S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
Papir 380:1 / Med Hensyn til Scenen · B ( Aristokraterne) / et Forsvar for mit
SFV Een, den Herre Jesus Christus. / · B / » Afsluttende Efterskrift«
PS anet, eller Troen havde hjemme. / · b / / Den sidste Generation / Denne ligger
SD, s. 225 re Sygdommen værre. / / · B / / Den Synd at fortvivle om Syndernes
SD, s. 119 n til Døden« / / / · B / / Denne Sygdoms ( Fortvivlelsens) Almindelighed
SD, s. 138 ordring paa ham. / / / / / / · B / / Denne Sygdoms ( Fortvivlelsens) Almindelighed
AE, s. 16 ning mellem A og B / 505 / / / · B / / Det Dialektiske / / § 1. /
AE, s. 17 bsurde / 526 / / Tillæg til · B / / Det Dialektiskes Tilbagevirken i det
KG, s. 51 t Alt dog bliver godt. / / II. · B / / Du skal elske Næsten / Det er nemlig
SD riumpherer Spidsborgerligheden. / · B / / Fortvivlelse seet under Bestemmelsen:
SD gt i den Magt, som satte det. / / · B / / Fortvivlelses Mulighed og Virkelighed
IC rede, jeg vil give Eder Hvile. / · B / / Hans Livs andet Afsnit / Det er nu
KG, s. 137 hed er Lovens Fylde. / / III. · B / / Kjerlighed er Samvittighedens Sag /
Papir 367 isk Kunnens Meddelelse / / · B / / Naar der reflecteres overveiende paa
Papir 367 eddelelse. / /      / / · B / / reflecteres der paa » Meddelelsen«
SD, s. 120 Sjeldenhed? ( Moralen) / / / · B / / Syndens Fortsættelse / / /     
SD, s. 217 g Forstand at kaldes Synd. / · B / / Syndens Fortsættelse / / Enhver
TSA, s. 72 v er – tilbedende. / / · B / 1.    Præsten, collectiv forstaaet,
AE, s. 16 / Mellemsætning mellem A og · B / 505 / / / B / / Det Dialektiske /
SFV gjøre, hvo denne Flaneur er! / · B / Den personlige Existeren i Forhold til
IC, s. 103 Tegn og Troens Gjenstand. / / · B / Den væsentlige Forargelses Mulighed
AE, s. 511 ristelig eller Christendom. / · B / Det Dialektiske / Dette er det »
AE Tidens Fordringer. / Tillæg til · B / Det Dialektiskes Tilbagevirken i det
AE, s. 505 Mellemsætning mellem A og · B / Det fremsatte Problem ( cfr. andet Afsnit,
SFV to opbyggelige Taler«. / · B / Forklaringen: at Forfatteren er og var
IC andt, at han har sagt disse Ord. / · b / Kan man af Historien faae Noget at vide
PS er, men kun et ubique et nusquam. / · B / Skal det nu forholde sig anderledes,
NB23:220 rmation v. der Reformation · B 1 Vorr. XIII: die Reformation ist ....
NB21:110.b arnlighed er en Sjeldenhed. / · b af den mildere Χstd. / Ægteskabet.
JJ:511.b s Angst. / Hamann gjør i 6te · B af hans Skrifter p. 194, en Bemærkning,
AE, s. 526 liven: saa er Religieusiteten · B afskaffet, » al Theologie Antropologie«,
EE:178 de i A at vende Ansigtet mod · B at jeg seer B; thi naar jeg vender mig
Not11:37 schrankenlose Seyn, i hvis Magt · B befinder sig. det er ikke Forestillinger
PCS, s. 130 de, saa træder Reflexionen · B beundrende til; hvad vil dette sige? det
NB9:11 som A siger i een Forstand og som · B billiger i en langt dybere Forstand, ja
AE, s. 508 Dialektik; i Religieusiteten · B bliver det Dialektiske paa andet Sted,
BI, note Protestant, og i det Øieblik · B bliver Katholik, bliver A Protestant, hvilket
BA, s. 440 naar man bruger Bogstaverne A · B C, men ikke naar man sætter D E F. Derfor
Not1:6 eus, Tertullian, Lactantius. · b den Alexandrinske K: Lærere imaterielle
Not11:37 er den udelukkende Gud, i · B den anden Guds Kommen, hans Fødsel C,
EE:178 d, den Tid, hvori vi leve og · B dennes Fremtid, saa er det ikke ved staaende
NB21:139.b d. / a , hvad Visby gjorde, / · b Derfor kan man ikke komme i Strid med Fremmede
NB9:66 have 5 Portioner Reflexion, · B derimod 7. Reflexionen i A, naar den var
AE, s. 505 r dialektisk. Religieusiteten · B derimod, som den fremtidigen vil blive
Not11:35 I sin ny Fremtræden er · B det Gud negerende Princip, naar det atter
Not11:33 rsio. I Guds Selvbegreb er · B det meest negerede og indadvendte, hvad
NB24:51.b skelig chirurgisk Operation. / · b efter Ordet: corruptio optimi pessima.
Not11:37 første Overvindelse af · B ell. hvad man kunde kalde dens til-Grund-Læggelse
EE1, s. 19 se. Paa et andet Sted omtaler · B en græsk Viis ved Navn Myson, og fortæller
NB22:23.b af Det, jeg egl. strider om. / · b En lignende Bemærkning har jeg læst
NB9:66 iis ikke Mod-Muligheden ( og · B enten tænker den ikke, ell. fortier
AE igheden bag ved. / Religieusiteten · B er afsondrende, udsondrende, er polemisk:
Not11:27 ndre om den gl. Inddeling: · B er altsaa causa materialis, 2d P: er causa
BA, s. 417 ved det qualitative Spring. I · b er Angesten for Syndens yderligere Mulighed.
EE2, s. 147 e vil have, men paastaae, at · b er det Hele. I det Øieblik han udsiger
AE, s. 510 d ud efter. I Religieusiteten · B er det Opbyggelige et Noget uden for Individet,
NB15:66 skal bindes, naar dog A og · B er det samme Selv. / Dette viser sig nu
NB15:66 irkelig strengere end jeg i · B er ell. ønsker mig selv at være.
NB22:173 benbart sandere end C; men · B er igjen en Usandhed, naar den aldeles
NB22:173 ke Reformatorer o: s: v: / · B er nu aabenbart sandere end C; men B er
AE, s. 521 uendeligt Høiere jeg er; i · B er omvendt det at existere, skjøndt
Not11:27 der maa gaae Noget forud. · B er, naar vi antage det Hele at være
EE1, s. 21 om det maaskee endte med, at · B gik over til As Mening. I denne Henseende
Not11:31 e Væsen. Det overvundne · B gives til den 3d Potens for at den maa
EE1, s. 21 Bogen er læst, da ere A og · B glemte, kun Anskuelserne staae lige overfor
NB22:173 . Mynster repræsenterer · B Han har afskyet og saa godt han kunde bekæmpet
Not11:34 fra den Bevidsthed, hvori · B hersker, og derved ere de i eet fra Faderen
NB24:54.b tte virke stærkt paa mig. / · b Herved maa bemærkes, at Indtrykket jeg
Not11:31 ervindelse, den tredie har · B i Besiddelse af denne Overvindelse. / 32.
Not11:31 det. Den anden Potens har · B i bestandig Overvindelse, den tredie har
NB22:146.b Om » Hende.« / · b I Kirken, væsentligen Slotskirken, har
NB23:7 er at Erfaring A og Erfaring · B ikke forvexles, at Troens Bestemmelse som
EE1, s. 19 blik raadvild om, hvorfra vel · B kunde have denne Viisdom, samt hvilken
NB22:13.b r ikke indirecte Meddelelse. / · b Men det forstaaer sig, uagtet det saaledes
Not11:33 nkt. – Msk. besidder · B men kun som Skabning besidder det B og
EE1, s. 18 de for at gaae for vidt. Naar · B mener, at af 100 unge Mennesker, der fare
BA, s. 417 bemærkelig, hvorimod den i · b mere og mere forsvinder. Men Angesten er
Not11:31 initatis, han kan sætte · B og alle andre Potentser i Bevægelse
Not11:33 som Skabning besidder det · B og altsaa kun som Mulighed, ikke som Gud
IC s som en Forbryder. / Slutning til · B og C / Fremstillingen har nu efterviist
EE2, s. 147 en Stavelse: be, vil adskille · b og e, og nu intet e vil have, men paastaae,
NB24:89 lbøielig til saa at sige · B og støde til. Sværere end det at
NB24:113.b t at være Opvækkelse) / · b Ogsaa fraseet alt Dette er alligevel Nielsens
Not8:53 ryks-Maader. cfr. Æsthetik 3d · B p. 440 nederst / / /
Not11:35 den af at sætte sig som · B paa ny. Guds Eenhed endog i Slutningen
NB21:125.b velse i Christendom No 1. / · b Peter meente, at disse Replikker vare for
NB24:39.b Rammen Indfatningen o: s: v: / · b Propheten Nathan fortalte ham en Historie.
BI, note ieblik A er Katholik, bliver · B Protestant, og i det Øieblik B bliver
PCS, s. 130 aa andet Sted, at Reflexionen · B saa ganske kunde forstaae A. Men ogsaa
EE1, s. 21 ev overbeviist og angrede, om · B seirede, eller om det maaskee endte med,
Not11:34 B, det er Msk. Msk. besad · B som blot Mulighed, kunde hæve det til
PCS, s. 130 r sig selv; thi dertil maatte · B svare: godt, saaledes er det, det veed
PCS, s. 130 vil dette sige? det vil sige, · B søger at vise, at han har forstaaet
NB24:157.b Ingen kan tjene to Herrer. / · b Themaet skal være: / Christus som Forbilledet.
NB22:91.b atte han være saa streng. / · b thi her kan da ikke være Tale om at
Not11:35 le, som Zorn. / 35. / 29 Jan. / · B var altsaa bleven sig selv mægtigt;
Not11:33 ved den anden, er frit fra · B ved A., er frit ligesom Loddet som Tungen
EE1, s. 21 der begge Dele.« Hvad · B vilde sige er vanskeligere at bestemme.
Not11:22 Herre. Idet det sætter · B viser det A ud af sin Gelassenheit og bliver
Not4:4 r til det andet Standpunkt / · b) Χstd. er Troes og Hjertets Sag. ikke
Not1:7.u vind skal ophøre etc. / a) / · b) / c) / d) / Fra den religieuse Side. /
SD, s. 120 t Selv og et evigt Selv / / / · b) / Den Fortvivlelse, som er sig bevidst
AE, s. 17 / Synds-Bevidstheden / 530 / / · b) / Forargelsens Mulighed / 532 / / c) /
SD, s. 119 r at mangle Uendelighed / / / · b) / Fortvivlelse seet under Bestemmelsen
Papir 473 ligt at vælge Martensen. / / · b) / kæmpet mod hans Fjender ( Grundtvig
DD:3 std. som saadan liggende Humor · b) af den ved Reformationen betingede Isolation
BOA, s. 177 rste faaer Lov at staae hen · b) at det Andet ( Forklaringen der dog er
Oi1, s. 133 antage Navn af Christne, og i · b) at det bliver derved, at de ikke faae at
Not10:8 hmen der Sünden in sich · b) das Vertilgen derselben. Dog maae disse
Not11:17 af dem var ens universale · b) de almdl. Principier, af dem var principium
NB14:96 d, saa ubeskrivelig er den; · b) den bevarer Hjerterne og Tankerne i Χsto
Not10:1 v: a) den orientalske Lyrik · b) den classiske α) Hymnen β) det
PS, s. 270 orledes det hænger sammen. · b) Den kan være Anledning til, at den Samtidige
Not10:1 ed som det egl. Epos har. / · B) den lyriske Poesie. / Epigram; Romanze;
KK:4 af hverandre staaende Billeder · b) den paraboliske, der sætter den religieuse
BA og Blendværkets Veltalenhed. / · b) Den satte Synd er tillige i sig Consequents,
KK:4 lighed fra den catholske K.. / · b) den tilkjæmpede sig i politisk Henseende
BOA, s. 195 og have modtaget en Lære; · b) det at være reddet paa en vidunderlig
KK:3 ærdiges Død for nødv: · b) det N. T.s Udsagn om denne Gjenstand ere
KK:4 teleologiske 3) det praktiske. · b) det onthologiske. Sandheden ligger i Identitæten
Papir 282 ) Unterschied γ) Grund. / · b) die Existents. / c) das Ding. /                 B.
Not1:7 l af Folket: a) Joh: 12, 34. · b) Disciplene fattede aldrig Betydningen af
Papir 15 enus plenus esse debet a Chr. · b) ecclesia dicitur πληϱ.
DD:134 i at være vis paa sin Salighed · b) en empirisk Udvikling, som dog ikke maa
Papir 274:1 Stilleben i Modsætning / / · b) en Finlapper-Idyll. / / Kultorvet /
Papir 260:4 orenelse med Kjød og Blod. · b) en mere materiell. der i nord-Africa og
Not1:7.v e Propheter og de urene Aander. · b) en Udsoning af Jehova med Folket. Hoseas
Not11:31 t andet blot muligt Seyn ( · B) entgegen, sætter derved sit unv: S.
PS dere det til det Absolute. – · b) Er hiint Faktum et evigt Faktum, saa er
BOA, s. 215 ellig fra alle andre. – · b) Et Genie er hvad han er ved sig selv ɔ:
AE, s. 14 System kan der gives. p. 106. · b) et Tilværelsens System kan der ikke
Not1:4 uræ ( før Syndefaldet) · b) foedus gratiæ. – ell. 1) foedus
AE g lader sig netop ikke tænke. / · b) Forargelsens Mulighed, eller den autopathiske
Not1:6.h raabte sig paa: a) Guds Almagt, · b) Forholdet mell. Sjæl og Legeme. c) Retfærdigheden
KK:4 ormedelst dets Verdens-Forhold · b) formedelst dets Grundbesiddelse ( Carl
SD selviske de end forresten ere. / · b) Fortvivlelse seet under Bestemmelsen Mulighed
Papir 29 t i Exilet. ( afvigende Sprog · b) forudsætter Hierusalem som ødelagt,
PMH, s. 67 eden sig i en høiere Form. · b) Friheden bestemmet som Klogskab. Friheden
DD:195 . – A) Frimodighed for Msk. · B) Frimodighed for Gud. Naar engang det hender
Not11:14 tser a) Religion der Kunst · b) geoffenbarte Religion c) Philosophie. (
PS, s. 299 re sig ad paa samme Maade. · b) Han kan i denne Form fortælle Faktums
Papir 445 andser, som vi ville kalde · B) havde jo været nærmest dertil, men
KK:4 en af den gud. Nødvendighed · b) i Forhold til Χstus selv som denne
Papir 282 / a) Die Welt der Erscheinung / · b) Inhalt und Form / c) Das Verhaltniß
Not4:27 eens med Alles Følelse saa er · b) Intet Sandhed.; thi da som sagt intet Indhold
KK:4 rundlag i den canoniske Ret. / · b) Investiturstriden. / c) Korstogene som
KK:4 / a) Magister Sententiarum. / · b) Islam og den aristoteliske Philosophie.
KK:4 n. / / a) symbolsk Theologie / · b) Kirkeret / c) Theologie. / / d. 9. Nov.
NB:111 e, Kjærligheden er Fylden. / / · b) Kjærligheden er ikke en Skulken fra
NB28:69 td. gjælde for hvad det er og · b) Lidenskab til at have en anden Mening.
KK:4 rketjeneste. / a) Katechetik / · b) Liturgik / c) Homiletik. / / Kirkeregimente.
PS heller ikke kan besinde sig paa. / · b) Læreren / Skal Læreren være Anledningen,
TSA, s. 65 Menneskene leve, er Synden. / · b)    Man kunde spørge: hvor var det dog muligt,
BA, s. 452 hedens Begeistring o. s. v. / · b) Man opfatter det Evige aldeles abstrakt.
AE, s. 105 logisk System kan der gives; · b) men der kan ikke gives noget Tilværelsens
Not9:1 Skabelse / a) Skabelsen selv · b) Msk i Guds Billede c) Tabet af dette Billede
BB:2 g Iseut; Floris og Blancaflor. · b) Novellen. af dem anføres 5. c) Legenden.
Not10:1 ithyrambe, Päan, Psalme · b) Ode c) Vise. α) Volkslieder β)
NB11:79 tiske Excentricitet – · b) og Ethikeren, dog saaledes, at han igjen
Papir 302 / om Troens Forventning / · b) om det Gavnlige i at gjøre Kildestudier,
Not1:7 den ene ell. anden Natur. / · b) omvendt. / c) mellem den msklige og guddommelige
KK:4 halcedon. / / a) Augustinus. / · b) Pelagius / c) Semipelagianisme. / / B.
KK:4 Side. / / a) Katholicismen. / · b) Protestantismens symbolske Bøger. /
Not4:9 ar Læren om Kategorierne) · b) rationell Psychologie ( K. første Idee
NB22:173 ste, der er det Abnorme. / · B) Saa kommer det retsindige redelige Msklige,
BA, s. 442 v blot til Ceremoniemester. / · b) Schema for Inderlighedens Udelukkelse eller
KK:4 ig selv. / a) Tiggermunkene. / · b) Schismaet. / c) Synodernes Overvægt.
Not1:7 lsens Natur og Beskaffenhed, · b) som angaaende dens Omfang og c) Maaden,
Not1:9 ) Gud besøger synlig Msk. · b) taler usynlig med Moses c) ved Propheter
KK:4 Vesterlandets Offertheorie. / · b) Tro og Viden. / En Munk Gaunilo fra Marmoutier
Not9:1 alle andre Msker med Troen. · b) Troen. Apostlene virke til at hæve Folkene
KK:4 et ud fra a) Væren ell. fra · b) Tænken a): 1) det historiske 2) det
Papir 259:2 stne. / /      / / · b) udenfor Χstd. ingen Salighed. / /
Not9:4 n er a) sich auf sich beziehende, · b) umschließende c) ausschließende.
Not11:37 jenstand for Tilbedelse. / · B) Underordnelse af det hidtil herskende Princip
Not4:27 ldigheder – den anden ( · b) ved den Mangel paa al objektiv Maalestok.
Not1:7 om er en Aand, er Kjerlighed · b) ved sit Liv, der er den synlige Aabenbarelse
AE, s. 505 es over til det Dialektiske ( · B), der er det Afgjørende for Problemet.
AE, s. 112 nærmere forfølges under · b), er meget eenfoldigt og simpelt; jeg bliver
AE, s. 484 II, og til det Følgende i · B). / I den religieuse Sphære er det Positive
IC, s. 92 r Gud ( Dette afhandles under · B). Eller Forargelse er i Retning af Ringheden,
BOA, s. 216 ankeløshed kan oversees. / · b). Et Genie vurderes reent æsthetisk efter
NB14:140 ve Fordeel af Guds-Forholdet. / · B). Individet forholder sig til Gud for at
BOA, s. 277 sig selv i at udtale det. / · b). Mag Adlers Tilsvar paa Øvrighedens Spørgsmaal.
BOA, s. 125 orhold mellem det a)Almene og · b)den Enkelte og c)den særlige Enkelte ɔ:
DD:47 / a)til Ernæring. / / / / · b)midd. den egl. Secretion / / / / c)Excretion.
Papir 22:3 Usteri / Vel paastaaer v. · B, at det Onde er ældre end Msk; men mener
Not11:35 r bestemt til at overvinde · B, beholdt sit Forhold til, participerede
AE, s. 508 ieusiteten A er høiere end · B, da den er Immanentsens: men hvorfor saa
NB15:66 Strenghed, jeg ikke har som · B, den, der skal bindes, naar dog A og B er
Not11:34 m, det i sig tilbagebragte · B, det er Msk. Msk. besad B som blot Mulighed,
BOA, note onen mellem Religieusiteten A og · B, eller den, som blot har det Dialektiske
Not11:31 serer sig ved at overvinde · B, er nu dets Herre i samme Betydning som
PMH, s. 68 staae lidt høiere end a og · b, for at kunne in abstracto antyde, hvad
Brev 1 t han for godt, at læse i 1 · B, hvis Dør støder op til hans Værelse,
BOA, s. 196 det Bekjendte: A er rigtignok · B, men paa den anden Side er det dog ikke
EE1, s. 21 nk om, hvorledes det er gaaet · B, om han har havt Kraft til at fastholde
Not11:22 Seyn A., det Tilfældige · B, saa er det Værende idet det sætter
Not11:22 rende idet det sætter · B, som det er Herre over, dets Herre, men
EE:178 vende mig mod C at jeg seer · B, som jo ogsaa de ahnende Øine, Alrunen
AE, s. 508 ligieusiteten A høiere end · B, thi saa er Paradoxet, det Absurde o. s.
AE, note hilos – ad se ipsum. 11te · B. § 28) der han, fordi Xantippe havde
NB30:10 t als Wille und Vorstellung 1ste · B. §. 16) / at de i deres ophøiede
Not2:2 l. Leipzig. 1831. 8. / 6. L. · B. ( Bechstein) die Darstellung der Tragödie
BB:12 l. Leipzig 1831. 8. / 45. L. · B. ( Bechstein) die Darstellung der Tragoedie
SFV, s. 9 taaet paa en egen Maade / / / · B. / » Afsluttende Efterskrift«
Not13:28 Geschichte der Philosophie 5te · B. / / p. 302. / Angaaende Sextus Empiricus
Brev 18 e Bützov, Enke efter Mægler · B. / Alt bliver forøvrigt uforandret. Du
Not13:27 Geschichte der Philosophie 3die · B. / Aristoteles. / / Hvad der indtil p. 120
FP, s. 26 ke, er den ene en Sprogfeil. / · B. / At Kjøbenhavnsposten virkelig er Enke,
NB25:44 t seire o: s: v: o: s: v: / · B. / Den høieste blot msklige Proportion
SFV, s. 10 sthetiske Produktivitet / / / · B. / Den personlige Existeren i Forhold til
SD, s. 120 fortvivle over sin Synd / / / · B. / Den Synd at fortvivle om Syndernes Forladelse
IC, s. 9 iderer med et Bestaaende / / / · B. / Den væsentlige Forargelses Mulighed
JJ:50.a at / Den findes hos Lucian i 2d · B. / Det fornøjer mig at see, at Trendlenburg
KM, s. 16 Ex. Skolelærer Brodersen. / · B. / Det synes for Resten, at den Observator,
Papir 282 die Existents. / c) das Ding. / · B. / Die Erscheinung /
Not1:5 43. 1 Pet: 5, 8. / § 17. · b. / Djævelen fremstilles navnlig som Christi
KG, s. 9 I. / A. / Du skal elske. / / / · B. / Du skal elske Næsten. / / / C. / Du
AE Alt, snart til en Ubetydelighed. / · b. / Et Tilværelsens System kan ikke gives.
NB26:44 orladt af Gud, tværtimod. / / · B. / Fordi Gud elsker Dig, derfor maa Du lide.
SFV, s. 9 en religieus Forfatter / / / · B. / Forklaringen: at Forfatteren er og var
SD, s. 120 e er at mangle Mulighed / / / · B. / Fortvivlelse seet under Bestemmelsen:
SD, s. 119 ville være sig selv / / / · B. / Fortvivlelses Mulighed og Virkelighed
EE1, s. 15 rste Forfatter A, den anden · B. / Foruden de større Afhandlinger fandtes
Papir 473 rholdet til Biskop Mynster? / / · B. / Har derimod ikke Biskop Mynster haft
NB21:62 ommen er slet ikke til. / / · B. / Hvilken Snak, skulde Χstdommen ikke
Papir 553 g give Lyst til Livs-Nydelse. / · B. / Ifølge det n: T: fanger Gud efter
Papir 337 Msk, som Du der skiltes fra / / · B. / Ja, hvorfor ikke; jeg taler med Alle,
Papir 337 gtskab det Djævelskab. / / · B. / Ja, til nærmest Slægt regner jeg
KG, s. 9 rlighed er Lovens Fylde. / / / · B. / Kjerlighed er Samvittighedens Sag. /
Brev 161 ir / / med 1 Bog mærket · B. / Kjære Hr Professor! / d. 15 Dec.
G, s. 40 thi B. animerer dette og dette · B. / Min uforglemmelige Barnepige, Du flygtige
Papir 337 t, er Du i Familie med ham? / / · B. / Nu, af hans nærmeste Familie er jeg
NB16:5 A, maa man ogsaa indrømme · B. / Og ligeledes er det rigtigt den Form
Papir 9:1 g henføre under det opstillede · B. / pag. 6. wissenschaftlichen Disciplinen.
Papir 337 g slog op med. / / A. / Ja! / / · B. / seer Du, hun er nu bleven forlovet med
AE, note / Cfr. herom Tillægget til · B. / Synds-Bevidstheden er det Paradoxe, og
Brev 309 – – / Fr · B. / Tisdag afton. / Theologie Candidaten
NB10:37 aa kan jeg heller ikke sige · B. / Vistnok er der noget Veemodigt deri.
JC, note dmann i Bruno Baurs Tidsskrift 3 · B. 1 H. p. 11.). Heraklits Sætning Alt
Papir 59 g Hohlenbergs Tidskrift. 2d. · B. 1 H. p. 137.): » det guddommelige
Papir 60 Clausens og Hohl.: Tidsskrift 2d · B. 1 H. p. 182) Opfyldelsen af Moralloven,
BI, s. 208 B. 31 D.), Alcibiades ( Ast 8 · B. 103 A. 124 C.), Theages ( Ast 8 B. 128
BI, s. 208 3 A. 124 C.), Theages ( Ast 8 · B. 128 D.), efter Xenophon befaler, tilskynder
JJ:430 ( i Fichtes Tidsskrift. 13d · B. 1844 p. 80.). / hans Tredeling er: Beziehung,
DD:1.c / cfr. Daub i samme Tidsskrift 2d · B. 1st H: p. 135. » Es ist nicht der
DD:8 Ord Erdmann ( Bauers Tidsskrift 2d · B. 1st H: p. 205) bruger for derpaa endydermere
AE, note Cfr. Fr. H. Jacobis S. W. 4ter · B. 1ste Abth. p. 74. / Det var en Lykke for
AE, note akler. / Cfr. Jacobi S. W. 4ter · B. 1ste Abtl. p. 110. / Den Letsindighed hvormed
Not13:26 ædicamentis cfr. Tennemann 8 · B. 1ste Af. p. 186 / ogsaa Leibnitz i hans
NB28:44 Kirche und ihre Zeugen 2det · B. 1ste Afdl. p. 550.) omtales Hildegardis
DD:10 osenkranz. / ( Bauers Tidskrift 2d · B. 1ste H. p. 1-32.). / Han viser at, naar
NB11:215 rker oversat af Claudius 2det · B. 208. Opsatsen: in der Fast- Buß- und
BI, s. 208 de, smlgn. Phædros ( Ast 1 · B. 242 B. C.), Apologien ( Ast 8 B. 31 D.),
Not13:25 nemann Geschichte der Philos. 8 · B. 2d Af: p. 532 / Abælard har skrevet
KK:1 nradi. / ( Baurs Tidsskrift 3d · B. 2d H: p. 348 o. fl.) / Der historische
BA, note pho asinus. Cfr. Tennemann. 8de · B. 2den D. p. 485 Not. En endnu bestemtere
DD:12 . / Daub ( i Bauers Tidsskrift 1st · B. 2H. p 103) bemærker meget rigtigt at
BI, s. 208 242 B. C.), Apologien ( Ast 8 · B. 31 D.), Alcibiades ( Ast 8 B. 103 A. 124
JJ:55 ( cfr Tennemann Ges. d. Ph. · B. 4. p. 129. not.). / Om jeg end ikke har
TSA, s. 87 Og dog er, som viist blev ( · B. 9. 10. 11. 12.) dette just det høieste
NB9:66 aft af Gud, gaaer han fE til · B. A antages at have 5 Portioner Reflexion,
SD hed om at have et evigt Selv ( C. · B. a.), saa en Viden om at have et Selv, hvori
Not13:13 gt, hvad Aristoteles siger i 3d · B. af Ethiken cap 2. » en Handling
Not11:10 tidligere Afhandling i 1te · B. af samme Tidsskrift nævnes det. Dette
G, s. 40 ves intet Accompagnement; thi · B. animerer dette og dette B. / Min uforglemmelige
F, s. 500 e skrev Systemet, saa skrev Hr. · B. B. det – hvad saa? Lader os endnu
SD hvori der dog er noget Evigt ( C. · B. b.), og herindenfor ( α. 1. 2. β)
KK:8 s, kritisch untersucht v. Lic. · B. Bauer. / ( i det af Bauer udgivne Tidskrift
SLV, note einzelne Glieder werfen. ( Og · B. bildte sig ind at blive forfulgt som Demagog!
AE, s. 229 en Digter-Existents, hvilket · B. bruger mod A. ( 2den D. p. 217 nederst).
BI, note smlgn. Apol. § 36 · B. C. – Et lignende Mellemhverandre
NB32:150 iint Qvarteer ogsaa bort, og A. · B. C. blev blot en Billedbog. Men dog vedblev
BA, note τως. § 129. · B. C.) Fremgangsmaaden er imidlertid den experimenterende
BI, s. 208 gn. Phædros ( Ast 1 B. 242 · B. C.), Apologien ( Ast 8 B. 31 D.), Alcibiades
Not13:11.b f Sjælen at gjøre cfr 6 · B. cap. 1. cfr. 10, 8. / Aristoteles adskiller
NB8:51 gtmodiges Sagtmodighed. / Arndt 2 · B. Cap. 20 § 5. Naar vi bede skulle vi
Papir 317.b to af Aristoteles Rhetorik 2d · B. cap. 23. ( i den lille Oversættelse
Not13:14 re med Forsæt. ( cfr. 3 · B. cap. 4.). / Den idealistiske Sætning
Not13:10 . / cfr Aristoteles Ethik. 2d · B. cap. 5. / Den Sætning, at Dyden er Middelveien
Not13:15 Uvidenhed forkaster Arist: i 3d · B. cap. 7, men hæver ikke Vanskeligheden,
Not13:22 istoteless Politik / / I 1 · B. cap. 8 findes nogle Bemærkninger angaaende
NB8:16 – uden Myndighed. / Arndt 2 · B. Cap. 8, § 2: Denn wie Dich Gott findet
NB8:22 i hans virkelige Spor. / Arndt 2 · B. Cap. 9, § 2: Ein Jeder sehe auf sich
NB32:150 st, blev der spiist Kage, og A. · B. Cen blev udstyret med Billeder o: s: v:
Papir 283:1 ning af Claudius Wandsb. · B. cfr S. W. 3d B. p. 331. / I Grunden anerkjender
SD este Forstand er Aandløshed. / · b. Den Fortvivlelse, som er sig bevidst at
KK:4 ius / c) Semipelagianisme. / / · B. Den synthetiske Erkjendelses Periode /
Papir 445 ligt.« / Dandseren · B. derimod sagde ved sig selv. » Det
F, s. 500 krev Systemet, saa skrev Hr. B. · B. det – hvad saa? Lader os endnu et
BOA, s. 196 en anden Side er det dog ikke · B. Det er Aabenbaringer, men han urgerer ikke
DD:208 n Sag af yderste Vigtighed / · B. Det er et Livs-Spørgsmaal / C. det er
AA:26 ns nordiske Kjæmpehistorier 3de · B. Det er nemlig ikke blot den Forglemmelse
Not11:33 – For Msk. er altsaa · B. det Nicht-Seyn-Sollende, den forbudne Frugt.
BA, s. 418 kke at gaae ind under a eller · b. Det Sophisme, som den vanvittige Anger
G, s. 39 er jeg endog Gr. Fortrinnet for · B. Det Tilgrundliggende i B. er en vis i Kaadhed
Not11:27 ørste, den vil vi kalde · B. dette det unv: S. sig modsættende Seyn
Not1:6 ghed: Es: 14. Ezechiel 32. / · B. efter Exilet. Findes de rigtigere Forestillinger
G, s. 39 Ingredients i hele Possen, som · B. er det. Geni er han dog, og Geni for Possen.
G, s. 38 embringe denne Virkning. Ja Hr. · B. er en reen Besparelse for et Theater; thi
G, s. 39 t for B. Det Tilgrundliggende i · B. er en vis i Kaadhed ubændig Forstandighed,
AE, s. 230 t tydeligere, hvorved det er, · B. er forskjellig fra ham. / Den anden Deel
G, s. 39 skabet. Saa stor en Lyriker som · B. er Gr. vel ikke, imidlertid er dog ogsaa
Not11:32 udenfor som virkende Aarsager. · B. er ikke Faderen men er den fødende Kraft,
NB9:71 d. Derom er jo dog ingen Tvivl at · B. for sin egen Skyld burde gjøre det,
Brev 40 ev, der dog svarer til det af · B. foranledigede Misforhold. / Din ganske
G, s. 38 seet en ganske enkelt; men hvad · B. formaaer, har jeg ikke seet før. Han
PH, s. 56 es, det beskedne Ønske, som · B. fremsatte i Fortalen hele Bogen betræffende:
BI, s. 148 ebung ( wenn sich Socrates z. · B. für unwissend erklärt, zugleich
BA etisk-psychologisk Udførelse. / · B. Følgen af det historiske Forhold /
NB14:77 han til at fortryde Misbruget. / · B. Følgerne for mig. / 1) Den Tilfredsstillelse,
SLV, note an behandles en carnaille, thi · B. generes vistnok ikke af det vanskelige
G, s. 39 edes kan berede sig selv Veien. · B. har en ypperlig Stemme, hvilket her naturligviis
AaS e slutte ligesaa meget af hvad Dr. · B. har forstaaet. Min ærede Recensent mener
Not6:8 Kasse. Nu faldt den Tale, C. · B. havde holdt, ham ret paa Sinde, da den
G, s. 38 plet, nu begynder Dandsen. Hvad · B. her vover er halsbrækkende; thi han
JC e Talent, maatte have Myndighed. / · b. Hvorledes den Enkelte, der modtager hiin
NB23:74 t som muligt have en Sag. / · B. Høiere Former. / 1) Ethisk Ironie og
G, s. 40 alleriet, der allerede har anet · B. i Coulisserne. Jeg sad i Almindelighed
G, s. 38 n bag efter sig, det gjelder om · B. i god Forstand, kun at han kommer gaaende.
Not11:33 befales ikke at bevæge · B. I Midrasch Kohelet hedder det, saaledes
Not3:18 lser. En selsom Proteus var · B. i sin Poesie og Hovedtonen i denne er netop
AaS ie med den naturlige Straf, at Dr. · B. ikke forstod mig. Dertil kommer, at jeg
AaS edes: der er flere Allusioner, Dr. · B. ikke har forstaaet, altsaa fortjener Dr.
AaS tte af den Omstændighed, at Dr. · B. ikke har forstaaet, maatte man blot kunne
EE1, s. 20 an sagt A, maa man ogsaa sige · B. Imidlertid har jeg dog ikke kunnet opgive
BI, s. 149 tsliebe wieder, wie er sie z. · B. in der Unterredung mit dem Kritias und
HGS, s. 197 re. / Ganske er dog Provst · B. ingenlunde enig med den anonyme Forfatter;
NB11:65 igt. Det findes i Samtl. W. 18de · B. Især p. 204, 205 o: fl. findes Noget
JJ:295 mer to Gange i 3die Bind og i 5te · B. Jeg har i mit Exemplar lagt Mærke ved
SLV, s. 441 ra Ulykke ( thi fra Synd kan · B. jo sagtens frelse sig ved Hjælp af en
Not1:7 Cor: 15, 3. 1 Pet: 1, 11. / · B. Jødernes senere Forestillinger. / Vi
G, s. 38 d Smedens – hvor man seer · B. komme gaaende med sin lille Bylt paa Nakken,
AE, s. 230 iklet, han er som Dialektiker · B. langt overlegen, han har faaet alle Forstandens
NB5:77 em et Martyrium. Og dette skyldes · B. M. Modstand vilde en Saadan altid finde,
NB5:77 vede det ikke at blive, hvis ikke · B. M. var gaaet forud. / Forsaavidt har jeg
NB5:81 mmen Citater. / Og dog elsker jeg · B. M., det er mit eneste Ønske, at gjøre
NB5:77 odarbeidet mig selv ved at styrke · B. M., men Styrelsen veed nok, hvorfor jeg
FF:29 ske i Kiøbhsposten for idag) at · B. mangler hiint » Uudsigelige«,
AE, s. 506 ærksom paa det dialektiske · B. Naar Individet i den existentielle Pathos'
NB5:134 / Han siger ( i Prædiken 1ste · B. No 17 vor Daabs Pagt) vi ere ikke beskikkede
NB10:180 alten Griechen. / Nachg. W. 2d · B. No XI. p. 655. / Jeg kommer derved til
NB22:173 troede. Saa holder jeg paa · B. Og saa har jeg Magt til at kunne rende
Not13:19 της. 7d · B. om Afholdenhed o: s: v: Fornøielse.
JC sk med den første Sætning. / · b. Om det var ved en Nødvendighed, at den
Papir 18 , 4. / 2) Ting. Mc. 11, 21. / · B. om Gud. / 1) Mskene. da betyder det at
AA:24 ( efter Tiecks Oversættelse 8de · B. p 362 nederst) Lear: ..... Ja und Nein
AE allein! ( cfr. Lessings S. W. 5ter · B. p. 100). – Den Gang da Lessing sagde
JJ:66 undet Tallet. / cfr Tennemann 1ste · B. p. 101. / Enhver uendelig Viden er negativ,
JJ:223 nker. / cfr Jacobi S.W. 2d · B. p. 102. not. / Baco siger: tempus siquidem
JJ:7 Herder zur Litteratur und Kunst 16d · B. p. 114 / cfr ogsaa samme Bind p. 8.9.10
JJ:67.1 Uendelige. / cfr. Tennemann 1ste · B. p. 115. / Som Pythagoræerne overhovedet
Papir 283:2 Steffens was ich erlebte / X · B. p. 118 og fl. / Men man kan ikke see om
JJ:67.a aaer deraf. / cfr Tennemann 1ste · B. p. 119. / At Eenheds-Principet har ophævet
JJ:86 re. / cfr Tennemann Ges. d. Ph. 2d · B. p. 124. not. 39. / Anlæg. / Lad os antage
KK:8 af Bauer udgivne Tidskrift 3d · B. p. 125 o: fl.). / / 1 Efterretningen om
Not13:50.a ns Verden. / cfr Tennemann 3d · B. p. 125; han oversætter det Ord ϰινησις
Papir 283:1 ristoteles. Tennemann 3d · B. p. 126. / Tanken om Gud fremkomer ved et
BB:39 nmeldt i Rheinwalds Repertorium XV · B. p. 129 og heraf Citatet): » Bei
JJ:224 entia submergit. / Jacobi S.W. 2d · B. p. 134. not. / Naar man siger at Troen
Papir 215 i Sagnene, saaledes cfr. 1 · B. p. 138. » der Höllenjäger«.
F gligdags. / Cfr. Baggesen S. V. 6te · B. p. 143. / Efterskrift / Det behøves
NB18:25 e Ord ( citerede hos Hamann 3die · B. p. 145): videor mihi fere omnia docuisse,
DD:40 n 2de Bind. Berlin 1815) 1ste · B. p. 149 n: om Een, der forskrev sig til
Papir 125-1.1 Stykke i Dansk. Ugeskrift. 4 · B. p. 153 o: f: p. 154. Note: » Det
Papir 156 antasus 1ste B. samtlige Verke 4 · B. p. 161. » der blonde Eckbert.) /
Papir 39 n v. F.H. v. der Hagen. 2ter · B. p. 167 o: f: / Feb. 36. / Om Betydningen
NB26:20 nemann Geschichte d. Philos. 7de · B. p. 167.) Det vilde have taget sig endnu
Not13:27.c ægelsen cfr Tennemann 1ste · B. p. 171 IV. 173 VII. p. 184. V. især
JJ:129 ht der Bote. / cfr Hamann 3d · B. p. 190 m: / NB.: / periissem nisi periissem.
BA, note ahrt werden müßen. ( 6te · B. p. 194). / Cfr. Enten – Eller. /
EE:195 fra een Side af Baggesen 7d · B. p. 195 / Galskabs Eet i Alskabs To. /
AE, s. 333 ft, Gerlachs lille Udgave 4de · B. p. 195). Men ad den Vei maatte de jo dog
NB:91 heologiske Moral. / Samtl. Skr. 4d · B. p. 197. m:. / Man kan godt spise Salat,
NB2:99 Abraham af S. C. ( S.W. 15 og 16 · B. p. 200) fortæller, at da Dominicus var
EE:147 logie ( i hans Tidsskrift 3d · B. p. 200. o: fl.) dygtigt opmærksom paa,
JJ:68.a ν cfr. Tennemann 1ste · B. p. 202 og note. / Heraklit trak sig tilbage
AA:23 d med et Digt i Knaben Wunderh: 2d · B. p. 204., som iøvrigt rigtignok er af
AA:56 räfinn Dolores. 2 Bind. / 2det · B. p. 21 hvor han taler om hendes Forfører
FB, note haben. Cfr. Sämtlich. W. 30. · B. p. 223. / Forskjellen mellem Collisionen,
Not13:52 fr Tennemann Ges. d. Ph. 3 · B. p. 235. / cfr ogsaa Tennemann Ges. d. Ph.
JC, note cfr Tennemann Gesch. d. Ph. 1ste · B. p. 237. not. / Anm. Hvad Johannes her gjør
NB11:73 belen« Stl. W. 18de · B. p. 242. / / / Den sidste og meest imponerende
JJ:179 te Schriften v. Tieftrunk 2d · B. p. 253. / Welcher Philosoph hat nicht einmal,
NB2:215 ffens Religions-Philosophie / 2d · B. p. 260 medio / so spricht sich die furchtbare
Not7:1 / Die Gräfinn Dolores 2d · B. p. 260. / thi selv i Angeren kan der skjule
JJ:72 / cfr Tennemann Gesch. d. Ph. 1ste · B. p. 264 n: / At Guds Søn blev Mske er
NB2:172 r skrevet i Bogen.« / 4d · B. p. 270 ( 2den Bog 18 Capitel). / Det kunde
NB22:10 Reuchlin G. Port-Royal 1ste · B. p. 270. / / / Forargelses Dialektik. /
Not13:30 ( cfr. Tennemann Ges. d. Ph. 4d · B. p. 272.) / Det er en meget mærkelig
Not7:21.a r platonische Philosophie 1ste · B. p. 275 Not: 5. / Philosophiens Idee er
NB2:98.a r han. / cfr S.W. 15d og 16d · B. p. 276. m: / Abraham af S. C. ( S.W. 15
JJ:4 En spansk Vise. ( Lessing. 17d · B. p. 281.) / Gestern liebt ich, / Heute leid'
JJ:228 citeres hos Jacobi S. W. 3d · B. p. 282. / Det er dog en rystende Veltalenhed
Papir 283:1 ricus cfr: Tennemann 5te · B. p. 297.). / Overgangen fra Sandsynlighed
JJ:59 Dolken dræbe Tanker? / cfr 1ste · B. p. 299. / Bevidstheden forudsætter sig
JJ:24 den, cfr Tennemann Ges. d. Ph. 4d · B. p. 300. / og p 518 § 55 le sophisme
JJ:50 ɔ: Bevægelsen. / Hamann 8d · B. p. 307. n: / Det er en ret interessant
NB26:27 s af Fr. Schlegel ( S. Werke 4d. · B. p. 307.) om Cæsar og Alexander. / Sin
BA, note fr. Tennemann Gesch. d. Ph. 8de · B. p. 314 Not. Dette være nu som det være
NB10:52.a icher Divan. Sämtl. W. 6te · B. p. 33 o: fl. / ( Det at jeg frivilligt
Papir 283:1 Wandsb. B. cfr S. W. 3d · B. p. 331. / I Grunden anerkjender Alle Springet,
NB15:24 syv Gaver ( cfr. Helfferich 2det · B. p. 332 o: fl.) Der er virkelig Valuta i
Papir 216 domskraft. / Dansk. Ugeskrift. 4 · B. p. 338. ( i et Foredrag af Escricht over
Papir 331 der komischen Literatur 3d · B. p. 339 o: fl. / Naar Bonden kommer tiltorvs
NB10:210.a ee af Z. Werner ( s. Sk. XIII · B. p. 34) at opfatte Zachæus saaledes:
NB17:35 Aristipp und seine Zeit 4de · B. p. 34) hvor han taler om Platos Republik:
NB23:220 : die Idee der Kirche 3die · B. p. 345 n.) Godt. Men her passede Luther
NB23:222 tersen die Idee der Kirche 3die · B. p. 346 n:) / Det er nu godt nok; men Sagen
JJ:74 . / cfr Tennemann Ges. d. Ph. 1ste · B. p. 355. not. 6. / Jeg vil sige til mig
AA:46 hes W. 8to Stuttgart og T. 1830 34 · B. p. 365 n: og 66 ø.). / Philosophien
JJ:449 braham a S. Clara / samtl. Skr. X · B. p. 392. / Hebræer Brevet: / X, 39: Men
NB18:45 ser virkelig paa mig Hamann 3die · B. p. 400: Die Furcht des größten Kunstrichters,
NB23:223 tersen die Idee der Kirche 3die · B. p. 405 note. Petersen er naturligviis af
JJ:233 sens Kategorie. / Jacobi S. W. 3d · B. p. 435. / Er der ingen evig Overeenskomst
Not13:2 n Geschichte der Philos. 3d · B. p. 437. / Darvin Zoonomie übersetzt
NB22:11.a lin Geschichte Port-Royal 1ste · B. p. 521 o: fl: / Hvad Biskopperne i deres
Papir 72 ausen og Hohlenbergs Tidskrift, 3 · B. p. 548 nederst og 557. / Var Bøhmernes
G, note ben von Falk. Leipzig, 1825. 1ster · B. p. 57. /
JJ:455 Renselse. / cfr. Ritter 1ste · B. p. 571 / han citerer i en Note: Coel: Aurel:
Papir 169 ug 36. / cfr. Schlegel Werke 5te · B. p. 61 midtveis / Striden mell. Orthodoxe
NB5:85.a e lige det modsatte. / S.W. 24d · B. p. 65. / Det Sørgelige for mig ved alle
JJ:305.a itter Gesch. der Philosophie 3d · B. p. 677, 78, 79. / NB / Aristoteles sætter
NB22:14 chlin Geschichte Port Royal 1ste · B. p. 680 n. og 681 ø.). / Her er den Dialektik
NB18:11 smukt sagt af Hamann ( 3die · B. p. 72): mit einem getheilten Kinde ist
BOA, s. 92 n und Meinungen. Samtl. W. 8d · B. p. 75 o: fl. 3die Bilag til 2det Capitel.
Not13:8.a fr Tennemann Gesch. d. Ph. 1st · B. p. 78. not.). / Hermed kan ogsaa sammenlignes
AE kee. / Lessing har sagt ( S.W. 5te · B. p. 80), at tilfældige historiske Sandheder
Not13:34 ch Gesch. d. Philosoph. 2d · B. p. 82.). / Tvivlen standser ingenlunde
NB2:161 t er godt sagt af Montaigne ( 3d · B. p. 84): » Enhver, der venter Straffen,
Not13:29 . Tennemann Ges. d. Ph. 4d · B. p. 89, p. 93 not:, p. 134.) – dog
NB22:9 uchlin Geschichte Port-Royal 1ste · B. p. 94. / Et Ord af Franz v. Sales til Angelica
NB23:80 tand. Leben u. Sch. v. Binzer 4d · B. p. 95). indeholder meget gode Ting af praktisk
SLV, note ve Stedet. ( Sämtl. W. 8de · B. p. 96.) Han taler om det Farlige i at boe
Not13:52 a Tennemann Ges. d. Ph. 2d · B. p. 97. / Det absolute Paradox /
SLV, s. 408 Digter-Fremstillinger, 1ste · B. p. 9; derfor vistnok forbød Solon Skuespil
BI, note ός. Smlgn. Ast 8 · B. Pag. 112 § 23 A. / Forøvrigt er
BI, note mærksom derpaa, smlgn. Ast 8 · B. Pag. 122 § 27: σὺ δὲ
BI, s. 260 rker ( Gesch. der Phil. 2ter · B. Pag. 126), at man har forekastet Socrates,
BI, note στε. Smlgn. Ast 8. · B. Pag. 128 § 30 A. Han fortæller,
BI, note τειν. Ast 8 · B. Pag. 136 § 33 C. / Jeg vil bede Læseren
BI, s. 100 οὔ. ( Ast 8 · B. Pag. 156 § 41 B.) Her staae vi ved
FB, note Cratyllus § 402. Ast. 3die · B. Pag. 158. / Cfr. Tennemann Gesch. d. Philos.
BI, note l Geschichte der Philosophie 2 · B. Pag. 173: Plato selbst brachte es in der
FB, note nnemann Gesch. d. Philos. 1ster · B. Pag. 220. /
BI, s. 267 Geschichte der Philosophie 2 · B. Pag. 42-122. Det er til denne jeg nu skal
EE1, s. 29 te der comischen Litteratur 1 · B. Pag. 50). Hvad om Alt i Verden var en Misforstaaelse,
BI, s. 303 es i Geschichte der Philos. 2 · B. Pag. 59-67. Udviklingen af den sokratiske
BI, s. 251 rker Geschichte der Phil. 2 · B. Pag. 5: Der Begriff, den die Vernunft im
BI, s. 300 er i sin Gesch. der Philos. 2 · B. Pag. 62: Alle Dialectik läßt das
BI, note igtigt ( Geschichte der Phil. 2 · B. Pag. 70): Wir dürfen es den Sophisten
BI, note ve Side. Geschichte der Phil. 2 · B. Pag. 85. Men vist er det dog, at hvis der
BI, s. 212 eschichte der Philosophie ( 2 · B. Pag. 94 ff. P. 103 ff.). Uagtet nu Hegel
BI, note mpel: Socrates' Apologi ( Ast 8 · B. Pag. 98): ῞Οτι μὲν
AaS t paa Dr. Beck alene, hvorimod Dr. · B. proprio motu er optraadt som min Recensent,
Papir 445 ved sig selv. » At · B. præsterer det Overordentlige, seer jeg
AaS ar forstaaet, altsaa fortjener Dr. · B. Roes; det er nemlig et Tegn paa en roesværdig
BB:42.f cfr. Fr. Schlegels samtl. W. 7. · B. S. 15 nederst) – eller naar Fader
BI, s. 147 zu erheben. Socrates sagt z. · B. S. 68, wenn man denjenigen einen Redner
CC:10 eficiet me disserentem de G., · B. S. J. D. et S. et prophetis qui fide debellaverunt
Papir 9:5 lige Væren uden H. t. den s. S · B. saa bevirker det en uforanderlig Lighed
PS, s. 237 fordi han er den Elskede. / / · B. Saa maa da Eenheden tilveiebringes paa
Papir 156 samkeit. ( Tieck. Phantasus 1ste · B. samtlige Verke 4 B. p. 161. » der
LA, s. 31 ngang til Slutning. Ferdinand · B. siger: » jeg glæder mig over
Papir 18 ος staaer ell ei. / · B. siges Gud ευλογειν
OTA Evige ikke, ikke om tusind Aar. / · B. Skal et Menneske ville det Gode i Sandhed,
PMH, s. 68 estandig af Gjentagelsen a og · b. Som det stundom gaaer i Livet, at en Øltapper
PMH, s. 68 gelsen c af Gjentagelsen a og · b. Som naar man paa Gaden hører en uendelig
AE, note l igjen komme frem i Afsnittet · B. Sphærerne forholde sig saaledes: Umiddelbarhed;
SLV, note have det, den er især naar · B. taler, en fingeret Størrelse, som ugeneret
Brev 189 tte Tid bragt Onkel Peter og E. · B. til Kundskab om min forandrede Bopæl,
AaS, s. 46 de Skridt med dem, medens Dr. · B. tæller: ein, zwei, drei; Noget, alle
AA:23 lkesagn til Grund for den, saa har · B. ved den viist sig som en sand Mester. Foruden
SLV, s. 441 n saa ømskindet Natur som · B. vil nok opdage, naar Livet kom ham for
Papir 246 Gedichte der Deutschen v. O. L. · B. Wolff Stuttgardt 1830.) / p. 379. /
BB:2.a adours à Paris 1816-21. VI · B.«; Adrian ( Prof: i Giesen) » Grundzüge
G, s. 38 løshed. I denne Henseende er · B.' s Dandsen uforlignelig. Han har sunget
EE2, s. 9 / Anden Deel, / indeholdende · B.' s Papirer, / Breve til A. / Les grandes
Not4:3 historisk. mangler Aanden. / · b.) Χstd. er Troes og Hjertets og Livets
Papir 61:2 Frutti et Sted bemærker ( 3 · B.) at anstille et magnetisk Forsøg med
NB10:75 West-Østlicher Diwan S.W. 6te · B.) at Jødernes Mord paa Ægypterne var
NB22:106 ahre Pariser-Geheimniße 3die · B.) beraaber sig paa sin Erfaring, at han udelukkende
SFV, note Gjerninger« ( II. A. · B.) betræffende den Brug, hvilken der igjen
Not4:26 le ere i Sandheden, Andre ikke / · b.) de Enkelte ere ganske i Sandheden / c)
Not4:10 sningen om det Uendelige. / · b.) det physicotheologiske ell. det teleologiske.
Not1:7 lse kan ei udsiges om Gud. / · b.) genus apotelesmaticum ɔ: saadanne Sætninger,
BI, s. 100 ( Ast 8 B. Pag. 156 § 41 · B.) Her staae vi ved et afgjørende Punkt.
KK:4 ne som Hierarchiets Triumph. / · b.) Investiturstriden. Kirken var aabenbart
KK:4 mbolum. / / a) Nestorianisme / · b.) Monophysitisme. / c) Synoden til Chalcedon.
KK:4 oncret Bestemmethed. – / · b.) Overvindelse af den helleniske Verdens-Anskuelse
Not4:3 i reent Subjektivitæt. / · b.) Troes-Standpunktet. ( det bliver sig strax
SD ri der dog er noget Evigt ( C. B. · b.), og herindenfor ( α. 1. 2. β) blev
BI, s. 140 Smlgn. Ast Pag. 146 § 37 · B.). / I Slutningen af Apologien gjøres imidlertid
BI, note heaetetus § 152 A. ( Ast 2 · B.). / Ogsaa Gorgias, der iøvrigt frabad
BI, s. 169 μων. ( § 354 · B.). / See vi nu hen til Bevægelsen i hele
IC, s. 47 ide om Jesus Christus? ( jvf. · b.). Paa ingen Maade. Jesus Christus er Troens
Brev 40 hold til den lille Seddel fra · B., det er som vilde man pakke et lille Silketørklæde
HGS, s. 197 ormaaede, det formaaer Provst · B., han kan tage mig! / Imidlertid træffer
HGS er kunde jeg slutte. Men da Provst · B., maaskee ogsaa følende sig som Repræsentant
EE:28.1 ratur« v. Flögel, 1. · B., S. 50). / d. 21 Feb: 39. / Vor Tid taber
JC, note hes Bewußtsein, wahrnehmendes · B., Verstand o: s: v:, uagtet den langt hellere
HGS, s. 198 es – jeg seer af Provst · B.s Artikel, at det gjøres fornødent
PH, s. 56 rtalen, uden at bekymre sig om · B.s Papirer, blot sine betræffende, sagde:
JJ:434 e jeg ikke at see Noget aftrykt i · B.T. Hellere end den Udbredthed, som hvad jeg
JJ:434 skriver, kan faae ved at staae i · B.T., langt hellere ønskede jeg kun een eneste
NB24:118 jo jeg takker, vi Gavtyve! / · b/ Man fæster hele Opmærksomheden paa
Not9:1 Hegel Relig: Ph. 1ste · B: 306. Det fuldk: Msk. er tillige det ufuldkomneste,
Brev 315 hans første Kone Marie · B: har opholdt mig en lang Aarrække i afg:
BB:2.d Schlegel sämtliche Wercke 2d · B: p. 264-67. / det er saaledes Forskjellen
Papir 185 6. / cfr. Hamann Schr: 1ste · B: p. 405. / Et andet Sted p. 425. »
Not11:10 tschrift für Physik 2d · B:, findes det Ord slet ikke. I en tidligere
NB9:66 u faaer han een Mulighed fra · B; da denne Mulighed ikke er As egen, har
BOA, s. 99 af større Omfang end hans · B; han trækker aldrig paa det Uvisse. Han
NB22:125 man sagt A, skal man ogsaa sige · B; har han selv forlangt at blive opdragen
Not11:31 eren i Herredømmet over · B; saaledes som oprindelig Faderen havde det,
EE:178 e Ansigtet mod B at jeg seer · B; thi naar jeg vender mig saaledes seer jeg
EE1, s. 196 engang Charon kommer med sin · Baad for at sætte hende over i Underverdenen,
LA, s. 44 den. Og naar man støder en · Baad fra Land, da gjelder det, at man bøiet
LA, s. 43 n Fart. Naar man støder en · Baad fra Land, da gjelder det, at man, bøiet
NB4:135 sammen til et evig Billede. / En · Baad i Kallebro-Strand, en Baad med een Mand
NB4:135 / En Baad i Kallebro-Strand, en · Baad med een Mand i, som staaer bagerst i Enden,
OTA, s. 295 manden lægger sig i sin · Baad og lader staae til i Uveiret, og slet Intet
Papir 318 ronningen, de seilede i en · Baad og Svanerne seilede bagefter. Og denne
EE1, s. 114 strax skal efter dem ud i en · Baad paa Kallebostrand, et Søndagseventyr
NB2:185 nde ud, som et Par Matroser i en · Baad roe med for at fastgjøre til en Pæl,
KG, s. 321 em det skyldes, at nu Lodsens · Baad saa ofte frelser Menneskeliv. Hans Billede
EE1, s. 315 maaneklar Nat at ligge i en · Baad ude paa en eller anden af vore deilige
AA:10 en stor Familie. Da derfor en · Baad under mit Ophold herude paa sin Tour til
KG, s. 311 Kjerlighed. Sandeligen, ingen · Baad, der ved smult Vand over den blødeste
SLV, s. 246 ulde snart være der i min · Baad, dersom dette ellers kunde gavne hende Noget,
EE2, s. 88 skulde derfor sige: ene i sin · Baad, ene med sin Sorg, ene med sin Fortvivlelse,
NB13:40 rte, fraadende Hav, ligger en · Baad, hvori kun een Mand, en Lods ell. hvad man
CT, s. 83 r man vendt, naar man roer en · Baad, men saaledes er man ogsaa stillet, naar
SLV, s. 227 jeg ligger ved Kanten i min · Baad, om der dog vilde vise sig et Phænomen
SLV, s. 176 her ligger en fladbundet · Baad, paa hvilken vi tvende, han paa Videnskabens
KG, s. 317 thi ikke er der foran den · Baad, som arbeider sig gjennem en Sildestime,
JC, s. 50 » som den, der roer en · Baad, vender jeg Ryggen mod Maalet.««
CT, s. 82 Dag. – Den, der roer en · Baad, vender Ryggen mod Maalet, som han dog arbeider
EE1, s. 429 ved Kanten ligger der en · Baad. Et Suk af Hjertets Fylde, et Pust af Tankens