S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
IC, s. 158 at være i Usandheden. Det · hører » Sandheden« lige saa væsentlig
NB12:180 Saadan. Nei, kun Den, der · hører Χsti Røst ( udføres, dog i en
EE:102 age Dig selv, om Du virkelig · hører Χstus til, og tør Du efter en saadan
NB14:57 sig skal troe, at han ogsaa · hører Χstus til, samt at Χstus bærer
IC, s. 116 jenvordigheder og hvad dertil · hører – i den Grad er man i Christenheden
CT, s. 176 yg i det pragtfulde Tempel og · hører – og maaskee bedømmer Foredraget.
CT, s. 252 g faaes i Livsfaren, hvor man · hører ( det, man i Grunden veed) med en Tydelighed,
TS, s. 70 ud, ikke være den glemsomme · Hører ( eller Læser), om hvilken Apostelen
NB2:213 emlig Svaghed og Alt hvad dertil · hører / Misundelsen vil tilsidst ligefrem forbyde
Not9:1 noget Forhold, hvortil altid · hører 2. Natur-Udvikling falder sammen med Guds
NB:86 rrige strømmede til. / Man · hører 3 Trompetstød; derpaa følger en Udraaber
EE2, s. 108 om ikke tilstrækkelig, der · hører Aand hertil, et klogt Maadehold, hvormed
EE1, s. 231 d at tale om i godt Selskab, · hører absolut med, saa fristes han let til at
NB10:48 l ikke sige det som for mig selv · hører absolut med: al min Elendighed, min Synd
SLV, s. 374 d, og Muser samt hvad dertil · hører af eventyrlige Væsener gjøre bedst
NB27:23 leren ( Joh: 6, 45: hvo som · hører af Faderen og lærer kommer til mig).
NB27:23.a Ev., og især 6, 45: Den som · hører af Faderen, og lærer, kommer til mig.
SLV, s. 295 ste af Alle. Man læser og · hører af ham Replikker, der confundere hele Tilværelsen,
NB11:155 Klogskaben og hvad dertil · hører afskaffet den, saa den atter maa indføres
NB25:107 Guds Villie og Bud – saa · hører al Ansvar for den anden Part i Retning
BOA, s. 220 eske kan ikke tænkes ( saa · hører al Tænkning op, som den ganske consequent
TSA, s. 103 ske kan ikke tænkes ( saa · hører al Tænkning op, som den ganske conseqvent
EE2, s. 68 de o. s. v. Til Ægteskabet · hører aldrig Andet end Ægteskabets eget »
LA, s. 28 t, glemmende Verden og glemt. · Hører aldrig Noget fra Lusard, hvad saa vel Mystifikationen
Papir 340:3 rligen dannede saaledes, Du · hører alle Menneskers Raab, og ikke mellem hinanden
SLV, s. 255 er en saadan Sonderling. Der · hører allerede adskillig Dialektik til for at
JJ:273 me skrækkeligt sandseligt; jeg · hører allerede et Ramaskrig, og dog hvad er dette
AE, s. 212 for at kunne troe. Der · hører allerede hele Uendelighedens Lidenskab
EE1, s. 422 ordrer altid Foryngelse. Jeg · hører allerede ligesom fjernt Hanen gale. Hun
CT, s. 273 Øieblik vendt mod mig, jeg · hører allerede Skriget » ogsaa han er
NB:69 at gjøre det frit. Netop dertil · hører Almagt for at kunne gjøre det. Dette
Not8:46 Elskendes Øre, skjøndt det · hører alt Andet i Verden, egl. er dannet saaledes,
CT, s. 65 iere Fortryllelses Magt. Han · hører alt Dette, næsten maaskee Smiger altid,
EE1, s. 331 først Nydelse, men dertil · hører altid aandelig Indflydelse. / Cordelia!
NB31:146 / Nei, til sand Pessimisme · hører altid at have haft det Jordiske i sin Magt.
EE2, s. 132 en æsthetisk Fremstilling · hører altid en Concentration i Momentet, og jo
Papir 375 d uden at blive Olding. / Der · hører altid Mod til at troe paa det Ualmdl.,
KG, s. 336 hende det paa Læberne, og · hører altsaa ikke sig selv, men hende sige det,
NB5:78 t, hvad Χstus udtrykker · hører altsaa væsentligen med i en Χstens
4T44, s. 327 anskelighed der dog allerede · hører Alvor til at fatte. Thi er det ikke den
EE1, s. 49 nhver Følelse. Naar jeg da · hører Andre berømme for deres gode Hjerte,
SFV, s. 54 or jeg har erfaret, hvad jeg · hører Andre klage over, Mangel, eller at Tankerne
EE1, s. 49 et og forurettet. Naar jeg da · hører Andre rose for deres Trofasthed, deres
NB26:48 kjelde igjen. Tilhøreren · hører andægtig efter, og slutter omtrent saaledes:
AE, s. 416 nuomstunder næsten aldrig · hører Anfægtelse omtalt, eller, forsaavidt
AE, s. 417 udtømme sig i de relative, · hører Anfægtelse op. Den er i Guds-Forholdets
NB23:167 ogsaa at til en Tænker · hører Askese. / Det hele Partie desangaaende
PS, s. 233 tabt Taalmodigheden, naar han · hører at Begyndelsen er som paa et Eventyr og
NB20:125 til sand Χstds Forkyndelse · hører at bringe Offere for Læren, at lide
NB33:50 muligt at blive Χsten) · hører at det er bogstaveligt at man er ene, ene
NB21:74 r: at til ethvert ret Evangelium · hører at det forkynder først Tro og saa Gjerninger,
NB31:158 sten og som Saligheds-Vilkaar · hører at lide – saa bliver det dog nok
DS, s. 236 til at være sand Christen · hører at lide for Læren. At lide for Læren
NB9:37 for at jeg har seiret ( og dertil · hører at Majoriteten er paa min Side) for det
Papir 13:10 ed. Til Begrebet af en midd. V. · hører at man bruger Midler; men den Gjenstand,
BB:40 skrive en sand dramatisk Replique, · hører at man er kommen til betydelig Klarhed
NB27:72 tale ethisk om det Ethiske) · hører at sætte alt Andet ubetinget ned til
Not4:10 besidde Salighed men dertil · hører at være ens, cujus essentia existentia.
BI, s. 353 d sin Virkelighed. Men hertil · hører atter Ironi, men vel at mærke behersket
EE1, s. 110 som Intet kan modstaae; jeg · hører Attraaens vilde Begjær, men tillige
BA, s. 348 o mindre Angest. Denne Angest · hører Barnet saa væsentligen til, at han ikke
Brev 40 kan vides, forsaavidt jeg tillige · hører Bebreidelsen, som er skjult deri. Dog dette
Not10:9 angeliet i den. Til Fromhed · hører Begeistring. I denne er Neid og Gleichgültichkeit
NB23:217 onlige Existeren. / Altsaa · hører begge Dele til: Ordet – Existentsen.
F, s. 499 s: Mediationen udebliver og man · hører bestandig blot Forfatterens melodramatiske
Papir 369 og redelig Msk.-Existents · hører bestandigt indtil det Sidste et vist Moment
NB23:116 Djævelen og Alt hvad dertil · hører bliver forklaret som billedlige Udtry
NB23:116 re Alt, og Alt hvad dertil · hører bliver ogsaa forklaret som billedligt Udtryk,
Not13:8.a ndelighed, der ligger i Pathos · hører blot Mod. / En lignende Overgang var det,
EE1, s. 11 kriftende, han seer ikke, han · hører blot. Efterhaanden som han hører, danner
DD:145 tryk, som Een, der sover, og · hører Brandallarm, og henfører nu Alt i sin
3T44, s. 282 mens Ven, naar han staaer og · hører Brudgommens Røst. /
3T44, s. 280 i han staaer ikke udenfor og · hører Brudgommens Røst. / Med oprigtig Glæde
SLV, s. 26 lene, nei hun bliver ene; man · hører Chorets Forsvinden, og ud af denne Larms
BA, s. 329 Gjentagelsen. / Begrebet Synd · hører da egentlig ikke hjemme i nogen Videnskab,
KG, s. 377 r vant til at leve fortumlet. · Hører da en saadan Fortumlet Noget om det Christelige,
NB17:62 gen nu ret bliver religieus. Der · hører da for den Sags Skyld ogsaa en betydelig
NB31:110 torie«. / / Ogsaa dette · hører da med til den msklige Forvirring, denne
NB10:172 ler. / ( Taushed) / Ogsaa Dette · hører da med til det Vanvittige i mit Forhold
NB10:196 drigste Calumnie. / Ogsaa dette · hører da med, naar man er saaledes dialektisk
EE1, s. 206 e af dens Betragtninger. Hun · hører da paa den som var det ikke til hende,
NB17:93 sig. / Om mig selv. / Ogsaa det · hører da paa mange Maader med til at forøge
SLV, s. 25 a bliver man eensom, naar man · hører de Andre forsvinde. Den mest eensomme Situation
Papir 323:2 viser sig, naar man blot · hører de enkelte Ord, men strax viser sig, naar
SLV, s. 312 kan bevirke, at man først · hører de sidste Slag, og nu feiler, hvis man
EE2, s. 267 eske faae for Livet, naar han · hører de Ældre tale saaledes. Du har her atter
AE, s. 32 ensyn til Oldtidsskrifter, man · hører dem daarligen spotte den lærde Granskers
EE2, s. 205 Luft i Klage over Livet, man · hører dem ofte nok ønske. Tænk Dig nu en
Papir 402 i Barnet og Ynglingen, som · hører dem saa naturligt til, at man maa sige
IC, s. 88 tte hørte Christum til, og · hører dem til, som ville høre Christum til.
OTA, s. 347 m lege, og Ynglinge naar man · hører dem ønske: hvad de kunde ønske at
EE:183.a mer dem ligesaa hurtigt som jeg · hører dem. / / / Haabet er det chr: Livs Pleiemoder.
AE, s. 280 ommelse til den Vordende, der · hører den absolute Disjunktion hjemme. Naar jeg
4T43, s. 127 som bliver elsket, saaledes · hører den Bekymredes Øre vel mange Stemmer,
4T43, s. 127 dog forkynder Glæden, den · hører den Bekymredes Øre, den gjemmer hans
JJ:422 , fræk, pengebegjerlig; og det · hører den derfor væsentlig til at være
EE1, s. 230 dt Anledningen hører med, · hører den dog i en anden Forstand ikke med, men
JJ:227 orstyrre Een og Anden. Imidlertid · hører den dog med, og er ligesom et Vandmærke
Not8:46 er dannet saaledes, at det blot · hører den Elskedes Stemme, saaledes opfanger
AA:1 , deres Bøn til Himlen; man · hører den Enkeltes fortvivlede Klager over ikke
LF, s. 19 er Landskabet, og Du fra Engen · hører den fjerne Brølen, eller Du fjernt fra
IC, s. 167 et om Ophøielsen, men blot · hører den Fornedrede tale: saa vil man ogsaa
NB30:41.b ler mætte. Han vil idet han · hører den første Deel ( Haabet skuffer) blive
EE2, s. 56 da det nu blandt Andet ogsaa · hører den første Kjærlighed til at være
EE2, s. 50 lettere at fjerne; thi da det · hører den første Kjærlighed til netop at
EE2, s. 53 nere skal jeg da vise, at det · hører den første Kjærlighed væsentlig
BA, s. 441 le sig berørt, naar den · hører den ganske eenfoldige og simple Tale om,
AA:12 erden af Intet. Men fornemlig · hører den hjemme paa Sædelighedens Farvande
SLV, s. 55 Reent æsthetisk betragtet · hører den hjemme som et Phantom hos Digteren,
AE, s. 394 n, fordi den er det Fremmede. · Hører den ikke op, saa fortvivler han, hvorved
AE, s. 512 eskers Hoved, og blandt disse · hører den lidenskabelige Bestemmelse af det Uforstaaelige.
EE2, s. 305 er, hun er en Sangerinde; jeg · hører den Lilles Skrig, og for mit Øre er
Not11:16 or Erfaringen hører op, · hører den ogsaa op, idet den jo bestandig viser
Not11:3 være; altsaa idet den er · hører den op at være og er denne Tvetydighed.
KM, s. 14 Den begynder med 1799; og naar · hører den op? Ja, det er netop Knuden. Den begynder
JJ:492 et og det Samme. I Tilværelsen · hører den qualitative Dialektik hjemme. /
EE1, s. 130 e dens Begynden udtrykt. Man · hører den saa svagt, saa hemmelighedsfuldt antydet,
3T44, s. 272 et Hele været en Drøm, · hører den samme Jubel nævne et andet Navn;
OTA, s. 336 dersom han ikke i sit Indre · hører den samme Stemme, da kan han ikke flytte
EE2, s. 271 dste, men til at see ham deri · hører den stærkeste Tro? Hvor megen Kjærlighed
NB31:90 e for dette Liv. Men christeligt · hører den Svaghed, som er den Eenliges, den Svaghed
Brev 264 litik, hvor gjerne jeg end · hører Den tale derom, som nu engang er saaledes
AE, s. 416 ller, forsaavidt den omtales, · hører den uden videre slaaet sammen med Fristelser,
Not11:3 n veed jeg ikke – dog · hører den vel med – philosophia prima,
HH:19 rig klog af Erfaring. Der til · hører den villies-Akt, som vil gjøre i Erfaring,
BB:42.b en Theorie om Ahnelser. / Hertil · hører den Virkning Læsning af Sygehistorier
EE1, s. 215 in Stemme lyder ud i Verden, · hører den, alle I, som kalde Eder Ulykkelige
EE1, s. 130 mmelighedsfuldt antydet, man · hører den, men det er saa hurtigt forbi, saa
3T44, s. 242 sig – indtil han atter · hører den. Naar man bliver ældre, da er der
NB7:77 omodere sig efter dem. Forsaavidt · hører denne Bøn for Fjenderne i en ganske
PCS, s. 131 mellem Reflexion og Reflexion · hører denne Drikken-Duus ikke hjemme, der hersker
NB31:139 Mennesket« · hører denne Forkyndelse, siger Dyret, det Lavere
NB:73 for ramme Alvor absolut, saa · hører denne hele Videnskab op – denne Videnskab
NB24:31.b r i Fængsel, og overhovedet · hører denne Lidelse med til den for Sandheds-Vidnerne
Papir 460 ibe og raabe Brand, og man · hører denne Lyden over hele Byen, det er som
EE1, s. 190 nskab for høibaaren. Hvor · hører denne Pige til? I Klostret? Have disse
G, s. 85 in Ven er Digter, og en Digter · hører denne sværmeriske Tro paa Qvinden væsentlig
Not13:49 en er en Bevægelse, saa · hører denne væsentlig Forsynet til, og Mskets
EE1, s. 338 ngen, strammer den igjen, · hører dens Sang, det er min Krigsmusik, men jeg
G, s. 38 øiner den smilende Landsby, · hører dens stille Larm, seer Fodstien, der løber
EE2, s. 130 e? Naar Bakken er lige steil, · hører der aabenbart mest Kraft til det Sidste.
Papir 369.c / det Tillærte. / saaledes · hører der allerede Naivitet til for i enhver
EE1, s. 102 . Til at være Forfører · hører der altid en vis Reflexion og Bevidsthed,
EE2, s. 217 l det, men til at være ond · hører der altid Talent. Derfor ville Mange saa
EE1, s. 12 med mig, snart ikke, og Lykke · hører der altid til for paa disse Veie at vinde
BI, s. 116 tat. Til et negativt Resultat · hører der altid, at der er et Resultat; og et
NB17:21 llige psychologiske Standpuncter · hører der Concentration i Lidenskab. /
SLV, s. 29 mulig Smag og med Talent, saa · hører der dog endnu Noget til – Lykke nemlig.
NB17:110 lken guddommelig Myndighed · hører der dog ikke til for at forkynde Χstd!
KG, s. 32 ndkommen i Verden! Hvilket Mod · hører der dog ikke til for første Gang at
BI, s. 78 ken høiere Eenhed i Vanvid · hører der dog ikke til, at Plato og Athenienserne
FB, s. 193 hvilken Kjærlighed til Gud · hører der dog ikke til, for at ville lade sig
EE2, s. 271 sorger! Hvor megen Barnlighed · hører der dog ikke til, for stundom at kunne
NB30:22 til at reformere Χstd. · hører der dog vel først og fremmest Overskuelse
IC, s. 167 hvilket Afsnit – og saa · hører der Eet endnu: i hvilken Stemning han har
BB:44 den gjensidige Forstaaen. Ja vist · hører der en Forstaaen til Venskab, men ikke
BI, s. 177 l at opfatte Ironien saaledes · hører der en ganske egen aandelig Disposition,
G, s. 15 Elskov. Men paa den anden Side · hører der en ironisk Elasticitet til for at kunne
SD, s. 228 ilgive Synder. Og dernæst · hører der en ligesaa besynderlig Aandløshed
Brev 293 uden dog at fornærme, dertil · hører der en Sikkerhed, som kun medfødt Talent
FB, s. 174 ske Tragedie er blind. Derfor · hører der en vis Abstraktion til for ret at lade
LA, s. 44 det Romantiske Raadighed. Saa · hører der endnu efter den store Digters Ord til
EE1, s. 288 t være vilkaarlig, og dog · hører der et dybt Studium til at være vilkaarlig
DJ, s. 72 at til et saadant Foretagende · hører der Forstudier og flere Examina, hvorved
Papir 340:9 tlige, thi til alt Sligt · hører der god Tid. Men den afgjørende Betragtning
NB27:38 se, idel Lidelse – ja, saa · hører der guddommelig Myndighed og Tro til for
AE, s. 422 med i Dagligstuen. Ja, dertil · hører der Hurtighed, til at skrive en Fortælling
EE2, s. 131 sidde Ydmyghed, til at erobre · hører der Hæftighed, til at besidde Taalmod,
EE1, s. 325 fra den ene Side, men dertil · hører der i Reglen Aand, og denne mangler i Reglen
TS, s. 53 e Vidtløftighed: hvor meget · hører der i strengere Forstand til » Guds
NB7:73 mon Den nu forkyndes saaledes? Og · hører der ikke Guddommens Mod til paa det Vilkaar
SLV, s. 135 nde. Fremdeles hvilken Kraft · hører der ikke til enhver fingeret Bevægelse?
AE, s. 369 en hvilken Engle-Taalmodighed · hører der ikke til for at have med saadanne Mennesker
FB, s. 142 ere end Alt. Til at resignere · hører der ikke Tro, men til at faae det allermindste
FB, s. 142 t Kjøb. / Til at resignere · hører der ikke Tro, thi det, jeg i Resignation
KG, s. 332 Tanke om Strid. Til al Strid · hører der jo To, og nu er der kun Een: den Ukjerlige;
SLV, s. 21 ilveiebringe sig en Erindring · hører der Kjendskab til Stemningers, Situationers,
EE2, s. 106 der har Realitet. Men derfor · hører der Kunst dertil, og den ægteskabelige
FB, note aaer og hvad man ikke forstaaer, · hører der Lidenskab, end mere naturligvis til
FB, note ftige ganske Enkelte. / Dertil · hører der Lidenskab. Enhver Uendelighedens Bevægelse
EE2, s. 110 gjørende Skridt, og altsaa · hører der Mod dertil, og dog synker den ægteskabelige
BI, note gtende ( Mem. III, 6). / Derfor · hører der Mod til al Erkjendelse, og kun den,
Papir 375 efrisk som en Yngling, saa · hører der Mod til at troe det. Det er langt lettere,
Papir 375 erer et Mesterværk, saa · hører der Mod til at troe det. O, og naar en
EE2, s. 207 r, ved denne Historie. Derfor · hører der Mod til at vælge sig selv; thi paa
BI, s. 310 s Liv at gjøre. Men hertil · hører der Mod, og dog er det nødvendigt; thi
NB7:5 nderstøttende. Just derfor · hører der saa Mod og Selvfornegtelse til, at
EE2, s. 131 Nøisomhed; til at erobre · hører der Spise og Drikke, til at besidde Bøn
EE2, s. 131 det Erhvervede. Til at erobre · hører der Stolthed, til at besidde Ydmyghed,
EE1, s. 388 a hendes Side. Til at smigre · hører der stor Forsigtighed. Stundom maa man
EE1, s. 336 arlig Medbeiler. Forlegenhed · hører der stor Kunst til at bruge, men man opnaaer
EE2, s. 130 gte det lidt nærmere. Hvad · hører der størst Kraft til, at gaae op ad
NB13:74 O, og blot for at forstaae dette · hører der Taalmod. Men Bedragerne, der holde
PS, s. 257 ed Forstanden. Forskjellighed · hører der til for at enes i noget Tredie; men
NB17:60 ( og blot hvilken Heroisme · hører der til, for at udholde at være saaledes
FB, s. 142 mere end min evige Bevidsthed · hører der Tro, thi dette er det Paradoxe. Man
BA, s. 404 rlighed og Betydning er Synd, · hører der vel Mod til at forstaae, og man forstaaer
AE, s. 422 eske i et heelt Liv! Men hvad · hører der vel til for at fremstille et Menneske
BI, s. 94 vs brogede Mangfoldighed, saa · hører der visselig en høi Grad af Kunst til
Not4:15 orhold til hinanden. – Tro · hører derfor egl. kun hjemme i Religionen og
BA, s. 438 er overordentlig hurtig. Man · hører derfor ganske almindelig en Replik af en
BA ellem objektiv og subjektiv Angest · hører derfor hjemme i Betragtningen af Verden
EE2, s. 217 drager ikke Lidet dertil. Man · hører derfor ikke sjeldent endog Dydsprædikanter
AE, s. 444 t Aflad gavner til Intet, han · hører derfor Intet fra den Kant, men han er for
KG, s. 173 , han seer ikke Mennesket, og · hører derfor op at elske, naar Fuldkommenhederne
Brev 9 a godt som ingen Forbindelse med og · hører derfor slet Intet. Det vilde virkelig glæde
EE1, s. 154 men Smerten mindre. Angsten · hører derfor væsentlig med til det moderne
NB:206 indrømme Dig, saa længe Du · hører derpaa ( den strider jo med Dig), men naar
JJ:501 nder for hver 5 Minutter man · hører derpaa / Det Evangelium om den barmhjertige
Papir 315:2 idder ved et rindende Vand og · hører derpaa i Kjølingen. / Hegel. sidder
CT, s. 215 kan forlyste saa længe man · hører derpaa, det har Noget tilfælles med
Brev 136 a meget fordi der er Nogen, der · hører derpaa, som fordi det er en Trang i Msk,
JJ:501 jo længere man seer ell. · hører derpaa. Ethvert Kunstprodukt hidser Utaalmodigheden.
EE2, s. 103 ale det Ord, naar ingen Anden · hører derpaa. Forøvrigt maa jeg erindre Dig
NB32:90.a ller Bagvaskelse eller Den som · hører derpaa. Saaledes kunde man fristes til
EE1, s. 157 top fordi den Reflexion, som · hører dertil, ikke laae i deres Liv. Naar saaledes
EE2, s. 119 gteskabelige Kjærlighed · hører det altsaa væsentligt til at blive historisk,
NB31:158 mmen: til at være Χsten · hører det at lide – Evigheden dømmer.
NB14:59 and Χsten ( hvortil dog vel · hører det at vedstaae at han er Χsten, ikke
AE, s. 386 saasnart Visheden er, · hører det at vove op. Dersom han altsaa faaer
KG, s. 376 I denne Inderlighedens Verden · hører det christelige Lige for Lige hjemme; det
EE2, s. 116 e ikke forstaae hinanden. Men · hører det da ikke med til Forstaaelsen, at den
FB, s. 142 t give Afkald paa Alt, ja man · hører det endnu Besynderligere, at et Menneske
EE2, s. 97 ng, med hvilken man i vor Tid · hører det Erhvervede anprise i Modsætning
EE1, s. 329 det svagere Kjøn, og dog · hører det hende langt væsentligere til at
KG, s. 44 ver minde Dig hver Dag, saa Du · hører det ikke mere, fordi Du ved Vanen har faaet
OTA, s. 426 er alt Andet, seer det ikke, · hører det ikke, fornemmer det ikke, men har ene
EE1, s. 266 et. Dette ahner man, men man · hører det ikke. Charles udretter imidlertid Intet,
DS, s. 176 g er vistnok af den Mening, Du · hører det jo af Bladene, Du seer det jo paa Alles
NB29:116 eligere at udrydde. / Og derfor · hører det just med til god Disciplin ved Straffens
LF, s. 19 ører Du maaskee feil, og Du · hører det larme. Dersom Du haster og gaaer med
EE1, s. 422 gesom fjernt Hanen gale. Hun · hører det maaskee ogsaa, men hun troer, det er
NB10:37 blive forstaaet om mig. Men · hører det med til en Extraordinair at skiule
NB16:56 sig Luft endog produktiv, og saa · hører det med til saadanne Lidelsers Underfundighed,
Oi9, s. 385 dette Raab, at han slet ikke · hører det mere. I Begyndelsen er det maaskee
Not13:49 ige Bestemmelser i et Msk, · hører det Msk-Naturen væsentlig til, saa forsvinder
SLV, s. 317 trykte Dispositioner, og man · hører det noksom, undtagen forsaavidt man hører
NB34:41 rengelse at være ene. Derimod · hører det omvendt just med til Vildfarelse, Afvei,
Papir 460 har seet og har leet : saa · hører det op. / Og nu er det vel omtrent naaet,
FB, s. 174 antager, at Enhver, blot han · hører det Ord » Skjulthed«, let
Oi7, s. 310 lde Nogen falde paa, naar man · hører det Ord Farvel, at det er En, der kommer,
KG, s. 271 Andet end dens Eget bort. Man · hører det paa dens Trangbrystethed, der gisper
NB20:34 har været mig betroet. Men nu · hører det saa ganske til mit Væsen, at synes
NB30:101 n msklig Selvtilfredshed. / Men · hører det saaledes med, saa er der jo intet Nedtrykkende
EE1, note e Øie seer sammen, saaledes · hører det speculative Øre sammen. Jeg vil
BI, s. 131 gaae. Det Sammensatte derimod · hører det til at opløses paa samme Maade,
EE1, s. 167 ens eget Væsen. Glæden · hører det til, at den vil aabenbare sig, Sorgen
KK:4 et Andet, der nødvendigviis · hører det til, og saaledes gjenem denne Relation
KG, s. 182 ligning. Til al Sammenligning · hører det Tredie, samt Lighed og Ulighed. Naar
EE2, s. 167 ttet, og han medierer. Derfor · hører det ulystelige Syn til Dagens Orden i vor
NB2:207 Grund deraf gaaer mig galt, saa · hører det vel med i Styrelsen, og maaskee skal
4T44, s. 297 afsides, hvor han ikke mere · hører det verdslige Sinds jordiske Modersmaal,
EE2, s. 297 hendes Bøn; thi en Qvinde · hører det væsentlig til at bede for Andre.
JJ:457 23. / Den literaire Foragtelighed · hører det væsentligen til at være anonym,
EE2, s. 297 rn, altid for Andre. Manden · hører det væsentligt til at bede for sig selv.
AE, note ker Medlidenhed, hvortil ogsaa · hører det Ynkelige, det Ynkværdige. Selv hos
JJ:165 det veed man forud, førend man · hører det, at det er dybsindigt. Tildeels har
IC, s. 177 rnet skal, første Gang det · hører det, blive angst og bange for den Ældre
SLV, s. 32 atte. Om man end ikke seer og · hører det, danner Phantasien dog uvilkaarlig
EE1, s. 215 det høit ud over Verden, · hører det, I Ulykkelige; thi ikke er det vor
3T43, s. 70 dig for Raadet, men den, der · hører det, naar det siges til ham, han er ikke
IC, s. 96 t faaer dette at høre, men · hører det, som var det ham, der sagde sig at
NB5:117 man betænkte, at Gud jo ogsaa · hører det. / Men Reduplikationen seer man næsten
NB5:117 at undgaae dem, at Gud jo ogsaa · hører det. En Mand siger: nu har jeg ikke Leilighed
SD, s. 216 es saaledes, og at saa Nogen · hører det. Og just derfor er Christenheden (
NB2:17 et Indtryk af mig. Saaledes · hører dette ganske med til min Idees Consequents,
CT, s. 275 værdelige Ihukommelse, saa · hører dette igjen med til den hjertelige Længsel,
OTA, s. 159 ader sig ikke bedrage. Eller · hører dette ikke ogsaa med til det Godes sande
NB32:138 g – begynd ubetinget, saa · hører dette med til Begyndelsen, er ikke mere
Papir 323:2 trax viser sig, naar man · hører dette Ord sammen med andre. Det eenfoldigste
AE, s. 22 reise en dialektisk Tvivl. Vel · hører Dialektikeren med Forundring den samme
CT, s. 163 ed Glæde hører efter og · hører Dig sige: naar hvad man kalder Medgang
EE2, s. 175 gtighed. Det er ofte nok, man · hører Dig spotte over Folk, at de ikke vide at
OTA, s. 322 bliver Du ene. Ingen, Ingen · hører Din indsmigrende Bøn, eller agter paa
Papir 340:2 og forladt, der han ikke · hører Din Røst, da er det ham vel som skulde
Papir 340:2 Ørkenen, der han ikke · hører Din Røst, da er det ham vel, som var
BB:37.10 nde sig, at En og Anden, som · hører disse Fortællinger, vil finde, at Sagaens
IC, s. 225 Slægt, der leilighedsviis · hører disse milde Trøstegrunde foredragne,
G, s. 23 piquant.« Hver Gang jeg · hører disse Ord i en lille Jomfrues Mund tænker
NB25:109 Gave o: s: v:. / Idet hun · hører disse Ord, vender hun, skjult af Naboen,
FB, s. 155 aturer. Naar man da i vor Tid · hører disse Ord: det skal bedømmes efter Udfaldet,
NB30:136 at græde over, naar man · hører disse reent verdslige Existentser tale
NB32:122 r paa Veien. Man næsten · hører disse umenneskelige Keiseres Haan som sagde
NB21:135 den største Plage. Der · hører dog altid nogen Aandelighed til, for, hvor
EE1, s. 42 og altsaa Alt at vinde. / Der · hører dog en stor Naivetet til at troe, at det
NB29:102 er Forargelsens Frastød, men · hører dog med, netop fordi dette Frastød hører
NB11:125 paa den Maade. / Endeligen · hører dog ogsaa det med til et Menneske, ikke
NB25:47 Efterfølgelsen« · hører dog ogsaa med. Og kun ved at lide kan et
NB14:107 ive slaaet ihjel for Sandheden, · hører dog ogsaa, at man hjælper Samtiden til
NB10:20 ikum ikke forstaae; men det · hører dog om at der skal være endog noget
KG, s. 371 Du«, har Troen, · hører dog vel ikke med til Christendommens Lære
DBD, note aa Blodvidnet ( men Blodvidnet · hører dog vel ogsaa med til Sandhedsvidnerne,
Papir 58 / d. 24. Novb. 34. / / Til Troen · hører dog vel vistnok en Villiesyttring, og det
NB13:4 e Samling Fredags-Taler, men · hører dog væsentligen til Skrifterne om min
EE1, s. 133 lt, hvor Leporello er alene, · hører Don Juan, og den parodiske Virkning, at
EE1, s. 134 or i den hele Arie bestandig · hører Don Juan, saaledes hører man paa enkelte
DJ, s. 73 g og Phantasi-Forlokkelse. Saa · hører Donnaen, tryg som hun er, og da hun veed,
LF, s. 19 d og hører nøiere efter, · hører Du – forunderligt! – Du hører
Papir 340:3 n ved Dig leve og ere. Og dog · hører Du Alles Raab, ogsaa Menneskets, hvem Du
EE2, s. 225 u det der, saa leer Du derad, · hører Du Andre tale derom, saa spotter Du, men
EE2, s. 83 misfornøiede. Ogsaa disse · hører Du da ikke til, de ere Gjenstand for Din
Brev 84 skulde være uindtagelig. · Hører Du ikke Krigs-Musikken, er Din Sjæl
TTL, s. 392 Du ikke hører saaledes, da · hører Du ikke retteligen, da bliver hans Tale
DS, s. 228 den lange Vinter; saa seer og · hører Du Intet til Lilien og Fuglen, saa har
EE2, s. 39 Maskineriet er i Gang; thi da · hører Du Intet; saaledes kan man ogsaa uden at
LF, s. 19 taust. I første Øieblik · hører Du maaskee feil, og Du hører det larme.
KG, s. 332 vinde« en Seier, saa · hører Du strax Stridens Heftighed; men naar vi
Oi1, s. 138 eske, at han besudler – · hører Du! – han besudler en Hædersmands
Oi1, s. 138 ænker Gravens Fred – · hører Du! – han krænker Gravens Fred
KG, s. 166 , og kun med det andet Øre · hører Du, at det er den Elskedes Stemme. Du betragter
Papir 340:3 i Ørkenen, i Vrimlen, ham · hører Du. Og om Glemsel havde adskilt ham fra
Not7:2 m lever, med Velsignelse. Du · hører Dyrets Skrig, Du agter paa Mskets Klage.
Papir 344:2 . Men om Efteraaret. Blot der · hører Eccho den Elskedes Røst – Alt
SLV, s. 66 dre, vel talt, jo mere jeg · hører Eder tale, desto mere forvisses jeg om,
KG, s. 165 ren, at Du ikke som ellers · hører Eet med begge, men hører Eet med det
KG, s. 165 s hører Eet med begge, men · hører Eet med det ene, et Andet med det andet.
NB:180 tte staaer fast, at til Paradiset · hører eet Træ, som er det forbudne Træ.
BA, s. 313 jør det, naar han staaer og · hører efter Brudgommens Stemme. Naar han har
3T44, s. 236 den. Og den, der begjerligen · hører efter et saadant Ord, han er selv som oftest
CT, s. 163 n er, medens jeg med Glæde · hører efter og hører Dig sige: naar hvad man
KG, s. 233 mme; men naar Du nøiere · hører efter, hvad der siges, ak, da er det saa
IC, s. 228 den er som lutter Øre, den · hører efter, idet den Talende taler; man kan
OTA, s. 198 nneskene, men naar Evigheden · hører efter, lytter for at opdage om Strengelegen
PS, s. 271 idig ( umiddelbart forstaaet) · hører efter, til ikke at blive Samtidig. Vedbliver
FF:13 hvorledes Verseform og hvad dertil · hører efterhaanden forsvinder. Romanen var hos
BI, s. 295 en Øienskalk. Men Hykleri · hører egentlig hjemme paa det moralske Gebet.
PS, s. 302 har Du vel selv bemærket, · hører egentligen hjemme i en anden Betragtning,
Not11:26 v: S. og hertil. Dialektik · hører egl. hjemme i den positive Ph. Guds Begreb
Not11:24 guddl. – Dialektiken · hører egl. hjemme i Friheden og derfor i positiv
Papir 365-19.a . Virkelighedens Situation · hører egl. til. / Hvorvidt er det tilladt at
SD, note sig saa forklare, at man aldrig · hører eller læser den Bøn, som især
TSA, s. 106 Dog sjeldent, saare sjeldent · hører eller læser man nuomstunder et religieust
BOA, s. 222 / Dog sjeldent saare sjeldent · hører eller læser man nuomstunder et religieust
SLV, s. 201 g, enhver Reflexion, som jeg · hører eller læser, er jeg saa fortrolig med
TS, s. 53 a man jo først være dets · Hører eller Læser, hvilket Jacob ogsaa siger.
TS, s. 71 rt, at Du bliver den glemsomme · Hører eller Læser. Tænk Dig En, der har
NB25:52 v: / Man læser eller man · hører eller man kommer selv tilfældigviis
NB20:175 samt at det i den Forstand · hører en Χsten til / at lide i denne Verden,
Not11:28 dog egl. kun sige, at der · hører en behersket Vanvid, det digteriske er
SD, s. 227 an vilde tilgive Synder. Der · hører en besynderlig høi Grad af Aandløshed
NB:65 af en omvendt virkende Tyngde, der · hører en betydelig Tyngde til for at blive saa
NB29:40 e vel som i Theater ell. som man · hører en Declamator. / Men sæt nu der var
SLV, s. 39 vens Gjenstand, selv naar man · hører en Elskende tale i den høie Stiil, da
4T43, s. 162 mmer, snart enkelte, men kun · hører en eneste Stemme, for hvis Sandhed man
SLV, s. 317 som, undtagen forsaavidt man · hører en Enkelt, der selv forsøgt, veed at
NB20:138 e jeg smile. / Ligesaa naar jeg · hører en forfinet, goethisk Kunst-Natur, der
NB26:9 g ideligt indøve; saa snart Du · hører en Forkyndelse, maa Du sige til Dig selv:
CC:25 ags aandeligt Bugtalerie. Man · hører en forvirret Lyd; man veed knap, om det
EE2, s. 190 ge ogsaa have erfaret, at der · hører en ganske anden Art af Udholdenhed hertil
AE, s. 422 e med at det er skeet; at der · hører en ganske anden Fynd i Korthed til for
SLV, s. 113 bedrages. Ja sandeligen der · hører en ganske anden Viisdom til, at forblive
NB24:168 ligviis aldrig Idealet. Men der · hører en ganske eminent Subjektivitet til for
NB29:12 at der jo i en vis Forstand · hører en Heros til for første Gang at accreditere
BOA, s. 172 lger, medens man endnu kun · hører en Hvislen; og hans mange Tanker ere som
EE2, s. 216 sthetiske Bestemmelser; der · hører en høi Grad af ethisk Alvor til aldrig
BI, s. 112 eflexionen erhvervet. Som der · hører en høi Grad af Sundhed til at være
EE1, s. 74 an hører Noget, fordi man · hører en Ko brøle eller, hvad maaskee gjør
Not11:17 ikke har nogen Øvelse, · hører en Larm, saa vender det Hoved derhen, hvorfra
EE2, s. 199 jeg nu tillige mener, at det · hører en Mand til, enten paa den ene eller paa
NB35:5 dskaber uvilkaarligt ligesom · hører en Martrets Skrig) han vil naar han tænker
EE2, s. 230 thi skjøndt man sjeldnere · hører en Mystiker udtrykke sig saaledes, skjøndt
BI, s. 355 aa. / Naar man derfor stundom · hører En og Anden med stor Fornemhed at tale
AE, note rigtigt, naar man siger, at der · hører en Ophøiethed til for at synke dybt.
AE, s. 543 at outrere. / Naar man derfor · hører en Orthodox idelig tale om Barnetroen og
DS, s. 236 ten, der idetmindste een Gang · hører en Prædiken for hver 14 Gange han læser
G, s. 12 dendes Andagt. Naar man derimod · hører en Præst afdeklamere en velstuderet
Oi7, s. 300 et er med sand Opbyggelse man · hører en Præst læse det op paa en Confirmations-Søndag.
SLV, s. 69 ehandler for at vide det. Der · hører en saa uhyre Reflexion til at controllere
BA, s. 441 ogsaa med det Religieuse. Man · hører en saadan Hellig ligesom tælle ved sig
Papir 459 di der til at forstaae det · hører en saadan Klogskab, som jeg er i Besiddelse
BA, s. 438 endige jeg er, eller naar man · hører en Saadan sige, idet han taler om et bestemt
AE, s. 407 lik forstaaer strax, naar han · hører en saadan som denne, at den Talende har
Papir 371:1 k og ethisk religieus Sandhed · hører en Situation, og saaledes ogsaa til at
EE2, s. 73 nit, hvor det er godt, og der · hører en stor Sjæl til at frelse sin Sjæl
AE, s. 427 elige Stilhed afbrudt, da man · hører en Støi udenfor. Manden gjør en Undskyldning
PMH, s. 68 og b. Som naar man paa Gaden · hører en uendelig lille Deel af en eensom Fløitespillers
AE, s. 67 hele Verden, men hvortil der · hører en Verdenskraft for at opdage det, naar
Papir 58 a sige, at til enhver Erkjendelse · hører en Villiesyttring; thi hvorledes kan jeg
NB13:34 ygdomme er just, at der allerede · hører en vis Grad af Sundhed til, for at blive
NB36:18 er, hvorvel jo ogsaa dertil · hører en vis Styren. / / / Det Interessante –
Papir 112 kelige Svaghed beseiret ham. Der · hører en vis Styrke til at see Helten i et Stykke
EE1, s. 155 dette Liv og skjult, Verden · hører end ikke et Suk; thi hendes Suk er skjult
Papir 371:1 Ironiske og hvad dertil · hører end jeg tør indrømme Foredraget i
SLV, s. 243 Henseende lydhør nok, og · hører end mangen Philosophus, der raaber ud i
NB22:5 ueret. / Christus som Forbilledet · hører endnu med til Lovens Forkyndelse; Χsti
NB29:85 Nei, Askesen og Alt hvad dertil · hører er blot et Første er Betingelsen for
4T43, s. 172 » at den rette Ordets · Hører er den, der gjør det.« Saa længe
NB11:33 ematiske og alt hvad dertil · hører er Nonsens. Der maa og der maatte altsaa
4T44, s. 332 ledes kunde forvildes og han · hører Erindringens Fortælling derom som Vandreren
G, s. 39 gjøre det paa Scenen, dertil · hører et afgjort Geni, dertil hører Geniets
EE2, s. 110 Liv og Betydning. Men dertil · hører et afgjørende Skridt, og altsaa hører
Papir 21:1 ie seer et andet, et Øre · hører et andet, og det ell. rettere den Erkjendte,
EE1, s. 172 sig et flygtigt Moment. Der · hører et eget Øie til for at see det, et eget
NB35:26.a ie mod Χstdommen; men der · hører et ganske eget Art Politie-Blik til for
EE1, s. 366 nget. Til Haandgemænget · hører et Haandtryk, en Berørelse med Foden,
EE1, s. 110 tilfredsstiller, da det ikke · hører et Individ som saadant væsentlig til
Papir 191 vikling som Een, der paa sin Vei · hører et Kirkeuhr slaae; men da han er kommen
SLV, s. 312 og dog vil jeg det. Naar man · hører et Kirkeuhrs Slag, tæller dem, følger
KG, s. 194 Krydsen saa forviklet, at der · hører et kyndigere Øie til strax at kjende
AE, s. 113 e Systemer, hvortil der altid · hører et mageløst systematisk Hoved, og som
CT, s. 236 igt og uforklarligt. Naar jeg · hører et Menneske sige det Rette – men
AE, s. 285 hvor man sjelden eller aldrig · hører et Menneske tale, som var han sig bevidst,
SLV, s. 37 orudsætte, at det at elske · hører et Menneske væsentligen til, men det
F, s. 519 nu er i Besiddelse af det, der · hører et Menneske væsentligt til for at være
LA, s. 65 Det er ikke sjeldent, at man · hører et Menneske, der er bleven raadvild om
NB36:29 just til det at elske Gud · hører et Modsætnings-Forholds Strammen, og
Not11:28 iger, at der til alt Stort · hører et Moment af Vanvid, saa vil dette dog
JJ:210 der den en Tjenestepige, der ikke · hører et Ord af hvad han siger eller kun leilighedsviis
SLV, s. 218 gner op, blot et Øieblik, · hører et Ord, kun et Ord: hilser Abraham fra
FB, s. 143 er en Selvmodsigelse; men der · hører et paradox og ydmygt Mod til nu at gribe
EE1, s. 432 g ikke min Vogn. – Jeg · hører et Pidskesmæld, det er min Kudsk. –
FB, s. 143 skorn, kan flytte Bjerge. Der · hører et reent menneskeligt Mod til at give Afkald
NB18:85 avn af Χstd. / Dog jeg · hører et Skrig, et frygteligt Skrig, et forenet
FB, s. 155 man leilighedsviis i vor Tid · hører et Svar i Retning af Paradoxet, da lyder
AE, note t Religieuses Gebeet. Naar man · hører et æsthetiserende religieust Foredrag
CT, s. 290 drene; naar Du nøiagtigt · hører ethvert Ord, saa der ikke undgaaer Dig
AE, s. 362 engivelsens Gysen, som Barnet · hører Eventyret, og endnu en Gang med en modstræbende
KG, s. 303 Bruddet tilsyne. O, og dertil · hører Evighedens Kræfter til strax i det afgjørende
KG, s. 303 en en Mulighed. O, men dertil · hører Evighedens Kræfter, og derfor maa den
NB33:21 t Vidunderlige er, at Omgivelsen · hører feil – og saa dog i en langt dybere
DD:70 ως og hvad der til · hører findes ogsaa anskueliggjort i Sagnene derved,
PMH, s. 68 k bliver stille, og man igjen · hører Fløitespilleren, saaledes høres bestandig
EE2, s. 273 g. / Naar jeg derfor saa ofte · hører Folk klage over, at de ere nødsagede
EE:144.a li 39. / ligesom man undertiden · hører Folk sige, det er dog ubegribeligt, at
EE2, s. 298 anden lære at bede, og dog · hører Forbønnen hende saa væsentlig til,
Brev 162 I Berlin er jeg altsaa og · hører Forelæsninger. Jeg hører Marheineke,
AE, s. 564 e gjøre latterligt, dertil · hører formodentligen andre Evner. Jeg er, saaledes
Papir 390 v og Død, hvis han ikke · hører Forsoningen. / En saadan Synder, hans Liv
NB30:67 t er et Vovestykke, hvortil · hører Fortvivlelsens Mod, og en Anstrengelse,
SLV, s. 234 rtets Sønderknuselse, han · hører Fortvivlelsens Skrig fra den Angrendes
IC, s. 176 t Barn, som nu første Gang · hører Fortællingen derom, lad os see, hvad
NB17:71.g en være afgjort, indtil jeg · hører fra ham. / Han mener, at være mig uundværlig,
Brev 38 underligt, at jeg slet Intet · hører fra ham; det er en Skam af ham; men nu
KG, s. 299 ft og Vand atter røre sig, · hører Fuglesangen atter istemt, seer atter og
BA, s. 449 l at gjøre noget med Alvor · hører først og fremmest at vide, hvad der
JJ:320.a edre nu. / og til al Forbedring · hører først og fremmest en ydmyg Erindren
AA:12 ae som Frugten af hans Liv. Dertil · hører først og fremmest, at man kommer til
EE1, s. 177 nkningens Vei er uendelig og · hører først op, naar Individet vilkaarlig
Papir 14:6 . / / Til den anden Side · hører Gaven til at gjøre Under, til at helbrede
G, s. 39 ører et afgjort Geni, dertil · hører Geniets Myndighed, ellers bliver det det
FB, s. 174 ig. / Ogsaa i det nyere Drama · hører Gjenkjendelsen og Skjultheden med som et
Brev 164 men dog altid med Glæde · hører gjentage, at Tiden som forandrer saa meget,
BI, s. 209 Platos Strammen, da der blot · hører godmodig Eenfoldighed til det Første,
BN, s. 117 taler om, at jeg er Christen, · hører Gud derpaa; jeg kan ikke efter en blot
NB:168 m sin Smerte: lige saa urokkeligt · hører Gud paa Din Klage, naar Du vil indbilde
4T44, s. 355 ørst af taust, og som det · hører Gud væsentligen til, at han boer i Løndom,
LF, s. 18 t tie, at bie, til den Bedende · hører Gud. / Derfor er det, at Evangeliets Ord,
BOA, s. 130 om han bestemt og ene og lyt · hører Guds Stemme – det rædsomme Ansvar,
NB5:54 stus. Han er Paradoxet, Ringheden · hører ham absolut væsentlig til, han er netop
Brev 85 har jeg aldeles opgivet, jeg · hører ham blot, skriver Intet, hverken paa Stedet
EE1, s. 126 t, man kan ikke see ham, men · hører ham falde for Don Juans Kaarde. Allerede
NB:139 ide, at han er Kjærlighed; jeg · hører ham heller ikke sige til mig, at han er
JJ:399 der er Ingen der frygter Gud; man · hører ham ikke i Tordenen, dertil har man for
EE1, s. 106 man seer ham da, men man · hører ham ikke længer, og derved er han tabt.
SLV, s. 452 kke paa en saadan Forfatter, · hører ham ikke, han er en Forfører. Og en
SLV, s. 453 er Livets Gyldighed. Derfor · hører ham ikke, thi det, han vil, uden dog at
IC, s. 157 vil Ingen lokke, Fornedrelsen · hører ham lige saa væsentlig til som Ophøielsen.
CT, s. 56 ad der for den ringe Christen · hører ham med til det at være Christen som
NB5:54 e han var. Det vil sige Ringheden · hører ham slet ikke væsentlig til. /
BI artet Pause i Historiens Gang: man · hører ham slet ikke, en dyb Stilhed hersker,
3T43, s. 66 vnen til Herren, fordi den · hører ham til, hans Sjæl var dog ikke ukjendt
BI, s. 109 an sig til Socrates: naar jeg · hører ham, banker mit Hjerte heftigere end Korybanternes,
3T44, s. 279 udgommens Ven, som staaer og · hører ham, glæder sig meget over Brudgommens
4T43, s. 172 n naar han gjør Ordet, da · hører han bestandig, hvad han selv forkynder
3T44, s. 241 an Guds Røst, der kalder; · hører han den ikke, da savner han den strax,
NB27:81 Lidelse og Smerte. Thi vel · hører han det jo, at Gud saa igjen forjætter
4T44, s. 367 r til ham, den urette Bøn · hører han end ikke, langt mindre da, at den saaledes
BI, s. 202 erden, men paa den anden Side · hører han endnu Verden til, han svæver som
EE1, s. 267 kan faae ham, ( saasnart hun · hører han er gift), saa er hun ikke den, der
Not8:44 Eder, derpaa tænker jeg mig, · hører han et Øieblik op, lyt nu den larmende
3T44, s. 241 midt i Glæden og i Sorgen · hører han Guds Røst, der kalder; hører
AE, s. 494 frygter ikke Gud; i Tordenen · hører han ham ikke, thi det er Naturloven, og
LA, s. 88 e han er det Bestemte han er, · hører han ikke til Publikum. Dannet af saadanne
4T43, s. 172 og naar Forkynderen tier, da · hører han Intet, men naar han gjør Ordet,
LA, s. 88 i nogle Timer af Dagen · hører han maaskee med til Publikum, nemlig i
EE1, s. 132 p i Luftens Regioner, og dog · hører han nærmere til end nogen Anden. Derfor
BI, s. 107 gelsen skulde begynde, der · hører han op. Det Resultat, han kommer til, er
EE1, s. 181 nart som muligt til mig, jeg · hører hans hurtige Fodtrin, hurtigere end mit
3T44, s. 280 udgommens Ven, der staaer og · hører hans Røst og glæder sig meget; men
CT, s. 290 ddel – dersom Du ikke · hører Hans Røst, at det er Ham, som siger
CT, s. 290 ig det – dersom Du ikke · hører Hans Røst, da gik Du forgjeves til Alters.
CT, s. 203 lever, saa længe Du endnu · hører hans Røst, gjentager han dette Naar.
CT, s. 290 entligen kun der, hvis Du der · hører Hans Røst. / Han kjender dem. De, der
CT, s. 290 dermed – dersom Du ikke · hører Hans Røst: saa gik Du forgjeves til
TS, s. 97 Christus, man siger » · hører hans Stemme, hvor mildt indbydende han
BI, s. 81 a med Socrates' Repliker. Man · hører hans Taler, ligesom man seer Træerne,
NB6:93 lige Autoritet og Alt hvad dertil · hører har man faaet afskaffet, det seer ud som
EE1, s. 14 tning bekræftet, at der · hører Held til for at gjøre saadanne Opdagelser.
EE2, s. 200 som en Gjerning, hvortil der · hører hele Sjælens Kraft og Alvor og Samling,
KG, s. 368 ke hverandre«; men Du · hører heller ikke Digter-Lidenskabens, Tilbøielighedens
EE1, s. 252 d i Dialog og Situation. Man · hører hende ikke i Eensomhed sværme for Charles.
EE1, s. 252 itet tager sig bedre ud. Man · hører hende ikke i Monolog repetere for sig selv
SLV, s. 350 orstaae, thi netop fordi det · hører hende væsentligen til at vente alt Lykkeligt,
AA:22.2 s radicale Onde. – Tillige · hører her hen Günthers Theorie om Arvesynden
TSA, s. 91 g tør noget Menneske det, · hører hertil ikke, hvad kun den Alvidende har,
EE1, s. 149 g fjerde Led, eller naar man · hører hine rædselsfulde Forbandelser i det
NB19:80 faae en Plads for ham, hvor han · hører hjemme – bliver han i geistligt Embede
TTL, s. 411 kun Faae fik; en saadan Tale · hører hjemme der, hvor Lykken adskiller Menneskene,
NB26:14 idel Plage, fordi jeg ikke · hører hjemme deri, og endeligen paadrog at maatte
NB30:57 / Nei » Tro« · hører hjemme har sit Tilhold i det Existentielle,
PMH, s. 73 deraf, at Bevægelsen ogsaa · hører hjemme i Aandens Sphære. I vore Tider
BA, s. 423 tydighed, at det paa en Maade · hører hjemme i alle Sphærer, i det Somatiske,
EE2, s. 111 roer man i Almindelighed blot · hører hjemme i Comedier og Romaner, eller maa
NB32:3 etfor at denne Frembringelse · hører hjemme i den romantiske Comik. /
BOA, s. 251 r sig bevidst, at man ganske · hører hjemme i den Tidsalder i hvilken man lever,
BOA, s. 262 om andet Koglerie, der ogsaa · hører hjemme i den ubestemte Tid, i Dagning og
Not11:37 aaet. Den egl. Fetischisme · hører hjemme i den uorganiske Periode, det er
BI, s. 333 ne Kjærlighed jo slet ikke · hører hjemme i den virkelige Verden, men i en
NB12:103 get Phantastisk Noget, som ikke · hører hjemme i den virkelige Verden. /
SLV, s. 56 dien. Det er ogsaa klart, hun · hører hjemme i det pathetiske og serieuse Divertissement,
NB8:107 at Synds-Forladelse · hører hjemme i det rene Guds Forhold, langt paa
BA, s. 363 psychologisk Overveielse, men · hører hjemme i Dogmatiken, i Forsoningen, i hvis
BA, s. 328 Ethik, om hvilken vi nu tale, · hører hjemme i en anden Tingenes Orden. Den første
BI, note ng, som her er antydet, men som · hører hjemme i en ganske anden Tingenes Orden.
FF:164 en Dame ( Fr. Ross) som egl. · hører hjemme i en Sygestue, hvis hele Tale bevæger
NB14:147 an Fader, om han ikke egl. · hører hjemme i Eventyret og i – Evangeliet?
NB31:124 eg hører hjemme, at jeg · hører hjemme i Genialiteternes Sphære ( der
NB30:57 / Græsk er Tro et Begreb, der · hører hjemme i Intellectualitetens Sphære
Papir 180 sk. ( romantisk-classisk.). / F. · hører hjemme i Ironiens Ebbe og Flod. Derfor
BA rig er til. Begrebet Umiddelbarhed · hører hjemme i Logiken, men Begrebet Uskyldighed
LA, s. 33 n maa sige, at han egentligen · hører hjemme i Middelalderen, eller i Grækenland.
BA, s. 331 om sit Forhold i Videnskaben, · hører hjemme i Psychologien, og igjen tenderer
TSA, s. 104 » en Apostel« · hører hjemme i Transcendentsens Sphære, den
BOA, s. 221 » en Apostel« · hører hjemme i Transcendentsens Sphære, den
DD:208 det er altsaa det Rige, jeg · hører hjemme i. o! see hvor de fortætte og
NB:36 Udseende af, at jeg virkelig · hører hjemme paa Gaden: saa er ganske rigtigt
BB:7 t Minimum af hiin Slethed, som · hører hjemme paa Jorden, forsaavidt den udgaaer
PMH, s. 73 v foredrager, at Gjentagelsen · hører hjemme saa vel i Aandens som i Naturens
SLV, s. 78 blik uden for Tiden, hvor hun · hører hjemme som Illusionen. Hos Ægtemanden
BA, s. 411 r en Synder eller er skyldig, · hører hjemme under Rubrikken: Udenads-Læsning.
NB31:124 ne i hvilken Sphære jeg · hører hjemme, at jeg hører hjemme i Genialiteternes
NB26:86 Verden, hvor jeg slet ikke · hører hjemme, det er noget nær den største
F, s. 498 og kun eet Sprog, i hvilket den · hører hjemme, det Sprog, der føres i hiint
EE:43.a blik, hvor en slig Tanke-Lovsang · hører hjemme, et Øieblik, der giver os en
NB32:104 n Sphære, i hvilken jeg · hører hjemme, for hvilken jeg arbeider, det Paradoxes
EE2, s. 174 Punkt, hvor Dit Liv egentlig · hører hjemme, hvilket er mig af Vigtighed, at
AE, s. 440 Sphære, men blive hvor han · hører hjemme, i Sovekamret, i Kramboden, i Gadesladderen.
OTA, s. 173 et daglige Liv, hvor den ret · hører hjemme, indenfor Bestemmelsen Tvesindethed
AE, s. 46 iteten, hvor det jo rigtignok · hører hjemme, men hvad den objektive Grundtvig
LP, s. 47 den Verden, hvor Andersen selv · hører hjemme, men hvor de slet Intet have at
EE2, s. 44 evægelse, hvor da Elskoven · hører hjemme, og derpaa den christelige, hvis
4T44, s. 320 ende Strid, hvor den Lidelse · hører hjemme, om hvilken Apostelen taler. O,
DS, s. 254 er i det Subjektive, hvor den · hører hjemme, saa vist som Verdens Frelser, vor
BA, s. 317 nne ved at forglemme, hvor den · hører hjemme, tillige, hvad Sproget med sikkert
NB28:34 Vrøvlet, hvor han · hører hjemme. / Fra det Øieblik af er naturligviis
NB:7 og saa afsted derhen, hvor han · hører hjemme. / Hvad der berører mig smerteligt
FB, s. 160 ærlighed, bliv kun hvor Du · hører hjemme. Forsaavidt Een skulde falde paa
AE, s. 98 hvor Springet væsentligen · hører hjemme. Hans salto mortale er nærmest
SLV, s. 297 vovet mig ind, hvor jeg ikke · hører hjemme. Hvad jeg har dannet mig til af
NB:151 Tilværelse, i hvilken Miraklet · hører hjemme. Hvo lytter værdigst til Digterens
NB34:10 hjem – hvor det egl. · hører hjemme. Men Χstd. skulde være en
BOA, s. 126 af Rækkerne, hvor han ikke · hører hjemme. Men i vor Tid forvirres Alt. En
SLV, s. 159 a at anvises Plads, hvor den · hører hjemme. Men theocentrisk er jo Speculationen,
BOA, s. 206 Verden, hvor En som Forfatter · hører hjemme. Og alligevel maa det dog gjelde
EE1, s. 365 es i det Kongerige, hvor hun · hører hjemme. Og dette skal skee ved mig; og
AE, s. 301 n spørges der, hvor Svaret · hører hjemme. Og nu et enkelt existerende Menneske
AA:12 e i den Jordbund, hvor man egenlig · hører hjemme; men den er ikke altid saa let at
BI, s. 272 , at Mennesket er det, dertil · hører Hjerte, Gemyt o. s. v. Der er altsaa to
SLV, s. 265 gisk let at forklare, oftere · hører hos Ældre end hos Yngre. Er det vist,
EOT, s. 270 ende, om hvem Talen er. / Saa · hører hun ham sige: » hende ere hendes
EOT, s. 269 ubetinget formaaer Alt. / Saa · hører hun ham tale med de ved Gjestebudet
SLV, s. 371 hologisk Experiment; thi der · hører hun ikke hjemme. / Som Elsker vilde den
EE1, s. 321 r rettere i dette Øieblik · hører hun op at fødes, først i dette Moment
EE1, s. 318 labor omnis inest. / Maaskee · hører hun slet ikke til her i Byen, maaskee er
EE1, s. 334 r frit flyvende, allermindst · hører hun til disse theoretisk erfarne Jomfruer,
EE1, s. 323 . Det faldt mig ind, maaskee · hører hun til herude paa Landet, maaskee har
EOT, s. 270 der forladne« ... det · hører hun; han siger endnu mere, han tilføier:
LF, s. 19 u fjernt fra Bondemandens Huus · hører Hundens hjemlige Stemme: saa kan man ikke
NB17:110 atte frie sig fra mig; jeg · hører Husmoderens Bønner, hun beder til Gud,
JJ:464 Forhold det Sande, naar Gud · hører hvad der bedes om, men naar det er den
SFV, s. 28 de Tilhører, der sidder og · hører hvad der glæder hiint andet Menneske,
JJ:464 har at drive paa, er at Gud · hører hvad det er han beder om. Og dog er det
JJ:464 m der er den Hørende, som · hører hvad Gud vil. Den umiddelbare gjør mange
Not13:27 kelig at bestemme; thi det · hører hverken med til Mulighed ell. til Virkelighed,
SLV, s. 32 vandre hjem fra Markarbeidet, · hører Høstvognens iilsomme Raslen, forklarer
KG, s. 368 v fuldkommen i Kjerlighed. Du · hører i disse Ord ikke Pligtens Strenghed, Apostelen
CT, s. 266 nu ikke, m. T., at dette dog · hører i en dybere Forstand, baade inderligt og
FF:64 aldrig bliver kjed af, naar man fE · hører i en Skov Høstkarlene hugge Græs
AE, s. 271 reren lukker Munden op, han · hører i ethvert Ord Fortabtheden og Dommen over
YTS, s. 275 Afsideshed og Alt hvad dertil · hører i Forhold til det at bekjende sin Synd
SLV, s. 453 at Tilværelsen skjelver, · hører I ikke Krigsmusikken, der vinker, fornemmer
HCD, s. 180 omt, det er jo Ord man aldrig · hører i nogen Dannets Mund; og at lade ham flere
F men til et lykkeligt Udfald · hører i nærværende Tilfælde tvende Ting;
Oi5, s. 244 tte med en Eeds Aflæggelse · hører i Præste-Verdenen nu engang med til
BA, s. 441 get Generende ved sig. Og der · hører i Sandhed Inderlighed til for at leve i
EE2, s. 217 et, var det det Hele. Ja, der · hører i Sandhed meget ethisk Mod til at vedkjende
EE2, s. 106 aa let gjort som sagt, og der · hører i Sandhed Mod til at gjennemføre det
EE2, s. 75 hvilke man desuden sjeldnere · hører i strængere Forstand prædike over.
NB20:172 efter hvad han seer eller · hører i Theateret. / Disse stille Timer –
AE et Negative og det Positive. / Man · hører i vor Tid ofte nok tale om det Negative
BA Gode / / ( Det Dæmoniske) / Man · hører i vore Tider sjeldnere tale om det Dæmoniske.
Not15:12 ponerede mig. Men Cornelia · hører ideelt med til Gruppen: Regine. Der skulde
Papir 340:3 en som gjorde Du Forskjel. Du · hører ikke blot Dens Røst, der har Ansvar
IC, s. 167 taae et Udsagn af et Menneske · hører ikke blot, at man forstaaer det Sagte,
Papir 340:7 ig ikke med sine Øine, han · hører ikke Din Røst med sit jordiske Øre.
EE1, s. 100 delbarhedens Concretion. Man · hører ikke her Don Juan som et enkelt Individ,
BA, s. 431 selige kjender ingen Lov. Det · hører ikke hjemme i Naturphænomenerne, men
CC:15 r sig og overdøver mig Alt. Jeg · hører ikke i Skoven Træerne fortælle gamle
NB25:37 ikke er det Ethiske, Sligt · hører ikke med til det Ethiske. Det Ethiske kan
F, s. 520 o det Tilfældige hos mig og · hører ikke Menneskenaturen væsentlig til.
Not11:3 ενον. det · hører ikke op at være, men hører op at
SLV, s. 452 Eder dog iagt lille Børn, · hører ikke paa ham, han er en Forfører, saa
SLV, s. 453 nger! Troer ham derfor ikke, · hører ikke paa ham, thi han vilde vel paa sin
LA, s. 13 ermord lige afskyeligt. / Man · hører ikke sjeldent i vor Tid Ynglinge tale vise
FB, s. 149 havt græske Studier. / Man · hører ikke sjeldent Mænd, der, i Mangel af
FB, s. 141 er Alting muligt. Det Absurde · hører ikke til de Differentser, der ligge indenfor
F, s. 513 ved Bøn og Paakaldelse. Jeg · hører ikke til de Mægtige, der leve paa en
EE2, s. 274 elsen for, at Du kan leve. Du · hører ikke til dem, der skulle gjøre mig utaalmodig
FB, s. 132 svømmer jeg vel ( thi jeg · hører ikke til Vaderne), men jeg gjør andre
SLV, s. 224 / Idag for et Aar siden. Hun · hører ikke uden Opmærksomhed, naar jeg læser
3T43, s. 70 hed, da er Øret lukket og · hører ikke Verdens Ord, ikke Bespottelsens Bitterhed;
BB:8 ig det og lover sig Seier; man · hører imidlertid Guds Engel raabe: I skulle ikke
FB, s. 195 ag. Til saadanne Iagttagelser · hører imidlertid Snildhed i høi Grad og Kjærlighed;
NB27:32 t vi i Forhold til hvad der · hører ind under νους ( ɔ:
EE:120 i samme Grad som hans Dannelse · hører ind under Begrebet af guddommelig Opdragelse:
BOA, note lgende korteligen maa forklare · hører ind under Problemer, som Pseudonymerne
NB25:37 etens Sphære, og Alt hvad der · hører indenfor den er kjendeligt paa den Formel,
AA:12 t betragtes fra, hvortil ikke · hører Indsigt i Videnskabens Hemmeligheder. Hvad
NB12:58 yet o: s: v: o: s: v: / Jeg · hører Indvendingen – sandt, Biskop Mynster
G, s. 73 a forstummer jeg pludselig; jeg · hører Intet mere, seer Intet, kun i dunkle Omrids
DD:208 rkere og stærkere, og man · hører Intet uden langt borte en svag Musik af
3T43, s. 94 i Forholdet. Denne Bekymring · hører intet Øieblik op; thi den Viden, han
EE1, s. 342 elia. Tanten seer Lynet, men · hører Intet, Cordelia hører Stemmen, men seer
EE1, s. 228 dre det, denne Productivitet · hører især til Dagens Orden – overseer
EE1, s. 50 En Rørfløite? .... hvad · hører jeg – Menuetten af Don Juan. Saa
Papir 254 en som stundesløs. Men, · hører jeg allerede En og Anden sige, Du kommer
EE1, s. 39 re her i Nærheden; thi nu · hører jeg de lette Dandsetoner. – Det er
SLV, s. 148 d ikke mere balancerer. Men, · hører jeg den Elskende sige, i denne Beundring
NB21:153 mmelser. En ny Indrømmelse, · hører jeg det Bestaaende sige, – og saa
Brev 7 magre Tider langsomt sætter, saa · hører jeg dog af og til Lidt. Saaledes har jeg
Not7:46 m der end Intet bliver sagt, saa · hører jeg dog hvorledes Dit Hjerte banker. /
NB5:48 nd Χsten er en Martyr. / Men · hører jeg En af disse lurvede Præster ( ved
EE1, s. 51 langt borte fra en fjern Gade · hører jeg en Mand raabe med Reier; Luften er
SLV, s. 243 τω, det ikke, saa · hører jeg en Røst, der siger, jeg skal give
IC, s. 221 idet. / » Men« · hører jeg En sige » har Du som her taler,
NB26:104 e og for hele Livet. / Men · hører jeg En sige ( dette lumpne Sludder): Gud
IC, s. 214 ing. / » Men«, · hører jeg En sige, » det er jo dog en
NB25:58 g. / » Men«, · hører jeg En sige, » er den Gud, jeg skal
AE, s. 57 Hvilken Dumhed,« · hører jeg En sige, » hvilken mageløs
IC, s. 216 Hvilken Urimelighed«, · hører jeg En sige, » hvilken Urimelighed,
SFV vad har Du nu her gjort«, · hører jeg En sige, » seer Du da ikke,
IC, s. 243 ger. / » Men«, · hører jeg En sige, den Samme som talte med i
AE, s. 110 lut Begyndelse er. Hvorledes, · hører jeg En sige, naar der er abstraheret fra
AE, s. 25 løse Fripostighed,« · hører jeg en Tænker sige, » rædsomme
EE1, s. 97 Individ, seer jeg ham eller · hører jeg ham tale, saa bliver det comisk, at
EE1, s. 110 Juan opfattes musikalsk, da · hører jeg i ham Lidenskabens hele Uendelighed,
Brev 131 vner Din Kjærlighed, da · hører jeg ikke længere Lænkernes Raslen,
Brev 162 ret vel. Fra Fødelandet · hører jeg ikke Meget. De Danske her have vel
EE1, s. 39 sse to Violinstrøg; thi nu · hører jeg Intet mere. Som de i hiin udødelige
EE1, s. 369 Tvivl maa der fjernes. Ikke · hører jeg just til de Elskendes Tal, der af Agtelse
CT, s. 158 ng / Modgang er Medgang. Men, · hører jeg Nogen sige, dette er jo kun en Spøg,
NB32:79 en slet ikke kjender. / Men · hører jeg Nogen sige: hvor i al Verden er den
SLV, s. 367 . 7. Juli. Midnat. / See! nu · hører jeg op for denne Gang. Min Dvale-Tid i
NB31:139 ud Fader bevares,« · hører jeg Præsterne vræle, » Ih.
AE, s. 379 ig er en god Tilhører, saa · hører jeg saaledes, at det er som prædikede
NB22:30 r Magt – allerede der · hører jeg Slaven; og saaledes forstaaet er der
SLV, s. 292 g forstaaer det ikke, og det · hører jo dog ogsaa med til hendes Lykke. Og forenes
NB27:18 men at have fattet Sandheden · hører jo dog vel ogsaa med til at være Sandheds-Vidne
Oi7, s. 281 den Allerfarligste; thi dette · hører jo gjerne med til en Sygdom, at begjere
CT, s. 111 vte Time. / O, Du Lidende, Du · hører jo hver Aften Tilraabet » at vogte
EE1, s. 132 kunde man vel indvende: man · hører jo ikke Don Juan. Dertil vilde jeg svare:
3T44, s. 260 ikke trøste den, thi den · hører jo ikke Skriget, og selv om det hørtes,
NB5:41 er jo slet ikke den Sag, det · hører jo med i min Gjerning, i, hvad jeg kan
CT, s. 296 blive Nat omkring Dig, dette · hører jo med til den hellige Handling. I, der
NB26:9 lus siger det, thi Pauli Liv · hører jo med til Udsagnet. Ved at en Arbeider
OTA, s. 213 re Noget for Andre, og dette · hører jo netop med til Din Lidelse, Du kan dog
Papir 9:5 sig som identisk med ham. Naturen · hører jo og dertil. / Den høieste Selvbevds.
OTA, s. 351 en nem at lære, og dertil · hører jo ogsaa først og sidst Nemme. Saaledes
KG, s. 304 g med hinanden, thi i Samtale · hører jo ogsaa stundom Taushed med.«
OTA, s. 353 t fuldkommen. Til Lydigheden · hører jo ogsaa, og først, det bedende Spørgsmaal
CT, s. 137 dog vel det Glædelige. Man · hører jo stundom en Overvunden sige »
EE2, s. 50 i denne Følelse, men dette · hører jo til en senere Overveielse. Men var det
NB34:23 lser, og ogsaa det spæde Barn · hører jo ved sin Tilværelse til den fortabte
EOT, s. 263 det at tie for Gud, netop det · hører jo væsentligen med til den sande Gudelighed,
4T43, s. 162 nde Menneskenes Gunst, snart · hører Jublen, snart Mishaget, snart mange Stemmer,
NB34:41 til at ville i Sandhed det Gode · hører just den Anstrengelse at være ene. Derimod
EE1, s. 333 des som til min Fordeel. Det · hører just ikke til Dagens Orden, at en ung Pige
IC, s. 199 vare i 18000. Men ( og dette · hører just med til at det Mellemliggende er Examen)
NB9:20 . Og i ethvert Tilfælde, dette · hører just ogsaa med til et absolut Forhold til
NB23:35 Og Sandhed samt Alt hvad dertil · hører kan ikke afgjøres ved Ballotation. /
NB20:45 i Modstanden og hvad dertil · hører kan jo komme fra Andet end Gud) nei naar
FB, s. 142 . / Indsee kan jeg da, at der · hører Kraft og Energi og Aandens Frihed til at
SLV, s. 79 Guder. Man bryder af, og der · hører Kraft til at gjøre det, større Kraft
2T44, s. 187 at betænke, at der ogsaa · hører Kraft, ja ret egentligen Kraft til at opdage
Papir 182:2 d. 10 Sept: 36. / Ironien · hører kun hjemme paa det umiddelbare ( hvor Individet
Brev 228 g alle Beregninger, jeg seer og · hører kun paa Enten – Ellers Forf. og siger
Papir 306 m blot hører Lyden, han · hører kun sandseligt, og selv hvis det var en
EE1, s. 190 jeg seer hende ikke mere men · hører kun Skovens Suk. Stakkels Elvira! Skulde
LA, s. 54 ver Forfatterens Riigdom: der · hører langt mere Kunst til at fremstille en saadan
TTL, s. 462 , hvis Døden kom idag. Saa · hører Legen op, saa er Gaaden gjettet. Den almindelige
EE1, s. 133 ar Don Juan er med tilstede, · hører Leporello repetere ham og dermed ubevidst
NB24:54 t o: s: v:. Alt hvad dertil · hører ligger i hendes Piedestal. / Saa flyttede
Papir 591 g lytter. Og hver Gang han · hører Lovprisning fra et Msk, hvem han bringer
IC, s. 115 robrede hele Verden, kort man · hører lutter Prædikener, der mere passende
Papir 306 Du det; thi Den, som blot · hører Lyden, han hører kun sandseligt, og
EE2, s. 79 er som en sjelden Blomst, der · hører Lykke til at faae at see. Men Aandens Verden
AE, s. 126 il Ulykke gjelder det, at der · hører Lykke til for at blive verdenshistorisk.
Not13:50 rkning er en Vanskelighed, · hører maaskee andetsteds henne. / Begrebet er
AA:1 tæt beskinner Landskabet og · hører maaskee de Helbrededes Jubelhymner. –
CT, s. 111 vogte Lys og Ild«, Du · hører maaskee ogsaa stundom det Tilraab »
DS, s. 159 llige-Skrift, men disse Steder · hører man aldrig nævne; det indskærpes,
3T44, s. 242 kelig hører Røsten; og · hører man den ikke, da gjør Larmen paa Jorden
EE1, s. 258 nner Situationen, og i denne · hører man Dervières Replik. Dervière
NB25:75 kteerløshed. / Hvor ofte · hører man det ikke, ja det er da Noget Enhver
EE2, s. 116 staaelse med hinanden. Oftest · hører man det negativt udtrykt, et Ægtepar
Brev 271 overalt i Naturen; nu, saa · hører man det, men man beholder selv Magten.
EE1, s. 276 ke betaler sin Gjæld, det · hører man dog af og til, hvorfor skulde en Stat
AE, s. 409 ker han sig ogsaa, og i Livet · hører man dog stundom en Humorist tale, i Bøger
EE1, s. 368 k, den ganske Aften durch, · hører man en Lyd, som om Een gik omkring med
FB, s. 128 e sine Præster, og stundom · hører man en Røst, der veed at holde den i
AE, s. 365 or Verdsligheden triumpherer, · hører man endnu af og til en Præst, der i
AE, s. 396 endt Digterværk seer eller · hører man et correct religieust Foredrag, der
EE1, s. 100 dselighedens Røst, og den · hører man gjennem Qvindelighedens Længsler.
NB11:225 an saa hører Præsten, saa · hører man ham een Søndag fortælle, at nu
EE1, s. 117 atisk Interesse. Hos Moliere · hører man ham heller ikke bedaare de to unge
EE2, s. 206 skes Fasthed. Slige Ønsker · hører man hyppigt nok, men har Du nogensinde
SLV, s. 449 r selv i Videnskabernes, det · hører man i Forbigaaende: en Landsoldat siger
KG, s. 292 r Nag og langtfra uforsonlig, · hører man ikke sjeldent sige: » jeg skulde
BOA, note ravo-Skrigen og Støien, der · hører man ingen Kanonade – fra Forlystelsesstederne;
FB, note ke den nu sysler. Atter og Atter · hører man jo i Poesien denne Historie: en Mand
LA, s. 13 man hører nærmere til, · hører man jo rigtignok, at det er Ynglinge; thi
SLV, s. 99 t, og i dette Ord: oprigtigt · hører man ligesom Umiddelbarhedens Angst over
Not6:21 for Brændeviin. / En Mystiker · hører man ligesom visse Fugleskrig kun i Nattens
DS, s. 240 ligheden og denne Verden; saa · hører man maaskee lidt om Noget, som maaskee
AE, s. 180 er at han intet Sind har, da · hører man med en kold Gru paa ham; man veed ikke
BI, note i Landflygtighed. / Kun sjelden · hører man midt i denne vanslægtede Prosa en
BA, s. 455 geste af alle Kategorier. Vel · hører man ofte det Modsatte, at Mueligheden er
EE2, s. 220 den er absolut i Momentet. Nu · hører man ofte Folk sige, at det eneste Middel
NB:145 gang: Seiren er evig. ( Verdsligt · hører man ofte nok denne Tale: nyd Livet –
EE2, s. 242 nskuelse, der vil nyde Livet, · hører man ofte omtale en anden Livs-Anskuelse,
Not7:13 en guddommelig Naadegave; derfor · hører man ogsaa Folk sige: Gud give jeg ret kunde
EE1, s. 134 hører Don Juan, saaledes · hører man paa enkelte Steder Elvira, der nu synlig
EE1, s. 268 des fremdeles. I Situationen · hører man Repliken, naar den er allermest fornuftig,
Oi6, s. 259 n ikke leve af Ingenting. Det · hører man saa ofte, især af Præster. /
FB, s. 195 ffre et heelt Liv paa, og dog · hører man saa sjeldent et Ord derom. I hvilket
FB, s. 155 jeg var berettiget. I vor Tid · hører man sjældnere dette Raab; thi som den
EE1, s. 243 over Faderens Forstand, saa · hører man strax Roman-Læserinden; men man
NB5:105 Gud hjælpe mig Amen. Her · hører man strax, at Den der taler, er En, der
4T44, s. 317 en daglige og verdslige Tale · hører man stundom et Bibelord, der fra det Hellige
FB, s. 145 ive staaende ved den, hvorfor · hører man stundom, at Folk undsee sig ved at
BA, note ive forskrækket, og saaledes · hører man vel den menige Mand sige: jeg blev
BI le om den Ting ( thi » hvad · hører man vel heller end slige Eventyr?«);
NB7:51 en Maade.. Af hine Qvasi-Christne · hører man vistnok ikke et utaalmodigt Ord –
EE2, s. 301 orudsættes at være det. · Hører man, naar det stikker Dig, et Foredrag
AE, s. 366 er mod at gaae i Kloster, det · hører man, og man seer, og see, Præsten sveder
EE2, s. 298 ves. Det kommer deraf, at det · hører Manden væsentligt til at have tvivlet,
4T43, s. 126 som den Elskendes Øre vel · hører mange Røster, men egentlig dog kun een,
Brev 162 rer Forelæsninger. Jeg · hører Marheineke, Werder og Schelling. Steffens
NB21:10 Anskuelse, at Religieusitet · hører med – men der vaages da for Alt over,
SLV, s. 38 vender Eder heller bort og · hører med bortvendt Aasyn paa, hvad jeg har at
KG, s. 165 e, et Andet med det andet. Du · hører med det ene Øre, hvad han siger, og
TS, s. 83 denne Kjerlighedens Gjerning · hører med for at bringe ham paa Korset; havde
NB27:56 n viser da, at just det at faste · hører med for at man skal faae mere Smag paa
NB34:41 umerisk repræsenterede; dette · hører med for at Verden kan være Examinationens
NB31:146 udhævet, at just dette · hører med for ret at faae Pessimisme tilgavns.
NB17:36 Profit, just dette Hyklerie · hører med for ret at gjøre Lykke, medens Verden
NB27:77 irkelig troe, at Χstd. · hører med for ret at nyde dette Liv, man behøver
NB30:101 at føle sig forladt af Gud, · hører med for ret at udtømme det Msklige lige
NB26:30.a er uadskillelig fra Χstd. · hører med hos Tilhørerne ( det er jo for de
CT, s. 266 ot saaledes som det historisk · hører med i den hellige Beretning? Thi ikke sandt,
NB26:96 Armod og Sygdom og Lidelse · hører med i denne Verden; men saa er Evangelium
SLV, s. 354 selv, men hendes Tilgivelse · hører med i en guddommelig Forretningsorden.
NB30:50 il at forstaae, at han ikke · hører med i Flokken, at han er en Enkelt, naar
Oi10, s. 415 and ikke i Verden, just Det · hører med som sættende Kronen paa, at den
NB32:147 med Mskene. Thi Mske-Biddet det · hører med som tjenende, hvis En skal have med
NB11:175 komme udenfra, og just det · hører med til » Angesten« og til
NB31:157 e for Læren ( hvad nu engang · hører med til Χstd) ikke var til at undgaae.
NB26:65 rax døbes. / Nei, ogsaa dette · hører med til Χstds Alvor, at den trænger
Papir 476 Forresten er Alt hvad der · hører med til Χstds Forkyndelse saa skuffende
NB4:117 aandet. Tro mig, just dette · hører med til Alvor; tro mig, det er et sikkert
IC d til Evangeliet, Strengheden, som · hører med til Alvoren. Der er ingen ligefrem
NB31:2 t denne Uro mener Χstd. · hører med til at bevirke en Evigheds-Afgjørelse.
NB31:73 r » af Mennesker« · hører med til at blive Aand. / Ethvert Msk. er
NB32:74 Lidelse, hvilken nu engang · hører med til at komme til Saligheden. /
NB30:4 Msker, bliver Apostel; dette · hører med til at qvalificere hans Lidenskab,
NB32:54 d, i hvilken just Situation · hører med til at udtrykke Aand. Derfor hænder
NB17:45 i Kjødet, at Sligt just · hører med til at være Χsten – fandt
Papir 574 -Kampen. Men denne Lidelse · hører med til at være Χsten, kommer af
NB11:112 Afhandlinger af H. H., at dette · hører med til Begrebet af » Offer«,
FF:89 re et Livsbegreb netop fordi det · hører med til Begrebet ikke at skrive –
DD:37 t Livsbegreb, netop fordi det · hører med til Begrebet ikke at skrive, hvilket
AE, s. 284 gelse er. Det Ubevægelige · hører med til Bevægelsen som Bevægelsens
CT, s. 56 ge Beaandelse foran Bogstavet · hører med til Bogstavet, hvilket egentligen høres
NB7:26 det lærer, at ogsaa dette · hører med til christelig Lidelse at Gud slipper
AE, note blevet det Sædvanlige, der · hører med til Dagens Orden, opholder man sig
Not11:22 forud for Tanken. Evighed · hører med til de Guds Egenskaber, som Dogmatikere
NB23:124 Den private Talen. / Ogsaa det · hører med til Demoralisation, at man saadan i
NB9:28 evet æret og anseet. Ogsaa det · hører med til den Forvandling som Sandheden undergaaer,
EE1, s. 148 kke den æsthetiske. Dette · hører med til den Forvirring, der i vor Tid paa
IC, s. 32 dbyderen, veed, at just dette · hører med til den sande Lidelse, at gaae afsides
KG, s. 123 ilket dog i en anden Forstand · hører med til den sande Opoffrelse, thi den Opoffrelse,
CT, s. 274 for, som hjertelig Længsel · hører med til den værdelige Ihukommelse, saa
AE, s. 326 r, Scenerie o. s. v. hvad der · hører med til den æsthetiske Frembringelses
AE, s. 407 Betydning; han fatter at den · hører med til det at existere, men han fatter
EE1, s. 422 de over den mandlige Styrke, · hører med til det mandlig-Erotiske. Hertil svarer
BI, s. 161 sk Fremstilling, hvorimod det · hører med til det Mythiske, hvad Phantasien overhovedet
NB27:87 e Forbilledet. Nei just det · hører med til det Paradoxe, at Forbillederne
AE, s. 402 fordi Lidelsen væsentligen · hører med til det religieuse Liv. Medens man
AE, s. 399 yret, og dog mene, at Lidelse · hører med til det sande Liv; han skulde strengt
DD:24 get af det Sygelige, som jeg troer · hører med til dette Begreb, det var derfor ogsaa,
NB10:98 ler jeg selv over det. Ogsaa det · hører med til een af de Løgne, der gjør
EE:29 g mere det teleologisk Moment, der · hører med til en Livs-Anskuelse – og iblandt
NB30:84 og just denne Liden derfor · hører med til en sand ubetinget Stræben. /
NB22:90 , der hænder En, men som · hører med til Ens Liv. / / 3). Som Du døer,
EE2, s. 232 tlige Liv. At ogsaa Bønnen · hører med til et ethisk Liv, vil jeg ikke negte;
NB23:25 Bryllupsdag, saa troe de, at det · hører med til et sandt luthersk-evangelisk Ægteskab.
EE2, s. 35 om allerede ovenfor er viist, · hører med til ethvert Ægteskab, er altsaa
NB27:18 , forstaaer, at ogsaa dette · hører med til Examinationens Skærpelse. Thi
Oi8, s. 351 rden at have lidt for Sandhed · hører med til for at kunne blive evig salig –
SLV, s. 116 Vidunderet, og Alt, hvad der · hører med til Forelskelsen, hører med til
SD, s. 239 , som ikke forarges paa mig, · hører med til Forkyndelsen om Christo, om ikke
NB16:31 n blot Piat. Men som sagt, dette · hører med til Forlystelsen, at Publikum, hver
IC, s. 92 som Dybsind. Nei, Situationen · hører med til Gud-Mennesket, Situationen at et
OTA, s. 360 jo ikke Lydighed. Lydigheden · hører med til hans Fornedrelse, som det hedder:
Papir 97:2 n Forfængelighed, som ganske · hører med til hans Idee. Frimodigheden vil han
NB26:42 Extraordinaire. Ogsaa dette · hører med til hans Lidelse, at han ikke kan undgaae
NB:41 ger til Livet og hvorfor ikke? Det · hører med til hans Næringsvei, ligesom at
CT, s. 40 hvis han ikke veed det; dette · hører med til hans Regnskab over Mit og Dit.
TSA, s. 67 ladt mig. Men ogsaa alt Dette · hører med til Jødernes Skyld, med til at belyse
KG, s. 190 il at gjøre den, fordi det · hører med til Kjerlighed, fordi der er Salighedens
KG, s. 333 et er netop af Vigtighed, det · hører med til Kjerlighedens Gjerning, at det
IC, s. 193 er, for saavidt dog ogsaa den · hører med til Lidelsen, ikke bliver en stille
NB10:103 tung paa dem Alle. / Ogsaa det · hører med til Lidelsen. Bag efter, naar Manden
OTA, s. 285 r og Stads – alt Dette · hører med til Liliens Paaklædning, og det
OTA, s. 153 de kunde ære ham, hvilket · hører med til Lønnen, som han eftertragter.
NB12:80 : det er Ingenting, hvilket just · hører med til Marteren. / Altsaa dette er Faren.
NB26:76 , Professoren. / Dog ogsaa dette · hører med til min Lidelse, at vide det, og saa
NB2:9 især efter min Død, thi det · hører med til min Poenitenses Idee ligesom til
NB15:70 i det; just denne Tossen i det, · hører med til min Synd. / See ogsaa i denne Henseende
NB10:99 ppebære det Hele. / Ogsaa det · hører med til Nederdrægtigheden i den Maade
NB16:31 jen, vi subscribere. / Ogsaa det · hører med til Nydelsen, som Ubetydeligheden og
GU, s. 337 om Gud forandrede sig, hvilket · hører med til Opdragelsen. Herom, om Alts Foranderlighed
CT, s. 249 som har været til for mig, · hører med til Pagten med Ham, og igjennem dette
NB6:62 er død, ikke før, det · hører med til Poenitentsen og til Anlægets
Papir 389.1 Poenitentse. Men ogsaa dette · hører med til Poenitentsen og til at tjene Sandheden,
NB14:136 et at være Slagter, det · hører med til Professionen. Værre med det
NB16:56 en fatalt kan det blive. Thi det · hører med til saadanne Lidelser at føle Trang
NB30:49 id til Luther antage at det · hører med til sand Χstd. at gifte sig. /
DS, s. 252 hænger sammen, at det just · hører med til sand Selvfornegtelse, da foregaaer
NB31:25 an ikke at det at lide just · hører med til Sandhed. / Altsaa Mskets Interesse
NB28:73 det er saaledes, at det at lide · hører med til Sandheden, at kun i Lidelse bliver
SD, note det den Indrømmelse, at det · hører med til Selvet, det er, dog ikke troende
NB7:60 et at være Χsten, thi det · hører med til Standen. / Et Msk. kan bestandigt
NB16:6 Og ganske rigtigt, fordi det just · hører med til Synden ikkun at have en ringe Forestilling
LF, s. 19 orstyrrer Tausheden, nei Dette · hører med til Tausheden, er i hemmelighedsfuld,
JJ:35 at det om Jorden er flad ell. rund · hører med til Troen. I Erasmus Montanus siger
IC, s. 113 for, at Forargelsens Mulighed · hører med til Troen: saa viste det sig jo her,
NB8:50 et for den Ugudelige. / Ogsaa det · hører med til Verdens Lumpenhed, at naar saa
SLV, s. 116 rer med til Forelskelsen, · hører med til Vidunderet. Forelskelsen antages
NB11:119 d seiner Jünger / Ogsaa det · hører med til Vrøvlet som en besluttet Mand
CT, s. 304 med, som det jo uadskilleligt · hører med, at vi ikke i noget Øieblik skulle
NB33:57 indtil endog det, hvad der · hører med, at være forladt af Gud, som dog
NB31:122 n Chirurg at det at skrige · hører med, han standser ikke Operationen, fordi
EE1, s. 230 , thi skjøndt Anledningen · hører med, hører den dog i en anden Forstand
NB24:52 et er som var man bedragen, · hører med, inden det Evige naaes. Ak, men snart
NB28:39 r en anden Side at sees fra. Det · hører med, især modsætningsviis, for at
4T44, s. 321 nde man ogsaa om, at Lidelse · hører med, og at Ingen uden Lidelse indgaaer
NB29:102 d, netop fordi dette Frastød · hører med, thi ellers taber Χstd. sin dialektiske
NB26:59 e, Misforstaaelsens Lidelse · hører med. / Desuden det at den Fromme kommer
NB30:101 lledet, ved at udvise, at dette · hører med. / I en vis Forstand maa man vel sige,
AE, s. 407 ing uden som den, at Lidelsen · hører med. Det Første er Smerten i det Humoristiske,
NB4:78 ristelige Taler. Men see just den · hører med. Det havde jeg ikke tænkt paa, men
NB11:124 saa den paa en Maade · hører med. Hr Mag. der saa tidt har maattet finde
NB31:122 at han veed, at alt Sligt · hører med. Men Herre Gud saaledes veed jo en
Papir 396 atter det; det at græde · hører med; dersom han ikke græd, saa havde
EE2, s. 218 rsvend. Ja, min unge Ven, der · hører meget ethisk Mod til for Alvor ikke at
Papir 406:1 tus og Evigheden o: s: v:, da · hører Menigheden efter – som sædvanligt.
NB8:29 d at gaae i Kloster. / Sligt · hører Menigheden naturligviis paa med idel Glæde
SLV, s. 107 at tale om. At have Sympathi · hører Mennesket væsentligen til, enhver Beslutning,
NB31:20 sk. ei heller en Apostel, og der · hører mere end msklig Kraft til at standse dette
Not7:15 de forstumme. – / der · hører mere Mod til at lide end til at handle,
FF:63 midd. Frembringelser hvortil ogsaa · hører Middelalderens Poesie Folkesange: /
EE1, s. 356 sine egne Øren, naar hun · hører mig gjøre en prosaisk Kjærligheds-Erklæring,
NB14:5 ste af det. Men hvis De ikke · hører mig nu, vil de gaae Glip af en vittig og
NB23:33 td. O, lader os vogte os! / · Hører mig! Mildere Tale kunne I ikke faae at
NB23:33.f jeg derom, i Χstds Navn! · Hører mig! O, og I, I Qvinder, hos Eder pleier
NB23:33 udbyde Χstd – o, · hører mig, idetmindste inden I reformere den.
EE2, s. 305 , er lykkelig i mit Hjem; jeg · hører min Kones Vuggesang, og den forekommer
NB12:180 g banker. / / Dersom Nogen · hører min Røst og oplader Døren, til ham
NB14:44 mig hende – blot hun · hører min Stemme, risikerer jeg, at hun forstaaer
Brev 83 jeg tør vel sige, at der · hører min øvede Forstillelse, mit Kjendskab
FB, s. 167 g selv for det Almene, at der · hører Mod dertil, men at der ogsaa er en Tryghed
Not7:56 det Verden. – / / / Og der · hører Mod til at gifte sig, og man skal ikke
BOA, s. 124 vidt, at der egentligen ikke · hører Mod til at trodse Kongen, til at fortrædige
Papir 375 tabt. Men netop fordi der · hører Mod til at troe det, saa maa den saaledes
G, s. 10 Ungdom til at erindre, men der · hører Mod til at ville Gjentagelsen. Den, der
EE2, s. 106 ogsaa hiin vanskeligere. Der · hører Mod til at ville vise sig som man i Sandhed
EE2, s. 106 d at være indesluttet. Der · hører Mod til at ville være sund, ganske ærlig
BI, s. 355 hvert Haab til Erindring, der · hører Mod til da at ville være glad; men deraf
EE2, s. 106 sig som man i Sandhed er, der · hører Mod til ikke at ville frikjøbe sig fra
BI, s. 355 verseer Livets Dialectik. Der · hører Mod til, ikke at give efter for det Fortvivlelsens
BI, s. 355 efter for Fortvivlelsen. Der · hører Mod til, naar Sorgen vil bedaare En, naar
HH:4 storisk speculativ Anskuelse. / Der · hører moralsk Mod til at sørge; der hører
NB23:216 kal da ligge i det Sociale, der · hører Msk-Naturen til. / Uden at jeg nu vil negte
Not4:43 Forudsætning. Forsaavidt · hører Naturalismen her med, fordi den er en Betvivlen
EE2, s. 259 en Bemærkning, om det ikke · hører Naturen væsentligt til at være for
NB:129 i Differentsens Forstand, thi der · hører naturligviis Differents-Forudsætninger
EE2, s. 280 ene den, at udvikle sig selv, · hører naturligviis til de, menneskeligt talt,
BI, note nd skyldig,« men dette · hører naturligviis til den Bornerthed af Xenophon,
Papir 160 gl. kalder Verden ( dette Begreb · hører nemlig egl. med til den og den staaer derfor
NB34:41 Verden Du vil have. / Just dette · hører nemlig med til Begrebet Verden ( hvad Styrelsen
NB31:124 have lidt for Idee). Dette · hører nemlig med til det Geniale og hænger
SLV, s. 268 og venter paa Kjøbere, og · hører neppe et Fodtrin: paa Østergade
SFV, s. 59 hvad vil dette sige? Dertil · hører netop at det er Den, som har gjort En ulykkelig
KG, s. 347 Evige er. Til Dødens Alvor · hører netop det besynderligt Opvækkende, denne
BI, s. 261 tionens Skib flot. Men dertil · hører netop en uendelig Polemik, en Kraft til
EE2, s. 36 Slig Overveien og Raisoneren · hører netop hjemme i Forstandens Sphære. Jeg
Brev 54 t Fortrin for Deres, thi det · hører netop med til min Existentses Idee, at
EE1, s. 16 aldeles i sin Orden; thi det · hører netop Stemningen væsentlig til; at sammenstille
BB:44 en anden vil sige; nei til Venskab · hører netop, at den Ene aldrig veed hvad den
EE1, s. 350 egen Grændse; men dertil · hører netop, at Edvard ingen Karricatur er; thi
FB, s. 171 i Universets Eensomhed aldrig · hører nogen menneskelig Røst, men gaaer ene
Brev 291 R Nielsen. / P. S. / At De · hører Noget fra mig, naar jeg kommer til Byen
LA, s. 41 lsket i en Mand, som hun ikke · hører Noget til i lang Tid, saa hun troer ham
EE2, s. 65 em sjeldnere, fordi der altid · hører noget Ualmindeligt dertil. Jeg har kjendt
BA, s. 440 iver han angest, saasnart han · hører Noget, der ikke er ordret det Samme. Og
EE1, s. 74 det er Indbildning, at man · hører Noget, en Indbildning, at det Ene er mere
EE1, s. 74 atterlig Indbildning, at man · hører Noget, fordi man hører en Ko brøle
JJ:339.a tion, hvor han i en landlig Egn · hører nogle badende Børns Lystighed i Bugten
OTA, s. 197 som en snild Foragtelig: han · hører nok paa den, men han gjør ikke efter
PH, s. 56 saae blot paa ham og sagde: Du · hører nok til det » man«, om hvilket
NB5:95 or min Broder som altid; det · hører nu altid med, at Den, hvem Gud forunder
NB20:143 jeg taler ikke til Eder, men · hører nu efter, hvorledes Χstd. taler til
Brev 181 ring. See, Tobak og Kaffee · hører nu egentligen sammen. Du ryger ikke Tobak,
EE:148 mit Ungdomslivs Udskeielser, jeg · hører nu igjen den gl. Sirene-Sang, jeg skulde
BB:37 n Mindste paa Armen og siger: · hører nu kjønt efter hvad Jeres kjære Fader
NB31:44 ig til at forraade ham. Men · hører nu mine Betingelser. Jeg bryder mig ikke
AE, s. 445 til denne Menneskets Ringhed · hører nu ogsaa, at han er timelig, og kan ikke
Not9:1 dsthed – Abstraktionen · hører nu op, Identitæten viser sig. 2) den
BI, s. 92 Socrates at gjøre. Til dem · hører nu Symposiet og Phædon, og endog deres
AE, s. 428 eider, som har lange Øren, · hører nu til sin store Forundring, at det gaaer
SLV / Til en ulykkelig Kjærlighed · hører nu: at Kjærligheden er given, og at
NB20:142 rligt o: D. Og naar man da · hører nærmere efter, hvori det egl. stikker,
IC, s. 121 Christendom! Men naar man saa · hører nærmere efter, opdager man med Forundring,
LA, s. 13 linge tale vise Ord; naar man · hører nærmere til, hører man jo rigtignok,
NB16:64 erne: hvad mig angaaer, naar jeg · hører nævne Græs, forstaaer jeg Græs;
KG, s. 371 e Strenghed. / Naar Du derfor · hører nøie efter skal Du selv i hvad der allerbestemtest
IC, s. 229 e mig. Denne Tilhører, han · hører nøie efter, om det er sandt, hvad jeg
LF, s. 19 . Hvis Du derimod giver Tid og · hører nøiere efter, hører Du – forunderligt!
4T44, s. 296 es det ham atter, at der dog · hører Nøisomhed til for at nøies med Guds
EE2, s. 117 rincipet i Ægteskabet. Man · hører ofte erfarne Folk tale om, i hvilke Tilfælde
KG, s. 122 for at kjende Sandheden. Man · hører ofte nok af Verden det Udsagn: det Klogeste
AE tive og om negative Tænkere, og · hører ofte nok de Positives Præken i den Anledning
EE2, s. 205 psychologisk Iagttagelse. Man · hører ofte nok Folk give deres Misfornøielse
EE2, s. 179 thi saa meget er vist, man · hører ofte nok Folk klage over, at de føle
EE2, s. 211 give en Forklaring deraf. Man · hører ofte nok Ordet brugt, og dog maa hver den,
KG, s. 44 faaet det Øre, hvormed man · hører og dog ikke hører. Nei, kun Evighedens
SD, s. 168 aaer hver Søndag i Kirke, · hører og forstaaer Præsten, ja de forstaae
KG, s. 349 f, at han jo er død, Intet · hører og Intet svarer. Og dog, dog tag Dig af
Papir 323:2 høre og naar han saa · hører og læser Aar ud og Aar ind, men aldrig
NB4:59 en Trøst for Den, der naar han · hører og læser de nulevende Præster
TS, s. 72 ære Billedet paa den Ordets · Hører og Læser, som ikke er glemsom. Du efterkomme
Brev 311 se, næsten Alt hvad jeg · hører og seer og læser staaer i en uendelig
AE, s. 463 erden, idet den Religieuse jo · hører og seer, hvad der, naar det sættes sammen
NB10:68 tet, maieutiske Hensigt o: s: v: · hører ogsaa at forstaae min Forfatter-Personligheds
KK:2 ist. Læres positive Indhold · hører ogsaa Christi Person og Levnet.«
EE2, s. 261 ion, men til denne Concretion · hører ogsaa de Factorer, hvis Bestemmelse er
AA:26 rende Ironie. – Herhid · hører ogsaa den fortræffelige Naivitæt
NB7:108 eledes: til vort Livs Handlinger · hører ogsaa det at døe. Altsaa ogsaa i Henseende
DD:32 gt, thi til ret at elske Gud, · hører ogsaa det at have frygtet Gud; Spidsborgernes
NB15:25 t er et Phantastisk, og der · hører ogsaa det Phantastisk Grændseløse
Not7:8 / Til det egl. Nydelses-Moment · hører ogsaa det, at Existentsen mere og mere
NB6:47 er jo aldeles orthodox. Og derfor · hører ogsaa dette med til den moderne Tids Skinhellighed,
NB20:125 ke til. / / Til sand Χstd. · hører ogsaa dette: at man skal bringe Offre for
Papir 580 ng. Til sandt moralsk Mod · hører ogsaa en Side af det Intellectuelle: at
BA, s. 448 ke i Pneumatologien; men Vane · hører ogsaa her hjemme, og Vane opstaaer, saasnart
NB14:82 ende til det at døe) saaledes · hører ogsaa Indtoget med for at fremskynde Katastrophen.
JJ:335 an maaskee sige, Msks Lyksalighed · hører ogsaa med i det Religieuse, derfor skal
NB30:47 ægger man gjerne Eed paa, det · hører ogsaa med til Løgne-Systemet. Det gik
NB11:21 nd en Digter, men det Mere, · hører ogsaa mit Væsen til. Skal jeg være
BI, note e kaldes, den dramatiske Ironi · hører ogsaa Naturens Ironi, forsaavidt nemlig
EE2, s. 217 det Onde for hvad det er. Man · hører ogsaa ofte det Udtryk: det var en fattig
EE2, s. 82 r dem en kjær Pligt. / Man · hører ogsaa ofte nok Ægtefolk at trøste
KG, s. 144 drer Elskov og Venskab. / Man · hører ogsaa stundom sige: det at spørge En
EE2, s. 272 id, og det forstaaer sig, der · hører ogsaa Tid dertil, thi hans Forestillinger
G, s. 83 t er aldeles det omvendte. Han · hører ogsaa til dem, der sige: hele Bataillonen
FB, s. 177 ordrer Mod, men til dette Mod · hører ogsaa, at han ikke unddrager sig nogen
Papir 548 ller til. / Til en Tale, et Ord · hører ogsaa: Situationen, hvorunder eller i hvilken
Brev 27 ent, undtagelsesvis – men Du · hører også til Undtagelserne. Jeg har oftere
NB36:31 er af Begeistring, naar hun · hører om det; Ynglingens Hjerte banker heftigt;
BI, s. 100 nd og Fremmede for, naar han · hører om En, at han skal være viis, da, naar
TTL, s. 443 ger efter Manden; og naar han · hører om hans Død vil Kjøberen sige: naa,
SLV, s. 252 maaskee slutte af Noget, hun · hører om mig, eller af Noget i mit Ydre, hun
EE1, s. 131 , hvorimod den, saasnart den · hører op at springe, øieblikkelig synker ned
Not11:3 rer ikke op at være, men · hører op at være Magt til at være. Men
KG, s. 173 el ikke betyder, at Mennesket · hører op at være til. Ak, men selv den viseste
AE, s. 394 andigt forestille sig, at den · hører op igjen, fordi den er det Fremmede. Hører
NB:35 e blot ane den. / Naar jeg nu · hører op med at være Forfatter, saa vil Alle
Brev 140 kker ikke, at det poetiske · hører op med det virkeliges Begyndelse, men at
EE1, s. 76 heraf: overalt hvor Sproget · hører op møder jeg det Musikalske? Dette er
EE1, s. 75 ig saa stærkt, at Sproget · hører op og Alt bliver Musik. Dette er jo et
AE, s. 394 han, hvorved Umiddelbarheden · hører op og Overgangen er gjort muligt til en
LA, s. 18 , hvor Poesien væsentligen · hører op, begynder denne Forfatter. Thi Poesien
EE1, s. 88 n saavidt, at det Musikalske · hører op, derfor bliver hans Fløitespil kun
NB:93 m Sygdom Legemet, hvilket tilsidst · hører op, døer af Sygdommen. Men Sjælen
SLV, s. 79 elvidt forskjelligt, om Noget · hører op, faaer en Ende, eller det afbrydes ved
Not11:16 tvertimod hvor Erfaringen · hører op, hører den ogsaa op, idet den jo
EE1, s. 76 Sproget. Idet nemlig Sproget · hører op, Musikken begynder, idet, som man siger,
KK:4 Men Ligheden i Relationen · hører op, naar Objektet faaer for Subjektet en
KG, s. 150 saa Dagleierens Forpligtelse · hører op, og Underviisningens Tid kan være
Papir 460.l e Sandhed / Eller om det ikke · hører op, saa forandres dog Latteren, den kommer
SLV, s. 377 abens Fuldtonethed ud af Eet · hører op, saasnart der i Lidenskaben selv er
FB, s. 147 ynder der, hvor Tænkningen · hører op. / Problema I / / Gives der en teleologisk
AE, s. 407 s Ophør det religieuse Liv · hører op. Da en existerende Humorist er den nærmeste
AE, s. 528 ageskridt gjøres, at Troen · hører op. Den, der forstaaer Paradoxet, vil misforstaaende
NB31:160 endnu i dette Liv, saa Lidelsen · hører op: er Jødedom. / Χstdom er indtil
NB10:201 d er det jo ligegyldigt, at jeg · hører op; i andet Fald er det dog næsten for
NB15:57 de have talet om. Saaledes · hører Opfyldelsen ikke blot med for at Prophetien
OTA, s. 226 ighed er for Gud, medens han · hører Oplæsningen, han beder; og dog taler
IC, s. 121 t paa Steengrund, er den, som · hører Ordet og annammer det strax med Glæde
NB5:5 ten. Som Χstus siger Den, der · hører Ordet og gjør derefter er min Broder
KG, s. 214 efter Skriftens Ord, Den, som · hører Ordet og gjør derefter, om ham siges
TAF, s. 291 finder, m. T., just naar Du · hører Ordet saaledes, at det saarer Dig. Thi
KG, s. 214 ; men om den Mand, som · hører Ordet til sand Opbyggelse, eller efter
4T43, s. 172 Saa længe han blot · hører Ordet, da er han uden for det, og naar
EE1, s. 129 re Bekjendtskab med Operaen, · hører Ouverturen, ham vil det maaskee forekomme,
Not4:13 at saa høit – Hvor · hører overhovedet det Spørgsmaal hjemme i
TSA, s. 110 e vidende om, hvorvidt Nogen · hører paa den eller ikke. Geniets Dialektik vil
LF, s. 13 er ydmygt synger, uagtet Ingen · hører paa den, eller der – stolt synger,
LF, s. 13 stolt synger, uagtet Ingen · hører paa den: ak jeg, der intet Øieblik og
EE2, s. 156 ig i kritiske Tilfælde; Du · hører paa deres Udvikling og nu siger Du: ja
NB23:33 std, og har jeg gjort det. · Hører paa mig – idetmindste førend I
EE2, s. 129 er der imidlertid Ingen, der · hører paa os, og jeg kan altsaa fortsætte
EE1, s. 361 Jeg faaer min Pibe stoppet, · hører paa Relationen, Brevene fra Vedkommende
4T44, s. 348 hvor stor Gaven er, blot han · hører Pengenes Raslen, han mærker Forskjellen,
Not4:9.a nd for al Erkjenden, men dertil · hører Phænomenet og Kategorien; og der Ding
Not9:1 den jødiske Religion. Her · hører Propheterne hjemme. Den har Hukommelsen
NB11:225 Saa hedder det. Og naar man saa · hører Præsten, saa hører man ham een Søndag
TSA, s. 97 edrag, saa man ikke sjeldent · hører Præster, der i al videnskabelig Troskyldighed
BOA, s. 214 redrag, saa man ikke sjeldent · hører Præster, som i al videnskabelig Troskyldighed
HH:4 er moralsk Mod til at sørge; der · hører religieust Mod til at være glad. –
NB36:19 det Interessante. / Men der · hører Resignation til at arbeide paa den Maade,
Brev 271 som lutter Øre, der kun · hører Resonantsen, Eccho' et, det ene Tabs Gjenlyden
F, s. 470 e i et Kaffeselskab, Noget, der · hører ret egentligen hjemme i et Forord. /
NB33:21 a dog i en langt dybere Forstand · hører rigtigt. Det er som talte Gud gjennem dem
Papir 290 røster ham saa godt jeg kan, · hører rolig paa ham, naar han forsikkrer mig
EE1, s. 267 aa Historien med Pamela, hun · hører roligt paa den. Nu kommer det Forfærdelige,
3T44, s. 242 en gjør, at man vanskelig · hører Røsten; og hører man den ikke, da
NB5:41 ighed mod Gud den samme, det · hører saa blot med til den Sag, hvilken han i
SBM, s. 143 det gaaer ud over Operateuren · hører saa blot med til Operationen. Efter mere
KG, s. 218 s over Verden: at man seer og · hører saa lidet Opbyggeligt. Om det nemlig er
SLV, s. 118 mynstre. Hvad Under, at man · hører saa megen daarlig Tale om Forelskelse,
SLV, s. 118 Tale om Forelskelse, da man · hører saa megen Tale, hvilket allerede er et
Not2:14 e hen.) / d. 28 Martz. 35. / Man · hører saa ofte Folk tale om, at Een er en Don
NB23:9 som formaaer det. / Mynster · hører saa paa mig. Han svarer saa gjerne, at
SLV, s. 62 tedse galant. Naar man nemlig · hører saadan Tale, skulde man jo troe, at Qvinden
BA, s. 455 tung. Men af hvem er det man · hører saadanne Taler? Af nogle elendige Mennesker,
AE, s. 538 til mig, thi Himmeriges Rige · hører Saadanne til.« I det hele Capitel
JJ:236 Gjenvordigheder i den Tro, at det · hører saaledes med til at leve, at det at leve
TTL, s. 392 Du veed det. Og hvis Du ikke · hører saaledes, da hører Du ikke retteligen,
SFV, s. 28 t endnu mere glæder, at Du · hører saaledes; men glem saa for Alt ikke Eet,
NB10:196 ldende. Han vilde da sige: jeg · hører saamænd aldrig Nogen tale derom. Deri
4T44, s. 332 lling derom som Vandreren · hører Sagnet i den fjerne Egn – men Tilbagefaldet
EE1, s. 380 illøb adskiller, hvad der · hører sammen hos Qvinden. Et Tilløb har nemlig
EE1, s. 380 ok til at adskille, hvad der · hører sammen! Hendes Spring er en Svæven.
EE1, s. 55 i at sammenknytte, hvad der · hører sammen, Axel med Valborg, Homer med den
Papir 455 ikke adskille hvad der dog · hører sammen, Baggrunden og Forgrunden, at vi
EE2, s. 76 en Hensigt adskiller hvad der · hører sammen, og gjør derved baade det Aandelige
EE1, s. 56 de at see det forenet, som · hører sammen. Dette er det Lykkelige, ikke i
CT, s. 241 er hvad der for den nu engang · hører sammen. Du kan begynde bagfra og forfra
Papir 366:5 te Tilfælde, da det ganske · hører sammen. Men det at staae ene – ved
4T44, s. 321 ammenhæng mellem hvad der · hører sammen: Sorgen og Trøsten. Naar derfor
Oi9, s. 385 med en vis Undseelse, at han · hører sig kaldet en sand Christi Discipel; i
G, s. 88 e Taushed, en Stilhed, saa man · hører sig selv tale, om Bevægelsen kun foregaaer
Papir 275:2 et Lys vinker mig. hun · hører Signalet – Jægerens Apel –
SLV, s. 258 re Gaderne saa tomme, at man · hører sine egne Fodtrin. De store Pakhuse gjemme
BMT, s. 220 e Biskop Martensen ( hvad jeg · hører skal være Tilfældet med enkelte Præster
TTL, s. 392 , der seer i det Forborgne og · hører Skrifte i Løndom. Ja selv naar der tales,
NB25:38 gt. Thi Farer og Alt hvad dertil · hører skrækker det almdl. Msklige tilbage.
NB22:30 skab i disse kolde Ord; man · hører Slaven sukkende under Lænken, eller
3T43, s. 70 aer et Menneske langsomt, og · hører slet ikke et hastigt Ord, og forstaaer
EE1, s. 406 den forgjeves; thi den Figur · hører slet ikke hjemme i den egentlige Erotiks
Not13:50 er Trichotomie. / Væren · hører slet ikke med til Logikken. / Den bør
EE2, s. 204 Talent til at tvivle, men der · hører slet ikke Talent til at fortvivle; men
BI, s. 166 olde sig fra at lee, naar man · hører Socrates sige: ῾Ο δὴ
BI, s. 317 aa digter han det med; og det · hører som bekjendt med til de poetiske Stillinger
BA melse af den drømmende Aand, og · hører som saadan hjemme i Psychologien. Vaagen
EE2, s. 192 man i det daglige Liv snarere · hører Sorg over, at man har Børn; hvilket
BI, s. 71 r hvilket man stundom formeget · hører Sporernes Klirren og Herskerens Stemme.
EE1, s. 342 men hører Intet, Cordelia · hører Stemmen, men seer Intet. I samme Nu er
EE1, s. 100 vid, ikke hans Tale, men man · hører Stemmen, Sandselighedens Røst, og den
Papir 386 Keiser August« man · hører Stemmerne omtrent som hos Mester Jackel.
NB:92 n er vanskelig, men fordi der · hører stille og langvarig Syslen og Fortrolighed
SLV, s. 21 gens Idealitet fordrives. Der · hører stor Idealitet til virkeligt at angre og
Not6:1 , saa sandt som der visselig · hører stor Kraft til at overvinde Søsygens
NB24:159 er og alt Hykleriet – der · hører stort Mod til at turde see sig selv, hvilket
NB19:57 e. Og det er sandt; thi der · hører stort Mod, stor Tro og Frimodighed for
Papir 157 t Liv, saaledes, at den ene ikke · hører stort paa den anden; men dog saaledes at
EE2, s. 35 var Fornuftgiftermaalet. Man · hører strax paa Benævnelsen, at man er indtraadt
EE1, s. 243 dig Betingelse.« Man · hører strax Roman-Helten. At Charles skulde tiltroe
KG, s. 238 sindigt i Tilværelsen. Man · hører stundom denne høirøstede Klage over
SLV, s. 117 rd, at han er forelsket. Man · hører stundom en Ægtemand klage over, at Ægteskabet
KG, s. 191 rigtig. / Man læser og · hører stundom med Bedrøvelse christelige Foredrag,
NB32:115 for et stakkels Msk. / Man · hører stundom om en Mand, der havde lidt Formue,
Papir 84 . / Det dunkle Land, hvor man kun · hører Suk ( cfr Görres. p. 61 – /
NB22:30 under Lænken, eller man · hører Sukket fra den Tid, da han, som en Slave
NB30:54 doxt end det lige saa Sande: der · hører Sundhed til at blive syg; der gives sygelige
KG, s. 295 givelse, hvor han kun seer og · hører Synd og Ugudelighed: hvilken riig Anledning
BA, s. 323 t ogsaa forfalsket. / Egentlig · hører Synden slet ikke hjemme i nogen Videnskab.
4T43, s. 170 etmindste saa, og der derfor · hører Taalmodighed til at ville begynde paa den,
4T43, s. 172 elper ham. Om der derfor end · hører Taalmodighed til denne Erkjenden som til
NB20:74 et saadant Had, da man kun · hører Tale derom i dette Præstepræk, som
Papir 323:2 d og Aar ind, men aldrig · hører Tale om Andet end at man er høitidelig:
EE1, s. 230 ritiske Anmeldelser ofte nok · hører Tale om Anledning, saa seer man dog med
NB32:127 et. Og Du derimod, naar Du · hører tale om at frelse Alle saa tænker Du
Papir 141 aa, at man i saa mange Egne · hører Tale om den vilde Jagt, og den med slige
BB:49 sig i Spidsborgerlighed. Han · hører Tale om en Opdagelse, der aabner Udsigter
SLV, s. 379 dens man da næsten aldrig · hører Tale om en ulykkelig Elsker, saa er der
SLV, s. 432 altsaa vor Lykkelige · hører tale om, at der er Lidelser og Elendighed
Oi4, s. 214 ne ere Sandhedsvidner, aldrig · hører Tale om, er, at der gives Forbrydelser,
EE2, s. 97 Begeistring, som man ofte nok · hører Tale om, fører i det Høieste til,
EE2, s. 204 tvivlelse i det Absolute. Der · hører Talent til at tvivle, men der hører
EE2, s. 217 thi til at være Philosoph · hører Talent, til at være Christen Ydmyghed,
EE2, s. 272 jeg fordrer et Øre, der · hører Tankernes Arbeiden, der ahner, hvorledes
LF, s. 19 forunderligt! – Du · hører Tausheden; thi Eensformighed er dog ogsaa
LP, s. 48 g vist indrømme mig, at der · hører temmelig megen Smag, en høi Grad af
EE1, s. 238 lk til Deel. Naar man nemlig · hører til » Læsernes Sect«,
NB35:22 præker Præsten og han · hører til – – aldeles ligesom Gæssene.
LA, s. 31 it for sin Hustrue, og Lusard · hører til – han læser i primula veris.
NB10:191 en meget ophøiet Person, som · hører til – i det samme Tilfælde er
EE1, s. 189 en lumpne Forstandighed, der · hører til at bedrage hende saaledes, at det i
EE2, s. 130 tet, den sande Humanitet, der · hører til at besidde. Seer Du, derfor var det,
LA, s. 51 Den tilsyneladende Kraft, der · hører til at fatte Beslutningen, er egentligen
DS, s. 156 ningen, om han haver, hvad der · hører til at fuldføre det med.« /
EE2, s. 74 iebringe den Resignation, der · hører til at indgaae et Ægteskab; har man
DD:147 ts Veltalenhed, hvilken Fylde der · hører til at kunne bede saa længe uden at
FB, s. 209 lde, den elskelige Alvor, der · hører til at lege? / Troen er den høieste
EE2, s. 100 . Det er den samme Kraft, der · hører til at opgive som til at fastholde, og
G, s. 37 kke let at afgjøre, hvad der · hører til at være et Menneske, ikke heller
AE, s. 325 se af hvad der væsentligen · hører til at være Menneske. Den subjektive
Brev 266 , Hr Conf, at jeg » · hører til Bevægelses-Partiet«, dog
NB30:62 Men som det i Straffe-Anstalter · hører til bon ton at holde Ørene stive, hvilket
NB14:70 rev hvorfor? fordi det ikke · hører til Canon? nei, det negter han ikke; men
Papir 182:1 Sept: 36. / Paa en Tid, da det · hører til Dagens Orden, at den ene Forf: plyndrer
NB10:161 et Msk, der ved Livs-Vilkaar · hører til de Begunstigede, ved Talent og Evne
2T44, s. 213 jøre sig Rede for, om man · hører til de daarlige eller til de fornuftige
Brev 61 le Deres senere Bøger, men den · hører til de faa Skrifter, der just formedelst
LP, s. 55 lunde Genie. Vi erfare, at han · hører til de Hellige. At gjøre ham til Een
G, s. 28 net, man sover – hvis man · hører til de Lykkelige, der kunne sove. –
DD:108 er død for mig, forsaavidt jeg · hører til de Mange. / d. 6. April / Romantiken
EE1, s. 324 saa et Mysterium, om den end · hører til de mindre – de fleste Mennesker,
EE1, s. 72 ikke Skjul paa, at jeg ikke · hører til de Musikkyndiges udvalgte Folk, at
Brev 59 Undtagelser – hos mig, der · hører til de procrastinerende Naturer, umaadelig
AaS, s. 46 an finde sig i, naar man ikke · hører til de systematiske Hoveder, der til Tidsfordriv
Not9:1 aa ogsaa bedømes hvad der · hører til de to Stænder. Hvad der gjør
DJ, s. 69 il Sangerens Foredrag, og ikke · hører til de ufordragelige og uforedragelige
OL, s. 33 nne Kjæde ( og dog vel ikke · hører til de Undtagelser, Hr. Lehmann taler om),
JJ:392 edens Skimmel, saa Individet ikke · hører til dem der ved Vellyst legemlig forstaaet
FB, s. 166 skal netop vise, at man ikke · hører til dem, derved, at man veed at tale med
Papir 29     Cap. 8. / Es. 53, 7.8. · hører til den Afdeling af Es., der begynder med
F, s. 519 h, men jeg kommer dog med. Jeg · hører til den chaotiske Masse, i hvilken de »
SD, s. 177 bere end den foregaaende, og · hører til den Fortvivlelse, som sjeldnere forekommer
Not7:41.a r at udtrykke den Energie, der · hører til den Kraft i Beslutningen – thi
Not11:39 n skjønne Ungdom. Homer · hører til den Tid, hvor det helleniske Folk udsondrer
FF:28 r netop denne Arie til Noget, der · hører til denne Operas Hjerte. – /
KG, s. 79 aaskee da, om Nogen, som ikke · hører til deres Forskjellighed, vil holde med
Papir 154:1 ens indtraadt ( Billedhuggerie · hører til det antique), og saaledes have vi da
Papir 520 – men ifølge det N. T. · hører til det at bekjende, at der er en Modsætning.
NB32:44 ler netop just de Egenskaber der · hører til det at dandse. Just saaledes ogsaa
BI, s. 131 er sammensat. Da nu Sjælen · hører til det Ikke-Sammensatte, saa følger
NB4:151.b t, hvorpaa man kan see, at han · hører til det. Naar en Pige er pyntet og skal
IC, s. 33 , hvorpaa det kjendes, at man · hører til det; naar den unge Pige er pyntet paa
FB, s. 198 eal er min Faust, at han ikke · hører til disse videnskabelige Tvivlere, der
Papir 459 : ogsaa Troes-Bekjendelsen · hører til en vis Grad med: saa bliver det saa
LA, s. 98 an have en Mening om hvad der · hører til et bestemt Fag, kan have en Overbeviisning
KG, s. 124 sin rette Gjenstand: Gud. Der · hører til et Kjerligheds-Forhold det Tredobbelte:
SLV, s. 79 nskab, men den Lidenskab, der · hører til for at bryde af, maa man give sig selv.
NB:153 fuldhed og udvortes Dannelse, der · hører til for at et Maaltid kan være et menneskeligt
TSA, s. 73 e. Man taler om hvad Mod der · hører til for at offre sit Liv i Sandhedens Tjeneste,
Oi10, s. 396 til. Den Art Lidenskab, der · hører til for i den fuldkomneste Udsondring,
Papir 469 d Universitetet. Pastor K. · hører til Grundtvigianerne, der kunde ønske
Not9:1 i Læren om Aanden. Verden · hører til Guds middelbare Aabenbarelse. Bliver
TS, s. 79 e Dage, og talede om det, som · hører til Guds Rige. Og der han havde forsamlet
Brev 78 idende om, at denne lille Artikel · hører til i mit Forfatterskab; og det vil sees
Oi1, s. 132 g: som enhver Officier, der · hører til Kongens personlige Omgivelse, bærer
NB12:193 Levebrød og Alt hvad dertil · hører til Livets sande Alvor. / Kort, det der
IC, s. 95 ket til sig og sagde til dem: · hører til og forstaaer! ( 11) Ikke det, som indkommer
G, s. 58 jeg over den Overlegenhed, der · hører til saaledes at vide Beskeed om Alt, at
NB33:50 ynet af de mange andre, som · hører til samme Art. / Vilkaaret vilde allerede
KG, s. 79 fordrer ogsaa af Enhver, der · hører til samme Forskjellighed, at han med ham
SLV, s. 418 Hævneren, hvem Hævnen · hører til siger Hamlet, har han undfanget; dersom
PCS, s. 139 fordres en finere Comik, der · hører til Sjeldenheder ved ethvert Theater. Det
SD, s. 212 tillede Definition paa Synd, · hører til Synd det ved Forestillingen om Gud
Brev 281 min Død besørge hvad der · hører til Udgivelsen af hele mit literaire Efterladenskab,
NB29:40 s: v: / Menigheden sidder nu og · hører til, de Fleste vel som i Theater ell. som
Papir 340:2 Viisdom og Forstand ene · hører til, Du vil dog gjøre Dig forstaaelig
OTA, s. 210 ligesom af den Slægt, Du · hører til, ene i Verden: Du er dog ikke forladt
EE1, s. 182 d. I gode Guder, hvem Hevnen · hører til, overlader mig den en liden Stund,
JJ:74 atos som Aristoteless Definitioner · hører til: at man tjener Penge ved den. /
NB10:191 en meget ophøiet Person, der · hører til: Gud i Himlene; han sidder i Himlen
EE1, s. 134 porello foredrager og Elvira · hører til; thi de ere begge to i høi Grad
BI, s. 104 ethvert Kjærligheds-Moment · hører to Factorer, og dette efterviser han fornemlig
NB19:86 er, at til et ret christelig Liv · hører tre Ting 1) Tro 2) Kjerligheds-Gjerninger
NB30:57 Viden. / Christeligt · hører Tro hjemme i det Existentielle –
EE1, s. 51 er Søndag-Eftermiddag: jeg · hører tydelig en Lærke, der uden for et Vindue
LF, s. 45 ntetsigende Talemaade; men der · hører ubetinget Eenfold til for at tage det ubetinget
KK:3 den. – / Til Gnosticisme · hører uden Undtagelse enhver Anskuelse i hvilken
4T44, s. 323 et, at spotte Den, der Intet · hører uden uudsigelige Taler, at henrette Den,
DD:208 vanlig bleeg ( hoster) ( man · hører udenfor Een rømme sig – det banker)
Not1:7 den religieuse Side. Hertil · hører Udryddelse af Afgudsdyrkelse. Micha 5,
AE, s. 122 en arbeider ham imod, saa der · hører uendelig Anstrængelse til blot her at
SD sentlige. Ligesom der til Selvet · hører Uendelighed og Endelighed ( απειϱον
Brev 59 i det klare med, om Deres Billet · hører under denne Kategorie; det kom jo ganske
BI, s. 132 Ideen, men med Alt, hvad der · hører under Ideen; da gaaer det her ikke bedre.
BI, s. 287 dse som et Prærogativ, der · hører under samme Kategori som den bonton, der
OTA, s. 287 t, det enkelte Dyr er Tal og · hører under, hvad den meest berømte hedenske
G, s. 10 da bliver man kjed af den. Der · hører Ungdom til at haabe, Ungdom til at erindre,
BOA, s. 254 ntser kun er en Spøg. Der · hører unægteligt en stærk Hjerne og fremfor
Papir 141 men han er hjemlig i dem) · hører ved Nattetider Hundeglam, Hestetrav etc.
BN, s. 113 fordre den, thi sandeligen der · hører vel endnu mere Taalmod til at udføre
AE, s. 32 il som det er: subjektivt. Man · hører vel stundom Ustuderede eller Halvstuderede
EE2, s. 280 avede. En ung Pige f. Ex. Hun · hører vel til dem, om hvilke man ikke fristes
KG, s. 89 dda ikke saa sjeldent, at man · hører Verdens Klage over dette eller hiint Menneske,
NB29:106 ødet og Alt hvad dertil · hører vil jo her komme paa Spil. / Forøvrigt
FV, s. 11 Honoraret og Alt, hvad dertil · hører vil kun være ubetydeligt; det at være
G, s. 31 arer. / Naar man i en Bjerg-Egn · hører Vinden Dag ud og Dag ind urokkeligt, uforandret
EE2, s. 90 , at man i den mandlige Flugt · hører Vingeslaget, hvorimod den qvindelige er
NB11:96 edupliceret Troens. Thi der · hører virkelig Tro til, for at antage, at en
FP, s. 21 te Gang er bleven tiltalt. Der · hører vistnok en egen Maalestok til, for at antage
NB30:95 ve fulgt Jesum efter. Det Sidste · hører vistnok med, og er en Gjennemgangs Skole,
BI, s. 124 kke, sagde Socr., at den, der · hører vor Samtale, var det selv en Komoedieskriver,
NB14:82 rgang beredet. / Denne Eensomhed · hører væsentlig med til Χsti Lidelse,
PS, s. 255 gesom en Smudstitel, der ikke · hører væsentlig med til Bogen; og Afgjørelsens
Papir 368-10.a » bedrage« · hører væsentlig med til den væsentlige
SLV, s. 375 rmer, og til denne Classe · hører væsentligen Alle, som ere blevne bekjendte,
AE, note t er let at forstaae. / Og Tro · hører væsentligen hjemme i det Paradox-Religieuses
AE, s. 277 at handle i eminent Forstand · hører væsentligen med for at existere qva
CT, s. 266 e sandt, hjertelig Længsel · hører væsentligen med til den hellige Nadvere.
NB26:36 ndet ogsaa saaledes, at der · hører Ydmyghed til at bære al denne Anklage
EE2, s. 134 stadige Tilbliven; thi dette · hører Ydmygheden væsentlig til, at den stadig
NB8:106 E, Martensen og hvad dertil · hører) de tie og glæde dem i Stilhed; thi de
NB24:100 ide for Læren og hvad dertil · hører) der skal bringes frem igjen, saaledes forholder
NB13:92 nkere ( Feuerbach og hvad dertil · hører) har angrebet ell. grebet Sagen langt snildere
NB:12 rer; Levebrød og hvad dertil · hører). Forfatter-Frembringelsen bør derfor
AE, s. 487 naar man er Flere sammen, og · hører, at de Andre bære sig saaledes ad, saa
AE, s. 330 forgangne Vinter, paa een Dag · hører, at der raabes med Reier, Grønnekrandse
FF:177 er Hegel. / d. 17 Jan: / Naar man · hører, at Een ved Drik stimulerer sin Aand, saa
Oi7, s. 290 han søger. Og naar man · hører, at en » theologisk« Candidat
Not11:28 digt med hvad man saa ofte · hører, at Gud vel har Frihed til at entaüßere
EE2, s. 95 le Inderlighed, hvortil ogsaa · hører, at hun paa eengang er fuldkomnere og ufuldkomnere
OTA, s. 350 bliver forbittret, naar han · hører, at Lidelser skal være Læremesteren,
BI, s. 272 men til Dyd, som Charakteer, · hører, at Mennesket er det, dertil hører Hjerte,
EE1, s. 244 og bevæges af dem. Da han · hører, at Onklen har betalt Vexlen, udbryder han:
SFV øre Coterie og alt hvad dertil · hører, at slutte sig til eet eller andet af hine
LP, s. 33 n Classe, til hvilken Andersen · hører, conditio sine qua non; og, hvad det Første
EE1, s. 92 sikken, skjøndt han Intet · hører, da har jeg fuldkommet min Opgave, da forstummer
EE1, s. 11 er blot. Efterhaanden som han · hører, danner han et Udvortes, der svarer hertil;
TS, s. 72 ig en saadan Qvinde, en Ordets · Hører, der ikke glemmer Ordet; men glem dog ikke
AE, s. 513 imten med Alt hvad som dertil · hører, der jo rigtignok, hvilken Grunden saa end
AE, s. 330 i. Naar man i det daglige Liv · hører, der raabes med Reier, kommer man nærmest
LF, s. 30 , hver en Lyd, enhver Lyden Du · hører, det er Alt Adlyden, ubetinget Lydighed,
NB25:106 Bodsskjorte og Alt hvad dertil · hører, det udelader man. Eller man forklarer det,
EE1, s. 131 il man senere atter og atter · hører, dristigere og dristigere, mere og mere
NB26:116 old til Lyst og Alt hvad dertil · hører, er Regelen: skaf lidt Udsættelse; selv
BI, s. 330 ort Bøger, hvortil Lucinde · hører, ere umoralske, man har tidt nok raabt Ak
NB14:19 g fra Naaden og hvad dertil · hører, forskjelligt derfra ɔ: just ved Strengheden
EE1, s. 266 d at ironisere Emmeline. Hun · hører, han er gift, og hun bliver rasende. Een
SLV, s. 95 Erotiske og Alt, hvad dertil · hører, har Krav paa det Poetiske. Ægteskabet
NB10:191 han sidder i Himlen og · hører, hvad ethvert Msk. siger. Dette betænker
NB29:101 uden Driften og Alt hvad dertil · hører, hvilket kan bestemme Msk. til at gifte
BOA, s. 105 n forskjelligt fra alt Andet, · hører, i qvalitativ dialektisk Forstand, væsentligen
Papir 306 med sig selv om, hvad han · hører, ikke hvilket Forhold til Verden Læren
NB10:104 rrer reent det Christelige. Man · hører, man læser en Tale, som viser og dadler,
NB10:135 Rhetoriske og hvad dertil · hører, men i den Kunst at kunne prædike –
SD, s. 228 tand, men over sin Synd. Der · hører, menneskelig talt, baade Dybsind og ethiske
CT, s. 290 maa være Hans Røst, Du · hører, naar Han siger: dette er mit Legeme. Thi
CT, s. 290 t maa være Hans Røst Du · hører, naar han siger: kommer hid alle I, som
EE1, s. 11 naar man paa eengang seer og · hører, og dog seer et Gitter mellem sig og den
TS, s. 43 lv. Thi dersom Nogen er Ordets · Hører, og ikke dets Gjører, han er liig en
OTA, s. 225 paa sig selv, hvorledes han · hører, om han i sig selv lønligen taler med
FV, s. 15 Sensation, og med hvad dertil · hører, Publikum, som altid er med, hvor der er
AA:1 aarlokker, Klude, Krykker; man · hører, saa at sige, de Lidendes Skrig, deres Bøn
FP, s. 21 r af den Suite, hvortil Nr. 43 · hører, saa længe skulle vi ikke gjøre af
SLV, s. 427 rædike; er der Nogen, som · hører, saa veed han Intet om sit Forhold til dem,
OTA ville Verdens Lyst og hvad dertil · hører, selv om man kun nævnte Eet som sit Valg,
SFV, s. 34 ologetiske og Alt hvad dertil · hører, tjener snarere, reent ud sagt, til at forraade
NB12:80 ødets Lyst og Alt hvad dertil · hører, var Mskenes største Fare fordi det var
DS, s. 194 af Mennesker, til hvilket jeg · hører, vil der være saa megen Sandhedskjerlighed,
Papir 306 t høre med, thi kun han · hører. / Hørte Du det da, m: T:; eller var
NB12:124 den menige Mand og hvad dertil · hører. / I denne Henseende er mit Liv som en Opdagelse
Papir 371:2 unst, og alt hvad dertil · hører. / Naar der i Reflexionen paa Meddelelsen
NB29:93 Classe i Rangforordningen Forf. · hører. / Prof. M. er som bekjendt blevet Sjellands
Brev 266 tegorie igjen Standsningen · hører. De Fleste mene, at naar man blot har et
TS, s. 76 e er en glemsom Læser eller · Hører. Den, som, efter at have betragtet sig i
EE1, s. 39 elv foredrager, hvad det selv · hører. Kun disse to Violinstrøg; thi nu hører
Brev 18 okuratorer og Alt hvad dertil · hører. Lad mig derfor strax med omgaaende Post
BOA, note Ydmyge: tal Herre, Din Tjener · hører. Men dette er jo som Udtryk for Overeenskomsten
KG, s. 44 ormed man hører og dog ikke · hører. Nei, kun Evighedens » Du skal«
EE1, s. 132 kke seer – men som man · hører. Nu kunde man vel indvende: man hører
NB23:136 hi han beder Den, som ikke · hører.« / Böhringer 1ste D. 1ste Afdl. p. 313.
NB31:24 t blive opmærksom paa Sandhed · hører: Afsideshed ( » Christus tog ham
DS, s. 214 r, hvortil blandt Andet ogsaa · hører: at blive til Noget i Verden. /
Oi5, s. 248 med Eens Væren Christen!) · hører: at have lidt for Læren. Og troe Du mig,
DS, s. 252 elvfornegtelse, hvortil altid · hører: at lide for det Gode man gjør. Og som
DS, s. 218 rper, at til sand Christendom · hører: at lide for Læren, at gjøre det Gode
YTS, s. 253 g for Udkommet og hvad dertil · hører: ogsaa Han har lidt Hunger og Tørst,
NB23:217 e. / Til Χstds Forkyndelse · hører: Ordet, Talen – og saa en denne Talen
NB18:74.a r siger til et christeligt Liv · hører: Tro – Kjerligheds-Gjerninger –
YTS, s. 275 delse, eller en saadan skjult · Hører; for Gud i Løndom, der jo dog alligevel
NB:12 ik ( Embedsstilling og hvad dertil · hører; Levebrød og hvad dertil hører). Forfatter-Frembringelsen
TTL, s. 467 d er Lærlingens strænge · Hører; og naar han da fremsiger Forklaringen,
NB23:33 le om Idealet. Og paa denne · hører; thi blæse være med min Smule Person.
DS, s. 156 ighed, Klogskab og hvad dertil · hører; ved det at være beruset tænker man