This site will close during 1st quarter 2023. A new presentation of SKS is available.
Dette site vil blive lukket i 1. kvartal 2023. En ny visning af SKS er til rådighed.
Søren Kierkegaards Skrifter
elektronisk version 1.8.1
ved Karsten Kynde
ISBN 978-87-993510-4-6
Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg
Grafik Karen-Margrethe Österlin
© Søren Kierkegaard Forskningscenteret
København 2014
| Papir 380:1 | / Med Hensyn til Scenen | · B ( Aristokraterne) / et Forsvar for mit |
| SFV | Een, den Herre Jesus Christus. / | · B / » Afsluttende Efterskrift« |
| PS | anet, eller Troen havde hjemme. / | · b / / Den sidste Generation / Denne ligger |
| SD, s. 225 | re Sygdommen værre. / / | · B / / Den Synd at fortvivle om Syndernes |
| SD, s. 119 | n til Døden« / / / | · B / / Denne Sygdoms ( Fortvivlelsens) Almindelighed |
| SD, s. 138 | ordring paa ham. / / / / / / | · B / / Denne Sygdoms ( Fortvivlelsens) Almindelighed |
| AE, s. 16 | ning mellem A og B / 505 / / / | · B / / Det Dialektiske / / § 1. / |
| AE, s. 17 | bsurde / 526 / / Tillæg til | · B / / Det Dialektiskes Tilbagevirken i det |
| KG, s. 51 | t Alt dog bliver godt. / / II. | · B / / Du skal elske Næsten / Det er nemlig |
| SD | riumpherer Spidsborgerligheden. / | · B / / Fortvivlelse seet under Bestemmelsen: |
| SD | gt i den Magt, som satte det. / / | · B / / Fortvivlelses Mulighed og Virkelighed |
| IC | rede, jeg vil give Eder Hvile. / | · B / / Hans Livs andet Afsnit / Det er nu |
| KG, s. 137 | hed er Lovens Fylde. / / III. | · B / / Kjerlighed er Samvittighedens Sag / |
| Papir 367 | isk Kunnens Meddelelse / / | · B / / Naar der reflecteres overveiende paa |
| Papir 367 | eddelelse. / / / / | · B / / reflecteres der paa » Meddelelsen« |
| SD, s. 120 | Sjeldenhed? ( Moralen) / / / | · B / / Syndens Fortsættelse / / / |
| SD, s. 217 | g Forstand at kaldes Synd. / | · B / / Syndens Fortsættelse / / Enhver |
| TSA, s. 72 | v er – tilbedende. / / | · B / 1. Præsten, collectiv forstaaet, |
| AE, s. 16 | / Mellemsætning mellem A og | · B / 505 / / / B / / Det Dialektiske / |
| SFV | gjøre, hvo denne Flaneur er! / | · B / Den personlige Existeren i Forhold til |
| IC, s. 103 | Tegn og Troens Gjenstand. / / | · B / Den væsentlige Forargelses Mulighed |
| AE, s. 511 | ristelig eller Christendom. / | · B / Det Dialektiske / Dette er det » |
| AE | Tidens Fordringer. / Tillæg til | · B / Det Dialektiskes Tilbagevirken i det |
| AE, s. 505 | Mellemsætning mellem A og | · B / Det fremsatte Problem ( cfr. andet Afsnit, |
| SFV | to opbyggelige Taler«. / | · B / Forklaringen: at Forfatteren er og var |
| IC | andt, at han har sagt disse Ord. / | · b / Kan man af Historien faae Noget at vide |
| PS | er, men kun et ubique et nusquam. / | · B / Skal det nu forholde sig anderledes, |
| NB23:220 | rmation v. der Reformation | · B 1 Vorr. XIII: die Reformation ist .... |
| NB21:110.b | arnlighed er en Sjeldenhed. / | · b af den mildere Χstd. / Ægteskabet. |
| JJ:511.b | s Angst. / Hamann gjør i 6te | · B af hans Skrifter p. 194, en Bemærkning, |
| AE, s. 526 | liven: saa er Religieusiteten | · B afskaffet, » al Theologie Antropologie«, |
| EE:178 | de i A at vende Ansigtet mod | · B at jeg seer B; thi naar jeg vender mig |
| Not11:37 | schrankenlose Seyn, i hvis Magt | · B befinder sig. det er ikke Forestillinger |
| PCS, s. 130 | de, saa træder Reflexionen | · B beundrende til; hvad vil dette sige? det |
| NB9:11 | som A siger i een Forstand og som | · B billiger i en langt dybere Forstand, ja |
| AE, s. 508 | Dialektik; i Religieusiteten | · B bliver det Dialektiske paa andet Sted, |
| BI, note | Protestant, og i det Øieblik | · B bliver Katholik, bliver A Protestant, hvilket |
| BA, s. 440 | naar man bruger Bogstaverne A | · B C, men ikke naar man sætter D E F. Derfor |
| Not1:6 | eus, Tertullian, Lactantius. | · b den Alexandrinske K: Lærere imaterielle |
| Not11:37 | er den udelukkende Gud, i | · B den anden Guds Kommen, hans Fødsel C, |
| EE:178 | d, den Tid, hvori vi leve og | · B dennes Fremtid, saa er det ikke ved staaende |
| NB21:139.b | d. / a , hvad Visby gjorde, / | · b Derfor kan man ikke komme i Strid med Fremmede |
| NB9:66 | have 5 Portioner Reflexion, | · B derimod 7. Reflexionen i A, naar den var |
| AE, s. 505 | r dialektisk. Religieusiteten | · B derimod, som den fremtidigen vil blive |
| Not11:35 | I sin ny Fremtræden er | · B det Gud negerende Princip, naar det atter |
| Not11:33 | rsio. I Guds Selvbegreb er | · B det meest negerede og indadvendte, hvad |
| NB24:51.b | skelig chirurgisk Operation. / | · b efter Ordet: corruptio optimi pessima. |
| Not11:37 | første Overvindelse af | · B ell. hvad man kunde kalde dens til-Grund-Læggelse |
| EE1, s. 19 | se. Paa et andet Sted omtaler | · B en græsk Viis ved Navn Myson, og fortæller |
| NB22:23.b | af Det, jeg egl. strider om. / | · b En lignende Bemærkning har jeg læst |
| NB9:66 | iis ikke Mod-Muligheden ( og | · B enten tænker den ikke, ell. fortier |
| AE | igheden bag ved. / Religieusiteten | · B er afsondrende, udsondrende, er polemisk: |
| Not11:27 | ndre om den gl. Inddeling: | · B er altsaa causa materialis, 2d P: er causa |
| BA, s. 417 | ved det qualitative Spring. I | · b er Angesten for Syndens yderligere Mulighed. |
| EE2, s. 147 | e vil have, men paastaae, at | · b er det Hele. I det Øieblik han udsiger |
| AE, s. 510 | d ud efter. I Religieusiteten | · B er det Opbyggelige et Noget uden for Individet, |
| NB15:66 | skal bindes, naar dog A og | · B er det samme Selv. / Dette viser sig nu |
| NB15:66 | irkelig strengere end jeg i | · B er ell. ønsker mig selv at være. |
| NB22:173 | benbart sandere end C; men | · B er igjen en Usandhed, naar den aldeles |
| NB22:173 | ke Reformatorer o: s: v: / | · B er nu aabenbart sandere end C; men B er |
| AE, s. 521 | uendeligt Høiere jeg er; i | · B er omvendt det at existere, skjøndt |
| Not11:27 | der maa gaae Noget forud. | · B er, naar vi antage det Hele at være |
| EE1, s. 21 | om det maaskee endte med, at | · B gik over til As Mening. I denne Henseende |
| Not11:31 | e Væsen. Det overvundne | · B gives til den 3d Potens for at den maa |
| EE1, s. 21 | Bogen er læst, da ere A og | · B glemte, kun Anskuelserne staae lige overfor |
| NB22:173 | . Mynster repræsenterer | · B Han har afskyet og saa godt han kunde bekæmpet |
| Not11:34 | fra den Bevidsthed, hvori | · B hersker, og derved ere de i eet fra Faderen |
| NB24:54.b | tte virke stærkt paa mig. / | · b Herved maa bemærkes, at Indtrykket jeg |
| Not11:31 | ervindelse, den tredie har | · B i Besiddelse af denne Overvindelse. / 32. |
| Not11:31 | det. Den anden Potens har | · B i bestandig Overvindelse, den tredie har |
| NB22:146.b | Om » Hende.« / | · b I Kirken, væsentligen Slotskirken, har |
| NB23:7 | er at Erfaring A og Erfaring | · B ikke forvexles, at Troens Bestemmelse som |
| EE1, s. 19 | blik raadvild om, hvorfra vel | · B kunde have denne Viisdom, samt hvilken |
| NB22:13.b | r ikke indirecte Meddelelse. / | · b Men det forstaaer sig, uagtet det saaledes |
| Not11:33 | nkt. – Msk. besidder | · B men kun som Skabning besidder det B og |
| EE1, s. 18 | de for at gaae for vidt. Naar | · B mener, at af 100 unge Mennesker, der fare |
| BA, s. 417 | bemærkelig, hvorimod den i | · b mere og mere forsvinder. Men Angesten er |
| Not11:31 | initatis, han kan sætte | · B og alle andre Potentser i Bevægelse |
| Not11:33 | som Skabning besidder det | · B og altsaa kun som Mulighed, ikke som Gud |
| IC | s som en Forbryder. / Slutning til | · B og C / Fremstillingen har nu efterviist |
| EE2, s. 147 | en Stavelse: be, vil adskille | · b og e, og nu intet e vil have, men paastaae, |
| NB24:89 | lbøielig til saa at sige | · B og støde til. Sværere end det at |
| NB24:113.b | t at være Opvækkelse) / | · b Ogsaa fraseet alt Dette er alligevel Nielsens |
| Not8:53 | ryks-Maader. cfr. Æsthetik 3d | · B p. 440 nederst / / / |
| Not11:35 | den af at sætte sig som | · B paa ny. Guds Eenhed endog i Slutningen |
| NB21:125.b | velse i Christendom No 1. / | · b Peter meente, at disse Replikker vare for |
| NB24:39.b | Rammen Indfatningen o: s: v: / | · b Propheten Nathan fortalte ham en Historie. |
| BI, note | ieblik A er Katholik, bliver | · B Protestant, og i det Øieblik B bliver |
| PCS, s. 130 | aa andet Sted, at Reflexionen | · B saa ganske kunde forstaae A. Men ogsaa |
| EE1, s. 21 | ev overbeviist og angrede, om | · B seirede, eller om det maaskee endte med, |
| Not11:34 | B, det er Msk. Msk. besad | · B som blot Mulighed, kunde hæve det til |
| PCS, s. 130 | r sig selv; thi dertil maatte | · B svare: godt, saaledes er det, det veed |
| PCS, s. 130 | vil dette sige? det vil sige, | · B søger at vise, at han har forstaaet |
| NB24:157.b | Ingen kan tjene to Herrer. / | · b Themaet skal være: / Christus som Forbilledet. |
| NB22:91.b | atte han være saa streng. / | · b thi her kan da ikke være Tale om at |
| Not11:35 | le, som Zorn. / 35. / 29 Jan. / | · B var altsaa bleven sig selv mægtigt; |
| Not11:33 | ved den anden, er frit fra | · B ved A., er frit ligesom Loddet som Tungen |
| EE1, s. 21 | der begge Dele.« Hvad | · B vilde sige er vanskeligere at bestemme. |
| Not11:22 | Herre. Idet det sætter | · B viser det A ud af sin Gelassenheit og bliver |
| Not4:4 | r til det andet Standpunkt / | · b) Χstd. er Troes og Hjertets Sag. ikke |
| Not1:7.u | vind skal ophøre etc. / a) / | · b) / c) / d) / Fra den religieuse Side. / |
| SD, s. 120 | t Selv og et evigt Selv / / / | · b) / Den Fortvivlelse, som er sig bevidst |
| AE, s. 17 | / Synds-Bevidstheden / 530 / / | · b) / Forargelsens Mulighed / 532 / / c) / |
| SD, s. 119 | r at mangle Uendelighed / / / | · b) / Fortvivlelse seet under Bestemmelsen |
| Papir 473 | ligt at vælge Martensen. / / | · b) / kæmpet mod hans Fjender ( Grundtvig |
| DD:3 | std. som saadan liggende Humor | · b) af den ved Reformationen betingede Isolation |
| BOA, s. 177 | rste faaer Lov at staae hen | · b) at det Andet ( Forklaringen der dog er |
| Oi1, s. 133 | antage Navn af Christne, og i | · b) at det bliver derved, at de ikke faae at |
| Not10:8 | hmen der Sünden in sich | · b) das Vertilgen derselben. Dog maae disse |
| Not11:17 | af dem var ens universale | · b) de almdl. Principier, af dem var principium |
| NB14:96 | d, saa ubeskrivelig er den; | · b) den bevarer Hjerterne og Tankerne i Χsto |
| Not10:1 | v: a) den orientalske Lyrik | · b) den classiske α) Hymnen β) det |
| PS, s. 270 | orledes det hænger sammen. | · b) Den kan være Anledning til, at den Samtidige |
| Not10:1 | ed som det egl. Epos har. / | · B) den lyriske Poesie. / Epigram; Romanze; |
| KK:4 | af hverandre staaende Billeder | · b) den paraboliske, der sætter den religieuse |
| BA | og Blendværkets Veltalenhed. / | · b) Den satte Synd er tillige i sig Consequents, |
| KK:4 | lighed fra den catholske K.. / | · b) den tilkjæmpede sig i politisk Henseende |
| BOA, s. 195 | og have modtaget en Lære; | · b) det at være reddet paa en vidunderlig |
| KK:3 | ærdiges Død for nødv: | · b) det N. T.s Udsagn om denne Gjenstand ere |
| KK:4 | teleologiske 3) det praktiske. | · b) det onthologiske. Sandheden ligger i Identitæten |
| Papir 282 | ) Unterschied γ) Grund. / | · b) die Existents. / c) das Ding. / B. |
| Not1:7 | l af Folket: a) Joh: 12, 34. | · b) Disciplene fattede aldrig Betydningen af |
| Papir 15 | enus plenus esse debet a Chr. | · b) ecclesia dicitur πληϱ. |
| DD:134 | i at være vis paa sin Salighed | · b) en empirisk Udvikling, som dog ikke maa |
| Papir 274:1 | Stilleben i Modsætning / / | · b) en Finlapper-Idyll. / / Kultorvet / |
| Papir 260:4 | orenelse med Kjød og Blod. | · b) en mere materiell. der i nord-Africa og |
| Not1:7.v | e Propheter og de urene Aander. | · b) en Udsoning af Jehova med Folket. Hoseas |
| Not11:31 | t andet blot muligt Seyn ( | · B) entgegen, sætter derved sit unv: S. |
| PS | dere det til det Absolute. – | · b) Er hiint Faktum et evigt Faktum, saa er |
| BOA, s. 215 | ellig fra alle andre. – | · b) Et Genie er hvad han er ved sig selv ɔ: |
| AE, s. 14 | System kan der gives. p. 106. | · b) et Tilværelsens System kan der ikke |
| Not1:4 | uræ ( før Syndefaldet) | · b) foedus gratiæ. – ell. 1) foedus |
| AE | g lader sig netop ikke tænke. / | · b) Forargelsens Mulighed, eller den autopathiske |
| Not1:6.h | raabte sig paa: a) Guds Almagt, | · b) Forholdet mell. Sjæl og Legeme. c) Retfærdigheden |
| KK:4 | ormedelst dets Verdens-Forhold | · b) formedelst dets Grundbesiddelse ( Carl |
| SD | selviske de end forresten ere. / | · b) Fortvivlelse seet under Bestemmelsen Mulighed |
| Papir 29 | t i Exilet. ( afvigende Sprog | · b) forudsætter Hierusalem som ødelagt, |
| PMH, s. 67 | eden sig i en høiere Form. | · b) Friheden bestemmet som Klogskab. Friheden |
| DD:195 | . – A) Frimodighed for Msk. | · B) Frimodighed for Gud. Naar engang det hender |
| Not11:14 | tser a) Religion der Kunst | · b) geoffenbarte Religion c) Philosophie. ( |
| PS, s. 299 | re sig ad paa samme Maade. | · b) Han kan i denne Form fortælle Faktums |
| Papir 445 | andser, som vi ville kalde | · B) havde jo været nærmest dertil, men |
| KK:4 | en af den gud. Nødvendighed | · b) i Forhold til Χstus selv som denne |
| Papir 282 | / a) Die Welt der Erscheinung / | · b) Inhalt und Form / c) Das Verhaltniß |
| Not4:27 | eens med Alles Følelse saa er | · b) Intet Sandhed.; thi da som sagt intet Indhold |
| KK:4 | rundlag i den canoniske Ret. / | · b) Investiturstriden. / c) Korstogene som |
| KK:4 | / a) Magister Sententiarum. / | · b) Islam og den aristoteliske Philosophie. |
| KK:4 | n. / / a) symbolsk Theologie / | · b) Kirkeret / c) Theologie. / / d. 9. Nov. |
| NB:111 | e, Kjærligheden er Fylden. / / | · b) Kjærligheden er ikke en Skulken fra |
| NB28:69 | td. gjælde for hvad det er og | · b) Lidenskab til at have en anden Mening. |
| KK:4 | rketjeneste. / a) Katechetik / | · b) Liturgik / c) Homiletik. / / Kirkeregimente. |
| PS | heller ikke kan besinde sig paa. / | · b) Læreren / Skal Læreren være Anledningen, |
| TSA, s. 65 | Menneskene leve, er Synden. / | · b) Man kunde spørge: hvor var det dog muligt, |
| BA, s. 452 | hedens Begeistring o. s. v. / | · b) Man opfatter det Evige aldeles abstrakt. |
| AE, s. 105 | logisk System kan der gives; | · b) men der kan ikke gives noget Tilværelsens |
| Not9:1 | Skabelse / a) Skabelsen selv | · b) Msk i Guds Billede c) Tabet af dette Billede |
| BB:2 | g Iseut; Floris og Blancaflor. | · b) Novellen. af dem anføres 5. c) Legenden. |
| Not10:1 | ithyrambe, Päan, Psalme | · b) Ode c) Vise. α) Volkslieder β) |
| NB11:79 | tiske Excentricitet – | · b) og Ethikeren, dog saaledes, at han igjen |
| Papir 302 | / om Troens Forventning / | · b) om det Gavnlige i at gjøre Kildestudier, |
| Not1:7 | den ene ell. anden Natur. / | · b) omvendt. / c) mellem den msklige og guddommelige |
| KK:4 | halcedon. / / a) Augustinus. / | · b) Pelagius / c) Semipelagianisme. / / B. |
| KK:4 | Side. / / a) Katholicismen. / | · b) Protestantismens symbolske Bøger. / |
| Not4:9 | ar Læren om Kategorierne) | · b) rationell Psychologie ( K. første Idee |
| NB22:173 | ste, der er det Abnorme. / | · B) Saa kommer det retsindige redelige Msklige, |
| BA, s. 442 | v blot til Ceremoniemester. / | · b) Schema for Inderlighedens Udelukkelse eller |
| KK:4 | ig selv. / a) Tiggermunkene. / | · b) Schismaet. / c) Synodernes Overvægt. |
| Not1:7 | lsens Natur og Beskaffenhed, | · b) som angaaende dens Omfang og c) Maaden, |
| Not1:9 | ) Gud besøger synlig Msk. | · b) taler usynlig med Moses c) ved Propheter |
| KK:4 | Vesterlandets Offertheorie. / | · b) Tro og Viden. / En Munk Gaunilo fra Marmoutier |
| Not9:1 | alle andre Msker med Troen. | · b) Troen. Apostlene virke til at hæve Folkene |
| KK:4 | et ud fra a) Væren ell. fra | · b) Tænken a): 1) det historiske 2) det |
| Papir 259:2 | stne. / / / / | · b) udenfor Χstd. ingen Salighed. / / |
| Not9:4 | n er a) sich auf sich beziehende, | · b) umschließende c) ausschließende. |
| Not11:37 | jenstand for Tilbedelse. / | · B) Underordnelse af det hidtil herskende Princip |
| Not4:27 | ldigheder – den anden ( | · b) ved den Mangel paa al objektiv Maalestok. |
| Not1:7 | om er en Aand, er Kjerlighed | · b) ved sit Liv, der er den synlige Aabenbarelse |
| AE, s. 505 | es over til det Dialektiske ( | · B), der er det Afgjørende for Problemet. |
| AE, s. 112 | nærmere forfølges under | · b), er meget eenfoldigt og simpelt; jeg bliver |
| AE, s. 484 | II, og til det Følgende i | · B). / I den religieuse Sphære er det Positive |
| IC, s. 92 | r Gud ( Dette afhandles under | · B). Eller Forargelse er i Retning af Ringheden, |
| BOA, s. 216 | ankeløshed kan oversees. / | · b). Et Genie vurderes reent æsthetisk efter |
| NB14:140 | ve Fordeel af Guds-Forholdet. / | · B). Individet forholder sig til Gud for at |
| BOA, s. 277 | sig selv i at udtale det. / | · b). Mag Adlers Tilsvar paa Øvrighedens Spørgsmaal. |
| BOA, s. 125 | orhold mellem det a)Almene og | · b)den Enkelte og c)den særlige Enkelte ɔ: |
| DD:47 | / a)til Ernæring. / / / / | · b)midd. den egl. Secretion / / / / c)Excretion. |
| Papir 22:3 | Usteri / Vel paastaaer v. | · B, at det Onde er ældre end Msk; men mener |
| Not11:35 | r bestemt til at overvinde | · B, beholdt sit Forhold til, participerede |
| AE, s. 508 | ieusiteten A er høiere end | · B, da den er Immanentsens: men hvorfor saa |
| NB15:66 | Strenghed, jeg ikke har som | · B, den, der skal bindes, naar dog A og B er |
| Not11:34 | m, det i sig tilbagebragte | · B, det er Msk. Msk. besad B som blot Mulighed, |
| BOA, note | onen mellem Religieusiteten A og | · B, eller den, som blot har det Dialektiske |
| Not11:31 | serer sig ved at overvinde | · B, er nu dets Herre i samme Betydning som |
| PMH, s. 68 | staae lidt høiere end a og | · b, for at kunne in abstracto antyde, hvad |
| Brev 1 | t han for godt, at læse i 1 | · B, hvis Dør støder op til hans Værelse, |
| BOA, s. 196 | det Bekjendte: A er rigtignok | · B, men paa den anden Side er det dog ikke |
| EE1, s. 21 | nk om, hvorledes det er gaaet | · B, om han har havt Kraft til at fastholde |
| Not11:22 | Seyn A., det Tilfældige | · B, saa er det Værende idet det sætter |
| Not11:22 | rende idet det sætter | · B, som det er Herre over, dets Herre, men |
| EE:178 | vende mig mod C at jeg seer | · B, som jo ogsaa de ahnende Øine, Alrunen |
| AE, s. 508 | ligieusiteten A høiere end | · B, thi saa er Paradoxet, det Absurde o. s. |
| AE, note | hilos – ad se ipsum. 11te | · B. § 28) der han, fordi Xantippe havde |
| NB30:10 | t als Wille und Vorstellung 1ste | · B. §. 16) / at de i deres ophøiede |
| Not2:2 | l. Leipzig. 1831. 8. / 6. L. | · B. ( Bechstein) die Darstellung der Tragödie |
| BB:12 | l. Leipzig 1831. 8. / 45. L. | · B. ( Bechstein) die Darstellung der Tragoedie |
| SFV, s. 9 | taaet paa en egen Maade / / / | · B. / » Afsluttende Efterskrift« |
| Not13:28 | Geschichte der Philosophie 5te | · B. / / p. 302. / Angaaende Sextus Empiricus |
| Brev 18 | e Bützov, Enke efter Mægler | · B. / Alt bliver forøvrigt uforandret. Du |
| Not13:27 | Geschichte der Philosophie 3die | · B. / Aristoteles. / / Hvad der indtil p. 120 |
| FP, s. 26 | ke, er den ene en Sprogfeil. / | · B. / At Kjøbenhavnsposten virkelig er Enke, |
| NB25:44 | t seire o: s: v: o: s: v: / | · B. / Den høieste blot msklige Proportion |
| SFV, s. 10 | sthetiske Produktivitet / / / | · B. / Den personlige Existeren i Forhold til |
| SD, s. 120 | fortvivle over sin Synd / / / | · B. / Den Synd at fortvivle om Syndernes Forladelse |
| IC, s. 9 | iderer med et Bestaaende / / / | · B. / Den væsentlige Forargelses Mulighed |
| JJ:50.a | at / Den findes hos Lucian i 2d | · B. / Det fornøjer mig at see, at Trendlenburg |
| KM, s. 16 | Ex. Skolelærer Brodersen. / | · B. / Det synes for Resten, at den Observator, |
| Papir 282 | die Existents. / c) das Ding. / | · B. / Die Erscheinung / |
| Not1:5 | 43. 1 Pet: 5, 8. / § 17. | · b. / Djævelen fremstilles navnlig som Christi |
| KG, s. 9 | I. / A. / Du skal elske. / / / | · B. / Du skal elske Næsten. / / / C. / Du |
| AE | Alt, snart til en Ubetydelighed. / | · b. / Et Tilværelsens System kan ikke gives. |
| NB26:44 | orladt af Gud, tværtimod. / / | · B. / Fordi Gud elsker Dig, derfor maa Du lide. |
| SFV, s. 9 | en religieus Forfatter / / / | · B. / Forklaringen: at Forfatteren er og var |
| SD, s. 120 | e er at mangle Mulighed / / / | · B. / Fortvivlelse seet under Bestemmelsen: |
| SD, s. 119 | ville være sig selv / / / | · B. / Fortvivlelses Mulighed og Virkelighed |
| EE1, s. 15 | rste Forfatter A, den anden | · B. / Foruden de større Afhandlinger fandtes |
| Papir 473 | rholdet til Biskop Mynster? / / | · B. / Har derimod ikke Biskop Mynster haft |
| NB21:62 | ommen er slet ikke til. / / | · B. / Hvilken Snak, skulde Χstdommen ikke |
| Papir 553 | g give Lyst til Livs-Nydelse. / | · B. / Ifølge det n: T: fanger Gud efter |
| Papir 337 | Msk, som Du der skiltes fra / / | · B. / Ja, hvorfor ikke; jeg taler med Alle, |
| Papir 337 | gtskab det Djævelskab. / / | · B. / Ja, til nærmest Slægt regner jeg |
| KG, s. 9 | rlighed er Lovens Fylde. / / / | · B. / Kjerlighed er Samvittighedens Sag. / |
| Brev 161 | ir / / med 1 Bog mærket | · B. / Kjære Hr Professor! / d. 15 Dec. |
| G, s. 40 | thi B. animerer dette og dette | · B. / Min uforglemmelige Barnepige, Du flygtige |
| Papir 337 | t, er Du i Familie med ham? / / | · B. / Nu, af hans nærmeste Familie er jeg |
| NB16:5 | A, maa man ogsaa indrømme | · B. / Og ligeledes er det rigtigt den Form |
| Papir 9:1 | g henføre under det opstillede | · B. / pag. 6. wissenschaftlichen Disciplinen. |
| Papir 337 | g slog op med. / / A. / Ja! / / | · B. / seer Du, hun er nu bleven forlovet med |
| AE, note | / Cfr. herom Tillægget til | · B. / Synds-Bevidstheden er det Paradoxe, og |
| Brev 309 | – – / Fr | · B. / Tisdag afton. / Theologie Candidaten |
| NB10:37 | aa kan jeg heller ikke sige | · B. / Vistnok er der noget Veemodigt deri. |
| JC, note | dmann i Bruno Baurs Tidsskrift 3 | · B. 1 H. p. 11.). Heraklits Sætning Alt |
| Papir 59 | g Hohlenbergs Tidskrift. 2d. | · B. 1 H. p. 137.): » det guddommelige |
| Papir 60 | Clausens og Hohl.: Tidsskrift 2d | · B. 1 H. p. 182) Opfyldelsen af Moralloven, |
| BI, s. 208 | B. 31 D.), Alcibiades ( Ast 8 | · B. 103 A. 124 C.), Theages ( Ast 8 B. 128 |
| BI, s. 208 | 3 A. 124 C.), Theages ( Ast 8 | · B. 128 D.), efter Xenophon befaler, tilskynder |
| JJ:430 | ( i Fichtes Tidsskrift. 13d | · B. 1844 p. 80.). / hans Tredeling er: Beziehung, |
| DD:1.c | / cfr. Daub i samme Tidsskrift 2d | · B. 1st H: p. 135. » Es ist nicht der |
| DD:8 | Ord Erdmann ( Bauers Tidsskrift 2d | · B. 1st H: p. 205) bruger for derpaa endydermere |
| AE, note | Cfr. Fr. H. Jacobis S. W. 4ter | · B. 1ste Abth. p. 74. / Det var en Lykke for |
| AE, note | akler. / Cfr. Jacobi S. W. 4ter | · B. 1ste Abtl. p. 110. / Den Letsindighed hvormed |
| Not13:26 | ædicamentis cfr. Tennemann 8 | · B. 1ste Af. p. 186 / ogsaa Leibnitz i hans |
| NB28:44 | Kirche und ihre Zeugen 2det | · B. 1ste Afdl. p. 550.) omtales Hildegardis |
| DD:10 | osenkranz. / ( Bauers Tidskrift 2d | · B. 1ste H. p. 1-32.). / Han viser at, naar |
| NB11:215 | rker oversat af Claudius 2det | · B. 208. Opsatsen: in der Fast- Buß- und |
| BI, s. 208 | de, smlgn. Phædros ( Ast 1 | · B. 242 B. C.), Apologien ( Ast 8 B. 31 D.), |
| Not13:25 | nemann Geschichte der Philos. 8 | · B. 2d Af: p. 532 / Abælard har skrevet |
| KK:1 | nradi. / ( Baurs Tidsskrift 3d | · B. 2d H: p. 348 o. fl.) / Der historische |
| BA, note | pho asinus. Cfr. Tennemann. 8de | · B. 2den D. p. 485 Not. En endnu bestemtere |
| DD:12 | . / Daub ( i Bauers Tidsskrift 1st | · B. 2H. p 103) bemærker meget rigtigt at |
| BI, s. 208 | 242 B. C.), Apologien ( Ast 8 | · B. 31 D.), Alcibiades ( Ast 8 B. 103 A. 124 |
| JJ:55 | ( cfr Tennemann Ges. d. Ph. | · B. 4. p. 129. not.). / Om jeg end ikke har |
| TSA, s. 87 | Og dog er, som viist blev ( | · B. 9. 10. 11. 12.) dette just det høieste |
| NB9:66 | aft af Gud, gaaer han fE til | · B. A antages at have 5 Portioner Reflexion, |
| SD | hed om at have et evigt Selv ( C. | · B. a.), saa en Viden om at have et Selv, hvori |
| Not13:13 | gt, hvad Aristoteles siger i 3d | · B. af Ethiken cap 2. » en Handling |
| Not11:10 | tidligere Afhandling i 1te | · B. af samme Tidsskrift nævnes det. Dette |
| G, s. 40 | ves intet Accompagnement; thi | · B. animerer dette og dette B. / Min uforglemmelige |
| F, s. 500 | e skrev Systemet, saa skrev Hr. | · B. B. det – hvad saa? Lader os endnu |
| SD | hvori der dog er noget Evigt ( C. | · B. b.), og herindenfor ( α. 1. 2. β) |
| KK:8 | s, kritisch untersucht v. Lic. | · B. Bauer. / ( i det af Bauer udgivne Tidskrift |
| SLV, note | einzelne Glieder werfen. ( Og | · B. bildte sig ind at blive forfulgt som Demagog! |
| AE, s. 229 | en Digter-Existents, hvilket | · B. bruger mod A. ( 2den D. p. 217 nederst). |
| BI, note | smlgn. Apol. § 36 | · B. C. – Et lignende Mellemhverandre |
| NB32:150 | iint Qvarteer ogsaa bort, og A. | · B. C. blev blot en Billedbog. Men dog vedblev |
| BA, note | τως. § 129. | · B. C.) Fremgangsmaaden er imidlertid den experimenterende |
| BI, s. 208 | gn. Phædros ( Ast 1 B. 242 | · B. C.), Apologien ( Ast 8 B. 31 D.), Alcibiades |
| Not13:11.b | f Sjælen at gjøre cfr 6 | · B. cap. 1. cfr. 10, 8. / Aristoteles adskiller |
| NB8:51 | gtmodiges Sagtmodighed. / Arndt 2 | · B. Cap. 20 § 5. Naar vi bede skulle vi |
| Papir 317.b | to af Aristoteles Rhetorik 2d | · B. cap. 23. ( i den lille Oversættelse |
| Not13:14 | re med Forsæt. ( cfr. 3 | · B. cap. 4.). / Den idealistiske Sætning |
| Not13:10 | . / cfr Aristoteles Ethik. 2d | · B. cap. 5. / Den Sætning, at Dyden er Middelveien |
| Not13:15 | Uvidenhed forkaster Arist: i 3d | · B. cap. 7, men hæver ikke Vanskeligheden, |
| Not13:22 | istoteless Politik / / I 1 | · B. cap. 8 findes nogle Bemærkninger angaaende |
| NB8:16 | – uden Myndighed. / Arndt 2 | · B. Cap. 8, § 2: Denn wie Dich Gott findet |
| NB8:22 | i hans virkelige Spor. / Arndt 2 | · B. Cap. 9, § 2: Ein Jeder sehe auf sich |
| NB32:150 | st, blev der spiist Kage, og A. | · B. Cen blev udstyret med Billeder o: s: v: |
| Papir 283:1 | ning af Claudius Wandsb. | · B. cfr S. W. 3d B. p. 331. / I Grunden anerkjender |
| SD | este Forstand er Aandløshed. / | · b. Den Fortvivlelse, som er sig bevidst at |
| KK:4 | ius / c) Semipelagianisme. / / | · B. Den synthetiske Erkjendelses Periode / |
| Papir 445 | ligt.« / Dandseren | · B. derimod sagde ved sig selv. » Det |
| F, s. 500 | krev Systemet, saa skrev Hr. B. | · B. det – hvad saa? Lader os endnu et |
| BOA, s. 196 | en anden Side er det dog ikke | · B. Det er Aabenbaringer, men han urgerer ikke |
| DD:208 | n Sag af yderste Vigtighed / | · B. Det er et Livs-Spørgsmaal / C. det er |
| AA:26 | ns nordiske Kjæmpehistorier 3de | · B. Det er nemlig ikke blot den Forglemmelse |
| Not11:33 | – For Msk. er altsaa | · B. det Nicht-Seyn-Sollende, den forbudne Frugt. |
| BA, s. 418 | kke at gaae ind under a eller | · b. Det Sophisme, som den vanvittige Anger |
| G, s. 39 | er jeg endog Gr. Fortrinnet for | · B. Det Tilgrundliggende i B. er en vis i Kaadhed |
| Not11:27 | ørste, den vil vi kalde | · B. dette det unv: S. sig modsættende Seyn |
| Not1:6 | ghed: Es: 14. Ezechiel 32. / | · B. efter Exilet. Findes de rigtigere Forestillinger |
| G, s. 39 | Ingredients i hele Possen, som | · B. er det. Geni er han dog, og Geni for Possen. |
| G, s. 38 | embringe denne Virkning. Ja Hr. | · B. er en reen Besparelse for et Theater; thi |
| G, s. 39 | t for B. Det Tilgrundliggende i | · B. er en vis i Kaadhed ubændig Forstandighed, |
| AE, s. 230 | t tydeligere, hvorved det er, | · B. er forskjellig fra ham. / Den anden Deel |
| G, s. 39 | skabet. Saa stor en Lyriker som | · B. er Gr. vel ikke, imidlertid er dog ogsaa |
| Not11:32 | udenfor som virkende Aarsager. | · B. er ikke Faderen men er den fødende Kraft, |
| NB9:71 | d. Derom er jo dog ingen Tvivl at | · B. for sin egen Skyld burde gjøre det, |
| Brev 40 | ev, der dog svarer til det af | · B. foranledigede Misforhold. / Din ganske |
| G, s. 38 | seet en ganske enkelt; men hvad | · B. formaaer, har jeg ikke seet før. Han |
| PH, s. 56 | es, det beskedne Ønske, som | · B. fremsatte i Fortalen hele Bogen betræffende: |
| BI, s. 148 | ebung ( wenn sich Socrates z. | · B. für unwissend erklärt, zugleich |
| BA | etisk-psychologisk Udførelse. / | · B. Følgen af det historiske Forhold / |
| NB14:77 | han til at fortryde Misbruget. / | · B. Følgerne for mig. / 1) Den Tilfredsstillelse, |
| SLV, note | an behandles en carnaille, thi | · B. generes vistnok ikke af det vanskelige |
| G, s. 39 | edes kan berede sig selv Veien. | · B. har en ypperlig Stemme, hvilket her naturligviis |
| AaS | e slutte ligesaa meget af hvad Dr. | · B. har forstaaet. Min ærede Recensent mener |
| Not6:8 | Kasse. Nu faldt den Tale, C. | · B. havde holdt, ham ret paa Sinde, da den |
| G, s. 38 | plet, nu begynder Dandsen. Hvad | · B. her vover er halsbrækkende; thi han |
| JC | e Talent, maatte have Myndighed. / | · b. Hvorledes den Enkelte, der modtager hiin |
| NB23:74 | t som muligt have en Sag. / | · B. Høiere Former. / 1) Ethisk Ironie og |
| G, s. 40 | alleriet, der allerede har anet | · B. i Coulisserne. Jeg sad i Almindelighed |
| G, s. 38 | n bag efter sig, det gjelder om | · B. i god Forstand, kun at han kommer gaaende. |
| Not11:33 | befales ikke at bevæge | · B. I Midrasch Kohelet hedder det, saaledes |
| Not3:18 | lser. En selsom Proteus var | · B. i sin Poesie og Hovedtonen i denne er netop |
| AaS | ie med den naturlige Straf, at Dr. | · B. ikke forstod mig. Dertil kommer, at jeg |
| AaS | edes: der er flere Allusioner, Dr. | · B. ikke har forstaaet, altsaa fortjener Dr. |
| AaS | tte af den Omstændighed, at Dr. | · B. ikke har forstaaet, maatte man blot kunne |
| EE1, s. 20 | an sagt A, maa man ogsaa sige | · B. Imidlertid har jeg dog ikke kunnet opgive |
| BI, s. 149 | tsliebe wieder, wie er sie z. | · B. in der Unterredung mit dem Kritias und |
| HGS, s. 197 | re. / Ganske er dog Provst | · B. ingenlunde enig med den anonyme Forfatter; |
| NB11:65 | igt. Det findes i Samtl. W. 18de | · B. Især p. 204, 205 o: fl. findes Noget |
| JJ:295 | mer to Gange i 3die Bind og i 5te | · B. Jeg har i mit Exemplar lagt Mærke ved |
| SLV, s. 441 | ra Ulykke ( thi fra Synd kan | · B. jo sagtens frelse sig ved Hjælp af en |
| Not1:7 | Cor: 15, 3. 1 Pet: 1, 11. / | · B. Jødernes senere Forestillinger. / Vi |
| G, s. 38 | d Smedens – hvor man seer | · B. komme gaaende med sin lille Bylt paa Nakken, |
| AE, s. 230 | iklet, han er som Dialektiker | · B. langt overlegen, han har faaet alle Forstandens |
| NB5:77 | em et Martyrium. Og dette skyldes | · B. M. Modstand vilde en Saadan altid finde, |
| NB5:77 | vede det ikke at blive, hvis ikke | · B. M. var gaaet forud. / Forsaavidt har jeg |
| NB5:81 | mmen Citater. / Og dog elsker jeg | · B. M., det er mit eneste Ønske, at gjøre |
| NB5:77 | odarbeidet mig selv ved at styrke | · B. M., men Styrelsen veed nok, hvorfor jeg |
| FF:29 | ske i Kiøbhsposten for idag) at | · B. mangler hiint » Uudsigelige«, |
| AE, s. 506 | ærksom paa det dialektiske | · B. Naar Individet i den existentielle Pathos' |
| NB5:134 | / Han siger ( i Prædiken 1ste | · B. No 17 vor Daabs Pagt) vi ere ikke beskikkede |
| NB10:180 | alten Griechen. / Nachg. W. 2d | · B. No XI. p. 655. / Jeg kommer derved til |
| NB22:173 | troede. Saa holder jeg paa | · B. Og saa har jeg Magt til at kunne rende |
| Not13:19 | της. 7d | · B. om Afholdenhed o: s: v: Fornøielse. |
| JC | sk med den første Sætning. / | · b. Om det var ved en Nødvendighed, at den |
| Papir 18 | , 4. / 2) Ting. Mc. 11, 21. / | · B. om Gud. / 1) Mskene. da betyder det at |
| AA:24 | ( efter Tiecks Oversættelse 8de | · B. p 362 nederst) Lear: ..... Ja und Nein |
| AE | allein! ( cfr. Lessings S. W. 5ter | · B. p. 100). – Den Gang da Lessing sagde |
| JJ:66 | undet Tallet. / cfr Tennemann 1ste | · B. p. 101. / Enhver uendelig Viden er negativ, |
| JJ:223 | nker. / cfr Jacobi S.W. 2d | · B. p. 102. not. / Baco siger: tempus siquidem |
| JJ:7 | Herder zur Litteratur und Kunst 16d | · B. p. 114 / cfr ogsaa samme Bind p. 8.9.10 |
| JJ:67.1 | Uendelige. / cfr. Tennemann 1ste | · B. p. 115. / Som Pythagoræerne overhovedet |
| Papir 283:2 | Steffens was ich erlebte / X | · B. p. 118 og fl. / Men man kan ikke see om |
| JJ:67.a | aaer deraf. / cfr Tennemann 1ste | · B. p. 119. / At Eenheds-Principet har ophævet |
| JJ:86 | re. / cfr Tennemann Ges. d. Ph. 2d | · B. p. 124. not. 39. / Anlæg. / Lad os antage |
| KK:8 | af Bauer udgivne Tidskrift 3d | · B. p. 125 o: fl.). / / 1 Efterretningen om |
| Not13:50.a | ns Verden. / cfr Tennemann 3d | · B. p. 125; han oversætter det Ord ϰινησις |
| Papir 283:1 | ristoteles. Tennemann 3d | · B. p. 126. / Tanken om Gud fremkomer ved et |
| BB:39 | nmeldt i Rheinwalds Repertorium XV | · B. p. 129 og heraf Citatet): » Bei |
| JJ:224 | entia submergit. / Jacobi S.W. 2d | · B. p. 134. not. / Naar man siger at Troen |
| Papir 215 | i Sagnene, saaledes cfr. 1 | · B. p. 138. » der Höllenjäger«. |
| F | gligdags. / Cfr. Baggesen S. V. 6te | · B. p. 143. / Efterskrift / Det behøves |
| NB18:25 | e Ord ( citerede hos Hamann 3die | · B. p. 145): videor mihi fere omnia docuisse, |
| DD:40 | n 2de Bind. Berlin 1815) 1ste | · B. p. 149 n: om Een, der forskrev sig til |
| Papir 125-1.1 | Stykke i Dansk. Ugeskrift. 4 | · B. p. 153 o: f: p. 154. Note: » Det |
| Papir 156 | antasus 1ste B. samtlige Verke 4 | · B. p. 161. » der blonde Eckbert.) / |
| Papir 39 | n v. F.H. v. der Hagen. 2ter | · B. p. 167 o: f: / Feb. 36. / Om Betydningen |
| NB26:20 | nemann Geschichte d. Philos. 7de | · B. p. 167.) Det vilde have taget sig endnu |
| Not13:27.c | ægelsen cfr Tennemann 1ste | · B. p. 171 IV. 173 VII. p. 184. V. især |
| JJ:129 | ht der Bote. / cfr Hamann 3d | · B. p. 190 m: / NB.: / periissem nisi periissem. |
| BA, note | ahrt werden müßen. ( 6te | · B. p. 194). / Cfr. Enten – Eller. / |
| EE:195 | fra een Side af Baggesen 7d | · B. p. 195 / Galskabs Eet i Alskabs To. / |
| AE, s. 333 | ft, Gerlachs lille Udgave 4de | · B. p. 195). Men ad den Vei maatte de jo dog |
| NB:91 | heologiske Moral. / Samtl. Skr. 4d | · B. p. 197. m:. / Man kan godt spise Salat, |
| NB2:99 | Abraham af S. C. ( S.W. 15 og 16 | · B. p. 200) fortæller, at da Dominicus var |
| EE:147 | logie ( i hans Tidsskrift 3d | · B. p. 200. o: fl.) dygtigt opmærksom paa, |
| JJ:68.a | ν cfr. Tennemann 1ste | · B. p. 202 og note. / Heraklit trak sig tilbage |
| AA:23 | d med et Digt i Knaben Wunderh: 2d | · B. p. 204., som iøvrigt rigtignok er af |
| AA:56 | räfinn Dolores. 2 Bind. / 2det | · B. p. 21 hvor han taler om hendes Forfører |
| FB, note | haben. Cfr. Sämtlich. W. 30. | · B. p. 223. / Forskjellen mellem Collisionen, |
| Not13:52 | fr Tennemann Ges. d. Ph. 3 | · B. p. 235. / cfr ogsaa Tennemann Ges. d. Ph. |
| JC, note | cfr Tennemann Gesch. d. Ph. 1ste | · B. p. 237. not. / Anm. Hvad Johannes her gjør |
| NB11:73 | belen« Stl. W. 18de | · B. p. 242. / / / Den sidste og meest imponerende |
| JJ:179 | te Schriften v. Tieftrunk 2d | · B. p. 253. / Welcher Philosoph hat nicht einmal, |
| NB2:215 | ffens Religions-Philosophie / 2d | · B. p. 260 medio / so spricht sich die furchtbare |
| Not7:1 | / Die Gräfinn Dolores 2d | · B. p. 260. / thi selv i Angeren kan der skjule |
| JJ:72 | / cfr Tennemann Gesch. d. Ph. 1ste | · B. p. 264 n: / At Guds Søn blev Mske er |
| NB2:172 | r skrevet i Bogen.« / 4d | · B. p. 270 ( 2den Bog 18 Capitel). / Det kunde |
| NB22:10 | Reuchlin G. Port-Royal 1ste | · B. p. 270. / / / Forargelses Dialektik. / |
| Not13:30 | ( cfr. Tennemann Ges. d. Ph. 4d | · B. p. 272.) / Det er en meget mærkelig |
| Not7:21.a | r platonische Philosophie 1ste | · B. p. 275 Not: 5. / Philosophiens Idee er |
| NB2:98.a | r han. / cfr S.W. 15d og 16d | · B. p. 276. m: / Abraham af S. C. ( S.W. 15 |
| JJ:4 | En spansk Vise. ( Lessing. 17d | · B. p. 281.) / Gestern liebt ich, / Heute leid' |
| JJ:228 | citeres hos Jacobi S. W. 3d | · B. p. 282. / Det er dog en rystende Veltalenhed |
| Papir 283:1 | ricus cfr: Tennemann 5te | · B. p. 297.). / Overgangen fra Sandsynlighed |
| JJ:59 | Dolken dræbe Tanker? / cfr 1ste | · B. p. 299. / Bevidstheden forudsætter sig |
| JJ:24 | den, cfr Tennemann Ges. d. Ph. 4d | · B. p. 300. / og p 518 § 55 le sophisme |
| JJ:50 | ɔ: Bevægelsen. / Hamann 8d | · B. p. 307. n: / Det er en ret interessant |
| NB26:27 | s af Fr. Schlegel ( S. Werke 4d. | · B. p. 307.) om Cæsar og Alexander. / Sin |
| BA, note | fr. Tennemann Gesch. d. Ph. 8de | · B. p. 314 Not. Dette være nu som det være |
| NB10:52.a | icher Divan. Sämtl. W. 6te | · B. p. 33 o: fl. / ( Det at jeg frivilligt |
| Papir 283:1 | Wandsb. B. cfr S. W. 3d | · B. p. 331. / I Grunden anerkjender Alle Springet, |
| NB15:24 | syv Gaver ( cfr. Helfferich 2det | · B. p. 332 o: fl.) Der er virkelig Valuta i |
| Papir 216 | domskraft. / Dansk. Ugeskrift. 4 | · B. p. 338. ( i et Foredrag af Escricht over |
| Papir 331 | der komischen Literatur 3d | · B. p. 339 o: fl. / Naar Bonden kommer tiltorvs |
| NB10:210.a | ee af Z. Werner ( s. Sk. XIII | · B. p. 34) at opfatte Zachæus saaledes: |
| NB17:35 | Aristipp und seine Zeit 4de | · B. p. 34) hvor han taler om Platos Republik: |
| NB23:220 | : die Idee der Kirche 3die | · B. p. 345 n.) Godt. Men her passede Luther |
| NB23:222 | tersen die Idee der Kirche 3die | · B. p. 346 n:) / Det er nu godt nok; men Sagen |
| JJ:74 | . / cfr Tennemann Ges. d. Ph. 1ste | · B. p. 355. not. 6. / Jeg vil sige til mig |
| AA:46 | hes W. 8to Stuttgart og T. 1830 34 | · B. p. 365 n: og 66 ø.). / Philosophien |
| JJ:449 | braham a S. Clara / samtl. Skr. X | · B. p. 392. / Hebræer Brevet: / X, 39: Men |
| NB18:45 | ser virkelig paa mig Hamann 3die | · B. p. 400: Die Furcht des größten Kunstrichters, |
| NB23:223 | tersen die Idee der Kirche 3die | · B. p. 405 note. Petersen er naturligviis af |
| JJ:233 | sens Kategorie. / Jacobi S. W. 3d | · B. p. 435. / Er der ingen evig Overeenskomst |
| Not13:2 | n Geschichte der Philos. 3d | · B. p. 437. / Darvin Zoonomie übersetzt |
| NB22:11.a | lin Geschichte Port-Royal 1ste | · B. p. 521 o: fl: / Hvad Biskopperne i deres |
| Papir 72 | ausen og Hohlenbergs Tidskrift, 3 | · B. p. 548 nederst og 557. / Var Bøhmernes |
| G, note | ben von Falk. Leipzig, 1825. 1ster | · B. p. 57. / |
| JJ:455 | Renselse. / cfr. Ritter 1ste | · B. p. 571 / han citerer i en Note: Coel: Aurel: |
| Papir 169 | ug 36. / cfr. Schlegel Werke 5te | · B. p. 61 midtveis / Striden mell. Orthodoxe |
| NB5:85.a | e lige det modsatte. / S.W. 24d | · B. p. 65. / Det Sørgelige for mig ved alle |
| JJ:305.a | itter Gesch. der Philosophie 3d | · B. p. 677, 78, 79. / NB / Aristoteles sætter |
| NB22:14 | chlin Geschichte Port Royal 1ste | · B. p. 680 n. og 681 ø.). / Her er den Dialektik |
| NB18:11 | smukt sagt af Hamann ( 3die | · B. p. 72): mit einem getheilten Kinde ist |
| BOA, s. 92 | n und Meinungen. Samtl. W. 8d | · B. p. 75 o: fl. 3die Bilag til 2det Capitel. |
| Not13:8.a | fr Tennemann Gesch. d. Ph. 1st | · B. p. 78. not.). / Hermed kan ogsaa sammenlignes |
| AE | kee. / Lessing har sagt ( S.W. 5te | · B. p. 80), at tilfældige historiske Sandheder |
| Not13:34 | ch Gesch. d. Philosoph. 2d | · B. p. 82.). / Tvivlen standser ingenlunde |
| NB2:161 | t er godt sagt af Montaigne ( 3d | · B. p. 84): » Enhver, der venter Straffen, |
| Not13:29 | . Tennemann Ges. d. Ph. 4d | · B. p. 89, p. 93 not:, p. 134.) – dog |
| NB22:9 | uchlin Geschichte Port-Royal 1ste | · B. p. 94. / Et Ord af Franz v. Sales til Angelica |
| NB23:80 | tand. Leben u. Sch. v. Binzer 4d | · B. p. 95). indeholder meget gode Ting af praktisk |
| SLV, note | ve Stedet. ( Sämtl. W. 8de | · B. p. 96.) Han taler om det Farlige i at boe |
| Not13:52 | a Tennemann Ges. d. Ph. 2d | · B. p. 97. / Det absolute Paradox / |
| SLV, s. 408 | Digter-Fremstillinger, 1ste | · B. p. 9; derfor vistnok forbød Solon Skuespil |
| BI, note | ός. Smlgn. Ast 8 | · B. Pag. 112 § 23 A. / Forøvrigt er |
| BI, note | mærksom derpaa, smlgn. Ast 8 | · B. Pag. 122 § 27: σὺ δὲ |
| BI, s. 260 | rker ( Gesch. der Phil. 2ter | · B. Pag. 126), at man har forekastet Socrates, |
| BI, note | στε. Smlgn. Ast 8. | · B. Pag. 128 § 30 A. Han fortæller, |
| BI, note | τειν. Ast 8 | · B. Pag. 136 § 33 C. / Jeg vil bede Læseren |
| BI, s. 100 | οὔ. ( Ast 8 | · B. Pag. 156 § 41 B.) Her staae vi ved |
| FB, note | Cratyllus § 402. Ast. 3die | · B. Pag. 158. / Cfr. Tennemann Gesch. d. Philos. |
| BI, note | l Geschichte der Philosophie 2 | · B. Pag. 173: Plato selbst brachte es in der |
| FB, note | nnemann Gesch. d. Philos. 1ster | · B. Pag. 220. / |
| BI, s. 267 | Geschichte der Philosophie 2 | · B. Pag. 42-122. Det er til denne jeg nu skal |
| EE1, s. 29 | te der comischen Litteratur 1 | · B. Pag. 50). Hvad om Alt i Verden var en Misforstaaelse, |
| BI, s. 303 | es i Geschichte der Philos. 2 | · B. Pag. 59-67. Udviklingen af den sokratiske |
| BI, s. 251 | rker Geschichte der Phil. 2 | · B. Pag. 5: Der Begriff, den die Vernunft im |
| BI, s. 300 | er i sin Gesch. der Philos. 2 | · B. Pag. 62: Alle Dialectik läßt das |
| BI, note | igtigt ( Geschichte der Phil. 2 | · B. Pag. 70): Wir dürfen es den Sophisten |
| BI, note | ve Side. Geschichte der Phil. 2 | · B. Pag. 85. Men vist er det dog, at hvis der |
| BI, s. 212 | eschichte der Philosophie ( 2 | · B. Pag. 94 ff. P. 103 ff.). Uagtet nu Hegel |
| BI, note | mpel: Socrates' Apologi ( Ast 8 | · B. Pag. 98): ῞Οτι μὲν |
| AaS | t paa Dr. Beck alene, hvorimod Dr. | · B. proprio motu er optraadt som min Recensent, |
| Papir 445 | ved sig selv. » At | · B. præsterer det Overordentlige, seer jeg |
| AaS | ar forstaaet, altsaa fortjener Dr. | · B. Roes; det er nemlig et Tegn paa en roesværdig |
| BB:42.f | cfr. Fr. Schlegels samtl. W. 7. | · B. S. 15 nederst) – eller naar Fader |
| BI, s. 147 | zu erheben. Socrates sagt z. | · B. S. 68, wenn man denjenigen einen Redner |
| CC:10 | eficiet me disserentem de G., | · B. S. J. D. et S. et prophetis qui fide debellaverunt |
| Papir 9:5 | lige Væren uden H. t. den s. S | · B. saa bevirker det en uforanderlig Lighed |
| PS, s. 237 | fordi han er den Elskede. / / | · B. Saa maa da Eenheden tilveiebringes paa |
| Papir 156 | samkeit. ( Tieck. Phantasus 1ste | · B. samtlige Verke 4 B. p. 161. » der |
| LA, s. 31 | ngang til Slutning. Ferdinand | · B. siger: » jeg glæder mig over |
| Papir 18 | ος staaer ell ei. / | · B. siges Gud ευλογειν |
| OTA | Evige ikke, ikke om tusind Aar. / | · B. Skal et Menneske ville det Gode i Sandhed, |
| PMH, s. 68 | estandig af Gjentagelsen a og | · b. Som det stundom gaaer i Livet, at en Øltapper |
| PMH, s. 68 | gelsen c af Gjentagelsen a og | · b. Som naar man paa Gaden hører en uendelig |
| AE, note | l igjen komme frem i Afsnittet | · B. Sphærerne forholde sig saaledes: Umiddelbarhed; |
| SLV, note | have det, den er især naar | · B. taler, en fingeret Størrelse, som ugeneret |
| Brev 189 | tte Tid bragt Onkel Peter og E. | · B. til Kundskab om min forandrede Bopæl, |
| AaS, s. 46 | de Skridt med dem, medens Dr. | · B. tæller: ein, zwei, drei; Noget, alle |
| AA:23 | lkesagn til Grund for den, saa har | · B. ved den viist sig som en sand Mester. Foruden |
| SLV, s. 441 | n saa ømskindet Natur som | · B. vil nok opdage, naar Livet kom ham for |
| Papir 246 | Gedichte der Deutschen v. O. L. | · B. Wolff Stuttgardt 1830.) / p. 379. / |
| BB:2.a | adours à Paris 1816-21. VI | · B.«; Adrian ( Prof: i Giesen) » Grundzüge |
| G, s. 38 | løshed. I denne Henseende er | · B.' s Dandsen uforlignelig. Han har sunget |
| EE2, s. 9 | / Anden Deel, / indeholdende | · B.' s Papirer, / Breve til A. / Les grandes |
| Not4:3 | historisk. mangler Aanden. / | · b.) Χstd. er Troes og Hjertets og Livets |
| Papir 61:2 | Frutti et Sted bemærker ( 3 | · B.) at anstille et magnetisk Forsøg med |
| NB10:75 | West-Østlicher Diwan S.W. 6te | · B.) at Jødernes Mord paa Ægypterne var |
| NB22:106 | ahre Pariser-Geheimniße 3die | · B.) beraaber sig paa sin Erfaring, at han udelukkende |
| SFV, note | Gjerninger« ( II. A. | · B.) betræffende den Brug, hvilken der igjen |
| Not4:26 | le ere i Sandheden, Andre ikke / | · b.) de Enkelte ere ganske i Sandheden / c) |
| Not4:10 | sningen om det Uendelige. / | · b.) det physicotheologiske ell. det teleologiske. |
| Not1:7 | lse kan ei udsiges om Gud. / | · b.) genus apotelesmaticum ɔ: saadanne Sætninger, |
| BI, s. 100 | ( Ast 8 B. Pag. 156 § 41 | · B.) Her staae vi ved et afgjørende Punkt. |
| KK:4 | ne som Hierarchiets Triumph. / | · b.) Investiturstriden. Kirken var aabenbart |
| KK:4 | mbolum. / / a) Nestorianisme / | · b.) Monophysitisme. / c) Synoden til Chalcedon. |
| KK:4 | oncret Bestemmethed. – / | · b.) Overvindelse af den helleniske Verdens-Anskuelse |
| Not4:3 | i reent Subjektivitæt. / | · b.) Troes-Standpunktet. ( det bliver sig strax |
| SD | ri der dog er noget Evigt ( C. B. | · b.), og herindenfor ( α. 1. 2. β) blev |
| BI, s. 140 | Smlgn. Ast Pag. 146 § 37 | · B.). / I Slutningen af Apologien gjøres imidlertid |
| BI, note | heaetetus § 152 A. ( Ast 2 | · B.). / Ogsaa Gorgias, der iøvrigt frabad |
| BI, s. 169 | μων. ( § 354 | · B.). / See vi nu hen til Bevægelsen i hele |
| IC, s. 47 | ide om Jesus Christus? ( jvf. | · b.). Paa ingen Maade. Jesus Christus er Troens |
| Brev 40 | hold til den lille Seddel fra | · B., det er som vilde man pakke et lille Silketørklæde |
| HGS, s. 197 | ormaaede, det formaaer Provst | · B., han kan tage mig! / Imidlertid træffer |
| HGS | er kunde jeg slutte. Men da Provst | · B., maaskee ogsaa følende sig som Repræsentant |
| EE:28.1 | ratur« v. Flögel, 1. | · B., S. 50). / d. 21 Feb: 39. / Vor Tid taber |
| JC, note | hes Bewußtsein, wahrnehmendes | · B., Verstand o: s: v:, uagtet den langt hellere |
| HGS, s. 198 | es – jeg seer af Provst | · B.s Artikel, at det gjøres fornødent |
| PH, s. 56 | rtalen, uden at bekymre sig om | · B.s Papirer, blot sine betræffende, sagde: |
| JJ:434 | e jeg ikke at see Noget aftrykt i | · B.T. Hellere end den Udbredthed, som hvad jeg |
| JJ:434 | skriver, kan faae ved at staae i | · B.T., langt hellere ønskede jeg kun een eneste |
| NB24:118 | jo jeg takker, vi Gavtyve! / | · b/ Man fæster hele Opmærksomheden paa |
| Not9:1 | Hegel Relig: Ph. 1ste | · B: 306. Det fuldk: Msk. er tillige det ufuldkomneste, |
| Brev 315 | hans første Kone Marie | · B: har opholdt mig en lang Aarrække i afg: |
| BB:2.d | Schlegel sämtliche Wercke 2d | · B: p. 264-67. / det er saaledes Forskjellen |
| Papir 185 | 6. / cfr. Hamann Schr: 1ste | · B: p. 405. / Et andet Sted p. 425. » |
| Not11:10 | tschrift für Physik 2d | · B:, findes det Ord slet ikke. I en tidligere |
| NB9:66 | u faaer han een Mulighed fra | · B; da denne Mulighed ikke er As egen, har |
| BOA, s. 99 | af større Omfang end hans | · B; han trækker aldrig paa det Uvisse. Han |
| NB22:125 | man sagt A, skal man ogsaa sige | · B; har han selv forlangt at blive opdragen |
| Not11:31 | eren i Herredømmet over | · B; saaledes som oprindelig Faderen havde det, |
| EE:178 | e Ansigtet mod B at jeg seer | · B; thi naar jeg vender mig saaledes seer jeg |
| EE1, s. 196 | engang Charon kommer med sin | · Baad for at sætte hende over i Underverdenen, |
| LA, s. 44 | den. Og naar man støder en | · Baad fra Land, da gjelder det, at man bøiet |
| LA, s. 43 | n Fart. Naar man støder en | · Baad fra Land, da gjelder det, at man, bøiet |
| NB4:135 | sammen til et evig Billede. / En | · Baad i Kallebro-Strand, en Baad med een Mand |
| NB4:135 | / En Baad i Kallebro-Strand, en | · Baad med een Mand i, som staaer bagerst i Enden, |
| OTA, s. 295 | manden lægger sig i sin | · Baad og lader staae til i Uveiret, og slet Intet |
| Papir 318 | ronningen, de seilede i en | · Baad og Svanerne seilede bagefter. Og denne |
| EE1, s. 114 | strax skal efter dem ud i en | · Baad paa Kallebostrand, et Søndagseventyr |
| NB2:185 | nde ud, som et Par Matroser i en | · Baad roe med for at fastgjøre til en Pæl, |
| KG, s. 321 | em det skyldes, at nu Lodsens | · Baad saa ofte frelser Menneskeliv. Hans Billede |
| EE1, s. 315 | maaneklar Nat at ligge i en | · Baad ude paa en eller anden af vore deilige |
| AA:10 | en stor Familie. Da derfor en | · Baad under mit Ophold herude paa sin Tour til |
| KG, s. 311 | Kjerlighed. Sandeligen, ingen | · Baad, der ved smult Vand over den blødeste |
| SLV, s. 246 | ulde snart være der i min | · Baad, dersom dette ellers kunde gavne hende Noget, |
| EE2, s. 88 | skulde derfor sige: ene i sin | · Baad, ene med sin Sorg, ene med sin Fortvivlelse, |
| NB13:40 | rte, fraadende Hav, ligger en | · Baad, hvori kun een Mand, en Lods ell. hvad man |
| CT, s. 83 | r man vendt, naar man roer en | · Baad, men saaledes er man ogsaa stillet, naar |
| SLV, s. 227 | jeg ligger ved Kanten i min | · Baad, om der dog vilde vise sig et Phænomen |
| SLV, s. 176 | her ligger en fladbundet | · Baad, paa hvilken vi tvende, han paa Videnskabens |
| KG, s. 317 | thi ikke er der foran den | · Baad, som arbeider sig gjennem en Sildestime, |
| JC, s. 50 | » som den, der roer en | · Baad, vender jeg Ryggen mod Maalet.«« |
| CT, s. 82 | Dag. – Den, der roer en | · Baad, vender Ryggen mod Maalet, som han dog arbeider |
| EE1, s. 429 | ved Kanten ligger der en | · Baad. Et Suk af Hjertets Fylde, et Pust af Tankens |
SKS-E 1.8 sks.dk © 2013 Søren Kierkegaard Forskningscenteret ved Københavns Universitet
