S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
NB12:182 roede, at Alt var Tryghed, · baade » Systemet« og Staterne
NB24:100 jektiv, og til at forandre · baade Χstd. og Χstus til lige det Modsatte:
NB15:71 sitet er. Man aner ikke, at · baade Χstus og alle Troens Heroer i een
NB13:82 artede Χstd; endeligen · baade Χstus og Apostlene udtrykte med deres
EE1, s. 359 b, og hvo har ikke for meget · baade af det Ene og det Andet?« Her gjorde
AE, s. 228 aadant Referat gjør jo Nar · baade af Følelsen og Begeistringen, der netop
NB19:73 kordet hvor under han erindredes · baade af Geistlige og Lægfolk, blev: wer nicht
KG, s. 191 sin Løn, at det er elsket · baade af Gud og af Menneskene. Naar nu dette
BA, s. 346 piscentia, om det end er vist · baade af hedensk og christelig Erfaring, at Menneskets
NB29:86 s vil jeg at det skal skee, · baade af Kjerlighed til ham, og fordi det hele
NB11:204.a.a hed, at det at jeg gik feil · baade af Madvig og Mynster blev af mig forstaaet
NB24:54.h ndighed, at jeg gik forgjeves · baade af Madvig og Mynster og Mynster anden Gang
Brev 162 Rigtigheden af det Raad De · baade af Omsorg for mig og min Afhandling atter
NB21:77 Usandhed jeg vil have bort · baade af vor Tale og vor Prædiken: at næsten
HCD, s. 173 ks, at den bærer Præget · baade af, hvad jeg siger, at det Hele med »
NB12:114 ar, christeligt forstaaet, · baade Alvoren og Værdigheden! / Det er ret
TS, s. 63 ), til hvilket jeg – den · baade Alvorlige og Dannede! – forholder
NB11:146 ere Goldschmidt, uagtet han dog · baade anseer ham for En der har gjort stor Skade,
NB27:84 erne forjætter aabenbart · baade Apostlene og Disciplene og overhovedet
OTA, s. 250 t ville Eet. O, Du som giver · baade at begynde og at fuldende, Du give aarle,
OTA, s. 123 at ville Eet. O, Du som giver · baade at begynde og at fuldkomme, Du give aarle,
OTA, s. 123 ligger foran. O, Du som giver · baade at begynde og at fuldkomme, Du give Seier
OTA, s. 250 igger foran. O, Du som giver · baade at begynde og at fuldkomme, Du give Seier
NB27:32 s: » Umuligt er det, · baade at berige sig paa Statens Bekostning og
NB15:101.d øse. Dog glemmes maa ikke, · baade at det Onde kan have frygtelig Energie
NB29:17 er man da ganske fuld forvisset, · baade at dette er Χstd. og at det behager
NB30:28 d mig, at jeg vel kunde ønske · baade at faae det gjort kjendeligt, at Retten
JC, s. 53 dvendig Betingelse; det er jo · baade at foragte sig selv og Philosophien!«.
TS, s. 79 lt det, som Jesus foretog sig · baade at gjøre og lære, indtil den Dag,
NB16:47 r stærk nok til at troe, · baade at Gud vil tilgive Dig ganske, og at jeg
NB28:6 enne Henseende) Gud ansvarlig for · baade at han bruger sin Forstand og hvorledes
4T44, s. 373 igen om i Samtalen, og efter · baade at have forsøgt og lidt meget, stod
BOA, s. 131 ken naturligviis har Magt til · baade at hudflette og henrette ham som Ingenting.
Papir 460 ges, det gjælder derfor · baade at kunne bruge det, og ubetinget ikke at
SFV, s. 52 om hvad der har lært mig · baade at længes efter, og ikke at frygte for
AE, s. 513 raseet denne, er rigeligt nok · baade at lære og beundre hos de Mænd, der
NB10:90 is den Seierrige. Deraf kom det, · baade at man gjerne vilde slutte sig til mig
CT, s. 265 e vi, at Du er Den, som giver · baade at ville og at fuldkomme, at ogsaa Længselen,
4T43, s. 137 llerede har givet. Gud giver · baade at ville og at fuldkomme, han begynder
OTA, s. 356 or, at det er Gud, som giver · baade at ville og at udrette, giver Væxten
IC, s. 60 ette lader sig ikke gjøre, · baade at være Dommeren og den Forventede;
NB33:18 fter Noget, der er høiere end · baade at være Konge og Keiser. –
LA, s. 24 , som de tvertimod ville vide · baade at ære og glædes ved. I Forhold til
NB23:170 n historisk Tilstand: dette har · baade Augustin og saa Mange Nyere viist. /
NB33:50 er den piinligste Collision · baade autopathisk og sympathetisk, er ikke saa
NB33:50 val, tillige den piinligste · baade autopathiske og sympathetiske Collision
NB27:81 om de end maaskee den Gang · baade bade ham derom og takkede ham derfor, at
FB, s. 127 elig Bedrift, da er Alt tabt, · baade Bedriften og den Forvildede. / Der lod
SLV, s. 347 den, en Livs-Anskuelse, der · baade begeistrede mig og laae ganske for mit
BA, s. 339 er ikke er Individ, hvorved da · baade Begrebet Slægt og Individ hæves.
Not14:1 og Alt, hvad der er i den · baade begrændset og ubegrændset. /
TTL, s. 409 en Skyldner, saa den Hellige · baade bekymrer sig om Skyldnerens Frelse og om
KK:7 a רִחַם · baade betyder at elske og at forbarme sig over.
SLV, s. 272 ge de betegnende Udtryk, som · baade Bibelen og Holberg bruger, naar fornødent
NB24:54 jeg havde bedet Gud: jeg er · baade blevet afskrækket og tilskyndet. Tilskyndet
CT, s. 134 e hver af disse Taler, at det · baade bliver ret klart, hvad det er vi tale om,
BA, s. 377 digheden, i hvilken Individet · baade bliver skyldigt og uskyldigt. I Angestens
NB32:35 Charakteer det var hvad vor · baade blødagtige og charakteerløse Tid
BOA, s. 101 og det skal ethvert Menneske · baade borgerligt og aandeligt.« Beskedenheden
NB26:24 Charakteer«. / Dog · baade Charakteer og Christendom o: s: v: er afskaffet.
DS, s. 157 ligheden og at vove. Dette er, · baade christeligt og blot menneskelig forstaaet,
Oi10, s. 410 elig Høit, at der ( hvad · baade Christi Liv bekræfter, naar man agter
SLV, s. 386 elsen, og er dialektisk seet · baade comisk og tragisk. / Denne Misforstaaelsens
EE2, s. 243 e gribe efter den, saa er det · baade comisk og tragisk. / Det Ethiske er det
BI, note n Konjunktiv eller Indicativ og · baade Conjunktiv og Indicativ, er en Betegnelse
Not2:7 det mere middelb:) optager i sig · baade D: Juan og den evige Jøde ( Fortvivlelse).
Brev 266 dser – thi nu er vel · baade De og jeg kjed af at forfølge den Tanke
NB4:5 des Opstandelse forestaaer · baade de Retfærdiges og de Uretfærdiges.
2T44, s. 216 jo de Dødes Opstandelse; · baade de Retfærdiges og de Uretfærdiges;
NB32:63 er Opdragelse. Propheterne, · baade de store og de smaaes Tid er jo længst
F, s. 484 gjen ret behøves, da vistnok · baade de, der vare samtidige med hiin livsfriske
PH, s. 57 il Hjelp, thi kun saaledes kan · baade De, Hr. Professor! og jeg have Glæde
IC, s. 55 jublende, seer Tegn og Under, · baade dem han gjør og dem han ikke gjør,
Brev 159.2 i jeg ønskede at give · baade Dem og hende fuld Ro og Upaavirkethed.
Brev 159.3 i jeg ønskede at give · baade Dem og hende fuld Ro og Upaavirkethed.
Brev 159.2 en anden Maade forstyrre · baade Dem og hende, bevæge til Noget, som
Brev 159.3 ller paa den anden Maade · baade Dem og hende, bevæge til Noget, som
Brev 304 Dem naar jeg saaledes veed · baade Dem og mig ganske frie. Derom kunde jeg
NB:64 n: sandeligen jeg skulde tale · baade dem og mig varme! – Jeg har ofte
F, s. 520 b, at den gjør Alle salige, · baade dem, der forstaae den, og dem, der ikke
SLV, s. 148 elsen selv et Vidunder, hvad · baade den Elskende og den mest fortvivlede Reflexion
NB4:30 ige Intet og Naaden dog Det, · baade den Ene og den Anden maa henflye til. Atter
OTA, s. 401 r sin Kraft i Snaksomhed med · baade den Ene og den Anden, i Alvor spørger
BI, s. 199 ærdighed, som nødvendig · baade den gamle og den nye Græcitet maatte
NB10:199 isse Nederlag, hvorfor jeg · baade den Gang og ell. altid især kæmper
IC, s. 252 Du vil drage ham til Dig: at · baade den Lykkelige og den Lidende, hvor ueens
2T44, s. 216 aade i Himlen og paa Jorden, · baade den Lykkelige og den Ulykkelige; den Kløgtige
NB10:27 atiren. Der vil nok være · baade Den og Den som mærker min Braad, og
NB26:93 aade i sin Tid og senere har vel · baade Den og Den tænkt hvorfor reiser K. dog
SFV, s. 24 Indvendingen. Thi der er nok · baade Den og Den, der forstaaer hvad jeg mener,
NB28:98 de været anderledes. / Der er · baade Den og Den, der ganske simplement har handlet
NB28:38 ld til Gud. / / Der har været · baade Den og Den, der jublende, triumpherende
NB20:68 ning en Misbrug, en Uret. Der er · baade Den og Den, der lider derunder. Vel. Men
IC, s. 198 Ord, men maaskee var der dog · baade Den og Den, som i sit stille Sind tænkte
Not1:2 ave Reformatorerne statueret · baade den positive og negative Accommodation.
BI, s. 169 dige vil have Fordeel fremfor · baade den Retfærdige og den Uretfærdige.
4T44, s. 381 tundom hænder det vel, at · baade den Seirende og den Overvundne have tabt.
BI, note er Troesbekjendelse indbefatter · baade den subjective og den objective Side, at
Brev 42 n ældre Tid, og jeg priser · baade denne Skik og denne ældre Tid, men afholder
NB30:71 a at regulere Timeligheden, · baade dens gode Dage og dens onde Dage o: s:
JJ:71 idelser, men dette vil engang · baade deres Sjæl. Dette er langt Skjønnere.
EE2, s. 76 rer sammen, og gjør derved · baade det Aandelige og det Sandselige til Endeligheder.
G, s. 92 re Tilværelsen saaledes, at · baade det Almene og det Enkelte tilintetgjøres.
NB30:67 aha, derved undgaaes · baade det at vove og det at anstrenge sig; man
SLV, s. 87 System, der vil fortrænge · baade det copernicanske og det ptolemæiske
KG, s. 57 stelig Kjerlighed. Saaledes er · baade det Digteriske og det Christelige blevet
OTA, s. 230 Børns Opdragelse overveie · baade det Ene og det Andet med Din Hustrue, Dine
LA, s. 95 s, for hvis Skyld han gjør · baade det Ene og det Andet og det Modsatte. Den
KG, s. 200 saa uendelig let kan forlige · baade det Ene og det Andet! / Paa den virkelige
OTA, s. 173 ig at tale om, da den ligner · baade det Ene og det Andet, og da den idelig
NB7:35 er det Absolute, deri ligger · baade det ene og det Andet. Absolut Hjælp
NB11:211 n Opvækkelse. / Det var · baade det Eneste der tilfredstillede mig, og
BA, s. 373 vervægt, der neutraliserer · baade det Erotiske, og det sædelige Forhold
4T44, s. 307 rde, det mærke de Begge, · baade det første og det dybere Selv, og da
BOA, s. 207 ing er ikke et langt Punktum; · baade det Første og det Sidste har som Punktum
EE2, s. 239 Alt, hvad der tilkommer Een, · baade det Glade og det Sørgelige. Eller synes
NB12:138 Der er – og dette er · baade det Gode og det Onde hos mig – noget
EE2, s. 215 synes at ligge, at jeg valgte · baade det Gode og det Onde lige absolut, og at
EE2, s. 215 det Onde lige absolut, og at · baade det Gode og det Onde tilhørte mig lige
IC, s. 203 r ogsaa, aandeligt, Sandheden · baade det Livet Givende og det Livet Opholdende,
Papir 252:3 forskjellige Characterer · baade det mere Gemytlige og det mere Latterlige
NB26:112 t anbragt baade-og, tillige, er · baade Det og Det og Det – og Χsten,
DBD, s. 130 ige«. Man kan være · baade Det og Det og tillige Dilettant paa Violin,
LF, s. 44 , efter iforveien at have lidt · baade Det og Det. O, det er Alt Forkrænkelighed,
LF, s. 44 , efter iforveien at have lidt · baade Det og Det. Og Fuglen, selv om den fik
NB26:39 r det den anden Stemme der siger · baade det og Svaret » see, nu vil han
NB33:24 a ogsaa at han finder sig i · baade det Onde og alt Vrøvlet og Ubetydelighedens
NB14:83 at det ubevidste Liv i Msket var · baade det Overveiende og det Dybeste. / »
KG, s. 50 skal sørge«, det er · baade det Sande og det Skjønne. Jeg skal ikke
NB30:96 ikke tilstrækkeligt har haft · baade det smertelige og det væmmelige Indtryk
NB:7 g altid bag efter langt bedre, · baade dets ideelle Betydning, og at det netop
DS, s. 154 nde sig i, at der siges om det · baade Dette og Hiint, kun ikke at det kaldes
NB22:7 og ret at man er Msk, at ønske · baade Dette og Hiint, paa tilladelig Maade at
Oi4, s. 212 og muligt er det sandt, hvad · baade Digtere og Prosaikere have bevidnet, at
G, s. 48 geistlige og verdslige Talere, · baade Digtere og Prosaister, baade Skippere og
NB24:56 rører og bevæger ham, · baade Din Bøn og at han maa negte Dig det
Oi10, s. 409 forbittre Dig Din Barndom, · baade Din tidligere og sildigere Ungdom, synes
DS, s. 213 Jeg betvivler heller ikke, at · baade disse Mænd og enhver redelig Mand er
NB24:65 istanke til det Elaborerede, der · baade distraherer ham selv og henleder Tilhørernes
OTA, s. 330 ers maatte han jo indsee, at · baade Dommen og Saligheden tilhører den anden
BOA, s. 191 ulde man dog ikke ogsaa kunne · baade drive Beskedenheden forvidt, og være
NB31:69 derne, hvorved det Hele, · baade Du og de Andre, blive Usselhed, banke løs
TS, s. 81 nnesker – der kommer da · baade Du og jeg med kan jeg tænke –
TS, s. 101 n er ikke, hvad vi Mennesker, · baade Du og jeg, kun altfor gjerne ville gjøre
KG, s. 33 siden er det dog vel ikke, da · baade Du, m. T., og jeg have været Hedninger,
EE2, s. 300 en anden Maade kunde faae en · baade dyb og skjøn Betydning for ham; thi
SD, s. 228 hører, menneskelig talt, · baade Dybsind og ethiske Bestemmelser dertil.
Not1:5 Christus og Apostlene omtale · baade Dæmoner ( urene Aander) og en mægtigere
NB7:107 an er Sandheden og Veien, han er · baade Døren og Hyrden. / Det er et ypperligt
EE2, s. 119 t Skjebnesvangre ligger i, at · baade Edvard og hans Kone paa eengang blive forliebte;
NB:73 gheden kun mere comisk. At en Mand · baade eenfoldigt og dybsindigt siger: jeg kan
BA, note netop fordi denne som bekjendt · baade efter Platos og Aristoteles' s Begreb udgjorde
Oi2, s. 158 derved igjen paa, hvad der jo · baade efter Veterinairers og Præsters Dom
EE1, s. 153 t ved sin Gjenstand, thi den · baade elsker og frygter den. Angst har en dobbelt
BA, s. 358 n et Intet, hvilket Individet · baade elsker og frygter; thi dette er altid Mulighedens
KG, s. 27 Modsætning til alle Andre. · Baade Elskovens og Venskabets Gjenstand har derfor
NB33:57 uden Sammenligning vigtigere end · baade en europæisk Krig og en Krig mellem
NB26:68 i Grunden er det dog ogsaa · baade en feig og en indbildsk Tanke, at Lidelsen
EE2, s. 74 ns Propagation kunde nu synes · baade en høist objektiv og en høist naturlig
SLV, s. 140 n en Hændelse, ( dette er · baade en Impietet mod Elskoven, og en Sviig mod
BOA, s. 176 spireredes Forhold. Adler har · baade en Lære der er ham meddeelt ved en Aabenbaring
AE, s. 212 avancere; naar han faaer sig · baade en smuk og rar Pige til Hustru, og selv
Papir 580 Dertil fordredes virkelig · baade en stærk Hjerne ( thi Gavtyvestregerne
NB31:14 idt bort om Natten hvilket jo er · baade en ærlig Sag og en god Gjerning, nei,
SFV, s. 93 aaelse mangler, uden hvilken · baade Enighed og Uenighed er Misforstaaelse.
JJ:49 agoræerne antoge, at εν · baade er πεϱιττον
SLV, s. 127 Indignation, der sandeligen · baade er bekymret og fortørnet, og fremfor
EE2, s. 71 ee paa det andet Kjøn, der · baade er det mest religiøse og det mest æsthetiske.
BOA, s. 102 le en Lidenskabelig, naar der · baade er en Gewaltiger og en Livs-Anskuelse med,
TS, s. 97 e er altfor alvorligt, at der · baade er en Hellig-Aand – o, Alvor! –
AE, s. 316 nd, men Generationen, hvilket · baade er en Selv-Modsigelse og en ethisk Afskyelighed.
KG, s. 155 de Mængde, der som Selskab · baade er for meget og for lidet, bliver Mennesket
DS r, Du som baade vil og kan, Du som · baade er Forbilledet og Forsoneren, og atter
F, s. 522 er om al Erkjenden i lige Grad · baade er fri og nødvendig; er dette Tilfældet,
OTA, s. 152 t Udvortes, at det tvertimod · baade er gavnligt og opmuntrende, at den ikke
AE, s. 515 ine Evner, sine Feil o. s. v. · baade er ham den tjenligste og forsaavidt ogsaa
NB11:103 da var det mig ogsaa kjert, thi · baade er han af Betydning og hans Existents har
GU, s. 334 vi kalde Ubetydeligheder; thi · baade er han til, og han er evig uforanderlig,
TS, s. 51 e tager anderledes, end at der · baade er Hvile nok fra Arbeidet, og Arbeidet
SD, note dsplittelse i en anden Forstand · baade er i Overeensstemmelse med og teleologisk
EE2, s. 107 ximum, at holde een Hest, der · baade er Kjøre- og Ride-Hest, fordi mine Omstændigheder
BB:32 kmesterens Mærke paa Papir, der · baade er og ikke er, og som skal straffe enhver
KG, s. 242 ages selvtilfredse Smiil, der · baade er til at lee og til at græde over);
DD:142 Dybe i Χstd., at Χstus · baade er vor Forsoner og vor Dommer, ikke at
JJ:49 det er ligesom den Væren der · baade er Væren og Ikke-Væren ɔ: Bevægelsen.
NB6:49 e, som latterligt og sørgeligt · baade ere Skyldige og Uskyldige. / Man kan gjerne
NB:146 om læse høit og som da · baade ere øvede i at følge hver en Tankes
NB23:57 lger med Nødvendighed. Det er · baade et Følge og en Følge. / Døden.
OTA, s. 429 n Fare kun altfor nær, at · baade et Menneske selv er tilbøielig dertil,
EE2, s. 81 vis ædel Eenfold giver dem · baade et æsthetisk og et religiøst Anstrøg.
IC, note Hele den moderne Philosophi er, · baade ethisk og christelig, baseret paa en Letfærdighed.
NB33:50 hvis Sligt forekom – · baade Exemplar og Slægt in uno. Imidlertid
Brev 17 – at Du blev 34 Aar gl. · Baade Fader og jeg havde den Idee, at ingen i
BI, s. 226 r. Professor Heinsius, at jeg · baade finder det godt skildret og rigtigt opfattet
BI, s. 143 e af Ast citerede Ord være · baade fine og stærke nok, og det Høirøstede
Brev 214 t er destoværre ogsaa sandt, · baade for Alvor og i Spøg, at den gjør
KG, s. 180 eller rettere Alt at gjøre · baade for at erhverve den og for at bevare den:
NB14:19 ilken dog har sin Betydning · baade for at holde mig selv vaagen og stræbende,
NB18:33 ormildet har jeg fremstillet det · baade for at skaane Andre og mig selv. /
Oi5, s. 250 uger en uhyre Masse Usandhed · baade for at skjule hvad Sandhed er, og for at
NB21:29 Du vil behøve Χstd. · baade for at værge Dig mod Andre, og for at
NB27:87 iseligen indrettet saaledes · baade for behørigen at spænde Msk. i Efterfølgelsens
Papir 428 ighed, saa slipper jeg nok · baade for de qvalfulde Anfægtelser og tillige
Brev 304.4 nter, men dog det Bedste · baade for Dem og mig og Sagen. / Deres /
NB27:18 og saa kommer Dommen · baade for Dem, der have elsket Sandheden og for
BA, note dsætning er meget besparende · baade for den Læsende og for den Skrivende.
AE, s. 97 aaet derved p. 82), et Spring · baade for den Samtidige og for den Senere. Den
NB6:80 komme Øieblikke, hvor jeg · baade for Deres egen og for min egen Skyld og
LA, s. 62 athisk Misundelse et Surrogat · baade for det Ene og det Andet. Individerne vende
OTA, s. 179 at det i Sandhed er Vinding · baade for dette Liv og for det kommende; ja,
CT, s. 75 sig, og hvoraf han har Nytte · baade for dette Liv og for det tilkommende; men
Brev 21 ndeligen synes det mig, at Du · baade for Din egen og for min Sags Skyld burde
EE2, s. 102 t være uden al Deeltagelse · baade for Dit og Din Elskedes Vedkommende. »
FB, note ne. Imidlertid var det en Opgave · baade for en Digter og for en Ethiker, der vil
KG, s. 342 v om man, hvad der som oftest · baade for en vis Sømmeligheds og for Sikkerhedens
Papir 270 ne et Skuespil for Verden, · baade for Engle og Msker .. indtil denne Time
Papir 260:3 t det virkelig er tilstæde · baade for Fromme og Ufromme. Form: concord::
4T43, s. 153 Forældre en Afskyelighed · baade for Gud og Mennesker, en Vederstyggelighed,
OTA, s. 361 ad vi ret inderligt ønske · baade for hans og for vor Skyld. Thi et prunkende
G, s. 54 artes med. Dette er ubehageligt · baade for hende og for ham selv. Paa den anden
NB7:20 end vilde gjøre Alt for hende · baade for hendes og for min Skyld, det lader
KG, s. 87 Næsten«, synes · baade for Lidt og for Meget, og derfor er det
KG, s. 91 i Jordlivets Forhold, det er · baade for Lidt og for Meget. / Betragt engang
NB24:133 lot Msklige maatte sige: det er · baade for lidt og for meget; jeg forlanger sandeligen
BI, s. 266 illede til Parade, da har han · baade for megen Hast og føler for meget Betydningen
AE, s. 446 vortes kun er et relativt, er · baade for meget og for lidet, for meget fordi
PS, s. 217 g er. At have en Mening er mig · baade for meget og for lidet, forudsætter
EE2, s. 300 gave da Elskoven, den var dem · baade for Meget og for Lidet, thi de vare komne
NB29:86 et. Dette har jeg ønsket · baade for min egen Skyld at jeg ikke skal paatage
AE, s. 349 en ikke ofte nok kan gjentage · baade for min egen Skyld, fordi det beskjeftiger
NB30:17 lighed, hvad jeg ønskede · baade for min og for de Andres Skyld. / At man
NB7:10 . Gud veed, hvor gjerne jeg vilde · baade for min, og hvis hun ønsker det for
NB32:129 igterske er en farlig Gave · baade for Msket selv og for Andre, at hvad der
EE1, s. 417 Væsen er altid at være · baade for og imod. Hun er altsaa Væren for
EE1, s. 417 derlig Maade faae Erfaringen · baade for og mod mig. Erfaringen er her som allevegne
RK, s. 189 stnok convenerer Kirke-Fyrster · baade for Penge-Fordelens og den sandselige Magts
NB26:34 t til at nyde Livet. Han er · baade for rigt begavet og for intellectuelt udviklet
NB28:73 : saa gjælder det jo dog vel, · baade for Sandhedens og, vel forstaaet, for sin
Oi2, s. 168 an da kan have Fornøielse · baade for sig og med sin Familie af at forkynde
KG, s. 121 mod Guds Orden, thi Gud vil, · baade for Sikkerhedens og Ligelighedens og Ansvarets
EE2, s. 184 g ind i Verden, at man kommer · baade for sildig og for tidlig til Verden, at
NB32:25 helst kunde ønske at gjøre · baade for sin egen og for de Andres Skyld, førend
BI, s. 347 have vi nu faaet samme Udtryk · baade for Skabelsen og Forsoningen. Dernæst
Oi3, s. 192 else! Og hvor fordærveligt · baade for Staten og Christendommen! / /
SFV, s. 31 ve alvorligt nok, gjør det · baade for strengt og for knarvurrent. Sligt og
NB6:44 den. Sagen er, jeg er dog maaskee · baade for svag og for blød og for meget tungsindig
SLV, s. 105 f det jordiske Sind, fortabt · baade for Tid og Evighed. Naar et Menneske i
NB29:76 lisionen saaledes: dette Msk. er · baade for tungsindig og for religieus til at
KKS, s. 106 netop i Metamorphosen bleven · baade for varm og for rig. Denne rene, beroligede
NB26:86 il gjøre for mig, jeg er · baade for ydmyg og for beskeden til at turde
Papir 478 g at have med at gjøre, · baade fordi den belyser Taleren selv, og fordi
AE, s. 531 emmelse er skærpet Pathos, · baade fordi den ikke lader sig tænke, og fordi
EE1, s. 85 g anden Læser vilkaarlig, · baade fordi den seer for Meget i Papageno og
DBD, s. 133 v undgaaet. Den Gamle vidste, · baade fordi han omhyggeligere læste mine Skrifter,
DS, s. 259 n er derfor holdt i Fjernhed, · baade fordi jeg den Gang forstod mit Forhold
KG, s. 54 tid fortrøste vi os – · baade fordi vi ere vel underviste og oplærte
AE, s. 59 kning. Han maa fremdeles have · baade Forestilling om og Ærbødighed for
BI, s. 330 ge man imidlertid har tilladt · baade Forfatteren aabenlyst at paastaae, og Læseren
4T43, s. 132 ønne apostoliske Ord, der · baade forklarer: hvad og hvorfra: at al god Gave
AE, s. 563 tilladelige, men dog maaskee · baade forsmaaede og miskjendte Fornøielse
DS orbilledet og Forsoneren, og atter · baade Forsoneren og Forbilledet, saa naar den
EE2, s. 131 ikke i det Andet. Det Ene har · baade Forsætning og Eftersætning, det Andet
NB17:27 af med det ækle Utøi, der · baade fortærer og skæmmer den: saaledes
NB13:86 orud, hvad hun naturligviis · baade forud og bagefter kan og vil indestaae
DS, s. 192 s Bifald baade forud og bagud, · baade forud og bagefter, Du har det, om Du vil,
DS, s. 192 t christelige Publikums Bifald · baade forud og bagud, baade forud og bagefter,
AE, s. 340 et meest afgjørende Skridt · baade forudsætter og giver, det er nu ikke
NB16:73.a Verdsliggjørelse indtraadt · baade fra den ene og fra den anden Side; det
NB:45 jeg var pseudonym krævede · baade Frembringelsens Idee og Illusionen, at
NB15:93 etfor at vælge taber man · baade Frihed og Valgfrihed. Ved Reflexion lader
BA, s. 414 enstand er at endeliggjøre · baade Friheden og Begreberne Godt og Ondt. Friheden
OTA, s. 397 men Gud skal gjøre · baade Fristelsen og dens Udgang, saaledes at
CT, s. 37 ikke at vide af det ( hvad dog · baade Fuglen og Lilien kan), endnu vanskeligere,
CT, s. 90 Herre, hvad der atter tjener · baade Fuglen og Mennesket bedst, tjener til at
Brev 173 om dog nok derfor kan have · baade Følelse og Deeltagelse. / Din /
Brev 265 il jeg skal være villig · baade før og efter Bordet – –
NB25:44 t Msk. talt. Der var Mangen · baade før og senere der formastede sig til
KG, s. 160 Henseende, den rette Vei, som · baade fører os til at gjøre Ret mod Andre
SFV, s. 16 n lille æsthetisk Artikel. · Baade først og sidst er der altsaa sikkret
SBM, s. 142 der er visse Ting, jeg helst · baade først og sidst forbigaaer, og kommer
SFV, s. 17 e omvendt, at Dupliciteten er · baade først og sidst. Medens Enten –
FV, note ræben er en Glatten-over, der · baade gaaer raskere fra Haanden og er langt,
KG, s. 288 ndige, vildledt, fordærvet · baade Gamle og Unge, kort grebet om sig efter
G, s. 48 stive Støvler! Er ikke alle · baade geistlige og verdslige Talere, baade Digtere
TTL, s. 435 skal komme, og vi faae Alle, · baade Gifte og Ugifte, fri som Skolebørnene,
SLV, s. 31 Der gik da nogen Tid hen, og · baade Gjestebudet og Talen derom var glemt, indtil
NB31:139 t gjør ondt, men at det · baade gjør ondt og tillige skal være et
DS, s. 243 Sandhed, jeg skal visseligen · baade gjøre Plads og bøie mig for ham.
NB6:55 g Ærbødighed, som jeg altid · baade glad og begeistret har udtrykt for hvad
AE, s. 383 egentlige. / Man kan være · baade god og ond, som det jo siges ganske eenfoldigt,
AE, s. 383 tet desto værre, at han er · baade god og ond; men saasnart han er i Vorden
AE, s. 383 e ere, og ethvert Menneske er · baade god og ond; og fordi Digterens Medium er
Brev 75 derordnet Natur. Den bringer · baade gode og onde Aander i hans Omgivelse. I
AE, s. 383 mmarum, at alle Mennesker ere · baade gode og onde, beskæftiger slet ikke
Not6:1 ng, hvori store Lidenskaber, · baade gode og onde, ere transparente, hvor det
AE, s. 383 om Goethe, hvis Mennesker ere · baade gode og onde. Og hvorfor har man Ret i
NB:35 sker ( der ell. kunne være · baade gode og skikkelige og elskværdige, kun
HH:24 es med slige Billeder .. det er nu · baade godt og ondt og man skal aldrig oversee
BI, note ne Begyndelsen af Gorgias, hvor · baade Gorgias og især Polos ere saa bespændte
FB, s. 164 vise et Menneske om, at dette · baade gramaticalsk, linguistisk og ϰατ'
NB12:12 have caperet; og fundet rigtigt · baade grebet og belyst det maaskee vigtigste
Brev 3 s man kan faae dem, saa sendes · baade Grundtvigs Værdens Krønike og hans
SD, s. 132 rbigangen. Det vilde være · baade grusomt og umenneskeligt, om man i eet
AE, s. 407 , og deraf kommer det, at man · baade græder og leer, naar han taler. Han
Papir 270 rer sig selv at være · baade Græker og Barbarer, baade Vise og Uvise
NB32:49 dog forresten er umuligt da · baade Gud er Kjerlighed, og hiint Forhold evigt
FV, s. 24 tligen vel skal kunne imponere · baade Gud i Himlen og Christendommen og Apostlene
NB9:64 christelige Lidelser komme. / Men · baade Gud og Χstus er blevet de Χstne
TSA, s. 102 aabenbaret. Paa den Maade er · baade Gud og Apostelen narret. Den Kaldedes guddommelige
BOA, s. 218 aabenbaret. Paa den Maade er · baade Gud og Apostelen narret. Den Kaldedes guddommelige
SFV, s. 87 afskaffer denne Betragtning · baade Gud og Evigheden og » Menneskets«
NB16:73.a e til, ovenikjøbet takkende · baade Gud og Læreren. Ak, men siden hine Tider
NB22:31 arligt som hvad der behager · baade Gud og Msker, thi saadanne Handlinger have
NB22:88 / Men jeg mener, at man skylder · baade Gud og Sandheden at gjøre det. Det er
NB10:94 Moment om Ydmyghed, taler om, at · baade Gud og Verden staaer den Hoffærdige
KG, s. 35 lighed for Dig selv, om Du end · baade haaber og ønsker og arbeider, at Enhver
NB26:30 n, hvilket bedst convenerer · baade ham og Forkynderne.« Men derved
NB29:92.b Text ved Brudevielser) / , at · baade han og Juliane maae have været i en
EM, s. 205 bmandskab vel muligt; det maa · baade hans Farbroder i Thy, Alle i Salling, alle
Brev 3 denne Uge, Du vil altsaa faae · baade hans og mit Brev paa engang. – /
Oi6, s. 258 or kan vi jo gjerne græde, · baade hans og vore Taarer være paa ingen Maade
NB32:63 ulde Huse, at man indbinder · baade hans Ord og hans Præster i Fløiel,
JJ:146 et vanskelige af det, at man · baade har det gl. og det n: Testamente; thi det
Brev 248 ndte og da jeg veed, at De · baade har Evne og Hjerte dertil, tillader jeg
OL, s. 29 vanskeligere, da jeg saaledes · baade har med navngivne og unavngivne Forfattere
NB14:16 ødder, en ugift Mand o: s: v: · baade har mere Tid og mere hensynsløst kan
AE, s. 516 . Altsaa den troende Christen · baade har og bruger sin Forstand, respekterer
AE, s. 148 forbeholdt Gud og Evigheden, · baade har sin Tid og sit Sted. / ε) Først
NB11:233 siger det ikke stolt. Jeg · baade har været og er villig nok til at bede
NB3:60 jeg glad og fornøiet og altid · baade havde dandset og dandsede paa Roser; thi
Brev 159.1 jo har viist sig, at Du · baade havde Kræfter til at leve og til at
NB14:126 likket, medens Sophisterne · baade havde Magten og Æren og Anseelse og
SD, s. 160 t forbausende Bedrifter, der · baade have begeistret og ville begeistre Digtere,
NB29:24 fide gjøre det: der maa ogsaa · baade have været og være nogle egentlige
JJ:488 l. gaaer det Philosopherne ( · baade Hegel og alle de Andre) som det gaaer de
NB17:64 taaende, og tie. Privat har · baade Heiberg og Ploug og Hage ( den Gang Redakteur
G, s. 48 baade Skippere og Bedemænd, · baade Helte og Krystere enige i, at Livet er
NB22:146.d.a or at lade mit Liv udtrykke · baade hendes Værd og hvor megen Vægt jeg
CT, s. 77 med Guds Naade; men Angest er · baade her og hisset over Hedningen, som formaster
G, s. 60 Fred i Liv og Død, min Fred · baade her og hisset! Det gyser i mig blot ved
EE1, s. 417 ad der var nok for en Verden · baade her og hisset. Saaledes har jeg ofte tænkt
KG, s. 201 se af det Sande og Saligheden · baade her og hisset. Verden har ingen uden i
KG, s. 368 e den eneste salige Trøst, · baade her og hisset; og det at elske Menneskene
3T43, s. 86 for ham er der Trøst · baade her og hisset; thi Kjerlighed skjuler Synders
NB32:127 lige Idealitet at sætte · baade Himmel og Jord i Bevægelse. / En Χstens
G, s. 71 den indbefattes i Almindelighed · baade Himmel og Jord, med Alt, hvad som derudi
CT, s. 62 baade Throner og Regimenter, · baade Himmel og Jord. Han troer, at han for denne
AE, s. 224 t Genie ikke betænker, der · baade hjælper Folk en masse ind i Sandheden,
NB7:73 Men den Χstne forenes alle ( · baade Hoerkarlene – og de Agtværdige)
BA, note og Kunst forudsætter Stemning · baade hos den Producerende og den Reciperende,
NB16:73.a t her er Feil paa begge Sider, · baade hos Geistligheden og hos Menigheden –
CT, s. 76 være, er han, uden Tilhold · baade hos Gud og hos sig selv ( thi et Menneske
CGN tus ikke just anbefaler, naar han, · baade hos Marcus og Lucas, siger ( Mc. 12, 38,
Oi7, s. 290 es til Pilatus; anbefaler sig · baade hos Ministeren og hos Portneren, kort han
DS, s. 166 des til Pilatus, anbefaler sig · baade hos Ministeren og Secretairen, han skriver
SLV, s. 315 il hvad der er Høiere end · baade hun og jeg. Min Bekymring er derfor en
Brev 75 Farvel optager enhver anden. · Baade hun og Lusard bortskyde Tanken om Muligheden
Papir 270 indtil denne Time lide vi · baade Hunger og Tørst, og ere nøgne, og
JC, s. 20 e. Han glemte igjen det Sagte, · baade hvad Faderen og hvad Modparten havde sagt,
NB6:34 derste Anstrengelse, og vel seer, · baade hvad Gud giver og hvad han gjør ud af
CT, s. 162 s dette ret tydeligt, at ikke · baade hvad man kalder Medgang og Modgang lige
DS, s. 224 ikke gjøre, dertil er han · baade hver Enkelt og hele Samtiden for mægtig,
EE2, s. 97 i dobbelt Forstand som Ideal, · baade i antik og romantisk Betydning. Naar jeg
PS, s. 231 er gaaer videre end Socrates, · baade i at vurdere sig selv og i at gavne Discipelen
AE, s. 284 lsen som Bevægelsens Maal, · baade i Betydning af τελος
Brev 271 gsaa ved at gaae for langt · baade i bogstavelig og overført Forstand.
KG, s. 370 Guds-Forhold: saa skal Du nok · baade i den ene og den anden Forstand faae Lige
Brev 271 ført Forstand. Jeg, som · baade i den ene og den anden Forstand, gaaer
DD:153 aadan men den hele Landstorm, der · baade i den ene og den anden Henseende er Habennichtser.
NB24:100 a end at tvivle, og Du vil · baade i den ene og i den anden Forstand behøve
Papir 475 g det man kalder Christendom er · baade i den ene og i den anden Forstand deri
Papir 394 Raad til – og det har da · baade i den ene og i den anden Forstand været
Papir 475 ( dette Ord taget · baade i den ene og i den anden Forstand) som
SLV, s. 274 rst ved Ophævelsen at jeg · baade i den ene og i den anden Forstand, paa
SFV, s. 104 ke videre derom; jeg bliver, · baade i den ene og i den anden Forstand, Styrelsen
Papir 264:1 brevieres mere og mere ( · baade i den Forstand, hvori Maleren forkorter
LA, s. 57 Nogen. Saaledes har han reist · baade i den gamle og den nye Verden, er derpaa
NB13:15 n er der dog noget Pharisæisk · baade i denne Leven-stille med sit Gods og især
AE, s. 370 som andre Mennesker deeltage · baade i det Ene og i det Andet. Blot et Menneske
NB14:147 erindre, at man ofte seer · baade i det mindre og i det Større Exempler
FB, s. 129 g. Guds Kjærlighed er mig, · baade i directe og omvendt Forstand, incommensurabel
EE2, s. 151 være mig endnu kjærere · baade i egentlig og uegentlig Forstand at see
EE2, s. 151 ig hos os. Dette kan jeg sige · baade i egentlig og uegentlig Forstand; thi uagtet
PS, s. 305 til en høist alvorlig Mand · baade i egne og Andres Øine. Dog hvilket det
Brev 86 lling vrøvler grændseløs · baade i extensiv og intensiv Forstand. Jeg forlader
NB14:147 g, saa det Fordeelagtigste · baade i Familielivet og i det større Liv i
NB35:6 me har vistnok Qvinden Fortrinnet · baade i Fiinhed, Dybde og Inderlighed; men saasnart
GU, s. 330 aa ville vi da tale, om muligt · baade i Forfærdelse og til Beroligelse om
NB:187 maaskee endda langt sandere · baade i Forhold til de fleste Tilhøreres Tilstand
OTA, s. 379 kyldig, da lider han skyldig · baade i Forhold til Gud og Mennesker. Dette er
EEL, s. 65 a en mere afgjørende Maade · baade i Formen og derved, at det siges paa Prent)
EE2, s. 140 nde Individ lever paa eengang · baade i Haabet og i Erindringen, og først
TS, s. 40 denad, holdes fortræffeligt · baade i Henseende til Stemme og Foredrag og i
NB31:139 l. ikke, og derfor har jeg · baade i Hensyn til mig selv og af Kjendskab til
CT, s. 92 ttelsernes Barn, mere end sin · baade i Himlen og paa Jorden eneste Elskede,
NB31:63 Christus sætter Alt, Alt, Alt · baade i Himlen og paa Jorden i Bevægelse for
3T43, s. 66 saa selvkjærligt var Alt · baade i Himlen og paa Jorden, at den Magt, der
2T44, s. 216 ette Ord at kunne spotte Alt · baade i Himlen og paa Jorden, baade den Lykkelige
OTA, s. 370 en eneste glædelige Tanke · baade i Himlen og paa Jorden, er » Glæden
EE:190 vert Knæ skal bøie sig · baade i Himlen og paa Jorden. Først da, naar
OTA, s. 327 det eneste: at det nævnes · baade i Himmelen og paa Jorden. Dette Navn er
TS, s. 79 I skulle være mine Vidner, · baade i Jerusalem, og i det ganske Judæa og
NB28:54 rmelse ( Herom findes nok · baade i Journalerne og andetsteds paa løse
NB11:233 kop Mynster beholde. / / / · baade i Kirke og Stat /
JJ:210 kjæreste Folkefærd overalt, · baade i Kirken og paa Frederiksberg. / Hvilken
Brev 291 Hænde. Jeg har havt Bud · baade i Kroen og hos den anden Bager, men der
KG, s. 76 k Din Frelser, saa har Du Alt · baade i Liv og Død, og lad saa Forskjellighederne
IC, s. 80 an har slaaet utilladeligt af · baade i Livet ( det huuslige, det borgerlige,
EE1 Sandhed er misundelsesværdig, · baade i og for sig og fordi den gjør alle
F, s. 502 der hidtil ere blevne førte · baade i og udenfor Christendommen, ere utilstrækkelige,
NB24:129 emstille og nyde Profiten deraf · baade i Penge og i Anseelse næsten som var
Papir 369 rvirrende. Og vover Nogen, · baade i Primitivitetens og i Guds Navn, at stemme
DD:130 ig sig gjentagende falske Sorites · baade i progressiv og regressiv Forstand. /
DS, s. 211 ndet er dobbelt Overdrivelse, · baade i Retning af for Lidt og i Retning af for
NB33:16 Kamp, det christelige Mod, · baade i Retning af Frygtens og Medlidenhedens
NB26:99 farelse i dobbelt Retning ( · baade i Retning af Honoraret og i Retning af
IC, s. 106 hantasteri i begge Retninger, · baade i Retning af Miraklet og i Retning af Christus.
AE, s. 465 rakteristisk for vor Tid, der · baade i rigtig og urigtig Forstand synes at glæde
Not14:1 aa det paa eengang være · baade i Ro og i Bevægelse, thi ethvert Legeme
NB31:127 æst, indbunden med Fløiel · baade i Ryggen og paa Maven og med en Guldqvast
4T43, s. 172 gen er saare ufuldstændig · baade i sin Korthed og i sin Vidtløftighed
NB26:93 g ligefuldt ere Christne. / .... · Baade i sin Tid og senere har vel baade Den og
NB24:111.a / / / a det er at ville have · baade i Sæk og i Pose, det er at gjøre
NB27:39 t lettere, er at ville have · baade i Sæk og i Pose. / Saaledes forstaaer
EE1, s. 283 an ikke paa eengang kan have · baade i Sæk og i Pose. Vel forbyder Politiet
OTA, s. 330 lge Christum efter; der er · baade i Tid og Evighed kun eet Valg, eet eneste:
CT, s. 304 skene, som den evige Sandhed, · baade i Tid og i Evighed, adskiller dem, i Gode
4T43, s. 136 ornødne og det ene Salige · baade i Tid og i Evighed, i Nød og i Glæde
SLV, s. 221 d Gud absolut, han er bunden · baade i Tid og i Evighed. Han har nu Omsigt nok
BI, s. 356 den Gyldighed end den, at han · baade i Tide og Utide havde forkyndt den Viisdom,
F, s. 505 været » Fanden i Vold · baade i Trapezunt og i R–«. De
EE:83 sklig Bevidsthed ( det gjør den · baade i verdenshistorisk og individuell Henseende
EE2, s. 38 raf den nyere Lyrik gjenlyder · baade i Vers og i Prosa. / Du seer altsaa, hvad
NB27:21 eport) mødte hun mig dog · baade idag og igaar Morges ude i Alleerne ved
HCD, s. 174 d – og fik i al Stilhed · baade Idealerne anbragte, og Kjendskab til dem,
SLV, s. 145 ertro. Saaledes er det da en · baade ikke saa sjelden og en betænkelig Natur-Eiendommelighed
NB24:155 nderskriften: 4651. Det er · baade imponerende og overbevisende og overmandende.
NB10:134 med mig i Graven og videre fort · baade ind i Evigheden og ind i Historien. Derimod
EEL, s. 66 or, at det ikke ender med, at · baade Indbyderen og den Indbudne blive udenfor,
NB25:34 tie, som altid, udmærket · baade inden og uden ad. / Saa gik Aarene hen,
CT, s. 266 ører i en dybere Forstand, · baade inderligt og forbilledligt, med til Nadveren,
Papir 251 vori Syndens Herredømme · baade indvortes og udvortes er tilintetgjort
Brev 294 e ufuldendt ell. halvt af flere · baade indvortes og udvortes Grunde, blandt Andet
NB2:3 lektik er nu verdenshistorisk · baade indøvet og fastsat. Nu skal vi til at
BOA otivere. Det var unægteligt et · baade interessantere og taknemligere Arbeide
BOA, s. 195 det vil sige han siger · baade Ja und Nei, det vil sige han opfrisker
DS, s. 188 trænger til ( hvad dog vel · baade jeg og Enhver maa kunne præstere) Sandheden,
Brev 297 Verden, en Dialektik, som · baade jeg og min Familie kan være tjent med.
AE, s. 549 ke noget taabeligt Noget, som · baade Jøder og Græker ikke forarges over,
AE, s. 203 te nok erindret derom, at det · baade kan betyde tollere og conservare. Jeg veed
4T43, s. 165 e Grund som den, at det ikke · baade kan eies og erhverves. / Hvad Menneskene
KG, s. 42 øre det Dobbelte, fordi den · baade kan elske og hade; det kunde synes som
AE, s. 365 Satans Karl, og gaaer hen og · baade kan gjøre alt dette, og tillige faae
KG, s. 80 ave at være Forfatter, saa · baade kan jeg og er forpligtet til at anvende
EE2, s. 215 , at den byggede paa det, der · baade kan være og ikke være. Dette er ikke
EE1, s. 407 noget Betydeligere, som hun · baade kjender og ikke kjender. / Idag vare vi
Brev 43 g jeg d. 1 Juli. Det var mig · baade kjært og uventet; ikke som om det i
BOA, s. 169 der til enhver Tid paa Dagen · baade Kl. 4 og Kl. 5 overgaaer menneskelig Forstand.
Papir 491 d og Blod er som enhver Tyran · baade klog og forsigtig ogsaa billig –
NB35:34 traffe-Anstalt man vil finde det · baade klogest og tillige ogsaa finde Tilfredsstillelse
NB13:88 udtrykke Idealiteten, saa kommer · baade Klosteret igjen og de egl. Sandheds-Vidner.
TS, s. 67 aldt iblandt Røvere, hvilke · baade klædte ham af og sloge ham og gik bort
Oi8, s. 345 41. 42. / I Sandhed mere end · baade kongelig og keiserlig Rundhaandethed, saa
KG, s. 354 isning af Kjerlighed, hvortil · baade kræves Tid og Flid. Dersom det var en
NB32:96 det hele. Og var der saa En, der · baade kunde og vilde forstaae, ham faaer jeg
NB14:67 være streng mod os, for at vi · baade kunde tilskyndes til at stræbe, og til
NB28:32 meget godt, at Du undgaaer · baade Latterens og alle andre Martyrier. /
NB26:86 blive alle salige, selv en · baade letsindig og tungsindig Natur, og af mange
TS, s. 100 aarer og Bønner, paakalder · baade Levende og Døde, baade Mennesker og
KG, s. 349 Menneskene, mere end de elske · baade Levende og Døde, elske at bedrage sig
NB32:80 det. / / At Forbilledet maa · baade ligge foran og bag ved, som Anti-Climacus
OTA, s. 284 den ikke overtaler ham, saa · baade Lilien og Høstkarlen bliver staaende.
SFV, s. 20 Eet endnu, hvad der som sagt · baade lyrisk kan tilfredsstille mig qua Menneske,
NB29:13 fordre Primitivitet. / Men · baade Lærere og Tilhængere befinde sig
DS, s. 213 tjene een Herre. Vel har jeg · baade læst og hørt Prædikener af Mænd,
EE:116 skrive en Disputats om Selvmord, · baade m: H: t: de statistiske Oplysninger, dets
Brev 54 for Deres Stræben, at der · baade maa findes Tid til Arbeidet og Lysten lykkeligt
NB2:245 man blevet saa verdslig, at man · baade maa i Tide lære at spille Kort, og gifte
Brev 54 s derimod med en Digter, der · baade maa ønske og har et billigt Krav paa,
KG, s. 86 tig Forstemthed skal gjøre · baade Magt og Ære og Udmærkelse til en
BA, s. 339 te dialektisk consequente, der · baade magter Springet og Immanentsen ( ɔ:
NB24:130 saaledes, at jeg skal faae · baade Martensen og Paulli til at hælde over
DS, s. 211 stand let gjort, i Sammenhold · baade med den Ene og den Anden og med hele denne
Oi7, s. 313 æringsvei, som betaler sig · baade med det Ene og med det Andet. Men disse
NB36:19 en høiere Magt tvinge En · baade med det Gode og det Onde. / Providentia
AE, s. 309 Uendelighed. Men Methoden kan · baade med det Gode og med det Onde, og hvad den
AE, note kuelse om den bliver spækket · baade med Guds og Christi Navn, er dog en æsthetisk
Oi6, s. 262 enhed, Indifferentisme. / Det · baade med Hensyn til Mynster og Grundtvig Skuffende
BI, note ellers gik omkring, indlod sig · baade med Landsmænd og Fremmede, saa stod
SLV, s. 120 g til Vitterlighed forseglet · baade med Notarius publicus og Guds Segl, er
KM, s. 16 ultra af dialectisk Liniedands · baade med og uden Balanceerstang, med indlagte
F, s. 488 angaaer slet ikke den Bog, der · baade med og uden Forord, thi den har jo begge
NB26:23 til thi her honoreres bedst · baade med Penge og Værdigheder. / Paa den
NB30:25 , saaledes er det i denne Verden · baade med Perler og Sandheden og Ideer og Opdagelser
JJ:307 e Samtale – og saa blæse · baade med Samtid og Eftertid. / Naar en Konge
BI, s. 304 rved han da vil komme i Strid · baade med sig selv og med Alle. Socrates' Sag
NB16:42 es forstaaet, erkjender jeg · baade med usigelig Taknemlighed, hvor uendelig
OTA, s. 295 ldre, der sørge for En, · baade medens de leve og naar de ere døde.
SLV, s. 352 ud. I de store Stæder ere · baade Menneskene og Bygningerne klinede altfor
TS, s. 100 der baade Levende og Døde, · baade Mennesker og Gud, for at forhindre ham
EE1 et enkelt Individ, der derfor er · baade Mere og Mindre end et Individ. Ved Siden
NB17:8 a eenfoldigt aandelige, at vi ere · baade mere sandselige og mere intellectuelt udviklede
SLV, s. 446 use, og Problemet overstiger · baade min Forstand og mine Evner. Jeg skal ikke
NB15:70 dette, og stikker ikke egl. deri · baade min og Alles Ulykke, at vi ingen ret Forestilling
Brev 265 ende ham i Felten, efterat · baade min Tjener og hans Assistent forlængst
NB35:8 gelighed af et Uhr at det angiver · baade Minut og Secund, hvad Stueuhret maaskee
NB21:4 nde Live opnaaede begge Dele · baade Mishandlingen – og saa at seire;
EE2, s. 205 eg forsikkrer Dig til, den er · baade mit Hjertes og min Tankes Valg, min Sjæls
NB16:8 saa ogsaa i, at jeg forstaaer, at · baade mit Livs dybe Lidelse og ogsaa min Skyld
AE istendommen er en Uretfærdighed · baade mod Christendommen, der bliver noget Andet
Not1:8.c ifferents ved at erklære sig · baade mod Gjerningers Nødv: og deres Skadelighed.
NB19:20.a tes mig at kunne være Pligt · baade mod Gud ( for at henføre Alt til ham)
AE, s. 76 ciple, at det er Forræderi · baade mod Gud og Mennesker, sæt han var lidt
NB11:59 skop Mynster har et stort Ansvar · baade mod mig og vore Forhold, ved at side saadan
NB5:68 en Dag har undladt at mindes · baade Morgen og Aften. / Og nu først er jeg
NB27:84 ikke, og sæt nu, at jeg · baade mskligt elskede dette Gjennemsnittet af
AE, s. 314 af Verdenshistorien, hvorved · baade Mulighed, Virkelighed og Nødvendighed
EE2, s. 186 for Skik ved enhver Leilighed · baade mundtlig og skriftlig at hævde Kjærlighedens
Papir 471 r, eller at han i den Henseende · baade mundtlig og skriftligt har gestikuleret
Brev 122 e over det latinske Sprogs · baade mundtlige og skriftlige Behandling.
NB:215 overkomme det, at ydmyge mig · baade mundtligt og skriftligt saa dybt for ham
NB14:148 ( thi den har paa sin Viis · baade Mynster og Grundtvig) at Χstd. er
TSA, s. 111 elig Myndighed til at befale · baade Mængden og Publikum. / Geniets humoristiske
EE2, s. 289 dem, daglig at see hinanden, · baade naar de vare rige og naar de vare fattige,
Oi7, s. 304 om Christus bestandigt taler, · baade naar han sig selv betræffende siger,
Brev 131 sker mig altid lige meget, · baade naar jeg er glad og naar jeg er bedrøvet,
SLV, s. 255 ren til mig. Vaage hos hende · baade Nat og Dag, det kan jeg, men jeg kan ikke
Not9:1 n. Gud som den evige Aand er · baade Naturens og Aandens Princip, og Lovens
Brev 272 . Der er i en vis Forstand · baade noget umenneskeligt og noget trættende
Brev 9 jeg er og bliver en Svømmer, der · baade nolens og volens bliver paa Strømmen.
SLV, s. 106 er, om jeg saa tør sige, · baade noteret og contranoteret, en Forsigtighed,
NB32:67 fald i Synd maa lære Dig · baade ny Anstrengelse og ikke at tage hans Kjerlighed
AE, s. 267 an kan udenfor Christendommen · baade nyde Livet og give det Betydning og Indhold,
NB20:114 han saa fortumlet, at han taber · baade Næse og Mund, glemmer Alt, al Forstaaelse.
AE, s. 365 ελος. Dette · baade- og betyder nemlig, at det absolute τελος
AE, s. 364 andre Momenter. Mediationens · Baade- Og er derfor ikke stort bedre, om end mindre
AE, s. 370 ελος. Et · baade- og kjender han ikke, vil han ikke kjende,
AE, s. 365 medieret ind i allehaande · baade- og, at den tvertimod er at eftertragte
AE, s. 365 kort en Satans Karl, der kan · baade- og, og faae Tid til Alt. Men lad Kammerraaden
AE, s. 372 lute, men vrøvles ind i et · Baade- Og, saa vil han af al Magt arbeide paa,
AE, note ske i Humoren), der betyder, at · baade Oldingens 70 Aar og den næsten Dødfødtes
Papir 368-7.b ligger ogsaa, hvad · baade Oldtiden og den oprindelige Χstd tænkte
OTA, s. 230 rges paa kryds og paa tvert, · baade om det Ene og det Andet, i Vexelvirkningens
TS, s. 98 s som naar vi bruge dette Ord · baade om Dit og Dat, hver Gang noget Nyt begynder
NB32:116 sk-rigtig og dramatisk fuldendt · baade Omgivelsen og hans Høiærværdighed
Brev 261 jeg venter at være hjemme · baade Onsdag og Fredag men først Kl. 2
KG, s. 192 og nu gaaer det flydende, · baade opløftende og taaredrivende, i et henrivende
Brev 116 om vel ogsaa vil bringe Dig · baade Opmuntring og Smiil. Saa glæd Dig da,
4T44, s. 358 , thi Gud er jo dog den, der · baade opreiser og nedtrykker, den, der lever
FB, s. 161 t Andet har han afsagt Dommen · baade over Abraham og over Troen. I den hegelske
SFV, s. 24 er, et saadant Foretagende er · baade over Deres og mine Kræfter. Dette Foretagende
FB, s. 123 rdige, her skinner Solen ikke · baade over Gode og Onde, her gjælder det,
NB20:7 for Publikums Souverainitet · baade over Gud og Χstus, sætte Alt i
KG, s. 280 , været allevegne omkring, · baade over og under Jordens Overflade, seet alt
FB, s. 123 ig Orden, her regner det ikke · baade over Retfærdige og Uretfærdige, her
Brev 56 e, saa kommer meest Geschrey · baade paa Dansk og Tydsk. Jeg veed dog ikke,
Oi2, s. 152 t haves, saa man kan have det · baade paa den ene Maade og paa den anden Maade;
NB7:99 urligviis, at Du maa arbeide · baade paa den ene og paa den anden Maade ganske
DS, s. 211 se i Samfundet; det Andet er, · baade paa den ene og paa den anden Maade Overdrivelse.
BN, s. 115 lde have havt mig til, saa jeg · baade paa den ene og paa den anden Maade var
NB3:36 . En saadan Dedication kunde · baade paa den ene og paa den anden Maade vikle
Oi4, s. 206 m Fluer. Methoderne forandres · baade paa den ene og paa den anden Maade: hjælper
SLV, s. 176 ndet. Den stakkels Indsø, · baade paa den ene og paa den anden Side er den
BI, s. 175 Bevidsthed, der besidder den. · Baade paa det ironiske og den subjektive Tænknings
SLV, s. 106 paa det Evige, den positive · baade paa det Timelige og det Evige, og saaledes
NB24:125.a elv, der virkeligt leed meget · baade paa egne Vegne, og ogsaa i Hengivenhed
Oi2, s. 153 ade, faaes ikke, ligegyldigt, · baade paa en let og paa en vanskelig Maade, men
EE2, s. 323 gesaa fuldt som Regnen falde · baade paa Gode og Onde, det kan Du fatte, men
BOA, s. 270 skorter det paa begge Dele, · baade paa Grebetheden og paa Begrebs-Dannelsen,
NB15:121 ng til Χstd. er saa stor ( · baade paa Grund af mine Lidelser og mine Synder
NB19:36 det er Beviis for Mangel paa Tro · baade paa Ideen og Gud. Der driver ingen Sag
NB24:76 ke, thi jeg er meget godt kjendt · baade paa Jorden i Himmel og Helvede, saa mit
PMH, note løs og ubekymret renoncerer · baade paa Kjøberes og Læseres Mængde,
NB30:53 m fE at anlægge Jernbane · baade paa Kryds og Tverts paa et Terrain af Størrelse
Not8:36 Du troede Gud, hans Rigdoms Dyb · baade paa Viisdom og Kundskab, – og dersom
Brev 287 re til begge Sider, saa at · baade Passagererne ( Omnes in omnibus) og selve
NB26:9 er er sin Løn værd maa · baade Paulus og Christus og de øvrige Apostle,
DS, s. 188 Forkyndere have længe nok, · baade pecuniairt og i Henseende til Anseelse,
BI, s. 245 rdeles betegnende, idet det · baade peger hen paa, at han ganske passede for
BOA, s. 95 florere imidlertid, de tjene · baade Penge ( og det bliver af Aristoteles anført
NB28:95 Professorer og Præster tjene · baade Penge og Andet ved at prise dem salige.
Papir 395 rkyndelse vil forskaffe En · baade Penge, Ære og Anseelse; det er ved Hjælp
CT, s. 212 us, og formodentligen ere vel · baade Pharisæer og Sadducæer blevne lige
OIC, s. 213 skulde være udgaaet, nu da · baade Pietets-Hensynet til den afdøde Biskop
BOA, s. 104 ganske anderledes let glemme · baade Pigen og Eden og Troskaben: i saa Fald
NB34:13 Forplantelsen var ( hvad jo · baade Plato og Aristoteles udtrykkelig udtaler)
PS, note ikke kan bedrage, indskærper · baade Plato og Aristoteles. Senere Cartesius,
NB13:35 kke formaaet det alligevel, · baade Productivitetens Trang i mig var for stor,
Papir 1:2 dag til Kiøbenhavn. 1530, hvor · baade Prot: og Chatolik: skulde møde og disputere
Sa, s. 173 -Forvirringen i Christenheden, · baade Protestantismens og Katholicismens, eller
NB12:158 Konger – og Χstus er · baade Præst og Konge, saa han er i dobbelt
NB20:108 serende det er, at naturligviis · baade Præst og Tilhørere nu føle sig
Oi7, s. 288 begge de Næringsdrivende ( · baade Præsten og Borgeren) vende hjem til
DS, s. 248 saa, at Menneskene have tabt · baade Respekten og Smagen for Christendom. Thi
IC, s. 157 te af Alle gjør Alle rige, · baade Rige og Fattige. Og dette var jo Christendom,
LA, s. 106 g om det Modsatte, og havt en · baade rigelig og mig saa kjær Leilighed til
CT, s. 195 v m. T. ( thi saaledes er det · baade rigtigst og tjenligst), Du spørger:
Brev 48 t ind af Gadedøren, uagtet jeg · baade ringede – og ventede. De vil selv
AE, s. 536 der med: at begge Intet have, · baade Røveren og den Overfaldne. / Saa lidet
OTA, s. 235 aar det er paa Brystet, hvor · baade Saaret og Hæderstegnet skal bæres.
EE1, s. 285 dog Mening i deres Tale; thi · baade sagde man Noget, og Noget, man maaskee
JJ:121 thi det er ganske vist, at · baade Salomos Forstandighed ( det Overveiende
CT, s. 234 tfærdigheds Skyld, han har · baade sandet og forstaaet disse Ord. Thi medens
SLV, s. 156 jeg ikke, dertil mangler jeg · baade Sands og Dygtighed. Det Evige i Billedet
OTA, s. 129 t betrygge Vandringen maa der · baade sees frem og sees tilbage. Ak, der var
NB27:81 pe Gud for ikke at gjøre · baade sig og dem ulykkelige. – Ak, og denne
BI, s. 249 en altid bruger, den bedrager · baade sig selv og Andre paa samme Maade, hvorpaa
SLV, s. 132 af sig selv, og forstyrre da · baade sig selv og Barnet ved at sidde og skjende
FV, s. 25 der paa ethvert Punkt overdrev · baade Sigtelsen og Fordringen. Og da dette nu
NB2:166 rde ethvert Msk) at have for Gud · baade sin Dom og sit Ansvar i sidste Instants.
BI, note og det uagtet han havde mistet · baade sin Kappe og sine Sko ( V. 857. Σ:
Brev 184 saa travl, at ikke stundom · baade Sind og Tanke kan samle sig til i Forening
KG, s. 118 blot menneskelig, men derhos · baade sindrigt og digterisk gjennemført Anskuelse,
Brev 114 ilighed til Smaa-Reflexion, der · baade sinker og langsomt fortærer ædlere
Oi6, s. 265 ygte Den, som kan fordærve · baade Sjel og Legeme i Helvede. / Dog først
SLV, s. 345 n saadan Tortur fordærver · baade Sjel og Legeme. / Forøvrigt er og bliver
G, s. 51 høster jeg Lønnen, at jeg · baade skal være og ikke være Væren og
BOA, s. 203 en afskediget. Det var derfor · baade skarpsindigt og i sin Orden, at Øvrigheden
G, s. 48 e, baade Digtere og Prosaister, · baade Skippere og Bedemænd, baade Helte og
BI, s. 305 purgte, og denne Udvikling er · baade skjøn og sand; men den Forskjel, vi
BA, s. 371 lle blev sat. Der er i Verden · baade skriftligt og mundtligt ført megen Passiar
BA, s. 377 idet, men netop derfor er han · baade skyldig og uskyldig. / Detaillerede Exempler
BA, s. 379 rledes det end var, kan blive · baade skyldigt og uskyldigt. Har man ikke Mellembestemmelser
NB11:79 maaskee, hvo veed, maaskee · baade skyldte han en Anden mere end man tænker,
OTA, s. 297 e et Menneske, hvorledes han · baade snildt og kraftigt veed at værge sig
NB28:73 den Retning? Det er jo klart, at · baade Socrates gjorde det, og Christus endnu
NB25:42 jør man det – hvad · baade Socrates og Aristoteles anfører som
Papir 1:1 ilken Silvester Prierio stod · baade som Anklager og som Dommer. d. 7 Aug: ankom
PCS, s. 139 d at være opmærksom paa · baade som Civil og Militair at skjule det. Det
JJ:279 lige Liv har benyttet den rigtigt · baade som Digter og som Declamator, da jeg i
NB:104 rerede Vitalitet / Det kan ansees · baade som et Epigram og som et Beviis for, at
NB24:100 stand behøve Χstd. · baade som Forbilledet og som Naaden. / Nu vender
SLV, s. 295 remstilles og af Forfatteren · baade som forstandig og brav, ja som kæmpende
NB20:74 tilstaaer jeg, at jeg selv · baade som Ironiker og som Tungsindig har været
AE, s. 331 ære forsvarlig og priselig · baade som Kirkens velmenende Interesse, et Værn
Not1:6 i det Enkelte maa betragtes · baade som Noget modtaget i Naturen og som Noget
NB17:71 tter det Skrevne, det Sagte · baade som sit Eget og misforstaaet – forsaavidt
BI, s. 354 r Goethe altid vedkjendt sig, · baade som stridende og som seirende, denne Anskuelse
Papir 254 lade at bemærke, at det · baade som tydsk og som ikke henhørende til
KG, s. 73 jerligheden, eller der er dog · baade Spørgsmaal om Gjenstanden og Kjerligheden.
Not1:7.v men de skulle alle kjende mig, · baade store og smaae. / d) Den poetiske Beskrivelse.
LF, s. 35 ldre sige » det Barn er · baade stygt og sygeligt og dumt og tungnemt,
SD, s. 141 esket betragtes som Aand, er · baade Sundhed og Sygdom critisk; der gives ingen
Not1:9 / Den ældste K. opfattede · baade Synd – og Frihed – en forøget
AE, s. 345 turligst, og man undgaaer den · baade sørgelige og latterlige Confusion, at
Brev 3 mit Huus synderlig, da han har · baade Søster og Broder her i Byen og desuden,
Papir 323:2 det er mig som havde jeg · baade tabt den og mig selv. Naar Præsterne
Papir 454 sk, vor Herre blæser af · baade Talenter og Genier, og Keisere og Paver
SLV, s. 240 re. Jeg betaler med Glæde · baade Tavle-Penge og Præste-Penge, Held Den,
CT, s. 62 lmagtens Ord at forandre Alt, · baade Throner og Regimenter, baade Himmel og
EE1, s. 428 l bringe hende til at glemme · baade Tid og Evighed. Forstaaer man ikke i den
AE, s. 448 n, han har for den Sags Skyld · baade Tid og Raad til hver Dag at tage i Dyrehaven,
BI, note riens Fylde. I det Mythiske har · baade Tid og Rum blot Phantasi-Realitet. Dette
AE, s. 388 det selv. Thi Penge f. Ex. er · baade til at erhverve og til at faae uden Erhvervelsen,
BOA, s. 169 Distance derimod hjælper · baade til at gjøre Noget til Ingenting, og
KG, s. 316 bruge Penge til. Ja, dette er · baade til at lee og til at græde over! Det
NB10:20 bort fra Corsaren. Det var · baade til at lee og til at græde over, da
PS, s. 277 en var da ilde stedt, den var · baade til at lee og til at græde over, da
NB13:32 olde Forhaanelsen. / Det er · baade til at lee og til at græde over, men
SD, s. 203 anske rigtigt – det er · baade til at lee og til at græde over, naar
AE, s. 208 n fremfor Dig. Mit Fortrin er · baade til at lee og til at græde over, naar
NB30:136 skjel. Det er derfor ogsaa · baade til at lee og til at græde over, naar
SD, s. 203 ille Smule socratisk. Det er · baade til at lee og til at græde over, saavel
AE, s. 299 Tænken og Væren er Eet) · baade til at lee og til at græde over, thi
NB4:15 ece noget meget Vigtigt. / Det er · baade til at lee og til at græde over. Aftenbladet
EE1, s. 66 vømme eller vade. Det var · baade til at lee og til at græde over. Derfor
SLV, s. 48 edes er atter Modsigelsen her · baade til at lee og til at græde over. Er
AE, s. 90 g derfor er Gjentagelsen selv · baade til at smile og til at sørge over. /
NB31:88 t, Du o Gud har hjulpet mig · baade til at søge og til at finde. / .....
NB11:61 Forkyndelsen. I Sandhed, det er · baade til at tabe Næse og Mund over. Nu, i
DJ, s. 71 rtrøden, gaaer frisk væk · baade til Dands med Don Juan og til Skrifte hos
BOA, s. 293 tige sig med det Christelige · baade til deres Opbyggelse, og for at udtrykke
NB10:169 jeg maa fjernes fra Stedet · baade til et Øiebliks Rekreation og for længere
AE, s. 383 , at et Menneske har Anlæg · baade til Godt og Ondt; men man kan ikke paa
EE:112 rinds og Prindssesse; deres Naade · baade til Greve og Grevinde), denne Gaaen ud
Brev 171 . Jeg har saaledes skrevet · baade til Henrich og Michael, men har ikke erfaret,
JJ:472 nske, Ironien er mistænkelig · baade til Høiere og Venstre. En sand Ironiker
CT, s. 158 ed og op, at gjøre omkring · baade til Høire og Venstre: er det derfor
EE:112 Modsætning ( deres Majestæt · baade til Konge og Dronning; deres klige Høihed
NB13:78 og saa gaaer jeg forgjeves · baade til Madvig og til Mynster: jeg greb da
PMH, s. 77 satte nok saa megen Kjendskab · baade til nyere og ældre Philosophie og til
EE:112 g Dronning; deres klige Høihed · baade til Prinds og Prindssesse; deres Naade
BI, note hon har havt saa megen Mistillid · baade til Socrates og til Sandheden overhovedet,
NB11:163 ed hvilken man skal maales · baade til Ydmygelse, og til Ansporelse; thi det
BB:7 rskjel. Herved vil nu Mephisto · baade tilfredsstille og aandelig tilintetgjøre
Papir 260:3 e Momenter ere nødv:, · baade Tilstædeværelsen og Nydelsen, og
NB:107 at blive Præst ude paa Landet. · Baade tiltalte det mig som et idyllisk Ønske
NB30:136 jende en Religion, som man · baade timeligt og evigt vil have Profit af, og
KG, s. 36 Hemmelighed, som frelste hende · baade timeligt og evigt. Denne Hemmelighed kan
OTA, s. 373 da var der ingen Opgave. Thi · baade Troens og Haabets og Kjærlighedens og
NB7:35 en. Dialektisk maa man sige: · baade Trøsten og Lidelsen kommer med Χstd,
NB10:69 bede og Udkomme, den er dog · baade tungsindig og overdreven. Og et andet Spørgsmaal:
TS, s. 76 gebarn saa meget i Institutet, · baade Tydsk og Fransk og Tegning; og i Hjemmet
BI, s. 320 dsætningerne forsvinde. At · baade Tydskland og Frankrig i dette Øieblik
NB14:140 n Tjeneste ( som havde Gud ikke · baade Uendeligt at fordre og som gjorde han ikke
Oi6, s. 275 hristi Korsfæstelse bliver · baade uforklarlig og latterlig, da det er latterligt
NB23:51 g er det anderledes. Om saa · baade Ungdom og Galskab vilde forenede inclinere
DS, s. 204 der vel en stor Masse, som er · baade uoplyst og forknyttet – følger
NB12:72 øre mig selv dertil, var · baade usandt og altfor frygtelig voldsomt et
OTA, s. 194 der høres saa megen · baade utaalmodig og vildledende Tale derom. Det
BI, s. 322 il vel Ingen nægte, at der · baade var og er Meget i det ægteskabelige
AA:20 e være glemte og han forsaavidt · baade var Referent og Dommer; jeg vilde derfor
NB30:59 amfundet var lige saa Mange, der · baade var selv frie og med Lidenskab afskyede
BOA, s. 170 være, at det nok i vor Tid · baade var vigtigere men ogsaa vanskeligere at
Brev 75 e. I en Tid, da Mesalliancer · baade vare langt sjeldnere og af større Betydning
NB14:84 ret Publikum ved at smigre det ( · baade Vaudevillerne, og den Theorie han udviklede
NB15:63 meget væsentligt Fremskridt: · baade ved at faae det sagt, og ved at man faktisk
NB33:50 lt gjør Uret mod Mskene, · baade ved at lade dem blive skyldige i at hade
NB11:14 havde ventet, nu, da han ( · baade ved den Rigdom som er mig forundt i det
NB20:65 n forholde sig til en Stræben · baade ved dennes Begyndelse og i dens Fremgang,
NB16:65 til det Pecuniaire demoraliseret · baade ved egen Forlegenhed og fremmed Prellerie.
BI, s. 151 aaledes har jeg nu, Socrates, · baade ved en Mythe og ved Grunde beviist, at
NB28:67 De veed meget godt, at jeg · baade ved mine Evner og ved min Arbeiden og ved
BI g vil lede hen til at adskille det · baade ved Tid og Inderlighed tilsyneladende Uadskillelige.
CT, s. 146 strengt, og derfor væmmes · baade ved Trøsten og Trøsteren, som viser
LA, s. 38 ? Ja den er Forfatterens, der · baade veed, hvad der skal gjøres og veed at
NB11:233 forfærde Andre, at jeg · baade veemodigt og maaskee ogsaa lidt stolt fandt
NB28:98 mange Msker ( hvilke jeg Alle er · baade velvillig og hengiven) nogle Enkelte, hvem
OTA, s. 190 r det muligt, at Indsamleren · baade velvilligt og fornemt havde sagt til Enken:
JJ:284 jole) og da først var den · baade vendt og skrabet. / det Dumme ved Grundtvig
NB20:34 sten, der gjenfødte · baade Videnskab og Χstd i Norden –
TAF, s. 292 , selv om dette forresten er · baade vigtigt og Talen betydningsfuld; eller
DS p Du os Alle, hver især, Du som · baade vil og kan, Du som baade er Forbilledet
NB33:13 ster, nei, nei, hvad jeg · baade vil og maa kalde retsindige og alvorlige
G, s. 95 han i det Udvortes og Synlige · baade vil see det og ikke vil see det, eller
G, s. 95 Synlige vil see det, og derfor · baade vil see det og ikke vil see det. Et religieust
NB32:42 e spændende Anstrengelse, som · baade vilde gjøre Mskene lidt mindre giftelystne
Papir 270 ade Græker og Barbarer, · baade Vise og Uvise en Skyldner, han higer efter
DS, s. 206 ogt Kjendskab dertil at kunne · baade vogte sig for og bruge Menneskene, gjøre
EE1, s. 32 er mig paa Sinde, for at faae · baade Vredens og Sympathiens Indvolde rystede.
Brev 79 r mig paa Sinde, for at faae · baade Vredens og Sympathiens viscera rystede.
NB2:2 lv, just derfor vil han ogsaa · baade være nødsaget til hvad han jo frit
NB29:79 metik for at kunne tælle · baade Ægene og det Andet – – –
OTA, s. 423 en ere Mange, med hvilke man · baade ønsker og har Sprog og Begreber tilfælles.
Brev 82 der vel disse grønlandske · Baade) træk Svømmeklæder paa, og saa
OIC, s. 213 g med mig selv om et Dobbelt: · baade, at det Bestaaende er, christeligt, uholdbart,
Not1:2 t Liv i Msk. Heraf følger · baade, at ingen christelige Lære kan stride
NB20:74 Inderlighed, og vist er det · baade, at jeg har haft en Inderlighed, og at jeg
NB14:120 an selv siger det. Mit Haab er, · baade, at Virkeligheden vil behørig bearbeide
NB35:34 kjeftiger Verden er naturligviis · baade, fordi det er det klogeste, og fordi det
EE2, s. 87 Dybet, nei det er meget smaa · Baade, Joller kun til een Person; man benytter
JJ:373 ede alene i en af Eskildsens · Baade, Søndag-Eftermiddag, omkring i Kanalen.
F, s. 471 ed kommer mig kun her lidet til · Baade, thi om jeg end kan disputere med Fanden
NB31:84.a bruges kun nogle ganske smaae · Baade, til een Person, Nødeskaller. Dog det
IC, s. 80 i ham: det skal ham kun lidet · baade. Christendommen skal i samme Grad reise
SD, note I Forhold til Selvet siger man · baade: at fortvivle over og om sig selv, fordi
AA:26 dsormen jager Benene igjennem · Baaden ( vistnok physisk umuligt) og kommer til
SLV, s. 176 de os ud. Med Møie fik vi · Baaden afsted, thi Renden holder vel neppe en
EE1, s. 315 dysser mig, deres Larmen mod · Baaden er en eensformig Vuggesang, Skyernes hastige
NB13:40 n, med Haanden paa Roret, medens · Baaden farer frem i den stolteste Flugt. Den hæves
SLV, s. 176 sad jeg i den anden Ende af · Baaden hendrømmende i Naturomgivelsen. Han
AA:10 til Gilbjerget for at see, om · Baaden ikke lod sig tilsyne. – / Blandt
EE1, s. 114 eventyr paa Søen, samt at · Baaden kantrer. Don Juan og Sganarel er nærved
JJ:398 rive sig fra dens Trolddom. Sid i · Baaden lad Vandets Squlpen blande sig forvirrende
NB13:40 ten er Din Haand blevet lam ell. · Baaden lystrer ikke Roret. Det var umuligt at
SLV, s. 246 lde troe vi sad som fordum i · Baaden paa hiin Sø, vi seilede sammen; og da
NB4:135 tagende Aal, hvorved han tvinger · Baaden til at løfte den anden Ende i Veiret
EE1, s. 315 ving. Naar Bølgerne vugge · Baaden ved deres Bryst, naar Skyerne drive stærkt
SLV, s. 176 s af vor Anstrængelse med · Baaden, eller naar en Rørdromme, denne hjemlige
SLV, s. 177 sadde vi hver i sin Ende af · Baaden, hver beskæftiget med sit Fund, han paa
NB13:40 sig. Rolig sidder han i Enden af · Baaden, med Haanden paa Roret, medens Baaden farer
JJ:109 e, der vender ud til Vandet, hvor · Baadene ligger. Herre Gud, det erindrer om det
NB30:58 ler sig, en Enepige der kan · baade-og, Misundelsen seer at svække det, o, og
NB28:30 jenes: enten – eller ( men · baade-og, tillige o: s: v:) er eo ipso ikke Guds
NB26:112 ndet, saa man har faaet anbragt · baade-og, tillige, er baade Det og Det og Det –
NB28:30 heden, Aandløsheden ligger i: · baade-og, tillige. / Og saaledes har Mynster egl.
DS, s. 204 ad, med Maade, eller i dette: · baade-og, tillige; det Ubetingede er Galskab. Just
DS, s. 210 Overfladiskhed, Udvorteshed, · Baade-Og, uden Dybde, en Decoration, et Kors i en
Oi7, s. 311 for at udtrykke: Deels-Deels, · Baade-Og. – For det Andet; ved at være Medlem
Oi1, s. 142 g en ubeskrivelig Horreur for · Baade-Og. /
Oi1, s. 141 , kan ikke tjene Nogen med: · Baade-Og. Jeg er i Besiddelse af en Bog, der vistnok
TTL, s. 429 begyndt Ægteskab? Ak, hvad · baader det at skyde Skylden paa Andre, Fordærvelsens
OTA, s. 398 er det saa, at det kun lidet · baader et Menneske med koldt Hjerte at hænge
BB:15 de 3 Arter Tragoedier. / I Fr: v. · Baader Fermenta cognitionis findes enkelte ret
BA, s. 363 fra en ganske anden Side. Fr. · Baader har nemlig i sin Bestemmelse ikke bragt
BA, s. 363 , var den ikke iforveien. Fr. · Baader har ofte nok protesteret mod den Sætning,
BA, note er, fordi det synes mig, at Fr. · Baader har overseet Mellembestemmelser. Overgangen
4T44, s. 346 eller rettere sagt, thi det · baader ikke at dvæle ved saadanne Forskjelligheder,
KG, s. 234 ( ja saaledes sige vi, og det · baader jo kun lidet, eller rettere det er et Bedrag,
DS, s. 201 var, til at sige det Modsatte · baader kun lidet, naar man ikke kan tvinge sit
BA, note et bestandig forfra. / Hvad Fr. · Baader med sædvanlig Fynd og Myndighed har
Papir 255:2 r langsomt. Man maae, som Fr. · Baader rigtigt bemærker, gaae den samme retrograde
BI, s. 284 s Sprog, omtrent som naar Fr. · Baader stundom, efterat have givet en Fremstilling
PS, s. 280 t, saa maatte man digte det ( · Baader), selv da er Beundringens Lidenskab selvmodsigende,
Not4:4 saavidt man erkjender den. ( · Baader). En ikke erkjendt Gud vilde ingen Gud være.
Brev 68 l hvad der eene her i Verden · baader, / » Og, som kan aabne, dog kun ærligt
NB11:148 es har ogsaa, ni fallor, Frantz · Baader, af alle Hedenskabets Incarnationer sluttet:
4T44, s. 292 ar Ulykken rammer, kun lidet · baader, at det er den sjeldne Gang. Saa tag det
NB14:49 er, for at erindre om et Ord af · Baader, et Forskud. Men dette med en Stræben
NB12:47 g citerer den yngre Fichte, · Baader, Günther men bestandigt Schleiermacher,
AA:22.2 findes noget tilsvarende hos Fr. · Baader, hvor han fE paa Mskhedens Vegne frabeder
Papir 592 ulative Dogmatik von Franz · Baader. Erstes Heft. Stuttgard und Tübingen.
Not4:5.a øges i Selvbevidstheden. / ( · Baader.) / ( Baader.) / Jeg formoder at det skeer
Not4:5.b vbevidstheden. / ( Baader.) / ( · Baader.) / Jeg formoder at det skeer derved, at
Not1:9 / om Begrebet Fristelse ( · Baader.). / Conc: Tridentinum 6te Session mod Pelagius:
NB14:48 t smukt Vers, som jeg læser i · Baaders Fermenta, 5 Hefte p. 54. / Durch der Welt
BA, note jøres ikke fornødent, Fr. · Baaders Skrifter ere til. Videre at forfølge
EE2, s. 228 da havde det kun saare lidet · baadet, og dog har vel Verden ikke seet mange Tragedier
Brev 30 om men denne tid var saa kort · baaede for dem og for mig, men det er vel ikke
KK:7 ַקְשוּ / · Baal ɔ: dominus, erat deus Phoenicum, qui
Not11:37 oenicer, Syrer, Chartager. · Baal, oprindelig Navn paa Ouranos. Han anerkjender
NB22:8 ne, efter Lænkerne, efter · Baalet – for at vise, at de havde Samvittigheds-Frihed,
NB28:41 t Isaak, og han antændte · Baalet – han kyssede endnu engang Isaak,
NB2:126 ok, at Geistligheden indførte · Baalet for at undgaae » Blods-Udgydelse«
HH:8 bandt Isaak og han antændte · Baalet og han drog Kniven. Min T: der var mangen
FB, s. 117 øvet Brændet, antændt · Baalet, draget Kniven – han havde raabt til
FB, s. 117 n bandt Isaak, han antændte · Baalet, han drog Kniven.« Min Tilhører!
CT, s. 123 naar hun saa kommer paa · Baalet, saa kommer Ordet ud. Saaledes er Evighedens
BOA, s. 145 jeg gaaer maa føre mig paa · Baalet: og desuagtet gaaer han roligt Skridt for
NB24:89 bandt Isaak; og han antændte · Baalet; og han drog Kniven – og han stødte
KK:7 n: masc: Phoenices dabant deam · Baaltis ɔ: Astarten αϕϱοδιτη,
KK:7 um. Potius P. cogitavit de dea · Baaltis, nam ab antiquis sæpe conjungebantur
NB18:84 udpyntedes med Stjerner og · Baand – men Ridder af Dannebroge meente
DS, s. 191 r, Rang og Titler, Stjerner og · Baand – og Du selv er bogstaveligen Ingenting,
DS, s. 192 o Mere jo bedre af Stjerner og · Baand – og præk saa Du paa Kraft, om
NB5:48 Fløiels Kaabe med Stjerner og · Baand – og saa nævne Χsti Navn,
KG, s. 15 else at kaste dette Evighedens · Baand af sig. / Den Selvbedragne mener jo rigtignok
CT, s. 92 han elsker; fastere kan intet · Baand binde, eller, saa fast kan intet Baand
CT, s. 92 de, eller, saa fast kan intet · Baand binde. Og den Kjerlighed, som elsker Gud,
Brev 311 ægger os i Lænker og · Baand den dræber vor moralske Bevidsthed,
OTA, s. 229 u ved Ægteskabets hellige · Baand er knyttet til et andet Menneske, betænker
CT, s. 194 ved Kjerlighedens inderligste · Baand er knyttet, ikke troer det Samme, naar
EE1, s. 47 gtskabs og Venskabs ømme · Baand er knyttet. / Enten – Eller /
NB7:41 faaet Luft, det Dialektiskes · Baand er løst, jeg tør tale ligefrem. /
EE1, s. 245 Ja, Naturens og Blodets · Baand ere hellige«. Han er virkelig bevæget,
EE1, s. 257 abt: ja, Naturens og Blodets · Baand ere hellige. Rinville er imidlertid ikke
3T44, s. 252 Udlændinge, der ved intet · Baand ere knyttede til det Lands Skjebne, hvis
EE1, s. 127 erskabets Skyld, thi Blodets · Baand ere ømme. / Skuer jeg nu et Øieblik
Not4:9 hed .... de ere det nødv: · Baand for al Tænkning, Tænkningens Atmosphære
KG, s. 353 elligheder, som løser alle · Baand for at binde Alle i Kjerlighedens, maa
NB4:117 ieblik at glemme alle andre · Baand for at trække paa Smilebaandet. Tro
IC, s. 29 pløseligere end Venskabets · Baand forener Ven og Ven – ak det løstes
NB14:67 rdentlig Forestilling om, hvilke · Baand Gud i ethvert Secund har paa mig. De Fleste
SFV, s. 65 paa 8, ja paa Dags Sigt. Og · Baand havde Styrelsen paa mig i enhver Henseende.
EE1, s. 320 Gaade, saa længe Tungens · Baand ikke er løst og derved Gaaden løst,
Not11:38 føler tillige, at dette · Baand ikke har Realitæt. denne Bevidsthed
NB13:89 t med Ære og Stjerner og · Baand indbunden i Fløiel med Guldsnit: han
NB33:27 od, som pynte sig med en vis Art · Baand o: D:, og derved med mere Prætension
NB26:31 Anseelse, have Stjerner og · Baand o: s: v: de prædike om: det er dog saligt
NB12:80 beder, høie Rang, Stjerner og · Baand o: s: v: deraf bevise de, at de ere Lærere.
Sa, s. 175 ke og Fløiel og Stjerner og · Baand og aller aller allerfineste Raffinements,
OTA, s. 285 , om jeg saa tør sige, af · Baand og Sløifer og Stads – alt Dette
NB22:98 Verdens Ære, Stjerner og · Baand og Titler. Menigheden vilde raabe: hvilken
AE, s. 174 olorum, eller ved at binde et · Baand om den lille Finger og naar det er Fuldmaane
SLV, s. 263 orlegenhed lagde et gavnligt · Baand paa de Andres Lystighed, at den ikke blev
SFV, s. 65 atterskab havde Styrelsen et · Baand paa mig, at jeg ikke anmassede mig Noget,
NB9:26 ngig. Hvad der, naar man har · Baand paa sig og er bunden i Forhold, ganske
BOA, s. 240 k emanciperet sig fra ethvert · Baand som Forfatter, fra enhver Fordring til
BB:7 idt efter lidt centnersvære · Baand til den uoverskuelige Skare af Ondt. Først
NB12:185 ement til sine Stjerner og · Baand til et Stadserie mere paa hans Fløiels-Mave:
2T44, s. 210 lv tro; thi ethvert udvortes · Baand var jo løst, og kun den Kjerlighed bandt
FB, s. 112 edes, dersom der intet helligt · Baand var, der sammenknyttede Menneskeheden,
BI, s. 237 me. Og naar da alle Fordommes · Baand vare løsnede, naar alle aandelige Forhærdelser
SLV, s. 155 ed Umiddelbarhedens fasteste · Baand! At tale om Forbandelsen, der hviler paa
Brev 86 Du vel forstaaer, for ved et nyt · Baand, at bindes, nei, jeg behøver min Frihed,
NB22:8 r Tvang, at løsne ethvert · Baand, at det var i det Høieste at gjøre
NB32:98 der kan sprænge de helligste · Baand, de Baand, Gud selv har helliget: Baandet
NB2:247.a kom til Verden at løse alle · Baand, de uværdige Bekymringers, som vi selv
EE2, s. 125 d blander, saa fri, fordi det · Baand, der binder ham til Sandhed og Retfærdighed,
EE1, s. 413 ikke behøver et udvortes · Baand, der blot er til Hinder. Derpaa kjender
BI, s. 118 ie, men derfor mangler det · Baand, der er istand til at omslutte og sammenholde
EE2, s. 28 erpaa. Det usynlige aandelige · Baand, der giver det Gyldighed, er forsvundet,
BI, s. 175 t. Idet Ironien overhugger de · Baand, der holde Speculationen tilbage, hjælper
CT, s. 92 sker Gud, er Fuldkommenhedens · Baand, der i fuldkommen Lydighed gjør Mennesket
EE1, s. 151 an kaldes oprørsk, da det · Baand, der sammenholder denne Periode, er saa
4T43, s. 143 re den fra Fuldkommenhedens · Baand, der sammenknytter dens Lemmer i Lighed
BI, s. 320 der dog altid maa være et · Baand, der sammenknytter disse Modsætninger,
DS, s. 209 en Familie, Fødselen er et · Baand, der strax knytter dette Menneske i nærmere
EE1, s. 141 kke i politisk Henseende det · Baand, der usynligt og aandeligt holdt Staterne
CT, s. 92 elsker Gud, er det gavnligste · Baand, der ved at holde et Menneske ene i Guds
NB18:104 ller i Fløiel med Stjerne og · Baand, det er os aldeles eens – men vi foretrække
Papir 518 g Fløiel og Stjerner og · Baand, fremtræder ledsaget af guldgallonerede
NB32:98 prænge de helligste Baand, de · Baand, Gud selv har helliget: Baandet mellem Fader,
DS, s. 226 beholde Purpuret, Stjerner og · Baand, hvad hjælper det, at der overalt raabes
TS, s. 72 er knyttet ved uopløseligt · Baand, hvem hun elsker af sin hele Sjel, og som
Not1:8 religieuse Liv i unaturlige · Baand, hvor man saaledes, som i de pietistiske
NB18:88 Din Lidelse, hvilket er det · Baand, hvori jeg holder Dig. Men vil Du det ikke,
EE1, s. 149 g ikke at være Skyld. Det · Baand, hvorved Individet bliver skyldigt, er netop
2T44, s. 208 ed Slægtskabs og Venskabs · Baand, ikke indbudne af Forældrene; efter en
BI, s. 315 guddommelig Frihed, der ingen · Baand, ingen Lænker kjender, men tøilesløs
EE2, s. 146 var knyttet til ved Pligtens · Baand, kunde troe, at han dog egentlig blot elskede
CT, s. 135 de ved Ægteskabets hellige · Baand, leve i Strid med hinanden, om den lærde
Not1:8 arer Troens Eenhed i Fredens · Baand, medens den beskjærmer dens Frihed mod
Papir 474.g d og Fløiel og Stjerner og · Baand, og de rige Indkomster og Gjestebudene og
KG, s. 14 igheden saaledes er Evighedens · Baand, og netop fordi Timeligheden og Evigheden
KG, s. 118 igjøre Menneskene fra alle · Baand, ogsaa de gavnlige, saaledes søger man
NB26:30 ang og Titel, og Stjerne og · Baand, saa, ja saa ( det indseer ikke blot Forkynderne,
NB22:8 ten, ved at løsne ethvert · Baand, skal give eller maaskee forære Samvittigheds-Frihed,
KG, s. 118 Menneske og Menneske fra det · Baand, som binder ham til Gud og binder ham i
Brev 75 ae iveien, og han bryder det · Baand, som binder hende til ham, af en misforstaaet
SLV, s. 308 e Forhold, fæstet mig ved · Baand, som hun vel kan binde, men ikke løse,
AA:6 ttes sammen med uopløselige · Baand, svandt hen for mit betragtende Blik. Naar
CT, s. 92 ighed er det fasteste af alle · Baand, thi den gjør den Elskende til Eet med
SLV, s. 67 klædning, ikke det mindste · Baand, uden hun har en Forestilling om dets Forhold
Papir 264:1 er Tilværelsens evige · Baand, uden hvilket det Phænomenologiske vilde
SLV, s. 89 r, Baandet, nei! de utallige · Baand, ved hvilke jeg er fastknyttet i Tilværelsen,
EE2, s. 33 til Een med et uopløseligt · Baand, vil gjøre, at dette Væsen, jeg ellers
Oi8, s. 349 , behænges med Stjerner og · Baand. / Dette er kun et Exempel. Ogsaa indrømmer
KG, s. 184 ndelighed er Fuldkommenhedens · Baand. / Lad mig oplyse dette Samme ved at tale
NB21:64 med alle Forhold, og bryde alle · Baand. / Men i Χstheden har man faaet vendt
NB18:104 gaae i Fløiel med Stjerne og · Baand. / Men siger denne Bestjernede: jeg kan
NB26:51 Fløiel og med Stjerne og · Baand. / Og til den Tid vilde jeg saa formodl.
Papir 256:3 eget, unddrage sig Selskabets · Baand. Behøver Du ikke Samfundets Ledebaand,
Not1:8 mer dens Frihed mod Tvangens · Baand. Denne Aand, tænkt som det Alt gjenemtrængende,
3T43, s. 90 ningens Magt i Kjerlighedens · Baand. Det er velgjørende at tale derom, og
EE1, s. 413 / Snart brydes Forlovelsens · Baand. Hun selv er den, der løser det, for
BI, s. 109 ængsler med uopløselige · Baand. I det derfor Individet i første Øieblik
CT, s. 194 ed binder med de stærkeste · Baand. Thi han tilhørte nu ikke mere noget
DS, s. 192 er Rang og Titler, Stjerner og · Baand: Du har det christelige Publikums Bifald
DS, s. 221 uropæisk Navn, Stjerner og · Baand: jo jeg takker, Familien er idel –
KG, s. 324 ller udstyret med Stjerner og · Baand; eller vilde Du ikke mene, at dette netop
LP, s. 9 e, helligste, uopløseligste · Baand; ja vi ere, skjøndt ofte magnetagtigt
TTL, s. 429 thi Døden løser jo alle · Baand; man tør neppe tilstaae sig det, og dog
KG, s. 92 maatte løbe ud for at faae · Baandene løste. Ak, men i Virkelighedens Liv,
KG, s. 92 rge for og vogte paa, at have · Baandene, hvormed dette Overtøi er befæstet,
EE1, s. 425 tige hende. / d. 16. Sept. / · Baandet brast, længselsfuld, stærk, dristig,
Not15:4 ar tænkt paa hende. / Da · Baandet brast, var mit Indtryk dette: enten styrter
EE1, s. 181 ret bøiet med Magt, naar · Baandet brister, med Fryd atter indtager sin naturlige
NB32:98 de Baand, Gud selv har helliget: · Baandet mellem Fader, Søn, Hustrue og Mand,
SLV, s. 89 nelse, vel føler jeg ikke · Baandet som bindende, men som frigjørende, men
EE1, s. 94 blive sammen, men overhugger · Baandet, der bandt dem. Stærkere end nogensinde
SLV, s. 89 rende, men dog er det der, · Baandet, nei! de utallige Baand, ved hvilke jeg
KG, s. 150 men Gud døer ikke, og · Baandet, som binder, brydes aldrig. / Saaledes bundet
JJ:107 trid ikke været. Da brast · Baandet. / Den anden Prædiken kunde ogsaa være
FB, s. 194 geprägt, und aller Reize · baar, / Vor leicht sich dreh' nden Nymphen mich
BI, s. 243 erover i ironisk Tilfredshed, · baaren af den uendelige Negativitets absolute
SLV, s. 100 b. / Ved at vove sig ud blot · baaren af Forelskelsens uimodstaaelige salige
NB20:49 e er sin Orden. See her er Armod · baaren af Idee og bærende Idee. Og saaledes
LA, s. 93 Produceren er saaledes netop · baaren af Tausheden. Hans Tales, hans Producerens
CT, s. 116 dog om enhver Lidelse, som er · baaren i Pagt med Gud, det er saligt at erindre
BI, s. 255 af Ironiens indre Uendelighed · baaren indirecte Polemik mod Sophisternes Uvæsen.
NB14:56 s traadte jo heller ikke hen til · Baaren og holdt en Tale om at der er de Dødes
BB:48 n, der en Tidlang siden efter blev · baaren som et Kjendetegn paa Gammel-Tydskhed;
4T44, s. 336 ain, der han vaagnede op paa · Baaren, ak, iforveien var han endnu mere liig hiin