S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
KG, s. 300 , da siger den sidste til den · første » bie paa mig«; og saa gjør
NB4:7 odmodigt Msk ligefrem sige til den · Første » Det skal Du ikke bede mig om som
KG, s. 64 rmere; thi Næsten er det · første » Du«. Den i strengeste
LA, s. 95 pium er, som Ordet siger, det · Første ɔ: det Substantielle, Ideen i Følelsens,
NB22:48 / Apologien i den ældre eller · første Χstd – og nu. / / Ogsaa i Begyndelsen
NB27:82 Christenhed« og den · første Χstdom. / / Det er virkelig som et
NB28:53 muligt. / Og hvorfor? Fordi den · første Χsthed betragtede Daaben hovedsagligt
NB28:53 rskjellen, er alene den nok: den · første Χsthed udsatte Daaben saa længe
NB25:96 skee end ikke naaedes i den · første Χsthed, at Alle ere Præster, det
NB33:7 Høiere et Sandere end det · første Χstlige, er ganske simplement et Lavere.
NB25:64 d? Ja, ganske simpelt, hine · første Χstne – de have lidt; nu skulle
NB27:80 eert ad og lige saa alle de · første Χstne – og først vor Tids
NB28:25 fremstillet det forstode de · første Χstne det, derfor blev det Alvor,
NB28:25 ive. / Saaledes forstode de · første Χstne det. Det vilde nu for os, ved
NB25:87 Leflerie. Men gjorde da ikke de · første Χstne det? Jo. Hvorfor var det da
NB28:25 live til Vind. / Nei som de · første Χstne forstode det, de holdt det ud.
NB11:160 ium generis humani, som de · første Χstne heed), og slaaes ihjel. Det
NB28:24 som paa det Lavere, paa de · første Χstne og som det Lavere, thi i Socrates
NB25:71 er nu hjalp Apostlene og de · første Χstne til Frimodighed i at lide for
NB28:24 g endnu kun eet Liv og i de · første Χstne var Χstd dog endnu kun
NB28:24 I Χstus, i Apostlene, i de · første Χstne var Χstd. endnu kun ( læg
NB25:71 t der hjalp Apostlene og de · første Χstne var Χsti Liv, Lidelse og
NB28:24 var et Liv istedetfor hine · første Χstne, i hvem Χstd. endnu kun
NB12:74 No 2 bliver No 1. Apostlene, de · første Χstne, Sandheds-Vidnerne o: s: v:
NB28:24 øieste og seer tilbage paa de · første Χstne, thi i dem var Χstd. dog
NB28:7 nden Maade. Til Grund for de · første Χstnes Stræben laae en naiv Forestilling
Papir 283:1 rkning i Margenen til de · første §§ af Logiken. / cfr Rosenkrantz
Papir 447 sagtnet i Forhold til dens · Første – – – og tænk Dig
DS, s. 206 stet, idetmindste ikke i sit · Første – det vilde vel Forstandigheden ansee
NB:199 ved Dødsleiet han der var den · første – Gud. / / / Det fremstilles da ofte
IC, s. 66 e i Overeensstemmelse med det · Første – hans Apostle er nogle Fiskere,
NB29:75 er Livet hen i Kraft af det · Første – i Døden regner man paa Røverens
Brev 50 ellere vil jeg næsten troe det · Første – med Deres Tilladelse! Jeg har desværre
CT, s. 198 Kjerlighed, hans eneste, hans · første – og dette Menneske, naar man spurgte
NB24:79 Hyklere. / Christendommen i sit · Første – og nu. / / Tiber var som bekjendt
NB29:79 saaledes var det i sit · Første – var saaledes rædsomt, at selv
JJ:342 løst Mske. bære sig ad. Det · Første ( » Smulernes« Problem)
BOA, s. 246 kal sættes sammen med hans · Første ( Aabenbaringen og den aabenbarede Lære)
NB11:194 fordrevet sit Foster. Det · Første ( Angesten for at Gud skulde bruge Magt)
NB23:105 joriteten. / Fristelsen for den · Første ( at blive forknyttet og vedgaae, at han
BOA, s. 245 igen Tilbagekaldelsen af hans · Første ( at han har haft en Aabenbaring, og af
BOA, note lutte, at han dog anseer hiint · Første ( der paa det høitideligste udgav sig
BOA, s. 240 ausende Misforhold mellem det · Første ( det at være kaldet ved en Aabenbaring,
NB13:45 aae Indtrykket enten af det · Første ( det høimodige Øieblik som gaaer
NB13:47 Indvielse« er i sit · Første ( Formbestemmelsen), Individets Fortættelse
AA:2 omme Maages hæse Skrig. Det · første ( Havet) er som et Mozarts Recitativ; det
JJ:203 ningen af Naturen er for den · første ( humane) Gudsbevidsthed, er Betragtningen
4T43, s. 131 dste bliver værre end det · Første ( Mth. 12, 45)? Eller hvorledes gaaer det
Brev 159.6 ert Tilfælde, som fra · første / af saa indtil dette Sidste, /
EE2, s. 254 r til den følgende Dag, de · første 10 Linier i Balles Lærebog, som jeg
Brev 232 aa: 2det Oplag, svarende til de · første 1000. / Det Andet skal jeg nok huske. /
NB8:55 om Bønnens Kraft, ell. 1 af de · første 5 i de første Prædikener) siger han,
Oi7, s. 290 Tale om at kunne søge i de · første 8 Aar, hvilke altsaa først maa være
NB22:172 en af Anmærkningerne til de · første 96 Pagina i andet Bind. Stedet er p. 100
KKS, s. 100 gtigt hitter paa, strax i det · første Aar at udvikle denne dræbende Spænding,
NB14:127 ivrig for at holde sig til de 3 · første Aarh. / Det er Skade, at Dr. Kierkegaard
DD:136 cum, novatianum, arianum. Med det · første Aarhundrede er saa at sige Kirken ophørt
IC, s. 42 indre da De, som levede i det · første Aarhundrede, medens Visheden om, at han
Papir 580 55. / Allerede i et af de · første Aarhundreder er der en Kirkefader, som
Not1:7 er. Kirkelærerne fra de 3 · første Aarhundreder ere enige i at fremhæve
IC, s. 42 Sammenligning med hvilken de · første Aarhundreder kun svagt skimtede. Man svare
Papir 580 Hedninger, det var jo i de · første Aarhundreder noget saa Fortærsket, saa
Papir 580.a . Den Biskop i et af de · første Aarhundreder som sagde: man kan ikke engang
AE, s. 211 Apostlene og tilegnedes i de · første Aarhundreder, kun til en vis Grad er sand,
NB16:97 te Art. I en tidligere Tid, i de · første Aarhundreder, meente Mange, at til Gud
DD:136 hvormed man har betegnet de fire · første Aarhundreder: apostolicum, gnosticum, novatianum,
NB19:6 Kirken, den apostoliske Tid, de 3 · første Aarhundreders Dogmatik, Middelalderens
Not11:33 e Resultat er frit fra den · første Aarsag ved den anden, er frit fra B ved
EE2, s. 126 af den elskede Gjenstand, den · første Accord af denne Stemme, det første Blik,
EE1, s. 115 egentlige Thesis. / Strax i · første Act af Molieres Don Juan har Sganarel en
Not9:1 hævet, den var sat i den · første Adam. Idet Syndens Mulighed er sat er Mskets
NB11:62 ldigheden igjen, saa er fra · Første af Alt tabt, thi det Første er just,
NB16:16 roen: og saa categorisk fra · Første af at fatte, at Troen ikke kan og ikke
Brev 1 jenem Hr: Warncke. Det var den · første af Borgerdydsskolens Lærere, der er
Papir 592 itionen paa Friheden i den · første af de 2 anførte; den anden Definition
NB11:112 at forstaae har jeg viist i den · første af de to Afhandlinger af H. H., at dette
NB11:76 g Sommerens Mildhed –; den · Første af dem opdrog mig ved sin ædle Viisdom,
Not11:17 a) angeborne Begriffe, det · første af dem var ens universale b) de almdl.
Brev 119 ger, Du har sendt mig; thi den · første af disse 3, » Synderinden«,
EE2, s. 94 sin Mand underdanig. Men den · første af disse Følger er dog vel af den Natur,
Not3:17 ellen. Berlin 1833. / / Den · første af disse Noveller henhører til den Udvikling,
NB29:80 Overhovedet er der lige fra · Første af en Amphibolie i Protestantismen, er
BOA, s. 291 tryk af det Christelige, fra · første af er bleven bestyrket i, at han er Christen,
NB19:28 mmelse om mig selv, og fra · Første af erindret om, at jeg er uden Myndighed.
NB20:51 g maaskee være, fordi jeg fra · første af forstaaer dette negative Skridts ideelle
NB30:49 rose mig som havde jeg fra · første af forstaaet Alt som jeg senere har forstaaet
NB10:199 til R Nielsen har jeg fra · første af gjort saa svævende som muligt, og
JC, s. 38 gtighed.« Hvis nu den · Første af Glæde over den Andens Taksigelse
NB15:46 have Myndighed, som jeg fra · Første af har benegtet at have og hvorfor? Fordi
SFV, s. 96 t misforstaaet. / At jeg fra · Første af har haft meget mere end een Læser,
NB19:5 cte Præget af, at han lige fra · Første af har levet hen i den Forestilling: at
NB10:144 nd mod – Aand. At man fra · første af har taget feil af mig, ingen Anelse
NB10:202 ituation – dog at det fra · første af har været under Bevidsthed. Sige,
NB20:74 melige Tanke maatte jeg fra · Første af have handlet anderledes. Men saa var
NB15:2 lserne NB15:2, 3 og 4. I den · første af indholdsfortegnelserne, NB15:2, har
NB20:152 nds, hvorfor jeg ikke fra · Første af kunde sige min Plan ligefrem, medens
NB30:126 nske vist, han forstod fra · Første af og fastholdt til det Sidste at han var
NB10:191 il den Kjerlighed, der fra · Første af og indtil dette Øieblik, trods mine
NB14:90.b ld til min Sag var det han fra · Første af skulde have gjort følgende: han skulde
NB:64 saaledes denne Anskuelse fra · Første af Svaghedens og Afmagtens Indrømmelse,
SFV, s. 92 saaledes denne Anskuelse fra · Første af Svaghedens og Afmagtens Indrømmelse,
AA:34 t de ikke kunne læse en Bog, de · første af Tomhed de sidste af Rigdom paa Ideer;
SD, s. 192 en Troende; han har kun det · Første af Troen: Fortvivlelsen, og i den en brændende
NB:119 Du der altsaa ligesom er fra · første af udseet til at blive en Gjenstand for
AE, s. 546 Hedningebarn opdraget fra det · Første af ømme christelige Pleieforældre,
NB14:28 rlighed. / Allerede fra det · første af, havde jeg da forresten selv seet det
NB14:90 et han burde have gjort fra · Første af, var ganske simpelt og eenfoldigt uden
NB12:165 seire. Advaret ham har jeg fra · Første af. – Han ligger nu er syg, uden
Papir 460 har jeg forstaaet det fra · første af. Jeg har ogsaa gjort derefter. Jeg turde
NB13:37 tyrelse har ført mig fra · Første af; men den samme Forstaaelse ydmygede
OTA, s. 115 elium. Christelige Taler. / / · Første Afdeling / En Leiligheds-Tale /
CT, s. 11 d Altergangen om Fredagen. / / · Første Afdeling / Hedningenes Bekymringer /
NB2:14 t paa mit afbrudte Arbeide ( hvis · første Afdeling jeg var bleven færdig med):
OTA, s. 113 trykkeri / 1847 / Indhold / / · Første Afdeling. / En Leiligheds-Tale. / /
CT, s. 9 anco Luno / 1848 / Indhold / / · Første Afdeling. / Hedningenes Bekymringer. /
AE, s. 258 afgjort vist derved, at i de · første Afdelinger de fra hiint Værk bekjendte
SLV, s. 48 t give et Menneske Livet, det · første afgjør blot hans Skjæbne for Tiden,
AE, s. 333 dobbelt: først den, at den · første Afgjørelse er en Tilsyneladelse, en
BOA, s. 188 han. Han fastholder ikke sit · Første afgjørende, han forandrer det, og dog
NB11:41 i, lad det blive staaende. / Den · første Afhandling ( af de to Smaa-Afhandlinger)
NB11:38 ts-Forskjel. / Slutningen af den · første Afhandling af de to Smaa Afhandlinger /
NB11:141 er staaer i et eneste Ord i den · første Afhandling af H. H. lige i Begyndelsen
NB11:33.a reent confuse. / Noget om den · første Afhandling i » tvende ethisk-religieuse
SFV, s. 9 d / Pag. / / Indledning / / / · Første Afsnit / / A. / Tvetydigheden eller Dupliciteten
AE, s. 13 ller det at blive Christen / / · Første Afsnit / / Noget om Lessing /
SD, s. 127 il Døden«. / / / / · Første Afsnit / / Sygdommen til Døden er Fortvivlelse
SFV, s. 15 min Forfatter-Personlighed. / · Første Afsnit / A / Tvetydigheden eller Dupliciteten
AE, s. 65 eller det at blive Christen / · Første Afsnit / Noget om Lessing / Cap. 1 /
IC ier, bespyttet. / A / / Hans Livs · første Afsnit / Og lad os nu tale om ham ganske
SD, s. 242 le dette Skrift, der strax i · første Afsnit A, A opstillede Formelen for den
SD, s. 178 amme Punkt, som Barnet i det · første Afsnit af den første Barndom, hvor det
NB15:49 Regnskabet, de tre Noter og · første Afsnit af Synspunktet. Jeg modificerede
KG, s. 212 e og Sandselig-Sjelelige. Det · første Afsnit bliver netop at overtage af Aanden,
AE, s. 490 endom? Eller dersom En ( cfr. · første Afsnit Cap. II) foredrager, at et Menneske
KG, s. 251 it og Aldere, og da kalde det · første Afsnit Haabets eller Mulighedens. Hvilken
NB10:85 fattet hans Liv i to Afsnit. Det · første Afsnit hvor hans Anseelse er et Problem,
SD hed? ( Moralen). / Der blev i det · første Afsnit mindet om, at jo intensivere Fortvivlelsen
KG, s. 212 st Afsnit forinden. Men dette · første Afsnit skal saa ikke bortkastes, naar Aanden
SFV tter-Virksomhed og min Existerens · første Afsnit. Det var her en religieus Forfatter,
IC, s. 113 eske. Det er, som sagt blev i · første Afsnit: Forargelsens Mulighed, der er Troens
SFV, s. 43 plere Classe. / Dette er det · første Afsnit; ved den personlige Existeren stræbte
G, s. 28 og Entreen. Da jeg kom hjem den · første Aften, da jeg havde tændt Lysene, tænkte
PCS, s. 143 heater Critikere gaae hen den · første Aften, et nyt Stykke opføres; og blot
EE2, s. 126 Tid lige fra Kjærlighedens · første Ahnelse, det første Syn, den første
PCS, s. 142 Vittige i Opgaven ligger i, i · første Akt at skjule og kun ganske indirecte lade
AE, s. 221 Brud er netop Inderlighedens · første Akt i Retning af den Bestemmelse, at Sandheden
PCS, s. 142 ligt har fremstillet Scipio i · første Akt, derfor har han ogsaa rigtigt seet,
3T44, s. 243 Ungdommen derimod er med det · Første allerede begyndt paa det Sidste; thi hvad
NB17:93 ldre Mand, saa vilde nu for det · Første alt Det med mine tynde Been og korte Buxer
TAF, s. 292 en som det Opbyggelige i sit · Første altid er det Forfærdende, og som al
TAF, s. 292 som Kjerlighed til Gud i sit · Første altid er Sorg: saaledes er hvad der synes
TAF, s. 292 som al sand Kjerlighed i sit · Første altid er Uro, og som Kjerlighed til Gud
EE2, s. 60 al mulig Vilkaarlighed. / Det · Første altsaa, Du skandaliserede Dig over, var,
Not11:35 og det foregaaer i en hiin · første analog Proces 2) denne Proces er blot naturlig,
BB:25 men ikke det dertil svarende · første analoge Stadium og hans Ro ikke er den
NB12:122 amme Øieblik kommer mit · Første anden Gang igjen, og potenseret ved Ansvaret,
DD:194 retninger om hvem der bliver lyst · første anden og tredie Gang for skulde give dem
NB22:92 naar der som Kjende paa de · første anføres det mere heroiske eller Deslige,
Brev 116 m. / Du har tre Ønsker. De to · første angaae din Fader og din Forlovede: at jeg
NB9:74 jeg fortier Noget. Hvad det · Første angaaer da har jeg i » en Cyclus
SLV, s. 102 ette er Extremerne. Hvad det · Første angaaer, da behøver man ikke at sætte
NB31:51 vil antage det. / Hvad det · Første angaaer, da er det jo det i det nye Testamente
NB28:6 t kaldes at vove. / Hvad det · Første angaaer, da lærer Χstd. jo at et
OL, s. 30 e, hver paa sit Sted. Hvad det · Første angaaer, da mener Hr. Lehmann, at det er
Papir 254 or Litteratur. Hvad nu det · første angaaer, da skal jeg – idet jeg dog
Oi7, s. 288 herskende Religion. Hvad det · Første angaaer, den Fordeel det at have Religion
LP, s. 33 tio sine qua non; og, hvad det · Første angaaer, gjerne indrømme en vis Aproximation
FP, s. 24 digt i denne Feil. Hvad nu det · første angaaer, saa er det dog vel iøinefaldende,
IC, s. 41 odtgjøre. Hvad derimod det · Første angaaer, saa er det jo vist nok, at hans
BI, s. 197 ans Standpunkt. / Hvad nu det · Første angaaer, saa ligger allerede heri et Beviis
Brev 55 r af Muligheder, hvad det · Første angaaer, saa vil det vel blive som det
NB9:39 og som netop vare fornødne til · første Angreb. Men han vil saa være Manden,
Brev 273 g den var dog egentlig den · første Anledning til at jeg vilde skrive Dem til
EE1, s. 236 aaer end jeg. Dette blev den · første Anledning til nærværende lille Kritik.
DJ, s. 73 eiheller en Forfører, som i · første Anløb bruger en saadan Maske. Vil man
DJ, s. 70 an nu vil bære sig ad i sit · første Anløb, og man tænker: her skal vi
NB24:148 m Hedenskab og Christendom. Det · første ansaae Verdensbygningen for evig, de enkelte
F, s. 474 mig. Hun vil Intet høre. Det · Første anseer hun for den største Ulykke og
NB26:6 roer til for at kæmpe mod. Det · Første antager man ikke, det Sidste betvivler
SLV, s. 362 nd jeg har handlet, hvis det · Første antages at være skeet? Nei! Jeg fortryder
EE2, s. 48 t. Men naar nu det, der i det · Første antyder sig, beroer paa en Synthese af
NB24:82 ie Sammenhæng mellem den · første Apostelens Formaning og den anden.«
AE, s. 170 aldt meget tidligt f. Ex. den · første April, saa Doctoren tillige med at blive
NB2:217 som en ung Forfatter, hvis · første Arbeide dette var. / Jeg vilde kalde mig
SFV, note l Enten – Eller som det · første Arbeide var dette skjult, der var endnu
EE1, s. 89 er absolut umusikalsk. / Den · første Arie har altsaa i musikalsk Henseende sin
FF:28 er af yderste Væsenhed, er den · første Arie i » de to Dage«, der
EE1, s. 132 or ganske rigtigt Leporellos · første Arie med til Ouverturen. Denne Leporellos
EE1, s. 87 lægge Vægt paa er den · første Arie og Klokkespillet; Duetten med Tamino
EE1, s. 89 med de Ord i Texten til den · første Arie, at han sætter de Piger, han fanger,
EE1, s. 87 e. Betragter man derimod den · første Arie, saa vil man vel billige de Prædikater,
EE1, s. 123 Jeg vælger dertil Elvires · første Arie. Orchestret foredrager Forspillet,
BI, s. 173 rste Art af Ironi svarer den · første Art af Dialektik, til den anden Art af
BI, s. 173 ke og det Billedlige. Til den · første Art af Ironi svarer den første Art af
DS, s. 188 ette er indtraadt, bevare hiin · første Art Blufærdighed, vilde ikke blot ikke
SD, s. 203 rke ikke i Betydning af den · første Art Forstaaen, han er eo ipso indviet i
YDR, s. 111 ubetinget den første. Den · første Art har dog kun letsindigt og negativt
BB:2 ke er synderlig skarp. til den · første Art henhører da Kampsangen, hvor Lyst
EE1, s. 228 sig paa Anledningen. Om den · første Art kan man sige, at den seer en Anledning
BOA, s. 235 gaverne. / Det er især den · første Art Svimmelhed A. lider af. Som Dialektiker
NB23:22 ion er meget farligere. Den · første Art Verdslighed – hvis den i dette
AA:19 man, i den Formening, at den · første Artikel ( den i Nr. 76) var af Heiberg,
NB18:44.a i, at Goldschmidt, efterat den · første Artikel er kommet, endnu privat henvender
NB17:94 ter Taciturnus Replik i den · første Artikel i Fædrelandet, hvilken dog i
Papir 394.1 dtrykkelig bemærket i hiin · første Artikel mod P. L. Møller / Ved Slutningen
NB18:44.a han, umiddelbart efter at den · første Artikel var kommet, altsaa førend han
EE1, s. 240 idede ufortrødent paa den · første Artikel, der skulde aabne Tidsskriftet.
Papir 397 ierne er der to Arter. Den · første Arts Charakteristiske er Bulderet, Lynet
NB12:49 f Genierne ere der to Arter. Den · første Arts Charakteristiske er Bulderet, Lynet
Brev 71 ig den Frihed engang med det · Første at besøge Hr Prof. / Ærbødigst
NB30:26 iver Χstdommens Sag for det · første at føre. / Styrelsen bruger væsentligen
NB18:60.d det Forunderlige, derimod det · Første at han vil nedlade sig til at indbyde os.
LA, s. 96 som det vilde være af det · Første at slutte, at Manden var udsvævende,
NB3:55 eigt det Hele. Enten lige fra det · første at Stykket kom udenfor Studenter-Foreningen
EE1, s. 430 . Deraf faaer hun nu for det · Første at vide, at jeg allerede imorges har været
FV, s. 25 gudfrygtigt stræbt for det · Første at være redelig. Og dernæst, om end
EE2, s. 47 s, primus luctus. Her har det · Første atter en dyb Betydning, og her er det det
SLV, s. 184 nget Reflexion, der hvis den · første Attitude bliver usikker, bringer Forvirring
BI, s. 84 denne Samtale, thi Socrates' · første Attitude viser paa eengang den øvede
KM, note – » Livet er i sin · første Barndom« ( p. 169, 2den Sp. L.
SD, s. 178 det første Afsnit af den · første Barndom, hvor det med en heelt igjennem
EE1, s. 165 tens første Frembrud, den · første Bebudelse af dens tilkommende Seir, og
NB4:7 Noget, ham en Tjeneste, og det den · Første beder om ved en Omstændighed
TTL, s. 430 nde i Livets Aften. Nei, hiin · første Begeistring gik ligesom ud i den Nat, da
TTL, s. 430 kes over Forventning, og hiin · første Begeistring vaagner til et fornyet og stærkere
AE, s. 439 n der hvor første Gang den · første Begyndelse af dette Lidt efter Lidt viser
SFV, s. 54 n Skriver i sit Contoir. Fra · første Begyndelse har jeg været som under Beslag,
AE, s. 447 n fordi Tilintetgjørelsens · første Begyndelse ikke har været tilgavns og
NB3:32 se om o: s: v:. Overveielsen, den · første Begyndelse paa at overveie er Frafald
IC, s. 219 kan begynde? Jeg troede, den · første Begyndelse paa den Prøve at blive og
IC, s. 44 og Troen dømmer den · første Begyndelse paa dette Forsøg at være
SLV, s. 55 ien: Spas. Vor unge Ven, hvis · første Begyndelse paa en Maade vildledede mig,
Not1:6 udlede fra Msk: Slægtens · første Begyndelse, er nedarvet fra den første
BI, s. 259 er meget for fuldendt til en · første Begyndelse, og bemærker det i Modsætning
AE, s. 494 m Gud, men synes at glemme de · første Begyndelses-Grunde: at man skal frygte
BOA, s. 128 ersom en Lære engang i sin · første Begynden maa ønske en Apostel, der i
KKS, s. 96 a en Skuespillerinde i hendes · første Begynden, i hendes tidlige Ungdoms første
NB10:54 har at ville ligne ham. For det · Første behøver jeg jo Hans Hjælp for at
AE, s. 444 kan komme igjen med hele sin · første bekymrede Anstrængelse, naar er den
LP, s. 40 orklares, saa ville vi for det · første bemærke: Andersen opfatter ved sin Modsætning
Brev 263 ere. – Hvad nu Deres · første Bemærkning om min kjære Gert angaaer,
KG, s. 155 et i Menneskets Væsen! Den · første Bemærkning, hvis vi saa tør sige,
TS, s. 79 1 Cap. V. 1–12 / / Den · første Beretning skrev jeg, o Theophile! om alt
Brev 77 ende Dem, holdt fast ved min · første Beslutning, at De skulde have et Exemplar
OTA, s. 123 en fornyet Ihukommelse af sin · første Beslutning, at det Sidste maatte være
OTA, s. 250 n fornyet Ihukommelse af sin · første Beslutning, at det Sidste maatte være
EE2, s. 45 lvmodsigelse at ville, at det · Første bestandig skal komme igjen, og at Du som
Not7:32 t, Friheden sin Realitæt. Den · første Bestemmelse af Synergisme Χstd. har
AE, s. 222 d, Selvvirksomhedens Akt, den · første Bestemmelse af, at Sandheden er Inderligheden.
BI, s. 273 g til det Particulære. Den · første Bestemmelse altsaa med Hensyn til det socratiske
Papir 408 keer. Men tager man Troens · første Bestemmelse bort, at troe fordi man seer
BA, s. 372 heden begynder en Viden, hvis · første Bestemmelse er Uvidenhed. Dette er Begrebet
JJ:88 i.« Gud veed, hvilken den · første Bestemmelse har været. Det kunde blive
G, s. 64 lse.« Hvilken kunde den · første Bestemmelse være, maaskee en Brudekjole!
NB10:39 skrive den, og var jeg, efter en · første Bestemmelse, reist til Udlandet ifior Foraar,
AE, s. 542 af Opmærksomheden fra det · Første Bestemmelsen Gud, og accentuerer nu: at
JC ke sagde det Samme; thi medens den · første bestemte Tvivlen som Philosophiens Begyndelse,
Oi9, s. 377 kaffe Præsterne Penge, det · Første betales brillant. / Lever der saa en Enkelt,
BA hvilken Christus befinder sig, det · første betegner Forholdet til en Tilstand, som
DS, s. 175 ædru i Sandhed, er det den · første Betingelse at tilstaae, at man er beruset.
SLV, s. 135 n tale om Styrke, saa er den · første Betingelse eller væsentlige Form for
NB30:50 e end Polarstjernen, at Frelsens · første Betingelse er at blive Enkelt. /
PPM, s. 138 i quietum« ɔ: den · første Betingelse for al Livsnydelse er Fred.
Papir 524:1 lv, hvor han er, dette er den · første Betingelse for al Reformation og for ethvert
IC, s. 220 Dette er let at forstaae. Den · første Betingelse for at blive Christen er at
NB35:18 ave er: at stille Problemet, den · første Betingelse for at der igjen kan være
JJ:230 d Synden. Dette er imidlertid den · første Betingelse for at gaae videre, at man bliver
2T43, s. 35 unde en let Sag at troe, den · første Betingelse for at jeg kan komme dertil
NB32:16 es ogsaa Gud maa fordre som · første Betingelse for at komme i Forhold til Mskene,
NB32:31 d. Hvilken Omtaagethed! Den · første Betingelse for at komme ordentlig ud er
FV, s. 24 , og i ethvert Tilfælde den · første Betingelse for at komme til at existere
PPM, s. 138 , » Fred«, den · første Betingelse for at nyde Livet, alt efter
TTL, s. 427 veed Beskeed om Faren. / Den · første Betingelse for en Beslutning er at have,
Brev 66 ig til Ro; betænk, at den · første Betingelse for Forvandling er at spindes
NB29:96 aabenbart; og dette er den · første Betingelse for Frelsen. / Og hvis Prof.
IC, s. 186 raften, den Kraft, der er den · første Betingelse for hvad der bliver af et Menneske;
LF, s. 29 af den, at blive taus, er den · første Betingelse for i Sandhed at kunne lyde.
Brev 66 dling er at spindes ind, den · første Betingelse for uendelig at faae Fart er
NB11:223 n da nu al Sandheds Meddelelses · første Betingelse ubetinget er Personlighed, da
SFV, s. 97 vad der er al Religieusitets · første Betingelse, det at være et enkelt Menneske.
KG, s. 164 ligheden. Det er Pligten, den · første Betingelse, for at Du overhovedet kan komme
BI, s. 123 og 58). – At der nu ved · første Betragtning er en saare betydelig Forskjel
KG, s. 156 ort, men kun den ene og samme · første Betragtning paa de forskjelligste Maader
EE2, s. 326 d have Uret. Men var da hiin · første Betragtning, der skjenkede Haabet om, med
EE1, s. 45 nur i Lexikonnet, der for det · første betyder en Snor, for det andet en Sønnekone.
Papir 251 vortes og udvortes Side. I · første Betydning viser det sig som et realt nærværende,
EE2, s. 257 var da i en vis Forstand det · første Beviis, der er ført for mig for min
SFV, s. 57 ere), at blive Christen. Den · første Bevægelse er den æsthetiske Produktivitets
SLV, s. 435 Noget af en Selvplager. Hans · første Bevægelse er god og correct, men han
AE, s. 206 aa Feilen? Naturligt i at den · første Bevægelse er svigefuld, og altsaa egentligen
FB, s. 132 og vil bedrage Gud for Troens · første Bevægelse; man vil suge Leve-Viisdom
SFV, s. 20 ge var afgjort i Grunden; den · første Bevægelses Excentricitet var blot Udtrykket
BI, s. 125 lle, hemmelige Væxt. / Det · første Bidrag, jeg skal levere for at understøtte
Oi7, s. 286 n saadan kalder en Christen / · Første Billede / / Det er en ung Mand –
SLV, s. 157 ger hiin Uafsluttethed i det · første Billede, hvad er det, der søges i denne
Brev 290 n ældre Opdagelse og til min · første Billet, som ledsagede Exemplaret af »
Not3:16 egaaende Hefte. – / I · første Bind af de der omtalte Erzählungen,
BI, s. 345 r af Solger. Det er især i · første Bind af hans efterladte Skrifter, i tvende
BB:22 halt ihn«. / I det · første Bind findes ogsaa en Historie: »
PH, s. 55 sagt det. Naar man der paa et · første Bind seer et Motto, saa læser man det;
Brev 230 ostratus angaaer, da er det kun · første Bind, og indeholder netop hvad jeg eier
PH, s. 57 n vil det efterat have læst · første Bind. Det er ingenlunde min Mening, at
BB:13 renzlau 1825«, jeg troer i · første Bind. Görres omtaler den i hans Værk
PH, s. 56 rledes den enkelte Lidenskab i · første Binds enkelte Dele bestandig føres hen
NB2:2 ndklæbet på forsiden af · første blad ( NB2:2) / A: T:! Det var vistnok
NB6:2 ndklæbet på forsiden af · første blad ( NB6:2) / S T / Hr Magister Kjerkegaard.
KG, s. 184 om Dem, Fyrsten, at De er den · Første blandt disse simple Mennesker. Indenfor
NB10:2 øs indklæbet lap på · første blanke blad ( NB10:3) / Angaaende meget
IC, s. 242 det er ganske sandt. For det · første blev jo bestandigt Flere og Flere bragte
Papir 306 ikke saa hurtigen. Thi den · Første blev jo i et Forhold til det Hørte,
Brev 263 nde med den anden naar den · første blev træt. Tænk ellers, hvilken Fordeel
NB9:8 re Barn; som var derfor alt mit · Første blevet mig saa rædsomt forspildt, for
EE2, s. 126 e Accord af denne Stemme, det · første Blik, det første Haandtryk, det første
EE1, s. 131 lse. Som Øiet her i dette · første Blink ahner Ildebranden, saaledes ahner
NB20:143 Prædikeform / / maa for det · Første blive Monolog. Deels kan Mskene endnu ikke
NB33:50 Sidste kommer nok, naar det · Første blot skeer. / Anm Fra en anden Side seet
JJ:439 elsen, og siger ( i Slutningen af · første Bog af Ethiken), at den teleologiske Betragtning
BI loven i Universet er et Billede. / · Første Bog af Staten / Inden jeg gaaer over til
BI, s. 172 e fortrinlig Vægt paa. Den · første Bog af Staten endelig har jeg under Schleiermachers
BI, s. 165 blev tilbage, er Intet. Denne · første Bog af Staten erindrer nu meget levende
BI, s. 171 g bærer det Andet. / Denne · første Bog af Staten maa jeg imidlertid lægge
BI aa jeg endnu gjøre et Valg. Den · første Bog af Staten maa jeg, inden jeg forlader
BI, s. 171 e første Dialoger og denne · første Bog af Staten maa sikkrest kunne bane os
BI, s. 164 sentlig Forskjel mellem denne · første Bog af Staten og de følgende; naar man
BI, s. 115 oras tjene, ligesom ogsaa den · første Bog af Staten, der efter Schleiermachers
BI, note kal den finde en Plads her. Den · første Bog afhandler nemlig netop saadanne Spørgsmaal,
BI, s. 166 / Hvad nu Indholdet af denne · første Bog angaaer, da skal jeg søge at levere
BI, s. 166 ke-Evolutionerne i denne hele · første Bog en vis Lighed med de fratzenagtige
BI, s. 164 at lægge Mærke til: den · første Bog ender ikke blot uden Resultat, som
BI, s. 170 chleiermacher Ret i, at denne · første Bog ender uden Resultat. Dette kunde imidlertid
BI, s. 171 de. Paa den anden Side. Denne · første Bog erindrer netop om de tidligere Dialoger.
BI, s. 171 uften, Betragtningen af denne · første Bog finde Understøttelse i hele det
BI, s. 166 vedet er Ironien i hele denne · første Bog i den Grad ovenud og ubændig, sprudler
3T44, s. 246 et skal begynde. Thi som den · første Bog i det gamle Testamente er bleven kaldet
BI, s. 170 vist ikke nægtes, at denne · første Bog ikke blot ender uden Resultat, men
BI, s. 170 edgjenstand, ikke strax i den · første Bog leverer Resultatet, da maatte man jo
BI, s. 171 skjellen bevidst mellem denne · første Bog og de følgende Bøger, men, da
BI, s. 170 Føie vi nu hertil, at den · første Bog optager i sin Bevidsthed, at den ikke
BI, s. 170 es Taabeligheder, og at denne · første Bog tilkæmper sig Muligheden af, at
BI, s. 169 il Bevægelsen i hele denne · første Bog, da vil vist Enhver indrømme, at
EE1, s. 237 ke Tilfældet her, thi den · første Bog, man bragte mig var – den første
NB:42 Stræben, der begyndte med hans · første Bog; men dette er ikke nok, thi sin hele
NB13:63 stheden tager hele det · Første bort – og lader saa Naaden rykke
Brev 85 ret. Sagen er den, naar jeg i det · første Brev forsikkrede, at Du havde Sæde i
Brev 159.9 var jeg i Theateret. / / mit · første Brev fra Berlin er af 31 Oct. /
Brev 71 t slippe forbi det Værn, Deres · første Brev indeholdt. I denne Henseende kan jeg
Brev 84 ikke sagt Dig allerede i mit · første Brev, at der endnu ikke kan være Tale
4T43, s. 153 ødte i Evangeliet, at den · første Brug, han gjorde af sit Syn, var at see
EE2, s. 141 nærværende Tid. Ved det · første Bryllup gjør da Haabet samme Virkning,
AA:6 ie, der alene bivaanede det · første Bryllup i Edens Hauge og velsignede Parret,
EE2, s. 140 or endnu skjønnere end det · første Bryllup. Dette maa nu ikke misforstaaes,
FV, s. 16 gjentog Budet og stod ved mit · første Bud, var der gjort Alt, hvad jeg formaaede,
SLV, s. 29 ager Ideeløsheden. For det · Første burde der aldrig være Qvinder tilstede
BA, s. 350 ngesten har ligesom faaet sit · første Bytte, istedenfor Intet har den faaet et
G, s. 41 ldre Herre og Dame, der sad paa · første Bænk. Den unge Pige var neppe i Theatret
NB17:36 tilling af det Ethiske i de · første Bøger af Platos Stat. / Sophisterne
BI, s. 154 ikke uden videre an; thi i de · første Bøger af Staten underkjendes jo aldeles
DD:10 dedom udvikler sig gjenem de · første Bøger, hvor Gud mere træder frem
FB, s. 209 ser det ikke snarere, at hine · første Børn mangle, hvad jeg vilde kalde, den
Not1:5 ss: 1, 7. 1 Pet: 3, 22. De 2 · første Cap: af Heb: / Som indskrænkede Væsener.
AE, s. 520 sammenligne hermed de tvende · første Capitler af » Smulerne«
LP, note en saadan Garantie. / Cfr. de 6 · første Capitler af Kun en Spillemand. Det er dog
Papir 458 eshed tager Profiten og er · første Cavaleer i Selskaberne: saa siger man til
BI, s. 183 menrottelser. Hvad nu for det · Første Choret angaaer, da har dette, der som saadant
NB26:33 id, jeg har heller ikke ladet de · første christelige Aarhundreder upaaagtede) og
Oi7, s. 293 ke kan blive staaende ved den · første Christendom, at den er blot et Moment o.
OTA, s. 416 frem kan beraabe sig paa den · første Christenhed; det er et ganske andet Spørgsmaal,
TS, s. 107 ftelse over Verden, som de · første Christne gjorde det i Ydmyghed for Gud!
DS, s. 245 isciplene, og Det blot til de · første Christne o: s: v: o: s: v: skal bort. Christus
Papir 532 e have Anelse, forholdt de · første Christne sig til den Tanke: Evighedens
Not4:13 jendte det ikke – den · første christne Tid hell. ikke –) dog ved
Oi5, s. 232 Forbillede. Derpaa ogsaa den · første christne Tid som Forbillede. Og saaledes
NB30:28 d eller komme ud i, hvad de · første Christne udholdt – men saa ligger
NB28:7 n« maa anbringes. De · første Christne, de gamle Kfædre forstode det
CT, s. 197 Forskjel, at Apostlene og de · første Christne, omgivne af Jøder og Hedninger,
IC, s. 123 holdet til Apostlene eller de · første Christne. Man skulde forøvrigt synes,
NB32:122 ev øvet mod nogle af de · første Christne: at lade dem brænde som Fakler
BMS, s. 125 cement, hvorved han optages i · første Classe af den christelige Rangforordning,
Brev 254 r Betydning hørende til · første Classe af Rangen, han talte om en Datter-Datter,
NB10:191 elige Rangforordning ere i · første Classe af Rangen, hvilket dog vel er udisputeerligt:
DBD, note r hvad jeg har kaldet » · første Classe i den christelige Rangforordning«,
EE1, s. 63 eden af et nyt Valg. Til den · første Classe i hiin Rangordning kan jeg enten
BI, s. 172 man skal anvise Plads i denne · første Classe, men alle have de dog Protagoras
EE1, s. 63 ommenhed, en Mangel ved hiin · første Classe, saa pløier han udenfor min Betragtnings
NB36:8 / De sande Extraordinaire dem af · første Classe. / / de føle sig ikke saa lykkelige
EE2, s. 47 Du riig nok paa Exempler, den · første Correctur, den første Gang man har en
Papir 366:3 ige som i en Viden ( det · første Cursus) og saa det næste Cursus igjen
NB14:141 maa erindres, at dette Billedes · Første da ikke passer; thi vistnok er det ikke
EE2, s. 57 es Bryst, som Du allerede den · første Dag har foræret hende, den første
Papir 371-1.c erindre, at jeg selv strax · første Dag har gjort opmærksom derpaa. /
NB21:121 kom ind i Dagligstuen den · første Dag sagde han: » den Bog har forbittret
2T43 . til Enden / / Det er paa Aarets · første Dag vi her ere forsamlede, andægtige
Brev 179 den Første, der paa Aarets · første Dag« o: s: v:, som Hr Zierlich
2T43, s. 25 en. Saaledes idag paa Aarets · første Dag, da Tanken om det Tilkommende frister
2T43, s. 36 Evighed. Og idag paa Aarets · første Dag, da Tanken om det Tilkommende paanøder
NB9:42 ed til at gjøre strax den · første Dag, han besteeg Thronen. Derpaa sagde
KG, s. 342 kke er at sige det, strax den · første Dag, men at blive sig selv og den Afdøde
NB2:80 etinget friske Kræfter som den · første Dag. / Mag. Ussing kalder etsteds i 2det
NB21:121 men det var jo ogsaa den · første Dag. Muligt Mynster, opgivende officielt
NB25:84 sagde jeg ham jo ogsaa den · første Dag: vi ere aldeles uenige, hvad han vistnok
G, s. 14 r han istand til strax en af de · første Dage at erindre sin Kjærlighed. Han
PH, s. 55 de, at Udgiveren allerede i de · første Dage er mere end dækket paa en simpel
Papir 263:3 kal bestyre Huset. De 14 · første Dage tænkes ikke paa andet end Fryd
NB23:133 dette der begeistrede i Kirkens · første Dage, at de følte ganske bogstaveligen
KG, s. 296 esom naar Drankeren just i de · første Dage, førend altsaa Lægebehandlingen
NB6:79 l. omvendt-sigende. I Christend.s · første Dage, i Modsætning til Hedenskabet,
EE2, s. 19 kke Leflerier i Forliebelsens · første Dage, ikke Forsøg i den experimenterende
AE, s. 197 mellem en Christen nu og i de · første Dage, og det at ville være en Christen
Brev 28 har Vognen til min Raadighed i de · første Dage, og jeg ikke vilde opsætte at takke
KG, s. 283 ket, lykkelig i Forelskelsens · første Dage: ikke sandt, saa vilde den ene Listige
G, s. 15 vandle den til Liv. I Elskovens · første Daggry strider det Nærværende og
Papir 445 Vildfarelse. Den saakaldte · første Dandser ( hvem vi her ville kalde A i Modsætning
Papir 445 var af Alle anseet for den · første Dandser, Beundringens Gjenstand, som altid
Papir 445 imidlertid ikke blot ikke · første Dandser, nei han var ikke engang Dandser,
Papir 445 at jeg blev den beundrede · første Dandser, og saa lidt efter lidt vænne
KG, s. 362 i en Time en Forsamling af de · første de bedste sammenløbne Mennesker, som
FV, s. 16 lig Aand« eller sammes · første Deel » Skriftetalen« var
AE, s. 505 ant pathetisk-dialektisk. Den · første Deel ( A) er behandlet, den pathetiske
KK:4 culative Theologie havde i sin · første Deel ( den dogmatiske) til sit Indhold
NB9:42 bemærkede Dispositionen i · første Deel ( Du skal elske, Du skal elske N
NB30:41.b Han vil idet han hører den · første Deel ( Haabet skuffer) blive utaalmodig
AE, s. 13 / Side / / Indledning / 19 / / · Første Deel / / Det objektive Problem om Christendommens
AE, s. 27 øb til Smulernes Problem. / · Første Deel / Det objektive Problem om Christendommens
EE1, s. 7 givet / af / Victor Eremita / · Første Deel / Enten – Eller /
EE1, s. 9 givet / af / Victor Eremita / · Første Deel / indeholdende A.' s Papirer /
BI, s. 69 Ironiens Sandhed – 352 / · Første Deel / Socrates' Standpunkt / opfattet
IC, s. 217 kegaard har ( i Slutningen af · første Deel af » Kjerlighedens Gjerninger«)
BI, s. 281 ret Ironi. Men som jeg i den · første Deel af Afhandlingen alene havde med Socrates
BI, s. 281 er opfattet. Som derfor i den · første Deel af Afhandlingen Begrebet stedse svævede
BI, s. 281 men Navnet paa det er i den · første Deel af Afhandlingen det mindre Vigtige:
NB2:143 n ny Trækrude. / Men hele den · første Deel af Artiklen maatte holdes pathetisk
EE1, s. 135 Tale, enten om Taffelet, den · første Deel af den store Finale, eller om den
Not4:41 / 21 Nov. 37. – / Den · første Deel af denne / Bog synes mig langt bedre
BI, s. 307 enfatte vi nu, hvad der i den · første Deel af denne Afhandling blev udhævet
BI ge Betydning. Var det derfor i den · første Deel af denne Afhandling via negationis
AE, s. 194 rste og anden Haand), og i · første Deel af denne Bog, udført omhyggeligt
AE, s. 305 vigefuld. Dersom nemlig i den · første Deel af denne Tale Gud virkelig ikke tænkes
AE, s. 337 gaae vi, som det blev viist i · første Deel af dette Skrift, ind i en Approximeren,
AE, s. 337 dhed, hvilket vi afhandlede i · første Deel af dette Skrift. Objektivt lader der
AaS, s. 42 af en Logik, der igjen danner · første Deel af en altomfattende Encyclopædi,
AaS, s. 42 logiske §§, der danne · første Deel af en Logik, der igjen danner første
SFV, note Publikum kunde ogsaa see, at · første Deel af Enten – Eller var skrevet
PH, s. 55 man« hos Dem, i en · første Deel af et Værk finder » ualmindelig
NB3:39 ndum est inter et inter. Den · første Deel af Følget, det indbudne, var lykkeligt
LA, s. 27 udine og Lusard. / Skjøndt · første Deel af Novellen kaldes Revolutionstiden,
EE1, s. 129 i et nært Forhold til den · første Deel af Ouverturen. I Finalen er Alvoren
NB12:136 d Χstus, der siger ( denne · første Deel af Replikken er benyttet i Indøvelse
IC, s. 167 Erindring. Man kaster da den · første Deel af Udsagnet bort, dette » naar
BI, s. 267 overeens med, hvad jeg i den · første Deel af Undersøgelsen har søgt at
AE, s. 551 e Skrift har dreiet sig, hvis · første Deel afhandlede den objektive Opfattelse
LA, s. 39 old i foreliggende Novelle. I · første Deel dannes Katastrophen i Forholdet mellem
2T43, s. 26 d vi endnu ere komne til den · første Deel deraf; hvorledes kunne vi fra denne
LA, s. 34 tillingens større Kunst. I · første Deel er Constructionen saa simpel som muligt;
AE, s. 26 vne Ordet: Christendom. Den · første Deel er den lovede Fortsættelse, den
BA, note aar man er opmærksom paa, at · første Deel er den Tungsindighed, i sin angestfulde
AE, s. 229 v bliver Sandhedens Kjende. / · Første Deel er en Existents-Mulighed der ikke
LA, s. 38 at gjøre det. Thi Scenen i · første Deel er endogsaa saaledes, at en Begynder
LA, note r fremdeles denne: medens det i · første Deel er Grosserer W., der ønsker, at
LA, s. 53 t ville Eet. Selv Madame W. i · første Deel er i en vis Forstand mindre tvetydig.
AE, s. 230 det tillige, der bringer den · første Deel frem, thi A. vilde igjen opfatte det
LA, s. 47 / Skulde jeg derimod i denne · første Deel fremhæve et Enkelt, der idetmindste
PMH, s. 68 udvikler Gjentagelsen c sig i · første Deel gjennem Dagligstuens Passiar. Selv
PMH, s. 68 saaledes høres bestandig i · første Deel Gjentagelsen c afbrudt af Livets Larm.
NB:73 ie, delte Historien i to Dele · første Deel handlede om den Tid, da man ikke havde
NB25:84 forskjellig Aand«s · første Deel har berørt ham ubehageligere; men,
KK:4 en historiske Theologie sig. I · første Deel har den det saalunde, stedse sig selv
Not4:29 speculativ – / I den · første Deel havde vi med de forskjellige Skikkelser
BB:22 dd: Lyrik), erindrer jeg fE i · første Deel i Stykket: » Liebeshändel
AA:36 anden Deel kom saa silde. Den · første Deel kunde han let give; men hvorledes
AA:38 oer jeg Goethe har Ret ved at ende · første Deel med Mephistopheless: Heinrich, Heinrich.
LA, s. 35 i Livet; medens Personerne i · første Deel mere ere skjulte i en universellere
LA, s. 39 kes saaledes: fængsler den · første Deel mere ved de store Lidenskabers Tilforladelighed,
BOA, s. 94 gviis allerede skal være i · første Deel og være overalt, medens dens Mangel
Not13:23 hvad der var Tale om. / / · Første Deel om det Onde, Guds Godhed o: s: v:
LA, s. 35 mand, hvis Sindsstemning hele · første Deel psychologisk motiverer, der søger
LA, s. 38 ommerceraadinden. Man tage af · første Deel Scenen i Løvhytten, hvor Ferdinand
NB24:156 ltz 1801 Altona. I Fortalen til · første Deel taler han om, at denne Forfatter har
FEE, s. 50 tale med En, der slutter fra · første Deel til hele Bogen, eller med Een, der
AE, s. 231 Phantasie-Inderlighed i · første Deel til med potentseret Lidenskab at mane
AE, s. 230 r. 2den D. p. 163-227 – · første Deel var Fortvivlelse); han har i Fortvivlelsen
AE, s. 230 igt at blive aabenbar – · første Deel var Skjultheden); han er Ægtemand
LA, s. 31 . til – Erindringen fra · første Deel virker endnu engang forklarende. Hvad
LA, s. 55 ladet fremtræde? Han er i · første Deel væsentligen den unge forstandige
PMH, s. 64 de skulde indlade mig med den · første Deel, de 60 pagina Tabeller. I denne Henseende
NB23:187 har læst det hos Scriver, i · første Deel, det Afsnit: Der Seelen Würdigkeit
PH, s. 55 at have andet end snøftet i · første Deel, dømmer om et Værk og dets enkelte
AE, s. 20 rksomt har gjennemlæst den · første Deel, hvis han forøvrigt er i Besiddelse
LA, s. 38 enligne hermed Stridsscenen i · første Deel, hvor Justitsraad W. endog siger:
BB:7 er ikke forekommet Noget i den · første Deel, hvorved F: selv søger at sætte
BOA, s. 93 være istand til at skrive · første Deel, men han kan ikke skrive anden Deel;
AE, s. 272 else paa enhver Misviisning i · første Deel, saaledes vil man ogsaa her finde
NB11:3 at læses, især sammes · første Deel. / » Wer ist, der sich wider
Papir 302 sse noget Lignende strax i · første Deel. / / Det stille Opløftende i at
NB14:147.e Historien, idetmindste sammes · første Deel. Man kunde let vise, at denne næsten
BI, s. 67 vocetur, incipit. / Indhold / · Første Deel. Socrates' Standpunkt, opfattet som
LA, s. 31 se skal indtræde som den i · første Deel: da en trofast qvindelig Sjel ( ligesom
LA, s. 36 d Personerne i denne Novelles · første Deel: de ere næsten Alle i Lidenskab,
LA, s. 34 t, som Læseren kjender fra · første Deel; medens Lusard ikke som en deus ex
PH, s. 55 selv vigtig ved at opdage, at · første Deels enkelte Dele ere fragmentariske;
OTA, s. 263 enkelte Lilie, han tager den · første den bedste – » jeg siger Eder,
SLV, s. 382 den aristophanisk tager den · første den bedste af Pølsehandlerne og gjør
LA, s. 80 ende at anskue sig selv i den · første den bedste af Udskuddet, et Forhold, der
AE, s. 124 for tager Præsten ikke den · Første den Bedste af vor ærede Midte og gjør
AE, s. 123 vorfor tager den saa ikke den · Første den Bedste af vor ærede Midte? Ak, nei,
SLV, s. 352 i Skyndingen hentede man den · første den bedste og saa kom Professor D, og man
TS, s. 39 har udviklet i Samtale med den · Første den Bedste paa Torvet – disse Tanker
OTA, s. 211 o ikke Tale, om at finde den · første den bedste Trøst, men om at ville det
AE, s. 69 staaer i at springe ind i den · første den bedste Vogn og lade verdenshistorisk
OTA, s. 264 han har taget den · første den bedste, han har intet Valg gjort, det
SLV, s. 40 vens Udtryk var: at elske den · første den bedste, saa lod det sig forstaae, at
KG, s. 231 inger frisk væk op paa den · første den bedste; men den kæmpestærke og
EE1, s. 308 d troer De jeg seer? For det · Første den lille Mütze, De har paa, den klæder
EE2, s. 71 g. Han berøver sig for det · Første den Styrkelse, den Consolidation, den Gjennemgysning
FB, s. 201 ke Helt ikke. Han har for det · første den Trøst, at ethvert Modargument er
NB33:50 gl. ikke fremkomme. For det · Første Den, der i Forhold til sin Inderlighed
NB32:35 outer En af: at være den · Første der anviser den Plads i Systemet. Men just
Papir 345 Navn. – Dette er det · første der behøves. Og saa behøves der 2)
NB22:150 laaet Noget istykker, da er det · Første der beskjeftiger hende, at Herskabet ikke
Papir 332 ne i Forhold til Læserne, de · første der falde over dem ere nogle Recensenter.
PS, s. 302 Livet til ved at være den · Første der fortæller det Mærkværdige;
NB33:6 idet jeg gaaer ud paa Gaden, den · Første der gaaer mig forbi er en Christen kort
NB32:132 er udbryde, at jeg var den · Første der havde gjort opmærksom paa, hvorved
BOA, s. 182 er ( NB. det er forandrer sit · Første der hen til) at han ikke har haft noget
Papir 332 r det modbydeligt at see, at de · Første der komme til, ere ikke Kjøberne, der
Not1:6.b ke Dogmatiker Warburton var den · første der paastod, at Udødelighedslæren
DD:104 in første udtrykte Tanke ( den · første der var gjort publici juris). /
Papir 466 andsningen« er det · Første der vil forestaae Christenheden; som naar
SD, s. 117 derom ingen Mening. Hvad det · Første derimod angaaer, da er dette ikke min Mening
KG, s. 317 mig anføre et Exempel, det · første det bedste blandt de tusinde og tusinde
SLV, s. 19 adde, hvori man smører det · Første det Bedste ind. Men Erindringens Bogholderi
KG, s. 74 igeligt til hinanden, thi det · første det bedste Menneske, ethvert Menneske er
KG, s. 85 ed at være nær ved, det · første det bedste Menneske, ubetinget ethvert
CC:12 t ligesom af en Lykkepose det · første det bedste Ord for at udtrykke sine formeentlige
TS, s. 58 Naar jeg nu slog op i den: det · første det bedste Sted – det fanger mig
KG, s. 361 til dem, og derfor griber det · første det bedste, det kløgtigste Middel for
KG, s. 75 n jo er ethvert Menneske, det · første det bedste, ganske iblinde taget. »
SLV, s. 221 ellers overmodigt siger det · Første det Bedste, hvilket netop er qvindeligt
AE, s. 408 ker dette ved at nævne det · Første det Bedste. / Latineren siger: respicere
TSA, s. 106 Lad mig tage et Exempel, det · første det bedste. Jeg tager det helst af en Tydsker,
BOA, s. 222 Lad mig tage et Exempel, det · første det bedste. Jeg tager det helst af en Tydsker,
AE, s. 440 de paa Noget. Maaskee paa det · Første det Bedste? Nei, lad en Endelighedens nemfingret
TAF, s. 292 d Beroligende er altid i sit · Første det Foruroligende. Men er der nogen Sammenligning
EE2, s. 48 erlighed, ved hvilken med det · Første det Hele er sat. ( Det Hele maatte naturligviis
Not3:17 til Priis, hvori nu for det · første det ironiske ligger, at denne Engel og
EE2, s. 46 formelig arrig. Nu bliver det · Første det Latterligste, det Taabeligste af Alt,
BI, s. 173 n Art af Dialektik; til de to · første det Mythiske, til de to sidste det Billedlige,
AE, s. 44 dertil er det Negative. / Den · første dialektiske Vanskelighed ved Bibelen er,
BI , forsaavidt som Protagoras er den · første Dialog, der giver Anledning til den. Naar
BI, s. 177 Fremstilling, der findes i de · første Dialoger at slutte, at Socrates' Standpunkt
BI, s. 158 emærket. Det Mythiske i de · første Dialoger bliver derfor i Forhold til den
BI, s. 115 Form. / En stor Deel af disse · første Dialoger ende nu uden Resultat, eller som
BI, s. 171 f bliver, at vi gjennem disse · første Dialoger og denne første Bog af Staten
BI, s. 164 res jo Tanken tilbage paa de · første Dialoger og paa den Form, der maa have
BI, s. 174 or antydet, de Yttringer i de · første Dialoger, der vakle mellem et positivt
BI, s. 175 af den, der optræder i de · første Dialoger, en Erindring, som Plato, hvor
BI, s. 115 rmest være at søge i de · første Dialoger. / Hvad da nu Hensigten med Dialogen
BI, note ndersøgelsens Gjenstand i de · første Dialoger. Det var derfor ganske naturligt,
BI, s. 154 rpest træder det frem i de · første Dialoger. Medens her Dialektiken giver
AE, s. 229 r et Fjernelses-Middel. / Den · første Diapsalm ( 1ste D. p. 3) sætter en Splid
NB31:18 iscipel paa 127de Haand fra hiin · første Discipels Discipel paa 27de Haand –
SLV, s. 318 entligen fordrer nemlig hiin · første Disposition Medgang af ethvert Menneske.
AE, note skulde tjene til at skjule den · første Distraction aabenbarer en endnu større.
BOA, s. 193 e dygtigere Mennesker: at det · Første dog er det Bedste, Begeistringens, Beslutningens,
CC:13 etragtninger begynder Barnets · første dog vel meest uskyldige Periode, –
EE2, s. 47 ryngende Første. Eller det · Første driver ikke i Individet Individet, den
EE2, s. 299 hi Venskabet er jo Ungdommens · første Drøm; det er netop i den tidlige Ungdom,
KG, s. 378 idst fortjente Naaden. O, det · Første Du lærer af i Alt at forholde Dig til
EE2, s. 125 og Pointet i Forsvaret. / Det · Første Du vil nævne er » Vane, den uundgaaelige
JJ:366 r. – piinlig som Drankerens · første dæmrende Bevidsthed, naar han vaagner.
Brev 15 modl. ogsaa. Forøvrigt hvad min · første Efterretning angaaende Biskoppens Skridt
EE1, s. 261 n opnaaet paa to Maader. Den · første Efterretning, man faaer angaaende Charles'
FP, s. 24 , ja vi troe, hvad den · første Egenskab angaaer, ham gjerne i Besiddelse
BI, s. 119 der det, er aabenbart for det · Første egentlig ikke nogen Bestemmelse, da det
NB24:86 t msklige Existentser, hvis · Første egl. er det Religieuse. Det er saadanne
NB26:86 til Gud, fordi dette i sit · første egl. er Lidelse. / Hvorledes det? Jo, thi
4T43, s. 171 sidden, der var ligesom hiin · første Eien Betingelsen for, at han kunde erhverve
NB2:157 hans Pligt at gjøre det · Første ell. det Sidste. / Christus maa altsaa
FEE, s. 50 rket. / Nogle læse hverken · første eller anden Deel, men offre sig ganske
EE2, s. 143 Bevidsthed, det Punkt, at den · første eller den romantiske Kjærligheds illusoriske
LA, s. 96 blev, i Umiddelbarheden ( den · første eller den vundne), i Følelsen, i Begeistringens
4T44, s. 373 e, saa de sandse hverken det · Første eller det Sidste, og glemsomme, saa de
BOA, s. 284 for da enten at vedstaae sit · Første eller høitideligt tilbagekalde det.
PMH, s. 71 e ville, intetsteds hverken i · første eller sidste Deel er der Tale om Betragtningen
BI, s. 238 lave, hvis Tilbedere for det · Første elske ligesaavel Qvinder som Drenge, fremdeles
AE, s. 365 , flink Arbeider i Contoiret, · første Elsker i det Bestandige, næstendeels
SLV, s. 244 dser paa en Dandsebod, eller · første Elsker i et bestandigt Venskabeligt. Hvad
EE1, s. 195 en adelig Frøken. Hendes · første Elsker kan ikke med større Hæftighed
EOT, s. 270 egge finde Tilgivelse, at den · Første elsker mere end den Sidste. Det forstaaer
NB28:60 interessere ham. Dog er det · Første en Forkleinelse af Guds Majestæt; og
Papir 10 ved de Sidstes Indvirkning paa de · Første en Nærmelse til Forløsning, kun ikke
BI, s. 175 Lighed Sted. Hvad nu for det · første en Personlighed angaaer i dens Forhold
NB18:33 til at mangle) jeg er i mit · Første en Ulykkelig sat udenfor det Almene-Msklige.
NB23:105 r Flere, som kunde modstaae den · første end den sidste Fristelse, som vistnok ogsaa
BOA, note dog, maaskee vilde der for det · Første end ikke behøves nogen Strikke, der
CT, s. 287 en anden, mere naadig paa den · første end paa den sidste; Din Naade bliver uforandret,
KK:2 r Objektet, saa er dette i sin · første Endelighed tillige absolut, absolut selvstændig
Not11:10 e har forskyldt det. I den · første eneste af Forf: som authentisk anerkjendte
NB32:75 fessor i at en Anden leed. / Det · Første er » Veien«; det andet er
NB31:93 re Idealerne frem for Msk. / Den · første er af dem, som bære Idealerne saaledes
PS, s. 257 Intet er lettere. Den · første er af Tertullian, den anden af Hamann,
BI, s. 182 r i den. / Det som nu for det · Første er af Vigtighed er at overbevises om, at
NB12:54 kning er mindre vigtig. Det · Første er aldeles sandt, kun synes Luther ikke
NB18:20 rste negativ Bestemmelse. Det · Første er altid Mskets, Verdslighedens eget Paafund
FB, s. 180 alektisk tilværks. For det · første er at bemærke, at det er i det afgjørende
NB12:112 r slet ingen Feil. Feilen i det · Første er at fylde sin Phantasie med saadant Skidt
NB17:110 forkynde en Lære, hvis · Første er at gjøre Mskene msklig talt ulykkelige.
Oi5, s. 249 idste er at lide, medens det · Første er at nyde det Jordiske, raffineret ved
SFV, s. 35 igtigt forstaaet Meddelelsens · Første er at tage Indbildningen bort, –
NB29:85 hvad dertil hører er blot et · Første er Betingelsen for at kunne være Sandhedsvidne.
SD, s. 221 r Synden kunde man sige, det · Første er Bruddet med det Gode, det Andet Bruddet
KG, s. 38 r paa den Maade to Gaader, den · første er de Tvendes Kjerlighed, den anden er
Papir 365:14 em en dobbelt Reflexion, den · første er den i hvilken den meddeles, den anden
EE2, s. 273 or den æsthetiske. For det · Første er den i Samklang med Virkeligheden, forklarer
NB32:149 den almdl. Forkyndelse. / / Den · første er den sande, men naturligviis ogsaa den
BI, s. 97 den, at der er en Tomhed; den · første er den speculative, den anden den ironiske.
BB:37 angfoldighed af Afveie. / Den · første er den, som Ammer – og hvad man kan
NB24:86 dette Lessingske. / For det · Første er der den Sandhed, at i een Forstand kan
SLV, s. 46 e var et halvt Æble; i det · Første er der ingen Modsigelse, men vel i det
NB:34.a e Gjennemførelse; men for det · første er der Ingen som har Tid til at læse
EE1, s. 361 id en stor Glæde. For det · Første er det altid ret interessant saa levende
DS, s. 164 ikke gaaer; med Hensyn til den · første er det at staae stille en Handling, en
Brev 31 skrev Dem sidst. Men, for det · første er det en Trang for mit Hjerte ideligen
BI, note et Par Bemærkninger. For det · Første er det grundet i Socrates' Polemik mod
EE2, s. 48 regaaende har udviklet. I det · Første er det Hele implicite og ϰα
EE2, s. 48 til at oplyse, hvorledes det · Første er det Hele, det hele Gehalt. Men naar
Papir 69 misforstaae dem. Men for det · første er det i og for sig selv en Latterlighed,
BA, note rst. Det Spørgsmaal, om det · Første er det Positive eller det Negative, er
EE1, s. 388 tte sig selv meget lavt. Det · Første er det Rigtigste, naar man bevæger sig
BB:25 med Hensyn til Mythologien. / Det · første er det Stadium, paa hvilket Barnet ikke
EE1, s. 418 ens adskille to Stadier; det · første er det, da Elskoven drømmer om hende,
EE1, s. 110 igge i Gjenstanden selv. Det · Første er det, der nærmest har beskæftiget
Not11:6 re at vise, at ogsaa den · første er det. det er Identitæts-Philosophien.
Oi10, s. 397 e Eedfæstedes Alvor. Det · Første er dog kun at gjøre Nar af sig selv,
KG, s. 313 n har Penge i Lommen, men det · Første er dog nok det Vigtigste, og dog vel det
EE2, s. 117 den, I glemme, at det for det · Første er en daarlig Triumph, naar man triumpherer
4T44, s. 374 hjælpe sig selv, hvilket · Første er en evig Løgn og hvilket Sidste, hvis
AE, s. 321 r det, undtagen deraf, at den · Første er en Existerende, der hvert Øieblik
CT, s. 141 et Beundrede. At Beundringens · Første er en Følelse af Smerte sees ogsaa deraf,
CT, s. 141 , kan sees fra to Sider; dens · Første er en Følelse af Svaghed, da den Beundrende
LP, s. 36 emfører sin egen Liden. Det · første er en mislykket Activitæt, det andet
NB11:134 ov med Qvindens til Manden. Det · første er en Smerte, en Lidelse – thi det
KG, s. 355 nemlig Gjennemsigtighed; det · første er en uklar Tænkning, der lider af den
HH:2.a r det chr: man seer strax, at det · første er en umiddelbar Bestemmelse, da Lykke
Papir 367 directe Medd. som der i et · Første er en Videns Medd, men væsentligen indirecte
Papir 367 Gjenstand som der i et · Første er                                                         en
NB26:86 Χstds Mening. Men det · Første er et listigt Paafund af os Msker ( om
TTL, s. 407 uden at blive en Synder. Det · Første er et vinkende Ord, og Sjelens Blik er
EE2, s. 46 aaledes at klamre sig til det · Første er Feighed og Umandighed, at det Sande
KKS, s. 96 mmelighed. Skildringen af det · Første er for at lægge til Rette, er poetisk
JJ:440 men naar det gjør det · Første er Forholdet mindre Afsindighed end naar
NB20:27 n da Χstd. er et Gode, hvis · Første er Forpligtelse til at ville lide for Sandhed:
CT, s. 138 til en Omverden. Naar saa det · Første er gjort, naar det er gjort indlysende,
SLV, s. 75 un er Endeligheden; men i sit · Første er hun Endeligheden potenseret i al guddommelig
AE, s. 218 drig glemme det«: det · Første er Inderligheden, det Andet maaskee kun
NB16:60 stheden Hedenskab. I det · Første er ingen Selvmodsigelse; i det sidste Sammensurium
NB34:9 Aands-Msk. I Egenskab af det · første er jo Sagen kun altfor simpel. /
NB11:62 rste af Alt tabt, thi det · Første er just, at jeg og Enhver har tabt Uskyldigheden.
KG, s. 301 at den forandrer sig. Kun det · Første er Kjerlighed, det Andet viser sig jo ved
LP, s. 36 oprindelig Passivitæt, det · første er knækket Mandighed, det andet gjennemført
NB15:20 det, seet indvendig fra. For det · Første er Lidelse blot for en Forelsket noget
IC, s. 137 ellers bliver hvad der i sit · Første er ligefrem Meddelelse ( det ligefremme
NB16:60 ed at bevise at Χstd.s · Første er Mythe – ja, hvorfor ikke, naar
BI, s. 282 a knyttet Navnet til dem. Den · første er naturligviis den, hvor Subjectiviteten
DD:10 t Gott / 3) Gott ist Mensch. / Det · første er naturligviis Ethnicismen; den sætter
NB11:225 Χstne som Msker. / For det · Første er nu dette Begreb et aldeles uchristeligt
NB24:127 det vil jeg ikke. Thi det · Første er paa Embedsvegne, det Upersonlige. Man
EE1, s. 246 til af flere Grunde. For det · Første er Pigen rig og giver Udsigt til 50,000
Not10:8 a er der intet Forhold. Det · Første er Rationalisme; det andet Supranaturalisme.
NB12:92 . At den Art af Kjerlighed i sit · Første er Selvkjerlighed seer man ogsaa af andre
Not11:30 tes og denkendes Seyn. Det · første er Seyns a potentia ad actum overgaaende
TS, s. 102 siges, at det er, naar dette · Første er skeet, naar denne Døen er indtraadt.
TS, s. 102 vet. Men naar? Ja, naar dette · Første er skeet; thi det er med den levendegjørende
AE, s. 407 at Lidelsen hører med. Det · Første er Smerten i det Humoristiske, det Andet
Papir 388 det Senere. / af / S.K. / Hans · Første er som bekjendt » Corsaren«,
EE1, s. 59 en saa betydelig Rolle. Det · Første er Tilfældet med de Værker, vi beundre
F, s. 521 mens Nødvendighed. Hvis det · første er Tilfældet, da spørges, om jeg
NB19:47 Religionen ikke strax i sit · Første er Trøst, men snarere at den i sit Første
AE, s. 195 nd naar Subjektiviteten i sit · Første er Usandheden, og dog Subjektiviteten Sandheden.
TSA, s. 104 l Evighed ikke lige; thi den · første er ved sin paradox specifike Qvalitet (
BOA, s. 221 al Evighed ikke Lige; thi den · første er ved sin paradox specifike Qvalitet (
KG, s. 162 orestilling er Sandheden, den · første er Vildfarelsen. Og en Vildfarelse standser
NB:115 og om Fuglene er saaledes, at den · første er æsthetisk, den anden ethisk, den
KG, s. 268 aabe. Hvilken Kjerlighed! Det · Første er, at den ingen Forskjel gjør, slet
NB20:45 Og det af en dobbelt Grund. Den · første er, fordi Gud ikke behøver vor Kjerlighed.
NB8:11 un to antagelige Former. Den · første er, i Sandhed at være uegennyttig, opoffrende
Oi10, s. 414 thi det er Raffinement; det · Første er, ærligt, Uafholdenhed, det Sidste
NB28:54 ftervise deres Opkomst. Den · første er: at der gives Msker, hvis Bestemmelse
NB2:37 at de komme til En, da det · Første er: at friste Gud. Mon da Χsti Liv
NB31:54 . / Enhver saadan Existents hvis · Første er: som de Andre, er en spildt Existents,
Not4:26 andre ere adskilte derfra. / De · første ere aabenbart kun delagtige i Sandheden.
NB34:22 meget at indvende. For det · Første ere jo dog Konger kun Msker, og altsaa
NB11:45 ng, hvoraf da især de to · første ere virkelige Goder, ere blevne min Ulykke;
BOA, s. 291 m at blive, hvad han fra sin · første Erindring saadan uden videre har været
BOA, s. 251 vender man tilbage til sine · første Erindringer, til Opdragelsens uforglemmelige
SD, s. 206 ja saa gaaer nu for det · første Erkjendelsen af Kog. Og dernæst saa
F, s. 512 Tilstaaelse betræffende den · første et Beviis for at være i Besiddelse af
4T44, s. 343 n Feigheden afholder for det · første et Menneske fra at erkjende, hvad der er
BA, s. 365 idste indeholder et Mere, den · første et Mindre end hiin Angest i Adam. /
G, s. 27 jeg kom afsted. Man stiger op i · første Etage i et med Gas oplyst Huus, man aabner
G, s. 40 tret Publikums Uddunstninger. I · første Etage kan man være temmelig sikker paa
EE1, s. 236 or sidste Gang sit Skin over · første Etage og over hende. Et Tusmørke udbredte
G, s. 34 ee et Opløb paa Gaden. Ogsaa · første Etage og Parquettet ryster den til Latter,
EE1, s. 235 en, kaster jeg mit Blik op i · første Etage, hvad seer jeg? Min Elskede, mit
G, s. 39 Theatret. Man tager sin Plads i · første Etage; thi der kommer forholdsviis færre;
BA, s. 331 nd. Der ligger Dogmatiken. Den · første Ethik forudsætter Metaphysiken, den
BA, s. 330 er Arvesynden at gjøre. Den · første Ethik ignorerer Synden, den anden Ethik
BA, s. 328 i en anden Tingenes Orden. Den · første Ethik strandede paa den Enkeltes Syndighed.
Not1:5 es egen Ulyksalighed. I de 3 · første Evangelier fremstilles de tillige som Aarsagerne
DS, s. 189 om aldrig drev det til at faae · første Examen, men som bestandigt sagde: næste
NB28:35 / / høist to / Aflad. / / Det · første Exempel paa Aflad er vel Aflads-Brevene
Papir 447 Aflad. / Det · første Exempel paa Aflad er vel under Cyprian,
EE1, s. 96 a dette er vel egentlig dets · første Existens. Men her er Ideen bleven opfattet
Brev 130 menligning med hvilket den · første Existents kun var et jordisk Liv, nu kunde
Oi7, s. 282 Gode saa langt bort som hine · første Faa, men heller ikke saa nær som hine
KG, s. 192 aa anstrenget, at han for det · Første faaer Andet at tænke paa, thi det er
BOA, s. 177 usionen en dobbelt: a) at det · Første faaer Lov at staae hen b) at det Andet
Papir 519 jo Enhver kan begribe det hiin · Første faaer Uret: hvilket Galimathias! /
EE1, s. 352 nne Strid har jeg nu for det · Første faaet tilveiebragt i hendes Sjæl. Min
NB5:102 og saa opdagede jeg, at min · første Fader egl. havde været min Stedfader
NB5:102 t min Stedfader og kun uegl. min · første Fader. / Replik af en Humorist. »
Papir 96:3 ke mig ned i en Tragt; det · første Fald betinger alle de følgende ved en
NB10:201 se af: at jeg var den eneste! I · første Fald er det jo ligegyldigt, at jeg hører
EE1, s. 340 være at smile. Det er den · første falske Lærdom: vi maae lære hende
OTA, s. 354 v er, menneskeligt talt, den · første Fare, men den anden Fare, den endnu forfærdeligere,
KG, s. 88 han begrov dem. Dette var den · første Fare. Og da saa Tobias vovede denne Heltebedrift
BB:49 ogsaa ham forskjellig fra den · første Faust, thi medens denne ved sin handlende
Papir 54 t til hele deres Levetid. Til det · første finde vi ingen Grund i d. N.T., tvertimod
SLV, s. 38 engang har begyndt. / For det · Første finder jeg det comisk, at alle Mennesker
IC, s. 101 avet, kast en Krog og tag den · første Fisk, som kommer op; og naar Du aabner
KKS, s. 93 allerede i Løbet af det · første Fjerdingaar vil hun mere end een Gang have
3T43, s. 106 g, som kaldtes Moderens, det · første Folk, som kaldtes det fædrene, den første
BI, s. 110 i en dobbelt Hensigt. For det · Første for at vise, at selv i Alcibiades' Opfattelse
NB34:22 old til Slægten. For det · første for Gud har Tiden ingen Magt til at forandre,
BOA, s. 194 t bliver ikke derved. Ved den · første Forandring bliver vi dog endnu inden for
BOA, s. 194 derlig Maade. / Dette var den · første Forandring; men det bliver ikke derved.
NB12:168 re større Skyld end den · første Forargelse paa Χstd; thi til Grund
Not9:1 lighed til Godt og Ondt, det · første Forbud har ogsaa reent Charakteer af Vilkaar,
TS, s. 90 ten. Og hvorfor ikke? For det · Første fordi deres Liv var for anstrenget, for
SLV, s. 19 e saa forfærdelig. For det · Første fordi man er modig, mandhaftig og robust,
TS, s. 53 ig i Ordets Speil? / / For det · Første fordres der, at Du ikke maa see paa Speilet,
CT, s. 194 sig, har hellig Fordring, har · første Fordring paa Din Kjerlighed, da at elske
EE1, s. 324 ar mange Mysterier, og denne · første Forelskelse er ogsaa et Mysterium, om den
JC il at existere, kort han nød en · første Forelskelses søde Glæde og Smerte;
Papir 366:1 lføjelse på bl. [ 2v] / · Første Forelæsning. / den moderne Tids Uredelighed.
Not4:41.a.a ke ved Traditionen. / cfr de · første Forelæsninger. / Jeg troer, at den Overgang
Papir 49 ystem sætter 2 Væsener; det · første forener disse to Modsætninger i eet
IC dsregler mod ham har svækket en · første Forestilling om ham, og Folket tabt Taalmodighed
EE1, s. 15 rfor foretrukket at kalde den · første Forfatter A, den anden B. / Foruden de
EE1, s. 15 dt som Intet fundet. Hvad den · første Forfatter angaaer, Æsthetikeren, da
EE1, s. 15 varende Benævnelse for den · første Forfatter; jeg maatte da give ham et vilkaarligt
NB:164 f 2den Grad blive saa gjerne hine · første Forfatteres værste Fjender – det
EE2, s. 49 n idet man saaledes tager den · første forfængeligt, forsvinder den, og man
NB15:109 v er og skal være i sit · Første Forfærdende. Havde det ikke været
KG, s. 219 eller er selv opbyggelig. Det · første Forhold af at opbygge var da utænkeligt,
CT, s. 198 men det til Grund liggende · første Forhold af et Menneskes Kjerlighed til
JJ:381 kker. Ellers er Tilhængerens · første Forhold bestemt ligefrem ikke som Fjende
NB:145.a seer man hverken nøie til i · første Forhold ei hell. i andet. / Noget om min
NB27:34 ren« mere Egoisme i det · første Forhold end i det sidste, fordi Auctor-Kjerlighed
NB24:44 taae til at forstaae; i det · første Forhold er der en heel qvalitativ μεταβασις
JJ:430 til / Menigheden; men dette · første Forhold er det / høieste, om han dog
PS, s. 286 ghed, der i Henseende til det · første Forhold er for de i Retning af Tid Forskjellige.
NB12:130 Gud, der gjør, at det i det · første Forhold er som det er. Gud som seer Din
OTA, s. 428 s Anskuelse. Seiren er i det · første Forhold ikke en tilfældig Lykke, men
NB11:115 han næsten fortier det · første Forhold og fortier ganske det andet Forhold:
NB12:181 stede.« / At Synderens · første Forhold til Χstus er at flye ham,
SD, s. 210 ke, der erindrer om Logikens · første Forhold til det Gramaticalske ( to Negtelser
Not15:12 r: et Plus. Hun rangerer i · første Forhold ved sin Tro: at have Qvindelighed
AE, s. 16 Lidelsens Grund og Betydning i · første Forhold: Afdøen fra Umiddelbarheden
AE Lidelsens Grund og Betydning i · første Forhold: Afdøen fra Umiddelbarheden
NB7:95 ed ham, da den, ikke som den · første forholder sig strax til det Evige og det
EE2, s. 46 to Veie. Enten indeholder det · Første Forjættelsen om det Tilkommende, er
NB16:73.a Tid med Farten fra Evangeliets · første Forkyndelse uden Betaling; man havde i
EE2, s. 48 e sin dybe Betydning. I dette · Første forkyndte hele det dybe christelige Liv
EE2, s. 17 agen. Det Du holder af er den · første Forliebelse. Du veed at nedsænke og
NB:201 Tænkte i Existentsen. Den · første Form af det Dialektiske er ligesom de Spil,
JJ:172 elv bliver hængende i det. Den · første Form af det Interessante er at elske Afvexlingen;
BI, s. 282 in Mester i Hegel. Medens den · første Form af Ironi ikke blev bekjæmpet, men
NB5:72 . Thi Gud er den Kjerlige, og den · første Form af Kjerlighed er just den, at han
NB7:35 , men det Absolute er atter i sin · første Form en Liden for det relative Msk. /
JC, s. 56 vidstheden er Forholdet, hvis · første Form er Modsigelsen. Han bemærkede tillige,
AE, s. 79 dobbelt-reflekteret, og dens · første Form er netop det Underfundige, at Subjektiviteterne
BI, s. 250 i høi Grad positiv. I sin · første Form gjør denne Dannelse Alt vaklende,
DS, s. 188 egentligen er Christendom. Den · første Form har det ene Menneske ikke Lov til
IC, s. 92 ( Dette afhandles under C). I · første Form kommer Forargelsen saaledes, at jeg
BI, s. 219 t Forhold til Gud, saa er den · første Form, hvorunder dette viser sig, Uvidenhed.
SD, s. 170 , der er det uendelige Selvs · første Form, og det Fremadskyndende i hele den
Not13:23 es Andet end at den er den · første Form, saa vel i Verdens-Historien som i
EE2, s. 229 om hvad der er Sandhed. / Den · første Form, som Valget giver sig, er en fuldkommen
CT, s. 182 tte just er Selvfornegtelsens · første Form. O, men selv den Bedre, der dog har
Papir 366:5 oniske i Formelen, medens den · første Formel er et ligefremt Forhold og et ligefremt
TTL, s. 394 ver, ja behøver som den · første Fornødenhed; om Nogen ikke mener det,
DS, s. 211 ngende i Forhold til Livets · første Fornødenheder, et Bæger Vand –
SFV, note Overhovedet havde og har dette · første Forord for mig en ganske egen Inderlighedens
FV, note begge i Forordet gjentage hiint · første Forord, Forordet til to opbyggelige Taler
KG, s. 45 ham Ret. Men hvis han ved det · Første forstod at besidde den Elskede, og altsaa
KG, s. 374 a blev der to Sager. See, den · Første forstod meget rigtigt, at han havde Ret
EE2, s. 126 nelse, det første Syn, den · første Forsvinden af den elskede Gjenstand, den
BOA, s. 191 e, saaledes i Forhold til sit · første Forsøg at minde om » et Barns
BOA, s. 191 frit for, betræffende sit · første Forsøg at minde om et Barns spæde
AE, note t Sidestykke til Middelalderens · første Forsøg i det Dramatiske ( de saakaldte
4T43, s. 139 e Overveielse var Menneskets · første Forsøg paa at finde den. Hvor længe
JJ:288 s dubitandum hvori jeg gjorde mit · første Forsøg paa en lille speculativ Udvikling.
BA, s. 391 ørste Reflex i Tiden, dens · første Forsøg paa ligesom at standse Tiden.
Papir 397 som Bedømmelse af dette hans · første Forsøg, hvis Ufuldkommenhed Ingen –
BOA, s. 192 g Sindsforvirring, saa Adlers · første Forsøg: det at digte en Aabenbaring,
Papir 254 jenstand, skal jeg for det · første forsøge en historisk Recapitulatio
KG, s. 231 det menneskelige Fortrin, det · første Fortrin er Slægtens Fortrin for Dyre-Arterne.
TTL, s. 405 lt, hvad der tilhørte hiin · første Forundring, kan Forstanden fortære;
BOA, s. 183 de Tilsvar en Forskjel. I det · første forvandles det at have haft en Aabenbaring
BI, s. 311 dobbelt Vanskelighed. For det · Første forvexlede man det empiriske og endelige
EE2, s. 93 er den de Elskende hen til de · første Forældre. Den bliver altsaa ikke staaende
BOA, s. 208 n kort Bog. I Forhold til den · første Frembringelse kan den paagjeldende Forfatter
EE1, s. 31 erindrede mig om min Barndoms · første Frembringelser i den ædle Malerkunst.
EE1, s. 130 is intet andet end Don Juans · første Frembrud, Ahnelsen om ham, om den Magt,
EE1, s. 165 vi længselsfulde Nattens · første Frembrud, den første Bebudelse af dens
Papir 254 ler gjerne ved en Idees · første Fremspringen i Verdenshistorien; man vilde
LP, s. 18 ielighed, idet jo, hvad den · første Fremtrædelsesform angaaer, det væsentligt
BB:14 at vi allerede her see den · første Fremtræden af den Idee, der i de følgende
DS, s. 159 Besmittelse, ligesom den i sin · første Fremtræden afskyede Afgudsdyrkelse –
Papir 9:5 dsætning i sig. – / Dets · første Fremtræden er stedse Livs Opløftelse
Papir 180 ade F: opfatte Mephisto ved hans · første Fremtræden humoristisk ( Lessing, Klinger,
DD:165.a std. saaledes allerede i sin · første Fremtræden i Χsto selv har omskibet
NB30:16 , det var blot i Χstds · første Fremtræden. / Dette hænger nu igjen
BB:2 heder har den yndet siden dens · første Fremtræden. Iblandt disse har »
NB25:64 – ak, og det er i sit · Første frygteligt for et Msk. Og dog, der kommer
DD:10 k, Monotheismen prosaisk; det · første fuldendte sig selv i Afsindighed, kun ved
EE2, s. 126 et første Kys lige til den · første fuldkomne Forvisning om sin Besiddelse;
NB6:44 saa store o: s: v:; thi just den · Første føler, ell. kan hvert Secund komme til
KG, s. 7 f / / / S. KIERKEGAARD / / / / · Første Følge / / / / Kjøbenhavn /
Not11:23 l sige fra Evighed af. Den · første Følge heraf er, at det Værende bliver
NB31:119 rste. Med det at være den · Første følger saa ganske simpelt de Collisioner
EE2, s. 47 ingsfuldere det er, der i sit · Første første Gang forkynder sig, desto mindre
Not11:4 Udelukkelse er det sat, det · første gaaer da som υποϰειμενον
Brev 283 ndre det Øieblik, da De · første Gang » kaldte paa mig«.
NB13:27 opbyggelige Taler forekommer den · første Gang – og anden Gang, ell. i anden
NB10:185 Men dog, da jeg skrev det · første Gang ( i to opbgl. Taler) tænkte jeg
BOA, s. 206 ste Gang det realiseres, ikke · første Gang af den Enkelte, men første Gang
FV, s. 16 « var helliget. Da jeg · første Gang anbragte Categorien » hiin
NB29:12 d hører en Heros til for · første Gang at accreditere Middelmaadigheden.
KG, s. 32 hører der dog ikke til for · første Gang at sige » Du skal elske«,
Papir 580 trengeste Forstand Mod til · første Gang at tale Ordet ud, at vende hele Forholdet
DD:116 re min Fader end han har haft af · første Gang at være det. / d. 9. Juli 38. /
KG, s. 311 som det er mellem Tvende, der · første Gang begynde et nyt Liv – kort, at
Oi8, note og Bæven«, hvor der · første Gang blev taget Sigte paa Docenterne, disse
TS, s. 97 indring om den Dag, da Aanden · første Gang blev udgydt over Apostlene. Om denne
Not3:18 valds Digtervirksomhed egl. · første Gang blev vakt, i Aaret 1764., fødtes
AE, s. 439 Lidt efter Lidt. Men der hvor · første Gang den første Begyndelse af dette
Not11:10 Forelæsninger nævnes her · første Gang det Absolute og vi vil nu see, hvad
IC, s. 177 til i Verden; og Barnet skal, · første Gang det hører det, blive angst og bange
BOA, s. 206 te kan have lidt Fortryllende · første Gang det realiseres, ikke første Gang
EE2, s. 57 Dag har foræret hende, den · første Gang Du kyssede hende med en Lidenskab,
KG, s. 166 vende paa ham, som var det · første Gang Du saae ham? Det er modbydeligt at
Papir 571 ruge Fornemhed mod mig. Det var · første Gang efter Kjerlighedens Gjerninger. »
NB26:54 rette Vei. / Mynster. / / Da jeg · første Gang efter Udgivelsen af » Indøvelse
EE1, s. 311 g et Vindue blev aabnet, den · første Gang en lille Hængelaage oplodes ved
OTA, s. 359 m dem og forklarede dem, var · første Gang en meget gammel Kone, anden Gang var
NB18:91 » Kloge.« / / Den · første Gang er altid den dyreste Gang. Første
KKS, s. 104 melser gjælder det, at den · første Gang er det Høieste, er Culminationen;
EE1, s. 126 e træder Commandanten op. · Første Gang er det Nat; det er i Baggrunden af
OTA, s. 421 Alt om anden Gang, naar det · første Gang er gjort omvendt! Vee ham; er det
SLV, s. 73 re man har lært, jo bedre. · Første Gang er man lærende, anden Gang er man
AE, s. 418 e Forfærdelse, som det vel · første Gang er skeet, opdagede Anfægtelsens
Brev 57 . Jeg troer næsten det er · første Gang et ret levende Ønske har rørt
EE1, s. 311 og tre Slag med Haanden, den · første Gang et Vindue blev aabnet, den første
AE, s. 370 itidelighed, med hvilken han · første Gang existerende fik Retningen mod det
SLV, s. 36 den visse Død, og troe det · første Gang fjorten Dage; anden Gang sige de det
AE, s. 485 men Evigheden dømmer strax · første Gang for evigt; han er for evigt fangen,
EE1, s. 55 a det Øieblik min Sjæl · første Gang forbausedes og ydmygt bøiede sig
IC, s. 177 n nye Slægt dette Billede, · første Gang forklarende hvorledes det gik til
EE2, s. 47 e det er, der i sit Første · første Gang forkynder sig, desto mindre Sandsynlighed
EE1, s. 204 saa være enig i, at Faust · første Gang forraader sin Tvivl, men derimod troer
DS tlene traadte frem paa Pintsedagen, · første Gang fyldte af den Hellig-Aand »
Brev 46 rose hans Korthed. Det blev · første Gang givet igaar Aftes, men man kunde ikke
KKS, s. 96 n første Gang viste sig og · første Gang gjorde glimrende Lykke. Dette kan
BI, s. 282 iis den, hvor Subjectiviteten · første Gang gjør sin Ret gjeldende i Verdenshistorien.
EE1, s. 260 havde seet sit eget Billede, · første Gang han saae det i et Speil vilde sige:
NB33:13 aaer han ondt; ligesaa Studenten · første Gang han selv skal dissecere – men
SLV, s. 52 en til den skjønneste, for · første Gang har forvandlet sig til en Skoggerlatter.
NB14:19 af Pseudonymer, som jeg nu · første Gang har gjort det, for at gjøre Sagen
Papir 97:4 g maatte løbe efter ham · første Gang helt ud til Vibenshuus). Eller naar
EE1, s. 327 d. 22. / Idag saae jeg hende · første Gang hos Fru Jansens. Jeg blev forestillet
EE1, s. 347 om De skal hilse paa. Det er · første Gang hun seer Dem som forlovet; det er
EE1, s. 200 foldighed og Ydmyghed. Strax · første Gang hun seer Faust, føler hun sig altfor
EE1, s. 354 e. / Mit Øie har idag for · første Gang hvilet paa hende. Man siger, at Søvnen
NB:64 terladte Hustrue, hvem det nu · første Gang hændte, at Manden tog ud uden at
IC, s. 176 se og Død, et Barn, som nu · første Gang hører Fortællingen derom, lad
BB:42.f tryk, det gjorde paa mig, da jeg · første Gang hørte, at der stod i Afladsbrevene,
BOA, s. 206 rste Gang af den Enkelte, men · første Gang i den lille Verden, hvor En som Forfatter
SLV, s. 360 Øieblik, viser mig at jeg · første Gang i mit Liv har troet min Forstand mod
SLV, s. 321 me om min Betragtning. / For · første Gang i mit Liv maaskee gjør jeg Noget,
Not15:4 r. Hun blev fortvivlet. For · første Gang i mit Liv skjendte jeg. Det var det
SLV, s. 366 ringer af Lidenskab, men for · første Gang i mit Liv talte jeg befalende. Det
EE1, s. 393 rindrede I saa tydeligt, den · første Gang I saaes, den første Gang, da I
AE, s. 223 ne op; han var istand til for · første Gang i sit Liv at være den Første.
Brev 159.2 is hun læser det, for · første Gang i sit Liv egl. bedrøver mig, der
2T44, s. 185 eldent, hvorledes han da for · første Gang i sit Liv forstod Noget, og forstod,
DJ, note er ifærd med at standses og · første Gang i sit Liv tager han efter Veiret.
Not6:17 vde tænkt paa at præke for · første Gang i Sæding Kirke, og det maatte blive
SLV, s. 363 for hende, eller lad mig for · første Gang igjen være forenet med hende i
EE1, note ld ( Noget, som Tilskueren den · første Gang ikke kan være vidende om) saa vinder
SLV, s. 148 ende, og sandeligen Den, der · første Gang intet Andet havde at sige, og senere
Papir 571 er. Den bragte jeg ham. Det var · første Gang jeg efterat være optraadt som Forf.
EE1, s. 311 ligt, som var det igaar, den · første Gang jeg ilede til det aftalte Sted, med
Brev 40 som jeg selv vilde komme, den · første Gang jeg kommer i Dit Huus; glad og oprømt
Brev 159.3 rmodning om, maaskee den · første Gang jeg nærmede mig hende, har virket
SLV, s. 189 har vel nu i et Aar fra den · første Gang jeg paa hende saae mig forelsket (
EE1, s. 12 rkede en Secretair, der strax · første Gang jeg saae den tildrog sig min Opmærksomhed.
EE1, s. 311 d at hun lukkede den op, den · første Gang jeg skjulte en Pige under min Kappe
EE1, s. 311 den, der ventede mig, den · første Gang jeg slog tre Slag med Haanden, den
NB18:26 lde De sige til mig ( og det var · første Gang jeg talte med Dem, altsaa efter Udgivelsen
NB2:210 n siger ja ell. nei. / Strax den · første Gang jeg talte med ham og senere gjentagent
Brev 239 e egen Art. Privat har jeg, den · første Gang jeg talte med ham, sagt ham, og saa
NB9:41 omere for de Enkelte. Det var den · første Gang jeg talte med ham. Han sagde mig mange
NB16:65 gance. / Godt. Jeg siger til ham · første Gang jeg talte med ham: Forholdene ere
NB7:10 agde til mig, at det nok var · første Gang jeg var i Fredensborg i aar, som sandt
DD:208 Styrelse, der standsede mig · første Gang jeg var ifærd med at forraade min
BOA, note man i en Note: » her kom · første Gang Jesu medvirkende Naade mig til Hjælp.«
SFV, s. 22 tte – og her kommer saa · første Gang Kategorien: hiin Enkelte,
BOA, note V, at den medvirkende Naade her · første Gang kom Adler til Hjælp, efterat man
NB:132 erste Interesse. / Og da jeg · første Gang kom til Berlin, da var Trendlenburg
LP, note « 1,150, hvor Christian · første Gang kommer paa Dandseboden; det hedder:
EE2, s. 86 sen i Familier, der strax den · første Gang lægger an paa at vise, hvor særegent
LA, s. 106 Godmodigheden flot. / Da jeg · første Gang læste Novellen igjennem var jeg
EE2, s. 47 den første Correctur, den · første Gang man har en ny Kjole paa o. s. v. Jo
EE1, s. 130 Øre til, for at passe paa · første Gang man i Ouverturen faaer et Vink om
NB18:91 Gang er altid den dyreste Gang. · Første Gang man køber Spinat er det neppe til
SLV, s. 183 rste Gang, det vil da sige · første Gang med besluttet Sjel. Jeg var ikke phantastisk,
Papir 180 .« Her er det imidlertid · første Gang Mephisto optræder. Er det maaskee
Brev 159.1 ervældede Dig, da jeg · første Gang nærmede mig til Dig; jeg skal vel
Brev 314 l blive sidste, som det er · første Gang og naar De saa brænder dette ligesaasnart,
Brev 214 at Jacob Böhmes Øie · første Gang oplodes for Beskuelsen af Treenighedens
EE1, s. 320 Lykke! Jeg fik hende at see · første Gang paa Aarets skjønneste Tid i Forsommeren
NB31:122 an er bange, naar man skal · første Gang paa Strømmen, og Corporalen veed
Brev 172 g ( Nytaarsdag) er det for · første Gang ret begyndt at fryse ogsaa dette er
EE1, s. 255 elig fra det Øieblik, jeg · første Gang saae den. Den er som tragisk Situation
Not15:14 hende. / Yndig var hun, da jeg · første Gang saae hende, elskelig i Sandhed elskelig
SLV, s. 342 rembragt denne Virkning, thi · første Gang saae hun lidende ud. Han blev lidt
BOA, s. 284 ns forkeerte Retning. Da han · første Gang sagde at han haabede for Fremtiden
KG, s. 23 naar man skal kjende den; men · første Gang sagdes det i Modsætning til den
EE:7 tællinger, at man, naar man · første Gang seer den elskede Gjenstand, troer
KG, s. 231 ter den ham fremmede Hest han · første Gang skal bestige, hvor tvivlsomt og forsigtigt
BB:24 ryllefløiten og Don Juan. / For · første Gang skal jeg iaften see Tryllefløiten,
NB2:143 n Scene, naar Drengen i gl. Dage · første Gang skulde i Skole.) – Den moderne
AA:34 de Hillethed indtræder, naar de · første Gang skulle see et Msk, og som en Følge
DD:104 Fruentimer, og det er hell. ikke · første Gang Sligt er skeet; thi allerede Simon
4T43, s. 146 en Yngre udgrundet, naar han · første Gang studsede ved denne Indskrift over
BI, s. 302 , saa maa den ogsaa vise sig, · første Gang Subjectiviteten fremtræder i Verdenshistorien.
4T44, s. 289 n dog end mindre, end da den · første Gang tiltraadte Vandringen, at skulle drage
BI, s. 302 depunkt, hvor Subjectiviteten · første Gang traadte frem, og herved ere vi komne
SLV, s. 105 iin Ægteskabets, naar den · første Gang trykker Forelskelsen til sit Bryst
OIC, s. 213 a ved at have ladet denne Bog · første Gang udgaae, har forvisset mig om, at det
EE1, s. 130 eensformige Toner, da lyder · første Gang uendelig fjernt et Vink, der dog,
NB18:98 hvis han kom anden Gang, og · første Gang var blevet slaaet ihjel. /
3T44, s. 244 en tænkte han den, og den · første Gang var det, som havde han allerede tænkt
4T43, s. 139 Orden, indsees let; thi den · første Gang var Mennesket saa langt fra at være
NB26:19 m Mynster sagde til mig den · første Gang vi talte sammen » vi ere Complementer«
IC, s. 177 ham, hver Gang denne Slægt · første Gang viser Barnet af den nye Slægt dette
KKS, s. 96 kke, i det Øieblik, da hun · første Gang viste sig og første Gang gjorde
NB16:32 «, men » den · første Gang«, saa alt det Foregaaende
NB3:77 r kun een Gang før ( dens · første Gang) brugt afgjørende dialektisk, af
Brev 192 en 5te Mai; det er vistnok · første Gang, at jeg tilbringer denne Dag udenfor
KM, s. 13 ompeter o. s. v. / Det er ikke · første Gang, at Kjøbenhavnsposten, formodentlig
SFV, s. 103 egorie er kun een Gang, dens · første Gang, brugt afgjørende dialektisk af
EE1, s. 393 første Gang I saaes, den · første Gang, da I i Dandsen rakte hinanden Haanden,
YTS, s. 247 . / Han modtage den! Hvad jeg · første Gang, da jeg udsendte den lille Bog, der
Papir 306 Du endnu bestandig som den · første Gang, det er en Umulighed, om det end er
SLV, s. 183 et Aar siden saae jeg hende · første Gang, det vil da sige første Gang med
IC, s. 176 d det være Dig som var det · første Gang, Du hørte Fortællingen om hans
SLV, s. 81 re saaledes, eller at det er · første Gang, eller dog een af de første Gange,
BA hver især ligesaa meget som den · første Gang, eller tilsammen ikke nær saa meget.
IC, s. 178 skal fortælle et Barn det · første Gang, et Barn, som altsaa aldrig har hørt
NB30:60.a her vilde man dog, maaskee for · første Gang, gjøre H. Uret ved at sigte ham
IC, s. 142 som et Menneske med Lidelsens · første Gang, han gjennemlider den tungeste Lidelse
EE1, s. 253 esaa godt have tilstaaet den · første Gang, han overhovedet talte til hende om
EE1, s. 195 aer hun levende for mig. Den · første Gang, jeg saae hende, gjorde hun egentlig
G, s. 30 vaagnede i min Sjæl, og den · første Gang, jeg var der, var det som fremkaldte
SLV, s. 56 et Menneske, begynder, elsker · første Gang, og deri er Intet paafaldende. O!
SLV, s. 81 gang seer det, eller seer det · første Gang, og jeg saae Assessorinden første
Brev 131 r det som jeg hørte det · første Gang, og ligesom hvis et Msk. eiede hele
EE2, s. 140 rdi, var Bestemmelsen af den · første Gang, saa er en Gjentagelse jo en Umulighed.
NB18:91 il et Genie er det saa. Den · første Gang, saa holder Klogskaben sig tilbage
EE2, s. 126 drig lod sig gjentage som den · første Gang, saa var der dog endnu en taalelig
Papir 585 skop Mynster. / Christendommens · første Gang. / Χstendommens anden Gang. /
SLV, s. 31 t end ikke lader sig gjøre · første Gang. / Den Eneste, der egentligen ikke
Oi10, s. 408 Christenhed« · første Gang. / Det veed jeg, veed ogsaa, hvad
EE1, s. 393 er dets Krone tilstode I den · første Gang. Alt erindrede I saa tydeligt, den
4T44, s. 351 kaaret er ikke det samme som · første Gang. Da stemmer Feigheden sig imod; afmægtig
Brev 159.1 grusommere, koldere end · første Gang. Dog det vil ikke behøves, derom
EE1, s. 429 es hun kommer til at see det · første Gang. I den Henseende har min Tjener modtaget
FB, s. 131 tog han Isaak gladere end den · første Gang. Lad os gaae videre. Vi lade Isaak
Brev 133 at det var opfyldt ved den · første Gang. Og dette Ønske er det samme som
SLV, s. 122 æges jeg ligesaa dybt som · første Gang. Thi jeg veed, hvad jeg vidste, og
DS, s. 192 ang – og Du selv er gift · første Gang: Kjere, det er endnu ikke Noget for
NB22:98 g – og Du selv er gift men · første Gang: nei, saa er det ikke Noget for Dig;
SLV, s. 81 ng, og jeg saae Assessorinden · første Gang; Den, der seer det hver Dag, tænker
LF, s. 33 det med samme Lyst og Omhu som · første Gang; eenfoldigt, ved Hjælp af den ubetingede
BI, s. 290 rend Præsten har gjort det · første Gang; i vor Tid, hvor det selskabelige
NB18:91 gal at byde paa Χstd. dens · første Gang; nei men saadan en 1800 Aar derefter
PCS, s. 127 n Elskende maaskee saae hende · første Gang; og dog beholder denne Kjole et eget
EE2, s. 140 ldige Accedens, at det var · første Gang; saa er det intet Under, at Du ængstes,
SLV, s. 81 ste Gang, eller dog een af de · første Gange, den gjør det, thi i Tidens Længde
EE1, s. 269 Een aldeles utaknemmelig de · første Gange, fordi det, man faaer, er Stykket,
Papir 515.b m. / det første Msk og den · første Gavtyv eller den første Gavtyv og det
Papir 515.b en første Gavtyv eller den · første Gavtyv og det første Msk. hvad gjorde
Brev 147 ei uden Lyst. / Det er den · første Geburtsdag, jeg er tilstæde ved, og
EE2, s. 298 sin Bøn, han standser det · første Geled, naar det bange vil flygte, han har
NB8:38 høieste efter Proportionen af · første Generation – 12«
PS til at forstyrre Alt. / a / / Den · første Generation af secundaire Disciple /
PS, s. 296 n vil danne Qvaliteten. / Den · første Generation af secundaire Disciple har da
PS relative Forskjellighed ( som den · første Generation af secundaire Disciple har i
PS, s. 289 og derfor vælge vi her den · første Generation af secundaire Disciple, og den
PS, s. 296 ham ligesaa primitivt som den · første Generation af secundaire Disciple. /
NB25:78 at de Andre have troet. / Ja den · første Generation den er i sin Ret, den overleverede
NB8:38 ion, ell. i ethvert Tilfælde i · første Generation efter Χsti Død. /
NB8:38 var Noget lige saa sjeldent som i · første Generation, ell. i ethvert Tilfælde
PS, s. 271 ket dog ikke kunde skee i den · første Generation, hvor Troen maa have viist sig
AE, s. 525 keligt at blive det som i den · første Generation, og som i enhver Generation,
NB25:71 ae den Fart som den havde i · første Generation. Thi hvad Fart den skal have,
NB35:45 den Vanskelighed var der, at de · første Generationer dog holdt over eenlig Stand,
Not13:39 er netop Dobbeltheden. Det · Første giver seet sub specie æterni Immanentsen.
NB14:115 an Forholdet om, og gjør det · Første gjeldende mod mig, nu hedder det, jeg skal
Oi2, s. 150 holder flere Artikler, ved en · første Gjennemlæsning gjør sig bekjendt
NB13:82 l Mængden. Aber; for det · Første gjorde de det paa Gaden ( og saa kan det
JJ:145 d optegnet sidst, netop fordi det · Første gjorde et saa afgjørende Indtryk paa
BOA, s. 154 sit Bryst og sagt: nu er det · Første gjort, Offret er bragt det Almene. Menneskelig
G, s. 63 ikke at faae at vide, hvad den · Første gjør. En Dag udeblev jeg, uden at have
NB18:33 dog saa som maatte jeg i et · Første gjøre dem ulykkelige, og det kan jeg
AE, s. 149 an blive vanskeligere end den · første Gjøren. Atter nyt Sinkeri – dersom
NB8:38 i Forvirringens Tid maa det · Første gjøres først, at Mildheden ikke bliver
TTL, s. 439 n, men om at nyde Foreningens · første Glæde – og saa forenede at støtte
EE2, s. 126 merte, fordi hun udeblev, den · første Glæde, fordi hun kom uventet, men hermed
Papir 129 der ligger i at ligge under, den · første glæder sig ved sin Seier, den sidste
SLV, s. 57 samtidig med Socrates. De tre · første Goder, han nævner, har allerede en tidligere
SLV, s. 417 an holdes in suspenso af den · første Grund ( at det endnu ikke er afgjort, hvad
SLV, s. 403 barheden, hvor det Erotiskes · første Grund er. Kunde han være bleven hendes,
AE, s. 171 lig Brug, fortæredes i sin · første Grønnen. En uforklarlig Overtalelsens
EE2, s. 47 udhæve hvad jeg mener. Det · første Grønt, den første Svale hilse vi
EE1, s. 202 kunde kalde et ungt Hjertes · første Grønt; og med hvad Andet skulde jeg
LA, s. 72 aarets første Knop, og det · første Grønts skøre Stengel. Ja selv om
Not11:37 essiv Polytheisme. Paa den · første Gud følger en anden; thi Ourania er
Not9:1 ved at være Mythus. / Den · første Guds Aabenbarelse er Sønnen, den er
CT, s. 182 e, der dog har overvundet den · første Gysen for Sandheden, og ikke ganske verdsligt
G, s. 23 g nu engang bygget, i Ahnelsens · første Gysen har min Sjæl i samme Nu gjennemløbet
NB31:50 objektive, sunde Lære. / Paa · første Haand – paa anden Haand. /
NB11:183 kke har Guds-Forholdet fra · første Haand er man uberettiget til at være
LA, s. 102 inde dens Væsentlighed paa · første Haand fra Gud. Da vil det hedde: »
LF, s. 42 glen i strengeste Forstand fra · første Haand har Det, hvori den underviser –
NB31:50 ngen Eet, det om man har den fra · første Haand noget Andet, ofte noget ganske Ligegyldigt,
NB31:50 t derimod er det at have det paa · første Haand Sagen, at have det paa anden Haand
CT, s. 49 selv er. Nei den har Sit fra · første Haand, den skyder den fornøieligste
DS, s. 177 arm og fuld og heel, strax fra · første Haand, strax som Du har forstaaet Noget.
LA, s. 85 ieste, der kjøbes dyrt paa · første Haand. Det hjælper ikke at stifte Selskab
PS, s. 297 han har det dog aabenbart fra · første Haand; og Den, der ikke har det fra Guden
EE2, s. 126 emme, det første Blik, det · første Haandtryk, det første Kys lige til den
NB20:176 , som man vil see, fra det · første Halvaar af deres Ægteskab. /
Oi4, s. 214 ne Verden. Men det er kun den · første Halvdeel af den christelige Criminal-Sag;
SLV, s. 355 nke sig til at forstaae den · første Halvdeel, og derpaa Intet forstaae af Resten,
AE, s. 94 r som denne er Disjunktionens · første Halvdeel, og saa har den tænkt Christendommen.
Brev 235 paa min sidste Expeditions · første Halvdeel. Ilde medtagen af en skammelig
YDR, note kab 1851. / Dog maa selv i den · første Halvdel ( det om » Vane-Christendommen«)
BB:7 det oprigtigt ell. ei, hvilket · første han erklærer sig for, og faaer da heri
PS, s. 267 lsen Intet havde seet, da det · første han forstod, var, at han selv var Usandheden.
NB25:103 eller befinder sig ilde, er det · Første han gjør strax at sende Bud efter Lægen,
NB34:10 ommer til Ild-Stedet – det · Første han gjør, hvis det ikke er gjort, er,
NB9:71 ner, han burde dog indsee, at det · Første han havde at gjøre var at nedlægge
BOA, s. 277 selv saa nøiagtigt i sit · Første har angivet, som identisk med at det var
NB9:5 , hvor begavet han end er; thi den · Første har bestandigt eet Punkt fast: Ordren fra
NB16:46 eller i det mindste for det · Første har Du ikke Lov at udgive det. Det var
Papir 365:15 te, at den indirecte til sit · Første har et Bedrag, netop fordi Det, ligefrem
EE2, s. 91 a imidlertid det, jeg for det · Første har foresat mig at vise, er Ægteskabets
BB:37 ver det udarter det mere; det · Første har havt den Følge, at man deels søgte
EE2, s. 133 s Bevægelse er modsat. Den · første har igjen to Sider i sig. Individet har
NB19:28 at dersom o: s: v:. Mod det · Første har jeg ikke det Mindste at indvende, jeg
NB12:82 rive et Msk. ind deri. Men dette · Første har man afskaffet. Saa har man taget Χstds
NB19:74 en korsfæstet; eller den · første har man maaskee til daglig Brug, og til
Not1:8.a Tro« og Gjerning. Det · første har man taget blot i intellectuel Forstand;
AE, s. 555 der tabte Lidenskab; thi den · Første har Muligheden. / Saaledes har man i vor
AE, s. 172 det jo vel sandt, at kun den · Første har opfattet hvad Gjæsternes Fordring
Papir 59 har sin Grund i Msk. For det · første har Protestanterne vistnok erklæret
JJ:151 verdslig. Saa maa det være det · første har sin Grund i Tilværelsens Grændse,
OTA, s. 178 at han selv øver den; den · Første har slet intet Beviis for sig, og kun mod
JJ:34 det virkelig handlede om, hvad den · første havde ahnet, bestyrkes den Anden i sin
NB4:14 mig godt med min Samtid. For det · Første havde jeg ikke kunde faae Tid til store
AE, s. 48 des blive deelagtig i hvad de · Første havde kjøbt i Subjektivitetens yderste
GU, s. 335 e. Saa gik der Tid hen; og den · Første havde længst glemt alt Dette; den Anden
2T44, s. 213 almodighed, som endogsaa den · første havde nogen Taalmodighed. Naar Opfyldelsen
BOA, s. 205 tel. – Selv om A. intet · Første havde vilde han, blot betragtet som Forfatter
Papir 349-2.b e taget Mad med, skulde den · Første have indseet at han havde Fordelen, fordi
FB, s. 137 malt. Ridderen vil da for det · første have Kraft til at concentrere hele Livets
NB23:149 i Priis, siger: men saa har den · Første havt Forholdet til mig, dette er nok, om
EE1, s. 240 Det Hele er forspildt; det · første Hefte af mit Tidskrift kommer ikke ud til
BOA, note den lille bitte Gnalling af et · første Hefte godt synes et uhyre Kæmpeværk,
EE2, s. 48 af Guds Naade. Her fik da det · Første hele sin dybe Betydning. I dette Første
4T44, s. 316 tand til at fatte Sandhedens · første Hemmelighed, at han selv er slet Intet,
AA:12 rne.      Seer jeg for det · første hen til hele denne Retning ( idet jeg derunder
Brev 60 rstaaer Misforholdet, at den · første Hengivenhed er for stor en Gjenstand til,
IC, s. 231 ligger atter indeholdt i hans · første Hensigt – at ville være »
BI, s. 190 am, her at finde Frelse. Hans · første Hensigt er nu at lade Pheidippides nyde
NB28:98 or det Andet. Selv om hiint · første Hensyn ikke var iveien, er der et andet:
NB16:9 Plato bedst: saa gjør det · Første her hverken fra eller til, er aldeles ligegyldigt.
CT, s. 91 te og saa langt bort, at hans · første Herre ikke kan faae ham fat, eller vel
CT, s. 91 a forandrede Forhold, at hans · første Herre maa opgive sin Fordring paa ham.
Papir 376 seer En, der har været · første Herre paa alle Dandseboder og Kneiper i
F, s. 484 fter den ordførende » · første Herres« Indfald. / Hermed er jeg
3T43, s. 106 altes blandt de Levende; den · første Himmel, der hvælvede sig over det Sted,
Not11:37 t Overgang. Her have vi de · første historiske Folk, hvor allerede Stjernetilbedelsen
NB4:90 endog et godt Msk. Men hiint · Første hjalp mig til at faae Farten, og Mskene
IC, s. 135 il ham selv. Saa længe den · Første hjælper ham med ligefrem Meddelelse
Papir 416 rner. Først kommer det · første Hjørne – det er allerede meget,
SFV, s. 17 det sidste Øieblik. / Det · første Hold af Skrifter er æsthetisk Produktivitet;
AE, s. 344 r den Forudsætning, at den · Første holdt fast. Thi den Første, han var
Not1:5 . – / Anhang til · første Hovedafdeling. / Om høiere Aander. /
CT, s. 36 er Resten af sig selv. Men den · første Hvid med Viden om den Tanke, at man nu
BOA, note et Umiddelbare, Begeistringens · Første hvis Perfectibilitet man haaber paa. o:
OTA, s. 387 i Trængsler. Dette er det · første Hvorledes, det andet er: hvorledes man
NB17:30 ge sin Klogskab i Retning af det · første hvorledes? / Anm Man seer forresten her,
Papir 474 ne. Naar han skulde læse det · Første høit , maatte, hvis han ikke selv rødmede,
BOA, s. 177 ret, udtrykkes derved, at det · Første høitideligen tilbagekaldes. Skeer dette
Papir 434 det end er blevet fra sin · første høitidsfulde Betydning: det er og bliver
EE2, s. 284 ngt ringere Væsen end hiin · første i al hendes Ufuldkommenhed. Han finder
SLV, s. 409 og Resultatet bliver for det · Første i det Indvortes og for det Andet bestandig
SFV, s. 32 ed ikke; men Eet kan jeg, det · Første i een Forstand ( thi det er Betingelsen
SLV, s. 356 en man levede og tillige den · første i en Aarrække. / d. 19. Juni. Morgen.
TTL, s. 464 det den sidste og tillige den · første i et langt Liv; og at vælge Gjerningen
NB24:86 gieuse end ikke være det · Første i et Msk, thi det Religieuse er en Afdøen
GU, s. 335 evæge af de Tanker, som den · Første i et Stemningens Øieblik havde udtalt,
NB7:40 Lidenskab ( og dette er det · Første i Forhold til det at blive Χsten)
BOA, s. 191 Grad af Confusion. / Hvad det · Første i hiint sidste Punktum af Tilsvaret angaaer,
NB29:95 euse. Har han ikke havt det · Første i sin Magt, saa bliver det dog altid tvivlsomt,
SD, s. 202 te, som han er og bliver den · Første i sit Slags; men han begynder med Uvidenheden.
JC eensartede. Medens nemlig de tvende · første i strængere Forstand maatte paa Grund
TS, s. 80 g« ( Gud); de vare de · Første i Tiden. Dernæst » Apostlerne
BOA, s. 192 aa snarere befrygte, at hiint · Første i Tidens Længde ikke skal staae saa
SLV, s. 63 tro jo før jo hellere. Den · første Idealitet vil hjælpe ham til en potenseret
Not4:9 ) rationell Psychologie ( K. · første Idee – Sjælen) c) rationell. Kosmologie
F, s. 481 ligesaa kort affattet som hiint · første Iilbuds Efterretning. Naar blot Snakken
NB16:62 Fare er at vove for meget. Ved i · Første ikke at vove svinger man af til Trivialitetens
Brev 79 hører kan jeg dog for det · første ikke blive. Min Tale egner sig ikke dertil,
EE2, s. 47 ndividualiteter, for hvem det · Første ikke er andet end det Nærværende,
OL, s. 34 es i Tvivl; men da der til det · første ikke er nogen Anledning, og det sidste
Papir 459 re naaet, at der for det · Første ikke er sat nye Sandsebedrag i Circulation
BA, s. 426 ttetheden ubetinget, fordi de · første ikke formaae at holde ud, og de sidste
NB7:10 mig. / Mere kan der for det · første ikke gjøres. / / / 24. 25. 26 Aug. /
BB:37 Tomhed, thi ellers vilde den · første ikke indlade sig paa at byde den noget
NB25:79 g selv, det gjør at han i sit · Første ikke kan reise Beundringens høieste
SLV, s. 209 innet. – Men nu er det · Første ikke saaledes, følger saa deraf, at
DS, s. 202 r Evangeliet videre, hvis mit · Første ikke var sandt og stod evig fast »
NB:215 g til Beens, den kan for det · første ikke virke ved det Phantastiske ( hvilket
SFV, s. 90 ig tilbeens. Den kan for det · Første ikke virke ved det Phantastiske, hvilket
NB4:30 lse mod Gud, det kan dog det · Første ikke være. / O, dette er ubeskriveligt
OTA, s. 129 ende som den Fortrydende; den · Første iler fremad til Nyt, til Nyt, vel ogsaa
Papir 254 fornemlig den polske ( min · første Impuls); at det derhos er tydsk, og at
Papir 254 igesom Regjeringen gav den · første Impuls, saaledes lader Forholdet mellem
AE, s. 179 man gyser ved at see hiin · Første ind i Øiet, for ikke at opdage Vildhedens
NB10:130 f hans Liv, saa det blot er den · første Indbydelse – og Sandheden er jo tiltrækkende
Not4:32 saa er det eengang; hvorimod de · første indeholde Forsøget at bevise dem ɔ:
BI, note jeg her kortelig berøre. Det · første indeholdes lige i Begyndelsen af Dialogen,
KG, s. 184 ten mindst ved at være den · første indenfor; thi Forholdet selv, Sammenligningens
OTA, s. 361 ndes fromt hiin dets ædle · første Indfatning. Naar saaledes en Konge taler
Not11:4 noget virkeligt, men Fornuftens · første Indhold er ikke noget Virkeligt, det Modsatte
AE, s. 370 rhold tilhører Verden, det · første Individet selv, og vanskeligt er det paa
OiA, s. 10 di han har haft 2 Aar til sit · første Indlæg, idetmindste vil lade sit Svar
BI, s. 156 oger. Det Mythiske er for det · første indoptaget med i det Dialectiske, er ikke
EE2, s. 143 l-Stok. Det maa Du nu for det · Første indrømme mig, at saa længe den første
Not13:37 rages. Spinoza svarer: det · Første indrømmes, det Sidste benægtes. Jeg
NB19:65 o o: s: v:. Men Herre Gud er det · Første indrømmet, hvor kan da en Forfatter,
2T44, s. 213 ret en Forskjellighed? Den · første indslumrede da snarligen, endnu førend
BI, note første taltes fremad fra den · første indtil den 20de, men de øvrige tilbage
NB26:119 rag i Christenheden ligefra det · første indtil det sidste ligge i, at man substituerer
EE1, s. 256 ed ere netop af den Art. Det · første Indtryk af dem er allerede af en comisk
NB:145.a mstilles thi den varer. / / Det · første Indtryk af det Opbyggelige er imidlertid
TSA, s. 68 sti Død. Med Farten af det · første Indtryk af det Overordentlige ( at ville
OTA, s. 420 ighed, gyser han dog ved det · første Indtryk af dette samme Syn, der jo kun
EE1, s. 205 e Fortrinligt hos hende. Det · første Indtryk af ham er derfor aldeles overvældende,
Not9:1 er det naturlige Mskes. Det · første Indtryk er at den er ham et aldeles fremmed
NB10:122 i Eet. Begrebet slaaer om. Det · første Indtryk kommer igjen anden Gang, og da
G, s. 30 r, var det som fremkaldte dette · første Indtryk kun en Erindring i min Sjæl,
DD:201 re. – / d. 18 Jan: 39 / Det · første Indtryk man faaer af Χstd. er saa
NB21:63 lle blive Χstne, der er det · første Indtryk Strengheden, hele det Frastødende
IC, s. 179 ge. – Dette var vel det · første Indtryk. Men efterhaanden som Barnet gik
NB6:36 om jeg altid holder fast ved mine · første Indtryk. Men han har ikke handlet forsvarligt
NB10:160 Biskop Mynster bevaret hele det · første Indtryks Høitidelighed – han vurderer
KKS, s. 103 yk, kun i Betoningen; hin det · første Indtryks spiritus asper er sagtnet i en
BI, s. 177 og tomme Stæder. Hvad den · første Indvending angaaer, da vilde jeg svare,
4T44, s. 347 eslutningens Samtykke er den · første Indvielse. Ak, hvor sjeldent oplever et
IC, s. 58 ommen bliver: jeg kan for det · første ingen Mening have om ham. Jeg mener ikke
BA, s. 348 Uskyldigheden, er da for det · første ingen Skyld, for det andet er den ingen
NB3:15 af Mskene, hvem det for det · første ingenlunde kan være behageligt at
AE, s. 165 g for at jeg gjør det, som · første Instants befaler og anbefaler som det Høieste),
AE, s. 83 ativitet. Denne Afsindighed i · første Instants kan da tillige have betydet for
AE, s. 83 Uendeligheden frem, at han i · første Instants taler som en Afsindig. Ligesom
BI, s. 165 voldsomme Anløb, Socrates' · første ironiske Parade ( ϰαὶ ἐγὼ
EE2, s. 42 Sublimt ved sig end hele den · første Jammerlighed. Jeg skal senere komme tilbage
KG, s. 64 ndet Jeg. Enten vi tale om det · første Jeg eller om det andet Jeg, dermed ere
KG, s. 63 , men det andet Jeg, eller det · første Jeg endnu engang, endnu høiere. Det
Brev 284 Vignet eller Skilt. Og det · Første jeg gjør er ogsaa strax at svare –
GU, s. 325 n 18de Mai 1851. Texten er den · første jeg har benyttet; senere er den oftere
SLV, s. 297 mig, jeg ikke hende. Fra det · Første jeg har seet hende, i al den Tid hun i
LA, s. 26 hvad jeg her tilføier. Det · Første jeg har skrevet indeholdt blandt Andet
Brev 284 t, lidt anstrenget, er det · Første jeg modtager et Brev fra Dem, som ikke
AE, s. 228 ede jeg da at begynde; og det · Første jeg vilde gjøre, for at begynde fra
BOA, s. 230 tredie Punktum. Og dog er det · første jeg: Christus, og det andet jeg: Adler.
3T43, s. 106 er udvidede hans Sjæl, de · første Jevnaldrende, der forstode ham, den første
NB13:87 af de tidligere Forsøg i den · første Journal, Journalen JJ, den i Octav, under
Papir 254 ed. Nu fremgaaer ogsaa den · første journalistiske Spire af det liberale Chaos;
NB3:66 en nærmere Forklaring til · første Juledag, i hvilken Forstand Χstu
NB11:207 ndag i Advent, juleglad · første Juledag, og hvorledes er man paa »
NB20:38.a t at elske Χstus er i sit · Første just hvad Kjød og Blod gyser allermeest
Not11:15 r to Arter Philosopher. De · første kalder han: Theologerne. Derved tænker
NB24:153 a i saadanne Tider en heel · første Kamp til for at tvinge Usandheden til Kamp,
Oi7, s. 311 en eneste Ærlig. / For det · Første kan han dog vel ikke være saa dum, at
KK:2 Lovens Fordringer; thi for det · første kan her kun være Tale om en Vanskelighed
NB2:231 det at blive det successivt. Det · Første kan Ingen gjøre ved, men det Sidste
NB16:42 Standsnings-Punct. Men det · Første kan jeg ikke saaledes officielt meddele,
NB19:28 a jeg maa tilstaae, at hans · Første kan jeg ingenlunde gjøre. /
AE skeligt at blive Christen. For det · Første kan jo Enhver blive det, og dernæst
Papir 254 r Bemærkninger. For det · første kan man vel fordre, at enhver saadan Anklager
AE, s. 34 ( i hvilken sidste da kun den · første kan være) er en Tøddel af Vigtighed,
SD ndeligt forstaaet, Ingenting. / / · Første Kapitel / / Gradationerne i Bevidstheden
NB24:81 tte see tilbage til » den · første Kirke, da Apostlene vare Prædikanterne«.
Papir 521 for Aandens Gaver som var i den · første Kirke, maa vi bruge Speculationen
NB11:32 tilling om, at de ere Goder. Det · første Kjende paa Aandens Goder, hvorpaa igjen
NB16:27 – og saa er han blevet sin · første Kjerlighed tro cfr Forordet til hans Dogmatik.
SFV, s. 76 at han blev sig selv og sin · første Kjerlighed tro, med hvilken han kun har
NB13:86 g paa – er blevet sin · første Kjerlighed tro; tillige fører den et
3T43, s. 106 Tanke, der begeistrede, den · første Kjerlighed, der gjorde ham lykkelig –
SLV, s. 142 ham saa meget, om Meta, hans · første Kjerlighed, der havde giftet sig igjen,
NB13:12 sk, og erindrer om Charles i den · første Kjerlighed, der ogsaa fortæller sit
2T44, s. 194 ns første Tanke, Villiens · første Kjerlighed. Hvo turde kalde det Utaalmodighed,
NB:163 ige. Neden under staaer: Rosseaus · første Kjerlighed. Ved Siden af hænger et andet
SLV, s. 56 g, » ih! min afdøde · første Kjerlighed; ja det var en besynderlig Historie;
3T43, s. 106 sige: Gud i Himlene var min · første Kjerlighed; salig den Mand, hvis Liv var
KG, s. 343 erindre en Afdød; men den · første Kjerlighedens Gjerning har Gjengjeld. Dersom
JJ:60 r intet Træ, hvoraf blev da den · første Kjerne? / Det er besynderligt nok, at Schakspeare
EE1, s. 51 mindes jeg min Ungdom og min · første Kjærlighed – da længtes jeg,
EE1, s. 234 agen at gaae i Theatret. Den · første Kjærlighed – tænkte jeg –
EE2, s. 65 iv, Hjertet hænger ved sin · første Kjærlighed – Ægteskabet. Lyt
EE1, s. 225 tage sig selv. – / Den · første Kjærlighed / Lystspil i een Akt af Scribe,
EE2, s. 99 anden Forstand. Dette kan den · første Kjærlighed aldrig. Men heraf følger
EE2, s. 53 søge Sikkerhed. Da er den · første Kjærlighed altereret, om det end bliver
EE2, s. 49 jordiske Gode, og det er den · første Kjærlighed altid, selv om den er ulykkelig;
EE1, s. 251 hendes Expedition efter den · første Kjærlighed at sammenligne med den Reise,
EE2, s. 37 uligheden af at realisere den · første Kjærlighed at tilintetgjøre denne,
LA, s. 41 indtil Gjenstanden for hendes · første Kjærlighed atter kommer tilsyne, dobbelt
JJ:168 andler ham ligesom Emmeline i den · første Kjærlighed behandler Faderen. Kan hun
EE1, s. 238 Jeg maatte dog see, hvad den · første Kjærlighed betyder. Min Theori begyndte
EE1, s. 198 Usselhed og Elendighed, min · første Kjærlighed blev jeg utro og nu skulde
EE2, s. 63 bart. Det egentlige Liv i den · første Kjærlighed bliver altsaa tilbage, men
EE2, s. 97 gger Bevægelses-Loven. Den · første Kjærlighed bliver et uvirkeligt An-sich,
EE2, s. 120 d behager at tænke sig den · første Kjærlighed dandsende paa Roser, finder
EE2, s. 53 han kunde bruge det til. Den · første Kjærlighed den er altsaa sikker nok,
EE1, s. 241 alogen eensidig snaksom. Den · første Kjærlighed derimod er et Stykke uden
EE2, s. 48 gelse, vi vare komne til, den · første Kjærlighed eier den hele Gehalt, forsaavidt
EE2, s. 49 I Modsætning hertil er den · første Kjærlighed en absolut Vaagnen, en absolut
EE2, s. 61 følger ingenlunde, at den · første Kjærlighed er altereret, den er kun
EE2, s. 53 ed Ridderens Bedrifter. / Den · første Kjærlighed er altsaa umiddelbar sikker
EE1, s. 246 llusion, er følgende: den · første Kjærlighed er den sande Kjærlighed,
EE1, s. 247 en Sætning nemlig, at den · første Kjærlighed er den sande Kjærlighed,
EE1, s. 235 r betitlet det saaledes: den · første Kjærlighed er den sande Kjærlighed.
EE1, s. 250 n elsker kun eengang, og den · første Kjærlighed er den sande Kjærlighed;
EE1, s. 237 rie som Emmeline, at kun den · første Kjærlighed er den sande. Havde min Beslutning
EE1, s. 251 leret den Sætning, at den · første Kjærlighed er den sande. Hvorledes vil
EE2, s. 66 thi Frihed brugt om den · første Kjærlighed er dog egentlig mere den
EE1, s. 246 ke meer end eengang; men den · første Kjærlighed er dog væsentlig forskjellig
EE2, s. 20 skabet. Denne Foryngen af vor · første Kjærlighed er ikke blot en veemodig
EE2, s. 49 heller ei den anden. Men den · første Kjærlighed er jo dog kun den første,
JJ:168 ighed af ham, og Pointet i hendes · første Kjærlighed er netop Forholdet til den
EE1, s. 254 aa ethvert Theater, hvor den · første Kjærlighed er opført, er der vistnok
EE2, s. 53 kabet, samt at den romantiske · første Kjærlighed er uhistorisk, om man end
EE2, s. 60 n første Kjærlighed. En · første Kjærlighed er ydmyg, og er derfor glad
EE2, s. 52 temtere i denne Henseende den · første Kjærlighed er, desto sundere, desto
EE2, s. 52 ee aldrig har vidst, hvad den · første Kjærlighed er, eller alt længe har
EE1, s. 256 deri. / Situationerne i den · første Kjærlighed ere netop af den Art. Det
EE2, s. 95 af kan fremgaae noget for den · første Kjærlighed Foruroligende, men vel for
EE1, s. 248 Meningen, saa forvandles den · første Kjærlighed fra et Mesterstykke til en
EE2, s. 49 ansees som den forud for den · første Kjærlighed gaaende, det er vel indlysende.
EE2, s. 52 undrer det Dig maaskee. / Den · første Kjærlighed har altsaa hele den umiddelbare,
EE2, s. 48 , den tredie, den sidste, den · første Kjærlighed har her Evighedens Bestemmelse;
EE2, s. 49 stemt levende Væsen. Denne · første Kjærlighed har i sig et Sandselighedens,
EE2, s. 62 ikke, eller rettere: thi den · første Kjærlighed har ikke Trangen, men gjør
EE2, s. 99 eskabelige Kjærlighed. Den · første Kjærlighed har jeg visselig ladet vederfares
EE2, s. 56 etgjort i Christendommen. Den · første Kjærlighed har Skjønhedens Moment
EE2, s. 66 delighed, den Aprioritet, den · første Kjærlighed har, som ovenfor blev udviklet.
EE2, s. 119 Heiterkeit,« som den · første Kjærlighed har. / Den ægteskabelige
EE2, s. 63 til Brud og Brudgom. Idet den · første Kjærlighed henføres til Gud, skeer
EE2, s. 60 man sjeldnere finder en reen · første Kjærlighed hos Mænd end hos Qvinder.)
EE2, s. 53 i Unaade. Individet er i den · første Kjærlighed i Besiddelse af en uhyre
EE2, s. 96 ger det Æsthetiske i den · første Kjærlighed i dens præsentiske umiddelbare
EE2, s. 54 . Vi have nu saaledes sat den · første Kjærlighed i Forhold til det Ethiske
EE2, s. 61 Dig i Hovedet, at for at den · første Kjærlighed i Sandhed skal finde Sted
EE2, s. 95 od vil erindre om, er, at den · første Kjærlighed ikke er feig, at den ikke
EE2, s. 54 n ved denne Taksigelse er den · første Kjærlighed ikke forandret, ingen forstyrrende
EE2, s. 96 Grund i en Reflexion, som den · første Kjærlighed ikke kjender. At ville have,
EE2, s. 99 te med Smerte har seet, at en · første Kjærlighed ikke lod sig gjennemføre,
EE2, s. 99 t opgive sig selv. Sæt den · første Kjærlighed ikke lod sig realisere, saa
EE2, s. 62 re der. Alt Sligt kjender den · første Kjærlighed ikke til. / Denne Trang altsaa
EE2, s. 53 at mig for at vise er, at den · første Kjærlighed kan bestaae med Ægteskabet,
EE2, s. 112 igjen at berøre dette. Den · første Kjærlighed kan ønske med overnaturligt
EE2, s. 62 Vi saae altsaa, hvorledes den · første Kjærlighed kunde træde i Forhold
EE2, s. 98 Regel: divide et impera. Den · første Kjærlighed lovprise I. Den bliver, naar
EE2, s. 53 turligviis, naar en ulykkelig · første Kjærlighed lærer Individerne at flye
EE2, s. 99 an ikke begyndte rigtigt. Den · første Kjærlighed mangler nemlig det andet
EE2, s. 49 rst ved Reflexion, men den · første Kjærlighed mangler Reflexion og er derfor
EE2, s. 37 e Kjærlighed var selve den · første Kjærlighed med en Tilsætning af Bestemmelser,
EE2, s. 48 elige Individualiteter er den · første Kjærlighed Momentet, den faaer Timelighedens
EE2, s. 61 dog ikke negte, at det er den · første Kjærlighed naturligt, at søge en
EE2, s. 130 gteskabets Forhold til den · første Kjærlighed netop fremhævede det religiøse
EE2, s. 93 Det kan derfor ikke blive den · første Kjærlighed nogen forstyrrende Indledning,
EE2, s. 46 ironisk Lovpriisning over den · første Kjærlighed og alt det Første, selv
EE1, s. 250 evebrød faae. Han var min · første Kjærlighed og blev min sidste, jeg døde
EE2, s. 137 e Kjærlighed i sig har den · første Kjærlighed og derved dennes Trofasthed.
EE2, s. 64 sser paa Forholdet mellem den · første Kjærlighed og det Religiøse. Den
EE1, s. 237 havde jo tabt Troen paa den · første Kjærlighed og troer aldrig paa det Første.
EE2, s. 53 tte, da jeg skal vise, at den · første Kjærlighed og Ægteskabet kan bestaae
EE2, s. 91 lge det Schisma mellem den · første Kjærlighed og Ægteskabet, som Du
EE2, s. 50 nsyn til Forholdet mellem den · første Kjærlighed og Ægteskabet. Et religiøst
EE2, s. 64 ghed og det Religiøse. Den · første Kjærlighed omgjorder sig med det Religiøse,
Brev 82 nd mig saa snart Du kan: Den · første Kjærlighed oversat af Heiberg, den staaer
EE2, s. 126 lværks, maa Du angribe den · første Kjærlighed paa samme Maade, som Du angriber
EE2, s. 102 l jeg blot erindre om, at den · første Kjærlighed slet ikke tør regne sig
EE2, s. 54 s Farer ja dem kjender jo den · første Kjærlighed slet ikke. Men ved denne
EE2, s. 97 orie og adskiller sig fra den · første Kjærlighed som den historiske fra den
EE2, s. 126 altsaa blive staaende ved den · første Kjærlighed som Moment. For at denne
EE2, s. 50 Liv. Vi ville lovprise denne · første Kjærlighed som noget af det Skjønneste
EE2, s. 63 n Vanskelighed, hvorunder den · første Kjærlighed som saadan lider, at den
EE2, s. 61 dige ligger nemlig ikke i den · første Kjærlighed som saadan, men i det Selviske
EE2, s. 99 umiddelbar, saa vilde til den · første Kjærlighed svare en Tro, som i Kraft
EE2, s. 56 andt Andet ogsaa hører den · første Kjærlighed til at være barnlig, saa
EE2, s. 50 thi da det hører den · første Kjærlighed til netop at overraske og
EE2, s. 48 elige Individualiteter er den · første Kjærlighed tillige den anden, den tredie,
EE2, s. 66 i have nu seet, hvorledes den · første Kjærlighed traadte i Forhold til Ægteskabet,
EE2, s. 106 d. Feilen ligger deri, at den · første Kjærlighed troer, at den ikke lader
EE2, s. 92 maaskee indrømme, men den · første Kjærlighed trænger ikke dertil. Du
EE1, s. 252 r Charles. Vil hun sige: den · første Kjærlighed var Barnestreger, den anden
EE1, s. 250 ed jeg af egen Erfaring. Min · første Kjærlighed var en Seminarist, men han
EE2, s. 37 om ikke den umiddelbare, den · første Kjærlighed ved at være optagen i
EE2, s. 53 da vise, at det hører den · første Kjærlighed væsentlig til at blive
EE2, s. 44 ig har dette Ord » den · første Kjærlighed« slet intet Veemodigt,
EE1, s. 238 e at vakle, thi » min · første Kjærlighed« var ubevægelig
EE2, s. 27 tik over Scribes » den · første Kjærlighed«, der var skreven
EE2, s. 57 r erfaren, saa er det dog Din · første Kjærlighed, derom er Du overbeviist.
EE2, s. 44 dog bevarede Troen paa denne · første Kjærlighed, det er smukt, naar han nu
EE2, s. 64 r til, ikke kan forstyrre den · første Kjærlighed, det vil jeg oplyse ved et
EE1, s. 236 blev sagt til Ære for den · første Kjærlighed, det vilde jeg anvende paa
EE2, s. 54 sæt, der ogsaa er en Slags · første Kjærlighed, dragen op i det Ethiske.
EE2, s. 50 kke muligt at foregribe denne · første Kjærlighed, forsaavidt denne som saadan
SLV, s. 352 et Bud, fra hvad der var min · første Kjærlighed, fra hvad der altid maa blive
EE2, s. 63 oriske Evighed, der var i den · første Kjærlighed, gjorde den sædelig. Idet
EE1, s. 234 tydelig. Scribes Stykke: den · første Kjærlighed, har paa mangfoldig Maade
EE2, s. 143 mme mig, at saa længe den · første Kjærlighed, hvilken jo, efter hvad vi
EE2, s. 48 Bestemmelse. For Hine er den · første Kjærlighed, idet den er, et Nærværende;
EE2, s. 101 ærlighed træder til den · første Kjærlighed, ingenlunde forkleinede denne,
EE1, s. 240 u har jo Din Kritik over den · første Kjærlighed, lad mig faae den, jeg skal
EE1, s. 23 keligste / / 211 / / 6. / Den · første Kjærlighed, Lystspil i een Act af Scribe,
EE2, s. 66 sthetiske, der ligger i den · første Kjærlighed, maa altsaa og ligge i Ægteskabet,
EE2, s. 44 nneske har havt Uheld med sin · første Kjærlighed, naar han har lært den
EE2, s. 49 le have udelukket sig fra den · første Kjærlighed, og at en saadan philistrøs
EE1, s. 237 hendes Forlovede var hendes · første Kjærlighed, og derpaa fortalte hun den
EE2, s. 112 fuldkommen ligesaa meget den · første Kjærlighed, og det er kun den forunderlige
EE2, s. 19 ndnu bestandig at forynge vor · første Kjærlighed, og dette atter saaledes,
EE2, s. 40 ine Løgne om den lykkelige · første Kjærlighed, og Du da med en fiffig Mine
SLV, s. 285 til at vende tilbage til sin · første Kjærlighed, og Forholdet til mig havde
SLV, s. 270 hiint skjønne Ord om den · første Kjærlighed, og ikke kunde betragte det
EE2, s. 66 et er høiere end det i den · første Kjærlighed, og jo høiere Himlen er
EE2, s. 91 netop det Æsthetiske i den · første Kjærlighed, og saaledes staaer her atter
EE2, s. 46 er heri, maaskee endog om sin · første Kjærlighed, saa bliver Du formelig arrig.
EE1, s. 251 s, men at Rinville er hendes · første Kjærlighed, saa er hun i Modsigelse
EE2, s. 105 abelige Kjærlighed en sand · første Kjærlighed, saa har den ogsaa noget
EE1, s. 254 aaskee rettere, han seer den · første Kjærlighed, saa troer jeg ikke at sige
EE2, s. 62 nde tilbage til Din fingerede · første Kjærlighed, saa vilde jeg sige, maaskee
EE2, s. 238 et gaaer Dig med Din jordiske · første Kjærlighed, saaledes gaaer det Mystikeren
EE2, s. 66 andelig« brugt om den · første Kjærlighed, siger dog nærmest, at
EE1, s. 237 n fordums Kjærlighed, min · første Kjærlighed, som boede der paa Egnen,
EE2, s. 47 eemodig Alvor har talt om den · første Kjærlighed, som om den aldrig lod sig
SLV, s. 332 som en Tilbagevenden til en · første Kjærlighed, thi ellers er det en Endelighedens
EE2, s. 52 r endnu er begeistret for den · første Kjærlighed, tillader sig at lægge
EE2, s. 91 teskabet adskilte sig fra den · første Kjærlighed, var det Ethiske og det Religiøse,
EE2, s. 61 em hvilke vi tænkte os den · første Kjærlighed, vare religiøse, saa behøver
EE2, s. 49 tand, der gaaer forud for den · første Kjærlighed, vel snarest beskrives ved
EE2, s. 44 vt en skjøn Betydning: den · første Kjærlighed. ( Troe mig, jeg giver ikke
EE1, s. 233 jeg sige: gaa hen og see den · første Kjærlighed. Den danske Scene eier i
EE2, s. 52 vende altsaa tilbage til den · første Kjærlighed. Den er Eenheden af Frihed
EE2, s. 50 te er Nødvendigheden i den · første Kjærlighed. Den har som alt Evigt den
EE1, s. 237 n bragte mig var – den · første Kjærlighed. Det slog mig, thi Theater-Repertoiret
EE2, s. 53 ige, saa er det ikke mere den · første Kjærlighed. Det synes nu ogsaa klart
EE2, s. 61 em Hindring i Veien for deres · første Kjærlighed. Det vil Du dog ikke negte,
EE2, s. 38 ræde i Forbindelse med den · første Kjærlighed. Dette Høiere er nu det
EE1, s. 234 orstand, at man taler om den · første Kjærlighed. Digteren kunde lige saa
EE2, s. 53 gt, saa var det ikke mere den · første Kjærlighed. Du seer, det er ikke saa
EE1, s. 247 denne Kjærlighed er deres · første Kjærlighed. Emmeline vilde i sin romantiske
EE2, s. 60 il at man tør kalde den en · første Kjærlighed. En første Kjærlighed
EE2, s. 48 ke ved at nævne Ordet: den · første Kjærlighed. For de lykkelige Individualiteter
EE2, s. 48 il nærmere at betragte den · første Kjærlighed. Forinden vil jeg bede Dig
EE2, s. 238 tikeren med hans religiøse · første Kjærlighed. Han har smagt dens hele
EE2, s. 284 seet Dit Yndlingsstykke: Den · første Kjærlighed. Han tiltroer sig ikke Dannelse
EE2, s. 96 lisere Ægteskabet, som den · første Kjærlighed. Hertil maa jeg svare nei;
EE2, s. 53 ikke saa let en Sag med denne · første Kjærlighed. Jeg kunde nu erindre om,
EE1, s. 234 res et Stykke, betitlet: den · første Kjærlighed. Jeg vidste ikke, at et saadant
EE2, s. 93 exion, der har forstyrret den · første Kjærlighed. Kjærlighed er, som ovenfor
EE2, s. 52 ed for, at det virkelig er en · første Kjærlighed. Med en uimodstaaelig Magt
EE2, s. 49 , og derpaa gaae til en anden · første Kjærlighed. Men idet man saaledes tager
EE1, s. 269 mig med Opførelsen af den · første Kjærlighed. Nu derimod, da jeg atter
EE2, s. 91 gteskabet au niveau med den · første Kjærlighed. Og dette er det Æsthetiske
SLV, s. 364 Anden maatte være hendes · første Kjærlighed. Saa har hun ikke brudt med
EE1, s. 247 ge, saa er dog hver Gang den · første Kjærlighed. Sætningen er nemlig en
EE2, s. 99 et var en Forkleinelse af den · første Kjærlighed. Var det det, saa var det
EE2, s. 28 . Her ironiserer han over en · første Kjærlighed. Ved Hjælp af en kløgtig
EE1, s. 255 ibe, men kun om » den · første Kjærlighed.« / Idet den 4de
EE2, s. 92 ledes det kan bestaae med den · første Kjærlighed; og saavist som det er, at
EE2, s. 66 tninger, endnu mere end den · første Kjærlighed; thi det har een Modsætning
EE2, s. 67 i en dybere Forstand end den · første Kjærlighed; thi dette er netop Feilen
EE2, s. 66 hed i sig, endnu mere end den · første Kjærlighed; thi Ægteskabets indre
EE2, s. 59 lmindelige for at betegne Din · første Kjærlighed; thi, oprigtigt talt, den
EE2, s. 65 der i Eders Romaner med deres · første Kjærlighed? / Efterat jeg nu med al
EE1, s. 246 g. / Som Forfægter af den · første Kjærligheds absolute Gyldighed er Emmeline
EE1, s. 248 Forhærdelse angaaende den · første Kjærligheds absolute Gyldighed. Ingen
EE2, s. 38 rlighed ikke kan rumme al den · første Kjærligheds Erotik i sig, saa er Christendommen
EE2, s. 143 Du troer altsaa ikke paa den · første Kjærligheds Evighed. Seer Du, der har
EE2, s. 39 vise, at Ægteskabet er den · første Kjærligheds Forklarelse ikke dens Tilintetgjørelse,
EE2, s. 143 gelser angive Takten i den · første Kjærligheds gratieuse Stillinger, Pligtens
EE2, s. 95 ste Ord at jage ham ud af den · første Kjærligheds Hvedebrøds-Dage. At denne
EE2, s. 39 d Frimodighed tør tale den · første Kjærligheds og Ægteskabets Sag; thi
SLV, s. 90 t stride under den lykkelige · første Kjærligheds seierrige Banner, hos hende,
SLV, s. 169 u omfavner med den lykkelige · første Kjærligheds seierrige Beslutning, ved
EE2, s. 209 gtemand kæmper under den · første Kjærligheds seirrige Banner«;
EE2, s. 45 en Ære at stride under den · første Kjærligheds seirrige Banner. /
EE2, s. 37 ehøvede at nedpløie den · første Kjærligheds skjønne Forhaabninger,
EE2, s. 107 tte var et af den uhistoriske · første Kjærligheds sædvanlige Kjætterier,
EE1, s. 247 nsker, saa har man dog den · første Kjærligheds Sødme. Er man saa uheldig
EE2, s. 118 . I denne Aabenbarelse er den · første Kjærligheds Umiddelbarhed gaaet under,
EE2, s. 151 endnu bestandig elsker med en · første Kjærligheds Ungdom, ogsaa hende har
EE2, s. 124 e det; den, der enten med sin · første Kjærligheds ungdommelige Sundhed eller
EE2, s. 139 oetiske Verden, eller fra den · første Kjærligheds virkelige Verden: De Elskende
EE2, s. 54 ved denne Kjærlighed. Den · første Kjærligheds Væsen er ikke herved
EE2, s. 62 her har Du selv altereret den · første Kjærligheds Væsen; thi det er netop
EE2, s. 106 dsfuldheden. Det er en af den · første Kjærligheds Yndlings-Ideer, at den vil
BI, s. 99 ed. I Anledning nemlig af det · første Klagepunkt af Melitus, at Socrates er en
BI i deres Inddeling af Dialogerne en · første Klasse, de alle bringe i nærmere Berøring
LA, s. 72 erraskende selv end Foraarets · første Knop, og det første Grønts skøre
NB25:100 e almdl. Χstne. / Det · første Knæk Χstd. fik, var da Keiseren
NB29:92 blind Allarm. Det er det · første Knæk Manden faaer; og allerede dette
NB12:105 vilde gjøre. Ansvarets · Første kommer i saa Fald ikke til at hvile paa
DS, s. 192 ilfælde, vent, hvis saa Din · første Kone er død, og Du har giftet Dig anden
Oi5, s. 245 il Du engang allerede har Din · første Kone i Jorden, og er et godt Stykke henne
Brev 315 ar ungdoms Veninde af hans · første Kone Marie B: har opholdt mig en lang Aarrække
Brev 39 hvorpaa staaer det om Faders · første Kone) tages bort. Gitteret lukkes der bag
DD:153 er saa prototypisk for den i det · første Korstog, at en Walther v. Habennichts staaer
EE1, s. 373 interessantere for mig. Den · første Krig er Befrielses-Krigen; den er en Leeg;
EE1, s. 372 ig. / Nu begynder altsaa den · første Krig med Cordelia, i hvilken jeg flygter
Brev 264 o det var der begyndte den · første Krig. / Men nu til noget langt Vigtigere.
Not13:28 Kriterierne paa Sandhed. / Det · første Kriterium han opstiller er: Mennesket,
JC, s. 39 an vilde indvie ham deri. Den · Første kunde heller ikke vredes over den Andens
YDR, s. 111 endommen forfængeligt; den · første kunde man næsten fristes til at smile
SLV, s. 251 it fremkalde sig selv. / Det · Første kunde umuligt blive Tilfældet med hende,
EE2, s. 126 v Dig selv. Naar Du siger det · første Kys er det smukkeste, det sødeste, da
EE1, s. 405 , Tiden i Almindelighed. Det · første Kys er imidlertid qualitativt forskjelligt
EE2, s. 48 rer timeligt, for ham vil det · første Kys f. Ex. være et forbigangent ( saaledes
SLV, s. 197 og tænke paa hende. / Det · første Kys hvilken Salighed! En Pige glad i Hu,
EE2, s. 126 det første Haandtryk, det · første Kys lige til den første fuldkomne Forvisning
EE1, s. 405 r da en Forskjel mellem det · første Kys og alle andre. Det, hvorpaa der her
EE1, s. 393 de beseglede Pagten med det · første Kys. – Det er frugtbare Stemninger,
NB20:59 st jeg veed ikke hvad. / For det · Første lader der sig af den Omstændighed, at
NB32:50 rhold til det Evige. / / / / Det · Første lader sig i en vis Forstand forstaae, ɔ:
OTA, s. 336 iv mig en stor Tanke: o, det · Første lader sig ikke gjøre, og det Andet hjælper
NB11:77 Andet at blive noget Stort. Det · Første lader sig vel forene med det at være
EE1, s. 75 ske, saaledes som jo Barnets · første Lallen igjen er musikalsk. Her kan der
BOA, s. 192 kener og Studier som et Barns · første lallende spæde ufuldkomne Røst,«
NB11:176 igt at holde ud med Gud. I · første Lectie gjælder det blot om strax at
AE, s. 94 nok. Den tager Disjunktionens · første Led ( enten en evig Salighed) og forstaaer
BI, note lemme det Forbigangne; efter den · første ledsages det af en til Marv og Been indtrængende
Papir 4:1 t Exempel; men har saa i det · første Leed holdt fast ved Exemplet ei som det
NB23:149 at prædike om, hvorledes den · Første leed! Hver den Førstes Taare har han
CT, s. 208 Gud er evig; evig ung, i den · første Lidenskabs Spænding, men inderligere
NB27:74 Kald til at blive i Verden, det · Første lige saa lidet som der fordres et særskilt
NB35:20 at indlade sig med den, det · Første ligger dog bestandigt en virkelig Begynden
NB6:21.b a, at han var og er sig fra den · første Linie af bevidst som: en Poeniterende.
NB9:54.a den lidt anderledes, lader den · første Linie gaae ud, og trækker de to følgende
NB3:20 og feil, man saae ikke i den · første Linie jeg har skrevet, at jeg var en
NB5:96 eniterende, da jeg satte den · første Linie paa Prent, og jeg er det. /
SLV, s. 403 som den allerede var i hans · første Livs-Anskuelse, uden at han vidste af det.
AE, s. 94 altsaa ikke hvad der for det · Første lod sig gjøre, den fremsætter end
TTL, s. 434 it Eget; nu gjør en Andens · første Lykke ham utaalmodig; nu sammenligner han,
KKS, s. 96 den, i hendes tidlige Ungdoms · første Lykke, i det Øieblik, da hun første
EE2, s. 126 n Tid, den første Uro, den · første Længsel, den første Smerte, fordi
EE1, s. 51 u længes jeg kun efter min · første Længsel. Hvad er Ungdom? En Drøm.
3T43, s. 106 kaldtes det fædrene, den · første Lærdom, der udvidede hans Sjæl, de
Brev 1 gaaende, at Henrichsen var den · første Lærer, der forlod Skolen, og deraf kan
NB:199 først – og saaledes vor · første Lærer, der ved at elske os lærte
NB16:62 ades, der handle om mig. / I det · første Løb af et Mskes Liv gjælder det:
NB31:108 e Christen: et Løb. / / · Første Løb er: i Tillid til Gud, elskende Gud
NB5:18 t Christelige og det Verdslige. I · første Løb har det Verdslige Seiren som det
NB5:88 ret Loven for min Seier; i · første Løb taber jeg altid, men jeg seirer
NB12:118 og begynder hvor vi slap i det · første Løb, da jeg jo bad om hendes Tilgivelse,
NB17:7 et forlangt, idetmindste som · første Løb. Og hvor tydelig var ikke just derved
EE1, s. 239 en Redakteur, der modtog mit · første Løfte, var meget venlig imod mig, men
4T44, s. 342 aa først og fremmest hiin · første Løgn forhindres. Selv naar Feighed forvexles
Oi10, s. 399 Verdslighed. Dette var den · første Løgn: at gjøre Christendom om til
NB11:173 de de det. / Det var altsaa den · første Løgn; den Løgn, at det var Løgn,
Papir 575 t eneste Spring grebet den · første Lømmel og kastet ham til Jorden –
Not1:7.h H:t: hans messianske Kald; det · første m:H:t: hans messianske Værdighed) /
NB23:111 ger efter Troen. Men dette · Første maa aldrig glemmes – eller og er
AE, note g Overveielse i Forhold til den · første maa ansees for velkommen, er den i Forhold
TTL, s. 441 en har overvundet Alt. Om det · første maa der siges, at Ægtefolkene lærte
OTA, s. 206 nd ikke er Tilfældet, det · Første maa dog være Tilfældet, hvis Lidelsen
Brev 297 k af tre Grunde. / For det · Første maa jeg da takke Dem, fordi De saa klarligen
Papir 219 sninger 2d D. p. 234. / For det · første maa jeg protestere mod den Anskuelse, at
Papir 91 et, som jeg mener, at det for det · første maa komme til med Hensyn til Kirken, –
NB11:107 e har ligget deri. For det · Første maa man betænke mit Tungsind –
3T44, s. 280 æden ogsaa seire. Men det · Første maa man lære først, siden det Større;
NB:159.a , der kun har een Brønd. Det · Første maa med. Det vil Mskene udelade, man vil
BB:7.c ved maa mærkes, at det for det · første maa oplyses i hvilken Betydning Mephisto
Papir 572 std. maa vendes paa hiin · første Maade, hvis det skal blive til Noget med
Papir 572 std. maa vendes paa hiin · første Maade, hvis det skal blive til Noget med
IC, s. 41 Orden. / Begynder man paa den · første Maade, kan man ikke, uden et eller andetsteds
Papir 254 igning mellem de halvanden · første Maaneder og et Par af de følgende Maaneder
BOA, s. 212 edes, at han er Genie, at det · Første maaskee skal være saadan hvad man kalder
NB11:152 af Gud og af sig selv. Til den · Første maatte man sige: nei, spar Dig ikke selv,
Brev 304.5 dighederne da nu for det · Første maatte renoncere paa disse Torsdags-Spadseretoure.«
NB21:48 an Χstne! Du min Gud! / Det · Første man dog vel, naar man vil » forsvare«
Papir 4:1 ָ / Mth: 16, 18 Den · første Mand, der urgerede denne Sætning om
AaS, note l er det ei fulde 21, da de 10 · første mangle, men til Vederlag har han dramatisk
NB14:12 Sagen til Gud: at sende det · første Manuscript ( Sygdommen til Døden) i
AA:12 d til, ligesom Barnet ved sin · første med Bevidsthed foretagne Handling kalder
EE1, s. 381 ad Tilfældet med mig, det · Første med en ung Officier, der hver Dag præcise
BOA, s. 139 ldre Tid, vil være at den · Første med i høi Grad udviklet Besindighed
NB29:95 es. Og dog maa han have det · Første med, just for afgjørende at kunne udvise
BOA, s. 215 orsvinder. Et Genie kan i sin · første Meddelen være paradox, men jo mere han
TSA, s. 99 rsvinder. Et Genie kan i sin · første Meddelen være paradox, men jo mere han
JJ:504 r kun et Moment indenfor det · første medens. Man siger medens Cicero var Consul
JJ:14 tor Deel nedlagt sit System i de 6 · første meditationes. Man behøver da ikke altid
EE2, s. 98 blot ligesaa skjøn som den · første men endnu skjønnere, fordi den i sin
NB15:122 ert Øieblik at lade det · Første meningsløst løbe ind: vi sige jo
4T43, s. 130 Formaning ikke at frelse det · første Menneske fra dette Bedrag, hvorledes skulde
BA, note et Spørgsmaal, hvorledes det · første Menneske lærte at tale, saa vil jeg
KG, s. 341 megen Indflydelse paa, at det · første Menneske viser sig anderledes, end han
SLV, s. 304 næste Nat og dræbe det · første Menneske, de mødte, og strax begrave
3T43, s. 106 et hænger derved: ved det · første Menneske, der hilste ham i den Stund, da
KG, s. 58 den op og gaaer ud, saa er det · første Menneske, Du møder, » Næsten«,
BA, s. 335 gtens Historie. / Adam er det · første Menneske, han er paa eengang sig selv og
KG, s. 341 skjuler nemlig Noget over det · første Menneske, og fremdeles kan det andet Menneske
KG, s. 155 øre den, af Gud, og om det · første Menneske, udsiger just dette. Vi læse
BOA, note dene lyde saaledes: » De · første Mennesker kunde have havt et evigt Liv;
KG, s. 156 s Væsen, at der, siden det · første Menneskes Skabelse, ingen Forandring er
Not4:5 lig fra en Böhmes. ( den · første mere blot historisk; den anden langt ideellere;
Not11:22 og forstode ved det · første mere denne dobbelte Bevægelse, den Flydenhed,
BI, s. 97 a lade en Tomhed tilbage. Den · første Methode forudsætter naturligviis, at
SLV, s. 297 hjelpe til det Store. Og den · første Methode ærede hende ganske anderledes
NB2:12 e og mere, er min oprindelige min · første min dybeste min uforandrede Betragtning,
NB23:51 Biskop, min Beundring, min · første min uforandrede, selv han kan indlade sig.
NB13:17 Kana, at det just derfor er det · første Mirakel, fordi det er som et Motto paa
LP, s. 45 g. Idet jeg nu vil betegne det · første Misforhold som tilfældig Stemning, vil
NB19:20 . / Jeg blev staaende. Hiin · første Misforstaaelse med Nielsen blev ogsaa endnu
AE, s. 116 ndingen maa gjøres for det · Første mod den moderne Spekulation, at den ikke
LA, s. 18 orfatter, der begynder med en · første Modenhed, maa opleve. Den Livs-Anskuelse,
Papir 142 indgaaet med Verden; men ved det · første modificeres denne Ikke-Indgaaen med V.
Not11:39 sin Fødsel i Zeus. Hans · første Modstander er Kong Lycurg, som nævnes
3T44, s. 254 ske at modtage den, som hine · første modtoge den jordiske Gave? Om Du end meente
NB17:32 Existents som comisk Digter til · første Moment – for saa at blive »
BB:24 orøvrigt troer jeg, at det · første Moment ( Intensitetens) ikke er noksom
Not1:8 v Terminologien bestemt. Det · første Moment er 1) vocatio. 2) illuminatio Joh:
SLV, s. 318 i Tanke-Indholdet. Nu er det · første Moment færdigt; Præsten aftørrer
EE1, s. 294 klet, saa blev jeg dog i det · første Moment høilig forbauset; jeg erindrer
Not4:7 til et heelt System, og det · første Moment i den Livsanskuelse, der istedetfor
SD, note i, at Fortvivlelse ogsaa er det · første Moment i Troen. Naar Retningen derimod
EE1, s. 191 enneskene hvidske. / I dette · første Moment lader Elvira sig fremstille, og
G, s. 23 a vil han ogsaa lide meget. Det · første Moment maa overvælde ham næsten til
NB10:94 ndag i Trinitatis, hvor han i · første Moment om Ydmyghed, taler om, at baade
SLV, s. 318 Taler begynde, og vende det · første Moment om, omtrent saaledes: end ikke jeg,
SLV, s. 317 erede Herren Vei, saa er det · første Moment, at Enhver gjør Sit for at udbrede
G, s. 22 sigt var blot at fremstille det · første Moment, hvor det blev klart, at det unge
AE, s. 443 Papiret man er færdig med · første Moment, og saa ikke har videre med det
Papir 418 fentlig Fruentimer, det var det · første Moment. Saadanne Udviklinger antager andre,
Brev 134 hvert Træ bøier sig i det · første Morgengys hen for at see, om dets Sidemand
NB29:6 , som er faldet mig paa. / I · første Mosebog anføres det som Mskenes Udmærkelse:
CT, s. 83 moner, om hvilke vi læse i · første Mosebog, avlede Børn med jordiske Qvinder,
SLV, s. 94 ligesom i et bekjendt Sted i · første Mose-Bog, hvor der fortælles, at Esau
Papir 515.b vær forvisset derom. / det · første Msk og den første Gavtyv eller den første
Not9:1 ghed ikke at modsætte det · første Msk og hans Efterkommere; men Adam er Msk
Not9:1 ed gaaer den tilbage til det · første Msk. 2) moralis Enhvers Indvilligelse i
Papir 8 øre dem, altsaa lige fra de · første Msk. af. / d 10 3 34. / pag. 5
Not9:1 en jo ikke. Saa længe det · første Msk. er et andet end alle Andre, kan man
Not1:9 es ved Fortællingen om de · første Msk. Fald. – / Hentydninger til Læren
Not9:1 ed. Rabbinerne troede, at de · første Msk. havde været i Besiddelse af mathematiske
Papir 515.b r den første Gavtyv og det · første Msk. hvad gjorde saa / den Forestilling,
JJ:34 den var kort, og saaledes det · første Msk. i denne Skynding fæstede sin Opmærksomhed
BB:42.e hubert Symbolik) dog begyndte de · første Msk. ikke dermed – der var ikke Arvesynd.
Not9:1 ig Forskjel bliver mell. det · første Msk. og de følgende. Ved denne Forestilling
EE:52.a langt herligere end der bleve de · første Msk. til Deel, og ogsaa for den Enkelte,
Not1:6 Peirère / Hvor var de · første Msk: Opholdssted? / Hvorledes forenes Msk:
Not9:1 Hvad indeholdes nu i det · første Msks Lighed med Gud. han er forskjellig
AA:34 Msk. seer ud. Her begynder nu den · første Mulighed af ikke at kunne læse en Bog,
Not11:4 eschlossne Allheit. Ved den · første Mulighed er den uendelige Potens ikke udtømt,
SLV, s. 281 eg ikke villet tænke. Den · første Mulighed maa opgives, er hun endnu, er
Not11:25 ødv: Exist: forud. I det den · første Mulighed viste sig, blev det unv: S. bevæget
SLV, s. 266 re Betragtning at fjerne den · første Mulighed, der betingede Alt, og selv om
Not11:14 sig dens Existents. / Den · første Mulighed. Dette skeer derved, at Subjektet,
AE, s. 122 Mulighed af Subjektivitetens · første Mulighed. Saaledes protesterer Christendommen
SLV, s. 82 ken, indsugede Assessoren den · første Mundfuld med synligt Velbehag, ret vederqvæget,
EE1, s. 333 tilbage paa det Indtryk, det · første Møde gjorde paa mig, saa er min Forestilling
NB10:127 Gjenstand for Medlidenhed. Det · Første naaede han ved Corsaren, det Sidste ved
NB25:68 maatte Biskop M. for det · Første nedlægge sin Værdighed som christelig
NB18:20 t paa det Religieuse er altid en · første negativ Bestemmelse. Det Første er altid
Papir 129 ger et Martyrium, at medens den · første neppe i Døden meest lever i sin Idee,
EE1, s. 330 ber hende forbi. Det er det · første Net, hvori hun maa spindes ind. Paa Gaden
SLV, s. 432 ert Menneske har dog for det · Første Noget, man kalder Phantasi; altsaa vor
NB11:203 g derimod gjøre for det · Første Noget, og maaskee kommer der saa Kraft
TTL, s. 400 emme Forhold er saaledes i et · første Nu et brudt Forhold, uden at dog Bruddet
FV, s. 18 diget ved, at Forfatterskabets · Første nu kommer anden Gang, det nye Oplag af
EE1, s. 354 verraskes saaledes, at det i · første Nu næsten er Grunden til hendes Overraskelse,
EE2, s. 39 e Øieblikke, der vel i det · første Nu næsten ængste ved deres Stilhed,
AA:20 stens æsthetiske Periode. De to · første Nummere kom ud paa eengang og vare saa
NB14:141 elige Overlegenheds Kjende i et · Første næsten at stille sig selv som Den, der
EE:106 genhed, maa omtrent svare til det · første næsten fjendtlige Trin af Gudsfrygt.
IC, s. 179 see, dette vil Barnet for det · første næsten overhøre; Fortællingen
Not11:22 ken, det er Tænkningens · første Objekt ( primum quod se objicit cogitationi),
BI, s. 302 en er nemlig Subjectivitetens · første og abstracteste Bestemmelse. Dette peger
PCS, s. 142 Forskjellen mellem Capt. S. i · første og anden Akt er derfor blot den, at han
PCS, s. 142 mellem Scipios Optræden i · første og anden Akt. Det kunde synes snurrigt,
SFV, s. 16 om der i sin Tid var Tale om: · første og anden Deel af Enten – Eller. Nei
BOA, s. 93 taaelse, han kan ogsaa skrive · første og anden Deel, men saa kan han ikke skrive
IC, s. 147 ns Sandhed, end man var i den · første og anden Generation – det er dog
AE, s. 194 æves mellem Discipelen paa · første og anden Haand), og i første Deel af
PS, s. 294 thi her er ikke Tale om en · første og anden Natur) er bestemmet i Continuitet
BB:24 Istedetfor at i Don Juan det · første og andet Stadium først afrunder sig
BOA, s. 193 t Adler har kunnet skrive det · første og andet Tilsvar paa Øvrighedens No
Papir 445 er af Alle ansaaes for den · Første og beundredes: nei, det kunde Mængden
EE1, s. 379 Verden, er en ung Pige, det · Første og bliver det Sidste. Og dog er et saadant
BI, s. 170 l, der finder Sted mellem den · første og de følgende Bøger, den Omstændighed,
NB20:32 lfartsdag, naar man kaster de to · første og de to sidste Linier bort og saa interpuncterer
NB2:35 kunde blive / Forholdet mell. den · første og den / sidste Underviisning i Livet /
DD:27 hvorvidt er hiin i Rom V mell. den · første og den anden Adam opstillede Paralelle
Not11:19 mum cogitabile; mellem den · første og den høieste Vdskb. ligge alle Videnskaber,
EE1, s. 16 g min Opmærksomhed, at den · første og den sidste Aphorisme paa en Maade svare
PS, s. 301 . Væsentligen seet, er den · første og den sidste lige, kun at den senere Generation
GU, s. 331 ke, hans Bud, Dine Tanker, den · første og den sidste, hans Tanker: hvis ikke,
KG, s. 151 e Kjerlighedens Historie, den · første og den sidste. O, Du, som veed at tale
JC, s. 33 ing, forgjeves. De brugte den · første og den tredie Sætning som aldeles identiske;
SLV, s. 33 n Beundring, der er min Sjels · første og dens eneste, bryde frem af al sin Magt,
4T44, s. 343 t dagligdagse Fordring, dens · første og dens sidste Ord, hvad den vil enhver
NB30:12 sin Ivrighed borttager det · Første og derved i Grunden gjør det Andet umuligt.
4T44, s. 309 e. / Dog om end saaledes det · første og det dybere Selv ere forligte, og det
4T44, s. 307 mærke de Begge, baade det · første og det dybere Selv, og da sidder dette
IC, s. 166 e mange, mange Aar mellem det · første og det sidste Afsnit af hans Liv –
BOA, s. 207 e et langt Punktum; baade det · Første og det Sidste har som Punktum betragtet
DS, s. 186 ningen. Det at afdøe er det · Første og det Sidste i Forhold til det Christelige
Papir 306 ig for, hvad der jo er det · Første og det Sidste, at lade Dig have, som Skriften
KG, s. 23 e paa Kjerlighed! Dette er det · Første og det Sidste, der er at sige om Kjerlighed,
KG, s. 151 i Elskov. Dette Hensyn er det · Første og det Sidste, fra dette Hensyn er der
SLV, s. 67 lskab uden at mit Navn er det · første og det sidste, og der er ikke et borgerligt
2T44, s. 191 n sig adskillende mellem det · Første og det Sidste, og man skal være fjernsynet
IC, s. 77 t. Oprigtighed for Gud er det · Første og det Sidste, oprigtigt at tilstaae sig
KG, s. 26 ighedens Forandring mellem det · Første og det Sidste. / Men skulde dette ogsaa
NB21:16 an kan gjøre Tro til det · Første og Efterfølgelse til det Andet, forsaavidt
EE2, s. 150 om en Ven, vor Kjærligheds · første og eneste Fortrolige. Men denne Kraft til
PS, s. 303 r dog vel forskjellig fra den · første og fra de tidligere?« – »
LF, s. 9 træder, erindrer mig om mit · Første og ganske særligen om mit Første
BOA, s. 226 rende Forskjel mellem hans · Første og hans Sidste. Skjøndt en Aabenbaring
Brev 43 t Dit netop skulde blive det · første og hidtil det eneste, jeg har modtaget
KKS, s. 100 erlig, næsten i Glædens · første og høieste Øieblik begynder Nysgjerrighedens
KG, s. 142 s foran i selve Forelskelsens · første og høieste Øieblik. / Dette er det
EE:187 m Affald og Ordsprog som det · første og høieste, hvorimod i den anden Række
KG, s. 344 ndring, men Udsigten er i det · første og i det sidste Øieblik den samme, der
Brev 172 beskriveligt daarligt Veir · første og især anden Juledag. Idag ( Nytaarsdag)
AE, s. 527 ævet mellem Discipelen paa · første og paa anden Haand, fordi vi i Forhold
NB:73 des det Bevidstløse er det · første og saa det Bevidste, men hvorledes saa
NB:160 ormdl. forblive det. Først det · Første og saa det Næste. Men disse usalige
KG, s. 97 Faderen » gik til den · første og sagde: Søn, gak hen, arbeid i Dag
PS, s. 296 ation, naar den betragter den · første og seer den næsten segnende under Forfærdelsen,
SFV, s. 100 r i denne Henseende om hiint · første og senere gjentagne Ord af Æsthetikeren
EE1, s. 82 aaen og det Attraaede paa et · første og senere Stadium. / Attraaen altsaa, der
BOA, s. 240 ie, og summa summarum af hans · Første og Sidste bliver at han er at ansee for
AE, s. 569 t Intet at vide. / J. C. / En · første og sidste Forklaring / For en Form og for
JJ:414 . ell. saa 1845. » En · første og sidste Forklaring var henkastet paa
NB22:15 des. Og dog sæt det blev · første og sidste Gang – og sæt Du glemte
NB22:15 tte Syn, thi maaskee er det · første og sidste Gang, at Du da maatte have Noget
CC:13 gsaa føler, at han var Din · første og sidste Kjærlighed. / Din Broder.
Brev 159.6 re blevet Anledningen til et · første og sidste Ord, med mindre Du selv maatte
Brev 159.7 re blevet Anledningen til et · første og sidste Ord, med mindre Du selv maatte
EE1, s. 113 r Præget deraf. Sganarels · første og sidste Replik, Begyndelsen og Enden
BOA, s. 216 et er et paradox Faktum som i · første og sidste Øieblik af hans Liv staaer
TSA, s. 99 er et paradox Faktum, som i · første og sidste Øieblik af hans Liv staaer
BOA, s. 230 i Misforholdet mellem Adlers · Første og Sidste, eller nøiagtigere udtrykt,
NB:70 , det Sidste, som er Ethikens · Første og Sidste. Og naar saa Læseren har læst
KG, s. 23 er Talen atter tilbage til det · Første og siger gjentagende: troe paa Kjerlighed!
IC, s. 219 engang vender tilbage til sit · Første og siger: » til Trods for Alt, hvad
2T44, s. 190 g derfor er Taalmodighed det · Første og Taalmodighed det Sidste, netop fordi
BI, s. 151 i Plato har en Historie. I de · første og tidligste Dialoger er det saaledes enten
NB21:16 re Efterfølgelse til det · Første og Tro til det Andet, forsaavidt det er
Not11:22 me bort derfra. det er det · Første og, for at bruge dette Udtryk, engang var
KG, s. 183 jøre mig gjeldende som den · første ogsaa blandt disse Mennesker«:
BOA, s. 245 – men saa er jo alt det · Første om Aabenbaringen o: s: v: væsentligen
EE2, s. 26 dsat at Kjærligheden i sin · første Opblussen er tilstede, da at have Mod og
BB:7 blandt Bøger. Lidenskabens · første Opblussen søger Mephisto at opflamme
EE2, s. 26 naturligt i Kjærlighedens · første Opblussen, at den ikke synes at kunne lide
NB28:81 med Gud, men degraderede. / Den · første Opfattelse er aabenbart det nye Testamentes
LA, s. 67 øs gratulerer sig selv som · første Opfinder – og bliver endnu kløgtigere.
TTL, s. 426 s Overraskelse at være som · første Opfinder af Alt, og da, naar Møisommeligheden
BA, s. 435 rklaret som det Negative. Den · første Opfinder af denne Forklaring var Hegel,
EE2, s. 141 lup, og have Haab om at blive · første Opfinder af en splinterny Terminus i det
Not12:10 o, non liberant. / Homer er den · første Opfinder af Komedien: .. οὑτω
SD, s. 212 . Men Christendommen, der er · første Opfinder af Paradoxerne, er ogsaa her saa
4T44, s. 377 n for ham, han er endnu selv · første Opfinder af Sproget og eneste Ihændehaver
AA:22.2 abeder sig den Ære at være · første Opfinder af Synden, og ivrer mod Kants
OTA, s. 333 re, thi det er Smerten selv · første Opfinder af, og Smerten har strax Skriget
ELF, s. 61 . Antager maaskee hint Rygtes · første Opfinder med Leucippus, at en Comedie og
BA, s. 338 ile til den Ære, at være · første Opfinder, og at ville skubbe Noget af sig,
4T44, s. 345 lt, men Feigheden var jo den · første Opfinder. / Det Gode, det i Sandhed Store
Not11:12 at anmasse sig at være · første Opfinder. Allerede saaledes som det Absolute
FQA, s. 10 i Fabrikvæsenet ere de de · første Opfindere af at sye Handsker af Strømper;
EE:92 har i Χstd., de ere hverken · første Opfindere ell. Forbedrere af det Givne,
SLV, s. 238 en, der forsøger sig i de · første Opgaver til Øvelse i Modersmaalet: af
Papir 261:3 / Jeg læste den under mit · første Ophold i Gilleleie; jeg pleiede at anvende
BOA, s. 128 -Pille. Og naar han reviderer · første Oplag af sine tidligste Prædikener,
F, s. 485 tende Deel af Bogladeprisen paa · første Oplag. / Slutteligen maa jeg takke den
Brev 226 ndste 1 Rbd. billigere end · første Oplag; Rabatten til mine Colleger maa regnes
LF, s. 42 kjelligt fra den ligefremme og · første Oprindelighed, at Lilien og Fuglen i strengeste
NB12:120.b igt været nøiet med min · første Opsigelse, der var affattet for mig saa
BA, s. 433 f Springet. Mephistopheles' s · første Optræden i Balletten Faust er derfor
BOA, s. 201 t en Aabenbaring, i hele hans · første Optræden, var der Noget, som maatte
Papir 180 dant Forhold til F: ved sin · første Optræden. – / Ironien er humoristisk
PCS, s. 137 etaschement, og dette er hans · første Optræden. Det gjælder om, at Skuespilleren
SLV, s. 134 ie Tid, det er Ungdommens · første Opvaagnen. Men den, der egentligen vil
NB22:30 rt paa ham. / Allerede i de · første Ord af Epictet: nogle Ting ere i vor Magt,
LA, s. 93 vil være hans Ende, og det · første Ord allerede være en Forsyndelse mod
NB30:93.a ør hans Død. Og hvad det · første Ord angaaer ( De er saa gjennempolemiseret)
SLV, s. 268 ltet, blev tændt, og det · første Ord blev læseligt, men saa faldt der
Papir 371-1.a dele sig, saa strax ved det · første Ord den siger, at være fordømt til
TAF, s. 285 forlades, elsker lidet. Det · første Ord er Alterets Indbydelse, det andet er
AE sig slet ikke behandle; thi i sit · første Ord forvandler det sig selv til en Hypothese.
NB27:77 være dette: hiint · første Ord høres næsten aldrig – det
Papir 371-1.a orvisse Dem om, blot ved de · første Ord i dette første, Indlednings Foredrag.
AE, s. 215 ede jeg at fjerne mig. Men de · første Ord jeg hørte fængslede stærkt,
KG, s. 303 e Ord mangler, der er kun det · første Ord og Bindetegnet ( thi Den der bryder
KG, s. 303 ltsaa af et sammensat Ord det · første Ord og Bindetegnet, og tænk Dig nu,
NB24:114 r og atter, og det var mit · første Ord til Paulli ( da han i sin Tid fortalte
TTL, s. 438 s, og han strax ved den Vises · første Ord, der kastede Sandhedens Lys i hans
CT, s. 304 ciplene: saaledes fjerner det · første Ord, det viser bort, ak som til den venstre
SLV, s. 186 er det nogensinde sandt hiin · første Ord, jeg sagde til mig selv i Adskillelsens
SLV, s. 196 blive hende tydelig. Men mit · første Ord, min Kjærligheds-Erklæring skal
JC, s. 53 e ikke havde sagt mere end de · første Ord; thi det Følgende sagde Intet, uagtet
Not9:1 a er sat en Fortjeneste. Den · første Overgang, cfr det Foregaaende, gjør
EE2, s. 90 bestandig fast ved Ungdommens · første Overraskelse. Og naar jeg stundom, om end
IC, s. 55 og Forstandige, saasnart det · første Overraskelsens og Forbauselsens Indtryk
NB14:104 m. Det var mærkeligt, om den · første Oversættelse er rigtig; thi det er jo
Not11:37 temt til at overvinde. Den · første Overvindelse af B ell. hvad man kunde kalde
OTA, s. 286 rste Tanker – og den · første Paaklædning. Men ved at betragte Lilien
OTA, s. 286 ykkerne ganske at glemme den · første Paaklædning? O, Du lidet Troende, Du
JJ:107 n løbe med Snak paa Papiret. / · Første Paaskedag til Aftensang i Frue-Kirke (
NB13:3 ner, deres Pagina findes paa · første Pagina i hiin Journal. / Texter til Fredags-Prædikener
NB2:17 fratage ham det igjen. I de · første Par Øieblik siger han: aah, det er et
EE2, s. 93 r dette udtrykt i Slægtens · første Par. Dette er et Vink om, hvorledes ethvert
BI, note der Aristophanes sig selv i den · første Parabase. / Smlgn. V. 1496: /
Not15:4 t, kom̄er Etatsraaden fra · første Parquet og siger: maa jeg tale med Dem.
NB23:42 en Part ikke paa, saa bliver den · første Part i Fordelen med at kunne gjentage.
DJ, s. 73 Don Juans Indblanden i Elviras · første Parti, poverina, poverina, saa vil jeg,
Not11:37 de materielle Guder. I den · første Periode, hvor Principet vil beholde sin
EE1, s. 33 jønneste Tid Forelskelsens · første Periode, naar man ved enhver Sammenkomst,
NB13:76 gne sig den og jeg altsaa tale i · første Person i Virkeligheden, vil man at jeg
FF:128 bliver Pluralis, det at der er en · første Person med giver denne Fortrinnet /
NB11:158 Publikum, thi saa handler man i · første Person men bedømmer sig selv i tredie
BOA, s. 230 e Punktum, der ligeledes er i · første Person men er Adlers Ord. En Læser i
BOA, s. 229 art til disse Ord ( som ere i · første Person) knytter sig det næste Punktum,
IC, s. 165 ae en Tale, især en Tale i · første Person, hvor der altsaa nævnes et Jeg,
NB14:19 altsaa i min egen faktiske · første Person, ikke mere end saa langt som mit
FF:66 r han selv gal og ender den i · første Person. / Det er en underlig Indledning
EE:13.a nfinitiv ell. den subjektiverede · første Person. / Det sidst udkomne Værk af
NB11:223 idt til at føre denne Tale i · første Person. / Min Gjerning er saaledes dog
Papir 371:1 re siger jeg, og taler i · første Person. Først han vil ogsaa ret i strengeste
NB11:6 og saa kunde han sige Alt i · første Person. I Introductionen blev at vise,
BOA, s. 229 ær var vigtigt da de ere i · første Person. Umiddelbart til disse Ord ( som
BOA, s. 229 med Ord af Christus som ere i · første Person: jeg siger Eder. Disse Ord ere ikke
AA:1 t ud; Nogle have skrevet det i · første Person; Andre have fortalt det om Vedkommende
NB14:8 rsøg. Forfatteren taler selv i · første Person; men man erindre vel, at denne Forf.
Not11:32 delse. / 32. / d. 25 Jan. / Den · første Personlighed er den, der har Magt til at
Brev 129 fremherskende Brug af den · første Persons Eiendoms-Pronomen. At jeg er vel
NB31:95 turligviis deri) saa er den · Første Philosoph, den Anden er det ikke. Her er
Not11:16 første Videnskab, ell. · første Philosophie; thi begge Navne forekommer
AE, s. 494 Categorierne seer let, at den · første Pige kun er comisk for en renere Opfattelse,
EE1, s. 335 g lærte at dandse for den · første Piges Skyld, jeg elskede, jeg lærte
NB2:35 bruge mit Liv. / I Evangeliet paa · første Pintsedag ( af Joh: Ev:) læses: Dette
NB18:86 Prædiken over Evangeliet paa · første Pintsedag) ja blot med et Par Punktumer
DS, s. 170 / Da Apostlene talede · første Pintsedag, aldrig vare de mere ædrue
NB18:13 g af hans Liv, man eier. / Idag, · første Pintsedag, prædikede Mynster mod Klostere
BI, note nken, maa Retfærdigheden paa · første Plads være udfoldet i Retfærdigheden
Papir 595 od til en Passageers ( paa · første Plads) Raadighed at standse et Jernbane-
EE1, s. 65 siske Værker indtager den · første Plads, har det derimod saagodt som intet
NB14:41 e mere ligefrem indtage den · første Plads. Først kommer saa Troen, Χstus
Papir 595 Noget, hvis De reiser paa · første Plads. Først og fremmest var det slet
EE1, s. 57 af mig, at han skal have den · første Plads. Og uagtet jeg ingenlunde agter at
BB:1 midd: anskueligt, indtager den · første Plads; dernæst Digterkonst; Malerkonst;
SLV, s. 237 er Alt, uden at forandre sin · første Plan, mon han er reflexionssyg, dersom
BI Speculation. / Det Abstrakte i de · første platoniske Dialoger afrunder sig i Ironi
NB11:25 pmærksom, at jeg kom paa · første Pleie hos Nederdrægtigheden, at jeg
JJ:493 en føie Stund har været paa · første Pleie i » Corsaren« han
SFV, s. 49 i denne Henseende kommer paa · første Pleie. Og min hele Betragtning af Mængden,
NB12:114 ette veed jeg, jeg kom paa · første Pleie; og dette veed jeg, da jeg døde
Papir 389.1 lde de holde af mig. Nei, den · første Pligt for Den, der i Sandhed skal forkynde
OTA, s. 132 jøre det aabenbare, at den · første pludselige Anger ikke havde havt sand Inderlighed.
Brev 3 nner i Altona. Den mener jeg Du med · første Post afsender til dens Adresse ledsaget
PS, s. 286 mtidig, da det er historisk i · første Potens ( Troen i almindelig Forstand);
LP, s. 38 ducerende 2den Potens af det i · første Potens allerede paa mangfoldig Maade poetisk
NB10:104 n Bedraget er i anden Potens. I · første Potens er Bedraget: at sige det Høieste
Not11:5 sin Potens er Væren. den · første Potens er blot potentieller Geist, fordi
Not11:28 Heraf synes nu at følge, at · første Potens er det Ikke-S. Sollende, og altsaa
SLV, s. 65 var dog Noget, Concessionen i · første Potens er dog altid tilintetgjort i anden.
Brev 264 rig i anden Potens. Krig i · første Potens er Krig, i anden Potens er det en
Not11:37 Potens med, saa snart den · første Potens er mægtig til at overvinde den
Not11:5 Novb: / Nur-Seyn-Konnen er i den · første Potens kun det første, det andet er
LP, s. 39 e, at Andersen selv ikke har i · første Potens levet poetisk-klart, da det Poetiske
LP, note ubevidste Poetiske. / Andersens · første Potens maa snarere sammenlignes med de
Not11:4 Ikke-Væren. Dette er den · første Potens ogsaa; men hvad vi her tale om er
NB24:67 ive noget Stort. Altsaa her er i · første Potens Selvfornegtelsen. / Dersom det nu
Not11:31 estemter betegne denne vor · første Potens som Fader. Den sætter ved sin
LP, note rkere Udtryk omtaler Andersens · første Potens, at jeg da kommer i Strid med min
LP, note ale mig nærmere om Andersens · første Potens, var, fordi jeg kom til den fra
Not11:30 bt sig selv, vort S-K. den · første Potens. das denkende S. er vor anden Potens;
EE1, s. 424 t kun været interessant i · første Potens. Dette er derimod det Interessante
NB10:100 s derfor. Det er Løgn i · første Potens: at gjøre sig jordisk Fordeel
BI, s. 121 to mindre lader sig udtale. I · første Potents ligger altsaa det Ironiske i at
AA:12 r at han burde dadles, da den · første Priis for en Skribent altid er at have
Not11:38 ud skabende Potentser. Det · første Princip er det reale Princip, det er hergestellt
BOA, s. 121 Statskirken tjenligt, at dens · første Principer for hyppigt drages ind under
NB21:163 eviser af Hjertet for dets · første Principer, som hvis Hjertet vilde fordre,
Brev 17 at faae. Du, som har en lille · første Prioritet er altsaa den Eneste, til hvem
NB27:21 og skal hun have eneste og · første Prioritet i mit Liv – men Gud har
NB27:21 om, at hun har jo dog ikke · første Prioritet i mit Liv. Nei, nei, msklig talt
NB12:193 kal paa hvert eneste Punkt have · første Prioritet i Tilværelsen i et Mskes Liv,
NB13:88.a naturligviis hvad der altid er · første Prioritet Styrelsens Omsorg, der gjør,
KG, s. 150 t den er en Fordring. Gud har · første Prioritet, og Alt, Alt, hvad et Menneske
Not15:4.d eet Ord. / thi jeg har jo dog · første Prioritet. / Noget jeg dog til en vis Grad
KG, s. 150 endommen lærer, at Gud har · første Prioritet. Ganske saaledes taler Videnskaben
NB27:21 mit Liv – men Gud har · første Prioritet. Min Forlovelse med hende og
Brev 18 ngang, hvorledes Du havde Din · første Prioritet; men i ethvert Tilfælde er
JJ:23 nhæng og dens enkelte Dele. Det · første Problem har beskjæftiget alle Msker,
Not11:36 roces er kun Gjentagelse af den · første Proces. Der er tre Ting at bemærke:
EE1, s. 27 en. Og hvem har dog Barnet de · første Prygl at takke for, hvem Andre end Forældrene.
EE2, s. 46 t Første, selv » de · første Prygl jeg i Skolen fik,« idet Du
NB8:55 ft, ell. 1 af de første 5 i de · første Prædikener) siger han, at man skal overveie
NB29:76 aa begynder han at arbeide. Hans · første Præstation er i Grunden nok, Alt er
OL, s. 32 Kun eet endnu angaaende dette · første Punct af Sagen. Hr. Lehmann har indladt
BI, s. 217 goistisk i sig selv. Hvad det · første Punkt angaaer, da maa man i denne Forkastelse
BI, s. 110 negative. – Hvad nu det · første Punkt angaaer, da maae vi erindre om, at
NB23:51 ndste er jeg det ɔ: paa · første Punkt vil han ikke gjøre Svinget saa
AE, note aa meget mere, som Anmeldelsens · første Punktum ( » diese Schrift eines
BOA, s. 186 le. / Naar A: fremdeles i det · første Punktum af dette Tilsvar beraaber sig paa
BOA, s. 230 r i hele Aphorismen, at jeg i · første Punktum er det samme jeg som i andet og
BOA, s. 188 delsen skeer officielt. / Det · første Punktum i hans første Tilsvar paa Øvrighedens
NB:202 cognito skjulte en Begeistring af · første Qvalitet. For i vor Tid at forfægte
NB11:215 : am allerheiligen-Tage). I den · første raabes der Vee over dem som ikke drive
NB16:26 ve kastet ud i Afgjørelser af · første Rang – eller rettere, at man er der,
NB10:166 ue og gjælde for et Genie af · første Rang, med Indflydelse af vidt indgribende
Papir 595 : jeg indtager min Plads i · første Rang; F– fare i Lic. Müller,
AE, s. 355 rembringe Digter-Værker af · første Rang; æsthetisk er det rigtigt, for
Papir 595 Vognen foran mig, ogsaa en · første Rangs Vogn. I den havde man ladet Gardinet
BA, s. 391 edens Atom. Det er Evighedens · første Reflex i Tiden, dens første Forsøg
NB12:154 r. / Angest er Mulighedens · første Reflex, et Blink og dog en frygtelig Trolddom.
NB11:34 vor Tid blive Mskene i den · første Reflexion, i den Reflexion, ved hvilken
AE, s. 77 Ordet, hvilket naaes ved den · første Reflexion, saa kommer den anden Reflexion,
Papir 73 s gl mostarabiske – ikke de · første Reformations-Forsøg? / d. 2 Novb. 35.
Papir 595 naturligst Forbindelse med den · første Rejse til Berlin 1841-42. – Efter
NB25:109 dette Ord knytter sig det · første religieuse Indtryk, hun har af mig, og
Brev 303 erne maa jeg da nu for det · Første renoncere paa at spadsere med Dem om Torsdagen,
NB26:39 Dersom jeg antager, at den · første Replik skal lyde: Du kunde jo vente en
EE1, s. 263 uforligneligt har givet hans · første Repliker Præg af. / Dog dette er mindre
NB16:56 rkt repræsenteret; det · Første repræsenteret digterisk af Pseudonymer,
Brev 266 ed Hjælp af en Lov, den · første Republikken gav, som afskaffer Dødsstraf
AE, s. 45 igen den Samme, saa siger den · Første rigtigt: her behøves et Beviis. At en
CT, s. 81 e Dag, det er i Lænken den · første Ring, som lænker et Menneske sammen
Papir 271 De · første Rudimenter til Enten – Eller. /
BI, s. 123 nfører han Phædon i den · første Række af platoniske Dialoger, de saakaldte
4T44, s. 375 et saaledes til, at hvis den · første Række af Stridsmænd har seiret, da
Not10:9 ang, og Helliggjørelsens · første Rørelse / 3) Mskets Helliggjørelse
BB:1 altfor let gjenklinge, idet de · første røres. Digteren kan midt i sin lykkelige
EEL, s. 66 ngreb. Netop i vor Tid er det · Første saa farligt, fordi man paa saa mange Maader
KG, s. 374 aler-Sedlen. Herover blev den · Første saa forbittret, at han i sin Harme anmeldte
NB12:82 std. er og skal være i sit · Første saa forfærdelig, at kun et absolut skal
Papir 349:2 e Dage. Herover blev den · Første saa forskrækket, at han gav Kjøb.
G, s. 70 mig til Last, at jeg gjorde det · Første saa skjønt som muligt? Taksigelse! Da
LA, s. 38 glemmer, hvorledes de tvende · Første saae ud, medens man vedbliver at erindre
AE, s. 195 Intet forandret og kun i det · Første Sagen gjort noget vanskeligere, men dog
Brev 5 igt. / Den anden halve Deel af · første Sahl har jeg allerede leiet bort til en
EE2, s. 109 ovekammer. Din Frue boede paa · første Sahl. Her var tillige Eders toral conjugale,
EE2, s. 108 , Din Gemalinde, skulde beboe · første Sahls venstre Fløi. Det var Noget, Du
EE1, s. 381 er ligeoverfor hinanden. Paa · første Sal til Venstre boer en lille Jomfru eller
Brev 262 ja, og jeg da iler op paa · første Sal, hvor en ung Dame oplyser mig om, at
EE1, s. 382 et og give det Retningen mod · første Sal, saa trækker man let for megen Kraft
SD, s. 158 aende af Kjælder, Stue og · første Sal, saaledes beboet, eller saaledes indrettet,
EE1, s. 381 et en Sag at hilse smukt til · første Sal. Han er forresten ikke ilde, vel voxen,
EE1, s. 381 n, hvor Frøkenen boer paa · første Sal. Lieutenanten har allerede faaet Øie
Papir 264:10 r har holdt sig fra det · første salige Øieblik af, i Msk. søger man
SLV, s. 122 e har den Uro, som Elskovens · første Salighed, om dets Salighed end er langtfra
NB14:26 dtrykt i en af Fredags-Talerne i · første Samling. / cfr. p. 10. /
BB:7 re hos Fru Marthe og ved deres · første Sammenkomst, uden en lignende Bekymring.
NB23:50 e mig. / Christian VIII. / I min · første Samtale med ham ( hvilken forresten findes
Brev 75 reidende bemærker i deres · første Samtale. / Idet jeg her har givet efter
NB5:126 . / Forunderligt nok! I en af de · første Samtaler med hende, da jeg var dybest rystet
PS, s. 262 edens Afgjørelse? For hiin · første Samtidige havde hiint Liv kun været
NB31:95 r Penge til: ja, saa er den · Første sand Χstds Lærer, den anden ikke.
AE, s. 368 rhverve en evig Salighed. Det · første sande Udtryk for at forholde sig til det
DJ, s. 69 kaarligt store Fordringer. Den · første Scene med Anna er for stormende, til at
EE1, note de, der vil, at Rinville i den · første Scene, hvor han forestiller Charles, reproducerer
DJ, note e er skeet saa tidligt, i de to · første Scener, saa Operaen endnu er i sin Begynden.
BOA, s. 157 ge Sandhed er lige sand i sit · første Secund og i sit sidste; som 1000 Aar er
NB2:265 det gaaer Straalemesteren. I det · første Secund støder den fremtrængende Vandmasse
EE1, s. 167 tage end den sidste. Ved den · første seer man Udtrykket, den indre Bevægelse
DS, s. 250 fornegtelse paa, at den i sit · Første seer ud som Selvfornegtelse, men at den
DS, s. 241 amente, hvoraf man da for det · Første seer, at Christendommen er kommet ind i
KG, s. 328 g da den anden, i hvilken den · første Seier bevares. Nøiagtigere kan man vistnok
KG, s. 328 forstaaet, altid to Seire, en · første Seier, og da den anden, i hvilken den første
KG, s. 329 Overvunden«, en · første Seier, som er vunden. Hvilken er denne?
KG, s. 329 han ikke faaer Æren af den · første Seier; thi at seire betyder i denne Forbindelse
4T44, s. 306 t den ikke mere bliver hiint · første Selv attraaværdig. Enten maa da det
4T44, s. 306 Hvad er nu skeet? Det · første Selv er standset, kan aldeles ikke røre
4T44, s. 308 il en Evighed. / Naar da det · første Selv falder det dybere Selv tilfode, da
4T44, s. 307 Døden men til Livet. Det · første Selv har nu en bestemt Higen; det veed
4T44, s. 306 træder han ligesom hiint · første Selv iveien, standser det, der jo var vendt
4T44, s. 307 , men hvad er Følgen? Det · første Selv kan ikke røre sig af Stedet, og
4T44, s. 306 ieblik. Hvor Meget end hiint · første Selv krymper sig derved, der er aldrig
4T44, s. 307 g Menneskene hjælpe hiint · første Selv med Forklaringen, de kalde paa ham,
4T44, s. 306 aværdig. Enten maa da det · første Selv see at dræbe det dybere Selv, at
4T44, s. 306 en smertefuld Tilstand: det · første Selv sidder og seer efter alle de vinkende
4T44, s. 306 vortes. For at bevæge det · første Selv til denne Tilbagekaldelse lader det
EE2, s. 47 rste, noget Andet end dette · Første selv, den enkelte første Svale. Man
4T44, s. 310 et dybere Selv stred med det · første Selv, for at hindre det i, at bekymre sig
EE2, s. 47 Betydning, og her er det det · Første selv, vi reflektere paa, men det er dog
4T44, s. 308 . Maaskee svarer det · første Selv: » ja nu bryder jeg mig ikke
Not11:20 dte Seyn-Könnende. Det · første Seyn-Könnende i d. n: Ph. har Seyn
EE2, s. 82 le da især naturligviis de · Første sig saa ofte skuffede, naar de maae tilstaae,
NB13:10 ad vil det sige? Det vil for det · Første sige: jeg selv er Ingenting, jeg har ingen
AE, s. 288 t er jo allerede sagt, og det · Første siger altsaa endog mere end det Sidste.
4T44, s. 365 handler derefter, da kan den · Første siges at have bevirket det. Dersom derimod
EE1, s. 87 ns Umiddelbarhed har for det · Første sit umiddelbare Udtryk i Sproget, og dernæst
AA:22 raction til Anskuelsen. / Den · første Skabelse giver den umidd. Bevidsthed (
SLV, s. 113 ig mod Forelskelsen, thi det · Første skal dog altid være det Første. Dette
NB18:50.a ighed. Men i Henseende til det · Første skal han ikke genere sig, og allermindst
AE, s. 93 sat eller som udelukket. Det · Første skal nu være let at forstaae, det har
Brev 69 ceers Opvarter; / Du ved den · første Skee fik sikkert nok / Og udholdt ei en
Papir 1:1 en er Enhver undergiven. Det · første skeer ved Troe det andet ved Kjærlighed.
Not4:6 n ogsaa Aand. Aanden har vi i sin · første Skikkelse i den apostoliske Inspiration
SLV, s. 419 e med det Sidste og lade det · Første skinne frem der igjennem. / Man kan paa
BOA, s. 193 rste, ligesom det dialektiske · første Skjøn paa en Sag. Og fremfor Alt gjelder
IC, s. 42 ket ikke er afsindigt) at det · første Skjøn, hvilket jo er Antagelsens, fra
SLV, s. 125 m. Men hvor fager end hiin · første Skjønhed er, den er dog ikke Sandheden,
SLV, s. 124 langt fra at aftage, at den · første Skjønhed kun er noget Tvivlsomt i Sammenligning
TTL, s. 439 dog vel Afgudsdyrkelse i sit · Første skjønnere, i sin Grund visere, i Livets
DD:208 ænk dog, at det jo er det · første Skridt / E. Frygt kun ikke jeg er overbeviist
NB27:44 lgelsen« vil det · første Skridt af dette mit Tilkommende igjen gjøre,
Brev 272 det er bestandigt kun det · første Skridt der koster. Hele Omgivelsen vil
AE, note ikke saa, thi see, det Ethiskes · første Skridt er den uendelige Abstraktion, og
EE:148 r at vise mig Veien, gjøre det · første Skridt paa en Bane, hvor Alt er tabt, naar
NB6:88 jeg bestandigt gjøre det · første Skridt selv. Gud siger mig ikke umidd.
AE, s. 68 paa at blive objektiv, er det · første Skridt til at faae Stemmefleerheden paa
BB:42 tvivle og derved gjøre det · første Skridt til at komme til det Maal, som den
Papir 370 den Enkelte. / Det var det · første Skridt til at udvikle sig extensivt istedenfor
NB24:54.c at være Den der gjorde det · første Skridt, at min Betænkelighed da ikke
NB12:198 jeg kan ikke godt gjøre det · første Skridt. Jeg er jo egl. uden officiel Viden
Brev 159.6 der har at gjøre det · første Skridt: det er aldrig faldet mig ind at
NB12:118 vove selv at gjøre det · første Skridt; men Hovedsagen er jo dog mit eget
IC, s. 32 ette Ord og dermed gjorde det · første Skridt; thi i dette Ords Kalden ( »
JJ:435 t Samme jeg altid har sagt, i mit · første Skrift og indtil det Sidste. – /
Papir 306 edens Læremester. I sin · første Skrivelse til denne Menighed, hvoraf vor
EE1, s. 217 kelige Individualiteter. Det · første skulde man ikke troe var muligt eller ansee
EE2, s. 46 arelse, naar Du troer, at det · Første skulde være fuldkomment tilstede i et
Brev 296 e bør man gjøre. Det · Første skylder man sig selv ikke at gjøre,
BOA, s. 197 ar Adler efter Begeistringens · første Skynding er kommen til Ro, saa leverer
OTA, s. 344 ine. I det Øieblik det · første Slag er falden: ikke sandt, da standser
Papir 191 ne Illusion ( at det er det · første Slag) gaaer han nu i, og deraf bliver let
Papir 191 t begyndte at slaae med det · første Slag, han hørte; denne Illusion ( at
BOA, s. 188 ære, omtrent som var hiint · Første slet ikke til. / Det næste Punktum i
NB11:116 ae, at Χstd. var sandest i · første Slægt, i Samtidigheden, blev usandere
TTL, s. 427 ste Tab er det bedste, og den · første Smerte den frelsende, og den strænge
3T43, s. 82 el bedst at sige: denne dens · første Smerte er en urolig og angstfuld Drøm,
SLV, s. 21 ære sky for at udholde den · første Smerte, der dog altid er at foretrække
EE2, s. 126 den første Længsel, den · første Smerte, fordi hun udeblev, den første
LF, s. 41 vellystig tørrer sig i den · første Solstraale; og hvilken Glæde den lange
Papir 323:1 ens – man beskriver den · første som blomsterstrøet o: s: v:, den anden
Not11:13 ilosophie, og erkjendt den · første som den negative. Her maa nu blot gjøres
SLV, s. 96 ler ikke, selv om saavel den · Første som den Sidste var gift, en saadan Forelskelse
BA, s. 451 tes og antages, og saavel det · Første som det Sidste ( i Betragtning af den Maade,
OTA, s. 123 ære som det Første, det · Første som det Sidste, være Dens Liv, der kun
OTA, s. 250 re som det Første, det · Første som det Sidste, være Dens Liv, der kun
NB32:35 Professor-Tale, jeg er den · Første som har anviist det Plads i Systemet. Og
LA, s. 18 rer Hverdags-Historien ( hiin · første som har givet dem alle Navn), maa være
CT, s. 322 e velsigner; thi det er i det · Første som i det Sidste, det er Velsignelsen,
BOA, s. 277 itet ɔ: han opfatter sit · Første som Moment i en Stræben ɔ: han tilbagekalder
BOA, s. 277 m i Gang med at forstaae sit · Første som Moment i sin Livs-Udvikling; men hvis
JJ:504 et Andet, tænker man altid det · Første som noget der varer længere, og derfor
BI, s. 173 nkter, maatte man betegne det · første som Skepsis, som en Slags Indledning, der
NB25:89 og Forjættelse til hine · Første som til os, og som til enhver Tid, saa
Papir 1:1 or Mand af ham. Dette er den · første Spaadom om ham. 1505 Alexius blev dræbt
NB9:63 ck i samtlige V. 2det Bind p. 371 · første Spalte i en Note. / Ulykken i Χstheden
NB:73 Msklivet fra først af fra · første Spire af er qvalitativt forskjelligt fra
JJ:365 n lykkelig Forelskelse, hvis · første Spire man kunde lade være Sympathie
Papir 260:4 aa i den ældste K. i deres · første Spirer. a) en mythisk rational i Lille-Asien,
NB:4 nkeltes Modtryk identiske. Det · første Spor af Spontaneitet ligger i at dette
4T44, s. 342 indfriet den. Ja Stolthedens · første Spring i Livet, det har Mange gjort, Mange
3T43, s. 106 a hvilket han fødtes, det · første Sprog, som kaldtes Moderens, det første
BOA, note iis Indholdet af Øvrighedens · første Spørgsmaal – ergo har De været
NB15:58 dernes Konge er: » Det · første Spørgsmaal efter ham kalder ham: Jødernes
Not4:11 t Msk., kunde opfattes. Det · første Spørgsmaal er nu besvaret. Men med det
IC, s. 200 d var Christus Sandheden? Det · første Spørgsmaal gjorde som bekjendt Pilatus,
EE1, s. 27 orstaaet af Menneskene. / Det · første Spørgsmaal i den første, den mest
NB31:30 dre? / Den som besvarer det · første Spørgsmaal med: ja, er eo ipso et Dyr;
Not4:46 .8.«, at bringe det · første Spørgsmaal om Methoden d. v. s: den
NB22:146.b mig, og vilde i saa Fald mit · første Spørgsmaal være blevet, om hun har
BI, s. 201 le. Strepsiades' Svar paa det · første Spørgsmaal, at han paa en dobbelt Maade
SLV, s. 38 skal begynde, saa bliver det · første Spørgsmaal, hvad er det man elsker.
BI, s. 118 er dette Tilfældet med det · første Spørgsmaal, om Dyden er een. Socrates
KG, s. 374 ak, i denne Sag blev det · første Spørgsmaal, som Øvrigheden gjorde:
BOA, s. 213 er han ved nemlig at lade sit · Første staae hen, og saa blive Genie, ladende
BOA, note sagt. Derimod har han ladet det · Første staae, og saa snaksomt sagt saadan Dit
BOA, s. 194 r nu blot i, at han lader sit · Første staae. Skal der være mindste ethiske
BB:25 Hvorvidt faaer Hegel mine to · første Stadier med, da hans første Stadium
NB17:32 at » Corsaren« er · første Stadium – dette fraseet, saa bliver
BB:25 ørste Stadier med, da hans · første Stadium ( det umidd.) som en reen Abstraction
EE1 ge ham til atter at høre. / · Første Stadium / Det første Stadium er antydet
EE1, s. 90 nde foregaaende Stadier. Det · første Stadium attraaede idealt, det Ene; det
EE1 øre. / Første Stadium / Det · første Stadium er antydet i Pagen i Figaro. Det
EE1, s. 86 kan man sige, at den paa det · første Stadium er bestemmet som drømmende,
BI, s. 173 nge det første; thi det · første Stadium er ikke indoptaget i det andet,
EE1, s. 86 Jordsmonnet, saaledes er det · første Stadium fængslet i substantiel Længsel.
CC:12 Dialectiske, som altid er det · første Stadium i Livet, endog yttrede sig her,
BI, s. 173 han har oplevet primairt det · første Stadium i sig, ladet det udfoldes i sig,
CC:12 optog han det derimod som det · første Stadium i Udviklingen. Og nu vore moderne
EE1, s. 90 Side. / Modsigelsen paa det · første Stadium laae i, at Attraaen ingen Gjenstand
BB:24 mtere eller rettere sagt: det · første Stadium maa gjennem en Modsigelse ( en
BB:25 mell. Jeget og Verden som det · første Stadium men ikke det dertil svarende første
BI, note at man ogsaa kunde betegne det · første Stadium som blot Dialectik, og altsaa opfatte
EE1, s. 83 her givne Beskrivelse af det · første Stadium vil man finde, at det har sin store
BB:24.a der ikke være Tale om paa det · første Stadium) / Jeg mener nemlig at det umidd.
EE1, s. 84 som paa. / Vi forlade nu det · første Stadium, der er betegnet med den mythiske
EE1, s. 347 et. Hun er da i Forlovelsens · første Stadium, hun elsker ham – vel muligt,
LP, s. 56 et jeg nemlig reproducerer det · første Stadium, levendegjøres Erindringen om
EE1 udtrykt det Eiendommelige for det · første Stadium. / Det Sandselige vaagner, dog
NB17:32 rdighed at det Comiske er det · første Stadium. Ellers pleier dog det Comiske
BB:25 Stadium er det reproducerede · første Stadium. Men da Livet endnu ikke har faaet
BB:37 ver staaende paa Halvveien. / · Første Stadium: De, der efter at være komne
EE1, s. 295 druknet i det Poetiske. Det · første Stadiums Frugt er saaledes den Stemning,
Not1:6 yndelse, er nedarvet fra den · første Stamfader og er følgelig igjenem alle
BB:24 t. / 1) Pagen i Figaro er det · første Standpunct i Udviklingen; det er den ubestemte
BB:24 er ogsaa Livet selv; paa det · første Standpunct ikke bevidst men en stadig Approximation
AA:14 gtelse, er det, som vi paa · første Standpunct kalde Tvivl) er, fordi disse
DD:86 / Schleiermacher er i Grunden det · første Standpunkt af den egl. orthodoxe Dogmatik
Not4:42 om her er givet, men at det · første Standpunkt er det hvor ikke Fornuften men
BI, s. 173 paa den Maade ikke lader det · første Standpunkt skee sin Ret, at man ikke lader
PMH, s. 67 lige Modsætningen til det · første Standpunkt viser sig. Frihedens høieste
BI, s. 174 er muligt ret at opfatte det · første Standpunkt, forsaavidt Platos Reproduktion
BOA, s. 194 r en Forrykkelse af hele hans · første Standpunkt, idet han istedenfor det at
Papir 376 d sine Ministre at være · første Stat i Europa – det har G. naaet
EE1, s. 14 ning blev uforandret. Paa den · første Station vilde jeg aabne et Laan. I største
F, s. 469 ankommen med Dagvognen til den · første Station, holde i det mørke Skuur, anende,
SD, s. 235 Ordre til at anholde ham paa · første Station. Da han ankom paa Stationen og
NB23:84 e! Dog bliver Ringheden paa · første Sted bogstaveligen. De to Sphærer holdes
NB28:12 delbart Guds-Forhold; Naaden paa · første Sted eller forlænds; det Objektive.
NB29:19 td, thi det U-Vigtigste paa · første Sted er eo ipso ikke hvad Χstd er:
NB10:94 ud. Her har Luther aabenbart paa · første Sted glemt nøiagtigt at bestemme den
BI, note nde Uro i Retfærdigheden paa · første Sted have fundet sin Hvile og Beroligelse
NB14:146 erede til at komme bort fra det · første Sted hørte ϰινησις.
NB18:33 g gjøre, om Lidelsen paa · første Sted ikke kommer til at mangle) jeg er
NB25:62 endog Det tages han haver. / Paa · første Sted maa det forstaaes om at have i Betydning
NB:34 ted ligger min Elendighed paa · første Sted min næsten overnaturlige Kraftfølelse.
NB11:145 5, 11 synes at stride med 14. I · første Sted staaer, at de unge Enker, naar de
Papir 5:1 n ikke bleven frelst; men paa det · første Sted tales om den umidd. Troe, som kan
NB23:84 nemhed! Dog bliver Ringheden paa · første Sted uforandret, han vedbliver at være
NB28:7 a første Sted. Naaden paa · første Sted! Hvilke frygtelige Smerter og Kampe
NB25:22 erlige have ikke Naaden paa · første Sted, deres Liv udtrykker Aands-Anstrengelse
NB28:7 ergo maa jeg have Naaden paa · første Sted, hvis ikke maa jeg enten gaae fra
NB27:43 Naaden« paa · første Sted, ikke blot » Naade«
Not6:31 brødre hos Circe, er det · første Sted, jeg derfra kommer til, saa overfyldt
NB28:7 n rigtigt er det: Naaden paa · første Sted, Naaden betræffende det Tilkommende,
NB28:7 Hvad vil det sige Naaden paa · første Sted, Naaden i Forhold til det Tilkommende?
BOA, note som blot har det Dialektiske paa · første Sted, og den som tillige har det Dialektiske
NB25:22 Naaden« ind paa · første Sted, saa Naaden ogsaa faaer Lov til at
NB27:44 / See, dette er Naaden paa · første Sted, som jeg taler om. / Ogsaa dertil
NB28:14 som Barn døbtes. / Naaden paa · første Sted. / / Dette gjælder selv i Forhold
NB25:22 » Naaden« paa · første Sted. / At det er saa, at jo mere et Msk.
NB29:19 std er: det Vigtigste paa · første Sted. / En moderne Geistlig. /
NB28:12.a cfr næste Side: Naaden paa · første Sted. / Forunderlige Selvmodsigelse. /
NB28:12 en ny Synd. / Altsaa Naaden paa · første Sted. / Men saa føles igjen Trangen
NB28:7 for min Sjel have Naaden paa · første Sted. Naaden paa første Sted! Hvilke
AE, s. 368 kabets Vildfarelse ligger paa · første Sted: ikke at ville vove Alt; Middelalderens
DD:6.b.a som er uden Brøde kaste den · første Steen. / og Begrebet Aabenbaring kan i
G, s. 20 t og Venner, en Elvire, der har · første Stemme i de Bedragnes Sangforening, en
Papir 254 il indrømme Reflexionen · første Stemme. Og maa jeg end misbillige den Forvovne,
DD:28 Tankerne fremtræde med den · første Stemnings Navlestreng, og saa meget som
DJ, s. 73 aatte Forføreren skaffe det · første Stevnemøde i Phantasi og i Phantasi-Anskuelsens
Not1:7 ilken Kirken hvilede fra den · første Stiftelsestid af, er Læren om denne
Papir 451 ellers gik de Glip af det · første Sting. / Dette er det ikke jeg vil, at
BI, note n, for ikke at gaae Glip af det · første Sting. / Identiteten heraf udtrykkes saa
LF, s. 14 s tidligste Knop, mere end den · første Stjerne, man træt af Dagen glad hilser
NB22:85 r ikke gjort det, hvad hans · første store Bog var et sørgeligt Beviis paa),
NB31:7 et an, saa han, naar han seer det · Første strax siger: see her er Mesteren –
KG, s. 330 ode, den Ædle; thi i denne · første Strid er det endnu ikke ret aabenbart,
KG, s. 329 se at give Gud Æren. I den · første Strid kæmpes der mod Verden for Seiren,
G, s. 94 ler en Berettigelse; thi i den · første Strid maa han altid tabe, og vil han strax
AA:32.a hvor han fik Tid til det, da den · første Strid var saa farlig. – /
BB:2 retning var følgende, i den · første Strophe forelægger en Digter en anden,
NB13:78 gen igjen an – sender · første Stykke af Manuscriptet i Bogtrykkeriet,
OL, s. 29 det dog noget sildigt, da det · første Stykke af mit Svar til Hr. Hage kom den
JJ:109 Gang jeg var i Berlin var det det · første Stykke, der modtog mig i Thiergarten, foredraget
Brev 316 ig Deres Mening derom. Det · første Stykke, M. S. blev ifjor ved denne Tid
BA, s. 445 etop i det Øieblik, da den · første styrtede, faae Leilighed til at overbevise
NB19:47 t, men snarere at den i sit · Første styrter mig i Lidelser og Gjenvordigheder.
NB2:265 ryk, forholder sig i ethvert sit · Første svagt ( dette er Muligheden – Angesten
EE2, s. 47 . Det første Grønt, den · første Svale hilse vi med en vis Høitidelighed.
OTA, s. 298 e saaledes! Og naar saa den · første Svale kommer igjen med Foraaret, da hilse
EE2, s. 47 e Første selv, den enkelte · første Svale. Man har et Kobberstykke, der forestiller
CT, s. 108 r nemlig det Opbyggelige? Det · første Svar herpaa er, hvad det Opbyggelige først
PF, s. 88 Nogen har svaret, hvorimod det · første Svar, han fik, var en Protest mod hans
OTA, s. 157 l og ikke bør frygte. Den · første Sygdom er Trods og Gjenstridighed og Selvraadighed,
KKS, s. 100 Nationens Datter. Det blotte · første Syn af hende er tilstrækkeligt til at
OTA, s. 172 telighed, men selv de tvende · første Syn ere ikke ganske det Samme. I Evigheden
KKS, s. 98 der, naar man strax ved dette · første Syn uvilkaarligt siger til sig selv »
EE2, s. 126 hedens første Ahnelse, det · første Syn, den første Forsvinden af den elskede
BA omvendt. / § 2 / / Begrebet den · første Synd / Efter traditionelle Begreber er
BA trider mod ethvert Begreb. / At den · første Synd betyder noget Andet end en Synd (
BA, s. 337 des Pludselighed. / Dersom den · første Synd betyder numerisk een Synd, saa bliver
BA, s. 340 m ethvert Individ, der ved sin · første Synd bringer Syndigheden ind. At faae et
BA første Synd og ethvert Menneskes · første Synd denne: Adams Synd betinger Syndigheden
Not11:36 er at bemærke 1) Mskets · første Synd er Forledelse 2) den tilgjængelige
BA, s. 338 rtællingen i Genesis om den · første Synd er især i vor Tid bleven temmelig
BA orhold til Nr. 2), indsees let. Den · første Synd er Qualitetens Bestemmelse, den første
BA ynd er Qualitetens Bestemmelse, den · første Synd er Synden. Denne er det Førstes
Not9:1 ver Alle tilregnede. Ved den · første Synd forstaaer den symbolske Lære uden
BA digheden som Consequents, den anden · første Synd forudsætter Syndigheden som Betingelse.
BA, s. 337 io æquivoca frembringer den · første Synd i et Menneske. Dette skeer ikke, ligesaa
BA, s. 334 e Liv Arvesynden? Fødte den · første Synd ikke andre Synder i ham ɔ: actuelle
BA, s. 337 i Verden. At den før Adams · første Synd ikke var der, er en i Forhold til
BA, s. 339 senere Immanents). / Ved Adams · første Synd kom altsaa Synden ind i Verden. Denne
BA, s. 337 g udtrykker Opgaven. / Ved den · første Synd kom Synden ind i Verden. Aldeles paa
BA, s. 339 udtrykt maa man sige, ved den · første Synd kom Syndigheden ind i Adam. Om intet
BA, s. 339 r man paa at sige, at ved hans · første Synd kommer Syndigheden ind i Verden, og
BA, s. 338 gik af Syndigheden, da er hans · første Synd kun uvæsentlig at bestemme som
BA, s. 337 eller ethvert andet Menneskes · første Synd mindre. Det er netop et logisk og
Not9:1 d har et indre Nexus med den · første Synd og bliver Alle tilregnede. Ved den
BA egreber er Forskjellen mellem Adams · første Synd og ethvert Menneskes første Synd
BA, s. 338 Hvis ethvert senere Menneskes · første Synd saaledes fremgik af Syndigheden, da
JJ:511 nu Individet afmægtigt, og den · første Synd skeer altid i Afmagt; den mangler
Not9:1 kan end ikke indsee, at den · første Synd var et Misbrug af Friheden, da Friheden
BA te Begreb identisk med Begrebet den · første Synd, Adams Synd, Syndefaldet? Saaledes
BA, s. 333 forskjelligt fra Begrebet den · første Synd, at den Enkelte kun gjennem sit Forhold
BA, s. 337 et om ethvert senere Menneskes · første Synd, at ved den kommer Synden ind i Verden.
EE2, s. 48 en sig forplantende Synd. Den · første Synd, naar vi derved tænkte paa Adams
Not9:1 absolut forskjelligt fra den · første Synd, saa er Døren aabnet for al Tvivl.
BA, s. 339 har Adam det kun ved hiin · første Synd, saa hæves Begrebet Historie, det
BA, s. 315 esynd. / § 2. Begrebet den · første Synd. / § 3. Begrebet Uskyldighed.
Not9:1 e Synd i Forbindelse med den · første Synd. Aristoteles kalder det Onde συγγενες.
BA, s. 339 synden seet i Adam er kun hiin · første Synd. Er Adam da det eneste Individ, der
Not9:1 nelse af den adamitiske ell. · første Synd. er nu Følgerne noget absolut forskjelligt
Not1:6 ligheden som Følge af den · første Synd. Tertullian forklarer sig denne som
BB:2 er det en fingeret Strid? Det · Første synes det naturligste, og kan ogsaa historisk
BA, s. 394 or, naar Aanden sætter den · første Synthese tillige som den anden Synthese
BA, s. 392 these, men Udtrykket for hiin · første Synthese, ifølge hvilken Mennesket er
AA:14.2 ig til Mennesket som det er. Det · første System faaer derfor med Hensyn til Christendommen
AA:14.2 ions-Theoriens Vigtighed for det · første System; heraf sees ogsaa Forholdet imellem
Not4:27 modsiger altsaa sig selv. / Den · første Sætning ( a) kan man see i det Praktiske
AE, s. 416 flere Gange udviklet, at hans · første Sætning bestandigt i verdslig Forstand
PS, s. 275 istedenfor at opdage at hans · første Sætning er urigtig, da det Mulige ikke
Papir 431 ere af en Invalid. / Hans · første Sætning er: naar Een paastaaer, at Publikum
BA, note dogmatisk Problem«. Den · første Sætning indeholder en Hentydning til
F, s. 479 Løndom. Vil Nogen finde min · første Sætning overdreven, saa vil han dog
SLV, s. 216 r elsket ham! Er derimod min · første Sætning urigtig, saa bliver der ingen
JC e, at den tredie Sætning og den · første Sætning vare identiske, kunde han ikke
AaS aa, men indskrænker mig til min · første Sætning, at Dr. Beck ikke har forstaaet
BI, s. 121 Socrates atter kommen til sin · første Sætning, at Dyden ikke kan læres,
JC, s. 28 en var bleven identisk med den · første Sætning, at Philosophien begynder med
JC, s. 28 nkede man sig da ikke til den · første Sætning, at Philosophien begynder med
JC, s. 29 den er bleven identisk med den · første Sætning, at Philosophien begynder med
JC, s. 32 et virke forstyrrende paa den · første Sætning, at Philosophien begynder med
JC ng, men kom da i Modsigelse med den · første Sætning, at Philosophien begynder med
JC, s. 30 den nemlig forskjellig fra den · første Sætning, og han havde jo kun Valget
JC, s. 32 forvandlet i Lighed med hiin · første Sætning. / § 3. Ahnelse. /
JC, s. 31 rved den blev identisk med den · første Sætning. / b. Om det var ved en Nødvendighed,
JJ:108.1 men han vil ikke bevise den · første Sætning. / Mskene forstaae sig meget
Papir 340:14 ndigt Skin af at tale om den · første Sætning: at Gud skulde forandres. Man
JJ:31 besynderlig comisk Maade den · første Sætnings Dybsind hævet. Saaledes
BA, s. 362 k sin limiterede Sandhed. Det · Første sætter Qualiteten. Adam sætter da
EE1, s. 347 Skik, at Ægtefolkene den · første Søndag efter Brylluppet gaae i Kirke,
NB14:80 g ikke snakkede. / Epistelen paa · første Søndag i Advent. / Det Hele er egl.
EE2, s. 108 r, men end ikke Noget til den · første Søndag i næste Aar. Saa længe
EE2, s. 108 vil man prædike sig op den · første Søndag, saa har man ikke blot ikke Noget
TTL, s. 427 Sorgen forvindes vel; thi det · første Tab er det bedste, og den første Smerte
SLV, s. 21 at foretrække ligesom det · første Tab. Naar Hukommelsen atter og atter opfriskes
Brev 271 uvilkaarligt repeterer det · første Tab: saa kom der Resonants i Sorgen. Jeg
KG, s. 215 at opbygge«, da det · første tager Grundvolden bort, og det sidste henholder
BI maa her imidlertid for det · Første tages i Betydning af den historiske Virkelighed,
NB10:119 ssus, som ikke blev brugt i den · første Tale af » Lilien paa Marken og Fuglen
NB25:18 Menigheden«, ligesom den · første Tale afslørede det Hyklerie med »
NB11:124 pseudonym, saa maa jo den · første Tale gaae ud, da den er faktisk holdt af
NB:130 agtning. / Man vil see i den · første Tale, hvorledes egl. de rige Fugle fordærve
BI, note Maaned bestod af 30 Dage, de 20 · første taltes fremad fra den første indtil
NB14:27 else er afgjørende nok. / Den · første Tanke at udgive alle Skrifterne ( dem som
KG, s. 155 lbage til hiin Guds, hiin den · første Tanke om Mennesket. I den travle, myldrende
NB31:146 emstillede ham nu som den, hvis · første Tanke var at ville lide. Paa den Maade
GU, s. 338 efter vendte han tilbage. Hans · første Tanke var Kilden – den var der ikke,
3T43, s. 106 rende, der forstode ham, den · første Tanke, der begeistrede, den første Kjerlighed,
DBD, s. 133 blev naaet, hvad der var min · første Tanke, mig mit saa kjære Ønske, hvad
SLV, s. 224 else hende, saaledes var min · første Tanke, saaledes er den endnu, er en vis
2T44, s. 194 rsættet at prise, Sjelens · første Tanke, Villiens første Kjerlighed. Hvo
NB10:191.d met tilbage til Dette som min · første Tanke. / Intellectualitetens Martyr /
OTA, s. 286 nsomme nok til at glemme de · første Tanker – og den første Paaklædning.
OTA, s. 287 rtvivlet vender sig fra hine · første Tanker for at styrte sig i Sammenligningernes
OTA, s. 287 øftende, eenfoldige, hine · første Tanker om, hvor herligt det er at være
OTA, s. 287 phøiede, eenfoldige, hine · første Tanker. – At være Hersker; ja,
OTA, s. 286 øftende, eenfoldige, hine · første Tanker. Det ene Menneske sammenligner sig
OTA, s. 287 stille og eensomt dier hine · første Tankers Mælk, er hvad ethvert Menneske
OTA, s. 287 rskilte, der indeholdes i de · første Tankers Ubetingethed. Det enkelte Dyr er
OTA, s. 287 bygges, opløftes ved hine · første Tankers Ubetingethed; Den, der vil give
Papir 74 og Bibelen vor · første Telegraph-Efterretning. – /
Not11:35 Ziel er de samme som i den · første theogoniske Proces. / 36. /
Not11:36 s Momenter ere de samme som den · første theogoniske Proces. Den adskiller sig derved,
IC, s. 124 Christne jo i Christendommens · første Tid bleve kaldte odium totius generis humani.
KG, s. 200 Christendommen aldrig i dens · første Tid bleven til Gjenstand for Spot. /
NB12:126 runderligt nok, Noget jeg i den · første Tid efter min Forlovelse oftere bragte
DS, s. 186 gsaa De, som i Christendommens · første Tid forkyndte Christendom: de vare Afdøde.
EE1, s. 13 e, og som jeg i Forelskelsens · første Tid havde min Glæde af at betragte den
DS, s. 241 t Videnskabelige. Og som i en · første Tid ikke Alle bleve Martyrer, men Alle
KG, s. 348 ham er noget Andet end i den · første Tid ikke at kunne glemme ham. /
Oi6, s. 257 dealet, men hvad dog selv den · første Tid kun tilnærmelsesviis naaede, at
NB30:16 t behøvedes i Χstds · første Tid men ikke senere, ret som var Χstdom
NB36:29 Folk o: D:. / I Χstdommens · første Tid repræsenterede nu det den omgivende
NB15:122 gaaer tilbage igjen. I den · første Tid tvang Verden den Χstne ind i Charakteren;
AE, s. 197 igjen bliver Daarskab. I den · første Tid var en Christen en Daare i Verdens
NB28:25 Forholdet ikke i Χstds · første Tid, da de Andre vare Hedninger): derfor
Papir 434 er var engang i Χstds · første Tid, da hørtes Ulvenes Tuden Nat og
Not15:4 r saae jeg hende egl. i den · første Tid, da jeg ikke kom til Familien. ( Bollette
AE, s. 551 e at blive Christen end i den · første Tid, det er tvertimod blevet vanskeligere
NB29:30 e. / / Engang, i Christendommens · første Tid, var det saaledes, at det at turde
KG, s. 200 eligere end i Christendommens · første Tid. Det var sørgeligt, men der var
NB29:21 ege Christendom. / / Fra Kirkens · første Tider hidrører denne Modsætning:
AE, s. 549 udbrede Christendommen. I de · første Tider var det anderledes. Apostlene bleve
NB4:54 vil paaskjønne. / I Χstds · første Tider, da den indførtes i Verden, var
CT, s. 235 e ikke blot i Christendommens · første Tider, da den stridende forholdt sig til
Papir 460 der i hine Christendommens · første Tider, da Martyrerne blødte, da det
Papir 532 re som i hine Χstds · første Tider, endnu er Landets Religion, og 1000
NB13:88 repræsenteret som i dens · første Tider, hvor der i Overflod var Pathos.
IC, s. 128 stemmelser / I Christenhedens · første Tider, hvor selv Vildfarelserne bare et
NB14:140 un fandt Sted i Χstds · første Tider; ak, det Samme vil endnu vederfares
LA, s. 60 remhæver det Dannede i den · første Tidsalder, da virker den rigtignok ogsaa
NB:78 n: Aand, da skulde jeg være den · Første til at faae et Mikroskop fat, og jeg haaber
NB29:54 ig, at dette, at de vare de · Første til at fremstille ham skal komme dem til
IC, s. 71 heder, de vilde da være de · første til at gjøre det latterligt, om den
NB22:124 olitik og Geistligheden selv de · første til at ile med paa Rigsdagen. /
JJ:34 es. Lang Tid efter kommer den · Første til at læse Brevet, og seer hvorledes
NB16:98 ndhed saa skulde jeg være den · Første til at prise det. Men det var Forbrydelse.
NB20:172 Mandagen er Præsten den · Første til at raabe korsfæst over Den, som
NB21:45 aer jeg neppe Mange for det · første til at troe paa. Det er det umiddelbare
NB5:141 sligheden igjen, og gjøre det · Første til et ophævet Moment – der forudsættes.
LF, s. 9 e og ganske særligen om mit · Første til mit Første, Forordet til de to opbyggelige
NB17:111 es Historien og just i det · første Tilfælde ( i Anledning af hvilken Luther
EE1, s. 295 og sig selv i Situationen. I · første Tilfælde behøvede han bestandig Virkeligheden
NB17:5 Gudelighed blev saa stor. I · første Tilfælde bliver jo altsaa Aabenbaringer
NB18:80 skulle trøste Andre. O, men i · første Tilfælde bliver Trøsten dog maaskee
IC, s. 208 at være Christen. Er jeg i · første Tilfælde den sande Christen, saa vil
BOA, s. 183 Lære er betroet faae vi i · første Tilfælde en Opvakt i almindeligere Forstand,
BI, s. 96 l et andet Individ. – I · første Tilfælde er det Bestræbelsen for
IC, s. 76 med En, der siger Dig det: i · første Tilfælde er Du bedragen, i andet Tilfælde
EE2, s. 132 forudsætter en Historie. I · første Tilfælde griber det derved, at det overrasker,
SLV, s. 383 med mindre Du i de fire · første Tilfælde hellere vil, saa gjør jeg
EE2, s. 133 rhverver Besiddelsen. Da nu i · første Tilfælde Historien er udvortes, og det,
FF:118 te Cirkler, dette Ord forstaaet i · første Tilfælde i aandelig Forstand. /
NB22:31 jeg mere vaagen, bevares i · første Tilfælde i den rette Ueensartethed.
DS, s. 177 og ikke Gaverne men Gud; men i · første Tilfælde kan Du saa let see feil af
BI, note det Afhængighedens Moment. I · første Tilfælde kan han skalte og valte med
DS, s. 171 re derefter, ja, der er i det · første Tilfælde kun Grads-Forskjel, i det andet
SLV, s. 419 r det Religieuse ( thi i det · første Tilfælde kunde der jo ogsaa muligen
NB28:32 iggjøre en given Lære. / I · første Tilfælde maa der antages Disciple, stiftes
BOA, s. 162 ig med det, fordi han i de to · første Tilfælde mangler Phantasie, i det sidste
NB9:25 de være noget Fortjenstligt. I · første Tilfælde mærker Msket det maaskee
EE1, s. 295 ele hans Liv beregnet paa. I · første Tilfælde nød han personlig det Æsthetiske,
KG, s. 74 nd. Eftertrykket ligger i det · første Tilfælde paa Gjenstandens Særlighed,
FF:68 Momenter, medens det derimod i det · første Tilfælde slumrer i den Eenhed, hvorom
IC, s. 145 en Elskendes Adfærd. I det · første Tilfælde spørger han ligefrem: troer
AE, s. 161 er det, men kan blive det. I · første Tilfælde spørger han, om og hvilken
JC, s. 38 ftet. Vel blev ogsaa i det · første Tilfælde Sætningen bestyrket ved
EE1, s. 295 sthetisk sin Personlighed. I · første Tilfælde var Pointet det, at han egoistisk
IC, s. 138 tsaa altsaa med, medens han i · første Tilfælde var udeladt, dog vel at mærke
GU, s. 338 d Du dog vel heller ikke i det · første Tilfælde vil glemme) at søge hen
BI, s. 242 kke vælge, fordi han i det · første Tilfælde vilde blive fængslet, da
Brev 304.1 at takke Dem for. I det · første Tilfælde vilde De faae privat den strengere
Papir 366:5 l at bruge Tankestregen i det · første Tilfælde, da det ganske hører sammen.
SD, s. 180 som han ikke vil være. I · første Tilfælde, naar Fortvivlelsen potentseres,
OTA, s. 379 det Saadant. / Dette var det · første Tilfælde. Det andet er, at et Menneske,
F, s. 521 kan vedblive at trodse. Er det · første Tilfældet, saa maa det jo være en
OTA, s. 350 nskede Eet, i Egenskab af · første Tilhænger at forkynde den Beundredes
Brev 73 dhed at sende mig, vil De for det · Første tillade mig at give hvad man kalder Beviis
KG, s. 134 christelige Alvor, er som et · første Tilløb til den christelige Afgjorthed.
TTL, s. 429 for at gjøre hinanden den · første Tilstaaelse, der kunde forene dem i kraftig
G, s. 33 sviis at vende tilbage til hiin · første Tilstand og optage den i en Stemning. Han
Not1:9 skuelser, der gjøre denne · første Tilstand til den rene Værens Kategorie,
Not9:1 Schelling meente, at den · første Tilstand war en høi Grad af Cultur,
Not1:9 eale Tilstand med den Mskets · første Tilstand, der beskrives i Genesis, og som
EE1, s. 324 ade at vove Angrebet i denne · første Tilstand, hvori han, netop fordi han er
FB, s. 131 evægelse naaet hen til sin · første Tilstand, og derfor modtog han Isaak gladere
BOA, s. 184 er sig for at være. / Hans · første Tilsvar af 10d Mai 45 lyder saaledes: /
BOA, s. 179 Conclusionen staae hen. I det · første Tilsvar havde han benægtet Præmissen,
BOA, note t Snurrige, at han endog i sit · første Tilsvar havde sagt Mindre, da han havde
SLV, s. 113 ne sidste Grund, gjelder som · første Tilsvar hiint à la Hamann: Bæ!
BOA, s. 180 lbagekalde sit Første: det · første Tilsvar og saa Prædikenerne samt Studierne
BOA, s. 188 / Det næste Punktum i hans · første Tilsvar paa Øvrighedens No 2 lyder saaledes:
BOA, s. 190 / Det sidste Punktum i Adlers · første Tilsvar paa Øvrighedens No 2 lyder saaledes:
BOA, s. 194 viser sig saaledes, at Adlers · første Tilsvar paa Øvrighedens No 2 sophistisk
BOA, s. 188 Det første Punktum i hans · første Tilsvar paa Øvrighedens No 2 viser sig
EE1, s. 257 te ligger da i, at Rinvilles · første Tiltale er saa pathetisk, at det seer ud,
KK:2 aledes er ogsaa dette Princips · første Tilvær et aandeligt Individuum; thi
BA, note r adskiller Gjentagelsen fra den · første Tilværelse ved en Kløft saaledes,
KG, s. 120 , eller rettere dette er dens · første Tilværelse, hvorved hver Enkelt af Gud
2T44, s. 197 r, skjøndt kaldet ved den · første Time, snart forlod Arbeidet og atter stod
Brev 162 conflatum auditorium. I de · første Timer var det næsten forbunden med Livsfare
Brev 45 e kommer til Blomstring i de · første Timer, og saa kan man jo med Glæde sætte
EE1, s. 132 ndre Mozarts Mesterskab. Den · første Tjener-Arie har han sat i umiddelbar Forbindelse
AE, note sgjerrig Læser, at Skriftets · første Trediedeel har til Motto de Ord af Lichtenberg:
AE, s. 261 k muligt, saa er indenfor den · første Trediedeel Victor Eremita, der før blot
Papir 9:6 er sig som Gudsbevidsthed, er det · første Trin af den umidd Selvb., saa er det og
BOA, s. 245 i Tilsvarene saaledes med sit · første Trykte ( Forordet til Prædikenerne,
DD:154 hvori man, efter det ved det · første Trylleslag givne Totalindtryk, ved enhver
JJ:60 er ingen Kjerne hvoraf blev da det · første Træ? Var der intet Træ, hvoraf blev
EE2, note ifte, netop trælle. For det · Første trælle de for deres Luner; netop i deres
EE2, s. 294 g til at begynde. Det var den · første Trøst, der blev skjænket Mennesket.
EE1, s. 150 orgens Moment i Smerten. Den · første Tvivl, med hvilken egentlig Smerten begynder,
SLV, s. 402 avde det været Noget. Det · Første tænker han ikke paa, thi han maa tænke,
Papir 391 le for Rørelse. For det · Første tænker jeg paa de 4 Sopkener, de to
CT, s. 36 har Overflodens Bekymring. Den · første Tønde Guld, sige Pengemændene, skal
NB28:98 ikke. Af tvende Grunde. For det · Første tør jeg det ikke, fordi jeg jo selv
NB19:27 forskjellig. Deraf kommer i · Første Ubegribeligheden, som stiger med Udviklingen
Papir 371:1 . vedkommende. / For det · Første udbeder jeg mig Deres Opmærksomhed for
NB2:113 Ligelighed i min Sjel. Min · første Udenlandsreise var dog ogsaa saa uheldig
Not11:12 Philosophie. / H. siger i · første Udgave af Encyclopedien: Naturen er med
Not4:5 gjeldende. Hegel kaldte sin · første Udgave af Phænomenologien sin første
AE, s. 198 den kom ind i Tiden, men den · første Udgave var kun et ufuldkomment Forsøg.
Papir 340:13 en, da var dette jo det · første Udraab i den visse Gjenforenings Øieblik:
TSA, s. 105 det Samme, der er ikke i det · første Udsagn indeholdt mere Deduction, Udvikling,
BOA, s. 222 det Samme, der er ikke i det · første Udsagn indeholdt mere Deduction, Udvikling,
BOA, s. 279 for enten at ratihabere sit · første Udsagn om sig selv, eller officielt tilbagekalde
Papir 366:5 er en Formel for Ironie. Det · første Udsagn udsiger Eet, og det efter Tankestregen
Papir 79.1 kom man jo i Modsigelse med det · første Udsagn, at de Udvalgte vare de kaldede.
BOA, s. 284 erfor henvise Mag A til hans · første Udsagn, at han har haft en Aabenbaring,
SLV, s. 169 kjær for sig selv til sit · første Udtryk bruger Misundelsens forfærdelige
AE, s. 81 det i Tilværelsen, og det · første Udtryk derfor er dets Svig og denne uhyre
EE2, s. 205 m et første Øieblik, et · første Udtryk derfor, saa er mit Svar: det er
Papir 410 Som en sand og dyb Forelskelses · første Udtryk er Følelsen af den egne Uværdighed,
PS, s. 282 blevet til; thi Tilblivelsens · første Udtryk er netop Afbrydelsen af Continuiteten.
SD, s. 175 ordiske er saa et dialektisk · første Udtryk for den næste Form af Fortvivlelse.
NB5:12 l. saaledes, at man viste, at det · første Udtryk for først at søge Guds Rige
SD, s. 180 ktisk rigtigt det er, at det · første Udtryk for Trods er just Fortvivlelse over
BA, s. 394 ette er, som sagt, det Eviges · første Udtryk, dets Incognito. Som da ( i det
SLV, s. 109 bstraktionen er Idealitetens · første Udtryk, men Concretionen er dens væsentlige
BA, s. 428 thi Aabenbarelsen er Frelsens · første Udtryk. Derfor siger man for et gammelt
DD:104 t offentligt Fruentimmer, for sin · første udtrykte Tanke ( den første der var
AA:12 med Hensyn til det Indtryk, Deres · første Udtræden i den vidunderlige Natur giorde
KKS, s. 95 ltsaa har været indsat paa · første Udtræk, desto vanskeligere er det at
Papir 418 emgaaer flere Udviklinger. Hans · første Udvikling er » Corsaren.«
Papir 418 omtrent hvis En vilde sige: min · første Udvikling er at jeg kom 7 Aar i Forbedringshuset
Papir 418 der er sat et Punktum for. Hans · første Udvikling er omtrent hvis En vilde sige:
LP, s. 26 rindrer om den sceniske Konsts · første Udviklings oeconomiske Forening af Digter
Papir 74 denne Antagelse) den er det · første Udviklingsstadium; og Bibelen vor første
EE2, s. 133 i sig selv, derfor faaer den · første udvortes Historie, den anden indvortes.
4T43, s. 132 barnligt, mindende om Livets · første uforglemmelige Indtryk, mindende om en
SLV, s. 42 r er en Continuation af hiint · første Uforklarlige. Modsigelsen, hvori Elskoven
Not9:1 e Lære uden Omsvøb den · første Ulydighed. peccatum originis non esse imputationem
Papir 92 er igrunden ikke andet end det · første umidd, Betingelsen for alt – det
KK:6 age til den gudd. Eenhed i sin · første umidd. Ansichseyn. – Noget Lignende
Not4:46 Væren« som den · første umidd. Identitæt af begge som den enkelte
Papir 24:3 , som Selvhed, med det Onde. Den · første umidd. Individ: er, som uskyldig, hverken
EE1, s. 77 absolute Gjenstand. For det · første Umiddelbare er det et Uvæsentligt, at
SLV, s. 370 er, at det Religieuse er den · første Umiddelbarhed eller saadan lidt Dit og
SLV, s. 445 anden ikke tør, hvad den · første Umiddelbarhed elsker, som den anden ikke
FB, s. 172 delbarhed, men en senere. Den · første Umiddelbarhed er det Æsthetiske, og
SLV, s. 445 hvad der er vundet, hvad den · første Umiddelbarhed kan gjøre, som den anden
LA, s. 63 g er dens Umiddelbarhed ingen · første Umiddelbarhed, den er heller ingen i høieste
FB, s. 172 oen. Troen er nemlig ikke den · første Umiddelbarhed, men en senere. Den første
FB, s. 188 regaaende. Synden er ikke den · første Umiddelbarhed, Synden er en senere Umiddelbarhed.
SLV, s. 445 e tør, hvilken der er den · første Umiddelbarheds Vished, som den anden ikke
BI, s. 126 Død. Det er altsaa til den · første Undersøgelse jeg nu skal gaae over,
NB2:35 idste Underviisning i Livet / Den · første Underviisning er egl. blot en Forudsigen
EE2, s. 32 t Oplevede, snart er Du i den · første Ungdom blussende af Haab, snart nyder Du
2T44, s. 219 t intet Menneske strax i sin · første Ungdom eier den. Oprindeligen var han da
AA:12 drømmer om sin Bestemmelse. Vor · første Ungdom staaer som Blomsten i Morgendæmring
BI, note ich war. / Jeg erindrer fra min · første Ungdom, hvor Sjælen fordrer det Ophøiede,
EE1, s. 238 ar megen Lighed med en Piges · første Ungdom. Redakteurer og Forlæggere begynde
KKS, s. 96 in Orden at skildre en saadan · første Ungdom; thi da Undersøgelsens egenlige
EE1, s. 202 uskyldig qvindelig Sjæls · første Ungdom? Sagde jeg, den er som en Blomst,
KKS, s. 106 t, som end ikke var i hin den · første Ungdommeligheds Dage. Kun i Erindringen
KKS, s. 105 r, hvor dette Overmaal af den · første Ungdommeligheds Kræfter, skal benyttes
KKS, s. 105 e, der kun have Sands for hin · første Ungdommeligheds lykkelige Tilfældigheder,
KKS, s. 106 den har taget Noget af hin · første Ungdommeligheds lykkelige Tilfældigheder
LP, s. 25 dsat for. Til at iagttage hans · første Ungdoms enkelte virkelig skjønne lyriske
EE1, s. 193 der ligger i at indsuge den · første Ungdoms fineste og mest duftende Blomst;
BI, note naturligviis med Hensyn til den · første Ungdoms Opvaagnen af Barndommens Slumren
AA:1.3 ning vil med egne Øine hente i · første Ungdomsaar om det, der være kan til
AE, s. 554 nskuelses Næste, der i det · Første urgere den som afgjørende i Henseende
EE2, s. 126 det er en skjøn Tid, den · første Uro, den første Længsel, den første
Brev 57 il at lade noget trykke. Den · første Utilbøielighed har jeg maattet overvinde,
BA, note op fordi dette i Grunden er den · første uudblivelige Følge. Saavidt jeg veed
OTA, s. 400 vel saa ofte dette den Unges · første Valg ikke uden Inderlighedens Taarer. /
EE2, s. 173 Ondt sig. Dette i og med det · første Valg satte Valg skal ikke beskæftige
NB15:21 lger kun Een for sit Gemak. Det · første Valg traf Mange efter Kongens Befaling;
OTA, s. 400 lige saa lidet nytter dette · første Valg, naar det ikke atter og atter gjentages
Not1:6 et og modtage deres Dom. Den · første Vanskelighed synes at hæves ved Hensyn
NB16:33 er at have hjulpet sig ud af den · første Vanskelighed, angaaende at faae Synden
SD, s. 172 De komme saa omtrent til de · første Vanskeligheder, der svinge de af; det er
Papir 1:1 de Paven Comissionairer, den · første var Angelo Arcimboldi, en Maylænder,
NB21:4.a Sag: og just denne Optrædens · Første var det Bedrag, der har berørt mig smerteligst.
OTA, s. 385 llen og Veiens Forskjel. Den · Første var en fredelig Reisende, der drog ad Veien
TTL, s. 403 ing blev til, da eengang hiin · første var fortæret i Fortvivlelsen. Men hvor
SFV æsthetisk Forfatter, og dette · Første var Incognito' et, var Bedraget. Meget
BA har det faaet Udseende af, at det · Første var lettere end det Sidste. Man vil saa
BA, s. 388 edes end den første. I den · første var Sjel og Legeme Synthesens tvende Momenter,
TS, s. 90 el Sammenhænget dette: det · Første var, at man ved Grunde søgte at bevise
OTA, s. 285 Misforhold i den Tale, hvis · Første var: at Lilien er herligere paaklædt
JJ:437 it videnskabelige, men netop hine · første vare jo de vigtigste. Videnskabsmanden
Not4:8 thetiske Omdømmer a priori. De · første vare saadanne hvor Prædikatet blot indeholdt
BA, s. 340 sentligt forskjelligt fra det · første ved Nedstammelsen. Nedstammelsen er kun
Not4:11 et ell. gjenem Subjektet, Ad den · første Vei fremgik det kosmologiske og teleologiske
OTA, s. 202 igger han under. Nu, for det · Første vel ikke, og evigt aldrig. For det Første
OTA, s. 202 ke, og evigt aldrig. For det · Første vel ikke; thi Den, der ved Tillid til Gud
TAF, s. 281 , saaledes maatte den · Første vel sige, » jeg er uskyldig, jeg
Not4:5 ve af Phænomenologien sin · første Verdens Omsegling. – senere har han
Not11:6 xistents overgaaende Begreb. Den · første Videnskab er altsaa negativ og lægger
Not11:6 sidste Potens altsaa i den · første Videnskab er det omvendte Seynkonnende,
Not11:6 ts, hvis han existerer. Den · første Videnskab er nu ved sin Grændse og denne
Not11:16 g trinviis op lige til sin · første Videnskab, ell. første Philosophie;
BI, s. 151 i Plato er jeg altsaa for det · Første viist tilbage til de Dialoger, jeg nylig
Not4:34 er. – / Betræffende det · Første vil altsaa Fornuften bestemme, at kun de
AA:14.2 tning: Augustinog Pelagius. Den · første vil knuse Alt for da at opreise det; den
Not11:27 re af begge Dele; thi det · første vil ubetinget bestaae, det andet ubetinget
G, s. 54 eget melancholsk Natur. Som det · Første vilde afholde ham fra yderligere at nærme
LA, s. 83 t: at de vare Tre om ham. Det · Første vilde være comisk ved Modsigelsen i
DS, s. 239 Hvad der var værre end den · første Vildfarelse udeblev ikke: at man hittede
NB12:147 r denne Bog ogsaa antydet i det · første Vink om den, som forekommer i den ældste
DS, s. 155 ing, at dens, eller at Aandens · første Virkning i et Menneske er, at han bliver
OTA, s. 167 ryk paa den Talende; thi det · første vækker ham ikke, skrækker ham ikke
KKS, s. 97 er en væsenlig Genialitets · første Vælighed. Og denne Uro betyder intet
LA, s. 40 bs Yttring. Ethisk maatte det · Første være at opfatte som fordømmeligt,
IC anden Væren forskjellig fra den · første Væren. Dermed er ikke sagt, at Tegnet
AE, s. 332 selvvirksomt maa forvandle en · første Væren-Christen til en Mulighed for at
NB8:109 som Forf., allerede ved mit · første Værk egl. havde indtaget en Æresplads.
BI, note t, hvilket pleier at skee i den · første Ynglingsalder. / Da det vilde blive for
TS, s. 98 der dræber Dig, det er den · første Yttring af den levendegjørende Aand,
BA, s. 431 r Continuiteten; thi Frelsens · første Yttring er Continuiteten. Medens da Individualitetens
LA, s. 30 n Datter af Commerceraad W' s · første Ægteskab, stedmoderligen i det andet
KG, s. 349 de – Trofaste paa i det · første Øieblik » han skal aldrig glemme
IC, s. 185 Gud-Mennesket istand til fra · første Øieblik af at kunne vide Alt forud,
SFV, s. 56 gaae hen og sige, at jeg fra · første Øieblik af havde havt Overskuelse over
Papir 395.f hed mod den Styrelse, der fra · første Øieblik af og indtil dette har gjort
NB17:32 det Høieste. Jeg selv var fra · første Øieblik af opbyggelig Forf. Det Comiske
NB14:12 sk det var da forstaaet fra · første Øieblik af, at der maatte af yderste
LF, s. 45 og dette samme Nu er fra · første Øieblik af, er idag, er samtidigt med
NB11:33 et bære Bevidstheden fra · første Øieblik af, uden at denne blev ham til
SFV, s. 57 igieuse er allerede lige fra · første Øieblik afgjørende tilstede, har
4T43, s. 164 n, det var et Menneske i sit · første Øieblik aller nærmest ved, da hans
Papir 427 af alle Lidelser: fra Dit Livs · første Øieblik at bære Bevidstheden forud
IC, s. 238 umuligt strax i Begyndelsens · første Øieblik at forhindre den Misforstaaelse,
NB19:76 n dog. / Exempel paa det strax i · første Øieblik at gjøre sin Stræben commensurabel
Brev 64 nge de boede i Huus sammen. / I · første Øieblik blev jeg ærgerlig over denne
G, s. 14 hele Dagen, og dog er han i det · første Øieblik bleven en gammel Mand med Hensyn
NB19:76 , og denne Stræben da strax i · første Øieblik bliver ham commensurabel for
NB20:114 t hænder ham. Men i Smertens · første Øieblik bliver han saa fortumlet, at
LF, s. 45 er idag, er samtidigt med det · første Øieblik den er til – i samme Nu
KG, s. 98 andet Øieblik; dog er det · første Øieblik det Øieblikkeliges Dom, det
KG, s. 349 ntet Sammenhold muligt. I det · første Øieblik efter kan han maaskee endnu
BOA, s. 95 rer en Sygdom synes altid i · første Øieblik en Lindring; og naar, aandelig
4T43, s. 164 od er en Fordyben i det. / I · første Øieblik er da et Menneske der, hvorhen
G, s. 15 t maa være Sandhed, at i det · første Øieblik er Ens Liv forbi, men der maa
BOA, s. 273 et. At man nu i Grebethedens · første Øieblik er let udsat for den Forvexling,
AE, s. 571 aa vil Forklaringen maaskee i · første Øieblik foranledige den besynderlige
EE2, s. 221 igheden forsvinder for ham. I · første Øieblik fylder det ham med en ubeskrivelig
BI, s. 110 and. I det derfor Individet i · første Øieblik føler sig frigjort og udvidet
EE2, s. 213 r Een og hvad ikke. I Valgets · første Øieblik gaaer derfor Personligheden
NB5:58 hver Dag umærkeligt frem. Det · første Øieblik gjør Nederdrægtigheden
KG, s. 281 Verden. Endog Ynglingen i det · første Øieblik han træder ud i Livet, han
NB22:97 Forfærdelse. I Skyldens · første Øieblik har Synden Selvopholdelsens-Magt
NB11:132 eg mener nu ( hvad der fra · første Øieblik har været min Tanke) paa
EE1, s. 168 det Udvortes; selv i Sorgens · første Øieblik haster den ind efter, og kun
SFV, s. 62 r der en anden Magt, der fra · første Øieblik havde seet dette an, og som
EE1, s. 177 tænke, at hun strax i det · første Øieblik havde Styrke nok til at forvandle
SFV, note ), saa kunde jeg lige fra det · første Øieblik have converteret hele min Produktivitet
LF, s. 19 larmende, er det dog taust. I · første Øieblik hører Du maaskee feil, og
EE2, s. 310 han føler sig da strax fra · første Øieblik i al sin Fornemhed som en Undtagelse,
FV, s. 19 yndighed«, har jeg fra · første Øieblik indskærpet og stereotyp gjentaget;
NB8:94 efter. Her i Danmark har jeg fra · første Øieblik let seet, at jeg var Alle overlegen,
CC:13 Tids Forløb. – I det · første Øieblik møder der saa mangfoldige
BI, s. 72 ædelige Overraskelse, der i · første Øieblik næsten ikke vil vedkjende
NB19:76 ver der i sit Stræben strax i · første Øieblik og senere i ethvert har den
TSA, s. 62 er ikke derom. Men i Smertens · første Øieblik skal Du maaskee høre hende
NB17:92 Overlegenhed, og Du skal see, i · første Øieblik synes det Dig som var Du ganske
CT, s. 297 andt Han var Sandheden. I det · første Øieblik syntes den at behage Alle; men
Brev 74 t tilbage, anvender jeg strax det · første Øieblik til et lille Gjensvar. /
NB22:90 ke bogstaveligt; selv i det · første Øieblik underskyder han den Forestilling,
SLV, s. 98 ger, at en Forfører i det · første Øieblik var en Forfører, nei han
NB23:131 færdig Hersker har maaskee i · første Øieblik ved at see Sligt an, tænkt:
NB23:89 at jeg er ingen Χsten. / I · første Øieblik vil maaskee det Bestaaende finde,
BI, s. 77 etyder noget Andet, end den i · første Øieblik vil synes, og forsaavidt han
Papir 478 n Side har min Dom fra det · første Øieblik væsentligen været den
SFV, s. 72 havde indviet sig dertil fra · første Øieblik, da han begyndte hiin pseudonyme
CT, s. 84 g, han, der lige fra sit Livs · første Øieblik, da han fremtraadte som Lærer,
OTA, s. 207 lsen tager af. Ved Lidelsens · første Øieblik, da styrter den menneskelige
EE2, s. 50 aledes er det dem endog i det · første Øieblik, de see hinanden. Dette er det
EE2, s. 205 ? Dersom jeg vilde tale om et · første Øieblik, et første Udtryk derfor,
FB, s. 139 igesaa ung, som den var i det · første Øieblik, han slipper den aldrig fra
EE1, s. 356 ke hende vilde det maaskee i · første Øieblik, hvis jeg bar mig saaledes ad,
SLV, s. 136 es, at hun har et Ungdommens · første Øieblik, hvor hun udtømmer ja overtræffer
KG, s. 49 rsøg det, om det ikke i det · første Øieblik, naar det siges, næsten forbittrer
TS, s. 50 r falder tungest at offre i et · første Øieblik, og det der i Længden falder
KG, s. 98 kjel er meget betydelig i det · første Øieblik, og meget afgjørende i det
NB30:41 ftest havde den næsten i · første Øieblik, saa inden enhver end den største
NB2:17 ven gjort troskyldig for det · første Øieblik. / Og hvorfor gjør jeg saa
NB22:90 ske bogstaveligt end ikke i · første Øieblik. De underskyde den Forestilling:
NB7:75 den med samme Glæde som i · første Øieblik. Dette forøger jo vistnok
FB, s. 169 ligesaa fuldgyldig som i det · første Øieblik. Kan han ikke det, saa kommer
NB22:97 r vistnok ikke stærkest i det · første Øieblik. Tværtimod just naar en længere
NB30:81 til Verden. Ganske vist, i · første Øieblik; men, siger Løgnen, giv blot
NB17:62 lder det just om at benytte det · første Øiebliks Fuldblodighed. Men religieust
JC n. Sætningen No 1 viser sig ved · første Øiekast at være en philosophisk Sætning,
AE, s. 515 eqvente Gjennemførelse ved · første Øiekast eller for mangen anden Betragtning
JC, s. 18 g ned af Gulvet. Dette var ved · første Øiekast en fattig Erstatning, og dog
EE2, s. 42 de forstyrrende, røber ved · første Øiekast en vis Mandighed, som let kan
EE1, s. 182 kaffenhed, at medens den ved · første Øiekast er en Dom, indeholder den tillige
IC, s. 124 erledes med det Absolute. Ved · første Øiekast forvisser Forstanden sig om,
EE2, s. 284 ket Sidste Rinville strax ved · første Øiekast forvisser sig om hun er, og
NB7:81 te Kræfter. Man kunde ved · første Øiekast fristes til at finde dette ogsaa
EE1, s. 324 e. Naar en Pige ikke ved det · første Øiekast gjør et saa dybt Indtryk
BI, s. 325 skedenhed og Decents, der ved · første Øiekast havde noget Tiltrækkende,
SLV, s. 97 teresserne, hvad der vel ved · første Øiekast ikke er Lidet, men i Tidens
EE1, s. 200 retes reflekterede Sorg. Ved · første Øiekast kunde det nemlig synes, at der
CT, s. 109 Opbyggelige, at Det, som ved · første Øiekast kunde synes dets Fjende, gjøres
NB3:77 n Opgave er, idetmindste ved · første Øiekast langt lettere, langt mindre
PCS, s. 139 men med ham, umiddelbart, ved · første Øiekast maa det ikke sees. Fremdeles,
NB24:52 shed, den Erfarnes Tale seer ved · første Øiekast mindre tilforladelig ud, men
4T44, s. 309 nger til Gud; men det ved · første Øiekast Nedtrykkende heri vilde afskrække
BOA, s. 231 re sig selv aabenbare. Ved · første Øiekast og for dumme Mennesker kan det
NB14:106 stlige er en Habit som ved · første Øiekast og for Phantasien seer indbydende
BI, s. 130 stnok som alt Spekulativt ved · første Øiekast paradoxe, Synthese af det Timelige
G, s. 96 selv kunde komme tilsyne. Ved · første Øiekast saae jeg, han var Digter, om
BI, s. 124 aaskee synes Een og Anden ved · første Øiekast saare urimeligt, ved nærmere
CT, s. 74 med Guds Naade, hvad der ved · første Øiekast seer saa ydmygende og fattigt
NB23:171 cation gjør, at det ved · første Øiekast seer ud som gik Individet Glip
Brev BDKi1 t det 7 Gange, hvilket man ved · første Øiekast skulde fristes til at ansee
EE1, s. 335 finde en anden Side, der ved · første Øiekast slet ikke synes hende saa, men
KG, s. 248 abe. Vel synes det nemlig ved · første Øiekast som var det at haabe Alt Noget,
EE2, s. 222 ste det Allerlykkeligste. Ved · første Øiekast synes denne Anskuelse ikke at
NB16:49 es Valg bliver hans Skjebne. Ved · første Øiekast synes det end ikke godt sagt;
Papir 340:15 ammen – ak ja ved · første Øiekast synes det et daarligt Vederlag.
BI, note ogen Beregning, og det, som ved · første Øiekast synes med al Sikkerhed at lade
NB22:110 saa strengt at dømme som ved · første Øiekast synes. Det er en Art Selvopholdelsesdrift
CT, s. 151 oget ganske Andet end det ved · første Øiekast synes. Gudelig forstaaet er
NB11:220 l, mere vanvittigt, end det ved · første Øiekast synes. Scenen er i Χstheden,
Brev 272 en Undercour. Den seer ved · første Øiekast ud som lutter Galimathias og
OTA, s. 378 r vist, synes Maaden end ved · første Øiekast vanskelig og haard – dersom
TS, s. 106 Fremstilling, som maaskee ved · første Øiekast vil synes Dig mindre høitidelig.
Not3:16 til Msk: og som derfor ved · første Øiekast vinder; men dog senere taber.
Papir 371:2 adant Hvad endog blot for det · første Øiekast viser sig at være noget saare
EE2, s. 30 , af hvilke den ene strax ved · første Øiekast viser sig som en Afvei, det
PS, s. 279 or Constructionen skuffer ved · første Øiekast, men i næste Moment har man
NB23:131 ristelige skuffer som altid ved · første Øiekast. Det seer saa svagt ud denne
NB10:130 jo tiltrækkende for Alle ved · første Øiekast. Eller det Ord maa forstaaes,
LA, s. 20 forhindrede enhver endog det · første Øiekasts Misforstaaelse. Er det end
Brev 84 Vinteren over i Kbh. For det · Første ønskede jeg strax at byde Opinionen
EE2, s. 47 re Sphære, at » det · Første« betyder det Sletteste. I denne Henseende
EE2, s. 47 / Med dette Ord: » det · Første« forbinde alle de af Ideen berørte Mennesker
EE2, s. 46 erimod, for hvem » det · Første« har faaet Betydning, ligger der to Veie.
Brev 304.5 e om, at det » for det · Første« vilde blive den sidste Torsdag jeg kom
EE2, s. 45 blikke er det da » det · Første«, Du jager efter, det alene Du vil, uden
NB31:117 a ikke gal at ville være den · Første«. / Du vil ikke være den Første. Altsaa
EE2, s. 47 mere og mere fra » det · Første«. Det Sidste kan naturligviis aldrig skee
OTA, s. 145 idste bliver værre end det · Første«. Hvorledes skal man beskrive et saadant
BOA, s. 177 r dog er en Forandring af det · Første) faaer Udseende af at være en Forklaring
DD:145 an i høi Grad være det · første) naar man siger jeg veed ikke om jeg har
BOA, s. 199 il være Forklaring af hans · Første), kun ere ham hvad hans dogmatiske Kategorier
Papir 367 s Meddelelse som her er et · Første). / / 1ste Deel / Directe Meddelelse /
DD:195.a r snarere en Beskrivelse af det · første). / Fader i Himlene! Vander Du med os som
BOA, s. 205 t være i Identitet med sit · Første, ( ifølge hvilket han var den ved en
NB29:96 ere meget mere, især den · første, af Politiets mistænkelige Personer.
EE2, s. 112 ge Kjærlighed, ligesom den · første, alle disse Hindringer beseirede i Kjærlighedens
DS, s. 185 er en Umulighed, ugjørligt; · første, anden, tredie Gang: det er umuligt; lad
FEE, s. 50 2 Dele. Nogle læse kun den · første, Andre kun den anden Deel. Da der nu er
Oi6, s. 265 i Helvede. / Dog først det · Første, at blive opmærksom paa det nye Testamentes
SLV, s. 379 n dialektisk betyder for det · Første, at Digteren ikke kan faae sin Opgave, ikke
OTA, s. 351 m nogen Anden. Dette var det · Første, at Du tænkte Dig, m. T., det ringeste
BN, s. 111 seer som det Vigtigste for det · første, at faae det gjort tydeligt hvad der ligger
LP, s. 38 3die Person afløses af en i · første, at Forfatteren selv overtager den Gales
KG, s. 156 ganske forfra at lære det · Første, at forstaae sig selv i at længes efter
NB16:55 Mynsters Feil er endda ikke hans · Første, at han ikke oprindelig satte Χstd.
BOA, note for at staae fast ved sit · Første, at han ved Hjælp af en Aabenbaring har
SLV, s. 123 te Skjønhed er Ungdommens · første, at hun blomstrer kun et Øieblik, at
NB:22 Sidste skulde være som det · Første, at jeg vidste at holde op og forsage hele
JJ:500 gjorde Lykke, var at den var det · Første, at man kunde troe, den var mange Aars Arbeide
CT, s. 192 vitterlig. Det er altsaa hans · Første, Begyndelsen, der fordømmes, men Begyndelsen
BA, note e sagt, det, her at være det · første, betyder slet Intet. / Saaledes maa det
BOA, s. 226 at han ikke tilbagekalder sit · Første, beviser, at han er confus. I Begyndelsen
EE2, s. 47 idet, den Kraft, der er i det · Første, bliver ikke den bevægende Kraft i Individet,
NB26:67 u eier« / Altsaa for det · Første, Christus taler ikke, som Præsten nu
BOA, s. 194 være en Forklaring af hans · Første, da den ingen Forklaring er, men en væsentlig
NB22:17 saa er denne sandeligen ikke den · første, da jo alt det Opbyggelige har været
EE1, s. 194 ed til Juan. Gjør hun det · Første, da ligger hun udenfor vor Interesse, vi
EE1, s. 258 r Digteren vundet Meget. Den · Første, den foregivne Charles støder paa, er
KKS, s. 106 Noget af den umiddelbare, den · første, den ligefremme, den tilfældige Ungdommelighed.
EE1, s. 27 første Spørgsmaal i den · første, den mest compendieuse Underviisning, hvori
Brev 159.2 maaskee bliver dette den · første, den sidste Gang jeg saaledes kommer til
TS, s. 73 jeg vilde svare » det · Første, den ubetingede Betingelse for at der kan
KG, s. 265 at det ikke længere er den · første, den umiddelbare Selvkjerligheds Mit, der
Not11:27 ranledigende Aarsag er den · første, den vil vi kalde B. dette det unv: S. sig
AE, s. 175 den er, er det Samme som det · Første, denne dens Væren er Sandhedens abstrakte
LP, s. 54 d til Luzie og Naomi. Imod den · første, denne tilbageholdne, beskedne Pige, behager
NB19:44 stelige. Nu er Forholdet: fra et · Første, der allerede er det forflygtigede Christelige
SLV, s. 436 sin Magt mod ham. Det er det · Første, der binder ham, det Sidste, som hjælper
KG, s. 23 g idelig at see Frugterne. Det · Første, der blev udviklet i denne Tale, var, at
BI, s. 208 ι. Dette er altsaa det · Første, der bliver at lægge Mærke til, at
F, s. 479 te Livet til for at være den · Første, der bragte Efterretningen om Seiren ved
4T43, s. 168 ne efterkomme det, da er det · Første, der fordres, at han har Taalmodighed til
BA, note han er dog, saavidt jeg veed den · første, der har med Energie fattet » Gjentagelsen«
IC, s. 222 ulde jeg end selv være den · Første, der hjemfaldt til Dom, og skulde jeg end
TS, s. 88 her som ellers, at det er det · Første, der koster, o, nei, det koster slet Intet,
AE, s. 173 n, saa skulde jeg være den · Første, der lovede hver min Læser en raisonnabel
Not11:27 ve, den er altsaa ikke det · Første, der maa gaae Noget forud. B er, naar vi
TS, s. 73 an gjøres Noget, altsaa det · Første, der maa gjøres, er: skaf Taushed, anbring
Oi2, s. 149 Christendom. Dog er dette det · Første, der maa gjøres, Sandsebedraget maa bort.
Brev 179 ig, til at være » den · Første, der paa Aarets første Dag« o:
AA:12 ). – Det var altsaa det · første, der skulde afgjøres, det var hiin Søgen
OTA, s. 302 tet i Sammenligning med hiin · Første, der var liig Østens Dronning: har han
BOA, s. 192 n officielt tilbagekalder det · Første, dersom han ellers haaber paa sin Perfectibilitet,
Oi6, s. 269 re) saa vil Du, det er det · Første, derved komme i Kamp med Djævle og Helvedes
KKS, s. 95 æret opmærksomt paa det · Første, desto lettere forvandles dette samme Publicum
Not11:5 r i den første Potens kun det · første, det andet er Nicht-Nur-Seyn-Konnen. Der
TS, s. 74 e er uskjønt og usandt, det · Første, det er dog skrøbeligt og usikkert. Men
DS, s. 164 t staae paa Benene; det er det · Første, det er ikke saa meget Smerten, der ryster
CT, s. 194 at blive ligegyldig mod hiin · Første, det er jo som at hade ham, just fordi han
OTA, s. 323 t til de Fattige, det er det · Første, det er, da jo Sproget tillader en uskyldig
OTA, s. 123 Sidste maatte være som det · Første, det Første som det Sidste, være Dens
OTA, s. 250 idste maatte være som det · Første, det Første som det Sidste, være Dens
JJ:96 r Menighedens Idee ophævet. Det · Første, det Religieuse gjør, er at det lukker
EE1, s. 15 et andet Brev et Citat af det · første, det tredie Brev forudsætter tvende foregaaende.
KG, s. 337 den Overvundne. Dette var det · Første, det var for at forhindre det Ydmygende.
F, s. 512 At jeg er i Besiddelse af den · første, det vil vel Ingen være saa høflig
EE2, s. 45 derimod den Forestilling: det · Første, dets Betydning, dets Over- og Undervurderen
Brev 68 blandt Sandheds Venner / Den · første, Du ei bliver vred, ifald / Jeg følger
NB20:159 til Dig – Du er den · Første, Du har elsket os først; om jeg stod
HH:22 ermodige over at have beseiret det · første, ell. bekymrede over at have unddraget os
EE2, s. 45 ke maa være kommen til det · Første, eller Du virkelig har havt det Første,
EE2, s. 42 et Første, er Elskoven det · Første, eller er Ægteskabet det, saa at Elskoven
IC, s. 135 saa stor Dialektiker som den · Første, eller om den Anden har Troen paa en saadan
OTA, s. 364 s Salighed i at vælge det · Første, eller rettere i, at det dog ikke var et
BA, note e Exemplar ligesaa godt som det · første, eller rettere sagt, det, her at være
BOA, s. 173 t skylder at tilbagekalde sit · Første, eller træde i dettes Charakteer og anullere
BI, s. 129 egentlig er, der findes i det · første, eller ved den tilsnegne Forudsætning,
OTA, s. 293 Himmelens Fugle, som til en · første, en barnlig Underviisning, at netop Han
EE2, s. 42 Elskoven; men hvilket er det · Første, er Elskoven det Første, eller er Ægteskabet
NB12:26 r » Troen« er det · Første, er Grundbetingelsen, er det, der ligger
OTA, s. 179 elbare Følelse er vel det · Første, er Livskraften, i den er Livet, som det
KG, s. 268 æste, der er ligesom dette · Første, er, at den uendelig forskjelliggjør
EE1, s. 247 n sande Kjærlighed er den · første, ergo er denne tredie Kjærlighed min
NB27:74 ud af Verden er christeligt det · Første, et særskilt Kald fordres til at blive
SLV, s. 87 og dersom Du har Tid til det · Første, Evne til det Andet, Tanke om det Sidste,
NB19:57 der sig til og forudsætter et · Første, for hvilket der slet ingen Control haves.
KG, s. 131 nge saa høit? Mon ikke det · Første, fordi han, som en Hedning kunde det, havde
Brev 83 hendes Exempel, ikke til det · Første, fordi jeg i en vis Forstand maatte ønske
LF, s. 9 ligen om mit Første til mit · Første, Forordet til de to opbyggelige Taler 1843,
DD:208.i Musik og Idee en Lighed med den · første, forsaavidt en Modehandlerindes Fortvivlelse
SD, s. 135 kan føres tilbage til den · første, fortvivlet ikke at ville være sig selv,
BA, note Positive, hvilket altid er det · Første, ganske i den Forstand, som naar man siger
BOA, s. 201 nd at han staaer fast ved sit · Første, gjør det aldeles evident, at han er
BOA, s. 201 idelig Tilbagekaldelse af det · Første, gjør det uundgaaeligt, at han maa afskediges.
OTA, s. 350 edsagen at lære. Og denne · første, grundigste, alt Andet begrundende Underviisning,
KG, s. 151 ødsleiet, han, der var den · Første, Gud, den levende Gud – dersom ellers
AE, s. 110 an er dum nok til at troe det · Første, haane ham, for paa den Maade at hjælpe
BA, s. 409 et senere Spørgsmaal. Det · Første, han gjør, er, at vende sig mod sig selv.
AE, s. 344 Første holdt fast. Thi den · Første, han var Forudsætningen. Men hvad skeer?
4T43, s. 139 nde, saa er Mennesket nu det · Første, har intet Mellemliggende mellem Gud og
Papir 371:2 ens Moment i sig som sit · Første, har vi ethisk-religieus, in specie christelig
Papir 553 g, at dette Liv er blot et · Første, hele Evigheden en Stræben ɔ: vi
BOA, s. 272 ende Bog dreier sig, Mag: As · Første, hiint ofte nok omtalte Forord til hans
BOA, s. 251 eien, om han skal slippe det · Første, hugge Broen af, og holde sig til det senere
KG, s. 58 kjende ham paa, at han er den · Første, hun faaer at see den og den Dag. Mon det
NB23:132 . Uhyre Confusion. For det · Første, hvad vil det sige, at det skal høres
BOA, s. 246 tryk: Tilbagekaldelsen af det · Første, hvilken igjen, forsaavidt man har meddeelt
OTA, s. 288 re sig over hiint eenfoldige · Første, hvilket ellers Ingen saaledes bryder sig
NB19:27 hed, selv om man udviser et · Første, hvor Dobbeltheden, Spliden var. Χstd
JC Sværd, der maatte dræbe den · Første, hvor ondt det end gjorde den Anden paa
NB19:27 ig forstaaet er der ikke et · Første, hvori der var Lidelse, og saa ophører
IC, s. 60 Forventede. Vil han ikke det · Første, hvortil saa hans absolute Isolation, hans
EE2, s. 46 dig blot er Afglandsen af det · Første, hvorved tillige bliver at bemærke, at
BI, s. 128 det Andets Tilbagegang i det · Første, i Forbindelse med det Argument, der ved
Papir 368-4.b skal« ikke det · Første, ikke absolut. / Videnskab kan man maaskee
Papir 371-1.a ed de første Ord i dette · første, Indlednings Foredrag. Men sandeligen, jeg
SLV, s. 363 om jeg ogsaa havde gjort det · Første, indtil jeg indsaae min Vildfarelse. /
EE2, s. 49 ærlighed er jo dog kun den · første, ja, men naar man reflekterer paa Gehalten,
NB31:117 jeg vil ikke være den · Første, jeg er da ikke gal at ville være den
NB17:75 esbekjendelse ... Du er den · første, jeg har aflagt den for, maaskee bliver
EE2, s. 40 l. / Det, der nu bliver det · Første, jeg har at gjøre, er at orientere mig
Not6:22 Kjøbstæderne er altid det · første, jeg møder, en Mand, der slaaer paa Tromme
EE2, s. 127 nde Oplysning om Livet. / Det · Første, jeg nu skal protestere mod, er Din Berettigelse
EE2, s. 47 to mindre Betydning faaer det · Første, jo mindre Sandsynlighed, desto større
3T44, s. 243 ogen Tid paa at udgrunde det · Første, kan den strax begynde paa det Sidste. Men
BOA, s. 184 Studier« som et Barns · første, lallende, spæde, ufuldkomne Røst,
BOA, s. 190 Studier« som et Barns · første, lallende, spæde, ufuldkomne Røst,
BOA, s. 193 Beslutningens, Forelskelsens · Første, ligesom det dialektiske første Skjøn
NB9:42 Konge burde være. For det · Første, maa han gjerne være styg; dernæst
BI, s. 298 er, forsaavidt som han er det · Første, maa han seire, det vil sige, han maa seire
BOA, s. 257 efrem fra det Sidste til det · Første, man kan snarere slutte omvendt jo større
OTA, s. 306 e Det, som bestandigt er det · Første, man søger. / Begyndelsen er at søge
SFV, s. 11 vil træffe sammen med mit · Første, med andet Oplag af » Enten –
BA, s. 337 ny Qualitet fremkommer med det · Første, med Springet, med det Gaadefuldes Pludselighed.
NB15:82 ganske Staaen udenfor i sit · Første, medens det lillebitteste Amendement strax
BOA, s. 226 aliteten og Sandheden af hans · Første, medens Det, at han ikke tilbagekalder sit
NB12:114 e for Gud værre end den · første, men deraf følger ingenlunde, at hans
SLV, s. 61 ikke slet saa poetisk som det · første, men det er dog et godt Eftertryk. Dette
Not9:1 af de øvrige Msk fra det · første, men det er ikke sandt, der er, som Tertullian
SLV, s. 376 ingen Digter. Pathos er det · Første, men det Næste, som da staaer i et væsentligt
BOA, s. 200 ringerne forandre aldeles det · Første, men dette synes Adler slet ikke at bemærke,
KG, s. 266 et er ikke mere sig selv det · Første, men Du' et, dog omvendt er det Samme ogsaa
BOA, s. 188 n oplysende Forklaring af det · Første, men en Forandring, man faaer ikke af Tilsvaret
BI, s. 209 godmodig Eenfoldighed til det · Første, men en høi Grad af Dristighed og Vilkaarlighed
FB, s. 161 rke ikke er identisk med hiin · første, men en ny Inderlighed. Dette maa ikke oversees.
BOA, s. 184 yderligere Prædikat om det · Første, men er en ny Position. Man kan saaledes
NB31:115 age til at ville redde den · Første, men førend hiin Opdagelse af Pligterne
OTA, s. 289 vel er opmærksom paa det · Første, men ikke ret opmærksom paa Gud. Nei,
BOA, s. 190 saa ikke at tilbagekalde det · Første, men lade som var det Sidste en Forklaring
NB7:60 orlovelsens Tid og Ægteskabets · første, men naar Gjenvordighederne komme, klager
SLV, s. 59 saa klager hun ikke over det · Første, men over det Sidste. Var jeg Qvinde, vilde
AE, s. 175 Fordoblelse, Sandheden er det · Første, men Sandhedens Andet, at den er, er det
FP, s. 20 t Kjøbenhavnsposten nu ikke · første, men snarere sjette Gang er bleven tiltalt.
BA, s. 338 sentlig at bestemme som den · første, men væsentlig at bestemme, hvis Sligt
DBD, s. 133 om det var muligt, drive min · første, mig saa kjære Tanke igjennem: Mynster
NB24:74 de jeg i Citadellet. Det var min · første, min kjere Text Jacob 1. Ogsaa, jeg tilstaaer
SLV, s. 185 Glæde, min Salighed, mit · første, mit eneste Ønske er det at tilhøre
AA:5 og spandt. Manden snøvlende. Det · første, mit Øie faldt paa ved Indgangen, var
OTA, s. 185 ille det Gode. Dette var det · Første, Muligheden af at kunne ville Eet; men for
NB24:54.a riet maatte jeg opgive for det · Første, Mynster vilde aabenbart virke imod. Saa
NB23:99 putere e concessis ( at troe det · Første, naar en Mand siger noget Stort om sig,
EE2, s. 46 de i et Andet end i selve det · Første, naar man blot søger rigtigt, og at,
EE2, s. 49 bliver i den, bliver det den · første, naar man reflekterer paa Evigheden. /
Oi6, s. 273 er aldrig er renere end i sit · Første, nei, den bestaaer i, stadigt tiltagende,
EE2, s. 47 aa det, der bebuder sig i det · Første, noget Andet end dette Første selv, den
NB31:119 : vil Ingen af Eder være den · Første, nu vel saa skal Du være den Første.
EE2, s. 45 ller Du virkelig har havt det · Første, og at det, Du seer, det, Du nyder, bestandig
OTA, s. 353 sagde dette, er Lydighedens · Første, og at han saa tømte den bittre Kalk,
BOA, s. 251 r sig selv i at forstaae sit · Første, og Bekymringen er, at Ens Liv i dybere
JJ:323 e gjør, at Ingen mærker det · Første, og deri ligger Kunsten og derved betinges
AE, s. 456 ør, at Ingen mærker det · Første, og deri ligger netop Kunsten, og dermed
Not11:4 Den umiddelbare Mulighed er det · Første, og det er den begrebsløse Mulighed;
DS, s. 179 er uendelig høiere end det · Første, og det hverken er Sandheden eller Ideen,
AE, note ggelige Taler er dette blot det · Første, og det Næste ham det Afgjørende,
2T44, s. 191 jel mellem det Sidste og det · Første, og det uagtet det dog væsentligen er
NB7:103 Verden ogsaa, den forstaaer hans · Første, og dømmer nu paa forskjellig Maade om
AE, s. 526 Tænkning: udelader man den · første, og forflygtiger den sidste. Et Menneske
BI, s. 173 dvendigt Forhold til de to · første, og heller ei til de to sidste, men snarere
PMH, s. 81 vert enkelt, vil jeg tage det · første, og hengive mig i min fatale Skjebne, at
Papir 254 sen af de vise Mænd det · Første, og jeg troer i April Maaned følger der
BOA, s. 247 a han: enten tilbagekalde sit · Første, og nøies med at være hvad han er
BOA, s. 194 saa maa han tilbagekalde sit · Første, og nøies med sit Sidste at være som
NB28:54 ig som maatte jeg gribe det · Første, og saa i Guds Navn bryde med Alt. /
AA:12 tiv. Men hvor Faa ere ikke de · første, og til de sidstes Classe ønsker jeg
KG, s. 24 a atter vender tilbage til det · Første, og vender tilbage til det som til det Høieste,
SLV, s. 422 g bekymrer sig derfor om det · Første, og vælger her sin Lidelse. /
EE2, s. 46 Skade at tale til Dig om det · Første, om det Skjønne, der ligger heri, maaskee
BI, s. 72 an den blive staaende ved dets · første, om end nok saa fyldige og interessante
EE1, s. 247 gger i, at Bestemmelsen: den · første, paa eengang skal være en qvalitativ
NB35:13 en 10de Generation fra hiin · første, saa altsaa nu 9 eller 8 Generationer før
EE2, s. 144 de har ligget som Spire i det · Første, saa bliver dens Fremtræden naturligviis
NB30:98 Himlen. Frelses han ved det · Første, saa bliver han dog endeliggjort. Frelses
BOA, s. 156 blik ikke mere sand end i sit · første, saa den ikke kom undseelig og forlegen
OTA, s. 289 glemmer hiint høitidelige · Første, saa den udenvidere, tankeløst tager
AE, s. 267 Kunstens Verden. Først det · Første, saa det Næste. Dersom denne Tid blot
DS, s. 179 e ligefrem sige, at det er det · Første, saa gjøre de ikke Skade. /
EE1, s. 234 drig. Derfor er det Ord: den · første, saa skjønt. Det antyder det Oprindelige
NB11:147 e en Troende. Siger Du det · første, saa svarer jeg: hvad kommer saa den hele
EE1, s. 59 , Maleri, især med de tre · første, saaledes, at selv hvad Maleriet angaaer,
EE2, s. 46 rste Kjærlighed og alt det · Første, selv » de første Prygl jeg i
PS, s. 293 han maa dog vel have havt en · første, siden Troen blev den anden. Skal hiint
3T43, s. 106 og bekræfte. / / / / Det · Første, sige Menneskene, er dog det Skjønneste,
KG, s. 342 ke ved sit Senere gjør sit · Første, skjøndt det var sandt, usandt. O, man
NB10:108.a rfængeligt. Han udelod det · Første, skrev for Pøbelen, som naturligviis
NB26:86 al igjennem. / Her, ved mit · Første, skulde Biskop M. have grebet til, det havde
SLV, s. 92 et var saa, at Forelskelsens · første, skummende Sværmeri, hvor skjønt det
BOA, s. 246 rsaavidt man har meddeelt sit · Første, skyldes at meddeles officielt. Eventyrlighed
KK:2 toriske Uvirkelighed er da det · første, som den mythiske Anskuelse har at bevise,
SD, s. 202 ham, Ethikens Opfinder), den · første, som han er og bliver den Første i sit
NB32:35 ed siger han, at han er den · Første, som har anviist Askesen Plads i Systemet.
SLV, s. 302 rdet gjorde han. Han var den · Første, som holdt Landseknegte, og omformede Regjeringen
TS, s. 88 naar Du dyrt maa betale dette · Første, som slet ikke kostede Noget; thi er den
Oi2, s. 150 nu af en anden Art end hiint · første, som var forholdende sig til Menneskenes
KG, s. 345 dentligviis gjør, naar den · første, stundom temmelig korte, Tid er forbi, i
AE, s. 418 vi standse Individerne i den · første, thi dens Strid er saa langvarig, og Tilbagefaldet
Brev 57 sværre neppe skee for det · Første, thi der er ingen Udsigt til at jeg saasnart
Oi10, s. 414 e uendelig værre end det · Første, thi det er Raffinement; det Første er,
OTA, s. 305 Ved det Sidste beskrives det · Første, thi Guds Rige er » Retfærdighed,
AE ktisk. Det Pathetiske ligger i det · Første, thi i det pathetiske Forhold til en evig
Not4:11 idste Beviis, der bærer de to · første, thi naar ikke Tænkningens eget Væsen
SLV, s. 433 veien. Det ligger ikke i det · Første, thi saa taler jeg æsthetisk, men det
NB2:12 da igjen lidt høiere. Men det · Første, Trykket er saa stærkt, at Glæden
KKS, s. 96 der dvæles ikke ved det · Første, tvertimod, der hastes snarere bort derfra,
BOA, s. 183 randringer, der forandre hans · Første, uden at han dog finder sig opfordret til
IC, s. 139 den Gysen der er Tilbedelsens · Første, uden Rædselen af Forargelsens Mulighed
OTA, s. 175 dste bliver værre end det · Første, Undskyldninger, hvis Viisdom omtrent er
Brev 75 nkt mig Claudine, i hendes · første, ungdommelige Lidenskab for Lusard, som
NB11:45 t jeg har haft Penge. / Uden det · Første, var jeg naturligviis ikke begyndt med et
BOA, s. 247 il hiin ( ham, ifølge hans · Første, ved en Aabenbaring af Frelseren meddeelte)
NB25:58 td. svare: Sludder. For det · første, veed Du ogsaa om Lilien og Spurven glæder
OTA, s. 428 vis Seieren udeblev for hiin · Første, vilde han vel søge Feilen hos sig selv;
Papir 515.a stholdes, saa heller ikke det · Første. » Og derfor ligger det mig saa usigeligt
HH:22 over at have unddraget os fra det · første. – / og Gud skal gjøre Fristelsen
SFV, s. 99 e Opfindelse af mig, men mit · Første. – Til Categorien » den Enkelte«
Not4:14 Vist i det Uendelige indtil det · første. –). Maaskee ad en anden Vei –
Not4:14 e beviist – og tillige det · første. ( altsaa ubeviist; thi at bevise er jo
NB31:122 engt til. / At være den · Første. / / At vinde det Evige uden at vove er
NB31:119 a Jorden! / Du skal være den · Første. / / Herved bliver det, Gud forandrer ikke
NB31:117 e borte. / At ville være den · Første. / / Om en Hund end er nok saa godt afrettet,
Papir 254 l 12 Febr. for at vise mit · Første. / 1829: den tumler sig i Æsthetik (
BOA, s. 245 holde Tilbagekaldelsen af det · Første. / Argumentationen indenfor Dilemmaet var
NB11:204 at være sand er dog det · Første. / Betragter jeg mit eget personlige Liv,
EE1, s. 357 t Sidste væsentlig af det · Første. / Der var en Anden Maade mulig. Jeg kunde
EE1, s. 238 nde Kjærlighed var hendes · første. / Der var Motiver nok; Afhandlingen blev
JJ:264 t Sidste er meget lettere end det · Første. / Dersom Hegel havde skrevet hele sin Logik
NB20:154 en stridende. / Det er det · Første. / Det Andet er saa, at der dog faktisk
BOA, s. 190 t Sidste en Forklaring af det · Første. / Det sidste Punktum i Adlers første
EE1, s. 15 krevne til Forfatteren af den · første. / Dog, det bliver nødvendigt at finde
CT, s. 95 iver saa hans Sidste end hans · Første. / Først er Hedningen tvivlraadig. Saalænge
Not8:26 idste kan blive værre end det · første. / Jeg nyder ingen Glæder mere, jeg hengiver
Papir 394 igtelse til at vedblive for det · Første. / Med den Udbredelsens Proportion, som
NB30:16 kler ligesaa godt som i den · første. / Men nu kommer Gavtyveagtigheden. Vi Msker
NB19:57 de hvert Øieblik gjøre det · Første. / O, men Luther var ikke Dialektiker, han
EE2, s. 104 kjættersk Overtro paa det · Første. / Og lad os nu overveie, om det da virkelig
NB31:24 som er langt større end hiin · første. / See, derfor laver Msk. Begrebet »
NB9:59 og her ligger Χstd.s · Første. / Subdivisio. / At uagtet det naturligviis
BI, note ed, og erklærer sig for den · første. / Til den executive eller, som den og kunde
BOA, s. 177 være en Forklaring af det · Første. / Undersøgelsen gaaer nu over til de
NB10:82 a maa jeg hell. ikke tale om det · Første. / ved at tie. / NB. NB. /
BOA, s. 200 vidst maatte tilbagekalde det · Første. Adler synes ikke at mærke Noget, han
NB31:117 . / Du vil ikke være den · Første. Altsaa Du savner Noget foran Dig, ikke
BOA, s. 246 Tilbagekaldelsen af hele hans · Første. Antages dette Sidste saa ligger Forvirringen
BOA, s. 228 s Mening, i Identitet med sit · Første. At hine Ord i Forordet til Prædikenerne
Brev 288 Yttringer angaaende Deres · Første. At jeg er en Slags » Kjender«,
NB31:119 nu vel saa skal Du være den · Første. Betænk, at det var værst for dem,
AE tion tage sine Procenter som i den · første. Christendommen er den eneste Magt, der
AE, s. 94 en, der ikke har tænkt det · Første. Christendommens Paradox ligger i, at den
4T44, s. 349 evigt; men dette er kun det · Første. Da klæder Beslutningen sig om, og vil
EE1, s. 371 ærdige Frøken. For det · Første. De har ventet paa Licentiaten, længtes
YDR, s. 111 , jeg vælger ubetinget den · første. Den første Art har dog kun letsindigt
KKS, s. 107 nsivere Tilbagevenden til sit · Første. Denne Metamorphose vil absolut beskæftige
FB, s. 201 an Enhver kun misforstaae det · Første. Denne Nød kjender den tragiske Helt
EE1, s. 344 paa to Betingelser. For det · Første. Der boer paa Kongens Nytorv en ung Pige,
NB10:191 Ham vilde jeg svare. / For det · Første. Der er, naar jeg taler, en meget ophøiet
Papir 556 n christelig Stat. / Det er det · Første. Det Andet er: hvad er Χstd
Not4:44 og ligesaa evig i Ideen som den · første. Det er derfor vistnok en Feil af S. at
NB29:102 std. maa have til sit · Første. Det er Forargelsens Frastød, om muligt
EE2, s. 38 ndeholder hvad der laae i det · Første. Det er nu klart nok, at den reflekterende
EE1, s. 295 noget anden Betydning end i · første. Det Poetiske har han saaledes bestandigt
EE1, s. 247 nne tredie Kjærlighed min · første. Det Sophistiske ligger i, at Bestemmelsen:
BI, s. 174 være. Det maa være det · første. Dets Eiendommeligheder er, som allerede
KKS, s. 105 rstand, Tilbagevenden til sit · Første. Dette skal nu nærmere belyses ved at
SLV, s. 113 e skal dog altid være det · Første. Dette skeer sjeldnere. I Almindelighed
BOA, s. 183 ørende at tilbagekalde det · Første. Dog er der mellem hans tvende Tilsvar en
EE2, s. 45 ne og alene begeistret af det · Første. Du er saa besvangret af den energiske Concentration,
NB19:4 i Indgangen til den · første. Eller den findes et andet Sted optegnet,
EE2, s. 47 ndig udfoldende og foryngende · Første. Eller det Første driver ikke i Individet
BOA, s. 212 a maa han jo tilbagekalde sit · Første. Eller har han yderligere forstaaet, hvad
BOA, s. 171 angrende at tilbagekalde sit · Første. En dæmonisk-kløgtig Forarget er han
FEE, s. 50 anner Modsætningen til den · første. En Embedsmand i et af Collegierne antager,
NB31:117 at Du, hver især, bliver den · Første. Enhver, der har endog det mindste Begreb
AE ste, da han mangler Pathos til det · Første. For den Troende gjelder det, at udenfor
NB2:79 lige saa mørkt som i det · første. Forsaavidt der ingen Aftale er mell. Forældrene
BA, s. 368 g ligesaa oprindeligt som det · første. Forskjellen er for alle senere Individer
SLV, s. 362 keet? Nei! Jeg fortryder det · Første. Fra det Øieblik har jeg handlet efter
NB22:135 han saa vil bruge mod den · Første. Fremdeles ved at dømme en Anden forpligter
NB31:117 esda. / Du vil ikke være den · Første. Ganske rigtigt, thi Du vil ikke vove; naar
NB30:15 n Qval, idetmindste for det · Første. Han har altsaa et Knæk og derved er
BOA, s. 200 lbagekalde høitideligt sit · Første. Hans Undskyldning kan ligge i, at han virkeligen
KG, s. 226 lem den sidste Egenskab og de · første. Hans Viisdom, hans Erfarenhed, hans Forstandighed
AE, s. 223 Gang i sit Liv at være den · Første. Heri ligger alt Hedenskab, at Gud forholder
Oi3, s. 192 stamente, maa han sprenge den · første. Hvilken Selvmodsigelse! Og hvilken besynderlig
EE1, s. 367 nge Positioner, denne er den · første. Hvor har dog Naturen kongelig udstyret
Oi7, s. 306 saare let at vise. / For det · Første. Hvorledes det, christeligt, er at forstaae
BOA, s. 228 itideligen tilbagekalde sit · Første. Hvorvidt A. kan gaae i Distraction, forvisser
BA, s. 401 sentligt forskjelligt fra det · første. I Angestens Mulighed segner Friheden overvældet
BA, s. 388 er dannet anderledes end den · første. I den første var Sjel og Legeme Synthesens
EE1, s. 237 ghed og troer aldrig paa det · Første. I den næste By besøgte jeg Een af
PS, s. 294 stemmet i Continuitet med den · første. I saa Fald burde Slægten antage et nyt
EE1 dividuelle Livs Udvikling end den · første. Imidlertid lader det sig let forklare netop
G, s. 37 ere til Lyst, skulde levere det · Første. Imidlertid nøies man her med, at en
EE2, s. 48 ve givet Kjærligheden, den · første. Jeg gaaer nu over til nærmere at betragte
SFV, s. 16 n netop samtræffer med sit · Første. Jeg vil heller ikke tale om, at det dog
EE1, s. 373 ffelse, at hun seirede i den · første. Jo større Kraftfylden er i hende, desto
SLV, s. 355 sige, ogsaa misforstaae det · Første. Kunde jeg være bleven hende forstaaelig
EE1, s. 324 jeg ikke gjorde det for min · første. Leiligheden bliver Een fattig nok til Deel,
NB24:125 te bliver værre end det · Første. Lovtalen kan ikke komme; jeg maa nøies
AE, s. 343 endogsaa vanskeligere for den · Første. Man seer atter Misligheden ved at forvandle
EE2, s. 290 med et Par Ord udhæve det · Første. Man være saa godt et Hoved man være
NB23:217 da naturligviis helst den · Første. Mangler den sidste, saa er Χstds Forkyndelse
NB31:119 sig selv! / Du skal være den · Første. Med det at være den Første følger
Papir 368:13 and. Men det er blot et · Første. Meddelelsen er dog ikke væsentlig Videns
BOA, s. 211 undreder er fjernet fra hiint · Første. Men den ene og samme Mand, der har forkyndt
PS, s. 303 under Taarer blev saaet i den · første. Men denne triumpherende Generation, der
NB31:117 amme. / Du vil ikke være den · Første. Men dette er Vilkaaret. Anderledes kan
EE2, s. 42 Priis. Elskoven er altsaa det · Første. Men Elskoven er igjen, efter hvad der blev
2T44, s. 191 eligen ikke er andet end det · Første. Men i Livet viser det sig ikke saa iøinefaldende;
KG, s. 233 er dog ikke i Forhold til den · første. Men saa frygte vi jo ikke meest af Alt
Brev 204 er jo ikke Udsigt for det · første. Mine Kammerater gaaer det jo ligedan, commune
NB26:86 eg maatte gjøres som det · Første. Naar saa den var gjort, saa fik vi maaskee
BB:37 nct aldrig vil anerkjende det · første. Nei, tvertimod hvad der altid er Tilfældet
TTL, s. 425 gt fra og noget Andet end det · Første. O, stands, Du Vandringsmand, stands for
LF, s. 23 vil det Sidste følge af det · Første. Og om end hvad Du vil i Verden var den
NB25:32 komme til at lide. Dette er det · Første. Og saa dernæst det Næste, at det
NB20:159 nker paa Dig, Du er den · Første. Og saaledes altid – og saa tale vi
NB16:33 relse i et Tids-Moment, som den · første. Saa blev vel J: M: nødt til at lægge
SFV, s. 57 kke Aars Adskillelse fra det · Første. Saaledes er vistnok den æsthetiske Produktivitet
3T44, s. 236 det Sidste værre end det · Første. Saaledes har Prædikeren sagt mangt et
JJ:168 lighed er netop Forholdet til den · Første. Saaledes vil Tiden ligesom blive sig selv
BOA, s. 228 er igjen tilintetgjør hans · Første. Selv om det indrømmes at A. er Genie,
SD, s. 195 dste bliver værre end det · Første. Thi saaledes gaaer det jo just til i Verden:
KG, s. 184 igningen mener at være den · første. Thi, om det saa og var sandt, sammenlignelsesviis
AE, s. 222 Andre« var netop hans · Første. Ved overordentlige Leiligheder vilde han
AE, s. 93 dersom man har afgjort det · Første. Vidunderlige menneskelige Tænksomhed,
AE, s. 273 at Forfatteren har kaldet det · Første: » en Erindring«, for ved
DJ, s. 74 else. Accompagnementet til det · første: » vær min«, er derfor
BOA, s. 213 gtigt, hvis han ikke havde et · Første: at være kaldet ved en Aabenbaring. I
NB15:61 Religieuses Liv udtrykker i · Første: behag at gjøre Plads, det er Respekts-Udtrykket.
NB33:27 lasse. / See engang her! For det · første: Chaterine har man altsaa ladet avancere
NB24:7 cramenterne, og overseet det · Første: de Helliges Samfund, hvori ligger Bestemmelsen
BOA, s. 180 fficielt maa tilbagekalde sit · Første: det første Tilsvar og saa Prædikenerne
IC, s. 70 heller ikke skeet. / For det · Første: Det maatte da have været ret et velvilligt
Papir 391 . / / P. H. / Nei, først det · Første: en Snaps, til at aabne Maaltidet og Hjertet
TTL, s. 437 dring, hvilken er ligesom den · første: en virkelig Forestilling om Gud. Det Ene
BOA, s. 225 men mit sidste Ord bliver mit · første: jeg er kaldet af Gud, og jeg gjør Eder
TSA, s. 109 en mit sidste Ord bliver mit · første: jeg er kaldet af Gud; og jeg gjør Eder
NB29:104 frelst, vilde forandre sit · Første: kommer hid Alle, jeg er kommet til Verden
NB25:44 d til alligevel at sige det · Første: kommer hid Alle. / See dette er det Ubetingede,
NB27:18 et Christelige er dette det · Første: Livet er en Examen. Alt Dette om at gavne
TS, s. 39 meente han? Han meente for det · Første: mit Liv er for alvorligt til at kunne være
Oi7, s. 292 r, og det Hele bliver ved det · Første: Pengene – i dette eneste Tilfælde
NB23:84 Det Christelige har altid i sit · Første: Ringheden – og saa i sit Andet et
BOA, s. 112 nie, uden at tilbagekalde det · Første: saa confunderer han rædsomt. /
BOA, s. 247 tragtes uden Forhold til hans · Første; eller han maa annullere sit Sidste, som
EE2, s. 46 et hemmelighedsfulde Ord: det · Første; et Ord, som har havt og til alle Tider
4T44, s. 321 dste bliver værre end det · Første; men da minde man ogsaa om, at Lidelse hører
BB:25 oregaaende Stadium som er mit · første; men den sidste. / d. 27 Jan: 37. /
NB:213 tinget lige saa stor som den · første; men det glemmer Dhr. Reformatorerne, hvorfor
Papir 451 den blot gaaer Glip af det · første; men hvis man saa ikke slaaer Knude, saa
EE2, s. 19 n eneste, jeg har elsket, den · første; og der er een Ting, jeg beder Gud om af
Brev 55 dste bliver værre end det · Første; saaledes troer jeg. / Hveranden Søn-
BI, s. 173 d aldeles at fortrænge det · første; thi det første Stadium er ikke indoptaget
BOA, s. 183 saa maa han tilbagekalde sit · Første; thi Forklaringen er ikke et yderligere
NB:130 t Eventyret er bleven brugt i den · første; thi Jordlivet er saaledes, og ved Vanen
PS, s. 291 orhold af Forargelse, som den · første; thi ved ingen Umiddelbarhed kommer man
TSA, s. 77 svarligere Operation end det · Første? / 6.    Kan Sandheden fritage for ethvert
TTL, s. 440 og visere end Ægteskabets · første? / Men maaskee kommer der slet ingen Nød