendtgjøre, at Du søger en Ven
AE, s. 105 sterede paa Titelbladet og i · Avisen en fortsat Stræben, ak, hvo vil saa
SLV, s. 277 eligt. / Idag læste jeg i · Avisen om » en Pige af anseeligere Herkomst«,
OiA, s. 8 jeg vilde anmode ham gjennem · Avisen om at udgive det, og ligesom man ofte læser,
Papir 406:2 neste som Bud, med at bære · Avisen om. / Guds-Forholdet er det Eneste der
KG, s. 346 ke) husker at græde lidt i · Avisen paa Begravelsesdagen, naar han blot passer
G, s. 64 e ogsaa kan sælge mit Navn i · Avisen paa Grund af forandret Bestemmelse. Om
G, s. 30 kom til Stralsund og læste i · Avisen, at » der Talismann« skulde
EE1, s. 234 iv hen, da seer jeg en Dag i · Avisen, at der skal opføres et Stykke, betitlet:
BOA, s. 109 n det strax næste Morgen i · Avisen, at man afvigte Nat har haft en Aabenbaring.
AE, s. 494 en Religieuse, der fra Gaden, · Avisen, fra Klubben veed Besked om, hvordan man
EE2, s. 265 Tid siden et Avertissement i · Avisen, hvor en Kone bekendtgjorde sin Mands Død.
G, s. 87 om rørt af et Slag og tabte · Avisen, og har siden ikke havt Taalmodighed til
NB2:173 r det strax bekjendtgjort i · Avisen, og læses ubetinget af hele Folket. Ja,
SD, s. 234 ydelse, saa er det ifølge · Avisen, paa hvilken man kan stole som paa Evangeliet
NB21:142 r fE averterer hver evige Dag i · Avisen, ved denne Idelighed haaber han at naae
NB18:71 ykke følgende Avertissement i · Avisen. / / Indbydelse. / / Hvis der skulde findes
NB14:122 at faae et saadant Vers i · Avisen. / Goldschmidt. / Dialektik /
NB32:34 r bortkommen og kan efterlyses i · Avisen. / Saaledes staaer Sagen. I ethvert Fald
Papir 432:2 ax efter at have læst · Avisen. Der var Eet og Andet, som kunde vække
JJ:434 og seet en Mand tørre sig af i · Avisen. Men det gjelder i Forhold til Alt at Omgivelsen
Brev 275 e saasom Rigsdagstidender, · Aviser &c. ogsaa spanske incitantia, men jeg
BOA, s. 164 ve Diarrhoe maa det overlades · Aviser at skrive for. Climacuss Fremstilling er
AE, s. 331 en er jo Christendommen; selv · Aviser bruge de høieste dogmatiske Udtryk som
SLV, s. 450 ent, saa læser man ikke i · Aviser derom; det Bedste ved Yttringen, det Elskeligste,
Brev 31 t selve vor fjerne Provindses · Aviser have berettet os noget deraf. –
NB7:3 t tænke i ( thi at læse · Aviser og rende i Forsamling er virkelig ikke
JJ:444 . bravo Drenge antages at læse · Aviser og see om en af deres Smaa-Venner ere døde.
BOA, s. 162 ore Optrin, han kan læse i · Aviser om det Overordentlige, han kan høre
NB2:173 e By har naturligviis ogsaa · Aviser, flere fortræffelige Aviser. Men disse
NB8:93 e Aviser. Men Mængden læser · Aviser, Mængden for hvem den i og for sig usunde
NB11:186 ølgende Retssag i en af vore · Aviser. En Haandværkssvends Kone kommer hjem
Brev 190 er optaget i de preussiske · Aviser. Imidlertid har det fornøiet mig at læse
NB8:103 e i Evigheden skal blive fri for · Aviser. Man tænke blot. Regnskabet. /
NB2:173 ser, flere fortræffelige · Aviser. Men disse afhandle ikke som andre Steder
NB8:93 ae læse jo næsten ikke mere · Aviser. Men Mængden læser Aviser, Mængden
NB8:93 get Dannet kan uden Skade læse · Aviser; saadanne Dannede ere i hver Generation
NB33:27 ege Χstd. / Som jeg seer af · Aviserne er den nu afdøde russiske General-Adjutant
Brev 248 rede! / De vil formodentlig af · Aviserne have erfaret den sørgelige Skjæbne,
DS, s. 246 en, endog Apostel, besynges i · Aviserne som Apostel, bliver i Egenskab af Apostel
Brev 50 t over. Jeg har hver Dag studeret · Aviserne, altsaa ikke seet Dem dødmeldt. Er De
SLV, s. 12 Levin, som man læser om i · Aviserne, havde søgt at afhjælpe dette Savn,
Brev 162 et. De Danske her have vel · Aviserne, men jeg læser dem ikke, det har jeg
AE, s. 141 en Lazaron, der i Spidsen for · Avis-Læsere og ballotterende Løsgængere vil i
LA, s. 9 for æsthetiske og critiske · Avislæsere, men for fornuftige Skabninger, der give
EE2, s. 204 da jeg kun kjender den af min · Avis-Læsning og at et enkelt Skrift, eller af Samtale
LA, s. 9 blot, at den fritager de ved · Avis-Læsning æsthetisk og critisk Dannede fra at
NB10:21 et Alt et høistæret dannet · Avis-Publikum har fundet sært: at En vil arbeide saa
BOA, note f en Anakronisme bringer saa en · Avisskriver en Mand i Fordelen netop ved Hjælp af
SLV, s. 320 ige indtil den ubetydeligste · Avisskriver i vor Tid maa være opmærksom paa,
BOA, note k kunne give en prokuratoragtig · Avisskriver Leilighed til at forvirre Alt. Der er i
OTA, s. 231 jerrigt og travlt, som af en · Avisskriver, om der var Mange, som havde samme –
NB14:63.b ar Biskop M. føielig som en · Avisskriver, til Tjeneste som En, der udleier Klæder.
KG, s. 312 Skjenken og Skjenken. Aa, lad · Avisskrivere og Rodemestere og Stodderkonger tale om
BOA, note tale om, men vel er der nogle · Avisskrivere, der, i samme Forstand som Prokuratorer
OTA, s. 197 , og Mængden i Porten, og · Avisskriverne, hvis der var saadanne dengang, kort, da
IC, s. 220 thedens, det ligner ganske en · Avisskrivers Maade at yttre sig paa. / Dette er let
NB30:70 kalder Alvor) gift Dig · avl Børn bliv til Noget, være i Virksomhed
NB29:118 n de bilder dem ind, at de · avle Χstne – og derfra dette Børne-Vrøvls
NB26:65 erneste Indtryk af Χstd, de · avle Χstne – og derved bliver det.
NB35:2 r, Millioner Χstne, som · avle Χstne o: s: v: / Hvori laae egl. Socratess
Papir 466.d tandset. / , en Svaghed / som · avle Χstne, / Skal » Præsten«
Oi7, s. 294 af. Saa vil jeg nu gifte mig, · avle Børn – og de, de skal blive Christne«.
Oi7, s. 307 e, at man befatter sig med at · avle Børn ( en saadan Forestilling om Gud
Oi7, s. 296 ikke befattede sig med ved at · avle Børn at skaffe flere Fortabte; thi af
NB30:95 det og tjene Penge derved, · avle Børn derpaa! / / / Det at elske Gud.
NB30:31 er, leve af, at Andre have lidt, · avle Børn derpaa. / / / Optimisme –
NB31:47 ken at samle Penge eller at · avle Børn eller at blive til Noget o: s:
NB34:16 selv i den Forvisning, at det at · avle Børn er ikke Noget man gjør for Lyst,
NB30:78 msigtige Skjermbrædt: at · avle Børn for at tjene Staten. At tjene Staten!
NB7:101 e deres borgerlige Forretninger, · avle Børn o: s: v: og saa i deres stille
NB31:30 at Andre skal æde drikke · avle Børn o: s: v: og sandseligt nyde dette
Papir 572 t spise, drikke, more sig, · avle Børn o: s: v:) gjort til – Religion,
NB30:110 , at han gifter sig for at · avle Børn og for ved ret fra Barn at opdrage
NB34:24 ller vil bruge dem ( thi at · avle Børn og mæskes i et Levebrød kan
NB2:144 Sophisme at enhver der kan · avle Børn ogsaa forstaaer sig paa at opdrage
NB31:100 ler Professorer, gifte sig · avle Børn paa Χstd, Levebrødene sikkres
NB35:21 heder og criticere, item at · avle Børn paa den Conto, at istedetderfor
NB34:17 s Fortrin for Dyrene: at han kan · avle Børn! / Nei, det gamle Hedenske spøger
NB29:118.a fte sig i den rene Hensigt at · avle Børn) /
NB29:106 fessorer, som gifte sig og · avle Børn, af hvilke nogle igjen skulde være
NB30:44.b an taber nok Lysten til ved at · avle Børn, at andrage et nyt Ansvar, om disse
NB31:126 g bliver det, Præsterne · avle Børn, Biskopperne som Engelstoft, faae
NB29:36 de Eder ved dette Liv, nyde det, · avle Børn, der ogsaa skulle nyde det –
NB30:126 odt forene at gifte sig og · avle Børn, det er efter den størst mulige
NB35:14 ke at bestille Andet end at · avle Børn, hvilket jo er den største Velgjerning
Papir 572 det maa blive Religion at · avle Børn, kort jo mere man kan faae Det,
Papir 529 lvede – og saa gifte sig, · avle Børn, leve i en Præstegaard, tænke
NB2:144 t indrømme, at Enhver der kan · avle Børn, ogsaa kan opdrage sine Unger (
Oi7, s. 298 en kommer til at bestaae i at · avle Børn, saa bliver det saa populairt og
NB30:44.b . Skulde han bevæges til at · avle Børn, saa maatte Χstd – hvor
Oi9, s. 384 leve deraf, gifte sig derpaa, · avle Børn, som ernæres derved?«
Oi7, s. 298 Christen, men paatager sig at · avle Børn, som skulle blive Christne; og
NB34:17 d den Alvor og Vigtighed med: at · avle Børn, som var det Livets Betydning.
SD, s. 148 med det Timelige, gifte sig, · avle Børn, være æret og anseet –
NB32:42 at give Mskene Lyst til at · avle Børn. / / / Udødeligheden /
NB30:72.a.a Christne ville gifte sig og · avle Børn. / At denne Verden er en Jammerdal,
NB35:34 saa, om det harmonerer hermed at · avle Børn. / At forvandle Χstd. til
NB5:47 te bekymre sig om – at · avle Børn. / Det at være Christen er hverken
NB31:96 Tjeneste med at forflere sig og · avle Børn. / Det Numeriske er den latterligste
NB30:44.b lse for hans evige Salighed at · avle Børn. / Nadveren. / / Man kunde opkaste
Oi7, s. 295 det er umuligt for et Barn at · avle Børn. Det at blive Christen forudsætter
NB30:126 dyrkelse som bestaaer i at · avle Børn. Man kommer derfor heller ikke
NB30:110 er Du føler Lyst til at · avle Børn. Men hvad det angaaer med paa den
NB30:44 re jo alle Christne – · avle christne Børn – men saa bliver
NB29:117 a at antage, at Χstne · avle Christne. Og saaledes har man overalt anbragt
NB11:179 e ved at omgaaes hinanden, · avle ell. føde en Overbeviisning. En Overbeviisning
NB26:65 igre sig med den Indbildning: at · avle en Christen, og derfor skal Barnet strax
EE2, s. 311 d ikke færdig, thi den vil · avle en dyb Sorg i hans Sjæl. Han vil glæde
LP, s. 20 ibet, i en rædsom Monotonie · avle en heel Yngel af eligerede, abstracte Cosmopolit-Gesichter.
NB29:118 Præmie for hvem der kan · avle fleest Børn, ei heller troer Χstd.
NB33:50 ndre, og i fuld Fart med at · avle flere Χstne. Hos dem finder man virkelig
Oi7, s. 298 d Præmier for hvem der kan · avle flest Børn, og paa andre Maader, f.
NB35:22 live til Noget i Verden, at · avle mange Børn, at have Lykke med sig o:
TTL, s. 429 er tidlig eller sildig maatte · avle Misforstaaelse? O, stundom passede vel
NB35:43 Qvinder i Virksomhed for at · avle Smaae-Christne i de forskjellige Mønstere
NB21:59 e sandt, at et Msk. skylder · Avle-Akten sin Tilværelse, der er jo ogsaa et skaberisk
NB30:44 mens Betydning at raffinere · Avle-Aktens Lyst. Man vilde maaskee ellers standse,
NB21:59 ere Side, ligesom de selv i · Avle-Aktens Øieblik ere bestemte i det Lavere af
NB30:78 om jeg, hvis det var muligt · avlede 170,000 Børn. Hvad det angaaer, at Præsten
AE, s. 91 og Uendelige. Armod og Rigdom · avlede altsaa, ifølge Plato, Eros, hvis Væsen
CT, s. 83 læse i første Mosebog, · avlede Børn med jordiske Qvinder, saaledes
NB2:93 mange Penge? Nei. Var han gift og · avlede Børn? Nei. Men saa var jo Paulus ingen
OTA, s. 280 edes derimod Sammenligningen · avlede den verdslige Bekymring, og hvorledes den
Not3:14 hende ind i sin Hule og der · avlede en Søn med hende. Der findes en saare
SLV, s. 102 vende, belønnede dem, der · avlede mange Børn; i Middelalderen var det
OTA, s. 280 Bekymring, og hvorledes den · avlede Næringssorgen. Det er vel et Menneske,
NB30:49 ef for hele dette Mylder af · avledygtige Msker eller Avlskarle, der i Tillid til
NB34:13 ge Udsvævelser have tabt · Avle-Dygtighed det beskjeftiger dem saa overordl. at faae
Papir 206:1 ort anskueligt ligesom en · Avlekraft i dens Vorden / d: 7 Jan: 37 /
NB11:75.b troligt som at en Olding havde · Avlekraft. / Dersom man, fraseet Guds-Forholdet, vilde
OTA, s. 375 r bort, ja naar Du tager den · avlende skumle Dvaskhed bort, som føder Undskyldningerne,
CT, s. 87 i jordisk Bekymring føder, · avlende, Angest, der igjen, nærende, føder
Papir 270 ragtning avler Uro, og Uro · avler Anfægtelse, og Anfægtelse avler Mismod,
NB30:78 ndene til at gifte sig: man · avler Børn for at tjene Staten – risum
NB31:29 lioner, som æder drikker · avler Børn klinker o: s: v: alt freidigt i
NB30:47 der, drikker og mæsker sig og · avler Børn og avancerer i Gage alt paa Conto:
NB29:51 han gifter sig saa derpaa, · avler Børn, idyllisk indrettet, rigtigt nydende
Oi10, s. 402 saa lidet som en Ufrugtbar · avler Børn. / Men naar den rette Mand kommer,
CT, s. 83 skets qvindagtige Indbildning · avler den næste Dag. / Men den Christne troer,
EE1, s. 169 eskaffen, at den i Individet · avler den reflekterede Sorg. At et Bedrag virkelig
NB35:42 Bøger ud med paa Landet · avler derpaa nogle Børn – og saa kan
EE1, s. 170 hver ulykkelig Kjærlighed · avler en reflekteret Sorg. Naar saaledes den
NB30:44 et – ih, men naar man · avler evige, evigt salige Væsener, saa var
OTA, s. 234 Bedrag, og evigt forstaaet, · avler Fortrydelse. Saaledes med alt Øieblikkeligt,
NB26:65 denne General-Forvirrethed, der · avler Forældre, som maaskee ikke have det
BI, s. 91 er Tausheden, der føder og · avler Individet. Grunden, hvorfor jeg har anført
NB30:32 rer Den for den gode Borger, der · avler jo flere Børn jo bedre. / Optimisme
AE, s. 440 rængelsen med at ville Alt · avler Matheden, og han atter staaer ved Begyndelsen.
Papir 270 gtelse, og Anfægtelse · avler Mismod, og Mismod standser Væxten og
Papir 270 denne. Thi Selvbetragtning · avler Uro, og Uro avler Anfægtelse, og Anfægtelse
NB29:79 Barn en Mutter i Menigheden · avler, saa det især er fornødent at Præsten
NB32:42 a opfandt man Barnedaaben, og nu · avles der saa godt som spæde Smaa-Christne,
NB36:7 top eenlig Stand) Børnene · avles i Χstd og opdrages i Χstd og
NB34:10 eie, at det gaaer bedst, naar de · avles og saa opdrages fra Barndom i Χstd.
AE, s. 91 ts? Det er hiint Barn, som er · avlet af det Uendelige og det Endelige, det Evige
BI, s. 159 Hensyn til Mythen om Eros som · avlet af Poros og Penia; thi ogsaa i de tidligere
3T44, s. 267 levet glad med sin Hustru og · avlet Børn med hende i nøisomme Kaar, og
NB30:126 Gud til Behag ved at have · avlet et Barn – – og det er det nye
EE1, s. 154 Høgne, hvem Moderen havde · avlet med en Trold, kommer tilfældigviis til
FF:35.1 / / Høgne, som Moderen havde · avlet med en Trold, spørger hende, da han
KK:4 e Historie. 1) den embryoniske · Avling af alle de sig siden videre og videre omdannende
Not9:1 Arianisme Gud har ved · Avling af Sønnen indavlet sit Væsen i Verden.
Not9:1 – i Modsætning til · Avling der er Meddelelse af Væsen. / β)
Not9:1 Col: 1, 16. Men i Sønnens · Avling er Verdens Mulighed sat, om end ikke dens
Not9:1 st. Sønnen med Sønnens · Avling er Verdens Skabelse sat; ikke som om Sønnen
Not9:1 · Avling frembringer det Eensartede, Skabelse det
Not9:1 Gud Søn evig Søn. Guds · Avling maa hell. ei tænkes som en Liden, ell.
Not9:1 der kun lader sig bevare ved · Avling. – Nedstammelse fra et Par. Auktoktonlæren
NB35:45 den genuine Nedstammen ved · Avling. / Den største Forskjel mellem Msk. og
Not9:1 a Evighed; den er egl. sat i · Avlingen af Sønnen, og med Sønnen følger
DD:208 og dens Forhold til min egen · Avlings Beskaffenhed / D. Hvor gjerne jeg end vilde
JJ:485 lad os antage, at en saadan · Avlsforvalter blev en egen Næringsvei, der afkjøbte
JJ:485 kik, at en Præst havde en · Avlsforvalter, der indcasserede hans Penge, Tiende, Offer
JJ:485 er afskyeligt nok. Og saa er · Avls-Forvalteren dog ikke saaledes understøttet som en
JJ:485 ntet at indvende, forsaavidt · Avlsforvalteren er i Præstens Tjeneste. Men lad os antage,
JJ:485 sin Prædiken gik over til · Avls-Forvalteren og lod ham see den. Og saa sagde Avlsforvalteren:
JJ:485 kan tjene Penge« Men · Avls-Forvalteren svarer: » det er Overspændthed
JJ:485 Saaledes mell. Præsten og · Avlsforvalteren: allerede det Væmmelige at Penge-Manden
JJ:485 od ham see den. Og saa sagde · Avlsforvalteren: ja vil Deres Velærværdighed tale
NB26:86 er, lad ham give mig en god · Avlsgaard, at jeg kan ægte Cathrine, saa skal jeg
NB35:2 hele samtidige Befolkning af · Avlskarle og Forretningsmænd o: s: v:, kort disse
Oi7, s. 297 endom anderledes; Batailloner · Avlskarle og Fruentimmer bringes sammen, hvorved
NB30:49 af avledygtige Msker eller · Avlskarle, der i Tillid til Luther antage at det hører
BOA, s. 262 r-Præsterne, som Stude og · Avls-Præsterne) saa mærker man det strax paa deres Tale,
DD:164.a r Vinden saa skal den ogsaa som · Avne henveires for den Kasteskovl, Herren Alt
OTA, s. 233 Maade, thi Vinden henveirer · Avnerne, men derfor sammenfyger den dem ogsaa; Evigheden
OTA, s. 233 aar det farer frem, splitter · Avnerne. Lige saa let, men ikke paa samme Maade,
CC:5 ine domini nostri Jesu Chr: ut · avocetis vos ab omni fratre dissolute vivente, non
LP, s. 51 en Gift for Kornet, det tunge · Ax beplettes med den ædende Rust. Den ædleste,
EE:172 mere, saa meget nærmere som et · Ax er et concretere Symbol paa et frugtbar
JC, s. 17 dt bøiede sig som et modent · Ax, da var det ikke fordi han hørte den
CT, s. 49 r sidder og gynger sig paa et · Ax, og morer sig selv med at synge: er der
Papir 254 med Svingningen omkring en · Axe endnu ikke har realiseret. Det forundrer
Papir 254 med Dreiningen omkring en · Axe et Himmellegeme dannes, som en saadan Taagemasse
FF:2 le – Jorden dreier sig om sin · Axe og gaaer rundt om Solen – det Romantiske
LP, s. 10 Klode for at dreie sig om sin · Axe. Dog ikke blot denne Bevægelse er langt
SLV, s. 378 ligen skiller ham fra Julie; · Axel føler ingen Samvittighedsskrupel ved
EE1, s. 55 e, hvad der hører sammen, · Axel med Valborg, Homer med den trojanske Krig,
FB, s. 182 amme ham. De faae da ikke som · Axel og Valborg et fælleds Udtryk for deres
FB, s. 182 ns Himlen ligemeget adskiller · Axel og Valborg, fordi de ere hinanden lige
FB, s. 181 edshistorie i samme Stiil som · Axel og Valborg. Det bliver et Par, som Himlen
Papir 254 indtraadt og Dreiningen om · Axen heller ikke, kan den let være udsat
Papir 254 ale Retning. At jeg nu ved · Axen, hvorom en Klode skal dreie sig, forstaaer
NB19:27 kan beraabe sig paa, som paa et · Axiom at Msks Væsen er og skal være en
AE, s. 58 originalere, om det Hegelske · Axiom ikke blot blev beundret af Samtiden, men
Oi2, s. 159 at tjene sig op til at blive · Axiom, en af de evige Grundsætninger, med hvilke
Not4:45 il at blive d. samme som et · Axiom, saa er der jo ikke taget Hensyn dertil
NB32:135.a Samme. / / / Anm Dette er et · Axiom: i Forhold til et Ubetinget, eller ved ubetinget
Not13:38 en faae Existentsen ud. / p. 11 · Axioma X. / Anderledes med den menneskelige Tænkning,
AE, s. 32 ntie, Integritet, Forfatternes · Axiopistie, og man sætter en dogmatisk Garantie:
Not2:2.b elen og først da Djævelen · Aziel kom, der paa Fausts Spørgsmaal, hvor