S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
SD, s. 223 paa) angiver sig selv, naar · han » aldrig vil tilgive sig selv«,
IC, s. 73 e. Fra denne Sygdom helbreder · han » Alle«; selv om der kun
IC, s. 230 aavidt muligt udenfor, medens · han » anvender disse Øieblikke til
OTA Lægemidlets Bitterhed, frygter · han » at lade sig skære og brænde
KG, s. 300 g, ikke kan betale, saa siger · han » bie paa mig«; og saa gjør
KG, s. 214 om den uforstandige Mand, at · han » byggede uden Grundvold«;
NB24:81 aa var da 101 ude. / Saa vedblev · han » de Troende vare eendrægteligen
NB14:5 Erindring om Ørefigenet. · Han » Deres Majestæt behøver ikke
2T43, s. 36 » thi,« siger · han » dersom jeg skulde antage Noget
KG, s. 220 sig selv, beskæmmet siger · han » det har jeg jo bestandigt forudsat«.
NB9:57 er Recreation«, da svarer · han » det kan jeg forstaae
CT, s. 29 talte Eneboeren dette, svarede · han » det maa være en Feiltagelse,
CT, s. 203 ikke Gud«, saa svarer · han » det veed jeg ikke Noget om, jeg
NB3:65 det. » Thi« sagde · han » dette begriber jeg vel, at han
YTS, s. 256 Du i mit Sted« siger · han » eller kunde Du sætte Dig i
NB32:5 / og i Egenskab af Χsten er · han » en Fremmed og Udlænding i denne
NB14:5 elv for Salighed. / Da siger · han » er der nu Noget, Du ønsker,
NB28:40 selv Gud i Himlene, af hvem · han » er forladt«, vidner ham
NB27:44 ngne, i samme Øieblik er · han » Forbilledet« for det Tilkommende.
3T44, s. 259 kun da den Elendigste, naar · han » haabede alene for dette Liv«
KG, s. 15 stesløst hans Liv er. At · han » har ophørt at sørge«,
SLV, s. 303 nkede ham, at man vidste, · han » havde gjort, hvad der ikke tør
BI, s. 112 aa finde sig i, at ligesom da · han » i sandselig Attraa lagde sig under
PS, s. 219 g blev Gjordemoder; ikke fordi · han » ikke havde det Positive«,
Oi5, s. 238 Mennesker. Til den Ende satte · han » Individ« og » Slægt«,
NB15:122 lighed« saa svarer · han » Intet er vissere; skulde det vise
CT, s. 203 til Gode«: da svarer · han » ja – naar Du elsker Gud«.
NB32:123 Aha« svarer · han » ja nu er Gaaden løst, at Sligt
NB21:149 Og« tilføier · han » just nu vare dog Under mere nødvendige
NB21:112 Χstus ikke var gift: fordi · han » keine ebenbürtige Person«
NB30:113 a haard som han er i Χstd, · han » Kjerlighedens Gud« man
NB13:30 e, hvor han er den eneste Kloge, · han » Kongen« – ja saa
NB16:65 Situation med Christian d. VIII, · han » Kongen« og han, den Konge,
CT, s. 21 t selv den egentlige Lærer, · Han » Læreren« – og
BOA, s. 174 e Logik, et Arbeide i hvilket · han » med en overfladisk Kundskab til
KG, s. 233 , og det blev han, just fordi · han » meest af Alt frygtede for at være
NB24:121 aad til det Hele« sagde · han » men senere spundet, men De siger
NB21:42 Fattige – og saa forkynder · han » Naaden« at det er af Naade
CT, s. 204 rolig som Evigheden gientager · han » naar«. / / Alle Ting maae
Oi5, s. 243 » Nei« svarede · han » nei, Hr. Cancelliraad, det vil
CT, s. 227 e med dette Spørgsmaal, om · han » nu« er sin Frelse nærmere;
TSA, s. 92 saa ( og atter derfor kaldes · Han » Offeret«) kjerligt betænkt
CT, s. 30 en Skams Skyld«, siger · han » og af Hensyn til mine Børn,
SLV, s. 14 fordrer og udgiver en Bog, at · han » ogsaa paa anden Maade end som
4T44, s. 310 re og kortere beskriver ham: · han » roser sig af sin Svaghed,«
EE1, s. 227 Alle kalde paa,« at · han » saa sjelden kommer.« Tænker
KG, s. 170 kke skjøtte sig selv, nei, · han » saae paa ham«, han indhentede
NB12:123 atter og atter at takke Gud, at · han » selv har givet Forklaringen«,
TSA, s. 76 været Uskyldig. / Men er · han » selv Skyld i sin Død,«
IC, s. 126 e have det godt med hinanden. · Han » straffer« ham; thi den
Brev 271 en mager Hest udsælger · han » særdeles meget fedt Kjød«.
DS, s. 166 t kunne gjætte, hvad det er · han » søger«, naturligviis:
NB25:69 Vil I« siger · han » takke mig, saa gjører efter
IC, s. 233 ae ham vendt som de vilde, at · han » trodsigt og stedigt« vilde
BOA, s. 205 ilforladeligt udtalt Haab, at · han » ved i længere Tid at bearbeide
Papir 551.a re. / eller i moderne Stiil, · han » vidnede« om, hvorledes
Oi7, s. 282 Præsten prædiker, · han » vidner« ( jo jeg takker!),
AE, s. 167 i Elskoven tilskynder ham, at · han » ydmyg for Gud, underdanig under
NB25:105 tighed og Udholdenhed forkynder · han Χstd gjennem en Msk-Alder eller mere
NB31:63 l Scenen – og dette kalder · han Χstd. / Christenhed opdriver Alt,
NB27:40 derer han, og saa forkynder · han Χstd. Det er Χstd! / Saa opkommer
Papir 586 og i sin Forbarmelse lader · han Χstd. forkynde. Hvad det er at være
Papir 428.e ingen for hans Synder: saa er · han Χsten, fuldt saa vel som Den, der
NB14:106 ver han Naaden, nu behøver · han Χstus. / Saaledes er det Christelige.
BOA, s. 130 rhold være sig bevidst, at · han ϰατα δυναμιν
BOA, s. 215 at han successivt bliver hvad · han ϰατα δυναμιν
TSA, s. 99 t han successivt bliver hvad · han ϰατα δυναμιν
NB23:67 maaskee er det netop derfor · han ϰατεξοχην
BI, s. 84 han vidste noget Godt, svarer · han § 3: ἆϱά γε,
SD, s. 237 se i Kjerlighed! Men dog kan · han – af Kjerlighed ikke bringe det over
IC, s. 52 amtidigen med ham! Sandt nok, · han – ak, han! han sagde sig selv at
TAF, s. 281 eftigelse, at betænke, at · han – ak, og ikke for sin Dyds Skyld!
Papir 445 vede han, saaledes døde · han – ak, ogsaa en Dandser kan blive
AE, s. 143 er sig deri, desto mere taber · han – alt det Uvisse nemlig, for at vinde
FB, s. 131 da Kniven blinkede, da troede · han – at Gud ikke vilde fordre Isaak.
CT, s. 51 er til Byen, ad den Vei gaaer · han – bort fra Byen. / Dog den ringe
NB23:67 , da vidnede Grundtvig, at · han – da han ved Aarhundredets Begyndelse
BOA, s. 131 stand: han – den Svage, · han – den Stærke, der, skjøndt
BOA, s. 131 erfor ønsker han Modstand: · han – den Svage, han – den Stærke,
YTS, s. 266 fte Øinene til Himlen; men · han – der med nedslagent Blik, indadvendt,
CT, s. 55 ikke Noget at være, mener · han – det er jo at være Ingenting;
NB26:60 o lumpnere de ere, dem ignorerer · han – det er jo ogsaa den værste Straf
CT, s. 55 ikke Noget at være, mener · han – det er vi jo Alle. Men at blive
CT, s. 55 Gud, det er ikke Noget, mener · han – det tager sig heller ikke ud i
YTS, s. 253 taaer for hvad Han siger, thi · Han – dette er Indbydelsen anden Gang
CT, s. 296 dog kan faae Udseende af, at · Han – dømmes fra Livet; det var jo
NB11:25 n ikke prædike, der skal · han – dømmes. / Kun Eet tænker
AE, s. 383 ehage at vorde, og saa vorder · han – enten god eller ond. I Selvbetragtningens
NB5:42.a er een af de redeligste, fordi · han – fattede den Beslutning at fortælle
IC, s. 182 v af hvad han leed, Lydighed, · han – for at tale ganske menneskeligt
NB6:58 paa havde vi spadseret Arm i Arm, · han – fordybet i Betragtningen af mine
IC, s. 244 sig ud i Virkeligheden, hvor · han – forgjeves søger det Eventyrlige.
KG, s. 279 han, eller rettere det faaer · han – forunderligt som » at Spise
NB22:102 e sig paa Sligt. Det holdt · han – fra det Øieblik blev han Indbrudstyv.
NB25:44 Det, han har at meddele, at · han – ganske conseqvent! – sætter
CT, s. 316 nge om Smulerne, troer Du, at · han – guddommeligt havde opsamlet Smulerne!
NB22:102 jøre Indbrud. Det holdt · han – han blev nu Bedrager. / Om ham
NB29:95 s. Og jeg vedder 100 mod 1, · han – han bliver kisteglad; det falder
DS, s. 172 loge, den Besindige, derfor er · han – han er ædru – saa forsigtig,
TS, s. 48 vendt sig om for at flye, seer · han – han seer den endnu større Rædsel,
TS, s. 82 Herlighed ham, thi saa seirer · han – han skal altsaa just værge sig
KG, s. 39 først da viser det sig, at · han – har været lykkelig. Hvad der
KG, s. 152 f uskrømtet Tro, eller kan · han – holde hvad han lover? ja det kan
NB29:86 at summa summarum bliver at · han – hvad jeg af Kjerlighed til ham
TAF, s. 300 over Din Synd; før skulde · han – hvis dette var fornødent,hvis
NB29:115 m at afdøe o: s: v:: saa kan · han – i et christeligt Land! –
NB20:106 ort os Msker saa ulykkelige som · han – i guddommelig Forstand er han vor
LP, s. 21 rede Ubekjendte undskylde, at · han – i Lighed med hine udødelige
Papir 455 odighed! Høit svæver · han – i luthersk Frimodighed –
NB24:126 ske – og derpaa blev · han – ifølge Lov og Dom! – korsfæstet!
NB32:50 saa saare let at opnaae, at · han – ignorerer Dig. Betænk dette,
AE, s. 55 te sig en Christen: saa vilde · han – ikke blive forfulgt eller henrettet,
NB2:247.b es ikke synligt, og dog drager · han – ja at I ere her samlede, beviser
TTL, s. 434 han, nu minder han, nu taber · han – ja hvo skulde vel blive færdig
Papir 531 og saa ikke gjør derefter, · han – ja, at han spotter, gjør Nar
IC, s. 52 te Smule at tabe i Verden, at · han – ja, det er det Urimeligste og Afsindigste
IC, s. 52 lee eller græde – at · han – ja, det er ubetinget det Ord man
Papir 390 e Χstd! Men sæt nu · han – ja, hvorledes skal jeg sige, skal
NB26:23 ed den maa røre Gud, saa · han – ja, pas nu paa! – til Belønning
NB25:44 e – derfor stræber · han – kjerligt! – at vinde dem,
Papir 573 mord. I denne Tilstand maa · han – leve. Kun i denne Tilstand kan
SFV, s. 27 en, maa jeg forstaae mere end · han – men dog vel først og fremmest
CT, s. 316 e Overflod, troer Du ikke, at · han – menneskeligt havde ladet ringe
DS, s. 155 med et beruset Menneske, naar · han – modbydeligt! – neppe ligner
NB33:39 e er, at Gud er Kjerlighed, hvad · han – naar jeg blot slipper min Forstand
NB28:76 tte, den Ene om den Anden, at · han – naturligviis! – i dybeste
NB19:41 r et Msk. en Gud i Himlene, hvem · han – o uudsigelige Salighed! –
TS, s. 65 skyelig Udaad ( og forud fandt · han – objektivt nok! – Intet i
NB27:80 faae dette forkyndt bliver · han – offret. Derpaa 1000 og 1000 af
Not8:44 re deri, og nu vedbliver · han – og atter siger jeg: Glæder Eder.
NB24:31 ligere og elendigere bliver · han – og denne Lære har man gjort
NB13:5 ham desto uendeligere bliver · han – og desto mindre bliver man selv.
LF, s. 21 de mener at forstaae det, naar · han – og dette er allerede en Misbrug
CT, s. 178 ig i Din bedste Skikkelse, at · han – og dog i sin Ophøiethed er Dig
DS, s. 222 id I leve sammen: saa døer · han – og Du siger, glad, ved hans Grav:
DS, s. 163 Menneske ganske ædru, naar · han – og ellers har han ikke faaet Indrykket
NB18:58 verdslig Existeren. Men nu taler · han – og forsikkrer – og Berlingske
Oi2, s. 159 liver det.« / Døer · han – og han da efterlader saa meget,
GU, s. 338 jeg, Gud være lovet, siger · han – og han fandt dog kun en Kilde,
NB11:47 t vide hvad Udkommet betyder, at · han – og han først » troer«,
NB15:75 ind derpaa. Saaledes levede · han – og hans Liv er et Beviis for Sjelens
TS, s. 69 «, i Samtidigheden var · han – og hvis han kom igjen, han var
AE, s. 319 overvundet Moment, saa siger · han – og Intet er lettere at sige. /
CT, s. 143 n tilbeder, jo svagere bliver · han – og jo saligere. / Er det saa ikke
NB32:38 ag Χstus! At staae som · han – og saa at sige: jeg er dog en Konge!
NB23:127 Herligheden. / ... Saa døde · han – og saa blev han optagen i Herligheden.
CT, s. 122 ne vilde fastholde, saa siger · han – og saa overfalder Trængselen
Papir 340:15 mme – saa døde · han – og saa var han glemt. Der var ikke
NB28:32 jør – dette, siger · han – og saligt at det er saa! –
IC, s. 62 at gjøre. Thi styrtes maa · han – og sikkrest ved sig selv, ved at
NB32:108 s, men abstrakt Forstand har · han – og Tallet er hans Element. /
IC, s. 31 r hid«, nei da staaer · han – og venter, som den forlorne Søns
HCD, s. 174 e denne Digter sig pludselig, · han – om jeg saa tør sige, kastede
NB12:41 udtrykker den? Den udtrykker, at · han – redeligt – har taget sin
OTA, s. 197 abt. Det er fuldbragt, sagde · han – selv naglet til Korset; da Moderen
OTA, s. 276 naar han vil det, saa gaaer · han – snildt – i Snaren, den Rige
CT, s. 208 meget ringe om Troen, indtil · han – som Menneske lærte at tænke
IC, s. 26 at bruge – og saa gaaer · han – til en anden Syg, eller forsaavidt
KG, s. 70 e det Troskab af Digteren, at · han – trøstesløst sørger med
Papir 340:13 e at takke Dig formaaer · han – uden Dig. Saa lære Du os da
NB33:43 sig til ham, de Elskede gjør · han – ulykkelig, just dem, og de blive
KG, s. 48 men gjøre det aabenbart, at · han – var fortvivlet. Forsaavidt man
NB30:33 a vendte Sagen saaledes, at · han – vidende at hans Sødsteeg just
NB5:108 en Sværmer ell. en Hykler at · han – vover at bede for sine Fjender
NB9:70 et underligt gribende Ord: / · Han ( Χstus) har mig ved sin Side, /
NB20:35 holdt han det ikke tilbage, men · han ( Χstus) sagde det store Ord: jeg
NB7:67 J. Χstum) p. 43.: Derfor da · Han ( Χstus) sendte sine Disciple ud at
Brev 266 ivet, saa man maa troe, at · han ( ad modum at tabe Næsen, Forstanden
BOA, s. 197 vde budet ham at staae op, at · han ( Adler) nedskrev Ordene efter Dictat.
BOA, s. 196 troe, at Talen er om Ord, som · han ( Adler) selv har nedskrevet i samme Forstand
AeV, s. 84 udpeget i dansk Literatur, at · han ( antaget, at vi Pseudonymer ere Een) er
NB11:14 nd jeg havde ventet, nu, da · han ( baade ved den Rigdom som er mig forundt
Papir 404:1 bachs Lærdom o: s: v:; thi · han ( Boiesen) er Patriot! Bravo. Hvilken uhyre
NB4:5 bleven en Troende. / / No 6. · Han ( Christus) blev troet paa Jorden
NB31:29 Saasnart Sagen vendes saaledes: · han ( Christus) han har nu lidt – nu
CT, s. 289 re hans ( Christi) Røst; · Han ( Christus) kjender dem; de følge ham
IC, s. 250 det følgende Vers, 33: men · han ( Christus) sagde dette for at betegne,
AE, s. 285 Aristoteles taler, naar · han ( de anima III, 10, 2) siger, at
LA, s. 83 en Mand sige om en anden: at · han ( den eenlige) var Tre om Een, og hørte
BOA, s. 192 rne saaledes, men hvor tør · han ( dersom det i Sandhed er ham sandt hvad
Oi8, s. 364 kulde straffe saa hurtigt, at · han ( det er aldeles det Samme) skulde straffe
IC, s. 194 liden Stund var forbi, indgik · han ( efter at have bestaaet Prøven, at
Brev ba_19.1 rnes Sol. / Mennesker giver · han ( Eros) Fred og Havet, det stormende, Hvile,
Oi3, s. 196 rste Delen lever, deraf at · han ( for at erindre om et Sted i Peder Paars)
Oi3, s. 196 beskjenket, at det er derfor · han ( for at modvirke, at han umiddelbart graviterer
CT, s. 127 derved at han har Troen, har · han ( fraseet endog, hvad han ligefrem gjør
BB:7 ve strax deres Modsætning; · Han ( Goethe) fortæller, at Stedet i Faust
BA, note n er ganske rigtig, kun feilede · han ( græsk talt handlede han retteligen)
NB23:192 ) Job. 13, 15 saaledes: om · han ( Gud) end slaaer mig ihjel, jeg haaber
Oi7, s. 308 et stakkels Barn indbilde, at · han ( Gud) er en ganske anden end han virkelig
JJ:44 ham op til sig; men desto mere vil · han ( guddl. talt) føle sig bevæget til
IC ilstede i ethvert Øieblik, hvor · han ( Gud-Mennesket), han dette enkelte Menneske
NB29:113 verladt til sig selv, saa vilde · han ( her har Assessoren Ret) han vilde ikke
SD, s. 223 dtrykkets Lidenskab, hvorved · han ( hvad han mindst tænker paa) angiver
Papir 431.l likum har Uret, maaskee mener · han ( hvad hiin Forf. vel neppe har tænkt
NB14:24 ade mig forlige med Mskene siger · han ( hvilken Nedladenhed!) paa det Vilkaar,
IC levede paa Jorden, ei heller Den, · han ( hvilket da maa troes) vil være ved
BOA, s. 180 rømmer Præmissen maatte · han ( hvis han ikke ligefrem vil give Øvrighedens
NB2:130 Ord af Daub og godt udtrykt naar · han ( i philosophische Anthropologie Berlin
NB25:55 Dyden herlig o: s: v: men siger · han ( just deri stikker Sophisten) det er Noget,
TS, s. 71 ng vaagner. Tænk Dig da, at · han ( lad det være f. Ex. en Spiller) sagde
PS var paa det Rene med sig selv, om · han ( Menneskekjenderen) var et besynderligere
Papir 97:5 r hans Heftighed. Ofte føler · han ( Mestertyven) sig ogsaa høist ulykkelig
JJ:44 t, hvem han elsker, desto mere vil · han ( msklig talt) føle sig fristet til
CT, s. 85 ikkre sig sin Undergang, hvis · han ( o, evig sikkre Vei til Undergang!) i
CT, s. 133 af det menneskelige Samfund, · Han ( o, Letsindighed i at spøge med sin
NB7:15 um om Høihed og Herlighed. Men · Han ( o, lige saa gudsbespottelige Misforstaaelse!)
IC, s. 158 g Herligheden er Hans; dersom · han ( o, sørgelige Forvendthed!) med en
CT, s. 30 n at være uden Bekymring er · han ( og det Ene svarer da ganske til det Andet)
NB24:139 or Χstds Skyld. Det kalder · han ( og det er det Guddommelige) at elske
SFV, s. 97 gen Indflydelse – hvis · han ( og dette skylder han jo sig selv, den
JJ:331 aa brister det. Snart haaber · han ( og saa igjen snart evigt, snart for Tiden,
BOA, s. 150 med sin Fortrolighed, saa vil · han ( om han end meget godt veed hvor tungt
Papir 252:4 al, hvad Msk. er, svarer · han ( p. 83.) er ist alles das nicht, was er
BI, s. 131 e. Hiint Væsen selv, siger · han ( Pag. 44), hvilket vi i vore Spørgsmaal
BI, note rotagoras ( Heise Pag. 160): da · han ( Protagoras) havde sagt dette, gave de
NB27:49 nalt vil dette udtrykkes ved, at · han ( ret som lod Gud ham bestandigt mere og
AE, s. 112 men i Logiken antager · han ( skal jeg sige besynderligt nok) besynderligt
JJ:333 Bestemmelsessted, saa gaaer · han ( Skipperen) ganske rolig op og ned ved
NB26:7 sten, lad os antage, at · han ( skjøndt bestandigt sigende sig selv
BI, note utningsbemærkning Pag. 209. · Han ( Socrates) bliver saaledes fremmed for
NB25:43 i Tusculanerne) siger ypperligt: · han ( Socrates) drikker Giften – som
NB25:44 gs ubetingede Rigtighed, og · han ( som det hedder anseer da heller ikke
SD, s. 242 relse. Og saaledes udtrykker · han ( som ulykkelig Elskovs Lidelse i Forhold
NB3:71 Intet, den taber Intet. / ... Da · han ( Stephanus) havde sagt dette, sov han
BI, note ismer om, at han har Ret, og at · han ( Strepsiades) bør have Prygl. Smlgn.
CT, s. 84 ristne lært eller lærer · han ( thi den Christne er altid en Lærende)
Oi5, s. 249 n Klæder. Det er Standen, · han ( thi han forstaaer noget ganske Andet
Papir 413 men dette Vindue som · han ( thi lad os digte det saaledes) rigtigt
OTA, s. 400 Livet tynger paa ham, nu er · han ( thi lader os kun haste fra det Lettere
CT, s. 315 Gud er ikke større end · han ( trøstesløse Sammenligning!), nei
NB33:57 sig med Mskene – nei · han ( uendelige Kjerlighed!) han bliver uforandret
DD:45 n, denne for tidligen aabnedes, og · han ( Virgilius) som først endnu var bleven
OTA, s. 140 Nogen fattes Viisdom, da bede · han ... men i Troen, ikke som en tvesindet
NB10:174 X, 25 hvad hjalp det et Msk. om · han .... men tabte sig selv ell. leed Skade
NB23:207 e være til, » at · han .... nei, han er interessant, og elskværdig,
GU, s. 332 verstigeligt Bjerg. Det er det · han .... nei, han skal ikke, men det er det
Not7:3 mig ynkes over Folket, sagde · han .... Og han viste sig jo ikke i Skyerne
Oi8, s. 355 elen, hvoraf det kunde komme. · Han / – – o, pas nu vel paa, nu
Papir 1:1 gjeld bekjendtgjorde han, at · han 10 Decb: Kl. 9 om Morgenen vilde opbrænde
NB26:61 svækkes han Noget, seer · han 1000 » hvorfor« –
NB7:6 g skulde være Apostelen og · han 1ste Tilhænger. Gud veed, om han er
IC, s. 69 anne hans Skikkelse, og havde · han 2) havt den blot menneskelige Forestilling
Papir 571 stikker besynderligt af mod at · han 6 Aar efter, for at behage mig, endog paa
Oi10, s. 407 dre strax at slutte ergo er · han 6 Alen. / / Min Opgave er at revidere Bestemmelsen:
FB, s. 168 have Glæde af, det bruger · han 70 Aar til; og hvorfor? fordi han prøves
BA, s. 328 efter en stor Maalestok, idet · han à tout prix skal forklare Alt. /
FB, s. 189 tabt for denne Verden. Bliver · han aabenbar, lader han sig frelse ved Agnete,
FB, s. 185 Agnete og Angeren ham, da er · han aabenbar. / Forsaavidt nu Angeren griber
Papir 306 i Hjertet, thi for Gud var · han aabenbar. Ydmygt bekjender han for Gud
Papir 261:2 kjendte Guddom, men neppe vil · han aabenbare sig førend vi have meget at
SLV, s. 373 tæt Kongen af Spanien vil · han aabenbare sin Hemmelighed. Tilsidst giver
NB22:159 r saa let snyde. Men da · han aabenbarede sig i Χsto – ja,
OTA, s. 194 larende), at Guds Søn, da · han aabenbaredes i menneskelig Skikkelse, blev
KK:11 Msket i Religionen ɔ: at · han aabenbarer sig for ham. Var Gud ikke nærværende
BI, s. 342 ar han taler om, at Gud, idet · han aabenbarer sig, opoffrer sig selv; thi
CT, s. 189 breidelse i den Anledning, at · han aabenbart anslaaer sig det til Fordeel
IC, s. 57 ommer det, at Viisdommen, som · han aabenbart besidder, ved at betroes ham,
KG, s. 200 ver sig selv; endog der, hvor · han aabenbart er den Forurettede, er det ikke
JJ:442.1 ησις bruger · han aabenbart i transitio, som han udsiger
NB23:44 Χstd. slet ikke er til, har · han aabenbart ikke i fjerneste Maade læst
NB9:42 ndsen.« Derover blev · han aabenbart lidt stødt og sagde: ja, ja
G, s. 23 g ved mig selv, formodentlig er · han aabenhjertet nok til at fortælle den
AE, s. 544 Christus staaer for ham, skal · han aabne os et Indblik i sin Sjel. Nu er det
JJ:335 se, hvilket er irreligieust. Skal · han aabne sig for den? Hvor standser vi saa
EE2, s. 234 g var da heller ikke stor, og · han aabnede sig aldrig ganske for mig. I det
EE1, s. 198 saae paa mig, jeg var hans, · han aabnede sin Favn, jeg tilhørte ham.
LP, s. 52 ordnede de hundrede Kanonskud, · han aabnede Øinene, Pulsen slog. Det var
NB11:50.a de skulle prise ham, tvertimod · han aabner dem endog den modsatte Udvei, at
AE, s. 405 delse i eet Øieblik, eller · han aabner en smilende Udsigt til bedre Tider:
NB22:107 r der derimod En ind, som, idet · han aabner Munden strax forraader, at han ikke
BI, s. 110 Ironikerens Berøring, idet · han aabner sig for dette Individ, er det i
CT, s. 207 ikke kjender ham personligt. · Han aabner sig for ham, og søger Trøst.
CT, s. 308 ine Arme ud hist ved Alteret, · Han aabner sin Favn for Alle; Du seer det paa
IC, s. 51 r hid, see han indbyder Eder, · han aabner sin Favn!« O, naar en pyntelig
CT, s. 282 ide og ere besværede; see, · Han aabner sin Favn, ved hvilken vi dog Alle
IC, s. 30 elighed, han gjør kun Eet: · han aabner sin Favn. Han skal ikke først
EE1, s. 181 , han svinger om Hjørnet, · han aabner Stakitlaagen, see hvor han iler,
NB:170 fremstilles i Farten, saaledes at · han aabner Udsigten til en uendelig Række
Not9:1 Frihed i Villie, saaledes er · han Aand. Individum som har Sjel og Legeme
NB25:33 han maa afdøe men saa bliver · han Aand; er dette ikke samme Forvandling af
SLV, s. 99 kjelven i Stemmen spørger · han Aanden, om han kan det, han besværger
SLV, s. 217 ig, han løber til Staden, · han aander Gift paa dem alle. Manasse, Manasse,
KG, s. 244 orplantelse er i det Skjulte: · han aander i Gud, han drager Næring for
OTA, s. 342 ende, men stærkt Troende; · han aander i Troen sundt og frit, og dog er
AE, s. 513 Aandløse«, saa er · han aandrig nok – til at skimte i den
NB36:37 han er ude af sig selv, fordrer · han Aands-Msk.s Død, eller styrter ind paa
3T43, s. 92 jøn Dag imorgen; men seer · han aarle Himlen rød og mørk, da siger
AE, s. 302 en vidste det tilgavns, fordi · han aarle og silde beskjæftigede sig med
NB9:11 en eneste af As mange Tanker, som · han absolut billiger. / Hvad er det at være
BI, note at, naar han beder derom, vil · han absolut blive bønhørt, men dette
NB22:8 r i den Grad er Subjektivitet, at · han absolut ene beraadfører sig med Gud
AE, s. 563 m, vil vist ikke nægte, at · han absolut er den behageligste af alle Læsere.
SLV, s. 99 llingen for evigt bevist, at · han absolut er Digter. Aladdin er aldeles umiddelbar,
TSA, s. 110 gt. Thi vel er det sandt, at · han absolut er til for Andres Skyld, udsendes
NB11:62 idende) og hvorledes? fordi · han absolut ethisk fattede det som sin Opgave
NB16:39 r at frelse sin Sjel griber · han absolut forstyrrende ind i de Andres Liv,
BA, s. 456 storie. I samme Øieblik er · han absolut identificeret med hiin Ulykkelige,
BA, s. 455 nd et Barn om sin ABC, om, at · han absolut Intet kan fordre af Livet, og at
EE1, s. 179 øvede at fortryde det, at · han absolut kunde retfærdiggjøre sig
AE, s. 528 t det var en Skuffelse med at · han absolut troede, det ikke var hans egne
AE, s. 375 nnesket sig fuldkomnest, naar · han absolut udtrykker Forskjelligheden. Tilbedelse
TSA, s. 109 ddommelig Myndighed, hvilken · han absolut uforandret kan have, selv om han,
BOA, s. 225 uddommelig Myndighed, hvilken · han absolut uforandret kan have, selv om han,
EE2, s. 207 han vil, thi kun saaledes kan · han absolut vælge sig selv. Hvad er dog
AE, s. 291 vel fra den hele Verden, men · han abstraherede ikke fra sig selv; man veed
AE, s. 321 e, og dog er han Tænkende; · han abstraherer ikke fra Existents og fra Modsigelsen,
AE, s. 404 g Lidelsen tilfældigt; som · han abstrakt vil afkaste Legemet, saaledes
AE, s. 500 han fatter det Totale, eller · han accentuerer tilfældigen denne eller
SLV, s. 266 er betingede Alt, og selv om · han accomodationsviis for at vove Forsøget
Not10:9 men i Modtagelsen deraf er · han activ. Det ene Forhold negeres ved det
2T43, s. 21 e paa et Ønske, da kaldte · han ad den og sagde: Du veed Du maa ikke ønske;
2T43, s. 21 jæl blev angst, da kaldte · han ad den og sagde: naar Du ængstes, da
Papir 460 , hvad han altsaa veed, at · han ad den Vei vil gaae Glip af det Jordiske
BB:7 elig tilintetgjøre F., idet · han ad denne Bro fører ham over paa den
DJ, s. 73 r til Pigen, men for Pigen, at · han ad denne Vei kan hjælpe hende ud i Phantasi.
CT, s. 204 Morgen; med dette Ord kalder · han ad Manden mange Gange og paa mange Maader
4T44, s. 373 aale Forklaringen, da truede · han ad mig med Fingeren og sagde: hvad Du nu
EE1, s. 29 de, midt i mit Arbeide vinker · han ad mig, kalder mig til en Side, om jeg
Not7:3 ogsaa han hungrede i Ørkenen. · Han adskiller ikke, hvad Gud har sammenføiet,
EE2, s. 247 anden Distinction; thi ogsaa · han adskiller mellem det Væsentlige og det
Not10:8 Eenhed komer i Betragtning, · han adskiller sig som Mskets Søn, beder
Not1:7 Chr: Forherligelse, hvorved · han adskilles fra ethvert Msk. omtales Joh:
BA, s. 453 nd bevarer Erindringen om, at · han adskillige Gange var i Pengeforlegenhed
NB26:81 sten, men han forstaaer dog, at · han adskilligt høiere maatte kjøbe sin
EE2, s. 181 n i Lystens Øieblik finder · han Adspredelse. Det halve Rom brænder han
NB13:36 a han gik over Alperne, var · han adspredt, som en Drømmende, og talte
AE, s. 436 r sig ikke gjøre, saa skal · han advare derimod – og saa dømme
Papir 565 som leed Gud under det, – · han advarer de Χstne, at de ikke ved deres
KG, s. 374 er som en Mildhed af ham, at · han advarer Dig om at lade det være, thi
BI, s. 85 um af Astronomi fraraades, og · han advarer mod Anaxagoras' Speculationer –
TS, s. 53 ige de ere vel underrettede. / · Han advarer mod det Feilsyn, at komme til at
2T43, s. 48 Dette gjør han ikke. Det · han advarer mod, er den Vildfarelse, at Gud
OTA, s. 284 aaende. / Men den Bekymrede, · han advares ikke, ham tilskynder tvertimod
Papir 376 om Konger af Ministre) saa · han af – en Sjouer. – I saa Fald
NB5:2 han skulde tale saaledes, at · han af 3 Grunde skulde bevise den, eller endog
NB2:173 rte Napoleon. Dette beviste · han af Aabenbaringens Bog, hvor der tales om
AE, s. 372 s ind i et Baade- Og, saa vil · han af al Magt arbeide paa, at det aldrig maa
AE, s. 21 verveielser, en Anfægtelse, · han af al Magt maa kæmpe mod, bevarende
4T44, s. 329 tidligere Rastløshed, da · han af al Magt stampede mod Braaden, saaret
NB32:137 Maade, først indøver · han af al Magt, at det er nødvendigt for
NB32:73 m Tilgivelse. Men kæmper · han af al Magt, redeligt – da først
Oi5, s. 248 re fuldt forvisset om, at · han af al sin Magt vil foredrage det Modsatte,
AE, s. 304 drag gjennem sytten Bind, vil · han af alle Kræfter holde igjen –
NB11:154 l hans Ære og Priis, at · han af alle Regjeringsmænd er gaaet meest
CT, s. 157 over denne ene Tanke, og var · han af alle Veltalende den meest veltalende,
SLV, s. 266 n Erindrings Udspring, eller · han af almindelige menneskelige Iagttagelsers
NB17:76 s: v:. Dertil kommer nu, at · han af Andre maa høre, at han da er gal,
EE1, s. 311 Leilighed saa forvirret, at · han af bar Kjærlighed faaer et delirium
NB5:138 r Gud. Paa samme Tid som · han af Barmhjertighed benytter et saadant Msk,
NB20:137 – her afbrydes · han af Basun-Engelen, der med det Ord: Din
NB11:103 t mig ogsaa kjert, thi baade er · han af Betydning og hans Existents har noget
Not3:14 e paa sin Styrke, førend · han af Bjørnen faaer Tilladelse til at forlade
NB20:68 and, der ligefrem vedgik at · han af de og de Grunde ikke godt turde sætte
SLV, s. 259 melse, tvertimod behandledes · han af de Omkringboende med en vis Ærbødighed.
NB36:16 inent Primitivitet, uden at · han af de Samtidige er blevet beskyldt for
AaS, s. 43 e Skrædersvend med sig, og · han af den anden Profession optraadte tillige
BOA, s. 187 ville bevise af Skriften? Vil · han af den bevise, at Jesus i Aar 1842 har
AE, s. 426 jen denne Lethed saaledes, at · han af den beviser Nødvendigheden for at
4T44, s. 342 har grebet sig selv deri, at · han af den Grund altid er noget mistænkelig
2T44, s. 214 et beholde Ret? Eller skulde · han af den Grund faae Uret, fordi han forsmaaer
AE, note aaet Munden saa fuld af Mad, at · han af den Grund ikke kan komme til at spise,
NB32:38 var han en Sqvadroneur, saa · han af den Grund kunde ønske at turde fortie,
3T43, s. 96 han har Verden, ellers haves · han af den. Da glæder han sig over alle
NB31:43 t Allerfornemste. Og saa fordrer · han af denne hans Gesandt og Apostel, at han
4T43, s. 165 ne, at han eier det, da eies · han af det; eier han det virkeligt, da eier
CT, s. 182 altsaa oprigtig tilstaaer, at · han af egen Erfaring meget godt veed, at man
SD, s. 178 taler om; men ham ønsker · han af en anden Grund ikke at høre, da han
JC, s. 49 rlangtes af ham. Derimod blev · han af en anden Grund lidt betænkelig ved
SD, s. 186 n fast i Hovedet paa ham, at · han af en ganske egen Grund er bange for Evigheden,
AE, s. 425 Menneske formaae Noget, hvis · han af Erfaring og Verdensklogskab vilde lære
3T44, s. 242 Døden, han haver sagt, at · han af et eneste Halmstraa vil bevise Guds
G, s. 33 og vil jeg spørge Enhver, om · han af et saadant Landskab ikke faaer dette
SLV, s. 260 n sin Formue hertil, hvorfor · han af Fattigfolk var oprigtigt elsket; og
NB20:141 rgo tager jeg den. Her svingede · han af fra Idealet. Idealet vilde have vinket
KG, s. 202 dre faae i sit Hoved, hvorfor · han af Frygt for en Usynlig tosset nok vil
IC, s. 239 lutte sig til Christus kommer · han af Frygt for Mennesker listende til ham
DD:200 ud for den Dag, en Nat, hvor · han af Frygt for Verden besøgte Jesus, ell.
Papir 454 Dersom det var muligt, at · han af ganske Sjel, fuldt og heelt ud, kunne
G, s. 26 gsmaal: hvilken Anskuelse havde · han af Gjentagelsens Betydning. Naar en Lærer
BOA, s. 216 ed det paradoxe Faktum bliver · han af Gud sendt i et bestemt Ærinde. Ved
CT, s. 93 t har han lært og lærer · han af Ham, som er Veien, Han, der selv lærte
SLV, s. 151 ikke at blive overilet, saa · han af Hastværk hastede fra Beslutningen.
SLV, s. 404 Hans Aberration ligger i, at · han af hendes Virkelighed lader sig forstyrre
NB12:195 le Ting men selv dømmes · han af Ingen. Dette vil sige, den Aandelige
Papir 1:1 re L. mistænkelig, og da · han af Keiseren og Ministrene opfordredes til
TSA, s. 64 at dette skete, mig synes, at · Han af Kjerlighed maatte have forhindret dem
NB14:147 ubeskriveligt, saa skulde · han af Kjerlighed til Faderen gaaet ind i hans
IC, s. 74 abe Menneskene om, og det vil · han af Kjerlighed. Han vil heller ingen menneskelig
AE, s. 558 at han har denne Mening, som · han af Livsens Kraft indbilder sig det, han
Oi5, s. 243 ndste Tvivl, da det er Noget, · han af længst hævdet Praxis veed Beskeed
PS, s. 267 for troer han ikke, men fordi · han af Læreren modtog Betingelsen, derfor
JC ikke til for Een. Dette forklarede · han af Mathematikens abstrakte Charakteer.
NB7:10 f og hilste, men derpaa slog · han af mig med Haanden og sagde: jeg vil ikke
NB2:104 er Participant, saa brouter · han af min Storhed. / See, det kommer der af
NB27:81 t at lide, bebreide ham, at · han af misforstaaet Kjerlighed skaanede dem,
G, s. 95 bliver hans Yderside, bæres · han af noget uudsigeligt Religieust. Saaledes
NB23:89 d det Bestaaende. Derpaa svinger · han af og gjør den Bekjendelse: jeg føler
NB26:52 alissima – saa udstødes · han af Samfundet som » Sværmer«.
Not8:43 ytte et Msk. til sig, saa kalder · han af sin meest trofaste Svend, sit paalideligste
SLV, s. 137 over Longobarderne; hvorpaa · han af sin Vestelomme fremtager et Par Kryddernelliker,
SLV, s. 266 taaet hjemme. Men hvad enten · han af specielle historiske Efterforskningers
NB4:16 Msk. fortvivler over, at den Synd · han af Svaghed begik, kan tilgives, Alt mener
SD, s. 200 agende med et Forsvar, hvori · han af tre Grunde beviser det Forsvarlige deri:
SD, s. 215 elighed at tale saaledes, at · han af tre Grunde stræbte at bevise, at
NB20:106 bliver det jo dog lige vist, at · han af uendelig Kjerlighed gjorde Alt og leed
TS, s. 64 er var den visse Død. Nu er · han af Veien. Det gik meget nemt. Og nu er
4T43, s. 164 indske hans Eiendom, da eies · han af Verden. Eller synes dette spidsfindigt?
KG, s. 273 hængiges Øie ( thi veed · han af, at han er bleven hjulpen, da er han
PS, s. 265 ige Betingelse, og dette veed · han af, at han i Øieblikket har faaet den;
Papir 371:1 maa slaae af. Saa slaaer · han af, bruger den mindre sande Form, siger
EE2, s. 181 lse. Det halve Rom brænder · han af, men hans Qval er den samme. Snart forlyster
NB26:34 ive Lidelse: just da bryder · han af, og er Egoisten. Digterisk bemægtiger
EE1, s. 296 kommen saa vidt, da brød · han af, uden at der fra hans Side var skeet
NB8:84 olde saaledes ud, saa slibes · han af. / Derom er da ingen Tvivl, at Joh.
SLV, s. 143 existerende Digter, springer · han af. Det gjør han i alle mulige Retninger.
F, s. 470 r ikke Ærender for Systemet; · han afbetaler ikke Statsgjelden, ja han bliver
SLV, s. 37 old jeg giver mig. / Her blev · han afbrudt af Constantin, der foreholdt ham,
NB24:33 om min Faders Ord, hvormed · han afbrød alle Indvendinger af Andre betræffende
KG, s. 172 e et andet Menneske.« · Han afbrød altsaa ikke Venskabet, for saa
SLV, s. 83 Assessoren saae hen for sig, · han afbrød hende ikke, men alt som hun vedblev,
Papir 306 else med hedensk Kløgt, · han afbrød Overveielsens lange Slægtregistre,
NB29:47 t han kan tilhøre Gud, saa er · han afdød fra Det, som forener Mskene. /
NB19:23 r maaskee Aar hen, i hvilke · han afdøer fra Verden – og saa, saa
NB:7.b Leilighed til at lyve om ham: at · han afficeres; at han kan skjule det, men alligevel
BI, s. 99 il en Digter, men fandt, idet · han affordrede ham en udførligere Forklaring
NB29:12 e lidt Reformator, item har · han affødt den Confusion, at være Reformator
EE2, s. 244 ene Menneske, ikke derved, at · han affører sig sin Concretion, thi saa
AE, s. 485 elen. Thi Bevidstheden er, at · han afgjørende er forandret, medens dog
BI, s. 237 tte hans Forhold til de Unge, · han afhandlede en eller anden Gjenstand, som
BI, s. 270 en besindet sig paa sig selv. · Han afhandler derfor i sin Philosophie des
NB17:23 r skrevet en Dogmatik. Vel. · Han afhandler i den alle de Punkter og Qvæstioner,
AE, s. 59 og vide, at Aristoteles, naar · han afhandler, hvad Lyksalighed er, sætter
NB21:60 efter de Andre, derfor maa · han afholde sig fra at vidne for Sandhed og
NB22:140 an drak, og det just fordi · han afholder sig fra at drikke. / Til aandelig
AE, s. 23 dnu ikke erhvervet den. Altsaa · han afholder sig i ungdommelig Sømmelighed
AE, s. 247 byggelige Taler, samt hvorfor · han afholdt sig fra Brugen af christelig-dogmatiske
KG, s. 46 , men i næste Øieblik er · han afhængig af dette Selv. Pligten derimod
3T43, s. 101 ter lidt lettere og lettere, · han afkastede efterhaanden de verdslige Ønskers
NB5:19 oget af; i samme Øieblik faaer · han Aflad fra det Høieste, slipper paa billigere
FB, s. 154 han løsner Snørelivet, · han aflokker Taaren, idet den Lidende glemmer
AA:36 esom for at berolige sig selv · han aflægger denne Troesbekjendelse. –
AE, s. 559 aa Hvorledes: han sværger, · han aflægger Eed, han render Ærender,
BOA, s. 120 rer i Kirken; han faaer den; · han aflægger Eeden. Nu er han altsaa Embedsmand
Brev 267 despoten en magelig Vej, / · Han afløser Jer, som skrige og skrive. /
OTA, s. 406 ham, – og han nu, der · han afmægtigt føler, at han ikke kan
NB:70 ! Dersom En vidste, at uagtet · han afplukkede alle Blade af Blomstret, og
FB, s. 161 Fader; thi ved det Andet har · han afsagt Dommen baade over Abraham og over
AE, s. 560 det i al Stilhed, hvad enten · han afsides slaaer sig for sit Bryst eller
FB, s. 167 neskene. Menneskeligt talt er · han afsindig og kan ikke gjøre sig forstaaelig
OTA, s. 226 rmere hvad man vil. Men er · han afsindig, da kan man ikke indlade sig med
NB23:33 » Aand« er, · han afskaffer alle Confinier; han haster med
IC er Loven: Den som afskaffer Troen, · han afskaffer Forargelsens Mulighed, saaledes
IC r afskaffer Forargelsens Mulighed, · han afskaffer Troen, saaledes naar det smægtende
PS og med denne Bevidsthed tager · han Afsked fra det Tidligere. Men hvorledes
BOA, s. 202 t han var confus: og saa blev · han afskediget. Af Adlers Afskedigelse følger
BOA, s. 285 var Christen, just da bliver · han afskediget. Og hans Afskeed er ganske i
IC, s. 58 eelse i Staten? Lige omvendt, · han afskyer al verdslig Anseelse. Og han der,
AE, s. 370 an ikke, vil han ikke kjende, · han afskyer det ligesom at tage Guds Navn forfængeligt,
DS, s. 160 dmende Ynglings Undseelse har · han afskyet det at handle klogt! Hans Liv var
DD:193 t følge ham, saaledes som · han afslog den Besattes Bøn ειναι
NB16:63 eg fængsler og vinder – · han afstedkommer den Forvirring som havde jeg
NB29:96 rdrægtigheden i sig, saa · han afstedkommer det Nederdrægtige, men
BOA, s. 114 E har et mindre Ansvar, fordi · han afstedkommer mindre Skade ved hurtigere
NB14:84 ur hos det Publikum – · han afstraffer. / Ogsaa det er da Følgen
EE2, s. 249 isk Menneske, ikke derved, at · han afstryger sig sin Tilfældighed; men
SD, s. 198 ve til Latter for hele Byen, · han aftegnet i Bladet, Historien om hans Formæling
BOA, s. 240 arn, man giver en Lectie for. · Han aftrykker saaledes eet og samme Skriftsted,
F, s. 491 m han afviskede en Taare medens · han aftørrede den gamle Romer, og om Alt
OTA, s. 282 at lade være at græde: · han aftørrer Taarer. / Dette er, hvad man
Not13:23 re nogen anden end King. · Han afvinder Helvede et comisk Anstrøg,
CT, s. 137 ave været Seierherren; men · han afvinder Nederlaget en glædeligere Side,
NB29:34 ringe de Ord af Χstus, hvor · han afviser Den, der blot bad at han først
BI, s. 314 rtiden, men han begriber den, · han afviser ikke andre videnskabelige Standpunkter,
F, s. 491 ar, gjemt for denne Time, og om · han afviskede en Taare medens han aftørrede
AE, s. 450 tig Tanke ikke spille Mester; · han afvæbner denne Tanke ethisk, for ikke
EE1, s. 296 etydning som Incitament, var · han afvæbnet, deri laae det Onde hos ham.
EE2, s. 270 ikke andre Kræfter, saa er · han afvæbnet. Belønningen er saare liden;
FB, note r ikke nærme sig dem. Da seer · han Agnete. Mange Gange har han allerede, skjult
CT, s. 213 indbudt til et Møde, hvor · han agtede at holde nogle Foredrag over Beviserne
AeV, s. 81 e forberedt sig paa den Tale, · han agtede at holde, thi i en Samtale er det
KG, s. 125 Selskaber, bekjendtgjorde, at · han agtede at stifte en saadan Kjerligheds
Papir 270 endnu større derved, at · han agtede derpaa, o saa var det dog ikke Usandhed
JC, s. 18 en Dands ilede gjennem Gaden. · Han agtede ikke paa Menneskene, tænkte heller
EE2, s. 284 t just ikke var de Mennesker, · han agtede mest, der især loe ad saadanne
OTA, s. 142 aar han maa lade Den forraadt · han agter – for at naae Æren, for
Papir 370 lerede længe forud hvad · han agter at gjøre, for dog at sikkre sig
NB29:77 s som en Ingredients i hvad · han agter at sige næste Gang paa Prædikestolen
IC, s. 51 e herlige Goder hænge, som · han agter at uddele: ja, ikke sandt, saa er
TSA, s. 62 al Du høre ham tale om, at · han agter engang at give tusind Rbd. til de
NB20:99 Gud er Den, der vil elskes; · han agter ikke i fjerneste Maade at forandre
OTA, s. 154 rger han sig bestandig for, · han agter nøie paa de Forbigaaendes Ansigt
LF, s. 21 har saa megen Deeltagelse, at · han agter paa den! – den Forbigaaende
OTA, s. 129 neske aarle og silde, og naar · han agter paa deres Kald, da finder han Veien,
OTA, s. 287 an gjør sig selv til Tal, · han agter sig selv liig Dyret, hvad enten han
OTA, s. 287 ernes intetsigende Tjeneste: · han agter sig selv liig Dyret, hvad enten han
Papir 420:2 at tale om. Men det, at · han agter, giver naturligviis Snakken nok at
NB2:138 ter Alle, hvis han har Een, · han agter, saa pleier netop hans Dom igjen
NB2:138 seirer han over Den Eneste · han agter: Tak for den Seier! Og G. forstaaer
NB4:18 øies med Byens Dom saa er · han agtet, elsket, afholdt. / NB. /
JC, s. 22 nge igjennem. Over Alt, hvor · han ahnede en Labyrinth, der maatte han finde
JC, s. 17 mmende, da var det ikke fordi · han ahnede hendes Billede, men fordi Tankens
JC, s. 21 ivt kom hen til det han vilde. · Han ahnede nu, at Grunden hvorfor Faderen med
JC, s. 34 være noget Overordentligt, · han ahnede, at det at være Philosoph nuomstunder
JC, s. 34 ngstedes i ahnelsesfuld Uro, · han ahnede, at det maatte være noget Overordentligt,
BA, s. 418 havde Vreden allerede seiret, · han ahner allerede den Frihedens Sønderknuselse,
Papir 270 større, endnu saligere; · han ahner ikke ( og hvorledes skulde ogsaa
EE1, s. 154 er Hamlet saa tragisk, fordi · han ahner Moderens Forbrydelse. Robert le diable
NB31:25 t lide. Naturligviis raaber · han Ak og Vee o: s: v:, men kjerligt er det
NB3:18 ee men uden Levebrød saa taber · han al Agtelse hos disse Folk paa Berget –
2T44, s. 220 Opfyldelsen kommer, mene, at · han al den lange Tid har været taalmodig
CT, s. 61 han taler med Gud aflægger · han al jordisk, al uægte Pragt og Herlighed,
AE, note g selv for Brystet, forhindrer · han al Sammenligning, vil han pege paa sig
BOA, s. 274 netop maa bestyrke ham i, at · han aldeles correct, philosophisk nøiagtigt
JJ:206 v:, da ender det let med at · han aldeles forsager. / NB Berusede i Løfters
NB27:19 t er som vilde eller maatte · han aldeles forstyrre Andre, disse elskværdige
IC, s. 56 idere, om ganske kort Tid maa · han aldeles have tabt al Agtelse og Anseelse
BI, note dersom Du svarer Socrates, vil · han aldeles ikke bekymre sig om, hvad der videre
NB24:113 bedre. Min Hovedtanke har · han aldeles ikke caperet: at forsvare et Bestaaende
AE, s. 23 e slet ikke skulde findes, kan · han aldeles ikke forstaae); han lærer Meget
NB11:59 Forhold til et Phænomen, som · han aldeles ikke magter. Han skulde redeligt
BI, s. 243 egativt mod Staten, hvorledes · han aldeles ikke passede ind i denne; men vi
BI, s. 319 ontinuerlighed. Herved synker · han aldeles ind under Stemning. Hans Liv er
NB32:135 d ikke har Sag, derfor har · han aldeles ingen Brug for det Slæng af
4T44, s. 311 e fik at vide med Verden, at · han aldeles Intet formaaer. / M. T., Du troer
4T44, s. 310 et Menneske ikke lære, at · han aldeles Intet formaaer. Selv om hele Verden
IC, s. 214 erlige, der hændte ham, at · han aldeles Intet kunde faae Øie paa, som
AE, note meget vist, at med Socrates har · han aldeles Intet tilfælleds. / Dobbelt-Reflexionen
IC, s. 200 s saaledes, beviser netop, at · han aldeles intet Øie har for Sandheden.
BOA, s. 138 an ikke, i denne Henseende er · han aldeles letsindigt spøgende, han har
PS, note Orden, men det er ogsaa vist, at · han aldeles omgaaer Vanskeligheden; thi Vanskeligheden
BI, note kke gik saavidt i Melancholi, at · han aldeles opgav at spise Suul, τὸ
FB, s. 171 skal gaae den samme Vei, maa · han aldeles paa samme Maade blive den Enkelte
NB9:2 ust i denne Prædiken, hvor · han aldeles sluddervorrent extravagerede i
DD:208 bus disputandum est, hvorved · han aldeles tilintetgjorde den Sætning,
OTA, s. 239 e i hans Magt: i saa Fald er · han aldeles uden Skyld; han kan jo endog forhindres
CK, s. 193 Skolelærer Grimmermann, at · han aldeles uforvarende styrter 70,000 Favne
NB17:69 erpaa. Primitivitet mangler · han aldeles. / Da Gud-Msk. ene qvalitativt
SLV, s. 243 r sig fornem, det gjør · han aldrig ( det er Hedenskab), men det er
EE2, s. 234 hed kan jeg ikke vide det, da · han aldrig aabnede sig for Nogen. Han havde
NB:174 ge overfor Gud er det dog som kom · han aldrig afstedet, hans smule Fremskridt
NB28:56 gjøre den. Derfor maatte · han aldrig angribes; derfor burde jeg finde
BI, s. 221 e guddommelige Mission, vilde · han aldrig antage, da det vilde være et
4T43, s. 124 n andens Elendighed, det fik · han aldrig at vide; det var ikke Herren, der
TSA, s. 109 tels opoffrende Liv, selv om · han aldrig blev forfulgt, deri, » at
BI, s. 254 n havt en Positivitet, da var · han aldrig bleven saa ubarmhjertig, aldrig
NB20:140 r specifik christelig, var · han aldrig blevet Biskop. Den Christne vilde
FB, s. 193 re Magt; thi ved sig selv kan · han aldrig blive Gjenstand derfor. Han har
EE1, s. 351 rende, min Rival. Farlig kan · han aldrig blive mig. Jo mere jeg derfor kan
AE, s. 67 d Gud derimod angaaer, da kan · han aldrig blive Trediemand, hvor han er med
Papir 371:2 det har at gifte sig, at · han aldrig bliver gift. Et Msk., der ikke har
SLV, s. 271 rivat-Docent paa Panden, saa · han aldrig bliver Menneske mere. / Men Den,
NB12:47 t ogsaa Charakteristisk, at · han aldrig citerer den yngre Fichte, Baader,
FB, s. 157 ikke være mere, da kommer · han aldrig derind. Og det, der skal hjælpe
NB12:99 ed og Vellugt; det synes ham, at · han aldrig ell. kun sjeldent har befundet sig
3T44, s. 263 en Betingelse, men denne vil · han aldrig endeligen kunne udgrunde; thi en
SD, s. 143 der eller af dets Sorger, at · han aldrig evigt afgjørende blev sig bevidst
SLV, s. 416 elv. Hvad han formaaer, skal · han aldrig faae at vide, men jeg vil bruge
FB, s. 137 tet i det Mangfoldige, da vil · han aldrig faae Tid til at gjøre Bevægelsen,
NB29:39 ter han sig vel nok for, at · han aldrig faaer at forstaae, hvad Χstd.
Papir 371:2 r Msk. væsentlige, at · han aldrig faaer noget Embede. En, i hvem der
NB25:43 den Grad i sig selv i Pathos, at · han aldrig faaer Pathos tilfælles med Andre,
PF, s. 88 a han troer sig frygtet, fordi · han aldrig faaer Svar og altid beholder det
SLV, s. 303 ædrene Huus, værdigede · han aldrig Faderen et Svar. Da blev Periander
Papir 369 aa levede saaledes hen, at · han aldrig fik noget Indtryk af sig selv, men
OTA, s. 375 den Undskyldning; men dersom · han aldrig for Gud er reen og altid uden Undskyldning,
G, s. 32 p for ham, og siden den Tid har · han aldrig forlangt mig til Secretair. –
2T44, s. 199 g paa ham, og vee! ham, hvis · han aldrig forligte sig med den; thi den venter
NB5:54 sin Herlighed. Her paa Jorden maa · han aldrig fremstilles anderledes end i sin
NB14:90.d saa ved Studiet. Men dette har · han aldrig fundet Leilighed til at udtrykke.
CT, s. 210 unde gjøre saa angest, som · han aldrig før havde været; men dette
Papir 169 illede staae for Tilskueren, som · han aldrig giver i noget enkelt Moment ell.
NB6:37 er en gammel Mand, og derfor kan · han aldrig gjøre Skade ved kun at prædike
KG, s. 357 og Det, men det er, som vilde · han aldrig glemme det Forskyldte. Nei, saa
Papir 97:2 il hans Idee. Frimodigheden vil · han aldrig glemme, og han vil komme med egen
4T43, s. 153 de Velgjøreren, da finder · han aldrig Gud; thi det er i denne Søgen
AE, s. 278 de, at han handler? Og dersom · han aldrig handler, om han da ikke vil tilgive,
NB25:84 skab efter en Maalestok som · han aldrig har anet. Men her er noget Andet,
NB8:71 ers Fremstilling af Χstd, at · han aldrig har existeret christeligt; han har
FB, note t, og som tillige er det Eneste, · han aldrig har forsøgt at forklare. Selv
AE, s. 279 det er jeg spørger om, da · han aldrig har havt med noget Tilkommende at
SLV, s. 438 lystig Fyr hos Scribe: at da · han aldrig har lagt nogen Plan, har han heller
TS, s. 102 de frygtelige, frygtelige som · han aldrig har nænt at slaae især det
BI, s. 86 i Symposiet lader os vide, at · han aldrig har seet Socrates beruset, saa antydes
LA, s. 20 Kjærkommen; og skjøndt · han aldrig har spændt Forventningen, mindst
BA, s. 456 det er det Store hos ham, at · han aldrig har været angest, da skal jeg
AE, note l være med paa de Veie, hvor · han aldrig har været med i Livet. Er Hegel
NB11:38.b man foretrækker at sige, at · han aldrig har været til; thi der staaer
SLV, s. 76 undres som Den, der seer hvad · han aldrig havde anet, og dog seer, hvad der,
CT, s. 245 det sikkreste Beviis for, at · han aldrig havde elsket. Derimod troede jeg,
4T44, s. 325 Herrens Yndling? Eller hvis · han aldrig havde erfaret Herrens Vrede og dens
4T44, s. 325 stor i Gudsfrygt? Eller hvis · han aldrig havde erfaret, hvad det er at være
Papir 1:1 gde, at han gik en Gang, som · han aldrig havde gaaet. ( Hutten opmuntrede
TTL, s. 469 n kaldte Døden sin Ven, da · han aldrig havde haft Andet i den end en Legebroder,
SLV, s. 37 , at han, ved at tilstaae, at · han aldrig havde havt nogen Kjerlighedshistorie,
3T43, s. 82 fornam en Frygt og Bæven, · han aldrig havde kjendt. Og at det var saaledes
IC, s. 24 d udtrykker hans Liv, selv om · han aldrig havde sagt dette Ord, hans Liv udtrykker:
NB17:81 m han end begyndte forkeert. Gid · han aldrig havde skrevet den store Bog. Den
BI, note han ogsaa i Platos Apologi, at · han aldrig havde været Nogens Lærer eller
NB6:16 et skjødesløs Løfte, som · han aldrig holdt. Saa hans Cotterie-Modstand,
AE, s. 151 nd, og han skal have sagt: at · han aldrig i sit Liv havde bedet en eneste
LA, s. 65 g han skal handle: saa kommer · han aldrig i sit Liv til at opdage Disjunctionen.
SLV, s. 260 dagen mellem 11 og 12 hilste · han aldrig igjen. Jeg har oftere selv været
2T43, s. 51 ragtig paa Post i Livet, at · han aldrig indslumrede? Og hvis Du gjorde det,
EE1, s. 255 a Scribe tilhvidsker mig, at · han aldrig kan blive forstaaet godt nok; min
JJ:156 , der har den Grændse, at · han aldrig kan forføre hende. Forøvrigt
4T43, s. 122 taalmodigere. » Havde · han aldrig kjendt Glæden, da skulde Smerten
AE, s. 440 løbe, kan rose sig af, at · han aldrig kom i Forlegenhed for et Udtryk,
NB24:84 / / Der fortælles om ham, at · han aldrig kom uden for Athen ( nemlig fra
Papir 215 han ikke kunde det, maatte · han aldrig komme mere tilbage. Ridderen drog
4T43, s. 167 nd al anden Vinding, saa vil · han aldrig komme til at erhverve den. Det viser
EE2, s. 123 e oplevet meget i Tanken, som · han aldrig kommer til at opleve i Virkeligheden.
PS, s. 300 ør saa meget til Sagen, at · han aldrig kommer til Troen. Selv om den samtidige
CT, s. 96 g formodentlig i den Grad, at · han aldrig kommer ud af det. Forunderligt,
BI, s. 239 usiasme Intet udretter, fordi · han aldrig kommer ud over Mulighedens Bestemmelse.
Not9:1 uralisme. Strauss Feil er at · han aldrig kommer videre, ikke til den sande
EE1, s. 287 af Følgen vilde blive, at · han aldrig kunde brakke, noget, der er saa
BB:19 od den Sorg, han bar paa, som · han aldrig kunde lette ved at udtale den i
AA:12 nære Tvivl til ham, fordi · han aldrig kunde oplyse ham om det allerdybeste
FB, s. 136 rligheden ulykkelig, da vil · han aldrig kunne rive sig ud af den. Han føler
AE, s. 209 m, hvad Sandhed er, saa havde · han aldrig ladet Christus korsfæste. Havde
EE1, s. 310 nsker De maaskee snarere, at · han aldrig maa komme et Qvarteer for tidlig,
AE, note fter, ɔ: i Inderlighed, kan · han aldrig meddele sig ligefrem, da her Bevægelsen
NB:18 on, og fra den Tid, siger han, fik · han aldrig mere den Ro og Fortabelse, som han
OTA, s. 194 var reist saa langt bort, at · han aldrig mere fik ham at see i Tiden, hvad
G, s. 16 de Pige. Fra det Øieblik kom · han aldrig mere hos mig. At han havde tilstaaet
SLV, s. 263 erindrede dog saa meget, at · han aldrig mere søgte disse Venners sømmelige,
Papir 436 – nu veed jeg da, at · han aldrig mere vil drikke – Maaskee!
AE, note r Victor Eremita forsikkret, at · han aldrig mere vil give sin Beundring ( for
JJ:356 re Gjestebud, og V. Eremita, at · han aldrig mere vilde beundre D. J i Ord. Medens
JJ:356 ham, at Const. skal have sagt, at · han aldrig mere vilde gjøre Gjestebud, og
SLV, s. 33 har Constantin forsikkret, at · han aldrig mere vilde vove det! Hvor let er
AE, note g har Constantin forsikkret, at · han aldrig mere vilde vove det. Hvor let er
SD, s. 168 men » sig selv bliver · han aldrig mere«, siger han. Han faaer
BOA, s. 287 er Selskab eller ikke, faaer · han aldrig nogen Anledning til at yttre sig
SLV, s. 205 forstaaer det. Directe siger · han aldrig Noget, han nævner aldrig noget
BOA, s. 109 m hans hele Existents selv om · han aldrig nævnte det til Nogen) skulde
Papir 340:15 or Lige – det fik · han aldrig og det kunde han ikke give, thi
EE2, s. 240 inetet over sig selv, hvilken · han aldrig opgiver, om han end paa den anden
BI, s. 86 iis have forklaret det af, at · han aldrig overskred en i Erfaring prøvet
G, s. 95 som Digter charakteristisk, at · han aldrig ret kan komme paa det Klare om,
JJ:164 hvad han selv har oplevet, er, at · han aldrig siger det Sande, men beholder det
4T43, s. 160 n og dens Herlighed, som den · han aldrig skal gribe, ja fratager ham endogsaa
Papir 270 fter et forjættet Land, · han aldrig skulde betræde, han skuer ud
BA, s. 342 r han blev skyldig, saa blev · han aldrig skyldig. / Hvad Adams Uskyldighed
BA, s. 403 rhed, naar han seirer, dog er · han aldrig større, end naar han falder for
Papir 416 ri forskjellig fra Geert W., at · han aldrig tager Skjæget af Nogen, men kun
2T44, s. 191 om sig, men sit Regnskab fik · han aldrig Tid at opgjøre, det var jo en
PS, s. 248 i hiin Begyndelse, saa kommer · han aldrig til at begynde, deels af Frygt for
EE2, s. 250 begynder concret, saa kommer · han aldrig til at begynde, og naar han ikke
FB, s. 156 lv efter Udfaldet, saa kommer · han aldrig til at begynde. Om da Udfaldet end
AE, s. 123 nd blive objektiv, saa kommer · han aldrig til at due. Dette synes dog virkelig
EE2, s. 250 kommer til at begynde, kommer · han aldrig til at ende, saa vil han paa eengang
SLV, s. 116 elsket, og anderledes kommer · han aldrig til at forstaae Forelskelsen. /
FB, s. 137 i det Mangfoldige, da kommer · han aldrig til at gjøre Bevægelsen, han
FB, s. 150 telse, og naar saa er, kommer · han aldrig til at offre Isaak, eller hvis han
G, s. 16 han mig, traf vi sammen, talte · han aldrig til mig, medens han derimod synlig
BA, s. 456 en han skal dannes, da kommer · han aldrig til Troen, da bliver hans Tro en
NB11:49 rden: den egl. Forsagelse kommer · han aldrig til. / Ak, dette er dog paa mange
TSA, s. 109 re Andre rige«, at · han aldrig tør give sig Tid eller Ro eller
AE, s. 535 lstaae, at han vilde ønske · han aldrig var bleven opdragen i Christendommen,
NB31:44 sagt: det var det Msk. bedre at · han aldrig var født. / Men naar der i Christenhed
SLV, s. 33 dog har Victor forsikkret, at · han aldrig vil give sin Beundring Ord, fordi
BB:37 ptrin forsikkrer, » at · han aldrig vil gjøre det mere«.
IC, s. 231 hans Fornedrelse, eller havde · han aldrig været til i Ringhed, saa kunde
NB25:28 kan han ikke, og i vort Sted har · han aldrig været, ganske hjælpe os kan
DS, s. 160 elv handlet klogt, nei det har · han aldrig! Med en Reenhed, som en jomfruelig
BOA, note Enhver en Enkelt. Masse bliver · han aldrig, eller indrolleret i Publikum. Med
EE1, s. 84 hvad han eier. Videre kommer · han aldrig, han kommer aldrig af Stedet, thi
SLV, s. 397 Fortættelse. Derfor siger · han aldrig, hvad hans Indesluttethed indeholder,
KG, s. 21 vel det redelige Menneske, at · han aldrig, hvor ofte end, og hvor mangen Gang
4T43, s. 173 selv. Taalmodigheden slipper · han aldrig, ikke naar han har erhvervet den,
Papir 340:15 . Nei Lige for Lige fik · han aldrig, ikke som Barn, at han gjorde Moderen
OTA, s. 213 enhed. Nei Lige for Lige fik · han aldrig, ikke som Barn, at han kunde gjøre
OTA, s. 213 e ham; nei Lige for Lige fik · han aldrig, og derfor heller ingen Mage; i
Papir 340:15 nei Lige for Lige fik · han aldrig, og derfor heller ingen Mage; som
OTA, s. 213 Lige. Lige for Lige, det fik · han aldrig, og det kunde han selv ikke give,
OTA, s. 213 glad. Nei Lige for Lige fik · han aldrig, thi han elskede Legebroderen anderledes
Papir 340:15 . Nei Lige for Lige fik · han aldrig, thi han elskede Legebroderen anderledes
SLV, s. 66 tryk kun er et Falsum, han og · han alene er bedre sikkret, end om han gik
OTA, s. 426 ingenlunde, men det er fordi · han alene er beskæftiget med sit eget Forhold
BOA, s. 101 istedenfor at tie, fordi · han alene gjør Anskriget, henkaster Forsætningen
NB:171 det, det er hans Fortrin, at han, · han alene kun er Gud ansvarlig og sin Samvittighed.
Not9:1 r den forjættede Messias, · han alene, det er Χsti og Apostlenes udtrykkelige
EE1, s. 204 Tvivler, men som saadan har · han alle det Positives Momenter i sig, thi
IC, s. 164 Tusinder og Millioner dem har · han alle draget til sig og drager dem til sig
BI, note ret at nyde; fornemlig overgik · han Alle i at drikke, hvortil han dog først
NB10:130 an er Alles Herre, derfor siger · han Alle I, skjøndt han veed, at det kun
KG, s. 64 Næsten«, saa elsker · han alle Mennesker. / Kjerlighed til Næsten
HH:17 hæve sig til Forestillingen om · han alle Tings almægtige Skaber og dog tillige
NB20:136 og bliver han Præst rører · han Alle ved den herlige Tale om » først
BI, note refuterende Virksomhed omfatter · han Alle, især sine Landsmænd: ταῦτα
Brev 273 le rette sig efter ham, og · han allene adlyde Kurens Fordringer; naar man
TS, s. 106 stundom gik de istaa ligesom · han allerbedst sad og kjørte, derhos havde
AE, s. 359 oget at vide om det, begynder · han allerede at sinkes i Farten. / Men det
KG, s. 241 an elsker ikke, og derved har · han allerede bedraget sig selv for det høieste
BOA, s. 290 kke, i en Alder af 26 Aar er · han allerede Captain. – Vor unge Captain
AE, s. 559 ige det – kun Skade, at · han allerede eengang har aflagt Eed. Saaledes
NB11:141 af Introductionen. Som Barn var · han allerede en Olding. – – Saa
LA, s. 57 llesskab føles ikke, fordi · han allerede er Erindrende, selv Elskovens
IC, s. 193 ieblik, hvor han, bestedt som · han allerede er i Virkelighedens Lidelse, faaer
NB24:89 Forhold til at skulle, naar · han allerede er næsten ved Maalet, løbe
TSA, s. 61 skjøndt et Barn, var · han allerede gammel som en Olding. Dette Billede
IC, s. 159 nu ikke, at Du turde mene, at · Han allerede ganske havde draget Dig til sig.
BB:7 r nu tilovers for ham, efterat · han allerede halvironisk er vant til at see
EE1, s. 104 stige Spring, men snarere at · han allerede har gjort Lykke hos hende. Pagen
Brev 5 t er utroligt, hvor mange Ting · han allerede har hittet paa.) / Naa! Alt skee
TS, s. 48 for Forfærdelsen; men idet · han allerede har vendt sig om for at flye,
LA, s. 68 n) frembragte det Indtryk, at · han allerede havde læst Systemet. Thi Encyclopædisternes
Brev 2 rlig maa Du heller ei troe, da · han allerede i lang Tid har læst med os
BOA, s. 227 og 2 Aar efter erfarer vi, at · han allerede i længere Tid har nedsat sig
AE, s. 449 her veed han med sig selv, at · han allerede i Søndags følte Trangen
EE1, s. 218 thi det Tilkommende har · han allerede i Tanken taget op, i Tanken har
TTL, s. 469 i den end en Legebroder, naar · han allerede i Ungdommen træt af Livet svigagtigt
DS, s. 176 sfuldeste Opgave. Berømt er · han allerede iforveien, beundrende seer man
4T44, s. 334 paa denne Farefuldhed, da er · han allerede ifærd med at begynde den gode
PS, s. 237 føder og frembringer det, · han allerede længe har baaret i sit Indre
TSA, s. 59 besynderligt nok, just fordi · han allerede længst er færdig med det,
NB2:156.a ae Øie paa Problemet, fordi · han allerede længst er færdigt med det
GU, s. 330 at Apostelen er Apostelen, at · han allerede længst havde i ubetinget Lydighed
Papir 579.a r Χstus til ham, efterat · han allerede nogen Tid havde været Apostel:
4T44, s. 375 Paa en ufuldkommen Maade var · han allerede overbeviist derom, thi medens
Brev 234 om hans Sorg, ret ligesom · han allerede skulde selv have glemt den, at
2T44, s. 190 erpaa, thi det var som havde · han allerede tabt den, og dog turde han ikke
3T44, s. 244 rste Gang var det, som havde · han allerede tænkt den en Evighed. Med en
KG, s. 365 jo end een Gang saa styg, som · han allerede var, han, der allerede var den
TTL, s. 398 da bliver han forundret, som · han allerede ved at være ønskende er
AE, s. 152 derholde sig selv een Dag, og · han allerede ved Middag var færdig med den
NB27:72 , eller til at forraade, at · han allerede veed Beskeed om Bogtrykkerkunsten
Papir 306 færdig med sig selv, da · han allerede vilde være færdig med Alt,
AE, s. 85 og viser i Gjerningen, hvad · han allerede viste i Udsagnets Form, at han
EE2, s. 270 nd nogen anden Strid, saa vil · han allerede være kommen noget videre. Det
FB, note seer han Agnete. Mange Gange har · han allerede, skjult i Sivet, seet hende vandre
AE, s. 157 iger han sig selv, netop naar · han allerhøitideligst forsikkrer. Modsigelsen
NB4:27 ilstaaelsen. Dem bekæmper · han allerivrigst, med mindre da de ere Afdøde,
OTA, s. 381 i Alt, i Forhold til Gud er · han alligevel altid skyldig. Saaledes strider
NB16:73 d Sømmelighed og Agtelse skal · han alligevel behandles. Eller falder man da
BOA, s. 267 ske simpel Følge, at hvis · han alligevel bliver produktiv, vil hans Produktivitet
NB21:24 lgents, der vises ham, naar · han alligevel er Christen: istedetderfor vender
Not15:12 Mag. K.; men jeg troer, at · han alligevel er et godt Menneske. I Sandhed
NB11:176 lt, Tanken om Gud og om at · han alligevel er Kjerlighed, gjør Lidelsen
NB2:119 af ethvert Sandsebedrag, at · han alligevel er kommen lidt i Fidtefadet.
NB11:60 nger, mad ham, indbild ham, at · han alligevel er selvstændig – saa
NB26:77 at Individet kunde vise, at · han alligevel formaaede at elske Gud. Dette
NB18:27 s Ydmygelse erkjende, at · han alligevel frelses af Naade. / Saaledes
NB31:115 t Msk. har Lyst til og det · han alligevel gjør, til Pligt. / Mit Forslag
AE, s. 515 v: at troe mod Forstand vilde · han alligevel have. Men Alt hvad der er anmassende,
SLV, s. 154 inger i sin Sjel, saa bliver · han alligevel ikke moden. Men det Evige behøver
NB26:31 Troens hele Frimodighed kan · han alligevel ikke, vil han helst være fri
NB27:23 ig at forringes, kun bliver · han alligevel min Fader, han bliver det ved
Papir 428 Kjerligheden«, at · han alligevel stødte sammen og rædsomt
BOA, s. 284 hegelske Manuscripter, naar · han alligevel vil forsøge sig i at opfatte
Papir 401:1 stus ikke vilde dette, troede · han alligevel, troede, at Christus ogsaa kunde
IC, s. 239 n Beundrer – eller, som · han almindeligviis kaldes, Forræderen, Judas
IC, s. 136 besynderlig Art Dialektik; at · han almægtig – binder sig selv: og
NB32:89 i at skabe af Intet, saa er · han almægtig i – at gjøre til Intet,
NB34:29 gribe ind med Magt vil han ikke, · han almægtigt tvinger sin egen Almagt, fordi
NB24:162 estikulerer, som formaaede · han Alt – nei, nei, det er ridicult,
KG, s. 115 han Kjerlighed, og dog gjorde · han Alt af Kjerlighed, og vilde gjøre Menneskene
OTA, s. 179 ænder ham selv, forstaaer · han Alt anderledes. Naar han selv lider, forstaaer
FB, s. 105 rtællingen. Tilsidst glemte · han alt Andet over den; hans Sjæl havde
OTA, s. 224 ved ham – og dog faaer · han Alt at vide, hvad han skal sige, af hiin
IC, s. 111 urgerer: » hveden har · han alt dette«, saa opløses Forargelsen
BA, s. 408 e o. s. v., da tilintetgjorde · han alt dette, som noget ufuldkomment. Nutildags
CT, s. 192 t Christus kaldte ham, forlod · han alt Dette, som skrevet staaer Matth. 4,
Papir 276:1 lighed, tvertimod gjorde · han alt for at neutralisere den, udviklede
FB, s. 135 uendeligt paa Alt, og da greb · han Alt igjen i Kraft af det Absurde. Han gjør
NB17:81 dt, i dets Sted spærrede · han Alt mere inde med sin store Bog med sit
NB33:24 sig. Men digterisk tillader · han alt Muligt at komme frem, selv er han overalt
4T44, s. 378 ed Forklaringen, saa gjør · han Alt nyt, affører den Lidende Sørgedragten
G, s. 38 fordi han er i Stemning bringer · han Alt selv med; paa samme Tid som han er
JC, s. 54 paradoxe Dialektik, der, hvad · han alt tidligere havde været opmærksom
NB21:42 ge, at han fE er riig: saa giver · han Alt til de Fattige – og saa forkynder
NB14:4 n siger om Paulus: derfor overgav · han Alt til Gud, som kjender Alt, og forsvarede
SLV, s. 314 sides Vei, i det Øieblik, · han alt var ifærd med at styrte sig over
BA, s. 313 n al Vigtighed, som afsluttede · han Alt, eller som skulde alle Jordens Slægter
Brev 75 ydning end i vor Tid, offrer · han Alt, hvad han har at give, og anslaaer
4T43, s. 121 nde i hans Sjel. Nu mindedes · han Alt, hvad Herren havde givet, noget Enkelt
F, s. 518 at det seer ud som afsluttede · han Alt, og alt Foregaaende tenderede til ham.
CT, s. 153 Menneske forlange; og vinder · han Alt, saa er det da klarere end Dagen, at
CT, s. 195 eller i Had til Verden forlod · han Alt, sin Livs-Stilling, Udkommet, Slægt,
KG, s. 234 e i Vildfarelse, derfor troer · han Alt. / Verden frister paa mange Maader,
AE, s. 129 ke Overspændthed forsmaaer · han Alt. I Fabler og Eventyr har man en Lampe,
G, s. 79 igheden. Lidt efter lidt taber · han Alt; dermed forsvinder successivt Haabet,
FB, s. 199 Taler han, da forvirrer · han Alt; thi om det ikke skeer, det faaer han
NB28:69 on og Χstd. derved, at · han altererede Χstd – og saa gik
Papir 455 vner det, nei dertil er · han altfor verdslig til at være saa dum,
DJ, s. 74 kteret, men som Naturmagt, har · han altid Anstand og Gratie. Recitativerne
BA, s. 458 Forhold til Skjebnen, saa vil · han altid beholde en dialektisk Rest, som ingen
AE, s. 440 formaaer slet Intet, det skal · han altid betænke. Den Religieuse er i denne
Not11:13 jen. Gud er fri forsaavidt · han altid bringer sin Frihed som Offer; han
NB17:76 k den Verdslighedens Taktik · han altid bruger, den eneste, han veed at bruge,
NB33:29 er den storartede Maalestok, som · han altid bruger, og som gjør det saa anstrengende
KG, s. 258 r haabe. Og saaledes bringer · han altid den bedste Gave, bedre end Lykønskningen
EE2, s. 242 r Gjennemsigtighed, saa flyer · han altid det Ethiske, thi Andet vil dette
JJ:110 Kjærlighed i den Forstand, at · han altid er den samme, er saa abstrakt, at
SLV, s. 433 den Religieuse, der veed, at · han altid er i Fare. Den, som derfor paa eengang
HH:12 a os, det kommer jo der af at · han altid er med os; og at han ikke er ængstet
NB14:82 Begravelse ( thi Døden havde · han altid for Øie, han var jo kommet til
3T44, s. 257 og ved denne Maalestok skal · han altid forstaae sig selv i Timeligheden.
AE, s. 564 lade den uskreven; og uagtet · han altid føier sig efter En og aldrig gjør
NB2:60 e med hvilken Napoleon levede, at · han altid gik med Gift hos sig. Imidlertid
NB17:83 , kunde man slutte det deraf, at · han altid gik med Gift. / Her sees Stoicismen
JC, s. 47 Anfang ist schwer, det havde · han altid givet Tydsken Ret i, men denne Begyndelse
Not11:13 ., der altid gjør, hvad · han altid har gjort, et Kredsløb. Det erindrer
KG, s. 171 aa den Art Mennesker. Men som · han altid har priisgivet sig selv, saa gjør
Papir 221 en underlige Krebsegang, hvorved · han altid har som Maalestok et tidligere Arbeide
EE2, s. 331 i det Uendelige; thi det, at · han altid har Uret, er den Vinge, paa hvilken
EE2, s. 331 Endelige i det Uendelige, at · han altid har Uret. Hver Gang Tvivlens Bekymring
EE2, s. 330 rhold naar han erkjender, at · han altid har Uret. Saa er da Tvivlen standset;
JJ:173 an tilveiebringe nogen saadan, da · han altid har været klog nok til at holde
NB7:9 skee Lov, at Gud altid er den · han altid har været mod mig: Kjerlighed.
NB5:95 vet reent bange, og pusilanim som · han altid har været, sidder han vel nu og
CT, s. 321 , velsignende; og saaledes er · Han altid hos Sine, velsignende. Paa anden
JJ:226 en stille Fortvivlelse brast · han altid i Graad, deels fordi det var saa
Papir 225 ntede i Gimle et Sviin, som · han altid kan skjære af og som altid paa
KG, s. 201 in Fjende, det er sært, at · han altid kommer an paa forkeert Sted, aldrig
Oi8, s. 360 og gjøre det saa fiint, at · han altid kommer godt derfra, altid faaer god
Oi8, s. 361 er Øinene, og saaledes, at · han altid kommer godt derfra, vinder –
F, s. 483 ere være, hvad han var, hvad · han altid kunde være: en fortræffelig
AE, s. 162 ns Liv om, i hvilken Forstand · han altid maa have dens Bevidsthed nærværende
SLV, s. 399 nker, og i den Forstand, at · han altid maa have Ideen med sig for at existere.
TTL, s. 436 nde Iis, ja hvad Under da, at · han altid maa have mange omkring sig for at
3T43, s. 89 d glad; om end fattig gjorde · han altid Mange rige; om han end Intet havde,
NB30:67 de Gud Babel, og derfor har · han altid Mistanke til Foreningerne. / Naar
AE, s. 69 ! I religieus Henseende havde · han altid Noget for sig selv, Noget, som han
JC, s. 21 for Lidet at vide. Derimod var · han altid opmærksom naar Andre talte. Som
EE1, s. 295 torisk rigtigt, saaledes, at · han altid selv har været sikker paa at gjenkjende
CT, s. 228 t han end ikke er begyndt, er · han altid sin Frelse noget nærmere, end
NB30:86 Intethed, just derfor vælger · han altid sine Redskaber beregnede derpaa,
4T44, s. 316 vor Gud er i Sandhed, der er · han altid skabende. Han vil ikke at Mennesket
AE, s. 432 ke formaaer slet Intet, og at · han altid skal betænke det. Det var om Din
F, s. 491 raft styrkes og opmuntres, naar · han altid skal mindes om, at han ikke kan gjøre
OTA, s. 375 id uden Undskyldning, saa er · han altid skyldig, ogsaa naar han lider. Men
OTA, s. 375 aa naar han lider. Men lider · han altid skyldig, saa er det evigt vist, at
G, s. 94 thi i den første Strid maa · han altid tabe, og vil han strax seire, da
NB7:65 . ikke mærker, just fordi · han altid taler om og tænker Gud i en phantastisk
CT, s. 321 o, og saaledes kommer · Han altid til Sine, velsignende; og saaledes
JJ:104 topheles, det Spring, med hvilket · han altid træder frem og springer sig ind
KG, s. 258 Glæde for den Kjerlige, at · han altid tør haabe; hvilken Glæde for
EE1, s. 263 i hans Optræden, hvorved · han altid udmærker sig, item over den stakaandede
OTA, s. 382 ydmygt troe, at mod Gud har · han altid Uret. Men vil dette ikke lykkes ham,
SLV, s. 11 ratussen ikke jagede paa, som · han altid var en gelind og føielig Mand,
JJ:285 ele Christendommens Criser) er at · han altid vil have Sikkerhed paa Aand. Deraf
NB5:37 ør hans Liv ikke. / Derfor har · han altid været en saa stor Ynder af »
LA, s. 20 af Alt over hvad Ret er, har · han altid været forventet. Saa var det i
NB15:82 Figur. Noget Nittengryn har · han altid været; i en senere Tid temmelig
OTA, s. 168 n.« Formanende vilde · han altsaa advare mod Frygt for Verdens Straf,
BI, note elt for Statens Opfattelse, og · han altsaa af den ligesaa lidet kan fortjene
AE, s. 129 tningens Øieblik forsmaaer · han altsaa Alt, Alt, og deriblandt jo ogsaa
BI, s. 187 r som Taage, Dug, Røg. Det · han altsaa beholder, er selve det Formløse.
NB14:6 opdagede i sit Telt en Kilde, saa · han altsaa bestandigt havde Kildevand i Overflod:
NB26:23 Superlativ) der give Gaver, · han altsaa Den, der giver meest, nei, hans
OTA, s. 154 m man siger. Skrømtet vil · han altsaa det Gode – for Ærens og
Papir 459 i ethvert Tilfælde, har · han altsaa Det, der jo skal være uadskilleligt
IC, s. 182 , og som sandt Menneske havde · han altsaa dette Andet til sin Opgave: selv
KG, s. 115 staae, at han bedrog dem, saa · han altsaa døer med den Paastand, at det
NB23:170 d denne abstrakte Mulighed, saa · han altsaa egl. ikke kom af Stedet, som var
BOA, s. 120 han aflægger Eeden. Nu er · han altsaa Embedsmand i Stats-Kirken. Derpaa
NB17:60 han at have, forsaavidt er · han altsaa endnu ikke svækket. Men der vil
BOA, s. 198 egeistringens Begyndelse ( da · han altsaa endnu var lidt fortumlet) for at
AE, s. 95 er disse Mirakler, med hvilke · han altsaa er samtidig, Beviiskraft ligesom
SFV, s. 35 skal bibringes en Viden, saa · han altsaa er som det tomme Kar, der skal fyldes,
AE, s. 386 rer det at vove op. Dersom · han altsaa faaer Visheden og Bestemtheden,
NB26:87 e var udkæmpet, Noget hvortil · han altsaa forholdt sig saaledes, at det var
CGN den nærmere Bestemmelse af hvad · han altsaa forstaaer ved at troe) saa lader
CT, s. 163 først efter Guds Rige, maa · han altsaa frit forsage alle Timelighedens
NB20:132 , at han vilde det først, at · han altsaa gjorde det til Betingelse, saa hvis
IC, s. 191 kke er at kalde letsindig, at · han altsaa gjør endog al mulig Anstrengelse
EE1, s. 219 t han skulde haabe det. Det, · han altsaa haaber, ligger bag ved ham, det,
Papir 15 oder Gud har tildeelt Msk, hvorved · han altsaa har viist sin Naade ( χαϱις).
CT, s. 85 følgelse og Undergang, saa · han altsaa havde sin Skjæbne i sin Magt,
NB9:30 roer det ganske bogstaveligt, saa · han altsaa hvert Secund er omgivet af Gud,
SLV, s. 414 værk. Hvorledes existerer · han altsaa i den Tid? Det er for Angeren til
SD, s. 199 Menneske har, jo nærmere · han altsaa i en vis Forstand, i Muligheden
BOA, s. 236 ktik med det Christelige, saa · han altsaa i et lykkeligt Øieblik blev kaldet
Brev 1 der op til hans Værelse, og · han altsaa i et Skridt ell to kunde komme ind
NB22:143 var det Overordentlige, saa vil · han altsaa i samme Øieblik styrte msklig
4T44, s. 357 fremkalde. Forsaavidt synes · han altsaa ikke at fordre nogen Løn for
SLV, s. 414 ig Alt forfærdeligere, at · han altsaa ikke bedrager sig en Fordeel til,
BOA, s. 133 er danne det Bestaaende, skal · han altsaa ikke blot bruge igjen, men han trænger
NB25:52 en næste og drak en, saa · han altsaa ikke blot fik Snapsen alligevel,
AE, s. 382 at existere. Existerende skal · han altsaa ikke danne Existents af Endelighed
4T43, s. 172 n er i en fremmed Magt og at · han altsaa ikke eier sig selv, eller nøiere
NB20:59 en Irrettesættelse, saa · han altsaa ikke er meget tilbøielig dertil.
CT, s. 267 ngst glemt det Spildte, saa · han altsaa ikke erindrer det: Gud og Evigheden
NB22:39 ge ham eller blive Disciple. Saa · han altsaa ikke fordrede mere end deres Tro
2T44, s. 189 hvis dette var hans Sjel, og · han altsaa ikke havde bevaret den, at Døden
IC, s. 136 le sig forladt af Gud, saa · han altsaa ikke i ethvert Øieblik er ude
EOT, s. 272 ndnu ikke var blevet til, som · han altsaa ikke selv kunde tilbyde Nogen: Trøsten
NB32:127 Primitivitet med sig, saa · han altsaa ikke siger man maa tage Verden som
AE, s. 156 d at virkeliggjøre det, at · han altsaa ikke tænker et enkelt Øieblik:
BI, s. 217 hold, i empirisk Forstand var · han altsaa ikke uvidende. I philosophisk Henseende
BI, s. 242 ct eller Landflygtighed kunde · han altsaa ikke vælge. Og hvorfor? Fordi
NB22:5 g Den, som troer. Her tilføier · han altsaa ikke: Den, som efterfølger mig;
IC, s. 75 re den Christne, Lidelser som · han altsaa kan undgaae ved blot at lade være
NB13:67 Χstus som den Hellige, saa · han altsaa kun gyser for ham, og dog vedbliver
TSA, s. 68 kke været Sandheden, havde · han altsaa kunnet skaane de Samtidige, afkjøle
Not6:10 Haand paalægger sig, og · han altsaa maa stride proprio marte –?
AE, note Tale lader ham savne Noget, som · han altsaa maa søge andetsteds. Forsaavidt
KG, s. 195 ventet at finde Bistand, saa · han altsaa maa vende sig to Gange, istedenfor,
AE, s. 78 d at meddele det ligefrem, og · han altsaa meddeelte det under Tausheds Løfte:
BI, s. 240 blev ingen. Den eneste Straf · han altsaa mener var passende, er den, der
Oi7, s. 302 t Notabene Gud fraraader, saa · han altsaa mener, at det Vigtige er at lade
KG, s. 245 det er en Kraftprøver, saa · han altsaa mener, at han i Virkeligheden slaaer,
BOA, s. 211 rstaaer nu Aabenbaringen, saa · han altsaa nu paa hegelsk Viis gaaer videre,
Papir 365:7 Selverkjendelse, saa vil · han altsaa nu vide fuldstændig hvo og hvad
NB17:94 han er den Nærmeste, er · han altsaa nærmest efter at have forstaaet
NB33:42 kommer an paa Doctrinen, at · han altsaa ogsaa maa see saa smaat at komme
NB:30 e til den samme Sag, og saa holder · han altsaa op – saa begynder jeg. Jeg
KG, s. 202 d og en Mands Ære, hvorfor · han altsaa paa en dobbelt Maade vil gjøre
NB14:70 af en dogmatisk Grund, saa · han altsaa selv har et høiere Udgangspunkt
Not13:39.d manum captum superare. / hvor · han altsaa selv pathetisk statuerer noget Uforstaaeligt.
BOA, s. 251 jo af Ældre, og nu skulde · han altsaa selv Ældre lære af et Barn,
AE, s. 176 re sub specie æterni, naar · han altsaa skal bruge netop den Forklaring:
Oi8, s. 367 Øltapper til den anden, at · han altsaa strax vil gjøre Anskrig, naar
Not11:16 Tænken er en Viden. Det · han altsaa synes at have haft for Øie var
OTA, s. 125 sens Tid for ham er forbi, og · han altsaa taler om den som om noget Forbigangent.
BI, s. 187 n Gyldighed have for ham. Det · han altsaa tilbeder, om hvilket han udsiger
Papir 407 n, ethisk, er stor. Maaskee har · han altsaa trods sin æsthetiske Storhed
SLV, s. 431 Andre lode det være og at · han altsaa uden Risico kunde lade det være
NB17:32 k Henseende Snurrige tilbage, at · han altsaa udviser den Merkwürdighed at
NB7:58 høver Adspredelse ( som skulde · han altsaa umidd., maaskee ved en Aabenbarelse
Oi8, s. 365 ikke kunde nænne. Saa blev · han altsaa ustraffet i Tiden: frygteligt! /
NB25:19 Grund bekymrede sig om ham, saa · han altsaa var – betydelig for Gud. /
KK:4 sk, der er uden al Synd, og da · han altsaa var det eneste Msk., der døde
Papir 460 vangeliet forudsiger, hvad · han altsaa veed, at han ad den Vei vil gaae
NB20:140 Han er Christen. Saa skal · han altsaa vel udtrykke at han er Χsten
AE, s. 304 n anden Tænkende, med hvem · han altsaa vil indlade sig. Men er der en Tænkende,
AE, s. 156 n over sin egen Existents, at · han altsaa virkelig tænker det Tænkte
CT, s. 307 aand tungt paa os, som brugte · han altsaa virkeligen slet ikke sin Haand til
CT, s. 37 d, men er uvidende, og det maa · han altsaa være bleven. At være uvidende
SLV, s. 420 t som Riger og Lande. Skulde · han altsaa være Helt, maatte han handle
3T44, s. 245 gsaa fra Gud. / Maaskee blev · han altsaa ældre, og med Aarene kom Forstand,
FB, s. 149 vægelsen gjentager sig, at · han altsaa, efterat have været i det Almene,
SLV, s. 135 han Virkningen. Hvad gjør · han altsaa? Han bruger sin Krafts ene Halvdeel
OTA, s. 199 gre dem«: dette veed · han altsammen, – for ikke at gjøre
AE, s. 240 krivendes Alvor, saa beholder · han Alvoren væsentlig for sig selv; opfatter
EE1, s. 374 llie« ..... Nu sagde · han Amen, uden for Kirkedøren der tør
Not9:1 ren om Uskyld indeholder at · han an sich er fornuftig og fri. 3) Det gudd.
SLV, s. 65 r han har gjort. Snart slaaer · han an, og bliver pathetisk, og troer han har
Not10:8 r sig Gud til Offer. Her er · han Analogie til Adam den anden Adam. / Det
CT, s. 242 n midt i dette Historiske har · han anbragt et lille Ord, der henvender sig
SLV, s. 262 arvelige Kaar. Tidligen blev · han anbragt ved Handelen hos en af de rigeste
G, s. 39 Costume som Forvalter, kun har · han anbragt Vinger paa Fødderne og taget
BI, s. 225 sk mod hvert enkelt Menneske. · Han anbragte derfor Individerne under sin dialectiske
DS, s. 239 e vil bilde os ind om Luther. · Han anbragte Efterfølgelsen i Retning af
AE, s. 136 gt, hvad han sagde, men fordi · han anbragte et Ord, som ethvert Fæ kan
Brev 89 spiller Hr Grobecker, et Mundheld · han anbragte fortræffeligt ved hver fierde
LF, s. 28 en Rose eller en Tulipan. Men · han anbringer det i Forhold til sig selv og
NB25:72 bliver korsfæstet – men · han anbringer Forsoningen som det Væsentlige,
Papir 449 igheden ( det Digteriske); · han anbringer istedenfor det afgjørende
NB32:110 e Alt. / Altsaa Gud bruger Uro, · han anbringer Uro for at fange efter Msker,
4T44, s. 312 rfor mon han standser, inden · han anden Gang byder den Troende at være
AE, s. 23 eneste Ønskes Skyld! Saa er · han anden Gang kommen til Enden, men ikke Problemet
PS Overgang Gjenfødelsen, hvorved · han anden Gang kommer til Verden ganske som
LA, s. 19 den skjenkede Forfatteren, da · han anden Gang modnet vandt i en Livs-Anskuelse
SLV, s. 392 I det Øieblik derimod, da · han anden Gang skal see hende ikke i Virkeligheden
IC, s. 182 vde paataget sig. Da begynder · han anden Gang, fra Høiheden; han skal nu
CT, s. 251 te Alt paa Spil, derfor taler · han anderledes. Thi Han, der er Troens Gjenstand,
3T44, s. 244 der finder det, hvad finder · han Andet end Præsten og Skolemesteren,
NB32:35 den Tilstaaelse om sig selv · han andetsteds gjør. / / / Vil Du være
BB:2 ndeholder vigtige Oplysninger. · Han andrager paa at der ved en ny Benævnelse
BI, s. 303 ade sig belære, belærer · han Andre. Pag. 60: Dieses ist dann die Seite
Oi10, s. 417 jo ikke for hans egen Skyld · han androg derpaa, ingenlunde, det var for
NB30:44 æ for Barnet, hvad Skyld · han androg. / Dog til den hykkelske Brug af
LP, note g.« 1, 160: » · Han anede Perlen i sin Sjæl, Kunstens herlige
SLV, s. 235 er at være Guds Udvalgte. · Han anede, at den Helliges Fortrolighed med
AE, s. 74 ddelelsens Dobbelt-Reflexion. · Han aner derfor ikke, at den Art af Enighed
BI, s. 298 id eier ikke det Tilkommende, · han aner det blot. Han kan ikke gjøre det
FB, s. 103 e, at blive aldeles ignoreret, · han aner det Forfærdelige, at den nidkjære
AE, s. 557 tenheden i vor Tid – og · han aner ikke den lille ironiske Hemmelighed,
KG, s. 243 lee og til at græde over); · han aner ikke, at den Kjerlige er den uendeligt
NB32:104 være en Slags Analogie: · han aner ikke, hvilken den anden Militairs
SLV, s. 404 t var faktisk og skeet, hvad · han aner og hvad der ligger nært nok, at
AE, s. 53 han bruger Argumentet, fordi · han aner, at der er en Modsigelse i hele hans
Not11:37 rindelig Navn paa Ouranos. · Han anerkjender ikke den anden Gud, men har
Not10:9 . Msk. antager Naaden, idet · han anerkjender sin Bestemmelse, han antager
NB23:69 et et Vrøvlehoved, saa bliver · han anerkjendt for hiin Handling. Dog kun i
EOT, s. 272 undreder efter Christus, naar · han anfægtes af den Tvivl, om hans Synder
BB:7 i Goethes Individualitet, hvad · han anfører af dennes egne Skrifter om det
BB:7 on gjorde paa ham, og et Citat · han anfører af ham: » Daß gewönlich,
BB:7 an omgaaet slige Vildfarelser. · Han anfører derpaa en Yttring af Goethe
NB21:129 Dig Dine mange Synder, og · han anfører endog en Grund hvorfor de bleve
NB15:62 let ikke forstaaer. De Exempler, · han anfører er almindelig store og gode
TSA, s. 108 rag, maa tale saaledes, idet · han anfører et Ord af Christus: »
BOA, s. 224 edrag maa tale saaledes, idet · han anfører et Ord af Christus: »
BB:7 et Helena. I hvilken Henseende · han anfører et Sted af Goethe, hvor han
Not12:16 r meest tragisk Værdie. · Han anfører Exempler. / For ret at forstaae
Papir 27:1 i 16 Vers) om Jødernes Tro ( · han anfører jo ogsaa paa andre Steder fE
BB:2 gger en Digter en anden, som · han anfører med Navn, to Sætninger, sædvanligt
Not3:6 n vorgebildet sind.« · Han anfører nu som Ex: en vis Sky for ethvert
Papir 2:1 Bernardinus de Bustis 1493. · Han anfører Pandecter. romerske Digtere
SLV, s. 120 erligt. Saaledes ogsaa, naar · han anfører som et andet Beviis, at naar
BB:7 Resultate null wird.« · Han anfører som Exempel, det at staae paa
OL, s. 32 1799; Hr. Lehmann siger i det · han anfører Tankegangen af hiint Stykke,
FB, note kan give sig et vittigt Udtryk. · Han anfører til den Ende en Replik i en
NB26:54 od ham og ⅓ mod Martensen, · han anførte saa særligen det i 3die Afdeling
BA, s. 440 ætter D E F. Derfor bliver · han angest, saasnart han hører Noget, der
AE, s. 155 er, saa begynder Dialektiken. · Han angive hvilken Grund han vil til ikke videre
IC, s. 216 amle om at bekjende Christum. · Han angiver altsaa Ingen af de Andre, at de
NB9:66 siger, at han har gjort det, · han angiver blot sig selv enten at han ingen
IC, s. 216 ke ere Christne, o, langtfra, · han angiver blot sig selv, at han er en saadan
KG, s. 239 abt det Bedste, end sige Alt, · han angiver derved sig selv at være en Selvkjerlig;
NB25:50 picur: ogsaa Epicur anpriser men · han angiver et hvorfor? ɔ: Dyden er ham
LA, s. 51 ket for Afmagten, og Grunden, · han angiver, derfor en væsentlig tilfældig.
NB24:140 endnu har flere Grunde end dem · han angiver, har Grunde, hvorfor han giver
JJ:355 Mimik af en Reisebeskrivelse, som · han angiver. / Saa svigefuldt er William Afhams
NB14:17 a, at det er ham som maatte · han angre just det i afgjørende Forstand
EE2, s. 208 han vælge sig selv, da vil · han angre ogsaa hvad Skyld der fra mig kan
NB22:172 udius ( Audianerne i 4d Aarh.). · Han angreb Geistlighedens Verdslighed. Men
AE, s. 67 n, har han forsvaret den, har · han angrebet den, at ogsaa jeg kan antage den
NB:98 han er meest bange nægter · han Angrebet, naar han er sikker paa at han
NB:98 Mand veed sig sikker vedgaaer · han Angrebets Størrelse, men netop naar
BOA, s. 188 ette er Forklaringen, saa maa · han angrende tilbagekalde Forordet til Prædikenerne;
BOA, s. 105 at han dog er afsindig) eller · han angrende tilbagekalder det. Er der dialektisk
BOA, s. 105 og at være afsindig) eller · han angrende tilbagekalder det. Et Aabenbarings-Faktum
FB, s. 150 han har offret Isaak, da maa · han angrende vende tilbage til det Almene.
EE2, s. 246 ske: han skaber sig. Men idet · han angrende vælger sig selv, er han handlende,
EE2, s. 208 ar gaaet i Arv paa Sønnen, · han angrer denne med; thi kun saaledes kan
KG, s. 98 n Ulydighed af Sønnen; men · han angrer det, og gaaer dog hen og gjør
EE2, s. 237 ig selv, ikke ind i sig selv, · han angrer metaphysisk, ikke ethisk. At angre
BI, s. 319 enne Dyd bliver fad og usand. · Han angrer selv, men han angrer æsthetisk
EE2, s. 207 enne Erhverven – Anger. · Han angrer sig tilbage i sig selv, tilbage
EE2, s. 237 Mystikeren angrer ogsaa, men · han angrer sig ud af sig selv, ikke ind i sig
OTA, s. 130 d nogen anden Time paa Dagen, · han angrer timeligt, han styrker sig ved en
BI, s. 319 g usand. Han angrer selv, men · han angrer æsthetisk ikke moralsk. Han er
Papir 340:12 tet som Ulykke, Lidelse) kun · han angrer, men han vil heller ikke fable saaledes.
SLV, s. 438 er det Dialektiske, først · han angrer. Forsaavidt synes det uforklarligt,
NB13:92 std, det er ikke sandt, · han angriber de Χstne ved at vise, at
AeV, note liggjort i den Indbildning, at · han angriber det. Efter Bordet, – thi
AE, s. 34 erne og den fuskende Menighed. · Han angriber en Bog af Bibelen, en Suite af
CT, s. 85 kke en Hærfører, medens · han angriber Fjenden, at dække ham, for
OTA, s. 426 dømmer ikke Kong Agrippa, · han angriber ham ikke med sin Tale, han saarer
EE1, s. 198 rdiger en Nonne sig ikke. · Han anholdt ikke om min Haand, han rakte mig
AE, s. 498 men Ingen anklage Vennen, · han anklage sig selv, at han pruttende søgte
YTS, s. 268 Gud vær mig Synder naadig; · han anklagede sig selv, at han var en Synder
AE, s. 480 kan gjøre det saaledes, at · han anklager sig selv for det Samme, saa Undskyldningen
EE2, s. 16 nkt; thi den, der forsvarer, · han anklager. Og det vilde jeg have Dig at
NB25:99 . / Socrates. / Hvor ophøiet! · Han anklages blandt Andet ogsaa for ikke at
IC, s. 195 det Modsatte er Tilfældet, · han anklages for alt Ondt, og trænges saaledes
AE, s. 237 kyldigst skal finde sig i, at · han anklages for Letsind, for Mangel paa Alvor
YTS, s. 268 idet han gaaer bort, er · han anklaget for Gud; han veed ikke af det,
NB17:25 tte sig selv. / Da bliver · han anklaget. Anklagen selv har ikke havt stort
Papir 1:1 nd gik ham imøde, og da · han ankom Kl. 10 om Morgenen, ledsagede mere
SD, s. 235 am paa første Station. Da · han ankom paa Stationen og stod ud af Vognen,
Brev 274 d for at komme til at spadsere. · Han ankommer til en af de nicobariske Øer.
SFV, s. 75 s ere smuldrede i Graven, og · han ankommet i Evigheden, hvor, in parenthesi
SFV stemmelsernes Absoluthed o. s. v. · han anlagde, var Gjennemsnittet af de Samtidige
NB14:97.d e, at for at gjøre det, maa · han anlægge en Maalestok og virkelig belyse
NB15:86 r af Kjerlighed, men det at · han anlægger sin Maalestok, kan jo ikke
NB15:86 e – og af Kjerlighed. · Han anlægger sin Maalestok; det kan han
OTA, s. 417 ge sig at bekjende Christum, · han anmasser sig at negte, at de Andre ere
BI, s. 120 Sophistens Misforstaaelse, at · han anmasser sig at ville bringe Noget ind
LA, s. 16 være Det langt overlegen, · han anmelder: her er det ikke let for Nogen
OTA, s. 403 gaaer med ad den samme Vei, · han anpriser Andre, men vel at mærke forandrer
BI, s. 224 ette seer man ogsaa deraf, at · han anpriser et Vers af en Digter, der lyder
NB21:76 Det er godt sagt af Wesley, hvor · han anpriser Methodisternes Psalmer i Sammenligning
Oi10, s. 417 de Biskop Mynster. Ogsaa · han ansaae Convent-Præstationerne for tyndt
NB15:77 senere ofte maatte tilstaae, at · han ansaae det for den egl. Vanskelighed, at
SLV, s. 444 Liv for at forstaae mere, da · han ansaae det for det Forfærdeligste at
JC, s. 26 aet igjennem Andres Hænder, · han ansaae det for det Store, at kunne som
AE, s. 218 Aflæggelse, medens han, da · han ansaae det for en retfærdig Sag, og
NB21:149 rds Anskuelse af Under, samt at · han ansaae det for et Beviis paa Troens Aftagen
EE:102 misundelig varetager sin Ret; thi · han ansaae det ikke for et Rov at være Gud
NB12:179 de samtidigen med En, hvem · han ansaae for en Bedrager, og hvem det saa
4T44, s. 330 altsaa at maatte angre hvad · han ansaae for Gud velbehageligt ( hvilken
JJ:25 Det der krænkede ham var, at · han ansaae ham for en slet Citarspiller. /
BOA, s. 196 de paa, at spørge Adler om · han ansaae samtlige Prædikener og Studier
NB20:22 e, Mskslægtens Stolthed, · han ansaaes som en Dosmer, der ikke kunde hæve
Papir 1:1 pag 40. 1508 25 Aar gl blev · han ansat ved Wittemberg for at docere Phil:;
NB9:17 e Dag var gaaet Fallit: saa vilde · han ansee det for en personlig Fornærmelse.
AE, s. 431 get Saadant i Veien: da vilde · han ansee ham for gal, takke for Gaven –
TSA, s. 69 andre Mennesker saaledes, at · han anseer dem for, hvad de jo ogsaa i Sandhed
SD, s. 158 imod, han bliver forbittret, · han anseer Den for sin arrigste Fjende, der
OTA, s. 224 r. Ingen er saa taabelig, at · han anseer den Hviskende for vigtigere end
KG, s. 244 ilsidst ender det vel med, at · han anseer den Kjerlige for et indskrænket
Papir 459 kelig hiin Kloge hengiven, · han anseer det christeligt for sin Pligt, og
EE2, s. 274 en dira necessitas, men fordi · han anseer det for det Skjønneste og Fuldkomneste.
SLV, s. 400 blot forstyrrer ham, men at · han anseer det for en Fornærmelse mod hende.
BOA, s. 120 t frit og uforbeholdent, hvis · han anseer det for gavnligt. » Men saa
DD:37.b . aldrig blive Systematiker, thi · han anseer ethvert System for et fornyet Forsøg
AE, note or denne i en Relativitet, som · han anseer for lavere ( en Adelsmand f. Ex.
BI, s. 233 r trænge sig frem for den, · han anseer for mindre indsigtsfuld; thi Socrates
SLV, s. 401 e bøiende sig under, hvad · han anseer for Pligt. Forsaavidt han har gjort
OL, s. 30 Andet er Sagen, ligesom om det · han anseer for Sagen virkelig er Sagen eller
Brev 75 an ærer, og ved hvis Side · han anseer hendes Skjæbne for sikkret, tilbyder
Not12:2 um Tom 1. Lib. II p. 125).? · Han anseer Indbildningskraften for Poesiens
NB:107 vedgaaer, er det aabenbart, · han anseer mig for en mistænkelig og dog
EE1, s. 340 lermindst i Edvards Øine. · Han anseer mig for sin Kjærligheds gode
Papir 469 d) han er af samme Mening, · han anseer Sagen for saa alvorlig, at han maa
IC, s. 56 glemme denne rene Galskab, at · han anseer sig selv for at være Gud. Det
NB2:157 mper egl. et Msk. saaledes, at · han anseer Verden for den stærkere; men
CT, s. 140 og sige om ham, saaledes vil · han ansees af Alle, Ingen vil gjøre fælles
BOA, s. 180 eende slet Intet gjør, maa · han ansees for at have tabt paa dette Punkt.
SD, s. 139 ger sig selv at være det, · han ansees for fortvivlet, men Den der mener
NB17:82 forvirrede Begreber derfor, · han ansees for Velgjøreren – og Den,
SD, s. 139 ig selv ikke at være det, · han ansees heller ikke derfor. Som en Følge
NB11:32 igevel og fuldt saa vel et Gode; · han ansees vel for gal, men han er just den
JJ:438 nger at udrette Noget, saa bliver · han anseet for Egoist; arbeider han halvt saa
AE, s. 322 sin Livs-Anskuelse, saa blev · han anseet for gal. Faaer saa at være. Men
TTL, s. 395 n lærte at frygte den. Var · han anseet for Retfærdig i Menneskenes Øine,
YTS, s. 274 de dog maaskee sig selv, hvis · han Ansigt til Ansigt skulde blive aabenbar
SD, s. 217 n er paa Fortabelsens Afvei. · Han anslaaer blot hver enkelt ny Synd, ved
KG, s. 281 get, eller som Intet opdager, · han anslaaes meget lavt. Man siger gjerne om
3T43, s. 83 an, at han ikke elskede, thi · han anslog sin Ufuldkommenhed og bragte den
4T44, s. 371 Antydning af Opfyldelsen, at · han anspænder hver sin Tanke for at besværge
Oi7, s. 294 til – at gifte sig. Ah! · Han anstiller da følgende Betragtning: »
NB2:47 tfærdig. Hvad gjør han saa? · Han anstrenger sig anden Gang, og udfører
Oi3, s. 196 mhjertigere, i samme Grad som · han anstrenger sig for at gaae mere og mere
IC, s. 134 ' et er hans frie Beslutning. · Han anstrenger sig nu af yderste Evne, brugende
4T44, s. 371 sig selv det Vidnesbyrd, at · han anstrænger al sin Forstand for at vorde
TSA, s. 107 R og rynker Brynet, eller at · han anstrænger sig i Kraftstillinger og
BOA, s. 224 R og rynker Brynet, eller at · han anstrænger sig i Kraftstillinger og
CT, s. 222 om Christenheden, eller skal · han antage, at vi Alle ere Christne, eller
NB27:75 atterlig nok, omtrent eens enten · han antager Χstd. eller ikke. / Den Bemærkning,
NB4:151 an ikke. / / / / Kommer hid. Thi · han antager at de der arbeide og ere besværede
JJ:208 artning fremkom Qvindekjønnet. · Han antager at de slette og feige Mænd i
Papir 460 il Operateuren tillivs, og · han antager at han ikke kan fuldkomme denne
AE, s. 557 est bekymrede Gebærder, at · han antager Christendommen puur og reen, han
Not10:9 nerkjender sin Bestemmelse, · han antager den ikke, idet han negerer sin
EE1, s. 337 med; jeg har lovet ham det. · Han antager det for et overordentligt Venskabs-Stykke.
NB28:9 ubetinget bliver uforandret, · han antager dog, at der er en Perfectibilitet
NB:57 misser ere aldeles uenige. · Han antager dog, at jeg paa een ell. anden
AE, s. 458 ttager kan blive narret, hvis · han antager en Ironiker for en Ethiker, thi
AE, s. 540 tænke Fritænkeren i, om · han antager Hans Velærværdighed for lidt
AE, s. 112 n standses ved en Beslutning, · han antager ikke ( skal jeg sige besynderligt
BI ndeholder som man seer to Puncter, · han antager ikke Statens Guder og indfører
AE, s. 112 rligt nok?) besynderligt nok, · han antager ikke, at Hamlet ved at blive ved
BI, note ise Nødvendigheden af, naar · han antager noget Dæmonisk, da ogsaa at
NB12:77 , han bestemmer egl. slet Intet; · han antager nu i § 256, at man udenvidere
AE, s. 463 nogen Trediemand at gjøre, · han antager villigen, at enhver Anden er lige
NB4:151 r Hvile. / / / / Kommer hid; thi · Han antager, at de som arbeide og ere besværede
IC, s. 33 Kommer hid!« Thi · han antager, at de, der arbeide og ere besværede,
IC, s. 32 Kommer hid!« Thi · han antager, at de, som arbeide og ere besværede,
AE, s. 220 re Dag ud og Dag ind: dersom · han antager, at der er et ligefremt Forhold
SFV, s. 50 in Elsker umulig være, at · han antager, at et Publikum kan forstaae sig
EE2, s. 265 verladt til Enhvers Ahnen, om · han antager, at han paa en anden Klode vil
BA ildfarende Meninger i Troen, fordi · han antager, at Jorden er rund og ikke flad,
JJ:208 Tilstand er Kjønsindifferents. · Han antager, at oprindeligen var kun Mandkjønnet
BOA, s. 238 inder. Dog Adler er original. · Han antager, som sagt, at det er Djævelen,
BI mme til at lide derfor, saa maatte · han antages at gjøre det uden at være
AE, s. 67 Men nu hans Resultat! Har · han antaget Christendommen, har han forkastet
NB21:75 else. / Bestod Ansøgeren blev · han antaget først paa en kortere Prøvetid
NB15:56 ynte sig ud med denne Idealitet, · han anticiperer. / Han er religieust en Mulighed;
KG, s. 225 t en Viis, der turde sige, at · han antog alle Andre for uvise. I Tanken (
AE, s. 340 hvad Christendom var dengang · han antog Christendommen, da han endnu ikke
FB, s. 198 aldet tortor infantium, fordi · han antog de smaa Børns Fordømmelse,
AE, s. 111 r ingen speculativ Philosoph, · han antog derfor det Modsatte, at en uendelig
AE, s. 37 er os vel agte dette; thi hvis · han antog det i Kraft af noget Beviis, var
IC, s. 241 at forsikkre og forsikkre, at · han antog Lærens Sandhed – det er
JC hilosophie var begyndt med Tvivl? / · Han antog, at den nyere Philosophie begyndte
SLV, s. 373 dighed skulde da være, om · han antog, at han ikke var den Eneste, men
Papir 456.c urligviis bare Præg af, at · han antog, at Tyverie ikke forekommer –
AE, s. 111 fter lidt vel kom saavidt, at · han antog: at det at have været nærved
Papir 370 er sine Bøger i Hefter; · han antyder allerede længe forud hvad han
BI, s. 105 e Halvering af Menneskene; ja · han antyder endogsaa Muligheden af, at Guderne
BI, s. 105 tandset ( i hvilken Anledning · han antyder et andet Modsætningsforhold
NB19:65 nsen dogmatiske Oplysninger. / / · Han antyder selv et Sted, at Pseudonymernes
BI, s. 84 det opfattes som det Nyttige. · Han antyder, at Socrates gjennemskuede denne
NB28:41 ndet og han bandt Isaak, og · han antændte Baalet – han kyssede
HH:8 ndet, og han bandt Isaak og · han antændte Baalet og han drog Kniven.
FB, s. 117 e Brændet, han bandt Isaak, · han antændte Baalet, han drog Kniven.«
NB24:89 ændet; og han bandt Isaak; og · han antændte Baalet; og han drog Kniven
NB6:80 iis Læreren sig Bedraget, · han anvender al sin Kunst paa at holde, han
SD, s. 139 , saaledes ogsaa en Sundhed; · han anvender derfor i sidste Tilfælde først
BOA, note . Faaer de da at vide om En, at · han anvender hele sin Dag til at tænke,
AA:12 at erindre, at han i den Tid, · han anvender hertil, synker endnu dybere. Jeg
OTA, s. 389 er i en ufrugtbar Ønsken. · Han anvender i en vis Forstand megen Tid, megen
NB33:50 ae Collisionerne, nei, nei, · han anvender maaskee allerstørst Iver i
BI, s. 318 r Ironikeren Tid, er den Omhu · han anvender paa at costumere sig rigtigt,
AE, s. 163 om Bestemtheden, hvis · han anvender sit Liv til at blive subjektiv,
SLV, s. 319 af Dagen paa et Menneske, om · han anvendte 6 andre til at betænke, hvorledes
IC, s. 229 lende prædikede ikke mere, · han anvendte disse Øieblikke til at anstille
BI, s. 139 rfor blandt Andet erklærer · han Apologien for uægte. Naar man nu med
NB24:82 Vandel ( 1 Ths.) følger · han Apostelen taler først mod Vellyst og
AE, s. 536 aderens Skyld – saa vil · han arbeide: det lykkes nok. Og lykkes det,
NB:105 r forbuden at udføre Malerier. · Han arbeidede flittigt Dag og Nat og fik eet
CT, s. 127 det for alle Andre; i den Tid · han arbeidede for selv af faae Troen, arbeidede
CT, s. 128 for alle Andre; i al den Tid · han arbeidede for selv at erhverve Kjerligheden,
KG, s. 274 , en Fødselshjælper, og · han arbeidede i denne Tjeneste med enhver Opoffrelse
NB26:9 orkynde Læren, skjøndt · han arbeidede mere end 1000 Præster nu tildags,
Papir 270 forkyndte Ordet om Dagen, · han arbeidede om Natten. Han vidnede i de folkerige
BOA, s. 227 elvfortabelse i at producere, · han arbeider – for at, for at oplyse
CT, s. 281 Den, som sukker angrende, ja · han arbeider besværet. Ingen, ingen Anden
BI, s. 343 nge Maader vil skille dem ad. · Han arbeider derfor hen til den absolute, forudsætningsløse
EE2, s. 288 Arbeide er tillige hans Kald, · han arbeider derfor med Lyst; da det er hans
CT, s. 128 men en Velgjerning mod Alle, · han arbeider for Alle, hans Stræben for
CT, s. 130 isse sine Goder; i al den Tid · han arbeider for at erhverve dem eller bevare
OTA, s. 276 ster og sanker i Lade, at · han arbeider for at finde Føden; men vil
TS, s. 84 han ikke slipper det, dersom · han arbeider for det af al sin Evne, saa arbeider
DS, s. 179 nanden, aabenbart, hvor det er · han arbeider for sin Fordeel, og hvor for Sag,
EE2, s. 220 og har Stemningen i sig. Det, · han arbeider for, er Continuerligheden, og
CT, s. 127 ieblik ikke Tanke for Andre, · han arbeider i ethvert saadant Øieblik selvisk
NB23:171 bende Virkning – men · han arbeider i Grunden, og fra oven er der
3T43, s. 95 læde af at føie i Alt. · Han arbeider ikke og dog er han en Salomo i
OTA, s. 295 hos Gud, at han arbeider, at · han arbeider indtil nu! Er det en Fuldkommenhed
OTA, s. 295 r at være Menneske, sige: · han arbeider med Gud for Føden. Han arbeider
OTA, s. 295 beider med Gud for Føden. · Han arbeider med Gud, altsaa han er Guds Medarbeider.
KG, s. 184 Verden), at i samme Grad som · han arbeider mere og mere uegennyttigt, mere
OTA, s. 303 un naar Mennesket skjøndt · han arbeider og spinder, dog er ganske som
AE, s. 370 see efter aarle og silde, at · han arbeider paa at bevare den Høitidelighed,
BOA, s. 280 sig nemlig ikke løs, men · han arbeider sig fast, og bliver sig selv interessant
BOA, s. 280 selv dybere og dybere fast. · Han arbeider sig nemlig ikke løs, men han
KG, s. 276 forsvinder i Guds-Forholdet. · Han arbeider uden Løn; thi han gjør sig
IC, s. 159 jo lige fuldt vist, at ogsaa · han arbeider, at eet eneste Øieblik uden
OTA, s. 295 n Ufuldkommenhed hos Gud, at · han arbeider, at han arbeider indtil nu! Er
IC, s. 159 øiheden ikke hvilende, men · Han arbeider, beskjeftiget med og bekymret
4T44, s. 323 staaer, at det Gode, hvorfor · han arbeider, har Fremgang, at Sandheden, han
AE, s. 535 arbeide den igjennem. Og som · han arbeider, vil hans Sorg blive formildet;
4T44, s. 376 drømme sig til den, nei, · han arbeider. Naar Livet larmer om Dagen, da
CT, s. 281 e ydmygt i sit Hjerte – · han arbeider. Og der er en tung Byrde; ingen
CT, s. 128 at erhverve Kjerligheden, har · han arbeidet for alle Andre. Om vi end paa
CT, s. 128 e Noget, tvertimod derved har · han arbeidet for Alle. Thi at eet Menneske
OTA, s. 390 er sig selv imod. Nu slipper · han Arbeidet for at begynde forfra med at overveie,
KG, s. 276 han havde udrettet, saa havde · han arbeidet mindre kjerligt.) Jeg har lidt,
NB14:109 ud af Vinduet, derpaa lægger · han Arbeidet reent til Side for at see ud af
NB31:42 den saa udraabte Augustin! · Han argumenterer etsteds mod Donatisterne saaledes:
BOA, s. 229 iterer Adler selv denne Tale, · han argumenterer fra den. Han siger flere Steder:
BOA, s. 188 dtryk. Men Adler er ugeneret, · han argumenterer frisk væk bagvendt: jeg
NB31:42 kan man kalde en Tænker! · han argumenterer i Forhold til Sandhed fra
BOA, s. 211 meddeelt ved en Aabenbaring, · han argumenterer ikke derfra til dens guddommelige
SD, s. 235 en og stod ud af Vognen, var · han Arrestant – han havde paa en Maade
IC, s. 182 ed Høiheden, altsaa, fordi · han arvede Høiheden, kunne vi derfor ogsaa
EE1, s. 127 ndflydelse paa Leporello, at · han assimilerer sig ham, saa at han næsten
NB15:122 or en Forsigtigheds Skyld, · han assurerer, svarer visse Procent om Aaret.
BA, s. 460 etydelige kommer, da begynder · han at aande, og hvorfor, fordi den betydelige
G, s. 12 røgter sit Kald godt, saa er · han at ansee som en Politi-Spion i høiere
AA:12 rværst. Forgjeves søger · han at arbeide imod; han har ikke Kraft nok
OTA, s. 296 vel Paulus: og dog foretrak · han at arbeide med egne Hænder! Som han
NB29:76 lte Msk. for sig. / Saa begynder · han at arbeide. Hans første Præstation
NB8:108 rof. – og nu begynder · han at arbeide. Hvad Opvækkelse er nu deri
Not10:9 rst i Reflexionen forlanger · han at begribe Eenheden i Flerheden. Herved
Papir 306 ngen, i Tillempningen veed · han at benytte enhver Luftning for at Sandhedens
EE2, s. 161 edes med et Menneske, glemmer · han at beregne denne Fart, saa kommer der tilsidst
NB:201 k. I eet nyt Skrift søger · han at berigtige Misforstaaelser o: s: v:,
NB12:185 r o: s: v:: nu vel, saa er · han at betragte som en Skuespiller, skal med
DS, s. 252 at forkynde Christendom, har · han at betænke, at han, ved saaledes at
BI, s. 190 almodig Begeistring forlanger · han at blive ført til Socrates. Efter en
NB20:98 ee Jurist o: s: v:. / Saa valgte · han at blive Præst, og har saa først
Brev 266 g som ønskede og agtede · han at blive siddende hele Livet, saa man maa
JC, s. 22 deraf før Tiden, da pleiede · han at bruge et saare simpelt Middel. Han lukkede
Oi7, s. 303 aade tjener lumpne Penge, har · han at bære sig saaledes ad. Han kan i det
SLV, s. 401 sympathetisk. Men nu glemmer · han at calculere Bedraget, at det jo forhindrer
SLV, s. 414 aliserer han, men nu glemmer · han at calculere det. Han har Kraft til at
NB:123 skal til at forsøge saa finder · han at denne Tanke snarere er ham meget for
Not13:23 strækkelige Grund viser · han at der intet indifferentia æquiliberii
BOA, s. 124 har ingen Art, og derfor vil · han at det Almene skal hjælpe ham dertil,
IC, s. 157 øiheden: just derfor siges · Han at drage til sig. At lokke til sig er usandt
3T44, s. 274 Menneske fødes, begynder · han at døe; men Forskjellen er den, at der
SFV, s. 48 ligieus Lærer, saa bliver · han at dømme af de sande religieuse Lærere,
3T43, s. 92 kkelse, om Veir og Vind veed · han at dømme. Derfor siger han: »
SLV, s. 75 un Erotikeren, og derfor veed · han at elske Mange, aldrig bedraget, men indsugende
NB3:39 den anden Deel beordrer · han at falde i Ryggen paa det frivillige Følge,
NB32:24 for at være det, saa har · han at fare lempeligere, thi han har jo først
Brev 56 der har begge Dele. Hvor er · han at finde? Kom selv herover! Her er meget
SD, s. 196 ja saa maaskee lærer · han at flye til Gud, og hjælpes til Troen,
BOA, s. 154 nogle Skridt, og da søgte · han at forblive i sin Stilling, uden at man
Brev 45 imidlertid lovede · han at forhjælpe Videnskaben og os med den
SD, s. 192 g derunder. Og dog vedbliver · han at forholde sig til Gud, og dette er hans
EE2, s. 175 t gaae til Dig; men ønsker · han at forstaae Dit Liv, saa henvender han
IC, s. 220 en Lærende, eller lærer · han at forstaae, hvilken den Opgave er: at
SD, s. 167 rom han taler, og det kalder · han at fortvivle. Hvad han siger, er i en vis
3T43 Betragtning af Livet, da søger · han at forvisse sig om et Sammenhæng i Alt,
JJ:285 or sig. – Ved at tale mener · han at frembringe saa stor Virkning. o! ja,
PS, note Usandsynlige«, søger · han at føre et Sandsynligheds-Beviis. Nu
NB20:122 ikke mere befale, saa begynder · han at give Grunde. / Det at give Grunde er
AE, s. 23 hed. Og hvad saa? Saa lærer · han at give Keiseren hvad Keiserens er: den
PS, s. 249 enne Forudsætning søger · han at gjennemvirke Naturen med Hensigtsmæssighedens
NB22:159 et o: s: v:. Da besluttede · han at gjøre Alt – og nu bliver han
NB22:159 Ret o: s: v: Da beslutter · han at gjøre Alt, og nu bliver han uendelig
NB24:30 ve Bryllup. / Ellers pleier · han at gjøre sig kostbar, naar jeg taler
JC her at føres for vidt, søgte · han at gjøre sig Rede for Følgende: naar
Papir 263:3 det ikke lykkes søger · han at glemme den. Her er vi nu paa det Punkt,
AE, s. 554 ens Vidnen med hans Aand veed · han at han er døbt: saa er Slutningen lige
EE2, s. 275 u engang indrettet. Her synes · han at have fundet den, han søgte, thi det
G, s. 57 k og Bemærkninger. Her mener · han at have fundet hvad han søgte, i denne
SLV, s. 396 igheden, og saaledes antages · han at have gjort det, men Indesluttetheden
NB11:11 o stærkere frem: der benegtes · han at have Lov dertil. / / / NB. /
NB6:78 eligieuse Forudsætninger synes · han at have meget lidt af maaskee slet ingen.
HH:19 aa det Sørgelige ønsker · han at have være prøvet i, for senere
NB17:60 rdres Heroisme. Den antages · han at have, forsaavidt er han altsaa endnu
NB27:44 er angrende derover: da lærer · han at henflye til Naaden – og det er
PS, s. 229 rstaaer han ikke dette, da er · han at henvise til Socrates, om han end ved
NB10:15 eg ham jo selv, at det formaaede · han at hidse Pøbelen paa mig. Og det gjorde
KG, s. 276 n Kjerlige formaaer, søger · han at hjælpe et Menneske til at blive sig
BA, s. 457 tilbage, end mindre søger · han at holde den borte ved Larm og Forvirring,
PS, s. 283 i Kraft af Villien beslutter · han at holde inde og holde sig tilbage ( ϕιλοσοϕια
IC, s. 158 ikke elske den, da ønskede · han at holde sig langt borte. Han ønskede
IC, s. 240 meget, personligt ønskede · han at holde sig udenfor. Men paa den anden
AA:45 finder sig blandt Tilskuerne, seer · han at i Grunden Ingen lægger sig det paa
NB22:125 end sig selv, og da vover · han at indlade sig med Gud. Saa holder Gud
NB18:69 vil svare: er han gal, vil · han at jeg skal give 100rd til for at faae
KG, s. 115 Kjerlighed, hvorfor vedbliver · han at kalde det Kjerlighed, hvorfor døer
NB17:81 ikke standset ham. Saa søgte · han at knibe sig ud med en Slags Selvstændighed
NB17:36.b ved alle Leiligheder veed · han at komme godt fra det, kort han bliver
2T43, s. 29 er i Besiddelse. Nogle mener · han at kunne tabe uden Smerte, andre saaledes
NB7:6 dt – og saa foretrækker · han at lade aldeles være at svare, saa jeg
NB27:86 e mere end Msk. Nei som Msk. har · han at lade Gud styre og raade, og selv at
PCS, s. 139 fuld, langtfra; derimod synes · han at lide af en vis, med Smaa-Hosten eller
IC, s. 192 end, det er dog som begyndte · han at ligne dette Billede, over hvilket han
JC, s. 19 Grammatik ham. Over den glemte · han at læse Homer høit for sig selv,
NB25:34 Historie. / Og nu begyndte · han at læse. Han læste og læste, han
NB16:95 t Msk. troe et andet, og fordrer · han at man skal troe ham, saa skal man endnu
BI, s. 192 ϱοντ., vover · han at møde disse To, en sørgelig Virkeligheds
NB21:142 sen, ved denne Idelighed haaber · han at naae den Traditionens Magt, som ellers
3T43, s. 98 tagende lykkes, da længes · han at naae Maalet for sin Stræben, men
OTA, s. 416 Tilfældet, derimod meente · han at opdage, at der var Mange, som modsagde
BI, s. 74 under denne Brydningsvinkel er · han at opfatte. Med Hensyn til Soc. altsaa
OTA, s. 202 Verden, kun til det Gode har · han at overgive sig selv og Sagen og Enhver,
IC, s. 219 erden for at lide, det kaldte · han at seire. Men naar menneskelig Utaalmodighed
Papir 445 paa at snakke af Skole end · han at sige eet eneste Ord, eller med en Mine
NB24:30 ethvert Tilfælde pleier · han at sige, at jeg helst maatte komme til
NB4:117 man græder ikke, pleiede · han at sige, over Sligt, man hjælper saavidt
TTL, s. 407 der indjog Rædsel, forstod · han at sigte med Øiet, og han nu, som Du
SLV, s. 314 lev dog forkastet. Nu lovede · han at skaffe hende nogle Breve tilhænde,
NB18:34 om han let kunde blive, begyndte · han at skjende efter en saadan Maalestok, at
NB4:63 avn paa mange Maader. Nu begynder · han at skrive lidt – han laaner saa Smaat
JJ:317.b Paa den anden Side synes · han at skylde Gud det, saaledes erotisk at
Papir 175 kke Musik, og pludselig begynder · han at spille. / d. 25 Aug. 36. / Den Hegelske
3T44, s. 244 spottet af Mængden meente · han at spotte de Andre; han gik med sin Lygte
NB14:46 g ved Troen. / Saa begynder · han at stræbe; men bestandigt er Troen,
JJ:183 – tilsidst beslutter · han at styrte hende med. / Han carambolerer
Papir 8 agt er ophævet; vel vedblev · han at synde ( αμαϱτανει
NB18:85 de at søge. Saa begynder · han at søge. At han er Χsten følger
NB14:5 til at smile, og nu begynder · han at tale til Majestæten. Han fortæller
HCD, s. 176 g tydeligt – derpaa har · han at tie og at forblive 5 Minutter taus staaende
AE, s. 461 forelsket – og dog veed · han at Trediemand ikke kan forstaae ham, fordi
SLV, s. 83 alt som hun vedblev, begyndte · han at tromme med Fingrene af den høire
JC, s. 21 Mennesker, tvertimod søgte · han at træffe Ligesindede. Dog udtalte han
EE1, s. 95 llerede have sagt, saa mener · han at turde oversee en saadan lille ubetydelig
AA:36 rugtet af Χstd. søgte · han at udskille det humoristiske Element, der
AE, s. 341 han Intet siger. Men begynder · han at udvikle, hvad han nu forstaaer ved Christendom,
NB24:121 men det søger · han at undgaae og mener, at det var rigtigst
JJ:335 re glade. Rigtigt, men hvor vil · han at vi skal være glade. Nu begynder Dialektiken
FB, s. 174 men først bag efter faaer · han at vide, at det er hans Fader. En Søster
NB10:54 dnes Død skal jeg lære som · han at ville døe for Sandheden at ville
NB22:85 selv. Men den Profit synes · han at ville have: at have faaet Tanker forærende
SLV, s. 384 samme Øieblik ophører · han at være digterisk Figur. / I den uendelige
YDR, s. 115 n vover at sige dette: da har · han at være enlig Mand, at stride lidende,
SFV, s. 48 der en Undtagelse. Befindes · han at være i Besiddelse af noget Saadant,
CT, s. 67 s Vold, gudforladt ophører · han at være Menneske. I sit Inderste er
EE1, s. 103 ham Ordets Magt, ophører · han at være musikalsk, og den æsthetiske
BOA, s. 252 id til sin Begavethed haaber · han at være Opgaven voxen; i Tillid til
Not9:1 v forført, saaledes synes · han at være uden Skyld; paa den anden Side
Brev 63 stnok selv let see; dog ønsker · han at være ukjendt. / Det var i flere Henseender
DS, s. 173 in Erkjenden; uhyre klogt veed · han at værge sig mod sin Erkjenden –
Brev 148 og jo friere han er jo Mere har · han at ødsle med. Hvergang jeg derfor kalder
SLV, s. 106 a staaer Ægtemanden, idet · han atter aabner Øiet, forsaavidt det var
2T44, s. 207 ter Forventningen; da bliver · han atter afløst, men færdig og udtjent
PS, s. 231 ham til at vorde Lærer, og · han atter Anledning for Andre til at lære
BA, s. 456 vervælde Individet, indtil · han atter beseirer dem i Troens Anticipation.
4T44, s. 339 Du ikke kan«, indtil · han atter besluttede sig, om hans Beslutning
OTA, s. 180 ieblik som et Bedrag, indtil · han atter blev alvorlig i et Betragtningens
NB20:4 stus nu kom igjen, saa vilde · han atter blive ihjelslaget. Dette er ganske
CT, s. 236 m til Verden igjen, saa vilde · han atter blive korsfæstet, med mindre Dødsstraffen
TTL, s. 454 er denne lyse Udsigt, skimter · han atter blot efter den i Betragtningens Dæmring,
IC, s. 39 in Gjenkomst i Herligheden er · han atter den samme Jesus Christus; men dette
Not11:38 borgerlige Liv, længes · han atter efter hiint Uendelige efter Himlens
TS, s. 83 ægtens Frelser! Nu gjør · han atter en Kjerlighedens Gjerning mod dette
4T44, s. 310 men opdager han den, da vil · han atter forstaae, at han selv slet Intet
4T43, s. 165 overvinde denne Uro, indtil · han atter forsvinder som Bølgeslaget i Verdenslivet,
2T44, s. 183 mer hvad han fremtog, indtil · han atter fremtager det, og saaledes ved sin
LA, s. 79 ne med det Udmærkede, idet · han atter fæster Beundringens Blik derpaa,
3T43, s. 67 olisk Vidnesbyrd, saa vidner · han atter her om dens Magt, idet han siger:
TTL, s. 411 Sammenhæng i sig. Dog vil · han atter her passe paa den snevre Vei, thi
EE2, s. 257 m hos nogen Anden, og dog vil · han atter her være Autodidakt som han er
3T44, s. 242 at skjule sig – indtil · han atter hører den. Naar man bliver ældre,
AE, s. 411 ikke istand til dette, saa er · han atter i den lidende Stilling, at denne
PS, s. 267 dtog Betingelsen, derfor seer · han atter i Erindringens paalidelige Billede
JC, s. 49 l at blive Philosoph. Her var · han atter i Forlegenhed. Maaskee, tænkte
IC, s. 164 re Prøven derpaa, sæt · han atter iførte sig Ringheden – og
TTL, s. 454 r Besiddelsen ham tryg; da er · han atter ikke alvorlig. Siger Døden: maaskee
NB15:12 ygt, hans Uvidenhed, med hvilken · han atter ikke begyndte, men endte, eller til
EE2, s. 201 fordrede den samme Sum, og da · han atter ikke vilde give den forlangte Sum,
PS, s. 231 mstændighederne, selv greb · han atter ind i dem. Idet han fuldkommede sin
PCS, s. 141 mere end Mistanke, thi nu har · han atter indtaget Stillingen paa det bedste
OTA, s. 271 r en tilkommende Høst, at · han atter kan have Laden fuld for en tilkommende
Not9:1 te, og er det Punkt, hvorfra · han atter kan opdage det tabte Land, og orientere
NB2:247.c des maatte det gjentages, hvis · han atter kom her i Timeligheden. / Dog er
KG, s. 254 in Ven, det er dog muligt, at · han atter kunde blive Din Ven; det er dog muligt,
KG, s. 254 øit, det er dog muligt, at · han atter kunde opreises; det er dog muligt,
OTA, s. 395 være ham tjenligt, indtil · han atter lærer det Fuldkomnere: at holde
NB23:159 Msk. Men i samme Øieblik er · han atter Læreren » vaager og beder,
4T43, s. 148 r Gjestebud for den Rige, at · han atter maa indbyde ham, og den Mægtige
NB5:80 n i hans Prædikener forsikkrer · han atter og atter ( Citater mangle ikke),
G, s. 13 ik op og ned ad Gulvet, gjentog · han atter og atter et Vers af Poul Møller:
2T44, s. 188 g greb den med ny Angest, da · han atter og atter hørte det letsindigen
JC, s. 25 osopher. Disses Navne hørte · han atter og atter nævne med Begeistring,
JJ:336 t dog skulde være saa, at · han atter og atter trænger til nyt Incitament
AE, s. 21 avnkundighed Udmærkede, saa · han atter og atter vendte tilbage til dem søgende
NB11:193 Sædvane. Derimod repeterede · han atter og atter: kjære Ven, kjære
BA, s. 457 sank absolut, men da dukkede · han atter op fra Afgrundens Dyb lettere end
EE2, s. 313 ser sig som Anledning til, at · han atter opløftes og i ædlere Forstand
EE2, s. 267 ar han har gjort det, saa vil · han atter opløftes ved den Tanke, at Begunstigelsen
NB23:161 t Øieblik. Derpaa tager · han atter Ordet og siger: Tilgiver, min Stemning
Papir 270 e for at søge Roes, vil · han atter prædike Evangelium, men fordi
FB, s. 168 n faaer Isaak – da skal · han atter prøves. Han vidste, det er herligt
NB33:59 ig for den Salighed, dog at · han atter rørt siger til sit Barn: det er
PMH, s. 77 nte til den kommer, og da kan · han atter see det Mere, som ligger i Gjentagelsen.
FB, s. 115 Urimelige virkeligt, nu vilde · han atter see det tilintetgjort. Det var jo
Papir 306 else i hans Sjel, da vilde · han atter see Forargelsen og Spotten staaende
OTA, s. 338 gjøres ham let: da bliver · han atter sig selv liig, han bliver en Falskner,
Papir 306 e mellem det Andet, da var · han atter sig selv tro, sin Lære, sin Myndighed,
SLV, s. 234 Sjel. / Afmægtig søger · han atter sit Leie, han slumrer ind, men han
SLV, s. 48 ans sandselige Natur, saa maa · han atter smile, fordi det at være Fader
AE, s. 440 ville Alt avler Matheden, og · han atter staaer ved Begyndelsen. Men saa maa
SLV, s. 116 r for hans Øine, og at · han atter staaer ved Vidunderet. Gud skaber
3T44, s. 259 ra denne Forestilling vender · han atter styrket tilbage, meest styrket netop
BI, s. 168 endelsens Sphære fordriver · han atter Thrasymachus fra den Forskandsning,
EE1, s. 295 oetiske Situation; dette tog · han atter tilbage i Form af digterisk Reflexion.
AE, s. 507 forventede Psalmebog), indtil · han atter tilintetgjør Forstaaelsen som
3T44, s. 264 orledes skulde han dog, hvis · han atter var bekymret, og hvis han ikke er
4T44, s. 314 vel betroet Gud det, indtil · han atter ved Gud fægtede sig gjennem Forfærdelserne,
SLV, s. 266 sørgelig Vished, da vilde · han atter ved sin Viden som Læge have været
JJ:87 vendt sig bort fra ham, og da · han atter vendte sig til ham, da var han ukjendelig
FB, s. 111 fulgte ham ud ad Veien, indtil · han atter vendte tilbage. De rede eendrægtigen
OTA, s. 178 t mod Den og Den: da prisede · han atter Verdens Fuldkommenhed. Følelsen
4T43, s. 130 vild og ved Kundskaben foer · han atter vild; thi Slangen bedrog jo Eva (
BA, note havde forstaaet ham, saa maatte · han atter være stjernegal. Og dette behøver
TTL, s. 397 og ikke vundet, da forsøge · han atter, han følge med Talen, men Fri
JJ:142 ed sin Smiger og Tale, ikke fordi · han attraaede nogen Gunst ( dertil var han
EE2, s. 230 erfor blev den Fuldkommenhed, · han attraaede og opnaaede, ligesaa abstrakt.
EE1, s. 296 r noget aldeles Vilkaarligt, · han attraaede, en Hilsen f. Ex., og vilde for
EE1, s. 202 ke aandeligt men sandseligt. · Han attraaer altsaa i en vis Forstand ligesom
EE2, s. 272 ublikum for at forstaaes. Men · han attraaer det heller ikke. Da jeg var 20
EE1, s. 105 Attraaen ogsaa, og kun naar · han attraaer er han ret i sit Element. Han
EE1, s. 205 hi det er jo dem, han flyer; · han attraaer hende sandseligt – og forlader
EE1, s. 103 sandselige Attraaes Energi. · Han attraaer i enhver Qvinde den hele Qvindelighed
Papir 306 Viisdom. ( 1 Cor: 1, 22.). · Han attraaer ikke selvplagerisk denne skadefro
FB, s. 197 Rasen, han vel kan vække, · han attraaer ingen herostratisk Ære –
SLV, s. 452 hantasi og aandelig begavet. · Han attraaer ingen Qvindes Gunst, og denne
EE1, s. 103 t er snarere en Art Nemesis. · Han attraaer og bliver bestandig ved at attraae,
EE1, s. 105 n Juan er absolut musikalsk. · Han attraaer sandseligt, han forfører ved
EE1, s. 203 raa, og derfor sagde jeg, at · han attraaer Umiddelbarheden ikke aandeligt
AE, s. 352 den, og er det noget Saadant · han attraaer, da vil denne Forestilling blot
EE1, s. 102 Han forfører derfor ikke. · Han attraaer, denne Attraa virker forførende;
EE1, s. 201 ndselighedens Lyst, men det, · han attraaer, er Aandens Umiddelbarhed. Som
EE1, s. 202 han end tager den med. Det, · han attraaer, er en qvindelig Sjæls rene,
EE1, s. 202 Skjønhed er dog ikke det, · han attraaer, om han end tager den med. Det,
Not11:26 ich ikke til Natur, det er · han auf unvordenkliche Weise, men idet han
NB:36 aledes tilbagetrukken, saa er · han Autoritet. Hans Anseelse er dog alligevel
BB:32 k over alle sine Forgjængere er · han avanceret ud i en ubestemmelig Uendelighed;
BI, s. 266 opstillede til Parade, da har · han baade for megen Hast og føler for meget
DS, s. 224 sig ikke gjøre, dertil er · han baade hver Enkelt og hele Samtiden for
BI, s. 356 t anden Gyldighed end den, at · han baade i Tide og Utide havde forkyndt den
BA, s. 377 ndividet, men netop derfor er · han baade skyldig og uskyldig. / Detaillerede
OTA, s. 297 give et Menneske, hvorledes · han baade snildt og kraftigt veed at værge
CT, s. 84 af Forbilledet. Hvorledes har · Han baaret sig ad med at leve uden Bekymring
CT, s. 85 uhyre Vægt: hvorledes har · Han baaret sig ad med at leve uden Bekymring
CT, s. 85 e ham i Ryggen: hvorledes har · Han baaret sig ad, for, medens han levede den
Not10:8 de. Kun saadanne Synder har · han baaret, hvori der endnu er et Glimt af
NB2:183 ham. / Christus græd Blod, da · han bad – nuomstunder beviser Præsten
KG, s. 330 gjorde det jo strax, saasnart · han bad Dig derom« – betænk
IC, s. 178 dem og deres Børn, medens · han bad for dem, at dette ikke maatte skee,
NB25:12 vet delvis i hovedspalten / · Han bad for dem. For sig selv har han bedet
TTL, s. 450 skjønne Forhaabninger, om · han bad for sig blot om en eneste – nu
EE:193 Hiob var en gammel Mand, og · han bad for sine Børn, naar de vare glade,
FB, s. 107 han bønfaldt ved hans Fod, · han bad for sit unge Liv, for sin skjønne
FB, s. 110 han kastede sig paa sit Aasyn, · han bad Gud at tilgive ham hans Synd, at han
FB, s. 117 ngstede. / Men Abraham troede. · Han bad ikke for sig, at han maatte bevæge
JJ:2 og overrakte mig en Skrivelse, som · han bad mig at gjennemlæse. Den begyndte
G, s. 32 ikke kunde skrive hurtigt nok; · han bad mig at have den Uleilighed at være
G, s. 13 unget sig selv til at vende om. · Han bad mig nu at kjøre en Tour ud med sig
IC, s. 23 i Kjerlighed var han ikke, at · han bad Nogen at komme til sig, og det –
EE:40 lev ikke Χsti sidste Ord; thi · han bad ogsaa for sine Fjender og det er af
Papir 134 Sværd, den Bue, den Piil etc. · han bad om, at der da gjerne fulgte et lille
4T44, s. 375 Ønsket blev opfyldt, hvis · han bad retteligen; bad retteligen i Forhold
4T44, s. 375 fra Begyndelsen var det, at · han bad, ham til Gavn, hvor ufuldkommen end
CT, s. 324 den understøttede Moses da · han bad, saaledes maa Du ved Alteret understøttes
JJ:161 t talentfuld og energisk Mand, at · han baer en Paryk. Saasnart han tog den af,
BI, s. 220 aa den Misforstaaelse, som om · han bag denne Uvidenhed skjulte en Viden, har
JJ:299.a øgn, men det var Løgn, at · han bag efter forklarede det som Underfundighed.
PS, s. 230 e til, til at være til. Om · han bag efter har forstaaet det, gjør jo
NB14:77 komme til at gjøre Uret, saa · han bag efter selv kan see, at han har gjort
PCS, s. 137 s-Embedsmands Travlhed kommer · han bag efter, ikke gaaende, men dog heller
NB24:109.a nsters Ulykke er egl. den, at · han bag i Nakken tænker som saa: det holder
NB23:64 ra Χstd. – og det vil · han ballotere sammen med. / I en lille Opsats
NB23:33 orandret – troer mig: · han balloterer ikke om Χstd. / Vi Msker
NB23:33 m Idealet – troer mig · han balloterer ikke. / Og saaledes fremdeles.
HH:8 han kløvede Brændet, og · han bandt Isaak og han antændte Baalet og
FB, s. 117 Han kløvede Brændet, · han bandt Isaak, han antændte Baalet, han
NB28:41 an kløvede Brændet og · han bandt Isaak, og han antændte Baalet
NB24:89 Og han kløvede Brændet; og · han bandt Isaak; og han antændte Baalet;
LP, s. 54 Det var de Icarus-Vinger, · han bandt paa Geniets Skuldre, dristigt formede
SLV, s. 60 ende jo være den, til hvem · han bandtes for Livet. Tilværelsen udtrykker
NB17:71.h e skulde det være muligt at · han bandtes til Sagen, maatte vistnok Begyndelsen
NB31:54 t uhyre Ængstende. Saa bliver · han bange – han vover ikke først at
SLV, s. 452 e han os ikke, eller som var · han bange for os, og hvad han siger det er
EE2, s. 289 kke havde giftet sig, saa var · han bange for, at deres Kjærlighed vilde
EE2, s. 289 le Gange feil for dem, saa er · han bange for, at det hele Forhold efterhaanden
LF, s. 17 s han havde glemt det, saa var · han bange for, at Gud ikke af sig selv skulde
DD:119 ham de rædsomme Pinsler, blev · han bange og ... forbandede Christus, som Hedningerne
4T44, s. 345 er feigt; thi egentligen er · han bange, at det, han har tilladt sig at kalde
NB23:136 drig bliver lukket op; thi · han banker paa der, hvor der Ingen er inde.
AE, s. 225 hristus i Bibelens Udtryk; at · han bar al Verdens Synd vil ikke ret bevæge
CT, s. 283 ar forladt af Gud – der · han bar al Verdens Synd. Og Han er jo ikke
OTA, s. 332 t lægge Byrder paa Andre; · han bar Byrderne, den tunge Byrde, som Alle,
Papir 306 var bleven ukjendelig, at · han bar den ringe Klædning, og den menneskelige
OTA, s. 340 for den faldne Slægt; men · han bar den saaledes let, at han ikke udslukkede
OTA, s. 340 rer han da ikke Byrden let! · Han bar den tungeste Bekymring, Bekymringen
3T44, s. 234 da er det fortalt, at ogsaa · han bar det kongelige Purpur, om han end meente,
3T44, s. 277 det Nye med sit Vidnesbyrd, · han bar det som en Skjændsel, at hans Tid
EOT, s. 266 Sorg over sin Synd derved, at · han bar disse andre Bekymringer lettere. Muligt
Not7:44 d over Verdens Synder, og · han bar dog al Verdens Synd, og det skulle
NB28:56 ret saare ønskeligt, thi · han bar en heel Samtid. / Denne Tilstaaelses
BB:48 og næsten grusomme Anskuelser. · Han bar en kort sort Frakke, næsten ligesaadan
FB, s. 162 have gjennemskuet Abraham, at · han bar Følelser til Skue, som stode i en
OTA, s. 340 jerte. Ja han var sagtmodig. · Han bar jo den tunge Byrde, som langt overgik
OTA, s. 325 ge det fornemme Selskab, thi · han bar kun Purpuret til Forhaanelse; han var
SLV, s. 168 lte Stikket af Bodsskjorten, · han bar paa det blotte Legeme – og saaledes
NB23:79 t af Bomulds-Fløiel, som · han bar paa hiin Dag, og som han ellers aldrig
BB:19 idt Alt det var mod den Sorg, · han bar paa, som han aldrig kunde lette ved
AE, s. 231 den mindste Detail hvorledes · han bar sig ad med at gjøre det –
FB, s. 133 rt Minut passe paa, hvorledes · han bar sig ad med Bevægelserne; jeg vilde
AE, note mere eenfoldigt see, hvorledes · han bar sig ad, da han levede, da han gik omkring
JC, s. 21 Noget, da saae han, hvorledes · han bar sig ad, hvorledes han successivt kom
PS, s. 249 ilde have spurgt ham, hvorfor · han bar sig saaledes ad, da vilde han vel have
NB17:60 et maa være urigtigt som · han barberer ham. Han beslutter, at forandre
NB30:138 han udtrykker jo, at hvis · han bare kunde slippe, saa vilde han hellere
AE, s. 475 k selv maa vide Udveien, naar · han bare vil. Tør dette ikke forudsættes,
NB15:84 om. Men tag Præsten der, · han barer sig vel. Saasnart Præsten har
4T44, s. 336 liig hiin Enkens Søn, der · han bares død ud. Derfor prise vi Beslutningen.
BA, s. 388 yde sig om Befordringen, naar · han barestens kunde komme til at speculere.
JJ:475 e krybende i sin Bod – naar · han barestens tjener Penge. / Hvad Dygtighed
NB19:41 t see sig om en Ven. Men er · han Barn – et Barn pleier ikke at have
SLV, s. 261 g under alt dette betragtede · han Barnet med en Opmærksomhed som var han
BI, s. 305 s' Standpunkt ikke var Ironi. · Han bebreider Fr. Schlegel, at han, med Uforstand
Not11:16 dets Deeltagelse i Ideen; · han bebreider og misbilliger en Forvexling
AE, s. 135 . Han slutter Systemet af, · han bebuder i en Slutnings Paragraph, at han
BI, s. 235 kee kalde ham en Forfører, · han bedaarede Ungdommen, vakte Længsler
NB13:74 rer mod en saadan Forfører. · Han bedaarer en Pige, han hidser hendes Lyst,
IC, s. 168 men hvad man er – hvis · han bedaaret gik hen og glemte hvad han som
NB13:88 r brugt. Nei, Feilen er, at · han bedaaret ved denne Klogskabs Virkninger
EE2, s. 297 end Manden er det; thi vilde · han bede for en Anden, saa vilde han væsentlig
NB23:22 nger ikke dette , saa kan · han bede for sig. Dette er noget ganske Andet.
NB33:18 cob: mangler Nogen Viisdom, · han bede om den. Og derfor brugte Χstus
OTA, s. 226 elv, men taus og inderlig er · han bedende for Gud ved Dens hørlige Stemme,
Oi10, s. 393 gen er jo let bragt istand; · han beder blot, naar han føler Trangen,
Not3:14 Oxerne til Noget, hvorimod · han beder dem at samle Jernet, hvilket han
NB23:136 n ikke bliver hørt, thi · han beder Den, som ikke hører.«
CT, s. 26 ve Noget at gjemme til Natten; · han beder derom, og ved at bede derom, holder
BI, note bede om, og han veed, at, naar · han beder derom, vil han absolut blive bønhørt,
NB27:88 at følge ham, skjøndt · han beder derom. Nei, Christus er ikke smaalig,
TTL, s. 394 Menneske for hans Skyld, hvis · han beder Dig derom, eller, hvis Du dog troer
SLV, s. 424 bestandig Lidelseshistorie, · han beder En blot at betragte Pascals Levnet;
NB25:12 ieblik tilbage et Minut: · han beder for sine Fjender. Dog maa man tilstaae,
EOT, s. 267 dømmer sig, og for hvilken · han beder Gud om Tilgivelse, den samme Synd
CT, s. 93 om og mistroisk mod sig selv, · han beder Gud om Tilgivelse, hvis han skulde
CT, s. 322 enneskelig talt, skal lykkes, · han beder ikke værdeligen, han forstaaer
JJ:437 i denne Selvmodsigelse. Og dersom · han beder inderligt, saa spørges hvorledes
CT, s. 73 e ham anderledes end Gud vil, · han beder kun at nøies med hans Naade. Den
NB11:175 ad vil dette sige? Selv om · han beder og nok saa inderlig paakalder Χsti
CT, s. 28 Rigdom voxer jo for hver Gang · han beder og takker, for hver Gang det bliver
4T43, s. 134 iver ham ikke en Steen, naar · han beder om Brød, eller en Slange, naar
4T44, s. 378 Forklaringen skal blive som · han beder om den. Een kæmper af al Magt
CT, s. 84 aler han kun om den Dag Idag: · han beder om det daglige Brød » idag«,
4T43, s. 134 ød, eller en Slange, naar · han beder om en Fisk, og lyder da Anvendelsens
NB13:22 nker, at den Anden, hvem · han beder om Taushed, skal kunne det. / Paa
CT, s. 322 igne. Og hvad betyder det, at · han beder om Velsignelsen? Det betyder, at
EE2, s. 297 lsen af sit Ønske, og det, · han beder om, er Styrke til at kunne forsage
4T43, s. 134 iver sit Barn den gode Gave, · han beder om, og giver ham ikke en Steen, naar
CT, s. 26 e til det daglige Brød, som · han beder om. Den Christne lever altsaa ikke
SLV, s. 324 om han nu ogsaa faaer, hvad · han beder om. Det er ingen skjøn Forelskelse,
JJ:464 at Gud hører hvad det er · han beder om. Og dog er det i Sandhedens evige
4T44, s. 375 er det blevet sandt, at naar · han beder retteligen, da seirer han. Og allerede
NB26:18 l at holde ud i Lidelsen, altsaa · han beder sig dybere og dybere ind i Lidelsen,
NB26:15 hvorved han jo altsaa, hver Gang · han beder til Gud, bestyrker sig selv, sætter
4T44, s. 370 tale saaledes. Nei, den Gud, · han beder til, er menneskelig, har Hjerte til
NB22:158 ja hvis han ellers veed hvad · han beder, beder neppe Nogen om at komme ind
NB19:19 t den Χstne ( in abstracto) · han beder, den Bedende ( in abstracto) han
JJ:464 lder sig, at Hovedsagen naar · han beder, det han især har at drive paa,
CT, s. 322 orstaaer sig ikke selv i hvad · han beder, eller han endog formaster sig til
JJ:285.a rk Karl af en Præst, idet · han beder, for at vise, hvor inderlig han beder,
JJ:285.a der, for at vise, hvor inderlig · han beder, giver Gladiator-Stillinger, saa
NB19:19 r vedgaae reent personligt, at · han beder, han personligt, at han personligt
4T44, s. 367 ivelsens Forhold til Gud, da · han beder, men atter ogsaa er saaledes adskilt
CT, s. 84 en Christne arbeider, og naar · han beder, taler han kun om den Dag Idag: han
AE, note n hensynker i det Guddommelige, · han beder. Lad os blive ved det Sidste, han
AE, note r. Lad os blive ved det Sidste, · han beder. Men bruger han vel Ord, gjør
OTA, s. 152 ke vente at faae det, hvorom · han beder. Om derfor end en saadan Tvesindet,
JJ:464 r derfor egl. fordrende naar · han beder; den sande Bedende er blot hørig.
OTA, s. 226 han hører Oplæsningen, · han beder; og dog taler han ikke, hans Stemme
NB25:12 d for dem. For sig selv har · han bedet atter og atter; hans hele Liv indtil
4T44, s. 364 fgjørende Beslutning, vil · han bedrage Gud for det Hjertets Vovestykke,
NB34:25 s Liv er idel Held og Triumpher, · han bedrage ikke sig selv, Gud seer det, Gud
NB34:25 t den ikke bemærkedes af Gud, · han bedrage sig ikke, thi Gud seer Alt, og
AE, s. 222 lskabsmand – og dog var · han bedragen ved det ligefremme Forhold til
IC, s. 76 alligevel er Christen – · han bedrager Dig. Du kan prise Dig lykkelig,
EE2, s. 283 selv tilhørte en Anden, at · han bedrager dobbelt – den, hvem han
EE1, s. 104 sine Intriguer; det hvorved · han bedrager er Sandselighedens Genialitet,
NB24:24 jo det Opdragende ved Gud, · han bedrager et Msk. ind i Sandheden. I Phantasien
4T44, s. 366 og det Evige borte, hvormed · han bedrager Gud, sig selv og Slægten: Gud
CT, s. 86 r ingen næste Dag er. Nei, · han bedrager sandeligen ikke Christendommen,
OTA, s. 348 Hjerte; Den, som mener det, · han bedrager sig kun selv. For at fatte Lidelsens
EE1, s. 102 og saaledes i det Uendelige. · Han bedrager vel derfor, men dog ikke saaledes,
SLV, s. 65 lv ved at bedrage, men det at · han bedrager, at han vil bedrage, at han gider
SLV, s. 432 e. Hvad gjør Taleren her? · Han bedrager. Istedenfor at faae ham ud i Faren,
TTL, s. 408 meget af Talen, thi da vilde · han bedrages. / Saa staaer Talen nu ved Begyndelsen.
NB32:14 ighed – i den Grad er · han bedraget. / Dette hænger igjen sammen
NB23:207 ret saaledes, men nu er · han bedre » o, han har saameget Gemyt,
Papir 313 n Vogn i den mørke Nat: seer · han bedre et lille Stykke end den Fattige,
SLV, s. 422 af Sophokles. Maaskee kunde · han bedre have beraabt sig paa Philoktet, der
FB, s. 114 dt fra Guds Naade, da kunde · han bedre have fattet det, nu var det jo som
2T44, s. 201 e det noget vanskeligere, at · han bedre maatte forstaae det. / Hvad enten
SLV, s. 412 eeltagelse af den Mening, at · han bedre svarede: » Kjære, vil du
BI, s. 235 Han bedrog dem Alle, ligesom · han bedrog Alcibiades, der jo, som alt tidligere
BI, s. 235 nde Føde gav han dem ikke. · Han bedrog dem Alle, ligesom han bedrog Alcibiades,
KG, s. 115 er han uden at tilstaae, at · han bedrog dem, saa han altsaa døer med
KG, s. 374 m saaes de nu først: kort, · han bedrog ham for Hunderdaler-Sedlen. Herover
EE1, s. 195 om hun kan elske ham, uagtet · han bedrog hende. Hver Gang da Fortvivlelsen
EE1, s. 200 ndre Ordene: Han bedrog mig, · han bedrog mig ikke; Du kan jo dyrke et lille
EE1, s. 200 sel og blot forandre Ordene: · Han bedrog mig, han bedrog mig ikke; Du kan
3T44 Talen var; eller saa uerfaren, at · han bedrog sig selv ved et overordentligt og
KG, s. 14 det i Evigheden viser sig, at · han bedrog sig selv! Thi i Timeligheden kan
JC, s. 17 Leed i Consequentsen, da blev · han bedrøvet, thi da var Bevægelsen ufuldkommen.
Brev 269 an har baaret, hvis Tyngde · han bedst har kjendt; fritagen for Ansvaret
NB26:31 ri for Forhaanelsen gjør · han bedst i ikke at prædike herom, thi vist
AE, s. 514 ighed for den Evne, hvis Magt · han bedst kjender ved at have den mod sig;
JC, s. 26 vel som en Ufuldkommenhed, at · han bedst kunde tænke en Tanke, naar den
NB2:138 nderer over, deres Dom veed · han bedst selv er mindre end Nul; men min Dom
SLV, s. 43 rklarlige. Naar Kakkadue, som · han bedst sidder, begynder at kroe sig som
SLV, s. 319 til at betænke, hvorledes · han bedst skulde gjøre det, om han vedblev
AeV, note er færdig med Experimentet, · han bedømmer det jo; og hvilken er hans
EE2, s. 325 han et andet Menneske, idet · han bedømmer sin Handling end idet han handler?
NB5:134 tenhed, og fra det Synspunkt maa · han bedømmes. / Han siger ( i Prædiken
SLV, s. 94 andre Punkter, saa der stod: · han beed ham. En saadan Indsigelse besvarer
G, s. 18 saaledes kunde det ikke blive, · han beed i Lænken, der bandt ham; men jo
JJ:477 rstaaer. Deri det Epigrammatiske. · Han beed sig fast i den Enkelte, bestandigt
Papir 215 eiseren ønskede, hvorfor · han befalede ham, at drage ud og skaffe sig
Papir 1:1 ske, vildfarende o: s: v, og · han befaledes inden 60 Dage at tilbagekalde
AE, s. 22 rfærdelsen i sin Skikkelse, · han befaler enhver Indvending at tie, han stævner
NB4:102 tus, at Du vil gjøre det, men · han befaler ikke, han dømmer hell. ikke
NB13:10 ligviis af sig selv, at det · han befaler maa være Kongens Villie, han
OTA, s. 396 Lidende aande i denne Tanke! · Han befaler sig ikke blot Gud i Vold og gaaer
Papir 575 or af hans Mine at erfare, hvad · han befaler, at den har at gjøre. Og forstaaer
OTA, s. 288 rækker jo Herskeren, naar · han befaler. Og saaledes fremdeles paa mange
Not11:33 Potens af en anden Vorden. · Han befales ikke at bevæge B. I Midrasch
Papir 1:1 den følgende Dag udstedte · han Befaling til Hieronymus Schurf, og befalede
LP, s. 28 høi? Eller hvorledes skulde · han befinde sig vel i den hele politiske Flok
BA, s. 362 Tilfælde o. s. v., saa at · han befinder sig aldeles fremmed i den, men
SD, s. 160 Den, der lider af Tæring: · han befinder sig bedst, anseer sig for allersundest,
AE, s. 178 ved at springe ud af Vinduet. · Han befinder sig nu i Anstaltens Have, og vil
DS, s. 150 hed, dybest fornærmet, naar · han befinder sig vel i Bedraget. / Min kjere
NB31:24 gtighed, ham ist das ganz egal, · han befinder sig yderst vel derved, naar det
AeV, s. 82 Altsaa. Hr. P. L. Møller; · han befindes at være i legemlig sund Tilstand,
3T44, s. 238 e om hiint forelæste Ord, · han beflitter sig jo ikke blot paa, at den
BI, s. 322 t naturligt for Subjectet, at · han befrier sig derfra. Der er en saare indskrænket
SLV, s. 373 ikke Digter. Det er jo det, · han befrygter, gjør lige det Modsatte, og
EE1, s. 262 tiget sig hermed, og dog var · han befunden at være den Samme. Ganske tilfældigt
IC, s. 172 ig svælgende Forskjel, som · han befæster mellem Gud og Keiseren –
OTA, s. 249 nde vinder dog det Evige, at · han befæstes i den Bevidsthed, at han er
KG, s. 65 se, han forsynder sig mod det, · han begaaer en Formastelighed, afskyeligere
Papir 454 re Χstd, da han, just · han begaaer Majestæts-Forbrydelse mod Χstd.
NB19:58 mindste Smule Scandale! Og · han begeistrer sig selv og Andre ved Hjælp
LA, s. 22 Digter), at han river hen, at · han begeistrer, fordi han væsentligen virker
BI, s. 319 hele Verden kan rummes deri. · Han begeistres af opoffrende Dyd, ligesom en
OTA, s. 326 glingens Hjerte heftig, naar · han begeistret nævner dette Navn, ham det
AE, s. 149 sig til det Eenfoldige. Idet · han begeistret ærer dette som det Høieste,
3T44, s. 253 en den evige Salighed, enten · han begjerede den eller ikke, ja saa svag,
4T43, s. 122 ae sig selv, om den Nydelse, · han begjerede, da var et Menneske værdig,
TS, s. 100 Altsaa, denne Gjenstand, som · han begjerede, som han greb, som han er i Besiddelse
4T43, s. 153 ske, fordi han gav ham, hvad · han begjerede; men derfor skal det jo ikke
CT, s. 73 uafladeligt paa Guds Villie, · han begjerer blot at nøies med Guds Naade;
CT, s. 281 odfæste paa Tankernes Hav, · han begjerer Hvile. O, men kun den Angrende
CT, s. 281 finder en lindrende Stilling, · han begjerer Hvile; og den Tvivlende, som ikke
YTS, s. 269 ig selv. Byd ham hvad Du vil, · han begjerer kun Eet, liig hiin Qvinde, der
YTS, s. 269 Frelserens Fødder – · han begjerer kun Eet: at knæle ved Hans
4T44, s. 376 er Navnet paa den Indvielse · han begjerer, at maatte indvies i den Forstaaelse,
EOT, s. 266 ppe forstaaer han ganske hvad · han begjerer, at saa vilde vel snarere Sagen
NB25:103 gen, og Lægemidlet er hvad · han begjerer: aandeligt forstaaet lige omvendt,
NB25:85 g selv, frelst Livet, havde · han begjeret de 12000 Legioner Engle o: s:
NB19:34 tus vil vente de Par Dage medens · han begraver sin afdøde Fader, saa vil han
NB11:51 n Dialektiker ei heller har · han Begreb om Troens Lidenskab. Ikke mere end
NB12:64 iber det alligevel. Men kan · han begribe det, saa er det jo ingen Maneer
NB19:27 n ikke begribe, men det kan · han begribe med en saadan gudfrygtig Magt,
SD, s. 233 sig ikke med en Abbreviatur, · han begriber ( comprehendit) selve Virkeligheden,
BI, s. 314 Han vrager ikke Fortiden, men · han begriber den, han afviser ikke andre videnskabelige
NB12:64 Martensen er Videnskabelig, · han begriber det alligevel. Men kan han begribe
NB:70 ng med Begeistringen, selv om · han begriber det Rette; eller han maa være
KG, s. 88 de Afdøde mere end Livet: · han begrov dem. Dette var den første Fare.
AE, s. 524 røste sig med; og dog skal · han begrunde sin evige Salighed paa noget Historisk,
EE2, s. 304 r, saa de løbe ud paa Eet. · Han begrunder da Retsbegrebet paa Venskabets
EE2, s. 304 paa det Abstrakt-Kategoriske; · han begrunder det paa det Sociale. Man seer
NB15:31 søge Guds Rige først, maa · han begynde angrende. / Det er dog ganske klart,
NB6:31 g kan han ikke det, saa skal · han begynde med at bede om denne Frimodighed,
CT, s. 80 eske seire over sit Sind, maa · han begynde med at blive den næste Dag qvit.
AE, s. 236 han har studeret Fransk, kan · han begynde paa Italiensk, og saa tage Astronomien,
AE, s. 440 ngvarig Sinkelse. Men saa maa · han begynde paa Noget. Maaskee paa det Første
NB2:107 Gravens er.« Vilde · han begynde saaledes: vi ere her forsamlede
SFV, s. 34 , er jo noget Andet), saa maa · han begynde som æsthetisk Forfatter, og
AE, s. 85 get Færdigt, men hver Gang · han begynder » rører Sprogets Vande«,
IC, s. 188 Han vil ligne dette Billede, · han begynder allerede at ligne det –
IC, s. 182 vil han drage Alle til sig. / · Han begynder altsaa anden Gang fra Høiheden,
SLV, s. 146 omme paa bedste Pleie, nu da · han begynder at blive gammel; men modbydeligt,
JJ:113 talen mere humoristisk. Naar · han begynder at fortælle om, hvorledes paa
SD, s. 167 middelbarheden sig atter, og · han begynder at leve paa en frisk. Men dette
PS, s. 223 kabe den Lærende, førend · han begynder at lære ham. Men dette formaaer
Papir 377 sning, er sig selv idet · han begynder at læse. Det er uundgaaeligt
AE, s. 515 n Opvakt – især naar · han begynder at skimte, thi saa er han virkelig
F, s. 503 at skaffe Læsere, førend · han begynder at skrive, at den ungdommelige
AE, s. 212 n godt veed, at det er, fordi · han begynder at tabe Troen. Troen har nemlig
FB, s. 150 ig ikke mediere; thi saasnart · han begynder derpaa, da maa han tilstaae, at
JC, s. 36 dighed. Hvis derimod Een idet · han begynder et bestemt Tids-Afsnit først
AE, s. 23 staaer den Navnkundige. Altsaa · han begynder forfra, han oversætter i sit
EE1, s. 87 amme Vise, den samme Melodi; · han begynder frisk væk forfra, naar han
NB14:41 kke, hvor uhyre Opgaven er, · han begynder frisk væk, og i den fromme
NB5:98 er saa stor, som en Martyrs; thi · han begynder først at virke naar de have
SD, s. 171 han, dog vil dette kun sige, · han begynder hvor han slap, han var saadan
SFV, s. 29 nke er det at blive Christen, · han begynder i Christenheden rigtigt med at
AE, s. 198 e om Fred, og frabede mig, at · han begynder igjen, jeg har jo sagt, at med
AeV, s. 79 Qvalitet af Nytaarsgratulant. · Han begynder længe iforveien at gaae omkring
NB29:95 et eneste, Verdens Frelser. · Han begynder med at de ville gjøre ham til
NB18:54 for » Apostelen«: · han begynder med at forfølge den. / Afstanden
BI, s. 241 s af Apologien i det Enkelte. · Han begynder med at forundre sig over, at han
EE1, s. 111 Forhold til den hun elsker, · han begynder med at være jaloux. Dette er
BOA, s. 227 tter. Men hvad gjør Adler? · han begynder med at være kaldet ved en Aabenbaring
AE, s. 20 atter bære sig saaledes ad: · han begynder med den letteste Deel og lover
PS, s. 275 dvendige. Feilen ligger i at · han begynder med den Sætning: at alt Nødvendigt
NB36:24 l vel heller ikke blive K., hvis · han begynder med det Ældste. / Det er jo
SLV, s. 402 g, jeg har lagt tydeligt an. · Han begynder med en heel Livs-Anskuelse, som
BI, s. 106 ørgsmaalsviis tilværks; · han begynder med et af disse ægte socratiske
Not3:6 esonders im Faust erscheint. · Han begynder med et Par Ord om den prosaiske
SD, s. 202 n Første i sit Slags; men · han begynder med Uvidenheden. Intellectuelt
NB13:62 kan være ganske rigtigt. Men · han begynder nu at prædike for Andre, og
4T43, s. 137 de at ville og at fuldkomme, · han begynder og fuldender den gode Gjerning
AE, s. 366 ie, siger Præsten, og naar · han begynder paa denne Tale, saa veed vi nok
2T43, s. 28 d det Tilkommende, førend · han begynder paa det Nærværende; thi
BOA, s. 256 l Prædikenerne, førend · han begynder paa Historien om Aabenbaringen,
FB, s. 147 tør endnu vende om, inden · han begynder paa Sligt, og hvert Øieblik
NB31:120 Anderledes med Hofmanden. · Han begynder saa at sige ubetinget forfra hver
EE1, s. 230 Ord Anledning, og det uagtet · han begynder saaledes: i Anledning af deres
BOA, s. 250 tudier med en Embeds-Examen. · Han begynder tvertimod vel først nu ret
TSA, s. 76 . En Saadan maa altsaa, idet · han begynder, gjøre sig Rede for, hvortil
NB:157 gter, i hans Stemme, i den Maade · han begynder, hans Intonation, hvorledes han
G, s. 14 rdig med det hele Forhold. Idet · han begynder, har han gjort et saa forfærdeligt
SD, s. 167 Liv igjen i den Fortvivlede, · han begynder, hvor han slap, et Selv var han
OTA, s. 368 m ikke siger: vee Eder, naar · han begynder, men siger: Gud være mig arme
NB:157 ynder, hans Intonation, hvorledes · han begynder, naar han lige ved den Tid staaer
KG, s. 214 seligt, at en Mand, førend · han begynder, overveier, » hvor høit
OTA, s. 400 veier et Menneske, førend · han begynder, saaledes ved Begyndelsen af sit
4T43, s. 171 maa han jo kjende den, inden · han begynder.« Vel er dette saa, netop
NB25:109 var den maaskee beregnet. · Han begynder: disse Ord, al god Gave o: s:
JC, s. 47 rlegenhed. Formodentlig havde · han begyndt derpaa som paa et Vovestykke, om
SD, s. 202 Antages derimod, at han, da · han begyndte at fordunkle Erkjendelsen, er
Brev 41 os, eller mig, der var Skyld i, at · han begyndte at græde, hvortil han, barnlig
NB21:49 hvad Enhver vilde opdage, dersom · han begyndte at leve derefter. / Den gamle
G, s. 10 ikke har omseilet Livet, før · han begyndte at leve, han kommer aldrig til
KG, s. 214 . Vi kunne derfor sige om En: · han begyndte at opbygge et Huus, men han blev
NB24:84 or Athen ( nemlig fra den Tid da · han begyndte at philosophere ethisk), og selv
SLV, s. 367 at sige om Vægteren, naar · han begyndte at raabe: nu er han nok vildfarende.
BOA, s. 109 v i dette Vidunderlige, inden · han begyndte at ville veilede Andre. Der kan
BOA, s. 271 dne Proportionerethed inden · han begyndte at yttre sig. Men Mag: A. var
NB31:103 jeg har læst, havde da · han begyndte denne perspektiviske Bevidsthed
SD, s. 202 noget fordunklet, førend · han begyndte derpaa; og Spørgsmaalet kommer
F ers Nogen er det i Kongeriget. Idet · han begyndte et saadant Værk, kunde han
F, s. 467 re det saa fuldstændigt, at · han begyndte fra de tidligste Tider og foer
NB27:59 t skulde være En, der da · han begyndte fuldt og fast for Gud var enig
SFV, s. 72 fra første Øieblik, da · han begyndte hiin pseudonyme Forfatter-Virksomhed,
OTA, s. 155 en negter sin! – Eller · han begyndte ikke saaledes høit, men dog
JC, s. 29 vem der historisk berettes, at · han begyndte med at tvivle; der tales om den
SD, s. 186 Sig selv vil han være; · han begyndte med den uendelige Abstraktion
2T44, s. 191 løb paa det Uvisse, fordi · han begyndte med det Uvisse, og som fægtede
NB20:36.b en i levende Live generer jeg. · Han begyndte med Forsøget aldeles næsten
NB13:66 socratiske Spørgen. Som · han begyndte med Sophisterne, der sagde sig
JC, s. 17 var Bevægelsen ufuldkommen. · Han begyndte nu forfra. Lykkedes det ham, da
JC, s. 27 deri et nyt Fortrin hos dem. / · Han begyndte nu sine Operationer, og sammenstillede
SD om Mennesket da i det Øieblik, · han begyndte paa at fordunkle sin Erkjendelse,
NB20:71 lde finde det latterligt om · han begyndte paa Sligt, ja han vilde finde
NB9:42 t, og jeg fulgte ham altsaa. · Han begyndte saa at tale Noget om sin Regjering.
G, s. 15 saae jeg ham af og til hos mig. · Han begyndte selv at fatte Misforstaaelsen,
IC, s. 182 m, han var jo sandt Menneske. · Han begyndte sit Liv i Ringhed, førte det
JC, s. 20 havde mere at sige, førend · han begyndte sit Tilsvar. Johannes havde fulgt
2T44, s. 197 n ogsaa Den, der, skjøndt · han begyndte, dog løb feil af Maalet; og
BI, s. 277 t gjorde han med hver Enkelt. · Han begyndte, hvor det skulle være, og snart
NB7:113 n saa vil, Kjerligheden selv, da · han begyndte, men nu var der gaaet saa mange
TSA, s. 109 mange Munde. Og om han, idet · han begyndte, turde haabe et langt Liv, hans
FB, s. 156 t, men han var det derved, at · han begyndte. / Desuden er Udfaldet ( forsaavidt
EE1, s. 186 n samme Uvished, med hvilken · han begyndte. Han vilde stirre, ængsteligere
NB31:103 hiin Stræbende ikke, da · han begyndte. Intet, intet, intet Msk, om hvem
NB17:21 som han vragede, førend · han begyndte.« / Et Exempel paa Tro,
Papir 306 elv han vilde vel ende som · han begyndte: intet er saa ubegribeligt som
IC, s. 182 Høihed. Nei, han endte som · han begyndte; født i Armod, som var han
TS, s. 56 nne sin Feiltagelse, troer Du, · han behager den Elskede mindre? Tænk Dig
EE1, s. 266 s udretter imidlertid Intet, · han behager kun sig selv. Emmelines Trofasthed
NB30:96 e jeg ønske skulde elske mig, · han behager mig. Saa bliver der intet Andet
NB17:107 fdød, en Charakteer, at · han behandlede Folk saaledes saa beundrer man
EE2, s. 266 ltalte ham i al Høflighed, · han behandlede ham ikke som Undtagelse, han
NB17:82 se Msker, den uvidende Pøbel, · han behandler dem som Børn, de ere ikke
G, s. 21 ærlig, netop tugte haardest. · Han behandler hende med al mulig erotisk Omsorg,
LP, note Saaledes er den Maade, hvorpaa · han behandler Hs. Velærværdighed Pastor
NB15:83 kæftiger Sleiermacher mindre. · Han behandler Religieusitet i Væren. /
BI, s. 108 » og ikke blot mig har · han behandlet paa denne Maade, men ogsaa Charmides,
3T43, s. 88 nske Rom. Som en Saadan blev · han behandlet. Hans Fængsel var mildt, kun
EE1, s. 198 almægtige Aasyn, hvormed · han beherskede Verden, og som dog hvilede paa
EE1, s. 199 n kommer, han byder Stilhed, · han behersker Aander, der ville rive mig fra
EE2, s. 218 rt eller fortvivlet over, men · han beholder altid een Differens tilbage, hvilken
OTA, s. 121 Adskillelsens Fjernhed, naar · han beholder den og Forstaaelsen for sig selv
G, s. 94 dog forbliver en Inderlighed. · Han beholder en religieus Stemning som en Hemmelighed,
Oi7, s. 291 tte. Det bliver altsaa derved · han beholder Kaldet. / Han er ordineret –
FB, s. 130 se og ikke kan gjøre mere, · han beholder kun Isaak i Smerten. / Men hvad
NB7:92 mme sig selv, men i ethvert Fald · han beholder sit Guds-Forhold. Tilstaaelsen
AE, s. 559 rs. Han faaer Børsen, som · han beholder, derimod kaster han Parykken fra
EE2, s. 182 de sig saaledes, thi vel har · han beholdt Barnligheden i sig, men er dog
AE, s. 206 ad, en fingeret Bevægelse, · han beholdt en Deel af Forstanden tilbage –
EE1, s. 186 ensmuldrede Papiret selv, og · han beholdt intet Andet tilbage end et taareblændet
FB, s. 118 var det Samme, han havde Sara, · han beholdt Isaak, og dog hvor forandret! Thi
EE1, s. 297 vare saaledes indrettede, at · han beholdt Sporet under dem, saaledes forestiller
NB24:108 og drog hjem med Isaak som · han beholdt. / Men, sagde A. til sig selv,
YTS, s. 268 foruden al sin tidligere, som · han beholdt: Tolderen gik retfærdiggjort
NB13:77 ter i det N. T., hvor meget · han behøvede at leve af. Paulus lige saa.
2T44, s. 183 var dog aldrig lysteligt, om · han behøvede at lide meget for at lære
PS, s. 265 i Besiddelse af Betingelsen, · han behøvede da kun at mindes om, at forestille
4T43, s. 119 ende i hans Sjel, netop naar · han behøvede den for at gjennemtrænge
JC, s. 26 ham Stof netop paa den Maade, · han behøvede det. Jo renere saa at sige
OTA, s. 140 som syntes kun at ville Eet; · han behøvede ei heller at forsikkre det,
G, s. 12 l hans Besøg hos mig var, at · han behøvede en Fortrolig, i hvis Nærværelse
G, s. 22 elsen var jeg lidt bange, fordi · han behøvede en Fortrolig. Den, der veed
4T44, s. 297 nem Livet uden at opdage, at · han behøvede Gud. / Saa ville vi da tydeliggjøre
TS, s. 101 idende noget Andet – at · han behøvede haardere Lidelser. Haardere
4T43, s. 147 re at bortgive dem rettelig, · han behøvede jo ingen saadan Veiledning.
4T44, s. 296 næst ham den Vise, fordi · han behøvede Lidet. I Menneskets Forhold
FB, s. 146 han havde tre Dages Reise, at · han behøvede nogen Tid for at kløve Brændet,
G, s. 20 gte for at frelse ham ved det, · han behøvede og hun kunde give ham –
Papir 1:1 53. et 54. Leo X foregav, at · han behøvede Penge til at opbygge Peters
NB30:133 ja saa fik Gud ikke hvad · han behøvede, han fik ikke det Msk. langt
4T43, s. 167 modighed, han da vandt, hvad · han behøvede, hvad der var mere værd
NB5:49 ogsaa gjøre det lidt mere end · han behøvede. Nu, jeg veed at jeg aldrig
NB14:106 n skal først erfare, at · han behøver Χstus til Hjælp. /
AE, s. 449 han vil vide med sig selv, at · han behøver Adspredelsen, og fortrøste
AE, s. 358 i Evighedens grønne Egne. · Han behøver blot at agte paa sin egen Existents,
AE, s. 359 om han forholder sig til den. · Han behøver blot at lade Resignationen visitere
TTL, s. 411 overalt er der Blinddøre, · han behøver blot at sige et Ord, saa aabner
BOA, s. 229 let faae sig en Aabenbaring. · Han behøver blot i nogen Tid at famle grilliserende
NB17:106 re glad ved, at han har mig; · han behøver blot saadan at komme Misundelsen
IC, s. 25 Enkelt, hvor Hjælpen, som · han behøver den, er at finde, hvor den voxer
CT, s. 96 over ham, jo længere · han behøver den. Thi just Troens utaalmodige
Papir 340:8 ode Gave for hver især som · han behøver det, at den Glade maatte vinde
IC, s. 80 Qvaler, alt i Forhold til som · han behøver disse, ad den snevre Vei, gjennem
Not10:9 Han har den Bevidsthed, at · han behøver en høiere Hjælp. Msket
NB10:20 æret ham saare gavnligt. · Han behøver en saadan Indflydelse. Han kan,
BA, s. 356 ham saa selvforglemmende, at · han behøver en skikkelig nøktern Ægteviv,
BI, s. 300 elighed, idet han, forsaavidt · han behøver en Trøst over alt det, der
4T44, s. 293 e, han behøver kun Lidet, · han behøver end ikke, hvad der dog er Noget,
NB27:22 r Ingen. Enhver msklig Souverain · han behøver et Msk. og derfor kan han ikke
CT, s. 29 og saa kan det vel være · han behøver flere – eller han maa
4T44, s. 293 er han det – det Lidet · han behøver for at leve. Saa er han da fattig,
DS, s. 172 iagtigt veed at beregne, hvad · han behøver for at sikkre sig at være
Brev 1 der og veed nok, hvor lang Tid · han behøver for at skrive et Brev, da han
NB17:63 lærer han, hvilken Indulgents · han behøver for at turde vedblive at være
NB25:67 er, desto mere vil han opdage at · han behøver Forsoningen og Naaden. / Nei,
OTA, s. 354 ver et Menneske Hjælp, · han behøver Gud til Hjælp, ellers lærer
4T44, s. 296 Gud er det omvendt: jo mere · han behøver Gud, jo dybere han fatter at
BA, s. 360 er, kan han strax danne; hvad · han behøver har han strax ved Haanden i
FB, s. 138 at see den Elskede o. s. v., · han behøver heller ikke i endelig Forstand
CT, s. 68 den ikke gjøre til Intet; · han behøver ikke at begraves; medens han
4T43, s. 162 Den, der eier det Udvortes, · han behøver ikke at erhverve det, ja han
CT, s. 71 el Fornøielse.« Og · han behøver ikke at føie til som ellers
NB13:84 0rd Fortjeneste om Aaret – · han behøver ikke at sige et Ord, der vil
IC, s. 94 unde hjulpet Dig, er en Gave, · han behøver ikke at ære sin Fader eller
FB, s. 138 gelsen, er Prindsessen tabt. · Han behøver ikke disse erotiske Nervezittringer
Brev 3 interessant ungt Menniske; men · han behøver ikke mit Huus synderlig, da
Papir 458 langt billigere Priis, thi · han behøver ikke saaledes at være forsøgt
FB, s. 207 tro. Men den, der elsker Gud, · han behøver ikke Taarer, ikke Beundring,
IC, s. 192 med dette Billede for Øie; · han behøver ikke, som Fromheden følte
EE1, s. 105 altid er han triumpherende. · Han behøver ingen Forberedelse, intet Anlæg,
G, s. 38 t individuelle Incommensurable. · Han behøver ingen Understøttelse ved
OTA, s. 359 ges ved Foryngelsens Tanke, · han behøver intet andet Menneskes Tale,
NB27:64 nyde.« Prægtigt! · Han behøver jo blot at blive Χsten
EE1, s. 215 at han er den Ulykkeligste, · han behøver jo ikke at frygte Lykken, han
4T44, s. 293 Den, der bærer dette, · han behøver kun Lidet, han behøver end
NB16:73 tilstaaende, at det dog er fordi · han behøver Lønnen: han er som en redelig
SLV, s. 162 ke er saaledes reduceret, at · han behøver Pjaltenborgs Assistance. Nei,
FB, s. 154 da for ham? Den tragiske Helt · han behøver Taarer og han fordrer Taarer,
NB10:94 vad den Fromme maa lide, hvorfor · han behøver Trøst. ( kaster al Eders
NB8:26 sten ethvert Msk. raaber paa at · han behøver Understøttelse, er Trængende.
2T44, s. 212 som Opfyldelsen?« Nu · han behøver vel ikke at frygte, at han pludseligen
SLV, s. 411 øst, som jeg kan forstaae · han behøver, at ogsaa han lider i Tilværelsen,
4T43, s. 151 ig selv betalt. Hvad er det, · han behøver, det er Deeltagelsen, ikke Dig,
NB30:88 Loven for hans Helbredelse, Det · han behøver, det han ikke blot kan taale
AE, note stet forkynder, at det er det · han behøver, eller bestaaer den ikke snarere
BI, s. 328 i Lisette den Læremester, · han behøver, en Lærerinde, der alt længe
BOA, s. 101 ke saa megen Forstaaelse, som · han behøver, hvis han redeligen vil arbeide.
BA, s. 360 Alt, hvad der foregaaer. Hvad · han behøver, kan han strax danne; hvad han
SLV, s. 404 ehindret faae den Idealitet, · han behøver, uden at forstyrres af pathetisk
EE2, s. 268 ed sit Arbeide erhverve, hvad · han behøver. Det er skjønt at see et
4T44, s. 292 r at see, hvor Lidet det er, · han behøver. Og Du, m. T., deeltage deri,
NB3:16 ps er just den Undsætning · han behøver. Seer han feil, saa har han
KG, s. 338 røvet paa Tilgivelsen, som · han behøver: altsaa trods alle disse Vanskeligheder
NB14:141 lger Bruden ved at frie; men · han beiler, han er just i det Øieblik inferior:
OTA, s. 416 r ikke meente hvad de sagde. · Han bekjender altsaa Christum ikke i Modsætning
KG, s. 35 ikke af hver Enkelt, selv naar · han bekjender den, bevares som en Hemmelighed,
FB, s. 171 en der kun vil være Vidne, · han bekjender derved, at intet Menneske, end
OTA, s. 249 or Gud, ak, derfor er det jo · han bekjender Synder. Og hvor tung end Skriftemaalets
4T43, s. 157 rivillig. Den, der modtager, · han bekjender, at han er ringere end Gaven;
Papir 306 prægtige Ords Bistand, · han bekjender, at om han end talte Viisdom
Papir 306 get den. Han vaklede ikke; · han bekjendte, at den Lære, han forkyndte,
4T43, s. 123 os ham som et nagende Minde. · Han bekjendte, at Herren havde velsignet rigelig
4T43, s. 123 g oprigtig mod Gud.« · Han bekjendte, at Herrens Velsignelse havde
3T43, s. 88 ast for ham, at den Lære, · han bekjendte, skulde seire over den ganske
NB10:193 a følgende Foretagende. · Han bekjendtgjorde, at da han var af den Mening,
NB24:68 æl. Ja var det Torvepriserne, · han bekjendtgjorde, det lader sig høre.
NB13:74 Skuespiller er en redelig Mand, · han bekjendtgjør det forud om Aftenen paa
SLV, s. 142 odentlig kalde Tungsind, thi · han beklager sig jo netop over, at Tiden, og
EE1, s. 150 et er ægte græsk, naar · han beklager sig over, at Ingen er vidende
Papir 323:4 me den Deel af Gudstjenesten, · han beklager, at Folk i Almdl. kun kommer i
3T43, s. 104 Guds Faderlighed tilskriver · han Bekræftelsen i det indvortes Menneske,
3T43, s. 102 thi den, der elsker Gud, · han bekræftes i det indvortes Menneske,
3T43, s. 101 og den, der lærer af Gud, · han bekræftes i det indvortes Menneske.
3T43, s. 103 er troer Gud mod Forstanden, · han bekræftes i det indvortes Menneske.
3T43, s. 96 ganske Verden og takker Gud, · han bekræftes i det indvortes Menneske.
AE, s. 146 kles ethisk, desto mindre vil · han bekymre sig om det Verdenshistoriske. /
NB13:65 n er, desto mere kan og vil · han bekymre sig om Smaating, jeg har troet
NB13:65 er – desto mindre kan · han bekymre sig om Smaating, o, nei, saa forstandig
3T44, s. 234 den Deeltagelse, med hvilken · han bekymrede sig om Dig, medens han jo dog
NB13:65 t det var bogstaveligen, at · han bekymrede sig om hver en Spurv –
EE1, s. 394 m, at der var en anden Pige, · han bekymrede sig om, saa vilde han formodentlig
4T43, s. 158 Forskjellighed, med hvilken · han bekymredes, men kun om den Lighed, der
OTA, s. 259 Alen til sin Væxt, endog · han bekymrer sig derfor? 28. Og hvi bekymre
LF, s. 11 n Alen til sin Væxt, enddog · han bekymrer sig derfor? Og hvi bekymre I Eder
CT, s. 20 n Alen til sin Væxt, enddog · han bekymrer sig derfor? Og hvi bekymre I Eder
DS ge en Alen til sin Væxt, enddog · han bekymrer sig derfor? Og hvi bekymrer I
PS, s. 215 keligt at afgiøre, hvorvidt · han bekymrer sig derom for sin egen eller for
2T44, s. 206 Den, der pustede Lampen ud, · han bekymrer sig hverken om det Ene eller det
4T44, s. 380 haver aflagt det Barnagtige, · han bekymrer sig ikke saaledes om det Udvortes,
NB25:44 fordi han som Gud veed, at · han bekymrer sig om Alle, og at her ikke kan
NB4:159 trøstet ved at vide, at · han bekymrer sig om mig – og imidlertid
DD:68 sørgeligt med det Msk, at · han bekymrer sig om saa mange Uvedkomende Ting)
TTL, s. 461 Sorg nemlig i Stemning, fordi · han bekymrer sig om saa Meget, beklagelig Trøst
NB2:128 Løn at blive forhaanet, fordi · han bekymret vil noget Høiere. / Det er
AE, s. 449 n see, i samme Øieblik som · han bekymret vilde om muligt undvære Adspredelsen,
PS, s. 239 r den Ringeste, da spørger · han bekymret: elsker Du mig nu virkelig? thi
CT, s. 30 erden«. See derfor har · han Bekymringen. Han tier ikke som den sorgløse
NB4:27 om muligt endnu ivrigere end · han bekæmper dem, som ikke ville gjøre
AE, s. 94 en qvalitativ Afgjørelse; · han bekæmper den ligefremme Overgang fra
NB4:27 . anseer for Χstd. Dem, · han bekæmper som Hedninge, det er ikke
BI, s. 237 s Sjæl. Det var, som havde · han beluret deres Sjæls inderste Samtaler,
NB26:27 sin Magt og Anseelse, saa vilde · han belønne disse paa samme Maade! / cfr.
JC, s. 44 ar han blot havde Talent, var · han bemyndiget til at fremsætte Sætningen?
PS lev han derfor Discipelen? Sæt, · han bemægtigede sig alle de endnu levende
Oi10, s. 400 ikke. Hvad gjør han saa? · Han bemægtiger sig den efterladte Formue
NB17:27 reiser en af Forfølgerne med; · han bemægtiger sig Ens Renomee paa det fremmede
NB32:67 s-Anskuelse. Eensidigen har · han bemægtiget sig » Apostelen«,
JC, s. 56 ørste Form er Modsigelsen. · Han bemærkede tillige, at deraf kom det,
JC, s. 40 ien, maa slutte sig.« · Han bemærkede tydelig, hvorledes disse Ord
KK:5 det som en gudd. Person. / Men · han bemærker derfor, at man fra denne almdl.
Papir 252:3 196. og kalder Schreiber). / · Han bemærker i sin Fortale, at der er en
BI stophanes' Opfattelse af Socrates. · Han bemærker Pag. 85, at det er Aristophanes,
SLV, s. 56 og forstaaer nu Aristoteles. · Han bemærker rigtigt, at Qvinden ikke ret
BI forsvinder i det ubestemte Almene. · Han bemærker, at det ikke kunde falde ham
BB:7 lbage og optage S: Indledning. · Han bemærker, at Goethe i dette Værk
EE1, s. 114 er, Dig selv med; eller naar · han bemærker, at hans Herre ikke blot er
BI, s. 270 n anden Maade hos Hegel, naar · han bemærker, at hans Philosophi ikke egentlig
BI, s. 141 aer en meget varm Colorit, da · han bemærker, at ikke blot en Privatmand,
BI, note ne ironiske Træk i Naturen. · Han bemærker, at Naturen med dyb Spot Klage
CC:12 vlers Udvikling, idet, som · han bemærker, det Dialectiske, som altid
BI, s. 123 Phædon ( smlgn. Pag. 53). · Han bemærker, hvad Forholdet mellem disse
AeV, s. 82 havt Bogen i Haanden, bliver · han benauet, han faaer ondt, i en exalteret
SD, s. 241 derom, saa er han forarget. · Han benegter nemlig Christi Guddom, at den
EE1, s. 421 eration var overstaaet, greb · han Benet i Fodbladet, kastede det i Veiret
NB24:125 idligt, risikerede jeg, at · han benyttede den mod mig. / Saa maatte der
NB14:44 g henvendte mig til ham, og · han benyttede jo ogsaa Leiligheden til en moralsk
OTA, s. 137 re Regnskab for, hvorledes · han benyttede Regnskabets Øieblik. Den Skriftende
NB14:90 e som et Bedrag mod mig: at · han benyttede sig af sit Forhold til mig til
NB22:85 for, hvorfra han har. Hvad · han benytter af Skrifterne er han nu engang
4T43, s. 156 naar den fylder hans Seil og · han benytter den rettelig, eller Skytten kan
NB19:43 kke benyttet dette Forhold, · han benytter det – og ypperligt –
NB17:16 Broder Peter – ogsaa · han benytter det heldige Øieblik til en
BI, s. 246 tille det, snart saaledes, at · han benytter det som et Exempel. Enhver altsaa,
JJ:173 v og blot tjener Tilværelsen). · Han benytter en Afhandling af Henr. Cornel.
BI, s. 265 dige Opfattelser af Socrates. · Han benytter en enkelt Dialog af Plato som
NB11:115 ning ved Siden af, hvortil · han benytter hele min Productivitet foruden
CT, s. 300 dette Øieblik beleiligt!), · Han benytter Leiligheden til at indstifte Forligelsens
OTA, s. 218 der i Sandhed vil det Gode, · han benytter netop Klogskaben mod Udflugterne,
Papir 477 dle o: s: v: Dette vil sige, · han benytter sig af Tidens Fordærvethed
NB23:113 egl. bestaaer i det Lurvede, at · han benytter sig af, hvad jeg engang for flere
JJ:400.a Skrifter, han benytter, og dem · han benytter til at citere: saa kan man da
BOA, s. 110 den, være Tidens Fordring; · han benytter Udraabet: » jeg er kaldet
BI, s. 266 rfor han netop vælger den. · Han benytter Xenophons Memorabilier og Apologi,
DS, s. 224 g Een af dem sov ikke – · han benytter Øieblikket til at forraade
JJ:400.a ulige store Dele: de Skrifter, · han benytter, og dem han benytter til at citere:
BA, note g Anfægtelsen, og derfor maa · han benyttes forsigtigen. / Cartesius i sit
NB11:79 tænker, og maaskee havde · han benyttet det Laante slet. / En Pige bliver,
KK:5 han nu til den Yderlighed, at · han benægtede Χsti msklige Sjæl.
Not4:8 ieste Grad mod Alles Erfaring. · Han benægtede altsaa Almeengyldigheds og
BOA, s. 179 I det første Tilsvar havde · han benægtet Præmissen, i den sidste
FEE, s. 50 koster, at faae Noget trykt. · Han beraaber sig i denne Henseende paa en mangeaarig
NB12:75 orladeligere, er det derfor · han beraaber sig paa det Skrevne ikke paa det
NB24:162 e hele Pavens Magt ned. At · han beraaber sig paa Gud er naturligviis igjen
CT, s. 221 s Navn oprører han sig, og · han beraaber sig paa Guds Ord: at de Dødes
IC, s. 59 væger sig i en Cirkel, saa · han beraaber sig paa hvad han skal bevise,
Papir 323:4 e for at høre Prædiken, · han beraaber sig paa sin egen Erfaring, at
BOA, s. 110 etop være kjendelig paa at · han beraaber sig paa sin Myndighed. Men den
IC, s. 106 ges paa mig«, det er, · han beraaber sig saaledes paa Beviserne, at
OTA, s. 343 . Han paatalte ikke sin Ret, · han beraabte sig ikke paa sin Uskyldighed,
BI, note r. Den guddommelige Myndighed, · han beraabte sig paa, kan man fra Statens Standpunkt
YDR, note / Hvorledes bar han sig da ad? · Han beraadfører sig med Gud og sin Samvittighed.
OTA, s. 328 Christus, at han gik forud: · han beredte ikke Veien for Efterfølgeren
4T43, s. 167 bære paa end ellers, men · han beregner, at Staven vil understøtte
FB, s. 155 Forhold til det Absolute. Er · han berettiget? Hans Berettigelse er igjen
NB35:5 siger om Saxo Grammaticus at · han berigede det latinske Sprog med en Mængde
TSA, s. 109 ed Det, ved hvis Forkyndelse · han beriger Andre. Han er, aandelig forstaaet,
Oi6, s. 258 i Taarer, der fortælles at · han beroligende sagde: græder ikke Børn,
NB18:82 Uret, og saa den Ro, med hvilken · han beroliger sig i, at saadan er Folk fleest,
NB25:104 vnaldrene o: s: fr. strax er · han beroliget og føler sig bedre. / Betænk
NB32:14 ved Opium – og saa er · han beroliget, beroliget ved denne uhyre Tilforladelighed
EE2, s. 181 Verden skjælver for ham er · han beroliget, thi da er der dog Ingen, der
SD, s. 169 an fortæller, at han, som · han beruset vilde til at finde hjem, blev liggende
BI, s. 179 n svævende og ætherisk, · han berører bestandig blot Jorden; men da
JC, note inde om, hvorledes de Problemer, · han berører tidligere have været gjort
BB:7 inge ham Behag til Livet, idet · han berøver ham alt Fornuftigt, ja endog
DS, s. 225 et stort Gode, det er derfor · han berøver mig min. Og til syvende og sidst
EE2, s. 71 have Gavn af denne Skolegang. · Han berøver sig for det Første den Styrkelse,
PS, s. 302 ydning for den Samtidige, saa · han berøves det Væsentlige derved, at
SLV, s. 26 n Erindring, er rigere end om · han besad hele Verden; og ikke blot den Fødende,
EE2, s. 137 dig erhvervet den Trofasthed, · han besad, da jo den ægteskabelige Kjærlighed
EE2, s. 133 en er da den Strid, i hvilken · han beseirer disse Hindringer. Den anden Art
CT, s. 131 delbart Andre rige. I den Tid · han besidder dem, er han Meddelende og gjør
3T44, s. 262 an samler den, Smerte medens · han besidder den, Smerte naar han skal forlade
CT, s. 127 t, er han selvisk som Det er, · han besidder eller erhverver. / Anderledes
CT, s. 38 ke fra den Rige, den Tanke, at · han besidder og eier denne Rigdom og Overflod
EE2, s. 131 det Oprindelige, men det, at · han besidder og vil besidde, det er det Erhvervede.
DS, s. 226 sin egen Fordærvelse, som · han besidder til sin Fortabelse, for engang
NB23:117 ikke giver Afkald paa Alt, hvad · han besidder, kan ikke være min Discipel.
NB4:45 t Msk. anseer for Maximum, og som · han besidder, vel ikke fratages ham, men det
DS, s. 213 ige, Ingenting. Ei heller har · han besiddet Noget, eller erhvervet for at
NB15:101.d r at have syndet – naar · han besinder sig derpaa, snarere beskriver
NB25:68 sandeligen saa er det, vil · han beskedent ikke selv sige det, da vilde
BOA, s. 189 etroes ikke nogen ny Lære, · han beskikkes ikke til i extraordinair Forstand
3T44, s. 279 han fuldkommede det. Nu har · han beskikket sin Huusholdning, da følger
TS, s. 91 næsten som med et Curiosum · han beskjeftiger sig med denne Himmelfart –
Papir 1:1 Høiskolen i Erfurt, hvor · han beskjæftigede sig med Dialectik og de
JC, note at det er aldeles Taabeligheder · han beskjæftiger sig med, skjøndt man
SLV, s. 452 e, de søge forgjeves hvad · han beskrev, søge det forgjeves hos ham,
JJ:478 nkelte beskriver han Staten, · han beskrive en Demokrat, og for at gjøre
Not4:42 aa den anden Side; men naar · han beskriver Naturalismen saaledes som han
Papir 252:4 hensynker i Uvirksomhed. · Han beskriver selv sin Tilstand p. 267. Ich
EE1, s. 134 henrives aldeles af det Liv, · han beskriver, han glemmer sig i Don Juan.
KK:5 ϑεια, medens · han beskylder Arianerne for πολυϑεια,
NB7:75.a m hans Hoved; thi hvilke Tanker · han beskæftiger sig med er jo noget Andet.
4T43, s. 154 de ham ikke, ikke just fordi · han beskæmmet følte sig ringere end sin
AE, s. 322 af Alt hvad der mødte, saa · han beskæmmet, da han engang gik af Veien
NB26:6 de blive farlig for mig, maa · han beslutte sig til at bruge samme Midler
AE, s. 339 idste vel hvad han gjorde, at · han besluttede at forholde sig til Christendommen
G, s. 16 nd hildede ham mere og mere, og · han besluttede at fortsætte Falskneriet.
NB28:41 eg Moria Bjerget med Isaak. · Han besluttede at tale til Isaak – og
CT, s. 64 Han valgte altsaa ikke, idet · han besluttede at være Forbilledet, at være
JC, s. 47 men en saadan Forvandling! / · Han besluttede da indtil videre at lade Sværdet
JC, s. 43 stand til at udføre den. / · Han besluttede da nu at begynde der, hvor han
JC, s. 34 kunde gjøre Bevægelsen. · Han besluttede nu at lade Tanken virke med
3T44, s. 246 rst forsøgte Alt, inden · han besluttede sig til at vende tilbage; men
NB35:21 e Kampe med sig selv, inden · han besluttede sig til at vove; eller her,
NB31:103 et Bevidsthed dræbe saa · han besluttede slet Intet at gjøre. Med
NB15:9 ægelse strandede, var det · han besluttede, at nedlægge sit Embede.
SLV, s. 304 aae sin Søn hævnet, at · han besluttede, at tage sig selv af Dage. /
TS, s. 45 rkere Udtryk derfor, end at · han besluttede: for at faae Orden i Sagen,
Papir 391 dtryk paa Skoleholderen at · han beslutter at blive Medlem – og P.
JJ:157 ver bliver han saa forbittret, at · han beslutter at dræbe sig selv; thi dette
NB26:72 rører Msk. saaledes, at · han beslutter at elske Gud. Men beslutter han
SLV, s. 398 Smerte paa hendes Vegne, og · han beslutter at forlade hende, uden at ane,
FB, s. 175 delægge en heel Familie, · han beslutter høimodigen at blive i sit
LA, s. 52 ikke, netop i det Øieblik, · han beslutter ikke at ville, fæster sig
AE, s. 129 staaer ved Livets Begyndelse. · Han beslutter nu f. Ex. at ville anvende hele
EE1, s. 246 et vel overlagt Skridt, som · han beslutter sig til af flere Grunde. For
IC, s. 240 r saa meget for Sandheden, at · han beslutter sig til om Natten at søge
4T44 et Beslutningens Foryngelse, naar · han beslutter sig, maa han vel være tilmode
NB17:60 gtigt som han barberer ham. · Han beslutter, at forandre Skjæget lidt.
NB:102 or er han Overbeviist, fordi · han besluttet og villende svinger sig høiere
TSA, s. 62 han kan gjøre det, og har · han besluttet, at han vil gjøre det, saa
KG, s. 284 Syn hildes mere og mere, saa · han besmittende seer det Onde i Alt, det Urene
Papir 448:1 iger om en riig Mand, at · han bespiste alle sine Folk, bespiste han saa
IC, s. 87 m ikke forarges men troer, at · Han bespiste fem tusind Mennesker med fem Brød
TSA, s. 86 ndnu Forfærdeligere, hvis · han bespotteligt søgte at indbilde sig og
DS, s. 224 paa vor Side; det er fundet: · han bespotter Gud! / Det vil altsaa blive Anklagen!
IC, s. 110 præsten udraaber: » · han bespotter Gud, see, nu have I hørt hans
IC, s. 52 e Samtiden dømte: » · han bespotter Gud.« Ja, derfor var
KG, s. 332 eiret, da see han vel til, at · han bestaaer efter at have overvundet Alt.
SLV, s. 415 gjorde Kaal paa ham, men at · han bestaaer i Virkelighedens Krise og saa
KG, s. 329 tand, ved Hjælp af hvilken · han bestaaer. At det ogsaa var ved Guds Bistand
NB30:112 at Det i Kraft af hvilket · han bestandig argumenterer egl. er det Msklige:
Brev 133 forelsket og dog ønsker · han bestandig at være det, en Uro en Higen
FB, s. 169 n ikke af Stedet; thi saa maa · han bestandig begynde forfra. Den tragiske
EE1, s. 100 kan Don Juan blive episk, at · han bestandig bliver færdig og bestandig
4T43, s. 116 de Livet lære sig, dersom · han bestandig blot havde lært det fra sig,
F, s. 503 ne, hvilket har til Følge at · han bestandig colliderer med det Daglige, og,
EE2, s. 297 naar han ønsker Noget, har · han bestandig denne Tanke med. Qvindens Bøn
FB, s. 135 n Correcthed og Sikkerhed, at · han bestandig faaer Endeligheden ud, og der
CC:13 der hele denne Udvikling stod · han bestandig foran Speilet og glattede sit
BI, s. 229 rke nok til at binde ham, men · han bestandig følte sig fri derover, den
EE1, s. 218 er deri paa den ene Side, at · han bestandig haaber, hvad der skulde erindres;
EE1, s. 218 Paa den anden Side erindrer · han bestandig hvad han skulde haabe; thi det
Not3:14 med tyrkisk Hvede i, hvoraf · han bestandig kastede en Haandfuld paa Jorden
NB15:12 te, men endte, eller til hvilken · han bestandig kom. / Der er saa ofte talt om
BI, s. 288 p i en eneste Begivenhed, som · han bestandig kommer tilbage paa, og som man
BI, s. 114 r for Socrates at samtale, at · han bestandig kun opstiller Valget mellem,
4T44, s. 304 det først bag efter, som · han bestandig kun seer Herrens Ryg. O! menneskeligt
EE2, s. 206 e et Individ saaledes, som om · han bestandig kunde forandres og dog blev den
G, s. 95 vundet et Bevidstheds-Faktum, · han bestandig kunde holde sig til, og som aldrig
Papir 80 lles som hans Livs Endeligt, at · han bestandig ledsager dem, som kom̄e fra
EE2, s. 174 nd Intet kan oplyse, er fordi · han bestandig lever i Momentet, bestandig dog
BA, s. 402 det Forbausende, og dog skal · han bestandig ligge under for Skjebnen, om
4T44, s. 328 Sandsynligheden, fra hvilken · han bestandig maa afdøe; vandt Troen en
Brev 184 n kjære Niece, for hvem · han bestandig oprigtig meent bevarer al den
EE2, s. 249 Liv gaaer for sig derved, at · han bestandig oversætter sig selv fra det
EE2, s. 160 t til at alterere det, uagtet · han bestandig overveier og overveier, og derved
EE2, s. 222 kan han kun blive derved, at · han bestandig realiserer den. Den, der derfor
EE1, s. 74 læste en Bog saaledes, at · han bestandig saae hvert enkelt Bogstav, saa
SLV, s. 417 ngeren, fordi det er ligesom · han bestandig skulde til at handle, gjøre
EE2, s. 250 ke Individ lever saaledes, at · han bestandig sætter sig selv over fra et
BA, s. 458 men skal tabe den derved, at · han bestandig taber i Spillet. Endogsaa i Forhold
FB, s. 177 for elsker Ethiken ham, fordi · han bestandig udtrykker det Almene. Hans Heltegjerning
Papir 136 aae en Ironie, som laae deri, at · han bestandig var den, der gik bag efter og
EE2, s. 71 lte Opblussen dæmpes, idet · han bestandig vender tilbage til hende, hendes
JJ:328 kjendelser. / Hans Lidelse er, at · han bestandig vil være en religieus Individualitet,
EE1, s. 295 rste Tilfælde behøvede · han bestandig Virkeligheden som Anledning,
4T43, s. 172 n gjør Ordet, da hører · han bestandig, hvad han selv forkynder for
3T44, s. 234 sat den, tvertimod vedbliver · han bestandigen at være tilstede i den,
PS, s. 243 skulde det falde ham ind, at · han bestandigen faldt, han som jo gaaer lige
NB11:152 . Paa den anden Side pines · han bestandigt af den Forestilling: men dersom
AE, s. 419 g denne Ikke-Formaaen fordrer · han bestandigt at have for sig, og dens Forsvinden
BOA, s. 168 troskyldig Naivitet, hvormed · han bestandigt bragte Orthodoxien i Vinden,
AE, s. 84 r, men en Lærende, og naar · han bestandigt er ligesaa negativ som positiv,
AE, s. 90 ilket er betrygget derved, at · han bestandigt er ligesaa negativ som positiv,
AE, s. 369 ve existerende at udtrykke at · han bestandigt har den absolute Retning mod
PCS, s. 134 form svarende Holdning, fordi · han bestandigt har et incommensurabelt Sving
4T44, s. 315 n Betydning have for ham, at · han bestandigt har Gud for Øie, at han,
CT, s. 234 kan man jo næsten sige, at · han bestandigt har levet æret og anseet.
OTA, s. 240 kke har Tiden i sin Magt, at · han bestandigt kan komme, om det saa blot var
Papir 459 ætninger fastere end at · han bestandigt kan, hvis der skulde blive Sensation,
KG, s. 181 største Opoffrelse, giver · han bestandigt Kjerligheden med, og derved
OTA, s. 355 af hvad han lider, da faaer · han bestandigt kun Noget at vide om sig selv
NB28:74 Som der er sagt om Socrates, at · han bestandigt kun taler om Pak-Æsler og
KG, s. 57 ieligheden og har derfor, da · han bestandigt kun tænker paa Elskov, fuld
KG, s. 257 ok af Verdens Taabelighed, at · han bestandigt kunde sige: uendelig er den
AE, s. 461 ed verdsliggjøres, saa maa · han bestandigt opdage Modsigelsen; og netop
NB28:86 g har indladt mig med ham, og da · han bestandigt privat har holdt mig hen med
IC, s. 231 e Overeensstemmelse med, hvad · han bestandigt sagde om sig selv, eller sagde
SLV, s. 417 det er den anden Grund ( at · han bestandigt skal handle) er han reent sympathetisk.
JJ:358 et Individ lige paa Spidsen, hvor · han bestandigt snapper efter det Høieste,
OTA, s. 162 Tvesindede det ogsaa, fordi · han bestandigt speider efter det Ustadige,
AE, s. 84 gesaa negativ som positiv, er · han bestandigt stræbende. / Paa den Maade
SLV, s. 104 m sig, styrkes aldrig, fordi · han bestandigt svæver. / Sandeligen Staten
CT, s. 27 in eenfoldige Vise, skiøndt · han bestandigt talte om Mad og Drikke, dog
NB22:85 roe ham, saa meget mere som · han bestandigt talte om, at han nok kom lidt
NB23:136 i En ikke finder, søger · han bestandigt; thi han søger der, hvor
BA, note r, selv om en Saadan, hver Gang · han besteeg sin Hest, gjorde det med al mulig
NB9:42 forledet ham; men at han, da · han besteeg Thronen, var af den Mening, at
NB9:42 re strax den første Dag, · han besteeg Thronen. Derpaa sagde han: ja,
FB, s. 131 ulde tilbagekalde Fordringen. · Han besteg Bjerget, endnu i det Øieblik
FB, s. 110 , som han jog ud i Ørkenen. · Han besteg Morijabjerget, han drog Kniven.
FB, s. 107 Isaak kunde ikke forstaae ham. · Han besteg Morijabjerget, men Isaak forstod
G, s. 26 havde han den anden Gang, idet · han besteg Prækestolen, slaaet i Pulpeten
FB, s. 131 for tidlig eller for sildig. · Han besteg Æslet, han reed langsom hen ad
NB7:53 maa det dog vel antages, at · han bestemmer Collisionerne for hver især.
Not4:40 ud har for med dem, hvortil · han bestemmer dem – / at erkjende Begrebet
NB12:77 gaaer det da som sædvanligt, · han bestemmer egl. slet Intet; han antager
NB21:74 lv lavet en Norm, hvorefter · han bestemmer hvad der er et ret Evangelium.
AE, s. 373 d i Endelighedens Verden, men · han bestemmer ikke ved en udenlandsk Klædedragt
NB21:69 mme at staae over dem, at · han bestemmer sig at være No 0. / Dette
AE, s. 153 foran for at standse Vognen: · han bestemmer sig i ligefremt Forhold med Samtiden,
IC, s. 108 sig selv paa en saadan Maade! · Han bestemmer sig selv saaledes overmenneskelig
TTL, s. 409 et Mere eller Mindre, hvorved · han bestemmer sig selv som den største?
NB21:69 hager Kjød og Blod – at · han bestemmer sig som No 0 blot for at skaffe
AE, s. 165 r er Grændsen, fra hvilken · han bestemmer sin Religieusitet, naar han skal
BOA, s. 281 lse, og gjør Alvor deraf, · han bestemmer øieblikkeligt Terminer, at
BOA, s. 130 ie følger sin Ordre, om · han bestemt og ene og lyt hører Guds Stemme
Not9:1 d er aus sich som Søn har · han bestemt sig som Grund. Gud er ikke Gnostikernes
Not1:7 Folket ønskede, at · han bestemt skulde erklære sig, da de dog
BI, s. 140 vælge noget Andet, hvorom · han bestemt veed, at det er et Onde ( f. Ex.
KG, s. 299 de for Ørkenens Beboer, om · han bestemt vidste, at der var Kilde og vilde
TS, s. 87 er Veien. Christus er Veien: · han bestiger Bjerget, en Sky tager ham bort
4T44, s. 336 m, den uforsagte Svømmer: · han bestiger et høit Sted, hans Øie forlyster
NB10:58 og Dronningen inclusive. / · Han bestiger Prædikestolen holder en Bøn;
EE2, s. 180 e Vellystling. Ikke blot naar · han bestiger sin Throne, eller drager til Raadsforsamling,
SFV, s. 42 edligeholdt sig den Opinion: · han bestiller da ikke det Mindste, han er en
NB19:35 rog mig ganske til sig; thi · han bestiller ikke Andet end at ville drage
Papir 444 evige Aften er han i Theatret, · han bestiller ikke Andet. O, I kjære Sladdermunde,
NB25:34 an klippede det ud i Papir, · han bestilte ikke Andet – men han forstod
SFV, s. 40 d: saa kunde man jo troe, at · han bestilte Ingenting, hvilket Ingen falder
IC, s. 183 amen, Lydighedens Examen. Men · han bestod den i ethvert Øieblik indtil
BA, s. 383 lader sig forklare deraf, at · han bestod i alle Fristelser. / Sandseligheden
YTS, s. 256 Sandhed at kjende, derved, at · Han bestod i enhver Fristelse. – Er det
FB, s. 105 fristede Abraham, og hvorledes · han bestod i Fristelsen, bevarede Troen og
KG, s. 130 Menneske som et Udskud, fordi · han bestod i Fristelsen: saaledes har Verden
NB10:45 sentlig skylder Overordentlig. / · Han bestod ikke i Prøven. For mig blev det,
4T43, s. 126 er sin kæmpende Menighed, · han bestod, efterat have overvundet Alt ( Eph.
KG, s. 346 e ved den synlige Elendighed, · han bestormer Dig ikke som Enken Dommeren:
4T44, s. 295 Herligste af Alt, og da vil · han bestræbe sig for, saaledes at glædes
KG, s. 244 af et Sammenlignings-Forhold, · han bestræber sig for at see ud som den
OTA, s. 164 seer sig meest for sig selv, · han bestyrkes derved i at ville Eet. Hvor underfundig
BOA, s. 275 rvexling, og netop derved er · han bestyrket i at kalde sin subjektive Forandring
Oi1, s. 138 ømme om dette Menneske, at · han besudler – hører Du! – han
Oi1, s. 138 – hører Du! – · han besudler en Hædersmands Minde, han krænker
4T44, s. 351 kke at vove for meget); nei, · han besviger først Opgaven, kalder den en
JC, s. 34 see! den overvældede ham, · han besvimede. Da han var kommen til sig selv,
SLV, s. 99 han Aanden, om han kan det, · han besværger den, at svare oprigtigt, og
EE1, s. 162 ikke. Han overrasker hende, · han besværger hende ved den Kjærlighed,
G, s. 21 offentlige Steder, hende skulde · han besøge paa Tider, at der ingen Tvivl
NB12:86 en enhver jordisk Begunstigelse. · Han besøger da, lad os tænke det, en
FB, s. 154 han, hvad der ikke er Mindre, · han besøger den, hvis Sjæl er omspændt
KG, s. 21 fordi En giver Almisse, fordi · han besøger Enken, klæder den Nøgne,
NB21:121 es: » næste Gang · han besøger mig, skal jeg selv sige ham
LP, note det store Genie. – 1,156. · Han besøger Steffen-Karreet, og idet han
KKS, s. 101 skaffe det lidt Betydning, at · han besøgte Familien, der dog uforandret,
Not2:2 Paa andre Stæder, som · han besøgte i Forening med Cornelius Agrippa
IC, s. 240 kerhed havde han for, at Den, · han besøgte, ikke vilde gjøre Brug deraf
NB32:112 ers er han en Hedning; vil · han betale godt, er han en alvorlig Χsten.
NB34:7 en staaer i Forhold til hvor dyrt · han betaler for Præsten. At det skulde være
NB32:112 e Spidsborger – naar · han betaler godt til Præsten: det er saa
F, s. 515 aader, jeg hans Skyldner, naar · han betaler Qvitteringen, naar han læser
IC, s. 101 ter den egentlige Forargelse. · Han betaler rigtignok Skatten, men ved et Mirakel
Oi5, s. 235 er, og alt i Forhold til som · han betaler, faaer han en hæderlig Lovtale
NB22:128.a hrysostomus, 1 D. p. 51, hvor · han betegnende kalder denne Tænkemaade:
Papir 15 d. Væsen paa den Maade, at · han betegner enhver Raadslutning af Gud som
EE1, s. 280 rd, en Interjektion, hvormed · han betegner sin høieste Beundring og sin
Papir 460.g rhold) / ( den objektive, thi · han betingede sig et vist Honorar og tillige
PS, s. 298 troe paa ham. Af ham modtager · han Betingelsen og derved bliver den Samtidige
PS, s. 265 de den. I Øieblikket faaer · han Betingelsen, og faaer den af hiin Lærer
NB:7 derimod tjener han, hver Gang · han betjener mig med Udskjeldning, og det vil
NB3:39 a Officianten. Hurtigt deler · han Betjentene i to Dele. I Spidsen for den
4T44, s. 329 vare af denne Vei«, · han betraadte den altsaa og dengang, da han
SFV, s. 35 tragte den religieuse, maatte · han betragte denne som et Frafald, et Affald.
TTL, s. 451 betænker sin egen Død, · han betragte det anderledes. Hvis det var Dig
SLV, s. 153 et, som jo givet er, saa kan · han betragte sig som Den, der er udseet til
4T43, s. 156 i Tanken, Din Kraft i Talen. · Han betragtede Din Sjel som sin Skyldner, vilde
NB13:65 en Forskjel mell. ham og mig: at · han betragtede Guds-Forholdet som det at blive
TS, s. 55 er han Brevet fra den Elskede. · Han betragtede hele dette, om Du saa vil, lærde
FB, s. 114 ig Dagene, medens Tiderne gik, · han betragtede ikke Sara med mistænksomme
SLV, s. 188 den ingen Skuffelse var ham. · Han betragtede sig da ikke i et Speil, som
NB11:199 gav ham selv Lov, det er, · han betragtede sig selv i Forhold til mig som
SLV, s. 187 ikke just med hendes Tanker. · Han betragtede sig selv og sagde: stakkels
TS, s. 43 gemlige Ansigt i et Speil; thi · han betragtede sig selv, og gik bort, og glemte
TS, s. 70 ), om hvilken Apostelen taler: · han betragtede sit legemlige Ansigt i et Speil,
AE, s. 56 m de ere Christne eller ikke. · Han betragter Christendommen for nu at gjennemtrænge
BOA, s. 196 u kommer Hovedsagen: » · han betragter de i Prædikenernes Forord
KG, s. 231 Du skal see, hvor nøie · han betragter den ham fremmede Hest han første
JJ:105 Ideens Hjertebanken deri, og idet · han betragter det har han ikke Ideens Concupiscents,
OTA, s. 233 lper ham til at ville Eet; · han betragter det ikke just som en Fordeel
SD, s. 158 ste Fjende, der gjør det, · han betragter det som et Overfald, noget nær
BOA, s. 196 agter hine Ord, men hvorledes · han betragter det, at Jesus bød ham at nedskrive
2T43, s. 54 n barnlige Glæde over at · han betragter Din Taksigelse som en Gave fra
NB10:197 som maaskee kunde forstaae mig, · han betragter disse lyrisk stærke Udgydelser,
BOA, s. 196 of i en Form.« Altsaa · han betragter hine Ord som Holdningspunkter.
BOA, s. 196 ikke spurgt ham om, hvorledes · han betragter hine Ord, men hvorledes han betragter
SLV, s. 241 en jodlende Hellig, der naar · han betragter Livets og Tilværelsens og
SD, s. 167 n han kalder sig fortvivlet, · han betragter sig selv som død, som en Skygge
Brev 133 om Kjøbmanden hver Gang · han betragter sin Skat, sukker ved sig selv:
NB15:118 Forskjellen er, hvorledes · han betragter sin Synd, og hvorledes han holdes
EE1, s. 244 i en romantisk Forklarelse. · Han betragter sin Ungdom, da han gik ud i Verden
NB28:11 forklarer Alt saaledes, at · han betragter som Fremskridt hvad der er Tilbageskridt.
KK:7 nsker Ondt over sine Fjender. · Han betragter Theokraties Fjender som sine
OTA, s. 233 erfladisk Dom om alt muligt, · han betragter tvertimod denne Lethed som en
OTA, s. 264 over Liliens Deilighed, som · han betragter; han har taget den første
NB23:36 ndgivet sit Andragende. Har · han betragtet det paa samme Maade som et Forslag
Oi2, s. 147 Maade vil være priisgiven, · han betragtet som En, mod hvem man ingen Pligter
OTA, s. 180 saa Alvoren kom, da kastede · han Betragtningen fra sig, og misforstod Betragtningens
EE2, s. 288 tid er han dog meget glad, ja · han betroede mig engang, at han troede, det
G, s. 12 d var sund, reen, ubedærvet. · Han betroede mig med en elskværdig Aabenhjertethed,
Not6:18 Vi fulgtes nu videre ad, og · han betroede mig, at han egentlig var gaaet
G, s. 23 iint Vers af Poul Møller, da · han betroede mig, at han maatte fornegte sig
EE1, s. 379 g, det vidste jeg iforveien, · han betroede mig, at hun var meget ung, det
EE1, s. 379 han er bleven forlovet med. · Han betroede mig, at hun var yndig, det vidste
EE1, s. 262 d tilfredsstillet derved, at · han betroer hende det. Det Forsøg, Emmeline
G, s. 51 , og dog er den ham ubehagelig; · han betroer sig til mig, og dog ønsker han
Brev 131 Fisken, Fuglen, Musen etc · han betroer sig til. Jeg veed vel, at dette
NB16:43 det saaledes, at Den, hvem · han betroer uendelig Meget, han kan kun tale
PF, s. 88 et offenligt Fruentimmer; naar · han betrygget mod Lovenes Straf ved en Stab
NB7:4 s Begyndelse. / Synderen idet · han betræder Omvendelsens Vei. / Den Lidende
FB, s. 168 n veed, det er en eensom Vei, · han betræder, og at han Intet udretter for
NB2:138 at jeg er forvisset om, at · han betræffende de Artikler, hvori han udskjeldte
NB8:52 ofte hos David. / Rigtigt oplyser · han betræffende Synden, at først lokker
NB:34 et saadant Grund-Misforhold, · han betvivlede; han vilde end ikke tilraade
NB:34 realisere det Almene. Det har · han betvivlet; jeg har spurgt ham, om han meente,
KG, s. 336 er ikke tilkommer En, det er, · han betyder, at dette ikke tilkommer ham; han
NB27:20 l at betyde noget Andet end · han betyder; men man forskyder ham, det vil
BI, s. 104 r den gemene. Derpaa udvikler · han Betydningen af den himmelske Pæderasti,
BI, s. 93 Folkebevidstheden ( deri seer · han Betydningen af det Mythiske), deels til
BI, s. 305 jordemoderkunst. Her udvikler · han Betydningen af, at Socrates spurgte, og
DD:208.m t udfoldede sin Skepsis pleiede · han betydningsfuldt at lægge sin Finger
JC, s. 18 aaet at bane sig Veien, da var · han betynget; thi de mange Consequentser, han
AE, s. 428 nd vil tage i Dyrehaven, skal · han betænke det, som f. Ex., at han ikke
SLV, s. 209 øler sig som Ridder, naar · han betænker en saadan Nederdrægtighed,
NB17:71.h øre sig kostbar – men · han betænker ikke, at Alt beroer paa, om
4T44, s. 347 der burde være gjort; men · han betænker maaskee ikke, at hvis Beslutningen
TTL, s. 433 oven, da er den betrygget, og · han betænker maaskee ikke, hvorledes det
SLV, s. 327 olitik den Haan, med hvilken · han betænker Seirens Lethed; var det Selvprøvelse,
TTL, s. 462 ens Bytte, hvis den kom idag; · han betænker sin egen Gjerning og veed altsaa,
BOA, s. 130 er, sønderknuset hver Gang · han betænker sit Ansvar, og om han nu paa
CT, s. 43 , hvor hans Skat skal være. · Han betænker stadigt, at » Han«,
CT, s. 28 aaer, saa lidet som Guds Rige. · Han betænker stadigt, at Hellighedens Liv
OTA, s. 151 saa i det Udvortes, men naar · han betænker, at al Løn i det Udvortes
SLV, s. 405 e Helt, og spydigt nok, hvis · han betænker, at han har ikke Noget for
CT, s. 40 hans Regnskab over Mit og Dit. · Han betænker, at han Intet eier uden hvad
KG, s. 22 Opfordring til den Enkelte, at · han betænker, at Træet kjendes paa Frugterne,
IC, s. 72 i denne Henseende, derpaa var · han betænkt – derimod havde han hverken
4T44, s. 376 t endnu inderligere. Ikke er · han betænkt paa at forklare Gud sit Ønske,
NB9:42 fik talt med hver Undersaat. · Han betænkte ikke, at Enhver, han saadan
NB18:94 tilhører Plato selv; men · han betænkte sig ikke paa, at henføre
JC, s. 47 aade berøre hinanden. Naar · han betænkte, at han, der var saa uskyldigt
3T44, s. 266 de kunne forstyrre ham, naar · han betænkte, at Lønnen er en evig Salighed?
IC den Troende, maatte gyse hver Gang · han betænkte, og dog ikke kunde lade være
AE, s. 362 er han mere end eengang, idet · han beundrende fremstiller Napoleons Verdens-Planer:
NB5:139 Den Ene smigrer den Anden, idet · han beundrer det som Viisdom. / Humoristisk
FB, s. 152 , end ikke Sønnen, uden at · han beundrer Faderen, og hver Gang Roms Love
AE, s. 327 ) til den sjeldne Undtagelse; · han beundrer ham og siger: men jeg er for ringe
KG, s. 54 es han læser ham, hvorledes · han beundrer ham. See, om saadanne Sager tales
IC, s. 235 at Det er ham nægtet, det · han beundrer hos den Anden; og dette er just
KG, s. 134 r det sande Sammenhæng, og · han beundrer ikke; thi Gud i Himlene beundrer
NB5:11 den Fordeel af at beundre det, at · han beundrer sig selv) bliver anseet for Særhed,
LA, s. 84 edkommende hænger ved hvad · han beundrer som Udmærket, fra Begyndelsen
4T44, s. 301 are, der ikke selv veed hvad · han beundrer, og byder ham at gaae hjem; eller
IC, s. 242 ræber dog at være, hvad · han beundrer. / Kun Virkelighedens Fare kan
SD, s. 199 at blive misundelig paa Det, · han beundrer. Saa taler han et andet Sprog;
Brev 74 Forestilling om, hvad det er · han beundrer: da er atter dette ikke Smiger.
IC, s. 234 æber efter at være Det, · han beundrer; en Beundrer holder sig personligt
TSA, s. 73 endeligen i Dødens Fare, · han beundres – Amen! / Og her netop begynder
NB8:47 mper Kammeraderie, etablerer det: · han beundres. I Virkeligheden kan man slet
NB25:100 rede – og saa profiterede · han Beundring for at præstere det Overordentlige.
GU, s. 327 ke er Du som et Menneske; skal · han bevare blot nogen Uforanderlighed, maa
AE, s. 319 en menneskelig Existents, maa · han bevare Poesien, og al hans Tænken maa
SLV, s. 329 han ikke kunde fuldkomme, at · han bevarede den bedre, end om han havde taget
NB19:90 den korsfæstet og jeg Verden. · Han bevarede derfor Ironien, som blot udtrykker
EE1, s. 221 ift. Han tabte Alt; thi hvad · han bevarede det ligger udenfor vor Interesse.
KG, s. 172 leven et andet Menneske; nei, · han bevarede Venskabet uforandret og var just
EE2, s. 78 Kampe og med jo mindre Tvivl · han bevarer dette Klenodie, det eneste Gode,
FB, s. 115 ig gammel, men den, der troer, · han bevarer en evig Ungdom. Priset derfor hiin
Papir 306 benbare, i Forhold til som · han bevarer Hemmeligheden og elsker Dig. /
NB25:82 er sig til Gud saaledes, at · han bevarer Ophøiethed til at fastholde,
DS, s. 172 ndommen siger: han er beruset, · han bevarer sig i Beruselsen, da han gyser
FB, s. 139 æver ikke sin Resignation, · han bevarer sin Kjærlighed ligesaa ung,
LA, s. 55 i pathetisk Partie-Lidenskab. · Han bevarer sin Ligevægt, væsentligen
EE1, note kke fortænke Rinville i, at · han bevarer sit Incognito ligeoverfor Dervière;
AE, s. 473 existerende udtrykker det, at · han bevarer sit Liv deri, og ikke gantes med
EE1, s. 238 manglede nogle Smaating, og · han bevidnede mig sin Tilfredshed. Alt som
OTA, s. 202 dsatte, han er den Dømte, · han bevirker kun, at Omverdenen bliver aabenbar
JJ:253 vil han ikke forstaae, og dog vil · han bevise dens Rigtighed / Det er fatalt nok
NB24:35 r dog en Apologie for Χstd. · Han beviser Χstds Sandhed og Guddommelighed
Oi9, s. 387 emskue Præstens Trafik, at · han beviser Christendommens Sandhed og med
NB25:32 sen og Modgangen, nei, nei, · han beviser deraf sin Sags Rigtighed, at det
PS, s. 245 t dog i Grunden er til, enten · han beviser det eller ikke. / Dersom En af
NB19:66 at Gud er Kjerlighed, og at · han beviser En det, men at man dog saadan saa
PS, s. 248 set fremgaaer ved et Spring), · han beviser i Mangel heraf noget Andet, Noget,
SFV, s. 48 t jeg bliver udleet. Det er, · han beviser ikke Sandheden eller sin Sags Retfærdighed
Papir 270 elendigste af alle Msker, · han beviser tillige ved sit Liv, at han ogsaa
KG, s. 21 sige: den, som gjør dette, · han beviser ubetinget derved Kjerlighed. Det
JJ:173 nneske, holder et Foredrag, hvori · han beviser, at Elskoven og den sandselige
DS, s. 179 tterlig, nei han har Ret, naar · han beviser, at han har mange Forretninger,
SFV, s. 48 r man spørger ham, hvoraf · han beviser, han har Ret, og at det er Sandhed
IC, s. 58 ning af det Latterlige i sig; · han beviser, hvor rigtigt vor Tids Digtere
Papir 66 ndsaae, at netop i det Øieblik · han beviste sin Gudværen, slog han sig selv
SLV, s. 18 en eller Kathedret, hver Gang · han beviste Udødeligheden, føler ingen
Papir 69 dog med en vis Billighed, at · han beviste, at dette Symbolum var det oprindelige.
3T43, s. 89 lle.« Maaskee skulde · han bevæge deres Hjerter, maaskee skulde
Papir 1:1 ig Hilsen. Dernæst skulde · han bevæge L., til at udstede en ostensibel
IC, s. 173 gede Ingen – og dog jo: · han bevægede Alle, han oprørte dem nemlig
EE1, s. 193 gere end hans egne Anløb, · han bevægede hende ikke, om Englene bad
IC, s. 173 tte have bevæget Alle, men · han bevægede Ingen – og dog jo: han
3T43, s. 98 n gik frem eller tilbage, om · han bevægede sig eller han stod stille,
EE2, s. 293 ns Blik, det var ham som hvis · han bevægede sig, da vilde han med et eneste
2T44, s. 208 signelse for et Menneske, at · han bevægedes og rørtes; thi kun deri
AE, s. 507 hele sit Liv ind, saa gjør · han Bevægelsen i Kraft af det Absurde, og
NB2:173 d uden noget Punkt udenfor, · han bevæger det ved Hjælp af Ingenting;
NB2:173 a. Han gjør det Hele af, · han bevæger Himmel og Jord uden noget Punkt
CT, s. 300 kke, og jeg kan det ikke, thi · Han bevæger mig uimodstaaeligt, jeg vil
NB24:44 egns Tanke har en anden Retning. · Han bevæger sig i den Syllogisme, hvilken
IC, s. 59 det er dog vel let at see, at · han bevæger sig i en Cirkel, saa han beraaber
KG, s. 242 ar. Men den listige Bedrager, · han bevæger sig i Underfundighedens smidigste
EE1, s. 96 ellem Helten og det Theater, · han bevæger sig paa. Saaledes kan man ogsaa
TTL, s. 424 rlighed overvinder Alt. Og · han bevæger Ungdommen, ak ja, han næsten
NB30:44.b blandt de faae Frelste. Skulde · han bevæges til at avle Børn, saa maatte
AE, s. 154 han siger om Uvisheden, naar · han bevæget taler rystende om Dødens
DS, s. 165 af en anden Mening end Hesten, · han bibragte den Indtrykket af det Ubetingede.
EE2, s. 311 var saarlig og hvorledes, og · han bibragte sig selv det Saar, som det Enkelte
KG, s. 335 ige føle sin Overlegenhed, · han bibringer hende det Sande saaledes, at
BOA, s. 97 forenede Kræfter«; · han bidrager jo selv Sit dertil, ved at ønske,
NB:215.c.a , at han ikke har Mod dertil) · han bidrager sin Deel af Feighed til »
SFV, s. 88 staae, at han ikke har det), · han bidrager sin Deel af Feighed til »
KG, s. 304 han veed intet Forbigangent, · han bier blot paa det Tilkommende. Er Dandsen
Papir 340:2 ne Fortrøstning, hvis · han bier paa Dig, at Du tier af Kjerlighed,
3T44, s. 233 ham til det; lige gyldig, om · han bifalder den af sin ganske Sjel eller kold
LA, s. 56 ne to Tidsaldere; saaledes er · han bifrontisk: mild naar han skuer tilbage,
NB29:98 jeg han gjorde det. – Men · han bilder dog tilsidst sig selv ind, at han
AE, s. 270 han seer dog alligevel Intet, · han bilder sig det blot ind; og som Forfatter
IC ed hiin Herlige saae, hvo han var, · han bilder sig det egentlig kun ind, naar han
IC, s. 97 Dog nei, det er ikke sagt, at · han bilder sig det ind, men det kunde jo nok
NB6:55 les ikke caperet Pointen i Livet. · Han bilder sig ind at han fægter for Ligheden
NB15:98 , og vil copiere mig, fordi · han bilder sig ind, at Det, der staaer i Skrifterne,
TS, s. 91 ligen ikke, det er mere Noget · han bilder sig ind, eller Noget han for Penge
NB10:196 . Men hiin objektive Mand, · han bildte sig ind, at hans Dom var objektiv,
NB8:66 ste, ikke: hvo er da min Gud, thi · han bildte sig ind, at i Forhold til Gud havde
SLV, s. 214 et Menneskes Vel, jeg troer, · han billiger Intriguer, og hvad jeg har læst
NB13:33 aa Forhold som vore: da har · han billigt Krav paa, at man tænker lidt
DS, s. 167 nu har fundet noget Andet, som · han biløbigt søgte: en Hustrue, hvilket
NB5:75 unden ved det Samme, hvorved · han binder Andre. Og dog ønske Mskene det
NB14:97 rde have fremhævet det); · han binder Hænderne paa mig, thi jeg kan
Papir 457 er Noget. Saa sammenkalder · han Biskopperne for at forhandle med dem. Disse
IC, s. 145 hun troer ham. Maaskee kommer · han bittert til at fortryde, at han tillod
OTA, s. 336 r ham gavnlig, ja da flytter · han Bjerge. Og saaledes er der vel Den, som
OTA, s. 336 er ham gavnligt, da flytter · han Bjerget. Thi, ikke sandt: dette uhyre Bjerg
3T44, s. 237 re Forfængelighed? Har · han blandet Talen derom ind mellem det Øvrige,
AE, s. 277 ar existeret qva Menneske, at · han blandt Andet aldrig har handlet i eminent
Brev 269 it Program erklærer, at · han blandt Andet især vil virke for Negerslaveriets
JC, s. 37 gik forud for Begyndelsen. Da · han blandt Andet ogsaa af den Grund havde fæstet
NB26:49 fter Domfældelsen, siger · han blandt Andet til Dommerne: at han vel seer,
NB26:54 std« talte med M. sagde · han blandt Andet: at han saae nok, at det var
SD, s. 171 Han Selv«; i Byen er · han blandt Honoratiores; hans Optræden er
NB21:29 ed Forholdet til Χstus · han blev Χsten, men det var tillige ved
KG, s. 233 ise i Oldtiden, han blev hvad · han blev – ja, det var ikke noget Stort,
GU, s. 332 n følger efter. Tænk Dig · han blev 70 Aar gammel; men Bjerget staaer
OTA, s. 172 Straf han vil det Gode, saa · han blev aabenbar i sin Feighed for at undgaae
OTA, s. 172 Skyld han vil det Gode, saa · han blev aabenbar i sin Higen eller i sin Fortvivlelse;
SD, s. 156 sen blev saaledes rystet, at · han blev Aand ved at forstaae, at Alt er muligt,
OTA, s. 332 tet, forfulgt, forhaanet, ja · han blev af Syndere overgiven til Døden,
BOA, s. 116 kirken med det Bestaaende; at · han blev afskediget, Statskirkens fuldkomne
OTA, s. 427 ivenhed, ydmygt takkende, at · han blev agtet værdig til den forsmædelige
OTA, s. 427 aler med Gud, han takker, at · han blev agtet værdig til denne Lidelse.
G, s. 32 Rasen – saa tænker jeg · han blev aldeles stum. Det vilde maaskee gaae
BI, s. 180 m efter en Maalestok, hvorved · han blev aldeles ukjendelig, vilde ligge aldeles
JC, s. 19 saa lystigt som han vilde; thi · han blev aldrig afviist, Faderen aldrig forstyrret,
PF, s. 88 Skræddermesteren i Seng, og · han blev aldrig Menneske mere. Menneskene vilde
TSA, s. 61 ulgte ham saa Livet igjennem; · han blev aldrig yngre, og kom aldrig bort fra
NB11:141 – Saa levede han hen, · han blev aldrig yngre. Dette næsten vanvittige
NB18:72 sor gjøre hele Feldtoget med. · Han blev altsaa først Professor i, at Χstus
CT, s. 213 delighed saaledes afgjort, at · han blev angest og bange, han har aldrig troet
Papir 247 Felix nedlagde sit Embede, · han blev anklaget af Jøderne for Undertrykkelse,
OTA, s. 154 Tvende noget imellem, sæt · han blev anseet for i den Grad at ville det
NB22:142 Den Bemærkning om Petrus at · han blev bange for en Pige og fornegtede er
FF:126 t op i en saa barok Skikkelse, at · han blev bange. Under disse Lidelser udhvilede
TTL, s. 443 de Gud. Han var Mand, gammel, · han blev bedaget, saa døde han, men Erindringen
TTL, s. 442 n blev Mand, han blev gammel, · han blev bedaget: Gjerningen var og blev den
NB23:150 r Læge. Han døde. Da · han blev begraven, fulgte Moderen, ikke i Sørgedragt,
SLV, s. 451 , og selv om det var saa, at · han blev bekjendt i en Eftertid, der priste
SLV, s. 303 kom over ham i Døden. Thi · han blev beklaget, beklaget endog at han havde
EE2, s. 236 et Moment i Virkeligheden, da · han blev berørt af det Høiere. / Mystikerens
PH, s. 56 Exlæseren, hvad gjorde han? · Han blev beskæmmet, gik bort og omvendte
NB10:112 elser ikke rigtigt Msk, og · han blev bespottet, bespyttet o: s: v:, gik
NB3:72 sover han nok hen. / .... Altsaa · Han blev bespottet, bespyttet, korsfæstet
IC fte om Christi Lidelser, hvorledes · han blev bespottet, hudstrøgen, korsfæstet.
CT, s. 195 ykket for, at han forlod det. · Han blev blandt dem, han forlod: at disse hadede
OiA, s. 7 r at hente for 4 ß Eddike. · Han blev borte i henimod 3 Aar. Mod det tredie
NB17:76 g formilde ham saaledes, at · han blev brugbar. Men det Verdslige i ham har
3T43, s. 102 n hele Forfærdelse. Eller · han blev bøiet som et Rør, sygnede i
NB6:37 ldet. Han var Landsbypræst, · han blev Capellan, slet og ret ordinair Klædespræst
AE, s. 339 t Forunderlige skeete ham, at · han blev Christen ( hvis vi ville udtrykke
BOA, s. 161 e falde ganske af sig selv at · han blev Christen med – naar Christendommen
KG, s. 33 , atten Aarhundreder siden, at · han blev Christen, fordi det er atten Aarhundreder
KG, s. 33 , hvorledes han var, førend · han blev Christen, og altsaa vide, hvilken
AE, s. 339 des han selv existerede inden · han blev Christen, ved at sammenligne sit tidligere
KG, s. 33 dring er foregaaet med ham, at · han blev Christen. Saa der altsaa ikke behøves
Oi7, s. 296 g forstod, at Opgaven var: at · han blev Christen; han standsede ved sig selv,
EE2, s. 231 han ikke tidligere, førend · han blev concret i Verden, at han ikke, medens
FB, s. 125 r hans Situation tragisk nok. · Han blev da formodentlig henrettet eller sendt
FB, s. 131 Gud ikke vilde fordre Isaak. · Han blev da vel overrasket ved Udfaldet, men
JJ:214 istoriske Efterretning om ham, at · han blev dadlet, daß er gegen die Observants
HCD, s. 174 utaalmodige paa denne Digter, · han blev dem for nærgaaende. Dette skeete
NB31:72 var, at skjule det derunder, at · han blev den af Alle Ulykkeligste. / Og dog
NB14:139 dere med Verden, med Mskene, og · han blev den meest Forladte og Forhadte og
F, s. 514 ja det blev saa langt fra, at · han blev den ophøiede Velgjører, at han
AE, s. 542 nd alle Konger og Keisere, at · han blev den Ringeste. Men den Bestemmelse:
3T44, s. 271 ed i Folket. Nei, han var og · han blev den Røst, som raaber i Ørkenen.
KG, s. 269 nnisere Fluer, men sandeligen · han blev den Samme! / Og som den Strenge og
NB14:52 nne være os saaledes imod, at · han blev den Stærkere. Ordet svarer da til
DS, s. 217 ikke tilbage fra Verden, men · han blev der for at lide. Dette er noget Andet,
BI, s. 237 erom i hans Nærværelse. · Han blev deres Fortrolige, uden at de ret vidste,
Not11:33 det er ham ikke givet, · han blev derfor υστεϱουμενος
SD, s. 177 Factum hjalp ham kun lidet, · han blev derfor ikke af med Sønnen, hans
JC, s. 26 untrende Forspil, jo mere klar · han blev derover, jo mere begeistret vilde
Papir 375 da det er mange Aar siden, · han blev det – hvilket man slutter af
SLV, s. 98 blik var en Forfører, nei · han blev det i det andet. Naar der tales ud
YTS, s. 253 nneske. Han blev Menneske; og · Han blev det Menneske, der af Alle, Alle ubetinget
OTA, s. 377 r dog kun tales saaledes, at · han blev det Menneske, der har lidt meest:
SLV, s. 100 a en meget paalidelig Haand, · han blev det Morgenen efter Brylluppet. Om
IC, s. 88 teeg langt, langt ned, indtil · han blev det ringe Menneske, og nu staaer der
Papir 419 e Martyr, det vil sige, selv om · han blev det, vilde Verden protestere det,
NB7:90 ok, siden han blev mishandlet som · han blev det. / Men see det kommer der af,
NB26:68 d Gud, men kun saaledes, at · han blev Dig til Byrde, ieetvæk vil Du føle
EE2, s. 329 te have Uret mod ham, ak men · han blev Dig troløs, og hvor nødig Du
BOA, s. 201 forvirret Sindstilstand. Men · han blev dog ikke afskediget; nei han blev
AE, s. 339 os tage en hedensk Philosoph; · han blev dog vel ikke Christen da han var fjorten
TTL, s. 443 Anden. Han erindrede Gud, og · han blev duelig til sit Arbeide, han erindrede
AE, s. 334 ldre vel har sørget for at · han blev døbt, og dermed ladet den Sag være
AE, note gift, netop med Xantippe, af at · han blev dømt fra Livet netop med tre Stemmers
NB27:68 , og det bliver uforklarligt, at · han blev dømt fra Livet. / Sagen er ganske
NB2:157 var dog vel ikke selv Skyld i at · han blev dømt fra Livet. Her er det Dialektiske:
JJ:20 eraad, medens han er i Templet, og · han blev dømt som Tempelrøver. / I
NB5:112 n der leed i Verden saaledes, at · han blev eensom, ham skal det nok falde naturligt,
NB19:73 imidlertid Indtrykket af Luther, · han blev egl. opfattet som politisk Helt, og
NB22:80 og Fyrsterne til Hjælp ɔ: · han blev egl. Politiker, hvem det at seire
NB7:31 stus, som var Kjerlighed, · han blev elsket af Msk. / Overhovedet vil der
BOA, note ldre Tid skete det Samme, at · han blev en Afskyelighed, blev opoffret, men
SD, s. 168 mig et nyt Selv. Ja, hvad om · han blev en Anden – mon han saa vilde
SLV, s. 424 det sandselige Menneskes) og · han blev en Christen og talte af sin christelige
TTL, s. 401 ved Ungdommens Aarsskifte, da · han blev en Evighed gammel; ak, og om Mangen
SLV, s. 63 er ham, lad ham takke for, at · han blev en Græker, jeg misunder ham, men
LF, s. 17 Taushed er modsat det at tale, · han blev en Hørende. Han meente at det at
NB29:96 dre end han hidtil var, thi · han blev en lidenskabelig Nederdrægtig,
AE, s. 127 ie Forholdene derhen til, at · han blev en verdenshistorisk Skikkelse: ja
SD, s. 179 Anden den Tilstaaelse. Naar · han blev ene med sig selv, vilde han vel tilstaae,
Oi10, s. 414 ( hvoraf Følgen blev, at · han blev et Offer) lever der 100,000 Sandselige,
BI, s. 308 verdenshistorisk berettiget. · Han blev et Offer. Dette er nu vistnok en tragisk
SLV, s. 301 Tyrannen, hvilket vil sige, · han blev et Umenneske. Anledningen fortælles
IC, s. 136 en Grad blev det Alvor med at · han blev et virkeligt Menneske; men saaledes
NB30:71 m afgjortes i dette Liv, om · han blev evig salig. Altsaa Χstd. satte
CT, s. 133 e, maatte han være fattig. · Han blev fattig, ikke som hændte det Ham
CT, s. 133 en fri Beslutning, Hans Valg. · Han blev fattig, og blev det i enhver Forstand,
CT, s. 195 e bort fra det Altsammen, nei · han blev for at vidne om, at han havde forladt
EE1, s. 70 t tilbage for Menneskene. At · han blev forelsket, dermed er vel ogsaa nærmest
TS, s. 99 jenstanden, det var derved at · han blev forelsket; og denne Gjenstand den
LA, s. 19 ar fundet sig selv, førend · han blev Forfatter. Og hvad enten man nu kan
NB9:46 edt) gaae af fra Skolen, fordi · han blev forfulgt af Corsaren, og Drengene
NB2:82 t grønne Træ, Christus ( at · han blev forfulgt o: s: v:) hvorledes skal
NB2:119 at han selv var Skyld i at · han blev forfulgt og blev henrettet. Havde
Papir 428 dte sammen med Verden, at · han blev forfulgt, forhadt, tilsidst bespottet,
Not9:1 ør ham til den unheilige. · Han blev forført, saaledes synes han at
IC, s. 158 espil, at være hos Ham, da · Han blev forhaanet og forfulgt: da er en Saadans
CT, s. 272 Jeg vil betænke, hvorledes · Han blev forhaanet, og hvorledes Enhver tiljubledes
Papir 1:1 n, at han maatte bevirke, at · han blev forhørt af en Comission i Tydskland
OTA, s. 332 m vanskeligt at bære den, · han blev forladt, foragtet, forfulgt, forhaanet,
NB19:53 e, hvorledes det gik til at · han blev forloren; og han er ganske og alene
NB14:118 rnedrede sig selv – ikke: · han blev fornedret. O, uendelige Ophøiethed,
CT, s. 300 ver Den, som har et Hjerte! / · Han blev forraadt – men Han var Kjerlighed:
CT, s. 297 v født: den Nat, i hvilken · Han blev forraadt var dog end mørkere! Slægten
NB2:151 . Χ. » i den Nat der · han blev forraadt« da slutter endnu
EE:150 e Jesus Χstus i den Nat, der · han blev forraadt«, maatte Tanken om
CT, s. 298 Jesus Christus i den Nat der · Han blev forraadt«, slutter sig angestfuldt
CT, s. 300 em bad Han; og i den Nat, der · Han blev forraadt, benytter Han Leiligheden
CT, s. 265 rdene. Det var i den Nat, der · Han blev forraadt, eller rettere Han var allerede
CT, s. 297 sin Begyndelse i den Nat der · Han blev forraadt, er Afgjørelsen hos med
IC, s. 113 ngeste Lidelse i den Nat, der · han blev forraadt, i den Nat, da han blev haanet,
CT, s. 300 ar Kjerlighed: i den Nat, der · Han blev forraadt, indstiftede Han Kjerlighedens
CT, s. 296 en Herre Jesus i den Nat, der · han blev forraadt. / / I den Nat der Han blev
NB2:256 edags Tale No 1. / I den Nat der · han blev forraadt. Det er Midnat; Søvnen
CT, s. 298 Medskyldige. / I den Nat der · Han blev forraadt. Hvilken Forbrydelse har
CT, s. 296 or ham. – I den Nat der · Han blev forraadt. Saaledes var det nu, menneskelig
CT, s. 296 v forraadt. / / I den Nat der · Han blev forraadt. Thi lad det nu kun blive
OTA, s. 195 meligheden kjendelig paa, at · han blev forskudt og saaledes kun udrettede
YTS, s. 252 at det var af Medlidenhed, at · Han blev forsøgt i alle Ting i lige Maade:
NB7:14.a e Skrøbeligheder – thi · han blev forsøgt i Alt i lige Maade ( dette
JC, s. 47 gjøre en Flue Fortred, at · han blev forvandlet til en blodtørstig Blaubart,
EE1, s. 428 rgede Alpheus saa meget, at · han blev forvandlet til en Flod i Elis i Peloponnes.
BOA, s. 237 zda, at hvo der kom først, · han blev frelst. Evangeliet beretter jo netop,
TAF, s. 292 som da han troede, førend · han blev frelst. Og saaledes med det at elske
SD vlelse. Men den Fortvivlende, som · han blev fremstillet i det Foregaaende, var
AE, s. 152 en kun den Stundesløse, at · han blev færdig med Livet, før Livet
AE il ikke at glemme, at han, selv om · han blev færdig med Systemet, er et existerende
FB, s. 140 jælper det saare lidet, om · han blev født i den mest oplyste Tidsalder.
BA enneske med dyb Alvor kan sige, at · han blev født i Elendighed og hans Moder
AE, s. 279 ub specie æterni. Eller om · han blev født sub specie æterni, og siden
CT, s. 176 r ved Midnatstide vor Frelser · han blev født«: troer Du da, at
EE1, s. 214 eligst den, der døde idet · han blev født, allerlykkeligst den, der
NB14:105 og dog var det Nat, da · han blev født. / Det er et evigt Billede:
CT, s. 297 rk den Midnatstime, i hvilken · Han blev født: den Nat, i hvilken Han blev
Papir 1:1 r Folkevrimmel til Kl. 6, da · han blev ført frem og talte. / pag. 268.
SLV, s. 371 med en fransk Forfatter: om · han blev gal, fordi han var Pigen tro, eller
NB14:144 n » begribe«, at · han blev gal. / Nei, Sagen er: i Forhold til
JJ:161 e fik lidt Forkjølelse, men at · han blev gal. cfr. p. 215 og 216. / Den Trilogie
NB25:34 en, vaagen, i Drømme, og · han blev gammel før Tiden. / Saaledes gik
TTL, s. 442 dog ikke tomt; han blev Mand, · han blev gammel, han blev bedaget: Gjerningen
3T44, s. 281 tte forringes. – Eller · han blev ganske borte, fordi hans Sind var
EE2, s. 299 t Menneske i den Grad, før · han blev gift, at han turde betegne deres Forhold
AE, note hode), Nødvendigheden af, at · han blev gift, netop med Xantippe, af at han
Oi4, s. 208 at vredes paa et Menneske, om · han blev Gjenstand for hans Had og Forbittrelse
Papir 388 aatte han blive farlig, da · han blev Gjenstand for Medlidenhed ved Hjælp
FB, s. 132 hvad jeg kan bevise deraf, at · han blev glad ved at modtage Isaak, ret inderlig
TTL, s. 443 Arbeide, han erindrede Gud og · han blev glad ved sit Arbeide og glad ved Livet,
AE, s. 242 og Livsfarens Øieblik, da · han blev graahaaret. Den teleologiske Suspension
BOA, s. 190 Begivenhed Sted, ved hvilken · han blev greben af Troen, er noget ganske Andet
LA, s. 103 tyder det hans Afskeed, fordi · han blev Guddommen utro og vilde spille Auctoritet,
3T43, s. 94 kabningens Herre, derved, at · han blev Guds Tjener, og forklarede sig for
IC, s. 113 blev forraadt, i den Nat, da · han blev haanet, bespottet, bespyttet, hudflettet:
Papir 169 aske etc traadte saaledes op som · han blev hele Aftenen igjenem, ikke saa megen
CT, s. 220 ekymrede sig om sin Salighed, · han blev heller ikke sikker; men den Tro, der
SLV, s. 371 rdi han var Pigen tro, eller · han blev hende tro, fordi han var gal; thi
SD, s. 135 ede, at han døde eller at · han blev hende utro. Dette er ingen erklæret
SLV, s. 388 om paa den Maade af Dage, at · han blev henrettet. Comisk kan Poesien ikke
BOA, s. 137 nair, der blev kjendt paa, at · han blev henrettet: ja, det forstaaer sig,
Papir 346 t sig saa mesterligt derved, at · han blev hilset med Acclamation. Det synes
KG, s. 274 den Hjulpne, hvorledes, og at · han blev hjulpen, det Uegennyttige laae i,
NB18:12 jo jeg takker! Hvad gjorde han? · Han blev Hofprædikant, tog Gage derfor,
Not6:8 il at gaae i sig selv; det hjalp; · han blev hos ham i nogen Tid, blev behandlet
NB12:60.a lus det og det – hvorfor · han blev hudflettet. D. 25 Juli 1848 sagde
KG, s. 233 e eenfoldige Vise i Oldtiden, · han blev hvad han blev – ja, det var
BOA, s. 154 dekomme det Bestaaende? Nei, · han blev i det, og lod ligesom ingen Ting,
NB5:11 e springe 1 Qvarteer og 2 Tommer, · han blev i høi Grad beundret og priset:
NB24:108 Men Abraham, Troens Fader, · han blev i Troen, langt fra Grændsen, fra
NB8:29 ham været en reen Formildelse; · han blev i Verden – men dog vel ikke
TSA, s. 93 hvorledes det gik ham, hvad · han blev i Verden o. s. v. o. s. v. Men just
DS, s. 217 de med at blive nedtraadt. Og · han blev i Verden, han trak sig ikke tilbage
NB8:29 ke ud i Ørken eller i Kloster, · han blev i Verden: ergo – ja med Dette
NB29:36 t skjule sig, da Følgen af at · han blev iblandt Eder, maatte blive den, at
NB27:86 hristus lod det komme dertil, at · han blev ihjelslagen, ikke er ligefrem Forbilledligt
NB11:33 der i at det blev Enden, at · han blev ihjelslagen. Det at blive ihjelslagen
NB13:30 dog en Konge. Ja hvad Under, at · han blev ihjelslagen. Sligt er utaaleligt;
EE2, s. 288 aelse med Nymphen fra Skoven, · han blev ikke den Lykkelige, han maatte nøies
SLV, s. 60 d hende blev han kun General; · han blev ikke Digter ved den Pige, han fik,
SLV, s. 235 og han blev Tænker, men · han blev ikke en Beder; og han blev Prædiker,
SLV, s. 235 og han blev Prædiker, men · han blev ikke en Troende; og han kunde hjælpe
SLV, s. 301 i Periander blev forvandlet. · Han blev ikke et andet Menneske, men han blev
KG, s. 214 yndte at opbygge et Huus, men · han blev ikke færdig. Derimod kunne vi aldrig
SLV, s. 60 lgen ved en Pige; – men · han blev ikke Geni ved den Pige, han fik; thi
SLV, s. 60 ved hende blev han kun Fader; · han blev ikke Helgen ved den Pige, han fik,
SLV, s. 60 hende blev han kun Etatsraad; · han blev ikke Helt ved den Pige, han fik, thi
SLV, s. 235 . / Og Salomo blev viis, men · han blev ikke Helt; og han blev Tænker,
NB13:88 hvad jeg siger om mig selv: · han blev ikke Martyr, men han kan føde Martyrer.
FB, s. 210 e Heraklit havde en Discipel, · han blev ikke staaende herved, han gik videre
NB18:94 holde Udgangspunktet reent, · han blev ikke træt af at Folk maaskee bleve
SLV, s. 373 , som dog ikke lykkedes; thi · han blev indenfor det Æsthetiske. Den Collision,
LF, s. 17 e skeete ham; efterhaanden som · han blev inderligere og inderligere i Bønnen,
DBD, s. 133 han levede jo ud usvækket; · han blev jo begravet med fuld Musik; Monumentet
KG, s. 269 vde en Verden at tyrannisere, · han blev jo dog kjed deraf, og endte med at
CT, s. 296 det var jo ogsaa Rettergang, · Han blev jo greben » som man griber
EE1, s. 221 , han var ulykkelig. Og dog · han blev jo lykkelig, han blev jo, hvad han
NB28:102 min Broder – – · han blev jo ogsaa Professor efter Martensen.
EE1, s. 221 Og dog han blev jo lykkelig, · han blev jo, hvad han ønskede at blive,
BMS, s. 126 Musik – det blev naaet, · han blev jo, om jeg saa tør sige, begravet
TSA, s. 65 rlighed holde sammen med dem. · Han blev just korsfæstet, fordi Han var
BOA, s. 166 stels Samtidighed, forsaavidt · han blev kaldet ved en Aabenbaring, men er
PCS gt til enhver Tid paa Dagen, ja om · han blev kaldt op midt om Natten, evindeligt
EE1, s. 238 n aldrig ladet Noget trykke. · Han blev kjed af den Snak om, at jeg var færdig,
OTA, s. 132 vor han ikke var kjendt, hvor · han blev kjendt for sin retskafne Vandel. Alt
NB26:72 Msker i Forhold til Gud. Da · han blev Kjerlighed: da benyttede vi os deraf,
NB2:37 var Gud-Msket saa kan det at · han blev korsfæstet ikke betyde, at Jøderne
Oi9, s. 378 lint af det Kors, paa hvilket · han blev korsfæstet! / Og saaledes er det
IC, s. 219 er over Mesteren – thi · han blev korsfæstet, de bleve Mægtige
NB11:194.a ykke hændte med Strube, at · han blev lidt confus, fordi han havde grublet
NB14:102 il ham: H: H: er mig selv. · Han blev lidt slaaet derved; thi formodentlig
SLV, s. 342 te Gang saae hun lidende ud. · Han blev lidt vred og paastod, at han forstod
NB19:53 havde saa mange Børn at · han blev ligegyldig derved og selv ikke vidste,
3T44, s. 266 ulde kunne forstyrre Dig, at · han blev ligesaa salig som Du, og Himlens uendelige
3T44, s. 267 ulde kunne forstyrre Dig, at · han blev ligesaa salig som Du. O, »
TTL, s. 443 Livet, han erindrede Gud, og · han blev lykkelig i sit beskedne Hjem med sine
SD, s. 220 taaet paa en anden Maade: og · han blev maaskee aldrig mere sig selv, siger
4T44, s. 315 Og Den, der gik til sin Ven, · han blev maaskee stundom ikke forstaaet, maaskee
SLV, s. 63 , men naar han takker for, at · han blev Mand ikke Qvinde, da stemmer jeg i
TTL, s. 442 , eensformigt, dog ikke tomt; · han blev Mand, han blev gammel, han blev bedaget:
NB33:45 e Χstne – antaget, at · han blev Martyr i Retning af Hedningerne, faldt
EE1, s. 221 vad han ønskede at blive, · han blev Martyr, om hans Martyrium end ikke
NB25:34 ertid forandredes hans Liv, · han blev meget forsøgt, og i underlig Collision,
NB2:211 Hedningen blev angest, naar · han blev meget lykkelig, han havde en vis Mistro
YTS, s. 253 – og Gud blev Menneske. · Han blev Menneske; og Han blev det Menneske,
CT, s. 193 angskreds har havt deres Liv, · han blev mere fremmed for dem end Den er, der
AE, s. 51 værende Forfatter, selv om · han blev mere og mere overbeviist om den dialektiske
2T43, s. 22 ede mig, da gik jeg til Gud, · han blev min Læremester, og dette er min
NB7:90 og ydmyg og sagtmodig nok, siden · han blev mishandlet som han blev det. / Men
JC, s. 35 det Hele kun Narrestreger. / · Han blev mismodig; men idet han saaledes hensank
NB23:4 e at gjøre nogen Gavn; og · han blev Missionair. / Man kan ikke lade være
2T44, s. 187 an oplevede det Rystende, at · han blev modnet i Alvor. / Medens derfor al
JJ:73 dt en Polemik imod Tilværelsen. · Han blev Msk. saaledes som alle Andre, men
NB8:21 e Stykke af det Kors, til hvilket · han blev naglet. Og dersom det havde været
NB31:70 irøstet lyder over ham, at · han blev narret, ja saa han selv – sidste
4T43, s. 140 i Verden, hvad han end blev, · han blev neppe, hvad Apostelen dernæst formaner
CT, s. 271 end trofast til Døden, men · Han blev netop tro i Døden – Hans
Brev 266 tandse Toget, tværtimod · han blev netop ved Hjælp af Bremsen, som
NB17:71 mte med min Maalestok. / · Han blev noget vred eller rettere opfarende.
AE, note t for ethvert Menneske, selv om · han blev nok saa gammel, i Forhold til Udvorteshedens
NB22:102 rud. Det holdt han – · han blev nu Bedrager. / Om ham fortæller
SLV, s. 314 er hende langt nærmere. / · Han blev nu paa en Maade min Ven. Det følger
NB20:68 ller volde ham andet Tab – · han blev nu, anonymt, et Sandheds-Vidne. /
CT, s. 42 n om sin jordiske Rigdom, hvad · han blev og bliver ved at blive vidende om
IC, s. 194 saa bestod han sin Prøve, · han blev og forblev at være Christen, dragen
OTA, s. 332 dere overgiven til Døden, · han blev og han bliver af Syndere anseet som
Papir 1:1 d Reuchlins Exempel. – · Han blev ogsaa angrebet i et latinsk Skrift,
Papir 469 ighed, ja han var Virtuos. · Han blev ogsaa saa arrig paa mig, som jeg dog
DS, s. 226 un een Straf: Dødsstraf. / · Han blev ogsaa som Gudsbespotter dømt fra
4T43, s. 153 n, der skulde skjule sig, at · han blev opdagen; Skjendselen fra den, der
JC, s. 49 , da fandt han en anden, idet · han blev opmærksom paa, at der i Philosophiens
Papir 329 lium om Enkens Søn i Nain. / · Han blev opreist, Christus sagde: stat op.
TS, s. 79 e og lære, indtil den Dag, · han blev optagen, efterat han havde givet Apostlerne,
BB:26 blev tr. i V.« følger: · han blev optaget i Hæder. Denne Tilværelse
NB23:196 p. 270 ø. / Anselm / Den Dag · han blev ordineret til Erkebiskop af Canterbury,
Brev 266 igtigt som Snedkersvenden, · han blev overkjørt. Der var skudt paa Borgere
SLV, s. 420 orfærdethed, og hvorledes · han blev overnaturlig, ikke som den Religieuse
NB13:6 v han paa Korset, ell. just fordi · han blev paa Korset derved beviste han, at
CT, s. 195 eest afgjørende Maade; thi · han blev paa Stedet, omgiven af alt Det, han
AE, s. 299 k Hegel rigtignok videre, thi · han blev phantastisk, og overvandt Idealismens
NB19:5 ke Vei, blive Præst ell. Prof. · Han blev Professor – at han er Χsten
NB30:30 rofessor. Det er nu 20 Aar siden · han blev Professor og gift. Hans Kone er endnu
AE, s. 548 givenhed, en Tilskikkelse, at · han blev Protektor af England, ingen Handling
SLV, s. 235 n han blev ikke en Beder; og · han blev Prædiker, men han blev ikke en
3T43, s. 103 gentlig kalde Modgang, hvori · han blev prøvet; Menneskene forlode ham
JJ:3 g efter og dermed begyndte Stykket; · han blev raadvild over sig selv, om det var
NB22:146 d skrev jeg til Schlegel. · Han blev rasende og vilde paa ingen Maade »
NB14:39 rt Frækhed«, hvorover · han blev rasende opbragt eller var det, da
OTA, s. 368 for siger Skriften: » · Han blev regnet mellem Overtrædere«
NB:7 gtigt ironisk Blad, af hvilket · han blev roest; nei holdt, – han blev
BI, s. 348 han Romantikerne tilhjelp, og · han blev Romantikens og den romantiske Ironis
NB20:68 tte sit Navn under – · han blev saa anonym. Redakteuren og Forfatteren
Papir 469 at Biskop M. kunde blive. · Han blev saa arrig – nu, ligefrem at
JJ:54 stolt af at være en Alcibiades, · han blev saa beskjæmmet og ydmyget ved Gudernes
NB24:157 me til at tjene to Herrer. · Han blev saa forfulgt ( af Dem, der vilde tjene
NB25:49 i endelig Forstand, en Sag) · han blev saa glad ved at jeg vil tjene hans
Papir 407 men det er saa vist ikke derfor · han blev saa høit anseet og beundret af
NB8:79 an kunde det da gaae til, at · han blev saaledes mishandlet og priisgivet
BI, s. 87 saa forundrer det os mere, at · han blev saalænge i Socrates' Selskab, end
NB30:28 dholde at leve i den Tro at · han blev salig og de Andre foer til Helvede,
SLV, s. 63 a Plato takke Guderne for, at · han blev samtidig med Socrates, jeg misunder
IC, s. 136 ybeste Forstand Alvor med, at · han blev sandt Menneske, hvorfor han jo ogsaa
3T43, s. 93 an Viden forvisse sig om, at · han blev sat høit i Verden og ham meget
OTA, s. 221 ngen ikke fængsle ham, og · han blev sat i frit Fangenskab. Naar et Menneske
3T43, s. 96 laring, dette Vidnesbyrd. Om · han blev sat op paa Bjergets Spidse for at
NB10:20 ans Liv aldrig. / Prøven · han blev sat paa, blev strengt holdt. Den Dag,
TS, s. 79 e, med mange Beviisninger, da · han blev seet af dem i fyrretyve Dage, og talede
3T44, s. 279 de var ham fuldkommen, at · han blev seet i al sin Ringhed ved Siden af
IC, s. 190 saa bestod han sin Prøve. · Han blev selv det Fuldkommenhedens Billede,
CT, s. 80 Evige, blev et Selv; men idet · han blev Selv, blev den næste Dag til for
Brev 54 t der fortælles om U., at · han blev sendt i Byen af hans Madmoder for
OiA, s. 7 ller om Till Ugelspegel, at · han blev sendt i Byen af sin Madmoder for at
EE1, s. 358 tede ham bagover. Skjøndt · han blev siddende, troer jeg dog han havde
AE, s. 281 død for at kunne tænke. · Han blev sig bevidst, at han var en Tænkende,
SLV, s. 263 er en Anelse op i hans Sjel, · han blev sig selv fremmed, eller han var sig
SFV, s. 76 om overstandne Lidelser, at · han blev sig selv og sin første Kjerlighed
JJ:432 alelsen er netop Udtrykket for at · han blev sig selv saa objektiv, at han tør
3T44, s. 277 lyve disse Tanker ind i ham! · Han blev sig selv tro; hvad han havde forkyndt
PS, s. 294 vem han havde været før · han blev sig selv. Dersom hiint Faktum er blevet
FB, s. 207 Og dog hvad opnaaede han? At · han blev sin Kjærlighed tro. Men den, der
4T43, s. 139 ingens Førstegrøde, at · han blev skabt sidst. Der er da en ny Begyndelse,
Not11:39 nysos yngst i Mythologien; · han blev skjult efter sin Fødsel i Zeus.
Not15:13 , der selv commanderede da · han blev skudt, saaledes har jeg altid selv
EE1, s. 145 han følte, at kun jo mere · han blev skyldig, desto mere var der Udsigt
BA, s. 342 var han ikke uskyldig, før · han blev skyldig, saa blev han aldrig skyldig.
SLV, s. 436 en han kunde ikke glemme, at · han blev Skyldner til en saadan Høimodighed,
NB29:96 tormer frem – selv om · han blev slaaet ihjel ( skjøndt en ved Klogskab
SLV, s. 441 inger og ikke mærkede, at · han blev slaaet ihjel, saaledes, tænker
IC, s. 180 ikke slog, end ikke igjen, da · han blev slagen. Nei, han ønskede nu kun
SLV, s. 217 t kunde smitte en Anden, saa · han blev spedalsk i det Synlige. Da jublede
CT, s. 219 naaede til Knæerne, som da · han blev spurgt, hvorfor han var saa bedrøvet,
KG, s. 169 ret mere tilgiveligt), nei · han blev staaende som – Tilskuer, hvad
EE2, s. 280 Feilen var imidlertid den, at · han blev staaende ved den selviske Bestemmelse
FB, s. 210 vilde harmes, naar man sagde, · han blev staaende ved Kjærligheden; thi,
OTA, s. 323 lev en Efterfølger, fordi · han blev staaende, » vendte sig om og
IC, s. 179 e Barnet fast besluttet, naar · han blev stor, at ville hugge alle disse ugudelige
2T43, s. 32 ikke greb saa inderligt, at · han blev stum, han tillyver sig blot denne
BOA, s. 201 blev dog ikke afskediget; nei · han blev suspenderet, som naturligt var, for
SLV, s. 264 give ham Part i Handelen, da · han blev syg og syg indtil Døden. I det
SLV, s. 235 ystig, men ikke angrende; og · han blev sønderknuset, men ikke opreist,
Not11:39 Thracien, endelig Orpheus. · Han blev sønderrevet af Mænader. Orpheus
LF, s. 17 tilsidst blev han ganske taus. · Han blev taus, ja hvad der om muligt endnu
PS, s. 294 ig selv som værende før · han blev til ( Bevidsthedens Evighed og Continuitet
IC, s. 30 il at lide ilde i Verden, saa · han blev til Intet, eller saa det gik til Agters
CT, s. 52 e, men saa blev han Christen. · Han blev til Noget i Verden. Og han kan bestandigt
BOA, s. 138 men det Forfærdelige, om · han blev til Skade for et andet Menneske, om
AE, note ighed, Nødvendigheden af, at · han blev til, og hans Moder var en Gjordemoder,
CT, s. 312 tænker kun paa, hvorledes · han blev tilmode, om Ordet overraskede ham
BI e da snarere burde andrage paa, at · han blev tilretteviist og irettesat, –
BB:26 2) at ovenpaa disse Ord, » · han blev tr. i V.« følger: han blev
CT, s. 226 en Afgjørelse, ved hvilken · han blev troende, for ham drager sig tilbage
CT, s. 225 han som Olding spurgtes, naar · han blev troende, svare » ja, det er
BB:26 g Andre om Rigtighed af disse Ord: · han blev troet i Verden – har Du denne
BB:26 1) men disse Ord » · han blev troet i Verden« er det ogsaa
BB:26 bidrage Sit til, at Du kunde sige: · han blev troet i Verden. – / Er det ikke
BB:26 en ikke forstod Du dog kunde sige: · han blev troet i Verden; og har Du ikke det,
SLV, s. 301 ikke et andet Menneske, men · han blev Tvende, der ikke kunde rummes i eet
SFV, s. 32 es, maaskee gjør dette, at · han blev tvunget til at dømme, ham forbittret,
SLV, s. 301 ne vise Ord til Skamme. / Da · han blev Tyran udmærkede han sig ved Mildhed,
SLV, s. 235 , men han blev ikke Helt; og · han blev Tænker, men han blev ikke en Beder;
AA:55 i Paradiis, da heed det: beed; da · han blev uddrevet, da heed det: arbeid; da
3T44, s. 276 in Vantro selv forskyldt, at · han blev udelukket; men hans Gjerning var kun
NB5:11 er kunde springe en Alen høit, · han blev udleet, anseet for gal og sær.
NB23:79 kommet i Besiddelse af dem, · han blev udskjeldt som Tyv o: s: v: af Anklageren.
NB:7 blev roest; nei holdt, – · han blev udskjeldt, og han forlangte det selv.
NB26:48 us skjeldte ikke igjen, der · han blev udskjeldt. Nu prædiker han da om,
Not6:8 der opdrog ham meget strængt; · han blev udsvævende; Faderen slog tilsidst
FB, s. 125 er sendt i Daarekisten, kort, · han blev ulykkelig i Forhold til den saakaldte
SD, s. 192 han Religieusitetens Digter. · Han blev ulykkelig i Religieusitet, han forstaaer
G, s. 14 stærkt som dette Optrin. At · han blev ulykkelig, det var klart nok, at Pigen
EE1, s. 219 s han havde havt det, medens · han blev ulykkelig, fordi han ikke havde det.
NB12:34 forstaaes saaledes, just det at · han blev usynlig for dem er Følgen af at
NB7:62 ine aabnede, og de kjendte Ham og · Han blev usynlig for dem. / Saaledes er Forholdet
NB12:34 ine aabnede og de kjendte ham og · han blev usynlig for dem. Dette kan forstaaes
TS, s. 57 t en Bekjendt kom ind til ham. · Han blev utaalmodig, » men«,
EE1, s. 192 ham, selv hendes Ære, og · han blev utro. Nu kjender hun kun een Lidenskab,
NB26:7 mmes det Forfærdelige, at · han blev ved at skrue Prisen op paa det at
JC, s. 53 erindrede, hvor opmærksom · han blev ved denne Tales Begyndelse, hvor nedslagen
BOA, s. 295 et komme til at ligge i hvad · han blev ved Katastrophen eller i den hans
SLV, s. 313 inger under fingerede Navne. · Han blev ved med sine Historier og de fingerede
NB9:9 nogen Plads, men saaledes er det: · han blev ved Protection af Publikum stablet
SLV, s. 235 ikke hjælpe sig selv; og · han blev vellystig, men ikke angrende; og han
IC, s. 189 hiin rige Yngling, ikke fordi · han blev verdslig klog og svingede af, men
NB26:25 de medens Verden frydede sig, · han blev virkelig korsfæstet – men
NB28:57 som han vil, saa er det som · han blev vred. / Dette kan intet Msk. fastholde,
NB24:54 ved at skrive til Schlegel. · Han blev yderst fornærmet o: s: v:. Alt
TTL, s. 466 k hen, han saae sig bedragen, · han blev ældre i Aar ikke i Sind, han greb
TSA, s. 61 ndret. / Men efterhaanden som · han blev ældre, fik dette Billede end mere
FB, s. 105 en Søn mod Forventning. Da · han blev ældre, læste han den samme Fortælling
SFV, s. 30 vede sin forringende Magt, · han blev ældre, og saa tyede han til det
3T44, s. 245 Gud altid blev den Samme. At · han blev ældre, var jo ikke at dadle, tvertimod
OTA, s. 133 il Inderlighed mærkede, at · han blev Ældre. Man skal kunne tælle
FB, s. 105 omme Eenfoldighed. Jo ældre · han blev, desto oftere vendte hans Tanke sig
NB21:79 teligt conseqvent, jo fornemmere · han blev, desto stærkere udtrykke og marquere
IC, s. 171 tedfaderens Sind forandredes, · han blev, i Henseende til menneskelig Omsorg
CT, s. 37 vordan han var, men om hvordan · han blev, ikke om Begyndelsen, men om Enden.
CT, s. 37 hvad et Menneske var, men hvad · han blev, ikke om, hvordan han var, men om
JC, s. 21 ing over det Hele. Jo ældre · han blev, jo mere Faderen indlod sig med ham,
BOA, s. 203 rret Sindstilstand, derfor er · han bleven afskediget. Det var derfor baade
SLV, s. 96 og paa den anden Side er · han bleven aldeles aandelig, kan han det heller
OTA, s. 124 te var forbi og forbigangent, · han bleven en Fraværende. O sørgelige
SLV, s. 141 selv som en Slyngel, saa var · han bleven erklæret for en Forfører,
SLV, s. 263 d sig, og i Exaltationen var · han bleven et ganske andet Menneske –
OTA, s. 143 d – i Smudsighed, da er · han bleven fattig: naar den Elskende giver
BI, s. 302 antialitetens Virkelighed var · han bleven fremmed for. Det er den ene Side
AE, s. 169 ende om Naade – saa var · han bleven frifunden: saaledes er det denne
AE, note a jubler det Comiske, thi nu er · han bleven frygtelig dum. Sæt han fik Pigen,
NB2:17 st begynde strax, thi nu var · han bleven gjort troskyldig for det første
TSA, s. 75 ven offret for Sandheden. Er · han bleven offret, saa har han ogsaa ( just
Oi9, s. 385 i Aarenes Løb er · han bleven saa vant til at høre det, at
CT, s. 51 enhed at holde sig til Gud er · han bleven sig selv. Han er som Den, der har
EE1, s. 31 r vovet det i vor Tid, da var · han bleven udleet. / Hvor besynderlig veemodigt
KG, s. 88 g ikke indbudt Vennen, da var · han bleven vred; men nu blev han ikke vred
4T43, s. 133 t om for ham. – Da var · han bleven ældre, Alt forandret, rystet
NB29:95 et efter – lumpent er · han blevet behandlet, hvilket ikke har knækket
NB25:12.d es i Døden. / i 1800 Aar er · han blevet berømmet og priset; men det bryder
NB10:199 ive Martyr – saa var · han blevet Discipel. Forskjellen mell. ham
CT, s. 72 gjøre som Gud vil, saa er · han blevet en Christen. / / Den Christne har
NB26:99 Fordrede«: saa var · han blevet forfulgt. At Forsagelsen skulde
Papir 588 ære Χsten: saa var · han blevet forfulgt. Man kan undgaae Lidelsen
NB7:17 gaaet op i Herrens Huus, var · han blevet hjemme, havde han havt een Skyld
IC, s. 190 i en ganske anden Forstand er · han blevet hjulpet, thi han er blevet stærkere.
NB14:147 aes Fortællingen. / Var · han blevet i Faderens Nærhed, havde han
NB31:36 inagtigt Noget – thi nu er · han blevet klog, nu har han faaet Forstand
Papir 340:14 reent var fordampet og · han blevet metaphysisk forflygtiget. Men det
IC, s. 219 et ikke behøvedes, saa var · han blevet noget Stort i Verden, som i den
NB16:27 laire Foredrag – og saa er · han blevet sin første Kjerlighed tro cfr
IC, s. 233 hver Enkelt i Slægten, var · han blevet som en General-Undskyldning og Udflugt
NB22:118 der mere Sandhed i ham, nu var · han blevet usikker. / Afstand. / St. Johannes
NB6:78 e Forudsætninger, saa var · han blevet veemodig, ikke saaret, ikke stødt,
SFV, s. 33 mod ham; men opmærksom er · han blevet, han kommer til at dømme. Muligt
NB14:90 tok redeligt mod ham. / Var · han blevet, om man saa vil, Discipel, Tilhænger
LF, s. 37 ænder Fristelsens Snare, er · han blind i Forhold til Den, som ved ubetinget
3T43, s. 69 ns Sjæl, først da blev · han blind, og alt eftersom Kjerligheden seirede
KG, s. 75 saligste Forstand blind, saa · han blindt elsker ethvert Menneske, ligesom
Papir 370 nge igjennem som skulde · han blive afsindig; og paa den anden Side Samtiden
NB:170 e han ikke kan blive ( ellers kan · han blive Alt) er netop at blive fornuftig.
EE:71.c ar Ridderen forlangte det, kunde · han blive begravet som Geistlig / d. 17 Mai
NB33:13 som en Politie-Agent har, vilde · han blive benauet – den gamle Politie-Agent
G, s. 33 rt Konst-Maleri. Derimod kan · han blive bevæget ved at see et Nürenberger-Stykke,
Not9:1 an Intet om Gud, ved Gud kan · han blive deelagtig deri – I Msk er Fornuften
SLV, s. 420 sthetisk Helt, saa maatte · han blive det i det Dæmoniske ( hen til
BA, s. 401 t han er skyldig, og dog skal · han blive det ved Skjebnen, altsaa ved alt
LA, s. 14 e Dom og et knappere Maal vil · han blive dømt. Inderlighed til at ville
EE1, s. 219 er sammen med ham, saa vilde · han blive erklæret for afsindig. Dette er
Papir 590 rstand hidser dem, saa vil · han blive erklæret for gal, og kan de ikke
JC, s. 47 var meget hurtig, saa maatte · han blive et Offer for sin Lærdom. / En
BI, s. 298 dt som han er det Sidste, maa · han blive et Offer, forsaavidt som han er det
KG, s. 356 saadan, da og først da kan · han blive et Redskab; han vil fra det Øieblik
Papir 388 e blev ved Corsaren maatte · han blive farlig, da han blev Gjenstand for
NB15:74 / hidser ham ikke, thi saa kunde · han blive farlig. / Stadier paa Livets Vei.
NB18:69 han gjør det, desto mere vil · han blive forladt af Mskene, desto mere ville
SD, s. 159 denne Modsigelse, saa vilde · han blive fornærmet. Thi at være i en
AE, s. 76 athos: hvad saa? Ja saa vilde · han blive forstaaet, og der vilde snart melde
FB, note thi det er jo hans Pligt. Vil · han blive i Pligten og i sit Ønske, da bliver
NB7:59 tænke paa ham, som maatte · han blive leed og kjed af at høre paa Ens
BOA, note vil holde dette fast; saa maa · han blive offret, enten han vil eller ikke;
4T43, s. 141 ar, eller til overilet Tale, · han blive ogsaa langsom til Vrede, han skal
OTA, s. 343 ke under Lænken, da vilde · han blive opmærksom, hans Deeltagelse vilde
AE, s. 455 ager opdager en Ironiker, vil · han blive opmærksom, thi det er muligt,
SFV, s. 33 melser: hvad saa? Ja, saa maa · han blive opmærksom. Dog hvad deraf videre
EE1, s. 127 orello faaer Replik, saa maa · han blive os gjennemsigtig. Ogsaa i Leporellos
NB18:72 re blevet tydeligt, at skulde · han blive Professor i Noget, maa det være
AE, s. 452 e en Modsigelse, og denne maa · han blive sig bevidst. Modsigelsen ligger ikke
BOA, s. 206 rdeles Grunde. Subjektivt maa · han blive sig en Ungdoms Kraft bevidst, der
EE1, s. 127 men for at blive det maatte · han blive sig klar over sit Forhold til denne,
EE1, s. 217 tet, saa er det ligesaa. Kan · han blive sig selv nærværende i den forbigangne
BOA, note er ikke; vil han ikke, saa maa · han blive sit Kald utro. Saaledes maa det skee
Not11:38 de materielle Guder; kunde · han blive synlig, maatte Alt forsvinde. Hans
BA, s. 360 n ved et Høidetryk. Skulde · han blive tvivlsom, da er han saa orienteret
F, s. 491 der ind i vort Selskab, da skal · han blive uendelig vigtig, ja er det ikke vidunderligt,
BA, s. 401 grebet Skjebne, og dette skal · han blive ved Skjebnen. / Denne Modsigelse
KG, s. 235 dømme: hvor langsom vilde · han blive! Hvor begjerligt kan han opfange
Papir 1:1 atin, som sagde, at nu kunde · han blive, da der var Haab om, at Sagen kunde
NB25:81 Hadet, forbandet vil · han blive, Egoist vil der raabes paa først
LP, s. 52 En sjelden Kunstner maatte · han blive, eller et sølle Skrog, en Spurv
LP, s. 54 sølle Skrog« maatte · han blive, fordi han var det. Udtrykket selv
SFV, s. 33 e forud; men opmærksom maa · han blive. Muligt at han virkelig kommer til
NB11:77 er han det Store – og · han bliver Χsten. Men naar man ikke er
KKS, s. 102 n saadan Oberhofprædikant. · Han bliver – ja, i Sandhed bliver han
SLV, s. 143 bliver ikke en Ægtemand, · han bliver – Kjender. / Hvorvidt enhver
Papir 500 / Saa faaer han et Embede. · Han bliver – objektivt – Embedsmand,
EE1, s. 133 – saa er han borte, og · han bliver ( for sig selv nemlig) ligesaa beleiligt
NB18:104 det fordredes af mig – og · han bliver 70 Aar i en Verden han selv erklærer
FB, s. 188 han frelses forsaavidt · han bliver aabenbar. Han ægter da Agnete.
AA:18 Anfægtelser), inden · han bliver acclimatiseret. See vi først
IC, s. 100 jender et saadant Bestaaende, · han bliver af det betragtet som En, der gjør
OTA, s. 332 en til Døden, han blev og · han bliver af Syndere anseet som Fjende –
DS, s. 233 og saa kan han see, hvor · han bliver af. Men den brave, retsindige, gudfrygtige
AE, s. 224 hænde en Udenadvidende, at · han bliver aldeles » uden Gud i Verden«,
4T44, s. 379 t Den, der kjøber af Gud, · han bliver aldrig bedraget derved, at det Kjøbte
2T44, s. 200 r at tragte efter det Evige, · han bliver aldrig mættet saaledes, at han
NB:92 ieuse der egl. har sat Hjerte · han bliver aldrig populair, ikke fordi han
TTL, s. 409 da skeer dette jo derved, at · han bliver alene, han, netop han, alene med
AE, s. 197 ere alle Mennesker Christne, · han bliver alligevel en Daare – i de
NB21:29 dne til alle hans Mirakler: · han bliver alligevel i al Evighed ikke Χsten.
NB10:119 elten er dens lykkelige Elsker; · han bliver altsaa veltalende, fordi Savnet
JJ:292 til at controlere sin Alvor med, · han bliver alvorlig ligesom Jeronimus hos Holberg.
TSA, s. 98 m ham, naar det er galt, saa · han bliver anerkjendt og beundret for at være,
BOA, s. 214 om ham, naar det er galt, saa · han bliver anerkjendt og beundret for at være
NB7:75 l. skal hjælpe et Msk, at · han bliver angest og bange og flyer fra det
NB5:56 t og glemt. / Columbus avancerer, · han bliver anseet for gal – og lever
NB9:30 lad af uden Guds Villie: pas paa, · han bliver anseet for gal. / Men Sagen er Mskene
BI, s. 255 n seer ham i hans Færd, at · han bliver anskuelig for den, der har Øine
KG, s. 240 er i en vis Forstand veed, at · han bliver bedragen, mod at blive bedragen,
OTA, s. 371 kan og vil blive bedre, naar · han bliver bedre, mere arbeidende, mere bedende,
JJ:111 . Det guddommelige Paradox er, at · han bliver bemærket, om ikke paa anden Maade
EE2, s. 304 give Virkeligheden Betydning, · han bliver bestandig skjult, fordi hvor tidt
2T44, s. 211 Den, der bedrager sig selv, · han bliver bestandigen bedragen, om han end
IC, s. 56 der saaledes er til Tjeneste; · han bliver betragtet som fortabt Person, et
SLV, s. 99 eller mindre et Tiggerbrev, · han bliver bleg om Næsen, han vil betænke,
LF, s. 37 aar han seer paa Eenfoldighed, · han bliver blind eller slagen med Blindhed.
FB, s. 118 deren! Den, der seer derpaa, · han bliver blind. – Og dog sjelden nok
BOA, s. 285 adan som Alle ere Christne); · han bliver christelig Præst,: og nu først
AE, s. 333 bt som Barn, gjelder det, at · han bliver Christen ved Daaben, fordi han i
CT, s. 38 r han som Christen, og jo mere · han bliver Christen, desto mere er han, der
NB14:68 lp af Middelmaadigheden saa: at · han bliver classisk – jeg kunstlet. Tak!
AE, s. 49 r netop det Gode hos ham, men · han bliver comisk, fordi Objektiviteten er
SLV, s. 52 iver enten ikke jaloux, eller · han bliver comisk, naar han bliver det, og
SLV, s. 46 gtelse som et heelt Menneske, · han bliver comisk, naar han pludselig begynder
NB9:38 ræsten kalder en Dreng den Dag · han bliver confirmeret: en ung Χsten.
NB16:47 iser sig, at det er hans Tjener. · Han bliver confronteret med denne, der er yderst
4T43, s. 137 , at et Menneske, forsaavidt · han bliver deelagtig deri, bliver det ved Gud.
NB7:103 o forunderlige Omvendthed, · han bliver den Eneste, han, som netop maatte
NB35:24 etyder det, christeligt, at · han bliver den Fornedrede o: s: v: o: s: v:
EE2, s. 215 til det Punkt, udfra hvilket · han bliver den han bliver. / Naar et Individ
KG, s. 300 orhold til Menneskene bliver. · Han bliver den Kjerlige ved at blive i Kjerligheden,
NB8:108 vorledes gaaer nu det til med at · han bliver den store Philosoph Forf. af de
Brev 45 r allerede paa Adskillelsen. · Han bliver der formodenlig, men jeg maa engang
OTA, s. 269 ted, ham er anviist; og naar · han bliver der, da er det sandfærdigt saa,
SLV, s. 379 Advocat foragter disse Veie; · han bliver derfor Gjenstand for Skumleriets
FB, s. 163 ager Paradoxet paa sig, eller · han bliver det aldrig. Compagniskab i disse
EE2, s. 244 r anviist den Vei, ad hvilken · han bliver det almene Menneske. Den, der lever
FB, s. 163 r paa fremmed An- og Tilsvar, · han bliver det dog ikke; thi kun den Enkelte
NB30:49 er ikke oprindelig Egoist, · han bliver det først og ret til gavns, naar
BOA, s. 104 lde en Præmisse-Forfatter, · han bliver det kun, naar han ved ikke at forstaae
NB22:106 kke bliver redelig – · han bliver det neppe. / / / til det daglige
AE, s. 161 t til for at blive det, eller · han bliver det saadan uden videre, eller om
NB27:23 er han alligevel min Fader, · han bliver det ved Aanden i Midleren. / /
EE2, s. 173 det Ethiske er det, hvorved · han bliver det, han bliver. Den, der lever
SLV, s. 52 eller han bliver comisk, naar · han bliver det, og allermest, naar han kommer
NB31:74 es som det sande Overordentlige, · han bliver det. / Og gaaer det saaledes til.
AE, s. 537 t i Tidens Fylde – hvis · han bliver det. En streng christelig Opdragelse
EE1, s. 201 om, er, i hvilken Betydning · han bliver det. Faust er en Dæmon ligesom
SLV, s. 391 jeg slet ikke bruge ham, men · han bliver dialektisk i selve denne Lidenskabs
CT, s. 305 ad der saa end hænder Dig; · Han bliver Dig tro i Døden; Han møder
CT, s. 308 er den Samme; Han var Dig, og · Han bliver Dig tro. / VI / / 1 Joh. III, 20
BI, s. 191 g til at omkalfatres, hvorpaa · han bliver dimitteret. Men derfor har han dog
NB:187 lad Dig ikke saaledes med Gud, at · han bliver Din eneste Fortrolige, den Eneste
PS, s. 297 bliver Anledning for ham, at · han bliver Discipel, vel at mærke ved at
PS, s. 297 ning for enhver Senere til at · han bliver Discipel, vel at mærke ved at
BI, note m en vis Videnskabelighed; men · han bliver dog i Forhold til Socrates positiv,
CT, s. 91 end » Herren«, · han bliver dog i to Herrers Tjeneste. Og just
JJ:250.a inge Ting, naar man vil det, og · han bliver dog kun Gradsforskjellig fra en
CT, s. 305 nd al anden Troskab svigtede, · Han bliver dog tro, hver Dag i Dit Liv, hvad
CT, s. 306 sig! / Selv om vi ere utroe, · Han bliver dog tro. Da Han vandrede her paa
CT, s. 304 ved Evangeliets milde Ord. / · Han bliver dog tro. Saaledes har Du i Dit Forhold
CT, s. 306 / Dersom vi ere utroe – · han bliver dog tro. Saaledes har Du i Dit Forhold
AE, s. 289 vil, men det hjælper ikke, · han bliver dog ved at existere, og denne hans
NB25:54 som han har, tages, saaledes, at · han bliver dummere og dummere i den Indbildning
FB, note r ind blandt hans Huusgeraad, og · han bliver dømt som Tempelrøver. Dette
NB13:21.c n en virkelig, og erkjender at · han bliver dømt ved denne Tale af den Pseudonyme.
OTA, s. 160 nde aldrig det Godes Yndest, · han bliver ei heller nogensinde Guds Ven, thi,
Papir 589 en Stadsen, en Sværmen, · han bliver elsket, afholdt, tilbedt o: s: v:
NB14:97 Verden raaber: Scandale; og · han bliver elskværdig, thi det er jo en
OTA, s. 201 elighed i Verdens Øine og · han bliver en allerkjæreste Mand; han har
SLV, s. 66 et, end om han gik i Kloster, · han bliver en Eremita, selv om han Nat og Dag
OTA, s. 338 ver han atter sig selv liig, · han bliver en Falskner, en lumpen Falskner,
NB16:46 or meget den Forvirring, at · han bliver en næsten overmenneskelig Idealitet.
NB13:72 r. Lad En realisere det, og · han bliver en redicul Gjenstand, som man anseer
NB17:36.b an at komme godt fra det, kort · han bliver en riig og mægtig Mand, istand
AE, s. 493 at afskaffe Gud saaledes, at · han bliver en Titulatur, eller en Peernittengryn,
AE, s. 129 Frihedens vidunderlige Lampe, · han bliver en Tjener – Aanden er Herren.
OTA, s. 198 men Eet bliver han, bestemt, · han bliver en Ven, en Elsker af Erindringen.
F, s. 470 afbetaler ikke Statsgjelden, ja · han bliver end ikke alvorlig derover; han gaaer
G, s. 52 jomfruelig med sine Mysterier; · han bliver endogsaa vred, naar jeg gjør,
FB, s. 137 an stille, han takker dem af, · han bliver ene og da foretager han sig Bevægelsen.
TTL, s. 407 a maa han forstaae det, fordi · han bliver ene, han ene, netop han ene med
SLV, s. 52 hvem man tør fordre Aand, · han bliver enten ikke jaloux, eller han bliver
OTA, s. 202 n og dens Elsker. Hvad enten · han bliver erindret i Verden eller ikke, thi
OTA, s. 202 han udretter altid det, at · han bliver Erindringens Ven og dens Elsker.
NB32:38 det ubetinget bevirkende at · han bliver erklæret for en gal Mand. /
IC, s. 146 tillader det Formastelige, at · han bliver et andet Menneske Troens Gjenstand.
PS samme Qvalitet som tidligere, men · han bliver et Menneske af en anden Qvalitet,
Not10:8 ke blot den endelig Død. · Han bliver et Offer for sit Folk, der i Dommen
BI, s. 298 ige, han maa seire derved, at · han bliver et Offer. Man seer her, hvor conseqvent
TSA, s. 85 t Usande ikke fremkommer, at · han bliver et Produkt af Tiden. Thi det er
EE1, s. 112 et ikke som Middel. Saasnart · han bliver et reflekteret Individ, saa viser
AE, s. 542 rst ligger i det Næste, at · han bliver et ringe og foragtet Menneske: saa
Papir 528 e og vedstaae, at han troer, at · han bliver evig salig – de Andre fare
CT, s. 305 iver Christus tro – thi · Han bliver evig tro. O, der er dog ingen Kjerlighed
NB15:114 og nu forvandler han sig, · han bliver for evigt » Naaden«
SD, s. 158 e Vildfarelse. Tværtimod, · han bliver forbittret, han anseer Den for sin
OTA, s. 350 n Beundredes Priis i Verden: · han bliver forbittret, naar han hører, at
SD, s. 158 an elsker det i den Grad, at · han bliver forbittret, naar Nogen vil foreslaae
NB25:42 a lide som Saadan. » · Han bliver forfulgt, eller korsfæstet eller
NB6:13 gt ære ham, at indbilde sig at · han bliver forfulgt. Nei, Fatter, dette er
EE2, s. 310 som et ualmindeligt Menneske, · han bliver forfængelig deraf, ligesaa barnagtigt,
Not9:1 er han skyldig activ, men da · han bliver forført, forholder sig passiv,
NB28:15 re ham i Profit – og · han bliver forgudet af næste Generation.
CT, s. 233 m og til at ære ham, fordi · han bliver forhaanet. Besynderlige Vanskelighed!
PS, note saa pirrende Maade som muligt. · Han bliver forlegen, generet, undseer sig ved
NB:170 s at ende D. Quixote saaledes, at · han bliver fornuftig – og døer. Og
IC, s. 239 bliver Beundreren utaalmodig, · han bliver Forræderen. Beundring ( naar
FB, s. 154 ng tør kalde paa ham, hvis · han bliver forstyrret i sig selv, hvis han
SLV, s. 348 den enkelte Forfærdelse. · Han bliver fortrolig med den, fortrolig med,
OTA, s. 210 sen, men, i den, ved hvilken · han bliver fortrolig med Gud, idet han kun
BI, s. 183 transparente Repræsentant · han bliver fremstillet. / Men for at opnaae
BI, s. 86 han nu skal døe, deri, at · han bliver fri for Alderdommens Svagheder og
OTA, s. 210 n Afgjørelse, ved hvilken · han bliver fri fra Lidelsen, men, i den, ved
NB28:45 mer det da til en Afgjørelse, · han bliver fængslet o: s: v: o: s: v: det
AE, s. 270 rer. Den, der behøver, at · han bliver gal eller skyder sig selv, for at
FB, s. 115 , der altid haaber det Bedste, · han bliver gammel, bedraget af Livet, og den,
4T44, s. 357 en oprigtige Tilstaaelse, at · han bliver ganske som ethvert andet Menneske,
KG, s. 346 e tier og siger ikke eet Ord, · han bliver ganske stille og rører sig ikke
CT, s. 44 ler hans Hjerte for evigt, saa · han bliver ganske uvidende. Den rige Hedning
DS, s. 214 rst søger Guds Rige, thi · han bliver ganske vist Ingenting i denne Verden.
SFV, s. 49 Himlens Skyld passe paa, at · han bliver Gjenstand for dens Forfølgelse,
FB, s. 168 , som hiin Ridder opnaaer, at · han bliver Guds Fortrolige, Herrens Ven, at
Oi2, s. 162 cfr. det nye Testamente; · han bliver hadet af Alle – cfr. det nye
AE, s. 559 ender, han vover Liv og Blod, · han bliver henrettet – Alt for Parykken.
IC, s. 209 ridtet – Tankestreg, og · han bliver hilset med Acclamation; han forbereder
BA, s. 457 abt. Den, der derimod dannes, · han bliver hos Angesten, han lader sig ikke
4T44, s. 322 standse ham i Løbet, saa · han bliver hos Dig vidtløftig i Lidelsers
DS, s. 232 orhold til det. Lille Ludvig, · han bliver hver Dag kjørt en Tour i sin
AE, s. 560 r hans egen Fornøielse, at · han bliver i Afsidesheden, at han ikke kommer
CT, s. 95 – og jo mere forsøgt · han bliver i alt Saadant, desto værre bliver
EE2, s. 249 lfældighed; men derved, at · han bliver i den, og forædler den. Men han
IC ion, ikke tillige hvert Øieblik · han bliver i den, synder: jeg taler blot om
FB, s. 159 et er uforklarligt, hvorledes · han bliver i det. Forholder det sig ikke saaledes
BA, s. 445 ofunde Activitet, ved hvilken · han bliver i Forargelsen, har gjort hiint Receptivitet
KG, s. 190 lighed kan Gud blive i ham. / · Han bliver i Gjelden, og han erkjender tillige,
KG, s. 190 dømmer det, eller saasandt · han bliver i Gud, thi kun i Gjeldens Uendelighed
KG, s. 300 jerning. Den Kjerlige bliver, · han bliver i Kjerligheden, bevarer sig selv
NB:201 v:, det hjælper ikke, thi · han bliver i Meddelelsens Sandsebedrag. Kun
Oi7, s. 317 ham løfter den ikke, · han bliver i Mudderet, mere og mere syg for
KG, s. 163 , tvertimod, jo mere forfinet · han bliver i sin Kræsenhed, desto større
NB18:64 Samtid af Medlevende, skjøndt · han bliver iblandt dem, men isoleret, fremmed
NB13:18 øre Christus saa aandelig, at · han bliver idel Grusomhed. Overhovedet er »
TSA, s. 73 er, at det er for Sandheden, · han bliver ihjelslagen, saa hjælper det
NB31:73 t under Menneskenes Bestialitet, · han bliver ikke Aand. Saaledes er nu engang
KG, s. 309 Kjerlige derimod, som bliver, · han bliver ikke affældig, hans Kjerlighed
KG, s. 99 han et Skridt fremad, og dog, · han bliver ikke blot ikke staaende, men han
AE, s. 48 ighed, saa bliver han comisk. · Han bliver ikke comisk, fordi han er uendeligt
LA, s. 84 pdragelsen og bliver Maximum, · han bliver ikke den Udmærkede, Helt, den
SLV, s. 391 aragraph. Her kun saa meget, · han bliver ikke dialektisk i at gribe ud af
EE2, s. 173 der adler den for en Evighed. · Han bliver ikke en anden end han var før,
SLV, s. 143 han er ikke en Forfører, · han bliver ikke en Ægtemand, han bliver
IC Han lever da med de Samtidige, men · han bliver ikke forstaaet, ikke erkjendt for
NB20:106 Himlens Salighed – ak, og · han bliver ikke forstaaet, os Msker forekommer
Papir 460.p Føie finde latterligt: nu, · han bliver ikke Gjenstand for Beundring; men
3T43, s. 97 kynder sig i hiin Bekymring, · han bliver ikke glad, naar han opdager, at
3T43, s. 96 kynder sig i hiin Bekymring, · han bliver ikke glad, naar Lykken vil føie
SLV, s. 435 en nærværende hos sig, · han bliver ikke mere udødelig end enhver
BOA, s. 252 bliver Mag: A Præst. / · Han bliver ikke Præst i Hovedstaden –
NB:167 ennem Livets forskjellige Aldere, · han bliver ikke ret opmærksom derpaa, han
SD, s. 170 dette med at slippe Selvet, · han bliver ikke saaledes apoplectisk rørt
NB:87 men forstaaer ikke sig selv. · Han bliver ikke sig selv gjennemsigtig i Aandens
FB, s. 210 ette gjør Intet til Sagen) · han bliver ikke staaende ved Troen, ja han
NB29:65 rkiæler ham ved gode Dage: og · han bliver ikke udødelig. / Min Gud, min
NB10:176 der maatte vække Anstød. · Han bliver indbudet af en Pharisæer til
NB15:82 pposition og Ueensartethed, · han bliver indenfor Forholdet, forsikkrende,
EE1, s. 101 ft ligger Don Juan; saasnart · han bliver Individ faaer det Æsthetiske
EE1 orstand øieblikkelig, saasnart · han bliver Individ. Men ved at blive Mere,
JJ:381 frem ikke som Fjende men som Ven, · han bliver indtaget ( ved Χstd. bliver
DS, s. 214 saa er Intet vissere, end at · han bliver Ingenting i denne Verden der, nidkjerere
BI, s. 249 s, ved hvis hyppige Afbedelse · han bliver istand til altid at kunne sige Noget
NB5:95 Gud forunder det Overordl., · han bliver især ikke forstaaet af Slægt
Papir 365:7 enne Tanke, lever i den, · han bliver jo derfor ikke mere udødelig
SD, s. 221 n rigtignok at stige – · han bliver jo ogsaa lettere. Synden selv er
BOA, s. 252 den hegelske Philosophie. Og · han bliver kaldet. I Tillid til at have absolveret
CT, s. 25 Menneske har Noget at leve af, · han bliver kaldt op og spurgt, hvoraf han lever.
NB11:146 . til. Men see til Goldschmidt, · han bliver kisteglad blot fordi hans »
NB25:69 Rhetor, en Præst – · han bliver kisteglad ved Foræringerne; gaaer
NB29:95 dder 100 mod 1, han – · han bliver kisteglad; det falder ham slet ikke
IC, s. 55 gyldne Tid vil begynde, naar · han bliver Konge. Men Mængden gjør sig
OTA, s. 368 e Retfærdige, den eneste, · han bliver korsfæstet mellem to Røvere.
DS, s. 233 indige, gudfrygtige Arbeider, · han bliver kun desto stræbsommere, for desto
AE, s. 34 ogle dialektiske Overveielser, · han bliver kun en Hund i et Spil Kegler; saaledes
SD, s. 242 kun tilsyneladende, eller at · han bliver kun et enkelt Menneske, saa han
LA, s. 85 Nivelleringens Betydning, nei · han bliver kun et væsentligt Menneske i
NB30:18 for meget. En Konge derimod · han bliver kun vred, men ogsaa næsten som
FB, s. 118 tig ned! Den, der seer derpaa, · han bliver lammet. Hvo styrkede Abrahams Sjæl,
OTA, s. 233 Den, som betænker dette, · han bliver langsom til at dømme, han dømmer
KG, s. 79 gheds saliggjørende Tanke: · han bliver let som Den, der ikke passer ind
KG, s. 79 t for Angreb fra alle Kanter, · han bliver let som et fortabt Faar blandt rivende
KG, s. 79 i den saakaldte Christenhed, · han bliver let udsat for Angreb fra alle Kanter,
NB5:95 d. Og just det kan jeg ikke. · Han bliver lidt fornærmet. Hvad Under saa,
SLV, s. 435 gelse er god og correct, men · han bliver liggende i Udfaldet, han faaer sig
FB, s. 165 ge skal bevise sig derved, at · han bliver lunken ved Alt, hvad ham ellers
AE, s. 399 ulmen i Phantasie, hvad enten · han bliver lykkelig eller ulykkelig; og det
NB29:95 t sable det Skidt ned, nei, · han bliver lykkelig. / Ja, er det dog ikke
2T43, s. 21 ja den, der kommer først, · han bliver lykkelig. Med Troen derimod, med
AE, s. 555 ker Individet paa Afveie, saa · han bliver Lærd istedenfor at blive Christen,
NB25:49 Guds-Forholdet reent ud, og · han bliver maaskee En af hine Ulyksalige, hvem
AE, s. 372 ke som Den, der attraaer den; · han bliver maaskee Konge, men hver Gang han
BA, s. 354 ke, først i det Øieblik · han bliver Menneske, bliver han det ogsaa derved,
NB4:159 Saa langt om længe, naar · han bliver mere og mere concret i Livets
Brev 271 som Sorgen er sikker paa: · han bliver mig tro. Nu har da Sorgen fundet
NB10:199 høver jeg altid et Msk. · Han bliver mig, men i langt mindre Grad, hvad
AE, s. 514 re Forstand); klager over, at · han bliver misforstaaet, hvilket jo dog er
IC et, ikke erkjendt for hvad han er, · han bliver misforstaaet, saa bespottet, forfulgt,
Not9:1 se i hans Individualitæt. · Han bliver miskjendt, det Gudd. er endnu skjult,
NB7:92 ig, Sandheden i ham uddøer, og · han bliver modbydelig Usandhed. Gjør han
NB11:167 thvert Msk. væsentligen hvad · han bliver naar han er 10 Aar gl; og dog vil
NB30:47 gviis forstaaes cum grano salis, · han bliver naturligviis ikke Offer, men Sjelen
AE, s. 394 ig i Forstaaelse med Ulykken, · han bliver nemlig ikke dialektisk i sig selv;
NB21:29.a illede Χstd. ganske sand: · han bliver neppe selv en Χsten. / Mynsters
AE, s. 119 lv med Menneskeheden, hvorved · han bliver noget uendeligt Stort og tillige
Not6:18 ingere end 2 Rdl.«; · han bliver nu anviist Plads i Borgestuen. Folkene
NB22:125 ygle paa Fyren. Ak, den Stakkel · han bliver nu reent fortumlet i det. Han som
KG, s. 98 siger » nei«, · han bliver næsten bange for sig selv. Men
NB:7 bringes derved i Forlegenhed, · han bliver næsten vred paa mig, og man kan
Papir 507 en Overordentlige vil beundres, · han bliver næsten vred, at Andre vil efterabe
Oi7, s. 286 ger, i Vinden med dette Barn, · han bliver nødsaget til i Egenskab af –
Not10:9 Væsenhed paa det, hvori · han bliver objektiv.« Hegel. –
NB28:38 et fast, at Enden bliver at · han bliver Offeret, at Gud lader ham i Stikken
NB28:38 med den Paagjældende, at · han bliver Offeret, han lokker og drager ham,
KG, s. 311 et bevirker den Kjerlige, thi · han bliver og bliver aldrig affældig. /
KG, s. 311 dret: det forhindrer han; thi · han bliver og bliver aldrig affældig. Og
4T43, s. 140 har adskilt og fjernet sig, · han bliver ogsaa langsom til at tale, thi det
SLV, s. 348 , hvad han mest frygter, men · han bliver ogsaa øvet i at indøve denne
TTL, s. 436 ger jeg vil opbygges, og see, · han bliver opbygget. Men Alvoren ligger i en
AeV, s. 82 ærdet Mand, selv hvor glad · han bliver over et muligt forønsket Udfald,
EE1, s. 33 rretningsmands Næse, eller · han bliver overstænket af en Vogn, der i
Not11:38 ttervielheiten, kun idet · han bliver overvunden, bliver usynlig, opstaaer
NB34:18 t for hans Idealitet. Eller · han bliver overvældet ved Indtrykket af
SD, s. 147 lelse er blevet phantastisk, · han bliver paa en Maade uendeliggjort, men
FB, s. 155 e er det Paradox, ved hvilket · han bliver paa Spidsen, hvilket han ikke kan
KG, s. 305 det Forbigangne, han bliver, · han bliver paa Vei med Den, der hader ham,
NB17:36.b n: » Den Retfærdige, · han bliver pidsket, spændt paa Pinebænken,
NB31:133 t, der ikke deler Msk. saa · han bliver Professor i Philosophie og Næringsdrivende
NB18:72 sig heller ikke forstyrre, · han bliver Professor i, at Petrus og Jacobus
DS, s. 167 ette. Saa er da Sagen afgjort. · Han bliver Præst. Nu skal han indsættes
SFV, s. 33 aldet sig Christen. Muligt at · han bliver rasende paa det Menneske, der har
EE1, s. 339 gjør han det saa godt, at · han bliver reent stum, jeg gjør ingen Hemmelighed
NB13:65 der – og Gud veed, om · han bliver ret opflammet ved at turde troe
NB19:80 paa hans Fortjenester – og · han bliver Ridder af D. / Istedetfor at see
BI, s. 320 temningen, han digter, indtil · han bliver saa aandelig værkbruden, at han
NB6:15 sløst udtaler det Christelige. · Han bliver saa at betragte som Gradestokken
NB32:117 te Personer, en Forbryder. · Han bliver saa at bruge, men han bruges ikke
BN, s. 118 e det. Dertil svarer han: vel. · Han bliver saa ihjelslaget. Det er et Martyrium.
NB7:28 e, at det Absolute er til og · han bliver saa nedtraadt af Slægten. –
NB22:118 et end den Vedkommende selv, og · han bliver saa ogsaa usikker, og kommer dog
BA, s. 366 der bliver skyldig i Angest, · han bliver saa tvetydig skyldig som mulig.
BI, s. 243 olute Conseqvents i sig selv. · Han bliver saaledes fremmed for den hele Verden,
Papir 460 d som om han var gal : ja, · han bliver saamænd ikke Gjenstand for nogen
NB2:49 aar det enkelte Msk. vil mene, at · han bliver salig og Andre fordømte. Vil
F, s. 520 g efter det Væsentlige, kun · han bliver salig. Maaskee er dette ikke mere
NB26:57 Historie sig saa nær, at · han bliver samtidig med den – og saa
AE, s. 148 bliver tilbage af ham, eller · han bliver selv tilbage som en Billet, Controlleuren
AE, s. 530 m, at der er Andre til, eller · han bliver selv ulykkelig ved denne Bevidsthed.
NB13:40 egl. slet intet Udtryk faaer, at · han bliver siddende ganske uforandret i den
Brev 266 til en vis Tid havde Been. · Han bliver siddende, han rører sig ikke
AE, s. 382 edierende), saa vil han, hvis · han bliver sig bevidst hvad det er at existere
BI, s. 316 Christen tænker paa, naar · han bliver sig bevidst, at Livet er en Opdragelse,
EE2, s. 241 isk, er det nødvendigt, at · han bliver sig bevidst, saa gjennemgribende,
SD, s. 176 saa hele Synspunktet sig om, · han bliver sig nu tydeligere sin Fortvivlelse
CT, s. 30 egentlige Livs-Spørgsmaal; · han bliver sig selv betydningsfuld ved den
JJ:169 r kan hænde et Menneske, er at · han bliver sig selv comisk i det Væsentlige,
LA, s. 15 des ved den Ældre, naar · han bliver sig selv tro, at opbygges ved de
OTA, s. 165 han er jo en Afdød: · han bliver sig selv tro, den Ene og Samme,
CT, s. 306 an, vor Herre Jesus Christus, · Han bliver sig selv tro. Det vilde jo være
EE2, s. 213 kan forblive paa dette Punkt. · Han bliver sig selv, ganske den Samme, han
BOA, s. 216 ndighed o: s: v:, ingenlunde, · han bliver sig selv, men ved det paradoxe Faktum
TSA, s. 99 dighed o. s. v., ingenlunde, · han bliver sig selv, men ved det paradoxe Faktum
EE2, s. 173 anden end han var før, men · han bliver sig selv; Bevidstheden slutter sig
EE1, s. 103 Plan, og Tiden efter, hvori · han bliver sig sin Handling bevidst. En Forfører
2T44, s. 220 aledes, at et Menneske, naar · han bliver sig sin Utaalmodighed bevidst, ikke
Papir 97:1 Arme ( som Foster); eller · han bliver sig sin Virksomhed som Tyv bevidst
BOA, s. 215 aledes komme til sig selv, at · han bliver sig sit Apostel-Kald bevidst som
TSA, s. 99 ledes komme til sig selv, at · han bliver sig sit Apostel-Kald bevidst som
NB25:69 er en Rhetor, en Præst. · Han bliver sjeleglad for Publikums Bifald,
LA, s. 51 forfærdende Skikkelse, og · han bliver sky – en desperat Beslutnings
NB27:86 stus lader det komme dertil, at · han bliver slaaet ihjel er jo just Kjerlighed,
NB12:36 men hvorledes skal det skee, at · han bliver slaaet ihjel, naar Mskene see hans
NB24:87 r hader sig selv og Verden, · han bliver snart enig med sig selv om hvad
TS, s. 55 xer med at læse med Ordbog, · han bliver som Rasende, da hans Ven vover at
Oi7, s. 284 vor han spiser, men der, hvor · han bliver spiist.« / Da tog Mennesket
CT, s. 242 n man sige, han forstaaer, at · han bliver spurgt. Forunderligt nok, der er
NB20:55 rtsætter ud i marginen / · Han bliver staaende paa denne Spidse og negter
NB17:60 Apostelen«, at · han bliver staaende paa Stedet. / Dette er
TTL, s. 406 øgende selv forandres, saa · han bliver Stedet, hvor det Søgte kan være
BOA, s. 149 ham er det Almene anviist og · han bliver stor i Forhold til som han udtrykker
NB17:76 er han ikke Noget, men naar · han bliver stødt – strax hedder det,
NB4:56 ældes med Mad og Drikke, inden · han bliver sulten, hvor skal han faae Indtrykket
CT, s. 137 see, hvad det da betyder, at · han bliver svag, hvo det da er, der bliver
CT, s. 137 idende slet ikke at gjøre. · Han bliver svag; men indefter forstaaet betyder
4T43, s. 170 Stærkere, være den, at · han bliver svagere og svagere i Forhold til
DS, s. 162 det ikke er saaledes vist, at · han bliver svimmel, som at Den bliver det,
BA at skue ned i et svælgende Dyb, · han bliver svimmel. Men hvad er Grunden, det
EE1, s. 245 s Følelse giver sig Luft, · han bliver sværmerisk! » Ja, tænkte
Brev 297 soph helst døer, før · han bliver syg; thi just saaledes, det vil
NB15:19 Msk, der fE er Studerende; · han bliver sygelig, kan Intet bestille, hans
NB9:16 ville noget Saadant – · han bliver taget og skudt. Det kaldes i vor
TTL, s. 455 tager Hver for sig – og · han bliver taus. Var end den Levendes Forskjel
FB, s. 115 r forberedt paa det Værste, · han bliver tidlig gammel, men den, der troer,
PS, s. 237 orstaaelsen saa vanskelig: at · han bliver til Intet og dog ikke bliver tilintetgjort,
BI, s. 317 ed, og naar han mærker, at · han bliver til Intet, saa digter han det med;
SLV, s. 52 tet vundet, han er til Nar og · han bliver til Nar, thi selv idet han myrder
G, s. 22 olde det, og kun den, der tier, · han bliver til Noget. Kun den, der virkelig
4T44, s. 380 . Tilsidst synes det ham, at · han bliver til slet Intet. Nu er Øieblikket
KG, s. 247 ste Frugt af sin Arbeiden, og · han bliver til Spot som Den, der ikke veed
NB12:153 esyge ham skal det ende med, at · han bliver til Spot, forhaanet – –
BA, note t han tilintetgjøres, men at · han bliver til, hvilket er det værste for
NB12:58 r ikke blot Alt – men · han bliver tillige ynket og udleet. / Er han
EE2, s. 234 giver sig til et mystisk Liv, · han bliver tilsidst saa fremmed for alle Mennesker,
EE1, s. 204 r han den paa samme Tid, thi · han bliver tilsidst selv en Troesgjenstand
CT, s. 305 tro. Men Han, Jesus Christus, · Han bliver tro. Derfor er der i dette Forhold
CT, s. 305 st ud, det er Jesus Christus. · Han bliver tro; ja om end al anden Troskab
NB11:127 t Tilstand lykkes Alt ham, · han bliver tryggere og tryggere, tilsidst ganske
NB15:93 en igjen forvandler sig, og · han bliver tvivlsom, om han da har Valgfrihed.
NB16:75 han ikke faae Lov til det, · han bliver udleet ( fordi han udtrykker nogenlunde
NB8:108 ngen Anden: og Du skal see, · han bliver udleet, ell. idetmindste anseet
NB30:43 ja, han har gjort Sit. Hvis · han bliver udleet: ja, han har gjort Sit. Men
NB25:69 Tilhørerne, hvis Aarsag · han bliver udpebet o: s: v: Dette er Χstd;
NB29:65 o, I, Daarer, just derved er det · han bliver udødelig; hver Mishandling lægger
NB33:57 an ( uendelige Kjerlighed!) · han bliver uforandret ved sit Ord, sidder i
BI, note dog ikke være Andet, end at · han bliver umandig, da han fjerner sig fra
3T43, s. 97 opdager, at han har Magten. · Han bliver urolig, næsten bange for sig
NB22:118 t er sin egen Skjebne, saasnart · han bliver usand, saasnart han bruger utilladelige
NB12:170.a 31 kunde bruges. Just det at · han bliver usynlig for mig er Tegnet paa at
KG, s. 172 res dog vel ikke saaledes, at · han bliver usynlig. Er dette – Umulige
OTA, s. 163 lle Andre, han vil dog, hvis · han bliver vanskelig stillet og meget prøvet
JJ:206 da hevner det sig let bag efter. · Han bliver vant til at skildre Troens Herlighed
SD, s. 153 sjelden Fugl, efter hvilken · han bliver ved at løbe, idet det i Begyndelsen
BOA, s. 241 nkende sammen med Andet, men · han bliver ved at repetere det, indtil denne
BOA, s. 216 liver han kaldet til Apostel. · Han bliver ved dette Kald ikke et bedre Hoved,
TSA, s. 99 iver han kaldet til Apostel. · Han bliver ved dette Kald ikke et bedre Hoved,
AE, s. 230 ig selv ( p. 239 o. fl. gg.); · han bliver ved dette Valg, og i dette Valg
EE2, s. 168 n selv bliver til Moment, som · han bliver ved et Barn, er langt sandere. /
Not11:29 et for ham er det Samme om · han bliver ved Forsættet ell. lader det
NB26:22 af de Samtidige – men · han bliver ved Sit, at dette er ubetinget Sandhed,
Papir 586 er slet ikke til for ham. · Han bliver ved Sit. I Naade vil han forbarme
TTL, s. 448 Den, der er uden Gud i Verden · han bliver vel snart kjed af sig selv, og udtrykker
LF, s. 23 Digteren er jo ikke Helten; og · han bliver veltalende – maaskee bliver
NB10:119 elv kommer til at udføre, og · han bliver veltalende. Maaskee bliver han just
LF, s. 23 ntlig gjør Digteren – · han bliver veltalende; denne hans Veltalenhed
Papir 460 kan see, at han er gal: nu · han bliver vistnok ikke Gjenstand for Beundring.
CT, s. 96 lge Gud eller en anden Herre, · han bliver vistnok tvivlraadig, og formodentlig
SLV, s. 52 iver grøn i Ansigtet, naar · han bliver vred ( hvilket er et physiologisk
NB22:159 han ikke saa fornem fjern; · han bliver vred, han seer paa sin Ret o: s:
BA, s. 369 ldrig til et saadant Mere, at · han bliver væsentlig forskjellig fra Adam.
NB12:58 bliver der smaaleet af ham, · han bliver ynket som et Stakkels upraktisk
DS, s. 155 Virkning i et Menneske er, at · han bliver ædru. Alt det Christelige er
IC, s. 56 vil han fordrive Tiden, naar · han bliver Ældre, de lange Vinteraftener,
DS, s. 172 hristelige, altsaa i Mulighed: · han bliver æret, anseet, elsket, fast forgudet
HG, s. 159 t som det med ham, jo ældre · han bliver, bliver daarligere og daarligere
OTA, s. 162 et, at hans Liv, jo ældre · han bliver, bliver desto ringere, naar Ungdommeligheden,
CT, s. 216 ellen mellem Ret og Uret, som · han bliver, den Evige, der befæstede denne
3T43, s. 69 rsvinde, tvertimod jo renere · han bliver, desto renere bliver Alt for ham.
CT, s. 126 aaer troende, at jo fattigere · han bliver, desto rigere kan han gjøre Andre.
CT, s. 140 vag, Gud stærk; jo svagere · han bliver, desto stærkere bliver Gud i
CT, s. 126 den Fattige, der jo fattigere · han bliver, gjør Andre desto rigere –
KG, s. 305 il ikke vide det Forbigangne, · han bliver, han bliver paa Vei med Den, der
NB7:75 Tankers Magt. Jo mere angest · han bliver, jo mere Magt faae de over ham.
KG, s. 303 jøre dette Under; thi naar · han bliver, saa kan Bruddet aldrig rigtigt
4T43, s. 167 som Lykken er, hvis Skyldner · han bliver, selv om han erhvervede nok saa
SD, s. 166 af Skjebnen«, kort, · han bliver, som han kalder det, ulykkelig,
KG, s. 304 holdet sees; og den Kjerlige, · han bliver. – Saa kom det da til et Brud,
EE2, s. 215 udfra hvilket han bliver den · han bliver. / Naar et Individ betragter sig
EE2, s. 173 det, hvorved han bliver det, · han bliver. Den, der lever i og ved og af og
EE2, s. 241 orved et Menneske bliver det, · han bliver. Det vil da ikke gjøre Individet
EE2, s. 215 orved et Menneske bliver det, · han bliver. Hermed skal nu ingenlunde være
KG, s. 304 kke vide det Forbigangne, thi · han bliver; men at blive er i Retning af det
EE2, s. 216 r sig, da bliver han til det, · han bliver; thi ogsaa da, naar han lader det
NB6:56 igt, hvo der foredrager den, naar · han blot ( objektivt) siger det Rette. Nei
SD, s. 216 digviis – saa dumt, at · han blot angiver sig selv, ikke at være
NB32:99 e, selv ikke en Stoiker vil · han blot anprise – aldeles som en Kræmmer.
NB2:246 der forklarer Peder. Havde · han blot anseet Χstus for et Msk, saa
NB24:46 rt et Haab en Troen paa, at naar · han blot anstrænger sig saa seirer han nok.
Papir 371:1 l han spille Forsyn, see · han blot at gjøre sin Pligt, ganske nøiagtigt.
BA, note hun førte. Hende ønskede · han blot at lære af ( Athenæus), og dertil
NB29:112 il – saa behøvede · han blot at svare: ja, min gode Sophie, det
Not10:8 ke været indvirksom; har · han blot baaret Verdens Synder ikke sine egne,
G, s. 21 jennemgang til to Gader, saa at · han blot behøvede at gaae igjennem Huset
NB21:31 un altfor tydeligt seer, at · han blot behøver at anbringe lidt Galimathias,
BI rates nød det, men saaledes, at · han blot bestandig viser den Tomhed, der ligger
NB10:198 des forstod Χstus, at · han blot blev ham Forbilledet, og han nu ved
BI, s. 301 s objective Skikkelse, saa at · han blot bliver et Redskab i dens Haand. Men
Papir 15 vanskeligt at afgjøre, om · han blot derved har villet betegne Msk. overhovedet,
EE1, s. 48 i det, jeg sagde, saa beviser · han blot derved, at hans Hoved ikke er skikket
AE, s. 294 Udtrykket for hans Afmagt, at · han blot dømmer sig selv. / I » Stadier
3T44, s. 233 han har udfundet den, eller · han blot eftersiger det Lærte. Og kun Dens
CT, s. 140 thi det seer jo ud som blev · han blot en Byrde, deres Medlidenhed maatte
AE, s. 450 var et Misgreb, da sætter · han blot en ethisk Betragtning mod den, thi
NB:190 ad et Msk. vil i Verden; vil · han blot endelige Formaal, ligegyldigt hvilket,
Not13:15 ver ikke Vanskeligheden, idet · han blot ender i en realistisk Modsætning.
SLV, s. 414 lv lider, hun maa antage, at · han blot er betænkt paa, at see Ende paa
EE1, s. 18 nok, naar man betænker, at · han blot er Brevskriver. Jeg har ikke villet
BI, s. 317 Det er imidlertid ikke, fordi · han blot er et Product af sin Omgivelse, tvertimod
NB12:117 at gaae ud over Mynster, dersom · han blot er forsigtig at tie ganske stille
4T44, s. 358 r Mennesket selv Uret, saa · han blot er opfindsom i at forøge sig Qvalen.
NB7:91 han ikke formaaer idag, naar · han blot er redelig mod Gud. Er han saa overvældet
NB15:56 beet kan han ikke gjøre, naar · han blot erkjender sin Grændse: at han som
SD, s. 159 relse frygter han ikke, naar · han blot faaer Systemet færdigt –
Not9:1 n Fader før Skaberen, var · han blot Fader som Skaber, maatte dette Prædikat
BI, s. 121 bestandig gaae i Skole, idet · han blot fastholdt eller rettere i ethvert
KG, s. 346 Døde er bleven kold. Naar · han blot for en Skams Skyld ( og for den Dødes
2T43, s. 53 en fuldkommen Gave, dersom · han blot forholdt sig modtagende og modtog
F, s. 492 rnemmer den mindste Luft, og om · han blot forlangte af mig, hvad han selv ønskede,
NB12:164 stelig Existents, end sige hvis · han blot ganske simplement tager Χstus
NB:107 g lider en lille Skade, naar · han blot gavner, som han mener, i Verden. Mynster
NB12:162 st saa omtrent meente, at naar · han blot giftede sig, saa havde han da gjort
NB19:43 d mindre man vil antage, at · han blot gjør Nar af sig selv. / Forresten
DS, s. 228 neske er det anderledes. Naar · han blot har en Smule mere end almindeligt
OTA, s. 174 r han sparer og samler, naar · han blot har et godt Rygte og tilfældigviis
OTA, s. 174 En ganske vil det Gode, naar · han blot har Indflydelse og Magt, sidder i
IC, s. 238 n. / Hvo kan egentligen, hvis · han blot har nogenlunde Menneskekundskab Menneskekundskab
BOA, s. 110 n haaber maaskee paa, at naar · han blot har sagt dette Ord, da skal Omstændighederne
NB17:71 ogsaa misbrugt, foruden at · han blot har søgt Productivitet og Productivitet.
BI, s. 218 et vidste, det er umuligt, at · han blot har vidst det, at han ikke vidste
IC, s. 231 n Lærer i den Forstand, at · han blot havde en Lære at foredrage, saa
TTL, s. 446 en Skyld blev en Bedrager, da · han blot havde glemt at Døden er det eneste
KG, s. 365 ham? Jeg tænker, at dersom · han blot havde havt en skjøn Næse ( hvad
NB24:30 eg jo vel kunde begribe, at · han blot havde sagt, at G. var talentfuld.
JC, s. 44 ækkeligt saaledes, at naar · han blot havde Talent, var han bemyndiget til
IC, s. 69 ære Gud, lad os antage, at · han blot havde udgivet sig for et Menneske,
OTA, s. 196 heden, at blive Konge; havde · han blot havt Halvdelen af min Klogskab, saa
NB23:113 e Raad dertil. Og derfor holder · han blot hen. / .... I have 1000 Præster:
NB26:54 ig. / Men bestandigt holder · han blot hen. Jeg har allerede talt for flere
4T43, s. 172 r det.« Saa længe · han blot hører Ordet, da er han uden for
KK:5 ineren viser i sit Forsvar, at · han blot i Striden er gaaet forvidt, og hans
SLV, s. 21 e af Sind tænker han, naar · han blot ikke seer, saa har han glemt. Den
DS, s. 219 rer, det var det Samme, naar · han blot ikke selv gaaer hen og gjør derefter;
NB3:16 ke uberørt – dersom · han blot ikke selv griber feil. Der er en Tvetydighed
3T44, s. 270 Advarsel og Optugtelse, naar · han blot ikke undviger den Finger, som peger
NB27:81 ver nu snarere en anden: at · han blot kan faae de Andre, de Elskede langt
OTA, s. 390 n: nu gjælder det. Dersom · han blot kan faae Opgaven sat ret fast, saa
NB8:39 rk til at udholde alt Andet, naar · han blot kan finde Forsoning. / Dette vil sige,
SLV, s. 162 bliver en Betingelse for, at · han blot kan have Skin af Ret. Paatrængenheden
LP, s. 54 veed skjuler Spot i sig, naar · han blot kan nyde den et Øieblik. Hans Forfængelighed
KG, s. 290 et Spor, hvorledes han, naar · han blot kaster sit Blik paa Omstændighederne,
NB30:15 ud – desto fastere er · han blot knyttet til Gud. / En saadan Skikkelse,
BI, s. 277 t hans Alvor; men netop fordi · han blot kom til det, blot havde det Iogforsigværende
BOA, s. 254 sten, Læreren, der, hvis · han blot kommer i Stemning, egentligen stjæler
NB9:42 ære Husmoderen – og · han blot Kongen. Jeg har ofte tænkt mig
CT, s. 251 n vilde saa gjerne troe, naar · han blot kunde faae det bestemt, hvad han skal
Oi6, s. 262 en Christen skulde, naar · han blot kunde faae Lov til selv at leve som
NB11:119 esluttet Mand maa lide, at hvis · han blot lader sig mærke med, at han en
G, s. 56 nlighed, men det er Intet, naar · han blot ligesom kan hævne sig paa Tilværelsen,
Not11:16 irkende Forsyn, forsaavidt · han blot lærer, at Alt stræber hen til
KG, s. 106 g Tid gik der ikke hen, inden · han blot lærte ret at forstaae dette, og
DS, s. 214 kene hersteds, o: s: v:, naar · han blot maa faae Lov til at have med Gud at
3T43, s. 96 dtage med Taknemlighed, naar · han blot maa vide, fra hvem det kommer. Men
4T44, s. 299 ersom han saaledes troer, at · han blot mangler Midlet, da troer han endnu
NB7:90 thi var han det mere, vilde · han blot mere blive forfulgt. / O, frygtelige
G, s. 83 vilde blive latterligt. Havde · han blot min Klogskab. Andet siger jeg ikke.
EE2, s. 260 er en Nødvendighed, saa er · han blot Moment, og hans Liv er ikke skjønt.
NB32:126 is Forstand slet ikke hvad · han blot msklig talt gjør, at han nemlig
KK:2 egrebet Forsoning saa udvikler · han blot Muligheden af Guds Forhold til Msk,
IC, s. 241 forandret, desto mere gjør · han blot Nar af sig selv, angiver sig selv
NB:61 e har lempet sig efter dem, da har · han blot narret sig selv, thi nu, nu da alle
FB, s. 204 niven mod Iphigenia, da havde · han blot nedværdiget sig selv, ved i det
BI, s. 254 tes tilveiebringe. Derfor var · han blot negativ. Og havde han havt en Positivitet,
NB7:89 sig saaledes indadvendt, at · han blot nogenlunde oplever det at være
KG, s. 346 en paa Begravelsesdagen, naar · han blot passer paa at vise den Afdøde den
Papir 391.1 der fritager Præsten, naar · han blot passer paa Menigheden. / / Sk. /
AE, s. 560 godt være Forfatter, naar · han blot passer paa, at det bliver for hans
NB16:73 aldeles ikke har Noget mod, naar · han blot redelig vedgaaer det) saa maa han
Papir 505:1 behøver blot eet Msk, naar · han blot ret vil være villig til at finde
JJ:34 et Brev fra et andet Msk. Saasnart · han blot seer Udskriften ahner han strax dets
OTA, s. 178 e tilgive sin Skyldner, naar · han blot selv maatte finde Barmhjertighed:
NB11:131 ingelserne til at kunne, dersom · han blot selv vil. / I Forhold til det Ethiske
AE, s. 462 gnito er Stolthed, da angiver · han blot sig selv, at han ikke er den Religieuse,
Papir 406:1 som sædvanligt. Men naar · han blot siger » i disse Tider, nu da
KG, s. 357 t sove trygt og sødt, naar · han blot siger til Gud, altsaa som Keiseren
AE, s. 147 for lutter Træer, saa seer · han blot Skov, ikke et eneste Træ. Han hænger
Papir 15 orsaavidt kunde det synes, at · han blot skulde have sagt αλλοτϱιοι.
NB4:18 anes og forfølges. Dersom · han blot som de andre Mænder af Dyre-Slægten
BI, s. 260 kning, at selv det Gode havde · han blot som den uendelige Negativitet. I det
TTL, s. 398 e paa et bestemt Sted. Finder · han blot Stedet, hvor det er, ja da er han
OTA, s. 419 ladet uden Veiledning, naar · han blot søger den og paa rette Sted –
CT, s. 151 t tabte Timelige saaledes, at · han blot taber det timeligt. Hjælper det
NB9:13 om ikke er til for ham, Noget som · han blot taler om under mine Auspicier. Uforklarligt
SLV, s. 394 g med Virkeligheden, hvorved · han blot tangerer den i Retningen fra den,
NB27:53 ere Faders Breve, saa sagde · han blot til mig: ja, ja, saa skal jeg selv
BMT, s. 218 r gjerne han vilde tale, naar · han blot troede, at han kunde komme i Fordelen.
Papir 428.e at døe for Χstd, naar · han blot troer, at Χstus er død for
Papir 325 gyndelsen af sit Liv, saa havde · han blot troet det, men ved Slutningen og havde
TTL, s. 444 det er dog kun Spøg, hvis · han blot tænker Døden, ikke sig selv
NB5:97 gende i Det at være Msk, fordi · han blot udtrykker: at han var et Msk som andre.
BI, s. 111 o visselig; thi med denne har · han blot udvortes omklædt sig som et udskaaret
IC, s. 165 alene fra Høiheden, dersom · han blot var den høit Ophøiede og aldrig
EE1, s. 266 ber, at Alt vil lykkes, naar · han blot vedbliver sit Incognito. / Nu følger
EE2, s. 303 fordi Vennen maa befrygte, at · han blot venter paa, at han skal gaae, for
NB8:45 En, som let kunde naae det, naar · han blot vil tage et Par Kammerater til Hjælp:
NB23:183 / Og saa – ja, hvis · han blot vil tale til en Eneste om, hvad ham
SD, s. 198 eiserens Alvor dermed, eller · han blot vilde have det stakkels Menneske til
TSA, s. 67 alle andre Folk – hvis · Han blot vilde have tjent deres Herskesyge.
DS, s. 217 ogsaa dette fraseet, selv om · han blot vilde have været Forbilledet, han
Papir 401:1 hristus kunde hjælpe, hvis · han blot vilde komme, men da Christus ikke
BOA, s. 151 lot var en Flyvegrille, Noget · han blot vilde probere; og han kunde have sørget
NB20:66 ne Kræfter stræbe, og · han blot vilde see efter, hvor langt jeg kunde
OTA, s. 272 sseligen hjælpe ham, hvis · han blot vilde see til dem, det vil sige, give
FB, s. 184 gjen, han forklarer hende, at · han blot vilde vise hende, hvor skjønt Havet
IC, s. 60 han er et uægte Barn! Vil · han blot være den Forventede, hvortil saa
AE, s. 146 re Tilskuer der, da glemmer · han blot, at han jo selv skal være Skuespiller
NB24:166 sto ængsteligere bliver · han blot, hans Liv bliver reent Selvplagerie,
FF:178 r og med det ene af disse skjuler · han blufærdig sin Blussel. / d. 6 Feb. 38.
AE, s. 215 er ikke, han forsikkrer ikke, · han blusser ikke op i Inderlighedens Øieblik,
IC, s. 61 petere eller variere, hvorved · han blænder Massen, for hvem han ogsaa gjør
EE1, s. 431 der indenfor Porten – · han blæser atter, det gjenlyder endnu fjernere
Not5:3 ostillonen naar han blæser, at · han blæser Fidtet af Suppen / Melodram for
Not5:3 ogsaa at sige om Postillonen naar · han blæser, at han blæser Fidtet af Suppen
TTL, s. 443 id gaaer forbi det Huus, hvor · han boede i Ringhed, og læser hans Navn
Papir 458 en Lærde sige det ( thi · han boede i Stuen, Vinduerne stode aabne, og
NB11:25 and rasede i det Huus, hvor · han boede. Nu, en Digter! Nu, da der behøves
CT, s. 223 der«, om en Mand · han boer » der«, er at gjøre
JJ:490 Tanker være den Bygning, hvori · han boer – ellers er det galt. / Det
4T44, s. 370 e opfylder ethvert Ønske, · han boer dog nær hos og lader sig bevæge
NB15:82 i Alt. Det er omineust, at · han boer hos Christian Lund; thi han vil vistnok
OTA, s. 276 Duer hos den rige Bonde, men · han boer hos Den, som er rigere end Alle. Han
BI, s. 105 n), han er den fineste, ( thi · han boer i det Blødeste af Alt, i Guders
NB22:90.e or Gud og han er idel Klarhed, · han boer i et Lys, som Ingen kan trænge
4T44, s. 355 r Gud væsentligen til, at · han boer i Løndom, saa boer ogsaa det Gode
4T44, s. 313 nanden: Gud er ikke her, thi · han boer ikke i et Huus bygget af Menneskehænder;
SLV, s. 335 mmes Grændse. / 16. Thi · han boer ikke ved mit Riges Grændse som
4T44, s. 302 formaaer Alt, eller rettere, · han boer jo allevegne, om Menneskene end ikke
OTA, s. 276 Den, som er rigere end Alle. · Han boer virkeligen hos ham, thi da Himmel
FB, s. 135 etragter Pladsen, paa hvilken · han boer, Alt hvad der foregaaer, at en Rotte
IC rbigaaende, om hvem man veed, hvor · han boer, paa hvad Sal, hvad han er, hvoraf
SD, s. 158 i det er jo i hans eget Huus · han boer. / Nei, det at være i en Vildfarelse,
Oi2, s. 160 der ikke er mere), efterlader · han bogstaveligen Intet – det skulde
NB13:67 Aand er jo dog et Msk. ikke, at · han bogstaveligen kan leve af Guds Ord istedetfor
BI, s. 124 ede for mig hos Dommerne. Thi · han borgede for, at jeg ganske vist vilde blive,
DSS, s. 123 eske, om hvem jeg erfarer, at · han borgerligt gjør Præsten end det mindste
NB23:209 hele dette Arrangement. Her er · han borneret. Aldeles som Peer Degn siger:
OTA, s. 282 glen under Himmelen, da seer · han bort fra Bekymringen. Det nemlig, at Bekymringen
OTA, s. 281 at see til Lilien, saa seer · han bort fra Bekymringen. Og naar han, efter
AE, s. 403 den, men i Lidelsen søger · han bort fra Lidelsen og finder Lindring i
EE1, s. 219 et, og i samme Øieblik er · han borte derfra, han opdager da, at det, der
AE, s. 445 redelse, og i Adspredelsen er · han borte fra sit Forhold til Gud, eller han
BI, s. 235 ved at elskes af ham, da var · han borte, da var Trylleriet forbi, da følte
Papir 276:3 oldt ham i mine Arme, saa var · han borte, jeg favnede Skyen, for at erindre
EE1, s. 133 af, han er og – saa er · han borte, og han bliver ( for sig selv nemlig)
FB, s. 143 ngling ligegyldig; thi dersom · han bortgav sit Gods, fordi han er kjed deraf,
4T43, s. 123 aameget Tabet i Glemsel, som · han bortkastede sig selv. Eller han søgte
DS, s. 251 aae for sand Selvfornegtelse, · han bortskar sig selv Leiligheden til at gjøre
4T43, s. 157 hed han hævede derved, at · han bortskjenkede Gaven; nu tilveiebragtes
IC, s. 144 er ham. Hvad gjør han saa? · han bortskjærer al ligefrem Meddelelse,
EE1, s. 199 ans, og jeg vil gjemme, hvad · han bortødsler.« / » Nei,
NB14:90 er af Discipel, og selv har · han bragt sig i den Forlegenhed, at det maa
BI, s. 270 ren yttrede sig derimod i, at · han bragte Enhver til at tænke over sine
BI, s. 271 articulære Interesser, men · han bragte Individet dertil ved at universalisere
BA, s. 334 orledes gaaer det da med Adam? · Han bragte jo Arvesynden ind i Verden, var
NB23:125 et ( omvendt) omforklare til at · han bragte Offer – for dog at profitere
SD, s. 238 sin Kjerlighedens Gjerning, · han bragte Offeret ( som han for sit Vedkommende
CT, s. 85 an, som med hvert Offer mere, · han bragte Sandheden, vidste, at han fremskyndede
DD:126 hans Død for det sidste Offer, · han bragte sin Kjærlighed til mig; thi han
KG, s. 115 at det var Forsoningens Offer · han bragte, at han sandeligen elskede Disciplene,
CT, s. 290 r dem hver især. Det Offer · Han bragte, bragte Han ikke saadan for Menneskene
EE1, s. 392 uer længselsfuld tilbage, · han breder Armene ud, han har fortrudt det,
NB14:89 inde, thi han havde jo Disciple, · han bredte sig saaledes i Endeligheden. /
TS, s. 55 ttelsen – nu læser · han Brevet fra den Elskede. Han betragtede
NB27:51 Gud i stille Timer – · han bringer Χstd. paa Distance, skulker
NB25:83 perintendenten takke vi, at · han bringer det Offer at deeltage i Sligt,
KG, s. 258 den Gave formaaede at bringe: · han bringer dog den bedste Gave, han bringer
LA, s. 29 r erfaret hendes Opholdssted. · Han bringer Efterretningen om, at Lusard lever
OTA, s. 221 af Nødvendigheden en Dyd, · han bringer en Frihedens Bestemmelse ( Dyd)
SLV, s. 166 n i Modsigelse med sig selv, · han bringer Gud i Modsigelse med sig selv.
KG, s. 258 end al hans Omsorg, er, naar · han bringer Haab, naar der siges » Lægen
KG, s. 258 bringer dog den bedste Gave, · han bringer Haabet. Der hvor Alt synes saa
NB23:5 ig om det meest Dagligdagse, kort · han bringer ikke Opgaverne æsthetisk paa
3T44, s. 251 ge sin Fortjeneste i Anslag, · han bringer ikke selv Forstyrrelsen med sig,
NB5:9 t lidenskabelige Lotterie-Spiller, · han bringer med sig et Værk af Combinationer
NB14:97 vil sige det er Partiskhed; · han bringer mig i Vanskeligheder med R. Nielsen,
NB2:68 en Den, der har det rigtige Blik, · han bringer netop ud af saadanne Forhold den
NB19:71 at dømmes strengt, fordi · han bringer Offere. / Præste-Benyttelse
AE, s. 398 sig for religieus Taler), men · han bringer ogsaa den satiriserende Nemesis
AA:23 ige, at det er en Fændrik og at · han bringer Pardon; men for silde) / Med H:
AE, s. 437 tningen er det Enkelte, som · han bringer sammen dermed. Indskrænker han
KG, s. 345 han skriger ikke som Barnet, · han bringer sig ikke i Erindring som den Trængende,
Papir 591 vprisning fra et Msk, hvem · han bringer til det yderste Punkt af Livslede,
SLV, s. 166 er Dem, hvem han elsker, men · han bringer Tilværelsen i Modsigelse med
NB23:125 Nederlag ( altsaa et Offer · han bringer) og Styrelsen forhindrer det, eller
KG, s. 258 rke til, at den bedste Gave · han bringer, bedre end alle Lægemidler,
AE, s. 531 else jo vil afhænge af, at · han bringes i Forhold til hiint Historiske,
NB3:3 ste dem til Gesandterne – at · han broutede af dem, og altsaa tog dem forfængeligt.
Papir 1:1 i Rom; men man vidste vel at · han brugde mange Penge og ligeledes hans Søster
Papir 1:1 li, Fransiscanernes General, · han brugde Samson fra Mailand. Den tredie Comission
NB32:147 e Msker bruger Gud aldrig. Skal · han bruge et saadant Msk, krydser han ham først
BOA, s. 134 tte ikke Tilfældet saa maa · han bruge ethvert Middel for at seire, List,
NB33:53 har Sag, hvad saa? Saa skal · han bruge Msker. Han skal bruge Msker. Tag
FB, s. 168 ligt derom, ret menneskeligt! · Han bruger 70 Aar for at faae en Alderdoms
DS, s. 223 ! / Han tjener kun een Herre; · han bruger Almagts Kræfter for stadigt at
AE, s. 53 stundom den feige Taler, naar · han bruger Argumentet, fordi han aner, at der
AE, s. 539 ader sig ikke med Barnet, men · han bruger Barnet mod Disciplene. Dersom Meningen
SLV, s. 401 er han hende i at fatte det. · Han bruger Bedraget for at skjule over sine
BOA, s. 213 iendommelighed, og det uagtet · han bruger Christi Navn idelig, ja uagtet han
NB29:9 ed den Uforskammethed med hvilken · han bruger de høieste og vægtfyldigste
OTA, s. 372 nge Kræfter eller faa, om · han bruger dem eller han ikke bruger dem: han
BOA, s. 269 ke kan siges at opdage i det · han bruger dem; Omsætningen er ikke limiteret
IC, s. 98 ger lige den modsatte Taktik, · han bruger den Enkelte til at pirre det Bestaaende
BA, s. 360 irkelighedens Interesse, naar · han bruger den Forsigtighed at controllere
OTA, s. 197 han gjør ikke efter det. · Han bruger den mod sig selv som en Speider
OTA, s. 216 hverken fra eller til; naar · han bruger den til at forhindre det Eviges
TTL, s. 431 Digterens sjeldne Gave, hvis · han bruger den vel, men mon hiin Elskov, der
3T43, s. 97 n ham en Forklaring, hvortil · han bruger den, og kan han ikke give den, da
NB28:6 bruger sin Forstand og hvorledes · han bruger den. / Altsaa et Msk. skal ogsaa
NB32:14 n har faaet den, men dertil · han bruger den: saa kan man med Sandhed sige
AE, s. 565 orfaren Mand fortæller, at · han bruger denne Fremgangsmaade, naar han er
NB23:207 fE Calumnie han lever af. · Han bruger dertil Pressen. Sikkrer sig med
EE1, s. 112 at bruge det, det vil sige, · han bruger det ikke som Middel. Saasnart han
IC, s. 159 t, som var Han slet ikke til. · Han bruger det meest Forskjellige som Vei og
Not13:23 l. Fornuften og Troen. / p. 52. · han bruger det Udtryk at see om hvad man a
BI, s. 111 gen Anviisning, da see vi, at · han bruger det Udtryk: » jeg har engang
IC, s. 231 drere, Tilhængere; og naar · han bruger det Udtryk: Disciple, forklarer
4T44, s. 294 n med den Maade, paa hvilken · han bruger dette Ord, blandet ind mellem al
PS, s. 283 vil ikke bedrages. Forsaavidt · han bruger Dialektiken til bestandig at gjøre
NB32:19 dom saaledes til en Discipel, at · han bruger et lavere Udtryk og derved forstaaer
AE, s. 105 Stræben efter Sandhed; og · han bruger et mærkeligt Ord om denne Drift
G, s. 76 n Job dog ikke tilintetgjør. · Han bruger ethvert Middel for at bevæge
EE1, s. 101 lt misforstaaet Mozart og at · han bruger feile Kategorier. At han misforstaaer
NB5:110 ingen Taler fremstille det, thi · han bruger for meget Phantasie. Just deraf
AE, s. 516 hindre ham i at troe det; men · han bruger Forstanden saa meget, at han ved
PS, s. 225 es er det ogsaa i Sandhed; thi · han bruger Frihedens Kraft i Ufrihedens Tjeneste,
NB7:38 or troer at Gud elsker ham, fordi · han bruger ham – men fordi Gud er Kjerlighed,
NB2:124 s bærer Gud sig ogsaa ad. De, · han bruger henter han som oftest ind paa Fortabelsens
EE:155.a ket er det » Vi« · han bruger ikke blot et pluralis majestatis
NB27:59 g mod sig selv, streng, saa · han bruger indirecte Meddelelse, der lader
OTA, s. 197 der vil det Gode i Sandhed, · han bruger Klogskaben indvortes: til at forhindre
IC, s. 98 men det vil Gud ikke, og · han bruger lige den modsatte Taktik, han bruger
DS, s. 223 f denne Verden; og endeligen, · han bruger lige saa store Kræfter for at
DS, s. 223 sikkre, at være Ingenting; · han bruger lige saa store Kræfter for ikke
NB13:50 aisoneren – hvorfor? fordi · han bruger Myndighed. / Skulde der derfor intet
CT, s. 43 od den Overraskelse, hver Gang · han bruger Noget af den for at gjøre Godt
FB, s. 189 re Angerens Bevægelse, men · han bruger ogsaa absolut hele sin Kraft dertil,
NB14:80 gjørelse. Ligesom det Udtryk, · han bruger om sin Lære, at den er Spise,
NB16:99 men i Dag-Pressen ( thi · han bruger selv Dag-Pressen) altsaa officielt
NB28:6 eende) Gud ansvarlig for baade at · han bruger sin Forstand og hvorledes han bruger
NB25:49 delighed, at han, hver Gang · han bruger sin Klogskab til at skaffe sig lidt
SLV, s. 135 en. Hvad gjør han altsaa? · Han bruger sin Krafts ene Halvdeel til at udtrykke
NB23:205 ge det) af Kjerlighed, men · han bruger sin Maalestok ( han kan det ikke
SLV, s. 153 forud ved Tænkning. Idet · han bruger sin Tankes Kraft og sin Forelskelses
AE, s. 136 ange Hurra, og hvorfor? fordi · han bruger Stikordet, som Mængden gider
Brev 40 ee som saa: » Den Tid, · han bruger til at skrive et Brev, kunde han
NB32:92 get ganske Bestemt, men som · han bruger til noget ganske Andet, og egl.
NB9:62 frygtagtige I Lidettroende. · Han bruger to Ord, og dog hvad Under at man
NB22:118 nart han bliver usand, saasnart · han bruger utilladelige Midler o: s: v: –
IC, s. 159 enesten. Men om end Midlerne, · Han bruger, ere nok saa mange, alle Veiene
CT, s. 188 em om, hvor herligt Godet er, · han bruger, han spilder ikke et eneste Ord
SFV, s. 48 Forfatter som den Donkraft, · han bruger, kun een, den miraculeuse Syllogisme:
NB31:52 spærrer Gud af for Dem, · han bruger. Thi deres hele Liden forstaaes
OTA, s. 239 ansvarlig for hvilket Middel · han bruger; og naar han ene vil bruge eller
NB30:37 ae Straf forbi. Dertil skal · han bruges ( han det er mig). Men han skal
NB32:117 n bliver saa at bruge, men · han bruges ikke som betroet Mand. Han sættes
NB30:86 latterligt qua Msk. – · han bruges til Anstrengelser, som Giganter
AE, s. 234 en ud vandt sig selv. Vel har · han brugt en Frihedens Bestemmelse at vælge
KK:7 randerlige Villie. Herom havde · han brugt Udtrykket ελεειν
OTA, s. 239 et utilladelige Middel havde · han brugt, men han døde uden at naae Maalet.
NB27:16 andre Midler. See, det har · han brugt. Dog Eet har han maaskee ikke ret
KM, s. 16 ra en Moses af, der skjøndt · han brugte Aarons Mund, dog ikke traadte i
NB18:104 Ingen kom til at tvinge ham, da · han brugte al sin Snildhed for at undgaae enhver
NB18:104 hed for at undgaae enhver Fare, · han brugte al Snildhed for at holde sammen
PH, s. 57 saa valgte Udtryk, eller hvis · han brugte aldeles de samme Ord, at da hans
NB19:32 lde lidt og forfulgt, fordi · han brugte de absolut sande Midler, ethisk
Papir 371:1 ved, da det jo var fordi · han brugte den mindre strenge Form. I Forhold
AE, s. 78 nde han endog gjerne sige, at · han brugte den, sikker paa i næste Øieblik
SLV, s. 184 e Dag var han glad og rolig, · han brugte en Nattetime til ligesom Lokes Hustru
JJ:127 1843) seer jeg, S. 230 ø., at · han brugte forskjellige Midler for at falde
EE2, s. 187 farelse, og om end de Midler, · han brugte hertil, vare nok saa haarde, saa
BI, s. 258 ans Ironi er ikke det Redskab · han brugte i Ideens Tjeneste, Ironien er hans
OTA, s. 221 re sig ude i Afgjørelsen; · han brugte Klogskaben til at forhindre ethvert
BA, s. 460 han selv havde dannet, og som · han brugte sin Kraft til at danne, istedenfor
KG, s. 53 aldet Digter alligevel et Ord, · han brugte, da er dette en løgnagtig Brug,
OTA, s. 171 det Gode i unyttig Tjeneste, · han bruser kun; og Den, der bruser, han elsker
G, s. 55 især med denne nye Tilgift, · han bryder af; men nu kan han ikke glemme,
Brev 75 an ikke vil staae iveien, og · han bryder det Baand, som binder hende til
AE, s. 517 orstand paa det Uendelige, og · han bryder kun med den kløgtige Elendighed;
KG, s. 251 Mulighed, han er fortvivlet, · han bryder med det Evige, han slutter vilkaarligt
BOA, s. 276 ig Identitets-Philosophiens. · Han bryder med Hegel, han brænder Manuscripterne,
LA, s. 52 iv kan tilhøre, netop naar · han bryder med Mariane. / Hvor er nu her igjen
SLV, s. 165 detmindste vide, hvad det er · han bryder med. Jeg er langtfra at være
CT, s. 42 ing ved at samle Overflod, thi · han bryder sig ikke om at samle Overflod. Han
EE1, s. 107 i Livets Mangfoldighed, hvor · han bryder sig mod dens faste Dæmning, hør
NB4:158 hi vel er det uendeligt, at · han bryder sig om en Spurv, men for Synde
NB6:31 saamænd ogsaa vistnok, at · han bryder sig om mig. / Saa bærer da Msk.
CT, s. 178 i formaste os til at troe, at · han bryder sig om os, at han uden at blues
NB10:187 ngden: det er Ingenting, · han bryder sig slet ikke om det, det kan man
Brev 37 nlighed for det Modsatte; men · han bryder vilkaarligt af, har strax nok for
FB, s. 169 concentrere hele det Ethiske, · han bryder, at han kan give sig selv den Forvisning,
Oi8, s. 360 eller ikke stort, snarere har · han Bryderier deraf; nei, Ludvigsen, Ludvigsen,
NB8:27 Det synes man godt om. Saa holder · han Bryllup; det er godt. Saa døer Konen
BI, s. 198 rates derimod, » fordi · han bryster sig paa Gaderne, kaster Øinene
BOA, s. 276 hiens. Han bryder med Hegel, · han brænder Manuscripterne, og summa summarum,
NB34:3 esterdyd o: s: v: – og · han brænder sig. Saaledes siger Kjerlighedens
FB, s. 109 g atter mod Jorden. Taus lagde · han Brændet til Orden, bandt Isaak, taus
EE2, s. 179 kunde fortænke Nero i, at · han brændte Rom af, for at faae en Forestilling
BOA, note t der kunde komme ind, førend · han brændte Stedet af. / Anm Myndighed betyder
OTA, s. 192 iden og hvad Tidens er, naar · han brød med det Evige; hvad hjalp det ham,
NB17:76 sandere Forhold til ham. / · Han brød selv. Jeg der kun altfor let forstaaer,
SLV, s. 166 gen Anden maa han elske Det, · han brød, og i dette Sværmeri opdage
AE, s. 218 n Eed, det dog vilde ende med · han brød. Dersom saaledes Brutus i Betragtning
Oi6, s. 271 han siger eller rettere · han brøler det ud: » aah, reis ad
4T44, s. 363 – uforandret gjentager · han Budet uforandret; dersom Verden anvendte
3T43, s. 77 eren paa Jorden. Hvorfor mon · han bukkede sig ned; hvorfor mon han skrev
NB23:199 dog maa han, omendskjøndt · han bukker sig og synes at nærme sig Den,
NB9:42 a man blot har at vente, til · han bukker. / Endeligen kom jeg da afsted.
SLV, s. 222 s Mund, men til hiin Pige er · han bunden, og hun gjør sig ingen Betænkelighed
KG, s. 318 kan en Stodder ogsaa sige, og · han burde blive ligesaa udødelig ved sit
4T43, s. 171 er var det ikke snarere det, · han burde blive utaalmodig over, at han var
4T43, s. 171 kelig? Eller var det derover · han burde blive utaalmodig, eller var det ikke
AA:12 ens Ophavsmand, istedetfor at · han burde dadles, da den første Priis for
NB24:30.d n Hukommelse. Da jeg sagde, at · han burde dog idetmindste først at have
NB9:71 f disse forvirrede Phænomener, · han burde dog indsee, at det Første han
NB24:30 mdragen af G. Viste ham, at · han burde have forlangt en Revocation af G.
NB16:87 stand til at tage Sagen for let. · Han burde have gjort det indlysende, at den
NB24:30 skulde jeg vise, hvorledes · han burde have gjort det, nemlig forlangt en
NB14:90 om værre end tabt. / Det · han burde have gjort fra Første af, var
NB9:51 arligt udtrykt af Hegel. Thi · han burde have sagt: det Mange, ja de Fleste
NB13:48 t er Scandale, en Scandale, · han burde have undgaaet. Tag et høiere Exempel.
NB31:127 delig. / I Sandhed Ingemann, · han burde have været Præst, indbunden
FB, s. 149 e som en Troens Fader, medens · han burde hjemvises og udvises som en Morder.
JJ:106 or, og det for ganske kort siden, · han burde idetmindste være Oberstlieutenant.
SLV, s. 88 Murmeldyr af en Ægtemand, · han burde ligesom en Fadermorder puttes i en
NB24:125 , og i ethvert Tilfælde · han burde længst været Den, der selv
2T44, s. 220 g, dersom det var muligt, da · han burde opgive Forventningen. Kun den sande
NB18:12 at det var blevet ham klart, at · han burde prædike, eller at der burde prædikes.
TAF, s. 287 kal tale i dette Øieblik, · han burde tale paa en anden Maade, anvende
Papir 397 ndste saa udspeculeret, at · han burde være det. / 7. / Den Reflexion
NB15:125 n officiel Person: Tælleren. · Han burde være en Analogie til Notarius
TTL, s. 433 selv om en Fader ikke var som · han burde, den Ærbødighed Barnet har,
NB9:17 de paadrage sig ved at handle som · han burde: her er en Leilighed for Dem til,
NB33:40 – – først da kan · han byde paa Χstd. / Og saa kan Livet
BA, s. 457 e ved Larm og Forvirring, men · han byder den velkommen, han hilser den festligt,
EE2, s. 144 selv ønske, og at det, at · han byder det, blot er en mere majestætisk,
4T44, s. 371 kulde gjemme Noget i sig, at · han byder ethvert Vink velkomment med Taksigelse,
NB31:62 Overbeviisning, for hvilken · han byder sin Personlighed som Betryggende.
EE1, s. 199 jeg ham jo ikke. Han kommer, · han byder Stilhed, han behersker Aander, der
Papir 586 ver denne fortabte Verden. · Han byder Vilkaaret, det er uendelig Naade,
EE2, s. 144 idet de forvisses om, at det, · han byder, er det, de selv ønske, og at
4T44, s. 363 lder det hen for sig – · han byder; hvis Du seer ham imorgen –
EE1, s. 29 mme: det seer man paa Swift, · han byggede i sin Ungdom en Daarekiste, i sin
Not7:37 Sandhed det seer man paa Swift, · han byggede i sin Ungdom en Daarekiste, i sin
KG, s. 214 et ti Alen høiere, vi sige · han byggede til. Her begynder allerede Ordets
AE, s. 59 rvende Troens visse Aand); og · han bygger da ingen evig Salighed paa sin Speculation,
3T43, s. 92 kaldte den velsignede Frugt. · Han bygger hurtigt sine Lader større; thi
EE2, s. 224 in Anskuelse af Livet herpaa, · han bygger paa en fast Grundvold. / Spørger
AE, s. 59 aaledes. Siger han derfor, at · han bygger sin evige Salighed paa Speculationen,
KG, s. 213 han opbygger en Fløi, men · han bygger til. Dette » op«
JJ:336 r 3 Gange i Kirke hver Søndag. · Han bygger vel ikke sin Salighed herpaa, (
KG, s. 213 ligge. Enhver, der opbygger, · han bygger, men ikke Enhver, der bygger, opbygger.
OTA, s. 342 igheden med ham, da bærer · han Byrden tungt; dersom han taalmodigt finder
OTA, s. 332 nderes Ven«. Dog bar · han Byrden, som Slægten havde lagt paa ham,
AE, s. 305 et Menneske er en Hykler, vil · han bære sig ad som en Hykler; en Hykler
AE, s. 222 rordentlige Leiligheder vilde · han bære sig ad, som naar der i Selskab
FB, s. 193 erfor. Han har syndet, da kan · han bære Straffen, uden at fortvivle, men
CT, s. 67 ødighed for – medens · han bærer al denne Høihed omtrent som
LF, s. 45 thi Gud den Almægtige, · han bærer al Verden og al Verdens Sorg –
CT, s. 55 fortvivlede Ringe, Hedningen, · han bærer alle de Andre. Denne uhyre Tyngde
NB12:164 vens Lykke, som tilbødes, at · han bærer allehaande jordiske Savn, uagtet
KG, s. 91 sons-Anseelsens Betryggethed: · han bærer Ansvaret – at han ikke elskede
KG, s. 222 som ikke bærer Nid og Nag, · han bærer Byrderne. Hver bærer sin Byrde,
OTA, s. 336 troer, at Aaget er gavnligt, · han bærer Christi Aag. Der er, menneskeligt
OTA, s. 340 or en Deel eller ganske, men · han bærer den ikke let. Naar En maa sætte
OTA, s. 340 da bærer han den vel, men · han bærer den ikke let; han bærer den
OTA, s. 340 den maaskee taalmodigt, men · han bærer den ikke sagtmodigt. Thi Mod larmer,
OTA, s. 340 n han bærer den ikke let; · han bærer den maaskee taalmodigt, men han
OTA, s. 342 at troe paa Aandens Frihed, · han bærer den tunge Byrde let: han hverken
CT, s. 55 r det, ikke være fritagen, · han bærer den tungeste af alle Byrder. Man
TAF, s. 301 kan modtage et Pant paa, at · han bærer denne Følelse for Dig, eller
TTL, s. 446 te Gang bærer sit Barn, da · han bærer det til Graven; eller naar den
IC, s. 175 Christne kjender man paa, at · han bærer disse Lidelser taalmodigt; men
NB19:80 mindelig dygtig Præst; men at · han bærer en Decoration for at erindre Menigheden
OTA, s. 346 Alt glemt, dog saaledes, at · han bærer en let Byrde – thi bærer
OTA, s. 340 af den paa dem; eller dersom · han bærer en tung Byrde, men han da ogsaa
KG, s. 222 Den, som bærer Nid og Nag, · han bærer igjen ikke det andet Menneskes
CT, s. 266 an, der ene bar Verdens Synd, · han bærer ogsaa her ene sin forfærdelige
LF, s. 45 lange end Den, der, skjøndt · han bærer paa en saa uendelig dyb Sorg,
NB19:80 kke i Egenskab af Vetrinair · han bærer Præstekjolen – og dog
NB19:80 det i Egenskab af Vetrinair · han bærer Ridderkorset paa Præstekjolen.
4T44, s. 376 , han har opgivet Ønsket, · han bærer Savnet, han forliger sig med Smerten,
OTA, s. 405 taae og ikke vil troe dette, · han bærer selv Skylden, han lader i Lidelsens
AE, s. 304 or at faae at vide, hvorledes · han bærer sig ad med at forholde sig til
AE, s. 286<