S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
NB35:2 n omtrent fødes Christen, · ja » endog af en ganske bestemt Confession.«
Brev 197 alle gode Ønsker for – · ja » for hvad« vil jeg overlade
BB:25 als Løselse, besvaret det. · Ja Χstd. har i Grunden Alt at haabe,
Not4:5 fra Troens Standpunkt sige: · ja Χstus er Maalet, hvortil Alt tenderer
Not8:30 ier forstyrrede mig dog meget. / · Ja – dersom det var hende, der havde
KG, s. 33 Hedninger, have været det, · ja – dersom vi ellers ere blevne Christne.
IC, s. 59 di han er Gud, saa er Svaret: · ja – dersom. Saa meget kan jeg derimod
NB15:26 nder En noget Ulykkeligst, · ja – er man ret troende og tillidsfuld
NB30:126 dog at gifte sig.« · Ja – han tillader det, Du seer altsaa,
FV, s. 26 det var et Fremskridt« · ja – hvis der nemlig skaffes »
BOA, s. 291 ve Pigen. Han svarer altsaa: · ja – ikke for høit og ikke for svagt,
SLV, s. 193 Nei bedre for mig. Dog er et · Ja – ja det er mit eneste Ønske.
CT, s. 239 friere Foredrag: » ja, · ja – jeg vil ikke sige, at Verden er
AE, s. 373 imod det, men han siger: aah · ja – men dette aah ja betyder den absolute
NB:143 erens Villie, eller den der sagde · Ja – men ikke gjorde Faderens Villie,
AE, s. 110 det saa ikke o. s. v. – · ja – naar der er abstraheret fra Alt.
CT, s. 203 : da svarer han » · ja – naar Du elsker Gud«. /
CT, s. 203 r Bodsprædikanten » · ja – naar Du troer, at Gud er Kjerlighed,
CT, s. 201 ør han prise sig lykkelig? · Ja – naar han troer, at Gud er Kjerlighed,
IC, s. 166 tnok ogsaa de Samtidige sagt: · ja – naar, det er, de have rigtigt opdaget,
NB29:79 kjælvede for at vove ud, · ja – o Gysen! – som et Barn kunde
SLV, s. 109 st eller hiint udødelige: · ja – og denne Abstraction udtrykkes
AE, s. 373 r sig vel, men han siger: aah · ja – og dette aah ja betyder den absolute
NB13:12 edie Person. Det er Affectation. · Ja – og dette har en Art æsthetisk
CT, s. 62 isses Bekymring«! Nu, · ja – og dog nei, Talen har ikke bedraget,
NB9:42 hos Dig. Dertil svarede hun: · ja – og gik saa. / Jeg talte nu videre
NB12:79 n maatte socratisk reduceres til · Ja – og Nei, thi han er ganske det Sophistiske:
CT, s. 213 bliver angest og bange! / Nu · ja – sandeligen Den, der aldrig fik
SLV, s. 217 og raaber:) / Simon! – · ja – Simon! – ja, hvo kalder?
NB16:22 m Hjertelighed, Kjerlighed, · ja – som Χstd. / Det er godt sagt
CT, s. 109 get – ved Trøsten, · ja – ved Trøsten til at fortvivle
Papir 458 ke her, saa svarer Hummer: · ja ( et meget langttrukken ja) ja, saa!: saaledes
NB18:61 der høitideligt have svaret: · ja ( i Daaben) og lovet at komme og saa alligevel
PS, s. 261 inge ham hans evige Salighed, · ja ( lader os gjøre Conseqventserne omvendt),
SLV, s. 407 l troe? At det er virkeligt. · Ja ad den Vei kommer man ikke længere.
Papir 543 ellers noget, Latterligt, · ja af alt Latterligst det Latterligste, er,
AE, s. 413 enkelt existerende Menneske; · ja af Apostelen lære vi jo, at det forekommer
IC, s. 174 urette Sted, overflødige, · ja af det Onde, hvis det ikke er over Dig
JJ:343 ument ( her ligger Psychologien), · ja af ganske anderledes Vigtighed fordi Tænkeren
NB31:52 i, at det er af Kjerlighed, · ja af Kjerlighed, at Du gjør det uendelige
NB32:56 og dog er det af Kjerlighed, · ja af Kjerlighed, blot jeg var den værdig.
NB31:43 sandt – dog af Kjerlighed, · ja af Kjerlighed, Du uendelige Kjerlighed.
EE2, s. 238 Virkeligheden en Forsinkelse, · ja af saa betænkelig Art, at han næsten
AE, s. 475 at mange ere af samme Mening, · ja af samme Ansigt som han, og opbygges ved
2T44, s. 189 s Sjel. Og vigtig var Sagen, · ja af yderste Vigtighed, Overveielsen ikke
NB15:13 et har i den Grad forvirret · ja afskaffet Χstd, som just den uchristelige
NB15:13 Χstd. aldrig været, · ja afskyet at være Mysterie i den Forstand
KG, s. 148 r dette ikke at have en stor, · ja al mulig Tillid til Menneskene? Naar vi
BI, s. 112 r i sit Forhold til Socrates. · Ja Alcibiades maa finde sig i, at ligesom
4T44, s. 325 e og dens fortærende Ild, · ja aldrig drømt om at der var noget Saadant
OTA, s. 427 i, de vare virkeligen glade, · ja aldrig har nogen Pige været gladere
OTA, s. 181 raffen er som Lægemidlet, · ja aldrig, syntes det ham, havde nogen Læge
F, s. 520 e alle andre Mennesker salige, · ja alene gjøre dem salige; thi kun den,
4T44, s. 296 er værd at nøies med, · ja alene værd at eftertragte, ja ene saligt
IC, s. 219 have faaet Magten, og Mange, · ja Alle finde Indgangen. Christus har aldrig
LF, s. 15 er det Grund nok, at det skal, · ja alle Grundene tilsammen vilde ikke i den
Papir 428 Χstd. indbyder Menneskene, · ja alle Msk. til sig, er dog vist at denne
NB33:16 Sags Skyld kan rumme Millioner, · ja Alle. Den der derfor kæmper i Retning
NB14:55 terne« nutildags. / · Ja allerede Plato selv er jo dog en Misforstaaelse
NB4:8 i Complotten, som udleer Dig, · ja allerede Søndag-Aften er han henne i
BB:7 hern sich einem Allgemeinen, · ja Allgemeinsten der Weltgeschichte«.
NB15:117 elig Syndsbevidsthed. Hvad saa? · Ja Alt Det, der tales om hvor god Gud og Χstus
TTL, s. 424 or betyder Ordet saare meget, · ja Alt for de rette Ægtefolk. Men i Alvor
SLV, s. 140 lettere Tilgivelse i Verden, · ja altfor let; thi den Existerende er virkelig
4T44, s. 332 e, hvorledes det var muligt; · ja Angesten for Tilbagefaldet, naar den vaagner
NB30:87 e Charakteer-Philosopher tillade · ja anprise det, medens saavidt mig bekjendt
SD, s. 161 rkværdigt letsindigt om, · ja anpriste Selvmord, hvad dog for Aanden
NB33:52 ere dem paa Kroppen – · ja at afklæde dem Sprogets Paaklædning,
OiA, s. 7 fortalt mig, at det var til, · ja at Andersen – det er netop Humlen,
AE, s. 398 ætter at alle ere Lidende, · ja at de alle skulle være det. Taleren
KG, s. 22 hverken bevise for eller imod, · ja at de giftige Frugter end ikke bevise Noget:
SLV, s. 388 landing af Glæde og Sorg, · ja at de Tilstedeværende snart loe, snart
EE2, s. 26 sen af den elskede Gjenstand, · ja at den er tilbøilig til, forsaavidt
FB, s. 200 mensurabel for Virkeligheden, · ja at den har Lov at bedrage. Naar blot de
Papir 428 kjerlig men at den er ond, · ja at den ikke blot er ond, men at den er
OTA, s. 267 ghed, saae ud som Ingenting, · ja at den var saa ubetydelig, at det var et
IC, s. 239 det ikke bliver Tilfældet, · ja at den Vedkommende selv er Den der forspilder
EE1, s. 255 gjørende for Intuitionen, · ja at den, naar den ellers er correct, mere
KG, s. 198 s Skyld vilde blive forhadte, · ja at Den, som slog dem ihjel, vilde mene
NB10:146 t de Ansete vilde forraade mig, · ja at deres Misundelse egl. skulde blive det
NB28:9 kke kan være perfectibel, · ja at det at statuere dens Perfectibilitet
EE1, s. 392 ia gjør store Fremskridt, · ja at det bliver nødvendigt for ret at
BI, s. 260 antage en saadan Positivitet, · ja at det egentlig først lader sig forklare,
NB18:88 at Sligt lod sig gjøre, · ja at det egl. er fordret i det N. T. Men
LA, s. 16 re det i Fortællingerne, · ja at det endog er bedre, at ikke blot Alt
BOA, s. 281 e ud ikke at bestille Noget, · ja at det endog kan være En underholdende,
NB3:62 ste Øieblik paa at tale derom, · ja at det er af den Sort Forudsætninger
DS, s. 237 rt, at det er spildt Møie, · ja at det er at nære Tvivlen, at give den
NB27:87 elig idealt Forbilledet er, · ja at det er en Qvalitet ueensartet, i samme
4T44, s. 318 t blive i den tredie Himmel, · ja at det er en Satans Engel, der henter ham
NB14:5 rk, dog er et godt Menneske, · ja at det Hele er religieust – altsaa
BI, note ld er et Kjærlighedsforhold, · ja at det ret egentlig erindrer om den Species
Brev 314 g, De indrømmer – · ja at det slet ikke var muligt, dersom Naaden
NB33:46 ikke tør forfølge en Sag, · ja at det store Tal gjør Uret til Ret.
BI, s. 74 at fastholde Billedet af ham, · ja at det synes umuligt eller idetmindste
LA, s. 69 rd at vove sig saa langt ud, · ja at det vilde være uforstandigt og latterligt;
BI, s. 260 n forklare dette Phænomen, · ja at dette Phænomen fordrer Ironi som
BI, s. 354 ulykkelige Individualiteter, · ja at Digterens smertelige Tilintetgjørelse
EE2, s. 174 Mangfoldighed af Aandsgaver, · ja at disse endog maae være i en ualmindelig
EE1, s. 244 s krænkede Kjærlighed, · ja at disse Grunde vel endog laae udenfor
EE2, s. 92 Du kjender Vielse-Formularen, · ja at Du har studeret den, det forudsætter
NB31:98 and seer det, saa tænker han, · ja at en saadan Mand er noget Overordentlig
Papir 4:1 t, at Chr: blev født under H:, · ja at endog det Bethlehemitiske Barnemord
4T44, s. 337 oltheden over at opdage den, · ja at Forfærdelsen let voxer En over Hovedet,
BOA, s. 252 s En at skulke sig igjennem, · ja at gaae stolt igjennem Livet som Præst,
SLV, s. 250 hans Pligt, at finde sig i, · ja at gjøre Sit til at ansees for et fordærvet
EE2, s. 166 sig skyldig i den samme Feil, · ja at Grunden, hvorfor man ikke strax mærker
4T44, s. 327 f Alt, at Noget kan glemmes, · ja at Gud kan glemme Noget. At nemlig menneskelig
NB18:82 sig i, at saadan er Folk fleest, · ja at han dog vel alligevel er adskilligt
NB21:24 Msklige) at han kan være det, · ja at han egentligen skal være det. Her
LF, s. 25 eent glemmer at søge Andet, · ja at han intet mindre end ønsker at søge
AE, s. 424 t han neppe gjorde det altid, · ja at han neppe havde gjort det i ethvert
BI, note re ham omkring som en Fremmed, · ja at han næsten ikke synes at være
NB25:61 at en Spurv er ham en Gjenstand, · ja at han tæller mine Hovedhaar. / See
BI, s. 225 Strid med Statens Anskuelse, · ja at hans Attentat maatte fra Statens Standpunkt
EE1, s. 161 or høit han elsker hende, · ja at hans Liv er forbi, naar han maa give
EE:119 avidt de ere saadanne Allegorier, · ja at have deres Tilværelse derved og deri.
KG, s. 15 tignok at kunne trøste sig, · ja at have meer end seiret; det er skjult
EE1, s. 73 m de Fødende tilhjælp, · ja at hun havde det som en medfødt Gave
NB2:247.b igt, og dog drager han – · ja at I ere her samlede, beviser det jo; Han
AE, s. 75 m, at Ingen bryder sig derom, · ja at Ingen mærker det i disse objektive
EE2, s. 307 genlunde er tryg og fredelig, · ja at ingen Politispion kan føre et saa
NB17:81 nu vel at være lykkedes ham, · ja at jeg ikke engang nu kunde standse ham,
SLV, s. 311 eg maatte være forberedt, · ja at jeg turde vente dette. Nu, nu synes
SLV, s. 315 at jeg har ønsket hende, · ja at jeg ønsker hende; men det, at jeg
Papir 436 ende Χsthed. / At vi alle, · ja at just » den bestaaende Χsthed«
Oi8, s. 349 dyrkelse at lide for Sandhed, · ja at lide Døden omsættes i den Gudsdyrkelse
Brev 159.1 gieust at forpligte mig, · ja at lægge et Mord paa min Samvittighed,
Oi7, s. 295 d som Barn at blive Christen, · ja at man netop maa blive det som Barn, er
EE2, s. 309 or Vanskelighed at samle sig, · ja at man nødsages til at gjøre dette
NB11:102 i Forhold til Theologien, · ja at mangt et Catechismus-Spørgsmaal vilde
NB29:96 en at naae – at naae, · ja at naae det Tilsigtede: at blive Martyr,
EE2, s. 180 som jeg og ethvert Menneske, · ja at Nero selv gyser tilbage for en saadan
Papir 575 e sig i al den Mishandling · ja at optage det som var det idel Velgjerninger
EE2, s. 257 Undtagelsen er det Vigtigste, · ja at Reglen kun er til, for at Undtagelsen
KG, s. 202 og det var let nok at indsee, · ja at see, hvad det var, som holdt Barnet
Papir 515 re Gud en Streg i Regningen, · ja at slaae en Streg over Χstd, at afskaffe
AE, s. 456 en med den absolute Fordring, · ja at sætte dem sammen; hvor forunderligt,
SLV, s. 373 han maaskee end ikke er det, · ja at sætte en Ære deri, det er jo ligefrem
NB16:11 ve Troende ɔ: ved at antage, · ja at sætte sit Liv ind paa det Absurde,
3T44, s. 276 m den end synes at forklare, · ja at undskylde den; og desuagtet bør jo
PS, s. 261 en historisk Omstændighed, · ja at vide dem alle med Øienvidnets Tilforladelighed,
KG, s. 168 og dyrt tilsvoer Dig Troskab, · ja at ville vove Liv og Blod for Dig, og han
NB31:77 naae, at vinde jordisk Fordeel, · ja at vinde den Anseelse og Ærbødighed,
NB17:36.b Venner og skade sine Fjender, · ja at vinde selv Guderne ved hyppige Offere
OTA, s. 364 nd gjerne selv at have Uret, · ja at være den Skyldige, naar blot den
OTA, s. 363 nske være at have Uret, · ja at være den Skyldige. Vi tale menneskeligt
SLV, s. 381 have været villig dertil, · ja at være det, hvis man ikke indsaae at
NB15:96 t færdig med det Christelige, · ja at være gaaet langt videre. / Mig er
NB15:103 g hvad siger jeg, ædru, · ja at være mere end ædru, ædru som
NB7:59 at Gud kjender hver Enkelt, · ja at være Msk er just at tilhøre den
4T44, s. 328 ylde eller tilgive sig selv, · ja at være overbeviist om at det er saa,
NB:209 aldeles at være i Retten, · ja at være Udøvere af den offentlige
EE2, s. 38 d og bestaae i Ægteskabet, · ja at Ægteskabet er den sande Forklarelse
BI end die gewonnenen Einsichten mit. · Ja auch dem Style nach tragen nur noch die
PS, s. 280 for, men i selve Fremskriden, · ja bag ved, saaledes som ved Immanentsens
NB32:111 aa for et Fremskridt. Aah, · ja bagvendt er det Fremskridt, et Fremskridt
Papir 409:1 aldrig falde Barnet ind, · ja Barnet kunde end ikke faae det i sit Hoved,
NB12:118 v, og jeg vil fromt tilgive ham · ja bede Gud for ham. Dette er der, qvindeligt,
KG, s. 241 elsket, naturligviis – · ja Bedrageren mener og maa naturligviis mene,
NB26:20 at han kjendte Gud lige saa godt · ja bedre end sig selv.« ( cfr. Tennemann
NB26:83 en hellige Skrift anpriser, · ja befaler. / Altsaa ikke overalt hvor denne
TTL, s. 394 Anden behøver. Behøver, · ja behøver som den første Fornødenhed;
OTA, s. 235 live fornemme, og daarligen, · ja bespotteligen afskaffe det fra Fædrene
DD:150 r gik senere over til Rom – · ja besynderligt nok havde den græske Kirke
NB24:157 t dem«, siger han; · ja betragt dem. O, glem det ikke; det er nu
SLV, s. 66 n al theoretisk Ophævelse. · Ja betydede Moden ikke Andet end at en Qvinde
AE, s. 373 aah ja – men dette aah · ja betyder den absolute Respekt for det absolute
AE, s. 373 : aah ja – og dette aah · ja betyder den absolute Respekt for det absolute
NB31:29 en af Msker, som billigende · ja beundrende anerkjende det at gaae i Døden:
BOA, s. 245 ab er aldeles meningsløst, · ja blasphemisk, hvis hiin Lære ikke er
Brev 314 berusende paa mig – · ja bliv ikke vred fordi jeg siger det saa
Papir 365-10.a r« R » ja · ja bliv nu bare ikke vred, naar jeg veed jeg
BOA, s. 125 være theologisk Candidat, · ja blive christelig Præst, – uden
LF, s. 27 tødende berøre hinanden, · ja blive til i samme Nu: enten elske eller
BI en af denne høiere Erkjendelse, · ja bliver et Bedrag, en Skuffelse i Sammenligning
OTA, s. 125 og maa da igjen døie Ondt. · Ja Blomsten, den kan naar det bliver silde
NB10:105 e for lidt ell. for meget, · ja blot det at tale om den synes mig, som
NB18:86 ngeliet paa første Pintsedag) · ja blot med et Par Punktumer imellem fremstiller
CT, s. 49 som de andre af samme Art, · ja blot om den er ligesom dens Mage: alt Sligt
DS, s. 157 thi, christeligt, · ja blot religieust, gjælder, at Den, som
NB23:117 saadanne Sandheder for Folket, · ja blot til selv at læse dem, vi, som dog
OTA, s. 197 trax angiver enhver Udflugt, · ja blot ved Mistanke derom gjør Anmeldelse:
NB16:57 ver om ham – hans Bog · ja blæse være med den. Dag-Pressen skriver
EE2, s. 59 – bort« – · ja bort, det vilde jeg ogsaa sige: procul
EE2, s. 59 e dem tilsværge mig dette. · Ja bort, langt bort, at min Sjæl atter
FB, s. 179 re hende behjælpelig med, · ja Bruden havde end ikke Forstand til at hjælpe
SLV, s. 199 tydningsløs som et Intet. · Ja brus kun derinde, thi ogsaa jeg har varmt
Papir 171 nnes Ideal træder National-, · ja By- og Klasse-Smag, og det fuldkomneste
NB2:27 t sige var ikke saa vigtigt, · ja Captainen maatte tilsidst bede Koksmaten
EE1, s. 154 ver anden ung græsk Pige, · ja Choret beklager hende, da hendes Død
Sa, s. 174 l!« Frække Slyngel, · ja Christendom er just at give Penge til.
TS, s. 60 en over denne uhyre Literatur, · ja Critiken selv bliver en saa vidtløftig
BI, s. 115 armides von der Besonnenheit. · Ja da auch in der Frage von der Gerechtigkeit
KK:5 gesaa meget som den kirkelige, · ja da den absolut antager Χst. for Gud
TTL, s. 404 ar ikke til, da det blev til, · ja da det var til overalt omkring Dig og omsluttede
SLV, s. 310 rm for et uendeligt Indhold, · ja da elsker jeg den, thi da er den Aandens
TTL, s. 427 i den at være begeistret: · ja da er der Leilighed til at vise, at man
Papir 405 han og de Andre. Og hvis ikke, · ja da er det en Forbrydelse – en politisk
IC, s. 17 es paa Jorden; thi, hvis ikke, · ja da er det i samme Øieblik længe siden
TTL, s. 398 han blot Stedet, hvor det er, · ja da er han hjulpen, da griber han det, og
DS, s. 203 ulde løftes ved Vægten: · ja da er han knust. Men det laae ikke i Vægten,
4T43, s. 133 m, dersom dette staaer fast, · ja da er jo den tilbudne Trøst den paalideligste
4T43, s. 133 r, end en Faders Kjerlighed, · ja da er Ordets Trøst saare ringe.«
CT, s. 150 fortvivlet seire her i Tiden, · ja da er Timelighedens Nederlag ham: Alt tabt.
AE, s. 209 ten i Lidenskab; og hvis saa, · ja da faaer min Smule Philosophie pludselig
OTA, s. 336 at Lidelsen er ham gavnlig, · ja da flytter han Bjerge. Og saaledes er der
3T44, s. 240 bevarede Ungdommens Tanker, · ja da fuldkommede han den gode Gjerning. Denne
EE2, s. 128 ulminations-Punktet er naaet, · ja da har Alt forandret sig, da skrumper Alt
2T43, s. 51 n Gave? Har Du gjort dette? · Ja da har Du værdigen fortolket det apostoliske
NB9:36 ge mig til at gjøre Uret, · ja da havde de faaet Magt over mig.«
EE1, s. 49 elig at gjøre Uret – · ja da havde jeg tabt. / Det er min Ulykke;
EE:50 melse i hans Væsen – · ja da havde Montanisterne Ret. Men i Individernes
Papir 306 mere end al jordisk Pragt, · ja da havde vel en Græker ikke villet spotte.
TTL, s. 398 il at læse en saadan Tale, · ja da kan han have fuld Ret i, at han ikke
KG, s. 58 enneske skal gaae ud i Verden, · ja da kan han maaskee gaae længe –
NB:70 or at spotte denne Lidenskab: · ja da kunde der vel næppe være Tale
Brev 61 m Deres, da ere vi dog rige, · ja da kunne vi gjøre Andre, gjøre vore
SLV, s. 248 ig, stundom at mindes hende. · Ja da skal jeg mindes hende, men da har jeg
Brev 81 vet Forbindelsen med mig; · ja da skulde min Sjæl snart have kjørt
PS, s. 259 r han vilde forstaae mere, · ja da tør han det sandeligen ogsaa, og
Papir 270 og fornyes Dag fra Dag, da · ja da tør vi sige: det at døe er Vinding;
EE1, s. 180 om, at han var en Bedrager, · ja da var Alt hende dog ligegyldigt, og det
NB14:63.b ogisk Candidats Ansættelse: · ja da var Biskop M. tilrede, da var han Hersker,
OTA, s. 289 e Herlighed. Var Gud synlig, · ja da var der Ingen, der kunde ligne ham eller
NB18:50 ar hans Lære har seiret, · ja da var det maaskee et ligefrem jordisk
OTA, s. 373 Feilen kunde ligge hos Gud, · ja da var Haabløsheden til, og Haabløshedens
3T43, s. 74 heden havde seiret i Verden, · ja da var jo Syndens Mangfoldighed skjult,
EE2, s. 138 lde, at Seiren er Din – · ja da veed Du Intet mere, da veed Du ikke
KG, s. 282 kjønheder for den Reneste: · ja da veed han forfængeligt, at han er
EE:165 falder bort, da vil det vise sig, · ja da vil det vise sig, om denne hans Kirke
NB5:116 e Lidelser Du min Herre Frelser, · ja da vil jeg ikke flæbe paa en Prædikestoel,
EE2, s. 20 mmenhængende over Dit Liv, · ja da vilde der visselig blive noget Stort
TTL, s. 453 Dyrtid i den udvortes Verden, · ja da vilde han faae travlt; thi Kjøbmanden
IC, s. 176 r Lidelse med ham – da, · ja da vilde jeg sige: Du skal lide med ham.
Papir 254 b sig og lod sig dømme, · ja da vilde vi dømme anderledes. Men man
2T44, s. 186 der kæmpede med Døden, · ja da ville vi prise ham. Thi priseligt var
OTA, s. 289 l Sjelen. Meest ufuldkommen, · ja daarlig er den Tale, der ganske glemmer
4T44, s. 344 odt see, at den Uge for Uge, · ja Dag for Dag ikke stræber forgjeves og
NB17:60 dholde at blive latterlige, · ja de blive næsten vrede paa » Apostelen«,
Brev 183 ogbinderen har havt Skyld deri. · Ja de Bogbindere de Bogbindere! Nu har en
Papir 541.d et er jo disse 120,000 Msker, · ja de ere det Samme som Kiøbhv. i Verdens-Altet
NB18:84 te de Lidende. Men de Lykkelige, · ja de ere glade for saadanne Prædikener,
KG, s. 271 e Livet af det Eiendommelige, · ja de ere naturligviis yderst smaalige; thi
Papir 577 nes« Tider – · ja de ere nu forbi. Han den afdøde Biskop,
NB12:103 std. falder dem slet ikke ind, · ja de ere overbeviste om lige det Modsatte.
BI, note e Dyder, men personlige Dyder, · ja de ere, naar man skarpest vil betegne dem,
NB11:61 er op. – Og Tilhørerne, · ja De finde naturligviis denne Tale ganske
NB9:51 burde have sagt: det Mange, · ja de Fleste kalde Samvittighed er slet ikke
PMH, s. 82 saaledes er det gaaet flere, · ja de fleste, ved at blive indkaldte af Litteraturens
SD, s. 168 rer og forstaaer Præsten, · ja de forstaae hinanden; han døer; Præsten
BOA, s. 138 t ud, saa falde de snart fra, · ja de forvandle sig endog til Modstand mod
EE1, s. 402 ar saadan en slem Krabat ... · ja de Garderkarle .. de Garderkarle, de er
AE, s. 386 som de ved Byttet skal faae, · ja de have et saa skarpt Begreb om at vove,
2T44, s. 223 var bleven halvfemsindstive, · ja de hundrede Aar gammel! Hun blev Intet
PS, s. 233 e faae hinanden; og Grundene, · ja de kunne være saare mange. Der er en
YTS, s. 278 adne« – glemte, · ja de ligesom druknedes med hende i Glemsel,
G, s. 62 indig skulde begynde paa Sligt, · ja De lod endog et Ord falde om, at denne
OTA, s. 427 taler kun med Gud. Hans Ord, · ja de lyde rigtignok som en Spot over den
NB:17 lpe Andre at spilde deres: · ja de skal i mig finde deres Mand. See lille
IC, s. 177 g selv; og de andre Billeder, · ja de skulle alle, som der staaer i Visen,
NB2:244 ikke til for Livet. Dog vil Alle · ja de stride og kæmpe og slide Alle for
OTA, s. 350 for Penge og for Beundring, · ja de strides om at komme til, thi det smigrer
NB11:26 ham saa strengt som muligt, · ja de søge at lægge ham al mulig Modstand,
NB17:74 n forkynder – umiddelbart, · ja deels ved at det er Sandhed i ham og Salighed,
EE2, s. 54 over dem, og indvortes Farer · ja dem kjender jo den første Kjærlighed
EE1, s. 58 tydning end i Almindelighed, · ja den abstrakte Forstand forekommer det en
Papir 478 e Nydelser, men de finere, · ja den allerfineste, just den: at hædres,
Papir 440 n der har seet – nu, · ja den angrebne Mand, han holdt sig stolt
Papir 96:1 r det ikke, at en af de bedste, · ja den bedste Forfatter over Bierne var blind
AE, s. 566 te i denne den bedste Verden, · ja den bedste Verden for alle Dem der have
LA, s. 90 ishandlet, – og Hunden, · ja den bliver ved at være en Hund, som
DS, s. 175 : er dette at være ædru? · Ja den blot menneskelige Betragtning er vistnok
Papir 54 msklige Standpunct. – · Ja den catholske Theorie om Pavens Ufeilbarhed
NB28:34 des af Alle for mit Navns Skyld, · ja den Dag skal komme da hvo som ihjelslaaer
NB7:69 g til den bruges Ens Navn. / · Ja den der blot har noget Endeligt han vil
NB20:57 jel gjør. / Tag en Halt. · Ja Den der efter en stor Maalestok ønsker
JJ:240 at bruge saa skal man bruge den, · ja den der ikke bruger den saaledes han er
Papir 352 ver en forlovet ung Pige. / ... · Ja den Døde har det godt; og her kan man
NB14:132 er jeg. Men hvad er skeet? · Ja den egl. Forkyndelse af Χstd. er forsvundet
NB32:14.b fuldkommen tilstrækkelige, · ja den eneste mulige, og er en virkelig Tilforladelighed,
IC, s. 125 r, en Gud velbehagelig Stand, · ja den eneste Stand, om hvilken dette udtrykkeligen
Brev 63 seren«, den Eneste, · ja den Eneste, da jo end ikke jeg, Forfatteren,
EE1, s. 89 ikke, den er ikke musikalsk, · ja den er absolut umusikalsk. / Den første
NB14:65 Fordringen, Opgaven – · ja den er den gamle. / Jeg kunde fristes til
LA, s. 38 en. Men hvis er Fortjenesten? · Ja den er Forfatterens, der baade veed, hvad
NB9:44 sigte efter de jordiske Formaal: · ja den er frygtelig. Paa den Maade kommer
KG, s. 23 rn mod Hyklerie er Kjerlighed, · ja den er ikke blot et Værn, men et svælgende
NB25:65 p noget for Troen) mørk, · ja den er ikke blot mørk, bælgmørk,
SLV, s. 66 troer Lykken er en Qvinde o! · ja den er jo ustadig; men den er dog ustadig
NB21:153 saa vidt forskjellig som mulig, · ja den er lige stik imod. / » Oppositionen«
KG, s. 23 rn mod Hyklerie er Klogskab, · ja den er neppe et Værn, snarere et farligt
CT, s. 80 e Dag qvit. Den næste Dag, · ja den er som en Trold, der kan klæde sig
IC, s. 228 ige, selv Øine at see med, · ja den er som lutter Øie; men det vilde
EE1, s. 215 vi ikke. Men Belønningen, · ja den er stoltere end nogen anden i Verden,
Oi4, s. 216 amentes Christendom ikke til, · ja den er umulig. / Det nye Testamentes Christendom
Not11:6 derved kun forstod Physik), · ja den er vel egl. Philosophie og det svære
NB35:13 esto føleligere, den er, · ja den er, som havde den aldrig været.
BOA, s. 290 enland som i Christendommen, · ja den erotiske Bestemmelse er egentligen
AE, s. 391 r den ikke Andet end Overtro, · ja den farligste Art af Overtro, fordi den
NB10:189 sig over den Modvind jeg faaer; · ja den fornemme Misundelse interpreterer naturligviis
TTL, s. 427 øer sandeligen med Ære, · ja Den fuldkommede herligen sin Gjerning,
PS, s. 241 aa min Sjel af ny Forundring, · ja den fyldes med Tilbedelse; thi det havde
OTA, s. 208 ger med hele Livet igjennem; · ja den følger – men i Savnet, den
NB25:78 ft af, at de Andre have troet. / · Ja den første Generation den er i sin Ret,
EE2, s. 112 den ogsaa Mod til denne Kamp, · ja den har Dristighed nok til at overbyde
NB32:117 – thi Christenheden, · ja den har naturligviis gjort sine Ting ypperligt,
NB:64 e tvertimod Misforstaaelsen seiret · ja den havde tillige bedaaret mig til Uredelighed,
AE, s. 70 rdrengen og Verdenshistorien, · ja den hele Menneskehed ventede paa, at han
Papir 436 t Sandsebedraget bestaaer; · ja den høieste Form af Inderlighed er altid
NB32:130 re Christen / / er en Idealitet · ja den høieste. / Er det nu ikke som Galskab,
NB7:69 seiret end da den kom frem? · Ja den Indbildning har seiret at Alle ere
TTL, s. 408 a en umyndig Tale ikke ville, · ja den kan end ikke ligefrem gavne Nogen.
SLV, s. 328 tte et Been af og en Arm af, · ja den kan mishandle et Menneske værre
NB7:69 rmation af Lygte-Væsenet, · ja den kan siges at seire. Den, der bekæmper
EE2, s. 180 e kan have Sorg og Bekymring, · ja den kan være saa uendelig, at den maaskee
2T44, s. 211 – men Forventningen, · ja den kunde der ikke være Tale om; thi
OTA, s. 387 et er jo tvertimod erindret, · ja den Lidende vil vel just styrkes dertil,
Brev 40 kan jeg ikke løsrive mig, · ja den ligesom forhindrer mig i at søge
BI, s. 116 Mangel paa Resultat bevidst, · ja den ligesom nyder med et vist Velbehag
AE, s. 103 ifølge Frygt og Bæven, · ja den ligger i Frygt og Bæven ( hvilke
AE, s. 389 n Forstand er Talen saa lang, · ja den længste af alle Taler, fordi der
NB24:97 top ikke være tjent med, · ja den maa ansee al hans Virken for at være
OTA, s. 180 en maa forkorte Tiden meget, · ja den maa egentligen kalde Sindet og Tanken
SBM, s. 143 « er bleven en anden, · ja den modsatte, saa ogsaa Udlæggelsen
4T44, s. 297 han er den mægtige Mand, · ja den mægtigste; og dog bedes der ganske
NB29:110 k kunne sidde og sysle med den, · ja den orthodoxe Jøde maa vel ansee den
NB15:114 er endnu en Form af Loven, · ja den potenserede Lov, hvorfor ogsaa Χsti
4T44, s. 374 Den ikke være en Bedende, · ja den rette Bedende, der sagde: Herre min
NB7:69 ide ell. maa lide i denne Verden, · ja den skal lide, thi hele denne Tilværelse
4T44, s. 343 e sammen med denne Usselhed; · ja den skulde snart nødsages til at flygte
AE, s. 167 han fordrer af Hver især. · Ja Den som ydmyg og glad ved sin Lykke i oprigtig
AE, s. 122 n Grund er den saare svær, · ja den sværeste af Alle, netop fordi ethvert
Papir 235:1 mig – men jeg gik, · ja den Tankestreg bør være ligesaa lang
IC, s. 123 udelukke Eder af Synagogerne; · ja den Tid skal komme, at hver den, som ihjelslaaer
NB25:81 f Alle for mit Navns Skyld, · ja den Tid skal komme, da Den som ihjelslaaer
NB26:35 ede af Alle for mit Navns Skyld, · ja den Tid skal komme, da hvo som ihjelslaaer
NB27:50 ighed tvinger mig«, · ja den tvinger som ingen Lov og ingen Straf
CT, s. 305 for Hans Utroskab; den skal, · ja den tør aldrig besøge Dig, denne
3T44, s. 279 old, at han er den Fremmede, · ja den Udelukkede, og nu er dette Afskeds-Ordet:
OTA, s. 274 den var ikke mere glad, · ja den var næsten som bleven misundelig
OTA, s. 184 r han igjen Evighedens Svar: · ja den varer! – O, det er dog bedre,
DD:6 ere glæder den sig derover, · ja den vil vel meest glæde sig over Forvandlingen
4T43, s. 128 Du dog aldrig ønske Dig, · ja den vilde indeholde Din egen Beskæmmelse;
4T44, s. 363 han veed det meget godt; ak, · ja Den vilde være sjelden stor og udmærket,
3T43, s. 83 er ikke Kjerlighedens Skyld, · ja den vredes derover. Thi den, der vil betænke
Not8:46 og dog forkynder Glæde, · ja den, den baner sig Vei ind gjennem hans
SD, s. 200 odt. Men nu det Christelige! · Ja Den, der forsvarer det, han har aldrig
2T43, s. 32 Forventning er en Skuffelse. · Ja den, der forventer noget Enkelt, hans Forventning
SLV, s. 348 hvad det Forfærdelige er. · Ja Den, der har travlt med at ville eller
4T44, s. 348 gen er den eneste, han eier. · Ja Den, der har Øre til at bedømme,
2T43, s. 21 der kommer først – · ja den, der kommer først, han bliver lykkelig.
G, s. 34 t forskjelligt Publikum om sig, · ja den, der pathologisk vilde studere Latteren
3T43, s. 104 dog altid kun taler dunkelt. · Ja den, der seer paa det Udvortes, for ham
4T43, s. 155 nde han ikke lade sig takke. · Ja Den, hvem Du skyldte alt Dette, var maaskee
SLV, s. 411 og Den, som fanges, · ja Den, som fanges ham gjøres der just
NB16:65 ltapper; det Andet – · ja Den, som ikke har Aand ved sig selv og
4T44, s. 370 an i Haabet tager den forud; · ja denne Gud lader sig røre ved den Stridendes
BI, s. 98 et, stor Lighed med hinanden; · ja denne Lighed bliver endnu større derved,
Brev 61 elv directe henvendt Tanke ( · ja denne maa ofte gjøre Bekymringen større),
KG, s. 302 Kjerligheden«, · ja denne Tale har Evighedens Alvor. See, nu
AE, s. 119 ren, denne rene Identitet, · ja denne Tautologie, fordi der ved Væren
KG, s. 220 etop naar den arbeider meest, · ja dens Arbeiden er jo som gjorde den slet
KG, s. 345 net ikke kunde skrige – · ja der blev vel mangen Fader og Moder, som
EE:52.a een for os. / d. 28 April 39. / · ja der bliver altid den Forskjel, at medens
NB3:46 s der formaner og opmuntrer, · ja der byder og befaler at ligne ham. Hvad
BOA, note haabfuld og lovende Forfatter; · ja der er al Sandsynlighed for, at dette Haab
AE, s. 448 arnefødsel i Dølgsmaal; · ja der er brugt saa mange Paginer, at en Præst
OTA, s. 152 hed ikke! I al Evighed ikke; · ja der er det netop man mindst kan bedrage
JJ:469 og hvor jeg ikke kan forstaae, · ja der er det saligt at tro. / Ak, naar en
3T43, s. 71 g opelsker ved at elske det. · Ja der er en denne Verdens Magt, der i sit
Oi6, s. 261 lhørende den anden Verden; · ja der er en saadan Forskjel mellem disse
OTA, s. 137 e om, at der er en Alvidende? · Ja der er en Uvidenhed, som ikke skal bekymre
OTA, s. 131 staaet skal der angres strax, · ja der er end ikke Tid til at sige det; men
KG, s. 138 n er bleven En det vigtigste, · ja der er Hemmeligheder, som i saa Fald ikke
CT, s. 94 røstesløshedens – · ja der er intet andet Tilsvarende til hvad
NB29:24 , ja ham paa Liv og Død imod, · ja der er Intet, som er ham saaledes imod;
CT, s. 67 for er lutter Tomhed og Tant, · ja der er Intet; men Skinnet er der, det forfængelige
Papir 478 ne Lære, og dog er der, · ja der er maaskee ikke eet Punktum af ham,
Papir 478 hans Prædiken beviser, · ja der er maaskee ikke i hver Generation et
BOA, s. 229 ine egne, uden at citere dem; · ja der er Steder, hvor han ved denne Letfærdighed
NB19:84 r det. / For Gud. / / Nu men, · ja der er to Veie, og den sidste af dem burde
LF, s. 42 gende: der er et Idag, det er, · ja der falder et uendeligt Eftertryk paa dette
DD:208 / W. ( med et ironisk Smiil) · ja der gives dog Tilfælde, hvor Vedkommende
NB32:119 sthedens Fremgang – · ja der har vi det, Χsthedens Fremgang,
KG, s. 371 skee, som Du troede«, · ja der kan jo intet gladere Budskab tænkes,
CT, s. 213 ret den gunstigste Leilighed, · ja der laae jo i Omstændighederne som en
LA, s. 54 er jo Intet at dvæle ved, · ja der maa ikke dvæles, saa bliver Frue
NB16:57 dsskrift. / Hvad skeer saa? · Ja der skeer noget ganske Andet. Ved at blive
4T44, s. 340 Alle være efter Ønske, · ja der skulde vel endog være Den, der uden
NB10:197 de komme, som en Slags Nydelse; · ja der var maaskee Den, som kunde sidde og
NB8:70 hvilken de Fleste ere vidende om, · ja deres daglige Liv udtrykker det saa, at
NB17:61 ertil være Dem et Intet, · ja Deres eneste Ønske 6. Journalen NB17,
NB:12 at see Menneskenes Daarlighed · ja deres Foragtelighed. Sandeligen min Forfatter-Existents
NB33:55 e: Endeligheden, han siger: · ja deres Majestæt bliver virkelig nød
EE1, s. 38 bi. Deres Trofasthed. – · Ja deres Trofasthed! Enten ere de troløse,
CT, s. 176 som den Paagjeldende: · ja deres Veltalenhed er gjennemtrængende
NB:70 Msker. Og om man nu vil sige: · ja derfor behøver man det rigtignok ikke:
FF:42 Overgang fra Theorie til Praxis. / · Ja derfor troer jeg jeg vilde overgive mig
AE, s. 207 en saadan Forklaring er, · ja deri er jeg enig med Spekulationen, den
PS, s. 264 støde Læreren fra sig; · ja deri laae netop den socratiske Kunst og
CC:17 ar Ret og ligger under for Massen. · Ja deri stikker det. Naar enhver confirmeret
DD:29.a som Leporello, men hvad de savne · ja deri stikker det; medens D. Juan forfører
NB18:72 bliver Professor – hvori? · Ja deri, at Χstus blev korsfæstet
NB17:60 rfærdet Guds-Ord – · ja derom bryder Ingen sig – men om det
NB12:26 e om jeg virkelig er en Troende: · ja derom er slet intet Spørgsmaal. Det
NB12:134 dhed at være forelsket: · ja derom have hine i Indbildningen Lyksaliggjorte
NB:7 vl, men at jeg ønsker den, · ja derom vilde naturligviis Ingen drømme.
FB, s. 131 re; men kun forbauses ved. · Ja dersom Abraham i det Øieblik, han svingede
NB35:19 t: ja, saa vare de hjulpne, · ja dersom de blot ville vide det, vare de
3T43, s. 74 fra den fik en saadan Viden? · Ja dersom den kunde overbevise Kjerligheden
LA, s. 17 orfatters fortsatte Skabelse. · Ja dersom det ikke var saaledes med denne
NB32:30 hvilket Guds Ord skal lyde! · Ja dersom dette Medium er beregnet paa at
NB14:147 et – han er Faderen. · Ja dersom Du for at Noget skal fængsle
KG, s. 375 er Majestæts-Forbrydelse. · Ja dersom Du til at see Splinten kunde benytte
NB19:74 orsfæstet og jeg Verden. · Ja dersom han ikke selv sagde det, saa skulde
NB5:111 og han skal bevæge Jorden. · Ja dersom han var til denne rette Bedende,
3T44, s. 266 skulde kunne forstyrre ham? · Ja dersom jeg vilde mene, at det var paa Grund
NB8:57 sig med at tilhøre Historien; · ja dersom jeg vilde yttre min modsatte Anskuelse,
EE2, s. 172 ade dem, jeg elsker i Verden. · Ja dersom min lille Søn i dette Øieblik
SLV, s. 158 med) for at blive hos hende. · Ja dersom Spotteren selv vilde have hende,
SLV, s. 104 onjunktivisk dersom gjelder: · ja dersom. En positiv Beslutning har kun een
NB25:38 l. At sætte en Idee ind. · Ja det Almindelig-Msklige afholdes fra at
NB9:42 lidt stødt og sagde: ja, · ja det Andet kan jo ogsaa være godt. /
NB3:32 n selv til den Herskende: nu · ja det behager et Msk. Men at gaae ud i Verden
NB32:134 gende – – saa, · ja det beskjeftiger Gud aldeles ikke mere
NB5:108 der ɔ: dem som staae om ham, · ja det betragtes som vanvittig Trods og Stolthed.
NB8:114 iberg var en Egoist – · ja det blev aabenbart, just fordi Forholdet
BI, s. 309 e Svagheden ved Kants System. · Ja det blev et Spørgsmaal, om ikke Jeget
F, s. 514 erlig Maade blev min Skyldner; · ja det blev saa langt fra, at han blev den
OTA, s. 192 etfærdige, husker Du det, · ja det bliver jo Din Sag at huske Jubelen
NB16:40 else om og hvorvidt – · ja det bliver til Intet. / Bedraget ligger
AE, s. 111 iser det sig, at dette Noget, · ja det eneste Noget, der svarer til en saadan
CT, s. 55 ten af hvad han ikke er, han, · ja det er Afsindighed, han forløfter sig
NB17:105 At jeg er Ingenting – · ja det er alle Embedsbrødrene af Vigtighed
NB17:105 jeg ingen Penge tjener – · ja det er alle Næringsdrivende af Vigtighed
NB33:6 Sinde, at Ingen gjør Anskrig, · ja det er atter et Beviis for, hvor ubetydeligt
SFV, s. 71 ttede en Mistanke om – · ja det er bagvendt nok – det fattede
IC, s. 43 dhed, det Beviis, som – · ja det er besynderligt forviklet – som
KG, s. 273 ngig af mig, eller – · ja det er besynderligt, man udtrykker sin
CT, s. 70 mange hundrede Mile, og saa, · ja det er besynderligt, saa var det netop
CT, s. 70 sig ned paa en Green, og saa, · ja det er besynderligt, saa var det netop
CT, s. 71 i hele sin Deilighed, og saa, · ja det er besynderligt, saa var det netop
Papir 396 Digteren tier. Hvad er saa det? · Ja det er blind Allarm. Og hvad Fordeel har
EE2, s. 121 vilde Du ganske roligt svare: · ja det er blot Digt, og i Poesiens Verden
NB25:75 ofte hører man det ikke, · ja det er da Noget Enhver er villig til at
BI, s. 317 som Ironien gjorde gjeldende, · ja det er den fornemste af dem Alle, den at
Brev 74 Deres Billet. Dens Indhold, · ja det er den Myndiges Dom, for hvilken jeg
EE1, s. 230 yn til enhver Frembringelse, · ja det er den, der egentlig gjør Udslaget
Brev 69 takkels Eva stødte paa; / · Ja det er den, jeg stoler paa, naar rolig
AE, s. 115 denne systematiske Tænker? · Ja det er Den, som selv er udenfor Tilværelse
SLV, s. 318 a virke saaledes! Hvorledes? · Ja det er det Eneste, der ikke bliver klart
Papir 454 forsvarer Χstd., er, · ja det er det for Χstd. Allerfarligste.
OTA, s. 301 r mit Hjertes Valg! Et Valg, · ja det er det herlige Klenodie, dog ikke bestemt
YDR, s. 113 t blive Christen, saa er det, · ja det er det samme Sandsebedrag, om En indbilder
NB8:96 interesserer det slet ikke, · ja det er digterisk for galt, at dette Drama
CT, s. 239 nu er det ikke saaledes, ja, · ja det er dog ikke ganske saaledes nu, især
NB19:28 søger først ( – · ja det er dog vel egl. ikke først at søge
FV, s. 26 t Bestaaende mod dette – · ja det er dog vistnok i dette Øieblik det
NB23:37 Alle blevne Reformatorer – · ja det er Eet og det Samme. Det Begreb »
BI, note det betragtende Subject ogsaa, · ja det er egentlig allerede negeret i denne
NB32:28.a m Ideens Tjener det er tilladt · ja det er egl. det Officielle. Dog saaledes
NB25:42 – thi at være det, · ja det er Elendighed, Forfølgelse o: s:
AE, s. 308 v, saa tænker man maaskee: · ja det er en anden Sag, det er der Noget i;
EE2, s. 264 kke paa Skulderen og sige, · ja det er en anden Sag, saa er der ikke Andet
NB21:4 levende som de nu mishandle, · ja det er en anden Ting, hedder det, han er
NB17:61 a ubehagelig og fatal Tale, · ja det er en Brøde af Staten, ved at bringe
DS, s. 201 er os Mennesker for høit, · ja det er en Grusomhed at fordre Sligt af
NB23:22 fra alt Verdsligt!« · Ja det er en høi christelig Tanke –
SLV, s. 283 ette var blevet mig tilladt, · ja det er en Lyst, men min Tanke, hvilken
AE, s. 539 g ved Hjælp af et Paradox: · ja det er en mørk Tale; thi menneskeligt
AE, s. 97 let gjøre Springet – · ja det er en Skjelm den Lessing, thi det er
HH:19 ar. – / at gjøre Erfaring · ja det er en stor Tanke at have levet meget,
NB35:8 som Sygelighed. Fortræffeligt, · ja det er en Sygelighed; saaledes vil Stoppenaalen
KG, s. 341 som han er; thi en Afdød, · ja det er en underfundig Mand, han har ganske
CT, s. 32 At være uden Bekymring, · ja det er en vanskelig Gang, næsten som
AE, s. 175 , men aldrig selv forsøgt, · ja det er end ikke faldet ham ind, at det
AE, s. 102 har villet gjøre ud deraf; · ja det er end ikke tydeligt, om det dog ikke
CK, s. 193 re et Rige af denne Verden: · ja det er endnu latterligere end at Grimmermann
AE, s. 283 rre end en Staalpen – · ja det er endnu umuligere. Ynglingens Beundring,
CT, s. 134 a egentligen Intet at betyde, · ja det er endog det Bedste, dersom Du blot
NB29:27 n, et Msk. frelses ene af Naade, · ja det er endog formasteligt selv at ville
AA:26 inden Seiren bliver afgjort, · ja det er endog med Nød og Neppe han seirer.
AE, s. 75 an ikke meddele sig ligefrem, · ja det er endog ugudeligt at gjøre det.
EE1, s. 311 okken gaaer allerede til To. · Ja det er et fortræffeligt Folkefærd
BOA, s. 229 ring! Men hvad er det da? Nu, · ja det er et lille digterisk Forsøg for
CT, s. 201 ke ligegyldig, naar Du troer. · Ja det er et lille Ord dette Naar! Er Gud
NB29:112 td. i Grunden slet ikke er til. · Ja det er et mærkeligt Msk. / – Og
TS, s. 98 paa den anden Side Døden, · ja det er et nyt Liv. / Døden gaaer imellem,
HH:19 g Skat som aldrig kan tages fra os · ja det er et stort Maal. Det er dette Ønske,
KG, s. 30 ge en Elsket, at finde en Ven, · ja det er et vidtløftigt Arbeide, men Næsten
OTA, s. 151 e har sin Løn i sig selv, · ja det er evig vist, der er Intet saa vist,
NB22:143 – thi det Overordentlige, · ja det er evig vist, det kan kun ligge under
CT, s. 81 f det Onde. Den næste Dag, · ja det er forunderligt – naar ellers
NB35:5 et« blev saa – · ja det er ganske i sin Orden – Χstdommen
NB18:50 ve Excellence o: D: – · ja det er ganske ligefrem. Men lad En sige:
AE, s. 75 k Leietjener agter for Intet, · ja det er gode Raad, som endda ikke ere dyre.
DD:208 ber i Intensitæt. / v. S. · Ja det er godt nok med det popoulaire; men
EE2, s. 121 i det Humeur, svare: » · ja det er godt nok, det Udvortes i Fristelsen
NB7:58 en Spurv for Gud, et Intet: · ja det er godt, men det formastelige kunde
EE2, s. 158 der kjender ham, tænk Dig, · ja det er haardt at jeg skal sige det, at
BOA, s. 131 Maade skulde have taget feil; · ja det er ham, som skulde Aandedrættet
SLV, s. 246 ticitet, det er tilladeligt, · ja det er hvad man bør gjøre. Efter
SLV, s. 244 endogsaa vilde have leet ad. · Ja det er i en vis Forstand saaledes. Og dog
2T44, s. 204 rværdig i Taalmodighed? · Ja det er i Sandhed velgjørende at høre
NB16:82 k lade det fremlyse – · ja det er i sin Orden. Men naar det er en
IC, s. 192 øihed, han den Fornedrede, · ja det er i sin Orden; men i Usandhedens Verden,
NB7:103 t Du vil blive den Lidende: · ja det er i Verdens Øine Galskab, det er
NB9:54 dt. Luften er endnu fuld af Snee; · ja det er ikke blot koldt, men koldt saa det
KG, s. 49 vendinger tilrede; men – · ja det er ikke fordi Evigheden stolt ingen
LA, s. 76 tænker over Forholdene ... · ja det er ikke godt at sige for hvis Skyld.
LA, s. 76 der repræsenterer ... · ja det er ikke godt at sige hvem; der tænker
G, s. 79 agelse. Naar indtræder den? · Ja det er ikke godt at sige i noget menneskeligt
F, s. 484 n selv at ville være – · ja det er ikke godt at sige, hvad han nu vil
SLV, s. 364 faaet. / Hvad forbliver jeg? · Ja det er ikke godt at sige. Men dersom jeg
IC, s. 115 uhyre Følger af hans Liv, · ja det er ikke langt fra, at den vil tilegne
NB14:115 t til den populaire Indvending: · ja det er ikke Noget, det er blot en Enkelt.
FB, s. 187 nde vil Selvbedraget være, · ja det er ikke utænkeligt, at det kunde
NB17:45 – Penge koster den ( · ja det er jo næsten vanvittige Forhold,
NB33:50 rt, er Dit Vilkaar lindret. · Ja det er jo vel saaledes, at Alt hvad der
YTS, s. 266 m denne Tolder. Denne Tolder, · ja det er just den Tolder, om hvem vi tale;
NB12:188 eskab) gjælder det ret egl., · ja det er just det Yndige ved hende, at hun
KG, s. 331 selv, om man saa vil: det er, · ja det er kjerligt, eller det er Forsonlighed
KG, s. 228 Taabeligste man kan gjøre, · ja det er Klogskaben til Forargelse –
NB22:110 n at være ulykkelig. / / Ak, · ja det er kun altfor sandt. Men det er atter
NB2:49 es det, hvad er der at vinde? Ak, · ja det er kun altfor vist, at Christendommen
BOA, s. 258 sit Væsens dybeste Grund: · ja det er Kunsten; men er Forandringen da
BOA, s. 276 an ikke staaer fast ved det, · ja det er let at bevise, at han end ikke har
NB26:25 ved Hjælp af det Evige, · ja det er let nok – aber, her kommer
NB22:150 re Tid er gaaet, saa siger hun: · ja det er længe siden – og synes
NB11:231 e » det er meget muligt, · ja det er maaskee ganske vist, at Gud i Alt
KG, s. 366 være den Kjerlige, det er, · ja det er Mangel paa Selvfornegtelse. Naar
NB19:30 skeligt vilde qvæle mig, · ja det er mig som var det Gud imod, at jeg
NB26:120 langt høiere Forstand. · Ja det er mig, som sagde Gud til mig: min
SLV, s. 193 or mig. Dog er et Ja – · ja det er mit eneste Ønske. Det skal jo
TTL, s. 463 og siger endeligen: » · ja det er muligt.« Saaledes med Døden.
4T44, s. 376 igelsen udebliver; tjenligt, · ja det er Navnet paa den Indvielse han begjerer,
4T44, s. 376 ak, men han tier; tjenligt, · ja det er Navnet paa den Skumring, i hvilken
EE1, s. 13 e jeg, at Du er saa ødsel; · ja det er netop en Lykke, at Du har kjøbt
JJ:356 og den høieste Anerkjendelse. · Ja det er netop Kunsten. Jeg glemmer aldrig
NB12:40 Danmark, Excellence – · ja det er Noget, naar Danmark er Maalestokken.
NB9:34 e. / I en Bog » Nanna oder · ja det er nok Planternes Sjeleliv af en Fechner
NB15:117 ghed: Barnet tænker som saa, · ja det er nu godt nok – naar man er
NB6:80 anske at have forstaaet ham: · ja det er nu godt nok, det glæder mig,
NB15:117 Barnet tænker egl. som saa: · ja det er nu meget muligt, at det er saadan
EE2, s. 156 bruger jo ofte nok dette Ord, · ja det er næsten blevet Dig et Mundheld,
NB14:106 o: s: v:; han skal erfare, · ja det er næsten ironisk, han skal først
SLV, s. 167 t seire over Sandseligheden; · ja det er ogsaa saaledes, naar man ikke hidser
EE1, s. 345 n ung Pige, pyntet og stram, · ja det er ogsaa Søndag idag .... Svaler
NB20:136.a n villig, at offre Alt ( aah, · ja det er ogsaa ugeneret, naar det bliver
KG, s. 213 d Overflod. Og det er – · ja det er opbyggeligt, om det lykkes Nogen,
NB12:198 nde af, at jeg forsmaaede: · ja det er Opgaven for mig. Fare er der dog
IC, s. 191 d en Uanstændighed – · ja det er Opgaven. / Lad os saa tænke paa
NB30:54 ns Styrke gjør derfor – · ja det er paradox – hans Styrke gjør,
Papir 388 der fandt sin Helt – · ja det er poetisk saa sandt – der fandt
NB17:88 n – thi at præke derom, · ja det er profitabelt. / Det Overordentliges
NB15:127 Individualitet som Faust: · ja det er qvindelig Storhed. Men Goethe var
NB21:70 e, Forsagelse o: D:) begeistrer, · ja det er Religieusitet. Og saaledes er Forskjellen
Papir 556 ræster, af hvem – · ja det er rigtignok kun en Treqvarteers Tid
SLV, s. 210 saaledes, som jeg er. Ergo, · ja det er rigtigt, absolut rigtigt: det er
2T44, s. 195 i Verden. Men det Næste, · ja det er saa forskjelligt, og den Enkelte,
NB27:72 kerkunsten og Dampmaskinen. · Ja det er saa langtfra, at Gud desangaaende
KG, s. 213 samme Ord. Og det er – · ja det er saa opbyggeligt at see, hvorledes
KG, s. 213 e. Og det er allerede – · ja det er saa opbyggeligt at see, hvorledes
Brev 200 l mit eget Selskab – · ja det er sandt – og til de Mænds,
EE1, s. 333 hedder det i Romanen – · ja det er sandt nok, hvis Kjærligheden
KG, s. 305 skjønt som det var muligt, · ja det er sandt, men dog, dog det var dog
KG, s. 351 a ham. Han er altsaa trofast. · Ja det er sandt, men han er ingen Virkelighed,
EE1, s. 308 gesom Hugget, han er rammet, · ja det er sandt, men paa et ganske andet Sted
NB17:63 ge. / Men videnskabeligt – · ja det er sandt, videnskabeligt lader Forvirringen
NB:35 en. Dette har krænket mig, · ja det er sandt. Turde jeg raade mig selv,
CT, s. 222 e vi! Vi ere i Christenheden, · ja det er sandt; der – fødes saa
NB14:14 Mængden«, · ja det er seet; men at han har faaet Ret,
EE2, s. 94 nig. Du vil maaskee her sige: · ja det er skjønt, og det har altid tiltalt
BOA, s. 213 tte er forbeholdt A. Han kan, · ja det er som der staaer i Verset: »
KG, s. 374 ns Egenskab af Dommer – · ja det er som en Mildhed af ham, at han advarer
NB10:42 staaer mig saa ganske deri, · ja det er som forstod jeg nu først mig
Papir 455 ei, det ægte Lutherske, · ja det er som Prælaten, thi dette er Gudelighed,
KG, s. 172 nen unddrager sig, og siger ( · ja det er som var det en Trediemand der talte):
SLV, s. 433 ig Hjælp at være glad: · ja det er stort! At svømme paa Lavden i
OTA, s. 271 . Den himmelske Fader, · ja det er tydeligt, det maa være ham, dersom
SD, s. 204 han ikke har forstaaet det: · ja det er uendelig comisk. Det er uendelig
EE1, s. 345 e andre wäre es gerne. / · Ja det er unegteligt en daarlig Ansættelse
EE2, s. 16 nde, saa vil Du maaskee sige, · ja det er unegteligt en uhyre Opgave, han
EE2, s. 202 enyttigt Medlem af Samfundet. · Ja det er unegteligt, der gives en saadan
AE, s. 147 e, hvorledes man skal – · ja det er utroligt, saa bagvendt det er –
SLV, s. 122 r ud til min Kone, og siger: · ja det er vanskeligt, det er vanskeligt, saaledes
NB29:16 sit Ord og Løfte – nu, · ja det er vel kun en Talemaade; men naar det
Papir 464.b eligt at være kort: dette, · ja det er vidtløftigt! / Angaaende mit
OTA, s. 160 hendes Aasyn, hendes Aasyn, · ja det er vinkende som det Godes Løn og
OTA, s. 275 Skovduen selv er sorgløs, · ja det er virkelig den, om hvilken Evangeliet
Not15:5 det. Glæde mig, vil det, · ja det er vist nok. Men kun i saa Fald tør
OTA, s. 193 ttede sig beundrende om ham; · ja det er vist, de troede rigtignok derved
NB31:83 Kjerlighed, uendelig Kjerlighed, · ja det er vist, evig vist. Han veed bedst,
NB20:113 / Men smerte gjør det, · ja det er vist. Og saa slaaer der sig Anfægtelse
NB27:71 ja, det kan være, · ja det er Ydmyghed; men at det just er »
NB16:44 velsigne dem. / At velsigne dem! · Ja det er, om jeg saa tør sige, et Festlighedens
NB12:141 re » Mængden« · ja det faldt da intet Msk. paa, tilsidst blev
Papir 459 a, er den Kloge blot klog, · ja det forandrer Sagen; men dette troer det
NB3:25 ma, at selv det Ubetydelige, · ja det Forspildte kan der blive Noget af.
NB4:24 sagt det. / At jeg har Ret, · ja det forstaae de mere Oplyste meget godt
KG, s. 338 r i Vester: og dog tales der, · ja det forstaaer Kjerlighed, dog tales der
NB16:38 orien, og af Intellectualiteten! · Ja det forstaaer sig mig gjøres der jo
EE2, s. 111 es at aabenbare sig«; · ja det forstaaer sig, den taber altid, der
AE, s. 362 τελος: · ja det forstaaer sig, det bliver intet Eventyr
NB15:51 ad er saa » Tro«? · Ja det forstaaer sig, nutildags er jo »
NB16:68 r man villig til at stride. · Ja det forstaaer sig; thi naar saa er, saa
NB18:69 ndelse af Χstd – · ja det følger af sig selv. / Og nu tænke
OTA, s. 175 mer aldrig til Forstaaelsen, · ja det gaaer ham vel snarere mere og mere
G, s. 45 illid til alle Omvæltninger, · ja det gaaer saavidt, at jeg af den Grund
NB10:85 uden dog at forfeile Pointerne. · Ja det gjaldt endog om ikke at holde sig for
F, s. 523 det gjælder om mange Andre, · ja det gjælder om Mængden af Mennesker,
NB22:44 kan man sige, vi Alle kan sige: · ja det gjør han ogsaa men rigtignok er
NB16:44 alig: hvad gjør det saa? · Ja det gjør jo, at jeg maa velsigne Dig.
EE1, s. 306 ie. Hendes Øie – · ja det har jeg endnu ikke seet, det er skjult
NB7:98 ed med hvilken den Enkelte siger: · ja det har jeg læst i Bladene – nei,
NB20:90 ar der været, som have meent, · ja det har jo endog været modernt at mene,
BOA, s. 189 vori han frelses ind, er til, · ja det har maaskee længst været til;
NB34:30 Opdagelse. Men indbildt sig det: · ja det have alle Aarhundreder og næsten
NB31:131 eernes og for Sandheds Skyld. / · Ja det Hele er Æderie, og sees allerbedst
BOA, s. 94 , at man lader Helten døe, · ja det hjælper end ikke, om man, for at
EE2, s. 130 il maaskee her sige: » · ja det hænder jo ogsaa stundom; naar man
NB36:7 ge stik imod. / Men lettere, · ja det indrømmes, lettere er Livet rigtignok
EE1, s. 411 aler, kan beskæftige mig, · ja det interesserer hende selv i Øieblikket,
NB16:33 et – men begribe det, · ja det kan den nok. Det er lige saa latterligt,
LA, s. 87 kan aldrig blive mønstret, · ja det kan end ikke saa meget som have en
KG, s. 152 – holde hvad han lover? · ja det kan han vel, men hvis han ikke kan
KG, s. 139 skal være Enhver tilladt, · ja det kan Ingen, Ingen forhindre. Og der
TSA, s. 90 mellem Sandhed og Usandhed. · Ja det kan kun i Forholdet mellem Christendom
NB:12 det ved Fakta, saa siger man: · ja det kan man ikke regne, thi han er saa
NB27:52 il lykkes En at undvære, · ja det kan være at hade sig selv, at lade
NB29:20 at man slet ikke mærker det, · ja det kan være godt nok: men i Forhold
NB27:81 en af at holde sig til Gud, · ja det kan være ham som var det næsten
NB28:26 at Msks Hjælp forsmaaes, · ja det kan være Hovmod, men det kan ogsaa
NB16:16 Mine af: nu, nu, nu – · ja det kommer nok, og saa endelig sagde »
NB8:80 ikel om Frue Heiberg – · ja det kunde let blive en Troldkjærling.
NB31:139 i at et Gode gjør godt, · ja det lader sig godt forstaae, og der ville
NB23:132 det skal høres – · ja det lader sig høre, det var dog christeligt
4T44, s. 340 e noget Forkasteligt – · ja det lige Forkastelige, fortrinsviis bruger
NB11:194 sveget min Opgave: og saa, · ja det lod sig aldrig indhente, det Usande
NB15:11 Thi forstaae Det, jeg siger, nu · ja det lod sig vel gjøre. Men naar det
EE2, s. 169 r en Philosophi er ufrugtbar, · ja det maa ansees for en Vanære for den,
SLV, s. 279 saa siger jeg: » · ja det maa Du nok lee ad, at jeg saaledes
BOA, s. 214 vn – og som Tapetmager, · ja det maa jeg sige, jeg veed ikke, hvor høit
Papir 365-5.b en er o: s: v:) vilde sige: · ja det maa man banke ind i dem. / Det er i
NB6:55 ng i, nei jeg angribes af – · ja det maa man være for at frembringe denne
LA, s. 38 n kommer paa leflende Omtale. · Ja det maa saa være: den hele Situation
DD:208 υ στω. / H. · Ja det maa vistnok altid falde dem vanskeligt
EE2, s. 55 krasseste Orthodoxi. » · Ja det maatte være opmuntrende for den
NB11:130 ære gudfrygtigt sandt ( · ja det modsatte just formasteligt) at et Msk.
NB:79 r Forsoningen overflødig, · ja det naturlige Msk. er egl i denne Tilstand:
NB15:96 ke overordentlig Professor, · ja det negter jeg ikke. / Den Tid vil dog
NB22:134 t, hvad er saa Læren blevet? · Ja det passer nu paa den det Ord af Schiller
NB11:114 men at give det fra mig, · ja det piner mig. Jeg seer meget godt ( om
NB34:36 en ussleste af al Væren, · ja det ringeste Dyrs Væren er mere værd
PS, s. 275 til at udsige det Modsigende, · ja det Selvmodsigende om det Nødvendige,
NB9:64 rt Msk. Lov til at gjøre, · ja det skal han gjøre. / Men Guds-Forestillingen
DD:208.j / E. Skulde det være muligt, · ja det skal jeg dog rigtig erkyndige mig om.
EE2, s. 191 kabens Øieblik, da var Du, · ja det skal jeg ikke negte, det stærkeste
EE2, s. 53 jeg jo Lov at forudsætte, · ja det skal jeg jo forudsætte, da jeg skal
Papir 368-14.a see at holde Dem rank. R: · ja det skal jeg nok. U: » ja, og saa
EE2, s. 290 ad det er, hun foretager sig, · ja det skal jeg virkelig ikke med min bedste
IC, s. 124 orstanden: hvad skal det til? · Ja det skal til Intet, det er Udtrykket for,
YDR, s. 112 tats-Christendommen«, · ja det skal være Betydningen af dette Søren
NB23:149 sig om hans Græmelse – · ja det skulde da være for at forøge
DD:77 ingerede Bevægelser. indledende · ja det skulde de være; men de ere snarere
SLV, s. 361 kulde et Selvmord hjælpe? · Ja det skulde forhindre, at hun ikke blev
HCD, s. 174 er frem, foredrog Det – · ja det som 1000 kongelige Embedsmænd ved
SD, s. 160 den almindeligste i Verden, · ja det som man kalder Verden, eller nøiagtigere
EE1, s. 114 gtede hendes Hund og Kat, · ja det som værre er, Dig selv med; eller
EE1, s. 355 Tid kunde have havt godt af, · ja det som værre er, hvad jeg ved Besindighed
AE, s. 433 orbindelse med Tanken om Gud, · ja det synes mig en Fornærmelse mod Gud,
KG, s. 293 n. Kun Kjerlighed har – · ja det synes saa spøgende, men lad os kun
G, s. 45 ske, nu var bragt ligesaa vidt, · ja det syntes mig som var jeg selv hiint unge
4T43, s. 122 t som en skjøn Erindring, · ja det syntes, som var det ikke Herren, der
Papir 371:2 kke er skrevet Bøger, · ja det tager sig saa fattigt ud. Det tager
SD, s. 214 n om at have et Kald – · ja det tales der ogsaa om, om at En har et
JC lse, fandt han ganske i sin Orden, · ja det tiltalte ham ret, hans Charakteer,
Papir 515 kke, hvor dyrebart – · ja det troer jeg sku nok! – det er ham,
Papir 515 det ere Χstne – · ja det troer jeg sku nok, der er Ingen villigere
NB:200 være stødt fra Χstd.: · ja det tænker man ikke paa. Og dog her
NB5:37 Mynster var det lige saa umuligt, · ja det Umuligste af Alt at prædike paa
EE1, s. 183 aaskee elsker han mig endnu, · ja det var af Kjærlighed til mig, han forlod
4T44, s. 350 vad der er smaaligt i Livet. · Ja det var Beslutningen, det er ikke glemt;
Papir 532 ne Evigheds-Afgjørelse: · ja det var den Christnes dybeste Alvor, det
NB13:89 ultat, at jeg havde seiret, · ja det var der endog menneskelig Sandsynlighed
KG, s. 366 kjønne, men han talte dog, · ja det var en Art Spøg, om det at elske
SLV, s. 56 døde første Kjerlighed; · ja det var en besynderlig Historie; hun sagde:
NB14:5 lyksalig.« » · Ja det var en god Snak; nei, saaledes skal
NB14:44 ige Besværgelser – · ja det var en Magt. / Forøvrigt er det
NB2:198 se, ved en usalig Misforstaaelse · ja det var en Misforstaaelse Moses var aldeles
AE, s. 170 en Søndag, ganske rigtigt, · ja det var en Søndag-Eftermiddag, jeg sad
NB31:112 tring. / Vidunderlige Socrates! · Ja det var et Kunststykke Du gjorde, noget
NB26:72 Villie – men Barnet, · ja det var et Satans kløgtigt Barn, Barnet
LA, s. 54 m denne Figur ret betegnende, · ja det var i vor Tid ikke utænkeligt, at
SLV, s. 267 g Capitainen sagde, » · ja det var i vor Ungdom, nu er vi gamle, ja
SLV, s. 342 ganske phlegmatisk: » · ja det var jo hvad jeg sagde, men jeg kan
HCD, s. 174 ente«, og med – · ja det var med et Politie-Blik – lod
Papir 69 og Grundtvig etc svaret, 1) · ja det var naturligt, thi det var til Christne
JJ:503 – men sin tilkommende Brud: · ja det var nok værd at faae at vide. –
IC, s. 171 det gjaldt den for Alt om, · ja det var paa Liv og Død den magtpaaliggende
NB18:84 vor meget fordredes dertil? · Ja det var paa Mark og Skilling omtrent hans
DD:208 uden at forstyrre hinanden, · ja det var saa stort, at ikke engang Tilhørerne
KG, s. 258 ed et Brev, hvis Indhold var, · ja det var saligt, men man havde Ingen, til
2T43, s. 36 og saa omsider vorde salig. · Ja det var vel en stor Gave, om et Menneske
3T43, s. 68 . / Skulde vi tale saaledes? · ja det var vel os oftest gavnligt, at der
TS, s. 107 de vare ogsaa godt kjørte, · ja det vare de! / O, Hellig-Aand – vi
OTA, s. 298 er den samme, der var ifjor, · ja det veed Ingen; Ingen kjender den, og altsaa
Brev 94 vorledes har Du det? Er Du ilive? · Ja det veed jeg da! Men jeg seer som i en
NB28:54 orfra man har slige Tanker, · ja det veed jeg ikke; men det veed jeg, læst
Papir 388 t, langt den Stærkeste: · ja det vidste jeg. I Sandhed havde jeg ikke
EE2, s. 72 gteskabet fører med sig. · Ja det vil Du nok give mig Ret i, men tillige
NB12:64 aadant Sammensurium – · ja det vil formodl. gjøre stor Lykke! Martensen
EE2, s. 18 Hvor ofte har Du ikke – · ja det vil jeg gjerne tilstaae, moret mig,
Papir 388 dig var G. i 6 Aar, modig, · ja det vil sige saaledes modig, at det var
AE, s. 127 n verdenshistorisk Skikkelse: · ja det vilde han først spøgende spørge
NB8:114 af mig selv som en Poeniterende; · ja det vilde have smertet mig, at naae Noget
NB15:19 Selskabet af gode Hoveder: · ja det vilde have væmmet Ham. / Der har
IC, s. 228 o være meget forstyrrende, · ja det vilde jo saa være mig umuligt at
Papir 393 Anledning til Mishandling, · ja det vilde vel næsten være den kiærkomment,
EE2, s. 116 de leve jo i god Forstaaelse, · ja det vilde Verden sige, men Du dog vel ikke,
BI en af en ny Vei for vor Beregning. · Ja det vilde været et stort Savn, om vi
Papir 577 dersøgelse o: s: v: o: s: v: · ja det ville Præsterne maaskee med Fornøielse
G, s. 51 og dog ønsker han det ikke, · ja det ængster ham, at jeg er det; han
BI, s. 115 auch des Lysis hier gedenken. · Ja det, at de ende uden Resultat, lader sig
EE1, s. 335 er, netop er det, hun giver, · ja det, hun forlanger. Det er det, det kommer
Oi2, s. 161 hyre Masse af i denne Verden, · ja Det, som egentligen er denne Verdens Gehalt:
CT, s. 126 Vilkaar fra dets skjønne, · ja dets salige Side. O, gjælder det allerede
HGS, s. 198 kongelig autoriseret – · ja dette » Tillige«, er dette
BI, s. 185 , der synge til Skyernes Lov. · Ja dette corresponderende Forhold mellem Skyerne
OTA, s. 293 at være uden Sorg: · ja dette er den ophøiede Skabnings, er
NB18:85 nne ham for hans Arbeide. · Ja dette er i sin Orden. Men dette er ogsaa
CT, s. 322 sseligen ikke velsignede det. · Ja dette er saaledes, og derfor maae vi sige,
EE1, s. 96 den som et Fjellebodsstykke, · ja dette er vel egentlig dets første Existens.
TAF, s. 288 og dog er der Noget ( · ja dette Noget er i Dig, hvor i al Verden
NB34:33 ge det op med disse Masser? · Ja dette Næste det er, især for Publikum
NB26:67 syntes godt om hos det unge Msk, · ja dette staaer udtrykkelig i det N. T., at
EE1, s. 323 og jeg tabe hende af Sigte, · ja dette, at hun blev synlig paa Broens yderste
BI, note r die Ruhe, antwortete Julius. · Ja die Ruhe ist nur das, wenn unser Geist
DD:208 Planer. / W. ( afbryder ham) · ja Dig, Du som har faaet Prygl tillige med
NB29:58 udsdyrkelse – – · ja disse Enkelte det var de Christne –
FB, s. 146 t godt Stykke op paa den 4de, · ja disse halvfjerde Dag skulde blive uendelig
EE1, s. 390 Tid – maaskee. – · Ja Dit Blik er skjelmsk, naar Du saaledes
AE ater, gieb! die reine Wahrheit ist · ja doch nur für dich allein! ( cfr. Lessings
EE2, s. 147 paa Liv og Død den falske, · ja dræber den. Naar Individerne ere i Sandhed,
2T44, s. 203 æste Øieblik over Dig, · ja Du end ikke turde takke, at Nogen udeblev,
EE2, s. 17 kun bruger ½ Minut. Ak! · ja Du er et besynderligt Væsen, snart Barn,
NB18:51 Vovende bliver bange, sige: · ja Du er jo selv Skyld deri. Men paa den anden
EE2, s. 102 dgommen med et Menigheds-Kys; · ja Du erklærede, at det var Dig umuligt
EE2, s. 107 aa langt fra dem, som muligt. · Ja Du havde en saadan Afsky for 3 smaa Værelser,
EE2, s. 62 heder, den vexler bestandig, · ja Du kunde i samme Øieblik ønske, at
CT, s. 274 en Afdød, men en Levende, · ja Du skal jo ret leve Dig ind og sammen med
PS, s. 269 disputerede for Doctorgraden, · ja Du taler som en Bog, og hvad der er uheldigt
CT, s. 267 , og det skal Du heller ikke, · ja Du tør end ikke ville forsøge derpaa
F, s. 473 n en Forfatter – » · ja Du veed det formodentlig ikke selv; men
EE2, s. 193 er forresten kunde forefalde, · ja Du vil ganske offre Dig for at holde Lovtaler.
OTA, s. 374 nge ind i denne Skummelhed; · ja dunkelt ønskes dette end ikke, fordi
OTA, s. 126 er sig, af al sin Stræben? · Ja Dyret, det kan, naar det er udlevet, tale
SFV avde turdet tie endnu længere, · ja døe i Taushed om hvad der i Taushed
Brev 311 m mig skaansomt – · ja døm mig haardt og jeg vil dog takke
NB15:77 n, indsaae, at den tog ham, · ja dømte ham, at han egl. havde begyndt
Not3:8 t der Welt fertig werden; das ist · ja eben die Aufgabe des Lebens, die Keinem,
CC:15 gjør ingen Skade i Verden. · Ja Echo, – Du, som jeg engang hørte
CC:15 noget Andet. Eller Echoet – · ja Echo, Du Ironiens Stormester, Du, der i
CC:15 obinetsomridset, ei Fylden – · ja Echo, hævn alt det sentimentale Vaas,
AA:9 e havde siddet 30 à 40 Aar ( · ja een endog 48 Aar) i samme Kald, ved den
NB23:35 d Ballotation absolut Majoritet, · ja Eenstemmighed: det er Blasphemie, at ballotere;
IC størst mulige Opmærksomhed ( · ja efter en Maalestok, som er en anden end
SFV, note krift p. 188, Lin. 21 o. fl.; · ja egentlig er jo Overgangen, der gjøres
KG, s. 327 efter at have overvundet Alt, · ja egentligen er det vel først fra det
SLV, s. 269 penibelt at være bunden, · ja egentligen er Forbindelsen ugyldig. Mere
GU, s. 332 agt, de ere for ham som et Nu, · ja egentligen ere de for ham som vare de ikke
NB32:63 an vil have dem og tillige; · ja egentligen gjælder det om alle Ting
NB5:88 g, og i Grunden ogsaa anseet · ja egl. afholdt af saa saare Mange –
NB29:31 i nu betyder det Ingenting, · ja egl. betyder det, ved en Mystification,
NB5:18 ); men i det andet Løb – · ja egl. er der kun i Forhold til det Christelige
NB30:26 std, men under Jødedom, · ja egl. først finder Analogier i de laveste
NB36:26 et har jeg jo Erfaring for; · ja egl. har jeg allerede opereret i Retning
JJ:65 h. er den væsentligste af Alle, · ja egl. Nerven i den, det hvorved den vil
Not15:4 te. / Faderen sagde hverken · ja ell nei, men var dog villig nok, som jeg
Papir 395 s væsentlige Collision, · ja ell. det væsentlige Christeliges Collision,
Brev 246 ingen Grunde pro og contra, et · Ja ell. et Nei. Her er mit Svar: jeg kan ikke
NB5:147 gviis, at jeg skulde svare: · ja ell. nei, ɔ: meddele mig ligefrem.
NB2:209 gyldigt enten den vil sige: · ja ell. nei. / Christend. forholder sig ikke
NB12:26 er en Troende, om han kan svare: · ja ell. nei. / Der er i hele Martensens Dogmatik,
NB2:209 ligegyldigt enten den siger · ja ell. nei. / Strax den første Gang jeg
NB12:26 te Sætning som er et redeligt · ja ell. nei. Det er det gamle Sophistiske,
NB4:42 en noget meget Betydeligt – · ja ell. noget lige saa ubetydeligt som Keiser
NB22:159 n, hver een Eneste – · ja eller da opgav han den for evig, hver een
NB14:60 n Galskab, ell. Stolthed – · ja eller den er Religieusitet. / Hvor let
EOT, s. 265 Synd: den fulgte ham overalt, · ja eller den forfulgte ham, om Dagen og i
NB32:79 Optimisme det er en Gaade, · ja eller det er let forklaret, det er en Gavtyvestreg.
AE, s. 351 at gjøre, kan høre dets · Ja eller dets Nei, i Forhold til ethvert Begeistringens
NB15:80 griber ind i Livet – · ja eller griber til – efter Fordelene!
TSA, s. 85 hvis han stolt – · ja eller gudfrygtigt og sandt tilbageviser
CT, s. 29 igning med hans – Armod, · ja eller hans Rigdom. At en Død ikke behøver
NB14:63.b . tilrede, da var han Hersker, · ja eller herskesyg. Men da Øieblikket kom,
YTS, s. 280 or sin Sjel i at elske meget, · ja eller i at hendes mange Synder bleve hende
NB22:159 hed og Forbarmelse – · ja eller i den Grad Strenghed, at han er saa
KG, s. 98 rt det. Naar man nemlig siger · ja eller lover Noget, da bedrager man saa
NB31:68 rftigste og saa maaskee, · ja eller maaskee ikke, maaskee et Mirakel:
NB32:51 Nidkjerhed – – · ja eller med jødisk Iver og Nidkjerhed.
CT, s. 194 en at være bunden, bunden, · ja eller naglet, eller korsfæstet til den
SD, s. 241 eg udsiger jo Intet, hverken · Ja eller Nei om Christus«; thi saa
CT, s. 242 n skal svare den Spørgende · ja eller nei paa ( thi derved er Samvittigheds-Forholdet
SLV, s. 271 Dreng, der ikke kunde svare · ja eller nei paa et ligefrem Spørgsmaal.
BOA, s. 112 t svare kort, det være nu: · ja eller nei, havde indledt en vidtløftig
NB16:33.d e, – og han strax svarer · ja eller nei, saa er det et populairt Svar,
Papir 397 og han da strax svarer · Ja eller Nei, saa er dette Svar et populairt
NB:82 t?« Den kan hverken svare: · ja eller nei, thi dens hele Hemmelighed er,
BOA, s. 186 e Spørgsmaal forlangt hans · Ja eller Nei. Nei, Øvrigheden har spurgt:
AE, s. 297 Svar er derfor absolut enten · Ja eller Nei. Thi Troens Svar er ikke i Forhold
CT, s. 203 n Tvetydighed; det er hverken · Ja eller Nei. Vil Du spørge ham »
EE1, s. 363 ikke, thi hun sagde hverken · ja eller nei; men henviste til Tanten. Det
EE1, s. 363 veed ikke, om hun skal sige: · ja eller nei; Tanten siger ja, Pigen siger
NB14:88 neral udeblev forsigtigt – · ja eller uforsigtigt og uforsvarligt. Pusilanimitetens
NB31:159 roportioner, eller – · ja eller, det hele med disse Millioner Χstne
NB18:79 østens begeistrede Tale. · Ja ellers Tak, siger det naturlige Msk, jeg
EE1, s. 200 gaadefuld Magts Orakel-Sagn. · Ja elskelige Margrete! Goethe har forraadt
OTA, s. 191 e som alle Elskende kjær, · ja Elskende skal den endog være saaledes
F, s. 474 teskabet er en særlig Pligt, · ja en » besynderlig« Pligt,
AE, s. 517 ngelse istedenfor Magelighed, · ja en Anstrængelse, der kun lønnes med
NB11:53 en virkelige Høide: en Martyr · ja en Apostel – og et Genie. Men forsaavidt
KKS, s. 94 Og en Fordom er det virkelig, · ja en bestialsk Fordom; thi det er ikke saa,
NB15:108 Opinion at Sligt er – nu · ja en elskværdig, en ret priselig, en mere
PS, s. 302 Uleilighed og en sørgelig, · ja en farefuld Møie. Dog dette, har Du
OTA, s. 292 e kjender: Tiden, en Fjende, · ja en Fjende eller en Ven, hvis Efterstræbelser
EE1, s. 347 ede derimod paa lange Linie. · Ja en Forlovelse har virkelig i Almindelighed
NB11:176 g kan let blive en farlig, · ja en formastelig Afvei. / / / Vi tale vistnok
JJ:127 res et andet Exempel paa 10 Aar, · ja en fornem Dame, der i 35 Aar ikke sov).
AE, s. 105 Stræben; og en Stræben, · ja en fortsat Stræben er det jo Lessing
PS, note ede i Logiken en vanskelig Sag, · ja en glimrende Tautologi, der har været
EE2, s. 190 tyr, der skal opleves – · ja en Hat, der skal kjøbes, saa griber
NB32:47 rartethed, som er Christenheden, · ja en hedensk Ethiker vilde ikke have Redskaber,
SLV, s. 295 er enten meget fordærvet, · ja en Hykler, eller dog indtil Væmmelighed
BOA, s. 156 have bestaaet i saa lang Tid. · Ja en Hypothese den er generet i Begyndelsen,
NB31:69 han paa. Thi en Intensitet, · ja en Intensitet, beskjeftiger ham netop lige
NB29:18 e en Qvalitæts Forskjel, · ja en Modsætnings Forskjel mellem Gud og
JJ:299 e være bleven en Komersbroder, · ja en Morder o:s:v:, men nu er Retfærdighedens
Oi8, s. 347 su Christi Dom, er en Hykler, · ja en Morder, den Afdøde modbydeligere
2T44, s. 215 m Sagen, men en Betragtning, · ja en opbyggelig Betragtning; thi hvad er
NB23:37 en Reformation uden Reformator. · Ja en Reformator det er ogsaa en besværlig
BOA, s. 226 rgalen med en Tilhører. Nu · ja en saadan humoristisk, uvirksom Forfatter-Virksomhed
NB6:70 emmer ham hvad han skal gjøre, · ja en Saadan kan handle aldeles umiddelbart.
NB13:80 ke paa Prædikestolen. Ja, ach · ja en saadan Stemnings og Phantasie-Potensation
NB26:22 ar giver ham Rang o: s: v:. · Ja en saadan ubetinget Sandhed den kan godt
NB17:59 ristelig Opfindelse – · ja en senere christelig, thi den blev omtrent
SLV, s. 238 r jeg en Betler, en Stodder, · ja en Slave, der ligger i det yderste Mørke.
NB23:22 : det er ogsaa Verdslighed, · ja en slem Verdslighed. / Det er blot Verdslighed
EE1, s. 396 r De ikke, her er jo en Kro, · ja en Station, og en Tørvebonde er paa
NB20:22 rligt Gode o: s: v: – · ja en Tyvs-Lovgivning paa de Betingelser var
PS, s. 221 sion, det vilde Socrates sige, · ja en Uklarhed, i hvilken den jordiske Forskjellighed
F, s. 470 ret en letsindig Døgenicht, · ja en umoralsk Person, thi han gaaer ikke
NB30:124 mdeles er der jo en Mulighed af · ja en Vished for at det maa forandres, især
BOA, s. 122 iscipel i den lærde Skole, · ja end at bedømme en Svovelstik; thi naar
DS, s. 202 d Den, der aldrig stræbte, · ja end Den, der af yderste Evne stræbte
AE, s. 361 aa Straa end en lille Jomfru, · ja end en Dronning, saa er det jo i sin Orden,
SLV, s. 193 er jeg næsten mere hendes · Ja end hendes Nei. Fortrolig som jeg er med
4T44, s. 327 r lader Tiden gaae sin Gang, · ja end ikke begjerer Evighedens » Kjedsommelighed«,
SLV, s. 189 gne ikke kunde gjøres om, · ja end ikke construeres for Phantasien, da
SLV, s. 167 eeltagelse griber efter ham, · ja end ikke den ømmeste Sympathi kan øine
BOA, s. 271 get Saadant er hændt ham, · ja end ikke er enig med sig selv om, hvad
NB10:56.a seende kan da Ingen ligne det, · ja end ikke falde paa at ville ligne det (
BI, s. 236 e meget godt kunde elske ham, · ja end ikke formaaede at løsrive sig fra
AE, s. 282 er dette den aldrig gjør, · ja end ikke gjør Mine til at ville gjøre,
Brev 164 et saadant Menneske behøver, · ja end ikke har Plads for hende; thi hvis
Brev 135 s inderste Overbeviisning, · ja end ikke i den mørkeste Afkrog af Verden
OTA, s. 370 ngen Tvivl kan rokke derved, · ja end ikke kan komme til at rokke derved.
EE2, s. 34 paa 10 Aar som med en paa 5, · ja end ikke med en Forbindelse, som den Saladin
Papir 306 har Ingen villet beseire, · ja end ikke villet værne om Nogen, som
EE2, s. 321 en, og sagde: Vidste du dog, · ja end paa denne din Dag, hvad der tjener
F, s. 512 nok til ikke at forstaae den, · ja endnu dummere – dum nok til at forraade
SLV, s. 221 , der søger ham: » · ja endnu er det ikke Øieblikket, vent blot
IC, s. 232 deligt fjernt, i Høiheden, · ja endnu fjernere end om det blot var til
Brev 268 Opholdssted ligger derfra, · ja endnu fjernere, saa fjernt som den Fjernhed
NB24:91 x, neppe var Luther død, · ja endnu medens han levede, blev der drevet
OTA, s. 410 ende dog vilde veie rigtigt, · ja endnu mere, saa han ikke blot ikke synker
SFV, s. 30 som nogensinde nogen Hedning, · ja endnu sandseligere, fordi de have denne
YDR, s. 113 t, saa er jeg ingen Christen, · ja endnu værre, jeg er et rent Djævelens
NB12:76 k. ansee En for meget sund, · ja endog ansee det for et Beviis paa sjelden
OTA, s. 239 være aldeles uden Skyld, · ja endog at prise; han kan jo forhindres ved
NB5:2 t forsvare Christendommen er, · ja endog blot den hele Form, som Talen om
NB11:183 er, at opstille det som Regel, · ja endog blot for den Sags Skyld at indvie
KG, s. 149 ogen Anden eller noget Andet, · ja endog den Haand, som bortgiver det, maa
NB31:101 det at være Χsten, · ja endog det at være Lærer i Χstd,
NB25:59 rs himmelske Faders Villie, · ja endog Eders Hoved-Haar ere talte. / Sandeligen,
Not7:46 d Din Mund, er jeg ikke flittig, · ja endog en flittig Tilhører, thi om der
PS, s. 241 eg kun er et enkelt Menneske, · ja endog en lumpen Tyv, gav mig Mine af at
PS, s. 241 g kun var et enkelt Menneske, · ja endog en lumpen Tyv, gav mig Mine af at
Papir 125-1.1 an man høre Fodtrin, Tale · ja endog en sagte Hvidsken.« –
FB, s. 175 viser sig som en slet og ret · ja endog en skaldet Mandsperson, taber han
EE1, s. 261 ens Person fortæller Alt, · ja endog for at ængste Emmeline, finder
KG, s. 315 – og den lille Skjerv), · ja endog fordunkler Den, som giver meest!
AE, s. 526 kan man da sagtens forstaae, · ja endog forstaae det evigt. Tak for den Climax;
LP, s. 37 bsmalerne undertiden ynde det, · ja endog glemme, at dette kun havde Betydning,
BB:7 berøver ham alt Fornuftigt, · ja endog hans Samvittighedsfred. Spørge
BOA, s. 232 taler slet ikke om sig selv, · ja endog har glemt sig selv. Eet er det at
IC, s. 54 a ham, Alt hvad der kan gaae, · ja endog hvad der kun kan krybe, maa have
Papir 254 rst satte Journalerne her, · ja endog i Engelland, i Bevægelse. Her
OL, s. 32 øde enkelte store Talenter, · ja endog i visse isolerede Retninger ved at
LA, note ng, er Nutiden høirøstet, · ja endog ifærd med at offentliggjøre
NB24:118 r faaet Efterfølgelsen bort, · ja endog Indtrykket af Efterfølgelsen er
SLV, s. 52 der indseer det Comiske deri, · ja endog kan udvikle det, at fremsætte
3T43, s. 76 der var 50, 45, 40, 30, 20, · ja endog kun 10 Uskyldige. Skjulte Abraham
OTA, s. 294 men ikke bliver glad derved, · ja endog maaskee fortreden: o, da vil han
BOA, s. 256 og Mag. As Liv forandredes, · ja endog med den Bestemmelse, at Begivenheden
BI, s. 200 omme Hoveders fade Beundring, · ja endog med et vist sygeligt Alvor fortaber
AE, s. 416 slaaet sammen med Fristelser, · ja endog med Gjenvordigheder. Saasnart man
Not11:34 der ikke er guddl. villet, · ja endog mod Guds Villie. Dette maa man dog
IC, s. 69 Modstand, at slaae ham ihjel, · ja endog om at sætte Straf for at lade
KG, s. 21 hedsgjerninger paa en ukjerlig · ja endog paa en selvkjerlig Maade, og naar
EE2, s. 276 iver Livet dog ret taaleligt, · ja endog ret skjønt; thi det er ikke saa
OTA, s. 328 er Tyngden det Overveiende, · ja endog saaledes det Overveiende, at det
SLV, s. 444 er i Kraft af Umiddelbarhed, · ja endog saaledes, at man er bleven et andet
FB, s. 163 Brødre og sine Søstre, · ja endog sin egen Sjæl, han kan ikke være
OTA, s. 131 yk skal Angeren have sin Tid, · ja endog sin Tid til Forberedelsen. Thi Samlingens
Papir 323:2 rette Maade i Guds Huus, · ja endog særlig netop i Forhold til den
4T44, s. 345 r nu vistnok meget daarligt, · ja endog taabeligt sagt; thi naar man ikke
LP, s. 24 ke, har fundet opmærksomme, · ja endog talentfulde Læsere, derfor føre
DD:6 til den historiske Udvikling, · ja endog til den Yderlighed at denne Anskuelse
Papir 263:3 altid paa Bryllupsdagen, · ja endog turde regne paa en apparte Ret, og
3T44 han dog selv ikke troede paa den, · ja endog under Prædikenen holdt en Bagdør
Papir 1:1 behandlede L. med Smigrerie, · ja endog under Taarer kyssede ham. / pag.
Brev 54 ader mig med noget Menneske, · ja endog undgaaer enhver Forbindelse: saa
NB15:126 an blev sig selv vigtig derved, · ja endog vigtig: for Gud. Christendommens
SLV, note , vilde være saare misligt, · ja endog vildledende, at minde om scenisk
BB:24 r Pige, han seer paa sin Vei, · ja endog yttre det Samme med Hensyn til den
F, s. 473 der hver Aften gaaer i Klubben, · ja endogsaa værre; thi Den, der gaaer i
4T44, s. 296 lene værd at eftertragte, · ja ene saligt at besidde. / Saa vil da lidt
NB7:59 at det jo er Enhver tilladt, · ja Enhver befalet. / Forøvrigt kan denne
BOA, s. 165 et, medens ethvert Sideblik, · ja enhver Blinken med Øiet absolut forstyrrer
NB14:85 En. Saaledes mit Navn: Søren. · Ja Ens Titel, ell. hvad man nu vil kalde det,
NB34:31 lse det fine Coquetterie. / · Ja enten en Venus som Sindbillede, eller ogsaa
G, s. 65 r den Ære o. s. v. / – · ja enten jeg vil eller ei bliver jeg dog /
AE e, eo ipso kan tænke den anden, · ja eo ipso har tænkt den anden –
PS, s. 235 den Lærende i Usandheden, · ja er der ved egen Skyld – og dog er
PS, s. 226 lighed og skuffet Sværmeri, · ja er det Høieste, hvis hiint Andet ikke
OTA, s. 410 ikke at have Overvægten, · ja er det ikke at have saaledes Overvægten,
DJ, note aa vilde Zerline sige: » · ja er det ikke det, jeg siger, man veed slet
Brev 184 itidsfulde Dag, indtil – · ja er det ikke forfærdeligt! – en
NB31:114 de – umenneskeligt, · ja er det ikke som jeg siger de ere ikke Msk!
Papir 371:1 aaledes, kan det saa let · ja er det ikke til at undgaae, at der tages
F, s. 491 skal han blive uendelig vigtig, · ja er det ikke vidunderligt, uendelig vigtig
Papir 306 ntet Msk. at fremsætte, · ja er det vel aldrig faldet noget Msk. ind
NB36:26 r en rædsom Prostitution · ja er egl. en Blasphemie, og Menigheden maatte
NB15:8 t være subjektiv er Ingenting, · ja er en Vildfarelse. Hvilken det Ondes dybe
NB22:8 e, for ham er Sligt kun Sytraade. · Ja er han i Sandhed den Store, saa ønsker
SLV, s. 154 Dag til at modnes saaledes. · Ja er han ikke rigtigt forelsket, og har han
EE1, s. 334 e skade en ung Pige. – · Ja er hun en meget fiin og zart Plante, der
NB32:108 r af Alt det meest Ideeløse, · ja er just Ideens Modsatte. Thi Publikum er
NB:70.a Physiologie er aldeles heterogen · ja er Kjætterie i Forhold til det Ethiske,
BB:7 breidelser, er nødsaget til · ja er paa bedste Vei til, umærkelig og
Not11:35 mmen tager ikke Deel deri, · ja er udelukket. De to Personligheder ere
F, s. 477 orvidt den passer ind i Verden, · ja er undselig og beskæmmet som en syndig
SLV, s. 62 intet i Sammenligning dermed, · ja er vel endog snarere fordærvelig. Det
4T43, s. 173 l betrygge ham Erhvervelsen, · ja Erhvervelsen i al sin Mangfoldighed, da
G, s. 23 en Umulighed at glemme Verset, · ja Erindringen om hans Forsvinden vil jeg
NB9:11 liger i en langt dybere Forstand, · ja erklærer det for den eneste af As mange
Papir 391 men det afviser jeg, · ja erklærer det for en Personlighed, en
Not3:4 jetz genug Raum gegeben ist. · Ja es ist jetzo die Zeit der Einseitigkeiten;
EE2, s. 173 g dog er her Tale om et Valg, · ja et absolut Valg; thi kun ved at vælge
EE1, s. 360 son og bliver – Parti; · ja et godt Parti, vil Tanten sige. Den, det
KG, s. 149 Dristighed. Et bundet Hjerte, · ja et i dybeste Forstand bundet Hjerte, intet
SLV, s. 112 det er ydmygt og dog modigt, · ja et saadant Mod findes kun i Ægteskabet,
NB24:111 t fordømme ham og hans? · Ja et Sandheds-Vidne, en Apostel – jeg
NB2:267 rædikener – af Mynster: · ja et Spørgsmaal. / Man har forvandlet
EE1, s. 393 Bøg blev altsaa Vidne. O · ja et Træ er et ret passende Vidne; men
BI, s. 152 det Mythiske er et Høiere, · ja et ud over Platos subjektive Myndighed
AE vanskeligt at tænke den anden, · ja etablerer den Praxis, at skeptisere i Forhold
LA, s. 16 her er Noget at lære, · ja ethvert Menneske, hvad enten han er Forfatter
NB24:46 d al Lyst ethvert Haab i et Msk. · Ja ethvert umiddelbart Mod og Lyst og Haab
SD eller blot vil være uendelig, · ja ethvert Øieblik, i hvilket en menneskelig
OTA, s. 369 dog er Evighedens Trøst, · ja Evighedens Glæde: at give Gud Ret; men
BA, s. 455 rstaaer saaledes at examinere · ja exanimere den Anklagede som Angesten, der
AE, s. 162 Udødeligheden Existentsen, · ja Existentsens 70 Aar som et Intet, og dog
AE, s. 207 subjektiv, ikke i Lidenskab, · ja existerende sub specie æterni, kort,
DD:188.b t hans Fred kan overskygge Dig! · Ja Fader i Himlene ofte nok have vi prøvet
SLV, s. 144 ar Disposition til Tungsind, · ja farlig endog for den, som ikke er saaledes
NB33:24 e elskes er Guds Lidenskab, · ja fast – uendelige Kjerlighed! –
BI, s. 142 ne, geist- und gefühllose · ja fast lächerliche Gleichgültigkeit
NB32:147 igtighed, men ogsaa Kjerlighed, · ja fast som Forelskelse – saaledes gjøres
Papir 451 ke Noget at græde over. · Ja fik han ingen Foræringer, kom han til
JJ:81 e Liv – og Hensigten – · ja fik man den at vide, saa blev jeg erklæret
KG, s. 79 sten, ofte udsat for dobbelt · ja fleerdobbelt Fare. Enhver, der fortvivlet
LF, s. 39 , eller ved at ville tjene to, · ja flere Herrer – forstyrrede hele Verdens
Brev 271 restille mig det, der maa, · ja for » Sorgen« maa der være
Brev 147 igste, jeg endnu havde skrevet, · ja for aldeles meningsløs. / Saa modtag
4T44, s. 289 ser, for at besøge ham, · ja for at blive hos ham, thi Den, hvem man
F, s. 498 ediationen betyder noget Andet, · ja for at sige det bestemtere, at den betyder
4T44, s. 299 vanskeligere, for da – · ja for da i Sandhed at gjøre det lettere;
NB23:51.i mer Alvoren! – / – · ja for den Sags Skyld det ikke engang tør
SFV, s. 18 ngelse Frembringelse et Vink, · ja for Den, der bekymrer sig om og har Sands
EE1, s. 371 for Sagen, men paa ham, ham, · ja for der maa jo dog være en ham ....
NB36:22 Msket nok helst være fri for, · ja for enhver Priis værge sig imod. Det
OTA, s. 144 aner, Beslutninger for Livet, · ja for Evigheden; men Forsættet taber hurtigt
LA, s. 84 m faae Individerne for bedre, · ja for godt Kjøb det Dyrekjøbte, men
NB20:80 enhver god Gjerning – · ja for Gud i Himlens Skyld forsøm ikke
Papir 377 elige – men for ham, · ja for ham, er der gjort det Overordl., at
OTA, s. 168 glende Taagebilleder. Ak, · ja for mange Mennesker ere disse høimodige
CT, s. 271 ! Men Han, der ogsaa for mig, · ja for mig ( thi at han gjorde det Samme for
4T44, s. 292 gang ansaae for det Mindste, · ja for saa Lidet, at han med Forfærdelse
Papir 477 ns Fordærvethed til for halv · ja for Spot Priis at kjøbe Anseelse som
AE, note Gestus og Minespil tilføie: · ja for ti Rigsbankdaler vil jeg gjøre det.
NB19:21 ælde kaldte dem alle til sig, · ja forandrede sit eget Livs-Vilkaar ganske
NB19:81 e er gift, saa er det upassende, · ja forargeligt, at han vil være Præst.
Papir 269 er Regnveir eller Solskin; · ja forat vise den, at jeg ikke elsker den
4T43, s. 117 geskrig, at han kunde klage, · ja forbande Livet saaledes, at der end ikke
NB34:3 a vanskelig, fordi, fordi – · ja fordi Msket er smaalig. / Guds Fornemhed
FB, s. 200 ivet. / Æsthetiken tillod, · ja fordrede Taushed af den Enkelte, naar han
F, s. 491 d hele den øvrige ufuldkomne · ja forfaldne Menneskehed. Vil man da ikke
BI, s. 352 kelighed ikke kommen tilsyne. · Ja Forfatteren synes her end ikke at ville
AE, s. 424 aaes det forfærdelig let ( · ja forfærdelig; thi denne Lethed fører
AE, s. 67 Dersom det barestens er vist! · Ja forgjeves vilde jeg storme ind paa ham
OTA, s. 389 uden dog at komme af Stedet, · ja Forholdet bliver tilsidst saa bagvendt,
NB2:220.a Gud har givet Alt for Intet. / · Ja Forholdet til Gud er end ikke saaledes,
AE, note hvor Sympathien og Interessen, · ja Forkjerlighed danner den dannende Modstand
SLV, s. 132 rlighed formaae det Samme, · ja formaae at holde ham længere aarvaagen?
DD:208 et er et lavt Angreb. / Wadt · Ja Formen mangler ham. Det Stødende træder
NB31:79 af Intensitet, at det er Nonsens · ja Fornærmelse, om man istedetfor En, som
SLV, s. 342 un den sidste Gang saae vel, · ja fornøielig ud, men jeg var overbeviist
NB:80 de være at begynde derpaa, · ja forsage den, at man ikke skulde komme til
NB26:120 derledes, thi Forsagelsen, · ja Forsagelsens Lyst er just Kjerligheds-Forstaaelsen
SLV, s. 69 paa Moden! / Om det er sandt? · Ja forsøg det: Lad Elskeren, idet den Elskede
2T44, s. 215 m dog snart atter fortryder, · ja fortørnes over, at den lod sig hilde
NB24:21 ære afdød – hvorfra? · Ja fra Alt det, som der kan døes fra. Og
PS, s. 254 ker sig, lyder andenstedsfra, · ja fra den modsatte Kant, saa er det dog Paradoxet,
NB16:59 en, fra en anden Side seet, · ja fra en anden Side, fra hiin anden Side
Brev 314 vige Sandheder fra – · ja fra Evighed af naturligviis; men naar nu
NB11:125 man saa vil, jeg har lidt; · ja fra min tidligste Barndom har denne Anelse
AE, note relsen og den onde Møie, · ja fra Næringssorgens tvære Alvorlighed,
4T43, s. 160 m den han aldrig skal gribe, · ja fratager ham endogsaa hans Sjel, for at
NB16:25 cene er / At Gud prøver, · ja frister ( » leed os ikke ud i Fristelse«)
NB10:29 r Ligheden. / Og Følgen. · Ja Følgen er ganske simpel, at jeg, hvis
Oi2, s. 152 , være til Eders Tjeneste, · ja førend I fløiter, I skulle hverken
SLV, s. 28 ny, og Alt tilintetgjøres, · ja førend man stod op fra Bordet maatte
4T44, s. 364 g al Sandsynlighed af Sigte, · ja gaaer fra Forstanden eller dog fra sin
IC, s. 211 et vilde være Taabelighed, · ja Galskab, om En vilde gjøre det særligen
IC, s. 201 rer i Videnskaben o. s. v., · ja ganske ligegyldigt ethvert andet Menneske,
2T44, s. 220 elsen tilsyneladende nær, · ja ganske nær; pludselig fjerner den sig.
NB33:32 Leeg – at sige Ordet, · ja ganske rigtigt – – –
NB17:16 rmest slaaer paa.« · Ja ganske rigtigt – men hvad om nu disse
NB10:51 , og hvorfor? fordi – · ja ganske rigtigt, fordi jeg var den Angribende.
NB25:61 vid: dette er mig for høit. / · Ja ganske rigtigt, see der ligger det just.
NB26:9 eider er sin Løn værd. · Ja ganske sandt, objektivt sandt, men uhyre
TSA, s. 85 rudsætninger. Hvad skeer, · ja ganske simpelt, det skeer, at Tiden forgaber
NB26:57 std., at lege Χstd, · ja ganske som Børnene lege Soldat –
LF, s. 18 Menneskets Fortrin for Dyret, · ja ganske vist – dersom han kan tie.
NB32:127 som kan bære den. Alle, · ja ganske vist Alle, men see Dig vel for,
NB5:12.a orstand slet Intet at gjøre? · Ja ganske vist er det saa i en vis Forstand.
NB19:12 et, man ikke har forstaaet. · Ja ganske vist, derfor har Gud ogsaa altid
AeV, note b til Vanvid«. Svar: · ja ganske vist, deri laa jo netop Opgavens
NB30:126 m var idel Msk-Kjerlighed. · Ja ganske vist, han forstod fra Første
NB31:116 d paa det nye T.«. · Ja ganske vist, men mellem hver især af
Papir 587 e Ydmyghed og Beskedenhed. · Ja ganske vist, naar man istedetfor at anvende
NB8:43 praktiske Liv der er det Galskab. · Ja ganske vist. Men hvad er nu Χstd?
IC, s. 224 t Modsatte blev Tilfældet. · Ja ganske vist; den svandt ikke ind, den aftog
CC:15 Tilbedere, der vrøvle. – · Ja gid alle disse Vrøvlehoveder sad paa
PS, note Enhver i vor theocentriske Tid. · Ja gid det var saa vel. Democrit vidste det
EE1, s. 166 ge, at den snart faaer Ende. · Ja gid hiin Hvirvel, der er Verdens inderste
EE1, s. 30 om noget pronomen reflexivum. · Ja gjaldt det om Ulykker og Sorger, hvad der
Not15:11.a pe hende har jeg fundet mig i · ja gjort Alt for i alle Andres Øine at
AE, s. 225 tige Ydre. Hvilket var dette? · Ja gjæt engang! I vor Tid sige vi jo om
EE1, s. 252 ham varmere end nogen Anden, · ja gjør Mine til at være bestemt. Emmeline
CT, s. 238 han skulde holde sig vaagen, · ja gjøre Sit for at holde Andre vaagne;
Papir 459 ker han ganske sorgløs, · ja glad, frem Skridt for Skridt; er det saaledes
GU, s. 335 tilsidst glemt, glemt – · ja glemt, at han Intet glemmer, han den evig
FB, s. 179 læde deraf men Misundelse, · ja Glæde ved, at det var umuligt for dem
CT, s. 137 ige), men det der trøster, · ja glæder mig er, at det dog var Ham, der
NB31:161 anseet for at være en Magt. · Ja god Nat! Men forstaaet bliver jeg dog ikke.
NB29:92 n under Navn af Kjerlighed, · ja god Nat, nei, det er den voldsomste Egoisme,
AE, s. 9 slet gift«) hængte, · ja godt hængte Forfatter bleven hængende;
NB31:68 lp, store Gud, et Mirakel! · Ja godt nok, men at excerceres paa den Maade
NB25:101 / Men nu er det 1800 Aar siden. · Ja godt nok. For at faae Ende paa det, maae
Papir 431 saa har Manden Ret. · Ja godt nok; men saa har jo Publikum ikke
EE2, s. 119 gteskab have Kraft dertil. · Ja Goethes Wahlverwandschaften give netop
KKS, s. 94 edkommer saa megen Ubillighed · ja Grusomhed mod de til Konstens Tjeneste
NB:138 gsaa Guds-Forholdet selv absolut, · ja grændseløst absolut er et Saligheds
NB:138 maa han let fatte, at Gud absolut · ja grændseløst absolut har Ret til at
NB34:10 som skal saltes, Massen – · ja Gud bedre os, det er et rædsomt Corpus
SLV, s. 269 ig tilbage og sige: » · ja Gud bevares vi billige langtfra hans lumpne
NB31:69 raabet, stræb Du blot fremad. · Ja Gud er i sin Majestætiskhed saa aristokratisk,
NB26:68 lv: det er Guds Kjerlighed, · ja Gud er Kjerlighed. / Da vaagner der i ham
NB34:34 se Vanskeligheder de selv skabe. · Ja Gud gjør dog altid de Vise til Nar.
CC:25 t – at misforstaae ham. · Ja Gud hjælpe dem, skulde han paa militairviis
Not11:22 n om det Ikke-Værende., · ja Gud kan end ikke komme sig selv forud med
NB32:127 / Og dog er det saaledes, · ja Gud være lovet, at det er saaledes,
EE1, s. 304 , hvorpaa den kan hvile sig, · ja gyser De endnu, efterat den har fundet
TS, s. 103 ) skulde være et nyt Haab, · ja Haabet: det er, saasandt jeg hedder Forstanden,
NB21:153 i fjerneste Maade noget Partie, · ja Hader af Partie, ja med polemisk Sigte
NB20:43 langt længere ud – · ja ham kunde jeg uden Fare tale med derom.
NB29:24 urlige Msk. saa rædsomt imod, · ja ham paa Liv og Død imod, ja der er Intet,
BI, s. 105 agne Halvering af Menneskene; · ja han antyder endogsaa Muligheden af, at
CT, s. 281 Den, som sukker angrende, · ja han arbeider besværet. Ingen, ingen
EE2, s. 288 lertid er han dog meget glad, · ja han betroede mig engang, at han troede,
OTA, s. 332 ragtet, forfulgt, forhaanet, · ja han blev af Syndere overgiven til Døden,
F, s. 470 an afbetaler ikke Statsgjelden, · ja han bliver end ikke alvorlig derover; han
DS, s. 207 tandigt Menneske høre paa, · ja han bør end ikke, for ikke at spilde
Papir 448:3 fgifterne for Fremtiden, · ja han endog sendte Tjenere til dem, der skulde
AE, s. 167 ler til denne Forstaaelse: · ja han er angerløs, vee Den, som forstyrrer
CT, s. 281 som bærer denne Byrde, ak, · ja han er besværet, tungt besværet,
BI, s. 109 Han er som bidt af en Slange, · ja han er bidt af noget Smerteligere og paa
AE, s. 132 denne Henseende mere end nok, · ja han er det eneste Sted, hvor han med Sikkerhed
FB, s. 207 deligere end en tragisk Helt, · ja han er en uresolveret Mand, der hverken
NB23:131 arlig, han vil ikke bruge Magt, · ja han er endnu galere, han hjælper os
AE, s. 167 er hans jordiske Lyksalighed: · ja han er hæderværdig, vee Den, der
OTA, s. 398 iere, et Hoved høiere, · ja han er jo det Hoved høiere, som han
NB16:82 den, der ikke gjør det, · ja han er just en af de Allermistænkeligste.
NB:12 modbevise det, saa siger man: · ja han er saa klog – ɔ: han er saa
PCS, s. 142 ilstand paa Grund af Slaphed, · ja han er tilsyneladende næsten mere beruset,
NB31:123 ud derfor forandrer sig. / · Ja han er uendelig bekymret ved den Leilighed,
BOA, s. 251 ommens høieste Udvikling. · Ja han er vel i religieus Henseende endog
NB31:30 d Gud fordrer dette af ham: · ja han er virkelig i Slægt med Gud. /
GU, s. 331 ere og siger om den Anden: ja, · ja han forandrer sig nok. Men dersom nu han
TTL, s. 463 et til snilde Tankevendinger, · ja han fornærmer maaskee endog den Alvorlige,
CT, s. 283 bedrøvet indtil Døden; · ja Han har kjendt al menneskelig Sorg tungere
CT, s. 138 han har sat sig den selv, · ja han har kjerligt, i ubegribelig Kjerlighed,
AE, s. 563 tille. Men Den der ingen har: · ja han har Lov dertil – og den Forfatter,
NB10:18 er gjort i denne Henseende? · Ja han har siddet og nydt det at være Styrende,
BOA, s. 189 gst været til; men han, ak · ja han har været vildfarende, han har maaskee
EE:187.a rværdighed, Ingen vover det, · ja han henrives endog momentant deraf, om
OTA, s. 146 ive sig fra den kan han ikke, · ja han kan end ikke ganske ville det, ogsaa
4T43, s. 162 ver ikke at erhverve det, · ja han kan end ikke gjøre det. Han kan
JJ:477 de Andre Livet let, idet de sige: · ja han kan sagtens han er Genie. Nei han gjorde
EE1, s. 113 en Ene, snart til den Anden, · ja han kommer saagodtsom op at slaaes med
FF:58 e tvinge den; men det var umuligt; · ja han kunde end ikke komme af den; men maatte
CT, s. 234 Aarhundreder – og han, · ja han levede rigtignok, paa den blandt Mennesker
NB32:93 villig til at lide med Dig, · ja han lider i Kjerlighed mere end Du, lider
NB32:67 men han forandrer sig ikke; · ja han lider i Kjerlighed mere end Du, men
NB22:117 r sit Hjerte« / – · ja han lukker med det Samme ogsaa Gud ude.
PS ver Øieblikket kun Anledningens; · ja han maa end ikke være den Søgende;
EE2, s. 211 Bevægelser i sin Sjæl, · ja han maa have fortvivlet; thi det er egentlig
Papir 463 Enhver der gjør dette, · ja han naaer ikke Virkelighed. / Men saa var
AE, s. 424 n mediterede sin Prædiken, · ja han neppe gjorde det i enhver Deel af Talens
OTA, s. 294 ieblikket, han formildes, · ja han opbygges. Men dersom Fuglen understod
BI, s. 100 ne, Lykon paa Talernes Vegne. · Ja han opfatter det som sit guddommelige Kald,
NB7:56 han ikke har ganske andre Synder, · ja han overseer maaskee, at den Maade, paa
NB24:61 ok saae, men hvad saae han? · Ja han saae Det, som strider mod Forstand,
EE1, s. 99 kan ikke være anderledes, · ja han selv kan ikke ønske det anderledes.
NB23:51 er jo forundt ethvert Msk., · ja han skal det. En Tjenestepige, en Pro
NB12:23 forbi – og Martensen, · ja han skal vel komme til at fornemme, at
NB28:58 il Verden for at skifte og dele. · Ja han skiftede og deelte mellem Timelighed
NB16:84 se den hellige Skrift – · ja han skriver maaskee den 11te; men han omgaaes
KG, s. 158 tre Gange, om han er elsket, · ja han spørger, om Peder elsker ham –
BI, s. 350 fordamper i uendelig Tomhed, · ja han synes snarere at komme Guddommen tilhjelp,
LP, s. 54 en paa sig, at blive beundret, · ja han tager endog til Takke med en Hyldest,
4T44, s. 309 som jo formaaer Alt – · ja han var den Fuldkomne, som Apostelen Paulus
KG, s. 365 e og den Skjønne, han var, · ja han var den styggeste Mand i hele Folket,
EE1, s. 183 som jeg!« / » · Ja han var en Bedrager. Hvorledes kunde han
AE, s. 68 umiddelbart Forhold til ham, · ja han var hjulpen!), at jeg her drager ham
OTA, s. 340 agtmodig og ydmyg af Hjerte. · Ja han var sagtmodig. Han bar jo den tunge
Papir 469 ighed og Høitidelighed, · ja han var Virtuos. Han blev ogsaa saa arrig
CT, s. 33 dgaae Fristelsen; men for ham, · ja han veed det ikke, for ham er netop det,
AE, s. 128 r verdenshistorisk Betydning: · ja han veed nok, hvad han vælger. Men i
BOA, s. 186 den christelige Aabenbaring, · ja han vil endog deraf at han selv har haft
BI, note Han er nemlig som en Bremse. / · Ja han vil endog underholdes paa offentlig
EE2, s. 77 ere end hvad det skylder ham, · ja han vil med Ydmyghed føle, at det er
NB10:107 mme til den Afgjørelse, · ja han vilde blive angest og bange, om en
NB20:71 om han begyndte paa Sligt, · ja han vilde finde sig selv latterlig. /
NB:107 han ikke have forstaaet mig, · ja han vilde have forhærdet sig mod at
NB32:132 iere, derfor kun paradox, · ja han vilde i ligefrem Kjendelighed egl.
FB, s. 210 iver ikke staaende ved Troen, · ja han vilde oprøres, hvis Nogen sagde
2T44, s. 196 n, da vilde Livet forvirres, · ja hans eget Liv, den seer godt, at Faren
LF, s. 47 og Magten og Æren«. · Ja hans er Riget; og derfor har Du ubetinget
NB34:25 rbrydelse og det gaaer ustraffet · ja hans Liv er idel Held og Triumpher, han
BI, s. 141 ϱδος, · ja hans Tale faaer en meget varm Colorit,
F, s. 498 Enhver den absolute Betydning, · ja har den magiske og vidunderlige Kraft,
EE2, s. 101 hed dog er en moralsk Person; · ja havde den endda, som den har alle en moralsk
EE2, s. 105 an kunde fristes til at sige, · ja havde det endda havt den Betydning, at
SLV, s. 192 ket, der venter den Elskede. · Ja havde det været en Porteur, en Portechaisedrager,
NB15:54 Dygtighed han end forresten har, · ja havde han en eminent, kun desto værre:
AE, s. 78 e Kunst, jo mere Inderlighed; · ja havde han megen Kunst, kunde han endog
FB, s. 114 i hvem Herren havde Velbehag! · Ja havde han været en Forskudt, forstødt
FB, s. 116 roede og troede for dette Liv. · Ja havde hans Tro blot været for et tilkommende,
Not8:20 at jeg ikke elskede hende. · Ja havde hun ikke hengivet sig saa Meget til,
Brev 85 hende, fra den Kant som Du. · Ja havde jeg forladt hende for min Skyld,
SLV, s. 341 Intet hverken fra eller til. · Ja havde jeg troet det blot i Kraft af hende,
Not15:5 at just min Sag er saa god. · Ja havde jeg virkelig været en Skurk, saa
NB8:80 sat som absolut bedste Couleur. / · Ja havde jeg været En, der higede efter
SLV, s. 50 eller han skal forelske sig. · Ja havde jeg været forudvidende om hans
NB20:128 ære blevet et Mesterværk, · ja have fortryllet som hine Kunstens Værker
EE1, s. 341 n Pebersvend kan man lee ad, · ja have lidt Medlidenhed med, men et ungt
BI, s. 303 aa den meest afvisende Maade, · ja Hegel seer med en uhyre Haan og Fornemhed
AE, s. 53 illioner Millioner Millioner, · ja hele Menneskeheden i Fordærvelse; see,
EE1, s. 360 nlagt megen Opmærksomhed, · ja hele min Interesse paa hende, saa var der
NB11:14 n religieuse Produktivitet, · ja hele Produktiviteten efter Enten –
NB18:21.a Manuscript: Optog. – Ak, · ja hele Vanskeligheden er længst undgaaet,
EE:144 or stort et Rum fordrer den ikke, · ja hele Verden er den ikke Plads nok, fordi
EE:161 i hvem ene Salighed er at finde, · ja hellige Du mit Idræt og min Tanke, saa
SLV, s. 355 der ikke kan læse Skrift, · ja hendes Tilgivelse er endnu mindre, fordi
AE, s. 458 bning – af hele Verden, · ja her er det han har hørt feil, thi Ordren
DD:208 gne Dybder jeg nu kan lodde; · ja her er godt at være her er Viisdommens
NB25:111 m alt Andet i Verden: hvad saa? · Ja her er Nonsens. Saaledes betjent er Χstd.
NB29:51 Professoren de ere Msk-Ædere, · ja her er Ordet, de ere: Msk-Ædere. /
TSA, s. 62 rligt, saa han finder – · ja her har vi det – at det ikke er Noget
OTA, s. 232 runde Tal let rundt for En. · Ja her i Timeligheden skal det maaskee aldrig
NB4:69 es. Hvorledes skal det skee? · Ja her kommer Categorien: den Enkelte. /
CT, s. 179 uendelig Ophøiede, eller, · ja her kommer det igjen, Gud, Hjertekjenderen,
NB33:39 agtens jeg kan troe – men, · ja her kommer det. / Nei, at troe Gud er væsentligen
NB35:14 siger: jo Flere jo bedre. / · Ja her ligger Løgnen i Hovedqvarteer. Derfor
NB22:173 me. / Hvad gjør man da? · Ja her min Taktik. / Jeg anbringer A digterisk,
OTA, s. 228 , i Udflugternes Urskov, ak, · ja her skeer jo endog det Forfærdelige,
TSA, s. 83 re en Straffeprædikant ( · ja her slaaer Begrebet om!) betyder ikke saa
NB4:80 t være en Straffeprædikant, · ja her slaaer Begrebet om, det betyder ikke
BOA, s. 208 en nok være bleven – · ja her standser det, var den saa bleven længere
NB:103 potenseret Blod-Circulation. Ak, · ja her stikker netop Knuden. Hvor mange Msker
4T43, s. 117 g, saa vi den kunne bære, · ja herligere end nogen menneskelig Forventning.
2T44, s. 200 nliggender. Tør han svare · ja herpaa, da døer han ikke eller døer
PS, s. 290 Efterretnings Paalidelighed? · Ja historisk seet, men ellers ikke; thi al
NB21:91 n Grad ere blevne Lutheranere! / · Ja holde en Lovtale over Luther det kan man
KG, s. 61 iver sig hen til denne Eneste, · ja holder ham fast, at det er Selvkjerlighed,
DD:208 det bedst indrettede Drama. · Ja Hr Præsident jeg vil vedde paa, at det
G, s. 38 ikke frembringe denne Virkning. · Ja Hr. B. er en reen Besparelse for et Theater;
NB30:98 l Bibelen: hun forfører ham). · Ja hun er dog en elskelig Egoist, Qvinden;
SLV, s. 126 men til Livets Opløsning, · ja hun er ligesom selv Opløsningen paa
BA, s. 369 n enten hun afbildes sovende, · ja hun er maaskee netop skjønnest, og dog
EE1, s. 156 nnere Forstand kalde Brud, · ja hun er næsten Mere, hun er Moder, hun
BOA, s. 239 Elskeren gjør noget Stort, · ja hun forelsker sig endog ganske særligen
SD, s. 224 e af det Gode. Og hans Kone, · ja hun føler sig dybt ydmyget i Sammenligning
EOT, s. 271 / / Maaskee vilde Nogen sige: · ja hun havde let ved at troe sine Synders
NB11:186 den stakkels fattige Kone. · Ja hun kan takke Justitsen, hun fik Andet
G, s. 69 n bliver jo som død for mig, · ja hun kunde vække den Fristelse i min
NB25:30 : v:. / Hun kunde altsaa – · ja hun kunde, ligesom Sara gjorde, have smilet
EE2, s. 109 vilde liste Dig efter hende, · ja hun vilde vel ogsaa stundom hvile sig ved
NB15:122 ue for at assurere – · ja hvad blev der saa at assurere. Nei, man
SLV, s. 441 rne blev en Menneskeven. · Ja hvad de tabellariske Oversigter er en kostelig
F, s. 499 men at stifte et Selskab, · ja hvad der er en endnu mere begeistrende
4T44, s. 324 ske Leilighed til at opleve, · ja hvad der er lagt ham saa nær, at der
LF, s. 17 an ganske taus. Han blev taus, · ja hvad der om muligt endnu mere end Taushed
NB2:226 ke skal forklares ell. begribes, · ja hvad det er formasteligt at ville begribe:
AE, note vilde nu lykkes overordentligt, · ja hvad endnu besynderligere er, det vilde
NB4:108 talt, aldeles gik under – · ja hvad endnu mere er, dette, at Han, msklig
SLV, s. 44 hinanden for alle Evigheder, · ja hvad endnu morsommere er, forvisse dem
PS, s. 245 er til, er en vanskelig Sag, · ja hvad endnu værre er for de Modige der
AE, s. 239 den anden vilde sige: · ja hvad enten han nu slaaer Entrechats eller
Not7:4 ll. hiint Ønske ikke opfyldes, · ja hvad er da Livet, hvad er selv Himlens
Papir 340:13 at Du dog vil besøge ham; · ja hvad er en Synder, at for hans Skyld Din
DD:208 kort sagt Livet / v. Sp. · ja hvad er Livet / P. Livet er et af sig selv
SLV, s. 112 es Skyld. Det er dagligdags, · ja hvad er saa dagligdags som Ægteskabet,
NB2:62 s Fare han havde med at gjøre. · Ja hvad forstaaer Mskene! Nei, en Philosoph
NB17:110 stet og jeg Verden – · ja hvad gjør vel det. Men gjør det til
4T43, s. 147 r misundelig paa dem – · ja hvad hjalp det vel ham, at Ordet vilde
Oi8, s. 360 n er dog flittigere.« · Ja hvad hjælper det, faaer L. ikke altid
SLV, s. 133 adt mig, hvad jeg vil savne, · ja hvad jeg sidst af Alt vilde undvære,
EE1, s. 304 Armene paa Kudsk og Tjener. · Ja hvad Kudsk og Tjener har det godt; jeg
NB11:180 med Χstus, at see – · ja hvad kun den Troende kan see, og hvad naturligviis
4T44, s. 330 e det Bedste, man har gjort, · ja hvad man endog ansaae for Gud velbehageligt),
EE1, s. 134 at ved Spanien staaer 1003, · ja hvad meer er, paa Tydsk bliver det hende
FB, note n, han er sikker paa sin Seier, · ja hvad mere er paa sin Lykke. Han veed, der
SLV, s. 147 Men det skal den netop ikke, · ja hvad mere er, allerede forud for den Operation,
4T44, s. 299 e, en ubeskrivelig Trøst, · ja hvad mere er, den forvandler sig lidt efter
4T43, s. 163 erhverves og paa samme Tid. · Ja hvad mere er, er Sjelen denne Modsigelse,
NB28:23 jeg da opgive alle hine Tanker, · ja hvad mere er, jeg vil bede Gud tilgive
G, s. 60 kal man lade dem virke paa sig, · ja hvad mere er, man kommer hende til Hjælp
G, s. 18 rdres, for den maa offre Livet, · ja hvad mere er, offre Elskoven selv, om ogsaa
EE1, s. 248 paa en Forandring hos hende, · ja hvad mere er, paa en Forandring til det
AE, s. 58 kes Nødvendighed.« · Ja hvad Speculationen er istand til at fatte;
TTL, s. 436 e løber paa den tynde Iis, · ja hvad Under da, at han altid maa have mange
NB21:84 hvad derved skal forstaaes: · ja hvad Under saa, at ogsaa Msket uden videre
NB21:58 følges ikke mere« / / · ja hvad Under vel, da man aldeles har afskaffet,
NB17:84 deres Sprog: han er sær. · Ja hvad Under vel, naar det er noget nær
NB13:6 n han ikke frelse« / · ja hvad Under vel, vilde han frelse sig selv,
NB13:30 t udtrykke: jeg er dog en Konge. · Ja hvad Under, at han blev ihjelslagen. Sligt
4T43, s. 161 d er Livets Forudsætning, · ja hvad vil dette sige? – Saavidt hjalp
Oi7, s. 301 de vilde have givet, · ja hvad vilde de ikke have givet for at formaae
SLV, s. 58 un en Qvinde kan udholde det, · ja hvad værre er finde sig lykkelig derved.
OTA, s. 211 sig selv næsten en Byrde, · ja hvad værre er, at være næsten
Papir 455 erske ikke meningsløst, · ja hvad værre er, bliver det ikke et Raffinement,
EE1, s. 344 hed ikke at ville elske mig, · ja hvad værre er, hun elsker en Anden,
SLV, s. 73 ve misundelige paa Mennesket. · Ja hvad værre var, de frygtede ham, at
Papir 69 an maa urgere hvert Bogstav, · ja hver tusinde Deel af en Tøddel; thi
CT, s. 61 or at leve, hvert Øieblik, · ja hvert Minut trænger til denne Gud, uden
KG, s. 258 ham Muligheden; hver Morgen, · ja hvert Øieblik fornyer han sit Haab og
CT, s. 269 den for ham hvert Øieblik, · ja hvert Øieblik som den mørkeste Nat.
PS, s. 251 t. Hvilken er nu Forskjellen? · Ja hvilken anden end Synden, siden Forskjellen,
Papir 369 da, hvilken Rædsel. Ak, · ja hvilken Rædsel. Og dog er Alt, Alt beregnet
CT, s. 46 ære med i Talen. Fuglen er, · ja hvis den er riig, saa er den uvidende om,
G, s. 10 in Gang, glad ved Gjentagelsen. · Ja hvis der ingen Gjentagelse var, hvad var
EE1, s. 214 for Alt – det at leve. · Ja hvis der var et Menneske, der ikke kunde
EE2, s. 162 , ikke er Dit sande Væsen. · Ja hvis det at overveie var Opgaven for et
NB2:257 ville anerkjende ell. ikke. · Ja hvis disse Msker forstode Noget; men tag
CT, s. 147 t ved Synet af hendes Smerte, · ja hvis Du var saaledes deeltagende, at Du
NB22:158 dthedens Rangforordning – · ja hvis han ellers veed hvad han beder, beder
AE xistentsens Krav paa ham, at hans, · ja hvis han er stor, at hans Tilværelse
PS, s. 259 realiseret det Menneskelige. · Ja hvis han formaaer det, tør han ogsaa
SLV, s. 165 en, da at bryde af.« · Ja hvis han ikke saaledes er knyttet, er det
SLV, s. 165 an virkelig elsker.« · Ja hvis han ikke virkelig elsker, da er det
3T43, s. 83 d i Anslag, han elsker ikke. · Ja hvis han troede sig selv saa ufuldkommen,
BOA, s. 106 een mere i det danske Sprog; · ja hvis jeg blot betragtede ham saaledes kunde
JJ:371 det for en Narrestreg, hvad saa? · Ja hvis jeg er et Genié, der troer mig
EE1, s. 46 ad skulde kunne adsprede mig? · Ja hvis jeg fik en Trofasthed at see, der
AE, s. 569 atter er deres Frembringelse, · ja hvis Navne ere det. Der er saaledes i de
IC, s. 225 stenheden! Retfærdige Gud; · ja hvo der vil see, han seer just her den
DS, s. 217 Art, en høiere Art – · ja hvo drømte om Sligt! – en høiere
F, s. 487 ad mon Hr. Prof. selv vil sige? · Ja hvo formaaede vel at raade denne Mands
NB18:51 s – nei, nei, – · ja hvo skal jeg prise, jeg har jo intet andet
4T43, s. 123 rdeligt, at blive en Saadan. · Ja hvo skulde blive færdig, hvis han vilde
TTL, s. 434 der han, nu taber han – · ja hvo skulde vel blive færdig med at nævne
NB15:52 , at han maa trænge igjennem: · ja hvo tænker paa Sligt. Naar man blot
NB31:121 være et betydeligt Msk? / / · Ja hvo vil ikke gjerne det. Nu vel, saa indlad
NB:195 gheder. / / / At trøste Andre, · ja hvo vilde ikke gjerne det. Men see, hvis
AE, s. 122 et man saadan uden videre er: · ja hvo vilde spilde sin Tid derpaa, det var
NB25:67 n kunde blive fortjenstlig. · Ja hvor der fordres Noget strengt –
SLV, s. 22 som de selv vilde kalde det. · Ja hvor lidet Hukommelsen her har for mig
3T44, s. 277 velsignede Jordbund. – · Ja hvor mange Veie er der ikke i Afgjørelsens
NB:14 men en stor Bog – · ja hvor skulde det være muligt –
TTL, s. 435 den, og den anden er for ung. · Ja hvor skulde en Tale vel blive færdig,
AE, s. 88 sk lyksaliggjørende Genie, · ja hvor skulde Staten da have forvundet mit
KG, s. 173 heder eller Ufuldkommenheder, · ja hvor sørgeligt end dette Menneske har
Brev 41 en anden Forstand hvor vanskeligt · ja hvor umuligt det er, naar man boer i Kiøbenhavn,
PS, s. 265 r han saa troe sine Øine? · Ja hvorfor ikke, men er han derfor Discipelen?
PS, s. 265 tør han troe sine Øine? · Ja hvorfor ikke, men tør han derfor ogsaa
Papir 347 n kan takke Gud for Sligt? · Ja hvorfor ikke, naar den offentlige Mening
PS, s. 228 dt, lader det sig tænke? · Ja hvorfor ikke; men hvo er det som skal tænke
NB21:103 stds Ueensartethed med Verden, · ja hvorfor ikke? / Men det Farlige er, naar
SLV, s. 142 Forfattere som f. Ex. Young. · Ja hvorfor ikke? Naar man er saaledes construeret,
AeV, s. 80 alt paa den Maade for – · ja hvorfor? for at være bleven modtagen
NB:62 nke, hvor afmægtig Samtiden er, · ja hvorledes den egl. arbeider sig selv imod.
NB14:86 rledes man ikke skal prædike, · ja hvorledes man saa langt hellere maa tie,
Papir 369 . / Dog siger man maaskee, · ja hvorledes passer dette paa en heel Generation;
Brev 95 det ikke er Din Geburtsdag, · ja hvorledes skulde da en saadan Overraskelse
3T44, s. 274 gt under særlige Forhold, · ja hvorledes skulde da ikke Misundelse og
4T43, s. 161 odig og uduelig til at leve, · ja hvorledes skulde denne Betragtning ikke
3T43, s. 74 stride Mand mod Mand – · ja hvorledes skulde Kjerligheden da ikke seire,
NB25:49 ogsaa hjælpe til – · ja hvorledes? paa sandselig Maade? ved heldigt
SFV, s. 28 at tvinge Menneskene – · ja hvortil? til i deres stille Sind med lønlig
CC:15 og Du svarede: gal – · ja hævn, hævn Du – Du er Manden!
SLV, s. 286 siden. Det blev altsaa godt · ja høit Veir. Tager man ud i den tidlige
NB11:186 for sildigt. Og hvad saa? · Ja hør nu blot. Saa bliver der anlagt Justitssag
NB21:142 bort: og see i det daglige Liv, · ja i al Praxis viser det sig, at de samme
NB33:41 er Sagen Interesse for Gud, · ja i allerhøieste Grad – hvad skulde
OTA, s. 277 hos meget eller lidet Gods, · ja i Armod forstaaer, at den himmelske Fader
NB10:98 taae i, at kunne tvinge Skriget, · ja i at lade som Ingenting – og saa,
NB19:83 dt i En« – ak · ja i Betydning af Stemning i Øieblikket.
CC:15 indige, gaae afveien for dem. · Ja i Daarekisten – troer Du ikke, at
BI, s. 296 d Andagten sig aabnende Sind. · Ja i de dybere gaaende Opbyggelsesskrifter
NB25:89 Efterfølgelsen«, · ja i den Grad at jeg profiterer Ydmyghed og
NB25:47 nd ( ikke opkommet i mit Hjerte. · Ja i den Grad er det Christelige det Naturlige
AE, s. 223 intet, intet Paafaldende har, · ja i den Grad er langtfra at være paafaldende,
AE, s. 413 p forhindret ved at existere, · ja i den Grad forhindret, at kun en Apostel,
BOA, s. 166 Aar siden; i den Indbildning, · ja i den Indbildning, thi netop fordi det
NB12:138 virkeligt Forhold til mig. · Ja i den lette surtout, i hvilken jeg i Almdl.
BI, s. 154 n slet og ret fortællende; · ja i den tiende Bog af Staten vil Plato jo
Papir 345 e noget at lee af, – · ja i det Høieste kan en Enkelt, hvis han
EE1, s. 60 kret absolut Udødelighed; · ja i dette Hocus-Pocus indrømmede man slige
EE1, s. 301 drede Andre, jeg er dog Din, · ja i Dødens Time er jeg Din. Selv det Sprog,
IC, s. 167 et, det vidste han evig vist, · ja i een Forstand var han, selv da han var
NB18:75 Maximum af Religieusitet. / · Ja i en Prædiken ( fE den: hvad have Christi
KG, s. 35 llesskab, i en Vanes Dvaskhed, · ja i en Vanes Dvaskhed, der endog vil sætte
EE1, s. 86 n og Seiren er her identisk; · ja i en vis Forstand kan man sige, at han
NB21:67 ligefrem kom Idealet nærmere, · ja i en vis Forstand maatte jeg jo saa ønske,
IC, s. 203 estaaer i at Veien forkortes, · ja i enkelte Tilfælde i den Grad forkortes,
AE, s. 365 ftigelse med det Gudelige, · ja i et protestantisk Land, hvor Protestantismen
Papir 340:16 saa bedre tjent dermed. · Ja i Forhold til hvad der er forbi med Øieblikket,
IC, s. 231 r, svare ganske til hinanden. · Ja i Forhold til Høihed vilde det jo endog
JC, s. 49 r de bleve optagne i Kirken. · Ja i Forhold til som det, hvori man skulde
CT, s. 22 r Lilien gjort. Men I, – · ja I gjøre rigtignok i en vis Forstand
NB31:103 er Forestillingen for mig, · ja i Grunden er den mig meget fordeelagtig;
NB10:48 g i Henseende til Evner o: s: v: · ja i Henseende til Forfatter: saa kan jeg
NB31:161 e – og Intensiteten, · ja i jo mindre et Extensivt den kan knibes
EE2, s. 258 at det er al Ære værd, · ja I lade endog nogle forblommede Ord falde
JJ:434 n læser det medens man spiser, · ja i Mangel af en Serviet har jeg endog seet
ER, s. 202 mme stor Forvirring og Uorden, · ja i mangt et Tilfælde vel Skade, om Een
NB24:157 Siig til Sorgen, Ja, · ja i Morgen« saaledes gjøre de
NB20:150 vori der er Ro og Hvile. / · Ja I præker en god Støvle. For Gjennemsnittet
4T44, s. 304 i det næste Øieblik, · ja i samme Øieblik at være svagere end
NB12:120.b re hende ind i mit Inderste: · ja i samme Øieblik er Forholdet en Urimelighed,
NB14:125 aa vær rolig; der er – · ja i Sandhed Barbariet staaer for Døren
NB18:104 ing, det fordredes ikke af ham. · Ja i Sandhed det fordredes ikke af ham; thi
Not7:37 n realisere Ungdommens Ahnelser, · ja i Sandhed det seer man paa Swift, han byggede
NB23:81 r er Politik. / Msk-Lighed, · ja i Sandhed det vil Χstd! Paa to Maader:
NB31:103 dog er jeg en Begeistret, · ja i Sandhed en Begeistret. / / / / Hvis jeg
Papir 440 r dræber de Ulykkelige. · Ja i Sandhed Enhver der har subscriberet paa
EE2, s. 55 ret«. Min unge Ven! · ja i Sandhed er Ægteskabet en Gud velbehagelig
Brev 131 min Tante i Gothersgaden). · Ja i Sandhed jeg kommer, jeg skriver, jeg
F, s. 489 lken er Overbeviisningens Amen. · Ja i Sandhed kun en Generalforsamling begeistrer.
NB21:131 Eiendom er Tyverie – · ja i Sandhed paa den Maade at eie Titel af
NB9:74 . / Saaledes maa jeg snarere · ja i Sandhed takke Gud, at endeligen min Aand
AaS, s. 42 vedblive til Verdens Ende. / · Ja i Sandhed Tiden er mærkværdig. Det
NB15:110 han siger: troer paa mig. · Ja i Sandhed, her er Plads for Tro; thi alt
DS, s. 168 jeg gjør mig ikke bedre. / · Ja i Sandhed, ved alvorligt at prøve mig
EE1, s. 358 være for. Cordelia siger · ja i sin Overraskelse, Tanten et hjerteligt
Papir 419 r Andre, han kan sige: ja, · ja I skal komme til at slaae mig ihjel, ell.
NB32:17 milie. Men det stikker i os · ja i Sproget vi tale, denne Slægts-Categoriens
BI, s. 168 en, der i stræng Forstand, · ja i strængeste Forstand er Hersker ( τὸν
PS, s. 258 else i menneskelig Skikkelse, · ja i Tjenerens ringe Skikkelse, er jo netop
NB31:126 et, men der falder dog Martyrer · ja i Tusindviis. Men det at Forestillingen
CT, s. 53 de i ringe og fattige Kaar, · ja i Vanære, og derpaa som Barn levet sammen
4T44, s. 301 orklarede Drifters Tjeneste, · ja i Verdens Tjeneste, fordi Verden, til hvilken
NB34:38 sse Par Timelighedens Aar Intet, · ja idel Naade, om Du slap med at lide det
SLV, note Selbstmorde als Krankheiten ( · ja ifølge det Foregaaende als heilsamen
Oi5, s. 229 erden, der dog kun er – · ja ifølge det nye Testamente er den Prøvens
Not4:13 en til Religionsphilosophie · ja igjen til det for denne exoteriske Spørgsmaal
NB20:101 de, at det havde ikke – · ja ikke absolut, nei slet ikke beskæftiget
EE2, s. 79 kke, idetmindste ikke af mig, · ja ikke af den hele Verden ( naar Du er ene
Brev 29 selfuld er den Tanke for mig, · ja ikke allene for mig, men ogsaa for min
3T43, s. 82 kunde svare Een til Tusinde. · Ja ikke blot at Kjærligheden saaledes i
NB13:44 t Ord i den Retning, nei at tie, · ja ikke blot at tie, men at udsprede den Opinion,
NB21:64 D: det er blevet en Fabel, · ja ikke blot det, men det er som vilde Χstheden
NB:24 e Øieblik er min Mission forbi, · ja ikke blot dette men min tidligere Mission
OTA darbeideren, og selv være fri. · Ja ikke blot dette viser sig, men det endnu
Papir 460 blevet Veien til Nydelse, · ja ikke blot dette, men det at det er blevet
Papir 323:2 n har været adspredt, · ja ikke blot dette, men i Følge den Lov,
IC, s. 108 – og at saa Alle flye, · ja ikke blot flye, men flye forargede! O,
NB21:137 er, / Har ingen Børneret / / · Ja ikke blot har ingen Børneret, men han
OTA, s. 400 Evigheden har Overvægten, · ja ikke blot var det ham indlysende, men det
CT, s. 270 d eller trængte igjennem, · ja ikke den Fange, der sidder indenfor syv
OTA, s. 288 mellem Menneske og Menneske: · ja ikke Den, der har vendt den største
NB10:53 e var eet eneste andet Msk, · ja ikke eet eneste andet levende Væsen
NB17:59 and christelig Existents – · ja ikke en Eneste af dem faldt det ind, at
LA, s. 88 Concretionen det som det er; · ja ikke en eneste af dem, der høre til
SLV, s. 412 ne tør jeg indestaae for, · ja ikke engang for mig selv, thi jeg ligger
CC:12.3 er Wand og derved selv en Mythe; · ja ikke engang Kritiken, som Görres rigtig
KG, s. 251 r er saa uendeligt skørt ( · ja ikke er Foraarets fineste Stengel saa skør!),
TTL, s. 463 Lærerens med Lærlingen, · ja ikke Fangevogterens med Fangen; og intet
NB30:60 re det Latin ikke for 100rd · ja ikke for 100rd til – thi ved Hjælp
OTA, s. 320 e og Udlændinge i Verden; · ja ikke kjendes en Vandringsmand saa sikkert
KG, s. 126 kaffede sig selv eller Andre, · ja ikke noget eneste andet Menneske, jordisk
NB32:100 t Partie, ikke et lille Partie, · ja ikke saa meget som To. / Og dog er jeg
Papir 340-3.1 veed, at jeg elsker Dig. / · ja ikke som et Menneske mere men kun som et
NB20:92 lp formaaer at afdøe ganske, · ja ikke uden hans Hjælp formaaer at begynde
IC, s. 160 ig, naar Du ikke glemmer Ham, · ja ikke vil glemme Dig, ak selv om Du stundom
NB26:23 t da et Msk. ikke vil lide, · ja ikke være glad derved, forvisset om,
PS, s. 302 Hastværk, ikke ønsker, · ja ikke ønskende allerede staaer paa Springet
NB24:4 : / / Siig til Sorgen: / Ja, · ja imorgen. / / nemlig idag vil jeg ikke sørge
DS, s. 229 vedet, det er til Sorgen: ja, · ja imorgen. Og imorgen, saa har Lilien lovligt
DS, s. 229 de, var: Siig til Sorgen: Ja, · ja imorgen.« Du er dog snild, en uforlignelig
DS, s. 229 n gammel Psalme: » ja, · ja imorgen.« Og saa glæder Fuglen
DS, s. 229 at kunne sige til Sorgen: ja, · ja imorgen; og saa at kunne blive saaledes
DS, s. 229 at kunne sige til Sorgen: ja, · ja imorgen; og saaledes at kunne, efterat
JJ:101 e kan tages fra mig imorgen, · ja inden jeg faaer endt denne Periode. Naar
EE1, s. 340 ætte, men som forbittrer, · ja indignerer hende. Hun føler meget godt,
NB5:137 rt hinanden Aflad fra det Gode, · ja indsat det Onde ( det Selviske) i det Godes
NB28:56 s aaben, indtil det Sidste, · ja indtil det Sidste, om han ikke maaskee
OTA, s. 323 blev lydig indtil Døden, · ja indtil Døden paa Korset« ( Phil.
SLV, s. 324 rstaaer man indtil Beundring · ja indtil for Beundring at gjøre Skibbrud
LA, s. 55 il det Ubetydeligste ved den, · ja indtil Spidsen af den rosenrøde Tunge,
NB15:122 nde, deres Beviser – · ja ingen Assurandeur har saaledes vidst, at
AE, s. 363 hans Mund, Replikken – · ja ingen Digter, der nøiedes med at være
NB2:17 etydelig Rapport til Mskene, · ja ingen Forfatter af de nulevende er det
OTA, s. 208 er eller ryster med Hovedet: · ja Ingen kan dog med Bestemthed vide, hvad
BOA, s. 153 lde af Ingen blive forstaaet, · ja Ingen skulde faae det at vide; men dersom
AeV, s. 79 blot tage Bestillingerne med; · ja ingen slugen Tiendetager kan gjøre en
4T44, s. 327 e ingen Tilkommelse frygter, · ja ingen Tilkommelse haaber, men Kjærligheden
EE2, s. 164 en Gyldighed der ligger deri, · ja ingen ung Pige kan være saa lykkelig
NB:35 – hvilken var Grunden. · Ja Ingen vilde blot ane den. / Naar jeg nu
NB22:173 tte Forargelsen – · ja Intet er lettere, det kan enhver Laban
AE, s. 459 mme, det er vist, o saa vist, · ja Intet er saaledes vist som dette. Men nu
IC, s. 90 det kan kun Gud-Mennesket, · ja intet Menneske kan gjøre sig Forestilling
BI, s. 112 ig ikke i Skjønheds Fylde, · ja Ironikeren søger endog at lægge Skjul
KG, s. 253 erlighed engang afkøledes, · ja isnede; det er muligt, at selv det retskafneste
Papir 365-10.a vær« R » · ja ja bliv nu bare ikke vred, naar jeg veed
EE1, s. 397 , der kun veed at drikke. · Ja ja, drik han kun, min Fa' er, det er ham
EE1, s. 312 nen, som jeg ønskede den. · Ja ja, Lidt bringer man vel ud deraf. Jeg
NB8:80 n jeg foragter at bruge dem, · ja jeg bestræber mig for at gjøre lige
SLV, s. 270 Modsatte. Da vilde jeg sige: · ja jeg er den qvindagtige Mandsperson ( thi
NB23:51 evægelsen saa nær som jeg, · ja jeg er dens Yderste. / Men i samme Øieblik
F, s. 509 ig. Jeg er ikke Prof. Heiberg, · ja jeg er endnu mindre end dette: ikke at
NB24:24 yset og har sveet Vingerne. · Ja jeg er kommet ud paa et dybt Hav, og længes
Papir 310 skulde høre mig tale – · ja jeg er virkelig begeistret for Selskabet,
SFV, s. 21 e til eller bekymrede sig om, · ja jeg erindrer endogsaa, at en af mine Bekjendte
EE1, s. 182 m, afskye ham, forbande ham. · Ja jeg forbander Dig, Clavigo, i min Sjæls
SLV, s. 205 Han vil om muligt pine mig, · ja jeg forstaaer det. Directe siger han aldrig
SLV, s. 270 rledes skal holdes i Ære! · Ja jeg føler det vel, jeg kunde bruge en
Papir 593 Forstand og Fordøielseskraft · ja jeg føler i dette Øieblik, at jeg
EE2, s. 90 ig, men vel af Livs-Modenhed. · Ja jeg føler, at jeg virkelig er bleven
SLV, s. 200 orgen, – eller hun er, · ja jeg gider ikke sige det, hun har indbildt
PH, s. 56 n Enhver, der bærer sig ad, · ja jeg gider ikke sige mere, bærer sig
AE, s. 155 enschreck, og saa der hjemme, · ja jeg gider ikke sige mere; men endnu flauere
NB20:72 en, min hele Opdragelse fremmed, · ja jeg har endog en Angest for at begynde
Brev 3 at det ikke er rigtig fat med ham; · ja jeg har endog hørt en sige, at han ikke
SLV, s. 289 selv, at jeg er indesluttet. · Ja jeg har rigtignok faaet at see, at min
SD, s. 204 . Saaledes har jeg sagt, · ja jeg har tillige ønsket, at Socrates
EE1, s. 351 gt, efter Husets Kræfter, · ja jeg hænger stundom lidt laant Stads
CT, s. 155 ot, at Du vinder Alt. Det er, · ja jeg indrømmer det, det er en ulige Fordeling,
EE2, s. 156 res Udvikling og nu siger Du: · ja jeg indseer det nu fuldelig, der er to
NB27:44 jeg behøver Forsoneren, · ja jeg kan end ikke komme til at begynde,
SLV, s. 347 es pludseligen gjøres om. · Ja jeg kan end ikke sige hende, at jeg ønskede
EE1, s. 67 ik, men uendelig meget Mere; · ja jeg kan forsikkre ham, at netop den Tanke
SLV, s. 213 hvad saa, hvad saa? – · Ja jeg kan ikke mere, jeg synker tilbage igjen.
FB, s. 135 af det Absurde. Og dog, dog, · ja jeg kunde blive rasende derover, om ikke
AA:11 e derhos meget fornuftigt for sig, · ja jeg kunde næsten sige med Salvelse,
Brev 144 som den snarere har mig i sin, · ja jeg kunde sige som Du har i Din, uagtet
NB30:58 eg i en vis Forstand meget godt, · ja jeg leer maaskee stundom stærkere end
NB17:93 til at blive og være fornem, · ja jeg maa endog gjøre Lidt i den Retning,
SLV, s. 290 d, og saa da en Lyksalighed, · ja jeg maa kalde det, en vanvittig Lyksalighed
SFV, note i ethvert Øieblik være, · ja jeg maatte fjerne Bistanden, at mit Ansvar
NB30:13 en fortræffelig Brug af det, · ja jeg maatte sige, i hvilken Forlegenhed
SLV, s. 297 en Uopmærksomhed af mig. · Ja jeg negter det ikke, det var en Uopmærksomhed.
AE, s. 93 e Ene og dette Andet, det er, · ja jeg næsten bliver forlegen ved at sige
SLV, s. 190 ar den bedste i hele Staden, · ja jeg opfordrede dem endog med stor Pathos
TS, s. 55 d nok, det er kun mit Spøg, · ja jeg saae det endogsaa meget gjerne, at
SLV, s. 357 Passiar, der strax greb det. · Ja jeg seer det nu, vi forstaae hinanden.
EE1, s. 307 om Aftenen paa Østergade. · Ja jeg seer nok Tjeneren, der gaaer bag efter,
EE2, s. 158 Du svare ham? Vilde Du svare: · ja jeg siger bare enten – eller; det
AE, s. 451 Uleilighed inden man kan det? · Ja jeg siger blot, jeg kan det ikke; men da
EE2, s. 40 da med en fiffig Mine siger, · ja jeg skal vel vogte mig for at komme paa
SLV, s. 267 vor Ungdom, nu er vi gamle, · ja jeg skulde da ikke sige: vi, thi hvor gammel
Not12:12.a t give ham et historisk Navn, · ja jeg svækker næsten Virkningen, naar
PMH, s. 63 rner paa Professorens Himmel! · Ja jeg tilstaaer det, da jeg saae mine Tanker
NB3:49 , vinder Naade for ham. / / / Ak, · ja jeg tilstaaer det, det beskæftigede
AE, s. 33 orhold til min evige Salighed, · ja jeg tilstaaer det, er hans forbausende
IC, s. 241 Natten – men om Dagen ( · ja jeg tilstaaer det, jeg føler selv hvor
EE2, s. 77 t tilveiebragte Kunstprodukt; · ja jeg tilstaaer det, jeg kan næsten være
EE2, s. 67 e fornegtet, men forædlet. · Ja jeg tilstaaer det, maaskee er det urigtigt
AE, s. 33 e Skarpsindighed mig for Lidt; · ja jeg tilstaaer det, min Beundring for ham
SLV, s. 208 ter i min Kunst, jeg som, ak · ja jeg tilstaaer det, stolt stillede mig ind
CT, s. 166 e disse Trøstegrunde, som, · ja jeg troer det er saa, de Lykkelige have
EE1, s. 411 født Casuistiker. – · Ja jeg troer virkelig, det vilde være mig
NB7:91 gen Forfølgelse. / Og dog dog, · ja jeg turde ikke lade det Eftertryk falde
NB13:14 selv har jeg intet forlangt. Ak, · ja jeg tænkte engang, at det skulde være
NB17:23 tænkte«, · ja jeg tænkte, ( det var ogsaa Tænkning)
AE, s. 131 ste den endelige Aand; thi, · ja jeg tør ikke sige høit hvad jeg mener,
NB8:76 abt Humeuret. Og jeg – · ja jeg var aldrig blevet mig selv. / I Umidd.
SLV, s. 282 hvad er det, der skal skee? · Ja jeg veed det nok hun skal gjøre hvad
Papir 457 christnet. Der var vel – · ja jeg veed det saa vist aldeles ligegyldigt,
Brev 268 ed jeg ikke – og R:: · ja jeg veed det saa vist heller ikke. Forskjellen
SLV, s. 197 fra sig, thi Du er Een selv. · Ja jeg veed det, Du bliver dog Den, der engang
Papir 470 var det nye T.s Χstd. · Ja jeg veed det, hvis jeg vilde have rørt
EE1, s. 343 som altid med de unge Piger. · Ja jeg veed det, Ingen forstaaer saa forførerisk
EE1, s. 390 tte Gang er vinkende – · ja jeg veed det, jeg fatter, hvor denne Vei
SLV, s. 54 kaben er som sagt ubetalelig, · ja jeg veed det, jeg har stundom ikke kunnet
SLV, s. 217 han dog vandret til Staden. · Ja jeg veed det. En Salve har jeg opfundet,
NB13:41 ønske, og han da sagde: · ja jeg veed egl. ikke andet at ønske, end
NB4:29 ges paa det moderne Χstlige! · Ja jeg veed kun een Form ( som man dog n
SBM, s. 142 nsen kalder christelig Alvor; · ja jeg vil heller ganske ligefrem gjøre
SLV, s. 170 es en berettiget Undtagelse, · ja jeg vil tilføie det som det Forfærdeligste,
NB5:39 e Erscheinung – og dog dog, · ja jeg vilde ansee mig selv for en letsindig
EE2, s. 16 abets æsthetiske Anseelse. · Ja jeg vilde formodentlig istedetfor at gjøre
Brev 82 aa dansk over dansk Troløshed; · ja jeg vilde have skrevet Dig til en Prædiken
EE2, s. 40 saa vilde hun ikke troe mig, · ja jeg vilde maaskee handle urigtigt ved at
EE1, s. 145 var det lykkeligste Individ, · ja jeg vilde sige, først da er Individet
DD:208 ei det er en uendelig Tvivl, · ja jeg ængstedes undertiden af en sand
BA, s. 416 de quantitative Bestemmelser, · ja jo mere udviklet den er, desto videre tør
NB12:165 rkere, jo sandsynligere · ja jo vissere, at » de Andre«
Oi4, s. 211 st ligesom Andre.« / · Ja Juliane spiller en stor Rolle i at skaffe
NB31:114 være de fortrinligere, · ja just dem er det jeg tænker paa, naar
GU, s. 331 . I uforandret Klarhed – · ja just derfor er det han er uforandret, fordi
NB26:100 Man troer det er den samme Sag, · ja just deri stikker Pointet, og dette er
SD, s. 150 alle Timelighedens Formaal. · Ja just det man kalder Verdsligheden bestaaer
Papir 492 ud – dog ere vi Christne, · ja just dette skal være Christendom. Og
BOA, s. 291 n ung Mand saa vel. Om dette · ja just ganske nøiagtigt er Svar paa Præstens
KG, s. 242 Fordring paa Gjenkjerlighed, · ja just sætter Kjerligheden og dens Salighed
Not4:12 m indblæser det sit Liv, · ja K. mener endog, at man kan bede uden at
BI, s. 241 bliver det, naar det hedder, · ja kan Du intet Forhold finde, da maa Du døe.
EE2, s. 16 lart og ureflekteret istemme: · ja Kjærlighed Du er Livets Æsthetik;
OTA, s. 285 nsomhed, om end tilgivelig · ja klædelig for et Barn, at Du bad om –
SLV, s. 248 en kan ikke sætte det op, · ja knap med Sikkerhed skrive det nøiagtigt
NB26:62 Forstanden kunde skjønne · ja kun altfor klart see Alt var at tabe, han
EE:119 k at antyde de dybeste Sandheder, · ja kun at have sin Realitæt forsaavidt
NB8:12 shed anden Gang det Høieste · ja kun den er, evig forstaaet, Alvor. Timeligheden
NB32:113 ? dog vel ubetinget den sidste, · ja kun den sidste maa egl. være: modbydelig.
EOT, s. 264 mere end de mange; een Sorg, · ja kun een Sorg, men saa ogsaa dybest in
EE:163 en Pascha af tre Hestehaler. · Ja kunde det i Sandhed gjælde om Ulykker,
NB23:131 en Saadan han er den Farligste. · Ja kunde Du forlokke ham til at bruge Magt,
IC, s. 157 stus, og det skal vel lykkes. · Ja kunde Du, som Du nu idag til Hans Ihukommelse
PS, s. 304 Til en Saadan skal vel ikke, · ja kunde end ikke Guden sige, som til hiin
EE1, s. 197 et til Spot og Skjændsel. · Ja kunde hun endda for dette kjøbe sig
NB26:53 de da aldrig falde mig ind, · ja kunde jeg end ikke have forsvaret, thi
NB29:42 e og visse paa en evig Salighed. · Ja kunde man skjære et 3 Maaneders Foster
TTL, s. 407 sin Afmagt i denne Henseende, · ja kunde Nogen ønske det, da vil den villigt
KG, s. 331 den, førend den forlanges, · ja kæmper for at komme til at give den,
SLV, note Schwächen der Menschheit ( · ja lad den have det, den er især naar B.
NB29:112 std. ikke er til. Og hvad saa? · Ja lad mig gjøre det novellistisk. / Saa
NB10:213 r, og om Du maaske – · ja lad mig sige det som det maaskee er –
NB15:122 te Smag. Hvilke Glæder? · Ja lad os ikke tale derom. Man assurerer;
BOA, s. 170 t præsterer i Galimathias: · ja lad os ikke tale derom; ei heller om, hvorledes
Brev 49 Formodentligen troer De..... · ja lad os nu ikke dvæle derved; Alt hvad
NB8:6 , om hvad Du skulde gjøre: · ja lad os tie om, hvad han vil raade. Og han
SLV, s. 127 ulde være det Høieste? · Ja lad Phantaster troe det. Som Moder tilhører
EE1, s. 166 Vindens mægtige Røst? · Ja lader os et Øieblik forstumme og lytte
OTA, s. 206 e. I strængeste Forstand, · ja lader os kun være strænge mod os
EE1, s. 279 v, naar man ikke kjeder sig. · Ja Lediggang kan give Anledning til at man
F, s. 475 Forfatter – men derimod, · ja lee nu kun lidt ad mig, men derimod har
OTA, s. 418 er det i det mindste muligt, · ja let at sigte paa. Og Menneskefrygt i Forhold
TSA, s. 65 Men dette Svar er forfeilet, · ja letsindig-blasphemisk, hvis det fortier,
Brev 159.1 e lille R. / Lev nu vel, · ja lev vel; glem mig eller husk mig, gjør
NB9:54 e før Befrielsens Time slaaer, · ja Lidelsen har maaskee neppe ret begyndt.
NB33:43 lig er Kjerlighed, og lider med, · ja lider mere end den Elskede, uden at Gud
NB21:125.b og siger med stor Vigtighed: · ja lidt deraf, det kunde have været godt
OTA, s. 265 , at han taler med sig selv; · ja lidt efter lidt opdager han, at han taler
EE1, s. 348 saa hæftig ... Saaledes. · Ja lidt Motion især i et saadant deiligt
NB13:80 at prædike med sit Liv. · Ja lidt paradox kunde man sige: at prædike
FB, s. 180 ligesaa ulykkelig som Bruden, · ja lidt til, da han dog er Anledningen. Vel
NB30:18 tiske er en ganske anden · ja lige den modsatte af den for det jævne
TTL, s. 403 t søge bliver noget Andet, · ja lige det Modsatte: det at søge betyder,
Oi7, s. 313 isse eedfæstede Lærere, · ja lige over for dem og deres Leven føler
NB19:48 ig, og bære Dig lige saa let, · ja lige saa let som han rigtignok er tung,
LP, s. 26 gteligt og ikke uinteressant, · ja ligesaa meget interessantere som Andersens
F, s. 505 at gjøre; snart, siger jeg, · ja ligesaa snart tænker jeg, som jeg siger
BA, s. 335 lle andre Individers Historie, · ja ligesaa væsentligt som i sin egen. Fuldendtheden
OTA, s. 361 , der eiede saa saare Meget, · ja ligesom Alt, men ogsaa kun ligesom for
OTA, s. 287 es lave, underjordiske Egne, · ja ligesom Bjergarbeiderne aldrig see Dagens
SLV, s. 142 r har vistnok lært meget, · ja ligesom den sidste Philosophi har gjort
4T44, s. 318 bende. Og forfærdeligt, · ja ligesom dræbende er sandeligen Ordet,
BOA, s. 280 g staae hen for det Løse, · ja ligesom ganske glemme den hele Geschichte,
PS, s. 260 Nyhed er det Eviges Svøb, · ja ligesom i det antagne Tilfælde dets
NB22:42 td, lad os, hver især – · ja ligesom i Julelegen, hvor man dømmes
KKS, s. 107 derfor i høi Grad glæde · ja ligesom overbevise en Ethiker, der i Kamp
KG, s. 88 og derimod ligesom med Flid, · ja ligesom paa Trods at lade være at indbyde
AE, s. 254 Catharinas Blik« .... · ja ligesom Potemkin fortryllede Catharinas
KG, s. 97 som ogsaa havde to Sønner; · ja Ligheden mellem disse tvende Fædre er
TTL, s. 392 rifter, han er eensom, eensom · ja liig en Døende. Om de staae talrige
EE1, s. 44 nem Stuen. Maren! raabte han; · ja lille Ludvig, svarede hun med sædvanlig
Brev 11 aa var det det, svarede Canc: · ja lille Vægter saa vil jeg lukke min Dør;
BI, s. 109 villie sin slaviske Tilstand, · ja Livet synes ham i denne Tilstand utaaleligt.
BA, s. 423 inus, der anbefalede Straffe, · ja Livsstraffe mod Kjættere? Mon han manglede
Not8:36 n. / Og Du som siger: » · ja lykkelig den, det blev forundt at være
Papir 306 han haver et indre Øre. · Ja lykkelig Den, hvis Øre oplodes til at
Papir 306 Øren, der hørte det? · Ja lykkeligt det Øre, som hørte, hvad
BI, s. 291 e er Ironien fremtrædende. · Ja lykkes det endog reent at lede Folk paa
NB32:47 Slægten, Du Løgner. / · Ja Løgn er det Specifike ved Christenhedens
OTA, s. 421 tfærdige ingen Løn har · ja lønnes med Forhaanelse og Forfølgelse,
NB11:183 l blive sig bevidst som saadan, · ja maa derfor langt fra raade Andre til det
AE, s. 37 et? Troen behøver det ikke, · ja maa endog ansee det for sin Fjende. Derimod
FB, s. 175 vil imidlertid compromittere, · ja maaskee ( hvo veed det?) ødelægge
NB10:131.b a godt være blevet hjemme, · ja maaskee bedre, at da ikke Dit Besøg
NB23:183 sk Nar o: s: v:. / Og saa, · ja maaskee den Overordentlige allerhelst vilde
BA, s. 318 elighed er, er vanskeliggjort, · ja maaskee en tidlang umuliggjort, fordi Ordet
NB15:122 er fuldkommen saa sikker, · ja maaskee endnu mere betryggende end saa
SLV, s. 282 begge Dele er hende umuligt · ja maaskee endog blot at forstaae. / Det Mellemste
SLV, s. 145 hvilken den Ene er en Heros, · ja maaskee endog eneste som Heros, den Anden
NB33:12 være Den, som siger det, · ja maaskee er just derfor Faren den allerstørste.
SLV, s. 246 te, thi saa var der dog een, · ja maaskee flere mindre. Og dog er det et
TTL, s. 467 angt Liv for mig, tredive Aar · ja maaskee fyrretyve, og saa kommer engang
CT, s. 87 erne, og flyver sig træt · ja maaskee ihjel ved at ville sidde i et af
AE, s. 131 , der meget godt kan bestaae, · ja maaskee kunde blive endnu inderligere,
NB17:16 t vilde den lade vederfares Ret, · ja maaskee lade sig formilde af til at ville
BI, s. 177 n Læser ville indrømme, · ja maaskee lidt utaalmodigt vente paa, om
NB15:103 to større end Socrates? · Ja maaskee naar Docenter dømme; men de
4T44, s. 316 nneske blive til slet Intet, · ja maaskee neppe være istand til at fatte
NB24:151 Præsterne ville læse det, · ja maaskee næste Søndag præke det
3T43, s. 88 ysgjerrige Mængde – · ja maaskee skulde Tyrannens Throne være
BA, s. 409 begyndt derpaa og veemodigen, · ja maaskee stundom næsten til Fortvivlelse
EE2, s. 293 vde vel en Pige, han elskede, · ja maaskee tilbad, hvem han kun besøgte,
F, s. 491 Oldingen ogsaa med Forundring, · ja maaskee uden ret at forstaae det, høre
OTA, s. 420 s han lærer at sande, ak, · ja maaskee vidtløftigt at fortolke dette
NB15:128 ykke. Han siger det Samme; · ja maaskee vil han endogsaa mod den Anden
NB25:102 noget virkelig Sandheds-Vidne. · Ja maaskee, mener man, endogsaa bedre. Thi
AE, s. 459 Foretagende han skal opgive? · Ja maaskee, og maaskee ikke. Er dette ikke
AE, s. 237 s Bistand – hvad skeer? · Ja Mag. Kierkegaard og jeg gjøre rigtignok
G, s. 59 Deres Plan var fortræffelig, · ja mageløs. Endnu kan jeg i enkelte Øieblikke
4T44, s. 367 askee det fordærveligste; · ja man advarer den Stærke at han ikke misbruger
BA, s. 318 e at blive staaende ved Troen, · ja man afvinder vel endogsaa den Rettroende
JJ:361 / Man troer det er saa let, · ja man angriber det som en Feil ved min Fremstilling,
NB31:49 std. er det alligevel, · ja man anseer det vel endog for – sjelden
Papir 593 dning, i Negligé, · ja man belurer Nympher i Badet.) end den som
DS, s. 240 a er man Troende og Christen, · ja man er det jo allerede iforveien, man fødes
SD, s. 141 et halvt Ord om et Ubestemt, · ja man gjør Umiddelbarheden allermeest
NB25:93 latoniske Philosophies Historie) · ja man har endog meent, at denne Lære var
SFV, s. 30 sig saa længe som muligt, · ja man har faaet een Hindring mere; thi man
FB, s. 142 n for at give Afkald paa Alt, · ja man hører det endnu Besynderligere,
4T44, s. 307 rretive Aar og dog kun Barn, · ja man kan døe som et gammelt Barn. Men
AE, s. 247 ager den moderne Speculation, · ja man kan end ikke sige den bedrager, thi
EE1, s. 284 end være i Veien for ham. · Ja man kan hjælpe hinanden med Penge, hjælpe
NB21:142 Og saaledes næsten overalt. · Ja man kan sige Praktiken i vor Tid i Handel
EE2, s. 180 ldelse kan ligge et Menneske, · ja man kan sige, der kommer i ethvert Menneske,
4T44, s. 342 aa være meget almindelig, · ja man kan slutte det, uden at fornærme
KG, s. 90 tilhed, hvis man er en Ringe, · ja man kan, hvor underligt det end er, endog
KG, s. 328 en kan man da mere end seire? · Ja man kan, naar man bestaaer efter at have
NB17:50 det forkorter gevaltigt. · Ja man kunde blandt Andet sige, at det er
BI, s. 176 Socrates havde sagt ironisk. · Ja man kunde gjøre mig Vanskeligheden endnu
EE2, s. 74 Slægtens Vedligeholdelse; · ja man kunde lægge en særdeles Vægt
BI af Foredrag var et væsentligt; · ja man kunde synes i en og anden Yttring af
Brev 234 yk og Talemaader søger, · ja man kunde vel bedst sige saaledes, søger
FF:37 ret Een til Fald til Forargelse, · ja man maa have ønsket, at den aldrig var
JJ:374 l Paraden – saa hedder det, · ja man maa lære at mindske Seilene. Hvad
JJ:349 og da sagde Den uden Kjæreste: · ja man maa nøies med at have Lønnen
EE1, s. 279 Lediggang er ikke det Onde, · ja man maa sige, at ethvert Menneske, der
NB3:49 t ulykkelig, og meget tungsindig, · ja man maa vel næsten, naar man er Msk.,
NB22:144 Efterfølgelse«. · Ja man maatte jo ogsaa sige, at en saadan
NB26:83 komme godt igjennem Verden, · ja man mener endog at Forholdet til det Iogforsigværende
BI phanes hat durchaus nicht Unrecht, · ja man muß sogar seine Tiefe bewundern,
NB23:97 al Alt være frit – · ja man skal være fri, selv hvor man aldeles
OTA, s. 216 ogskab, at han klogt undgik, · ja man skulde jo troe, at det var en Ulykke,
AE, s. 179 det Spørgsmaal om Galskab, · ja man skulde næsten stundom fristes til
LA, s. 98 river anonymt med Navn under, · ja man taler anonymt. Som en Forfatter concentrerer
3T44, s. 280 forstyrrede Livets Gjerning; · ja man var saa fortrolig med Tanken, at man
TSA, s. 75 til Døden. Men saa, saa, · ja man veed ikke, hvordan det egentligen gik
F, s. 494 sning kan have sin Betydning, · ja man vil endog have havt mange Exempler
EE2, s. 88 ære forekommende imod Dig, · ja man vilde behandle Dig som man behandler
NB18:65 selv helst at være fri, · ja man vredes paa Den, hvis Liv har alle Mærker
LP, s. 33 man nu ikke bragt det hertil, · ja mangler man endog aldeles Forstand paa,
BI, s. 139 Naar man nu med Fleertallet, · ja med den absolute Majoritet af Fortolkere
NB8:29 , han blev i Verden: ergo – · ja med Dette mener man at have forsvaret al
IC, s. 171 kan fortælles kort, med to · ja med eet Ord: det var Lidelsens Historie.
NB20:170 / / altid vil Verden bedrages, · ja med en saadan Lidenskab, at Martyrerne
LA, s. 14 t med den Dom, han dømmer, · ja med en strængere Dom og et knappere
SLV, s. 249 beholdneste Maade af Verden, · ja med en uskjøn Heftighed, der næsten
EE:147 g forklare af den hedenske , · ja med endnu mere Strænghed for at Aabenbaringsbegrebet
OTA, s. 182 ien sammenlignes med Skibet, · ja med et Fragtskib. Men i samme Øieblik
NB27:40 med directe Ordre fra Gud, · ja med Gud umiddelbart bag ved sig –
TS, s. 44 atter med mere end menneskelig · ja med guddommelig Taalmodighed, ligesom tager
TS, s. 44 der, med mere end menneskelig · ja med guddommelig Taalmodighed, sidder og
Brev 84 eresse for Videnskab, Kunst, · ja med Guds Hjælp min Produktivitæt.
NB17:85 dentlig vil saa igjen Alle sige: · ja med ham er det en anden Sag; hans Stolthed
NB8:80 systematisk gjennemført, · ja med maaskee 10 Gange saa megen Klogskab
SFV, s. 63 i Retning af det Religieuse, · ja med min afgjorte Religieusitet, blev det
NB21:153 get Partie, ja Hader af Partie, · ja med polemisk Sigte mod Mængde, Publikum
KG, s. 31 nsker at blive af med Livet, · ja med sig selv, er dette da ikke, fordi han
SLV, s. 137 ttes med en vis Godmodighed, · ja med Sympathi for hendes formentlig ulykkelige
IC, s. 173 misforstod man og forargedes. · Ja med Undtagelse af Apostlene var vel hiin
TTL, s. 431 enfor at beundre og lovprise, · ja med Ærbødighed at betragte Elskovens
4T44, s. 300 ningen sin farligste Fjende, · ja medens det maaskee var Fjendens Raad, han
G, s. 33 ælen har samlet sig i Alvor. · Ja medens Kunsten da maaskee end ikke er Individet
3T44, s. 239 il kun høre Ligesindedes, · ja Medsammensvornes verdslige Tale om, hvor
AE, s. 233 er uden videre Prædikener, · ja meente endog at hædre dem ved denne
Papir 227 unde gjøres Noget ud deraf; ( · Ja meget rigtigt; thi den, der overhovedet
LA, s. 94 r ud som blev der sagt Noget, · ja Meget, fordi der nævnes Navne. Den,
EE1, s. 309 ndtryk have Noget at betyde? · Ja meget, saare meget, min lille Frøken,
NB28:7 Gud-Msket og os andre Msker, · ja mellem Apostelen og os andre Msker er en
NB13:37 dere i min Intrigue – · ja men det har jeg ikke ganske Lov at kalde
NB8:6 kommer jeg til at betænke: · ja men dette er jo netop Proportionerne, som
Papir 382 ndets, for min – nu, · ja men dog vel ogsaa for deres egen Skyld
NB11:143 t – dersom En vilde sige, · ja men Du kunde maaskee ogsaa været blevet
NB12:114 ge. Man vil sige: » · ja men En, der forsager hele Verden og lever
NB23:88.a ke her ind. / Og vil man sige: · ja men Provst N. N. han græder han ordentlig
NB25:44 kkrer og forsikkrer – · ja men, han tør dog ikke sige det, thi
NB10:60 dtil videre at blive paa Stedet. · Ja menneskelig talt hvis jeg skulde raade
KG, s. 44 ed fra Vanens Lumskhed – · ja Menneskene troe, at der er mange Midler
AE, s. 425 den Tredie udbryder: » · ja Menneskets Lod er underligt i Verden, et
4T44, s. 372 isdom dog var Dig velvillig, · ja mere eller dog bedre ( og altsaa mere)
AeV, s. 79 saa er det betalt – · ja mere end betalt, thi man har jo ingen Udgifter
OTA, s. 393 fast, er det halve Arbeide, · ja mere end det halve. Men da Trængselen
NB30:113 r, og saa kommer det Ønskede · ja mere end det Ønskede. / I Χstd.
SLV, s. 354 ske, men saa er jo Alt Godt, · ja mere end Godt, udmærket: Du ønsker
AE, s. 225 aar er høist forskjelligt, · ja mere end man tænker paa, naar der høres
2T44, s. 215 en evige Forventnings Seier, · ja mere end Seier over det Timelige! / Kan
NB:94 n den Seier der overvinder Verden, · ja mere end seirer ɔ: den nedsætter
CC:13 rgelige Familie, har maatte bruge. · Ja min Broder er død; men besynderligt
NB14:21 ge Hersker, at han er min Fader, · ja min Fader; at jeg, naar jeg forundret gaaer
SLV, s. 268 kke afholde sig fra at sige: · ja min gode Ven, ingen Mand, ikke engang den
EE2, s. 291 belige Musik i Dagligstuen. / · Ja min gode Viismand, det er utroligt, hvilken
SLV, s. 350 og sagde til hende: » · ja min Kjære det er som Du sagde, jeg har
EE1, s. 396 ende, og saa lidt spottende. · Ja min kjære Pige Din Stilling er ingenlunde
SLV, s. 383 Digteren sig bort og siger: · ja min kjære Ven saa elsker Du ikke. Poesien
EE2, s. 21 rdelig Utaalmodighed – · ja min kjære Ven, jeg troer egentlig til
NB21:33 ler til en kløgtig ung Pige): · ja min lille Ven, Du er en snild Fyr; men
DS, s. 251 aldrig grusom, siger den: ja, · ja min lille Ven, saa skal vi nok hjælpe
EE2, s. 292 formodentlig svaret: » · ja min Pige, der kan ikke være Tale om
NB12:125 re – og at jeg saa lever! · Ja min Tilværen er som en Satire over det
NB16:16 og ikke knække«. · Ja min Ven kan Du til en vis Grad ikke knække
JJ:184 talte med hans Naboe): / » · Ja min Ven og Naboe, det bliver som jeg har
AE, s. 266 e til den meest modnede Aand: · ja min Ven, naar Du saa vil see at blive et
Not6:13 es noget latterligere!), – · ja misforstaaede, thi maatte det ikke gaae
DD:208 le Hjerte ja Misforstaaelse, · ja Misforstaaelse / W. ( med et ironisk Smiil)
DD:208 turde aabne sit hele Hjerte · ja Misforstaaelse, ja Misforstaaelse / W.
NB:28 have behandlet mig maadeligt nok, · ja mishandlet mig, som Børn mishandle en
4T44, s. 347 hans Liv betydningsløst, · ja mistænkeligt som det Venskab, der bestandigen
NB7:58 , siger han dog ligesom: ja, · ja mit Barn lad nu det være godt, husk
EE1, s. 318 hvo siger Andet! / d. 12. / · Ja mit Barn, hvorfor blev De ikke staaende
NB26:72 ke i ham, da siger Gud: ja, · ja mit kjere Barn, saa skal jeg være Dig
PS, s. 241 s ere vi jo alle lige lumpne; · ja mit Tyveri er maaskee mindre skadeligt,
AE, s. 202 det tydske Sprog forskjellige · ja modsatte Betydninger; der er ofte nok erindret
IC, s. 209 rundret vilde han ikke blive, · ja mon han vilde lade være at lee af sig
NB33:43 med Millionviis Χstne! · Ja Mskene forstaae virkelig at fordærve
SFV, s. 90 Gang han lukker sin – · ja Mund kan man da ikke kalde det –
Papir 391 som ikke drikke. / / Sk. / · Ja mænd deri har jo dog ogsaa Selskabet
NB21:153 mod Mængde, Publikum o: D:, · ja mærket af den Art Fare, som i vor Tid
NB19:56 som taler derom! / Bedraget. / / · Ja naar Cato Uticensis havde ladet være
Papir 365-10.a naa maa jeg ikke det; · ja naar De bare vil sige mig det«
EE2, s. 83 e Tilstedeværende svarede: · ja naar De lægger denne Tale til alt det
DD:6 ingen af Viin til Vand i Cana. · Ja naar den glæder sig over Miraklet ved
AE, s. 129 r som Frugt af hans Arbeiden? · Ja naar den kommer som Frugt af hans Arbeide
NB20:167 d. / Overlegenheds Lidelse. / / · Ja naar den Overlegne vil bruge sin Overlegenhed
Oi7, s. 303 er ikke Mesterens Ord) sige: · ja naar det endelig skal være, og I ikke
NB2:67 te nu aldeles er taget bort, · ja naar det næsten er farligt at vise,
3T44, s. 266 ghed gjorde Eder begge Lige. · Ja naar Du engang døer, da vil der være
BOA, s. 120 andidat, let at sige til ham: · ja naar Du har disse Anskuelser kan Du ikke
Not7:43 nde og ikke det Tilkommende etc. · Ja naar Du kan sige dette, da haver Du overvundet
NB24:23 / De endelige Formaal. / / · Ja naar Du lever i Flokken sammen med Msker,
OTA, s. 375 er alle Undskyldninger bort, · ja naar Du tager den avlende skumle Dvaskhed
LA, note indre overilet fordømme den. · Ja naar en Mand forklarer os, at han selv
AE, s. 166 , snart ikke tør sige den? · Ja naar en Tjenestepige holder Bryllup med
OTA, s. 422 elig Modstand optaarner sig, · ja naar en Verden reiser sig imod ham, han
NB34:38 lige er blevet det Vigtige, · ja naar endog, det Evige er taget til Indtægt
Papir 254 er saa smidige som muligt. · Ja naar han maaskee lidt dumdristigt men dog
AE, s. 163 r en Evighed. Og saa? Ja saa, · ja naar han saa er færdig, saa kommer Touren
Papir 368-14.a ale under Gevæhr R: ja, · ja naar jeg bare veed det. Her ligger Feilen
EE2, s. 16 ske Andet end et Phænomen. · Ja naar jeg saaledes seer dig gjøre Sidespring,
Brev 181 nt Foderal temmelig lille, · ja naar jeg sammenligner det med dem, hvilke
3T44, s. 243 Men hvad følger nu deraf? · Ja naar man bliver ældre og meget forstandig,
AE, s. 25 , at han kan blive evig salig. · Ja naar man engang har tabt den, er det maaskee
EE1, s. 305 ar glemt det Forbigangne, ak · ja naar man er 17 Aar gammel, naar man i denne
F, s. 486 e rigtigt det er Prof. Heiberg. · Ja naar man er saaledes udstyret, saa kan
EE1, s. 347 .... Blæser lidt til! ... · Ja naar man gaaer saa stærkt, saa er det
SLV, s. 145 egivenhed og en Tankesyssel. · Ja naar man har en saadan Tordenafleder i
AE, note g, man tænker uvilkaarligt: · ja naar man hedder Hilarius, hvad Under da
EE1, s. 347 erslør, Vinden leger med. · Ja naar man saaledes seer Kjærligheden,
Papir 587 være Χsten i Msk-Frygt, · ja naar man vel endog af Msk-Frygt ikke engang
EE2, s. 130 ogsaa Noget, der er erobret, · ja naar man vil være stræng i sit Udtryk,
4T44, s. 301 d at kunne besiddes af Alle! · Ja naar Mennesket vil vende sig ud efter,
NB20:38.a det er Formastelse«. · Ja naar nu blot det at ville elske Χstus
SLV, s. 310 underfundigste Svigagtighed. · Ja naar Stilheden er et uendeligt Intet og
2T43, s. 17 som ikke blev beskæmmet. · Ja naar vi i sørgmodige Øieblikke ville
EE2, s. 53 Ridderen naturligviis svare: · ja naar, men hvorledes skulde det være
NB23:171 er en halv Million derved. · Ja naturligt, siger man, ellers var han da
NB32:112 orvirring er afstedkommet! · Ja naturligviis stikker Ulykken hovedsaglig
NB17:28 mange Flere forstaae; · ja naturligviis! / Om Theophilus Nicolaus.
NB13:65 purv – bogstaveligen, · ja naturligviis, det var mig af yderste Vigtighed,
NB21:52 en?« at svare: aah, · ja naturligviis. / Mod den usalige Forvexling
NB2:136 arbeide for anstrænget, · ja neppe anstrænget, ikke begynde paa nogen
Papir 114 evidsthed, for sit eget, – · ja netop i dette Øieblik, da jeg gjør
BI, s. 239 n høi Grad af Enthusiasme, · ja netop paa Grund af denne kan den have den.
NB10:138 d hvilede paa den 7de Dag. · ja netop svarede R. Jeg har nu vistnok en
AE, s. 24 en, der uagtet det Historiske, · ja netop ved det Historiske har villet være
PS, s. 305 n, der uagtet det Historiske, · ja netop ved det Historiske, har villet være
BI, s. 149 Sorgfalt auseinandersetzt, um · ja nichts zu sagen, was keinen Grund für
NB10:42 m er det egl. jeg har lidt, · ja noget Mere og Dybere tør jeg sige om
NB2:259 ae Exemplarer med Guldsnit, · ja nogle med et Silke-Baand i for at hænges
4T44, s. 308 det første Selv: » · ja nu bryder jeg mig ikke saaledes om det;
NB12:141 le reformere Mængden – · ja nu da man dog endeligen begynder at faae
EE2, s. 281 Æsthetikeren vil vel sige: · ja nu er det bag efter, nu er han engang forqvaklet,
4T44, s. 375 t, men dette er endnu sandt, · ja nu er det blevet sandt, at naar han beder
SLV, s. 306 for at see derud, og siger: · ja nu er det igjen borte! / Sandt, hun betyder
NB32:123 svarer han » · ja nu er Gaaden løst, at Sligt virker beroligende
DD:101 ndrer I den vidt forreiste Mand / · ja nu er han vidt forreist – men jeg
DD:208 ge Lærer v. Springgaasen, · ja nu er Lyset gaaet op for mig over Alt.
IC, s. 235 re i og med mig selv, at nu, · ja nu har jeg da ganske glemt – dog
SLV, s. 316 de læse disse Breve sige: · ja nu have vi forstaaet ham. / Det er tungt
NB21:7 u deels Løgn, og deels – · ja nu kommer den satiriske Vanskelighed! –
BOA, note t Dialektiske gjeldende, men ( · ja nu kommer Viisdommen) paa den anden Side
NB13:88 ealet. / Hvad er nu at gjøre? · Ja nu maa vi anlægge en anden taktisk Fremrykken.
EE1, s. 371 ade, men at han var klog ... · ja nu seer De jo selv. Og det har De mig at
SLV, s. 223 som kun forstyrrer os Begge! · Ja nu, nu er det bag efter. Selv om Alt gaaer
Not10:2 / Mir zu mit heiterm Auge, · ja nun seh' ich klar / Sie ist es leibhaft,
4T44, s. 314 nærværende – ak · ja nærværende saa hurtigt som kun Den
KG, s. 237 Barn er jo dog usømmeligt, · ja næsten afsindigt, som, hvis det at slaae
OTA, s. 243 t og selvisk feigt undgaaer, · ja næsten afskyer Dig, fordi man end ikke
AE, s. 458 m saa mange Ting ere vigtige, · ja næsten Alt vigtigt – men Intet
NB22:21 Opgave ganske at elske Gud, · ja næsten anfægtes af den Tanke, om
AE, s. 571 eden synes at indbyde dertil, · ja næsten at fordre det endog af den Modstræbende:
NB20:10 paa en smuk Maade at finde sig i · ja næsten at gjøre de Nærmeste og
CC:12 kabelse ikkun er meget liden, · ja næsten at sammenligne med den, som Mennesket
EE2, s. 50 t, han er Mand og dog Yngling · ja næsten Barn, han er stærk og dog
4T43, s. 126 rmens vilde Bulder saa svagt · ja næsten barnagtigt, naar den vil bringe
KG, s. 17 s nynnende Overtalelse lokker, · ja næsten beder Mennesket at gaae ad den
EEL, s. 66 stevenskabeligen modtaget, · ja næsten bekomplimenteret af en Imødeilende
NB33:47 d Χstus og de Hellige, · ja næsten bilder sig selv ind, at han med
NB21:10 er det en Lyst at regjere, · ja næsten en Vellyst. Man tillader ( og
TS, s. 58 Men den hellige Skrift! · Ja næsten ethvert Menneske eier den, man
LP, note eligion, de have glemt Madonna, · ja næsten Faderen og Sønnen, Aanden
PMH, s. 63 re har sagt i en tarvelig, · ja næsten fattig paaklædt Bog, vandt
AE, s. 434 igen fordrer en ny Psalmebog, · ja næsten flere nye Psalmebøger: saa
SD, s. 213 dløst til at kaldes Synd, · ja næsten for aandløst til at kaldes
NB2:260 d jeg vidste maatte støde ham · ja næsten forbittre ham. Nu antager jeg
OTA, s. 268 vorimod det er sørgeligt, · ja næsten forfærdeligt, om det end er
EE1, s. 296 nneske saaledes svinder hen, · ja næsten forsvinder for Virkeligheden,
LP, s. 23 s Minotaurus fordrer, beundre, · ja næsten fortvivle om at opnaae et saadant
NB9:13 Opoffrelse: det er til Overflod, · ja næsten Galskab. Og dette Samme, naar
SLV, s. 134 nd, forsvinder som et Intet, · ja næsten hidser Lidenskabens Hunger. /
Not8:37 dt Kys. Du veed jeg er bekjendt, · ja næsten ilde lidt, fordi jeg altid spørger.
NB31:127 aaledes, at de blive til Intet, · ja næsten modbydelige! Udødelighed,
KM, s. 14 naturlige, letforklarlige, · ja næsten n\ødvendige\«;nødvendige«;
SLV, s. 99 og Ordenes Ild har opflammet · ja næsten opildnet den Læsende! Aladdin
NB24:28 pleier at være Tilfældet, · ja næsten overalt hvorom jeg har læst,
NB26:78 t nyde Livet, tilbydes mig, · ja næsten paanødes mig. Til den Tid
3T44, s. 277 vde været tilgiveligt, ak · ja næsten priseligt, skammer man sig ved
NB32:124 Derfor er denne saa usande · ja næsten saa bestialske Trøst saa almindelig
NB4:117 at tænke ganske uhildet, · ja næsten som var man i Evigheden saa uhildet
BI, s. 134 ødeligheden endnu lettere, · ja næsten til at blæse bort, og dog
CT, s. 61 tte Tusinder i Bevægelse, · ja næsten til at omskabe Verdens Skikkelse,
TTL, s. 428 t ikke Mismod og Forstemthed, · ja næsten Uvillie blander sig i Indtrykket.
DD:28 skyldigt, for mig ubehageligt · ja næsten ækkelt. Grunden var da aabenbar
EE1, s. 82 g besnærer det Attraaede, · ja næsten ængster. Attraaen maa have
NB16:74 lper mig til at opdage den, · ja nødsager mig til at opdage den. Hvad
NB25:30 endelig ja, o, skynd Dig at sige · ja o: s: v:. / Hun kunde altsaa – ja
BI, s. 109 de ved hans Side og ældes, · ja ofte ønsker han endog, at Socrates ikke
2T44, s. 186 n og den fulde Hengivelse er · Ja og Amen i Lovprisningen. Thi naar Forfærdelsen
CT, s. 210 som ganske samtykkende sagde · Ja og Amen til den, hørte den som den saligste
BI, s. 114 gheds-Repræsentant med sit · Ja og Amen, kort, der samtales ikke mere.
EE:129 gjen! / Qvindens Kjærlighed er · Ja og Amen; Mandens er Snak. Qvindens Bevidsthed
NB36:7 forøger Græmmelse« · ja og Anstrengelsen af at være til. /
4T44, s. 373 hindre mig deri, ved at sige · Ja og derved at have løskjøbt sig fra
NB36:26 n egen fremtidige Opereren. · Ja og det er fast Synd mod Menigheden; thi
NB23:149 aa meget som han har lidt. / O, · ja og det er saa sandt! Naar et saadant lidende
NB4:159 t han har gjort og gjør, · ja og gjør, saa ubeskriveligt meget Mere
3T44, s. 277 byrd var hans Slutning, hans · Ja og hans Amen. / Saaledes Johannes. Er det
CT, s. 21 med. Fuglen og Lilien er med; · ja og hvad mere er, de ere ikke blot med,
CT, s. 297 enne Nat ude af sin Historie, · ja og hver Enkelt maatte ønske den ude
NB25:83.c med) / Og Qvinders Tilbedelse, · ja og in specie deres gudelige Tilbedelse,
BOA, s. 175 der dette fast, har jeg intet · Ja og intet Nei; mig beskæftiger det blot
NB32:135 ilbedere tjene. Tilbedere, · ja og just dette er at tilbede, at forsmaae
JJ:211 rte det ( Slaget nemlig), · ja og Menigheden blev overbeviist. Hvilket
Not6:13 etop ikke. Vanvid var deres Lod, · ja og Miskjendelse, Fortabelse, kort sagt
NB3:72 n: Χstus og Barrabas – · ja og Modsætningerne: korsfæst –
AE, s. 255 forkyndt af Paulus, var ikke · Ja og Nei ( 2 Cor. 1, 19)! At existere subjektivt
NB:143 have et sønderrevet Hjerte. / · Ja og Nei / eller / de to Brødre. / Hvilken
PS, s. 256 der i det Høieste kan sige · Ja og Nei om det Samme, hvilket ikke er nogen
TS, s. 41 sværge, Eders Tale være · Ja og Nei, hvad derover er, er af det Onde:
AE, s. 255 nhed, hvor Christus er bleven · Ja og Nei, medens han i Corinth, forkyndt
DD:180 Eders Tale skal være ja, · ja og nei, nei, hvad derover er er af det
NB12:26 nne Spørgsmaal, der kræve: · ja og nei. Men Taleren udvikler: paa den ene
NB20:126 r sig selv – – · ja og saa er det: omsider at vorde evindelig
NB31:103 Veien til Vrøvlet. Ak, · ja og saaledes er det; som et Msk. med hver
SFV, s. 72 g, dette uhyre Piquante! Nu, · ja ogsaa det hørte med. Vilde Nogen reent
KG, s. 87 rkelig udsøgt og kostelig, · ja om de end havde faaet ti Sorter Viin: Selskabet
CT, s. 124 ordærvelse. Trængselen, · ja om den end var forfærdelig som aldrig
Brev 41 mod dette lille Barn – · ja om den var nok saa lille bitte: det er
CT, s. 313 r har megen Magt og Herredom, · ja om der levede eller havde levet en Konge,
SLV, s. 244 kunne skjule det for Enhver. · Ja om der var en Spotter, der havde talt hver
Papir 224 igt og uforanderligt Guddomsord. · Ja om det end ikke ganske er givet ham her
CT, s. 269 og til Veiret vil jeg sige, · ja om det end rev Træer op med Rode, jeg
NB19:71 bringer dem, lider derfor, · ja om det saa var blev ihjelslagen. Men det
NB12:107 spyttes – ved min Ære, · ja om det var i min Dødsstund jeg sagde
NB12:107 – ved min Ære, · ja om det var i min Dødsstund, jeg sagde
NB12:107 l. Stav – ved min Ære, · ja om det var i min Dødsstund, jeg sagde
Brev 41 erimod, et lille Barn – · ja om det var nok saa lille bitte; og en lille
NB12:8 sten ganske godt om – · ja om Det, som saa naturligviis ikke er Χstd.
EE2, s. 222 gden at fængsles af Sligt, · ja om Du end for et Øieblik har beskæftiget
Brev 81 gjøre Alt for at prøve Dig, · ja om Du end havde været den mest forfinede
LF, s. 18 : beder! Dersom Du spørger, · ja om Du i Spørgsmaal gjennemgik alt Enkelt,
NB7:68 nu større. Der ligger for Dig, · ja om Du saa havde 70 Aar at leve i, en idelig
EE2, s. 116 saa et lykkeligt Ægteskab; · ja om Du saa vil; imidlertid svævede der
CT, s. 281 en, om hvem Evangeliet taler. · Ja om Du var saa Elendig, at Du var blevet
SLV, s. 377 i Lidenskaben selv er Strid, · ja om en høiere Lidenskab end forkynder
CT, s. 305 sus Christus. Han bliver tro; · ja om end al anden Troskab svigtede, Han bliver
CT, s. 290 hvor Mange der end samledes, · ja om end Alle samledes ved Alteret, ved Alteret
TAF, s. 295 har Feil, Ufuldkommenheder, · ja om end hans Synder vare mangfoldige: Kjerligheden,
LA, s. 79 rum selv i en begeistret Tid. · Ja om end Tiden er mindre begeistret, naar
PCS vrigt til enhver Tid paa Dagen, · ja om han blev kaldt op midt om Natten, evindeligt
4T43, s. 134 skulde vaagne op til at see; · ja om han end ikke havde sovet, han havde
TAF, s. 288 eden, naar den seer paa ham, · ja om han end unddrager sig dens Blik, slaaer
NB12:185 elig forfulgt Mand – · ja om han havde mere end Engletunge: Mskene
LF, s. 36 om alle Mennesker opgave ham, · ja om han ikke er langtfra at opgive sig selv,
OTA, s. 139 ed være ved sin Gjenstand; · ja om intet Andet kan der i en vis Forstand
ER, s. 201 in Side gjort? Den har – · ja om jeg end ikke vilde jeg nødtes til
NB13:84 t være Forfatter – · ja om jeg havde Engletunge, jeg kan lige saa
SFV, s. 52 s jeg havde en bevinget Pen, · ja om jeg havde ti, vilde jeg dog ikke være
SFV, s. 98 k Umulighed. – Og dog, · ja om jeg skulde forlange en Indskrift paa
Brev 269 et. Desuden nu kommer jo snart, · ja om nogle faa Dage, den Tid, da De vender
NB21:31 igt nogensinde at faae Ret, · ja om saa den Afdøde selv stod op igjen
NB10:130 n, der fulgte Indbydelsen, · ja om slet Ingen fulgte den, og han vidste
2T44, s. 196 orskjelligt, og den Enkelte, · ja om Talen gik til alle Enkelte, saa vilde
NB29:92 delig Stræben ligeledes, · ja om vor Herre og hans Engle vilde søge
Papir 420:2 aa Foredraget der roses, · ja omtales vidtløftigere end mangen stor
EE1, s. 363 igt. Hun saae mangfoldig ud, · ja omtrent som den endnu ikke udkomne, men
Papir 501 – og heri indvies ( · ja omtrent som man indvies ved at gaae paa
OTA, s. 264 e, sindrigere og sindrigere. · Ja Opdagelsen ærede Gud, som enhver Opdagelse
Papir 349-2.a ere. Engelskmanden svarede: · ja Opfindelsen er Deres, men Engellænderen
AE, s. 104 Apocalypsen der passede paa, · ja opfyldtes i Lessing. Forsaavidt har Lessing
OTA, s. 375 nge der er Liv er der Haab, · ja Opgaven selv er ikke blot et Haab for en
4T43, s. 140 de vel Apostelen nu tillade, · ja opmuntre den Enkelte til at bruge Tvivlen
4T43, s. 120 teligt og uvederqvægende, · ja oprørende, om det end er rystende, at
NB15:13 rde og det bedste Hoved. · Ja ordentligviis maa Kirken vel altid vente
4T43, s. 169 ilføiede: i Taalmodighed, · ja Ordet selv i sin Heelhed er ligesom et
EE1, s. 60 eon blev i den Grad beriget, · ja overlæsset med classiske Snurrepiberier
SLV, s. 136 ieblik, hvor hun udtømmer · ja overtræffer enhver Lovpriisning, at
IC, s. 67 af paa at slutte sig til ham, · ja paa blot at lade sig hjælpe af ham,
SFV, s. 65 ndes paa, lever jeg paa 8, · ja paa Dags Sigt. Og Baand havde Styrelsen
EE2, s. 23 Du vil nu formodentlig sige: · ja paa den Maade behøver man aldrig at
NB11:106 Opmuntring hos Apostlene: · ja paa det Lav, det var jo at komme fra Regnen
AE, s. 243 orhindret i at realisere den, · ja paa en fortvivlet ironisk Maade ligesom
AA:12 Tanke-Udviklinger paa – · ja paa Noget, man kalder Objectivt, –
SLV, s. 218 ens Venskab for godt Kjøb · ja paa ulovlig Maade. En Gave, en Skjærv,
Papir 24:9 en Erkjendende ligesom imøde, · ja paanøder sig. – Erkjendelsens
CT, s. 107 kan heftigt, lidenskabeligt, · ja paastaaeligt begjere Noget, hvis nærmere
EE2, s. 241 , der har været Vidne til, · ja Part i de mærkeligste Begivenheder.
CT, s. 189 aa, at han ydmygt og troende, · ja prisende Gud, takkende samtykkede i at
EE2, s. 143 og dog troer Du ikke paa den, · ja profanerer den. Fordi Du altsaa ikke troer
NB20:108 fre 4 ß for Χsti Skyld, · ja Præsten da allermindst. See det forstaaer
FV, s. 23 risten, Ingen har jeg dømt; · ja Pseudonymen, Joh. Climacus, der stiller
BA, s. 329 et er Psychologiens Interesse, · ja Psychologien vil ligesom hengive sig i
JJ:473 er, at Socrates var saa populair. · Ja pyt, Alt det med at gaae og samtale med
SLV, s. 415 men da siger det Religieuse: · ja pyt, lad os see lidt nærmere efter,
JJ:208.a ristoteles siger ogsaa, at Dyr, · ja Qvinder ere mislykkede, og ufuldstændige
LP, s. 20 nde om, at ogsaa her er skeet, · ja realiseret et saadant Forsøg paa at
NB23:22 e sig med at ville omforme, · ja reformere » Kirken«, han
2T44, s. 187 at der ogsaa hører Kraft, · ja ret egentligen Kraft til at opdage Faren,
LA, s. 27 Liv« ( cfr. Forordet) · ja Revolutionstidens Liv reflekteret i en
AA:39 ilfældet med Prometheus. / · Ja rigtigt! saaledes gaaer det mig med Alt
DD:208 ... er det ikke mig selv ... · ja rigtigt, en af Chamissos Phantasier er
CC:13 sørgelige Minde.« · Ja rigtigt: » undgaae det sørgelige
NB34:9 blandt rivende Ulve – · ja rivende Ulve, det bliver Msk. nok, saasnart
Papir 428 rdende og Afskrækkende, · ja Rædselen selv, det betyder christeligt,
Brev 82 e gaae over styr, er anlagt, · ja saa – saa vilde hun vistnok med Rette
NB26:30 , og Stjerne og Baand, saa, · ja saa ( det indseer ikke blot Forkynderne,
EE2, s. 16 er og atter storme frem, saa, · ja saa afholder jeg mig fra alle pædagogiske
4T44, s. 341 saa angest for at nævnes, · ja saa aldeles er forsvunden af Livet. Og
FB, s. 207 r Lidelsen i Kjærligheden, · ja saa aldeles har han glemt den, at der skulde
NB28:59 den som » Skjenk« · ja saa aldeles tankeløst som Skjenk, at
NB16:88 dt, heelt igjennem sundt – · ja saa anbringe man hvad man har at anbringe
NB36:37 an det naturlige Msk. taale det, · ja saa behager det ham endog. Men skal det
G, s. 63 aa lader sig dumpe – saa, · ja saa behøver jeg ikke at faae at vide,
NB7:3 aa, Du vil selv styre – · ja saa behøver jeg jo ikke. / Det der i
JJ:485 dt med Menigheden. Hvad saa? · Ja saa blev Følgen, at det blev Skik, at
AE, s. 78 pet noget Menneske: hvad saa? · Ja saa blev hans Udsagn netop et Resultat.
NB:79 sulten, førend man spiser: · ja saa bliver det Kræserie. / Men siger
NB18:40 i Samtiden? Vil I paastaae det, · ja saa bliver jeg vel selv skyldig. / Men
NB15:100 riis: vil saa Kjøberen ikke, · ja saa bliver Prisen næste Gang lidt høiere
LF, s. 32 livelse bliver dens Undergang, · ja saa det synes, at den blot blev til og
NB21:135 Sjels Frelse. Naar saa er, · ja saa er Χstd. den størst mulige
NB31:35 og Bæven – og saa, · ja saa er Χstd. det glade Budskab om
BOA, note ar man i vor Tid har Resultat: · ja saa er alt godt. Skulde der dog ikke være
AE, s. 200 isterende, men for Distraite. · Ja saa er alt i sin Orden. Forklaringen er,
NB8:111 n taber er uendelig ligegyldigt, · ja saa er Alt saa ligegyldigt, at jeg dog
NB9:24 de igjen, og see saa – · ja saa er Alt tabt. / / Det er dog som Luther
AE, s. 33 gen behandles reent objektivt; · ja saa er den der end ikke, naar den Forskende
NB31:123 han gjør det af Kjerlighed: · ja saa er der Kjerlighed i Dig. / Dette er
TAF, s. 300 heds-Gjerningen, saa er der, · ja saa er der kun een Gjerning, og, forunderligt
NB18:89 odt og feedt Levebrød – · ja saa er det Alvor at forkynde Χstd,
NB2:101 ad Husfogeden selv eie det Hele: · ja saa er det at anprise, det at sætte
EE1, s. 239 os stakkels Børn, og saa, · ja saa er det bag efter. Vogt Dig da, unge
Oi4, s. 212 lie-Fader o. s. v.) bagefter, · ja saa er det bagefter, saa har man ikke Kraft
NB2:128 er man da til at have gode Dage: · ja saa er det godt. Har man Lidelse, Næringssorg
NB16:65 ud, ikke lamenterer – · ja saa er det Hele Commerce. Den Slutning
NB24:9 men naar det er forbi, · ja saa er det herligt. / Politik. / /
NB18:50 udleet, ihjelslaget – · ja saa er det ikke saa ganske ligefrem; thi
AE, s. 204 aer den, først saa – · ja saa er det ikke Spekulationen der er bleven
NB12:43 § Vigtighed – · ja saa er det jo Ingenting. / Den Bog udkom
NB13:30 » Kongen« – · ja saa er det om man saa vil Nødværge,
NB19:41 d formodl. ikke mere Fader? · Ja saa er det paa den høie Tid at see sig
AE, s. 486 eblik, men naar den er forbi, · ja saa er det saa snart og saa ganske glemt,
AE, s. 322 – paa Cathederet: saa, · ja saa er det umuligt ikke at skrive en Satire,
NB8:111 Gud er ikke Kjerlighed: og saa, · ja saa er dette Tab et saa uendelig, at hvad
TS, s. 45 ennesker« – saa, · ja saa er dette, for at jeg skal tale lutherisk,
NB32:24 addent, at vi spille falsk: · ja saa er en saadan Tilstand eo ipso condemneret,
NB23:218 delse, er Viisdom er Χstd, · ja saa er han Den, der gjør Mit til noget
NB28:6 g i Χstus har seet Gud, · ja saa er han i det Tilfælde at have et
AE, s. 460 som plomberer den Religieuse, · ja saa er han naturligviis ifærd med at
NB24:12 om Guds Retfærdighed – · ja saa er han vor Frelser. / Paa Dine Qvaler
TS, s. 58 der læser? Og saa, saa .... · ja saa er jeg fangen. Saa enten strax til
NB28:15 d ham ikke blev givet, saa, · ja saa er jeg glad nøiet med Mit –
NB31:159 rden er blevet Χsten, · ja saa er jo Modsætningen mellem Gud og
SLV, s. 161 n uden at være gift, saa, · ja saa er jo Talen ikke om Ægteskab, og
NB32:116 e er det Høiere – · ja saa er man ganske sikker mod det Χstlige.
NB15:103 r hundrede Aar efter: saa, · ja saa er Religieusiteten blevet mindre –
F, s. 475 d – eller ogsaa . . . . . · ja saa er Resten ligegyldig.« / Medens
LF, s. 26 ller: enten Gud – eller, · ja saa er Resten ligegyldigt; hvad saa end
NB32:111 Faae de Dig det indbildt, · ja saa er Satan løs. Derfor ubetinget ligegyldig!
JC Polemiken Philosophien uværdig, · ja saa er Sætningen end ikke negativ men
Oi6, s. 257 t at være Præst – · ja saa ere vi Alle Præster! / / / 2. /
NB20:14 t det er Præster – · ja saa ere vi alle Præster, disse Præster
NB25:96 er er at være Præst, · ja saa ere vi rigtignok alle Præster. /
NB28:25 ag er blevet lidt usandere, · ja saa faaer han naturligviis Mskenes Bistand,
NB30:133 ing for ham og saa – · ja saa fik Gud ikke hvad han behøvede,
EE2, s. 279 aar han nu opfylder sit Kald, · ja saa finder han sin Tilfredsstillelse deri,
NB12:71 Festus« ..... saa, · ja saa finder jeg ikke den fjerneste Lighed
KG, s. 40 ghed er saa tilbøielig til, · ja saa forelsket i at gjøre Prøve paa
NB26:30 uligt et feedt Levebrød, saa, · ja saa forkyndes Evangelium bedst –
AE, s. 486 n naar saa det er overstaaet, · ja saa formaaer han ikke at sætte sammen,
Papir 515 dette med Millioner Christne? / · Ja saa forsikkres der – hvilke uhyre
SD, s. 206 t Rette, gjør det – · ja saa gaaer nu for det første Erkjendelsen
NB10:129 ikke røres ved – · ja saa gesticulerer man ved Hjælp af at
OTA, s. 324 eden saa gjerne vil bære, · ja saa gjerne, at det allerede falder Selvkjærligheden
LF, s. 27 ng er for Dig end den med Gud: · ja saa gjælder det: enten holde sig til
Papir 371:1 ud uendelig langt borte, · ja saa gjør man, i moderne Stiil, udenvidere
Brev 5 t det, da blev jeg saa glad – · ja saa glad, at jeg gjerne kunde have kastet
Papir 369 eladende saa undskyldelige · ja saa glimrende Uredelighed. / Et Liv kan
Papir 161 r forgiftet Heltindens Liv, · ja saa godt som dræbt hende, gaae bag efter
NB31:70 er over ham, at han blev narret, · ja saa han selv – sidste Ydmygelse!
BOA, s. 187 e stemmer med Bibelen slutte: · ja saa har det ikke været Jesus der en
NB3:62 gs Realitet er concentreret heri: · ja saa har det lange Udsigter – o, Skole
IC, s. 134 kkes. Lykkes det – saa, · ja saa har han jo, menneskelig talt, skadet
NB11:155 blive vi saadan retfærdige: · ja saa har Mskene i Grunden Ret i at finde
NB:36 sig selv spillet mig Pudset: · ja saa havde han dog været Noget. Men jeg
NB23:36 sning eller Deslige – · ja saa kan der rigtignok balloteres; men det
KG, s. 366 alde Kjerligheds-Folket, saa, · ja saa kan han frit tale om Selvfornegtelsens
AE, s. 149 r en sjelden rar Mand – · ja saa kan man nok faae Tid til at tage sig
BOA, s. 169 et for 1800 Aar siden – · ja saa kan man sagtens forstaae, at det er
BOA, s. 270 e er noget Vagt og Ubestemt, · ja saa kan man sagtens mediere. – At
NB27:38 forholder sig til Livs-Nydelse, · ja saa kan man sagtens være meddelsom,
NB14:57 mig, J. P. Mynster – · ja saa kniber det. Hvad gjør man saa? Saa
NB2:37 tertium non datur. Vil Du prutte: · ja saa kommer Du rigtignok til at leve paa
SLV, s. 399 avt den, især den sidste, · ja saa kunde Experimentet slet ikke komme
NB28:36.a være verdslig Magt sikkret, · ja saa kunde han nok ville despotisere, om
NB33:22 – som staaer for En: · ja saa kunde kun udmærkede msklige Subjektiviteter
AE, s. 166 blive verdenshistorisk, saa, · ja saa lad os begynde. Men – og dog
LF, s. 15 r Undskyldning er – saa, · ja saa lader man naturligviis nok være
OTA, s. 152 Løn – for det Gode, · ja saa langt fra er det, at han i Sandhed
IC, s. 30 aa let, saa ubeskrivelig let, · ja saa let som naar Hesten, aldeles fritagen
AE, s. 486 sen noget nær af sig selv, · ja saa let, at Opgaven snarere er ved tidligere
TTL, s. 444 i, at der var mange Karreter; · ja saa lidet som hiin formildede Stemning,
AE, s. 405 oldet sin Begyndelse, og saa, · ja saa lidt efter lidt, saa bliver den Religieuse
KG, s. 112 igteren maatte juble derover, · ja saa livsaligt, at Den, der ikke var Digter,
NB33:33 an skjule sig for sig selv, · ja saa lyst, som var han gjennemsigtig. Og
NB14:63.b ikke lige indtil det Sidste / · Ja saa længe det gjaldt om, selv i Besiddelse
2T44, s. 194 g Taalmodigheden tør det. · Ja saa længe Ungdommen tillidsfuld kaster
BOA, s. 161 300 Aar, nu i 700, nu i 1800: · ja saa maa den vist være det Sande. Ved
NB16:60 r er Retfærdighed til – · ja saa maa det jo være udenfor Verden;
NB35:5 igefremme. Er Noget et Gode, · ja saa maa det være kjendeligt paa, at
TTL, s. 433 a forlade det – og saa, · ja saa maa Du nøies med Mindre, det er,
AE, s. 409 gaaer hele Dagen; han svarer: · ja saa maa Grunden være, at De ikke drikker
JJ:374 jeg gaaer hele Dagen. Han svarer: · ja saa maa Grunden være, at De ikke drikker
NB2:128 idelse, Næringssorg o: a: D., · ja saa maa man see at hitte paa Midler derimod.
NB34:22 stus, saa vil jeg sige: · ja saa maa Paulus have mig undskyldt. / Guds
NB19:15 lt at slaae af og slaae af: · ja saa maa rigtignok Omsvinget tage sig ud
NB2:190 sæt saa Politiet havde sagt: · ja saa maa vi indtil videre anholde Dig –
SD, s. 196 d og Svaghed; og saa – · ja saa maaskee lærer han at flye til Gud,
NB17:78 d paa den – hvad saa? · ja saa maatte Χstus egl. have undladt
PMH, s. 63 statueres, saa maatte jeg jo, · ja saa maatte jeg være stjernegal, om jeg
PS, s. 291 ste, som har Noget at betyde, · ja saa meget at den er forfærdelig og ingenlunde
OTA, s. 205 g glemme Din Lidelse – · ja saa mener Du, nei, den lader Dig glemme
OTA, s. 205 e, fordi Alt er tabt – · ja saa mener Du; men Alt er jo at vinde med
NB31:122 llioner × Billioner: · ja saa mener man nok at turde vove. O, min
OTA, s. 379 med en vis Forkjærlighed, · ja saa menneskeligt; han er ligesom stolt
NB17:21 blandt Msker) – saa, · ja saa naaer han naturligviis at blive forstaaet
KG, s. 296 orvisset om og saa forberedt, · ja saa opsat paa at skulle finde ny og ny
EE2, s. 129 og Sacramenter«, saa, · ja saa raser der en Ildebrand i Dig, en Ildsflamme,
AA:12 forpustede til Bakken – · ja saa see de paa hverandre – og vende
Oi2, s. 154 adighed, i timelig Interesse, · ja saa seer det noget anderledes ud, saa kan
KG, s. 191 g i sig – men saa, saa, · ja saa siges der ikke mere, eller de høist
BN, s. 117 ikke. Vedblev man da » · ja saa slaae vi Dig ihjel, fordi Du ikke vil
BOA, s. 201 ret Øieblik o: s: v:: saa, · ja saa slaaer Begrebet om, som Hegel siger,
JJ:89 e begynde med at være Lærere · ja saa smaat Sjælesørgere for deres
3T44, s. 272 g hilsedes med Jubel, snart, · ja saa snart som havde det Hele været en
NB2:67 Anstændigheds-Følelse: · ja saa stikker Raaheden frem lige saa godt
EE2, s. 160 olt af Din tvetydige Viisdom, · ja saa stolt af den, at Du ikke kan tillade
KG, s. 375 men med Dig. / Lige for Lige; · ja saa streng er Christendommen, at den endog
NB24:77 ordiske. Nu kunde man sige: · ja saa stærk er jeg ikke, jeg vil dog helst
3T44, s. 253 an begjerede den eller ikke, · ja saa svag, at han ligesom paanødte Enhver
EE2, s. 138 overdøver Din Bevidsthed, · ja saa synes Du, at Du lever. Men naar Slaget
NB15:84 asnart Boutiquen er lukket: · ja saa taales det naturligviis. Just dette
AE, s. 94 re historiske Efterretninger, · ja saa tilforladeligt som overhovedet historiske
LF, s. 15 virkelig en Umulighed for Dig! · ja saa tør jeg heller ikke sige »
CT, s. 144 evigt / At dette er Vinding, · ja saa uforholdsmæssig, at aldrig nogen
Not8:20 selv, for at leve for mig; · ja saa var den hele Sag en Smørrebrød;
NB33:57 turforskeren siger » · ja saa var det ikke den Essents«:
NB15:92 t jeg gjorde det, hvad saa? · Ja saa var det uklogt. Og hvorfor? fordi det
NB15:69 endnu – men hvad saa? · Ja saa var jeg bleven ved at læse til theologisk
NB24:137 ave holdt ud at leve paa Gaden: · ja saa var jeg blevet gjort gal ɔ: erklæret
NB4:67 gheden anderledes paa rede Haand: · ja saa var jeg forlængst segnet. / Mit
SLV, s. 55 fundet ham og han er kommen, · ja saa veed Æsthetiken Intet videre. Hendes
NB16:24 a, saa – saa det Næste; · ja saa vender jeg mig om til den anden Side,
Brev 264 eg veed, De saa velvillig, · ja saa venskabeligt bevarer for mig; saa skilles
NB28:15 ler virke ved Sandsebedrag, · ja saa vil det, hvis han holder heelt ud,
SD, s. 185 Bliver han saaledes hjulpen, · ja saa vil han gjerne hjælpes. Men naar
TAF, s. 290 nde have forandret sig: saa, · ja saa vil jeg fortvivle, og jeg vil fortvivle
NB3:13 en og sagde: naa, er Kl. 10, · ja saa vil jeg gaae i Seng, skulde der komme
Brev 184 Ønsken formaaede Noget: · ja saa vil jeg jo ønske Dig det; og jeg
NB26:36 dt troligen ud – saa, · ja saa vil mine Skrifter blive læste, maaskee
NB25:77 ed Fornøielse: hvad saa? · Ja saa vilde » Lægen« sige:
EE2, s. 147 blot uskyldig Misforstaaelse, · ja saa vilde det gaae Dig ligesom ham, vi
AE, s. 76 Salvelse og Pathos: hvad saa? · Ja saa vilde han blive forstaaet, og der vilde
NB13:23 n for hele min Aands-Virksomhed: · ja saa vilde jeg naturligviis endnu gjøre
NB15:69 ikke selv kunde antage den? · Ja saa vilde jeg, maaskee ( i Pietet for Χstd,
NB30:79 s det var ved egen Anstrengelse, · ja saa vilde Middelmaadigheden ikke taale
NB6:78 nde denne Frygt og Bæven: · ja saa vilde Stødet intet Stød blive.
AE, s. 560 ger alene for min egen Skyld, · ja saa vist gjør jeg saa, eller rettere,
EE2, s. 39 det er til Dig, jeg skriver. · Ja saa vist som det er, at jeg til intet andet
AE, s. 387 g mit Foretagende vil lykkes: · ja saa vover jeg – og saa vil man nok
NB5:80 o Alle holde fast ved Troen. Aha, · ja saa! Men i hans Prædikener forsikkrer
AE, s. 163 e til for en Evighed. Og saa? · Ja saa, ja naar han saa er færdig, saa
NB5:120 heden. Er Msket Opfinder – · ja saa, saa er Sandheden der hvor der er Mange
SLV, s. 140 virkelig forelsket, men saa, · ja saa, saa kølnedes denne Gløden, han
TSA, s. 102 er fra Gud. De Andre svare: · ja saa, saa lad os see, om Din Læres Indhold
BOA, s. 218 n er fra Gud. De Andre svare: · ja saa, saa lad os see, om Din Læres Indhold
TS, s. 55 med Oversættelsen, og saa, · ja saa, saa skal jeg til at læse Brevet
AE, s. 386 rsom han ikke faaer Visheden, · ja saa, saaledes siger jo den alvorlige Mand
EE2, s. 62 re o. s. v. Svarer Du dertil: · Ja saadanne Eder ville Intet sige, de ere
3T44, s. 238 desto mere bekymret om ham, · ja saaledes bekymret, som gjorde han en Velgjerning,
NB6:81 illige var Kunstner / NB. NB. / / · Ja saaledes bliver det: saa en ligefrem Forklaring
F, s. 470 værdige at opdage. Saaledes, · ja saaledes er Den, der skriver Forord. /
NB15:68 maa være hans Indbildning. / · Ja saaledes er det gaaet enhver Samtidighed.
PCS, s. 130 ette ham, saa svarer A: godt, · ja saaledes er det, det veed jeg meget godt
NB24:157 s: kun at tjene een Herre? · Ja saaledes er det. / Men Χstus vil ikke
TTL, s. 411 n, og saa let, saa forandret, · ja saaledes forandret som den Alvorlige iblandt
AA:14.1 aa en Indvending af Hume svarer: · ja saaledes forholder det sig netop. / d.
SLV, s. 278 kan ikke overvinde sig selv. · Ja saaledes gaaer det, hun har trumfet for
3T44, s. 241 dertil, at Gud blev Skaber. · Ja saaledes gaaer det. Naar man bliver ældre,
NB21:80 m jublende imøde – · ja saaledes hedder det i den troende Opfattelse;
SD lses Minimum er en Tilstand, som, · ja saaledes kunde man menneskelig fristes
NB9:53 / og saaledes vil det ogsaa skee, · ja saaledes maa det være; thi naar Edikken
NB6:64 irkningen efter min Død. / / / · Ja saaledes maatte det være. Jeg er ikke
OTA, s. 205 nde opgiver sig selv – · ja saaledes mener han det; nei han opgiver
CT, s. 26 en dog faaer det uden at bede? · Ja saaledes mener Hedningen. Den Christne
KG, s. 310 ogsaa saa trøstesløst, · ja saaledes næsten til at fortvivle over,
Oi9, s. 381 dt Livet saaledes vanskeligt, · ja saaledes qvalfuldt, at selv de Haardføreste
Brev 163 top effectueredes det Aar, da ( · ja saaledes sagde jo Romerne – det Aar
KG, s. 234 r man finder dog, at det er ( · ja saaledes sige vi, og det baader jo kun
TTL, s. 425 Besluttende! Har overvundet; · ja saaledes siger den i Livet kæmpende
NB34:3 lige lukt til mig«, · ja saaledes siger Gud, han den uendelige Kjerlighed.
GU, s. 335 laner og Gud veed hvad – · ja saaledes tale vi Mennesker, thi vi Mennesker
NB6:74 r-Virksomhed. / NB.    NB. / / · Ja saaledes var det dog godt med hiin lille
CT, s. 113 det ikke strax, eller ganske, · ja saaledes, at det maaskee aldrig forvindes
NB31:95 lig Stræben i sin Endelighed, · ja saaledes, at endog hine Ideens og Χstds
EE2, s. 138 selv, men bestandig udenfor. · Ja saalænge enhver Nerve zittrer i Dig,
CT, s. 234 levet æret og anseet. Aa, · ja saamænd, naar man vil tale i Taaget;
CT, s. 97 ært at trøste sig. Aah, · ja saamænd, omtrent som naar den dybt Sjunkne
BI, s. 134 hen at forlade Virkeligheden, · ja saavidt muligt at være død allerede
NB24:105 or mig og Dig siger jeg. / · Ja Sagen er endnu galere forrykket. Naar Χstus
IC, s. 106 opmærksom – og saa, · ja salig Den, som ikke forarges paa mig. /
PS, s. 270 rligheden med Troens Øine. · Ja salig en saadan Samtidig! Men en saadan
F, s. 500 r befinde os overordentlig vel, · ja salige. Posito jeg sætter, og naar jeg
NB10:105 Styrke til at udholde den, · ja Salighed i den. / Men i det Øieblik
Papir 306 til at høre Troens Ord. · Ja saligt det Øre, som hørte det. Men
CT, s. 233 e Forhaanelse for en god Sag! · Ja saligt, salige Trøst, salige Glæde!
4T43, s. 160 ses om, at Ordet ikke gavner · ja sammenkrymper Sjelen, have idetmindste
SLV, s. 64 Alt er tilstede paa eengang: · ja sandeligen Den er stor, der gjør det.
NB11:203 der saa Kraft til mere. / · Ja sandeligen denne Gang behøver jeg Gud,
SLV, s. 113 agen, netop derved bedrages. · Ja sandeligen der hører en ganske anden
SLV, s. 212 dybeste Fortvivlelse! Stort, · ja sandeligen det var stort! Om det skete
2T44, s. 194 ale derimod, hvo tør det! · Ja sandeligen er Forsættet at prise, Sjelens
PS, s. 267 te«. – » · Ja sandeligen ligger det nær, saa nær,
AE, s. 420 ae dette som et Sandsebedrag: · ja sandeligen, det er Spøg for Alvor! Overhovedet
TTL, s. 436 Gavn selv af en uheldig Tale. · Ja sandeligen, som der skal være en Talens
NB18:104 derpaa siger man ganske sagte: · ja see nu bare om Satan selv skal kunde faae
NB24:120 orved blev Luther saa populair! · Ja see nøiere til og Du skal see Sammenhænget.
OTA, s. 233 ende tilraaber Gud: » · ja see om Du kan faae fat i os«, da
BOA, s. 112 le omtrent saaledes: » · ja seer Du nu vel, jeg har rigtignok selv
NB18:34 adet som ingenting. Han svarede: · ja seer Du, det var saa kostbart et Stykke,
NB27:80 k til – slap fra Lidelsen, · ja seirede – ikke sandt, dette vilde
AeV, s. 82 sen. Og hvad gjør han saa? · Ja selv bevarer han sig sund og frisk, spiser,
Papir 473 telig Viisdom, fundet mig deri, · ja selv bidraget dertil, jeg som var den Eneste,
NB29:21 vare i Charakteer af Troen, · ja selv de udvortes Omstændigheder tvang
NB18:78 og Gjenvordigheder o: D: – · ja selv den Lykkeligste maa jo være vidende
3T44, s. 262 forfængelige Idrætter, · ja selv den megen Møie og Kummer, ved hvilken
EE1, s. 297 de op som den Forførte, · ja selv den ulykkelige Pige kan stundom være
TS, s. 96 saliggjort i Middelmaadighed, · ja selv Den, der længst træller i Usselhedens
AE, s. 462 , som man siger, en Forskudt, · ja selv det at forvandle Verdens Spot over
3T43, s. 68 ommer til at dømme Andre. · Ja selv det i Talen at dømme sig selv,
AE, s. 462 efremme Udtryk en Anmasselse, · ja selv det ligefremme Udtryk for at være,
EE1, s. 369 dens Mysterier uvedkommende. · Ja selv Eens eget forbigangne Liv er Intet.
TTL, s. 417 ler. Vel er det nemlig sandt, · ja selv en Apostel vidner jo derom, men mon
EE2, s. 206 sonlighedens evige Gyldighed; · ja selv en Selvmorder vil dog egentlig ikke
NB4:80 rker Slagene: saaledes er, ak, · ja selv en Straffeprædikant – af
SLV, s. 240 kunne læse for Præsten · ja selv for Biskoppen, naar han visiterer,
F e Tids Forløb atter opgivet det. · Ja selv for Hr. Professor Heiberg er et saadant
3T43, s. 77 juler Synders Mangfoldighed. · Ja selv for Syndens Øine skjuler Kjerligheden
AE, note ssorgens tvære Alvorlighed, · ja selv fra et ulykkeligt Ægteskabs daglige
AE, s. 516 nne indsee enhver Indvending, · ja selv fremsætte den trods Nogen, thi
LA, s. 64 og Venner. Ogsaa denne Idee, · ja selv Friheds og Ligheds Ideen er ikke Formløshed,
FQA, s. 9 gsaa i en theoretisk Retning; · ja selv gjennem dette Blad Nr. 33 er der forelagt
EE2, s. 281 n, et Levebrød og en Kone, · ja selv hiin Digter med sit Klokkespil slaaer
Brev 41 lle, en Hest, et Faar, Bu-Koen, · ja selv hvad man i Virkeligheden stundom maaskee
4T44, s. 376 stille, arbeider hans Tanke, · ja selv i Afmagtens Øieblik, naar ellers
EE1, s. 390 der Dig godt at bøie Dig, · ja selv i dette Nu er det med en naturlig
NB17:111 for at lide er frivillig. · Ja selv i Fristelses Historien og just i det
LA, s. 30 kab, der netop i sin Energie, · ja selv i sin Heftighed har sin Form, skjuler
EE1, s. 284 mmer den for at erindre den. · Ja selv med Minder af den Natur, at man skulde
TTL, s. 392 hører Skrifte i Løndom. · Ja selv naar der tales, er Du jo Den, som
NB:36 ærk og kan slaaes o:s:v: / · Ja selv naar man skriver noget Saadant for
AE, s. 424 ting i Sammenligning med Alt. · Ja selv naar Præsten klager over, at Ingen
3T44, s. 263 relse, der afgjør Alt; · ja selv om Bekymringen ikke skaffede et Menneske
4T43, s. 152 en offres den Retfærdige! · Ja selv om den traf den Rette, hvor uforstandig
EE1, s. 248 harles' Søndagsklæder. · Ja selv om det istedetfor en fingeret Charles
KG, s. 239 le disse Forsigtighedsmidler, · ja selv om det lykkedes ham ved disse at sikkre
TAF, s. 298 d. Thi et kjerligt Menneske, · ja selv om det var det kjerligste, han kan
AE, s. 243 elske Dig, Du har altid Ret, · ja selv om det var mig, som vilde Du ikke
NB14:132 lige o: s: v: o: s: v:) – · ja selv om det var saa, at jeg ved den yderste
TTL, s. 455 restilling Du vil om Dit Liv, · ja selv om dets Betydning for det Evige, Du
OTA, s. 209 ikke have Opbyggelse behov. · Ja selv om Du ikke var til, den opbyggelige
TTL, s. 433 for Valgets Besværlighed; · ja selv om en Fader ikke var som han burde,
SFV, s. 67 Klogskab. Umiddelbar Pathos, · ja selv om En i umiddelbar Pathos offrede
LA, s. 72 e Grønts skøre Stengel. · Ja selv om Foraaret kom efter Aftale, det
CT, s. 127 erligheden, skal jeg nu sige, · ja selv om han havde den over al Maade? Nei,
OTA, s. 351 e, han kan lære Lydighed; · ja selv om han var endnu mere indskrænket
Brev 292 en. / Nu fra min i alle Maader, · ja selv om jeg faaer den igjen forlorne til
EE1, s. 232 et det mesterligt opført, · ja selv om jeg havde seet det slet opført.
EE1, s. 200 , der afficerer en Don Juan; · ja selv om jeg tænkte mig, at det var den
Brev 211 er at have et privat Forhold. / · Ja selv om jeg vilde afholde mig fra enhver
3T43, s. 85 juler Synders Mangfoldighed? · Ja selv om Kjerligheden ikke ganske havde
3T43, s. 80 dog overvinde Forvirringen. · Ja selv om Kjerligheden ledte et Menneske
AE, s. 435 e, bevarede det om Tirsdagen, · ja selv om Løverdagen: saa vilde maaskee
NB33:16 orholder sig ganske roligt. · Ja selv om Nogen var saa meget fremmeligere,
YTS, s. 265 var Du ikke saa langt borte; · ja selv om saa var, at Den eller De, der for
NB14:8 aldeles emanciperet mig fra ham. · Ja selv om saa var, at han vilde erklære,
DS, s. 200 et seer ud som kunde man det, · ja selv om saa var, at man kunde det i disse
TS, s. 49 r jeg end maaskee lidt – · ja selv om saa var, hvis jeg maaskee var,
EE1, s. 17 ne Fortælling at gjøre, · ja selv ved to Rækker er fjernet fra den
Brev 31 lelse bevirker mig Sygdom; · ja selv vor Datter anfaldes ofte af en Svaghed;
G, s. 36 der, om de end til andre Tider, · ja selv Øieblikket iforveien, ere aldeles
EE:151 ilosopherne mene, al Erkjendelse, · ja selve Guddommens Tilværelse er Noget,
Not3:8 r Systeme in sich aufnehmen; · ja sie miteinander möglichst zu vereinigen
IC, s. 95 testerer dette som det Sande, · ja sigter det som Usandhed, medens han derimod
CT, s. 147 am, men – forskrev ham, · ja siig det blot og hør Modsigelsen: af
EE1, s. 144 re sin egen Lykkes Skaber, · ja sin egen Skaber, er en Illusion, og idet
AE, s. 56 nge den med sin speculative, · ja sin ægte speculative Tanke. Sæt dette
BI, s. 128 mme Grad maa blive til Intet. · Ja Sjælen maa i den Grad stedse blive lettere
KG, s. 28 atte synes Dig Din egen Skade, · ja skadeligt for hans Sag; thi Guds Viisdom
4T44, s. 323 re, hurtig til at hjælpe. · Ja skal end Alt forfængeliggjøres, henveires
NB28:6 Guds Forhold, kan og tør · ja skal intet almindeligt Menneske; thi Den,
FV, s. 17 om han jo er det, kan være, · ja skal være den Enkelte. Mig, den opbyggelige
NB24:135 om. Jeg antager, at Enhver kan · ja skal være det, Χstus siger jo selv,
CT, s. 59 , Mennesket kan være uden, · ja skal være uden, ikke om den Bekymring,
3T44 or ham ligesom for alle de Andre, · ja skinner maaskee meest straalende i hans
AE, s. 87 edetfor at svare hende sagde: · ja Skipperen gaaer rigtignok selvtilfreds
EOT, s. 270 skjøndt Nærværende, · ja skjøndt den Nærværende, om hvem
KG, s. 223 jo, skjøndt det ikke sees, · ja skjøndt det Modsatte sees, at forudsætte,
KG, s. 223 st, skjøndt det ikke sees, · ja skjøndt det Modsatte sees, at forudsætte,
PS skekundskab og at kjende sig selv, · ja skjøndt han gjennem Aarhundreder er
SLV, s. 210 ærdt i Reflexion som jeg. · Ja skruede min Ære og min Stolthed, mit
F, s. 492 drikke sig ædru i den knapt, · ja skuffende, kun eengang tilmaalte Skummen
KG, s. 94 skal vederfares Dig i Livet, · ja skulde den end koste Dig Livet, at Du dog
SLV, s. 237 le og dog absolut aarvaagen. · Ja skulde jeg blot være vaagen som een
NB30:68 ere dem at gjøre dem umulige: · ja skulde jeg skrive hele Bøger derom.
Papir 340:1 rtvivle dersom jeg ikke turde · ja skulde troe det. Det er da ikke Det, hvorved
SLV, s. 362 ds ude. Og hvis var Skylden? · Ja Skylden var min. Men vilde eller kunde
EE2, note t blive de ogsaa afhængige, · ja Slaver af andre Mennesker. Hvilken Rolle
CT, s. 55 kymring er: Intet at være, · ja slet ikke at være. Saa langtfra er det,
EE2, s. 70 m en Qvinde giftede sig, for, · ja slig Galskab har man da hørt i Verden,
OTA, s. 340 om langt overgik Menneskets, · ja Slægtens Kræfter, let. Men naar En
BOA, s. 278 des at være kommen videre · ja snarere at være bleven endnu skjødesløsere,
EE:144 høver at trænge den Andens, · ja snarere udvider den Andens ( fra den Spisende
DD:208 ken Utrættelighed – · Ja snart vil Du om end ikke virke saa vidt
CT, s. 192 snildt veed at undgaae Straf, · ja snildt veed at give det Skin af det Gode;
Papir 507 ille følge Χstum efter, · ja som blev han maaskee ( ligesom ellers den
KG, s. 104 iin ene Broder nei, ei heller · ja som den anden Broder, thi hans Spise var
Papir 436 t ja som Nicodemus, skjult · ja som den bestaaende Χsthed, hvor vi
SLV, s. 20 efter Erindringen som en Due, · ja som den Due, der hvor ofte den end sælges
YTS, s. 266 ie ned; som den Udmattede, · ja som den Døende, saaledes formaaede han
NB26:87 en største Barnagtighed, · ja som den ligegyldigste Ting af Verden (
3T43, s. 74 Kjerligheden af at tilgive. · Ja som der er en Syndens Magt, der har Udholdenhed
NB:7 orsaren – og hvad skeer? · Ja som det lod sig vente, i Alt hvad jeg skriver
NB22:129 vi umuligt kunne begribe, · ja som det paadrager os Guds Vrede at ville
NB19:73 væsentligt Medhenhørende, · ja som det sande Fuldkomne i Modsætning
3T44, s. 240 dommen ofte nok berømmes. · Ja som det skal være skadeligt for det
G, s. 68 ieblik er jeg træt og mat · ja som død af Ligegyldighed, i det andet
CT, s. 42 risten om sin jordiske Rigdom, · ja som en Aandsfraværende. / Er nu den
BOA, s. 294 g staaer han som en Fremmed, · ja som en Bedragen i al denne Verdslighed,
SLV, s. 335 ts Dybde uudgrundelig, / 14. · ja som en Drøm, for hvilken han ene raader,
AE, s. 313 n er tydelig nok som et Brud, · ja som en Lidelse. – I Prædikeforedraget
OTA, s. 199 Løn er ham over al Maade. · Ja som en Moder, der ad vanskelige Veie bærer
AE, s. 23 ke Tillid til den Navnkundige; · ja som en Pige, der kun har et eneste Ønske,
EE1, s. 333 , saa ubemærkelig – · ja som en Soldat i en Vedetkjæde, der kaster
AE, s. 88 de sig gjennem hele sit Liv ( · ja som en Solodandser til Gudens Ære),
OTA, s. 135 v nok, hvad enten det ligger, · ja som et Barn og morer sig med sig selv,
KG, s. 100 aa den Maade bleven bedragen, · ja som forgjort. / See derfor er det saa vigtigt
LP, s. 45 te Andersens Misfornøielse, · ja som formodentlig Andersen selv vil erkjende
3T44, s. 278 er Glædens Hilsen – · ja som gik hiin alvorlige, mørke Eneboer,
NB15:35 itets Iver – og nu, ( · ja som i alle Henseender Χstd. er blevet
Papir 413 dem, en Opfindsomhed i at nyde, · ja som i Digter-Fortryllelse var hele Dit
NB6:86 , omgiven af Pragt og Herlighed ( · ja som i et Theater) – og saa træder
Papir 4:1 , som ikke viste deres Troe, · ja som ikke engang synes at have havt den,
GU, s. 329 og Gaven er god og fuldkommen, · ja som Kjerligheden selv; den kommer og vil
SLV, s. 295 aade som forstandig og brav, · ja som kæmpende for den gode Sag: en sand
SLV, s. 247 er det; at være som stum, · ja som lemlæstet og dog have Lidelser,
GU, s. 336 n Uforanderlighed at gjøre, · ja som maatte denne Tanke styrte et Menneske
OTA, s. 214 relsen, omklædt – · ja som naar den Døde staaer op og afkaster
Papir 436 sig til Χstum, skjult · ja som Nicodemus, skjult ja som den bestaaende
NB22:36 vis Taushed – som generer, · ja som oprører Tiden, der deri lugter noget
Papir 456.c en Mand, der var saa redelig · ja som Redeligheden selv, saa redelig, at
SLV, s. 257 r ikke her som bevægedes, · ja som rystede Jorden under Een, man staaer
NB27:85 ld til Guds Majestæt afmattet · ja som udslettet. Og først naar denne Respekts
SD, s. 172 rden seer ud som Tidsspilde, · ja som uforsvarlig Tidsspilde, der om muligt
NB30:18 seer ud som havde man Χstd. · ja som var Alt Iver og Nidkjerhed for Χstd,
Papir 270 i en hellig stille Aften, · ja som var selv den sidste Fjende overvunden,
OTA, s. 399 gjennem en hemmelig Dør, · ja som ved det Pludseliges Trylleslag, fra
NB35:13 ermindst brød sig derom, · ja som vel endog bleve forbittrede, at Nogen
NB32:62 es, men ikke engang savnes, · ja som vel vilde komme i høieste Grad ubeleiligt
DD:94 lige Sorger ophørte; Glæden, · ja Sorgen selv er uendelig ( og netop derfor
CT, s. 122 Smerte skjender og støier, · ja sparker til ham: saa lidet bryder Trængselen
DD:69 zend den Elfen zum Tanz aufspielt. · Ja Spilleren kan ikke aflade dermed, ( fE
BOA, s. 227 get, at Selskabet er blandet, · ja splidagtigt, naar det blot ikke kommer
OTA, s. 334 vistnok Byrden tung, og dog, · ja spørg ham derom, dog saa ubeskrivelig
NB17:8 er vel et Msk. for at kunne leve? · Ja spørg hine Asketer. Men vi, vi behøve
LA, s. 22 odt igjen. Ved hvilke Midler? · Ja spørg sømmeligen; thi om Du end spørger
TTL, s. 395 tede Vindingen – og nu, · ja stakkels bedragne Mand! hvis han i denne
EOT, s. 267 d eller grusomme Spot – · ja Stedet var jo som en uindtagelig Fæstning,
DD:208 iklet for Hr Hastværksen, · ja Stilen, Skrivemaaden, det er det Det kommer
NB14:82.a uendelig har Overmagten. / ak, · ja stille / Man maa dog have levet paa en
TTL, s. 458 d sig selv i Selvtilfredshed, · ja stod maaskee ingen forfængelig Qvinde
EE2, s. 160 kke sørge, Du er tilfreds, · ja stolt af Din tvetydige Viisdom, ja saa
4T44, s. 342 e Den, der har indfriet den. · Ja Stolthedens første Spring i Livet, det
DD:208 vanskelige Kald med Held. / · Ja store Tanke – saavidt vil det engang
NB30:105 aade er Straffens Maade – · ja Straffen er: at være til. Da at være
BI, s. 200 ους V. 130), · ja stundom bliver i den Grad stillestaaende
EE1, s. 167 e sig, Sorgen vil skjule sig · ja stundom endog bedrage. Glæden er meddelsom,
BOA, s. 257 r ubevidst bedrage sig selv, · ja stundom have ligesom en Trang til Selvbedraget.
Brev 24 kke læse alle paa eengang, · ja stundom i længere Tid slet Ingen af
Oi3, s. 191 ikke, beskjeftiger mindre. / · Ja stundom lægger man for bare Alvor ikke
FV, s. 25 med Oppositionen og Publikum, · ja stundom ovenikjøbet maattet finde mig
EE1, s. 18 r staaer blot: den 7de April, · ja Stykket selv begynder saaledes: altsaa
SLV, s. 167 rte for ham er ligesaa stor, · ja større end Tilintetgjørelsens for
EE2, s. 94 den, vilde forkynde sig selv. · Ja svarer Du; men det Forstyrrende ligger
NB5:80 i de Andre lade være.« · Ja svarer En: hans Liv har ikke givet ham
SLV, s. 30 af være strax ved Haanden, · ja svæve fristende over Bordet, endnu mere
NB19:41 s har forqvaklet Χstd. · Ja Synderes Ven kan man kalde Χstus,
F, s. 472 jeg været adskilt fra hende, · ja tabt for hende. Jeg kunde ikke faae et
JJ:407 ligieuse Foredrag virke saaledes. · Ja tag det der. / Der ligger noget Forfærdeligt
NB:35 af alle disse Vrøvlerier. · Ja tag det der. Da jeg, i sin Tid, før
NB:14 / Man mener, at jeg jadsker. · Ja tag det der. Jeg er fuldt forvisset om,
NB17:43 eende med Glæde finder sig i, · ja takker Gud for at faae dette Liv gjort
Brev 45 e sympathetiske Berøring, · ja Tanke, saa lidet formaaer man over mig,
NB31:25 . Alle disse Millioner, ak, · ja thi det Gudd. ligger i majestætiske
LF, s. 40 glade Læremestere«, · ja thi Du veed, at Glæden er meddeelsom;
NB25:55 v efter. / Hemmeligheden – · ja thi saa forsigtig er man da, at man ikke
NB10:191.d aa har været Øieblikke, · ja Tider, hvor det har været mig som glemt,
Brev 228 n – Ellers Forf. og siger · ja til Alt som strøm̄er fra Deres Læber.
OTA, s. 346 Vanskelighed til at bære, · ja til at bære let for den Christne –
NB31:88 ar den Selvkjerligste af Alle. / · Ja til at elske, det var det eneste jeg duede
SD, s. 150 gaae med i Handel og Vandel, · ja til at gjøre Lykke i Verden. Her er
4T44, s. 355 Gud selv at være tilfals, · ja til at kjøbe for Ord og Talemaader –
F, s. 491 ringes langt ud over det Almene · ja til at tage det Store med Vold, naar man
EE1, s. 231 at ville fuske ham i Faget, · ja til at ville retorqvere denne Spydighed,
4T44, s. 356 e, naar saa Mange strax sige · Ja til det Gode og love at gjøre Faderens
EE1, s. 72 kunne give den meget bedre, · ja til en vis Grad endogsaa meget bedre forstaae,
PCS, s. 135 gaaer an; at være feed, nu · ja til en vis Grad kan det gaae an. Men gaaer
JJ:508 re mig til Beskjæmelse · ja til Forfærdelse, ell. til Glæde og
Oi10, s. 407 t det maa blive til – · ja til hvad det er blevet til, hvad der kun
Brev 271 er til lettere at bære, · ja til lidt efter lidt at glemme det Tab,
Oi5, s. 234 den er i det nye Testamente, · ja til lige det Modsatte; og dette er »
F, s. 516 illade man mig, aldrig at sige · ja til Noget, jeg ikke forstaaer, kun fordre
4T44, s. 369 det til at ville trodse Gud, · ja til Trodsens Yderste at ville nægte
BI, s. 349 dette vilde vel Solger svare · Ja til; men man maatte da nærmere have
EE:96.a el og kaster den ned paa Jorden, · ja tilintetgjorde gjerne hele Verden for at
OTA, s. 165 n Forklarede, bryde med ham, · ja tilintetgjøre ham, thi naar han ikke
PS, s. 267 vi nærmere betænke det; · ja tilsidst kan den maaskee blive aldeles
EE1, s. 300 sparsommere og sparsommere, · ja tilsidst paa en enkelt Undtagelse nær,
NB23:77 ode, lade mig stikke i det, · ja tilsidst vel endog benytte det mod mig.
EE:173 i en Omløbs-Tid af faae Dage, · ja Timer. / d. 31 Aug. 39. / Fader i Himlene!
AE, s. 432 aar man tager Kone og Børn · ja Tjenestefolkene med, og kommer hjem til
NB:105 de flittigt Dag og Nat og fik eet · ja to store Historie-Malerier færdige.
CT, s. 184 , forhaanede, bespottede Dig, · ja tragtede Dig efter Livet – og Du
AE, s. 113 har skrevet Systemet, men to · ja tre Systemer, hvortil der altid hører
YDR, note Med en Nonne?!« · Ja trods hele Opinionen. – Tak; forsmaae
OTA, s. 168 m Barnet ved Moderens Haand, · ja tryggere, thi Barnet kjender end ikke Faren.«
TSA, s. 79 enne min Skyld vil jeg bede, · ja trygle mig fri for; thi den frygter jeg
NB32:132 g man stævner hundreder · ja tusinder af Præster og Bisper, Provster
SLV, s. 213 gang tænke 10 Muligheder, · ja tyve trods min sørgelige Eensidighed,
KG, s. 268 efuld – og tænk Dig, · ja tænk Dig saa, hvad det vilde blive til
NB:32 at være den største – · ja tænk engang, – den største
BI, s. 74 senere Tid kan bedømme ham; · ja tænkte jeg mig endog samtidig med ham,
BOA, s. 213 n bruger Christi Navn idelig, · ja uagtet han vil have haft en Aabenbaring
BI, s. 185 agtfuldkommenhed ved Skyerne, · ja uagtet Socrates selv bemærker, at de
NB32:74 r at være Religieusitet, · ja ualmindelig dyb Religieusitet, thi Menighedens
NB20:7 r med en ubegribelig – · ja ubegribelig for Den, der ikke har Begreb
BOA, s. 244 indelighed vil upaatvivlelig, · ja ubetinget kun kunne have Skade af at læse
SLV, s. 137 smigrende Talemaader, indtil · ja ud over det Phantastiskes Grændse. Alt
KG, s. 138 lhed, uden noget Thronskifte, · ja uden at en Haand rører sig, at gjøre
NB26:105 er hurtigt afgjort i en Minut, · ja uden den aller-allerbitterste Uleilighed
Papir 460 Dannelse, ja Videnskaben, · ja uden Videnskab er det da aldeles umuligt
SLV, s. 145 t og erfaren i det Erotiske, · ja udtjent, frækt tager sig en ung Pige
IC, s. 210 den af Christne have tillige, · ja udvortes seet hovedsageligen, Andet at
NB17:43 faae dette Liv gjort noget mere, · ja uendelig meget mere anstrenget end det
NB25:49 ndelig Kjerlighed af Gud! / · Ja uendelige Kjerlighed, uendelige, at Du
4T44, s. 347 ttre sig, betydningsløst, · ja ulevet, som den Tale aldrig blev hørt,
NB32:25 ør man ikke, thi – · ja Ulykken er just, man kan være sikker
Brev 122 omhed paa, hvor vanskeligt · ja umuligt det vilde blive, uden at den fri,
AE, s. 268 ning: vieles for und bag, und · ja und nei tillige. Troen er heller ikke saadan
BOA, s. 195 det vil sige han siger baade · Ja und Nei, det vil sige han opfrisker det
AA:24 8de B. p 362 nederst) Lear: ..... · Ja und Nein zugleich, das war keine gute Theologie.
Papir 252:4 50 der Geist: Sprich ein · Ja und sage: der Großvizir und Günstling
SLV, s. 67 jeg, til de billigste Priser, · ja under Prisen sælger jeg, saaledes ønsker
3T44, s. 258 ommen forsøge sig derpaa! · Ja Ungdommen er hurtigt tilskyndet til Beundring,
NB29:37 gsaa igjen det at døe saligt, · ja usigeligt saligt, ubeskriveligt saligt
NB16:24 : Jeg takker Dig Gud, usigeligt, · ja usigeligt, at Du har gjort saa uendelig
EE1, s. 382 med Storm og Pigen med Vold? · Ja var De en Studiosus, en Licentiat, en Capellan,
SLV, s. 273 tatning i en ny Forelskelse? · Ja var Den, der holder en Stok i sin Haand,
Brev 37 tigt, ubetinget lige vigtigt, · ja var der Forskjel, saa maatte vel den meest
CT, s. 136 isk Krig er der dog Mange, · ja var det end allerforfærdeligst, der
OTA, s. 222 mellem Hjertet og det Gode, · ja var det end Utaalmodighed i at eftertragte
NB10:179 der altid lyder saaledes: · ja var det ikke for meget vovet. Det vil sige,
GU, s. 333 traffen samtidigt med Skylden. · Ja var det saa, at Forvildelse og Straf stode
NB24:68 tuderet Taler og saa et Vræl. · Ja var det Torvepriserne, han bekjendtgjorde,
SLV, s. 83 re en saare skjøn Tanke. · Ja var Du ikke bleven min Mand, saa turde
4T44, s. 302 ikke mærke det; » · ja var Du, o Herre, et afmægtigt, livløst
EE1, s. 176 en dog endelig vil tænke. · Ja var enten det Egoistiske absolut tilstede
NB17:81 n som jeg ingen Brug gjør af. · Ja var Forholdet dette, at Spørgsmaalet
OTA, s. 368 e. Eller mon noget Menneske, · ja var han end en, menneskelig talt, uskyldigt
SLV, s. 130 delige til noget Betydeligt. · Ja var hiin lille Dreng falden, havde han
FV, s. 25 dette Forsøg nok mislykkes. · Ja var jeg en stærk ethisk-religieus Charakteer
AE, s. 312 a despekteerligt om sig selv? · Ja var Meningen den, at han skulde opgive
SLV, s. 322 eg søgte nogen Fortrolig. · Ja var min Smerte riig paa Optrin, paa Scene-
CT, s. 157 lt, saa taber man slet Intet, · ja var Taleren end et Menneske, der hele sit
4T44, s. 356 ke vinder ved at deeltage i, · ja ved at forestaae det største menneskelige
BI, s. 127 muligt at skaffe med Legemet, · ja ved Døden at luttres og befries fra
Papir 340:15 lege sammen – ak · ja ved første Øiekast synes det et daarligt
NB22:173.a der ved mindre Religieusitet, · ja ved minus Religieusitet – reformerer
NB9:13 tig spille op – og hvorved? · ja ved Mit. Altsaa hvad der i mig er med en
KG, s. 62 , men ved at vælge, · ja ved ubetinget at udvælge een eneste
BA, s. 402 Elskelighed selv mod Fjender. · Ja vee den Mand, vee den Qvinde, vee det uskyldige
Oi5, s. 246 rer og gjemt dem i en Flaske! · Ja vee os Alle, dersom Gud virkelig lægger
SLV, s. 327 at trøste mig ved Hevnen. · Ja vee! den Qvinde, hvis Blik berørte mig
4T43, s. 144 Du elsker ham som Dig selv! · Ja vee! Den, der var saa hovmodig, at han
SLV, s. 108 g enhver saadan Bestemmelse. · Ja vee! den, for hvem det er en Byrde, selv
FB, s. 116 t var Gud, der prøvede ham. · Ja Vee! Vee det Sendebud, der var kommet frem
JJ:485 ikke skrive en Prædiken, · ja veed jeg ypperlig Beskeed om Tiden og Menighedens
EE2, s. 158 n Sjæl kan blive beroliget · ja veemodig, at Du kan faae Ekcho kaldet frem;
EE1, s. 343 vilde vinke mig ud til Eder? · Ja Veiret er godt nok, men jeg har ingen Lyst,
NB33:47 er gives mangen Forskjel – · ja vel egl. al anden Forskjel kan Evigheden
NB16:97 bestandigt forekomme Analogier, · ja vel egl. den almindeligste Art. I en tidligere
Brev 126 en kongelige Værdighed, · ja vel endog af Sit laante den Ophøiethed
NB25:97 n Farer er for det Χstlige, · ja vel endog alle Fordele forbundne dermed,
AE, s. 241 n Protokol i Criminel-Kamret, · ja vel endog at bruge sin lumpne Smule Dialektik
NB25:98 af Theorien, hvilket gik forud, · ja vel endog at have det potenseret. Dette
Brev 75 erne vil opklare, undskylde, · ja vel endog besmykke de Punkter i sine Anskuelser,
NB30:136 e, ogsaa aabenbare Syndere · ja vel endog dem, som slet ikke ere Χstne
NB31:88 nstand i denne praktiske Verden, · ja vel endog en Luxus-Gjenstand, der ovenikjøbet
NB18:74 see efter, blive betænkelig, · ja vel endog fatte en Mistanke, at jeg er
NB32:50 ede aldeles Intet mærke, · ja vel endog fristes til at ansee ham for
NB21:103 Existeren aldeles udenfor, · ja vel endog har denne i ganske modsatte Categorier.
EE1, s. 381 m et langt Stykke iforveien, · ja vel endog hilse ham skjult af Jalousien.
NB30:21 Samfund af Msk, som troe ( · ja vel endog i nte Potents per Den og Den
4T44, s. 295 gheden sig tankeløst ind, · ja vel endog saaledes, at den i Grunden er
NB33:55 en Sag, gjøre ham travl, · ja vel endog som En der er i Vinden –
EE2, s. 102 ationer, Bekomplimenteringer, · ja vel endog ved Foræringer gjør Pretention
Papir 505:1 saare lille for hver Enkelt, · ja vel endogsaa bliver profitabel. / Er det
Papir 306 roe Ordet til denne Kraft. · Ja vel er den redelig, men naar Striden begynder
2T43, s. 30 deste Haab.« – · Ja vel er det mere end Ungdommens gladeste
TTL, s. 451 ville sove sig fra Lidelse. / · Ja vel er Døden en Søvn, og saaledes
NB20:91 ans Favn – dette er Livet. · Ja vel men see Dig dog for; thi dette hans
NB14:30 ov hos Gud – og siger Gud: · ja vel min lille Ven. / Anderledes med »
2T43 t op med Livet og Intet forvente? · Ja vel skulde der tales til dem, hvis vor
Papir 254 idige Bitterheder, – · ja vel, det var maaskee bedre, at de vare
FF:154.a f Intet, forunderligt siger Du. · Ja vel, men han gjør det, der er forunderligere
NB19:71 saaledes til en Apostel. / · Ja Verden er fiffig. Men lad os dog see lidt
4T44, s. 357 u foranledige Miskjendelsen, · ja Verdens Forfølgelse ved paa en overdreven
KG, s. 138 risteligt forstaaet, Lov til, · ja vi bede hende ret indstændigt i Christendommens
Papir 376 Italien Schweitz o: s: v:. · Ja vi ere hjulpne – med mindre disse
NB19:81 gt, at han vil være Præst. · Ja vi ere i Grunden endnu videre, thi vi ere
LP, s. 9 igste, uopløseligste Baand; · ja vi ere, skjøndt ofte magnetagtigt divergerende,
NB27:11 n tillige har Profit deraf, · ja vi faaer ikke blot disse Formler, men det
Papir 469 . / Ah, jeg forstaaer det! · Ja vi har: Grundtvig. Og det er en Mand; han
EE2, s. 82 ngste de Ugifte ved at sige: · ja vi have dog et Hjem, og naar vi blive ældre
Papir 97:4 kjende hverandre, –: · ja vi have spadseret sammen ( hiin Politiebetjent
BB:1 er tillige den nyeste af alle; · ja vi kunne sige, at den egl. musicalske Composition,
AE, s. 105 den Besøgende, han siger: · ja vi ligger rigtignok endnu i Bygning, Systemet
NB17:102 s: v: det N. T. Jo, jeg takker! · Ja vi Mennesker vi ere nogle udspeculerede
NB:94 eier over Verden, – » · ja vi mere end seire« som Apostelen
SLV, s. 342 nde, vovede jeg det Yderste: · ja vi skal snart faae Sagen afgjort; troer
DD:208 om Hr v. S. formodentlig er, · ja vi springe vistnok med Rette over alle
FP, s. 24 d i at bearbeide dem«, · ja vi troe, hvad den første Egenskab angaaer,
KM, s. 15 803 og fremdeles, men snarere, · ja vi veed det nok, paa hiin æsthetiske
LA, s. 32 Lusard siger: » Amen, · ja vi ville haabe det.« / Revolutionstidens
BI, s. 86 er sig istand til at bedaare, · ja vi væmmes endmere, fordi vi ikke kan
PS, s. 250 e Guden. Hvoraf veed jeg det? · Ja vide det kan jeg ikke; thi saa maatte jeg
IC, s. 202 end hvad han er af Sandheden. · Ja vide Sandheden kan man egentligen ikke;
Papir 460 en videnskabelig Dannelse, · ja Videnskaben, ja uden Videnskab er det da
JJ:485 g saa sagde Avlsforvalteren: · ja vil Deres Velærværdighed tale paa
BA nstand, kan ikke see bort fra den, · ja vil det ikke, thi vil Individet det, da
EE2, s. 94 irken tillader Ægteskabet. · Ja vil Du sige, det er først naar den har
OTA, s. 304 lige, der frister og drager, · ja vil fængsle ham saaledes, at han sidst
G, s. 51 g dog ønsker han intet Svar, · ja vil ikke see mig; han fordrer Taushed af
4T43, s. 133 hans Følelse var luttret, · ja villig til at bringe ethvert Offer, selv
NB11:194 men det er at bedrage Gud. · Ja vinkede Hæder og Ære det Overordentlige:
EE:191 de, Din Ungdom tørstede efter, · ja visselig, da kunde den komme for sildig;
EE:191 iske og Forkrænkelige, – · ja visselig, da kunde Opfyldelsen komme for
EE:191 om Din Sjæl tørstede efter, · ja visselig, de kunde komme for sildig; thi
NB24:164 i 48. / / / Christendommen. / / · Ja vist er Χstd. en Glæde, et glad
EE2, s. 56 er til hvad det skal være. · Ja vist er den Christnes Gud Aand og Christendommen
AE, s. 460 vakte hellere end gjerne vil. · Ja vist er den skjulte Inderligheds Ridder
NB32:62 øn« siger Du. Nu vel, · ja vist er den skjøn. Skjønt –
NB18:33 om Døden. / Χstdom. / / · Ja vist er der en Strid mellem Gud og Msk.
Papir 340:5 s eller falsktonende. · Ja vist er der Veemod i den; thi den Talende
Papir 340:5 med i Spillet.« · Ja vist er der Veemod, og det skal der være;
NB7:72 selv, ell. selve Kjerligheden. / · Ja vist er der, msklig talt, noget Grusomt
NB7:72 give en oprigtigt Angrende. / / / · Ja vist er der, msklig talt, noget Grusomt
AE, s. 313 g Eudaimonisten betakker sig. · Ja vist er det at ville det Gode det Klogeste,
NB20:175.a denne Verden er uchristelig) · ja vist er det den eneste Consequents af Χstdommen.
NB23:66 et Abstrakte, et X. – · Ja vist er det det Klogeste; det ligger i,
NB32:38 sige: jeg er dog en Konge! · Ja vist er det det stolteste Ord, som nogensinde
KG, s. 42 edblive at elske Dig?« · Ja vist er det forfærdende og forfærdeligt,
DS, s. 226 Hvorom er det han taler; · ja vist er det fuldbragt, idetmindste kan
TS, s. 46 e, det er jo Galskab.« · Ja vist er det Galskab, det var det sande
AE, s. 387 er dette: at det er Galskab. · Ja vist er det Galskab. Det er altid Galskab
CT, s. 237 saaledes til Skade.« · Ja vist er det noget Andet; men dette Andet
AE, s. 446 e Dage tale dagligdags derom. · Ja vist er det pænere; og jeg aner hvilken
CT, s. 249 : saa vilde jeg svare. · Ja vist er det rædselsfuldt dette dersom,
BOA, s. 153 t ɔ: ladet det Hele fare. · Ja vist er det rædsomt, naar et saadant
OTA, s. 127 ragen ved det Formasteligste; · ja vist er det saa, at der var Den, hvem Angeren
OTA, s. 127 re Ugudelighed og Daarskab. · Ja vist er det saa, at der var Den, som i
IC, s. 73 omme for at tale om Synden. / · Ja vist er det underfundigt, dersom Du ikke
NB23:8 n. / Det Gamle – det Nye. / · Ja vist er Det, jeg siger, noget antiqveret
NB20:108 e med deres Søndags-Sludder. · Ja vist er det, om man saa vil, en Formastelse;
NB:7 ee, uden at det selv aner det. · Ja vist er dette Liv tilfredsstillende, men
TTL, s. 461 aa betvinge den Gaadefulde. / · Ja vist er Døden en forunderlig Gaade,
SLV, s. 357 iist mig vor Forskjellighed. · Ja vist er en Tungsindig i en vis Forstand
NB24:62 røst, at Gud er uforanderlig. · Ja vist er Gud uforanderlig, men hvad hjælper
GU, s. 331 t, siger endog Letsindigheden. · Ja vist er Gud uforanderlig. / Men først
CT, s. 54 n dog noget meget Ophøiet? · Ja vist er han det, noget saa Ophøiet,
CT, s. 29 jo den fattige Christen riig? · Ja vist er han riig, og Du skal ogsaa kjende
Brev 48 dt Papir. / Kjære Fru Spang! / · Ja vist er jeg » uberegnelig«,
NB:44 g Digter, men saadan en famille. / · Ja vist er jeg Aristokrat – og det er
KM, s. 16 cteur af Kjøbenhavnsposten. · Ja vist er Kjøbenhavnsposten reformatorisk;
NB20:175 Vrøvl. / Pietisme. / / · Ja vist er Pietisme ( ret forstaaet, ikke
OTA, s. 210 ænke det Forfærdelige. · Ja vist ere de slupne, de ere ogsaa slupne
AE, s. 433 svarer Manden, » · ja vist finder jeg det i sin Orden, at en
OTA, s. 184 ed Penge-Verdenens Ophør. · Ja vist forholder Ærlighed sig til Rigdom
NB26:94 ig igjen. / / / Om mig selv. / / · Ja vist forundtes mig det Overordentlige.
NB:73 ben siges at føre til Gud. · Ja vist fører den – paa den fornemme
IC, s. 139 om ikke kan vides ligefrem. / · Ja vist har Christus ganske ligefrem sagt
IC, s. 139 det til indirecte Meddelelse. · Ja vist har Christus sagt: troer paa mig,
Papir 340:17 ste Selvbedrag. / 12. / .... · Ja vist har Dyden og det Gode sin Løn –
OTA, s. 168 den kan dræbe en Død. · Ja vist har Verden Magt, kan gjøre den
BB:44 kab over den gjensidige Forstaaen. · Ja vist hører der en Forstaaen til Venskab,
NB20:68 for Sagen. / O, I Uslinger, · ja vist kan man paa en beqvemmere Maade udrette
SLV, s. 412 Virkeligt til Grund for den. · Ja vist ligger der noget Virkeligt til Grund
Oi6, s. 259 denafledere. / Og det lykkes. · Ja vist lykkes det; det lykkes at gjøre
NB15:128 Samme«: Du Hykler, · ja vist siger Du det Samme, men Du handler
Papir 589 get man er ganske udenvidere) / · Ja vist var Biskop Mynster stor! / 24 Sept.
NB:16 « Det var grusomt, – · ja vist var det grusomt, det var ogsaa grusomt
CT, s. 62 den ringe Christen?« · Ja vist, det er han ogsaa. » Men saa
CT, s. 180 se at paakalde Hans Hjælp. · Ja vist, er Han den Almægtige, og kan Alt
OTA, s. 235 et Menneske skal elske Gud. · Ja vist, Gud veed, det er den høieste Trøst
PCS, s. 136 / Er det nu en Militair? Ih, · ja vist, han er jo Captain, i brillant Uniform.
Brev 263 onsieur reist?« – · ja vist, just ikke udenlands, men jeg har
NB31:116 Vi har jo Guds Ord«. · Ja vist, nemlig saaledes, at der mellem hver
NB19:35 en saa taler jeg jo bagvendt? O, · ja vist, og just deri ligger Svigen. Det er
TTL, s. 440 r Døren, saa er Tiden der? · Ja vist, saa er Tiden der – for den
NB25:4 . ulykkeligt i denne Verden. · Ja vist, siger Χstd., saa er det, men
NB25:37 redsstille Tidens Fordring. · Ja vist, thi Tidens Fordring var just at blive
AE, s. 439 aal, for hvilke han kan leve. · Ja vist. Og saa vil Du vende Dig bort. Men
IC, s. 99 alighed?« » Ih · ja vist; og er der endeligen Noget i Veien
CT, s. 28 jo den fattige Christen riig? · Ja vistnok er han riig. Thi Fuglen, der i
NB10:112 an Du gjerne gjøre det. · Ja vogt Dig endog blot for at sige dette.
OTA, s. 170 hans voldsomme Tvesindethed, · ja voldsomme, thi hvad er det Andet han vil,
AaS, s. 43 r at faae Plads for Systemet? · Ja vor Tid er mærkværdig, er dybt bevæget,
AE, s. 109 paa dette Punkt blive vrede, · ja vrede som Tydskere? Eller er det en dialektisk
NB29:38 ellers maa fortvivle, kan sige: · ja vær saa god fortvivl Du kun. / Lutter
EE2, s. 281 Mindre end at faae ham gift, · ja vær saa god, Du kan gjerne lade lyse
NB16:33 gjørelse – seer vi det. · Ja vær saa god. Men min kjære Ven, Problemet
JJ:412 og gjør Indsigelse, o: s: v:. · Ja vær velkommen. Det var netop det jeg
NB23:144 ge sig Bekjendelsens Fare, · ja være Χsten – og offre. /
NB26:51 Naade« tilgive mig, · ja være mig behjælpelig til, at jeg
3T44, s. 248 digt for en opbyggelig Tale, · ja værst for den selv, om den forblev uden
BI, s. 222 en, daß sie nichts wissen; · ja was noch mehr ist, er sagte selber, er
BB:7.a berhaften Zustande zugeschrieben; · ja was wunderlicher ist, das allervorzüglichste,
BI, s. 351 rer Quelle und ihres Werthes, · ja wir erheben uns an dem Untergange des Besten
EE2, s. 16 liefader-Gemytlighed udbryde: · ja Ægteskabet det er Livets Æsthetik;
NB:64 ver den talrige Skare – · ja Ære og Priis være Den, der var saaledes
NB:215 heden. Og jeg kunde græde · ja ønske mig død, naar jeg tænker
NB26:86 staaer og tilbyder ham det, · ja ønsker det) Sligt; jeg vilde være
EE1, s. 373 ja! oprigtigt? ja! trofast? · ja! – i æsthetisk Forstand, og det
Papir 337 , som jeg slog op med. / / A. / · Ja! / / B. / seer Du, hun er nu bleven forlovet
G, s. 62 udt mig med det kolde Svar: ja! · ja! / Det jeg gjorde var noget meget maadeligt
NB28:86 en Flaneur« – aah, · ja! / Ogsaa saaledes, hvor anstrenget er mit
3T43, s. 88 udsøgteste Qvaler – · ja! da var der dog Sandsynlighed for, at hans
NB15:122 ns Sorger og Lidelser: aah · ja! dersom man er » alvorlig«
DJ, note ende allermest: » ja! oh · ja! det er saa besynderligt, for ligesom man
EE1, s. 347 paa Livets Juletræ .. Oh · ja! det seer virkelig ud til at være en
SLV, s. 283 være begge Dele? – · Ja! det skulde være et Mandfolk, der kom
G, s. 79 der dømte ham. Fik Job Ret? · Ja! for evigt, derved, at han fik Uret for
G, s. 79 oget Andet. / Fik da Job Uret? · Ja! for evigt; thi høiere kan han ikke komme
3T43, s. 90 Paulus da noget Vidnesbyrd? · Ja! han havde ethvert menneskeligt Vidnesbyrd
Papir 306 . havde levet i vore Dage! · Ja! hans Omsorg for Menneskene vilde vel have
2T43, s. 24 kke havde dette at befrygte, · ja! hvad værre var, hvis jeg kunde det,
2T43, s. 53 g modtog Alt af Guds Haand, · ja! hvorledes skulde han da kunne modtage Andet
G, s. 62 afbrudt mig med det kolde Svar: · ja! ja! / Det jeg gjorde var noget meget maadeligt
G, s. 85 lsomt Divertissement, ... Nu · ja! maaskee hans Høimodigheds-Idee ogsaa
BA, s. 372 vel ere værd at overveie; · ja! man kan sidde hele Nætter samtalende,
TS, s. 76 et – og blev talende: nu · ja! men at blive taus: det er sikkrere. /
EEL, s. 66 ver alle Samtidige – aa · ja! Men det maa da være af En, som ikke
EEL, s. 65 Front for at roses – aa · ja! Men saa maa det jo være Generalen, der
EEL, s. 66 fortsat Stræben – aa · ja! Men saa maa det være en Mæcenas,
SLV, s. 451 er let at bære – · ja! men tung at bryde.« – Nogle
EEL, s. 66 dem ved et vinkende Tilraab. · Ja! naar det f. Ex. er den legitime Hersker
EE1, s. 397 disse Tørvebønder. Ak · ja! Og dog er der endnu værre Mennesker
EE1, s. 403 Cordelia? Død og Helvede · ja! Og dog i en anden Forstand nei! Hvis jeg
DJ, note rte hende allermest: » · ja! oh ja! det er saa besynderligt, for ligesom
EE1, s. 373 d. / Elsker jeg Cordelia? · ja! oprigtigt? ja! trofast? ja! – i æsthetisk
G, s. 58 hvor var det vi slap? naa naa, · ja! saa vil vel Symptomerne være disse.
G, s. 32 den begyndte sin Tale saaledes: · ja! seer De, Høistærede, det jeg egentlig
3T44, s. 282 s Sol det er, som gaaer ned? · Ja! thi ogsaa han tragter jo efter, at glæde
EE1, s. 373 jeg Cordelia? ja! oprigtigt? · ja! trofast? ja! – i æsthetisk Forstand,
Brev 68 ehøie Strande, / » · Ja! vovede vel ogsaa paa at lande, / »
CC:13 sit Udvortes, udbrød han: · Ja! Was ist der Mensch? En Clarinet, svarede
SLV, s. 296 Deres Ord?« » · Ja« » I Sandhed dette Heltemod indtager
BOA, s. 289 . Saa svarer han da » · ja« – hverken for høit eller for sagte,
EE1, s. 401 Condition? – » · ja« – Men De er saa alene herude, har
KG, s. 99 e over Noget, men et » · Ja« bliver saa let et Sandsebedrag, et Selvbedrag,
CT, s. 242 dring at høre Dit » · ja« eller Dit » nei«; men han
KG, s. 157 Misforholdet, thi et » · ja« er jo som et virkeligt Svar paa et virkeligt
KG, s. 98 at finde. Løftets » · Ja« er søvndyssende, men det udtalte og
Brev 56 eg skulde have sagt » · Ja« og der var endnu et Øieblik til at gjøre
BOA, s. 293 u ikke; thi om hans » · Ja« paa Confirmations-Dagen end er Opdragelsens
BOA, s. 289 at den Unge svarer » · ja« paa de Spørgsmaal som Præsten forelægger
BOA, s. 289 med dette hviskende » · Ja« paa Kirkegulvet. I den Grad følger det
KG, s. 157 ang at høre dette » · ja«, denne Tanke er over et Menneskes Kræfter;
KG, s. 97 atter at høre det » · Ja«, der betyder, at man ikke gjør hvad man
KG, s. 157 der svarer ikke mere » · ja«, ei heller henfører han Svaret til hvad
KG, s. 157 rer altsaa ikke mere » · ja«, han næsten gyser for Misforholdet, thi
KG, s. 156 r har hørt det » · ja«, han saa gjerne vil høre og derfor atter
KG, s. 97 ikke han, der sagde » · ja«, han, der i al Stilhed gik fortabt, saa
KG, s. 97 ikke han, der sagde » · ja«, han, der paa en mærkelig Maade ligner
KG, s. 156 et end af det blotte » · ja«, hvortil han dog atter vender tilbage begjerende
Papir 33 ar man ofte besvaret med » · Ja«, men jeg mener » Nei«. Thi
KG, s. 97 der ikke blot sagde » · ja«, men sagde » Herre jeg vil«,
KG, s. 98 drager, da han sagde » · ja«, men som Den, der blev en Bedrager, fordi
KG, s. 156 arer Peder ikke blot » · ja«, men tilføier » Herre, Du veed,
KG, s. 97 sagde han ikke ogsaa » · ja«, sagde han ikke: » Herre jeg vil«,
KG, s. 98 aste sig med at sige » · ja«, selv om det er meent i Øieblikket. Jabroderen
Papir 458 ja ( et meget langttrukken · ja) ja, saa!: saaledes siger vi: maae vi see
TSA, s. 77 jeg derfor betvivlede dette: · ja) kan jeg eller kan et Menneske i Forhold
BOA, note re i den danske Statskirke, · ja, » i 70 Aar, siger Pastoren, »
KKS, s. 102 ngden som saa: ikke Andet. Ak · ja, » mundus vult decipi«, men
NB30:47 ma: fryd Dig ved Livet o: s: v:. · Ja, » Præsten« ( denne lumpne
NB5:115 altsaa fordi jeg er uegennyttig. · Ja, Χstd. har Ret, vogt Dig for Alt for
NB35:48 deligt, og bevise det. Aah, · ja, – men beviis saa ogsaa, at de Væsener,
IC, s. 166 man vel ogsaa spottende sagt: · ja, – naar, det er, man havde, om end
FF:53 have? Skal Du have Sukker? – · Ja, .... Sk–t skal Du have!«
KG, s. 164 stedenfor med aabent Øie ( · ja, aabent eller stirrende som en Søvngængers)
NB13:80 ieblikke paa Prædikestolen. · Ja, ach ja en saadan Stemnings og Phantasie-Potensation
NB25:61 or det Religieuse begynder, · ja, af Prædike-Foredraget selv, af dets
DRT, s. 164 n uhyre Criminal-Forbrydelse, · ja, Alt hvad Verden hidtil har seet af Criminal-Historier,
NB29:57 te sande Χstne – · ja, am Ende, i skjult Inderlighed ere vi alle
NB32:19 e – en stor Glæde. · Ja, anderledes kan Gud dog vel ikke tale om
SFV, s. 60 agt jeg var; det er aldrig ( · ja, Andre vil det vel synes en Indbildning,
NB33:9 at være haard mod Dig. / · Ja, Anti-Climacus har Ret i hvad han taler
NB30:26 l som det er muligt – · ja, at anvende Prædikatet christelig paa
HG, s. 159 erfectibel, at vi gaae fremad, · ja, at Christendommen maaskee ikke engang mere
NB10:104.a ment, oftest er det Dumhed. / · ja, at de endog prædike om, at saa Mange
NB22:80 at han, eller Sagen skal seire, · ja, at den egl. har seiret – derfor har
OTA, s. 358 aa danne for det Høieste, · ja, at den er den eneste, som danner for Evigheden,
KG, s. 356 Anstrengelse behøves ikke, · ja, at den er Overspændthed. Nu, det forstaaer
OTA, s. 321 en samme, bliver uforandret, · ja, at den vel netop tiltager i den Tid, da
NB23:40 Ballotation er afgjort med · ja, at der er en Gud til. / Ballotation. /
Papir 428 ere gysende lader sig tænke, · ja, at der, dette undtaget, ikke lader sig
Oi4, s. 218 e Testamentes Christendom er, · ja, at det at det ikke behager just maatte
NB18:96 kal være glad og fornøiet, · ja, at det at ville gjøre sig Livet noget
CT, s. 183 Tiden saa ubeskrivelig lang, · ja, at det er ham som var han død: nu ja,
Papir 458 ande, at vi derfor bør, · ja, at det er os selv det Tjenligste at vi
NB30:43 det staaer i det nye Testamente, · ja, at det er som overalt tilstede, i hvert
KG, s. 192 at slaae sig selv paa Munden, · ja, at det er Synd for Indtrykket af hans smagfulde
NB31:98 erden er dog ganske i sin Orden, · ja, at det i en vis Forstand endog er det Latterlige,
Papir 438 al være i denne Verden, · ja, at det i en vis Forstand just til at være
NB30:106 lse og Livets Bestemmelse, · ja, at dette er den sande Χstd. / Selvmordet.
Brev 17 ettere og sundere end før, · ja, at dette virkeligen har tjent mig til Gode,
NB9:64 re Sit efter bedste Evne, · ja, at dette, at man gjør det, naar man
EE2, s. 186 sker vilde tænke saaledes, · ja, at Een og Anden vilde indbilde sig at have
AE, s. 406 re Digter. At fuske, – · ja, at fuske; thi den Leveviisdom, som en saadan
Oi8, s. 365 at Ingen, Ingen har anet det, · ja, at Gud ligesom ikke havde kunnet gjøre
EE2, s. 232 nske Sjæl og al sin Tanke, · ja, at han ikke blot skal det, men at det,
Papir 531 e gjør derefter, han – · ja, at han spotter, gjør Nar af Gud som
KG, s. 238 ei heller, at Bedrageren var, · ja, at han var en ussel Bedrager; men det er
Oi10, s. 417 var for hans egen Skyld, · ja, at han var meget godt fornøiet, naar
SFV, s. 32 Død hørte med til den, · ja, at hans Virksomheds Fart netop begyndte
ER, s. 201 Politiker, men hader Politik, · ja, at jeg maaskee endog var tilbøielig
SLV, s. 279 jeg mener«. » · Ja, at jeg skulde fordre ham ud igjen og sige:
KG, s. 319 man kan være barmhjertig, · ja, at man da netop kan være i høieste
NB6:26 t man ikke har Lov til at glemme, · ja, at man ikke kan, selv om man har Lov –
EE2, s. 225 e at bevare den hele sit Liv, · ja, at man Intet behøvede at gjøre, men
SFV, s. 49 eller forandre en Tøddel, · ja, at mit Foregaaende, hvis det nu læstes,
OTA, s. 182 eske skal støtte sig ved, · ja, at naar Alt brister, at det da er Villien
4T44, s. 339 og ikke gaaer i Helteskridt, · ja, at naar Livets Aften svaler Strideren efter
AA:15 ænke dem Kraft, – – · ja, at saadanne Individer i Sammenligning med
Oi10, s. 413 ørgsmaals Afgjørelse, · ja, at selv om det afgjordes i faveur af Skuespilleren,
CT, s. 33 at trælle uslere end Dyret. · Ja, at trælle! Istedenfor at arbeide for
NB6:75 ! Dersom jeg var død uden den: · ja, at udgive mine efterladte Papirer, det
KG, s. 192 et ingen Løn har i Verden, · ja, at Verden just arbeider det imod. Maaskee
Oi2, s. 163 ghed at ville bevirke – · ja, at ville bevirke det vi ere ( thi det vi
KG, s. 232 disse Tider er bleven – · ja, Bagvendthed er og bliver den, men i disse
AA:12.10 er Themsen ( Nytte og Fordeel). · Ja, Barnet spørger næsten førend det
OTA, s. 263 pyntet er den, det er vist; · ja, Betragteren kan ikke lade det være,
NB30:44 kjenke et andet Msk. Livet. · Ja, bevares! En svækket Liderlig, en Olding,
Brev 56 e angaaer; da han havde sagt · Ja, blev det ham klart at han skulde sige Nei,
NB30:57 ørns evige Fortabelse. / · Ja, bliv lidt, see nøiere efter. Augustinus
AE, s. 445 nkte menneskeligt om hende. · Ja, blot en Pige af ringe Stand forenedes med
NB33:20 declineres ligesom mensa. / · Ja, christeligt, er egl. den hele lærde
Oi10, s. 399 kke Noget at forfølge. / · Ja, Christendommen er perfectibel! Og det gaaer
Oi3, s. 187 dt, at Christendommen er til. · Ja, Christendommen forholder sig omvendt til
SD, s. 228 de til Syndernes Forladelse? · Ja, Christenhedens Tilstand er egentlig Fortvivlelse
OTA, s. 343 og ydmyg af Hjerte.« · Ja, Christus var sagtmodig. Dersom han ikke
EE1, s. 184 staaen, hvad kan da bestaae? · Ja, Clavigo, Du har berøvet mig Alt, min
NB11:108 ende beraaber sig paa det N. T. · Ja, da Χstd. selv var » en Sekt«
NB23:37 en Reformator«. / · Ja, da Alt er blevet upersonligt, hvorfor ikke
NB29:99 ive dette Spil med Svagere: · ja, da bliver det hans Ansvar. Men hvis Det,
NB19:21 se forvandler sig til Grusomhed: · ja, da er Χstd. Trøst. Trøst Dig
4T44, s. 301 øres fornødent – · ja, da er Alt forandret, Magten taget fra ham
IC, s. 219 ommen og Verden blive Venner, · ja, da er Christendommen afskaffet. Da er der
TTL, s. 426 Ungdommens Drøm om igjen: · ja, da er der Leilighed til at vise, at man
DS, s. 162 at erkjende sig selv for Gud, · ja, da er der Noget i hvad den blot menneskelige
NB29:37 ngen er at leve som en Afdød, · ja, da er det at leve i dette Liv den rædsomste,
Papir 482 udsdyrkelse blomstrer i Landet: · ja, da er det Religieuse lukket i Baglaas.
Papir 454 skenes Sag, en msklig Sag: · ja, da er det rigtigt at den betjenes af msklig
CT, s. 231 nne Henseende er i sin Orden, · ja, da er det saligt – at lide Forhaanelse.
CT, s. 179 at Du har disse Følelser, · ja, da er Du for Gud oprigtig, og hiin snaksomme
OTA, s. 402 n og har Lygterne tændte, · ja, da er han tryg, han frygter ingen Vanskelighed,
KG, s. 272 or meget det end ønskedes: · ja, da formaaer Elskov, som saadan, ikke at
4T44, s. 297 e sig om den Enkelte – · ja, da Gud hjælpe os! Ak, dette er dog det
IC, s. 185 selv vilde komme til at lide; · ja, da han skiltes fra dem, havde han endnu
KG, s. 272 rstyrre hans Eiendommelighed: · ja, da har Elskov, som saadan, dog ikke Kraft
EE2, s. 228 det været Angerens Taarer, · ja, da havde der været Fynd i dem, og dog
AE, s. 312 enneskes ethiske Virkelighed: · ja, da havde han Ret i at lade haant om Byttet.
EOT, s. 269 , hvad dette Billede betyder? · Ja, da hun Intet siger, er det jo i en vis
PCS, s. 135 ekjendt, svarer: » ja, · ja, da jeg var ung, var jeg tynd nok, men Sorger
KG, s. 64 r virkelig forelsket«, · ja, da kan Kjerligheds-Budet forandres lidt,
OTA, s. 406 t Lidelsen forskaffer Noget: · ja, da kan Saligheden vistnok ikke have Overvægt,
BOA, s. 154 unde fristes af hans Exempel: · ja, da kunde han, ydmyg for Gud, have slaaet
EE1, s. 151 r mod vor Forenings Tendens, · ja, da næsten den forelæste Periode maa
KG, s. 93 ans ringe Overtøi skjuler. · Ja, da skulde Du, hvor Du vendte Dit Øie
KG, s. 82 di han vilde elske Næsten: · ja, da stod han jo der i den dobbelte Fare.
KG, s. 282 æsten ethvert Menneske er: · ja, da turde han neppe være sin Opdagelse
IC, s. 224 r at den havde seiret – · ja, da vandt den Tilhængere i Millionviis.
OTA, s. 364 Gud ikke var Kjærlighed: · ja, da var Alt tabt, da var Gud tabt, thi er
CT, s. 245 r Troen Noget man var ene om, · ja, da var det en anden Sag.« Men Troen
NB11:194 re det Overordentlige: oh, · ja, da var det Selvfornegtelse at tie; men
TTL, s. 394 ilde paa at finde Udflugter, · ja, da var Du bedragen ved et formasteligt
NB20:56 elv forstod at holde igjen: · ja, da var jeg stor. Men jeg har Hjælp:
EE2, s. 294 , min Tilflugt, mit Livs Rod, · ja, da var mit Mod knækket, da var Frihedens
NB9:41 besøger Ingen. Saa sagde han: · ja, da veed jeg dog, at De Intet har imod,
DS, s. 255 det vise sig, at han er det, · ja, da vil min Ledsagelse være idel Buk
Oi7, s. 302 i Guds Navn velsigner Dolken. · Ja, das ist was anders! / I Guds Ord anbefales
NB32:34 kan udholde at være den Ene. · Ja, Das ist Was anders! Men lad os saa sige
NB34:20 t i Forhold til sin Askese. · Ja, das ist was anders! See derfor lod det
NB32:123 undersøger det – · ja, das ist was anders, det er jo slet ikke
IC, s. 71 . v.« angaaer – · ja, de ere døde. Paa den Maade kan det lykkes
Brev 254 et Oplag er udkommet. / Dog ... · ja, De har vel allerede seet for meget? Udskriften
NB14:82 at fremskynde Undergangen: · ja, de havde maaskee forstaaet ham, saa længe
NB15:80 der, hen, og ballotere med. · Ja, de have rigtignok stundom et lille Ammendement,
NB22:70.a e sidde Alle i magelig Ro. / a · Ja, de løbe vistnok i een Forstand Alle:
NB5:115 e – og saa præstere de? · Ja, de præstere egl. ikke Noget, høist
NB8:43 ster sagde til mig: » · ja, De skal see, naar De først komer ind
TS, s. 107 men de vare godt kjørte, · ja, de vare godt kjørte! / Saa kom den næste
SD, s. 215 nde er dog vel en Forelsket; · ja, den af alle Forelskede meest Forelskede,
SD, s. 202 Menneske veed hvad Synd er, · ja, den antager, at der maa en Aabenbaring
DS, s. 247 at komme til at lide for den: · ja, den Art Christendom er gaaet af Brug. En
CT, s. 279 Glæden og sinker Arbeidet. · Ja, den Bekymrede forstaaer det vel uden at
OTA, s. 367 ærlighed bliver Udgangen. · Ja, den bodfærdige Røver, han prædiker;
LF, s. 44 ast den end sidder paa Himlen, · ja, den der sidder fastest, den skal dog forandre
TS, s. 97 hvor alvorligt! En ond Aand! · Ja, den der troer paa Tidens-Aand, Verdens-Aand,
CT, s. 212 indelse med Udødeligheden, · ja, den egentligen ikke taler om Udødeligheden,
OTA, s. 383 den er en Slutnings-Tanke, · ja, den eneste, med hvilken man i Sandhed kan
OTA, s. 243 og al Sammenligning skader, · ja, den er af det Onde. Vil Du nu Eet i Sandhed?
AE, s. 494 omhedens Inderlighed for Gud? · Ja, den er ham for lidt, han kjender den ikke,
KG, s. 255 r selv at være fortvivlet. · Ja, den er lidt sinkende, denne Betragtning;
AE, s. 333 ad er Daaben uden Tilegnelse? · Ja, den er Muligheden af, at det døbte Barn
IC, s. 228 sige, Øren at høre med, · ja, den er som lutter Øre, den hører
Oi4, s. 203 amentes Christendom ikke til, · ja, den er umulig. / 6) Min Opgaves Vanskelighed.
OTA, s. 396 mkomme i den mistrøstige, · ja, den formastelige Tanke, at han er forladt
NB21:121 e i Begyndelsen sagde han: · ja, den halve Deel af Bogen er jo Angreb paa
CT, s. 211 om Udødeligheden derimod, · ja, den har til Hensigt at gjøre Brud paa
NB31:38 saa siger Hyrekudsken: » · ja, den Hest kan jeg ikke byde paa, hverken
CT, s. 153 rn øieblikkeligt forstaae, · ja, den i Ønskers Higen meest fortumlede
NB24:72 en større Nederdrægtighed. · Ja, den ikke blot ikke rørte til Efterfølgelse,
AeV, note Og hvad betyder saa hans Dom? · Ja, den kan i det Høieste betyde: det er
OTA, s. 340 Sagtmodighedens tunge Byrde? · Ja, den kan være det yderst Forskjellige,
TS, s. 98 r Aanden, som levendegjør. · Ja, den levendegjør – gjennem Døden.
NB25:11 har været til: hvad saa? · Ja, den lærde Orthodoxie maatte desperere.
PS, s. 235 el glemme Misforstaaelsen. Ak · ja, den Lærende han var maaskee meget tilbøielig
OTA, s. 407 en kan dog vel ikke veie op, · ja, den maa vel snarere siges Intet at veie
AE, s. 125 ke. Hvad maatte den dømme? · Ja, den maatte naturligviis fortvivle; men
KKS, s. 100 ænge hun nu kan holde sig. · Ja, den menneskelige Glæde over det Sjeldne
TTL, s. 436 at Kjerlighed overvinder Alt. · Ja, den overvinder Alt; men sandeligen, den
CT, s. 45 see bort i noget Øieblik. / · Ja, den rige Hedning han har Viden om sin Rigdom
AE, s. 440 t er en uskyldig Tidsfordriv. · Ja, Den som aldrig har havt anden Omgang end
KKS, s. 101 ge en ringe Familie – · ja, den vilde føle sig udmærket, stolt,
Papir 434.b – og Faarene troe ham. · Ja, den virkelige gode Hyrde, som veed med
CT, s. 130 ske gjøre det andet riigt? · Ja, Den, der har de jordiske Goder, han kan
JJ:7 ch lesen.« – » · Ja, denn sie kommen zurück als Nachwelt«.
Brev 268 afsat og en anden indsat? · Ja, denne Hestekraft, den Hestekraft, det er
NB15:127 n Grad kan elske blot Msk: · ja, denne lille ubetydelige Pige hun er just
IC, s. 223 rk og halvtimes Narrestreg. · Ja, denne Strenghed hjalp; den gjorde det til
KG, s. 343 for deres Kjerlighed – · ja, der blev vel mangen Fader og Moder, som
NB27:73 a i Forbittrelsens Rasen. / · Ja, der er dog virkelig Strid mellem Gud og
OTA, s. 163 en er Menneskenes Træl. / · Ja, der er en Undseelse, som er til det Gode,
BOA, s. 291 se ud af Captainens Øine. · Ja, der er Grund til at blive misundelig paa
DS, s. 171 aaen til at gjøre derefter, · ja, der er i det første Tilfælde kun
SD, s. 186 den tilsvarende Udvorteshed? · Ja, der er ingen » tilsvarende«,
Oi6, s. 263 den Enkelte i Folket – · ja, der er ingen Enkelte, hver Enkelt er Publikum.
Brev 287 nd Tak for Bogens Indhold. · Ja, der er ingen Tvivl om, at denne christelig
IC, s. 127 at offres – og hvorfor? · Ja, der er intet Hvorfor; saa er det jo Galskab,
OTA, s. 322 synligen sees. At gaae ene! · Ja, der er intet, intet Menneske, der kan vælge
NB14:147 des Folk end denne Broder. · Ja, der er jo een Grund til hans Misfornøielse,
OTA, s. 409 endt med Gjenvordigheder, nu · ja, der er kun Eet at sige om Himmelens Salighed;
Papir 459 til. Selv at angribe ham, · ja, der er meget der taler for Det, men dog
TTL, s. 416 . Og hvor skal man blive det? · Ja, der er Stedet dertil, men dog ikke udvortes
NB26:102 at Faderens Villie ikke skeer: · ja, der er Trompeten og Basunen og Indsmigren
Papir 465 ham tilgiver jeg aldrig. · Ja, der er vel forekommet Tilfælde, hvor
Papir 431.l den. Sæt det var Usandhed. · Ja, der falder mig Noget ind, hvad om den just
AE ennesker det Værste at døie. · Ja, der følger deraf tillige Noget for den
NB19:61 eg feil, saa sagde Du blot: · ja, der greb Du feil, der gjorde Du det Forkeerte
LF, s. 31 tedet og Omgivelsen er – · ja, der har jeg glemt, at det er Lilien, jeg
IC, s. 167 Spor efter Stemningen – · ja, der har maaskee endog været Bitterhed
OTA, s. 200 god Frugt, skulde omhugges. · Ja, der har rigtignok været selvbeskikkede
AE, note lers Hegel er blevet uforandret. · Ja, der har Socrates faaet en Mand det nok
NB24:152 dhed. De ville saa – · ja, der har vi det igjen – slutte sig
EE2, s. 217 et end det, var det det Hele. · Ja, der hører i Sandhed meget ethisk Mod
OTA, s. 270 tisk i al sin Herlighed: nu · ja, der lader sig ogsaa tale høitideligt
EE1, s. 309 rmeste Gjenstand. – · Ja, der seer De nu Følgen af at gaae alene
NB8:62 en Prædiken?« » · Ja, der var virkelig gode Ting deri, fE Fadervor.
OTA, s. 287 Bestemmelse er, er Hersker: · ja, der vil Ingen være Hersker! At være
OTA, s. 287 m til, er Skabningens Under: · ja, der vil Ingen være Vidunderet! Den enkelte
NB9:42 ete 3die Gang saa sagde jeg: · ja, Deres Majestæt vil selv indsee, at jeg
NB27:18 ds Lidelser. / Hykkelsk! · Ja, derfor siger Χstus ogsaa at det er
IC, s. 52 han bespotter Gud.« · Ja, derfor var det der blev sat Straf paa at
NB15:90 saa vilde jeg svare: nu · ja, deri er en Deel sandt. Imidlertid har jeg
IC, s. 22 Kommer hid!« – · Ja, deri er intet Forunderligt, naar Den, som
CT, s. 137 paa, hvor svag han er bleven: · ja, deri er intet Glædeligt. Men vil han
AE, s. 545 entligen ikke havde Troen: nu · ja, deri er Intet latterligt; men naar en Orthodox
NB7:27 le grangiveligt, at jeg er gal. / · Ja, deri ligger dog egl. Conflikten mellem
NB7:12 at tilbede og dyrke runde Taarn: · ja, derimod er Intet at indvende, at denne
BOA, s. 233 en er aldeles tilladeligt. Nu · ja, derom have hver sin Mening; jeg nægter
NB33:2 æsten vil afhænde den: · ja, derom kan aldeles ingen Tvivl være,
Oi8, s. 345 r koldt Vand« – · ja, derpaa kan jo Eftertrykket ikke ligge.
NB5:80 en Satire over Biskoppen! / · Ja, dersom Χstheden var Sandhed, saa er
OTA, s. 279 e paa dem og forøger dem! · Ja, dersom den Rige vilde bortgive alt sit
CT, s. 181 og et Løfte til Gud, · ja, dersom det er hvad det skal være, og
KKS, s. 96 sar – og hans Lykke. · Ja, dersom det ikke var at udfordre Lykken,
KG, s. 232 ens Fortrin for Dyre-Arterne. · Ja, dersom det ikke var saaledes, at det ene
CT, s. 306 ge vi jo Alle til at søge. · Ja, dersom det var muligt, at Du, vor Lærer
CT, s. 69 ke saa meget mod Bekymringen. · Ja, dersom det var muligt, dette Umulige, at
NB31:61 eil-Svinget i Christenheden. / / · Ja, dersom det var saaledes, dersom det var
OTA, s. 356 ved at dannes for det Evige. · Ja, dersom Du nogensinde, optugtet ved Lidelser,
OTA, s. 188 en Tingende, en Formastelig. · Ja, dersom en Tempelrøver blandt Forbrydere
NB22:44 hvorledes bliver En den Enkelte? · Ja, dersom han ikke betræffende de høieste
EE1, s. 57 end paa min egen Tilvær. · Ja, dersom han toges bort, dersom hans Navn
HCD, s. 180 dersom vi« – · ja, dersom I havde levet samtidigen med Propheterne,
NB13:23 aradigmatiske, let for nær. / · Ja, dersom ikke min Liden, min Svaghed var
Papir 365:7 lig det Ethiske? – · Ja, dersom jeg spørger saaledes, saa spørger
NB26:87 og lide – fordi det ( · ja, dersom jeg var den Rette, just det er dog
NB5:118 ieblik ell. Deslige) svarede: · ja, dersom Legemet vidste, i hvilken Fare det
BOA, s. 151 ig paa hans Extraordinaritet. · Ja, dersom man lider af nervesvag Utaalmodighed:
KG, s. 228 og har een og anden Mistanke. · Ja, dersom man ret vilde foredrage Mistroiskhedens
NB35:19 faae Sandsebedragene bort. · Ja, dersom Mskene vidste, hvorledes de, naar
Oi5, s. 241 k helst bede os fritagne for. · Ja, dersom nogen menneskelig Magt havde hittet
EE2, s. 294 aas ingen Skade kan gjøre. · Ja, dersom Slangen kunde faae hende dette indbildt,
Papir 483 ( den objektivt Rettroende)? / · Ja, dersom Talen blot var om, at Tilstanden
AE, s. 422 der en Dag med i Dagligstuen. · Ja, dertil hører der Hurtighed, til at skrive
NB32:123 ligende«. » · Ja, dertil kan ikke svares Andet end hvad Sandhed
NB17:23 førlige Skrifter – · ja, det afskrækker Folk, man løber fra
KG, s. 83 de den christelige Anskuelse. · Ja, det at gaae med Gud ( og det er jo kun
KG, s. 250 har Lyst eller Lethed til. Nu · ja, det at haabe er jo ogsaa at gjøre sig
Oi5, s. 241 ige Gode at være Christen; · ja, det at være Christen, det giver først
Oi1, s. 130 ide med Menneskene – nu · ja, det behager mig i en vis Forstand; jeg
Oi1, s. 129 være Forfatter – nu · ja, det behager mig; naar jeg skal være
CT, s. 163 else blev umulig! Ikke sandt? · Ja, det behøver jeg vel ikke at spørge
NB32:51 mod. / See dette er – · ja, det behøver man ikke at sige –
NB20:173 der vil saa Martensen begynde. · Ja, det bliver bedre og bedre. / Stats-Kirken.
DS, s. 204 vo negter det! Til det Bedre? · Ja, det bliver et Spørgsmaal. At Verden
DS, s. 204 negter det! Er dette Vinding? · Ja, det bliver et Spørgsmaal. Men at Intet
NB9:42 ast. Her sagde han: » · ja, det burde isærdeleshed en Konge.«
SFV, s. 63 d. Hvad var der at gjøre? · Ja, det Digteriske maatte udtømmes, det
NB4:117 or ved en saadan Leilighed: · ja, det Du der siger, det er ganske sandt mit
Oi8, s. 358 er lader sig evigt erindre. / · Ja, det Eneste, der lader sig evigt erindre;
AE, s. 428 forstaae, at det er Spøg, · ja, det er Alvor! Men for at formaae dette
AE, s. 428 taae, at det Hele er Spøg: · ja, det er Alvor. Og religieust er altid det
IC, s. 174 iheden? Er dette at elske? Nu · ja, det er at elske sig selv, men er det at
NB31:78 llerhøieste Forstand er: · ja, det er at tale i Tunger. / Saaledes taler
CT, s. 127 vet Andre Noget, tvertimod, · ja, det er besynderligt, dog er det saaledes,
NB6:30 jeg, men jeg er saare ydmyget. / · Ja, det er da ganske vist, der trængtes
KG, s. 66 nt behersket Aandens Frihed: · ja, det er Dannelse – troer Du, at det
KG, s. 303 Kjerligheden«, · ja, det er den dyreste Priis, det har en anden
NB12:191 mener det er Stolthed: nu · ja, det er den gamle Historie. Saa har jeg
NB25:63 d, tale i Guds Navn: saa – · ja, det er den menneskelige Tanke – saa
EE2, s. 112 forsvinde Stykke for Stykke; · ja, det er den sande Kjærligheds sande Tilintetgjørelses
NB31:138 e er, at lade som Ingenting. Nu · ja, det er den sikkreste Vei til, efter maaskee
OTA, s. 340 Sagtmodighedens lette Byrde? · Ja, det er den tunge naar den bæres let.
KG, s. 272 a den største Velgjerning? · Ja, det er den, vi have nævnet, naar da,
NB31:15 i Danmark. Fortuna-Spil – · ja, det er det Hele. Men der spilles ikke saa
OTA, s. 348 ngenlunde det at ville lide, · ja, det er det Modsatte, men vel at mærke,
IC, s. 52 tabe i Verden, at han – · ja, det er det Urimeligste og Afsindigste af
CT, s. 239 nu er det ikke saaledes, ja, · ja, det er dog ikke ganske saaledes nu, især
BOA, s. 212 Udtryk for at være Genie: · ja, det er dog nok en hidtil uhørt Forvirrethed
NB14:15 ire til, hvorledes bleve de det? · Ja, det er egl. en grusom Operation. Som oftest
Papir 458 der er saadanne Garantier, · ja, det er en anden Sag, en saadan Mand veed
PF, s. 88 es Opfyldelse! Hvad skete saa? · Ja, det er en bedrøvelig Historie, som ikke
KG, s. 310 d Aarene. Og dog, dog – · ja, det er en besynderlig Krydsen af Tankens
TTL, s. 394 r Du fandt Undskyldningen. Ak · ja, det er en forunderlig Overgang, en svimlende
CT, s. 38 dette gjør den Christne. / · Ja, det er en listig Magt Tankens Magt! Saaledes
CT, s. 39 agt, eller vil sit eget Vel. / · Ja, det er en listig Magt Tankens Magt; dersom
NB24:121 den han havde læst. » · Ja, det er en Traad til det Hele« sagde
CT, s. 114 hvad berøver Ilden Guldet? · Ja, det er en underlig Tale at kalde det at
CT, s. 114 Hvad taber da Guldet i Ilden? · Ja, det er en underlig Tale at kalde det at
CT, s. 21 o lære af Lilien og Fuglen. · Ja, det er en vanskelig Opgave, og en vanskelig
CT, s. 44 veed eller vil vide om Andet. · Ja, det er en vanskelig Sag for et Menneske,
BOA, s. 194 med Perfectibiliteten – · ja, det er en vistnok hidtil uhørt Originalitet.
SD, s. 172 eve under Bestemmelsen Aand; · ja, det er end ikke Mange, der blot forsøge
Oi5, s. 241 vetydighed. En Kirke derimod, · ja, det er et tvetydigt Sted, en kongelig autoriseret
NB25:86 te Operation ganske roligt: · ja, det er et Udtryk for hans Haardførhed;
NB30:67 indlade sig med Gud – · ja, det er et Vovestykke, hvortil hører
NB10:109 tigste Spot hedder det: nu · ja, det er fra det Synspunkt seet latterligt,
NB7:90 tte jo vistnok Msk. holde af Dig. · Ja, det er ganske bogstaveligen til at tabe
NB22:159 ter tages forfængeligt! · Ja, det er ganske sandt, men jeg kunde næsten
OTA, s. 174 Verden er der altid travlt. · Ja, det er ganske sandt, saaledes seer det
NB9:42 dighed, hvortil han svarede: · ja, det er ganske sandt. / Saa spurgte han
RK dat er bona fide kommen ind – · ja, det er ganske vist det er noget forkert
NB9:42 gjøre Dem interessant. / · Ja, det er ganske vist, han var virkelig at
CT, s. 243 gen! / Han er troet i Verden. · Ja, det er ganske vist; Du veed, hvor mange
NB18:57 re at stjæle, vilde svare: · ja, det er godt nok for hvem, der har Evne
Papir 368-14.a ger først Guds Rige. · Ja, det er godt nok, men om Du og Jeg er Χstne,
NB8:38 sten, har jeg Lov dertil, · ja, det er Gud velbehageligt, at det gjøres,
CT, s. 36 . / Hvorledes lever da Fuglen? · Ja, det er Gud, der hver Dag tilmaaler Fuglen
KG, s. 306 mægtigste Ord der er sagt, · ja, det er Guds Skaber-Ord: » bliv«.
SD, s. 178 rn. Og Christen? – nu · ja, det er han ogsaa saadan, imidlertid undgaaer
CT, s. 73 n fra Formastelighed mod Gud? · Ja, det er han ogsaa, uagtet han i Muligheden
CT, s. 43 ttig som den fattige Christen? · Ja, det er han ogsaa. Men han er riig som Christen.
CT, s. 92 endnu mere lydig end Fuglen? · Ja, det er han ogsaa. Thi Fuglen har ingen
Oi7, s. 313 ilhed bag i Nakken tænkte: · ja, det er hans Levebrød. Dertil svarede
AE, s. 414 det lykkeligste Ægteskab, · ja, det er herligt at være viet og indviet
NB25:82 n og den historiske Proces? · Ja, det er Hyklerie og Skalkeskjul. / Klogskaben
NB32:23 r, den sande christelige. / · Ja, det er i en Forstand sandt, hvad Fritænkerne
OTA, s. 336 da troende at see Glæden: · ja, det er i sin Orden. Det er i sin Orden
NB24:51 udret Bestaaende – nu · ja, det er ikke at prise, men dog uendelig
SFV, s. 33 eden – til Ballotation: · ja, det er ikke forbundet med nogen Fare, idetmindste
AE, s. 536 e det godt for ham. Tilsidst, · ja, det er ikke lidt efter lidt, det er meget
4T44, s. 375 en Bedende bleven forandret? · Ja, det er ikke vanskeligt at indsee; thi han
IC, s. 174 ende, mon hun da ikke – · ja, det er jo her en Overdrivelse, men dog
NB33:12 siig ham det ... nu · ja, det er jo ikke glædeligt at høre
NB21:148 , eller Svaghed – nu · ja, det er jo ogsaa Selvfornegtelse. / /
Papir 480 er Noget« » Aah, · ja, det er jo rigtignok Noget; thi det Hele
NB16:34 og saa at han er Ingenting: · ja, det er jo som Galskab. / Egentligen strides
KG, s. 362 tes af Usandhed paa Usandhed. · Ja, det er jo, som maatte tilsidst al Meddelelse
KG, s. 357 sammen med den Almægtige! · Ja, det er let nok i en vis Forstand; thi hvad
CT, s. 225 blev troende, svare » · ja, det er længe siden«; »
NB6:76 t maatte slippe alt Dette. / · Ja, det er meget anstrengende saaledes at tjene
NB29:95 orhippet paa Anerkjendelse. · Ja, det er mig det Ubegribelige, at et saa
IC, s. 247 Skuespillerens Fremstilling. · Ja, det er mig ubegribeligt, endnu engang det
NB20:16 man af Naade bliver salig. · Ja, det er Msk-Viisdom. Men det er ikke Χstd.
TTL, s. 462 d Alvorens Rolighed: » · ja, det er muligt!« Den Lærende
TTL, s. 463 og siger endeligen: » · ja, det er muligt!« Nu bliver den Lærende
KG, s. 230 et Bedrag« – nu · ja, det er muligt, det skal være muligt:
KG, s. 230 jerlighed« – nu · ja, det er muligt, det skal være muligt:
NB32:23 ogsaa, Χstd. er Mythe; · ja, det er Mythe, Fabel, at der har levet Msker,
4T44, s. 376 Opfyldelse – tjenligt, · ja, det er Navnet paa den Bro, han fra Smerten
4T44, s. 376 ideligen afbrudt; tjenligt, · ja, det er Navnet paa den Færgemand, hvis
SFV, s. 62 kke at være som de Andre, · ja, det er netop Aands negative Bestemmelse;
KM, s. 14 og naar hører den op? · Ja, det er netop Knuden. Den begynder at gaae
Oi10, s. 417 llighed Eftermandens Skyld. · Ja, det er noget Andet! Saa er det jo endog
Papir 458 , at han kan gjøre det: · ja, det er noget Andet. / Men er det dog ikke
BOA, s. 198 r altsaa været begeistret. · Ja, det er noget ganske Andet. Dersom A. i
SD, s. 241 eske for Gud) derom at sige: · ja, det er Noget, hvorom jeg ikke ønsker
Papir 577 llers Forslag. Hvor naivt! · Ja, det er nok muligt, at man havde ventet
NB11:29 les. Forstanden maatte her sige: · ja, det er nu godt nok, men saa er det jo farligt
NB10:177 ed – og saaledes er jeg ( · ja, det er Nødværge) blevet nødsaget
NB17:61 ngstet Samvittighed, – nu · ja, det er Opgaver for mig. Men nei, det er
NB24:127 ndigt skjule sig under » · ja, det er qua Embedsmand, paa Embedsvegne
EE1, s. 331 et skummende Øieblik, aah · ja, det er ret smukt, og med mangen ung Pige
NB28:28 end nogen Gjernings-Hellig: · ja, det er rigtigt, her er Undseelsen. /
Papir 334 har forsaget alt Dette – · ja, det er rigtigt, saa var vi rigtignok de
SD, s. 220 den enkelte nye Synd, der ( · ja, det er rædsomt afsindigt!) hjælper
SD, s. 130 , som har sat hele Forholdet. · Ja, det er saa langt fra, at denne anden Form
NB29:77 aveligt ikke mere i Verden. · Ja, det er saa længe siden, at den har været
NB32:14 hvor tilforladeligt! · ja, det er saa tilforladeligt, at hvis de samme
NB27:13 e, hvad der er Guds Villie: · ja, det er saa uendelig let at bilde mig selv
Papir 456 : s: v: men at den – · ja, det er saaledes med os Alle, maaskee Luther
KG, s. 109 ilken Forstand er dette sagt? · Ja, det er sagt i samme Forstand som der siges,
TS, s. 48 gtelse. Et eenligt Menneske! · Ja, det er Sandhed. Det er Usandhed, hvad disse
CT, s. 283 ile for Sjelen. Tungt – · ja, det er sandt – tungt ikke at blive
NB9:42 af en Konge. Saa sagde jeg: · ja, det er sandt een Ting endnu, saa maa en
Papir 375 een Msk.-Alder den Samme. · Ja, det er sandt han er nu først kommen
CT, s. 273 for at frelse mit Liv; · ja, det er sandt, det var for at frelse mit
NB15:107 jeg først det Naaede. / / / · Ja, det er sandt, hvor satirisk, man tænke
CT, s. 52 rrer den denne dens Væren. · Ja, det er sandt, Intet forstyrrer den –
EE1, s. 182 te ham, da var jeg tilfreds. · Ja, det er sandt, jeg havde ingen Forestilling
CT, s. 182 re – til Opbyggelse, · ja, det er sandt, men tag Dig iagt for det
KG, s. 271 n efter hans Eiendommelighed? · Ja, det er sandt, og dog er det ikke altid
NB12:103 Mod til at troe paa Idealet. / · Ja, det er sandt, Slægten er voxet fra Χstdommen!
AE, s. 211 mmen, og den Anklagede sagde: · ja, det er sandt, thi jeg indsaae, at Christendommen
NB11:193.b ikke havde truffet Mynster) / · Ja, det er sandt. Gud give man havde tilbudt
TS, s. 44 Kloster, man blev der – · ja, det er sandt; det var frivilligt, og dog
EOT, s. 269 ødsler letsindigt – · ja, det er Selvplagerens Mening – hun
AE, s. 414 den Art Vished. Thi at elske, · ja, det er skjønt, fortryllende; o, at jeg
DS, s. 234 hristi Efterfølgelse. / Ak · ja, det er som aldeles glemt i Christenheden,
TS, s. 58 det spørger mig ( · ja, det er som det var Gud selv, der spurgte
KG, s. 153 e og det fortroligste Samliv. · Ja, det er som en Skilsmisse, og dog er det
NB16:34 g saa at være Ingenting: · ja, det er som Galskab. Fremdeles. Den som
IC, s. 141 n rædsomste Afgjørelse. · Ja, det er som hørte man et Skrig af den
NB22:121 udsfrygt er nyttig til Alt, / / · ja, det er som man tager det til. Som Verden
PCS, s. 141 r paa det bedste Been – · ja, det er superb gjort, ypperligt skjult,
NB16:69 e Bestialitetens Mishandling: nu · ja, det er svært! / Og dog – ja, som
AE, s. 286 heds Momenter. Hvad er dette? · Ja, det er Tiden. Men Tiden lader sig ingen
4T44, s. 354 l blive forstaaelig for Dig? · Ja, det er tungt, naar det seer ud som kunde
IC, s. 52 æde – at han – · ja, det er ubetinget det Ord man sidst skulde
NB20:68 onymt, et Sandheds-Vidne. / · Ja, det er unegteligt nemt nok. Saa hittede
KG, s. 282 igviis i Retning af det Onde. · Ja, det er utroligt, saa Verden har forandret
CT, s. 59 medens den overskuer Jorden. · Ja, det er vanskeligt for det uøvede Øie
CT, s. 145 es timeligt det vindes evigt, · ja, det er vanskeligt. / Dog den Lidende har
CT, s. 186 tag Dig iagt« – · ja, det er vanskeligt. Det Samme gjælder
Not15:14.b.a d til hendes Mand og sagde: · ja, det er vel lige saa godt, at jeg selv siger
EE2, s. 219 derved er det netop bevaret. · Ja, det er vel sandt, man lever ikke saaledes
NB27:10 e derefter falder naturligviis ( · ja, det er virkelig ogsaa det Naturlige; det
NB3:24 Kierkegaard«. » Nu · ja, det er virkeligen en ualmdl. flink Candidat;
NB27:21 i, nei, msklig talt – · ja, det er vist og hvor gjerne vilde jeg udtrykke
Brev 41 jære Julie, Du som – · ja, det er vistnok til Straf, fordi Du idag
NB30:17 og saa har han Miraklets Gave. · Ja, det er, blot mskligt forstaaet, en uhyre
EE2, s. 324 Du lærer, at Du har Uret. · Ja, det er, hvad Du selv bør ville. Naar
IC, s. 132 kun hans Lære bestaaer: · ja, det er, man har afskaffet Christendommen.
BOA, note dresse efter den anden – · ja, det erindrer om Oldtidens Underværker,
NB8:108 nal, der ene vil Sandheden: · ja, det finder man i sin Orden, naar den har
EE1, s. 182 r egentlig skjuler sig deri. · Ja, det forklarer Alt, det er ikke hans Alvor
DS, s. 251 d os tænke, at han svarer: · ja, det forstaaer jeg, nu forstaaer jeg det.
AE, s. 451 e udtrykke det, gjøre det? · Ja, det forstaaer sig, den Fordeel har Gjerning
IC, s. 107 nheden, forarge de ikke mere. · Ja, det forstaaer sig, den sande Christen forarge
IC, s. 236 se, ubetinget uegennyttig: nu · ja, det forstaaer sig, der er i Verden en Nederdrægtighed
NB20:14 lstanden i Protestantismen. · Ja, det forstaaer sig, er det givet, staaer
BOA, s. 137 t paa, at han blev henrettet: · ja, det forstaaer sig, han kan rigtignok ikke
NB17:45 almindeligere viis – · ja, det forstaaer sig, saa var jeg vel neppe
NB7:103 ire her i Verden, og saa seirer: · ja, det forstaaer Verden og raaber bravo for.
OTA, s. 327 re Christi Efterfølger! · Ja, det frister ikke Stoltheden, det er ligeligt
BOA, s. 290 vad skal Captainen svare? Nu · ja, det følger dog vel af sig selv, at Captainen,
Papir 420:2 siger Forf. Hvortil? · Ja, det følger jo af sig selv, hvad han
CT, s. 235 den seierrige Kirke?« · Ja, det følger jo rigtignok af sig selv,
NB17:105 er er begaaet en Skyld mod mig: · ja, det gaaer i al Evighed ikke an at tilstaae,
AE, s. 370 et da til med Indvortesheden? · Ja, det gaaer saaledes til, at Opgaven er at
TS, s. 107 de trak den ogsaa igjennem, · ja, det gjorde de; men de vare ogsaa godt kjørte,
SD, s. 183 sten til det Fabelagtige. · Ja, det gjør den rigtignok; og til Grund
Papir 567 : saa vil eet Msk sige » · ja, det gjør mig hverken fra ell. til
SLV, s. 127 hver, der vil fange hende, o · ja, det glæder mig ogsaa at see derpaa,
EE2, s. 220 ns Liv mangler ikke Stemning, · ja, det har en Total-Stemning; men denne er
NB23:132 nske sagte, ganske sagte ( · ja, det har han Grund til; thi denne Sagte-Talen
NB3:6 Det er hans egen Skyld« · Ja, det har han tilfælles med alle dem,
NB17:59 rmaae at seire over Verden: · ja, det har Stifteren selv forudsagt, og det
NB18:49 ngte igjennem saa at sige: · ja, det har vi jo altid sagt, Mag. K. er det
SD, s. 234 restaaer.« / En Dom! · Ja, det har vi Mennesker jo lært, det lærer
NB30:91 nde være blevet som de Andre, · ja, det hele Liv for blot et halvt Aar at være
SD, s. 142 ne Lykke at slippe igjennem, · ja, det hjælper kun lidet, thi det er Fortvivlelse.
CT, s. 183 er ham som var han død: nu · ja, det kalder Selvfornegtelsen at afdøe
NB16:34 mærket af sin Formue, nu · ja, det kan den ogsaa begribe; men i den Grad
NB17:60 e paa Stedet. Men Barberen! · Ja, det kan han ikke faae i sit Hoved ( thi
NB14:66 Videnskab, og Staten saa sagde: · ja, det kan ikke hjælpe I skal betale dertil
SD, s. 229 at denne Tryghed er – · ja, det kan ikke være Andet i Christenheden
CT, s. 26 g. Er den Christne da riig? Nu · ja, det kan maaskee gjerne være, at der
DS, s. 248 o kalde det Cholera.« · Ja, det kan man godt, og for Tydeligheds Skyld
IC, s. 75 , saa er den jo en Plage? Aa, · ja, det kan man ogsaa sige; relativt forstaaet
NB25:82 ndre end en Spurv«. · Ja, det kan nu være godt nok med den Ydmyghed,
NB26:102 Tusinder for Χstd – · ja, det kan ogsaa nok behøves, siden han
NB:189 iligt indviklede, saa svare de: · ja, det kan vi ikke have med at gjøre at
OTA, s. 336 ag. Men hvilket er da Aaget? · Ja, det kan være yderst forskjelligt, men
NB27:71 verordentlige Gaver – · ja, det kan være, ja det er Ydmyghed; men
Brev 37 begynder forfra og siger: ja, · ja, det kommer nok næste Gang. O, om man
NB20:74 re Had til Verden – · ja, det kunde Verden sandeligen ikke see rolig
EE2, s. 195 des Dig, vilde Du vel svare: · ja, det kunde være ret interessant at have
NB10:28 t stort Embede han har ( – · ja, det lader sig forstaae af Medlevende);
NB18:69 kynder denne milde Lære: · ja, det lader sig forstaae, at det skal man
BOA, s. 284 anticiperer sin Fremtid, nu · ja, det lader sig høre, men at anticipere
TS, s. 97 ndes Lære« – · ja, det lader sig ikke negte, naar Du nemlig
Brev 271 Men nu det Sindbilledlige! · Ja, det ligger nær nok. Hvor man vil see
NB17:64 ladet) og Andre takket mig. · Ja, det ligner ogsaa Noget for Chefen i Literaturen
DS, s. 230 han spinder og syer. » · Ja, det lærer Nøden ham nok; Nød lærer
Oi7, s. 284 e, maaskee smukt, men – · ja, det maa dog enhver praktisk Mand tilstaae
IC, s. 180 n bedste, men som dog – · ja, det maa dog nok være saa, at Eet er
AE, s. 478 estemmelse, og man tænkte, · ja, det maa en stakkels Existerende finde sig
NB26:61 t ikke anderledes, hvorfor? · ja, det maa Gud om. / Dette vil sige: med den
IC, s. 190 kan han vel taale det – · ja, det maa han kunne, siden Styrelsen gjør
TSA, s. 98 n – og som Tapetmager: · ja, det maa jeg sige, jeg veed ikke hvor høit
NB31:135 le og besvige en Usynlig: · ja, det maa jo ypperlig lade sig gjøre.
SD, s. 213 en hvad følger saa deraf? · Ja, det maa man vel agte paa, thi her er en
NB24:128 nstants gjøre? Den vil sige: · ja, det maa vel ikke tages saa ganske bogstaveligt,
CT, s. 137 vilken » Ham«? · Ja, det maa være En, som den Overvundne
OTA, s. 329 a der være et andet Sted, · ja, det maa være for at han kan opgive Verden.
Brev 40 eglet og afsendt. Hvad skeer? · Ja, det maa være Pennen; den bilder mig
NB31:38 std. kom ind i Verden – · ja, det maatte enhver Stat sige: » den
NB30:101 val – og en bedre Verden, · ja, det maatte jo synes ham en end større
NB25:49 i min Fordeel – thi ( · ja, det maatte vel være fordi Gud er i Vinden
TS, s. 40 Men, som sagt, det Par Ord ... · ja, det negter jeg ikke, det kan ogsaa blive
NB17:49 rkt.) At man saa vragede mig: · ja, det reiste min Selvfølelse; men dog
NB27:53 som erhvervede denne Naade: · ja, det rører! / Veemod. / / Det er ganske
Papir 365-10.a rank« R. » · ja, det skal jeg nok« U: » ja,
KG, s. 119 ens Fordring til et Menneske? · Ja, det skal Menneskene bestemme. Hvilke Mennesker?
BOA, s. 123 at være en Extraordinair; · ja, det skal være saaledes haardt, at Ingen,
BOA, s. 112 min alvorlige Samtid – · ja, det skulde da være at jeg havde faaet
NB12:70.b ndelse udenfor Kirken« · ja, det skulde jeg mene; og det med at give
Papir 449 ig Personlighed, dersom – · ja, det skulde snart være bestilt at vise,
NB13:27 nsomhed paa en Præstegaard. / · Ja, det slaaer til. Selv om jeg ikke af udvortes
YTS, s. 275 ster-Krukke med Salve – · ja, det svarer til Gjestebudet; hun sætter
NB7:51 k ikke et utaalmodigt Ord – · ja, det troer jeg nok, det have jo egl. slet
NB20:20 . forfølges ikke mere – · ja, det troer jeg nok, man skal i en vis Forstand
NB18:69 ret disse 1000 Levebrød. · Ja, det troer jeg nok, Præsterne forkynde
NB30:29 ganske fra at dømme hinanden. · Ja, det troer jeg nok. Det christelige Liv
EE1, s. 424 ssante altid blevet bevaret? · Ja, det tør jeg sige frit og aabent i denne
NB2:16 kyeligheder og Misbrug af Magten: · ja, det tør Oppositionen ikke tale om. Enten
DJ, s. 71 , saa vil hun svare: » · ja, det var besynderligt, en besynderlig Bryllupsdag,
DS, s. 234 e bort fra sig, og vi – · ja, det var da ikke at fortænke os Mennesker
Oi2, s. 162 nkelte, disse Enkelte – · ja, det var de Christne. / Ere vi virkeligen
NB13:70 Polemiske i Χstd, vil sige: · ja, det var den Gang, men nu i – Χstheden:
NB22:159 de sig i Χsto – · ja, det var det Sidste han kunde gjøre,
NB15:69 ubetinget var sympathetisk: · ja, det var egl. til at blive gal over. Heldigviis
NB21:96 n samtidige Forstand siger: · ja, det var en høiere Forstandighed. /
IC, s. 210 imod, kun ligegyldigt derved? · Ja, det var en Umulighed. I den stridende Kirke
NB26:96 saavidt kunde Du jo – · ja, det var ganske billigt – vente af
OTA, s. 179 tte Liv og for det kommende; · ja, det var ham om Hjertet, som maatte han
KG, s. 233 an blev hvad han blev – · ja, det var ikke noget Stort, hverken stor
BOA, s. 290 ulde til et Kirkebryllup, nu · ja, det var jo altid en ubehagelig Standsning;
NB27:50 er Kjerlighed: frygteligt, · ja, det var jo ligesom ukjerligt af Kjerligheden,
NB17:87 daglig Brug slet ikke sees. Aah · ja, det var jo ogsaa det beqvemmeste for mig.
EOT, s. 269 tderfor ødsler hun – · ja, det var Judas' s Mening – hun ødsler
SD, s. 198 , med at blive Svigersøn, · ja, det var meget for meget. Og sæt nu,
NB3:49 lse, siden jeg forhaanes for det? · Ja, det var uklogt, uklogt i den usle Kløgts
NB14:147.e Efterat have modtaget – · ja, det var vel muligt at gjøre ham hans
Brev 159.7 r jeg, det er sandt; hvorfor? · ja, det veed Du ikke. / Tiet har jeg, det er
Brev 159.8 r jeg, det er sandt; hvorfor? · ja, det veed Du ikke. / Tiet har jeg, det er
Brev 159 eg, det er sandt; hvorfor? · ja, det veed Du ikke. / Tiet har jeg, det er
Brev 159.6 , det er sandt; hvorfor? · ja, det veed Du ikke. Tiet har jeg, det er
SFV, s. 32 til at blive opmærksomme. · Ja, det veed Gud, de bleve opmærksomme
DS, s. 240 Slægt; Gjerninger – · ja, det veed Gud, det var der rigtignok ikke
Oi10, s. 395 pres nous le deluge – · ja, det veed han lige saa godt som jeg, skulde
HJV, s. 181 behagelig, har hans Samtykke. · Ja, det veed jeg, det har hans Samtykke, at
CT, s. 140 sidste Haab: saa er han svag. · Ja, det vil Enhver sige ham, og sige om ham,
Papir 434 r Hyrder eller Leiesvende, · ja, det vil først vise sig – naar
BOA, s. 232 dette var dens Undergang. Nu · ja, det vil sige Begrebet slog om: Loven kom
AE, s. 256 t Comiske; hvad vil det sige? · Ja, det vil sige, at man lyver. Hvad vil det
AE, s. 256 frem Form; hvad vil det sige? · Ja, det vil sige, at man snakker i Taaget.
NB4:158 ydning et Msk. har for Gud: · ja, det vilde af alle Gudsbespottelser være
NB16:9 dtryk af Χstd. som jeg: · ja, det vilde jeg ligefrem anslaae i hans faveur.
NB21:164 vide, hvad Χstd. er. · Ja, det vilde jo rigtignok være betænkeligt
NB:43 e virkelige Personer frem. Nu · ja, det vilde jo være ukammeratligt, om
EE2, s. 265 lse med de tidligere Beviser, · ja, det viser sig netop her i sin fulde Glorie,
Oi7, s. 285 Compagniet stod sig brillant. · Ja, det viste sig, at ikke det mest velstaaende
ATV, s. 209 ghed at foredrage Det – · ja, Det, som jeg har gjort færdigt, lagt
Oi10, s. 403 ten siger: til den Troende. · Ja, dette af verdslig Klogskab saa dybt Foragtede
NB27:13 ig til at græde og hyle? · Ja, dette er Χstd. / Men, som sagt, Gud
KG, s. 316 t Mindste at bruge Penge til. · Ja, dette er baade til at lee og til at græde
NB25:63 o, herligt at være en Saadan. · Ja, dette er det Msklige, der altid vil i Maximum
IC, s. 198 ge Alle til mig. / / » · Ja, dette er let at forstaae; han har seiret,
OTA, s. 401 for Alvor med i Betragtning. · Ja, dette følger jo ganske af sig selv,
TSA, s. 82 de ikke vilde forstaae ham? · Ja, dette har jeg engang besvaret mig: tør
CT, s. 314 uselse fordømmer sig selv; · ja, dette Hjerte undte sig ikke Ro, ikke i
CT, s. 148 se at være æret – · ja, dette kan Evigheden ikke give Dig igjen!
NB27:22 orledes bærer han sig saa ad? · Ja, dette Msk. bliver saa at sige kaldt op.
NB27:22 orledes bærer han sig saa ad? · Ja, dette Msk. faaer saa Viin og Kage og søde
CT, s. 190 t de lede Døden. Det har ( · ja, dette skal siges, i Verdens Øine til
KG, s. 17 ldet, fra hvilket den udgaaer? · Ja, dette Sted er skjult eller er i det Skjulte.
Papir 586 er, disse Dyre-Skabninger. · Ja, disse Dyre-Skabninger. Jeg veed det vel
NB25:69 r saligt i Forhold til Gud: · ja, disse Millioner Rhetorer bevise Intet med
TS, s. 70 , til hvem han siger: » · ja, disse store Løfter hjælper ikke meget,
NB30:117 et skikkeligt Msk.« Ach · ja, dog indtil det Punkt hvor Kjød og Blod
NB2:247 o ogsaa kun for at drage. / · Ja, drag Du os ganske til Dig / Lad Tankerne
EE1, s. 397 , der kun veed at drikke. Ja · ja, drik han kun, min Fa' er, det er ham vel
NB31:77 et Msk. evigt narrer sig selv. / · Ja, Du af alle afskyeligste U-Msk, Du Docent,
KG, s. 100 men at opfylde Loven – · ja, Du indseer selv, skal dette naaes, da er
NB21:85 liggjøre. / Vilde Nogen sige: · ja, Du kan sagtens tale, det er jo Dig, der
NB15:90 / / / Vilde Nogen sige: » · ja, Du kan sagtens være saa uegennyttig,
OTA, s. 278 Fattige siger til den Rige: · ja, Du kan sagtens, Du er fri for Næringssorg.
KG, s. 138 Du bevæge Himmel og Jord, · ja, Du skal gjøre det endnu Vidunderligere,
OTA, s. 348 am hans Ord tilbage og sige: · ja, Du valgte det Rette, og nu forklare ham
Brev 159.1 t, nu saa hør det da: · ja, Du var den Elskede, den eneste Elskede,
CT, s. 295 ind mig om Din Sjelesmerte, / · ja, Du vor Herre og Frelser, end ikke i denne
NB24:151 lev generet i sin normale Gang: · ja, Død og Pine, see til Præsterne, Biskopperne
G, s. 49 den Overtalelse, som Døden. · Ja, Døden overtaler fortræffeligt, naar
DS, s. 161 er det at komme til sig selv? · Ja, efter den blot menneskelige Betragtnings
OTA, s. 247 , og altsaa ved sin Taushed, · ja, efter Ordsproget, ved sit Samtykke, som
Papir 436 stum« – · ja, efter skjult eller aabenlyst at have gjort
SFV, s. 35 et Menneske ind i det Sande. · Ja, egentligen kan man kun ene paa denne Maade
NB26:120 være Sandhed i et Msk. · Ja, egl. har jeg selv ikke været utilbøilig
Brev 274 Livet. De spadsere – · ja, eller de sidde i. En ganske forgjeves Gang
SLV, s. 82 Assessoren laconisk. » · Ja, eller det Meste, eller det Eneste.«
Oi4, s. 211 endommen har ganske seiret. / · Ja, eller en uhyre Gavtyvestreg har, under
NB25:12 sov hen. Hvor mægtigt – · ja, eller hvor afmægtigt , hvor afmægtig
CT, s. 156 lp af – Beregningerne? · ja, eller ved Hjælp af Punktet. Saa længe
YTS, s. 280 Synder bleve hende forladte, · ja, eller, hun som, fordi hun elskede meget,
Oi6, s. 271 nd-Majoren, han siger – · ja, ellers er Brand-Majoren en meget behagelig
Oi6, s. 272 hvad siger saa Brand-Majoren? · Ja, ellers er Brand-Majoren en meget behagelig
NB20:110 christent Folk o: s: v: – · ja, ellers lod heller ikke et saa høit og
Oi8, s. 352 kjerligt elskende ogsaa Dig. · Ja, elskende; derfor vilde han saa gjerne,
Oi7, s. 290 ske i et Ubetingets Tjeneste. · Ja, en af hans Bekjendte, der i de sidste Par
EE2, s. 195 vilde Du vel sige som altid: · ja, en Dags Tid kunde man vel anvende derpaa.
NB17:13 taae Χstdommen – · ja, en heel Side af Χstd., og en afgjørende
NB32:62 ar de ville bedrage – · ja, en rar Verden, hvor det eneste Sandhed
Brev 184 Aarets øvrige 364 Dage. · Ja, en saadan Deeltagelse, den kommer i Forlegenhed,
KG, s. 284 han tilsidst selv troer det. · Ja, en Saadan han har opdaget Syndernes Mangfoldighed.
EE1, s. 204 hun selv er bleven vaklende. · Ja, en Stymper af en Tvivler, en halvstuderet
IC, s. 95 g Kløgt var blevet en tom, · ja, en ugudelig Udvorteshed. / Imidlertid trodsede
Oi6, s. 269 se de Troende betræffende; · ja, en Uvirkelighed, thi sand Virkelighed er
KG, s. 66 skal elske Næsten!« · Ja, en vis Belevenhed i Omgang, en Høflighed
Oi10, s. 404 Andre ere det heller ikke, · ja, endnu mindre end jeg; thi de indbilde sig
TAF, s. 286 sig! Og dog hvor vanskeligt! · Ja, endnu sjeldnere end En der paatog sig alle
LF, s. 23 sin Smerte, lader Alt – · ja, endog Læremesterne, Fuglen og Lilien,
OTA, s. 154 gefrem. Vil han da det Gode? · Ja, engang imellem, maaskee for en Skams Skyld,
NB30:53 g denne Processs Betydning? · Ja, engang var jeg tilbøieligere til at
AE, s. 167 eed af, at han ikke veed det. · Ja, Enhver der eenfoldigt og oprigtigt kan
Oi1, s. 132 de – Gud være lovet! · Ja, Enten-Eller er Himmel-Nøglen! Og derimod
CT, s. 35 aende Tale. Er Fuglen da riig? · Ja, er den det, saa maa den ikke vide af det,
Papir 459 iede Charakteer at see! · Ja, er den Kloge blot klog, ja det forandrer
NB29:95 nei, han bliver lykkelig. / · Ja, er det dog ikke uforklarlig. Han, repræsenterende
4T43, s. 159 ille Taalmodigheds Gjerning, · ja, er det ikke endnu mere ængstende, da
Brev 266 en Bremse« til – · ja, er det ikke som Galskab? man bruger den
LA, s. 15 unne være Tidens Fordring? · Ja, er det ikke Tidens Fordring, saa er det
NB31:30 ørste Spørgsmaal med: · ja, er eo ipso et Dyr; det er lige saa bæstisk
OTA, s. 169 kaldes og være tvesindet? · Ja, er han tvesindet ( thi Grændse-Afgjørelsen
OTA, s. 232 ngselen er Undskyldningen, · ja, er Seiren, nei der, hvor Trængselen
NB10:13 han er paa sin Viis snild. · Ja, et erotisk Forhold hvor begge Parter sætte
EE2, s. 195 rlighed, Du vilde dog svare: · ja, et halvt Aars Tid var det ret godt. Jeg
CT, s. 212 gaaer et Menneske nærmest; · ja, et Menneske har Intet, der angaaer ham
NB14:44.f ieste Velgjerning mod mig. / · Ja, et stort Ansvar har hun dog ogsaa mod mig
BOA, s. 229 Ord af Jesus ipsissima verba. · Ja, etsteds siger A. endog: vi maae nemlig
NB18:60 fordrer for meget. – · Ja, Evangeliet anbringer et Enten – Eller,
CT, s. 26 igjen, saa er den ikke fattig. · Ja, fik Fattigvæsenet Lov til at raade,
Papir 389 Hvo skal forkynde Sandheden? / · Ja, for at forkynde Sandheden stiger Gud selv
EE2, s. 205 r hiin Mands Talent o. s. v., · ja, for at gaae til den yderste Spidse –:
SD, s. 204 salig, saa kisteglad – · ja, for at gjøre det complet, saa kisteglad,
Papir 457 / – om Mandagen ( · ja, for det Andet var om Søndagen, det glemte
AE, s. 558 vover at variere Udtrykkene: · ja, for det er ikke saa let en Sag med at variere
EE2, s. 195 aa – da vilde Du svare: · ja, for en kort Tid var det godt nok. Egentlig
NB32:138 kke sig selv, er, at man siger: · ja, for et Aar siden, eller for 1 Maaned siden,
OTA, s. 219 Frihedens ædle Forstand. · Ja, for mange Mennesker er det som en Umulighed
KG, s. 97 at sige Nei, hvor Andre sige · Ja, for saa igjen at gjøre hvad Jabrødrene
YTS, s. 275 jøre det for tungt – · ja, for tungt for Synderen at lette sin Samvittighed.
SFV, note : saa vilde jeg svare: aah, · ja, Forbrydelsen er nemlig den, at jeg christeligt
KG, s. 225 tfra alle Mennesker ere vise. · Ja, fordi » viis« er en forsigværende
Papir 448:1 der dog ikke er Eet han vil, · ja, fordi det ligger i Sagen selv, maa fordre:
EE1, s. 361 etydning. At hun skulde sige · ja, fordi hun elsker mig, er utænkeligt;
NB23:186 lig og hvorfor en Overdrivelse? · Ja, fordi jeg ikke var som de Andre. / Er det
LF, s. 46 mling«, og dog – · ja, forunderligt er dette Modsigelsens Kunststykke!
Papir 318 og i Overflod ud deraf. / · Ja, Frederik den 6. om Søndagen i Frederiksberg
SFV, s. 25 hvad har han saa at gjøre? · Ja, først og fremmest ingen Utaalmodighed.
KG, s. 339 et lader sig ikke fornegte. / · Ja, gaae engang igjen ud til de Døde, for
NB12:103 er voxet fra Χstdommen! Ak · ja, ganske i samme Forstand som et Msk. voxer
NB22:80 ng: er mig mere og mere klart. / · Ja, ganske kort kan man sige, at Forskjellen
NB34:23 smaae Børn komme til mig / / · Ja, ganske rigtigt – Χstus er jo
NB25:91 salig« Luc. 1, 48 / · ja, ganske rigtigt, alle Slægter herefter
BOA, s. 268 kulde jeg have gjort – · ja, ganske rigtigt, men Philisteren er jo heller
NB20:33 oprørende, vil man sige. · Ja, ganske rigtigt. Χstd. er ogsaa »
NB32:146 derne hedde ogsaa Χstne. / · Ja, ganske rigtigt. Der har vi det. Ulykken
NB36:7 skab dette med Aand« · ja, ganske rigtigt. Men just dette er det negative
Papir 578 t elske den Stygge – · ja, ganske rigtigt. Thi naar jeg er ( og det
NB22:24 : her var jo talet. – · Ja, ganske rigtigt; thi det var just, fordi
Papir 491 ekomme nu slet ikke og hvorfor? · ja, ganske simpelt fordi som vi leve er Kjød
NB25:64 af i Forhold til Χstd? · Ja, ganske simpelt, hine første Χ
CT, s. 189 er selv Skyld deri.« · Ja, ganske vist – han er selv Skyld deri;
IC, s. 216 re en stridende Kirke? Svar: · ja, ganske vist er dette Meningen, ganske vist
CT, s. 246 tod det, vilde svare » · ja, ganske vist er Han troet i Verden, det
NB28:89 t det er med en personlig Gud. / · Ja, ganske vist i een Forstand! men i en anden
NB10:61 donyme Skrifter« – · ja, ganske vist, blandt andet ogsaa saaledes:
LF, s. 16 stand Intet jeg skal gjøre? · Ja, ganske vist, det er i en vis Forstand Intet;
NB28:29 er bedre end Intet.« / / · Ja, ganske vist, dette gjælder i Forhold
NB28:88 mmer og Magter« – · ja, ganske vist, thi Striden med Kjød og
CT, s. 239 en allerseneste Tid«. · Ja, ganske vist. Man gaaer det nemlig saa nær
NB34:42 ende Aarhundrede – nu · ja, Gasbelysningen er jo ogsaa en Opfindelse
CC:17 Masse, for Kjødhoveder? – · Ja, Giganterne, laae de ikke ogsaa under for
OTA, s. 153 hemmeligen til ham: » · ja, gjør Du Dig kun lystig ved Bedragets
NB2:17 n strax have den anerkjendt. · Ja, Gluck zu! Havde en Anden fattet Enkelthedens
NB8:70 e er een end sige 1000 tilspilds. · Ja, god Nat! Det er i Grunden frygteligt den
NB28:32 e være at stifte Partie, · ja, god Nat! Det faaer man Ingen til. »
NB33:18 e Tragten efter de høie Ting. · Ja, god Nat! See nøiere efter, hvad Χstd.
NB12:125 en er vis i ethvert Øieblik: · ja, god Nat, det bliver ordentligviis kun til
NB14:134 egyldig hvo Personen er. / · Ja, godt nok, i Forholdet mellem Msk. og Msk.
NB25:30 ræfter overskygge hende. · Ja, godt nok; men just det saaledes troende
NB6:76 am til mig: forstod han det. · Ja, godt, det vil sige han forstod det ikke
PH, s. 55 nlyder i Intelligensbladet? Ak · ja, Gud bedre det, Tiderne ere onde! Nu har
NB24:91 beskedent, ydmygt, Gud bevares. · Ja, Gud bevare os, hvilke Gavtyve vi Msker
NB11:154 ar været en stor Cujon. · Ja, Gud give han havde været en Hersker.
OTA, s. 191 te Alt ind paa Eet.« · Ja, Gud give han ikke blot vil tage et Hensyn
NB4:140 og den Anden svarede » · ja, Gud skee Lov og Tak.« / Jeg har
Papir 428 vittige Trøst ud deraf: · ja, Gud skee Lov, jeg for min Deel er da endnu
NB10:153 ogsaa dette, som der nu – · ja, Gud veed det er vanvittig nok – har
DBD, s. 132 t fortvivle derover«. · Ja, Gud være lovet, at jeg slap for, efter
KG, s. 298 bliver da ... Kjerlighed. / / · Ja, Gud være lovet, Kjerlighed bliver! Hvad
NB34:30 faae fat i Gud: det er Nonsens. · Ja, Gud være lovet, Penge formaae dog ikke
NB33:57 ig Gud giver Katastrophe. / · Ja, Gud være lovet, saaledes er det. Man
NB25:7 orandre Opgaven og saa sige: · ja, Guds bevares, vi ere enige. / Forstandens
Papir 460 ig ad som om han var gal : · ja, han bliver saamænd ikke Gjenstand for
KG, s. 97 n? Mon ikke han, der sagde · ja, han den Lydige, der ikke blot sagde »
NB32:102 i gjøre som Du) svarer: · ja, han er maaskee selv Individualitet, derimod
CT, s. 300 un gjennem alle Aarhundreder! · Ja, Han gjør Gjengjeld for hvad man gjør
Papir 459 mig, som han virkelig har. · Ja, han har den virkelig; thi han er ikke undgaaet
NB30:43 og bliver ihjelslagen: · ja, han har gjort Sit. Hvis han bliver udleet:
NB30:43 it. Hvis han bliver udleet: · ja, han har gjort Sit. Men hvis fE Samtiden
IC, s. 136 gtigt fastholdt Incognito. · Ja, han har i en vis Forstand, ved at lade
Papir 460 der er gaaet en Deel Aar, · ja, han har naaet det: naturligviis bliver
NB25:85 skrev det skrev jeg – · ja, han havde jo ogsaa Ret, men anede ikke
NB24:130 verdrivelse af mig. Og Mynster. · Ja, han indulgerer Publikums Dom over mig,
NB5:2 Climax! Tænk en Forelsket; · ja, han kan blive ved Dag ud og Dag ind at
AE, s. 11 a sit grønne Øre – · ja, han kan endogsaa være ude, thi hans
IC, s. 194 slippe Billedet, og hvorfor? · Ja, han kan ikkun svare: jeg kan det ikke anderledes.
KG, s. 283 e sige til den anden » · ja, han kan saamænd gjerne være tilstede,
3T44, s. 280 til at fatte hans Glæde. · Ja, han kunde have gjort det for Disciplenes
OTA, s. 352 af Nysgjerrigheden! – · Ja, han lærte Lydighed af hvad han leed;
AE, s. 516 an meget godt have Forstand ( · ja, han maa da have den for at troe mod Forstand),
Brev 271 ae, og derfor maa han tie. · Ja, han maa, langtfra at blive ganske forstaaet
TTL, s. 424 han bevæger Ungdommen, ak · ja, han næsten bedrager den, thi naar han
SFV, s. 28 nu kun længes desto mere, · ja, han næsten er blevet bange for, om den
NB7:14.b orsøgt i Alt i lige Maade. / · Ja, Han ogsaa i een Forstand mere end satte
AeV, s. 79 llante Nytaarsgave ( Gæa); · ja, han reiser endog omkring paa Landet. Faaer
KG, s. 317 e Børn til at dyrke Penge? · Ja, han siger naturligviis Intet, eller saa
NB26:81 i Forhold til Χstd – · ja, han valgte vel ikke at blive Χsten,
NB8:79 aa er død, vil det hedde: · ja, han var det Overordl., det var vi Alle
KG, s. 115 thi han var Kjerlighed. · Ja, han var Kjerlighed og han vidste med sig
KG, s. 104 l i Fuldkommengjørelsen. / · Ja, han var Kjerlighed, og hans Kjerlighed
NB8:108 e Philosoph Forf. af de 17 Bind. · Ja, han var maaskee et meget godt Hoved, meget
TS, s. 99 – men hvad saa videre? · Ja, Han var nu optagen i Herlighed –
AA:13 : den forløser sig selv). · Ja, han vilde netop tilraabe Mennesket at glemme
Oi7, s. 288 Hvad Religion angaaer – · ja, hans Religion er egentligen dette: Enhver
IC, s. 66 ger – og hans Selskab! · Ja, hans Selskab kunde man betegne som det:
TS, s. 91 ham tre Grunde for – nu · ja, hans Trang er da heller ikke synderlig
OTA, s. 349 Verdens Grundvold blev lagt, · ja, hans Valg var evig frit, og han kom til
NB18:82 hvad har jeg saa faaet at vide? · Ja, har jeg fra Begyndelsen havt en Følelse
NB22:125 ds Naade. Imidlertid siger Gud: · ja, har man sagt A, skal man ogsaa sige B;
AE, s. 231 d med at gjøre det – · ja, havde den gjort det, det er, havde den
Papir 431 viser saa det? slet Intet. · Ja, havde Forfatteren beraabt sig paa Publikum,
EE1, s. 197 v tabt sin nærende Kraft. · Ja, havde han ikke bedraget hende, havde en
IC, s. 69 ynes at have maattet vente? / · Ja, havde Indbyderen 1) seet saaledes ud som
CT, s. 218 ne« Tanker tvivlsomt. · Ja, havde jeg grebet mig selv i at tvivle om
EE1, s. 80 fattigt ud ved Siden af den. · Ja, havde jeg med forskjellige Bevidsthedstrin
NB10:123 at reise var en Umulighed, · ja, havde jeg nu været i det Tilfælde
CT, s. 30 lt saadant søge Hedningene. · Ja, Hedningene bekymre sig om Sligt. / Fuglen
AE, s. 300 f. Ex. i Forhold til Ideerne. · Ja, Hegel har Ret; og dog ere vi ikke komne
OTA, s. 220 genskab altsaa hvori han er? · Ja, her er det Samme Tilfældet; de fleste
NB28:15 drette nok. At udrette nok! · Ja, her er det. Just det var det jeg vilde,
BOA, note aade være i Naturens Orden? · Ja, her er Korset. Den nervesvækkede Utaalmodighed
NB27:18 e Voven, til den kan kun – · ja, her kommer det jo saa conseqvent! –
Brev 269 og saa meget er vist ( · ja, her kommer det Latterlige igjen; men det
NB13:49 et, det er vist. Men nu hvorfor? · Ja, her kommer just min Magt – jeg har
BOA, s. 284 te som Moment – hvori? · Ja, her kommer Vanskeligheden. Naar engang
NB34:10 sten er naturligviis ugift. / · Ja, her ligger det. Disse rare Msker, som have
Papir 454 g Klogskab, saa er – · ja, her staaer vi ved min Thesis – saa
CT, s. 227 Men, end naar?« · Ja, her standser det maaskee; og naar det standser
NB14:81 egl. Kjendskab, saa svares: · ja, Herre Gud det var jo blot til et Foredrag
IC, s. 250 l jeg drage Alle til mig. / / · Ja, Herre Jesus Christus, hvad enten vi ere
KG, s. 156 d disse. Peder siger til ham: · ja, Herre, Du veed, at jeg elsker Dig.«
KG, s. 157 Du mig? Peder siger til ham: · ja, Herre, Du veed, at jeg elsker Dig.«
IC, s. 22 – og hvilken Hjælp! · Ja, hiin eenfoldige Vise i Oldtiden havde uendelig
YTS, s. 276 ig selv: hun elskede meget. / · Ja, hun elskede meget. » Hun satte sig
YTS, s. 276 n Intet: hun elskede meget. / · Ja, hun elskede meget. Hun sidder grædende
YTS, s. 274 ede dem med Salve.« / · Ja, hun elskede meget. Thi der gives jo Modsætninger,
G, s. 87 rtvivlelse ved at give ham sit · Ja, hun har dog handlet høimodigt, om ikke
TS, s. 75 men hun er ikke huslig, · ja, hun har ikke engang Ærbødighed derfor:
EOT, s. 269 saa gjorde hun dog Noget. Nu · ja, hun kunde ikke holde Taarerne tilbage.
AE, s. 266 mer ind i det som lille Barn. · Ja, hvad Christendommen kan blive for noget
CT, s. 94 vad den mindst behøver, ak · ja, hvad der er den meest skadeligt, er al
OTA, s. 413 Christendommens Bekjendere ( · ja, hvad der fordres af dem, er jo allerede
OTA, s. 173 digt den gamle Tvesindethed. · Ja, hvad der gjør den endnu vanskeligere
NB25:96 ere endog Alle Χstne, · ja, hvad der maaskee end ikke naaedes i den
KKS, s. 96 r hun i Besiddelse af – · ja, hvad det er hun er i Besiddelse af er meget
KKS, s. 96 un er i Besiddelse af – · ja, hvad det er hun er i Besiddelse af er meget
OTA, s. 214 , mener Klogskaben; » · ja, hvad endnu værre er, Afgjørelsen,
NB31:47 hristeligt / / er: at lide. · Ja, hvad enten det nu behager Mskene eller
NB14:113 eg vilde dog ...«: · ja, hvad enten det nu er for at argumentere
NB29:14 taten ikke Lov til at sige: · ja, hvad enten Du nu har Lyst til at høre
NB26:90 nkte som saa og gjorde derefter: · ja, hvad enten nu det at være Christen er
AE, s. 408 moristen continuere: » · ja, hvad ere vi Mennesker for Stakler i disse
KG, s. 91 Dersom en Saadan vilde sige: · ja, hvad kan det hjælpe at anlægge sit
KG, s. 217 det mindste Aflukke. – · Ja, hvad kan ikke saaledes være opbyggeligt!
SD, s. 228 at fortvivle over sin Synd. · Ja, hvad mere er ( og heri er al den Indrømmelse,
AE, s. 116 er et Tilværelsens-System, · ja, hvad mere er, bliver færdigt –
EE2, s. 295 ette Haar hendes Skjønhed, · ja, hvad Mere er, hendes Styrke; thi det er
NB13:8 ette Liv men for det evige Liv. / · ja, hvad mere er, hvilket Luther ogsaa paa
IC, s. 58 der mig ganske kold og rolig, · ja, hvad mere er, jeg er mig bevidst at være
SD, s. 168 Anden, fik mig et nyt Selv. · Ja, hvad om han blev en Anden – mon han
KG, s. 331 mmer der ihu« – · ja, hvad skulde man nu vente der vilde og maatte
IC, s. 50 rmene paa Herligheden – · ja, hvad Under saa, at der løb en Mængde
TS, s. 86 ladte af Alle have de – · ja, hvad Under vel! – været og følt
YTS, s. 266 altsaa han slog Øiet ned. · Ja, hvad Under vel! O, selv legemligt er der
DS, s. 189 e Aars udødelige Bedrifter, · ja, hvad Under vel, om de have, hvis jeg saa
AE, s. 157 ligevel ikke havde gjort det? · Ja, hvad vedkommer det mig, det er værst
NB31:69 erlighed kan mene det. / Ak · ja, hvad vel mangen Gang en Pige har maattet
3T44, s. 235 en man ikke tør rose sig, · ja, hvad værre er, et Tegn paa Din Elendighed,
AE, s. 360 mme til Mediationen.« · Ja, hvem der var i Mediationens Sted: at blive
CT, s. 28 det daglige Brød. Hver Dag! · Ja, hver Dag er den fattige Christen foranlediget
IC, s. 63 fordi Alle løbe efter ham. · Ja, hvilke alle? løse og ledige Mennesker,
OTA, s. 287 – At være Hersker; · ja, hvilken Strid føres ikke derom i Verden,
BOA, s. 237 t, som er fælles for Alle: · ja, hvilket menneskeligt Hjerte kunde udholde
BI, s. 145 lde være bleven frifunden, · ja, hvilket naturligviis maa forekomme ham
NB23:132 stille Timer. Hvor stille! · Ja, hvilket stille Dyb af christeligt Nonsens!
IC, s. 221 har levet under Strengheden, · ja, hvilket Øieblik det skal være atter
NB18:50 el er idel jordisk Lidelse. · Ja, hvis Apostelen kunde faae Lov at leve anden
NB31:18 scipelen større end Mesteren? · Ja, hvis christeligt ikke Alt var omvendt.
AE, s. 189 et inderligere Udtryk derfor? · Ja, hvis den Tale: Subjektiviteten, Inderligheden
NB24:42 dertil ere de bestemte. / Godt! · Ja, hvis Den, der stiger derop, er saa fremmelig
Papir 454 il det yderligst Modsatte. · Ja, hvis det Vaaben, jeg fører, dog allerede
CT, s. 247 gjør her Intet til Sagen; · ja, hvis det var saa, det vilde i denne Forbindelse
LF, s. 24 skee Din Villie!« · Ja, hvis Du af Lilien og Fuglen kunde lære
NB18:59 et Ene ell. det Andet – o, · ja, hvis Du er et Umenneske. / Men var Gud
CT, s. 60 er da den fornemme Christen? · Ja, hvis Du spørger verdsligt, om han er
CT, s. 97 jør Omsætninger – · ja, hvis Du taler med ham, skal Du ideligt
EE:112 delige Formælings-Digt: · ja, hvis ei Skjørtet ei Buxerne var, man
NB32:28.a ed er der egl. i denne Verden! · Ja, hvis En vilde udpynte sig med Elephant-Ordenen,
SLV, s. 19 k at erindre en heel Evighed? · Ja, hvis Erindringens Hovedbog ikke var andet
KG, s. 121 aa var der ingen Forvirring), · ja, hvis fornødent gjøres værge os
NB23:183 dentlige. / Og saa – · ja, hvis han blot vil tale til en Eneste om,
YTS, s. 265 stod han da ikke langt borte? · Ja, hvis han i Sandhed havde staaet for sig
CT, s. 205 «? Ingenlunde – · ja, hvis han ikke elsker Gud, saa kan han have
EE1, s. 184 an, som han var en Bedrager. · Ja, hvis han knyttede sig til en anden Pige,
TAF, s. 300 vet. Men han derimod – · ja, hvis han med sit Liv skjulte over Din Synd,
NB30:130 gner saaledes feil – · ja, hvis han regner saaledes feil, at han selv
NB35:45 / Χstd. er blevet Historie. · Ja, hvis ikke den Vanskelighed var der, at
Oi7, s. 312 ed tage sig brillant ud, aah, · ja, hvis ikke denne kløgtige Benytten af
EOT, s. 270 . » Hvor let!« · ja, hvis ikke just Letheden var Vanskeligheden.
NB27:59 sto stærkere; bag efter, · ja, hvis indirecte Meddelelse bliver heel gjennemført,
NB16:59 ahedens Oprør mod mig. / · Ja, hvis jeg kunde dele mig, blive 10 Personer,
NB10:191 , tilfredsstiller at lide; · ja, hvis jeg var samtidig med en Renere,
HCD, s. 178 ne ihjel, altsaa: Blod-Skyld. · Ja, hvis man kunde spørge ham, han skulde
IC, s. 209 ed Hæder og Udmærkelse. · Ja, hvis man tænkte sig et Medlem af den
Papir 463 . Saa er jo Sagen let nok? · ja, hvis man virkelig vil naae Virkelighed.
NB7:50 at være i Minoriteten, og jeg, · ja, hvis min Genialitet kan sige at forholde
OTA, s. 322 rgen i Himlen er uforandret, · ja, hvis muligt var, endnu mere bekymret i
OTA, s. 345 yrde, om den end kaldes let? · Ja, hvis Nogen ikke vil forstaae, at Tilgivelsen
CT, s. 115 Dig ham derimod i Hans Seier; · ja, hvis nogen Konstner kunde fremstille dette,
OTA, s. 139 det gjelder kun at ville Eet? · Ja, hvis Nogen saaledes vilde begynde, da skulde
NB29:98 l.« Ganske sandt – · ja, hvis Prof. N. selv ret forstod, i hvilken
NB6:80 en daarlig Kunstner. Og saa: · ja, hvis saa hiin Anden ikke er lige saa sikker
GU, s. 329 il gjøre meest vel imod os. · Ja, hvis vi Mennesker i Sandhed vidste vort
NB13:89 e har, saa sige Menneskene: · ja, hvo bryder sig om, hvad han siger, han
LF, s. 47 Digteren«: » · ja, hvo der kunde bygge og boe hos Fuglen,
IC, s. 252 r jo at nævne hver Enkelt, · ja, hvo formaaede blot at nævne alle Forskjellighederne!
TS, s. 89 jo tvivlet om Himmelfarten. / · Ja, hvo har tvivlet? Mon Nogen af dem, hvis
IC, s. 63 paa at være Gud er – · ja, hvo i al Verden var faldet paa det; hvor
SLV, s. 217 ja – Simon! – · ja, hvo kalder? – Hvor er Du, Simon?
CT, s. 213 gaae over til det Personlige: · ja, hvo kan forundre sig, at man bliver forbittret
SFV, s. 84 . Hvad Tiden fordrer – · ja, hvo skulde blive færdig med at opregne
GU, s. 337 Guds Uforanderlighed er salig, · ja, hvo tvivler; men vogt blot paa, at Du bliver
NB:13 n Tøddel af hvad de skrive: ak, · ja, hvo tænker derpaa, hvo vil ikke sige
IC, s. 27 ensomme, og ad den eensomste, · ja, hvor der er en Vei saa eensom, at kun Een,
CT, s. 238 le, hvor han skulde tie; sige · ja, hvor han skulde sige nei, og nei, hvor
Oi5, s. 245 det Du siger er: interessant. · Ja, hvor interessant! Thi som, hvis et Ægteskab
NB9:77 saa bringer Gud vel – · ja, hvor kan jeg sige vel, nei det er evig
NB27:9 rgaaende som muligt mod Gud, · ja, hvor latterligt det end er, det var ikke
OTA, s. 423 himmelfjernt ikke gjøre; · ja, hvor Mange formaae vel at tænke den
NB26:112 av Taalmod, giv Taalmod. / · Ja, hvor meget Vrøvl er der dog ikke altid
DS, s. 160 ghed, Klogskab, det er – · ja, hvor nyt, thi at det er at dadle, det er
OTA, s. 142 r Forandringen. Forandringen; · ja, hvor raser Forandringen tøilesløst
NB26:86 trenghed, Heroismen – · ja, hvor skulde jeg tænke paa at faae den
NB26:103 , at det er Guds Villie – · ja, hvor turde et Msk. vove at sige: jeg vil
CT, s. 208 Skrift var fortræffeligt: · ja, hvor turde jeg betvivle det. Hvad Tænkeren
CT, s. 196 , hvis det forlangtes af ham: · ja, hvor turde jeg sige, at det var usandt.
AE, s. 55 peculationen er altfor artig. · Ja, hvor Verdens Gang er besynderlig! Engang
NB16:60 Første er Mythe – · ja, hvorfor ikke, naar man ikke er opmærksom
AE, s. 460 r af den skjulte Inderlighed? · Ja, hvorfor ikke. Hvem kan det skade. Maaskee
TSA, s. 77 laae En ihjel for Sandheden? · Ja, hvorfor ikke. Men ( og nu vender jeg Spørgsmaalet
Papir 337 som Du der skiltes fra / / B. / · Ja, hvorfor ikke; jeg taler med Alle, og med
Brev 159.1 den Gang. Der er – · ja, hvorfor skulde jeg ikke tilstaae det –
OTA, s. 301 Stormen seirer eller Havet. · Ja, hvorfor strides vel egentligen Stormen
KG, s. 171 overskue Forholdet: » · ja, hvorfor søgte han sit Selskab med Syndere
NB4:53 rstaaet. Man vil bestandigt mene, · ja, hvorfor trækker han sig ikke tilbage
IC, s. 117 Frivillige), naar det hedder: · ja, hvorfor vilde Du udsætte Dig derfor
NB32:104 inge noget nyt Liv – · ja, hvori? det bliver jo i Sandsebedragene
IC, s. 117 elige Lidelser og dem – · ja, hvorledes det gaaer til, er over min Forstand
OTA, s. 240 ele Færd slet ikke Noget, · ja, hvorledes skal jeg betegne det, jeg kunde
NB24:94 r Gud; thi Gud i Himlene – · ja, hvorledes skal jeg sige det! – Gud
Papir 390 Men sæt nu han – · ja, hvorledes skal jeg sige, skal jeg sige
YTS, s. 267 r saa oprigtigt i Dig – · ja, hvorledes skulde det ikke være det!
OTA, s. 227 el i en verdslig Forvikling: · ja, hvorledes skulde vel en Saadan endog blot
NB31:161 ille Prik – en Prik, · ja, høistærede Publikum, der sees en
NB31:36 ind i Verden, det vidste – · ja, høistærede, oplyste, 19de Aarhundrede,
TS, s. 81 med kan jeg tænke – · ja, hør nu » Og Martyrskaren priste
Oi5, s. 236 Korset«. Korset! · Ja, i » Christenheds« Christendom
CT, s. 122 er den Slemme, der grusomt ( · ja, i Barnagtighedens Forstand grusomt) siger
CT, s. 121 orhindrer ham ubarmhjertigt ( · ja, i Barnagtighedens Forstand ubarmhjertigt)
TS, s. 96 , denne sindrige Aand – · ja, i Bedrag; denne Aand, som Christendommen
BOA, s. 289 f sig selv at han skal svare · ja, i den Grad, at han istedenfor at gjøres
NB4:93 ægtelse. / Parlerende. / / ... · Ja, i den Henseende indrømmer jeg gjer
SFV, s. 102 standigt kunne sige » · ja, i den Smule kan man da ogsaa give eft
NB25:59 Jorden uden hans Villie – · ja, i en stille Time, naar Du iklædt Fløiel
NB9:35 . / Lær dette af mit Liv. · Ja, i en vis Forstand ( dersom jeg ikke havde
TSA, s. 70 d har tilbagevirkende Kraft; · ja, i en vis Forstand maa man sige, at Ingen
TS, s. 105 e Verden evigt Fjendskab? aa, · ja, i en vis Forstand, thi Kjerlighed til Gud
NB26:117 a saa forbittret, at den siger: · ja, i ethvert Tilfælde skal vi nok sørge
NB16:74 der ingen Overdrivelse er; · ja, i Forhold til den Maade jeg er blevet behandlet
NB32:116 ieusitet, desto latterligere. / · Ja, i Forhold til den Religieusitet der er
CT, s. 271 ensom i den uendelige Verden. · Ja, i gode Dage, ved stille Veirlig, naar Lykken
NB8:70 og Ingen siger et Ord derimod. · Ja, i Grunden vilde Msk. skoggerlee, naar En
IC, s. 168 / Og nu han, den Fornedrede! · Ja, i hans Sjel var der ingen Bitterhed, end
OTA, s. 260 henvender sig til Bekymrede; · ja, i hver en Linie af det bekymrede Evangelium
NB16:34 a let at være Ingenting. · Ja, i ligefrem Forstand, hvor det betyder et
OTA, s. 324 ne, ene i den ganske Verden. · Ja, i Livets krydsende Travlhed synes dette
NB12:73 man kalde en Professor, nu · ja, i Modsætning til en Tænker. / /
KKS, s. 102 dikant. Han bliver – · ja, i Sandhed bliver han naturligvis hvad han
DS, s. 159 de ikke skulle arve Guds Rige. · Ja, i Sandhed Christendommen afskyer og som
NB11:201 r Øieblikket der.« / · Ja, i Sandhed det forstaaer jeg ypperligt:
Papir 454 ge, naar Blodet o: s: v: / · Ja, i Sandhed gjennem mere end en Msk-alder
NB31:65 det, det var Locomotivet – · ja, i Sandhed intet Locomotiv som msklig Kløgt
NB25:109 hende blive den Beundrede: · ja, i Sandhed, det var Noget for mig. / Men
Papir 538 saa det var et Selvmord – · ja, i Sandhed, et Selvmord og dog en gudvelbehagelig
NB23:81 ikkelse af en Lysets Engel. · Ja, i Sandhed, maatte vel den Begunstigede
DS, s. 192 Din Forkyndelse er objektiv. / · Ja, i Sandhed, man vil saa gjerne ( og at gjøre
NB27:5 ville hvad Gud i sit Ord befaler. · Ja, i Sandhed, saavidt er det kommet, at man
Oi8, s. 367 det er lykkedes Dig! / · Ja, i sin Ophøiethed vender Gud selv Forholdet
Oi4, s. 219 orledes det oprører Dig. / · Ja, I Sjelesørgere, I har befolket Himlen,
KG, s. 347 død nøder En slet ikke. · Ja, i Skilsmissens Øieblik, naar man ikke
TS, s. 86 menneskelige Retfærdighed! · Ja, i stille Veirlig, naar Alt gaaer sin jævne
TS, s. 96 denne stærke Aand – · ja, i Tillokkelser, denne kraftige Aand –
OTA, s. 230 svar, Du derved paadrog Dig. · Ja, i Timeligheden hvor der spørges paa
Papir 245 ndling om Lenaus Faust! / / .... · ja, I tro det ikke, kjære Vantroe! –
CT, s. 121 len tager ham ubarmhjertigt ( · ja, i Umodenhedens Forstand ubarmhjertigt)
CT, s. 121 n tvinger ham ubarmhjertigt ( · ja, i Ungdommelighedens Forstand ubarmhjertigt)
KG, s. 322 tighed fordunkler Pigens! Aa, · ja, i Verdens Øine, maaskee endog i en Kunstners
TS, s. 96 , denne kraftige Aand – · ja, i Vildfarelser, denne sindrige Aand –
NB28:65 il at gjøre, hvad jeg gjorde, · ja, ikke engang besluttede sig til at følge
KG, s. 251 saa uendeligt skrøbeligt ( · ja, ikke er det fineste forarbeidede Liin saa
EE1, s. 361 hun, naar hun har givet sit · Ja, ikke er istand til at oplyse det Mindste
AE, s. 210 xistentsens Yderste Bestedte. · Ja, ikke fandtes der i den ganske Verden tvende
CT, s. 121 Trængsel berøver Haab. · Ja, ikke sandt, det har Du selv noksom erfaret,
NB9:42 g Thronen. Derpaa sagde han: · ja, ikke sandt, det var den Gang, at der blev
CT, s. 112 Lidelse være glemt – · ja, ikke sandt, saa er den glemt, Du leed kun
IC, s. 51 nge, som han agter at uddele: · ja, ikke sandt, saa er der Mening deri? Men
OTA, s. 187 har levet, og den Ringeste; · ja, ikke smiler Solens Straale mere ligeligt
KG, s. 258 rligheden indtil det Yderste, · ja, indtil den » yderste Dag«,
TTL, s. 461 til ny Forundring – ak · ja, indtil Tanken om den egne Død fordunster
KG, s. 26 som Dig selv« – · ja, ingen Bryder kan saaledes omslutte Den,
KG, s. 66 æk det Høieste i Munden, · ja, ingen Fugl, der kun har lært eet eneste
NB31:66 Idealerne, Forbillederne – · ja, ingen rapfodet ung Pige er saa rask tilbeens;
NB22:164 og til at opføre paa Scenen: · ja, Ingen, Ingen lever med mig der saaledes
NB20:22 Redaktionen«: · ja, Ingen, Ingen veed, hvilken uhyre Capacitet
IC, s. 232 , foragtet, fornedret – · ja, intet Menneske har levet saa fornedret
NB20:41.a r at troe, at han har Troen, / · ja, ironisk nok, som oftest behøves der
JJ:285 frembringe saa stor Virkning. o! · ja, især i Retning af det Dunkle. Forøvrigt
CT, s. 239 et friere Foredrag: » · ja, ja – jeg vil ikke sige, at Verden
NB9:42 bart lidt stødt og sagde: · ja, ja det Andet kan jo ogsaa være godt.
CT, s. 239 men nu er det ikke saaledes, · ja, ja det er dog ikke ganske saaledes nu,
GU, s. 331 rkere og siger om den Anden: · ja, ja han forandrer sig nok. Men dersom nu
NB24:157 » Siig til Sorgen, · Ja, ja i Morgen« saaledes gjøre
Papir 419 over Andre, han kan sige: · ja, ja I skal komme til at slaae mig ihjel,
NB24:4 alme: / / Siig til Sorgen: / · Ja, ja imorgen. / / nemlig idag vil jeg ikke
DS, s. 229 a Hovedet, det er til Sorgen: · ja, ja imorgen. Og imorgen, saa har Lilien
DS, s. 229 sagde, var: Siig til Sorgen: · Ja, ja imorgen.« Du er dog snild, en
DS, s. 229 i en gammel Psalme: » · ja, ja imorgen.« Og saa glæder Fuglen
DS, s. 229 des at kunne sige til Sorgen: · ja, ja imorgen; og saa at kunne blive saaledes
DS, s. 229 des at kunne sige til Sorgen: · ja, ja imorgen; og saaledes at kunne, efterat
DS, s. 251 er, aldrig grusom, siger den: · ja, ja min lille Ven, saa skal vi nok hjælpe
NB7:58 n er, siger han dog ligesom: · ja, ja mit Barn lad nu det være godt, husk
NB26:72 nske i ham, da siger Gud: · ja, ja mit kjere Barn, saa skal jeg være
Papir 368-14.a ke tale under Gevæhr R: · ja, ja naar jeg bare veed det. Her ligger Feilen
DD:180 ger: Eders Tale skal være · ja, ja og nei, nei, hvad derover er er af det
PCS, s. 135 om bekjendt, svarer: » · ja, ja, da jeg var ung, var jeg tynd nok, men
CT, s. 239 men nu er det ikke saaledes, · ja, ja, det er dog ikke ganske saaledes nu,
Brev 37 lik begynder forfra og siger: · ja, ja, det kommer nok næste Gang. O, om
NB9:42 ertil svarede han hver Gang: · ja, ja, jeg har god Tid. Da det skete 3die
LF, s. 25 isforstaaelse, siger: » · ja, ja, min lille Ven, spiis nu det først,
NB27:53 saa sagde han blot til mig: · ja, ja, saa skal jeg selv gjøre det. Saa
Oi10, s. 406 rle, de ere sande Christne. · Ja, ja, saaledes synes det. Men det er ikke
CT, s. 182 skjæres ham! Troer Du det? · Ja, jeg behøver ikke at afvente Dit Svar;
NB31:88 il denne praktiske Verden. / Ak, · ja, jeg duer nemlig kun til Eet – og
AE, s. 49 jeg har en Attest o. s. v. O · ja, jeg er beroliget. Men lad et Menneske have
ER, s. 201 ftiger mig, er Omsætningen. · Ja, jeg er i den Grad Kjøbmand, at hvis
NB32:14 Muhamedanere i dette Mønster: · ja, jeg er lige som de Andre; og Muhamedanere
NB27:88 ælger i det Hele – · ja, jeg er uendelig rigere. / Jeg er nu paa
NB32:17 Den ikke meest, der siger: · ja, jeg er villig, og ikke blot jeg, men med
EE2, s. 227 Intet, kun som Skum paa Vand. · Ja, jeg forsikkrer Dig til, at om mit Liv var
NB22:156 ærligt Forhold til Gud: · ja, jeg forstaaer det ikke; ogsaa saaledes
NB17:70 rket af at man er saaret: · ja, jeg forstaaer ikke, hvorledes sligt skulde
NB10:89 for mig. / Er nogen i Danmark ( · ja, jeg gad vidst, om der lever ret mange i
NB8:105 u begynder Galimathias) » · ja, jeg haaber at hele det lille Folk, hvis
Papir 481 usinder forstod Sagen saaledes: · ja, jeg har aflagt Eed lige som alle de andre
Brev 264 ntinuere med Spadseringen. · Ja, jeg har endnu en Grund til saa ivrig at
NB9:42 l svarede han hver Gang: ja, · ja, jeg har god Tid. Da det skete 3die Gang
AE, s. 197 det er som havde Christus, · ja, jeg har ingen Skyld naar jeg siger det,
Brev 304.5 ar vovet at troe mig. Nu · ja, jeg har jo ogsaa talet ganske ligefrem
AE, s. 159 æl efter Døden« · ja, jeg har læst den med Commentar af Provst
Brev 173 ke kan siges at have glemt Dig; · ja, jeg har mangen Gang holdt lidt Øie med
NB30:84 Andet end Middelmaadighed. · Ja, jeg har oplevet at man endog benytter sig
NB21:69 etning, uhyre anstrengende. · Ja, jeg holder mig overbeviist om, at Ingen
EE2, s. 309 enneske beslutter sig hertil, · ja, jeg kan finde det ret skjønt; men derimod
KG, s. 301 ighed, tilbagevirkende Kraft. · Ja, jeg kan ikke blive træt af at sige det
NB29:81 re det) med samme Ro siger man: · ja, jeg kan ikke fornegte mig selv. Charmant!
SFV, s. 24 re. Men at røre ved det! · Ja, jeg kjender godt Indvendingen. Thi der
HCD, s. 176 ele Præstens Gøglespil. · Ja, jeg kunde fristes til at gjøre følgende
NB10:45 en Overdrivelse, ach · ja, jeg kunde jo være nøiet med alle
Brev 59 igviis aldrig reent aldrig.) · Ja, jeg maa jo dog engang, i det mindste som
Brev 56 modtage Anbefalingen – · ja, jeg maa næsten tvivle endskjøndt
NB29:117 gten. Dette er Sludder. · Ja, jeg maatte sige, at, om Χstus end
IC, s. 246 r det ubetinget en Umulighed. · Ja, jeg mener end ikke hermed at have udtrykt
Oi7, s. 315 er jeg det med velberaad Hu, · ja, jeg mener ikke at kunne forsvare at lade
SFV, s. 43 de. Da jeg var Den, jeg var: · ja, jeg negter det ikke, jeg fandt i en vis
EE2, s. 177 te Mand i det hele Kongerige! · Ja, jeg seer nok, at han synker en lille Smule
NB20:56 gelse for at gribe til. Ak, · ja, jeg som er født til Lidelser. Men saa
NB36:21 og Du skal see, der underskydes: · ja, jeg sværger ligesom, i samme Forstand
EE2, s. 239 Mig forekommer det saaledes, · ja, jeg synes, at man blot behøvede at sige
EE1, s. 363 siger ja, Pigen siger ogsaa · ja, jeg tager Pigen, hun tager mig –
NB11:199 derom! Saaledes forstaaet: · ja, jeg tilgiver Dig ganske min lille Dreng,
NB11:199 dt, saaledes forstaaet: nu · ja, jeg tilgiver Eder Alle, lille Børn.
NB30:28 nu det at faae Ret imod Mskene! · Ja, jeg tilstaaer det, der er gjort i den Grad
NB20:34 l saa gjerne sige mindre. / · Ja, jeg tilstaaer det, der var en Vrede, en
NB28:16 e en enorm Produktivitet – · ja, jeg troer der i dette Øieblik kunde
NB21:121 adan Bog. Saa svarede han: · ja, jeg troer rigtignok ikke at den vil gjøre
NB22:163 forklarede Legemer – · ja, jeg troer, jeg vil bede Gud, om jeg dog
IC, s. 144 Den Elskede svarer saa: · ja, jeg troer. Saaledes tale vi rigtignok.
EE2, s. 282 le gjøre det Ualmindelige; · ja, jeg tør endnu ikke ganske indestaae
NB29:15 le, hver især, vil sige: · ja, jeg tør vel ikke i strengere Forstand
Brev 316 det udgivet, ved jeg ikke, · ja, jeg ved neppe, om jeg for Øieblikket
AE, s. 211 stne, og den Anklagede sagde: · ja, jeg vedgaaer det, Christendommen har opflammet
Oi7, s. 311 nden ikke en eneste Ærlig. · Ja, jeg veed det nok, at Folk, der forresten
Oi10, s. 404 sig i at kunne fastholde. / · Ja, jeg veed det nok, det lyder næsten som
AE, s. 502 uds Tilværelse vilde sige: · ja, jeg veed ikke videre derom, end at min
Papir 52:1 et, han ønskede, strax sige: · Ja, jeg vil ogsaa strax begynde at læse
Oi2, s. 157 videste, og vi Alle Christne. · Ja, jeg vover at gaae et Skridt videre –
Brev 310 igste Tak for Indbydelsen. · Ja, jeg vover det Alleryderste i Dumdrist
NB29:17 er Gud, just det er Χstd.; · ja, just det vil glæde ham, at Du aldeles
EOT, s. 264 vinden igjen Eet, Eet – · ja, just det, at hendes Element er: Eet. Eet
Oi4, s. 221 fficielle Talemaader o. s. v. · Ja, just fordi Gud er i eminenteste Forstand
NB26:83 sigværende? Χstd. svarer · ja, just jeg er det. / Hvorledes kjendes det
NB23:86 ieblikkeligt faaer jeg det Svar: · ja, kan De forlange nogen bedre Belønning,
NB15:110 an var Den, han sagde sig. · Ja, kan det bevises, saa er han ikke mere Troens
AE, s. 232 n kommer saare langsomt frem. · Ja, kan man stundom med en vis Lettelse tænke
OTA, s. 403 at der ingen evig Forskjel ( · ja, kan noget være mere meningsløst)
NB24:14 o fastere slutter Syllogismen. / · Ja, Keiseren af Rusland ham kunde det vel tænkes,
OTA, s. 199 Og han svarer: » · ja, Kjære!« Men da siger Erindringen
TS, s. 62 iblandt os saa listig – · ja, Kjød og Blod og Selvkjerlighed er meget
IC, s. 28 hid! – I Sengeliggende, · ja, kommer ogsaa I hid; thi Indbydelsen drister
EE1, s. 209 rmaaer hun ikke at sørge. · Ja, kunde hun, som den stakkels Florine i Eventyret,
IC, s. 57 veed, man ikke skal gjøre. · Ja, kunde man paa en behændig Maade fraliste
AE, s. 72 om om sin egen? Er det Alvor? · Ja, lad Dem afgjøre det, der ere saa alvorlige,
Brev 232 dl. Iversen. / S. Kierkegaard / · Ja, lad der saa kun blive trykt 500 Exemplarer
NB35:5 ng den er – og Barnet? · ja, lad det blive som engang, lad os blive
Oi4, s. 206 t at svømme, er at lege. / · Ja, lad det skee; det Christendommen trænger
TS, s. 73 e Taushed? / Hvad den betyder? · ja, lad os ikke forske videre derefter; siger
NB23:10 l for sin Troes Skyld – nu · ja, lad os ikke oversee det – det er
KG, s. 317 ad dømmer Verden om Sligt? · Ja, lad os ikke taabeligt spørge, hvad Verden
OTA, s. 399 det nu gjælder om – · ja, lad os kun bruge det simple Udtryk, som
AE, s. 446 Klosteret. Til Dyrehaven? O, · ja, lad os kun nævne den, jeg kunde ligesaa
CT, s. 118 rskaffe den Lidende Haabet. / · Ja, lad os ret af Hjerte forundre os herover!
NB26:41 saa jeg nu siger jeg elsker ham: · ja, lad os see, hvorledes jeg udtrykker det,
GU, s. 335 derimod havde ikke glemt det, · ja, lad os tænke det endnu Besynderligere,
NB14:108 en Universitets Carriere. · Ja, lad Peter, der jo indbilder sig selv og
AE, s. 535 e, hvis han mindes Forholdet? · Ja, lad usle Sjele, der kun kunne elske Gud
NB26:102 r lige modsat Barnets Ønske: · ja, langtfra, at Barnet tvivler om Faderens
NB27:75 gviis væsentligen uforandret, · ja, latterlig nok, omtrent eens enten han antager
EE1, s. 312 , som jeg ønskede den. Ja · ja, Lidt bringer man vel ud deraf. Jeg maa
BOA, s. 193 Perfectibilitets-Theorie. Nu · ja, lidt Undskyldning ligger der dog altid
NB28:51 næsten lige saa angest, · ja, lige saa angest, naar jeg tænker paa,
NB11:56 d til alle fire Hjørner: · ja, ligegyldigt er det naturligviis, thi væsentligen
Papir 481 r Christne han er Christen .... · ja, ligesom alle de andre ere Χstne –
OTA, s. 162 s gøglende Taagebilleder; · ja, ligesom hiin Tvesindede, der vilde det
NB19:74 rklæder fulde – · ja, ligesom i Kirken, naar der til Afvexling
BOA, s. 262 i sin Mund og i sit Hjerte, · ja, ligesom man nuomstunder i velindrettede
NB32:48 std. er perfectibel – aah, · ja, ligesom naar en Draabe Rosen-Olie faldt
SD, s. 221 lutte sig inde med sig selv, · ja, lukke sig indenfor eet Indelukke mere,
4T44, s. 372 s, at dette skeer ikke mere? · Ja, lykkelig Den, hvem det skeete, salig Den,
NB23:207 , han vil bestandigt troe: · ja, maaskee har han været saaledes, men
BOA, s. 264 g selv præsent i Trangen. · Ja, Mag: A er saa langt borte fra Dorskhedens
NB29:40 , men man afskrækker« · ja, man afskrækker Dem, som kun vil Slikkerie
Papir 460.p t skaffe Χstd. Anseelse: · ja, man beundrer hans Klogskab; men vinder
NB29:21 Alt, Alt charakteerløst. · Ja, man duer ikke engang til at danne et Kjætterie
NB31:85 gt ude, med En, som er Christen. · Ja, man er vel endog Christen ved paa Afstand
IC, s. 230 r sidder, til hvem der tales. · Ja, man er vel snart kommet saavidt, at man
AE, s. 73 e hans Navn i Forhold dertil. · Ja, man finder dog sjeldent en Forfatter, der
DS, s. 222 benbart, at ogsaa Det – · ja, man gav Alt for at det maatte være Sandhed
NB17:7.b d, med hvilken En erklærede: · ja, man kalde mig nu en Discipel ell. hvad
NB23:161 til at lee. Han vedbliver: · ja, man kan egentligen lige saa godt lee deraf
IC, s. 173 Liv derfor. Saaledes – · ja, man kan ikke sige gik han ud i Verden,
EE2, s. 231 an unegtelig en Bevægelse, · ja, man kan maaskee opdage en Lov for Bevægelsen;
OTA, s. 198 m havde forkludret sig selv! · Ja, man kan skuffe sig selv og Menneskene,
Oi9, s. 381 en Priis svigtede eller slap, · ja, man lod hellere sit Liv, udsatte sig hellere
SD, s. 205 ocrates, Socrates, Socrates! · Ja, man maa nok nævne Dit Navn tre Gange,
NB22:106 heldig at blive Politie. / · Ja, man maatte sige, at ogsaa af den Grund
KG, s. 252 edes bærer man sig saa ad? · Ja, man sætter det ikke hele Opgaven for
NB20:102 har udbredt sig overalt – · ja, man tager sig ikke iagt for, at der dog
NB35:17 Iogforsigværende – · ja, man vise mig, hvis det er saa, men jeg