S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
NB10:179 den altid saaledes, at jeg · faaer » Anfægtelse« med. Anfægtelse
Not15:4 Hengivelse er atter at jeg · faaer » Ansvaret« efter størst
KG, s. 75 l netop bevirke, at Du aldrig · faaer » Næsten« at see, fordi
Oi5, s. 250 nde, er: saasnart Læreren · faaer » Ornat«, særlig Dragt,
NB25:72 fterfølgelsen til Intet . Saa · faaer Χstheden mere og mere en ond Samvittighed,
NB34:10 re Gud i Himlene, hvorledes man · faaer Χstne bragt tilveie, at det gaaer
NB15:59 igefremme Kategorier. / Saaledes · faaer Χstus den ligefremme Kjendelighed;
NB15:122 an nyde Livet, nu først · faaer – som » Præsten«
BOA, s. 188 ar udsagt sig at være, man · faaer ( besynderligt nok ved en Forklaring der
DS, s. 177 Du saa let see feil af Det, Du · faaer ( og dette er jo det mindre Begeistrende)
Not7:9 er Dig jeg en inderlig Længsel · faaer / Du Qvindernes Sol. / / Her er Drømmen
Oi7, s. 302 øre Ondt værre! – · faaer 10 Rdlr. for at erklære det at være
Oi7, s. 302 Præsten faaer sin Villie, · faaer 10 Rdlr., ikke tjente paa en simpel Maade
Brev 224 dog d. 11 Juli 47 fra Luno · faaer 244 Ex:: saa maa der vel være solgt
NB29:79 ette idylliske Vrøvl, og · faaer 3 Snese Æg for hvert Barn en Mutter
NB14:54 in Maadeholdenheds-Præst, der · faaer 4 Snapse for hver En, han vinder for Selskabet.
NB32:84 gnet med en barnligere Tidsalder · faaer aandeligere Forestillinger, som hvis en
AE, s. 287 Modsigelsens Grundsætning · faaer absolut Gyldighed. / Det er her igjen,
SFV, s. 75 or er Du ubetalelig, naar Du · faaer Adriene paa, bliver hellig, naar det at
DD:201 n: 39 / Det første Indtryk man · faaer af Χstd. er saa velgjørende saa
EE1, s. 350 r paa, og hvad Indtryk man · faaer af enhver Pige. Paa den Maade kan man endog
KG, s. 371 er«. Hvor strengt! Du · faaer af Fortællingen om Høvidsmanden at
NB5:7 r idelig Tale om. / Lad see! Moses · faaer af Gud Ordre til at være Redskabet,
NB22:63 ette er ogsaa det Hele; man · faaer af hendes Breve ikke mere at vide om noget
BOA, s. 260 intet afgjørende Indtryk · faaer af sig selv ved at blive hjemme hos Samvittighedens
LA, note e og kysse Tjenestepigen. Pigen · faaer Afskeed og en Tordentale holdes til Hofjunkeren
EE1, s. 256 den tilkommende Svigersøn · faaer Afslaget. Rinville fatter sin Plan. Dervière
EE1, s. 334 eer et saadant Menneske, hun · faaer Afsmag for Kjærlighed, hun mistvivler
SLV, s. 289 mig, hvilket Misforhold! Jeg · faaer al Magt over hende, hun slet ingen over
Papir 501 te primitivt – og Du · faaer aldeles simplement det Indtryk, at Χstd.
NB:201 ndsebedrag. Hans Tænkning · faaer aldrig Handlingens afgjørende Udtryk.
SLV, s. 393 skab bekymrer sig derom. Han · faaer aldrig nogen Begivenhed i Forhold til hende
Brev 265 em at betænke, inden De · faaer alle Folk til at gaae eller løbe med
SFV, s. 26 jælperen er netop Den, der · faaer alt Ansvaret og har al Anstrengelsen. Men
JJ:79 ed. Han helbredes for sin Galskab, · faaer Alt at vide, hvoraf han indseer, at han
Brev 89 falle hin und bin um. Naar jeg da · faaer Alt bragt i Orden hjemme reiser jeg igien,
NB28:9 ver i præteritum, saa man · faaer alt dette historiske Vrøvl at slæbe
EE1, s. 366 ar man kæmper cominus, da · faaer Alt først sin sande Betydning. Naar
Not11:15 et nu være hele Ph. saa · faaer Alt i Virkeligheden kun logisk Sammenhæng
LA, s. 92 omheden vinder extensivt: den · faaer alt Muligt at snakke om, og bliver ved
3T43, s. 101 ske forvisser sig om, at han · faaer Alt, hvad han haaber. Skriften siger, at
NB5:86 ter, er blandt andet, at jeg ikke · faaer altid den Inderlighed, til at sørge
NB18:51 ve med Gud at gjøre, han · faaer altid Ret. Den, der virkelig vover Noget
KG, s. 170 aa Liv og Død, og sjeldent · faaer altsaa et Menneske Anledning til saa yderligt
NB34:16 saa langt derfra som muligt. Han · faaer altsaa ikke just noget Fordeelagtigt at
Papir 464 der sin Tid og Dag med Andet og · faaer altsaa ikke Tid til at belæmre den hellige
Brev 273 re og mere vandet, men det · faaer altsammen ikke hjelpe paa Grund af bemeldte
NB28:101 jeg en Broder, som behændig · faaer anbragt den Dom om mig, at jeg repræsenterer
TSA, s. 83 Prygl, Læreren uafvidende · faaer anbragt et Klæde under Trøien, saa
NB4:80 have Prygl, Læreren uafvidende · faaer anbragt et Klæde under Trøien, saa
OTA, s. 285 delse, der spreder Taagerne, · faaer Andet at tænke paa end Bekymringen,
OTA, s. 299 g Fuglen i Alvorens Forstand · faaer Andet at tænke paa end Bekymringen,
KG, s. 192 get, at han for det Første · faaer Andet at tænke paa, thi det er vistnok,
NB29:11 en – men lille Ludvig · faaer Andet at tænke paa. Betræffende det
OTA, s. 346 man kan glemme, fordi man · faaer Andet at tænke paa; man kan glemme tankeløst
SFV, s. 26 a han ikke bliver Den, der nu · faaer Andre paa Gleed, men de Andre De, som faae
4T44, s. 342 ndret Stolthedens Opgave, og · faaer Andres Dom for, at dette dog er det Stolteste,
EE1, s. 261 første Efterretning, man · faaer angaaende Charles' s Liv, er i den 9de
EE1, s. 230 -Arbeide. I Kritikens Verden · faaer Anledningen endog en potenseret Betydning.
Papir 460 Sag saaledes, at man selv · faaer Anseelse, og saaledes, at Sagen, det Andet,
Papir 460 en, det Andet, Gjenstanden · faaer Anseelsen. Tag et Exempel. Tænk En,
Papir 226 a det umiddelbare Standpunct let · faaer Anstrøg af det Komiske ( igjennem det
KG, s. 242 thi for Hver mere han · faaer at elske, og for hver Gang mere han giver
NB29:39 vel nok for, at han aldrig · faaer at forstaae, hvad Χstd. er, han risikerer
IC, s. 193 en da har man ogsaa, hvad man · faaer at forstaae, sig saa ængstende nær
NB16:99 fremme Sandhed o: s: v:; Du · faaer at høre en Andens Indignation over Dag-Pressen,
EE1, s. 265 er at see; og det Eneste man · faaer at høre, er en Latter, der som en Naturlyd
NB14:129 nen saa dybt, at man slet Intet · faaer at høre, men kun, hvis man staaer ham
NB:137 eien for det, saa den aldrig · faaer at mærke, hvad den gjør. Mængden
KG, s. 58 , at han er den Første, hun · faaer at see den og den Dag. Mon det ogsaa skulde
BI, s. 284 il den almindelige Sprogbrug, · faaer at see, at de forskjellige Betydninger,
NB25:69 ter Χstd, naar det han · faaer at see, er dette frygtelig Utilforladelige.
NB20:55 l at forstaae hinanden, naar den · faaer at see, hvad Jordisk det er han vil. /
SFV, s. 57 r det en bevidst Proces; man · faaer at see, hvorledes det gaaer til; det Andet
OTA, s. 420 ighed og Smaalighed, han her · faaer at see, i den ham nu omgivende Verden;
AE, s. 144 thiske at see i den. Hvad jeg · faaer at see, maa svare til det Abstrakte som
NB21:141 Misligheder – og nu · faaer at see, om maaskee det Bestaaende vil støde
NB28:52 an faae fat i En, at man da · faaer at see, om man virkelig har Troen, og hvis
TAF, s. 299 d, og hvad aldrig Nogen mere · faaer at see, skjult saaledes som naar hvad der
Brev 188 er altid nok for det, man · faaer at see. Fausts Wintergarten spiller en
EE1, s. 393 æsten Ondskab. Nu vel jeg · faaer at see. Kan jeg faae et bestemt Indtryk
Brev 162 tte den paa Tydsk. Nu jeg · faaer at see. Skeer det, saa kan jeg med Sandhed
NB14:129 dybt i Historien, at man Intet · faaer at see; men dybt er det! / De Andre, der,
EE1, s. 265 e, og det er det Eneste, man · faaer at see; og det Eneste man faaer at høre,
NB30:113 s lige saa godt af det han · faaer at spise; naar i det gamle Testamente Propheten
Brev 84 , tænk Dig de Storme, jeg · faaer at udstaae, nu mere end nogensinde, og
CT, s. 183 at Du ikke der, i Guds Huus, · faaer at vide – dog det veed Du jo, Du
OTA, s. 355 thi hvad et Menneske mere · faaer at vide angaaer jo, hvorledes Gud har raadet,
BOA, s. 207 tforstandige, hvis han udenom · faaer at vide at det er een Forfatter, dog kan
NB:151 nten Dens som ved Fortællingen · faaer at vide at hans Ønske er opfyldt, ell.
NB20:7 ere interesserede i, at man ikke · faaer at vide hvad Χstd. er. / Faaer man
AE, s. 143 hvor trods alt det Meget, man · faaer at vide om China og Monomotapa, det dog
BA, s. 382 . Dertil kommer, at man Intet · faaer at vide om det Sexuelles Betydning. Her
2T44, s. 198 Eneste, man Intet med Vished · faaer at vide om, og dette er Døden! Hvad
AE, s. 447 , der er syg for at al Verden · faaer at vide ved et enkelt Menneskes sære
EE1, s. 248 en Ring. Da Emmeline endelig · faaer at vide, at Charles er gift, beslutter
CT, s. 183 for Meget at vide, at Du ikke · faaer at vide, at den Forsikkring, som, medens
KG, s. 273 ikke gjøre, at Modtageren · faaer at vide, at det er mig han skylder den;
NB34:16 yld og Overtrædelse. Han · faaer at vide, at dette Liv skal være en Jammerdal,
EE1, s. 114 ieblik forstyrret, idet man · faaer at vide, at Don Juan tillige er en Karl,
EE1, s. 255 lärchen i Goethes Egmont · faaer at vide, at Egmont er fangen, da træder
TTL, s. 409 største Synder? Dersom han · faaer at vide, at han er en Synder, da skeer
NB23:194 , og ved at passe paa, at Ingen · faaer at vide, at han er i Politiet. Man kan
DS, s. 181 det aldrig, at saa Menigheden · faaer at vide, at jeg er en Pialt. Det Farlige,
Brev 85 Om hun end, vedblev jeg, nu · faaer at vide, at jeg er gaaet ud som et Lys,
BOA, note s Dom. Naar da en saadan Travl · faaer at vide, at jeg har skrevet en heel Bog
Not8:26 sæt at hun da pludselig · faaer at vide, at jeg virkelig har elsket hende,
NB:137 eller det at bryde sig om, at jeg · faaer at vide, at man ikke bryder sig om mig,
OTA, s. 356 i Alt; hvad et Menneske mere · faaer at vide, det angaaer, hvorledes Gud har
DS, s. 181 et ikke farligt, at Menigheden · faaer at vide, hvad den dog veed, at jeg ogsaa
KG, s. 178 Naar den venstre Haand aldrig · faaer at vide, hvad den høire gjør, saa
Brev 16 ham, kunde have sagt, hvad han nu · faaer at vide, hvad der altsaa den sidste Gang,
BOA, s. 99 og altsaa først bag efter · faaer at vide, hvad han hedder. Dette har Scribe
NB28:7 e for Den, der umiddelbart af Gud · faaer at vide, hvad han skal gjøre, og Den,
SLV, s. 330 ve vi ikke forenede, men jeg · faaer at vide, hvad jeg da vidste iforveien,
2T44, s. 191 tet bliver, men ene og alene · faaer at vide, hvad man er, hvilket jo er en
SLV, s. 338 af Adspredelse, saa man ikke · faaer at vide, hvad man mægter i Kraft af
DS, s. 181 er det farligt, at Menigheden · faaer at vide, hvad Sandhed er, at jeg ikke er
TAF, s. 301 andheden, saa Du ikke af ham · faaer at vide, hvad Sandhed er, og nu overlades
IC der ved Hjælp af den Meddelelse · faaer at vide, hvilken der er hvilken, hvo der
TAF, s. 301 er Veien, saa Du ikke af ham · faaer at vide, hvilken Vei Du skal gaae, og nu
DS, s. 181 et ikke farligt, at Menigheden · faaer at vide, hvilket der er hvilket. Nei, nei,
IC, s. 167 hvad jo udviklet blev, at man · faaer at vide, hvo den Talende er, og hvis hans
NB7:94 r enhver Regjering, naar jeg blot · faaer at vide, hvo det er, som er Imprimatur:
EE1, s. 260 narest skulde have formodet, · faaer at vide, hvorledes Charles seer ud, saa
NB:164 dem nemlig af Vigtighed, at Ingen · faaer at vide, hvorledes det sande Forhold er.
LF, s. 10 nneske-Vrimlen, saa vanskeligt · faaer at vide, og hvad der, hvis man andetsteds
PMH, s. 72 dfinder eller paa anden Maade · faaer at vide, til hvilket Phænomen han forholder
NB34:16 , det ganske Andet som Sønnen · faaer at vide. / Han faaer sig selv betræffende
AE, s. 210 iver det neppe noget Godt han · faaer at vide. Selv om det ikke var saa, hvad
ELF, s. 61 det er det Samme. Nu vel det · faaer at være det samme. / S. Kierkegaar
EE1, s. 131 der en stor Forskjel, og man · faaer atter her Leilighed til at beundre Mozarts
AE, s. 306 ænger seierrig igjennem og · faaer atter Realitet, Tænken og Værens
Papir 587 sen hans hele Liv igjennem · faaer banket alt Hykkelsk ud af. / Men Intet
Papir 318 e ud af Virkeligheden, det · faaer Barnet rigeligt og i Overflod ud deraf.
BOA, note sig om, paa hvilken Maade han · faaer Barnet til at lyde; men maadelige Forældre
BOA, s. 197 ngspunkt. Bag efter, naar man · faaer bedre Tid, undersøger man, om ogsaa
BB:2.f interessere mig, naar jeg engang · faaer bedre Tid. / d. 17 Jan: 37. / Hoffmann
NB31:58 ente en 5 a 6 Aar, førend han · faaer behørig Anciennitet. Saa søger han.
NB29:24 m vi saa ved alle mulige Kunster · faaer belagt med Skriftsteder – og dette
NB18:69 end at forhindre, at man da ikke · faaer belyst hvad Χstd. er. Heri vil Menigheden
EE1, s. 317 ke i Selskab, hvor man strax · faaer Beskeed, hvad hun hedder, af hvilken Familie
SLV, s. 110 ning af Tilskikkelse. Herved · faaer Beslutningens Idealitet efterhaanden en
NB:69 af Intet frembringe hvad der · faaer Bestaaen i sig selv derved, at Almagten
NB29:19 e Proportioner Forholdet om: man · faaer bestandigt først det Timelige, det Msklige,
SLV, s. 429 se forklarer, at han Intet · faaer bestilt om Dagen ikke deraf, at han er
FB, s. 144 Krudttaarn, i en Uveirs-Nat, · faaer besynderlige Tanker; dersom nu virkelig
KG, s. 213 s Skriften med det simple Ord · faaer betegnet det Høieste og paa den inderligste
PS, s. 299 faae Troen. Kun Den, der selv · faaer Betingelsen af Guden ( hvilket ganske svarer
PS, s. 269 kjender Guden derved, at han · faaer Betingelsen af Guden selv, saa maa den
PS e), men dog er Menneske, og han nu · faaer Betingelsen og Sandheden, da vorder han
PS, s. 264 en er, at han i Øieblikket · faaer Betingelsen, der, da den er en Betingelse
PS, s. 265 rstanden er entlediget og han · faaer Betingelsen. Naar faaer han denne? I Øieblikket.
EE2, s. 31 e, uden at denne dog egentlig · faaer Betydning for den som saadan. Paa Grund
EE2, s. 164 unkt, at dette Valg i Sandhed · faaer Betydning for Dig. Derom er det at Alt
EE1, s. 159 kæmme Faderen, hendes Liv · faaer Betydning for hende som helliget til ved
EE2, s. 290 g ind i Tiden, at Tiden atter · faaer Betydning for mig, at Øieblikket atter
BA, s. 458 n Krisis indtræder, og Alt · faaer Betydning, da ønske Menneskene at være
Not8:21 dige og Ubetydelige i Livet, der · faaer Betydning. Jeg tænker paa de Skibsdrenge,
Oi5, s. 230 r en Indvending, som virkelig · faaer Betydning: at Christendommens Forhold saa
NB34:34 , at naar nu Professoren endelig · faaer beviist, at Gud er Personlighed, saa er
NB26:86 retter det saaledes, at han · faaer Bondegaarden, priser Keiserens Kjerlighed,
Brev 59 e Naturer, umaadelig hastigt. Jeg · faaer Breve, der undertiden vente eet eller halvandet
FB, s. 123 ogsaa den, der ikke arbeider, · faaer Brødet, at den, der sover, faaer det
FB, s. 123 et, at kun den, der arbeider, · faaer Brødet, kun den, der var i Angst, finder
FB, s. 123 kun den, der arbeider, · faaer Brødet.« Besynderligt nok, Ordet
AE, s. 559 og raaber: Deres Børs. Han · faaer Børsen, som han beholder, derimod kaster
EE1, s. 253 ive sit Samtykke til, at hun · faaer Charles. Paa den anden Side maa der være
KG, s. 180 Men skal dette gjøres, saa · faaer Christendommen ikke blot Ingen at tale
NB:7 fordreiet fortalt alle Steder; · faaer Corsaren det at vide, trykker den det og
Brev 85 har tilfredsstillet mig. Jeg · faaer da at see, hvad der er at gjøre. Førend
NB22:173.a estaaende mere Religieusitet. · Faaer da disse Reformatorer Indpas, saa skulde
BA, s. 460 , da er han uendelig skyldig. · Faaer da en saadan Individualitet, der kun dannes
Brev 273 os meget ubekjendt, og man · faaer da fat i en ny Hale. Da man nu ogsaa kan
BB:7 te han erklærer sig for, og · faaer da heri et nyt Bidrag til sin Djævletheorie.
BOA, note er Præstens Levebrød. Man · faaer da ikke det rene Indtryk af det Religieuses
SLV, s. 142 de Digter i aus meinem Leben · faaer da ingen Beslutning, han er ikke en Forfører,
TSA, s. 110 ing sig som dets Virken. Det · faaer da nok Betydning, maaskee endog stor Betydning,
AE, s. 149 idt efter lidt – og saa · faaer da ogsaa den Vises Liv en Ende: hvor blev
EE2, s. 304 or efter sin Skjønhed. Det · faaer da paa eengang Skjønhed og Betydning.
BOA, s. 236 en forfærdelig Modsigelse. · Faaer da Phantasien Lov til at løbe vild,
Papir 420:2 enter. Hver Rigsdagsmand · faaer da sit Exemplar. O, Rigsdagens Alvor! Der
4T44, s. 371 fordrer, men for denne Priis · faaer da tilsidst ogsaa den Bedende hvad han
AA:14 virkelig ligger for ham? Det · faaer da Udseende af en lykkelig Galskab. Vel
JJ:142.d ne der svøbe sig deri. / Han · faaer Damerne til i deres Paaklædning at ville
NB16:58 g nu naaer et Navn: saa først · faaer Danmark Øinene op; nu tør den troe
Brev 229 ikke vil, som jeg vil, saa · faaer De altsaa ikke Forlaget af Enten –
JJ:297 Sibbern til mig: » Nu · faaer De da aldrig theologisk Attestats«,
BOA, note or en Art Lediggang og Galskab. · Faaer de da at vide om En, at han anvender hele
Brev 292 rl havde glemt at frankere den. · Faaer De den, gjør mig saa den Tjeneste, at
Papir 41 ken ligesom Münchausen og saa · faaer de noget Apriorisk. / April 1836. /
EE1, s. 348 g saa lidt Taalmodighed, saa · faaer De nok Officieren. – Det er et Par,
Not4:45 nem en Usandhed; og hvorfra · faaer de overhovedet disse Ideer om Gud etc (
NB11:186 faae Forældrene det at vide, · faaer de Prygl ovenikjøbet. Altsaa hvorfor?
NB27:16 ste Anstrengelser, hvor man · faaer de sidste Indtryk, ei heller unddrog mig,
Papir 47:2 roser dem for Heltemod – · faaer de Vaaben som sikkre dem /
NB23:73 tion) er Maaden, paa hvilken jeg · faaer dem ( naar den da ikke er utilladelig)
Brev 274 lens Uro, indtil jeg atter · faaer Dem at see, og vi atter komme i Gang med
SLV, s. 299 re Drømme, ikke som Julie · faaer dem hos Shakspeare, efterat have taget
SLV, s. 299 taget Giften, men som Grete · faaer dem hos Wessel, efter at have spiist Ærter.
NB24:157 , en lang, lang Tid, og Du · faaer dem ikke mere hverken at see eller at høre
NB32:80 for at passe paa, at han · faaer dem med. Ellers kunde det let gaae ham
NB5:35 er der Rift nok om, saa man · faaer dem neppe uden at maatte gjøre mangen
NB7:111 an dog faae – men man · faaer dem paa Sandhedens Bekostning; og at forlange
NB9:14 n ell. aldrig vilde faae, og · faaer dem privat. Her er atter Muligheden af
IC, s. 116 r ud til at være disse, og · faaer dem saa – o, Mesterstykke af Bagvendthed!
Brev 314 ikke døe førend jeg · faaer Dem sagt at De er aldeles mageløs. –
NB24:106 et dog nok være, at man just · faaer dem villigt til at høre paa en sand
NB27:50 jør Allarm naar han ikke · faaer den – ak, medens det just kan være
PS, s. 265 ket faaer han Betingelsen, og · faaer den af hiin Lærer selv. Al Fablen og
CT, s. 219 ære ganske sikkert, at jeg · faaer den af Naade! Thi dette er da et tomt Spilfægteri,
NB21:32 kee Lov, at Du reiser. / Men Ret · faaer den Afdøde aldrig. Selv kan han jo dog
NB27:13 er lidt, listende, snigende · faaer den Afdødes Villie til at være Det,
Papir 459 den animerede L' ombre man · faaer den Aften. / Klogskab er aldrig hidsig,
SLV, s. 107 tning gjennem Tiden, men han · faaer den aldrig contranoteret, tvertimod, hvor
NB11:62 be sin Uskyldighed, men hun · faaer den aldrig igjen. Men aandeligt gjælder
KG, s. 280 rimod, at hvad jeg giver, det · faaer den Anden, ikke at jeg selv faaer Det jeg
Brev 63 selv om ellers ingen Anden · faaer den at læse, saa har den naaet sin Bestemmelse,
EOT, s. 267 igste Omhyggelighed, at Ingen · faaer den at see. / Synderinden derimod var Alt
CT, s. 182 , er Sandheden, at Du for Gud · faaer den at vide; det, det især kommer an
NB12:118 hvor jeg ikke er troende, · faaer den Bekymring, om jeg dog ikke kunne gjøre
Not4:41 n ved Experimentet først · faaer den Bestyrkelse, der er nødvendig for
TS, s. 71 kun stærk i Øieblikket, · faaer den blot øieblikkeligt sin Villie, saa
NB19:71 ene, saa han ovenikjøbet · faaer den Byrde mere, at dømmes strengt, fordi
NB32:127 Tilværelsen, og derved · faaer den den uendelige Idealitet at sætte
PS, s. 251 faae det at vide af Guden, og · faaer den det at vide, kan den atter ikke forstaae
PMH, s. 86 n enkelt Gang vender tilbage, · faaer den dog aldrig Magt over mig. Ifører
IC nsat, med hver ny Sammensætning · faaer den een Braad mere. Det Smertelige er nu
DD:83.a snød; thi mange flere Børn · faaer den eenstige og forladte Quinde end hun,
NB33:50 nne Overgang, naar jeg ikke · faaer den Elskede med – og nu var saa heldig
Oi3, s. 193 et Folk; fra Morgen til Aften · faaer den Enkelte i Folket uafbrudt Indtrykket
NB12:142.a andheden ogsaa mindre; thi nu · faaer den et Sandsebedrag til Hjælp. /
Papir 258:11 skrænkende at fixere sig, · faaer den et Udseende liigt Urtekræmerne
Papir 460.p Mon man ikke snarere dog kun · faaer den Forestilling om Χstd., at den
NB7:84 r ham ind Andet end blot han · faaer den forkyndt saa vil den modtages med aabne
SLV, s. 114 en Bog ved at tvivle om Alt, · faaer den fortvivlede Idee, at ville tænke
CT, s. 27 get paa Maden, som paa, at han · faaer den fra Guds Bord. Saaledes lever Fuglen
OTA, s. 295 arbeider ikke – og dog · faaer den Føden: er dette en Fuldkommenhed
NB18:4 vilken han vel forstaaer, at · faaer den først den mindste Magt over En,
BOA, s. 134 d. Han har ikke Visheden, men · faaer den først naar han har seiret; hvorimod
EE2, s. 118 thi nu begynder den, nu · faaer den først ret Betydning, idet ethvert
EE2, s. 239 Historie Continuitet; thi det · faaer den først, naar den ikke er Indbegrebet
EE2, s. 133 besiddende i sig selv, derfor · faaer den første udvortes Historie, den anden
DD:21 knyttede ungdommelige Elsker, saa · faaer den gl. tandløse Kjerling, der ikke
OTA, s. 391 Skeer dette, seirer Tvivlen, · faaer den ham narret til at stride der, hvor
4T44, s. 305 ætte sig selv om, saa han · faaer den hele Værdi ud. Gjør han ikke
Papir 365:16 res indirecte, thi ellers · faaer den Hjulpne mig til en Hindring. /
EE:187.a ke at ønske hvad hans er, og · faaer den hvad den ønsker, vil den have Overflødighed
CT, s. 233 just ved at lide Forhaanelse, · faaer den Høiestes Løn, faaer sit Navn
Brev 45 der har bedre Kaffe end man · faaer den i Kjøbenhavn, flere Blade, ypperlig
Papir 312 / Modehandleren ( i Stadierne) · faaer den Idee at oprette en Modeboutique, en
EE1, s. 252 lle kommer, modtager Brevet, · faaer den Idee at udgive sig for Charles. /
SD, s. 211 vil begribes? Naar en Konge · faaer den Idee at ville være ganske incognito,
BOA, s. 119 de gjøre. Naar et Menneske · faaer den Idee, at han maa skilles fra et andet
IC, s. 144 rimod antage, at den Elskende · faaer den Idee, at ville prøve den Elskede,
NB31:21 r der en ny Commendant. Han · faaer den Idee, om det ikke var rigtigst at bygge
Brev 292 n i alle Maader, ja selv om jeg · faaer den igjen forlorne til Deres sidste, rigtigt
OTA, s. 177 og imorgen har tabt den, og · faaer den igjen iovermorgen, indtil der hænder
G, s. 30 g hvad der har havt sin Tid da, · faaer den igjen senere; og det er ligesaa sundt
FB, s. 124 høves der ikke. Men derfor · faaer den ikke Brødet, den omkommer af Hunger,
JJ:71 Sorgen først i en modnere Alder · faaer den ikke Tid til at antage denne Natur-Skikkelse,
AE, s. 284 gelse, eller meningsløst · faaer den ind med i Logiken, er Vanskeligheden
NB7:89 stheden er et Msk, hvis Liv · faaer den Indadvendthed, og Tid til at udvikle
Not4:45 dling netop er Sandhed, saa · faaer den jo Sandheden gjenem en Usandhed; og
NB21:151 pt Mundbid paa, og maaskee · faaer den lidt knapere Kost. Hesten tænkte
OTA, s. 366 vl og Tillid, saa man aldrig · faaer den lumske Fjende under Øine, der dog
AE, s. 58 ektiske Udviklinger, naar jeg · faaer den Lykke at have med en Speculant at gjøre,
NB32:48 simpelt Hedenskab, nei, man · faaer den Løgn at være Χsten, man
NB4:31 edsaanden har Magten i Danmark og · faaer den mere og mere, bliver den offentlige
Not1:7.p men ifølge Foreningen · faaer den msklige Natur Andeel deri. –
SLV, s. 403 agiske, men ikke hvorfra han · faaer den nye høiere Lidenskab, som er det
AE, note r været lykkelig: og saaledes · faaer den næste Generation at vide, hvad det
NB27:59 aar saa En, om man saa vil, · faaer den Opgave, at gjøre lyst her, mon han
SLV, s. 388 og dette elsker Poesien, men · faaer den paa samme Tid et Nys om, at Manden
Papir 215 er Maaden, paa hvilken han · faaer den ret interessant, hans Kone raader ham
NB30:98 iere Forstand Ret, christeligt · faaer den Ret. Thi maaskee frelser hun een og
EE2, s. 176 r sig. Et mere poetisk Udtryk · faaer den samme Anskuelse, naar det hedder: Skjønhed
NB14:62 a Concretionen. / Ogsaa saaledes · faaer den sande Trøst Skikkelse af Grusomhed
PS, s. 270 agt om denne anden Haand. Men · faaer den Senere Betingelsen af Guden selv, saa
NB29:102 Forargelsens Frastød, og det · faaer den sikkrest her. / Videre. I Jødedommen
OTA, s. 137 de om den Skriftende, derimod · faaer den Skriftende Noget at vide om sig selv.
Papir 371:2 Mskslægtens Historie, · faaer den snurrige Idee, at beskæftige sig
SLV, s. 256 . og jeg troer virkeligen Du · faaer den strax.« / Det er da Følgen
BA, s. 401 eske, og de, som mene, at man · faaer den successivt ved Opdragelse, tage høiligen
DD:18.f nde 2 Mile borte fra en Mølle · faaer den til at gaae ved at lægge Fingeren
KG, s. 307 ndighed forandrer den eller · faaer den til at opgive sig selv, men dog forandres
NB8:11 min Virksomhed svækket, da jeg · faaer den trivielle Bestemmelse af Alvor op,
OTA, s. 162 r over Sjelen, hvis det ikke · faaer den ved Frygten. Skal et Menneske ikke
NB3:38 sach, men hvor let, at Sagen · faaer den Vending: at det skulde være en Hanefægtning
BI, s. 258 ιν indeholdt. Herved · faaer den verdenshistoriske Formation ogsaa en
Papir 459 jennemsigtig, naar man saa · faaer den ædle ophøiede Charakteer at see!
EE2, s. 212 taber den; thi dette, om jeg · faaer den, ligger ikke i min Magt, men vel det
NB21:94 a tro dog idetmindste, at Du nok · faaer den, saa har Du jo dog ogsaa Tro. /
BOA, s. 120 se som Lærer i Kirken; han · faaer den; han aflægger Eeden. Nu er han altsaa
NB14:5 ttet, forlanger en Audients; · faaer den; træder ind; bukker allerunderdanigst,
EE2, s. 286 , men da det er ubevidst, saa · faaer denne det Ethiskes Assistance Udseende
NB12:114 re om det Christelige; man · faaer denne Krydsen, der dog er oplivende, at
EE2, s. 29 ov, der ligger bag ved os, og · faaer denne Længsel ikke dobbelt Betydning,
CT, s. 158 n, som let nok kan vende sig, · faaer denne Magt over Dig til at vende Dig om
EE1, s. 110 elt Gang ved Hindringen, saa · faaer denne snarere Betydning af blot at ophidse
CT, s. 227 og naar det standser her, saa · faaer denne Standsning Magt til at forvandle
NB5:114 o: s: v: er egl. det Indtryk man · faaer deraf i sin Barndom, altsaa det Beviis,
Not4:4 me. – Dette Standpunkt · faaer derfor en uendelig Mangfoldighed af Nüancer.
BI, note en mere spillende. / I Systemet · faaer derfor ethvert enkelt Moment en anden Betydning
NB17:94 ens uendelige Forsigtighed, · faaer derfor faae, maaskee Ingen, saa den nødes
JJ:470 ller Haarene. Den Uskyldige · faaer derfor ikke noget med af Straffen, men
CT, s. 52 bi Begyndelsens Vanskelighed, · faaer derfor ingen Forestilling om, hvor ringe
BOA, s. 258 Øieblik, hans Forandring · faaer derfor intet Paafaldende for Andre, fordi
AA:14.2 som det er. Det første System · faaer derfor med Hensyn til Christendommen tre
BI, s. 357 e før Tiden. Virkeligheden · faaer derfor sin Gyldighed ved Handling. Men
BI eri. Istedetfor Ideens evige Fylde · faaer derfor Socrates den meest asketiske Tarvelighed
EE1, s. 189 m selv et andet. Reflexionen · faaer derfor strax nok at gjøre, og den reflekterede
BOA, s. 289 ldt Christendommen. Den Unge · faaer derfor vel paa Confirmations-Dagen et høitideligere
TTL, s. 465 at forstyrre et saadant Liv, · faaer derimod Indflydelse, men ikke tilbagevirkende
Papir 377 d Hjælp af Subscription · faaer derimod Læseren den store Bog i mindre
NB15:59 std, er mig klart. Alt · faaer derved den ligefremme Fart, Modstands Frastødet
EE2, s. 135 var: derved at det leves. Det · faaer derved en Lighed med Musik, der blot er,
BA, s. 362 u Alt dette er fastholdt, saa · faaer derved hiint Udtryk sin limiterede Sandhed.
PCS, s. 135 nde Mave. Hans hele Skikkelse · faaer derved Lighed med en Bue. Han er complaisant,
SLV, s. 209 Stilhed, hele Tilværelsen · faaer derved noget Forkeert, noget Bagvendt og
TSA, s. 79 den Skyld, jeg paa en Maade · faaer derved, at jeg lader Eder blive skyldige
Not10:9 erne op efter hverandre, og · faaer derved, at Sønnen og Aanden ere Faderen
NB17:83 at benytte den Dag idag. Men saa · faaer det Χstlige een Vægt endnu paa,
AE, s. 525 es som en Forsker, en Vidende · faaer det af Undersøgelsens, Kundskabens,
BI, note det, nogen dybere Forpligtelse · faaer det aldrig for ham. Forsaavidt kan man
Papir 480 vne Forstand, Middelmaadigheden · faaer det aldrig i sit Hoved, men vil indtil
SLV, s. 170 der vil være Undtagelsen, · faaer det aldrig med Bestemthed i dette Liv at
JJ:483 en selv kan finde Resultatet, han · faaer det alligevel ikke, han indbilder sig det
NB24:47 lettere Form, hvorunder jeg · faaer det anbragt, just den er farlig. /
EE1, s. 414 denne Tid med Smerte, at jeg · faaer det angivende Tegn, som Horats ønsker
NB34:18 Magt med den – og man · faaer det at blive Χsten for bedre Kjøb.
AE, s. 541 og skubber af sig, og derfor · faaer det at blive Christen skudt saa langt tilbage,
CT, s. 176 tale saaledes til Dig, at Du · faaer det at fornemme, at det er Dig, just »
NB33:22 s Straffede ikke engang ret · faaer det at mærke, hvad atter fra Guds Synspunkt
SLV, s. 32 ed af Juletræet, inden man · faaer det at see. / Fløidørrene aabnedes;
IC, s. 117 ive Alt bliver Synonymer, han · faaer det at tabe Alt til at gaae efter Paradigmet
AE, note ikke opdager det ved sig, men · faaer det at vide udenfra. Derved er Identiteten
G, s. 63 rlighedshistorie. Dersom jeg · faaer det at vide! Naar en Pige bliver ulykkelig,
NB2:91 t hun maa indestaae for, at Ingen · faaer det at vide, thi tænk hvad det vil sige,
NB21:121 ist Dem, at jeg, strax jeg · faaer det at vide, øieblikkeligt møder.«
NB32:123 d Χstd?«. Han · faaer det at vide. » Aha« svarer
NB22:150 hende, at Herskabet ikke strax · faaer det at vide. Naar saa nogen, maaskee endog
Oi8, s. 349 se og drikke og at Præsten · faaer det bedste Stykke – den sande ( officielle)
Papir 461 t nede ved Bord-Enden, men · faaer det bedste Stykke af Stegen og den bedste
Papir 461 nes: naar man som Velhaver · faaer det bedste Stykke og saa tillige faaer
NB27:78 ikke det Øieblik, da Du · faaer det Begjerede, nei, nei, saa bliver det
BOA, note e et Dilemma, saa fremt han da · faaer det behørige spændende Indtryk, har
NB30:23 ogsaa Tilfældet, saasnart jeg · faaer det Betydelige bort. / Vildgaasen. /
EE2, s. 303 man seer Venskabet saaledes, · faaer det Betydning og Skjønhed. Bliver man
BA, s. 321 ente og for Øie. Forsaavidt · faaer det da ogsaa om end taust med Syndens Begreb
AE, s. 192 sen, faaer fat paa Sandheden, · faaer det den aldrig. / Skarpere kan Existents
NB17:68 en farlig Tanke for et Msk; han · faaer det derfor først at vide bag efter.
NB2:265 / Det egl. Genie, af hvilket man · faaer det egl. rene Idee-Indtryk, forholder sig
Oi10, s. 399 røstes over, at han ikke · faaer det eller over Tabet af det – der
AeV, s. 81 alimathias han sagde, men dog · faaer det en vis Interesse ved at være sagt
AE, s. 144 det af sig selv, at jeg ikke · faaer det Ethiske at see i den. Hvad jeg faaer
CT, s. 148 e, som den er, om Vinding: Du · faaer det evigt igjen. Imidlertid skjuler der
NB27:24 ret beroliger sig førend han · faaer det Forkeerte gjort til Dogma – først
LF, s. 43 , at Du » idag« · faaer det Fornødne, for at være til; at
LF, s. 25 er Maden paa Bordet, og Barnet · faaer det Fremsatte at see, er Barnet ikke langtfra
EE2, s. 47 tages, desto mindre Betydning · faaer det Første, jo mindre Sandsynlighed,
NB29:102 ænger sammen med at man · faaer det gl. Testamente trukket frem paa lige
Papir 458 ugudeligt mskligt Paafund, · faaer det glemt, at det at forsage denne Verden
EE2, s. 143 mig det, saa lad os dele, Du · faaer det hele Vers, jeg det sidste Ord: og saa
NB18:48 t jeg ved Hjælp af denne Hund · faaer det i andet Oplag. / En Side af mit offentlige
SLV, s. 278 ikke standse sit Hug og jeg · faaer det i Hovedet. Det Hele var en Ubetydelighed,
BOA, s. 293 være Christne, saa Barnet · faaer det idelige Indtryk af, hvorledes Forældrene
CT, s. 149 o heller ikke Vinding; men Du · faaer det igjen i Evighedens Forstand –
CT, s. 152 a er det Dig evig vist, at Du · faaer det igjen, og saa kan Du jo sagtens vente.
CT, s. 145 ig dog evig vist, at Du evigt · faaer det igjen. Naar saa er, er Evigheden Dig
NB26:33 man fik det at see, men man · faaer det ikke at see, thi det er jo gaaet ud
CT, s. 149 ligt, det vinder Du evigt. Du · faaer det ikke igjen i Timelighedens Forstand,
LA, s. 100 være sikker paa, at Ingen · faaer det Indfald at troe det. Min Fordring er
EE1, s. 57 en Ønskeqvist, der aldrig · faaer det Indfald at ønske, uden hvor det
CT, s. 70 om den bedst flyver i Luften, · faaer det Indfald, at den kunde have Lyst til
SD, s. 168 et Selv), og saa at et Selv · faaer det Indfald, om det ikke skulde kunne lade
Brev 11 jeg befrygter, man vanskelig · faaer det Indtryk af at være ret vogelfrei
NB2:229 tiger ham saa meget? O, nei, han · faaer det Indtryk, at det er En, som vil have
NB2:229 nd i disse Tider bliver Præst · faaer det Indtryk, at det Religieuse beskæftiger
EE1, s. 130 hurtigt forbi, saa man netop · faaer det Indtryk, som om man havde hørt Noget,
NB24:84 uden Pathos o: D:, saa man · faaer det Indtryk: det kunde dog være curieust
KG, s. 280 r den Anden, ikke at jeg selv · faaer Det jeg giver en Anden. / Saaledes er Kjerlighed
NB25:105 lelse mod Gud, da jeg saaledes · faaer det Jordiske med, saa skal jeg ogsaa arbeide
NB12:164 es med – naar man tillige · faaer det Jordiske, ell. dog idetmindste faaer
Brev 85 e gjør sig gjeldende, saa · faaer det let for megen Magt over mig. Jeg bliver
AE, s. 398 hos Præsten. Paa den Maade · faaer det let Udseende af, at det Religieuse
KG, s. 279 man giver, eller at man selv · faaer Det man giver en Anden, at man just ved
AE, s. 356 at tage det med, at man ikke · faaer det med. Jeg veed ikke, om man skal lee
EE2, s. 238 nder han nu det Historiske og · faaer det metaphysisk opfattet som unyttig Møie.
JJ:368 den evige Afsluttethed, saa · faaer det Metaphysiske saaledes Overmagten, at
NB7:20 e Lidenskabelighed, naar hun blot · faaer det Mindste at holde sig til. Jeg garanterer
NB15:25 naturlige Mskes Begreber og · faaer det Modsatte ud, lader πιστις
AeV, s. 79 i Nytaarsgaven, – Fylde · faaer det nu at være med, – saa rykker
Not11:5.a Alt virkeligt Værende. Jeg · faaer det nyeste Seyn. 1) das unmittelbar-Seyn-Können
KG, s. 223 ne vi dermed, at hans Sundhed · faaer det Nærende ud selv af det Usunde (
BN, s. 111 Neutralitet), især naar jeg · faaer det nøiere og nøiere forklaret, mener
Oi2, s. 151 e Enkelte, er, at man hos den · faaer det priisbilligere end naar de Enkelte
NB8:108 ivet, fordi man næsten aldrig · faaer det rene Idee-Indtryk af en Stræben,
OTA, s. 343 r Byrden paa den Sagtmodige, · faaer det ret at vide. Mod gjør sig dog betalt
KG, s. 34 delsen af Alt, naar jeg aldrig · faaer det rette Indtryk af, at jeg besidder det,
DD:118 g blev hjemme. Naar man blot · faaer det rette Vue derfor. / d. 10. Juli 38.
FB, s. 123 Brødet, at den, der sover, · faaer det rigeligere, end den, der arbeider.
CT, s. 183 at Du ikke der, i Guds Huus, · faaer det saaledes at vide, at Du maa forstaae
AE, s. 271 r Udslaget, og naar man blot · faaer det Sande at vide, jo kortere og hurtigere
DS, s. 207 aldrig er det farligt, at man · faaer det sande Sammenhæng at vide, allermindst
Brev 17 t Liv, og netop ved Tausheden · faaer det sin Kraft. Selv om jeg vilde tale,
EE2, s. 258 betragter Livet, først da · faaer det Skjønhed, Sandhed, Betydning, Bestaaen;
OTA, s. 152 fra er det, at han i Sandhed · faaer det som Løn, at han, netop naar han
DRT, s. 164 Enere, som ikke ere Christne, · faaer det ud ved Hjælp af » det er
CT, s. 26 erom, istedetfor at Fuglen dog · faaer det uden at bede? Ja saaledes mener Hedningen.
AE, s. 419 omme for ham, naar det nemlig · faaer det Udseende i Udvorteshedens Verden, at
AE, s. 23 er ved sin Erudition, og Sagen · faaer det Udseende, som var Problemet fremsat
NB29:53 er. Det Farlige er: at man · faaer det under Navn af Χstd. / Enhver saadan
BA, s. 349 aaen, forsaavidt det først · faaer det ved Aanden. Paa den anden Side er den
Not11:4 egl. det Impotente, Kunnen · faaer det ved Udelukkelse. det Uebergehen-Willende
AE, s. 498 Lindring hos en Fortrolig, og · faaer det velmeente Raad: skaan Dig selv; da
BOA, s. 294 paa Ungdommens Dandseplads; · faaer det Verdslige nogen Magt til at rive ham
KG, s. 157 saa faaer Noget at vide eller · faaer det vissere at vide, end han vidste det
EE1, s. 101 saasnart han bliver Individ · faaer det Æsthetiske ganske andre Kategorier.
AE, s. 351 ελος, saa · faaer det, at der er Betingelser, en absolut
JJ:513 ede, da fik Du det jo som et Barn · faaer det, Du kunde ikke elske Gud af Dit
AE, s. 164 rkt, og som jeg nu, da jeg · faaer det, føler mig saa overvældet af,
OTA, s. 152 n, at han, netop naar han · faaer Det, i Sandhed har Lønnen borte! See,
EM, s. 205 sin Grændse; naar man ikke · faaer det, man for den uhørte billige Pris
NB:138 gt af Salighed, at naar jeg blot · faaer det, saa er min Salighed i absoluteste
EE2, s. 265 d. Døer han, førend han · faaer det, saa har han ikke opnaaet sin Bestemmelse,
NB27:74 No 1. til at være No 3 ɔ: · faaer Det, som er lavere end den dialektiske
NB12:164 agte derefter, selv om man ikke · faaer det: det lader sig høre. Men frivilligt
EE2, s. 66 o mere æsthetisk Betydning · faaer det; thi ellers blev Dyrenes Instinkt det
IC, s. 96 ge, og nu ved Sandheds-Vidnet · faaer dette at høre, men hører det, som
Papir 389.1 tjene Sandheden, at Msk. ikke · faaer dette at vide, thi saa vilde de holde af
CT, s. 225 er af uhyre Vigtighed, at Du · faaer Dette bestemt, hvis Du skal kunne bestemme,
G, s. 33 han af et saadant Landskab ikke · faaer dette Indtryk af en landlig Egn overhovedet,
Oi9, s. 377 isteret af Præste-Løgn, · faaer dette Liv gjort let og beqvemt? Evigheden
NB32:123 n maa jo, hvis Patienten ellers · faaer dette Middel, strax opdage, at det virker
Brev 3 kriv mig til igien saasnart Du · faaer dette og see endelig at komme paa Bunden
SD n en ny Qvalitet og Qvalification · faaer dette Selv derved, at det er Selvet lige
KG, s. 271 vilde omkomme, hvis den ikke · faaer dette Uhyggelige, Ængstende bort; man
NB9:5 st: Ordren fra Gud, et almdl. Msk. · faaer Dialektik paa to Steder: Kampen mod M
Brev 108 re Emil! / Da jeg maaskee ikke · faaer Dig at see idag, og Du maaskee reiser imorgen
EE2, s. 40 g, naar en saadan Ægtemand · faaer Dig til Fortrolig, naar han for Dig udøser
Brev 86 ange glade Dage. Naar jeg da · faaer Dig under Armen, Cigarren tændt, ell.
Oi7, s. 282 orfærdeligste Lidelse, det · faaer Digteren behændigt forvandlet til den
EE2, s. 196 Dig til den. I den Henseende · faaer Dit Væsen, saasnart Du indlader Dig
LA, s. 29 med sin Lidenskabelighed, men · faaer dog Afslag; og Claudine vælger, skjøndt
EE1, s. 13 at faae fat paa den igjen, Du · faaer dog aldrig mere det Indtryk af den. Mit
NB29:58 rlig Bog det nye Testamente, den · faaer dog altid Ret, selv om det Modsatte synes.
Oi9, s. 377 e Andre. / Det nye Testamente · faaer dog altid Ret; thi denne Enkelte kommer
NB30:98 elske en Qvinde. / Men desuagtet · faaer dog Bibelen i anden og høiere Forstand
LF, s. 45 ien og Fuglen altid – og · faaer dog dette Imorgen bort, som var det ikke
NB17:65 kastes for vilde Dyr – det · faaer dog en Ende; men at leve saaledes henkastet
FB, s. 203 bsurde. Den tragiske Helt han · faaer dog Ende paa Historien. Iphigenia bøier
NB:209 det piinagtigste. Alt Andet · faaer dog Ende, men dette ophører ikke. At
Not13:9 ærket dem i mit Exemplar. Man · faaer dog et ganske andet Indtryk af Cartesius
KG, s. 303 Kjerligheden«, ellers · faaer dog Forbigangenheden lidt efter lidt Magt,
AE, s. 433 aae dog ikke hinanden, og jeg · faaer dog hos Dig ikke den Oplysning, jeg søgte,
AE, s. 414 s Usikkerhed; men trods denne · faaer dog Ingen den Troende indbildt, at det
AE, s. 414 e er forelsket. Men desuagtet · faaer dog Ingen en Forelsket til at troe, at
NB6:54 re Noget for dem – og jeg · faaer dog maaskee en og Anden gjort opmærksom,
Brev 38 lige Aag med Dem – man · faaer dog ret Leilighed til at sande, at Taalmodighedens
4T44, s. 297 l at udholde denne Tanke, og · faaer dog saaledes alligevel Gud til at bekymre
4T44, s. 368 hele Omgivelsen; men Barnet · faaer dog tillige en ny Kjole, hvorover det af
NB32:127 dent, er at Χstdommen · faaer dog tilnærmelsesviis sin Idealitet igjen.
EE1, s. 133 lagt an, at man uvilkaarlig · faaer Don Juan med, at man glemmer Leporello,
BOA, s. 274 rstøtter Forvexlingen, og · faaer dramatisk en Begivenhed, et Optrin, hvorledes
NB16:47 e end Halvdelen. Nu derimod · faaer Du 500 efter min Død ved Testament,
Papir 579 an Du ikke fastholde dette, saa · faaer Du aldrig Synspunktet for hvad Χstd.
PS, s. 301 id ender i Spisekammeret, saa · faaer Du altid blandet et lidet Ord ind, som
EE2, s. 199 e maaskee sige: gift Dig, saa · faaer Du Andet at tænke paa; ganske vist,
NB16:99 dem hver især privat, da · faaer Du at høre nu hans Indignation over
NB27:7 Du vil« – saa · faaer Du at see, hvad der i dybeste Grund boer
NB26:9 en Talende, hvilket hans Liv? Saa · faaer Du at vide, at det er en Mand der i Armod
EE2, s. 80 Opdrag Dine Børn vel, saa · faaer Du at vide, hvad Du skylder Dine Forældre.
KG, s. 341 » Ingen«, saa · faaer Du bedst at vide, hvad der boer i dette
CT, s. 112 om Døden og Evigheden, saa · faaer Du Bevægelse, for at kunne holde ud,
KG, s. 371 ntligen slet ikke Dig; og saa · faaer Du det Christelige at vide, at ham skete
CT, s. 150 Du igjen i Evigheden. Altsaa · faaer Du det Tabte igjen. Eller tabte Din afdøde
CT, s. 165 u ikke i Troen besluttet, saa · faaer Du dog kun Modgang ud af det. / Tro altsaa,
KG, s. 378 ig en Andens Fortjeneste, saa · faaer Du efter Fortjeneste. – Vi sige dette
NB26:120 r Din Sag ikke fremad, saa · faaer Du egl. ikke med mig at gjøre, idetmindste
YTS, s. 265 anseer for ufuldkomnere, saa · faaer Du en bedragersk Maalestok, den menneskelige
OTA, s. 137 kunde holde hen i Dunkelhed, · faaer Du først at vide ved at lade en Alvidende
TTL, s. 413 ere Taushedens Glemsel, i den · faaer Du ganske andre Ting at vide om den egne
TTL, s. 408 ig selv for Gud. Af den Grund · faaer Du heller ei meget at vide af Talen; faaer
CT, s. 150 ikke fra det Du tabte, og det · faaer Du igjen i Evigheden. Altsaa faaer Du det
Brev 159.1 e Skrifttegn; min Stemme · faaer Du ikke at høre. Du er ved Forholdet
KG, s. 92 er han noget Andet; dog dette · faaer Du ikke at see her i Livet, her seer Du
EE2, s. 302 at lee ad det Hele.« · Faaer Du ikke Din Længsel stillet, saa forstaaer
NB31:67 r ham hans Visse thi ellers · faaer Du ikke eet Ord af ham) der ligger en Evighed
NB28:25 gaaer Du saa langt ud, saa · faaer Du ikke Mskenes Hjælp: da styrkede just
NB24:46 ørst søge mig, ellers · faaer Du ikke noget – hvilket ogsaa alle
SLV, s. 83 u mig ikke, og alvorligt Svar · faaer Du ikke; jeg maa enten lee ad Dig, eller
Oi5, s. 248 er Søren Kierkegaard, det · faaer Du ingen officiel Præst til at sige,
Oi5, s. 248 vebrødre blottede. Derfor · faaer Du ingen officiel Præst til at sige
CT, s. 150 faaer igjen i Evigheden. Saa · faaer Du jo dog Det evigt, netop Det, som Du
Brev 171 bliver længe borte, saa · faaer Du maaskee endog et Skjød paa Kjolen.
Brev 84 kommer jeg siger Punktum, da · faaer Du mere, at vide, men jeg meddeler aldrig
SLV, s. 83 » Nei alvorlig · faaer Du mig ikke, og alvorligt Svar faaer Du
NB34:9 gteskabet til Χstd, saa · faaer Du Millioner Χstne« aldeles
TTL, s. 408 er ei meget at vide af Talen; · faaer Du Noget at vide af den om Dig selv, da
EE2, s. 18 Dage. Dine forliebte Studier · faaer Du nu at fortsætte indtil videre i Forening
EE2, s. 156 Prygl, tager Du den ikke op, · faaer Du ogsaa Prygl, nu kan Du vælge.«
NB27:23 uendeligere en Forestilling · faaer Du om hans uendelige Ophøiethed men
TS, s. 104 i at afdøe – og saa · faaer Du ovenikjøbet » Haabet«,
KG, s. 319 burde komme med Pengene; thi · faaer Du Penge, og Du altsaa kan give, da, først
EE2, s. 156 paa Gulvet: tager Du den op, · faaer Du Prygl, tager Du den ikke op, faaer Du
NB31:136 / » Men paa det Vilkaar · faaer Du saa vist Ingen til at ville have med
CT, s. 182 op til Herrens Huus; thi der · faaer Du Sandheden at høre – til Opbyggelse,
CT, s. 182 saa bindende. Og i Guds Huus · faaer Du Sandheden at vide – ikke af Præsten,
YTS, s. 257 aet i Fristelsen. Først da · faaer Du Sandheden at vide om, hvor stor Fristelsen
CT, s. 183 m Døden. Og i Herrens Huus · faaer Du Sandheden at vide, at Du skal afdøe
YTS, s. 257 at bestaae i Fristelsen: saa · faaer Du Sandheden at vide, eller Du faaer Sandheden
NB34:9 Men naar det skal fastholdes · faaer Du slet-ingen Χstne« hvis
KG, s. 161 Alt, men idet Du bringer det, · faaer Du strax, om jeg saa tør sige, Paategning
CT, s. 185 re Dig Uret, istedet derfor · faaer Du Uret, Du, just Du, den uskyldigt Forfulgte,
CT, s. 145 en ganske nær hos Dig, saa · faaer Du vel endnu ikke det Tabte igjen, thi
SLV, s. 256 r Du saaledes næste Gang, · faaer Du virkelig En under Øret, ..... og
KG, s. 373 den Tilgivelse, Du giver, den · faaer Du, ikke omvendt, den Tilgivelse, Du faaer,
CT, s. 87 e giver den al Din Kraft, saa · faaer Du, som Hedningen gjør det, paa en forfærdelig
TTL, s. 466 u mere. Tilbagevirkende Kraft · faaer Døden ikke, det vil sige ikke i Kraft
NB34:12 re at gifte sig, nei, men at man · faaer een Grund mere til at gifte sig –
NB2:21 ikke blot ikke Strengene, men han · faaer een ny Streng mere paa Strengelegen. /
SLV, s. 379 ed, Dyd, Usselhed ud, og man · faaer een Sort: den nogenlunde Ærlighed eller
EE1, s. 363 skal være. Denne Egenskab · faaer Eens Tale ogsaa, naar man taler som en
DD:126 mange enkelte Træk, som jeg nu · faaer Efterretning om – mig det dyrebareste
Brev 85 sige, at hun igjennem Lunds · faaer Efterretninger om mig? Er det igjennem
NB8:49 r altid fast ved det Jordiske, og · faaer egl. Conformiteten ud: jo frommere, jo
AA:22 Virkelighed. / / Dette System · faaer egl. i Tiden ( rigtignok taler Fichte et
KG, s. 270 giver saaledes, at Modtageren · faaer Eiendommelighed, at Han, der skaber af
Not10:8 et Dennesidigt. Χstus · faaer ellers blot Betydning som Exempel. Alle
EE1, s. 260 orledes Charles seer ud, saa · faaer Emmeline det at vide, og det er saare viseligt
DS, s. 168 fter 1718 Omveie og Ærender · faaer En ( ak, efter, menneskelig talt, at have
BOA, s. 166 kan forstaae, at et Menneske · faaer en Aabenbaring, han maa dog vel lige saa
NB:34 hvorledes vil jeg ikke nedskrive) · faaer en Alderdommens Søn, paa hvem hele dette
NB32:65 Livet, kjendes dette paa, at det · faaer en anden Art Interesse, fE spekulativ,
NB24:29 i en Velgjerning for hvilken jeg · faaer en anden Art, en ligefrem Løn, er jo
AE, note elsen af det lessingske Problem · faaer en anden Betydning. / Angaaende dette systematisk-bagvendte
G, s. 26 idde roligt; og samme Jespersen · faaer en Anmærkning for gjentagen Urolighed,
Oi7, s. 311 t Standen ved at have ham med · faaer En at beraabe sig paa, hvilket den netop
Papir 283:1 aaledes, at Philosophien · faaer en Begyndelse i Erkennen als selbst-Erkennen
Not1:5 krides, og saaledes Læren · faaer en betydningsfuld Character, er det farligt
Not10:9 umidd. Virkelighed. Naturen · faaer en Beziehung auf sich selbst og en Richtung
PH, s. 56 askineriet. Kort, naar man der · faaer en Bog, er man hurtig til at læse, langsom
NB10:179 sioner derpaa, at hvor jeg · faaer en Collision bliver den altid saaledes,
LA, s. 27 sideshed paa Landet. / Lusard · faaer en Duel; saaret bliver han paa en Fiskerbaad
4T44, s. 344 ing af at den formodentligen · faaer en Ende – det vil hverken Feigheden
JJ:45 er mig ligegyldigt, naar jeg blot · faaer en Ende paa Sagen 3) fordi den hele Snak
SLV, s. 79 elligt, om Noget hører op, · faaer en Ende, eller det afbrydes ved Frihedens
NB24:15 s som paa fattige Folk, hvor det · faaer en Ende, og enten bliver Sundhed ell. Død,
JJ:282 t anvende de Ord af Baggesen: alt · faaer en Ende, selv den Kjole som Hr N. tredie
Papir 460 ldrig fik Ende, men Alting · faaer en Ende. Naar Vægterne pibe og raabe
NB24:15 rette Brug er ogsaa her, at det · faaer en Ende: enten resolut og gevaltig antaget
NB9:64 lige Ret dertil) at Gud ikke · faaer en Eneste. Og Msker maa Gud jo dog have,
SLV, s. 300 et Brud med Ideen er, at man · faaer en forfeilet Retning. / d. 4. Mai. Morgen.
BOA, s. 241 at undgaae dette Indtryk) man · faaer en Formodning og en Forestilling om, at
NB7:75 relsen ligger just i, at han · faaer en Frelser, ell. at Frelseren bliver saaledes
BB:24 den i en bestemt Personlighed · faaer en fremmed Tilsætning. Saaledes det
EE:39 re Bevidsthed, hvor Tilværelsen · faaer en Gjennemskuelighed, og Spørgsmaal
SLV, s. 146 at den, der faaer en Hustru, · faaer en god Gave af Gud, eller for at modernisere
IC, s. 193 illedet, der i det Øieblik · faaer en gysende Nærhed. Der ligger altsaa,
4T43, s. 140 stykkes saaledes, at den kun · faaer en halv Betydning, samt at den ikke forvanskes.
SFV, note n Brøk, end sige, naar man · faaer en heel Samtid til Hjælp. Men mig gjaldt
BI, s. 335 ents, taber den sin Uskyld og · faaer en Hensigt. Det er da ikke længer den
PS, s. 270 dningen til, at den Samtidige · faaer en historisk Viden. I denne Henseende er
SLV, s. 146 ad Salomo siger, at den, der · faaer en Hustru, faaer en god Gave af Gud, eller
LA, s. 33 Sandhed, at det netop derved · faaer en Interesse. Selv den ubetydeligste Biperson
NB24:165 aa skeer der et Mirakel, og han · faaer en Irettesættelse: Du Lidettroende!
Not9:2 lærer, / Alle Kategorier · faaer en langt positivere Skikkelse: Werden bliver
SLV, s. 315 pathetiske Ønske), at jeg · faaer en Lethed i Livet, der bedrøver mig.
EE1, s. 266 er et comisk Anstrøg. Man · faaer en levende Forestilling om hans Letsindighed
EE1, s. 37 en enkelt Farve. Mit Resultat · faaer en Lighed med hiin Kunstners Maleri, der
Brev 85 til at gaae under fordi jeg · faaer en lille Overhaling. Det Æsthetiske
AE, s. 98 n ved Veltalenhedens Hjælp · faaer en Lærende overtalt til at ville gjøre
Papir 323:4 Hvad skeer? 14 Dage derefter · faaer en Mand den Idee, at det vor Tid især
NB2:17 er aldeles øieblikkelig. · Faaer en Mand en Idee vil han strax have den
BI, s. 141 ος, ja hans Tale · faaer en meget varm Colorit, da han bemærker,
SLV, s. 63 aa ender det med, ikke at hun · faaer en mildere Dom, saa var dog al hendes Liv
BOA, s. 285 lle saadan ere Christne, man · faaer en Mistanke om, hvorvidt det dog ikke er
PCS, s. 139 at Captainen er fuld. Men man · faaer en Mistanke: Gud veed, om Capt. S. ikke
CT, s. 166 rede har havt mange Læger, · faaer en ny, der maaskee finder paa noget Nyt,
BOA, s. 290 ver tilstødende Fatalitet · faaer en næsten ridicul Magt over En. Dersom
4T44, s. 294 mellem al verdslig Tale; han · faaer en ond Samvittighed mod Ordet, og har ingen
TTL, s. 429 ove, og hiin forsvundne Lykke · faaer en overspændt sygelig Glands for de
SLV, s. 435 altid lykkelig i Elskov, der · faaer en Pige, som netop er beregnet paa at udvikle
SLV, s. 41 et lige latterligt, enten jeg · faaer en Prindsesse eller en Tjenestepige, og
NB24:120 ver det, det er ganske vist, Du · faaer en Qvittering. Dette er og bliver i Grunden
SLV, s. 61 ikke ende uden at den og den · faaer en Replik, saaledes, siger Idealiteten,
Papir 254 ftige den, og at man i den · faaer en Resumee af de vigtigste indenlandske
NB25:83 ) kan undvære. / Overalt · faaer en saadan Geistlig en raffineret Overlegenhed
NB5:116 , der sandeligen hell. ikke · faaer en Saadan igjen. Og saa, at det skal være
NB30:12 re meget godt om Samtiden · faaer en saadan Melancholiets Overhaling, for
AE, s. 531 fremkommer ved Tilblivelsen, · faaer en saadan paradox overvældende Magt,
BOA, s. 155 ligt, at Spot og Letsindighed · faaer en saadan Prise som Adler er. / Capitel
Oi7, s. 299 aa den Maade, at man som Barn · faaer en Sjat Vand over Hovedet af en kongelig
CT, s. 185 , Forhaanede, Forurettede! Du · faaer en Skyld, en himmelraabende Skyld, lagt
NB9:42 at være sagt til Kongen, · faaer en Slags Betydning, affærdiges bedst
NB35:37 gs naar man køber i Kramboden · faaer en smuk Æske eller et pynteligt Kræmmerhuus
NB22:145 man istedetfor det Apostoliske, · faaer en Statskirke og den Betrygget- / hed at
NB16:32 gt skyldige ( og man altsaa · faaer en Sum negativt ud, istedetfor det Positive:
EE1, s. 287 ien kun lidet hjælpe. Man · faaer en Titel, og heri ligger Syndens og det
SLV, s. 43 uftig Grund til, at man snart · faaer en Trækning i det ene Been, snart i
KG, s. 364 dt ud, det Hele man lever for · faaer en uheldig Belysning; man kan i Selskab
NB32:76 / er som hvad Convoluten er: man · faaer en uhyre Pakke sendt, man troer det er
BOA, s. 123 imponerer det ogsaa naar man · faaer en uhyre stor Pakke sendende med Posten;
Brev 235 det ikke ender med, at jeg · faaer en Unaade som man siger paa min Talerken
SFV, s. 105 et Røgfortærende atter · faaer en usand Udbredthed. Det er ikke min Opgave,
Oi3, s. 196 men hvis man tilfældigviis · faaer en Viden om, at Forklaringen af denne Gravitet
SLV, s. 393 vel at mærke, at han ikke · faaer en Virkelighed at see, thi saa er han hjulpen.
BI, s. 317 bekjæmper; thi en Ironiker · faaer en vis Lighed med et aldeles Prosa-Menneske,
EE2, s. 247 som han dog intet andetsteds · faaer end i sig selv. Holder man ikke fast paa,
2T44, s. 216 t sige meget; den Letsindige · faaer end ikke Tid at lade Forstanden tvetyde
GU, s. 328 g ved det Foranderlige: at det · faaer Ende! / Dog, hvis vi vilde tale saaledes,
LF, s. 48 Idag«, som aldrig · faaer Ende, et Idag, i hvilket Du evigt kan blive
AE, s. 436 denne Concretion, som aldrig · faaer Ende, og som dog Intet siger i Sammenligning
CT, s. 115 Salige, at Hans Seier aldrig · faaer Ende. Dog er Hans Seier ogsaa kun een Gang,
KG, s. 257 e, nei Gud være lovet, den · faaer Ende. Ei heller har Erfaringen Ret i, at
EE1, s. 166 det Øvrige, at den snart · faaer Ende. Ja gid hiin Hvirvel, der er Verdens
BOA, s. 94 rt Menneske døer, hans Liv · faaer Ende; men deraf følger ikke, at det
NB11:186 e hun kjender for at faae Raad; · faaer endelig fat paa en Barbeer – naturligviis
Not13:39 onens suum esse conservare · faaer Endeligheden i Vorden. Dette vil sige:
Not7:32 egreb gjeldende og først deri · faaer Endeligheden sin Gyldighed, først deri
FB, s. 135 g Sikkerhed, at han bestandig · faaer Endeligheden ud, og der er intet Secund,
JJ:374.c og skal afsted – men saa · faaer Endelighedens Smaafordringer og Klatgjelden
NB32:123 odsat. Hertil svares: Patienten · faaer endog en rigelig Dosis deraf, og det virker
JJ:101 ra mig imorgen, ja inden jeg · faaer endt denne Periode. Naar en Anden opdager,
DD:28 er dog gives Indfald, man kun · faaer engang i sit Liv. En saadan Øvelse bag
NB24:8 existentielt vove ud. / Saaledes · faaer Enhver en Skyld for Gud – og maa
EE2, s. 19 aa hun deeltager; thi for mig · faaer enhver Følelse, enhver Stemning en høiere
EE2, s. 258 elv lever ethisk, først da · faaer Ens Liv Skjønhed, Sandhed, Betydning,
EE1, s. 189 es, at det i Verdens Øine · faaer er langt mildere Udseende, at hun bliver
NB27:40 anderledes. Det Indtryk man · faaer er som om Gud havde trukket sig Millioner
Not7:57 pe og stride – først da · faaer Erkjendelsen sin sande Tinglæsning,
BOA, s. 233 mellem Loven og Christus ikke · faaer et Anstrøg af aldeles uchristelig Letsindighed,
SLV, s. 121 eg bliver noget humoristisk, · faaer et Anstrøg deraf, ligesom enhver Elsker
AE, s. 546 ndom som det døbte Barn. / · Faaer et Barn derimod ikke, som det bør, Lov
NB17:21 mod Naturens Orden ( fE at Sara · faaer et Barn skjøndt langt over den naturlige
Papir 388 faaer tilgavns noget at betyde, · faaer et behørigt tyngende Eftertryk. Gjøres
NB20:43 r jeg, at det Lavere i mig strax · faaer et betænkeligt Medhold, som maaskee
AE, s. 548 ar for, paa hvilken Maade man · faaer et Bibelsted for sig. Det er psychologisk
EE2, s. 219 fortvivler over noget Enkelt, · faaer et Brud, men det kommer netop deraf, at
NB14:122 or Skjøgen, der skal giftes, · faaer et Bryllups-Vers: den med Rosen forenede
DRT, s. 164 es ogsaa med den Regning, der · faaer et christent Folk ud ved at sammenlægge
EE1, s. 266 d, at Charles' s Forvildelse · faaer et comisk Anstrøg. Man faaer en levende
EE1, s. 311 at han af bar Kjærlighed · faaer et delirium tremens. Hvad forstaaer dog
SLV, s. 145 her Intet til Sagen, om man · faaer et digterisk Mesterstykke ud deraf eller
Papir 452.b ger sig i den Retning, at man · faaer et eget Ceremoniel for hvad der er passende
NB11:174 e) ikke tjener Penge, ikke · faaer et Embede, ell. bliver Ridder, men paa
Oi7, s. 291 Frelse og Forløsning: han · faaer et Embede. / Hvad skeer? Ved at indhente
SD, s. 226 fortvivler, og Fortvivlelsen · faaer et endnu dybere Udtryk; den forholder sig
EE1, s. 160 og, at overhovedet Tragedien · faaer et episk Moment i sig, saaledes som den
SLV, s. 403 ividualitet. Han seer Pigen, · faaer et erotisk Indtryk, men videre heller ikke.
NB:69 den, og derfor bestandigt dog · faaer et forkeert Forhold til den han vil frigjøre.
Papir 420:2 menkaldt, og hver Medlem · faaer et Fri-Exemplar – Og saa staaer der
SLV, s. 261 Det er ikke sjeldent, at man · faaer et ganske andet Indtryk af et Menneske,
FB, s. 162 al tilintetgjøres, men det · faaer et ganske andet Udtryk, det paradoxe Udtryk,
BOA, s. 203 r tillige maa see paa, at han · faaer et godt Embede, og i ethvert Tilfælde
NB22:98 e med at prædike derom til Du · faaer et godt Embede; og har Du faaet et meget
NB35:7 . Og saasnart det Ubetingede · faaer et Hensyn, eller saasnart Noget antages
BOA, note skriver i hele Folkets Navn saa · faaer et Land en phantastisk Befolkning, der
AE, s. 132 ldet. Denne mulige Forvirring · faaer et langt større Raaderum i Verdenshistoriens
NB10:63 ykker hvad jeg siger – jeg · faaer et Levebrød – ak og et Sands
DS, s. 179 en, der trænger til, at jeg · faaer et Levebrød og gjør Carriere, men
FB, s. 198 rste Hast hos eet Menneske · faaer et lille Nys om Tvivlen, hos en anden om
SLV, s. 68 tager det op, og byder det og · faaer et lille protegerende Nik. Saaledes bærer
SLV, s. 164 n foretager sig eller lider, · faaer et lille Tilskud fra Indbildningens uudtømmelige
SD, s. 125 færdeligere. Paa den Maade · faaer et Menneske altid Mod; naar man frygter
TTL, s. 409 dt derved, og spørge: hvor · faaer et Menneske at vide, at han er den største
IC, s. 185 ages paa med Lempe, og derfor · faaer et Menneske først lidt efter lidt Opgaven
CT, s. 51 af » de Andre« · faaer et Menneske naturligviis dog egentligen
OTA, s. 355 annes for Evigheden. Ak, vel · faaer et Menneske ved Lidelser meget at vide
KG, s. 370 or Lige. Christelig forstaaet · faaer et Menneske, til syvende og sidst og væsentligen,
NB32:68 r mig, hvorved jeg jo endog · faaer et Mord paa min Samvittighed, thi det er
KG, s. 256 orbittrelse, selv om den ikke · faaer et Mord paa sin Samvittighed, den opgiver
SLV, s. 416 han det Yderste, og see! han · faaer et Mord paa sin Samvittighed, eller rettere
PS, s. 257 lykkelige Lidenskab, som vel · faaer et Navn, og selv dette er jo det Mindste
NB33:45 eilet Opgaven, at hans Martyrium · faaer et NB; thi allerede den Gang burde Martyriet
EE1, s. 354 veligt. Vel veed jeg, at han · faaer et Nei, men dermed er Historien ikke ude.
Papir 464 en menige Χsten ogsaa · faaer et Nys om det Lærde, og nu ikke mere
ELF, s. 61 tes meget ærede Fader ikke · faaer et Nys om, at jeg har udgivet to Taler;
BI, s. 168 ει, da Thrasymachus · faaer et nyt Anfald af Raseri og som en Besat,
SLV, s. 228 ikke stort, thi da hun ikke · faaer et Ord at vide, saa kan hun ikke forklare
AE, s. 75 et Menneske ( som muligen kun · faaer et relativt Gudsforhold), et Bedrag, der
SLV, s. 385 n uendelige Reflexions Krise · faaer et religieust Anstrøg. Man seer let
SLV, s. 432 al Æsthetikens Heiterkeit · faaer et religieust Sikkerhedsbrev! Ethvert Menneske
3T44, s. 258 kke mindre hurtigt; naar den · faaer et rundt Tal, da er den snart ved Maalet,
EE2, s. 138 t, der i Dit forkeerte Øie · faaer et saa forfærdende Udseende. / Men hvad
SD, s. 167 et er, Umiddelbarheden i ham · faaer et saadant Knæk, at den ikke kan reproducere
BI, s. 157 Og naar nu tilsidst Billedet · faaer et saadant Omfang, at den hele Existents
Papir 420:2 en Maalestok, at endogsaa jeg · faaer et saadant) faae hvert sit Exemplar. Alle
NB33:23 l være et Msk, eller man · faaer et Sammensurium af Tilfældigheder og
NB21:4 ikke blive aabenbart, Verden · faaer et Skin af at være en rar Verden. Thi
Brev 180 r Du hen til Præsten og · faaer et skriftligt Beviis for, at Du er confirmeret.
AE, s. 55 else af, og som kun med rette · faaer et Slags særlig Betydning, naar Nogen
NB31:88 en, saa det vel ender med at jeg · faaer et Spark ud af denne Verden. / Dog til
Brev 84 , men det er dog sandt. / Du · faaer et temligt langt Brev fra mig. Jeg ønskede
SD, s. 223 d og seiret – naar han · faaer et Tilbagefald og atter synker i Fristelsen:
G, s. 29 ke see; overseer det Vigtigste; · faaer et tilfældigt Indtryk, der kun har Betydning
SLV, s. 160 / Den uendelige Abstraktion · faaer et Tilholdspunkt bag ved sig, Tilintetgjørelsens
NB30:83.a de det med Vand og saa maaskee · faaer et uendeligt større Antal Flasker af
SLV, s. 139 nd en virkelig Forførers, · faaer et uskyldigere Udseende, fordi Tidens Glemsel
EE1, s. 130 rste Gang man i Ouverturen · faaer et Vink om dette Lystens lette Spil, man
NB32:149 erden og Mskene ere – han · faaer et yderst behageligt Indtryk af Dig, thi
3T44, s. 266 tydige, men Himlens Salighed · faaer ethvert Menneske kun af Guds Naade og Barmhjertighed,
AE, note ab, jo mere Abstraktion. Derved · faaer Eudaimonismen en flygtig Lighed med det
BA, note ellers det dialektiske Hexerie · faaer Evigheden og Øieblikket til at betyde
CT, s. 81 lken Bekymringers uhyre Masse · faaer fat i » den Enkeltes« lette
NB21:151 er et fortumlet Genie der · faaer fat i de allerfarligste Opgaver. /
AE, s. 295 nke den Andens Virkelighed · faaer fat i den, altsaa ved at oversætte den
PCS, s. 134 d og en reflecterende Comiker · faaer fat i denne Modsigelse, og veed rigtigt,
Oi7, s. 302 re. Hvad gjør han saa? Han · faaer fat i en Præst, som i Guds Navn velsigner
NB22:146 tte paa, naar hun først · faaer fat i mig. / Og nu Schlegel, hvem jeg skylder
NB13:92 g igjen blevet hjulpet. Jeg · faaer fat i Pennen, befaler mig Gud i Vold, er
AE, s. 192 e existerende, i Existentsen, · faaer fat paa Sandheden, faaer det den aldrig.
SD, s. 140 an man derimod sige, naar En · faaer Feber, at det nu bliver aabenbart, at han
Oi7, s. 310 gen bliver, at denne Magt dog · faaer Fingre i En, til Straf for, at man uklogt
KG, s. 251 i Løbet af nogle faa Timer · faaer flere Aars Indhold at see: saaledes vil
NB9:35 eppe indtræde, at Danmark · faaer flere Forf:, dets Undergang, dets Selvopløsning
EE1, s. 402 e. – Naar jeg først · faaer Fodfæste paa hendes Kammer, saa skal
NB24:140 at nemlig, hvis man ved Grunde · faaer Folk til at gaae ind paa Χstd., saa
NB30:130 saaledes feil, at han selv · faaer for lidt, saa sigter man ikke criminelt
SLV, s. 211 lighed. Blot jeg heller ikke · faaer for megen Magt over hende. Blot nu ikke
CT, s. 183 g Dig derfor iagt, at Du ikke · faaer for Meget at vide, at Du ikke faaer at
EE1, s. 51 t delicat Spise; men naar man · faaer for meget deraf, er det skadeligt for Helbreden,
NB30:130 gner saaledes feil, at han · faaer for meget: strax sigter man criminelt paa
Papir 395 sten hver Maaned eller hver Uge · faaer for Opførsel mg ell dog mg? / Her nu
NB31:49 saaledes, at man slet Intet · faaer for Pengene. Naaes dette – jeg er
KK:4 nen hører op, naar Objektet · faaer for Subjektet en andre Objekter udelukkende
SLV, s. 21 peteren af hans Levnetsløb · faaer Forbryderen en saadan Hukommelses-Færdighed
Papir 420:2 hvor pathetisk; man · faaer Forestilling om lang Tids grundige og velprøvede
Papir 254 et, men gjennem Livet, man · faaer Formen. Tænkte jeg mig en Mand, der
Not11:21 ern Seyn sich. aposteriori · faaer Fornuften det til sit Indhold; men det
EE2, s. 28 en fortære, og jo mere den · faaer fortæret af den substantielle Gehalt,
CT, s. 234 agte Historien bagvendt, blot · faaer Forvirring ud af den, saa henvender Christendommen
NB12:82 Barn til sin egen Fordærvelse · faaer Forældrene bevæget til ikke at være
Papir 456 anden Vei« – man · faaer Frakke og Hat paa, og inden man veed et
Papir 318 ndfødte Kjøbenhavner · faaer Frederiksberg-Have let et veemodigt Anstrøg
BI, s. 288 uffe, jo bedre hans Falskneri · faaer Fremgang, desto større er hans Glæde.
NB7:91 an haabe og troe, at han nok · faaer Frimodighed med Tiden. / Man kan bedrøve
NB11:162 yndsforladelsen er, at Synderen · faaer Frimodighed til at turde troe, at Gud er
NB7:75 netop Frelsen her, i, at han · faaer Frimodighed til for Gud at tænke disse
EE1, s. 397 af Frihed, og hvad jeg ikke · faaer frit, det bryder jeg mig aldeles ikke om.
Brev 4 aer jeg ud igjen, saasnart jeg · faaer fuldendt et lille Arbeide, jeg er beskjæftiget
NB8:108 e Subscribenter, bestandigt · faaer færre og færre; tilsidst har han
OTA, s. 295 kke Guds Medarbeider. Fuglen · faaer Føden ligesom ude paa Landet en Omvandrende
OTA, s. 295 kke vil arbeide, heller ikke · faaer Føden; og dette siger Gud ogsaa. Naar
EE:195 r slaaer, men efter den, der · faaer først af det. / / / / Den er den concreteste
EE1, s. 201 en høiere. Det Sandselige · faaer først Betydning for ham, efterat han
BI, s. 354 Ironien er begrændset, saa · faaer først Ironien sin rette Betydning, sin
SLV, s. 149 nnen. Denne sjelelige Gehalt · faaer først ret Leilighed til at aabenbare
OTA, s. 190 ke. See, det store Krigsskib · faaer først sin Bestemmelse at vide paa Dybet,
EE2, s. 227 giver det Ethiske mig. Og her · faaer først Sorgen sin sande og dybe Betydning.
Papir 461 bords, blot betyder at man · faaer først, det daarligste Stykke af Stegen,
Papir 461 dste Stykke og saa tillige · faaer først: saa er jeg ikke saa fittet eller
NB21:119 der Kirken gaae op i Staten, og · faaer ganske conseqvent ud, at Skuepladsen (
CT, s. 162 ig Maalet saa vigtigt, at det · faaer ganske Magt over Dig og Du derved Magt
KG, s. 347 n ikke ved nye og nye Indtryk · faaer ganske Magt til at udslette Erindringen;
NB5:23 , saa man dog i sit eget Liv · faaer Gavn deraf. Χsti Selvfornegtelse gaaer
SLV, s. 163 n Sag og i sin Orden, at han · faaer Gehør. / Misligheden er dog her igjen,
NB18:70 ke – Gud bevares, saa · faaer Geistligheden travlt med Ordinationen,
CC:12.3 / Paa Grund af dette Hastværk · faaer Generationen da heller ikke noget synderligt
NB34:7 vil forstaae hans Kjerlighed: det · faaer Gjennemsnittet af Msker aldrig i deres
NB14:44 t urigtige Maade, inden jeg · faaer gjort hende begribeligt, hvad jeg vil.
EE2, s. 251 fjernet al Skepsis, naar man · faaer gjort Pligten til noget Udvortes, Fast
Oi8, s. 360 tid kommer godt derfra, altid · faaer god Charakteer, altid er høit oppe i
NB27:6 st den, at Du i denne Verden · faaer gode Dage, og lever hen bedøvet i Adspredelse
TS, s. 66 som vi Alle har, Noget som vi · faaer gratis – ved Arvesynden, da denne
BI, s. 356 lder det i Sandhed om, at den · faaer Gyldighed, og man kan dog ikke nægte,
KG, s. 349 bestaaer netop i, at man ikke · faaer ham bort igjen derfra, hvor man satte ham.
NB6:54 e en og Anden gjort opmærksom, · faaer ham hjulpet til at saare sig. / Derfor
AE, note hos en Mand der er en Tydsker, · faaer ham i Tale for at spørge om der i Huset
NB10:121 rkt et Indtryk af Gud, og · faaer ham ind med i mine Forhold; thi dette bliver
Brev 11 n til. Naar jeg selv først · faaer ham personligt i Tale, saa haaber jeg Bekjendtskabet
G, s. 76 kan forklare Alt, naar man blot · faaer ham selv i Tale. / Vennerne give Job nok
BOA, note rvelsen udgaaer; naar man blot · faaer ham styrtet: saa er Verden frelst. Nu stiller
NB11:186 sig hendes Forfærdelse. Hun · faaer ham taget ned – og maa saa vende
Not15:4.o un taber den Elskede, naar man · faaer ham til at handle mod sin Overbeviisning.
Oi7, s. 291 rfra: da en af hans Bekjendte · faaer ham til at opgive dette. Det bliver altsaa
SLV, s. 229 som Betjenten, der i en Fart · faaer ham vendt og ved at betragte ham bagfra,
LF, s. 25 r, bringer ham til Taushed, og · faaer ham virkelig til at begynde først paa
KG, s. 279 et har han, eller rettere det · faaer han – forunderligt som » at
NB5:19 drig Noget af; i samme Øieblik · faaer han Aflad fra det Høieste, slipper paa
BOA, s. 287 n der er Selskab eller ikke, · faaer han aldrig nogen Anledning til at yttre
OTA, s. 224 ndhed ved ham – og dog · faaer han Alt at vide, hvad han skal sige, af
FB, s. 174 Fader, men først bag efter · faaer han at vide, at det er hans Fader. En Søster
OTA, s. 355 ære af hvad han lider, da · faaer han bestandigt kun Noget at vide om sig
PS, s. 265 ed havde den. I Øieblikket · faaer han Betingelsen, og faaer den af hiin Lærer
OTA, s. 152 kaldes Lønnen: som Løn · faaer han dem dog ikke, idetmindste ikke i Sandhed,
NB29:86 an til det Brug have flere, · faaer han dem med Glæde, men kun til det Brug;
OTA, s. 152 han synes at faae Lønnen, · faaer han den dog ikke, thi det, han faaer, faaer
PS, s. 265 Altsaa i Øieblikket · faaer han den evige Betingelse, og dette veed
PS, s. 265 g han faaer Betingelsen. Naar · faaer han denne? I Øieblikket. Hvad betinger
OTA, s. 420 lighedens Verden. / Men hvad · faaer han der at see? Vi ville nu ikke dvæle
EE2, s. 265 e vil opnaae sin Bestemmelse. · Faaer han derimod et godt Levebrød, saa har
4T44, s. 293 han vaagner til den; men dog · faaer han det – det Lidet han behøver
KG, s. 273 t er mig han skylder den; thi · faaer han det at vide, saa er det netop ikke
DS, s. 166 betinget Alt.« Endelig · faaer han det Søgte; han finder Skriftens
CT, s. 26 ige Brød; ved at bede derom · faaer han det, dog uden at have Noget at gjemme
BA, s. 451 saa længe han vil, derved · faaer han dog ikke ganske taget Livet af det
NB9:66 t, ell. 5 Mod-Muligheder; nu · faaer han een Mulighed fra B; da denne Mulighed
NB23:111 adige Skure – og saa · faaer han efterhaanden Troen, omtrent som man
SLV, s. 164 relsen op in abstracto, saa · faaer han egentligen aldrig at vide, hvad det
Oi5, s. 235 Forhold til som han betaler, · faaer han en hæderlig Lovtale ved Graven.
NB14:59 enstre til. Gjør han det, saa · faaer han en med paa den venstre, det var Synd
NB29:39 ave Noget at leve af. / Saa · faaer han en Menighed. Neppe har han faaet den,
AE, s. 81 k Resultat. I historisk Viden · faaer han en Mængde at vide om Verden, Intet
SLV, note un en enkelt spurgt: hvorledes · faaer han en saadan umiddelbar Efterretning,
TTL, s. 409 han ikke saaledes alene, saa · faaer han end ikke at vide, at han er en Synder,
NB21:24 stand kunde fordres af ham, · faaer han endog et plus for Ydmyghed og Beskedenhed.
NB31:58 et. Saa søger han. Og endelig · faaer han et Embede og Levebrød ––
Papir 500 bekjende Χstum. / Saa · faaer han et Embede. Han bliver – objektivt
EE2, s. 171 e over et bevæget Liv, saa · faaer han for Tanken ogsaa en Mediation deraf;
FB, s. 199 thi om det ikke skeer, det · faaer han først bag efter at vide, og Udfaldet
OTA, s. 186 at gjøre, og netop derfor · faaer han god Tid til det Gode. / At ville være
Papir 458 t i Anfægtelse; men saa · faaer han igjen det utaknemligere Vilkaar, at
OTA, s. 184 aa faaer han strax og hisset · faaer han igjen Evighedens Svar: ja den varer!
NB16:25 lde Lidelse: at in concreto · faaer han ikke Indtrykket af at Gud er Kjerlighed,
AE, s. 95 verfor en given Fremstilling, · faaer han ikke Leilighed til at udhæve det
EE2, s. 163 som Du i det Foregaaende, saa · faaer han ikke let et Enten–Eller, men
SFV, s. 48 iddelse af noget Saadant, da · faaer han ikke Lov til at lægge det fra sig,
AeV, s. 79 ser endog omkring paa Landet. · Faaer han ikke Noget, eller kun Lidet, eller
OTA, s. 152 og ikke, thi det, han faaer, · faaer han ikke som Løn – for det Gode,
NB6:21 rax som christelig Forfatter: saa · faaer han ikke Tiden med sig. Man parerer strax,
TSA, s. 85 ret Tidens Beundring, ellers · faaer han ikke Tiden med sig; han maa have været
SLV, s. 394 Ubetydeligste, og stort mere · faaer han ikke, ved dialektiske Anstrængelser.
EE2, s. 171 et i Tidens; men inderst inde · faaer han ingen Mediation. Der adskiller endnu
NB26:25 braham drager Kniven – saa · faaer han Isaak igjen, det blev ikke Alvor, Alvorens
FB, s. 150 lmene. I Kraft af det Absurde · faaer han Isaak igjen. Abraham er derfor i intet
DS, s. 233 er sit Arbeide – ellers · faaer han jo ikke at see, at det er Gud der saaer
AE, s. 428 og Tant? Ak, nei, i saa Fald · faaer han jo netop ikke Leilighed at forstaae
Oi7, s. 287 kommet til Skjelsaar og Alder · faaer han Lov at bestemme sig for hvilken Religion
KG, s. 171 de Fornemmes Synagoge, men nu · faaer han Løn som forskyldt, nu, da det viser
Papir 368-7.a det Samme til Virkelighed, · faaer han maaskee ikke een; de ansee det for
NB27:44 men, hvad han end foretager sig, · faaer han meget mere en ny Skyld, thi Det han
NB28:25 levet lidt usandere, ja saa · faaer han naturligviis Mskenes Bistand, og saa
AE, s. 363 men i Lidenskabens Øieblik · faaer han netop Fart til at existere. At antage,
SLV, s. 422 r her sin Lidelse. / Lidelse · faaer han nok af, men med Hensyn til Lidelse
CT, s. 252 ler Trang til at troe, saa · faaer han nok ganske bestemt at vide, hvad det
SD, note r Christendommens Lære), saa · faaer han ogsaa hele Trykket deraf i Frygt og
NB23:213 e, Gestus, Stemme, æsthetisk · faaer han ogsaa Taarer i Øinene – kort
KG, s. 163 enhed, desto større Tanker · faaer han om sig selv og sin Forestillings Fuldkommenhed,
NB33:13 ilstede ved et Liigs Dissection: · faaer han ondt; ligesaa Studenten første Gang
SD, s. 167 t, det er ikke sandt, og dog · faaer han Ret, idet han siger det. Men han kalder
NB23:134 anlægger sine Penge i. · Faaer han saa at vide, at hiin Pengemand just
BI, note ine Anklagere til Bedste, deels · faaer han sig en gemytlig Passiar med sine Dommere.
AE, s. 513 n for at troe – men saa · faaer han sig en høiere Forstand, en saadan
G, s. 95 lertidige Suspension hæves, · faaer han sig selv igjen, men som Digter, og
JJ:369 r i Søen og først paa Dybet · faaer han sin Ordre: saaledes med Geniet, han
SD, note antielle Hengivelse), ei heller · faaer han sit Selv ved Hengivelse, som Qvinden
BA, s. 409 are Genie havde Skjebnen, saa · faaer han Skylden som den Skikkelse, der følger
NB33:55 – thi » ellers · faaer han slet Ingen« – –
JJ:470 rger om det er en Straf, saa · faaer han strax det Svar: » nei mit kjære
OTA, s. 184 gtes, spurgte rigtigt, saa · faaer han strax og hisset faaer han igjen Evighedens
JJ:102 rudttaarn i Lynild og Torden, saa · faaer han Tanker som Andre ikke faae. Vel muligt,
BI, s. 191 reent forvirre hans Begreber, · faaer han Tilladelse til at betræde ϕϱοντ.,
NB14:97 rre Maalestok pointere mig: saa · faaer han travlt for at expectorere sig, formodentligt
NB25:5 r, saa skal alle Andre. Saa · faaer han travlt med at udføre sin Theorie
F, s. 490 indtræder i vort Selskab, da · faaer han ved det Samme uendelig Betydning for
Oi3, s. 196 ke til hans Tilstand, derimod · faaer han ved sin Gravitet en Interesse, slipper
FB, s. 189 ne arbeide Agnete løs, saa · faaer han vel Fred, men han er tabt for denne
OTA, s. 190 n i Oprigtighed vil vove, da · faaer han vel nok Kræfterne i Afgjørelsen.
NB30:47 indre i denne Jammer – saa · faaer han, om muligt, ikke Lov dertil, Verdsligheden
AE, note di Socrates saaledes er videre, · faaer han, ret fremstillet, en vis analog Lighed
NB12:114 ge med, at man dog stundom · faaer Handlinger at see, der formaliter erindre
NB10:20 ribenter o: s: v:; men Idee · faaer hans Liv aldrig. / Prøven han blev sat
AA:12 hen af sin Bane, først da · faaer hans Liv Ro og Betydning, først da bliver
EE2, s. 140 indringen, og først derved · faaer hans Liv sand, indholdsrig Continuerlighed.
CT, s. 38 er er intet andet Menneske der · faaer hans Rigdom og Overflod, ethvert andet
NB32:48 at være Χsten, man · faaer Hedenskabet raffineret ved uredeligt at
AE, s. 330 Christendommen speculativt og · faaer Hedenskabet ud, snart veed man end ikke
BB:25 Livet har 4. / Anm: Hvorvidt · faaer Hegel mine to første Stadier med, da
NB3:38 il skrive og skrive. Men saa · faaer hele Sagen en forkeert Stilling. A.
NB15:42 ler det og har Mod dertil, han · faaer hell. ikke ret den nye Begyndelse, thi
EE2, s. 49 eligt, forsvinder den, og man · faaer heller ei den anden. Men den første
Papir 464 ftigheder; og Sandheds-Vidnet · faaer heller ikke Tid dertil. / Men da skyder
EE2, s. 106 rst ved at blive blandt Folk · faaer Hemmelighedsfuldheden sin sande Energi,
EE2, s. 110 lleds Bevidsthed, først da · faaer Hemmelighedsfuldheden Styrke, Liv og Betydning.
SLV, s. 393 ade. / Ideen fordrer, at han · faaer hende at see igjen, men vel at mærke,
FB, s. 141 siger: jeg troer dog, at jeg · faaer hende, i Kraft nemlig af det Absurde, i
SLV, s. 399 t være Ægtemand. / Han · faaer hendes Liv paa sin Samvittighed, hun har
NB9:19 an Evangeliet om Samaritanen; man · faaer her ud, at Ingen kan øve Barmhjertighedsgjerninger
EE2, s. 267 man saa høirøstet ofte · faaer hiin foragtelige Tale om, at Penge er Hovedsagen,
FB, s. 180 rende Øieblik, at Helten · faaer hiin Oplysning, han er da reen og angerløs,
BA, s. 392 trænger Tiden. Først nu · faaer hin omtalte Inddeling sin Betydning: den
EE2, s. 100 t begribe, at Kjærligheden · faaer Historie, i Almindelighed bliver det en
SLV, s. 323 nker paa hende og muligen · faaer Hjemvee. Skulde jeg reise, skulde jeg være
JJ:485 træder til, at han lønnes, · faaer Honorar o: s: v:: bør den der constituerer
NB10:13 aabenbart benytter hvad han · faaer hos mig i sin Productivitet – saa
NB12:105 / Men paa den anden Side. · Faaer hun at vide, at det var et religieust og
EE1, s. 370 orestilling havde om Elskov. · Faaer hun denne, saa faaer hun sin sande Stolthed;
FB, s. 174 det afgjørende Øieblik · faaer hun det at vide. Dette Tragiske kan mindre
NB7:10 d. Hun bliver ubetinget løbsk, · faaer hun det rette Sammenhæng at vide. Det
NB35:5 en løfter paa den Opgave, · faaer hun dog et Indtryk mere end af det ganske
EE1, s. 191 kke af Tidsmomenter. Derved · faaer hun dramatisk Interesse. Med den Hast,
SLV, s. 278 , igaaraftes temmeligt silde · faaer hun en overdreven Fortælling desangaaende
NB4:4 : hør aldrig paa en Qvinde. · Faaer hun først Lov at fortælle, saa
NB12:118 sige Alt. Gjør jeg det, saa · faaer hun først ret Forestilling om, hvorledes
G, s. 55 askee forlanger det; men videre · faaer hun ham aldrig. / At han skulde blive hængende
KG, s. 140 til Herre, thi anderledes · faaer hun ham ikke. Dog Samvittigheds-Spørgsmaalet
LA, s. 39 hun holder ud, saa · faaer hun Lusard. Og hendes Udholdenhed er væsentligen
NB12:29 enhænget med mig at vide, saa · faaer hun maaskee pludselig Afsmag for Ægteskabet
EE1, s. 430 an var herude imorges. Deraf · faaer hun nu for det Første at vide, at jeg
EE1, s. 160 omme paa Sporet, og saaledes · faaer hun ogsaa fra denne Side ikke Sorgen, men
NB12:29 arantien for hendes Ægteskab. · Faaer hun Sammenhænget med mig at vide, saa
SLV, s. 333 eller sidst af Alt, snarere · faaer hun sig en ny Forelskelse igjen. Men at
EE1, s. 370 Elskov. Faaer hun denne, saa · faaer hun sin sande Stolthed; men en Rest af
AE, note Modsigelse. Det forstaaer sig, · faaer hun Tilladelsen, er det ogsaa comisk, men
KG, s. 279 f kommer det, at den Kjerlige · faaer hvad han giver. / See her Fordoblelsen:
AA:12 fer, og hvilke Retter Mad man · faaer hver Dag i Ugen. Da det imidlertid engang
NB22:82 er en Magt, som i Opinionen · faaer Hævd paa at skulle være den strenge,
FB, s. 193 Bryllupsnatten.« Man · faaer i Almindelighed meget lidet at vide om
NB26:101 / Forunderlige Indblik / / man · faaer i Christendommen i Christenhed! Gud er
SLV, s. 61 orsynet o. s. v. Hr. Petersen · faaer i denne Anledning et Anfald af Reminiscentser
NB:23 dighed Ligemænd. En Udmærket · faaer i det Hele blot saa meget forud for enhver
EE2, s. 145 f de forskjellige Udtryk, Alt · faaer i disse forskjellige Sphærer, saa er
FB, s. 128 er jeg som tilintetgjort. Jeg · faaer i ethvert Moment Øie paa hiint uhyre
BOA, s. 207 nfor et saa lille spatium dog · faaer i forkortet eller formindsket Maalestok
BI, note est. Den Betydning, den derved · faaer i historisk Henseende, forøges endnu
EE1, s. 409 eed, at de Afhandlinger, man · faaer i Pigeskoler, ere meget eensformige, saa
Oi2, s. 147 elighed gaaer i denne Verden, · faaer i Regelen en Angrebet strax travlt for
Papir 463 er nok paa, at han da ikke · faaer i Sinde at angribe denne Høiærværdige.
Brev 171 eldent ser man, at en Hund · faaer i Sinde at gaae en anden Vei end den Kudsken
EE2, s. 121 Dog nok herom. Naar Du engang · faaer i Sinde at hengive Dig til denne Vilkaarlighedens
IC, s. 134 legne af en eller anden Grund · faaer i Sinde eller finder det fornødent at
NB32:147 rst hans Liv saaledes, at han · faaer idel Misforstaaelse med Mskene. Thi Mske-Biddet
3T43, s. 70 Øine seer efter, hvad man · faaer igjen ( Sirach 20, 14), da opdager man
CT, s. 150 det tilsvarende Evige, som Du · faaer igjen i Evigheden. Saa faaer Du jo dog
CT, s. 150 det er dog ikke det Samme jeg · faaer igjen som jeg tabte. Vistnok ikke; Talen
BOA, s. 188 rste, men en Forandring, man · faaer ikke af Tilsvaret og Forklaringen at vide,
NB2:5 fordi den maa vælges; man · faaer ikke Alt som Alt, saaledes begynder man
OTA, s. 136 slet ikke i Forbigaaende, Du · faaer ikke at vide, at den er til, denne Rislen.
NB27:11 ige har Profit deraf, ja vi · faaer ikke blot disse Formler, men det bliver
FB, s. 123 en, der ikke vil arbeide, han · faaer ikke Brødet, men bliver bedragen, som
AE, s. 84 Tænker glip af Noget, han · faaer ikke den positive trivelige Glæde af
BA, s. 393 tilintetgjør Begrebet. Man · faaer ikke det Forbigangne ud fra sig, men i
BA, s. 393 le historiske Udvikling). Man · faaer ikke det Tilkommende ud fra sig, men i
NB14:147.c til at see ud af Vinduet, hun · faaer ikke Lov til at komme saaledes ud som Drengen)
TTL, s. 465 thedens Ligevægt. Døden · faaer ikke Magt til at forstyrre et saadant Liv,
BOA, s. 216 Kald ikke et bedre Hoved, han · faaer ikke mere Phantasie, ikke større Skarpsindighed
TSA, s. 99 ald ikke et bedre Hoved, han · faaer ikke mere Phantasie, ikke større Skarpsindighed
BOA, s. 290 skjøn Erindring; men han · faaer ikke noget afgjørende christeligt Indtryk.
OTA, s. 137 vidste før: den Alvidende · faaer ikke Noget at vide om den Skriftende, derimod
OTA, s. 137 er denne Tales Gjenstand: Gud · faaer ikke Noget at vide ved at Du skrifter,
AE, note e til en Fattig: nei Moer, hun · faaer ikke Noget, der var En nylig, som heller
JJ:277 om Noget, svarede: nei Moder, hun · faaer ikke Noget, man kan ikke give Alle, der
SLV, s. 251 xions-Mulighed, hun vil, den · faaer ikke Nyhedens forfriskende Kølighed,
EE2, s. 87 hun bliver ikke fortvivlet, · faaer ikke ondt, men der er en Kraft i hende,
NB27:7 t Barnet gjør det; men Du · faaer ikke ret at vide, hvad der boer i Barnet.
Not11:4 μενον, · faaer ikke sin Begrundelse af noget Foregaaende
NB11:93 vilken Socrates ikke kommer; han · faaer ikke Spatiet for Villien, ell. Spatiet,
EE1, s. 279 ske rigtigt; men Djævelen · faaer ikke Tid at lægge sit Hoved paa denne
PH, s. 55 giver kan tjene Penge; thi man · faaer ikke Tid dertil, fordi man er velvillig
TTL, s. 412 trax er en Løgner, men han · faaer ikke Tid og ikke Samling til at forstaae
LA, s. 97 lse. Inderlighedens Skjulthed · faaer ikke Tid til at sætte et Væsentligt
NB22:63.a ke at ville gifte sig, som man · faaer ikke Tid til at ville gifte sig, fordi
SLV, s. 305 den at være bekymret for, · faaer ikke Tid til ret at føle den egne Smerte;
FB, s. 164 en theologiske Studerende han · faaer imidlertid at vide, at disse Ord forekomme
SLV, s. 113 nden bliver latterlig. Sagen · faaer imidlertid et forskjelligt Udseende i Forhold
EE2, s. 167 , hvad jeg skal gjøre. Jeg · faaer imidlertid intet Svar; thi Philosophen
CT, s. 207 Selvbekymringens. Bekymringen · faaer imidlertid mere og mere Magt over ham,
NB7:7 ertil bruges altid et Msk, som jeg · faaer ind i mit Guds-Forhold. Opdragelsen er,
NB8:94 med virkelige Størrelser, saa · faaer Inderligheden ikke Ro til ret i dybere
EE2, s. 90 min unge Ven, at Livet aldrig · faaer Indhold for Dig. Der ligger noget Vemodigt
PMH, s. 77 den ikke i Øieblikket, saa · faaer Individet at vente til den kommer, og da
G, s. 77 stere. Hertil kommer: Hvorledes · faaer Individet at vide, at det er en Prøvelse?
NB25:96 l anden Lidelse – saa · faaer Individet heller ikke Fart til ubetinget
EE2, s. 97 virkeligt An-sich, som aldrig · faaer indre Gehalt, fordi den blot bevæger
EE2, s. 136 begynder med Besiddelsen, og · faaer indre Historie. Den er trofast, det er
DS, s. 179 det der, om Menigheden derfor · faaer Indtryk af Christendom. Nei, Menigheden
BOA, s. 290 hristeligt Indtryk. Den Unge · faaer Indtrykket af at denne Dag maa være
LA, s. 53 belighed, saa man bestandigt · faaer Indtrykket af en digterisk-virkelig Skikkelse;
EE2, s. 235 øndt man i en vis Forstand · faaer Indtrykket af en Menighed, saa føler
NB35:28 dens den eminente Astronom strax · faaer Indtrykket af, at han jo saa ogsaa kunde
NB5:87 er mindre. / Ak, Ak, Ak inden man · faaer indøvet den Dialektik. / Jeg kunde i
G, s. 81 d min Forventning til mig. Det · faaer Ingen at vide, thi ellers vilde man vel
BB:37 som ikke spiser Formaden op, · faaer ingen Eftermad«. – ( Hvor
PS, s. 304 fik Tid til at triumphere, da · faaer ingen Generation det; thi Opgaven er den
BOA, s. 278 re i ham til Forandringen · faaer ingen Magt over ham netop fordi den bestandigt
NB9:64 e. / Men Guds-Forestillingen · faaer ingen Magt over Mskenes Liv, just fordi
NB8:41 undgaae det; men denne Tanke · faaer ingen Magt. / Det kunde maaskee være
SLV, s. 280 eilede Individualiteter. Jeg · faaer ingen Mening i min Livs-Anskuelse, naar
NB2:49 in egen Skyld, og Du skal see, Du · faaer ingen Ro, førend Du er villig til at
EE1, s. 316 ter og atter forekommet, hun · faaer ingen vellystig Rystelse. Paa Gaden er
Papir 371-2.b r sin, og den Primitive som · faaer Ingen. / hvoraf naturligviis følger,
G, s. 91 r dog ogsaa er en Mandsperson, · faaer ingen. Da nu dette tillige sees ikke at
IC, s. 62 em, han giver dem ud, men han · faaer Ingenting igjen. Jeg betragter ham som
DD:194 Ingen agter paa, og hvis Sang kun · faaer Interesse fordi den angiver Klokkeslet
EE1, s. 362 er paa en Maade, hvorved det · faaer Intet at betyde. Efter nogle almindelige
Brev 85 ad der foregaaer i mit Indre · faaer Intet Msk. at vide, og jeg er naturligviis
FB, s. 177 Taarer bevægede. I Stykket · faaer Iphigenia Lov at græde, i Virkeligheden
FB, s. 168 an ogsaa jage hende bort. Han · faaer Isaak – da skal han atter prøves.
NB26:51 saa er Prøven forbi, A. · faaer Isaak og hans Glæde er i dette Liv –
FB, s. 123 , kun den, der drager Kniven, · faaer Isaak. Den, der ikke vil arbeide, han faaer
BA, s. 322 ige Begreb, forstyrret, og man · faaer istedenfor den sande Stemnings Udholdenhed,
PS, s. 255 er raadvild over sig selv, og · faaer istedenfor Selvkundskab Syndsbevidsthed
FB, s. 143 aa Noget, tvertimod ved Troen · faaer jeg Alt, netop i den Forstand, i hvilken
CC:13 r os alle. Ved slig Leilighed · faaer jeg altid en forskrækkelig Appetit med
TS, s. 57 flux efterkomme Ønsket, saa · faaer jeg at see, hvad det bliver med de dunkle
TTL, s. 467 t Bogstav at føie til, saa · faaer jeg at see, om Du virkeligen meente hvad
NB14:12 pt. Just som det var skeet, · faaer jeg at vide, at Etatsraad Olsen var død.
Brev 118 vn., kan det nok gaae. / Nu · faaer jeg atter mange Prædikener at holde
LA, s. 86 i det negative Fællesskab. · Faaer jeg blot Lov at beholde det, saa taber
AE, s. 429 drene maa bede om Tilladelse; · faaer jeg blot Lov, tænker Barnet, saa skal
Brev 280.1 il Kjøbenhavn, og saa · faaer jeg Dem at see, ell. om De saa vil, lad
NB6:54 andet end Postiller«, nu · faaer jeg dem dog maaskee til at kigge lidt i
Brev 85 Lune, al min Vittighed, hvor · faaer jeg den fra. Schelling har jeg aldeles
AE, s. 109 s populaire Viden): hvorledes · faaer jeg den Reflexion standset, der kom i Bevægelse
AE, s. 110 t uendelig, altsaa, hvorledes · faaer jeg den standset – og det er jo dog
NB24:54 rt Aftale med Bogtrykkeriet · faaer jeg det at høre. Jeg sagde til mig selv:
SLV, s. 300 eligt. For billigere Kjøb · faaer jeg det ikke, naar jeg handler med mig
NB23:86 ide for – øieblikkeligt · faaer jeg det Svar: ja, kan De forlange nogen
SLV, s. 333 r sig gjenvinde; thi Æren · faaer jeg dog ikke igjen, eller sidst af Alt,
EE2, s. 261 , thi tages det abstrakt, saa · faaer jeg dog ingen Bevægelse. Individet har
NB15:11 ueens med den. / At forstaae mig · faaer jeg dog Ingen til. Thi forstaae Det, jeg
Papir 283:1 ke har saa mange Tanker; · faaer jeg een, saa maa jeg see, at holde mig
Brev 84 mit Princip tro. Kun af Dig · faaer jeg en enkelt sparsom Oplysning denne Sag
NB27:58 ligt. / Men denne Juleaften · faaer jeg en lille Foræring sendende med Flyveposten.
EE:121 ωμενος · faaer jeg Examen παϱα ϰαιϱον
EE1, s. 388 Dette maa forhindres, ellers · faaer jeg for tidligt Overvægt over hende.
DS, s. 220 stykke: ved at anerkjende her · faaer jeg Fordeel af at dele med det Mægtige,
BB:25 r Conflicten sig. Og saaledes · faaer jeg foruden det Mangfoldige, som man m:H:t:
NB11:194 st naar jeg har gjort det, · faaer jeg Fred. Saa har jeg en god Samvittighed,
NB25:71 et er mig selv – hvor · faaer jeg Frimodighed til at glemme min Skyld
EE2, s. 282 g uværdig til denne Titel. · Faaer jeg ham derfor gift, saa slipper jeg ham
Papir 459 dette Øieblik. Men det · faaer jeg ham ikke til. Selv at angribe ham,
SLV, s. 238 aaledes staaer altsaa Sagen: · faaer jeg hende arbeidet løs, eller arbeider
EE1, s. 313 at fremtrylle dette Billede. · Faaer jeg hende nogensinde at see igjen, da vil
DD:18 ren tog Hævn – og nu · faaer jeg Humor i Individet og Ironie i Naturen
SLV, s. 183 tilfods; jeg kan ikke sige: · faaer jeg ikke den Ene, saa tager jeg den Anden;
AE, s. 413 høiere Vished – saa · faaer jeg ikke en Troende i Ydmyghed, i Frygt
Brev 5 nærmere tale om det Hele. / · Faaer jeg ikke Mohrs Leilighed leiet bort, hvilket
AE, s. 280 ter Evighed og Vorden sammen, · faaer jeg ikke Ro, men Tilkommelse. Deraf kommer
NB13:14 den, ene beskæftiget med den, · faaer jeg ikke Tid til ell. gaaer jeg Glip af
NB7:28 at saa langt ud som jeg selv er, · faaer jeg Ingen, det at jeg aabner mig, vil betyde,
NB27:66 e Det, som egl. beskjeftiger mig · faaer jeg Intet at vide. Det jeg beholder tilbage
EE1, s. 170 et Skyggerids i Haanden, da · faaer jeg intet Indtryk deraf, kan ingen egentlig
TS, s. 46 n Troende«, thi ellers · faaer jeg jo ikke oplyst, hvad jeg ønsker
IC, s. 180 at slaae; thi, sagde han, saa · faaer jeg jo ingen Lighed med ham, den Fornedrede,
NB27:13 re den Afdødes Villie · faaer jeg kun at vide per mig selv. Det er derfor
EE1, s. 312 for hendes Følelser, saa · faaer jeg Leilighed til at snige mig ind i hendes
NB12:5 ik. nævner jeg Adler, saa · faaer jeg med det fortvivlede Menneske at gjøre,
EE1, s. 370 aaledes skal det være. Da · faaer jeg mig forvisset om, hvor dybt hun er
NB21:45 lidt strengere. / Dog dette · faaer jeg neppe Mange for det første til at
NB25:105 diske saaledes. Og desuden, saa · faaer jeg netop slet Ingen til at gaae ind paa
NB6:61 , og paa den anden Side hvor · faaer jeg Nogen der paa det strengeste Vilkaar
Not13:55 r iforveien har udtænkt · faaer jeg nu Apparat til. / Der findes i denne
NB24:54 nt at være afgjort. / Da · faaer jeg om Aftenen, som Bogtrykkeriet ifølge
NB:7 som har jeg altid været, nu · faaer jeg ret igjen Leilighed til at øve mig.
NB32:96 ade kunde og vilde forstaae, ham · faaer jeg saa ikke længere end til dette:
IC, s. 235 eg ingenlunde er som han, saa · faaer jeg saa meget at gjøre i og med mig
NB10:169 uden at tale om mig selv, · faaer jeg sagt Meget, som skal siges, men rørende,
Brev 114 saa skriv; da jeg har Villighed · faaer jeg sagtens ogsaa Tid at svare. / Lev vel!
NB24:54.a Manuscript næste Dag. / Da · faaer jeg samme Aften at vide, at Etatsraad Olsen
SLV, s. 339 g er heel gjennemreflekteret · faaer jeg slet ingen. / Saasnart jeg er udenfor
Papir 537 ser i det nye Testamente · faaer jeg snarere det Indtryk, at Msket er efter
NB10:67 jælpe, thi i samme Øieblik · faaer jeg strax et Skub i Retning af ikke at
AA:12 Gang gaaer i Opfyldelse), saa · faaer jeg vel at gribe mig an. Hvor lykkelig
NB22:164 naaes det ikke, · faaer jeg vel min Ordre. Imidlertid holder jeg
SLV, s. 293 hengiver sig: jo mere Ansvar · faaer jeg. Og Ansvaret frygter jeg; og hvorfor?
LF, s. 48 denne Dag, Evighedens Dag, den · faaer jo aldrig Ende. Hold derfor blot ubetinget
OTA, s. 357 han maaskee: denne Skolegang · faaer jo aldrig Ende; og han mener vel, at i
3T44, s. 235 Ordet; og » en Konge · faaer jo Alt, hvad han peger paa; naar han da
AE, s. 99 il at ville gjøre det: saa · faaer jo den Lærende et ligefremt Forhold
PS, s. 261 unkt for sin evige Bevidsthed · faaer jo den Samtidige ogsaa; thi han er jo netop
IC, s. 171 de ham med kostelig Salve. Du · faaer jo dog vel neppe Indtrykket af den trygge
NB31:123 i sig; thi den Kjerlighed · faaer jo i eetvæk Tilførsel udenfra, og
CT, s. 115 e varer dog for længe, det · faaer jo ingen Ende.« O, nei Gud være
BOA, s. 285 i sin Orden; thi Statskirken · faaer jo nu først Leilighed til at blive vidende
4T44, s. 315 men i denne Vanskelighed · faaer jo ogsaa hans Liv stedse dybere og dybere
Oi2, s. 162 s Bog det nye Testamente, det · faaer jo Ret; thi denne Enkelte, disse Enkelte
LA, s. 15 hvad den veed. Herre Gud, den · faaer jo saa meget Nyt at vide, at dette næsten
Papir 263:3 m til Hovedpersoner, saa · faaer jo strax hele Omgivelsen et andet Udseende,
Not4:45 ductionen. / 2) Men hvorfra · faaer K og F. et Objekt, uden at dettes Betragtning
NB8:29 samme Øieblik, inden han · faaer Kjolen af, for at gaae hen i Klubben. /
Papir 254 ske Morgenpost, og endelig · faaer Kjøbenhavnsposten en ordenlig Proces.
NB34:24 orfalsker man Χstd. og · faaer Kone og Børn, og naar saa Χstd.
CT, s. 111 g ved Samfundet med det Evige · faaer Kraft til at holde Timeligheden nede: saa
SLV, s. 63 ordømt nogen Mand, thi han · faaer kun en virkelig Dom, derpaa ender det med,
FB, note dum i at tage Hævn, Familien · faaer kun ideal Betydning forsaavidt den drages
PS, s. 270 Læreren; thi denne Sidste · faaer kun Leilighed til at see Tjenerens Skikkelse,
Oi8, s. 360 Ja hvad hjælper det, · faaer L. ikke altid lige saa god Charakteer,
NB29:60 / / Thi saasnart Læreren · faaer lange Klæder, saa har vi eo ipso paa
JJ:168 med Tiden at gjøre, før den · faaer langt dybere Rystelser. Hele Tiden kan
4T44, s. 367 restilling Gode. Naar Barnet · faaer Legetøi ved Juletid, da takker det Gud,
FB, s. 190 saa mange Maader holdes oppe, · faaer Leilighed til at begynde paa en frisk –
SLV, s. 323 n af at see mig, hvorved hun · faaer Leilighed til at forvisse sig om, at jeg
EE2, s. 77 som man tager det til, og man · faaer Leilighed til at gjøre et dybt Indblik
BOA, note e Part møder, og man aldrig · faaer Leilighed til at høre Paulus protestere,
NB16:31 lsen, at Publikum, hver især, · faaer Leilighed til at indbilde sig, at de ere
TS, s. 51 u lever ubemærket, saa ofte · faaer Leilighed til at lære Menneskene at
NB28:91 e forstaae, at jo en Saadan ikke · faaer Leilighed til at nyde Livet, at samle Penge
NB8:108 ygt for Fortjenesten. / Jeg · faaer Leilighed til at opdage det, og selv, hvor
NB26:107 ud, kan det ikke undgaaes at Du · faaer Lidelse, og saa er det atter Lidelsen,
NB30:31 dem, som volde En Lidelsen, saa · faaer Lidelsen sit Forbittrende til Smerten.
TSA, s. 85 de, og Du skal see, Samtiden · faaer Lidenskab, der skal og snart gaae Inflammation
TTL, s. 402 , at Den er bedragen, som kun · faaer Lidet at vide, mon da ikke ogsaa Den, som
TTL, s. 468 Dig, at Du af denne Tale kun · faaer Lidet at vide; Du veed maaskee meget Mere
CT, s. 127 iis være en Anden, der kun · faaer Lidet, og hvad den Ene har kan umuligt
Brev 16 trationer. Da jeg desuden netop nu · faaer lidt Fritid, var det dog muligt, at den
NB2:16 al stride med Mængden dog · faaer lidt Pathos over paa sin Side ɔ: at
NB31:49 stelig Alvor, om man saa da · faaer lidt Søndags-Declamation for Pengene,
Oi9, s. 374 an under Navn af Gudsdyrkelse · faaer lige det Modsatte ud af hvad Christendom
IC, s. 145 Ret, at det at troe, naar man · faaer ligefrem Meddelelse, er altfor ligefremt.
DD:183 en overnaturlige Størrelse, Du · faaer ligeoverfor Synden ved Tanken om at det
LA, s. 28 ), at Indvielsens Inderlighed · faaer ligesom tilbagevirkende Kraft til ægteskabeligt
FB, s. 126 , og det er kun ved Troen man · faaer Lighed med Abraham, ikke ved Mordet. Gjør
EE1, s. 419 uden at Abstractionen derfor · faaer Liv. Qvindeligheden antager nu Charakteer
EE1, s. 395 hele Sjæl er fuld af Dig, · faaer Livet for mig en anden Betydning, det bliver
TAF, s. 302 er Livet, saa Du ikke af ham · faaer Livet overgivet, og nu maa skjøtte Dig
Papir 254 kke er gjennem Formen, man · faaer Livet, men gjennem Livet, man faaer Formen.
CT, s. 112 for at kunne holde ud, og Du · faaer Livs-Lyst. Liid taalmodigt; men Alt, Alt
AE, s. 429 ster sig til, at det sagtens · faaer Lov af Moder; nyder allerede en Forsmag
EE2, s. 104 ar den, vel at mærke, ikke · faaer Lov at antage en saa forskrækkende Skikkelse,
DS, s. 226 ad hjælper det saa, at jeg · faaer Lov at beholde Pengene, at jeg faaer Lov
DS, s. 226 ov at beholde Pengene, at jeg · faaer Lov at beholde Purpuret, Stjerner og Baand,
AE, s. 377 det for Fortjenstligt, at det · faaer Lov at blive hjemme hos Forældrene;
Not15:4.f re Dig fra ell. til, om jeg · faaer Lov at blive hos Dig. Hun sagde ogsaa engang:
4T44, s. 332 Styrke. Naar det Forbigangne · faaer Lov at blive hvad det er, det Forbigangne,
4T44, s. 318 Omskiftelserne. At han ikke · faaer Lov at blive i den tredie Himmel, ja at
TS, s. 83 være den Vei, hvor Du dog · faaer Lov at bruge alle Dine Kræfter for at
BI, s. 252 asnart nemlig denne Reflexion · faaer Lov at bryde frem, saa løber den øieblikkelig
EE1, s. 187 ndnu heftigere, saasnart den · faaer Lov at bryde frem. Hun er et sikkert Bytte
EE:138 imellem bønhørt og Lazarus · faaer Lov at dyppe sin Finger for at læske
NB4:64 ngde at arrangere, inden man · faaer Lov at døe; man skal gjøre Testamente
3T44, s. 270 et, naar blot Solens Straale · faaer Lov at falde derpaa. / Hvor ofte er ikke
EE2, s. 194 Indtryk, især naar Du selv · faaer Lov at foredrage den med Din febrile Veltalenhed,
NB4:4 n en Qvinde kan det, naar hun blot · faaer Lov at fortælle. Et Brud har en Qvinde
NB18:26 Pøbelagtighedens Presse · faaer Lov at føre Ordet, saa maa de jo tage
KKS, s. 94 t hedder, er bleven ældre, · faaer Lov at gaae for Slutnings-Hastigheden.
NB2:229 det snart vise sig, at det ikke · faaer Lov at gaae ubemærket hen. Grunden,
AE, s. 310 di det, at Intellectualiteten · faaer Lov at hæve Handlingen overhovedet,
NB24:79 – medens dog hele Verden · faaer Lov at kalde sig Χsten, altsaa og
NB5:147 hed det fastholdes med, at Ingen · faaer Lov at kigge igjennem. De bilder dem i
AE, s. 68 , at kun Een og Een ad Gangen · faaer Lov at komme ind – Trængselen,
AA:12 Nødvendighed, og man knap · faaer Lov at komme ind paa de videnskabelige
4T44, s. 306 bere Selv, saasnart det blot · faaer Lov at komme til Orde. Ak, det er en smertefuld
KG, s. 14 ige at raade sig selv, saa han · faaer Lov at leve hen, stolt af – at være
NB18:46 tolereres saa meget, at jeg · faaer Lov at leve iblandt dem. Nu, stundom har
CT, s. 110 sammen – naar det Evige · faaer Lov at raade, kommer den aldrig videre
SFV, s. 87 r det eneste Sande, naar det · faaer Lov at raade, thi saa afskaffer denne Betragtning
CT, s. 111 een Gang een, naar Evigheden · faaer Lov at raade. Nu er saa een Dag i Lidelse
KG, s. 14 re bedragen, indtil han engang · faaer Lov at sande, at han for evigt bedrog sig
SLV, s. 108 Menneske, hvis Sympathi ikke · faaer Lov at see en Hustru grønnes som Træet,
Brev 46 g at det bliver Skik, at man · faaer Lov at see i Brevene om der skal svares
SLV, s. 108 thiens velsignede Hegn, ikke · faaer Lov at see Træet blomstre og bære
AE, s. 377 det for Fortjenstligt, at hun · faaer Lov at sidde hos ham paa hans Arbeidsværelse
SLV, s. 454 is saa var, den Skade at man · faaer Lov at skjøtte sig selv, naar det er
Papir 559 re Lærer i Χstd, · faaer Lov at slippe ind i det Objektive, unddrage,
NB10:72 ge af at en lille pianket Samtid · faaer Lov at spille paa et Instrument af mit
BOA, s. 177 dobbelt: a) at det Første · faaer Lov at staae hen b) at det Andet ( Forklaringen
SLV, s. 382 ig selv; ingen Umiddelbarhed · faaer Lov at staae ved sig selv eller udsættes
LF, s. 25 nnesket: nu ja, naar jeg siden · faaer Lov at søge Andet, saa lad mig da gjøre
NB12:164 Jordiske, ell. dog idetmindste · faaer Lov at tragte derefter, selv om man ikke
EE1, s. 425 som en Fugl, der nu først · faaer Lov at udfolde sin Vingestrækning. Flyv,
NB12:196.a runder som jeg, førend jeg · faaer Lov at udgive det. Jeg, Forfatteren, skal
KK:6 s imell. det Gud. og Msk, ikke · faaer Lov at udtone som saadan, men blot opfattes
OTA, s. 355 fra, naar det ikke længer · faaer Lov at være som Eet med Moderen: saaledes
Papir 456 behager at nyde dette Liv, · faaer Lov til ( og vi kan ikke controllere) at
NB20:87 rstaae det som Indulgents, at Du · faaer Lov til at anvende saa megen Tid paa at
JJ:132 imlen er den eneste Potentat, der · faaer Lov til at bevare sit Incognito; ellers
Oi8, s. 363 rrende ind, tværtimod, han · faaer Lov til at brede sig uforhindret, at omspænde
Brev 265 jeg nu, da De har udtalt, ogsaa · faaer Lov til at faae et Ord indført) at De
NB32:23 ags skikkelig Fyr. Naar det · faaer Lov til at gaae saadant i sit Tummerumme
EE1, s. 323 høit og dyrt, at jeg ikke · faaer Lov til at gaae, førend jeg har nydt
NB23:144 i samme Grad som Beundring · faaer Lov til at give sig Tid til at være
NB28:98 jeg om imellem dem, Enhver · faaer Lov til at gjøre mod mig lige som han
OTA, s. 321 lge ham efter. / Naar Barnet · faaer Lov til at holde i Moderens Kjole: kan
Papir 408 anden. Thi Viden, naar den · faaer Lov til at kalde sig Tro, forlanger intet
NB8:23 en Mellemtilstand, hvor man · faaer Lov til at lee ud. For Den, der just ved
NB15:66 skeer det vel, at det Msk. · faaer Lov til at leve hen i selvbehagelig Illusion
EE2, s. 241 , og jo mere æsthetisk han · faaer Lov til at leve, desto flere Betingelser
CT, s. 38 Rige som Tanken kan, naar den · faaer Lov til at raade. Hvorledes skeer nu dette?
BOA, s. 146 at Reflexionen og Tiden ikke · faaer Lov til at rokke ved hans Beslutning; men
NB25:22 rste Sted, saa Naaden ogsaa · faaer Lov til at skaane i Henseende til Anstrengelsens
SLV, s. 289 else kan føre til, at jeg · faaer Lov til at skjule min Indesluttethed. Men
NB20:23 staaes i Forhold til at jeg · faaer Lov til at slippe for Lidelse, men til
EE2, s. 202 irkelige. Naar Aanden da ikke · faaer Lov til at svinge sig op i Aandens evige
KG, s. 100 en, at den i intet Øieblik · faaer Lov til at synes noget Andet end den er,
NB:92 st sjeldent en Individualitet · faaer Lov til at sætte Hjerte; og paa den
IC, s. 53 e Indbydelsen, fordi man ikke · faaer Lov til at tage Indbydelsen hen, men maa
NB9:41 er det?« » At jeg · faaer Lov til at tale alene med Dem.«
TSA, s. 80 r han er ene, eller naar man · faaer Lov til at tale ene med ham. Saasnart det
SFV, s. 57 modigt lidt paa, at Digteren · faaer Lov til at tale sig ud, dog derhos med
BA, s. 427 t være tilstede, at Barnet · faaer Lov til at udvikle sig selv, medens dog
NB12:196.a der er maaskee Ingen, der · faaer Lov til at ydmyge sig saa dybt derunder
NB12:198 saa en Godhed for, og han · faaer Lov til beskedent at løbe ved Siden
Oi7, s. 281 t af Alt at bedrages, saa han · faaer Lov til ikke blot at blive i Vildfarelsen,
NB14:41 l. reent gaaer ud, at Livet · faaer Lov til mir nichts og Dir nichts at gestalte
SLV, s. 209 det Øieblik komme, da jeg · faaer Lov til nøiere at eftersee, hvorledes
NB35:39 er kommer i Conditorlære · faaer Lov til strax at spise lige saa mange Kager
TS, s. 104 red for alle Qvaksalverne, Du · faaer Lov til, hvad der ender Smerten og stiller
TS, s. 104 e ækle Trøstegrunde, Du · faaer Lov til, hvad der gjør saa godt, tilgavns
KG, s. 121 Skyld, at hver Enkelt af ham · faaer Lovens Fordring at vide. Naar saa er, da
KG, s. 120 e, hvorved hver Enkelt af Gud · faaer Lovens Fordring at vide; den virkelige
PMH, s. 87 re det. Saasnart jeg derfor · faaer Lyst og Leilighed igjen da skikker jeg
JJ:209 e end sig selv. Naar man først · faaer lært det, da skal vi nok skaffe Plads
AE, note behørig Strenghed: alt dette · faaer Læseren af Referatet slet ingen Anelse
Brev 273 at jeg efter endt Campagne · faaer Læsero og kan taale kraftigere Føde
EE:14 get mig med den, at jeg nok aldrig · faaer læst Bogen; men bliver staaende ved
AE, s. 372 han ganske som de andre; han · faaer maaskee hele Verden, men han er ikke som
NB13:67 formelig som den, naar en Sulten · faaer Mad, ell. en Afmægtig en Lindring. /
Papir 390 v og Død, hvis han ikke · faaer Mad, saaledes her Liv og Død, hvis han
NB31:68 for at blive Apostle, at Gud dog · faaer Magt og Bugt med os og redigerede ind i
LA, s. 43 : det gjelder, at Lidenskaben · faaer Magt og Raadighed til at gribe den Uforberedte
NB32:73 g naar Synden et Øieblik · faaer Magt over mig i ny Synd – naar da
Brev 84 orraadt hende, hvorledes man · faaer Magt over mig. Det har jeg gjort med Flid,
AE, s. 344 nke noget saa Evident, at det · faaer Magt til at forvandle Hypothesen, indenfor
EE1, s. 129 dviger den, og dog næsten · faaer Magt til at nedværdige den ved at rive
LA, s. 42 eile, at Vinden afgjørende · faaer Magt til med eet Pust uno tenore at spænde
BA, s. 379 e bliver saa vanartet, at det · faaer Magt til, ei blot at gjøre Nar ad sine
NB10:184 gtigheden mener og veed at den · faaer Magt, den bliver ved en vis nederdrægtig
4T43, s. 141 døe, og naar Vreden i ham · faaer Magt, om den end i sin Vrede seirede over
NB18:4 ændseløs Maalestok den · faaer Magten. Og det Grændseløse frygter
IC, s. 60 hvis han da ved Ballotationen · faaer Majoritet, blive modtaget og hilset som
EE1, s. 261 fuldstændige Efterretning · faaer man af Charles' s egen Mund i 16de Scene,
NB:73 til Mikroskopet bruges. / Saa · faaer man af den sophistiske Physiologie at vide,
IC Anden end han i Sandhed er, og saa · faaer man af Historien Meget at vide om –
Papir 366:3 ddeles som en Viden, saa · faaer man aldrig Opdragelse, men bestandigt kun
NB29:19 , Costümet. Christeligt · faaer man altid det Vigtigste først ( det
NB18:51 ok hjælper ham. Men Uret · faaer man altid mod Gud. Thi lykkes det –
NB27:41 t der kan voves forkeert; og saa · faaer man altsaa: at lide i Timeligheden fordi
BOA, s. 228 ns 4 sidste Bøger; thi der · faaer man at see, med hvilken Letfærdighed
BA, s. 409 og i Henseende til alt dette, · faaer man at vente til der kommer Individer frem,
NB12:79 / / Martensen / Om Ordinationen · faaer man at vide » at den ikke meddeler
AE, s. 262 nts-Opgaverne. I Forbigaaende · faaer man at vide, hvad Tro er; saa veed man
AE, note i Hedenskab. Først bag efter · faaer man at vide, om man har været lykkelig:
EE1, s. 117 em Ægteskabsløfte, saa · faaer man atter her kun ringe Tanker om hans
SLV, s. 215 Dalai Lamas Udtømmelser, · faaer man Beskeed om, at Djævelen aldrig aabenbarer
NB9:64 den for. / I Apostlenes Tale · faaer man bestandigt dette Indtryk af, at de
AE, s. 194 der en historisk Vished, saa · faaer man blot Vished for, at det, der er vist,
CK, s. 193 ngelige Bestalling, at hos ham · faaer man Christendom med kongelig Bestalling.
EE2, s. 269 , Ræven fik. Paa den Maade · faaer man da al sand Dyd tilintetgjort, eller
Papir 536 I » Christenhed« · faaer man da aldrig sandt at vide hvad Χstdom
NB27:57 . / Gjennemsnittet af Msker · faaer man da aldrig til at gaae ind paa Christd.,
NB29:36 han meget godt veed, at heelt ud · faaer man dem ikke, og saa bliver han dem kun
Brev 271 , og naar man tager 100 · faaer man den for 4 ß: hvilken Interesse for
NB7:80 og saa faaer man Lønnen, ell. · faaer man den ikke, behøver man den dog; thi
AE, note t holde igjen paa sig selv, saa · faaer man den reent gratis og gider i Almindelighed
SLV, s. 229 rst ved den dybeste Lidelse · faaer man den sande Myndighed i det Comiske,
NB35:37 at kjøbe Himlens Salighed, nu · faaer man den som man nutildags naar man køber
AE, s. 33 en lærde kritiske Theologie · faaer man derimod ikke noget reent Indtryk af.
Oi6, s. 262 nkenhed, Indifferentisme: saa · faaer man derved en Forestilling om hele Tiden
NB31:96 at det er hule Nødder – · faaer man desto flere af dem. / Som Vederlag
NB31:96 e ideeløse Exemplarer – · faaer man desto flere af dem. Og medens Ingen
NB12:115 ndbydelse og kom ikke. Saa · faaer man det at høre paa Prent, at man er
DS, s. 171 ver en egen Videnskab, maaskee · faaer man det endog gjort til et Levebrød
EE1, s. 144 t Tragiske gjældende, saa · faaer man det Onde i dets Slethed, ikke den egenlig
BA, s. 435 det tilfældigt Phænomen · faaer man det Ord bragt op, og saa er det Ironie.
IC, s. 139 elen af Forargelsens Mulighed · faaer man Det strax at vide ligefrem, det som
Not3:18 ommen adæquat et Indtryk · faaer man dog aldrig som den, der med Modersmelken
BA Overgangen. Nærmere Forklaring · faaer man dog aldrig. Man benytter den frisk
JJ:478 te msklige Idealitet; ellers · faaer man dog den Confusion om at Mange bringe
Not13:29 et høieste Gode, og saaledes · faaer man dog en Tidsbestemmelse. ( cfr. Tennemann
PH, s. 56 i Intelligensbladet, saa · faaer man dog ikke Tid til at phantasere om Forfatterens
BI, note paa en Opfattelse af Sokrates, · faaer man dog ingenlunde det Bifrontiske i ham,
NB15:34 eligt, Sandsynlighed for, at der · faaer man dog maaskee lidt Χstd. / Han prædikede
AE, s. 212 k bliver bedre. Paa den Maade · faaer man dog Sandsynligheden smuglet ind og
NB33:23 e er et Kunststykke. Ellers · faaer man eet af to enten et objektivt Noget,
IC, s. 49 et Sande. Thi hvilket det er, · faaer man egentligen ikke at vide, kan derfor
DS, s. 246 . Istedetfor Efterfølgelse · faaer man egentligen: at være som Folk er
Papir 370.a Videnskaber om Medierne) saa · faaer man en Forestilling om det overmsklige
EE1, s. 41 rædsomste Modsætninger · faaer man en Forestilling om Evigheden. Tænker
AE, s. 297 Intellectualitetens Sphære · faaer man en forvirrende Liighed med en Troende.
EE1, s. 288 redie Deel af en Bog. Derved · faaer man en ganske anden Nydelse end den, Forfatteren
Brev 56 er mig til Besvær, og saa · faaer man en og anden Gang særegne Anmodninger,
AE, s. 32 forstyrre det Hele – saa · faaer man en passende Forestilling om dette hele
AE, s. 498 Men der er en Udflugt, og saa · faaer man en ubeskriveligt mildere Dom. Og naar
BA, s. 350 Forbudet vækker Lysten, da · faaer man en Viden, istedenfor Uvidenhed, thi
CT, s. 144 fordi det er det Visse. Thi · faaer man end ikke strax Leilighed til at opdage,
SLV, s. 120 a en anden Maade, thi herved · faaer man et Bidrag til en Forklaring af det
EE1, s. 243 ændthed i denne Henseende · faaer man et godt Begreb om derved, at han uagtet
DD:148 sig – istedetfor Continent · faaer man et Sydsøehav af Øer – maaskee
SLV, s. 216 ind deri, saa gaaer det, saa · faaer man et System, hvor man har Alt, alt det
SLV, s. 229 desto mere Sands, troer jeg, · faaer man for det Comiske. Først ved den dybeste
NB32:22 telserne fra Forpligtelserne saa · faaer man Forjættelserne kun som Slikkerie
AE, s. 50 gisk at holde sig til, og saa · faaer man god Tid til at være verdenshistorisk
SFV, s. 25 gt bag ved ham – ellers · faaer man ham saa vist ikke ud af Sandsebedraget,
PS, note digt og venskabeligt som muligt · faaer man ham til at rykke ud med sin Overbeviisning.
Brev 190 vad een Hest kan trække · faaer man her at see. Jeg har seet 11 Personer
EE1, s. 65 culptur har flere Værker, · faaer man i Musikken kun eet eneste. I Musik
NB33:50 den dyreste. Til den Priis · faaer man Ideen, eller det brister; til billigere
Oi2, s. 167 virkelig ikke hjælpe, saa · faaer man ikke Andet end noget fastende og vandet
NB29:93 ller en Julekage fE til 4rd, saa · faaer man ikke blot en Kage som er meget større
NB29:93 stiller en Ligtale til 25rd, saa · faaer man ikke blot en som er et godt Stykke
NB2:143 n høist alvorlig Tone, ellers · faaer man ikke Folk til at gaae med, de blive
NB8:70 nkelt, i ethvert Tilfælde · faaer man ikke Indtrykket af, at en Enkelt vil
HCD, s. 176 d paa det nye Testamente, ham · faaer man ikke let til at rødme; og det maa
NB21:45 bare Indtryk imod og derfor · faaer man ikke Mange til at troe derpaa. Jeg
NB24:106 std. streng – og det · faaer man ikke Mskene til at gaae ind paa. /
NB32:48 ng af Løgn. Efter Askese · faaer man ikke simpel Vellyst, men unaturlige
NB32:48 men er anbragt som Sandhed, · faaer man ikke simpelt Hedenskab, nei, man faaer
Brev 105 komne er kommen. / Din / S. K. / · Faaer man ikke snart den Fornøielse at see
BA, s. 377 re Individet medfødt, saa · faaer man ikke Tvetydigheden, i hvilken Individet
PS, note øver det ( paa en anden Klode · faaer man Individet bedre anbragt, og i Betragtning
PCS, s. 135 . Men hvad Scipio angaaer, da · faaer man Indtrykket af, at han vilde være
NB4:26 g ved at tage Penge for den): det · faaer man Ingen til at gaae ind paa. / Mynsters
IC, s. 248 dybe Tænkning – saa · faaer man Ingen til at høre Talen om Christendommen.
NB28:32 te Partie, ja, god Nat! Det · faaer man Ingen til. » Skulde jeg være
NB21:45 faae for varm Luft ind: det · faaer man ingen Tjenestepige til at begribe.
OTA, s. 175 . Iler man hastigt forbi, da · faaer man Intet at see; gaaer man maaskee med
IC ide om ham end hvad han er, altsaa · faaer man Intet at vide om ham, eller man faaer
SLV, s. 112 linde Dør, men ad den Vei · faaer man Intet at vide om Ægteskabet. /
Oi2, s. 151 t koste Penge, thi uden Penge · faaer man Intet i denne Verden, ikke engang et
Oi2, s. 151 anden Verden, nei, uden Penge · faaer man Intet i denne Verden. Men det som dog
AE, s. 418 hvad siger jeg; dette Indblik · faaer man jo ogsaa ved at høre et religieust
JJ:380 rte. / Naar man læser i Luther · faaer man jo rigtignok Indtrykket af en vis en
Oi2, s. 167 iin, fører til Intet, saa · faaer man kun dette Vandede og Fastende, som
NB32:17 ioner faaer mindre. / Dette · faaer man kun saare vanskeligt ud af Msket, denne
IC ntet faae at vide om Christus. Thi · faaer man Lidt eller Meget eller Noget at vide
NB11:176 e Guds-Forestillingen, saa · faaer man Lindring. I anden Lectie ( og her ligger
NB31:138 rigtigt sammen. / Dog neppe det · faaer man Lov til at gjøre i denne –
NB7:63 lv forbyde Pressen. See, saa · faaer man Lyst til at være Forf., nu kan man
NB7:80 taaet arbeider man – og saa · faaer man Lønnen, ell. faaer man den ikke,
Papir 460 ndring – men derimod · faaer man maaskee en Forestilling om Pigen; thi,
NB15:34 er der Sandsynlighed for at der · faaer man maaskee verdslig Kunst men ikke Χstd.
NB15:8 este Msk, i Gud-Msket. / Men naar · faaer man Magt med den Confusion, som Mskene
3T44, s. 243 Naar man bliver ældre, da · faaer man mange Tanker; og naar da en af dem
PCS, s. 142 ldige. Desto mere Medlidenhed · faaer man med hans pathetiske Replik, da han
NB26:84 d paa det man siger, og saa · faaer man mere og mere sandselig Magt, større
AE, s. 288 ghed op over Ørene, og dog · faaer man mitunter det Indtryk, at der er noget
NB30:117 holder sig til Kjød og Blod, · faaer man Mskene temmeligt villigt til at indgaae.
NB27:56 : Naar man gjør det, saa · faaer man Mskene til at gaae ind paa den i Flokketal.
NB20:7 aer at vide hvad Χstd. er. / · Faaer man nemlig det at vide, saa vil dermed
AE, s. 277 da ethvert Menneske formaaer) · faaer man noget Andet at vide, samt, at det at
AE, s. 396 r kun tre Examina – saa · faaer man nok et Kald. / Det religieuse Foredrag
NB2:109 s – uden at indsee, at saa · faaer man nok heller ikke det Samme. Hvoraf kommer
NB34:18 igt ud i det Numeriske, saa · faaer man nok Magt med den – og man faaer
TS, s. 75 man husligt omgaaes Tiden, saa · faaer man nok Tid. Det maa Du passe paa. Manden
NB23:95 rge: om han er Reformatoren? / · Faaer man nu lutter nei – saa er Sagen
BI, s. 303 ttelse af Begrebet. Udvikling · faaer man ofte ikke – derimod faaer Schlegel
G, s. 17 med en Tungsindig at gjøre, · faaer man ofte mest at vide ved Hjelp af de Subalterne.
AE, s. 277 igen at existere qva Menneske · faaer man ogsaa Modtagelighed for det Comiske.
EE1, s. 131 an da bedst, eller hvorledes · faaer man Operaen til at begynde. Her har Mozart
BA, s. 363 idlertid her ikke passer paa, · faaer man Pelagianismen fra en ganske anden Side.
NB2:121 e at give det Mindste efter, saa · faaer man Plagen – men sandelig Usselheden
NB27:7 for » Naaden« · faaer man ret at see, hvad der boer dybest i
OTA, s. 215 ns Træf. Ak, i Længden · faaer man ret at see, hvad Klogskaben og det
NB26:101 men paa de store Festdage der · faaer man Ret at see, hvad man forstaaer ved
NB33:50 llision komme frem, thi saa · faaer man ret egl. Slægten paa sin Samvittighed.
NB28:98 oede i ham. O, og hvorledes · faaer man saa dette bort igjen! / / / ( som da
NB32:127 ganske andet Syn paa Sagen · faaer man saa end man ellers har! Jeg kunde (
NB22:131 e vare, da de sagde det; og det · faaer man saa sjeldent. / Tag Davids Psalmer.
NB33:50 til billigere Priis · faaer man sig selv ved Næsen. Den, der da
BOA, s. 122 ed, der i Grunden Intet veed, · faaer man sjeldent til at indlade sig paa noget
SLV, s. 63 Overalt hvor Qvinden er med, · faaer man strax hiin uundgaaelige Hiatus, der
AE, s. 369 ewaltig Karl paa Papiret, saa · faaer man stundom med Bekymringer at gjøre,
IC, s. 117 min Forstand – men dem · faaer man til at gaae efter de christelige Paradigmer.
Oi4, s. 218 t kalder man Christendom, det · faaer man til at være Christendom –
NB32:142 det Intensive er det Gud vil) · faaer man travelt med som det hedder at virke
IC, s. 139 mig nu alvorlig«, saa · faaer man uden al Frygt og Bæven for Guddommen,
BOA, s. 285 en eneste saadan Begivenhed · faaer man unægteligt Leilighed til at gjøre
AE, note Evnen til saaledes at passe paa · faaer man ved at holde igjen paa sig selv, saa
NB29:11 t og Mskets Forhold til Gud · faaer man ved Hjælp af en europæisk Krig
EE1, s. 333 en Dialektik havde; men hvad · faaer man vel ogsaa at vide om Elskov af Romaner?
NB:7 jeg saa engang er død, saa · faaer man Øinene op, saa bliver det beundret
AE, s. 418 Det forstaaer sig, Indblikket · faaer man, men kun indirecte ved Foredraget.
AE, s. 330 ndnu mere forvirrende Indtryk · faaer man, naar man et Øieblik agter paa,
BOA, note ved Ironikerens Underfundighed · faaer Manden kun med sig selv at gjøre, thi
G, s. 92 i Virkeligheden, da Bogen ikke · faaer mange Læsere. / En almindelig Recensent
NB30:28 men som jeg naturligviis aldrig · faaer med mig! / Og nu det at faae Ret imod Mskene!
NB32:140 enne Forandring, at man overalt · faaer med sandselig Magt at gjøre, om muligt
NB29:116 end naar Skulkeriet, Klynkeriet · faaer Medhold, Intet vanskeligere at udrydde.
BA, s. 421 ighed og Feighed, først da · faaer Medlidenheden Betydning og først da
SLV, s. 152 nkere og Galanteri-Handlere, · faaer meget at see i Verden og meget at snakke
NB9:25 get Kjødet, saa han sophistisk · faaer meget for meget til at høre med til
Papir 586 sti Forkyndelse liig. Man · faaer meget tidligt Msk-Tallet af Χstn
AE, s. 34 g imellem forraader Lærdom, · faaer Menigheden et Nys derom. Den troende Menighed
Papir 406:1 Krigen....« vupti saa · faaer Menigheden Ørene op, det er Noget at
Oi1, s. 134 æsen mere imod, end at man · faaer Menneskene til letsindigt at antage Navn
OTA, s. 202 udretter han ikke Noget, han · faaer Menneskenes Modstand at trækkes med,
AA:12.3 n istedetfor Juno. / Da først · faaer Mennesket en indre Erfaring; men hos hvor
CT, s. 111 ham til sin Træl. Ak, saa · faaer Mennesket Meget at vide om Øieblikket;
CT, s. 33 ved Jorden – jo mere den · faaer Mennesket til at see ned efter, desto sikkrere
SLV, s. 282 bydende ud. Hendes Existents · faaer mere Betydning end min. Stor Betydning
JJ:295 Ideer og Indfald, som man aldrig · faaer mere end eengang i sit Liv, – og
EE2, s. 254 gang. At man i sit senere Liv · faaer mere Forestilling om, hvad Eens Gjerning
NB11:52 t, Mskene mene at deres Sag · faaer mere og mere Fart jo flere Tilhængere
NB25:11 ik ogsaa med Aarhundrederne · faaer mere og mere Magt. Al Aandløshed hænger
SLV, s. 305 gaaer bedre og bedre. Ordet · faaer mere og mere pathetisk Betydning imellem
AE, s. 309 egnende – naar man bare · faaer Methoden og Systemet«: findes der
Papir 349:4 mig forvisse sig om blot han · faaer mig at see – thi jeg er ikke af de
EE1, s. 312 med i Situationen. Naar hun · faaer mig at see, kommer hun uvilkaarligt til
NB31:71 lighed. / Nei, nei, nei, Du · faaer mig ikke til at troe Andet om Dig, Du –
NB:73 ganske i sin Orden. Men at en Mand · faaer Mikroskopet for Øiet og saa seer og
Brev 40 me, naar jeg endeligen engang · faaer min Frihed ved at seire over den Indolents,
EE1, s. 361 med al mulig Magelighed. Jeg · faaer min Pibe stoppet, hører paa Relationen,
AE, s. 209 og hvis saa, ja da · faaer min Smule Philosophie pludselig en Betydning,
NB27:13 ønsker. Og naar jeg saa · faaer min Villie, saa svulmer jeg i Selvtilfredsstillelse,
Oi7, s. 302 eligt« – og jeg · faaer min Villie; og min Villie bliver Gudsdyrkelse;
Brev 266 l Paaske, hvorfor man egl. · faaer mindre Medlidenhed med den stakkels Snedkersvend,
NB32:17 t man ved at faae Millioner · faaer mindre. / Dette faaer man kun saare vanskeligt
Brev 86 e over at Ingen Uvedkommende · faaer mine Breve at see, læser i Dem, samt
NB12:175 jeg har til Styrelsen. Jeg · faaer mine visse Tider fri hver Dag, hvor jeg
NB19:37 , tale despecterligt om dem, saa · faaer Misundelsen Lyst til at være redelig.
AE, s. 164 en Fortjeneste derved, at jeg · faaer mit Ønske. Jeg skal altsaa ledsage min
NB21:151 O, men tro, og Du skal see, Du · faaer Mod til at forstaae det anderledes: at
CT, s. 162 ene om at naae Maalet, saa Du · faaer Mod til at forstaae, at hvordan saa Veien
NB29:117 rlig Christen. / Inden man · faaer Mskene purret ud af dette! Det har for
NB30:17 bt og ondartet, at man ikke · faaer Mskene til at gaae ind paa denne Redelighed,
Papir 370 ra den spædeste Barndom · faaer Msket intet Indtryk af sig selv. I de store
BOA, s. 122 eske-Masse kommer paa Bene og · faaer Munden paa Gang i Discussions-Legen, et
Not11:37 Denne esoteriske Forstand · faaer Mythologien først i Slutningen. Fra
NB17:89 de afgive Melleminstantsen, · faaer Mængden Lov at dømme ganske ugeneret,
EE1, s. 420 g den, som misforstaaer det, · faaer naturligviis en saadan Kjedsommelighed
SLV, s. 430 geri paa en anden Maade. Man · faaer naturligviis ikke Patienten strax til at
NB28:25 bliver den usandere og han · faaer naturligviis nu i end høiere Grad Mskenes
EE1, s. 373 folder sig saaledes, at jeg · faaer Navnet at see? ... De er bevæget, De
NB24:81 bedrag og hilder Menigheden. Det · faaer nemlig Udseende, som var det da Noget,
NB18:99 afskye Dig, Du begeistrer Ingen, · faaer neppe Lov til at bestige en Prædikestol
EE2, s. 199 an Du ikke holde Dig selv, Du · faaer neppe noget andet Menneske, der er istand
AE, s. 11 aaet i Seng, maa han strax op, · faaer neppe Tid til at tage Buxerne paa, og maa
KG, s. 280 an just ved at give faaer, og · faaer netop det Samme, man giver, saa denne Given
NB27:74 , at man har udeladt den, og saa · faaer No 1. til at være No 3 ɔ: faaer
BOA, s. 144 er, ikke taber Noget og ikke · faaer nogen Bismag. / Dialektisk vilde nu Adler
BOA, s. 278 r det klart nok, at han ikke · faaer nogen Examen. Trop er just derfor haabløst
NB2:17 har lange Udsigter inden den · faaer nogen Magt i Timeligheden, hvor Fitteriet
AA:12 uden at nogensinde den Tanke · faaer nogen Magt over dem, at det maaskee egenlig
NB24:28 see deraf, at jeg vel neppe · faaer Nogen til endog blot at have Selvfornegtelse
AE, s. 10 n nye Bogs Betydning, hvis den · faaer nogen, skyldes atter disse Velgjøreres
CT, s. 190 lde høre saaledes, at man · faaer noget Andet ud deraf. Derfor var det ikke
Oi1, s. 134 end Læreren i Christendom · faaer Noget at leve af, det at være Præst
BOA, s. 262 døe af Sult naar han ikke · faaer Noget at leve af, men de fatte ikke, at
AE, s. 390 en i Halmen, saa han tilgavns · faaer Noget at skrige for – og da først
AE, s. 196 nner man Christendommen. Man · faaer Noget at vide af Christendommen, det misforstaaer
SLV, s. 205 / Den Eneste, jeg egentligen · faaer Noget at vide af, er saare langtfra at
JJ:345 Det Fortvivlede er, at man aldrig · faaer Noget at vide derom hos de Tænkende,
KG, s. 186 aa omhyggeligt over, at Ingen · faaer Noget at vide derom; thi Du maa tillige
KG, s. 157 orved den Spørgende altsaa · faaer Noget at vide eller faaer det vissere at
AE, s. 359 det er til, thi saasnart han · faaer Noget at vide om det, begynder han allerede
KG, s. 186 u ikke selv ved Sammenligning · faaer Noget at vide om Kjerligheden. Vogt dig
OTA, s. 137 a ikke gavner, at et Menneske · faaer Noget at vide om sig selv, som han ikke
AE, s. 227 il den Misforstaaelse, at han · faaer Noget at vide, og saa er vi jo igjen i
NB:7 re saa at han underhaanden dog · faaer Noget at vide. Jeg har kastet Adskilligt
Papir 371:2 sentlige, at han aldrig · faaer noget Embede. En, i hvem der ikke er megen
EE2, s. 222 t, at hun dog egentlig aldrig · faaer noget Nærmere at vide, Du overlader
Oi8, s. 358 u hos Næringsdrivende ikke · faaer noget Sandt at vide om den lidende Sandhed,
IC an Intet at vide om ham, eller man · faaer noget Urigtigt at vide om ham, man bedrages.
Oi5, s. 236 af Slægtens Forplantelse, · faaer noget Vist for hvert Barn! / Som sagt,
BI, s. 108 en et Andet, naar blot Enhver · faaer Noget. Socrates og Plato maa hver have
FB, s. 166 ndseer, at Troens Ridder ikke · faaer nogetsomhelst høiere Udtryk af det Almene
BOA, s. 124 uligt, at een og anden Enkelt · faaer nogle Symptomer af at ville være Extraordinair;
NB2:173 og kun Keiseren af Marokko · faaer nogle til Foræring. Hans Prophetie gik
NB10:60 til det Overordentlige, der · faaer nogle Tilhængere. / Endeligen maa der
NB21:82 Enkelt indadvendt, saa han · faaer nok at bestille med sig selv – men
TTL, s. 418 aaes i Stilheden, hvor Enhver · faaer nok at tænke paa ved at blive skyldig.
OTA, s. 295 , det er Fuglen ikke, Fuglen · faaer nok Føden, men den er ikke Guds Medarbeider.
NB19:82 lgelse tilsidst Døden, han · faaer nok Lidenskab, Had til denne Verden, om
SLV, s. 87 ar Konerne paa sin Side, han · faaer nok Mændene med. Vel er det sandt, at
EE1, s. 335 t ved deres Relativitet. Jeg · faaer nu at see, om der ikke skulde sidde en
G, s. 85 ngen Maalestok. / Min unge Ven · faaer nu at see. Jeg har ingen ret Tillid til
PS, s. 251 ehøver Mennesket Guden, og · faaer nu at vide, at Guden er absolut forskjellig
Not11:15 Eenheden er hævet. Det · faaer nu at være, og man behøver ikke at
PS, s. 269 kjender Eder ikke. Dog dette · faaer nu at være; men slutter Du dog ikke
Papir 323:3 Guds Huus. Tilhøreren · faaer nu den Indbildning, at Ulykken ligger i
EE2, s. 132 sthetiske Virkning. Herved · faaer nu det lykkelige, det ubeskrivelige, det
Oi7, s. 312 rstand stor Skade. Opløbet · faaer nu En at beraabe sig paa, og maaskee bevirker
SD, s. 168 ere«, siger han. Han · faaer nu en Smule Forstand paa Livet, han lærer
EE1, s. 261 gen Person fortalte det, det · faaer nu et comisk, næsten overgivent Anstrøg
EE1, s. 262 un derfor denne Tankegang og · faaer nu et langt sikkrere Beviis for, at han
Brev 204 ngere noget efter deri, men det · faaer nu leve. Tilgiv mig min langvarige Taushed,
NB9:14 at drage et Msk til mig. Han · faaer nu Meddelelser af mig, som han ell. aldrig
Brev 83 egl. bebreider mig, men det · faaer nu saa at være. Jeg er vant til at herske
NB23:42 bt, og Gjentagelsen af hiint Ord · faaer nu sit Point. / Det er saaledes med visse
NB26:85 t forstaaer ved Glæde og · faaer nu ud: Christendommen er Glæde. Altsaa
OTA, s. 224 stemt Menneske; hvert et Ord · faaer nu, i den bedragende Kunsts skjønne
SD, s. 217 ynd, ved hvilken han ligesom · faaer ny Fart frem ad Fortabelsens Vei, ret som
SD, s. 217 han ved ny Synd saa at sige · faaer ny Fart. Han er i Fortabelsen blind for,
4T43, s. 161 lv ved Byrdens Side, til han · faaer ny Kraft til at bære den – at
NB29:97 Χstd. saaledes, at man egl. · faaer Nydelse ud af den. / Det Sande, det ubetinget
KG, s. 223 se), vi mene, at hans Sundhed · faaer Næring ud af hvad der mindst synes nærende.
CT, s. 108 og saa betakker sig, naar han · faaer nærmere at vide hvad det da er. /
4T44, s. 330 nd, der vil ham det vel. Man · faaer næsten Medlidenhed med den stakkels
EE1, s. 270 et tabt. Betragt Phister, Du · faaer næsten ondt, naar Du vil fæste Dit
NB11:176 saa, jo mere ubetinget Gud · faaer og gives Ret just i hvad der, mskligt talt,
Oi5, s. 231 s er en Christen. / Ligeledes · faaer ogsaa en anden Indvending stor Betydning,
EE1, s. 123 lde slippe derfra. I Operaen · faaer ogsaa Sammenstødet sin Betydning, men
G, s. 22 ligt. Det er som den Feber, man · faaer om Natten mellem 11½ og 12, Kl. 1
JJ:504 tige er den Forestilling man · faaer om Pastor Grundtvigs Tales phantastiske
AE, s. 430 -Forholdet hos sig i Alt; den · faaer om Søndagen ikke just som Barnet Lov
NB21:32 sig en masse over en Saadan, han · faaer omtrent samme Skjebne som den Afdøde,
NB35:18 ikke kan taale, hvoraf han · faaer ondt – o, men man kan ogsaa faae
NB33:13 arnet. / Men, som sagt, jeg · faaer ondt, i den Grad overvælder Indtrykket
AeV, s. 82 nden, bliver han benauet, han · faaer ondt, i en exalteret Tilstand siger han
AeV, s. 83 en anden Maade. Men nei, han · faaer ondt. I Experimentatorens Rapport vilde
NB33:13 re saa modbydeligt, at ogsaa han · faaer ondt. Naar en Mand af den Slags som Folk
4T44, s. 374 øndt man har Uret, at man · faaer Opfyldelsen af et jordisk Ønske som
AE, note il Hinder, og desuagtet Bonden · faaer Oplysningen ved Hjælp af Sproget. –
NB26:6 ke nok hermed, at jeg altsaa · faaer Oppositionens Vrede. Men » Embedsmændene«,
Papir 254 ld Characteer udtaler sig, · faaer Ordet en eiendommelig Farve, fordi Tanken
EE1, s. 262 a være Rinville. Emmeline · faaer Ordre at pynte sig og udbryder nu: »
EE1, s. 429 e en Bemærkning, naar han · faaer Ordre dertil; han veed at være uvidende,
NB27:22 er egl. Normativet det, at Ingen · faaer Ordre til at uddele flere Bank til Andre
LF, s. 15 og Lilien, saa vittig, at han · faaer os Alle til at lee, selv det alvorligste
BI, s. 162 thiske ligger i den Magt, det · faaer over Phantasien, idet man, naar man vil
BA, s. 388 te nemlig ikke fastholdes, da · faaer Overgangen en quantiterende Overvægt
FP, s. 23 aftigste reagerer, og idet den · faaer Overhaand i Gemyttet, lader Sorgen glemmes
NB19:8 ikke Angesten for den gamle igjen · faaer Overhaand o: s: v:. / Χstd. er Mildhed
EE2, s. 290 Melancholsk i mit Temperament · faaer Overhaand over mig; jeg bliver mange mange
LA, s. 80 / Jo mere derimod Reflexionen · faaer Overhaand til at udvikle Indolents, desto
BOA, s. 265 Cultur, Dannelse og Forstand · faaer Overhaand, jo mere sammenlignelsesviis
KG, s. 121 idrager Sit til, at Mytteriet · faaer Overhaand. Thi hvo skulde vel standse et
BOA, s. 154 Hamlet, og dersom denne Gysen · faaer Overhaand: saa er det Forfængelighed.
AE, s. 437 ille gaae videre mere og mere · faaer Overhaand? En dygtig Geistlighed bør
IC, s. 193 er i Virkelighedens Lidelse, · faaer Overskuelsen – og nu siger Evigheden
Not1:5 n forskjellige Subjectivitet · faaer overveiende Indflydelse paa Afgjørelsen
OTA, s. 403 da, at den timelige Lidelse · faaer Overvægt, hvad Under, at han finder
AE, s. 342 ekulationen, og Spekulationen · faaer Overvægten, fordi den havde Overvægten,
SLV, s. 149 in Magt: den bedste Gave man · faaer paa Bryllupsdagen. Selv om den Elskede
NB29:53 r kommer Hemmeligheden: man · faaer paa den Maade under Navn af Χstd.
4T44, s. 357 ning skal dømme Andre, og · faaer paa en underfundig Maade, om jeg saa tør
G, s. 46 an bliver, jo mere Forstand man · faaer paa Livet og Smag for det Behagelige og
ER, s. 201 greb aldeles ingen Indflydelse · faaer paa Omsætningen: er et saadant Angreb
BOA, s. 227 et, som det umiddelbare Genie · faaer paa Vuggen, eller i Drømme, eller i
NB25:43 sig selv i Pathos, at han aldrig · faaer Pathos tilfælles med Andre, men altid
4T44, s. 330 rvisset om, at hvis den blot · faaer Paulus til at see paa sig, da skal den
EE2, s. 124 st Spørgsmaal om, hvor jeg · faaer Penge fra eller til hvor mange Procent,
NB32:128 sidst istedetfor at offres · faaer Penge til for at være Χsten –
Papir 461 det maa vi sku , at jeg da · faaer Pengene! – bukkende for mig denne
Brev 198 thi naar jeg først · faaer Pennen i Haanden paa reent Papir, saa risikerer
Brev 262 sidste. Naar jeg først · faaer Pennen i Haanden, siger den mange Ting,
NB28:54 fremkommer strax, naar jeg · faaer Pennen i Haanden. Thi forunderligt nok
EE2, s. 305 mpe med Virkeligheder, han · faaer Phantomer at stride mod. / Hermed er jeg
SLV, s. 296 i en brillant Belysning: han · faaer Pigen, 20,000 Frcs., – og bliver
AE, note rtie, og det slaaer til, og han · faaer Pigen, og hun har Pengene: saa jubler det
NB2:17 uestrengen, desto bedre Fart · faaer Pilen, og jo længere fra Farten kan
SLV, s. 88 spille med. I Almindelighed · faaer Professoren i den naturlige Magi Ram paa
NB30:94 n Dag, uden at jeg dog just · faaer Profit deraf, hvad jeg jo heller ikke begjerer.
FF:101 ykkelige, man gjør Spektakler, · faaer Prygl o: s: v: – man søger at
NB3:53 udenter ɔ: for hele Publikum) · faaer Publikum sagt den Ondskab og Bagvaskelse
OTA, s. 159 i naar Villien i et Menneske · faaer Raadighed ved at han vil det Gode og i
NB25:69 rksomhed, bliver Ridder, · faaer Rang med Cancelliraad, Tilladelse til at
Not15:4 ede: jo om ti Aar, naar jeg · faaer raset ud, saa maa jeg have en ungblods
EE2, s. 62 det Skjønne i den, at Alt · faaer Realitet for den i Kraft af Kjærligheden,
BI, s. 295 Phænomenet bestandig ikke · faaer Realitet for Subjectet. Bevægelsen er
EE1, s. 109 egnet saaledes: saasnart han · faaer Replik, er Alt forandret. Den Reflexion
EE1, s. 101 det er en Feil, at Don Juan · faaer Replik, er vistnok, men deraf følger
EE1, s. 127 et igjen, saasnart Leporello · faaer Replik, saa maa han blive os gjennemsigtig.
TTL, s. 453 arbeider af yderste Evne, kun · faaer ret Leilighed til at forundre sig over
NB24:31 n nu endogsaa paa den Maade · faaer Ret mod dem, at de jo selv sukke, at Gud
Oi2, s. 162 ee, at det nye Testamente dog · faaer Ret, at det dog gaaer til, som det nye
TS, s. 104 a Din Tilstand i Lidelsen: Du · faaer Ret, der er intet Haab; Du faaer Ret, det
TS, s. 104 er Ret, der er intet Haab; Du · faaer Ret, det trængte Du til, og Du trængte
4T44, s. 374 ller er det at vinde, at man · faaer Ret, skjøndt man har Uret, at man faaer
NB21:134 saa Biskop Mynster. At jeg ikke · faaer Ret, veed vi Alle – jeg ogsaa. /
DS, s. 174 ar der blot passes paa, at den · faaer Retningen ind efter, at det er Underfundighed,
EE1, s. 248 elsker hun ham ikke, da han · faaer Ringen, elsker hun ham igjen, hvoraf fremgaaer
EE1, s. 265 pmærksom derpaa. Rinville · faaer Ringen. / Charles præsenterer sig for
BA, s. 435 et Spørgsmaal, hvorfra man · faaer Rosiner, svarede: vi tage vore hos Professoren
NB17:40 es –): saa er Alt tabt, Du · faaer saa alligevel ikke Visheden men kun Visheden
NB10:194 Meget af mig selv. Nu det · faaer saa at være, ved Guds Hjælp tjener
SFV, s. 83 de Lidet til sin Opbyggelse: · faaer saa at være. Dersom han derimod skulde
NB:7 consequente Urokkelighed. Det · faaer saa at være. Jeg har at tie. / For min
AE, s. 322 saa blev han anseet for gal. · Faaer saa at være. Men at være sindrig
G, s. 54 jeg som er meget bedre! Nu det · faaer saa at være; jeg forlanger Intet af
KKS, s. 95 ge, ikke trænger igjennem. · Faaer saa at være; men saa har hun heller
NB10:123 eg maa blive i det, og jeg · faaer saa blot et nyt, et rigere Udtræk i
NB19:27 Lyst til at begribe ind, og · faaer saa Eenhed i sit Væsen – og Magelighed.
NB14:134 ffet ved denne Theorie. Vi · faaer saa i almindelig Forstand en Lære, hvor
JJ:485 bringelse som Vare. Publikum · faaer saa igjen ved Penge Magten over Forlæggeren,
SD, note et forfængeligt. Den Enkelte · faaer saa ikke det uhyre Tryk af Gud, hvilket
NB21:25 elyse Χstd. / / » Du · faaer saa Ingen til at gaae ind paa Χstd.«
BA, s. 422 kommer det, at man i vor Tid · faaer saa lidet at vide om de høieste aandelige
EE2, s. 185 delse bestaaer i, at Nydelsen · faaer saa lidt Indhold som muligt, saa udhuler
NB23:163.a e et Bryllups-Carmen, som hun · faaer saa lydende: den med Rosen forenede Lilie
NB15:118 lende over sin Skyld, og Synden · faaer saa maaskee mere og mere Magt over ham,
IC, s. 213 hvor han dog neppe Alt i Alt · faaer saa mange sande Christne, som der i ethvert
KG, s. 20 ikke just dette, at det Evige · faaer saa megen Raadighed over et Menneske, at
OTA, s. 274 vel sandt, naar jeg hver Dag · faaer saa meget jeg kan spise, saa har jeg jo
NB35:42 ! / Saa bliver han da gift; · faaer saa nogle Bøger ud med paa Landet avler
NB24:39 nheder. Det er sandt hun · faaer saa ogsaa sine Uskjønheder at see, men
EE1, s. 130 stens lette Spil, man senere · faaer saa rigt udtrykt i hele dets ødsle Overflod.
NB25:11 getiske og critiske Skepsis · faaer saa stor Overhaand, fordi Styrelsen er
NB23:175 r Χstd til Lære, · faaer saa Stridigheder om Læren, Rettroenhed,
NB32:46 et og tager det Ord Glæde, og · faaer saa ud, at Χstd er: fryd Dig ved Livet.
NB27:22 r han sig saa ad? Ja, dette Msk. · faaer saa Viin og Kage og søde Ord og al jordisk
SLV, s. 443 rebog for Almueskoler. Det · faaer saa være, det er dog immer Noget. Blot
SLV, s. 309 g saa har hun brugt det. Det · faaer saa være, jeg maa respektere det. Det,
SLV, s. 322 n, siger Salomo. Nu vel, det · faaer saa være, værre er det, naar der
SLV, s. 256 o sige, det var Løgn. Det · faaer saa være. Min Paastand er det ikke min
NB17:93 er den Alt af endelige Grunde og · faaer saaledes intet Opvækkelsens Indtryk.
IC han ikke Den han i Sandhed er. Man · faaer saaledes noget Andet at vide om ham end
AE, s. 496 af den comparative Maalestok · faaer saaledes Overhaand, at Individet i sit
NB6:24 se Ting sagt, som jeg ellers ikke · faaer saaledes sagt, saa let, saa converserende.
EE1, s. 72 mmer jeg gjerne; at jeg kun · faaer saare Lidet at see i Sammenligning med
EE1, s. 227 men paa de Vedkommende, saa · faaer Sagen en anden Betydning. Medens de Forfattere,
FB, s. 176 gt et Begreb om Tiden. Herved · faaer Sagen et andet Udseende. Ethiken er ikke
NB33:41 re sig om Mennesket. Herved · faaer Sagen Interesse for Gud, ja i allerhøieste
SD, s. 210 bare som selvmodsigende, saa · faaer Sagen sin rette Stilling, det bliver saa
NB32:62 denne Bevægelse maaskee · faaer sagt just det den vilde, hvor det man meest
CC:12 ende sit Udtryk, egenlig ikke · faaer sagt Noget. Denne besynderlige Vidtløftighed
DD:175 dkommendes Villie, der bruge det, · faaer samme Betydning som om man vilde sige om
NB21:32 eclamerende lyve, en Ny, der saa · faaer samme Skjebne som den Afdøde, indtil
NB32:62.b give Gjenlyd / hvor man aldrig · faaer Sandheden at vide saa længe den er magtpaaliggende,
YTS, s. 257 u Sandheden at vide, eller Du · faaer Sandheden ud af den. Og derfor er der kun
NB28:32 orholdet til det Ubetingede, men · faaer sandselig Magt ved numerisk Udbredelse,
LA, s. 34 ær en travl Critik hurtigt · faaer sat i Circulation som en Indvending, tale
BI, s. 303 man ofte ikke – derimod · faaer Schlegel altid Skjend. Hermed skal nu ingenlunde
EE2, s. 259 Eiendommelighed, og saaledes · faaer selv det Tilfældige, det Ubetydelige,
NB6:28 selv, at jeg hell. ikke mere · faaer selv Tid ell. Oplagthed til at fremstille
SD Gud. Og hvilken uendelig Realitet · faaer Selvet ikke ved at være sig bevidst
AE, s. 212 r snart at avancere; naar han · faaer sig baade en smuk og rar Pige til Hustru,
AE, note d at overvinde Formens Modstand · faaer sig det assimeleret. Sæt nu den meget
KKS, s. 94 laaet ihjel; den samme Fadhed · faaer sig en ny 16 Aars Afgud, og til Ære
BOA, s. 104 sin bønlige Begjering; hun · faaer sig en ny Elsker. Den Elskede No 1, den
SLV, s. 421 qvindelige Elskværdighed · faaer sig en ny Kavaleer paa Livets Bal, naar
BB:37 Contoir, skifter Strømper, · faaer sig en Pibe, kysser Mutter paa Kinden og
NB21:10 l det udtrykkes ved, at han · faaer sig et Levebrød, saaledes i Alt. Der
SLV, s. 435 ver liggende i Udfaldet, han · faaer sig ikke hurtigt nok tilbage i Glæden,
NB24:39 nok, at naar En tilfældigviis · faaer sig selv at see, og ikke veed af, at det
NB34:16 m Sønnen faaer at vide. / Han · faaer sig selv betræffende at vide, at han
EE1, s. 350 gter i sig saaledes, at hver · faaer sin bestemte Næring, medens dog Bevidstheden
4T44, s. 347 har deelt Dig Tiden, m. T., · faaer sin Betydning som Deling og som Maal. Vil
Papir 229:3 e i 100 Aar. / Naar Staten ret · faaer sin Betydning vil det at landsforviises
Papir 172 at netop den Heibergske Treehed · faaer sin Betydning, idet saavel det Antike,
4T44, s. 345 er det Ligegyldige, der dog · faaer sin Betydning. Er nu Evnen udmærket,
BI, s. 186 vil have det Objective, blot · faaer sin egen Lignelse, og Skyernes, der blot
AA:12 ationalisme, thi Rationalisme · faaer sin egenlige Farve af Christendommen og
EE1, s. 262 rstyrre hende, naar hun blot · faaer sin erotiske Nysgjerrighed tilfredsstillet
BOA, s. 290 at han vil gaae den Vei. Han · faaer sin Examen med Udmærkelse, han gaaer
JJ:503 den ny Lykke-Stjerne, hvor Enhver · faaer sin fulde Alder at vide, samt tilkommende
EE2, s. 100 , at dette Andet kommer frem, · faaer sin Gyldighed, men netop i sin Gyldighed
SLV, s. 382 har sin Hindring udenfor men · faaer sin Hindring i sig selv. Saaledes fremkommer
EE1, s. 116 orlader ham, da han end ikke · faaer sin Løn. Skal man da i Sganarel tænke
NB10:60 e, at et Orlogskib først · faaer sin Ordre paa Dybet, og at det jo derfor
2T44, s. 200 nne ei ligger i, at man ikke · faaer sin Plan sat igjennem, ikke indhenter det
NB12:168 std. atter reiser sig og · faaer sin Spændkraft, saa bliver denne Christen-Verden
NB32:14 for Sandhedens Skyld) strax · faaer sin strammende Modsætning; thi det Numeriske
OTA, s. 127 de til, at det Timelige ogsaa · faaer sin Tid. Saaledes siger Skriften: det Ene
NB27:13 Snyderiet. / / Naar Barnet · faaer sin Villie – ja, saa jubler det,
NB26:108 er den stærkere, at Gud · faaer sin Villie frem. / Men det det gjælder
OTA, s. 371 nker over: at man ikke strax · faaer sin Villie, at man maa holde Noget ud,
Oi7, s. 302 r Gudsdyrkelse; og Præsten · faaer sin Villie, faaer 10 Rdlr., ikke tjente
Oi7, s. 303 : » Mennesket« · faaer sin Villie, men det at faae sin Villie,
NB26:102 staaer, at det er egl. det, der · faaer sin Villie, og at Faderens Villie ikke
NB14:66 r og Staten sørger for at han · faaer sine Indtægter. / Stat forholder sig
NB10:39 Menneske først succesive · faaer sine Ordre, og at der forsaavidt kunde
JJ:369 d Geniet, han ligger paa Dybet og · faaer sine Ordre, vi Andre veed saadan Dit og
SLV, s. 107 r ikke, naar Sympathien ikke · faaer sit adæquate Udtryk. Lad Pebersvenden
Oi6, s. 275 sti Ord saa længe, til den · faaer sit Eget, det Aandløse ( Trivielle)
CT, s. 233 faaer den Høiestes Løn, · faaer sit Navn indskrevet i Livsens Bog! Thi
SLV, s. 63 Øieblik, naar Idealiteten · faaer sit Syn. Det er et kort Øieblik, da
SLV, s. 43 kov. Det høieste Sjelelige · faaer sit Udtryk i den yderste Modsætning,
Brev 267 ol – men ikke destomindre · faaer sit Vrøvl optaget i en Journal, som
EE1, s. 249 lot Vilkaarlighed, og derved · faaer Situationen saa megen comisk Kraft. /
BOA, s. 147 ved ligefremt Forhold til ham · faaer Skade. Den Kaldede er tillige den sig Devoverende.
AE, s. 368 Forsagelse af alt Andet ikke · faaer Skin af at fortjene, erhverve en evig Salighed.
NB25:42 e – man rører, man · faaer Skinnet af at være – men i Virkeligheden,
DS, s. 229 op af Reden, og før Fanden · faaer Sko paa ( thi jeg er endnu tidligere paafærde
NB7:103 hele Folk, og bedre at Een · faaer Skylden, alle de Andre blive frie. /
NB8:29 l af Præst ikke pludselig · faaer Slaget paa Prædikestolen. Og der skulde
NB34:13 medens Sandheden er at Gud · faaer slet Ingen, men i eetvæk bliver taget
NB:26 mit Existents-Anlæg. / Samtiden · faaer slet intet Syn paa min Produktivitet. Enten
NB2:208 ster Χstus – og saa · faaer Slægten selv Gavn af Χsti Død.
Papir 585 altfor let tages ved Næsen, · faaer Slægten: Politie-Agenter, Individer,
BA, s. 340 er forfra med ethvert Individ, · faaer Slægtens Syndighed vel en Historie.
BI, s. 247 er Reflexionen, og forsaavidt · faaer Socrates altid Noget tilfælleds med
EE2, s. 212 ger den ligesaa godt naar jeg · faaer som naar jeg taber den; thi dette, om jeg
NB11:186 Andet at tænke paa, hun · faaer som sagt en Sag, og bliver dømt i en
NB32:22 Evigheds-Forjættelser som man · faaer som Slikkerie dem er man eo ipso narret
NB32:22 for dem; Himbærsaften som man · faaer som Slikkerie er man ikke narret for, men
LA, s. 47 det nok gaaer over, naar han · faaer sovet ud, og Interesse vækker han ikke,
SD, s. 197 lte Menneske – for Gud · faaer Speculationen aldrig i sit Hoved; den universaliserer
Papir 468 et forstaaer sig, naar man ikke · faaer Statskirke, Folkekirke, christeligt Folk
AE, note thi naar man møisommeligen · faaer stillet en Indvending skarpt frem, opdager
SD, s. 140 tte, at den ikke har og ikke · faaer stort at betyde, er Fortvivlelse. /
JJ:470 g, hvor der er mange Børn, der · faaer stundom den Uskyldige lidt med, saaledes
G, s. 29 rinde, saa lader man staae til; · faaer stundom Noget at see, som Andre ikke see;
EE2, s. 87 tøier, som man med Møie · faaer stødt ud paa Dybet, nei det er meget
BI, s. 353 l kommer, at dette Misforhold · faaer større og større Betydning, jo mere
PF, s. 88 sig frygtet, fordi han aldrig · faaer Svar og altid beholder det sidste Ord,
KG, s. 338 dog ikke sandt: at man altid · faaer Svar som man spørger; ogsaa dette Ordsprog
BA, s. 337 ver der ingen Historie af, saa · faaer Synden hverken Historie i Individet eller
Brev 84 dder og synger i Mørke og · faaer Syner og bliver bange. Har jeg ikke sagt
SD, s. 159 gter han ikke, naar han blot · faaer Systemet færdigt – ved Hjælp
NB34:16 rning man kan øve. / Saa · faaer Sønnen at vide, at Døden venter ham
Brev 96 ste Gang Du taler med mig, · faaer talt med Dig derom. Om en saadan Ansættelse
Papir 340:9 de og høitidelig Leilighed · faaer Tanker, som man ellers ikke har –
EE2, s. 106 at tænke paa, at det ikke · faaer Tid at løbe sig fast i Polemik mod det
AE, s. 19 har læst den, og vel aldrig · faaer Tid dertil, men i Selskab, hvor han havde
NB4:117 e, der gjennem et langt Liv · faaer Tid til alt Andet men ikke eet eneste Øieblik
OTA, s. 142 f en Blind, naar Han end ikke · faaer Tid til at afføre sig Ærens Dragt,
AA:12.10 rger næsten førend det · faaer Tid til at beundre en Plantes Skjønhed
Brev 272 rend endnu Nogen af Deres · faaer Tid til at byde Dem et god Morgen forekommer
BA, s. 327 drømme, naar man anden Gang · faaer Tid til at forstaae Schleiermachers udødelige
BB:24 redsstillelse, som dog aldrig · faaer Tid til at gestalte sig som saadan. /
SLV, s. 338 gen Forfærdelse, der ikke · faaer Tid til at naae Een, men det at slippe
NB4:107 med, egl. opgiver Alt, ikke · faaer Tid til at passe sin Formue, ikke forlanger
NB22:13.b rord, men som man maaskee ikke · faaer Tid til at see end sige at see, hvad deri
SLV, s. 245 ttig ved sit Arbeide, og dog · faaer Tid til at skotte efter ham, Ham, der Intet
CT, s. 66 ire Skrivere, og selv hverken · faaer Tid til at spise eller drikke. / Saaledes
BOA, s. 265 en Feil) er, at Mag: A. ikke · faaer Tid til at sætte sine Tanker, Følelser,
NB5:13 lik dog uden at forsømme Noget · faaer Tid til at tænke paa hende: saaledes
TSA, s. 109 n travle Husmoder, der neppe · faaer Tid til selv at spise, for at lave Maden
AeV, s. 82 for den Leilighed, han derved · faaer til at gjøre et lille Indblik, om han
Papir 371:2 . ikke, at han ingen Tid · faaer til at reformere Kirken. Tag det Høieste.
EE1, s. 18 ning, da han slet ingen Plads · faaer til dem, der virkelig gaae tabte. Jeg kunde
TTL, s. 466 Talen er om, at Forklaringen · faaer tilbagevirkende Kraft i Livet. Hvorfor
TTL, s. 465 laringen til Intet, er at den · faaer tilbagevirkende Kraft og derved Virkelighed
SLV, s. 47 , som altsaa besynderligt nok · faaer tilbagevirkende Kraft. Den Elskende kaldes
Papir 388 mmen: Foragtelig, Foragtelighed · faaer tilgavns noget at betyde, faaer et behørigt
NB29:7 sartetheden, ikke stifter Partie, · faaer Tilhængere, vel endog bliver sandselig
SLV, s. 211 eg bliver hende overlegen og · faaer tilintetgjort det Erotiske, at jeg barbarisk
Papir 340:15 nge Forældre ikke · faaer Tilladelse at deeltage med andre Børn,
Not3:14 førend han af Bjørnen · faaer Tilladelse til at forlade ham. Han vandrer
NB26:101 rstaaer ved Christendom, og man · faaer tillige at vide, at Grunden hvorfor man
NB9:15 , naar han privat og underhaanden · faaer Tilskud. / Verdens Grund-Ulykke er den
NB5:43 vor Tids Forstand er stor, og han · faaer Tilskuerne til at lee af hine Herlige.
NB13:92 g, en ussel Pialt o: s: v:, · faaer tilsyneladende denne Betydning. Forstaaelig
EE2, s. 48 e Kjærlighed Momentet, den · faaer Timelighedens Bestemmelse. For Hine er
KG, s. 23 Hykler bedraget. Men Den, der · faaer travlt for at opspore Hyklere, hvad enten
SLV, note vis Pen ikke strax samme Aften · faaer travlt paa Papiret i Anledning af noget
DS, s. 202 sig selv paa et forkeert Sted · faaer Trykket paa et forkeert Sted, saa Fordringen
AA:26 ortælles der p. 8 at Svafurlame · faaer Tyrfing af Troldene, et Sværd der havde
NB:69 sig saa let, at det Tilblevne · faaer Uafhængighed. – Det er kun en
Oi1, s. 130 , ved selv at bringe det med, · faaer ud af hvad jeg skriver, al den Løgn
NB10:7 ag over 1 Cor. XIII, hvor han dog · faaer ud, at Troen er høiere end Kjerligheden,
NB4:60 der har laant Adskilligt hos mig, · faaer udgivet det i en Piece, saa bliver denne
DS, s. 255 ieblik, maaskee førend jeg · faaer udgivet dette – jeg skal øieblikkeligt
NB30:98.a en skikkelige Fyr Manden altid · faaer Udseende af at forføre. / Et Brud –
EE1, s. 418 roni. Det, der er for Andet, · faaer Udseende af at være det Prædominerende:
AE, s. 338 evet forvirret derved, at man · faaer Udseende af at være en Christen, derved
BOA, s. 177 Forandring af det Første) · faaer Udseende af at være en Forklaring af
OTA, s. 169 ges Lidelse, at Verdens Uret · faaer Udseende af Straf – i Verdens Øine;
AE, s. 132 ns Betragtning, hvor det ofte · faaer Udseende af, at Godt og Ondt ere qvantitativ-dialektisk,
NB6:53 det i det Religieuse, at det ikke · faaer Udseende af, at man staaer over det. Exempler
EE1 ver Maade vaage over, at det ikke · faaer Udseende af, at Musikken paa en udvortes
AE, s. 481 dvortes herved er, at det dog · faaer Udseende af, at være en Ret, en Domstol,
CT, s. 135 neppe vente paa, at den Anden · faaer udtalt, for at faae Sit sagt, og alle de
AE, s. 153 femte Akt, og at Døden her · faaer uendelig Realitet i Pathos, men ikke har
TTL, s. 453 re Dyrtid, saa Aaret og Dagen · faaer uendeligt Værd – og naar der er
AE, s. 91 ikke eet Secund, at Secundet · faaer uendeligt Værd. / Denne Existentsens
NB5:11 ere Grader; den øverste af dem · faaer ug med Kryds og Slange og alle Jordlivets
AE, s. 427 at den fattige Kone ikke mere · faaer Ugens Levninger. Vi formaae Alle Noget,
NB14:19 nd der taler, medens jeg jo · faaer Uleiligheden af at være Udgiver. Det
AE, s. 398 kun i Eventyret, men i Livet · faaer Ulykken nok Ram paa de Fleste og derved
EE2, s. 197 age til Livet, Tilværelsen · faaer under denne Belysning en ny Interesse for
OTA, s. 295 de paa Landet en Omvandrende · faaer Underholdet, men Tjeneren, der arbeider
NB23:51 igt, men ikke til Dands. Da · faaer Ungdommen den Idee vi maae have gamle Frue
Papir 519 kan begribe det hiin Første · faaer Uret: hvilket Galimathias! / Da Christendommen
NB30:25 Arbeidet, store Ting om han ikke · faaer Utak og Forfølgelse til Løn. /
EE2, s. 161 er i den. Naar man da endelig · faaer valgt, hvis man ikke, hvad jeg før bemærkede,
PH, s. 57 at » man« ikke · faaer vapeurs, Qvalme osv., fordi Ingen vil være
NB21:45 naar man lukker Vinduer op, · faaer varmere Luft ind – men dette: at
HGS, s. 198 endom er, end høist den Du · faaer ved at høre Præsten, saa kan Du være
BOA, s. 241 en charakteriserer Adler. Man · faaer ved at læse hans 4 sidste Skrifter,
KG, s. 302 e er meget for letsindig; det · faaer ved den Udseendet af, som var Kjerligheds-Forholdet
EE1, s. 256 ilken hun har levet med ham, · faaer ved gode Ord Faderen bevæget til at
BI, s. 348 hvilken Realitet Endeligheden · faaer ved Ironien. Vel taler nemlig Solger paa
NB28:36 Reaktionen at seire, Regjeringen · faaer vel igjen lidt Mod, maaskee faaer vi endog
EE2, s. 100 xperimenterende Kjærlighed · faaer vel ogsaa en Art af Historie, men er dog,
IC, s. 183 ige, ikke ved et Sandsebedrag · faaer vendt Tegningen af hans, Forbilledets,
NB15:41 dets Anseelse igjen; thi nu · faaer verdslig Klogskab eet Mere: man styrer
NB12:187 som nogen Forbryder; thi ellers · faaer Verdsligheden ikke Ro og har ingen Glæde
EE1, s. 323 de sammensvoret sig imod mig · faaer Verten den fortvivlede Idee at ville continuere
NB28:24 Videnskab. / Paa den Maade · faaer vi ( istedetfor hiin Philosoph, i hvem
NB29:19 d er: først Χstd, og saa · faaer vi at see hvad det kan blive til med det
NB14:54 ten sin Phantasie – og saa · faaer vi en Analogie til hiin Maadeholdenheds-Præst,
NB28:24 std. endnu kun var et Liv) · faaer vi en Docent, en Professor i Philosophien,
DS, s. 168 ilværelse betrygget, og saa · faaer vi en Prædiken: om først at søge
NB25:90 en, det Barnlige – thi saa · faaer vi en sentimental Mythologie til Χstd
NB28:36 aaer vel igjen lidt Mod, maaskee · faaer vi endog Tyrannier – Oppositionen
NB30:57 de Vigtighed – og saa · faaer vi hedensk Philosophie, og det skal være
NB10:198 rlade os et Exempel. I saa Fald · faaer vi Loven og Fortjenstligheden igjen. Han
Not13:40 æren om Væsenet. Her · faaer vi nu den Forklaring, at det Mulige er
NB25:21 ngen kan være det. / Tak. Saa · faaer vi ogsaa Slutningen: det er Eet, at Ingen
NB27:11 r Læren o: s: v:, og saa · faaer vi Verdslighedens Formler: at forholde
BOA, s. 237 har haft og i al Evighed ikke · faaer Vilkaar tilfælles med dem, at man intet
EE1, s. 86 r sig paa Vandring, Blomsten · faaer Vinger og flagrer ustadig og utrættet
NB3:70 n afdøer fra Puppen – og · faaer Vingerne: alt Det, den taber, Svøbet,
BI, s. 357 de Sjælen attraaer. Herved · faaer Virkeligheden sin Gyldighed, ikke som en
TTL, s. 463 lde hjælpe den Lærende. · Faaer Visheden Lov at staae hen for hvad den
AE, s. 386 at vove op. Dersom han altsaa · faaer Visheden og Bestemtheden, saa kan han umuligt
AE, s. 386 lt – og dersom han ikke · faaer Visheden, ja saa, saaledes siger jo den
2T43, s. 26 ærværende, først da · faaer vort Liv deri Betydning. Dog det er jo
SLV, s. 106 en, alt som Livet gaaer hen, · faaer Ægtemanden bestandig nye og nye Contranoteringer,
NB4:13 Klarhed: saa bliver Du forgudet, · faaer Ære og mange mange Penge, bliver ofte
KG, s. 329 etyder det netop, at han ikke · faaer Æren af den første Seier; thi at
AE, s. 367 idt efter lidt paa Dydens Vei · faaer æsthetisk Colorit i en Præstes Mund:
AE, s. 321 sthetisk nok til at hans Liv · faaer æsthetisk Indhold, ethisk nok til at
DS, s. 211 det som Forstanden, naar den · faaer Øie derpaa, dømmer at være Galskab,
G, s. 12 saa skjønt, at man, naar man · faaer Øie derpaa, glemmer Iagttagelsen af
AE, s. 70 rende, der ikke mathematisk · faaer Øie paa Beviset, men nøies med et
NB17:15 e, hvad der er paafærde; · faaer Øie paa den pæne Mand, og siger i
YTS, s. 247 alder min Læser, pludselig · faaer Øie paa den, kaster sig ned paa sin
CT, s. 241 mellem dem – dersom Du · faaer Øie paa det, eller det ligesom faaer
CT, s. 241 ie paa det, eller det ligesom · faaer Øie paa Dig, saa forandres Alt; det
SD, s. 153 om en Ridder, der pludselig · faaer Øie paa en sjelden Fugl, efter hvilken
NB6:38 med Alt – naar da den blot · faaer Øie paa En, som er noget Anderledes
EE1, s. 173 er et Menneske, naar man kun · faaer Øie paa ham i det Nu, da han bøier
DD:208 ødvendigviis maa boe. Han · faaer Øie paa Springgaasen gaaer ham med dyb
PS, s. 224 an sig selv. Saaledes tænkt · faaer Øieblikket da ingen afgjørende Betydning,
CT, s. 137 han, saa hurtigt som muligt, · faaer Øiet bort fra det Udvortes, vender Blikket
NB12:150 Men nu videre, naar hun nu · faaer Øinene blot halvt op for, at jeg just
Oi1, s. 135 eer, at Menneskenes Mængde · faaer Øinene op for, hvordan det hænger
Papir 461 er Χstd. til Anseelse, man · faaer Øinene op, Respekt for Χstd, Flere
Brev 68 l og, hvordan Du løst dem · faaer, / Du giætter vel, hvad jeg med dette
G, s. 13 Dig jeg en inderlig Længsel · faaer, / Du Qvindernes Sol! / Hans Øie fyldtes
NB13:40 dselen egl. slet intet Udtryk · faaer, at han bliver siddende ganske uforandret
KG, s. 373 e omvendt, den Tilgivelse, Du · faaer, den giver Du. Det er som vilde Christendommen
TSA, s. 84 Prygl Straffeprædikanten · faaer, desto dygtigere er han. Derfor tør man
Brev 131 jeg en inderlig Længsel · faaer, Du Qvindernes Sol. / Mennesker giver han
BI, s. 275 ing, det Universelle saaledes · faaer, er en af Subjectet i ethvert Øieblik
EE1, s. 269 rste Gange, fordi det, man · faaer, er Stykket, hverken Mere eller Mindre.
OTA, s. 152 n den dog ikke, thi det, han · faaer, faaer han ikke som Løn – for det
OTA, s. 175 ere eller mindre for, men da · faaer, for en Fuldstændigheds Skyld, En i Travlhed
KG, s. 20 ladene af, saa han ingen Frugt · faaer, for ikke at tale om det Forfærdeligere,
NB22:64 n. Det er Takken Χstd. · faaer, fordi Statskunsten har brugt den til at
SLV, s. 324 betænke, om han nu ogsaa · faaer, hvad han beder om. Det er ingen skjøn
F, s. 515 jeg derimod ingen Medarbeidere · faaer, ikke en eneste, saa vinder min videnskabelige
SLV, s. 448 n, saa Livet ingen Betydning · faaer, ikke Trøsten sin Hviledag, ikke Glæden
NB4:80 flere Prygl Straffeprædikanten · faaer, jo bedre er han. Derfor tør en saakaldet
SLV, s. 178 rivelse, naar han intet Svar · faaer, med Sikkerhed deraf tør slutte, at Haandskriften
4T43, s. 157 ve, da see han til, hvad han · faaer, men modtager han den som en Gave, da ere
BI, note Alvor, som enhver Dyd først · faaer, naar den er indordnet i en Totalitet. Men
KG, s. 280 nden, at man just ved at give · faaer, og faaer netop det Samme, man giver, saa
NB9:35 and, hvor Du ingen Læsere · faaer, og maa give næsten Penge til for at
SLV, s. 117 er fornøiet med hvad det · faaer, og saaledes kjender man en velopdragen
LA, s. 41 r hvad Udtryk denne Collision · faaer, om den i en anden Tidsalder f. Ex. ikke
SLV, s. 407 rd at tale om Pengene, han · faaer, saa er det lige vist, at han giver Snak,
JJ:503 Oplysning som den Indtrædende · faaer, saa qvalitativt forskjellige Udsagn. /
F, s. 516 r, og at jeg ingen Medarbeider · faaer, saa skal jeg visselig ikke forgjeves søge
EE2, s. 176 g: de mange Kunstbrødre Du · faaer, som Du ingenlunde agter at vedkjende Dig.
NB6:14 – jeg som slet Intet deraf · faaer, straffes tillige som letsindig. –
NB32:63 vlet en Dragt Prygl som han · faaer. / Christenheden er uopdragen. Det hjælper
NB32:150 ellighed og Alvor denne Nydelse · faaer. / Man har sat Χstd. over i det Kunstneriske
NB9:59 nkeltes Liv egl. intet Sving · faaer. / Overhovedet maa man høre meget nøie
NB11:107 tandigt taber jo flere den · faaer. Den yderligste Consequents deraf var mit
NB11:15 gegyldige, hvilken Pige, Du · faaer. Det er Din Pligt at giftes. / / /
DS, s. 154 an har, man veed ikke hvad man · faaer: dette holder jeg mig til. Jeg holder mig
NB10:189 der sig over den Modvind jeg · faaer; ja den fornemme Misundelse interpreterer
NB27:77 virkelig Penge og Magt man · faaer; men Evighedens Trøst kan man ikke snyde
NB29:92 et første Knæk Manden · faaer; og allerede dette vil ikke sige Lidet,