S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
NB22:43 at vi maae bede for os, og · faae » af Naade« et Bestaaende.
NB28:92 r ( thi det gjælder Alt om at · faae » den Enkelte«) men nu at
NB25:92 sme – Protestantisme. / At · faae » Efterfølgelsen« bort,
IC, s. 231 var beregnet paa kun at kunne · faae » Efterfølgere«, og beregnet
NB31:127 r ( » Gaudiebe«) · faae » en christelig Regjering«
NB35:18 gt« fra hinanden for at · faae » Enkelte«, hvad Gud vil,
KM, s. 16 . Kjøbenhavnsposten sees at · faae » et kraftigere Sving«.
SFV t. Dette var nødvendigt for at · faae » Mængden« af Christne
Oi8, s. 349 r at tillige vort Liv dog kan · faae » nogen Lighed« med hans,
KG, s. 58 ulde være saa vanskeligt at · faae » Næsten« at see –
NB31:5.a ræsterne bort – for at · faae Χstd. / Fader forlad dem, de vide
NB30:35 ille betale derfor, saa kunde de · faae Χstd. aldeles som de selv ville. Ganske
NB14:66 traffen være, at de ikke · faae Χstd. at høre. / Man forsøge
NB20:21 t kunde blive betænkeligt, at · faae Χstd. forkyndt af En, der gjør
NB18:69 skets Interesse ligger just i at · faae Χstd. franarret Gud for saa godt Kjøb
NB29:77 vanskeligt det vil blive at · faae Χstd. igjen tilbage, det kan jeg see
NB34:13 det Numeriskes Side paa at · faae Χstd. omredigeret, og Historien om
NB35:6 en Gavtyvestreeg i Retning af at · faae Χstd. redigeret tilbage i det Ligefremme.
Papir 540 r det saa uhyre vanskeligt, at · faae Χstd. slæbt igjennem er, at det
NB30:83.a r en Gjenvei for yderligere at · faae Χstd. udbredt, ak, det er kun altfor
NB30:18 t benytte den msklige Svaghed og · faae Χstd. vendt saaledes, at just de skikkelige
NB25:80 ik til Pilatus og bad han maatte · faae Χsti Liig, – og begrov det.
NB5:80 le ikke), at der kun findes saare · faae Χstne i Χstheden, at Mængden
NB32:132 ingen Kirker vare, men de · faae Χstne samledes som Flygtninge og Forfulgte
NB5:80 ns Tale siger, at der kun er · faae Χstne, hans Liv udtrykker, at vi alle
NB2:258 i det ene Øieblik er der kun · faae Χstne, i det næste Øieblik er
NB4:47 , at paastaae, at der kun ere saa · faae Χstne, og saa ikke gjøre Alt, om
Papir 515 dende, at der kun er meget · faae Χstne: saa bliver det at være Læreren
NB11:100 er Mirakler, fordi der vare saa · faae Χstne; nu da der er saa mange Χstne,
NB11:52 t jo flere Tilhængere de · faae – det er ogsaa sandt, men den Art
NB28:54 . Af saadanne har jeg nogle · faae – men jeg har produceret Masser.
NB7:111 . Thi Beundrere kan man dog · faae – men man faaer dem paa Sandhedens
NB8:93 hver Generation bestandigt meget · faae – og disse Faae læse jo næsten
SFV, s. 90 essen, Dag ud og Dag ind kan · faae ( ogsaa i Henseende til det Intellectuelle,
NB34:13 at Gud istedetfor een skal · faae 10 – medens Sandheden er at Gud faaer
NB:215 Enkelthedens Situation, kan · faae 10,000 × 10,000der til at sige det
NB28:29 bedre end Intet; kunde man · faae 10,000 af den Art Præster vilde man
NB3:41 d, han maatte for mig gjerne · faae 1000, naar de udbetaltes ham paa Lade
JJ:106 a mange Scener. Om jeg kunde · faae 100rd, om jeg kunde blive erklæret for
NB36:25 at forkynde Χstd. naaer at · faae 20,000 om Aaret, at gaae i Fløiel, bestjernet
NB10:86 at han forstod sig paa Penge: at · faae 30 Secler for en saa Foragtet som Χstus
NB10:177 Dag ell. hver Dag i eet Nu · faae 40, til 50,000 Msk. til at sige og tænke
Oi10, s. 416 p Martensen andrager paa at · faae 600 Tdr. Byg istedetfor 300, saa er det
NB29:94 Tanke, at det jo da kun er nogle · faae Aar – saa bliver den Fattige, Lidende
NB13:33 Alt. Intet mindre. I nogle · faae Aar havde jeg paa egen Bekostning, med
NB15:28 gt. / Altid det Samme. For nogle · faae Aar siden havde Præsterne travlt for
NB22:90 -Tid ( altsaa kun for disse · faae Aar, ikke for evigt): i det Øieblik
BN, s. 115 n al Profanation. Jeg har i de · faae Aar, jeg har været Forfatter, vistnok
NB31:44 sætte over Styr i nogle · faae Aar. Nei, jeg ønsker noget Vist om Aaret.
F, s. 499 onen er da Enhver istand til at · faae absolut og udødelig Betydning i Forhold
NB10:48 vanskeligt, fordi jeg aldrig kan · faae Accenten til at falde stærkt nok paa
NB26:105 n kjendes just paa, at der gaae · Faae ad den. / Nu er Veien let, det gaaer gesvindtere
NB13:82 de der prædikes kun for nogle · Faae ad Gangen, omtrent som i en Skriftestol,
BA, note . / Det gjelder bestandig om at · faae Adam ind med i Slægten, ganske i samme
NB12:143 rdige Productivitet. / At · faae Adspredelse er mig næsten umuliggjort
AE, note t forkeerteste Indtryk, man kan · faae af den. Formens Modsætning, Experimentets
OTA, s. 287 kelige, saa de intet Indtryk · faae af hine ophøiede, eenfoldige, hine første
DSS, s. 124 for mig, det Indtryk jeg maa · faae af Menneskene, og ikke mindst af deres
CT, s. 182 ige Ønske, ret tilgavns at · faae af vide, hvad Selvfornegtelse er, at faae
NB7:111 terfølgere have de haft meget · faae af. Forskjellen mell. en Beundrer og en
JJ:45 til at vente paa, at Msker skulde · faae afgjort hvad der er det Retfærdige,
PS yn til Øieblikket. Skal dette nu · faae afgjørende Betydning, da maa den Søgende
LA, s. 99 En, der havde handlet, til at · faae afsat en Mængde critiske Betragtninger,
KKS, s. 94 n fra denne Ansættelse kan · faae Afsked i Naade. Eller indtræder dette
AE, note s, er det ikke comisk), men at · faae Afslag paa en Ansøgning om at blive
NB35:39 live Aand, maa han først · faae Afsmag paa alle Talentets Tilfredsstillelser
EE1, s. 350 paa ham, at hun ved ham skal · faae Afsmag paa den slette og rette Kjærlighed
NB35:39 ager han vil – for at · faae Afsmag paa Kager. / Kirken. / Falskneriet.
BI, note ledes der blev sørget for at · faae Aftensmad, med mindre man vil antage, at
NB:73 Opdagelse har hjulpet til at · faae al den Sludder udbredt som ell. døde
NB13:36 potenserede Elendighed, at · faae al min Elendighed forøget ved at have
NB25:63 r en saaledes Kaldet) betyder at · faae al mulig Modstand, at blive den Elendigste,
NB25:63 etyder: at komme til at lide, at · faae al mulig Modstand, Mskenes Had, Forbandelse.
NB33:33 alitieus Person maaskee, at · faae al sin Arrigskab udtømt – men
G, s. 42 Theatret. Der var ingen Loge at · faae alene, ikke engang Pladsen i Nr. 5 og 6
KG, s. 79 d bort, eller verdsligt om at · faae alle bort, men gudeligt om at gjennemtrænge
NB2:225 ter det Dialektiske kan jeg · faae alle de christelige Bestemmelser paa det
Papir 578 at Χstd. er perfectibel at · faae alle disse NB. bort. Saa er nemlig Χstd.
NB:122 skulde det være muligt at · faae alle disse Objektivitetens Blendværker
SD, s. 210 t Rigtige. Naar man blot kan · faae alle Forsøgene med at begribe gjorte
Oi2, s. 151 naar man i et Selskab for at · faae Alle med slaaer Fleres Skaal sammen i een
CT, s. 269 det end skulde lykkes mig, at · faae alle mine Ønsker opfyldte, faae dem
Papir 130 vid, stræber vor Tid efter at · faae Alle Nationer til at staae ved Siden af
AE, note r det som Kjæp i Hjul, og vi · faae alle Plads. Methoden optager kun een Chineser,
CT, s. 153 ngen Yngling, ikke den ved at · faae alle sine Ønsker opfyldte meest forkjælede,
TTL, s. 435 s Orden der skal komme, og vi · faae Alle, baade Gifte og Ugifte, fri som Skolebørnene,
KG, s. 251 s Ild, og Du skal see, Du kan · faae Allehaande ud deraf, en forskjelligt tillavet
Papir 551 ffende hvilket vel ikke · Faae allerede kan sige til hinanden »
DS, s. 177 , efter hans Mening, betyde at · faae Alt af Gud, for ham er det ikke begeistrende,
KG, s. 271 aaligheden saa virksom for at · faae alt Andet end dens Eget bort. Man hører
KG, s. 358 Gud. Saa kan ethvert Menneske · faae Alt at vide om Kjerlighed, ligesom jo ethvert
NB31:125 i ellers er det umuligt at · faae alt det Nonsens casseret, som under Navn
Oi7, s. 308 de smerteligste Cure, for at · faae alt Det ud af sig, man under Navn af christelig
NB20:162 Men Det Eenfoldige var, at · faae Alt dette Speculerende ( det Sophistiske)
CT, s. 156 aaskee brugt mange Aar for at · faae alt Dette udgrundet og sat sammen, det
JJ:363 t Folk skal give Penge forat · faae Alt gjort svært, det er jo at gjøre
NB22:128 den msklige Taktik den, at · faae Alt hvad der hedder Efterfølgelse afskaffet.
EE2, s. 309 Iil og Hast, at man ikke kan · faae Alt med, og da ender med, istedenfor at
JJ:442 s i platonisk Dialog-Form, for at · faae Alt saa simpelt som muligt. / Det der bevæger
NB6:29 r mig selv, fordi jeg da kan · faae Alt sammen paa een Gang, og dog tilsidst
AA:12 lehorn. Fordi jeg ikke kunde · faae Alt til at passe efter mit Hoved, trak
Brev 273 søge, hvorledes man kan · faae Alt til at passe til en eller anden Hypothese;
Papir 130 Giganter?) søger vor Tid at · faae Alt til at udbrede sig for Øiet, det
AE, s. 391 var det allervanskeligste. At · faae Alt ved Hjælp af en Mellemmand synes
AE, s. 391 r det Vanskeligste af Alt! At · faae Alt ved Hjælp af et Evangelium er jo
SBM, s. 142 sagelse af Alt forstaae vi at · faae Alt, de fineste Raffinemens, som Hedningen
DS, s. 177 e): ved Guds Hjælp at kunne · faae Alt, eller at maatte men ogsaa ved Guds
FB, s. 142 nu i Kraft af det Absurde at · faae Alt, faae Ønsket, heelt, ubeskaarent,
EE2, s. 273 ængelige Glæde at kunne · faae Alt, han skal ikke lære at trodse paa
EE2, s. 268 i et Paradiis, hvor de kunne · faae Alt, hvad de pege paa; men det er dog endnu
NB27:13 , saadan lidt efter lidt at · faae altereret hvad der er Guds Villie, at faae
Brev 273 Hale, maatte det kun ikke · faae altfor mange Rottehaler! Over al denne
Oi7, s. 297 ækkeriet ligger altid i at · faae Alvoren ( det selv at blive Christen) bort
OTA, s. 386 gamle Stier, han skal ogsaa · faae alvorligt Svar, det gamle Svar: at Veien
NB3:4 . saa svage i Religieusitet! At de · faae Analogier til saadanne Msker nuomstunder
NB32:119 estreeg stikker altid i at · faae anbragt det Numeriske for at skjule sig
SFV, s. 22 i Sandhedens Tjeneste til at · faae anbragt min Kategorie » hiin Enkelte«,
F, s. 473 ne ved enhver Leilighed veed at · faae anbragt sit catoniske præterea censeo,
BMT vad man jo allerede har søgt at · faae anbragt. Det var i » Dagbladet«,
Oi7, s. 297 en) bort og istedetfor den at · faae anbragt: den dybe Alvor ( !), at ville
NB24:100 Tilværelsen, og Du vil · faae Andet at tænke paa end at tvivle, og
LA, s. 100 det i Opfyldelse, saa vil han · faae Andet at tænke paa end min Tilfældighed,
NB26:112 det Hjælpende altid at · faae Andet at tænke paa. Saaledes kan Adspredelse
NB25:97.a res, lad for ingen Priis Nogen · faae Andet at vide end at jeg er Hyrden. /
CT, s. 39 Tanken kan i det mindste ikke · faae Andet i sit Hoved end at det maa være
DJ, s. 75 ligste Opera; jeg skulde snart · faae andre Ben at gaae paa. / A. / Derfor vilde
NB19:65 vil vække det personlige Liv, · faae andre ell. bedre Kategorier. / Men M. kan
EE2, s. 92 de, hvis de underveis skulde · faae andre Tanker, igjen uden videre kunne opgive.
BI, s. 289 at være skjult, som for at · faae Andre til at aabenbare sig. Men Ironien
NB4:3 e, naar hun » ikke kan · faae Andre til at følge sig«, saa
BI, s. 294 , at hans Hensigt var den, at · faae Andre til at troe dette; men hans egentlige
NB31:102 det dog ikke er bedst at see at · faae Andre til Hjælp for i Forening at stræbe
NB24:158 lp til Profiten kan aldrig · faae Anfægtelse. Thi hvis det lykkes ham,
KG, s. 372 ns Strid, som Du hver Dag kan · faae Anledning til at forsøges i. Evangeliet
NB19:73 Geistlig uden han ofte ofte vil · faae Anledning til at mindes Morten Luther og
NB2:32 er til, for at en Journalist kan · faae Anledning til at skrive noget Sludder,
DS, s. 181 n min Menighed skal ikke kunne · faae Anledning til, underhaanden at lade mig
LA, s. 101 e, at blive forlokkede til at · faae Anseelse og Betydning som Auctoritet, hvorved
KG, s. 127 tnok det lettere i en Fart at · faae anskaffet sig en Indbildning om hvad Kjerlighed
NB33:8 har tilsigtet og naaet er at · faae Anstrengelser bort. Man rykker Gjenfødelsen
Brev 7 befales, saa vil Du vist ofte · faae Anstød. Jeg for mit Vedkommende er aldrig
Oi2, s. 168 e er, hvor saligt det er, at · faae Anviisning ene paa en anden Verden, at
NB24:81 e sin Haand over Eder, at I ikke · faae Apostle igjen, thi saa var da 101 ude.
NB31:51 nde Χstd: saa vi enten · faae Apostle, eller den Vending gjøres som
NB7:104 de en skarpsindig Psycholog · faae Arbeide nok for hele sit Liv naar han efter
NB13:9 se i hele Aaret, blot for at · faae Arbeidet færdig og for ikke ved dette
Oi7, s. 302 st og Professor dannes, er at · faae arrangeret en anden Art Gudsdyrkelse, bestaaende
SLV, s. 51 ald han ellers nogetsteds kan · faae assureret; thi et saa fængeligt Stof
AE, s. 150 gjør den, jo mere vil man · faae at bestille; jo dybere man gjør den,
EE1, s. 192 endes hele Optræden Intet · faae at betyde. Hun fordrer » et Beviis,
NB29:95 gene, og Alt for at de skal · faae at formærke, at det ikke er en profan
YTS, s. 266 e, idet hans Øie Intet kan · faae at fæste sig paa, man kalder dets Virkning
BI, s. 311 gelse, hvorimod jeg her vil · faae at gjøre med et af de Standpunkter,
AE, s. 387 og saa vil man nok om Aftenen · faae at høre i Klubben, hvad den alvorlige
PS, s. 305 som jeg, har, hvad Du vel vil · faae at høre om mig, ingen Alvor, hvorledes
DS, s. 212 g kun Forstanden, saa skal Du · faae at høre, den veed prægtig Beskeed
NB23:33 at høre, og ville I ikke · faae at høre, end den af en stakkels Digter.
NB23:33 ! Mildere Tale kunne I ikke · faae at høre, og ville I ikke faae at høre,
OTA, s. 341 dag ikke veed, hvad han skal · faae at leve af imorgen, naar han, efter Evangeliets
Oi1, s. 134 istne, Præsten Intet vilde · faae at leve af: vilde det, at skulle forkynde,
AA:12 rre er deres Tal, som i Livet · faae at prøve, hvad egenlig denne Hegelske
AE, s. 388 den største Plads jeg kan · faae at røre mig paa, hvor der er Plads for
NB26:43 / O, Herre Gud hvor dumt. Lad os · faae at see den Yngling naar han er blevet en
Papir 388 igere Sted: nu kunde vi jo · faae at see disse store Kræfter og dette
NB12:132 ere komne ned, at man kan · faae at see hvad det er ( Virkelighed) saa længe
NB13:50 ide Alt, og saa skal vi dog · faae at see hvo der er den Stærkeste. Det
NB31:123 udenfra, og altsaa vil vi · faae at see om der er Kjerlighed i Dig, hvilket
SLV, s. 318 Evighedens Tilbageskuen vil · faae at see som det er, væsentligen Guds
NB22:8 ret der, havde man aldrig kunnet · faae at see, at de vare Det, de vare. / Nu vil
NB22:65 te er der Noget i. Men de skulle · faae at see, at det dog ender med, at Forholdene
Brev 254 net, og saa skal De dog maaskee · faae at see, at det, jeg har tænkt, ogsaa
NB15:110 ter nogen Tid, I ville nok · faae at see, at jeg havde Ret. Men det gjorde
IC, s. 108 rkere: » hvad om I da · faae at see, at Menneskens Søn farer op,
LP, s. 33 de derfor ret egentlig aldrig · faae at see, eller i aandelig Forstand umulig
NB13:92 , for at man dog engang kan · faae at see, hvad Χstd. er. Af den bestaaende
Papir 434 Ulvene komme, at vi kunne · faae at see, hvo der er Hyrde og hvo Leiesvend,
BOA, note re op at skrive, og man vilde · faae at see, hvor mange virkelige Forfattere
EE2, s. 218 e, det Øieblik, da den vil · faae at see, hvorledes de i æsthetisk Forstand
HJV, s. 179 af det nye Testamente for at · faae at see, hvorledes disse to forholde sig
NB2:3 min Theorie, og man skal nok · faae at see, hvorledes jeg netop har forstaaet
OTA, s. 347 ved Hjælp af Ønskerne · faae at see, hvorvidt der boede noget Dybere
JJ:358 det Høieste, for at man kunde · faae at see, hvorvidt det lod sig gjøre.
EE1, s. 133 re borte, da vi senere ville · faae at see, i hvilken Betydning han er tilstede.
BMD, s. 151 me til at gribe ind, og vi da · faae at see, om den vil tillade en saadan Christendoms
NB26:86 e fat i os igjen, at vi kan · faae at see, om dette lader sig holde. Men det
DJ, s. 70 og man tænker: her skal vi · faae at see, om Don Juan er en Laps, en Vindbeutel
NB31:123 erlighed i Dig. / Det vil vi nu · faae at see, siger Χstd, og til den Ende
Papir 431 n i Adresseavisen, skal vi · faae at see. Dersom nemlig denne Bog sælges
4T43, s. 135 rre Forfærdelse skulde · faae at see. Han kan vide, hvad der synes gavnligt,
EE2, s. 79 st, der hører Lykke til at · faae at see. Men Aandens Verden er ikke Forfængeligheden
NB31:135 Eiermænd: saa skulle vi · faae at see. Nu og at bestjæle og besvige
EE2, s. 283 ing fik Livet Skjønhed. Vi · faae at see. Pust Du nu lidt til, saa kan jeg
TTL, s. 460 t bekymres for, hvad han skal · faae at spise imorgen, saa kommer Døden dømmende
TTL, s. 460 sørger for, hvad han skal · faae at spise imorgen, saa kommer Døden og
KG, s. 119 ndle maa den Enkelte først · faae at vide af » de Andre«,
SLV, s. 76 rde de nemlig ikke lade hende · faae at vide af Frygt for en Medvider, der kunde
SLV, s. 146 mand om, hvad man aldrig kan · faae at vide af Trediemand. Men Alle ere ikke
EE1, s. 373 saadan tilfældig Maade at · faae at vide en Dames Navn. Det er som var der
F, s. 504 alt Dette kan intet Menneske · faae at vide forud, og den, der er klog nok
NB27:59 t, med dette: lad os engang · faae at vide hvad Χstd. er – hvad
AE, s. 524 else, at man ved objektivt at · faae at vide hvad Christendom er ( saaledes
AE, s. 525 slet ikke mere vanskeligt at · faae at vide hvad Christendom er end hvad Muhamedanisme
CT, s. 66 diske – og i Sandhed at · faae at vide hvad den er, det er umuligt, da
OTA, s. 137 en angrende nogensinde ret at · faae at vide hvad det var han gjorde. Og veed
NB7:65 ell. ved Aabenbaringen skal · faae at vide hvor dybt han er sjunken, hvad
Brev 158 m den anden er til skal Du · faae at vide Kl 6. præcise, naar jeg komer
Brev 313 al Aandens Rigdom, maatte · faae at vide naar De vilde tale offentlig. Men
IC altsaa kan man af Historien Intet · faae at vide om Christus. Thi faaer man Lidt
IC, s. 38 hi man kan af Historien Intet · faae at vide om ham, fordi der overhovedet Intet
Not8:46 a af saa stor Vigtighed at Andre · faae at vide paa det nøiagtigste, hvad Du
NB27:66 ver Qvarteer, det Hele jeg vilde · faae at vide var: Hou Vægter! / »
NB22:98 std. skal forkyndes, kan man let · faae at vide ved blot endog flygtigt at læse
NB14:92 ed, en Anekdote o: s: v: uden at · faae at vide, » hvem det er der er meent«
4T43, s. 153 og af al Magt stræber at · faae at vide, af hvem han modtog. Men i denne
JC orisk kunde det vel interessere, at · faae at vide, at den nyere Philosophie begynder
JC, s. 40 Mindste. Hvad hjalp det da at · faae at vide, at der var en evig Philosophie,
PS, s. 251 det Ubekjendte ( Guden), maa · faae at vide, at det er forskjelligt fra ham,
SLV, s. 342 rksom paa hende og senere · faae at vide, at det var hende, vovede jeg det
NB19:28 er slet ikke farligt at vi · faae at vide, at en Geistlig er som vi Andre,
PS, s. 251 e ved et Paradox. Blot for at · faae at vide, at Guden er det Forskjellige,
KG, s. 358 gesom jo ethvert Menneske kan · faae at vide, at han er, hvad ethvert Menneske
CT, s. 61 ikke for at Ingen skal · faae at vide, at han taler med Gud, men for
SLV, s. 308 aa mit Værelse! Nogen kan · faae at vide, at hun den Dag har været paa
NB18:69 skal give 100rd til for at · faae at vide, at jeg skal punge ud med 10,000?
AE, note e af Bekymring om med Vished at · faae at vide, at man er døbt. Det skulde
AE, s. 92 er ikke behageligt for ham at · faae at vide, at Tilværelsen spotter over
BA, s. 345 eg selv har spildt Tid paa at · faae at vide, deels ligger det Hele udenfor
Papir 485 sandt, det ønsker Du ikke at · faae at vide, Du vilde blive rasende paa Den,
OTA, s. 351 altsaa Intet behøvede at · faae at vide, fordi hvad han ikke veed, slet
NB20:30 ig mod at forstaae, ell. at · faae at vide, hvad Χstd er, fordi de have
NB35:42 os ham og hans Kone kan man · faae at vide, hvad Χstd er. / Og paa den
NB29:18 ee, at man ene og alene kan · faae at vide, hvad Χstd. er ved ubetinget
NB30:129 stelse af det nye Testamente at · faae at vide, hvad Χstd. er, – enten
NB32:55 men, især i Danmark) ikke kan · faae at vide, hvad Χstd. er; men at man
Oi2, s. 149 sserede i, at Menneskene ikke · faae at vide, hvad Christendom er, og at de
AE, s. 337 den er. / Eller kan man ikke · faae at vide, hvad Christendom er, uden ved
Oi1, s. 134 Christne, at Menneskene ikke · faae at vide, hvad Christendom i Sandhed er,
Oi1, s. 133 det bliver derved, at de ikke · faae at vide, hvad Christendom i Sandhed er.
NB16:65 dens jeg nu sikkrer mig, at · faae at vide, hvad de ved dem selv dømmer
NB15:103 religieus Henseende ved at · faae at vide, hvad den dømmer om »
AE, s. 337 falinger eller Hasten, men at · faae at vide, hvad den er. / Eller kan man ikke
G, s. 63 , ja saa behøver jeg ikke at · faae at vide, hvad den Første gjør. En
CT, s. 49 de om de Andre, for derved at · faae at vide, hvad den selv er. Nei den har
2T44, s. 188 ds Skyld bekymrede sig om at · faae at vide, hvad der for Livs og Døds Skyld
EE1, s. 176 den bekymrer sig ikke om at · faae at vide, hvad der kan siges for eller mod,
AE, s. 45 dighedens Ligelighed) kan man · faae at vide, hvad der væsentligen er christeligt;
AE, s. 45 er til, og at man hos den kan · faae at vide, hvad det Christelige er, udsiges
AE, s. 232 oges bort, at man atter kunde · faae at vide, hvad det er at leve som Menneske.
AE, s. 136 om den Afdøde kan jeg ikke · faae at vide, hvad det er at leve; det maa jeg
EE1, s. 312 skal hævne Dig, han skal · faae at vide, hvad det er at vente. –
Papir 391 ed, men nu kan jeg hos Dig · faae at vide, hvad det er at være Pr
IC, s. 49 ikke i dybere Forstand om at · faae at vide, hvad det er han gjør, endnu
4T43, s. 131 de sig nu om ham. Skulde han · faae at vide, hvad det Gode og Fuldkomne var,
NB10:201 for maaske i længere Tid at · faae at vide, hvad det i Danmark betyder at
AE, s. 357 Bestemthed, kort og tydeligt · faae at vide, hvad en evig Salighed er; kunde
KG, s. 121 vi Alle, hver især, af Gud · faae at vide, hvad Fordringen er, hvorefter
CT, s. 50 hvad de Andre ere, og derved · faae at vide, hvad han da selv er – for
CT, s. 51 blik vente paa af de Andre at · faae at vide, hvad han nu er i dette Øieblik.
SLV, s. 58 let Intet, uden nogensinde at · faae at vide, hvad hun dog egentligen har at
FB, s. 175 lig, og Ingen skal nogensinde · faae at vide, hvad hun lider.« –
BOA, s. 99 det kan altid være godt at · faae at vide, hvad jeg hedder. Saaledes frembringer
EE2, s. 167 nne Videnskabs Dyrkere for at · faae at vide, hvad jeg skal gjøre. Jeg faaer
NB27:66 eressere En stundom ret meget at · faae at vide, hvad Klokken er. Og jeg er da
OTA, s. 388 skelighed har med bestemt at · faae at vide, hvad Opgaven er, hvad det har
NB32:57 at vi maae først af den · faae at vide, hvad vor Jammer og Møie er.
TSA, s. 72 alvorligere med ham, see at · faae at vide, hvem han havde for sig, og, hvis
NB:208 r I vel betænkt hvad I der vil · faae at vide, hvilke Rædsler her skal være
AE Opmærksomheden ud efter for at · faae at vide, hvilken da Christendommens Lære
NB2:37 stet. Man frygter maaskee for at · faae at vide, hvilket Beviis for Verdens Ondskab
IC, s. 43 hans Liv. Naar man da, for at · faae at vide, hvo Christus var, og for ved en
EE1, s. 359 delig Nysgjerrighed efter at · faae at vide, hvo denne Dame kunde være,
OTA, s. 326 r det Samme, han søger at · faae at vide, hvo der tidligere har gaaet ad
CT, s. 224 iv ved Hjælp deraf, for at · faae at vide, hvor Du » nu« er.
Papir 485 k. er saa bange for, som for at · faae at vide, hvor uhyre meget han formaaer.
NB13:16 for ganske nøiagtigt at · faae at vide, hvor vi ere. Hun mærker det
Brev 115 ret frem. Jeg længes efter at · faae at vide, hvordan Alt gaaer ovre hos Dig,
OTA, s. 154 Forbigaaendes Ansigt for at · faae at vide, hvordan det staaer sig med Lønnen,
4T43, s. 131 de og Fuldkomne var, uden at · faae at vide, hvorfra det kom, skulde han kunne
BOA, s. 97 Tendents-Havere ved den kunne · faae at vide, hvorhen de egentligen tendere.
NB2:241 Dig. / Det er saa vanskeligt at · faae at vide, hvorledes en Christen der egl.
JJ:87 de at fare til Helvede for at · faae at vide, hvorledes en Djævel seer ud,
AE, s. 304 t af Tilhænger, men for at · faae at vide, hvorledes han bærer sig ad
EE2, s. 263 til en Æsthetiker, for at · faae at vide, hvorledes han skulde indrette
NB31:76 sk., vilde være, om man kunde · faae at vide, i hvilke Udtryk han har friet
NB31:129 r, at vi Msker ere bange for at · faae at vide, i hvilken Grad Gud er os den Allernærmeste.
NB22:131 Udsagn, er det saa vigtigt, at · faae at vide, i hvilken Tilstand de vare, da
SLV, s. 416 an formaaer, skal han aldrig · faae at vide, men jeg vil bruge ham; han skal
BA, s. 410 Kun ved sig selv kan Friheden · faae at vide, om den er Frihed eller Skylden
SLV, s. 353 g gjør ham det umuligt at · faae at vide, om der ad den Vei lod sig trænge
EE1, s. 213 for hans Nysgjærrighed at · faae at vide, om der virkelig fandtes Nogen
SLV, s. 407 verdenen, der ikke forud kan · faae at vide, om det er Spøg eller Alvor.
CT, s. 225 som ville forhindre Dig i at · faae at vide, om Du nogensinde blev troende,
NB32:130 ldrig i Noget, hvorved Du kunde · faae at vide, om Du virkelig troer, nei, nei,
EE1, s. 200 e af Nysgjærrighed for at · faae at vide, om Faust elsker hende, at hun
NB32:131 i Virkeligheden, for nu at · faae at vide, om han har Troen, og for saa at
KG, s. 371 am for saadan underhaanden at · faae at vide, om han havde Troen! » Dig
AE, s. 157 er en underfundigere Maade at · faae at vide, om han lyver. Man lade ham blot
Brev 83 forspildt. Jeg vilde da ikke · faae at vide, om hun er istand til at hade mig.
SLV, s. 216 vnløs, fordi jeg ikke kan · faae at vide, om jeg elsker eller ikke. /
KG, s. 188 e, saa er det en Umulighed at · faae at vide, om man har gjort det Høieste;
DSS, s. 122 / Men jeg ønskede blot at · faae at vide, om min Opgave vil blive at væbne
NB15:111 nd Læren. Hvorledes skal jeg · faae at vide, om Noget er Guds Ord eller Lære?
NB10:131.a.a betænke / Du skal Intet · faae at vide, som Du ikke veed, jeg skal ikke
IC, s. 215 e Christne, det er umuligt at · faae at vide, thi de ere det Alle, saa siges
JJ:503 e Brud: ja det var nok værd at · faae at vide. – Forøvrigt er det ypperligt,
AE, s. 57 gegyldighed aldeles intet kan · faae at vide. Kun det Lige forstaaes af det
Brev 159.1 ikke tjenligt for Dig at · faae at vide; men hvad Du – der i din
EE1, s. 22 Du vel kunde have Gavn af at · faae at vide; saa læs da det Noget saaledes,
BA, s. 337 hjælper det Een ikke til at · faae Attestats, end mindre til at forklare Aand.
Brev 3 til i denne Uge, Du vil altsaa · faae baade hans og mit Brev paa engang. –
NB24:130 det saaledes, at jeg skal · faae baade Martensen og Paulli til at hælde
EE1, s. 32 ligger mig paa Sinde, for at · faae baade Vredens og Sympathiens Indvolde rystede.
Brev 79 ligger mig paa Sinde, for at · faae baade Vredens og Sympathiens viscera rystede.
KG, s. 92 gen, maatte løbe ud for at · faae Baandene løste. Ak, men i Virkelighedens
NB36:2 aa eenlig Stand. Saasnart vi · faae Barnet af christelige Forældre, saa
BOA, note igviis paa enhver Maade see at · faae Barnet til at lystre, paa enhver Maade
Brev 271 : at den unge Moder skulde · faae Bedstefaderen til at glemme, og hun blive
NB30:123 ig, som, just fordi han har saa · faae Begreber, er saa tilbøilig til at ansee
Brev 38 benytte Øieblikket til at · faae begyndt. Det er, idetmindste er det saaledes
NB21:143 n og vidne for Sandhed, han vil · faae behørig Askese ind i sit Liv. /
NB12:175 get godt. Du skal hver Dag · faae behørig Fritid til at hvile og more
4T44, s. 378 jærlighed; da kan Skammen · faae Beleilighed til at søge Selskab med
NB25:84 han, nu i de sidste Aar at · faae Belysningen af hvad den Art Χstd.
NB5:20 rvingen ikke arbeider for at · faae Besiddelsen, thi han har den, saaledes
NB29:105 hyre Anstrengelse ikke at kunne · faae Beskeed hos andre Msk. men primitivt at
NB34:22 ler dog at jeg skulde kunne · faae beskrevet alt det Galimathias og Nonsens
BOA, s. 235 delige, at intet Endeligt kan · faae Bestaaen for ham, at han ingen Maalestok
PCS, s. 129 station er en Fordring paa at · faae bestemt igjen, hvad han saa bestemt giver.
Brev 1 heller at have en, der for at · faae bestemt Svar paa sit bestemte Spørgsmaal
CT, s. 250 kal være saa vanskeligt at · faae bestemt, hvad det er et Menneske skal troe,
Brev 50 ælp af et Brev dog maaskee kan · faae besvaret et Spørgsmaal, som jeg hele
EE:60 i denne min Vinterresidents meget · faae Besøg; thi kun Missionairer have Mod
Papir 247 lbage til Ephesus, uden at · faae besøgt Corinth; at Paulus derfor afsendte
NB32:30 d og Msker, for saaledes at · faae betalt hvad de timeligt gave Afkald paa.
IC, s. 187 kommenhedens Billede ogsaa at · faae betegnet Lidelserne: væsentligen lader
PS, s. 297 cipel, vel at mærke ved at · faae Betingelsen af Guden selv ( thi ellers
PS, s. 297 cipel, vel at mærke ved at · faae Betingelsen af Guden selv. / Nu begynde
NB26:78 t mig selv Muligheden af at · faae Betingelserne. / Saa vil der maaskee være
4T44, s. 353 r den herligt Udrustede skal · faae Betydning for Andre. Blendværket ligger
SLV, s. 318 ans Ord o. s. v. muligen kan · faae Betydning for Andre; muligen, thi deels
SLV, s. 339 ekteret som jeg, vilde kunne · faae Betydning for Flere, men netop fordi jeg
Brev 162 ed synes næsten blot at · faae Betydning for ham, ved at henføres til
EE2, s. 158 lder da Livet ret begynder at · faae Betydning for ham; han er sund, reen, glad,
FB, s. 173 beet, medens den for at kunne · faae Betydning maa med æsthetisk Inderlighed
NB17:77 l end den mindste Yttring af mig · faae Betydning og Indgang – medens nu
EE1, s. 285 kan det samme Forhold atter · faae Betydning paa en anden Maade. Det, man
JC, s. 36 indre det fra at komme til at · faae Betydning, idet han vil ophæve det,
NB11:46 og jeg holdt lidt paa ham: endog · faae Betydning, maaskee gjøre Lykke. /
NB2:207 elsen, og maaskee skal det netop · faae Betydning, skjøndt jeg ikke forstaaer
SLV, s. 226 er, da kan en saadan Bleghed · faae Betydning. Machbet bliver rasende blot
PS, s. 245 oget Andet, maae haste med at · faae beviist, at det er til. Naar saa er, er
IC, s. 42 iv ( det er jo Antagelsen) at · faae beviist, at han var Gud; om det maaskee
BA, s. 398 et, kan maaskee slumpe til at · faae Beviser i al Overflod, men han er dog allerede
Papir 459 g maa sige: blot jeg kunde · faae Bevægelse, blot det kunne komme til
BA, s. 321 høist nødvendigt for at · faae Bevægelsen i Gang, men hvilket det Negative
AE, note det vel ikke lykkedes Hegel at · faae Bevægelsen ind i Logiken, omtrent ligesom
PMH, s. 75 am meest Bryderie er netop at · faae Bevægelsen med. Men deri havde han netop
BN, s. 111 gger i at være Christen, at · faae Billedet af en Christen frem i hele dets
Brev 46 ar Aftes, men man kunde ikke · faae Billet. / Tiden er nu forbi, og jeg har
BMT, s. 220 d) er naaet. Det gjaldt om at · faae Biskop Martensen blot een eneste Gang til
Papir 344:3 n vil hellere have nogle · faae Blade som ikke ere visne, end alle disse
AE, s. 123 re Subjekt. Hvorfor er nogle · Faae blevne udødelige som begeistrede Elskere,
NB29:104 t summa summarum kun meget · Faae blive frelste, uden at han dog, selv om
NB26:105 k veed bedst Beskeed: siger kun · Faae blive salige. / Nu gaae vi Alle ad den
NB4:72 xistentiel Tænker, for at · faae Blod og Livs-Varme i Paragrapherne fo
EE1, s. 216 Talens Løb næsten kan · faae Blodet til at isne, Nerverne til at gyse,
NB13:20 der kunde gjøre det, og hvor · Faae blot De der forstaae, og forstaae, paa
NB24:82 r Eders Dybsind og Dybsind, · faae blot Mskene til at efterkomme Formaningerne,
Not15:4 sere end Graven. Skulde hun · faae Bogen at see, vilde jeg just, at hun skulde
LA, s. 100 arriere og ilede forud for at · faae Bommene oplukkede og alle Hindringer ryddede
NB24:115 det er det vi Msker maae see at · faae bort paa enhver Maade. Χstd. i Menneskets
NB23:61 som » Enkelt« kan · faae bort, ell. i Forhold til hvilken jeg ikke
NB2:257 men tag nogle ganske · Faae bort, og de ere just villige til at dømme
NB17:101 ktik er det bestandigt, at · faae bortledet Opmærksomheden fra det at
Brev 42 om skrevne af Postillonen; at · faae Bud med ham tilbage er en Umulighed, og
NB16:98 vigtig Magt, og fornemlig for at · faae Bugt med en dum Art Alvor. Men nu oversvømmedes
Papir 590 kan de ikke paa den Maade · faae Bugt med ham saa slaae de ham ihjel. /
EE1, s. 369 ægte hinanden, af Agtelse · faae Børn med hinanden; men dog veed jeg
EE2, s. 73 man gifter sig – for at · faae Børn, for at give sit ringe Bidrag til
AE, s. 500 det Alvorlige, at gifte sig, · faae Børn, have Podagra, examinere ved theologisk
EE1, s. 420 t er ogsaa den Conseqvens at · faae Børn. Nu bilder jeg mig ind, at jeg
NB6:4 r en Udsvævende er bange for at · faae Børn: man vil ved Betragtningen tage
JJ:173 ygtelige Consequentser – at · faae Børn; samt at Mennesket i denne Lyst
NB4:129 r Forældrene ikke have kunnet · faae Børnene til at lyde – saa siger
JJ:259 ldrene gjerne saa travlt med at · faae Børnene til at sidde stille, som var
NB24:43 seet, at det er et Middel for at · faae Børnene til at være stille) sammen
NB34:7 det ikke hænge sammen. Blot at · faae Cancelliraaden i Tale, og han er dog kun
DS, s. 247 saadanne Sjeletilstande kunne · faae Charakteer. I vor Tid – det er Sandhed,
BMS, s. 123 har villet sikkre sig mod at · faae charakterløse Docenter i Stedet for
EE1, s. 267 t viser sig, at hun kan ikke · faae Charles, og Charles kan ikke slippe fra
AE, s. 55 r, at man stormer frem for at · faae Christendommen afskaffet, thi saa lader
DS, s. 254 et er at være Christen, at · faae Christendommen fra det Videnskabelige og
BOA, s. 159 get godt, at naar de blot kan · faae Christendommens qualitative Overspændthed
IC, s. 248 e Kunsten til Hjælp for at · faae Christenheden til at vise dog nogen Deeltagelse
NB2:258 d skulde være Lærer for de · Faae Christne han selv taler om, saa vilde det
AE, s. 554 landt de Døbte kun ere saa · faae Christne, at næsten alle, paa en lille
NB15:9 s Profit af, at der vare saa · faae Christne. Alt, hvad Kirken eiede, burde
Papir 515 oldes, at der kun er meget · faae Christne; men imellem Millioner Christne
BA, s. 453 ri, men for ham vil det neppe · faae comisk Betydning. Naar man tilgavns har
NB20:142 paa den Maade kan man kun · faae Confusion af mig og mit Liv. I verdslig
SD, s. 220 umuligt nogensinde igjen at · faae Conseqventsens fulde Fart, gjøre ham
FB, s. 182 lykken kun skal ramme ham. De · faae da ikke som Axel og Valborg et fælleds
NB4:145 bedre at taale Armod disse · faae Dage end at skulle sidde blandt de He
OiA, s. 8 tod i Angriberens Magt, nogle · faae Dage før hans Afreise Gjenstand for
NB11:118 forklarer den Forandring, at de · faae Dage iforveien forsagte og modløse Apostle,
Brev 177 en skulde være en af de · faae Dage, der endnu ere tilbage i dette Aar.
EE:173 7 Aar, men i en Omløbs-Tid af · faae Dage, ja Timer. / d. 31 Aug. 39. / Fader
NB33:37 kan være saa heldig, at · faae Danmark til ad diplomatisk Vei at interessere
EE2, s. 132 til de utallige Himmellegemer · faae dannet sig; thi de ere alle paa eengang.
NB29:117 nytte sig af dette, for at · faae de 1000 Levebrød istand, og for til
BOA, s. 162 gjøre Terrainet ryddeligt, · faae de 1800 bort, saa det Christelige foregaaer
Papir 371-2.b in, saa ta' er jeg min, saa · faae de Andre Ingen, kun at det her bliver de
NB11:111 er kun er altfor sandt, at · faae de Andre med er blot Sinkerie. At ville
NB28:51 at blive salig, og ikke kan · faae de Andre til at gaae ind derpaa, og altsaa
NB27:81 e en anden: at han blot kan · faae de Andre, de Elskede langt nok ud –
KG, s. 356 rigtigt og troende holder ud, · faae de bedste Kræfter; men det er ikke hans
3T44, s. 253 deler det til Alle. Det Gode · faae de da Alle, deri ligger det Fælleds;
NB32:111 Qval, at Du har Ansvaret. · Faae de Dig det indbildt, ja saa er Satan løs.
CT, s. 197 vi have – af Guds Naade · faae de dog begge Eet og det Samme. / III /
NB14:101 ddelbare Martyr kan derfor ikke · faae de egl. sympathetiske Collisioner. /
FEE, s. 50 ig Forskjel mellem disse, saa · faae de Enkelte en meget modsat Mistanke, eftersom
Brev 3 ke have sine Vanskeligheder at · faae de forlangte Disputatser; dog om alt dette
NB30:94 s Interesse, passet paa, at · faae de forskjellige Egoismer i Samtiden sat
BOA, s. 261 trax, nu i dette Øieblik: · faae de ikke. De tænke over Sjelens Udødelighed,
FEE, s. 50 enser. Trods deres Redelighed · faae de imidlertid de latterligste Resultater,
EE2, s. 301 ke Centralisation, at man kan · faae de modsatte Forklaringer af Dig om den
Papir 61:1 med Hensyn til Χstendommen · faae de modsatte Følger af dem, som denne
SLV, note Periode af sin Levetid vil hun · faae de nye Opgaver og udtrykke det Væsentlige,
JJ:362 ammenhed mod den. Og saa igjen at · faae de orthodoxe Former frem i Experimentet
NB7:75 est han bliver, jo mere Magt · faae de over ham. / Her maa endnu engang specifik
NB8:57 tidligere har paatænkt, see at · faae de Par Avis-Artikler, jeg overhovedet har
BOA, note hvis man uden at skrive kunde · faae de Penge man tjener ved at skrive: saa
NB18:35 i al Verden skulde man i vor Tid · faae de psychologiske Tilstande. Det, som fremkom
FB, s. 175 ed Hjælp af et Tilfælde · faae de respektive Makkere i det projecterede
NB10:97 Siger jeg Noget derom, saa · faae de saa Meget at vide, at det kan bruges
Papir 371:2 sten, og i ethvert Fald · faae de snart en stor Mængde at meddele.
Oi2, s. 157 trang, Porten snever – · Faae de som finde den. / – – nu
NB12:141 rstaae de lidt af mig, saa · faae de strax travlt med at gjøre sig forstaaelige
NB18:85 at dvæle ved; og derpaa · faae de travlt i Livet. Præsterne ere theol.
BOA, s. 166 behøves er fremfor Alt at · faae de uhyre Bibliotheker og Skriverier og
NB13:82 som i en Skriftestol, for dog at · faae de æsthetiske Sandsebedrag og Stimulationer
Papir 575 mling af uopdragne Unger. Neppe · faae de Øie paa Hunden, førend de begynde
AE, note r fører til Salighed, og kun · Faae de, som finde den, men der tales slet ikke
NB32:16 i Forhold til Mskene, er at · faae dem adsplittede. Der af kommer det igjen,
Papir 478 l Bog, og dog maaskee ikke · faae dem alle optalte og beskrevne, alle de
AA:20 t af de faa Steder, hvor man kunde · faae dem at læse, – ansaae dem for
Brev 275 saa vis paa, dog engang at · faae Dem at see, at jeg ikke engang har sendt
NB33:9 en Art, da vogt Dig for at Mskene · faae dem at vide, Du er i det Tilfælde, at
YDR, s. 112 ste: nu, i Guds Navn; kan man · faae dem bedre: vel. Men væsenligen: Christendom
BI, s. 173 a bliver Vanskeligheden af at · faae dem begge til primairt at rummes i Plato
Not11:19 ndetsteds fra. Den kan kun · faae dem derved, at den gaaer ud fra Fornuftens
SD, s. 234 blive dømte, man kan ikke · faae dem eller ikke overkomme at faae dem Enkelte,
NB10:205 r, og Elskelige, hvis man kunde · faae dem Enkelte for Gud. / Der seer man hvad
SD, s. 234 dem eller ikke overkomme at · faae dem Enkelte, derfor maa man opgive at dømme.
FV, s. 17 igt er der i dem, naar man kan · faae dem Enkelte. O, og i hvilken Grad skulde
NB31:69 jerest, eller maaskee endog · faae dem fjendtligt vendte mod Dig, istedetfor
CT, s. 269 alle mine Ønsker opfyldte, · faae dem førte op i een Bygning – at
NB29:96 nde hele Terainnet, og saa · faae dem gjort skyldige ved at de slaae ham
NB29:96 minente Klogskab til for at · faae dem gjort skyldige, faae dem til at falde
NB6:21 hvis der skal være Tale om at · faae dem gjorte opmærksomme, maa bruge mange
KG, s. 233 unst at opfatte Muligheder og · faae dem i Ligevægt, eller til at grunde
DD:61.a kke ville lade os nøie med at · faae dem i Sagnet i Traditionens Manna. –
KG, s. 242 ønsker eller forlanger at · faae dem igjen, han er dog vel ikke narret –
NB30:104 heden, i Tilværelsen, for at · faae dem langt nok ud, eller ind, eller ned
NB11:152 a Operationen netop er, at · faae dem lidt syge, lidt svage – ved at
NB:137 øre. Alt dreier sig om at · faae dem lokket ud i det Afgjørende. Et Barn
NB13:31 ndelige Formaal; thi for at · faae dem maa man gribe til i Retningen fremad.
NB22:93 e Ønsker, mskligt see at · faae dem opfyldte, bede Gud om at han vil gjøre
NB27:71 sig af med de Udvalgte, at · faae dem praktiseret udenfor, at antage alt
NB24:153 re ved det. For altsaa at · faae dem purret op, maa han først kæmpe
NB29:96 enskaber, for saa derpaa at · faae dem sat saadanne sammen, at Tiden –
KG, s. 314 havde længe sparet for at · faae dem sparet sammen; og derpaa havde hun
SFV, s. 34 il, hvad vil saa det sige, at · faae dem til at blive Christne. Ere de derimod
NB29:96 at faae dem gjort skyldige, · faae dem til at falde ud af Charakteren. Rigtigt,
NB32:104 Betjente: naar vi blot kan · faae dem til at forholde sig rolige, gaae stille,
NB28:51 ig saa tungt! Hvor skal jeg · faae dem til at gaae ind derpaa, og paa den
NB2:238 Slags Omklædnings-Akt, for at · faae dem til at gaae med. En Indl. bør derfor
NB32:112 e dem vild ved Phantasien, · faae dem til at gjøre sig selv ulykkelige,
Brev 264 a gale Veie – ved at · faae Dem til at sidde stille, for først at
NB3:39 Hjælp af Stokke-Prygl at · faae dem til at skynde sig med at komme ind
BOA, s. 150 sbruge andre Mennesker ved at · faae dem til at spotte sig, hvilket i Intention
NB34:4 er Du nu dette? saa vilde jeg let · faae dem til at tilstaae, at det ere de ikke.
Oi4, s. 219 t det tiltaler dem, at skulle · faae dem til at ville see, hvad det nye Testamente
NB29:13 man kan lige saa godt · faae dem til det Ene som til det Andet, lige
Oi4, s. 219 forstaaer ved Christendom, og · faae dem til det, medens tusinde » Sjelesørgere«
SFV, s. 95 ne lidt vrede, og saa ved at · faae dem til spottende at forekaste En atter
Brev 316 rte, tænkte jeg paa at · faae dem trykte. Men jeg er kun lidt skikket
DS, s. 201 nker frem, for, om muligt, at · faae dem ud – ikke ud i Verden, nei ud
NB30:29 at dømme – for at · faae dem ud af Skalkeskjulet, faae lidt Personlighed
Oi5, s. 231 Discipel, hvis han kun kunde · faae dem ved at forandre Vilkaaret. Apostelen
CT, s. 123 r at opdage dem, eller for at · faae dem, eller for at bruge dem! / Tænk
Brev 3 ig. Jeg mener, at hvis man kan · faae dem, saa sendes baade Grundtvigs Værdens
SLV, s. 122 r har havt, eller om man kan · faae dem. / Dog nok herom, Det, der bærer
Brev 24 husket at gjøre Mit for at · faae dem. Sagen er denne, jeg har laant dem
Papir 572 kal der være Tale om at · faae den ( og det er just Opgaven, thi naar
NB30:123 ber man feigt til det Middel at · faae den Anden erklæret gal. Man hykler saa
OTA, s. 151 nok faae lært, og let nok · faae den at lære af alle de Usle, at man
KG, s. 43 ntligen den med sig selv om at · faae den at see. Der er et for sin Lumskhed
EE2, s. 322 ør og vil vel aldrig mere · faae den at see; vi takke Gud for, at vi leve
KG, s. 121 orsaavidt det ene Menneske jo · faae den at vide af det andet – dersom
AE, s. 292 e om den førend han ved at · faae den at vide tænkte den, ɔ: forvandlede
TS, s. 54 uds Villie, naar vi blot kunde · faae den at vide), næsten kunde man fristes
JJ:374 aaden samme Dag, som vi Alle · faae den at vide, beskæftiger mig ikke.«
CT, s. 182 verdsligt krymper sig ved at · faae den at vide: selv han, han, der altsaa
BOA, s. 134 te i Forhold til Planen selv, · faae den behørigt forkluddret ved Hjælp
SFV, s. 97 Tankes Skyld ( at jeg kunde · faae den behørigt strammet, og, om muligt,
AE, s. 558 r er i Forlegenhed for ret at · faae den bestemt fremsat, næsten maa tye
AE, s. 59 , at Speculationen aldrig kan · faae den Betydning for ham som Troen. Netop
SLV, s. 351 kan en tungsindig Idee ikke · faae den Betydning, at den bliver Udgangspunkt
Brev 186 . Du kan vel ogsaa ellers let · faae den Bog. / Din / Onkel. / Til /
NB31:100 bs, at det Fuldkomne er at · faae den bort – for at faae Sagen til
NB30:43 eriske, naturligviis for at · faae den bort fra det Existentielle, det at
SD, s. 212 fuldkommen Umulighed med at · faae den bort igjen – og saa er det netop
TTL, s. 393 e og larmende Gjerning for at · faae den bort, for istedenfor Samvittighed og
KG, s. 271 Intet er den vigtigere end at · faae den bort; Smaaligheden fordrer det ligesom
PS, note Guden og sige, om han ikke kunde · faae den byttet, saa vilde Svaret vel være:
JJ:495 han nu op til en Hæler, for at · faae den byttet. Hæleren tager Sedlen, gaaer
NB4:154.b Vanskeligheden er nemlig at · faae den Dag Idag forudsætningsløs. /
EE1, s. 175 Sandhed, først da vil man · faae den dybere Bevidsthed. Tænkte jeg mig
Papir 433 at han da mener lettere at · faae den ell. de Vedkommende til at gaae ind
NB4:36 ave Ønsket. Ikke at kunne · faae den Elskede det bliver aldrig Ironie. Men
LA, s. 41 ik overstyr, for at hun kunde · faae den Elskede, eller at de ulykkeligt Elskende
Papir 118 Erkjendelsens Gebeet med H.t. at · faae den empiriske Masse med, viser sig ogsaa
4T44, s. 348 re et Vidunder, da kan han · faae den ene Penning til at betyde ligesaa meget
SLV, s. 421 al, naar man nemlig ikke kan · faae den Ene saa tager man den Anden, ugeneret
OTA, s. 200 see at splitte den ad for at · faae den Enkelte fat eller for at faae Hver
NB22:86 re, end at splitte ad, at · faae den Enkelte til en Side ham existentielt
AE, s. 357 kkes mig – dog igjen at · faae den evige Salighed ind under æsthetiske
NB22:55 isk), men for blot nogenlunde at · faae den existentielle Fart maatte der en saadan
NB25:71 2) At Χstd. aldrig kan · faae den Fart som den havde i første Generation.
SLV, s. 36 gen maa tage tre Gange for at · faae den faste Kindtand dragen ud. Men er ulykkelig
AE, s. 330 sværgelsesformular, for at · faae den forgjorte Speculant forvandlet eller
AE, s. 538 n – og saa kan vi snart · faae den Fortvivlelsens Climax: bedst at døe
LA, s. 77 vis man lidt efter lidt kunde · faae den forvandlet til en Indbildning, saa
SFV, s. 103 er ikke haft Arbeidet med at · faae den frem – men Categorien »
NB26:111 der kan være Tale om at · faae den frem igjen, maa først en Digters
NB3:77 er ikke haft Arbeidet med at · faae den frem); men Kategorien » de
NB22:94 for mig, at jeg ligesom ikke kan · faae den frem; det er mig som brød den først
NB13:92 ke at bestille Andet end at · faae den fremstillet, selv om jeg blev som hiin
NB25:109 en Triumpherende, som skal · faae den fuldeste Opreisning for den Forkleinelse,
CT, s. 145 en. Det Vanskelige er blot at · faae den ganske nær. See, et Barn kan maaskee
NB30:15 ngende Arbeide først: at · faae den gavtyveagtigt kloge Tid, Falskneren,
JJ:486 med Syndsforladelsen er netop, at · faae den gjort gjeldende i Tiden. Den er den
Papir 549 gave at forandre Status, men at · faae den gjort op, Ms var det af al Magt at
CT, s. 221 en afskaffet, og har naaet at · faae den gjort til et Problem. Thi med Udødeligheden
NB12:150 r Fyr i Lidenskaben, og vi · faae den gl. Historie i anden Potens, sæt
NB23:67 været saa uhyre nemt at · faae den hele Sag i Orden med Statskirken. Grundtvig
LP, s. 33 saa i Tide sige Stop, inden vi · faae den hele vor Betragtning annullerende Consequents
EE1, s. 414 Tand. Jeg gjør Alt for at · faae den hvid, men forgjæves; jeg siger med
F, s. 502 f med sin Vare, bekymret for at · faae den høieste Priis ved Auctionen; men
Brev 81 , og desaarsag lettere kunde · faae den høitragiske Gang, der paa eengang
SLV, s. 404 gjøre, Angeren ubehindret · faae den Idealitet, han behøver, uden at
EE1, note e finde, naar man lod Emmeline · faae den Idee, at hun vilde nøies med Charles'
Not15:5 l ham. / Vil Gud lade hende · faae den Idee, selv at forlange, at jeg skal
NB34:13 ftiger dem saa overordl. at · faae den igjen, for at faae Selvfølelsen
AE, s. 26 den, er det maaskee umuligt at · faae den igjen. De fem daarlige Brudejomfruer,
AE, s. 281 kke noget Mesterstykke, og at · faae den ind i Logiken som Overgang, og med
DS, s. 247 aa at forhindre Sindet fra at · faae den Indadvendthed, at saadanne Sjeletilstande
NB26:86 skulde jeg tænke paa at · faae den indført igjen, jeg er ingen Heros:
FEE, s. 49 skulde være i Stand til at · faae den indført igjen. I saa Fald vilde
NB26:72 ønskes, medens vi see at · faae den kjerlige Gud til Hjælp ( og til
BOA, note Anmælders Anerkjendelse at · faae den kun altfor udbredte Forvirring med
NB:47 Anmælders Anerkjendelse at · faae den kun altfor udbredte Forvirring med
CT, s. 159 , at vi først stræbe at · faae den Lidende rigtigt stillet, at han maatte
AE, s. 545 Korsfæstelse, der ikke kan · faae den ligefremme Kjendelighed, er netop Kjendet.
IC, s. 134 ge af en saadan Overlegen at · faae den ligefremme Meddelelse, eller hvis han
BOA, s. 98 Snild kan i Farens Øieblik · faae den lykkelige Idee, for at skrække Tyve
NB6:73 selv. Her er ikke Tale om at · faae den Lærer afsat o: s: v: O, nei. Det
CT, s. 206 , hvad der er ifærd med at · faae den Magt over Dig, at Du, hvor meget Du
4T44 t er vist, at Tiden har eller kan · faae den Magt over et Menneske, at den, medens
NB30:123 an ogsaa paa i denne Medfart at · faae den menige Mand med sig, som, just fordi
NB11:7 stelse. / See, saa hvor I · faae den milde Sædelære ud af Χstd!
NB:137 enkelt Mand) han maa see, at · faae den Mægtige til at falde; men Den, der
NB34:14 hos os, der var saa ivrig for at · faae den norske Constitution indført, hvilken
IC, s. 42 pludselig ved en Slutning · faae den nye Qvalitet: Gud ud, saa at altsaa
NB19:20 ed til alle mine indre Qvaler at · faae den nye: at have gjort » hende«
KM, s. 14 eller patriarchal-idyllisk, at · faae den nærværende til at overgaae den
BI, s. 241 om en gammel Regnemester i at · faae den Opgave færdig, at faae sit Liv til
NB10:200 ogsaa fornødent, for at · faae den Opgave: Christendommen, Idealet af
BA, s. 343 ar den logiske Hasten, for at · faae den ophævet, intet at betyde, medens
PMH, s. 82 o ogsaa gaaer saa nemt med at · faae den ophævet. Saasnart derimod dette
NB4:36 aldrig Ironie, men at kunne · faae den over al Maade, at en heel Samtid
Papir 433 r rettere letfærdigt at · faae den paa Gleed og til at glide ind i Folk,
NB25:36 Forqvakling af Χstd. er at · faae den paa lige Linie med det blot Msklige
NB4:57 ne om at bemægtige sig den, at · faae den paa sin Side. For denne Magt bøier
NB2:254 ogsaa i theologisk Henseende at · faae den politiske » Sig-trende-Mænden«
PCS, s. 134 rson, denne brillante Uniform · faae den reent tilfældige Belysning ( biløbigt
AE, s. 462 vil med sin Indvending, er at · faae den Religieuse revet ind i en relativ Kjævl
NB28:103 været bange for ikke at · faae den rettet. Replikken bliver saa uendelig
KG, s. 312 Prædiken hjælpe til at · faae den Riges Pung lukket op? O, nei, han maa
KG, s. 366 et ved en Prøve, og det at · faae den ringeste Charakteer, netop den ringeste,
CT, s. 145 ynes saa fjern, Opgaven er at · faae den saa nær som muligt. Thi i Timelighedens
NB32:74.a d. er just Mskets Interesse at · faae den saa tynd som mulig, og man takker ikke
Brev 224 elv ogsaa ønsker for at · faae den Sag i Orden, ville have dem med, saa
OTA, s. 389 r at finde Opgaven og for at · faae den sat fast, og da arbeide for at løse
TSA, s. 75 Død og i at lade de Andre · faae den Skyld paa deres Samvittighed, at slaae
NB15:66 e jeg da som A den Bindende · faae den Strenghed, jeg ikke har som B, den,
NB27:42 n i Christendom aldrig vil kunne · faae den Strenghed, som er fornøden for at
NB32:74.a lig, og man takker ikke for at · faae den stærkere men værger sig imod
NB26:44 vidt det vil være for at · faae den størst mulige Smerte: saaledes ogsaa
NB29:99 aae ham ihjel, saa de endog · faae den største Skyld paa sig? / Hertil
NB31:139 r ondt – blot for at · faae den Sætning med » der gjør
Oi7, s. 295 istendom dreier Alt sig om at · faae den Sætning sat fast: man bliver Christen
Papir 464 aa hvis Nogen vilde see at · faae den taget bort, ved at vise det Videnskabelige
NB6:74.b i jeg ikke veed hvor jeg skulde · faae den Tid, jeg kunde vilde ell. turde udfylde
NB10:184 ae den ud af denne Klogskab, at · faae den til at forløbe sig, saa den kommer
NB33:14 det n: Ts Χstd. for at · faae den til at passe bedre for os Msk.: nei,
NB32:135 et altsaa gjælder om at · faae den til at passe ind i Relativiteternes
BOA, s. 132 Opgaven og Arbeidet er kun at · faae den til at seire. / Man seer let, at Forholdet
BA , desto lettere kunde det synes at · faae den til at slaae over i Skyld. Men her
OTA, s. 390 ved Opgaven for om muligt at · faae den til at staae fast. Naar saa er, kommer
OTA, s. 390 rden, han kan jo ikke engang · faae den til at staae; i det Øieblik han
Papir 370 skaffe Primitivitet og at · faae den til at trænge igjennem. Det vil
NB27:13 hvad der er Guds Villie, at · faae den til at være noget Andet end den
NB27:13 re noget Andet end den er, · faae den til at være, hvad jeg ønsker,
NB12:145 for min egen Skyld, at jeg kan · faae den til en uendelig Afgjørelse fornødne
JJ:87.a ds Straf, maaskee endog lade ham · faae den tungsindige Idee, at han maatte komme
EE1, s. 17 n ung, kraftfuld, genial Pige · faae den ualmindelige Idee at ville hævne
NB10:184 Men derfor gjælder det om at · faae den ud af denne Klogskab, at faae den til
BOA, s. 160 en sandsynlig, begribelig, at · faae den ud af Paradoxets Gudesprog og oversat
Brev 185 yttet. / Da jeg ikke har kunnet · faae den Udgave af Figaro, jeg havde tiltænkt
4T44, s. 364 en at faae Noget at vide, at · faae den uendelige Vished forvandlet til en
NB28:25 e sætte dette ind, vilde · faae den uhyre Tyngde paa sig, at gjøre paa
EE1, s. 142 ade et tilfældigt Individ · faae den universelle Idee, at ville være
Papir 428 te Christelige kan den kun · faae den vanvittige Trøst ud deraf: ja, Gud
PS, s. 221 og selv maa have Sandheden, og · faae den ved sig selv. Det timelige Udgangspunkt
Papir 515 afskaffe den, eller rettere at · faae den vendt saaledes, at den bliver lige
AE, s. 147 ration efter den anden for at · faae den verdenshistoriske Udvikling i Gang.
NB33:13 Slags som Folk er fleest skulde · faae den Viden om Forbrydelse som en Politie-Agent
AE, s. 148 ot endnu et Øieblik maatte · faae den Vise i Tale, thi jeg vil med Fornøielse
NB32:117 ellers var muligt) umuligt · faae den, da han har et Negativt at aftjene,
EE2, s. 120 ænge nok har moret Dig, at · faae den, Du taler med, eller en anden Tilstedeværende
EE1, s. 114 Gusman: at Don Juan, for at · faae den, han ønsker, gjerne ægtede hendes
EE1, s. 240 rste Kjærlighed, lad mig · faae den, jeg skal gjøre den færdig; jeg
NB3:41 er at fornærme Andre, som · faae den, og det er at krænke den bedre Aand
SD, s. 142 en sand Guds Lykke at · faae den, om det end er den allerfarligste Sygdom,
NB31:27 den / / er en Snare: Du kan ikke · faae den, uden at Du fanges; Du kan ikke faae
Papir 260:1 hvor det var umuligt at · faae den. / Forskjelligheden i Kirkeregimentet
NB28:52 Guds Hjælp stræber at · faae den. / Hvilket Ansvar! I Dommen maa det
SLV, s. 354 a ikke? Fordi jeg ikke kunde · faae den. Da jeg hævede Forbindelsen med
SLV, s. 405 k, skal hjælpe ham til at · faae den. Med Hensyn til det Comiske derimod
CT, s. 245 Troen, kan føre Dig til at · faae den; det Eneste, der hvis Du har Troen,
NB28:52 Troen eller ikke, for da at · faae den? Og det er just dette som »
NB27:29 r et Msk. saa uhyre imod at · faae denne Conseqvents ind i sit Hoved. /
NB23:190 gen Priis paa, at deres Børn · faae denne Dannelse, og betænke ikke, hvor
NB23:51 ligt, lad os saa holde sammen og · faae denne eller hiin Forandring i det Udvortes
KG, s. 79 ltsaa ikke bekymrer sig om at · faae denne eller hiin Forskjellighed bort, eller
KKS, s. 94 ldeste Nydelser, om man kunde · faae denne Fordom tilgavns udryddet. Og en Fordom
NB24:23 icatur fra Middelalderen at · faae denne hele Sag skubbet til en Side. /
FB, s. 170 energiske Bevidsthed. Til at · faae denne kan i en vis Forstand det Almene
4T43, s. 127 at Rædselen selv ikke kan · faae denne Magt over et Menneske, som den daglige
KG, s. 86 ade Fordærvetheden udenfra · faae denne Magt over sig, en Ringe, der uden
NB9:15 man har egl. blot at virke for at · faae denne Mening erkjendt. Men naar Pointen
NB27:88 raget for i den Forstand at · faae denne min Ueensartethed at fornemme, som
NB29:96 il at udsætte sig for at · faae denne nederdrægtige Slyngel til –
Papir 572 on, jo snarere naar man at · faae denne Religion gjort til Folke-Religion.
Papir 586 lse, maatte det være at · faae denne Verden bort. / Hvis dette ikke var
NB34:22 Msket« er bestandigt at · faae denne Verden gjort til en rar Verden, at
Papir 586 rtabtes Masse. / For nu at · faae denne Verden tilbage og i sin Forbarmelse
Papir 515 være Χsten og hvor · Faae der ere det – ih, Gud Fader bevares,
NB6:8 Msk, hvoraf ( med Undtagelse af de · Faae der forstaae Noget, men dem er det jo just
Papir 340:15 ham; vel var der nogle · Faae der holdt af ham – men det var Deeltagelse
Papir 193:1 m og følger ham ikke, og de · Faae der søge at stige derop parodiere ham.
NB10:130 hed, der, uagtet den veed, hvor · Faae der ville følge, dog i Betragtning af
NB2:258 var har for om der er mange ell. · faae der ville lære hebraisk, men blot for
KG, s. 86 ægtige ingen Glæde skal · faae deraf, medens han dog ikke skal kunne sige,
NB32:137 han rigtigt tilføier, Det de · faae derefter – af samme Bonitet som de
BB:2 maa efterlæses, da de egl. · faae deres Betydning ved Exemplerne. p. 148.
EE2, s. 68 d af det, hvorledes de skulle · faae deres Børn forsørgede o. s. v. Til
NB31:103 , at vinde dem der for, at · faae deres Deeltagelse o: s: v: Til den Ende
Brev 193 øiteløbere altid kan · faae deres Lyst styret. Det er vel ligesaa hos
NB10:166 – og saa imidlertid · faae deres Misundelse mættet, ved at jeg
AE, s. 434 g til en ny Psalmebog, for at · faae deres Stikord at høre i Kirkens Hvælving
BI, note lot i Forbigaaende flygtigt at · faae deres Tilværelse antydet, saa kjender
NB29:38 eagtigt bruge Besvimelser for at · faae deres Villie igjennem. Og hvad behøver
NB24:23 heder, bruge mindre, for at · faae desto mere Tid til at arbeide i hans Tjeneste.
IC, s. 173 tale derom – for saa at · faae desto mere Tid til at give Gud hvad Guds
NB25:82 kulde det være muligt at · faae det » at forsage Alt« ind
NB9:42 n Leilighed til Andet end at · faae det absolut animerende Indtryk af mig,
AE, s. 365 r saa langt fra at være at · faae det absolute τελος
AE, s. 366 et ogsaa gjækkelig Tale at · faae det absolute τελος
AE, s. 194 Vederhæftige bort, for at · faae det Absurde tydeligt – at man da
NB10:38 en: jeg kan dog heller ikke · faae det accentueret nok, at Styrelsen er egl.
KG, s. 147 være langt sikkrere for at · faae det afgjort og for at være ganske sikker
NB7:75 dog er en Slags Lindring at · faae det afgjort og vist, at Hjælp er ikke
NB19:5 for min Skyld, at jeg kunde · faae det afgjort, om jeg vilde være Χsten.
KG, s. 313 nner, saa kunne vi jo see at · faae det afhjulpet ved Gavmildhed, men betænk,
BMD, s. 151 maa der gjøres Alt for at · faae det aldeles bestemt, hvad der i det nye
FB, s. 142 rer der ikke Tro, men til at · faae det allermindste mere end min evige Bevidsthed
TAF, s. 285 hverken faae sagt Alt, eller · faae det Alt sagt som han ønskede det sagt,
SFV, s. 54 Barnet: Du skal faae Lov at · faae det altsammen, det er Dit, men vil Du ikke
2T43, s. 23 ne Bønner; og saa skal Du · faae det Altsammen.« Og see, idet han
FEE, s. 51 underfundig Maade vide de at · faae det anbragt, naar de tale med mistænkelige
EE1, s. 65 utænkelig, har søgt at · faae det anerkjendt, at Mozarts Don Juan blandt
NB28:24 ke paa en behændig Maade · faae det arrangeret anderledes. Aah jo! Saaledes
KG, s. 350 Dødes Mund skal Du aldrig · faae det at høre. Nei, han gaaer til Sit
NB29:51 rofessoren nede, at vi ikke · faae det at høre. Og saaledes lever han hen,
EE1, s. 426 rskilt har jeg ikke kunnet · faae det at kjøbe, jeg har derfor kjøbt
NB32:95 maaskee kan jeg paa Svensk · faae det at læse ( som jeg fik at læse,
NB32:95 æse, hvor jeg spadserer) · faae det at læse ( som min Paaklædning
JC et, da var Ridderens Lyst efter at · faae det at see saa stor, at han øieblikkelig
KG, s. 180 re: Spørgeren skal strax · faae det at vide – hvis han selv vil.
PS, s. 251 den faae det at vide maa den · faae det at vide af Guden, og faaer den det
IC, s. 89 dgaaet Dig selv, Du maatte jo · faae det at vide af hans Bekymring. Saa menneskelig
KG, s. 348 man vil maaskee først ret · faae det at vide i Evigheden, naar man skal
PS, s. 251 , som vi have seet); skal den · faae det at vide maa den faae det at vide af
IC, s. 220 ndre. Altsaa vil han først · faae det at vide ved Slutningen af sit Liv:
FB, s. 117 kan give Dig. Lad Isaak aldrig · faae det at vide, at han maa trøste sig ved
FB, s. 175 ul » Pigen skal aldrig · faae det at vide, at hun maaskee kan blive lykkelig
Brev 280 kommet til Kiøbenhavn, · faae det at vide, at jeg kan sende Bud efter
KG, s. 146 for, at de Vedkommende skulle · faae det at vide, det er jo netop ikke at være
BA, s. 355 r er Tale om, og kan umuligen · faae det at vide, eller han veed det og forstaaer
KG, s. 188 ieblik, i hvilket man skulde · faae det at vide, er fæstet i Opgavens Tjeneste,
OTA, s. 390 selv mere eller mindre i at · faae det at vide, fordi de med deres fleste
SLV, s. 58 n er den den, at hun ikke kan · faae det at vide, fordi hun er Qvinde. Jeg for
AE, s. 338 synes at tale for, at man kan · faae det at vide, og Christendommen selv maa
F, s. 486 ke paa anden Maade skulde kunne · faae det at vide, saa er nok vor literaire Telegraphbestyrer
OTA, s. 194 lad saa være, Ingen skal · faae det at vide, saa længe Du lever, maaskee
Oi10, s. 418 vilde have glædet ham at · faae det at vide. / / / 10 / / Den høiere
NB22:166 f alle; og intet Msk. skal · faae det at vide. Det Ethiske maatte sige: nei
NB9:46 rere ell. Forældrene skulde · faae det at vide. Men nu foregaae Forældrene
KG, s. 139 s Forstand ikke behøver at · faae det at vide. Thi i Verden udenfor, der
OTA, s. 194 lot stille, lad aldrig Nogen · faae det at vide.« » Nu vel«,
BOA, s. 153 ve forstaaet, ja Ingen skulde · faae det at vide; men dersom Hamlet bliver blødsøden
F, s. 512 un ved den Vedkommendes Dumhed · faae det at vide; thi den, der er klog, lader
PS, s. 251 staae det, og kan altsaa ikke · faae det at vide; thi hvorledes skulde den forstaae
Papir 552 sten, men jeg maa see at · faae det at være Χsten gjort om til
NB9:60 Tid gjælder det især om at · faae det Barnlige igjen, at det dog lader sig
Brev 5 ed. Jeg troer ikke let, at Du kunde · faae det bedre arrangeret, og vi dele da atter
Papir 366:3 den Maade bestandigt at · faae det bedre og bedre at vide. Naar derimod
NB15:96 ds-Personlighed. Kunde man endda · faae det begrebet, saa meente man, at kunne
CT, s. 251 rne troe, naar han blot kunde · faae det bestemt, hvad han skal troe. Det lyder
Brev 55 l. Men nu kan jeg vel aldrig · faae det besvaret, vel neppe engang om jeg talte
SLV, s. 136 saa kan man naturligviis · faae det Besynderlige ud. Jean Paul siger etsteds:
NB22:90.e tvivle derom, ei heller med at · faae det beviist. Du er udødelig. Du farer
NB19:83 iede Beslutninger o: s: v: · faae det blot oratoriske Sving. Det bliver da
BA, note heden, derfor gjelder Alt om at · faae det bort for at faae det Værende frem.
Oi2, s. 163 d os ( for Evighedens Skyld!) · faae det bort jo før jo hellere –
BA, note ende til at være til; thi at · faae det bort og til at forsvinde synes saa
Oi2, s. 148 st skulde forhaste mig med at · faae det bort, med mindre jeg ønsker snarest
NB33:55 r vil man saa gjerne see at · faae det bort, paanøde Gud at han har en
NB23:21.a get for ved udvortes Midler at · faae det bort: dertil har jeg deels ikke eet
NB9:40 Angrebne, saa er Taktiken den, at · faae det bragt i Glemme, saa hurtigt som muligt
Brev 184 e eie det, saa kunne vi jo · faae det byttet. / Da jeg ikke har kunnet faae
NB17:20 , ere forvænte med at have og · faae det Christelige paa altfor billige Vilkaar:
SFV, s. 102 eskene blive Enkelte, for at · faae det christelig-pathetiske Indtryk af Christendommen;
Papir 377 øverst til Bords men de · faae det daarligste Stykke af Stegen. Og den
CT, s. 28 t leve her paa Jorden, vel vil · faae det daglige Brød, at han saaledes engang
NB31:139 Naar det gjælder om at · faae det Dialektiske med » som gjør
KG, s. 358 t overfladisk, af Gud maa han · faae det Dybere at vide, det er, han maa i Selvfornegtelse
BI, s. 344 , at Solger virkelig ikke kan · faae det Endelige indrømmet nogen Gyldighed.
NB28:75 e og – hykkelsk – at · faae det Endelige. / Saaledes forstaaet, er,
NB24:91 hvilke Gavtyve vi Msker ere! At · faae det ethisk-Normale og Bestemmelsen af Forholdet
Oi8, s. 358 ed at indbilde Dig, at Du kan · faae det Evige paa et andet Vilkaar end Lidelsernes.
AE, s. 199 tionen slet ikke komme til at · faae det fat.« » Ganske rigtigt,
NB34:15.a , der ere i samme Tilfælde, · faae det fedt. / Fader – Søn –
NB6:6 og det vil forhindre sig selv i at · faae det for Fremtiden. / Naar et Land vil tillade
KG, s. 44 n er, kjed af, at han ikke kan · faae det forandret, ak, thi Evighedens Forandring
AE, note Utilladelighedens Skin for at · faae det Forbudnes Fortryllelse, og igjen som
NB31:107 orrumperet. Altsaa: lad os blot · faae det forhindret, at de gaae i Kloster, saa
NB27:80 tyrer, de offres for ret at · faae det forkyndt, at der intet Offer mere behøves;
DS, s. 237 . Men at skulle betale for at · faae det forkyndt, at man skal lide for Læren:
TTL, s. 422 mangen kummerlig Gang for at · faae det Fornødne sammen, medens Husbonden
4T44, s. 293 til Sengs; men hvor han skal · faae det Fornødne, det veed han ikke, ikke
Brev 40 er som saa: nu maa Du see, at · faae det forseglet og afsendt. Hvad skeer? Ja,
NB18:44.a t. Vanskeligheden var blot, at · faae det forstaaet, at det var rigtigt, at Methoden
Papir 508 er paa at Ingen skal kunne · faae det fra En. Msklige Underfundighed. /
AE, s. 34 Noget bag Øret, saa lad os · faae det frem, for i al dialektisk Ro at tænke
NB15:69 ave at tjene Χstds. Sag, at · faae det fremstillet, hvad Χstd. er; men
NB12:32 ystem«, han vilde aldrig · faae det færdigt – saa redelig vilde
Papir 419 tte Livet til for Sandheden, at · faae det ganske nær paa sig: saa ryger al
Brev 58 ligviis ogsaa magtpaaliggende, at · faae det ganske nøiagtigt at vide. / Med
CT, s. 252 tilsidst sin Salighed paa at · faae det ganske og ganske indtil Prikken over
AE, s. 20 rist, indtil Dhrr. Recensenter · faae det gjennemlæst. Hvad skeer? Tredie
G, s. 45 , ved paa alle mulige Maader at · faae det gjentaget. / Mit Haab stod til mit
BOA, s. 232 lp af sin Troskyldighed at · faae det gjort aabenbart, at det er Usandhed,
BOA, s. 107 rket Benaadede paa Livet, og · faae det gjort aabenbart, at Manden ikke selv
NB30:26 eres Consequentser. / For ret at · faae det gjort aabenbart, hvilket Nonsens, hvilken
NB24:113 g tillige maatte indirecte · faae det gjort aabenbart, hvori det Feile i
NB30:28 jeg vel kunde ønske baade at · faae det gjort kjendeligt, at Retten er paa
SFV, s. 105 se denne Kjeltringestreg, og · faae det gjort klart, at christelig Iver og
SFV, note min Flid paa, idetmindste at · faae det gjort klart, hvad Christendom er, og
DS, s. 254 istendommen nogen Respekt, at · faae det gjort lidt kjendeligt, hvad det er
NB21:148 almodighed af Vigtighed at · faae det gjort om til, at han har bragt et nyt
CT, s. 182 , hvad Selvfornegtelse er, at · faae det gjort saaledes klart, at enhver Undskyldning,
BN, s. 111 igtigste for det første, at · faae det gjort tydeligt hvad der ligger i at
Oi4, s. 219 ingenlunde i at · faae det gjort tydeligt, at den officielle Christendom
4T44, s. 306 dræbe det dybere Selv, at · faae det glemt, hvorved da Alt er opgivet; eller
NB9:40 d dette gl. Kneeb, at see at · faae det glemt. / Sørgeligt, som jeg i sin
OTA, s. 172 ndselige Øie maa han ikke · faae det Gode at see i Seiren, kun med Troens
CT, s. 40 am, han hjælper selv til at · faae det helbredende Saar saa dybt som muligt.
AE, s. 335 ikke kan tænke det; men at · faae det Hele afgjort i en Alder af fjorten
NB30:26 edes der – for ret at · faae det Hele gjort aabenbart – en verdslig
CT, s. 241 ommelse være istand til at · faae det Hele samlet, og Du anfører det vel
EE:96 sidste Forsøg man gjorde paa at · faae det hele Værk fuldstændig samlet
CT, s. 251 e travlt med, at man ikke kan · faae det historisk bestemt, hvad det er man
AE, s. 77 ngen for at faae det sagt, og · faae det hørt, var en Misforstaaelse. Hovedsagen
SFV, s. 36 om lige saa mange ikke kunne · faae det i deres Hoved – skjøndt de
NB8:114 igviis ikke falde paa Sligt ell. · faae det i deres Hoved ell. troe paa Sligt:
DS, s. 206 gede Fordring, at de ikke kan · faae det i deres Hoved, hvad det skal til, at
KG, s. 333 u, det er ogsaa vanskeligt at · faae det i Hovedet, ad den Vei kommer det ikke
NB16:54 det en saa kunstig Operation at · faae det i Lave igjen. / Mynsters Feil er endda
NB13:65 jeg har barnligt kunnet · faae det i mit Hoved, at Guds Uendelighed just
SD, s. 198 ig for høit, jeg kan ikke · faae det i mit Hoved, det er, at jeg skal sige
KG, s. 202 jøre. Verden kan slet ikke · faae det i sit Hoved ( og det er da heller ikke
NB16:88 Lignende. En Anden kan ikke · faae det i sit Hoved ell. troe derpaa. /
BOA, s. 232 re det, og ligesom ikke kan · faae det i sit Hoved, at der nok ogsaa er Andre,
TSA, s. 67 de med sin bedste Villie ikke · faae det i sit Hoved, at der skulde være
Papir 409:1 ja Barnet kunde end ikke · faae det i sit Hoved, at det overhovedet er
SD, s. 203 for syndig til at kunne · faae det i sit Hoved, at En med sit Vidende
KKS, s. 105 Galleriet naturligvis aldrig · faae det i sit Hoved, at en Skuespillerinde
NB8:96 var mistroisk, og ikke kunde · faae det i sit Hoved, at jeg i al dette Vrøvl
SD, s. 212 g desuagtet kan den dog ikke · faae det i sit Hoved, at Synden ganske skulde
SD, s. 199 høit, fordi han ikke kan · faae det i sit Hoved, fordi han ikke kan faae
KG, s. 323 undret, som Den, der ikke kan · faae det i sit Hoved, hvad det er han taler
NB16:78 Udtryk for, at man ikke kan · faae det i sit Hoved, hvorledes dette Uendelige
NB34:7 r Msket for høit, han kan ikke · faae det i sit Hoved, tør ikke troe derpaa.
SD, s. 197 rordentligt, at han ikke kan · faae det i sit Hoved. Dette vil ogsaa en ganske
NB32:80 bag ved, at han ikke kunde · faae det i sit Hoved. Imidlertid er det ikke
NB35:9 i Msker have saa ondt ved at · faae det i vort Hoved, at det Numeriske i Forhold
CT, s. 145 aatte vente en Evighed paa at · faae det igjen. Men er Evigheden ganske nær
NB11:62 are er tabt, kan man aldrig · faae det igjen; og for ret at oplyse det ( derved
BA, note saaledes: Alt dreier sig om, at · faae det Ikke-Værende til at være til;
CT, s. 248 . Jeg kunde heller ikke, ikke · faae det ind i mit Hoved eller i mit Hjerte
JJ:71 ordi det er saa vanskeligt at · faae det ind under Bestemmelsen af Skyld. Der
EE1, s. 408 r Bordet. Jeg havde vidst at · faae det indblandet i den almindelige Bordconversation
EE:96 lykkedes Nogen blot nogenlunde at · faae det indbunden, man har derfor hidtil hjulpet
NB30:18 rgerlige. Lad en Borgermand · faae det Indfald – dog slige Indfald ere
Papir 502 os Χstne / Lad Staten · faae det Indfald at anbringe i tusindviis Msker,
AE, s. 447 At et herskesygt Menneske kan · faae det Indfald at fordre, at det ret bliver
AE, note Professor i Philosophien kunde · faae det Indfald at forvexle sig selv med Fornuften,
LA, s. 64 et Anfald af Keedsomhed kunde · faae det Indfald at pynte sig og gjøre et
Papir 136 Side at lade en saadan Mand · faae det Indfald at ville skrive for Menigmand.
F, s. 512 Ogsaa en trofast Elsker kan jo · faae det Indfald, at ville friste den Elskede,
PS, s. 304 igen, skulde Troen nogensinde · faae det Indfald, en masse at rykke frem i Triumph,
AE, note ngsel. En Humorist kunde vel · faae det Indfald, og virkelig realisere det,
Brev 119 lle haardt til bestandig at · faae det indpræget, hvor vi ere. / S. T.
Brev 118 dret, naar de nu blot kunne · faae det indrettet godt for Fader; saalænge
Papir 461 sen med. Hvis jeg fE kunde · faae det indrettet saaledes, at jeg kom til
Papir 458 lse, at man af Iver for at · faae det indskærpet at det Fortjenstlige
NB27:88 t jo de Senere behøve at · faae det indskærpet atter og atter, og i
DS, s. 223 erved have skaanet dem for at · faae det Indtryk af sig selv: jeg lumpne Usling!
SFV, s. 49 vil man læse den, man vil · faae det Indtryk, at den Bog er skrevet efter
EE2, s. 15 tadigt under Læsningen vil · faae det Indtryk, at det er et Brev Du læser,
NB35:18 il Du ikke overalt og i Alt · faae det Indtryk, at det maa have været for
NB8:110 Vel sandt, man vilde af mit Liv · faae det Indtryk, at en redelig Stræben dog
NB4:56 Χsten, – hvor skal han · faae det Indtryk, at han uden Χsto var
AE, note Læseren vil altsaa · faae det Indtryk, at Piecen ogsaa er docerende.
NB35:42 d læser Evangelierne, vil han · faae det Indtryk, at selv om der fra Χstds
LA, s. 68 ed en Forbigaaende: han vilde · faae det Indtryk: Død og Pine endnu i Aften
NB2:66 ed – thi de andre Byer · faae det jo dog at vide. Men i Kiøbhv. der
NB25:88 hi jeg siger: Du maa gjerne · faae det Jordiske – men det hykkelske
NB21:29.a inget at bryde med Alt, for at · faae det klart fremstillet, hvad Χstd er:
NB15:69 r Χstd., indviet mig til at · faae det klart, hvad Χstd er – dette
FV, s. 23 Bistand at anvende Alt for at · faae det klart, hvad Christendommens Fordring
Papir 74 aaer Kilden nærmest, ogsaa maa · faae det kraftigste og umiddelbareste Indtryk;
4T44, s. 293 d Vished at vide, at man kan · faae det Lidet, man behøver – Den,
NB30:35 Præsten, og saa kan man · faae det lige som man vil. / Og disse Msker
NB14:47 sbred, der afgjør om det skal · faae det ligefremme Udtryk for det Overordl.,
NB16:60 n er Fabel, saa skal vi nok · faae det med Mythen bort. / Om de » tre
NB11:145 mindre jeg her pludselig skulde · faae det meest evidente Argument mod det Erotiske,
Papir 455 Baggrund, eller at vi ikke · faae det Meningsløse. / Hvad nemlig L. vovede
FB, s. 143 n ved egen Kraft kan jeg ikke · faae det Mindste af hvad der tilhører Endeligheden;
BOA, s. 291 men Den der, uden at · faae det mindste afgjørende Indtryk af det
EE2, s. 291 at det ikke er mig muligt at · faae det Mindste i mit Hoved, det veed jeg,
KG, s. 267 gen, at give Alt hen, uden at · faae det mindste igjen – see det er, ikke
DS, s. 221 saa trøstesløst som at · faae det modsatte af Den, man har elsket og
CT, s. 208 Hvad det er som lille Barn at · faae det Navn, man kommer til at hedde hele
NB24:113 nok, nemlig ved Hjælp af at · faae det Numeriske paa deres Side, eller i en
AE, s. 143 et? Skulde han maaskee see at · faae det objektivt paa § og geläufigt
2T44, s. 210 lrede med vor Bistand for at · faae det omgjort; hendes Valg er gjort, har
FB, s. 114 or med stor Besværlighed at · faae det opfyldt i Alderdommen. Men Abraham
IC, s. 165 betydelige Omvexlinger, er at · faae det oplyst, i hvilket Afsnit af sit Liv
NB26:98 det beskjeftige mig saa meget at · faae det optegnet, fordi jeg frygtede for, at
NB21:55 n Maade, saa vil hans Handlinger · faae det Opvækkende, det til Katastrophe
NB10:37 om Sligt, naar den blot kan · faae det Overordentlige at gloe paa. Men kan
TS, s. 55 r ved Hjælp af en Ordbog at · faae det oversat; stundom er jeg færdig at
NB33:8 , hvis Interesse bestandigt er at · faae det Paradoxe bort ( thi dette er det Paradoxe:
NB33:14 ndigt har sigtet paa, er at · faae det Problem bragt frem, om jeg saa maa
Brev 245 me til at trænge til at · faae det refunderet. – / Jeg har ofte
AE, s. 446 ageligt ved et saadant Ord at · faae det Religieuse saa nær paa Livet af
NB30:19.a ld vil man fra dette Synspunkt · faae det rette Blik paa hvad Statskirker og
NB29:104 t saa vanskeligt for os Msk. at · faae det rette Indtryk af det nye Testamente
NB27:50 jøre det Mindste uden at · faae det rigeligt betalt: det er mskligt. O,
JJ:146 en Tro, der mener at skulde · faae det rigtig godt i Verden, i det Timelige,
IC, s. 67 e ikke faae Fred, de kan ikke · faae det rigtig vist, at det Hele er Sværmeri
NB6:83 t. / Overhovedet var det godt, at · faae det rigtigt mønstret ud med denne Prædikeforedragets
EE1, s. 41 n komme med sit Tøi for at · faae det rullet, saa var man narret; thi Skildtet
NB24:54.a veur af min Sag, mit Liv vilde · faae det Rørende. – Men hun maatte
OTA, s. 403 emmelighedens Opfindelser at · faae det saa lyst som muligt om dem i Timeligheden,
NB33:12 jule og for at forhindre at · faae det sagt – der bliver det maaskee
Papir 586 atte bruge 1000 Aar for at · faae det sagt er slet ikke til for ham. Han
NB30:2 det den er bange for er, at · faae det sagt i Betydning af, at vi saa skulle
BOA, s. 168 var det dog yderst fatalt, at · faae det sagt paa en saa ligefrem Maade, der
BOA, s. 181 det da saadan en Hast med at · faae Det sagt paa en upassende og mindre bibelsk
AE, s. 77 veren og Begeistringen for at · faae det sagt, og faae det hørt, var en Misforstaaelse.
NB15:63 entligt Fremskridt: baade ved at · faae det sagt, og ved at man faktisk vil henføre
NB22:53 , et Forsøg paa blot at · faae det sagt, som var saa » Alt rigtigt,
Brev 66 og der er neppe Tid til at · faae det sagt, thi Afskedens Øieblik er jo
NB14:112 og der er neppe Tid til at · faae det sagt, thi Afskedens Øieblik er jo
NB24:120 endog kunde være Tale om at · faae det Samme aldeles gratis og uden at det
NB2:109 bi: saa synes man, man kunde nok · faae det Samme for lidt billigere Priis –
NB35:23 To faae No 99 ɔ: at To · faae det samme Nummer. / Altsaa: » ikke
NB31:117 lse og Dyriskhed dog menende at · faae det Samme. / Du vil ikke være den Første.
AE, s. 313 evigt, at Klogskaben ikke kan · faae det sammen igjen, og Eudaimonisten betakker
Brev 280.1 rem, thi han frygter ikke, at · faae det Sande at see, men han frygter, ikke
Brev 280.1 see, men han frygter, ikke at · faae det Sande at see. Enhver i hvem Eet af
DS, s. 149 rn, der ikke kunne taale at · faae det Sande at vide, eller som Daarer, hvem
Brev 280.1 r han ikke at vove Alt for at · faae det Sande frem, thi han frygter ikke, at
NB25:105 g Hykler er det lettere at · faae det Sande gjort kjendeligt end efter en
NB5:137 t Martyrium nødvendigt for at · faae det Sande indsat i sin Ret, saa lider jo
NB12:145 t Christelige kan man egl. ikke · faae det sande Indtryk af uden i Virkelighedens
AE, s. 173 have Gavn og Profit af, skal · faae det sande Sammenhæng at vide. / Det
NB26:87 ud, naar han først kunde · faae det sat fast i sit Hoved, at hans Stræben
NB24:128 alen? Den paatager sig, at · faae det sat i Circulation, at nu vil jeg holde
OTA, s. 389 Opgaven sat ret fast, eller · faae det sat ret fast, hvad Opgaven er. Maaskee
NB27:88 saa bange for i saa Fald at · faae det senere paa min Samvittighed –
SLV, s. 284 kan dog ikke lade være at · faae det Skjønne ud deraf. O! bittre Trøst
NB30:35 n vil betale, saa ogsaa kan · faae det som man vil: saaledes mene de bona
NB3:76 beidet herhjemme for om muligt at · faae det Spørgsmaal om min Betydning og Virksomhed
NB17:69 aven for hver Generation at · faae det Spørgsmaal tydeligere og tydeligere,
AE, s. 362 stede Ord: jeg troer, han vil · faae det stærkest mulige Indtryk af Veemod,
CT, s. 145 som skulde han, istedetfor at · faae det Tabte evigt igjen, snarere maatte vente
CT, s. 152 vente halvhundrede Aar for at · faae det Tabte igjen. O, nei, saaledes seer
NB14:108 d og Underfundighed for at · faae det Tiden paanarret. Selv gjorde jeg mig
NB14:87 and for min Skyld, han skal · faae det tifold igjen. / Luther er dog egentlig
NB:137 Fader; men kan Faderen blot · faae det til at gjøre et rigtigt Attentat,
EE1, s. 314 for mig, fordi jeg ikke kan · faae det til at staae stille i Sammenhæng,
NB10:195 ig Gjentagelse Forsøg paa at · faae det til at sætte sig fast i Pøbelen:
CT, s. 148 l Hjælp for i Evigheden at · faae det Timelige igjen saaledes som det i Timeligheden
AE, s. 93 nkt for sin evige Salighed og · faae det tænkt. Midt i denne Tryghed og Tilforladelighed
JC, s. 20 det fyldte Rum, han kunde ikke · faae det tæt nok om sig. Hans Phantasie var
NB24:122 r til, hele Videnskaber, for at · faae det ud af det N. T. / Stedet af Ruysbroek
NB29:107 gn. Ingen redelig Mand kan · faae det ud af det nye Testamente – og
IC, s. 57 iste sig til ham om Natten og · faae det ud af ham – thi at redigere og
SLV, s. 22 havt Vanskelighed ved ret at · faae det ud for Erindringen, netop fordi det
BOA, s. 151 r det jo rigtignok nemmere at · faae det ud jo før jo hellere – om
NB30:112.a r, af hvilke man forpiint kan · faae det ud man ønsker. / Jødedom –
Brev 316 med mit Arbeid. Om jeg kan · faae det udgivet, ved jeg ikke, ja, jeg ved
NB9:28 or Ynglingen som kommer efter mig · faae det Udseende, at jeg dog i Grunden har
EE2, s. 253 Vanskeligheder, inden man kan · faae det udtalt og beskrevet. Ikke er det nu
EE1, s. 408 at hun ikke paa eengang kan · faae det udtalt, men altid beholder et Residuum
KG, s. 147 aaelse trænger paa, for at · faae det udtrykt i det Udvortes, at Kjerlighed
BI, s. 344 nogen Gyldighed. Han kan ikke · faae det Uendelige concret. Han seer det Endelige
NB32:102 unde gribe det Høieste, · faae det uendelige Værd, han har: men Alt
NB35:29 aar Mskenes Mængde kunde · faae det umiddelbare Indtryk af et Sandheds-Vidnes
2T43, s. 23 nske; han kunde ikke selv · faae det ved at ønske det, dog dette bekymrede
NB2:255.a ptions-Indbydelse, saa kan man · faae det Vigtigste sagt i Planen. / af /
OTA, s. 362 Luc. 23, 41. / / » Vi · faae Det vore Gjerninger have forskyldt, men
BA, note Alt om at faae det bort for at · faae det Værende frem. Kun i denne Retning
Oi10, s. 399 ave Gud til Hjælp for at · faae det, eller for at trøstes over, at han
NB30:101 og naar han ikke længere kan · faae det, foretrækker at aflive, tilintetgjøre,
NB34:29 i sin Magt paa en anden Maade at · faae Det, han vil see, om det lader sig frembringe
OTA, s. 152 e Apostel, maa ikke vente at · faae det, hvorom han beder. Om derfor end en
OTA, s. 285 det skulde bede derom for at · faae det, istedenfor at det skulde takke for,
SFV, s. 22 eneste gunstige, for at kunne · faae det, jeg havde at gjøre, til at tage
Oi5, s. 251 ikke, passer nøie paa at · faae det, men dog skjult, thi man maa lade –
NB16:28 han skal med Fornøielse · faae det, men han skal selv bede derom. /
NB25:113 det Vilkaar vilde hun ikke · faae det, om jeg end villigt vilde finde mig
Oi1, s. 136 l Sagen, at jeg maatte see at · faae det, om muligt som blæst bort, Det Biskop
Papir 572 rn, kort jo mere man kan · faae Det, som Msket umiddelbart har Lyst til
JJ:87 ligt ud, naar Barnet ikke maa · faae det. – Denne Collision er let løst;
JJ:183 bedre. Fra mig skal den ikke · faae det. / Fortale. / Ideen skylder jeg den
NB16:99 r: sagt kan man ikke engang · faae det. / Hvor skulde man sige det, saa det
NB29:102 st Den, hvem det var tilsagt at · faae det. / Videre. Jødedommen er: Ægteskab,
FB, s. 134 derpaa an, kunde jeg sagtens · faae det. Han ligger i et aabent Vindue og betragter
NB5:130 Enkelt havde det ell. dog maatte · faae det. Men Herre Gud, vi er dog ogsaa en
2T43, s. 20 ikke havde det og ikke kunde · faae det. Saa er da Troen af en anden Beskaffenhed;
FB, s. 108 fligt ud, naar Barnet ikke maa · faae det. Saa troer Barnet, at Brystet har forandret
NB17:111 for at faae Udkommet, ikke kan · faae det: saa er det Ufrivilligt. Naar jeg,
NB32:53 g ret med noget levende Sprog at · faae dets Grammatik til Videnskab men kun med
PS, s. 251 sig selv kan Forstanden ikke · faae dette at vide ( da det er en Selvmodsigelse,
CT, s. 224 nu« er. Skal Du · faae dette at vide, maa Du altsaa først sikkre
IC, s. 220 Ganske vist. Men naar vil han · faae dette at vide? Mon ved Begyndelsen, saa
NB18:88 Blot jeg ret tilgavns kunde · faae dette de Medlevende indskærpet. /
NB34:13 ende hvad Gud tilsigter, at · faae dette Feiltrin standset – ved eenlig
NB3:15 aft ved nye Mystificationer, · faae dette forhindret. / Den eneste Mand i min
NB31:149 for tenderer alt Mskligt til at · faae dette Forhold omordnet, saa Slægt bliver
NB24:105 nu blive saa svært, at · faae dette Forhold ordnet igjen ( uden dog at
NB3:32 vil koste adskilligt for at · faae dette Forhold ordnet igjen, koste de redelige
NB27:80 mere – og for ret at · faae dette forkyndt bliver han – offret.
NB28:28 – og for ret at · faae dette forkyndt, er Apostelens Liv saaledes
SD mente vil jeg benytte den til at · faae dette frem i sin Skarphed – just
NB30:26 ære Christd.: for ret at · faae dette gjort aabenbart, behøvedes et
NB32:139 l Venstre, hvor skulde han · faae dette i sit Hoved? Ak, og saaledes forholder
PS, s. 228 thi den Fødte kan jo ikke · faae dette Indfald. Naar da den Fødte tænker
PS, s. 228 den Ikke-Igjenfødte vilde · faae dette Indfald? / / / / Dersom et Menneske
AE, s. 178 klog nok eller gal nok til at · faae dette Indfald?): naar Du nu kommer til
NB17:43 nder sig i, ja takker Gud for at · faae dette Liv gjort noget mere, ja uendelig
NB35:20 aaer det kun altfor let, at · faae dette om idel Glæde forvandlet til en
NB20:83 jeg have sat Alt ind paa at · faae dette Onde bort ell. styrte. / Nu havde
AE, s. 77 de Iver og Begeistring for at · faae dette sagt, thi naar Folk hørte det,
IC, s. 200 egentligen brød sig om at · faae dette Spørgsmaal besvaret; i ethvert
IC, s. 180 aar saa er, vil Du anden Gang · faae dette Syn at see, og da vil det ogsaa bevæge
FV, s. 23 ed, hvad Christendom er. Og at · faae dette tilgavns at vide synes mig maa være
SD, s. 199 n nøies med Mindre end at · faae dette udryddet, tilintetgjort, traadt i
NB13:49 erordentligt, uden nogensinde at · faae dette udtrykt. – Og saa pludselig
NB:83 er i hver Generation er meget · faae Dialektikere og vil blive færre: saa
NB11:165 ride paa er denne: lad mig · faae Dig at see, Du som taler saaledes, træd
DS, s. 192 Nei, giv Tid, see først at · faae Dig en Hustrue – og præk saa Du
NB:206 e Alt for at hindre Dig og for at · faae Dig forandret. Hvis Du da giver efter,
NB31:69 e Medlevende, istedetfor at · faae Dig i Skjøderne, hvorved det Hele, baade
EE2, s. 40 rbittrer ham, at han ikke kan · faae Dig reven med ind i et commune naufragium.
F, s. 475 jeg haabede paa anden Maade at · faae Dig til at afstaae fra Dit Forehavende,
EE2, s. 32 maaskee falde vanskeligere at · faae Dig til at indsee, hvorimod jeg vist ikke
SLV, s. 83 rom, eller paa en anden Maade · faae Dig til at tie. Du seer det er Spøg,
SLV, s. 83 en hvorfor kan jeg dog aldrig · faae Dig til at være alvorlig, naar jeg taler
KG, s. 54 ulde, maaskee med Vold, see at · faae Digteren bort; thi derved vilde kun vindes
Oi5, s. 244 ivlen, saa magtpaaliggende at · faae Din sande Mening at vide?« »
CT, s. 162 ved Magt over Dig selv til at · faae Din Tanke, Dit Sind, Dit Øie bort fra
Brev 18 oritets Obligation, og for at · faae Dine Rente-Penge. / Som sagt, det vilde
PS ilbyde sig, naar det gjelder om at · faae Discipelen paa anden Haand bestemt i Lighed
NB29:10 rste Forbandelse og hans · faae Disciple flygte, selv den troeste forlader
NB19:34 streng, man kunde jo ellers · faae Disciple, der hjalp En til at seire. Og
AE, s. 76 telse af Lærens Sandhed at · faae Disciple, som antoge og udbredte denne
IC, s. 147 ndte Bibliothekerne, kunde · faae disse 18 Aarhundreder til en Side –
NB24:113 lykkedes mig, saaledes at · faae disse Repræsentanterne gjorte aabenbare,
DS, s. 201 den Forargede. Og lad os kun · faae disse Tanker frem, for, om muligt, at faae
Oi7, s. 292 rst Pengene, og saa kan Du · faae Dit Barn døbt, først Pengene, saa
Brev 141 at komme til at skrive og · faae Dit Brev afsendt, var en reen og god Sæd,
HJV, s. 180 maaede det, skulde han gjerne · faae dobbelt saa mange Tusinder: men jeg siger,
NB11:92 sig for en Sag, og efterhaanden · faae dog en Deel til at troe det. Ganske sandt
NB11:165 de al sin Phantasie for at · faae dog et Indtryk af Samtidighedens Spænding.
EE1, s. 117 ilket dog igjen ikke let kan · faae dramatisk Interesse. Hos Moliere hører
NB7:104 selige Tilværelse. Nogle · faae drive det til den rigtige Forstaaelse af
BOA, s. 97 faae Drømmen tydet, men at · faae Drømmen at vide. Og dog tiltager Giæringen,
BOA, s. 97 som Nebucadnezar ikke blot at · faae Drømmen tydet, men at faae Drømmen
3T44, s. 270 skulde man, hvis Livet skal · faae dybere Betydning, ikke vænne sig til
Brev 66 dningsfuldt for En selv, vil · faae dybere og dybere Betydning for Andre. Og
NB14:112 etydningsfuldt for En selv, vil · faae dybere og dybere Betydning for Andre. Og
BOA, s. 122 og det Uretfærdige mod de · faae Dygtige ligger i, at de paa Grund af Problemets
BOA, s. 155 de Tid, hvor det kan falde de · faae Dygtige tungt nok dog at holde igjen, at
NB21:18 n Forholdet være dette, at de · faae Dygtigere ville tilstaae: vi tør ikke
NB35:18 r Alt, hvad Du formaaer for at · faae Dynerne og Sengeklæderne og Madratserne,
NB31:73.a ynthese er Dyr-Aand. For da at · faae Dyret rigtigt banket ud af Den, som skal
NB20:80 Dødens Øieblik, altsaa at · faae Døden saa nær som muligt. Selv den
Brev 268 ads-Skifte, det er, for at · faae een Cancelliraad afsat og en anden indsat?
AaS, s. 43 ave vi ei Mandskab nok til at · faae Een for hvert Parti. Vor Tid er betydningsfuld,
EE1, s. 186 læse, og i eet Øieblik · faae een Mening ud, i det næste en anden,
NB2:16 mation kunde dreie sig om at · faae eet eneste Msk. styrtet – thi saa
Not13:34 ælper Plotin sig for at · faae Eet til To. » Diese ( die Vernunft)
Papir 365:12 a maa Meddelelsens Dialektik · faae eet Udtræk mere, og saa er igjen Alt
Not7:41 t er ikke saa let, deels at · faae efterseet det Alt, deels at gribe det Alt
BOA, note . Da der desto værre kun ere · faae egentlig Læse- og Vide-begjerlige, men
NB9:64 ( og det er ogsaa Ulykken for de · faae egentligere Χstne, der ere) er at
EE2, s. 84 faaet en Hustru, begynder at · faae Eiendom, for han haver faaet en Medhjælper
CT, s. 75 Alen til sin Væxt: ved at · faae Eiermanden slaaet ihjel eller Tanken om
EE2, s. 158 oliget ja veemodig, at Du kan · faae Ekcho kaldet frem; thi Ekcho lyder kun
DS, s. 194 e) der tvang mig til at maatte · faae eller at maatte fremtage dybere Indtryk
CT, s. 244 ildfarelse, at man saadan kan · faae eller have Troen paa anden Haand. Og derfor
NB26:14 re Skridt i Retning af at · faae Embede, der var Noget der holdt mig tilbage,
NB22:82 en ny Art, ikke var ved at · faae Embeder o: D:, saa indbildte man sig, at
Brev 18 n Eier da det er saare let at · faae en 1ste Prioritet af offentlige Midler.
BOA, s. 259 mere paa Livet kan man neppe · faae en Aabenbaring end ved selv at have haft
BOA, s. 236 nneste Pige o: s: v:, men at · faae en Aabenbaring er ogsaa et Lykke-Spil.
BOA, s. 138 e. At en Mand i vor Tid kunde · faae en Aabenbaring, tør ikke ubetinget benægtes;
G, s. 27 ykkedes mig den forrige Gang at · faae en af de behageligste Leiligheder i Berlin,
AE isk Aktstykke, da gjelder det om at · faae en aldeles paalidelig Efterretning om,
FB, s. 119 Du behøvede 100 Aar for at · faae en Alderdoms Søn mod Forventning, at
FB, s. 168 igt! Han bruger 70 Aar for at · faae en Alderdoms Søn. Hvad Andre faae hurtigt
NB13:6 han var korsfæstet, kun at de · faae en anden Betydning. / / No 1. / Mtth: 27,
BA, note r saasnart dette erkjendes, maa · faae en anden Bevidsthed om sig selv og sin
SD, s. 168 e saa let for sig som det at · faae en anden Kjole paa. Thi den Umiddelbare
SLV, s. 224 øie de om ad en Tvergade, · faae en anden Mondering paa, og saa fortsættes
CT, s. 271 Gange gaaer han ikke, for at · faae en Anden til at vise ham en Tjeneste; og
FB, s. 199 ivl helbredet, om han end kan · faae en anden Tvivl. / Selv det nye Testament
NB24:38 elig høit, saa skal Sagen nok · faae en anden Vending. / Jacobs Brev: Ordet
NB24:54 at det maatte lykkes mig at · faae en Ansættelse ved Pastoral-Seminariet
AE, s. 49 historisk Faktum kan jeg kun · faae en Approximation. Min Fader har sagt det,
AE, s. 68 velse. Dog er det ikke for at · faae En at beraabe mig paa, at jeg har draget
EE2, s. 300 der paa en anden Maade kunde · faae en baade dyb og skjøn Betydning for
EE1, s. 382 llerstræde. Jeg kunde vel · faae en Bekjendt af mig posteret paa den anden
FB, s. 199 til det Absolute, saa kan han · faae en Bemyndigelse for sin Taushed. I saa
NB13:86 prædikede for dem, da at · faae en Berøring en Mundsmag deraf; 2) at
NB12:36 eligen, saa er det jo umuligt at · faae en bestemt Forestilling om Nødvendigheden
FB, s. 188 r dens Lære, saa vilde man · faae en besynderlig Comedie ud deraf. En Ethik,
NB30:57 o sig til det Sandsynlige, og vi · faae en Climax: Tro – Viden. / Christeligt
F, s. 499 mere begeistrende Stordaad, at · faae en Comite nedsat, det er let – og
Oi3, s. 191 enes Anstrengelse sig paa: at · faae en Comite nedsat. Naar den er nedsat, er
EE1, s. 64 or, at Mozart nogensinde vil · faae en Concurrent. Det Lykkelige for Mozart
BI e Argumentations Gang herved kunde · faae en Consolidation. Det Mythiske vil nu blive
KG, s. 341 Luften, eller dersom Du kunde · faae en Dandser til ene at dandse den Dands,
BB:7 gtig Lærebogs-Snak, hvor vi · faae en Deel at høre om Judas Ischarioth
BOA, s. 274 saa gaae digtende videre, og · faae en digterisk anden Person med hvem man
Brev 263 ter at Monsieur Gert kunde · faae en dobbelt Mund, saa at han kunde begynde
DS, s. 183 kelse, lige saa umuligt som at · faae en Drage til at stige ved Hjælp af hvad
BI, s. 290 er det nu saavidt, at man kan · faae en eller anden kaglende Hane, der saa uendelig
NB11:105 t forhindrer mig selv i at · faae en Embeds Ansættelse. / Nu; tvinge mig
NB11:204 elt: at tie, og saa see at · faae en Embedsstilling. / At jeg nu vilde høre
NB34:37.a res Commerce og Gavtyvestreger · faae en Ende, naar Forældrene komme hjem,
KG, s. 218 eds maatte afbryde for dog at · faae en Ende, nei den samler sig og Opmærksomheden
AE, s. 359 eligt, da det Endelige jo maa · faae en Ende, og der altsaa maa komme en Tid
IC, s. 171 e, at da Slægtskabet kunde · faae en Ende. – Denne Historie, det er,
NB14:26 dig med Χstus, den skal vel · faae en Ende. Min Formel bliver her: redelig
IC, s. 171 den, at da Slægtskabet kan · faae en Ende: saaledes vilde Slægten ikke
AE, s. 413 Uvisheden bort – for at · faae en endnu høiere Vished – saa faaer
SLV, s. 356 ive tilbage, at Bedraget kan · faae en epigrammatisk Kraft til at satirisere.
Not4:42 elig det hele Standpunkt at · faae en Excentricitæt, hvorved det falder
NB5:57 at slutte sig til det Bestaaende, · faae en fast Stilling – hvilket Alt kan
NB5:57 ikke være saaledes, at det at · faae en fast Stilling i Statskirken og et Levebrød
NB32:132 er om paa en fiin Maade at · faae En fjernet) Χsthedens Historie er:
EE1, s. 89 om hvilken man igjen kun kan · faae en Forestilling gjennem Musik; den er fortryllende,
BI, note er Nogen gjennem en Tegning at · faae en Forestilling om en saadan Skikkelse,
EE1, s. 106 ikke ved at høre Don Juan · faae en Forestilling om ham, saa kan Du det
Brev 46 : morken) fortfahren, for at · faae en Forestilling om hans personlige Forbittrelse.
EE2, s. 179 han brændte Rom af, for at · faae en Forestilling om Trojas Ildebrand, men
NB:15 ke vidste hvem jeg var, maatte han · faae en Forestilling om, at jeg var noget Overordentligt
NB15:70 at man skal see paa den, for at · faae en Forestilling om, hvad Synd har at betyde
SLV, s. 121 og da min Kone ønskede at · faae en Forestilling om, hvad visse Folk kalde
BI, s. 335 iske Digteres Stykker, for at · faae en Forestilling om, hvilke uhørte og
AE, s. 101 m Jacobis Forhold til Lessing · faae en Forestilling om, hvor uudtømmelig
PCS, s. 133 tte om hans Opfattelse, vilde · faae en Forestilling, som hverken svarede til
4T44, s. 380 Seier, at han istedenfor at · faae en Forklaring af Gud, blev forklaret i
BA, s. 355 latterligen bekymrede for at · faae en Forklaring. / Dersom jeg her havde Lov
DD:86 t, idet det dogmatiske Indhold vil · faae en ganske anden objectiv Bestemmethed og
NB4:57 dtagen og ved Hjælp af Pressen · faae en ganske forfærdeligere Magt end i
NB26:51 t nu ogsaa hendes Liv kunde · faae en Glæde, hvis hun ønskede den. /
Brev 118 men det er vanskeligt at · faae en god Bolig, dog bestræbe vi os derfor
G, s. 46 oretagende, naar hun blot kunde · faae en god Plads. Da kom der en Karreet kjørende,
Not12:12.a ildre en Helt, maa jeg see at · faae en historisk Person, ellers troer Ingen
DS, s. 191 om. Nei, see først selv at · faae en høi Rang, skaf saa Lidt, eller rettere
NB34:18 ktivt, at naar man blot kan · faae en Idealitet rigtigt ud i det Numeriske,
Not9:1 e ud i denne Dobbelthed, kan · faae en Idealitæt uden Realitæt. Naturen
AE, s. 54 le skyde rhetorisk til for at · faae En ind i Christendommen eller vel endog
Papir 254 ende, for at han ikke skal · faae en Injurieproces paa Halsen, saa erindre
NB24:165 en var ikke Guds Villie, og saa · faae en Irettesættelse: Du Lidettroende.
NB34:3 et Klogeste er, om man kunde · faae en Kammertjener hos Gud til at interessere
NB36:26 t jeg skulde sætte Alt paa at · faae en Katastrophe tilveiebragt, paa at blive
BI, s. 78 re gjør det vanskeligt, at · faae en klar Forestilling om Socrates' Personlighed
NB32:51 dbredelse, Udbredelse. / At · faae en Konge, en Keiser til at ville være
BB:34 elsers Udtryk. Vigtigere er det at · faae en Kritiker med saa megen Aandsfylde at
EE1, s. 418 erfor er det vanærende at · faae en Kurv, fordi det paagjældende Individ
Oi6, s. 260 risteligt, ere; for at Du kan · faae en Leilighed til at maale Afstanden fra
EE2, s. 37 vi ikke i det Ethiske skulle · faae en lignende Kløft, som i det Intellectuelle
NB2:83 ud, og lyksaliggjøre os ved at · faae en lille Jomfrue til Ægte. / Man tænke
4T44, s. 293 tet kæmpe sig frem for at · faae en lille Plads: de eie lige Meget og behøve
NB29:14 og saa har man, for dog at · faae en lille Smule Alvor hjulpet sig med Politie-Arrangements.
NB15:90 ke saa meget, saa vil jeg see at · faae en lille Tid tilovers, og en lille Spare-Skilling
NB9:43 Pøbelagtigheden mod mig, kunde · faae en lille Vanskelighed at bide paa. Derfor
NB6:91 emt beskæftiget Peter meget at · faae en Livs-Arving; thi tilsidst er han vel
G, s. 40 være temmelig sikker paa at · faae en Loge alene for sin Person. Er dette
NB4:78 a. Og hvor i al Verden skulde jeg · faae en lykkeligere Sammenstilling end den uhyre
SLV, s. 62 des kan man ogsaa pludseligen · faae en Længsel efter et Par gamle Slæber,
BOA, s. 242 er ogsaa vistnok, at kan han · faae en Læser til at hengive sig til dette
EE2, s. 281 r ham aldrig ind, om han skal · faae en Læser, eller om han skal udrette
NB14:92 ensive Punkter; saasnart De blot · faae en løs Tanke, skal den strax meddeles
DD:159 nd ( Vanskeligheden nemlig for at · faae en Maalestok) hævet, at disse som oftest
SLV, s. 438 Kraft af Desperation for at · faae en Maalestok. Naar man sidder fast i Noget
Brev 56 ner og Villie. Gid vi maatte · faae en Mand, der har begge Dele. Hvor er han
AE, s. 283 enskaben frem, hvis jeg kunde · faae en Mand, der saa hurtigt som muligt vilde
TTL, s. 467 just ikke forhaste sig med at · faae en Mening. Dødens Uvished tager sig
EE1, s. 341 jeg hende herind paa, for at · faae en mere direct Anledning til Ironi. En
EE2, s. 288 ldet er det Absolute. Lad ham · faae en mindre begavet Pige, han vil være
NB10:155 at Sagen bliver alvorlig, og de · faae en Mistanke om, at der har skjult sig en
NB28:15 er er: det gjælder om at · faae en msklig Redelighed til at overtage et
EE1, s. 28 turer vil man da efterhaanden · faae en Mængde gode Indfald. Fatter derfor
BOA, s. 243 ndt o: s: v:. Dersom En kunde · faae en Mængde Mennesker indbildt, at han
OTA, s. 234 vde en Mening, skyndsomst at · faae en Mængde til at antage den. Den, der
OTA, s. 200 Gode vel heller ikke see at · faae en Mængde tilhjælp for at splitte
TTL, s. 393 mmende Stemme i Eensomhed, at · faae en Natur-Gjenlyd fra Trængselen, et
NB4:81 en er denne: først maa et Msk. · faae en nogenlunde Kundskab om Christus. Men
NB25:89 or Alt passes paa, og man vil da · faae en ny Anledning til at gjøre et Indblik
Brev 223 et om, at jeg nu igjen vil · faae en ny Leilighed til at beundre og glæde
EE2, s. 69 rne sige: » lad os saa · faae en ny Løgn«. Du vil tillige
NB12:196 over mig – og styrer. At · faae en ny Pseudonymitet, havde jeg aldrig tænkt.
FF:125 blive Kjøbenhavnsposten let at · faae en ny Redakteur, da de jo antage tilfældige
NB2:143 hvad de gjøre – for at · faae en ny Trækrude. / Men hele den første
BOA, s. 133 trænger til dem, kun at de · faae en ny Uniform paa i Overeensstemmelse med
NB12:196.a ig træt. Han har ladet mig · faae en Opgave, som jeg end ikke ved Tillid
AE, s. 391 es møisommeligt nok, og at · faae en Opstandelses Beviis, en uhyre Lethed
NB32:53 r Tid er det forbeholdt, at · faae en Philosophie, der brouter af, at Χstd.
Not5:26 Skoven saa ivrigen ønskede at · faae en Pibe, og fik en at laane, og alle Ønskers
EE2, s. 240 ang forelske sig, ikke skulle · faae en Pige, der netop er det Ideal, der passer
EE1, s. 373 st uskyldig Sag, man kan let · faae en Piges Navn at vide ... Hvorfor skal
NB19:80 af den geistlige Stilling, og at · faae en Plads for ham, hvor han hører hjemme
NB20:12 rdige Productivitet, og see at · faae en Plads ved et Seminarium, for extensivt
KG, s. 164 en Fordring at indkræve at · faae en Pligt at opfylde, istedenfor at overfare
Oi8, s. 347 de miste sin Løn, han skal · faae en Prophets Løn – og derimod Den,
Oi8, s. 345 fordi han er en Prophet, skal · faae en Prophets Løn; og hvo som annammer
Oi5, s. 244 forekommer, at man vil kunne · faae en Præst til i privat Samtale, især
NB12:159 en alvorlige Χsthed, neppe · faae en Præst, og saa da en maadelig: saaledes
NB30:22 fte Jer, og hver især at · faae en pæn lille Næringsvei, og skrab
Papir 586 r Det han tilsigter er: at · faae en rar Verden ud af denne Verden og saa
Papir 586 Det Gud tilsigtede var at · faae en rar Verden ud af denne Verden, saa er
NB32:41 estandigt Forsøg paa, at · faae en rar Verden ud af det, istedetfor, at
NB29:12 digen blive vanskeligere at · faae en Reformator paa heelt Vilkaar, nei, det
G, s. 77 es ud af de kosmiske Forhold og · faae en religieus Daab og et religieus Navn,
SLV, s. 334 n Frihed, at tage Smerten og · faae en religieus Transport paa den, og saa
NB7:69 nge han kan maaskee seire og · faae en Republik istedet – men sligt Fjanterie
Oi8, s. 345 han er en Retfærdig, skal · faae en Retfærdigs Løn. Og hvo som giver
AE, s. 83 sskrift) for at forhindre, at · faae en rørt og troende Tilhører, der
NB:158 xotisk, medens den nu ved at · faae en saa naturlig og betydningsfuld Afledning
SLV, s. 143 t, at de lode det Religieuse · faae en saa stor Magt over Barnet?) for Troens
NB2:30 gtfra at jeg drømte om at · faae en saadan Betydning, jeg som med min ved
NB22:139 mmelig Understøttelse for at · faae en saadan Lære som Χstd. sat igjennem;
DS, s. 174 Beruselse at lade Erkjendelsen · faae en saadan Magt over sig, at den styrter
NB22:169 ener. Saa kunde enhver Menighed · faae en saadan Maskine. Saa undgik man idetmindste
EE2, s. 240 l negte det Glædelige i at · faae en saadan Pige; men paa den anden Side
G, s. 48 et er en Strøm. Hvor man kan · faae en saadan taabelig Idee, og hvad der er
TTL, s. 467 et saa let, saa saare let, at · faae en sand Mening, ak, og dog er det saa vanskeligt,
AE, s. 494 denfor. Man har travlt med at · faae en sandere og sandere Forestilling om Gud,
KG, s. 194 nfor Verdsligheden, og altsaa · faae en Selvfornegtelse, som har Gud-Mærket
NB32:102 b – og Du skal snart · faae en Skare, som i dyre Domme betale Dig for
AE, s. 376 vigtigt, hvis jeg ellers kan · faae en Skuen deraf der er lige saa rolig. Saasnart
BI, s. 197 ig naive Folketro, vil senere · faae en Slags Betydning. Det som derimod bliver
NB11:170 gger alle ydre Data sammen, kan · faae en Slags Mistanke. Dog er Du alligevel
NB25:5 dling. Det Sande er ikke, at · faae en Slump til ved Hjælp af mig at lade
EE1, s. 328 om jeg langt borte fra kunde · faae en Smule under Armen – saa klattrer
PS, s. 248 rysipp experimenterede for at · faae en Sorites' Frem- eller Tilbageskriden
NB26:14.1.a ræster. / i Retning af at · faae en Stilling, der betryggede min Fremtid.
DD:86 ik ( og han vil derfor ogsaa igjen · faae en stor Betydning), hvor heterodox den
NB31:44 er mig ikke saa meget om at · faae en stor Sum een Gang for alle, som jeg
KG, s. 317 engene. Nu vil Pigebørnene · faae en stræng – alvorlig, faderlig
BA, s. 319 nneskes Sjel i Salighed ved at · faae en Titel. Derimod forvirrer man fra Grunden
OTA, s. 393 Satan selv kan komme til at · faae en Tvivl indsmuglet om hvad Opgaven er.
KG, s. 372 maa fortvivle, at Du ikke kan · faae en udvortes Vished, en Vished een Gang
NB27:23 et, men han eleveres ved at · faae en uendelig høiere Forestilling om Gud
Not10:9 ive staaende ved 3, man kan · faae en Uendelighed, en Endeløshed. –
LA, s. 96 orsigtighedsregel pludseligen · faae en uhyre Betydning – det var ikke
NB5:30 jeg har Troen, kan jeg ikke · faae en umiddelbar Vished om – thi at
SLV, note , der, naar de ellers ikke kan · faae en umoden Forelskelse anbragt, kaste den
IC, s. 37 or, hvad man maatte vente, at · faae en uoverskuelig Trængsel at see af dem,
NB12:196.a gtigere; men jeg vilde ogsaa · faae en usand høi Position. Det er Digt –
EE1, s. 43 et var Elskovens rige Lyst at · faae en velhavende Pige, at det var Venskabets
EE2, s. 302 vet, saa er det vanskeligt at · faae en Ven, der har Livs-Anskuelse tilfælleds.
DSS, s. 122 ske saa tidligt som muligt at · faae en Viden om, er, om Regjeringen er af den
KG, s. 160 or at lære, det er, for at · faae en Viden, som egentligen kun tjener til
NB35:20 gne sig fortræffeligt at · faae en Vind at rende med, en Sludder, en Phrase.
LA, s. 24 ns Fordring, og hvad kan ikke · faae en vis Anseelse ved at være Tidens Fordring;
NB6:73 t Rigtige. Det kan til sine Tider · faae en vis Lighed med den socratiske Uvidenheds
NB36:35 ge Navnkundighed. / / At jeg vil · faae en vis Navnkundighed, vilde vel neppe min
NB22:173 C. Hvorved kan nu dette C · faae en vis Sandhed, om end tilløiet? Just
NB34:38 e paa den nemmeste Maade at · faae en Vished af den Art, at vi ganske kan
CT, s. 203 attige, naar jeg saa blot maa · faae en Vished om, at Resten i Sandhed tjener
NB5:147 var det ham en Umulighed at · faae en Vished om, om det var Ironie –
SLV, s. 265 , i den gamle Mands Mund kan · faae en Vægt, som det ellers aldrig har,
NB13:12 d tredie Person kan man ikke let · faae end Lamartines Talen om sig selv i tredie
NB4:154 Lilien og Fuglen denne Gang · faae end mere poetisk Colorit og Farvepragt,
NB17:73 Vished vide, at hans Talen maae · faae Ende – men er en Afdød ( istedetfor
BOA, s. 166 , at det netop gjelder om, at · faae Ende paa denne seiglivede Dorskhed med
NB25:101 Aar siden. Ja godt nok. For at · faae Ende paa det, maae vi have » Digteren«
NB5:123 d. kommet ind i Verden? ( for at · faae Ende paa og udryddet al denne mskelige
NB7:75 e ønske dette, for dog at · faae ende paa Selvmodsigelsen i Qvalen. /
NB15:71 nskabet. / Nei, just for at · faae Ende paa Subjektiviteten i dens Usandhed,
Papir 460 t er som skulde det aldrig · faae Ende, dog kommer der et Øieblik naar
EE1, s. 191 rksomhed sig ud efter, og vi · faae endnu ikke den reflekterede Sorg. Hun har
NB28:42 forsamlede, han kan ikke engang · faae endt, da tordner det fra denne Masse: Korset,
NB21:65 , der vover at sige det. / O, at · faae engang Enden gjort fast, derom er det det
EE2, s. 318 er forvisset om, at han skal · faae enhver Bonde til at forstaae den. Af den
NB32:95 Meddelelse) og saa kan jeg · faae enhver Forbigaaende ( som jeg nu i en Aarrække
PS, s. 261 rende har nu let nok ved at · faae enhver historisk Oplysning. Dog lader os
NB20:69 igelse. Privat kan man næsten · faae Enhver til at tilstaae, at han er langtfra
BA, s. 381 været utrættelig med at · faae enhver Ting til at betyde Alt. Hvor flinkt
NB5:64 ig umuligt at leve uden hende. De · faae enkelte Dage, hvor jeg egl. var msklig
NB34:8 er saa stort, at der mellem hine · faae Enkelte og Msks Mængde indskyder sig
NB34:8 e i et Usandere. / Naar blot hine · faae Enkelte, der virkelig forholde sig til
NB34:8 Misforholdet mellem Numerus og de · faae Enkelte, som skulle contrabalancere, er
NB:122 blikum o: s: v:, uden ved at · faae Enkelthedens Kategorie frem. Man har under
NB5:120 ar vi det Christelige: kun nogle · Faae ere af Sandheden. Er Msket Opfinder –
Oi2, s. 152 om fører til Livet, og kun · faae ere De, som finde den. / Det var et slemt
NB12:149 ilfældet med. / Nogle ganske · Faae ere der, som dog begynde at forstaae mig;
NB17:60 er: det er Ingenting. Nogle · Faae ere der, som dog blive opmærksomme paa
EE:95 r denne Fortryllelse? Og hvor · Faae ere det ikke, som selv ikke under denne
NB2:63 gaaer det ikke her lige saa. Hvor · faae ere ikke egl. de Msker, som have sand religieus
NB22:140 e vanskeligt, og kun meget · Faae ere vistnok, christelig, ædrue. Det
NB28:86 har formodentligt behøvet at · faae Erfaring for, hvad det fører til med
EE1, s. 417 lde paa en besynderlig Maade · faae Erfaringen baade for og mod mig. Erfaringen
NB35:40 af Iver for Gud og Guds Sag, at · faae et Abstraktum mellem Gud og sig. / Et saadant
NB13:13 s maa et Msk. hvis han skal · faae et afgjørende Indtryk af Christendommen,
BOA, s. 287 han da i en moden Alder kan · faae et afgjørende Indtryk af Christendommen
AE, note Enhver, der blot læser det, · faae et aldeles forkeert Indtryk af Bogen. Nu,
Brev 83 Vedkommende først maatte · faae et andet Indtryk af mig. / Endnu engang
EE2, s. 190 rygtet skulde i Tidens Løb · faae et andet Udseende for mig, naar jeg har
NB12:162 st fra Luthers Synspunkt, kunde · faae et Angreb istand paa mig; men sandeligen
SLV, s. 137 kan Indsigelsen mod Qvinden · faae et Anstrøg af dyb Ironi, der, naar den
NB13:51 e et Levebrød, at avancere og · faae et bedre Levebrød, naar det gaaer løs
NB22:43 og saaledes hjælpende til at · faae et Bestaaende istand, der igjen hjælper
EE1, s. 393 el jeg faaer at see. Kan jeg · faae et bestemt Indtryk af hende, som jeg ellers
KG, s. 52 d forhindre den Enkelte fra at · faae et bestemt Indtryk af hvilket der er hvilket.
AE, s. 548 staae Bibelstedet, som for at · faae et Bibelsted at beraabe sig paa –
AE, s. 548 er kunne være, bare for at · faae et Bibelsted at beraabe sig paa; derimod
BB:7 teressantere er derimod for at · faae et Blik ind i Goethes Individualitet, hvad
NB23:163.a e Præst – men for at · faae et Bryllups-Carmen, som hun faaer saa lydende:
NB24:51 charakteerløst derom. At · faae et charakteerløst fortumlet Hoved til
AE, s. 231 rage de omnibus dubitandum og · faae et Chorus, der sværger, til at sværge
DS, s. 163 er saa med Flid, at Du maatte · faae et desto sandere Indtryk af det Fremstillede.
JC, s. 22 manglede den Besindelse for at · faae et dybere Sammenhæng. Det Ubetydeligste
BOA, s. 141 hed om Nogen er saa heldig at · faae et dybsindigt Indfald, at gjøre en dybsindig
NB8:95 n end bliver bespyttet. / Man vil · faae et dybt Indblik i hver Tidsalders Christelighed
EE1, s. 368 eressant nok, hvis man kunde · faae et eller andet litterairt Udgangsøg
NB2:165 jeg nemlig forstaaer: at det at · faae et Embede er at opgive den bedste Udretten
NB26:14 eg dog altid havde haft, at · faae et Embede i Kirken. Om det var forsvarligt
NB11:194 færdigt – for at · faae et Embede) om jeg nu ikke gjør Alvor
NB:66 ste Msker troe, at det er Alvor at · faae et Embede, at være opmærksom paa,
NB9:74 ke skulde forhindre mig i at · faae et Embede, ell. gjøre mig for store
NB9:74 være mig til Hinder i at · faae et Embede, samt min hele Indesluttethed,
LF, s. 16 ter Guds Rige? Skal jeg see at · faae et Embede, svarende til mine Evner og Kræfter,
NB9:74 e gjør mig det umuligt at · faae et Embede, tværtimod i een Forstand
NB2:165 sig at man udretter mere ved at · faae et Embede: god Nat! Nei, naar man først
SLV, s. 393 har han forhindret sig i at · faae et eneste ligefremt Indtryk. Her er han
NB4:71 saa kan man i det Høieste · faae et eneste Msk. dømt, ikke engang det.
EE1, s. 196 paa en Sorg, i Tidens Løb · faae et enkelt Ord eller en enkelt Tanke, hvormed
Not11:33 hiint Princip ud efter at · faae et evigt Liv. Msk. blev ikke Herre derover,
G, s. 15 Tilkommende med hinanden for at · faae et evigt Udtryk, og denne Erindren er netop
BA, s. 442 ld hertil. Man kan derfor her · faae et Exempel paa de tvende analoge Former
Papir 371:1 . De vil her strax kunne · faae et Exempel paa Reduplikation. Naar jeg
BOA, note lurvet Maade; man kan virkelig · faae et Fakkeltog, og have opnaaet det paa mangen
AE, s. 299 usionens Begyndelse er, og at · faae et fast Udgangspunkt. Ved Hjælp af »
SLV, s. 423 esse, netop fordi enhver kan · faae et Forhold til Ideen. / Man har talt meget
Not15:5 n det kunde blive muligt at · faae et Forhold til mig igjen; thi var hun forblevet
NB25:69.a at man da saa idetmindste maa · faae et Forhold til Sandheden ved at tilstaae,
AE, note aarlig Snak, og af Frygt for at · faae et forkeert Ønske opfyldt, hvilket der
NB4:63 g. Han har ene havt travlt med at · faae et fri-Exemplar af hvad jeg skrev. Da saa
F, s. 518 s for vor store Forskjellighed · faae et Fælledsskab. Jeg er saa dum, at Philosophien
Brev 16 at det varer for længe inden vi · faae et fælles Udgangspunkt. Saaledes har
NB27:43 ldhed. Thi han maa paa den Maade · faae et ganske andet Gudsbegreb, o, og hans
FEE, s. 49 saaledes ved denne Leilighed · faae et ganske andet Indblik i Folks Formue
SLV, s. 28 rd, at fem saadanne Mennesker · faae et Gjestebud arrangeret. Der var da formodentlig
Papir 469 t Hr Dr. har passet paa at · faae et godt Levebrød ( for at forkynde at
EE2, s. 265 ave faaet det, leve de for at · faae et godt Levebrød, naar de have faaet
EE2, s. 265 vert Menneskes Bestemmelse at · faae et godt Levebrød. Døer han, førend
LP, s. 31 netop derfor er det umuligt at · faae et heelt Indtryk af Andersens Noveller;
SLV, s. 27 ham var det en Umuelighed at · faae et heelt Indtryk. Han var klædt efter
JJ:342 r vise, hvor vanskeligt det er at · faae et historisk Udgangspunkt for en evig Salighed
AE, s. 93 det er en Smørrebrød at · faae et historisk Udgangspunkt for sin evige
JJ:340 n, hvor vanskeligt det er at · faae et historisk Udgangspunkt i Tiden for en
EE2, s. 81 e indgaaede i den Hensigt, at · faae et Hjem, og som ere ret smukke. Det er
EE2, s. 81 / Eller man gifter sig for at · faae et Hjem. Man har kjedet sig hjemme, man
Not7:25 nnem de forskjellige Correcturer · faae et ikke ringe Antal af gode Indfald. Derfor
BA, s. 340 nd bringer Syndigheden ind. At · faae et Individ, som skal staae udenfor Slægten,
NB7:100 e derfor vel egl. kun kunne · faae et Indtryk af Χstd. i deres Døds
NB14:120 t han ved Forholdet til mig vil · faae et Indtryk af en ganske anden Betragtning
NB2:17 det vil ende med, at de dog · faae et Indtryk af mig. Saaledes hører dette
G, s. 31 et Dæmoniske. For da ikke at · faae et Indtryk af sit virkelige Selv, fordrer
NB2:142 dikes ret kunde Du maaskee · faae et Indtryk som Du ikke igjen kan forvinde,
CT, s. 181 nsker, og maaskee skal Du der · faae et Indtryk, som Du senere forgjeves skal
SD, s. 214 r et Embede; der tales om at · faae et Kald; men om at have et Kald –
NB11:192 u skulde jeg NB standse og · faae et Kiætterie, og bedrage Gud, han som
BI, s. 99 ologi ypperlig skikket til at · faae et klart Begreb om denne Socrates' ironiske
Papir 455 og Forgrunden, at vi ikke · faae et Landskab uden Baggrund, eller at vi
EE2, s. 311 m det mest magtpaaliggende at · faae et let Saar; han vil elske det Almene for
NB13:51 men naar det gaaer løs paa at · faae et Levebrød, at avancere og faae et
EE1, s. 43 t det var Livets Betydning at · faae et Levebrød, dets Maal at blive Justitsraad,
EE2, s. 265 iger Du, » leve for at · faae et Levebrød, naar de have faaet det,
NB24:46 « han naaer ikke at · faae et Levebrød. Er vor Herre, om jeg saa
EE2, s. 32 elig Disposition, der let kan · faae et lignende Indfald, og det er den, jeg
CC:25 ligesom visse Patienter altid · faae et lille Anfald af enhver Omgangssyge:
NB18:30 at han haaber til Sommer at · faae et lille Skrift færdigt. – O,
NB8:21 r, da man gav uhyre Summer for at · faae et lille Stykke af det Kors, til hvilket
KG, s. 341 ns Gjenstand. Dersom Du kunde · faae et Menneske at see for ramme Alvor fægte
EE2, s. 171 igjen dens Uformuenhed til at · faae et Menneske til at handle; dens Tilbøielighed
EE2, s. 164 er sig. Naar man først kan · faae et Menneske til at staae paa Skilleveien
BOA, note a en rædsom-pludselig Maade · faae et Menneske ufri i sin Magt; men saaledes
NB:78 e jeg være den Første til at · faae et Mikroskop fat, og jeg haaber jeg skulde
NB21:24 entligt. Aha! Istedetfor at · faae et minus, at han ikke blev hvad der i strengeste
NB33:59 nerisk smittet: Du kan ikke · faae et modbydeligere Udtryk af Mskheden end
TSA, s. 81 ihjel for Sandheden uden at · faae et Mord paa deres Samvittighed, paa Grund
TSA, s. 73 De, der slaae ham ihjel, de · faae et Mord paa deres Samvittighed. Har jeg
TSA, s. 81 for Slægtskabet er: at de · faae et Mord paa deres Samvittighed; den anden
SLV, s. 414 alektisk som muligt. Han kan · faae et Mord paa sin Samvittighed, det Hele
SLV, s. 400 kan han tænke, at han kan · faae et Mord paa sin Samvittighed, men ikke
NB28:54 aledes, at jeg burde see at · faae et Msk, jeg kunde sætte ind i min Sag,
NB4:50 e, et Folk, hvor man hver Dag kan · faae et nyt Beviis paa, at der ingen offentlig
NB12:48 ulighed, en Præst har, til at · faae et nyt Embede. En verdslig Embedsmand er
EE1, s. 387 n da atter læse Brevet og · faae et nyt Indtryk deraf og saa fremdeles.
Oi7, s. 315 re ganske utaalmodig for at · faae et nyt Nummer, og mere at vide om denne
JJ:271 og som blot ere graadige efter at · faae et nyt Ord at rende med. / Sophisten Gorgias
NB23:163.a M. har gjengivet ham Æren · faae et nyt Point. Det kunde introduceres saaledes.
NB17:32 finde det latterligt at lade dem · faae et nyt Stadium, da det Comiske er en sphærisk
NB11:164 søg en Forfriskelse, see at · faae et nyt Synspunkt for det Samme, thi det
KKS, s. 95 desto vanskeligere er det at · faae et nyt Udtræk, og jo mere et dog i Grunden
Brev 265 udtalt, ogsaa faaer Lov til at · faae et Ord indført) at De er en hemmelig
F, s. 472 tabt for hende. Jeg kunde ikke · faae et Ord indført. Hun bad mig om Tilgivelse,
PS, s. 269 ver at tale, saa kan jeg ikke · faae et Ord indført; thi Du taler jo som
AE, s. 207 rres: Gud fornærmes ved at · faae et Paahæng, en Mellemstab af gode Hoveder,
AE, note n to tre til Indtægt, ved at · faae et Par Chinesere endnu overladte. Saa gaaer
NB31:25 er, bruger Millioner for at · faae et Par Stykker, bruger Aarhundreder til
OiA, s. 11 r hans Afreise, at jeg kan · faae et Par Timer til mit Tilsvar, og det da
AE, note et, at det falder vanskeligt at · faae et primitivt Indtryk af den. Naar dette
SLV, s. 352 l hinanden. Skal man der ret · faae et primitivt Indtryk, maa der enten Begivenhed
NB17:76 thi jeg havde dog haabet at · faae et religieust Indtryk frem i ham. Med min
3T44, s. 243 un har een Tanke, da kan den · faae et rigtig godt Sted og en rigelig Plads.
SLV, s. 160 andigt paa Ægteskabet. At · faae et rigtigt religieust Udtryk for Ægteskabet,
AE, s. 363 xisterende er forhindret i at · faae et saadant Fodfæste uden for Existents
SLV, s. 374 kunde det ikke hænde, at · faae et saadant Indfald, dertil er han meget
AA:4 glædede mig allerede til at · faae et saadant Uveir at see drage op over Esrom
NB14:122 dog have sørget for at · faae et saadant Vers i Avisen. / Goldschmidt.
JJ:312 nfor Samvittighed og Guds Aand at · faae et Samfund af Mskers dyriske Uddunstning,
NB17:76 aget mod Stødet, saa at kunne · faae et sandere Forhold til ham. / Han brød
Oi10, s. 415 adiges uhyre Mængde i at · faae et sandere Indtryk af hiin Ene, der i Sandhed
SD, s. 182 ne dette Hele om, for saa at · faae et Selv ud deraf som han vil, frembragt
SLV, s. 396 kke Tungen ud af Vinduet og · faae et Smæk over den. / Hans Indesluttethed
Oi4, s. 220 kke Tungen ud af Vinduet og · faae et Smæk over den. / Og da nu den Mand,
NB33:57 Elektriseermaskine uden at · faae et Stød. / Paa den Maade opløser
Papir 529 Præstegaard, tænke paa at · faae et større Kald o: s: v: o, det er en
NB21:60 i aspirere til snarest muligt at · faae et større Levebrød. Thi kun da vilde
BI, s. 97 ig spørge i den Hensigt at · faae et Svar, der indeholder den attraaede Fylde,
BN, s. 115 en Maade var til Hinder for at · faae et Sværmerie i Gang og Fart. / Det er
Brev 124 e komme: dersom han skulde · faae et Tilbagefald, saa lader jeg Dem det øieblikkelig
SLV, s. 449 giver rigere Udbytte end at · faae et Tusind Mennesker til at juble en halv
NB32:132 or faae Præster, lad os · faae et tusind Præster endnu ( fortræffeligt,
NB28:92 den skal det saa blive muligt at · faae et ubetinget Indtryk af det Ubetingede.
AE, s. 335 nskeligere og vanskeligere at · faae et Udgangspunkt, naar man vil vide hvad
SLV, s. 447 e, der fra det Æsthetiske · faae et umiddelbart Forhold til det Religieuse.
NB4:58 h for alle Vildfarelser er det at · faae et upersonligt Meddelelses-Middel og saa
NB25:84 saa kunde profitere Mit og · faae et yderligere Beviis for at Hans er Viisdom
Not12:9 stemmelser er Betingelsen for at · faae et æsthetisk Indtryk; Virkningen er
JJ:139 ig et Studium i denne Tid at · faae ethvert Barn, jeg møder, til at smile.
JC, s. 33 et saadant, der aldrig kunde · faae evig Betydning, med mindre Philosophiens
Papir 574 Naade, uendelig Naade, at · faae evig Lidelse forandret til timelige. /
CT, s. 145 æden ganske. Men dette, at · faae Evigheden lidt nærmere, er det Afgjørende
CT, s. 145 ække. Det Vanskelige er at · faae Evigheden lidt nærmere; naar Evigheden
AE, s. 484 sterende og det Evige i Tiden · faae Evigheden mellem sig. Dette er Paradoxet
CT, s. 145 blive glad, tvinge ham til at · faae Evigheden saa nær som muligt, idet jeg
CT, s. 145 men i Timeligheden at · faae Evighedens Forstand paa at ombytte det
CT, s. 111 ker lige, og i Forhold til at · faae Evighedens Løn har En ikke arbeidet
Oi8, s. 359 tede. Intet er lettere end at · faae Evighedens Stemme, der taler om at lide
NB26:25 er det ikke til, thi for at · faae Evighedens Trøst maa jeg just tabe,
NB32:22 blot tog Himbærsaften) men at · faae Evigheds-Forjættelser som Slikkerie
SLV, s. 13 an nemlig ikke havde naaet at · faae Examen og aldeles opgivet at studere til
NB7:26 Høieste jeg har seet er nogle · faae Exemplarer af hvad jeg kalder den msklig-elskelige
NB2:259 omoderet at man ogsaa kunde · faae Exemplarer med Guldsnit, ja nogle med et
Not13:37 ve Guds Idee, og nu af den · faae Existentsen ud. / p. 11 Axioma X. /
NB10:74 Pseudonymerne kun ventede at · faae faa Læsere«, kan det dog være
Brev 66 e Betingelse for uendelig at · faae Fart er Standsning. / » Denne glade
NB23:118 mmelse. / Jeg kan ikke ret · faae Fart til at gjøre mere, fordi ogsaa
NB11:193 g med den Mulighed, just saa at · faae Fart til at handle i modsat Retning; dette
NB18:21 ngen, det er for rigtigt at · faae Fart til at styrte. / Derfor gaaer det
NB7:104 ende til det fra Forstaaelsen at · faae Fart til Handling. Paa dette Punkt kunde
OTA, s. 182 ved Villien til det Gode at · faae Farten ud af alt det Sinkende, kun seiler
NB4:90 t Første hjalp mig til at · faae Farten, og Mskene med mig. Den, der skal
F, s. 482 . Naar blot Læseverdenen kan · faae Fastelavnsløier, saa blæse med Forfatteren.
Papir 460 af de Χstne han kunde · faae fat – dersom han nu var kommet til
NB19:49 men Reflexions-Sluddren kan ikke · faae fat deri. / / / I Almindelighed begynder
EE1, s. 194 s, hvorledes Reflexionen kan · faae fat deri. Den griber derfor Sagen an fra
EE1, s. 297 l selv. Intet Menneske kunde · faae fat derpaa, neppe hun selv, og dog hvilede
FV, s. 15 Mængde« af for at · faae fat i » den Enkelte« religieust
Brev 272 ffelen til Hjælp for at · faae fat i de lange Ender; det forslaaer ikke,
NB9:65 itet nok til at Styrelsen ret kan · faae fat i dem, og derfor blive de hell. ikke
NB19:49 Tvivl ingen Reflexion skal kunne · faae fat i dem. Det er som naar En lukker en
BMT, s. 217 n Gade, at Politiet ikke skal · faae fat i dem: saaledes mente Biskop Martensen
OTA, s. 393 ns Sag. Men Tvivlen kan ikke · faae fat i den Lidende og gjøre ham tvivlsom
Papir 593 tre Fremtiden ell. blot at · faae fat i den med Entrehagerne. Som naar Edderkoppen
NB33:42 ubetydeligere Kram af Msker · faae fat i den. / Guds Majestætiskhed. /
SLV, s. 389 miske eller det Tragiske ret · faae fat i den. Dog er her et anet Eenhedspunkt:
NB19:78 enne Tro? Derved, at han seer at · faae fat i denne Læge. Saaledes med al Tro,
NB29:96 Og hvis Prof. Nielsen kunde · faae fat i dette, saa fik vi – ny Nederdrægtighed
NB28:52 t vove saaledes, at Gud kan · faae fat i En, at man da faaer at see, om man
NB27:41 n, ikke at komme ud, saa den kan · faae fat i En. / Christenhed. / / Jo mere jeg
Oi7, s. 310 om. Men det er som umuligt at · faae fat i Enden paa dette saa snildt Forviklede,
NB31:139 naar det gjælder om at · faae fat i et Gode, i samme Øieblik siger
NB23:126 være, kunde jeg bedre see at · faae fat i et Msk, der maaskee ikke var saa
AE, note flinkt nok, naar det bare kan · faae fat i Gud som et Noget udenfor. / Derfor
NB34:30 ,000 Præster i den Hensigt at · faae fat i Gud: det er Nonsens. Ja, Gud være
AE, note t med at gribe efter Gud og at · faae fat i ham, altsaa i den Indbildning, at
NB8:17 relsen ikke i sidste Grund · faae fat i ham, det er, ikke prøve ham i
AE, s. 167 essoren, forudsat, at jeg kan · faae fat i ham, naar jeg vil hvidske ham en
NB15:66 den, saa kan Tilværelsen · faae fat i ham, og Styrelsen opdrage. / Vel
NB11:34 gt ud, at Styrelsen ret kan · faae fat i ham. / I vor Tid blive Mskene i den
NB12:154 st, vilde Fristelsen hell. ikke · faae fat i ham. / Saaledes forstaaer jeg det
BOA, s. 108 a kan Critiken desto værre · faae fat i ham. Al den Aandrighed, hvis han
NB15:66 ende, at denne Opdrager kan · faae fat i ham: ja, saa skeer det vel, at det
SLV, s. 367 se. Reflexionen vil ikke let · faae fat i hende, thi hun har nu gjennemgaaet
NB19:78 re det mindste Forsøg paa at · faae fat i hiin Læge, om hvem han forsikkrede,
NB11:203 r, at Gud kan komme til at · faae fat i mig – og saa sørger han
TS, s. 63 Guds Ord ikke kan komme til at · faae fat i mig, fordi jeg ikke sætter mig
NB22:44 derpaa, at Du, o Gud, maa kunne · faae fat i mig, og derfor taler jeg ikke til
NB18:104 u bare om Satan selv skal kunde · faae fat i mig, saa klogt skal jeg vide at forputte
NB15:122 ee blot i det andet Liv at · faae fat i mig, saa skal De faae Pengene igjen
NB11:49 g saa langt ud, at Styrelsen kan · faae fat i mig. / / / Christus forbyder Dem,
NB16:56 nne Lidelsers Underfundighed, at · faae fat i noget ganske Andet, og udtømme
NB20:71 lighed, der gjorde det muligt at · faae fat i Opgaverne. / Nu derimod, nu er Idealet
NB26:86 t Officielle, at da Gud kan · faae fat i os igjen, at vi kan faae at see,
OTA, s. 233 d: » ja see om Du kan · faae fat i os«, da det jo som altid
NB31:68 da for Satan at Gud umuligt kan · faae fat i os. O, Msk, Du behøver ikke at
NB13:27 orfatter ligesom gaaet ud for at · faae fat i Publikum – og det Samme udtrykte
NB31:25 Mskets Interesse er det at · faae fat i Sandheden uden at komme til at lide,
EE1, s. 328 ttere, ikke en Trævl at · faae fat i, ingen uendelig langt ude Beslægtet,
NB31:113 esultat, som en Professor kunde · faae fat i, nei Du tog Alt med Dig i Graven.
Papir 420:2 disse Ender, som Snakken kan · faae fat i. Dernæst: at de Industridrivende,
NB32:140 det lettere for Aands-Magten at · faae fat paa dem. Men nu er der overalt Partie,
AE, s. 494 kabets Idee kan Gud ikke mere · faae fat paa den Enkelte; selv om Guds Vrede
PS, note thi Vanskeligheden er at · faae fat paa den faktiske Væren, og at faae
EE1, s. 13 selv om det lykkedes Dig at · faae fat paa den igjen, Du faaer dog aldrig
4T44, s. 322 ed. Som Øiet ikke ret kan · faae fat paa Den, der løber, fordi han løber,
EE1, s. 232 r en immanent Tænkning at · faae fat paa den, dertil er den altfor paradox.
AE, s. 292 aa den. Skulde jeg virkeligen · faae fat paa den, maatte jeg kunne gjøre
AE, s. 286 rkeligheden kan Abstraktionen · faae fat paa den, men at ophæve den, er netop
AE, s. 292 et at jeg kun tænkende kan · faae fat paa den. Skulde jeg virkeligen faae
LA, s. 97 t kan imidlertid vanskeligere · faae fat paa en saadan Adfærd; thi det var
AE, s. 483 n at den Existerende ikke kan · faae fat paa Forholdet, fordi Misforholdet bestandigt
NB12:85 heden ikke kan komme til at · faae fat paa ham ganske personligt. Ingen siger:
EE1, s. 142 nden, men ikke istand til at · faae fat paa hinanden, fordi den ene bestandigt
Brev 273 en, at man har ondt ved at · faae fat paa Hovedhalen og tilsidst paa Kroppen,
LP, note , som det ikke er vanskeligt at · faae fat paa i en eller anden speculativ Journal.
NB23:58 icurs: at Døden ikke kan · faae fat paa mig, fordi naar jeg er, er den
NB2:16 Gjengjeldelse, thi hvor skal man · faae fat paa Mængden. – Det hvad vi
BOA, s. 234 , kan man standse det, ved at · faae fat paa noget Bestemt med Øiet. Dersom
SLV, s. 291 n Tanke kan ikke hurtigt nok · faae fat paa noget Fast i det Forviklede, og
Brev 2 , lovede hun, at vilde see, at · faae fat paa og den kunde da i dette Tilfælde
NB21:132 rhovedet igjen dog blot at · faae fat paa og komme i Kast med de existentielle
BI ing via negationis jeg søgte at · faae fat paa Socrates, saa skal denne sidste
BI, s. 182 , og et Noget, man aldrig kan · faae fat paa, der paa eengang er og er ikke;
EE2, s. 162 ser alle de Skrifter, Du kan · faae fat paa, gaaer 3 Gange hver Søndag i
NB:85 k, og sige: dette kan Ingen, Ingen · faae fat paa, ingen Videnskab hverken nu ell.
JJ:422 ligesom Skygger, hvilke Ingen kan · faae fat paa, men er end Bysnakken og Talen
KG, s. 249 Nærværende kan det ikke · faae fat paa, og det Forbigangne er jo forbi)
NB25:86 ladt Gud – os kan han ikke · faae fat paa, vi ere Exemplarer. / Saaledes
BA, s. 327 Noget, som ingen Videnskab kan · faae fat paa. / At dette forholder sig rigtigt
BI, s. 179 Ironi, er saare vanskelig at · faae fat paa. Med Xenophon kan man derfor gjerne
AE, s. 495 saadan Forbryder kan Gud dog · faae fat paa. Men denne Fornemhed der er kommen
IC, s. 117 r er Intet Anfægtelsen kan · faae fat paa. Men i Christenheden har man ganske
NB30:50 , ham kan man ikke saaledes · faae fat paa: saa snart det er Masse bliver
NB10:177 kan man aldrig personligt · faae fat paa; og de Tusinder, han hidser paa
NB6:49 lder sig skjult, ham kan man ikke · faae fat paa; og saa i en Haandevending hidser
NB20:114 igesom Gud sagde: lad Du nu mig · faae fat, thi naar Du selv skal slaae Dig, saa
TTL, s. 411 Gave paa Vuggen, hvilken kun · Faae fik; en saadan Tale hører hjemme der,
NB26:105 veed bedre Beskeed, siger: kun · Faae finde den Vei – og Veien kjendes
Papir 545 / » Veien er trang, kun · Faae finde den« saaledes i det N. T.
NB25:58 , at Veien er trang, at kun · Faae finde den: men Χstheden har opfundet,
NB29:58 amente: Veien er trang, kun · Faae finde den; I skulle hades af Alle; den,
NB24:117 or Χstd., at den skal · faae Fingre i dem, og at de saa ikke kunne blive
NB6:91 dt fra denne Kant igjen engang at · faae Fingre i Ægteskabet. Ordentligviis er
NB28:53 ør jo hellere maa see at · faae Fingre i. Der er meget Sandt og Træffende
NB29:111 ig, at den ikke engang kan · faae Fjender; og Grunden hvorfor Christendommen
Papir 264:7 e har saa travlt med, at · faae fjernet enhver Forudsætning for at begynde
PF, s. 87 derne: » gid jeg maatte · faae flere Kunder, endnu flere Bestillinger,
NB13:92 nemlig med den Hensigt at · faae Flere og Flere til at falde fra. Gud har
NB31:25 alle Musenes Kunster for at · faae Flesket uden at fanges – –
NB35:22 ve buttede, fede, delicate, · faae Flommefidt ɔ: det at samle Penge, at
DD:208 ω. Men hvor skal jeg · faae Fodfæste i den vulgaire Resonnaiments-Sphære.
Papir 593 Rum, det ikke er muligt at · faae Fodfæste i og om den end sprættede
Brev 79 t enhver Udsigt til igjen at · faae Fodfæste i sit ved Erobringer forøgede
EE:77 nemlig altfor vindige til at kunne · faae Fodfæste paa Jorden) de levede af Offerrøg
BI, s. 245 uddommelig, at han ikke kunde · faae Fodfæste paa Jorden, saadanne Personer
NB15:122 ham ud af Charakteren. At · faae Fodfæste var ikke det Vanskelige da
DD:208 ltid falde dem vanskeligt at · faae Fodfæste, og det er omtrent Tilfældet
NB15:122 Kræfter til blot for at · faae Fodfæstet; thi Sandsebedraget vil bestandigt
KG, s. 142 andet at tænke paa end at · faae Folk gifte. Nei, Christendommen er begyndt
NB2:142 der blot har travlt for at · faae Folk i Kirke. Tag Dig iagt for at gaae
NB18:83 høves lidt Veltalenhed for at · faae Folk til at antage den: sees bedst deraf,
NB15:123 nu mener man at for at · faae Folk til at gaae ind paa Χstd, maa
NB24:140 runde, siger Præsten, for at · faae Folk til at gaae ind paa Χstd; det
NB28:100 findelse, som man endda nok kan · faae Folk til at gaae ind paa: at sikkres Profiten
Not4:20.1 orfor det er saa vanskeligt at · faae Folk til at indsee denne dialektiske Bevægelse,
JJ:371 i den Forvisning, at jeg skal nok · faae Folk til at indsee, at det er det uendeligt
Papir 323:4 e: nei holdt, lad os først · faae Folk til at komme i Kirke og synge Psalmer,
EE2, s. 197 r med Din Latter. Naar Du kan · faae Folk til at lee og juble og glæde sig
DBD, s. 133 inge Complimenter til ham, at · faae Folk til at mene, at vi To vare enige,
IC, s. 117 ge Christi Navn: saa skal jeg · faae Folk til at troe, at det er en Prædiken
NB23:152 / Ambrosius / : de Saar, som vi · faae for Χsti Skyld, ere ikke Saar, ved
PMH, s. 78 n, hvilken Betydning, den kan · faae for Betragtningen, alt eftersom denne veed
NB32:112 i Krigen men som han kunde · faae for billigst Priis – og derpaa indgav
EE1, s. 217 , som dog ingen Realitet kan · faae for ham, eller den Erindrende vil erindre
EE2, s. 267 lse skal da et yngre Menneske · faae for Livet, naar han hører de Ældre
SFV, s. 40 e mig, uden at frygte for at · faae for megen Anseelse; thi jeg arbeidede i
NB9:43 ve mig farlig, at Chr. VIII kunde · faae for megen Smag paa mig; derfor blev der
NB21:45 nduerne lukkede for ikke at · faae for megen Varme ind. / Om mig selv /
JC, s. 21 talte derom, han frygtede, at · faae for Meget at vide eller for Lidet at vide.
NB2:37 ved, man frygter maaskee at · faae for meget at vide som fE at man selv verdsligt
IC, s. 33 ogskab, der ikke ønsker at · faae for meget at vide! O, menneskelige Deeltagelse,
CT, s. 182 or Sandheden, en Frygt for at · faae for Meget at vide. Eller troer Du virkeligen,
NB22:146 den modsatte: at jeg kunde · faae for meget at vide. Maaskee har hun dog
KG, s. 108 g Indsigt, frygter – at · faae for meget at vide; thi at tale om, at Kjerlighed
EE1, s. 216 , med Frygt for, at man skal · faae for Meget eller for Lidet at vide. Den
NB24:19 romerske Kirke: / idag er Alt at · faae for Penge, imorgen vil man Intet kunde
NB21:45 nduerne lukkede for ikke at · faae for varm Luft ind: det faaer man ingen
OTA, s. 200 til paa en ulovlig Maade at · faae Fordeel af det Gode ( tjene Penge, Udmærkelse
NB7:81 Almues-Mand, der kun gjør · faae Fordringer til Livet og ikke er blevet
NB19:57.b n skulde have gjort Alt for at · faae Forestillingen om Fortjenstlighed bort
NB8:104 ommer det igjen; thi faae, meget · faae Forf. ville være saa lykkelig situerede
NB2:269 / Lykkelige Nutid, en Tid, da de · faae Forfattere ere de Eneste, som Intet forstaae,
Papir 383 med Undtagelse af Landets · faae Forfattere; kunde disse nu blot lade være
NB24:128 alen vil redigere det ind i, at · faae Forfatteren til at vedblive. / Her derimod
3T44, s. 264 des skulde han da nogensinde · faae forfængelig Sikkerhed nok til at afgjøre
Oi5, s. 232 Mennesket tenderer til er at · faae Forholdet vendt om. Som en Hund, der tvinges
JC, s. 42 n ikke det, han ønskede at · faae forklaret. Skulde da nogen af de nævnte
NB16:46 Fordring i Henseende til at · faae Forklaring om mig, at jeg maatte bruge
NB7:74 ve syndet, og i Tillid til ham at · faae Forladelsen, men just for at frelse os
EE1, s. 365 lægge Alt i Orden til at · faae Forlovelsen hævet, saaledes at jeg derved
Brev 115 Du jo let; gid hun ikke maa · faae formegen Hjemve, naar hun kommer her; og
NB13:89 ? Den, der selv kæmper for at · faae Formue ell. har den kan vel tale derom,
NB34:22 raade, Du skal see, Du vil · faae Fornøielse af os, Du skal see, hvilke
SFV, note men indirekte, qua Spion, at · faae Forræderiet gjort aabenbart. Antaget,
SLV, s. 413 sær Øiet aabnet for at · faae Forsoningen frem. Dette kan være meget
NB8:64 man bruger kunstigere Ord som kun · faae forstaae ell. eenfoldigere. Nei det eenfoldige
Papir 586 gviis bestandigt kun meget · Faae forstaae; thi for at kunne forstaae det,
NB33:59 , at Barnet til den Tid vil · faae Forstand nok til helst at betakke sig for
NB12:105 præsentisk Studium i at · faae Forstand paa hvad Tro er. Thi jeg veed
AE, s. 213 r et Martyrium, at begynde at · faae Forstanden lidt med sig, er Anfægtelse
Papir 406:2 e. Jeg bliver tilsidst for at · faae Fortjeneste af Staten og Anseelse som Patriot,
NB25:67 umuligt, det er umuligt at · faae Fortjeneste ligeoverfor Naade. Men, som
NB16:58.a forgudelse og Selvforagt. / De · faae fortrinlige Mænd, vi have ere alle ældre;
NB11:186 de sig? Deraf, at de veed, at · faae Forældrene det at vide, faaer de Prygl
NB34:4 g med Ordet. Denne kan man nu nok · faae fra dem; men Ordet ikke saa let. Vilde
NB4:123 lelsen. Om vi end let nok kunde · faae Fred – hvis Ministeriet ikke er
SLV, s. 404 sig sammen, at han ikke kan · faae Fred i sin Anger, fordi hun gjør ham
IC, s. 67 s Sikkerheds Skyld, at de kan · faae Fred igjen, naar Alt er blevet det Gamle,
IC, s. 67 pe af ham, og dog kan de ikke · faae Fred, de kan ikke faae det rigtig vist,
NB26:113 har jeg stundom blot for dog at · faae Fred, næsten ønsket: at Styrelsen,
NB13:32 g nogen Tid mine Been kunde · faae Fred. / / / Ogsaa en Side af mit offentlige
NB11:101 lærer En, hvorledes man skal · faae Fred: / 3. » Lad det være Dig
NB30:44.b e i Himmeriges Rige, og at kun · Faae frelses: han taber nok Lysten til ved at
NB30:44.b isse nu skulle blive blandt de · faae Frelste. Skulde han bevæges til at avle
EE1, s. 360 d, at Hovedsagen var mig, at · faae fremlokket det lille Ja, saa var det som
BOA, s. 206 g i den kortest mulige Tid at · faae fremstillet, hvad der ved i mindre Stykker
Not11:34 Verden er nødv: for at · faae Frihed ligeoverfor Gud. Naar Verden ved
DS, s. 187 hristendommens Forkyndere ikke · faae Frimodighed og god Samvittighed lige over
KG, s. 279 frelse sig selv, paa selv at · faae Frimodighed; den Kjerlige tænker blot
NB11:33 belyse det, bidrage til at · faae friskere Indtryk af Evangeliet igjen. Χstd.
NB27:71 om vi Msker i Almindelighed · faae Fritagelse herfra, men saa ogsaa et fjernere
JJ:167 op fordi jeg intet Øieblik kan · faae fuldelig Ro til at indtage Stillingen:
NB16:57 har mine Anskuelser, maatte · faae fuldkommen Ret i paa enhver Maade at anbefale
AE, s. 151 selv det bedste Menneske skal · faae fuldt op at bestille. Skulde jeg i denne
EE1, s. 265 , nu, tænker man, vil han · faae fuldt op at gjøre, da viser det sig,
BI, s. 310 ningen, Subjectiviteten, skal · faae Fylde og Sandhed, maa den lade sig føde,
NB13:62 t tage Strengheden strax med, og · faae færre men virkelige Tilhængere. /
Oi9, s. 378 e disse Millioner vilde snart · faae Fødder at gaae paa, for at smøre
EE2, s. 100 at Kjærligheden snart kan · faae Fødder at gaae paa. Den experimenterende
OTA, s. 295 k og dog sulten vente paa at · faae Føden ved et Tilfælde, prise vi vel
DS, s. 189 ke, som aldrig drev det til at · faae første Examen, men som bestandigt sagde:
BA, s. 440 rne i vor Tid arbeidet paa at · faae ført et fuldstændigt Beviis for Guds
NB14:77 ller og Goldschmidt ad; og at · faae G. bort fra Corsaren – det er dog
NB10:20 erpaa var det min Tanke, at · faae G. revet bort derfra, anbragt som æsthetisk
GU, s. 333 ee forandre sig og til den Tid · faae ganske andre Begreber, eller som vilde
NB13:50 dighed, thi han kan jo ikke · faae Gehør for sin gudd. Myndighed; men saa
JC, s. 26 istring, der, da han med nogle · Faae gik ombord for at begynde Krigen med Dionys,
NB30:94 g som ikke min Klogskab kan · faae gjort aabenbar som Gavtyvestreg. / Derfor
NB29:23 Forslag, at vi dog idet mindste · faae gjort det sande Sammenhæng kjendeligt.
IC, s. 215 denne Hemmelighedsfuldhed, og · faae gjort lidt aabenbart, uden at forskylde
SFV, s. 98 er, for dog i det Mindste at · faae gjort opmærksom paa den, har staaet
OTA, s. 235 den Fordeel, endnu engang at · faae gjort Prøve paa den – ved Hjælp
KG, s. 341 ed gaae ubenyttet hen, til at · faae gjort Prøve paa, hvad dog egentligen
NB24:96 begynde paa at reformere, men at · faae gjort Status op: hvor ere vi. / Christendommen
KG, s. 343 et ingen Udsigt til engang at · faae Glæde af Børnene og Løn for deres
NB14:90 , og min Tro er, at jeg vil · faae Glæde af ham, skjøndt han hidtil
NB35:35 e alt i Bevægelse for at · faae Glæde og Nydelse ud af dette Liv –
NB13:32 n Formildelse, om jeg kunde · faae Goldschmidt til fE at skrive om min Livkjole,
IC, s. 245 m Æres-Doctorer, hvilke jo · faae Graden uden at have disputeret. I skjult
BA, s. 406 riis vilde opgive det, for at · faae Græcitetens letsindigere Udtryk Skjebne,
NB34:7 saa skulde man saa let kunde · faae Gud i Tale! nei, nei Sligt er Hjernespind.«
NB2:181.b Du vil kan lukke Din Dør og · faae Gud i Tale, uden Mellemmand, uden fornem
NB2:51 ket uhyre Prærogativ: at kunne · faae Gud i Tale. / En Kunstner, en Digter, en
NB32:132 virkelig Din Alvor med at · faae Gud nærmere, saa giv Du dem Døden
OTA, s. 303 høflig Maade søger at · faae Gud sat udenfor, som istedenfor ydmygt
SD cent falder der paa Selvet ved at · faae Gud til Maalestok! Maalestokken for Selvet
PS, note paa den faktiske Væren, og at · faae Guds Idealitet dialektisk ind i den faktiske
Not1:7 kun ved Sindsforbedring kan · faae Guds Naade.« / § 55. /
4T44, s. 365 for verdslig Beregning og at · faae Guds Naadegave til den Vovende vexlet i
NB21:92 ebet saa meget som muligt paa at · faae Guds Ord egl. at høre. Man læser
NB15:96 n meente, at naar man blot kunde · faae Guds Personlighed begrebet, saa fik man
Not11:15 bredelse var virksom for var at · faae Guds Personlighed ind i den rat: Vdsk:;
BI, s. 254 re beskaffen for ret at kunne · faae Haand i Hanke med dem, saa er det vist
EE2, s. 82 gesaa vanskeligt, egentlig at · faae Haand i Hanke med Dig som i alle andre,
BOA, note hjælper ham til Rette ved at · faae ham afskediget og ud af Geleddet, naar
Papir 1:1 . Bøger brændt; men og · faae ham afstraffet eller dog arresteret. De
Papir 469 rne, der kunde ønske at · faae ham anbragt ved Universitetet. Strax faae
BOA, s. 169 især være ivrig for at · faae ham arresteret og dømt. Og hvorfor vilde
NB17:84 ge, leve skjult, at de ikke · faae ham at see og føle Memento' et –
NB17:60 sig, saa er det let nok at · faae ham at see. Bladets Spioner ( der maaskee
CT, s. 91 hans første Herre ikke kan · faae ham fat, eller vel endog flygte til saa
NB2:198 ng faaet den Idee og Ingen kunde · faae ham fra den) afhentet af Pharaos Vagt og
KG, s. 28 Ens Næste er – for at · faae ham fra Livet. / Hvo er da Ens Næste?
EE2, s. 281 vel ikke ud paa Mindre end at · faae ham gift, ja vær saa god, Du kan gjerne
EE1, s. 351 mig. Jo mere jeg derfor kan · faae ham hævet, da han dog skal falde, desto
G, s. 56 faae Pigen et Øieblik bort, · faae ham indbildt, at hun var gift, jeg vedder
EE1, s. 309 ære behjælpelig med at · faae ham paa Benene, lader sig ikke gjøre,
NB22:128 en Medlevende søger at · faae ham praktiseret udenfor som en Gjenstand
NB23:126 lig engang som jeg selv, og saa · faae ham proclameret som den Overordentlige
NB23:144 dens Interesse, underfundigt at · faae ham puffet udenfor som en Gjenstand for
DS, s. 221 ndseløst ulykkelige, de · faae ham saa Kjere, Moderen maa føle det
NB3:9 sk og ved Udbredelsen af Bladet at · faae ham saaledes udpeget, at Pøbelen kan
AE, s. 283 g tænkt, at hvis jeg kunde · faae ham sat op paa en Hest og denne derpaa
NB29:10 ngden hjælper dem til at · faae ham styrtet som den største Forbandelse
NB22:172 n det Bestaaende søgte nu at · faae ham stødt udenfor, og det lykkedes,
Oi4, s. 210 r, hvor nemt det gaaer med at · faae ham til at antage og sværge paa hvad
AE, s. 179 l ikke kunde dreie sig om, at · faae ham til at antage, at Jorden var flad.
Papir 460 det gjælder blot om at · faae ham til at begynde paa den, da vil hans
Brev 266 etten – ja, skal man · faae ham til at flytte sig, saa maa man, ( see
NB25:44 get Msk. en Tjeneste ved at · faae ham til at gaae ind paa Mit. Og ganske
NB27:13 Deel af min Kløgt til at · faae ham til at gaae over til Mit – han
NB14:77 gten, men give ham Magten og saa · faae ham til at misbruge den; det tilfredsstiller
IC, s. 131 ke – og naar man da kan · faae ham til at see derpaa: er et Speil; idet
BMT, s. 220 Mand siger det – for at · faae ham til at sige det! Jeg er imidlertid
TSA, s. 62 rdelig Tanke: saa see blot at · faae ham til at sige det, helst saaledes, at
Brev 3 rdan det har sig; jeg kan ikke · faae ham til at skrive Dig til; er det Aands
AE, s. 548 t, og tillader sig Alt for at · faae ham til at svare netop saaledes. Underkastelsen
NB23:184 lede ham Bifald til, kunde · faae ham til at tage det for gode Varer, og
LP, s. 52 nvendte man alle Midler for at · faae ham til Live; da tordnede de hundrede Kanonskud,
SLV, s. 432 Han bedrager. Istedenfor at · faae ham ud i Faren, hjælper han ham til
SLV, s. 435 er ham behjælpelig for at · faae ham ud paa Dybet, derom er ingen Tvivl,
SLV, s. 441 lpe det Æsthetiske i at · faae ham udleveret, hvis han skulker sig ind
BOA, s. 268 taler om at ryste En for at · faae ham vaagen) er det universellere Grundlag
IC, s. 233 g saa tør sige, ikke kunde · faae ham vendt som de vilde, at han »
EE1, s. 267 deligt, at naar hun ikke kan · faae ham, ( saasnart hun hører han er gift),
EE1, s. 266 r Charles, naar hun blot kan · faae ham. Men han er gift. Vel vilde hun finde,
EE1, s. 267 sone ham med Faderen og selv · faae ham; thi det viser sig jo tydeligt, at
NB2:258 Prædikener kan man vise, hvor · Faae han selv antager der egl. ere ell. vel
AE, s. 377 r i Verden og ikke i os; Skam · faae han, at han lærer os at hovmode os,
Brev 45 saa Fald kunde han lade mig · faae hans Embede, saa var jo Alle vel tjente
BOA, s. 232 or En, og et Andet ironisk at · faae hans Opmærksomhed henvendt paa et andet
AE, s. 548 er som saa: naar jeg blot kan · faae hans Tilladelse, saa er det godt, om jeg
Brev 17 en af i Lidelser, som maaskee · Faae have Forestilling om, fordi jeg har faaet
NB2:29 af disse Faae vil igjen kun meget · faae have Mod til at udtrykke det, fordi det
NB29:84 dcommanderede, have maaskee ikke · Faae havt store Evner Gaver Mange større
AE r aldeles ikke forvirrende, men at · faae Hedenskabet ud som det Høieste indenfor
NB29:79 kedes, feigt og hykkelsk at · faae hele denne Religion vendt om, saa den endelig
BOA, s. 158 gjelder det fremfor Alt om at · faae hele det Efter-Historiskes Sandsebedrag
Sa, s. 173 » Mennesket« at · faae hele Folk, Riger, Lande, en Verden af Christne
SFV, s. 46 Existents-Forhold om, for at · faae hele hiint uoverskuelige Publikum af Ironikere
DS, s. 247 amvittighed, saa kan vi snart · faae hele Huset gjort til en Daarekiste. Jeg
NB4:155 og nu hjælper mig til at · faae hele mit Sind derhen. Men paa denne formelle
NB12:97 er eensidigt – og han kan · faae hele Publikum til at troe der er Noget
Brev 314 ke er noget let Arbeide at · faae hele sin medfødte Natur omarbeidet –
NB23:131 ende at lade det Uretfærdige · faae hele sin Ret indtil det mindste –
NB12:81 tandigt den: at just for at · faae hele sin Styrke, maa et Msk. ikke have
NB17:63 Gud: og jeg skal ein, zwei, drei · faae hele Theologien skriftet ud af ham, da
SLV, s. 138 at erobre men i at tabe, at · faae hele Tilværelsens Gehalt saa compendieus.
BI, s. 120 e Udstyr, socratisk er det at · faae hele Virkeligheden underkjendt og henvise
Papir 468 d, den høie Embedsrang, vi · faae heller ikke det hele Læs af Udflugter
LA, s. 84 b det Dyrekjøbte, men de · faae heller ikke det Høieste. Nivelleringens
CT, s. 97 ægelser, der Intet betyde, · faae heller ingen Betydning, efterlade sig intet
FB, s. 182 s kunde man især i vor Tid · faae Helte nok, i vor Tid, der har drevet det
NB29:77 oget førend vi for Alvor · faae Helvedstraffene igjen. Ak, men jeg skjælver,
KKS, s. 103 man veed jo, at man kan · faae hende at see, som oftest to Gange om Ugen.
EE2, s. 294 re. Ja, dersom Slangen kunde · faae hende dette indbildt, kunde friste hende
SLV, s. 275 Selskab – og man selv · faae hende en lille Smule maneerlig. / Hun forstaaer
EE1, s. 357 unde sætte Alt til for at · faae hende forlovet med Edvard. Jeg blev da
Not15:13 r gjør Alt, Alt, for at · faae hende gift. / En saadan Collision er utænkelig,
EE1, s. 162 en altsaa dreier sig, er, at · faae hende hendes Hemmelighed fravristet. At
FB, s. 143 ige Ridder, ved Troen skal Du · faae hende i Kraft af det Absurde. / See denne
FB, s. 143 n ved egen Kraft kan jeg ikke · faae hende igjen, thi jeg bruger netop min Kraft
NB33:50 og nu var saa heldig at · faae hende overtalt til ogsaa at blive Χsten:
G, s. 84 anvende ethvert Middel for at · faae hende styrtet ɔ: gift. / Om hun da
Brev 271 , arbeide for om muligt at · faae hende til at glemme – for saa selv
EE1, s. 425 gjort nogle Forsøg paa at · faae hende til at interessere sig for mig. Hun
JJ:107 hen og blive en Skurk blot for at · faae hende til at troe det – og hvad hjalp
SLV, s. 56 r ikke; dersom man ellers kan · faae hende tillive igjen. Kommer hun tillive
NB4:36 Men kun altfor let at kunne · faae hende, at hun selv tigger og beder om at
SLV, s. 61 betyder, at han slet ikke kan · faae hende. Saaledes har en Pige begeistret
NB4:36 ns, og saa dog ikke at kunne · faae hende: det bliver Ironie. Ikke at kunne
NB22:103 at prædike, for om muligt at · faae henledet Opmærksomheden paa det at existere,
DS, s. 163 e » naturligviis for at · faae Hesten til at gaae.« Spørg Kongens
DS, s. 163 ovedsagligen bruges den for at · faae Hestene til at staae.« Dette er
BI, s. 308 , han vilde tilintetgjøre, · faae Hevnens Vrede tilfredsstillet. Men denne
PS, s. 262 retninger blev afholdt fra at · faae hiin Lærer at see, og først kom til
DS, s. 188 . Menigheden trænger til at · faae hiint sande Beviis at see, ikke at jeg
EE2, s. 288 den paa sin Side. Lad ham saa · faae hiint Underbarn, han vil ikke forsee sig
NB32:22 lv for Forjættelserne. Men at · faae Himbærsaft som Slikkerie er forsaavidt
AE, s. 361 n Existerende, kan de umuligt · faae hinanden eller i Ro tilhøre hinanden
EE1, s. 369 have de meget travlt med at · faae hinanden gjensidig indvævet i de respektive
TTL, s. 429 taaelsen, men de kan ikke ret · faae hinanden i Tale, netop fordi der er hver
AE, s. 361 il dette sige, at de ikke kan · faae hinanden i Tiden, det veed jo enhver Forelsket,
AE, s. 361 og en Yngling meget godt kan · faae hinanden i Tiden, fordi de begge ere Existerende.
SLV, s. 389 Intet til Hinder for, at de · faae hinanden og hinanden i Tale, men saa begynder
AE, s. 446 dvortes derved at de Elskende · faae hinanden), fordi det meest afgjørende
EE1, s. 250 naar de Elskende ikke kunne · faae hinanden, da bør det dem at leve stille
PS, s. 233 i, at de Elskende ikke kunne · faae hinanden, men i at de ikke kunne forstaae
FB, s. 175 kommer til en Forklaring, de · faae hinanden, og tillige Rang med virkelige
FB, note rger blot for, at de Elskende · faae hinanden, Resten bryder den sig ikke om.
EE1, s. 250 e hen, og skjøndt de ikke · faae hinanden, skal deres Forhold dog have samme
EE1, s. 55 ilfældigt, at de Elskende · faae hinanden, tilfældigt, at de elske hinanden;
G, s. 91 rd, for at see, om de Elskende · faae hinanden, vil blive skuffet; thi vel faae
PS, s. 233 , at de Elskende i Tiden ikke · faae hinanden. Og hiin uendelig dybere Sorg
PS, s. 233 er: at de Elskende ikke kunne · faae hinanden; og Grundene, ja de kunne være
AE, s. 230 dtægt, og Muligheden af at · faae Historie Continueerlighedens ethiske Seier
NB30:16 nd, at det skulde udvikles, · faae Historie i Tidens Løb, istedetfor at
EE2, s. 239 vige Værdighed, at han kan · faae Historie, deri ligger det Guddommelige
SLV, s. 406 iteten, men den kan man ikke · faae historisk afproppet. / Dette har jeg bragt
DD:61.a rad som vi tabe i Idee ɔ: vi · faae historisk virkelige Hyklere etc og alle
NB11:186 Derpaa render hun da ud for at · faae Hjælp; to Doctorer træffer hun ikke
NB7:33 tig. Hvor væmmeligt, altsaa at · faae Hjælpen fra mig for at kunne være
Brev 30 n storre Læve maade Di kan · faae hos os men af Christen Kjerrelighed at
JJ:385 Alen og en fattig Enke kun nogle · faae hundrede om Aaret, denne Forskjel er ligegyldig,
NB3:20 et dannet Publikums Yndling, · faae Hurraer, blive Tidens » Genie
FB, s. 168 Alderdoms Søn. Hvad Andre · faae hurtigt nok og længe have Glæde af,
Oi1, s. 141 ønske sig nemt sikkret at · faae hvad der maatte udkomme, kan han jo indrette
NB18:88 har Du, og skal yderligere · faae hvad Du behøver. Du skal have Lov til
NB:158 at han har været saa heldig at · faae hvad han ogsaa upaatvivleligt selv anseer
AE ngsløs Klage over, at Andre let · faae hvad han vanskeligt, med den yderste Anstrængelse
NB11:192.a r, og i ethvert Fald at kunne · faae hvad Øieblik jeg vilde et Præstekald.
NB20:108 forstaaer sig Sligt kan man da · faae hver Anden til at sige) i Anledning af
FB, s. 143 Kraft af det Absurde skal Du · faae hver en Hvid igjen, kan Du troe det. Og
BA, s. 381 re en heel Mythologie, for at · faae hver enkelt Mythe til ved hans Falkeblik
OTA, s. 200 den Enkelte fat eller for at · faae Hver især enkelt; han vil mindes, hvad
Papir 371-2.b det her bliver de Andre som · faae hver sin, og den Primitive som faaer Ingen.
PS, s. 232 tilbage til det Socratiske og · faae hverken Guden eller den evige Beslutning
Papir 455 r, at man ikke saa ganske kan · faae hverken Tid, Ro eller Klarhed til at see,
Papir 420:2 ndogsaa jeg faaer et saadant) · faae hvert sit Exemplar. Alle disse Msker blive
AE, s. 161 rom. Om man systematisk kunde · faae hængt en Udødelighed op, ligesom
SLV, s. 327 ledes. En Qvinde kan man dog · faae Hævn over. Jeg veed der gives rædsomme
SLV, s. 253 aget, der fortvivlende om at · faae Hævn, sluttede sig inde med sig selv,
Papir 388 re ere Charakteer Mennesker saa · faae i Antal, at denne Dom let ikke kommer til
NB:213 e lunkne og dvaske, vanskelige at · faae i Bevægelse 2) at de, naar de først
NB33:51 ed deres bedste Villie ikke · faae i deres Hoved Andet end at det er en Fornærmelse
NB23:207 duplicationen. De kan ikke · faae i deres Hoved, at noget Saadant skulde
NB9:27 og bliver dog hvad Mskene aldrig · faae i deres Hoved, at nu fE jeg virkelig skulde
NB9:65 saaledes, hans Religieusitet vil · faae i eet Øieblik en Lighed med Grusomhed.
Oi4, s. 219 være tillige Christen, at · faae i en Halv-Time og i en Haandevending det
Brev 56 at vi intet Sovekammer kunne · faae i Flugt med vore andre Værelser, hvorfor
SLV, s. 95 de, kan Aandens Gud ikke let · faae i Forhold til Ægteskabet. Det at han
NB33:40 aa Χstd. / Og saa kan Livet · faae i høieste Grad Værd. / Menneske-Slægtens
NB23:218 end skal gaae mig, Mynster vil · faae i levende Live om ikke af mig saa af Andre,
NB24:54.c ig. Jeg har hidtil ikke kunnet · faae i mit Hoved, hvad jeg kan have meent eller
SD, s. 199 at sige: Sligt kan jeg ikke · faae i mit Hoved, jeg lader det staae. Det er
NB27:46 at sig for. / Sligt kan jeg ikke · faae i mit Hoved. Antaget, at jeg ikke var som
JJ:115 n Lov, at jeg har gjort hvad · Faae i mit Sted vilde gjøre; thi havde jeg
NB32:18 , og lige saa vanskeligt at · faae i Mskene som den Sætning: at aandeligt
Brev 267 llebod i gamle Fure; / Og · faae I saa færdigt det herlige Huus, /
NB17:76 Afgjørelse, at han saa kunde · faae i Sinde at beholde Billeten maaskee i længere
NB24:95 kom med slig Fremstilling, · faae i Sinde at forcere mig ved at skulle realisere
EE2, s. 65 olk, der ikke elske hinanden, · faae i Sinde at gifte sig, saa kan Kirken jo
Brev 105 or det Tilfælde, at De skulde · faae i Sinde at resignere og flytte Dem selv
NB9:42 , at de saa pludselig en Dag · faae i Sinde at sige, at et saadant Angreb skal
JC, s. 38 elighed. At den Enkelte kunde · faae i Sinde at tvivle, det kunde han vel begribe,
BI, s. 105 , at Guderne yderligere kunne · faae i Sinde at udstykke Menneskene, saafremt
EE1, s. 370 jøre sig gjeldende, kunde · faae i Sinde at vende sin Stolthed mod mig.
NB20:8 Daare til som jeg, der kunde · faae i Sinde at ville gaae ind paa den Art Χstds
IC, s. 120 er Faren – at han kunde · faae i Sinde at vove Alt, deri er der Mening.
NB4:8 ttes Mistanke om, at Du kunde · faae i Sinde existerende at udtrykke det som
NB17:60 beren! Ja, det kan han ikke · faae i sit Hoved ( thi Barberen er ikke en Heros).
NB24:86 / Det som Lessing ikke kan · faae i sit Hoved er at et Msk. skulde begynde
NB4:55 danske Cancellie ikke har kunnet · faae i sit Hoved hvad Præsterne egl. skulle
Oi3, s. 188 de paa eller, naar det siges, · faae i sit Hoved, at Christendommen er bleven
NB17:60 eer) Barberen, han kan ikke · faae i sit Hoved, at det skulde være Samfundet
NB32:17 Msket« ikke · faae i sit Hoved, at eet Msk. er mere end Millioner,
NB4:124 » Øieblikket« · faae i sit Hoved, at En kunde blive ihjelslagen,
KG, s. 124 ghed. Dette kan Verden aldrig · faae i sit Hoved, at Gud saaledes ikke blot
NB15:68 ndtes ham: nei, det kan man ikke · faae i sit Hoved, det maa være hans Indbildning.
NB32:15 igt og flaut, at man da ikke kan · faae i sit Hoved, hvor Nogen gider være det.
KG, s. 202 dem, saa kan den endnu mindre · faae i sit Hoved, hvorfor han af Frygt for en
PS, s. 248 t. Dette kunde Carneades ikke · faae i sit Hoved, naar det skeete, at Qvaliteten
LF, s. 38 – det kan Mennesket ikke · faae i sit Hoved. / Hvad gjør saa Evangeliet?
Papir 445 med sin bedste Villie ikke · faae i sit Hoved. At Noget, der var saa himmelvidt
NB34:7 t betale. Og see, dette kan Msket · faae i sit Hoved. Nu finder hans Sjel Hvile
NB34:5 a blive populairt, Sligt kan Folk · faae i sit Hoved: der er flere Arter Χstd,
SD, s. 198 , det vilde Dagleieren kunde · faae i sit Hoved; det vilde blive forstaaet
KG, s. 328 kan ogsaa det verdslige Sind · faae i sit Hoved; men derimod vil det verdslige
EE1, s. 398 etydelig. Mig kunde hun ikke · faae i Tale; jeg havde maget det saaledes, at
IC, s. 22 han dog maaskee vanskelig at · faae i Tale; og naar man har faaet ham i Tale,
NB3:38 ken er, at der vist er meget · Faae i vor Tid, der have saa megen Religie
NB35:9 det have vi saa ondt for at · faae i vort Hoved, fordi i denne timelige og
DS, s. 178 nnem, som det er vanskeligt at · faae Idealerne til at skinne ind i denne Tvetydighed,
NB28:71 ed, bort fra Msk, at Du kan · faae Idealets Maalestok uforstyrret af Tallets
NB31:103 eeltagelse er Veien til at · faae Idealitet ødelagt, omsat i Piat og Galimathias.
NB10:72 kke langt fra, at jeg for dog at · faae Idee igjen i Forhold til en saadan Samtid,
NB28:54 at offres for Andre, for at · faae Ideen frem – og at jeg ved mit særlige
NB22:146.d.a sligheder med Hensyn til at · faae Ideen udtrykt, saa fordrer min Idee, ikke
NB10:20 odt hjælpe sig igjennem, · faae igjen mange Subscribenter o: s: v:; men
NB12:183 den Døde ham kan man umuligt · faae igjen. Dette er i sig selv en meget rigtig
SD, s. 233 es sammen ( continentur), de · faae ikke Lov at gaae ud fra hinanden, men ved
NB11:159 Idealiteten lidt nærmere, de · faae ikke saa let Torvepriis-Maalestokken som
JJ:357 » Stadierne« · faae ikke saa mange Læsere som Enten –
4T44, s. 322 med Lidelser; de tilkommende · faae ikke Tid til at forfærde Apostelen,
4T44, s. 322 de Apostelen, de forbigangne · faae ikke Tid til at holde ham fast, thi han
NB19:18 or Sandhed og mod Usandhed, · faae ikke travlt med allehaande jordiske og
Oi6, s. 274 en Ildebrand, men just om at · faae Ild sat paa, velmenende vil hjælpe til
OTA, s. 285 ære Barn, det skal Du nok · faae imorgen, Du lidet Troende! Det vil sige,
OTA, s. 286 dende siger: det skal Du nok · faae imorgen, Du lidet Troende! Selv en Nødlidende
NB30:18 s: v:. Intet er vanskeligere at · faae ind i et almdl. Msk. og Intet er vanskeligere
SFV, s. 103 thvert Menneske, som man kan · faae ind under denne Categorie, kan man forpligte
NB3:77 til ethvert Msk, som jeg kan · faae ind under denne Kategorie » den
IC, s. 223 or at denne Inderlighed kunde · faae Indesluttethedens Fred til at voxe i Stilhed.
BI, s. 249 efter den at tjene Penge, at · faae Indflydelse paa Statsforholdene, erindre
Not5:1.1 Befordringsvæsenet ikke kan · faae indført, at Fuglene foredrage bestemte
SFV, s. 47 blive rigtigt, for igjen at · faae indirekte Meddelelse. Medens jeg beskæftigede
NB31:105 er det Hele sig om nogle ganske · faae Individer. / Dog i Henseende til det Numeriske
LA, s. 84 gefremt at slutte sig til ham · faae Individerne for bedre, ja for godt Kjøb
AE, s. 397 l med den at muntre op for at · faae Individet i Lidelsen, til fra den at bestemme
BA, s. 419 . Ethisk dreier Alt sig om at · faae Individet rigtigen stillet i Forhold til
NB15:69 on i Forhold til det ret at · faae Indtryk af Χstd. / 1) Min hele indre
NB14:106 r glemt, og derfor kan man ikke · faae Indtryk af Χstd. / Altsaa jeg tænker
NB19:32 vinder Mskene derfor, at de dog · faae Indtryk, blive opmærksomme. / 4) Saa
NB7:100 dem, som maa opgives for at · faae Indtrykket af Χstd. / Det er ypperligt
NB4:56 bliver sulten, hvor skal han · faae Indtrykket af – at uden Mad og Drikke
NB10:131.b r kun Den, som istedetfor at · faae Indtrykket af at være for Gud, kun har
NB28:83 e: o, min Gud, hvor skal man der · faae Indtrykket af det Ubetingede. / Opposition
NB15:68 lig qvalitativ Afgjørelse, at · faae Indtrykket af en Samtidig. Man er historisk
TS, s. 62 ghed, at jeg aldrig kom til at · faae Indtrykket af Guds Ord, aldrig kommer til
NB25:6 i, eller at vi værge os mod at · faae Indtrykket af Guds Ord. / Hegel. /
NB29:82 Kjød – man ønsker at · faae Indtrykket af noget Ualmindeligt, ikke
NB22:83 Forstand er Sandhed, for ret at · faae Indtrykket af Tidens Forsvinden. Paa den
NB19:75 Du saa ved at see paa den, · faae Indtrykket af, at det er Χstd. de
TS, s. 33 at læse høit stærkest · faae Indtrykket af, at Du har ene med Dig selv
NB15:68 Den Samtidige, der ubetinget kan · faae Indtrykket af, at en stridende Samtidig
NB13:76 lt forhindres det, at man skulde · faae Indtrykket af, at et Msk. umidd. forholder
EE1, s. 356 l, at Cordelia i sin Tid vil · faae Indtrykket af, at hun gaaer ud over det
NB27:16 ret villig, netop for at · faae Indtrykket bort af, at her dog virkelig
NB13:45 med at bedrages ved kun at · faae Indtrykket enten af det Første ( det
NB36:19 Opgave. Man vilde saa slet ikke · faae Indtrykket, Braaden af Handlingens Afgjørelse
NB18:28 til ham, og nu særligen · faae Indulgentsen, som den kan tilstaaes ham.
NB2:3 ndret sig; vi vil fremtidigen · faae indvortes Uroligheder, secessio in montem
NB28:100 K., fører ikke til Noget, vi · faae Ingen til at gaae ind paa den Art Uegennyttighed.
Papir 520 en ny Aabenbaring, for at · faae Instruxen betræffende at være Christen
NB31:105 illioner og det er nogle ganske · faae intensive Punkter det Hele dreier sig om.
SLV, s. 423 a kan eo ipso enhver Lidelse · faae Interesse, netop fordi enhver kan faae
TSA, s. 81 at gjøre sig skyldige, de · faae intet Mord paa deres Samvittighed. Paa
LP, s. 20 Øieblik skulde med Molboen · faae isinde at sige: tøv lidt, mens a spytter
SD, s. 186 anken om, at Evigheden kunde · faae isinde at tage hans Elendighed fra ham.
NB29:78 rvirring, som ikke er saa let at · faae istand, fordi der skal en ædel og redelig
AE, s. 513 gt at ville have Profit eller · faae iøinefaldende Profit af sin Religieusitet.
NB30:95 seligt ønskelige Dage, ved at · faae Jordens Goder, hvis det skulde blive ligefrem
AE, s. 111 at have været nærved at · faae juridisk Examen, var at have faaet den.
NB29:90 rie en bestandig Tenderen til at · faae Jødedommen frem igjen som staaende paa
KG, s. 179 gjøre, hvorledes skal jeg · faae Kjerligheden til saaledes at flamme i mig«:
NB15:28 sterne travlt for at » · faae Kjolen vendt, saa den næsten saae ud
KM, s. 13 orgjæves har man søgt at · faae Kjøbenhavnsposten til at aflægge
BOA, note ænger han til Publikum for at · faae Klarhed og Mening i Sagen: saa veed jo
NB11:194 ende paa, paa den Maade at · faae Knuden løst, og Ansvaret skubbet af
NB32:51 r hele Forholdet sig om, vi · faae Konger og Keisere til Χstne, christne
Not6:10 overbeviist om, at han skal · faae Kraft til at bære en Byrde, naar det
CT, s. 273 hænger, hvorfra skulde jeg · faae Kraft til at vove, eller hvor skulde det
SLV, s. 229 til Hovedstaden blot for at · faae krammet sin Hemmelighed ud til hendes Kundskab,
NB19:28 dersom Landet skulde · faae Krig. Men at leve Livet hen og være
NB21:132 m saa en ny Generation vil · faae Kræfter til at gjøre et Forsøg
Brev 66 Ens Kraft – og man vil · faae Kræfter, flere og flere Kræfter,
NB14:112 d. Ens Kraft – og man vil · faae Kræfter, flere og flere Kræfter,
NB3:15 ke blive anerkjendt, thi kun · Faae kunne forstaae mig, og begyndte man paa,
NB12:32 just det Eminente – og kun · Faae kunne følge ham. Saa kommer Professoren
NB21:102 Msker tale ydmygt om Ydmyghed, · faae kydsk om Kydskhed, faae tvivlende om Tvivl,
NB21:45 op, for, som hun mener, at · faae Kølighed – selv om man saa 10
Papir 1:1 Churfyrsterne paa ei blot at · faae L. Bøger brændt; men og faae ham
FB, note g Individualitetens Inderlighed, · faae langt betydningsfuldere Opgaver end de,
Papir 549 r: der maa gjøres Alt for at · faae lappet Hullerne; den Anden siger nei, Tæppet
SFV, s. 94 se Tider ene og alene ved at · faae Latteren til at sigte paa En, ved at gjøre
JJ:383 e Sporen, ilede forud for at · faae Ledene underveis lukkede op og betale ved
JJ:22 stret som Dion var det, da han med · faae Ledsagere gik i Krig mod Dionys: ham var
Papir 460 en to tre Aar indtil Alle · faae leet af Dig; og til den Tid er Du maaskee
NB8:23 Leilighed her i Livet til at · faae leet ud; thi dertil er han for anstrenget
BA, note re vil betænke dette, vil man · faae Leilighed nok til at indsee, hvilken Aandrighed
EE1, s. 246 k Interesse. Her vil man let · faae Leilighed til at beundre Scribe. Stykket
JJ:168 ortvivlede, men naar man ikke kan · faae Leilighed til at blive vigtig med sin Fortvivlelse,
SLV, s. 430 avde hun forhindret ham i at · faae Leilighed til at bruge Bedraget. Hun havde
KG, s. 235 lot den mindste Smule, for at · faae Leilighed til at dømme – det er
SD, note Virkeligheden, vil man stundom · faae Leilighed til at forvisse sig om, at dette,
4T44, s. 299 aaledes, at man jo igjen kan · faae Leilighed til at forvisse sig om, hvor
EE1, s. 219 r at han imidlertid ret skal · faae Leilighed til at føle den, træder
HCD, s. 174 d Politiet bruger just for at · faae Leilighed til at gjøre desto dybere
AE, note « / Man kan overhovedet · faae Leilighed til at gjøre et dybt Indtryk
EE1, s. 80 og sin Næste. Man vil da · faae Leilighed til at glæde sig over, at
OTA, s. 230 Din Hustrue skal ikke · faae Leilighed til at græmme sig fordi Du
DD:208 t er, at vi ikke strax kunne · faae Leilighed til at høre Hr v. S.s Mening
G, s. 30 e afsides, og hvor en Dansk kan · faae Leilighed til at opfriske Mindet om Lars
BA, s. 445 k, da den første styrtede, · faae Leilighed til at overbevise sig om, hvor
NB22:8 aale nogen Tvang, at jeg kan · faae Leilighed til at prøve mig selv og lære
CT, s. 144 e er det Uvisse kan man snart · faae Leilighed til at sande. Derfor er ogsaa
EE1, s. 422 Kirker, saa kan man jo ofte · faae Leilighed til at see en Moder træde
EE1, s. 307 strax derom, saa kan jeg vel · faae Leilighed til at see paa hende fra Siden,
PS, note især vilde paa det Modsatte · faae Leilighed til at see, hvor daarlig deres
FB, s. 139 gelsen uendeligt. Her kan man · faae Leilighed til at see, om Bevægelsen
NB14:81 sig af mine Skrifter til at · faae Leilighed til at sige Noget. Min Sag gaaer
EE2, s. 128 , men for at Du dog ikke skal · faae Leilighed til at sige: » i Grunden
EE1, s. 424 ed en senere Anledning kunde · faae Leilighed til at skrifte, og det forstaaer
FB, note ltid er saare glad, naar jeg kan · faae Leilighed til at tage Lessing med tager
EE1, s. 409 Eller vil hun her ikke netop · faae Leilighed til at vise, at hun er moden
AE, s. 450 nhed, for at vi handlende kan · faae Leilighed til at vise, hvilke Karle vi
OTA, s. 305 t nedlægge Kronen, for at · faae Leilighed til at øve Retfærdighed.
NB:73 ndet den forklarer? For nu at · faae Leilighed til det Sophistiske, ell. rettere
HCD, s. 175 re Modparten lidt tryg, at · faae Leilighed til end bedre at lære dem
OL, note rflødig og kun sat til for at · faae Leilighed til et Invectiv paa dette Blads
Brev 268 et Øieblik, da jeg skal · faae Leilighed til personligt at forvisse mig
AE, s. 99 for er det ham saa vigtigt at · faae Lessing med. Man mærker her strax den
Brev 6 tilfreds«, det vil Du · faae let ved, saa snart Du komer til Byen, kun
Oi4, s. 212 mmen i Landet, hvis man kunde · faae Levebrødet og Juliane til en Side for
AE, s. 395 e med den, at vende Alt om og · faae Lidelse til Udgangspunkt for en Livs-Anskuelse:
NB26:77 un. Du vover da ikke for at · faae Lidelsen, men Du vover for ikke at svigte
NB26:77 Du maa ikke vove for at · faae Lidelsen, thi dette er formasteligt er
AE, s. 283 eller endnu bedre for ret at · faae Lidenskaben frem, hvis jeg kunde faae en
BA, s. 455 kan altid besnakke dem, altid · faae lidt Andet ud af dem, altid prutte, altid
EE2, s. 120 Eller Du tillader dem at · faae lidt Arbeide, men det er ikke tilstrækkeligt.
NB10:108 ær beskæftiger dem, er at · faae lidt at fnise af, at give hinanden Øgenavne
NB33:15 at Misundelsen dog kunne · faae lidt at leve af. / I en vis Forstand kunde
JJ:106 e Hr. Major min gode Hr. Prof. at · faae Lidt at vide om dette Kunststykke, det
NB17:76 kunde man maaskee offentlig · faae lidt bedre Kjøb naar en saa tillige
AE, note eller ikke snarere i at see at · faae lidt bort, for at han kan komme til at
NB4:145 fattige Folk, der bad til Gud at · faae lidt Hjælp, og saa lod han en Rubin
Papir 460 saa Een eller Anden til at · faae lidt høiere Tanker om Elskov og om Ægteskabet
Papir 369 Samtidige, og i en Fart at · faae lidt Indflydelse og i en Fart at komme
TS, s. 73 ehøve, hvis Guds Ord skulde · faae lidt Magt over Menneskene. / O, dersom
LF, s. 25 st, saa kan vi jo altid see at · faae lidt mere«. Saa tager Barnet fat,
NB32:123 » Maa jeg da ikke · faae lidt nærmere at vide, hvad de forstaae
OiA, s. 7 tilbageholde det Ønske at · faae lidt nærmere Oplysning om, hvorledes
SLV, s. 318 gynder atter. Man haaber, at · faae lidt nærmere Oplysning, men see! det
LA, s. 20 vetydighed, gjækket ved at · faae lidt og lidt ad Gangen; som en kjærkommen
CT, s. 121 or dine mange Uheld at skulle · faae lidt Opreisning næste Gang, Du haabede,
NB19:57.b skaffet, at han nu neppe kunde · faae lidt Penge til Præster og Skolelærere.
NB30:29 ae dem ud af Skalkeskjulet, · faae lidt Personlighed ind i denne objektive
NB33:14 at gribe ind, for at vi kan · faae lidt Sandhed ind i Sagen. / I een Forstand
NB15:123 Appetitvækkende for at · faae lidt Smag – ellers smager den formodentlig
NB21:142 at det gjælder for Alt om at · faae lidt Tradition til Hjælp. En Kræmmer
NB21:45 maa lukke Vinduer op for at · faae lidt Varme ind. Paa den anden Side, i Sommerens
NB34:43.a rkluddre alle Guds Anlæg og · faae lige det Modsatte ud saaledes er det ogsaa
KG, s. 370 den ene og den anden Forstand · faae Lige for Lige. Christelig forstaaet faaer
NB32:17 og Koner sammen, saa kan Du · faae lige saa mange Msker som Du vil. –
PS, s. 235 r, og Gudens Bekymring er, at · faae Ligheden tilveiebragt. Kan denne ikke tilveiebringes,
NB26:104 re: naar det da slog til med at · faae Lindring, naar jeg atter følte blot
NB11:142 er sig mod mig, de indre Qvaler · faae Liv og Magt, Verdens Mishandling og Modstand
NB30:29 saa lad os da for alle Ting ikke · faae Liv og Røre i det ved at dømme Andre.
IC, s. 171 efter Ønske lykkes dem at · faae Livet af den, at da Slægtskabet kan
Papir 586.b og volder det Lidelser for at · faae Livet af det, / Smaa-Bemærkninger. /
IC, s. 171 Død den magtpaaliggende at · faae Livet af dette Menneske, at da Slægtskabet
KG, s. 127 dste og høieste Formaal at · faae Livet gjort let og selskabeligt, saa indlad
AE, s. 104 ghed nok, kunde man slet ikke · faae Livet taget af Lessing og ham verdenshistorisk
NB29:77 ikke til Noget førend vi · faae Livsstraffene for Alvor igjen – o,
Brev 64 ede han nu paa, at jeg ikke kunde · faae Lov at afsende det, saa længe de boede
NB:108 at sætte sine Penge til for at · faae Lov at arbeide flittigere og mere anstrænget
EE1, s. 35 var, hvor utaalmodig efter at · faae Lov at begynde. En saadan Tallerken Boghvede-Grød!
KKS, s. 103 rke, at de have Noget, kunne · faae Lov at beholde det, saa blive de utaknemmelige,
SLV, s. 306 en lettere. O! at jeg maatte · faae Lov at beholde mine Indbildninger, dem
NB2:52 samme Øieblik som Mskene · faae Lov at beundre en Ethiker gjøre de ham
NB4:20 have forstaaet mig, naar de · faae Lov at blive i Kakkelovnskrogen, endsige
NB13:8 gens Høieste skal Du ikke · faae Lov at blive. / Vilde en ung Pige sige
NB29:25 t man saa vist ikke engang kunde · faae Lov at erhverve sit Udkomme ved at holde
EE2, s. 132 e, » naar jeg blot kan · faae Lov at erobre, saa skal jeg ikke være
SFV, s. 54 en siger til Barnet: Du skal · faae Lov at faae det altsammen, det er Dit,
NB2:156 vner ikke stort. Men det at Msk. · faae Lov at forhaane En, at lade deres onde
AE, s. 362 t sige: nei Tak, maa jeg blot · faae Lov at forholde mig til det absolute τελος.
NB30:53 ig høist lyksalig ved at · faae Lov at gaae ubemærket. Men nei, Enhver
TS, s. 44 Gud: » o, maa jeg ikke · faae Lov at give alt mit Gods til de Fattige;
NB12:196.a ter min Phantasie, er just at · faae Lov at gjøre det, forinden jeg saaledes
TS, s. 44 rste, sigende: o, maa jeg ikke · faae Lov at komme med der! Hvis saaledes et
PMH, s. 68 orstaaelser maatte dog for at · faae Lov at komme med, legitimere sig enten
NB18:50 e. Ja, hvis Apostelen kunde · faae Lov at leve anden Gang, naar hans Lære
NB24:79 ne, ere kisteglade, naar de blot · faae Lov at leve for dem selv, at deres Religion
NB9:59 kan saa være enten for at · faae Lov at leve ganske som man selv vil, i
NB20:16 Naaden.« / / At · faae Lov at leve hen saaledes at man sparer
EE1, s. 119 illinger her meget for meget · faae Lov at raade, bliver en saadan Forfører
OTA, s. 274 over den, at den ikke skulde · faae Lov at samle Velstand, thi hver Gang den
NB12:178 i Forværelserne og saa knap · faae Lov at sige et Ord, at der er et Msk, som
NB29:96 blive gjort skyldige ved at · faae Lov at slaae ham ihjel. / Naar nu en Tid
TSA, s. 77 affer den Indgang, som at de · faae Lov at slaae Sandhedens Vidne ihjel. Just
AE, s. 82 at ville bedrages for saa at · faae Lov at spreche om hele Verdenshistorien,
SFV, s. 100 den tillige stridende for at · faae Lov at staae ene, medens i Omverdenen saa
NB14:19 gen til Naaden, uden dog at · faae Lov at tage den forfængelig) har jeg
NB8:110 ens Demoralisation. Nei, de skal · faae Lov at træde mig ned – men fangne
NB20:106 en Velgjerning og lider for at · faae Lov dertil – at det saa af Modtageren
NB29:5 men saa kunde jeg jo ikke engang · faae Lov dertil – for Præsterne ( Biskop
Papir 458.b o dog just det Farlige, om vi · faae Lov dertil – vil forhindre os i aldeles
NB29:115 igt Land! – formelig ikke · faae Lov dertil, hele Befolkningen vilde og
NB29:115 Døden, saa kan han ikke · faae Lov dertil: Verdsligheden vil fordre, at
Papir 589 lmodigt staaer og hopper for at · faae Lov snarest muligt at komme ned i Haugen,
Oi7, s. 300 Meneedere, at de derfor ikke · faae Lov til at arbeide i Retning af –
DS, s. 250 eg kunde kun ønske Eet, at · faae Lov til at banke dette Vanvid eller dette
SLV, s. 323 te, at det kostede Noget, at · faae Lov til at bede, saa blev der maaskee Rift
IC, s. 185 eed ogsaa, at det saaledes at · faae Lov til at begynde med det Letteste eller
NB21:84 elser, og lader Mskene selv · faae Lov til at bestemme, hvad derved skal forstaaes:
NB11:160 old o: s: v:. Naar han kan · faae Lov til at blive i det, vil han endda nok
Brev 42 e, bad for sig, at den maatte · faae Lov til at blive ved, da den nu engang
NB26:86 elsen« som Noget vi · faae Lov til at bryde af, saasnart det piner
SD, s. 154 ns Sjels Fortvivlelse for at · faae Lov til at fortvivle, for at faae, om man
NB21:4 d, at de ikke saaledes kunne · faae Lov til at forvandle hele Tilværelsen
2T44, s. 200 il, da Faren er, om han skal · faae Lov til at frigjøre sig fra det Evige,
NB9:59 ng af Livet, ell. dog for at · faae Lov til at føre et religieust Stilleben
NB22:18 ter) Brev til Faderen om at · faae Lov til at gaae i Kloster, hvor hun forlanger
TS, s. 51 t, uforstyrret og ubemærket · faae Lov til at gaae og være Dig selv; og
Papir 380:2 ille Hip, naar han kunde · faae Lov til at gjøre det med den Forkjærlighed,
NB17:93 tvæk opdager, at man ikke kan · faae Lov til at gjøre det Religieuse, det
TS, s. 45 n paa Korset, men maa jeg ikke · faae Lov til at gjøre det, at jeg ganske
AE, s. 429 ang om Ugen ligesom af Gud at · faae Lov til at gjøre sig lystig i hele den
DS, s. 214 , o: s: v:, naar han blot maa · faae Lov til at have med Gud at gjøre, rejiceret
NB14:90 r det Honorar, saa ogsaa at · faae Lov til at holde Dom over Martensen, og
NB12:198 jeg nu engang er, at turde · faae Lov til at indtage den beskedne Plads som
KG, s. 195 opdage Faren og stride for at · faae Lov til at kalde Fare, hvad de Medlevende
OTA, s. 206 od os selv, at vi ikke strax · faae Lov til at kalde os Lidende, naar Noget
Oi5, s. 231 aa, det at blive Discipel, at · faae Lov til at kalde sig saa. Om en Folke-Forsamling
NB29:35 saa godt som muligt for at · faae Lov til at leve godt i en ond Verden, er
AE, s. 515 d at dømme Andre, at kunne · faae Lov til at leve hen i Fred; men det forstaaer
Papir 405 n saa fjern, at man for ham kan · faae Lov til at leve privat som man vil. Det
NB6:43 s-Forholdet. Barnet kan ikke · faae Lov til at løbe sig fast i det Sandsebedrag,
Not15:13 ver jeg Din, eller Du skal · faae Lov til at saare mig saa dybt, saare mig
SD, s. 197 lykkelig blot ved engang at · faae Lov til at see Keiseren, hvad han i saa
NB14:147.c øies med engang imellem at · faae Lov til at see ud af Vinduet, hun faaer
NB9:76 mig unegteligt et Ønske om at · faae Lov til at sidde ganske stille og sørge
NB30:2 tig Satire o: s: v:) kan jeg · faae Lov til at sige hvad jeg har at sige –
Papir 375 t de ligesom af Forf. selv · faae Lov til at sige: nu er han gl. / Gl. er
NB16:11.a lmindelige Msk-Rettigheder, at · faae Lov til at skjøtte sig selv o: s: v:.
NB23:10 over Verden, vil nøies med at · faae Lov til at skjøtte sig selv. Sandeligen
SLV, s. 186 ke derinde, at jeg ikke skal · faae Lov til at skulke mig fra Noget. Hendes
Brev 118 nu kan Brevet dog ikke · faae Lov til at tage lang Tid, og inden Juul
NB22:44 ritet i et Msk, saa atter det at · faae Lov til at tale med et andet Msk. om sit
AE, s. 22 ld til ham. Taleren fordrer at · faae Lov til at tale, at udvikle sig i et sammenhængende
NB6:11 em ansee mig for gal, blot for at · faae Lov til at tænke – thi ellers
Papir 458.b m Gjerningerne, istedenfor at · faae Lov til at vandre afsted som var hver af
NB16:75 ten siger, saa kan han ikke · faae Lov til det, han bliver udleet ( fordi
NB16:75 e Læren, at man ikke kan · faae Lov til det, men maa lide derfor. /
NB7:75 ngeste som Afgjørelse, at · faae Lov til det, men villig dertil tillige
NB13:65 sidste Øieblik at maatte · faae Lov til endnu en Gang at takke ham, at
NB12:198 tilfredsstille mig, om jeg maa · faae Lov til engang at vise Verden hvor stolt
NB24:164 den er endnu større: Du skal · faae Lov til for den Sags Skyld hele Dit øvrige
G, s. 34 ig ad ligesom Børn, der blot · faae Lov til fra et Vindue at see et Opløb
NB2:211 ker man Gud, – for at · faae Lov til ganske roligt og trygt at blive
NB32:38 egl. være en Lindring at · faae Lov til ganske simplement at være blot
TS, s. 71 selv » nu vel, Du skal · faae Lov til hele Dit øvrige Liv at spille
NB22:89 lille Indulgents, som Naade · faae Lov til ikke at lade slige Tanker komme
NB2:104 d jeg er: men, kan han ikke · faae Lov til ligesom at blive Participant i
NB14:30.a orttages, finde Glæden i at · faae Lov til saaledes at virke at leve for en
Oi6, s. 262 n skulde, naar han blot kunde · faae Lov til selv at leve som han vilde, roligt
NB27:29 rdeel fremfor de Andre, der · faae Lov til trygt at leve hen – i Fortabelsen.
CT, s. 49 ste mindste Indsigelse mod at · faae Lov til uden videre at være. Den er,
Oi6, s. 261 har kæmpet for, er, for at · faae Lov til, selv og med dem, som ville slutte
NB14:65 eget godt Umuligheden af at · faae Loven opfyldt. Men i Χstd. blev han
KG, s. 28 e har levet), for om muligt at · faae Loven til at gjøre mange Ord og til
FB, s. 154 af Sorg, hvis Bryst ikke kan · faae Luft for qvalte Sukke, hvis Tanker hænge
NB2:68 Offer maa der til, da vi ikke kan · faae Luft ud efter, maa vi have det indefter.
Brev 79 er det jeg behøver for at · faae Luft, for at faae udtalt det, der ligger
EE1, s. 32 er det jeg behøver for at · faae Luft, for at faae udtalt, hvad der ligger
NB5:48 jen i ædel christelig Forstand · faae lurvede Præster, fattige Msk, som gaae
NB26:104 m ikke, han lader ham just · faae Lykke og Medgang, men det er Guds Vrede
KG, s. 202 ykkelig: først ved ikke at · faae Lysterne tilfredsstillede, og dernæst
OTA, s. 338 aer, saa den Syge aldrig kan · faae Lægen fat og holde ham fast ved hans
OTA, s. 151 t hiin Viden kan man let nok · faae lært, og let nok faae den at lære
NB8:93 ndigt meget faae – og disse · Faae læse jo næsten ikke mere Aviser.
NB:194 det, ønsker kun een ell. · faae Læsere: see dette bliver aldrig populairt.
EE1, s. 130 vil jeg udhæve og for at · faae Læseren gjort opmærksom derpaa vil
NB16:60 or Jer egen Dør: see, at · faae Løgnen bort, saa bliver vi nok færdig
BOA, s. 232 nbart, at det er Usandhed, at · faae Løgnen lokket ud af ham. Troskyldigheden
CT, s. 231 gjort en god Gjerning? Det at · faae Løn for den. Men naar Du lønnes med
JJ:182 e, i hvilken man arbeider uden at · faae Løn. / og naar endog Lønnen begynder
OTA, s. 155 selv, at Du maaskee lod ham · faae Lønnen i Verden, netop naar Du har forkastet
OTA, s. 152 nnens Skyld, og han synes at · faae Lønnen, faaer han den dog ikke, thi
NB22:88 et og saa fornøieligt ikke at · faae Maalestokken større end at man rigelig
EE:2 lad aldrig Synden saaledes · faae Magt i os, at Du atter maatte udrive os
NB22:173 saadanne Omstændigheder · faae Magt med C, hvad er saa at gjøre? Man
NB20:25 t skulde være en Umulighed at · faae Magt med Dag-Pressen, er blot et Udtryk
NB31:107 gaae i Kloster, saa skal vi nok · faae Magt med dem og tvinge dem til under Navn
DS, s. 237 en« er det umuligt at · faae Magt med Tvivlene. Derfor er ogsaa Tilstanden
Oi6, s. 269 Helvedes Porte skulle aldrig · faae Magt over Christi Kirke. / Men »
Oi6, s. 269 at Helvedes Porte ikke skulle · faae Magt over Christi Kirke; begge Dele angaaer
4T44, s. 369 have villet lade denne Tanke · faae Magt over dem, saa bevise Andre paa en
NB30:24 mme Gjæs paa nogen Maade · faae Magt over den – saa afsted, afsted
KG, s. 240 og kunde Forfængeligheden · faae Magt over den sande Kjerlige, saa var han
IC, s. 218 at Helvedes Porte ikke skulle · faae Magt over den. Men vee, vee den christne
KG, s. 44 ikke Vane, da kan Vane aldrig · faae Magt over den. Som der siges om det evige
YTS, s. 264 øre det kløgtigt, eller · faae Magt over det til at det vilde være
YTS, s. 264 nfold, at det Onde ikke kunde · faae Magt over det til at gjøre det kløgtigt,
NB:206 hvis Du blot ikke lader det · faae Magt over Dig til at forandre Dig. Naar
NB30:24 de tamme Gjæs begynde at · faae Magt over Dig, saa afsted, afsted bort
DS, s. 170 en, og ikke lader den saaledes · faae Magt over En – » Sligt kan
TS, s. 62 per sig ved, at lade Ordet ret · faae Magt over ham – vil ingen Anden tilstaae
NB:34 stand sund, hans Tungsind ikke kan · faae Magt over ham, men hell. ei formaaer Aanden
SFV, s. 26 a Gleed, men de Andre De, som · faae Magt over ham, saa han ender med selv at
Oi6, s. 268 At Helvedes Porte ikke skulde · faae Magt over hans Kirke«, disse Ord
EE2, s. 228 angrer, at jeg har ladet den · faae Magt over mig, jeg angrer, at jeg ikke
Brev 49 kan saa Brevets Størrelse · faae Magt over mig, saa jeg kommer en af Dagene,
Brev 82 det maa lykkes hende ret at · faae Magt over mig. Du kan troe jeg veed at
Oi6, s. 268 skade os, Helvedes Porte ikke · faae Magt over os, over Kirken o. s. v. /
TS, s. 63 gjælder om at lade Guds Ord · faae Magt over sig) at det er – tænk
EE2, s. 323 er Dig, den kan og skal ikke · faae Magt til at bedaare Dig, ikke være istand
OTA, s. 155 ge vilde faae Overmagten, og · faae Magt til at fordærve de bedre, fordi
CT, s. 154 er da den eneste. Thi for at · faae Magt til at forstaae, at det usande Alt
4T44, s. 329 ngt tilbage, det kunde ikke · faae Magt til at gribe ham med sin Forfærdelse,
NB15:41 le mulige Maader søgt at · faae Magten og Fordelen, ligge under, at de
NB17:102 or at hjælpe det til at · faae Magten og Herredømmet. Dog det forstaaer
SFV, s. 91 t er Veien til sandseligt at · faae Magten, Veien til allehaande timelig og
DS, s. 161 ndsynligheden for sig at ville · faae Magten. Kjendskabet til det Sandsynlige,
NB24:13.a os, at vi ikke umiddelbart kan · faae Majestæten i Tale, at vi da ikke i Dumhed
NB34:3 , og om muligt ad den Vei at · faae Majestæten i Tale. Saa bliver Resultatet:
KG, s. 276 gende til hvert Øieblik at · faae Majestæten i Tale: mon da ikke den Søgende
Papir 405 hvorledes det gaaer til med at · faae Majoritet og hvorledes det kan fluctuere,
YDR, s. 114 jender, kunde ved Ballotation · faae Majoriteten, at vi da kunne faae Samvittighedsfrihed
Papir 549 ppet skal rives bort, at vi kan · faae Maleriet at see. Maleriet gjøres der
NB33:51 m bruges mod al Charakteer er at · faae Manden erklæret gal. Sagen er: ligeoverfor
TTL, s. 432 de speidende Tanker ud for at · faae mangfoldige Indtryk af Livet, men som ikke
NB24:54.a riet, modtager Svar: om de maa · faae Manuscript næste Dag. / Da faaer jeg
NB14:12 færdigt, og om de maatte · faae Manuscript. Just som det var skeet, faaer
NB24:54 De den næste Dag maatte · faae Manuscript; saa hurtigt pleier det sjeldent
EE1, s. 238 dig, naar han dog ikke kunde · faae Manuscriptet. Jeg blev kjed af hans idelige
NB28:96 Slægt just Den, som vil · faae med den Slægt at gjøre. Det seer
BI, s. 206 live en anden. Jeg vil nemlig · faae med en Deel Phænomener at gjøre,
Papir 459 er det næsten umulig at · faae med en klog Mand. / Som nemlig Klogskab
Not3:2 kjellige Standpuncter, nu derimod · faae med en Mængde Personligheder at gjøre
Papir 566 men saa vil Geistligheden · faae med et ganske andet Folkefærd at gjøre.
KG, s. 370 am anviste. Men det, i Alt at · faae med Gud at gjøre ( saa man altsaa aldrig
BI, s. 112 aer, vi af denne Fremstilling · faae med Hensyn til Kjærlighedens Væsen,
AE, s. 342 n derfor saa stærkt med at · faae Mediationen i Gang og med at anbefale den,
NB11:159 n ell. en Hest og en Hund. / De · faae Medlevende, om hvem der kunde være lidt
OTA, s. 138 ret uvidende om Meget, kan · faae Meget at vide, og dog endnu have Meget
Brev 202 et at bestille, og uden at · faae meget bestilt, men forresten vel. I det
NB11:125 rende Skridt, at skulde · faae meget følelige Pengetab – og saa
BI, s. 114 ctive Dialoger vil jeg altsaa · faae meget Lidet med at gjøre, da de ikke
CT, s. 181 us. Thi maaskee skulde Du der · faae meget mere at vide end Du dog egentligen
SLV, s. 104 ypothese kan man midlertidig · faae meget Rigtigt ud, indtil det Phænomen
Papir 391.1 t – naar Præsten kan · faae Menighed til at gjøre efter hans Lære,
Oi4, s. 217 ntet er lettere at see; og at · faae Menneskene dette gjort tydeligt, vilde
SFV, s. 97 darbeides ved, om muligt, at · faae Menneskene enkelte – men hvert Menneske
OTA, s. 200 det Gode, da maa han see at · faae Menneskene enkelte. De Samme, der Enkelte
SD, s. 229 være et enkelt Menneske. · Faae Menneskene først Lov til at løbe
TSA, s. 102 og istedet derfor · faae Menneskene i en Fart Apostelen forvandlet
BOA, s. 218 men raisonere; og istedenfor · faae Menneskene i en Fart Apostelen forvandlet
IC, s. 238 rstand er fornøden, for at · faae Menneskene med. Men naar » Sandheden«,
Oi1, s. 135 istendom bliver, som sagt, at · faae Menneskene til at antage Navn af Christne,
NB30:29 ns Interesse at man seer at · faae Menneskene til at dømme – for
NB24:116 da for Alt forties, for dog at · faae Menneskene til at gaae ind paa Χstd.
LF, s. 25 Evangeliet det Vigtigste er at · faae Menneskene til at tage efter det. Derfor
NB31:139 v afskaffet. For nemlig at · faae Menneskene til ret en masse og ret med
AE, s. 54 er en stor Tjeneste, thi kun · faae Mennesker formaae dette alene ved sig selv;
SD, s. 172 re fortvivlede. Det er meget · faae Mennesker, der endog kun nogenlunde leve
Oi4, s. 219 hvad det vil sige, at skulle · faae Mennesker, som ere demoraliserede ved denne
DBD, s. 131 have et taknemligere Vilkaar, · faae mere af Jordens Goder og Nydelser end Biskop
TTL, s. 414 stemmes? Du pleier maaskee at · faae mere at vide, Du veed vel selv meget mere,
EE1 re derved, da man jo dog ikke kan · faae Mere at vide, end hvad man allerede veed,
NB28:73 ifte Partie og danne Skole er at · faae mere eller mindre sandseligt Magt: men
NB25:59 m ikke for Andet saa for at · faae mere Indtrykket af Guds Majestæt. Klyngede
NB22:80 euses Undergang; thi Mskene · faae mere og mere Foragt for det Religieuse.
NB35:17 Fremskridt i Retning af at · faae mere og mere Forstand paa det Relative,
NB9:64 seer stundom selv blandt de · faae mere Religieuse Saadanne, som egl. ved
NB12:191 g, naar jeg saaledes kunde · faae mere Ro og see et længere Liv i Sammenhæng
NB27:56 ste hører med for at man skal · faae mere Smag paa Nydelse, at det i reen diætetisk
Papir 115:3 ive dem; men tvertimod de · faae mere Styrke, ligesom Spillelysten stiger
NB2:55 jubler jeg. Den kan jeg ikke · faae mere. Nysgjerrighed omgiver mig over Alt.
EE1, s. 312 g maa tangere deres Forhold, · faae mig anbragt med i Situationen. Naar hun
Brev 89 erveis, saa troer jeg Du vil · faae mig at see gladere end nogensinde. Det
Not15:5 un haaber dog muligt paa at · faae mig at see igjen, et Forhold til mig, et
Brev 159.2 id af Leiligheden til at · faae mig at see saa godt som ganske blive hende
SLV, s. 308 de opreiser! / Nei! Hun skal · faae mig at see, jeg agter ikke at løbe fra
SLV, s. 256 Skyld ønske igjen her at · faae mig det Comiske saa nær paa Livet. /
SLV, s. 297 e, men dog har Styrke til at · faae mig en ny Forelskelse. Min Feil er, at
NB24:47 Han vilde da regne paa, at · faae mig forceret saa langt ud, at om jeg end
NB14:98 forfængeligt, regnede paa, at · faae mig forvexlet med Særhed, som aldeles
NB20:14 nd paa ( thi det skal Ingen · faae mig fra, at det, naar der staaer i Evangeliet
NB10:27 af min dialektiske Stilling, og · faae mig frem, at jeg kunde staae i Spidsen:
NB31:77 le Docenterne faae travlt for at · faae mig og Mit indslagtet, hvilken Concurreren
Brev 94 / Din / S. K. / Jeg kan slet ikke · faae mig selv til at troe, at der kommer et
NB5:44 n af mig, og for dog om muligt at · faae mig sinket og standset, læres Skoledrenge
Brev 266 t høre paa mig ikke kan · faae mig standset. / Altsaa jeg farer fort.
NB8:79 for, og fordi man ikke kunde · faae mig svækket, men hver min ny Præstation
NB7:31 det var uhyre Comerce; ell. · faae mig til at fortrække, det var uhyre
NB25:112 ved mig, for om muligt at · faae mig til at gjøre et lignende Skridt
NB24:128 ager sig at bidrage til at · faae mig til at holde op. / Det er ganske moersomt!
SLV, s. 36 skulde have Magt til ogsaa at · faae mig til at snakke hen i Luften om en Salighed,
EE1, s. 184 da skal ingen Magt i Verden · faae mig til at troe Andet; men det har han
F, s. 526 blot forsøge, om han kunde · faae mig til at troe, at Aristoteles skulde
NB31:71 u vil prøve, om Du kunde · faae mig til at troe, at Du var noget Andet
NB30:104 m Mellembestemmelse for at · faae mig ud i Idee Interesse. / Afstands-Maal.
NB30:104 været saa vanskeligt at · faae mig ud, at der mod mig paa en ganske ualmindelig
NB28:100 Oppositionen saae gjerne at · faae mig vendt saaledes, at jeg anlagde min
NB28:100 egjerende kunde nok ønske at · faae mig vendt saaledes, at jeg anlagde min
Papir 515 Anderledes derimod naar vi · faae Millioner Χstne. » Hvor skjønt,
NB32:17 nd Millioner, at man ved at · faae Millioner faaer mindre. / Dette faaer man
NB2:138 have givet meget til for at · faae min Dom at vide. Det hænder stundom,
BOA, s. 242 drog Kniven; » maa jeg · faae min Hofte forvreden« – dersom
AE, s. 571 en har narret sig selv ved at · faae min personlige Virkelighed at trækkes
AE, s. 571 ig selv ved meningsløst at · faae min private Enkelthed ud af qvalitative
NB12:150 r umuligt, jeg kan umuligt · faae min Stilling igjen tilbage. – See
EE1, s. 40 er i hvad jeg nyder, men i at · faae min Villie. / Det er altsaa ikke mig, der
BOA, s. 207 te ikke ventet saa hurtigt at · faae Mindet derom opfrisket – og saa parodisk.
EE2, s. 283 u nu lidt til, saa kan jeg da · faae Misviisninger nok. / Skjøndt Du aldrig,
NB4:8 paa min Fordeel, passe paa at · faae mit Smule Arbeide rigelig betalt med
Brev 37 iler med at svare, at De kan · faae mit Svar førend Nytaar. / Tiden mellem
NB26:67 Hvor i al Verden skal et Msk. · faae Mod og Lyst til at stræbe, naar han
NB21:96 en fremmet; den begynder at · faae Mod til at gaae ind paa Sagen – nu
TTL, s. 436 have mange omkring sig for at · faae Mod til at leve, men Du, m. T., troer jo,
NB14:46 holdes i Stræben. For at · faae Mod til at stræbe, maa han hvile i den
FB, s. 191 nhed, for at den engang kunde · faae Mod til at troe paa Aandens Magt, Mod til
EE1, s. 372 en, der viser Veien. Hun vil · faae Mod til at troe paa Elskoven, at den er
CT, s. 273 randredes, hvorfra skulde jeg · faae Mod til at vove dette for En, der dog var
G, s. 53 prigtigt. Hun maae jo næsten · faae Modbydelighed for sine egne Følelser,
AE, s. 278 fægterie har at betyde, at · faae Modsigelse, Bevægelse, Overgang o. s.
SLV, s. 340 istents gjelder det, ikke at · faae Modsætningen at see, thi da er det Umiddelbare
AA:34 og som en Følge deraf saa meget · faae Msk egl. veed, hvordan det andet Msk. seer
Brev 81 sig derom, uden det ell. de · faae Msk, der staae omkring, men som Intet fordrer
NB3:60 andset og dandsede paa Roser; thi · faae Msk. en Formodning blot om, hvad Den maa
NB30:55 rfatter-Virksomhed: naar man kan · faae Msk. Enkelte er der saa meget elskeligt
NB10:74 blev majeutisk brugt til at · faae Msk. fat.« Thi Eet er jo at Menneskenes
NB20:107 t være ivrig og travl for at · faae Msk. i Mængde til at gaae ind paa Χstd,
NB14:31 virringen der. Min Opgave er, at · faae Msk. i Sandhedens Forstand bedragne ind
NB10:103 ter, naar Manden er død, saa · faae Msk. travlt med, at tale om det Dyb af
NB35:42 nok. Er dette Din Tanke, at · faae Mskene iførte en ny Mundering –
NB6:73 g hvordan man selv er) for dog at · faae Mskene med slaae af paa Christendommens
Papir 454 mpes i denne Verden for at · faae Mskene til at gaae ind paa Χstd, og
NB18:41 ting: desuagtet kan de ikke · faae Mskene til at gaae ind paa Χstd. Og
NB31:139 et Onde, og saa at mene at · faae Mskene til at gaae ind paa den, Χstd.
NB18:41 ser det sig atter: skal man · faae Mskene til at gaae ind paa den, maa det
NB20:123 an har maattet byde, for dog at · faae Mskene til at gaae lidt ind paa Χstd.
NB31:115 d at fremstille Pligten at · faae Mskene til at gjøre den, det er nu lykkedes:
NB4:26 ikke være Tale om. Man kan vel · faae Mskene til at udholde nogen Besvær og
NB28:25 hvortil saa Travlhed for at · faae Mskene til Hjælp, jeg maa jo snarere
NB30:3 jøre Χstd. let / / for at · faae Mskene til ret at gaae ind paa den, er,
NB11:117 rkeligt kommer til at lide, saa · faae Mskene travlt med at sige: det var hans
NB23:74 ikke just at frygte for at · faae Mskenes Bistand, thi hvor Lidelse er, der
NB28:25 Noget ( for desto bedre at · faae Mskenes Hjælp) og naar saa hans Sag
NB6:65 Bæven har dog maaskee kun · faae Msker Forestilling om,: at have Lethed
NB30:53 ostede hendes Forstand. Kun · faae Msker kunne bære den uhyre Kjendthed,
NB21:102 , XXIX moralske Tanker 24): kun · faae Msker tale ydmygt om Ydmyghed, faae kydsk
Papir 270 rst, og ere nøgne, og · faae Mundslag, og have intet vist Sted ... vi
NB16:58.a Yngre arbeide en masse paa at · faae Myntfoden nedsat. / Min Forfatter-Lidelse
SFV, s. 92 unde han da ikke ønske at · faae Mængden paa sin Side for at drive den
Oi10, s. 409 sterne eller Præsterne · faae Naaden forvandlet til Aflad; Naaden bestaaer
Papir 420:2 ieblikket hvor man kan · faae Narrestreger og Ubetydelighed pustet op
Papir 476 orsigtigt, skuffende – at · faae narret hele Opmærksomheden bort fra
NB4:159 eflexionen. / Undtagelserne · faae naturligviis en høist ulykkelig Barndom
LP, s. 50 te Fragmenter af grundig Viden · faae naturligviis, naar de ikke holdes i Ave
EE2, s. 113 alle disse Smaa-Overraskelser · faae netop deres Betydning, naar den totale
NB35:23 n aldrig hænde, at fE To · faae No 99 ɔ: at To faae det samme Nummer.
NB10:196 Det er Trættende, aldrig at · faae nogen Adspredelse i Omgang med Andre, fordi
F, s. 489 bets Virken skjønnes ikke at · faae nogen Betydning for de Enkelte. Selv om
NB8:104 er mig; og derfor kan det aldrig · faae nogen Ende, fordi Misundelsen bestandigt
NB12:57 ælder aldeles ikke om at · faae nogen Forandring i det Udvortes, ei heller
BI, s. 111 e Side, at det ikke er let at · faae nogen Forestilling om, hvad Alcibiades
NB12:131 t jeg egl. ikke rigtig kan · faae nogen Gjenstand, det betyder just, at Gud
SLV, s. 130 ment, fordi den der, uden at · faae nogen Impuls eller nogen Tilvæxt af
NB12:165 nu er syg, uden at jeg egl. kan · faae nogen Maalestok derfor. Formodentlig maa
BI, s. 130 Størrelser skulde troe at · faae nogen nærmere Oplysning, og denne Tro
EE1, s. 315 ikke, at jeg saa snart skal · faae nogen Oplysning om den Pige, der udfylder
JC, s. 33 at lytte til Andres Tale, at · faae nogen Oplysning, forgjeves. De brugte den
AE, s. 253 mindste Tillæmpning for at · faae Nogen til at forstaae sig, og først
NB32:39 e riig. / ...... At ville see at · faae Nogen til at hjælpe mig, vilde da blive
Brev 57 snart som en Umulighed i at · faae nogen til at høre dem, snart som en
NB24:28 dsmand. / Hvor skal jeg saa egl. · faae Nogen til at høre paa min Tale? De Regjerende,
NB24:28 : hvor skulde jeg turde haabe at · faae Nogen til at ville det. Alle, de der ville
NB29:111 Eneste, hos hvilke man kan · faae nogen tilforladelig Efterretning om hvad
CT, s. 121 ns Forstand ubarmhjertigt) at · faae nogensomhelst anden Hjælp eller Lindring;
NB2:191 nu tildags maa det Evige aldrig · faae noget afgjørende Udtryk i det Udvortes
IC, s. 156 et, Du vil glemme, saa see at · faae noget Andet at huske paa, da skal det vel
NB10:131.a og Du skal med Guds Hjælp · faae Noget at betænke, idet vi nu betænke
FB, s. 191 cheinung af en Opvakt, for at · faae Noget at lee ad, eller skulde den ikke
NB4:8 s Høiærværdighed kan · faae Noget at lee af, Noget at beklage som Umodenhed);
NB24:23 Orden da, at Du maa see at · faae Noget at leve af, anvende Din meste Tid
BOA, s. 148 e ønske noget Andet for at · faae Noget at løbe med og Noget at efterabe;
SLV, s. 314 har været vims nok for at · faae Noget at rende med fra mig; og min Ven
AE, s. 71 rende, og Kjætterne ikke · faae Noget at rende med. Denne Fremstillingsmaade,
AE, s. 254 vedet skal være Tale om at · faae Noget at see. Og det at være Synder,
NB17:90 ab hungrer det efter » at · faae Noget at snakke om«. Og Journalisterne
NB17:90 har af Celebriteterne, at de · faae noget at snakke om, et Maaltid Piat. Ingen
LA, s. 94 Noget, som jo Ønsket er at · faae Noget at snakke om, men dette Noget er
NB17:90 ing for Publikum at det kan · faae Noget at snakke om. / Noget at snakke om!
LA, s. 90 jør, skeer, for at det kan · faae noget at snakke om. Dvaskheden sidder fornemt
KKS, s. 93 m ere i yderste Vaande for at · faae Noget at snakke om. Saaledes lever hun
DD:64 se om, hvorledes de ønske at · faae noget at spise ( hvilket Brownie har tilfælleds
NB19:25 sig derom i Sammenligning med at · faae Noget at spise. Saaledes ogsaa med det
IC, s. 214 , saa kunde vi jo dog, for at · faae Noget at strides om, strides om dette:
AE, s. 369 t de ere i Forlegenhed for at · faae Noget at udfylde Tiden med. Man sætter
FB, s. 208 ere komne saavidt, for dog at · faae Noget at udfylde Tiden med? Er det et saadant
AE, s. 369 iver man i Forlegenhed med at · faae Noget at udfylde Tiden, især »
JJ:378.a ved at høre nøie efter at · faae Noget at vide – indtil den bekymret
AE, s. 263 er en Tænkende, er ikke at · faae Noget at vide bag efter, men netop at blive
IC, s. 61 Under, saa den, istedetfor at · faae Noget at vide eller nogen sand Belærelse,
IC, s. 219 maa spørge om Andre, eller · faae Noget at vide om Alle, inden Du kan begynde?
IC se Ord. / b / Kan man af Historien · faae Noget at vide om Christus? / Nei. Hvorfor
CT, s. 49 den lange Vei ved først at · faae Noget at vide om de Andre, for derved at
KG, s. 188 nesket altsaa forhindret i at · faae Noget at vide om det foregaaende Øieblik,
IC, s. 47 eske! Kan man da af Historien · faae noget at vide om Jesus Christus? ( jvf.
OTA, s. 208 en løbende, at den maatte · faae Noget at vide om Livet og dets Vilkaar.
NB26:84 xaminationen, istedetfor at · faae Noget at vide om Sandheden og om mit Forhold
TTL, s. 408 men vilde Nogen fordre at · faae Noget at vide om Synden i Almindelighed,
JJ:189 et Eneste man ikke med Vished kan · faae Noget at vide om: Døden; thi naar jeg
SLV, s. 269 Taage paa, og man kunde ikke · faae Noget at vide uden ved Hjælp af Telegraphen,
4T44, s. 364 ge ligesom underhaanden at · faae Noget at vide, at faae den uendelige Vished
KG, s. 157 g«, hvorledes kan han · faae Noget at vide, eller ved en Andens Forsikkring
AE, s. 210 Ploven og seer sig om for at · faae Noget at vide. Christeligt talt bliver
Papir 264:7 rgen i Interesse af at · faae noget at vide. Hvad den nyere Philosophie
AE, s. 251 en Ikke-Vidende, at denne kan · faae Noget at vide. Men det Næste bryder
TS, s. 73 e vi Andre da ikke forlange at · faae Noget at vide. Nei, lad os ikke forske
4T43, s. 149 e sig, og den Venstre aldrig · faae Noget at vide; da skal Du i Løndom glæde
AE, s. 288 blive interesseløs for at · faae Noget at vide; det Ethiskes Fordring til
NB8:50 Onde, og Verden kunde aldrig · faae noget bedre Skalkeskjul end den Sagtmodiges
KG, s. 86 de, der dog ikke skulle kunne · faae noget Bestemt at klage over; thi deri stikker
LA, s. 91 , der i fornem Indolents ikke · faae noget dybere Indtryk af Tilværelsen
NB19:76 : o: s: v:, kommer aldrig til at · faae noget Embede og Levebrød: see det er
LA, s. 67 re umuligt for en Aktor at · faae noget Faktum constateret, fordi der intet
Oi8, s. 352 or ingen Priis, han vilde saa · faae noget ganske Andet end det han vil, hvor
NB30:106 Begreberne saaledes, at vi · faae noget ganske Andet ud deraf end Gud tænker
AE, s. 172 skulde give Penge til for at · faae Noget gjort vanskeligt, det er jo at forøge
DS, s. 222 g, af en saa lang Erfaring at · faae noget Glædeligt at vide! – Der
PS, s. 251 esket først, hvis han skal · faae Noget i Sandhed at vide om det Ubekjendte
AE, s. 222 Gjerning, uden ret engang at · faae noget Indtryk af det Ethiskes Uendelighed,
AE, s. 50 yder man nu en Gjenvei ved at · faae noget Magisk at holde sig til, og saa faaer
BMT, s. 220 ion, menende, at saa vilde vi · faae noget meget Vigtigt og Belærende at
TSA, s. 81 g, antaget, at de Andre ikke · faae noget Mord paa deres Samvittighed, Lov
AE, s. 254 ikke kan være Tale om, at · faae noget nok saa lidet Indtryk af Christendommen.
CT, s. 36 den aldrig ind, hvor skal jeg · faae Noget næste Gang – derfor er den
NB17:90 derved forstaaes, at vi kan · faae Noget om hinanden at snakke om, om vort
NB32:89 er egl: at opdage Synd, at · faae noget Ondt at vide om et Msk, – saa
AE, note ymret Trang i et Menneske til at · faae noget rigtigt fast, der kan udelukke Dialektiken,
SLV, s. 364 ethisk beskæftiget til at · faae noget Saadant at vide. Forsaavidt var det
NB10:39 havde jeg vel aldrig oplevet at · faae noget Saadant skrevet. Dertil maatte ganske
NB33:33 er uhyre Commerce at kunne · faae Noget sagt, uden at det er Læreren muligt
Oi4, s. 212 re af stor Betydning for at · faae noget Sandt at vide om Christendommen i
NB24:128 ndighed, der strax seer at · faae Noget sat i Bevægelse, der kan snakkes
OTA, s. 180 n kjende Landet igjen, eller · faae noget Syn af det, eller som Reisende hjælpe
BA, s. 321 r et Phantom. Men for netop at · faae Noget til at skee i Logiken, bliver det
NB12:79 otarius publicus med, for dog at · faae Noget til at staae fast. / / / Martensen.
FEE, s. 50 mark aldeles Intet koster, at · faae Noget trykt. Han beraaber sig i denne Henseende
Papir 69 med Mag.; thi han har for at · faae noget ud af Alterbogen gjort opmærksom
KG, s. 157 ler ved en Andens Forsikkring · faae Noget vissere at vide? Og dog, dersom han
OTA, s. 304 øger ikke Noget, skal den · faae Noget, maa dette komme til den, den venter,
DS, s. 169 lp, idet vi ved Hjælp deraf · faae Noget, vi kan holde os ved: det Endelige.
NB11:29 t overhovedet er mit Ønske at · faae Noget; thi da det behager Gud selv, saa
DS, s. 167 at turde træde tilbage. Dog · faae nogle af hans Venner ham til at opgive
NB6:62 nstrenget, idet de dog altid · faae Nogle at holde sammen med og slippe ud
BOA, s. 138 ger travle, bissende, Folk at · faae nogle Efterabere, nogle Tilhængere som
KG, s. 127 et langt lettere i en Hast at · faae nogle Stykker Mennesker at holde sammen
BOA, s. 113 Uvidendes Beundring, maaskee · faae nogle Tilhængere; men derved er jo Intet
NB32:102 men Din Opfattelse deraf; · faae nogle trompetende Industrie-Riddere til
KKS, s. 97 dens Spektakel, kan man snart · faae nok af, men Uro i prægnant Forstand,
EE2, s. 60 o. s. v., kort Du vilde vist · faae nok at bestille i denne Henseende. Du var
NB2:13 være med det. Mine Ideer · faae nok Indgang, og da vil min Fremstilling
NB20:113.a lskelse i Forhold til Gud, og · Faae nok komme saavidt. Men Forelskelse er Selvkjerlighed,
AE, s. 50 trueret, saa skal et Menneske · faae nok med sig selv at gjøre. Det forstaaer
NB3:34 ndig, og saa høi. Aha! Vi · faae nu at see om Evigheden vil antage ham.
EE2, s. 92 erom som Du, der angriber. Vi · faae nu at see. / Dog lad os, førend vi gaae
NB6:78 nd blive sig selv utro. / Vi · faae nu at see. Sagen er det er mig, der skal
NB28:96 eende meget kort – og · faae nu desto bedre Leilighed til at udfylde
NB17:69 rde en Dom. Efterhaanden · faae nu mange andre end Lærde Noget at vide
NB15:49 erved snarere risiquerer at · faae ny Fart, om jeg end ved en tidligere Redaction
NB10:123.b e ventet. / NB. / og hver Dag · faae ny Leilighed til at blive mindet om det
NB5:88 Pathos, skal hiin Begivenhed · faae ny og ny Modification. Og hvad saa? Saa
NB25:64 i Retning af, at vi skulle · faae Nydelse ud deraf. / Her ender al Sophistik;
NB32:115 ikke blot bære det let, men · faae Nydelse ud deraf; thi jeg er dog en født
Brev 217 i Byen? De skal i saa Fald nok · faae nærmere Beskeed om Dagen og Tiden; men
NB2:136 Mit Tungsind maa jeg see at · faae nærmere fat. Det har hidtil hvilet dybest
Brev 227 d, især for en Boghandler at · faae næsten 1½ Aars Henstand med Betalingen
NB18:91 d, senere hen i Sommeren kan man · faae næsten altfor meget for 2 ß. /
EE1, s. 268 ald mindre interessere os at · faae nøiagtigt at vide, i hvilken Forstand
NB3:41 nen, at lade et saadant Msk. · faae off. Understøttelse, og det er at fornærme
DS, s. 221 rende i Liv og Død som at · faae og at have faaet et godt Indtryk af et
NB22:14 Under): / Gud træder kun for · Faae og sjelden ud af den Naturens Hemmelighed,
SLV, s. 53 , at han ingen Opreisning kan · faae og Smerten i hans Lidelse egentligen den,
NB31:157 elig Risico var, at de vare saa · Faae og Verden saa uhyre overmægtig, at det
BI, s. 110 den Oplysning, vi deraf kunne · faae om Kjærlighedens Væsen, ere negative.
KG, s. 335 te fordreiede Ansigt, man kan · faae ondt af at see paa: o, Den var aldrig alvorlig,
NB35:18 Liv. / Man kan som bekjendt · faae ondt af Stank, der gives forskjellige andre
NB35:18 o, men man kan ogsaa · faae ondt af Vrøvl. Og som Lægen i Pest
EE2, s. 283 d og Ynde. / Du seer, jeg kan · faae Ondt nok med ham at gjøre. Det synes
Papir 1:1 chsen Handlen dermed, for at · faae opbygget Elbebroen v. Torgau. / pag 48.
TS, s. 55 amme Secund flux afsted for at · faae opfyldt den Elskedes Ønske. Lad os antage,
OTA, s. 225 vilde jo ogsaa Tilhørerne · faae Opgave tilfælleds med Gud, saa Gud og
OTA, s. 389 skeligst, er vel just det at · faae Opgaven sat ret fast, eller faae det sat
OTA, s. 390 der det. Dersom han blot kan · faae Opgaven sat ret fast, saa lykkes det ham
OTA, s. 390 igesom i Staae, han kan ikke · faae Opgaven sat saaledes fast, at den staaer
AA:12 top hengav sig til ham for at · faae Oplysning og havde den altsaa ikke iforveien,
EE2, s. 247 Kun i sig selv kan Individet · faae Oplysning om sig selv. Derfor har det ethiske
BOA, s. 202 or at man da nærmere kunde · faae Oplysninger af ham. Nu rykker Adler ud
Brev 193 r. / Du er dog den man kan · faae Oplysninger hos, og det glæder mig.
SLV, s. 38 elske, og man dog aldrig kan · faae oplyst, hvad det Elskelige, det, der er
NB14:54 de være et godt Bidrag til at · faae oplyst, hvad man egl. nutildags forstaaer
IC, s. 165 igefrem, af stor Vigtighed at · faae oplyst, i hvilket Afsnit af sit Liv han
NB35:43 see efter Boniteten, som at · faae Opmærksomheden henledet paa Mønster-Forskjelligheden
SFV, s. 94 det var mig saa vigtigt, at · faae Opmærksomheden irriteret hen paa dette
Brev 314 den man forhaabentlig kan · faae opspurgt og hvor De følgelig kan være
TS, s. 45 end at han besluttede: for at · faae Orden i Sagen, maa Apostelen Jacob skubbes
SLV, s. 297 jør det altid lettere, at · faae Ordet frem igjen. / Løbe fra Sagen vil
IC, s. 144 sophi har da gjort Alt for at · faae os indbildt, at Tro er en umiddelbar Bestemmelse,
BI, s. 174 flydelse Ironien maatte kunne · faae over et digterisk Gemyt som Platos, ligesaa
BA, s. 426 ken Magt den Indesluttede kan · faae over saadanne Mennesker, hvorledes de tilsidst
KG, s. 339 er man at skaffe sig eller at · faae overladt et kort Indbegreb af det Hele
OTA, s. 155 var: de middelmaadige vilde · faae Overmagten, og faae Magt til at fordærve
TTL, s. 454 et Fjendskab mod mig, som kan · faae Overmagten. Da flyede Du ikke Døden,
KG, s. 340 Forholds Vidtløftighed, at · faae Overskuelsen. Hvorledes skulde jeg da i
OTA, s. 401 Vægten, saa skal den nok · faae Overvægten. O, men hvor sjeldent er
NB:71 igt mere end den Smule Du kan · faae paa anden Haand fra mig. Her er en ung
Oi5, s. 238 chikaneuse Indfald Gud kunde · faae paa den Maade at sætte os sammen, eller
Oi5, s. 237 lse aldeles ingen Indflydelse · faae paa det Hele, vi ville leve aldeles som
TSA, s. 78 ver Skyld i den Skyld, som I · faae paa Eder, at slaae mig ihjel. Og denne
AE, s. 227 e, som var det at existere at · faae paa et enkelt Punkt maaskee Noget at vide.
HG, s. 159 Salighed, som vi altsaa maatte · faae paa ganske andre Vilkaar end dem, det nye
Not11:24 i Gud og saaledes vel ikke · faae Pantheisme, men snarere Materialisme Naturalisme.
PS, s. 256 lle? Naar Forstanden ikke kan · faae Paradoxet i sit Hoved, da har Forstanden
NB28:84 artie, men værget mig imod at · faae Partie, og tillige taget Polemik mod Oppositionen.
Papir 122 nde Ligene man kunde jo deraf · faae Patent-Gjødning. – / Feb. 36 /
NB31:103 v: ɔ: jeg vilde kunne · faae Pathos her. O: s: v: O: s: v: / Men naar
NB17:65 , hvor det er aldeles umuligt at · faae Pathos. At kastes for vilde Dyr –
Brev 205 en, hvor man kun har nogle · faae Patienter at passe, der ikke feile noget
AE, s. 422 e en riig Onkel ihjel, for at · faae Penge i Fortællingen, eller lægge
NB32:105 t af moralsk Pathos end at · faae Penge med. Hvis saaledes En vilde udtrykke
NB30:81 s at de ikke give Penge men · faae Penge) i hvad Sandhed er. / Med Χstus
KG, s. 242 som i Pengesager, for selv at · faae Penge, henvender sig til en Mand han havde
NB15:122 aae fat i mig, saa skal De · faae Pengene igjen – og De skal have Lov
SFV, s. 21 is han ønskede det, skulde · faae Pengene tilbage. Med venstre Haand rakte
NB35:3 aa det blot kommer an paa at · faae Pengene, og man derfor gjør Velgjørenhed
NB13:36 dig, at jeg ikke engang kan · faae Pennen til at skrive det, uagtet jeg kun
BOA, s. 123 en ansat, blev afskediget: at · faae Pension.« Ja, vist er det haardt,
NB11:41 Abstrakte, det Docerende, for at · faae Personlighed frem, digtes en saadan Personlighed.
NB28:15 dog er det i Retning af at · faae Personligheder, at vi skal fremad. /
NB31:146 te hører med for ret at · faae Pessimisme tilgavns. Men hvad forstaae
NB28:102 erce sætter igjennem at · faae Peter til Professor, saa vil man –
G, s. 56 ologiske Interesses Skyld kunde · faae Pigen et Øieblik bort, faae ham indbildt,
AE, s. 361 en saa, saa maa man sgu ogsaa · faae Pigen og komme til at strække det mødige
AE, s. 399 re, og lykkelige Elskere, der · faae Pigen, og Millionairer o. s. v. –
NB26:62 kan elske ham. Lad ham saa · faae Pigen. Og lad saa Aarene gaae, saa kommer
KG, s. 143 saa, hvorledes skulde man da · faae Plads for Læren om Kjerlighed til Næsten;
NB17:92 i det Grændseløse kan · faae Plads for sin grændseløse Forundring,
KG, s. 223 side, han maa rive ned for at · faae Plads for sit Eget, som han vil opbygge.
AaS, s. 43 afskaffet Religionen, for at · faae Plads for Systemet? Ja vor Tid er mærkværdig,
F, s. 484 r sig fast til et Skrift for at · faae Plads og Gehør for sine Bemærkninger,
EE1, s. 413 s har puffet sig frem for at · faae Plads paa Exspectance-Listen, saa er man
BOA, s. 135 ae alene som Enkelt og derved · faae Plads til at vove Liv og Alt; tvertimod
NB32:132 dentlig for at han ret kan · faae Plads. Men christeligt forholder Sagen
NB3:39 , det kneb; Alt gjaldt om at · faae Porten lukket og saaledes det svælgende
NB11:45 redie havde jeg ikke formaaet at · faae Positionen. / Alle disse tre Ting, hvoraf
LP, s. 46 d enhver Leilighed søger at · faae pousseret i Verden – ligesom ogsaa
NB22:153 høist skaber han nogle · faae primitive Personer. / Og tænk saa Gud,
FB, s. 144 og Udlænding. Saaledes at · faae Prindsessen, at leve glad og lykkelig,
FB, s. 144 og maa det være herligt at · faae Prindsessen, det siger jeg ethvert Øieblik,
FB, s. 144 t Resignationens Ridder kunde · faae Prindsessen, men hans Sjæl havde gjennemskuet
FB, s. 144 og maa det være herligt at · faae Prindsessen, og dog er Troens Ridder den
Brev 304.1 ste Tilfælde vilde De · faae privat den strengere Dom efter min Maalestok
NB:12 randret i dansk Literatur, at · faae Prof. H. holdt i Ære som fordum, Biskop
NB30:113 r-Vand for min Skyld, skal · faae Prophets Løn. Altsaa der tales ikke
AE, s. 501 Alt den Barndommens Lykke at · faae Prygl«, derpaa vendte han sig bort
NB24:44 prygle, at blive opdraget er at · faae Prygl, ergo er han udmærket opdraget
AE, note rykt ved Længselen efter at · faae Prygl. Da den unge Kone talte, var man
HCD, s. 176 ansee for yderst gavnligt. At · faae Præsten til at rødme falder mig ikke
AE, s. 377 ud i Verdens Forvirring. Skam · faae Præsten, at han vil bilde os ind at
NB8:59 jen blive fornødne, for dog at · faae Præster, ell. Mennesker der ene leve
NB32:132 d til Folke-Mængden for · faae Præster, lad os faae et tusind Præster
SLV, s. 117 stændige Forsøg paa at · faae Qvinden emanciperet, saa taabelige forekomme
NB11:186 til en Kone hun kjender for at · faae Raad; faaer endelig fat paa en Barbeer
OTA, s. 393 vad Opgaven er. Skal Tvivlen · faae Raaderum, saa maa Trængselen bringes
Papir 579 dskærpe for, christeligt, at · faae Ram just paa den farligste Art Ikke-Χstd.
NB11:173 e vovede. Ei hell. kan jeg · faae Ram med ethisk Accent paa den Enkelte af
NB32:46 nye Testamente ikke ret kan · faae Ram paa Christenhedens Fordærvethed,
NB2:104 at jeg med mit Øie kunde · faae Ram paa dem, og jeg opdagede, at de alle
4T44, s. 378 nligt og skjult kan den ikke · faae Ram paa Den, der troede at have tabt Alt.
Oi2, s. 161 lp af det nye Testamente at · faae Ram paa det virkelige Liv, den virkelige
NB29:116 riet og Klynkeriet for at kunne · faae Ram paa det. / I Forhold til Trods, Opsætsighed,
BMT, s. 220 s det, at det lykkedes mig at · faae Ram paa dette om » Sandhedsvidnerne«
NB27:18 fe en Foranstaltning for at · faae Ram paa Docenterne i næste Generation:
TTL, s. 445 ielige Magt ligesom ikke kan · faae Ram paa sit Bytte, at der er en Modsigelse,
NB26:30 t forkynde Χstd. er at · faae Rang og Titel om muligt høi Rang og
EE1, s. 217 litet eller rettere, den maa · faae Realitet for ham; for at den erindrende
Brev 5 o aldrig brydt Dig stort om at · faae rede Penge ell. Prioritæter. I den Henseende
NB11:136 er det en Qvinde saa farligt at · faae Reflexion. En Qvindes Reflexion vil det
NB21:162 t er den eneste Vei til at · faae Regjeringens Tømmer. / O, naar en heel
AE, s. 563 at ville reformere Staten og · faae Regjeringsformen forandret! Af alle Regjeringsformer
GU, s. 336 af Vidtløftigheder, for at · faae Regnskabet bragt istand: o, min Sjel, det
NB15:80 at gjøre Enden fast, og · faae Religieusitet bragt an igjen. / Men hvorfra
Papir 461.a in bedste Villie, hverken kan · faae Respekt for ham eller for Χstdommen«.
NB24:38 dealiteten. Idetmindste skal man · faae Respekt for hvad det er at være Χsten,
NB17:39 m det ikke skulde lykkes mig, at · faae Ret af den samme Samtid, som har gjort
NB22:147 t, ligeoverfor Gud, blot for at · faae ret Fred og Hvile foretrækker at antage,
Oi9, s. 375 seligt for mig, i den Grad at · faae Ret i hvad jeg siger, hvad jeg siger om,
F, s. 475 istisk Ubetydelighed for dog at · faae Ret i Noget, og Autor høfligen giver
NB3:67 as! Saa langt var Christus fra at · faae Ret i Verden. Analogier fattes ikke. Man
NB30:28 ig faaer med mig! / Og nu det at · faae Ret imod Mskene! Ja, jeg tilstaaer det,
4T44, s. 351 den veed at gjøre, for at · faae Ret mod Beslutningen, for at vorde overbeviist
EE2, s. 329 orfærde mig, at jeg kunde · faae Ret mod ham, mod Gud har jeg altid Uret.
CT, s. 185 Uret Du lider, istedetfor at · faae Ret mod Menneskene, som gjøre Dig Uret,
NB3:53 ge har givet fra sig. Men at · faae Ret mod Publikum er en Umulighed, lige
NB19:5 ftiget mig saa meget med at · faae ret sat fast, hvad Χstd. er, ikke
Brev 317 uretfærdig for selv at · faae Ret, bedømme en Mands Anskuelser til
OTA, s. 427 , vi, som have travlt for at · faae Ret, ere stolte af at have Ret, vi, der
NB13:68 an fordrer ikke virkelig at · faae Ret, han frafalder sin Sag med de virkelige
SLV, s. 342 e han, Udflugter blot for at · faae Ret, hvor skulde jeg kjende hende igjen,
NB24:143 Det der beskjeftiger Job er at · faae Ret, i en vis Forstand ogsaa mod Gud, men
NB21:31 rede, umuligt nogensinde at · faae Ret, ja om saa den Afdøde selv stod
NB15:120 behøver da Gud, for at · faae Ret, saadanne from̄e Procuratores. /
NB34:5 t kan blive populairt, og jeg kan · faae Ret; men at jeg som ene Msk. skulde have
NB33:50 rk der er fremkoglet ved at · faae Riger og Lande og Stater til Christne,
EE1, s. 254 af det, de vilde: hun til at · faae Rinville, han, som vilde mystificere, til
NB17:43 eden, er saa stor, at man for at · faae Ro i denne Henseende med Glæde finder
AE, s. 374 e, og en Existerende kan ikke · faae Ro og tør ikke give sig Ro til at blive
IC, s. 237 dem nemlig, saa de ikke kunne · faae Ro til Blødagtighedens Beundring, de
Brev 3 e uden hvad han kunde vente at · faae Roes for, og da han ikke er sikker i sin
AE, s. 138 Verdenshistoriske, men ved at · faae Rub og Stub durcheinander bragt ind under
NB33:27 men naturligviis beregnet paa at · faae Rubrikken: Martyr saaledes udvidet, at
NB24:142 t kan der begyndes, for at · faae rystet Sandsebedragene, og stundom kan
SLV, s. 438 et enkelt Punkt blot for at · faae Røre og Liv i alt det døde Kjød.
Papir 130 medens hiin Tid søgte at · faae saa at sige hele Slægten til at gaae
NB26:5 ligt at pæle, ingen Pæl kan · faae saa fast Grund, at man kan stole paa den.
NB25:105 Iver og Nidkjerhed for at · faae saa Mange som muligt til at gaae ind paa
FV, s. 23 ik var: at anvende Alt, for at · faae saa Mange som muligt, om muligt Alle til
NB7:104 indtil det da endelig lykkes, at · faae saa megen Fart, at de komme i en Slags
NB20:134 drette mig saaledes, at jeg kan · faae saa megen Nydelse som muligt ud deraf.
NB32:125 / I een Forstand er der maaskee · faae saa sociale Naturer, som jeg var det. Ak,
NB11:25 t paa, at jeg da aldrig maa · faae saa travlt, at jeg glemmer at sørge
NB7:69 aae een ell. flere Sophister, som · faae saadan et Snu af hvad det er han vil og
LF, s. 45 rlige Behændighed! At kunne · faae saadan fat paa al sin Sorg og paa een Gang,
SLV, s. 349 t, hvorfra et Menneske kunde · faae saadanne Ideer. Dersom nu mit Tungsind
AE, s. 55 m: lille Mand, hvor kan Du nu · faae saadanne Indfald; skulde Du ikke være
AE, s. 525 r, at jeg intet Historisk kan · faae saaledes at vide, at ( jeg jo godt objektivt
NB27:71.a jordisk Klogskab kan jeg ikke · faae saaledes sammen, at jeg i Tillid til Gud
OTA, s. 354 der sig ud efter, da kan han · faae saare Meget at vide, men tiltrods for al
NB33:33 , Den hvem det lykkes En at · faae saavidt, eller der kommer saavidt, han
SLV, s. 342 et Yderste: ja vi skal snart · faae Sagen afgjort; troer Du, at Du kan kjende
NB13:78 ligheden trykke paa mig, og · faae Sagen at see nærved, og jeg befalede
NB24:105 her gjælder det om, at · faae Sagen igjen gjort strengere. / Dersom »
NB16:40 aa villig og redebon til at · faae Sagen ind for det store Publikum. At ballotere
CT, s. 213 n«: istedet derfor at · faae Sagen saaledes afgjort, at man bliver angest
NB31:100 ae den bort – for at · faae Sagen til at staae som den stod før
KG, s. 320 eres Simpelhed dog bestandigt · faae sagt Alt hvad der skal siges. Saaledes
OTA, s. 249 t forlade det Enkelte for at · faae sagt alt Muligt, at Ingen skulde mistænke
TAF, s. 285 , som kunde han ikke hverken · faae sagt Alt, eller faae det Alt sagt som han
NB:215 ressen Dag ud og Dag ind kan · faae sagt hvad han vil, hvad han maaskee ikke
Not15:9 ndom saadan benyttet til at · faae sagt hvad jeg vilde have sagt, Alt i Retning
Papir 254 tter i, at han søger at · faae sagt saa meget som det vel er tilladt at
SLV, s. 93 nde, som jeg ellers ikke kan · faae sagt uden i Eensomhed, thi hvor meget hun
NB27:72 iger ham, kan han lige godt · faae sagt, det Ethiske. Men Den, der ikke var
NB24:120 Vending han gav Sagen meente at · faae Saligheden endnu langt billigere, reent
NB26:78 t skete ikke, jeg kunde ikke ret · faae Samtykket i mig selv, at jeg turde handle
YDR, s. 114 e Majoriteten, at vi da kunne · faae Samvittighedsfrihed til at forkynde Ordet.«
Papir 549 r: der maa gjøres Alt for at · faae sand Status gjort aabenbar. / Tænk et
NB15:9 rde jo ogsaa vel tilfalde de · faae sande Christne-Præster. / Hvilken Verdslighed
NB32:34 en lad os saa sige det saaledes, · faae Sandhed ind i Forholdet, og ikke ved at
Oi6, s. 266 Vildfarelse, saa kan Du ogsaa · faae Sandheden at vide betræffende det at
YTS, s. 257 r, er Usandhed, da Du kun kan · faae Sandheden at vide ved at bestaae i Fristelsen.
YTS, s. 257 istelsen. Af Ham vil Du kunne · faae Sandheden at vide, dog kun paa det Vilkaar,
EE2, s. 310 t samme Resultat, saa vil han · faae Sandheden desto eftertrykkeligere indskærpet,
NB31:25 Interesse derimod er det at · faae Sandheden fat – uden at komme til
NB31:25 øininger o: s: v: for at · faae Sandheden fat uden at komme til at lide.
NB24:125.a ulde det just være, for at · faae Sandheden frem, og for ikke at spare mig
NB30:115 n siger det – for at · faae Sandheden gjort aabenbar. / Man seer forresten
NB31:27 , uden at Du fanges; Du kan ikke · faae Sandheden saaledes at Du fanger den, men
DS, s. 188 n trænger vel ogsaa til, at · faae Sandheden sagt, just for dog at kunne gavne
PS kke at bekymre sig om Andet end at · faae Sandheden tilveiebragt paa dette Punkt,
AE, s. 225 per en Slump Mennesker til at · faae Sandhedens Skin. / See, Socrates var en
NB35:19 for i denne Sprællen at · faae Sandsebedragene bort. Ja, dersom Mskene
NB26:7 std. maieutisk ( for at · faae Sandsebedraget bort: den Indbildning at
NB25:44 see, saa kunde han jo endog · faae sandselig Magt ( at de ere Mange) til Hjælp
NB28:32 Du vil stifte Partie for at · faae sandselig Magt, og saa veed Du meget godt,
NB26:84 hjælper mig blot til at · faae sandselig Magt. / Men maaskee er det just
BOA, s. 218 desuden er det da Nonsens at · faae sandselig Vished om at en Apostel er en
BOA, s. 218 d), ligesom det er Nonsens at · faae sandselig Vished om at Gud er til, da jo
TSA, s. 101 desuden er det da Nonsens at · faae sandselig Vished om, at en Apostel er en
TSA, s. 102 ), ligesom det er Nonsens at · faae sandselig Vished om, at Gud er til, da
BOA, s. 127 , for at kunne gestikulere og · faae Sangværket i Gang. Men har han ikke
Oi6, s. 273 er at bringe Lys i Sagen, at · faae sat Ild paa dette Vildnis, alt Vrøvlets,
NB6:61 tykke hele Christendommen og · faae sat Springfjederen paa. / Christendommens
NB21:52 eneste Vigtige, for saa at · faae Satans travlt med Kirke og Skole og Tabelværket,
AE, s. 402 d paa en eller anden Maade at · faae Scenen flyttet fra Existents over i et
NB32:104 tor – og naar vi ret · faae seet efter i Sandsebedragene, vil det vise
SLV, s. 121 avde man da Leilighed til at · faae seet sig om. Nu traf det sig saa besynderligt,
KG, s. 280 d hvad der er lykkedes ham at · faae seet, indrømmer han dog villigt, at
EE1 tere jo bedre, desto Mere kan man · faae seet. Paa samme Maade lader det sig ogsaa
NB34:13 . at faae den igjen, for at · faae Selvfølelsen igjen. o: s: v: o: s: v:
BOA, s. 193 t verdenshistorisk Cursus: at · faae sig en Aabenbaring til at begynde med,
BOA, s. 139 taget sig brillant ud med at · faae sig en Aabenbaring, sæt det var blevet
BOA, s. 139 t fornye deres Mønt ved at · faae sig en Aabenbaring. / Jeg skal nu reent
BOA, s. 229 kan en Letfærdig ogsaa let · faae sig en Aabenbaring. Han behøver blot
SLV, s. 37 at være betænkt paa at · faae sig en Elsket. / Overalt hvor da min Reflexion
AE, s. 516 kærpe sin Forstand, og saa · faae sig en høiere Hopsasa, og værge sig
Oi4, s. 210 øre Carriere, til at kunne · faae sig en Kone o. s. v.: Christendommen har
AE, s. 406 kelige) vil bevise det ved at · faae sig en ny Mand. Den der derimod død
AE, s. 405 ve en rig Onkel, eller ved at · faae sig en rig Kjæreste, eller ved Hjælp
FV, s. 15 er saa at samle Mængde, at · faae sig et Abstraktum: Publikum. Her begyndtes,
NB12:76 klog paa de endelige Formaal, at · faae sig saa hurtigt som muligt et feedt Levebrød
OTA, s. 175 ger: hvorledes skulde man da · faae sig selv at see? Saaledes iler den Travle
BA, s. 408 religieuse Besindelse, da at · faae sig selv heel igjen indtil Punkt og Prikke.
SLV, s. 230 . At hun ganske maatte kunne · faae sig selv igjen, er mit høieste Ønske
4T44, s. 305 end nok saa godt vidste, at · faae sig selv saa fordeelagtigt som muligt udsat
BA, s. 419 drer. Tilsidst maa da Angeren · faae sig selv til Gjenstand, idet Angerens Øieblik
SFV, s. 33 e. Muligt at han for atter at · faae sig selv tilbage, dømmer den Anden at
4T44, s. 306 g: istedetfor hele Verden at · faae sig selv, istedetfor Herre at blive Trængende,
Papir 463 elighed gjælder det da om at · faae Sigte paa disse bestemte og saa udenvidere
NB31:62 et muligt at de Andre kunne · faae Sigte paa ham. Det Msk. gyser for, er at
OTA, s. 321 er ham, men intet engang kan · faae Sigte paa Tilhængeren, som slutter sig
NB25:7 r er det saa svært her at · faae Sigte. / En ældre Tid – vor Tid.
4T43, s. 119 kulde da Overveielsen engang · faae sin Betydning for ham, det skulde maaskee
EE1, s. 327 den anden Side vil det ogsaa · faae sin Betydning til at elevere hende, naar
2T43, s. 44 ved hvilken det ret skulde · faae sin Betydning, den venter jeg forgjeves
4T44, s. 365 tte Ord. / Dog kan Talen vel · faae sin Betydning, men at betænke denne
EE2, s. 43 . Her synes nu Forlovelsen at · faae sin Betydning. Den er en Elskov, som ingen
NB22:151 elalderens Askese o: s: v: · faae sin Betydning. For nemlig at kunne være
NB30:44 andet Msk. Liv bare for at · faae sin Brynde stillet – ih, men naar
BOA, s. 93 Liv bliver færdigt ved at · faae sin Conclusion. I Forhold til som et saadant
Not5:22 il ogsaa den organiske Udvikling · faae sin dybere og fyldigere Gyldighed, ligesaa
AE, s. 36 temester, vilde den i Visheden · faae sin farligste Fjende. Tages nemlig Lidenskaben
SD, s. 199 it Hoved, fordi han ikke kan · faae sin Frimodighed lige over for det, og derfor
EE1, s. 253 Arme, blive Cousinen qvit og · faae sin Gjæld betalt. Men for at opnaae
4T43, s. 122 ie Stund, dersom han maatte · faae sin Herlighed igjen blot en kort Tid, at
F, s. 476 hun juble af Glæde over, at · faae sin Krig frem, og over, at jeg saaledes
DS, s. 218 n vil vove det Yderste for at · faae sin Krig igjennem, den vil ikke slippe
KG, s. 364 an i Selskab med ham ikke ret · faae sin Magelighed, end mindre, at han ved
Papir 254 il at bruge Pressen for at · faae sin Mening udtalt. Da Hr. Ostermann i det
NB2:104 ubetaleligt interessant, at · faae sin Mskkundskab saaledes beriget. /
SLV, s. 379 rste, at Digteren ikke kan · faae sin Opgave, ikke kan komme til at begynde,
NB32:124 at) gjøre stor Allarm for at · faae sin Ret og derfor komme med Støie. Nei,
OTA, s. 179 Den, der gjør Uret for at · faae sin Ret. / Den umiddelbare Følelse er
KG, s. 374 sig til Øvrigheden for at · faae sin Ret. O, men Øvrigheden indlader
4T43, s. 170 hvilken der tales? Det er at · faae sin Sjel som den er, men saaledes synes
NB19:34 kommer til Verden for nu at · faae sin Skjebne afgjort, men evig afgjort med
EE1, s. 229 ofte kun en Anledning for at · faae sin Smule Bemærkning anbragt. De, der
SLV, s. 304 aa nær: at han ikke kunde · faae sin Søn hævnet, at han besluttede,
KG, s. 58 ilkommende Skjebne at vide, at · faae sin Tilkommende at see; og bedragersk Kløgt
KG, s. 58 sk søger en Pige maaskee at · faae sin tilkommende Skjebne at vide, at faae
EE1, s. 287 ed en kongelig Resolution og · faae sin Titel igjen. / Om man end afholder
BA, s. 330 n underlagt, men dog kan denne · faae sin videnskabelige Repræsentation, jo
4T44, s. 367 paa urette Sted, bad for at · faae sin Villie frem, henkastede sig i Bønners
NB31:68 d, for at han ubetinget kan · faae sin Villie frem. / / / Uendeligt mere anstrengende
JJ:168 m en Pige, der, naar hun ikke kan · faae sin Villie med den Elskede, for at trodse
OTA at kunne gjøre Uret, at kunne · faae sin Villie, lade sine Lidenskaber rase;
Oi7, s. 303 faaer sin Villie, men det at · faae sin Villie, raffineres til tillige at være
JJ:168 d behandler Faderen. Kan hun ikke · faae sin Villie, saa bliver hun syg, og saa
NB33:54 n han hverken strax eller ganske · faae sin Villie, sin Subjektivitet saaledes
NB21:33 Barn, der insinuerer sig for at · faae sin Villie. Og da er det vel stundom (
KK:7 at Gud tilsidst vilde lade ham · faae sin Villie. Tvertimod var Pharao bleven
NB:194 en Forfatter gjør for at · faae sine Bøger solgte: saa havde de været
F, s. 471 eciel Censur, kan dog haabe, at · faae sit Arbeide bragt dertil, at det »
AE, s. 334 ske rigtigt den Bekymring, at · faae sit Barn døbt, saaledes at Bekymringen
PS, s. 234 vet at saare ham, for ikke at · faae sit eget Hoved knuset. Saa lad da Harpen
NB16:25 k, med at det lykkes ham at · faae sit Guds Forhold concret, / / / ( thi Angesten
NB16:25 jerlighed. Men han kan ikke · faae sit Guds-Forhold concret. Har denne hans
SLV, s. 330 man da blot spørge om at · faae sit lidenskabelige Ønske frem, slet
NB11:163 g opdage, at det er til, aldrig · faae sit Liv bestemt i Forhold dertil, hvor
NB16:87 gen holder med En – for at · faae sit Liv gjort strengere. / Men nu svingede
BI, s. 241 faae den Opgave færdig, at · faae sit Liv til at congruere med Statens Opfattelse,
CT, s. 233 ste af alle Ugudelige. Men at · faae sit Navn indskrevet i Livsens Bog: saligt
CT, s. 233 som den høieste Løn? At · faae sit Navn indskrevet udødeligt i Historiens
CT, s. 135 en Anden faaer udtalt, for at · faae Sit sagt, og alle de Forsamlede ere mere
4T43, s. 154 gjort det muligt for ham at · faae sit Syn igjen, da sendte han ham bort og
NB3:26 vedblive at være blind end at · faae sit Syn paa det Vilkaar! / Der kan ik
NB24:66 nu kan ethvert Vrøvlehoved · faae sit Vaas trykt i 10,000 og 10,000 Exemplarer.
IC, s. 96 e mulige Anstrengelser for at · faae sit vita ante acta i Glemsel. Saaledes
SLV, s. 329 uligt, at hun kunde seire og · faae sit Ønske frem? Lad see. Det, jeg er
SLV, s. 288 gift for længe siden. At · faae sit Ønske opfyldt, at faae Tak til som
OTA indrende, der forhindrer sig i at · faae sit Ønske, ikke ved at opgive det, thi
NB4:36 ænker naar man bare kunde · faae sit Ønske. / Ironie er en Art Hypersthenie,
CT, s. 28 » hver Dag« at · faae Sit! Hvor misligt, næsten hver Dag at
NB27:50 t og smaaligt passer paa at · faae Sit, ikke at gjøre det Mindste uden
Oi2, s. 159 lere andre Mænd kunne hver · faae Sit: alle hans Protester hjælper ham
NB26:84 tie) gjør det umuligt at · faae Situationen istand. At stifte Partie hjælper
NB14:106 der det egl. hovedsaglig om, at · faae Situationen tilveiebragt. Det er det, man
NB2:108 Store, Mskslægtens Ædle de · faae sjelden en Gravtale: de blive gjerne henrettede
NB25:83.a sig selv Control. / Det er at · faae Skildpadden med en ganske egen sauce piquante
NB23:149 ssyg, ovenikjøbet syg for at · faae Skin af Hellighed: han gjør sin glimrende
OTA, s. 374 end at skule var det dog at · faae Skummelheden fordreven, at komme til at
AE, s. 487 han trods al Anstrængelse · faae Skyld-Bevidstheden atter totalt bestemmet
NB:159.a a om det dog ikke var muligt at · faae Slangerne dræbte: saa at troe. Ikke
NB2:241 mbedsmænd. Det vil sige, Msk. · faae slet ikke et reent Indtryk af at Msk. vil
Brev 261 jeg nødig vilde at De skulde · faae slette Tanker om mig, dersom De idag virkelig
FB, s. 125 skulde ogsaa Præsten kunne · faae Sligt i sit Hoved, og dog var det jo saa,
NB36:2 stifte Ægteskaber, for at · faae smaae Børn). / En Ild var Χstus
NB25:35 aledes ulykkelig, at jeg ret kan · faae Smag paa Χstd? / Dette er Spørgsmaalet
NB27:19 og Elendighed for egentligen at · faae Smag paa Χstdommen, er let at see.
KG, s. 289 ng: da skulde de mere og mere · faae Smag paa een af de skjønneste Glæder
EE1, s. 152 un have Reflexion nok til at · faae Smerten. For at faae Sorgen maa den tragiske
NB6:55 igt kunde Cotteriet dog ikke · faae Snakken paa Gang. Saa gik Tiden hen, og
NB17:69 ( som kun er til for ganske · Faae som fE Qvinden, saa dem der ere til for
BOA, s. 157 t Yderste: saa bliver der kun · Faae som forstaae ham, de Fleste stødes fra.
AE, s. 123 om begeistrede Elskere, nogle · Faae som høimodige Helte o. s. v., dersom
EE1, s. 152 s Bestemmelse; men da for at · faae Sorgen den tragiske Skyld maa have denne
EE1, s. 152 til at faae Smerten. For at · faae Sorgen maa den tragiske Skyld vakle mellem
BA, s. 386 ragende Tænkningen, for at · faae Speculationen flot og Bevægelsen i Logiken
NB15:123 en, der blot raaber paa at · faae Spise – og saa var Χstd. Spisen.
SLV, s. 360 lider den igjen og kan ikke · faae Splinten reven ud. At der er en Splint,
NB:70 llem at beholde sin Rigdom og · faae Spotten isteden. Nei, men dersom det var
Oi2, s. 158 r bekjendt nok, at han for at · faae spraglede Lam lagde spraglede Kjeppe i
Oi3, s. 197 t Penge-Spørgsmaal; thi nu · faae Spydighederne Interesse, Geistlighedens
Papir 585 iver da først og fremmest at · faae spærret af, de 1800 Aars Historie casseret
NB2:81 og er det Dialektiske her just at · faae Spøgelset at see, og forsaavidt kan
PS, s. 288 vad Du var listig nok til, at · faae Spørgsmaalet om Discipelen paa anden
Oi2, s. 150 n, at arbeide i Retning af at · faae Staten til at tage dette Sandsebedrag bort.
SD stok, bliver Selv ved som Mand at · faae Staten til Maalestok; men hvilken uendelig
AE, s. 68 r det første Skridt til at · faae Stemmefleerheden paa sin Side og sit Guds-Forhold
EE2, s. 70 kommendes Fordeel, men paa at · faae Stikordet anbragt. Det mislykkedes, da
EE1, s. 185 tand. Hendes Smerte kan ikke · faae Stilhed, hun mangler den Fred, der er nødvendig
NB17:73 ige: at raabe, hvor skal man saa · faae stoppet Munden paa ham. / Christenheden.
NB12:138 Ret, thi hendes Liv vilde · faae stor Betydning for ham, han vilde taknemlig
NB32:83 g selv, saa sikker er Gud paa at · faae Straf over sine Fjender. Maaskee vil Nogen
NB3:49 d den. O, I Daarer, I kan let nok · faae Stüvenfængere, der stjæle Eders
Brev 316 videre. Da jeg ikke kunne · faae Stykkerne opførte, tænkte jeg paa
NB10:47 kunne narre dem, hvis de skulle · faae Styrtebadet. / Og er da vel Verden ( Virkeligheden,
OTA, s. 418 am), ham kan man dog vel nok · faae styrtet, ham er det i det mindste muligt,
NB22:101 dlerne, at Piat-Meddelelsen kan · faae større og større Udbredelse. Og Ingen
EE1, s. 240 meget Arbeide man har for at · faae Subscribenter, og naar man saa har faaet
BI, s. 356 for at det personlige Liv kan · faae Sundhed og Sandhed. / Ironi som et behersket
Brev 37 ers anseer det for et Held at · faae Svar fra mig. / Nu, De er atter sengeliggende.
BI, s. 305 de mellem at spørge for at · faae Svar og at spørge for at beskjæmme,
NB10:87 nt med, at han, ved ikke at · faae Svar, kom paa en Maade i Classe med mig.
NB2:129 e Noget o: s: v: / Kunsten er at · faae Svinget igjen, som man har franarret Christendommen
SD, s. 139 lde først Midler, for at · faae Sygdommen til at blive aabenbar. Overhovedet
KG, s. 147 Apostlene, som ønskede at · faae Syn for Sagen, at de ikke vidste af hvilken
SLV, s. 298 ilværelsen, at den lod os · faae Syn for Sagen, at det var blind Allarm.
KG, s. 146 r ikke Gud magtpaaliggende at · faae Syn for Sagen, for at han kan see, om hans
KG, s. 147 us følt nogen Trang til at · faae Syn for Sagen, saa havde han vel slaaet
SLV, s. 341 hvad gjør man ikke for at · faae Syn for Sagen. Han svarede aldeles apathisk:
NB16:33 rste Vanskelighed, angaaende at · faae Synden og Skylden ind i Verden og i ethvert
AE, s. 54 m det skal lykkes Rhetoren at · faae Synderen ind under Styrtebadet; han gjør
CT, s. 159 igtigt stillet, at han maatte · faae Synet for Omvendtheden, at han maatte ville
LA, s. 50 hindrer den Fritstaaende i at · faae Synet. Det maa, hvis Alt skal blive saa
AE, s. 108 i stakaandet Travlhed for at · faae Systemet færdigt, slipper denne ene
SLV, s. 210 dets Ægthed, at han kunde · faae Systemet opført paa denne sikkre Grundvold!
AE, s. 47 Bog, Troesbekjendelsen nogle · faae Sætninger, er en illusorisk Trøst,
Papir 451 kkelig alvorlig ud. Thi at · faae Sølv-Opsatser o: s: v: o: s: v: er da
NB10:20 var let bevægelig til at · faae Taarer i Øinene) sagde: at De kunde
Brev 142 deligt Nytaar: Mange Smiil og · faae Taarer! / Jeg sender Dig hermed et Lommetørklæde.
SLV, s. 288 aae sit Ønske opfyldt, at · faae Tak til som for en Velgjerning, dernæst
NB21:102 man tænker det Ord: » · faae tale tvivlende om Tvivl« ind i
AE, s. 373 løsnet, og Opgaven ikke at · faae Tanden til at voxe fast igjen, hvilket
EE1, s. 256 aret, man kan næsten ikke · faae Tanken bort derfra igjen, fordi det er
NB10:123 Nu, i dette Øieblik at · faae Tanker anbragt, er næsten til at fortvivle
Brev 37 es ogsaa naar man kun omgaaes · faae Tanker, og kun har lidt Adspredelse, saa
NB32:31 heelt ud, saa griske for at · faae Tankerne, Indtrykkene, Udtrykkene o: s:
SFV, s. 53 t han paakalder Musen for at · faae Tankerne. Dette har egentligen aldrig været
EE1, s. 341 ham under Armen. Kan jeg nu · faae Tanten til at forlade de landøkonomiske
OTA, s. 263 arbeide og trælle for at · faae Teppet saa smukt. Kun i Forhold til menneskelig
SFV, s. 90 l Tusinde Gange Tusinde; kan · faae ti Tusinde Gange ti Tusinde til at sige
OTA, s. 186 de i Afgjørelsen, han kan · faae Tid – til alt Muligt, nei, det kan
EE2, s. 265 ver Verden, naar han ikke kan · faae Tid dertil for Næringssorger? Hvad ligner
NB2:189 r naar han tillige passer paa at · faae Tid efter anden et endnu større Levebrød.
4T44, s. 378 lt, da kan Utaknemmeligheden · faae Tid og Mod til at trodse paa sig selv og
AE, s. 435 ært at hjælpe sig selv, · faae Tid og Otium til ganske at offre sig for
OTA, s. 236 des, at denne Bevidsthed kan · faae Tid og Stilhed og Raaderum til at gjennemtrænge
AE, s. 365 s Karl, der kan baade- og, og · faae Tid til Alt. Men lad Kammerraaden bare
EE1, s. 429 eller rettere, hun skal ikke · faae Tid til at beundre den. Intet er glemt,
3T44, s. 275 uds Throne igjen, at de ikke · faae Tid til at fristes af den Tanke, at de
FB, s. 137 angfoldige, da vil han aldrig · faae Tid til at gjøre Bevægelsen, han
NB29:61 i al Verden skulde han saa · faae Tid til at gjøre Noget af hvad han siger.
3T43, s. 83 ulde det Øre, der elsker, · faae Tid til at høre Anklagen, saa maatte
4T44, s. 378 endnu. Da kan Miskjendelsen · faae Tid til at krænke Den, der tabte Alt,
BOA, s. 283 rlig Situation: han kan ikke · faae Tid til at leve Noget ud, fordi han strax
Brev 61 tager jeg dog, at De nok kan · faae Tid til at læse disse Linier, som jeg
Brev 235 for ham, thi hvor skal han · faae Tid til at læse Sligt. Jeg er, som hvis
AaS, s. 44 k Beskuelse, da vil den ogsaa · faae Tid til at mindes, med hvormegen Anstrængelse
EE2, s. 330 nskeligheder. Han kunde ikke · faae Tid til at overveie, hvad han kunde gjøre,
AE, s. 365 jøre alt dette, og tillige · faae Tid til at rette sit Liv mod det absolute
4T44, s. 378 g at være; da kan Spotten · faae Tid til at saare ved at kræve det menneskelige
EE1, s. 191 ede, men de kunne endnu ikke · faae Tid til at samle sig ind efter. »
3T43, s. 83 e og det Øie, der elsker, · faae Tid til at see efter hvad der ligger bagved,
SLV, s. 408 n Hurtighed, at man ikke kan · faae Tid til at see sig om, førend det er
BOA, s. 144 men det Overordentlige · faae Tid til at sætte sig i Taushedens Pause
NB5:86 lle tilbagetrukken Borger han kan · faae Tid til at sørge over den mindste Synd.
AE, s. 149 nd – ja saa kan man nok · faae Tid til at tage sig af Verdenshistorien.
NB20:134 evision. Det, som de Andre ikke · faae Tid til at tænke over – fordi
EE2, s. 73 og hvor skulde alt sligt Ondt · faae Tid til at vinde Skikkelse i en ægteskabelig
3T44, s. 281 Dødstanke, han skal ogsaa · faae Tid til at være betænkt paa den Glædens
PMH, s. 88 r saa lang Tid hen, at Du kan · faae Tid til i al Ro og Mag at fornøie Dig
3T43 skulde og den, der selv løber, · faae Tid til lang Tale, saa maatte han selv
BI, s. 266 al i Verdenshistorien, til at · faae Tid til mere end det kongelige Blik, han
SLV, s. 131 i Livet, kunde dog vel ogsaa · faae Tid til ordentlig at gaae i Kirke. Vor
NB23:20 ymring, og derfor kan jeg aldrig · faae Tid til Projecter, fordi jeg hver Dag maa
SLV, s. 138 n hastende Tænker ikke at · faae Tid til saa meget som blot at begynde paa
NB23:92 et den, hvor skulde jeg saa · faae Tid til Spørgsmaalet om Videnskab. Det
NB4:14 et Første havde jeg ikke kunde · faae Tid til store og sammenhængende Arbeider,
3T43 ræber at være Alt for Alle, · faae Tid til vidtløftig Overveielse, da vilde
BI, s. 93 ialoger). Heller ikke kan jeg · faae Tid til, idet jeg viste Nødvendigheden
OTA, s. 236 pgaver vil Du bedre og bedre · faae Tid til, medens Bekymringen for Dit evige
BA, s. 427 d om Alt. Dertil kan man godt · faae Tid, selv om man er kongelig Embedsmand,
Papir 340:9 aa et nyt Projekt for at · faae Tiden til at gaae – thi Livsfaren
CT, s. 79 ige saa langt. Nei, Ingen kan · faae Tiden til at gaae saa hurtigt som Fuglen,
BB:37 at man deels søgte blot at · faae Tiden til at gaae, – og kunde man
SLV, s. 322 me. / Hvis jeg reiste for at · faae Tiden til at gaae, per mare tristitiam
EE2, s. 290 iv viis, lær af en Pige at · faae Tiden til at gaae, thi heri er hun en født
G, s. 13 g for at adsprede ham og for at · faae Tiden til at gaae. Dertil var jeg ogsaa
CC:12 t unægteligt, om man kunde · faae Tidens Sangklokke til at forstumme en Stund;
NB22:7 har forladt, uden at han jo skal · faae tidobbelt – da beviser dette jo Intet
NB22:7 rladt Fader, Moder o: s: v:, skal · faae tidobbelt, eller: Der er Ingen, som har
NB31:41 hristelig Iver, jo Flere man kan · faae til at forene sig for som det hedder at
NB28:51 ingen Udvei øiner til at · faae til at gaae ind herpaa. / Ak, vi der ere
NB34:13 Glæde, jo flere han kan · faae til at gifte sig. / Har vi saa ikke naaet,
BI, s. 289 or i, en Gliedermann, han kan · faae til at gjøre de Bevægelser, som han
IC, s. 169 forgjeves ville bedaare eller · faae til at glemme Noget – som de glade,
FF:86 esynderlig Lyst jeg undertiden kan · faae til at slaae et entercha med Benene og
AA:12 d et Tryk paa Fjedrene skulde · faae til at springe op). – Det var altsaa
NB24:20 der paa Noget, Du ikke kan · faae til at stemme med Dit Hoved ell. Din Følelse
NB25:69 Hvad Tillid skal en Yngling · faae til at turde vove at indrette sit Liv efter
OTA, s. 263 rbeide forbundet med, for at · faae til at voxe. Der, hvor Teppet er kosteligere
CT, s. 123 ogskab eller ved gode Ord kan · faae til Bekjendelse, men som den ved Pinebænken
NB17:71.h ære den Eneste, jeg her kan · faae til ret at gaae ind paa Sagen, eller dog
NB35:14 amme Leilighed. Blot det at · faae Tilfredsstillelsen af den heftigste Lyst,
NB35:14 omtrent Livet, blot det at · faae Tilfredsstillelsen af den sminket op til
KG, s. 332 strax om, at kæmpe for at · faae Tilgivelse – ak, thi menneskeligt
NB12:118 d bede om hendes Tilgivelse, og · faae Tilgivelse i Sandhed, maa jeg ogsaa i Sandhed
KG, s. 373 ig, at det var muligt selv at · faae Tilgivelsen, uagtet han ikke tilgav. Sandeligen,
KG, s. 65 saa gaaer det lysteligt med at · faae Tilhængere i den Verden, der fra Arilds
AE, s. 529 t betænkeligt Notabene) at · faae Tilhængere, anseer det for en Løn
Oi5, s. 231 isk Trang til den Lindring at · faae Tilhængere, at blive Flere, hvad Gud-Mennesket
NB2:225 g især passe paa ikke at · faae Tilhængere. / ..... Skulde jeg nu sige:
NB2:17 lille Forening af nogle Enkelte, · faae Tilhængere. Der er ingen farligere Fjender
NB11:107 ndgaaet den Vanskelighed med at · faae Tilhængere: det maa jo saa dog komme
AE, s. 239 e noget Sandt, saa vilde hans · faae Tilhørere dele sig i to Classer; og
NB7:32 mere, selv at græde og at · faae Tilhørerne til at græde – uden
Papir 1:1 men han kunde ikke · faae Tilladelse at holde Prædiken. / 133.
Oi3, s. 193 onisten o. s. v. mener ved at · faae Tilladelse til at anbringe Tillægsordet
KKS, s. 98 s om, at en Comiker maa kunne · faae Tilskuerne til at lee, rigtigere siger
Brev 115 er er ingen Udsigter til at · faae tilstrækkelige Penge til at bringe det
DD:5 peculere i Dogmet, kan man let · faae tilsyneladende glædelige, rige Resultater;
Not11:15 været forbunden med at · faae tilveiebragt en fuldstændig Definition
BOA, s. 261 trax skal bruge hvad han kan · faae tilveiebragt. De have i Grunden deres Liv
Papir 371-1.a ve Taalmodighed med i nogle · faae Timer. / i Sandhed / Dette kan i en vis
G, s. 91 en, vil blive skuffet; thi vel · faae to Elskende hinanden; men min Ven, der
NB2:48 rksomhed paa om muligt at · faae Tornen ud af Kjødet. I saa Fald vilde
NB2:63 hell. ikke have Trang til at · faae Trangen udviklet. / Dyrtiden og Brød-Urolighederne
NB31:77 er død, hvor ville Docenterne · faae travlt for at faae mig og Mit indslagtet,
KG, s. 142 gt fra, at vi først skulle · faae travlt for at finde den Elskede, at vi
OTA, s. 150 n. At nu dog Ingen her kunde · faae travlt for at forstyrre den skjønne
NB14:90 igt da, med disse Folk, som · faae travlt for at skille mig af med en Tilhænger,
Papir 589 or at ogsaa de kan komme til at · faae travlt i at nyde dette Liv. Saa har de
SD, s. 149 ennesker omkring sig, ved at · faae travlt med allehaande verdslige Anliggender,
NB17:14 jenstlige« eller at · faae travlt med at danne Efterabere. / I Grunden
KG, s. 22 agte for at opmuntre os til at · faae travlt med at dømme hinanden; de ere
KG, s. 192 st, og tidligt lære ham at · faae travlt med at dømme Verden, Gud forbyde,
LA, s. 99 være handlet; Andre vilde · faae travlt med at gjette Udfaldet, og med om
NB32:104 ræster, troe mig, I vil · faae travlt med at holde paa Χstd. ɔ:
NB34:38 f den Art, at vi ganske kan · faae travlt med at nyde dette Liv. / Altsaa
NB14:90 givelsen naturligviis vilde · faae travlt med at tvinge ham ind i Charakteer
NB29:105 en Betryggelse, at de kan · faae travlt med at udfylde deres Liv med alle
Papir 519 vel ikke En men snarere Ti der · faae travlt med at vise, at det er en uhyre
DS, s. 257 om sin egen Uduelighed ved at · faae travlt med det Adspredende at ville reformere
NB35:18 derligere at qvæle Ilden, saa · faae travlt med lad Dig engagere ved den masseagtige
NB5:141 og saa ligger det saa nær, at · faae travlt med Verdsligheden igjen, og gjøre
CT, s. 251 kke fører til Troen er, at · faae travlt med, at man ikke kan faae det historisk
NB32:127 l Opmærksomhed. Englene · faae travlt, see nysgjerrige efter, hvad dette
TTL, s. 453 ortes Verden, ja da vilde han · faae travlt; thi Kjøbmanden siger jo rigtigt,
NB31:126 iskopperne som Engelstoft, · faae Trillinger, og Alt er i sin Rigtighed.
Not4:44 den K. Betydning, den aldrig kan · faae Troe i sin Forstand indenfor den samme
AE, s. 36 Troen, lettere ved bestemt at · faae Troen ( og ikke en Indbildning) i en ufuldkommen
TS, s. 45 aa at maatte vove dette for at · faae Troen indsat i dens Ret! / Imidlertid hvad
NB23:111 Sagen er ganske simpel. For at · faae Troen maa der en Existents først, en
SLV, s. 405 Men hjælper det nu til at · faae Troen paa det Store, at man veed det er
CT, s. 127 Tid han arbeidede for selv af · faae Troen, arbeidede han for alle Andre. Thi
KG, s. 41 r Troen, eller prøve paa at · faae Troen, da vil dette egentligen sige, han
NB23:111 blive Spørgsmaal om at · faae Troen, ell. at fortvivle. Noget Fortjenstligt
KG, s. 41 an vil forhindre sig selv i at · faae Troen, han vil bringe sig selv i en Higens
NB23:111 t kan blive Spørgsmaal om at · faae Troen, maa der Situation. Og denne Situation
NB23:111 som kan indskærpe, at til at · faae Troen, til at der endog blot kan blive
PS, s. 299 erken fra eller til i selv at · faae Troen. Kun Den, der selv faaer Betingelsen
SFV ikke udføre, førend jeg med · faae Træk har stræbt at tilbagekalde i
CT, s. 185 l Herrens Huus. Istedetfor at · faae Trøst at høre, som kunde trøste
NB32:102 mplarer, saa kan man snart · faae Tusinder – ak, i en vis Forstand
NB32:102 i Flok, hiin Forkynder vil · faae Tusinder, som ville lære hans Tale paa
NB21:102 myghed, faae kydsk om Kydskhed, · faae tvivlende om Tvivl, det er i os kun Løgn,
NB16:87 r mig blot vigtigt dialektisk at · faae tydeliggjort; forresten er Luther Gjenstand
KKS, s. 99 fri, netop fordi han ikke kan · faae Tyngde nok paa sig. Sagen er kun, at Angsten
BOA, s. 98 ns Snildhed lykkes det kun at · faae Tyven det indbildt. Men Anskrigeren er
NB21:153 Bod – og see saa igjen at · faae Tømmerne fat. / Kun paa den Maade kan
NB17:60 e Gaver o: s: v:. Men disse · Faae tør ikke vove Noget. I Stilhed ville
NB30:18 Msk. og Intet er vanskeligere at · faae ud af et Msk. end denne kjedelige Beskedenhed,
IC, s. 45 geløs Mangel paa Dialektik · faae ud af Historien, hvor mageløst man end
Papir 560 get. / Derfor flygte disse · Faae ud af Verden, for i Fjernhed fra Mskene
NB30:106 Gud tænker sig, saa vi · faae ud at det er en yderst rar Verden, item
NB19:8 ar Mskene reent afskaffet det, og · faae ud, at Χstd. er Mildhed. / Det er
TS, s. 73 astes der vel saa meget med at · faae ud, og paa den anden Side, hvad har større
NB2:34 en Bog, som jeg sørger for at · faae Udbredelse? Ak, hvor mange ere dog i hver
AE, s. 388 ade til at erhverve og til at · faae uden Erhvervelsen, og begge Dele igjen
NB24:19 nge, imorgen vil man Intet kunde · faae uden for Penge. / cfr Rudelbach Savonarola
DD:208 vil bruge Magt, kan jeg ikke · faae udført det om Sleiermacher, men Hegel
NB17:111 trods alle Anstrengelser for at · faae Udkommet, ikke kan faae det: saa er det
NB4:31 ikke Martyr i Kiøbh. / Selv de · faae udmærkede Mænd med hvilke jeg
AE, s. 78 de han endog bragt det til at · faae Udraabere; og en Udraaber af Inderlighed
BOA, s. 161 e og forfølge og om muligt · faae udryddet, eller troende tilegne det sig:
NB11:100 kun altfor vanskeligt vil · faae udryddet. / Thomas a Kempis siger 3die
NB14:17 paa Munden som man ikke kan · faae udsagt. Man aner Saligheden – men
LA, s. 25 det ikke paa nogen Maade skal · faae Udseende af, at det kunde falde mig ind
CT, s. 296 Haand tilbage, at det dog kan · faae Udseende af, at Han – dømmes fra
Brev 85 rstyrre mig, nu skal det dog · faae Udseende af, at jeg af Medlidenhed vender
EE2, s. 210 nkeligt, fordi det let kunde · faae Udseende af, at jeg dog endte i en Art
LA, s. 47 andig. Det maa da heller ikke · faae Udseende af, som forfærdede han Claudine,
Brev 79 ver for at faae Luft, for at · faae udtalt det, der ligger mig paa Sinde, for
EE1, s. 32 ver for at faae Luft, for at · faae udtalt, hvad der ligger mig paa Sinde,
NB15:21 re til de Ord: Mange ere Kaldede · Faae Udvalgte. ( cfr Helfferich Mystik 2den
NB24:54.b er havde leiet til mig; der er · faae udvortes Ting der i den Grad have deprimeret
NB31:94 g Forf., der maaskee endog vilde · faae Ug af Journalerne – – og saa
EE1, s. 328 ude Beslægtet, man kunde · faae under Armen. Jeg gaaer bestandigt med den
SLV, s. 164 , saa er det en Umulighed at · faae Undtagelsen ad denne Vei; thi i Forelskelsen
NB20:30 thi paa meget meget · faae Undtagelser nær gaae deres Taktik just
2T44, s. 214 ller skulde han af den Grund · faae Uret, fordi han forsmaaer den ungdommelige
NB11:62 r det just: at kan jeg ikke · faae Uskyldigheden igjen, saa er fra Første
NB11:151 den Gang i Forhold til de · Faae var Alt i Orden, thi de vare vel sande
AE, s. 332 et engang dens Opgave, da kun · Faae vare Christne, at vinde Mennesker for Christendommen,
NB21:45 at lukke Vinduer op for at · faae varmere, eller: at holde Vinduerne lukkede
JJ:434 edthed, som hvad jeg skriver, kan · faae ved at staae i B.T., langt hellere ønskede
KG, s. 372 , maa Du i ethvert Øieblik · faae ved Guds Hjælp, altsaa ikke paa nogen
LA, s. 103 ve, thi Visheden kunde de kun · faae ved ham, og giver han et eneste Menneske
AE, s. 531 den kan derfor Individet ikke · faae ved sig selv, hvilket er Tilfældet med
BI, s. 308 nbart den græske Stat ikke · faae ved Socrates' Død; thi Socrates havde
Papir 433 10 Gange siger det, for at · faae Vedkommende til at gaae ind derpaa eller
SD, s. 154 kan et Menneske ligesom ikke · faae Veiret. Stundom kan saa en menneskelig
Brev 235 iber ikke, hvorfra man vil · faae Vendinger nok. Antaget, at Adskillige allerede
NB10:76 let – saa kan man sagtens · faae Venner til Hjælp. Den sande Reformeren
OTA, s. 155 har forkastet ham, lader ham · faae Verdens Belønning, da han utaknemligt
KG, s. 185 ydes Dig: for halv Arbeide at · faae Verdens hele Beundring; bliv i Uendelighedens
NB4:36 bliver Ironie. Ikke at kunne · faae Verdens Herlighed det bliver aldrig Ironie,
KG, s. 200 i den sidste Vanskelighed og · faae Verdens Modstand at kæmpe med. Ak, Verden
NB23:77 d, vilde han lige saa meget · faae Verdsligheden som det Kirkelig-Bestaaende
AE, note det afslaaet, fordi der er saa · faae Vertshuusholdere, saa er det comisk, fordi
AE, note ke ligefrem høiere, thi saa · faae vi al den verdenshistoriske Travlhed af
NB27:10 Guds Mand. / Paa den Maade · faae vi altsaa som Facit: Christendom –
NB25:15.a m en Engels Ansigt – saa · faae vi Andre jo en Engel at see. / Julefesten.
NB32:104 andsebedragene – saa · faae vi at see, at Χstd. slet ikke er til.
NB32:115 jeg har at holde hen, saa · faae vi at see, hvorledes Du i det Yderste vil
Brev 83 r hende et Haab, nu vel, saa · faae vi at see. Jeg skal ved Leilighed personligt
NB32:120 t Fanatisme bestemmes, saa · faae vi at vide, at Det, der egl. constituerer
NB32:120 der ikke Frelse. Fremdeles · faae vi at vide, at Fanatisme kjendes paa sin
Papir 469 t ved Universitetet. Strax · faae vi derfor en ledende Avis-Artikel af Dr.
NB29:24 fuldkommen Sikkerheds Skyld, saa · faae vi det nye Testamentes Χstd. vendt
Not3:18 s hos en samtidig Slægt, · faae vi dog aldrig. Hos os som Beskuere gjør
LF, s. 19 den siger ikke » naar · faae vi dog Regn?« eller » naar
LF, s. 19 ?« eller » naar · faae vi dog Solskin?«, eller »
NB32:30 re lige som alle Andre. Saa · faae vi en aldeles verdsliggjort Geistlighed:
FB, s. 174 t, skjuler noget Nonsens, saa · faae vi en Comedie, staaer han derimod i Forhold
NB29:27 er vi hele Χstd. om, og saa · faae vi en fad Optimisme ud af den rædsomme
NB28:87 ae af paa begge Steder; saa · faae vi en jævn Sandsynlighed Middelmaadighed,
AE, note i Kirken. For en Bagatel · faae vi Entree til Præstens dramatiske Forestillinger,
Oi10, s. 399 kker lige det Modsatte, saa · faae vi Former af det Interessante, som aldrig
NB21:159 at være sand Χsten, saa · faae vi ganske andre Ting at vide: den sande
Papir 249 Opfattelse er at forstaae, saa · faae vi hell. ei stort mere Lys; thi den specifike
BB:14 pfattelse er at forstaae, saa · faae vi heller ei stort mere Lys; thi den specifike
IC, s. 248 være Digterens Kunst, saa · faae vi i det Høieste » Beundrere«,
BOA, s. 183 hvem en ny Lære er betroet · faae vi i første Tilfælde en Opvakt i
NB24:114 rstand er Χstd – saa · faae vi Idealet anbragt og kan hamle op med
Papir 468 , christeligt Folk o: s: v: saa · faae vi ikke de store Levebrød, den høie
BA, s. 380 af Frihed betyder Noget, saa · faae vi ikke et Spring, men en quantitativ Overgang,
NB36:19 en Slags Galskab ( thi uden den · faae vi ikke Lidenskaben sat i Bevægelse,
BA, s. 380 estens Gjenstand er et Noget, · faae vi intet Spring, men en quantitativ Overgang.
EE1, s. 117 sige, at i Molieres Don Juan · faae vi kun historisk at vide, at han er Forfører;
NB19:57 ed Hjælp af hans Theorie · faae vi Lov til at beholde hele Verdsligheden,
Papir 578 ds Ord i Studenten«, nu · faae vi Millioner Χstne og Præste-Næringsveien
Brev 110 med, og kom saa hjem igjen, saa · faae vi nok Tid og Beleilighed. / Din /
EE2, s. 259 vi betragte det æsthetisk, · faae vi pligtskyldig Virksomhed, roesværdig
NB20:101 vi leve saaledes, at alt Andet · faae vi Tid til at tænke paa og ere vi beskæftigede
LA, s. 61 forholde sig til en Idee: saa · faae vi Voldsomhed, Ustyrlighed, Tøilesløshed;
AE, s. 138 se, hvorved hans Livs Forhold · faae vidtgribende, verdenshistorisk Betydning.
NB19:42 r, men Viisdom saa skal Du ogsaa · faae Viisdom som Ingen har haft den. Forunderligt;
NB2:29 -Pressens Tilvær, men af disse · Faae vil igjen kun meget faae have Mod til at
NB:34 n heel Foliant, som kun meget · Faae vilde have Evne og Alvor til at forstaae.
NB21:31 g, at det, der behøves, er at · faae Vildfarelserne tagne bort, saa ville Alle
NB9:35 aden aldeles ugeneret. Nogle · Faae ville der være, som forstaae Dig og
NB15:40 orstaae den virkelig ikke, nogle · Faae ville ikke forstaae den. / / / Ogsaa det
EE1, s. 397 baglænds, hun kunde ikke · faae Vinduet op; jeg tog mine Briller op, og
AE, s. 258 hellere at ville nøies med · faae virkelige Læsere, end misforstaaes af
NB7:9 erledes! Og saa ikke at kunne · faae Virkeligheden at see, fordi han var paa
AE, s. 386 Mand vedbliver: naar han kan · faae Vished for at et saadant Gode er i Vente,
AE, s. 19 af den samme Forfatter: og at · faae Vished i denne Sag beskæftiger ham overordentligt.
AE, s. 390 b ved egne Kræfter, end at · faae Vished i Kraft af det Absurde. Naar en
JJ:347 og vilde jeg give Alt for at · faae Vished om hendes Tanker. / hun har bestandigt
AE, s. 194 er ikke hjælpe uden til at · faae Vished om noget ganske Andet. 100,000 enkelte
BOA, s. 135 selv til Majoriteten, for at · faae Vished om, det er sandt, om det duer noget
EE1, s. 358 r det hende ikke uvigtigt at · faae Vished, deels fordi det forekommer hende
NB22:24 r i de gl. Journaler for at · faae Vished. / / / Umuligheden af det Fortjenstlige.
CT, s. 203 attige, hvis jeg saa blot maa · faae Visheden om, at Armod i Sandhed tjener
AE, note t derfor allersnarest lykkes at · faae Visheden, og saa en Tvivler, som blot sætter
NB6:24 ed Heiberg. Jeg kan paa den Maade · faae visse Ting sagt, som jeg ellers ikke faaer
AA:53 d Bolette, og ved ( om muligen) at · faae Vittigheds-Djævelen til at blive hjemme,
NB31:83 betyder dette os, at vi nok skal · faae vor Villie med ham, – thi han er
AE, s. 167 aar Præster selv i en Fart · faae Vrangen vendt ud af deres Præstekjole
FB, s. 128 ænger enhver Muskel for at · faae Vuet, i samme Øieblik bliver jeg paralytisk.
BOA, s. 165 et skal trænge sig, for at · faae vüet, medens ethvert Sideblik, ja enhver
BOA, s. 165 ider paa at forhindre En i at · faae vüet. – Og dog er Samtidigheden
BOA, s. 166 e 1800 Aar til en Side for at · faae vüet. Og dette er ingenlunde en dumdristig
Brev 85 ønskede jeg at føre de · faae Væsener, hun ved mig har lært at
SD, s. 198 Gjenbo snarest muligt vilde · faae yderst travlt med: at Keiseren vilde gjøre
NB30:38 Tal, et Exemplar, hvor skal Gud · faae Øie derpaa. / Dog her bedrager man sig,
NB30:49 antiske Lyksalighedslære · faae Øie for det Christelige, hvis ikke en
EE1, s. 308 – men dersom jeg kunde · faae Øie paa dem, saa de ikke saae mig .........
TAF, s. 299 ganske, saa Ingen, Ingen kan · faae Øie paa Den, der er skjult bagved: saaledes
KG, s. 256 et ondt Øie kjerligt kunne · faae Øie paa det Godes Mulighed! –
JJ:217 Kikkerten i den ene Haand for at · faae Øie paa det, da Havets Bevægelse
TSA, s. 76 l. De Fleste ville vanskelig · faae Øie paa det, de ville i Forhold til
AE, s. 104 r Systemet, naar jeg blot kan · faae Øie paa det. Hidtil er dette ikke lykkedes
AE, s. 324 enshistoriske Speculanter kan · faae Øie paa En. Man frygter ved at blive
TTL, s. 464 arer Intet. Thi hvis Du kunde · faae Øie paa ham, den blege, glædeløse
BI, s. 202 t Strepsiades slet ikke kunde · faae Øie paa ham, end at fremstille ham hængende
NB32:16 g mener saa at man ikke kan · faae Øie paa ham. Man taler om ikke at kunne
LA, s. 66 gjør, at man slet ikke kan · faae Øie paa Handlingen. Som den Bedagede
AE, s. 169 mmelig, at jeg end ikke kunde · faae Øie paa hans Velærværdighed, der
NB2:156.a at begynde, han kan slet ikke · faae Øie paa Problemet, fordi han allerede
3T43, s. 99 det blev Dag, kunde han ikke · faae Øie paa Skystøtten. – Den derimod,
OTA, s. 208 idelse, som Deeltagelsen kan · faae Øie paa, men der er ogsaa en Ønskets
IC, s. 214 m, at han aldeles Intet kunde · faae Øie paa, som lignede et Uhyre. Saa kom
AE, s. 424 vde gjort det i ethvert af de · faae Øieblikke, i hvilke han mediterede sin
OTA, s. 281 a der gjøres Noget for at · faae Øiet og Sindet bort fra den. Hertil
NB28:36 lpe det Bestaaende til at · faae Øine op for Rigtigheden af min Attakke
Papir 434 svend, og at Faarene kunne · faae Øine op til selv at gjøre Forskjel.
NB12:141 a man dog endeligen begynder at · faae Øinene lidt op, Enhver gyser tilbage
NB6:72 sti Skyld – for dog at · faae Øinene op betræffende hvad Χstd.
DD:208 rst ere overvundne da vil vi · faae Øinene op for Resultaterne af vor Tids
DS, s. 194 en corporlig Revselse, til at · faae Øinene op, at hvis det Profane kommer
NB10:199 de, efter min Taktik, ikke · faae Øinene op, før det var skeet –
IC, s. 120 Christenhed i en vis Forstand · faae Øinene op, opdage Forargelsens Mulighed,
NB6:61 en Sags Skyld, at Folk kunde · faae Øinene op. / Men saasnart jeg meddeler
AE, s. 474 rettiget hjælpe den til at · faae Øinene op. Meget i Catholicismen kan
DS, s. 224 plene komme op af Søvne og · faae Øinene op: de flygte, den troeste af
NB2:156 – naar de saa engang · faae Øinene op: dette er opvækkende. Just
AE, s. 223 saa vilde Selskabsmanden nok · faae Øinene op; han var istand til for første
FB, s. 142 t af det Absurde at faae Alt, · faae Ønsket, heelt, ubeskaarent, det er over
EE2, s. 192 ning, der ingen Børn kunde · faae«, og at Du derpaa glemmer alt Andet for at
NB:44 det Gode, thi af dem er der altid · faae) – men jeg vil staae nede paa Gaden,
NB22:7 beviser kun, hvad Løn Den vil · faae, af hvem det Frivillige var fordret, og
NB8:108 rre; tilsidst har han saa · faae, at det er aabenbart, at han sætter Penge
NB3:18 thi det at eftertragte, at · faae, at dovne i et Levebrød det er det
NB4:51 » Beder, saa skulle I · faae, at Eders Glæde maa vorde fuldkommen«
JC, s. 22 te han; dog han kjendte jo saa · Faae, at han ingen Maalestok kunde anlægge.
Oi3, s. 198 ngeligt Embede, hvorved disse · Faae, christeligt, forkluddres. / Det langt større
NB9:9 esto nederdrægtigere ud over de · Faae, de ganske Enkelte, der ere Noget. /
NB10:194 et Høieste er. Og af de · Faae, de meget Faae, som dog forstaae det, ere
NB8:110 st seirer; det Indtryk vilde man · faae, deels fordi man ikke kunde gjennemskue
NB11:204 , maaskee er jeg een af de · Faae, der behøve saa stærke Midler –
NB12:141 nts indtil det Yderste. De · Faae, der dog nogenledes forstaae mig, de tør
NB29:16 impelt paa Ordet; blandt de · Faae, der dog, som de mene det, bekymre sig om
NB29:96 andt, der ville være ikke saa · Faae, der dog, uden selv at kunne gjøre noget
NB26:105 bedst Beskeed, han siger om de · Faae, der gaae ad den rette Vei, at de af den
PMH, s. 72 kan den ikke interessere; de · Faae, der have læst Bogen, behøve den ikke.
NB17:67 alene denne Lidelse: at selv de · Faae, der have nogen virkelig Interesse for En,
BOA, s. 113 der naturligviis kun være · Faae, der have Tid og Leilighed til udelukkende
Papir 394 hjemme ell. dog een af de · Faae, der i god Forstand haabede paa G. –
NB2:29 e. Der vil bestandigt kun være · Faae, der i Sandhed indsee Usandheden i Dag-Pressens
NB21:4 existerer vistnok kun meget · Faae, der ikke i deres Inderste have endog en
AE, s. 391 der vel i hver Generation ere · Faae, der med Sandhed kunne sige, at de blot
NB22:124 Tid en stor Sjeldenhed. De · Faae, der mere ere enige med mig, de ville sige:
JJ:53 , saa er der destoværre vel kun · Faae, der see den Anskuelse, der ligger deri.
EE2, s. 132 mod de forholdsviis ere meget · faae, der selv skue det Æsthetiske som det
NB17:60 ver Generation saare, saare · Faae, der under saadanne Omstændigheder formaae
NB24:135 gt, at der dog fandtes saa · Faae, der vilde lide, der virkelig vilde have
Papir 394.e er hjemme eller dog een af de · Faae, der virkelig i god Forstand haabede paa
NB8:106 for deres Smaatterie. Og de · Faae, der virkelig mene mig det vel, de næsten
Oi3, s. 198 saa godt som en Umulighed. De · Faae, der virkeligen havde Kald til at blive
CT, s. 45 jo mere Rigdom og Overflod de · faae, desto mere Viden erhverve de sig ogsaa,
NB27:78 t undvære saligere end det at · faae, det at lide saligere end det at nyde o:
NB27:37 t undvære saligere end det at · faae, det at lide saligere end det at seire,
NB32:99 erer jo saa ingen Kunder at · faae, eller at jage Kunderne fra Stedet, hvor
BI, s. 329 , saa Angeren ingen Braad kan · faae, fordi det jo er en Uvedkommende, der er
Brev 82 ave for Dit Brev, og Skam skal Du · faae, fordi Du har ladet mig vente saa længe.
NB:194 kun een Læser ell. meget · faae, forstaaes saaledes meget let ind i Umiddelbarhedens
EE2, s. 120 de kunne ingen Arbeide · faae, Handelens og Søfartens Aftagen har gjort
EE1, s. 264 mmeline vilde han ingen Magt · faae, hun er usaarlig, kun derved virker han,
SLV, s. 102 gende ikke er reen) og Ingen · faae, hvad der er det objektive Udtryk, som Tilværelsen
NB25:86 fter og sagde: vel, Du skal · faae, hvad Du ønsker, men husk paa, at det
KG, s. 342 ng af Menneskelivet man vilde · faae, hvis alt Det blev aabenbart, som Livet
EE2, s. 52 Skam skulde de hellige Konger · faae, hvis de ikke toge sig af hende, og det
NB21:17.a t, jeg havde det i min Magt at · faae, hvis jeg ikke fornegtede mig selv. /
BI, s. 333 else kan derfor intet Indhold · faae, i dybere Forstand ingen Historie have,
EE1, s. 358 Udfald, de ønske den skal · faae, i Fortællingens Løb at narre dem,
NB27:78 være saligere end det at · faae, ikke det Øieblik, da Du faaer det Begjerede,
AE, s. 386 anden, som de ved Byttet skal · faae, ja de have et saa skarpt Begreb om at vove,
JJ:92 o flere Metamorphoser kan hans Liv · faae, jo mere han formaaer at erindre, desto
TTL, s. 433 m som Sjelstilstandene derved · faae, kan føde sine Vanskeligheder. Nu har
NB17:94 Forsigtighed, faaer derfor · faae, maaskee Ingen, saa den nødes til at
NB17:94 fatteren): jeg nøies med · Faae, med Een, med Ingen. ( Seneca er jeg nu
EE1, s. 249 ift, ham kan hun altsaa ikke · faae, med mindre hun vil komme i Kast med Øvrigheden.
NB8:104 / Men saa kommer det igjen; thi · faae, meget faae Forf. ville være saa lykkelig
NB27:16 t det kunde jeg vel sagtens · faae, men det var jo ikke værd, det var dog
EE1, s. 90 traaen ingen Gjenstand kunde · faae, men uden at have attraaet var i Besiddelse
NB2:26 t Minoriteten, de Færreste, de · Faae, nogle Enkelte vidende, Mængden er uvidende.
EE1, s. 393 nde, som jeg ellers ikke kan · faae, normalt, som jeg ønsker det, saa er
NB9:14 g, som han ell. aldrig vilde · faae, og faaer dem privat. Her er atter Muligheden
NB4:47 t paastaae at de Christne ere saa · faae, og saa ikke at blive Missionair er en uchristelig
KG, s. 291 den formildende Forklaring at · faae, om det var nok saa lidt, dog lidt Magt
SD, s. 154 Lov til at fortvivle, for at · faae, om man saa vil, Ro til at fortvivle, hele
EE1, s. 307 Gange vimset igjennem for at · faae, om muligt lidt nærmere Oplysning. Forgjeves.
NB17:48 for just den: ingen Regjering at · faae, saa Anstrengelsen men ogsaa Fremskridtet
AA:12 g ind i en Andens Rolle kunde · faae, saa at sige, et Surrogat for mit eget Liv,
AE, s. 142 are faae, som de Troende vare · faae, saa ere de sande ethiske Individualiteter
EE2, s. 136 n ingen udvortes Historie kan · faae, saa lurer Døden allerede paa den, fordi
Brev 56 ret den heldigste, vi kunde · faae, skjøndt hvad jeg senere har hørt
AE, s. 142 saa Livet? Som Elskerne vare · faae, som de Troende vare faae, saa ere de sande
Papir 560 tne. / Der lever saa nogle · Faae, som dog bevare en sandere Forestilling
NB10:194 r. Og af de Faae, de meget · Faae, som dog forstaae det, ere de Fleste langt
Oi3, s. 198 t disse vil der være nogle · Faae, som dog maaskee fandt et Kald til at forkynde
NB8:106 ger see for Penge. / Og de · Faae, som egl. dog nogenlunde vide at vurdere
NB6:59 l. ikke Verden; de ere meget · Faae, som ere alvorlige nok til at være sig
NB31:137 ære som det i Sandhed er: de · Faae, som ere i Sandhed i Ideens Tjeneste eller
NB2:38 I hver Generation lever der nogle · faae, som ere saaledes begavede og saaledes modnede,
NB30:61 ableres, eller det kan ikke · faae, som G. siger, tilstrækkeligt Publikum.
AE, s. 149 er kun altfor bekjendt for de · Faae, som kjende mig, og, jeg tilstaaer det,
JJ:152 ikke Svaghed? Skam skulde de Msk. · faae, som klynke, hvor Opgaven selv ikke er dialektisk.
NB24:10 o i Tilværelsen, vare der kun · Faae, som kunde gjøre sig Haab om at blive
NB5:69 s dømmer Mængden mig, og de · Faae, som see lidt dybere, have egl. ikke Noget
NB32:146 fast guddommeligt. / Og de · Faae, som see med Redelighed, hvorledes det hænger
NB8:84 hver Generation nogle ganske · Faae, som trods alle Livets Forfærdelser staae
CT, s. 314 rdømmer sig selv, kan ikke · faae, søger forgjeves at finde et Udtryk,
EE1, s. 13 mig al den Søvn, jeg kunde · faae, thi først Kl. 6½ kalder han paa
KKS, s. 104 taaet, kan ingen Metamorphose · faae, thi qvindelig Ungdommelighed saaledes forstaaet
BOA, note net, nei Myndigheden ligger i de · faae, uforandrede, urokkelige Ord: jeg er kaldet
NB23:51 an vilde sige: jeg og nogle · Faae, vi ere Χstne, eller dog idet mindste
JJ:277 formeentes ham, fordi der var saa · faae, vilde det være latterligt, ligesom da
EE:37.b , det er at elske den man ei kan · faae. / / Det er den største Sorg som Jorden
NB10:73 salige, maae vi leve som de · Faae. / cfr Liguori Betrachtungs und / Gebetbuch
NB27:78 ligere at undvære end at · faae. / Dette er Χstd efter det N. T. Hvo
NB26:120 n anden Gudsdyrkelse kunde · faae. / Dette er dog saaledes. Der kommer en
NB23:36.a jo efter R.s Mening saa meget · faae. / En Reformation – uden »
Papir 366-1.e tiv. Man kan ingen Distance · faae. / især siden man forlod Kants ærlige
NB23:36 hvor mange Stemmer det vil · faae. / Selv om det gik igjennem, Sagen er dog
NB13:45 formaaer kun meget · Faae. De Fleste maa nøies med at bedrages
BOA, s. 235 m, at han ingen Maalestok kan · faae. Denne Art Svimmelhed ligger nærmest
Papir 434 sten er stor, Arbeiderne · faae. Dette Ord har man sindrigt vendt om og
Brev 17 nu engang ikke er saa let at · faae. Du, som har en lille første Prioritet
AE, s. 142 ke Individualiteter vel ogsaa · faae. Falstaff siger etsteds, at han engang havde
EE1, s. 250 han kunde intet Levebrød · faae. Han var min første Kjærlighed og
AE, s. 300 ighed kan hans Tænken ikke · faae. Kun phantastisk kan en Existerende bestandigt
Brev 200 jeg er saa heldig at kunne · faae. Men dermed kan man da egentlig være
NB10:130 ( NB10:131) / der blev saa · faae. Men Gud, som er » Sandheden«
Oi6, s. 273 te Bistand, Ildebranden kunde · faae. Men i Aands-Forhold er det ikke som ved
NB5:30 ld til Christus kan jeg ikke · faae. Om jeg har Troen, kan jeg ikke faae en
NB13:49 terende, jeg maatte ingen Løn · faae. See, denne bagerste Tanke er i een Forstand
NB4:66 e de virke ikke meget, og kun paa · Faae. Thi Christenheden er meget langt tilbage.
JJ:102 a faaer han Tanker som Andre ikke · faae. Vel muligt, hvis han er æsthetisk nok
NB4:24 tor Bog som kun er til for ganske · Faae: denne Replik rives ud, trykkes i et Pøbelblad
AE, s. 136 der bliver rigelig nok til de · Faae: er saa dette Maaltid ikke overflødeligt
DS, s. 243 ive Afkald paa Noget, man kan · faae: saa er det let nok at holde sig fri for
NB2:16 lbage. Europa vil ingen Krig · faae; men bestandigt indvortes Urolighed ( Plebeier
LP, s. 35 Et Modermærke ville de alle · faae; men i samme Grad, han havde oplevet Meget,
NB8:17 : hvad Udfald min Stræben skal · faae; men vel at mærke dette er ingen Fuldkommenhed
4T43, s. 170 n. Med Magt kan Sjelen Intet · faae; thi den er netop i fremmed Magt. Var Sjelen
IC, s. 165 nde er denne Oplysning let at · faae; thi hans Ophøielse begynder først