S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
SD, s. 178 lvet, medens han ud efter er · ganske » et virkeligt Menneske.«
NB9:65 en Lighed med Grusomhed. Dette er · ganske Χstd. Var det det Sande, dette med
NB24:71 nske indviede til det Energiske, · ganske τελεολοgisk
NB4:158 ders fra mig, og jeg staaer · ganske – dog bestandigt ( Gud være lovet!
TS, s. 44 et Menneske: han forandrer sig · ganske – men det bliver lige galt, blot
NB25:58 erkjender, at jeg skal elske Gud · ganske – men, at jeg, for min Svagheds Skyld
NB11:72 nte at aftrykkes; det passer saa · ganske – og saa er det da en Afdød der
NB32:111 de men Feberen forlod ham · ganske – saaledes er Anfægtelserne forsvundne,
CT, s. 187 gsaa paa en anden Maade passe · ganske – som en Spot over dem, der sige
SFV, s. 30 ldre, og man beroliger sig · ganske – thi, siger man til sig selv, i
SD, s. 139 erseer saaledes blandt Andet · ganske ( for blot at nævne dette, der dog rigtigt
NB17:71 g, hvori han ignorerede mig · ganske ( og dertil blev benyttet et heelt Aar,
DS, s. 235 afskaffes det · ganske ( saa Christendom bliver, existentielt,
KG, s. 242 Det undgaaer ham naturligviis · ganske ( thi hvor skulde en Bedrager falde paa,
Brev 11 ilbagetrukken Oprigtighed Dig · ganske / hengivne Broder / S. Kierkegaard. /
BOA, s. 239 er nogle Skabninger o: s: v:, · ganske a la Don Juan, der » ogsaa har Philosophie«,
SLV, s. 288 e at tilegne mig det paa, er · ganske à la Periander. Inden min Forudsætning
EOT, s. 267 il at lide den Straf at blive · ganske aabenbar for Menneskene, saa de kunde skue
NB13:71 geoverfor et andet Msk. at blive · ganske aabenbar i Forhold til hver en lønlig
KG, s. 230 de det som Døden, at blive · ganske aabenbar! Er det ikke saaledes, at aldrig
NB22:90.e Evigheden tvinges til at blive · ganske aabenbar. / Samtidigheden med Χstus
NB22:90.e til frivilligt at ville blive · ganske aabenbar: bag efter er det for silde, naar
Brev 266 skjult«, nei · ganske aabenbart, jeg gjør mig altid Bevægelse
EE1, s. 19 llader Læseren mig at tale · ganske aabenhjertet. Det faldt mig ind, om jeg
NB26:108 aleligt. / Saa kommer det: · ganske aabenlyst at sige, jeg slaaer af paa Χstd.
Oi1, s. 133 Fare i Sammenligning med det, · ganske aabenlyst at ville forhindre Christendom)
IC, s. 57 tosset nok til at meddele sig · ganske aabent. Det var ikke umuligt; thi mig forekommer
AE, s. 545 over sin Tales høie Sving, · ganske aabner sig for En i Fortrolighed, og han
NB15:93 / Ak, men Msket er ikke saa · ganske Aand. Han synes: siden Valget er overladt
EE1, s. 160 r ifærd med at ville leve · ganske aandeligt, Noget, Naturen ikke taaler.
DS, s. 239 hvis et Menneske ikke er · ganske aandløst, ad den Vei kommer han kun
NB29:99 st, eller udvikler den ikke · ganske abnormt min Egoitet, idet den forfærdende
NB18:4 aae i det Øieblik at byde · ganske absolut. I levende Live har kun En budet
EE2, s. 68 paa den lille Omstændighed · ganske abstrakt, og at det dog som oftest er kun
EE1, s. 99 ge for den er Qvindeligheden · ganske abstrakt, og i det Høieste den mere
PPM, s. 138 Verdens Mand, en Mand · ganske af denne Verden, og » tillige«
TS, s. 72 der maaskee først om ti Aar · ganske af en Hændelse kom til at læse denne
NB14:88 doxe afskaffe det, som bekjendt, · ganske af Frygt for at friste Gud. Men ogsaa Luther
DS, s. 162 kkedes ham, naar han er blevet · ganske af med sig selv, da sige vi ikke: nu er
BOA, s. 288 us at komme i. Det følger · ganske af sig selv at Børnene ere Christne,
BOA, s. 161 et: skulde det saa ikke falde · ganske af sig selv at han blev Christen med
IC, s. 202 vide Sandheden er Noget, som · ganske af sig selv følger med det at være
BOA, s. 289 l confirmeres. Det følger · ganske af sig selv, at den Unge svarer »
NB3:62 meddele, naar dette følger saa · ganske af sig selv, at der ikke skal spildes eet
Oi7, s. 296 , mig synes det følger saa · ganske af sig selv, at det ikke behøvede at
OTA, s. 401 , og dersom det ogsaa fulgte · ganske af sig selv, at ethvert Menneske gjorde
NB21:122 jeg gratis, det fulgte for mig · ganske af sig selv, at jeg venererede Mynster,
OTA, s. 401 drages. Det følger nemlig · ganske af sig selv, at skal der være Mening
OTA, s. 413 saa, det vilde dog følge · ganske af sig selv, følge af Inderlighedens
NB34:12 Gud Velbehagelige, og følger · ganske af sig selv, naar Du virkelig er Christen.
BOA, s. 252 det fulgte vel snarere · ganske af sig selv, og deraf da igjen, at han
OTA, s. 401 ning. Ja, dette følger jo · ganske af sig selv, og dersom det ogsaa fulgte
SFV, s. 96 hvad dog nok ikke gaaer saa · ganske af sig selv, og hvad der da, Gud være
Papir 451 med. Nei! Ei heller er jeg · ganske af Uglspils Mening, at man ved ikke at
NB20:92 et Dig. Men siger Du, naar En er · ganske afdød saa er han ogsaa reen Aand, og
OTA, s. 369 er det, som var det dog ikke · ganske afgjort, at Gud er Kjærlighed, saa er
KG, s. 229 var det altsaa evigt vist og · ganske afgjort, at, naar Viden er givet, saa er
OTA, s. 279 frygtede daarligen at blive · ganske afhængig af Gud, derfor ophørte den
OTA, s. 280 e Skatte, Den, der derfor er · ganske afhængig af ham, han er let. Saaledes
OTA, s. 279 være afhængig af Gud, · ganske afhængig, det er Uafhængighed. Den
KG, s. 45 il sig selv, medens den dog er · ganske afhængig, saa er den i usand Forstand
KG, s. 45 og just Den, der føler sig · ganske afhængig, saa han vilde tabe Alt ved
CT, s. 143 gruet for, og som gjorde Dig · ganske afmægtig og svag: jo svagere Du bliver,
OTA, s. 403 nneskene det Samme. De ville · ganske afskaffe denne Forestilling om Evigheden
CT, s. 274 se Ord, ikke om Menneskene · ganske afskaffede Ordet » Synd«
IC, s. 117 . Men i Christenheden har man · ganske afskaffet det Frivillige, og saaledes ogsaa
NB28:45 ke Χstd og Gud skal være · ganske afskaffet og Msk-Frygt indsat paa Thronen.
KG, s. 319 saa er ogsaa Barmhjertigheden · ganske afskaffet. / Barmhjertighed formaaer Intet
NB19:86 litet. Og Forfølgelse har han · ganske afskaffet. / Point de vue for Χstheden.
NB32:149 farefulde – derfor er den · ganske afskaffet. Den gaaer nemlig lige løs
KG, s. 165 r sige, Kjøbet ikke endnu · ganske afsluttet. Dog Den, som i at elske saaledes
NB26:62 tion zittrede, at den nu er · ganske aftaget. Naar saa er, saa er det at hiin
EE1, s. 368 gtigheder. I eet væk, den · ganske Aften durch, hører man en Lyd, som om
NB4:11 e Intet men er at vinde. Tab · ganske al det verdslige Menneskes Forstand
AE, s. 26 orjætter. Problemet angaaer · ganske alene mig: deels fordi det, hvis det er
EE1, s. 333 t en ung Pige gaaer saaledes · ganske alene, eller at en ung Pige saaledes synker
CT, s. 243 erude i det Frie, naar man er · ganske alene, i Nattens Stilhed, naar Alt sover,
AE, s. 160 dødelighed tilhører mig · ganske alene, netop i det Øieblik jeg er mig
EE1, s. 307 lde om Dem, at De vilde gaae · ganske alene, troe ikke, at jeg er saa uerfaren,
NB30:41.b nemlig at Haabet skuffer er en · ganske almdl. Bemærkning, det der skal accentueres
NB15:117 i Χstd, opdrages der · ganske almdl. i Χstd saa denne egl. er Mythologie.
NB16:11 inderlig Sammenhold, som ikke er · ganske almdl. i Verden, maaskee ogsaa fordi, hver
NB14:148 bliver i Verden for efter · ganske almdl. msklig Talebrug at fryde sig ved
NB16:48 a frit som muligt, for at belyse · ganske almdl. taget Mislighederne. Qua Præst
NB:76 i det vil til den Tid være · ganske almdl.) saa spørger Barberen: ønsker
SLV, s. 370 – Pigen har jeg holdt · ganske almindelig ( særligen kun ladet hende
EE1, s. 140 Bestemmelserne ere nemlig af · ganske almindelig Art, og man kan forsaavidt godt
BI, note af denne Dialog gjør han en · ganske almindelig Bemærkning Pag. 69: So in
BI, s. 330 Poesie er, da kunne vi med en · ganske almindelig Betegnelse sige, at den er Seier
BA, s. 438 g hurtig. Man hører derfor · ganske almindelig en Replik af en saadan Dæmonisk,
HJV, s. 179 Christne«, vi leve i · ganske almindelig menneskelig Forstand elskende
NB19:57 derimod fordres der kun en · ganske almindelig Slyngel for at tage det forfængeligt.
Papir 433 re indlysende. / Det er en · ganske almindelig Tanke og Vending, der forekommer
EE1, s. 118 forførende Kunst, men en · ganske almindelig Theater-Intrigue. / Hvad her
CT, s. 236 saaledes er det jo blevet en · ganske almindelig Vittighed, jeg har saa ofte
EE2, s. 217 i man derved falder ind under · ganske almindelige Bestemmelser. Det vil Folk
Oi6, s. 263 te Art Indifferentisme og den · ganske almindelige er: at have en bestemt Religion;
NB31:36 d, hvad Alvor er; som det er det · ganske Almindelige, at en Madame paa 35 Aar (
NB31:36 ristendommen. / / Som det er det · ganske Almindelige, at et Msk. naar han er blevet
BOA, s. 249 sentligen kun benytter det · ganske Almindelige, der universellere ligger i
EOT, s. 265 r overhovedet Eet, der er det · ganske Almindelige, Du kan finde det hos Alle
EOT, s. 265 r overhovedet Eet, som er det · ganske Almindelige, Du kan finde det hos Alle
NB14:126 hi den hænger sammen med den · ganske almindelige, msklige, drillende og grinende
SD, s. 139 en, istedetfor at den er det · ganske Almindelige. Det er ikke det Sjeldne, at
SD, s. 142 dne, den er tværtimod det · ganske Almindelige. Det er saa langt som muligt
SLV, s. 431 d det Indvortes at gjøre, · ganske almindeligt affærdiger Selvplageriet
KG, s. 233 ( en ny Modsigelse). / Det er · ganske almindeligt at høre Menneskene yttre
NB20:68 a Bladets Contoir forefaldt · ganske almindeligt den Scene: en Mand, der ligefrem
AE, s. 395 e under for Ulykken. Dette er · ganske almindeligt forstaaet Betydningen af Helten
FB, s. 124 rledes? Man giver det Hele et · ganske almindeligt Udtryk: » det var det
Oi4, s. 205 re Sygdommen – noget · ganske Almindeligt, at det der meest lyster den
BA, s. 381 er, uden igjen at udsige det · ganske almindeligt. Og dette er Livets Vidunderlighed,
EE1, s. 354 raskelse, at der skeer noget · ganske Almindeligt. Successivt maa det vise sig,
NB5:97 mensurabelt for det at være et · ganske almindl. Msk., han tillader intet Aflad
BA, note den menige Mand sige: jeg blev · ganske altereret. I det mindste har jeg hørt
JJ:106 vler ( efter Heibergs Ordre) · ganske alvorlig aldeles som kunde det være
SLV, s. 82 haand, medens dog Stemmen var · ganske alvorlig: » saa tilgiver jeg Dig
KG, s. 358 et er i Selvfornegtelsen hans · ganske alvorlige Overbeviisning, at det er Gud,
Brev 292 amtale skal jeg, som sagt, · ganske alvorligen gaae ind paa Sagen. Eet har
PMH, s. 83 agtet det jo dog er sandt, og · ganske alvorligen siges paa Skolen til Disciplene;
BOA, s. 276 rebethed, medens han derimod · ganske alvorligt har fundet Hvile og Tilfredsstillelse
SLV, s. 146 ocrates, og indlade sig ofte · ganske alvorligt med Een, der gjør et dumt
Brev 297 Taksigelse, men tage Sagen · ganske alvorligt og takke Dem systematisk af tre
EE1, s. 340 at tale med Tanten, seer jeg · ganske alvorligt paa hende, saa smiler hun ad
LF, s. 22 age efter dem, lære af dem, · ganske alvorligt, at Du skal blive taus som Lilien
NB29:95 rift af S., saa larmer han, · ganske alvorligt, derover i Fortalen, som ledsager
Brev 59 under denne Kategorie; det kom jo · ganske an paa, om De har skrevet den i Forventning
EE2, s. 310 ger i hans Hoved, eller en · ganske analog æsthetisk Betragtning, saa bliver
EE2, s. 32 Letsind. Der er imidlertid en · ganske anden aandelig Disposition, der let kan
CC:12 ne fundet for godt at give en · ganske anden almindelig Betydning, hvorved Tro
NB30:37.a bære Χstd., som har en · ganske anden Anskuelse af dette Liv. / Ubetydelighed.
EE2, s. 78 men et Barn er rigtignok en · ganske anden Art af Mulighed og saa alvorlig,
BI e. Den udpræger derfor ogsaa en · ganske anden Art af privilegerede Ansigter. Den
EE1, s. 148 af Tilskueren, og fordrer en · ganske anden Art af Selvvirksomhed. Vel har den
EE2, s. 190 e erfaret, at der hører en · ganske anden Art af Udholdenhed hertil end den,
EE1, s. 103 En slig Forfører er af en · ganske anden Art end Don Juan, er væsentlig
DD:38 / Ironien hos de Gl. er dog af en · ganske anden Art end hos de Moderne. Allerede
SLV, s. 261 man opdager ikke sjeldent en · ganske anden Art Forandringer, naar man seer et
NB:103 der er hvilket: de tænke i en · ganske anden Art Kategorier end dem de leve i,
SFV, s. 43 ang kun kan erhverves ved en · ganske anden Art Levemaade, dog i Smug, og derfor
IC over Dette synes man at glemme en · ganske anden Art Lidelse, Inderlighedens Lidelse,
Oi4, s. 210 derfor har det ogsaa faaet en · ganske anden Art med Christendommen fra det Øieblik
SLV, s. 250 den vil sætte hende i en · ganske anden Art pathologisk Bevægelse, vil
NB34:33 ydelse: saaledes, og med en · ganske anden Art Ret, gjør det høiere Politie
NB:39 siden han, selv benyttende en · ganske anden Art Stiil, lader Experimentets Quidam
NB22:8 , de længtes, og efter en · ganske anden Art Tvang end den hvorom hos os kan
NB29:104 kaldt efter ham, det er en · ganske anden Art Uret mod Jesus Christus, at Christenheden
NB24:61 er, er et Phænomen af en · ganske anden Art, indeholder en Modsigelse, der
BMS b paa ham fra andre Sider og af en · ganske anden Art: dette Angreb vilde jeg høist
NB31:114 amme af Navn men det er en · ganske anden Art: saaledes fødes der egl. ikke
DS, s. 164 n saadan Stilhed; den er af en · ganske anden Art; ikke et Blad rører sig, ikke
Papir 180 el? og ere de da ikke af en · ganske anden Art? / Lord Byrons Manfred er nok
NB30:19 hristendommen sat over i en · ganske anden Begrebs-Sphære. Det er ogsaa dette
NB24:74 ngt ud, er at der ligger en · ganske anden Bekymring og piner mig: den for Udkommet,
NB11:202 paa samme Tid som jeg har · ganske anden Bekymring, saa at vælte mig i
BA, s. 363 agtes derved, at der faldt en · ganske anden Belysning over den derved, at ved
NB12:105 og nu maa sees i en · ganske anden Belysning. Og om jeg end let kunde
NB5:88 kulde være Ingenting i en · ganske anden Bestemmelse: som Alvor. / Sagen er
NB14:120 l mig vil faae et Indtryk af en · ganske anden Betragtning af Livet: og saa kunde
KG, s. 342 O, man taler ofte om, hvilken · ganske anden Betragtning af Menneskelivet man
NB12:75 lemsætning, der giver en · ganske anden Betragtning af Sagen, og tilintetgjør
KG, s. 282 mme sig ved det Gode, have en · ganske anden Betragtning. Men i Omgang, i Selskab,
NB36:17 m, at jeg egl. var et Msk. af en · ganske anden Betydning end det syntes. /
AA:12 n fordi man da har Livet i en · ganske anden Betydning end før. Det er dette
NB:210 lykke, den fik naturligviis nu en · ganske anden Betydning for mig, fordi jeg i Kraft
TSA, s. 65 n Helliges Død for ham har · ganske anden Betydning, saa han ugjerne paa den
NB30:99 qvindeligt til hinanden. / I en · ganske anden Betydning, siger Χstd., naar
NB36:26 rke katastrophisk er der en · ganske anden Betænkelighed. Paa den Maade som
EE1, s. 14 ne Excursioner, der nu fik en · ganske anden Charakteer end jeg oprindelig havde
EE2, s. 112 etvingelse af sig selv har en · ganske anden Commensurabilitet for Kjærlighedens
Papir 306 de medens hans Fare var en · ganske anden ei den ikke at efterkomme sit Apostelkald,
IC, s. 54 mtidighedens Situation har en · ganske anden Elasticitet til at støde fra og
IC, s. 72 . Indbyderen havde tillige en · ganske anden end den blot menneskelige Forestilling
NB30:59 hed: i Sandhed saa var Verden en · ganske anden end den er. / H. P. Holst som Fuglekonge.
NB23:96 edens Situation der er Dommen en · ganske anden end den mange Aar eller Aarhundreder
NB2:176 , dens Colorit derfor en · ganske anden end den opbyggelige Tales, der hviler
BA, s. 407 det Forbigangne er derfor en · ganske anden end den, der bydes i verdenshistoriske
F, s. 510 ot er skjøn, men tillige en · ganske anden end deres, der hidtil have begyndt
F, s. 510 ke blot er god, men tillige en · ganske anden end deres, der hidtil have forsøgt
Oi7, s. 308 indbilde, at han ( Gud) er en · ganske anden end han virkelig er, eller hans Forældre
Oi2, s. 165 hi Veien er jo forandret, en · ganske anden end i det nye Testamente. /
Oi6, s. 272 er hele Betragtningsmaaden en · ganske anden end i det stille daglige Liv. Det,
NB6:63 dskab, bliver hans hele Taktik en · ganske anden end i ældre Tider; Den der saaledes
NB30:116 aa det som gjør Sagen til en · ganske anden end naar man blot intellectuelt har
NB2:34 ske anderledes klar og kunne give · ganske anden Fart til min Efterfølger –
NB6:61 havt den Ære at tjene en · ganske anden Fart, er det saa ikke min Pligt at
NB:194 denne Bog er der anvendt en · ganske anden Flid paa end ellers, og har derfor
Papir 192 t Romantiske har Steffens ( i en · ganske anden Forbindelse i Caricaturen des Heiligsten
NB:7 n som kun lader sig bruge i en · ganske anden Forbindelse. / Den sidste Form jeg
EE1, s. 267 kke af Aar sætte ham i en · ganske anden Fordeel ligeoverfor Charles end et
EE2, s. 140 vad der er mig Hovedsagen, en · ganske anden Forestilling om Tid og om Betydningen
KG, s. 124 d Ynglingen betraadte) har en · ganske anden Forestilling. Dersom Christus ikke
NB20:53 tyrelsen har sikkret sig en · ganske anden Forklaring – men der er naaet,
SLV, s. 245 Klædeskab, og dog har en · ganske anden Forklaring, da han i hende eier hele
KG, s. 231 Utvivlsomme dog kunde have en · ganske anden Forklaring, og som vel at mærke
NB32:60 et at være Χsten er i en · ganske anden Forstand at blive ulykkelig for dette
BA, s. 348 g, letteligen, at det er i en · ganske anden Forstand en psychologisk Bestemmelse
Not10:1 ndringen, Collisionen, i en · ganske anden Forstand end den episke, at denne
NB15:127 en ualmindelig Pige, i en · ganske anden Forstand end den piankede, i hvilken
SD, s. 136 e er dødssyg. Det er i en · ganske anden Forstand end det gjælder om nogen
BI, s. 151 vor det Dialektiske, men i en · ganske anden Forstand end i de tidligere Dialoger,
NB24:115 : men vel at mærke i en · ganske anden Forstand end i Evangelierne og Χstus
NB11:192 ndgriben blevet Forf. i en · ganske anden Forstand end jeg oprindelig havde
AE, s. 221 til den deriverede Aand, i en · ganske anden Forstand end naar Forholdet er mellem
CT, s. 85 thi just fordi Han i en · ganske anden Forstand end noget Menneske havde
DS, s. 207 , om det end er vist, at i en · ganske anden Forstand end Poesie og Kunst er en
F, s. 467 r, Provincialismer; de ere i en · ganske anden Forstand end Skrifterne underkastede
G, s. 34 ære uendelig nuanceret, i en · ganske anden Forstand end ved Opførelsen af
IC, s. 190 om han havde haabet; kun i en · ganske anden Forstand er han blevet hjulpet, thi
YTS, s. 267 ledes ogsaa med hvad der i en · ganske anden Forstand er uendelig Forfærdeligere,
SD, s. 212 n er en Position, ogsaa i en · ganske anden Forstand Forargelsens Mulighed, det
EE1, s. 86 ecretair Leporello, der i en · ganske anden Forstand fører Liste end hvis
NB7:14 ig ikke i Dit Sted. Dog i en · ganske anden Forstand gjorde han det, Christi
NB12:48 Schl. / Martensen / At det i en · ganske anden Forstand gjælder om geistlige
BI, s. 171 ere Dialoger. Disse maae i en · ganske anden Forstand have staaet under Socrates'
NB11:79 il det Religieuse, der i en · ganske anden Forstand hævder den abstrakte
SFV, s. 62 en saa har jeg ogsaa nu i en · ganske anden Forstand Livet for mig. Intet er
NB7:77 r denne Bøn for Fjenderne i en · ganske anden Forstand med til Christi Opoffrelse.
NB13:88 ye til Forbilledet men i en · ganske anden Forstand nemlig som til den Forbarmende.
BA msnitstal, der resulterer, er i en · ganske anden Forstand Nonsens end i hine reent
OTA, s. 328 Men saa gjælder det i en · ganske anden Forstand om Christus, at han gik
SLV, s. 95 an eller denne taler da i en · ganske anden Forstand om Gud end en Digter gjør
NB7:75.a e o: s: v:, det gjælder i en · ganske anden Forstand om Tanker, og det bliver
SLV, s. 155 religieuse, og man kan i en · ganske anden Forstand sige om en Qvinde end om
NB2:67 tænke sig. Det kan jeg nu i en · ganske anden Forstand siges at have forskyldt
BI, s. 74 yn til Soc. altsaa er der i en · ganske anden Forstand Tale om Opfattelse end ved
G, s. 34 den enkelte Individualitet i en · ganske anden Forstand til at gjøre sig gjeldende,
NB4:81 oved. Men Χstus er dog vel i · ganske anden Forstand til. Man seer atter her,
KKS, s. 97 te af alt Dette dog ikke i en · ganske anden Forstand tilhører hende. /
SLV, s. 190 aadanne Øvelser, der i en · ganske anden Forstand vare mig conditio sine qua
SLV, s. 59 tastisk Indtryk. Hun har i en · ganske anden Forstand Vendepunkter i sit Liv end
KG, s. 287 jeg nu ikke paa. Det er i en · ganske anden Forstand, at man maa sige, at Rygtet,
Not7:46 r det Hørte, vi sige det i en · ganske anden Forstand, thi hvorledes hænger
NB26:82 inger Begrebet Tro op, i en · ganske anden Forstand, Tro just som forholdende
NB10:60 da jeg jo er blevet Forf. i · ganske anden Forstand; thi oprindeligen tænkte
NB26:85 lige i En og underskyder en · ganske anden Fortolkning af, medens det dog seer
EE2, s. 213 ed ham, og dog kan han eie en · ganske anden Fortolkning, der forvisser ham selv
AE, s. 422 er skeet; at der hører en · ganske anden Fynd i Korthed til for at skildre
LF, s. 35 at gjøre, og sagt, men med · ganske anden Føie, som menneskelige Forældre
NB36:35 g ikke vil blive navnkundig i en · ganske anden Genre end jeg hidtil havde tænkt
JJ:240 r han min Anskuelse, altsaa af en · ganske anden Grund end jeg og en usand Grund.
Papir 323:4 ildig, en Uskik, der havde en · ganske anden Grund end Misfornøielse med den
PS, s. 281 iger han, Vildfarelsen har en · ganske anden Grund, den kommer af Slutningen,
BI, s. 85 da ogsaa Xenophon angivet en · ganske anden Grund, hvorfor Socrates bar sig saaledes
NB27:58.b sit Blik. / Maaskee var det en · ganske Anden hun ventede paa i Corridoren, maaskee
KG, s. 43 et kunde synes, som var der en · ganske anden Ild i den umiddelbare Kjerlighed,
SLV, s. 315 g maaskee denne Gang have en · ganske anden Indflydelse paa hende end ved Alt,
SLV, s. 313 det Idealitet, saa er hun en · ganske anden Individualitet, end jeg har troet,
NB29:99 e vil behøve Straf. / En · ganske anden Indvending som kunne gjøres mod
NB30:18 r det Majestætiske er en · ganske anden ja lige den modsatte af den for det
G, s. 95 han havde da handlet med en · ganske anden Jern-Conseqvents og Urokkelighed,
NB22:46 ieblik Fordringen fra en · ganske anden Kant hørtes, at det da ikke skal
Brev 83 ker lyde naturligviis fra en · ganske anden Kant, det vil sige, de nævne hende
Papir 385 / Der lod sig tænke en · ganske anden L. Han er en Dæmon; dog skulde
Oi6, s. 272 nen. Nei Alvor indfører en · ganske anden Lov: enten-eller; enten er Du Den,
NB29:3 eligt. / Dette er dog virkelig en · ganske anden Maade at betragte Sagen paa end som
Brev 271 tefaderen sørger paa en · ganske anden Maade end den unge Moder. Og naar
IC, s. 43 jørelse stiller sig paa en · ganske anden Maade for Mennesket: om han vil troe,
NB27:50 og egl. ikke, at der var en · ganske anden Maade han vilde takkes paa: kunde
Brev 85 suden havde jeg ogsaa paa en · ganske anden Maade kunnet være udsat for Ydmygelser.
CT, s. 134 g klart, hvorledes der paa en · ganske anden Maade maa tales om det evig Forskjellige)
TS, s. 59 ed. / Men man kan ogsaa paa en · ganske anden Maade værge sig mod Guds Ord,
BA, s. 453 ed. Men bliver han det paa en · ganske anden Maade, da vil det Comiske heller
CT, s. 150 ige at lide Nederlaget paa en · ganske anden Maade, end Timeligheden formaaer
CT, s. 149 rdelige at tabe den paa en · ganske anden Maade, end Timeligheden kan berøve
NB11:162 dende nu lider sin Straf paa en · ganske anden Maade, fordi han veed, han er forligt
CT, s. 40 tninger, men bestyret paa en · ganske anden Maade, hvis han skal være tilfreds.
BA, s. 447 s, hvad man har elsket paa en · ganske anden Maade, i Definitionens Form, hvorved
NB26:69 hjulpet mig igjennem Verden paa · ganske anden Maade, men at jeg af Erfaring maatte
IC, s. 57 re Mand for, und zwar paa en · ganske anden Maade. Der skal til hele Verdens
NB15:94 aes i det Øieblik, men paa en · ganske anden Maade. Der var En ( det var en Chatolik
NB7:51 hver Opoffrelse, han taler paa en · ganske anden Maade.. Af hine Qvasi-Christne hører
NB4:30 mit Inderste anerkjender en · ganske anden Maalestok ( Guds-Forholdet)
NB12:194 e at holde mig til Gud efter en · ganske anden Maalestok end andre Msker, har jeg
NB22:105 ere de opmærksomme efter en · ganske anden Maalestok end Andre og ogsaa paa
KG, s. 201 at et saadant Menneske har en · ganske anden Maalestok for sit Liv, og at deraf
NB20:74 bagelagte allerede efter en · ganske anden Maalestok har marqueret mit Forhold
TS, s. 50 Troens Helte, der dog efter en · ganske anden Maalestok have maattet kjøbe det
NB21:46 mmunication at have mig efter en · ganske anden Maalestok i sin Magt end de Andre.
G, s. 81 t Selvmord, fordi det efter en · ganske anden Maalestok vil forstyrre mig. Kommer
NB10:53 er har, og dog vel efter en · ganske anden Maalestok, været agtværdige
EE1, s. 399 tte nu vil vise sig efter en · ganske anden Maalestok. Det er da et Vaaben i
KG, s. 340 Livet vilde vise sig efter en · ganske anden Maalestok. Nu er Livet forbi, og
NB10:77 d, da dog Χstd. øvede en · ganske anden Magt over Mskene end nu, hvorledes
KG, s. 42 t kunde synes som havde den en · ganske anden Magt over sin Gjenstand, naar den
TSA, s. 74 ae En ihjel. Jeg taler om en · ganske anden Magt, der, hvis den slaaer ihjel,
TSA, s. 74 ihjelslaaer, jeg taler om en · ganske anden Magt, han maaskee ubesindigt vover
G, s. 95 er, han havde da ogsaa havt en · ganske anden Myndighed, om denne end kjøbtes
Brev 85 der er Vanskeligheder af en · ganske anden Natur, som jeg først maa rydde
EE1, s. 288 en Bog. Derved faaer man en · ganske anden Nydelse end den, Forfatteren har
DD:86 det dogmatiske Indhold vil faae en · ganske anden objectiv Bestemmethed og Bestemthed;
BOA, s. 212 temmelsen Genie er dog vel en · ganske anden og qvalitativ forskjellig fra den:
OTA, s. 298 Trøst, han staaer nu i en · ganske anden Omgivelse. Betragt Græsset, »
KG, s. 107 te, fordi der maa foregaae en · ganske anden Omveltning, end nogen Tale kan frembringe.
KG, s. 291 in Opmærksomhed hen paa en · ganske anden Opfattelse af Sagen, havde havt Held
BI, s. 186 ære ude derover og have en · ganske anden Realitet, tilskriver Rötscher
JJ:115 isk forflygtiges, det har en · ganske anden Realitet. Hun er ikke bleven nogen
EE2, s. 75 dier i Almindelighed ere i en · ganske anden Retning, at jeg synes saa bevandret
NB6:73 nd. Men i Christenheden er der en · ganske anden Ro til den indadvendte Striden for
Brev 171 ene her i Berlin spille en · ganske anden Rolle end i Kbhvn, at man bruger
BOA , at hans Liv derved har faaet en · ganske anden Rythme end det Drosketrav, hvori
Papir 254 d og Usandfærdighed; en · ganske anden Sag er, at man undertiden har sagt,
EE2, s. 21 l Heroer. Du siger, det er en · ganske anden Sag, hvis der var et Menneske, der
Papir 455 i K. paa samme Tid seer en · ganske anden Side af Χstd. udtrykt –
NB32:103 paa, at Χstd. har faaet en · ganske anden Side af Livet at kæmpe mod end
AE, s. 261 iget med Ægteskabet fra en · ganske anden Side end i Enten – Eller, medens
BI, s. 104 heden givne Dobbelthed fra en · ganske anden Side end Pausanias. Medens Pausanias
AA:13 komme ind i Mennesket fra en · ganske anden Side, nemlig først føles og
TS, s. 105 e Menneskene at kjende fra en · ganske anden Side, og derfor – altsaa det
BA, s. 363 aaer man Pelagianismen fra en · ganske anden Side. Fr. Baader har nemlig i sin
AA:12 ntog naturligviis det Hele en · ganske anden Skikkelse, og saaledes henledes min
SLV, s. 158 ænkes at komme igjen i en · ganske anden Skikkelse, som Intellectualitet,
BOA, s. 211 og det hele Forhold ind i en · ganske anden Sphære end den, i hvilken Mag.
BOA, s. 227 ( En Aabenbaring ligger i en · ganske anden Sphære og om den tales derfor
NB32:109 r, som høre hjemme i en · ganske anden Sphære, anbringes i Forhold til
AA:12 n Tilfredshed, sin Virksomhed i en · ganske anden Sphære, men især paa den Yngre,
NB:36 qua Forfatter tilhørte en · ganske anden Sphære, opholdt mig paa Gader
SLV, s. 191 en enkelt Gang talte med en · ganske anden Stemme, og ud af en ganske anden
EE1, s. 103 steds om en Forfører i en · ganske anden Stil, en Forfører, der falder
PMH, s. 77 r faaet ved min Opfattelse en · ganske anden Stilling, det er viist over i sin
SLV, s. 219 endommen havde han fundet en · ganske anden Sympathi. Hver Gang der i Aarets
NB24:135 ro o: s: v:. See det er en · ganske anden Tale end dette Hykkelske: at jeg
NB33:11 raf, at Christus maa forbinde en · ganske anden Tanke med det at troe end det Χstheden
EE1 til i Romaner og det er ogsaa en · ganske anden Ting: en vidtløftig Historie,
BI, note t, men som hører hjemme i en · ganske anden Tingenes Orden. Man see Republikken
NB2:198 g Det, saa har Gud maaskee ad en · ganske anden Vei bragt det over Dig. Nei der er
AA:12 at det maaskee egenlig var en · ganske anden Vei, de skulde betræde. Der gives
GU, s. 338 e. Imidlertid, hans Liv tog en · ganske anden Vending, end han havde tænkt.
NB2:180 , men her er Sagen givet en · ganske anden Vending, og vistnok en christelig.
TS, s. 62 menneskeligt at give Sagen en · ganske anden Vending: at jeg listigt skyder, det
Oi5, s. 244 at ( for at gaae over til en · ganske anden Verden) dette Tilfælde ikke sjeldent
NB32:122 og Sprogbrug. Et Exempel fra en · ganske anden Verden, der jo netop derfor oplyser
LA, s. 68 t, og nu komme ligesom fra en · ganske anden Verden, hvis han saa vilde læse
BI, s. 137 69. Disse Ord lyde nu fra en · ganske anden Verden, og det er visselig ikke alene
NB29:73 erne tage et Billede fra en · ganske anden Verden, som er mere kjendt: Theateret.
EE2, s. 305 il. Det er som opdagede de en · ganske anden Verden, som var deres Væsen dobbelt
EE1, s. 342 n glimtende Antydning fra en · ganske anden Verden, til Forbauselse saavel for
EE1, s. 309 et godmodigt Menneske fra en · ganske anden Verden. Der er Intet i min Tale,
SLV, s. 191 ke anden Stemme, og ud af en · ganske anden Verden. Vi læste blandt Andet
BOA, s. 180 ndet, Noget der kommer fra en · ganske anden Verdensdeel, noget den Paagjeldende
SLV, s. 113 a sandeligen der hører en · ganske anden Viisdom til, at forblive i Begeistringens,
BI, s. 193 socratiske Underviisning. En · ganske anden Virkelighed end Termins-Virkeligheden,
NB14:92 det seer ud som frembragte De en · ganske anden Virkning end de intensive Punkter
AE, note an, og fremkalder ved Ordet en · ganske anden Virkning end han vil; men Modsigelsen
CT, s. 176 krænkede vil frembringe en · ganske anden Virkning, end alle de berømteste
CT, s. 176 eenfoldige Ord frembringe en · ganske anden Virkning? Fordi Døden veed at
NB30:15 e anderledes ud, være en · ganske Anden, beregnet paa, at han ikke har med
BA, s. 353 den med Slangen er desuden en · ganske anden, den nemlig at lade Fristelsen komme
NB17:61 jeg siger: og saa er han en · ganske anden, der har Andet at tænke paa end
JJ:114 nærede hine Mænd vistnok en · ganske anden, dyb Ærbødighed for Gud. /
SFV, s. 55 ette da viste sig at have en · ganske anden, en reen ideel Betydning, naar det
IC, s. 42 t i Følgerne, at det er en · ganske anden, en uendelig forskjellig Qvalitet,
NB27:43 , o, og hans Bøn maa blive en · ganske anden, end den han fra Barn var vant til
NB2:16 rksomme paa, at Retningen er en · ganske anden, end den reformatoriske med en Pave,
Brev 304.4 gen maaskee vil blive en · ganske anden, end enten De eller jeg venter, men
OTA, s. 126 te saa igjen have været en · ganske anden, for bestandigt at udtrykke Udødelighedens
4T44, s. 369 nnen. Hans Strid bliver en · ganske anden, hvilken vi ikke tør love et saa
OTA, s. 161 at han vilde vise sig som en · ganske Anden, hvis Du saae ham i hans Drømme,
PS, s. 294 ums Indtræden er bleven en · ganske anden, og desuagtet er bestemmet i Continuitet
EE:145 eien, hele Egnen viser sig som en · ganske Anden, og hvor meget mere maatte dette
Brev 42 afbryder. Nei, Grunden er en · ganske anden, tillige af den Beskaffenhed, at
NB12:189 r, saa var Spektaklen blevet en · ganske anden. / / / Text til en Fredags-Prædiken.
Brev 225 de denne ogsaa været en · ganske anden. / De veed jeg har i Forhold til
NB24:24 Virkelighed, og Sagen er en · ganske anden. / Goldschmidt. / / Det der gjør,
NB18:28 : v:. Og dog er Meningen en · ganske anden. / Naaden er Gud den ene Dispensator
EE1, s. 103 thetiske Interesse bliver en · ganske anden. Achim v. Arnim taler etsteds om
YDR, s. 115 ighedssag, da bliver Sagen en · ganske anden. Det bliver saa netop Christendom:
Papir 371:1 deles ex cathedra, er en · ganske anden. Det Ethiske og Ethisk-Religieuse
NB15:82 re end Tiden. / Sagen er en · ganske anden. Det Totale, hvori jeg participerer,
NB8:98 til det Yderste, bliver Sagen en · ganske anden. Det vil gaae Samtiden som hiin Pige:
JC, s. 42 men Continuiteten var dog en · ganske anden. Hvis saaledes Een for at komme til
NB18:44 landet« er Sagen en · ganske anden. Jeg indrømmer villigt, at det
NB4:20 d. Men blandt levende er Sagen en · ganske anden. Jeg kjender ikke eet eneste Msk,
LA, s. 69 eret Tid vilde Sagen blive en · ganske anden. Man vilde forstandigen i gjensidig
Brev 271 aa Virkeligheden som er en · ganske anden. Men det er desto værre omvendt;
4T43, s. 164 n, om hvilken de tale, er en · ganske anden. Men dette er kun et Bedrag. Thi
NB21:136 s det, saa bliver Sagen en · ganske anden. Og Ulykken er just, at det er fortiet.
EE2, s. 24 l i Dig, det veed jeg, see en · ganske Anden. Tænk Dig, for at tage det Høieste,
JJ:280 . Det er sandt, men Ulykken er en · ganske anden: ligeoverfor Gud at tænke en saa
NB10:199 eg mig. Dermed er Sagen en · ganske anden; jeg er ikke mere i Charakteren af
NB4:50 let ingen Fare. Nei Ulykken er en · ganske anden; Ulykken er at dette lille Folk er
F, s. 505 , medens enhver Systematiker er · ganske anderledens befaren og har været »
JC, s. 25 d. Han hørte Andre dømme · ganske anderledens, han sluttede, at Feilen laae
AE g, at troe, at tilegne sig i Troen · ganske anderledes ( lutter rhetoriske og fingerede
PH, s. 56 man« bærer sig · ganske anderledes ad, det er Dem, der har berøvet
Papir 459 aa M., maa man bære sig · ganske anderledes ad, ikke bruge ligefrem Heftighed,
IC, s. 60 komme, og han vil bære sig · ganske anderledes ad; han vil erkjende det Bestaaende
DS, s. 187 den Myndige maatte dømme · ganske anderledes afgjørende om os) Feilen
NB29:2 ort Fremskridt, at det er en · ganske anderledes Alvor end da der var Jeg' er
NB36:26 hisk maatte Sagen lægges · ganske anderledes an end jeg hidtil har forstaaet
NB31:94 meget mere værd og noget · ganske anderledes Anstrengende end mine Skrifter.
SLV, s. 18 g Idealiteten, men som saadan · ganske anderledes anstrængende og ansvarlig
AE Christen er at antage og antage og · ganske anderledes antage, at tilegne sig, at troe,
NB6:76 ng: hiin lille Artikel er et · ganske anderledes Argument til Vitterlighed og
EE1, s. 77 e en let Sag for de Kyndige, · ganske anderledes at bringe Alt paa det Rene,
AE, s. 69 g end alt jordisk Opsyn, veed · ganske anderledes at forhindre, at Ingen smutter
AE, s. 68 men den veed ogsaa · ganske anderledes at sikkre sig end alt jordisk
NB23:185 ilfredsstiller det blot Msklige · ganske anderledes at stræbe, at fornegte sig
Papir 370 hans Modersmaal troer sig · ganske anderledes berettiget til at skalte og
NB19:43 Vei. De Skriftkloge vidste · ganske anderledes Beskeed, sad og studerede i
Papir 323:2 , thi saa vilde han vide · ganske anderledes Beskeed. Skal han præke om
Brev 289 nderlig meget. Nei, nu veed jeg · ganske anderledes Beskeed: Pointen ligger i Fortvivlelsen.
KG, s. 196 han maa udefter være · ganske anderledes besluttet end han kan blive
NB:114 øre Poenitentse. Nu staaer jeg · ganske anderledes besluttet paa Pletten end jeg
NB10:179 er i sig selv allerede en · ganske anderledes besværlig Collision. Og dog
TSA, s. 74 aaskee fordrer mere Kraft og · ganske anderledes betegner den Stærke: med
NB31:44 elige Ende.) / Nei J. er en · ganske anderledes dannet Mand, rolig, med ganske
BI, note t det var af Athenienserne, hvor · ganske anderledes det forekom ham. / For Socrates
SFV, s. 102 vistnok komme Dem, som vide · ganske anderledes dialektisk at stramme denne
NB3:77 vistnok komme dem, som vide · ganske anderledes dialektisk at stramme denne
NB24:44 Sligt rører Existentsen · ganske anderledes end 10 Aars og 100 Aars Studering.
NB13:77 os, – han prædiker · ganske anderledes end 20 saadanne Talere. /
TSA, s. 62 man kan og vil, den mætter · ganske anderledes end al Snakken. Derfor snakkes
G, s. 54 tyrende Magt veed at intriguere · ganske anderledes end alle Digtere in uno«.
PCS, s. 128 æstation ganske, eller dog · ganske anderledes end Andre, og tilnærmelsesviis
Brev 307 De bestandigt privat udtalt Dem · ganske anderledes end De offentligt yttrede Dem.
NB7:99 n ene og paa den anden Maade · ganske anderledes end de, der udrette, men Du
BOA, s. 294 n selv skal see efter, synes · ganske anderledes end den beskreves ham som Barn.
SD, s. 131 ette Fortrin udmærker ham · ganske anderledes end den opreiste Gang, thi det
SLV, s. 297 rste Methode ærede hende · ganske anderledes end denne. / d. 30. April. Morgen.
NB19:34 s for Χstds Guddommelighed, · ganske anderledes end det af de 18 Aarhundreder.
NB25:58 d, at det just er Salighed, · ganske anderledes end det au niveau med Spurven
BI, s. 316 Alt ligesaa godt kan være · ganske anderledes end det er), men netop skal
NB22:6 or viser det Christelige sig · ganske anderledes end det i Sandhed er –
NB31:112 et Kunststykke Du gjorde, noget · ganske anderledes end det med Columbuss Æg,
CT, s. 247 ngtes efter Samtalen med ham · ganske anderledes end efter at tale med noget
OTA, s. 407 tedeværelse, at man taler · ganske anderledes end ellers om det Samme! En
NB16:39 Collisionen vil stille sig · ganske anderledes end han drømmer. / Skulde
NB22:42 den Talende, han dømmer · ganske anderledes end han ellers vilde dømme.
3T43, s. 96 ke. Da skal han glæde sig · ganske anderledes end hiin Lykkelige; thi den,
OTA, s. 130 evte Time forstaaer man Livet · ganske anderledes end i Ungdommens Dage, eller
NB29:92 de ham fast. / Qvinden har, · ganske anderledes end Manden, den farlige Rapport
AE, s. 114 gling har dog hævdet Hegel · ganske anderledes end mangen Tilhænger, der
G, s. 59 vnens Gjerning og fuldkomme den · ganske anderledes end Menneskenes tomme Passiar
Papir 556 emplet virker som bekjendt · ganske anderledes end Munden) at Χstd. og
SLV, s. 291 nnemtærsket med mig selv, · ganske anderledes end nogen Discipel med Læreren
SD, s. 232 og Christus engang for alle, · ganske anderledes end nogen Konge, sikkret sig
AE er sig og fastholder denne Lære · ganske anderledes end noget Andet, at man vil
AE, s. 553 astholder og tilegner sig den · ganske anderledes end noget Andet, vil leve i
NB25:30 te er os gavnligt at betænke, · ganske anderledes end som naar from Gudsfrygt
NB14:65 de maae trække i Selerne · ganske anderledes end under den gamle. /
NB19:36 saa burde det have været · ganske anderledes energisk og resolveret. Hans
OTA, s. 411 dtes en saadan Lidende, hvor · ganske anderledes er det ikke i Verden! Vi sige
AE som det var Noget. Den Categorie: · ganske anderledes er imidlertid en temmelig maadelig
Papir 460 nk en Anden, lad ham have · ganske anderledes Evner, være en ganske anderledes
KG, s. 43 holdt Iversygen sin Gjenstand · ganske anderledes fast, naar den med hundrede
NB27:46 ekts-Udtryk for Gud, hvilket var · ganske anderledes fE fra Tider, som fE. fra Syndfloden,
NB14:147 at bilde os ind, at vi ere · ganske anderledes Folk end denne Broder. Ja, der
IC, s. 239 lle de Tilstedeværende ere · ganske anderledes Folk end Nicodemus – de
CT, s. 64 eligen det ringe Menneske, og · ganske anderledes for Alvor end naar en Konge
LA, s. 68 Virtuos være istand til en · ganske anderledes forbausende Konst-Præstation.
EE1, s. 103 da ogsaa i intensiv Forstand · ganske anderledes forført og tilintetgjort
3T44, s. 256 gens prøvede Blik, at det · ganske anderledes formaaer at hjælpe En til
NB32:118 er det christelige Sprog, · ganske anderledes forskjellig end eet Sprog fra
SFV, s. 92 tnok ogsaa allerede nu blive · ganske anderledes forstaaet end den Gang, da min
NB31:44 des dannet Mand, rolig, med · ganske anderledes Forstand paa Livet, Profiten.
NB13:31 e end nogen anden, fordi Du · ganske anderledes forstyrrer Tilværelsen. Og
SD, s. 173 yve eller digte begge. / Men · ganske anderledes fortvivlet er den Feiltagelse,
NB23:131 lidende Kæmper, den er ogsaa · ganske anderledes fra Grunden og i Grunden. Thi
NB35:50 . / Den gudforladte Verden synes · ganske anderledes fri end den Christne er det
NB23:37 Reformatoren« et · ganske anderledes føieligt, og trods sin tilsyneladende
BOA, s. 103 n yttre og fremstille sig med · ganske anderledes glødende Farver end naar
NB8:47 de det, og slet ikke see, at jeg, · ganske anderledes grundig og ethisk er den sande
NB32:78 avidt den officielle Geistlighed · ganske anderledes grundigt har Profiten sikkret
NB30:72.a f. / / / thi ellers maatte han · ganske anderledes have taget Sigte just paa denne
EE2, s. 269 og saa er man jo Helt, og det · ganske anderledes Helt, end om man seirede i hiin
AE, s. 123 er det Høittravende noget · ganske anderledes Herligt. / Naar man overseer
EE2, s. 229 sion. Derfor føler man sig · ganske anderledes hjulpen ved den christelige
BOA, s. 290 te Omgivelse, stemmer Sjelen · ganske anderledes høitideligt end det i en
EE1, s. 338 est – hun maa spindes · ganske anderledes ind i min Væv, og da pludselig
TS, s. 80 n ganske anderledes stadig og · ganske anderledes indtrængende Forkyndelse
NB24:74 pgave anderledes, den er nu · ganske anderledes indviet til ligefrem at udbrede
NB26:36 sig imod, hvad det ogsaa gjør · ganske anderledes ivrigt end mod Cholera –
NB12:32 gt. / Professoren synes altid en · ganske anderledes Karl af en Tænker –
Oi10, s. 406 hi de Andre ere jo saa alle · ganske anderledes Karle, de ere sande Christne.
NB24:145 sere dem, som vare de selv · ganske anderledes Karle, hvilket de rigtignok
NB2:34 d, saa vil min Consequents staae · ganske anderledes klar og kunne give ganske anden
LA, s. 68 istand til at præstere et · ganske anderledes Konststykke. Han vilde i en
NB28:54 nok i mit eget Indre er jeg · ganske anderledes kort og klar over mig selv.
BOA, s. 104 i Afskedens store Øieblik · ganske anderledes kunde bande og sværge end
BOA, s. 105 tissementets store Øieblik · ganske anderledes kunde beundre og svede, i det
NB8:7 t var eet virkeligt Aar er en · ganske anderledes lang Tid end hvad Phantasien
BOA, s. 105 fik Efterretningen; men ogsaa · ganske anderledes let glemme Aabenbaringen, og
BOA, s. 104 men ogsaa i det Fjerne · ganske anderledes let glemme baade Pigen og Eden
NB20:152 e Meddelelse gjør Livet · ganske anderledes let. Noget Andet er, om det
NB10:39 t Saadant skrevet. Dertil maatte · ganske anderledes Lidelser, og jeg synke end dybere
NB31:140 ts-Redelighed saa stod det · ganske anderledes med Χstdommen. Men saaledes
NB5:94 prædiker den foragtede Martyr · ganske anderledes med Eftertryk, thi al Foragten
NB17:8 ine Asketer. Men vi, vi behøve · ganske anderledes Meget – og dog tale vi
LA, s. 93 et Samme. Snakken derimod har · ganske anderledes Meget at snakke om. Og naar
OTA, s. 411 Men hvad gjorde den Troende · ganske anderledes modig i Jordlivets Farer, end
NB12:107 man hver Time paa Dagen og · ganske anderledes mægtigt end den meest Veltalende
NB12:185 gen, men Ens Liv skal tale · ganske anderledes mægtigt. Gud i Himlene hvad
TS, s. 41 g – og hans Fremstilling · ganske anderledes nærgaaende og fastende end
NB25:89 s-Forkyndelse maa der tales · ganske anderledes om de Overordentlige. Skal det
NB7:45 pdrages – thi jeg maa endnu · ganske anderledes opdrages. Mit Tungsind bedrager
CT, s. 178 eer ham. Men Gud i Himlene er · ganske anderledes ophøiet, og dog, naar Du
LA, s. 75 er et pirrende Incitament, og · ganske anderledes ordriig end Glæden over det
IC, s. 147 det 19de Aarhundrede, er man · ganske anderledes overbeviist om Christendommens
SFV, s. 40 paa Længden blevet noget · ganske anderledes Overordentligt. Nu derimod havde
SLV, s. 294 er, er netop, at man har ham · ganske anderledes paa Livet af sig, og her er
BOA, s. 167 a see at komme Christendommen · ganske anderledes paa Livet, see at skyde, ligesom
EE1, s. 311 te paa sig. Nei da er jeg et · ganske anderledes paalideligt Menneske! Det bliver
CT, s. 227 e, men hendes Søster havde · ganske anderledes passet for Dig: nu, Herre Gud,
OTA, s. 267 teder, i stor Mængde, var · ganske anderledes pragtfulde Lilier, hvor der
SLV, s. 62 se. Ak! Ak! Ak! det hænger · ganske anderledes sammen. Der er en hemmelig Læsemaade,
NB21:33 ovedet bør Prædikenen tale · ganske anderledes sandt. Det er jo ikke saa uforklarligt,
EE2, s. 84 ver, at det er Lidet. Og hvor · ganske anderledes seer det ikke ud inden i Dig?
YDR, s. 113 rt for mig; dertil behøves · ganske anderledes Seere, end jeg er, eller ogsaa
NB9:26 lærer man rigtignok ogsaa · ganske anderledes sig selv og Livet at kjende.
NB9:50 reent umidd. bestemmede Egoist og · ganske anderledes sikker paa sig selv end den
NB32:132 det, vær forvisset, at · ganske anderledes sikkert end at en Læge, der
NB32:132 paa om Natten, staaer op, · ganske anderledes sikkert, er det at i samme Secund
SLV, s. 242 d, kun bekymret om Ideen, er · ganske anderledes skikket til at være paa Afgjørelsens
OTA, s. 382 ret som var et Menneske ikke · ganske anderledes skyldig, ret som var Gud en
NB6:86 m at ville offre Alt. O, det seer · ganske anderledes smilende ud, end for Alvor at
TS, s. 80 er trang. Men dette er jo en · ganske anderledes stadig og ganske anderledes
LA, s. 78 eflexions-Muligheden er noget · ganske anderledes Stort end den fattige Afgjørelse.
SLV, s. 82 ftet Dig, var Du bleven noget · ganske anderledes Stort i Verden.« Medens
NB16:31 nting, hver især føler sig · ganske anderledes stærk, han skulde sagtens
SFV, s. 32 somme, de kom endnu engang og · ganske anderledes til at tænke over den Sag;
AE, s. 423 saae herligt ud viser sig saa · ganske anderledes til daglig Brug. Men give Kjøb,
NB10:168 aa Dommedag vil blive krævet · ganske anderledes til Regnskab end for de almdl.
NB17:71.h ee ogsaa det Hele, fangede ham · ganske anderledes til Sagen, saa han dog maaskee
PS, s. 273 d, og forklare Dig den paa en · ganske anderledes tilfredsstillende Maade, end
NB20:56 just da havde Sagen ogsaa fundet · ganske anderledes Tilhængere i Mængde, naar
SLV, s. 97 jernefoder for Sjelen, denne · ganske anderledes tjenlig end Grønfoder og
4T44, s. 376 edste, Savnet og Smerten ham · ganske anderledes tjenligt end det eneste eller
TS, s. 81 aa den trange Vei. / Veien er · ganske anderledes trang, og lige fra Begyndelsen.
KG, s. 60 Vennen i Christendommen elskes · ganske anderledes trofast og ømt end i Hedenskabet,
NB31:98 an indbilder sig at han har seet · ganske anderledes ud end Andre, at det Overordentlige
Papir 459 orandret, dog ligesom seer · ganske anderledes ud et Aar efter, saa den Kloge
NB34:39 kommer Forholdet til at see · ganske anderledes ud for Msket. Hvad vil det sige
EE1, s. 172 Huus seer det ved Midnatstid · ganske anderledes ud, da vandrer der en Ulykkelig
KG, s. 294 raaber om Straf, da seer den · ganske anderledes ud, langt større, end naar
IC, s. 60 nde Forventede vil derfor see · ganske anderledes ud, vil komme som det Bestaaendes
NB30:15 Læreren komme til at see · ganske anderledes ud, være en ganske Anden,
NB33:59 Forkyndelsen længst seet · ganske anderledes ud, været dog idetmindste
DBD, s. 132 aa hans Liv kommet til at see · ganske anderledes ud. / Men en saadan Dom kan
NB30:112 r til, hvor havde Alt seet · ganske anderledes ud. / Og istedenfor denne msklige
NB23:42 – saa havde det taget sig · ganske anderledes ud. Thi skulde det havt noget
NB:25 d i de 4¼ Aar tager sig · ganske anderledes ud; i Tydskland lod dette sig
NB11:29 rækker jeg det Lutherske, der · ganske anderledes udtrykker en Stræbens Fart,
EE2, s. 278 e, han maa som oftest arbeide · ganske anderledes uno tenore. Han har ingen Afbrydelse,
IC, s. 162 t Menneskes Frelse, han taler · ganske anderledes utaalmodigt; selv i det Øieblik
PCS, s. 139 e, at fremstille dette, er en · ganske anderledes vanskelig Opgave, hertil fordres
EE2, s. 162 Saadanne, at de ikke veed med · ganske anderledes Veltalenhed at expectorere sig;
BOA, s. 120 d snildt at gjøre sig selv · ganske anderledes vigtig. Ansvaret, som Candidaten
JJ:343 ( her ligger Psychologien), ja af · ganske anderledes Vigtighed fordi Tænkeren
JJ:333 age En, nei at Gud er til er · ganske anderledes vist end alt alt Sandset.),
NB:36 mig rigtignok til, at skrive · ganske anderledes vittige Artikler om mig selv
AE, s. 25 r mig dertil. Den lægger en · ganske anderledes Vægt paa mit lille Jeg, og
Papir 467:2 delse ( Existentsen) maa · ganske anderledes være i det N. T.s Charakteer
Oi7, s. 310 d » Mennesket« · ganske anderledes være paa sin Post. /
Papir 460 derledes Evner, være en · ganske anderledes ædel og høimodig Sjel
NB21:116 mod mig, der forstod Sagen · ganske anderledes) havde lidt efter lidt dannet
AE, note ens Alt var hegeliansk, dømte · ganske anderledes, at han først en Tid lang
NB22:6 kal Du see, at det viser sig · ganske anderledes, at Ophøietheden bliver Fornedrelse
SLV, s. 70 exion, der fordærver hende · ganske anderledes, end om hun var forført.
IC, s. 142 til Den, der kan forfærde · ganske anderledes, forholder jeg mig i Frygt og
NB9:24 me Øieblik forstaae Sagen · ganske anderledes, gjøre sig Bebreidelser,
NB7:29 jo Stifteren selv have vidst det · ganske anderledes, han som vidste, at han skulde
4T44, s. 301 ilde tilfredsstille ham selv · ganske anderledes, hvad Beundringen jublende vilde
G, s. 61 levende Phantasi vil reise sig · ganske anderledes, naar engang Tiden kommer, da
NB6:13 kkelse og hele hans Liv betrygger · ganske anderledes, nu er det ikke mere saa, at
NB2:150 g saa vil Skriftet blive læst · ganske anderledes, og jeg er fritagen for at nævne
Papir 467:2 T.s Charakteer og Aand; · ganske anderledes, thi det Nuværende er ikke,
NB26:120 en det forholder sig ogsaa · ganske anderledes, thi Forsagelsen, ja Forsagelsens
NB26:117 gt at lide. Socrates forbittrer · ganske anderledes, thi han udtrykker fuldkommen
NB16:77 selv. Ingenlunde. Forholdene ere · ganske anderledes. / 1) Er Proportionen for Angrebet
KG, s. 187 lødende, men den siger det · ganske anderledes. Christendommen gjør slet
CT, s. 218 s Mennesker, som stille Sagen · ganske anderledes. De ere sikkre nok betræffende
KG, s. 171 egivenhed, handle og tænke · ganske anderledes. Der er ingen Efterretning opbevaret
EE1, s. 202 m Don Juan, men attraaer dog · ganske anderledes. Her vilde maaskee een eller
NB26:68 Nei, nei, det forholder sig · ganske anderledes. Just de Ugudelige straffer
CT, s. 146 fortabt, saa maatte der tales · ganske anderledes. Mod Synden skal der først
NB7:53 opdage og fatte Forargelsen · ganske anderledes. Og da det nu er Gud, der gjennem
NB:171 ighed. – Men gudeligt, hvor · ganske anderledes. Paulus siger: I Tjenere værer
CT, s. 146 er i Tiden, saa maa der tales · ganske anderledes. Talen forudsætter altsaa
SFV, s. 53 tilfredsstiller det mig dog · ganske anderledes. Thi selv om saa var, at maaskee
IC, s. 209 var Christendom. Men nu hvor · ganske anderledes. Tænkte jeg mig en Yngling,
NB23:228 redrages den nu ene. Oprindelig · ganske anderledes: det heed ikke, lad Dig dog
NB11:177 an hidtil ikke havde elsket Gud · ganske anderledes; saaledes ell. noget Lignende
AE, s. 555 med den snaksomme Categorie: · ganske anderledes; thi det passer paa enhver Lidenskab
Papir 258:12 x, nu fortæller han noget · ganske andet – /
IC, s. 247 g til for ham at betyde noget · ganske Andet – denne kunstneriske Ligelighed,
TS, s. 55 fra den Elskede, det er noget · ganske Andet – dog til hvem taler jeg ....
NB24:153 det paa Luthers Tid var et · ganske andet ( og han vidnede dog forresten ogsaa
CT, s. 42 ved at blive vidende om noget · ganske Andet ( thi ved at blive vidende om noget
Oi10, s. 413 ig Skin af at være noget · ganske Andet .... hvis man blot ikke havde den
NB16:18 deles verdslig. Nu maatte der et · ganske andet Adspredelses-Middel til. Paa den
Oi3, s. 195 paa Religionens Gebeet noget · ganske andet Alvorligt end dette Taabelige med
AE, s. 422 større Ophævelser og et · ganske andet Ansvar, novellistisk at slaae en
Papir 484 ødselen, saa man da har · ganske Andet at anvende Timeligheden til, det
BI, note and i Grækenland havde noget · ganske Andet at betyde end nuomstunder at leve
NB32:134 ficielle Vræl har noget · ganske Andet at betyde, hvad de naturligviis bestyrke
Not7:57 sning, og det er i Sandhed noget · ganske Andet at staae paa eet Been og bevise Guds
NB20:76 Almisse o: s: v:. Den havde · ganske Andet at tage vare paa – og vilde
4T43, s. 154 ule sig, men fordi han havde · ganske Andet at tage vare paa. Du sendte Din Taksigelse
4T44, s. 311 Tilstaaelse er det jo noget · ganske Andet at takke Gud for, at man ikke blev
NB17:14 t derfor har jeg ogsaa havt · ganske Andet at tænke paa end at blive mig
KG, s. 142 res Opmærksomhed, der har · ganske andet at tænke paa end at faae Folk
NB21:54 sen, der vilde have givet Mskene · ganske Andet at tænke paa end at hitte paa
NB18:69 skal for en stor Deel have · ganske Andet at tænke paa end at samle Penge,
OTA, s. 291 i Adspredelsen hos Lilierne · ganske Andet at tænke paa end Bekymringen,
OTA, s. 296 de i Adspredelsen hos Fuglen · ganske Andet at tænke paa end Bekymringen;
CT, s. 42 n jordiske Rigdom; han som har · ganske Andet at tænke paa, han ønsker netop
IC, s. 179 t det; thi nu havde det faaet · ganske Andet at tænke paa. Og saa vilde Barnet
OTA, s. 419 r bleven Ældre, har faaet · ganske Andet at vide, medens han dog endnu kun
Papir 460 Alvoren«, et · ganske andet Begreb af Alvor, end det christelige,
DS, s. 180 Skuespiller. Derimod er der et · ganske andet Begreb af Værdighed, hvilket egentligen
NB11:112 deri, da Χstus forbandt et · ganske andet Begreb dermed. Hvorledes dette er
NB27:81 d«, og som saadan har et · ganske andet Begreb om de gode Gaver end et Barn
NB27:78 men han er Aand, han har et · ganske andet Begreb om gode Gaver end Du. Det
Papir 527 aa blot pathetisk) have et · ganske andet Begreb om Tro end nu tildags; thi
NB27:78 r ikke vil, naar han har et · ganske andet Begreb: det er Døden. Hvis Du
NB16:56 . forfængelig. Men noget · ganske Andet blev det, naar et fortvivlet Msk.
NB15:86 en egen Art. Men den har et · ganske andet Blik for Sagen end de almdl. Indvendinger
AA:9 r lod os virkelig drømme os i et · ganske andet Clima. Endelig kom vi da ud paa Søen
NB26:85 er, men der forstaaes noget · ganske Andet derved paa det ene Sted end paa det
JJ:473 yk – men Socr forstod noget · ganske Andet derved. / H: Hertz gjør det Indtryk
NB21:84 , og forstaaer derved noget · ganske Andet end Χstd. Man tager det Ord
Brev 129 35o mod Kbhv:, seer Noget · ganske Andet end alle de andre Msker, der omgive
EE1, s. 232 ud af Anledningen, er noget · ganske Andet end Anledningen selv, hvilket er
NB32:49 hold til Gud er ogsaa noget · ganske Andet end at blive Professor i, at gifte
F, s. 468 et at skrive et Forord er noget · ganske Andet end at skrive en Bog; thi i modsat
AE, s. 271 pen. Men at existere er noget · ganske Andet end at vide. – Det unge Menneske
NB32:117 reberne forvanskes, blive noget · ganske Andet end de oprindeligen vare, komme til
NB31:104 lket naturligviis betyder noget · ganske Andet end de Tusinder af umiddelbart Begeistrede,
Oi5, s. 234 dler Christendommen til noget · ganske Andet end den er i det nye Testamente,
NB27:33 n har gjort Χstd. til noget · ganske Andet end den er ifølge det N. T. /
Papir 459 i hiin Kloge at see noget · ganske Andet end den Kloge, han troer, at hiin
NB33:34 isme. Men dette er jo noget · ganske Andet end den moralske Opgiven af Egoismen.
Oi3, s. 196 altfor godt, at det er noget · ganske Andet end den nuværende Gamasche-Tjeneste
NB13:6 er siger Spotten igjen noget · ganske Andet end den tænker. / dersom han frelser
NB26:89 Christd. rigtignok blevet noget · ganske Andet end den var; thi nu vil det jo just
NB23:216 re Aand. / Men dette er noget · ganske Andet end denne gesvinde Deduceren. /
NB23:176 kaffe sig Brød. Det er noget · ganske Andet end det blot at hungre, det er en
CT, s. 150 s Tab Magt til at blive noget · ganske Andet end det er, om han vil tabe det Evige;
NB32:126 re, og naturligviis noget · ganske Andet end det Galimathias om Verdens Frelser
Oi8, s. 352 iis, han vilde saa faae noget · ganske Andet end det han vil, hvor kunde det ogsaa
NB32:117 isor er naturligviis noget · ganske Andet end det hele Sludder-Compagnie af
AE, s. 110 ndet, og dette Andet er noget · ganske Andet end det Logiske, da det er en Beslutning.
NB21:75 Alene det vilde da være noget · ganske Andet end det nu brugelige, og afgive en
NB32:120 efterhaanden er sat noget · ganske Andet end det nye Testamentes Χstdom.
KKS, s. 104 en Idee, og en Idee er noget · ganske Andet end det Phænomenale selv at være
EE:145 f forekommer Een at være noget · ganske Andet end det tidligere viste sig at være,
CT, s. 151 t egentligen strides om noget · ganske Andet end det ved første Øiekast
EE2, s. 258 nhed. Det Ethiske er noget · ganske Andet end det Æsthetiske, og naar det
G, s. 34 l og skingrende Latter er noget · ganske Andet end et dannet og kritisk Publikums
EE2, s. 16 ene, og fordi Du er mig noget · ganske Andet end et Phænomen. Ja naar jeg saaledes
SLV, s. 22 i det for mig er blevet noget · ganske Andet end for Dhrr. Deeltagere, der formodentlig
CT, s. 117 ik viser sig at være noget · ganske Andet end han syntes: mig synes, at alle
BA, s. 442 ilsidst til at forstaae noget · ganske andet end han vil forstaae. Naar en Fritænker
JJ:488 ere, trøste sig ved noget · ganske Andet end hvad de høitideligt tale om.
DS, s. 193 istendommen gjort om til noget · ganske Andet end hvad den i Sandhed er, derfor
BOA, s. 190 lev greben af Troen, er noget · ganske Andet end hvad der er fortalt i Forordet.
NB12:76 . forstaaer ved Sundhed er noget · ganske Andet end hvad det verdslige Msk. forstaaer
Oi7, s. 284 t Christus har meent er noget · ganske Andet end hvad disse skikkelige Apostle
NB22:42 ved at være Mange, noget · ganske Andet end hvad hver Enkelt er. De blive
NB10:110 unde, saa maa jeg bede om noget · ganske Andet end hvad Præsterne præstere.
NB28:74 Msker, og dog taler den om noget · ganske Andet end hvad vi Msker tale om. /
IC, s. 187 en Times Bedrag er dog noget · ganske Andet end i Virkelighedens daglige Liv
NB31:30 t dette andet Msk. er noget · ganske Andet end jeg, en Qvalitet forskjellig
BA, s. 452 da bliver Timeligheden noget · ganske Andet end man ønsker. – Eller
SLV, s. 219 mit udvortes Menneske er et · ganske andet end mit indvortes, men jeg har aldrig
Papir 458 er dette ikke noget · ganske Andet end naar en Vertshusholder, som just
Brev 85 respektabel Grund, og noget · ganske andet end naar Folk i Almdl. slaaer op,
CT, s. 205 aa er Talen jo ogsaa om noget · ganske Andet end om Det, hvorom han taler. Thi
NB19:80 e Menigheden om, at han er noget · ganske Andet end Præst det er dog altfor galt.
DS, note mmen dog væsentligen er noget · ganske Andet end Videnskab som Mathematik o: s:
NB33:23 l en tredie Person. / Noget · ganske Andet er at forholde sig objektivt til
NB36:24 Collision i Katastrophe. / Noget · ganske Andet er denne bevidste Arrangeren af K.,
NB31:141 eller Dialektikere. Noget · ganske Andet er det jeg taler om, den Formation
Brev 272 man kunde sige, at noget · ganske Andet er det jo med En, der sidder fangen,
NB2:136 og fornyes ind efter. Noget · ganske Andet er det, at jeg muligen til Efteraarets
Papir 431 sdrivende er om sig. Noget · ganske Andet er det, naar man vil overføre
DS, s. 228 rnligt, hvor sundt! Thi noget · ganske Andet er jo dette Sygelige, som stundom
NB24:68 , det lader sig høre. / Noget · ganske Andet er naturligviis en Missionairs end
OL, s. 33 e kaldes Sagen, eller om noget · ganske Andet er Sagen, det turde falde ham vanskeligt
BOA, s. 124 Stats-Kirkens Tjeneste. Noget · ganske Andet er, om, hvad der synes at fremgaae
Papir 566 a vil Geistligheden faae med et · ganske andet Folkefærd at gjøre. /
AE, s. 136 nen, forvandler ham til noget · ganske Andet for saa at forstaae ham. Men af ham
KG, s. 39 t dette er Betryggelsen, og et · ganske andet Forhold end Lykkens. Naar Kjerligheden
Not4:6.a r. / Dogmatiken antog derfor et · ganske andet Forhold i Katholicismen end i Protestantismen,
G, s. 31 . Vedblive de, da ere vi paa et · ganske andet Gebeet, hvor alt Dette foregaaer
AA:12 ommen og staaer altsaa paa et · ganske andet Gebet og danner ikke et System men
EE2, s. 140 en sande Kjærlighed har et · ganske andet Gehalt, den udarbeider i Tiden, og
NB27:43 hi han maa paa den Maade faae et · ganske andet Gudsbegreb, o, og hans Bøn maa
NB19:80 inus, det er i Egenskab af noget · ganske Andet han er Ridder. / Ubetalelige Galimathias!
SLV, s. 264 Møie, og at det var noget · ganske Andet han skulde slaae op efter; han sluttede
JC, s. 18 dmelsfrakke, den skjulte noget · ganske Andet i sig. Forslaget blev antaget, og
EE2, s. 143 e Kjærlighed skjuler noget · ganske Andet i sig; den synes saa mild og skjøn,
FEE, s. 49 s ved denne Leilighed faae et · ganske andet Indblik i Folks Formue end den hidtil
Not13:9 i mit Exemplar. Man faaer dog et · ganske andet Indtryk af Cartesius ved selv at
SLV, s. 261 ke sjeldent, at man faaer et · ganske andet Indtryk af et Menneske, naar man
AE, s. 280 Tænkere ogsaa gjøre et · ganske andet Indtryk paa Menneskene, som det var
EE2, s. 88 ikke, at Familien gjemmer et · ganske andet Liv for sig selv, der er dens Helligdom,
EE1, s. 87 arhed, der som saadan har et · ganske andet Medium, hvor altsaa Misforholdet
SLV, s. 263 altationen var han bleven et · ganske andet Menneske – og han var i slet
SLV, s. 267 blandet. Bogholderen var et · ganske andet Menneske, han kom ind ad Døren,
SLV, s. 430 e, saa havde han været et · ganske andet Menneske. Men hans bekymrede Lidenskab
EE2, s. 183 t takke Gud for, at jeg er et · ganske andet Menneske; hos mig vækker det andre
Papir 340:12 nder med at ville være et · ganske andet Msk, og vil slumpe dertil ved en
NB18:51 jeg har naaet, jeg var blevet et · ganske andet Msk. For Gud vil jeg gjerne tilstaae
Brev 85 Magt over mig. Jeg bliver et · ganske andet Msk., jeg kjender ingen Grænse
JJ:485 Penge-Forholdet til at være et · ganske andet Mskes Næringsvei, saa bliver dette
CT, s. 215 rt Udødeligheden til noget · ganske Andet og derfor undergravet den. Man har
Papir 340:12 r fatter at Skylden er noget · ganske andet og Forfærdeligere end Skyldens
NB15:23 thi saa bliver det jo noget · ganske Andet og ikke i strengeste Forstand Idealitet.
BOA, s. 189 have deres Liv. – Noget · ganske Andet og qvalitativt Forskjelligt er det
NB32:141 men nu er det blevet noget · ganske Andet og selvfølgeligt har det at være
BA, note jen, at det Dæmoniske har et · ganske andet Omfang end man almindeligt troer.
BI, s. 290 Folks Opmærksomhed paa et · ganske andet Punkt, desto mere fremtræder Ironien.
NB24:113 et kom til at staae paa et · ganske andet Punkt. See derfor har jeg bestandigt
BI, s. 226 drømmer Subjectiviteten et · ganske andet Raaderum, end den græske Stat
NB32:109 dning og Forbindelse, i et · ganske andet Sammenhæng, der aldeles ingen
NB25:64 er: det har med Lidelse et · ganske andet Sammenhæng, uendeligt høiere
NB:210 . Men forøvrigt har mit Liv et · ganske andet Sammenhæng. Da jeg forlod hende,
NB20:76 std. Ak, nei, Sagen har et · ganske andet Sammenhæng. Naar der dog er nogen
NB34:16 t udtrykke denne Forandring, det · ganske Andet som Sønnen faaer at vide. /
DS, s. 195 engt, for haardt. Nei, nei! Et · ganske andet Spørgsmaal er, om Gud i Himlene
PS sandere end det Socratiske, er et · ganske andet Spørgsmaal, hvilket ikke lader
PS, s. 288 anden Haand forvandlet til et · ganske andet Spørgsmaal, hvorved Du fandt Leilighed
OTA, s. 416 rste Christenhed; det er et · ganske andet Spørgsmaal, som vistnok Enhver
OTA, s. 416 sagn dog er det Samme, er et · ganske andet Spørgsmaal, til hvis Besvarelse
AE, s. 202 Speculationen har Ret, er et · ganske andet Spørgsmaal; her er kun Spørgsmaal
AE, s. 248 og Humor ikke har Ret, er et · ganske andet Spørgsmaal; men om Speculationen
BI, note ved denne Bemærkning fra et · ganske andet Standpunkt at oplyse det Sagte, vil
BI, s. 350 maade egentlig tilhører et · ganske andet Standpunkt, medmindre man vil lade
BN, s. 117 ligheden muligen ligger paa et · ganske andet Sted end de ane. Lad mig tænke
EE1, s. 308 ja det er sandt, men paa et · ganske andet Sted end han troede ..... Ufortrøden
Papir 402 ligger her psychologisk paa et · ganske andet Sted end man almdl. drømmer om.
NB16:75 anskeligheden ligger paa et · ganske andet Sted end man mener. Vanskeligheden
LA, s. 71 at det Comiske ligger paa et · ganske andet Sted, end Nutiden indbilder sig,
CT, s. 200 med al sin Sjels Kraft paa et · ganske andet Sted. Men fordi man aldeles har afskaffet
EE1, s. 97 ivid, falder Accenten paa et · ganske andet Sted; det udhæves nemlig, hvem
Papir 29 / de sidste Ord ere af et · ganske andet Sted; thi i Texten staaer: jeg vil
EE2, s. 42 ar om end forfeilet dog noget · ganske andet Sublimt ved sig end hele den første
NB32:127 ds Interesse. / Og hvilket · ganske andet Syn paa Sagen faaer man saa end man
BOA, s. 114 egen Regning, maaskee fra et · ganske andet Synspunkt arbeidede for dette Gebeets
NB32:121 ligt for Kjød og Blod, noget · ganske Andet ud af Χstd. end den er i det
NB30:106 saaledes, at vi faae noget · ganske Andet ud deraf end Gud tænker sig, saa
IC, s. 57 rdens Forbauselse komme noget · ganske Andet ud deraf, det lover jeg for, thi
BA, s. 343 sen er hævet, kommer noget · ganske Andet ud deraf, medens Middelbarheden netop
EE2, s. 100 t viser sig, at der kom noget · ganske Andet ud deraf; naar dette skeer, da er
FB, s. 162 etgjøres, men det faaer et · ganske andet Udtryk, det paradoxe Udtryk, saaledes
Oi5, s. 249 an ( thi han forstaaer noget · ganske Andet ved det at: være Lærer) vil
3T43, s. 93 fattet, at der behøves et · ganske andet Vidnesbyrd; da var Bekymringen endnu
NB18:42 jeg understøttet Dem, der paa · ganske andet Vilkaar forkyndte Χstd, understøttet
JJ:290 α cfr. Kategorierne er noget · ganske Andet) henlægger han til Rhetoriken,
BI, s. 316 e skal gjøre ham til noget · ganske Andet, ( thi den Christnes Gud er ikke
NB21:149 Modstandere, da det jo er noget · ganske Andet, at der behøves Under ved Lærens
NB13:15 kunne see, at der fordres noget · ganske Andet, at der jo ogsaa maatte være for
IC, s. 171 e, der vides om ham, er noget · ganske Andet, at han var den Fornedrede! Han fødtes
NB6:76 , hvor vi vare. Det er noget · ganske Andet, at tale bagefter om denne Reduplikation,
NB32:117 vare, komme til at betyde noget · ganske Andet, blive som falske Penge – medens
PS, s. 245 relse bliver bestandig noget · ganske Andet, bliver en yderligere Slutningsudvikling
NB26:98 ak, og det Vigtige var jo noget · ganske Andet, det at jeg kom til at gjøre derefter.
4T44, s. 307 t? Ak nei, det betyder noget · ganske Andet, det betyder, at Barnet skal til
NB10:105 mig for Alt, men dette er noget · ganske andet, det er ikke Polemik, det er Hengivelse.
TS, s. 58 læste Brevet, det var noget · ganske Andet, det havde været en Forstyrrelse.
EE2, s. 193 erindret om, at det var noget · ganske Andet, det kom an paa, en Inderlighed i
SLV, s. 279 igjen. Ak! Udtrykket var et · ganske andet, det var mig som fordrede hun blot
Brev 64 hed« maaskee skjult noget · ganske Andet, eller i ethvert Tilfælde hjulpet
DS, s. 215 get i Verden: det er jo noget · ganske Andet, end at ville afskaffe Fordringen,
PPM, s. 137 i ganske kort Tid blev noget · ganske Andet, end den er. Sagen er: » var
Sa, s. 173 det at være Christen noget · ganske Andet, end det er i det nye Testamente.
EE1, s. 83 ozart, deels udtrykker noget · ganske Andet, end det, hvorom her er Tale, saa
BI, note Udvortes tydede hen paa noget · ganske Andet, end hans Indvortes var. Thi om man
DS, s. 164 r, staaer stille, det er noget · ganske Andet, end naar en Droskehest staaer stille;
NB15:128 andler det Sagte til noget · ganske Andet, end naar en Taler siger det Samme
FB, s. 150 ik en tragisk Helt, men noget · ganske Andet, enten en Morder eller en Troende.
CT, s. 252 der fattes, er vistnok noget · ganske Andet, er den hele Sindets inderlige Omdannelse,
NB20:73 e. / At give Forargelse er noget · ganske Andet, er fE med Hensigt at ville fravriste
DS, s. 193 istendommen gjort om til noget · ganske Andet, hvad den Myndige vel med Rette og
SLV, s. 454 , da det kunde være noget · ganske Andet, hvad Svetonius vel erindrer om,
Oi8, s. 351 Forfærdelige er derfor et · ganske Andet, hvis f. Ex. et Menneske paa sit
HCD, s. 173 krer, at Christendom er noget · ganske Andet, høitideligt ivrer mod Fritænkeren,
AE, s. 132 ilsidst løber vild i noget · ganske Andet, i det Æsthetiske. Opfattelsen
Brev 84 askee dog kunde betyde noget · ganske Andet, kunde fare ind i en Dansks
BA, s. 410 gt forvexlet Frihed med noget · ganske Andet, med Kraft. / Naar Friheden nu frygter
NB14:137 da Sligt for dem betyder noget · ganske Andet, men Folk paa Landet veed da hverken
KG, s. 229 ndt, og først bliver noget · ganske Andet, naar der, bagvendt, troes i Kraft
Papir 458 Men er det dog ikke noget · ganske Andet, naar En udenvidere vil begynde (
Papir 458 skriver: er det ikke noget · ganske Andet, naar han nu gaaer sin Gang
EE1, s. 60 er derom, taler man om noget · ganske Andet, nemlig om den formende Virksomhed.
BOA, s. 180 af, at Conclusionen er noget · ganske Andet, Noget der kommer fra en ganske anden
KG, s. 290 , at opdage, at det var noget · ganske Andet, noget Velmeent! Lad den af Staten
TS, s. 97 llembestemmelse, bliver noget · ganske Andet, Noget, om hvilket man maa sige »
JC, s. 42 der tillige forklarede noget · ganske Andet, og altsaa ikke forklarede det, det
SD, s. 202 aaer han ved Uvidenhed noget · ganske Andet, og begynder saa med den. Men derimod
NB32:92 en som han bruger til noget · ganske Andet, og egl. ikke veed, hvortil det bruges
AE, s. 194 r en Mand, der taler om noget · ganske Andet, og et saadant Vidne kan da heller
NB33:41 ldet er langt større, et · ganske andet, og forsaavidt er der noget saare
NB31:35 n oprindeligt har været noget · ganske Andet, og hvor uendelig dybt han er sjunken
KG, s. 263 søge sit Eget er jo noget · ganske Andet, og ingenlunde det vi tænke paa,
NB16:56 dighed, at faae fat i noget · ganske Andet, og udtømme sig i Tale derom,
G, s. 38 Dette at komme gaaende er noget · ganske Andet, og ved denne Genialitet improviserer
NB15:128 , Du gjør det til noget · ganske Andet, saa Du gjør Lykke – ved
NB12:62 Omsætning af Troen i et · ganske Andet, saa jeg ved at gaae videre end Troen
FB, s. 126 af hine Tiders Forhold noget · ganske Andet, saa lad os glemme ham; thi hvad
EE2, s. 197 og for Dig selv betyder noget · ganske Andet, saaledes har Du Glæde af at bedrage
NB21:96 tatet seer Goethe dog noget · ganske Andet, seer, for at blive ved det Sidste
TSA, s. 74 jeg ikke, jeg taler om noget · ganske Andet, som dog maaskee fordrer mere Kraft
AE, s. 131 lik løber sammen til noget · ganske Andet, som han dybsindigt bliver klog paa
AE, s. 138 et Verdenshistoriske er noget · ganske Andet, som ikke ligefrem fulgte af hiint
EE1, s. 288 ikke umiddelbart, men noget · ganske Andet, som man selv vilkaarligt lægger
NB27:61 at Ens Liv udtrykker noget · ganske Andet. – Hvilken er da Forskjellen
OTA, s. 350 Lidelse, hvilket jo er noget · ganske Andet. – Menneskene ville gjerne
NB33:46 udtrykke sig i den, det er noget · ganske Andet. – Og hvad vi kalde Politie
NB18:88 a var mit Forhold blevet et · ganske andet. / Deraf blandt Andet ogsaa dette,
TSA, s. 79 enneske var det, er jo noget · ganske Andet. / Det Usande i Socrates Adfærd
NB24:54.a let komme til at betyde noget · ganske Andet. / Dog dette Dødsfald kom saa
NB31:123 td. og gjort den til noget · ganske Andet. / Hvad der med Sandhed lader sig
NB32:30 rigjennem, bliver det noget · ganske Andet. / Jeg' et / / I Almindelighed tales
NB33:21 Og dog siger Χstus jo noget · ganske Andet. / Men er dette ikke underligt, gribende,
NB12:56 ket Begreb christelig er et · ganske andet. / Verdsligt vilde det være under
AE, s. 194 n til at faae Vished om noget · ganske Andet. 100,000 enkelte Vidner, der netop
NB10:111 liver lidt efter lidt til noget · ganske Andet. Da det dog staaer paa Prent maa
BOA, s. 198 begeistret. Ja, det er noget · ganske Andet. Dersom A. i Forordet til sine Prædikener
NB3:9 Men hvad derover glemmes er noget · ganske Andet. Dersom det nemlig lykkes Bladet
Papir 590 vis hele Nervesystem er et · ganske andet. Dersom han ikke saa forsigtigt som
NB4:72 , det bliver ved at doceres noget · ganske Andet. Det jeg behøver er et Msk, der
Papir 436 jende Χstum til noget · ganske Andet. Det var dog muligt, at En kunde
EE1, s. 312 e, medens hun søgte noget · ganske Andet. Dette Smiil gjør mig til hendes
EOT, s. 269 de, hvilket svarer til noget · ganske Andet. Dog hvad det betyder, det vedkommer
FB, s. 206 , at Gud kunde gjøre noget · ganske Andet. Han siger da ingen Usandhed, men
NB25:4 endelig Kjerlighed, er noget · ganske Andet. Han vil Mskets evige Vel –
EE1, s. 264 t, saa var Stykket blevet et · ganske andet. Hos Emmeline dreier Alt sig om Ringen,
EE1, s. 417 re et Hjernespind, men noget · ganske Andet. Hun blev Kjød og Blod, men falder
NB14:108 a? Saa betyder dette noget · ganske Andet. I den store Verden er det Extatiske
NB15:77 r. / Men der er skeet noget · ganske Andet. Jeg har tiet – men saa har
EE2, s. 254 det Hovedindtryk, jeg fik, et · ganske andet. Jeg mødte i Skolen, blev fremstillet
NB4:72 Docent bliver eo ipso noget · ganske Andet. Just dette er Usandhedens Dyb i
NB11:227 kt maa negte dette, er jo noget · ganske Andet. Men antages disse Begreber at have
NB23:22 ede for sig. Dette er noget · ganske Andet. Men en saadan Tilhænger vil ogsaa
NB25:86 min Tanke er som Du veed et · ganske Andet. Men jeg vil lempe mig lidt efter
NB23:33 et fordrer Χstd. noget · ganske Andet. Men just fordi jeg dybt ydmyget
OTA, s. 161 det Gode Eet, Straffen noget · ganske Andet. Men saa er jo det Gode ikke Eet,
NB7:91 Χsti Tilfælde er jo noget · ganske Andet. Men saa synes det, at Χstd.
NB27:61 paa, at Χstd. er noget · ganske Andet. Men see, om Mandagen o: s: v: og
AE, s. 149 . Dette er naturligviis noget · ganske Andet. Naar man først har bragt det
SLV, s. 177 hvad han søgte, men noget · ganske Andet. Og saaledes sadde vi hver i sin
EE2, s. 98 t gjøre et Menneske til et · ganske andet. Skjønheden ligger derimod i,
NB16:57 eer saa? Ja der skeer noget · ganske Andet. Ved at blive Forfatter bliver en
NB11:111 Χstd. er Forholdet et · ganske andet: af Bekymring for de Andre at ville
NB24:131 de, og hele Synspunktet et · ganske andet: at vi komme til at tilstaae, at
NB4:106 er. / Man maa bebreide dem noget · ganske Andet: det at de ikke gjøre Noget for
YTS, s. 267 e? det vil tillige sige noget · ganske Andet: han var heller ikke for Gud. /
NB24:48 il. / Χstd. udtrykker noget · ganske Andet: jo mere Du holder Dig til og indlader
NB20:25 r praktisk urealisabel) er noget · ganske Andet: sand Χstd. / En lille Flok
IC, s. 238 ive aabenbar at være noget · ganske Andet: vovede han dog ikke at bryde med
OTA, s. 140 en ud som taltes der om noget · ganske Andet; men netop derfor trænger det
EE1, s. 252 lighed kjender man paa noget · ganske Andet; saa maatte man spørge, hvilken
NB14:47.a at ligge under. Dette er noget · ganske Andet; thi han var ikke dialektisk, forstod
BB:22 Tragoedie, og vise ham Noget · ganske andet; thi nu gik han ned til Helvede for
GU, s. 334 randre sig og til den Tid faae · ganske andre Begreber, eller som vilde det dog
NB21:92 tvinges til at komme under · ganske andre Belysninger. / Lad Martensen skulle
HCD, s. 173 til Forbilledet, selv lever i · ganske andre Bestemmelser, hvilket er at forholde
CT, s. 239 hristne, som have deres Liv i · ganske andre Bestemmelser, og som altsaa, skjøndt
NB22:62 d har sat Χstd. over i · ganske andre Categorier end de christelige. /
JJ:488 n existere til daglig Brug i · ganske andre Categorier end dem hvori de speculere,
NB9:11 personlige Liv, sin Virkelighed i · ganske andre Categorier end den digteriske Frembringelses,
JJ:437 ige Liv har da Videnskabsmanden i · ganske andre Categorier end sit videnskabelige,
SFV, note ordi jeg havde mit eget Liv i · ganske andre Categorier og forstod fra Begyndelsen
NB16:97 den Form: existentielt at leve i · ganske andre Categorier, men saa at have sikkret
SFV, s. 24 n skjønne have deres Liv i · ganske andre Categorier, Noget man ved den simpleste
NB24:87 usandt Noget, vi have vort Liv i · ganske andre Categorier, og sidde vi og pine os
NB27:51 i Χsthed. Man lever i · ganske andre Categorier, tuder med de Ulve man
NB7:57 eundre ham – og selv leve i · ganske andre Categorier, tvinger mig ikke til
NB35:9 in, men deres Existents er i · ganske andre Categorier. / Det der saa skuffer
NB3:60.a blikkelig de leve snart igjen i · ganske andre Categorier. Men jeg bliver syg og
NB3:46 e glad ɔ: være glad i · ganske andre Categorier. O, idel, idel Bedrag,
JJ:146 Testamente; thi det gl. har · ganske andre Categorier. Thi hvad vilde vel det
NB20:171 og saa sit daglige Liv i · ganske andre Categorier: saa kan det jo nok være
NB16:49 an maaskee tænkte, det drager · ganske andre Conseqventser – og saaledes
BOA, s. 117 , der alle vare udrustede med · ganske andre Evner og Dygtighed end de tidligere,
BOA, s. 294 ganske andre Sider af Livet, · ganske andre Faktorer i Sjelen komme til at gjøre
NB21:116 dog vel har udsat mig for · ganske andre Farer ved at kaste mig mod Pøbelen)
Brev 49 s berettiget til at gjøre · ganske andre Fordringer. Jeg indrømmer det;
KG, s. 55 medens man de sex Dage lever i · ganske andre Forestillinger, og medens man intet
KG, s. 196 komme til indvortes at opleve · ganske andre Forfærdelser end Forfærdelsens
NB4:118 . Hvad der er skrevet under · ganske andre Forhold, at lade det læse under
NB27:61 nfor den stille Time lever man i · ganske andre Kategorier – altsaa er Χstd.
BA, s. 324 n skrive en Ethik uden at have · ganske andre Kategorier i Baghaanden. / Synden
EE1, s. 101 ivid faaer det Æsthetiske · ganske andre Kategorier. Derfor er det ogsaa ganske
DJ, note Zerline, medens han falder for · ganske andre Kræfter. Totalvirkningen og Totaleenheden
Oi7, s. 310 den«. / Nei, her vil · ganske andre Midler til, her maa dette kløgtige
SFV lv, derhos rigtignok ogsaa den af · ganske andre Mænd end jeg er indslagne Selvfornegtelsens
PCS, s. 143 er tilhører væsentligen · ganske andre Opgaver end Theater-Critiken, der
BOA, s. 94 clusion men den resulterer af · ganske andre Præmisser, og vel er Døden
NB11:204 te. / Overhovedet er det i · ganske andre Retninger jeg nu skal vove. Jeg skal
Brev 283 ere frit omkring med Dem i · ganske andre Samtaler er mig for søgt og for
BOA, s. 294 Aarene vil nu formodentligen · ganske andre Sider af Livet, ganske andre Faktorer
SFV, s. 36 stenheden. Det er qualitativt · ganske andre Størrelser, der regnes med, men
NB7:56 saa dog maaskee, om han ikke har · ganske andre Synder, ja han overseer maaskee,
NB26:48 ennem væsentligen leve i · ganske andre Tanker. / Og Χsthedens Grundforvirring
NB24:153 paa, hvad der passede for · ganske andre Tider. / Lad En paa Luthers Tid fE
NB:39 have haft en Aabenbaring, har · ganske andre Ting at tænke paa end Sprog-Øvelser.
TTL, s. 413 edens Glemsel, i den faaer Du · ganske andre Ting at vide om den egne Skyld! /
AE, s. 322 man i et halvt Aar have faaet · ganske andre Ting at vide, end at lege Skjul paa
NB21:159 re sand Χsten, saa faae vi · ganske andre Ting at vide: den sande Χsten
NB22:105 aalestok end Andre og ogsaa paa · ganske andre Ting end Andre. Mængden af Msker
NB26:72 elske Gud, Du taler saa om · ganske andre Ting end han. / Saaledes sees det,
NB12:37 en paa Steder, hvor han taler om · ganske andre Ting indflyder saa stundom uforsigtige
Papir 268 ker et Gjemme op for at søge · ganske andre Ting og see, der er det – og
NB4:30 ivs meste Tid er udfyldt med · ganske andre Ting, de have hverken Tid ell.
AeV, s. 83 Nei, det vi To tale om, er om · ganske andre Ting, det er om Reisen til Sorø,
BI, note trolige Kreds havde foredraget · ganske andre Ting, end naar Nogen var tilstede.
EE1, s. 294 er. Den indeholdt imidlertid · ganske andre Ting. Det var hverken meer eller
SLV, s. 142 kelsen staae og at passe paa · ganske andre Ting. Hiin existerende Digter i aus
LA, s. 93 edens en ny Slægt taler om · ganske andre Ting. Men Snakken gruer for Taushedens
EE2, s. 113 naar et Ægteskab ikke har · ganske andre Trophæer at opvise end en Secretair
HG, s. 159 som vi altsaa maatte faae paa · ganske andre Vilkaar end dem, det nye Testamente
HCD, s. 178 end De, der sloge dem ihjel, · ganske andre Væsener end hine U-Mennesker –
SFV, s. 45 ængde«, vorde som · ganske andre Væsener. Man maa see den nærved
EE1, s. 109 eller føre ham ind under · ganske andre æsthetiske Kategorier. Prof. Hauch
BI, s. 237 v under Alt dette vare blevne · ganske Andre, forblev han urokkelig den Samme.
SFV, s. 33 e Indbildning, altsaa lever i · ganske andre, i reent æsthetiske Kategorier
NB31:103 elv, kan jeg stundom blive · ganske angest og bange for mig selv: hvorfra har
Papir 344:1 En Sky er i sig selv et · ganske anseeligt Stykke ( og jeg vilde da ikke
NB20:98 an har gjort, om man saa vil, et · ganske antageligt Bud, taget saa meget med som
EE1, s. 341 t, at hun hader mig. Jeg har · ganske antaget Skikkelsen af en Pebersvend. Jeg
NB2:173 bstad; men da har det en · ganske aparte Besynderlighed, den, at det mener
NB11:165 og man er saa godt som · ganske apathisk. Men endnu mere man bliver anonym.
SLV, s. 145 ad som derudi befindes er et · ganske artigt Mesterstykke. / Er nu hiin Digter-Existents
Brev 271 bevæger et Menneske til · ganske at aabne sig for den, ganske, som for intet
NB20:57 saa til i Efterfølgelse · ganske at afdøe fra denne Verden. / Dette er
NB30:71 Derved er det saa lykkedes · ganske at afskaffe Χstd; thi Χstd. er
NB31:39 en Maade har ham nede under sig; · ganske at afskaffe ham – saa klog er Verden,
CT, s. 94 at bane den, han skal dog ved · ganske at afskjære den al Forbindelse med Omverdenen,
BA, s. 435 ene Side Ufriheden formaaede · ganske at afslutte og hypostasere sig, dersom
2T44, s. 207 Betragtningen ikke formaaede · ganske at berolige og skjule den arbeidende Tanke
LP, s. 10 til hvem han dog ellers pleier · ganske at betroe sig, for hvem han dog ellers
NB22:110 deres egen Lykke – og for · ganske at betrygge sig, ville de saa gjerne den
NB11:125 med til et Menneske, ikke · ganske at blive det Høieste, han havde anet
NB6:76 , at det altid kommer an paa · ganske at blive nærværende. Men om det var
BOA, s. 260 gentligen Afgjørende: det · ganske at blive sig selv nærværende i Selvbekymringen
SD, s. 117 maaskee sjelden nok, at vove · ganske at blive sig selv, et enkelt Menneske,
NB20:88 t dette Brev er fra Gud, og · ganske at det er til den Enkelte. Man har faaet
KG, s. 325 r Noget, som vil hindre Dig i · ganske at dvæle ved Barmhjertigheden. Der fortælles
NB22:21 egne under den uhyre Opgave · ganske at elske Gud, ja næsten anfægtes
BI, s. 177 ive en Plato saare vanskeligt · ganske at fatte Socrates, deels, og dette er mit
PS, s. 273 avde Dig mistænkt for ikke · ganske at forstaae Dig selv i denne Henseende;
NB14:8 tes ogsaa den ubegribelige Lykke: · ganske at forstaae min Grændse, at tænke
KG, s. 153 sig til hinanden, er dette da · ganske at fortroe sig til hinanden, naar de først,
NB14:147 eren / I Almdl. pleier man · ganske at fæste Opmærksomheden paa den forlorne
NB11:231 Orden, at et Msk. er angest for · ganske at give sig hen til Gud. » Thi«
NB32:148 se Tjeneste; thi en Qs Natur er · ganske at give sig hen. – Men paa den anden
KG, s. 215 udelukkende har den Egenskab · ganske at give sig hen. Der er Intet, Intet, som
OTA, s. 286 ng for Klædningsstykkerne · ganske at glemme den første Paaklædning?
SD, s. 174 ikke, at det er lykkedes ham · ganske at glemme det. Dette Forbigangne er maaskee
CT, s. 75 er det rædsomste Selvmord, · ganske at glemme Gud et Menneskes dybeste Fald,
YTS, s. 277 det at elske meget er jo just · ganske at glemme sig selv. Naar man husker sig
OTA, s. 286 dog først minde om, ikke · ganske at glemme, hvor herligt han er paaklædt
EE2, s. 45 og strækker sit Legeme for · ganske at have det i sin Magt, Enhver maa troe,
Brev 17 igt angaaer, da synes Du ikke · ganske at have forstaaet det, saaledes som jeg
NB6:80 ge til en Anden, der paastod · ganske at have forstaaet ham: ja det er nu godt
Brev 274 dserende heller ikke siges · ganske at have gaaet forgjeves. / Der er dog virkelig
CT, s. 228 der, Du befandtes heller ikke · ganske at have Kræfterne dertil, kort Du var
CT, s. 97 e trøstesløst, men det, · ganske at have ophørt at sørge, er Trøstesløshed.
IC, s. 205 maaskee neppe 3 Maaneder for · ganske at have sat sig ind i dette hiint dunkle
NB27:24 først da mener han · ganske at have sikkret sig mod det Rette. Kun
KG, s. 270 indtil den mindste Smaalighed · ganske at have Smaalighedens Ansigt, Mine, Stemme,
NB10:32 k, at jeg ikke skulde siges · ganske at have sprunget den Instants over. /
SD, s. 136 else) lykkes den Fortvivlede · ganske at have tabt sit Selv, og tabt det saaledes,
OTA, s. 128 det Forfærdeligste af Alt · ganske at have undflyet den. Meget kan et Menneske
NB19:78 og fast troede, at han formaaede · ganske at helbrede ham. / I den udvortes Verden
FB, s. 173 il bede Læseren momentviis · ganske at hengive sig, medens jeg, for at bidrage
NB14:12 jeg det. Da besluttede jeg, · ganske at henstille Sagen til Gud: at sende det
FV, note den Grund ogsaa var anonym, for · ganske at holdes udenfor) er ikke saa let at angive
KG, s. 267 et Mit at ville have, Mod til · ganske at hæve Forskjellen Dit og Mit, derfor
NB20:7 erlige i at bortgive Alt for · ganske at høre Χstus til, at man skal
OTA, s. 359 il jeg dog til Slutning, for · ganske at indfrie denne Tales Opgave: det Glædelige
NB20:106 han os ulykkelige, som var det, · ganske at indlade sig med ham, at gjøre sig
NB13:55 tidige, saa vilde jeg ( uden dog · ganske at indrømme det at det er saa) svare:
NB26:116 om Du ikke troer Dig istand til · ganske at kunne beseire den, saa driv blot det
YTS, s. 252 lv med sin bedste Villie ikke · ganske at kunne fornemme, føle, tænke som
NB20:34 nere Skrifter. / / Jeg mener saa · ganske at kunne forstaae, at hvis jeg nu døde,
NB15:122 alvorlig« nok til · ganske at kunne frigjøre sig fra den Sorg,
G, s. 32 sig et Par Mile fra ham, for da · ganske at kunne overlade sig til sin lidenskabelige
NB5:22 han styrker, han glæder En! / · Ganske at kunne sige Amen til en Bøn, o hvor
EE1, s. 122 gt en Afkrog i Theatret, for · ganske at kunne skjule mig i denne Musik. Jo bedre
YTS, s. 252 ikke at gjøre Fordring paa · ganske at kunne sætte Dig i den Andens Sted;
YTS, s. 252 rt Menneske særligen, ikke · ganske at kunne sætte sig i et andet Menneskes
NB17:79 at kunne hade sig selv. For · ganske at kunne tilgive maa den Skyldige uendeligt
Brev 159.2 or at glemme mig, og for · ganske at kunne tilhøre Dem, forskjønnende
CT, s. 178 ligste Ven, for hvem Du mener · ganske at kunne vise Dig som Du er. Ophøiethed
BOA, s. 241 g. Paa andre Steder synes han · ganske at lade som var Læseren slet ikke til
OTA, s. 347 e som han er, lokker ham til · ganske at ligne sig selv. Vi ville nu ikke forfølge
OTA, s. 146 l sin Trods ikke har Magt til · ganske at løsrive sig fra det Gode, fordi det
NB20:14 ykker o: D: vare bragte til · ganske at maatte bryde med denne Verden. Men istedetfor
Papir 366-1.c ulde enhver Existents have. · Ganske at mangle dette Reviderende og uden videre
Papir 371:2 Forstand Redelighed. Og · ganske at mangle Primitivitet og altsaa det Reviderende,
DS, s. 160 Ukjendskab til sig selv, eller · ganske at misforstaae sig selv, eller at vove
KG, s. 86 gjøre Oprør, ei heller · ganske at negte enhver Yttring af Ærbødighed,
AE, s. 435 g selv, faae Tid og Otium til · ganske at offre sig for at sidde i Conventer,
NB20:9 t værge sig mod Χstd. Thi · ganske at opgive Χstd, det vil Menigheden
NB9:14 t for min Pligt for dog ikke · ganske at overspringe den msklige Instants, at
CT, s. 268 r komme den til Hjælp, for · ganske at rive mig løs fra hvad der endnu maatte
KG, s. 324 dette netop forstyrrede Dig i · ganske at samle Dit Sind paa at beskue hans betydelige
CT, s. 71 sine Arme for i sin Nærhed · ganske at sikkre det mod enhver Fare: det er dog
NB17:102 jennem Videnskaben. Og for · ganske at sikkre os, sige vi: at Videnskaben just
PCS, s. 140 , er ogsaa den Mand, som veed · ganske at skjule det – saaledes, at man
KG, s. 18 ndrige Gjemmes Laag, netop for · ganske at skjule Gjemmet, seer ud som Bunden,
AE, s. 454 nge vil det ikke lykkes ham · ganske at skjule Inderligheden, men han vil ikke
EE2, s. 220 e op i Stemning, han søger · ganske at skjule sig i den, at der ikke bliver
CT, s. 186 usand, der tilsidst endte med · ganske at skrække Menneskene bort fra at komme
SLV, s. 287 sig den hele Sag for nær. · Ganske at slaae den hen i Glemsel, kunde bevirke,
NB32:144 t, og det kunde være farligt · ganske at slaae en Streeg over ham. Men at det
NB20:11 ieste Form af Gudelighed, det · ganske at slippe alt Jordisk kan være den høieste
NB8:11 ikke føler Kræfter til · ganske at slippe det Jordiske. / O, og ogsaa en
Papir 461.b dommen«. / , ønske · ganske at slutte sig til Χstd. / passe paa,
Not11:36 e Verden ere de dog kun Tanker. · Ganske at sætte Personlighederne uden Forhold
YTS, s. 254 ge, at end ikke Han formaaede · ganske at sætte sig i Dit Sted: formast Dig
NB25:28 for os, det er sandt – men · ganske at sætte sig i vor Sted, kan han ikke,
NB26:14 en intellectuel Enthusiasme · ganske at tilhøre den Opgave, at gjøre det
Brev 66 barhed. Ved i from Indvielse · ganske at tilhøre en Afdød er man temmelig
NB14:112 ostbarhed. Ved i from Indvielse · ganske at tilhøre en Afdød er man temmelig
EE1, s. 236 . Det kom til en Forklaring. · Ganske at tilintetgjøre det Foregaaende kunde
CT, s. 91 ne een Herre, naar man valgte · ganske at tjene » Herren.« Det
CT, s. 91 kke sandt, at Den, der valgte · ganske at tjene Mammon, kun tjener een Herre;
NB25:81 vil det dog ikke lykkes ham · ganske at trænge igjennem til at naae Aandens
DD:92 duggede Græs, som forhindrede i · ganske at tumle sig som man vilde. / d. 16. Decbr.
4T44, s. 325 hvilken Troen ikke formaaede · ganske at uddrive, end ikke i en Apostel. /
NB30:26 ibelig Maalestok – Tid til · ganske at udfolde sig i alle deres Consequentser.
NB26:101.a s. / / / , hvor man ønsker · ganske at udtrykke det ægte Christelige, /
AE, note troer jeg, det er lykkedes mig · ganske at udtrykke hvad jeg mener. Naar en Mand
NB13:21 ret selv at vide det eller · ganske at vide det; og nu først forstaaer jeg
OTA, s. 146 saa har han end ikke Magt til · ganske at ville det. Maaskee hørte Du endog
SFV, s. 96 te med Skrifterne – og · ganske at ville forebygge al Misforstaaelse, naar
SFV, s. 96 , man skal tage sig iagt med · ganske at ville forebygge den. Der er Intet der
SLV, s. 98 eden er ifærd med ligesom · ganske at ville standse i et Blikstille. Den anden
SFV, s. 33 sk Fremstilling er istand til · ganske at vinde og fængsle ham, og nu veed
NB18:33 re Msk, har ikke Mod til saadan · ganske at være Aand. Og dog er vel jeg i vore
KG, s. 240 mme, det kalder man: dog ikke · ganske at være den sande Kjerlige. Ak, og kunde
KKS, s. 106 e Forstand at tjene. Men det, · ganske at være tjenende, er Inderligheden;
NB6:78 l, som han dog har læst, synes · ganske at være undgaaet hans Opmærksomhed,
Brev 263 s Kalv og gjort Auditoriet · ganske bange med de frygtelige Udsigter at Monsieur
NB:123 t religieuse Mod. De Fleste blive · ganske bange, naar de skulde til hver især
BI, s. 339 etop ved deres Besynderlighed · ganske bange, thi de ligne stundom mærkværdige
AA:5 ng ( Rudolph), som var med mig, var · ganske bange. Der sad jeg da, dyngvaad, i øsende
G, s. 58 an har talt med, saa bliver man · ganske bange. Herre Gud den Sørgende er altid
NB19:30 eg bærer mig ad. Jeg kan · ganske barnligt ( og det falder mig saa naturligt)
NB9:64 d, og saa barnlig Frimodighed til · ganske barnligt at indlade sig med dem for sit
3T43, s. 100 gt fik den over ham, til den · ganske bedaarede ham, hans Tanke svimlede, han
EE1, s. 258 egaaende. Dervière er · ganske befippet, og dog har han selv foranlediget
EE1, s. 310 en an som en Rasende. Hun er · ganske befippet. Jeg derimod sidder her i al Magelighed
IC, s. 142 lse. Thi om man end begreb og · ganske begreb det reent Menneskelige, denne Forstaaelse
NB20:62 den Lidelse. / Dette er jo ogsaa · ganske begrebsrigtigt Syndsforladelse, ogsaa om
NB28:43 pag. 41 ender med at tilføie: · ganske begribe det kan man dog alligevel ikke.
Brev 56 n Intet at vinde. / Jeg boer · ganske behageligt i en Udkant af Byen, ene i et
NB14:57 r Bruden. See, nu gaaer det · ganske behageligt. Et saadant uhyre Noget som
4T43, s. 140 ommenhed hos Dig, at Du ikke · ganske behøver Gud, og som en Følge deraf
4T43, s. 140 n Følge deraf heller ikke · ganske behøver hans gode og fuldkomne Gave?
CT, s. 323 tydeligere bliver det, at Du · ganske behøver Velsignelsen. / Men at gaae
NB3:29 i ethvert Tilfælde er det · ganske beqvemt, saa ethvert Huus maa sørg
NB35:14 erfor er saa uhyre farligt, · ganske beregnet paa Løgn, og Qvindens Element
OTA, s. 278 t Du kom idag: da var hun jo · ganske beroliget for den Dag imorgen. Eller, hvis
NB24:77 erdslige Sind bliver aldrig · ganske beroliget før det har faaet gjort det
LA, s. 45 hans. Dog kan Madame W. ikke · ganske beseire en indre Stemme, der minder hende
F, s. 490 , selv om han seirede, dog ikke · ganske beseirede en vis Beskæmmelse over, at
NB13:86 Johannes de silentio · ganske bestemt – og Mynster signaliserer
NB21:16 Troen og en dertil svarende · ganske bestemt Art Existeren, Efterfølgelse.
IC, s. 144 o. s. v. Nei, der fordres en · ganske bestemt Art Modtagelse: Troens. Og Troen
BN, s. 122 der vide naturligviis strax og · ganske bestemt at de ere Mennesker. Nu tør
CT, s. 252 il at troe, saa faaer han nok · ganske bestemt at vide, hvad det er han skal troe.
BA, s. 425 luttede maa derfor tages i en · ganske bestemt Betydning; thi saaledes, som det
AE nd sige da paa Søndag, naar det · ganske bestemt bliver færdigt. / Ordene findes
NB35:2 ten, ja » endog af en · ganske bestemt Confession.« / Velgjørenhed
KG, s. 161 ikke taler særligen om et · ganske bestemt enkelt Menneske, men overhovedet
NB10:107 uden at forpligte sig i et · ganske bestemt Forsæt, betræffende noget
NB34:13 med mig, og vil have noget · ganske Bestemt frem. / Du uendelige Majestæt,
NB11:68 u skal man da næste Gang · ganske bestemt gribe Bedrageren – man tager
PCS, s. 136 n Fordring, der fordrer noget · ganske bestemt i Henseende til Holdning o: s:
NB23:66 , jeg sagde sjeldnere nogen · ganske bestemt imod, jeg brugte gjerne saadan
KG, s. 344 kommer, gjør, at man ikke · ganske bestemt kan see, hvad der er Kjerlighed
KG, s. 344 elvkjerlighed, fordi man ikke · ganske bestemt kan see, om Gjengjelden er forventet
Oi8, s. 351 ke, som kun har eet Ønske, · ganske bestemt kun eet Ønske. » Dette«,
NB20:23 er ikke er mærket paa en · ganske bestemt Maade, han er eo ipso ikke den
OTA, s. 224 pilleren. Han fremstiller et · ganske bestemt Menneske; hvert et Ord faaer nu,
SD, s. 152 , at det Selv, han er, er et · ganske bestemt Noget og saaledes det Nødvendige.
KG, s. 325 jo slet Intet til Hinder for · ganske bestemt og nøiagtigt at see, hvad Barmhjertighed
KG, s. 269 er, han tænker sig paa en · ganske bestemt og særlig – og vilkaarlig
NB10:107 ieblik at forpligte sig til en · ganske bestemt Opgave. ( Hos en Katholik, der
KG, s. 270 e har klamret sig fast til en · ganske bestemt Skikkelse og Form, som han kalder
EE1, s. 384 ? fordi hun bringer mig i en · ganske bestemt Stemning. Jeg hilser hende, hun
IC, s. 121 Forargelse« er en · ganske bestemt Tanke, saa man ganske nøiagtigt
DBD, note e identisk; og i Noten har jeg · ganske bestemt udvist Forskjellen mellem det at
Oi6, s. 268 ye Testamente forstaaer noget · ganske Bestemt ved det at troe; at troe er at
NB5:30 et saa mange Dosmere – · ganske bestemt vide, saa vidste han derimod hvad
NB10:107 t, betræffende noget · ganske bestemt). Men Sagen er Præsterne leve
CT, s. 250 fordres der ogsaa, at det er · ganske bestemt, at » han« troer.
NB4:84 r Tid er det ofte omvendt, det er · ganske bestemt, at det er det Msk, der taler,
CT, s. 252 Troende. Er det blot for Gud · ganske bestemt, at dette Menneske føler Trang
OTA, s. 227 , end ikke er sig selv noget · ganske Bestemt, Den, der kun er til i udvortes
NB32:92 ument, som bruges til noget · ganske Bestemt, men som han bruger til noget ganske
Brev 271 t gjælder, at der er et · ganske bestemt, oftest et lidende, Indtryk, paa
AE, note s var en Viis, det skal være · ganske bestemt: ergo. / Det, hvorpaa man kjender
SLV, s. 61 Perioden, for at udtrykke mig · ganske bestemt: kun Gjensynet trøster ham.
NB16:60 Χstd. er dog vel noget · ganske bestemt; fordi Millioner finde paa at kalde
BOA, s. 180 Conclusionen, han maatte med · ganske bestemte Ord sige: men desuagtet, ( og
4T44, s. 346 ogsaa klogt, hvis han havde · ganske bestemte Priser, og man nødvendigt skulde
KG, s. 108 t, Kjerligheden Fylden og det · ganske Bestemte, i Kjerligheden er Loven det ganske
SD, s. 182 ghed og Grændse, er dette · ganske Bestemte, med disse Evner, Anlæg, o.
KG, s. 108 , i Kjerligheden er Loven det · ganske Bestemte. Der er kun een Magt, som kan
Not9:2 litæt var en Seyn der var · ganske Bestimmtheit og en Bestimmtheit der var
BB:32 andling i Maanedsskriftet er af en · ganske besynderlig Art. Efter nemlig at have sprungen
NB18:53 td. / / Det skulde da være en · ganske besynderlig Idee, Tanke, Betragtning o:
NB7:114 relser, en Leilighed, der paa en · ganske besynderlig Maade havde fristet mig i længere
EE1, s. 95 t En imøde, at man bliver · ganske besynderlig tilmode. Dog nok herom, det
NB24:125 rs Unaade. Madvig blev mig · ganske besynderlig. Altsaa der maatte gaae Tid
EE1, s. 351 lges ad derhen, er det mig · ganske besynderligt at gaae ved hans Side. Det
NB6:55 Spillet, som hjælper mig · ganske besynderligt. / Ogsaa i Forholdet til Cotteriet:
Papir 586 Alt i Munden; og det er et · ganske betegnende Udtryk for Dyret. Men at være
Oi6, s. 273 Proces. Billedet kan være · ganske betegnende, vel at mærke, naar det forstaaes
NB32:121 l: saa er dette ganske sandt og · ganske betegnende. / Men fra en anden Side seet
Papir 454 e – saa er, hvis den · ganske betjenes af verdslig Klogskab, saa er –
SFV maa dog upaatvivleligt strax blive · ganske betænkelig. Hvad vil det dog sige, at
BI, s. 356 saa godt Kjøb, at det seer · ganske betænkeligt ud. Man har i vor Tid af
IC, s. 42 dnu Aar 300 var Christus ikke · ganske beviist at være Gud, der var Noget om
BI, s. 335 r gar zu genießen, maa jeg · ganske billige. Jo nærmere imidlertid en saadan
NB8:110 s fordi man, hvis man kunde det, · ganske billigede den. / Men denne Opvækkelse
NB34:13 Du er Kjerlighed ( hvad jeg · ganske billiger) det vil jeg ogsaa sige i Forhold
NB26:96 e Du jo – ja, det var · ganske billigt – vente af mig, at jeg ogsaa
CT, s. 91 erfor ikke sandt, at Den, der · ganske blev enig med sig selv om at tvivle, at
NB32:53 remskridt, nu er Χstd. · ganske blevet Videnskab. / At være Aand. /
Brev 41 Seil – og det uagtet det er · ganske blikstille. Her maa man give Vandringsmanden
IC, s. 23 t man er Den, som hjælper, · ganske blind for, hvo det er man hjælper, uendelig
Not4:25 dvendig, i hvilken Begge · ganske blive det, hvad de hidtil vare. –
Brev 159.2 mig at see saa godt som · ganske blive hende negtet. Gud velsigne hende!
Papir 13:3 et, saa maa Verdens Opstaaen vel · ganske blive henført til den gudd. Virksomhed;
NB33:23 k. være, han kan hverken · ganske blive sig selv saaledes overlegen, at han
Brev 254 , som gjør, at jeg ikke · ganske bliver forstaaet i min Glæde, Noget
Brev 42 uldkomne Helbredelse, saa man · ganske bliver sig selv igjen, er af stor Vigtighed
AE, s. 177 og forsaavidt Subjektet ikke · ganske bliver sig selv ligegyldigt, er dette jo
AE, s. 447 lykkes en Qvinde at forandres · ganske blot for at tækkes Manden, hvorfor skulde
AeV, note og Licenciaten. Kun Den, der, · ganske blottet for Forestilling om, hvad Religieusitet
AE, s. 564 isk Færdighed og heller ei · ganske blottet for Studium. Men jeg er forsøgt
NB26:25 re end Jødedommen, det bliver · ganske bogstavelig Alvor med at slippe og opgive
NB23:39.a ed Hjælp af Idealet; er det · ganske bogstavelig at han ogsaa efter msklig Maal
NB8:39 ade sig paa at blive Christen, er · ganske bogstavelig Daarskab; og saaledes skal
NB24:21 Og en Apostel hans Liv udtrykker · ganske bogstavelig det at døe at være afdød
SFV, s. 54 et Saligheden deri: at blive · ganske bogstavelig ene i den uhyre Verden, ene,
Oi10, s. 405 1800 Aar – staaer jeg · ganske bogstavelig ene. / Den eneste Analogie
IC, s. 220 or En, saa indadvendt, at man · ganske bogstavelig er ene i den hele Verden, ene
NB36:37 et naturlige Msk. fjernt, at det · ganske bogstavelig er for ham værre end slet
HJV, s. 181 Antag det, antag, at jeg blev · ganske bogstavelig et Offer: jeg blev dog ikke
NB31:81 saa anstrenget er, at jeg i · ganske bogstavelig Forstand har særlig Opgave,
Oi7, s. 312 res ligefremme. / Nei, der er · ganske bogstavelig ikke en eneste ærlig Præst.
Oi7, s. 311 e han er undtaget; thi der er · ganske bogstavelig ikke en eneste Ærlig. /
IC, s. 51 der, naar den snakker om ham, · ganske bogstavelig ikke veed, hvad den snakker
Oi10, s. 404 g i Christenhedens 1800 Aar · ganske bogstavelig intet Analogt, intet Tilsvarende
Papir 402 saa at troe dette, at Gud · ganske bogstavelig kan glemme. / Men jeg antager
NB31:68 r hans Liv saaledes, at han · ganske bogstavelig kan være i Nød for det
NB16:38 dog ikke alene dette: næsten · ganske bogstavelig kun i den Tid man er ene at
NB5:62 s elsker han ethvert Msk. Jeg har · ganske bogstavelig levet med Gud, som man lever
NB2:119 forstod mig, hvorledes jeg · ganske bogstavelig med velberaad Hu modarbeider
NB12:134 blive Barn igjen. / Det er · ganske bogstavelig saa, at Loven saa bliver: stigende
NB7:59 om Spurverne det er dog vel · ganske bogstavelig Sandhed om Msk. at Gud kjender
NB12:175 tninger, og forstaaer jeg det · ganske bogstavelig som mit Kald, hvortil jeg paa
IC, s. 71 edlidenhed. / At gjøre sig · ganske bogstavelig til Eet med den Elendigste
NB29:16 ges saa nøie, det er ikke saa · ganske bogstavelig, det er saadan Talemaader.
NB13:36 , hvis han ret fik at vide, · ganske bogstavelig, hvorledes jeg leed. Just dette
Oi7, s. 311 ig, ingen Undtagelse; der er, · ganske bogstavelig, ikke en eneste ærlig Præst.
NB12:187 nu kommer det Næste. Ingen, · ganske bogstavelig, ingen Tyv, Røver, Bedrager
Oi7, s. 311 var Undtagelsen. Men der er, · ganske bogstavelig, ingen Undtagelse; der er,
LF, s. 45 oldige som de ere, tage de det · ganske bogstaveligen – ak, og just det,
IC, s. 113 jeves! Han vilde frelse Alle, · ganske bogstaveligen Alle – og Alle forargedes
IC, s. 113 og Alle forargedes paa ham, · ganske bogstaveligen Alle! Og han har det i sin
NB11:97 Χsten uden dog just saadan · ganske bogstaveligen at bryde med Verden. Χstds
NB23:133 første Dage, at de følte · ganske bogstaveligen at det var Guds Sag, der
NB9:22 m var det for dristigt vovet · ganske bogstaveligen at indlade sig personligt
Brev 296 der qua Philosoph, kan sige, at · ganske bogstaveligen at min Svaghed er min Styrke,
NB12:141 rsonlige Existeren hørte op. · Ganske bogstaveligen at tage Livets Daglighed
IC, s. 71 rkeligheden, det daglige Liv, · ganske bogstaveligen det daglige Liv, hvori den
IC, s. 221 r mit Svar. Christendommen er · ganske bogstaveligen dethroniseret i Christenheden;
NB10:166 om det end er Anklagen, at · ganske bogstaveligen Enhver har tiet ubetinget
YTS, s. 256 Er det Sorg for Næring, og · ganske bogstaveligen i strengeste Forstand Sorg
NB32:82 ristne paa den Maade, at vi · ganske bogstaveligen ikke engang have Forestilling
NB12:45 mig paa. Anfægtelse tales der · ganske bogstaveligen ikke mere om. / Christus
SD, s. 168 r ikke sig selv, han kjender · ganske bogstaveligen kun sig selv paa Kjolen,
NB6:70 xion ydmygt tilstaaer at den · ganske bogstaveligen opdrages af Gud, for hvem
NB12:86 Mod til at troe, at det er · ganske bogstaveligen saa, at Gud er deres Fader.
IC, s. 166 gt. Fremdeles er det jo ogsaa · ganske bogstaveligen sandt, at han, den Fattige,
NB10:173 gre Firma i Literaturen, det er · ganske bogstaveligen sandt, at hine Anseete i
NB10:105 iult Inderlighed i mig. Jeg kan · ganske bogstaveligen sige, at jeg aldrig i mit
NB8:6 ement, medens det om Mandagen · ganske bogstaveligen slet ikke falder ham ind,
NB7:90 nok Msk. holde af Dig. Ja, det er · ganske bogstaveligen til at tabe Forstanden over,
TAF, s. 298 omme hid: men salig Den, som · ganske bogstaveligen troer, at Kjerlighed ( Christi
NB13:33 erhvervet et literairt Navn · ganske bogstaveligen uden een eneste Plet, naar
NB10:166 eret af enhver Gadedreng ( · ganske bogstaveligen) selv af Slaverne –
TAF, s. 286 lse. Hør det ret, tag det · ganske bogstaveligen, alle Dine Synders Forladelse;
LF, s. 45 k, og just det, at de tage det · ganske bogstaveligen, det er just det, der hjælper
Papir 458 et at forsage denne Verden · ganske bogstaveligen, er fordret i Evangeliet)
NB12:36 jel. Dersom dette skal forstaaes · ganske bogstaveligen, saa er det jo umuligt at
TAF, s. 299 foldighed. / Han skjuler den · ganske bogstaveligen. Naar eet Menneske stiller
TAF, s. 299 Intet see. / Han skjuler den · ganske bogstaveligen. Som naar Hønen, bekymret,
TAF, s. 300 e berøves Skjulet. Det er · ganske bogstaveligen: han skjuler over Din Synd,
NB21:55 en Gud i Himlen, en Fader, som, · ganske bogstaveligt bekymrer sig om end det Mindste
NB23:57 iver tager det paa en smuk Maade · ganske bogstaveligt dette Ord: » Deres
NB28:7 eg enten gaae fra Forstanden · ganske bogstaveligt eller fortvivle. / Luther
NB22:90 Og dog forstaae de det ikke · ganske bogstaveligt end ikke i første Øieblik.
NB36:11 ees let, hvorfor jeg maa være · ganske bogstaveligt et enkelt Msk, item holdes
NB21:7 af Præstens Tale. Havde Enken · ganske bogstaveligt givet den sidste Penning til
NB32:127 Millioner Χstne, har · ganske bogstaveligt gjort det at være Χsten
NB23:118 eligt – de Gamle toge det · ganske bogstaveligt hvad der stod der. /
Oi9, s. 378 Alle, Alle, ikke een Eneste, · ganske bogstaveligt ikke een Eneste bliver ham
NB29:77 en Art Lidenskab forekommer · ganske bogstaveligt ikke mere i Verden. Ja, det
NB33:57 sig Gud giver Katastrophe; · ganske bogstaveligt qua Enkelt at henvende sig
NB33:57 . / Christenheden. / Som Enkelt, · ganske bogstaveligt som Enkelt at forholde sig
NB33:57 . Hvilket Vovestykke det er · ganske bogstaveligt som Enkelt at gjøre det,
NB33:57 r: det Klogeste er dog nok ikke · ganske bogstaveligt som Enkelt at indlade sig
NB24:128 ja, det maa vel ikke tages saa · ganske bogstaveligt, det er vel for nogen Tid,
DS, s. 210 fra den ene Side seet er det · ganske bogstaveligt, frygtelig bogstaveligt, et
NB9:30 Liv, der siger, at han troer det · ganske bogstaveligt, saa han altsaa hvert Secund
LF, s. 45 til for at tage det ubetinget · ganske bogstaveligt. » Kaster al Eders
NB29:16 en hvor det just er at tage · ganske bogstaveligt. Det Majestætiske er netop
LF, s. 45 gt i dette Ord, naar det tages · ganske bogstaveligt; naar det ikke bogstaveligen
NB22:90 dog, forstaaer han det ikke · ganske bogstaveligt; selv i det første Øieblik
DSS, s. 116 vel endog ere Præster, som · ganske bona fide leve hen i den Indbildning, at
NB12:85 Fleste i vor Tid ville vist · ganske bona fide være af den Mening, at en
DSS, s. 116 s taget, vistnok Intet, Du er · ganske bona fide, godtroende i den Overbeviisning,
BOA, s. 106 vilde sige, i al Oprigtighed, · ganske bona fide: » dersom Du ellers ikke
TS, s. 46 Grunden, tog Fortjenstligheden · ganske bort – samt Gjerningerne. /
NB36:31 te Mand vender sig dog ikke · ganske bort fra det: men den største Afstand
KG, s. 266 kjellen » Mit« · ganske bort, hvad har vi saa? Saa har vi den opoffrende,
KG, s. 266 g Dit at tage Forskjellen Dit · ganske bort, hvad har vi saa? Saa har vi Forbrydelse,
IC, s. 204 lik falder Veien saa godt som · ganske bort, i den Grad forkortes den. Hvad han
Papir 455 g Forudsætningen for L. · ganske bort, og det Lutherske er aldeles meningsløst.
KG, s. 266 tag derfor den ene Forskjel · ganske bort, saa gaaer ogsaa den anden ganske
NB10:212 , og neppe to ell. tre Timer er · ganske borte fra det. Endeligen er det mig ogsaa
3T44, s. 281 nges. – Eller han blev · ganske borte, fordi hans Sind var for svagt til
BN, s. 116 et lidt efter lidt og tilsidst · ganske bortkommer og tabes, den Svimmelhed, at
Papir 589 s Dødsfald, hvilken saa · ganske bragte En til at glemme at det var en Lærer
NB26:112 flittigt paa og stræbt · ganske brav: o, for Gud hvor uendelig meget Vrøvl
LA, s. 35 n. Det styggeste Menneske kan · ganske bringe En til at glemme hans Ydre, idet
BOA, s. 274 aring, mener han vel at have · ganske brudt med den hegelske Philosophie, der
NB21:110 fordrer saa blot Eet: at de saa · ganske bryde sig om Ingenting, blot ere glade
BI, s. 189 tlig Ironi i sig, at man ikke · ganske bør tabe den af Sigte. Dette maa nu
EE1, s. 296 en anden Art af Praxis, der · ganske charakteriserer ham; thi han var altfor
BOA, s. 278 esløse; det vilde være · ganske charakteristisk for den Stundesløse
NB29:6 Dyrene Navn. Er det nu ikke · ganske charakteristisk, den menige Mand, Almuesmanden
NB32:84 er Bevægelsen omvendt! Det er · ganske charakteristisk, og jeg feiler vist ikke,
NB33:15 have. / Denne Misundelse er · ganske charakteristisk. Dyret har nemlig ikke
Oi5, s. 228 den officielle Christendom en · ganske charmant og smagfuld Opfindelse i Retning
KG, s. 191 Ydmyghed er ganske rigtigt og · ganske christeligt; men dog maa en saadan Tale
AE, s. 219 Noget, saa kan Du tage Sagen · ganske con amore, og gaae aldeles methodice frem,
NB14:32 enne min Tro handler jeg i dette · ganske concrete Tilfælde. / Saa er Virkeligheden
NB4:30 ighed, og udv: bestemmer mig · ganske conform med Verden, slet ikke lader mig
NB18:101 Kampe, var da heller ikke · ganske conform med Verdslighed, var controlleret
NB5:40 k Løn – og derfor er jeg · ganske consequent ( i Christendommens Aand) bleven
Papir 69 ret ligesaadanne, og fordre · ganske consequent af Dig, at dersom Du troer det
JC, s. 57 Interessen, og meente derfor · ganske consequent at hæve Tvivlen ved at forvandle
Brev 54 nemlig ( netop for ganske og · ganske consequent at kunne tilhøre den Idee,
EE1, s. 285 ts-Maaden. Man haaber derfor · ganske consequent at træffe sine gamle Venner
BA ighed aldeles identiske. Hegel har · ganske consequent forflygtiget ethvert dogmatisk
BOA, s. 220 er al Tænkning op, som den · ganske consequent gjør det, i det paradox-religieuses
Papir 204 deles in abstracto, maa jeg · ganske consequent komme til det Resultat, at det
NB14:134 kan i en anden Forbindelse · ganske consequent skaffe denne sin Forskjel bort,
LA, s. 81 saa mange paa eet Individ, og · ganske consequent tæller man sig sammen ( man
LA, s. 56 Sværmeri i hans Sjel, som · ganske consequent udtømte hvad Ungdommens Higen
NB7:18 . Derfor lærer Χstd. · ganske consequent, at det er saa langt fra at
SLV, s. 380 sig selv. Forsaavidt er det · ganske consequent, at Politiken i vor Tid ikke
BOA, s. 221 ox-religieuse Sphære, som, · ganske consequent, ogsaa har et qvalitativt forskjelligt
NB14:34 ømmer mig selv – og da, · ganske consequent, ogsaa selv gjøre det. /
BOA, s. 242 Det vilde forsaavidt være · ganske consequent, om A., i Analogie med Troldmænd
NB10:166 f vidt indgribende Art, at jeg, · ganske consequent, ved at være født i en
NB11:132 re mig mit Udkomme. Det er · ganske consequent. I Characteer af det Overordentlige
SLV, s. 423 sthetiken svarer stolt og · ganske consequent: det kan ikke bruges, Poesien
Papir 365:7 . Men det Ethiske svarer · ganske consequent: Slubbert vil Du gjøre Udflugter
AE, s. 46 , hvad saa? Saa vil her igjen · ganske conseqvent ( thi enhver anden Adfærd
SLV, s. 430 / Hvorfor det Æsthetiske · ganske conseqvent behandler alt Selvplageri comisk,
BI, s. 219 hed. Denne Uvidenhed er igjen · ganske conseqvent betegnet som menneskelig Viisdom,
AE, note ved at naae i Erindring, saa er · ganske conseqvent det høieste Aands-Forhold
AE, s. 356 Enhver kan forstaae det; thi · ganske conseqvent er det Ethiske altid saare let
AE, s. 358 dling er end min egen. Ethisk · ganske conseqvent er det, at den væsentligt
BI, s. 87 see vi ogsaa her, at Xenophon · ganske conseqvent er kommen til Modbilledet af
DJ, s. 72 e betragtet, og derfor maa der · ganske conseqvent falde et comisk Lys over hende.
PS, s. 250 den ikke kjender sig selv, og · ganske conseqvent forvexler sig selv med Forskjelligheden.
SLV, s. 392 t holde ham fast, og han nu, · ganske conseqvent fra sit Standpunkt, vover det
TSA, s. 103 r al Tænkning op, som den · ganske conseqvent gjør det i det Paradox-religieuses
AE, note en er det Paradoxe, og ved den · ganske conseqvent igjen Det det Paradoxe, at den
KKS, s. 97 n ogsaa kjende derpaa, at der · ganske conseqvent ligger et til Skjælmeri Svarende
SD, s. 231 lad det nu saa være. Men · ganske conseqvent maatte Spekulationen ogsaa sige:
AE, s. 570 rkelige Forfattere, og derfor · ganske conseqvent med absolut Ret juridisk og
SD, s. 141 ghed og Ro Angest, og derfor · ganske conseqvent meest angest for Intet; man
SLV, s. 393 ng. Fra sit Standpunkt seet · ganske conseqvent mener han, at skylde Uendeligheden
BA, s. 334 r har viist sig, gjentager sig · ganske conseqvent paa et andet Punkt af Dogmatiken,
NB21:119 rken gaae op i Staten, og faaer · ganske conseqvent ud, at Skuepladsen ( som i Hedenskabet)
NB17:32 af Pseudonymer, der naturligviis · ganske conseqvent vilde finde det latterligt at
NB25:44 at meddele, at han – · ganske conseqvent! – sætter Ironie mellem
BI, s. 240 sig selv. Det er derfor ogsaa · ganske conseqvent, at han foreslaaer Dommerne,
AE, s. 463 d. Deraf følger imidlertid · ganske conseqvent, at han netop vil deeltage i
SD, s. 202 antager Christendommen ogsaa · ganske conseqvent, at hverken Hedenskabet eller
NB26:82 t herpaa kjender man igjen, · ganske conseqvent, Christendommens paradoxe Charakteer,
BI, s. 240 den Smule, han kunde udrede, · ganske conseqvent, fordi, da overhovedet Penge
NB25:4 r opgivet det Evige, saa er, · ganske conseqvent, Gud det Onde – frygteligt!
AE, s. 341 en nu taler i en vis Forstand · ganske conseqvent, indrømmer jeg gjerne, men
SD, s. 209 er, hvilken Meddelelse saa, · ganske conseqvent, maa troes, da den er et Dogma.
TSA, s. 104 x-religieuse Sphære, som, · ganske conseqvent, ogsaa har et qvalitativt forskjelligt
SD, s. 208 endommen dette Ubegribelige? · Ganske conseqvent, paa en ligesaa ubegribelig
AE, s. 161 naar man, systematisk · ganske conseqvent, systematisk abstraherer objektivt
PS, note ilkommende. Begges Adfærd er · ganske conseqvent; thi hver især vilde paa
SD, s. 208 tes Bevidsthed. Dette er det · ganske Conseqvente; thi ellers maatte jo betræffende
BI, note ag. 124, men han er ikke altid · ganske constant: Socrates selbst war nicht darüber
TSA, s. 106 religieust Foredrag, der er · ganske correct. De bedre af dem fuske dog gjerne
BOA, s. 222 t religieust Foredrag, der er · ganske correct. De bedre af dem fuske dog gjerne
4T43, s. 162 skeren, der havde fisket den · ganske Dag og Intet faaet. Eller vilde en saadan
4T43, s. 162 der Ingen kom i hans Bod den · ganske Dag, og man da vilde sige til ham, nu haver
3T43, s. 105 Din himmelske Fader, og han · ganske deeltog med Dig i Din Glæde, fordi netop
BI, s. 75 r paaagtes, saa kan jeg ikke · ganske dele denne Anskuelse. Xenophon er netop
BI, s. 165 sige, at de fleste Mennesker · ganske dele deres Anskuelse af, at det at gjøre
NB30:40 Natur, at Præsterne ikke · ganske demoralisere ham. Som jeg ofte har bemærket,
CT, s. 44 om Gud. Thi denne Viden tager · ganske den Christnes Sind og Tanke, udsletter
SD ds Barmhjertighed; Synden er ikke · ganske den Flygtende, ikke blot defensiv. Men
NB22:49 Sandhed«) ikke · ganske den gamle Afgudsdyrkelse, Menneske-Slægtens
NB28:41 l med Abraham, det var ikke · ganske den Isaak, og kun for Evigheden passede
Papir 370 den Concessioner. ( Det er · ganske den samme Strid som mell. Patricier og
EE2, s. 213 e Punkt. Han bliver sig selv, · ganske den Samme, han var før, indtil den ubetydeligste
4T44, s. 349 dog i sit inderste Væsen · ganske den samme. Det er nemlig Beslutningens
AE, s. 225 tede – men Reglionen er · ganske den samme. Og den indeholdte Læres reduplicerede
NB9:42 g om, at Smilet og Minen var · ganske den sædvanlige – og saa, saa hitter
NB14:15 er nu godt nok, og jeg billiger · ganske den Tale i en vis Forstand. Men der have
CT, s. 151 a der skal sees, det undgaaer · ganske den Verdslige. Naar han derfor i Timeligheden
Not10:8 Ingen Religion har manglet · ganske denne Tro. Offeret beroer paa den Tanke,
NB10:42 t an, jeg forstaaer mig saa · ganske deri, ja det er som forstod jeg nu først
HH:14 u vor Gud, vi ville lade Dig raade · ganske deri; thi Du er den som ophøier og den
NB29:92 l Noget i Verden, slip det, bryd · ganske dermed – og lad saa Dit Liv være
NB12:98 Og saa forliger jeg mig · ganske dermed. Jo sandere Fremstillingen af det
NB11:115 rste Forhold og fortier · ganske det andet Forhold: og nu er Sagen om muligt
NB12:56 e for Sandheden, og at naae · ganske det daglige Livs Virkelighed. / /
NB:73 det indtraadte. Man seer hvor · ganske det derfor var i Overeenstemmelse med denne
KG, s. 260 d: saa afskaffer man tilsidst · ganske det Evige, og dermed Alt, hvad der er helligt
KG, s. 251 ader altsaa i Talen om Haabet · ganske det Evige, og dog taler man om Haabet.
EE2, s. 297 den, og jeg glemte over hende · ganske det forstyrrende Indtryk af Degnen i Kirkedøren.
NB13:92 nen hen af Papiret. Jeg har · ganske det Indtryk, at det er Mit, hvad jeg producerer.
AE, s. 360 f mit Hjerte, den tilhører · ganske det nittende Aarhundrede, og derved ganske
NB22:35 drages frem, thi den ligner · ganske det nu brugelige Prædikeforedrag. Og
HJV, s. 180 en Art Levevei og Carriere er · ganske det nye Testamentes Christendom. Nei, lad
NB13:62 til at bedrage; thi han glemmer · ganske det om Lidelsen, og foranlediger derved
TTL, s. 397 orde Udslaget, som vilde ikke · ganske det Samme hænde ham, hvad der hænder
NB:7 ud over Goldschmidt; og det er · ganske det samme Publikum, – og saa er Verden
AE, s. 218 n Taare i Øiet er dog ikke · ganske det Samme som Beslutningens stille Indvielse;
NB:173 Underviisning; den lærer · ganske det Samme som der læres Ynglingen, men
AE, s. 260 g siger kjedsommeligt: det er · ganske det Samme som Enten – Eller. Den
YTS, s. 251 thi intet Menneske oplever · ganske det Samme som et andet Menneske, og selv
KG, s. 120 er utallig. Dog er Forholdet · ganske det samme som i hvad man kunde fristes
IC, s. 187 sin Indbildningskraft opleve · ganske det Samme som i Virkeligheden, gjennemleve
NB15:128 men det siger ikke · ganske det Samme, hvo af dem det er der siger
NB27:61 eren og Stoikeren kan sige · ganske det Samme, kun at Epicuræeren bestemmer
NB25:112 ! Men Nielsen gjør selv · ganske det Samme, kun endnu tvetydigere. Det seer
NB12:23 , og forsaavidt det ikke er · ganske det Samme, maa det vel – siden man
CT, s. 188 . Men man kan sige det Samme, · ganske det Samme, paa en anden, maaskee mere opvækkende
NB:70 Det maa dog nok ikke være · ganske det Samme, siden det fremkalder saa forskjellig
KG, s. 187 r om det, at blive i Gjelden, · ganske det Samme, som en ædel menneskelig Kjerlighed
OTA, s. 334 risten kan komme til at lide · ganske det Samme, som før er lidt – dog
KG, s. 226 ed hos Andre. Saa siger Du jo · ganske det Samme, som Talen har udviklet. /
BI, s. 218 m. Men dette er med andre Ord · ganske det Samme, som vi i det Foregaaende have
Papir 316:2 p var Rosen. Saaledes: det er · ganske det Samme. – han lod endogsaa En
NB5:140 e eller 50 Aar mindre det er mig · ganske det Samme. / Luthers Prædiken paa Epistelen
AE, s. 413 Mindre, men Forholdet bliver · ganske det samme. Den Religieuse henrives ikke
KG, s. 216 , og den havde udtrykt · ganske det Samme. Det ene Menneske kan gjøre
NB23:163.a Ord: den Dydzirede. Det siger · ganske det Samme. Det indeholder en Hentydning
OTA, s. 172 vende første Syn ere ikke · ganske det Samme. I Evigheden ere de det, men
AE pekulation og Distraction dog ikke · ganske det Samme. Tvertimod, det at han selv er
NB35:3 s vilde drillende kunne sige · ganske det Samme: hvad gavnede det mig, blev jeg
SLV, s. 424 og han har nok. Pascal siger · ganske det Samme: Lidelse er en Christens naturlige
NB33:11 befalet – det ligner ikke · ganske Det som vi tale om Troen alene. /
NB12:79 il Ja – og Nei, thi han er · ganske det Sophistiske: paa den ene Side og paa
SLV, s. 119 st det, derimod billiger jeg · ganske det Vers, Bogen ender med, der frabeder
BOA efter først at have leveret en · ganske detailleret Beskrivelse af en Begivenhed,
SD, s. 206 rates for meget Ethiker). Og · ganske dette Samme er egentlig hele den nyere
NB11:145 elv ville. / Jeg forstaaer ikke · ganske dette Sted, medmindre jeg her pludselig
AE, s. 100 at være dogmatisk, det er · ganske dialektisk rigtigt, personligt eviterende,
CC:12 e bleven behandlet? Jeg deler · ganske Din Misbilligelse af, at ethvert christeligt
NB18:58 std. Og for at gjøre det · ganske directe: Prof. Martensens Virksomhed er
IC, s. 157 nde – Du skulde være · ganske dragen hen til det Høiere ved Ham, som
IC, s. 160 Øieblik maatte føle Dig · ganske dragen til Ham, fornemme Hans Nærværelse,
NB26:62 ordentlig klog det vil sige · ganske dum. Om han er det vil være kjendelig
AE, s. 127 er kun lidt fiffigere end de · ganske dumme Mennesker; han vælger ikke Penge
NB4:123 – hvis Ministeriet ikke er · ganske dumt, maa det see, det behøver Krig.
TAF, s. 299 se, en Fyldestgjører, som · ganske dækker al Din Skyld, og gjør det
Not11:3 det skolastiske ens er · ganske dødt, kun en nominel Omskrivelse –
NB6:31 ldet mell. Gud og et Msk. er · ganske eenfoldig dette. Msket tør ikke forlange
NB13:88 in Opgave. Et ungt Msk., en · ganske Eenfoldig kan bruges til det Høieste
NB:6 d hos den Fornemme – snart en · ganske eenfoldig Tanke: som naar den Fornemme
NB18:57 e et Genie – o, nei den er · ganske eenfoldig; men den er streng for Kjød
BA, s. 441 ørt, naar den hører den · ganske eenfoldige og simple Tale om, at der er
NB4:6 Jeg fordrer til en god Psalme · ganske eenfoldige og tildeels ubetydelige
AE, s. 168 os Smaafolk ihu, der ikke ere · ganske Eenfoldige, forsaavidt vi føle Trang
Papir 458 ndler man saaledes – · ganske eenfoldigt – maa jeg see Dine Gjerninger.
AE, s. 109 en Reflexion, saa spørges · ganske eenfoldigt ( ak, blot jeg nu ikke bliver
NB17:71 føle sig forpligtet til · ganske eenfoldigt at gjøre noget for Sagen
NB13:15 d som de jo dog vistnok selv ved · ganske eenfoldigt at læse den hellige Skrift,
AE, s. 135 aver angaaer, saa lad os tale · ganske eenfoldigt derom, som en Nabo taler med
NB11:204 driver det til at være · ganske eenfoldigt en Christen. / Paa samme Maade
NB14:8 or. / Jeg træder saaledes · ganske eenfoldigt frem som det Eenfoldige; men
NB15:101 n just er dets Væsen. / · Ganske eenfoldigt kan man ogsaa see dette saaledes.
KG, s. 179 er hørt, og nu et Menneske · ganske eenfoldigt og redeligt ( thi det er just
AE, s. 115 værelsens-System spørge · ganske eenfoldigt som en græsk Yngling vilde
AE, s. 161 subjektive Udvikling. – · Ganske eenfoldigt spørges der saaledes af det
NB8:70 e for idealt opdragen; jeg kommer · ganske eenfoldigt tossende i den Tanke, at man
EE2, s. 232 foldigste. / Først vil jeg · ganske eenfoldigt udtale mig over, hvad det egentlig
AE, s. 383 god og ond, som det jo siges · ganske eenfoldigt, at et Menneske har Anlæg
IC, s. 175 uden al Veltalenheds Bistand · ganske eenfoldigt, hvad dermed menes, at lide
SFV, s. 63 , om end i en anden Forstand · ganske eenfoldigt, hvor Collisionen egentlig laae,
EE2, s. 125 ede Leibnitz har viist, Intet · ganske eens, en saadan Eensformighed er kun forbeholdt
NB30:132.a / / Naar Individet er blevet · ganske eensartet med Samtidighed assimileret,
NB12:179 Resultat, Taleren seer nu Sagen · ganske eensidig fra denne ene Side, at denne Mand
BI, s. 339 bjective Moment. Dette bliver · ganske eensidigt udviklet. Det bliver i denne
CT, s. 202 g, hvor Stilheden gjør Dig · ganske eensom. / Du Lykkelige, Du hvem saa Mange
NB2:91 Endeligen fører hun ham til et · ganske eensomt Sted og siger her kan Ingen see
4T44, s. 328 thi den er ikke · ganske eenstydig med Sindssvækkelse, man kan
4T44, s. 368 hans Faderkjærlighed var · ganske efter Barnets Forestilling; nu er Faderen
LF, s. 45 r det ikke bogstaveligen tages · ganske efter Bogstaven, er det mere eller mindre
Papir 61:2 hr., at den, der ikke har troet · ganske efter Ev. bliver overgivet til den evige
BOA, s. 290 ærdig en indtagende Pige, · ganske efter Forældrenes Ønske, og den allerede
F, s. 471 it literaire Hovedbrud ikke var · ganske efter hendes Hoved. Jeg holdt imidlertid
NB18:70 endevender og bagvender det · ganske efter Lyst og Leilighed. Dette alle Begrebers
AE, s. 234 et ikke berørt, og det var · ganske efter min Hensigt. Om det har været
OTA, s. 408 nkemaade. Det er jo derfor · ganske efter Ordene sandt, hvad Apostelen siger.
SLV, s. 179 atte forstaaes eenfoldigt og · ganske efter Ordenes Lyden, som min oprigtige
NB30:60 at fuldkomme Cerimonien · ganske efter Ritualet; eller at lade en Hund begrave
EE1, s. 250 at elske Charles, Motivet er · ganske efter Romanens Logik, og man kan ingenlunde
NB19:20 og heller ikke dømme mig selv · ganske efter som jeg nu forstaaer mig selv; thi
SLV, s. 121 sydlige Sjelland. Vi reiste · ganske efter vor Beqvemmelighed, og da min Kone
NB8:19 s Ret i denne Latter, det er · ganske efter Æsthetikens Regler. / Det er atter
NB9:74 Og sæt nu jeg fik det og · ganske efter Ønske – men jeg havde klogt
2T43, s. 33 fter Ønske, eller om ikke · ganske efter Ønske dog saaledes, at Du let
EE2, s. 241 lertid, at Valget dog ikke er · ganske efter Ønske, saa taber han ikke Modet,
F, s. 520 ventning end ikke blev opfyldt · ganske efter Ønske. / Dog der kunde jo ogsaa
F, s. 522 ventning end ikke blev opfyldt · ganske efter Ønske. / Dog endnu eet Tilfælde
BI, s. 177 nien saaledes hører der en · ganske egen aandelig Disposition, der qualitativt
NB7:74 else os fra at synde. / Det er en · ganske egen Anfægtelse, naar et Msk. i strengeste
PF, s. 88 Art Arbeide, forbunden med en · ganske egen Art af dialektisk Vanskelighed. Og
F, s. 468 mærksom paa, at Forord er en · ganske egen Art af literær Frembringelse, og
NB32:102 Priis er strax givet. / En · ganske egen Art Forkyndelse / / er det dog der
Oi4, s. 217 mal Sag, hvis der ikke var en · ganske egen Art Vanskelighed med i Spillet. /
Brev 239 Deres afdøde Fader var af en · ganske egen Art. Privat har jeg, den første
NB6:62 tage: jeg er en Digter, men af en · ganske egen Art; thi det Dialektiske er mit Væsens
NB9:35 d ( dersom jeg ikke havde en · ganske egen Betragtning af mit Liv) kunde jeg
NB32:102 belens Mishandling af en · ganske egen Betydning i Forhold til mig, da jeg
G, s. 35 ham vil maaskee Possen have en · ganske egen Betydning, idet den snart ved det
Brev 83 , Lidenskaben har som bekjendt en · ganske egen Dialektik. / Hvad for øvrigt den
NB9:72 g ud i, den maa begynde i en · ganske egen Forstand med Gud. I andet Fald bliver
IC, s. 228 og Gud i den, saa er den i en · ganske egen Forstand nærværende, idet der
SD, s. 186 ovedet paa ham, at han af en · ganske egen Grund er bange for Evigheden, at den
SLV, s. 230 er det gaaer, og igjen af en · ganske egen Grund. Jeg er overbeviist om, jeg
SFV, note te første Forord for mig en · ganske egen Inderlighedens Betydning, som vistnok
TS, s. 58 il, man maa læse den paa en · ganske egen Maade – mindst saaledes, at
EE1, s. 396 Mand fra Landet; han har en · ganske egen Maade at see paa, saa bestemt, saa
NB32:132 , at en saadan Mand paa en · ganske egen Maade forstaaer det Sted om at søge
Brev 164 r som Alt fra Dem, paa en · ganske egen Maade kjærkommen. Det var igaar
NB33:34 r Ret, at Begreberne paa en · ganske egen Maade vende sig eller slaae om, at
EE1, s. 360 ring maa gjøres paa en · ganske egen Maade. Hvad jeg fornemmelig maa indprænte
KG, s. 83 l at see og til at see paa en · ganske egen Maade. Naar Du gaaer i Selskab med
SLV, s. 261 ar Børnene selv og paa en · ganske egen Maade. Saasnart han, udenfor Timen
Not3:14 e Tand. – / Det er en · ganske egen naiv barnagtig Tone, der gaaer igjenem
EE1, s. 293 old, Skizzer til Breve af en · ganske egen Natur, som jeg senere lærte at
EE1, s. 297 nne Offere vare derfor af en · ganske egen Natur. Det var ikke ulykkelige Piger,
NB15:30 dt i hans Charakteer. Det var en · ganske egen Opgave for Polemik. Og saa maatte
IC, s. 53 nlunde just saa ligefrem, men · ganske egen Sag at følge Indbydelsen, fordi
NB33:56 sig til Majestæten det er en · ganske egen Sag at staae ligeoverfor en Majestæt,
Brev 84 heelt Liv, men dog er det en · ganske egen Sag derved. Og dog vil du atter see
IC, s. 55 altfor anstrenget. Det er en · ganske egen Sag i Forhold til en Samtidig at skulle
NB25:83.a er at faae Skildpadden med en · ganske egen sauce piquante – hvad Under
LP, note me til Skue.« Det er en · ganske egen Sort Genie, selv i den antike Verdens
AE, s. 527 Cap. 3 viist, at Troen er en · ganske egen Sphære, der paradox fra det Æsthethiske
NB26:92 re. Eller er det ikke en · ganske egen Ting, naar Gud i sit Ord siger, hvad
NB22:146 hende. Nei. / Sagen har en · ganske egen Vanskelighed. Det er ikke som ellers,
CT, s. 76 re Gud. / Derfor er Hedningen · ganske egentligen i Angestens Vold; thi han veed
OTA, s. 292 fattige Arbeide i Timer, der · ganske egentligen leves for Timeligheden, det
OTA, s. 235 af deres Jævnlige, at han · ganske egentligen og bogstaveligen forstaaet er
OTA, s. 235 er er en Enkelt udenfor, som · ganske egentligen og bogstaveligen forstaaet er
OTA, s. 235 af Gud selv Opfundne: at man · ganske egentligen og bogstaveligen forstaaet skal
KG, s. 358 krere end dette Anstrengende: · ganske egentligen og bogstaveligen Intet at formaae,
AE, s. 571 tlige Forfatter, hvorimod jeg · ganske egentligen og ligefremt er Forfatter f.
NB35:26.a stdommen; men der hører et · ganske eget Art Politie-Blik til for at kjende
SFV, s. 62 en christelig Opdragelse, et · ganske eget dialektisk Forhold til Christendommen;
NB11:153 nds-Midlerne. / / / Med et · ganske eget Eftertryk kan jeg sige de Ord af Peder:
NB30:17 til. / Aber Miraklet har det et · ganske eget Sammenhæng med. Miraklet faaes
NB29:98 det meget grant. Men det har et · ganske eget Sammenhæng, hvorfor jeg lader det
NB17:39 har Ret. / Mit Tilfælde er et · ganske eget. Jeg har ikke angrebet Samtiden, men
NB10:105 Tid med at bede, hvorledes jeg · ganske egl. lever i Forhold til Gud som et Barn
Oi1, s. 135 svarer saa hertil ( til denne · ganske egne Art Knibe, hvori man har bragt sig);
NB10:135 Forhold til den gjælder · ganske egne Kategorier. / Der gives kun een consequent
NB19:20 men her var jo igjen · ganske egne Vanskeligheder, som hænge sammen
Brev 284 s, at just en Spadseretour · ganske egnede sig til eet og andet Foreløbigt
IC, s. 91 Forargelse« en · ganske eiendommelig christelig Bestemmelse, der
IC, s. 91 t » Tro« er en · ganske eiendommelig christelig Bestemmelse, saaledes
Papir 9:5 og da den som abs. Afhængf. er · ganske einfach, og bestandig bliver den samme
NB20:83 Magt maa man ogsaa legemlig · ganske ell. dog saavidt muligt have sig selv i
NB2:2 llers forud for en Helligdag, · ganske ell. saavidt muligt været indviet til
JJ:415 jeg nemlig enten kun vil være · ganske ell. slet ikke. Af den Grund har jeg heller
YTS, s. 256 us, i hvis Sted Ingen hverken · ganske eller blot nogenledes kan sætte sig,
NB20:82 e det ret, eller Kjerlighed, som · ganske elsker Gud. / Jeg tænker her nærmest
BI, note men uagtet dette havde han dog · ganske emanciperet sig fra det sande borgerlige
PS men dernæst maa Troen tages i · ganske eminent Forstand, saaledes som dette Ord
NB31:88 denne Henseende maaskee endog en · ganske eminent Genialitet – jeg duer kun
NB31:76 lik at tabe sig selv, saa kun en · ganske eminent og udpræget Personlighed, der
NB16:55 der, der vilde have krævet en · ganske eminent Opoffrelse, hvis en større Maalestok
NB24:168 ig Idealet. Men der hører en · ganske eminent Subjektivitet til for at holde
BOA, note yt, at det just heller ikke var · ganske en Aabenbaring, men saadan noget Mærkeligt
IC, s. 220 k Udadvendthedens, det ligner · ganske en Avisskrivers Maade at yttre sig paa.
NB34:38 vige, at det behandler dette Liv · ganske en bagatelle. / Omvendt med os Msker, vi
EE1, s. 179 rie, og han mangler dog ikke · ganske en Forsvarer i hendes Indre. Hun føler,
BOA, s. 174 nt, thi de citerede Ord ligne · ganske en Paragraph; vi disputere bestandigt kun
NB12:99 m han gaaer, falder det ham · ganske en passant ind: hvad om Du aflivede Dig
EE1, s. 371 rt det. Jeg sagde, saadan · ganske en passant til ham: skal Du herind. Dertil
NB29:80 olske Bøger er der, rigtignok · ganske en passant, undsluppet Luther eller en
NB15:92 n jeg var dog ikke just saa · ganske en Skurk; den hele Sag har en langt dybere
NB24:29 es med Utak, saa først er den · ganske en Velgjerning, og lønnet med stor Utak,
FB, s. 134 ste? er kraftigt, tilhører · ganske Endeligheden, ingen pyntet Borgermand,
NB22:90.d ghed med Dødens: at være · ganske ene – for Gud. / 2) Vi fjerne saa
Not6:24 e min af igjen. / Jeg sidder her · ganske ene ( jeg har vel oftere været ligesaa
EE1, s. 29 igt, at see et Menneske staae · ganske ene i Verden. Forleden saae jeg saaledes
EE:51 ler, hvor haardt det er at staae · ganske ene i Verden. Jeg saae saaledes forleden
NB20:88 ae dette Brev, ell. vil han ikke · ganske ene læse det. / Sæt nu, at dette
TS, s. 58 tør endnu ikke ret være · ganske ene med Guds Ord, saa intet Sandsebedrag
EE1, s. 403 il en ung Pige helst være · ganske ene med, det vil sige i enkelte Øieblikke,
EE2, s. 179 s Skatte, det kan man være · ganske ene om, og afgjøre i al Stilhed, det
EE2, s. 86 se gribe mig, naar jeg sidder · ganske ene paa mit Arbeids-Værelse. Den kan
EE:51 rleden Dag en fattig Pige, der gik · ganske ene til Kirke for at blive confirmeret;
EE1, s. 29 ledes en fattig Pige, der gik · ganske ene til Kirken for at blive confirmeret.
IC, s. 145 ed Dobbeltheden stillet hende · ganske ene uden nogensomhelst Understøttelse.
SFV, note absolut kunde sigte paa mig. · Ganske ene, absolut ene maatte jeg i ethvert Øieblik
NB22:18 d, eller for det at være · ganske ene, det franske: seul à seul. /
BI, s. 288 Men denne Glæde nyder han · ganske ene, og det er ham netop om at gjøre,
NB4:62 mler, der ude, hvor jeg er · ganske ene, og disse da give sig til at skjelde
EE2, s. 86 angt ud paa Natten sidder der · ganske ene, som i gamle Dage paa Collegiet. Jeg
NB9:44 den Maade kommer jeg til at staae · ganske ene, udpeget som en Særling og en Halvgal.
EE2, s. 303 mens Dag, og atter der staaer · ganske ene. / Venskab fordrer altsaa en positiv
NB4:72 t Lindrende, at jeg dog ikke stod · ganske ene. Dette seer jeg altsammen og vil nu
NB:87 et saadant eminent Talent et · ganske eneste ved sin Begavethed forklarer hele
NB33:50 re, hvis et saadant Dyr var · ganske eneste, var – hvis Sligt forekom
EE1, s. 281 kjede sig, paa. Heri er jeg · ganske enig med dem, kun gjelder det om at handle
Brev 296 angaaer, saa er jeg deri · ganske enig med Dem, Sligt bør man, naar dertil
G, s. 22 ar urigtigt, deri var jeg ogsaa · ganske enig med ham. Han havde derved bortskaaret
DS, s. 244 men alligevel er jeg · ganske enig med ham. Og derfor vover jeg ikke
OIC, s. 213 ægtig. / Nu derimod er jeg · ganske enig med mig selv om et Dobbelt: baade,
TS, s. 59 , og » jeg selv er ikke · ganske enig med mig selv om Meningen af dette
Brev 254 saa rørende Maade, at jeg er · ganske enig med mig selv, at mit Paafund ikke
OTA, s. 125 en lidet Ældre kan være · ganske enig med Salomo i at sige: der er Tid til
CT, s. 91 r afskyeligt det end er, blev · ganske enig med sig selv om at ville være en
NB26:90 og maaskee var man dog ikke · ganske enig med sig selv om, at det at være
NB:100 saadan Bedende er aabenbart ikke · ganske enig med sig selv om, hvorvidt dog det
TS, s. 44 ndhed frivilligt, man var ikke · ganske enig med sig selv, ikke glad ved at være
BI, s. 232 ten har naturligviis været · ganske enig med Socrates i, at den Indsigtsfuldere
NB19:28 dflydelse. / Og deri er jeg · ganske enig med Verden. Det er mig utaaleligt
BOA, s. 249 d. Hoben, Mængden, de ere · ganske enige, som de mene, i Tusindviis, de forstaae
BI, s. 327 dret Julius' Liv. Heri ere vi · ganske enige. Julius er et ungt Menneske, der
NB21:77 o: s: v: o: s: v: / Blot et · ganske enkelt Exempel. Vil En spare sig selv og
Oi10, s. 409 disse Enkelte atter kun en · ganske Enkelt følger Indbydelsen saaledes,
NB33:13 som Offer taler han kun en · ganske enkelt Gang og saa dog betingelsesviis;
FB, s. 195 ar det dog maaskee muligt, en · ganske enkelt Gang om end med megen Møie at
EE1, s. 349 og hendes Øie; jeg har en · ganske enkelt Gang seet en Tilintetgjørelsens
AE, s. 437 tet formaaer, sætter noget · ganske Enkelt i Forhold dertil, saa foranlediger
PMH, note ræsteres ( undtagen hvad en · ganske enkelt Mand leverer, der vel tilhører
SFV, s. 55 rge om hvorfor, naar jeg som · ganske enkelt Menneske fulgte min Natur-Bestemmelses
KG, s. 270 lige smaaligt i at forgude et · ganske enkelt Menneske, der er af Smaalighedens
BN, s. 114 ult, hist og her har siddet et · ganske enkelt Menneske, der, opmærksom paa
AE, s. 231 jeneste, naaes der hen til et · ganske enkelt Menneske, existerende i Kraft af
AE, s. 177 ende Aand, der spørger, et · ganske enkelt Menneske, og kunne nu heller ikke
NB9:42 efter hans Død kun til en · ganske Enkelt og meget deelviis) Han svarede:
FEE, s. 51 le, ere opmærksomme paa et · ganske enkelt Ord. Paa mangen underfundig Maade
SD, s. 178 an gjør Undtagelse med en · ganske enkelt Præst, om hvem han indrømmer,
PCS, s. 127 ner som Hr Phister at tage en · ganske enkelt Præstation, og hvis man skulde
EE1, s. 260 nden. / Støder man paa en · ganske enkelt Replik, der synes lidt ucorrect,
EE1, s. 255 dier, men kan kun erindre en · ganske enkelt Replik, og ogsaa denne beskæftiger
AE, s. 450 det, just naar det som noget · ganske Enkelt skal udøves. Dog denne Anfægtelse
LP, s. 22 og synes man end at høre et · ganske enkelt Suk, der dog ikke aldeles har fundet
BOA, s. 241 teret Stemning. Han griber et · ganske enkelt Udtryk, et kort Udsagn; han opløser
EE1, s. 96 ed indskrænket sig til et · ganske enkelt Vink, der maaskee har været endnu
IC, s. 240 abe, saare, saare Faa, kun en · ganske Enkelt, der dog føler saa meget for
AE, s. 424 og dog er jo et Lidet noget · ganske Enkelt, en reen Smaating i Sammenligning
EE2, s. 24 jeg blot kan virke for noget · ganske Enkelt, er jeg tilfreds. Men dette er i
NB16:63 omhed, men benytter egoistisk et · ganske Enkelt. / Jeg har ved min Forfatter-Virksomheds
G, s. 38 Imidlertid har jeg dog seet en · ganske enkelt; men hvad B. formaaer, har jeg ikke
NB5:31 Toldere – og saa nogle · ganske enkelte af den laveste Classe af Samfundet,
Oi10, s. 405 b levet i Christenhed nogle · ganske enkelte betydelige Tænkere – kan
NB18:29 ngst svoret mig Fjendskab; nogle · ganske Enkelte forstaae mig vel tildeels, men
NB4:32 selvfølgeligt kun kan være · ganske enkelte Læsere for en væsentlig
EE2, s. 288 viser ikke, hvorledes et Par · ganske enkelte Mennesker i deres Ualmindelighed
NB31:105 ne nok altid Børn, og de kun · ganske Enkelte, der aldeles paa samme Maade som
NB9:9 rdrægtigere ud over de Faae, de · ganske Enkelte, der ere Noget. / Hostrup har vist
Papir 586 u er Mange eller kun nogle · ganske Enkelte, der ville frelses, det forandrer
NB16:31 stærkere end – Landets · ganske enkelte, meest begavede og meest udviklede
FB, note Forstand kun kunne beskæftige · ganske Enkelte. / Dertil hører der Lidenskab.
NB34:15 findes der sparsomt spredte · ganske Enkelte. / Imidlertid opføres uafbrudt
SLV, s. 95 an netop blive concret i det · ganske Enkelte; Tanken om Gud derimod er paa den
NB10:144 mig interesserer Kjøbstaden · ganske enormt – men mine Bøger, nei de
EE2, s. 289 Mod og Tillid og Haab, han er · ganske enthusiastisk, med Begeistring siger han:
OTA, s. 280 Himmelens fattige Fugl, der · ganske er afhængig af Gud. Afhængighed af
NB30:43 igt. Naar det er dette, som · ganske er afskaffet ikke blot i Livet men ogsaa
NB17:59 r Tid – da Χstd. · ganske er afskaffet. / Hvad udtrykker »
Brev 40 a forvisse Dig om, at jeg dog ikke · ganske er at opgive. Ak, det er kun altfor sandt
CT, s. 238 det forblive ubestemt, om det · ganske er dem som nu leve, der tales til. Saa
EE1, s. 261 har forvisset sig om, at han · ganske er den gamle. Emmeline viser sig her ret
PCS, s. 128 t Tidens Længde endda ikke · ganske er det Afgjørende i Forhold til at »
Papir 69 og det fra det 4 Aarh. ikke · ganske er det samme, da tvertimod det fra det
Papir 15 u siger i Slutningen af v. 15 · ganske er det samme. / v. 16. αποϰτεινας
EE2, s. 176 rebroder eller Jagtliebhaber. · Ganske er det vel heller ikke Tilfælde; thi
SD, s. 138 og forsaavidt han ikke · ganske er dette, er han dog noget fortvivlet.
HGS, s. 197 vistnok ikke kunde være. / · Ganske er dog Provst B. ingenlunde enig med den
KG, s. 259 ogen ganske forstaaer, at det · ganske er Eet og det Samme. Naar kun Kjerlighed
Brev 64 xionens Bestemmelse, hvilken · ganske er efter mit Hoved; og jeg forstaaer mig
KG, s. 228 u ingenlunde, hverken, at man · ganske er enig med sig selv om ubetinget at afskye
KG, s. 228 l Mistroiskhed, eller, at man · ganske er enig med sig selv om, ubetinget at anprise
AE, s. 340 ftig Sag, at man endnu ikke · ganske er færdig, men imødeseer et nyt Skrift.
AE, s. 104 det om, at et System der ikke · ganske er færdigt er en Hypothese; hvorimod
NB6:59 at han nu er bleven naiv, og · ganske er gaaet Glip af det Point: om det ogsaa
Papir 440 Piat, Smaalighed, naar D. · ganske er gaaet op i Kiøbh. og Kiøbh. blevet
Papir 224 t Guddomsord. Ja om det end ikke · ganske er givet ham her i Livet mener dog den
OTA, s. 133 ei heller Vinding, at Skylden · ganske er glemt, det er tvertimod Tab og Fortabelse;
NB4:156 imodighed for at troe, at Synden · ganske er glemt, saa Mindet om den intet
NB6:45 e, at denne Orthodoxe ikke saadan · ganske er i Orden med sig selv betræffende
BOA, note er sig selv, og selv om man ikke · ganske er kommen til Ro er dog al sand æsthetisk
BOA, s. 159 Godt derfor at det endnu ikke · ganske er lykkedes de i Stundesløshed bekymrede
Papir 428 rdi det dog alligevel ikke · ganske er lykkedes Dig at opgive Din Selvkjerlighed.
AE, s. 461 og netop fordi det endnu ikke · ganske er lykkedes ham at kalde Inderligheden
DS, s. 162 ler sit Selv; og naar dette da · ganske er lykkedes ham, naar han er blevet ganske
NB12:52 n allerede ( forsaavidt den · ganske er min) standset ved » Fredags Talerne«.
NB27:50 dette, at det saa uendeligt · ganske er overladt til Dig selv. O, min Ven ethvert
TS, s. 105 rte – hvis dette ellers · ganske er saa – det blev skuffet, saa ofte,
KG, s. 171 nd og brudt hans Mod, saa han · ganske er sjunken sammen i en qvindagtig kraftesløs
NB15:78 nderlige, om det endnu ikke · ganske er skeet, til en vis Grad er det dog skeet,
SD, s. 130 Tilstand, naar Fortvivlelsen · ganske er udryddet: i at forholde sig til sig
Papir 420:2 hvorledes nu ogsaa Sagen · ganske er udtømt – der ventedes blot
KM, s. 13 ig » Klagerne næsten · ganske ere forstummede« ( p. 169, 1ste
LF, s. 43 Taushed og ubetinget Lydighed · ganske ere sig selv nærværende i at være
Papir 455 n protestantisk Prælat, · ganske et Sidestykke til den katholske: hvad saa?
Brev 272 jeg tager Mit, noget jeg har · ganske extra ordinem, og som jeg derfor strax
EE1, s. 252 en, og ved Hjælp af nogle · ganske faa Oplysninger om Emmelines Aands-Tilstand
NB2:257 rstode Noget; men tag nogle · ganske Faae bort, og de ere just villige til at
NB12:149 vendt Tilfældet med. / Nogle · ganske Faae ere der, som dog begynde at forstaae
NB31:105 aa dreier det Hele sig om nogle · ganske faae Individer. / Dog i Henseende til det
NB31:105 isse Trillioner og det er nogle · ganske faae intensive Punkter det Hele dreier
NB33:54 saa kan han hverken strax eller · ganske faae sin Villie, sin Subjektivitet saaledes
NB17:69 ra dem ( som kun er til for · ganske Faae som fE Qvinden, saa dem der ere til
NB8:84 saa i hver Generation nogle · ganske Faae, som trods alle Livets Forfærdelser
NB4:24 meget stor Bog som kun er til for · ganske Faae: denne Replik rives ud, trykkes i
IC, s. 116 ristelige Paradigmer. Man har · ganske faaet det bragt i Glemme, hvad der forstaaes
IC, s. 117 ristelige Paradigmer. Man har · ganske faaet det bragt i Glemme, hvad der forstaaes
SLV, s. 284 for stedse, og havde aldrig · ganske faaet mig selv igjen. Vælger hun det
LA, s. 73 netop i det givne Øieblik · ganske faktiske eller ikke. Forøvrigt er der,
NB9:26 sig og er bunden i Forhold, · ganske falder af sig selv: at det kan man ikke,
IC, s. 126 tte med Evigheden staaer ikke · ganske fast for det sandselige, det naturlige
CT, s. 214 t fordærvede Tid, den, der · ganske fik » Pligten« forvandlet
NB6:71 t aldrig blive farligt, om Verden · ganske fik at vide hvor god han er. / Godt. Men
NB24:20 guddommelige Lære, eller · ganske finde Dig i den som den er. / I skulle
LA, s. 21 Individualitet, som man ikke · ganske finder den i Virkeligheden; men en Forklaring
NB27:23 viske, mig selv, indtil jeg · ganske finder Saligheden i denne Tilbedelse: ham
F, s. 479 øen, raaber høit over det · ganske Fiskerleie: Sild! Et saadant Menneske er
Papir 459 es Terrain, medens der dog · ganske fjernt anbringes en Bevidsthed, en Belysning.
AE, s. 380 t er mig han taler om) bliver · ganske flau og forlegen og rød i Hovedet og
AE, s. 112 jeg bliver næsten · ganske flau ved at sige det, eller flau ved, at
Brev 235 a Papiret gaaer det end da · ganske flinkt for mig: gid jeg dog havde en anden
SLV, s. 342 hende igjen, da jeg kun saae · ganske flygtigt paa hende, om jeg end saae nok
Papir 460 Det er jo bekjendt for det · ganske Folkefærd, at jeg for en Deel Aar siden
NB2:173 s Fremtid. Han offrer sig · ganske for at prophetere; hvad han lider derfor
SLV, s. 296 dette Heltemod indtager mig · ganske for dem.« Hvilken Satyricus er
AE, s. 210 ke for hinanden, og Paradoxet · ganske for den i Existentsens Yderste Bestedte.
FEE, s. 50 ler anden Deel, men offre sig · ganske for den interessante Overveielse: hvo Forfatteren
OTA, s. 364 Øieblik, da det sortnede · ganske for Din Sjel, som var der ingen Kjærlighed
TTL, s. 429 dom passede vel de Tvende saa · ganske for hinanden, at de blot manglede Taknemmelighed
AE, s. 210 t, Paradox og Lidenskab passe · ganske for hinanden, og Paradoxet ganske for den
DRT, s. 164 og Phantasien de to de passe · ganske for hinanden. Men, christeligt, er naturligvis
OTA, s. 420 ens ufordærvede Tanke saa · ganske for hinanden: Sandheden, som han har lært
EE2, s. 234 or, og han aabnede sig aldrig · ganske for mig. I det sidste Halvaar, han levede,
NB10:39 tiltaler det mig. Det ligger saa · ganske for mit Væsen at gjemme det Bedste i
SLV, s. 347 aade begeistrede mig og laae · ganske for mit Væsen, saa kan jeg ikke saaledes
NB35:20 høie Sving egner sig saa · ganske for Phraseelskeres Forfalskning, og bliver
PS, s. 274 ). / Nødvendigheden staaer · ganske for sig selv; der bliver slet Intet til
NB24:64 Hemmeligheder ere givne os i en · ganske foragtelig Indklædning. Læs Demosthenes,
DS, s. 157 g unegteligt vilde dette ogsaa · ganske forandre Sagen – det er just dette,
PCS, s. 136 ourtiseren med hele Legemet i · ganske forbindtlige Stillinger, Dikke-Darer med
KG, s. 315 at saa den Rige med sin Gave · ganske fordunkler den Fattiges – Barmhjertighed.
SLV, s. 177 ke til. / Naturforskeren sad · ganske fordybet i sit Arbeide, han henkastede
NB11:147 forestaaende; er hun ikke · ganske forelsket – saa har det lange Udsigter
KG, s. 156 , o, nei Helbredelsen er just · ganske forfra at lære det Første, at forstaae
4T44, s. 352 n dristige Tanke, at begynde · ganske forfra, at lade det Forbigangne være
TS, s. 52 ne Saliggjørende ikke tages · ganske forfængeligt, bliver et Skalkeskjul
NB10:121 min Lydighed mod Gud tager man · ganske forfængeligt, indbilder sig, at jeg
NB4:57 g ved Hjælp af Pressen faae en · ganske forfærdeligere Magt end i Oldtiden)
DD:91 ivt. / d. 10 Dec. 37. / Jeg bliver · ganske forfærdet ved at læse den Afhandling
BI, s. 353 ledægge, som han selv er · ganske forgabet i, og som han ikke kan forklare
Brev 274 ja, eller de sidde i. En · ganske forgjeves Gang kan man dog ikke kalde denne
CT, s. 54 r dette Forbilledes Herlighed · ganske forglemmer sin Armod, sin Ringhed, sin
CT, s. 233 ig, hvor er den, har den ikke · ganske forglemt sig selv! Maaskee er der i denne
EE2, s. 94 . Imidlertid kan det dog ikke · ganske forholde sig saaledes, da Kirken tillader
BOA, note r hele det Dialektiske. Om det · ganske forholder sig saaledes med det Organiske,
EE2, s. 308 forklare, at det maaskee ikke · ganske forholder sig saaledes, at Du i uendelig
DS, s. 167 søgte: en Hustrue, hvilket · ganske forholder sig til et Levebrød, vel med
2T43, s. 30 øgende finde, at det ikke · ganske forholdt sig som han havde formeent. Skriften
EE2, s. 147 vendt om, og Du kan dog ikke · ganske forhærde Dig mod den Consequens, ud
NB24:20 lse af Dig, da Du enten maa · ganske forkaste denne – guddommelige Lære,
NB16:46 , selv om jeg havde villet, · ganske forklare mig selv. / Det er nu ganske vist,
KG, s. 226 dre, saa kunde Du heller ikke · ganske forlade Dig paa ham, thi det Tilforladelige
OTA, s. 324 hold til en saadan Opgave er · ganske forladt af dens egne og Andres høitravende
SD er, om han vil troe. Men dette er · ganske Formelen for at tabe Forstanden; at troe
KG, s. 267 den sig offrende og i Alt sig · ganske fornegtende Kjerlige, han er, menneskelig
PPM, s. 137 d mig, – jeg finder det · ganske fornuftigt af dem, at de, som jeg seer,
PPM, s. 137 Oprigtigt talt finder jeg det · ganske fornuftigt, at, da jeg, selv om jeg vilde,
Papir 340:14 i et Msk. kan dog ikke · ganske fornægte Umidd., tvertimod bliver han
AA:1 lp af den. Disse kunne de ikke · ganske fornægte, men nu ville de dog overbevise
SFV, s. 24 eller endog ikke finde denne · ganske fornøden! Dog alle disse Mennesker,
4T44, s. 357 havende hos Gud. Han er ikke · ganske fornøiet med at være en unyttig Tjener,
EE1, s. 310 kke i tredie Etage, hvor jeg · ganske forpustet var naaet op. Idet jeg vil gaae
NB17:6 m jeg kan tale saa) dog ikke · ganske forraade mig. / Og hvad er der nu ikke
TTL, s. 395 e ønskede, men heller ikke · ganske forsagede! Og saaledes ogsaa med Den, som
TS, s. 61 odighed med dem, eller maaskee · ganske forskaane dem for dette Bud, der faldt
TS, s. 92 ig som et Barn, der næsten · ganske forskaanes for » Efterfølgelsens«
NB3:54 ler en Statsminister, man glemmer · ganske Forskjellen: at saa Statsministeren er
Brev 286 der: Anti-Cl., hvorledes han er · ganske forskjellig fra Joh. Climacus, med hvem
Papir 365:7 . Vil En sige: der er jo · ganske forskjellige Begreber i forskjellige Lande
NB18:28 er ikke forkyndes, da den er det · ganske Forskjellige for de Forskjellige, og er
NB12:163 vil bedrages kan siges paa · ganske forskjellige Maader 1) af en kløgtig,
JC, s. 22 rksom paa, hvorledes han fra · ganske forskjellige Punkter naaede hen til eet
KG, s. 259 Haab er, mener, at det er to · ganske forskjellige Ting, at haabe for sig selv
SLV, s. 285 skelighed, at det betyder to · ganske forskjellige Ting, om jeg vilde sørge
DS, s. 200 Verden og Evangeliet ogsaa om · ganske forskjellige Ting. Verden taler, som naturligt
Papir 458 Luther! Er det dog ikke to · ganske forskjellige Ting: en Lærd, der efter
BOA, s. 211 re bliver altsaa behandlet af · ganske Forskjellige, af en Slægt, der ved mange
Papir 474 g af at stræbe derefter, men · ganske forskjelliggjort derfra og i jævn Stræben
CT, s. 199 sende, at det er saa: at hvor · ganske forskjelligt end Alt viser sig i Lidelsens,
KG, s. 236 t Intet at troe ( hvad der er · ganske forskjelligt fra Viden om de hinanden modsatte
NB30:93 ennempolemiseret saa det er · ganske forskrækkeligt. / O, skjøndt saa
CT, s. 267 ilder af disse Gaver, maaskee · ganske forspilder dem. Forfærdelige Ansvar,
SFV sentlige Kjende, at kun Een kan · ganske forstaae den, og kun Een har man absolut
F, s. 512 nu er flere end jeg, der ikke · ganske forstaae det Meget, Philosophien siger
Not15:12 rede sig selv med at kunne · ganske forstaae det: da sagde hun: jeg kan ikke
IC, s. 192 nne strax at lade en Yngling · ganske forstaae dette. / Styrelsen hjælper
YTS, s. 258 ds Mening er, at skulde Nogen · ganske forstaae Dig, da maatte det være En,
KG, s. 126 blot lidet ældre ikke mere · ganske forstaae ham; men Verden vilde ligefrem
NB13:45 idelse for mig: saa vil han · ganske forstaae mig, han vil synes det er herligt,
YTS, s. 251 tte Dig i mit Sted, og altsaa · ganske forstaae mig, saa vilde Du tale anderledes.«
NB4:31 r høit, de kunne dog egl. ikke · ganske forstaae mig. Ikke fordi de dertil ma
EOT, s. 270 igt at lade Gud gjøre Alt, · ganske forstaaende, at han i denne Henseende selv
Brev 234 langt fra, at det ene Msk. · ganske forstaaer det Andet, og især gjelder
KG, s. 230 s, at aldrig det ene Menneske · ganske forstaaer det andet; men forstaaer han
NB4:119 dtet tilbage; nu da jeg saa · ganske forstaaer mig selv i at være et eenligt
KG, s. 259 et Eviges Klarhed, hvis Nogen · ganske forstaaer, at det ganske er Eet og det
EOT, s. 269 lgivelse, og ham, om hvem hun · ganske forstaaer, at han ubetinget formaaer Alt.
EOT, s. 269 ler ikke Andre end hende, som · ganske forstaaer, at hun slet Intet selv formaaer
IC, s. 90 skes over at blive forstaaet, · ganske forstaaet af en Anden. Han er nemlig ikke
Brev 271 han maa, langtfra at blive · ganske forstaaet af hende, arbeide for om muligt
DS, s. 251 Og dog, maaskee har han ikke · ganske forstaaet sig selv. Derimod, han er ganske
DS, s. 171 aa Du bliver aldeles populair, · ganske forstaaet ved Hjælp af – Profiten,
G, s. 28 ! er det Gjentagelsen. Jeg blev · ganske forstemt, eller om man saa vil, stemt netop
NB10:191 rivilligt udsatte mig for, · ganske forstod mig selv og forstod mig selv i
4T44, s. 292 høve det; om han end ikke · ganske forstod sig selv, da Fuldkommenheden just
EOT, s. 269 ke glemte den, just fordi hun · ganske forstod, at hun i Henseende til at finde
BOA, s. 105 vende passede for hinanden og · ganske forstode hinanden. / Paa sit Aabenbarings
TS, s. 41 ed! Og Du, o Qvinde, om Du end · ganske forstummer i yndig Taushed – dersom
Brev 205 eg dog inden det gamle Aar · ganske forsvandt, skjøndt i den 11te Time,
SLV, s. 93 meer eller mindre næsten · ganske forsvinder, naar jeg vil gjentage dem,
DS, s. 228 ndring om, at den nu snart er · ganske forsvunden: benyt da Øieblikket. Saa
Papir 340:2 det ham vel, som var den · ganske forsvunden: Fader i Himlene det er jo dog
Papir 270 ext vare vel til ingen Tid · ganske forsvundne af Verden. Thi om der end altid
Oi8, s. 355 ret af Din Klogskab, tilsidst · ganske fortabes i den Indbildning, at det just
OTA, s. 426 Guds-Forholdet, i hvilket de · ganske fortabte ene have deres Liv. Paulus dømmer
NB2:40 e i Hedenskabet. / Det er et · ganske fortreffeligt Ord af Jordano Bruno: Gud
NB22:29 e Beviser skal godtgjøre; men · ganske fortrinligt kommer det an paa at gjøre
NB16:33.b – Joh: Climacus. / , der · ganske fortrinligt ligner det Træ, som staaer
KG, s. 153 et Tro. Naar tvende Mennesker · ganske fortroe sig til hinanden, er dette da ganske
BB:28 end af en Apostel ell. Engel. / En · ganske fortræffelig Ironie findes i Pretiosa
KK:3 ør p. 278 om Gnosticisme er · ganske fortræffelig og stemmer ganske med hvad
NB11:190 jerte.« / / / Det er en · ganske fortræffelig Prædiken af Tersteegen:
Brev 85 nten – Eller er dog en · ganske fortræffelig Titel, den er paa engang
NB11:61 De finde naturligviis denne Tale · ganske fortræffelig, de vide hverken ud ell.
Papir 252:4 gte.« etc som er · ganske fortræffeligt udmalet. –
Brev 262 med Næseborene. Det er · ganske fortræffeligt! Det er saa beskrivende,
EE2, s. 68 t det maatte være » · ganske fortræffeligt« at gaae omkring
PPM, s. 137 har udbasunet som noget · ganske Fortræffeligt, en Situation, der erindrer
EE1, s. 103 else, og dog var hans Udtryk · ganske fortræffeligt: » han kunde saadan
EE2, s. 301 t han formodentlig var bleven · ganske fortumlet af at høre paa Dig. Det gaaer
NB15:19 at man næsten kan blive · ganske fortumlet derved. Hvor Mange have der vel
NB24:54 d. NB / Om Morgenen var jeg · ganske fortumlet i det. Aftalen med Luno var gjort.
DS, s. 195 Men jeg kommer dog heller ikke · ganske fortumlet i Hovedet, beruset i Sandsebedrag,
Not15:4 liver hendes Død, hun er · ganske fortvivlet. Jeg sagde: jeg skal nok bringe
Not6:19 troede det var en Skov. Jeg blev · ganske forundret, da jeg vidste, at der ingen
BOA, s. 176 ialektik. Enhver, der ikke er · ganske forvirret ved hegelsk Dialektiks Anvendelse
TTL, s. 463 den Alvorlige, og bliver selv · ganske forvirret, og Alt synes Forvirring om ham;
KG, s. 282 ennesker. Thi man kan være · ganske forvisset om, at de samme Mennesker, der,
KG, s. 282 til det Onde, man kan være · ganske forvisset om, at de samme Mennesker, naar
NB22:131 ere Øieblik, hvori han havde · ganske forvundet hiin Smerte og nu digtede en
NB35:17 en naaet at frigjøre sig · ganske fra al Forbindelse med det Evige, hvad
NB30:29 Henseende, man afholder sig saa · ganske fra at dømme hinanden. Ja, det troer
Brev 290 nødsages til at afholde mig · ganske fra at gaae ind paa den Sag, der vilde
AE, note rt og afholder sig saa godt som · ganske fra den i Recensioner ellers almindelige
OTA, s. 161 else af Straffen og Straffen · ganske fra det Gode. Denne Egensindighed er ligesom
NB25:72.a kaffet. / eller man snyder sig · ganske fra Efterfølgelsen. / » Efterfølgelsen«
NB30:126 nyde dette Liv den var han · ganske fremmed for, han vidste kun altfor vel
SLV, s. 378 likum ikke vilde føle sig · ganske fremmed i Theatret men idetmindste i Urtekræmmersvenden
Brev 315 Tør jeg nok, som et Dem · ganske frem̄ed Menneske anmode Dem om at bevise
NB29:104 melig-Majestætiske er os saa · ganske fremmed, at vi Msker ingen Maalestok have
NB6:28 tænkt mig, som er mit Væsen · ganske fremmed, stridende med Det, som jeg netop
NB10:39 een Fare mere, een for mig · ganske fremmed: en Smule Betryggelse for min Fremtid.
Brev 66 des har ogsaa jeg, den hende · ganske Fremmede, en Anledning til at mindes hende.
NB9:78 tte at jeg saaledes ikke kan · ganske fremstille mig selv betyder at jeg dog
NB18:101 dsatte, og saa dog være · ganske fri deri, gift og dog ikke som gift, i
NB32:119 rkede sig ved at være · ganske fri for Aand. Blandt alle disse Millioner
NB32:35 Systemet. / Ei heller er S. · ganske fri for at være en Sophist. Med al ønskelig
BI, s. 174 t Platos Reproduktion ikke er · ganske fri for en vis dobbelt Belysning. Dette
TS, s. 45 t ville være saavidt muligt · ganske fri for Gjerningerne. » Mennesket«,
GU, s. 333 – og hvo turde sige sig · ganske fri for Letsindighed! – at Straffens
Brev 31 or det andet, saa er jeg ikke · ganske fri for Længsel efter at vide om det
NB32:35 en Pessimist tilgavns eller · ganske fri for selv at være en Sophist. /
Brev 280 erfor, for at gjøre Dem · ganske fri i Deres Dom om dette Noget, maatte
NB12:116 rd, et Øieblik at være · ganske fri i mit Forhold til hende, for at see,
NB20:24 af Naade er: nu skal Du være · ganske fri, derfor er det Naade. Det Christelige
KG, s. 345 t prøve om Kjerligheden er · ganske fri, kan man jo fjerne alt Det, som paa
KKS, s. 99 mer aldrig til at føle sig · ganske fri, netop fordi han ikke kan faae Tyngde
KG, s. 345 aledes afnødes, er jo ikke · ganske fri. / Jo stærkere det Nødende er,
NB33:50 g ud som vare ogsaa de ikke · ganske frie for det msklige Squadronerie, at tale
LF, s. 35 ilken Lilien og Fuglen ere saa · ganske frie, og just derfor er det vel, at det
Brev 304 edes veed baade Dem og mig · ganske frie. Derom kunde jeg ønske mundtligt
NB11:50.a Christus gjør dem saaledes · ganske frie; det er saa langt som muligt fra,
DS, s. 168 v og hans Tale; jeg kunde ikke · ganske frigjøre mig for at komme til at tænke
BOA, note ore Reformator Luther kan ikke · ganske frikjendes for en vis Hildethed i denne
NB36:3 denne Henseende skulde have · ganske Frispas. / Det Numeriske – Χstds
Oi1, s. 142 amente. Skjøndt jeg har et · ganske frit Forhold til denne Bog, og ikke f.
SFV, note rt aabenbart. Antaget, at jeg · ganske frit havde disponeret over mine Evner (
NB4:94 m ham, tør jeg heldigviis sige · ganske frit og uforbeholdent; jeg veed det kan
NB17:7 jennemsigtigt Forholdet, saa · ganske frit, hverken Discipel eller Deslige, nei,
OTA, s. 246 Spørgsmaal skal Evigheden · ganske fritage mig for. I Timeligheden kan det
NB31:149 r er det Mageligere, saa er man · ganske fritagen for saadanne Anstrengelser, hvilke
BOA, s. 130 r. Nei denne Bekymring er han · ganske fritagen for; men derimod har han den særlige
Papir 371-1.a n i en vis Forstand. Han er · ganske fritagen fra hvad jeg vilde kalde Sinkeriets
CT, s. 215 . Nei, den Uleilighed har Gud · ganske fritaget Dig for; Du er udødelig, og
NB26:10 de andre Χstne vare jo · ganske fritagne for Efterfølgelsen. /
NB29:17 Lykke til for En, saa er man da · ganske fuld forvisset, baade at dette er Χstd.
JJ:1 1842. / Mai. / Et · ganske fuldendt Exempel paa Romantik finder jeg
NB24:120 til Præsten, vil Du være · ganske fuldkommen salig saa 5 ℳ; men at Du
NB29:99 ligt efter Alt. Fuldkommen, · ganske fuldkommen var Ingen – ergo, ergo
KG, s. 366 ge, eller for at tænke det · ganske fuldkomment, den Selvkjerligste i et Folk,
KG, s. 120 ien endt, da først fik man · ganske fuldstændigt at vide, hvad Lovens Fordring
NB:52 et af en Forf:-Existents, der · ganske fulgte sine egne Love. Saaledes var det
IC, s. 252 , der drager ham til Dig, maa · ganske fylde hans Sjel; vi bede for Oldingen paa
4T44, s. 327 formaaer dette, fordi Sjelen · ganske fyldes med denne. Deraf kommer det, at
CT, s. 202 rammet Dig, Du bliver aldrig · ganske færdig med dette Naar – det skal
NB4:101 l Glæden endnu ikke vare · ganske færdige. / I Taulers Nachfolgung
Papir 413 paa, og selv det var ikke · ganske færdigt – men det var det Vindue,
NB12:64 , at Systemet endnu ikke er · ganske færdigt o: D.! / / / Martensen. /
AE, note Men Systemet er jo heller ikke · ganske færdigt, det imødeseer maaskee at
AE, s. 104 r: nei, endnu er det vel ikke · ganske færdigt. Og saa blev det da igjen udsat
TTL, s. 450 u er det forbi, Arbeidet ikke · ganske færdigt. Om det var et eneste Ord, der
AE, s. 105 gning, Systemet er endnu ikke · ganske færdigt. Vidste han det da ikke før,
NB28:32 yr, stifter han Partie og i · ganske føie Tid er det Lutherske Udvorteshed
SFV, s. 40 ver saaledes: saa skal han i · ganske føie Tid have sikkret sig mod verdslig
NB17:27 n naaes ved Hjælp af Presse i · ganske føie Tid. Sæt der ingen Presse var,
IC, s. 191 dette Billede, af hvilket han · ganske føler sig dragen, til dette Billede
BB:7 t Adspredelsens Vei, hvor Msk. · ganske føler sig som Msk, idet han fri for
AE, s. 10 e Forhold til Tidens Fordring, · ganske følgende min indre Tilskyndelse vedbliver
OTA, s. 401 forsaavidt hvad den udsiger · ganske følger af sig selv, men som dog maaskee,
NB24:45 t Andet. / Men af at hengive sig · ganske følger endnu ikke, at Du derfor bliver
AE, s. 389 et er kun Sagle-Hovederne der · ganske gaae op i det Selskabelige), vide hvor
NB32:72 t ere Msket de vigtigste naar de · ganske gaae op i dette Liv. Thi disse Forhold
NB30:26 Nei, Protestantismen skulde · ganske gaae paa egen Haand, ganske overladt til
CT, s. 80 erimod den Dag Idag næsten · ganske gaae ud i Sammenligning med den næste
LP, s. 23 , dog ville finde, at den ikke · ganske gaaer paa den Melodie, de i slige Øieblikke
NB20:65 l ikke saaledes at en Stræben · ganske gaaer ud. Troen skal gjøre Stræben
NB11:58 Onde Løgnens Tilhold) er som · ganske gaaet af Minde. / Biskop Mynster har et
NB32:13 istisk Livs-Anskuelse, er da som · ganske gaaet ud af Slægten, og denne derfor
IC, s. 144 den ikke er det, er det ogsaa · ganske galt. Tro i prægnant Forstand forholder
NB31:126 en, at det med Haar og Hud · ganske ganske ganske tilhører denne Verden.
NB20:74 ed, der saadan i en ganske, · ganske ganske skjult Inderlighed hadede Verden,
NB31:126 det med Haar og Hud ganske · ganske ganske tilhører denne Verden. /
SLV, s. 80 ighed, i hvis Forfriskelse de · ganske gave sig hen, medens deres Skikkelser og
PCS, s. 139 for at løse den: en saadan · ganske geheimt Bedunstet, saa Kjendetegnet, det
PCS, s. 141 er, men den pæne Mand, der · ganske geheimt gaaer med en lille Svingel, hans
NB31:112 hvilket jeg antager at Du · ganske geheimt har talt, naar Du, som Alc. siger,
Not11:22 ærende selv; thi det er · ganske Gelassenheit. Her viser det Værende
BOA, s. 191 re det bedre, den falder ham · ganske geläufig – i Forhold til hvad
NB33:4 s den christelige Fordring saadan · ganske gemytlig, kluddrer den ned til saadan omtrent
BB:2 rt alba, som Poesien, idet den · ganske gik ind i Tidsalderens Aand, udmalede med
OTA, s. 392 , men ogsaa grumme nødigt · ganske give Afkald paa Blødagtighedens gode
KG, s. 45 r værd at leve, da vilde vi · ganske give ham Ret. Men hvis han ved det Første
NB21:33 af, at vi ville saa gjerne · ganske give os hen. / Det er Dette som jeg vil
KG, s. 43 ke troe den Elskede, ei heller · ganske give sig hen, for ikke at give for meget,
NB:215 dheden, idet Mængde enten · ganske giver Angerløshed og Ansvarsløshed,
SFV, s. 87 dheden, idet Mængde enten · ganske giver Angerløshed og Ansvarsløshed,
CT, s. 87 r den Din Kraft. Og dersom Du · ganske giver den al Din Kraft, saa faaer Du, som
OTA, s. 322 faret vild. Nei, kun naar Du · ganske giver efter, opgiver al egen Villie, og
OTA, s. 121 er hiin Enkelte, til hvem den · ganske giver sig hen, af hvem den ønsker at
KG, s. 215 ren i Række med Andet, men · ganske giver sig hen; det Eiendommelige er just,
GU, s. 330 gst havde i ubetinget Lydighed · ganske givet sig hen i Guds Uforanderlighed, at
NB11:125 ender mig selv, medens jeg · ganske gjenkjender mig selv i den Art Forfølgelse,
KKS, s. 106 , der i dette Lys vil være · ganske gjennemsigtig. / Disse ere Metamorphosens
BOA, s. 263 skal bruges totalt, saa den · ganske gjennemtrænger Sjelen, eller partielt
NB4:38 m den nu er begyndt, tilsidst har · ganske gjennemtrængt Verden: saa vil den eneste
NB33:54 ige Subjektivitet, et endnu ikke · ganske Gjennemtrængt, et endnu ikke Erobret,
KG, s. 311 det bliver dog maaskee aldrig · ganske gjenoprettet. Men den Kjerlige veed Intet
NB:187 at holde sig til at han ikke · ganske gjør En til Intet. Beed aldrig til Gud
HJV, s. 180 gt, oprigtigt, uforbeholdent, · ganske gjøre Gud Tilstaaelse, betræffende
NB7:14 Det kan hell. aldrig det ene Msk. · ganske gjøre i Forhold til det andet, der er
NB9:78 dog Ingen, for hvem jeg kan · ganske gjøre mig forstaaet, thi det som er
NB13:92 elig for Andre kan jeg ikke · ganske gjøre mig; thi de henføre jo udenvidere
F, s. 526 forstaae den; jeg er allerede · ganske glad derover; men see! en saadan Forklaring
BOA, s. 280 for det Løse, ja ligesom · ganske glemme den hele Geschichte, og blive produktiv
CT, s. 238 hver priset Daarskab; han maa · ganske glemme Gud og Evighedens Ansvar og Alt,
NB33:49 alene det Majestætiske, · ganske glemmende sig selv. En saadan Existents
NB32:51 ære af yderste Vigtighed · ganske glemmende, at Χsti Rige ikke er af
KG, s. 344 nløs og ventende, eller Du · ganske glemmer ham, det synes at være ham aldeles
LA, s. 38 et – dersom man da ikke · ganske glemmer hende. – Man tage Arnold
OTA, s. 289 ja daarlig er den Tale, der · ganske glemmer hiint høitidelige Første,
BOA, s. 268 Archimedes selv gjorde det, · ganske glemmer, at han var nøgen; kun Snerpethed
KKS, s. 93 Livet, at derover som oftest · ganske glemmes Tornene: de utrolig mange Trivialiteter,
IC erhaandtagende Doceren, medens det · ganske glemmes, hvad det er at existere: dette
OTA, s. 224 n Veltalenhed, og at derover · ganske glemmes, hvad ethvert Menneske kan, og
IC, s. 236 selv, at nu, ja nu har jeg da · ganske glemt – dog nei, glemt ham har jeg
BOA, s. 210 thi om han end synes at have · ganske glemt at Læren er ham meddeelt ved en
NB27:51 vide af deres Forældre eller · ganske glemt det, kort Barnet seer med et halvt
LA, s. 38 an glemmer Udseendet, har man · ganske glemt Gjenstanden. Saaledes ogsaa her.
NB:7 alt Dette kan være glemt, o · ganske glemt i Samfundet med Dig: hvo kunde holde
YTS, s. 276 e ved Hans Fødder: hun har · ganske glemt sig selv, glemt enhver forstyrrende
YTS, s. 276 signelse: er Glemsel! Hun har · ganske glemt sig selv, glemt Omgivelsen med alt
YTS, s. 277 n græder: saaledes har hun · ganske glemt sig selv. Men det sande Udtryk for
YTS, s. 277 lsker man mindre. Dog hun har · ganske glemt sig selv. Men jo større Tilskyndelsen
YTS, s. 265 Skyld og Brøde, han havde · ganske glemt, at der jo dog ogsaa vare mange andre
NB12:198 rie. Sæt, at den om end ikke · ganske glemt, dog var saaledes glemt, at en Oprippen
4T44, s. 327 rbigangne er dog derfor ikke · ganske glemt, end mindre ganske tilintetgjort.
Sa, s. 173 e, da i disse Tider det er som · ganske glemt, hvad Christendom er, og selv De,
AE, s. 486 a saa er det saa snart og saa · ganske glemt, og hvorfor? Fordi han ikke veed
Brev 229 « har jeg allerede · ganske glemt. / Ærb. / S. Kierkegaard. /
NB32:134 iviteterne. / Dette har man saa · ganske glemt. Deraf kommer det saa, at det i Χstheden
AE, note mig lykkelig, thi mig har han · ganske glemt: saa har denne Replik en Anklang
IC, s. 179 t og fremmest vel den, at det · ganske glemte de øvrige Billeder, Du havde
NB15:8 i den christelige Objektivitet og · ganske glemte sig selv, medens man dybsindigt
NB16:34 ge Msk – jeg veed dog · ganske god Beskeed herom. Og vil man tydeliggjøre
AE, s. 60 aft. Alt Sligt veed jeg endda · ganske god Beskeed om. Men see, de salige Guder,
NB29:35 Liv, at det dog egl. er en · ganske god Verden. Nei, ligger Verden i det Onde,
SLV, s. 225 er kunde gjøre mig til en · ganske god Ægtemand, jeg har Sands for Ubetydeligheder,
HG, s. 159 nkerne« allerede gjort · ganske gode Indhug, det maa – hvis man ikke
NB30:40 er, der maaskee kunne blive · ganske gode Lærere i Regning. / / /
Papir 428 mig vil det vel endda gaae · ganske godt ; lad mig blot passe paa, ikke i altfor
Papir 396 lstaae, at jeg tør troe · ganske godt at have forstaaet Talen; kun Eet forstod
NB16:47 k jeg. Herren: naa, det er endda · ganske godt betalt; imidlertid seer Du vel, det
AE, s. 241 tik til at lade Helten slippe · ganske godt derfra, det maa overlades til Romanskrivere.
SLV, s. 357 lp af Kjærligheden komme · ganske godt derfra. Naar man nemlig betænker,
NB33:14 een Forstand er jeg nemlig · ganske godt enig med den almindelige Χstds-Forkyndelse,
NB10:134 or deraf. Denne Brøde er jeg · ganske godt fornøiet med og jeg vil nok tage
Papir 428 Anfægtelser og tillige · ganske godt fra det i denne Verden, – der
NB26:48 e igjen vil man altid komme · ganske godt fra det i denne Verden. Men Intet
NB21:5 allesammen saadan slippe dog · ganske godt gjennem Verden, for ikke at tale om
EE2, s. 69 it Kald. Han var forresten et · ganske godt Hoved og havde især mange Sprogkundskaber.
NB24:8 forklarligt, at jeg endda slipper · ganske godt igjennem, og maaskee endog kan seire,
NB17:62 ust dette er en Askese, der · ganske godt kan danne Overgangen. Eet er nemlig,
HCD, s. 174 id hen. Jeg stod mig endogsaa · ganske godt med disse eedfæstede Mænd –
NB12:8 det naturlige Msk. næsten · ganske godt om – ja om Det, som saa naturligviis
NB31:31 den er. / Gud forstaaer sig · ganske godt paa det at examinere. Han sætter
DBD, s. 130 kket Efterfølgeren, var jo · ganske godt tjent med, paa en saadan nem Maade
NB20:163 et, De der siger tager sig · ganske godt ud her hvor vi ere nogle Stykker samlede;
NB10:155 maa tilstaae, at jeg dog holdt · ganske godt ud, nu bliver Misundelsen en anden,
NB16:33 ulativt, idetmindste er det · ganske godt udspeculeret, det røber Verdens
NB18:69 an det naturlige Msk. endda · ganske godt være tjent med at give Penge for.
NB32:29 . Mottoet af Mynster kan være · ganske godt, men Navnet virker forstyrrende. /
LA, s. 62 vilket dog ellers kan være · ganske godt, naar man sidder i en Hængesæk)
NB11:175 kelig. Det er nu Altsammen · ganske godt, og msklig talt maatte man jo endog
NB13:44 forstod dog visse fornemme Folk · ganske godt. Og saa, saa ikke blot ikke at yttre
KG, s. 133 ket: saaledes tilhører den · ganske Gud, eller Mennesket i den ganske Gud.
KG, s. 133 ke Gud, eller Mennesket i den · ganske Gud. Den Selvfornegtelse, den Selvbeherskelse,
EE1, s. 406 fabulatio, er i sit Væsen · ganske guddommelig, og jeg kan aldrig blive kjed
EE1, s. 124 ker, thi da vilde jeg sige, · ganske guddommeligt, – benyttet Pausen til
IC, s. 235 saaledes som han; jeg glemmer · ganske ham over mig selv. Og da jeg desto værre
OTA, s. 402 e let forvisser Dig om, hvor · ganske han har glemt Grundbetydningen. Ak, saaledes
AE, s. 491 inger om Beundring og om hvor · ganske han har tilegnet sig – Misforstaaelsen?
NB24:121 an var enig med mig, og det var · ganske hans Mening, hvad jeg havde udtalt om Regjering.
Brev 271 gen Anden. Og naar man saa · ganske har aabnet sig for den, og denne af alle
Brev 271 ndelukke, altsaa, naar man · ganske har aabnet sig for den, og, fortryllet
Papir 371:2 nnens Meddelelse, at man · ganske har afskaffet den, ell. vel endog meningsløst
NB11:90 græde sig ud. / Og naar Du da · ganske har bedet Dig ud, da bliver der kun Eet
4T44, s. 364 orklaring, at han endnu ikke · ganske har besluttet, men blot vilde prøve
NB11:183 ftede sig, hvilket jeg saa · ganske har billiget og takket Gud for. Paa den
CT, s. 73 en i Forhold til Driften, der · ganske har den i sin Magt, er svagere end Fuglen
IC, s. 236 forstaae, at hans Stræben · ganske har deres Bifald og Beundring; de lægge
AE, s. 100 ke, medens den sidste Vending · ganske har det socratiske Colorit –
IC, s. 159 hvor langt det er fra, at Han · ganske har draget Dig til sig – i Høiheden,
KG, s. 174 am, som Du seer ham, naar han · ganske har forandret sig, naar han ikke mere elsker
AE det dog var. Den Speculation, der · ganske har forstaaet Christendommen og tillige
TTL, s. 448 dog tilstaaer, at han hverken · ganske har forstaaet den, eller ganske til Fuldkommenhed
EE2, s. 283 es næsten, som om han ikke · ganske har forstaaet det Foregaaende. Han troer
EE2, s. 65 see, om Du endnu maaskee ikke · ganske har forstaaet disse Rørelser i Dig selv;
PS, s. 273 g ingenlunde betvivler, at Du · ganske har forstaaet og samtykket i den nyeste
AE, s. 565 Noget forlades førend jeg · ganske har forstaaet. Dette kan jeg nemlig ikke
Papir 371:2 tet til det Moderne, der · ganske har glemt dette. / Kunnens Meddelelse.
NB12:123 skee kommer der den Dag, da hun · ganske har glemt mig, maaskee; i ethvert Tilfælde
BOA, s. 247 n og Forvirrethed sig: at han · ganske har glemt, at denne Lære er ham ved
CT, s. 110 r al denne Bevisen og Bevisen · ganske har glemt, at det Høieste et Menneske
JJ:168 ke Ord ikke i Forfatterens Mening · ganske har havt den Betydning, han har ikke ahnet
NB24:45 e, Den der ikke har hengivet sig · ganske har heller ikke egentligen hengivet sig
PS, s. 270 o der haver opfundet det. Men · ganske har jeg endnu ikke forstaaet det, som jeg
SLV, s. 67 en Væddestrid med Den, der · ganske har offret sig og offrer sig som Ypperstepræst
Papir 369 Tegn paa Modenhed, at man · ganske har ophørt at være naiv, endnu mindre
NB4:38 rdring, naar engang Verdsligheden · ganske har seiret. Og dertil arbeides der –
NB2:132 a det allervanskeligste naar man · ganske har sin Frihed, fordi det jo i ethvert
NB24:105 mere Mening just fordi man ikke · ganske har sluppet Efterfølgelsen. / »
AE, s. 339 han maa igjen, hvis han ikke · ganske har tabt Erindringen af, hvorledes han
NB16:47 lgive Dig ganske, og at jeg · ganske har tilgivet Dig. / Man kunde ogsaa tage
KG, s. 41 er et Udtryk for, at han ikke · ganske har Troen, thi » Du skal troe«.
CT, s. 83 ernet fra det Evige, han, som · ganske har vendt det Ryggen og lever idag, medens
BI, s. 111 mode, at heller ei Alcibiades · ganske har været paa det Rene med sin Forestilling
BI, s. 123 r opstilles i Phædon, ikke · ganske harmonere, hvilket man kan bemærke endog
NB21:37 rover, men endog var blegnet, og · ganske havde befundet sig som En, der ligger under
IC, s. 159 u turde mene, at Han allerede · ganske havde draget Dig til sig. Herre, forøg
TTL, s. 396 ns Hidsighed, men heller ikke · ganske havde fattet den egne Skylds alvorlige
TTL, s. 396 lstoppet, men han heller ikke · ganske havde fattet Stilhedens uendelige Hemmelighed!
PS, s. 270 lde jeg give Mere til, at jeg · ganske havde forstaaet det; thi dette beskæftiger
SLV, s. 388 ræd viser kun, at de ikke · ganske havde forstaaet ham. Socrates sætter
PS mit Udsagn, medens jeg endnu ikke · ganske havde forstaaet mig selv?« –
NB30:11 En saadan ækel Professor der · ganske havde gjennemskuet Alts Nødvendighed,
NB2:234 re ikke fremstillede som de, der · ganske havde glemt den hele Sag med Brudgommens
KG, s. 351 Alt, som for at lade, at han · ganske havde glemt Dig, og hvad Du havde sagt
Brev 288 eligt Epigram; selv om man · ganske havde glemt Indholdet af deres Skrifter:
IC, s. 126 r elskede Christus, fordi han · ganske havde hengivet sig til ham, derfor vil
Brev 274 e sige om ham, at han ikke · ganske havde levet forgjeves: saaledes kunne hine
LF, s. 36 Lilien og Fuglen ( og hvis Du · ganske havde lært det, er Du blevet saaledes
NB24:54.g det, det var jo muligt at hun · ganske havde opgivet mig, forandret sig aldeles:
NB11:211 saa allerede langt tilbage · ganske havde opgivet, at udgive det Hele i eet
PMH, s. 85 citeret som Den, der vel ikke · ganske havde sagt noget » meget smukt og
3T43, s. 85 Ja selv om Kjerligheden ikke · ganske havde seiret i et Menneske, selv om Angesten
NB26:14 veret saa stærkt, at jeg · ganske havde sluppet den Mulighed, jeg dog altid
NB27:16 ret en Stræben, som ikke · ganske havde været i Fordelens Tjeneste, men
NB26:16 et Bestaaende. / Just Msker, som · ganske have det for Øie at ville nyde Livet,
BOA, s. 250 har levet to Mennesker, som · ganske have forstaaet hinanden. Men det forstaaer
IC, s. 157 hukom Ham: da skulde Du ogsaa · ganske have glemt Alt, hvad der skal glemmes,
NB26:51 Tid vilde jeg saa formodl. · ganske have glemt det Sande, ladet mig af Andre
OTA, s. 426 rhold til Gud, at de derover · ganske have glemt Forholdet til Menneskene. De
OTA, s. 402 se og Overveielse, om de end · ganske have glemt Grundbetydningen af at overveie.
KG, s. 129 at hine Forfængelige, som · ganske have glemt Gud, blot ønske et Forhold
CT, s. 73 Formasteligheden, at de siden · ganske have glemt ham – værre end Dyret,
Not7:21 lykkedes er fordi de dog aldrig · ganske have hengivet dem til det Negative og dog
NB34:35 a adlyde dem, Nogle, som de · ganske have i deres Magt, saa de dog ogsaa føle
NB31:76 der i Alt altid er sig selv, vil · ganske have sig selv i den egne Forestilling om
NB11:211 lt ind – og saa selv · ganske have trukket mig tilbage, atter fordi jeg
SD, s. 161 orbrydelse mod Gud, undgaaer · ganske Hedningen. Man kan derfor ikke sige, at
NB27:57 t. / Men mon Den vil slippe · ganske heelskindet fra det, som blot indskrænkede
NB9:20 m lumsk; han er den Usynlige, der · ganske hemmelig egl. er Skylden i, at dette Mskes
EE1, s. 333 d hende, saa leder jeg hende · ganske hemmeligt hen paa dette Punkt og lader
NB7:94 at gjøre med Mynten, giver sig · ganske hen til Den, hvis Billede han bærer.
4T44, s. 354 re for Gud, er at give sig · ganske hen, altsaa ogsaa med sin Svaghed; thi
CT, s. 305 at naar Du nu havde givet Dig · ganske hen, havde hele Dit Liv i Ham, at Han saa
NB:69 Godhed. Thi Godhed er at give · ganske hen, men saaledes at man ved almægtigt
NB11:134 rgelsen. Saasnart han giver sig · ganske hen, saa bliver det just hans saligste
NB21:33 at de saa gjerne ville give sig · ganske hen, saa gjerne forske efter, hvad der
NB20:91 kommer hid – og gav Du Dig · ganske hen, saa var Du ogsaa død, afdød;
4T44, s. 346 t mistroisk, aldrig give sig · ganske hen. Dette er jo ogsaa meget klogt, men
SLV, s. 246 aadan Styrkelse er jeg atter · ganske hendes, ganske. Holder jeg hende end ikke
TS, s. 69 saaledes, at han hverken kunde · ganske hengive eller ganske løsrive sig, hvorfor
4T44, s. 366 s. Dersom nemlig et Menneske · ganske hengiver sig i Bønnen, da strider han
KG, s. 307 dog er Forventning, naar man · ganske hengiver sig i den, saa inddyssende. Og
Brev 42 rdeles Hengivenhed / Din Dig · ganske hengivne / Cousin. /
Brev 41 ilken jeg forbliver Din Dig / · ganske hengivne / Cousin. S. K. / Til /
Brev 177 jeg forbliver / Din / Dig · ganske hengivne / Onkel / S. K. / Min kjære
Brev 159.7 e Sidste, / oprigtigt og · ganske hengivne / S. K. / Dette Skridt var foranlediget
Brev 159.6 e Sidste, / oprigtigt og · ganske hengivne / S. K. / Din Faders Død har
Brev 40 ranledigede Misforhold. / Din · ganske hengivne / S. K. / Kjære Julie! /
Brev 159 tte Sidste, / oprigtigt og · ganske hengivne / S. K. / Til / Frue Regine Schlegel.
Brev 164 ghed og Kjerlighed / Deres · ganske hengivne / S. Kierkegaard. / Høistærede
Brev 125 fød Røyen. / Deres / · ganske hengivne / S. Kierkegaard. / Til /
Brev 159.8 e Sidste, oprigtigt / og · ganske hengivne / S.K. / Hvilken Dato det var
Brev 198 jeg forbliver / Din Dig / · ganske hengivne Onkel. / Odense d 14 Jan. 1850.
Brev 136 Dig oprigtigt elskende og · ganske hengivne« / S. K. / Kl. 9 ½
Ded:101 andhed har kunnet kalde mig hans · ganske hengivne, medens jeg havde Glæden af
NB20:9 sig i Hovedet, at det kan være · ganske hensigtsmæssigt, at man saadan for en
IC, s. 71 es Medlidenhed er altsaa ikke · ganske hensynsløs. Og saaledes med ethvert
NB20:98 igt seet sig for, at han da ikke · ganske hensynsløst fik at vide hvad Χstd.
EE1, s. 408 res. Jeg var hos hende idag, · ganske hentagen af Tanken om en Idee, der aldeles
BI, note χνῃ. / Det er · ganske her tilsvarende, naar i Naturen, istedetfor
OTA, s. 329 at denne Salighed er til, er · ganske herligt ført af Paulus; thi derom kan
EE1, s. 228 re. Anledningen spiller ofte · ganske Herre; den gjør Udslaget, gjør Productet
BI, s. 248 re Fremtræden svarer ogsaa · ganske hertil. De vare allevegne, som man siger,
BI, note gsaa Frugten af Underviisningen · ganske hertil; thi Socrates lover ( V. 260): /
Papir 335 den andens. Saaledes lignede de · ganske hinanden, Brødrene ganske, Parapluierne
Papir 335 engang to Brødre; de lignede · ganske hinanden, kun var der den Forskjel, at
EE1, s. 19 ns Bemærkning, om end ikke · ganske historisk, havde en anden Værdi. /
RK, s. 189 forsage Verden, det at være · ganske hjemme i Verden det at være en Fremmed
EE2, s. 296 t Livs Erfaring; han hørte · ganske hjemme paa en Prædikestol. Han tilfredsstillede
NB8:111 e Tale!) maatte takke Gud af mit · ganske Hjerte – hvis han var Kjerlighed,
NB26:72 elske Gud ( Kjerligheden) af sit · ganske Hjerte af al sin Magt. / Og naar Gud da
FB, s. 141 Sjæls Lidenskab og af sit · ganske Hjerte at erkjende Umuligheden, indbilde
2T43, s. 44 kommen, da vilde Du af Dit · ganske Hjerte give Ordet Vidnesbyrd, at al god
DS, s. 214 ndigheden vil have, er mig af · ganske Hjerte imod, som det er Christendommen
3T44, s. 244 lger jo ikke, at den ei af · ganske Hjerte kan hænge fast ved Mennesket
TS, s. 50 hænger fast ved Dig af sit · ganske Hjerte og af al sin Magt, dersom Du har
CT, s. 92 af sit ganske Sind og af sit · ganske Hjerte og af al sin Magt. Netop derfor
EE1, s. 220 af sin hele Sjæl, af sit · ganske Hjerte og af al sin Tanke – saa kan
KG, s. 27 kal elske Herren din Gud i dit · ganske Hjerte og i din ganske Sjel og i dit ganske
KG, s. 51 , at man skal elske Gud af sit · ganske Hjerte og Næsten som sig selv. Naar
CT, s. 140 en gjorde ham til, han har af · ganske Hjerte samtykket i, at Gud tog alt Det
KG, s. 373 Hvis Du oprigtigt for Gud af · ganske Hjerte tilgiver Din Fjende ( men om Du
CT, s. 313 ler ædelt, høimodigt af · ganske Hjerte tilgiver sin Fjende, i Selvfornegtelse
2T44, s. 209 Intet hun kunde elske af sit · ganske Hjerte uden derved at krænke eller urolige
F, s. 474 komne Fortabelse, da hun af sit · ganske Hjerte vilde ønske, at en eftertrykkelig
EE1, s. 222 af min hele Sjæl, af mit · ganske Hjerte, af al min Tanke – Sligt have
CT, s. 142 over Gud. Gjør han det af · ganske Hjerte, af al sin Magt og af sit ganske
2T43, s. 20 et andet Menneske det af sit · ganske Hjerte, af al sin Magt, af sin ganske Sjæl,
CT, s. 193 ønnen levende troer af sit · ganske Hjerte, af al sin Magt, med sin hele Sjel,
CT, s. 90 un een Herre, tjen ham af dit · ganske Hjerte, af Dit ganske Sind, og af al Din
EE2, s. 19 Ting, jeg beder Gud om af mit · ganske Hjerte, at han vil give mig Styrke til
3T44, s. 234 , om han tilegner sig den af · ganske Hjerte, eller den vorder ham et Mundsveir,
JJ:513 t, Du kunde ikke elske Gud af Dit · ganske Hjerte, ikke elske ham med al din Lidenskab
2T43, s. 52 dige ikke elsker Gud af sit · ganske Hjerte, men at den, der er glad i Gud,
NB9:64 . Nei, man elsker Gud af sit · ganske Hjerte, og saa holder man sig barnlig forvisset
DS, s. 215 t Menneske kunne elske Dig af · ganske Hjerte, om Du end er Den, der hjælper
TTL, s. 391 en Bedende, der elsker af sit · ganske Hjerte, vover dog ogsaa han sig ikke uden
G, s. 73 øit af al min Magt og af mit · ganske Hjerte. Da forstummer jeg pludselig; jeg
EE2, s. 243 til: Du skal elske Gud af Dit · ganske Hjerte. Dette Bud er heller ikke negativt,
FB, s. 191 at elske en Mand af sit · ganske Hjerte. Og dog er hun ulykkeligere end
DS, s. 215 mig at gjøre, elske mig af · ganske Hjerte: o, tael ikke til mig, at høre
NB7:72 , at han skal elske Mskene af sit · ganske Hjerte; den kan ikke for, at dette lønnes
2T43, s. 29 ne Forventning Bifald af sit · ganske Hjerte; thi det forventer Seier i Alt,
NB25:28 rt Sted har han aldrig været, · ganske hjælpe os kan han ikke. / Her ligger
NB10:85.b men hvor mange var vel denne · ganske Hob af Disciple; og dernæst det var
NB10:85.b uc: 19, 37 staaer: Disciplenes · ganske Hob lovede Gud o: s: v:; men hvor mange
4T44, s. 374 hvilken Du og jeg lever, og · ganske hos Dig i alle Evigheder? Og forsaavidt
CT, s. 83 Ryggen, just for at have det · ganske hos sig i den Dag Idag. Men vender et Menneske
BI, s. 165 denne Frækhed gjenfinde vi · ganske hos Thrasymachus. Den Maade, paa hvilken
SLV, s. 121 en jeg vel ikke var Mand for · ganske humoristisk at udføre, om det ikke er
TS, s. 95 ældigt Veir, og fyldte det · ganske Huus, hvor de sadde. Og der viste sig for
EOT, s. 266 Synd. Ak, neppe forstaaer han · ganske hvad han begjerer, at saa vilde vel snarere
BMT, s. 217 saaledes raaber denne Taushed · ganske høit hvad den skjuler. Som det at gjøre
BMT, s. 217 get« og derpaa raaber · ganske høit hvad hun vil sige: saaledes raaber
G, s. 73 jøe ad ham. Da græder jeg · ganske høit, en unævnelig Angst for Verden
BMT, s. 217 en Taushed, der taler, taler · ganske høit, og siger, saa Enhver kan høre
SFV, s. 75 ænker derpaa, kan jeg lee · ganske høit. Men ham trøster det i Evigheden,
SD, s. 222 , og derfor ordentlig bliver · ganske høitidelig, og ærbødig tager Hatten
BOA, s. 251 n bliver sig bevidst, at man · ganske hører hjemme i den Tidsalder i hvilken
Papir 97:2 ng af en Forfængelighed, som · ganske hører med til hans Idee. Frimodigheden
Papir 366:5 første Tilfælde, da det · ganske hører sammen. Men det at staae ene –
AE, s. 562 t at være forelsket saadan · ganske i al Stilhed, og jo dybere Forelskelsens
NB9:60 der. Thi det er jo dog givet · ganske i Almdl, at Gud er noget uendelig Ophøiet,
NB9:22 der det sig godt sige saadan · ganske i Almdl. / Den Skjulthed, som det Religieuse
NB27:13 og hvad der saaledes · ganske i Almdl. er udtalt i hans Ord, det kan
Not11:10 – / 10. / / Hegel yttrer · ganske i Almdl. om hele sin Stræben, at han
NB14:40 paa Situationen. / Man taler saa · ganske i Almdl. om Utaknemlighed; man glemmer
Papir 476 lig Afstand fra dem, taler · ganske i Almdl. om, o: s: v: Forresten er Alt
EE2, s. 15 er altfor dreven i den Kunst, · ganske i Almindelighed at kunne tale om Alt uden
EE1, s. 78 denne Henseende, saa kan jeg · ganske i Almindelighed bestemme Bevægelsens
BI er Socrates Stifter af Moralen? / · Ganske i Almindelighed betegner Hegel Socrates'
BI, s. 242 . Forsaavidt der derfor · ganske i Almindelighed er Spørgsmaal om, hvilken
SLV, s. 44 rstaaer jeg det bedre, at det · ganske i Almindelighed er Tilfældet, at den
OTA, s. 385 el. Forsaavidt nemlig Livet, · ganske i Almindelighed forstaaet om det: at leve,
EE1, s. 233 l denne lille Kritik, at jeg · ganske i Almindelighed har villet sige Noget om
EE2, s. 121 r at gjøre alt vaklende. / · Ganske i Almindelighed kan jeg inddele disse Vanskeligheder
BI, s. 211 En Yttring af Hegel udtrykker · ganske i Almindelighed og dog med saare megen
NB18:21.a tog« saa det forstaaes · ganske i Almindelighed om hans Optræden. Forøvrigt
EE2, s. 120 at kæmpe med, vil jeg dog · ganske i Almindelighed omtale, for at vise, at
Papir 371:1 erne, sig selv og Gjenstanden · ganske i Almindelighed taget. Nei, just fordi
EE2, s. 125 skab, og derfor lader der sig · ganske i Almindelighed tale derom. Dette skal
3T44, s. 233 selv bevidste ikke at passe · ganske i Almindelighed ved alle Leiligheder, men
AE, s. 163 r og beviser Udødeligheden · ganske i Almindelighed, saa tager Troen paa Udødeligheden
AE, s. 163 om det at være udødelig · ganske i Almindelighed, som var Udødeligheden
TAF, s. 297 sten, han kan kun prædike · ganske i Almindelighed: Prædikanten i Dit Indre,
BI, note men endog noget Nyt. / Dette er · ganske i Analogi med Socrates' Beslutning at ville
Not9:1 betragte disse Himmellegemer · ganske i Analogie med Jorden, istedetfor at betragte
NB28:22 ster; hvad end ikke blev naaet · ganske i Apostlenes Dage: det er nu naaet, især
NB12:150 tand, og jeg forstaaer mig · ganske i at forstaae det. Min Forstand forstaaer,
TSA, s. 64 ganske i Troen, forstaaer sig · ganske i at troe. Kun een Tvivl har en tidlang
Brev 16 erede seierrige Indbydere drog mig · ganske i bogstavelig Forstand over paa deres Side
DD:208 bortdestilleredes imidlertid · ganske i den critiske Udvikling, og medens Kant
CT, s. 86 ste Dag, lever som det hedder · ganske i den Dag Idag. Men dette er en Skuffelse,
BA, note hvilket altid er det Første, · ganske i den Forstand, som naar man siger omnis
EE1, s. 115 tteriet. Dette vilde være · ganske i den moderne Comedies Aand, der ikke behøver
Papir 365:7 m derfor En fordyber sig · ganske i denne Tanke, lever i den, han bliver
NB18:84 saadanne Lidende, satte sig · ganske i deres Sted. / Hvor ofte prækes og
NB26:14 og forstod nu mig selv saa · ganske i det Forbigangne og Tilbagelagte. Saa
Brev 59 om maa bie længst. Jeg er ikke · ganske i det klare med, om Deres Billet hører
CGN ive Ridder efter Tour – hvor · ganske i det nye Testamentes Aand!) med Familie
BA, s. 424 i det Ondes Magt; og var det · ganske i det Ondes Magt, er det en Modsigelse
BA, s. 424 se, da var Individet dog ikke · ganske i det Ondes Magt; og var det ganske i det
BOA, s. 265 s Medium, men at han selv er · ganske i det præsentiske Øieblik, og igjen
CT, s. 86 erfor kan han umuligt være · ganske i det reent Øieblikkelige. Jo mere han
NB31:139 dselen af er han næsten · ganske i dette Laveres Magt. Det Behagelige –
YTS, s. 258 destgjørende sætter sig · ganske i Dit og i mit Sted! Saa naar den straffende
YTS, s. 259 i Alle ere, Han sætter sig · ganske i Dit Sted! Du gaaer nu op til Alteret,
YTS, s. 256 gtelse, Han kan sætte sig · ganske i Dit Sted, » forsøgt i alle
NB7:14.c til Jorden. / 3.) Han satte sig · ganske i Dit Sted, blev forsøgt i alle Ting
YTS, s. 258 g i Dit Sted. / Han satte sig · ganske i dit Sted, blev forsøgt i alle Ting
YTS, s. 253 tte sig, Han kan sætte sig · ganske i Dit Sted, Du Lidende, hvo Du end er.
YTS, s. 253 eden, Han satte sig ikke blot · ganske i Dit Sted, Han kom til at lide uendelig
YTS, s. 258 ed, kan Han ikke sætte sig · ganske i dit Sted, Han, den Hellige, hvor skulde
YTS, s. 256 e i Dit Sted. / Han satte sig · ganske i Dit Sted, hvo Du end er, Du, som forsøges
YTS, s. 256 ig, just Han kan sætte sig · ganske i Dit Sted. / Han satte sig ganske i Dit
YTS, s. 253 eblik. / / Christus satte sig · ganske i Dit Sted. Han var Gud og blev Menneske
YTS, s. 258 en anden Maade, satte Han sig · ganske i Dit Sted. Thi naar Han, naar Forsonerens
YTS, s. 258 d: sætter Han sig saa ikke · ganske i Dit Sted? / Hvad er nemlig » Forsoneren«
YTS, s. 258 og sætter Han sig saa ikke · ganske i dit Sted? Her er det jo endnu bogstaveligere,
KG, s. 265 ves nu Forskjellen Mit og Dit · ganske i Elskov og Venskab? Der foregaaer i Elskov
YTS, s. 252 ade, saa kan man sætte sig · ganske i enhver Lidendes Sted. En saadan Ypperstepræst
YTS, s. 258 om i Sandhed kan sætte sig · ganske i Enhvers Sted, der fristes – og
Oi7, s. 290 og hos Portneren, kort han er · ganske i et Ubetingets Tjeneste. Ja, en af hans
Papir 470 / Saaledes mener jeg at være · ganske i Forstaaelse med Dem. Men nu er det jeg
Papir 461 øverst tilbords. Jeg er · ganske i Forstaaelse med Holbergs Henrich, at
AE, s. 564 da kan man ogsaa tale med ham · ganske i Fortrolighed. / M. k. Læser! At jeg
IC, s. 228 rpaa virket til at bringe det · ganske i Glemme, at den christelige Sandhed egentligen
NB29:105 og derved bringe det · ganske i Glemme, at man jo selv kunde være
CT, s. 92 lighed, og ener her Mennesket · ganske i Gud, som er Kjerlighed. Kjerlighed er
NB7:104 Selvkjerlig: saa er han jo · ganske i Guds Magt, frygteligt i en vis Forstand,
NB:108 e, leve paa Naade og Unaade · ganske i Guds Vold. Det er jo mere betrygget at
G, s. 21 d det unge Menneske, valgte jeg · ganske i Interesse af hans Methode. / Sypigen
NB19:21 drede sit eget Livs-Vilkaar · ganske i Lighed med dem: o, Gud være lovet
NB2:3 sacrum o: s: v: / Alt passer · ganske i min Theorie, og man skal nok faae at
Brev 184 old til Ophævelserne – · ganske i moderne Stiil; dog maa jeg gjøre opmærksom
Oi6, s. 273 roces de urenere Bestanddele. · Ganske i modsat Forstand er Historien en Proces.
BI, s. 129 Opstandelse. Men dette er jo · ganske i Modsigelse med hans øvrige Theorie.
NB31:43 naar Χstd. forkyndes · ganske i Msk-Frygt blive alle Christne –
NB31:43 af Gud-Msket. / Forkyndt · ganske i Msk-Frygt er Χstd. ikke mere Christendom.
EE1, s. 418 v Maade tilstede. Hun ligger · ganske i Naturbestemmelse og er desaarsag kun
KG, s. 278 igen aldrig ganske til, eller · ganske i nogen af dem; det Evige er. En timelig
CT, s. 213 les glemt i disse Tider, som, · ganske i Overeensstemmelse hermed, have saa travlt
BA e i Mennesket. Denne Opfattelse er · ganske i Overeensstemmelse med Bibelens, der ved
IC, s. 66 en ny Afsindighed, thi den er · ganske i Overeensstemmelse med det Første –
GU, s. 332 inders Villie just ikke er saa · ganske i Overeensstemmelse med Guds: det gaaer
GG:6 men det synes mig netop at være · ganske i Paulus Aand i det Hele og af syllogistisk
Brev 274 til Sverrig, saa bliver det da · ganske i Rigtighed med min Antagelse, at De boer
BI, note henienserne paa Glatiis, staaer · ganske i Samklang med den Forklaring, han senere
BA, note faae Adam ind med i Slægten, · ganske i samme Betydning som ethvert andet Individ.
KG, s. 279 den, og han frelser, enten · ganske i samme eller dog i en anden Forstand,
OTA, s. 265 orstand som Lilien er Lilie, · ganske i samme Forstand er han, trods alle sine
OTA, s. 265 nnere end Salomos Herlighed, · ganske i samme Forstand er ogsaa Mennesket, uden
EE2, s. 261 men jeg veed ogsaa, at det · ganske i samme Forstand er Tilfældet med min
NB20:23 de de samtidige heller ikke · ganske i samme Forstand Forbilledet ( thi Samtidigheden
Not13:37 av har os til at bedrages. · Ganske i samme Forstand kan jeg have Guds Idee,
KG, s. 270 havde givet ham; og han troer · ganske i samme Forstand paa Enhvers Eiendommelighed.
AE, s. 45 enhed, altsaa en Historiskhed · ganske i samme Forstand som Bibelen. Nu er al
NB22:167 der – en msklig Fader / / · Ganske i samme Forstand som en jordisk Fader er
NB12:103 oxet fra Χstdommen! Ak ja, · ganske i samme Forstand som et Msk. voxer fra
OTA, s. 265 det at være Menneske. Thi · ganske i samme Forstand som Lilien er Lilie, ganske
NB30:35 std. aldeles som de selv ville. · Ganske i samme Forstand som man hos en Professionist
BA, s. 334 viis for Tidens Fuldkommenhed, · ganske i samme Forstand, som det at behøve
CT, s. 31 n derfor siger, at et Menneske · ganske i samme Forstand, som han kan besvære
OTA, s. 265 r som Menneske, Menneske; og · ganske i samme Forstand, som Lilien, uden at arbeide
KG, s. 255 Grad som han haaber for sig, · ganske i samme Grad er han den Kjerlige. Og i
KG, s. 255 som han haaber for sig selv, · ganske i samme Grad haaber han for Andre; thi
KG, s. 255 ad, som han haaber for Andre, · ganske i samme Grad haaber han for sig; thi dette
KG, s. 255 rad haaber han for Andre; thi · ganske i samme Grad som han haaber for sig, ganske
BI, s. 81 jønne Sprog er Udviklingen · ganske i samme Smag, som enten vort Folkeblads
NB26:6 et Haar bedre, bevæge sig · ganske i samme Tanke: at vinde de Mange, at omkalfatre
Not4:26 Andre ikke / b.) de Enkelte ere · ganske i Sandheden / c) den fælles Følelse
Not4:26 som saadant. – Men ere de · ganske i Sandheden ere de det i deres Umiddelbarhed
NB21:69 vilken Fuglefængeren har · ganske i sin Magt, for ved den at fange andre.
G, s. 24 Kudsk og Tjener, havende hende · ganske i sin Magt. Desuagtet er det min Overbeviisning,
Brev 181 saa vilde Du vel finde det · ganske i sin naturlige Orden, at jeg aldeles har
NB35:5 blev saa – ja det er · ganske i sin Orden – Χstdommen aldeles
Brev 304 Formening – og det var jo · ganske i sin Orden – at jeg naturligviis
NB27:23 høit. Den finder da det · ganske i sin Orden at have et saa uendelig ophøiet
Papir 431 Uret – saa er det jo · ganske i sin Orden at Publikum ikke kjøber,
NB24:23 is Du ikke har Formue, hvor · ganske i sin Orden da, at Du maa see at faae Noget
NB24:23 r, hvis Du har Formue, hvor · ganske i sin Orden da, at Du skal nyde Livet ved
AE, s. 173 r Fremsatte vil man vel finde · ganske i sin Orden hos en subjektiv Forfatter.
EE2, s. 145 en. Dette mener Du derimod er · ganske i sin Orden i den romantiske Kjærlighed;
NB17:110 eniterende: jeg finder det · ganske i sin Orden med Χstd. for mit Vedkommende;
SD, s. 192 erordentlige, er det for Gud · ganske i sin Orden med det Overordentlige, han
CT, s. 225 e, saa det kun forsaavidt var · ganske i sin Orden med, at Du rigtignok ikke –
NB32:111 de Tanker ( som da ere saa · ganske i sin Orden naar et Msk. skal anstrenges
EE1, s. 101 egorier. Derfor er det ogsaa · ganske i sin Orden og har dyb indre Betydning,
EE1, s. 133 se vil man maaskee finde det · ganske i sin Orden og her see et Exempel paa,
EE2, s. 218 svend. Dette finde Tilskuerne · ganske i sin Orden og lære af Stykket, hvad
NB4:30 især i disse Tider kan være · ganske i sin Orden) vilde sige: men dette er maaskee
AE, s. 220 mellem Lærer og Lærende · ganske i sin Orden), som man siger, have megen
NB19:74 korsfæstet. Nu det er jo · ganske i sin Orden, aldeles ligesom i Theateret:
BOA, s. 233 og forsaavidt kan det være · ganske i sin Orden, at A. saa ofte vender tilbage
BI, note rlighed). Det er derfor ogsaa · ganske i sin Orden, at Aristoteles frakjender
BI, note rsonlighed. / Forsaavidt er det · ganske i sin Orden, at Aristoteles frakjender
EE2, s. 302 , vi blive alvorlige. Det var · ganske i sin Orden, at Augurerne loe, thi deres
IC, s. 216 har faaet det til at være · ganske i sin Orden, at Christendommen bliver en
Papir 431 lide – saa er det jo · ganske i sin Orden, at de ere af en Invalid. /
TTL, s. 420 et Dem end saa naturligt, saa · ganske i sin Orden, at De forenes med Den, med
DS, s. 166 t det med deres Christendom er · ganske i sin Orden, at den er den sande Christendom.
SLV, s. 403 edes er den ogsaa, og det er · ganske i sin Orden, at den maa have tilfredsstillet
BI, s. 325 ghed er; hvorfor det ogsaa er · ganske i sin Orden, at den Pige eller rettere
AE, s. 256 , i Forhold til hvilke det er · ganske i sin Orden, at den Reisende ligefrem fortæller
BOA, s. 268 od derfor. Forsaavidt er det · ganske i sin Orden, at den store Opdagelse indeholder
NB10:74 re«, kan det dog være · ganske i sin Orden, at den æsthetiske Produktivitet
EE2, s. 258 mmede Ord falde om, at det er · ganske i sin Orden, at der er Mennesker, der leve
DS, s. 223 d Stjerner, og saa var det jo · ganske i sin Orden, at der gik Bud efter mig,
EE1, s. 182 ndigheder vil man finde det · ganske i sin Orden, at det altid bliver forbundet
NB24:55 ed Gud. / / O, det er jo dog saa · ganske i sin Orden, at det er saa, ellers var
IC, s. 164 e Alle til sig? saa er det jo · ganske i sin Orden, at det er skeet og skeer,
NB20:99 r Anfægtning. Men det er · ganske i sin Orden, at det kommer saaledes, selv
AE, note Æsthetiske, og derfor er det · ganske i sin Orden, at dette afspeiler sig i Forestillingen
Brev 181 forsaavidt er det dog · ganske i sin Orden, at Din Geburtsdag iaar falder
EE1, s. 114 n vil derfor ogsaa finde det · ganske i sin Orden, at Don Juan har faaet Øie
EE1, s. 415 , at det paa den ene Side er · ganske i sin Orden, at en ung Pige i Lidenskabens
NB2:241 d det Gudelige; men de finde det · ganske i sin Orden, at Enhver søger sig et
AE, s. 226 t meddele, medens det dog var · ganske i sin Orden, at Formen blev mig først
EE1, s. 428 on over Troen. Det er derfor · ganske i sin Orden, at Grethe i Faust holder en
NB27:23 inder det aldeles ligefrem, · ganske i sin Orden, at Gud er dets Fader. /
NB27:59 oeniterende, det er dog vel · ganske i sin Orden, at han er langsom til at gjøre
BOA, s. 191 Tilstand, saa kan det være · ganske i sin Orden, at han haaber paa en Perfectibilitet,
BOA, s. 284 even beroliget og finder det · ganske i sin Orden, at han har taget Skade paa
EE1, s. 116 sk Person, og man finder det · ganske i sin Orden, at han ikke formaaer at løsrive
BI, note Tilsyneladelse. Han fandt det · ganske i sin Orden, at hans Udvortes tydede hen
EE2, s. 194 de Aands-Tilstand, thi det er · ganske i sin Orden, at hvem der ikke troer paa
EE2, s. 218 k henriver Dig. Det er derfor · ganske i sin Orden, at i det nyere Drama det Slette
EE1, s. 123 elbar Handling, er det ogsaa · ganske i sin Orden, at Ironien er saa fremherskende
Brev 35 iens Længde, dermed er det · ganske i sin Orden, at jeg stundom dvæler ved
EE1, s. 134 an kan ikke negte, at det er · ganske i sin Orden, at Leporello foredrager og
NB25:84.a der saa aldeles finder det saa · ganske i sin Orden, at man skal sikkre sig jordisk
AE, s. 417 øieste Fare. Derfor er det · ganske i sin Orden, at man udelader Anfægtelsen,
KG, s. 240 m leder en Blind vild; det er · ganske i sin Orden, at vi fordre, her at see Straffen
AA:12 vil sige. Det er nu forresten · ganske i sin Orden, at Vinen gjærer, inden
Papir 593 edriksberg, det er for mig · ganske i sin Orden, da jeg ikke forstaaer det,
FV, s. 11 n Regning. Dette er imidlertid · ganske i sin Orden, derom Intet videre at sige;
Papir 593 id vil jeg see, at det var · ganske i sin Orden, fordi jeg forstaaer det. Og
EE2, s. 89 ve Ansvaret, maa Du finde det · ganske i sin Orden, hvad Du saa ofte klager over,
SD, s. 202 te, just dette er christelig · ganske i sin Orden, i en dybere Forstand ganske
LA, s. 56 n mildere. Ogsaa dette er saa · ganske i sin Orden, ikke blot fordi det væsentligen
Oi3, s. 187 tenhed, hvor man, hvad der er · ganske i sin Orden, ingen Anelse har om, hvad
JC en saadan Forberedelse, fandt han · ganske i sin Orden, ja det tiltalte ham ret, hans
NB31:98 e maa lide i denne Verden er dog · ganske i sin Orden, ja, at det i en vis Forstand
ER, s. 202 tligheden har Skilt ude, er jo · ganske i sin Orden, kun ikke som Sandhedsvidner.
NB20:38.a esse o: D:), saa var det ogsaa · ganske i sin Orden, med dette at det saadan er
NB9:71 er finder dette med Levebrødet · ganske i sin Orden, men at hvad jeg siger er Overspændthed.
BI, s. 198 n comisk Personlighed, det er · ganske i sin Orden, men han mangler dog heller
PMH, s. 71 rie Aand, hvilket jo ogsaa er · ganske i sin Orden, naar man, hvad Titlen paa
AE, s. 40 esultat nogetsteds, hvilket er · ganske i sin Orden, netop fordi Afgjørelsen
EE2, s. 287 Dette vilde Du maaskee finde · ganske i sin Orden, og den eneste Indvending,
EE1, s. 418 enseende er denne Modsigelse · ganske i sin Orden, og den, der forstaaer at tænke
EE2, s. 245 det Indifferente, finder jeg · ganske i sin Orden, og det er netop en Veneration
4T43, s. 171 , eller var det ikke snarere · ganske i sin Orden, og en Lykke, at det var i
CT, s. 166 Ikke sandt, Du vil finde det · ganske i sin Orden, og i en vis Forstand vel betænkt,
PMH, s. 73 udsætter Bevægelsen, er · ganske i sin Orden, og i Grunden indrømmet
AE, s. 514 sforstaaet, hvilket jo dog er · ganske i sin Orden, og Klagen derover kun en Misforstaaelse,
SD, s. 217 r, at han finder det Daglige · ganske i sin Orden, og kun selv standser et Øieblik,
NB27:87 , reent msklig talt, er det · ganske i sin Orden, om vi Msker sætte »
CT, s. 187 ste Udtryk. Dette er jo ogsaa · ganske i sin Orden, rigtigt og forsvarligt, det
EE1, s. 114 an. Naar man nu finder dette · ganske i sin Orden, saa bliver Indtrykket et Øieblik
SLV, s. 372 ud hele Livet igjennem er jo · ganske i sin Orden, saa meget mere, som de gjøre
AE, s. 362 ds Forfarenhed, som var dette · ganske i sin Orden, siger han mere end eengang,
EE2, s. 195 lut fornem Stolthed. Dette er · ganske i sin Orden, thi Du er jo færdig med
AE, note isforstaaelsen. Dette er igjen · ganske i sin Orden, thi en ironisk Replik kan
NB11:183 mig angik var det maaskee · ganske i sin Orden, thi i mig var det primitivt,
AE mmer om Forargelsen; nu, det er · ganske i sin Orden, thi over en Ubetydelighed
SFV, note Personlige er jo noget som er · ganske i sin Orden. / Dette, som dog nu er overarbeidet
BI, s. 311 Hegels Adfærd imod den er · ganske i sin Orden. / Ironien optraadte nu som
Oi4, s. 208 forstaaer sig selv, finde det · ganske i sin Orden. / Men hvad selv den saaledes
NB10:8 bstaden finde, at det var · ganske i sin Orden. / R. Nielsen vil formodl.
NB10:96 seetere, at tie. / Sagen er · ganske i sin Orden. Der er blot in casu gjort
IC, s. 192 og Fornedrelse, det er ogsaa · ganske i sin Orden. Dog selv dette har Ynglingen
OTA, s. 407 ængselen. Men dette er jo · ganske i sin Orden. Gjør ikke en Konges Tilstedeværelse,
NB:73 med mine blotte Øine – er · ganske i sin Orden. Men at en Mand faaer Mikroskopet
NB11:175 lyer Χstus: det er da · ganske i sin Orden. Men noget Andet med En, der
BI, s. 170 t, da maatte man jo finde det · ganske i sin Orden. Men saaledes forholder Sagen
EE1, s. 120 rveiende. Dette er i Operaen · ganske i sin Orden. Operaen har ikke saa meget
ER, s. 201 eistligheden, saa er Tausheden · ganske i sin Orden. Thi paa Levebrødet har
NB:210 u først mit Livs Lystighed, er · ganske i sin Orden: hun er et Fruentimmer og jeg
SD, s. 160 , hvilket da forøvrigt er · ganske i sin Orden; da det nemlig ikke æsthetisk
BMT, s. 217 ende sin Christendom. Og hvor · ganske i sin Orden; en Christen, denne Sandhedens
Oi4, s. 205 og i en vis Forstand er dette · ganske i sin Orden; just fordi man er hildet i
EE1, s. 243 som hans Onkel er, det var · ganske i sin Orden; men det er ikke derpaa Charles
SLV, s. 143 lder ham. Det er Krisen, og · ganske i sin Orden; netop jo mere aandeligt begavet
EE2, s. 176 eres ældre Dage, fandt det · ganske i sin Orden; thi de vare endnu det skjønneste
EE1, s. 266 vit. En saadan Trofasthed er · ganske i sin Orden; thi en lille Jomfru som Emmeline
LF, s. 45 u ubetinget glad. Og det er jo · ganske i sin Orden; thi Gud den Almægtige,
BOA, s. 285 skediget. Og hans Afskeed er · ganske i sin Orden; thi Statskirken faaer jo nu
KG, s. 212 overført Tale, og dette er · ganske i sin, eller i Tingenes og Tilværelsens
EE1, s. 353 mægtig; fandt sig derimod · ganske i sit Es, da jeg viste hende det skjønt
NB32:117 een og kun i god Forstand · ganske i Styrelsens Magt, Revisoren er i tvetydig
NB32:117 ren er i tvetydig Forstand · ganske i Styrelsens Magt; har Apostelen med al
LF, s. 22 r Gud, hvad oftest glemmes saa · ganske i Talen og Samtalen med andre Mennesker.
CT, s. 38 giver han sig og sin Overflod · ganske i Tankens Magt, saa er han, der haver,
TSA, s. 64 Overveielse. Min Sjel hviler · ganske i Troen, forstaaer sig ganske i at troe.
BOA, s. 249 ndviis, de forstaae hinanden · ganske i Tusindviis. De bedre Philosopher veed
F, s. 494 d det Læste, glemte det ikke · ganske i Ugens Løb, medens han derimod ogsaa
CT, s. 266 e nænt at indvie Apostlene · ganske i, hvor nær Faren er, at den er endnu
KG, s. 75 ke, det første det bedste, · ganske iblinde taget. » Digteren«
EE:84 jeg levede ikke var mit eget; men · ganske identisk med en anden bestemt Person, uden
NB14:44.h ig saa let og glad og fri, saa · ganske igjen mig selv, som just efter dette opoffrende
AE, note , men han kan aldrig glemme det · ganske igjen, hvilket udtrykkes rigtigt, naar
NB18:84 Der er noget Underfundigt heri. · Ganske ignorere saadanne Lidende, om hvilke Evangeliet
SD, note eden, der, som det synes, enten · ganske ignorerer, at Christus selv er Den, der
SLV, s. 163 det, naar han vil underbyde. · Ganske in abstracto anerkjender han Timelighedens
NB4:107 Dernæst at det at forlade dem · ganske in abstracto ansaaes for det Christelige.
PMH, s. 71 ære sande, men dog kun ere · ganske in abstracto sande, og derfor maa i Forhold
BA, s. 433 dog altid en vis Continuitet, · ganske in abstracto seet af den Grund, at den
SD, s. 210 r Afsindighed. Man kan ogsaa · ganske in abstracto sige: paa Imperfectum følger
EE1, s. 88 iver kun desto ulykkeligere. · Ganske in parenthesi skal jeg her tillade mig
NB6:35 r af hvad jeg ikke er og existere · ganske in toto) udgive i et lille Bind alle de
SD, s. 211 er den Idee at ville være · ganske incognito, aldeles behandles som en simpel
EE1, s. 248 bedrage Emmeline. Han gaaer · ganske ind i den formeentlige Charles' s Sentimentalitet,
NB9:37 jerrig efter Andre, vend Dit Blik · ganske ind i Dig selv, men lad saa Dit Liv ( hvad
NB10:109 Χstd, til at sætte den · ganske ind i Reflexion. / Det er ofte sagt, at
EE1, s. 414 g, sukke for mig, jeg slaaer · ganske ind i samme Toneart, paa den Maade kan
BOA, s. 288 ig med qvindelig Hengivenhed · ganske ind under hendes Mand, tilegner sig klædeligt,
EE2, s. 282 ja, jeg tør endnu ikke · ganske indestaae for ham. Derpaa har Du formodentlig
LP, s. 17 aae som en imponerende Statue, · ganske indhyllet i sin hjemmegjorte terminologiske
PCS, s. 142 ørste Akt at skjule og kun · ganske indirecte lade ane, at Scipio er en lille
KK:4 rstaaer saaledes at knytte til · ganske individuelle Situationer, at han veed paa
NB29:112 – – og det er · ganske indlysende, at Christendommen slet ikke
Not11:36 thi, som det hedder, den · ganske indre blivende Persephone er Jomfrue, den
NB10:16 som Digter og da personligt · ganske indrette mig i Livet som Digter, søge
Brev 193 mod ikke seer og hell. ikke saa · ganske indseer er, hvorledes Du kan tilføie,
CT, s. 252 hed paa at faae det ganske og · ganske indtil Prikken over et Bogstav bestemt,
Papir 376 Han gjør i sit Program · ganske Indtryk som en Confirmant, ell. En der
BOA, s. 295 ets Katastrophe. Han gjør · ganske Indtrykket af en Hedning, der pludseligen
PCS, s. 137 a kommer Capt. S. Det gjør · ganske Indtrykket af, at han kommer bagefter,
NB24:71 det have de ikke Tid til, de ere · ganske indviede til det Energiske, ganske τελεολοgisk
BI, s. 208 de, da den overhovedet virker · ganske instinctagtigt. Hvad dens Virksomhed angaaer,
JC, s. 34 vde samlet nye Kræfter var · ganske integer, han stillede sig ligesom ind under
BI, note rd, da han ved at stille sig · ganske isoleret, atter her havde unddraget sig
EE1, s. 113 ke Scene, der, hvis den stod · ganske isoleret, vilde slet Intet bevise, men
IC, s. 61 Bestaaende modtageligt for og · ganske istand til at modtage den Forventede, og
OTA, s. 241 , med alle Mennesker paa den · ganske Jord, der ere Blodsforvandte, og evigt
BOA, s. 137 s en moderne Tid ved at blive · ganske jordisk og verdslig aldeles at glemme hvad
TS, s. 79 , baade i Jerusalem, og i det · ganske Judæa og Samaria, og indtil Jordens
NB21:69 ør han ikke, han holder sig i · ganske jævne Bestemmelser, han er saa godt
NB29:100 være Gud velbehagelig: · ganske jødisk. / Fremdeles istedetfor: Omskærelsen
AE, s. 144 reent verdenshistorisk, ikke · ganske kan afføre sig det Ethiske, der er i
EE2, s. 45 igesom og, at Du maaskee ikke · ganske kan bare Dig for at smile over Dig selv
AE, s. 219 aende, Du maa have Noget, der · ganske kan beskjæftige Dig Din Tid; her er
EE1, s. 158 føler, at Mennesket ikke · ganske kan blive Herre over sit Naturforhold,
AE, s. 287 ad han qua Existerende aldrig · ganske kan blive, og hvad han qva Existerende,
Papir 455 p, som gjør, at man ikke saa · ganske kan faae hverken Tid, Ro eller Klarhed
NB34:38 en Vished af den Art, at vi · ganske kan faae travlt med at nyde dette Liv.
DS, s. 244 kke, hvor jeg ikke mener, man · ganske kan frikjende Luther for et vist Tungsind;
NB33:23 saaledes subjektiv, at han · ganske kan fuldkomme hvad han i objektiv Overlegenhed
NB33:54 Subjektivitet ikke strax og ikke · ganske kan give sig hen i Gud. / I de ældre,
3T43, s. 68 me, fordi dog intet Menneske · ganske kan gjennemskue et andet, fordi det dog
NB:69 . Derfor er det eet Msk. ikke · ganske kan gjøre et andet frit, fordi Den der
NB31:48 olitie-Lidenskab jeg har, at jeg · ganske kan glemme at det gaaer ud over mig selv,
YTS, s. 256 ogsaa Han fristedes saaledes; · ganske kan Han sætte sig i Dit Sted, hvo Du
Brev 116 øre. At Du i saa kort Tid saa · ganske kan have glemt mig! Din Forlovede traf
EE2, s. 108 om muligt; og da det dog ikke · ganske kan holdes borte, gjelder det at have indrettet
4T44, s. 327 a hans Sjel, som ingen Anger · ganske kan indfrie, ingen Trøst til Gud ganske
PS, s. 254 meget handlende, at den ikke · ganske kan lade sig tilintetgjøre ( thi Forargelsen
NB27:57 aes saaledes, at det aldrig · ganske kan lykkes noget Msk, og saaledes, at jeg
NB:67 nker af Hovedet; men da dette ikke · ganske kan lykkes, saa blive de endog ondskabsfulde
OTA, s. 144 fortvivler over, at han ikke · ganske kan løsrive sig fra det Gode: de ere
OTA, s. 193 melighed er, at han dog ikke · ganske kan nøies med det Godes fattige Løn,
NB30:47 elsk, desto bedre sikkret at han · ganske kan offre sig for at forkynde: Fryd Dig
NB30:14 saa meget, at Samtiden ikke · ganske kan slippe fra Phænomenet, ved at kunne
NB25:58 min Svagheds Skyld tillige ikke · ganske kan slippe Verden, hvad jeg saa mener at
YTS, s. 252 der er jo dog Een, der · ganske kan sætte sig i Dit som i enhver Lidendes
YTS, s. 258 sen, klager Du over, at Ingen · ganske kan sætte sig i Dit Sted – thi
YTS, s. 254 end er, mener Du ikke, at Han · ganske kan sætte sig i Dit Sted! – Eller
YTS, s. 256 en Livet: der er dog Den, som · ganske kan sætte sig i Dit Sted, den Herre
YTS, s. 257 andheden: der er dog Een, som · ganske kan sætte sig i Dit Sted, Han, der blev
YTS, s. 256 Hebr. 2, 18); der er Den, der · ganske kan sætte sig i Dit Sted, Jesus Christus,
YTS, s. 257 r Fristelses Størrelse, og · ganske kan sætte sig i Enhvers Sted, der bliver
YTS, s. 256 ham, ikke forstaaer ham, ikke · ganske kan sætte sig i hans Sted. »
YTS, s. 252 le Ting i lige Maade, Han som · ganske kan sætte sig og ganske satte sig i
Papir 344:1 bedste Tanker, hvem man · ganske kan tilegne sig uden Plagiat. Naar Efteraaret
4T44, s. 327 frie, ingen Trøst til Gud · ganske kan udslette, men kun Gud selv i Salighedens
DS, s. 236 rædikeforedraget ikke godt · ganske kan undgaae at tale om Efterfølgelsen
TS, s. 45 ov til at gjøre det, at jeg · ganske kan virke for Guds Riges Udbredelse blandt
NB3:60.a res Lidelse, og blive verdsligt · ganske karske igjen – jeg aldrig.«
BOA, s. 293 ger maae desuden gjøre En · ganske keed af Livet, naar man istedenfor at blive
BOA, note mellem Klister og Malle, at de · ganske kjende hinanden og sige: dikke dikke dikke
CT, s. 51 ere. Der er kun Een, som · ganske kjender sig selv, som i og for sig selv
CT, s. 308 , hvo er da det Menneske, der · ganske kjender sin Utroskab, hvo det Menneske,
Papir 428 men naar Du bliver · ganske Kjerlighed og ganske opgiver det Jordiske
Papir 428 lvkjerligheden i Dig, bliv · ganske Kjerlighed: saa er det umuligt, at Du i
Papir 428 og Opoffrelse, kort bliver · ganske Kjerlighed: saa er Sammenstødet umuligt.
NB34:24 er sig, den convenerer ikke · ganske Kjød og Blod. / Da nu denne Tale om
NB14:88 a Askesen. / Ei heller er Luther · ganske klar m: H: t: en anden Side af det Frivillige.
Not15:4 var Guds Straf over mig. / · Ganske klar over hvad Indtryk hun reent erotisk
FB, s. 128 ar han nok ikke selv været · ganske klar. Alt Dette gjør jeg let, naturligt,
NB35:15.b e, engang hisset at skulle see · ganske klarligen, hvorledes Gud var med i alt
Brev 312 a at det enten ikke er Dem · ganske klart hvad det er at skrifte eller hvad
Brev 312 r paa, at det enten ikke er Dem · ganske klart hvad det er at skrifte eller hvad
IC, s. 53 ed. / Dog for at gjøre det · ganske klart og nærværende, at Standsningen
NB32:62.b ltsaa først da, naar det er · ganske klart og vist, at det virkeligen ikke,
NB15:32 n begynde angrende. / Det er dog · ganske klart, at det er Χstus som Forbilledet
KG, s. 126 tænk Dig, at det blev ham · ganske klart, at det Høieste dog endnu for
OTA, s. 406 takket og let, saa er det da · ganske klart, at Saligheden har Overvægt, saa
KG, s. 126 ens mørkeste Time blev ham · ganske klart, at trods al hans Ulykke, som visseligen
Brev 282 Torsdags var det mig endnu ikke · ganske klart, hvad jeg skulde gjøre. /
Brev 56 reise? Det er mig endnu ikke · ganske klart, hvorledes jeg skal forene dette
NB16:33.d g saaledes, at det ikke bliver · ganske klart, om han veed det ell. ikke: saa er
Papir 397 førlige Afhandling ikke · ganske klart, om han veed det eller ikke: saa
4T44, s. 292 om han end ikke udtrykte sig · ganske klart, thi Forfærdelsen ligger sandeligen
F, s. 516 lykkedes mig, at udtrykke mig · ganske klart. Dette skal jeg bestræbe mig for,
NB6:76 det Sande, er mig ingenlunde · ganske klart. Her var Leiligheden til at prøve,
NB36:3 ng Lidelse, hvorfor Χstheden · ganske klogt har afskaffet Bestemmelsen Aand i
NB11:160 er man, det er maaskee dog · ganske klogt. Men hvad Χstd. forpligter til
Oi7, s. 312 t, den Eenøiede; og det er · ganske kløgtigt beregnet, naar man tilsigter
IC, s. 58 erilet Dom; jeg forholder mig · ganske kold og rolig, ja, hvad mere er, jeg er
Oi4, s. 210 enseende til, at det ikke saa · ganske kom til at løbe ud paa Eet: Christendom
DS, s. 162 ære for Gud kan et Menneske · ganske komme til sig selv i Ædruheds Gjennemsigtighed.
LF, s. 42 æde, det er, kunde man ikke · ganske kort angive Tankebestemmelserne i denne
LF, s. 42 den selv. / Dog kunde man ikke · ganske kort angive, hvorledes Glæden er Indholdet
SFV , denne Forfatter leed, lader sig · ganske kort beskrive saaledes: han leed det at
G, s. 45 g. Han regnede paa, at naar han · ganske kort efter min Afreise begyndte denne Rystelse,
DD:6.a ninger over Anthropologie gjør · ganske kort en lignende Bemærkning om, hvorfor
NB15:115 , som herved er afstedkommet. / · Ganske kort er Forvirringen denne, men den er
DD:208 t er ifærd med at give en · ganske kort Fremstilling af den nyere Philosophie
Oi8, s. 355 Evigheden endog bliver noget · ganske Kort i Sammenligning dermed, istedetfor
BA, note υτου. / Kun · ganske kort kan jeg i Forhold til Undersøgelsens
NB22:80 er mig mere og mere klart. / Ja, · ganske kort kan man sige, at Forskjellen mellem
BOA, s. 213 ar forvirret det Christelige? · Ganske kort og kategorisk nøiagtigt Følgende:
TSA, s. 97 n forvirret det Christelige? · Ganske kort og kategorisk nøiagtigt Følgende:
Papir 254.3 borg Fæstning fortælles · ganske kort og tørt, uden noget Udraabs- eller
NB10:15 drelandet« svarede han · ganske kort og ærbødig trods min Artikels
JJ:106 bleven mere end Major, og det for · ganske kort siden, han burde idetmindste være
NB20:22 ournalernes Magt. Endnu for · ganske kort siden, var det saa, at Den som vovede
Not8:25 re end tilstrækkelig til i en · ganske kort Tid at bringe den til at udfolde sig.
NB21:92 e, at selv den Redeligste i · ganske kort Tid behager sig i sin Methode, naar
PPM, s. 137 le Sagen og Sagens Stilling i · ganske kort Tid blev noget ganske Andet, end den
Oi4, s. 213 de ere Christne: saa har vi i · ganske kort Tid flere Christne end der er Sild
NB26:11 i Reflexionen, og man har i · ganske kort Tid fortæret mig. Og for at fæste
NB12:120.b re sprængt, i Løbet af · ganske kort Tid havde hun oprevet sig selv, overanstrængende
IC, s. 56 igen Ingenting. Og videre, om · ganske kort Tid maa han aldeles have tabt al Agtelse
Oi10, s. 418 lfredsstillelse, at jeg for · ganske kort Tid siden tilfældigviis seer i
KG, s. 107 nneskene – og Du skal i · ganske kort Tid være fremmelig blandt Mennesker.
NB17:60 dige, – og han skal i · ganske kort Tid være som fortæret. Lad et
KG, s. 283 det altsaa kun være der en · ganske kort Tid, lad det saa komme hjem og fortælle
NB7:38 iet med at han har elsket mig en · ganske kort Tid, saa kastede han mig bort, men
Papir 448:3 tilsidst fattede man sig · ganske kort, man vidste, i al mulig Dvaskhed,
PF, s. 89 st. Svaret, der skal gives, er · ganske kort, og jeg har jo fremsat en Formel,
F, s. 500 stemet. Altsaa for at fatte mig · ganske kort, posito jeg sætter, at Systemet
AE, s. 113 over hvad der lader sig sige · ganske kort. / γ. Det var ønskeligt, om
NB17:25.b saa det Spørgsmaal frem men · ganske kort: om Socrates ikke af Omsorg for Athenienserne,
Papir 371:1 Virkelighed – dog · ganske kort; thi det vil jo paa sit Sted blive
BOA, s. 125 re Tydeligheds Skyld skal jeg · ganske kortelig angive de dialektiske Forhold
EE1 a samme Maade lader det sig ogsaa · ganske kortelig fortælle, at Tantalus tørster
LF, s. 42 igjen deres Liv udtrykker, er · ganske kortelig Følgende: der er et Idag, det
EE2, s. 175 valgte med Flid. / Lad os nu · ganske kortelig gjennemløbe disse Stadier,
EE2, s. 176 som Aand, men som Gave. / Kun · ganske kortelig vil jeg fremhæve hvert enkelt
Papir 371:1 Dernæst ønsker jeg · ganske korteligen at give Dem en Forestilling
FV, s. 18 her gjaldt det netop om · ganske korteligen at kunne folde Det sammen i
AE, s. 538 e Capitel fortælles der nu · ganske korteligen den lille Begivenhed, at der
SLV, s. 403 g vil have ham. / Jeg har nu · ganske korteligen gjort en Runde om mit Experiment.
2T44, s. 209 æste Evangelium taler kun · ganske korteligen om Simeon, men dvæler desto
Papir 270.d ve. Men den Enkelte, der ikke · ganske kunde blive fortrolig med slige Tanker,
PCS, s. 130 et Sted, at Reflexionen B saa · ganske kunde forstaae A. Men ogsaa dette hæver
CT, s. 283 t Dig dog om der var Den, der · ganske kunde forstaae al Din Sorg, men ikke kunde
CT, s. 283 ikke kunde tage den fra Dig, · ganske kunde forstaae al Din Strid, men ikke give
YTS, s. 258 r der blot betegnedes, at Han · ganske kunde forstaae Dig, medens Du dog bliver
PS, s. 252 re den Enkelte lig, at denne · ganske kunde forstaae ham. Saa bliver da Paradoxet
4T43, s. 117 at Job ikke var til, at han · ganske kunde frigjøre sin Sjel fra den sidste
AE, s. 211 en Finger, tog mig ganske, og · ganske kunde jeg ikke tilhøre den – men
KG, s. 153 , at der kun er Een, hvem hun · ganske kunde meddele dette i Fortrolighed, og
EE2, s. 89 for Dig ikke, fordi Du ikke · ganske kunde see bort fra det Tvetydige, hvorpaa
CT, s. 245 storisk udsvævende, at det · ganske kunde undgaae ham, at Den, der døde,
KG, s. 165 le og være saaledes, at vi · ganske kunne billige og samtykke det. Men i Guds
YTS, s. 258 aaet i Fristelsen, saa vil Du · ganske kunne forstaae Sandheden. Saa længe
NB30:41 ) var tilpasset, saa Tanken · ganske kunne føle sig, som man siger, vel indrettet
KKS, s. 99 Routine i nok saa høi Grad · ganske kunne skjule Byrdens Tyngde, men hvor den
YTS, s. 254 uusvilde! Skulde Han saa ikke · ganske kunne sætte sig i Dit Sted og forstaae
YTS, s. 254 Frelser, som skulde Han ikke · ganske kunne sætte sig i Dit Sted! –
NB25:84 sikkret, at jeg vidste jeg · ganske kunne tilhøre Idee: visseligen jeg gav
NB20:150 den, at man som Χsten · ganske lade fem være lige og regne paa Guds
SFV, s. 94 og Mængden vilde vel · ganske lade mig i Ro, hvis dette ikke var. /
NB2:48 skulde veilede ham. / Mit Liv er · ganske lagt an paa, med en Torn i Kjødet
NB26:62 f Lidenskaben, nei, den har · ganske lagt sig, og han er blevet overordentlig
Not11:33 m Msket skulde være, er · ganske lagt under Udvorteshed, det Ene har bestandig
EE2, s. 191 rede Araberen, og han svarede · ganske lakonisk: jeg troede, vi skulde ride i
SLV, s. 336 Vrede var over de Vise i det · ganske Land, saa jeg lod dem nedhugge i deres
BOA, s. 184 Taalmodighed, at jeg kan gaae · ganske langsomt tilværks for i enhver Linie
KKS, s. 97 tvertimod, at, naar hun taler · ganske langsomt, fornemmer man Pustet og Beaandelsen.
EE1, s. 348 tilbage over Skulderen; gaae · ganske langsomt, saa bliver Kinden nok lidt blegere,
NB12:102 pediske Institut. / Overhovedet · ganske legemlig og psychisk sund at skulle føre
NB:86 rrende Mikroskop, som lod sig · ganske let indrette. Heraf var Følgen at Kæmpe-Mikroskopet
TAF, s. 286 ikke var en Eneste, der gik · ganske lettet derfra, og Du vilde maaskee stundom
TAF, s. 286 antet derpaa, at føle sig · ganske lettet for enhver – end den mindste
NB:57 netop var at blive Ægtemand og · ganske leve blot for at være gift. Og see,
IC, s. 70 lvor søge sit Selskab hos, · ganske leve med de Fattige og Ringe i Folket,
EE2, s. 177 hele Landet. Jeg mindes endnu · ganske levende en Begivenhed, der forvissede mig
KG, s. 277 rliges Liv da spildt, har han · ganske levet forgjeves, siden der Intet, slet
NB27:38 Anfægtelse, at det blot er en · ganske liden Stund om at gjøre, saa har han
IC, s. 113 er ligger i, at Gud-Mennesket · ganske lider i Retning af at være blot Menneske.
NB31:140 man som havde man vel ikke · ganske lidt som Apostelen, men dog » ogsaa«.
NB:57 oligede Existents, at være · ganske Lidt. / Hvad jeg altid har vidst med mig
NB11:175 id sagt, og ikke altid saa · ganske lige at forstaae. I sin Angest kan han
NB33:15 g vare Nogle, som ikke vare · ganske lige som de Andre – at Misundelsen
NB33:12 behøves blot En, – der · ganske lige ud siger det. Det er den Nemesis der
BMT, s. 218 er blevet ham sagt paa Prent · ganske lige ud. Martensen iagttog Taushed. /
CT, s. 131 isse Goder, da gjør han jo · ganske ligefrem Andre rige. / Lad os saa tænke
SFV, s. 72 Christen. Umiddelbart er det · ganske ligefrem at blive Christen; men Maalestokken
AE, s. 340 og giver, det er nu ikke mere · ganske ligefrem at forstaae. Vi ere jo alle Christne,
Papir 428 at denne Indbydelse ikke er saa · ganske ligefrem at forstaae; og vist er det ogsaa,
BOA, note me Virkeligheden for nær, ved · ganske ligefrem at give sig selv, istedenfor at
NB27:39 re Guds Elskede er dog ikke saa · ganske ligefrem at være en Lykkens Pamphilius.
NB10:137 il et eneste Msk. henvender mig · ganske ligefrem betræffende den religieuse
NB28:7 l Gud; at det nye Testamente ikke · ganske ligefrem eller udenvidere er eller kan
NB27:87 indskærpes i vor Tid. Men saa · ganske ligefrem er han dog heller ikke Forbilledet;
NB32:56 jeg repræsenterer, ikke just · ganske ligefrem er os Msk. det Kjerkomne, tværtimod
NB32:15 og flaut, Noget Enhver saa · ganske ligefrem er, at derom ikke er et Ord at
NB22:89 live » Aand« · ganske ligefrem et Gode, istedetfor at det kun
NB17:107 e Tilfredsstillelse er saa · ganske ligefrem et saadant uhyre Gode, hvorfor
NB27:87 Apostelen« er · ganske ligefrem Forbillede, det vil sige, jeg
AE, s. 540 rværdighed for lidt gal · ganske ligefrem forstaaet? Den vanskelige Tale,
NB25:86 at det Christelige saadan i · ganske ligefrem Forstand skal være os Msker
SBM, s. 142 elig Alvor; ja jeg vil heller · ganske ligefrem gjøre Nar af Gud, bestige et
KG, s. 191 er sig selv ( som laae Feilen · ganske ligefrem hos ham, at han ikke var en sand
NB4:31 nne min Begunstigelse, saa er den · ganske ligefrem i en anden Forstand min Forbandelse,
NB23:96 m, som var det en Nydelse saadan · ganske ligefrem kun endnu deiligere end at gaae
NB36:28 e gaae ind paa det, man maa · ganske ligefrem kunne see, at Det er til Fordeel,
IC, s. 199 lte Menneske, at det ikke saa · ganske ligefrem lader sig gjøre uden videre,
Brev 304.5 , jeg har jo ogsaa talet · ganske ligefrem med Dem. Kun har der været
NB25:86 ngeligt, ladet som var det · ganske ligefrem med denne Salighed. Dersom et
NB12:120 keet, hvis jeg havde brugt · ganske ligefrem Meddelelse; thi da vilde jeg have
Papir 371:1 vel aldrig til at bruge · ganske ligefrem mit eget Jeg. Men dette er jeg
NB28:7 at et almindeligt Msk. ikke · ganske ligefrem og udenvidere kan ( selv om han
NB28:7 raf sees ogsaa, at det N. T. ikke · ganske ligefrem og udenvidere kan være Regulativet
Papir 452 r. / Man tale kun i Kirken · ganske ligefrem om hvorledes det gaaer til i Virkeligheden.
NB32:79 a det altsaa ikke er en saa · ganske ligefrem Optimisme at ville tjene Herren,
AE, s. 266 ster beraabe sig jo rigtignok · ganske ligefrem paa et Bibelsted ligefremt forstaaet:
IC, s. 128 n, er Meddelelsen heller ikke · ganske ligefrem Paragraph- eller Professor-Meddelelse;
NB10:185 er saaledes Genie, at jeg ikke · ganske ligefrem personligt kan overtage det Hele
NB5:42 rfatter, især enhver Tænker · ganske ligefrem sagde hvad han meente. Men denne
IC, s. 139 Modsigelsens Tegn har – · ganske ligefrem sagt – hvad vil det sige?
IC, s. 139 efrem. / Ja vist har Christus · ganske ligefrem sagt sig selv at være Faderens
Papir 393 ig paa, at jeg dog engang burde · ganske ligefrem sige et Par Ord i den Anledning.
NB26:67 v:« nei, Christus taler · ganske ligefrem som var det at ville være fuldkommen
IC, s. 50 : kommer hid, som var det saa · ganske ligefrem til at løbe lige i Armene paa
PS, s. 247 e af Beviset? Gaaer dette saa · ganske ligefrem til? Er det ikke her med som med
HCD, s. 175 er han Fremgangsmaaden, gaaer · ganske ligefrem tilværks – og saa bliver
NB20:38.a r at ligne, naar det nu saadan · ganske ligefrem var det blot ligefrem Store (
NB20:27 ab. / / Dersom Χstd. saadan · ganske ligefrem var et Gode, som et jordisk Gode,
SFV, s. 13 ølger deraf, udenvidere og · ganske ligefrem, at » de Andre«
NB22:56 gtelsen, at Trøsten ikke er · ganske ligefrem, at Χstd. fordrer at lide
NB27:84 rstaaer, at det ikke er saa · ganske ligefrem, at det bliver idel, idel Lidelse
IC, s. 138 thi det er ikke just · ganske ligefrem, at et enkelt Menneske skulde
NB32:119 tibel, saa fulgte da deraf · ganske ligefrem, at man ogsaa hittede paa, at
IC, s. 177 rnet vil ikke strax, end ikke · ganske ligefrem, forstaae dette Billede, det vil
NB36:28 u tildags maa Alt gjøres · ganske ligefrem, hvis Mskene skulle gaae ind paa
OTA, s. 407 ostoliske Ord er derfor ikke · ganske ligefrem, men omtrent denne: » troende
Oi10, s. 409 staaer i, at Mennesket har, · ganske ligefrem, Profit af Gud, og Præsten
AeV, s. 82 ig Kritik, og forstaaer dette · ganske ligefrem, som han netop har sagt det i
NB32:56 ud kan ikke hjælpe mig saadan · ganske ligefrem, thi saa gaaer Sagen tilbage,
NB6:70 il det Gode: saa lad ham sige det · ganske ligefrem, vil Gud saa, at han skal æres
AE, s. 283 Og naar jeg saa har sagt det · ganske ligefrem, vil jeg tilføie, at hvis nogen
NB18:50 nce o: D: – ja det er · ganske ligefrem. Men lad En sige: jeg er ikke
NB14:52 os.« Det seer saa let ud · ganske ligefrem. Men ægte luthersk maatte man
NB9:42 skal jeg tale, saa taler jeg · ganske ligefrem.« Han svarede: »
IC, s. 131 Afskriver, naar Alt gaaer saa · ganske ligefrem: d' Hrr. Tilhørere og Skrivere
NB18:50 ja saa er det ikke saa · ganske ligefrem; thi der fandtes vel i hver Generation
IC, s. 138 er denne Meddelelse ikke just · ganske ligefrem; thi det er ikke just ganske ligefrem,
NB35:5 g et Indtryk mere end af det · ganske Ligefremme. Barnet skjøtter sig selv,
AE, s. 399 Døden, der ogsaa tager det · ganske ligefremt med at være Menneske, hvad
AE, s. 399 rbødige Frihed at tage det · ganske ligefremt med det at være Menneske,
IC, s. 139 roer paa mig, og det er jo et · ganske ligefremt Udsagn. Men naar nu Den, der
IC, s. 139 det at troe ikke er noget saa · ganske Ligefremt, eller, at selv denne hans Opfordring
IC, s. 139 il sige, Udsagnet kan være · ganske ligefremt, men det at han er med, det at
IC, s. 138 medens det han siger er · ganske ligefremt. Meddelelsen indeholder ved Meddeleren
NB5:4 Som evig Sandhed er Christd. · ganske ligegyldig ved enten Noget har Majoriteten
CT, s. 200 Troen, og derimod være Dig · ganske ligegyldig, naar Du troer. Ja det er et
BB:7 og frimodigt lige ud, og at da · ganske ligegyldige Ting udvortes fra kun synes
IC, s. 201 er i Videnskaben o. s. v., ja · ganske ligegyldigt ethvert andet Menneske, en
EE1, s. 310 det ved en saadan Leilighed · ganske ligegyldigt, hvorledes man seer ud, eller
NB31:50 te Haand noget Andet, ofte noget · ganske Ligegyldigt, høist en uvæsentlig
CT, s. 58 , som Evangeliet gjør det, · ganske ligeligt om Høihedens og Ringhedens
BOA, s. 280 t frem for een Fart, hvilken · ganske ligesom Consequents voxer med hvert Fremskridt;
NB27:64 t Χstd. vandt de sig ( · ganske ligesom den utro Husholder i Ev.) Venner
PMH, s. 75 n denne Usandsynlighed passer · ganske ligesom det » sandsynlige«
NB3:41 d. Dette er Plattenslageriet · ganske ligesom disse lurvet-fornemme Kunstner-Tiggere,
AE, s. 436 lers vilde et saadant Convent · ganske ligne Borger-Repræsentanternes Møder.«
AE, s. 433 lers vilde et saadant Convent · ganske ligne Borger-Repræsentanternes Møder.
EE1, s. 115 ere saa grandiose. Det vilde · ganske ligne den at lade Don Juan lære Virkelighedens
TAF, s. 281 m os Mennesker, i hvilken vi · ganske ligne hinanden, at Ingen af os ret tænker
KG, s. 314 ralistet hende dem og lagt en · ganske lignende Klud isteden, hvori der Intet
NB31:146 sti Χstd, men derimod · ganske ligner en Drikke-Vise Jeppe paa Bjerget
Papir 335 arapluierne komne bort havde de · ganske lignet hinanden. / Een har Overflod, en
NB29:64 at der i det Barn, som var · ganske liigt andre, boede et saadant Fond af Dumhed,
DS, s. 187 færdighed: i Forhold til et · ganske lille Barn er Blufærdighed een; saasnart
NB26:120 holder sig til Gud som det · ganske lille Barn til Forældrene, – som
Brev 39 udvises i de 4 Hjørner en · ganske lille bitte Plads med bar Jord; og i hvert
SFV, s. 102 onen tager bestandigt kun et · ganske lille bitte Stykke af Gangen; og i Forhold
Papir 515 være Χsten, med en · ganske lille bitte, bitte, bitte Smule Anstrengelse
BOA, s. 122 ingsformen end at afhandle en · ganske lille concret Opgave; og det Uretfærdige
NB18:81 æsten) at udtrykke, at kun en · ganske lille Deel af Samfundet er til. Men en
LP, s. 30 , tvertimod afslutter sig i et · ganske lille Spatium deraf, det vil ikke undre
NB13:37 ja men det har jeg ikke · ganske Lov at kalde den, thi den er tillige min
NB13:26 » Fortjenstlige«, · ganske lumskelig confunderer hele den middelalderske
EE2, s. 192 itet have for Dig, men som Du · ganske lunefuldt benytter og combinerer, hvormed
IC, s. 79 og hvis Du ønsker det med, · ganske luthersk: kun Syndens Bevidsthed kan, om
GU, s. 337 g uden Du selv; kunde Du blive · ganske lydig i uforandret Lydighed, da skulde
AE, s. 303 Tænken blive distrait, men · ganske lykkes det ikke, snarere mislykkes det
NB29:40 d Præstens Løgne, og taber · ganske Lysten. / Nei, man skal sige hvad Sandhed
OTA, s. 349 Underviisningen, da tabe de · ganske Lærelysten, da mene de sig allerede
LP, s. 48 ition, som han nu, ledet af en · ganske løs og udvortes Ideeassociation, anvender
TS, s. 69 ken kunde ganske hengive eller · ganske løsrive sig, hvorfor han valgte Natten,
BI, s. 267 aabe mig paa dem, da de staae · ganske løst henkastede. / Den egentlige Fremstilling
Brev 85 Sag derimod føler jeg, at jeg · ganske maa overlade mig til mig selv, det var
Brev 271 unge Moder, at disse To da · ganske maatte forstaae hinanden i at sørge
SLV, s. 230 hun aldrig helbredet. At hun · ganske maatte kunne faae sig selv igjen, er mit
NB16:90 verlegen Aand, hvor hun saa · ganske maatte ud af hele sin Forestillingskreds,
NB4:119 traae efter een Ven, at jeg · ganske maatte være hans, den Herre Jesus Χst.,
Papir 451 en og henriver og henriver · ganske mageløs. I Forsamlingen var der blandt
IC, s. 96 han har været noget saadan · ganske mageløst Overordentligt, næstendeels
CT, s. 162 let saa vigtigt, at det faaer · ganske Magt over Dig og Du derved Magt over Dig
NB32:73 gn paa Fremgang! Har Synden · ganske Magt over et Msk, da tør han slet ikke
KG, s. 347 ved nye og nye Indtryk faaer · ganske Magt til at udslette Erindringen; og har
NB30:115 ed andre Slyngler, der ere · ganske maneerlige, naar man bukker og skraber
4T44, s. 369 gav han Bønnen, fordi han · ganske manglede den Tankes sande Inderlighed,
JJ:435 adant Blad som Corsaren ikke · ganske manglede Selverkjendelse, da vilde det
CT, s. 191 e sig i Synden, eller om ikke · ganske med Bevidsthed derom, saa dog med Bevidsthed
BI, s. 225 d Dig selv, congruerer derfor · ganske med den i det Foregaaende beskrevne Uvidenhed.
BOA, s. 289 er, og den harmonerer derfor · ganske med den Oprømthed, der indtræder
EE1, s. 178 nde. Dette Udtryk harmonerer · ganske med den stærke indre Bevægelse i
NB29:89 ed med sine mange Bud; bryd · ganske med det – Alt det Forbigangne er
OTA, s. 392 , som nødig nok vil bryde · ganske med det Gode, men ogsaa grumme nødigt
LA, s. 28 lhører nu Cl. den Spæde · ganske med en saadan i stille Indvielse helliget
NB21:33 lod, er bange for at indlade sig · ganske med Gud ( Aand). Dette ville vi tilstaae,
SLV, s. 27 jele-Reenhed, der harmonerede · ganske med hans hele Skikkelses næsten qvindelige
EE1, s. 308 træffeligt, og harmonerer · ganske med hele Deres Optrædens Hastværk.
KK:3 ske fortræffelig og stemmer · ganske med hvad jeg har tænkt mig og som der
NB11:65 re desangaaende. Det stemmer saa · ganske med hvad jeg i flere Pseudonymer har udviklet,
NB17:101 t med latinsk skrift / saa · ganske med Nødvendighed at man udenvidere gjør
OiA, s. 8 et i Sommeren, kunde jeg ikke · ganske med Sikkerhed vide, da Efterretningerne
BI, note Privatmand, og dette harmonerer · ganske med Socrates' øvrige negative Forhold
NB2:17 mig. Saaledes hører dette · ganske med til min Idees Consequents, det vil
AA:36 rer), og forsonede sig derfor · ganske med Verden, og førte til en Quietisme.
EE1, s. 422 et saa kort? Jeg kunde blive · ganske melancholsk ved denne Tanke, og dog, det
EE2, s. 103 , at der ikke staaer: for den · ganske Menighed; men: for Gud og denne Menighed,
KG, s. 201 , medens det rigtignok bliver · ganske meningsløst, forklaret ved Hjelp af
TTL, s. 450 rdens Underværk, og om den · ganske Menneskehed vilde misforstaae det, fordi
IC, s. 183 e, i Høiheden. Lad os tale · ganske menneskelig derom, han har bestaaet sin
IC, s. 182 ham og hans Liv, lad os tale · ganske menneskelig derom, han var jo sandt Menneske.
PS, s. 235 ævner den, saaledes er det · ganske menneskelige Sprog saa selvkjærligt,
KG, s. 169 fremstille Forholdet og tale · ganske menneskeligt derom. Altsaa, Du stod anklaget
IC, s. 182 ghed, han – for at tale · ganske menneskeligt og dog vel med Rette om et
KG, s. 168 og vel hans Feil. Lad os tale · ganske menneskeligt om dette Forhold. Gud veed,
NB9:78 / Og sæt saa, for at tale · ganske menneskeligt, at jeg vovede for lidt, ell.
KG, s. 157 saa kan han heller ikke elske · ganske menneskeligt, thi dette er just Kjerlighedens
NB11:232 yld. Jeg skal, for at tale · ganske menneskeligt, være saa forgabet i Gud
NB11:185 ve p. 474. / / / Det er en · ganske mesterlig Distinktion af Luther, som findes
NB23:168 : – dette vender Augustin · ganske mesterligt, idet han siger at det er saa
Oi6, s. 275 a Christi Ord! / Det undgaaer · ganske Middelmaadigheden, at herved frembringes
NB5:126 g talte om, og jeg maaskee neppe · ganske mig selv ( i ethvert Tilfælde egl. kun
NB14:30 ti-Cl., jeg gjenkjender saa · ganske mig selv og mit Væsen deri, saa hvis
AE, s. 360 ttende Aarhundrede, og derved · ganske mig, som ogsaa tilhører det nittende
NB11:199 aaet: ja, jeg tilgiver Dig · ganske min lille Dreng, E. M. G. – Dette
G, s. 21 ig. / Han var villig og bifaldt · ganske min Plan. I en Modeboutique fandt jeg,
SLV, s. 119 rmere, forekommer det mig · ganske miserabelt. Anderledes derimod, hvis en
AE, s. 240 Inderlighed. Denne Form vandt · ganske mit Bifald, og jeg troede deri tillige
EE2, s. 105 forstyrrer Dig, men glem ikke · ganske mit Princip, glem ikke, om det er Dig muligt,
PMH, s. 77 odentlig, noget der ogsaa var · ganske mod min Forventning, ikke har faaet Tid
BI, s. 159 d Spekulationens Frugt aldrig · ganske modnes i Plato, det har sin Grund i, at
BOA, s. 280 at stramme Reflexionen i en · ganske modsat Retning for at see om der intet
NB21:103 , ja vel endog har denne i · ganske modsatte Categorier. / a Anti-Climacus.
NB32:78 Formeentlig Hævd. / / Det er · ganske moersomt at see, den Uforskammethed med
NB24:128 til at holde op. / Det er · ganske moersomt! Jeg maa have en Ven, en Velynder,
NB32:112 t mere Fremmelige, det var · ganske moersomt, at see paa mig, snakke lidt med
NB30:24 e tamme Gjæs, at det var · ganske moersomt, de holdt af den Vildgaas. Men
Papir 420:2 eholder adskillige nogle · ganske morsomme Snurrepiberier angaaende fremmede
NB34:40 xcelleret i at gjøre Gud · ganske msklig. / Maaskee vil man sige, at dette
NB29:83 is jeg et Øieblik tør tale · ganske mskligt derom vilde jeg sige: det Gode
NB26:96 s er det ikke. Lad mig tale · ganske mskligt derom, om hvorledes jeg forstaaer
NB27:84 være Msk. / Lad mig tale · ganske mskligt derom. Jeg gjør mig ikke bedre
NB10:164 is man kunde tale om Χstus · ganske mskligt, saa maatte man jo sige, at det
NB22:156 t videre, tænke og tale · ganske mskligt. / Hertil maatte saa Gud svare.
Papir 377 er høist besynderligt om end · ganske mskligt. Man har kjøbt og betalt den
EE1, s. 353 desuden heller ikke Tydsken · ganske mægtig; fandt sig derimod ganske i sit
IC, s. 126 skens er. Her seer man paa en · ganske mærkelig Maade, hvor Forargelsens Mulighed
Not10:4 imisch noch im Tode. / Det er en · ganske mærkelig Ting; Gudernes Vrede forfølger
Brev 36 r En muligt, selv om man ikke · ganske naaer det, men ved at sidde stille, og
Brev 78 , efter Forfatterens Mening, · ganske naaet sin Bestemmelse. / Til /
NB9:4 har denne Egoisme vistnok – · ganske naivt – fundet det uforklarligt og
NB:41 en Nordamerikaner fortæller det · ganske naivt om samtlige Nordamerikanere cfr theol:
Not11:16 tter i det 17d Arh. svarer · ganske naivt paa dette Spørgsmaal, at det var
NB29:4 storal Theologie siger Vinet · ganske naivt: Præst er det eneste Navn paa
NB22:159 t muligt, at Sønnen kan · ganske narre ham i en vis Forstand: frygtelige
SLV, s. 401 , at det dog vil ende paa en · ganske naturlig Maade med, at hun er frank og
BI, s. 333 senere blev det i Livet, var · ganske naturlig. – Lisettes Død maatte
NB32:137 re udleie. / Sagen er forresten · ganske naturlig. Efterhaanden som der rives stedse
FB, s. 125 in Virkning, og dog var denne · ganske naturlig. Eller hvis Synderen virkelig
NB16:78 / Fremfor Alt oversees det · ganske naturlige, at Apostelen er en Existerende,
3T44, s. 243 godt. / Men som Ungdommen nu · ganske naturligen tænker, at Gud er Skaber,
NB32:94 er af Alt det meest Usociale, og · ganske naturligt af den simple Grund, at Foreningen
NB18:85 andidater. Det følger jo · ganske naturligt af sig selv at de ere Χstne;
NB18:85 es hen: det følger jo da · ganske naturligt af sig selv at de ere Χstne
NB22:65 Magt. / Dog naar saa er, er det · ganske naturligt at de ikke ønske at have med
Oi10, s. 415 d paa rette Sted, forskylde · ganske naturligt at sigte Den for Hjerteløshed,
3T44, s. 241 ers Gaard, og det falder ham · ganske naturligt at være der. Men naar man
EE1, s. 119 i denne. / I et Drama samler · ganske naturligt Hovedinteressen sig om hvad man
NB31:69 mpel, Mskhedens Interesse ligger · ganske naturligt i at redigere Alt ind i Middelmaadighed,
EE2, s. 26 opfyldt Ønske. Det ligger · ganske naturligt i Kjærlighedens første
BOA, s. 281 ere Livs-Indtryks Indsigelse · ganske naturligt maatte culminere i Hegels Philosophie,
NB18:49 vilde frem, og hos hvem jeg · ganske naturligt skulde have søgt mit Tilhold.
NB20:157 lle trække i Selerne, de ere · ganske naturligt ugifte. Men Præsterne mene
BA, s. 339 her er det jo, og fremkommet · ganske naturligt ved det Foregaaende. Forsaavidt
Papir 198 in Broder Freymund) finde de det · ganske naturligt, at de selv efter et omtumlet
BI, s. 158 jendelse, saa bliver det vist · ganske naturligt, at det Digteriske i sin aktive
Brev 31 el ariveret. / Jeg finder det · ganske naturligt, at det har tøvet lidt for
HJV, s. 179 ge Menneskelige, at det jo er · ganske naturligt, at en Mand skal have Løn
BOA, s. 252 en saadan, at det maa falde · ganske naturligt, at han culminerede i at blive
Brev 246 nsker selv, og det finder jeg · ganske naturligt, at jeg » med et Par Ord«
Papir 432:2 heed Invaliden, var det · ganske naturligt, at jeg kom til at tænke paa,
BI, note rste Dialoger. Det var derfor · ganske naturligt, at Plato ret levende ønskede
BI, s. 230 nd Manddommen. Det var derfor · ganske naturligt, at Socrates fornemlig henvendte
NB27:81 ler sig saaledes for ham er · ganske naturligt, da han jo selv endnu kun fornemmer
EE1, s. 294 cerpter, hvilket forekom mig · ganske naturligt, da jeg vidste, at han med Iver
EE1, s. 418 det Beseirede, og dog er det · ganske naturligt, og det er blot Tølperagtighed,
TSA, s. 62 e Fattige, saa det falder ham · ganske naturligt, saa han finder – ja her
4T44, s. 293 ham, hvad der tilbød sig · ganske naturligt, saa naturligt, at Du maaskee
NB28:24 – og dette finder jeg · ganske naturligt. / Kunde vi da ikke paa en behændig
NB4:31 Religieusitet i Danmark. Dette er · ganske naturligt. 20 Freds-Aar, almdl. Velstand,
EE1, s. 68 ved Christendommen. Dette er · ganske naturligt; thi Christendommen er Aand,
NB22:134 lades haant om Subjektiviteten. · Ganske naturligt; thi man ønsker at fritages
BI, s. 314 nstanden, og det var jo ogsaa · ganske naturligt; thi nu skulde først Virkeligheden
NB31:24 d for Døden – og det er · ganske naturligt; thi Sandheden er et Natur-Mskes
NB10:13 vitet – saa er det jo · ganske nemt med denne Taushed. Mon han er saa
NB9:71 det forstaaer sig, han vilde vel · ganske nemt svare: saa har jeg jo Intet at leve
EE1, s. 335 m jeg var Elsker, nei, endnu · ganske neutralt, nu vaagner Qvindeligheden, man
AeV, s. 82 P. L. Møller. Alt dette er · ganske normale Phænomener, det eneste Abnorme
Brev 82 ophiæ utriusque, nu, ikke · ganske nu, thi han har endnu ikke givet den positive
IC, s. 245 den bestaaende Christenhed en · ganske ny Adskillelse i Bestemmelsen: at være
Brev 272 , saa maatte han opdage en · ganske ny Art Drama, en Monstrositet, et Drama,
BI, s. 160 n begyndte Proces, men som en · ganske ny Begyndelse. Jo mere den nu vil udvide
NB14:147 kee kunde der vælges en · ganske ny Form: gudelig Underholdning ( Morskabslæsning)
Not11:15 anden. Men den positive har en · ganske ny Methode, den positive behøver hell.
BOA, s. 190 laring af Forordet, den er en · ganske ny Opfattelse, en ny Skikkelse A. træder
AE, s. 286 er endnu et tredie Medium, et · ganske ny opfundet. Den begynder, som det derfor
NB22:63 og bliver nu Stifter af en · ganske ny Orden: hun gifter sig nemlig med den
Brev 272 e Omgivelsens Reflexion en · ganske ny Retning. Som et Styrtebads Forfriskelse
EE1, s. 414 omme til at træde op i en · ganske ny Rolle. De unge Piger ville beklage mig,
NB26:7 Apostel« men i · ganske ny Stiil. Han maatte have et umiddelbart
AE, s. 404 nskende Paafund, ikke som en · ganske ny Udflugt, hvilken Poesien ikke havde
NB32:84 forestaaer der nu Theologien en · ganske ny Udvikling, hvor alle disse moderne Opdagelser
SFV, s. 34 og fremmest behøver, er en · ganske ny Vaabenlære, det er en Vaabenlære
Brev 58 en Bog, for at det kan være et · ganske nyt Exemplar, saa blot et Ord, og jeg skal
BA, s. 457 som havde den nu opfundet et · ganske nyt Forfærdelsesmiddel, som var den
NB27:44 ring – og nu var det jo et · ganske nyt Liv han skulde begynde –: i samme
KG, s. 118 ghed lære Menneskene noget · ganske Nyt, for hvilket dog den nu forældede
Brev 58 ok velconditioneret, men dog ikke · ganske nyt. Bogen er nemlig udsolgt, saa det er
Papir 433 , har man hittet paa noget · ganske Nyt: at de alvorligste og meest gjennemgribende
Brev 272 ndse. Den har lagt mig det · ganske nær – ak ved at sætte mig min
SD, s. 153 lsen seer ud som var han den · ganske nær – men saa flyver den igjen,
NB25:22 gteligt det er at komme Gud · ganske nær ( hvad dog alligevel er Guds Fordring)
FB, s. 191 blive gift, skjønt hun var · ganske nær derved, ligesaa nær som en Student,
TTL, s. 417 live stille! At have været · ganske nær derved, og dog at have grebet en
EE1, s. 413 ilfreds med at have været · ganske nær derved. Det er dog altid Noget,
NB:73 som, ligesom, for det meste, · ganske nær efter – forklare Underet.
NB17:92 ieblik synes det Dig som var Du · ganske nær efter at forstaae den – og
CT, s. 145 e det igjen. Men er Evigheden · ganske nær hos Dig, saa faaer Du vel endnu
CT, s. 178 høiede, i Herrens Huus Dig · ganske nær i sin Ophøiethed; thi det er
BOA, s. 283 disse Tvende komme hinanden · ganske nær ind paa Livet, saa gaaer ganske
CT, s. 178 n naar Ophøietheden er Dig · ganske nær og dog er Ophøietheden, da er
NB20:155 ra Herodes til Pilatus, være · ganske nær og saa dog igjen langt borte o:
BOA, s. 283 han tilsidst kommer sig selv · ganske nær paa Livet i en besynderlig Situation:
Papir 419 til for Sandheden, at faae det · ganske nær paa sig: saa ryger al Klogskaben
SLV, s. 279 in Inqvisitor kan bringe mig · ganske nær til en Tilstaaelse, saa nær som
IC, s. 227 ke Klæde, da træder han · ganske nær til Gjenstanden, i sidste Tilfælde
TS, s. 62 g Gransken og Grunden Guds Ord · ganske nær til mig: det Sande er, at jeg just
IC, s. 227 een Forstand betyde at komme · ganske nær til Noget, til Det nemlig man vil
Brev 297 a maa jeg dog vist være · ganske nær ved at blive det. / For det Andet
AE, s. 97 ke Side, men at have været · ganske nær ved at gjøre Springet, er slet
3T44, s. 265 te, at det, at have været · ganske nær ved at vorde optagen, endnu er en
SLV, s. 23 skjult, lønligt er man der · ganske nær ved et Hegn, som hedder Ulykkes-Hegnet.
EE1, s. 219 for sildig. Han er bestandig · ganske nær ved Maalet, og i samme Øieblik
AE, s. 97 ndelig bred. At have været · ganske nær ved Noget, har allerede sin comiske
AE, s. 104 nkelte Gange har jeg været · ganske nær ved Tilbedelsen; men see, i det
SFV, s. 61 Følelser o. s. v. at see · ganske nær ved, Øvelse i at gaae ud og ind
BI, note d, han i andre Yttringer er saa · ganske nær ved. Aristophanes har vistnok villet
NB34:12 e Frygtelige ( som jo ligger saa · ganske nær!) dette Frygtelige ( som noget nær
NB32:132 elsen udtrykker her er Gud · ganske nær, desto fjernere er han. / Jo mere
CT, s. 152 k. Lad da det Evige komme Dig · ganske nær, for at hjælpe Dig: o, naar det
NB34:25 e sig selv, Gud seer det, Gud er · ganske nær, men han overseer ham, han straffes
Brev 311 aa min Læbe, De var mig · ganske nær, men jeg maatte tie, thi Conveniensen
TTL, s. 403 hen, thi Gud er lige hos ham, · ganske nær, nær allevegne, i ethvert Øieblik
CT, s. 178 uendelig Ophøiede, er Dig · ganske nær, nærmere end de Mennesker, Du
CT, s. 178 n uendelige Ophøiethed Dig · ganske nær, nærmere end Du er Dig selv,
CT, s. 178 ei Gud kan komme den Ringeste · ganske nær, og er dog i sin uendelige Ophøiethed.
NB8:4 a hvor nær det Evige er. Er det · ganske nær, saa er al vor Lidelse og Ulykke
CT, s. 152 o, naar det Evige blot er Dig · ganske nær, saa er Du hjulpen, saa er det Glædelige
CT, s. 145 nærmere; naar Evigheden er · ganske nær, saa er Glæden ganske. Men dette,
CT, s. 178 og i sin Ophøiethed er Dig · ganske nær, seer Dig – og dog i sin Ophøiethed
EOT, s. 264 v ved at komme Afgjørelsen · ganske nær, uden at det dog blev Afgjø
SLV, s. 344 Bemærkning, der rører · ganske nær, uden selv at ane det. Igaar vare
CT, s. 145 Naar saa er, er Evigheden Dig · ganske nær. Hvor nær den er Dig kan maaskee
CT, s. 151 ende: saa er Evigheden ham jo · ganske nær. Og det var jo det Eneste, der var
CT, s. 152 lige, saa er jo Evigheden ham · ganske nær. Og naar saa er, saa er jo det Glædelige,
CT, s. 145 anskelige er blot at faae den · ganske nær. See, et Barn kan maaskee ogsaa
Brev 272 uren godhedsfuldt lagt mig · ganske nær: det ikke at overskride min Grændse.
CT, s. 179 , Hjertekjenderen, som er Dig · ganske nær: Gud vil kun forstaae een Art af
Papir 371:1 fastholde at Gud er ham · ganske nær: saa vilde han ogsaa gjøre saaledes.
2T44, s. 220 en tilsyneladende nær, ja · ganske nær; pludselig fjerner den sig. Taalmodigheden
NB12:105 hende har været mig et · ganske nært, præsentisk Studium i at faae
Brev 293 Ret: jeg har virkelig været · ganske nærved at brænde mig paa Mediationen.
NB5:110 erfor ogsaa blive ilde lidt; thi · ganske nærved er det Christelige det Forhadte
KG, s. 84 gjøre det, som Luther, der · ganske nærved forstod hvad han havde at gjøre,
OTA, s. 341 den paa det Tilkommende. Men · ganske nærved kan man jo ikke see den Taage,
NB10:125 erset.). / Tænk Dig blot det · ganske nærved, at Forbilledet kaldes et »
CT, s. 179 og dog i sin Ophøiethed · ganske nærved, som end ikke Den seer Dig, der
OTA, s. 361 kets Higen, han har seet det · ganske nærved. Naar Den, der eiede saa saare
OTA, s. 341 ende kan man heller ikke see · ganske nærved: derfor lykkes det Sagtmodigheden
NB25:101 aa at det Forbigangne er blevet · ganske nærværende – hvor kan det saa
NB6:65 re, thi kunde man have Gud · ganske nærværende hos sig, medens man leed,
LF, s. 43 e Grad som Du mere er Dig selv · ganske nærværende i at være idag, i samme
LF, s. 43 len saaledes at blive Dig selv · ganske nærværende i at være idag, saa
SD, s. 148 desto mere og mere sig selv · ganske nærværende og samtidig i den lille
IC, s. 167 e der taler. / Er dette En nu · ganske nærværende, saa det er En som vidste
TS, s. 72 ushed? Hun passer sit Huus, er · ganske nærværende, som med sin hele Sjel
NB8:38 e et Forbigangent, saa det bliver · ganske Nærværende. Men hvis Nogen formaaede
AE, s. 394 d efter, end sige da Den, der · ganske næsten er vendt ud efter – hvis
Not7:11 / Næstefter at klæde mig · ganske nøgen af, Intet at eie i Verden end
BI, s. 357 ledes luttres, at den ligesom · ganske nøgen, blank og bar skulde løbe ud
NB22:51 Denne Sammenligning er dog ikke · ganske nøiagtig, den udelader det Frivillige,
KG, s. 101 else, at det var en Umulighed · ganske nøiagtigt at bestemme Begrebet »
NB13:16 nde eet Skridt tilbage, for · ganske nøiagtigt at faae at vide, hvor vi ere.
EE1, s. 387 ere mig, hvis det var muligt · ganske nøiagtigt at gjengive de Samtaler, jeg
Brev 58 gsaa magtpaaliggende, at faae det · ganske nøiagtigt at vide. / Med Høiagtelse
Papir 445 tlige, da stræb Du blot · ganske nøiagtigt at være det, saa er der
KG, s. 59 og Christendommen lader sig da · ganske nøiagtigt bestemme saaledes: Elskov
BN, s. 119 ligen: det ønsker jeg ogsaa · ganske nøiagtigt bestemt, hvor det ligger.
SFV, s. 35 e i Forhold til at meddele er · ganske nøiagtigt det at bedrage. / Hvad vil
BOA, s. 291 nd saa vel. Om dette ja just · ganske nøiagtigt er Svar paa Præstens Spørgsmaal,
SFV, s. 28 / Kan Du gjøre det, kan Du · ganske nøiagtigt finde det Sted, hvor den Anden
NB2:20 a mit Schema skal en Yngling · ganske nøiagtigt forud kunde see, ligesom paa
BI, s. 240 vi ville forsøge, idet vi · ganske nøiagtigt følge Apologien, at give
IC, s. 121 ganske bestemt Tanke, saa man · ganske nøiagtigt kan vise, om Forargelsens
YTS, s. 257 er der kun Een, som i Sandhed · ganske nøiagtigt kjender enhver Fristelses
NB10:42 at blive udleet, er derfor · ganske nøiagtigt Latterens Martyr. Saaledes
KG, s. 267 fre sig selv. Han er saaledes · ganske nøiagtigt lige det Modsatte af Forbryderen,
NB29:104 guddommelig Ødselhed og · ganske nøiagtigt lige saa stor i guddommelig
KG, s. 60 det » Du« eller · ganske nøiagtigt Ligelighedens Trediemand.
IC, s. 187 ige Fordringer til Trods, var · ganske nøiagtigt Pjalter: dette en Times Bedrag
NB2:173 nkelt Mands Buxer ikke var, · ganske nøiagtigt seet, en halv Tomme for korte.
IC, s. 220 Slutningen af sit Liv, dette · ganske nøiagtigt taget, det er, i det Øieblik
OTA, s. 348 de i Verden. Men mon han dog · ganske nøiagtigt udtrykte hvad han ønskede,
NB26:47 en fortonet det, medens han · ganske nøiagtigt veed, hvorfor det skulde anbringes):
BOA, s. 244 em, eller for at udtrykke mig · ganske nøiagtigt, at jeg virkeligen har lært
IC, s. 40 naar da Nogen gjentager, · ganske nøiagtigt, de Ord, han har sagt, men
DS, s. 190 ørerne, Menighederne, eller · ganske nøiagtigt, det christelige Publikum
NB29:24 std. i det nye Testamente dette · ganske nøiagtigt, med en guddommelig Nøiagtighed.
Papir 371:1 t at gjøre sin Pligt, · ganske nøiagtigt. Ethvert Sandhedsvidne, der
NB14:81 er » der jo maa vide · ganske nøie Beskeed.« / Om Peter. /
TS, s. 56 idet. Men han har ikke hørt · ganske nøie efter, hvor langt de har for, hvad
NB33:52 , og naar der saaledes sees · ganske nøie efter, maaskee blive de berømteste
NB33:52 eds-Tjeneste, naar man seer · ganske nøie efter, man finder dog ogsaa de
FV, s. 23 men saa ikke at tage det saa · ganske nøie med, om nu Det, man fik dem til
NB4:63 t min Stræben, som kjender mig · ganske nøie o: s: v:. / Nei, da er hans Liv
YDR, note temmelig nøie«, thi · ganske nøie taget er Yttringen vel ikke engang
NB19:14 lut Dig til Χstus, slut Dig · ganske nøie til ham – men han udtrykker
NB15:42 ilder han det lidt, og seer ikke · ganske nøie til i den Hensigt desto sikkrere
NB33:55 ngede og dette Msk. Men see · ganske nøie til, og Du skal see, det er saa
NB33:50 dre – naar man seer · ganske nøie til, seer det virkelig ud som vare
NB33:50 ene for Gud ikke tages saa · ganske nøie. Som man i det daglige Liv taler
DD:208 kan jeg endnu ikke sige saa · ganske nøie; men jeg er kommen ud over ham.
OTA, s. 240 ædru og vaagen, er Du da · ganske nøieregnende i Brugen af Midlerne? Dersom
EE1, s. 363 er som en Bog. Jeg holdt mig · ganske nøktern til de almindelige Formularer.
BI, s. 237 ig, men selv forholdt han sig · ganske objectiv derved, og dog, under denne Ligegyldighed
EE2, s. 193 en kunde forefalde, ja Du vil · ganske offre Dig for at holde Lovtaler. Mig forekommer
NB35:14 g Brøde, at et Msk. ikke · ganske offrer sig til, hvis det var muligt, Dag
BI, s. 328 e udstaaet. Endelig havde hun · ganske offret sig til Sandselighedens Tjeneste.
Papir 254 er for den Skrivende, hvor · ganske og aldeles den Tanke, som ligger heri,
NB4:117 n udelader, af gode Grunde, · ganske og aldeles det Forbittrende. Man siger
AE, s. 497 luttet af Ligemænd. Det er · ganske og aldeles i sin Orden, at ethvert Menneske,
IC, s. 60 og Dygtighed, for at begynde · ganske og aldeles paany og forfra ved Hjælp
IC, s. 64 er at see ud som alle Andre, · ganske og aldeles som alle Andre: saa er det mørkt,
NB26:86 rsøg i denne Retning, og · ganske og alene glæde sig som Dyreskabning,
NB19:53 an blev forloren; og han er · ganske og alene selv Skyld deri. Dernæst maa
CT, s. 47 naar den rige Hedning blev · ganske og ene vidende om sin Rigdom, da tabte
Brev 54 ndt jeg nemlig ( netop for · ganske og ganske consequent at kunne tilhøre
CT, s. 252 sin Salighed paa at faae det · ganske og ganske indtil Prikken over et Bogstav
HH:17 rer da passer Billedet hell. ikke · ganske og vel Dig jo mere Du fornemmer at Billedet
NB12:62 er der. / Det erindrer mig · ganske om hiin Note i » Smulerne«,
Oi6, s. 265 r jo hellere overbevise Dig · ganske om, at hvad jeg siger er en Art Galskab
NB27:43 n kalder paa den, skaber et Msk. · ganske om, fornyer ham, giver ham Styrke til Forsagelse,
NB12:81 rstand maa man stille Sagen · ganske omvendt af hvad man ellers gjør. Man
Papir 448:2 Snart er det vel naaet, dette · ganske Omvendte, at vi betragte » Naaden«
BA, s. 378 ste Skikkelse, naar han i den · ganske Omverden aldeles intet Tilhold finder.
CT, s. 51 e verdsligt i den, gaaer ikke · ganske op i den; ved med det Eviges Tilbageholdenhed
DS, s. 216 til Uvirksomhed, eller om han · ganske opgav at ville have med Dig at gjøre,
NB28:91 r behagede ham, at han ikke · ganske opgav Mskene. Nu er det naaet, den rædsomste
Papir 502 gter. O, hvis Poesien ikke · ganske opgav os Msker, maatte den ikke raabe:
NB8:108 il Peder: jeg troer jeg vil · ganske opgive at være Forf., og lægge mig
CT, s. 140 sit glade Samtykke, og derved · ganske opgive det, saa er han ganske svag –
IC, s. 70 yge og Elendige, nei, lad ham · ganske opgive sin Forskjellighed og for Alvor
Papir 428 liver ganske Kjerlighed og · ganske opgiver det Jordiske og Verdslige, bliver
NB28:23 igt. / Imidlertid, førend jeg · ganske opgiver hine » tungsindige Tanker«,
NB33:53 n senere Protestantisme har · ganske opgivet det om Djævelen i den Forstand
CT, s. 140 stærk. Han, den Svage, har · ganske opgivet dette Noget, som Kjerligheden gjorde
NB28:28 in Tale bortleder Apostelen · ganske Opmærksomheden fra, skjuler over det
NB6:71 enneske i denne Henseende være · ganske oprigtig, saa kan det aldrig blive farligt,
AE, s. 250 tte det. Thi jeg vil være · ganske oprigtig: min Forestilling om Meddelelse
NB9:78 tille mig ganske sand. Selv i det · ganske oprindelige Manuscript ( som jeg dog havde
NB11:160 i en vis Forstand Alt gaae · ganske ordentlig – kun havde man sat sig
NB25:101 fessorerne« skjule · ganske over hvad Χstd. er – under Skin
NB20:99 / Glem Alt, ogsaa Dig selv · ganske over Tanken om Gud, at han er Kjerlighed:
Papir 391 u det; jeg er naturligviis · ganske overbeviist om Rigtigheden heraf; og dersom
DS, s. 251 aet sig selv. Derimod, han er · ganske overbeviist om Sandheden af det han vil
OTA, s. 228 g det Forfærdelige, at En · ganske overdøver sin Samvittighed – sin
BI, s. 267 lte Bemærkninger stemme nu · ganske overeens med, hvad jeg i den første
Papir 1:1 ttenb:; med Karlstadt kom L. · ganske overeens; men han trak sig dog siden tilbage
KG, s. 162 r saa høitflyvende, at den · ganske overflyver Virkeligheden, den er saa berusende,
TNS, s. 147 r ikke; jeg vil maaskee blive · ganske overflødig, eller hvad jeg kan komme
EEL, s. 65 Anonyme: er det maaskee ikke · ganske overflødigt, at jeg herved paa det bestemteste
EE1, s. 148 lie, Stat, Slægt; den maa · ganske overlade det enkelte Individ til sig selv,
G, s. 33 sig tilbage paa sit Værelse, · ganske overlade sig til sig selv, og føle en
BOA, s. 209 . Som En der i en landlig Egn · ganske overlader sig til sig selv og til Spadseringens
Brev 126 ne i Salen paa Sorgenfrie, · ganske overladt i Eensomhed til mine egne Tanker
JC, s. 19 aget blev antaget, og det blev · ganske overladt Johannes at bestemme, hvor de
KG, s. 119 ere end det andet, saa er det · ganske overladt mit Vilkaar, med hvem jeg i Bestemmelsen
NB26:25 a den. Nu derimod er Du saa · ganske overladt til Dig selv for hele Dit Liv
NB21:107 det er jo virkelig som var det · ganske overladt til os selv, hvorledes vi ville
NB30:26 ganske gaae paa egen Haand, · ganske overladt til sig selv, i et Land, som endog
NB27:51 rer eller Foresat, saa de ere · ganske overladte til sig selv. / Med et halvt
KKS, s. 101 dmærkede maa være noget · ganske Overordenligt, og hvorfor, er det fordi
NB22:154 være en Hykler. Nei, han er · ganske overordentlig begavet – men han er
Brev 57 res der ogsaa den, at jeg · ganske overordentlig gjerne vilde holde Bibellæsning
NB21:60 ham, forsaavidt der skal en · ganske overordentlig Mand til, for med Kone og
TS, s. 73 et kan Qvinden. Der fordres en · ganske overordentlig Overlegenhed, hvis en Mand
NB15:96 Livs-Indtryk – men en · ganske overordentlig Professor, ja det negter
Brev 272 : idag befinder jeg mig da · ganske overordentlig vel, saa vel har jeg aldrig
IC, s. 209 være til at kjende paa den · ganske overordentlige Anseelse, jeg nyder i denne
SFV, s. 73 n tidligste Tid at have havt · ganske overordentlige Forudsætninger til at
Papir 391 te Tid var i Besiddelse af · ganske overordentlige Talegaver, ret et Satans
NB30:16 , som kun var forbeholdt de · ganske overordentlige Toppe, at kunne løbe
NB10:87 e saa godt kunde betyde det · ganske Overordentlige. Martensen vilde ignorere
AE, s. 541 Hvad skeer? Tro bliver noget · ganske Overordentligt og Sjeldent, » ikke
AA:32.a re nemlig der fortælles Noget · ganske overordentligt stort jo mindre bliver det
DS, s. 223 sig; og det at være noget · ganske overordentligt stort Noget kan, uden at
Oi10, s. 393 mig, end sige – noget · ganske Overordentligt! – ved at holde en
Not15:12 jør. Du har gjort noget · ganske Overordentligt, gjort en Velgjerning mod
NB8:6 een ell. anden Maade nyder en · ganske overordl. Anseelse som noget ganske Usædvanligt,
NB12:94 tillige blive anseet for en · ganske overordl. Synder. / Man anpriser Det, som
Brev 272 elv: idag befinder jeg mig · ganske overordl. vel; jeg har saa længe jeg
NB21:122 / Havde jeg nu fra Begyndelsen · ganske overskuet Dette, og Mynster ikke havde
NB18:94 er er dog upaatvivleligt en · ganske overveiende Masse af Tanker, der tilhører
NB14:19 for at frelse Han kom, maa · ganske overvinde al denne Lidelse. – Disse
BB:7 Villie. Kan han desuagtet ikke · ganske overvinde Braadden, saa er dog saa meget
NB8:99 er, der mistroisk ikke kunde troe · ganske paa Χsti Hellighed, men havde en verdensklog
NB23:180 han parlementerer med Publikum · ganske paa almdl. Forfatter-Viis. / Men Aand er
IC, s. 73 derfundigt, dersom Du ikke er · ganske paa det Rene med Dig selv om, at Du er
AE, s. 226 det Sande. / Dette var jeg da · ganske paa det Rene med mig selv om, at enhver
CT, s. 48 veed neppe tydeligt eller er · ganske paa det Rene med sig selv om, hvad den
Papir 508 – og man er dog ikke saa · ganske paa det Rene med sig selv, ei heller just
BI, s. 320 ling med Solger: snart er han · ganske paa det Rene, snart søger han, snart
NB26:99 tlige, men det er Eder, der · ganske paa eget Ansvar fritage Eder fra det Fordrede«:
BOA, s. 274 af en Aabenbaring passer jo · ganske paa Mag: As Forvexling, og netop derved
AE, note denne svarer: » stol De · ganske paa mig, mig kan man ubetinget betroe en
NB30:128 underligt nok, det passer ogsaa · ganske paa min hele Tilværelses Betydning,
NB30:58 idenheden dog endnu ikke er · ganske paa rette Sted – i samme Øieblik
LA, note mmenhænget i sin Deel er saa · ganske paa rette Sted, at den mindst af Alt synes
OTA, s. 410 Salighed, og saaledes ogsaa · ganske paa samme Maade timelig Lidelse. Timelig
IC, s. 187 irkeligheden, gjennemleve det · ganske paa samme Maade, som hvis han gjennemlevede
IC, s. 200 en, altsaa er Spørgsmaalet · ganske paa sit rette Sted. Ja; og dog i en anden
IC, s. 200 d, og i en anden Forstand saa · ganske paa urette Sted, som det var muligt. Pilatus
Not11:29 Salomos Ordsprog passer nu · ganske paa Ur-Potens. » han havde mig for
BI, s. 180 Socrates, mangler man end en · ganske paalidelig Opfattelse af ham, saa har man
KM, note en har henvendt sig til, ikke er · ganske paalidelig; thi ellers vilde man dog vel
BI, s. 213 kun gav sig af med Socrates' · ganske particulære Forhold, saa viser Hegel
4T44, s. 303 Noget – og altsaa ikke · ganske passede for Gud: thi Gud kan Du jo ikke
BI, s. 245 t baade peger hen paa, at han · ganske passede for sin Tid, thi hvorledes skulde
Papir 470 std ( sit venia verbo) var · ganske passende for os Msker, men at det naturligviis
BOA, s. 193 t Organ: de have ikke haft en · ganske passende Form – derimod haaber Mag.
BOA, s. 193 Dictat: de have ikke haft en · ganske passende Form; Prædikener, der ifølge
NB11:217.b til Sygdommen til Døden. / · Ganske passer en saadan Efterskrift heller ikke
NB32:104 ta til Enten – Eller · ganske passer: naar jeg engang døer vil jeg
KG, s. 91 Høieste har heller aldrig · ganske passet ind i Jordlivets Forhold, det er
NB29:31 e, hvor dette Udtryk bruges · ganske pathetisk. Saa kommer der en Periode hvor
NB12:85 om gjør, at han dog ikke · ganske personligt er til, at Virkeligheden ikke
NB10:213 er kjendt af Gud i Himlene · ganske personligt, han kjender Dig lige saa personligt
NB12:85 mme til at faae fat paa ham · ganske personligt. Ingen siger: jeg. Een taler
SLV, s. 342 nde ud.« Han svarede · ganske phlegmatisk: » ja det var jo hvad
EE1, s. 44 Skjælmeri, og sagde derpaa · ganske phlegmatisk: det var ikke den Maren, det
SLV, s. 40 ter anden faldt om og døde · ganske pludselig, eller bleve convulsiviske, uden
NB19:73 t Weiber, Wein, Gesang o: s: v:. · Ganske populairt kunde man nu tildags sige, at
AE, s. 563 æser som stille Fiktion og · ganske privat Fornøielse enhver Trediemand
NB17:106 aarden og som han selv har sagt · ganske privat til mig » trængende til
BOA, s. 249 forstaae det andet Menneske · ganske privat. Enhver Trediemand ( og det er jo
BI, s. 211 tes' og høist hans Venners · ganske private og particulære Anliggender.
IC, note af, at Menneskene kunne, som man · ganske prosaisk siger, speculere sig ud af deres
EE2, s. 263 et i sig selv. Lad os være · ganske prosaiske. Dette Menneske skal leve, skal
BOA, s. 262 s. / Det at være sig selv · ganske præsent er det Høieste og den høieste
BOA, s. 262 Men det at være sig selv · ganske præsent i Selvbekymring er Religieusitetens
SD, s. 223 dselig det Forbigangne atter · ganske præsentisk. Denne Mindelse kan hans
BA, s. 451 den, man bliver den dog ikke · ganske qvit. Det Evige frygter man i vor Tid kun
CT, s. 97 helst at blive Tanken om Gud · ganske qvit. Han ønsker nu at synke ned i Verdslighedens
PCS, s. 141 ngere kommer han heller ikke, · ganske realisere denne høitidelige Optræden,
KK:2 satte Maal, og Hensigten er da · ganske realiseret, naar Enden er vendt tilbage
KG, s. 284 re ind, at den kan bevare sig · ganske reen, at den er reen Forstand paa det Onde)
IC, s. 29 gt, at den nogetsteds fandtes · ganske reen, Uskyldigheden: hvorfor skulde den
DS, s. 234 k Fromhed, og en Fromhed der, · ganske reen, vel aldrig er seet blandt Mennesker.
NB19:53 or er Hyrdens Glæde; men · ganske reent paa Faarets Vegne er den dog maaskee
IC, s. 119 lige, men ligefrem, det er en · ganske regelmæssig Comparation, hvis Positiv
BA, s. 387 ig Speculation, saa er det jo · ganske resolut sagt, at man blot skal see at komme
OL, s. 29 Til Hr. Orla Lehmann / · Ganske ret! vil De see, jeg har tænkt paa Dem,
TTL, s. 432 stemthed. Og heri har Du vist · ganske Ret, at der fordres megen Alvor; sandeligen,
Brev 35 g seer? Deri har jeg nu ogsaa · ganske Ret, og dog er mit Tilfælde langt lettere
SLV, s. 141 , nu er han Ridder, vel ikke · ganske Ridder, men det er jo ei heller Riddertiden
NB12:117 i Minen. / Men Opgaven er · ganske rigtig absolut dialektisk, og jeg kan ikke
BI, s. 195 te den comisk, har baaret sig · ganske rigtig ad; thi, saasnart Ironi bringes
BI, note ipzig 1826. / Det er derfor en · ganske rigtig Bemærkning af Solger i hans efterladte
AE, s. 123 jekt, at den derved forstaaer · ganske rigtig det Tilfældige, Kantede, Selviske,
NB16:96 t blive til Latter, hvilket · ganske rigtig er en æsthetisk Dom. Derfor frygtes
NB17:32 et sidste – Comedien ender · ganske rigtig Hegels Æsthetik, og en Aristophanes
NB22:23 Læren, som den foredrages, er · ganske rigtig i det Hele taget. Altsaa derom strider
AE, note , forandres. / Det er derfor en · ganske rigtig religieus Collision, men tillige
EE2, s. 267 komne. Derfor vilde jeg ogsaa · ganske rigtig svare, at det maatte ansees for
F forvisset mig om, at det ikke stod · ganske rigtig til med adskillige af mine høistærede
BOA, s. 197 eneste som Holdningspunkt, er · ganske rigtig, eller ei. I Forhold til Adlers
IC, s. 124 , og som i en vis Forstand er · ganske rigtig, i ethvert Tilfælde har mere
BA, note det mest Concrete. Methoden er · ganske rigtig, kun feilede han ( græsk talt
EE1, s. 146 hed. Denne Observation er nu · ganske rigtig, men for mig af mindre Betydning,
NB34:25 gjør Alt hvad ham behager, er · ganske rigtig, naar den forstaaes saaledes som
PS, note nitz). Spinozas Sætning er da · ganske rigtig, og Tautologien i sin Orden, men
NB14:150.a mulig er han nødvendig, er · ganske rigtig. Der kommer Intet til et Begreb
SLV, s. 45 ver ham, saa er Consequentsen · ganske rigtig. Det Latterlige ligger i, at han
NB23:22 i christelig Tanke – · ganske rigtig. Men den er saa høi, at det netop
BA, s. 388 Delende, saa var Inddelingen · ganske rigtig. Men netop fordi ethvert Moment,
EE1, s. 59 Bemærkning er i sig selv · ganske rigtig; men vil man paa den begrunde en
NB11:220 ne, heller ikke ere saadan · ganske rigtige Χstne. / En Anmærkning
BI, s. 209 lgende ( fra hans Standpunkt · ganske rigtige og tilstrækkeligt overbevisende)
AE, s. 545 edrag, der maaskee begyndte i · ganske rigtige orthodoxe Bestemmelser. Dersom
NB16:60 ar Barnet er født! / Troen er · ganske rigtigt » Punktet udenfor Verden,«
NB17:83 Udgave af det Χstlige. Thi · ganske rigtigt Χstd. gjør ogsaa Livet
NB34:23 ae Børn komme til mig / / Ja, · ganske rigtigt – Χstus er jo Verdens
NB33:32 g – at sige Ordet, ja · ganske rigtigt – – – men ikke
NB15:13 std – og objektivt · ganske rigtigt – af Msker, der egl. ikke
SD, s. 203 tille det, i en vis Forstand · ganske rigtigt – det er baade til at lee
AE n til den systematiske Opfattelse. · Ganske rigtigt – men for hvem? Den der selv
NB17:16 est slaaer paa.« Ja · ganske rigtigt – men hvad om nu disse ved
NB24:7 rettelig forvaltes, har man · ganske rigtigt ( ɔ: urigtigt) grebet blot
AE, s. 374 l mig som Idealet, saa er det · ganske rigtigt af mig at ville udtrykke den ligefremme
NB9:9 s som i Skolen, hvor Drengene, der · ganske rigtigt alle ere hinandens Lige, blot bruge
NB:70 unge Pige tilstod, at det var · ganske rigtigt alt hvad han forklarede: mon hun
NB12:15.b eer jeg nu; thi jeg finder det · ganske rigtigt anført i Journalen NB. p. 125.
AE, s. 101 disse Sager, har forøvrigt · ganske rigtigt angivet Tænkningens lyriske
NB4:92 ie Afdeling No 6. / Denne Tale er · ganske rigtigt anlagt saaledes at den næsten
SFV, note s her, at Hr. P. L. Møller · ganske rigtigt ansaae » Forførerens
NB:80 eenfoldige Socr. vilde ogsaa · ganske rigtigt ansee denne hele Videnskab for
SD, s. 147 on, hvorfor den gamle Fichte · ganske rigtigt antog, selv i Forhold til Erkjendelsen,
Papir 368-7.b re paa Gaden. Luther siger · ganske rigtigt at egl. burde der ikke prædikes
NB27:47 ling man har om ham. Det er · ganske rigtigt at en vis Art Anthropomorphismer
EE2, s. 175 den Kunst at nyde, saa er det · ganske rigtigt at gaae til Dig; men ønsker
SD, s. 176 else er, thi Fortvivlelse er · ganske rigtigt at have tabt det Evige og sig selv.
F, s. 519 et Andet, og da synes det ikke · ganske rigtigt at sige om ham, at han ved den
AE, note Qua Tænker, kan det være · ganske rigtigt at tænke det rene Menneske,
NB4:110 ok med at blive Minister. Han er · ganske rigtigt begyndt med at foragte sig selv,
SLV, s. 349 ar tungsindig bekymret havde · ganske rigtigt Bekymringen taget dem alle 3 fra
NB12:145 esom den brugte Moses, der · ganske rigtigt beraabte sig paa, at han duede
NB24:158 ndelig Polemik, som naar Luther · ganske rigtigt beviser, at han er den sande Kirke
NB5:6.a et Modsatte. / Luther anfører · ganske rigtigt blandt Kjendetegnene paa de Christne
IC, s. 239 just fordi han var Beundreren · ganske rigtigt blev Forræderen. Thi dette er
NB26:7 lig Armod o: s: v: og derved · ganske rigtigt blev udsat for den Lidelse og Forfølgelse,
AE, s. 541 a overmaade orthodoxt, at man · ganske rigtigt bliver heterodox i Gjenfødelsens
Oi8, s. 355 gjen. Næste Morgen var den · ganske rigtigt borte; hvor den var blevet af,
BOA, s. 197 dlers Opfindelse, hvorfor han · ganske rigtigt bruger det possesive pronomen sigende:
IC, s. 121 el maa til. Ypperligt, det er · ganske rigtigt Christendom! Men naar man saa hører
AE, s. 554 en gjøres saaledes, saa er · ganske rigtigt Daaben ikke Kjendet, men Inderligheden,
NB21:23 r-Laugets Interessenter, og · ganske rigtigt de canoniseres af hiin sidste geistlige
JJ:495 – og spørger derfor · ganske rigtigt den Bedragne hvorfra han da selv
AE, s. 334 elv bliver Fader, saa vaagner · ganske rigtigt den Bekymring, at faae sit Barn
NB2:66 hvem vilde saa lide derved? · Ganske rigtigt den By, i hvilken han før havde
NB10:96 rræderie. Collisionen er · ganske rigtigt den christelige: at blive ihielslaaet
NB:36 rket Philosoph, saa forledes · ganske rigtigt den Eenfoldige, naar der skrives
CT, s. 60 Fuglens Ære maa det siges, · ganske rigtigt den eneste Maade, paa hvilken man
NB24:78 lighed, derfor er jeg ogsaa · ganske rigtigt den Eneste, der har sagt: jeg har
AE, s. 519 rlighed er. Det Religieuse er · ganske rigtigt den existerende Inderlighed, og
NB4:78 relsen føiede det saaledes, at · ganske rigtigt den lille Bog var færdig j
AE, note om og Spekulation, og derfor er · ganske rigtigt den moderne Spekulation den høieste
LA, s. 72 a i det Comiske; thi dette er · ganske rigtigt den sidste og meest gøglende
KG, s. 203 ordi dette er saaledes, fordi · ganske rigtigt Den, som vil for Alvor søge
NB12:9 ære det Daglige. / Det er · ganske rigtigt der maatte bruges en Pseydonym.
BOA, s. 187 ighed. I Almindelighed er det · ganske rigtigt deraf at en Præst prædiker
NB:36 dre ham – og gjorde det · ganske rigtigt derfor først da jeg var færdig.
Papir 532 tte Regnskab og denne Dom. · Ganske rigtigt det bliver latterligt, som det
CT, s. 190 Øine Galskab – og er · ganske rigtigt det Christelige. / Det, frivilligt
NB7:49 at man elsker Gud er altsaa · ganske rigtigt det dialektiske, thi umidd. hader
F, s. 486 Heiberg iaar med om Hesten? Jo · ganske rigtigt det er Prof. Heiberg. Ja naar man
NB26:82 stds Fart, og saa kommer · ganske rigtigt det gamle Hedenske tilbage, og
NB36:23 et Numeriske. I dette Liv er det · ganske rigtigt det Klogeste altid at være,
NB6:68 forkyndes. / I Christenheden kan · ganske rigtigt det Maieutiske være at bruge,
SLV, s. 396 iddelbar, bliver Hengivenhed · ganske rigtigt det Medium, i hvilket hun, efter
NB11:166 for Χstds Sandhed og · ganske rigtigt det pathologiske, naar Syndens
NB5:53 ne vil han give Fred: Dette er jo · ganske rigtigt det polemiske Forhold: Χstd.
IC, s. 95 der. Det Bestaaende opkaster · ganske rigtigt det Spørgsmaal: hvad bilder
SFV, s. 100 Sagte – et Hensyn, som · ganske rigtigt det Systematiske og Docerende og
Brev 49 Byen. Igaaraftes indtraadte · ganske rigtigt det sædvanlige Phænomen;
NB9:36 det. Men det Middel jeg bruger er · ganske rigtigt det, at arbeide bestandigt flittigere,
NB12:55 som en Særling og Halvgal, er · ganske rigtigt Det, som er det Gode ved mig: at
BOA, s. 192 nt Noget? Ingenlunde, den har · ganske rigtigt disputeret e concessis. Det er
NB14:144 nteresse, og Ens Deeltagelse er · ganske rigtigt Egoisme. I Forhold til det at blive
AE, note merte, der har det, er hverken · ganske rigtigt eller saaledes lykkeligt valgt,
CT, s. 224 r denne Tale valgte Ord ogsaa · ganske rigtigt en anden Bestemmelse, ved Hjælp
AE, s. 399 Helte ulykkelige i tre Bind ( · ganske rigtigt en Digter-Opgave), saa skal den
NB35:5 Ligefremme – og derfor · ganske rigtigt er » Barnet« blevet
NB2:88 nkt – og hvor der derimod · ganske rigtigt er 99,995 som dømme med og bedømme.
NB14:93 te Joh. d. Døber, at han · ganske rigtigt er Forløberen; det er ikke Χstus,
LA, s. 39 arvespil, skjøndt det Hele · ganske rigtigt er holdt i Trivialitetens intetsigende
AE, s. 338 t forstaae, istedenfor at den · ganske rigtigt er Maximum, naar Vanskeligheden
NB12:93 dagelse, at Modsætningen · ganske rigtigt er paa det Punkt: at erklære
NB32:123 Det, jeg taler om, men er · ganske rigtigt et noksom bekjendt Middel som virker
IC, s. 215 at nægte det, løber jo · ganske rigtigt Fare for at ville spille Hjertekjenderen.
BOA, s. 277 hvorfor vi ogsaa senere · ganske rigtigt finde ham i Gang med at forstaae
NB26:108 n det det gjælder om er · ganske rigtigt for Alt at komme ud af det Løgnagtige
NB23:116.c rligt, at det fordres, at man · ganske rigtigt for at være fuldkommen tryge
NB3:41 tøttelse, som P.L.M., der · ganske rigtigt for om muligt endnu længer
NB30:131 gjør det Rette, er det · ganske rigtigt fordi han ikke forstaaer det, hvis
AE, s. 545 ersom en Organist, der ellers · ganske rigtigt foredrog Psalme-Melodier, paa de
NB24:121 r de to Taler) men nei, det var · ganske rigtigt Forfatter-Virksomheden han havde
NB13:92 et Χstd. behøver er · ganske rigtigt Forrædere. Χstheden har
SD, s. 167 let, og imidlertid foregaaer · ganske rigtigt Fortvivlelsen bag ved ham, ham
AE, s. 386 eo ipso Uvishedens, og derfor · ganske rigtigt Forventningens. Speculativt gjelder
JC, s. 46 Fald var jo Sætningen ikke · ganske rigtigt fremsat; thi Philosophien begyndte
NB12:138 or let, men begge Dele kan · ganske rigtigt føre til at forløfte sig.
CT, s. 51 Forbigaaende sige ham, at den · ganske rigtigt fører til Byen, men glemme at
NB12:62 ed at gaae videre end Troen · ganske rigtigt gaaer fra Troen. I Troen er Forargelsens
NB16:79 en forlanger, og finder det · ganske rigtigt Galskab, at En gjør Noget uden
Papir 377 æste Aars Udgang er der · ganske rigtigt gjort Adskilligt for en heel Deel
SLV, s. 418 er tragisk. Rötscher har · ganske rigtigt gjort ham til en Reflexionssyg.
NB23:39.a ) ved Hjælp af Idealet, der · ganske rigtigt gjør ogsaa hans msklige Smule
NB30:50 ng af Masse, thi her ligger · ganske rigtigt Goderne, saaledes er det sandt,
NB8:27 ligviis glemt den Sorg – og · ganske rigtigt han har ogsaa glemt den. Det synes
BOA, s. 284 ellem de tvende Udsagn viser · ganske rigtigt hans forkeerte Retning. Da han
NB9:66 rengt i Indelukkethed, vilde · ganske rigtigt have udviist de 5 Muligheders Ligevægt,
IC, s. 101 Forargelse, og Grunden vilde · ganske rigtigt have været, at en Enkelt ved
NB6:87.a af. / Anm Og disse to Taler kom · ganske rigtigt heller ikke samtidigt med Enten
NB25:46 eri? Synden og Synderne. Og · ganske rigtigt her begynder Χstd. Thi hvad
DS, s. 223 a og seer efter og siger: jo, · ganske rigtigt her er Noget, en Konge, en Hertug,
KKS, s. 100 ler ind for Jubel, indtil den · ganske rigtigt hitter paa, strax i det første
NB7:6 skriver jeg et lille Brev til ham, · ganske rigtigt holdt, og dog, thi det var sandelig
EE1, s. 312 ene, bliver hun vel stille. · Ganske rigtigt hun bliver derinde. Om lidt kommer
SLV, s. 349 t. Hun betroede sig til mig. · Ganske rigtigt hun havde tænkt sig 3 Forsigtighedsmidler;
Not15:4 sig hendes Opmærksomhed. · Ganske rigtigt hun søgte mig efter Mynsters
SD, s. 164 det at troe, derfor er ogsaa · ganske rigtigt hvad der i det Foregaaende blev
NB:70 sige til ham: » det er · ganske rigtigt hvad Du siger, jeg kan ogsaa meget
NB12:162 e i Retning af Luther. / Det er · ganske rigtigt hvad Luther siger i Fortalen til
NB29:81 r: jeg er ikke Genie ( fordi det · ganske rigtigt hverken kan eller skal falde ham
NB:8 formentligen overseer ham, vil · ganske rigtigt hverken være mere eller mindre
NB15:72 en – og saa, saa bliver vi · ganske rigtigt hængende i den; den bliver en
EE2, s. 133 tneriske Fremstilling handler · ganske rigtigt i at forkorte denne og haste til
Papir 371:1 sk Videnskab o: D:, kort · ganske rigtigt i Forhold til Det, der pleier at
AE, s. 417 et sidste Løb, og tiltager · ganske rigtigt i Grad med Religieusiteten, fordi
SLV, s. 101 sk Idealitet. Man kan handle · ganske rigtigt i ikke at ville indlade sig med
AE, s. 403 iv fremstiller Digteren dette · ganske rigtigt i Phantasie-Mediet som var nu det
NB:36 Stræder. Det Ironiske laae · ganske rigtigt i, at jeg, der qua Forfatter tilhørte
BOA, s. 220 -religieuse Forhold ( hvilket · ganske rigtigt ikke lader sig tænke men kun
TSA, s. 104 religieuse Forhold ( hvilket · ganske rigtigt ikke lader sig tænke, men kun
OTA, s. 154 saa tvesindet er han, at man · ganske rigtigt ikke veed, om man skal lee eller
Oi9, s. 377 thi denne Enkelte kommer · ganske rigtigt ind i de sande christelige Collisioner:
LA, s. 87 aralogistisk danne, støder · ganske rigtigt Individerne fra sig istedenfor
NB13:48 oneret Maalestok: da vovede · ganske rigtigt Ingen at sige et Ord, fordi de
NB15:51 en Engels Ansigt) men der svarer · ganske rigtigt ingen ligefrem Umiddelbarhed som
TSA, s. 111 som Lyriker. Det Lyriske har · ganske rigtigt intet τελος
BOA, s. 226 r bleven det. Det Lyriske har · ganske rigtigt intet τελος
NB:36 rer hjemme paa Gaden: saa er · ganske rigtigt Ironien borte saa exciperer jeg
NB7:10 s jeg ikke mødte ham. Men · ganske rigtigt jeg møder ham. Jeg gaaer hen
NB13:43 holdene lidt anderledes, og · ganske rigtigt just dette Forkeerte viser sig
NB26:6.a op M! / Anm. Og det skete ogsaa · ganske rigtigt just i det Øieblik ( thi allerede
AE, s. 509 Det Opbyggelige er altsaa her · ganske rigtigt kjendeligt paa det Negative, paa
Brev 266 dem saaledes fremad, at de · ganske rigtigt kom tilbage, ell., at Sophistiken
SFV, s. 29 vil see, at denne Indvending · ganske rigtigt kommer bagfra; thi den gaaer ud
DS, s. 226 Du vistnok ikke feil, det er · ganske rigtigt Kronings-Dragten Du har paa, men
KG, s. 239 re en Selvkjerlig, som derfor · ganske rigtigt kun kunde elske Een ( thi den sande
KG, s. 239 re Gjenkjerlighed), og derfor · ganske rigtigt kunde blive bedragen, hvad den
LA, s. 70 rket perfectioneret, at han · ganske rigtigt kunde svinge af ved Grændsens
NB17:7.b lsen. / Og jeg havde dialektisk · ganske rigtigt lagt Sagen saaledes an, at just
SFV, s. 41 over – og om Mandagen · ganske rigtigt leer af; det tilfredsstillede mig
EE1, s. 132 uverturen. Man regner derfor · ganske rigtigt Leporellos første Arie med til
AE, s. 338 Lære, hvor Vanskeligheden · ganske rigtigt ligger i at forstaae, istedenfor
BOA, s. 283 r ind paa Livet, saa gaaer · ganske rigtigt Livet i Staa, den Levende kan nemlig
NB12:162 Værkhelligheden o: D. Da kom · ganske rigtigt Luther og urgerede Χstus som
NB28:49 re det Evige. I det Verdslige er · ganske rigtigt Lønnen forskjellig: i den rene
NB27:57 eqvent er dog Χstd! – · ganske rigtigt maa hade sig selv for at ville
NB8:97 ædlende. Livets Alvor begynder · ganske rigtigt med at blive selv den der afsætter
AeV, s. 84 Besøg i Sorø« · ganske rigtigt med et af disse væmmelige Corsar-Angreb
NB6:73 et at være Viis, begyndte · ganske rigtigt med først at gjøre Opgaven
AE, note vdelsen. Socrates siger derfor · ganske rigtigt mindre end Manden, thi Bagvaskelse
NB27:74 i denne Verden, og derfor er det · ganske rigtigt naaet at gjøre lige det Omvendte
NB24:84 eptiker. Hans Reflexion har · ganske rigtigt naaet det Punkt at det standser.
IC, s. 50 ske, som derhos ( hvad der da · ganske rigtigt netop er Olie i Ilden) sagde sig
NB21:109 me sig meest i. / Dette er · ganske rigtigt og erindrer mig om Anti-Climacus
KG, s. 191 om Kjerlighed, om Ydmyghed er · ganske rigtigt og ganske christeligt; men dog
KG, s. 367 er dette digteriske Forsøg · ganske rigtigt og kan blandt Andet maaskee tjene
IC, s. 227 er høres er almindeligviis · ganske rigtigt og sandt, kun ved at høre nøiere
EE1, s. 105 saa siger han noget · ganske Rigtigt og tillige noget Mere end han maaskee
Brev 268 cs ene Arm. Ulykken har De · ganske rigtigt opdaget: han har giftet sig, og
NB13:88 kke det Christelige, saa have de · ganske rigtigt opfundet at slaae af paa Fordringen,
IC, s. 115 t, saa ogsaa Dette, og derved · ganske rigtigt opnaaet, at Christenheden er blevet
NB28:7 lide derfor: vel, saa kjender jeg · ganske rigtigt paa Lidelsen, at jeg er paa rette
NB4:124 lig. Øieblikket forstaaer, og · ganske rigtigt paa sin Viis, at den Kjerlige maa
NB24:154 ive. / Luther beraabte sig · ganske rigtigt paa: den sande Kirke er en foragtet
TSA, s. 105 vittig, dybsindig? Fordi man · ganske rigtigt qvalitativt accentuerer Myndigheden.
BOA, s. 221 vittig, dybsindig? Fordi man · ganske rigtigt qvalitativt accentuerer Myndigheden.
NB7:103 s, saa vender Forholdet sig · ganske rigtigt saaledes om, at den Gode kommer
SD, s. 213 det, men kun i een Forstand, · ganske rigtigt saaledes. » Efter ved en
EE1, s. 104 ne.« Dette er nemlig · ganske rigtigt sagt af Susanne, og Grunden til
IC, s. 164 saa maa det dog vel hænge · ganske rigtigt sammen med disse mange Tusinder
IC, s. 95 lsen, og man seer let, at den · ganske rigtigt sigter efter det at ville være
AE, s. 325 n og forladt Individerne, har · ganske rigtigt sin Grund i en æsthetisk Fortvivlelse,
NB14:50 en. / At Naaden er gratis finder · ganske rigtigt sit Udtryk i: det nye Testament.
SD, s. 207 ide, og erkjender, at det er · ganske rigtigt som den vil det. Og saaledes lever
Brev 266 e, ak og det gik ham ogsaa · ganske rigtigt som Snedkersvenden, han blev overkjørt.
SFV, s. 19 tion nødvendig, saa er det · ganske rigtigt Spidsfindighedens Consequents,
BOA, s. 213 rende Exegese og Dogmatik har · ganske rigtigt spillet Christendommen det Puds
IC, s. 189 og nu staaer han der – · ganske rigtigt stillet. Sandt nok, det gyser maaskee
NB25:69 te er Χstd. Alvoren er · ganske rigtigt størst og sandest paa andet
Papir 539 ed Hjælp af Tallet ( og · ganske rigtigt Tallet imponerer ogsaa alle relative
BMT, s. 220 Egenskab af Actionairer, der · ganske rigtigt tie til hvad jeg taler om, thi
NB23:7 e det Modsatte. / Saa maa L. · ganske rigtigt til at gjøre Distinctionen:
BOA, s. 169 tro i eminent Forstand svarer · ganske rigtigt til det Vidunderlige, det Absurde,
NB:137 er dog Afhængighed. Det slaaer · ganske rigtigt til, naar man blot har Ataraxie
BI, s. 320 mærker, at det ikke gaaer · ganske rigtigt til, saa digter han. Han digter,
SD, s. 200 rgelsen. Dens Mulighed er da · ganske rigtigt tilstede ved den christelige Definition
NB23:7 mer Luther som sædvanligt · ganske rigtigt Troen. Han siger den er lige stik
AE, s. 418 e Opbyggelsesskrifter, og der · ganske rigtigt træffe Anfægtelsen skildret:
AE, s. 145 l det Forbigangne seer det nu · ganske rigtigt ud, at Gud har brugt de og de Individualiteter;
NB22:81 blev Talekunst, Veltalenhed, der · ganske rigtigt udelod det afgjørende Christelige:
NB27:64 gyndelsen) finder jeg dette · ganske rigtigt udtalt, hvad jo er en Fortjeneste
NB24:18 er nu blevet Løsnet. Det er · ganske rigtigt Udtrykket for, at Χstd. er
AE, note og den veemodigste Længsel · ganske rigtigt udtrykt ved Længselen efter
NB8:29 i Verden, og den Profit havde han · ganske rigtigt undgaaet ved at gaae i Kloster.
NB16:32 . Deri ligger det Sande, at · ganske rigtigt Valg-Forholdet ligeoverfor Χstus
AE, note n er sagt«: saa er her · ganske rigtigt ved Hjælp af den abstrakte Dialektik
AE, s. 411 til den, udtrykkes Forholdet · ganske rigtigt ved Lidelsen. Var en Existerende
NB25:86 rtelig Operation – at · ganske rigtigt vi Msker tænke som saa: oprigtigt
NB2:47 ham imod, og at Modstanden derfor · ganske rigtigt vilde blive endnu større, hvis
AE, s. 111 get, hvormed der begyndes; og · ganske rigtigt viser det sig, at dette Noget,
NB12:133 stendom« burde dog · ganske rigtigt være pseudonym. Det er det dialektiske
KG, s. 28 var Tilfældet, da kunde der · ganske rigtigt være Tale om at elske et andet
NB8:104 eregnet paa Een. Den Ene har jeg · ganske rigtigt været fra det Øieblik jeg
BOA, s. 213 som A. forklarer om Geniet er · ganske rigtigt Æsthetik, og noget af det vilde
SLV, s. 123 nds Hoved, hans Regnskab var · ganske rigtigt! En Ægtemand udtrykker sig maaskee
NB11:199 e ventet. Jeg gav ham selv Lov! · Ganske rigtigt! Et Barn vover naturligviis ikke
NB29:28 vende Live maa han see, at man ( · ganske rigtigt!) tager denne høie Aandelighed
NB17:105 unkt ( og dette er i Ideen seet · ganske rigtigt) uden jeg er collideret med den
AE, s. 313 r: saa er mit gjentagne Svar: · ganske rigtigt, abstrakt tænkt er der intet
AE, s. 317 edømmende, det kan være · ganske rigtigt, abstrakt-dialektisk i psychologisk
NB25:91 g« Luc. 1, 48 / ja, · ganske rigtigt, alle Slægter herefter –
EE1, s. 115 at kjende. I Operaen er det · ganske rigtigt, at Commandanten kommer igjen,
AE, s. 198 andhed har ventet; thi det er · ganske rigtigt, at den kom ind i Tiden, men den
PCS, s. 133 Hr Phister, da forstaaer man · ganske rigtigt, at denne Tanke dog blot er en
AE, s. 278 et i Philosophien, saa er det · ganske rigtigt, at der er noget Sandt for en Existerende,
NB33:58 ofte nok citerede Sted, siger jo · ganske rigtigt, at det er en Nydelse at see en
NB28:57 erseet i vore Tider. Det er · ganske rigtigt, at det i denne Verden seer ud
NB9:4 ndtægt for sin Egoisme, indsaae · ganske rigtigt, at det kunde blive skadeligt for
KG, s. 40 . Men er dette vel saa? Det er · ganske rigtigt, at det Ligegyldige ønsker man
AE, s. 296 tellectuelt indskærpes det · ganske rigtigt, at det Udvortes kun er Bedraget
EE1, s. 123 samlyde. Det er derfor ogsaa · ganske rigtigt, at Don Juan holder sig saa langt
BOA, note t man skal vorde. / Anm. Det er · ganske rigtigt, at en Præst i Kraft af sin
PMH, s. 82 en derfor kan det dog være · ganske rigtigt, at Gjentagelsen i Forhold til
NB:36 tet, og til den Ende seer han · ganske rigtigt, at han ved idelig at gaae paa
TS, s. 100 s Gjenstanden, men han fornam · ganske rigtigt, at hans Selviskhed bliver endnu
NB3:9 ldrig sees, er saare let. / Det er · ganske rigtigt, at hvad Pøbelagtighedens Blade
IC, s. 234 m at ligne det, saa er det jo · ganske rigtigt, at jeg indskrænker mig til
AE, s. 358 hed. Æsthetisk gjelder det · ganske rigtigt, at jeg som Tilskuer fortrylles
SLV, s. 422 ligger. Æsthetiken siger · ganske rigtigt, at Lidelsen selv har ingen Betydning
AE, s. 496 n Fallerende. Det er i Omgang · ganske rigtigt, at man bedømmer enhver Trediemand
AE, s. 234 mmelig Bistand, medens det er · ganske rigtigt, at man først maa have forstaaet
PS, note han slutter deraf, som bekjendt, · ganske rigtigt, at Mennesket er en Hund; thi Mennesket
EE2, s. 170 nshistorien, og det er derfor · ganske rigtigt, at Philosophien anvender Mediationen,
NB12:29 g med Schlegel. Hun naaede ogsaa · ganske rigtigt, at vi omtrent mødtes, idet
SLV, s. 422 mtvistelig Sandhed og derfor · ganske rigtigt, at Æsthetiken vrager saadanne
NB8:114 hele Rækken igjennem. Og · ganske rigtigt, bestandigt har det lydt om mig:
NB15:71 mig ikke af Noget. / Det er · ganske rigtigt, den isolerede Subjektivitet i
SLV, s. 151 ømme, at den er uendelig. · Ganske rigtigt, den lader sig ikke udtømme
TS, s. 104 et, den siger » det er · ganske rigtigt, der er intet Haab, og det er mig
NB28:48 fortvivlet Ydmyghed. / / Det er · ganske rigtigt, der er vistnok mangen Gang i Catholicismen
NB10:192 sindigste af Alle. / NB. / Nei, · ganske rigtigt, der skal ikke siges et Ord om
IC, s. 144 losophien. Dette er Altsammen · ganske rigtigt, dersom Christendommen var en Lære;
NB29:70 raliseret og jammerlig, at, · ganske rigtigt, det eneste Angreb der er frygtet,
NB25:72 stelen en Slags Χstus. / Og · ganske rigtigt, det er just den Apostel, der ikke
AE, s. 199 ae det fat.« » · Ganske rigtigt, det er netop det, som Paradoxet
Papir 318 nei, bie lidt, – jo · ganske rigtigt, det var en Søndag Eftermiddag;
IC, s. 63 orstand paa Verden. Han sagde · ganske rigtigt, det var som talt ud af mit Hjerte,
KG, s. 291 sin Dom svævende, indtil, · ganske rigtigt, en lille Omstændighed kom for
SLV, s. 410 positiv Uendelighed. Det er · ganske rigtigt, et Positiv er færdigt, og naar
EE1, s. 381 e. Hun havde da placeret sig · ganske rigtigt, for at kunne see ham et langt
NB32:134 gensinde har levet. Det er · ganske rigtigt, for ham er der en stor Mængde
NB16:6 Aabenbaring maa oplyses derom. Og · ganske rigtigt, fordi det just hører med til
DJ, s. 74 Forstand smægtende. Det er · ganske rigtigt, fordi Don Juan er uden Reflexion;
BA, s. 356 ske forstaaer paa sin Viis og · ganske rigtigt, fordi han forstaaer, at det ikke
NB10:51 g hvorfor? fordi – ja · ganske rigtigt, fordi jeg var den Angribende.
EE2, s. 219 n er et Brud. Dette Udtryk er · ganske rigtigt, forsaavidt Livets Udvikling skulde
NB24:85 e, at alle vare uvidende – · ganske rigtigt, Guddommen havde jo heller ikke
NB25:38 plarer. Men saa den Modige. · Ganske rigtigt, han gyser ikke for Farerne. Men
NB17:76 ret avanceret Noget. Men · ganske rigtigt, han sprang fra, og nu staaer vi
SLV, s. 410 rne. Men Taleren er positiv. · Ganske rigtigt, han tager jo ogsaa Penge for hvad
DS, s. 240 e i Retning af Gjerninger. Og · ganske rigtigt, han tog ikke Feil: et Menneske
NB31:103 Aar efter viser Historien · ganske rigtigt, hvad Sandhed er: at msklig Deeltagelse
BOA, s. 213 og noget af det vilde være · ganske rigtigt, hvis han ikke havde et Første:
NB:36 ke Indtrykket af sig selv. Og · ganske rigtigt, i alle de fornemme Kredse, hvor
SD, s. 202 Orden, i en dybere Forstand · ganske rigtigt, i christelig Interesse quod erat
AE, s. 170 deligt, det var en Søndag, · ganske rigtigt, ja det var en Søndag-Eftermiddag,
NB13:88 eminent Forstand – og · ganske rigtigt, jeg er Den, der segner ydmyget
SLV, s. 47 er forblive skjult i Faderen. · Ganske rigtigt, jeg er glad ved at være et
SLV, s. 256 / Idag for et Aar siden. Jo · ganske rigtigt, jeg fik idag Erklæringen og
NB10:42 det idealere Martyrium. Og · ganske rigtigt, jeg maa selv commendere Latteren
NB4:111 eralt taler vel om dem. Dette er · ganske rigtigt, just fordi Χstd lære
EE1, s. 87 e er i en vis Forstand ogsaa · ganske rigtigt, men Aandens Umiddelbarhed har
SD, s. 179 Selvet. Det med Svagheden er · ganske rigtigt, men det er ikke det, Du skal fortvivle
NB11:183 ividet. Han lever nu hen ugift, · ganske rigtigt, men det kan, hvis han tier, ingen
EE2, s. 246 kets Stræben. Det er ogsaa · ganske rigtigt, men dog er det ligesaa vist, at
NB32:92 svarede Examinator » · ganske rigtigt, men dog ikke udtømmende«
PS, s. 246 da altsaa kun Guden gjøre; · ganske rigtigt, men hvilke ere da Gudens Gjerninger?
SLV, s. 252 mit Ydre, hun troer at see. · Ganske rigtigt, men i samme Øieblik vil hun
NB24:84 / Dette udfylder hans Liv, · ganske rigtigt, men man kunde ogsaa spørge,
BOA, s. 268 e jeg have gjort – ja, · ganske rigtigt, men Philisteren er jo heller ingen
AE, s. 196 re vidende.« » · Ganske rigtigt, men sæt Christendommen ikke
PS, s. 265 an han jo lukke sine Øine? · Ganske rigtigt, men, hvis saa er, hvad gavner
AE, note es og Tro, da det forholder sig · ganske rigtigt, naar det blot forstaaes rigtigt,
DS, s. 168 e Guds Rige.« » · Ganske rigtigt, netop saaledes skal han prædike,
EE1, s. 65 t Intet. Dette er imidlertid · ganske rigtigt, og en saadan Selvmodsigelse dybt
EE1, s. 57 nske er ingen Kunst, det er · ganske rigtigt, og gjælder med stor Sandhed
NB30:104 Ideen und die Frauen. Dette er · ganske rigtigt, og hænger sammen med hvad jeg
AE, s. 411 lide Noget for Christi Skyld. · Ganske rigtigt, og jeg tvivler ikke om, at Apostlene
AE, s. 108 absolute Begyndelse. Dette er · ganske rigtigt, og jo ogsaa tilstrækkeligen
AE, s. 317 nskabeligt kan det jo være · ganske rigtigt, og maaskee saa mesterligt, at
SD, s. 207 ikke forstaaet det Rette. / · Ganske rigtigt, og videre kan heller intet Menneske
Papir 532 ae vi jo Alle blive Engle. · Ganske rigtigt, saa bliver det latterligt, som
NB25:61 : dette er mig for høit. / Ja · ganske rigtigt, see der ligger det just. Al dette
NB7:44 Χstheden er egl. Jødedom, · ganske rigtigt, thi Χstd. tænkt i Ro (
4T44, s. 345 sig, og den siger, at det er · ganske rigtigt, thi Den, der Intet begynder, han
EE2, s. 194 oget andet Menneske. Dette er · ganske rigtigt, thi Dit Foredrag ender altid i
NB31:117 vil ikke være den Første. · Ganske rigtigt, thi Du vil ikke vove; naar man
NB29:31 aldeles uskadelig Mand ( og · ganske rigtigt, thi han er jo Publikums ærbødige
Papir 395 ngen Løn derfor – · ganske rigtigt, thi havde jeg Løn derfor, tjente
Papir 395 forhaanes, udlees – · ganske rigtigt, thi hvis jeg ved min Stræben
NB8:114 te af alle Egoister – · ganske rigtigt, thi jeg var netop ikke Egoist.
BOA, note dt af jødiske Forældre; · ganske rigtigt, thi Jødedommen er væsentligen
EE1, s. 270 oni, men mere Lune. Dette er · ganske rigtigt, thi Modsigelsen i hans Væsen
AE, s. 177 rigtigt, uendelig ligegyldig, · ganske rigtigt, thi Tilværelse og Ikke-Tilværelse
AE, s. 177 lværelse bliver, objektivt · ganske rigtigt, uendelig ligegyldig, ganske rigtigt,
IC, s. 57 ogsaa vil ende med, at disse, · ganske rigtigt, vende sig om og træde ham ned.
NB12:18 et rigtigt, virkeligt Liv, et · ganske rigtigt, virkeligt Liv i os, man maa ikke
NB6:28 re det, altsaa fundet det · ganske rigtigt, ønskeligt o: s: v:, og saa
NB20:33 rende, vil man sige. Ja, · ganske rigtigt. Χstd. er ogsaa » Oprøret«,
NB24:87 paa Grund af Aandens Bistand, og · ganske rigtigt. / Men Sagen har jo ogsaa en reen
EE1, s. 370 or dybt hun er bevæget. / · Ganske rigtigt. Allerede langt nede i Gaden seer
NB32:146 e hedde ogsaa Χstne. / Ja, · ganske rigtigt. Der har vi det. Ulykken stikker
NB11:225 ( i Sygdommen til Døden) er · ganske rigtigt. Det retter sig egl. mod dette
NB7:11 s Haand. Og see, saa var det · ganske rigtigt. Det var Spørgsmaalet om den
NB10:85 ken de benyttes. / Sagen er · ganske rigtigt. Det vilde netop have forstyrret
NB27:59 lidt ligefrem Meddelelse? / · Ganske rigtigt. Dette har jeg imidlertid oftere
EE1, s. 178 r nu ogsaa æsthetisk talt · ganske rigtigt. En ulykkelig Kjærlighed kan
KG, s. 144 ofte nok forstaaes dette ikke · ganske rigtigt. Grunden hvorfor det er et Samvittigheds-Spørgsmaal
NB29:73 0,000. / Det er jo Galskab! · Ganske rigtigt. Hemmeligheden stikker i, at der,
NB12:177 s Domfældelse. Dette er · ganske rigtigt. Loven fanger totalt, ikke ved
NB13:62 l sin Lidelse; dette kan være · ganske rigtigt. Men han begynder nu at prædike
AE, s. 287 nen slutter Trilogien sammen. · Ganske rigtigt. Men hvorledes gjør den det?
NB36:7 dette med Aand« ja, · ganske rigtigt. Men just dette er det negative
PS, note older det sig anderledes, det er · ganske rigtigt. Men saasnart jeg taler ideelt
NB2:56 hvor ikke en Sjel kjender mig? / · Ganske rigtigt. Mine opbyggelige Taler i forskjellig
NB27:67 e behøve Dig.« / · Ganske rigtigt. Saaledes lader der sig bede, og
Papir 572 – forstaae de Sagen · ganske rigtigt. Skal det blive til Noget med en
NB25:38 , i Retning af Medlidenhed. / Og · ganske rigtigt. Thi Farer og Alt hvad dertil hører
Papir 578 ske den Stygge – ja, · ganske rigtigt. Thi naar jeg er ( og det er jeg
BI, s. 196 nkt. Det er nu visselig ogsaa · ganske rigtigt. Thi vel har Socrates i Stykket,
AE, s. 45 er til, saa svarer den Anden · ganske rigtigt: det er Nonsens. Siger han derimod:
NB11:193 Idag Mandag var jeg da hos ham. · Ganske rigtigt: god Dag kjære Ven, og kjære
NB7:35 d siger, fra sit Standpunkt, · ganske rigtigt: hvad skal jeg med en Lære,
BI, s. 211 pfatter det ogsaa efter Hegel · ganske rigtigt: Mit diesem Princip der freien
SLV, s. 405 ælp, thi Tilskueren siger · ganske rigtigt: viis os ham comisk, saa skjenke
NB14:107 at man saa siger dette. · Ganske rigtigt; aber, det er just skeet, fordi
AE, s. 317 hævet: saa maa man svare: · ganske rigtigt; for Tænkningen, den abstrakte
PS, s. 267 ge saa paradox som Paradoxet? · Ganske rigtigt; hvorledes skulde den ellers i
EE1, s. 279 tium est pulvinar diaboli er · ganske rigtigt; men Djævelen faaer ikke Tid
BI, s. 353 ommer En ikke. Dette er ogsaa · ganske rigtigt; men i nærværende Undersøgelse
SLV, s. 339 g det Tragiske, saa er dette · ganske rigtigt; men Spørgsmaalet bliver, hvori
Papir 524:2 Eed forpligtet paa det N. T. · Ganske rigtigt; men ved nærmere Eftersyn har
NB22:74 skulde være offentlig. · Ganske rigtigt; Pressens Mening var nemlig, at
NB25:44 til at gaae ind paa Mit. Og · ganske rigtigt; thi at ville gaae ind paa et Ubetinget
PCS, s. 132 antere Uniformen er. Dette er · ganske rigtigt; thi desto større er Modsigelsen.
NB10:10 man fandt det keedeligt – · ganske rigtigt; thi det er det Religieuse. Dette
NB22:24 r var jo talet. – Ja, · ganske rigtigt; thi det var just, fordi der skulde
AE, s. 342 aklits, saa kan dette være · ganske rigtigt; thi Eleaternes Lære forholder
NB14:19 jeg saa fremstiller det, er · ganske rigtigt; thi maaskee kan det bevæge
NB24:47 uhyre Alvor, som man siger. · Ganske rigtigt; thi saa fik jeg ikke Mskene med
EE2, s. 183 ts Uendelighed. Dette Svar er · ganske rigtigt; thi saasnart han veed det, saa
BI, note ς. / Dette er alt sammen · ganske rigtigt; thi Socrates er altfor ironisk
NB20:135 jende ham som Herre. / Dette er · ganske rigtigt; Tilbedelsens omvendte Lidenskab
EE2, s. 254 var Tilfældet med mig, var · ganske rimeligt; imidlertid var det Hovedindtryk,
OTA, s. 350 , m. T., vil tænke Dig et · ganske ringe Menneske; han lever paa et afsides
TS, s. 62 hver evige Dag at kunne sidde · ganske rolig – og betragte Speilet. /
PS, note Urimelige.« Istedenfor · ganske rolig at svare: » Høistærede,
CT, s. 96 yldte den Ugudelighed, saadan · ganske rolig at ville stille det hen, om han nu
AE, s. 517 sin Stræben comisk og saa · ganske rolig besluttet vælge at bruge Forstanden
NB10:155 an udholde.« Da jeg saa · ganske rolig blev staaende – og nu, da man
EE2, s. 146 r ud fra eet bestemt Punkt og · ganske rolig forfølger det med Sandhed og Energi,
AE, s. 516 and – og derpaa vil han · ganske rolig gaae hjem og følge sin efter nøie
NB9:40 Veien) at blive staaende og · ganske rolig gjøre Angrebet paa mig til en
AA:4 rændeviinsflaske foran sig. · Ganske rolig hørte han paa min Fortælling
NB23:128 ælpe. Og Gud, som har siddet · ganske rolig i Himlen, han svarer: naa, saa Du
DS, s. 224 rede ham for afsindig, og saa · ganske rolig igjen indtog sin Stilling i at være
PF, s. 88 m en Concession. Ironien gaaer · ganske rolig ind til den Frygtelige – og
NB23:21 at man kan bevare den – og · ganske rolig lade Sandsebedraget staae, men det
NB23:48 get lille Barn, eller et Dyr kan · ganske rolig ligge og sove i en Storm. Det kan
NB27:27 re, at jeg, i Tillid til Naaden · ganske rolig lægger et heelt Liv an, hvorom
NB17:7 s Anskuelse. / Saa var han derpaa · ganske rolig med en sluttet Personligheds Holdning
G, s. 12 og Videnskab, saa sætter man · ganske rolig Mikroskopen for Øiet, saa lader
NB3:16 tsens Ophøiethed at sidde · ganske rolig og holde Scepteret, og lade en Second-Lieutenant
SLV, s. 200 saaledes er det, jeg kan see · ganske rolig og lidenskabsløs ud, men naar
SLV, s. 325 t skeer, men at skulle sidde · ganske rolig og passiare. / Kun i 10 Minutter
NB12:51 Nydelse af Magten tage det · ganske rolig og selvbehageligt til Indtægt,
JJ:333 , saa gaaer han ( Skipperen) · ganske rolig op og ned ved Strandkysten, tager
Brev 171 ar der er to, gaar Kudsken · ganske rolig paa de brede Stene og Hundene med
BA, s. 360 get. Tvertimod skal han sidde · ganske rolig paa sit Værelse som en Politi-Agent,
NB29:38 mer? Hun behøver en Mand, som · ganske rolig siger » aah, Sludder«
EE1, s. 63 hærere mit Foregaaende og · ganske rolig svare, at deri havde man fuldkommen
NB17:19 er Forstanden det Absurde, · ganske rolig tale saaledes derom til Trediemand,
NB34:16 en Fader til sin Søn: gaae Du · ganske rolig ud i Verden, der er en Gud, han sørger
NB19:78 in Syges Tro, dersom han forblev · ganske rolig uden at gjøre det mindste Forsøg
NB31:65 ar man fra Slægt til Slægt · ganske rolig vedblevet, at knytte den nye Slægts
BOA, s. 102 selv en Opsigtsbetjent), der · ganske rolig viser, hvorledes det Hele hænger
Papir 516.a rmest? / » : vær Du · ganske rolig!« / : » skjælv!«
CT, s. 221 vær Du i denne Henseende · ganske rolig, Du er udødelig, enten Du vil
SLV, s. 411 er det min Mening, vær De · ganske rolig, forsøm blot ikke mine Taler og
CT, s. 225 pot over Dig, der dog forblev · ganske rolig, i Meningsløshed forvisset om,
NB30:17 ogsaa Χstds Mening, saa man · ganske rolig, istedetfor den Sludder: nu behøves
IC, s. 225 see, nu kan jeg forholde mig · ganske rolig, nu er Spillet vundet. De, der saaledes
TS, s. 49 saa gaaer han frem; han er nu · ganske rolig, o, thi Anfægtelsens Rædsel
SFV, s. 53 Pligtarbeide. Saa bliver jeg · ganske rolig, saa bliver der Tid til at skrive
CT, s. 135 ere – han spørger nu · ganske rolig, som han jo sagtens kan være,
EE1, s. 258 n Rolle kan han forholde sig · ganske rolig, thi nu har Emmeline faaet Øinene
NB32:111 Taktiken: bliv ikke bange, · ganske rolig, ubetinget ligegyldig. / Anfægtende
G, s. 46 d. Under Alt dette sad Madammen · ganske rolig, uden at forandre en Mine vedblev
NB29:27 vi have – vær Du derfor · ganske rolig, ved Hjælp af Daaben, Barnedaaben,
EE1, s. 318 re det. Man forholder sig · ganske rolig, vender Ryggen til Gaden, saa kunne
NB12:51 ham kan jeg derfor være · ganske rolig. / Dette vil sige for fra en Regjeringsmands
NB29:112 af Χstd., saa er han · ganske rolig. / Og hvis hans Kone, da han fortalte
SLV, s. 322 ndnu bør jeg forholde mig · ganske rolig. En Reise, hvorom hun let blev vidende,
NB12:117 e ganske stille og forholde sig · ganske rolig. Jeg har bestandigt givet min Operation
SLV, s. 208 er? Hun er taus, stille, men · ganske rolig. Mon hun skulde tilskrive Forelskelsen
NB21:69 Nei, med stor Klogskab siger man · ganske rolig: han maa gaae under – og venter
NB9:42 ngden«: blot staae · ganske rolig; at » Mængden«
JJ:210 stolen. Hun havde sjunget Psalmen · ganske rolig; men saasnart Prædikenen begyndte,
SLV, s. 211 er tilbageholdende, stille, · ganske rolig; naar der er Nogen tilstede er hun
NB33:16 std) Tilværelsen ligger · ganske rolig; thi det berører den egl. ikke,
EE1, s. 315 res. Jeg vil nu forholde mig · ganske rolig; thi ogsaa denne Tilstand, den dunkle
NB28:52 Χstne, vi kan være · ganske rolige – og saa erklærer man det
NB19:43 re født – men de bleve · ganske rolige i Jerusalem, gik ikke med for at
NB14:42 sørge for Alt, vær I blot · ganske rolige, og troe paa mig – og han
NB8:3 e til at see Pressens Misbrug, for · ganske roligen at kunne begynde at gjøre Overslag
LA, s. 68 de gjort Oprør; hvorpaa de · ganske roligen vilde skilles ad – efterat
Papir 500 d er theol. Candidat. Han lader · ganske roligt – uden at føle nogen Trang
SLV, s. 100 som lure paa Bytte, tage sig · ganske roligt Aladdin til Indtægt. Forføreren
NB32:117 falske Penge – medens dog · ganske roligt alle Omsætninger vedblive at
Oi1, s. 130 ssant og mærkelig, for saa · ganske roligt at blive hvor den er, i den Indbildning
NB26:76 min Lidelse, at vide det, og saa · ganske roligt at fare fort i min Stræben, der
NB27:38 ommelig Myndighed og Tro til for · ganske roligt at kunne indbyde Andre. Mig kan
NB26:57 rand og istedetfor at hjælpe, · ganske roligt at opfatte det, for saa at reise
NB11:152 reskrive Sjelesørgerne, · ganske roligt at skrive Recepten i Retning af,
NB26:24 nen med de 1000 Levebrød · ganske roligt at snurre fort. » Aandeligt«
NB29:112 a Løverdag tager Hr Pastoren · ganske roligt den Prædiken frem som er for
EE1, s. 318 vorfor blev De ikke staaende · ganske roligt i Porten? Det er aldeles ikke Noget
NB17:20 virkelige Χsten« · ganske roligt kan svare: ja, saaledes er det.
NB18:58 kkringer, forsikkre, at man · ganske roligt kan troe dem. Skulde det saa ikke
NB2:211 – for at faae Lov til · ganske roligt og trygt at blive i Besiddelsen.
EE1, s. 421 paa. Jeg forholdt mig derfor · ganske roligt og tvang hende ved Hjælp af de
NB23:154 il Generation fortsættes det · ganske roligt og ugeneret: disse 1000 og 1000
NB24:39.b e o: D: – David hørte · ganske roligt paa den Historie, hvo veed det,
JJ:383 rte af, raabende om Bistand, · ganske roligt saae det an og i samme Nu sagde
NB28:44 end han. Nei, Paven bliver · ganske roligt siddende og anerkjender det at have
KG, s. 349 l en Afdød. Du kan maaskee · ganske roligt sige til en Levende » Dig
Papir 577 gaae ind paa, og saa imidlertid · ganske roligt stikke Gagerne i Lommen, forsikkrende,
EE2, s. 121 Gjenvordigheder, saa vilde Du · ganske roligt svare: ja det er blot Digt, og i
NB23:207.b n vil, saa vender han maaskee · ganske roligt tilbage til det Gamle. Thi det er
Papir 572 i Χstd: gaae Du kun · ganske roligt ud i Verden, der sidder i
NB:146 re det med Stemmen. Jeg vil · ganske roligt underkaste mig den Prøve, at
NB32:105 atterligt, at Præsterne · ganske roligt vedblev med Familie at leve af Χstdommen.
NB21:4 der mig imod) uden at han da · ganske roligt vilde sige: det er i Grunden ogsaa
Not10:4 ns Søn. Familien udvikler sig · ganske roligt. Det er det græsk tragiske. Det
NB33:16 ilværelsen forholder sig · ganske roligt. Ja selv om Nogen var saa meget
NB25:86 lde den pinligste Operation · ganske roligt: ja, det er et Udtryk for hans Haardførhed;
3T43, s. 88 den uskadeligste Mand i det · ganske Rom. Som en Saadan blev han behandlet.
EE1, s. 397 at kjøre Hestene, det er · ganske romantisk. – De refuserer mit Tilbud,
NB21:41 a bliver Χstd. selv en · ganske rædsom Overdrivelse. Og heri ligger
NB26:21 deels ogsaa Hyklerie som er · ganske rædsomt. Ikke en Hoerkarl, en Røver,
NB31:140 ndelige er: ogsaa, om ikke · ganske saa dog ogsaa – » vi Pærer«.
NB10:81 Denne Bemærkning om ikke · ganske saa nøiagtigt udtrykt, gjorde forøvrigt
EE2, s. 224 l fordrer Modsætningen. / · Ganske saa slemt, som jeg har skildret det, bærer
JC, s. 52 det Samme. / Vel var det ikke · ganske saa, at han ikke havde hørt et Ord af
NB6:76 rværende. Men om det var · ganske saa, har han egl. aldrig forsøgt. Han
EOT, s. 267 gt. / Og dog nei, det er ikke · ganske saa, hun vovede det, fordi Eet var hende
NB6:23 ngelig. Og dog er det ikke · ganske saa, men i et stort Land vilde jeg adskilligt
OTA, s. 363 g dog forholder det sig ikke · ganske saa, og forholder sig egentligen kun saa,
PS, s. 283 arsag. Imidlertid er det ikke · ganske saa, og selv om det var saa, da maa man
NB6:5 somme paa, at det dog nok ikke var · ganske saa, saa faldt de fra, og falde fra. Ak,
NB10:99 g angaaer, er det hell. ikke saa · ganske saa, thi det Navn er benyttet paa en egen
PS, s. 283 lge ( Jacobi). Det er ikke · ganske saa, thi umiddelbart kan jeg ikke sandse
NB24:42 l at befale Andre. Dette er ikke · ganske saa. Ved at bestige Prædikestolen kommer
CT, s. 239 den er bleven fuldkommen, men · ganske saaledes er det dog ikke nu, især ikke
Papir 340:5 en Prindsesse – og · ganske saaledes fandt han vel ikke Verden, men
Brev 271 a vilde det jo ogsaa blive · ganske saaledes for den Sørgende. / Man skal
OiA, s. 9 de og digtende Individ ( ikke · ganske saaledes for det læsende) opnaaes paa
Oi6, s. 269 kulle helbredes.« Men · ganske saaledes forholder det sig ogsaa med Forjættelsen,
EE1, s. 112 , saa blev Vendingen comisk. · Ganske saaledes forholder det sig vel ikke med
KG, s. 376 er: som Du gjør mod Andre, · ganske saaledes gjør Gud mod Dig. Christeligt
PMH, s. 83 aa vilde han dog tilstaae, at · ganske saaledes havde han hidtil ikke tænkt
AE, note heller ikke. Men Ulykken er, at · ganske saaledes kan den ikke være nærværende
DS, s. 234 Efterfølgelse. / Nei, ikke · ganske saaledes kan det tillades os, det vilde
SLV, s. 93 Kone, om jeg end ikke taler · ganske saaledes med hende, som jeg her skriver,
CT, s. 239 edes, ja, ja, det er dog ikke · ganske saaledes nu, især ikke i den allerseneste
CT, s. 239 ledes, ja, ja det er dog ikke · ganske saaledes nu, især ikke i den allerseneste
NB27:20 t anden Betydning, og da kan man · ganske saaledes sige om Christenheden »
CT, s. 148 eden give mig det Tabte igjen · ganske saaledes som da min Sjel hang ved det?
SLV, s. 72 . Som hun er behager hun mig, · ganske saaledes som hun er. Selv Constantins Spas
NB25:47 n bliver alligevel, om ikke · ganske saaledes som msklig Grusomhed har opfundet
KG, s. 150 Gud har første Prioritet. · Ganske saaledes taler Videnskaben ikke om Guds
BA gger Skjul paa, at det ikke gaaer · ganske saaledes til, men skjuler Følgen deraf
Not11:38 e, ( saaledes var, men dog ikke · ganske saaledes Typhon Gott der Vergangenheit),
IC, s. 198 Sagen ganske simpel.« · Ganske saaledes vilde vel neppe Nogen udtrykke
NB32:135 sig og blive den mægtigste, · ganske saaledes, altsaa som Politik, har man betjent
NB10:60 e i Verden. Nu er Forholdet ikke · ganske saaledes, mit Vilkaar saa utaknemligt,
Brev 181 else for Dig og Dit Liv er · ganske saaledes, som det dog vel er Dig kjært
BOA, note Dialektiske forholder det sig · ganske saaledes. / Anm. Uden Utaalmodighed men
AaS forstaaer. Vel lyde hans Ord ikke · ganske saaledes; han siger nemlig, at de Fleste
NB5:22 t hvad der ligger En paa Hjertet, · ganske sagt ɔ: at man er blevet sig selv for
NB23:132 selv – ganske sagte, · ganske sagte ( ja, det har han Grund til; thi
SLV, s. 389 e forstyrre og aabner derfor · ganske sagte den store Fløidør. Uheldigviis
EE1, s. 94 og atter og tilsidst ligesom · ganske sagte for sig selv, for ikke at glemme
EE2, s. 86 a tænde mit Lys, liste mig · ganske sagte ind i hendes Sovekammer for at see,
EE2, s. 86 trækkes for, og der bankes · ganske sagte paa, og derpaa et Hoved kigger saaledes
Papir 451 op Musiken: saa vilde jeg · ganske sagte sige ved mig selv: Gud i Himlene
NB:92 teten netop dreier sig om den · ganske sagte Talen med sig selv. Ak, saa omvendt
KG, s. 275 det var færdigt, sagde han · ganske sagte til sig selv: nu staaer dette Menneske
BA, s. 441 man mærker, hvorledes han · ganske sagte tæller ved sig selv, og man seer,
KG, s. 36 og hvad hun troede: hun sagde · ganske sagte ved sig selv » dersom jeg
JJ:87 ver mig. Men da sagde Abraham · ganske sagte ved sig selv: » Saaledes skal
BOA, s. 242 d sol mi) indtil Stemmen blev · ganske sagte, derpaa gaae Værelset 7 Gange
NB23:132 taler med sig selv – · ganske sagte, ganske sagte ( ja, det har han Grund
Oi8, s. 358 r Dig ad den rette Vei, taler · ganske sagte, medens tusinde Stemmer udenfor og
AaS, s. 44 rider hen til ham og hvidsker · ganske sagte: » Hr. Major De holder forkert.
NB18:104 v: – og derpaa siger man · ganske sagte: ja see nu bare om Satan selv skal
KG, s. 325 stille omkring Dig, medens Du · ganske samler Din Opmærksomhed paa Inderligheden.
NB6:27 i. Jeg har levet i den sidste Tid · ganske sammen med den Tanke snart at døe, og
KG, s. 93 kelte i Timelighedens Væxt · ganske sammen med Forskjelligheden, og dette er
NB:107 ved det Bestaaende, og er n