S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
KG, s. 300 en Elskede, saa siger hun til · ham » bie paa mig«, saa gjør
SD, s. 179 . – Vilde man sige til · ham » det er en besynderlig Forvikling,
KG, s. 66 Christendommen, der siger til · ham » Du skal elske Næsten!«
FP, s. 24 Øre. Vi ville ogsaa tiltroe · ham » dyb Agtelse for Sandhed«,
CT, s. 203 a eller Nei. Vil Du spørge · ham » elsker jeg da ikke Gud«,
SD, s. 220 kkende Skikkelse, vilde bede · ham » frist mig ikke«: saaledes
KG, s. 63 teren« vilde udsige om · ham » han er virkelig forelsket«,
SD, s. 171 s Huus kalde Tjenestefolkene · ham » Han Selv«; i Byen er han
EE2, s. 282 af haabet paa ham, har kaldt · ham » Helt«, uagtet han flere
CT, s. 203 aar. Dersom Du vilde sige til · ham » jeg giver Halvdelen af min Rigdom
Oi2, s. 163 skarpladt Pistol og sagde til · ham » jeg skyder Dig ned«, eller
TSA, s. 68 r Jøderne – at kalde · Ham » Jødernes Konge,« som
TSA, s. 68 den Korsfæstede, at kalde · Ham » Konge,« og over Jøderne
LP, note den Betragtning, at de saae paa · ham » med dumme Øine«. Det
EE1, s. 244 re Grunde til at forfærde · ham » med Skræddersaxen«
LP, s. 9 . Skjøndt jeg nemlig elsker · ham » med Tung og Mund og af Hjertens
EE1, s. 249 op som Rinville, finder hun · ham » modbydelig.« I denne Dom
TS, s. 83 der en Stemme, der sagde til · ham » o, min Ven, det er kun en ringe
NB12:46 hvert et Skridt, hvert et Ord af · ham » opfyldtes Skrifterne«.
IC, s. 88 re Menneske, da der sagdes om · ham » see hvilket Menneske«
KG, s. 325 Almisse. Men Petrus sagde til · ham » Sølv og Guld haver jeg ikke,
NB27:63 at henvise den Enkelte til · ham » thi der er Naade, uendelig Naade.«
CT, s. 68 ved sig, naar den raaber til · ham » tænk paa mig i Din Høihed«;
KG, s. 197 d vel at mærke, raabte til · ham » Ulyksalige, Du seer ikke, at det
SD, s. 166 sær hænger, berøves · ham » ved et Slag af Skjebnen«,
BA, s. 334 rste Synd ikke andre Synder i · ham ɔ: actuelle Synder? Feilen i det Foregaaende
BMT, s. 217 æffende det Haab, som er i · ham ɔ: betræffende sin Christendom.
NB31:30 kæmpe for ham, lide med · ham ɔ: for Ideen. Og det er Misforstaaelse
BOA, s. 157 for er der mange der forstaae · ham ɔ: forstaae det Usande. Saaledes ogsaa,
CC:1.h st, og forsaavidt Himlen modtager · ham ɔ: han vendte tilbage til hvor han
BOA, s. 162 ode Venner med ham og beundre · ham ɔ: saadan tankeløst og mageligt
NB31:128 anden Haand have et Forhold til · ham ɔ: selv bringe den paa Afstand fra
NB32:93 hjælpe Dig til at elske · ham ɔ: til at forvandles i Lighed med ham.
PS, s. 232 re hvad Aristoteles siger om · ham αϰινητος
KG, s. 158 n spørger, om Peder elsker · ham – » mere end disse«.
NB31:140 til Lidelser til at udvise · ham – » thi jeg er kun en Digter«.
NB29:65 dem en Glæde af at mishandle · ham – – / – – o, I,
NB32:132.a s han skal være tilstede i · ham – – i den Grad forholder Gud
IC, s. 51 blot man lod sig hjælpe af · ham – – kommer nu hid alle I, som
NB33:53 r er sat i Bevægelse mod · ham – – man skulde troe, at en
BB:24 afrunde sig til Bevidsthed i · ham – ( maaskee dertil hele hans Vandren
KG, s. 351 trofast i kjerligt at erindre · ham – ak, medens han Intet kunde gjøre
KG, s. 29 indeholder just Fordringen til · ham – ak, og dog mener den Elskende endog
Papir 276:1 envende sig til uden til · ham – allehaande Mystificationer –
AE, s. 366 n, saaledes angriber Æmnet · ham – altsaa for at standse Klosterbevægelsen
NB2:54 am ihjel – dog nei mishandl · ham – Andre min Flid og Arbeidsomhed,
NB19:23 ham, og saa maaskee ogsaa takke · ham – at de fik deres Villie. / Dette
IC, s. 66 ikke udtrykker sin Foragt for · ham – at de frygte ham, er jo noget Andet.
NB29:41 ret anstrengende nok for · ham – at det da for Guds i Himlens Skyld
NB17:72 i Forventning i Retning af · ham – at holde det ud 1½ ell. 2
IC, s. 174 glet til et Kors ved Siden af · ham – at komme til at anstille Betragtninger.
NB16:24 mig selv Lov til at udskjælde · ham – at saa Alle vilde finde det Svar
NB31:29 ald fra ham og Oprør mod · ham – at være Christen vil derfor
KG, s. 138 ladt mig at tale saaledes med · ham – begjerligt at forlange Yttrings-Frihed
NB12:34 n ikke kjendes; naar man kjender · ham – bliver han usynlig. Dette er »
KG, s. 200 else«. Verden vil hos · ham – christeligt ( thi Verden er jo
NB14:57 an hjertelig Kjerlighed til · ham – da gaaer Alting istaae.«
IC, s. 176 villig til enhver Lidelse med · ham – da, ja da vilde jeg sige: Du skal
TAF, s. 295 hvad Ufuldkomment der var i · Ham – den Hellige, i hvem der ikke var
CT, s. 193 e om, hvad der ventede dem og · Ham – den visse Undergang. Peder valgte
KG, s. 130 Paamindelse, en Fordring til · ham – denne er det han vil have bort.
LF, s. 29 lder sig til ham, foragter man · ham – denne ubetingede Lydighed kan Du
IC, s. 180 il at ville lide i Lighed med · ham – der fra Høiheden vil drage Alle
NB12:12 glæde ham og maaskee være · ham – der jo efter den kyndige Recensents
KG, s. 82 isforstode og miskjendte ham, · ham – der jo ikke hørte til deres
NB26:60 de ere som slet ikke til for · ham – derfor gaaer det dem godt i denne
KG, s. 33 ken Forandring der foregik med · ham – dersom den Forandring er foregaaet
OTA, s. 189 er Ingen er til at hjælpe · ham – dersom han virkeligen vovede saaledes,
NB14:78 udholde at være samtidige med · ham – det bedste Beviis, at Ingen kan
EE1, s. 393 er umuligt – altsaa af · ham – det er afskyeligt – bravo.
NB7:74 at undgaae, men som dog komme paa · ham – det er en egen Anfægtelse saa
Oi8, s. 367 et til at det kan beskjeftige · ham – det er saa uendelig let gjort!
NB:129 ller af gode Venner slutte sig om · ham – det er sandt de troede tillige
G, s. 72 s Haand som paa Job! Men citere · ham – det kan jeg ikke. Det var at ville
OTA, s. 183 er det gaaet Tusinder før · ham – det siger han nu selv i Forbigaaende
NB25:54 kke Indbildningen tages fra · ham – det var hans Lykke, nei, det Smule,
NB4:155 tillade mig at turde takke · ham – det veed han. / Men Sagen var denne.
BOA, s. 122 af Plato, det er for Lidt for · ham – det vilde maaskee ogsaa let vise
Papir 458 kaberne: saa siger man til · ham – dette er det Eenfoldige –
SFV, s. 25 re Den, der er langt bag ved · ham – ellers faaer man ham saa vist ikke
NB28:57 denne Verden er at ignorere · ham – en i Guds Øine naturligviis
NB10:45 t var Snaren jeg spændte · ham – en Overdrivelse, ach ja, jeg kunde
NB8:11 am og paa hvad der beskæftiger · ham – en saadan Mand, siger Forældrene
Papir 591 rise tilbede love og takke · ham – Englenes Forretning. Derfor er
TTL, s. 452 om Dit Skrig kunde bevæge · ham – er det ogsaa virkelig Din Mening,
NB32:150 d, at det skal være at elske · ham – er egl. at gjøre Nar af ham.
CT, s. 246 t mig mit Liv ved at troe paa · Ham – er Han et Blendværk, saa er
FB, s. 168 nge nok, saa vil han offre · ham – er han ikke sindssvag? Og kunde
CT, s. 297 Han dog veed han vil forraade · Ham – er Han saa ikke den Samme! /
CT, s. 246 rvinde. Men jeg har troet paa · Ham – er jeg ogsaa her bedragen, saa
NB30:70 ig med Gud; derfor dyrke de · ham – for at blive ham qvit, Abracadabra,
Papir 573 . Livs-Lysten, at dræbe · ham – for at han kan leve som Afdød.
BOA, s. 257 t Mange maae blive enige med · ham – for at hans Overbeviisning kan
NB2:83 gtigt og saa bringer Nemesis over · ham – fordi Forfatteren uheldigviis ikke
NB3:34 han er Gud, saa adlyder man · ham – fordi han er et meget stort Genie,
KG, s. 362 eundrer Menneske, og beundrer · ham – fordi han er ganske som alle de
NB4:2 gens Hjælp, men blive hos · Ham – frelste fra Sygdommen. Thi at være
DD:183 elser, for at styrke ham og modne · ham – Fristelser ere jo netop for at
SBM, s. 143 te er jo gjort) at fremstille · ham – Gud i Himlene! – for Menigheden
NB5:31 Men see lidt nærmere paa · ham – han er et foragtet og forladt Msk,
CT, s. 133 rte, eller som tilhørte · ham – han fandt sig roligt deri, og hvorfor
NB14:118 unde, Ingen, som kunde fornedre · ham – Han fornedrede sig selv. / Deri
NB24:159 eilbillede, og dette Billede er · ham – han kan ikke kjende sig selv. /
LF, s. 23 tedetfor at lære ham, tjene · ham – han lader Alt give Gjenlyd af hans
NB32:68 skyldig skulde lide den for · ham – han maatte vel sige: nei, dette
TTL, s. 452 g ikke sluttede saa stramt om · ham – han rører sig dog ikke; han
IC, s. 229 umuligt at tage sig iagt for · ham – han seer efter, om mit Liv udtrykker,
AE, s. 536 bevise: Eet kan man fordre af · ham – han tie; thi hans Tale er ethisk
YTS, s. 254 Du ellers lider i Lighed med · Ham – Han, som blev foragtet, forfulgt,
NB16:57 rive om ham. Den skriver om · ham – hans Bog ja blæse være med
SFV, note ke, naar man som Gave bringer · ham – hans Eget. / Det er psychologisk
G, s. 44 en eneste, der bekymrede sig om · ham – havde faaet en graameleret Frakke
Oi8, s. 364 egentlige capitale Forbryder, · ham – husk nu paa, hvad Du klagede over,
KG, s. 378 fende hvad Evigheden siger om · ham – hvad der dog nok vel er Sandhed!
TAF, s. 288 edens Mærke, der dømte · ham – hvad er denne Lidelse mod den Ulyksaliges
NB30:42 temmer, udtrykker derved, at for · ham – hvad saa end hans Mund sluddrer,
NB13:67 g dog vedbliver at holde sig til · ham – hvilken Forvandling, naar det ret
GU, s. 332 e for ham som vare de ikke for · ham – hvis Du end i fjerneste Maade vil
KG, s. 255 at opgive Din Kjerlighed til · ham – hvis Du nemlig ikke opgiver den,
EE1, s. 106 yse paa Himlen, til at kysse · ham – hvis jeg gjorde det, vilde den
IC, s. 89 gen Undergang at forarges paa · ham – hvo kunde mod ham være saa grusom
FB, s. 152 ad Lictorerne for at henrette · ham – hvo skulde da have forstaaet dem?
DD:27 n forsaavidt de have Andeel i · ham – hvor jo det er glemt, at det Ene
EE1, s. 401 vt Tid idag, eller venter De · ham – hvorledes De er ikke forlovet?
CT, s. 299 t jeg skal holde mig fast ved · Ham – hvorledes skulde jeg ikke turde
OTA, s. 201 ige formodentligen efterabet · ham – i at være alvorlige. Nu derimod
IC, s. 70 unne forlige sig med Synet af · ham – i dette Selskab. Selv det bedste
IC, s. 67 skjult spændte Snaren for · ham – i hvilken han saa gik? ja, men
4T44, s. 293 Vinding; saa tag det da fra · ham – ikke Nøisomheden – men
NB28:73 ke er Egoisme der bestemmer · ham – ikke Sandheds-Interessen. / Præste-Jargonen.
NB24:56 rlighed. / / Alt bevæger · ham – Intet forandrer ham. / / Dit Suk,
NB2:209 anke, naar det er enigt med · ham – istedenfor at Publikum i sig selv
NB11:193 r en tre Uger siden var jeg hos · ham – jeg saae strax, hvor vi vare, vexlede
F, s. 488 at de ere komne for at afhente · ham – jeg vedder Prof. H. skriver aldrig
F, s. 514 vil jeg dog gjøre Noget for · ham – jeg vil subscribere.« Der
NB19:22 stum, selv Apostelen fornegtede · ham – kun Røveren paa Korset blev
CT, s. 234 ede og Anseete, der foragtede · ham – ligesom det nu er de Ærede og
NB11:146 ud veed, hvad G. har læst af · ham – maaskee hans Prædikener? Og
Papir 53:1 sk. forandrede sin Stilling til · ham – med andre Ord: Solen gik ikke omkring
CT, s. 27 t hvad som lever – ogsaa · ham – med Velsignelse; men hvad han søger
NB26:60 og at de skulle være til for · ham – medens han i sin uendelige Ophøietheds
NB34:37 g Ingen vil indlade sig med · ham – medens Mskene ere paa forskjellig
OTA, s. 165 en Afdød: fjerner Dig fra · ham – men aldrig glemmer ham; den svinder
CT, s. 194 m, at ville offre sit Liv for · ham – men at være bunden, bunden,
FB, s. 202 tale, da kunne alle forstaae · ham – men da er han ikke Abraham mere.
NB12:178 dvarer for ham og formanet · ham – men der i Henseende til en dog
NB13:65 iet til at et Msk. turde elske · ham – men der staaer jo dog: Du skal
Papir 386 ien, det staaer saa levende for · ham – men det er Galskab. Man maa tillige
KG, s. 242 aet den Kjerlige til at elske · ham – men det er jo netop hvad den Kjerlige
DS, s. 176 ledes for nogen Digter som for · ham – men det er jo ogsaa den betydningsfuldeste
Papir 340:15 nogle Faae der holdt af · ham – men det var Deeltagelse og Medlidenhed.
NB11:57 demus, saa han dog altsaa taalte · ham – men Discipel blev han rigtignok
NB7:38 Gud elsker ham, fordi han bruger · ham – men fordi Gud er Kjerlighed, saa
NB20:57 at Χstus vil hjælpe · ham – men føier Χstus til, saa
NB32:67 som ved ny Synd bedrøver · ham – men han forandrer sig ikke: uendelige
FB, s. 168 Nøler i Sammenligning med · ham – men han frelser ikke Staten. Dette
NB19:14 tus, slut Dig ganske nøie til · ham – men han udtrykker just det at være
NB29:95 rst mulige Maalestok bydes · ham – men han vil ikke have den; og her
Papir 436 , at kunne see Brevene fra · ham – men holde at glemme ham. / Dette
NB5:15 han bøier sig undersaatlig for · ham – men inden han gaaer over til Beretningen
JJ:487 paa Gaden – for at gloe paa · ham – men Ingen, Ingen tænkte paa,
SFV, s. 86 ne, dertil vil Gud hjælpe · ham – men kun Een naaer Maalet; og dette
NB20:99 Du salig i Dit Forhold til · ham – men saa er Du ogsaa blevet Aand.
SLV, s. 414 Spidsen, formaaer Intet mod · ham – men saa et halvt Aar derefter begynder
NB33:60 logeste er, at tale idel godt om · ham – men saa tillige, ikke at indlade
4T44, s. 372 holde den uden i Enighed med · ham – men vel angribe ham for at bevæge
NB25:53 rne bede til Gud eller offre til · ham – mod at han saa skaffer dem en heldig
NB22:120 gjøre Alt for at behage · ham – naar da Sandheden ikke lider derunder;
Papir 365:21 ham, at de gjerne havde bidt · ham – naar han franarrede dem een ell.
NB10:167 sover« da beloe de · ham – naar Præsten præker om det
IC, s. 62 alle Partier? Indlade mig med · ham – nei, det var da det Sidste, jeg
PCS, s. 140 en – hver Gang man seer · ham – netop da kommer fra en meget lang
NB26:62 det, snarere forekommer det · ham – o, elskelige Ydmyghed! –
IC, s. 26 ele Dagen, eller den Syge hos · ham – o, forunderligt, at saa denne Hjælper
SFV, s. 68 ngende, idet den ihjelslaaer · ham – og at saa Opvækkelsen kan følge.
NB21:18 at bryde med Alt for at følge · ham – og at vi saa sluddre om, eller
TSA, s. 59 et, slet ikke være til for · ham – og besynderligt nok, just fordi
NB:67 re. Naar han er død, forgude de · ham – og blive bestandigt lige dumme.
NB20:121 n Smerte at have fornegtet · ham – og den i al den Tid han var død.
NB31:139 elige er det der bestemmer · ham – og derved bliver det saa omtrent
NB15:67 Alt: desto mere afstumpes Aand i · ham – og desto mere Lykke vil han saa
NB29:65 staae, at Navnkundigheden venter · ham – og det er den de ere misundelige
TS, s. 100 sker og Gud, for at forhindre · ham – og det er ham, der skal slippe
NB25:83 :. Og saa tilbede Julie og Fanny · ham – og dette er Qvindens Dom. / Det
KG, s. 243 Bedrag lykkes ham, det lykkes · ham – og dog er han selv netop den Bedragne.
OTA, s. 224 , Sandhed i ham, Sandhed ved · ham – og dog faaer han Alt at vide, hvad
NB27:54 om som lod Gud Alt mislykkes for · ham – og dog kan han have Velsignelse
NB31:121 at have Millioner mellem Dig og · ham – og Du skal see, Du er i den Grad
YTS, s. 254 ieste kan lide i Lighed med · Ham – og evigt helligede disse Lidelser
KG, s. 53 neste Ord, som kunde begeistre · ham – og fandt nogen saa kaldet Digter
NB15:75 at man saa slutter sig til · ham – og forsikkrer. Men at vove –
NB:36 Men jeg maatte selv opfordre · ham – og gjorde det ganske rigtigt derfor
NB23:127 ndt af, ligesom raabe Hurra for · ham – og glemme det med Efterfølgelsen
IC, s. 141 ste i Troen skulle tilhøre · ham – og han er Kjerlighed. Af Kjerlighed
IC, s. 195 len dog ikke skulde ligge hos · ham – og han gyser. Men jo mere han nu
NB30:57 drederne støtter sig egl. til · ham – og han har forvirret Begrebet »
NB33:25 hed i Betydning af at Gud elsker · ham – og han nu pludseligt kom til at
NB23:128 dog redeligt, og vil hjælpe · ham – og han svarer: ja, men det bliver
NB27:12 t forstaaer, hvad Gud fordrer af · ham – og i samme Øieblik slaaer Lydigheden
2T44, s. 202 nderne sammen og hyle med · ham – og lade ham glemme, at der var
NB29:83 nskelighed selv at skulle angive · ham – og maaskee end ikke blive forstaaet
NB:132 endnu ikke læst noget af · ham – og nu da jeg har læst ham, hvor
IC, s. 234 yde Den, der sluttede sig til · ham – og paa det Vilkaar har aldrig nogen
TS, s. 43 es Barn, at Du bekymrer Dig om · ham – og paa enhver Maade, i enhver Henseende!
NB17:83 let, at de slet ikke ere til for · ham – og saa anprises dog Selvmord som
NB10:187 m det, det kan man see paa · ham – og saa bliver det galere. Paa den
NB14:133 nedrelse just for Forholdet til · ham – og saa dog at opretholde den uendelige
Papir 396 endnu een Gang dybere for · ham – og saa er Comedien fuldkommen.
NB13:69 at det er umuligt, at fange · ham – og saa er han fangen.«
TS, s. 56 Snak med en ældre Broder af · ham – og saa langt om længe kom han
IC, s. 48 enneskene, der have Magt over · ham – og saa skal Historien ikke spille
NB21:33 saa ville vi besynge · ham – og saa til Vederlag blive fri for
4T44, s. 289 eer ham, end sige seer efter · ham – og saaledes gaaer denne lille Bog
IC, s. 89 saa gjøre Alt for at gavne · ham – og seer nu med Veemod, at den Anden
NB7:57 mit Liv, tillader mig at beundre · ham – og selv leve i ganske andre Categorier,
Brev 239 eg atter og atter gjentaget for · ham – og skal jeg ikke glemme, at han
NB:215 m Enkelt at træde hen til · ham – og spytte paa ham: det Msk er aldrig
NB13:86 : det er altfor høit for · ham – og tillige hedder det om den samme
NB22:104 p Mynster. / / Tænk paa · ham – og tænk saa paa det Ord, der
NB32:145 Gud, som tvinger eller rører · ham – og Verden som mishandler ham fordi
NB27:57 Gud det Samme i Forhold til · ham – og vi ere dog nok alle i det Tilfælde
IC, s. 47 vel ikke Noget, der hændte · ham – om det end var hiin Slægts Synd
IC, s. 65 søgte ham, og han kom til · ham – om Natten. Og det veed Du nok,
NB32:13 t Profit der er tilbage for · ham – omforklarer sit Liv og aspirerer
NB31:74 denne Medfart kun potensere · ham – saa bliver han det Overordentlige.
NB29:51 er et Msk. ihjel og æder · ham – saa er det skeet. Dette er et kortere
NB29:66 dog paa mange Maader tvinge · ham – saa forskaanes han maaskee ogsaa
NB27:19 rdiske Elendighed tages fra · ham – saa føler han maaskee ingen
NB31:39 de under sig; ganske at afskaffe · ham – saa klog er Verden, at den forstaaer,
Papir 340:7 i Verden, og Veien ligger for · ham – saa lang i Mismodets matte Øieblik
NB2:52 er at det dog var Svaghed af · ham – saa megen Forstand har Verden dog
NB10:95 – og Peder havde fornegtet · ham – saaledes vare de altsaa skiltes
TSA, s. 66 dens Forstand trængte til · Ham – Samtiden har vistnok anseet Christi
NB16:57 den Mand. Skriv nu Noget om · ham – see det er noget for Publicum.
LP, s. 55 Hest ud for at tage Afsked med · ham – see vi ham da som et » sølle
KG, s. 84 dsager Gud Dig til at elske · ham – skal jeg sige til Din egen Skade;
BMD, s. 151 hi mod dem kæmpede jeg for · ham – skjult for de Mange, som vel Intet
KG, s. 165 Fortjeneste, at fordre det af · ham – skulde der være Tale om nogen
IC, s. 116 ter paa, at Touren kommer til · ham – skulde man ikke ogsaa gjerne give
NB7:102 gjorde Noget upassende mod · ham – Socrates svarede: om en Høne
NB14:80 tisfactio vicaria), iføre Dig · ham – som naar En aldeles skuffende ligner
NB14:80 l iføre Dig ham, iføre Dig · ham – som naar En gaaer i laante Klæder,
EE2, s. 111 t, som ingen Værdi har for · ham – som saadant. Først den, der
NB34:16 at vide, at Døden venter · ham – som Straf, som Straf, fordi hans
SD, s. 224 hvilken Magt det Gode har i · ham – som var Dette af det Gode. Og hans
IC, s. 57 m om Natten og faae det ud af · ham – thi at redigere og udgive det,
KG, s. 234 ret taabelig nok til at troe · ham – thi det er en Veddestrid mellem
KG, s. 350 er Dit forandrede Forhold til · ham – thi en Afdød bliver ikke ældre.
NB32:50 nemmere jo lettere at narre · ham – thi hans Straffen bestaaer væsentligen
NB31:83 være umuligt for Dig at elske · ham – thi kunde han saaledes forandres,
BOA, s. 212 a sig, naar Politiet er efter · ham – thi saa er han en forsætlig
SD, s. 185 nden, at Ingen tager den fra · ham – thi saa kan han jo ikke bevise
Oi5, s. 228 gtet, at den skulde tages fra · ham – truffet, strax fæster Gud den
NB27:71 ie, jeg henstillede det til · ham – ved at forsage at bruge endelig
KG, s. 272 ne ikke bliver afhængig af · ham – ved at skylde ham den største
NB25:86 an har ikke aldeles opgivet · ham – ved at ville bedrage ham. / Tænk
G, s. 20 n behøvede og hun kunde give · ham – ved Friheden, der netop vilde frelse
OTA, s. 136 skulde vove at ville bedrage · ham – ved Talen eller ved Tausheden,
CT, s. 238 t: saa kan det maaskee lykkes · ham – vee ham! Det er, som man jo seer
EE1, s. 347 ørste Stadium, hun elsker · ham – vel muligt, men dog flagrer hendes
Papir 480 og at gjøre Noget, giver man · ham – velmeent – det Halve »
TS, s. 62 lade Ordet ret faae Magt over · ham – vil ingen Anden tilstaae det, jeg
CT, s. 73 at de siden ganske have glemt · ham – værre end Dyret, thi Dyret har
TTL, s. 442 av, den Døde erindrer ikke · ham –. / Thi i Graven er der ingen Erindring,
NB19:42 tillader ham at begjere Noget af · ham ( 1 Kong. 3.) Salomo begjerer Viisdom.
NB22:53 en som Paulli sidst jeg hørte · ham ( 26de Søndag efter Tr. Evangeliet),
BOA, s. 196 deholdt, at hine Ord ikke ere · ham ( Adler) aabenbarede, men ere hans egne;
BOA, s. 187 at Jesus i Aar 1842 har budet · ham ( Adler) at nedskrive hine i Forordet til
BOA, s. 187 har sagt det, Jesu egne Ord, · ham ( Adler) dicterede i Pennen: saa kan Adler
BOA, s. 197 ngspunkter, » der vare · ham ( Adler) nødvendige i Begeistringens
BA, s. 426 tus kommer for at fordærve · ham ( Angest for det Gode). Eller en Dæmonisk
PS, s. 229 at de ordentligen vilde bide · ham ( cfr. Theaetet § 151). – I Øieblikket
CT, s. 289 tus) kjender dem; de følge · ham ( Christum). / De høre Hans Røst.
NB2:178 . / .... Mængden spyttede paa · ham ( Christus). Det gyser i Dig, Du vilde
BOA, s. 198 kterne vare nødvendige for · ham ( den reen subjektive Bestemmelse) i Begeistringens
BOA, s. 232 tligt om sig selv, da at troe · ham ( det Negative ligger i, at man ikke gjør
Papir 345 i noget Mskligt vederfares · ham ( det være nu sandt ell. blot opdigtet,
4T44, s. 296 and kunde Intet gjøre for · ham ( dette er jo det Tilsvarende til at Guds
NB29:95 aa har det dog ikke behaget · ham ( eller Naturen) at lade ham blive Genie
SLV, s. 339 Forhold til det Ethiske hos · ham ( ellers kan man blive alvorlig over Ubetydeligheder);
AA:6 Planten, leve i ham, døe i · ham ( f. Ex. Franskmanden i Forhold til Napoleon).
Not11:29 de for ham«, viste · ham ( Faderen) Alt hvad der kunde komme; thi
NB22:85 da Omverdenen controllerer · ham ( havde det ikke været saa, saa havde
JJ:336 d for al det Gud kan gjøre mod · ham ( her passer det socratiske Ord, da Socr.
AA:21 sig tilsyne .... Ved Siden af · ham ( Hrugner) stod Leerkæmpen, som de kaldte
KG, s. 184 nk Dig, at det nu hænder · ham ( hvad da ikke hænder tilfældigviis,
KG, s. 172 , saa seer Du egentligen ikke · ham ( hvad Du dog i en anden Forstand ikke
NB23:50 I. / I min første Samtale med · ham ( hvilken forresten findes optegnet et
NB2:52 Ethiker seer, at man vil beundre · ham ( hvilket er aldeles rigtigt i Forhold
Brev 268 en Forskjel der var mellem · ham ( L. M) og et Æsel. L. M. svarede: det
3T44, s. 265 at de utvivlsomt passede paa · ham ( lader os antage dette) – saa var
SLV, s. 369 jør Sit til at Du kan see · ham ( loquere ut videam), veed Ingen bedre
4T43, s. 132 s at tage hans Redskaber fra · ham ( Mth. 12, 29). At dette forholder sig
AE, s. 21 e skal ende med, at det lykkes · ham ( NB. ved at give efter for en Anfægtelse,
NB26:54.b af Udgivelsen af den Bog: lad · ham ( nemlig Mynster) nu have det. Men siden
EE1, s. 179 idt den maaskee har holdt af · ham ( Noget, Goethe antyder med Hensyn til
CT, s. 29 Christne finder ham, og finder · ham ( o, himmelske Salighed!), finder ham ved
AE, s. 68 r ikke for at beraabe mig paa · ham ( o, hvo der turde det, hvo der turde sætte
OTA, s. 198 Time Erindringen besøger · ham ( og allerede heri, hvilken Forskjel fra
NB26:33.d rimod vil det maaskee hænde · ham ( og derpaa kjendes, at han er blevet gammel)
IC, s. 96 ud. Det er maaskee ingenlunde · ham ( og er det i Sandhed et Sandheds-Vidne,
IC, s. 39 al Medviden, naar det behager · ham ( og hvorfor han gjør det, i hvilken
BOA, s. 102 -Anskuelse med, der kan magte · ham ( og jeg gad endda nok see, hvor mangen
NB25:68 om mit Pietets-Forhold til · ham ( ogsaa per en Afdød, min Fader); og
SD, s. 130 , som om Noget, der hænder · ham ( omtrent som naar Den, der lider af Svimmel,
AE, s. 385 er netop Det, der forhindrer · ham ( Præsten troer jo rigtignok, at det
Not11:26 for Noget som er uden for · ham ( præter se). Aristoteles siger Gud
KG, s. 103 samme Apostel siger derfor om · ham ( Rom. 10, 4), at » Christus var
AA:14 en bestemt Idee. Før det lykkes · ham ( saa fortælle de Christne os, naar
Brev 80 og svarede, at det ikke kom · ham ( Sibb.) ved. Formodl. har Sibb. talt med
TS, s. 102 sær det Par Heste, der ere · ham ( Sligt kan jo vel være sandt) kjere
SLV, s. 147 llingen saaledes: En spurgte · ham ( Socrates), om man skulde gifte sig eller
NB2:53 Enhver vilde have Medlidenhed med · ham ( thi medens ellers Mskene have travlt
SBM, s. 143 e ham tilstede; at fremstille · ham ( thi ogsaa dette er jo gjort) at fremstille
IC, s. 52 st skulde vente at høre af · ham ( thi om han havde sagt: kommer hid og
OTA, s. 135 l de stille Steder, da er det · ham ( thi Stilheden er Gribende!) som maatte
NB12:87 hver Dag enten at Gud taler med · ham ( ved at læse i Guds Ord) ell. han taler
BOA, s. 210 ers Lalage maa forstaaes hiin · ham ( ved en Aabenbaring) meddeelte Lære,
EE1, s. 402 har været for haard imod · ham ... » Nei! men jeg fik at vide,
EE1, s. 347 ige, Du gjør for meget af · ham ... Eller har han ikke mig og Vinden at
EE1, s. 371 or der maa jo dog være en · ham .... Nei hvad seer jeg, langt borte kommer
BI, s. 111 ikkebrødre! I ville skue i · ham ....... Han forstiller sig for Mennesker
Not5:24 avet, men at det var bestemt for · ham / Mskslægten betragtet under Billedet
Not6:18 paa Haanden, fordi jeg gav · ham 1 Mk. Jeg vilde have mere Frimodighed.
NB8:116 Medtjener: Herren eftergav · ham 10,000 Talenter, han vilde ikke eftergive
BN, s. 116 standset – og om man gav · ham 100 Aar at leve i, den Mand gjør aldrig
NB29:92 e Bud efter Præsten og betale · ham 10rd for at velsigne ham og Oxerne: saa
NB31:116 t og Guds Ord indskyder sig for · ham 1800 Aars Meninger om hvorledes Guds Ord
Papir 1:1 allene rigtig udlægges af · ham 3) Ingen uden Paven kan sammenkalde Concilier.
Papir 451 lasker Øl hver kostende · ham 4 ß, solgte for 3 ß at det er Profit,
NB4:78 aa saa gjerne have dediceret · ham 4de Afdeling, men det kan ikke lade sig
NB25:69 lutter saa til Tak at sende · ham 50rd, en Anden et Par Sølvstager, en
EE1, s. 257 ham qvit ved Penge, tilbyder · ham 6000 Francs om Aaret istedetfor de tidligere
EE1, s. 267 er, hun tager ham, hun tager · ham à tout prix, men naar han er gift,
OTA, s. 217 jel: at saa staaer Evigheden · ham aaben. Ak, nei, ogsaa den væsentligen
NB26:100 fra ham, og medens han gjør · ham aabenbar som Bedrager, selv qua Bedrager
CT, s. 226 selv, som blev hans Inderste · ham aabenbar; han, der ikke blot hentede Viisdommen
BI, s. 253 , fordi Uendeligheden ikke er · ham Aabenbarelse men Grændse. / Fra denne
NB8:63 Den, der elsker Sandheden, for · ham aabenbarer den sig o: s: v:; thi man tænker
BOA, s. 191 i Forhold til hvad der er · ham aabenbaret. See, naar et Menneske begynder
NB6:31 ke forlange at Gud skal give · ham Aabenbaringer og Vink o: D. Nei, Msket
EE1, s. 382 disse mange Løfter stige · ham aabenbart for stærkt til Hovedet; han
NB25:54 det dog muligt kunde blive · ham aabenbart, at han var i en Indbildning.
NB8:63 Elskende, saa bliver det Elskede · ham aabenbart, thi han omdannes selv i Lighed
TAF, s. 299 Myndighed for derpaa at byde · ham aabne Troens Øie, saa han seer Reenhed
LP, s. 54 at Retning), ikke fordi hun er · ham aandelig overlegen, nei, fordi hun er den
Not11:38 den indiske Bhrama, den bevarer · ham aandelig. Ogsaa i den indiske M. har Processen
EE:193 r om en Syndernes Forladelse, gav · ham Aandens Vidnesbyrd ogsaa om Tilgivelsen
TTL, s. 446 Nærmeste, at Livet bliver · ham Aandsfortærelse; det er den rene Sorg,
NB25:112 dvad min Ven, jeg har seet · ham Aar efter Aar hver evige Dag, nu lidt sjeldnere,
HH:8 fristede Abr: og han sagde til · ham Abrh. Abrhr: og Abraham svarede her er
BA, s. 458 v dannet Skjebnen og frataget · ham absolut Alt, hvad nogen Skjebne kan fratage.
AE, s. 374 kan ikke, og Ethiken forbyder · ham absolut at ville vove at udholde den Svimlen,
AE, s. 508 λος, er bleven · ham absolut den eneste Trøst, og naar saa
BOA, s. 103 a alt Andet, den distingverer · ham absolut fra alle andre Præmisse-Forfattere:
AE, s. 459 r, at hvad der beskæftiger · ham absolut kun lidet synes at beskæftige
Not9:1 t beskrænkende heraf er i · ham absolut negeret. Heri er han forskjellig
NB11:109 n Herre og hersker. Er han · ham absolut overlegen, saa er han Tjenende;
NB5:54 er Paradoxet, Ringheden hører · ham absolut væsentlig til, han er netop
AE, s. 474 e af hvad der beskjæftiger · ham absolut, han mangler Inderlighed, og vil
AE, s. 458 e, at det, der beskæftiger · ham absolut, ikke beskæftiger de Andre absolut;
LA, s. 88 Enkelte, uden dog at udvikle · ham absolut, men er en Abstraktion, der i sin
LA, note Intet har, som beskæftiger · ham absolut, og derfor af Keedsomhed vittig,
SLV, s. 400 den. Det, der beskæftiger · ham absolut, veed hun slet ikke af er til,
NB11:106 – og de misforstaae · Ham absolut. / / / Gud veed, om jeg dog ikke
JJ:217 komme til at beskjæftige · ham absolut. / Det naturlige Udgangspunkt for
F, s. 490 var gladest, naar det lykkedes · ham ad den lange og sørgelige Omvei at naae
SLV, s. 98 ilken uforandret maa føre · ham ad den lyse Vei ved den Elskedes Side –
JJ:339 e det, netop fordi det synes · ham ad den Vei muligt at gjøre noget Fyldest
Papir 345 r Hul paa den – tegn · ham af – det er let nok – saa er
NB25:63 erden lader som vidnede han · ham af al Magt imod. / Frygteligt! Men anderledes
EE2, s. 50 ans Liv. Der er en Samklang i · ham af alt det, som ellers er adsplittet, han
EE2, s. 300 ste der sig nu Muligheden for · ham af andre Forhold, der paa en anden Maade
TS, s. 64 var der Nogen, der ønskede · ham af Dage, han kunde, hvis han raadede over
Papir 354 else. / Den er Velsignelse over · ham af de Efterlevende / Og denne Taknemlighed
Papir 135 el S. 357, hvor det paalægges · ham af den Eremit, han consulerer, at han skal
NB14:59 sten, og saa skal vi forfølge · ham af den Grund. / Det er categorisk uundgaaeligt,
FB, s. 134 var det umuligt, at udsondre · ham af den øvrige Mængde; thi hans sunde
Papir 97:1 er paa Øvrigheden af en · ham af denne maaskee tilføiet Uretfærdighed.
SD, s. 185 tilbøde ham at hjælpe · ham af dermed, nei, nu vil han ikke, nu er
BOA, s. 123 e Skrog, naar man har hjulpet · ham af det meget Overtøi, og at han nu staaer
NB7:74 ste ham men for at frelse · ham af disse onde Tankers Magt. / / / Men kommer
CT, s. 90 ogsaa Du kun een Herre, tjen · ham af dit ganske Hjerte, af Dit ganske Sind,
IC, s. 63 dog sandt, at han hjælper · ham af Dynen i Halmen, hjælper ham i en
FB, s. 193 deri, som kun kan tilføies · ham af en høiere Magt; thi ved sig selv
TTL, s. 396 ghedens Borgerkrone nu raktes · ham af Folkehoben, hvad han higede efter; hvis
Not3:17 , indtil den endelig slaaer · ham af for Hr. Publicums Fødder. etc. Saaledes
NB29:112 hvad der kan ligge og vente paa · ham af Forretninger – og det er nu Aften,
BOA, s. 175 Aabenbaring, ved hvilken der · ham af Frelseren er meddeelt en Lære. Paafaldende
BOA, s. 198 b, fuldere og klarere end det · ham af Frelseren i Pennen Dicterede. Det er
2T44, s. 198 id, skuffede; Ingen blev hos · ham af Frygt for at sinkes, kun Mismodet blev
BI, s. 140 daarligt det vilde være af · ham af Frygt for Døden at forlade sin Plads.
NB12:20 t ..... dog talede Ingen frit om · ham af Frygt for Jøderne«; hvor
NB22:141 ledes, at han i Forhold til den · ham af Gud betroede Sag slet Intet, msklig
TSA, s. 104 t mærke i Forhold til det · ham af Gud Betroede. Den saaledes Kaldede forholder
BOA, s. 220 at mærke i Forhold til det · ham af Gud Betroede. Den saaledes Kaldede forholder
Papir 1:1 ringeste Modstandere, kalder · Ham af Guds Unaade Konge. / pag. 366. Hertg.
3T44, s. 279 tage, uden det bliver givet · ham af Himmelen« ( V. 27). Dette er
BOA, s. 96 ger ham ved Benene og stryger · ham af i en Avis saa giver det 3 a 4 Spalter.
Papir 349:3 esom en Svovelstik og stryger · ham af i Kirke-Tidende, saa giver det een,
3T44, s. 267 , om Døden ikke klæder · ham af igjen. Og dersom det var, hvad man saaledes
NB:59 r. / Mennesket. / Romeren tog · ham af Jord ( homo) men Grækeren reiste
JJ:144 d ham. Derimod har jeg vendt · ham af med en vis nysgjerrig Snusen om paa
SD, s. 186 n, at den nemlig skal skille · ham af med hans, dæmonisk forstaaede, uendelige
IC, s. 64 medens den næsten skaaner · ham af Medlidenhed, finder den det galere end
FB, s. 130 eskeligt talt, at jeg elskede · ham af min ganske Sjæl er Forudsætningen,
EE1, s. 222 den hele Verden, jeg elskede · ham af min hele Sjæl, af mit ganske Hjerte,
EE2, s. 133 hele historiske Succession er · ham af mindre Vigtighed. Hvor der derimod er
SLV, s. 95 og sin Gud, hvo kjender ikke · ham af Navn, hvor Mangen troer ikke at vinde
NB16:99 gynde. Skriv hvad Du vil om · ham af Nonsens, skriv saadan Vrøvl som Skolebørnene
TS, s. 67 vere, hvilke baade klædte · ham af og sloge ham og gik bort og lode ham
JC god Beskeed med, og det glædede · ham af og til at gjennemgaae dem igjen, uden
G, s. 15 bet af en fjorten Dage saae jeg · ham af og til hos mig. Han begyndte selv at
BB:36 for hvert Skridt, den giør, en · Ham af sig og deri krybe de daarligere Tilhængere
EE1, s. 220 n ganske Verden, hun elskede · ham af sin hele Sjæl, af sit ganske Hjerte
FB, s. 156 Store, da kan det aldrig gaae · ham af Sinde, at det siden Verdens Skabelse
3T43, s. 102 dfyldte, at Vidnesbyrdet gik · ham af Sinde, han fandt vel aldrig Menneskene
EE1, s. 298 at finde Fred. Hun tilgiver · ham af sit inderste Hjerte, men hun finder
NB14:70 e, hvis de kunde overbevise · ham af Skriften. Og det var rigtigt nok; thi
BB:2 t den Spurgte maa bibeholde de · ham af Spørgeren angivne Riim, saaledes
DD:208 kt. Imidlertid var W. kommen · ham af Syne, og da det trods Politiets ivrigste
SD, s. 123 g gaaer hen for at opvække · ham af Søvne« ( XI, 11), sagde Han
CT, s. 66 kke dette Sidste kan vække · ham af Søvnen, rive ham ud af Indbildningen,
AE, s. 209 lskov ikke formaaet at udrive · ham af Trældommen, saa lad ham betragte
NB18:68 Gud – altsaa er dette Msk. · ham af uendelig Vigtighed, for Sagens Skyld,
PS, s. 290 ating, hvilket maatte være · ham af uhyre Vigtighed, fordi Troens Lidenskab,
OTA, s. 169 en vil udrydde ham og skaffe · ham af Veien, Grændsen kan den ikke skaffe
EE2, s. 244 ige en uhyre Rolle, og det er · ham af Vigtighed, at der er Ingen, der har
NB34:4 f Faare-Avl, saaledes er det · ham af Vigtighed, at Faareflokken er talrig.
Papir 340:14 n om Guds Uforandrethed · ham af yderste Nød. Til en Forsoning behøves
NB17:69 t er at være Msk, er det · ham af yderste Vigtighed at være til for
JC, s. 41 en Bemærkning, der forekom · ham af yderste Vigtighed. Den Sætning, at
2T44, s. 207 mmer Opfyldelsen og løser · ham af, men snart er han igjen sat hen paa
G, s. 45 et et lille Stykke, slog Hesten · ham af. Denne Vending blev afgjørende for
3T43, s. 71 andets Skikke, hvis der blev · ham affordret en Forklaring, hvorledes vilde
Oi5, s. 243 s veed Beskeed om; det er for · ham afgjort, Sligt gjør man officielt, upersonligt,
NB30:71 for hver Enkelt: at det for · ham afgjortes i dette Liv, om han blev evig
SLV, s. 397 hedder: en Mulighed, den for · ham afgjørende Kategori, som derfor maatte
OTA, s. 344 ledes Himlens Tilgivelse for · ham afhænger af hans Tilgivelse, virkeligen
KG, s. 273 er, at jeg kjerligt har gjort · ham afhængig af mig, eller – ja det
KG, s. 273 for at sige, at jeg har gjort · ham afhængig af mig, siger man, at jeg har
NB25:75 s naaer man ved Hjælp af · ham Aflad fra det Existentielle, deels profiterer
Oi3, s. 192 skal holde den Eed, man lader · ham aflægge paa det nye Testamente, maa
Papir 306 saare skjønt at høre · ham aflægge Vidnedsbyrdet om, hvorledes
EE1, s. 220 ordi hans egen Kraft gjør · ham afmægtig. / Dog, snart er vel vort Hjerte
NB7:90 irre sig for ham og gjøre · ham afmægtig. For Gud kan det være Sandhed,
OTA, s. 232 m som den Enkelte, sætter · ham afsides med hans Samvittighed; og vee ham,
OTA, s. 232 , thi da sætter Evigheden · ham afsides med Samvittigheden der, hvor der
SLV, s. 428 , siger den Religieuse, saae · ham afsides paa et eensomt Sted, forladt af
NB31:24 sideshed ( » Christus tog · ham afsides«) Afsideshed fra Flokken.
4T44, s. 297 som paa Ordet, da kalder det · ham afsides, hvor han ikke mere hører det
NB2:134 tumme) staaer der Χstus tog · ham afsides. / d. 15 Aug. / Da jeg i sin Tid
KG, s. 243 selv denne Vei til Frelse er · ham afskaaren, at hans Bedrag mislykkes! Dersom
SLV, s. 264 ere Vei til en Opdagelse var · ham afskaaren, da hine Tvende, hvis Selskab
SLV, s. 131 gere op i Stolen, blev Veien · ham afskaaren. Moderen var og blev fordybet
BA, s. 409 ig, og Talentets smilende Vei · ham afskaaret ved ham selv, høre en Røst,
NB28:5 ligt til Nydelse – lad · ham afskaffe alt Dette: mon han derfor kan
BOA, note lper ham til Rette ved at faae · ham afskediget og ud af Geleddet, naar Vedkommende
BOA, s. 151 ædning, der kunde gjøre · ham afskyelig. Og lad os vel huske det Foregaaende:
NB18:5 Konge hævnede sig ved at lade · ham afskære Næse og Øren kort mishandle,
NB29:96 an var i Intrigues Tjeneste, lad · ham afsløre dette enorme og dog saa fiint
Brev 128 er i et Suk, kunde føre · ham afsted og jo hurtigere jo dybere Sukket
NB28:32 lken Forvirring er ikke ved · ham afstedkommet, fordi han ikke undlod at
Papir 1:1 ger brændt; men og faae · ham afstraffet eller dog arresteret. De skulde
F, s. 488 i et udenlandsk Blad lader man · ham afæske et astronomisk votum o. s. v.
AE, s. 130 den, som vover at sige imod, · ham agter jeg ved den Magt jeg i dette Øieblik
CT, s. 211 disse Beviser skulde gjøre · ham al Anstrengelse overflødig, han var
AE, s. 371 deeltage i Andet, det plager · ham al den Uro rundtom, de Andres Travlhed
4T43, s. 121 d Herren, at han havde givet · ham al den Velsignelse, som han nu tog fra
TTL, s. 457 den Misundte ind, afklæder · ham al hans Herlighed og fryder sig ved hans
SD, s. 135 vet Cæsar, havde været · ham al hans Lyst, i en anden Forstand forøvrigt
SD, s. 136 lige saa fortvivlet, være · ham al hans Lyst; men at tvinges til at være
Papir 591 ør Alt for at berøve · ham al Lyst til Livet, dog vedbliver at troe,
FB, s. 130 er Isaak, jeg offrer ham, med · ham al min Glæde – dog er Gud Kjærlighed
NB11:26 , ja de søge at lægge · ham al mulig Modstand, at han maatte snuble
NB25:84 ds og Idee-Lidenskab som er · ham aldeles fremmed. Saaledes er jeg ham imod.
Oi10, s. 413 i christen Jord. Det falder · ham aldeles ikke ind – Mester-Stykke
NB31:16 til at sige nei, det hjælper · ham aldeles ikke, at Staten er villig. Eeden
NB2:212 age En – men det afficerer · ham aldeles ikke, han respekterer kun physisk
NB32:134 hvorfor beskjeftigede det · ham aldeles ikke, hvorfor? Min Ven, hvad Forestilling
BI, s. 78 Socrates, tilsidst reduceret · ham aldeles in absurdum, formodentlig til Vederlag
NB30:113 ornødne, nei, Gud lader · ham aldeles istikken, indtil at omkomme af
KG, s. 344 mer ham, det synes at være · ham aldeles ligegyldigt. / Dersom Du derfor
Papir 349:3 Grundtvig, ved Benene vender · ham aldeles ligesom en Svovelstik og stryger
EE2, s. 225 . Glæden kan da overrumple · ham aldeles paa samme Maade som Sorgen den
NB34:25 hed, at man gavtyveagtigt bliver · ham aldeles qvit. / Det er denne Art Majestætiskhed,
JC ynderlig Mening, som en eller anden · ham aldeles ubekjendt Forfatter havde fremsat.
IC, s. 208 stridende, det vilde være · ham aldeles umuligt at gjenkjende Christendommen
LA, s. 83 d, men det lod til at være · ham aldeles umuligt at indlade sig paa Sligt,
NB14:65 e Øieblik, og det bliver · ham aldeles umuligt endog blot at begynde paa
NB17:10 da troe, at det idetmindste var · ham aldeles vist tilsikkret at leve i en 30
G, s. 83 tige« Plan. Det ligner · ham aldeles. At han endnu i dette Øieblik
NB29:77 nok dertil. Men det falder · ham aldrig aldrig aldrig end i fjerneste Maade
AE, s. 70 en Forlegenhed med Hensyn til · ham aldrig at kunne komme i det eneste dem
Not5:14 hed – / eller saae Du · ham aldrig den kjærlige Fader. / / 1) opdragende
Papir 340:2 Ord til et Menneske, lad · ham aldrig glemme, at ogsaa da taler Du, naar
HH:12 Kjærlighed .. Eller saa Du · ham aldrig han der prøvede den, han elskede
IC, s. 175 t han end bar dem, det falder · ham aldrig ind at det skulde være at lide
NB30:94 i at jeg var klog faldt det · ham aldrig ind at negte, men den Brug jeg gjorde
EE1, s. 95 tydelig Folkebog. Det falder · ham aldrig ind, at det dog er saa skjønt,
NB26:62 kelig forelsket, det falder · ham aldrig ind, at han skulde kunne begribe
EE2, s. 281 Dig en Forfatter, det falder · ham aldrig ind, om han skal faae en Læser,
EE2, s. 281 erligt bevæget; det falder · ham aldrig ind, om han skal udrette Noget eller
Oi7, s. 286 n. At tænke paa Gud falder · ham aldrig ind; at gaae i Kirke lige saa lidet,
KG, s. 303 «, derfor kan det for · ham aldrig komme til et Brud; thi Kjerlighed
HH:12 Prøvelser. / ... Eller saae Du · ham aldrig m:T: han den kjærlige Fader,
Papir 215 og sorte Falk; men man seer · ham aldrig meer. / cfr nordiske Kiæmpehistorier
CT, s. 321 gnelsen blev tilbage; de saae · Ham aldrig mere, men Velsignelsen fornam de;
G, s. 22 Udfaldet. Han udeblev, jeg saa · ham aldrig mere. Han havde ikke havt Kraft
JJ:226 ortvivlelse. Men han spurgte · ham aldrig nærmer ak! og det kunde han ikke;
FF:107 l, og som, hvad man end sagde til · ham aldrig svarede andet end med Charakterer.
BB:37 ligere Side. Børnene falde · ham aldrig til Besvær, plage ham aldrig,
BB:37 m aldrig til Besvær, plage · ham aldrig, dertil have de for megen Agtelse
KG, s. 350 g i Forbigaaende; Du møder · ham aldrig, og hvis Du mødte ham og saae
LA, s. 37 viist ham engang, man glemmer · ham aldrig, thi hans Mærkelighed er væsentlig
G, s. 55 anger det; men videre faaer hun · ham aldrig. / At han skulde blive hængende
Brev 35 n en Svoger, hvorfor seer man · ham aldrig. Deri har De nu ogsaa fuldkommen
NB27:63 nerer over Naaden. Til ham, · ham alene har derfor hver Enkelt at henvende
EE1, s. 220 men hun elskede · ham alene i den ganske Verden, hun elskede
AE, s. 133 Gyldighed, selv om det angik · ham alene i den hele Verden, han fatter egentlig
EE1, s. 222 ørre. Ja, men jeg elskede · ham alene i den hele Verden, jeg elskede ham
KK:2 le Indhold af Guddommelighed i · ham alene og Gud er i sin subjektive Relation
FB, s. 185 ete og Angeren. Tager Angeren · ham alene, da er han skjult, tager Agnete og
BI, s. 109 r jo rigtigt, at det ikke var · ham alene, der stod i dette Forhold til Socrates,
Papir 340:15 nges efter ham, efter · ham alene, efter ham stærkere end det lykkelige
3T44, s. 238 da er det som talte den til · ham alene, som var den bleven til alene for
LF, s. 29 elske Herren Din Gud og tjene · ham alene; og Du fornemmer, at det er »
GU, s. 337 mme til at erfare, hvad før · ham alle Andre have erfaret. Stundom vil Forandringen
NB16:56 at det er Χstd., der volder · ham alle disse Lidelser, Χstd., der jo
EE1, s. 104 sentligt. Derfor svinde for · ham alle endelige Differenser bort i Sammenligning
Papir 270 n alle Hedninger og priser · ham alle Folk. Han gjør sig atter til en
2T43, s. 24 ed sit Ønske at forskaffe · ham alle gode Ting, ogsaa det høieste Gode,
AaS, s. 44 thi dertil indrømme vi · ham alle Hoved, men ved sit Hoved, Professor
NB16:75 og saa rædsomt. Og efter · ham alle Martyrerne o: s: v: / Men see atter
NB13:50 e den af Gud Udsendte, vise · ham alle Rædsler, men han siger: jeg byder
YTS, s. 254 ørelsen kom, da forlode de · Ham alle, dog nei ikke alle, der blev to tilbage,
CT, s. 300 ligelsen. Men nu forraadte de · Ham Alle, og trænges ogsaa saaledes Alle
NB20:146 være Χsten: de forraade · ham Alle. / Naar en Apostel forkynder den,
NB12:142.a dest – og da forlode de · ham Alle. Nu i 1849 nu har da Χstd allerede
SLV, s. 392 mme Øieblik er hun bleven · ham allerbetydeligst, netop fordi han ikke
BA, note jeg her, fordi denne Yttring af · ham allerede har været trykt i en lille
NB29:112 og deri istemmer Faderen, seer · ham allerede i Aanden som Præst for den
BOA, s. 161 een Ubetydelighed; falder det · ham allerede let nok at antage Skik og Brug
G, s. 15 sen, den unge tilbedte Pige var · ham allerede næsten til Besvær. Og dog
JC, s. 41 g, Spørgsmaalet svævede · ham allerede paa Læberne, da blev der igjen
NB26:26 det er egl. det, der oprører · ham allermeest, at hans Venner ville forklare
NB32:150 nne Forvandling, der convenerer · ham allermeest. / Man har sat Χstd. fra
CT, s. 77 Naaden, Guds Vrede omslutter · ham allevegne. Og skal der være Angest og
NB7:38 tede han mig bort, men jeg elsker · ham alligevel og takker for den korte Tid.
NB17:90 men Publikum fortærer · ham alligevel tilberedt som Piat, det er egl.
SD, s. 241 saa dømmer Christendommen · ham alligevel, at han skal have en Mening derom,
NB3:29 kker det Modsatte, man troer · ham alligevel, den gjensidige Tiltroe er saa
Papir 273 m et Forsøg paa at fravriste · ham Alt / Blade af en Opsigtsbetjents Dagbog
Brev 311 oved til hans Skulder og betroe · ham Alt bedende om Raad og Veiledning; –
DS, s. 188 naar Forkyndelsen skal skaffe · ham alt det Jordiske til sig og Familie og
NB36:31 den qvalfuldeste Maade dræber · ham alt Det, hvori han egl. har sit Liv, det
Oi7, s. 304 elvfornægtelsen, fravriste · ham alt det, just det, ved hvilket han umiddelbart
EE2, s. 287 ns? Ingenlunde. Men det viser · ham Alt dette som Tilfældigheder, naar han
GU, s. 336 Nei, evig uforanderligt er for · ham Alt evigt nærværende, evigt lige
BB:7 til Livet, idet han berøver · ham alt Fornuftigt, ja endog hans Samvittighedsfred.
FB, s. 114 avde gjort det, den gjorde for · ham Alt hvad den kunde, i Sorgens Sødme
Brev 311 mit Hoved paa hans Knæ sige · ham Alt hvad der piner og foruroliger mig og
AA:12.7.1 ddelse af en Ring, som skaffer · ham Alt hvad han ønsker men dog bestandig
JJ:470 sit Hjerte kun turde tænke om · ham Alt hvad som angenemt er. Gud er dog ikke
BB:7 af den Art, at den berøvede · ham alt Mod til med Uskyldighedens Eftertryk
Not6:8 ghed for ham, der snart blev · ham Alt og aldeles uundværlig. – Saaledes
Papir 276:1 vidst, at de vilde offre · ham Alt og dermed var han tilfreds –
PS, s. 237 tilintetgjort, at han skylder · ham Alt og dog bliver frimodig, at han forstaaer
4T44, s. 294 n, Digten og Tragten, vender · ham Alt om, og dette kan han ikke udholde længe.
LP, s. 51 » Tonernes Gud kyssede · ham alt paa Vuggen, mon vel Tidsgudindernes
G, s. 32 s Helt hen i en saadan, medgive · ham alt Tilbehør og nu bede ham blot at
TAF, s. 289 det er ham tilgivet, det er · ham Alt tilgivet. Tænk en Synder, der synker
OTA, s. 203 – thi » Gud er · ham Alt«. / 2) Skal et Menneske ville
EOT, s. 265 or et Gjenfærd; den gjorde · ham Alt, Alt uendelig ligegyldigt – men
NB27:44 lye til Naaden – og det er · ham Alt, Alt, Alt uendeligt tilgivet. / Saligt!
JJ:157 thi dette lille Punkt er for · ham Alt, det gjør ham til en tjenende Aand,
EE2, s. 208 erne næsten vilde udslette · ham Alt, han holder ved at angre; thi kun saaledes
AE, s. 375 tyder netop at Gud absolut er · ham Alt, og den Tilbedende er atter den absolut
EE1, s. 206 vet for ham, men hun skylder · ham Alt, og dette Alt eier hun til en vis Grad
4T43, s. 126 Underkastelse ved at frarive · ham Alt, og han da troende siger: det er ikke
NB5:30 ed sig selv om Χstus er · ham Alt, og saa siger han, herpaa sætter
AE, s. 130 f en Nisse, der fordærvede · ham Alt, saaledes maatte han have en Nisse,
NB21:157 hvad Guds er, er altsaa at give · ham Alt, selv hvad Keiserens er, idet jeg af
2T44, s. 197 s Planer. Hans Guld skaffede · ham Alt, selv Misundelsens Tjeneste, hans Gunst
KG, s. 378 Ret« skal forspilde · ham Alt, ved hvad han selv fremkaldte, det
NB23:208 mer og salver ham og aabenbarer · ham Alt. / Dette har jeg fundet citeret i Corrodi
OTA, s. 334 de for let, fordi Skatten er · ham Alt. Det er seet med stille Opløftelse,
JC, s. 21 d et eneste Ord kunde forvirre · ham Alt. Naar da Faderen ikke blot opponerede,
OTA, s. 426 alene er ham Hovedsagen, er · ham Alt: Forholdet til Gud. See, at henrettes,
KG, s. 112 som var dette andet Menneske · ham Alt; et Menneske tør ikke tillade, at
PS, s. 237 da, at den Lærende skylder · ham Alt; men netop dette gjør Forstaaelsen
EOT, s. 266 vilde vel snarere Sagen blive · ham altfor streng. Thi naar Gud i streng Straffedom
KG, s. 290 det temmeligt sikkert lykkes · ham altid at gjøre en god Jagt, selv naar
3T43, s. 100 ke bekymret, men gjør den · ham altid bekymret efter Gud? Bekræftede
NB30:37 gaae Ram forbi, om end for · ham altid bliver den Trøst, at det jo er
FB, note Situation en saadan, thi den af · ham altid hævdede Taushed maatte han gjennemføre
SLV, s. 421 ved at have indladt sig med · ham altid kommer i en forkeert Belysning, lige
EE2, s. 329 eneste Ønske, at jeg mod · ham altid maa have Uret; aldrig skal nogen
HH:17 , der sørger for Alle, og fandt · ham altid mægtig i den Svage, mægtigere
KG, s. 75 med denne Eneste, den gjør · ham altsaa blind i Forhold til denne Elskede
Brev 46 mme Maalestok. Jeg overgaaer · ham altsaa derved, at jeg endog giver Penge
YTS, s. 278 var – dette udsatte hun · Ham altsaa for, hun med sin Kjerlighed, det
IC, s. 157 kjender ikke Christum, elsker · Ham altsaa heller ikke, han tager Ham forfængelig.
IC, s. 158 kjender ikke Christum, elsker · Ham altsaa heller ikke. Thi Tungsind staaer
NB:30 tikel om den samme Sag, og jeg har · ham altsaa i min Magt.« Derved er det
BI, s. 307 fri i denne Uvidenhed, det er · ham altsaa ikke Alvor med denne Uvidenhed,
NB13:69 er man let tryg. Man düperer · ham altsaa, bestyrker ham i, at han er snild,
OTA, s. 158 jort ham kydsk; den lærte · ham altsaa, istedenfor at glemme Gud i Lastens
NB9:42 p mod Vinduet, og jeg fulgte · ham altsaa. Han begyndte saa at tale Noget
CT, s. 164 nske, at det maatte fratages · ham Altsammen, at det maatte blive Alvor for
BOA, s. 166 r sin egen Skyld, hvis det er · ham Alvor med at blive Christen; og det er
TTL, s. 446 ge sig op, for da at lære · ham Alvor, som den kun læres ved Mennesket
AE, s. 419 en intet Øieblik forstyrre · ham Alvoren, at han for Gud Intet er og Intet
BA, s. 449 ryk: » hvad der gjorde · ham alvorlig i Livet« maa naturligviis
BA, s. 449 Hemmelighed, hvad der gjorde · ham alvorlig i Livet; thi man kan vel fødes
LP, s. 54 ængelighed. Det, det kommer · ham an paa, er at henlede Opmærksomheden
Papir 141 fn p. 627. med:) raaber man · ham an, at han skal holde stille, han farer
SD, s. 169 ørende, og Kudsken raabte · ham an, at han skulde flytte sig, ellers kjørte
AA:1.3 Kilden vel befoel; men bedre stod · ham an, at her paa Amtet nu er Fred for Flyvesand.
NB30:51.a t Tvetydige er det der gjør · ham analog med Qvindens Væren) som dertil
Papir 469 der kunde ønske at faae · ham anbragt ved Universitetet. Strax faae vi
CT, s. 54 per for at ligne det, bringer · ham anden Gang og i endnu nøiere Slægtskab
EE1, s. 204 jeg neppe, det vil hænde · ham anden Gang. Dette er af stor Vigtighed
AE, s. 24 dsthed, har villet interessere · ham anderledes end blot historisk, har villet
PS, s. 305 sthed, har villet interessere · ham anderledes end blot historisk, har villet
PS, s. 261 te Historiske vil interessere · ham anderledes end blot historisk, vil betinge
CT, s. 73 r ikke, at Gud skal hjælpe · ham anderledes end Gud vil, han beder kun at
EE2, s. 181 Angst. Et Barn, der seer paa · ham anderledes end han er vant til, et tilfældigt
OTA, s. 347 en, som seer sig deri, viser · ham anderledes end han virkelig er, da maa
CT, s. 149 – dersom du ikke taber · ham anderledes end Timeligheden berøvede
4T44, s. 380 indste forstaaer den Bedende · ham anderledes og fordrer ingen Forklaring.
NB24:52 Du ved nærmere Forhold finder · ham anderledes, end Du havde forestillet Dig,
YDR, s. 113 bekymring, der uendelig giver · ham Andet at tænke paa end de ydre Former,
IC, s. 183 hver dets Daad, aldrig betyde · ham Andet end en Prøve, han underkastes,
NB10:42 g det er vist aldrig faldet · ham Andet ind, end at mig tilkom Pladsen No
NB20:68 ede, ell. dog Unaade eller volde · ham andet Tab – han blev nu, anonymt,
JC, s. 25 , og om den ikke havde lært · ham Andet, havde den dog lært ham, at gjøre
EE2, s. 254 Alvor, og om jeg ikke skyldte · ham Andet, saa var dette nok til at bringe
AA:14 ndelig har naaet den, saa møder · ham Anfægtelse ɔ: Fornuften gjør
AE, note eilighed til dybere Forsken, og · ham angaaer det saaledes, at han ikke tankeløst
NB11:69 e, raser mod ham for at gjøre · ham angest og bange – at han saa dog
NB22:166 et Ethiske maatte aflevere · ham Angrende til det Religieuse til videre
CT, s. 44 af sin Rigdom, fordi den giver · ham Anledning og Leilighed til at lære Gud
NB5:80 varer En: hans Liv har ikke givet · ham Anledning til at blive saaledes forsøgt;
PS dheden. Det Læreren da kan vorde · ham Anledning til at han erindrer, er, at han
DD:163 te udvortes Omstændighed giver · ham Anledning til de dybeste Udviklinger, hvor
Papir 349:1 ele den store Bog for at give · ham Anledning til i et Par Spalter prentet
JC else. Dertil gav Sætningen No 2 · ham Anledning. / At Philosophien fordrede en
Papir 557 n er kongelig autoriseret giver · ham Anseelse i Folkets Øine, de troer, at
IC, s. 66 ee Apostlene, der skal skaffe · ham Anseelse? Er han, Indbyderen, er han en
NB29:31 ensen er blevet Biskop, thi · ham anseer da Publikum som en for dets Souverainitet
OTA, s. 213 thi Den, der kan det, · ham anseer den opbyggelige Betragtning ikke
AE, note an tilfældigt kom til at see · ham Ansigt til Ansigt. / Forsaavidt kunde Smulerne
BI, note stand, idet Negativiteten blev · ham anskuelig, og han ligesom berusedes af
NB15:125 e en hellig Person, da Staten i · ham anskuer sit Princip, altsaa han er en Slags
BI, s. 164 ig med Schleiermacher i de af · ham anstillede Iagttagelser, saa føres jo
NB31:40 ver bestandigt kun Een; men · ham anstrenger den til det Yderste. See, det
OTA, s. 219 ge med sit Gods, naar de see · ham anstrænge sig trods nogen Pligtarbeider,
FB, s. 175 n ogsaa Æsthetiken gjør · ham ansvarlig. Denne Videnskab er ingen Ven
FB, s. 173 rt, men denne Existents var · ham anviist af Guden, og forsaavidt han selv
CT, s. 233 o som en Spedalsk, hans Plads · ham anviist blandt Gravene, skyet af Enhver.
NB21:42 Han finder paa det Sted, som er · ham anviist, at Hoved-Skaden er, at man har
IC, s. 183 sig, hvortil hele hans Liv er · ham anviist, er det at blive og være Christen;
2T44, s. 218 tilsidesætte, hvad der er · ham anviist, hvad der kræver hans bedste
EE2, s. 252 pirien den eneste Vei, der er · ham anviist, og den Vei har med Hensyn til
AE, s. 235 ke anderledes, saa derved, at · ham anvises religieust at forholde sig til
KG, s. 89 ved at være tilfreds i den · ham anviste Jordlivets Forskjellighed, den
BI, note ens Tjeneste er bleven paa den · ham anviste Plads. Thi dette vilde jo Staten
EE2, s. 233 d blive i de Forhold, der ere · ham anviste, netop fordi han veed, at denne
KG, s. 370 ordlivets Forhold, som de ere · ham anviste. Men det, i Alt at faae med Gud
NB36:24 er hvad Idee der er i Tiden, lad · ham arbeide taust i nogle Aar. I al den Tid
BOA, s. 169 r være ivrig for at faae · ham arresteret og dømt. Og hvorfor vilde
NB26:76 Møie og » veed ei, hvo · ham arve skal«: / Saaledes vil jeg
F, s. 488 en let Sag fremtidigen at holde · ham astronomisk beskæftiget. Fremgangsmaaden
NB28:6 n kan være vanskeligt for · ham at afgjøre, hvor det er den visse Undergang
3T43, s. 105 r som Apostelen siger, efter · ham at al Faderlighed kaldes i Himlen og paa
SLV, s. 370 re kan belyse ham og lære · ham at anstrenge sig. Det vilde koste frygtelige
AE, s. 104 Menneskene til i Forhold til · ham at antage hans Princip. Medens man ellers
BOA, s. 126 l sige saa bliver denne Plads · ham at anvise, hvad enten han nu er berettiget
BOA, s. 206 r kun en kort Tid vil tillade · ham at arbeide efter en saadan næsten altfor
TAF, s. 298 etsigende Talemaade, tiltroe · ham at bedrage Dig, og just i det Øieblik:
EE1, s. 248 sig for Charles. Det lykkes · ham at bedrage Emmeline. Han gaaer ganske ind
NB19:42 Salomo i en Drøm og tillader · ham at begjere Noget af ham ( 1 Kong. 3.) Salomo
4T43, s. 160 den ganske Verden, lærer · ham at benytte sit Liv til at erhverve sin
Oi7, s. 291 nisteren, at det maa tillades · ham at betragtes som ikke kaldet – og
IC, s. 247 omhed fik deres Skrig til for · ham at betyde noget ganske Andet – denne
EE2, s. 164 ar Valgets Akt langt mere for · ham at betyde. Naar Du da vil forstaae mig
NB28:31 til Gud, at det maa lykkes · ham at bevise Guds Tilværelse. Han mener
AE, s. 495 lere ved lige for Næsen af · ham at bevise hans Tilværelse. En Konges
Oi8, s. 364 det vel maa være lykkedes · ham at blende Gud: hvor er Du frygtelig, Du
IC, s. 76 Samtidighedens Situation med · ham at blive Christen, eller kan han ikke i
Papir 375 et, at Styrelsen ved at forunde · ham at blive en Olding, vilde give ham Leilighed
DS, s. 172 i, hvis det endog kunde lykkes · ham at blive en riig Mand, i besiddelse af,
NB7:92 g søvnløs, vil ikke tillade · ham at blive glad i den saaledes dyrt kjøbte
SLV, s. 304 eller Drikke. Han tilbød · ham at blive Hersker i Korinth og Herre over
EE2, s. 233 , hvis det ikke havde behaget · ham at blive Mystiker. I Almindelighed vælger
BI, s. 318 at det er saa vanskeligt for · ham at blive til Noget; thi naar man har en
NB2:173 for Almeen-Aanden tillades · ham at blive ved at gaae med dem som de vare,
Brev 56 ham, saa vilde jeg foreslaae · ham at bortføre Dem med Magt og sætte
SLV, s. 217 re os sunde. Jeg lærte · ham at bruge den, jeg sagde ham, at Sygdommen
TAF, s. 298 orskylde et Ordspil, tiltroe · ham at bruge en intetsigende Talemaade, tiltroe
NB29:67 at blive hans Discipel, anpriste · ham at bruge sin Klogskab. / Men dette er ikke
SLV, s. 204 , hvor vanskeligt det falder · ham at bryde af. Han fortryder, han har sagt
BOA, s. 116 det om, at Aanden havde budet · ham at brænde Alt hvad han ellers havde
OTA, s. 193 Ringeste, men tillader ogsaa · ham at byde og at kjøbe – hvis han
OTA, s. 333 ; lader os lære af · ham at bære Byrderne, vore egne og Andres.
NB19:80 synes jeg dog det burde formenes · ham at bære Decorationen paa Præstekjolen.
BI, s. 256 icitet gjør det muligt for · ham at bære Ironien. Dette er, hvad jeg
EE2, s. 184 ighed, om det end vil lære · ham at bøie sig i sand Ydmyghed under den
EE1, s. 340 ighed end jeg. Jeg har lovet · ham at conversere Tanten, og jeg røgter
KG, s. 125 et altsaa virkeligen lykkedes · ham at danne en Forening af Elleve, hvis Bestemmelse
EE2, s. 167 er paatagne Alvor vil forbyde · ham at deeltage i det obligate Opsving, hvori
BOA, s. 239 Prædikenerne) har indgivet · ham at digte, at have haft en Aabenbaring,
BOA, s. 202 sninger, hvorved det lykkedes · ham at documentere, at han var confus: og saa
NB14:78 saa var det som en Grusomhed af · Ham at drive Sagen saa høit; men Han maa
Oi5, s. 248 aturligt er, thi det var for · ham at dræbe sig selv; i samme Øieblik
SLV, s. 188 Meddelelse, men den lærte · ham at efterligne Faderens Stemme indtil Ligheden
KG, s. 243 det, ved at troe Alt, lykkes · ham at elske Bedrageren; den Forelskede anseer
JJ:516 aa være langt vanskeligere for · ham at elske et Msk. saaledes, at han ikke
KG, s. 66 at vinde Dannelse, har lært · ham at elske Næsten? Ak, ak, har ikke langt
4T43, s. 162 og da see, om det vil lykkes · ham at erhverve netop det Samme igjen, han
EE2, s. 63 Bytte. Og skulde det glæde · ham at erobre og erhverve hende, saa vil han
AE, s. 92 ok heller ikke behageligt for · ham at faae at vide, at Tilværelsen spotter
Oi10, s. 418 t, det vilde have glædet · ham at faae det at vide. / / / 10 / /
NB7:74 r vi have syndet, og i Tillid til · ham at faae Forladelsen, men just for at frelse
KG, s. 280 glad ved hvad der er lykkedes · ham at faae seet, indrømmer han dog villigt,
NB16:25 det nok, med at det lykkes · ham at faae sit Guds Forhold concret, / /
4T43, s. 154 n havde gjort det muligt for · ham at faae sit Syn igjen, da sendte han ham
KG, s. 192 pblæst, og tidligt lære · ham at faae travlt med at dømme Verden,
EE2, s. 81 dt nok, og endelig lykkes det · ham at fange en ung smuk Pige, som da bliver
BI, s. 338 et, ligesaa vanskeligt er det · ham at finde Carricaturen. Ethvert polemisk
SLV, s. 56 ihvorvel det dog trøstede · ham at finde den salig Elskede allerede langt
PS, s. 268 og kun nogle Enkelte troede i · ham at finde det Overordentlige, hvilket jeg
NB29:23 bede Gud, at det maatte forundes · ham at finde det saligt at lide, at offres
NB14:140 sine Tilbøieligheder, for i · ham at finde en naadig Dommer – altsaa
BI et forbunden, om det skulde lykkes · ham at finde en Udvei, men desto værre er
JC, s. 19 vikle hans Phantasie, lærte · ham at finde Smag i Ambrosia, saa var den Dannelse,
SLV, s. 417 Formildelse, om det lykkedes · ham at forhindre Urias' s virkelige Død,
BI, s. 325 nægte det, da vil jeg bede · ham at forklare den Vanskelighed, der ligger
4T43, s. 133 det Virkelige kom ogsaa for · ham at forklare Jordlivets Billeder; at Ordets
BI, s. 174 gesaa vanskeligt blev det for · ham at forklare sig denne Indflydelse, og at
TTL, s. 396 n, hvis Talens Gjerning byder · ham at forkynde Synden som Slægtens fælles
3T44, s. 281 burde sig en Anden at voxe, · ham at forringes, fandt sig deri med den underlige
BA, s. 317 det Totales Tjeneste, og byder · ham at forsage Lovløshed og Lysten til eventyrligt
TAF, s. 298 de for Dig, kunde Du tiltroe · ham at forskylde et Ordspil, tiltroe ham at
JC tning, om det end ikke lykkedes · ham at forstaae den som saadan. Sætningen
4T43, s. 149 sning, at Du skulde ønske · ham at forstaae den, skulde Forstaaelsen ikke
2T44, s. 190 derfor vilde det ikke lykkes · ham at forstaae Tanken. Thi som der kun er
4T44, s. 311 r at bedrage ham, og at give · ham at forstaae, at hvis det Tungere hændte,
SFV, s. 12 n guddommelig Gave, formeente · ham at forsvare sig – hvilken Uanstændighed
NB21:31 stilling, at dersom det lykkedes · ham at fremstille Sandheden ganske sand, da
NB17:76 ganske tilbage og overladt · ham at fungere. Jeg har lidt grumme meget med
PS, s. 220 aa forstod, at Guden forbød · ham at føde ( μαιευεσϑαι
3T44, s. 252 stens; da maae vi overlade · ham at følge den Klogskabs Regler, der er
OTA, s. 248 r sit Liv, naar man tillader · ham at føre sit Liv uden denne Bevidsthed.
OTA, s. 160 et Menneske, den vil lære · ham at gaae alene, men ikke som den kjærlige
4T44, s. 301 hvad han beundrer, og byder · ham at gaae hjem; eller at han er en svigagtig
4T44, s. 301 svigagtig Sjæl, og byder · ham at gaae i sig selv. For den udvortes Betragtning
NB16:56 det Christendommen, der formener · ham at gifte sig? Den tillader ham det 7 Gange,
4T44, s. 349 , at det er en Umulighed for · ham at give Alt hen, da han Intet eier, hvis
NB:206 d sige: det var dog Svaghed af · ham at give efter. Men hvis Du ikke giver efter
OTA, s. 153 um, han ligesom indrømmer · ham at give sig Skin af at være den Stærkere.
BI, s. 352 Om det vilde være lykkedes · ham at gjennemføre den af ham med saa megen
CT, s. 299 e et eneste, som vil have med · Ham at gjøre – og Han er Sandheden!
BA, note Tilfældet, da vil jeg raade · ham at gjøre Bekjendtskab med det; thi det
NB22:42 see Noget paa, at det har piint · ham at gjøre den Tilstaaelse, den Anden
TTL, s. 469 ghed, o, at det maatte lykkes · ham at gjøre det saaledes, at han netop
Brev 195 ok langtfra, at jeg lovede · ham at gjøre det; thi jeg sagde tvertimod
KG, s. 75 denne Elskede ved at lære · ham at gjøre en uhyre Forskjel mellem denne
CC:12 Ryggen – istedetfor med · ham at gjøre et Forsøg herpaa, ville
NB32:63 re ham noget Andet, lære · ham at gjøre Forskjel. / Χstheden har
NB2:139 ld til Gud, altsaa have med · ham at gjøre hver Dag ( ikke saadan blot
SD, s. 200 Maade end den her paaviste) · ham at gjøre Meget for Meget af det at være
AE, s. 111 a Alt, saa er det umuligt for · ham at gjøre mere, da det, om det ikke overhovedet
EE2, s. 22 t hun, som Jobs Hustru raader · ham at gjøre, bandede Gud. Du vil vel sige,
NB25:57 agter han, de have ikke med · ham at gjøre, derfor ere de frie for Lidelse.
NB5:31 ynagogen, Ingen vil have med · ham at gjøre, Enhver der er det allermindste
NB25:57 ligt Væsen) kun have med · ham at gjøre, hvis han lider. Og ikke blot
G, s. 85 jeg har nu Intet videre med · ham at gjøre, om han var en Bedrager eller
NB5:100 erte, saa har jeg Intet med · ham at gjøre, thi det skal jeg jo ikke lære
NB2:251 aa ville de ikke gjerne have med · ham at gjøre, thi Synet af ham minder dem
EE2, s. 282 r. Jeg har da ikke videre med · ham at gjøre, uden forsaavidt han skulde
NB14:58 lade sig med Gud, og at have med · ham at gjøre. – Nu fornemmer man hele
BOA, s. 282 thiske Eenfoldige vilde byde · ham at gjøre. / Mag A har da ingen afgjørende
EE2, s. 283 er, jeg kan faae Ondt nok med · ham at gjøre. Det synes næsten, som om
NB5:6 og Bæven i hans Inderste byder · ham at gjøre. Det var jo dog næsten ligesom
AE, note de Individ forbyder det Ethiske · ham at glemme sig selv, at han er et existerende
EOT, s. 266 desto mindre skal det lykkes · ham at glemme, desto stærkere skal han fornemme,
EE2, s. 287 hele Tilværelsen, lærer · ham at glæde sig ved denne; thi som Undtagelse,
EE1, s. 128 Musik. Er det ikke lykkedes · ham at gribe det Centrale deri, staaer han
TSA, s. 109 ikke en Opgave, der er givet · ham at grunde over, den er ikke givet ham for
KG, s. 252 s Barn ( Mennesket), lærer · ham at haabe ( thi at haabe er selve Underviisningen,
NB22:30 d ham er: man mærker paa · ham at han er en Slave. Det Frygtelige i, at
AE, s. 73 vergivenhed at ville paadutte · ham at han har sagt det, om ikke ligefrem;
Brev 311 r af vore Veie vi bede til · ham at han naadig vil beskytte os og vore Kjære;
NB11:68 man forrige Gang sagde til · ham at han skulde gjøre. Mskene ere saa
NB36:18 n buser nok paa; at sige om · ham at han styrer Kirken er ligesaa besynderligt
NB2:190 Saa havde de Medlevende leet af · ham at han var dum nok til at udsætte sig
SD, s. 205 e Forsikkring om Fanden gale · ham at have forstaaet, en uhyre, uhyre Fjernhed
NB:191 asnart han er død, vil misunde · ham at have levet saaledes; levede saaledes,
PMH, s. 69 . I sin Nød forekommer Job · ham at have oplevet Gjentagelsen, da han fik
SD, s. 185 len og alle Engle tilbøde · ham at hjælpe ham af dermed, nei, nu vil
NB20:23 delse. Saa jeg vel kan bede · ham at hjælpe mig at holde ud, men ikke
NB20:23 jeg indirecte, at jeg beder · ham at hjælpe mig til at fritages for Efterfølgelsen,
SFV, s. 38 de – thi om det lykkes · ham at hjælpe Nogen, er jo noget Andet.
NB7:65 at tænke paa ham, at bede · ham at hjælpe sig til at tænke paa ham.
NB7:59 skal man huske paa, ell bede · ham at huske En paa, at Opgaven er i den Retning:
NB33:22 nde, hvor er det muligt for · ham at ignorere Noget end det Mindste. /
NB12:110 e Sagen om, at det kunde lykkes · ham at imponere selve Udgiverne. / Dette lykkedes.
OTA, s. 163 List at blive, eller lykkes · ham at indbilde sig, at hans List var uigjennemtrængelig:
G, s. 22 om det nogensinde skulde lykkes · ham at indhente det Forspildte. / Havde det
BMT, s. 220 nonyme Artikler, der fraraade · ham at indlade sig. Eller skulde Biskop Martensen
SD, s. 158 et, naar Nogen vil foreslaae · ham at indtage Belle-Etagen, som staaer ledig
AE, s. 201 ikke for at tage Æren fra · ham at jeg siger dette, som kunde jeg ogsaa
NB12:198 det er dog næsten Uret mod · ham at jeg vil anbringe mig med paa samme Stykke.
AE, s. 461 endnu ikke ganske er lykkedes · ham at kalde Inderligheden tilbage, bliver
IC, s. 175 rt ham at kjende, lærer · ham at kjende i Ringheden, og hvis han i Sandhed
BI, s. 225 nde Orakel-Udsagn, der bød · ham at kjende sig selv. Men først en senere
IC, s. 175 , at han først har lært · ham at kjende, da han var kommen til Høiheden;
4T44, s. 316 Sjel, dette, at Du lærte · ham at kjende, havde jo dog i og for sig den
IC, s. 175 thi Enhver, der har lært · ham at kjende, lærer ham at kjende i Ringheden,
IC, s. 175 g hvis han i Sandhed lærer · ham at kjende, lærer han ham først at
NB14:147 kjerlige Fader og lære · ham at kjende. / Sønnen vil ud i Verden,
4T44, s. 363 naar det blot maatte lykkes · ham at kjøbe det Høieste. Men denne høimodige
JC, s. 39 rst vide, om det kunde lykkes · ham at komme i Forhold til den. Han spurgte
KG, s. 364 En aldrig ind i Anledning af · ham at komme til at tænke paa, at der er
AA:14 tendom), – før det lykkes · ham at komme til den christelige Overbeviisning,
NB22:106 ryder, der, naar det bydes · ham at kunne blive Politie – ikke bliver
BI, s. 289 des, desto mere glæder det · ham at kunne dupere ham, at have ham i sin
LA, s. 57 e har udøvet den Magt over · ham at kunne rive ham hen. Væsentligen tilhører
NB27:78 nd det at nyde o: s: v: Langtfra · ham at lade Dig uden Hjælp i denne Henseende.
AA:26 e med Hialmar; men Odd raader · ham at lade ham gaae istedetfor sig fordi han
SLV, s. 408 og har saa bønligen bedet · ham at lade være – ikke at lade være
EE2, s. 146 re muligt, da Pligten tillod · ham at lade være. Du seer let Forvirringen
KG, s. 254 eller Frygtens, det forlyster · ham at lege med det andet Menneskes Skjebne,
NB25:82.a holder ham i Lidelse, tillader · ham at lide / Naar man er Geistlig at ville
OTA, s. 421 ud, at » det forundes · ham at lide saaledes«. Dette Omvendte
4T44, s. 305 nneskes egentlige Selv synes · ham at ligge saa fjernt, at hele Verden ligger
NB4:103 at det er Angesten der lærer · ham at lyve, saa han taler saaledes, naar Andre
NB3:13 om mig, vil Du saa ikke bede · ham at lægge min Maas. / .... i disse
4T44, s. 294 esto vanskeligere vorder det · ham at lære et nyt Sprog, især et saa
LA, s. 106 mit Raad, da vilde jeg raade · ham at læse den, og har han læst den,
SLV, s. 176 e med det Vundne, da bad jeg · ham at maatte laane Instrumentet. Jeg indtog
FB, s. 105 omme ud over Troen; det tyktes · ham at maatte være det Herligste, at ihukommes
NB6:69 ør Udslaget, i Tillid til · ham at man vover, og ubetinget lydigt underkastende
BI, s. 240 Penge, det intet Tab var for · ham at miste dem, med andre Ord, fordi Straffen
BOA, s. 271 des var det maaskee lykkedes · ham at naae den fornødne Proportionerethed
2T44, s. 215 ieblik, da Naturen vil byde · ham at nedlægge den! Hvad hjalp det, hvis
BOA, s. 192 Udsagn, om at Jesus har budet · ham at nedskrive Ordene, ikke kan skaffe ham
BOA, s. 196 etragter det, at Jesus bød · ham at nedskrive Ordene. Adler giver det Udseende
KG, s. 258 a det vilde være usandt af · ham at negte, at han har opgivet den Syge,
FB, s. 118 deren, hvis Gud havde tilladt · ham at offre den istedenfor Isaak – da
NB26:47 re det saaledes saligt for · ham at offres, at blandt de tusinde, forskjelligartede
KG, s. 291 agen end syntes, var lykkedes · ham at opdage det Gode eller dog det Bedre,
KG, s. 53 end det Andet, tjenligt til i · ham at opflamme denne Kjerlighed og til at
EE1, s. 186 e kun være istand til med · ham at opleve det Forbigangne endnu engang.
NB28:41 aak – og det lykkedes · ham at opløfte Isaak, da det er Guds Villie,
AE, s. 399 Ønskets Higen, og lære · ham at opløfte sig over det nægtede Ønskes
EE1, s. 248 maatte det være lykkedes · ham at opløse og forklare hendes theoretiske
NB26:49 eer, at det ikke vil lykkes · ham at overbevise dem om hans Uskyldighed »
PCS, s. 142 lhed er det dog ikke lykkedes · ham at paagribe den Forbryder, han er udsendt
PCS, s. 142 eviin, før det er lykkedes · ham at paagribe den Skyldige. Desto mere Medlidenhed
SLV, s. 29 ikle sig, maatte det tillades · ham at perorere, thi at foranledige en Discussion
NB6:37 nu kan hans Stilling ikke tillade · ham at prædike mere end hver 4de Søndag
SD, s. 187 eren, af Had til ham formene · ham at rette, og i vanvittig Trods sige til
SLV, s. 202 g tænker det vilde gyse i · ham at see den absolute Distinction hævet;
OTA, s. 194 bort, at han aldrig mere fik · ham at see i Tiden, hvad havde det hjulpet
NB17:84 eve skjult, at de ikke faae · ham at see og føle Memento' et – og
CT, s. 198 aatte vel ret alvorlig advare · ham at see sig for, at denne hans sværmeriske
NB19:74 et Kloster, at vi ikke fik · ham at see, at han da ikke reent skulde forstyrre
CT, s. 308 ge ham; og dersom Du dog fik · ham at see, Du vilde forgjeves søge at gribe
NB17:60 saa er det let nok at faae · ham at see. Bladets Spioner ( der maaskee allerede
NB27:55 l Gud, at det maatte lykkes · ham at seire over ogsaa dette – maaskee
NB14:69 ge, længe fortsat Kamp lykkes · ham at seire. / Luthers Lære er dog ikke
SLV, note sætter Stolen hen og beder · ham at sidde ned, medens hun gjør et allerkjæreste
CT, s. 177 inddysse et Menneske, lære · ham at sige » Fred og ingen Fare.«
Papir 1:1 verdslig Magt har intet over · ham at sige 2) Bibelen kan allene rigtig udlægges
FB, s. 203 hvorvidt det er passende for · ham at sige dem. Ligger hans Livs-Betydning
NB15:88 og maaskee en Redelighed af · ham at sige det saa ligefrem. / / / I Grunden
SLV, s. 294 r han Individet selv for ved · ham at sige ham, hvad han vil sige ham. Derfor
AE, note lektik, thi selv om det behager · ham at sige, at han takker Gud for al denne
EE2, s. 251 altid vil være muligt for · ham at sige, hvad der er hans, hvilket ikke
Brev 3 gynder man iblandt Folk, som ved af · ham at sige, uden just at interessere sig for
PS, s. 240 dersom jeg dog vilde bede · ham at skaane sig selv og at blive tilbage,
NB27:39 være Gud, og Du have med · ham at skaffe. Det vil sige, naar det tillige
F, s. 468 kke, hvori det ikke vilde lyste · ham at skrive en Bog, men hvor han ret gad
NB33:47 e den strengeste Straf over · ham at skulle leve i det Selskab. / Timelighed
NB29:98 tlige og for ingen Priis tillade · ham at slaae af. Her ligger Collisionen. Katastrophen
KG, s. 14 lighed, det kan maaskee lykkes · ham at slippe Tiden igjennem uden at opdage
AE, s. 399 ieste Liv skal han lære · ham at smile af al Ønskets Higen, og lære
AE, note e Natur, der var i ham, lærte · ham at smile især af Hegelianismen, eller,
NB20:82 lers maaskee just er Opgaven for · ham at spare. / Dog gjælder det her, at
Papir 1:1 nrad Cottas Enke, som tillod · ham at spise hos hende. I Fransiskaner Skolen
OTA, s. 232 t Gode, det skal ikke lykkes · ham at splitte Mængden ad; men Evigheden
BOA, s. 277 lseren om Natten havde budet · ham at staae op o: s: v: – et semel emissum
BOA elset, og Frelseren derpaa bød · ham at staae op o: s: v:), derpaa, foranlediget
BOA, s. 175 Frelseren om Natten bød · ham at staae op og gaae ind og nedskrive de
BOA, s. 185 nei » Frelseren bød · ham at staae op og gaae ind og nedskrive disse
BOA, s. 190 et og at saa Frelseren bød · ham at staae op og nedskrive Ordene. Øvrigheden
BOA, s. 197 elseren om Natten havde budet · ham at staae op, at han ( Adler) nedskrev Ordene
NB25:64 re derfor og til Minde om · ham at stege og spise en Gaas! O, msklige Brutalitet
TSA, s. 77 r svag, nu den ikke mere har · ham at stride med. Thi netop hans Modstand
Brev 5 estyrelsen deraf, indtil det lykkes · ham at sælge det saa godt som muligt. Du
3T43 et var jo ellers kun en Spot over · ham at sætte ham til at beherske vilde Magter,
EE1, s. 351 om jeg søger at hjælpe · ham at sætte i det fordeelagtigste Lys.
EE1, s. 145 e det imidlertid være for · ham at søge dertil, thi hans Vei fører
3T44, s. 252 ommende, da maae vi overlade · ham at søge Selskab og Samvirken med de
3T44, s. 257 g Lidelses Falskmaal lære · ham at sørge fortvivlet som Den, der ikke
SLV, s. 40 hente Noget, naar jeg raadede · ham at tage et Lys med, svarede: det Hele er
AE, s. 429 at det ikke sømmer sig for · ham at tage i Dyrehaven. Hvis saa er, maa jeg
Papir 469 ære Mangel paa Alvor af · ham at tage Pladsen – saa alvorlig er
SLV, s. 35 lix sit faustumque, og bød · ham at tale først. / Det unge Menneske reiste
SLV, s. 50 lskov, saa havde jeg forbudet · ham at tale, men nu er det bag efter. Saa byder
SLV, s. 37 il de Enkelte. Det bevilgedes · ham at tale, og han vedblev. / Da min Berettigelse
NB10:48 det til Gud, om jeg ikke skylder · ham at tale. Man kan bedrage ved at være
Papir 371:1 ke paa, om det nu skal lykkes · ham at tilfredsstille Tilhørerne, sig selv
NB30:21 i den Grad angriber det · ham at troe, at der have levet Folk, som troede.
NB25:81 lykkelig / Eller det lykkes · ham at trænge igjennem til at naae Aandens
2T43, s. 54 faldt Dig langt tungere end · ham at turde forstaae det. / Du forstod maaskee
OTA, s. 191 vilde, selv om det lykkedes · ham at tælle dem alle, og et Øieblik
NB27:18 angt et Øieblik opmuntre · ham at tænke paa Dig, som Du har erfaret
TTL, s. 435 store Foretagender og lære · ham at tænke ringe om Ægteskabets hellige
Brev 281 s: v: kort Alt, hvilket bliver · ham at udlevere; i den Henseende ønsker
NB22:129 b for Guds Domme og tvinge · ham at udmaale den store Afgrund. Der findes
BI, s. 242 omstændigheder ikke tillod · ham at udrede den, i det andet Tilfælde
NB:17 saa bødes det Vilkaar · ham at udskjelde, hvad han selv havde udødeliggjort!
Brev 122 jort det nødvendigt for · ham at undervise, men han har dog ofte følt
BOA, s. 282 lske Philosophie har lært · ham at undvære en Ethik: der er saaledes
KG, s. 243 ren, hvis det blot maa lykkes · ham at vedblive at elske Bedrageren. Forunderligt!
NB17:76 idt efter lidt vilde lykkes · ham at verdsliggjøre mig saa jeg greb feil
BA, s. 343 ikke som det maaskee behager · ham at ville have tabt den, ɔ: ved Skyld,
NB33:16 emmeligere, at det behagede · ham at ville lege den Leeg, at ansees af de
KG, s. 337 hvor meget det beskæftiger · ham at vinde hende; er der noget Ydmygende
IC, s. 192 e, skulde det saa ikke lykkes · ham at vinde Menneskene, skulde Gud saa ikke
NB28:6 at vove, fordi det formenes · ham at vove sig ud i den visse Undergang. Nei,
NB24:158 et Msk. ud, eller befaler · ham at vove ud – og naar han saa et Øieblik
TS, s. 68 kning, at det var underligt af · ham at vælge den Tid, thi hvad hjælper
Papir 460 uendelig klogt det var af · ham at vælge just den Pige, af den Familie,
NB23:191.a Valg, der var intet Andet for · ham at vælge; thi alt det Mægtige og
SD, s. 211 og derfor kjendte Guddommen · ham at være den meest Vidende. – Men
NB14:93 sin Auctoritet bekræfter · ham at være den rette Forgænger. Nu først
AE, s. 174 hvilken Betydning det har for · ham at være der, om ikke den hele Stræben
NB23:183 roiske Blik, der dømmer · ham at være en indbildsk Nar o: s: v:. /
EE2, s. 288 , tvertimod, Tiden forekommer · ham at være en sand Velsignelse. I denne
NB32:132 at Mskene endog benegtede · ham at være et Msk ( see, hvilket Msk!):
EE1, s. 204 nde en naturlig Fordring til · ham at være hendes Forsørger, forsaavidt
JC, s. 47 ved denne Kategorie, forekom · ham at være ligesom da Ræven henførte
NB11:182 ker Den, der havde tilsagt · ham at være med Ham i Paradiis,: min Gud,
JC, s. 47 men denne Begyndelse forekom · ham at være mere end svær, og det at
JC, s. 41 ryk paa Johannes, den forekom · ham at være paalidelig og trofast, og om
NB26:115 ære, at man dog ikke antager · ham at være til at stole paa – –
BI, s. 151 til, eftersom det forekommer · ham at være Tilhøreren tjenligt. Men
NB18:68 . Christus kunde med Taarer bede · ham at være tro – i den Grad trænger
2T44, s. 193 saaledes som Gud har bestemt · ham at være, hverken større eller mindre.
KK:2 ud er det, hvad Msk. tænker · ham at være, strax derved, at fE Forestillingen
TTL, s. 458 Døden kom til et Menneske, · ham at ønske den tungeste Forskjellighed
EOT, s. 265 te sig mod Fortiden, lærte · ham at ønske Døden og frygte Livet,
Oi9, s. 383 relseren, hvilket Samme efter · ham atter Apostelen, Sandhedsvidnet forlangte
EE1, s. 178 øre hende ondt at høre · ham atter og atter udskjældt for en Bedrager,
NB2:136 ade er vist nok. Jeg takker · ham atter og atter, at han har gjort for mig
NB24:114 nnet. / Jeg har ogsaa sagt · ham atter og atter, og det var mit første
NB5:95 fik travlt med at skrive til · ham atter og atter. Men den Orthodoxie der
DS fortvivlende, da reiser Forsoneren · ham atter op, men i samme Øieblik er Du
IC, s. 67 lik blusser Forestillingen om · ham atter op; der er i hele hans Tilværelse
4T44, s. 296 en, nødlidende, synes det · ham atter, at der dog hører Nøisomhed
Papir 478 alp hans eminente Klogskab · ham atter. Mellem » de stille Timer«
Oi10, s. 394 af hvad Martensen har ladet · ham avancere til: Sandhedsvidne, et af de rette,
EOT, s. 265 elskab med Andre; den saarede · ham bagfra, naar han vendte sig mod Fremtiden,
SLV, s. 229 ham vendt og ved at betragte · ham bagfra, ved Hjælp af Stokken gjør
SLV, s. 234 mest, at maatte nærme sig · ham baglænds, med bortvendt Ansigt, for
EE1, s. 358 saa lang han var, og kastede · ham bagover. Skjøndt han blev siddende,
NB19:22 og i det sidste Øieblik; men · ham bandt ogsaa Syndens Bevidsthed og Dødens
NB25:83 o, Du kan troe, det er for · ham Barneværk – hørte Du ham ikke
NB26:27 ar selv offentlig, da man gjorde · ham Bebreidelser, at han havde befordret nogle
EE1, s. 296 er, tilgav ham, snart gjorde · ham Bebreidelser, og nu, da dog Forholdet kun
EE1, s. 221 Døden. Hans Haab gjør · ham bedaget, og Intet binder ham til Verden
4T43, s. 132 der give dem gode Gaver, som · ham bede«? ( Mth. 7, 11. Luc. 11, 13).
4T43, s. 142 ive dem den Hellig Aand, som · ham bede?« thi det at behøve den
G, s. 42 nd ikke min Kudsk veed det; thi · ham bedrager jeg ved at stige ud noget derfra,
PS, s. 239 jeg da vilde mene at forstaae · ham bedre eller elske ham mere, da skulde jeg
4T43, s. 149 s Klogskab, men ikke gjør · ham bedre eller Gud velbehageligere. Al den
EE1, s. 127 lbage, er, at han kan betale · ham bedre end alle Andre, et Motiv, som endog
PS, s. 240 ilbage, da skulde jeg vel see · ham bedrøvet indtil Døden, men ogsaa
4T44, s. 336 kikkelse der skulde klæde · ham bedst; og snart skulde han længes efter
CT, s. 189 ller i at ansee Tabet for det · ham Bedste. Anderledes med Apostelen, han har
Brev 266 n maa som det hedder: give · ham Been ell. Fødder at gaae paa. / Men
KG, s. 358 eren er dog Forholdet til den · ham begeistrende Aand som en Spøg, Paakaldelsen
NB:70 dt efter lidt dog at franarre · ham Begeistringen, og holde ham hen i den Indbildning,
Brev 143 besøgt mig, og vi takke · ham begge, ham, Guden, hvem vi skylde saa meget,
JJ:392 en, lad ham forføre Piger, lad · ham begjere Vinen – der er dog Haab om
BOA, s. 94 at han er død, endog lader · ham begrave i Fortællingen: Udviklingen
NB14:126 som sagt, see at gjøre · ham begribeligt at det var en Vildfarelse eller
4T44, s. 363 tækkelig Tale at gjøre · ham begribeligt, hvad det Høieste er, vil
Not11:34 ormedelst Faderen og den i · ham begriffne Sohn ( som demiurgisk Aarsag)
NB14:106 r ethvert Msk. / Nu vel saa lad · ham begynde der. Han gjør da Alvor af at
SLV, s. 12 Sommer tænkte paa at lade · ham begynde i en strengere Underviisning. Og
NB31:47 vigt i et Msk eller dette i · ham begynder at vaagne, det kjendes paa: Villighed
BI, s. 256 es ender en Udvikling, og med · ham begynder en ny. Han er den sidste classiske
Not4:12 Tro«; men med · ham begyndte en Forflygtigelse af dette Begreb,
BB:7 maatte fortvivle, at bibringe · ham Behag til denne Verden, at overbevise ham
BB:7 tager Mephisto sig at bibringe · ham Behag til Livet, idet han berøver ham
EE:66 se til min Examen, og at det er · ham behageligere at jeg gjør det end om
NB18:19 delse – og det maaskee var · ham behageligst at slippe fra uden at signalisere
NB9:78 de Enhver ansee mig for hvad · ham behager end pathetisk at blive Nogen det
NB34:25 er i Himlen og gjør Alt hvad · ham behager, er ganske rigtig, naar den forstaaes
BI, s. 318 Himlen, han gjør Alt hvad · ham behager; Ironikeren er paa Jorden, han
NB22:85 standigt blev Forholdet til · ham behandlet religieust, og derfor følte
SLV, s. 435 videre. – At Pigen er · ham behjælpelig for at faae ham ud paa Dybet,
KG, s. 130 oldet, og at Du, som Ven, var · ham behjælpelig i at bedrage sig selv: saa
SFV, s. 32 om, have Held til at være · ham behjælpelig i at blive Christen. Men
G, s. 23 e mig, fordi jeg havde været · ham behjælpelig i at fordrive Tiden, der
EE2, s. 286 til en vis Grad ogsaa være · ham behjælpelig i at vælge, da det vil
PS, s. 236 t paa ham, herligt at være · ham behjælpelig med at tage det Alt forfængeligt,
CT, s. 204 nten i hans Indre kan være · ham behjælpelig til at blive opmærksom,
OTA, s. 201 netop ved disse Lidelser er · ham behjælpelig til at prøve sig selv,
KG, s. 133 et andet Menneske at være · ham behjælpelig til eller i at elske Gud.
NB27:25 til at afdøe. Han kan være · ham behjælpelig ved Lidelser, ved Modgang
NB31:69 denne Henseende vil være · ham behjælpelig, hvoraf jo Følgen vil
BOA, s. 124 e det Bestaaende selv være · ham behjælpelig. Nei det Almene skal netop
CT, s. 66 men med, at de maatte være · ham behjælpelige i at gribe det Eftertragtede?
OTA, s. 395 ville vi dog gjerne være · ham behjælpelige med et ufuldkomnere Udtryk
CT, s. 215 m formeentligen ville være · ham behjælpelige, ved at bevise, at han
NB22:85 er min Sag rigtigt, saa lad · ham beholde den Profit: at han selvstændigt,
CT, s. 150 g vel nødsages til at lade · ham beholde det Evige: taber da en Eier derved,
3T43, s. 84 e for sig selv, og kun lader · ham beholde en letsindig, forbigaaende Ahnelse
Papir 340:5 n den Elskede, men lader · ham beholde Forestillingen: er der saa ikke
CT, s. 183 enneske, medens man dog lader · ham beholde Livet, at da Alt bliver øde
AE, s. 312 nker den hele Verden og lod · ham beholde sit eget Selv, saa vilde han formodentligen
BOA, s. 131 fter, at dette kunde gjøre · ham behørig Modstand. Men i ethvert Tilfælde
LP, s. 53 ler, at han til Skildringen af · ham behøver i Erindringen at opfriske Sagnet
NB31:68 dtørftigste sige: aah, · ham behøver man jo ikke at hjælpe, han
CT, s. 166 r paa, at Modgang er Medgang, · ham behøver Talen sandeligen ikke at forklare,
BOA, s. 120 ieste ganske særskilt mod · ham behøvet at tage en prævenerende Forholdsregel,
TTL, s. 400 er noget Menneske eller noget · ham bekjendt Væsen, naar Eensomhedens Magt
NB21:71 taigne siger etsteds, at saavidt · ham bekjendt, er Msket den eneste Skabning,
Papir 32 an træder ud i Naturen, Alt er · ham bekjendt, han har ligesom talt før med
JC, s. 56 fleste Sprog, saavidt det var · ham bekjendt, sættes det Ord at tvivle i
BI, s. 180 d til Euripides, om han har i · ham bekjæmpet Anaxagoras' Naturspeculationer,
NB23:34 r den vanskeligste Maade. O, thi · ham bekymrer kun Eet: at han da ikke skulde
3T43, s. 102 over ham? De kunde forøge · ham Bekymringen, de kunde hjælpe ham til
3T44, s. 265 nker jeg skulde vel blive · ham Bekymringens Uro. Sæt imidlertid, at
PS fremtraadte han, da Tiden forekom · ham beleilig, som Læreren Socrates. Selv
KG, s. 90 rge, hvilken Stilling der er · ham beqvemmest, hvilket Sammenhold der er ham
3T44, s. 252 n Tilkommelse, netop gjør · ham berettiget. Den derfor, der eier Liggendefæ
PMH, s. 85 raturens Rector Magnificus af · ham berigtigede et encomio publico ornati;
PMH, s. 82 ns Rector, Hr Prof. H., og af · ham berigtigede et encomio publico ornati
CT, s. 126 han, som alt det Jordiske er · ham berøvet, vil see bort derfra, og nu
SLV, s. 99 enat,« som forvisser · ham Besiddelsen af Gulnare, og saa Palladset,
NB28:7 sning, en Besindelses-Akt. I · ham besinder Mskheden eller Christenheden sig
OTA mod i Afgjørelsen overtager de · ham beskikkede Lidelser, da vil han lide Alt
SLV, s. 117 er glad og taknemlig for det · ham Beskikkede, med andre Ord, at han er forelsket.
OTA, s. 290 hvilket ogsaa er herligt og · ham beskikket, men at han tilbedende skal prise
Oi8, s. 366 and? Thi denne hans Ligemand, · ham beskjeftiger det, at passe paa, at han
NB30:105.a seret i, at benegte dette; og · ham beskjeftiger meest af Alt: at det er en
AE, s. 460 idder kan det ikke forstyrre, · ham beskæftiger det alene at være det,
Papir 405 emanden« den Herskende. · Ham beskæftiger Sligt, om mit Skjæg er
SLV, s. 108 ige, lad ham pleie Syge, lad · ham bespise Hungrige, lad ham klæde den
TSA, s. 62 e, dets Fordring til ham blev · ham bestandig inderligere og inderligere. Dog
BI, note t Andet var dog Existentsen selv · ham bestandig kun Billede, ikke Moment i Ideen,
4T44, s. 350 et, hvis det Ubetydelige for · ham bestandigen bliver det Betydelige. Dette
SLV, s. 103 ig selv, den negative holder · ham bestandigt in suspenso. En negativ Beslutning
NB9:42 Indtryk af mig, og jeg saae · ham bestandigt kun som Elskværdigheden og
NB27:49 es ved, at han ( ret som lod Gud · ham bestandigt mere og mere i Stikken) vil
TSA, s. 62 neske derom. Men Billedet kom · ham bestandigt nærmere og nærmere, dets
NB34:22 et længst Forbigangne er · ham bestandigt nærværende, saaledes dette
AE, s. 522 Slægt til Slægt, det er · ham bestandigt objektivt, videnskabeligt af
AE, s. 536 skade Menneskene; den bliver · ham bestandigt ærværdig. Han slipper
EE2, s. 247 lige. Imidlertid ledsager det · ham bestandigt; men jo mere han realiserer
GU, s. 337 udfolde for Enhver, som det er · ham bestemt, at han kan komme til at erfare,
Brev 173 e Andre, tilstille Carl den for · ham bestemte Gave. / Den følger hermed.
NB:7 ang maatte siges, samtidig med · ham bestod et fuskeragtigt ironisk Blad, af
Papir 141 op Tanken igjen til at lade · ham bestride en Mængde Eventyr, forgjeves
OTA, s. 165 indet, der ved Undseelse for · ham bestyrkes i at ville det Gode! Saa kan
AE, s. 371 undtom, de Andres Travlhed er · ham besværlig, han ønskede et lille Aflukke
BOA, s. 294 Tid, da det naivt forekommer · ham besynderligt, at hans Forældre har fortiet
JC, s. 28 r det Meningen, da forekom det · ham besynderligt, at man udtrykte sig saa ubestemt,
SLV, s. 108 m klæde den Nøgne, lad · ham besøge den Fangne, lad ham trøste
PS, s. 223 forsaavidt maa Gud have givet · ham Betingelsen for at forstaae Sandheden (
PS, s. 226 en saadan Lærer, der giver · ham Betingelsen igjen og med den Sandheden?
PS, s. 223 ikke blot dette, men maa give · ham Betingelsen med for at forstaae den; thi
PS, s. 226 get, og giver da hiin Lærer · ham Betingelsen og Sandheden, da er han jo
AE, s. 209 ham af Trældommen, saa lad · ham betragte Christendommen. Lad ham forarges,
OTA, s. 429 daget, at man vilde tage den · ham betroede Naadegave forfængeligt og hjælpe
4T44, s. 304 pdager, hvilke Evner der ere · ham betroede, ikke søger at udvikle disse
CT, s. 58 e, at han haver Omsorg for de · ham Betroedes Vel ( thi vi tale jo i dette
BOA, s. 189 des paa en vidunderlig Maade, · ham betroes ikke nogen ny Lære, han beskikkes
NB31:74 paa, at noget Overordentligt er · ham betroet – dog har han det i saadanne
BOA, note g, ved hvilken en Lære blev · ham betroet, til at være reddet paa en vidunderlig
Papir 470 jeg vilde have rørt ved · ham betræffende at gjøre denne Tilstaaelse,
NB9:74 det, bedraget Gud, bedraget · ham betræffende den indre Sandhed af hele
NB17:69 Denne er i Forstaaelse med · ham betræffende hvad det er at være Msk.
NB26:46 efter i msklig Medlidenhed ( og · ham betræffende kunde man da være sikker
Papir 448:2 Gud, lægge Proces an imod · ham betræffende Naaden. / » Naaden.«
NB27:68 ng. / Socrates. / / Der er i den · ham betræffende nyere Literatur Travlhed
Papir 420:2 i han saa let skuffer, da det · ham betræffende vel egl. ikke er Penge han
NB10:20 e foreholdt ham og formanet · ham betræffende, at opgive sin Corsar-Virksomhed,
BMS a, saavidt muligt Intet passerede, · ham betræffende. / Med Prof. Martensens
NB17:69 er saa bliver Circulationen · ham betræffende; men da de Fleste skulle
SFV, s. 76 christeligt, at det Hele for · ham betydede, selv at opdrages i Christendom.
Papir 381 v vil være bleven gjort · ham betydeligen vanskeligere end nogensinde,
AE, s. 188 Mulighed af at speculere, for · ham betyder det det Dobbelte: 1) at den Erkjendende
CT, s. 61 iste sig mod ham, hvilket for · ham betyder Intet; en uforanderlig Gud, der
EE2, s. 216 etiske i sig ( hvilket da for · ham betyder noget Andet, end for den, der blot
CT, s. 287 at denne Dag ret maatte blive · ham betydningsfuld fremfor andre Dage, betydningsfuld
JC, s. 30 st sig for ham, kunde gjøre · ham betænkelig ved at gaae videre, besluttede
SLV, s. 115 r det ikke, naar han negter · ham Beundringens og Forundringens hellige Tribut.
NB12:198 de elsket hende tidligere: · ham bevarer hun saa en Godhed for, og han faaer
NB4:46 Du være fritagen fra at staae · ham bi! Sæt det var Guds Straf ( skjøndt
NB22:171 derligere og varmere staae · ham bi. / Men kunde Du bevise, at Prof. Martensens
NB23:184 naar en Mængde jublede · ham Bifald til, kunde faae ham til at tage
TSA, s. 85 den hen, medens denne jubler · ham Bifald til: Ingen, Ingen kan saaledes frie
SLV, s. 168 ab brænder fortærende, · ham Billeder frem af de Tilintetgjortes Elendighed,
LA, s. 51 gteskab, der skulde være · ham Bindetegnet, viser sig for ham i en forfærdende
IC, s. 168 formaaede aldrig at gjøre · ham bitter. Derimod formaaede den at forbittre
LP, s. 29 aer, vel med Rette kunne regne · ham blandt de tidligere omtalte misforstaaende
3T43, s. 101 om Vidnesbyrdet – for · ham blev Bekymringen, der kom udenfra, lidt
4T44, s. 314 virringen og husker Alt hvad · ham blev betroet; thi dette har vel den Forsøgte
2T44, s. 197 er, at den for at stride med · ham blev dristigere og dristigere. Forgjeves
NB22:54 nde til hvad Overordentligt · ham blev forundt, men ikke er det Formasteligt
CT, s. 140 Den, der blev ganske svag, i · ham blev Gud stærk. Den, der tilbedende
TSA, s. 62 nærmere, dets Fordring til · ham blev ham bestandig inderligere og inderligere.
KG, s. 359 sammenligne sig med Gud, for · ham blev han sig bevidst som et Intet; men
DS, s. 217 es Opmærksomhed rettet paa · ham blev hans Lidelse, at det at blive ueensartet
EE1, s. 207 an var hendes Livskraft, ved · ham blev hun til. Dette bevirker, at hendes
AE, s. 33 lstaaer det, min Beundring for · ham blev ikke glad men mismodig, naar jeg troede,
CC:13 d, den, der har tabt Alt, for · ham blev netop disse Minder dyrebare, glædelige;
G, s. 16 n hele poetiske Oprindelighed i · ham blev nu brugt til at glæde og forlyste
OTA, s. 292 idet Evigheden blev til for · ham blev ogsaa den Dag imorgen til. Ved Bevidstheden
Brev 173 bte Secretairen, der for · ham blev saa vigtig. / Ogsaa ønskede jeg
Papir 54 den rene Lære dog kun hos · ham blev som en Reliqvie, men idet den udtaltes,
NB12:36 om naar Paulus etsteds siger, at · ham blev tilgivet, fordi det var i Uvidenhed.
NB2:116 n forbrød, men om, hvor meget · ham blev tilgivet. / Det er en særdeles
BI, s. 310 Fortjeneste af Methoden, ved · ham blev Videnskaben et Hele udaf eet Stykke.
AA:23 enter til saadanne, kun er den hos · ham bleven lidt monoton, næsten ligesaa
LA, s. 56 ion med det Forgangne gjør · ham blid. Som Olding tilhører han jo med
NB18:71 mlinger, vil Betalingen for · ham blive 20rd for hver Gang. Dette synes mig
EE1, s. 263 es. Det var da bedst at lade · ham blive afbrudt i denne Overveielse af Charles
NB6:15 s man i Christenheden bedømmer · ham blive at prøve, hvor megen sand Christelighed
Brev 124 vorfor jeg ogsaa har ladet · ham blive boende hos mig, da jeg nok mærkede,
BOA, s. 124 l slaae sig sammen om at lade · ham blive en Extraordinair. Hvilken Bagvendthed!
GU, s. 332 forandret, uoverstigeligt. Lad · ham blive endnu en Gang 70 Aar; men Bjerget
AE, s. 271 meget skikkelig Mand og lade · ham blive gal, saa troer en saadan Læser,
NB29:95 am ( eller Naturen) at lade · ham blive Genie i Retning af Askese og Mortification.
CT, s. 130 ig ogsaa, at Goderne selv ved · ham blive misundelige og gjøre Andre fattigere.
NB:170 faaet den ypperlige Idee at lade · ham blive Schäfer! Her burde den ende.
PMH, s. 69 spillet ham det Puds, at lade · ham blive skyldig. Forholder dette sig saaledes,
OL, s. 35 e selv vil, og maa altsaa lade · ham blive staaende. I det Følgende kommer
AE, s. 331 aer det galt, nu vel, saa lad · ham blive stødt fra Thronen i et Oprør,
BI deens Hjelp at mane ham frem, lade · ham blive synlig i sin ideale Skikkelse, med
NB15:35 kke duer til Andet, saa lad · ham blive Theolog, det er dog den sikkreste
CT, s. 139 ive til, men Kjerligheden lod · ham blive til for Gud) fordrer kjerligt Noget
CT, s. 139 til Noget ( thi Almagten lod · ham blive til, men Kjerligheden lod ham blive
NB23:118 e Kirkelærere – og lad · ham blive Vidne til den Maade, paa hvilken
CT, s. 151 der, at Timelighedens Tab for · ham bliver Andet end, hvad det er, et timeligt
EE1, s. 283 t. Den, der ikke kan glemme, · ham bliver der ikke Meget af. Om der nogensteds
NB28:60 betydeligt og lige Intet, at for · ham bliver der kun Eet tilbage der kan interessere:
Papir 464 blive lærd – med · ham bliver det altsaa Skidt. Paa den anden
4T44, s. 363 pille ham det i Haanden: hos · ham bliver det forvansket, i hans Haand bliver
Papir 459 ndses ikke herved, thi for · ham bliver det jo bestandigt tilbage, hvad
PS, s. 237 mere og mere at afdøe, om · ham bliver det jo klart, at han mindre og mindre
CT, s. 77 den Christne); » over · ham bliver Guds Vrede.« Har Fuglen
NB21:4 saa De, der have mishandlet · ham bliver Ingen, bliver Noget, ligesom naar
Oi10, s. 418 og ingen Eftermand har; for · ham bliver Livet i Sandhed, hvad det efter
LA, s. 95 er den Lidenskabsløse; for · ham bliver Principet et Udvortes, for hvis
NB10:20 han den samme Comedie. For · ham bliver saa » Corsaren« det
3T43, s. 104 mmer han udvortes, og for · ham bliver Sandheden selv uegentlig. Men det
AE, s. 85 meest dagligdagse Udtryk for · ham bliver til med nyfødt Oprindelighed.
3T43, s. 104 r seer paa det Udvortes, for · ham bliver Udtrykket et uegentligt og uvirkeligt;
AE, s. 202 en, saa det Eviges Glæde i · ham bliver uudsigelig, fordi han er existerende,
G, s. 32 ham alt Tilbehør og nu bede · ham blot at forholde sig rolig saa længe,
BOA, s. 241 am mindre, det beskæftiger · ham blot at komme i denne exalterede Tilstand.
Not11:16 af et Princip; det er for · ham blot Ende-Aarsag; ikke frembringende, ikke
BI, note in Hustru op, men Guderne viste · ham blot et Skyggebillede af hende, fordi de
NB20:170 nyttet, saa der gik stort Ry af · ham blot fordi man saae ham sjeldent) og at
EE1, s. 99 nemlig ikke Tid, Alt er for · ham blot Momentets Sag. At see hende og elske
NB26:31 eed, hidtil kun mindre, lad · ham blot prædike saaledes, og Forhaanelsen
Not4:12 litæt, jeg tænker mig · ham blot saaledes, fordi han maa være saaledes,
EE1, s. 298 ittigheden gestalter sig for · ham blot som en høiere Bevidsthed, der yttrer
IC, s. 183 som Forsoningens, og betragte · ham blot som Menneske – sige om ham:
IC, s. 183 dog, for saavidt vi betragte · ham blot som Menneske, for ham selv kun en
AE, s. 157 vide, om han lyver. Man lade · ham blot tale: er han en Bedrager, saa modsiger
AE, s. 402 i Farten: saa hjælper han · ham blot til at løbe Næsen mod Stuedøren.
EE1, s. 297 muligt. Individerne have for · ham blot været Incitament, han kastede dem
EE1, s. 299 dle Menneske, hun føler · ham blot æsthetisk. Hun har engang skrevet
EE2, s. 288 gteskab er til. Ethiken siger · ham blot, at han skal gifte sig, den kan ikke
NB32:108 ours, saaledes beskjeftiger det · ham blot, hvilken Mening der har Tallet paa
Oi9, s. 384 hengivne Ven, » hør · ham blot, hør, hvorledes han kan skildre
G, s. 54 relske sig i en Pige forstyrrer · ham blot, og hans Opgave bliver altid forqvaklet;
OTA, s. 339 e for Gud, som ophidsede den · ham blot, saa han gjorde Prøven større
Brev 85 ldeles opgivet, jeg hører · ham blot, skriver Intet, hverken paa Stedet
SD, s. 241 ; thi saa spørger man · ham blot: har Du da heller ingen Mening om,
3T43, s. 65 en, hvad er det, der gjør · ham blød, blødere end Vox? – Det
PS, note hiint Stykke Legetøi og give · ham Bogen isteden. Sæt nu Boghandleren svarede:
NB9:42 i Tanke. Jeg kom ind, rakte · ham Bogen. Han saae lidt i den, og bemærkede
NB14:106 behøve Χstus. Lad · ham bogstavelig give hele sin Formue til de
AE avnkundighed vel ikke ligefrem var · ham Borgen for Tankernes Rigtighed ( thi saa
BOA, s. 282 en Aabenbaring; men fører · ham bort derfra. Dette vilde den hegelske Philosophie
TS, s. 79 de saae derpaa, og en Sky tog · ham bort for deres Øine. Og som de stirrede
2T43, s. 49 naar Bekymringens Sky tager · ham bort for vore Øine, da lyder Apostelens
Papir 97:5 Alt for ham, vil gjerne føre · ham bort fra den Afvei, han er kommen paa,
3T44, s. 281 ndte et eller andet Sind til · ham bort fra den Glade. – Eller selv
SFV, s. 28 n Lidenskab og netop vil have · ham bort fra den: kan Du ikke det, saa kan
CT, s. 321 24, 51); » en Sky tog · Ham bort fra deres Øine« ( Apost.
TS, s. 88 drig Nogen seiret! En Sky tog · ham bort fra deres Øine: saaledes er aldrig
BI, s. 227 s lette Skikkelser skal vinke · ham bort fra det Haandgribelige, og Philosophen
TS, s. 87 estiger Bjerget, en Sky tager · ham bort fra Disciplenes Øine, han foer
SD, s. 153 ighed, der tilsidst fører · ham bort fra ham selv, saa han omkommer i den
SD, s. 147 delige, at det blot fører · ham bort fra sig og derved afholder ham fra
SLV, s. 303 ev Periander forbittret, jog · ham bort fra sig, og erfarede nu, idet det
KG, s. 349 er netop i, at man ikke faaer · ham bort igjen derfra, hvor man satte ham.
4T43, s. 154 sit Syn igjen, da sendte han · ham bort og sagde: gak, toe Dig i Dammen Siloam.
IC, s. 128 nt afskaffet Christus, kastet · ham bort og taget hans Lære hen, tilsidst
EE1, s. 197 avde en høiere Magt revet · ham bort, da var hun jo saa vel forsørget
EE1, s. 296 r ikke det Gode, der vinkede · ham bort, heller ikke var det egentlig det
EE1, s. 198 kke med stolt Foragt kastede · ham bort, nu da jeg veed, at han er en Bedrager,
PS, s. 241 uddommen, eller ligesom stjal · ham bort, og gudsbespotteligen, skjøndt
EE1, s. 184 rager. Hvad det var, der rev · ham bort, veed jeg ikke; jeg kjender ikke denne
NB2:52 m gjør at Msk. ville have · ham bort. / Og deraf kommer det igjen, at naar
DD:208 er Haand paa ham og fører · ham bort. / v. S. da jeg seer man vil bruge
EE1, s. 392 adt ham, men Skibet fører · ham bort. Amor og Nemesis sigte begge, en Piil
NB14:5 herren, og befaler at skaffe · ham bort. Han siger: blot eet Ord Deres Majestæt.
DD:208 til Carceret. / ( de føre · ham bort.) / Phrase Jeg gjentager det mine
IC, s. 51 tage Christi Ord hen og lyve · ham bort; Du har ikke Lov at tage Christi Ord
HH:12 tidig Svaghed og derfor sendte han · ham bort; men altsaa Grunden til Prøvelsen
BA, note t, som Anfægtelsen vil holde · ham borte fra, medens den Dæmoniske selv
EE1, s. 337 indbyde hende. Jeg har faaet · ham bragt paa den fortvivlede Idee at bede
BB:7 jel deri forsvinder, skuffende · ham bringer ham nær til en vis Art Guds-Lighed.
Not10:8 et er den hele Mskhed der i · ham bringer sig Gud til Offer. Her er han Analogie
DS, s. 248 nkende paa Gud, saa Tanken om · ham bringes lidt med ind; men uden engang dybt
PS, s. 260 ægt, men den Lærende er · ham Broder og Søster. Det lader sig nu let
AE, s. 475 selv latterlig, naar man mod · ham bruger Besværgelses-Formularen mod Spekulanter
EE1, s. 103 der ethiske Bestemmelser. Om · ham bruger han et Udtryk, som i Sandhed, Dristighed
Brev 9 staae, at M. er Tænker! Lad · ham bryde med Philosophien det er der Mening
IC, s. 125 e sine Disciple tilkjende, at · ham burde at gaae til Jerusalem og lide meget
NB19:80.b Lige saa godt som man nu lader · ham bære hans Ridderkors paa Præstekjolen,
KG, s. 327 get, da forestiller Du Dig jo · ham bøiet forover at trænge frem mod
NB27:23 igheden i denne Tilbedelse: · ham bør at voxe mig at forringes. / Men
NB27:23 ved degraderes Du. » · Ham bør at voxe, mig at forringes«
NB27:23 nok Selvkjerlighed. / Nei, · ham bør at voxe, mig at forringes, kun bliver
CC:1.h rsættelse, enten kan man sige: · ham bør det at indtage Himlen ( saaledes
3T44, s. 281 s Glæde var fuldkommen. / · Ham bør det at voxe, hvo er denne »
3T44 e Tro at forvente Din Salighed! / · Ham bør det at voxe, mig at forringes /
3T44, s. 272 min Glæde er fuldkommen; · Ham bør det at voxe, mig at forringes. /
3T44, s. 273 es Johannes sagde hiint Ord: · ham bør det at voxe, mig at forringes. /
3T44, s. 279 g nu er dette Afskeds-Ordet: · ham bør det at voxe, mig at forringes. /
3T44 Denne min Glæde er fuldkommen. · Ham bør det at voxe, mig at forringes. /
NB26:87 ophøiet Forestilling. / · Ham bør det at voxe, mig at forringes. Disse
3T44, s. 274 en, lyder det skjønt med: · ham bør det at voxe, os at forringes. Eller
Papir 579 16, 23). Χstus taler om at · ham bør nu at gaae til Jerusalem og lide
NB24:170 o: s: v:). / / 1) / De af · ham citerede Ord ere aldeles rigtigt benyttede,
Papir 331 hart / Jeg finder Noget af · ham citeret i Flögel Gesch. der komischen
SD, s. 205 at jeg serverer og anretter · ham comisk – det vil da sige, naar jeg
AE, s. 458 tager denne sig naturligviis · ham comisk til Indtægt. Ethikeren derimod
NB4:38 o: s: v: – men at gjøre · ham comisk! Og dog er det ubetinget den eneste
BI, note gt efter;« det tiltaler · ham comisk, at det Behagelige og det Ubehagelige
EE1, s. 116 er ikke, at han har opfattet · ham comisk, men at han ikke har været correct.
F, s. 468 ed i at komme til Sagen gjør · ham comisk, og hans Naivetet, som var der Nogen,
SLV, s. 405 iger ganske rigtigt: viis os · ham comisk, saa skjenke vi dig det Historiske.
SLV, s. 229 Hjælp af Stokken gjør · ham comisk. / Dog maa dette Comiske være
SLV, s. 433 endogsaa Æsthetiken tager · ham comisk. Det gjelder altsaa om, at man ikke
LA, note ham og det Æsthetiske finde · ham comisk. Noget anderledes med en Qvinde,
NB19:76 ax i første Øieblik bliver · ham commensurabel for det Endelige fE. hvilket
AE, note r Individets Hoved, vil tvinge · ham comparativt ind i Skyld-Bevidsthedens Totalitet.
BI, s. 275 idt det Universelle er bleven · ham concret. Dette har Hegel ogsaa følt,
EE1, s. 243 det er gaaet til, man seer i · ham Conseqvensen af hans Livs Præmisser.
JC, s. 34 længe, inden det lykkedes · ham correct og bestemt at tænke denne uhyre
Papir 1:1 d Henrich 8; men man svarede · ham d. 16 kun med Høffligheder. / p. 374.
NB18:68 til Apostel. Dette andet Msk er · ham da af uendelig Vigtighed – naturligviis
AE, s. 536 han den ikke; thi det falder · ham da aldrig ind, at Christendommen skulde
NB19:19 og i dybere Forstand falder det · ham da aldrig ind, at Gud skulde gribe styrende
PS, s. 290 torisk Faktum, hvad hjalp det · ham da Alt? Hvis han fik tilveiebragt en compliceret
LP, s. 11 e viger fra ham. Men times det · ham da at fastholde og fængsle den enkelte
OTA, s. 420 kjønne Indbildning danner · ham da et Billede, som han kalder Verden, hvor
G, s. 19 nde et Enheds-Punkt. Jeg gjorde · ham da følgende Forslag. Tilintetgjør
Oi8, s. 360 re med det; det hjælper · ham da heller ikke stort, snarere har han Bryderier
SD, s. 170 et ham til Selvet. Det gaaer · ham da i Forhold til Selvet, som det kan gaae
EE2, s. 257 t, og omvendt. Pligten bliver · ham da i intet Tilfælde noget Abstrakt,
NB8:20 l Barnet spørge: men hvem slog · ham da ihjel og hvorfor slog man ham ihjel?
EE1, s. 198 ger til ham. Men skylder jeg · ham da Intet, naar jeg hader ham? Lever jeg
NB20:55 maaer absolut Alt. Den følger · ham da jublende, ene bekymret om og nysgjerrig
OTA, s. 178 færdighed. Vederfores der · ham da selv nogen Uret, da var det ham, som
Papir 500 midlertidigt falder det · ham da slet ikke ind, at bekjende Χstum.
LP, s. 55 Afsked med ham – see vi · ham da som et » sølle Skrog«
OTA, s. 155 Jevnaldrende. Saa tog Livet · ham da strængt i Skole; dog holdt han igjen,
Papir 371:1 sandeste Form. Synes det · ham da, at han ingen Virkning frembringer derved,
EE1, s. 106 n Juan forførte; man seer · ham da, men man hører ham ikke længer,
NB25:101 ærværende. / Dette lykkes · ham da, og nu vil han fremstille sit Mesterlige,
SLV, s. 383 r slet ikke Opgaven, og Held · ham da, om han ikke har tabt sin Glæde ved
3T43, s. 98 Arbeide, der havde været · ham Dag fra Dag Anledning til Bekræftelse
CT, s. 123 Forklaringen, den idømmer · ham Dag fra Dag Falskmaals Bøderne strengere
NB2:22.a a Fortabelsens Vei, det mindede · ham Dag og Nat om, hvad han havde at indhente.
JJ:76 er skyldte ham Livet, martrer · ham Dag og Nat. Han kan Ingen indvie deri,
AeV, s. 84 et hvad der vil beskæftige · ham Dag ud og Dag ind, selv om det behagede
EE1, s. 41 tænker jeg mig · ham Dag ud og Dag ind, uberørt af alt Andet,
NB21:29 efter Χstus, talt med · ham Dag ud og Dag ind, været Vidne til alle
4T44 ske, at den, medens den tæller · ham Dage til hans Liv, ogsaa med hver Dag tæller
NB4:81 elsens Hoved-Anstød) beder til · ham dagligen atter og atter har hele sin Salighed
OTA, s. 164 or ugunstig; hvis Du omgaaes · ham dagligen, skal Din Undseelse maaskee tabe
KG, s. 357 havde en Tjener, som mindede · ham dagligt om et bestemt Foretagende: men
OTA, s. 146 det er forfærdeligt at see · ham dandse paa Afgrundens Rand uden at ane
NB21:34 Men Gud, den uendelige Aand, for · ham danner alle de Millioner, som have levet
NB10:178 / Og han er Forbilledet! Efter · ham danner Alle sig. Gud i Himlene og det er
NB17:69 r yderst skjult o: s: v: om · ham danner der sig blandt de Lærde en Dom.
OTA, s. 326 aet ad Veien. Da nævne vi · ham de berømte, de prisede, de herlige Navne
NB23:99 tort om sig, og da at paanøde · ham de existentielle Conseqventser) kunde synes
BI, s. 190 plene, der da ogsaa bibringer · ham de fordeelagtigste Forestillinger om Skolen.
SLV, note , at jeg muligen kunde lære · ham de fornødne Forkundskaber. Det er netop
IC, s. 48 leed, og fabelagtigt iføre · ham de historiske Følgers menneskelige Herlighed,
SLV, s. 261 ogisk Indhold. Man fandt hos · ham de kostbareste Kobberværker, og desuden
DD:119 e Martyr, men da man forestillede · ham de rædsomme Pinsler, blev han bange
NB25:22 Dig nærmest, og næst · ham de særdeles Udvalgte – nei jeg
EE1, s. 357 paa. For imidlertid at spare · ham de ubehagelige Følger af et saadant
FB, s. 134 i Alt, og hver Gang man seer · ham deeltage i det Enkelte, skeer det med en
CT, s. 273 r, slaae ham ihjel, eller lad · ham deeltage i Forhaanelsen, i Folkets Sag!«
NB4:46 Msk, ell. feige ikke tør vise · ham Deeltagelse, ikke tør træde til:
SLV, s. 323 elig, saa kunde man nok vise · ham Deeltagelse. / For mit Vedkommende ønsker
NB27:78 i, Gud vil jo endog selv skjenke · ham dem – derfor beder han jo og derom
OTA, s. 359 rkelighed, at Den, som viste · ham dem og forklarede dem, var første Gang
NB26:68 g haaber, at han snart vil sende · ham dem, han elsker ham fordi han haaber, at
BOA, s. 196 il sige at Jesus har dicteret · ham dem. Naar man kun vil exegetisere over
AE, s. 376 tinktion vil den blot være · ham den absolute Inderlighed, og saa kan han
FF:83 , da i det samme Forfatteren tager · ham den af Munden, hvorover Helten bliver vred
Oi7, s. 281 n frem for Alle, fordi han er · ham den Allerfarligste; thi dette hører
SD, s. 217 ham, eller Synden er blevet · ham den anden Natur, at han finder det Daglige
Papir 373:3 essitas at det er blevet · ham den anden Natur. Omtrent som naar en Skarpretter
G, s. 94 liver Gjentagelsen, bliver for · ham den anden Potens af hans Bevidsthed Gjentagelsen.
3T43, s. 97 de ret forstaae den. Betragt · ham den Begunstigede, hvem Naturen udrustede
3T43, s. 100 Fristelser.« Betragt · ham den Bekymrede! See nøiere paa ham, Du
NB26:54 de ham udtrykkelig da jeg bragte · ham den Bog: at jeg havde ønsket, at En
SLV, s. 404 sin Anger, fordi hun gjør · ham den dialektisk. ( Herom mere siden). Saasnart
Papir 388 der til at lade komme over · ham den Dom, som alt hvad der er af Hæderligt
PS, s. 281 lade ham om, men ikke paasige · ham den Dumhed, at han meente, at man tvivlede
Papir 454 g af hvad der vistnok er i · ham den dybe religieuse Inderlighed. / Men
SLV, s. 266 helligste Pligt, det forekom · ham den dybeste Rædsel, om en Fader gav
NB10:193 t og Bifald skulde være · ham den eneste men ogsaa den kjereste Løn
BMT l det Resultat, at Taushed var for · ham den eneste Udvei eller Udflugt. Men deraf
OTA, s. 228 kal det gaae nøie til med · ham den Enkelte, han, som meente at være
GU, s. 336 ndigt færdigt og bevaret af · ham den evig Uforanderlige, der Intet har glemt
CT, s. 283 Gud i Løndom gaaer Du til · Ham den forbarmende Indbyder, han, som kjender
EE2, s. 287 ig det Almene. Det berøver · ham den forfængelige Glæde at være
IC, s. 176 . / See endnu engang paa ham, · ham den Fornedrede! Thi derom er det dog der
FF:18 d til at henhvirvle ham og indgive · ham den fornødne Livslyst. / Hvad vil det
IC, s. 60 Folket ikke endnu, det seer i · ham den Forventede, hvad det Bestaaende umuligt
3T44, s. 276 te Døberen, vilde aflokke · ham den forønskede Forklaring. Den Forventede
IC, s. 191 aa dette Billede, Billedet af · ham den Fuldendte, som er i Høiheden, Menneskene
4T43, s. 160 igen og Stræben, fratager · ham den ganske Verden og dens Herlighed, som
BB:7 orbunden, da han herved aabner · ham den grændseløse, umaadelige Udsigt,
IC, s. 53 Straf her er Guds Straf over · ham den Gudsbespotter – Indbyderen! /
CT, s. 45 det paa ham, naar Du seer ham; · ham den gustne Puger, der samler og samler
CT, s. 273 len i Dig efter Samfundet med · Ham den Hellige, og Du sagde til Dig selv:
BA, s. 449 Gavmundethed eller franarrer · ham den Hemmelighed, hvad der gjorde ham alvorlig
EE2, s. 134 dig bliver; og naar man viser · ham den i dens ideale Moment, saa savner han
Brev 243 ire Forhold, ikke vil tage · ham den ilde op. En af vore Boghandlere har
EE1, s. 410 Kjærlighed. Da jeg gjorde · ham den Indvending, at det dog umulig kunde
DD:208 live popoulair at jeg gjorde · ham den Indvending. Det gjælder ogsaa her
CT, s. 43 det er denne Fader, som giver · ham den jordiske Rigdom; dog er Giveren ham
NB5:13 nnen til Gud paa Nødens Dag · ham den kjæreste og velbehageligste. /
AE, s. 372 eles ikke. Kun vilde jeg give · ham den Klogskabsregel, at han ikke tilføier,
4T43, s. 158 ve en Tanke, der kan udfylde · ham den lange Tid, der ikke vil vide af den
IC ntastisk, og phantastisk paadigtet · ham den ligefremme Meddelelse. Anderledes i
JJ:144 . – Den er dog vist af · ham den lille Artikel i Portefeuillen, der
NB15:24 det en fortræffelig Opsats af · ham den lille: den hellige Aands syv Gaver
EE:183.d dl. saa keitet, at man kan give · ham den Lov med Rette, at den høiere Haand
3T43, s. 95 e selv forstaae den. Betragt · ham den Lykkelige, hvem Lykken gjorde sig en
NB16:99 t den hellige Skrift kalder · ham den meest plagede Mand. / Dog tilbage til
NB31:97 ndre Lidende, saa er det jo · ham den mere Lidende skulde have Deeltagelse
BI, s. 230 taten ikke tør tillægge · ham den negative Dyd ikke at gjøre Ondt
BI, s. 191 man har søgt at afføre · ham den nu aflægs Tankegang, i hvilken Strepsiades
NB32:83.a fra Gud – den Enkelte er · ham den Nærmeste; og mod denne Nærmeste
DS, s. 255 l Buk og Ærbødighed for · ham den Overordentlige – og sandeligen,
4T44, s. 364 ngens gode Strid ogsaa vinde · ham den Overvundnes Hengivenhed. / Dette gjælder
CT, s. 59 ekymring, om nu de Andre vise · ham den pligtskyldige Opmærksomhed, eller
FB, s. 134 r forgjeves søgt at aflure · ham den poetiske Incommensurabilitet. Henad
TTL, s. 396 vedtoges af Tusinder at kalde · ham den Retfærdige i Folket, hans hoffærdige
KG, s. 26 v, men tvertimod netop lære · ham den rette Selvkjerlighed. Hvor underligt!
NB36:31 igheden. At Idealet anbringes er · ham den rædsomste Qval. Ja, naar det høist
NB16:56 k om at Χstd. forekommer · ham den rædsomste Selvplagelse o: s: v:.
3T43, s. 104 rtes Menneske, og tilskriver · ham den saaledes, at Guds Kjerlighed, netop
FB, s. 204 et sidste Ord. Man fordrer af · ham den samme forklarede Holdning, som den,
AE, s. 425 han en Tredie og fortæller · ham den Samtale han har havt med de tvende
BI, s. 229 ham; thi som den berøvede · ham den sande borgerlige Sympathi for Staten,
EE2, s. 287 det Ualmindelige, for at give · ham den sande Glæde at være det Almindelige.
EE2, s. 137 t er Tidsspilde og berøver · ham den sande Nydelse; han vil derimod leve.
NB17:72 Uret ved hvad jeg sagde til · ham den sidste Gang. / R. Nielsen. /
4T44, s. 371 r nogen svigefuld List, ikke · ham den sidste Udflugt, thi det er ham dog
EE1, s. 159 er Time næsten, at bevise · ham den sidste Ære. Een Ting er hun imidlertid
3T44, s. 247 d sin Indblanden forvandlede · ham den skjønne Alvor til en endnu skjønnere
TS, s. 47 Du husker nok Historien om · ham den Skuespiller i Oldtiden, der i den Grad
SD, s. 192 Salighed; det vilde være · ham den største Rædsel at skulle undvære
KG, s. 272 af ham – ved at skylde · ham den største Velgjerning. Dette vil sige,
CT, s. 45 kker, at den kunde lyste mig; · ham den søvnløse Gjerrige, hvem Pengene
NB33:42 Ustuderede, ved at bibringe · ham den Tanke, at det kommer an paa Doctrinen,
DD:198 at Du saaledes blot skulde bringe · ham den Tiendedeel af Dit Hjerte – ell.,
EE2, s. 240 igheder, disse udgjøre for · ham den tilkommende Tids Indhold, hvorimod
AE, s. 515 , sine Feil o. s. v. baade er · ham den tjenligste og forsaavidt ogsaa den
NB26:68 hvor oprigtig den end var i · ham den Trang til at elske Gud, forstod neppe
AE, s. 99 , eller som in casu vil vinde · ham den Trøst, at Lessing er enig med. /
CT, s. 45 er – sig selv Bekymring; · ham den udhungrede Fraadser, som hungrer i
NB31:123 anden Forstand bedrøver · ham den uendelige Kjerlighed, der ligeligt
GU, s. 334 ærende for Evigheden og for · ham den Uforanderlige! / Og derfor hvo Du end
NB28:86 mig det Puds: hvis jeg meddeelte · ham den Viden, jeg raader over, saa at tage
4T44, s. 296 n Intet behøvede, næst · ham den Vise, fordi han behøvede Lidet.
NB20:23 ogsaa paa anden Maade ladet · ham den vorde aabenbar. Men denne Gud har aldrig
BA, s. 440 saaledes, at det paanøder · ham den yderligere Forstaaelse af hvad det
EE1, s. 239 ntring for ham, at der vises · ham den Ære. Fristelsen var da ikke saa
BOA, s. 117 ham en Tjeneste ved at anvise · ham den ønskelige, den beleilige Plads for
NB9:66 nker den ikke, ell. fortier · ham den) og saa handler han ved Hjælp af
IC, s. 236 e stærkeste Udtryk bevidne · ham den, det er dem endog en kjer Tilfredsstillelse
Brev 139 en. Er det hende, der rækker · ham den, ell. har hun modtaget den af ham,
CT, s. 59 rksomhed, eller om de negte · ham den, eller om de maaskee endog ere betænkte
2T43, s. 35 noget Enkelt havde frataget · ham den, eller søgte at bedaare sig selv
KG, s. 74 stor, at ethvert Menneske er · ham Den, han ønsker at tale til: da er Trangen
3T44, s. 260 neppe Nogen vilde afkjøbe · ham den, hvad veed Erfaringen saa? Og Den der
PS, s. 223 eden, da maa Læreren bringe · ham den, og ikke blot dette, men maa give ham
AE, s. 377 Gjerning som Gud har anviist · ham den, og takker Gud, der kjender et Menneskes
DS, s. 207 id, at den ikke vil forstyrre · ham den, om det end er vist, at i en ganske
AE, s. 77 adelighed. Nægter Samtiden · ham den, saa trækker han paa Eftertiden
CT, s. 127 og Ingen skal misunde · ham den, snarere skulde Enhver glædes ved
PS, s. 242 n end, naar Guden har betroet · ham den, tilbedende siger: denne Tanke opkom
CT, s. 212 delighed. Dog vil man bevise · ham den, uden at komme ham for nær. Og formodentligen
SLV, s. 82 Theeskee en Glød og bragte · ham den. Han tændte Cigaren, lagde sin Arm
OTA, s. 405 t vil tjene til at forskaffe · ham den. Hvor mange Lidelser udholder ikke
G, s. 76 frarive ham, skjønt han gav · ham den. Job fastholder tillige sin Paastand
G, s. 20 am, naar det var hende, der gav · ham den; thi da fik hun igjen ved sin Høimodighed
Not5:26 ane, og alle Ønskers Maal var · ham dengang at eie en Pibe; 20 Aar senere fik
EEL, s. 66 faldt vanskeligere at tilgive · ham denne Brede, end den Brede, han saa overbærende
Papir 340:2 Du, naar Du tier; skjenk · ham denne Fortrøstning, hvis han bier paa
Papir 454 ølighed. Ære være · ham denne Gamle! / Hvad denne Mand vil dømme
TAF, s. 297 ak, hvis han ikke gjør · ham denne liig et skummelt Fængsel! paa
NB31:56 r en Sladder ei heller byde · ham denne løgnagtige Tilforladelighed: ligesom
NB26:51 at have en Frelser, at ved · ham denne min Ueensartethed skulde hæves
CT, s. 45 nd den afskyeligste Forbryder; · ham denne skelende Pengesjel, som aldrig seer
KG, s. 155 nneskets Væsen, erkjendt i · ham denne Trang til Selskab. Hvor ofte er det
BOA, s. 274 n tale med, saa udvikles hos · ham denne Trang, denne Savnets Riigdom, at
KG, s. 255 jeg har ophørt at give · ham denne Understøttelse«, saa Giveren
NB14:8 Mere heller ikke end at gjøre · ham denne Undskyldning. Thi forresten har jeg
CT, s. 204 , at han elsker Gud. Men give · ham denne Vished kan kun Gud. Holde ham vaagen
CT, s. 45 at see, at en Anden eier mere; · ham denne visne Karrige, der for Penge ( hvad
EE2, s. 270 arligste, man skylder at give · ham denne Æreserklæring. Seer et Menneske
2T43, s. 27 v, og naar det har fralistet · ham denne, da viser det sig udenfor ham som
JJ:464 liver at bede, indtil det er · ham der er den Hørende, som hører hvad
IC, s. 48 til Historiens Examen, det er · ham der er Examinator, hans Liv er Examinationen,
Papir 316:1 en Gang er ingen Gang. / · Ham der faldt ned fra Masten – han gjorde
Papir 473 ge et sandt Ord? / eller er det · ham der har været utaknemlig mod mig, han
IC, s. 70 dette Selskab og dette Optog, · ham der kunde have været noget Stort i Verden,
Papir 518 et men hans Tjener ventede · ham der med en stor Kappe en Vindsluger som
NB27:38 været med dem Alle, lige fra · ham der paa Korset, omgiven af den seierrige
BOA, note or sig i Spidsen han peger paa · ham der sidder paa Thronen med Skjægget,
NB11:118 hjælper ikke, det, at det er · ham der siger det, at han staaer personligt
NB26:86 ( men det er jo heller ikke · ham der skal attraae det, det er jo Keiseren,
BOA, s. 194 en Aabenbaring, det er altsaa · ham der skal staae fast, selv om Andre benægtede
FB, s. 115 hen i det Land Morija og offer · ham der til Brændoffer paa et Bjerg, som
FB, s. 107 hen i det Land Morija og offer · ham der til et Brændoffer paa et Bjerg,
BOA, s. 257 ng – ak, og saa er det · ham der trænger til Menneskene, ham der
AE, s. 210 , naar de strides, om det var · ham der vakte hendes Lidenskab eller hende
NB12:138.c og ikke har meent, at det var · ham der var til Hinder. Men selv da hun var
AE, s. 59 af mine Yttringer, at det er · ham der vil misforstaae mig, medens jeg er
BOA, s. 257 r trænger til Menneskene, · ham der vil overbevise sig selv ved at overbevise
4T43, s. 168 hvad er det da i · ham der voxer? det er Taalmodighed; Taalmodigheden
OTA, s. 142 mon Ærens Krone rækkes · ham der! Og dog er Evigheden retfærdigere
SLV, s. 428 oget ved at tale, om Du saae · ham der, Du vilde see ham lige saa bevæget
SFV, s. 9 emmest maa passe paa at finde · ham der, hvor han er, og begynde der / /
SFV, s. 27 emmest maa passe paa at finde · ham der, hvor han er, og begynde der. / Dette
TTL, s. 443 vide hans Bopæl og søge · ham der, thi den Afdøde vandrede for hans
NB26:48 ker slet ikke paa at udrive · ham deraf. / Lad os tage et Exempel. Præsten
JJ:338 svær Prøve for ret at vise · ham deres Hengivenhed – og saa mislykkes
BB:37 ille Hemmelighed, fortælle · ham deres Lege, og han veed at gaae ind deri,
BOA, note de Balloterende kunde nægte · ham deres Stemme ved en Fiffighed som kunde
Papir 270 nner og Forbønner for · ham deres Stifter og Fader i Χsto. Men
BI, s. 228 sig som Ironi. Menneskene var · ham derfor af uendelig Betydning, og ligesaa
BI, s. 318 , han tilhører. Det bliver · ham derfor af Vigtighed at suspendere det,
SLV, s. 103 en Ubetydelighed, at beundre · ham derfor er en Barnagtighed, og hvis den
EE2, s. 282 ig til denne Titel. Faaer jeg · ham derfor gift, saa slipper jeg ham rolig
BI, s. 316 er sat ham en Opgave. Det er · ham derfor i høi Grad magtpaaliggende at
EE1, s. 205 ver for ham. Hun tilhører · ham derfor ikke i den Forstand, hvori Elvira
Papir 180 Udgangspunct og det falder · ham derfor ikke ind at spotte derover for at
SLV, s. 453 iden ikke var svanger! Troer · ham derfor ikke, hører ikke paa ham, thi
AE, s. 499 af en Trediemand, og takkede · ham derfor indtil han fjantet endte med at
AE, s. 199 nde, og det Væsentlige for · ham derfor maa være Inderlighed i Existentsen;
G, s. 32 nede strax Uraad og trøstede · ham derfor med, at jeg kunde skrive omkaps
NB14:114 er en Slyngel o: D:. Anseer jeg · ham derfor og Sagen at være vigtig, saa
AA:19 er ham paa Gaden for at takke · ham derfor, » da det var det Bedste,
NB27:81 e bade ham derom og takkede · ham derfor, at han skaanede dem. / »
JC, s. 39 ham op, men tvertimod priiste · ham derfor, da det var ham et Beviis for, at
Papir 270 e, at dit Liv maatte takke · ham derfor, en Kjærlighed til Næsten,
KG, s. 107 der Dig til ham. » Fly · ham derfor, en Konge kan allerede være farlig
NB11:193 g at tage mig i det, og takkede · ham derfor, fordi det jo røbede Tillid til
KG, s. 258 e, fordi Evigheden indestaaer · ham derfor, men han haaber, fordi han er den
EE1, s. 254 ver at siges. Man beundre · ham derfor, men man beundre ham endnu mere
EE2, s. 54 aturligere da end at de takke · ham derfor. De frygte Intet; thi udvortes Farer
EE1, s. 258 nødt hende til at antage · ham derfor. Digteren har da ved dette Anlæg
KG, s. 194 aer dette Menneske og ærer · ham derfor. Dog er det let at kjende Falskneriet,
YDR, s. 112 – jeg vilde endog takke · ham derfor. Jeg har heller ikke Noget mod,
NB2:47 Og det er smukt af ham, vi prise · ham derfor; men vi kunne desto værre let
Papir 4:1 , da man søgde at afholde · ham derfra. – Grundtvig har 1. Papir
OTA, s. 160 nden, fordi Frygten gjennede · ham derhen! Skulde tvende saa Forskjellige
BA, s. 458 ud af ham, og da fører den · ham derhen, hvor han vil. / Naar en eller anden
SFV, s. 32 kan have Held til at føre · ham derhen, hvor han ønsker at føre ham,
SD, s. 200 l de Fattige – men lad · ham derhos være dum nok til at begynde dette
NB13:47 lige Formaal, just vil forhindre · ham deri – saa bliver han indadvendt
EE2, s. 271 i det Mindste, men til at see · ham deri hører den stærkeste Tro? Hvor
AE, note forsager hvad der vil forstyrre · ham deri, og haaber paa hvad der er at vinde
JC, s. 39 Noget, siden han vilde indvie · ham deri. Den Første kunde heller ikke vredes
BI, s. 168 e Tilstedeværende hindrede · ham deri. Socrates vender atter tilbage til
BI, s. 245 mod gjelder det om ret at see · ham deri; heller ei er det Meningen, at Socrates
NB25:46 hvad skulde kunne forhindre · ham deri? Synden og Synderne. Og ganske rigtigt
SLV, s. 164 usus privatos. Tillades det · ham derimod at tage hele Tilværelsen op
CT, s. 115 « – Tænk Dig · ham derimod i Hans Seier; ja, hvis nogen Konstner
EE1, s. 240 kjæk Modstand, men lovede · ham derimod paa enhver Maade at være ham
AE, s. 11 personlige Ret. Nævner han · ham derimod, maaskee endog med Beundring som
NB9:42 e han være. Saa viste jeg · ham dernæst, at han havde skadet sig selv
Not7:41 re for stolt til at bede · ham derom – medens Andre ere saa forfængelige
GU, s. 336 inger var saa at sige talt til · ham derom – og han er evig uforandret
NB19:74 Kloster, saa maatte vi bede · ham derom ell. tvinge ham dertil, ligesom da
NB27:81 maaskee den Gang baade bade · ham derom og takkede ham derfor, at han skaanede
IC, s. 228 r sig selv, og Intet erindrer · ham derom, da det jo er ham, der betragter
4T43, s. 155 e Din Tak. Naar Du talte til · ham derom, da opdagede Du letteligen, at Dit
NB:72 for en Iagttagelses Skyld spurgte · ham derom, da vilde han sige: Kl. er 12, 1
4T43, s. 133 iver Gud ogsaa dem, som bede · ham derom, dersom dette staaer fast, ja da
OTA, s. 334 en tung, og dog, ja spørg · ham derom, dog saa ubeskrivelig let. Uagtet
OIC, s. 213 ed mig, og det uagtet jeg bad · ham derom, efter at det, med hans Samtykke,
NB:72 dersom en Forretningsmand spurgte · ham derom, saa vilde han sige: netop igaar
PF, s. 89 Bladet igjennem, hvis man bad · ham derom, vil gjøre En den Tjeneste, blot
SLV, s. 56 t han kjendte dem, og spurgte · ham derom. » Ih! svarede han, meget
EE1, s. 300 dom tænkt paa at tale til · ham derom. Dog hvad hjalp det, han vilde enten
SLV, s. 78 . Hun taler heller aldrig til · ham derom. Hun finder sig i sin Skjebne, hun
Oi7, s. 316 e Mange sige – oplyser · ham derom. Manden svarer: det er med en levende
NB2:89 altsaa ikke prædikes for · ham derom. Til hvem skal der da overhovedet
Papir 97:5 n paa, men tør ikke tale til · ham derom; thi hun kjender hans Heftighed.
3T43, s. 96 rst vide, hvo der havde sat · ham derop, hvem han havde at takke. Men naar
BOA, s. 185 rt, saa » bød Jesus · ham derpaa at opbrænde hans Eget og for
EE1, s. 100 den hele Verden – giv · ham derpaa den Opgave at besynge Don Juan episk,
NB20:59 ns Moder, der maa tilskynde · ham dertil og som dog først maa taale en
Papir 15 Apostelembede, og den af Gud · ham dertil skjenkede Dygtighed. – οιϰονομια
3T44, s. 266 ok til at ville forhjælpe · ham dertil ved min Medlidenhed! O, Bekymringen
TSA, s. 78 var, fordi jo de Andre tvang · ham dertil, altsaa fordi de selv tvang ham
LF, s. 34 saa tør sige, maatte lette · ham dertil, den Fare: at forspilde Guds Taalmodighed.
BI, s. 180 ordisk Grund, der har bestemt · ham dertil, det er denne Undersøgelse aldeles
OTA, s. 329 hans Selvfornegtelse gjorde · ham dertil, han der end ikke havde forsøgt
BOA, s. 124 at det Almene skal hjælpe · ham dertil, han vil at det Almene, det Bestaaende
NB19:74 bede ham derom ell. tvinge · ham dertil, ligesom da man bad Χstus at
OTA, s. 429 ertil, og at Andre hjælpe · ham dertil, til at tage Aanden forfængeligt.
DBD, s. 132 om det var muligt, at røre · ham dertil. / Altsaa, derved bliver det: ogsaa
Not6:8 til sin Tjener. Bevægede · ham dertil. Nu opgik et nyt Liv for det unge
CT, s. 76 an vil, at Gud skal hjælpe · ham dertil. Saa vil han, mere og mere hengivende
SLV, s. 266 ælpe ham. / Ofte saae jeg · ham derude, naar han vandrede i Overgaden over
NB30:96 ns Forhold til Mskene forbittres · ham derved at de lønne ham med bestialsk
NB7:102 am, betænke at det kommer fra · ham derved at han tillader det. Paa den Maade
KG, s. 160 es) kunne sluttes, at der for · ham derved var Noget til Hinder for at elske
FB, note orpligtelse er totalt tilstede i · ham derved, at han forvandler den til et Ønske.
3T43, s. 94 jener, og forklarede sig for · ham derved, at han gjorde ham til sin Medarbeider,
LA, s. 78 Individet selv, og forhindrer · ham derved, den forkjeler ham ligesom en svag
BI, s. 313 us fra Jorden og overvandt · ham derved. Ligesaa gjorde Ironien med den
OTA, s. 270 andet Menneske skal tale til · ham desangaaende, nu vel, saa lad os sige saaledes:
Papir 571 ldschmidt. Min Samtale med · ham desangaaende. / Det sidste Aar omtrent
NB13:5 jo længere man lever med · ham desto uendeligere bliver han – og
NB27:23 ge, jo nærmere Du kommer · ham desto uendeligere en Forestilling faaer
NB2:138 p hans Dom igjen at være · ham desto vigtigere. O, I grinende Daarer,
NB32:92 s Omstændigheder ikke tillode · ham det – / – og Engellænderne
NB18:78 er lider for Sandheds Skyld: byd · ham det – det lyder som Spot over ham,
NB33:5 kke ham. Privat sagde jeg · ham det – men hvad brød han sig om
NB33:12 eed, at han er fallit; siig · ham det ... nu ja, det er jo ikke glædeligt
NB16:56 r ham at gifte sig? Den tillader · ham det 7 Gange, om han vil. / Heri ligger
LF, s. 35 nok mod Mennesket til at lade · ham det aabenbare, at han har denne Egenskab,
DS, s. 173 en veed, at den vilde gjøre · ham det aabenbart, at han er beruset, hvad
AE, s. 371 olut, at hans Forelskelse var · ham det Absolute, saa vil hans absolute Opgave
SD, s. 215 indrømme, at den ikke var · ham det Absolute, ubetinget det Absolute, men
BOA, s. 291 nok, men egentligen bibringe · ham det afgjørende Indtryk, det maa blive
DS, note n, og at det at være Christen · ham det Afgjørende) saa selv at leve som
AE, note det Første, og det Næste · ham det Afgjørende, at tvinge den gjenstridige
NB29:112 il i Privat Samtale at gjøre · ham det aldeles tydeligt, at Χstd. ikke
Papir 465 – ergo tilgiver jeg · ham det aldrig. / saa har jeg da i Biskop M.
NB31:128 rmeste, i ethvert Øieblik · ham det Allernærmeste, saa sees, hvor taabeligt
NB17:64 derfor er Paaklædningen · ham det allervigtigste – og derfor var
EE2, s. 288 , med hvem. Ethiken forklarer · ham det Almene i Differensen, og han forklarer
EE2, s. 285 id abstrakt, det kan kun sige · ham det Almene. Det kan saaledes her ingenlunde
EE1, s. 183 lsen nær, da vil jeg give · ham det Alt igjen, men mig skal han takke derfor
OTA, s. 344 Dit høire Kindbeen, vend · ham det andet ogsaa til.« ( Matth.
AE, note Forfatter) havde jeg fraraadet · ham det anstrængede Arbeide. Klogskab byder
NB27:80 e en Aand, som vil gjøre · ham det at lide saligt. / Som jeg lidt tidligere
OTA, s. 405 taae, at Lidelsen forskaffer · ham det Attraaede – ak, det Attraaede,
SLV, s. 100 andeligen Ingen kan ønske · ham det bedre eller glæde sig oprigtigere
BI, s. 224 Mennesket vidste hvad der var · ham det Bedste og bad derom, Guderne derfor
2T44, s. 216 r det udebliver, da er dette · ham det Bedste, og naar det kommer, da kommer
FB, s. 124 saaledes, at han vilde offre · ham det Bedste.« Det er meget sandt;
3T44, s. 275 , at Herren ikke kan fratage · ham det Betroede. Men Guld og Gods kan forsvinde
NB7:98 d i Omgang kunde man let gjøre · ham det betydeligere, og han kan imponeres.
F, s. 504 , eller Bogtrykkeren skal kaste · ham det bort, eller Buddet tabe det, eller
CT, s. 28 dom, o nei, som hver Dag giver · ham det daglige Brød. Hver Dag! Ja, hver
EE2, s. 312 ikke min Skyld, den tilregner · ham det dog og fordrer sig selv af ham. Han
3T44, s. 247 Erindring, der tilhvidskede · ham det Eenfoldige, og saaledes ved sin Indblanden
NB29:43 r Himmelen aaben. / At sige · ham det efter! Ja, Resten ligner virkelig heller
NB29:43 n den Fløiels Mand siger · ham det efter. / Er dette ikke Theatralsk,
4T43, s. 122 eden straffede ved at udmale · ham det end lysteligere end det nogensinde
4T43, s. 131 Snart vilde Tvivlen forklare · ham det Ene snart det Andet, og lurede da paa
Brev 262 i Forhold til hvad der er · ham det Eneste, – at komme til at tale
SLV, s. 100 daglig Forbøn, at skaffe · ham det Eneste, jeg mener han savner, en Beslutningens
OTA, s. 326 istret nævner dette Navn, · ham det eneste, og siger: ad den Vei vil jeg
4T44 t Menneske med det Evige, bringer · ham det Evige ind i Tiden, skrækker ham
NB25:33 et Jordiske – men skjenker · ham det Evige, han maa afdøe men saa bliver
JJ:248 n saadan Erindring skal blive for · ham det Evige. / M:T: thi det er saa besynderligt,
Papir 459 ot er den Kloge bliver det · ham det Farligste – og dog er det andet
CGN, s. 155 ed hver Søndag at præke · ham det for, bilde ham ind, at det er Christendom?
NB26:86 bet til, det havde været · ham det fordeelagtigste af Alt. Det gjorde
NB:186 Altsaa Det mell. Herren og · ham det foregik indenfor. Ak, saaledes er det
IC, s. 57 sig am Ende gjøre at narre · ham det fra, maaskee er han i denne Henseende
TSA, s. 62 helst saaledes, at Du narrer · ham det fra, som var det Ingenting, at der
AE, note am dette i en Form, der gjør · ham det fremmed, saa fratager han jo ligesom
BA, s. 402 være enigt om at fraraade · ham det frugtesløse Forsøg. Dog veed
BOA, s. 294 Forældre har fortiet for · ham det glade Budskab, som forkyndes paa Ungdommens
SD, s. 220 ke, naar hiin vil fremstille · ham det Gode i dets salige Ophøiethed, bede
AE, s. 313 . Den virkelige Tid adskiller · ham det Gode og Lønnen saa længe saa
2T43, s. 25 kke var istand til at bevare · ham det Gode saa sikkert, som han selv vil
BI, s. 267 tet, og uagtet han tilskriver · ham det Godes Idee, saa viser det sig dog,
BI, s. 260 paa hvilken Hegel vindicerer · ham det Godes Idee; her blot den Bemærkning,
SLV, s. 264 ger, men glimtviis tyktes · ham det Hele en unyttig Møie, og at det
SLV, s. 421 elig Figur, der kan gjøre · ham det Hele saa dialektisk som muligt og blandt
BOA, s. 136 nderligt nok mener, at det er · ham det Hele skyldes. Al Bevægelse forudsætter
AE, s. 399 gieus Ophøiethed forvandle · ham det Hele til en Spøg; i religieus begeistret
Papir 365-4.a t enkelt Msk. og Læseren · ham det heller ikke. / at man har glemt /
2T43, s. 24 ed min Gave kunde skjænke · ham det høieste Gode, da kunde jeg ogsaa
NB12:78 lligt lide dette, at det, som er · ham det Høieste, er Verden Daarskab. Men
EE2, s. 304 f let, at Statens Idee bliver · ham det Høieste, men dette er igjen det
2T43, s. 24 ham; thi derved, at jeg gav · ham det Høieste, tog jeg det Høieste
EE2, s. 220 den Continueerlighed, der er · ham det Høieste. Den, der lever ethisk,
NB:94 saa det at stride i denne Strid er · ham det Høieste: saa kan han mere end seire
4T44, s. 363 en kjærlig List at spille · ham det i Haanden: hos ham bliver det forvansket,
EE2, s. 289 det hele Forhold, der gjør · ham det i saa høi Grad lifligt. Det prosaiske
TSA, s. 62 ke Form; thi vilde Du meddele · ham det i Spøg, turde det let være en
BI, note tiske. Som Phædros bebreider · ham det i Symposiet ( Heise Pag. 47): o kjære
NB2:17 n ogsaa ved Bedraget fratage · ham det igjen. I de første Par Øieblik
CT, s. 140 unge Lidelser, ved at fratage · ham det Kjereste, ved at saare ham paa det
KG, s. 28 skal Evigheden blot foreholde · ham det korte Lovens Ord » som Dig selv«.
DBD, s. 132 er for de Samtidige, og sagde · ham det kun selv personligt, saa eftertrykkeligt
NB9:61 n med stor Forsigtighed, dog lagt · ham det lidt paa Sinde, at han skulde see sig
AE, s. 436 Værdighed skulde gjøre · ham det lidt vanskeligt. Nei, Meningen er at
NB17:78 e gjøre, men aldrig sagt · ham det ligefrem, og saa lidt at see, at det
IC, s. 172 Romer eller Japaneser, det er · ham det Ligegyldigste af Alt. Men paa den anden
AE, s. 42 enne Idee, uden dog at skylde · ham det Mageløse ved den, saa Grundtvigs
EE2, s. 311 gt, til at det skulde være · ham det mest magtpaaliggende at faae et let
EE1, s. 265 re istand til at gjøre · ham det Mesterstykke efter. / Hvad her er blevet
Not11:30 kan fra to Sider bebreide · ham det Modsatte, man kan bebreide ham, at
4T43, s. 139 den Betingelse, der gjør · ham det muligt at modtage den gode og fuldkomne
Papir 473 temet – Martensen) gjorde · ham det muligt at vælge Martensen. / /
AE, note entlige, naar man vil gjøre · ham det nyt, han væsentligen troer at have.
JJ:144 e ham, at hans Uformuenhed gjorde · ham det nødvendigt at være Afskriver;
BOA, s. 202 vilken Frelseren har meddeelt · ham Det og Det – ergo er Manden sindsforvirret.
TSA, s. 66 en vilde næsten paanøde · Ham det og tvinge ham ind i Charakteren –
OTA, s. 420 et Onde. Men nu viser Verden · ham det Omvendte. Der er en Omvendthed, som
KG, s. 377 ller ikke, det er dog sagt om · ham det Ord, han selv sagde. Et saadant Menneske
BOA, s. 139 on skal ikke tilintetgjøre · ham det Overordentlige, Aabenbaringen, nei
4T44, s. 371 de gavnligt, ret at lægge · ham det paa Sinde, ret at vinde ham for Ønsket.
PMH, s. 69 Alt sig. Skjebnen har spillet · ham det Puds, at lade ham blive skyldig. Forholder
NB10:20 . Det gjorde jeg. Jeg lagde · ham det ret alvorligt paa Sinde, at han maatte
NB23:218 nster gjort Alt for at gjøre · ham det saa mildt som muligt. Men vil han endelig
NB17:46 , neppe Nogen der har meent · ham det saa vel: men 6 Aars Forbrydelse ved
KKS, s. 99 tigt af Munden, men hun giver · ham det saaledes igjen, at det i Skjælmeriets
NB28:98 igt ved en ligefrem Tiltale vise · ham det sande Sammenhæng, og derved bidrage
KG, s. 275 ans Taabeligheder og tilliste · ham det Sande. Thi den Kunst, at berøve
EE1, s. 364 hvorfor skulde jeg fravriste · ham det sidste Haab, hvorfor bryde med ham;
Papir 365:5 e o: s: v:, han meddeler · ham det som Kunst, han lærer ham militairt
EE2, s. 274 , et Udtryk, der kan bestemme · ham det som Lyst og tillige hævde dets Betydning.
BOA, s. 190 og nu Øvrigheden forelagde · ham det Spørgsmaal, hvad han havde meent
IC, s. 100 te give tabt, forelægge de · ham det Spørgsmaal, hvorfor hans Disciple
Not11:5 eyn-Konnen. Der var bleven gjort · ham det Spørgsmaal, hvorledes det kunde
AE, s. 433 ham paa Glatiis, forelægge · ham det Spørgsmaal, hvortil han vil bruge
CT, s. 150 r da Timeligheden tilføier · ham det største Tab, som den formaaer at
FB, s. 126 vil sige den Tro, der gjør · ham det svært. / Jeg for mit Vedkommende
TTL, s. 464 takke Døden, at den bragte · ham det Søgte og forhindrede ham i at blive
PCS, s. 136 alvsvimmel: har stadigt gjort · ham det til en Umulighed paa nogen Maade at
BOA, s. 125 det Bestaaende er for · ham det til Grund Liggende, der dannende gjennemtrænger
4T43, s. 122 er tog det, men Job, der gav · ham det tilbage. Idet derfor Job havde sagt,
SFV, s. 19 rklaringen fra ham og gjør · ham det tvivlsomt, om det ogsaa er Forklaringen.
NB30:112 at Χstd. dog ikke var · ham det ubetingede Souveraine; men at, under
EE1, s. 239 han det unge Blod, han viser · ham det Uforsvarlige i, saaledes at kaste sine
SLV, s. 353 den ikke kommer og gjør · ham det umuligt at faae at vide, om der ad
SD, s. 220 det forstyrre ham, gjøre · ham det umuligt nogensinde igjen at faae Conseqventsens
EE1, s. 169 ctur og Organisation gjør · ham det umuligt uden videre at assimilere sig
3T44, s. 239 men hvis Talen vil gjøre · ham det umuligt, at ogsaa denne Bekymring kunde
NB27:42 dette Barndommens Milde gjøre · ham det umuligt, dette, at dog – og i
NB10:59 endogsaa, at jeg foreholdt · ham det urigtige i, at ville lokke mig paa
NB14:90.d store Bog alvorligt foreholdt · ham det Usande i, at han privat tilstod Alt,
SD, s. 135 re Forstand ikke det, der er · ham det Utaalelige, at han ikke blev Cæsar,
SD, s. 135 , som ikke blev Cæsar, er · ham det Utaalelige, eller endnu rigtigere,
SD, s. 135 endnu rigtigere, det der er · ham det Utaalelige, er, at han ikke kan blive
OTA re Byrden, og da endog gjør · ham det vanskeligt at bære den. / Dette
4T43, s. 141 ige Leerkar, hvilket gjør · ham det vanskeligt at bære det, men i slet
CT, s. 163 ghedens Maal. Modgang gjør · ham det vanskeligt, maaskee umuligt. O, hvor
NB:7 re mig ondt, som jeg har meent · ham det vel. Hans Udskjelden vedkommer derimod
4T44, s. 330 ham, en venlig Aand, der vil · ham det vel. Man faaer næsten Medlidenhed
G, s. 14 ftige sig med hvad der bliver · ham det Vigtigste af Alt. Han var forelsket
AE, s. 461 , at Nogen anseer hvad der er · ham det Vigtigste for en Narrestreg, selv om
TTL, s. 424 r længe siden har frataget · ham det Vigtigste: Evnen til at fatte en Beslutning,
4T43, s. 162 det Haandgribelige, der var · ham det Visseste af Alt, bliver det Tvivlsomme,
SLV, s. 149 eden. At han er forelsket er · ham det visseste af Alt, og ingen geskæftig
NB30:113 t Hjælp der skal bringe · ham det yderst Fornødne, nei, Gud lader
CT, s. 123 n frelser ham ved at aftvinge · ham det! / Saaledes forhverver Trængselen
3T43, s. 100 den himmelske Konge, som gav · ham det! Dog skete det ikke saaledes, og snart
NB21:121 er mig, skal jeg selv sige · ham det« saa har Mynster væsentligen
NB26:54 allerede i 46 har jeg sagt · ham det) ikke kan holde ud. / Nu, hvad skal
NB29:112 ysende Mag. K. havde gjort · ham det, at Χstd. slet ikke er til, hvis
EE1, s. 70 et, medens alle Andre skylde · ham det, at de ere det. Tænkte jeg mig en
JC vede det Blod. Idet Trolden rakte · ham det, da var Ridderens Lyst efter at faae
CT, s. 212 er beskjeftiget med at bevise · ham Det, der dog vel af Alt angaaer et Menneske
AE, s. 92 rd at tænke over, saa lad · ham det, det er nok heller ikke behageligt
NB3:36 itideligste Maade, da at tilegne · ham det, det var, som jeg ønskede det,
SLV, s. 111 , hvis Liv enten ikke tillod · ham det, eller hvem Forelskelsen ikke besøgte,
OTA, s. 188 e sig gjennem Livet, saa lad · ham det, eller, gid dog Sandheden engang maatte
SLV, s. 416 ven ham dialektisk og bliver · ham det, fordi han maa vente paa Virkelighedens
BB:2 r Digter, hvis Stilling tillod · ham det, havde een ell. flere Spillemænd
NB26:86 ren, der staaer og tilbyder · ham det, ja ønsker det) Sligt; jeg vilde
NB2:17 agtet jeg selv har forudsagt · ham det, kan jeg dog ved Bedraget forvirre
SLV, s. 229 er det, men naar man betroer · ham det, man vil have ud, under Tausheds Løfte,
AE, s. 438 . Vil Nogen lee deraf, da lad · ham det, men jeg gad dog nok see den Æsthetiker
PS, s. 237 sin Sjel, og maatte nægte · ham det, netop fordi han er den Elskede. /
TS, s. 54 dersteds, som kan oversætte · ham det, og maaskee han ikke engang gjerne
GU, s. 335 saa derpaa glemt, at Du lovede · ham det, og saa tilsidst glemt, glemt –
NB31:33 fE – saa graderer man · ham det, og siger: Løgn. / Saaledes var
SD, s. 223 dersom nu Gud vilde tilgive · ham det, saa kunde han jo dog gjerne have den
4T43, s. 124 are Vold, der havde frarevet · ham det, som Sabæerne havde nedhugget Jobs
NB32:19 drev og da Læreren foreholdt · ham det, svarede: De sagde jo, at imorgen skulde
2T43, s. 24 amme Øieblik, som jeg gav · ham det, tage det fra ham; thi derved, at jeg
Papir 306 en hvis vi ville eftersige · ham det, var det da ikke, som naar et Barn
CT, s. 107 ig Tid til, at man forklarede · ham det, vilde blive meget betænkelig, og
Brev 231 ve den Godhed at tilstille · ham det. / Deres Ærbødige / S. Kierkegaard
SD, s. 224 m, at Gud aldrig kan tilgive · ham det. Ak, og Dette er kun en Mystification.
3T43, s. 77 loge vidste, før de sagde · ham det. De Skriftkloge og Pharisæerne opdagede
2T44, s. 197 Taalmodigheden havde lært · ham det. De Yngre sluttede sig glade til ham;
EE1, s. 337 g at gaae med; jeg har lovet · ham det. Han antager det for et overordentligt
4T43, s. 124 res Ret ved ikke at bebreide · ham det. Han forstod heelt vel, hvorledes det
NB32:123 ikke see det. Man bringer · ham det. Han undersøger det – ja,
BA, s. 355 ingen Videnskab kan forklare · ham det. Imidlertid har Videnskaben dog stundom
G, s. 23 ilraads, da havde jeg fraraadet · ham det. Jeg havde sagt til ham: » hold
BOA, s. 212 vn jeg skal vist ikke misunde · ham det. Men at begynde med at have haft en
4T43, s. 155 med Din Mund, at Du skyldte · ham det. Men han vilde ikke modtage Din Tak.
NB25:84 lere Aar, jeg har selv sagt · ham det. Nu lurer han paa, at dette skal tvinge
NB21:121 ig, saa skal jeg selv sige · ham det.« / Maaskee, hvo veed det,
NB16:28 ikke selv ved at bede siger · ham det.« Saaledes gjør jo ogsaa
NB5:2 el sige til Den, der foreslog · ham det: oho, Du veed nok ikke hvad det er
NB26:33 har sandeligen ikke misundt · ham det; at gjøre nogen Indsigelse derimod
AE, s. 114 ring for Hegel ved at tiltroe · ham det; der skal kun sund Menneskeforstand
AE, s. 422 tilling kjedsommelig, saa lad · ham det; jeg skriver ikke for nogen Medaille,
2T43, s. 23 en Anden det ved at ønske · ham det; kun ved selv at ville, kunde den Anden
NB16:28 Du ikke i Bønnen at sige · ham det; men Gud har indrettet det saaledes,
EE2, s. 116 roer aldrig hun kunde tilgive · ham det; thi at han havde gjort det af Kjærlighed
Oi10, s. 416 – og nu byder han · ham dets halve Værd. See, dette er raffineret!
IC, s. 186 hans Indbildningskraft drager · ham dette Billede til sig; han forelsker sig
IC, s. 102 or de Samtidige i Forhold til · ham dette enkelte Menneske. Forargelsens Mulighed
SD, s. 215 tanke om, at Den, der gjorde · ham dette Forslag, aldrig havde vidst, hvad
NB8:107 re Noget, saa styrter Χstd. · ham dette Hele i Intet, gaaer et Skridt videre,
AE, note get vidende Mand veed, meddeler · ham dette i en Form, der gjør ham det fremmed,
NB18:30 aa, at Mynster har dicteret · ham dette i Pennen, uden selv at betænke,
IC, s. 67 kunde misunde ham. Og misunde · ham dette Liv gjør vistnok de Mægtige
KG, s. 334 er – kjerligt bibringer · ham dette Naadestød. O, vanskelige Opgave:
CT, s. 160 lde den stræbe at gjøre · ham dette om de tvende Maal ret indlysende,
KKS, s. 97 e, men hun ligesom afnøder · ham dette Udsagn ved Skjælmeriet. / Man
NB2:17 g rolig Time vilde foredrage · ham dette, ubetinget vil forstaae det, og i
NB16:56 Jeg har paa det Alvorligste sagt · ham dette, viist ham, at han vender op og ned
SLV, s. 416 . / Angeren er altsaa bleven · ham dialektisk og bliver ham det, fordi han
IC, s. 252 e Arbeiden ikke maatte bringe · ham Dig i Glemme, men at han i sin Gjerning,
3T43, s. 105 set og tilintetgjort kom til · ham Din himmelske Fader og fandt ham stærk,
HH:17 om Skriften siger, at det er efter · ham din himmelske Fader, at al Faderlighed
3T43, s. 105 n Sjæls Bekymring kom til · ham Din himmelske Fader, der er den Eneste,
3T43, s. 105 t den ganske Verden, kom til · ham Din himmelske Fader, og han ganske deeltog
KG, s. 93 glad og ærbødig bringe · ham Din Hylding; men Du skulde dog i Herskeren
HH:17 elv ængstet og bekymret kom til · ham din jordiske Fader for at finde Trøst
3T43, s. 105 ymret og nedbøiet kom til · ham Din jordiske Fader og fandt ham svag, vaklende,
3T43, s. 105 nske. Men naar Du da kom til · ham Din jordiske Fader, glad over al Maade,
3T43, s. 105 modig og grædende kom til · ham Din jordiske Fader, og Du vel fandt ham
Brev 3 eder Dig Tilladelse til at tilsende · ham Din Kuffert med Pakkeposten, behørig
3T44 er ere, og han kjender Dig; betro · ham Dine Ønsker, og han forstaaer Dig; thi
Oi7, s. 287 l sit Livs Gjerning, og efter · ham Disciplene, Mænd, der længst vare
EE1, s. 113 rfærdelige, dog lægger · ham disse Ord i Munden, som om han vilde sige,
IC, s. 70 v om de opgive at tillægge · ham disse slette Bevæggrunde, de ville dog
TS, s. 43 og tilsidst gav Du · ham Dit Ord. Mere kunde Du ikke gjøre; at
DS, s. 167 og samstemme med ham i. Det er · ham dobbelt ubehageligt, fordi han tillige
PS, s. 236 stod ham; men tungere var det · ham dog at bedrage hende. Og dette blot at
NB7:17 ker Gud – og bespotter · ham dog egl. / Tolderen anklager sig selv beder
NB20:57 mmer sig; den forstyrrer · ham dog egl. dette Liv, o, dette Liv, siger
NB22:143 et kan være ham, som var der · ham dog egl. endnu mere betroet, som skulde
KG, s. 284 o, forfærdelige Tanke) er · ham dog en Slags Trøst, thi det er ham magtpaaliggende
4T43, s. 140 ter ubeskriveligt og gjør · ham dog end hurtigere til at høre, og end
CT, s. 203 Vilde Du bede og besværge · ham dog endeligen at svare ja, vilde Du med
OTA, s. 369 fortærende Vrede har man · ham dog endnu – paa sin Side. Men naar
Brev 38 far vel! Hils Poul; fortæl · ham dog engang imellem Noget om mig, at han
Not9:1 lige Optagelse, Msket bliver · ham dog et Mellemvæsen. Først naar man
AE, s. 58 dvendighed, da vilde jeg bede · ham dog et Øieblik at sysle med de Betænkeligheder,
EE2, s. 28 eneste Gang, saa elskede hun · ham dog fra dette Øieblik, ham ene i hele
CT, s. 28 ham vigtigere end Maden og er · ham dog hans Spise, ligesom det var Christi
BA, s. 348 ngster ham, fængsler den · ham dog i sin søde Beængstelse. Hos alle
BI, s. 228 ærmeri; men dette fjernede · ham dog ikke fra Livet, tvertimod stod han
NB10:131 tilstede, men maaskee var dette · ham dog ikke ret nærværende: saa velsigne
SLV, s. 69 nogen Qvinde, hun tilhører · ham dog ikke, om hun end ikke tilhører nogen
EE1, s. 104 rer, saa tænker jeg mig · ham dog ingenlunde lumskeligen udkastende sine
4T44, s. 371 n sidste Udflugt, thi det er · ham dog kjært at bede, han vilde ikke aflade;
NB33:53 ed, høist da, at der fra · ham dog kom Straf over Ens Synder. / Men denne
NB18:11 hellere slippe den Enkelte, lade · ham dog leve, end have ham halvt – og
OTA, s. 165 hans Forkleinelse!) Du havde · ham dog ligesom endnu at holde Dig til, Du
EOT, s. 265 Livet, saa den uden at aflive · ham dog ligesom tog Livet af ham, angst for
SLV, s. 318 forskjellig fra en Saadan og · ham dog liig. De kirkelige Differentspunkter
Oi6, s. 264 er glædeligt, undgaaer det · ham dog maaskee, at dette er noget svagt, og
NB20:36.b kom ham paa tvært, og tvang · ham dog noget ind i Sandheden. / ogsaa noget
Not11:29 . Skjøndt Herre mangler · ham dog Noget, nemlig det at være kjendt,
JC, s. 41 arhed og Besindighed. Det var · ham dog paafaldende, at denne Bemærkning,
IC, s. 240 Side, Sandheden beskjeftigede · ham dog saa meget, at han søgte et Forhold
Not11:37 kke den anden Gud, men har · ham dog ved Siden af sig. ligesaa Molok, Chronos.
NB26:54 Mand tillivs, saa ønsker man · ham dog vel ikke død forinden. / Forøvrigt
4T44, s. 312 andhed, og Du, m. T., kalder · ham dog vel ikke Tungsindig, da han tvertimod
DS, s. 172 Armod« – men lad · ham dog vogte sig, at han ikke selv forarmes
4T43, s. 156 ører, Din Tak tilhører · ham dog, den bevogte Du som betroet Gods, som
SLV, s. 440 unden nær, holder Angeren · ham dog, og det synes at lykkes. Som han nu
SD, s. 163 det andet Øieblik er det · ham dog, som havde hans Ildebefindende en anden
3T43, s. 96 er og dømmer og forkynder · ham Dommen og bevogter hans Sjæl i Fængsel,
NB2:129 ighed og betrygget derved, kalde · ham dorsk og dvask din Velgjører, uden at
3T44, s. 279 de ham til Side, men saae · ham drage frem som en Fredens Fyrste; men Vidnesbyrdet
CT, s. 226 hvilken han blev troende, for · ham drager sig tilbage i det Fabelagtiges og
BI, s. 86 som vi jo og i Symposiet see · ham drikke alle de Andre under Bordet: Xenophon
LA, s. 44 d den Elskede, allerede troer · ham dræbt i Duellen, saa er denne Dødstankes
GU, s. 334 ig Uforanderlig, og det er med · ham Du vil have at gjøre Regnskabet op.
3T44, s. 252 e partisk, men netop gjør · ham duelig til at betænke; man antager,
JJ:87 d Taalmodighed, han har ladet · ham dunkelt forstaae, at han som Fader leed
JC, s. 42 hvilken han talte, da var det · ham dunkelt, hvorfor den nu fik en positiv
EE2, s. 330 ad der før havde været · ham dunkelt, men ikke bekymret ham, det blev
KK:2 fra Χsto og Eenheden med · ham dybere og dybere til at fremtræde. –
SD, s. 169 bryder med Umiddelbarheden i · ham dybere, end han ved Reflexion i sig har
BB:7 Bloksbjerg. Derved griber han · ham dybt ind i hans inderste Samvittighed og
OTA, s. 400 lysende, men det bevægede · ham dybt, det rørte det Inderste i ham,
CT, s. 133 forskyldt, maatte nedsætte · Ham dybt, dybt i Alles Øine!) Han omgikkes
NB24:56 har rørt ham, bevæget · ham dybt, han den uendelige Kjerlighed. Men
NB31:144 en dette Lidet bevægede · ham dybt. / Nu forstaaer han Meget, men det
EE1, s. 184 ar smertet ham selv, smertet · ham dybt; han vilde ikke indvie mig i sin Smerte,
NB23:218 ision af sit Liv, der vil blive · ham dyr nok. / Mynsters hele verdslig-kloge
NB5:88 Og dog skal den Seier blive · ham dyr, han fik mig dog forkeert i Halsen.
NB14:145 ligt misbrugte Navn, dette · ham dyrebareste Navn, for da at leve i Inderlighedens
SLV, s. 419 at udføre sin Plan) give · ham dæmonisk Kraft til resolut og gevaltig
Papir 270 sig for ham for at føre · ham Døden imøde, der fremkalder den vemodige
Papir 99:3 v. Thyboe, naar vi tænke os · ham døe ved at falde over sine Sporer i
FB, s. 181 r en Nødvendighed, at lade · ham døe, med mindre denne Videnskab skulde
NB10:87 d-Løgn, thi jeg var ikke blot · ham ebenbürtig, men ham overlegen. Hvad
PCS, s. 140 en Stilling vil man træffe · ham echaufferet. Men Capt. S., den Eneste,
CT, s. 306 edes har Du i Dit Forhold til · ham een Bekymring mindre eller rettere een
CT, s. 304 edes har Du i Dit Forhold til · Ham een Bekymring mindre, eller rettere een
Papir 134 olden vilde ned, for at aftvinge · ham een ell. anden Gave. Men ret mærkelig
BOA, s. 193 Maaskee er der ogsaa løbet · ham een og anden Reminiscents fra hans theologiske
NB11:225 er Præsten, saa hører man · ham een Søndag fortælle, at nu begynde
EE2, s. 265 ære lykkeligt, mangler der · ham een Ting endnu – det er Penge. Hvad
AE, s. 413 t derom. Altsaa det hændte · ham eengang, kun eengang; nu, det forstaaer
AE, s. 413 ortæller, at det hændte · ham eengang, om han var i Legemet eller udenfor
DD:3 ved en anden Leilighed); men i · ham eensidig udviklede humoristiske Retning,
NB9:42 sig selv, at jeg kunde sige · ham Eet og Andet, som han ell. maaskee ikke
Not11:8 ft-Erkenntniß og apriorisk er · ham eet.) – denne Videnskab er durchaus
AE, s. 222 da sige, at der var undgaaet · ham Eet: han var ikke bleven opmærksom paa
OTA, s. 328 , saa sige vi: nu fulgte hun · ham efter – han gik forud. Saaledes gik
NB22:25 jen. / Tænk Dig at det lykkes · ham efter den meest forbausende Maalestok –
2T44, s. 212 selv vidste af det, omdanne · ham efter det Billede, som paa Afstand er skjønt,
4T44, s. 369 i en Skuffelse ved at kjende · ham efter det Udvortes, da Gud kun er Aand.
DD:198.a kabe ham i Dit Billede og danne · ham efter din Lignelse. / d. 18 Jan: 39. /
4T44, s. 322 ke skal lykkes dig, at danne · ham efter Dit Sind, at standse ham i Løbet,
Not3:6 delige, saa har man maalt · ham efter en fremmed Maalestok, og ikke betænkt,
BI, s. 180 den anden Side, at idealisere · ham efter en Maalestok, hvorved han blev aldeles
G, s. 15 terisk Productivitet vaagnede i · ham efter en Maalestok, som jeg aldrig havde
BOA, s. 206 raft bevidst, der vil tillade · ham efter en ordentlig Maalestok at realisere
IC, s. 38 Troens Gjenstand; at dømme · ham efter Følgerne af hans Liv er Gudsbespottelse;
KG, s. 126 Alt i Beredskab til at ære · ham efter hans Død, nogle Ynglinge qvindeligt
EE2, s. 260 r Du ham ethisk, betragter Du · ham efter hans Frihed. Lad ham være nok
EE2, s. 273 fter hans Fuldkommenhed, seer · ham efter hans sande Skjønhed. Dette maa
EE2, s. 260 ele, først da betragter Du · ham efter hans Skjønhed, men saasnart Du
EE2, s. 262 elig, nok saa ringe, jeg seer · ham efter hans Skjønhed; thi jeg seer ham
OTA, s. 321 følge ham efter, følge · ham efter i Farens Virkelighed, da naar alle
NB33:34 ogsaa jeg barnagtigt prækede · ham efter i min Disputats) at Statens Maal
OTA, s. 328 deligt, et Andet at følge · ham efter ind i Saligheden. Naar Døden har
CT, s. 62 er ikke skulde turde dømme · ham efter Lovens Strenghed. Han troer, at han
AeV, note thi at det samme vil hænde · ham efter Læsningen, antager jeg jo rigtignok,
NB29:54 es Skyld, at de ikke fulgte · ham efter men levede af at fremstille ham.
CGN, s. 156 istum for Verden, at følge · ham efter osv. osv.; og Rettroenheden florerer
OTA, s. 328 r. Eet er det jo at følge · ham efter paa Selvfornegtelsens Vei, og ogsaa
2T43, s. 53 kun elske, naar han elsker · ham efter sin Ufuldkommenhed. Hvilken er denne
NB22:39 yttrer sig ved at følge · ham efter) let for mildt let taget forfængeligt.
NB11:155 af den Grund at ville følge · ham efter, ɔ: for at frelses: det er Alvor.
HCD, s. 177 stus har fordret, at følge · ham efter, at lide for Læren, istedet derfor
IC, s. 236 istedetfor at følge · ham efter, er en Usandhed, en Sviig, er Synd,
OTA, s. 321 ans Svend ogsaa vil følge · ham efter, følge ham efter i Farens Virkelighed,
DS, s. 156 de forlade Alt for at følge · ham efter, give Alt til de Fattige, lade være
SBM, s. 143 ette – og følger saa · ham efter, han er Veien, ikke Christus, der
NB27:88 rengeste Forstand følger · ham efter, kommer til at lide uendeligt i denne
NB25:72 Apostelen« følger · ham efter, og bliver korsfæstet –
OTA, s. 321 Tilhængeren vil følge · ham efter, vil holde ud paa Pladsen omgiven
OTA, s. 321 om den Ældre vil følge · ham efter. / Naar Barnet faaer Lov til at holde
Oi7, s. 289 hed, hvis de i Sandhed fulgte · ham efter. Derfor er det i al sin Høitidelighed
OTA, s. 321 om Discipelen vilde følge · ham efter. Det er mange, mange Aarhundreder
OTA, s. 328 ade Haab: at skulle følge · ham efter. Eet er det jo at følge ham efter
NB25:12 rasede – Discipelen fulgte · ham efter: at sove i det Øieblik. / 2) Han
OTA, s. 321 erstøttelse, vil følge · ham efter; eller om hun, berøvet hans Understøttelse,
OTA, s. 328 ttere for Den, som følger · ham efter; og naar den Vei, hvorom Talen er,
OTA, s. 320 ge, at denne Svend følger · ham efter? Naar den elskende Hustrue i hvad
OTA, s. 321 denne Tilhænger følger · ham efter? Naar Hønen seer Fjenden komme
EE2, s. 247 æsthetisk, tilhører Alt · ham egentlig lige tilfældigt, og det er
EE1, s. 204 tere til hans. Hun forstaaer · ham egentlig slet ikke; som et Barn knytter
LF, s. 27 tabt Gud, og derfor er der for · ham egentligen heller intet Enten - Eller;
CT, s. 86 t kun om Imorgen. Det gjør · ham egentligen hverken fra eller til, hvorledes
CT, s. 203 elsk Gud, som behøvede Du · ham egentligen ikke, fordi Du er lykkelig nok.
SFV, s. 27 i Grunden istedetfor at gavne · ham egentligen vil beundres af ham. Men al
NB24:61 . Forsaavidt hjælper det · ham egl. ikke til at troe. / Naar der er Tale
NB15:83 ng af at bevares, beskæftiger · ham egl. ikke. Derfor kan han tage saa lidt
NB20:164 Livs Lidelser? Nei, den gjør · ham egl. kjelnere. Den større Fare er det
KG, s. 268 d« er jo just det for · ham Egne, altsaa søger den Kjerlige ikke
KG, s. 263 de nu maatte ligne ham i det · ham Egne, i opoffrende Hengivelse. Men i den
NB11:9 Fader og sin Moder: jeg saae · ham ei, og ei vedkjendte sig sine Brødre,
EE1, s. 249 kke til at udfolde en eneste · ham eiendommelig Elskværdighed, der kunde
BI, s. 268 den Tankeprægnants, der er · ham eiendommelig, vilde det blive vanskeligt
EE1, s. 264 s' s Person at lade sin egen · ham eiendommelige Elskværdighed blive synlig.
NB18:79 dsvævende Phantasie tænkte · ham elendigere end nogensinde den af alle Elendigste
NB23:84 ldig Lidelse, der gjør · ham elendigere og afmægtigere end det elendigste
Papir 18 er i Bøn, ell ved at takke · ham ell ved at prise ham paa en hvilkensomhelst
NB7:75 en. / Naar dette skal lykkes · ham ell. forundes ham, kan intet Msk. sige.
NB5:28 gede over at elske En, der bedrog · ham ell. hende, – dersom Du virkeligen
NB2:138 taler om hvad Christus har sagt · ham ell. hende, ell. at en Religieus taler
NB5:28 dersom Du virkeligen elsker · ham ell. hende, saa er han ell. hun Din. Den,
JJ:79 raadt. Var det nu glædeligt for · ham ell. ikke, maaskee kunde han have ønsket
NB10:213 er her tilstede og Du for · ham ell. rettere, dersom Du oftere pleier at
LF, s. 28 hade ham, enten holde sig til · ham eller – foragte ham. / Hvad betyder
LF, s. 28 aaledes forstaaet: enten elske · ham eller – hade ham, enten holde sig
NB21:148 er da Nogle slutte sig til · ham eller adoptere hans Tanker, da vil det,
EE1, s. 393 om deres Hemmelighed; kun af · ham eller af hende kan jeg have faaet det at
NB22:39 a skulde forlade Alt og følge · ham eller blive Disciple. Saa han altsaa ikke
BOA, s. 185 r ikke om Hvad Jesus har budt · ham eller budt ham for Fremtiden, men om: at
TSA, s. 77 paa den Maade at opvække · ham eller den til at antage Sandheden. Er dette
KG, s. 314 dlertid hverken vilde modtage · ham eller den Ulykkelige, da Samaritanen ikke
SLV, s. 374 den, at skulle disputere med · ham eller dialektisere ham ud af hans dialektiske
NB26:68 Gud vil afværge Lidelser fra · ham eller dog snart ende dem. Men er dette
Papir 461.a hverken kan faae Respekt for · ham eller for Χstdommen«. /
LF, s. 28 lder det: enten holde sig til · ham eller foragte ham. Der er ingen Undskyldning,
IC, s. 47 stand, man maa enten troe paa · ham eller forarges; thi at » vide«
CT, s. 202 Du vil holde en lang Tale til · ham eller forelægge ham et kort Spørgsmaal,
KG, s. 167 d skal ligesom fjerne Dig fra · ham eller gjøre Dit Forhold fjernere, men
4T44, s. 367 de kunne angribe eller saare · ham eller gjøre ham Uret. Imod et Menneske
NB32:102 t mere værd end Din for · ham eller hans for Dig: ja, saa bliver der
KG, s. 22 es paa Frugterne, og at det er · ham eller hans Kjerlighed, der i Evangeliet
KG, s. 88 ridig, da ville vi ikke prise · ham eller hans Sprogbrug. Men i Henseende til
Papir 586 relses, det forandrer ikke · ham eller hans Vilkaar det er jo ikke ham,
SLV, s. 436 ig gjøre, ved at forandre · ham eller hende lidt og see hvad deraf vilde
NB24:12 kede ikke blot for at elske · ham eller hende, men først for at blive
NB30:57 troer, at den Anden elsker · ham eller hende. / I dette reent personlige
IC, s. 89 søger paa at ville begribe · ham eller hvad der i ham er forenet: Gud og
AE, s. 565 eg skal aldrig glemme hverken · ham eller hvad jeg skylder ham. Nei, den Læremester,
EE1, s. 97 et enkelt Individ, seer jeg · ham eller hører jeg ham tale, saa bliver
KG, s. 163 d, at Feilen skulde ligge hos · ham eller i den urigtige Forestilling, tvertimod,
KG, s. 283 f ham, hvad enten man spotter · ham eller ikke spotter ham: man har dog i Grunden
IC, s. 88 gt, om Du nu vil forarges paa · ham eller ikke, at han, der kom langt, langt
KG, s. 23 lere, hvad enten det nu lykkes · ham eller ikke, han see sig vel for, at dette
IC, s. 55 Menneskene ville have Gavn af · ham eller ikke, kort, som var det at være
IC, s. 138 r Dig et Valg: om Du vil troe · ham eller ikke. / Man kunde gjerne græde,
LA, s. 11 ab havde Magt til at forandre · ham eller ikke. Det er ironisk nok, at stundom
NB33:49 ndividualiteten vil, lykkes · ham eller ikke: bestandigt viser det sig, at
CT, s. 202 ig, hvad enten Du vil høre · ham eller ikke; han har slet intet Andet at
SD, s. 241 Du skal have nogen Mening om · Ham eller ikke? Svarer han dertil: jo, saa
4T43, s. 124 tte Menneske gjorde vel imod · ham eller ilde, fra denne Forestilling var
NB21:16.a skal erfare, om Læren er af · ham eller jeg taler af mig selv.« Heri
IC, s. 62 er aldeles umuligt at beregne · ham eller Katastrophen for hans Liv. Det er
AE, s. 498 edens Ordfører, grynte mod · ham eller larme: er det tilladt at værge
NB29:76 lt er vundet, Alt aabner sig for · ham eller maa bøie sig for ham. / Men nu
KG, s. 283 g dog, hvad enten man leer af · ham eller man ikke leer af ham, hvad enten
NB32:132 om man vil have Profit af · ham eller man vover. Naar derfor en Fløiels
BOA, s. 105 sthetisk at indlade sig med · ham eller med hans Bøger. Om Forfatteren
SLV, s. 260 til at blive misundelig paa · ham eller mismodig ved sin Elendighed, eller
AE, s. 279 terni er Noget, der hænder · ham eller noget man gjør i Kraft af en Beslutning,
4T43, s. 135 erken formaaede at hjælpe · ham eller noget Menneske. Hvad hjalp det Dig
NB32:73 er saaledes paa Partie med · ham eller paa hans Side, at det er Dig, der
KG, s. 197 med Sandhed sagde det, bedrog · ham eller Sandheden? Thi atter dette vilde
NB30:111 i dybere Forstand berolige · ham eller selv finde Beroligelse hos en Anden.
3T44, s. 233 rhold til ham, om den gavner · ham eller skader ham, om den afholder ham fra
EE1, s. 80 m, at man hverken forkleiner · ham eller skader sig selv og sin Næste.
CT, s. 98 s paa ham, oprører sig mod · ham eller sukker mod ham; at tabe Gud saaledes,
BOA, s. 173 re berettiget til at opgive · ham eller tænke ringe om hans Mulighed er
BOA, s. 106 men min alvorlige, om jeg af · ham eller ved ham kunde lære Noget eller
OTA, s. 289 r der Ingen, der kunde ligne · ham eller være hans Billede; thi alt Synligts
BI, s. 188 Kraft skal suge Tankerne fra · ham eller, naar vi tage Billedet bort, at Virkeligheden
AE, s. 101 pøge dialektisk med den af · ham ellers høiligen saa anerkjendte J. Saaledes
BB:7.c pmærksom paa den som det synes · ham ellers uforklarlige Omstændighed, at
FB, s. 165 n bliver lunken ved Alt, hvad · ham ellers var kjært, han er ikke blot en
EE2, s. 201 Menneske, begavet som Du. Lad · ham elske en Pige, elske hende ligesaa høit
3T43, s. 93 m meget betroet, fordi Gud i · ham elskede sit udvalgte Redskab, eller det
KG, s. 158 men vel dette, at kunne finde · ham elskelig trods og med hans Svagheder og
KG, s. 160 og at kunne vedblive at finde · ham elskelig, hvorledes han end forandres.
NB6:64 for. O, Den, der elsker Gud, · ham elsker Gud saaledes op, dette er Opdragelsen.
NB24:14 Forladte – ham, just · ham elsker Gud. Eller var han ikke den absolut
SLV, s. 89 un een Egenskab, som gjør · ham elskværdig, det er Tro, absolut Tro
NB10:139 de være blasphemisk at kalde · ham en » Martyr«. / Christelig
EE2, s. 221 beskrivelig Salighed og giver · ham en absolut Tryghed. Kommer han nu eensidig
NB35:15 ud, er det ikke at paadutte · ham en af vore Misforstaaelser? / Og er det
IC, s. 75 Mennesket, er Christendommen · ham en Afsindighed, da den ikke er commensurabel
Papir 23:3 Istedetfor hans gudd. Aand blev · ham en anden – / 3 Hefte / Msk: befinder
SLV, s. 302 En græsk Forfatter satte · ham en anden Indskrift, nærmest bestemt
BA, s. 402 ld bliver derfor samtidig med · ham en anden Skikkelse til, det er Skjebnen.
BB:7 ge Ting udvortes fra kun synes · ham en Anklage, en Bebreidelse. » Man
Oi7, s. 309 deri, maatte, naar man opgav · ham en Armees Størrelse, kunne bestemme
F, s. 488 Hr. Prof. samt at forelægge · ham en astronomisk Gaade, ved hvis Besvarelse
NB36:17 live Efterfølgeren) har givet · ham en Avis om, at jeg egl. var et Msk. af
NB34:38 k. vigtigt, at dette Liv er · ham en Bagatelle, dette Liv med alle mulige
EE1, s. 102 g vilde derfor hellere kalde · ham en Bedrager, da der dog altid ligger noget
Papir 97:1 om mulig derved at skaffe · ham en bedre Fremtid i hans Elsktes Arme (
GU, s. 329 en Taabelighed for at bibringe · ham en bedre Viden, altsaa for at gjøre
DS, s. 168 saa jeg fristedes til at kalde · ham en Beruset, han den eneste Ædru. /
JC k med Sætningen No 3? / Det var · ham en besynderlig Tanke, at Tvivlen hørte
SLV, s. 164 e Andre nyde den, bliver for · ham en Byrde, en dobbelt, da han har nok at
BI, s. 229 har meent, at man burde kalde · ham en carrikeret Socrates, men har søgt
IC, s. 245 Overbeviisning, at man kalder · ham en Christen, om han end just ikke er det,
BI, s. 182 ncip, kun forsaavidt blev han · ham en comisk Figur, saa bliver det dog et
PF, s. 88 gtelige, og saaledes dog gjort · ham en Concession. Ironien gaaer ganske rolig
G, s. 32 en Forstand for lille. Nei, mal · ham en Coulisse med eet Træ, hæng en
Papir 270 hed, hans apostoliske Kald · ham en Daarskab, at han ønsker at drage
Oi10, s. 415 godt kjender det Papir, til · ham en Dag og siger: » jeg er Deres
OTA, s. 148 det Gode, men muligt blev den · ham en dannende Opdrager, som tilsidst førte
NB20:82 gere bortliggende, og det koster · ham en Deel at komme derhen og Opholdet der.
EE2, s. 274 at arbeide, ikke fordi det er · ham en dira necessitas, men fordi han anseer
EE1, s. 201 ium, i hvilket man kan kalde · ham en Don Juan, væsentlig forskjellig fra
SLV, s. 253 s opdroges, opdroges der med · ham en Dreng af simplere Herkomst, der maatte
NB21:4 forstaaer sig det kan blive · ham en dyr Sag; thi det vil opbringe disse
EE2, s. 137 Besiddelse har ikke været · ham en død Eiendom, men han har bestandig
SLV, s. 420 ler vanskeligt at construere · ham en eller anden glimrende Idee, han vil
OTA, s. 150 es Skyld, hvo vilde da kalde · ham en Elskende; han elsker jo ikke Pigen,
NB10:178 lig Fornemhed. At prædike er · ham en Embedsgjerning, efter Tour 1 Gang om
NB30:101 Verden, ja, det maatte jo synes · ham en end større Qval, at skulle leve en
EE2, s. 28 kkede Jomfrubuurs Vindue saae · ham en eneste Gang, saa elskede hun ham dog
BI, note ngevogter til sin Fange, see vi · ham en enkelt Gang mere at søge Samtalens
BOA, s. 99 nden Potens, eller den vorder · ham en ethisk bevidst overtaget Opgave. Præmisse-Forfatteren
PS, s. 260 Colloqvier, eller underkaste · ham en Examen, og da igjen sikkre ham en fast
PS, s. 260 en Examen, og da igjen sikkre · ham en fast Stilling og et Levebrød. /
CT, s. 117 stemmelse derved, at En viste · ham en feil Vei! O, man klager ofte over, at
SLV, s. 265 ar maaskee endnu ikke bleven · ham en fix Idee, hvis Livet ikke havde bragt
AE, note ilde han smile. Timeligheden er · ham en flygtig Episode og af høist tvivlsom
EE1, s. 298 Intriguer, og dog rammer der · ham en forfærdeligere Straf end Forbryderen;
BI, s. 235 stand turde man maaskee kalde · ham en Forfører, han bedaarede Ungdommen,
3T43, s. 95 Forundring, da affordrer den · ham en Forklaring, hvorfra han har det. Men
3T43, s. 97 rksomhed, da affordrer den · ham en Forklaring, hvortil han bruger den,
3T43, s. 98 besøgte ham og affordrede · ham en Forklaring, mon den skulde nøies
NB4:98 , hvad Ondt der kan siges om · ham en Forlystelse, hvad Uret og Krænk
DS, s. 232 at kunne arbeide for at unde · ham en Fornøielse, en Selvstændigheds-Følelse,
3T43, s. 103 gtelsens Smerte, den blev · ham en Fortrolig, en formummet Ven, om han
PS, s. 226 den Sandheden? lader os kalde · ham en Frelser, thi han frelser jo den Lærende
CT, s. 315 der døde for Dig da Du var · Ham en Fremmed, skulde Han forlade sine Egne!
4T43, s. 122 der nu blot maatte forundes · ham en føie Stund, dersom han maatte faae
NB24:30 pleiede jeg gjerne at hilse paa · ham en Gang forinden. / Saa talte vi sammen,
NB31:88 Bues Stræng, naar man bringer · ham en Gjenstand paa 5 Alens Afstand og forlanger
NB25:61 aldeles ligesom at en Spurv er · ham en Gjenstand, ja at han tæller mine
2T44, s. 198 er Gang dette skete, gik der · ham en Gysen gjennem Sjelen. Den Mægtige
BOA, s. 206 ren af de 4 Bøger vigtigt, · ham en halvdigterisk Kunst-Opgave, at hver
NB31:44 rke, at jeg kunde tænke mig · ham en heel Qvalitet værre. / J. I. er altsaa
NB26:34 næsten tilbedende see i · ham en Hellig, han der dog klogt veed bestandigt
AE, note til en Ironiker for at betroe · ham en Hemmelighed under Tausheds Løfte,
CT, s. 242 saaledes ad. Man fortæller · ham en Historie. Dette gjør ham nu ganske
NB24:39.b / b Propheten Nathan fortalte · ham en Historie. Men som det gaaer, naar det
Papir 254 orledes dette Ord netop er · ham en Hovedsag« – osv. Jeg troer,
EE2, s. 51 aa, at Gud nok vilde vælge · ham en Hustru, der var ung og skjøn og anseet
BOA, s. 116 and nyt Udgangspunkt: bag ved · ham en Ildebrand og han med det Ny reddet som
KK:5 k var for stærkt og paadrog · ham en Irettesættelse af Dionys. Romanus,
Brev 32 vilde det sikker været · ham en kiært Glæde – Og vil nu
NB24:103 sig saa salig, at det blev · ham en Kjerlighedens Glæde at afdøe.
BOA, s. 294 ans Forældre har skjenket · ham en Klædning, der er syet til at voxe
BB:7 lige Elendighed kun foraarsage · ham en kort og udvortes Rystelse. Han vil meget
AA:32 kommer til Morgana, der sætter · ham en Krone paa Hovedet, hvorved han glemmer
SLV, s. 52 t vidt, nu vel, saa jager jeg · ham en Kugle gjennem Hovedet, men at udfordre
BI, s. 242 rfor? Fordi de vilde paadrage · ham en Lidelse, men den kunde han ikke finde
KG, s. 27 Digteren over al Maade, den er · ham en Liflighed i hans Øre, den begeistrer
SLV, s. 100 er ham Lampens Aand, at give · ham en lignende, hvis jeg formaaede ved en
EE1, s. 237 langte, at jeg skulde levere · ham en lille Artikel. Han var i Besiddelse
CT, s. 65 trin, den har mere foreslaaet · ham en lille Forsigtigheds-Regel. Mener han
AE, s. 167 t i ham, naar jeg vil hvidske · ham en lille Hemmelighed i Øret, vil indrømme,
4T44, s. 346 vde bestemte Priser, og byde · ham en lille Smule under, var det ogsaa klogt,
BI, s. 192 har Digteren endnu forbeholdt · ham en lille Tilgift, en ganske uventet Overflødighed,
AA:9 hans Præstebolig og foretog med · ham en lille Tour ud paa Søborg Sø. Denne
SD, s. 178 Trang til Eensomhed, det er · ham en Livsfornødenhed, stundom som det
FB, s. 103 met. Han skriver, fordi det er · ham en Luxus, der vinder i Behagelighed og
3T43, s. 100 og Haabet forjættede · ham en lykkelig Opfyldelse. Thi der er et Haab,
PCS, s. 128 al tale«, men, det er · ham en Lyst, en Glæde, en Tilfredsstillelse
TTL, s. 465 ndes Liv, saa Døden bliver · ham en Lærer, og ikke forrædersk hjælper
BB:7 elden, at vi nok kunne tiltroe · ham en Løben Storm paa Hexebjerget. Imidlertid
NB33:13 emlig fra Barn af har bildt · ham en Løgn ind om hvad Χstd. er. Saaledes
Papir 252:3 in, der endelig lærer · ham en Maade at sætte sig i Forbindelse
DS, s. 220 ængden, og den seer glad i · ham en Magt. Men han tjener kun een Herre,
Oi10, s. 416 Nichts. / Da kommer der til · ham en Mand, som veed hans virkelige Værd,
TS, s. 83 ieblik var der dog maaskee i · ham en menneskelig Haaben, at endnu kunde det
AE, s. 363 Digter, formaaede at lægge · ham en mesterligere i Munden. Og dog troer
LA, s. 99 nde Reflexioner udenfra danne · ham en Modstand, thi kun Forslag til yderligere
Papir 1:1 er først at have forkyndt · ham en naadig Hilsen. Dernæst skulde han
BB:7 ide, før der allerede voxer · ham en ny i den skjæggeløse Moders Søn.
FB, s. 131 her i Verden. Gud kunde give · ham en ny Isaak, kalde den offrede tillive.
NB24:89 m hjem. Og Herren skjenkede · ham en ny Isaak. Men Abraham saae sig ikke
BOA, s. 116 en Aabenbaring; at ved denne · ham en ny Lære var bleven meddeelt; og i
Oi10, s. 416 ige Skade, idet han skaffer · ham en ny, en endnu større Vanskelighed
BB:7 nt, da maa Mephisto paaføre · ham en nærmere msklig Interesse, dog saaledes,
Papir 270 m, men fordi der paaligger · ham en Nødvendighed, og han er bleven Alt
SLV, s. 265 etydigheder og Snustobak var · ham en Nødvendighed. Det er derfor uden
FF:170 der med, at Charon affordrer · ham en Obol for sin Uleilighed med at sætte
TS, s. 39 n Taler til ham, som overrakte · ham en omhyggelig udarbeidet Forsvars-Tale
BI, s. 316 v, anerkjender, at der er sat · ham en Opgave. Det er ham derfor i høi Grad
NB14:5 rmer sig – slaaer han · ham en ordentlig en under Øret. Majestæten
SLV, s. 98 det i den impetus, der synes · ham en Passat, hvilken uforandret maa føre
NB9:42 ham tillade mig at oplæse · ham en Passus, hvortil jeg valgte 1ste Deel
AE, s. 284 idenskab, naar man spændte · ham en Pegasus og et Udgangsøg sammen for
CT, s. 121 de overfalde en Tigger, holde · ham en Pistol for Brystet og sige: »
SLV, s. 107 den atter samler ny, bliver · ham en Plage, der tærer paa hans Sjel, fordi
G, s. 16 et andet Menneske, at Pigen var · ham en Plage, kunde han formodentlig ikke tilgive
BI, s. 267 eder synes at ville vindicere · ham en Positivitet, og uagtet han tilskriver
NB15:32 ns eget Liv er jo ogsaa for · ham en Prøvelse, han forsøgtes selv.
4T44, s. 331 ndse det; medens det nu blev · ham en Pæl i Kjødet, ikke ved sig selv,
4T44, s. 325 g var Aanden, der var bleven · ham en Pæl i Kjødet, og naar den blot
4T44, s. 324 at hindre det, var der givet · ham en Pæl i Kjødet. / Altsaa hiin Lidelse
KG, s. 305 il at rumme dem begge; det er · ham en Qval at aande i den samme Verden, hvor
SLV, s. 154 d, hvor Kirken skal forkynde · ham en ret Ægtemand at være. / Saa staae
LP, s. 54 idet han til Opmuntring giver · ham en Rigsbankdaler: » Det var de Icarus-Vinger,
LP, s. 38 at vi derfor ville tillægge · ham en saa stærk Villies-Determination i
BOA, s. 122 re det ved at forelægge · ham en saa uhyre Opgave, at Censorerne slet
NB29:93 r en fiin Kjender naar man viste · ham en saadan Critik hvor dog Navnet paa den
NB20:137 det Ord: Din Fusker slaaer · ham en saadan under Øret, at han farer flere
SLV, s. 352 ofessor D, og man lærte i · ham en saare omhyggelig Læge at kjende,
SLV, s. 108 uus, i sit Hjem, hvor det er · ham en Salighed at ville gjøre Alt, og endnu
NB27:43 fra Barn var vant til og som var · ham en Salighed. / Tag et Billede. Der er en
JC, s. 17 iere; thi Consequentsen var · ham en scala paradisi, og hans Salighed forekom
DS, s. 220 saaledes bevidst, men mere i · ham en Selviskhedens Natur-Underfundighed
4T44, s. 318 uldvisse Indsigt havde givet · ham en sikker Aand. Er dette ikke forfærdeligt!
AE, s. 86 til at spise hos sig lovende · ham en sjelden Ret. Vennen takkede for Indbydelsen;
NB:203 vil er netop idelig at jage · ham en Skræk i Livet og holde ham i Angest.
4T44, s. 295 m han sagde, for dog at byde · ham en Slags Trøst: lad dig nøies med
SLV, s. 167 thi Sandseligheden er bleven · ham en Slange, og Tiden den onde Samvittigheds
NB31:56 Saadan, han skal ikke give · ham en Sludder for en Sladder ei heller byde
SLV, s. 373 rstand, vil han dog prøve · ham en Smule. Han taler med ham om forskjellige
Brev 1 ns Afreise forærede Classen · ham en Snuustobakdose, da vi havde erfaret,
SLV, s. 135 det Styrke, men hvis man gav · ham en Sommerfugl i Haanden, er jeg bange for,
SLV, s. 264 t, men glimtviis forekom det · ham en Spøg, naar han tænkte paa sit
3T44, s. 246 de Lysten ham, Livet forekom · ham en Spøg, og han lod Gud sørge i Himlene,
OTA, s. 427 s Skyld, men fordi Seiren er · ham en Stadfæstelse, at han virkeligen gaaer
4T44, s. 354 aet enten blot vilde være · ham en stadig Tugtemester og som saadan ogsaa
GG:3 . Jan. 39. / Clausen og før · ham en stor Mængde Fortolkere ere blevne
LA, s. 91 n, og mene, at der vederfores · ham en stor Ulykke. Denne Betragtning kan jeg
3T44, s. 253 Forfærdelige, at man slog · ham en Streg over Himlens Salighed, oprøres
NB15:14 esket. Og fordrer Du end af · ham en Stræben efter Lighed med Dig, som
NB4:38 stede Χstus, man har kaldet · ham en Sværmer o: s: v: – men at gjøre
NB23:50 gte at svække ved at kalde · ham en Særling. / Jeg kunde have tilføiet,
NB23:50 svækker man saa ved at kalde · ham en Særling. / O, men Replikken var sand.
4T44, s. 323 ring dog ogsaa stundom vandt · ham en Søns Hengivenhed. Hvor bevæget
LF, s. 38 saa maa Evangeliets Tale synes · ham en taabelig Overdrivelse. Ak, men det er
KG, s. 256 er Noget, som tynger og giver · ham en Tilbøielighed til at forvente det
SLV, s. 163 ncret, den har bestandig for · ham en Tilsætning af Phantasi og derved
BA, s. 457 an flyer dem. Angesten bliver · ham en tjenende Aand, der mod dens Villie fører
EE1, s. 278 et, uvis, om jeg havde gjort · ham en Tjeneste eller ikke. Man taler saa meget
AE, s. 349 Mening, samt at Ingen gjør · ham en Tjeneste med at gjøre det altfor
BOA, s. 117 mener den tillige at gjøre · ham en Tjeneste ved at anvise ham den ønskelige,
NB17:9 hold, som kunde man gjøre · ham en Tjeneste, istedetfor at man skal bede
NB4:7 et andet Msk om at gjøre Noget, · ham en Tjeneste, og det den Første beder
CT, s. 271 at faae en Anden til at vise · ham en Tjeneste; og hvis denne Anden blot med
Papir 306 alighed, om det var bleven · ham en tom Lyd paa hans Læber, en larmende
KG, s. 281 dig, at Verden skulde kalde · ham en Tosse) forraade, hvordan han kjender
KG, s. 18 ge om Digteren » det er · ham en Trang at digte«, om Taleren
KG, s. 18 , om Taleren » det er · ham en Trang at tale«, om Pigen »
BOA, s. 278 saa det tilsidst kun bliver · ham en Trang en Gang imellem at sige det eller
NB26:68 rlighed. / Da vaagner der i · ham en Trang til at elske Gud igjen, hvad jo
KG, s. 73 Kjerligheden i et Menneske er · ham en Trang, er Udtrykket for Rigdom. Jo dybere
IC, s. 195 vilde det dog stundom være · ham en Trøst, hvis Andre dømte vel om
EE2, s. 294 Barn. Hun vilde blot være · ham en Trøst, lindre ham hans Savn, et Savn,
PMH, s. 80 orhold til Susanne kan skaffe · ham en uberegnelig Fordeel, hvilken er aldeles
JC, s. 17 en høiere Tanke, da var det · ham en ubeskrivelig Glæde, en Lidenskabens
BI, s. 99 en fandt, idet han affordrede · ham en udførligere Forklaring over hans
OiA, s. 10 at bebreide mig ved at volde · ham en Udgivt, vil jeg gjerne bestride det
BI, s. 298 sin Gyldighed, den er bleven · ham en ufuldkommen Form, som overalt generer.
FB, note Bevægelser. Himlen forudsiger · ham en Ulykke af hans Ægteskab, saa kunde
FB, s. 180 , at Augurerne kun forudsagde · ham en Ulykke, men Spørgsmaalet er, om denne
PCS, s. 139 narere sige, at det er blevet · ham en Umulighed at blive fuld, som den Dydige
NB5:147 være den tro. Nu var det · ham en Umulighed at faae en Vished om, om det
CT, s. 45 n fra sin Rigdom er det blevet · ham en Umulighed at kunne see bort i noget
NB4:44 rstaaer dog, at det vilde være · ham en Umulighed nogensinde at blive tilfreds,
G, s. 18 ld af denne Misforstaaelse, var · ham en Umulighed, det var jo at priisgive hende
JC, s. 36 t Nærværende syntes det · ham en Umulighed. Dette fik da ikke Lov at
TSA, s. 62 g at tale derom til Nogen var · ham en Umulighed. Og just dette var jo Beviset
EE2, s. 238 eller rettere sagt, at det er · ham en Umulighed. Som det gaaer Dig med Din
4T44, s. 346 r sig dog Myndighed at kalde · ham en unyttig Tjener, selv naar han har gjort
LF, s. 38 e om enten – eller synes · ham en usand Overdrivelse: at Faren skulde
EE1, s. 101 sthetiske, at man havde sat · ham en vanskeligere Opgave. For Don Juan derimod
SLV, s. 107 r altsaa istedetfor at blive · ham en Vederqvægelse, naar den udgyder sin
CT, s. 42 de ville saa gjerne paanøde · ham en Viden om hans Rigdom, indbilde ham,
4T43, s. 131 standig tabte; snart var den · ham en Viden, ved hvilken hans Hjerte skammede
TSA, s. 103 an denne Bevidsthed vel give · ham en vis og en fast Aand, men den giver ham
BOA, s. 219 kan denne Bevidsthed vel give · ham en vis og en fast Aand, men det giver ham
BI, note saa at man ikke kan frakjende · ham en vis Videnskabelighed; men han bliver
Papir 1:1 255. Wittenberg forærede · ham en Vogn. I Erfurt blev han modtaget af
Oi5, s. 241 daarende os selv, at sætte · ham en Voxnæse paa; ved saa inbrünstigt
NB9:72 or at docere og formane at bringe · ham en Yngling paa Halsen, der vil consulere
BI, note re at tvinge dem, at hun var · ham en Øvelse i at beherske Mennesket, thi
EE2, s. 275 veed da ingen anden Udvei for · ham end » han maa finde sig i at falde
TTL, s. 443 Aasyn og var bedre kjendt af · ham end af nogen Anden. Han erindrede Gud,
OTA, s. 163 am, bedre skal den hjælpe · ham end alle Menneskers Deeltagelse, hvilken
4T44, s. 293 u da slet ikke Andet at sige · ham end at gjentage hiint Ord? Eller Du sagde
3T44, s. 257 a den anden Side, lykkes det · ham end at slippe igjennem Livet, uden at nogen
EE1, s. 204 Intet er altsaa lettere for · ham end at udstyre hende. Hans Praxis i Livet
2T44, s. 195 vad han end tabte, og i hvad · ham end blev negtet. / Ved Taalmodighedens
Papir 388 der ikke Andet at sige om · ham end det Gamle. / Han er at betragte som
CT, s. 189 t Magt mod ham for at fratage · ham end det Mindste, nei, men han frivilligt
NB33:19 Gramatiker: vilde dette imponere · ham end det mindste? Nei, ikke det allermindste.
4T43, s. 132 unne tale til ham og tiltale · ham end dette Ord, der er, hvad han selv til
TAF, s. 292 nei Opfyldelsen forøger · ham end een Gang Troen, efter Opfyldelsen er
SLV, s. 356 ikke var opbevaret andet om · ham end et eneste Ord, han skal have sagt,
AE, s. 564 man dog have mere Respekt for · ham end for en heel Læsesalons støiende
CT, s. 85 vde den ingen anden Magt over · Ham end hvad der var Faderens Villie, hvori
IC er saaledes noget Andet at vide om · ham end hvad han er, altsaa faaer man Intet
G, s. 23 nge Pige Alt, og saa elsker hun · ham end høiere? Mon han gjorde det? Havde
BI Grad, at de har kunnet see Mere i · ham end i hvilkensomhelst anden godmodig, snaksom
KG, s. 329 stolt af sin Seier, der undes · ham end ikke et Øiebliks Tid dertil. Tvertimod,
NB23:213 aare i Øiet o: s: v:, det er · ham end ikke nok at sige det til den Elskede,
TTL, s. 389 Læser, eller den søger · ham end ikke. Uvidende om Tiden og Timen venter
SLV, s. 100 læde sig oprigtigere over · ham end jeg, men hvis jeg formaaede, som Digteren
NB17:72 have mere Vanskelighed med · ham end med Stilling, der vist aldrig har klaget
SLV, s. 263 havt saadanne Venner, gjorde · ham end mere tilbageholdende, hvortil Forældrenes
4T43, s. 131 aringen selv for at gjøre · ham end mere urolig. Hvad der skete i Dagenes
LP, s. 10 t forstemme mig. Og lykkes det · ham end nu og da at gribe en og anden af de
NB13:69 edrages. Nu düperer man · ham end stærkere, at det er umuligt, at
Papir 254 til at lade sig henrive af · ham end tilbøielig til at dømme haardt
SLV, s. 148 en Elskende mener det, bandt · ham end uopløseligere til hende, den har
LP, s. 54 om et Æspeløv. Og see vi · ham endelig i det betydningsfulde Øieblik,
KG, s. 214 hvis han skal opbygge, da lad · ham endeligen passe paa at grave dybt; thi
EE2, s. 296 thi forsaavidt hun giver · ham Endeligheden, er hun stærkere end han.
EE2, s. 296 Manden, fordi hun skjænker · ham Endeligheden, uden hende er han en ustadig
BI, note r Tilfældet hos Xenophon, hos · ham ender det med, at Ynglingen vel ikke gik
EE1, s. 84 bleven Capitain, vi tillade · ham endnu engang at kysse Susanne til Afsked,
Papir 415 thie – og jeg elsker · ham endnu engang høiere. I Sorgen over den
Brev 115 lig gjerne vil jeg tale med · ham endnu engang, og jeg synes, det nødvendig
Papir 415 Sorgen derover elsker jeg · ham endnu engang. / Dette er den meest fuldendte
JC, s. 17 disi, og hans Salighed forekom · ham endnu herligere end Englenes. Naar han
Brev 75 rlighed, er der Eet, som er · ham endnu høiere, nemlig hans militære
OTA, s. 427 em hvem Sagen er, den haaner · ham endnu i det sidste Øieblik, og venter
EE1, s. 193 fra ham, men vende sig imod · ham endnu koldere end Dido. / Dog denne Elviras
KG, s. 28 evet ( eller vi kunne jo digte · ham endnu listigere end han nogensinde har
Papir 591 e ham. Og hvad der behager · ham endnu mere end Englenes Lovpriisning, er
EE1, s. 254 ham derfor, men man beundre · ham endnu mere for den Virtuositet, hvormed
EE2, s. 101 t have Morskab af at gjøre · ham endnu mere forvirret. / Men idet jeg saaledes
NB2:42 – og saa vil Verden arbeide · ham endnu mere imod. Thi Misforstaaelsen er,
OTA, s. 336 men dette hjælper · ham endnu mindre til at flytte Bjerget. Kan
CT, s. 74 dvære ham; den Christne er · ham endnu nærmere, han kan ikke undvære
Not7:30 rg ell. min Glæde, jeg elsker · ham endnu saa høit, at jeg kun har et eneste
Papir 460.o blevet gift overvælder det · ham endnu saaledes, at han bærer sig ad
EE2, s. 176 te fornem Værdighed gjorde · ham endnu skjønnere. De, der havde kjendt
4T44, s. 300 fordi en saadan Udvei tyktes · ham endnu tungere end den tvivlende Sjels mangfoldige
NB27:50 ndt, Eet vilde Du fordre af · ham endnu, at han ret oprigtigt sagde Dig,
PS, s. 262 aa Dagen, fordi hans Iver lod · ham endog betragte det Ubetydeligste som vigtigt,
AE, s. 30 beide med rastløs Iver, lad · ham endog forkorte sit Liv i Videnskabens begeistrede
AE, s. 240 man sige · ham endog hvad han veed i denne Form: han kjender
NB10:20 gjorde jeg ikke, behandlede · ham endog koldt. / Da saa hele Læsset af
NB36:37 k. taale det, ja saa behager det · ham endog. Men skal det rykkes ham nærmere,
BB:49 er al Relativitæt og viser · ham endogsaa det Ubetydeligstes absolute Værd;
4T43, s. 160 drig skal gribe, ja fratager · ham endogsaa hans Sjel, for at lade ham erhverve
EE2, s. 324 Gud, kun Mennesket har Uret, · ham ene er det forbeholdt, hvad der blev negtet
EE2, s. 28 ham dog fra dette Øieblik, · ham ene i hele Verden. Jeg burde nu vel egentlig
EE1, s. 297 urigtige Stier, og nu lader · ham ene i sin Vildfarelse, og hvad er dog dette
LF, s. 36 n at tjene een Herre, at elske · ham ene og at holde Dig til ham ubetinget i
IC, s. 57 al jeg med Fornøielse lade · ham ene om som hans udelukkende Eiendom –
LF, s. 22 at det er ham, der raader, og · ham ene, hvem Viisdom og Forstand tilkommer.
AE, s. 54 kun indlade sig med ham, ham, · ham ene, og saaledes med Hver især. Det
NB17:46 fra den, naar det behagede · ham engang at blive artig. / Misforstaaelsen
EE2, s. 201 saa høit som sig selv. Lad · ham engang i en rolig Time overveie, hvorpaa
CT, s. 133 attig, ikke som hændte det · Ham engang i Livet, efter maaskee i nogen Tid
DS, s. 238 edens Christus levede, at see · ham engang imellem eller at gaae og gabe paa
OTA, s. 400 ethvert Menneske, at det var · ham engang saa i Begyndelsen, det var ham saa
NB14:102 gere Samtale foreholdt jeg · ham engang, at der dog var en vis Redelighed,
LA, s. 37 : har Forfatteren blot viist · ham engang, man glemmer ham aldrig, thi hans
EE1, s. 70 og forsaavidt det hændte · ham engang, saa var dette en Undtagelse, og
IC, s. 179 bede, saa havde Faderen sendt · ham Englenes Legioner for at afværge det
4T43, s. 131 Verden; snart ansporede den · ham enhver hans Evne, snart slappede den hans
NB2:260 det mig ubeskriveligt at have · ham enig med mig – ogsaa for hans Skyld;
NB17:55 see paa, naar de skulle tale med · ham enkeltviis – han overvældes sandseligt
NB17:46 i sin Tid, var det lykkedes · ham enten at forblive upaatalt i hiin Virksomhed,
NB23:62 ielle Conseqventser, der tvinger · ham enten i Charakteer, ell. ogsaa til at blive
NB24:103 er ypperligt siger, styrte · ham enten i Fortvivlelse eller i Formastelse.
OTA, s. 219 rlige Vei: saa betragte de · ham enten som Indskrænket eller som en Sindssvag;
EE2, s. 171 e tage fra ham, den følger · ham enten til Glæde eller til Bedrøvelse.
IC, s. 43 af hans Liv: saa gjør man · ham eo ipso til et Menneske, et Menneske, der
NB30:42 rer, forsikkrer – for · ham er Χstd. Mythologie, Poesie. / Det
OTA, s. 346 for den Christne – thi · ham er Aaget gavnligt og Byrden let. / III
AE, s. 458 r ikke? Fordi det Ethiske for · ham er absolut vigtigt, thi deri er han forskjellig
LP, s. 54 a hele Livets Landskab bag ved · ham er afbrændt ligefra Jødens Huus til
IC, s. 169 men han, den Ophøiede, for · ham er Alt et evigt Nærværende –
NB10:38 , thi at komme i Berøring med · ham er altfor galt, og desuden er det dog maaskee
OTA, s. 269 r han staaende paa det Sted, · ham er anviist; og naar han bliver der, da
KG, s. 240 ikke bedrage, thi at bedrage · ham er at bedrage sig selv. Hvad er nemlig
TSA, s. 71 sammen i Christo. At begribe · Ham er at begribe Hans Liv menneskeligt. Men
AE, s. 288 . Abstraktionens Fordring til · ham er at blive interesseløs for at faae
AE, s. 69 ematiske Jernbane, at tye til · ham er at dømme sig selv, er at berettige
NB32:135 il tilbede ham. At tilbede · ham er at forholde sig ubetinget til ham. Men
NB4:2 Sygdommen. Thi at være hos · Ham er at frelses fra Sygdommen, og kun naar
NB2:119 egl., at det der forbittrer · ham er at han, han Heiberg, han den Kloge,
SD, s. 192 nkelt, at det der fordres af · ham er at slippe denne Qval, ɔ: troende
AE, s. 288 det Ethiskes Fordring til · ham er at være uendeligt interesseret i
NB15:83 / er egl., at Religieusitet for · ham er bestandigt en Tilstand, den er, han
BA, s. 378 saaledes, at Sandselighed for · ham er bleven identisk med Syndighed, og dette
BOA, s. 272 p for ham med at der udenfor · ham er blevet noget Nyt til, det at Sløret
NB7:81 fferentsen mell. Msk og Msk, · ham er bortskaaren denne sidste, trøstelige
EE2, s. 232 g med Mystikerens Bøn. For · ham er Bønnen desto betydningsfuldere, jo
KK:4 s en vicarierende; thi kun ved · ham er den Bevidsthed medieret, vi nu have
EE2, s. 230 sin fuldkomne Isolation, for · ham er den hele Verden død og tilintetgjort,
Not9:1 Aand den endelige. positiv i · ham er den im Uendliche endliche Geist ist.
NB4:42 r den ikke noget Ubetydeligt, for · ham er den noget meget Betydeligt – ja
NB15:56 let. Det der egl. beskæftiger · ham er den Stolthed at realisere Idealiteten
NB25:43 m Socrates. Det der beskjeftiger · ham er den Tanke, at han nu er en gammel Mand,
BI, s. 352 var af speculativ Natur. Hos · ham er den uendelig absolute Negativitet et
NB34:25 ellembestemmelse: om det behager · ham er den uendelige Distance som Gud har,
NB16:31 ker ikke, at Det, der hjælper · ham er den umiddelbare Vished, med hvilken
SLV, s. 319 træffende mit Forhold til · ham er den: jeg kan Intet gavne ham væsentligen
NB28:60 tiv Majestæt er det ikke saa, · ham er der bestandigt et eller flere »
NB8:23 lse opdager det Comiske, for · ham er der egl ingen ret Leilighed her i Livet
NB32:134 Det er ganske rigtigt, for · ham er der en stor Mængde Ting, om hvilke
NB11:190 aret, saa oplevet. Sandeligen i · ham er der indre Sandhed. / Det er rhetorisk
Papir 373:3 paa enhver Aarstid ɔ: for · ham er der ingen Aarstid – det Traurige
OTA, s. 377 Hellige, den Uskyldige, for · ham er der ingen Opgave, hans Opgave har været
IC, s. 182 al nu ikke mere udvikles, for · ham er der intet Mere at lære, han er nu
SLV, s. 38 r lovpriset af Plato; men hos · ham er der ogsaa saa langt fra at være Tale
3T43, s. 86 r, at han elskede meget; for · ham er der Trøst baade her og hisset; thi
BMS, s. 126 fuld Musik.Til Monumentet for · ham er der vel ogsaa nu omtrent indkommet hvad
NB27:63 er det noget Andet; thi for · ham er der væsentligen ikke Tale om en Stræben.
EE1, s. 205 de. Det første Indtryk af · ham er derfor aldeles overvældende, hun
NB23:20 drig til at forstaae hinanden. / · Ham er det allerede længst blevet i endelig
BOA, s. 149 ltheds Forstand har benaadet, · ham er det Almene anviist og han bliver stor
BOA, s. 110 og Journalisternes Trop; til · ham er det at alle vi Andre skal see op, og
BI, s. 317 Noget til Martyriet, thi for · ham er det den høieste poetiske Nydelse.
EE2, s. 310 ligger deri som saadant; for · ham er det det Almene. Han vil komme det Enkelte
AeV, note Hr. P. L. Møllers, men for · ham er det dog altid et betænkeligt Maximum
NB14:21 i 70,000 Aar. 70,000 Aar! O, for · ham er det dog kun 7 Dage; men det stakkels
PS, s. 247 Guden er til, og i Tillid til · ham er det egentligen jeg begynder. / Og hvorledes
NB17:85 vil saa igjen Alle sige: ja med · ham er det en anden Sag; hans Stolthed den
EE1, s. 66 on et multa supersunt; / for · ham er det en Daarskab, for mig Viisdom, for
OTA, s. 216 Forstand elsker Verden, for · ham er det Evige en Gaade; han tænker bestandigt:
OTA, s. 418 an dog vel nok faae styrtet, · ham er det i det mindste muligt, ja let at
DS, s. 177 betyde at faae Alt af Gud, for · ham er det ikke begeistrende, at Forholdet
NB20:171 dende og henrivende; thi i · ham er det ikke Modsætningens Digter-Trang.
KG, s. 123 ieblik det skal være, for · ham er det Intet, hvoraf han skabte det; men
NB11:213 n ikke saaledes med dette Barn. · Ham er det jo lært, at Gud er den eneste
CT, s. 248 r at give mig Livet. Thi uden · Ham er det ligegyldigt enten jeg lever eller
NB11:213 or et Barn; paa den anden Side, · ham er det lært, at Paulus havde en Pæl
JJ:105 nseende at være en Mester. For · ham er det noget Historisk, noget Udvortes
KG, s. 72 sige, i Forlegenhed, thi for · ham er det Overordentlige slet ikke til. Det
NB23:144 stentiel Ethiker. I Forhold til · ham er det saa altid Samtidens Interesse, underfundigt
JJ:513 siger Du: Gud er jo almægtig, · ham er det saa let en Sag for, og for mig er
Not11:29 r ligegyldig, naar det for · ham er det Samme om han bliver ved Forsættet
Papir 178 aldrig blive saaledes; hos · ham er det Sidste allerede middelbart, Noget,
Papir 459 g seer Ingen uden jeg: for · ham er det skjult i Galskaben, Mængden seer
IC, s. 75 amtidig med det Absolute, for · ham er det slet ikke til. Og da Christus er
NB30:113 a Barn er opdraget i Χstd, · ham er det som umuligt at Gud kan være saa
Brev 37 g til Sørgmodighed fE, for · ham er det Ulykkelige bestandigt det Sandsynligste,
G, s. 83 været det ene Rigtige. Med · ham er det umuligt at indlade sig, og det er
CT, s. 166 n, som ikke ret troer derpaa, · ham er det vigtigere intet Øieblik at spilde,
IC, s. 215 ng eller Pige confirmeret, om · ham er det vist, at han er Christen –
SLV, s. 313 el, jeg har af det Menneske. · Ham er det, jeg nu skal bruge, idag begyndte
CT, s. 175 t. Den, der træder derind, · ham er det, som var han med et eneste Skridt
BOA, note r paa Thronen med Skjægget, · ham er det. Dersom det var sandt, og ikke en
KG, s. 179 abet og Hjertets Godhed er, i · ham er dette paa den beskrevne Maade, men Den,
NB6:70 vælge. Forholdet mellem Gud og · ham er dog gjennem en Reflexion, den være
TAF, s. 287 men hvad der sikkrest finder · ham er dog maaskee Sorgen efter Gud; Sorgen
KG, s. 53 ahed og Misundelses Anfald paa · ham er dog vel ingen christelig Indvending
EE1, s. 91 Juan er undgaaet Hotho, for · ham er Don Juan dog kun den bedste Opera, den
EE1, s. 119 , men opløst i mange. For · ham er Don Juan en Forfører. Men allerede
BI, s. 308 t har Døden Gyldighed, for · ham er Døden i Sandhed den sidste Strid
3T43, s. 103 indhente Alt igjen, thi for · ham er een Dag som tusinde Aar. Da blev han
NB28:60 re. Dette er Differentserne. For · ham er Eet vigtigere end et Andet, for ham
NB20:119 ntet i Veien, men at elske · ham er egl. at hade sig selv, see der stikker
NB13:92 n vil sige, mit Forhold til · ham er egl. intet, han gjør aldeles ikke
NB16:56 std. / Det der beskæftiger · ham er egl. noget Erotisk, og endda dette maaskee
BOA, s. 108 Øieblik, og forkynder, at · ham er en Aabenbaring vorden til Deel. Pro
NB34:22 g, at den ligger i det Onde, for · ham er en Forbryder Tilværelse. / Jeg skal
AE, s. 69 torisk staae til; at minde om · ham er en Fortvivlelsens Gjerning, thi saa
2T43, s. 50 at afgjøre hvad der for · ham er en god og en fuldkommen Gave? Strander
Not9:1 Almene dog prædiceret om · ham er en lignende Modsigelse. Naar vi sige
BI, s. 112 n i denne Pengesort. Fylden i · ham er en Naturbestemmelse, den er derfor hverken
NB33:53 ledes, at der lige over for · ham er en saadan Majestæt som Satan, saa
NB23:149 ubetinget Ret, at Forholdet til · ham er en saadan Salighed, at det ubetinget
AE, s. 408 Lidelse), hvorfor Ulykken for · ham er et bestemt Noget, som han fæster
NB25:44 just det beviser, at der i · ham er et Forhold til et Ubetinget. Den almdl.
BI, s. 298 tilintetgjøre det, der for · ham er et Forsvindende, men hans Opgave er
SLV, s. 248 en absolut Betydning, og for · ham er et saadant Document ogsaa Bidrag til
OTA, s. 171 bar. En Falskner er han, for · ham er Evigheden Synskredsens skuffende Sandsebedrag,
OTA, s. 171 skuffende Sandsebedrag, for · ham er Evigheden Timelighedens blaanende Grændse,
OTA, s. 171 ns blaanende Grændse, for · ham er Evigheden Øieblikkets blændende
SLV, s. 395 ft af, at Afgjørelsen for · ham er forbi, have sin religieuse Beslutning
OTA, s. 125 d ham? Fordi Dandsens Tid for · ham er forbi, og han altsaa taler om den som
IC, s. 89 begribe ham eller hvad der i · ham er forenet: Gud og Menneske. Og dog er
NB23:183 ale til en Eneste om, hvad · ham er forundt – saa at see dette mistroiske
NB23:183 kke forfængelig af hvad · ham er forundt – thi saa er han netop
G, s. 72 m Natten i Sengen. Hvert Ord af · ham er Føde og Klæde og Lægedom for
IC, s. 64 mer, at det at slutte sig til · ham er Galskab. Og Dig vil Spotten grusomt
NB27:81 et stiller sig saaledes for · ham er ganske naturligt, da han jo selv endnu
3T43, s. 104 Seier er for ham Gaver; thi · ham er Giveren Hovedsagen. Det indvortes Menneske
CT, s. 40 Noget, at Ingen har uden hvad · ham er givet – det veed Enhver i Grunden.
JJ:209 et Msk. ikke bruger al den Kraft · ham er givet først mod sig selv, hvorved
CT, s. 40 ham er givet, og kun eier hvad · ham er givet ikke for at han skal beholde det,
CT, s. 40 r, at han Intet eier uden hvad · ham er givet, og kun eier hvad ham er givet
CT, s. 164 ar den Opgave at forsage hvad · ham er givet. Dernæst er Du fritagen for
KG, s. 351 old til ham, den hele Sag med · ham er glemt, end den Afdøde gjør det.
Not11:9 Modsætningen til Spinoza; for · ham er Gud Princip, her er han Ende; for ham
CT, s. 140 end en Spurv, som et Intet, i · ham er Gud stærkere og stærkere. Og dette,
NB27:40 let ikke bange for Gud, for · ham er Gud uendeligt langt, langt borte. Det
EE2, s. 181 n naar Verden skjælver for · ham er han beroliget, thi da er der dog Ingen,
DD:126 . Af Alt hvad jeg har arvet efter · ham er hans Minde hans forklarede Billede,
EE1, s. 66 lige Børn lege bedst. For · ham er hele det Foregaaende en Overflødighed,
IC, s. 30 an er med Eder underveis, fra · ham er Hjælp og Tilgivelse paa Omvendelsens
BI med Stallbaum, at det vel ikke af · ham er holdt saaledes, men at Plato i at udarbeide
LA, s. 43 er Lusard den Elskede, og ved · ham er hun berørt af en Idee: dette er Indvielsens
IC, s. 30 der fører til ham, og hos · ham er Hvile. / Kommer hid, alle, alle, alle
IC, s. 30 hid, alle, alle, alle I, hos · ham er Hvilen; og han gjør ingen Vanskelighed,
SLV, s. 400 Men hvad der beskæftiger · ham er ikke det Syrochaldæiske eller det
AE, note l levede, eller den som nu efter · ham er Imprimatur, at den Generation er den
GU, s. 336 Skygge omskifter ham, nei for · ham er ingen Skygge; ere vi, som det hedder,
AE, s. 458 n Saadan vil altid blive: for · ham er Intet vigtigt. Og hvorfor ikke? Fordi
NB7:58 a dybt forstaaer, at man for · ham er Intet. / / / ( for at betegne det Feilagtige,
BI, s. 284 æsthetiske Standpunkt. For · ham er Ironi, Humor, Lune ligesom forskjellige
Papir 180 ) Wagners hele Forhold til · ham er Ironie; men nu kommer lige i det Øieblik
Papir 337 jeg taler med Alle, og med · ham er jeg da desuden i Familie. / / A. /
EE2, s. 307 er Scribe fare, at bekæmpe · ham er jeg ikke istand til, derimod tænker
NB6:31 it Hoved ( og at sige det om · ham er jo just at ære hans Kjerlighed) saa
NB32:135 msklige Midler. At tilbede · ham er just, at Du ikke ved msklig Hjælp
KG, s. 74 jerlighed til Næsten er, i · ham er Kjerligheden en Trang, den dybeste;
NB22:143 er intet saadant Haab, for · ham er kun det vist: hans Undergang –
FB, s. 170 r Abraham ogsaa, om den end i · ham er langt vanskeligere, da han slet intet
SLV, s. 167 d Løsrivelsens Smerte for · ham er ligesaa stor, ja større end Tilintetgjørelsens
BI, s. 319 Sædeliges Concretion. For · ham er Livet et Drama, og det, der beskjæftiger
Oi10, s. 399 r sit Liv, alt Det, der for · ham er Livet, Det, for hvis Skyld han, selvisk,
NB28:60 det Eneste, som interesserer · ham er Lydighed. / / Dette er da let nok at
EE1, s. 161 ham uoverstigelige. Alt hvad · ham er magtpaaliggende er, at overbevise hende
DS, s. 172 neskehedens Smag. » Hos · ham er man saa tryg, Rørelsens Nydelse saa
KG, s. 281 tsaa Mangfoldigheden, thi for · ham er Mangfoldigheden mindre. / Men at opdage,
BOA, s. 173 tmindste min Mening, at der i · ham er meget Haab tilbage. Upaatvivleligen
BOA, note Skjønskrift. At bedømme · ham er naturligviis ingen Kunst næsten for
CT, s. 33 ham, ja han veed det ikke, for · ham er netop det, at see sig for, det at gaae
KG, s. 348 død – thi at erindre · ham er noget Andet end i den første Tid
NB28:60 Eet vigtigere end et Andet, for · ham er Noget betydeligt Andet ubetydeligt o:
PCS, s. 143 end Theater-Critiken, der for · ham er noget ganske Uvedkommende. Men i et
2T44, s. 207 n ikke, saa længe der for · ham er noget Tilkommende. Og medens saaledes
CT, s. 61 , at, fordi et Magtens Ord af · ham er nok til at sætte Tusinder i Bevægelse,
NB2:155 kke Næsten, det vil sige, for · ham er Næsten ikke til. / Det blot at blive
IC, s. 237 e mærke, at det at omgaaes · ham er næsten som at være til Examen,
EE2, s. 25 Menneskets Gang og Stilling i · ham er ophævet; saaledes er Du i aandelig
NB5:37 ynster uden Compas. Det Store hos · ham er personlig Virtuositet a la Goethe. Derfor
CT, s. 98 ade Gud, ikke det at forbande · ham er saa forfærdeligt som saaledes at
G, s. 72 g, som Job, netop fordi Alt hos · ham er saa menneskeligt, fordi han ligger i
NB2:210 des veed jeg, at mit Forhold til · ham er saa reent som muligt. / Det er dog en
NB30:133 det Msk til og fordrer af · ham er saaledes den yderste Anstrengelse, at
NB32:95 t det der egl. beskjeftiger · ham er saasnart han kommer ind til sin Familie
IC, s. 181 Alle lade sig drage. Kun hos · ham er Skylden ikke at søge, hvis det ikke
NB22:8 d og Forordninger eller ikke, for · ham er Sligt kun Sytraade. Ja er han i Sandhed
KG, s. 182 at opdage, at Kjerligheden i · ham er større end i Andre, eller at den
KG, s. 158 samme Grad som Kjerligheden i · ham er større, lettere, finde Gjenstanden,
OTA, s. 215 tvesindet; Tvesindetheden i · ham er Sygdommen, som gnaver og gnaver og fortærer
GU, s. 330 d. Saaledes med Apostelen. For · ham er Tanken om Guds Uforanderlighed ene og
CT, s. 282 kan berolige en Angrende, at · ham er tilgivet; Hvile paa den eneste Grund,
BI, s. 300 erindre, at det nye Princip i · ham er tilstede ϰατὰ δύναμιν,
EE1, note re; thi blot et Par Ord af · ham er tilstrækkelige til at lade ham indsee,
Not11:9 ud Princip, her er han Ende; for · ham er Tingene logiske Emanationer af Gud,
Oi5, s. 241 re det under Navn af at dyrke · ham er tvetydigt; at ville afskaffe Christendommen
EE1, s. 204 g fast til ham, hvad der for · ham er Tvivl er for hende usvigelig Sandhed.
NB25:49 Gud ingen Sag, er ikke Part. For · ham er uendelig Alt Intet, i hvilket Secund
Oi2, s. 162 nogle Enkelte, en Enkelt. For · ham er Veien trang – cfr. det nye Testamente;
3T44, s. 245 Timen og Beleiligheden, for · ham er vel Adskillelsen mindst paafaldende,
TS, s. 97 at der er nogen ond Aand. For · ham er vel i dybere Forstand denne Modsætning
IC, s. 67 rer og Mester, ethvert Ord af · ham er Viisdom og Sandhed, de ikke blot see,
NB18:68 thi det der egl. vedkommer · ham er, at det er ogsaa for hans Skyld Χstus
OTA, s. 379 lider sin Straf. Det Sande i · ham er, at han fuldt og dybt selv erkjender,
NB20:55 te af Alle. Og Anklagen mod · ham er: at det er hans egen Skyld, at han ikke
NB20:55 ide-Punkt. Og Lovtalen over · ham er: at han ikke greb til. / / / Svinget
NB33:24 et. Det der saa har behaget · ham er: existentielt med Mskene at gjennemgaae
NB22:30 rmest vilde indvende mod · ham er: man mærker paa ham at han er en
ER, s. 202 , da det der beskæftiger · ham er: Omsætningen. / Dette skulde bringes
CT, s. 50 disse Fortrin, i Forhold til · ham ere ligesom for at betegne, hvor ringe
G, s. 77 ndsestridighederne til Troen i · ham ere udkæmpede, at hiin uhyre Opstand
4T43, s. 160 ogsaa hans Sjel, for at lade · ham erhverve den i Taalmodighed. / Saa lader
IC, s. 200 mpe, lide som Den, der for · ham erhvervede Sandheden? er det ikke lige
4T43, s. 173 de at holde ud, vil adskille · ham Erhvervelsen fra Taalmodigheden, der bliver
4T43, s. 173 almodighed vil foregjøgle · ham Erhvervelsen, da veed han, at den bedrager;
4T43, s. 166 Forstaaelse med Gud, lovede · ham Erhvervelsen, ikke af det Udvortes, hvilket
4T43, s. 173 s Utaalmodighed vil betrygge · ham Erhvervelsen, ja Erhvervelsen i al sin
NB7:40 t er hans absolute Lidenskab · ham et absolut dødelig Saar ( hvilket igjen
Not9:1 rste Indtryk er at den er · ham et aldeles fremmed Indhold, og dog er den
TTL, s. 443 melig Iver, men Guds Huus var · ham et andet Hjem – nu er han vandret
PS, s. 239 , at enhver lettere Maade var · ham et Bedrag, om den Lærende end ikke forstod
AE, s. 226 delærer om han havde givet · ham et behageligt Ydre som en kjelen Citharspiller,
2T43 i os istand til at turde ønske · ham et bestemt Gode, der netop passer for ham
4T44, s. 302 ne Forstaaelse, fordi den er · ham et betroet Gode, af Gud i Himlene nemlig
JC, s. 39 riiste ham derfor, da det var · ham et Beviis for, at de i Sandhed vare enige
Oi8, s. 346 sat den Straf for at række · ham et Bæger Vand » fordi han er
Oi8, s. 346 n Fornøielse af at skjenke · ham et Bæger Viin«; i begge Tilfælde
Oi8, s. 345 nd villig til at skjænke · ham et Bæger Viin;« eller hvis En,
CT, s. 232 evæger Gud, det afnøder · ham et endnu stærkere Vidnesbyrd: saligt
NB9:42 r paa Sorgenfrie, jeg bragte · ham et Exemplar af » Kjerlighedens Gjerninger.«
Oi8, s. 346 ndelsen udtrykkes ved at give · ham et Glas koldt Vand, eller ved at give ham
Oi8, s. 346 uldkomnere end Den, som giver · ham et Glas koldt Vand, fordi han er en Prophet,
Not12:12.a a behøver jeg ikke at give · ham et historisk Navn, ja jeg svækker næsten
BA, s. 440 for det Hellige, Sandheden er · ham et Indbegreb af Ceremonier, han taler om
NB9:42 g paa i en Fart at bibringe · ham et Indtryk. Saa spurgte han om Schellings
Oi8, s. 346 koldt Vand, eller ved at give · ham et Kongerige er aldeles det Ligegyldige;
CT, s. 202 le til ham eller forelægge · ham et kort Spørgsmaal, han siger blot »
EE1, s. 222 , og dog varsler hans Ungdom · ham et langt Liv, hans Læbe smiler ad den
EE1, s. 381 ke rigtigt, for at kunne see · ham et langt Stykke iforveien, ja vel endog
NB2:119 saa stor, at man maa holde · ham et lille Kjetterie til Gode. Der er rigtignok
TTL, s. 450 neste Ord, der havde været · ham et Livs Betydning, om han vilde give et
DD:29 g, som maaskee berøvede · ham et lyksaligt Øieblik. Destoværre
EE:119 , saa at denne ikke længere er · ham et Medium, saaledes indtræder der ogsaa
KG, s. 81 hvis der skulde møde · ham et Medmenneske eller en endnu Fornemmere;
EE2, s. 330 erveie, saa gav Prøvelsen · ham et Mere eller Mindre, en Tilnærmelse,
Oi10, s. 394 er saa taknemligt vil reise · ham et Monument formodentlig i Egenskab af
3T44, s. 234 ske Hjerte, eller den vorder · ham et Mundsveir, thi netop denne Forskjellighed
4T44, s. 300 fordi en saadan Seier syntes · ham et Nederlag, og fordi en saadan Udvei tyktes
4T44, s. 378 nde Sørgedragten og giver · ham et nyt Hjerte og en vis Aand. Imidlertid
4T44, s. 316 kjendt af Mennesket, skabe i · ham et nyt Menneske. / Hvis det nu var saa,
JC, s. 26 ftigelsen hermed vilde være · ham et opmuntrende Forspil, jo mere klar han
EE2, s. 83 over Din Tale, uden at svare · ham et Ord, men blot ægget ham med Dit sarkastiske
NB17:76 e jeg tænkt mig dog at skrive · ham et Par Ord til, som gjorde det muligt at
AE, note igelsen bliver det. Det lykkes · ham et Par Skridt, indtil Modsigelsens Aand
EE1, s. 357 mer sig Cordelia. Jeg laante · ham et Par Øine idag. Som en Elephant tager
AE, s. 185 sterende, og derfor maa blive · ham et Paradox, saalænge han existerer,
BI, s. 306 eves har søgt at vindicere · ham et positivt Indhold, saa troer jeg, at
AA:12.5 t da er det ophørt at være · ham et Postulat. ( Dialectik – Disput.)
NB9:38 Mening i, at affordre · ham et saadant Løfte. Confirmationen, der
NB26:21 Tiden er i een Forstand for · ham et Savn, han savner hiin Potensation. /
BA, s. 409 vende sig udefter, bliver for · ham et senere Spørgsmaal. Det Første,
NB4:98 nkelse der kan tilføies · ham et Skuespil til Tidsfordriv: han l
3T44, s. 234 elfuldhed næsten aflokker · ham et Smiil, og han træder nærmere til
NB3:24 stor, saa kunde man dog nok give · ham et stort Levebrød, i en behagelig
SLV, s. 114 dsat, bestandigt har ført · ham et Stykke videre; han er udelukket fra
NB11:84 give Gud en god Dag og blæse · ham et Stykke. Ja, msklig talt er det ikke
TTL, s. 443 aldrig for trangt, nu er det · ham et Sørgehuus. – En saadan ubemærket
4T44, s. 325 ns Retfærdighed i Dommen, · ham et Tegn paa, at han som ingen Anden havde
NB35:29 n kunde jeg fristes til at kalde · ham et U-Dyr. Paa » Docenten«
IC, s. 214 Om der nemlig skulde møde · ham et Uhyre endnu besynderligere end noget
NB:94 seire ɔ: Stridens discrimen er · ham et underordnet, en Spøg i Forhold til
3T44, s. 236 det! Men dersom der stod hos · ham et ungt Menneske, paa hvem Livet endnu
4T43, s. 131 igelse. Snart var Kundskaben · ham et Uopnaaeligt, efter hvilket han sukkede;
G, s. 29 et lille Parti af Byen, der var · ham et uudtømmeligt Stof til Glæde, forlod
IC, s. 131 jetter. Modsigelsen sætter · ham et Valg, og idet, samt i Det, han vælger,
EE1, s. 15 jeg maatte da give · ham et vilkaarligt Navn. Jeg har derfor foretrukket
TTL, s. 411 er i det Frie, saa tykkes det · ham et Øieblik. Hvis han saaledes begynder
AA:32 Carl Magnus rendende og hugger til · ham etc. En mærkelig Naivitæt findes
AE, note Tænker mere, at det gjør · ham ethisk ansvarlig for, om det er forsvarligt,
NB23:144 r – for saa at blive · ham ethisk qvit. / Saaledes har hele Mskslægten
EE2, s. 260 r Du ham ethisk; betragter Du · ham ethisk, betragter Du ham efter hans Frihed.
EE2, s. 260 er ham saaledes, betragter Du · ham ethisk; betragter Du ham ethisk, betragter
AE, s. 25 lille Jeg, da den vil gjøre · ham evig salig, hvis han er saa heldig at komme
SLV, s. 299 sitet ikke Dag fra Dag suger · ham Evigheden ind i Timelighedens Beslutning.
CT, s. 92 ener et Menneske, den gjør · ham evigt enig med sig selv og med Herren som
PS, s. 286 n, at Guden er til, bestemmer · ham evigt, ikke historisk. Det Historiske er,
AeV, s. 84 gslet af hvad der fængsler · ham evigt, om han end har saare Meget tilbage
CT, s. 149 forskylde det), saa vinder Du · ham evigt. Du taber altsaa en jordisk Ven –
JC, s. 49 gigantiske Jesuiter-Orden var · ham Exempler herpaa. Hvad Under da om Philosophien
NB22:86 aae den Enkelte til en Side · ham existentielt ind under Idealet. / Dette
AE, s. 287 a det Ethiske omvendt gjør · ham Existentsens Interesse uendelig, saa uendelig,
NB13:20 ere for den menige Mand, thi for · ham existerer jeg som en Slags Halvgal. Og
JJ:87.a r Guds Straf, maaskee endog lade · ham faae den tungsindige Idee, at han maatte
EE2, s. 288 orholdet er det Absolute. Lad · ham faae en mindre begavet Pige, han vil være
LA, s. 84 a ligefremt at slutte sig til · ham faae Individerne for bedre, ja for godt
OTA, s. 155 Dig selv, at Du maaskee lod · ham faae Lønnen i Verden, netop naar Du
KK:7 te, at Gud tilsidst vilde lade · ham faae sin Villie. Tvertimod var Pharao bleven
OTA, s. 155 Du har forkastet ham, lader · ham faae Verdens Belønning, da han utaknemligt
TAF, s. 301 er Sandheden, saa Du ikke af · ham faaer at vide, hvad Sandhed er, og nu overlades
TAF, s. 301 han er Veien, saa Du ikke af · ham faaer at vide, hvilken Vei Du skal gaae,
SD, s. 167 g, det er, Umiddelbarheden i · ham faaer et saadant Knæk, at den ikke kan
NB32:96 r baade kunde og vilde forstaae, · ham faaer jeg saa ikke længere end til dette:
TAF, s. 302 han er Livet, saa Du ikke af · ham faaer Livet overgivet, og nu maa skjøtte
KG, s. 121 rets Skyld, at hver Enkelt af · ham faaer Lovens Fordring at vide. Naar saa
4T43, s. 141 l afdøe, og naar Vreden i · ham faaer Magt, om den end i sin Vrede seirede
CK, s. 193 s kongelige Bestalling, at hos · ham faaer man Christendom med kongelig Bestalling.
HCD, s. 176 e Eed paa det nye Testamente, · ham faaer man ikke let til at rødme; og
BOA, s. 147 gen ved ligefremt Forhold til · ham faaer Skade. Den Kaldede er tillige den
NB2:205 , at han har tilladt os at kalde · ham Fader, tilladt os at elske ham: hvor spildes
SLV, s. 394 synene angaaer, da bevise de · ham faktisk Intet. De Slutninger, han gjør,
Oi10, s. 394 es ikke efter det eneste af · ham faktisk om Mandagen anerkjendte christelige
EE1, s. 126 n ikke see ham, men hører · ham falde for Don Juans Kaarde. Allerede der
SD, s. 223 var det den, der havde ladet · ham falde i Fristelsen, som burde den ikke
AE, s. 331 ra Thronen i et Oprør, lad · ham falde i Slaget, lad ham forsmægte fjernt,
KM, s. 16 aadte i Baggrunden for at lade · ham falde som et Offer for Pharaos Vrede, men
IC, s. 175 Nei, Den som elsker Christum, · ham falder det ogsaa saare let at forstaae,
CT, s. 236 og Den, der siger det, · ham falder det slet ikke ind at blive opmærksom
CT, s. 236 og Den, der siger det, · ham falder det slet ikke selv ind, ikke i fjerneste
NB10:53 re-Penge – for at bibringe · ham falske Begreber, der blot kunne gjøre
BOA, s. 128 e Bekjendte – som dog i · ham fandt et saa friskt og saa forfriskende
Papir 454 gamle Bekjendte, der dog i · ham fandt et saa friskt, saa riigt, saa mægtigt,
DJ, s. 74 ee Don Juans Overlegenhed, see · ham fange Fluer med Slikkeri, see, at han har
Papir 1:1 tan at paagribe ham og holde · ham fangen indtil videre. / pag. 97. d 30 Oct.
NB12:175 tning bekiendt Mand, satte · ham fangen og sagde til ham: denne Sag vil
SLV, s. 369 været fristet til at lade · ham fare og at opgive Taalmodigheden, hvilket
TS, s. 79 jen saaledes, som I have seet · ham fare til Himmelen. / / Bøn / / Herre
EE1, s. 312 Afskeed med den Elskede. Lad · ham fare! – Situationen er gunstig, Øieblikket
AE, s. 240 t vil jeg tilegne mig og lade · ham fare. Saaledes ogsaa med Experimentet.
SLV, s. 453 ogen ond Hensigt, som gjorde · ham farlig, er at forføre Eder til i en
EE1, s. 102 e er Alt skudt forbi. Hun er · ham farlig, fordi hun er forført. I samme
EE1, s. 102 mme Forstand, bliver Zerline · ham farlig, naar hun er forført. Saasnart
EE1, s. 102 ved det Almindelige, hun er · ham farlig. / Don Juan er altsaa Forfører,
EE1, s. 102 Juan ikke har. Derfor er hun · ham farlig. Det er altsaa igjen ikke ved det
Papir 589.a vde Styrelsen i mig bragt det · ham farligste Msk. ham paa Siden. / , i Retning
BMT, s. 218 den næst Prof. Nielsen vel · ham farligste til at sige det, Dr. Stilling,
NB20:18 det at Peter fornegtede, det gav · ham Fart siden, thi han havde angrende uendelig
OTA, s. 359 Menneske, istedenfor at give · ham Fart til at stræbe, bedaarer Indbildningskraften,
NB20:18 vde forfulgt Menigheden, det gav · ham Fart, thi han havde uendelig Meget at gjøre
Brev 75 og Tanken om at skulle sige · ham Farvel optager enhver anden. Baade hun
NB10:20 hilste jeg paa ham, bød · ham Farvel, med den Godmodighed, som jeg altid
SLV, s. 110 ste, thi Beslutningen holder · ham fast der, hvor Forelskelsen fængsler
OTA, s. 338 n faae Lægen fat og holde · ham fast ved hans Ord som en Bedrager, thi
SLV, s. 155 aa sandt Beslutningen holder · ham fast! Eller skulde maaskee det Sprog, den
NB27:78 men Dette staaer under Alt · ham fast, at der fra Guds Side Intet er i Veien
KG, s. 61 en til denne Eneste, ja holder · ham fast, at det er Selvkjerlighed, det seer
NB23:44 delig og fix Forstand staaer det · ham fast, at han og hans Partie: de ere Χstne.
EE2, s. 324 d Gud vil Du stride og holde · ham fast, han skal ikke kunne løsrive sig
SLV, s. 392 n har vovet Alt for at holde · ham fast, og han nu, ganske conseqvent fra
NB:83 or at forhindre En i at holde · ham fast, saaledes gjør Naturvidenskaben
4T44, s. 322 e faae ikke Tid til at holde · ham fast, thi han løber. Men prøvet Lidelsen
NB29:92 hyre Magt, at hun kan holde · ham fast. / Qvinden har, ganske anderledes
NB23:207.b denne Ro, hvormed det staaer · ham fast: at saa meget om Aaret at leve af,
KG, s. 197 e dog kun være at sætte · ham fastere i Misforstaaelsen, hvis En vilde
KG, s. 94 udtrykke i Dit Liv, at Du med · ham fastholder denne Forstaaelse som den eneste,
AE, s. 304 litie sig hans Person og faar · ham fat i Skjøderne, dog ikke i Qvalitet
CT, s. 91 første Herre ikke kan faae · ham fat, eller vel endog flygte til saa forandrede
SLV, s. 116 eligere, hans Rigdom gjør · ham fattigere. Han standser ved, hvad han vel
NB28:7 deles angerløs, om Gud befaler · ham fE at faste i 10 Dage, hvilket er Dødsdom
NB22:86 o, mon han da vilde meddele · ham fE. en Efterretning, hvori der var den
BA, s. 423 Medlidenhed ikke havde gjort · ham feig, saa at han sig selv betræffende
4T44, s. 340 e ham hans Kraft og gjøre · ham feig. Det er tvertimod omvendt, Den, Gud
4T44, s. 340 ældige Haand, der gjør · ham feig; Ingen skal frygte for at betroe sig
4T44, s. 329 bet, hvis Erindringen slog · ham feil, saa han ikke hørte Prædikenen
NB8:44 ogsaa i ædel Forstand gjør · ham fiin og zart. Man kan forsøge det paa
AE, s. 115 t hegelske System: at man ved · ham fik et System, det absolute System færdigt
AE, s. 43 ent meget, forsaavidt den ved · ham fik Form, blev tvungen ind i dialektisk
AE, s. 440 g end med Sovekammerater, lad · ham finde det i sin søvnige Orden, at han
BB:7 høieste Gaver, for at lade · ham finde Livet behageligt. F: fordømte
BI, s. 144 tager af Plato vil nemlig hos · ham finde to Arter af Ironi. Den ene er den
NB19:43 ersteegen uforlignelig. Hos · ham finder jeg sand og ædel Fromhed og eenfoldig
Not3:16 auberer«. Angaaende · ham findes der tvende Stykker det ene efter
AE, note af det Religieuse. Som der hos · ham findes en Analogie til Troen, maa der ogsaa
NB30:93.a levede, og S. har ogsaa efter · ham flere Gange brugt det mod mig. / Om mig
HCD, s. 180 ogen Dannets Mund; og at lade · ham flere Gange gjentage dem, det er jo saa
FB, s. 103 en nidkjære Kritik vil lade · ham flere Gange staae Skoleret; han gruer for
Papir 466 , det Numeriske, at skaffe · ham flere og flere Millioner af – Ikke
NB2:91 er en Geistlig. Saa fører hun · ham flere Steder omkring, men intet Sted synes
Papir 340:15 faldne Slægt – · ham flokkes en nysgjerrig Mængde om: kan
EE2, s. 125 vivlelsen vil til at gjøre · ham flot, føle sig saa stærk, fordi han
3T43, s. 88 else. Men medens Alt uden om · ham foer hen i Forfængelighed, hurtigere
Oi7, s. 309 inde i Sligt, naar man opgav · ham Folkemængden i en stor By, maatte kunne
3T44, s. 259 er villig til at erklære · ham for » den Elendigste blandt Mennesker«
SD, s. 168 er; Præsten introducerer · ham for 10 Rdlr. i Evigheden – men et
DS, s. 224 en Maade, at man erklærede · ham for afsindig, og saa ganske rolig igjen
BOA, s. 154 uden at man dog kan beskylde · ham for alle de Chicanerier som ellers ere
3T43, s. 100 Livet. Dette Haab indestaaer · ham for Alt. Hvo gav ham ogsaa dette Haab uden
SD, s. 195 le christelige Anskuelse var · ham for alvorlig, især i en tidligere Tid
NB20:57 te for at Sagen kunde blive · ham for alvorlig. Dog lad os antage det. /
NB18:13 saa kunde det let være blevet · ham for alvorligt, nei han polemiserede mod
4T44, s. 349 Ophøiethed, som fritager · ham for at bekymre sig om det Mindre: kun ved
AE, s. 272 en Marginal-Oversigt fritager · ham for at besværes af den Ansøgendes
BA Synden, da forlader Betragtningen · ham for at betragte Begyndelsen af ethvert
4T44, s. 372 ham – men vel angribe · ham for at bevæge ham til Enighed. Og maatte
SLV, s. 390 r tilstede, hvad der frelser · ham for at blive comisk, men han kan dog ikke
NB2:52 ede. De ville gjerne beundre · ham for at blive ham qvit ɔ: Braadden i
IC, s. 198 vi have blot at slutte os til · ham for at dele Seieren med ham; kun ingen
NB23:153 Joh., da Χstus kommer til · ham for at døbes: jeg haver Behov at døbes
AA:12 ust. Han netop hengav sig til · ham for at faae Oplysning og havde den altsaa
BB:8 des Djævelen har virket paa · ham for at forføre ham. / I No 2 forekommer
CT, s. 189 der blev ikke brugt Magt mod · ham for at fratage ham end det Mindste, nei,
NB30:98 e Magter opmærksomme paa · ham for at frelse ham: en elskende Qvinde –
Papir 270 ngang skulde aabne sig for · ham for at føre ham Døden imøde, der
NB11:69 nfoldighed som Ironie, raser mod · ham for at gjøre ham angest og bange –
Papir 97:1 Øvrigheden forfølger · ham for at gribe ham, og Mængden derimod
NB16:90 e, at det maaskee just hænder · ham for at hjælpe ham til at blive Herre
EE1, s. 213 ke at stige ned i Graven til · ham for at samtale med ham. Men denne Indskrift,
NB36:37 .s Død, eller styrter ind paa · ham for at slaae ham ihjel. / / /
3T43, s. 80 et Menneske og da bliver hos · ham for at spotte ham. Nei Kjerligheden bliver
JJ:400.a / – Man kan ikke beskylde · ham for at sætte sit Lys under en Skjeppe;
NB20:57 ønske at være samtidig med · ham for at søge Hjælp hos ham. / Lad
CT, s. 90 bedst, tjener til at fritage · ham for at sørge trøstesløst. /
NB22:53 tigt, og man kunde ikke beskylde · ham for at udelade Efterfølgelsen«.
EE1, s. 267 un lover at gjøre Alt for · ham for at udsone ham med Faderen og selv faae
AA:12 lles Moder søgte at skjule · ham for at undgaae den hurtige, hæderlige
Oi5, s. 241 saa inbrünstigt at takke · ham for at vi ere det, haabe vi at slippe for
NB23:82 tligen / Francke / Man beskyldte · ham for at ville stifte en ny Religion o: D:.
EE1, s. 264 hun ham til Naade, erkjender · ham for at være den Samme o. s. v. Rinville
NB22:154 Ubetydelige, ei heller beskylde · ham for at være en Hykler. Nei, han er ganske
FP, s. 25 cter, han taler med, beskylder · ham for at være forsætlig Sophist etc.,
FP, s. 23 t og upsychologisk at beskylde · ham for at være sentimental-idyllisk. Det
NB30:58 e ham til at mene, at jeg ansaae · ham for bedre end de Andre. / Nei, det er eens
NB16:31 ed, at hans Ubekjendthed sikkrer · ham for Bekjendthedens Lidelser. Og saa har
PS, s. 263 es med Fornøielse fritager · ham for Betalingen, da han vel ikke uden Bedrøvelse
YTS, s. 268 han maaskee bedrog, der sloge · ham for Brystet og sagde » Du er en
NB23:51 ikke vare langtfra at ansee · ham for Captainen, og det var tydeligt at dette
EE1, s. 260 , hun vilde ogsaa have taget · ham for Charles. Hun forvexler da Rinville
NB14:147 staaelse først at ansee · ham for den forlorne Søn, da han havde sat
AE, s. 433 t jeg i Adresseavisen takkede · ham for den herlige Tale, han uanmodet holdt,
3T43, s. 96 mmelig Gru bemægtiger sig · ham for den Magt, der saaledes vil lunefuldt
NB2:177 e Kjerlige, saa maa Verden ansee · ham for den Selvkjerlige. / .... Mængden
EE1, s. 214 Betænkning at erklære · ham for den Ulykkeligste? Da lod det sig forklare,
IC, s. 64 lutte sig til en Gal og ansee · ham for den Vise«. / Siig ikke, at
KG, s. 336 med den Elskede, vilde takke · ham for den, mon da ikke han, hvis han var
2T43, s. 51 d for, og derfor takker jeg · ham for den. Du fortolkede det apostoliske
KG, s. 114 e bestandigt ligesom at vinde · ham for deres Forestilling om hvad Kjerlighed
KG, s. 334 n Kjerlige vil? Han vil vinde · ham for det Gode og Sande. Men at være overvunden,
AE, s. 164 – og dog skal jeg takke · ham for det Gode, jeg veed er et Gode, hvilket
AE, s. 164 i Lighed med mig. Jeg takker · ham for det Gode, som jeg veed er et Gode;
NB2:51 læde sig med os, naar vi takke · ham for det Gode. Hvad er dog et Msk, at Du
IC, s. 55 dersom jeg virkeligen ansaae · ham for det Overordentlige, i Ord hænger
NB32:15 e mod en Saadan og beskylde · ham for det rædsomste Hovmod. Thi Christd.
NB13:35 n til Gud: at jeg takkede · ham for det ubeskrivelig Gode han har gjort
NB7:110 om Døende, at jeg takker · ham for det ubeskrivelig Gode, han har gjort
NB10:102 at jeg ret maatte takke · ham for det ubeskrivelig Gode, han har gjort
NB16:47 i Faren. / Da tænker jeg mig · ham for Dommeren ( og jeg vil nu danne et Par
TSA, s. 107 og vel falde paa at beskylde · ham for Dybsindighed paa Grund af et ligefremt
BOA, s. 223 dog vel falde paa at beskylde · ham for Dybsindighed paa Grund af et ligefremt
4T44, s. 363 , han vilde dog aldrig vinde · ham for Dyden, thi hvis dette skulde skee,
BI, s. 245 man i een Betydning vil ansee · ham for en Conclusion af Fortidens Præmisser,
NB15:53 ngest for, at Nogen skulde ansee · ham for en Degn! / Vor Tids Afgud, Tyran er:
NB11:146 dt, uagtet han dog baade anseer · ham for En der har gjort stor Skade, og for
AE, s. 232 lle Ubehagelighed, anseer man · ham for en Dæmon – eller for dum;
OTA, s. 423 ra, at man medlidende anseer · ham for en eenfoldig Person, beklager ham som
Oi9, s. 377 rne, sig mod ham, erklærer · ham for en Egoist, en rædsom Egoist, at
JC, s. 20 dparten tale heelt ud, spurgte · ham for en Forsigtigheds Skyld, om han havde
NB30:102 stikke i at lee, de vilde ansee · ham for en gal Mand, som kalder dem en agtværdig
BI, note llede af hende, fordi de ansaae · ham for en kjælen Citharspiller, der ikke
BOA, note g til at tænke, saa ansee de · ham for en Lediggænger og en Særling.
NB19:35 g – det var jo at beskylde · ham for en næsten vanvittig Art Selvmodsigelse.
JJ:25 krænkede ham var, at han ansaae · ham for en slet Citarspiller. / Philostratus.
NB5:95 modighed mod Gud, men anseer · ham for en Tyran man snarere smigrer end elskende
Not3:6 ligesaa meget har man dadlet · ham for en vis » Lauheit in sittlichen
NB26:86 at det er det Fordrede, fritager · ham for enhver Bekymring betræffende om
CT, s. 180 ige Forældre sende Bud til · ham for enhver Ubetydelighed, saa det Hele
NB30:117 man ikke troe ham, eller ansee · ham for et skikkeligt Msk. thi Kjød og Blod
NB32:50 endog fristes til at ansee · ham for et svagt Msk, som det er let at narre.
AE, s. 222 tage i Betænkning at ansee · ham for et virkeligt Menneske ( thi at Inderligheden
EE1, s. 184 der har fængslet mig til · ham for evigt, det er ikke et Bedrag. En Bedrager
SD, s. 150 aa langt fra at Nogen anseer · ham for fortvivlet, at han just er et Menneske
BOA, s. 185 Jesus har budt ham eller budt · ham for Fremtiden, men om: at Jesus har viist
BOA, s. 185 han jo selv: at Jesus bød · ham for Fremtiden; men Spørgsmaalet er ikke
NB3:16 lag, saa kan Ingen indestaae · ham for Følgerne. Mit Corps er just den
AE, s. 83 eværende virkeligen anseet · ham for gal ( thi ifølge Plato og Alcibiades
NB5:56 t være glemt med at man ansaae · ham for gal, at man ( hvad der er Historisk)
AE, s. 431 a vilde han rimeligviis ansee · ham for gal, eller antage, at der maatte stikke
SD, s. 235 er os sikkre os ved at ansee · ham for gal, eller, hvis fornødent gjøres,
AE, s. 431 t i Veien: da vilde han ansee · ham for gal, takke for Gaven – og derpaa
JJ:333 in Tale, saa vilde man ansee · ham for gal. Allerede en saadan Yttring af
SLV, s. 410 en, saa vilde vel Alle ansee · ham for gal. Men det at troe er netop ligesom
EE1, s. 48 vel have Ret i at erklære · ham for gal. Philosophen er da bestandig æterno
EE2, s. 224 nde at helbrede ham, at vinde · ham for Glæden. Du spænder Dig da, som
PCS, s. 137 lant mod Mennesket at fritage · ham for Hale. Dog veed man af Physiologien,
NB18:85 d, med Tak til, at lønne · ham for hans Arbeide. Ja dette er i sin Orden.
TSA, s. 109 unde over, den er ikke givet · ham for hans egen Skyld, han er tvertimod i
Brev 5 lig skriver til Chr. Lund og takker · ham for hans Godhed. Jeg troer ikke let, at
BI, s. 108 r, hvorledes Socrates haanede · ham for hans Kjærlighed, og da tilføier:
Papir 196 Bønder tage imod ham og takke · ham for hans og hans Faders Kunst i Sygdom,
G, s. 75 eske mener, at en Ulykke rammer · ham for hans Synders Skyld, da kan det være
4T44, s. 329 stampede mod Braaden, saaret · ham for hans øvrige Liv med en Erindring,
LP, s. 53 være istand til at befrugte · ham for hele hans Liv. / See vi nu til det
SLV, s. 415 agt over ham og maa erkjende · ham for Helt, men da siger det Religieuse:
PS, s. 262 nder, hvis Nogen vilde sigte · ham for historisk Upaalidelighed, men mere
KG, s. 374 nu først: kort, han bedrog · ham for Hunderdaler-Sedlen. Herover blev den
Oi8, s. 357 de Andre, thi Du anerkjender · ham for hvad han er – men i Skjulthed,
Oi8, s. 347 dhed, lider Det at anerkjende · ham for hvad han er, eller, hvis der ingen
Oi8, s. 357 er jo Leiligheden: anerkjend · ham for hvad han er, og Du vil komme til at
Oi8, s. 350 Samtidighed havde anerkjendt · Ham for hvad Han er. Al Stadsen bag efter,
Oi8, s. 347 d i Samtidighed at anerkjende · ham for hvad han er. Pas vel paa dette om Samtidigheden;
Oi8, s. 346 fuldt og heelt anerkjendende · ham for hvad han i Sandhed er. Det Christus
Oi8, s. 350 ordringen – anerkjendte · ham for hvad han i Sandhed er: saa har Du at
BOA, s. 171 e, samt om at jeg ved at tage · ham for hvad han udgav sig for har været
IC hiin Samtid, at den ikke erkjendte · ham for hvad han var, en Ugudelighed, at den
AE, s. 9 gs Skyld i Legen har spurgt · ham for hvem han da egentligen hang. Men saaledes
EE1, s. 299 Stemninger, ingen Tanke var · ham for høi, ingen for fortvivlet, han kunde
Papir 276:3 Stemninger, ingen Tanke · ham for høi, ingen Forvildelse for fortvivlet,
NB9:42 det var meget dybsindigt men · ham for høit« Jeg svarede: Deres
SD, s. 199 r forarges han? fordi det er · ham for høit, fordi han ikke kan faae det
NB19:28 tilstaae oprigtigt, at Sligt er · ham for høit, og saa barnligt glæde sig
DS, s. 202 ikke for et Menneske, det er · ham for høit.« Men kan da det, som
BOA, s. 196 ve været nødvendige for · ham for i Begeistringens Begyndelse at kunne
OTA, s. 352 da enhver Anseet flyede · Ham for ikke at mistænkes, da selv den Bedre
NB10:13 Forhold til mig » det er · ham for inderligt til at han kan tale derom«.
SLV, s. 259 men mellem 11 og 12 fik man · ham for ingen Priis til at lade være at
NB7:104 en Trøst, at Msk. ansaae · ham for kjerlig, saa var det dog Lindring.
NB20:8 den stikker. / At jeg anseer · ham for langt, langt, langt den Stærkere
FB, s. 175 aldede Hyklere, den prisgiver · ham for Latteren. Dette maa være nok for
EOT, s. 265 an ikke kan aande den, Alt er · ham for let, fordi hans Sind er saa tungt
OTA, s. 404 ved, at Evigheden vil finde · ham for let. Eller hvis den Lidende dog en
OTA, s. 403 eier ham, skal den vel finde · ham for let; thi jo tungere et Menneske saaledes
Brev 75 Derimod kunde man vel sigte · ham for Letsindighed, naar han siden, paa en
AE, s. 494 derlighed for Gud? Ja, den er · ham for lidt, han kjender den ikke, han, som
KG, s. 170 ndte ikke sit Øie bort fra · ham for ligesom at blive uvidende om, at Peder
3T44, s. 256 for ringe, dens Maalestok er · ham for lille. Men Ungdommens Fremfarenhed
TTL, s. 461 dt nærmere, men kun bedrog · ham for Livet. / Alvoren forstaaer da det Samme
EE1, s. 301 at Cordelia beskæftigede · ham for meget til ret at have Tid til at see
IC, s. 240 Virkelighedens Fare, det var · ham for meget, personligt ønskede han at
NB16:90 enseende, da det vilde forstyrre · ham for meget. / Skeer det alligevel, saa er
Papir 465 de endnu derfor ikke ansee · ham for min ivrigste Modstander, o, nei, Biskop
LP, s. 9 d« og i Sandhed anseer · ham for min oprigtige Ven, mit alter ego, er
Oi4, s. 206 impelhed, istedetfor at holde · ham for Nar i Pragtbygninger, lad det atter
NB33:29 , og vil mindst, at det at holde · ham for Nar skal kaldes Χstd. Gud som
CGN, s. 155 t holde Gud for Nar, at holde · ham for Nar ved Hjælp af en saadan officiel
Oi1, s. 134 se: at dyrke Gud ved at holde · ham for Nar, at jeg af al Magt skal stræbe,
NB32:131 re Nar af Gud, at holde · ham for Nar, at lade ham sidde og vente i Himlen
Oi1, s. 135 Navn af at dyrke Gud at holde · ham for Nar, hvilket jeg – der rigtignok
Oi1, s. 135 det at dyrke Gud er at holde · ham for Nar. / Ja, saaledes maa det gjøres;
Papir 470 skjule, skule eller holde · ham for Nar. / Svar nu ganske uforbeholdent,
Oi6, s. 262 sten, dyrker ham ved at holde · ham for Nar; han skulde tie dertil, og ikke
Oi10, s. 416 de Mange ansee det Hele med · ham for Nul und Nichts. / Da kommer der til
DS, s. 149 tænkt paa at ville træde · ham for nær eller tale til Andre om ham,
4T44, s. 302 estedsnærværelse er Du · ham for nær til at han kan see Dig; i Din
NB27:47 tand at man skulle træde · ham for nær, gjøre ham til for lidt.
OTA, s. 165 ke jordisk og timelig kommer · ham for nær, men kun evigt erindrer, hvad
SLV, s. 441 l nok opdage, naar Livet kom · ham for nær, men saa længe man selv er
EE1, s. 306 ee Gjenstanden, fordi den er · ham for nær, naar Læbe er lukket mod
OTA, s. 281 knibende og trykkende kommer · ham for nær, saa han ømmer sig næsten
SD sig, at Mennesket ikke kan komme · ham for nær. Forargelsens Mulighed er det
CT, s. 212 bevise ham den, uden at komme · ham for nær. Og formodentligen vil han ogsaa
NB16:25.a Angesten vedbliver at være · ham for overmægtig, og forhindrer ham i
NB30:60.a gjøre H. Uret ved at sigte · ham for Plagiat. Derimod kunde man maaskee
3T44, s. 256 Erfaringen, da dens Maal er · ham for ringe, dens Maalestok er ham for lille.
KG, s. 371 oende til ham, var kommen til · ham for saadan underhaanden at faae at vide,
KK:5 ogos var et blot Ord og sigter · ham for Sabell.. Mohler viser de mange Fordreielser
NB18:68 i den Grad trænger han til · ham for Sagens Skyld – og saa fordi han
DS, s. 220 dem skal det lykkes at vinde · ham for Sammenholdet? Han tilhører hverken
KG, s. 333 e ham for sig, eller at vinde · ham for Sandheden og sig, ikke at vinde ham
IC, s. 195 desto mere anklage Menneskene · ham for Selvkjerlighed. Og hvis han lever i
KG, s. 333 ndheden og sig, ikke at vinde · ham for sig ved at bedrage ham. Men jo dybere
DS, s. 219 Maade kunne ønske at vinde · ham for sig, blot at han opgav dette Overdrevne:
KG, s. 333 i Sandhed ønsker at vinde · ham for sig, eller at vinde ham for Sandheden
EE1, s. 257 tage ham med det Gode, vinde · ham for sig, han fortæller ham oprigtigt
Papir 1:1 Tilsidst tog Churf. af Trier · ham for sig, men nu brugde L. Gamaliels Ord.
NB:7 tte ham negativt; jeg roser · ham for Sikkerhed i at gjøre sin Stilling.
KG, s. 276 unden, gjøre sig elsket af · ham for sin Kjerlighed; den stakkels Hofmand,
NB7:75 rt Msk som Trediemand ansaae · ham for skyldig og uden videre sagde til ham:
NB17:36.b med ham, og da intet Middel er · ham for slet for at naae sin Hensigt, lykkes
NB11:161 saa maaskee endog fritage · ham for Straffen, ell. i ethvert Fald lade
DD:99 fordi Salighedens Soel-Lys skinner · ham for stærkt i Øiet. – / Hvorvidt
AE, s. 83 e Mening idetmindste at ansee · ham for sær, ατοπος);
Brev 268 er paa, da jeg blot anseer · ham for Thiers' Redskab. / Dog Spøg til
OTA, s. 281 store Samliv, der vil vinde · ham for Tilværelsens store Fællesskab.
Papir 270 ngsler ham ikke, Verden er · ham for trang. Mægtige Længsler en hellig
NB14:147 Faderens Huus bliver · ham for trangt«. Saaledes er det selv
BA, note elsen er en religieus Kategorie, · ham for transcendent, Bevægelsen i Kraft
OTA, s. 353 taler saaledes. Judas solgte · Ham for tredive Secler, men Pilatus vilde sælge
EE1, s. 221 men Virkeligheden var · ham for tung, Sværmeriet forsvandt, han
NB17:15 e en Mand paa Gaden og udskjelde · ham for Tyv« o: s: v:; Publikum er
SLV, s. 159 fholde ham fra at erklære · ham for uberettiget; han har ikke det Mindste,
EE2, s. 318 n syntes hans Virksomhed var · ham for ubetydelig? Nu derimod har han gjenvundet
IC, s. 199 r al ligefrem Tilslutning til · ham for uden videre at tage sig hans Seier
NB27:23 Modenhed, da er Gud blevet · ham for uendelig Ophøiethed, til at han
Papir 375 af Biskop M: ved at antage · ham for ung. Thi just dette er det Beundringsværdige,
EE:102 elses Skyld bød os at forkynde · ham for Verden; thi Himlens Hære forkynde
SD, s. 178 gt for at det skulde føre · ham for vidt. Derimod føler han ikke sjeldent
SLV, s. 63 re for en Mand, er at komme · ham for Øie i det rette Øieblik, dog
OTA, s. 299 ymrede i Veemod, det sortner · ham for Øiet, Naturens Skjønhed blegner,
4T44, s. 371 det paa Sinde, ret at vinde · ham for Ønsket. Og Striden er Gud velmeent;
KG, s. 258 ham, at Evigheden indestaaer · ham for, at der altid er Haab. Thi ikke haaber
NB26:30 de Afgift, saa indestaae de · ham for, at det er Guds Velsignelse, at det
NB3:28 denne Forbrydelse, og takker · ham for, at det hidtil er forundt mig. Der
4T43, s. 150 ken, at hun kom til at takke · ham for, at han gjorde hans Pligt, som var
KG, s. 81 mme Fordærvethed indestaae · ham for, at han har – den gode Tone.
KK:5 lea paa Synoden i Tyrus sigter · ham for, at han i sin Tid er sluppen ud af
SFV, s. 103 rigtigere, man kan indestaae · ham for, at han skal blive det. Som »
NB3:77 or det andet, jeg indestaaer · ham for, at han skal blive det. Som »
BI, s. 229 n har ( Forchhammer) beskyldt · ham for, at han var Aristokrat. Dette maa naturligviis
NB13:86 Udbredelsen, indestaaer jeg · ham for, at han øieblikkeligt har endnu
NB11:175 r hans Forstand indestaaer · ham for, at have fundet et Sted, hvor Fristelsen
JJ:144 e ham hele Timer, som jeg betalte · ham for, blot forat det ikke skulde krænke
BOA, s. 274 e være taabeligt at dadle · ham for, deels vedkommer det jo Ingen, og deels
PH, s. 57 og hvad jeg helst vilde takke · ham for, jeg valgte Dem, Hr. Professor! jeg
SLV, s. 374 ed hende, det indestaaer jeg · ham for, og især og allerbedst den Pige,
SLV, s. 13 Lærer, der selv kan skrive · ham for, saa behøver jeg den ikke.«
EE2, s. 233 aghed, man ikke kan frikjende · ham for. At et Menneske ønsker at være
Papir 478 igede En til at respektere · ham for. Og var han i denne Henseende Virtuos;
AE, s. 73 ske beundrende at turde takke · ham for; hvad jeg atter med stolt Paaholdenhed
SFV, s. 13 lt, conseqvent, ikke anklager · ham for; thi jeg er jo i den sande Selvfornegtelses
SLV, s. 151 ge Gave) har hun aldrig seet · ham forandret, saa lidet som hans Forelskelse
NB24:52 let Dig, i Aarenes Løb finder · ham forandret? / Lad os kun tale ret mskligt
AE, s. 209 betragte Christendommen. Lad · ham forarges, han er dog et Menneske; lad ham
JJ:151 ud velsigner i religieus Forstand · ham forbander han eo ipso i verdslig. Saa maa
Oi8, s. 364 m paa Afvei, paa Syndens Vei: · ham forbarmer den guddommelige Retfærdighed
SLV, s. 403 sit negative Tryk hjælper · ham forbi det Metaphysiske ( thi der ligger
OTA, s. 392 unde den Rige, som kjører · ham forbi i en magelig Vogn. Thi Landeveien
SLV, s. 260 ledes mangen fattig Kone gik · ham forbi med sine Børn og hilste saa venligt
OTA, s. 296 lige Lærer, Fuglen, flyve · ham forbi og minde ham om det Glemte, blot
2T44, s. 198 me Øieblik ilede en Anden · ham forbi saa hurtigen, at han svimlede ved
JC, s. 39 lev vred paa Pyrrhon, der gik · ham forbi uden at hjælpe ham op, men tvertimod
2T44, s. 201 selv forskyldte, at den gik · ham forbi uden at hjælpe. Derfor kalde vi
EE1, s. 218 vt, da denne Alder var gaaet · ham forbi uden egentlig Betydning, men som
Oi8, s. 352 , den ene Gang, som nu er for · ham forbi! Og man havde jo havt det i sin Magt;
EE1, s. 33 ndnu større Hast kjører · ham forbi, eller Knippelsbro gaaer op, eller
2T44, s. 202 erste Grændse, da maa den · ham forbi, han dømmer den, men styrker den
2T44, s. 198 saa hurtigen ilede de Andre · ham forbi, og hver Gang dette skete, gik der
4T44, s. 329 stille, hvis Erindringen kom · ham forbi, saa han hensank i bange Grublen
SLV, s. 260 a den fattige Kone var gaaet · ham forbi, saa rystede hun paa Hovedet. Situationen
BI yder ikke saa meget til at springe · ham forbi, som til ved Ideens Hjelp at mane
KG, s. 85 mme Øieblik virkeligen gik · ham forbi, var Næsten: det opdager han maaskee
Not11:28 gt til at lade dem passere · ham forbi. Dette er Læren om Ideer og Urbilleder,
NB10:198 stus, at han blot blev · ham Forbilledet, og han nu ved egne Kræfter
SFV, s. 32 blev tvunget til at dømme, · ham forbittret, indtil Raserie forbittret,
Oi8, s. 364 eller slet ikke til! – · ham forblinder Styrelsen, saa det skuffende
EE1, s. 14 eg ham meget forbunden og lod · ham forblive i Troen. / Et flygtigt Blik paa
NB23:155 ligt Udtryk for at det var · ham forbudet at tale, og at det Hele med et
LP, note ikling maa i høi Grad være · ham forbunden for, at han har foretrukket at
BA, note r meente, at Gud maatte være · ham forbunden, fordi han havde beviist Treenigheden;
AE, s. 563 r har en virkelig Elskerinde, · ham forbyder Troskab og Sømmelighed at hænge
IC, s. 124 synlighed kan tydeliggjøre · ham Fordeel og Tab, kan svare ham paa det Spørgsmaal,
KG, s. 90 st, hvilket Sammenhold der er · ham fordeelagtigst), at stille sig selv paa
CT, s. 203 t trænge til Gud, at elske · ham fordi Du trænger til ham, Du den Lykkeligste
NB32:145 og Verden som mishandler · ham fordi han er Gud lydig. / En Kirkefader
TTL, s. 406 jo ingen Grund til at anklage · ham fordi han erobrede det, men heller ikke
NB26:68 rt vil sende ham dem, han elsker · ham fordi han haaber, at Gud vil afværge
CT, s. 198 til Gud, slet og ret at elske · ham fordi man trænger til ham. Det Menneske,
IC, s. 178 var dømt fra Livet – · ham fordrede Folket frigivet, ham raabte de
NB3:72 Stratenrøver Barrabas – · ham fordrede Folket frigivet. Ikke sandt
EE1, s. 261 og det Comiske i, at man af · ham fordrer nærmere Oplysning. Den fuldstændige
AE, s. 349 ive Christen. At der ogsaa af · ham fordres den yderste Anstrængelse for
TTL, s. 433 r Dag skal fordre opfyldt, af · ham fordres der jo en Beslutning, og i denne
LF, s. 29 n bruger om den Lærende, af · ham fordres, at han skal være lydig; men
KG, s. 105 erlighed ingen Fritagelse for · ham fordret, ikke den ringeste, ikke en Hviids.
F, s. 515 erfundig Maade skulde fraliste · ham Fordringen paa at kaldes min Velgjører,
BOA, s. 111 r ikke være Tale om den af · ham foredragne Lære, om den er kjættersk
NB15:122 g bestandig en ny Formular · ham forelagt – hvis han underskriver
NB15:122 rt igjen, og en Formular · ham forelagt – hvis han vil underskrive
JJ:168 ie med den Elskede, for at trodse · ham forelsker sig i en Anden. Derved viser
TTL, s. 430 kalder disse Tanker frem, lad · ham forelægge sig selv det Spørgsmaal:
TTL, s. 430 være Alt for hinanden. Lad · ham forelægge sig selv det Spørgsmaal:
NB29:73 da Conditionerne blive · ham forelæste, at hvis han ikke kan betale,
LA, s. 40 noget anderledes og saa lade · ham forenes med Claudine; at lade Mariane lide
TTL, s. 416 lle lærer paa, hvad der er · ham foresat, og nu maaskee siger til den voxne
NB32:106 beregnet paa at berøve · ham Forestillingen om sig selv. / Og dog er
OTA, s. 244 d, Standhaftigheden lærte · ham Forfarenhed, Forfarenheden lærte Haab;«
BOA, note n sørgelig Confusion at kalde · ham Forfatter. Men Skinnet smigrer Publikums
OL, s. 32 , og dersom Hr. Lehmann og med · ham Forfatteren af de 5 Stykker i Kjøbenhavnsposten
IC, s. 185 Høiheden, egentligen tager · ham forfængelig, og derved kommer til at
IC, s. 157 altsaa heller ikke, han tager · Ham forfængelig. Christus var og er jo Sandheden.
3T44, s. 257 anarre ham hans Maal og give · ham Forfængelighedens falske Maal deristeden,
NB11:155 efterligne ham: det er at tage · ham forfængeligt. Det skal gjælde om
SLV, s. 393 eal Skikkelse, der træder · ham forfærdende imøde, mod hvilken hans
NB5:145 t absolut ɔ: i Sandhed, · ham forfølge de, og sige: det er Forfængelighed.
NB10:193 denne Nederdrægtighed, · ham forfølge I. / Hvor sandt, hvad Moses
Oi8, s. 347 , atter en Prophet – og · ham forfølger han i Sammenhold med de Andre,
JJ:392 synde personligt i Ungdommen, lad · ham forføre Piger, lad ham begjere Vinen
BOA, s. 104 rklaret Noget, hvorom man hos · ham forgjeves søger Forklaringen. / En Critiker
NB7:93 e. Vil Gud det ikke, saa lad · ham forhindre det, men selv maa man ikke forhindre
3T43, s. 101 vinder Styrke ved Nøden. · Ham forhjalp Modgang til en Bekræftelse
3T43, s. 94 om Forklaringen, der gjør · ham Forholdet forstaaeligt, og om Vidnesbyrdet,
JC, s. 37 de maatte tjene til at oplyse · ham Forholdet mellem den Sætning de omnibus
CT, s. 124 Den, der vil have dette Haab, · ham forhverver Trængselen det. / Saaledes
BI, s. 341 a Hegels Forkjærlighed for · ham forklare; han er det Negatives metaphysiske
Brev 29 æst Gud, kan vendte at see · ham Forklaret i et Bedre Fædreneland: den
FB, s. 183 imlens Villie ikke var bleven · ham forkyndt ved en Augur, dersom den aldeles
FB, note lgende: Dødsdommen bliver · ham forkyndt, i samme Øieblik døer han,
NB32:131 den gudd. Fordring som er · ham forkyndt, springer ud paa Dybet ɔ:
FB, s. 204 Helt. Hans Dødsdom bliver · ham forkyndt. I det Øieblik døer han,
TAF, s. 289 ste Synder er Kjerlighedens: · ham forlades Lidet – fordi han kun elsker
3T43, s. 84 . Thi den, der elsker meget, · ham forlades meget. Og dette er Kjerlighedens
NB31:86 ærge sig mod ham, at see · ham forladt forhadt forfulgt – uden at
EOT, s. 272 ivl, om hans Synder ogsaa ere · ham forladte, han vil jo finde Trøst i ligesom
EE2, s. 49 Menneske det Puds at gjøre · ham forliebt, barmhjertig nok; thi det er dog
3T44, s. 238 e Prædikeren, at fraliste · ham Formaningen, hvilket jo dog var sørgeligt,
KG, s. 76 kabet med det andet, lærer · ham formasteligt og afsindigt at sige om det
NB17:99 . / I denne Prædiken slap saa · ham formdl. uafvidende en høist poetisk
SD, s. 187 mod Forfatteren, af Had til · ham formene ham at rette, og i vanvittig Trods
SLV, s. 243 men det er mig, der gjør · ham fornem, og dette er en Straf. Det er den
OTA, s. 374 et Menneske til Intet, lade · ham fornemme det Intet han er, – dertil
EE1, s. 221 Herren tog. Venner lærte · ham fornemme Tabets Bitterhed; thi Herren gav,
KG, s. 31 t andet Menneske troløs lod · ham forraadt, overgiver sig til Fortvivlelse,
NB11:41 ikke mere. Det Novellistiske ved · ham forresten har intet Værd, kun hans Tanke-Gehalt.
Papir 591 de hos dette Msk. og hjalp · ham forsaavidt Gud kan hjælpe til hvad dog
KG, s. 266 netop derfor gaaer ogsaa for · ham Forskjellen » Mit« ganske
BB:49 laaer om for ham, viser ogsaa · ham forskjellig fra den første Faust, thi
AE, note om Betydning, og i den er dette · ham Forsmagen paa hans Salighed, at han har
AE, s. 331 , lad ham falde i Slaget, lad · ham forsmægte fjernt, fjernt fra Alt, hvad
Papir 390 s sluger Angerens Hunger i · ham Forsoningen, som det for den Hungrige gjælder
NB18:28 nok ved ham men tillige for · ham forstaae Dig selv i, hvad der kan indrømmes
F, s. 523 øiere Verden, der lader jeg · ham forstaae og see, hvorledes Tankerne groe
Oi6, s. 261 t udtrykke hvad han og de med · ham forstaae ved Christendom, det er det Høieste
NB30:42 den Frihed muligen at lade · ham forstaae, at Χstd. ikke er Poesie
4T43, s. 173 uer, men underfundigen lader · ham forstaae, at den lukker aldrig sit Øie,
BI, note yerne,« og tillige lod · ham forstaae, at han deraf kunde lære den
Papir 586 il ham, fornemt vilde lade · ham forstaae, at han kun er et Dyr –
AE, s. 200 , og saaledes indirecte lader · ham forstaae, at han var i en Vildfarelse:
IC, s. 236 jer Tilfredsstillelse at lade · ham forstaae, at hans Stræben ganske har
BMT, s. 218 a Prof. Nielsen paa Prent lod · ham forstaae, at min Pseudonym havde gjort
BMT, s. 218 Stilling, atter paa Prent lod · ham forstaae, og hvad saa senere er blevet
IC, s. 79 dere af ham, vil Gud vel lade · ham forstaae, og vil i saa Fald ogsaa hjælpe
IC, s. 79 dere af ham, vil Gud vel lade · ham forstaae; men dette fordres af Enhver,
2T44, s. 219 t umuligt for Tabet at blive · ham forstaaeligt, saa indrømmes det jo ogsaa,
4T44, s. 376 rklaringen, at Gud nægter · ham Forstaaelsen og kun fordrer Troen og altsaa
AE, s. 508 nden, lidt efter lidt, skaffe · ham Forstaaelsen, thi Troens Martyrium ( at
IC, s. 134 aa længe som han meddeelte · ham Forstaaelsen. Lad os nu tænke, at den
FB, s. 167 t, der forstaaer ham, igjen i · ham forstaaer det Almene, og begge glæde
SLV, s. 18 enkelte Øieblik, forvirre · ham Forstanden. Er Grunden den, at Jacobi var
KG, s. 53 d usynlig Skrift staaer et for · ham forstyrrende Mærke, thi der staaer:
BI, s. 81 og nu er det umuligt at lade · ham forsvinde igjen. Det Øie, der engang
EE1, s. 239 nok blive Noget af ham, lad · ham forsøge sig, det er en Opmuntring for
CT, s. 194 de et andet Menneske, at troe · ham fortabt – er det det mindre, hvor
BB:7 roe, har lidt efter lidt gjort · ham fortrolig med det farlige Element, da maa
PS, s. 259 rre ham hans Bygning, og lade · ham fortryde, at han ikke først forstod
AE, s. 209 , han er dog et Menneske; lad · ham fortvivle om nogensinde selv at blive en
NB12:177 lige Synd, nei den gjør · ham fortvivlet til, totalt, en Oprører mod
SD, s. 176 Betydning, hvilket nu bliver · ham fortvivlet Udtrykket for, at han har tabt
KG, s. 48 d, ikke som han mener gjøre · ham fortvivlet, men gjøre det aabenbart,
EE2, s. 303 il, da er hans Navn Myson. Om · ham fortæller en Forfatter fra Oldtiden,
NB22:102 han blev nu Bedrager. / Om · ham fortæller Thiele ogsaa, at han, da Nysølvet
TS, s. 39 Oldtidens eenfoldige Vise. Om · ham fortælles der, at da han var anklaget
IC, s. 165 eller nægte sig hjemme. Om · ham fortælles der, at han skal have sagt:
TS, s. 63 e Folk havde tildraget sig, om · ham fortælles, at han havde en Slave, der
AE, s. 494 ede god igjen, naar hun troer · ham fortørnet; selv om hun hitter paa det
IC, s. 56 elen af min Klogskab kan sige · ham forud, at paa den Maade kommer man ingen
SLV, s. 421 igt. Sligt kunde Enhver sige · ham forud, men det hjælper ikke paa ham.
HH:19 at leve. / Og nu den Ældre · ham forudsætte vi jo om at han har oplevet
CT, s. 43 ke Rigdom; Glæde, hver Gang · ham forundes Leilighed at gjøre noget Godt
LF, s. 33 sin Mulighed, hvad der dog var · ham forundt, uagtet kun den korteste Tilværelse
TTL, s. 448 at han herligen anvendte den · ham forundte Beleilighed, men hvis han derimod
NB30:15 et i Styrelsens Magt, og de · ham forundte Evner og Forudsætninger er
KG, s. 89 Asen, og altsaa heller ei det · ham forundte Fortrin i Livet; er det Dig negtet,
KG, s. 125 stærkere Eftertryk paa den · ham forundte guddommelige Myndighed, mon det
SFV, s. 68 r for Gud betræffende den · ham forundte Reflexion. / Bekjendt som jeg
4T44, s. 348 n fristes til at tale om den · ham forundte Tid som Præsten taler, naar
NB23:183 er altfor mættet af det · ham Forundte til at være forfængelig.
TS, s. 83 om, hvilke Kræfter der ere · ham forundte. Saa er der et Øieblik i Begyndelsen
TS, s. 83 nemmelig som et Barn for hvad · ham forundtes. Og som et Barn begjerer han
Oi7, s. 307 l have Livet af den Fødte, · ham forvandlet til en Afdød, En, der lever
NB17:82 Mand hans Penge for at give · ham forvirrede Begreber derfor, han ansees
EE2, s. 253 des, at Bevidstheden herom er · ham Forvisningen om hans Væsens evige Gyldighed.
FB, s. 171 lle veilede Andre. Smerten er · ham Forvisningen, den forfængelige Lyst
Papir 1:1 randenburg. Hertug Georg lod · ham forære en gylden Pocal og mange Ducater;
Oi4, s. 214 lammer Politie-Agenten, giver · ham forøget Iver; men der er en Grændse,
CT, s. 88 sen over den Christne frelser · ham fra al Angest; Hedningens Bekymring er
EE2, s. 253 g denne Bevidsthed vil frelse · ham fra al revolutionair Radikalisme. / Her
Papir 340:3 . Og om Glemsel havde adskilt · ham fra alle Andre, og om han i Mængden
3T44, s. 233 skader ham, om den afholder · ham fra Andet eller forhjælper ham til det;
BMS artensens Udnævnelse Angreb paa · ham fra andre Sider og af en ganske anden Art:
4T43, s. 171 skulde ved sit Ord udelukke · ham fra at erhverve sin Sjel i Taalmodighed?
SLV, s. 159 estikke en Dommer og afholde · ham fra at erklære ham for uberettiget;
NB29:95 ie forhindre ham i, afholde · ham fra at gaae saa yderligt, Sympathie med
SD, s. 147 t fra sig og derved afholder · ham fra at komme tilbage til sig selv. /
EE2, s. 220 men dette Øieblik frelser · ham fra at leve i Momentet, dette Øieblik
KG, s. 365 tte maatte have afskrækket · ham fra at tale om den Kjerlighed, der elsker
KG, s. 338 re den Overvundne, at frie · ham fra at tænke bedrøvet paa Tilgivelsen,
4T44, s. 357 det jo Feighed, der afholder · ham fra at vedkjende sig det Gode. / Men Miskjendelsen
3T44, s. 275 gjør et Menneske, frelser · ham fra at være en Vordnet, der kun vil
NB21:83 re Msk. tilsidst afskrække · ham fra at være Msk., saa det maa ende med
KG, s. 338 frie En fra det Onde, at frie · ham fra at ydmyges ved at være den Overvundne,
BOA, s. 287 t Christelige. Men lader man · ham fra Barn voxe op i den Omgangs-Forestilling
SD, note e troe Apostle, der havde fulgt · ham fra Begyndelsen og for hans Skyld forladt
CT, s. 92 e ene i Guds Tjeneste frelser · ham fra Bekymringen. Denne Kjerlighed ener
OTA, s. 180 den Tvesindede Tiden skille · ham fra Betragtningen. Er dette ikke Tvesindethed:
4T44, s. 323 Tilkommende skal kunne rive · ham fra den Kjærlighed, hvori Guds Vidnesbyrd
4T43, s. 159 for Barnet, naar den kalder · ham fra den larmende Leeg, hvor han var Konge
BOA, note edens Evighedens Ansvar frelser · ham fra den reen dyriske Bestemmelse: at være
CT, s. 126 ille en Eenøiet, da tegner · ham fra den Side, hvor han har Øiet: skulde
NB2:198 aet den Idee og Ingen kunde faae · ham fra den) afhentet af Pharaos Vagt og henrettet
OTA, s. 147 ag et saadant Menneske, fjern · ham fra det borgerlige Samfund, indespær
Papir 340:13 Skjønsomhed og frels · ham fra det Onde! / Skulde da Din Naades Ubegribelighed
G, s. 95 bere Forstand hverken gjøre · ham fra eller til. Han havde da religieust
NB15:10 rgede sig, da man vilde fjerne · ham fra Embedet, er strengt taget heller ikke
EE1, s. 21 len. Denne vil da frigjøre · ham fra ethvert endeligt Spørgsmaal, om
EE1, s. 156 ar for ham selv, det frelser · ham fra ethvert forfængeligt Hensyn til
Brev 115 l Communal-Bestyrelsen have · ham fra Formandskabet i Skole-Commissionen
3T44, s. 245 ide, hvad det var der skilte · ham fra Gud, om det Adskillende end hos den
SLV, s. 77 laddins Sværd, der skiller · ham fra Gulnare; og dog fornemmer den Erotiker,
BOA, s. 205 for Fremtiden entledigede · ham fra hans Embede. / Begunstiget ved otium
BOA, s. 287 øres; enten maa man holde · ham fra hans tidlige Barndom og saa længe
JC, s. 25 Følelse, der havde ledsaget · ham fra hans tidlige Barndom, at han ikke var
IC, s. 226 ornedrelse, om end dragen til · ham fra Høiheden. Derimod er det Usandhed,
IC, s. 164 r alle føle sig dragne til · ham fra Høiheden. Men hvad er da det at
CT, s. 59 ere betænkte paa at styrte · ham fra Høiheden: saa høit stillet er
EE1, s. 346 Vingerne vilde kunne hæve · ham fra Jorden. Han stormer frem for at vise
SLV, s. 378 iden, der virkeligen skiller · ham fra Julie; Axel føler ingen Samvittighedsskrupel
KG, s. 157 rstepræsterne som dømte · ham fra Livet, han, som til Pilatus, der holdt
BI, s. 308 over Staten, at den dømmer · ham fra Livet, og derved troer at have taget
KG, s. 28 æste er – for at faae · ham fra Livet. / Hvo er da Ens Næste? Ordet
NB17:25 t Dommerne, saa de dømte · ham fra Livet. / Socrates har været anseet
IC, s. 236 , for i Gjengivelsen at give · ham fra mig, og jeg er Den der bliver større
Brev 45 gode Navn og Rygte, saa hils · ham fra mig, siig, at jeg har bedet Dem at
Brev 176 Leilighed til at gratulere · ham fra mig. / Kjære Jette modtag nu min
Brev 45 kommen til Fornuft, saa hils · ham fra mig. Skulde De ellers træffe paa
Brev 11 afholdt af mine Neveuer. Hils · ham fra mig; lad ham ikke forblive ganske uvidende
Brev 43 f mine Bekjendtere, saa hils · ham fra mig; men anmod Ham paa ingen Maade
Oi5, s. 235 om alle vi Andre; at udelukke · ham fra Naademidlerne » ih Gud Fader
TTL, s. 454 ngens Dæmring, fjerner den · ham fra Opgaven, bliver Tiden ikke Dyrtid,
EE2, s. 286 t vælge, da det vil frelse · ham fra Overtro paa det Tilfældige; thi
JJ:433 de paavirkes, og jeg da stødte · ham fra saa han tilsidst næsten blev vred
Not11:37 Gud, han kan ikke udelukke · ham fra Seyn, men fra Herredømmet og Riget,
BI, s. 112 sig i, at Socrates støder · ham fra sig igjen med den Bemærkning, at
JJ:375 vil gribe i hans Been, støder · ham fra sig med al Anstrængelse, saaledes
PS, s. 226 rende ud af Ufriheden, frelser · ham fra sig selv; en Forløser, thi han løser
KG, s. 86 nlige skulde maaskee støde · ham fra sig som en Forræder, foragte ham
NB21:141 et Bestaaende vil støde · ham fra sig, og gjøre ham om muligt til
CT, s. 56 eligheden Alt for at støde · ham fra sig, ved at gjøre ham til Intet.
NB31:74 deels nederdrægtigt støde · ham fra sig. / Svække ham, kan de ikke,
Papir 97:1 som udkræves til at adskille · ham fra simple Tyve, – hvad enten saa
SLV, s. 446 om de 100 Svende, der fulgte · ham fra Skanderborg, de 15, der rede med ham
NB18:47 n kunde man jo gjerne bruge · ham fra Theateret, siden jo ogsaa Cultus-Ministeren
LA, s. 55 or Læseren, at man kjender · ham fra Ungdommens Dage. Det forstaaer sig,
NB23:180.b , saa forlangte jeg en Bog af · ham fra Universitets-Bibliotheket. Den var
G, s. 54 Som det Første vilde afholde · ham fra yderligere at nærme sig nogen Pige,
Papir 340:16 ndt, som Gud maa frelse · ham fra, ogsaa at bevares fra: en brad Død.
LA, s. 78 s Inderlighed kan frigjøre · ham fra, selv hvormeget han end gjennemskuer
Not7:8 uan saa interessent, fordi Alt er · ham frataget, hans kostbare Gemakker, kun et
4T44, s. 380 hver Fordring paa Livet blev · ham frataget, nu strider han om en Forklaring,
CT, s. 38 rhenværende Riig, at det er · ham frataget, og han dog endnu den Rige? Jo
CT, s. 38 des fra et Menneske, at det er · ham frataget, uden at han dog er bleven –
BI, s. 101 ionere, der ikke engang lader · ham Fred efter Døden. Og hvo kan vel bare
EE1, s. 223 av. Saa ville vi da ønske · ham Fred og Hvile og Lægedom, og al mulig
2T43, s. 29 Tid vil idetmindste forunde · ham Fred til den stille Beskæftigelse med
NB14:140 Formaal) sin Tro, i hvilken for · ham Frelsen er; men Bekjendelsen vil have til
AE, s. 559 Gud er bekymret for sig selv, · ham frelser Guden fra at være i en Vildfarelse,
YTS, s. 259 g ogsaa i Dit Sted, at Du bag · Ham frelst, Dommen forbi, maa indgaae til Livet,
NB11:26 ile de til for at hjælpe · ham frem ad. Gud hjælpe det Msk, om hvem
Oi7, s. 281 derfor elsker Mennesket · ham frem for Alle. / Digteren forholder sig
AE, s. 104 en Gaade. Vil Nogen nu kalde · ham frem igjen – han kommer ikke videre
G, s. 11 der fristede det Melancholske i · ham frem under Brydningens Form, idet jeg ligesom
BI , som til ved Ideens Hjelp at mane · ham frem, lade ham blive synlig i sin ideale
EE1, s. 207 ham? Kan min Erindring kalde · ham frem, nu da han er forsvunden, jeg, der
EE1, s. 351 selv, saa maa jeg trække · ham frem. / Cordelia hader og frygter mig.
4T44, s. 339 eien istedenfor at hjælpe · ham frem. Det er stolt at samle alle Farer
AE, s. 68 hjulpen!), at jeg her drager · ham frem. Det falder mig ogsaa ind, at det
G, s. 94 gsaa paa denne Maade at bringe · ham frem. Enhver Bevægelse, jeg har gjort,
NB15:118 f, hvis Hensigt er at hjælpe · ham fremad – og han gjør maaskee just
OTA, s. 160 et omkuld. Den vil hjælpe · ham fremad, men ikke som den kjærlige Moders
OTA, s. 206 den styrende Nødvendighed · ham fremad, streng og alvorlig, ikke grusom,
AE, note s, jo afskyeligere han gjør · ham fremfor andre Mennesker, desto mindre naaes
TAF, s. 297 ak, hvis han ikke gjør · ham fremmed derfor og som en Adspredt! i den
SFV, s. 17 d, der Intet kunde vide om en · ham fremmed Produktivitets Hensigt. Afsluttende
BI, s. 179 s egentlige Rige endnu staaer · ham fremmed, er han endnu ikke udvandret dertil,
Oi7, s. 313 ler uvilkaarligt, at han er · ham fremmed. / Lad mig tage et Exempel. At
Not9:1 andhed ophører at være · ham fremmed. Først i Χstd. finder Msk.
KG, s. 231 vor nøie han betragter den · ham fremmede Hest han første Gang skal bestige,
G, s. 11 et Andet. Hiin Sætning er af · ham fremsat saaledes, at det let frister En
BA, s. 433 æmon Ordet, og nu vil have · ham fremstillet, da vil den Kunstner, der skal
BOA, s. 185 paa ham om Natten for at byde · ham fremtidigt at holde sig til Bibelen, nei
EE2, note Godes Bekostning; det gjør · ham fri fra at stagnere i Vane, idet det vedligeholder
CT, s. 35 igdom og Overflod skulle holde · ham fri fra Bekymringer – mon ogsaa fra
EE2, note er det Største. Det gjør · ham fri fra en vis unaturlig Forlegenhed i
EE2, note en frisk Strømning; gjør · ham fri fra Mennesker netop derved, at det
PS, s. 237 eden men at Sandheden gjør · ham fri, at han fatter Usandhedens Skyld og
BA, s. 418 Men Angeren kan ikke gjøre · ham fri, deri griber han feil. Anledningen
KG, s. 274 for det andet, er at gjøre · ham fri, hjælpe ham til at staae ene –
IC, s. 145 m indadvendt, for at gjøre · ham fri, ikke for at drage ham til sig. –
KG, s. 273 gjøre for det andet, gjort · ham fri, uafhængig, til sig selv, til sin
NB:69 ) saa kunde han ikke gjøre · ham fri. Skabelsen af Intet er atter Almagtens
BA, s. 410 det Eneste, der kan berøve · ham Friheden. At Friheden her ingenlunde er
FB, s. 157 rmeri, som netop vil gjøre · ham frimodig. Dette er kun et Billede; thi
Papir 340:7 r tilbage til Dig, da give Du · ham Frimodighed paa Omvendelsens Vei, thi hans
NB9:72 jødet«, der giver · ham Frimodighed til at holde ud, fordi den
Papir 340:7 skelig Elendighed: da give Du · ham Frimodighed til at mindes og tro, at som
BOA, s. 191 aa maa det naturligviis staae · ham frit for, betræffende sit første
NB31:135 og leie den til Andre, som give · ham Frugt i sin Tid« – Χstheden
TTL, s. 459 de? Tag den Udmærkede, lad · ham fryde sig ved sit Fortrin, naar Du, den
OTA, s. 167 itte den Rene ved at lære · ham Frygt for Penge-Tab, Anseelses-Tab, Miskjendelse,
LP, s. 38 tvertimod ville vi indrømme · ham fuld Magt til at lade dem, om galt skulde
EE2, s. 183 dette først vilde gjøre · ham fuldkommen ulykkelig. / Hvad er da Tungsind?
3T44, s. 279 saaledes. Denne Glæde var · ham fuldkommen, at han blev seet i al sin Ringhed
3T44, s. 280 Men nei! hans Glæde blev · ham fuldkommen, jo mere han forringedes. Som
3T44, s. 280 re, men derfor var Glæden · ham fuldkommen. Han var Brudgommens Ven, der
3T44, s. 279 hans Glæde ikke været · ham fuldkommen. Hvad Under om den Troende maatte
4T44, s. 297 rklarer sig for ham, betroer · ham Fuldkommenhedens Hemmelighed: at det at
FB, s. 135 n, og dog smager Endeligheden · ham fuldt saa godt som den, der aldrig kjendte
TTL, s. 398 maaskee ville de ogsaa blive · ham færre ved at betænke hiin Stilhed,
PS, s. 238 e, men lader det Skjønne i · ham føde disse af sig. / Var da Eenheden
NB14:133 lig talt, havde Ret til at lade · ham føle at det var ham, der skulde takke
NB7:75 ordres af ham, der ret lader · ham føle i hvilken Forstand Gud er Herren.
2T44, s. 193 Væxt, som vilde den lade · ham føle, hvor lille han er og hvor afmægtig.
NB23:67 ndtvig træder ud – · ham følge » de Tusinder
BOA, s. 179 jeg under 5te Juli tilsendte · ham følgende Skrivelse.« I denne
Papir 252:4 aget ham, og ved at vise · ham Følgerne indviklet ham i allehaande
NB30:93.a g, da S. sidste Gang talte med · ham før hans Død. Og hvad det første
AE, s. 559 om han er nok saa eenfoldig, · ham fører Guden i Inderlighedens Lidelse
AE, s. 390 ja, saa hjælper det · ham først af Dynen i Halmen, saa han tilgavns
IC, s. 175 r ham at kjende, lærer han · ham først at kjende i Ringheden. Ei heller
BOA, s. 278 at tage den, men bliver det · ham først et Mundheld: næste Gang kommer
NB32:147 uge et saadant Msk, krydser han · ham først hans Liv saaledes, at han faaer
Not3:14 spise; men Bonden befalede · ham først inden han rørte ved Maden at
KG, s. 142 Næsten,« og hun · ham først og fremmest » Næsten«,
PS, s. 223 lsen gav ham Sandheden, gjorde · ham først til Menneske); men forsaavidt
IC, s. 201 Andre, og derfor gjør han · ham først ved sit Spørgsmaal, usandt,
KG, s. 106 ighed, ak, Gud har dog elsket · ham først, Gud er en Evighed forud –
AE, s. 410 m Grunden, saa spørger man · ham først, hvorledes han har indrettet sit
JJ:374 en om Grunden, saa spørger man · ham først: anstrænger De Dem meget; svarer
Papir 97:4 emlig maatte løbe efter · ham første Gang helt ud til Vibenshuus).
NB16:65 Elegance. / Godt. Jeg siger til · ham første Gang jeg talte med ham: Forholdene
SLV, s. 454 muligen blive farlig, lader · ham gaae for hvad han er, en Spotter og en
NB14:126 relse eller jeg vilde lade · ham gaae for hvad han nu engang var; men ikke
NB27:59 recte Meddelelse, der lader · ham gaae Glip af alle Fordele, skaffer ham
LP, s. 55 n ret besynderlig Maade, lader · ham gaae i Kloster, dog ikke for der at finde
AA:26 men Odd raader ham at lade · ham gaae istedetfor sig fordi han havde en
4T44, s. 293 u maaskee ikke sjeldent saae · ham gaae mødig sin Gang derud, for med Øiet
BI, note d gjorde ved Strepsiades, lader · ham gaae nøgen ind i ϕϱοντ.
PS, s. 271 e afsted, da maa man vel lade · ham gaae, men hvis Du seer efter ham, da vil
EE2, s. 206 r derimod er rigtigt stillet, · ham gaaer det anderledes. Han vælger sig
4T44, s. 374 men arbeider sig ind i Gud, · ham gaaer det saaledes som det blev forklaret,
EE1, s. 261 har udgivet sig for Charles, · ham gaaer det ud over. Tilskuerens Opmærksomhed
Papir 455 sig i, at Side om Side med · ham gaaer En, der lever i Armod, og at Katholiken
NB12:153 ne, altsaa ved at efterfølge · ham gaaer man endnu vissere lige lukt ind i
NB15:77 er næsten kunde gjøre · ham gal, fordi hans Klogskab ikke kan magte
FB, s. 176 klog, at den snarere gjør · ham gal, hvis han intet Høiere kjender end
AE, s. 431 Gavmildhed med at erklære · ham gal, vel forsøge en Mængde skarpsindige
JJ:57 ring, saa vilde den netop gjøre · ham gal. / Χsti Fremtræden er og bliver
NB2:204 hjælpe ham, da det vilde gaae · ham galt i ethvert Land. Grund var, at Socrates
IC, s. 70 et nok for at det maatte gaae · ham galt i Verden. / Lad et Menneske forsøge
NB22:82 ere Χstd, det kan gaae · ham galt nok endda. / Forresten som det er
EE2, s. 69 nfoldig ud, var i Forhold til · ham gammel, og forsaavidt kunde man, som Du
NB32:111 døde men Feberen forlod · ham ganske – saaledes er Anfægtelserne
SD, s. 131 og dette Fortrin udmærker · ham ganske anderledes end den opreiste Gang,
CT, s. 247 længtes efter Samtalen med · ham ganske anderledes end efter at tale med
SLV, s. 294 ktiker, er netop, at man har · ham ganske anderledes paa Livet af sig, og
NB17:71.h aaskee ogsaa det Hele, fangede · ham ganske anderledes til Sagen, saa han dog
4T44, s. 376 et Bedste, Savnet og Smerten · ham ganske anderledes tjenligt end det eneste
SD, s. 174 da ikke, at det er lykkedes · ham ganske at glemme det. Dette Forbigangne
AE, s. 454 længe vil det ikke lykkes · ham ganske at skjule Inderligheden, men han
NB25:81 ten vil det dog ikke lykkes · ham ganske at trænge igjennem til at naae
NB12:99 / Som han gaaer, falder det · ham ganske en passant ind: hvad om Du aflivede
BOA, s. 191 jøre det bedre, den falder · ham ganske geläufig – i Forhold til
AE, s. 564 men da kan man ogsaa tale med · ham ganske i Fortrolighed. / M. k. Læser!
KG, s. 126 ing, tænk Dig, at det blev · ham ganske klart, at det Høieste dog endnu
KG, s. 126 dens mørkeste Time blev · ham ganske klart, at trods al hans Ulykke,
3T44, s. 241 Faders Gaard, og det falder · ham ganske naturligt at være der. Men naar
TSA, s. 62 il de Fattige, saa det falder · ham ganske naturligt, saa han finder –
CT, s. 152 Timelige, saa er jo Evigheden · ham ganske nær. Og naar saa er, saa er jo
Papir 371:1 unde fastholde at Gud er · ham ganske nær: saa vilde han ogsaa gjøre
IC, s. 70 og Syge og Elendige, nei, lad · ham ganske opgive sin Forskjellighed og for
NB12:85 n komme til at faae fat paa · ham ganske personligt. Ingen siger: jeg. Een
NB29:16 Ingen taler med Gud, tager · ham ganske simpelt paa Ordet; blandt de Faae,
NB26:72 an see, at vort Forhold til · ham ganske simplement er Natur-Egoisme, den
4T44, s. 341 e sikker paa, at Talen angik · ham ganske særligen, dersom han ellers var
SD, s. 163 igjen, at dette ikke bliver · ham ganske tydeligt, at han gjør det derfor,
BOA, s. 294 il fornemme Indtryk, der ere · ham ganske ubekjendte. Thi den strænge christelige
IC rste Afsnit / Og lad os nu tale om · ham ganske ugeneret, aldeles som de Samtidige
CT, s. 151 e slet ikke til; det undgaaer · ham ganske, at der i al et Menneskes Strid
AE, note øber af med ham. Lykkes det · ham ganske, medens han passerer den Foresatte,
IC, s. 90 men i Troen tilhører Du · ham ganske, og hans Glæde er stor som Dens,
TAF, s. 299 og med sit Legeme dækker · ham ganske, saa Ingen, Ingen kan faae Øie
CT, s. 90 u som Lilien og Fuglen tjener · ham ganske. / / Den Christne har ikke denne
AE, s. 288 ophøre, hvis den lykkedes · ham ganske. Det cartesianske cogito ergo sum
CT, s. 90 hvad der er det Samme tjener · ham ganske: saa vær Du som Lilien og Fuglen,
CT, s. 92 Magt. Netop derfor tjener han · ham ganske; thi kun Kjerlighed ener ganske,
3T43, s. 104 ykke, Nød og Seier er for · ham Gaver; thi ham er Giveren Hovedsagen. Det
3T43, s. 81 ikke vil lade sig trøste, · ham gavner Ordet ikke; thi deri ligger netop
3T44, s. 239 denne Bekymring kunde vorde · ham gavnlig til Beroligelse, vorde en Sorg
OTA, s. 336 de dog troer, at Lidelsen er · ham gavnlig, ja da flytter han Bjerge. Og saaledes
OTA, s. 338 s Forundring over, at den er · ham gavnlig, siger han guddommeligt: den er
4T44, s. 326 veed at denne Omskiftelse er · ham gavnlig. Hvor simpel, eenfoldig, hvor sagtfærdig
OTA, s. 338 roende troer, at Lidelsen er · ham gavnlig: saa kan da Gavnligheden ikke udeblive
4T44, s. 295 eller den efter hans Begreb · ham gavnlige Tilskikkelse som Tolk, da er det
OTA, s. 347 yldig Sag, kan endog være · ham gavnligt for at lære sig selv og sin
JJ:200 bøies lidt i Livets Modgang er · ham gavnligt ligesom at Voxlysets Tande bøies
CT, s. 94 hans barnagtige Begreb syntes · ham gavnligt og glædeligt. Dette er nemlig
4T44, s. 330 men han vidste, at det var · ham gavnligt, at det skeete, og vidste altsaa,
4T44, s. 319 naar han dog veed, at det er · ham gavnligt, da er jo hiin Forfærdelse
OTA, s. 336 han derimod troe, at det er · ham gavnligt, da flytter han Bjerget. Thi,
OTA, s. 336 delsen, Troen paa, at det er · ham gavnligt, den løfter Bjerget og flytter
OTA, s. 338 s Forundring over, at det er · ham gavnligt, hvad han menneskeligt ikke kan
4T44, s. 319 han veed tillige, at det er · ham gavnligt, og at denne Pæl er givet ham
4T44, s. 333 aaer en Apostel, at dette er · ham gavnligt, paa det at enhver timelig Angest,
OTA, s. 336 rget bort, men dersom det er · ham gavnligt, saa er jo Veien banet, saa er
OTA, s. 336 den Lidende troer, at det er · ham gavnligt. Det er altsaa ikke saaledes,
BOA, s. 192 krive Ordene, ikke kan skaffe · ham Gehør, saa vil han indlade sig med Den,
AE, s. 269 Assessoren var i Forhold til · ham gemytlig, ethisk sikker og væsentligen
EE2, s. 281 kke ud paa Mindre end at faae · ham gift, ja vær saa god, Du kan gjerne
NB16:44 blot paa Socrates: da man rakte · ham Giftbægeret, og han sagde er det tilladt
EE1, s. 286 igt som en arabisk Hest, lad · ham gifte sig, han er tabt. Først er Qvinden
NB2:82 Dig for at ligne Χstus, thi · ham gik det galt – netop fordi han var
2T44, s. 201 em Jericho og Jerusalem; thi · ham gik Taalmodigheden forbi som den barmhjertige
NB26:86 re det jeg ønsker, lad · ham give mig en god Avlsgaard, at jeg kan ægte
KG, s. 354 ver, der vil have Kjerlighed, · ham gives den, og vil han paatage sig Arbeidet
CT, s. 164 altsaa, at alt Dette, som er · ham givet, skal han forsage. Han er ogsaa dertil
Papir 23:3 en Misbrug ell Forkerthed af de · ham givne Organer, tabte han dem, og fandt
SD, s. 182 re sig sit Selv, ikke i det · ham givne Selv see sin Opgave, han vil ved
NB18:24 strengeste Forstand Religieuse, · ham gjaldt det vel om, at han, idet han elskede
AE Vilkaar er Saligheden ikke, og for · ham gjelder det, eller det kan komme til at
OiA, s. 8 rede paa, at jeg vilde anmode · ham gjennem Avisen om at udgive det, og ligesom
SLV, s. 398 det maa derfor have ledsaget · ham gjennem de foreløbige Stadier. / Saaledes
CT, s. 55 r paa ham, nei den tynger paa · ham gjennem den Forestilling, at han er Intet.
FF:161 Barndomsliv skal træde op for · ham gjennem den Sang: mit fulde Glas og Sangens
SLV, s. 293 a saaledes, at han taler til · ham gjennem Mennesket selv. Deres Samtale er
SLV, s. 33 nken i sig selv; en Gysen gik · ham gjennem Sjelen, han skælvede næsten;
2T44, s. 190 thi Tabet blev bestandig hos · ham gjennem Tid og Evighed i Fortabelsen. Men
EE1, s. 252 Rinville er Charles, og med · ham gjennemgaaer hun nu alle gamle Minder.
2T43, s. 25 det eller ikke; jeg vil med · ham gjennemtrænge enhver Mislighed, indtil
LA, s. 56 m Troskaben skal kunne erobre · ham Gjensynet efter Ønske, thi som Madame
EE1, s. 89 ille Papagena, og vi tillade · ham gjerne at søge sin Glæde i at befolke
FP, s. 24 en første Egenskab angaaer, · ham gjerne i Besiddelse af et sandt Dionysius-Øre.
KM, s. 15 t Udtryk; men det tilgiver man · ham gjerne. Man taaler at en stor Hund gjøer,
PS, s. 303 ennesker, at deres Forlig med · ham gjorde Forskjelligheden fra alle andre
SFV, s. 97 igt strammet, og, om muligt, · ham gjort behørig opmærksom paa den)
Brev 273 et Calderon og jeg har med · ham gjort Reiser i Phantasiens Land –
NB30:15 ). Ved dette Knæk er det · ham gjort umuligt at komme til at nyde Livet.
NB36:18 saa ogsaa min Pietæt for · ham gjort, at jeg paa enhver Maade søgte
NB8:99 som en blot Skurk. Ogsaa om · ham gjælder det jo at Χstus siger:
TAF, s. 296 t betænke, at det just om · ham gjælder i eneste Forstand, at hans Kjerlighed
NB32:68 at ville lide Døden for · ham gjør egl. hverken fra eller til. /
TTL, s. 434 n, fordi Gjentagelsen uden om · ham gjør ham kjed ved sit Eget; nu gjør
BOA, s. 266 seren. Falde i Søvn over · ham gjør man ikke, heller ikke bliver man
IC, s. 139 v aabenbart, men i Mysteriet: · ham gjør man menneskelig om til saadan en
2T44, s. 186 prise, thi Betragtningen af · ham gjør Sjelen tvesindet, og Tanken giver
SLV, s. 139 ger), men det Dæmoniske i · ham gjør, at han med en dæmonisk Beslutning
KG, s. 357 han ikke, saa kan jeg jo lade · ham gjøre det. Vanskeligheden er derfor
NB27:16 hristian VIIIs Gunst og lod · ham gjøre Noget for mig. / Saa talte jeg
SLV, s. 411 m fanges, ja Den, som fanges · ham gjøres der just ikke noget høiere
EE2, s. 282 ud af min Haand og overlader · ham glad i hans Kones. Paa Grund af hans tidligere
2T43, s. 13 dets Øieblik træffer · ham glad og trøstig eller » mødig
Ded:101 oldt af mig; den Glæde at see · ham glad, og, Samtalens Glæde; den Glæde,
Ded:101 uligt at bidrage til at gjøre · ham glad. / S. K. / Til / Høiærværdige
3T43, s. 105 nske Verden, og Du vel fandt · ham glad; thi hvorledes skulde han ikke glæde
4T44 ske, at det lidt efter lidt lader · ham glemme alt hvad der er Ædelt og Helligt,
PS, s. 236 nde, tog hans Tilbedelse, lod · ham glemme sig selv derover. Saaledes kunde
NB27:6 am, at ignorere ham, at lade · ham glemme sig selv og Gud i denne Verdens
2T44, s. 202 hyle med ham – og lade · ham glemme, at der var Tid. / Dersom da Taalmodigheden
NB26:86 t med Velbehag i Himlen see · ham glæde sig som Dyre-Skabning, og kun
TTL, s. 459 stor! Thi tag den Glade, lad · ham glæde sig ved sin Lykke, naar Du, den
OTA, s. 387 r han ret har fundet det for · ham Glædelige i, at Fuldkommenhedens Vei
NB21:122 ntere det Bestaaende, og stivet · ham godt af. / Men da jeg ikke har forstaaet
KG, s. 191 e det, saa vil det ogsaa gaae · ham godt i Verden. See, denne Fortielse af
NB36:18 Maade søgte at hjælpe · ham godt igjennem. / Martensen buser nok paa;
AE, s. 225 at Præstekjolen klæder · ham godt, at han har et klangfuldt Organ og
JJ:144 ndlede ham saa velvillig, betalte · ham godt, converserede ham hele Timer, som
EE1, s. 382 den trekantede Hat klæder · ham godt. Nu kniber det, Benene begynde saa
EE1, s. 215 i Betænkning at tilkjende · ham Graven. / I alle Hegels systematiske Skrifter
3T43, s. 93 e end Øieblikket og lader · ham gribe det Evige, forvisser Mennesket sig
KG, s. 171 perstepræsterne have ladet · ham gribe, det, at han, sværmerisk som han
OTA, s. 136 des med den Skriftende; ogsaa · ham griber Stilheden, dog ikke i Misforstaaelsens
PS, s. 239 m mere, da skulde jeg vel see · ham græde ogsaa over mig, og høre ham
NB4:117 ler aldrig havde Nogen seet · ham græde ved Andres jordiske Nød, thi
NB4:117 dernes Tid havde Ingen seet · ham græde, heller aldrig havde Nogen seet
3T43, s. 105 diske Fader, og Du vel fandt · ham grædende; thi hvorledes skulde han ikke
4T43, s. 119 sdommen ogsaa skal forøge · ham Græmmelsen, agter paa, at han ikke fanger
NB10:112 , dersom Synden ikke piner · ham grændseløst – og hvis han da,
4T44, s. 330 e Fyrighed, der brændte i · ham Gud et velbehageligt Offer, atter var bleven
IC, s. 189 ved et Bedrag ligesom spillet · ham Gud ihænde; hvis Ynglingen vil –
IC, s. 67 og Helligheden, nei de see i · ham Gud og tilbede ham. – Ingen Digter
BOA, s. 111 paa, hvad der enten maa give · ham guddommelig Myndighed ( og i saa Fald maa
NB19:23 s verdslige selviske Nydelse for · ham gudeligt har tabt sit Værd, saa maaskee
NB27:54 heldet o: s: v: virkelig betyder · ham Guds Kjerlighed. / Lad Dig nøies med
4T43, s. 133 dhed mod ham ved at forklare · ham Guds Kjerlighed; men det faldt ham ikke
HH:8 m i hans Hjerte, der forkyndte · ham Guds Naade og Kjærlighed. / Abraham
NB11:172 en Vei, ad hvilken jeg vil vise · ham Guds Salighed.« / saa »
BB:2 scort, dersom hans Veninde var · ham gunstig. etc. etc. Det occitanske Sprog,
AE, s. 372 aledes, og som det engang var · ham Gysen, at hans Forelskelse ikke skulde
EE1, s. 216 n nemlig enten kun berøve · ham Haabet og derved gjøre ham præsentisk
Papir 430 der frelsende rækker · ham Haanden for at hjælpe ham til at ligne
EE1, s. 247 rles til Rinville, rækker · ham Haanden og siger: » det var en Feiltagelse,
EE1, s. 369 g hen til ham, hun rækker · ham Haanden, hun flyer, hun nærmer sig atter.
3T43, s. 82 holdende, da er Kjerligheden · ham haard; men den tager ogsaa hans Ufuldkommenhed,
JJ:299 eilet Barndom og Ungdom har gjort · ham hadefuld mod Mskslægten.) / Opfattelsen
NB6:89 maaskee have Mod til at tænke · ham halshugget af Regjeringen – men mishandlet
NB18:11 lte, lade ham dog leve, end have · ham halvt – og aandelig er det lige saa
AE, note barme sig over ham og hjælpe · ham halvt ind i Paragrapherne; thi hvad der
NB10:20 a hen. Derpaa sagde jeg til · ham han skulde følge med mig. Jeg sagde
NB7:70 e, lade ham slippe mildere, holde · ham hans Χstd til Gode – som en
EE1, s. 40 i en Pokal, da vilde jeg give · ham hans Afsked, indtil han lærte, at Nydelsen
NB17:7 at disse Skrifter havde forandret · ham hans Anskuelse. / Saa var han derpaa ganske
EE2, s. 284 Øieblik har Spotten isnet · ham hans Blod, men han fornemmer atter Følelsernes
PS, s. 259 t Nøden ikke skal forvirre · ham hans Bygning, og lade ham fortryde, at
AA:20 jeg vilde derfor blot afvinde · ham hans comiske Side og vise hans Daarlighed
4T44, s. 342 enneskelivet gjemmer at vise · ham hans Eensomhed som Blendværk, saa vil
NB36:31 paa den qvalfuldeste Maade viser · ham hans egen Jammerlighed, det paa den piinligste
NB20:68 det kunde jo maaskee koste · ham hans Embede, ell. dog Unaade eller volde
PS, s. 260 hans Læres Forkyndelse er · ham hans eneste Livsfornødenhed, er ham
SD, s. 191 ker Gud over Alt, Gud som er · ham hans eneste Trøst i hans hemmelige Qval,
CT, s. 140 ømmeste Sted, ved at negte · ham hans eneste Ønske, ved at berøve
PS, s. 261 d blot historisk, vil betinge · ham hans evige Salighed, ja ( lader os gjøre
AE, note eller ugift o. s. v., forandrer · ham hans Existents i Valgets eller i Overtagelsens
AE, s. 132 t og det sophistiske Menneske · ham hans Figenblad. / Det Ethiske er, som det
G, s. 56 n var uskyldig, ved at gjøre · ham hans Forhold til Virkeligheden paa dette
SLV, s. 348 at den ikke skulde forvandle · ham hans Formaal til et Intet, eller forhindre
EE2, s. 266 tilovers, at Du kunde sikkre · ham hans Fremtid. Forsaavidt han da ikke vil
IC, s. 186 Kjerlighed, hans Begeistring, · ham hans fuldkomnere ( idealere) Selv; han
PF, s. 88 ftige Bøn, ved at berøve · ham hans gamle Kunder; men Guderne straffede
OTA, s. 332 at den ikke skulde forstyrre · ham hans Glæde, eller forøge ham hans
NB30:40 aaer, hjælper og frelser · ham hans gode Natur, at Præsterne ikke ganske
KG, s. 258 skabers Bitterhed fordærve · ham hans Haab eller forfalske ham Muligheden;
NB:23 til ham, snakke om ham, forjadske · ham hans hele Aands-Existents, gjøre ham
BOA, s. 109 d vel maa omdanne et Menneske · ham hans hele Existents selv om han aldrig
AE estilling omdanner den Existerende · ham hans hele Existents. Den æstethiske
EE1, s. 377 underfundig Maade fravendte · ham hans Huusguder. / Omgivelsen og Rammen
AE, s. 356 delig. Er nu en evig Salighed · ham hans høieste Gode, saa betyder dette,
AE, s. 286 xisterende er det at existere · ham hans høieste Interesse, og Interesseretheden
NB4:45 ærd, de Goder, hvis Værd er · ham hans Høieste. Det ene bliver Mskene
AE, s. 400 ed at være den Fortvivlede · ham hans Høirøstethed: saa skal den religieuse
AE, note Ex., hvem hans Elskov netop er · ham hans Inderlighed, han kan vel ville meddele
NB4:45 ver, Bagtaler o: s: v: fratage · ham hans jordiske Goder – men man kan
KG, s. 243 dtagelig Stilling; at bedrage · ham hans Kjerlighed fra lader sig lige saa
KG, s. 243 lige? Bedrageren vil franarre · ham hans Kjerlighed. Dette lader sig ikke gjøre;
AA:18 ed paa ham, men som dog satte · ham hans Kone ved hans Side, – saa have
4T44, s. 340 tte Forhold skulde berøve · ham hans Kraft og gjøre ham feig. Det er
Papir 252:4 en Magus og lærte af · ham hans Kunster og satte sig nu i rapport
NB10:35 kulde fratages Nogen Eneste · ham hans Levebrød, ell. for at Nogen skulde
NB25:34 ng eller med eet Slag satte · ham hans Liv i Bero, og han fik nok at tænke
KG, s. 192 mene netop at skulle gjøre · ham hans Liv indefter saa anstrenget, at han
4T44 Liv, ogsaa med hver Dag tæller · ham hans Liv længere bort fra det Guddommelige,
SLV, s. 264 mt Skikkelse, der afsluttede · ham hans Liv med Tabet af hans Reenhed. Han
DS, s. 228 ke om mig! O, naar det koster · ham hans Liv og hver evige Dag hver Time Sjels-Lidelser:
AE, s. 162 ledes Udødeligheden skaber · ham hans Liv om, i hvilken Forstand han altid
NB29:86 umme Indbildskhed forbittre · ham hans Liv saaledes, at summa summarum bliver
OTA, s. 168 gt et Bryderie, kan gjøre · ham hans Liv suurt og møisomt, den kan berøve
BOA, s. 130 fter for at kunne gjøre · ham hans Liv til et tentamen rigorosum, thi
KG, s. 90 r, at Døden ikke forandrer · ham hans Liv, naar den minder ham om Ansvaret.
NB30:37 r hans Sympathie, forbittre · ham hans Liv. Saa bliver han god, haard nok
AE, s. 569 risk-virkelige Individualitet · ham hans Livs-Anskuelse i Munden ved Replikkens
KG, s. 272 n Elskende saae, hvad der var · ham hans Lyst, at han var elsket, men tillige
OTA, s. 199 e at besøge ham. Dette er · ham hans Løn, og denne Løn er ham over
3T44, s. 257 g Vinding ikke skal franarre · ham hans Maal og give ham Forfængelighedens
CT, s. 215 ave disse Veltalende bedraget · ham hans Myndighed fra; thi han skulde ikke
EE1, s. 356 jeg skal ikke misunde · ham hans Nydelse. En Fusker er og bliver et
OTA, s. 348 elser. Dersom man vilde give · ham hans Ord tilbage og sige: ja, Du valgte
EE2, s. 278 tilbøielig til at tilgive · ham hans Pedanteri, thi det er Tegn paa noget
BOA, s. 282 : A saa produktiv og gjør · ham hans Produktivitet interessant, idet han,
4T43, s. 131 s, en ny Tvivl? Fratager han · ham hans Redskaber ved at bruge de samme Redskaber
NB14:147.e et var vel muligt at gjøre · ham hans Ret stridende, men derom kunde vi
AE, s. 24 historisk, har villet begrunde · ham hans Salighed paa hans Forhold til noget
PS, s. 305 istorisk, har villet begrunde · ham hans Salighed paa hans Forhold til noget
BA, s. 410 gave ud efter, og Friheden er · ham hans Salighed, Frihed ikke til at gjøre
HH:12 rlighed, hvis Besiddelse var · ham hans Salighed. Saae Du ikke, hvor ængstet
KG, s. 276 tilintetgjort, hvilket dog er · ham hans Salighed. See, en Hofmand har det
EE2, s. 294 re ham en Trøst, lindre · ham hans Savn, et Savn, hun ikke fattede, men
SD, s. 136 ar Fortvivlelse, og fornagle · ham hans Selv, saa Qvalen dog bliver, at han
CT, s. 140 te Ønske, ved at berøve · ham hans sidste Haab: saa er han svag. Ja,
NB9:75 es over ham, at han strammer · ham hans Sjel til Afgjørelse. Især gjælder
Papir 349-2.a iske der er den Existerende · ham hans Skjorte, det lærde Apparat er Manchetterne.
4T44, s. 378 at Forklaringen maa forklare · ham hans Skyld, at Frihedens Lidenskab ikke
OTA, s. 260 , at intet Menneske kan tale · ham hans Sorg tilpas; thi den Lykkelige forstaaer
OTA, s. 332 ns Glæde, eller forøge · ham hans Sorg; thi hans eneste Glæde var
PS, s. 260 eneste Livsfornødenhed, er · ham hans Spise og Drikke; at lære Menneskene
CT, s. 194 l ogsaa engang havde været · ham hans stolteste Tanke, at tilhøre Guds
CT, s. 25 rgt om Den, der havde skjenket · ham hans Syn » jeg veed det ikke, men
FB, s. 110 Aasyn, han bad Gud at tilgive · ham hans Synd, at han havde villet offre Isaak,
KG, s. 275 Den, han hjalp ved at fratage · ham hans Taabeligheder og tilliste ham det
EE2, s. 278 han har at gjøre, inddeler · ham hans Tid, giver ham ofte Leilighed til
4T44, s. 319 orklaret Forfærdelse blev · ham hans Torn i Kjødet. – Her har
3T43, s. 101 Menneskenes Sviig fralistet · ham hans Tro, Menneskenes Underfundighed spottet
IC, s. 67 , og Spedalske; nærmest om · ham hans udvalgte Kreds, Apostlene. Og disse
NB29:65 il hans Navnkundighed. Misunde I · ham hans Udødelighed, saa hædrer og ærer
AE, s. 141 ve den stille Videnskabsmand · ham hans ved lykkelig Gave, ved resigneret
AE, note ed, saa fratager han jo ligesom · ham hans Viden, idetmindste indtil den Vidende
AE, note fratager jo den forandrede Form · ham hans Viden, og dog er denne Fratagen netop
IC, s. 57 en behændig Maade fraliste · ham hans Viisdom – thi den høist eiendommelige
IC, s. 57 om – kunde man fraliste · ham hans Viisdom – uden at blive hans
KG, s. 176 ligst afklæder et Menneske · ham hans virkelige eller formentlige Storhed,
NB31:67 sten ( hvis Du ellers sikkrer · ham hans Visse thi ellers faaer Du ikke eet
SLV, s. 336 den, og jeg vil ikke misunde · ham hans Vælde, men prise den og være
SLV, s. 335 gten, eller hvo der lærte · ham hans Vældes Hemmelighed. / 19. Og han
TS, s. 99 og denne Gjenstand den blev · ham hans Øies Lyst og hans Hjertes Begjering!
KG, s. 23 od Gud var bange for sig selv, · ham har aldrig nogen Hykler bedraget. Men Den,
BA, s. 458 dualitet ikke; thi Angesten i · ham har allerede selv dannet Skjebnen og frataget
BMS, s. 123 ers ved at høre og læse · ham har behørigt Kjendskab til hans Prædiken;
EE1, s. 66 gviis ikke af mine Lige, for · ham har den ingen Betydning, og det gjælder
KG, s. 285 . / Og Han er Forbilledet, af · Ham har den Kjerlige lært, naar han Intet
SLV, s. 248 i Bedrageriets Tjeneste, for · ham har derfor det enkelte Udtryk ikke Betydning
DD:208 enværende Systemer og med · ham har derfor Erkjendelsen naaet sit egl.
BI, s. 301 t Bestaaende bestaae, men for · ham har det ingen Gyldighed; imidlertid lader
BOA, s. 124 lde Mag. Adler for; langt fra · ham har det vistnok været med Svig at være
EE1, s. 213 l ikke kjender slige Sysler, · ham har det været en Opgave for hans Nysgjærrighed
EE2, s. 311 forstaaelse, at det Enkelte i · ham har en større Ven end det har i sig
CT, s. 27 d det daglige Brød, der for · ham har en Tilsætning, et Værd og en
KG, s. 304 sig ved det Evige, og bliver, · ham har Forbigangenheden slet ikke Magt over.
AE, s. 150 forøvrigt ligner Socrates. · Ham har formodentligen hans ethiske Viden hjulpet
CT, s. 56 efter at blive til Noget. For · ham har Fuglen intet Trøsteligt, Himlen
TSA, s. 65 fordi den Helliges Død for · ham har ganske anden Betydning, saa han ugjerne
EE1, s. 145 lmene Syndighed, der ogsaa i · ham har gjort sig gjældende; men denne Trøst
SLV, s. 146 t den, der bliver forelsket, · ham har Guden gjort vel imod; naar han gifter
OTA, s. 351 hvem alle Lærere opgive, · ham har Himlen ingenlunde opgivet, han kan
EE1, s. 187 ille i hans Kjærlighed. I · ham har hun Alt og det Forbigangne er Intet,
EE1, s. 193 ævn; af Kjærlighed til · ham har hun bortkastet sin Salighed, om den
EE1, s. 242 ent til Tantens Romaner. Med · ham har hun gjennemgaaet det Læste, paa
EE1, s. 242 ennemgaaet det Læste, paa · ham har hun overført Alt, da han i en meget
NB27:21 mig og vilde træffe mig. · Ham har hun seet. Idag saae hun da paa mig;
EE1, s. 177 ndelsen. Vant til at hvile i · ham har hun, idet han støder hende fra sig,
NB27:16 verdslige Klogskab mod mig. · Ham har jeg for mange Aar siden sagt, at jeg
NB12:165 slig Forstand at seire. Advaret · ham har jeg fra Første af. – Han ligger
SLV, s. 389 en mandlig og en qvindelig. · Ham har jeg holdt i Aandens Potens hen til
IC, s. 236 glemt – dog nei, glemt · ham har jeg ikke, men han er blevet mig en
NB14:90 oldet fjernere; men opgivet · ham har jeg ingenlunde. Det, at jeg tier, er
NB10:45 e tale, vilde jeg tale saaledes. · Ham har jeg Intet at bebreide. Mig selv maa
NB16:42 for Gud at vedgaae det, mod · ham har jeg jo dog altid Uret. Men at det,
NB28:41 t være i Forstaaelse med · ham har jeg slet ikke hørt din Stemme, men
NB31:44 / / Det forfærdelige Ord over · ham har jo Χstus selv sagt: det var det
TAF, s. 302 v, men Du kun ved at blive i · ham har Livet: saaledes er han ogsaa Skjulet;
BA, s. 327 ortjeneste af denne Videnskab. · Ham har man længst forladt, da man valgte
CT, s. 247 ldige Vise. Ved at læse om · ham har mit Hjerte banket heftigt som hiin
CT, s. 151 r Kjendet paa, at det Evige i · ham har seiret. / For det sandselige Menneske
NB17:76 rugbar. Men det Verdslige i · ham har store Kræfter, denne verdslige Betragtning,
IC des Modstand og Forholdsregler mod · ham har svækket en første Forestilling
NB34:22 ne hele Tilværelse er, at for · ham har Tiden ingen Betydning, det længst
NB18:51 at jeg her som over alt for · ham har Uret; han har det i sin Magt at sige
NB20:64 og ikke er faldet Mynster ind at · ham har verdslig Klogskab rigtignok aldrig
DBD, s. 131 nster, at jeg i Forholdet til · ham har viist en Resignation, som saare sjeldent
NB:94 d seire. Men naar Striden ikke for · ham har Virkelighedens hele Gyldighed saa det
BOA, s. 230 udviklet saaledes, at det ved · ham har vundet ny Klarhed, eller er tænkt
NB10:105 hed kan sige, Omgangen med · Ham har været min eneste Fortrolige, og
CT, s. 247 samtalede med ham; Tanken om · ham har været min Ungdoms Begeistring og
CT, s. 193 aa et Øieblik det Lavere i · ham har været tilrede med Betænkeligheder
Papir 270.d ige Aabenbarelse han sukkede, · ham havde de ikke Tid at vente paa, ham havde
Papir 270.d vde de ikke Tid at vente paa, · ham havde de ingen Trøst for, uden forsaavidt
SLV, s. 304 skikket til Regjeringen, paa · ham havde end ikke Prokles' s Ord gjort noget
SLV, s. 35 n, hvad han da heldigviis for · ham havde glemt igjen siden hiin Samtale, saa
NB3:65 et. / / / Der var engang en Mand, · ham havde som Barn Forældrene fromt indprentet
CT, s. 165 dette, hvis ikke Modgang for · ham havde været den fornødne Medgang,
NB34:36 veed at mange Andre før · ham have baaret sig ad. / Al Frelse for et
BI, s. 112 , at Socrates' Omgang vilde i · ham have bidraget til at udvikle en stille
AeV, s. 79 Udgydelser efter Bordet. Lad · ham have det; i Grunden er mit Bidrag meget
SLV, s. 419 st, da maatte man enten lade · ham have fattet Planen, og nu de religieuse
EE1, s. 267 at sætte sig ud over. Lad · ham have forført 10 Piger, hun tager ham,
NB18:44 Journalist, vilde jeg vel i · ham have fundet Den, til hvem jeg nærmest
Papir 460 ler. Tænk en Anden, lad · ham have ganske anderledes Evner, være en
KG, s. 91 melige Arbeide og ved at lade · ham have hans Løn borte. – Hvor latterligt,
IC, s. 204 e og udtænke; Mange før · ham have maaskee anvendt lang Tid paa lignende
KG, s. 372 eskes Anstrengelse skulde for · ham have noget Fortjenstligt. Dog fordrer han
AE, s. 444 nder og atter Tusinder før · ham have oplevet. Gjelder det allerede om Forelskelse,
BI, s. 139 an har Ret, til ogsaa at lade · ham have Ret i at give Xenophons Apologi Fortrinnet
BA, s. 373 t. Naar derfor Xenophon lader · ham have sagt, at man skal elske de stygge
AE, s. 517 nge førend det hænder · ham have sat sig ind i, at det vilde vel hænde
AE, s. 69 et andet Menneske kun gjennem · ham have sit Guds-Forhold: hvo veed det med
NB27:84 u ikke en uhyre Smerte? Lad · ham have Sympathie, ret elske det at være
Oi5, s. 229 or, som ved deres Forhold mod · ham have viist Sands for det Evige. / Et Genie
NB24:12 elige – men naar vi saa af · ham have villet lade os belære om hvad Synd
BOA, s. 140 gjort eller jeg skal løfte · ham heel og holden ind i Reflexionen. Havde
BA, s. 433 aa det Dæmoniske har besat · ham heelt og holden, eller det kun i en uendelig
EE1, s. 371 ger, hist op og her ned, fik · ham heelt ud paa Toldboden; jeg skal love for,
EOT, s. 271 ægt » at eet Ord af · ham helbreder for Evigheder« –
EE1, s. 237 befinde sig i, naar man gav · ham hele Bibelen for selv at vælge sin Text.
DS, s. 238 lem eller at gaae og gabe paa · ham hele Dagen: nei, der fordres en Bestedelse
EE2, s. 180 lig, at den maaskee følger · ham hele hans Liv, og dette kan endog være
BOA, s. 123 saadan Sophist, afhjælper · ham hele hans phantastiske Paaklædning,
NB:167 ærmest, har gaaet ved Siden af · ham hele Livet igjennem, men han ikke paaskjønnet
OTA, s. 358 den Lærende, at gjøre · ham hele Livet til en Skolegang. Men skal Evigheden
NB26:86 athrine, saa skal jeg takke · ham hele mit Liv. Men derimod, at jeg en sølle
NB3:16 ligt gjøre, at underskyde · ham hele Opvækkelsens Moment indenfor det
Papir 252:3 Her udvikler han for · ham hele sin dybe Længsel sin Utilfredsstillethed,
JJ:144 g, betalte ham godt, converserede · ham hele Timer, som jeg betalte ham for, blot
BI, s. 108 u Tilstand maa have forvoldet · ham hele Usikkerhedens ængstende og dog
AE, s. 291 nskabelige Glemsel, der tager · ham hele Verden bort, langt at foretrække
CT, s. 86 Christendommen, og det lykkes · ham heller ikke at bedrage sig selv. Thi just
EE1, s. 117 se. Hos Moliere hører man · ham heller ikke bedaare de to unge Piger, Mathurine
KG, s. 143 ed blive alle andre Mennesker · ham heller ikke Næsten. Dersom der levede
NB:139 an er Kjærlighed; jeg hører · ham heller ikke sige til mig, at han er Kjærlighed.
CT, s. 56 aer sig, Jordlivet har da for · ham heller ingen Trøst. Om ham kan man ikke
TSA, s. 66 i Grad vigtig, den vilde i · Ham hellere end gjerne see den Forventede,
OTA, s. 167 d istedetfor at indprænte · ham hellig Frygt og Undseelse for det Gode,
FB, s. 113 derfundighed, der vil fraliste · ham Helten, da har han fuldkommet sin Gjerning,
BA, s. 360 rkelighed, at man kan aflure · ham Hemmeligheden. Derpaa indøver man, hvad
4T43, s. 132 t den Stærke, eller giver · ham hen at bindes, og da først trænger
NB:70 e ham Begeistringen, og holde · ham hen i den Indbildning, at det dog engang
OTA, s. 281 ved Smerten: da fører man · ham hen i en Omgivelse, hvor Intet minder om
KG, s. 74 an maa tale, om man saa satte · ham hen i en øde Ørk, om man satte ham
SLV, note ed en saadan Tænker, sæt · ham hen i Grækenland: han vil blive udleet
CT, s. 177 t gribe et Menneske, at kaste · ham hen i Omstændighedernes Vold, at lade
BA, s. 399 ort fra sin Creditor og holde · ham hen med Snak, men der er een Creditor,
EE1, s. 243 , og dog har Digteren kastet · ham hen som en flygtig Skizze. Charles er ingen
NB29:105 paa leger det efter, tager · ham hen som et Resultat og en Betryggelse,
SLV, s. 319 er det kun Spøg, at give · ham hen som Paradigma. / Dette har jeg grundet
SFV, s. 28 skee have Held til at føre · ham hen til det Sted, hvor Du er. / Thi det
SLV, s. 221 er at bringe sit Forhold til · ham hen under et Guds Forhold, saa bliver Skolebarnets:
BOA, s. 294 slige nogen Magt til at rive · ham hen, da kommer der maaskee en Tid, hvor
3T43, s. 102 merten end ikke saaledes rev · ham hen, da stod han følesløs i Menneskenes
OTA, s. 178 enrevet ham, men ogsaa revet · ham hen, saa han havde glemt det Vigtigste:
LA, s. 57 n Magt over ham at kunne rive · ham hen. Væsentligen tilhører han derfor
NB24:115 af Enhver – lad saa · ham henflye til Naaden. / Det Mynsterske –
NB25:84 M. tillivs? Nei, nei jeg er · ham hengiven med en hypochonder Lidenskab efter
DBD, s. 132 nge Manden lever; Den, der er · ham hengiven, siger: indtil det Sidste skal
TS, s. 49 forbande ham. De Faa, der ere · ham hengivne, de raabe til ham: » o,
KG, s. 360 nde dem saaledes, at de blive · ham hengivne, men misforstaae ham, forvanske
PS, s. 234 ns Vrede, saa han havde ladet · ham henrette for Majestætsforbrydelse mod
AE, s. 209 æffende hvad han i den til · ham henstillede Afgjørelse i Sandhed havde
JC, s. 39 er, er jeg ikke, det forekom · ham her at have sin Sandhed. Om der da var
FB, s. 131 eg kunde ligesaa gjerne offre · ham her hjemme som reise den lange Vei til
Papir 224 om det end ikke ganske er givet · ham her i Livet mener dog den Orthodoxe, at
NB11:127 ige paa, at Alt lykkes for · ham her i Verden. Som i en fortryllet Tilstand
EE1, s. 402 eske, saa havde Du gaaet med · ham her, Arm i Arm, lyttet til Musikkens Glæde,
Papir 340:15 ar en Lykke, at Gud tog · ham herfra – og Præsten sagde det
Papir 181 e ham vild herover, afskrække · ham herfra, forhindre og ødelægge hans
OTA, s. 212 det var en Lykke, at Gud tog · ham herfra; og Præsten sagde det Samme.
BB:28 men) Pedro: jeg har transporteret · ham herhen. Fad: og disse Klæder. Pedro:
BI, s. 236 igt. Men det, der forhindrede · ham heri, var igjen hans Ironi. Vil man herimod
EE2, s. 133 t Udvortes, der vil forhindre · ham heri. Historien er da den Strid, i hvilken
Brev 56 det. Jeg vilde nok have havt · ham herover, thi jeg troer endda det vilde
EE1, s. 100 am Udtrykkets Frodighed, giv · ham Herredømme og Myndighed over Sprogets
EE2, s. 220 entet, dette Øieblik giver · ham Herredømme over Lysten; thi Kunsten
Papir 497 en, hvor kunde man formene · ham Herrens Blod! / Gys! Thi see, naar man
BA, note Spøg. Hvad der har bevæget · ham hertil er vanskeligt at sige, eller rettere
IC, s. 30 am, eller ved at forelægge · ham hiint dømmende Spørgsmaal, der smigrer
AE, s. 98 er det Yderste, og foreslaaer · ham hiint ene frelsende salto mortale. Her
PS, note rge ham, om han ikke vil bytte · ham hiint Stykke Legetøi og give ham Bogen
2T44, s. 202 s Opfyldelse skulde erstatte · ham Himlens Salighed – hvis det bestandigen
G, s. 53 hun indsee, at hun kan gjøre · ham himmelraabende Uret. At ville være død
BI, s. 350 d den Anden synes at lægge · ham Hindringer i Veien. / Hans Anskuelse af
FB, s. 119 erligere end Nogen, Du gjør · ham hisset salig i Dit Skjød, Du fængsler
CT, s. 44 !) til Gjengjeld kunne modtage · ham hisset. / Saaledes er den rige Christen
3T44, s. 253 de Venner, som kunne modtage · ham hisset; Den, hvis Tanke er gaaet forud
SLV, s. 314 reiste jeg mig op, omfavnede · ham hjerteligt og sagde pathetisk: »
NB6:54 g Anden gjort opmærksom, faaer · ham hjulpet til at saare sig. / Derfor er det
FB, s. 140 vil gjennemgaae dette Cursus, · ham hjælper det saare lidet, om han blev
NB18:4 en døende Røver, kun · ham hjælper Syndens Bevidsthed og Dødens
AE, s. 75 d, at saa gavner han, at lade · ham holde sig overbeviist om, at Ingen bryder
BOA, s. 199 rier ere ham, naar Ordene ere · ham Holdningspunkter, naar fremdeles disse
SLV, s. 388 tet Tilknytningspunkt er for · ham hos Den eller De, som misforstaae ham.
4T43, s. 155 t takke ham. Stundom saae Du · ham hos Dig; men hans Blik forvissede Dig let
SLV, s. 266 ellers; men engang traf jeg · ham hos en Conditor dersteds. Snart erfarede
PMH, s. 69 Dog det der egentlig tiltaler · ham hos Job, er at Job havde Ret. Derom dreier
BI kjendt har Schleiermacher og efter · ham hos os Heise sat disse to Dialoger i den
AE, s. 377 Styrke til at have Tanken om · ham hos sig, medens hun ellers passer sin Gjerning,
4T44, s. 374 ens Inderlighed i Gud bliver · ham Hovedsagen og ikke et Middel til en Hensigts
KG, s. 358 det til den begeistrende Aand · ham Hovedsagen, det er Digtet, Digter-Frembringelsen,
OTA, s. 426 Tredie, som ene og alene er · ham Hovedsagen, er ham Alt: Forholdet til Gud.
Not11:16 daß es ist, er · ham Hovedsagen, was es ist, er det Andet. Han
AE, note fordi Elskovens Inderlighed er · ham Hovedsagen. Væsentligen beskjæftiget
Papir 306 ren er Sandhed. Dette er · ham Hovedsagen; han veed, at det Andet maa
NB31:48 enskab, at det der beskjeftigede · ham hovedsaglig var: Sprogformerne: hvilken
AE, s. 338 e Christen: har man ikke sagt · ham hvad Christendom er, for at han saa kunde
NB9:72 ten oprørende, at formene · ham hvad der er en Pietets-Sag? Man sige ikke:
CT, s. 75 stendom, passer det ogsaa paa · ham hvad der fortælles, at de sagde »
OTA, s. 348 te det Rette, og nu forklare · ham hvad deri laae: da vilde maaskee hiin stridslystne
YTS, s. 269 n tænker paa sig selv. Byd · ham hvad Du vil, han begjerer kun Eet, liig
4T43, s. 133 « Saa blev Ordet for · ham hvad Faderkjerligheden var ham, en skjøn,
NB11:84 der strax jo kunde gjøre mod · ham hvad han gjorde mod en Anden. Dette benytte
NB6:70 benbaringer umiddelbart bestemmer · ham hvad han skal gjøre, ja en Saadan kan
NB17:76 igt. Ligefrem, directe sige · ham hvad han skulde gjøre, hvor hans Qvalitet
BOA, s. 199 g af hans Første), kun ere · ham hvad hans dogmatiske Kategorier ere ham,
SFV, s. 42 den Udmærkede og Anseete, · ham hvad hans er; men min conservative Charakteer
CT, s. 176 og redeligt ikke har fortiet · ham hvad man i disse Tider vil fortie den Døende,
NB26:86 nde man altsaa gjøre ved · ham hvad man vilde – » han er
BOA, s. 201 , og Øvrigheden spørger · ham hvad mener Du dermed, og han da svarer:
IC, s. 200 hristi Liv har ikke forklaret · ham hvad Sandhed er – men hvor skulde
Papir 460 er jo fordi vi have holdt · ham hvad vi oprindeligen lovede ham«
OTA, s. 227 elte i udmærket Forstand, · ham hvem Beundringen og Misundelsen enes om
IC, s. 173 orestil Dig denne Fornedrede, · ham hvem Slægten ikke vilde vedkjende sig,
NB15:122 der sig overkomme. Men lad · ham hver anden Time blive forhørt igjen
NB4:155 nde havde ventet, jeg beder · ham hver Dag at tillade mig at turde takke
NB5:95 emt Fader, medens jeg mindes · ham hver Dag, ubetinget hver Dag siden hiin
TS, s. 63 havde en Slave, der sagde til · ham hver Dag: husk paa at tage Hevn. Det var
G, s. 79 ødre og Søstre forære · ham hver en Penning og eet Guldsmykke –
NB18:44 idste tre a 4 Aar talet med · ham hver evige Aften, og fundet i ham, hvad
IC, s. 190 Gange ved ham, og hjælper · ham hver Gang længere og længere ud i
JC, s. 34 r saa poetisk at hvert Ord af · ham hver hans Mine var pure Poesie, han da
PS, s. 299 ere, gavner ham ikke, gjør · ham hverken fra eller til i selv at faae Troen.
AE, s. 523 ren og Existeren gjør Det · ham hverken fra eller til, som beskjæftiger
BOA, s. 136 , eller om tusind Aar gjør · ham hverken fra eller til, thi han har seiret,
BA, s. 409 deres Forklaringer hjælpe · ham hverken fra eller til. / Det, at han opdager
Oi6, s. 274 . desl. Det maa ikke gjøre · ham hverken fra eller til. Overalt hvor det
NB22:89 der sig ved, kan fratages · ham hvert Øieblik, dersom han virkelig hvert
CT, s. 269 Favnes Dyb, og Fremtiden for · ham hvert Øieblik, ja hvert Øieblik som
NB11:134 lige saa nær, at være for · ham hvert Øieblik. Endnu er der altsaa Selviskhed
CT, s. 279 for sig selv, at Du vil give · ham Hvile for Sjelen. Saa give Du, o Gud, Hver
PS, s. 260 kymre sig om de Lærende er · ham Hvile fra hans Arbeide; Venner har han
NB8:39 Bevidsthed i ham intetsteds under · ham Hvile, dens Smerte gjør ham stærk
YTS, s. 277 tabt i sin Frelser, fortabt i · Ham hviler ved Hans Fødder – som et
NB5:130 kan siges: han kunde – vee · ham hvis han gjør det. / I Skriftet »
LA, s. 69 den vilde forgude · ham hvis han vandt Klenodiet. I en lidenskabsløs
SLV, s. 64 mlig, saa er Alt vel. Men vee · ham hvis hun bliver ham tro! / Saa takker jeg
Papir 410 han ikke ( ved at det forkyndes · ham hvor høit Gud elsker ham) elsker Gud,
NB2:138 rgsmaalet, dette Bedre i · ham hvordan gik det med det, tog det ikke Skade?
EE2, s. 271 han tillader det, vi ville i · ham hædre et Æres-Medlem af Samfundet.
NB23:142 ldre, den Erfarne – ak · ham hænder det kun altfor let, at Troen
NB14:139 den tilbeder Nemesis i hvad · ham hænder. Da hedder det: han skulde have
BI, s. 202 ie paa ham, end at fremstille · ham hængende i en Kurv, thi Kurven er ligesom
2T43 ke gjøre vi en Undtagelse. Ved · ham hænger vort Hjerte fastere, for hans
EE1, s. 351 Jo mere jeg derfor kan faae · ham hævet, da han dog skal falde, desto
EE1, s. 192 uan imøde. Hun har elsket · ham høiere end Alt i Verden, høiere end
DS, s. 155 jeg siger ikke, at jeg elsker · ham høiere end mig selv, det er saa sværmerisk,
EE2, s. 16 saa vilde den vist forekomme · ham høist besynderlig og overflødig;
G, s. 73 eg og begynder igjen at læse · ham høit af al min Magt og af mit ganske
BOA, s. 188 ligt tilbagekalde hvad der af · ham høitideligt blev udsagt. Ingen af Delene
Papir 340:3 i Ørkenen, i Vrimlen, · ham hører Du. Og om Glemsel havde adskilt
IC, s. 158 saa atter noget Nyt: men fra · Ham høres i en vis Forstand Intet. Og dog
Brev 273 vil jeg i den Tid være · ham hørig og lydig – og hjelper saa
BI, s. 152 meget er Platos fri Digtning, · ham hørigt og lydigt, som det snarere overvælder
YTS, s. 267 olt og tryg, selvtilfreds, af · ham hørtes der intet Skrig; hvad vil dette
NB11:173 t en saadan Tiltale som min til · ham i » Fædrelandet.« Jeg
AE, s. 570 nker, som man jo gjenfinder · ham i » in vino veritas«. Jeg
Papir 1:1 e gaaet. ( Hutten opmuntrede · ham i 2 Skrifter) / 259. Eck traadte frem og
FB, s. 168 en tragiske Helt kun tiltaler · ham i 3die Person. / Den tragiske Helt er snart
EE2, s. 182 til, et Øieblik at bringe · ham i Aande. Men hvad Verden har er udtømt,
BI, s. 221 re et Forsøg paa at myrde · ham i aandelig Forstand. Han var den evige
FB, s. 138 ghed ung, og den tiltager med · ham i Aar og i Skjønhed. Derimod behøver
AE hele Stræben let kunde indvikle · ham i adskillige Modsigelser; eller at han,
NB22:54 Formasteligt at ville ligne · ham i Afdøethed). Paa den anden Side, besviger
LA, s. 69 den vilde gyse for ham og med · ham i Afgjørelsens Livsfare; den vilde sørge
KG, s. 256 am ihjel, aandeligt at styrte · ham i Afgrunden – forsaavidt det staaer
Not7:47 et, thi Du kunde dog ikke indvie · ham i al din List og Underfundighed. / Det
IC, s. 225 e, der forfaldt, naar Du seer · ham i al hans Usselhed, Vanære, Elendighed,
EE2, s. 266 st see, at Ethikeren tiltalte · ham i al Høflighed, han behandlede ham ikke
FB, s. 185 thi Agnete elskede · ham i al sin Uskyld, hun troede, at det var
FB, s. 146 , han vilde træde frem for · ham i al sin Værdighed og sige: »
SLV, s. 74 orvandlede hun sig og fangede · ham i alle Endelighedens Vidtløftigheder.
Oi7, s. 307 gjør er at gjennemmartre · ham i alle Qvaler, beregnet paa at tage Livet
Papir 252:4 am Følgerne indviklet · ham i allehaande Intriguer; ender det med at
4T44, s. 297