S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
FB, s. 152 hele det Ethiske, og havde et · høiere τελος udenfor, i
Not9:1 thed om at det kun er ved et · Høiere – den aabenbare Religion. hermed
DS, s. 178 den i enhver Stræben for et · Høiere – der bringer Fordeel, men vilde
KG, s. 65 Høiere isteden? Noget langt · Høiere – dog lad os tale med Forsigtighed,
NB27:11 det om: man forholder sig til et · Høiere – for at have Profit deraf; eller
NB12:165.b e mig, og jeg skrues nu desto · høiere – for at jeg kan bruges mod ham.
Papir 415 lføiende at elske endnu · høiere – fordi han gjorde mig ulykkelig.
EE1, s. 394 for at lade det stige endnu · høiere – hvad jeg er? jeg er den jordiske
CT, s. 157 ( som en Viisdom, der kun er · høiere – i Galskab, antager det), men det
NB25:73 hed, lurvet forraadende alt · Høiere – i Virkeligheden. / Saa vil man
NB32:116 saaledes, at dette er det · Høiere – ja saa er man ganske sikker mod
NB23:133 mmelse: jeg tør ikke vove · høiere – men jeg er dog som et Anskrig.
NB20:123 dsættes Lydighed mod et · Høiere – og det har Forkynderne ikke, deraf
NB32:21 dybt fordærvet. / Men et · Høiere ( Χstd.) paatager sig at forkynde
AE, s. 472 tiget, eller noget chimairisk · Høiere ( Abstraktionen), og saa er den Lattermilde
AE, s. 473 igtigelsen er et chimærisk · Høiere ( af Dynen i Halmen), er denne selv mere
NB25:86 d har tiltænkt os noget langt · høiere ( cfr det N. T.) det virkelig at være
NB7:83 rstaae sig dertil. Den der staaer · høiere ( den Foresatte i Forhold til den Undergivne,
NB27:11 orholder sig til eet eller andet · Høiere ( selv om dette ikke er Χstd.) saaledes,
CT, s. 157 Forhold til Troen ikke er det · Høiere ( som en Viisdom, der kun er høiere
EE1, s. 402 Glæde, selv nydt en endnu · høiere ... hvorfor saa bevæget – glem
AE, s. 235 m hjælper Individet til en · høiere Aabenbarelse ud over det Ethiske noget
Papir 1:1 alt og at der vilde komme en · høiere Aand efter ham, at Tyrkerne skulde indtage
AA:12 et samme Phænomen sig i en · høiere aandelig Sphære. Jeg troede derfor,
Not1:6 υμα forstaaes de · høiere aandelige Anlæg, ved hvilke Msk: hæver
Papir 209 vervinden af Ironien er det · høiere aandelige Livs Krisis, Individet er nu
Not1:5 Lære, at der ogsaa hos de · høiere aandelige Væsener maa findes Synd, til
BI, s. 334 edetfor at komme til en endnu · høiere Aandelighed kun kommer til Sandselighed,
BA, s. 397 Dette har sin Grund i, at jo · høiere Aanden er sat, desto dybere viser Udelukkelsen
BI, s. 349 . I Troen er altsaa ikke hiin · høiere Aandens Virkelighed blot vordende, men
Not1:5 ørste Hovedafdeling. / Om · høiere Aander. / 1 Om de gode Aander. /
Not1:5 Sk: Bestyrkelse af Troen paa · høiere Aanders Tilværelse, kan den særegne
NB33:27 , maaskee er der endnu en Classe · høiere af: geheime, general ober hof Stormartyrinder.
NB19:28.a Mening, thi det, at man er det · Høiere afgiver netop Garantien for, at man sagtens
SLV, s. 373 Verden paatrads; den eneste · høiere Afsindighed skulde da være, om han antog,
NB23:102 lyver og vil at det Sociale er · høiere Alvor. / Det gjør jeg ikke: jeg gjør
NB22:8.a ornuftigviis bestandigt mere jo · høiere Anliggendet er / for Forfængelighed
EE2, s. 224 re glad. Det ansees for en · høiere Anskuelse af Livet, og er det ogsaa, forsaavidt
Not12:12.a Er da den historisk Vished en · høiere Argumentation end den Vished, der er immanent
DS, s. 217 være en høiere Art, en · høiere Art – ja hvo drømte om Sligt!
EE:39 dog, om ikke disse Momenter ere af · høiere Art end Gjerningsmomenterne. /
SLV, s. 289 gt. Og gives der dog ikke en · høiere Art Forførelse, værre end Lystens?
DS, s. 217 rømte om Sligt! – en · høiere Art Fromhed, høiere end Klosterets stille
NB14:17 Grusomhed , Medlidenhed en · høiere Art Strenghed og saa dog igjen Medlidenhed
DS, s. 217 ment! – skal være en · høiere Art, en høiere Art – ja hvo drømte
NB30:53 I Aands-Verdenen er det det · Høiere at blive ædt. / At blive ædt! Anderledes
AE, s. 105 samme Forstand som at det er · høiere at have een Tanke, een eneste end mange
EE:45 han kan sværge; han havde intet · høiere at sværge ved end sig selv. /
TTL, s. 457 nhed af den Overvundne, intet · Høiere at ville forstaae end Striden mellem Dig
SLV, s. 319 ærte, at det er uendeligt · Høiere at være slet Intet for hende. Det trøster
BI, s. 154 søge et Udgangspunkt i den · høiere Auctoritet, der ligger i Digte og Orakelsprog,
NB20:152 , at der skjulte sig noget · Høiere bag mig. Det var ikke umuligt. Mere siger
OTA, s. 171 vundet Verden, om end ved et · høiere Bedrag, da hans Tvesindethed først er
EE1, s. 346 aa, resolut og gewaltig, det · høiere Been foran det venstre ... Hvor seer hun
AE, note te deraf, at Tilværelse er et · høiere Begreb end al Bevisen derfor, og at det
NB23:64.b saa sank saa dybt at vi intet · høiere Begreb havde end Kræmmerbegrebet: saa
NB28:36.a t Intet at gjøre, har intet · høiere Begreb om Regjering om det at være Regjering,
EE2, s. 30 velse har gjennemgaaet, ingen · høiere Begrundelse har fundet, saa viser den sig
NB3:20.a ning, ell. til at turde have en · høiere Bekymring end den om Levebrød,
EE1, s. 420 Lyn ned i hendes Sjæl. En · høiere Belysning hvilede fra dette Øieblik
TTL, s. 435 Forældrene kunne leve for · høiere Beskæftigelser. Saa spændes Forventningen
BI, s. 270 ske Sædelighed, deels en · høiere Bestemmelse deraf, saaledes som den atter
NB26:6 den Slægt, der nu lever ingen · høiere Bestemmelse har af et Begrebs, en Menings
KG, s. 336 henfører det Alt under en · høiere Bestemmelse, giver Gud det som Den, hvem
NB22:89 r her som sædvanligt den · høiere Bestemmelse, lader som var det at blive
NB27:16 l at angre det) eller noget · Høiere bestemte mig, at jeg da maatte have den
OTA, s. 175 mellem i Hast forkynder hiin · høiere Betragtning af Livet om at ville det Gode
KG, s. 41 . Aldrig fandtes der nogen · høiere Betryggelse, og aldrig fandtes der Evighedens
EE2, s. 19 ølelse, enhver Stemning en · høiere Betydning derved, at jeg gjør hende
BA, note entagelse. / Det er derfor i en · høiere Betydning, at Hamann tager det Ord Hypochondrie,
LA, s. 91 en Reflekterethed betinger en · høiere Betydningsfuldhed end umiddelbar Lidenskab;
DD:18 de Udtryk og Anskuelser i sin · høiere Bevidsthed i sin Overskuen; men Bevægelsens
EE1, s. 298 lter sig for ham blot som en · høiere Bevidsthed, der yttrer sig som en Uro,
FB, s. 190 et Høieste. Og dog hvilken · høiere Bevægelse har Tiden udfundet siden den
NB15:66 kal blive Alvor. Naar intet · høiere Bindende er end jeg selv, og jeg skal binde
Not1:6 iere Væsen, der gjør · høiere Bistand fornøden; men ikke som en Forandring
Not1:6 ng og Fortrøstning til en · høiere Bistand og til at styrke Bevidstheden om
Not1:6 msklige Natur, der gjorde en · høiere Bistand utilstrækkelig. Hvor denne Lære
Not1:7 fælleds Længsel efter · høiere Bistand, for at udfries af det Ondes Magt,
EE1, s. 415 r sin Sjæls Energi som et · høiere Blodsystem overalt nærværende i sig.
BI t Particulære viser sig som den · høiere Causalitet, i Forhold til det Deriverede
NB8:3 nne Opfindelse har bragt Msk. I de · høiere Classer af Samfundet er man i Grunden allerede
Not11:38 ket holder paa Schiva alene, de · høiere Classer paa Wischnu. Den indiske Bevidsthed
NB30:51.b den Slyngelagtighed, der i de · høiere Classer svarer til hvad der vel nærmest
BB:23 / / lavere C. Burlesken Farcen. / · høiere Com: / universell. C. / / / lyrisk /
LA, s. 79 oniske vilde være en endnu · høiere Comik end den, der f. Ex., lader en saadan
AE, s. 472 avere kan aldrig gjøre det · Høiere comisk, ɔ: kan ikke berettiget opfatte
AE, s. 472 n ikke berettiget opfatte det · Høiere comisk, har ikke Magt til at gjøre det
EE2, s. 54 centricitet. Den veed i denne · høiere Concentricitet maaskee slet ikke, hvad
BB:14 opfatter disse 2 Magter i en · høiere Concentricitet, ikke i den phænomenologiske
EE2, s. 53 dede, at den kan optages i en · høiere Concentricitet, og at dertil endnu ikke
EE2, s. 61 et, den er kun dragen op i en · høiere Concentricitet. At overhovedet den jordiske
EE2, s. 54 elv, den er blot optagen i en · høiere Concentricitet. Den veed i denne høiere
EE2, s. 96 lader sig optage i en saadan · høiere Concentricitet. Forsættet gjør Individet
EE2, s. 54 til den, den er optagen i en · høiere Concentricitet. Men en saadan Taksigelse
Papir 249 den og disse 2 Magter sees i en · høiere Concentricitæt og ikke i den phænomenologiske
EE2, s. 37 d ved at være optagen i en · høiere concentrisk Umiddelbarhed var sikkret mod
Not6:30 staae Køerne virkelig paa et · høiere Culturtrin end i Kjøbenhavn ( de vide
EE:145 ntet sig, at det der nu laae til · Høiere da maatte ligge til Venstre og alle Svingninger
Oi7, s. 291 g oftest i samme Grad mere jo · høiere de komme op i Rangen) et uhildet Blik for
NB17:35 rainet, udviser jeg som det · høiere den reen ethiske Existents. / Omvendtheden.
NB27:11 kterer sig omvendt. Ethvert · Høiere der reflekterer sig ligefrem er ikke det
AE, s. 60 ligger Speculantens Usandhed. · Høiere derfor end denne Salighed er den i Lidenskab
AE, s. 489 athos, det høieste Udtryk, · høiere derfor end selv den meest begeistrede Poenitentse,
F, s. 520 iere end Philosophie. Det er · Høiere derved, at det tager mig og lignende Stympere
BA, s. 397 viser Udelukkelsen sig, og jo · høiere det er, der er tabt, desto elendigere ere
DS, s. 226 usle Narredragt, uslere, jo · høiere det kommer op, jo mere den straaler og
TS, s. 41 . T., Du vil betænke, at jo · høiere det Religieuse tages, jo strengere bliver
EE2, s. 268 igheden sig af at arbeide; jo · høiere det staaer, jo mere træder den frem.
3T43, s. 104 er svinder det ikke bort, jo · høiere det stiger, som en jordisk Længsel,
AE, s. 527 væsentlige Usynlighed som · høiere dialektisk Mellembestemmelse, men bedrages
OTA, s. 223 ret levende staaer Du for en · høiere Dommer, hvor intet Menneske tør dømme
OTA, s. 241 ledning, da staaer Du for en · høiere Dommer, som dømmer uendeligt renere
NB30:53 enens Æderie æder det · høiere Dyr det lavere, det at æde er det Høiere,
BA, s. 426 eden til at tale, er enten en · høiere Dæmon ( thi hver Djævel regjerer
BA, s. 427 ke at tale, selv vente paa en · høiere Dæmon, der kunde bringe Aabenbarelsen
F, s. 518 Modsætninger medieres i en · høiere Eenhed ɔ: i en fælleds Dumhed. Besynderligt
EE2, s. 38 er ret vise sig, hvorvidt den · høiere Eenhed er en Tilbagevenden til det Umiddelbare,
BI, s. 78 stabilita i Galskab, hvilken · høiere Eenhed i Vanvid hører der dog ikke til,
BI, s. 113 ver synligt for En. En saadan · høiere Eenhed kunde vel Socrates afgive, men denne
AE, note iere Eenhed og saa igjen i en · høiere Eenhed o. s. v., har man paralleliseret
AE, note sætningerne gaae sammen i en · høiere Eenhed og saa igjen i en høiere Eenhed
KM, note l), men hæver det Hele til en · høiere Eenhed under Benævnelsen » Rettelser«;
EE2, s. 167 ive Momenter gaae sammen i en · høiere Eenhed, den medierer og medierer. Derimod
EE2, s. 167 Øieblik hæve den i den · høiere Eenhed, der er for Tanken. Dette kan jo
JJ:281 en med Gud. / NB. / Al Tale om en · høiere Eenhed, der skal forene absolute Modsætninger
SLV, s. 157 ægten, anes hævet i en · høiere Eenhed, i det Religieuses guddommelige
BI, s. 151 hed først vilde sees i den · høiere Eenhed, i hvilken de selv som discrete
AE, s. 342 inger, og disse medieres i en · høiere Eenhed, saa kan Modsætningerne maaskee
EE2, s. 92 jærlighed forener dem i en · høiere Eenhed, saa løfter det Religiøse
DS, s. 210 orset og Stjernen sammen i en · høiere Eenhed, saa maaskee Stjernens Glands blev
FB, s. 175 eiebringe en mærkværdig · høiere Eenhed. – Deres Skjulthed er en fri
EE2, s. 166 re Galskab, Philosophien i en · høiere Eenhed. Du vender Dig mod den tilkommende
EE2, s. 169 t Andet og derpaa sammen i en · høiere Eenhed. For Friheden bestaaer Modsætningen;
BI, s. 239 nde Kjærlighed være den · høiere Eenhed. Men naar nu denne intellectuelle
EE:196 ( besondre) Taabeligheder i · høiere Eenhed. Orthodoxe og Politikere fE i Sognefrihedssagen.
Not4:9 derved at man opsøgte den · høiere Eenhed; ell. ved at nægte al Objektivitæt
NB27:11 det vender Forholdet om, at det · Høiere egl. bliver det Lavere, thi naar det Lavere
NB33:34 ed Hjælp af at udvise en · høiere Egoisme der magter alle de enkelte Egoismer,
NB33:37 at varetage. / Idet nu den · høiere Egoisme overtog Χstd, har den vel
NB33:37 Da Staten, som sagt, er den · høiere Egoisme, eller de enkelte Egoismers Calcule
NB33:34 e ind i, at være i denne · høiere Egoisme. Men dette er jo noget ganske Andet
IC, s. 186 ten. / Ethvert Menneske har i · høiere eller ringere Grad en Evne, som kaldes
AE, s. 265 rimenterende, Iagttageren, er · høiere eller staaer høiere end Det han frembringer.
NB:66 som paa, at der nu bliver snart et · høiere Embede ledig, som de kan søge, og hvorledes
NB9:42 derved fjernede især den · høiere Embedsstand fra sig, der blev utaalmodig
Oi9, s. 382 it, men forresten giver alt · Høiere en god Dag, eller vær selv Lægmand,
Oi9, s. 382 tter, men forresten giver alt · Høiere en god Dag: og Du skal see, alle Vanskeligheder
NB18:4 at sige budt paa den. Men jo · høiere En i levende Live har budt, desto sandere
NB15:60 kan ogsaa hvert Øieblik blive · høiere end » Menighed«, saasnart
NB15:91 » den Enkelte« er · høiere end » Slægt.« /
NB26:82 στημη · høiere end πιστις,
Papir 415 Tilføiende, hvilket er · høiere end 1. i samme Forstand som General er
Papir 445.d / altsaa kun en lille Kjende · høiere end A / , som alt Menneskeligt i Almindelighed,
PMH, s. 68 Stoicismen, for at staae lidt · høiere end a og b, for at kunne in abstracto antyde,
NB17:102 fter det N. T. sin Stemme · høiere end Abels Blod, der raaber til Himlen,
AE, s. 139 ieste Betydning, og saaledes · høiere end al anden Betydning, der er Blendværk,
AE, s. 389 en, thi som religieus Tale er · høiere end al anden Tale, saa veed al i Sandhed
NB23:180 i Charakteer, ikke existentielt · høiere end al Discussion, nei, nei, han skriver
JJ:194 t den teleologiske Betragtning er · høiere end al Immanents, ell. al Tale om causa
AE aa meget dybere Fald, som Troen er · høiere end al Immanentsens Religieusitet. /
NB23:149 t det ubetinget veier uendeligt · høiere end al Lidelse. / Og see derfor har ogsaa
AE, s. 404 som det høieste Livs Form, · høiere end al Lykke, og en anden end al Ulykke.
3T43, s. 79 e utaalmodig, og hans Uro er · høiere end al menneskelig Besindighed. Apostelen
OTA, s. 351 om den hans Gjerning, der er · høiere end al menneskelig Tanke, der siges blot:
SD, s. 209 at selve dette at begribe er · høiere end al Position, som den sætter. Begrebet
SLV, s. 165 og Faderløses Skrig raabe · høiere end al Vanærens Forsmædelse, og forfærdeligere
BOA, s. 110 Kaldet staaer, ydmyg for Gud, · høiere end alle Andre end Konger og Keisere, den
BOA, s. 107 lektik, noget uendeligt langt · Høiere end alle Digtenes æsthetiske Værd.
NB26:113 r ogsaa uendelig, uendelig · høiere end alle jordiske Bekymringer. /
FB, s. 159 staae ved det Paradox, der er · høiere end alle Mediationer. / Abrahams Historie
EE1, s. 386 thi hun er mit eneste, · høiere end alle mine Tanker; thi hun er min eneste;
EE1, s. 386 mit Liv, thi hun er mit Liv, · høiere end alle mine Ønsker; thi hun er mit
OTA, s. 327 n vælger det Navn, som er · høiere end alle Navne, det Forbillede, som er
AE, s. 420 høieste af alle, uendeligt · høiere end alle Planer til at omskabe Verden og
IC, s. 207 vighed ældre og en Evighed · høiere end alle Systemer, ogsaa end det allernyeste,
FB, s. 197 Tvivler, som Tvivleren er han · høiere end alt dette, og om Nogen vil bedrage
AE ingen gjelder det, at det Evige er · høiere end alt Historisk, da det er det Tilgrundliggende.
NB:69 det kan gjøres for et Væsen, · høiere end Alt hvad En kan gjøre det til er
3T43, s. 91 ker. Et Vidnesbyrd havde han · høiere end Alt i Verden, et Vidnesbyrd, der vidnede
EE1, s. 192 imøde. Hun har elsket ham · høiere end Alt i Verden, høiere end sin Sjæls
FB, s. 162 et Menneske: Isaak elsker jeg · høiere end Alt i Verden, og derfor er det mig
EE1, s. 357 nke, at blive elsket, elsket · høiere end Alt i Verden. At digte sig ind i en
EE2, s. 38 se, saa vist som det er et · Høiere end alt Jordisk, tillige ikke er et i Forhold
KG, s. 64 kun ved at elske Gud · høiere end Alt kan man i det andet Menneske elske
AE, s. 361 rdi Begeistringens Uvished er · høiere end alt Sligt; men saa bliver man træt,
AE, s. 353 Opfattelse af Forelskelsen er · høiere end Alt, hvad Virkeligheden byder; det
3T43, s. 105 den Grædende, han elskede · høiere end Alt, men Du dog ikke ret kunde gjøre
KG, s. 64 gheds Bud befaler at elske Gud · høiere end Alt, og saa at elske Næsten. I Elskov
KG, s. 64 d Mellembestemmelsen, elsk Gud · høiere end Alt, saa elsker Du ogsaa Næsten
FB, s. 142 lighed til Gud, og den er mig · høiere end Alt. Til at resignere hører der
EE2, s. 307 d til sin Hustru, troer hende · høiere end Alt? Og uagtet alt dette behager det
Not1:7.v , hvor Herrens Huus er, være · høiere end andre Bjerge, og alle Hedninger ville
CT, s. 66 som sagt blev, i Høihed er · høiere end Andre eller har Andre under sig, saa
NB11:179 ler om at han elsker hende · høiere end Andre elske deres Elskede, ei hell.
NB11:174 eg er spændt en Toneart · høiere end andre Mennesker, og hvor jeg er, hvad
Oi10, s. 407 t En er fE ½ Qvarteer · høiere end Andre strax at slutte ergo er han 6
CT, s. 63 hristelige Høihed er Ingen · høiere end Andre. Altsaa er det at være Fornem
AE, note ieuse imellem, at Individet er · høiere end Arten, at ikke de sphæriske Differentser
Papir 458 n vil gjøre noget endnu · høiere end at bortgive det. Dog hvor der er saadanne
HH:24 l. bliver i vor Tid hævet langt · høiere end at det skulde nøies med slige Billeder
SFV, note forholde sig til Gud er langt · høiere end at forholde sig til Slægt eller
3T43, s. 90 Uvisse, der ikke glemmer, at · høiere end at frelse Andre, er det at frelse sin
AE, s. 317 enneske Noget, som maaskee er · høiere end at være et enkelt existerende Menneske,
AE, s. 508 ning, at Religieusiteten A er · høiere end B, da den er Immanentsens: men hvorfor
AE, s. 508 tet: saa er Religieusiteten A · høiere end B, thi saa er Paradoxet, det Absurde
NB33:18 m en Tragten efter Noget, der er · høiere end baade at være Konge og Keiser.
SLV, s. 315 lder jeg mig til hvad der er · Høiere end baade hun og jeg. Min Bekymring er
NB:18 i Sandhed havde elsket Ideen · høiere end Bekjendtskaber; Den, der har Kræfter
AE, s. 45 Det eneste Historiske der er · høiere end Beviset er den samtidige Tilværelse,
AE, s. 47 hed er ubeviselig ( ɔ: er · høiere end Beviset), saa lidet svarer det levende
NB:102 ttet og villende svinger sig · høiere end Bevisningernes Dialektik og er overbeviist.
OTA, s. 288 den Opreiste stolt sit Hoved · høiere end Bjergene. Saaledes staaer Mennesket
FB, s. 161 ere ( die Entäußerung) · høiere end das Innere. Dette oplyses oftere ved
NB10:56 ld komme igjen men paradoxt, som · høiere end de ethiske, hvilket ellers jo er omvendt.
BI, s. 145 er i Apologien endnu en Ironi · høiere end de foregaaende, en Ironi der tager
EE2, s. 96 dmyget sig herunder, staae de · høiere end de før stode. / Kirken henvender
NB32:16 u større Afstand fra det · Høiere end de største Synder. Hvor der er Uro
AE, s. 381 d, forsaavidt den vil være · høiere end den absolute Disjunktion. /
NB22:7 ge« ( hvilken Fordring er · høiere end den almene Fordring) kan et Msk. fornuftigviis
NB26:82 or sig selv, en Qvalitæt · høiere end den classiske Tohed: πιστις
NB27:74 til at være Det, som er · høiere end den dialektiske Mellembestemmelse (
NB16:7 jene det Uendelige, og at være · høiere end den enkelte bestemte, begrændsede
NB12:149 um, som formentlig skal være · høiere end den enkelte Personlighed – og
JJ:478 , at han ikke gjør Staten · høiere end den Enkelte, allermindst i hegeliansk
BI, s. 232 en. Men Familien staaer igjen · høiere end den Enkelte, især sine egne Anliggender
BMT, s. 217 saaledes raaber denne Taushed · høiere end den høitideligste Forklaring af
AE, s. 312 i det Udvortes skulde være · høiere end den i det Indvortes, er svage og feige
NB20:152 at den ligefremme Meddelelse er · høiere end den indirecte. Nei, o nei. Men Sagen
JJ:510 or skal min Stemme juble høit, · høiere end den Qvindes Røst, som haver fødet,
NB22:73 for, at det han gjør er · Høiere end den renere Idee Tjeneste, der i samme
KG, s. 37 e Kjerlighed ved Noget, som er · høiere end den selv? Nei, det gjør den ikke.
IC, s. 213 noget uendelig langt · Høiere end den stridende Kirke, der neppe har
NB31:30 en Helgen er en Qvalitæt · høiere end Den, der vil sandseligt leve godt af
NB21:87 -Form: at være den Enkelte er · høiere end den: lad os holde nogle Stykker sammen.
NB31:125 re Apostel er en heel Qvalitet · høiere end denne Intellectualitet, uagtet det
NB13:88 ne, at det unge Msk. staaer · høiere end denne Ældre. / Ak, mit eget Liv
NB32:47 Demoralisationen er noget langt · Høiere end der var sat ind, førend Χstd.
NB26:14.a er vistnok i een Forstand laae · høiere end det Almdl. med at være Christen,
NB2:12 eg ofte nok udviklet: det er ikke · høiere end det Almene men netop ringere, og kun
FB, s. 171 en Enkelte som den Enkelte er · høiere end det Almene og som den Enkelte staaer
FB, s. 162 r da dette, at den Enkelte er · høiere end det Almene, at den Enkelte, for at
FB, s. 149 te Paradox, at den Enkelte er · høiere end det Almene, dog vel at mærke saaledes,
FB, s. 149 en Enkelte som den Enkelte er · høiere end det Almene, er berettiget ligeoverfor
FB, s. 188 g af det dæmoniske Paradox · høiere end det Almene, fordi det er en Modsigelse
FB, s. 155 en Enkelte som den Enkelte er · høiere end det Almene, hvilket jeg ogsaa betegnende
FB, s. 172 en Enkelte som den Enkelte er · høiere end det Almene, men det Almene er netop
SLV, s. 168 er, han maa ikke føle sig · høiere end det Almene, men ringere, han maa à
NB15:91 i sidste Forhold er den Enkelte · høiere end det Almene, nemlig den Enkelte i sit
FB, s. 172 en Enkelte som den Enkelte er · høiere end det Almene, saa lader Abrahams Adfærd
FB, s. 183 re den Enkelte vil være · høiere end det Almene, vil foregøgle sig selv
FB, s. 149 den Enkelte isolerer sig som · høiere end det Almene. Dersom dette ikke er Troen,
FB, s. 186 elte, der som den Enkelte var · høiere end det Almene. Det Dæmoniske har den
FB, s. 159 Han er som den Enkelte bleven · høiere end det Almene. Dette er Paradoxet, som
FB, s. 150 de, at han som den Enkelte er · høiere end det Almene. Dette Paradox lader sig
BOA, s. 149 i paradox Forstand at være · høiere end det Almene. Underet er ikke det Almene
KG, s. 119 ke ikke væsentligen staaer · høiere end det andet, saa er det ganske overladt
AE, s. 521 Bestemmelse, der er uendeligt · høiere end det at existere. / § 2 /
SLV, s. 288 har. / Mit Ønske, der er · høiere end det at see hende fri, mit Ønske,
KG, s. 240 som mener, at det at vide er · høiere end det at troe; thi det, som just sikkrer
OTA, s. 400 alen, han over-veier, han er · høiere end det at veie, han staaer over Afveiningen,
NB7:40 det Poetiske for noget langt · høiere end det at være Χsten, saa at der
NB22:43 s Fusken i at ville være · høiere end det Bestaaende. / Har et Msk. Lov til
IC, s. 97 ig ind, at han skulde være · høiere end det Bestaaende. Dog nei, det er ikke
IC, s. 94 ærksom paa. Er den Enkelte · høiere end det Bestaaende? Ved dette Spørgsmaal
AE, s. 497 ute Maalestok. Veed man intet · Høiere end det Comparative, den statsborgerlige,
NB16:34 de af det at være Noget, · høiere end Det der er aller-aller-meest af det
NB21:69 tage en Position af et Par Point · høiere end det Dygtigste det Bestaaende har; forsaavidt
BOA, s. 277 er, da jo Processen selv er · høiere end det enkelte Moment, det hele Begreb
CT, s. 147 den jordiske Fordeel En noget · Høiere end det Evige; men naar saa er, har man
NB15:103 Videnskab« · høiere end det Existentielle. / Tænk Dig samtidig
KG, s. 36 dette da synes dem noget langt · Høiere end det fattige: » Du skal elske«.
DS, s. 179 rie, da det Sidste er uendelig · høiere end det Første, og det hverken er Sandheden
AE, s. 319 øre det. Det Sande er ikke · høiere end det Gode og Skjønne, men det Sande
AE, s. 265 en, er høiere eller staaer · høiere end Det han frembringer. Deraf kommer Letheden
NB9:65 ikke begribe ell. troe paa noget · Høiere end det han selv har sit Liv i. /
NB27:11 , saa er jo egl. det Lavere · høiere end det Høiere, hvoraf man vil have
NB27:11 man vil have Profit, altsaa · høiere end det Høiere. Ligeledes, naar man
EE2, s. 66 Aandelige i Ægteskabet er · høiere end det i den første Kjærlighed,
FB, s. 161 egaaende, at det ulige Tal er · høiere end det lige. / For den ethiske Betragtning
NB12:96 iere end Numerus; det Eenfoldige · høiere end det Mangfoldige sees fE saaledes. Enhver
NB30:67 er til Gud, skal være et · Høiere end det n: Testamentes Christd. I Asner!
JJ:67 have Uret), og dog er det Negative · høiere end det Positive . Saaledes lærte Pythagoras
SLV, s. 62 e er det, thi det Negative er · høiere end det Positive, er det Uendelige og saaledes
SLV, s. 410 ne saaledes: det Negative er · høiere end det Positive. Hvilken Lykke at være
NB21:132 deligere Forstand endog er · høiere end det Religieuse. / Vist i ethvert Tilfælde,
NB32:116 Kunstneriske ansees for et · Høiere end det simple Χstlige. Dog ellers
NB24:136 g ikke, og siger at Mit er · høiere end det Socratiske. Nei, nei; det er jo
AE, s. 527 old til Det, hvis Mulighed er · høiere end dets Virkelighed, medens her lige omvendt
EE2, s. 261 at jeg i en anden Forstand er · høiere end dette Forhold; men jeg veed ogsaa,
FB, s. 167 Men han veed tillige, at der · høiere end dette snoer sig en eensom Vei, trang
EE2, s. 216 Selv«, der er · høiere end dette. Har han nu, hvad Du saa ofte
NB31:56 en Tilforladelighed, som er · høiere end dette: ligesom de Andre. Man siger
4T43, s. 151 den maa være herovenfra, · høiere end Dig selv, at den maa være Deeltagelse
EE1, s. 208 t jeg har elsket et Menneske · høiere end Dig, og dog gjør jeg det endnu;
NB21:127 skulde egl. være endnu · høiere end Digteren – men tag det der; den
NB24:50 du meddeler som er existentielt · høiere end Din egen Existents tør Du kun meddele
NB25:67.a har stillet sig uendelig · høiere end Du, og derfor gjort det Fortjenstlige
NB30:94 Collisioner ligge en Potens · høiere end ellers Menneskenes, ere frivilligt
NB11:33 ttigt hvad der er uendeligt · høiere end en Apostel. / Men Sligt maa fremstilles.
AE, s. 322 adanne Tænkere staae langt · høiere end en subjektiv Tænker; men er det
EE2, s. 202 en ulykkelig Existens, den er · høiere end Endeligheden og dog ikke Uendeligheden.
JJ:510 ndes Røst, som haver fødet, · høiere end Englenes Glædesskrig over en Synder,
IC, s. 95 paa at være det Objektive, · høiere end enhver Enkelt, Subjektiviteten. I det
KG, s. 91 i Evighedens Bud er uendeligt · høiere end enhver nok saa kløgtig Undskyldning.
KG, s. 41 e prøve, da er Kjerligheden · høiere end enhver Prøve, den har allerede mere
NB25:64 et Sammenhæng, uendeligt · høiere end enhver Teleologie. At lide i denne
F, s. 522 Magt, der viste sig at være · høiere end Erkjendelsen; om den selv maa være
OTA, s. 380 d Gud. Guds Tanker ere evigt · høiere end et Menneskes Tanker, og derfor er enhver
EE2, s. 261 rstand Individet til at staae · høiere end ethvert Forhold, men deraf følger
BOA, s. 269 eskeligt Individ, og paradox · høiere end ethvert menneskelig Individ, en paradox
BOA, s. 269 dighed uden for Individet og · høiere end ethvert menneskeligt Individ, og paradox
EE:79 en, ifølge hvilken Paradoxen er · høiere end ethvert System. / d. 22 Mai 39. /
AE, s. 362 gjelder det at denne Plan er · høiere end ethvert Udfald, dens Storhed ikke afhængig
NB5:76 som de andre; her er nemlig Arten · høiere end Exemplaret ɔ: Spurvene ere Dyr,
YTS, s. 279 ven den: at elske Christum · høiere end Fader og Moder, Guld og Gods, Ære
EE2, s. 234 t ikke, at man skal elske Gud · høiere end Fader og Moder, saa selvkjærlig
BI, s. 232 sin Grund i, at Staten staaer · høiere end Familien, der er i Staten. Men Familien
Not15:5 i saa Fald er jeg jo hende · høiere end Forholdet til ham. / Vil Gud lade hende
LA, s. 40 ethisk Fordybelse i sig selv · høiere end Forholdet til Lusard, dog bevarende
JJ:430 il hinanden ere hver især · høiere end Forholdet. / Saaledes i den religieuse
Oi10, s. 399 ed Paastand paa at være: · høiere end Forsagelsen, som er en Eensidighed.
NB23:93 telse ligger en heel Qvalitæt · høiere end Fristelse. Msklig er det altid en Lindring
AE, s. 276 blot docerer. Tænkning er · høiere end Følelse og Phantasie, dette doceres
NB22:107 men hvad der ikke staaer · høiere end Gjennemsnittet: saa bliver der Allarm
NB11:179 n Overbeviisning mig selv altid · høiere end Grundene, Overbeviisningen er egl.
G, s. 84 ); » jeg har elsket Dig · høiere end Gud« ( det er ikke lidt sagt
KG, s. 27 » at elske et Menneske · høiere end Gud«. Og denne Dumdristighed
KG, s. 47 høiere end sig selv, · høiere end Gud«. Om Fortvivlelse maa siges:
NB12:195 Nogen, uden af hvad der er · høiere end han. / / / 8. Journalen NB12, s. 273,
NB28:44 er, er hun en heel Qvalitet · høiere end han. Nei, Paven bliver ganske roligt
IC, s. 201 e er Sandheden noget uendelig · Høiere end hans Væren, og derfor falder det
AE, note ser sig en Relativitet, som er · høiere end hans. Ak, dette er hvad man i Verden
DS, s. 217 – den er virkelig ikke · høiere end hiin Klosterets Fromhed. Men man tillyver
Not1:6 Job: 11, 8. » Gud er · høiere end Himlen og dybere end Scheol.
NB28:24 saa tillige at ville staae · høiere end hine Herlige. / Fører denne Vei
AE, s. 290 r i sin Poetik, at Poesien er · høiere end Historien, fordi Historien kun fremstiller
AE, s. 454 erimod siger jo, at uendeligt · høiere end Humoristen er den Religieuse stricte
Brev 84 lasticitæt løfte hende · høiere end hun ell. nogensinde vilde være stegen,
Brev 85 mpuls for hende til at stige · høiere end hun ellers vilde have gjort, saa er
SLV, s. 221 eust. Hun elsker et Menneske · høiere end hun elsker Gud, hun sværger ved
JJ:115 rstand har jeg elsket hende langt · høiere end hun har elsket mig; thi ellers havde
SLV, s. 433 Store, det, som er uendeligt · høiere end hvad jeg formaaer, saa have de skænket
NB19:28 ligger han et heelt Stadium · høiere end hvor jeg har mit Liv, og forresten
NB31:149 d omordnet, saa Slægt bliver · høiere end Individ, ɔ: Individ bliver Exemplar
SFV, s. 87 gt, saa Slægten, Arten er · høiere end Individet, eller saa der kun er Exemplarer,
AE, s. 276 et doceres, at Tænkning er · høiere end Ironie og Humor, og det doceres af
NB11:209 jeg mig for. / Jeg bestemte mig · høiere end J: C., lavere end Anti-C. /
NB10:39 ville svinge mig et Stadium · høiere end jeg nogensinde havde tænkt mig.
NB12:196 ng af den nye Pseudonym, der er · høiere end jeg selv. / O, jeg veed det, jeg har
NB10:7 vor han dog faaer ud, at Troen er · høiere end Kjerligheden, er sophistisk. Overhovedet
NB28:71 re«) skulde være · høiere end Klosteret. / Det Nye. /
DS, s. 217 en høiere Art Fromhed, · høiere end Klosterets stille Forborgenhed. O,
NB26:14 ( det er altsaa noget langt · Høiere end kun at være Digter) og hele Befolkningen
KK:3 s Standpunkt bliver anseet for · høiere end Livets Standpunkt. / / Fordi G. ikke
CT, s. 94 ngen. Ikke er Lovsangen noget · Høiere end Lydigheden, men Lydigheden er den eneste
NB15:111 men altsaa er Personen · høiere end Læren. / Dette burde Luther dog
NB14:134 xe er at Personligheden er · Høiere end Læren. Det er derfor ogsaa Nonsens
NB15:111 erden, saaledes, at Personen er · høiere end Læren. Hvorledes skal jeg faae at
NB14:23 ære rigtigt at fremstille den · høiere end man selv existentielt er, naar man
AE, note hold er saaledes ikke ligefrem · høiere end Menighedens, hvad en snaksom Præst
OTA, s. 405 Hiint Gode er saa uendeligt · høiere end Midlet, at selv i Lidelsens tungeste
CT, s. 147 gten eller Formaalet er altid · høiere end Midlet. Naar man da vil vinde det Evige
JJ:115 vde jeg ikke hædret hende · høiere end mig selv som min tilkommende Ægteviv,
DS, s. 155 siger ikke, at jeg elsker ham · høiere end mig selv, det er saa sværmerisk,
NB12:196 nymitet, men vel at mærke en · høiere end min personlige Existeren, just det
NB11:221 llige det Mere, der er saaledes · høiere end min Personlighed at jeg bruger en Pseudonym
NB13:8 jeg fremstiller hvad der er · høiere end mit eget Liv skal jeg ligefrem tilføie:
NB13:8 hed. Men er det Fremstillede · høiere end mit Liv, saa skal jeg, for Sandhedens
EE1, s. 386 denne Pige elsker jeg · høiere end mit Liv, thi hun er mit Liv, høiere
Not1:9 or: 1, 25 ( Guds Daarskab er · høiere end Msks Viisdom.) Jac. 1, 5. ( den, der
NB15:101 ers: ellers er Virkelighed · høiere end Mulighed, men i Forhold til det Onde
AE, s. 290 end Virkelighed. Virkelighed · høiere end Mulighed. Den poetiske og intellectuelle
AE, s. 291 / Ethisk seet er Virkelighed · høiere end Mulighed. Det Ethiske vil netop tilintetgjøre
AE, s. 15 e end Virkelighed; Virkelighed · høiere end Mulighed; den poetiske, intellectuelle
EE1, s. 177 rudt, fordi Virkeligheden er · høiere end Muligheden. / Clavigo har altsaa forladt
BOA, note thi Aandens Bestemmelse er · høiere end Natur-Bestemmelsen. Derimod kan man
EE2, s. 268 arbeide viser han, at han er · høiere end Naturen. / Eller skulde Livet derved,
EE2, s. 322 et kneisede endnu som altid, · høiere end nogen anden Bygning i Verden, og Christus
NB31:94 s. Socrates er en Idealitet · høiere end nogen Digter kan digte den, og den
NB2:48 Tornen i Foden springer jeg · høiere end nogen med sunde Fødder. /
CT, s. 60 r i Høihed uden at være · høiere end Nogen, derfor uden Høihedens Bekymring.
CT, s. 60 naar man i Høihed ikke er · høiere end Nogen. / / Den fornemme Christen har
CT, s. 65 , i Høihed uden at være · høiere end Nogen. Derfor er han uden Høihedens
CT, s. 65 øihed, men uden at være · høiere end Nogen. Fuglen er i Høihed uden at
CT, s. 65 r i Høihed uden at være · høiere end Nogen; men den fornemme Christen er,
SLV, s. 293 g elsker hende, elsker hende · høiere end nogensinde, og dog tør jeg det ikke,
NB23:78 Vidne idealt er et Væsentligt · høiere end nogetsomhelst virkeligt Sandhedsvidne.
BOA, s. 148 or det Overordentlige, der er · høiere end Normen, over det Almene. Dog er Underets
NB12:96 iere end Superlativet; Eenheden · høiere end Numerus; det Eenfoldige høiere end
NB33:22 den høieste Straf, endnu · høiere end om Synderen fik det at fornemme. Thi
DS, s. 236 høiere i Priis, men aldrig · høiere end omtrent til hiin stille Fromhed, der
EE1, s. 76 r nemlig i Reglen at være · høiere end Ordet, uagtet den er ringere. Nu kunde
AE, s. 317 ents er Tænkning slet ikke · høiere end Phantasie og Følelse, men sideordnede.
F, s. 520 Salighed. Saa er der da noget · Høiere end Philosophie. Det er Høiere derved,
NB22:36 kelig heller ikke væsentligen · høiere end Publikum, Tilhørernes Gjennemsnit:
JJ:10 et et Beviis for, at Manden staaer · høiere end Qvinden? / Jeg kunde nok danne en Ende
NB16:7 sfuldhed, som ligger i at være · høiere end Relativiteterne, den burde da idetmindste
AE, s. 364 sig, at Mediationen som noget · Høiere end Resignationen netop er Tilbagegang.
OTA, s. 305 taaer saa høit, at han er · høiere end Retfærdigheden, at han skulde behøve
KG, s. 27 d Evighedens Sandhed kan elske · høiere end sig selv, det er Gud. Derfor hedder
KG, s. 47 ker et andet Menneske » · høiere end sig selv, høiere end Gud«.
KG, s. 29 og at elske det andet Menneske · høiere end sig selv. / » Næsten«
FB, s. 151 Faderen skal elske Sønnen · høiere end sig selv. Dog det Ethiske har indenfor
KG, s. 27 re: at elske et andet Menneske · høiere end sig selv. Elskov er endnu ikke det
KG, s. 28 om at elske et andet Menneske · høiere end sig selv; thi det vilde være: tiltrods
KG, s. 26 re muligt at elske et Menneske · høiere end sig selv? Denne Digter-Begeistringens
NB9:16 estandig i absolut Pathos er · høiere end sin den eminenteste Reflexion, thi
EE1, s. 192 høiere end Alt i Verden, · høiere end sin Sjæls Salighed, hun har bortødslet
SLV, s. 434 lpe Den mere, han elskede · høiere end sit Liv ( som man kan det i Skuespillets
CT, s. 216 d, som elsker Retfærdighed · høiere end sit Liv. Men det evige Livs Sandhed
BA, s. 404 ets Omfang kan ikke bestemmes · høiere end Skjebnens i Forhold til Lykke, Ulykke,
NB35:17 sk-Slægt just er Individet er · høiere end Slægt, saa sees, hvor fortvivlet
NB31:149 n ordnet saaledes: Individet er · høiere end Slægten. / Men saaledes at være
NB16:21 -Slægt, er, at den Enkelte er · høiere end Slægten. Medens det Overgribende
NB31:124 ns han existentielt ligger · høiere end Socrates. / Jeg forekommer mig selv
Brev 139 orgens Lænke, og raaber · høiere end Sorgerne ... dog, dog, dog under Alt
NB23:181 ividet i Samvittigheden er · høiere end Staten. / Man fremhæver, at just
NB25:68 forkynde, at et Ideal endnu · høiere end Stoicismen, har været til, item
NB10:68 gen. Man troer Objektiviteten er · høiere end Subjektiviteten det er lige omvendt.
NB12:96 m En selv. / / / At Positivet er · høiere end Superlativet; Eenheden høiere end
AE, s. 93 vert Individ. Som evig er han · høiere end Tiden og har derfor altid sin evige
TS, s. 96 , thi Tidens Aand er vel ikke · høiere end Tiden, holder sig ved Jorden, saa den
LA, s. 15 er det dog den Magts, der er · høiere end Tidens, thi det er Evighedens; er det
SD, s. 156 hantasien svinge et Menneske · høiere end til det Sandsynliges Dunstkreds, den
NB20:117 lige viser at her er Fordringen · høiere end til et Barn. / Dog maa jo ogsaa erindres,
NB30:78 abet gjøre det til noget · Høiere end Tilfredsstillelse af en Drift. /
NB26:82 τημη) er · høiere end Tro ( πιστις.),
Papir 280 /             Er Viden · høiere end Tro? Ingenlunde. / Om Begreberne Esse
AE, s. 544 lse er just heller ikke noget · Høiere end Troen. Nu gaaer det da løs: det
Papir 322 ening, at Sandse-Vished er · høiere end Troens ( dette er allerede forvirrende
AE, s. 512 ne Skimten skal være noget · Høiere end Troens Lidenskab; skulde den være
AE, s. 216 aae ud som en Vished, der var · høiere end Troens, men at den Troende frygtede
AE, s. 304 d vil det sige at Væren er · høiere end Tænken? Er dette Udsagn Noget, der
AE, s. 293 e som at antage Sandsning for · høiere end Tænkning. – Ethisk spørges
SLV, s. 384 delig Reflexion er uendeligt · høiere end Umiddelbarheden, og i den forholder
AE, s. 473 n men som Existents-Kunst, er · høiere end Umiddelbarheden. Kun en existerende
EE1, s. 220 οι, hun staaer lidet · høiere end Verden, paa en Gravhøi som en Mindesteen.
NB:94 . Verdens-Msket kjender intet · Høiere end Verdens Strid og derfor kan en Saadan
F, s. 522 sig en Nødvendighed, der er · høiere end Villiens Trods. Er det Andet Tilfældet,
AE, s. 295 da intellectuelt Mulighed er · høiere end Virkelighed, ethisk heller ikke, fordi
AE, s. 528 di, æsthetisk, Mulighed er · høiere end Virkelighed, og det Digteriske netop
AE, s. 290 er sagt. / § 2 / Mulighed · høiere end Virkelighed. Virkelighed høiere
AE, s. 295 , da æsthetisk Mulighed er · høiere end Virkelighed; intellectuelt ikke, da
AE, s. 15 / 274 / / § 2. / Mulighed · høiere end Virkelighed; Virkelighed høiere
SLV, s. 391 Illusion, den religieuse er · høiere end Virkeligheden efter Virkeligheden,
SLV, s. 391 alitet. Den æsthetiske er · høiere end Virkeligheden før Virkeligheden,
SLV, s. 414 til at fastholde det. Han er · høiere end Virkeligheden, det viser han i Bedraget,
FB, s. 199 rund i, at Subjectiviteten er · høiere end Virkeligheden. Dette vil man i vor
AE, s. 304 er jo eo ipso Tænken igjen · høiere end Væren. Lader det sig tænke, saa
FB, s. 161 Paradox, at Inderligheden er · høiere end Yderligheden, eller for atter at erindre
JJ:261 ts-Principet i en vis Forstand er · høiere end, er det til Grundliggende for Contradictionsprincipet
NB18:23 mir nichts und Dir nichts, · høiere end, og paa den anden Side af al Discussion.
LA, s. 82 de Ti var istand dertil, thi · høiere endnu end Elskovens Salighed og end Begeistringens
EE1, s. 420 ning imprægnerede den, en · høiere Energi gjennemglødede hende. Jeg holdt
BI, s. 295 discrete Momenter, ikke i en · høiere Enhed, men i en høiere Galskab. /
NB25:86 lægt med Gud. Men, men, dette · Høiere er ( anderledes kan det nu engang ikke
NB11:53 ke er. Og endnu qvalitativt · Høiere er Apostelen, hvad da ikke mere er faldet
Not11:7 r en ny Verden mulig. dette · Høiere er det værende Subjekt-Objekt, ikke
SLV, s. 315 der binder mit Ønske. Det · Høiere er Ideen. Med den ønsker jeg hende,
NB27:11 er der dog: at Forholdet til et · Høiere er kjendelig paa at lide derfor, ikke saaledes
BOA, s. 269 ndividets Grebethed af noget · Høiere er langt fra en tilstrækkelig Bestemmelse,
EE:151.b iratio. / Erkjendelsen af dette · Høiere er naturligviis stykkeviis / cfr Joh: 16,
EE2, s. 38 ørste Kjærlighed. Dette · Høiere er nu det Religiøse, i hvilket Forstands-Reflexionen
CT, s. 97 enskomst med sig selv, at alt · Høiere er tabt, medens man derfor dog nok kan
Papir 543 s Forkyndelse af, at dette · Høiere er til, skaffer ham selv, og aldeles trivielt,
BI ndsning blegner ved Siden af denne · høiere Erkjendelse, ja bliver et Bedrag, en Skuffelse
EE2, s. 218 sit Liv i, er Differensen. Jo · høiere et Individ staaer, desto flere Differenser
4T44, s. 298 den er overbeviist om, at jo · høiere et Menneske staaer, desto mere behøver
CT, s. 58 man skulde dog troe, at jo · høiere et Menneske stod, desto mere var han ogsaa
NB33:7 dog er blevet udraabt som et · Høiere et Sandere end det første Χstlige,
Not1:6 styrke Bevidstheden om Msk. · høiere Evner, og til at styrke Villien til at
NB13:48 burde have undgaaet. Tag et · høiere Exempel. Hvor mange Tusinder have ikke
NB31:149 ende og Forsvindende; Arten det · Høiere Exemplaret det Lavere. / Kun i Msk-Slægten
SLV, s. 298 ens de elske hinanden. Denne · høiere Existents beskæftiger hende slet ikke.
LA, s. 74 -Opgave vil forklare sig i en · høiere Existents-Form; og hvad Godheden angaaer,
AE, note og dog er det undtagelsesviis · høiere for Apostelen: dette er det paradox-dialektiske.
NB27:11 det Lavere forholder sig til det · Høiere for at have Profit af Forholdet, saa er
AE, note etop i, at Det gjelder som det · høiere for en Apostel, der ikke gjelder saaledes
PS, s. 277 re dialektisk i Retning af en · høiere Forandring, der ophæver den. ( Angerens
OTA, s. 175 iin høiere Fordring, hiin · høiere Fordring, der hvis den blot paa nogen Maade
OTA, s. 175 den Opgave, at forkynde hiin · høiere Fordring, hiin høiere Fordring, der
Papir 460 e paa Χstd. fatter en · høiere Forestilling om den end han tidligere
NB27:23 res ved at faae en uendelig · høiere Forestilling om Gud og saaledes degraderes
NB10:59 fterhaanden skal komme i de · høiere Forestillingers Magt, og at det saa selv
LA, s. 76 ere noget Høiere, for i et · høiere Forhold at tænke over Forholdene, men
Brev 311 stændig Aand der har et · høiere Forhold end blot Forholdet til os da tabe
NB21:102 er det Udtryk, hvad jeg i endnu · høiere Forhold gjør gjældende: Reduplicationen.
NB26:120 elighed: Forsagelsen er et · høiere Forhold til Gud, er egl. Kjerligheds-Forholdet.
PMH, s. 67 i Friheden ikke staae i noget · høiere Forhold til Ideen, opsminke i Almindelighed
Brev 159.1 ds Skyld forpligtet i et · høiere Forhold, af Kjerlighed maatte være det,
Brev 159.5 ende mig forpligtet i et · høiere Forhold, af Kjerlighed maatte være det,
CT, s. 52 kke vidende om, at den har et · høiere Forhold. / Og hvad er saa den ringe Christen,
NB24:44 res egl. ikke. / Tag nu de · høiere Forhold. Religieust har man ogsaa henledet
BI, s. 275 m ikke igjen til Staten i den · høiere Form af den, hvori den Uendelighed affirmeres,
EE1, s. 399 . Hun trænger selv til en · høiere Form af det Erotiske. Hvad jeg ved at opflamme
SD, s. 180 vlelse potentsere sig til en · høiere Form af Fortvivlelse og vedblive at være
NB26:120 fordrer o, nei, det er en · høiere Form af Kjerlighed. Det forundes Dig, siger
SFV, s. 68 jønnes ikke at være en · høiere Form af Religieusitet. Den teleologiske
EE2, s. 181 t Gjennembrud, den fordrer en · høiere Form af Tilværelse. Men skal dette skee,
EE2, s. 186 og det veed Du jo, saa er en · høiere Form af Tilværelsen en uafviselig Fordring.
BA, s. 350 den af at kunne er der som en · høiere Form af Uvidenhed, som et høiere Udtryk
JC, s. 57 thi Tvivlen er en · høiere Form end al objektiv Tænkning; thi den
BI, s. 282 et Subjectiviteten i en endnu · høiere Form gjør sig gjeldende. Det maa da
BA, s. 319 Udgangspunkt) og saaledes i en · høiere Form reconstrueret det Tidligere, saaledes
BI, note tet, indtil en Eenhed under en · høiere Form tilveiebragtes. Forsaavidt turde det
SD, s. 174 er Fortvivlelse til en endnu · høiere Form, eller fører til Troen. /
EE2, s. 183 net og hvor Aanden fordrer en · høiere Form, hvor den vil gribe sig selv som Aand.
LA, s. 92 tter blive Betingelsen for en · høiere Form, naar en tilsvarende Intensitet igjen
PMH, s. 67 eblik viser Friheden sig i en · høiere Form. b) Friheden bestemmet som Klogskab.
BA, s. 422 idende, at han lider under en · høiere Form. Naar Medlidenheden forholder sig
SD, s. 174 n han maaskee fortvivle i en · høiere Form. Og udvikler han sig ikke væsentlig
DS, s. 188 ynde Christendom: dette er den · høiere Form; eller man sikkrer sig det Jordiske,
FP, s. 23 for Æsthetik og for Livets · høiere Formaal, for at være sentimental-idyllisk;
AE, s. 439 gter, Du vil synes der dog er · høiere Formaal, for hvilke han kan leve. Ja vist.
KK:11 antsen fremstiller sig, og de · høiere Former adskille sig fra de lavere ved den
NB18:75 mt, at Religieusitet i sine · høiere Former maa gjøre det Samme, at alle
NB23:74 om muligt have en Sag. / B. · Høiere Former. / 1) Ethisk Ironie og intellectuel
NB26:14 hvor jeg var i 48 men i en · høiere Forstaaelse. Min Ueensartethed 1. Journalen
KG, s. 338 i det Tilfælde, i en langt · høiere Forstand at anholde om det andet Menneskes
NB26:120 ndste kommer Du ikke til i · høiere Forstand at elske mig. Du er nu saa udviklet,
4T43, s. 153 r Forstand, eller dog veed i · høiere Forstand at gjøre sig usynlig, om han
AE, s. 564 lig til at kunne begynde i en · høiere Forstand at lære. Dersom der da blandt
EE2, s. 93 hverken i umiddelbar eller i · høiere Forstand det at være det Særegne,
BA, s. 350 er og er ikke, fordi han i en · høiere Forstand elsker og flyer det. /
NB30:46 betyde, at jeg maaskee i en · høiere Forstand er den eneste Lykkelige, den Eneste,
DSS, s. 121 Afgjørende dog i en langt · høiere Forstand er det mest Velgjørende. Det
DS, s. 194 e sig paa den Maade ( da det i · høiere Forstand er en Anklage mod mig) jeg kan
SLV, s. 324 øre alt Det, som vel i en · høiere Forstand er et Intet, men som dog sympathetisk
AE, s. 513 tandens totale Omfang; thi en · høiere Forstand er jo dog ogsaa en Forstand. Deri
BA, s. 350 ryk af Angest, fordi det i en · høiere Forstand er og er ikke, fordi han i en
NB32:19 øielse, som det jo ogsaa i en · høiere Forstand er. Men mon han vil finde sig
SD, s. 187 n ingen Feil, men i en langt · høiere Forstand et væsentligt Medhenhørende
NB13:89 t forstaae, at det i en vis · høiere Forstand glæder Dig, om jeg end forstaaer,
Oi6, s. 272 Manden, den Rette, han som i · høiere Forstand har og skal have Commandoen, han
TS, s. 63 em, hvem Christendommens Sag i · høiere Forstand har været betroet, glemt, at
4T43, s. 134 tedes ham, kan han ikke i en · høiere Forstand have dette behov, som naar den
EE2, s. 174 en, der lever æsthetisk, i · høiere Forstand Intet kan oplyse, er fordi han
DSS, s. 121 keligt, om jeg dog i en langt · høiere Forstand maa takke Styrelsen derfor som
AE, s. 515 lige Leveviis udraabes som en · høiere Forstand o. s. v.; hvis han derimod er
AE, s. 516 rholdet mellem En der har den · høiere Forstand og et almindeligt Menneske vil
NB32:19 et at bestille, hvad jo i en vis · høiere Forstand ogsaa kan kaldes fornøieligt.
AE, s. 516 n, thi i andet Fald vil da en · høiere Forstand paa en betænkelig Maade blive
NB30:98 tet faaer dog Bibelen i anden og · høiere Forstand Ret, christeligt faaer den Ret.
BI, s. 271 enkelte Subject, eller den i · høiere Forstand sees realiseret i Staten. Men
NB29:88 men hvem det aldrig falder ind i · høiere Forstand selv som Enkelt at ville være
SLV, s. 347 Omvei bliver jeg igjen i en · høiere Forstand som andre Mennesker tryg og beroliget.
EE1, s. 58 assisk, i en lignende om end · høiere Forstand som Bien altid frembringer en
NB11:203 askee, at dette just var i · høiere Forstand uklogt. / Det Andet er maaskee
AE, s. 514 nseqvents: at Den der har den · høiere Forstand vil lade sig beundre af Verden,
EE2, s. 174 e henvise til Dig, hvis han i · høiere Forstand ønskede at indsee, hvad det
AE, s. 513 høiere Forstand, en saadan · høiere Forstand, at han i Kraft af den gebærder
AE, s. 515 den, at ville beundres for en · høiere Forstand, eller ligefrem at ville indlade
AE, s. 513 men saa faaer han sig en · høiere Forstand, en saadan høiere Forstand,
DS, s. 233 dt han ikke endnu, i en langt · høiere Forstand, er i samme Tilfælde som Barnet,
AE, s. 516 e med Nogen, som ikke har den · høiere Forstand, naar man selv vil bruge den høiere
AE, s. 516 , naar man selv vil bruge den · høiere Forstand, thi Samtalen er Udtrykket for
AE, s. 516 n Bemærkning: at det er en · høiere Forstand. Altsaa den troende Christen baade
NB26:120 ne min Tanke og i en langt · høiere Forstand. Ja det er mig, som sagde Gud
NB21:96 Begeistring bagvendt som en · høiere Forstandighed og Klogskab. Mener saa som
NB21:96 stand siger: ja, det var en · høiere Forstandighed. / Derved bliver det. Naar
CT, s. 65 der ikke seer det, i en endnu · høiere Fortryllelses Magt. Han hører alt Dette,
Brev 84 er indcamineret for et langt · høiere Forum, og dersom jeg ikke havde haft Mod
KG, s. 41 l indbilde Dig, at dette er en · høiere Forvisning; thi det at prøve er i sig
NB32:21 meget rare og herlige? / Men et · Høiere Forældrenes Forestilling seer at de
NB18:85 , saaledes, o men uendeligt · høiere fra styrtede Χstd. sig ned i Verden
BI, s. 334 ntydet, men idet Jeget vil en · høiere Frihed, vil negere den sædelige Aand,
Not1:6 Lyksaligheden angives som en · høiere Fuldkommenhed en nærmere Forbindelse
NB7:97 il Selskabet at udvikles til · høiere Fuldkommenhed; tak for det, nei det er
BI, s. 288 iere i bestandig høiere og · høiere Galenskab, skjøndt Ironikeren derunder
EE2, s. 156 ruset i, hvad Du selv kalder, · høiere Galenskab. » Deri indeholdes al
F, s. 499 Modsætninger, hævet i en · høiere Galenskab. / Ved Hjælp af Mediationen
PS, s. 216 rt i, hvad man kunde kalde den · høiere Galenskabs vrælende Afsindighed, hvis
AE, s. 407 n mellem Lykke og Ulykke i en · høiere Galskab – fordi Alle ere lidende.
IC, s. 64 e galere end en gal Mand: den · høiere Galskab, for Alvor at slutte sig til en
EE2, s. 166 dierer Modsætningerne i en · høiere Galskab, Philosophien i en høiere Eenhed.
NB23:53 / Digterisk / Humor i Retning af · høiere Galskab. / ... Min Mening er, at Χstdommen
BI, s. 295 en høiere Enhed, men i en · høiere Galskab. / Betragte vi Ironien, idet den
EE:195 ropos / betræffende / den · høiere Galskabs Kategorie. / / Forord. /
EE:195 gaae op i andre – den · høiere Galskabs Kategorie. Kun ønsker jeg den
AE, s. 242 Anfægtelse. Saasnart hiint · Høiere giver den Fristede fri, saa er Alt i Orden,
OTA, s. 327 at følge Christum efter. · Høiere Glæde kan jo dog ikke gives end den:
CT, s. 74 ste – eller gives noget · høiere Gode end Guds Naade! Derfor maa han lære
Not1:3 s Liv; men ligesom Troen ved · høiere Grad af aandelig Uddannelse selv fremkalder
Not1:6 s alene paa den ene Side den · høiere Grad af Fuldkommenhed, nærmere Samfund
4T43, s. 135 han har Bekymringen i endnu · høiere Grad end denne. Saa er der da intet Godt
CT, s. 127 dog er det lige omvendt, i jo · høiere Grad han har Kjerligheden, desto længere
CT, s. 127 rt. Det skulde synes, at i jo · høiere Grad han havde dette Gode, Kjerligheden,
NB28:25 faaer naturligviis nu i end · høiere Grad Mskenes Hjælp, han seirer, Hurra
KG, s. 193 Forhaanelse, og bestandigt i · høiere Grad, jo alvorligere Christen En bliver.
Papir 530 unde ønske at eftertragte en · høiere Grad. / Den, som siger om Noget at det
Not13:49 orie) men at han har Alt i · høiere Grad. / Det Collaterale. / I Læren om
SD, s. 213 e at være fortvivlet i en · høiere Grad. Æsthetisk er det et Fortrin, thi
BA, s. 451 man den anden Forstand og den · høiere Grad; men hvormeget man end negter den,
SLV, s. 411 riske, endnu mindre og af en · høiere Grund end det Comiske ikke gjør det,
Not1:7 istne gjenemtrængte af en · høiere gudd: Friehedens, Hellighedens, Sandhedens
Not1:7 gges den christelige Lære · høiere gudd: Kraft til at bevirke denne Oplysning:
Not1:7 Natur ved Meddelelse af det · høiere gudd: Liv, findes paa synderlig Maade forenede
DS, s. 233 . – Men der er en endnu · høiere gudelig Forstaaelse, hvilken vi lære
EE:183.d e ham den Lov med Rette, at den · høiere Haand ikke veed hvad den venstre gjør.
EE:87 renhed efter Χsti Bud: den · høiere Haand skal ikke vide hvad den venstre gjør.
FB, s. 167 s, da er han en Hykler, og jo · høiere han stiger ad Veien, desto rædsommere
2T44, s. 194 iften siger, fordi han intet · Høiere har at sværge ved, men det menneskelige
BI, s. 315 thi da den intet · Høiere har end sig selv, kan den ingen Velsignelse
Papir 102:1 som en Længsel efter noget · Høiere har grebet og som nu støder paa Folk,
AA:12 søge at opløse den i en · høiere Harmoni eller til at indsee Nødvendigheden
SLV, s. 346 des Ulykke var, at hun intet · Høiere havde end et Menneske. Som Skriften siger,
NB18:43.a jeg vilde, Noget jeg dog nu af · høiere Hensyn vel neppe vilde, / » Fædrelandet«
BA, s. 392 og dog er det netop fordi det · Høiere her begynder; thi nu begynder Aanden. /
EE2, s. 66 ørste Kjærlighed, og jo · høiere Himlen er over Brudesengen desto bedre,
Not1:7 ndelse af Chr: Lære og de · høiere historiske Momenter er antydet, naar man
Not10:9 sthed, at han behøver en · høiere Hjælp. Msket er Sandheden fähig.
NB31:48 en. / Hvad der foruden det langt · Høiere hjælper mig er blandt Andet den lykkelige
EE:148 thi Udsigten gjennem den til en · høiere Hofholdning vil Gud nok gjøre mig sikkrere
AE, s. 516 Forstand, og saa faae sig en · høiere Hopsasa, og værge sig mod enhver Sigtelse
NB10:203 saa jeg altsaa ikke har et · Høiere i Baghaanden til tilsidst at argumentere
BI, s. 288 standig at stige høiere og · høiere i bestandig høiere og høiere Galenskab,
NB26:13 bestandigt saa, at der er noget · Høiere i Bevægelse i mig, jeg mener, at jeg
NB26:13 edes af – og der var noget · Høiere i Bevægelse, som vilde have været
EE2, s. 270 ffende. Seer han ikke noget · Høiere i denne Strid, saa er den ussel, og han
NB30:24 øiere, og saa igjen lidt · høiere i Flugten, for at de saa om muligen kunde
IC, s. 243 derfor Beundreren stige endnu · høiere i Forsikkring og Forsikkring, end Nicodemus
NB20:41 hvor man var, om man var steget · høiere i Fuldkommenhed end Klosteret eller sjunket
CT, s. 67 Tragten at stige høiere og · høiere i Høihed, det er, at synke dybere og
BA, s. 418 s. v.) som i Forhold til det · Høiere i Mennesket ( Stolthed, Forfængelighed,
EE2, s. 269 der i den Grad qvæler det · Høiere i Mennesket, som disse. I Anledning af
NB31:139 tsaa taget Sigte efter det · Høiere i Msk, og forkynder sig nu, at være
NB31:139 Naturen, lagt an efter det · Høiere i Msk-Naturen, men saaledes, at det Lavere
DS, s. 236 Dem, som holdt Christendommen · høiere i Priis, men aldrig høiere end omtrent
TS, s. 54 gt Forhold; holder Du Guds Ord · høiere i Priis, saa meget desto bedre. /
NB10:104 get kan stige høiere og · høiere i Raffinement. Altid er det dog ikke Raffinement,
NB22:158 rangeres omvendt / / ɔ: jo · høiere i Rang, jo mere Lidelse, det er da ogsaa
NB22:158 des de om at komme høiere og · høiere i Rangen, i Ære og Anseelse, og mærke
NB9:61 de at det egne Stilleben er noget · Høiere i religieus Forstand. / Han er mig et Exempel
AE, s. 292 irkelighed er en Mulighed, og · høiere i Retning af Tænkning end Virkelighed,
IC, s. 156 Forskjellige; men skal dette · Høiere i Sandhed og i ethvert Øieblik kunne
AE, s. 512 , der har Forklaringen som et · Høiere i Tiden efter sig, istedenfor at Christendommen
BI, s. 338 t en Allegori, der skjuler et · høiere Ideal i sig, og saaledes i det Uendelige.
NB20:154 nei men over den skal den · høiere Idealitet svæve som en opvækkende
FF:158 Forsyn gaaer saa at sige efter en · høiere Ideeassociation, medens Verden gaaer efter
LA, s. 52 at ville, fæster sig i en · høiere Idees Tjeneste, saa er hans Beslutning
Papir 464 paa, christeligt at staae · høiere ikke blot end den menige Χsten ( hvilket
AE, s. 265 ger og udviser det Høiere, · Høiere ikke i Retning af Forstand og Tænkning,
EE2, s. 38 Spørgsmaalet er, om dette · Høiere ikke strax kan træde i Forbindelse med
EE1, s. 335 lyser hendes Væsen med et · høiere Incarnat; men tillige er hun sit Fald nærmere,
KG, s. 334 bort, skyder den Kjerlige et · Høiere ind mellem sig og den Ukjerlige, og skaffer
LA, s. 85 thi negativt er der sat noget · Høiere ind, om den kortsynede Selskabsmand end
Papir 438 ordisk Rige, det har ingen · høiere Inderlighed end dets Udvorteshed. /
YDR, s. 113 ke saaledes indadvendt, under · høiere Indflydelse forklarer sig til hin seierrige
BA, s. 410 elv, at han er Frihed. Dog jo · høiere Individet kommer op, desto dyrere maa Alt
BB:45.a sto. / Naar der ikke var en · høiere Individualitet, hvori den enkelte Indiv:
EE2, s. 164 sen. Denne Forklarelse, denne · høiere Indvielse opnaaer aldrig den, der blot
EE1, s. 209 da ikke allerede modtaget en · høiere Indvielse? Og denne Indvielse vil forene
LA, s. 79 rfor det igjen vilde blive en · høiere ironisk Comik, at lade det ende med, at
KG, s. 65 b fra Thronen, sat noget langt · Høiere isteden? Noget langt Høiere –
AE, s. 521 ig i at være det uendeligt · Høiere jeg er; i B er omvendt det at existere,
HH:19 desto rigeligere og springer desto · høiere jo dybere vi grave. Vi formaae ikke at
OTA, s. 219 mange Lidelser, vælge et · høiere Kalds besværlige Vei: saa betragte de
BOA, s. 120 ved at offre sin Fremtid i et · høiere Kalds Tjeneste, medens han søgte at
NB26:13 r hvad jeg har forstaaet, at det · Høiere kan fordre af mig, at jeg holder ud saa
AE, s. 472 d at sættes sammen med det · Høiere kan gjøre Forholdet latterligt. Saaledes
G, s. 79 a Job Uret? Ja! for evigt; thi · høiere kan han ikke komme end til den Domstol,
FB, s. 130 Qualitet af tragisk Helt; thi · høiere kan jeg ikke komme) var bleven tilsagt
NB30:71 svende eller Journalister, noget · Høiere kan man jo heller ikke sælge og kjøbe
IC, s. 156 iere, der drager det. Dette · Høiere kan nu være det saare Forskjellige;
NB23:203 Det hvorudover intet · Høiere kan tænkes o: s: v:« er en blot
KG, s. 128 Høiere ville kjende, intet · Høiere kjende, saa ønske de selv denne Afskyelighed,
FB, s. 176 ør ham gal, hvis han intet · Høiere kjender end den. Ethiken har intet Tilfælde,
KG, s. 52 endommen rigtignok lærer en · høiere Kjerlighed, men tillige anpriser Elskov
BI, s. 287 oniske Talefigur især i de · høiere Kredse som et Prærogativ, der hører
BI, s. 287 erpaa. / Forsaavidt som nu de · høiere Kredse, ( dette maa naturligviis forstaaes
EE:46 d sig selv. / d 23 April 39. / den · høiere Kritik / cfr Heb: IV, 12 ϰϱιτιϰος
DS, s. 180 orhold til at stræbe for et · Høiere kun gives een Art Forsikkring: at mit Liv
Papir 368-3.b rdighed at regne fE. / de · høiere Kunster. fE Skuespillerkunst. /
NB32:54 et at afdøe er en heel Potens · høiere Lidelse end det at døe, thi det at døe
SLV, s. 377 aben selv er Strid, ja om en · høiere Lidenskab end forkynder sig i ny Fuldtonethed,
SLV, s. 378 rsmaae Poesien, og dog ingen · høiere Lidenskab have, hvad kan saa deraf blive
SLV, s. 391 ulminerer Hedenskabet. I den · høiere Lidenskab, der ud af denne Eenhed vælger
SLV, s. 377 siens Lidenskab træder en · høiere Lidenskab, først da begynder den Duplicitet,
SLV, s. 403 ke hvorfra han faaer den nye · høiere Lidenskab, som er det Religieuse. Skulde
SLV, s. 391 ske og Tragiske den tragiske · høiere Lidenskab, thi saa kunde jeg slet ikke
SLV, s. 376 a maa det skee i Kraft af en · høiere Lidenskab. At tage Lidenskaben fra Poesien
SLV, s. 407 Comiske og Tragiske gaaende · høiere Lidenskab. Dette veed jeg netop deraf,
NB30:36 være i Retning af at lade det · høiere Liv gaae ud – men det var jo det
4T44, s. 321 , saasandt der ellers var et · høiere Liv i en Apostel end i noget tidligere
EE2, s. 306 nder, at jeg indaander dette · høiere Liv i mit jordiske og huuslige Livs Aandedrag,
Not1:6 krænkeligt og skikket til · høiere Liv og Virksomhed. Saaledes antyder denne
NB12:134 nnesker egl. der, hvor det · høiere Liv skulde gaae op for dem, svinge af og
Not1:7 hedens Aand, fra hvilken det · høiere Liv, der adskiller de Christne fra Andre,
NB30:36 iere Liv, saa En, førende et · høiere Liv, forskaanedes for Lidelser, en Anden
EE2, s. 306 lt dette lever jeg tillige et · høiere Liv, og naar det stundom hænder, at
NB30:36 et tilfældigt Forhold til det · høiere Liv, saa En, førende et høiere Liv,
SLV, s. 396 n er og bliver Anelsen om et · høiere Liv. Det følger nemlig af sig selv,
SLV, s. 397 akteste Form, naar den er et · høiere Livs Anticipation i Mulighedens Fortættelse.
Papir 251 nskede, at gjøre hiint · høiere Livs Element gjeldende, maatte de selv
DD:18 e Aare non fluens – det · høiere Livs molimina.). / Den hele Holdning i
EE:3 1. Feb. 39. / / / Længsel er det · høiere Livs Navlestreng. 1/2 39. / Det er den
TS, s. 96 Den, der tog Afskeed med det · Høiere lyksaliggjort i Middelmaadighed, ja selv
Not3:18 jenemglødede Aand til en · høiere lyrisk Begeistring, end den, et blot idyllisk-rørende
EE2, s. 181 ikke mere. Der gives en endnu · høiere Lyst, han vil ængste Mennesker. Sig
NB22:124 erentisme, beskjeftiget med det · Høiere lærer den at være al Øvrighed
3T44, s. 257 g, da er han, hvis han intet · Høiere lærte i Livet, dog et Timelighedens
NB32:134 g Videnskab og alt saadant · Høiere maa finde sig i at bukke for Pengene; er
4T43, s. 145 til hvilken hvad der staaer · høiere maa nedtvinges, hvad der staaer under maa
JC, s. 22 til Alt, han havde da et endnu · høiere Maal: at gjennemtrænge Vanskelighedens
3T44, s. 272 ns dristige Tragten efter et · høiere Maal; at den Sanger, hvis Ord var paa Alles
JJ:111 s Christi Liv er lagt an efter en · høiere Maalestok end det Ethiske). Isaafald havde
IC, s. 123 lever saaledes, at han ingen · høiere Maalestok for Livet kjender end Forstandens,
NB26:81 forstaaer dog, at han adskilligt · høiere maatte kjøbe sin Skepsis end lige over
EE2, s. 60 derfor glad ved, at der er en · høiere Magt end den selv, om end ikke af anden
F, s. 522 Tilfældet, saa er der jo en · høiere Magt end Erkjendelsen, en høiere Magt
F, s. 522 iere Magt end Erkjendelsen, en · høiere Magt end Erkjendelsens Nødvendighed.
KG, s. 190 lv mægtig, fordi den ingen · høiere Magt har over sig. Kun Guds-Forholdet er
NB20:56 aglig fornam den Snoer, hvori en · høiere Magt ligesom holder mig, at jeg ikke skal
SLV, s. 415 har det Æsthetiske ingen · høiere Magt over ham og maa erkjende ham for Helt,
EE1, s. 197 kke bedraget hende, havde en · høiere Magt revet ham bort, da var hun jo saa
NB25:109 men her var det som en · høiere Magt sagde hende, hvad jeg ikke har kunnet
Not11:37 re sig til Centrum, medens en · høiere Magt sætter det som Peripherie. Det
NB36:19 saa resigneret, der maa en · høiere Magt tvinge En baade med det Gode og det
NB14:20 der er jo bestandigt en · høiere Magt, der har vaaget over mig, og al min
NB15:11 eg i ethvert Secund tvungne i en · høiere Magt, der med ubøielig Strenghed tvinger
NB17:14 ος. Det er en · høiere Magt, der tvinger mig. / Var jeg, msklig
DSS, s. 122 r ikke vige; mig tvinger en · høiere Magt, der vistnok giver Kræfter, men
NB9:41 g har den Ære at tjene en · høiere Magt, hvorpaa jeg har sat mit Liv ind.«
EE2, s. 43 da at søge Hjælp hos en · høiere Magt, og affinde sig saaledes med sig selv
NB12:120.c n, men jeg streed selv med en · høiere Magt, og i denne min inderlige Striden
EE1, s. 141 es Betydning lige overfor en · høiere Magt, tælle sig selv. Alle disse Associationer
BOA, s. 260 at være hentet hjem af en · høiere Magt; thi før den Tid var han rigtignok
FB, s. 193 kun kan tilføies ham af en · høiere Magt; thi ved sig selv kan han aldrig blive
Not11:37 herskende Princip under de · høiere Magter, det vil her blot sige, Principet
BB:7 ns høieste Ønsker mod de · høiere Magter. For at nu ikke Indtrykket af Gretes
EE2, s. 61 pligtelse, de Elskende for en · høiere Magts Aasyn paalægge sig selv. De Elskende
Papir 445 kunne er min Genialitet en · høiere Magts Gave, som redeligt og ærligt skal
NB11:122 medens jeg er bunden i den · høiere Magts Haand ved mit Tungsind og min Syndsbevidsthed.
NB11:27 eg været bunden som i en · høiere Magts Tjeneste, saavel ved et oprindeligt
NB10:169 en egl. ikke er min men en · høiere Magts. / Som Motto paa de 3 Skrifter (
NB32:132 rmer. Dette er en langt · høiere Majestætiskhed end en Keisers ligefremme
NB25:67.a e han sig tillige et uendeligt · høiere Majestæts-Udtryk for Afstanden: »
NB10:194 er mig evig fast, er at jo · høiere man ( ethisk) kommer op i det Gode, jo
NB14:47 blive forstødt af Tiden. / Jo · høiere man er oppe desto nærmere vise disse
NB23:224 lse, større i Forhold til jo · høiere man kommer op: saa var Tvivlen her afvæbnet,
EE1, s. 413 n netop uden Exspectance, jo · høiere man rykker op, jo længere man rykker
4T44, s. 298 forstaae det gudeligt, at jo · høiere man stiger i jordisk Magt og Vælde,
NB28:24 et Nuværende ikke er det · Høiere men det Lavere. Ad den Vei er det muligt
BA, note ere Forstand gjelder det, at jo · høiere Mennesket anslaaes, desto forfærdeligere
EE:33 Trin lavere, idet der er kommen et · høiere Moment ind. πϱοϕετεια
EE1, s. 177 hed viser sig forklaret i en · høiere Mulighed, hvorimod Fristelsen til at fremtrylle
Brev 144 m taler. / Da Du har opgivet de · høiere musicalske Studier, ( troe nu ikke, at
NB22:49 høiere Oprindelse, ingen · høiere Myndighed har. / Dag-Pressen. /
NB23:220 rmativet er: for hver Grad · høiere Naade, maa ogsaa Loven skærpes i Inderlighed
Not1:6 paa Bevidstheden om Sjelens · høiere Natur og Virksomhed; den er stadfæstet
LA, s. 83 bstraktion reflekterer paa en · høiere Negativitet: den rene Menneskehed. Nivelleringens
AE, s. 60 onlige evige Salighed. Den er · høiere netop fordi den er sandere, fordi den bestemt
NB15:91 Tilstedeværen tilbage til en · høiere Nødvendighed. / Nei, Vildfarelsen ligger
NB28:98 ere, Ophøiethed, Sands for et · Høiere o: s: v: / Og da er der blandt disse mange
NB22:138 angt dybere, dybsindigere, · høiere o: s: v: end Plato o: s: v: istedetfor
BA, s. 448 nden saaledes, at Alvor er et · høiere og det dybeste Udtryk for hvad Gemyt er.
NB11:122 skulde nu kunne svinge mig · høiere og dristigere end da jeg var begunstiget
JJ:194 ets Dupplicitæt ( Dualisme) er · høiere og dybere end den, der søger efter Eenheden
LA, s. 105 Snak om en høiere og endnu · høiere og een allerhøieste, den er kjendelig
LA, s. 105 kke rhetorisk Snik Snak om en · høiere og endnu høiere og een allerhøieste,
JJ:67.1 ythagoræerne det Endelige for · høiere og fuldkomnere end det Uendelige. /
BI, s. 331 mig en anden Virkelighed, en · høiere og fuldkomnere. Jo større nu Modsætningen
BI, s. 356 nneske en Længsel efter et · Høiere og Fuldkomnere. Men denne Længsel maa
BI, s. 288 iere og høiere i bestandig · høiere og høiere Galenskab, skjøndt Ironikeren
BI, s. 288 Bifald til bestandig at stige · høiere og høiere i bestandig høiere og høiere
CT, s. 67 jo Intet. En Tragten at stige · høiere og høiere i Høihed, det er, at synke
NB10:104 Taler. Bedraget kan stige · høiere og høiere i Raffinement. Altid er det
NB22:158 nes! Der strides de om at komme · høiere og høiere i Rangen, i Ære og Anseelse,
Papir 566 bestandigt maattet tvinge Sagen · høiere og høiere op og finde mig i at spille
Not7:9 mmende hæver sig i bestandig · høiere og høiere Potentser, saaledes virker
EE1, s. 344 ette hans Hat jublende gaaer · høiere og høiere tilveirs; kort I frembringer
NB31:3 rening, der udviser et bestandigt · Høiere og Høiere, bærer saa øverst en
Brev 133 lmodighed byder den stedse · høiere og høiere, fordi Besiddelsen af det,
Not7:45 om en Tanke; jeg lod hende stige · høiere og høiere, jeg rakte min Haand ud og
FF:190 redde sig ved bestandig at stige · høiere og høiere, ved at blive mig fjernere
BI, s. 257 Udtryk fra Skepticismen) sig · høiere og høiere. / Som derfor hos Jøderne,
NB22:158 heller end gjerne ind, og stige · høiere og høiere. I Omvendthedens Rangforordning
OTA, s. 141 bendes urolige Iid at stige · høiere og høiere; fandt han nogen Hvile i sin
AE, s. 325 det nytter ikke, og er kun et · høiere og mere glimrende Bedrag. Og som der vel
OTA, s. 405 tilfældigviis være det · Høiere og Midlet det Ringere; Forholdet kan heller
NB32:19 Udtryk og derved forstaaer noget · Høiere og saaledes at Discipelen forstaaer det
NB15:100 liver Prisen næste Gang lidt · høiere og saaledes stiger det. Tilløiet Overlegenhed
NB14:17 ulmer i den en Anelse om en · høiere og saligere Forstaaelse. Det er næsten
NB19:28 l noget, christeligt, langt · Høiere og Sandere end den virkelige Forsagelse,
2T43, s. 34 troe ham, hvad der er endnu · høiere og skjønnere, saligere end at Sproget
YDR, s. 113 sand Inderlighed, er uendelig · høiere og uendelig friere end alle Institutioner,
AE, s. 426 Astronomien, vælgende det · Høiere og Vanskeligere: for Guden at forstaae
JJ:472 onien er mistænkelig baade til · Høiere og Venstre. En sand Ironiker har derfor
EE1, s. 429 lger sig ydmygt mellem den · høiere Omgivelse – ved Kanten ligger der
EE1, s. 155 d ligger tillige det ligesom · høiere Omqvæd, der ikke blot indeslutter Oedips
NB22:143 nu mere betroet, som skulde han · høiere op – maaskee nærme sig det Overordentlige.
Brev 56 til jeg er klavret eet Trin · høiere op ad Stigen endnu. Thi at jeg er kommen
Papir 430 det skruer han Fordringen endnu · høiere op end Loven. Han siger til Msk: er Du
Papir 566 attet tvinge Sagen høiere og · høiere op og finde mig i at spille en Slags gal
LF, s. 41 glen høit fra Grenen, eller · høiere op, høit oppe fra Skyen lyksalig holder
TSA, s. 76 u det Sandes Bestemmelse end · høiere op, saaledes som den i Sandhed er for mig,
NB13:55 isen paa det at være Christen · høiere op. Skal Kaadhed og Raahed og Misundelse
NB25:84 n, at jeg maa tage en endnu · høiere Opfattelse af Χstd. for at holde mig.
NB22:88 tellectuelt raader over en langt · høiere Opfattelse af den existentielle Sandhed,
Oi9, s. 380 Aarhundreder. / Medens enhver · høiere Opfattelse af Livet ( saaledes endog det
NB22:88 e Verdslige, saa fortier han den · høiere Opfattelse, og gjør det Maximum, hans
AE, s. 534 g saa ere blevne anpriste som · høiere Opfindelser, der gaae ud over den slet
DS, s. 245 i det er dog at være langt · høiere oppe, sandt, at ville finde sig at være
DS, s. 255 e jeg ikke ved noget Hof, nei · høiere oppe, ved Omgangen med Idealerne, hvor
NB22:49 Sandheden« ingen · høiere Oprindelse, ingen høiere Myndighed har.
BOA, s. 261 ste, ved sin Hjemkomst efter · høiere Ordre arrangerer en Manouvre paa Fælleden
NB:52 min Friheds Resolution efter · høiere Ordre: det fristes jeg til ikke at ville
AE, s. 361 evige Salighed er ikke noget · høiere paa Straa end Dronningen, men er det absolute
AE, s. 361 men da den evige Salighed er · høiere paa Straa end en lille Jomfru, ja end en
Oi3, s. 194 ter Statens Rangforordning er · høiere paa Straae, har flere Ordener, større
FF:58 naar de træde i Forhold til det · høiere Poetiske, til det mere Phantastiske, som
NB36:11 sterer de Andre – det · høiere Politie kommer, lidende, og forlanger snarere
NB34:33 anden Art Ret, gjør det · høiere Politie udenvidere Angreb over alt hvor
NB29:70 og frivilligt valgte ( som · høiere Politie) at udsætte mig derfor. /
AE, s. 485 det Negative er Kjende paa et · høiere Positivt. En Existerende, der kun lider
EE1, s. 257 til at nyde Situationen i en · høiere Potens, fordi det Latterlige i Situationen
NB24:102 af min Opgave for mig men i en · høiere Potens; og trods om saa jeg har grebet
Not11:35 r hiint Princip, saa er de · høiere Potentser entwirklicht. Indvortes beholde
Not11:37 rimod frem saa støder det de · høiere Potentser fra sig og dog vil det holde
Not11:38 atning, hiint Princip er ved de · høiere Potentser overvældet. Brahma der er
Not7:9 ver sig i bestandig høiere og · høiere Potentser, saaledes virker en Drøm indenfor
Not11:37 være über-material og de · høiere Potentser. Det er det samme Moment som
NB33:49 , beundres det som en Slags · høiere Praktiskhed, man ikke ret kan blive klog
NB17:92 is, dette Samme seer Du nu er en · høiere Priis værd og saaledes stiger det. Kun
AE, s. 96 der absolut tiltrods for det · høiere Prædikats ( » historiske«)
NB12:53 acus skal blive staaende som den · høiere Pseudonymitet, og derfor kan Opsatsen:
FV, note ; den nye Pseudonym er en · høiere Pseudonymitet. Dog saaledes » standses«
NB12:52 an ligger den lavere og den · høiere Pseydonymitet; det Opbyggelige er mit,
NB12:86 ng. Man bestiger blandt Andet et · høiere Punkt, fra hvilket man kan see vidt omkring;
OTA, s. 306 ømmelsen søger han til · høiere Punkter; men dersom det er saaledes, at
Oi3, s. 194 re mærkede af Staten, have · høiere Rang, flere Ordener, større Indkomster.
Papir 557 , de troer, at det er meest, jo · høiere Rang, jo mere Anseelse, jo flere Ridderkors:
EE2, s. 185 Du nyde Dig selv. Dette er en · høiere Reflexion; imidlertid trænger den naturligviis
EE1, s. 94 lads, trækker sig op i de · høiere Regioner, saa lader den det Verdslige tilbage
EE1, s. 131 verturen stiger ned fra hine · høiere Regioner, saa spørges, paa hvilket Sted
EE1, s. 205 r hende nu ikke op i Aandens · høiere Regioner, thi det er jo dem, han flyer;
EE1, s. 129 en Kamp, men Kamp i Luftens · høiere Regioner. Den, der efter at have gjort
Papir 24:2 ne Astrologie havde bestandig en · høiere religieus Betydning refererede sig til
G, s. 19 ke Differentser, der gav Dem en · høiere Ret ligeoverfor hende, Noget, Menneskene
SLV, s. 256 d. Sagen er gaaet ind for en · høiere Ret; jeg har givet hende al mulig Idealitet,
NB33:34 i at være klog Egoist. / · Høiere rækker Staten ikke; og det maa man virkelig
NB27:11 ormel er: at forholde sig til et · Høiere saaledes at Forholdet bliver Lidelse. /
NB27:11 eller man forholder sig til et · Høiere saaledes at man dog tillige har Profit
NB28:73 e Treiben) og det kan være et · Høiere saaledes som Socrates og Χstus. /
NB27:11 ar man forholder sig til et · Høiere saaledes, at man tillige har Profit deraf.
NB27:84 , som lide for Læren, en · høiere Salighed – men saaledes lever Gjennemsnittet
AA:6 is ikke tale om dem, som Intet · høiere see i Naturen end Masse – Folk, der
Papir 9:5 et Behagelige og Ubehagelige. Den · høiere Selv. bærer ikke en saadan Modsætning
NB11:179 Du have; men jeg kan intet · Høiere sige end dette: jeg troer. Dette er dette
GG:3 erøver Miraklet ligesom alt · Høiere sin sande Uendelighed, sin sande guddommelige
EE2, s. 250 r det personlige Liv sig i en · høiere Skikkelse. Personligheden viser sig selv
EE1, s. 382 forklares hendes Mine af en · høiere Skjønhed, der klæder hende ubeskriveligt.
EE2, s. 272 , eller om det ikke vinder en · høiere Skjønhed. At negte, at en saadan Sorg
EE2, s. 263 den ikke snarere giver Alt en · høiere Skjønhed. Jeg tænker mig da et bestemt
DD:18 is Blomst udfolder sig for en · høiere Sol. / d. 6 Juli 37. / Socrates virker
NB13:21 ndhed lære, at der er et · Høiere som jeg vel kan tænke, men ikke tør
NB27:59 t Meddeleren anerkjender en · høiere Souverain: Gud. Men at det er Gud sees
NB32:118 en Sphære mere eller en · høiere Sphære end den i hvilken vi Msker naturligt
NB:4 tryk ( Innerung – ell. i · høiere Sphære Erinnerung); og denne Opbevaring
AE, s. 226 rastød, hvilket igjen i en · høiere Sphære hans Ironie var, at den Lærende
EE2, s. 62 ligheden forklare sig op i en · høiere Sphære har Du ikke, eller rettere: thi
KK:7 Polemik der gjentager sig i en · høiere Sphære i det Følgende, hvor han viser
AE, s. 235 ighed, hvorved Individet i en · høiere Sphære kommer igjen tilbage til det
EE1, s. 102 rt er hun løftet op i en · høiere Sphære, der er en Bevidsthed i hende,
EE1, s. 425 n, for at svinge sig op i en · høiere Sphære. Saaledes skal det være; dette
NB15:51 g o: D: – og Kunst en · høiere Sphære; og tillige ere vi alle Χstne.
NB32:19 / En Lærer taler gjerne i et · høiere Sprog om det at være flittig at stræbe,
BI, s. 337 eret Virkeligheden bliver, jo · høiere sprudler Idealet, kun at den Kilde, der
AE, s. 424 d med relativ Beskedenhed mod · høiere Staaende; og dog er jo et Lidet noget ganske
JC, s. 18 , at hans Sjæl bar en langt · høiere Stabel end hvad der ellers forbauser, at
NB14:97 er han sit Snit. Han indtager et · høiere Standpunkt end de tvende Retninger: M
BI, s. 176 Svaghed, igjennem hvilken et · høiere Standpunkt maa arbeide sig frem. I en anden
NB28:24 idenskabens, det Objektives · høiere Standpunkt seer tilbage paa Socrates og
SD, s. 173 snurrige: fra et formeentlig · høiere Standpunkt uden Illusion at see ned paa
BA, s. 421 nne Formation er, seet fra et · høiere Standpunkt, i det Gode; thi derfor ængstes
F, s. 494 ingen bedst synes at belyse det · høiere Standpunkt, som den Dannede nu indtager.
AE, s. 269 den afgjørende Form af et · høiere Standpunkt. At han saaledes værger sig,
EE1, s. 360 min ringe Person sees fra et · høiere Standpunkt. Jeg ophører at være Person
KG, s. 248 rer Dig ikke op paa et noget · høiere Sted, hvorfra Du dog kun kan overskue en
NB12:138 emkæmpe Sagen paa langt · høiere Sted, og deraf min Urokkelighed, der blev
BI, s. 336 ulde Manddoms Kraft, blev paa · høiere Steder bemærket i sin velsignelsesrige
NB10:53 at blive skudt ned, idet man fra · høiere Steder tager et forkeert vüe og siger:
3T44, s. 275 om til en Saadan et Raad fra · høiere Steder, et misforstaaet Vink, et falsk
G, s. 95 da var Anstødet kommet fra · høiere Steder, han havde da ogsaa havt en ganske
EE2, s. 199 ld i Din Tanke, døv enhver · høiere Stemme i Dit Bryst, hendøes Dit Liv
EE1, s. 352 fordi jo mere jeg taler, jo · høiere stiger jeg. Da vil hun med, afsted paa
NB:94 en Spøg i Forhold til en langt · høiere Strid. Og saaledes er det Troens Alvor,
NB29:7 ggjøre, endeliggjøre enhver · høiere Stræben ɔ: at negte at der i Sandhed
NB30:23 betydeligt ( afskaffe Idealerne, · høiere Stræben o: s: v:) thi derved bliver
NB29:7 : at negte at der i Sandhed er · høiere Stræben til. – Derfor er det saa
DS, s. 178 l, men vilde finde en virkelig · høiere Stræben, der giver Afkald paa Fordelene,
2T44, s. 209 e af Forældrene; efter en · høiere Styrelse vare de tilstede og forestille
EE1, s. 346 man kæmper for, der er en · høiere Styrelse, der kommer Kjærligheden til
Not3:18 -rørende Contrast til de · høiere Stænders, deels af Laster fordærvede,
LA, s. 49 nde, og som paa eengang er en · høiere Sundhed og dog menneskelig talt en Sygelighed.
EE2, s. 51 nt, som ikke er Sygdom men en · høiere Sundhed, tænk Dig hende en Julenat;
NB35:8 enne Sygelighed er en Sundhed, en · høiere Sundhed. Kun da er det en Sygelighed, naar
NB11:192 d at det skulde være et · høiere Sving end jeg havde tænkt mig, er vel
NB11:125 dføre at mit Liv tog et · høiere Sving endnu. / Nu kan jeg det ikke, og
NB13:16 i al Uskyldighed, der er et · høiere Sving muligt for hende, en Forestilling,
JJ:495 n ikke eensidigt, men fra et · høiere Synspunkt – og spørger derfor
SD, s. 194 derfor vel have Ret i fra et · høiere Synspunkt at see Hedenskabet liggende i
NB26:6 g ved det Numeriske, altsaa intet · høiere Synspunkt udviste for Regjering og Myndighed
Not11:17 engang maa mødes med et · høiere System. / I hvilket Forhold staaer Empirismen
Papir 261:3 ste den høit for Dyrene, · høiere talte jeg end Fuglene sang, og de forstode
Not4:10 det der var, men det var en · høiere Tanke o:s:v: senere blev det fremsat af
JC, s. 17 n nemlig var kommen op til den · høiere Tanke, da var det ham en ubeskrivelig Glæde,
NB:67 at Mskene selv slaae alle Ideer og · høiere Tanker af Hovedet; men da dette ikke ganske
Papir 460 ler Anden til at faae lidt · høiere Tanker om Elskov og om Ægteskabet end
Papir 460 s Ægteskab til at fatte · høiere Tanker om Ægteskabet end hvad man saadan
KK:7 aavidt nemlig Adgang til dette · høiere Theokratie ligesaa lidt beroer paa Fødsel
KK:7 vi derfor gjennemføre i den · høiere theokratiske christelige Verden, da bliver
Papir 543 garantere at der er noget · Høiere til derved, at hans Forkyndelse af, at
KG, s. 65 lige som det Høie eller det · Høiere til det Høieste og det Allerhøieste.
JJ:211 men tager af ( gaaer fra det · Høiere til det Lavere), saa tiltager hans Gesticulation,
NB31:94 rectionen og stiger fra det · Høiere til det Lavere, Digteren trækker S.
AE, s. 545 ionen, saa han stiger fra det · Høiere til det Lavere, saa er det vanskeligere
EE:151 Jordens Vande, og at der er Noget · høiere til end Atmosphæren. / d. 30 Juli 39.
JJ:57 rnuftigt talet. Var der ikke noget · Høiere til end Erfaring, saa vilde den netop gjøre
NB2:54 e at vedgaae at der er noget · Høiere til end et Levebrød, – thi havde
FV, s. 24 ted, gaaer videre, gjør det · Høiere til Phantasteri og latterlig Overdrivelse,
IC, s. 163 d. Naar det Lavere drager det · Høiere til sig, da drager det ikke, det drager
EE:27 aa i aandelig Forstand – fra · Høiere til Venstre) men netop jo stærkere de
NB33:47 var Sandhed i Dig, at der var et · Høiere til, for hvilket Du virkeligen leed, eller
Papir 543 forkynde, at der er noget · Høiere til, giver Afkald paa al jordisk Løn,
NB31:95 inge i Erindring at der er noget · Høiere til, nu bestyrker det Endelige og endelig
Papir 543 antie for, at der er noget · Høiere til. / Men naar En vil garantere at der
NB32:14.b erden, behøves heller ingen · høiere Tilforladelighed end Tallets, da Tallet
Not1:8 n aandelig Trang, som af den · høiere Tilfredsstillelse i Aabenbaringens Sandheder,
EE1, s. 344 jublende gaaer høiere og · høiere tilveirs; kort I frembringer en Konfusion,
Not1:6 paa betydningsfuld Maade den · høiere Tilværelse med Bevarelse af den msklige
KG, s. 140 m alt det Christelige. Som en · høiere Tingenes Orden vil det overalt være
EE2, s. 170 ende egentlig ikke. Men denne · høiere Tingenes Orden, der saa at sige fordøier
BI, note t op i en ideal Sphære, i en · høiere Tingenes Orden, hvor den blot udføres
EE1, s. 55 ning lader sig gjentage i en · høiere Tingenes Orden, i Idealernes Verden, hvorledes
BI, s. 157 et Mythiske løftet op i en · høiere Tingenes Orden. Det Mythiske kan derfor
NB9:74 se, at jeg er som en Spion i · høiere Tjeneste; endeligen i » den bevæbnede
G, s. 12 at ansee som en Politi-Spion i · høiere Tjeneste; thi Iagttagerens Kunst er at
AE, s. 423 Den, der vel kunde tale i en · høiere Tonart, men ikke tør det, at Troens
BI, note det nødvendigt at tale i en · høiere Tone til mig end til Andre, naar Du vilde
EE2, s. 174 rklare ham, der staaer paa et · høiere Trin eller Den, der lever ethisk. Du kunde
Not13:49 Udviklingen nu indtager et · høiere Trin end før; thi om der i Verdenshistorien
NB13:56 a stiges der saaledes: for hvert · høiere Trin han skal op paa, beder han for sig
NB22:158 om det raske Avancement til et · høiere Trin. / Dog saasnart det glemmes, at, christelig,
NB24:137 t saaledes: at nu er jeg paa et · høiere Trin. Ja, mundus vult decipi. /
2T43, s. 33 ne Tro glemte, at der var en · høiere Tro, da var den, trods sin Skjønhed,
NB10:109 man troe. Det er et endnu · høiere Tryk end dette credo quia absurdum. Til
DD:170.b ger, da gjelder det at finde en · høiere Trøst. / Ligesom Qvækerne af moralske
Oi1, s. 129 ygtigheden mod sin Lyst af et · Høiere tvinges til at paatage sig Arbeidet, altsaa:
NB14:70 saa han altsaa selv har et · høiere Udgangspunkt end Bibelen, hvilket vistnok
EE2, s. 60 ede Trangen til at søge et · høiere Udgangspunkt for Din Kjærlighed, kun
EE2, s. 258 selv Ro, før han fandt et · høiere Udgangspunkt for Livet. Naar han havde
BA, s. 350 ere Form af Uvidenhed, som et · høiere Udtryk af Angest, fordi det i en høiere
FB, s. 166 dder ikke faaer nogetsomhelst · høiere Udtryk af det Almene ( som det Ethiske),
FB, s. 153 ægtelse, thi han har intet · høiere Udtryk af det Almene, der staaer over det
FB, s. 152 ελος i et · høiere Udtryk af det Ethiske, han nedsætter
FB, note ve den. Den tragiske Helt fik et · høiere Udtryk af Pligt, men ikke en absolut Pligt.
EE2, s. 268 kan arbeide; det er et endnu · høiere Udtryk derfor, at han skal det. /
FB, s. 200 hiske havde for Abraham intet · høiere Udtryk end Familie-Livet. / Æsthetiken
SLV, s. 96 en Pligt, at dette da var et · høiere Udtryk end Forelskelsen, fordi Pligten
AE, s. 485 , og Skyld-Bevidstheden er et · høiere Udtryk end Lidelse. Og i Skyld-Bevidsthedens
2T43, s. 53 Har Tanken og Sproget noget · høiere Udtryk for det at elske end det altid at
FB, s. 153 n personlig Dyd. Der er intet · høiere Udtryk for det Ethiske i Abrahams Liv,
FB, s. 151 lling findes noget saadant · høiere Udtryk for det Ethiske, der ethisk kan
SLV, s. 96 . Ægteskabet er nemlig et · høiere Udtryk for Elskov. Sees Sagen ikke saaledes,
EE2, s. 274 lleværk. Han fordrer da et · høiere Udtryk for sin Arbeiden, et Udtryk, der
EE2, s. 277 kan, en Røverexistens. Et · høiere Udtryk for Talentet end at det er et Talent,
NB32:19 hed at benytte sig af disse · høiere Udtryk Glæde, Fornøielse til at feriere?
EE2, s. 277 have intet Concentrisk, intet · høiere Udtryk tilfælles. / Vor Helt har da
AE, s. 486 t det at lide uskyldigt er et · høiere Udtryk, end det at lide skyldigt. For at
EE1, s. 46 s af det Lige. Gid der var et · høiere Udtryk, et stærkere, saa var der dog
AE, s. 485 e uskyldigt, og dog er det et · høiere Udtryk, fordi det Negative er Kjende paa
JC, s. 57 e, medens dog Tvivlen, som et · høiere Udtryk, gaaer forud ikke følger efter.
EE2, s. 196 mik giver Dig derfor et endnu · høiere Udtryk, naar Du i Din indre Forbittrelse
EE2, s. 227 e gaaer under, jeg fordrer et · høiere Udtryk, og dette giver det Ethiske mig.
Papir 592 r upassende. ( Gud – · høiere ufaldne Væsener). Frihed er positiv
Not1:6 kabt i Guds Billede og denne · høiere ufortabelige Adel er at søge i Sjælen,
EE2, s. 62 n, da den blot droges op i en · høiere umiddelbar Concentricitet. I en vis Forstand
AE, s. 264 Forstandigheden og Ungdommens · høiere Umiddelbarhed i Gjentagelsen vare holdte
SLV, s. 65 a det gjøres i Kraft af en · høiere Umiddelbarhed, der har gjennemtrængt
SLV, s. 157 ghed, det er det Religieuses · høiere Umiddelbarhed. / Blæse derfor med alle
EE2, s. 193 ge Dig i hvad Du selv kalder · høiere Vanvid, i den sentimentale Toneart: »
EE2, s. 62 , og dog skjulte den en endnu · høiere Varme i sig; og I glædede Eder over
IC, s. 157 re ganske dragen hen til det · Høiere ved Ham, som fra Høiheden vil drage
EE2, s. 43 eget An- og Tilsvar, med det · Høiere ved ikke at unddrage sig Kirkens Velsignelse,
BI, s. 325 til at udvikle denne til hiin · høiere Vellystens Kunstsands ( Pag. 29 og 30),
F, s. 523 , det viser jeg ham i en langt · høiere Verden, der lader jeg ham forstaae og see,
NB30:51.b ad jo altid Synderne blive, jo · høiere vi komme op i Samfundet. De finere Classer
JJ:107 e bliver, at jeg er en Hykler. Jo · høiere vi komme op, jo rædsommere. At et Msk.
NB23:154 er rene Ord for Pengene. Og jo · høiere vi kommer op i Bestemmelsen af det at være
AE, s. 555 Funktion. Den som indenfor en · høiere Viden vil vide sin Tro som et ophævet
OiA, s. 10 der er al Philosophiens og al · høiere Videnskabeligheds monopoliserede negative
Oi10, s. 418 t at vide. / / / 10 / / Den · høiere Viisdom i, at der er en Formand og en Eftermand.
SD, s. 197 e eller mindre end, hvad den · høiere Viisdom vistnok oftest er, det gamle Hedenskab.
SD, s. 197 rt, og dertil opfandt man en · høiere Viisdom, der dog, besynderligt nok, hverken
BI, s. 219 ae være i Besiddelse af en · høiere Viisdom: οὗτοι δὲ
AE, s. 560 ts Vilkaar, haabende at noget · Høiere vil forundes ham, føler han sig særdeles
NB26:67 ere et Msk. stræber ud, desto · høiere vil han opdage Opgaven – saa det
CT, s. 32 er han sjunken, naar han intet · Høiere vil vide, derimod vil, at denne Bekymring
Oi8, s. 351 de opgive sit Ønske, intet · Høiere vilde lære af Livet end det om hans
IC, s. 70 me. Lad En, der kunde have et · høiere Vilkaar i Livet, lad ham ikke, saadan forblivende
LP, s. 50 e er usandt, og som vist endnu · høiere ville gjentage den samme Paastand, naar
KG, s. 128 Og da de dog, fordi de intet · Høiere ville kjende, intet Høiere kjende, saa
BI, s. 349 ed er den ufuldkomne, men den · høiere Virkelighed blot lader sig øine i Ahnelsens
BI, s. 351 da lykkes Solger, at lade den · høiere Virkelighed i Kunst og Poesi i Sandhed
BI, s. 352 ien det Ringes, saa er jo den · høiere Virkelighed ikke kommen tilsyne. Ja Forfatteren
BI, s. 349 at berolige Negationen i hiin · høiere Virkelighed, da den netop selv i sin væsentlige
BI, s. 349 saavidt er det klart, at hiin · høiere Virkelighed, der skal i Poesien komme tilsyne,
BI, s. 349 t og Poesi at ville finde den · høiere Virkelighed, der ved den endelige Virkeligheds
BI, s. 357 betydningsfuldt Moment i den · høiere Virkelighed, hvis Fylde Sjælen attraaer.
BI, s. 352 blive tilbage, der ahner den · høiere Virkelighed, thi han siger jo, at vi opløfte
BI, s. 330 elighed, at Poesien aabner en · høiere Virkelighed, udvider og forklarer det Ufuldkomne
BI, s. 351 Virkeligheden, beroliges i en · høiere Virkelighed. Vi opløftes ved det Bedstes
AE, s. 413 – for at faae en endnu · høiere Vished – saa faaer jeg ikke en Troende
NB32:14 Skabningen behøver ingen · høiere Vished end Tallet. At føle Trang til
KG, s. 157 lighedens Gaade, at der ingen · høiere Vished er end den Elskedes fornyede Forsikkring;
SLV, s. 411 jøres der just ikke noget · høiere Væsen ud af. / For et endeligt Væsen,
Not1:6 som en Forstyrrelse af Msk. · høiere Væsen, der gjør høiere Bistand
SLV, s. 410 hine fjerne Kloder at finde · høiere Væsener, der kunne bruge det. Det Øvrige
SLV, s. 410 et Øvrige maa da blive de · høiere Væseners Sag, men for Mennesker gjelder
EE2, s. 219 kun den Fortvivlelse, som den · høiere Æsthetiker allerede har begyndt men
AA:6 jeg var ude af Legemet og i en · høiere Æther svævede om med dem –
EE2, s. 192 tandig over Dig selv, men den · høiere Æther, det finere Sublimat, i hvilket
EE2, s. 254 ikkrer jeg Dig, jeg har intet · høiere Ønske, end at jeg i enhver Livets Alder
SLV, s. 211 ighed vurderes eller betales · høiere! I aandelig Henseende, vil jeg altid kunne
NB6:80 rift men tilskyndet af noget · Høiere) maa sætte Misforstaaelsens Vækkelse
PS, s. 223 ere skulde kunne overvinde det · Høiere), det maa da være skeet ved ham selv.
NB14:97 r – ergo er han dog vel et · Høiere), han slaaer populairt ind i den hele Skjødesløsheds
BI, s. 97 alidt den umiddelbare som den · høiere), og egentlig ogsaa det sande Toheds-Moment
NB27:81 egrebet skal løftes en Potens · høiere, » naar Barnet skal vænnes fra«,
2T43, s. 43 m, besindende sig paa noget · Høiere, agtede paa Apostelens Ord, da vare de snart
CT, s. 66 ed fra Grunden af om høie, · høiere, allerhøiest, allerallerhøiest, men
NB32:13 høie Tanker, og alt saaledes · Høiere, alt det Høiere, som forholder sig til
NB25:86 slippe Forholdet til dette · Høiere, altsaa at føle Forholdet som Lidelse,
KG, s. 131 vde elsket Menneskene i noget · Høiere, altsaa fordi han havde virket opvækkende
Papir 543 e Det han gjør er jo et · Høiere, altsaa idetmindste Garantie for, at der
AE, s. 556 dre, sigtende efter det langt · Høiere, ansee for Bagatel: det lille humoristiske
AE, s. 521 ox accentueret, dog saa meget · høiere, at jeg i Existentsen først bliver evig,
F, s. 499 rødes, for atter at lyde end · høiere, blandet med en Touche af Pauker og Trompeter
NB31:3 dviser et bestandigt Høiere og · Høiere, bærer saa øverst en Over-Konge –
NB14:29 sig for hvert Trin han skal · høiere, da han vel forstaaer, hvorledes, msklig
AE, s. 135 ske Interesse kun antyder det · Høiere, de langt større Opgaver: saa viser dette
NB12:178 Thi alle gribe de til efter de · høiere, de mere distinguerede Relativiteter i Samfundet,
NB20:33 ar haft Forestilling om det · Høiere, deels i Msk-Frygt, endelig ogsaa for jordisk
NB30:123 ddelalderen stod dog langt · høiere, den behandlede endog virkelig Gale, psychisk,
NB27:11 f. / Det Christelige er det · Høiere, der bestandigt reflekterer sig omvendt.
SLV, s. 315 vde, viser, at der var noget · Høiere, der binder mit Ønske. Det Høiere
AE, s. 305 ken at lade den være noget · Høiere, der dog følger af Tænkningen og syllogistisk
BI, s. 299 af hvilket den negerer, er et · Høiere, der dog ikke er. Ironien etablerer Intet;
OTA, s. 237 r Du som Enkelt for en endnu · Høiere, der dog tænker endnu menneskeligere
IC, s. 163 andheden. Det maa være det · Høiere, der drager det Lavere til sig – saaledes
IC, s. 156 ed, saa maa der være noget · Høiere, der drager det. Dette Høiere kan nu
FB, s. 148 tset, men netop bevaret i det · Høiere, der er dets τελος.
EE2, s. 239 n veed, at der er noget langt · Høiere, der gaaer tabt, hvis han ikke gjør det.
FB, s. 154 mene for at gribe noget endnu · Høiere, der ikke er det Almene, hvad gjør han?
AE, s. 417 , i Anfægtelsen er det det · Høiere, der ligesom misundeligt paa Individet vil
AE, s. 242 men hindredes deri ved hiint · Høiere, der ved at accentuere sig selv absolut
NB25:86 iltænkt ogsaa ham, dette · Høiere, der, vel at mærke, er kjendeligt paa,
NB32:132 ætiskhed er en Qvalitet · høiere, derfor kun paradox, ja han vilde i ligefrem
NB30:53 avere, det at æde er det · Høiere, det at blive ædt det Lavere. I Aands-Verdenen
NB19:28.a e er villig til at være det · Høiere, det er Nonsens, thi det at være det
NB11:204 seudonymt, og noget som er · høiere, det er ogsaa pseudonymt, fordi min Personlighed
EE2, s. 44 Liv for at hellige sig noget · Høiere, det er smukt, naar han da veemodigt erindrer
Oi10, s. 393 seer ud, som tjente det et · Høiere, det Uendelige, Ideen, Gud, at Det dog ved
IC, s. 163 rage til sig, maa være det · Høiere, det Ædlere, der drager det Lavere til
AE, s. 290 og intellectuelt, Muligheden · høiere, det Æsthetiske og det Intellectuelle
NB31:3 old til som Pyramiden bliver · høiere, dog kommer Gud et Lidet nærmere, saa
KG, s. 125 af et saadant Menneske elskes · høiere, Een, i Kjerlighed til hvem en Saadans Kjerlighed
DD:80 rdiske Livs Hjemvee efter det · Høiere, efter den Anskuelighed som Msk i sit paradisiske
SD, s. 185 hjælpes, især da af en · Høiere, eller den Høieste – dette Ydmygende
F, s. 522 elukke mig, paa Grund heraf er · høiere, eller om den anden Art af Erkjenden af
NB11:222 Christen. Anti-Climacus er · høiere, en Χsten i overordl. Grad. I Climacus
EE1, s. 75 et Beviis paa, at det er en · høiere, en aandeligere Kunst. / Gaaer jeg nu ud
CT, s. 193 Sprog. Thi dette er en endnu · høiere, en uendeligere Forskjel end en Sprogforskjel,
EE1, s. 415 r at haste til Noget, der er · høiere, end det almindelige Menneskelige. I denne
BI, s. 229 g paa, var i Virkeligheden et · høiere, end det Staten indtog, om han i Sandhed
EE1, s. 183 t af ham; han har elsket mig · høiere, end jeg har forstaaet at elske mig selv.
NB14:29 ger at stige endnu eet Trin · høiere, er det Modsatte Tilfældet i Forhold
AE, s. 383 rincipet i en vis Forstand er · høiere, er det til Grund liggende for Contradictions-Principet,
OTA, s. 405 . Dette Formaal er uendeligt · høiere, er Formaal i og for sig. Dersom da Lidelsen
NB31:149 t er det saaledes: Arten er det · Høiere, er Idealiteten, Exemplaret er det idelig
AE, s. 472 n hævet og berigtiget i et · Høiere, er Modsigelsen ikke smerteløs, og hvor
OTA, s. 398 igst er den Troende et Hoved · høiere, et Hoved høiere, ja han er jo det Hoved
NB27:11 i til Χstd. fordres, at det · Høiere, for hvilket man lider, er Χstdommen.
LA, s. 76 gaver, for at realisere noget · Høiere, for i et høiere Forhold at tænke
Brev 133 er den stedse høiere og · høiere, fordi Besiddelsen af det, der er dens Gjenstand
AE, s. 85 t man ikke kan jage efter det · Høiere, fordi man griber efter det Lavere, istedetfor
NB31:95 der Skin af at varetage det · Høiere, forraader det. / / / Surrogatet. /
NB24:137 kke narre og troer at jeg nu er · høiere, forsaavidt det at jeg mindre sees hjælper
NB19:28.a Man kan, værende det og det · Høiere, forsikkre, at man, dersom det fordredes,
NB16:8 at jeg føler mig hjulpen af et · Høiere, fremdeles i, at jeg er lagt baglænds
FV, s. 24 aa gaaer videre, afskaffer det · Høiere, gaaer videre, sætter det Lavere i det
Brev 159.1 t for min Dyds Skyld, et · Høiere, glad bragt Offrene, glad søgt Farerne
NB22:54 En Apostel staaer uendelig · høiere, han hader Verden. Ak, saaledes forstaaet
G, s. 67 tael høit, Gud kan vel tale · høiere, han har jo Tordenen – men ogsaa den
OTA, s. 358 Den, der bestemmes for noget · Høiere, han maa gaae længe i Skole. Altsaa Skoletidens
OTA, s. 325 u ikke kan søge til nogen · høiere, han var ikke en Hærfører, der erobrede
NB4:152.a til at spænde mig Forholdet · høiere, hendes Lidelse, al min Anstrengelse,
BOA, s. 106 steligt er berørt af noget · Høiere, hvad der forkynder sig i een og anden lykkelig
FV, note « der jo: der udvises et · Høiere, hvilket just tvinger mig tilbage indenfor
NB27:11 et Lavere høiere end det · Høiere, hvoraf man vil have Profit, altsaa høiere
SFV, s. 105 af det om den Enkelte endnu · høiere, hvorledes forstaaer jeg saa det? Jeg forstaaer
AE, s. 265 terede opdager og udviser det · Høiere, Høiere ikke i Retning af Forstand og
KG, s. 65 e Tales Letfærdighed om det · høiere, høieste, allerhøieste. Gjennem Forargelse
DS, s. 188 t, at ville holde det hen i en · høiere, høitideligere Tone, hvis Usandhed man
AE, s. 417 , i Anfægtelsen er det det · Høiere, i Fristelsen er det det Lavere, der vil
Papir 394 n historiske Stiil. / I en · høiere, i gudelig Forstand beklager jeg mig imidlertid
NB31:137 d i Ideens Tjeneste eller endnu · høiere, i Guds Tjeneste – og saa Folket:
SFV, s. 66 «, er som en Spion i · høiere, i Ideens, Tjeneste – jeg har intet
KKS, s. 99 e trivielle Livsanskuelser. I · høiere, i poetisk og philosophisk Forstand, gjælder
SD, s. 219 ts i sig og Conseqvents i et · Høiere, idetmindste i en Idee. Men en saadan frygter
Not7:3 e os til at tænke paa det · Høiere, ikke gjøre os mere og mere urimelige
NB11:186 hed? Det kommer deraf, at ingen · høiere, ingen ethisk Forestilling deriverende og
BI, s. 152 antage, at det Mythiske er et · Høiere, ja et ud over Platos subjektive Myndighed
OTA, s. 398 et Hoved høiere, et Hoved · høiere, ja han er jo det Hoved høiere, som han
JC n Polemik, men en Udtalelse af det · Høiere, jeg har. Men denne Polemik mod noget Eensartet
Not7:45 jeg lod hende stige høiere og · høiere, jeg rakte min Haand ud og hun stod paa
AE, s. 165 naaede det, hvad var saa det · Høiere, jeg skulde gribe efter, for at slippe dette?
DD:32 ver sig mod Loftet, mod det · Høiere, jfr. det pantheistiske » Velbekom'
LP, s. 28 re, der stræber efter noget · Høiere, maa føle i aandelig Forstand de samme
NB19:85 Sprogbrug her i Forhold til det · Høiere, man endnu ikke har naaet, at sige: jeg
F, s. 513 lde da ikke, i Mangel af noget · Høiere, med Glæde være det taabelige Spørgsmaal,
EE2, s. 43 ledes med sig selv og med det · Høiere, med sig selv ved at forlove sig paa eget
NB34:40 t at være Msk, stod lidt · høiere, medens Χstheden har excelleret i at
KG, s. 332 irkeligen i Stigen, er om det · Høiere, medens den dog er om at vinde en Overvunden.
NB13:61 den Yngre, der udviser det · Høiere, medens den Ældre dog er Maieutikeren.
KG, s. 336 eelsen føler hun sig netop · høiere, medens Modsigelsen smerter; men den hellige
NB32:95 lade som leve de for noget · Høiere, men dette er blot Mystification. I ethvert
NB21:41 bliver Prisen noteret noget · høiere, men dog altid saa lempeligt som det i dette
NB31:124 r existentielt en heel Qvalitet · høiere, men efter det Existentielle rangeres der
KG, s. 37 blot ikke sværger ved noget · Høiere, men egentligen sværger ved Noget, der
NB21:77 man ikke blot afskaffer det · Høiere, men endogsaa sætter det Lavere istedet,
EE1, s. 119 vel i en vis Forstand staaer · høiere, men er lavere end den, der seer det Mindre
4T43, s. 172 blot fordi Udførelsen er · høiere, men fordi enhver Udsigen er saare ufuldstændig
BOA, s. 272 . / Mag A er greben af noget · Høiere, men idet han nu vil udtrykke sin Tilstand
AE, note -Religieuse, bliver Slægten · høiere, men ogsaa kun i Kraft af Paradoxet, og
KG, s. 38 , da maa man sværge ved det · Høiere, men skal man sværge ved Evigheden, da
NB30:14 til at stille sig som noget · Høiere, men som et Lavere. / I Fremtiden. /
EE2, s. 38 viser ud over sig selv til et · Høiere, men Spørgsmaalet er, om dette Høiere
SLV, s. 158 ieste Liv, jeg kjender et · høiere, men vee Den, der uberettiget vil springe
Papir 10 sning; og Andre, i hvilke den er · høiere, mere skikkede til F., og saaledes følger
NB13:88 il at svinge mig et Stadium · høiere, naar da vel at mærke Χstd. selv
AE, s. 472 bestemmet, at den kun har et · Høiere, nemlig det Religieuse i strengeste Forstand.
Brev 75 er der Eet, som er ham endnu · høiere, nemlig hans militære Ære, den ridderlige
FB, s. 141 k Rørelse, men noget langt · Høiere, netop fordi den har Resignationen forud
BOA, s. 268 Abstrakt: at gribes af noget · Høiere, noget Evigt, en Idee. Man bliver ikke en
AA:6 , at der i den viser sig noget · Høiere, Noget, han maa bøie sig for; han føler
DS, s. 179 hvor for Sag, Idee, Aand, det · Høiere, og at han for ingen Priis maa lade dette
F, s. 497 ens Værd ikke kunde anslaaes · høiere, og den Løn, der var at høste, ikkun
EE2, s. 209 derfor elsker jeg hende endnu · høiere, og derfor vilde jeg ikke elskes af hiin
AE stiges der fra det Lavere til det · Høiere, og det at tænke bliver det Høieste.
SLV, s. 384 iddelbarheden væsentligen · høiere, og det er en Fornærmelse for den, at
Not6:13.1 i hvem der rører sig noget · Høiere, og dog gik Rachel i Rette med Gud og siger:
NB31:94 til, Socratess Idealitet er · høiere, og er det just derved at den er Virkelighed.
KKS, s. 96 som man altid haster til det · Høiere, og Forfatteren er jo æsthetisk overbevist
NB31:139 mmensat af et Lavere og et · Høiere, og fra Fødselen af er han næsten
AE, s. 510 des, saa er Religieusiteten A · høiere, og hele Christendommen at skyde tilbage
LA, s. 83 ktion, thi den er et negativt · Høiere, og Heltenes Tid er forbi. Ingen Congregation
SLV, s. 268 havde faaet Indtryk af noget · Høiere, og hvis Liv vidnede derom, og hvem det
NB19:30 andigt, at det Andet er det · Høiere, og jeg bestemmer mit Liv i Forhold dertil,
NB14:41 Religieusitet er en Potens · høiere, og just derfor kjendelig paa, at den føler
FB, s. 165 han elske ham, om mulig endnu · høiere, og kun da kan han offre ham; thi denne
AE, s. 512 ing at det at skimte er noget · Høiere, og saa begynder Comedien. Allerede i Forhold
NB30:24 lokke dem til at stige lidt · høiere, og saa igjen lidt høiere i Flugten,
NB28:98 t til mig viste noget Spor af et · Høiere, Ophøiethed, Sands for et Høiere o:
BB:1 æben efter Forening med det · Høiere, Oversandselige. Det rom: har nemlig foruden
AE stiges der fra det Lavere til det · Høiere, Phantasiens og Følelsens Stadier ere
KG, s. 37 da maa man sværge ved noget · Høiere, saa kun Gud i Himlene er den Eneste, der
AE, s. 135 lse var, thi er det Andet det · Høiere, saa lad os jo før jo hellere begynde,
NB20:122 t Msk. selv har Lydighed mod et · Høiere, saa langt kan han ogsaa befale. /
EE1, s. 331 nyde det, altid være lidt · høiere, saa man ikke blot er Baptisand men tillige
KG, s. 214 ve Alen høi, endnu ti Alen · høiere, saa sige vi dog ikke, han opbyggede Huset
NB25:20.a e Tilhængere. Tag det noget · Høiere, saa vil Du finde En, der er yderst mild
NB25:85 gt til at betyde noget uendeligt · Høiere, saaledes er det Hele løftet en Qvalitet
SLV, s. 409 euse spiller nu, men som det · Høiere, samme Rolle som det Æsthetiske, det
NB14:19 til. Stiller jeg Fordringen · høiere, skal jeg udtrykke, at denne Fremstilling
Papir 469 kke, for at minde om noget · Høiere, skulde saa Χstd. være med –
NB24:168 Lettere skulde være det · Høiere, skulde være Alvoren, det sande Høie
NB32:13 alt saaledes Høiere, alt det · Høiere, som forholder sig til en polemisk og pessimistisk
NB25:86 at ville eftertragte dette · Høiere, som Gud har tiltænkt ogsaa ham, dette
OTA, s. 398 iere, ja han er jo det Hoved · høiere, som han opløfter over Trængselen.
NB12:52 eudonyme til Slutning er et · Høiere, som jeg kun kan antyde. Pseudonymiteten
FF:54 istisk afsluttet og rettet mod det · Høiere, staaer jeg, kaster ingen Skygge, og ikkun
EE1, s. 388 at der bliver en Plads endnu · høiere, stundom maa man sætte sig selv meget
FB, s. 135 den, der aldrig kjendte noget · Høiere, thi hans Forbliven i Endeligheden havde
AE, s. 60 r sin evige Salighed er noget · Høiere, thi Hovedsagen er blot at den er det Omspurgte)
IC, s. 190 enhedens Billede end een Gang · høiere, thi hvad man har lidt for, elsker man altid
AE, note lektiske. Det er ikke ligefrem · høiere, thi saa faae vi al den verdenshistoriske
NB13:8 ikke at gifte sig for noget · Høiere, thi saa vilde hun lade det være: saa
NB23:198 e deres Jordiske til noget · Høiere, til det Sande og Anselms til Phantasterie.
BOA, s. 270 Forstand er greben af noget · Høiere, uden videre udtrykker sig i det christelige
NB29:92 d Pind efter Manden, enhver · høiere, uendelig Stræben ligeledes, ja om vor
FF:190 d bestandig at stige høiere og · høiere, ved at blive mig fjernere og fjernere.
KG, s. 214 , han opbyggede Huset ti Alen · høiere, vi sige han byggede til. Her begynder allerede
TS, s. 74 selvisk men ydmygt tjenende et · Høiere, vil det. / Sandeligen, Naturen har ikke
NB24:168 Virken op til at være noget · Høiere, være Kjerlighed til Andre, medens det
Not7:3 lade vort Sind ledes til det · Høiere. Χstus dadler dem selv senere: de kom
IC, s. 41 rdi Troens Vished er uendelig · høiere. – Og paa een af Maaderne maa man
NB12:142 re en Bærer af noget · Høiere. / / / Anm Det forstaaer sig, saa bliver
BI, s. 350 e den Stemning, der ahner det · Høiere. / Derimod skulle her nogle Yttringer, som
NB29:70 fortvivlet har sluppet alt · Høiere. / Dernæst er det Tidens Fordærvethed
NB2:128 et, fordi han bekymret vil noget · Høiere. / Det er aabenbart at Christendommen i
NB31:140 se hvad der er en Qvalitet · høiere. / Det er herom der tales i » Frygt
EE1, s. 431 ghedens Forening er en endnu · høiere. / Din Johannes. / d. 24. Sept. /
NB14:8 ikke min, den tilhører en · Høiere. / Forresten frygtelige Grændse-Fægtning,
NB16:83 g har maattet notere Prisen · høiere. / Hoved-Regel. / / Læs for Alt det N.
EE2, s. 92 eligiøse dem op i en endnu · høiere. / Hvad gjør da Vielsen? Den giver først
NB28:15 til det Sidste er uendeligt · Høiere. / Imidlertid, dette har nu tilfredsstillet
NB31:13 e man gjør det Lavere til det · Høiere. / Journalisterne. / / Disse Folk kalde
NB23:108 dom giver, har han villet noget · Høiere. / Men Χstus træffer ham ogsaa lige
NB28:73 Partie. I denne Forstand er Mit · høiere. / Men dersom det er saaledes, at det at
NB33:51 ystematisk o: s: v: med det · Høiere. / Men slige Væsener maa naturligviis
EE2, s. 236 da han blev berørt af det · Høiere. / Mystikerens Feil er da ikke, at han vælger
NB31:100 itet, altsaa Autoriteten er det · høiere. / Nu er længst Forholdet aldeles vendt
NB23:148 sig til at tage Χstd. · høiere. / O, men her er just det Værste af Alt.
NB11:53 Det, som er uendelig qvalitativt · Høiere. / Saaledes har de to Smaa-Afhandlinger
NB10:57 dem ikke at kunne leve for noget · Høiere. / Sandeligen, sandeligen det har jeg ogsaa
NB30:49 væsentligen tabt for alt · Høiere. / See derfor er det, at Χstd. og alle
Not9:1 hæves og indoptages i det · Høiere. / Selbstbewußtseyn. Det Moment, hvor
BI, s. 257 kepticismen) sig høiere og · høiere. / Som derfor hos Jøderne, der dog var
BI, s. 152 snarere som en Ahnelse om et · Høiere. / Stallbaum staaer i sin Opfattelse af
AE, note og dog er det direkte Forhold · høiere. Apostelens Forhold er saaledes ikke ligefrem
JJ:211 k han fra det Lavere til det · Høiere. At Cæsuren i Verset kan falde paa urette
2T44, s. 209 tilstede og forestille noget · Høiere. De vare begge meget bedagede, trætte
3T44, s. 280 ere, og derfor hans Glæde · høiere. Den som har Bruden, siger han, er Brudgommen.
Not11:7 gger sig til Grund for et · Høiere. der Mensch er Seyn men relativ og derfor
FB, s. 145 og Humorist, men noget endnu · Høiere. Der tales i vor Tid meget om Ironi og Humor
NB14:93 te maa man selv være det · Høiere. Derfor er det Johannes d. Døber, der
EE1, s. 48 v, og ikke indrømmer nogen · høiere. Dersom jeg nemlig gik ud fra min Grundsætning,
EE1, s. 334 om man tør spænde Buen · høiere. Det er allerede en stor Ting at finde en
KG, s. 63 rste Jeg endnu engang, endnu · høiere. Det er ofte, som om Mennesket, skjøndt
KG, s. 187 ligheden svunget endnu engang · høiere. Det kunde synes som i en Beruselse, hvor
EE1, s. 201 ligesom en Don Juan, men en · høiere. Det Sandselige faaer først Betydning
OTA, s. 404 s det Ringere, Formaalet det · Høiere. Dette er en saa let fattelig, saa almindelig
EE2, s. 46 res og gjennembæves af det · Høiere. For dem derimod, for hvem » det
CT, s. 108 springer ogsaa Straalen desto · høiere. Først maa man see nøie til for at
SLV, s. 346 kaste mig selv hen under en · Høiere. Hendes Ulykke var, at hun intet Høiere
BOA, s. 149 nd det Almene og saa først · høiere. Heri ligger Forliget med det Almene som
IC, s. 190 ar lidt for, elsker man altid · høiere. Herligt! Derimod er der undgaaet ham Noget:
NB22:158 erne ind, og stige høiere og · høiere. I Omvendthedens Rangforordning –
EE2, s. 35 naar det Bestemmende er noget · Høiere. I saa Fald er det da et selve Ægteskabet
Papir 415 eg elsker ham endnu engang · høiere. I Sorgen over den egne Ulykke, naar jeg
FB, s. 129 egte, at Troen er noget langt · Høiere. Jeg kan godt udholde at leve paa min Viis,
3T43, s. 66 et, som han næsten priste · høiere. Kjerligheden var skjøn, skjønnere
NB24:133 il gjøre Mediationen til det · Høiere. Lad os ydmyge tilstaae, at Mediationen
NB27:11 t, altsaa høiere end det · Høiere. Ligeledes, naar man forholder sig til et
JC, s. 20 rksomhed, men ved noget langt · Høiere. Med en almægtig Phantasie forbandt Faderen
NB2:12 top ringere, og kun da igjen lidt · høiere. Men det Første, Trykket er saa stærkt,
AE, s. 509 reise en Pathos, som er endnu · høiere. Men man forbereder sig ikke til at blive
NB5:60 ogsaa at være modnet for noget · Høiere. Men skal jeg leve, og hvis jeg end kun
NB10:186 iges Dialektik: ringere – · høiere. Men tale om Dette kan jeg ikke, ikke om
NB13:56 Trin, da ønsker og higer han · høiere. Naar derimod et Msk. saaledes har indladt
TTL, s. 434 er Mangel paa Sands for noget · Høiere. Nu mistrøstes Een, fordi Gjentagelsen
NB29:12 godt fra det, ansees for et · Høiere. O, see der brast det Hele, Nerven i Χstd.
PMH, s. 63 ge, at Crystalhimlen er endnu · høiere. Og hvorledes skulde jeg ikke føle mig
NB15:66 Lov, som er mig givet af en · Høiere. Og ikke blot dette; men denne Lovgiver,
NB:67 ulde mod Den, som vil følge det · Høiere. Saa længe han lever kan de ikke døie
EE2, s. 64 teskabet har sin Himmel endnu · høiere. Saaledes er Ægteskabet, og naar det
3T44, s. 280 e som en Gjennemgang for det · Høiere. Saaledes forstod Johannes det ikke, saaledes
NB16:78.a have svinget Χstd. langt · høiere. See det er Mangel paa Respekt for qvalitativ
Not9:1 ader Sligt i sig, men han er · høiere. Selv hans Kjærlighed til Joh: er ingen
Papir 476 vil løfte Mskene til et · Høiere. Til den Ende lønner Staten 1000 Præster
NB11:176 me Grad, som Prisen bliver · høiere. Tro ikke at Troen taber, naar Du maa kjøbe
NB9:57 mig i det Lavere, men ikke i det · Høiere. Vil jeg sige til En: » nu vil jeg
G, s. 23 henlede Tanken paa noget langt · Høiere.« Har han sagt det, da har han ikke handlet
NB33:37 de den ( ved Hjælp af en · høiere.). Paa den Maade at ville være Χsten
Papir 369 es Forvirring til et endnu · høiere: det er det allerfordærveligste deels
NB21:40 ykke, naar man endog gjør det · Høiere: gjør selv derefter. Nei, Tak her indtræder
BOA, s. 106 keligen er berørt af noget · Høiere: hvad er saa det for en smaalig Ordstrid
CT, s. 97 t af hvem han mindes om noget · Høiere: lad mig gaae for Det, jeg er. Saa gaaer
OTA, s. 288 en ranke Stamme hæver sig · høiere: ved Hjælp af Blikket løfter den Opreiste
CT, s. 29 Christne svinger sig dog endnu · høiere; det er som søgte Fuglen Gud i sin Flugt
AE, s. 511 mmende, at den er noget langt · Høiere; eller det tager et Tilløb til Forstaaelsen,
NB25:86 dette det sande christelige · Høiere; eller om det ikke var dem saaledes strax
F, s. 522 enden af den modsatte Grund er · høiere; er dette Tilfældet, saa er Philosophien
OTA, s. 141 ige Iid at stige høiere og · høiere; fandt han nogen Hvile i sin Søvnløshed
CT, s. 29 n den søger heller ikke det · Høiere; Fuglen er selv uden Bekymring, men ogsaa
AE, s. 304 ænke, saa er Tænkningen · høiere; lader det sig ikke tænke, saa er intet
NB32:16 er er dog en Mulighed af et · Høiere; men denne Ro, den er just den størst
BI, s. 357 Romantiken længes efter et · Høiere; men som Mennesket ikke skal adskille, hvad
BOA, s. 268 t at være greben af noget · Høiere; og enhver Udgydelse af religieus Grebethed
LA, s. 105 antager Skin af at være et · Høiere; og saa følger endeligen den høieste
KG, s. 38 n Kjerlighed. Evigheden er det · Høiere; skal man sværge, da maa man sværge
CT, s. 57 den ringe Christen sig endnu · høiere; som den fangne Fugl, naar den modløs
JC, s. 17 stige Trin for Trin op til en · høiere; thi Consequentsen var ham en scala paradisi,
AE, s. 498 nne Dom intet Appel til nogen · Høiere; thi det er absolut den Høieste. Men
NB2:48 lp af Tornen at svinge sig · høiere; thi det er saa, hvor underligt det i en
Papir 277:1 deordnede? Enes de i eet · Høiere? Hvilket er dette? Sandhed? Saa var da altsaa
G, s. 23 Alt, og saa elsker hun ham end · høiere? Mon han gjorde det? Havde han spurgt mig
KG, s. 131 emme nogen Paamindelse om det · Høiere? Thi for at gjøre et andet og sandeligen
IC, s. 234 res af mig; kan Du sige noget · Høiere?« / See, derfor fødtes og levede Christus