S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
Papir 394 jeg beklager mig derover. · jeg » beklager« mig, dette Præsens
SFV, s. 49 , det var den Anskuelse, som · jeg » den sære Tænker«,
NB10:13 tale derom«. Saa svarer · jeg » det er smukt«. O, han
Brev 159.2 ntydede. Og dog, den Gang var · jeg » en Skurk, en nedrig Skurk
SFV, s. 21 bage. Med venstre Haand rakte · jeg » Enten – Eller« ud
NB6:54 ve vel opgivet at læse mig, da · jeg » er bleven Hellig og ikke skriver
NB29:31 det, ved en Mystification, · jeg » Folket« er Souverainen
Brev 294 Men derved bliver det da ogsaa; · jeg » gaaer ikke videre«, til
Brev 266 n parenthesi sagt søger · jeg » hiin Enkelte«). At der
Brev 266 De nemlig Ret, Hr Conf, at · jeg » hører til Bevægelses-Partiet«,
Brev 166 Professor! / De spørger, om · jeg » ikke kunde føle Tilskyndelse
Brev 205 ive til Dig. / Du mener at · jeg » kjeder mig«, men det har
PMH, s. 66 Af dette Brev erfarer man, at · jeg » ligesom Clemens Alexandrinus har
Brev 246 finder jeg ganske naturligt, at · jeg » med et Par Ord« svarer
CT, s. 224 Det følger af sig selv, at · jeg » nu« er Frelsen nærmere
CT, s. 224 else. Skal jeg bestemme, hvor · jeg » nu« er, maa jeg have et
Brev 24 rt fra mig, hvori jeg, dersom · jeg » paa Grund af en Mængde adspredende
NB29:42 n afdøde Moder, saa tænker · jeg » Præsten« med Fornøielse
NB24:28 . / Hvor ligger nu jeg? Angriber · jeg » Regjeringen«? Nei, nei.
NB10:185 Exempel, det er sandt, at · jeg » religieus besluttet« begyndte
PMH, s. 75 ier for Øie, deraf, at det · jeg » tenderer til er hvad man kalder
Brev 235 dt svirret. Dog hvad siger · jeg » tilsidst – lidt svirret«,
NB17:23 over de enkelte Dogmer; thi · jeg » tænkte«, ja jeg tænkte,
Brev 48 Kjære Fru Spang! / Ja vist er · jeg » uberegnelig«, og tænk
CT, s. 105 / Det Glædelige i: at naar · jeg » vinder Alt«, saa taber
CT, s. 153 / Det Glædelige i: at naar · jeg » vinder Alt«, saa taber
CT, s. 154 / det Glædelige i: at naar · jeg » vinder Alt«, saa taber
NB31:104 re, og jeg vil ikke, og dog vil · jeg ɔ: jeg vil ikke ligefrem have med dem
NB9:40 iceret. See, der har vi det, · jeg ɔ: min Taktik bliver fortolket ud af
NB6:62 else af Alt. Saaledes tjener · jeg Χstd – i al Elendigheden salig
NB19:28 , og saa forresten anpriser · jeg Χstd. efter al den Evne mig er forundt.
NB10:58 det rigtigt, nu prædiker · jeg Χstd. Havde man anet denne min Hensigt,
NB27:61 kker Fordringen, thi saa gjør · jeg Χstd. til Lov, hvilket hævner sig
NB26:96 Fattig. See derfor, fordrer · jeg – af Kjerlighed til Dig – Forsagelsen,
NB36:14 g paa enhver Maade. / Hvor vilde · jeg – af saa mange Grunde – gjerne
Not15:15 ng som et Barn, men Evner havde · jeg – ak, næsten desto værre! –
NB28:98.a g kun altfor godt saae, medens · jeg – ak, næsten düperende! –
Brev 271 flyde i Pennen, saa kunde · jeg – altsaa uden endogsaa blot saa megen
FV, s. 25 Bestaaende« har · jeg – conseqvent, da jo mit Bestik har
NB17:13 vet mig forundt, besluttede · jeg – da Anledning gaves ved hiin Artikel
TS, s. 63 iv Lære o. d.), til hvilket · jeg – den baade Alvorlige og Dannede!
Oi1, s. 135 at holde ham for Nar, hvilket · jeg – der rigtignok hidtil kun har havt
NB2:52 et Msk. kan ligesaa godt som · jeg – det er det, som bliver forhadt,
EE1, s. 373 en saadan Pige. Det Mere har · jeg – det er Falskhed. Og dog elsker
EE1, s. 234 rlighed – tænkte · jeg – det er netop Udtrykket for Dine
SFV, note ar elsket ham oprigtigere end · jeg – det forstaaer sig, jeg har rigtignok
Brev 126 det. Hvor smukt, tænkte · jeg – det tænkte jeg strax, og har
NB13:92 a seer paa den, da tilbeder · jeg – dette er dog vel Alvor; men naar
NB31:137 rne. / / Den menige Mand elsker · jeg – Docenterne er mig en Modbydelighed.
EE1, s. 393 / Min Cordelia! / Fattig er · jeg – Du er min Rigdom; mørk –
TSA, s. 79 mig fri for; thi den frygter · jeg – Døden ikke.« Men naar
Oi10, s. 404 erken kan, vil eller tør · jeg – ellers vilde der maaskee ogsaa
Brev 211 jeg siger: den Hengivenhed, som · jeg – enten De tillader det eller ikke
NB12:178 til, et Msk, – og det var · jeg – et Msk. med hundrede Øine just
KG, s. 138 som jeg gjør, det gjør · jeg – for Samvittighedens Skyld.«
Brev 159.1 ledes fæstnet sig, at · jeg – Gud være lovet! –, uden
Papir 254 idet jeg – siger · jeg – her træder frem, er det saavel
DS, s. 190 forsikkre«. Duer · jeg – hvad jeg vistnok i enhver Forstand
RK, s. 189 n foreslaaet mig. Dog heri kan · jeg – hvis det ellers er mig, der klemter
Papir 254 første angaaer, da skal · jeg – idet jeg dog ikke kan undlade at
Brev 159.1 idt meest, troer og veed · jeg – imidlertid er jeg desuagtet villig
SFV, note g Tusinder bleve ironiske, og · jeg – ironisk nok – blev den Eneste,
NB8:76 de hun let tabt Humeuret. Og · jeg – ja jeg var aldrig blevet mig selv.
NB25:85 r: hvad jeg skrev det skrev · jeg – ja, han havde jo ogsaa Ret, men
Brev 85 derlig igjennem dermed, og · jeg – jeg er en Skurk. Men jeg leer af
NB5:47 r. / / / Een Fortjeneste har · jeg – jeg har intet Msk. sat ind i Livet:
NB27:43 t, at en saadan Hest er til, men · jeg – jeg tør ikke bestige den. /
AE det empiriske Jeg sig til det rene · Jeg – Jeg. Den, der ønsker at være
Papir 455 ette – det paastaaer · jeg – kan ikke skee i K. / Men hvorfor
NB31:87 godt til, rigtigt fast, at · jeg – ligesom et Barn er saa uendelig
PF, s. 87 dog for længere Tid, siger · jeg – med mindre Bestillingen af En selv
Papir 460 til Noget. Nei, saa er dog · jeg – men det trænger jeg ogsaa til,
NB30:8 n heel Classe af Befolkningen, er · jeg – men dette maa ikke siges –
NB24:44 siger: næste Gang kommer · jeg – men gjøre vi ikke Alle lige
NB16:34 rksomheden paa ham. / O, · jeg – men jeg er jo ogsaa kun et stakkels
Oi2, s. 156 ghed, lidende, fornemmere end · jeg – men nogle Slyngler, som just saaledes
Not15:4 sagde: kys mig. Det gjorde · jeg – men uden Lidenskab. Forbarmende
EE1, s. 50 fløite? .... hvad hører · jeg – Menuetten af Don Juan. Saa bærer
IC, s. 165 mig. Derimod staaer der: men · jeg – naar jeg bliver ophøiet; det
Brev 65 at det idetmindste er 7 Gange, at · jeg – nær havde jeg sagt, har husket
Brev 211 ast har bevaret for Dem, og som · jeg – nær havde jeg sagt: hvis De
JJ:145 m sig selv, i Kraft deraf handler · jeg – o saa bliver det maaskee værst
NB5:88 r det rigtignok ud som tabte · jeg – o, men det har hidtil været
JJ:323 ed uendeligt accentuerer det egne · Jeg – og af Dannelse der i Udvorteshed
NB22:85 n jo Ingen controllere uden · jeg – og at gjøre det vilde være
NB26:11 , desto stærkere trykker · jeg – og desto vigtigere bliver det saa
NB2:140 athie med den ringere Classe som · jeg – og dog hidser man netop den paa
NB18:51 ig nok tydeligt; saa angrer · jeg – og Gud er Kjerlighed. Han er det;
NB33:14 sker. / Men, men, men siger · jeg – og her begynder min Sag, men siger
KG, s. 95 elighedens Kjende er at sige: · jeg – og jeg – og jeg; Modenhedens
KG, s. 95 de er at sige: jeg – og · jeg – og jeg; Modenhedens Kjende og det
EE1, s. 236 erens guddommelige Tale, som · jeg – og maaskee hun. Tanken om det mægtige
NB27:13 ud er dog Kjerlighed, siger · jeg – og paa den Maade gaaer jeg Evigheden
NB6:52 Kræfter ud af mig, saa døer · jeg – og saa arver Tiden mig. Der vil
NB16:34 and for Opmærksomhed som · jeg – og saa at være Ingenting: det
NB20:124 dning af at fremstille den, som · jeg – og saa er det i Χstheden,
AE, s. 387 ende vil lykkes: ja saa vover · jeg – og saa vil man nok om Aftenen faae
Brev 63 det mig ikke mindre kjert, fordi · jeg – og som jeg endnu haaber, ikke forgjeves
NB10:186 meget Tungsind. / En Digter er · jeg – reise maa jeg. / Det er ogsaa Selvmodsigelsen
BOA, s. 278 ndheld: næste Gang kommer · jeg – saa er det klart nok, at han ikke
Papir 254 – idet · jeg – siger jeg – her træder
CC:13 blandt andet see af det sorte Lak, · jeg – skjøndt ellers en Hader af slige
DS, s. 159 er at friste Gud. Pfui, skulde · jeg – som er en Christen! – skulde
DS, s. 159 friste Gud!« Og skulde · jeg – som er en underfundig Slyngel!
Brev 56 ordan vil det nu blive, naar · jeg – som jeg om ikke lang Tid kan haabe
NB35:33 , et sandt Kunstværk, da seer · jeg – thi Ederkoppen har det Fortrin
Papir 478 orhold til Biskop M., hvem · jeg – thi jeg gjør ingen Røverkule
Papir 451 at gaae tilbords, og idet · jeg – thi jeg vilde ogsaa have Taffelmusik
KG, s. 60 nok, det andet Selv, det andet · Jeg – thi Næsten er det andet »
LP, s. 38 ns Person og Personlighed, vil · jeg – til Svar paa en dog kun ved Misforstaaelse
Papir 596 sts Yttring paa Prent, vil · jeg – tilgiv det! – henvende det
Brev 240 g desuagtet – derom beder · jeg – tillader, at jeg forbliver /
NB31:151 hed, Du uendelige Kjerlighed. / · Jeg – tredie Person / / At være »
Brev 65 lemte at takke, saa afbryder · jeg – ved at udbryde i Tak for det Tilsendte,
TS, s. 102 selv erfaret – det har · jeg –, at naar Du maaskee begyndte at
AE, note at det oplyses, hvorledes Du og · Jeg ( ɔ: de enkelte Individer) blive Troende,
NB24:134 / Og om Paulus hedder det: · jeg ( Χstus) skal vise ham, hvad han skal
Papir 209 . – / Febr 37. / / Men har · jeg ( cfr. en anden Lap) opfattet det romantiske
NB:98 r at afværge det, saa tænkte · jeg ( den Gang da jeg var ung): Død og Pine,
NB10:151 det jo som en Art Grusomhed: at · jeg ( den Troende) skal glæde sig ved Χsti
NB10:177 sse grinende Fjæse: ergo maa · jeg ( det er Nødværge) – stolt
NB10:177 sende Dosmere om mig: ergo, maa · jeg ( det er Nødværge) stolt være
NB:98 t er Ingenting, saa tænkte · jeg ( det var i min Ungdom) saa kan den Angrebne
NB26:39 ledes endte den nemlig: » · jeg ( eller Du) kunde jo vente en 8 Dage«
NB10:18 eg tænker derpaa. Dersom · jeg ( fraseet naturligviis den qvalitative
NB24:108 kjerlige Tilgivelse. Og om · jeg ( hvad jeg dog ikke vilde, for ikke at
AE, s. 173 t fra at misforstaae, at hvis · jeg ( hvilket jeg som subjektiv Forfatter naturligviis
NB24:90 en smerte mig, jeg synes at · jeg ( hvis jeg formaaede at vove saa langt
NB26:6.a ikke sat ham sammen med mig) da · jeg ( i Kjerlighed til min Idee og Sandheden,
NB:98 lumpent Stykke, saa tænkte · jeg ( i min Ungdom) blot Manden holder Angrebet
Papir 371:1 re et Jeg, et personligt · Jeg ( ikke hiint phantastiske rene Jeg og dets
NB10:177 givenhed – og saaledes er · jeg ( ja, det er Nødværge) blevet nødsaget
Brev 1 Person der ei er større end · jeg ( jeg er ei større end jeg var da Du
NB17:50 egen Erfaring veed jeg ogsaa, at · jeg ( just fordi jeg er bange for de vilkaarlige
NB17:93 nuværende Betragtning; men at · jeg ( med mine Forudsætninger i Retning
DBD, s. 132 Slutningen af hans Liv lagde · jeg ( men paa en indirect Maade ved »
NB8:111 or en uendelig Lykke for hvilken · jeg ( o, underlige Tale!) maatte takke Gud
NB17:102 jeg er, jeg tilstaaer, at · jeg ( og det turde dog nok være muligt,
NB19:20 ivs indre Qval. / Dog troer · jeg ( og dette er min Trøst og Glæde)
NB23:50 es optegnet et andet Sted) sagde · jeg ( og jeg husker ikke om det er optegnet),
OTA, s. 198 ed jeg ikke; men dette troer · jeg ( og jeg vil villig høre enhver Indvending,
BN, s. 117 tale med Gud, det er, saasnart · jeg ( og saaledes bestandigt den Enkelte) taler
BN, s. 117 ig et reent Guds-Forhold; idet · jeg ( og saaledes bestandigt den Enkelte) udsiger,
BMT, s. 218 aadan Ven af Stilhed, vaagede · jeg ( ogsaa af Pietet for en afdød Fader)
NB12:145 hvad det Christelige er. Nu vil · jeg ( ogsaa for min egen Skyld, at jeg kan
PPM, s. 138 være Sandhedsvidne, hvad · jeg ( ogsaa hentydende til det skjønne Billede
SFV, note o. s. v. Istedet derfor blev · jeg ( ogsaa tvungen) Spion. Noget Fortjenstligt
NB11:145 paa det andet Sted: derfor vil · jeg ( Paulus) at de unge Enker skulle giftes.
Brev 251 e et Værk, hvilket jeg, hvis · jeg ( som der med Hensyn til et andet Skrift
AE, s. 380 Klosterets stille Beboere, at · jeg ( som jo antager, det er mig han taler
NB9:41 godt om Dem. Dertil svarede · jeg ( som naturligviis i Forgemakket havde
NB26:14.1 Skridt turde gjøre; men at · jeg ( som ogsaa vil sees af Journalerne fra
Brev 297 ldet med mig, saa slutter · jeg ( systematisk) igjen heraf, at, er jeg
Brev 3 at hilse mange Gange fra ham. · Jeg ( Søren) skriver snart til Dig for tillige
ATV, s. 209 siger et Par Ord om den. / At · jeg ( theologisk Candidat som andre, derhos
Not4:21 m jeg veed identisk med mit · Jeg ( uadskillelig forbunden) det er jeg vis
NB13:55 reng mod de Samtidige, saa vilde · jeg ( uden dog ganske at indrømme det at
NB8:30 selv lever betrygget, saa skulde · jeg ( æsthetisk nøiagtigt) i det Høieste
DD:208 n af Chamissos Phantasier er · jeg ... en Skygge selv der derfor ikke kan
DD:208 ndet jeg ..... men er jeg da · jeg ... ligemeget ( griber sin Sabel) herfrem
TS, s. 55 det – dog til hvem taler · jeg .... dumme Menneske, gaa bort fra mine
AE, s. 427 gdom, og ved Guds Bistand, at · jeg ....« Her bliver Samtalens høitidelige
DD:208 Plageaand – mit andet · jeg ..... men er jeg da jeg ... ligemeget (
NB36:12 de at skaffe Plads. / Mynster og · Jeg / / er Collisionen mellem det Gamle og
NB21:15 eca ep. 98. / Mynster – og · jeg / / M. har prædiket Χstd. ind i
Brev 226 es behagl. Svar herpaa har · jeg / den Ære at tegne mig / Deres ærbødige
Brev 148 mig i en Sky, ogsaa da er · jeg / Din S. K. / Min Regine! / Wir haben uns
Papir 444 a og havde spiist hos Mini, var · jeg 10 Minutter i Theatret – ikke et
NB11:188 Ord mere, er Maximum; har · jeg 17 Grunde, saa er min Tro mindre, og endnu
NB4:14 bladenes Critik er denne: skriver · jeg 53 Ark, saa bliver Anmeldelsen en Spalte
Brev 46 ndt det egenlig er urigtigt, thi · jeg [ overgaaer?] blot hans Idealitet ved at
NB8:63 Den, der elsker mig, for ham vil · jeg aabenbare mig. Men saaledes gjælder
NB10:143 undelse tie. / Og Heiberg, hvem · jeg aabenbart gjorde den størst mulige Tjeneste
JJ:163 g fulgt min Lyst, valgt hvad · jeg aabenbart har haft et afgjort Talent til:
AaS, s. 42 ske Forbedring for Øie, at · jeg aabent og uforbeholdent tilstaaer og bekiender
EE1, s. 14 a den første Station vilde · jeg aabne et Laan. I største Hast blev en
Brev 69 se mig tilmaaler«? / · Jeg aabned Laaget, saae paa hver en Ret /
NB12:165 den personlige Tilnærmelse, · jeg aabnede ham) at han saa skulde glimre:
NB5:24 st i lang Tid og slaaer op, idet · jeg aabner Bogen, paa det Skrift om Snaksomhed,
NB7:28 selv er, faaer jeg Ingen, det at · jeg aabner mig, vil betyde, at jeg drages ned.
SLV, s. 233 en jeg skiltes fra hende har · jeg aabnet en uafbrudt Krig med den Magt, man
PS, s. 268 idige vi prise, der kan sige: · jeg aad og drak for hans Øine, og hiin Lærer
Papir 449 dige hos denne Mand, hvor vilde · jeg aande let og føle mig lykkelig. Nu derimod
NB19:32 uds Villie med mig, ei heller er · jeg aandelig nok til at leve som en Asket.
SLV, s. 122 kede er ham Livet, saa troer · jeg aandeligt, hvad der ogsaa stod i hiin lille
NB12:122 e uden Forbindelse hermed. · Jeg aander saa let som ellers. / Her ligger
NB25:114 v jeg Forfatter. / Saa var · jeg Aar efter Aar Forfatter, leed saa ogsaa
NB6:55 m Lighed mell. Msk. og Msk, lever · jeg Aar efter Aar saaledes, at alle de Fornemme
Brev 31 gen at takke Dem for den Gave · jeg aarligen nyder af Deres gode Faders og
NB:12 teren o:s:v:«. / Dette har · jeg absolut afholdt mig fra, benyttende Fordelen
AE e Vilkaar bliver jeg salig, og som · jeg absolut binder mig selv derved, saaledes
NB:107 erom ingen Tvivl være, at · jeg absolut er construeret rigtigt, og jeg
NB10:199 t Secund, ell. rettere derom er · jeg absolut forvisset. At det skulde være
NB7:35 i det andet ikke svares. Er · jeg absolut grebet af Χstd., kan jeg ikke
EE2, s. 214 lv er min Frihed, og kun idet · jeg absolut har valgt mig selv, har jeg sat
EE2, s. 208 g selv som skyldig, vælger · jeg absolut mig selv, hvis jeg overhovedet
SLV, s. 322 ad det er Tiden fordrer, har · jeg absolut samlet mig paa mig selv. Naar det
NB:69 jøre uafhængig. Den som · jeg absolut skylder Alt, medens han dog ligesaa
AE, s. 160 min Udødelighed bevidst er · jeg absolut subjektiv, og jeg kan ikke blive
Not11:29 vi ved Monotheismen. Idet · jeg absolut taler om Gud forudsætter jeg
EE2, s. 214 i det Absolute; først idet · jeg absolut vælger mig selv, uendeliggjør
Papir 371:1 , beknyttet mell. To, om · jeg absolut, ubetinget skal holde mig til Gud,
JJ:262 t forudsættes den Akt, hvorved · jeg abstraherer fra Alt. Men dette kan jeg
AE, s. 303 here fra mig selv, men det at · jeg abstraherer fra mig selv betyder jo netop,
BI, s. 345 ntuerer Mennesket, eller idet · jeg accentuerer Gud, enten ved en anthropocentrisk
Not15:13 komme til at udtrykke, at · jeg accentuerer hende som den Eneste. / Hun
NB30:19 . Men, men i samme Grad som · jeg accentuerer Intensiteten standser jeg Udbredelsen
BI, s. 345 yne paa to Maader, enten idet · jeg accentuerer Mennesket, eller idet jeg accentuerer
EE1, s. 238 t Aars Tid, og i den Tid var · jeg accurat bleven et Aar ældre. Dette er
NB25:71 en er dette mit Forhold, at · jeg ad den Vei kommer til at opdage det Χstlige
EE1, s. 400 er er det for dristigt, naar · jeg ad denne Vei øiner en Fremtid for Danmark,
G, s. 74 ler jeg Modsigelsen, da smiler · jeg ad mig selv, som man smiler ad et lille
EE1, s. 80 fornemmelig deri, at medens · jeg ad Tankens Vei vilde bevise, at sandselig
NB12:5 dette Øieblik. nævner · jeg Adler, saa faaer jeg med det fortvivlede
EE1, s. 388 en Velgjerning mod mig; thi · jeg adlyder Dig ikke som en tjenende Aand,
EE1, s. 388 Min Cordelia! / Tal – · jeg adlyder, Dit Ønske er en Befaling, Din
NB:22 Vrøvlerie. Det var, medens · jeg adlød min Idee, mig en Glæde, at
EE2, s. 256 ldet, men endnu bestandig har · jeg Adskillelsen i mig, jeg veed at kalde den
EE1, s. 154 ngstes for Noget, hvorved · jeg adskiller Angsten fra det, hvorfor jeg
EE2, s. 164 be Dig selv. / Hvad er det da · jeg adskiller i mit Enten–Eller? Er det
NB6:23 a, men i et stort Land vilde · jeg adskilligt forsvinde / Jeg havde i disse
NB14:137 engelse ud som min, behøvede · jeg Adspredelse, Adspredelse ved tilfældige
SLV, s. 122 ine Forretninger, ak! medens · jeg adspredes i det Mangfoldige; jeg veed,
EE2, s. 25 ned paa sig selv og paa Alt. · Jeg advarer Dig derfor ikke for Verden, men
Papir 381 er keedsommeligt, hvorfor · jeg advarer Enhver fra at deeltage. Lykkes
SLV, s. 453 e farlig, det er ikke derfor · jeg advarer mod ham, thi som en dybsindig philosophisk
NB24:12 be til. / Nei, nei. Først maa · jeg af Χstd. lære, hvorledes jeg behøver
NB24:12 . / Men altsaa først maa · jeg af Χstd. selv lære, hvorledes jeg
NB3:15 e anerkjende mig, saa maatte · jeg af al Livsens Kraft ved nye Mystificationer,
NB10:29 d Magt og Værdighed, som · jeg af al Magt har hævdet. / Men see Mskene
EE1, s. 359 Tanten en Bemærkning, som · jeg af al Magt hjalp til at udtvære, for
NB4:113 gsaa. Just derfor kæmper · jeg af al Magt mod Msk-Frygtens Tyrannie. /
Oi1, s. 134 ved at holde ham for Nar, at · jeg af al Magt skal stræbe, saavidt jeg
SLV, s. 253 e jeg ikke gjøre. O! hvis · jeg af al min Lidenskab skulde have talt derom,
NB18:8 / .... Med Argus-Øine bevogtes · jeg af alle Dem, som ere Ingenting, af alle
NB32:100 gt. / / I vore Tiders Begreb er · jeg af alle den Afmægtigste, ikke blot ikke
NB29:86 ed det ikke; kun Eet holder · jeg af alle Livsens Kræfter fast, og beder
Brev 126 eg et Øieblik ene. Hvis · jeg af Alle var meest uvant til at udfylde
NB35:16 sigende: finaliter lærer · jeg af alt Dette Intet; og saa urokkeligt som
EE2, s. 85 ikke en forskruet Fjante, som · jeg af andre Grunde ægtede, og som jeg nu
AE, s. 159 jeg da maaskee lære, hvad · jeg af at læse Commentaren ikke har lært,
HGS, s. 197 les ikke forandre en Levevis, · jeg af christelige Grunde har valgt og allerede
Brev 7 e lidet forvansket, og saaledes, at · jeg af criteria interna tør antage den for
EE1, s. 304 da jeg er Naturforsker, har · jeg af Cuvier lært deraf med Sikkerhed at
NB10:166 ide, forøget derved, at · jeg af de Anseete blev saadan erklæret for
Brev 304 sdag, da jeg talte med Dem, var · jeg af den Formening – og det var jo
LA, s. 106 æste Novellen igjennem var · jeg af den Formening, at det dog maaskee havde
G, s. 45 inger, ja det gaaer saavidt, at · jeg af den Grund endog hader al mulig Reengjøren,
NB12:191 kommenhed hos mig, ell. at · jeg af den Grund har ladet det være. O,
NB11:147 ke er Troende; det beviser · jeg af den Maade, paa hvilken Du taler. /
NB36:17 sig en lille Smule. / Derfor er · jeg af den Mening, at han ogsaa her har været
NB18:88 , langtfra ikke. Vistnok er · jeg af den Mening, at Sligt lod sig gjøre,
EE:143 arende af Tilværelsen, at · jeg af den snarere udgaaer afmægtig, til
Brev 290 naar De kommer til Byen. Og da · jeg af Deres Billet ikke kan see, om De ell.
Brev 71 g i samme Grad uforstaaeligt, som · jeg af Deres Brev seer, at jeg maa have misforstaaet
Oi2, s. 148 Piat og Piank. Deels lærer · jeg af det nye Testamente, at det at Sligt
Oi2, s. 148 forkeerte Vei. Deels lærer · jeg af det nye Testamente, at hvad der timeligt
Brev 267 . Brev 267, bl. [ 2r] / Da · jeg af det tomme Rum paa Papiret kan see, at
NB19:61 gjøre et Fremskridt, at · jeg af Det ubeskrivelige Gode, Du har gjort
Brev 30 der er Samme Bleven op Sat hvor af · jeg af Diers kjere Bræv seer at Djers Ræjese
NB26:87 der siger: Det og Det ønskede · jeg af Dig. Hermed mener jeg ikke, at dette
Papir 346 han mig uliig, thi Honorar, kan · jeg af egen Erfaring bevidne, tjenes der kun
EE1, s. 250 sees for et Samliv. Det veed · jeg af egen Erfaring. Min første Kjærlighed
NB30:78 i W.« angaaer da er · jeg af en anden Mening. Jeg mener nemlig ved
NB9:42 kke havde Tid. Bag efter fik · jeg af en mere øvet Mand, hvem jeg fortalte
Papir 258:1 af St. fE hvor mangen Bog har · jeg af en underlig Drift kjøbt og ladet
NB26:69 n paa ganske anden Maade, men at · jeg af Erfaring maatte kunne vidne for eller
Brev 80 saa meget man vil, det veed · jeg af Erfaring, og jeg idetmindste har i denne
OTA, s. 273 d nok for lang Tid, det veed · jeg af Erfaring.« Da den havde talet
Not13:46 n negativ. / Hvad lærer · jeg af Erfaring? / / Intet, ell. en blot numerisk
Not13:46 t numerisk Viden. Saasnart · jeg af Erfaringen danner en Lov, saa lægger
EE2, s. 299 , der er mig kjærere, idet · jeg af et oprigtigt Hjerte kalder ham min Ven,
NB12:43 d. Og imidlertid aftegnedes · jeg af et Pøbelblad, der i det samme lille
DBD, s. 133 ilde det – og det vilde · jeg af flere Grunde, » ogsaa af Pietet
NB:46 hvad er da Uafhængighed. Dersom · jeg af Frygt for at blive anseet for afhængig
JJ:71 af Skyld. Der var en Tid, da · jeg af Frygt for at blive stolt af mine Lidelser,
SLV, s. 280 ngsteligere paa Jorden, end · jeg af Frygt for at gjøre, som man siger,
NB2:198 ig er det saaledes, at naar · jeg af Frygt for Dette ell. Hiint vil lade
NB9:37 og saa ere vi Alle Χstne. At · jeg af Frygt for Gud og Guds Dom skulde udholde
NB11:25 de blive saa tungsindig, at · jeg af Frygt for Gud, af Frygt for at jeg skulde
NB21:157 t, selv hvad Keiserens er, idet · jeg af Frygt for og Kjerlighed til Gud lyder
PS, s. 246 ignorerer jeg dette, saa kan · jeg af Gjerningerne aldrig bevise, at det er
IC, s. 59 rigtignok sandsynligviis, at · jeg af gode Grunde ingen Mening kan komme til
NB28:54 hende« begjerede · jeg af Gud Eet, at det maatte lykkes mig at
BOA, s. 106 jerrige men min alvorlige, om · jeg af ham eller ved ham kunde lære Noget
NB7:84 beskæftiger mig lærer · jeg af ham Intet om: Begyndelsen. / Thi i Reflexionen
IC, s. 71 orfængelighed, derfor leer · jeg af ham og spotter ham; ja, var han den
EE2, s. 309 kjønt; men derimod fordrer · jeg af ham, at han skal være paa det Rene
NB17:76 Forskjellighed. Forresten holder · jeg af ham, vil med Fornøielse see ham og
AE, s. 109 Noget af ham? Og hvad fordrer · jeg af ham? Jeg fordrer en Beslutning. Og deri
NB26:104 r jeg for Gud negte, at · jeg af hans Ord veed hvad det betyder, at være
DS, s. 259 Bestaaende saaledes, og fordi · jeg af Hensyn til den gamle Biskop ogsaa gjerne
EE1, s. 33 og slaaer ham ihjel, da leer · jeg af Hjertens Grund. Og hvo kunde vel bare
NB29:86 bliver at han – hvad · jeg af Kjerlighed til ham vil have –
Not8:26 eg virkelig har elsket hende, at · jeg af Kjærlighed til hende har gjort det,
NB17:71.d gieust betjent. / Og dog havde · jeg af mange senere Yttringer Grund til at
G, s. 41 mann og loe mig saa træt, at · jeg af Mathed atter hensank ved den brusende
JJ:357 erligt, paa den Maade bliver · jeg af med den gabende Pøbel, der skal være
Brev 85 det dog faae Udseende af, at · jeg af Medlidenhed vender tilbage til hende.
BN, s. 121 d. Vil man forfærde mig, at · jeg af Menneske-Frygt skulde opgive mit Forehavende,
F, s. 524 te maa Du ikke troe om mig, at · jeg af mig selv er falden paa Sligt; det var
SLV, s. 141 liver sig selv tro, saa veed · jeg af min Børnelærdom og veed endnu
SLV, s. 141 re det godt igjen, saa veed · jeg af min Børnelærdom, og veed endnu
Brev 273 derved maa jeg erindre, at · jeg af min Doctor er blevet benaadet med 3
4T43, s. 120 disse: » Nøgen kom · jeg af min Moders Liv, nøgen skal jeg vende
4T43, s. 115 ilbad, sigende: Nøgen kom · jeg af min Moders Liv, og nøgen skal jeg
SLV, s. 23 ger denne Lise, saaledes har · jeg af modsat Grund søgt den netop for at
AA:21.2 ede Læsere ere vidende om, at · jeg af Naturen er i saa lykkelige Omstændigheder,
NB11:154 re blevet mig, forsaavidt · jeg af Naturen har selv en stor Tilbøielighed
NB10:185 andet Exempel. Polemisk er · jeg af Naturen og det om hiin Enkelte har jeg
FV, s. 11 e været mit Tilfælde, om · jeg af Nogen eller af Nogle skulde være
NB16:74 rksom – og saa træder · jeg af og gaaer ind under almindeligere Bestemmelser.
Brev 29 n vil erstatte mig hvad Hjelp · jeg af og til kunde have haft af min kjære
AA:21 or vil jeg ogsaa love Dig, at · jeg af Omsorg for Dig ikke vil svare Dig, for
NB15:69 k Attestats. Det besluttede · jeg af Pietet for min afdøde Fader. Nu havde
SFV, s. 71 agtighedens Opstand: da blev · jeg af Publikum anseet for gal og sær, dømt
Papir 454 om Biskop Mynster. / Kjendt er · jeg af saare Mange, og jeg kjender Mange; jeg
Not15:4 n har læst den, det veed · jeg af Sibbern. / Jeg var i Berlin kun et halvt
NB4:24 es Alt mod mig – fordi · jeg af Stolthed ikke vil tage Hatten af for
NB5:93 lt mig bag en Sjouer: saa døde · jeg af Undseelse, jeg vilde hell. være Sjoueren
NB5:48 vne Χsti Navn, saa døde · jeg af Undseelse. / En Ven kan jeg dog egl.
Papir 440 eeneste Msk.: saa døde · jeg af Undseelse. Og saa i 6 Aar, een Gang
AE, s. 128 , dette er Spøgen, dog vil · jeg af yderste Anstrængelse ville det Ethiske,
NB20:137 vedbliver » saaledes har · jeg af yderste Evne anvendt Dag og Nat til
SLV, s. 71 g en Ring i Næsen. Saa vil · jeg af yderste Evne komme den ophøiede Genius
SLV, s. 252 har jeg arbeidet og arbeider · jeg af yderste Evne ved at holde min Existents
F, s. 523 . Derpaa gjensvarede jeg, idet · jeg af Ærbødighed for dens ophøiede
NB17:71 arende. Imidlertid svingede · jeg af, førte Talen hen paa andre Ting,
EE2, s. 286 « Den samme Mening er · jeg af, og jeg vil haabe, at hans Grundsætninger
Brev 295 r arbeidet en Times Tid, bryder · jeg af, og seer paa Naturen og paa Bagerens
NB5:69 Til bestemt Tid om Aftenen bryder · jeg af, takker Gud – saa sover jeg. Og
AA:4 d sig see ved Vinduet, vinkede · jeg af; men hun fandt sig formodenlig ikke
SLV, s. 238 ør over mig selv, da blev · jeg afbrudt og kaldt ud i de forfærdeligste
SLV, s. 358 e egentligen er ... Her blev · jeg afbrudt. Hun kan ikke lade være at lee,
PS, s. 288 phisteri og Kjævl, saa vil · jeg afbryde den; men af Udviklingen, som jeg
EE2, s. 172 rre end Englene. / Her vil · jeg afbryde denne Betragtning. Den tilfredsstiller
EE2, s. 182 ang er han et Barn. / Her vil · jeg afbryde denne lille Skildring, der paa
Brev 43 2 Breve paa eengang, saa vil · jeg afbryde for denne Gang. En Deel ønskede
EE2, s. 253 ionair Radikalisme. / Her vil · jeg afbryde min Theoretiseren; jeg føler
Brev 271 r derom. / Her derimod vil · jeg afbryde. Blot een Bemærkning endnu.
PS, s. 304 i Lighed med Dig. Og her vil · jeg afbryde. Selv om jeg var bedre Dialektiker
EE2, s. 210 Frihedens Verden. / Her kunde · jeg afbryde; thi jeg har nu bragt Dig paa det
AE, s. 36 t sig fortsat i Parenthes. Dog · jeg afbryder disse moraliserende og til Almeenvellet
BA, s. 364 magiske Vidunderlighed. / Dog · jeg afbryder her, hvad jeg kun har ladet fremkomme
FB, s. 180 ik hendes Dør forbi. / Dog · jeg afbryder her; jeg er ikke Digter og gaaer
SLV, s. 129 n boede, eller var o. s. v.; · jeg afbryder mine Gisninger, og haaber at Læseren
F, s. 492 l-Afholdenheds-Selskabet. / Dog · jeg afbryder mit Forord; Tanken om vort Selskab
Brev 37 elig gudelig Adspredelse. Men · jeg afbryder, jeg kan med Sandhed sige: jeg
DRT, s. 165 Præstens Ed en – dog · jeg afbryder, jeg ønsker ikke at drage Conseqvenserne,
NB28:54 Discipel«. / Dog · jeg afbryder. Det trætter mig at skrive.
LA, s. 104 selv om de bade derom. / Dog · jeg afbryder. Dette kan naturligviis kun interessere
Brev 42 det er heller ikke derfor, at · jeg afbryder. Nei, Grunden er en ganske anden,
NB:39 ltid beholde lidt Fylde-Kalk. · Jeg afbryder; dette vilde desuden kun vedkomme
Brev 56 des Lebens – hørte · jeg afdøde Componist Weyse sige –
EE1, s. 183 d den min Skjønhed. Nu er · jeg affalmet, nu trives jeg ikke mere, hvad
EE2, s. 227 vne den, mit Valg er gjort, · jeg affører mig Heltens Klædebon og Tragediens
NB28:100 Om mig selv i Samtiden. / / At · jeg afgiver Maalestokken, kan de i Grunden
Brev 233 t den blev lidt større inden · jeg afgjorde den. / 19 Juli 55. / Deres Ærbødige
IC, s. 145 er, om hun troer ham. – · Jeg afgjør nu ikke, om han har Lov dertil,
NB9:11 potenserede just i det Øieblik · jeg afgjørende begyndte min Løbebane:
EE:196 Under denne Kategorie vilde · jeg afhandle de latterlige Combinationer af
SLV, s. 375 er over til Sagen. Denne vil · jeg afhandle ved at føre Tanken hen til
BOA, s. 97 gjort, det er derfor bedre at · jeg afholder mig derfra og samler mig paa en
SLV, s. 140 rsonlige Liv ligger udenfor, · jeg afholder mig fra enhver Dom; hans Digtervirksomhed
SLV, s. 322 vilde jeg dog ikke sige, thi · jeg afholder mig gjerne fra det Meningsløse
EE1, s. 34 æt, det lader sig høre; · jeg afholder mig til en vis bestemt Tid fra
FB, s. 142 else. Ved Resignationen giver · jeg Afkald paa Alt, denne Bevægelse gjør
NB13:28 jeg er blevet Ældre har · jeg aflagt det Barnagtige: / kunde tales over
JJ:140 e min Anskuelse. Ved Vielsen skal · jeg aflægge en Eed – altsaa tør
NB31:116 yder sig den Forestilling: · jeg aflægger Eed ligesom de andre Præster
SLV, s. 195 der sig mod mig selv, saa er · jeg afmattet, maaskee tilintetgjort for stedse.
SLV, s. 223 d med Geni og Talent, saa er · jeg afmægtig, thi denne Tanke er egentlig
SLV, s. 247 ens Smerte, og derved bliver · jeg afmægtig. Naar jeg selv lider, da hitter
NB14:30 gaaende ligefrem Meddelelse, har · jeg afsat en ligefrem Meddelelse ( det om min
CC:16 r Vaas og Passiar. Hvis ikke, blev · jeg afsindig, thi hvad andet var det et Beviis
SLV, s. 347 vel de fleste have deres, er · jeg afsindig. Først ad en lang Omvei bliver
AeV, s. 84 ikke, og uforandret gjentager · jeg Afskedens Ord ( Pag. 377): » nøiet
EE2, s. 142 uldstændighedens Skyld vil · jeg afskrive det: / Hvor Meget sig i Verden
SLV, note ver forvexlet med Egoisme, vil · jeg afskrive Stedet. ( Sämtl. W. 8de B.
BB:7 findes hos S. p. 327 og 28 vil · jeg afskrive: Indem übrigens der Blocksberg
AA:22 e umidd: Bevidsthed. / / Idet · jeg afskriver det Foregaaende er det ikke fordi
TS, s. 59 re Maalestok. Nei, uden ( hvad · jeg afskyer) uden at tillade mig et eneste
TAF, s. 301 en og af hiint Menneske, som · jeg afskyer. / A. T. Det er til den Kjerlighed,
NB19:27 jellige, jo dybere føler · jeg Afstanden – og in casu: jo mindre
Brev 239 Hensyn. Og til den Ende bør · jeg afværge, hvad der kunde foranledige
NB6:16 vn ikke stod. Og da var det netop · jeg agtede at begynde at være Pseudonym)
DD:98 te om at der i de nye Værelser, · jeg agtede at flytte hen i, fandtes en gl.
NB13:45 . andet høimodigt Skridt · jeg agtede at gjøre, men et Skridt, der
EE1, s. 237 kommen til den Station, hvor · jeg agtede at overnatte, lod jeg, hvad jeg
EE1, s. 360 ke, ikke heller med den nye, · jeg agter at anlægge og bære; at gjøre
Brev 226 Rbd. 948. 3ℳ 12 ß. / · Jeg agter at ansætte Prisen i det Mindste
SLV, s. 325 utter var jeg idag alvorlig. · Jeg agter at bære mig saaledes ad hver ottende
EE1, s. 170 er denne reflekterede Sorg, · jeg agter at drage frem, og saavidt muligt
EE2, s. 172 eller. Det er den Skat, · jeg agter at efterlade dem, jeg elsker i Verden.
Papir 371:1 synderligt. Thi det Hele · jeg agter at foredrage er een Tanke, og jeg
Papir 371:1 vil begynde at foredrage Det, · jeg agter at foredrage, om dette ikke er i
Papir 371:1 derved opmærksom paa hvad · jeg agter at foredrage: at det at erkjende
Papir 371:1 derved opmærksom paa, hvad · jeg agter at foredrage: at til at erkjende
EE1, s. 67 til at give mig Ret i, hvad · jeg agter at fremsætte, men derimod være
BN, s. 111 at kunne betegne den Stilling · jeg agter at indtage og har indtaget i at belyse
Brev 271 e kjøbe 100 Exemplarer. · Jeg agter at kjøbe den Udgave til 3
Oi2, s. 148 r at tage den Sag anderledes; · jeg agter at see det adskilligt langsommere
Oi2, s. 148 ere? / I ethvert Tilfælde, · jeg agter at tage den Sag anderledes; jeg agter
AaS, s. 41 fgiver den Text, over hvilken · jeg agter at tale til mig selv. I de sidste
DS, s. 244 rmildelse, jeg tilstaaer det; · jeg agter ikke at bære mig saaledes ad,
EE2, s. 169 , det her bliver fremsat; thi · jeg agter ikke at concurrere til nogen philosophisk
SLV, s. 323 , maaskee er der endogsaa 4. · Jeg agter ikke at fratage Nogen hans Grunde,
SLV, s. 308 i! Hun skal faae mig at see, · jeg agter ikke at løbe fra Noget; har hun
FB, s. 131 nderligt, det seer man ogsaa, · jeg agter ikke at nedsætte det, men at kunne
SLV, s. 295 en aldeles udenvelts Trumf, · jeg agter ikke at opføre en Hverdagshistorie
EE2, s. 24 nen. Stands nu et Øieblik. · Jeg agter ikke at præke for Dig, men der
NB32:127 iger: nei min gode Verden, · jeg agter ikke at tage Dig som Du er, nei her
EE2, s. 107 i philosophisk Forstand, thi · jeg agter ikke at vende tilbage til dem igjen,
NB4:31 nd med hvilke jeg lever og som · jeg agter og anslaaer høit, de kunne dog
NB30:53 ret Personlighed. / Jo mere · jeg agter paa Tilværelsen, jo tydeligere
NB13:29 and arbeider for Udkommet o: D:, · jeg agter selv at gjøre det, og udgiver
SBM, s. 143 oppen. / Og hvad mig angaaer, · jeg agter virkelig heller ikke at klage til
ATV, s. 209 n ogsaa lade det være. Men · jeg agter virkelig ikke at gjennemgaae Lectien
EE1, s. 316 dvider, det eneste Væsen, · jeg agter værdigt til at være min Allierede
NB27:88 eidigt. / En Mand, hvis Dom · jeg agter, har i min tidlige Tid engang sagt
OTA, s. 426 Gud, at det forundes mig, at · jeg agtes værdig at blive korsfæstet.«
G, s. 47 ar jeg paa det Høieste, hvor · jeg ahnede det Allerhøieste, da begynder
EE1, s. 32 en bringe? Jeg veed det ikke, · jeg ahner Intet. Naar en Edderkop fra et fast
EE2, s. 294 tid er det. See, derfor hader · jeg al den afskyelige Tale om Qvindens Emancipation.
EE1, s. 313 or mig. Forgjæves opbyder · jeg al min Sjæls Kraft for at fremtrylle
G, s. 81 rabel. Hver Morgen aflægger · jeg al min Sjæls Utaalmodighed og uendelige
Brev 81 for den Dag, saa behøver · jeg al mulig Aandskraft for at sige Stop, nu
Brev 240 ftige Mænd« bærer · jeg al mulig Høiagtelse og Ærbødighed
Papir 594 es underligt, at jeg, idet · jeg aldeles afslører min Sjæls sønderrevethed,
NB12:177 siger om Lov-Prædiken finder · jeg aldeles det Svarende til hvad jeg pleier
Brev 272 digt Aar, det Aar 1848; deri er · jeg aldeles enig med Prof. Lamartine, der,
EE1, s. 190 saa nær. Formodentlig var · jeg aldeles gaaet istaae, hvis jeg ikke var
Brev 181 i sin naturlige Orden, at · jeg aldeles har glemt Din Geburtsdag. Men kun
EE1, s. 41 b hænder det mig ofte, at · jeg aldeles har glemt, hvilke Grunde, der bevægede
Brev 11 den udtrykkelige Clausul, at · jeg aldeles har min Frihed om jeg vil kome
G, s. 52 / Naar han imidlertid troer, at · jeg aldeles havde glemt ham, saa gjør han
SLV, s. 61 t i Adresseavisen. Det finder · jeg aldeles i sin Orden, thi skal det føres
EE1, s. 16 ofte modsige hinanden, fandt · jeg aldeles i sin Orden; thi det hører netop
LA, s. 91 Ulykke. Denne Betragtning kan · jeg aldeles ikke billige, thi den, der vil
Papir 458 jeg veed med mig selv, at · jeg aldeles ikke er forsøgt i Det, der maatte
Brev 164 ling. Ulykken er imidlertid, at · jeg aldeles ikke er i det Tilfælde at søge
NB18:78 lpet mig – og dog var · jeg aldeles ikke opmærksom paa den meest
BOA, s. 106 Men med denne Opfattelse kan · jeg aldeles ikke sympathisere, jeg tænker
EE1, s. 18 Bs Manuscript angaaer, da har · jeg aldeles ingen Forandring tilladt mig, men
Papir 394 belen paa mig: dette har · jeg aldeles ingen Grund til at beklage mig
NB13:29 ner mig selv. / Naturligviis har · jeg aldeles Intet at sige mod, at en Mand arbeider
NB9:42 ei, Deres M:, i Berlin lever · jeg aldeles isoleret, og arbeider allerst
Brev 85 r jeg den fra. Schelling har · jeg aldeles opgivet, jeg hører ham blot,
NB31:88 r kun til: at elske; saaledes er · jeg aldeles til Overflod, en reen Luxus Gjenstand
NB11:199 » Med den Forklaring er · jeg aldeles tilfredstillet. I Sandhed, at Hr
EE1, s. 63 prise min Consequents, idet · jeg aldeles tilfældigt satte den modsatte
NB18:49 lig let gjort, som spillede · jeg aldeles udenfor. / Og saa skal nu Martensen
Brev 159.2 gst lykkeligt gift – og · jeg aldeles uforandret. / Imidlertid, Pigen
SFV, note med mit Navn under, hvori · jeg aldeles umotiveret fralagde mig Forfatterskabet
NB25:68 en til et evigt Liv: saa er · jeg aldeles, aldeles enig med de Mange, de
Brev 207 r Veien er rosenstrøet gaaer · jeg aldrig – og dette Teppe bliver formodentlig
NB5:126 hi hvor tungsindig jeg var havde · jeg aldrig anet før, jeg havde egl. ingen
Brev 237 modtage en Gave fra Dem haaber · jeg aldrig at skulle blive ældre; men tillige
NB24:170 til Fornærmelse pleier · jeg aldrig at tage Hensyn; at værge sig
SLV, s. 259 et ikke er uden Exempel, fik · jeg aldrig at vide, da han levede, og efter
PS, s. 281 være at slutte, da bliver · jeg aldrig bedragen. Dersom saaledes f. Ex.
NB28:103 mine Skrifter, og egl. har · jeg aldrig bekymret mig stort derom. Men besynderligt
NB24:24 Du maatte vise mig den Naade, at · jeg aldrig blev forpligtet til at have Opsyn
Oi6, s. 267 rksom herpaa; hvis ikke, var · jeg aldrig bleven opmærksom, og havde endnu
NB8:94 de jeg levet i et stort Land, var · jeg aldrig blevet istand til saaledes at belyse
NB:24 ge jeg lever vil jeg aldrig og kan · jeg aldrig blive anerkjendt, netop fordi jeg
PS, s. 247 hvis jeg end begyndte, vilde · jeg aldrig blive færdig, og maatte tillige
NB32:127 saa umenneskelig kunde · jeg aldrig blive, jeg finder det dog Trøstende,
EE1, s. 344 hvad jeg ofte har seet, hvad · jeg aldrig bliver træt af at see, viser
Papir 323:2 men netop derfor vilde · jeg aldrig boe i en Skovegn. Skal jeg boe der,
Brev 69 de bød / Det Tilnavn, som · jeg aldrig burde give; / Vist Ingen kan indsee
SLV, s. 290 drig forstaaet mig. Selv har · jeg aldrig bøiet Knæ for noget Menneske,
SFV, note tilbage i Tiden, var: selv om · jeg aldrig drev det til at blive Christen,
SLV, s. 352 . O! i Eensomheden ønsker · jeg aldrig Døden. Jeg forstaaer ikke, hvor
NB5:59 de Fleste deres Medskyld. / Havde · jeg aldrig elsket Gud før: blot hvad han
NB24:54.c or det kunde falde mig ind, da · jeg aldrig er faldet paa at tale i saa høie
TSA, s. 84 aaes med saadanne Tanker, at · jeg aldrig er roligere end hos dem) rolig,
NB23:20 lig Selvbekymring, og derfor kan · jeg aldrig faae Tid til Projecter, fordi jeg
KG, s. 34 ad er Besiddelsen af Alt, naar · jeg aldrig faaer det rette Indtryk af, at jeg
JJ:297 der vedblevet at leve, havde · jeg aldrig faaet den. – Da jeg ophævede
NB4:104 sk, o, med et saadant kunde · jeg aldrig falde paa at tale saaledes. Nei
NB24:47 jeg end 10 Gange havde Ret, · jeg aldrig fik Ret i denne Verden. / I en vis
NB17:78 emt friere fra hinanden, at · jeg aldrig foranlediges til at bruge min Maalestok,
NB20:128 se er Indulgents. Mere har · jeg aldrig fordret af Nogen; og dette har jeg
Brev 36 nu læser eller ikke, hvad · jeg aldrig forpligter Nogen til og da i Særdeleshed
NB19:28 erbeviisning ( og anderledes har · jeg aldrig forstaaet Χstd.) at saa streng
NB15:46 n Ufuldkommenhed, deels har · jeg aldrig forstaaet mig absolut i den, men
PMH, s. 64 ede mig Bevidstheden. Tal har · jeg aldrig forstaaet mig synderlig paa, og
NB15:46 ueensartet. / Men deels har · jeg aldrig forstaaet min Heterogenitet som
LA, s. 26 e Noveller. Siden den Tid har · jeg aldrig forsøgt mig som Anmelder. Efter
NB18:33 std. fremstiller det, har · jeg aldrig fremstillet at Kjerlighed til Gud
Brev 34 ldt. I en lang Række af Aar har · jeg aldrig fulgt Nogen til Jorden, end ikke
Not8:32 ngang afgjort og dog bliver · jeg aldrig færdig. Hun veed ikke hvilken
NB13:37 o, en Overanstrengelse, som · jeg aldrig før har fornummet. / Det var
NB25:109 Geburtsdag med noget Nyt, · jeg aldrig før har smagt, americansk Olie.
EE1, s. 14 ng en hemmelig Dør op, som · jeg aldrig før havde bemærket. Denne
NB26:14 t paa et Høidepunkt, som · jeg aldrig før havde kjendt, og forstod
SLV, s. 228 e. Jeg veed med mig selv, at · jeg aldrig gaaer af min Vei, ikke et Fodbred,
EE1, s. 48 de det o. s. v. Nu derimod da · jeg aldrig gaaer ud, saa kan jeg altid høre
Brev 68 Skiøndt Skolen selv · jeg aldrig giennemgik, / » At jeg, der
SLV, s. 312 eg, men denne Bleghed tør · jeg aldrig give væsentlig Betydning, thi
SFV, s. 58 ? Afskyeligt, Sligt har · jeg aldrig givet Anledning til, jeg er et stakkels
NB21:114 ndifferente. / Nei Tak, det har · jeg aldrig gjort fjerneste Mine til. Det jeg
SLV, s. 237 et Publikums Bifald. Det har · jeg aldrig gjort, men vel gjør jeg som han,
NB22:146.b efter Prædikenen, hvilket · jeg aldrig gjør. Den Dag lod hun det være.
DS, s. 182 god Samvittighed. Men Eet skal · jeg aldrig gjøre, jeg vilde gjøre mig
KG, s. 350 d siger: » Dig skal · jeg aldrig glemme«, saa er det, som
KG, s. 349 en Levende » Dig skal · jeg aldrig glemme«. Og naar saa nogle
NB10:200 igter. Denne Ydmygelse vil · jeg aldrig glemme, og forsaavidt være forskiellig
NB31:103 lbar Tro paa Mennesker har · jeg aldrig haft – og dog ( see det kan
NB2:264 leve. / Nogen Fortrolig har · jeg aldrig haft. Ved at være Forfatter har
NB5:49 behøvede. Nu, jeg veed at · jeg aldrig har dømt noget Msk. i den Henseende,
EE1, s. 370 dsages til at insinuere, at · jeg aldrig har elsket før; dog det gjør
NB11:203 il Bogtrykkeriet. / Og som · jeg aldrig har fornummet det, saa har jeg i
NB11:203 ng behøver jeg Gud, som · jeg aldrig har fornummet det. Den min Dristigheds
NB32:125 ournaler staaer om mig selv, at · jeg aldrig har følt Trang til Socialitet,
NB24:54 saa nær, gjorde om, hvad · jeg aldrig har gjort, jeg frygtede reent at
NB:89 eg igjen at finde Tanker, som · jeg aldrig har haft, men dem kan jeg ikke fastholde
BA, note r jeg imidlertid oprigtigen, at · jeg aldrig har havt Mod til at læse ordentlig
EE2, s. 41 gene. Jeg maa nu tilstaae, at · jeg aldrig har havt Stort tilovers for disse
Papir 254 n Anledning bemærke, at · jeg aldrig har hørt, at man saaledes ligeud
OL, s. 33 « maa jeg erindre, at · jeg aldrig har indvendt det mod Artiklen, at
TSA, s. 71 jeg gjør, og jeg veed, at · jeg aldrig har knælet for noget Menneske.
SLV, s. 37 ankundighed forklarlig af, at · jeg aldrig har lært eller ønsker at lære
Not3:11 f et Digt fra Middelalderen, som · jeg aldrig har læst eller seet omtale men
FB, s. 193 nde vil jeg nærme mig, som · jeg aldrig har nærmet mig nogen Pige, eller
EE2, s. 68 som jeg vil frelse, et Punkt, · jeg aldrig har og aldrig skal tillade mig at
DD:98 er ved Mindesmærker fra en Tid, · jeg aldrig har oplevet, og jeg nu igjen seer
LP, s. 34 ents. Hertil maa jeg svare, at · jeg aldrig har paastaaet, at en Idee som saadan
NB6:86 Msklige saa mesterligt, som · jeg aldrig har seet det. Derimod er han vistnok
TSA, s. 64 ængstet mig, en Tvivl, som · jeg aldrig har seet fremsat af en Tvivlende,
NB32:79 , men maa oplyse Noget, som · jeg aldrig har seet fremsat. Den kaldes Naade,
EE2, s. 292 smad, her er en Vocalisation, · jeg aldrig har seet før, Stedet har jeg
NB7:55 std. / Dog er det vist, at · jeg aldrig har seet noget eneste Msk, der egl.
JJ:236 t har jeg aldrig vidst af; thi da · jeg aldrig har siddet paa nogen Hest før,
NB:57 idst med mig selv, og hvorfor · jeg aldrig har talt med noget Msk. om mine
SLV, s. 277 r er saa forfærdeligt, at · jeg aldrig har turdet tale derom til noget
OiA, s. 9 u vilde sige til Andersen, at · jeg aldrig har udgivet mig for nogen Hegelianer,
NB14:44.a igt. Det bliver hans Sag. / Da · jeg aldrig har vidst Dato i Henseende til Ophævelsen
NB10:59 Fader, snarere hos mig, at · jeg aldrig har været Barn. I Forhold til
SLV, s. 198 eller er jeg bleven ung, som · jeg aldrig har været det – misundelsesværdige
NB10:200 gangne Aar. / Beriget, som · jeg aldrig har været det, efter en overordl.
NB2:70 trenget men ogsaa opdagende er at · jeg aldrig har været endeligt nødsaget
Brev 85 fte i 8te Dage i Træk, at · jeg aldrig har været varm end ikke om Natten.
SLV, s. 30 er jeg det Ord: Qvinde, fordi · jeg aldrig har yndet det Ord: Damer, og nu
Brev 5 igt, saa tilfredsstillende, at · jeg aldrig havde ahnet det. / Lev vel /
SLV, s. 225 har for mig et Trylleri, som · jeg aldrig havde anet. Hvilken Lyst, naar jeg
Not15:4 gjort mig saa lykkelig, som · jeg aldrig havde drømt om at blive. Men
NB2:48 i Kjødet – at naae hvad · jeg aldrig havde drømt. Men Spørgsmaalet,
NB15:69 theologisk Examen; selv om · jeg aldrig havde faaet Examen: ubetinget Eet
JJ:99 e i min Sjæl saa levende som om · jeg aldrig havde havt den før, om den end
2T43, s. 21 ker kan, kun jeg ikke. O! at · jeg aldrig havde hørt hiin Tale, at man
NB23:6.a t Liv, da det jo var muligt, at · jeg aldrig havde kunnet beslutte mig til at
EE1, s. 72 restilling derom, skjøndt · jeg aldrig havde sat min Fod deri. Og naar
AE onisk i det Hele; godt var det, at · jeg aldrig havde talt til noget Menneske om
G, s. 15 e i ham efter en Maalestok, som · jeg aldrig havde troet mulig. Nu fattede jeg
NB4:159 t en Betydning for mig, som · jeg aldrig havde tænkt mig. At jeg aldrig
NB9:42.a purgte saa mig: jeg svarede, at · jeg aldrig havde tænkt Noget over Sorøe.
SLV, s. 226 is Husdoktor han var, men at · jeg aldrig havde vidst, at han var Læge
NB18:38 trengt over dem, Meget, som · jeg aldrig havde ønsket at accentuere uden
NB17:81 ad der var mig saa fremmed, hvad · jeg aldrig havde ønsket, om jeg end altid
AE, s. 378 levet i Middelalderen, kunde · jeg aldrig have besluttet mig til at vælge
Brev 86 l. Reise maa jeg. Før har · jeg aldrig havt Lyst dertil; men først maae
IC, s. 221 ængste« har · jeg aldrig havt min Glæde af; jeg er mig
AE, s. 386 vanskeligt at komme til, har · jeg aldrig havt Perlen i min Haand, og jeg
NB23:209 ng for Ms store Sider, har · jeg aldrig henledet Opmærksomheden paa Sligt,
BOA, note som ingen Læsere har, veed · jeg aldrig hvad jeg tør forudsætte. Billigt
SFV, s. 59 der, som jeg kjendte, og som · jeg aldrig hverken hørte eller læste
TTL, s. 469 enghed oplærte ham: da har · jeg aldrig hørt, idetmindste ikke af Nogen,
NB10:105 n ganske bogstaveligen sige, at · jeg aldrig i mit Liv, aldrig til noget eneste
NB4:159 drig havde tænkt mig. At · jeg aldrig i noget Øieblik maatte form
NB12:79 nden Side. / Med Martensen vilde · jeg aldrig indlade mig uden at have Notarius
NB15:19 s Skyld; thi uden den havde · jeg aldrig indladt mig saa meget med menig
NB10:199 sige dens Nærmere, har · jeg aldrig indviet ham i. Jeg har blot holdt
NB10:48 oto er mig saa vanskeligt, fordi · jeg aldrig kan faae Accenten til at falde stærkt
JJ:408 nnem en Tredies Skjebne, som · jeg aldrig kan kjende, men fatte den evige
NB3:60 ok Trøsten, men Ulykken er, at · jeg aldrig kan komme til at anvende mit L
EE2, s. 291 ge til min Kone, hende bliver · jeg aldrig kjed af at see paa. Hvad hun foretager
NB10:153 en Olding, anderledes har · jeg aldrig kjendt ham. Og hvad der er hele
NB7:26 / En christelig Præst har · jeg aldrig kjendt. Den hele Strid om Orthodoxie
Brev 135 rte alene. Før veed Du, at · jeg aldrig kjørte ene, men Sorg og Bekymring
TS, s. 62 en saadan Vidtløftighed, at · jeg aldrig kom til at faae Indtrykket af Guds
Brev 317 denne christelige Snak kan · jeg aldrig komme til at føre, de troe ikke
AA:12 fordum Thabor og beretter, at · jeg aldrig kommer derind – dog vil jeg
Brev 150 og strængt ( og det vil · jeg aldrig kunne) men alvorligt om end mildt
NB16:42 e. / Uden Ødselhed havde · jeg aldrig kunnet arbeide efter den Maalestok,
NB18:88 .« / Anderledes har · jeg aldrig kunnet forstaae mit Liv. Havde jeg
EE1, s. 255 fra hende. Hendes Replik har · jeg aldrig kunnet huske et Ord af, Situationen
AE, note k i Lindbergs Fremgangsmaade har · jeg aldrig kunnet opdage, naar man, som billigt
NB10:105 og fortroligt har · jeg aldrig kunnet tale. / Dette har Gud hidtil
Brev 12 m den Sidste, fordi han vidste, at · jeg aldrig laante Bøger der, i den Tro det
NB16:65 ave været Kongen, Sligt havde · jeg aldrig ladet mig sige og saa udenvidere
Brev 45 ænge han er i Berlin, kan · jeg aldrig lide af Hjemvee. Dog, jeg tænker
SLV, s. 218 den øvrige Salve bort, at · jeg aldrig maa fristes; Fader Abrahams Gud
NB12:143 live concretere. / Men, at · jeg aldrig maatte glemme at takke Gud for det
EE:122 saa diabolisk har grebet mig, at · jeg aldrig mere kan glemme det; det var dette
EE1, s. 42 paa den hele Steg. Nu raaber · jeg aldrig mere. / Den sociale Stræben og
Brev 83 hjertigheds-Gjerning gjør · jeg aldrig mod hende, hun er for god til man
NB:57 liver min Existents-Form, saa · jeg aldrig naaer den skjønne stille beroligede
Papir 444 eg takker Eder, uden Eder havde · jeg aldrig naaet hvad jeg vilde. / Ogsaa for
NB18:51 tandige Betragtning raade, havde · jeg aldrig naaet, hvad jeg har naaet, jeg var
Brev 293 is Glæde deraf. Derimod skal · jeg aldrig negte, at det satte mig i en vis
NB33:57 ghed lider med. / Dette har · jeg aldrig negtet. Men hvorfor har saa Χstheden
Brev 272 ordentlig vel, saa vel har · jeg aldrig nogensinde i mit Liv befundet mig.
Brev 272 finder jeg mig saa vel som · jeg aldrig nogensinde i mit Liv har befundet
NB21:40 Virkelighed / / Det er hvad · jeg aldrig noksom kan indskærpe som afgjørende
NB23:111 tiel Bestemmelse. / Det er det, · jeg aldrig noksom kan indskærpe, at til
NB22:164 Omqvædet ogsaa i Striden: at · jeg aldrig noksom kan takke den Gud, der i
NB20:120 Uendelige Kierlighed, som · jeg aldrig noksom kan takke for hvad der gjøres
FV, s. 18 saa stærkt som muligt, hvad · jeg aldrig noksom kan takke for, og hvad jeg,
NB17:45 Dog Eet bliver tilbage: at · jeg aldrig noksom kan takke Gud for det ubeskrivelig
NB17:49 et og det Samme at sige: at · jeg aldrig noksom kan takke Gud for det ubeskrivelig
NB19:29 er med dyb Taknemlighed, at · jeg aldrig noksom kan takke Gud for hvad der
NB13:37 aa uforandret forstaaer, at · jeg aldrig noksom kan takke Gud for hvad Godt
NB18:88 Tilfredsstillelse, hvorfor · jeg aldrig noksom kan takke Gud. / Der er et
NB21:46 hvad der er saa sandt i mig, at · jeg aldrig noksom kan takke Styrelsen for det
NB19:11 har kun haft eet Udtryk: at · jeg aldrig noksom kunde takke Gud for hvad
NB17:45 g en Tilfredsstillelse, saa · jeg aldrig noksom kunde takke Styrelsen; thi
NB6:76 Gud opdrager. Og derfor kan · jeg aldrig noksom takke Gud for alt det ubeskrivelig
NB19:11 elig – o, men dog kan · jeg aldrig noksom takke Gud for det ubeskrivelig
Brev 6 som en Følge deraf skriver · jeg aldrig næsten til noget Msk, skriver
G, s. 63 ke seet hende – den Pige, · jeg aldrig nævner ved Navn, hvis Navn jeg
NB:24 Mund. / Saalænge jeg lever vil · jeg aldrig og kan jeg aldrig blive anerkjendt,
EE1, s. 337 erotiske Indbegreb, saa har · jeg aldrig paa mig selv iagttaget denne Tilstand,
EE1, s. 237 at overnatte, lod jeg, hvad · jeg aldrig pleier at forsømme, Tjeneren
EE1, s. 337 skee vilde Een sige, saa har · jeg aldrig ret været forelsket; maaskee.
NB9:56 af Productivitetens Fart, kommer · jeg aldrig saaledes ind i den igjen. Nu er
Brev 98 u syg, ell. hvoraf kommer det, at · jeg aldrig seer Dig, og hell. ikke igaar saae
DS, s. 193 Aand«. / Nu har · jeg aldrig seet et eneste Menneske, om hvem
DS, s. 165 o tusind Præster! / Dog har · jeg aldrig seet Nogen, om hvem jeg turde sige,
SLV, s. 136 vder hende det Ethiske, har · jeg aldrig seet udført. Det maatte da ogsaa
KG, s. 293 ult for mine Øine, det har · jeg aldrig seet; men hvad der er skjult bag
SLV, s. 191 orsvundet. Ved Vinduet torde · jeg aldrig sidde, men naar jeg sad midt inde
NB23:54 Guds Huus. / Noget Saadant kunde · jeg aldrig sige. Jeg maatte sige: hvorfor er
LA, s. 36 Der er en Præst, hvis Ydre · jeg aldrig skal glemme, ikke just fordi han
AE, s. 217 g med en Stemme, hvis Indtryk · jeg aldrig skal glemme, sagde han: »
AE, s. 433 e, han uanmodet holdt, og som · jeg aldrig skal glemme.« » Siig
AE, s. 217 e Stemme forsikkrende ham, at · jeg aldrig skulde glemme denne Scene, eller
Brev 6 k, skriver jeg til Nogen, forlanger · jeg aldrig Svar. Dette gjorde jeg i mit sidste
SLV, s. 317 ed Hensyn til Menneskene har · jeg aldrig taget i Betænkning at følge
SLV, s. 321 ke kan gjøre det om, skal · jeg aldrig tale om, at jeg angrer, men mindst
SLV, s. 120 i min Hukommelse, og medens · jeg aldrig taler til min Kone om, at hun er
CT, s. 220 ste, kun forstaaet af Dig, at · jeg aldrig taler til noget Menneske ligefrem
NB5:67 egivenhed for mig, hvorledes, har · jeg aldrig talet til noget eneste Msk. om.
NB10:20 od ham. / Siden den Tid har · jeg aldrig talt med ham. Sandeligen, det er
NB26:78 ke have dem. / Saaledes kom · jeg aldrig til egl. at nyde Livet. O, min Gud,
EE2, s. 180 en saadan Vildhed, og dog vil · jeg aldrig tilraade noget Menneske i strengeste
SLV, s. 193 mig tjenligt. Anderledes har · jeg aldrig turdet bede Gud om Noget, har aldrig
SLV, s. 316 , da jeg forlod hende, havde · jeg aldrig turdet forlade hende« saa
NB5:63 igefrem hjælpe hende, har · jeg aldrig turdet vove, det har kostet mig
NB19:11 igtighed dens Betydning har · jeg aldrig tvivlet – tvivlet, nei det
Brev 162 visse mig derom, derom har · jeg aldrig tvivlet. Naar jeg derfor hidtil
NB12:196 faae en ny Pseudonymitet, havde · jeg aldrig tænkt. Og dog er den ny Pseudonymitet,
Brev 83 ad min Hensigt er, derom har · jeg aldrig udtalt mig end ikke til et eneste
EE2, s. 56 ende ville sige, saaledes har · jeg aldrig udtalt mig, saa vil jeg svare: det
AE, s. 536 sukker han end mismodigt: gid · jeg aldrig var opdragen i denne Lære, han
Not8:20 rst var bleven fri, vilde · jeg aldrig vende tilbage. Men rolig min Sjæl,
Brev 85 et føler jeg vel, det har · jeg aldrig ventet, men jeg kan kort og desto
JJ:236 svarede: gjør den det, det har · jeg aldrig vidst af; thi da jeg aldrig har
NB12:110 runden seierrigt. Egl. har · jeg aldrig vidst hvor stærk jeg, religieust
SLV, s. 300 hold til Ideen rejiceret, og · jeg aldrig vil kunne opføre nogen ny Bygning
EE2, s. 101 hedens Bestemmelse, det troer · jeg aldrig vil lykkes Dig. » Menigheden,
NB28:54 dan. Den anden Tanke er, at · jeg aldrig vilde blive forsøgt i at skulle
EE2, s. 198 er. Lad mig tale til Dig, som · jeg aldrig vilde tale til Dig, naar noget andet
Papir 345 r hun Skjøge, da bør · jeg aldrig ville see paa hende. – Lad
NB24:114 rdeel. I den Henseende har · jeg aldrig villet gjøre Anskrig, fordi jeg
SLV, s. 326 bedragerske Skin, tabt, hvad · jeg aldrig vinder igjen, hvad jeg netop selv
TS, s. 50 e et Bestaaende. Saa langt har · jeg aldrig vovet ud, det er ikke Noget for
EE2, s. 205 Noget Andet end mig selv kan · jeg aldrig vælge som det Absolute, thi vælger
NB9:79 en nærmere ved at holde op har · jeg aldrig været end ved Udgivelsen af christelige
Brev 85 sagt, og i den Forstand har · jeg aldrig været kjølnet for hende. At
EE:196.a , apropos om at indgaae saa har · jeg aldrig været ret fortrolig indgaaet
NB13:65 o, nei, saa forstandig har · jeg aldrig været!, nei jo uendeligere En
NB12:191 rgelse – men fri har · jeg aldrig været, ikke saaledes fri, at
NB12:191 et Msk. ellers er det, har · jeg aldrig været. For strengt er jeg forresten
Brev 279 ad mig selv angaaer, kunde · jeg aldrig ønske mig en paalideligere Adresse;
NB15:13 Vrøvl. / Derfor glemmer · jeg aldrig, at i Forhold til Χstd. er
EE1, s. 37 naar jeg sover, drømmer · jeg aldrig, det var Synd; thi at sove det er
SLV, s. 37 s man kommer til at elske, at · jeg aldrig, fordi det var raskt, har udfordret
SLV, s. 327 dlingen. / Mit Tab forvinder · jeg aldrig, længe nok kan det vare, inden
NB3:22 es Gud er min Hjælper, glemmer · jeg aldrig, og derfor er det jo ogsaa mit sidste
G, s. 63 g dermed. Hendes Navn nævner · jeg aldrig, og jeg takker Skjebnen for, at
Brev 240 » Thee« drikker · jeg aldrig. – » Min Broder«
Papir 465 Uret – ham tilgiver · jeg aldrig. Ja, der er vel forekommet Tilfælde,
NB16:88 stor Maalestok! Forstaaet bliver · jeg aldrig. Jeg bliver opfattet i ligefrem
NB10:153 Student, men Yngling blev · jeg aldrig. Jeg fik aldrig det Ungdommelighedens
NB3:60.a igt ganske karske igjen – · jeg aldrig.« / Forunderligt.
SFV, s. 59 ommen eller opgivet den, har · jeg aldrig; at angribe den har aldrig været
Brev 27 Gå omkring og gratulere gjør · jeg aldrig; skrive en Gratulation gjør jeg
SLV, s. 299 mig selv op, men det takker · jeg alene Gud for, ingen Anden, nei! ingen
OL, s. 32 Hertil svarer jeg, at · jeg alene har talt om Kjøbenhavnspostens
BB:14 indlader sig videre paa dette, maa · jeg alene holde mig til Koberstein, hvorved
NB19:30 om skulde jeg omkomme, naar · jeg alene skulde aande i denne det Ethiskes
SLV, s. 121 t vist Anstrøg deraf, som · jeg alene skylder mit Ægteskab. I Forelskelsen
Papir 254 undgaae Misforstaaelse, at · jeg alene taler om Litteraturen. / Og nu staaer
Oi9, s. 384 leve af at spise Dig, og ikke · jeg alene, men min Kone og mine Børn; jeg
Not8:3 er jeg som Lynets Blink. / / Ikke · jeg alene, min R. men hver anden Ringens Aand,
EE1, s. 344 istærede Publikum, ikke · jeg alene, udbryder i en Skoggerlatter, Hundene
Brev 228 lmodighed. / Hos Dem, glem̄er · jeg alle Beregninger, jeg seer og hører
EE1, s. 239 ke saa stor, og dog lærte · jeg alle de forfærdelige Følger af et
Not8:3 ens forskjellige Aander, forstaar · jeg alle de forskjellige villige Tjenere, der
NB25:18 Andre – derved vinder · jeg alle de jordiske Fordele og tillige at
IC, s. 73 for den og fra den helbreder · jeg alle dem, » som arbeide og ere besværede«,
NB28:98 landt disse mange Msker ( hvilke · jeg Alle er baade velvillig og hengiven) nogle
EE2, s. 314 en Hemmelighed, saa iagttager · jeg alle Formaliteter, ønsker Dig et Levvel,
NB5:95 aaer et Msk. imod, saa synes · jeg alle Hensyn maatte svinde. Neppe var han
Not6:1 a. Forgjæves udspændte · jeg alle Høre-Organernes Seil for at opfange
NB:108 befinder jeg mig vel. Da glemmer · jeg alle Livets Ubehageligheder, alle Lidelser,
Brev 141 æstegaarden overøste · jeg Alle med Smigrerier, vi svømmede i Overflod.
SLV, s. 335 es over mig. / 7. Da samlede · jeg alle mine Høvdinger med deres Hærskarer
G, s. 81 n der igjen. Hver Morgen tager · jeg alle mine Latterligheders Skæg af, det
EE1, s. 380 orbi, mit Arbeide, da drager · jeg alle mine Seil ind, da sidder jeg ved hendes
NB2:260 thi at jeg har Ret, det veed · jeg allerbedst – af hans Prædikener.
NB7:20 hvad der dog er udholdt; det seer · jeg allerbedst af dette indirecte Kjende, at
Brev 85 ndte Følelser det veed · jeg allerbedst deraf, at det kan berolige Bølgerne
NB9:56 nderstøttet mig, det veed · jeg allerbedst selv, men det er ikke paa nogen
NB10:181 g her i Kiøbh. det veed · jeg allerbedst, jeg som levede i Omgang med
EE2, s. 249 Menneske er kun muligt, hvis · jeg allerede ϰατα δυναμιν
Brev 176 Du fortæller mig, hvad · jeg allerede af samtlige Breve fra den lille
Brev 190 Msk. / Lehmanns Dom vidste · jeg allerede af Viserne, om den hele Begivenhed
SLV, s. 123 d i Overflod. / Hermed har · jeg allerede antydet, i hvilken Retning jeg
EE1, s. 104 seren maaskee erindre, at · jeg allerede dengang, da der var Tale om ham,
G, s. 11 de Conditor-Inclinationer havde · jeg allerede draget ham til mig, og lært
Papir 254 undesløs. Men, hører · jeg allerede En og Anden sige, Du kommer jo
AE, s. 333 er som var det afgjort, naar · jeg allerede er Christen ( ɔ: er døbt,
EE1, s. 90 dium Don Juan. Tidligere har · jeg allerede erindret om, at de ikke have nogen
NB27:49 ren, Talsmanden. / / Vistnok har · jeg allerede etsteds i en tidligere Journal
SLV, s. 300 Det er skeet. I to Dage har · jeg allerede faaet hiint forfærdelige Ord
Brev 273 hvad dette vil sige, og da · jeg allerede for nogle Morgener siden tænkte
G, s. 83 / Deres Hengivne. / Skjønt · jeg allerede forlængst havde slaaet mig
G, s. 26 en og sagt: jeg gjentager, hvad · jeg allerede forrige Søndag sagde. Dette
PS, s. 246 ans Tilværelse, med mindre · jeg allerede forud har forstaaet det Ord: »
Brev 229 ankelmodighed« har · jeg allerede ganske glemt. / Ærb. /
EE2, s. 75 jeg da igjennem. Saaledes var · jeg allerede gift og havde været gift ½
IC, s. 60 liver hans Undergang, hvilken · jeg allerede har beregnet. En Dommers Katastrophe
EE1, s. 304 lige lille Fod, hvis Smalhed · jeg allerede har beundret, lad den forsøge
PMH, s. 78 kater om Gjentagelsen, hvilke · jeg allerede har citeret, at den er transcendent,
AE, s. 425 , » De glemmer nok, at · jeg allerede har gjort det, at mit store Pallads
NB4:113 nnie: Msk-Frygt. Det er den · jeg allerede har gjort opmærksom paa i den
PS, s. 246 er Beviset overflødigt, da · jeg allerede har nævnet ham; ignorerer jeg
EE1, s. 233 r sig ellers ret heldigt, at · jeg allerede har sagt, hvad jeg vilde sige;
Brev 250 re det her. / Af det Kjendskab · jeg allerede har til Værket, forekommer
AE, s. 104 men see, i det Øieblik · jeg allerede havde udbredt Lommetørklædet
PS, s. 283 t, at det er en Virkning, maa · jeg allerede have gjort det tvivlsomt i Tilblivelsens
NB9:42 disse Bemærkninger havde · jeg allerede havt Leilighed til at gjøre
F, s. 485 lbage at fordre. Dette benytter · jeg allerede her Leiligheden til at bekjendtgjøre,
Not6:35 ne blæse; det er som hørte · jeg allerede Hovslaget, som huggede de ind,
SLV, s. 280 færdelige Misforhold, som · jeg allerede i de 2 Maaneders Rædselsperiode
OTA, s. 196 ser rigtignok Udfaldet, hvad · jeg allerede i den sidste Tid har været
PMH, s. 72 . Dog for en Ordens Skyld har · jeg allerede i det Foregaaende citeret et Par
EE1, s. 75 ra Musikken, saa bemærker · jeg allerede i det oratoriske Foredrag, i den
AE, s. 559 g ikke husker meget feil, har · jeg allerede i dette Skrift eengang før
NB:14 halvt saa consequent: saa var · jeg allerede i dette Øieblik meget forstaaet.
EE1, s. 262 g ikke kan udstaae; det veed · jeg allerede i Forveien.« Ved denne
EE1, s. 400 ng, og hun er min. / Ligesom · jeg allerede i salig Edvards Tid indirecte
EE1, s. 411 Der var en Bemærkning, · jeg allerede igaar vilde have gjort; da jeg
EE1, s. 430 or det Første at vide, at · jeg allerede imorges har været derude, dernæst
EE1, s. 19 idt som jeg nu er kommen, var · jeg allerede kommen for 5 Aar siden; jeg havde
G, s. 47 ere dem.« / Saavidt var · jeg allerede kommen før jeg lærte hiint
NB24:132 fremmelig i Χstd., at · jeg allerede kunde finde idel Glæde i den.
NB12:138.c t sig – og saa, saa var · jeg allerede langt henne i det med Pøbel-Forfølgelsen.
Brev 5 lve Deel af første Sahl har · jeg allerede leiet bort til en paalidelig Leier
BI ongruere med denne. I Tieck aander · jeg allerede lettere, og naar jeg endnu engang
EE1, s. 387 kuelsens Bølge, og dog er · jeg allerede lykkelig ved hver enkelt Lignelse
NB11:159 see netop disse meget godt, at · jeg allerede nu eier et historisk Renomee som
NB27:44 , o, hav Medlidenhed med mig, at · jeg allerede nu er her igjen og maa bede om
TS, s. 83 Lidelse, offret. Og det skal · jeg allerede nu kunne forstaae!« Trange
NB36:26 o Erfaring for; ja egl. har · jeg allerede opereret i Retning af det Katastrophiske,
Brev 273 to Akter af Stykkets 3 har · jeg allerede oversat) naar Læseren skulde
NB11:38.b saa: Dog det er sandt, Eet har · jeg allerede sagt om ham, at han er død
EE1, s. 238 trykkes. Paa den Maade havde · jeg allerede skrevet flere Smaa-Afhandlinger,
Brev 159.4 ev forlovet med Dig, var · jeg allerede som en Olding jeg er ikke blevet
JC, s. 55 spørger om Sandheden, har · jeg allerede spurgt om Usandheden. I Spørgsmaalet
F, s. 524 umandigt; men uagtet jeg, som · jeg allerede tidligere havde opgivet Prætensionen
EE1, s. 268 , det er ikke ude. Dette har · jeg allerede tidligere udviklet, her vil jeg
NB36:26 jeg endnu ret her var klar, kom · jeg allerede til at gjøre noget Andet nemlig
SLV, s. 367 get i Sammenligning med hvad · jeg allerede tilstrækkeligt ɔ: indtil
EE1, s. 366 selv i Lighed dermed; og som · jeg allerede umiddelbart er optagen i den Historie,
OiA, s. 8 nstand for et Angreb ( thi at · jeg allerede var angrebet i Sommeren, kunde
SLV, s. 337 kulde raabe forgjeves, fordi · jeg allerede var bleven som en Fugl i Træet
NB10:199 , og havde været glad ved at · jeg allerede var saa godt i Kast med Pøbelen
AE igere at blive Christen. Dette har · jeg allerede viist paa et andet Sted, her skal
EE1, s. 404 gt? – Enkelte Vink vil · jeg allerede være istand til at meddele.
Brev 56 t Tydsk i mig, thi ofte naar · jeg allermeest vil holde tilbage, saa kommer
NB18:33 stds Forkyndelse, der har · jeg allermindst Forretning som Missionair.
SFV, s. 27 -Forstaaen ham slet ikke. Vil · jeg alligevel gjøre min Mere-Forstaaen gjældende,
Brev 77 levet forandret, nei, men da · jeg alligevel havde bestemt et Exemplar for
NB13:29 er meest for Sandheden. Vil · jeg alligevel have det fornemme Embede: vel
NB10:48 Henseende til Forfatter: saa kan · jeg alligevel ikke sige det som for mig selv
NB12:105 d. / Men hvor gjerne vilde · jeg alligevel ikke, hvis det ellers er saa,
KG, s. 321 dres Liv: men barmhjertig kan · jeg alligevel være. / Ofte har jeg tænkt
NB19:30 it. Men prise det gjør · jeg alligevel. Og sandt er det, at jeg, i Forstaaelse
BI, s. 108 det Mythiske i Dialogerne. / · Jeg alluderede i det Foregaaende til den almindelige
BI, note skulde indsamle Stemmer, vakte · jeg almindelig Latter, fordi jeg ikke forstod
NB7:88 ge i Tillid til Gud formaaer · jeg Alt det, jeg formaaer, hvilket rigtignok
Brev 151 ke er kommen, saa erindrer · jeg Alt dette som noget længst Forbigangent,
NB30:94 , men i en vis Forstand har · jeg alt Dette til at gjøre mig selv, msklig
EE2, s. 296 dens Aand. Derfor er det, som · jeg alt engang før har bemærket, at der
EE2, s. 85 ig i Sandhed Intet, og dog er · jeg Alt for hende. Hun har ikke trængt til
NB10:200 e en Martyr. Skrevet havde · jeg Alt færdigt, og tænkte saa virkelig
NB23:39.a Intet. / Dette er igjen, hvad · jeg alt har antydet i Anmeldelsen af to Tidsaldere
Brev 159.2 Høitidsdragt, hvilket · jeg Alt har i Beredskab for hende til efter
G, s. 81 Liv i. / Forøvrigt gjør · jeg Alt hvad der staaer i min Magt for at danne
EE1, s. 79 Stadier angaaer, da skylder · jeg Alt hvad jeg herom kan sige, ene og alene
BB:7 til hans Djævlelære, som · jeg alt i det Foregaaende har udviklet. p.
SLV, s. 69 dagtigt vegeterer, bringer · jeg Alt i Orden. Hun er færdig, hun har
NB16:59 religieust forpligtet sætter · jeg Alt ind paa at anstrenge mig: og hvad naaer
Not15:13 il Galskab. Ergo sætter · jeg Alt ind paa at sprænge. Fortræffeligt,
NB5:30 siger han, herpaa sætter · jeg Alt ind. Men en umiddelbar Vished om mit
EE2, s. 97 d det Indvortes. Og nu vender · jeg Alt om og siger: det Æsthetiske ligger
EE1 naturligere. Dertil kommer, hvad · jeg alt ovenfor har erindret med Hensyn til
G, s. 44 jeg kom der hver Aften, kjendte · jeg Alt paa det Nøieste, jeg vidste, naar
SLV, s. 333 der dens falske Flag bringer · jeg Alt paa Omtale, for at min Reflexion kan
Brev 56 a flere Værelser. Maaskee · jeg alt sagde Dem det i mit forrige Brev, isaafald
Papir 585 estantismen, især i D., hvad · jeg Alt skal eftervise udførligere. /
BI, s. 141 Yttringer, hvis ironiske Art · jeg alt tidligere har berørt. Her altsaa
EE1, s. 101 ledes maae de Ord forstaaes, · jeg alt tidligere har berørt: selv tre Snese
SFV, s. 13 , Særhed, Galskab, hvilket · jeg Alt, conseqvent, ikke anklager ham for;
4T44, s. 314 mig klart, men Dig betroede · jeg Alt, Du husker det, forklar Du mig igjen
G, s. 88 Naar Ideen kalder, da forlader · jeg Alt, eller rettere jeg har Intet at forlade,
EE1, s. 341 hendes Bolig er. Da glemmer · jeg Alt, har ingen Planer, ingen Beregninger,
NB13:36 enhed – derfor gjorde · jeg Alt, hvad jeg formaaede, og det forundtes
Brev 264 komme til at gaae, frygter · jeg Alt, især Livet; thi naar jeg ikke kan
Brev 85 for hende. For hende gjør · jeg Alt, jeg ødsler med mig selv mere end
FB, s. 143 et, tvertimod ved Troen faaer · jeg Alt, netop i den Forstand, i hvilken det
EE1, s. 376 kolde, rolige Lys betragtede · jeg Alt, stolt og ubevæget, Intet forfærdede
NB18:92 aar jeg producerer, glemmer · jeg Alt. / , medens jeg paa den anden Side
KG, s. 236 en har i sig selv: ergo troer · jeg Alt. / Kjerlighed troer Alt – og
KG, s. 235 , thi han slutter: ergo troer · jeg Alt. / Mistroiskheden derimod har ( naturligviis
NB12:143 i ved at producere glemmer · jeg Alt. / Sandeligen det har været en svær
NB24:52 de Du mig tilbage: da opgav · jeg Alt. Men der vinkedes atter, og jeg fulgte.
EE1, s. 317 midig, ubevæbnet forsager · jeg Alt; jeg eier Intet, jeg gider Intet eie,
NB17:76 n jeg ikke forsvare, saa er · jeg altereret. Indirecte naaes det ofte nok
NB25:89 fr Maria o: s: v: dertil er · jeg altfor beskeden og ydmyg at begjere Sligt.«
Papir 259:1 vil fremtræde det er · jeg altfor meget mousvoyant til at kunne øine.
NB30:23 Betydelige«, dertil er · jeg altfor ydmyg – dette betyder: jeg
EE2, s. 106 som før, og tillige fordi · jeg altid anerkjender et Forhold til andre
NB28:54 e af. / At være sand har · jeg altid anseet for Hovedsagen – vel,
NB12:191 t Dette forklarer, hvorfor · jeg altid antager et digterisk Forhold i min
NB6:55 sømmelig Ærbødighed, som · jeg altid baade glad og begeistret har udtrykt
NB18:65 mig selv i dette Præteritum, · jeg altid bruger; selv naar jeg føler mig
AE, s. 104 ikke lidet sølet), saa fik · jeg altid det Svar: nei, endnu er det vel ikke
F, s. 513 iste Philosophien; thi vel har · jeg altid elsket den; men min Kjærlighed
Brev 304.1 Er det et Brud, saa har · jeg altid en Deel at takke Dem for. I det første
CC:13 lle. Ved slig Leilighed faaer · jeg altid en forskrækkelig Appetit med og
NB9:78 Umiddelbarhed, istedetfor at · jeg altid er et Dialectisk, forceret mig ud
Brev 83 , ikke til det Sidste, fordi · jeg altid er mig selv. Hun har faaet en Magt
FB, note ort, tildeels undvigende, men da · jeg altid er saare glad, naar jeg kan faae
NB17:76 og i megen Frygt og Bæven som · jeg altid er, havde jeg tænkt mig dog at
NB27:16 re, søge msklig Hjælp: har · jeg altid erkjendt. / Hvorfor har jeg da ikke
Brev 84 t, kan hun ikke det, saa har · jeg altid et Fartøi i Søen, hvis Commandeur
NB10:199 skal svinge af, behøver · jeg altid et Msk. Han bliver mig, men i langt
Brev 5 naar Andre skal handle frygter · jeg altid for at forstyrre dem. I Forhold til
Brev 81 , desto umiddelbarere Kilder faar · jeg altid for mine Efterretninger, min Anskuelse
LP, s. 56 alte Anskuelse af Andersen, da · jeg altid for mit Vedkommende har gjort mere
Papir 404:1 l Lidenskab og Følelse har · jeg altid forfægtet, det har været min
NB10:89 t paa at blive et Offer. Det har · jeg altid forstaaet, men bør yderligere
NB23:6 mod Reformatorerne. Det har · jeg altid forstaaet, men jeg skulde blot forstaae
NB14:67 tsen. / Men mild er Gud. Det har · jeg altid forstaaet. Mit eget Liv viser mig
SLV, s. 119 tænkt over, og derfor har · jeg altid fundet det uskjønt, at en ældre
Brev 234 Timer, og i Deres Huus har · jeg altid fundet en velvillig Modtagelse, en
Brev 190 inerne. Kanekjørsel har · jeg altid fundet for kold. Dertil kommer, at
NB17:5 kke om Apostlene, for hvilke · jeg altid fører en egen Conto. / Men Vanskeligheden
Papir 269 bleven mig saa kjær, at · jeg altid gaaer med den enten det er Regnveir
ATV, s. 209 dlertid har jeg, grundigt som · jeg altid gaaer tilværks, i Skrifter af
Brev 69 syge Folk / At være, hvad · jeg altid gierne vilde: / Naturens Tiener og
SLV, s. 190 dem og nogle Flere, hvorfor · jeg altid gik hos den Conditor, sagde Een af
PMH, s. 78 Stikord for den, der, hvilket · jeg altid gjør mig en Glæde af at forudsætte
NB22:146.b fra Kirken. Jeg svingede som · jeg altid gjør til Høire, fordi jeg gjerne
G, s. 20 e, men et Mandfolk, og saa skal · jeg altid gjøre mig en Fornøielse af
NB32:127 des uden Skyld. Derfor har · jeg altid gyset for dette frygtelige Genialitets-Hovmod,
NB2:113 Skib i Farten. Saaledes har · jeg altid haft et vanskeligt Øieblik naar
Papir 575 vi nu er. Kræfterne har · jeg altid haft; men jeg er som en Hund, der
BOA, note dog een og anden Læser, at · jeg altid har brugt det Udtryk om mig qua Forfatter,
NB30:91 t hvilke jeg lever, og hvem · jeg altid har elsket og elsker: det hjalp,
Brev 311 ge Deres Skrifter, men som · jeg altid har erkjendt som Een der er paa Veien
PH, s. 56 denne Leilighed at sande, hvad · jeg altid har erkjendt, at det er en uberegnelig
NB24:90 et har jeg ikke. / Jeg har, hvad · jeg altid har erkjendt, havt en Begunstigelse:
NB9:56 d«; thi jeg er, hvad · jeg altid har fastholdt, saa bestemt, jeg er
NB11:180 rdeleshed«. Det er hvad · jeg altid har forfægtet, men jeg har glemt,
NB23:6 n salige Trøst, i hvilken · jeg altid har fundet Hvile: at enten griber
Brev 85 rk. Men jeg leer af Msk. som · jeg altid har gjort det. Jeg tager en forfærdelig
PMH, s. 77 Læser, hos hvem jeg, hvad · jeg altid har gjort mig en Glæde af i Forhold
Papir 310 veed jo, fra vore unge Dage, at · jeg altid har haft et Satans Snakketøi,
NB10:20 ogsaa med den Fjernhed, som · jeg altid har iagttaget mod ham. / Siden den
NB21:141 er en Extraordinair, hvad · jeg altid har indskærpet, men dog saa beslægtet
F, s. 470 lidt igjen en Lyst hos mig, som · jeg altid har næret, og som jeg i al Troskyldighed
Not8:2 Ord, hvad jeg har tabt, det · jeg altid har og altid skal, ogsaa uden at
Brev 191 og et Tegn paa den Deeltagelse · jeg altid har rigeligt i Behold for min kjære
NB20:77 til at udraabe: det er det · jeg altid har sagt – og saa vilde han
NB4:78 ærkt. Og det er dog, hvad · jeg altid har sagt og lært, at den sande
NB23:81 . / Og her sees igjen, hvad · jeg altid har sagt, at hele det Moderne er
CT, s. 249 vil jeg atter tilstaae, hvad · jeg altid har sagt, at hun var min eneste Elskov.
SLV, s. 278 søvnløs. Det er, hvad · jeg altid har sagt, i een søvnløs Nat
JJ:435 ke Tidende, er det ikke det Samme · jeg altid har sagt, i mit første Skrift
NB14:57 m den gavner til Intet. / / Hvad · jeg altid har sagt, og Anti-Climacus da især
NB25:69.a ilfælde gjælder det, som · jeg altid har sagt, om den Χstds-Forkyndelse,
NB21:81 rtil har man Venner, det er hvad · jeg altid har sagt. / Dialektik. / /
NB16:65 e med. / Dog, det er jo som · jeg altid har sagt: Forhold til Aand er Examen.
NB15:96 Og sandt er og bliver det, hvad · jeg altid har sagt: Hegel var Professor i Philosophie,
NB6:58 onde Princip i Verden er dog som · jeg altid har sagt: Mængden – og Piat.
NB25:84 egl. hænger sammen, hvad · jeg altid har skjult over ved at bukke saa
NB4:130 t Verden behøver. Det er det, · jeg altid har talt om; det var det, jeg sagde
NB11:122 ell. paa anden Maade, hvad · jeg altid har tænkt mig – mere formaaer
Not13:45 vidende, naar jeg veed, at · jeg altid har Uret, saa er dette en negativ
NB21:141 in hele Anskuelse er, hvad · jeg altid har vedkjendt mig, at ikke Regjeringen
BOA, s. 91 an sige det, af en Mand, hvem · jeg altid har venereret: gamle Fichte, i stor
NB:57 t være ganske Lidt. / Hvad · jeg altid har vidst med mig selv, og hvorfor
NB21:121 for den Ærbødighed, · jeg altid har viist Dem, at jeg, strax jeg
NB10:20 l, med den Godmodighed, som · jeg altid har viist med ham, men ogsaa med
NB:2 ed Guds Hjælp forblive hvad · jeg altid har været underdanig. –
NB10:200 nkte. Selvplagersk, som · jeg altid har været, havde jeg i Tungsind,
NB9:74 m jeg er, saare bekymret som · jeg altid har været, lidende i den sidste
Brev 9 Dig forstaae, at jeg er, hvad · jeg altid har været, om jeg end som oftest
NB5:147 Jeg har sagt til et Msk, at · jeg altid havde noget ironisk ved mig –
NB4:155 e jeg ikke gjort det, vilde · jeg altid have det at bebreide mig. Nu har
NB4:160 nde at bruge det Rhetoriske, maa · jeg altid have det Dialektiske aldeles gelaufigt,
SLV, s. 326 taaer op i Østen, saa vil · jeg altid have Sværmeriet paa min Side,
NB10:72 lille Land som Danmark. Idee maa · jeg altid have. Men just fordi mit Forhold
NB10:105 min Inderlighed har · jeg altid havt for mig selv, selv naar jeg
NB12:28.a sværeste Tid. Sommeren har · jeg altid havt noget imod. Og nu, i den Tid,
OTA, s. 359 ie Flugt. Derfor vælger · jeg altid hellere at tale om det Ringere, om
EE1, s. 382 en Side, men deels ønsker · jeg altid helst at gjøre Iagttagelsen, deels
NB6:36 g har altid meent H. det vel, som · jeg altid holder fast ved mine første Indtryk.
EE1, s. 361 asser mine Studier, og fordi · jeg altid holder mine Smaa-Historier for mig
NB10:39 Maade end før. Tidligere har · jeg altid holdt paa at udgive hvad jeg havde
NB20:127 / Om mig selv. / / Saaledes har · jeg altid holdt Sagen. Jeg har aldrig sagt,
Not15:14 først og sidst; og Eet fandt · jeg altid hos hende, Eet, som vilde være
EE1, s. 48 jeg aldrig gaaer ud, saa kan · jeg altid høre op; thi min evige Udgang
Brev 184 r jeg ikke; men vist er det, at · jeg altid kommer i Forhold til Din Geburtsdag
SLV, s. 211 e! I aandelig Henseende, vil · jeg altid kunne være noget for hende. Vi
EE1, s. 32 ldrig løsnes paa mig, skal · jeg altid lalle? Det, jeg behøver, er en
Brev 85 ørst kommer til Kbh. skal · jeg altid levere mit ringe Bidrag til yderligere
NB5:64 gl. var msklig talt lykkelig, har · jeg altid længtes ubeskriveligt efter
EEL, s. 65 Anonymitetens Gebet, samt da · jeg altid maa befrygte at blive sat i Forhold
EE1, s. 52 e, jeg vælger een Ting, at · jeg altid maa have Latteren paa min Side. Der
Brev 209 imellem os, ikke blot det, · jeg altid med Glæde lader staae hen uafgjort,
AE, s. 164 ed, thi ligeoverfor Gud taler · jeg altid med Ubestemthed om mig selv, da han
JJ:426 at udkomme: saa tænker · jeg altid med Veemod: Herre Gud der er nu igjen
NB31:15 end alle vittige Forfattere har · jeg altid meent og sagt. / Her et Exempel,
EE2, s. 262 ter dets Skjønhed, saa har · jeg altid nok at gjøre. Har jeg da stundom
Papir 310 hver Gang jeg taler, tænker · jeg altid paa de 4 Snapse. / / Skolehold. /
EE1, s. 299 ar jeg bruger det, tænker · jeg altid paa ham, som jeg tænker hver min
NB28:16 : v: det Christelige. / Som · jeg altid pleier at sige ved denne Leilighed
SFV fterskrift« og havde, som · jeg altid pleier, heelt og holdent indleveret
G, s. 47 dog blot for en halv Time viste · jeg altid renonce. Da var det jeg Tid efter
Brev 85 en udmærket Pige, det har · jeg altid sagt, og i den Forstand har jeg aldrig
NB17:78 den eneste Mulighed her har · jeg altid sagt. Han har arbeidet med stor Iver,
Not8:26 Skjendsel – Trofasthed har · jeg altid sat min Ære i. Og dog maa jeg
EE2, s. 296 rende Indtryk af Menighed har · jeg altid savnet i vor Gudstjeneste, og dog
Not15:13 n blev skudt, saaledes har · jeg altid selv commanderet, naar jeg skulde
FF:151 ikerne beskylder mig for, at · jeg altid siger imod. Dog deri ere de mine
SLV, s. 375 Punkter, i hvis Udarbeidelse · jeg altid skal have ham in mente. / § 1
AeV, s. 81 irkelige Mening, det Forsvar, · jeg altid skal nøies med. En Tilbagekaldelse
EE2, s. 200 d dette Liv, hvis Skjønhed · jeg altid skal prise. Naar jeg da siger, fortvivl,
AE, s. 165 til Aftensang betænker, at · jeg altid skal takke Gud, og maaskee end ikke
NB6:50 gen Frygt og Bæven betænker · jeg altid Sligt) sandeligen ikke at forstyrre
SLV, s. 274 il To, naar jeg rider, rider · jeg altid som havde jeg en Dame ved min Side.
Not8:37 t, ja næsten ilde lidt, fordi · jeg altid spørger. Ak, de veed ikke hvad
IC, s. 63 e og anseete Folk, efter hvem · jeg altid stiller mit Uhr, slet ingen, hverken
NB20:144 re samtidig med Χstus, har · jeg altid stillet Sagen omvendt: jeg betragter
NB19:30 , i Forstaaelse med Gud som · jeg altid stræber at være, kan være
Brev 82 lv i Frækhed, derfor skal · jeg altid søge at vise mig saaledes, at
NB6:57 ret uafhængig, derfor har · jeg altid talet med stor Forsigtighed om Næringssorg;
NB28:15 terende, og just derfor har · jeg altid talt spøgende om det at udrette,
NB11:224 a at han græder, kommer · jeg altid til at lee. / Mig synes, han maatte
EE1, s. 343 d mit Forhold til ham kommer · jeg altid til at tænke paa Fritz i Bruden.
EE1, s. 402 ng det lod sig gjøre, gik · jeg altid til Kjøkkendøren .. Du skal
EE1, s. 324 Øie og sin Seir, ham vil · jeg altid tilraade at vove Angrebet i denne
SLV, s. 242 g havde dog gjort det, fordi · jeg altid troer, at Lydighed er Gud kjærere
NB25:109 min Geburtsdag. Ellers er · jeg altid ude paa min Geburtsdag, men jeg var
Brev 86 n omkring, med andre Msk. er · jeg altid uhyre beregnende. / Min kjære
JJ:84.a er mit Livs Paradox, mod Gud har · jeg altid Uret, men er det en Forbrydelse mod
EE2, s. 329 aae Ret mod ham, mod Gud har · jeg altid Uret. / Eller er det ikke saa, var
EE2, s. 331 Jubel, Du siger: mod Gud har · jeg altid Uret. Om det, der var Dit Ønske,
EE2, s. 332 mod Gud, siger Du, har · jeg altid Uret. Om Du bankede, men der blev
EE2, s. 331 de, Du siger: mod Gud har · jeg altid Uret. Om Du selv var den, der maatte
EE1, s. 417 g tænker saaledes, bliver · jeg altid varm, fordi jeg tænker mig hende
Papir 440 en offentlige Mening, skal · jeg altid vide at udtrykke, hvad den er, at
SLV, s. 360 Hvad den kunde sige mig, har · jeg altid vidst, men jeg har ikke villet det.
AE, s. 112 e ligesom vi Andre, kun, hvad · jeg altid villig skal indrømme, lærdere,
AE, s. 174 igt, det rene Jeg-Jeg, saa er · jeg altid villig til at takke for Skjenken
SLV, s. 78 være en Ægtemand, vilde · jeg altid vælge en forført, at jeg ikke
AE, s. 432 r Mikkelsen, angaaer, da skal · jeg altid være villig til at attestere,
EE1, s. 18 vare heldigt valgte, saa skal · jeg altid være villig til at finde mig i
NB10:200 – og personligt har · jeg altid været dybt ydmyget – den
NB:7 e beder jeg Gud om. Eensom har · jeg altid været, nu faaer jeg ret igjen
Brev 294 inde Mand; Noget overtroisk har · jeg altid været, og fra det Øieblik,
NB12:174 stille Χstds Strenghed har · jeg altid været, thi mig synes den er for
NB11:203 tør sige gudfrygtig har · jeg altid været. Det vil sige, jeg har aldrig
EE1, s. 50 f Stedet. Ene er jeg, det har · jeg altid været; forladt, ikke af Menneskene,
DBD, s. 133 og hvorfor? Naturligt, fordi · jeg altid ønskede at kunne, om det var muligt,
NB9:8 thi Uroen i mit Indre gjorde, at · jeg altid, altid var udenfor mig selv. /
Papir 391 or Maadeholds F. og det gjør · jeg altid, jeg drikker altid den anden Snaps
NB5:88 i første Løb taber · jeg altid, men jeg seirer tilsidst. Dette ligger
Brev 245 to sidste Aar, skjøndt · jeg altid, ofte paa en aldeles uventet Maade,
SLV, s. 293 re, og denne Strid frygter · jeg altid. Dersom Gud selv var, hvad man saadan
G, s. 23 n lille Jomfrues Mund tænker · jeg altid: » Du skulde skee Skam; er
NB18:44 rgsmaal directe kom frem) sagde · jeg altid: gjør blot Ingenting. I Sandhed
NB17:22 ville Det og Det, o: s: v:, hvor · jeg altsaa bedende Gud om Hjælp, ligefrem
NB26:51 a Guds-Forholdet. / Saa var · jeg altsaa blevet en Sophist. En ny Sophist,
YDR, s. 115 Synedriet gjort det, saa vil · jeg altsaa blive henrettet. Han lader det Bestaaende
YDR, s. 115 a, har Synedriet det, saa vil · jeg altsaa blive hudflettet. Imorgen sætter
TSA, s. 78 ver min Død, jeg seer, at · jeg altsaa bliver Skyld i den Skyld, som I
SLV, s. 199 jeg skulde negte det? Saa er · jeg altsaa et Umenneske! Nei, min lille Jomfru,
BI, s. 114 sse constructive Dialoger vil · jeg altsaa faae meget Lidet med at gjøre,
NB26:6 and. Dog ikke nok hermed, at · jeg altsaa faaer Oppositionens Vrede. Men »
BI, s. 151 fende det Mythiske i Plato er · jeg altsaa for det Første viist tilbage
Brev 122 jeg selv. – Saavidt · jeg altsaa formaaer at dømme, har han et
NB17:110 std. i Sandhed, saa skulde · jeg altsaa forstyrre hele denne lykkeligere
BN, s. 118 l Dommen; paa Dommens Dag skal · jeg altsaa gjentage: at jeg blev slaaet ihjel,
NB28:50 have brugt msklig Klogskab, saa · jeg altsaa har gjort Det, hvorom jeg spørger
NB18:82 jøre Forsøget med ham, saa · jeg altsaa havde ubetinget at finde mig i Alt.
NB28:54 – Eller. / Nu skulde · jeg altsaa have været afsted ud paa en Præstegaard
SLV, s. 362 r han heller Intet. Saa seer · jeg altsaa heller ikke hende. Det er umuligt.
AA:4 det. Mit Kjøretøi maatte · jeg altsaa holde ind under nogle Træer,
SLV, s. 45 ke. – Det Comiske fandt · jeg altsaa i de erotiske Omslag, hvorved det
EE2, s. 251 lmene, den fordres af mig; er · jeg altsaa ikke det Almene, saa kan jeg heller
NB10:203 ig mere end en Digter, saa · jeg altsaa ikke har et Høiere i Baghaanden
Not4:45 ingen Væren har, hvorom · jeg altsaa ikke kan sige stort, deels fordi
Not4:10 egorierne, og forsaavidt er · jeg altsaa ikke kommen videre. Disse Ideer
Brev 4 er den bedste. – I Berlin har · jeg altsaa ikke mere at gjøre. Min Tid tillader
NB2:207 et blot mig galt og saa udretter · jeg altsaa ikke Noget. Hvilken Taabelighed.
SLV, s. 323 lever her uforandret, og at · jeg altsaa ikke sidder i et fremmed Land –
CT, s. 220 Frygt og Bæven, derom kan · jeg altsaa ikke tale. Naar der vel har været
SFV dialektisk. / Forsikkre Noget kan · jeg altsaa ikke, idetmindste ikke førend
SLV, s. 355 ebreide mig. Tilgivelsen har · jeg altsaa ikke. En officiel Tilgivelse mellem
Brev 224 Bog jo udkommen i 47, saa · jeg altsaa ingen Forestilling kan have om,
EE1, s. 152 eskuelse. Efterladenskab vil · jeg altsaa kalde, hvad der frembringes iblandt
DS, s. 249 den elendigste af Alle, hvad · jeg altsaa kan undflye ved ikke at have med
EE2, s. 251 , er det en Urimelighed; skal · jeg altsaa kunne gjøre det Almene, maa jeg
SLV, s. 244 rlanger ikke mere, saa havde · jeg altsaa lidt mest, mere forlanger jeg ikke,
BN, s. 117 sagn var Christen, saa mistede · jeg altsaa Livet; det var det Mindste af det,
SLV, s. 332 e og er det Høieste, hvad · jeg altsaa maatte ønske, om end, autopathisk
SFV, s. 35 med at bedrage, saa begynder · jeg altsaa med ligefrem Meddelelse. Men ligefrem
NB7:53 std. / Saaledes forstaaer · jeg altsaa mig selv. Men er det da ikke en
EE1, s. 109 en af det Interessante. Idet · jeg altsaa nu gaaer over til at omtale den
NB27:6 std. Alt er med det Gode, saa har · jeg altsaa nu Lov at skaane mig selv, jeg skal
BI, s. 144 et historisk Aktstykke. Idet · jeg altsaa nu nærmere skal gaae over til
Brev 162 rev til mig. / I Berlin er · jeg altsaa og hører Forelæsninger. Jeg
NB28:24 l et Andet. Saaledes raader · jeg altsaa over mit personlige Liv, og kan
Papir 179:4 Poesiens Skolastik. / Her har · jeg altsaa Parodien paa Trobadourernes musicalske
NB21:135 rsom jeg var Aand, saa var · jeg altsaa saa stærk, at jeg kun havde een
NB27:8 i Anstrengelse, og det vilde · jeg altsaa selv have Ansvaret for, –
Papir 452 ant om mig selv? Nei. Enten maa · jeg altsaa sidde tankeløst, saa jeg slet
TS, s. 46 ke Troen«. Dette kunde · jeg altsaa sige til Luther, sige til ham: »
NB11:199 ermindst som in casu, hvor · jeg altsaa skulde overtage Ansvaret for alle
NB21:136 stds Forkyndelse. / Det · jeg altsaa strider om, er, at hvis de vedkommende
Brev 297 gte en saa god Recept. Maa · jeg altsaa takke min Læge, der tager herud
NB13:76 eg personligt tilegne sig den og · jeg altsaa tale i første Person i Virkeligheden,
DS, s. 184 t, hvor der maa siges: nu skal · jeg altsaa til at begynde forfra; er der da
OTA, s. 403 Pharisæer, efter hvis Ord · jeg altsaa trøstigt kan tage og handle,
Papir 13:10 ipso træde op som givet, som · jeg altsaa udøver en Magt over; men som
OiA, s. 8 ist gaadefulde; svare kunde · jeg altsaa umuligt og maatte derfor ansee hele
NB24:142 gtet ved den Idealitet, hvorved · jeg altsaa unddrog mig den Ydmygelse, at det
EM, s. 205 ke det mindste nærmere, saa · jeg altsaa ved at kjøbe hos ham i det Høieste
EE1, s. 160 bliver forelsket. Her staaer · jeg altsaa ved den dramatiske Interesse –
BI, s. 102 bliver det aldrig. Og her er · jeg altsaa ved een af de Dupliciteter, der
TSA, s. 75 et, kan jeg lære: det maa · jeg altsaa vide fra Begyndelsen af; af hvad
SLV, s. 307 om for intet andet. / Saa er · jeg altsaa viet til hende! Hvad vil en Vielse
EE1, s. 91 re ved det Musikalske. Det · jeg altsaa vil give er ikke en fortløbende
NB25:109 eriesveien kom gaaende, og · jeg altsaa vilde have mødt hende, hvis jeg
Brev 65 aske Madeira. Saa nær har · jeg altsaa været ved at gaae Glip af det
Brev 294 de Deres Ankomst til Byen, veed · jeg altsaa, at De endnu er paa Landet. /
SFV, s. 69 Had hos den menige Mand, at · jeg altsaa, fordi jeg ikke har været fornem
BI, s. 172 storisk Betydning, og den maa · jeg altsaa, som jeg og har gjort, lægge
NB4:72 ikke stod ganske ene. Dette seer · jeg altsammen og vil nu gjøre mig selv Rede
Papir 371:1 ndet Tilfælde gjør · jeg Alvor af ubetinget at holde mig til Gud,
F, s. 512 hold til denne min Hensigt har · jeg alvorlig prøvet mig selv, og ved denne
SLV, s. 290 aelse skader ubodeligt. Seer · jeg alvorlig ud, saa troer hun det er derover.
G, s. 40 e ikke Tilfældet, saa tør · jeg anbefale Læseren, for at han dog kan
Brev 195 til at huske paa Dig, hvem · jeg anbefalede ham særligen. Ved den Leilighed
EE2, s. 253 gt-Menneske, ligesaa lidt som · jeg anbefaler at være en Læsehest, og
EE1, s. 351 eg hjælper ham til Rette, · jeg anbefaler ham, kort jeg gjør Alt hvad
NB24:38 d hvad. / For her at standse har · jeg anbragt Idealiteten. Idetmindste skal man
NB12:133 meget for stærkt, hvis · jeg anbragte det personligt. / Aaret 1848 tilhører
NB24:54 re dette end bestemtere, at · jeg anbragte Pseudonymen, og saa ved Hjælp
DS, s. 195 Naaden«, istedetfor at · jeg anbringer » Naaden« ogsaa
NB22:173 n da? Ja her min Taktik. / · Jeg anbringer A digterisk, antydende: dette
NB23:197 er jeg Idealerne digterisk. Men · jeg anbringer dem, de blive hørte. Mynster
NB6:78 aget ind i mit Guds-Forhold. · Jeg anbringer det explorerende Stød i uhyre
Brev 141 ig idag om hiin Onsdag, da · jeg anden Gang i mit Liv nærmede mig Dig.
FV, s. 16 roduktivitet. Religieust holdt · jeg anden Gang paa » hiin Enkelte«,
SLV, s. 118 aadan Forandring med mig, at · jeg anden Gang skulde indvies til at være
NB18:62 Tid derefter som det var da · jeg anden Gang talede med Christian VIII vidste
NB20:51 Gang strax havde anbragt den. Da · jeg anden Gang, ɔ: potenseret, anbragte
FV, s. 16 t Hefte af opbyggelig Tale: da · jeg anden Gang, eller i anden Potens, gjentog
KK:7 l ikke underrettet«.?? · jeg anderledens. / Deut. 32, 21. Moses in ultima
Brev 313 t i Citadellet. Hvor kunde · jeg andet end gaae derud, og jeg blev ikke
NB32:124 at det Hele er afgjort. / Hvad · jeg andetsteds har bemærket kan man ikke
NB34:40 tæts-Forbrydelsen. / Som · jeg andetsteds har bemærket, der gives intet
NB20:23 ( og det er da Lidt nok) er som · jeg andetsteds har bemærket, egl. Jødedom,
NB32:60 l at tvinge. Det er nemlig, hvad · jeg andetsteds har omtalt, lettere at lide
NB20:163 forlignelige Historie, som · jeg andetsteds har opbevaret. En forklædt
NB32:138 betingede Begynden som med hvad · jeg andetsteds har paaviist: det altid at see
NB35:34 raffe-Anstalt. / / Men som, hvad · jeg andetsteds har udført, som i en Straffe-Anstalt
NB28:62 orsagelse. Feilen laae, som · jeg andetsteds har viist ( i Journalerne),
NB9:79.b endnu engang op. Dette er, som · jeg andetsteds har viist det, Tilfældet
NB34:22 se, en Selviskhed der ( som · jeg andetsteds har viist) da den nu ikke kan
NB30:71 tnok er det nemlig saa, som · jeg andetsteds har viist, at jo ubetydeligere
NB33:26 af Χstne, at den, som · jeg andetsteds har viist, er just Affaldet
NB33:23 jektivt i sin Væren, som · jeg andetsteds har viist, thi dette vilde begrændse
NB7:82 farefulde Dannelse. / Der er, som · jeg andetsteds har viist, to Former af Synd:
NB21:132 t er nu et Tilbageskridt ( hvad · jeg andetsteds har viist.). Jeg troer derfor,
NB15:35 / Dette er Pendant til hvad · jeg andetsteds har viist: Χstd anpriser
NB32:45 std. / Det er sandt, hvad · jeg andetsteds har yttret, det at forvandles
NB34:20 andetsteds viist. / Saa har · jeg andetsteds kaldet Middelalderens Askese:
NB33:22 raf, den frygteligste Straf, har · jeg andetsteds viist, item, at det at man ikke
NB34:20 e Værd i og for sig, har · jeg andetsteds viist. / Saa har jeg andetsteds
DD:208 gt Tilfælde / En Philolog · Jeg andrager paa, at der maa nedsættes en
NB18:27 naar det er mig som skylder · jeg Andre at slaae af – da kan det ængste
Brev 56 maae Endeel, andre Gange har · jeg andre Syner. Men Tid har jeg virkelig ikke
Papir 371:1 ene Tilfælde betroer · jeg Andre, at jeg er raadvild, beknyttet mell.
F, s. 470 Opdagelse skyldes min Kone, thi · jeg anede Intet. Der var hengaaet nogle Maaneder
G, s. 32 cretair og skrive efter Dictat. · Jeg anede strax Uraad og trøstede ham derfor
SLV, s. 47 e Faderen. Det forstaaer jeg, · jeg aner end ikke nogen Modsigelse, jeg føler
Brev 271 længere gaaer jeg ikke, · jeg aner Grændsen, jeg gyser – og
AE, s. 446 Ja vist er det pænere; og · jeg aner hvilken Forbittrelse hos en pæn
SLV, s. 208 beholder det Religieuse. Men · jeg aner, at det er det Religieuses Krise for
2T44, s. 212 der er at forvente, end hvad · jeg aner? Er dette hvad der hænder Forventningen?
Not11:2 rer den hen til det Almene, idet · jeg anerkjender den som Plante. Det saae man
KK:2 Objektet for min Bevidsthed og · jeg anerkjender det som al Sandhed og Virkelighed;
EE2, s. 148 a er Kjærligheden her Alt, · jeg anerkjender ingen Pligt; er Kjærligheden
EE2, s. 148 en Pligt eller Kjærlighed. · Jeg anerkjender, at det er et Menneskes Pligt
AA:12 nøgen, ligegyldig ved, om · jeg anerkjendte den eller ikke, snarere bevirkende
Papir 99:1 anden til at forstyrre den, vil · jeg anføre af » Qvækeren og Dandserinden«
Papir 224 fter et Erkjendelsens Ideal, maa · jeg anføre de Orthodoxes Iver for, ihvordan
FF:68 gl. Vise-Melodie ( som Exempel kan · jeg anføre den gl. Hartmann) egl. er reproducerer
EE1, s. 121 el paa en saadan Opera vilde · jeg anføre den hvide Dame; men en saadan
BI, note e posita magis illucescunt, vil · jeg anføre den positive Opfattelse af Dydens
NB:15 Forvirring. Blot en Situation vil · jeg anføre den var dog charakteristisk.
EE2, s. 304 kjønhed og Betydning. Skal · jeg anføre en Autoritet for mig imod Dig?
FEE, s. 50 e at opspore Forfatteren, vil · jeg anføre en Mening, der i Paradoxi danner
NB16:34 iggjøre sig det, saa vil · jeg anføre en Oplysning. Min Karl Anders,
Not3:16 r ret tiltalte mig. Dog vil · jeg anføre en ret intressant Situation.
AaS, s. 44 ige da Summen af dem, saa vil · jeg anføre endnu et Træk. Carstensen
LP, note ling forklaret. – / Skulde · jeg anføre et Exempel herpaa, vilde jeg
NB22:29 lde tilfredsstille ham, da vilde · jeg anføre et Sted af Pascal i hans pensees,
NB:116 er Overveielse. / Som Exempel vil · jeg anføre Jesu Sirach 4, 29: strid ikke
BI, s. 88 l Anskuelsen. Som Exempel vil · jeg anføre Mem. IV, 4, Samtalen med Hippias.
BA, note vare til det. ( Som Exempel vil · jeg anføre p. 209–211. Das Selbst
EE1, s. 150 og som Exempel herpaa vilde · jeg anføre Philoktet. Denne er i strængere
EE1, s. 133 ham. Som Exempel herpaa vil · jeg anføre Slutningen af Ballet. / Spørger
Not3:17 aa hos nærværende vil · jeg anføre strax i Begyndelsen Prinds Romano
EE1, s. 97 re aldeles ligegyldigt, vil · jeg anføre Talstørrelsen i Listen i Don
LA, note Kun nogle enkelte Exempler vil · jeg anføre, for ikke at blive for vidtløftig;
Papir 97:4 / 1Som Exempel derpaa vil · jeg anføre, naar en Peer Mikkelsen meddeler
EE1, s. 79 moniske. Som et Exempel vil · jeg anføre: irische Elfenmährchen af
NB30:53 ig et Onde. Som Exempel har · jeg anført, at hvis Dag-Pressen fE brugtes
NB15:75 storisk som lærer mig at · jeg angaaende min evige Salighed skal henvende
NB20:43 selv. / / Ogsaa af den Grund er · jeg angest for at tale til Nogen om hvad oeconomisk
SLV, s. 339 re som et Prøve-Menneske. · Jeg angiver med temmelig Præcision Temperaturen
Oi6, note igtet paa det nye Testamente!) · jeg angiver sandt, hvad Christendom er, altsaa
Oi6, note andre, hvad Christendom er, og · jeg angiver sandt, hvorledes jeg forholder
JJ:119 g gjør kun er Synd, altsaa vil · jeg angre det, men saa kan jeg egl. ikke komme
NB24:113 at have forstaaet mig, at · jeg angreb det Bestaaende, eller dog dettes
NB20:136.b Noget) / Jeg dømte Ingen, · jeg angreb Ingen, jeg støttede endog ved
NB6:55 paa Gaden o: s: v:. Og saa bliver · jeg angrebet for Fornemhed. Hvad mon Fatter
FV, s. 23 r at opgive den. Men Ingen har · jeg angrebet, at han ikke var Christen, Ingen
HH:10 eg veeg af fra Sandhedens Vei, men · jeg angrede jo min Synd, jeg anstrængte
SLV, s. 321 r jeg heller aldrig sagt, at · jeg angrede. Saaledes var der Mening i min
SLV, s. 316 fattelse lyder paa: » · jeg angrer det, jeg vilde gjerne gjøre det
SLV, s. 295 orie og drive Tuskhandel. At · jeg angrer er sandt, men ligesaa vist er det,
EE2, s. 215 lse brugte jeg det Udtryk, at · jeg angrer mig selv ud af den hele Tilværelse.
EE2, s. 228 jeg ikke selv er Skyld i den, · jeg angrer, at jeg har ladet den faae Magt
EE2, s. 228 ladet den faae Magt over mig, · jeg angrer, at jeg ikke strax har henført
SLV, s. 321 g Agt. Det jeg forklarer, at · jeg angrer, men kan ikke gjøre det Forskyldte
SLV, s. 321 skal jeg aldrig tale om, at · jeg angrer, men mindst angive Stoltheden (
EE2, s. 228 ger ikke at glemme den, men · jeg angrer. Og er Sorgen end af den Art, at
AE, s. 70 han ikke selv sagde ligefrem, · jeg angriber Christendommen, at de Sværgende
NB10:45 ten nei, jeg angriber ikke, ell. · jeg angriber den lille Artikel han har skrevet,
NB24:109 a langt som muligt fra, at · jeg angriber et Bestaaende – jeg forsvarer
NB10:45 de sig selv, at sige: enten nei, · jeg angriber ikke, ell. jeg angriber den lille
NB15:40 idsen for Mængde den Enkelte; · jeg angriber qua Enkelt Mængden, og har
NB6:55 ei, det var der dog Mening i, nei · jeg angribes af – ja det maa man være
NB6:55 kæmpe for Ligheden – og · jeg angribes for Stolthed og Fornemhed! Noget
SLV, s. 187 da jeg friede til hende, var · jeg angst nok for at være intriguant, nu
Papir 453 at jeg er uden Myndighed, · jeg anklager Ingen, dømmer Ingen, ikke en
NB5:71 , hvorledes det saa gaaer til, at · jeg anklages for Stolthed og Egoisme. / Men
NB7:10 atte gjøres et Forsøg. · Jeg ankom der. Der var Ingen – Jeg gik
NB26:14 atte blive protesteret naar · jeg ankom i Evigheden. / » Efterfølgelsen«
G, s. 28 maget det saa besynderligt, at · jeg ankom til Berlin paa den allgemeine Buß-
G, s. 27 ær-Paarørende, at jeg, da · jeg ankom til Hamburg, ikke blot havde tabt
Brev 235 lig af den Tour) o, men da · jeg ankom til Hirscholm ... og da jeg saa ankom
NB29:95 vilde gyse eller lee, naar · jeg anlagde ham Maalestokken. / S. har rigtigt
NB28:100 at faae mig vendt saaledes, at · jeg anlagde min Maalestok paa det Regjerende.
NB28:100 at faae mig vendt saaledes, at · jeg anlagde min Maalestok paa Oppositionen;
Brev 46 ke danne mig efter ham, hvis · jeg anlagde samme Maalestok. Jeg overgaaer
SLV, s. 288 op paa mig bevises deraf, at · jeg annammer det med den lidenskabeligste Sympathi,
CT, s. 219 Usikkerheden, at det da, hvis · jeg annammer Saligheden, maatte være ganske
EE1, s. 97 det er ligegyldigt. Kun vil · jeg anprise een Egenskab ved det Tal 1003,
EE2, s. 253 ns Væsens evige Gyldighed. · Jeg anpriser derfor ingenlunde at være et
Papir 263:1 sluttede ikke at kjøbe det · jeg ansaa det for afgjort at det blev Regn.
EE1, s. 19 var bedst at vente nogen Tid. · Jeg ansaae 5 Aar for et passende Spatium. Disse
NB21:121 jeg ikke egentligen lidt. · Jeg ansaae det for min Pligt at holde Sagen
NB17:72 hans Forfatter-Virksomhed, · jeg ansaae det for min Pligt, at skulde det
Brev 10 tilintetgjort Dit Beviis, da · jeg ansaae det for tilstrækkelig, at Du
Papir 254 jeg før lod staae hen; · jeg ansaae det nemlig for et Forsøg paa
NB30:58 foranledige ham til at mene, at · jeg ansaae ham for bedre end de Andre. /
NB17:71 delig en lille Smule sagt om, at · jeg ansaae hele hans Diversion fra den store
Oi4, s. 217 e dette gjort tydeligt, vilde · jeg ansee for en smal Sag, hvis der ikke var
EE1, s. 20 n et Forfatter-Honorar maatte · jeg ansee for meget for stort. Som de retsindige
NB30:55.a som blev Journalist, ham vilde · jeg ansee for tabt. / Storartet Retortion.
HCD, s. 176 saa kan han gaae. Dette vilde · jeg ansee for yderst gavnligt. At faae Præsten
NB12:105 det: i Guds Navn, saa vil · jeg ansee mig for forpligtet til at gjøre,
Brev 84 d for dette Forum, saa vilde · jeg ansee mig selv for et blødagtigt æsthetisk
EE1, s. 143 ldre og nyere Tragedie, som · jeg anseer at være af stor Betydning, den
Brev 288 i den Vildfarelse, hvilken · jeg anseer at være hele det Modernes Charakteristiske:
AE aaet nægter jeg heller ikke, at · jeg anseer Barnedaaben ikke blot forsvarlig
NB8:57 bliver nøiagtigt opbevaret, at · jeg anseer de to Artikler for ganske ubetinget
BI, s. 143 e Listighed og Armstyrke, men · jeg anseer den for absolut uimodstaaelig for
EE2, s. 144 for Kjærlighedens Fjende, · jeg anseer den for dens Ven. Denne Forklaring
DJ, s. 69 llere ved denne Enkelthed, som · jeg anseer den ikke for et Glandspunkt i Hr.
Papir 254 Forskjellighed i Princip? · Jeg anseer den liberale Journalistik for en
AE, s. 245 e for Docenternes Øine. At · jeg anseer denne Naade for en Misforstaaelse,
ATV, s. 209 jør kjendelig. / Skjønt · jeg anseer denne Vigtighed for saa taabelig,
Brev 7 et er en virkelig Foresat; thi · jeg anseer det altid for lettere at være
LP, s. 11 nde. Du veed jo, sagde han, at · jeg anseer det at skrive Bøger for at være
EE2, s. 103 modentlig altid blive uenige. · Jeg anseer det for det Store, at leve i dem,
AE, s. 562 han jo Intet kan have imod at · jeg anseer det for det Vanskeligste hvad han
SD, s. 211 nne begribe det Christelige: · jeg anseer det for en ligefrem ethisk Opgave,
EE1, s. 21 t den Anden blev overbeviist. · Jeg anseer det for en Lykke, at disse Papirer
EE2, s. 233 r en Mystikers Liv mig, fordi · jeg anseer det for et Bedrag mod den Verden,
IC de er det Umiddelbare, men det, at · jeg anseer det for et Tegn ( hvilket er en
EE2, s. 148 en bestemt Stilling i Livet, · jeg anseer det for hans Pligt, at være sit
NB13:52 af Luften, og ikke blot det, men · jeg anseer det for min Pligt at betrygge min
NB11:203 r saa eenfoldig som mulig. · Jeg anseer det for min Pligt at handle, for
IC, s. 246 ømme, paa ingen Maade, men · jeg anseer det for min Pligt at udtale hvad
IC, s. 248 ikke skal gjøre Uret; men · jeg anseer det for min Pligt at udtale, hvad
NB28:15 ikke gjort opmærksom. / · Jeg anseer det jeg har villet for noget langt
NB11:142 an gjøre mig uproductiv, thi · jeg anseer det nu for min Pligt at blive uproductiv,
NB13:69 l, mod hvem man er paa sin Post. · Jeg anseer det Sidste for det Letteste. Just
SLV, s. 120 denfra for at blive poetisk. · Jeg anseer dette for et sørgeligt indirecte
NB:94 de kan mere end seire. Dersom · jeg anseer en Modpart for min ebenbürdige
Papir 254 alent, i hvilken Henseende · jeg anseer for characteristisk den eiendommelige
SLV, s. 292 gelighed for de Motiver, som · jeg anseer for de høieste. Der er en Sprogforskjellighed
EE1, s. 400 cte. Det, jeg byder, er hvad · jeg anseer for den bedste Næring: Mythologi
Not8:20 estemt ud af den Anskuelse, · jeg anseer for den rigtige. Ogsaa mine Breve
LP, note jeg har plagieret, ikke er det, · jeg anseer for det bedste. – /
NB10:35 Mængden« er det · jeg anseer for det Onde, skulde jeg falde,
Not8:13 ig stærk i at lide, hvad · jeg anseer for Guds Straf over mig, saa bliver
Brev 194 g, saa bliver derved, hvad · jeg anseer for Hovedsagen i en Correspondence,
SLV, s. 231 jeg vil ogsaa gjøre hvad · jeg anseer for min Pligt. Kan det være rigtigt
JJ:95 Begivenheder for mig, og hvad · jeg anseer for Ubetydelighed, naar jeg tager
NB6:24 ldre. Det er det Kjetterie som · jeg anseer for yderst vigtigt at modarbeide.
NB20:8 Vanskeligheden stikker. / At · jeg anseer ham for langt, langt, langt den
DD:126 e have levet et Par Aar endnu, og · jeg anseer hans Død for det sidste Offer,
Brev 264 e – og følge med. · Jeg anseer ikke Den, der under saadanne Omstændigheder
NB30:12 . / Det bliver nu hans Sag. · Jeg anseer S. for en meget betydelig Forf.,
Oi8, s. 346 iis, hvis han sagde: » · jeg anseer vel ikke dette Menneske for en Prophet,
NB8:57 Talent, fordi han misbrugte det. · Jeg anseer, det saa vigtigt for min hele historiske
SLV, s. 206 . Rigtigt, hvis jeg var den, · jeg ansees for at være, men jeg er lige
NB13:51 gjør jeg dog lidt – og · jeg ansees for en latterlig Overdrivelse. /
AaS, s. 42 rdige Straf; man taale ei, at · jeg ansees for Forfatter af en eneste Linie,
NB7:26 noget Absolut til – og · jeg ansees for gal, stolt, selvkjerlig. Det
NB7:39 saaledes om Gud. / Hvad Under, at · jeg ansees for gal. Jeg er i min Stræben
NB7:109 ffrende, derfor egl. er det · jeg ansees for gal. Men naar jeg ikke mere
Papir 395 tlige Collision; fremdeles · jeg ansees for sær, underlig, forhaanes,
BOA, s. 114 andets Forhold ere smaae: har · jeg anseet det for min Pligt at afbryde min
NB2:62 jeg i Overflod. Netop derfor blev · jeg anseet for at mangle Alvor, – jeg
Papir 388 t Fruentimmer. / Dette har · jeg anseet for min Pligt mod Gud, mod mit Fødeland,
NB:34 Qvalens hele Elendighed) har · jeg anseet for min Pæl i Kjødet, min
NB34:5 en Accommodation fra min Side, om · jeg anskaffede mig et passende Antal af blot
NB4:72 set om Guds Bistand. Altsaa, · jeg anskaffer mig ikke et Par Docerende, for
NB12:143 g. I Betragtning deraf har · jeg anskaffet en saa brillant og saa dyr Leilighed
NB3:39 fra det Hellige. Maaskee kan · jeg anskueliggjøre dette Optrin. Jeg var
Papir 371:1 heden er det vi skal. Og · jeg anslaaer det derfor som min Fortjeneste,
SLV, s. 333 bør hun da ogsaa troe, at · jeg anslaaer min Ære saa lavt, at jeg for
G, s. 14 t lokke hans Melancholies Fart. · Jeg anslog alle mulige erotiske Stemninger
Brev 35 at gjøre en Slutning. Skal · jeg anstille Betragtningen, da tænker jeg
Papir 254 aavise Modsætningen vil · jeg anstille en Sammenligning mellem de halvanden
NB19:20 i, det var ogsaa for Gud at · jeg anstillede min Forstands Betragtninger,
SLV, s. 184 hende og blev forelsket, har · jeg anstillet de mest anstrængende Øvelser,
NB27:8 ved Naaden, hvorfor skal saa · jeg anstrenge mit Liv, hvad kan der ikke skee,
SLV, s. 343 urde vove mig, jeg kan, naar · jeg anstrenger mig, forstaae, at det er den
FB, s. 128 ke komme et Haarsbred videre. · Jeg anstrænger enhver Muskel for at faae
TS, s. 101 et jeg behøver! Eller naar · jeg anstrænget maaskee over mine Kræfter
AaS, s. 46 am ved Stemmeflerhed, saa har · jeg anstrængt al min Kraft for at finde
HH:10 Vei, men jeg angrede jo min Synd, · jeg anstrængte mine Kræfter i oprigtigt
JJ:107 om mig, desto mere følte · jeg Ansvaret, saa tungt var det aldrig bleven,
SLV, s. 298 et sig saaledes hen, saa har · jeg Ansvaret. / At dette er Præmisser til
NB24:54.a ik ind paa Mit. Saa ønskede · jeg Ansættelse ved Seminariet. / Skete dette,
JJ:45 aatte blive exeqveret. Dette vilde · jeg ansøge af følgende Grunde: 1) fordi
NB12:136 saae han havde seiret saa vilde · jeg antage Læren ( og nu kommer det Ny,
SLV, s. 403 en dertil mere siden). Vilde · jeg antage, at det var faktisk og skeet, hvad
NB30:111 / At det er saaledes, maa · jeg antage. Men hvorledes forstaaer jeg det?
Papir 402 eg taler, men om noget Andet. / · Jeg antager altsaa at En har haft det uhyre
AE, s. 164 aning at blive tilbøielig. · Jeg antager altsaa, at jeg uendelig gjerne
Papir 453.d ebedrag, dette at man – · jeg antager at det er saa – fromt har
NB31:112 Du, dette Pak, om hvilket · jeg antager at Du ganske geheimt har talt,
IC, s. 144 Forholdet mellem to Elskende. · Jeg antager da først dette Forhold: den
TS, s. 54 vi en lille Bestemmelse til. / · Jeg antager da, at dette Brev fra den Elskede
TS, s. 46 roen: Troen er en urolig Ting. · Jeg antager da, at Luther er staaet op af sin
BA, note æsende og for den Skrivende. · Jeg antager da, at min Læser kjender hiint
BI, s. 218 naturligviis heller ikke, om · jeg antager de Guder, Staten antager. Hermed
Papir 462 re det, at betvivle det. · Jeg antager det altsaa. Men har Du aldrig tænkt
EE2, s. 290 æber at modarbeide det, da · jeg antager det for en Ægtemands Pligt at
NB24:135 kunde vi flytte Bjerge. Altsaa · jeg antager det om Enhver, kun Een antager
SLV, s. 254 , hvor meget der spilles om. · Jeg antager det vilde være en af de forfærdeligste
Papir 402 stavelig kan glemme. / Men · jeg antager det? Hvad saa. Nu er altsaa Alt
NB32:84 k, og jeg feiler vist ikke, naar · jeg antager dette som en Paavirkning af Jernbaner
BI, note r Philosophien den Ældre; men · jeg antager dog, at det Evige er ældre end
SLV, s. 127 for paa sin Kones Vegne, thi · jeg antager jo, at Qvinden bliver skjønnere
OiA, s. 7 min egen ubetydelige Person. · Jeg antager nemlig for vist, at Publikum for
SLV, s. 107 er ligesaa forfærdeligt. · Jeg antager nemlig, at han har Sympathi, thi
EE1, s. 423 vt et ondt Øie til hende. · Jeg antager nemlig, at hun egentlig slet ikke
AE, s. 83 mig paa hiin Afhandling, naar · jeg antager noget Lignende. Socrates' s Ironi
NB10:39 etryggelse for min Fremtid. · Jeg antager nu at dette er Grændsen for
EE2, s. 167 de, om Du end svarer Nonsens. · Jeg antager nu, at Philosophien har Ret, at
EE2, s. 203 g saa upersonligt som muligt. · Jeg antager nu, at Tanken, idet Tvivlen gjennemføres,
Papir 455 oliken dømme om ham? Nu · jeg antager, ( det er jo sømmeligt) at han
Brev 183 in Tid, kom efter Geburtsdagen. · Jeg antager, at Bogbinderen har havt Skyld
Brev 272 er jeg da til et Resultat. · Jeg antager, at De boer flere Mile fra Byen
Brev 151.1 Deres / S. Kierkegaard. / Anm · Jeg antager, at De kjender dette Ord af Baggesen,
Not12:6.a i Splid med Virkeligheden, da · jeg antager, at den er en saadan, at det er
NB26:39 egen Undergang.« Dersom · jeg antager, at den første Replik skal lyde:
EE2, s. 185 ndsede paa deres Bryllupsdag; · jeg antager, at den rige Mands Guldminer vare
EE2, s. 185 liges Vandring gjennem Livet; · jeg antager, at den unge Pige fik den, hun
AE, s. 105 eller mindre end et Menneske; · jeg antager, at Den, jeg har den Ære at
SLV, s. 416 es, og David bliver tilbage. · Jeg antager, at der er 5 Dage igjen. 5 Dage,
AE, s. 202 er til, og derpaa siger: nei, · jeg antager, at der er en uudsigelig Glæde,
SLV, s. 120 ne ere heller ikke daarlige. · Jeg antager, at det er en daarlig Ægtemand,
AE, s. 35 ne, og saa det Andet. / Altsaa · jeg antager, at det er lykkedes at bevise om
EE1, s. 279 : Lediggang – Arbeide. · Jeg antager, at det er Menneskets Bestemmelse
EE2, s. 89 ke glemmer Tilbageveien. Vel, · jeg antager, at det lykkedes Dig at helbrede
TSA, s. 73 n derom taler jeg slet ikke. · Jeg antager, at dette er i sin Orden, at den
EOT, s. 270 i hun elskede meget.« · Jeg antager, at Dette har hun ikke engang hørt,
EE1, s. 33 vet er aldeles meningsløs. · Jeg antager, at en ond Aand har sat et Par
FB, s. 102 paa Belevenhed og Dannelse, at · jeg antager, at Enhver har Troen, da det ellers
NB24:135 Jeg vender Forholdet heelt om. · Jeg antager, at Enhver kan ja skal være
FB, s. 174 s Flugt over Hovedet paa den; · jeg antager, at Enhver, blot han hører det
SLV, s. 416 melig Ordre til Feldtherren, · jeg antager, at et saadant Bud bruger 3 Dages
NB19:14 siger: til hvem skulle vi gaae; · jeg antager, at Forholdet til Gud, at Saligheden
EE2, s. 121 evise, det Indvortes ikke, og · jeg antager, at Fristelsen ikke har havt den
SLV, s. 416 at Bathzeba kan blive hans. · Jeg antager, at han har sendt Bud med hemmelig
TS, s. 46 Andre saaledes ogsaa paa mig. · Jeg antager, at han nu en Dag taler til mig
SFV, s. 93 er jeg ikke meget feil, naar · jeg antager, at hvad der har voldet og volder
NB18:105 n en uendelig Forskjel, om · jeg antager, at Kjendetegnet paa, at jeg er
SLV, s. 272 nner ikke, at det er saa. · Jeg antager, at med Forelskelsen og med det
HCD, s. 176 der: at rødme o. desl. Men · jeg antager, at Menigheden vilde komme til
SLV, s. 272 ikke en Pibe-Tobak værd. · Jeg antager, at naar man skiller Forelskelsen
EE2, s. 185 ndt Himlen og Jorden, – · jeg antager, at Nero aldrig gispede, men at
SLV, s. 31 le tale om en Gjentagelse, at · jeg antager, det end ikke lader sig gjøre
PF, s. 87 blive udskjeldt af samme Blad. · Jeg antager, det er lykkedes. Thi at den samme
BI, s. 137 egennyttigt, at naar det, som · jeg antager, er sandt, er det dog fortræffeligt
NB27:43 stige den. Jeg taler anderledes, · jeg antager, for at blive i Billedet, at en
AE, s. 164 maaskee tager nogen Tid, nei, · jeg antager, for at føie Præsten, at
SLV, s. 364 bliver er ikke godt at sige. · Jeg antager, hun bliver en Andens, hvad forbliver
NB22:163 urnalister. Ja, skjøndt · jeg antager, hvad Χstd. lærer, at vi
EE1, s. 159 Antigone er det anderledes. · Jeg antager, Oedip er død. Allerede medens
Brev 291 delelse. Tillad derfor, at · jeg anticiperende og indtil videre betragter
JJ:81 de man maaskee tilgive mig, men at · jeg antog det for en god Gjerning, at det er
PS, s. 230 var det ogsaa latterligt, at · jeg antog, at Nogen havde opfundet det? See,
BA, s. 429 Venner til. / Imidlertid vil · jeg antyde en Collision, hvis Modsigelse er
AE, s. 80 eret saaledes eller ikke, vil · jeg antyde Existents-Forholdet. / 2. Den existerende
BA, s. 362 Angest. / Hvad her menes kan · jeg antyde ved at minde om Skriftordet ἀποϰαϱαδοϰια
FB, note . – Endnu et Anlæg vil · jeg antyde, at f. Ex. et Menneske eier en Forklaring
EE2, s. 63 men det skeer umiddelbart. / · Jeg antydede allerede i det Foregaaende, at
NB26:12 der Kjendelighed til. Og her har · jeg antydet det Laveste: at det er mig, der
DS, s. 253 rfor ogsaa – og det har · jeg antydet i en tidligere Bog – min
NB14:103 min Forfatter-Virksomhed kunde · jeg anvende det Ord af Johannes den Døber:
BN, s. 116 dt, som det er mig muligt, vil · jeg anvende hver min Dag, fordrer ingen Løn
EE1, s. 236 ste Kjærlighed, det vilde · jeg anvende paa hende og paa mit Forhold. Der
NB:24 drig blive anerkjendt, netop fordi · jeg anvender halvdelen af min Kraft paa at
NB17:44 ste mod Mange af de Samtidige? / · Jeg anvender hele min Kraft for at forvandle
NB2:56 de see kun en lille Bog, ergo har · jeg anvendt hele Tiden paa den, ergo er den
EE2, s. 252 t Ingen veed, hvor det er. Er · jeg anviist Endeligheden, saa er det en Vilkaarlighed
BN, s. 118 den, at det var Anmasselse, at · jeg apodiktisk, istedetfor gudfrygtig hypothetisk,
Brev 310 det Dumdristige – og · jeg appellerer dristigst til Deres egen Dom
AA:12 i hvortil Sorg? Med Kraft vil · jeg arbeide mig frem og ikke spilde Tiden med
SLV, s. 368 naar det behøves, saa maa · jeg arbeide saaledes, at min Existents kan
SFV, s. 40 faae for megen Anseelse; thi · jeg arbeidede i en vis Forstand lige saa anstrenget
AA:12 aakaldet objectiv Sandhed; om · jeg arbeidede mig igjennem Philosophernes Systemer
NB2:105 krevet og Alt. Jeg havde da · jeg arbeidede paa No VIII paa Grund af lidt
SLV, s. 315 paa hende end ved Alt, hvad · jeg arbeidede, da jeg var bunden og hvad jeg
SLV, s. 315 e, da jeg var bunden og hvad · jeg arbeidede, da jeg ved at løsrive mig
NB4:8 men lader sig takke derfor. / · Jeg arbeider af yderste Evne, mere og mere
NB:108 t Udsigterne ere disse: hvis · jeg arbeider endnu mere anstrænget da bliver
NB15:90 dent indtage en Virksomhed, hvor · jeg arbeider for Udkommet. Er hvad jeg i denne
SLV, s. 200 Gud! det er det jeg vil, det · jeg arbeider for, og dog gyser det i mig ved
SLV, s. 212 Forstand det, jeg vil, det, · jeg arbeider for. Og dog tænker jeg det
NB23:209 ine. Men jeg er Ingenting, · jeg arbeider gratis – see det er min
SLV, s. 284 at noget saadant kunde skee? · Jeg arbeider jo for, at hun kan blive fri.
Brev 17 skjønner jeg taknemlig, at · jeg arbeider lettere og sundere end før,
NB18:92 man selv efter den Maalestok som · jeg arbeider med Aand, saa ønsker man just
NB5:44 at lee af hine Herlige. / NB. / / · Jeg arbeider mere og mere anstrenget som en
Brev 83 lelser og de skal forstumme. · Jeg arbeider og dermed Punktum. Kun det vil
EE1, s. 338 takke mig for, min Cordelia. · Jeg arbeider paa at udvikle Modsætningen,
Brev 85 Tider, og enkelte Afsnit som · jeg arbeider paa, behøve netop hele min
NB6:61 i det Skrift om Forargelsen · jeg arbeider paa, i Tillid til Gud, at han
Brev 83 / Du spørger, hvad det er · jeg arbeider paa. Svar: det vilde blive for
NB5:115 , høist en Subscriptionsplan. · Jeg arbeider proprio Marte, uhyre anstrenget,
NB2:165 i mig bliver dog ikke forstaaet. · Jeg arbeider saa trælsomt, snart med Frygt
Brev 84 od at vende til min Fordeel. · Jeg arbeider stærkt. Mit Legem kan ikke
NB2:165 – jeg er letsindig, fordi · jeg arbeider trods Nogen, uden at have et Levebrød.
NB32:104 rer hjemme, for hvilken · jeg arbeider, det Paradoxes Sphære: det
NB15:90 egen Fordeel, ell. for Sandheden · jeg arbeider. / Just Dette er i mine Tanker
SLV, s. 252 er af. I denne Henseende har · jeg arbeidet og arbeider jeg af yderste Evne
SFV, s. 96 «; som Forfatter har · jeg arbeidet usædvanligt anstrenget, og
TS, s. 50 ing af Inderliggjørelse har · jeg arbeidet. Men » uden Myndighed«.
NB5:69 g takker Gud – saa begynder · jeg Arbeidet. Til bestemt Tid om Aftenen bryder
NB:44 en saadan en famille. / Ja vist er · jeg Aristokrat – og det er og har da
EE2, s. 304 thiske. Kun derfor anførte · jeg Aristoteles, for at minde Dig om, at ogsaa
Brev 265 blive mit System utro, har · jeg arrangeret det saaledes, at vi i Eftermiddag
NB6:52 Sorg – saa døde han, og · jeg arvede ham. Tiden gjør Sit for at pine
NB12:118 dt det, i ethvert Fald har · jeg at bede Gud om Tilgivelse. At give hende
NB18:71 dets Fordringer: saa agter · jeg at begynde gudelige Forsamlinger, hvor
NB11:233 svære Oppakning agtede · jeg at beholde for mig selv, som mit Kors.
Papir 371:1 erom. Forøvrigt agter · jeg at benytte denne Time til nogle enkelte
KG, s. 342 ( 22, 12); og ikke bedre veed · jeg at betegne den sande Erindren end ved denne
EE1, s. 386 rdelia! / En Hemmelighed har · jeg at betroe Dig, min Fortrolige. Hvem skulde
NB10:54 betænker jeg, ell. har · jeg at betænke at jeg er Synderen. / Der
NB11:51 evare den, indtil Døden agter · jeg at bevare den. Jeg siger det ikke for at
Papir 394 el havde betænkt, vandt · jeg at blive opmærksom paa Χstd, som
NB19:20 Dag. / Imidlertid begyndte · jeg at blive opmærksom paa, at hiin sidste
NB32:16 e ved istedetfor at være · Jeg at blive tredie Person ɔ: i Massen.
NB24:18 itets-Modsætninger, det agter · jeg at blive ved, indtil det oplyses at et
EE1, s. 364 Skæg. Forgjeves søger · jeg at bringe ham til Raison, jeg forklarer,
SLV, s. 247 g lider sympathetisk, da har · jeg at bruge hele min Kraft, hele min Opfindsomhed
EE2, s. 97 et Æsthetiske. Dette troer · jeg at burde erindre med Hensyn til den Fortvivlelsens
NB25:71 yldt mere end Andre, meente · jeg at burde holde noget længere ud, vove
BMS n af Sjællands Bispestol, mente · jeg at burde lade Professor Martensen offenligen
NB30:46 rig faldet mig ind. / Saa meente · jeg at burde skjule mine Lidelser, og i Sympathie
NB19:20 eg see o: s: v:. Dog meente · jeg at burde vente med at udgive Mit, for først
AE, s. 296 man tager store Partier. Veed · jeg at Cæsar var stor, saa veed jeg hvad
BB:43 rgang af Aftenposten for 1782 seer · jeg at den fra sit mere indskrænkede Standpunct
EE2, s. 184 n om og til Dig; og Dig troer · jeg at denne Forklaring vil tilfredsstille;
NB16:73.a s Menigheden – dog mener · jeg at denne Sag bestandig skal holdes som
NB17:45 re Χsten – fandt · jeg at derved kunde ikke være Noget at gjøre,
Brev 46 n stiger i Kultur, tænker · jeg at det bliver Skik, at man faaer Lov at
Brev 197 t. Paa en saadan Tour erindrede · jeg at det er Din Fødselsdag den 5te M
NB13:51 d paa jordiske Fordele: saa seer · jeg at det er eens Bier med dem alle, saa følge
Brev 311 gsforskjellighed, vel veed · jeg at det er flygtigt henkastet, mange vigtige
Papir 256:1 oetisk Anskuelse, og da synes · jeg at det er høist interessant –
Brev 205 n Resultat for mig, haaber · jeg at det ikke vil blive. / Levvel! Endnu
DS, s. 236 nheden sige » nu troer · jeg at det Menneske reent er gaaet fra Forstanden,
BI, s. 143 edigt Citat, tvertimod haaber · jeg at det skal blive en virksom Arbeider i
NB29:86 det Brug; thi saaledes vil · jeg at det skal skee, baade af Kjerlighed til
BOA, s. 201 g han da svarer: dermed mener · jeg at det var en Aabenbaring, det var og er
NB30:41 are meget, og desuden mener · jeg at det vilde være gaaet mig paa en lignende
NB:191 kalder mig til Hjælp. Vel veed · jeg at Din Skikkelse er Rædsel, at Du ikke
Brev 142 e det frem, men dette veed · jeg at Du formaaer. O men kald mig ikke frem
Not15:12 julpet mig. Og derfor veed · jeg at Du har gjort det af Kjerlighed for mig,
Brev 173 vigtig. / Ogsaa ønskede · jeg at Du skulde lære noget af dette Tilfælde,
Brev 28 psætte at takke Dig, saa haaber · jeg at Du tillader at jeg om nogle Dage lader
EE1, s. 392 rte at elske Dig, ophørte · jeg at elske mig selv. Hvad der da i Verdens
NB19:80.b rksomhed paa ham) / Nylig seer · jeg at en Lieutenant og Ridder af D. er blevet
AE, s. 559 denne Historie; dog ønsker · jeg at ende hele Bogen med den. Jeg troer ikke,
EE1, s. 155 s Løndom. Ikke behøver · jeg at erindre om, at hun ingenlunde er en
Brev 272 Befindende. Især mener · jeg at et saadant dristigt Omslag kan være
AE, s. 215 en Elskede: derfor besluttede · jeg at fjerne mig. Men de første Ord jeg
BN, s. 111 har jeg ønsket og ønsker · jeg at forebygge. Men hvad jeg ved min Arbeiden
NB13:78 v pseudonym. / Derved vandt · jeg at forstaae mig selv, og min Grændse;
Not4:43 g. / d. 26de. / Nu formoder · jeg at forstaae, hvad Erdmann mener, at nemlig
Brev 13 ve i Overflod, saa lidet ønsker · jeg at forstyrre en Handlende. Du har formdl.
Papir 436 kke skee. Forsaavidt agter · jeg at forsvare det Bestaaende, at holde Sagen
AE, s. 330 e ind i Trængselen, valgte · jeg at fortie Christendommens Navn, at afholde
Brev 85 ge til hende, saa ønskede · jeg at føre de faae Væsener, hun ved
OIC, s. 213 r hurtigt tilværks, vovede · jeg at give Sagen den Vending, for saa at see,
EE1, s. 319 n paa Deres Side. Hvad agter · jeg at gjøre Andet end enhver Cavaleer vilde
NB11:233 er Europa rundt: saa agter · jeg at gjøre Begyndelsen her i Danmark,
Brev 57 gav den Melk saa forsøgte · jeg at gjøre en Forandring, hvilket Forsøg
NB17:71 t døe, derfor ønskede · jeg at gjøre et Forsøg paa at sætte
NB:12 Da jeg saa var færdig, søgte · jeg at gjøre lidt for Andre. Jeg skrev de
NB24:125 thi mod Mynster ønskede · jeg at gjøre uendelig mere end hvad Ret
LF, s. 16 hvad vil dette sige, hvad har · jeg at gjøre, eller hvilken Stræben er
EE2, s. 167 jeg spørger: hvad har · jeg at gjøre, hvis jeg ikke vil være
DD:27 vet? i denne Henseende troer · jeg at Günther har Noget under Læren
Brev 281 i den Henseende ønsker · jeg at han confererer med Gjødvad og til
NB11:15 te Bind p. 118 o: fl), seer · jeg at han siger: at Lodkastningen er blevet
Papir 55:2 Loven. Men desuagtet mener · jeg at hans Virken dog var Hovedsagen, fordi
NB26:53 delige Kjerlighed ønsker · jeg at have at gjøre! Feiler jeg, o, Du
BOA, s. 190 reddes. / Saaledes tænker · jeg at have bestemmet Forskjelligheden. Lad
Papir 254 older sig saaledes, haaber · jeg at have bidraget ved mit Foregaaende. /
EE1, s. 17 ragte de enkelte Datoer troer · jeg at have fundet et Vink. Vel er det nemlig
BN, s. 119 t kunne fremstille dette mener · jeg at have i ganske usædvanlig Grad Forudsætninger;
NB9:61 Ansvar, hvis jeg har noget, troer · jeg at have indfriet. / / Christus siger: hvi
SFV, s. 12 Intet, paa dette Punkt troer · jeg at have Noget tilfælles med Socrates.
NB13:52 Levebrød. / Overhovedet mener · jeg at have opdaget, at Christendommen kun
G, s. 39 til Vanvidet. Saaledes erindrer · jeg at have seet ham i en Posse forestille
SLV, s. 307 hende. Af Prøverne troer · jeg at have seet nok til at vide, at Virkelighedens
SLV, s. 326 lig kun altfor tidlig troede · jeg at have seet, at den Begeistring, man finder
SFV, s. 72 es bag ved. / Saaledes mener · jeg at have tjent Christendommens Sag, medens
OTA, s. 150 den Fordeel ønsker · jeg at have, at det er mig, der har gjort ham
Papir 206:2 Jan: 37 / Noget Lignende seer · jeg at Heiberg har gjort gjeldende med H.t.
EE1, s. 50 Illusion. Forgjeves søger · jeg at hengive mig i Glædens Uendelighed,
NB18:33 et som de Andre – lærte · jeg at holde mig til det Religieuse som eneste
NB19:28 g dernæst, saa tilstaaer · jeg at hvis jeg sagde: dersom det fordredes,
NB11:15 rmerie. Imidlertid mener · jeg at i en vis Forstand har Brødre-Menigheden
Not8:13 e altfor tidlig, besluttede · jeg at indbilde hende, at jeg ikke elskede
NB4:46 mme som mod ethvert Msk, har · jeg at indblande mig i dette Forhold. O, Hyklerie!
AE, s. 301 tænkende, derfor tænker · jeg at jeg er til. Existents adskiller her
NB:89 naar jeg saa læser: synes · jeg at jeg kun finder lutter bekjendte Ting;
Brev 198 reent Papir, saa risikerer · jeg at jeg kunde blive ved saa længe det
Brev 271 – den Udgave agter · jeg at kjøbe, for at kunne sætte desto
NB:2 . / / Og saa meget mere haaber · jeg at komme i Betragtning som andre Forfattere
NB10:191 bage. Paa den Maade haaber · jeg at komme ind i Evigheden og hvor skulde
NB18:62 ngere Tid, endelig naaede · jeg at komme til Orde og sagde nu: Hr Levin
BN, s. 111 og nøiere forklaret, mener · jeg at kunne betegne den Stilling jeg agter
NB6:73 . / Saaledes forstaaet mener · jeg at kunne forsvare at rykke frem og prædicere
NB20:136 Først, siger man, forlanger · jeg at kunne gifte mig, ernære Kone og Børn
AE, s. 175 kelt Menneske. Saaledes troer · jeg at kunne gjøre mig forstaaelig for enhver
EE2, s. 291 gammel Ægtemand, saa troer · jeg at kunne skrive en heel Bog herom. Det
SLV, s. 352 om mig, desto mere ønsker · jeg at leve, for at holde ud med mig selv,
NB12:117 l til at reformere Kirken naaer · jeg at levere et Indlæg, der skruer Prisen
Papir 263:1 d mindre vigtige Sager pleier · jeg at ligge heelt udstrakt) troede han med
JJ:237 kab misforstaae Ingen, som agtede · jeg at lyse enhver uomskaaren Umiddelbarhed
Brev 35 kel.« Disse Ord agter · jeg at lægge til Grund for mine Betragtninger.
EE:126 er forfærdeligt, saaledes som · jeg at maatte kjøbe hver Dag, hver Time
AA:23 emmeligt Noget; men dog troer · jeg at man nu mere end nogensinde bør gaae
Papir 249 ligger for os, og her tror · jeg at medens i den mangfoldige Retninger krydsede
Papir 346 agtelighed / Af Bladene erfarer · jeg at mit fulde Navn har staaet paa Plakaten,
EE2, s. 17 gale Veie; thi stundom synes · jeg at mærke Spor hos Dig af, at Du havde
NB:24 kjendt i samme Øieblik begynder · jeg at nærme mig til at blive Autoritet,
F, s. 474 ed.« Forgjeves søger · jeg at oplyse, at hun er i en sproglig Vildfarelse,
EE2, s. 248 ertager som en Opgave. Negter · jeg at overtage det, da tilhører det mig
Brev 84 g med andre Msk., behøver · jeg at rødme, naar jeg gjør Fordring
NB24:51 ndighed« stræber · jeg at røre Andre til det Samme. / Feilen
TS, s. 57 fterkomme Ønsket, saa faaer · jeg at see, hvad det bliver med de dunkle Steder,
TTL, s. 467 tav at føie til, saa faaer · jeg at see, om Du virkeligen meente hvad Du
Brev 86 en. / Meget, saare Meget har · jeg at sige Dig. Du har formdl. ikke synderlig
Oi2, s. 147 ser«, Dig ønskede · jeg at sige et Par Ord. / Naar et Menneske
Papir 457 om Søndagen, det glemte · jeg at sige) om Mandagen sige Biskopperne:
Brev 84 med mit Princip. Behøver · jeg at skamme mig, naar jeg sammenligner mig
NB4:77 jeg ogsaa, og saa ønsker · jeg at skilles i Fred. Endeligen var Bogen
AaS, s. 41 etydning. En Tidlang søgte · jeg at skjule for mig selv, hvor megen indirecte
SLV, s. 93 n om Ægteskabet ønsker · jeg at skrive; at overbevise en Enkelt, er
SLV, s. 188 tamen rigorosum, deels synes · jeg at skylde hende det. Det er dog uforsvarligt,
PMH, s. 68 ke Snurrigheder. Dette meente · jeg at skylde Læseren og mig selv, at frelse
SLV, s. 284 re hvad hun vil. Det troede · jeg at skylde mig selv, at jeg paadrog mig
Brev 265 til og i Eftermiddag agter · jeg at spadsere til Eremitagen. Kan De forlange
BN, s. 121 t af en Christen; og her agter · jeg at stride. Vil Nogen sige til mig »
EE1, s. 20 tilbage, saaledes besluttede · jeg at sætte det hele Honorar paa Rente
EE1, s. 13 t pidske, saaledes besluttede · jeg at tage en forfærdelig Hævn. En Haandøxe
NB14:19 te ikke er Tilfældet har · jeg at tilføie: det, jeg siger, er vel sandt,
NB18:28 kynde Fordringen og saa har · jeg at tilføie: er det Dig for tungt, saa
NB18:42 en Anden til paa det Vilkaar som · jeg at tjene Χstd., eller dømt Nogen
NB14:46 nei, men af Evangeliet lærer · jeg at troe, at Gud og Χstus hjælper
EE2, s. 166 este Stilling i Livet, pleier · jeg at træde op som Ægtemand. Jeg har
NB:191 skene til Trøst, men dog vover · jeg at trøste mig ved Dig, thi bag Dig er
EE1, s. 239 telser af den Art. Dog troer · jeg at turde give mig selv det Vidnesbyrd,
SFV, s. 32 at blive opmærksom, naaer · jeg at tvinge ham til at dømme. Nu dømmer
Papir 515 i denne Henseende! / Dog vover · jeg at tvivle, og derimod vover jeg ikke at
SFV, s. 43 sonlige Existeren stræbte · jeg at understøtte Pseudonymerne, den hele
NB26:84 Forhold til Sandheden, fik · jeg at vide – hvad jeg nok veed, og hvad
NB:70 kunne spise, ell. behøver · jeg at vide hvorledes Bevægelsen foregaaer
NB:70 jeg med det. Hvad behøver · jeg at vide om den centrifugale og centripetale
NB12:28 n til Døden« fik · jeg at vide, at Etatsraad Olsen var død.
NB14:12 st som det var skeet, faaer · jeg at vide, at Etatsraad Olsen var død.
NB20:12 uscript snarest muligt, fik · jeg at vide, at Etatsraad Olsen var død.
NB24:125 ed, at han taug. / Saa fik · jeg at vide, at han var rasende. Saa samtalede
NB:70 nok for mig. Eller behøver · jeg at vide, hvorledes Fordøielsen foregaaer
AE, s. 363 t foregaaende Afsnit søgte · jeg at vise det Chimairiske i Mediationen,
NB12:123 nde for hele mit Liv. / Dog har · jeg at vogte paa, at jeg ikke hengiver mig
Brev 66 iv. De er Mulighed; det veed · jeg at vurdere, ingen Kjender af Ædelstene
NB14:112 er De en Mulighed; det veed · jeg at vurdere, ingen Kjender af Ædelstene
NB8:57 istophanes). Denne Løgn anseer · jeg at være af stor Vigtighed at man fik
DS, s. 253 gter jeg, dog ikke som meente · jeg at være den sande Christen i Modsætning
Brev 271 erkegaard. / Ellers pleier · jeg at være Den, der siger » lad
NB2:144 smaalet. Til den Tid haaber · jeg at være død, hvorimod jeg kunde ønske,
EE2, s. 187 nneske, af min Kone ønsker · jeg at være elsket saa høit som det ene
2T43, s. 34 nderlige Gjerninger. Vedblev · jeg at være et Barn, da kunde jeg dog ikke
NB10:63.a e undgaaet, thi saa ophører · jeg at være Forf. / O, hvad er der dog i
NB9:45 at Mand, saaledes ophører · jeg at være Forf. og nedlægger Pennen
Papir 470 T.s Χstd. / Saaledes mener · jeg at være ganske i Forstaaelse med Dem.
NB19:27 igefrem Fremgang. Som Barn mener · jeg at være Gud nærmest; jo Ældre
NB4:94 nke hans Redelighed, det finder · jeg at være i høi Grad Uret mod ham,
AE, s. 322 angaaer ham selv: det finder · jeg at være latterligt. – Al Skepsis
SLV, s. 233 et saaledes altid, formaaede · jeg at være saaledes, hvad det end skulde
EE1, s. 183 am, thi kun derfor ønsker · jeg at være skjøn. O gid han ikke mere
EEL, s. 65 ger. Det her Sagte antager · jeg at være tilstrækkeligt. Enhver, der
YTS, s. 247 Gang troede at see, det seer · jeg atter » hvorledes hiin Fugl, som
NB26:120 l at leve for den. / Nu er · jeg atter – o, salige Lykke! –
NB28:54 pseudonym. / Saa tænkte · jeg atter at blive Landsbypræst –
NB2:106 get af nogen Anstrengelse. Nu er · jeg atter beroliget, ubeskrivelig salig –
Papir 394 7 og Begyndelsen af 48 var · jeg atter betænkt paa at ende med christelige
G, s. 47 n Idee om Gjentagelsen, hvorved · jeg atter blev et Offer for min Princip-Iver;
G, s. 88 e er flot, i næste Minut er · jeg atter der, hvor min Sjæls Higen var,
Brev 154 ngens Slør. Nu erindrer · jeg atter dette. Jeg erindrer altsaa, at Du
BI, s. 286 det talende Subject, saa har · jeg atter en Bestemmelse, der gaaer igjennem
Brev 273 aaende Dage, men igaar var · jeg atter en Pjalt, idag pjalter ( sit venia
EE1, s. 41 ig om noget i Verden, saa har · jeg atter et Billede paa Evigheden. / Det,
NB30:95 Martyriets Lidenskab. / Her seer · jeg atter et Udtryk fra det Paradoxes Sphære:
Brev 274 Længselens Uro, indtil · jeg atter faaer Dem at see, og vi atter komme
EE1, s. 13 ede saa berusende paa mig, at · jeg atter faldt i Søvn eller i Drømme.
EE2, s. 290 sig, og det ender da med, at · jeg atter finder mig ind i Tiden, at Tiden
SLV, s. 331 e i mig selv. / Saa begynder · jeg atter forfra at gjennemgaae min Forventnings
AE, s. 73 henfører til ham; og hvad · jeg atter frygter for at fornærme eller
NB26:104 til med at faae Lindring, naar · jeg atter følte blot msklig Livslyst, da
SLV, s. 246 Efter en saadan Styrkelse er · jeg atter ganske hendes, ganske. Holder jeg
Brev 137 aa Dit trofaste Sind, da bliver · jeg atter glad, da omsvæver Du mig, da forsvinder
EE1, s. 321 des hun var paaklædt, har · jeg atter glemt, og dog har jeg nu et Billede
Brev 84 Samme, vil jeg sige Dig, at · jeg atter har skrevet en stor Deel af et Indlæg:
BN, s. 121 or at kunne gjøre dette maa · jeg atter have denne Neutralitet; thi hvor
EE1, s. 134 sig i Don Juan. Saaledes har · jeg atter her et Exempel paa, hvad det vil
NB4:78 et følger af sig selv, at · jeg atter her har tænkt mig Muligheder,
EE1, s. 66 bliver her for mig igjen, at · jeg atter her ikke kan sympathisere med ham;
NB5:77 var gaaet forud. / Forsaavidt har · jeg atter her modarbeidet mig selv ved at styrke
SLV, s. 39 ge hinanden, saa støder · jeg atter her paa Noget, jeg ikke kan udgrunde,
EE2, s. 228 bedaare mig. / Tilgiv mig, at · jeg atter her taler om Børn. Naar et Barn
BA udviklet i den foregaaende, da vil · jeg atter her vise det. Saasnart Friheden ikke
NB14:30 tvinges. / Overhovedet forstaaer · jeg atter her, hvorfor det er saa vigtigt at
NB28:16 e ved denne Leilighed siger · jeg atter her: denne min Paaholdenhed i Henseende
Brev 268 lgsmaal. Og derfor seer · jeg atter heri et nyt Beviis for den Godhed,
NB10:69 u slet Intet ud, saa kommer · jeg atter i Baghaanden. / » Synspunctet«
NB8:106 a noget Ondt jeg gjorde. At · jeg atter i det forløbne Aar havde været
BI, s. 93 ikke afgjøre; derimod maa · jeg atter ikke blot underskrive men afskrive
NB9:56 t jeg har dem færdige, er hvad · jeg atter ikke noksom kan takke Gud for. Og
Brev 148 is men heel og altid. Og dog er · jeg atter ikke stolt; thi hvad har jeg uden
NB36:26 selv paa denne Maade troer · jeg atter ikke, at det blev muligt virkelig
Brev 303 føier sig saaledes, at · jeg atter kan have den Fornøielse, skal
SLV, s. 360 ikke. Og bliver jeg fri, saa · jeg atter kan slutte mig sammen, saa kan jeg
EE2, s. 214 en for Tanken? Nei. Herved er · jeg atter kommen paa det Punkt, ved hvilket
NB11:132 Journalen NB10 til hvilken · jeg atter kommer tilbage, efterat have næsten
NB15:113 er« angaaer, da er · jeg atter kommet tilbage paa det oprindeligt
NB35:15 ter det blot og det gjør · jeg atter kun i Betragtning af, at Χstd.
EE1, s. 183 jeg atter var skjøn, gid · jeg atter kunde behage ham, thi kun derfor
EE:157 ot jeg snart havde min Examen, at · jeg atter kunde blive en quodlibetarius. /
EE1, s. 362 ghed. – Dog, snart var · jeg atter lidenskabsløs, og høitidelig-dum
NB:108 Løfte; men Ligheden er at · jeg atter maa styre i rum Søe, leve paa
Brev 118 an det nok gaae. / Nu faaer · jeg atter mange Prædikener at holde i kort
AE, s. 73 at turde takke ham for; hvad · jeg atter med stolt Paaholdenhed og Selvfølelse
Brev 147 der vil komme den Tid, da · jeg atter med Velsignelse vil forvisse mig
SLV, s. 336 yv Aar vare forløbne blev · jeg atter Nebucadnezar. / 28. Og jeg sammenkaldte
NB4:159 en sandere Bøn, end hvad · jeg atter og atter beder, at Gud overhovedet
Brev 314 se Bøger, o nei, tro at · jeg atter og atter er bleven vækket af dem
NB13:92 efter forstaaer. Dette har · jeg atter og atter forstaaet. Just deraf kommer
SLV, s. 122 ed, hvad jeg vidste, og hvad · jeg atter og atter forvisser mig om, at der
NB12:143 t lide saaledes. / Saa har · jeg atter og atter gjennemgaaet Anfægtelser
Brev 239 nig jeg var med ham; privat har · jeg atter og atter gjentaget for ham –
DRT, s. 163 aa lidet som jeg er det, hvad · jeg atter og atter har gjentaget og atter gjentager:
Papir 275:1 / et Fragment. / » Som · jeg atter og atter har sagt Dig det, saaledes
EE1, s. 269 jærlighed. Nu derimod, da · jeg atter og atter har seet det opført,
NB13:35 lv. Nu er det vel sandt, at · jeg atter og atter i Skrifterne gjentager og
NB15:46 til noget Særligt; hvad · jeg atter og atter kan sige og aldrig, i Forhold
Papir 474 uligt. / Man erindre, hvad · jeg atter og atter og atter har gjentaget,
NB5:41 ev at gjøre for mig, hvad · jeg atter og atter siger: hvad der ubeskriveligt
Brev 16 ra at have Noget at klage over, at · jeg atter og atter takker for det Gode, der
NB24:30 resserer mig. / Saa gjentog · jeg atter og atter, » jeg vil have det
JJ:333 relse. Men i samme Øieblik har · jeg atter opgivet hele min jordiske Forstands
NB14:44 n maaskee har Data for) tog · jeg atter Sagen frem. Jeg lod anden Gang en
G, s. 54 saa ofte har sandet, det maatte · jeg atter sande her: » Tilværelsen
NB:57 ine egl. Anliggender, det har · jeg atter sandet ved at tale med Biskop Mynster:
NB10:19 dlinger« angaaer, da har · jeg atter seet igjennem, det er aldeles rigtigt
EE2, s. 168 er skal medieres. See her kan · jeg atter slaae Dig sammen med Philosopherne,
SLV, s. 338 ngsel i mit Bryst, indtil · jeg atter stirrede mig tilfreds ved min lille
NB26:14 ttes i marginalspalten / er · jeg atter stærkt blevet mindet om, og mindet
EE1, s. 411 e beskæftiget hende, idet · jeg atter søgte at bringe hende i Extase.
Brev 252 eg til Erstatning for hvad · jeg atter taber ved at udeblive, kun beholder
LP, s. 11 igjen at føle mig fri, vil · jeg atter tage den tilbage i Modersliv, lade
EE1, s. 114 ed Musik, og saaledes kommer · jeg atter tilbage paa min egentlige Thesis.
GU, s. 325 e blevet fremdraget; nu vender · jeg atter tilbage til den. / / / D. 5te Mai
Brev 137 Dig et Begreb derom.) Da vender · jeg atter tilbage til Dig, og den svævende
EE1 forholder sig rigtigt, saa vender · jeg atter tilbage til mit Yndlingsthema, at
NB20:12 er vilde qvæle mig, hvis · jeg atter tilbagekaldte og skrev om igjen til
CT, s. 249 i min Døds Øieblik vil · jeg atter tilstaae, hvad jeg altid har sagt,
Brev 5 han saae Fredag, ved Tanken om, at · jeg atter turde lukke min Dør for atter
G, s. 40 Du stille Nymphe, til hvem · jeg atter tyede hen, træt af Menneskene,
EE1, s. 366 ndes Hjerte, saaledes kommer · jeg atter udvortes fra hende imøde, saa
Brev 190 t jeg er i Berlin, saa har · jeg atter valgt af en lignende Art. Men hvoraf
EE2, s. 313 nkte Du maaskee ikke paa, at · jeg atter var færdig med en saa stor Skrivelse.
EE1, s. 183 ing med et Ord af Dig? O gid · jeg atter var skjøn, gid jeg atter kunde
F, s. 509 og Leiligheden? See her staaer · jeg atter ved det samme Punkt; hvo kjender
EE2, s. 43 ing med Virkeligheden. Her er · jeg atter ved det tidligere berørte Punkt.
SLV, s. 43 eneste Forvisning. Her staaer · jeg atter ved det Uforklarlige. Naar Kakkadue,
SLV, s. 220 t Narrestregen af mig, da er · jeg atter vel stemt til at trække tragisk
EE1, s. 383 rte mig, først da vilde · jeg atter vende tilbage til Dig, og med Dig
NB29:82 kal tage det med – at · jeg atter vendte Forholdet om, og skjulte over,
BA, s. 433 ske lader sig fremstille, vil · jeg atter, for at belyse det her Udsagte, tage
NB6:74 adan Rigdom af Ideefylde, at · jeg atter, o atter og atter ikke noksom kan
Not7:4 erstatte mig Tabet af det Eneste, · jeg attraaede i Verden, men saaledes maae vi
NB7:114 r mig, til at naae det, som · jeg attraaer men som jeg griber et feil Middel
NB5:81 ltsammen Citater. / Og dog elsker · jeg B. M., det er mit eneste Ønske, at gjøre
NB10:199 it visse Nederlag, hvorfor · jeg baade den Gang og ell. altid især kæmper
BI, s. 226 re Hr. Professor Heinsius, at · jeg baade finder det godt skildret og rigtigt
NB6:80 vil komme Øieblikke, hvor · jeg baade for Deres egen og for min egen Skyld
NB11:233 jeg siger det ikke stolt. · Jeg baade har været og er villig nok til
SLV, s. 274 ørst ved Ophævelsen at · jeg baade i den ene og i den anden Forstand,
NB31:139 g egl. ikke, og derfor har · jeg baade i Hensyn til mig selv og af Kjendskab
DS, s. 213 t at tjene een Herre. Vel har · jeg baade læst og hørt Prædikener
NB16:42 aledes forstaaet, erkjender · jeg baade med usigelig Taknemlighed, hvor uendelig
NB27:84 slet ikke, og sæt nu, at · jeg baade mskligt elskede dette Gjennemsnittet
BN, s. 115 t vilde have havt mig til, saa · jeg baade paa den ene og paa den anden Maade
Brev 48 ukket ind af Gadedøren, uagtet · jeg baade ringede – og ventede. De vil
SLV, s. 156 mer jeg ikke, dertil mangler · jeg baade Sands og Dygtighed. Det Evige i Billedet
G, s. 51 nu høster jeg Lønnen, at · jeg baade skal være og ikke være Væren
Papir 323:2 og det er mig som havde · jeg baade tabt den og mig selv. Naar Præsterne
NB28:67 ige. De veed meget godt, at · jeg baade ved mine Evner og ved min Arbeiden
NB11:233 ille forfærde Andre, at · jeg baade veemodigt og maaskee ogsaa lidt stolt
NB33:13 Præster, nei, nei, hvad · jeg baade vil og maa kalde retsindige og alvorlige
DD:117 paa en reen udvortes Maade har · jeg baaret Christi Kors saaledes som Simon
LA, s. 50 ult som min Kjærlighed har · jeg baaret den i tre Aar, den skal ikke forlade
EE1, s. 361 at forudsige Noget, saa har · jeg baaret mig feil ad, og det hele Forhold
NB12:110 nde sig deri. Det er sandt · jeg bad dem derom ell. fraraadte dem det –
AA:5 ring, som Huset formaaer.« · Jeg bad dem om lidt Brød til mine Heste,
Brev 187 for et Brev til Dig, hvori · jeg bad Dig at hilse Sophie fra hendes eller
NB19:20 selv i, at det lod sig gjøre. · Jeg bad Gud, at jeg ret maatte fornøie mig
OIC, s. 213 amtale med mig, og det uagtet · jeg bad ham derom, efter at det, med hans Samtykke,
Not15:4 stuen. Hun var lidt urolig. · Jeg bad hende at spille lidt for mig som hun
NB12:120.b dmygende som muligt, og hvori · jeg bad om hendes Tilgivelse – saa var
CT, s. 180 ige » det var ikke det · jeg bad om«: men har Du bedet Gud om
NB24:54 Manuscript i Bogtrykkeriet. · Jeg bad til Gud, at han selv vilde opdrage
NB11:40 ske er det Ligegyldige; og siger · jeg bag efter at jeg er væsentlig en Tænker,
NB13:35 hvad der laae deri, før · jeg bag efter indseer det. / Sandt er det,
NB21:150 spildt – og saa forstaaer · jeg bag efter, at just denne Taabelighed forvandlede
NB10:113 disk Fromhed. / Hvad om · jeg bag i andet Oplag af Enten – Eller
G, s. 63 nder forfra, og derpaa begynder · jeg bagfra. Jeg flyer enhver udvortes Mindelse
NB19:35 ge – istedetderfor snakker · jeg bagvendt, og lader som var jeg da villig
AE, s. 309 med Nødvendighed, det vil · jeg bande paa; naar det ikke kan være anderledes,
Brev 3 : d' or i Lomen. / Med Rudelbach er · jeg bange for at det er reent galt. Hans Venner
SLV, s. 135 en Sommerfugl i Haanden, er · jeg bange for, han havde ikke Styrke nok til
Brev 82 avde besørget det for mig, var · jeg bange for, han skulde paa en ell. anden
NB24:90 Kræfterne; og tillige er · jeg bange, at formaaede jeg det, at leve i
NB13:36 ar jo ogsaa en Verdensplan; · jeg bar kun et saa dybt Tungsind, som vel noget
EE1, s. 12 vist ikke for Pengenes Skyld, · jeg bar mig saaledes ad, men for min Samvittigheds
EE1, s. 356 i første Øieblik, hvis · jeg bar mig saaledes ad, men snart vilde hun
SLV, s. 211 lintetgjort det Erotiske, at · jeg barbarisk slaaer en Streg over hendes qvindelige
SLV, s. 315 ikke, men jeg vil det, naar · jeg bare kunde det for min Stolthed, ellers
NB17:71 te Gang« saa skulde · jeg bare see. Og naar saa Alt kommer til Alt,
Papir 368-14.a r Gevæhr R: ja, ja naar · jeg bare veed det. Her ligger Feilen hos R.,
Not8:15 g har lidt, de mange Gange, naar · jeg barnagtigt glad havde udtænkt Noget,
NB33:34 n vise sig i Staten ( hvad ogsaa · jeg barnagtigt prækede ham efter i min Disputats)
AE, s. 217 ieblik var det mig som var · jeg Barnet, der bandtes ved det hellige Løfte.
SLV, s. 271 Gud det ikke, saa tænker · jeg Basun-Engelen tager Basunen og slaaer en
Not11:13 sig til Χstd:; skulde · jeg bebreide den Noget, da er det, at den vil
NB10:45 Intet at bebreide. Mig selv maa · jeg bebreide, at jeg i maaskee overdreven Godmodighed
EE2, s. 70 orbauselse for den unge Pige. · Jeg bebreidede Dig allerede dengang Din Adfærd,
NB5:52 g Elendighed. / Der er intet Msk, · jeg bebreider Noget, de have ikke forstaaet
SLV, s. 347 behøver ingen Fortrolig, · jeg bebyrder Ingen med min Ulykke; det forstyrrer
FB, s. 127 ede Isaak. Til den Ende vilde · jeg bede alle gode Aander staae mig bi, at
Papir 380:2 le gjøre det. Dem vil · jeg bede at betænke, at jeg, netop for at
EE1, s. 56 ar end Mozart, og Mozart vil · jeg bede at tilgive mig, at hans Musik ikke
Brev 208 unde blive optaget, da maa · jeg bede Dem at give Anders den tilbage, da
Brev 62 nget Dem. Sidste Gang maatte · jeg bede Dem at lade være at komme fordi
Brev 208 den i Deres Blad, deri vil · jeg bede Dem at see et Beviis paa, at jeg erindrer,
Brev 159 Er dette ikke Deres Mening, maa · jeg bede Dem at sende mig Brevet uaabnet tilbage
Brev 159.1 e ikke Deres Mening, maa · jeg bede Dem at sende mig Pakken uaabnet tilbage.
Brev 159.8 dette ikke Deres Mening, maa · jeg bede Dem sende mig Brevet uaabnet tilbage.
Papir 380:2 rekastet mig. Derfor vil · jeg bede den Myndige, hvis Dom jeg ærer,
EE2, s. 61 Dig. For en Ordens Skyld maa · jeg bede Dig at erindre, at denne tredie Magt
EE2, s. 259 r tilstede hos mig, saa vilde · jeg bede Dig at give mig en Definition af det
Brev 79 orved den tækkes Dig, vil · jeg bede Dig at læse først og derpaa
EE2, s. 48 e Kjærlighed. Forinden vil · jeg bede Dig erindre den lille Modsigelse,
EE2, s. 278 rholder sig saaledes, saa vil · jeg bede Dig ikke at forsmaae en enkelt empirisk
EE2, s. 64 n er gaaet iforvejen; kun maa · jeg bede Dig ikke at urgere dette Udtryk, som
JJ:508 t for det bedste, men da vil · jeg bede Dig o Gud, hvis jeg handlede Uret,
Brev 133 lt det Mellemliggende, vil · jeg bede Dig om blot at læse Overskriften
Brev 85 r en Forsigtigheds Skyld vil · jeg bede Dig, at bekjendtgjøre alle Vegne,
Brev 4 have en Forestilling derom, saa vil · jeg bede Dig, til Din egen, skjøndt frivillig
TSA, s. 71 og da det ikke er saa, vil · jeg bede Gud ( jeg tør og love ham, at det
TSA, s. 71 aa legemlig Styrke, saa vilde · jeg bede Gud at give mig den; og da det ikke
BI, s. 325 en ville nægte det, da vil · jeg bede ham at forklare den Vanskelighed,
AE, s. 58 ens Nødvendighed, da vilde · jeg bede ham dog et Øieblik at sysle med
OiA, s. 10 ens Omkostninger. Kun det vil · jeg bede ham om, at han til Erstatning fordi
Brev 159.2 dning, er skeet, saa vil · jeg bede hende at gjøre Sit for at glemme
NB12:118 elske nogen Anden. Saa maa · jeg bede hende et vist Punkt betræffende:
OL, s. 33 Lehmann kalder Sagen, deri vil · jeg bede Hr. Lehmann see en lille Høflighed,
DBD, s. 131 / Den Afdødes Fjender vil · jeg bede ikke at juble eller glæde sig,
NB3:28 vor følger min Stræben, vil · jeg bede ikke at tabe Lysten eller Taalmo
JJ:263 orstaae. Ligesom Nebucadnezar maa · jeg bede ikke blot om Forklaringen af Drømmen,
EE1, s. 71 Musik. I denne Henseende maa · jeg bede Læseren erindre det Noget, der
BI n blive saa uhildet som mulig, maa · jeg bede Læseren i samme Grad at fastholde,
NB10:110 ages i Kraft af Grunde, saa maa · jeg bede om noget ganske Andet end hvad Præsterne
AE, s. 49 runde den paa Lidet), saa maa · jeg bede om Vished. Ak, Ulykken er: i Forhold
F, s. 517 e gjøre en Bøn, da vilde · jeg bede, at denne Efterretning bliver i Form
CT, s. 299 , den Korsfæstede. Ham vil · jeg bede, at Han vil frelse mig fra det Onde,
PF, s. 89 d dette korte Gjenmæle: maa · jeg bede, at jeg bliver udskjeldt, det er for
G, s. 68 værelsen er jo en Debat, maa · jeg bede, at min Betragtning kommer med under
TSA, s. 79 hjel. Og denne min Skyld vil · jeg bede, ja trygle mig fri for; thi den frygter
NB20:23 ode Dage. Umuligt; thi idet · jeg beder Χstus derom, siger jeg indirecte,
EE1, s. 208 ig over mig, Forbarmelse, at · jeg beder atter saaledes!« / »
Brev 264 af Maaderne maa det skee, · jeg beder Dem – det at De spadserer er
Brev 30 eget slædt.          · jeg beder Dem at di er af den godhed at helse
Brev 316 paa Fodpostkontoret, hvor · jeg beder Dem at lade Deres Svar indlægge
Brev 208 følgende Opfordring. At · jeg beder Dem at optage den i Deres Blad, deri
EE1, s. 371 g sine gode Grunde ..... Men · jeg beder Dem for Himlens Skyld, stræk dem
Brev 251 kunne komme i Deres Hænder. · Jeg beder Dem ikke at tage det for nogen sædvanlig
Not15:4 lt Mand; det er haardt; men · jeg beder Dem slaae ikke op med hende. I Sandhed
Brev 273 r Brøndgiæst – · jeg beder Dem vel betænke hvad dette vil
Brev 271 , det beder man om: altsaa · jeg beder Dem, at bevare for mig den Velvillie,
Brev 316 r mig ved at tilføie at · jeg beder Dem, ikke at omtale Sagen til nogen;
Papir 371-1.a ighed holdt ud at tænke, · jeg beder Dem, m: H:, at have Taalmodighed
G, s. 63 r var salig som et Barn! Skriv, · jeg beder Dem. Nei skriv ikke, jeg vil intet
EE1, s. 304 ing dog for Guds Skyld ikke, · jeg beder Dem; det er jo mørkt; jeg skal
AaS, s. 42 ld kan jeg ikke taale det, og · jeg beder derfor de gode Mennesker, som interessere
SD, note ig, at Du ene fordrer Troen, og · jeg beder Dig, at Du fremdeles vil forøge
BI ningen af Xenophon. Min Recensent! · jeg beder Dig, blot eet Punctum, een uskyldig
EE1, s. 240 skal gjøre den færdig; · jeg beder Dig, jeg besværger Dig ved vort
BI, note . Gorgias Pag. 38: Socrates ... · Jeg beder Dig, o Polos! at Du vil forskaane
Brev 80 le, forsvar mig ikke – · jeg beder Dig; men skriv mig til, at jeg kan
NB23:152 lke det forplantes .... lad dog · jeg beder Eder denne Kamp finde Sted, og værer
SLV, s. 407 et Resultat – » · jeg beder et høistæret tænkende Publikum
EE2, s. 19 ørste; og der er een Ting, · jeg beder Gud om af mit ganske Hjerte, at han
NB20:23 om, siger jeg indirecte, at · jeg beder ham at hjælpe mig til at fritages
NB4:155 eg nogensinde havde ventet, · jeg beder ham hver Dag at tillade mig at turde
NB6:21 m – just derfor er det · jeg beder ham, at dømme forsigtigt. /
SLV, s. 177 er! Dog nu er det bag efter, · jeg beder Himlen og den Ubekjendte om Tilgivelse.
NB20:60 ndflydelse var saa stor, at naar · jeg beder i hans Navn saa høres min Bøn.
NB3:28 ualmindelig flittig: nu vel, · jeg beder kun Gud, at han vil give mig St
BOA, s. 234 dlers sidste Skrifter, medens · jeg beder Læseren ikke at glemme Hovedsagen,
Papir 380:1 u levere en Apologie som · jeg beder læst med den Velvillie, Enhver
NB11:124 nøiagtigt gjengivet, og · jeg beder Magisteren om Tilgivelse, at jeg
Brev 23 e og Deres Børn. – / · Jeg beder meget kiærlig og venskabelig at
CT, s. 248 i sønlig Hengivenhed: men · jeg beder mig fritaget for at besvare det Spørgsmaal,
SLV, s. 121 at kjende efter Brylluppet. · Jeg beder nu en Digter at svare mig, om Motivet
TSA, s. 78 kunde sige til dem: » · jeg beder og besværger Eder ved Alt hvad
F, s. 506 og med mig, hvad man vil, kun, · jeg beder og besværger, kun bringe man mig
F, s. 517 i en anden Toneart, jeg beder, · jeg beder om en Forklaring; en Forklaring vel
Brev 236 jo ikke kan høre Deres Svar, · jeg beder om Tilgivelse, at jeg til Tak for
NB11:29 jo lade være at give mig hvad · jeg beder om, blot for at jeg kunde blive ham
NB13:10 llige Villie sammen med det · jeg beder om. Endeligen naar en Øvrighedsperson
Papir 446 ger mig meget paa Sinde og · jeg beder ret indstændigt, om man vilde
Papir 378 elv. Det er min Bøn, og · jeg beder saaledes for min egen Skyld, men
NB:215 var et Publikum af 100,000: · jeg beder til Gud ( og haaber han vil gjøre
Papir 454 , dog allerede er sikkert, · jeg beder til Gud, at føre dette mit Stød
BN, s. 121 r eller kan det anderledes, · jeg beder til Gud, at han i den Henseende christeligt
BN, s. 121 eller den er aandelig Smerte, · jeg beder til Gud, at han vil styrke mig til
BN, s. 121 Haanden og forkludre Billedet: · jeg beder til Gud, at hvad enten Faren kommer
NB14:72 d den saa blive. Og derfor, idet · jeg beder, at den maa borttages, saa er da
F, s. 517 laaer over i en anden Toneart, · jeg beder, jeg beder om en Forklaring; en Forklaring
TS, s. 72 te den til Ende: o, det er Dig · jeg beder, læs saa for Dig selv, om muligt
PS, s. 217 e er mig for tungt; og derfor, · jeg beder, per deos obsecro: Ingen inclinere
AE, s. 151 t ikke er til for mig, uagtet · jeg beder. Og det at bede er tillige en Handling.
Brev 38 t han har en Onkel. Peter har · jeg bedet at hilse Dem ret inderligt fra mig;
NB25:89 ns Skyld«: da havde · jeg bedet for mig at blive fri. o: s: v: /
NB24:74 n d. 18de om Morgenen havde · jeg bedet til Gud: at der maatte fødes noget
NB25:89 – Budskab: saa havde · jeg bedet, tigget for mig, om jeg ikke maatte
SLV, s. 200 ige Lag Tøi, saa føler · jeg Bedrag og List gjennem ethvert Hylster,
SLV, s. 311 a bedrager jeg hende, da maa · jeg bedrage hende. Jeg stjæler hendes Billede,
G, s. 71 eller Hoffærdighed.« · Jeg bedrager da Ingen. Hvor Mange er der vel,
EE1, s. 361 Min elskværdige Cordelia! · jeg bedrager Dig for noget Skjønt, men det
SLV, s. 319 orm for denne Sandhed er, at · jeg bedrager ham, thi ellers var det jo muligt,
EE1, s. 368 ebreidelser derfor, end naar · jeg bedrager hende. Overhovedet kan jeg tilsikkre
JJ:142.c jøbe sig en ny Narredragt. / · Jeg bedrager ikke mine Kunder, jeg sætter
NB11:194 er skulde bydes Noget, thi · jeg bedrager ikke ved at fortie. / O, Gud –
Brev 280 ring vide at bestemme, men · jeg bedrager ikke, Indgangen er ikke fra Rosengaarden.
SLV, s. 67 u hun var ei heller bedragen. · Jeg bedrager Ingen; det Fineste, det Kostbareste
AE, s. 379 gt vil tabe: men hvorfor skal · jeg bedrages og næsten blive bange for mig
NB2:17 am: pas nu paa, nu sætter · jeg Bedraget imellem Dem og mig. Og uagtet
NB2:17 gt: pas nu paa, nu sætter · jeg Bedraget imellem os. Saa vilde han maaskee
NB4:62 ved mit Bud. Til daglig Brug kan · jeg bedre holde det ud. Men naar jeg fE for
Ded:111 irkeligen tabte meget, hvad · jeg bedre og bedre forstaaer, hver Gang jeg
NB23:126 Naar galt skulde være, kunde · jeg bedre see at faae fat i et Msk, der maaskee
EE2, s. 103 ge i denne Henseende, det kan · jeg bedre tilgive, om det end skeer med vanlig
BB:24 . – Og hvorledes skulde · jeg bedre udtrykke det end ved at erindre om
CT, s. 299 kke lade mig bedrage, som var · jeg bedre, fordi jeg ikke forsøgtes liig
NB35:3 : hvad gavnede det mig, blev · jeg bedre, visere derved at jeg uden Kjerlighed
SFV, s. 97 g selv det Spørgsmaal, om · jeg bedrog ham ved denne Tale om den Enkelte,
SFV, s. 97 enne Tale om den Enkelte, om · jeg bedrog ham ved for denne Tankes Skyld (
G, s. 88 at forlade, jeg sviger Ingen, · jeg bedrøver Ingen ved at være den tro,
Brev 313 siden har svigtet mig. Var · jeg bedrøvet tyede jeg til dem og fandt
NB29:11 etakke sig derfor. Det veed · jeg bedst af egen Erfaring. Det er deels dybe
NB10:169 Den, der styrer det Hele, seer · jeg bedst af, at just Talerne om Lilien og
BI, s. 268 ar gjort gjeldende, saa troer · jeg bedst at kunne afhandle det Hele under
EE1, s. 150 af Dunkelhed. Saaledes troer · jeg bedst at kunne antyde det Dialektiske,
NB13:92 runderligt! Altid forstaaer · jeg bedst bag efter. Thi Joh. Climacus er jo
JJ:247 utaalmodig jeg i Grunden er seer · jeg bedst deraf, at en frugtsommelig Qvinde
NB17:111 det Ufrivilligt. Naar jeg, som · jeg bedst gaaer paa Gaden, bliver overfaldet,
Brev 83 kkeligt. Jeg maae handle som · jeg bedst kan. Jeg betroer mig ikke til noget
Brev 45 ger jeg; man skulde troe, at · jeg bedst maatte vide det, at der dog ved hver
NB12:191 af alle, en Betydning, som · jeg bedst seer; jeg er ogsaa blevet mere og
NB8:38 tille Idealet frem, det veed · jeg bedst selv. Denne Frygt og Bæven, denne
NB30:118 Hvad mig selv angaaer, da veed · jeg bedst, hvor rigtigt dette er, thi hvis
NB7:20 og hvor frygteligt, det veed · jeg bedst, jeg som netop har maattet lide at
NB16:43 og er lykket mig, føler · jeg bedst, naar jeg en sjelden Gang taler med
NB13:78 Sagen at see nærved, og · jeg befalede mig i Guds Vold, at han vilde
SLV, s. 366 rste Gang i mit Liv talte · jeg befalende. Det er forfærdeligt at skulle
NB20:161 nu. Jeg veed det ikke; men · jeg befaler mig Gud i Vold, han passer nok
EE1, s. 237 det forhjælpende paa mig. · Jeg befandt mig i en Forlegenhed som den, en
F, s. 521 nterne vilde vel falde fra, da · jeg befandtes at være en uværdig Trængende,
SFV, note er jeg jo ikke, saa lidet som · jeg befatter mig dermed. Jeg taler om det Ethiske,
EE1, s. 35 gaaer jeg strax i Seng igjen. · Jeg befinder mig bedst om Aftenen, i det Øieblik
NB2:113 Middagsstunden – men hvor · jeg befinder mig saa ypperligt ved at forholde
Brev 84 jeg kalder ingen Læge, og · jeg befinder mig vel derved, fordi jeg bliver
AE, s. 409 r jeg med ham igjen og siger: · jeg befinder mig virkelig ikke vel, men nu
JJ:374 taler jeg med ham igjen og siger: · jeg befinder mig virkelig ikke vel, men nu
NB17:36 erden er Alt omvendt, at jo mere · jeg beflitter mig paa Dyd, desto værre gaaer
Brev 304.3 et. – Forunderligt nok! · Jeg befrygtede virkelig de sidste Par Dage
Brev 304.1 / Kjere! / Forunderligt nok! · Jeg befrygtede virkelig iforgaars og igaar,
Brev 304.2 / Kjere! / Forunderligt nok! · Jeg befrygtede virkelig iforgaars og igaar,
Brev 11 ligger Dig saa nær, at · jeg befrygter, man vanskelig faaer det Indtryk
DS, s. 194 mig) jeg kan med Sandhed sige: · jeg begaaer intet Forræderie mod os Mennesker;
SFV, note d, i Modsætning dertil har · jeg begaaet den Forbrydelse at elske Gud og
EE1, s. 66 græde over. Derfor gjorde · jeg begge Dele, og var saare taknemmelig for,
BI, s. 341 uden en vis Betænkelighed, · jeg begiver mig ud paa dette stormfulde Hav,
DS, s. 212 iig Familie kan være godt; · jeg begjerer dog ikke saa meget, jeg er fornøiet
NB31:91 n Betingelse, har Intet som · jeg begjerer først, men Du veed, hvor gjerne
SLV, s. 91 t opnaae en ny Værdighed. · Jeg begjerer heller ikke, hvad jeg ikke tør
NB33:18 adigheden, det er noget for mig, · jeg begjerer ikke at blive Konge, jeg nøies
SLV, s. 133 rudsætninger. Sandeligen, · jeg begjerer ikke at efterlade mig et stort
NB30:23 et bort. Saa siger man hykkelsk: · jeg begjerer ikke det » Betydelige«,
CT, s. 209 le omtrent saaledes: » · jeg begjerer intet Mere, jeg har levet og jeg
SLV, s. 91 en Eneste, jeg er dog glad, · jeg begjerer kun Lidet, ikke fordi jeg er saa
SLV, s. 220 ntligt. / Det er langtfra at · jeg begjerer nogen overdreven Forelskelsens
HH:9 fyldtes ikke, jeg blev Mand og hvad · jeg begjærede, nægtede Du mig, da blev
F, s. 517 ke forstaaer; der er een Ting, · jeg begjærer af min Samtid, det er en Forklaring.
Brev 316 ngdom poetiske Venner, men · jeg begreb ikke, hvor de kunne have saa stor
EE1, s. 71 i et eneste Individ, saa har · jeg Begrebet af sandselig-erotisk Genialitet.
Brev 50 Herr Magister! Først idag har · jeg begrebet, at jeg ved Hjælp af et Brev
EE:139 udatur Parenthesis. / Nu kan · jeg begribe, hvorfor H. Hertz var saa begjerlig
F, s. 514 n vil beseires – det kan · jeg begribe, og hvis mit Embede ikke krævede
Brev 235 ges ved en snever Vending: · jeg begriber alligevel ikke hvad det skal forslaae.
IC, s. 247 tillet ved hans Mesterpensel. · Jeg begriber det ikke, hvorledes Kunstneren
IC, s. 247 in Salighed, paa at male ham. · Jeg begriber det ikke, mig var Penslen, i det
Brev 86 er endnu ikke forstummet. / · Jeg begriber egl. ikke, hvorledes jeg saa længe
IC, s. 247 askee aldrig blevet Menneske. · Jeg begriber ikke denne Kunstnerens Ro ved
NB10:77 muligt. / Om det gjaldt mit Liv, · jeg begriber ikke hvorledes det, mskligt talt,
Brev 272 mit Liv har befundet mig; · jeg begriber ikke selv, hvorfra dette pludselige
NB5:95 « og saa kjerligt. / · Jeg begriber ikke, at et Msk. kan være saaledes.
NB30:28 es stiller det sig for mig: · jeg begriber ikke, hvor et Msk. har kunnet
Brev 235 dligt blive meget svirret. · Jeg begriber ikke, hvorfra man vil faae Vendinger
FB, s. 127 a mig at tale derom, da vilde · jeg begynde med at vise, hvilken from og gudfrygtig
SLV, s. 220 ighed er et Ildhav. / Nu vil · jeg begynde paa en anden Maade, jeg vil tænke
SLV, s. 216 vedet at kunne elske? Nu vil · jeg begynde saaledes. Jeg skulde slet ikke
SLV, s. 209 er mit Forhold, saaledes vil · jeg begynde, og jeg kan da begynde, hvor det
Brev 38 nu er det bagefter, hvor skal · jeg begynde. Saa gik Tiden hen, » Søndag
NB13:31 ed«. Jeg er Reflexionen. · Jeg begynder altid med Intet, med Nul, venter
SLV, s. 150 g har Beslutningen førend · jeg begynder at handle i Kraft af denne Beslutning.
F, s. 472 ngang at forelæse en Passus. · Jeg begynder at læse, holder Manuscriptet
AE, s. 290 a det jo er beviist. Saasnart · jeg begynder at ville gjøre min Tænken
NB20:28 i Verden gjælder det, at hvis · jeg begynder derpaa, da er det muligt, at jeg
NB25:48 jeg forstaaer, at saasnart · jeg begynder derpaa, maa jeg stille det Existentielle
EE1, s. 399 ar nu Vendingen er gjort, og · jeg begynder for Alvor at trække mig tilbage,
AE, s. 156 komme i samme Øieblik, som · jeg begynder Forberedelsen; der spørges
G, s. 63 øiel. / Hvad jeg nu gjør? · Jeg begynder forfra, og derpaa begynder jeg
NB26:25 tabe, opgive det Jordiske. · Jeg begynder ikke med at have Evighedens Trøst
NB28:36 Begyndelsen. Altid Potensation. · Jeg begynder ikke, da det var profitabelt,
LP, note a hans anden; hvorimod saasnart · jeg begynder med Andersen som Lyriker, jeg
NB26:25 , opgive det Jordiske, nei, · jeg begynder med at maatte opgive det Jordiske,
NB22:65 d mig at gjøre. De frygte, at · jeg begynder med at sætte Sagen i en saa
NB6:57 stærk er jeg endnu ikke. · Jeg begynder med det mindre, jeg veed jeg har
EE1, s. 331 s aandelige Tilstand, før · jeg begynder mit Angreb. De fleste nyde en
NB36:35 e min arrigste Fjende negte. Men · jeg begynder nu at blive opmærksom paa,
NB4:79 t Genie og en Apostel, inden · jeg begynder paa Læren om Synden. / NB.
AE, s. 154 gjør mig det tydeligt, om · jeg begynder paa Noget, det er værd at begynde
TS, s. 58 nok sikkre mig mod; førend · jeg begynder paa Sligt, lukker jeg min Dør
NB23:33 efter Omstændighederne. · Jeg begynder saa at tale høit med mig selv,
NB6:29 de hvad der venter mig, naar · jeg begynder sidste Gang, thi til at offres
EE1, s. 382 ild. – – – · Jeg begynder virkelig at blive kjed af min
EE1, s. 19 sse 5 Aar ere forløbne, og · jeg begynder, hvor jeg slap. At jeg ikke har
PS, s. 247 lid til ham er det egentligen · jeg begynder. / Og hvorledes fremkommer nu
Brev 204 saa skrive til. Flere Gange har · jeg begyndt derpaa, endnu oftere villet begynde,
SLV, s. 228 jeg sørger over. Dog har · jeg begyndt derpaa, saa holder jeg ud, men
Brev 178 nkt paa Dig. Desto værre er · jeg begyndt en otte Dage for sildig, thi uagtet
NB:194 e, men visseligen, førend · jeg begyndte at forbittre Gemytterne lidt,
NB30:91 n Aandens Kraft i mig – og · jeg begyndte at forstaae mig selv anderledes.
NB10:78 t det skulde behage Gud, at · jeg begyndte at hudflette mig selv; men vel
NB3:20.d e var det at blive Præst. Da · jeg begyndte at skrive Enten – Elle
Brev 234 t, maatte snakke, saasnart · jeg begyndte at tale, da jeg ikke kunde vide,
NB9:42 ørst i det Øieblik, at · jeg begyndte at tænke paa, at gaae ind i
NB20:62 te Journaler ( fra en Tid før · jeg begyndte at være Forfatter) har jeg
SLV, s. 49 / Er der Ingen, som leer! Da · jeg begyndte med at ville tale om det Comiske
JJ:89 at blive Elskere og Ægtemænd · Jeg begyndte med at være Elsker og ender
NB6:66 ar. Men dette staaer dog fast, at · jeg begyndte med det dybeste religieuse Indtryk,
NB24:136 gigheds-Forhold til dem. / · Jeg begyndte med det Socratiske; men jeg erkjendte
NB6:74 ed hiin lille Artikels Udgivelse. · Jeg begyndte med Enten – Eller –
NB8:104 r et lille Land med sig. / Siden · jeg begyndte med Enten – Eller er der
NB13:35 o, jeg hadede mig selv, da · jeg begyndte med Enten – Eller, jeg kan
NB4:90 gs Forskud, en Driftscapital · jeg begyndte med, og som jeg ogsaa efter Evne
NB6:5 en en god Dag. / Jeg indrømmer, · jeg begyndte min Forfatter-Virksomhed med en
SFV, s. 20 og er religieus Forfatter. Da · jeg begyndte paa Enten – Eller ( hvoraf
NB6:74 e vendt mig fra Verden, førend · jeg begyndte paa Enten – Eller. / Mine
SFV, s. 71 ublikum mere og mere fra; og · jeg begyndte saa smaat at gaae ind under det
SLV, s. 226 lig. Derpaa gik Lægen, og · jeg begyndte Samtalen om Lægen, og om de
NB11:233 ndelig havde tænkt mig. / Da · jeg begyndte som Forf. af Enten – Eller,
NB17:64 Tungsindig som jeg var, da · jeg begyndte som Forf. i en vis Forstand 100
NB8:104 tigt været fra det Øieblik · jeg begyndte som Forf. med Enten – Eller;
BOA, s. 112 Myndighed. Jeg har hverken da · jeg begyndte som Forfatter haft, eller senere
SFV ) i een Forstand tilbage for mig. · Jeg begyndte som Forfatter med en uhyre Force:
Papir 344:1 eg har studeret den grundigt. · Jeg begyndte som Yngling med at elske ældre
NB6:21 t for os« o: s: v: / · Jeg begyndte som Æsthetiker – og saa
CT, s. 224 e i det og det Arbeide end da · jeg begyndte«, saa er deri Mening og
NB6:27 se sig, at det vil ende, som · jeg begyndte, at jeg vil have Glæde af at
NB6:66 euse Indtryk, ak jeg, der da · jeg begyndte, bar det uhyre Ansvar af et andet
SFV, s. 62 a nogen Maade kan sige, naar · jeg begyndte, eller hvorledes Sligt er faldet
NB2:30 at jeg saaledes var klar da · jeg begyndte, hvor langtfra at jeg drømte
AE, s. 213 ende. Den Beslutning, hvormed · jeg begyndte, maa snarere betragtes som et
NB6:24.a rende Betydning at begynde som · jeg begyndte, men nu ikke mere. Og Artiklen
Papir 395 jeg har fra det Øieblik · jeg begyndte, og stereotypt gjentaget, indskærpet
PS, s. 303 se kan betragtes saaledes) da · jeg begyndte, som et gudeligt Forehavende,
EE1, s. 233 aa vidt, som jeg var dengang · jeg begyndte. Læseren maa ikke vredes paa
EE1, s. 48 men jeg holdt op, den Gang · jeg begyndte. Min Philosophi har derfor den
NB4:32 r Noget: det vidste jeg førend · jeg begyndte; jeg har aldrig klaget derov
NB4:32 rfatter: det vidste jeg førend · jeg begyndte; jeg har aldrig klaget derov
NB4:32 fatter: det vidste jeg, førend · jeg begyndte; jeg har aldrig klaget derover,
NB:14 Forfatter, der i den Grad som · jeg behandler det mindste Ord med den yderste
EE2, s. 183 der. Jeg vil ikke opirre Dig, · jeg behandler Dig gjerne saa skaansomt som
NB7:41 Jeg kjender, det Modersmaal · jeg behandler mere forelsket end en Fløitespiller
NB2:257 end gjerne vilde. Men skal · jeg behandles saaledes som jeg er behandlet,
NB10:99 tigheden i den Maade paa hvilken · jeg behandles. Ved Hjælp af Pøbelagtighedens
EE1, s. 152 e hedder hun. Dette Navn vil · jeg beholde fra den gamle Tragedie, som jeg
Brev 239 lt, det har været mig kjert; · jeg beholder derfor ogsaa den lille Billet
NB6:27 om veed, at Artiklen er til, · jeg beholder et bestandigt aabent Saar. som
NB27:66 mig faaer jeg Intet at vide. Det · jeg beholder tilbage er Indtrykket af en tom
Not4:7 kende. Dette er den eneste Vished · jeg beholder tilbage, medens ved enhver anden
G, s. 85 vende tilbage eller ikke; det, · jeg beholder, er Idealiteten af min egen Forelskelse,
CT, s. 270 e, eller at det opfyldtes, og · jeg beholdt det, forbittret ved Visheden om,
Brev 136 dog ogsaa kunde have Noget, har · jeg beholdt dit Strikketøi. Det sidder jeg
SLV, s. 344 r gift. Den ulykkelige Pige. · Jeg beholdt dog forsaavidt Fatningen, at jeg
Brev 10 jeg reiste skrev Dig til, at · jeg beholdt en 80rd tilgode hos Dig, og at
EE1, s. 416 v der tilbage i Himlen, naar · jeg beholdt hende? De troende Muhamedanere
CT, s. 270 Ønsket ikke opfyldtes, og · jeg beholdt Sorgens og Smertens Forestilling
F, s. 484 ar Straamanden i Beredskab, som · jeg behændigen kaster ind i Tønden, medens
NB10:200 ge Dele, paa samme Tid som · jeg behøvede » Digterens
Brev 88 nske, hvad jeg ikke vidste, om · jeg behøvede 1 Time, 1 Minut, ell. ½
AE, s. 158 saa dialektisk vanskelig, at · jeg behøvede Aar og Dag for at det dialektisk
EE1, s. 13 estilt til Kl. 5. Hvad Tøi · jeg behøvede at have med, var pakket ind
Not8:20 n syndig Kjærlighed, men · jeg behøvede blot at sige til hende, at
NB17:109 – saa kom Hjælpen, som · jeg behøvede den, og jeg maatte forstaae,
G, s. 40 l at udhvile, sørgmodig, saa · jeg behøvede en Evighed til at glemme. Du
G, s. 40 skene, træt af mig selv, saa · jeg behøvede en Evighed til at udhvile,
NB3:51 opveie med Guld; og var just hvad · jeg behøvede for at belyse Χstd. /
NB31:120 t en saadan Madame var det · jeg behøvede for Excercitsens Skyld. /
G, s. 64 kke at sige Dem, eller rettere, · jeg behøvede snarere Dem for at kunne sige
NB33:5 t, var ikke, at han ikke var hvad · jeg behøvede, men var, at han fremkoglede
NB10:192 ighed var den Understøttelse · jeg behøvede, og at jeg havde den, skiulte
NB24:137.a r en Adspredelse, en Nydelse, · jeg behøvede, saa min mere tilbagetrukne
NB33:5 oglede et Skin af at være hvad · jeg behøvede. En Charakteer paa Sjellands
NB10:169 Tid – og det er lige hvad · jeg behøvede. Gud være lovet! Uden at
Not15:4 som en Invitation, som hvad · jeg behøvede. Jeg gik op med. Der stod vi
NB4:78 die Afdeling føiet det til som · jeg behøvede. Men Sagen er, jeg vilde være
NB20:90 : jeg kan ypperligt forstaae, at · jeg behøver Χstd – men nær
NB24:12 af Χstd. lære, hvorledes · jeg behøver Χstd. / Χstd. er Guds-Forestillingen
NB24:12 td. selv lære, hvorledes · jeg behøver Χstd. / Dog selv i mindre
NB24:12 ølger det Næste: hvorledes · jeg behøver Χstd. / Men altsaa først
NB16:8 se og ogsaa min Skyld gjør, at · jeg behøver Χstdom efter saa stor en
EE2, s. 82 i jeg har gode Udsigter inden · jeg behøver at begynde derpaa; min eneste
Not8:30 e nok kommer Erindringen uden at · jeg behøver at fremkalde den. Min Sjæl
EE2, s. 283 haabe, saalænge nemlig som · jeg behøver at frygte. Vor Helt er nemlig
AE, s. 154 en, saa er jeg færdig, thi · jeg behøver blot at kjøbe sort Klæde
AA:12.4.1 r i høieste Grad subjectiv. · Jeg behøver blot at nævne Fichte. Saaledes
NB27:66 a i denne Henseende let hjulpen, · jeg behøver blot at vente nogle Øieblikke,
Brev 81 er jeg i en Møllegang og · jeg behøver blot een Time daglig paa den
SLV, s. 185 Tid behøver jeg end ikke. · Jeg behøver blot et Øieblik efter Tid
SFV, s. 52 den just er Situationen som · jeg behøver den, for ikke at bestille Andet
NB24:12 m paa, for at lære, hvorledes · jeg behøver den. / Man fremstiller i Almdl.
CC:12 andlet er noksom bekjendt, og · jeg behøver derfor blot at erindre om den
SLV, s. 247 ig spørger der Ingen til, · jeg behøver det heller ikke. Jeg veed vel,
NB11:122 ournalen NB10 om mig selv. · Jeg behøver en Begunstigelse for at kunne
DS, s. 181 rde Carriere, som ikke snarere · jeg behøver en Indulgents af Christendommen,
Brev 79 ligger det ikke. – Det · jeg behøver er en Stemme, gjennemtrængende
NB4:72 t doceres noget ganske Andet. Det · jeg behøver er et Msk, der gestikulere
Brev 79 prudende Energie. Det er det · jeg behøver for at faae Luft, for at faae
EE1, s. 32 Raseriets Energi. Det er det · jeg behøver for at faae Luft, for at faae
EE1, s. 342 t ved dybe Sukke, en Motion, · jeg behøver for ikke at lide under det Systematiske
NB27:44 kommende igjen gjøre, at · jeg behøver Forsoneren, ja jeg kan end ikke
EE2, s. 86 t de tillige tænke et Ude. · Jeg behøver Gud skee Lov ingenlunde at gaae
Brev 28 en! for den tilsendte Bog. – · Jeg behøver heldigviis ikke at tage min
EE2, s. 86 ig allerbedst som jeg sidder. · Jeg behøver heller ikke at gaae ind i Dagligstuen
CT, s. 182 res ham! Troer Du det? Ja, · jeg behøver ikke at afvente Dit Svar; thi
Not8:47 t Forsyn. Men det er ikke saa og · jeg behøver ikke at bede Dig at flygte bort,
EE2, s. 71 forøvrigt triviel nok, og · jeg behøver ikke at fremstille den; derimod
LF, s. 27 g det at foragte ham; » · jeg behøver ikke at omgaaes det Menneske«,
EE2, s. 261 det egentlig er det for Dig. · Jeg behøver ikke at reise Landet rundt for
CT, s. 299 Barnet er det i Uskyldighed. · Jeg behøver ikke at see mere, hvis ellers
EE2, s. 261 ve om efter dem i Gaderne, · jeg behøver ikke at skjønne og vrage.
TS, s. 96 kan jeg tale om, troe paa, og · jeg behøver ikke just at tænke noget
BI, s. 84 pp paa at nærme sig Ideen. · Jeg behøver ikke videre at udvikle denne
TTL, s. 468 ge Formaning til den Levende: · jeg behøver ingen Forklaring, betænk
SLV, s. 347 kan godt hjælpe mig selv, · jeg behøver ingen Fortrolig, jeg bebyrder
OTA, s. 338 , hvis jeg taler usandt; thi · jeg behøver ingen Tid at løbe paa, som
OTA, s. 339 m løb jeg paa det Uvisse; · jeg behøver ingen Tid for at løbe bort,
NB10:113 el gjort sin Virkning. Dog · jeg behøver jo ikke at tilbagekalde det,
NB13:16 dog mit Liv er mig anlagt; · jeg behøver kun een Pige. Hun har et bønligt
Brev 86 ved et nyt Baand, at bindes, nei, · jeg behøver min Frihed, det føler jeg
NB17:71 t til mig, var for nært. · Jeg behøver min Frihed. Paa et friere Vilkaar,
NB13:79 rligt af Styrelsen, at hvad · jeg behøver og skal bruge altid ligger færdigt.
NB:57 Sind dog er noget forbittret, saa · jeg behøver Produktivitetens Tryllerie for
NB9:57 il En: » nu vil jeg reise, · jeg behøver Recreation«, da svarer
Brev 82 læns, men dertil veed Du · jeg behøver temmelig lang Tid, skjøndt
EE1, s. 57 et rædsomt Intet. / Dog, · jeg behøver vel ikke at frygte, at nogen
Brev 84 ader og Moder. / Din S. K. / · Jeg behøver vel ikke at sige Dig, at over
EE2, s. 36 vel indrømme mig, uden at · jeg behøver videre at gaae ind derpaa, og
TS, s. 101 elv: o, bring Liv, Liv er det · jeg behøver! Eller naar jeg anstrænget
NB14:67 ge, at det hele Χstheden og · jeg behøver, dog er, at Den traadte frem,
EE1, s. 32 g, skal jeg altid lalle? Det, · jeg behøver, er en Stemme gjennemtrængende
NB12:145 Forfølgelse. Men det er hvad · jeg behøver, for at jeg dog kan komme ind
NB6:32 askee er det dog ingen Opmuntring · jeg behøver, men et nyt Stød eller Rap,
AE, s. 159 er netop Ulykken, den er det · jeg behøver, mere ikke, da jeg ikke er høilærd.
NB25:84 til at give mig det Faktum · jeg behøver. 3) Den viser, at M. i Ideen
TS, s. 101 af den Mening, at det er det · jeg behøver. Sæt den var af en anden
F, s. 518 ille, og dog hvad er det Hele, · jeg behøver? En Ubetydelighed; to Ord er
NB33:5 eer paa Sjellands Bispestol havde · jeg behøvet – Ulykken for mig var
SFV, s. 53 orstaae det; men derimod har · jeg behøvet Gud hver Dag for at værge
NB8:40 er paa en Folke-Forsamling siger: · jeg beiler ikke til noget Bifald ( almindelig
HH:10 et dog med Rette vilde kunde sige: · jeg bekjender det, jeg foer vild i Verden,
NB11:196 de Bind 1830 p. 64 o: fl): · jeg bekjender for Gud Herren, at jeg paa en
NB25:89 ge skal der tales saaledes: · jeg bekjender for Gud og hans hellige Engle,
BN, s. 120 l Christen ligesom alle Andre. · Jeg bekjender mig jo desuden ogsaa ligefrem
LA, s. 32 mskridt i saa mangen Retning. · Jeg bekjender mig til den Tro, at Menneskeslægten
IC, s. 64 lige Opdagelse! Imorgen lader · jeg bekjendtgjøre, at jeg Undertegnede er
Brev 11 personligt i Tale, saa haaber · jeg Bekjendtskabet skal gjøre hurtige Fremskridt.
Brev 304.5 ældigheder. Forsaavidt maa · jeg beklage mig over Deres sidste Billet, at
Brev 304.5 e følgende. Forsaavidt maa · jeg beklage mig over Deres sidste Billet, der
Papir 394 beklage mig over. / Skulde · jeg beklage mig over Nogen, da maatte det være
Papir 394.f store Tanker om ham: / Skulde · jeg beklage mig over Noget, da maatte det være
BI, s. 93 nderlig ere forenede. Her maa · jeg beklage, at Baur lader mig i Stikken; thi
JC, s. 16 et i sin Orden, og kun ligesom · jeg beklage, at den, der her begynder derpaa,
EE2, s. 129 dem ikke, dømmer dem ikke; · jeg beklager dem.« Men sæt nu, at
EE2, s. 129 taler med: » som sagt, · jeg beklager dem; thi enten føle de Kjedsommelighedens
Papir 584 Ulykke – langtfra dog at · jeg beklager mig derover! / 1 Sept. / At jeg
Papir 394 mig . Jeg negter det ikke, · jeg beklager mig derover. jeg » beklager«
Brev 40 r sandt ( hvad Du siger – og · jeg beklager), » at Du aldrig møder
Brev 46 ang en Visit. Scenen bliver, hvad · jeg beklager, ikke paa Deres Værelse, men
SLV, s. 233 e vilde bevise det Samme, at · jeg bekymrede mig om hende. / d. 5te Marts.
EE2, s. 122 ens Taagerige der er I Helte. · Jeg bekymrer mig forholdsviis temmelig lidt
JJ:345 raabe: O! Herre red kun min Sjel, · jeg bekymrer mig hverken om Eva ell. om Abel;
NB13:16 t det Ligegyldigste af Alt, · jeg bekymrer mig kun om det var muligt at glæde
Brev 80 d. Men hun maa ikke ahne, at · jeg bekymrer mig om hende, hun kunde misforstaae
NB28:55 det mod det Numeriske, Det · jeg bekæmper forskylder jo just det Regjerende
EE1, s. 101 Ogsaa fra en anden Side vil · jeg belyse dette af Stykkets indre Bygning.
AE, s. 277 Vanskelighed fremkomme, skal · jeg belyse i Henseende til et afgjørende
NB13:21.b res pseudonym. / Ingen kan som · jeg belyse Structuren af det Hele. / Paa en
NB28:36 klage sig over mig. / Thi medens · jeg belyste det Christelige, tog jeg bestandigt
NB20:36.b egoistisk har tænkt: kunde · jeg bemægtige mig den. Helst vilde han,
Oi2, s. 163 ligere, at han sagde » · jeg bemægtiger mig Din Person og martrer
NB21:88 ædiker om. / Dog Eet maa · jeg bemærke angaaende Tryde, noget Smukt
NB21:125 Replikker angaaer, da vil · jeg bemærke Følgende. / Tag et æsthetisk
EE1, s. 16 , er her ikke Stedet, kun vil · jeg bemærke, at den Stemning, der hersker
EE2, s. 143 intet Middel, men dertil vil · jeg bemærke, at det beroer paa, hvorledes
AE, s. 336 nke om en evig Usalighed, vil · jeg bemærke, at jeg blot taler om det Positive,
EE1, s. 16 selv. For mit Vedkommende maa · jeg bemærke, at jeg til de græske Citater,
AA:21.3 elig paa ham og Andre svage, vil · jeg bemærke, at om end der behøvedes
Papir 458 or da ikke at misforstaaes, vil · jeg bemærke, hvad dog maaskee ikke behøves
Papir 69 d af den. Men i den Anledning maa · jeg bemærke. Hvorfor rettede Grundtvig ikke
JJ:397 leer gik jeg et Par Drenge forbi. · Jeg bemærkede dem neppe, var dem forbi,
F, s. 472 selig staaer i lys Lue. Uden at · jeg bemærkede det, havde hun skudt det ene
Brev 17 reslaaede Maade, hvilket, som · jeg bemærkede, ogsaa vilde convenere mig,
Brev 81 andt Andet lært hende, at · jeg bemærker endog den ubetydeligste Ubetydelighed.
EE1, s. 414 . / Det er besynderligt nok, · jeg bemærker i denne Tid med Smerte, at
Papir 254 g nu søge at vise, idet · jeg bemærker, at Kjøbenhavnsposten mangler
EE2, s. 188 a stor Indolens. / Oftere har · jeg bemærket i Livet, at jo kosteligere
NB12:15.a i Verden. / et Sted p. 178 har · jeg bemærket i mit Exemplar, men mig synes
EE1, s. 311 t mit Øie fulgte Dem, har · jeg bemærket, at De stedse er standset i
NB20:62 gyndte at være Forfatter) har · jeg bemærket, at Syndsforladelsen ikke ligger
NB22:159 at der vises mig Naade, at · jeg benaades, just deri ligger jo Fordringen
NB27:18 es om mig end Samtiden, men · jeg benegter blot, at den derfor er blevet
SD med det Christelige in mente vil · jeg benytte den til at faae dette frem i sin
AE, s. 571 Modstræbende: nu, saa vil · jeg benytte den til en aaben og ligefrem Yttring
BOA, s. 91 eller i noget Tidsskrift, maa · jeg benytte Forordet til een og anden almindeligere
G, s. 13 vilde være ham til Tjeneste. · Jeg benyttede den halve Time, inden Vognen
EE1, s. 420 blev der ogsaa spillet Ring. · Jeg benyttede Leiligheden, da en anden Herre,
Brev 56 at gjøre det om, hvilket · jeg benyttede og har Gudskelov ikke havt Grund
TS, s. 53 for at see sig selv i Speilet. · Jeg benytter blot Bemærkningen, og spørger
NB20:60 ikke ud for Forbilledet – · jeg benytter blot hans Indflydelse. / Dersom
Brev 159.2 underholde mig med Dem, · jeg benytter derfor denne Leilighed til at
PS, s. 297 mindre correct Sprogbrug, at · jeg benytter det Ord: Faktum, der er hentet
BI, note punkt taget mangt et Hensyn. / · Jeg benytter i hele denne Fremstilling det
SLV, s. 93 lgiver mig, det veed jeg, at · jeg benytter Leiligheden til at sige Eet og
NB14:95 sindighed. Allerede det, at · jeg benytter Pseudonymer, digtede Personer
NB21:4 bevar Du mig saa redelig, at · jeg benytter Øieblikket redeligt, afviser
NB24:169 ndre, afgjør jeg ikke, eller · jeg benægter det. / Men Gud er det Jeg,
AE, s. 69 beraabe mig paa ham, og kunde · jeg beraabe mig paa ham og gjøre det med
AE, s. 69 det med Bestemthed, saa kunde · jeg beraabe mig paa ham, og kunde jeg beraabe
Brev 271 en Sag at være vaagnet. · Jeg beraaber mig atter paa Adresse-Avisen.
Brev 271 Stüvenfængeriets! · Jeg beraaber mig paa Adresseavisen. Hvilken
SLV, s. 121 Elsker bliver noget poetisk. · Jeg beraaber mig paa mig selv, ikke saa meget
BOA, s. 188 nterer frisk væk bagvendt: · jeg beraaber mig paa Skriftord som Beviissteder
F, s. 475 krive » Forord.« · Jeg beraabte mig i denne Henseende paa Analogier,
SLV, s. 205 l at lade som Intet. Dog maa · jeg beregne, at han er ondskabsfuld. / Gid
BI, s. 137 des, og tilføier: » · jeg beregner nemlig, kjære Ven, og du seer,
NB10:89 mange i noget andet Land) saa er · jeg beregnet paa at blive et Offer. Det har
EE2, s. 59 n uhyre Himmelhvælving vil · jeg beruse mig i hendes Yndigheder, ene med
SLV, s. 214 vert religieust Indtryk; vil · jeg berøre hende lidt digterisk og i en
NB10:35 Regjering. / Men forsaavidt · jeg berører dette Uvæsen der drives med
EE1, s. 183 s han kan elske det. Det vil · jeg berøve ham; da skal han lære min
NB17:60 live saaledes latterlig, at · jeg berøves alle Kunder. Saa gaaer da »
EE1, s. 317 de, jeg venter Dig. Ikke vil · jeg beseire Dig ved Principer eller ved, hvad
CT, s. 39 sentligen det Samme, medens · jeg besidder den: den er tabt – thi det
KG, s. 34 faaer det rette Indtryk af, at · jeg besidder det, og af hvad det er jeg besidder!
Not8:15 – jeg elsker hende – · jeg besidder hende – hendes eneste Ønske
KG, s. 34 esidder det, og af hvad det er · jeg besidder! Fordi Den, som haver de jordiske
Brev 148 forvisser mig om den Overflod, · jeg besidder, Du har et Øieblik revet Dig
2T43, s. 20 Slægt; » thi hvad · jeg besidder,« siger han, »
Brev 265 en for en Vaabenstilstand. · Jeg besinder mig nu først paa, at jeg skriver
PMH, s. 65 see Resultatet, om de end som · jeg beskedent til Mænd af Faget overlade
AeV, s. 83 nere om Mediationen, saa veed · jeg Beskeed. / Dersom blot Hr. P. L. Møller
CT, s. 269 d af denne Undergang, og hvis · jeg beskikkede min Sjel til taalmodigt at nøies
SLV, s. 33 n dog ofte har villet. Da har · jeg beskikket mit Huus, da har jeg betænkt
CC:15 jeg først, at det var mig selv, · jeg beskrev; neppe læser eller tænker
CT, s. 211 r alt Dette, hvorledes skulde · jeg beskrive den? Vi tale jo i det borgerlige
TS, s. 85 ndt allerede! Hvorledes skal · jeg beskrive denne Lidelse! Lad mig forsøge
DS, s. 164 etinget stille! Hvorledes skal · jeg beskrive dette? Lad mig tage et andet Billede,
EE1, s. 313 re hendes Moder. Hende kan · jeg beskrive fra Top til Taa, og det uagtet
FB, s. 132 svømmer ikke; saaledes kan · jeg beskrive Troens Bevægelser, men naar
NB10:84 hristen, ell. være, hvad · jeg beskriver. » Uden Myndighed«
NB2:17 Dumhed yderst elskværdig. · Jeg beskyldes stadigt for at være Egoist.
NB19:5 et forarget paa Χstd. / · Jeg beskæftigede mig da med dette Spørgsmaal
SFV, s. 47 indirekte Meddelelse. Medens · jeg beskæftigede mig ene og alene med religieus
NB17:93 at udsætte mig altfor meget. · Jeg beskæftiger mig med det Religieuse,
NB9:28 kke kan begribe, hvad det er · jeg beskæftiger mig med; nei man indrømmer
DS, s. 214 . Naar det skal dømme, maa · jeg beskæmmet tilstaae, at jeg er blevet
Brev 193 or Rude i Stykker, hvorpaa · jeg besluttede at betale Ruden og ikke kjøbe
G, s. 45 t, saa kjed af Gjentagelsen, at · jeg besluttede at reise hjem igjen. Min Opdagelse
NB28:54 at slippe Ideen – og · jeg besluttede at sætte den sidste Produktivitet
Brev 1 s Brødre skreve til Fenger. · Jeg besluttede da ogsaa, at skrive Dig til
NB10:123 har været forelsket i. · Jeg besluttede da, at leie den, og saa gjøre
Papir 263:1 aae op, og udforske Himlen. / · jeg besluttede ikke at kjøbe det jeg ansaa
DS, s. 251 rstod jeg det ikke ganske, da · jeg besluttede mig til at handle og begyndte.
EE1, s. 237 rs. Nu syntes Loddet kastet. · Jeg besluttede mig til at indløse mit Løfte
AE, s. 226 atte lade sig forklare deraf. · Jeg besluttede nu at gaae saa langt tilbage
BI, s. 111 e og beundringsværdige, at · jeg besluttede øieblikkelig, at maatte gjøre
Brev 270 gegyldigt og kjedeligt, at · jeg beslutter ikke at afsende det. Men da det
SLV, s. 47 ldner, men omvendt. Førend · jeg beslutter mig til at gjøre et andet
NB15:75 oriske er mig saa meget, at · jeg beslutter, at sætte hele mit Liv ind
NB4:52 r maaskee kun een Dag: derfor har · jeg besluttet at anvende denne Dag, ell.
NB4:52 jeg maaskee har at leve, den har · jeg besluttet at anvende saaledes, at om der
JJ:93 to Prædikener« havde · jeg besluttet at forandre, fordi det forekom
Papir 377 ubscribenter. / Derfor har · jeg besluttet fra 1ste Juli n: A: at udgive
Not15:4 r min Fader døde, var · jeg besluttet paa hende. Han døde. Jeg læste
SLV, s. 300 lag for høit. Saaledes er · jeg besluttet til at handle; jeg har tænkt
EE1, s. 49 t er ikke de Udvalgtes Dør · jeg besprænger med Blod til Tegn paa, at
Brev 74 eller Viis, hvorledes skulde · jeg bestaae i en saadan Anfægtelse! Heldigt
FB, s. 177 aaer jeg videre, da støder · jeg bestandig an paa Paradoxet, det guddommelige
Brev 193 ftighed, men Dig vedbliver · jeg bestandig at opfordre dertil. / Min Støvlepudser
NB6:66 s Anlæg, jeg maa jo sige, hvad · jeg bestandig bekjender, at jeg er bleven opdragen
EE1, s. 374 i Forhold til Cordelia. Vil · jeg bestandig blot flygte for hendes Overmagt,
NB16:8 ter saa stor en Maalestok, medens · jeg bestandig er bange for, at gjøre Nogen
EE2, s. 119 t sige det Samme. Kun det maa · jeg bestandig erindre om, at enhver saadan
EE2, s. 121 dvortes og de indvortes, idet · jeg bestandig erindrer om det Relative i en
NB7:114 r skrevet; men derunder har · jeg bestandig faaet Leilighed til piano at
NB13:88.a elsens Omsorg, der gjør, at · jeg bestandig forstaaer bedst baglænds –
NB15:106 at handle mod Klogskab / Det at · jeg bestandig gaaer baglænds er et Udtryk,
Brev 159.3 jort, et Skridt, hvortil · jeg bestandig har erkjendt mig forpligtet,
NB16:42 kan udgives nu. Der er, som · jeg bestandig har forstaaet det, i mig for
NB9:74 n. / Hvad den Tanke angaaer, · jeg bestandig har havt, ved at have Skrifter
EE1, s. 424 der gjør mig stærk, at · jeg bestandig har Ideen paa min Side. Det er
NB10:60 øre. / Det er ogsaa sandt, at · jeg bestandig har sagt, at den Plads var ledig:
Brev 116 Meget at indhente; thi hvad · jeg bestandig har sagt, Du gik meget for længe
BI, s. 205 have Nogen til Hjelp, hvorfor · jeg bestandig har søgt at være selv Tredie
NB18:33 gt – og derfor er det · jeg bestandig ikke tør paatage mig at gjøre
EE1, s. 387 Indholdet af mine Breve har · jeg bestandig in mente, den ved disse hos hende
EE1, s. 300 tte dem paa rette Sted, idet · jeg bestandig indfører Brevet paa det Sted,
EE1, s. 375 n Onkels Huus en Karrikatur, · jeg bestandig kan lade gaae ved Siden af. Det
Brev 152 ngen om den, den vidste ikke at · jeg bestandig kom den ihu, den vidste ikke,
CC:15 en Dobbelttænker, og mit andet · Jeg bestandig kom mig i Forkjøbet, eller
NB13:31 lig. / Der er et Punkt, som · jeg bestandig kommer tilbage paa, og hvor jeg
NB10:198 te. / Det er dette Dialektiske, · jeg bestandig kommer tilbage til. Χstus
NB17:71.f forholdt mig saa rolig, fordi · jeg bestandig kun havde agtet paa ham, hvorledes
BI Valget af Dialoger angaaer, da har · jeg bestandig kun havt eet Hensyn for Øiet,
NB23:45 tør man det vel ikke. Men da · jeg bestandig kun strider med Folk disputerende
EE2, s. 18 uligen kan forskaffe Dig, vil · jeg bestandig lade et lille polemisk Forspil
EE1, s. 92 e Ordet. – Derimod vil · jeg bestandig opspore det Musikalske udaf Ideen,
AE, s. 187 l jeg bevare mig i Troen, maa · jeg bestandig passe paa, at jeg fastholder
NB3:15 te. For at kunne det, holdes · jeg bestandig selv i Underviisningen ved Gud,
EE1, s. 152 des Fortrolighed, som maatte · jeg bestandig skue mig om efter hende tilbage,
EE1, s. 314 lære mig, den nemlig, at · jeg bestandig søger mit Bytte blandt de
BA, s. 378 i Angesten ( man erindre, at · jeg bestandig taler blot psychologisk, og aldrig
Brev 129 r bebreidede mig igaar, at · jeg bestandig talte om: min Skomager, min Frugthandler,
BI, s. 331 d. I det jeg nemlig nyder, er · jeg bestandig uden for mig selv i det Andet.
NB23:62 vi skal: tilbage, det udtrykker · jeg bestandig ved, at jeg bestandigt siger
PS, s. 245 rgte er til. Saaledes slutter · jeg bestandigen ikke til Tilværelsen, men
SFV, s. 90 Sandhed« forstaaer · jeg bestandigt » evig Sandhed«.
NB13:27 yrelsen paa mig – det seer · jeg bestandigt – ved at see tilbage.
NB28:54 e gjøre Noget. Deels maa · jeg bestandigt betragte det som uhyre voveligt
NB36:26 e Andet end den Tanke, i hvilken · jeg bestandigt betroer mig til Gud, at han
NB23:197 te Skade men kun Gavn: har · jeg bestandigt bevaret mig som Enkelt, stødt
Brev 159.1 tør vove, hvad · jeg bestandigt blot afventende Øieblikket
NB11:205 nne Feil har jeg ogsaa, at · jeg bestandigt digtende ledsager mig selv,
SLV, s. 447 lle Sider, og forsaavidt har · jeg bestandigt een Side mere end den Sophist,
SLV, s. 84 dog ikke bemærkelig, fordi · jeg bestandigt er ophævet. Jeg er ligesom
Papir 457 endelsen – men, hvad · jeg bestandigt foreslaaer, kun for ved Tilstaaelser
SLV, s. 331 og jeg den Svage, forsaavidt · jeg bestandigt frygter paa hendes Vegne. Og
NB6:88 eg ingen Umidd. har, saa maa · jeg bestandigt gjøre det første Skridt
Brev 54 Tid til Eet og Andet, og har · jeg bestandigt haft in mente, at et Tilraab
NB24:54.c Manuscripterne. En Replik, som · jeg bestandigt har erindret, men hvis Mening
AE, s. 262 a det forholder sig til, hvad · jeg bestandigt har fremhævet, at Tiden har
Brev 159.1 ket har ønsket, fordi · jeg bestandigt har følt mig i en Taknemlighedens
Brev 159.5 at turde vove det, fordi · jeg bestandigt har følt mig i en Taknemlighedens
NB8:88 r Intet gjøre, uden hvad · jeg bestandigt har gjort, at fremstille min
NB9:56 rende. / Det er det Skiær · jeg bestandigt har havt Øie paa, Forvexlingen
NB11:33 gjørende for at vise, at · jeg bestandigt har holdt mig udenfor Prætension
NB31:32 ndet paa sand Χstd. er, som · jeg bestandigt har indskærpet, at den paa
NB32:103 end han tænker. / Det er det · jeg bestandigt har raabt paa, at Χstd.
NB9:69 rlig, uden Charakteer. Det er det · jeg bestandigt har sagt om ham, han er et ikke
Papir 459 il lige det Modsatte. Hvad · jeg bestandigt har sagt til mig selv: det Kloge
NB20:163 , / / som erindrer mig om, hvad · jeg bestandigt har sagt, at man maa have Menneskene
NB33:14 et seer jeg godt. / Men det · jeg bestandigt har sigtet paa, er at faae det
TS, s. 40 vedblive at tale om det Samme, · jeg bestandigt har talet om; men Kunst-Talere
NB16:8 Uden Myndighed« / / At · jeg bestandigt har talt om, at jeg er uden
Brev 36 vidt været en Samtale, som · jeg bestandigt har tænkt Dem tilstede. /
NB19:20 re end 34 Aar ( hvilket Aar · jeg bestandigt har ventet skulde blive mit
Not15:4 , viser dog ogsaa dette, at · jeg bestandigt har villet skjule det for mig,
NB27:88 kke, og det skete ikke, som · jeg bestandigt havde ventet, at jeg døde
SLV, s. 277 Den frelsende Ligelighed maa · jeg bestandigt have; her er det den æsthetiske
NB23:6 ed det Bestaaende, saa vilde · jeg bestandigt havt det at tære paa, om
NB27:16 iet. I denne Henseende blev · jeg bestandigt holdt hen med undvigende Yttringer,
EE1, s. 325 og læste Placaten, medens · jeg bestandigt holdt Øie med min Ubekjendte.
Brev 51 en eller ikke kommer, saa er · jeg bestandigt i Forhold til Deres Huus en
SFV, s. 29 Det er derfor en Indvending, · jeg bestandigt i mit stille Sind har gjort
NB10:198 vrigt maa erindres, hvad · jeg bestandigt indskærper, at det, at det
AE, s. 233 atterlig Maade kalder min, da · jeg bestandigt kommer for sildigt i Henseende
NB28:51 en her er et Punkt, hvorpaa · jeg bestandigt kommer tilbage, sæt det forundtes
SLV, s. 326 s Misforstaaelsen om mig, at · jeg bestandigt kun nødes tilbage i den eensomme
NB28:36 jeg belyste det Christelige, tog · jeg bestandigt kun polemisk Sigte paa det Numeriske,
NB14:77 stlige undgaaet mig, saa · jeg bestandigt kun var kommet til at opfatte
NB23:126 tte ham igjennem. Men selv maa · jeg bestandigt kunne sige: det er ikke mig,
NB20:111 gaae under: men mit Ror holder · jeg bestandigt lige. / Det var et godt Motto.
Oi10, s. 404 sten.« Det er dette · jeg bestandigt maa gjentage, hvad Enhver, der
NB6:16 e slaae til, men kunde ikke fordi · jeg bestandigt maatte holde en mulig Polemik
NB27:88 , da jeg blev Forfatter har · jeg bestandigt mere og mere faaet Leilighed
NB14:103 t for det Overordentlige, tager · jeg bestandigt mig selv tilbage: og Stemmen
NB:210 vare min Adfærd mod hende, maa · jeg bestandigt mindes min Grund-Ulykke. Saaledes
NB11:25 mmes. / Kun Eet tænker · jeg bestandigt paa, at jeg da aldrig maa faae
NB13:44 Pfui! Altsaa man vilde, at · jeg bestandigt reent idealt skulde anvende
NB24:113 ndet Punkt. See derfor har · jeg bestandigt sagt ham, at jeg fra mit Synspunkt
NB23:62 udtrykker jeg bestandig ved, at · jeg bestandigt siger om mig selv: jeg er blot
NB33:57 Χstne. Her er Punktet, · jeg bestandigt stiler efter. Man har i Χsthed
NB35:29 / / Ogsaa saaledes sees, hvad · jeg bestandigt taler om, at Χstd. slet
NB18:88 landt Andet ogsaa dette, at · jeg bestandigt taler om, at jeg er uden Myndighed.
Papir 368-7.b ) saa fremkommer ogsaa hvad · jeg bestandigt taler om: Dobbelt-Faren. /
AE, note skal blive i Existents, saa maa · jeg bestandigt vedblive at vove. Den ærede
AE, s. 336 e i Piecen har jeg sagt, hvad · jeg bestandigt vedgaaer, at min Smule Fortjeneste,
NB19:30 mit Lavere. Kun fastholder · jeg bestandigt, at det Andet er det Høiere,
Brev 159.5 usomhed. Fra den Tid har · jeg bestandigt, blot afventende Øieblikket,
HCD, s. 178 vil altsaa ikke engang ( som · jeg bestandigt, indstændigt og bønligt
SLV, s. 230 holde Stemningen rigtig, har · jeg bestandigt, medens jeg skrev, tænkt
NB28:54 d hvert ny Skrift tænkte · jeg bestandigt, nu maa Du bryde af. / Meest
SLV, s. 45 ilstede. Dette Spor følger · jeg bestandigt. Skulde det forstyrre Eder,
NB5:48 En spyttede mig i Ansigtet i det · jeg besteeg Prædikestolen. Men hvis jeg
FB, s. 130 havde i samme Øieblik, som · jeg besteg Hesten, sagt til mig selv: nu er
NB14:19 æbe videre, og selv skal · jeg bestemme mig som en Stræbende i Forhold
CT, s. 224 r om Tidens Bestemmelse. Skal · jeg bestemme, hvor jeg » nu«
CT, s. 224 estemt, i Forhold til hvilket · jeg bestemmer dette » nu«. Derfor
NB19:30 Andet er det Høiere, og · jeg bestemmer mit Liv i Forhold dertil, ved
EE1, s. 353 der vinder mest, er mig; thi · jeg bestemmer Valget af Bøger og staaer
NB15:90 ne Sandheden. / Men Eet, Eet vil · jeg bestemt ikke: jeg vil ikke have det blandet,
Brev 180 846. / Allerede iforgaars havde · jeg bestemt medfølgende lille Gave for Dig,
Papir 96:1 r jeg egenlig ikke kan sige, at · jeg bestemt nyder Naturen, er fordi det ikke
Brev 225 – Oplaget ønsker · jeg bestemt til 750. Hvad Betalingen angaaer,
EE1, s. 335 t, en Dannelses-Periode, som · jeg bestemt veed Beskeed om, ofte knytter endog
Brev 245 Øjeblikket – har · jeg bestemt, at giøre et Forsøg med Dem
NB11:209 og den bøier jeg mig for. / · Jeg bestemte mig høiere end J: C., lavere
ATV, s. 210 e. Det var af religieus Grund · jeg bestemte mig til at bruge en udbredt, politisk
IC, s. 228 tykke at prædike; thi idet · jeg bestiger det hellige Sted – hvad
AE, s. 378 et bliver nok saa ringe, skal · jeg bestræbe mig for at finde mig deri,
Papir 349:3 em, og bliver de 24 skal · jeg bestræbe mig for at gjøre dem endnu
EE2, s. 128 forandres«, saa skal · jeg bestræbe mig for at vise, at det ikke
EE2, s. 156 en i ethvert Tilfælde skal · jeg bestræbe mig for at vælge med uskrømtet
EE2, s. 208 kan gavne ham meget, det skal · jeg bestræbe mig for, men til det Høieste
F, s. 516 e mig ganske klart. Dette skal · jeg bestræbe mig for, og troer mig ogsaa
NB8:80 eg foragter at bruge dem, ja · jeg bestræber mig for at gjøre lige det
Brev 304.2 af Omstændighederne; · jeg bestræber mig kun for at efterkomme
Not4:41.c Bemærknings Rigtighed seer · jeg bestyrket ved Erd: egen Recapitulation
BA, note af, at paa et andet Sted kunde · jeg besvare det. Men saa meget staaer dog fast,
EE1, s. 63 abstrakte? Dette Sidste vil · jeg besvare først. Det er det Medium, der
NB36:37 blev ihjelslaaet? / / Dette kan · jeg besvare saaledes, at jeg med det Samme
EE1, s. 367 et Smiil som sædvanligt. · Jeg besvarede denne Hilsen med et let, næsten
PMH, s. 64 nd til p. 30 i Tabellerne, da · jeg besvimede, idet saavel den idelig gjentagne
FB, s. 129 nligning med denne ulykkelig. · Jeg besværer ikke Gud med mine Smaa-Sorger,
Brev 79 og Elverpiger? – Svar, · jeg besværger Dig indenfor vort Venskabs
Oi5, s. 244 rbeviisning hvad Du lærer, · jeg besværger Dig ved Mindet om Din afdøde
EE1, s. 240 en færdig; jeg beder Dig, · jeg besværger Dig ved vort Venskab, ved
EE1, s. 215 de, thi de have jo levet. · Jeg besværger Eder, tilgiver, at jeg et
SFV, s. 62 re som de Andre, eller som · jeg besynderlig bagvendt at komme til at begynde
Not13:27.c betydningsfuld Paralelle, som · jeg besynderlig nok aldeles ikke finder end
DJ, s. 75 det« om Tilgivelse, at · jeg besynderligt nok besværer med et saadant
Brev 56 lle. Forleden Dag trængte · jeg besynderligt til at høre en Prædiken,
NB:7 Mindste jeg foretager mig blot · jeg besøger en Mand bliver det løgnagtigt
Brev 315 gjerne sende dem. – · Jeg besøger i denne Tid min Moder Fru Ross
NB9:41 am, hvortil jeg svarede: Deres M: · jeg besøger Ingen. Saa sagde han: ja, da
Brev 94 er Du vil troe mig. Aandeligt har · jeg besøgt Dig. legemligt besøger jeg
AA:1 t Ophold her paa Gilleleie har · jeg besøgt Esrom, Fredensborg, Frederiksværk,
NB9:42 om muligt. / Den tredie Gang · jeg besøgte ham var paa Sorgenfrie, jeg
G, s. 20 henvende Dem til mig, saa skal · jeg besørge det Øvrige. De lader det
G, s. 20 der ligge noget Sandt, det skal · jeg besørge. Jeg udseer her i Byen en Pige,
Brev 73 f Den litterære Anmeldelse har · jeg besørget i hans Hænder. En saa anerkjendende
NB31:38 nu kan jeg byde paa den, nu kan · jeg betale den, og jeg kan i den Grad have
SLV, s. 434 ikke min Mening. Glad vilde · jeg betale ham, og uforstyrret, hvis jeg kunde
SLV, s. 240 jeg ikke skal lære Andre. · Jeg betaler med Glæde baade Tavle-Penge
DSS, s. 122 enkelt Menneske aldrig blive. · Jeg betaler Præste-Penge som enhver Anden;
SLV, s. 11 og gjennem den samme Ret fik · jeg Betalingen for mit Arbeide. / Som en stræbsom
KG, s. 178 føiede » see nu har · jeg betalt min Gjeld«: var dette da
JJ:144 converserede ham hele Timer, som · jeg betalte ham for, blot forat det ikke skulde
AA:5 vt. Dog lod de dem bevæge, og da · jeg betalte temmelig godt, svarede Konen, at
AA:6 dmyghed ( med dette Udtryk vil · jeg betegne den omtalte Sindstilstand) er det
EE1, s. 349 il mere direkte Angreb. Skal · jeg betegne denne Forandring paa mit militaire
OTA, s. 240 ke Noget, ja, hvorledes skal · jeg betegne det, jeg kunde bruge mange Ord
EE1, s. 387 egaaer der med hende. Skulde · jeg betegne hendes Sjæls Tilstand i dette
Papir 254 De ere enige med mig, naar · jeg betegner den som stundesløs. Men, hører
NB32:93 d. Og saa begynder det, som · jeg betegner saaledes: Gud maa gjøre Dig
BA, s. 362 enneskelige Tilværelse har · jeg betegnet som objektiv Angest. / Hvad her
NB9:41 har at befale; men Lige for Lige, · jeg betinger mig Eet« » Naa,
NB18:77 en Besindighed, med hvilken · jeg betjener, hvad der ein zwei, drei kunde
NB:107 den anden Side fra nu af maa · jeg betragte det at være Forfatter for identisk
EE2, s. 140 den, sin Velsignelse i Tiden. · Jeg betragtede da Tiden blot som simpel Progression,
EE2, s. 256 sstemmelse med hans Bud. Naar · jeg betragtede hiin Meddiscipel, saa følte
EE2, s. 256 etingede Respect, med hvilken · jeg betragtede Reglen, den Ærbødighed,
NB:193 ov, Venskab og Kjerlighed. / Naar · jeg betragter Χsti Død da er dette
BOA, s. 195 geoverfor Christendommen, men · jeg betragter de i Prædikenernes Forord
Papir 371:1 rf. saa vilde jeg svare: · jeg betragter dem som en fornøden Given-efter,
LP, s. 56 veemodigt Smiil hos mig, idet · jeg betragter dem, en Taknemlighedsfølelse,
NB27:59 orstand er den det ikke, og · jeg betragter den jo som en Slaaen af, nogen
OIC, s. 213 deles uforandret Oplag, fordi · jeg betragter den som et historisk Actstykke.
SLV, s. 128 til at kunne krænke ham. · Jeg betragter denne Sjelstilstand som Forelskelsens
NB13:25 m Tilstaaelse om, hvorledes · jeg betragter det digteriske Moment jeg har
NB14:19 n jeg ydmyger mig derunder, · jeg betragter det som en Indulgents, og mit
NB20:144 eg altid stillet Sagen omvendt: · jeg betragter det som en Mildnelse at jeg ikke
NB15:90 l saa tilstaaer jeg om mig selv: · jeg betragter det som min Opgave at arbeide
IC tsaa ikke dets Umiddelbarhed, idet · jeg betragter det som Tegn, skjøndt jeg
NB20:152 / Jeg siger, det har, naar · jeg betragter det tilbagelagte Stykke af mit
EE1, s. 45 aldeles meningsløst. Naar · jeg betragter dets forskjellige Epocher, da
Papir 371:1 spørge mig, hvorledes · jeg betragter disse Forelæsninger i Forhold
EE2, s. 260 turen er paa eengang, og naar · jeg betragter et Kunstværk og gjennemtrænger
IC, s. 62 en han faaer Ingenting igjen. · Jeg betragter ham som et Phænomen, med hvilket
SLV, s. 228 re. Jeg tilstaaer hende, at · jeg betragter hendes Forbindelse med mig som
SLV, s. 211 hi med Overdrivelser) nu vel · jeg betragter hendes Kjærlighed som et Offer,
EE2, s. 261 eller intet Skjønt. / Naar · jeg betragter Livet ethisk, betragter jeg det
EE2, s. 261 uelse. / Først derfor naar · jeg betragter Livet ethisk, først da seer
SLV, s. 78 Forfører, om jeg end, naar · jeg betragter mig saaledes, dybt føler min
FV, s. 19 rpet og stereotyp gjentaget; · jeg betragter mig selv helst som en Læser
EE2, s. 261 ts Skjønhed, først naar · jeg betragter mit eget Liv ethisk, først
AE, s. 186 ælge det objektivt Uvisse. · Jeg betragter Naturen for at finde Gud, jeg
Papir 204 / d. 20 Nov 36. / Naar · jeg betragter Sagen aldeles in abstracto, maa
NB16:77 m naadigt. Her mærkes let, at · jeg betragter Sagen noget anderledes, er blevet
G, s. 57 jeg ikke negte, at jeg, jo mere · jeg betragter Sagen, paa ny fatter en Mistanke
NB7:31 handles jeg egl. i Kiøbh. · Jeg betragtes som en Slags Engelænder, en
NB20:152 forlovet igjen og gift har · jeg betragtet mig selv som fri forsaavidt.
SLV, s. 365 endes Forlover. Saaledes har · jeg betragtet Sagen. Men denne forfærdelige
NB10:20 ents. Thi Negativiteten har · jeg betragtet som Opdragelses-Middel hen til
Brev 131 rie – kun Dig tør · jeg betroe – hvad Du har betroet mig.
EE1, s. 386 aae den ikke. Kun Dig tør · jeg betroe den; thi Du veed at gjemme den.
EE1, s. 386 min Fortrolige. Hvem skulde · jeg betroe den? Ekcho? det vilde forraade den.
Brev 131 eneste Fortrolige, tør · jeg betroe hvad der saaledes snart høirøstet
NB7:20 rst efter 7 Aars Forløb tør · jeg betroe mig til Papiret hende betræffende.
SLV, s. 186 dan Redelighed vil og tør · jeg betroe mig! – Hun døer. Og jeg
Brev 189 n kjære M. Modtag, hvad · jeg betroer Dig en Hilsen til H. C. S. W. J.,
Brev 83 ae handle som jeg bedst kan. · Jeg betroer mig ikke til noget andet Msk. uden
EE1, s. 386 l gjensidig Taushed. Dig har · jeg betroet en Hemmelighed, der er mit Liv
BOA, s. 240 eligen antage. Imidlertid har · jeg betrygget Benægtelsen ved at belyse
SFV, s. 40 ordentligt. Nu derimod havde · jeg betrygget mig at kunne arbeide saa anstrenget
NB15:104 et stor om mig, og tillige · jeg betrygget ved at tilhøre det store Hele
NB9:74 ok. / En anden Bekymring har · jeg betræffende » Synspunktet for
CT, s. 208 træffeligt: ja, hvor turde · jeg betvivle det. Hvad Tænkeren havde forstaaet
NB31:131 r Mskene at kjende, jo mere maa · jeg betvivle Rigtigheden af at kalde det en
NB34:22 fbrudt at dictere i 10 Aar: · jeg betvivler dog at jeg skulde kunne faae
DS, s. 213 ørst at søge Guds Rige. · Jeg betvivler heller ikke, at baade disse Mænd
DRT, s. 163 ordiske og Timelige.« · Jeg betvivler heller ikke, at Enhver vil kunne
NB20:128 gt Adskilligt til Rette dertil. · Jeg betvivler ikke, at den i Henseende til
NB3:55 ære mig: Søren Kierkegaard. · Jeg betvivler ikke, at man for at gjøre
NB28:89 sluddrer her som overalt. / · Jeg betvivler meget, at der blandt os findes
NB36:28 er en Bygning af Msket, som · jeg betvivler nu mere forekommer. / Nu tildags
NB35:17 e mig, hvis det er saa, men · jeg betvivler, at der lever noget eneste Msk,
NB31:94 fstand udvise Socrates, men · jeg betvivler, at jeg samtidigen med ham kunde
NB32:79 atte af hvad Χstd. er. · Jeg betvivler, at man viser Analogie her til,
NB2:48 selv om det var muligt, hvad · jeg betvivler. See derfor er jeg langt fra
EE1, s. 338 grundede Meddelelser gjør · jeg betydelige Fremskridt i Indsigt og Duelighed.
AE, s. 290 Virkelighedens Forstand, hvor · jeg betyder et enkelt existerende Menneske,
SLV, s. 306 lge mig. Saare hende, hvis · jeg betyder noget Saadant for hende, at jeg
CT, s. 272 erlige og velvillige: saa vil · jeg betænke, at dette vel maa ligge i, at
CT, s. 270 tomt det var! – Saa vil · jeg betænke, at Døden er det eneste Visse,
Brev 227 iis at betale forud); naar · jeg betænker Bogens Beskaffenhed; og naar
F, s. 521 i Sandhed tungt, især naar · jeg betænker den Tort, der vederfores mig.
NB8:11 som nu vilde berolige mig – · jeg betænker det meget bekymret, fordi jeg
NB8:6 mmes ved Tilværelsen, naar · jeg betænker det: Eet trøster mig, at
NB33:43 . og Guds Majestæt: naar · jeg betænker dette og saa tænker paa
NB10:54 m en blot historisk Person. Idet · jeg betænker hans Liv hans Død –
EE1, s. 332 arligt er det mig ikke, naar · jeg betænker hendes Barndoms-Liv. Hun havde
SLV, s. 215 som det er mig muligt, naar · jeg betænker ikke mit eget men hendes Vel.
NB8:11 Anstrengende i denne Modsigelse: · jeg betænker meget bekymret, om jeg virkelig
NB18:69 lde være Χstd. / Jo mere · jeg betænker min Fremstilling af Χstd.,
SLV, s. 181 et nyt Ord til for hver Gang · jeg betænker min Rigdom og min Armod. /
CT, s. 248 er Gudsbespottelse. Saasnart · jeg betænker min Saligheds Sag, da er han,
FV, s. 18 ersonligt – saa vel naar · jeg betænker mine indre Lidelser, som hvad
NB9:78 det gjør i mit Inderste, naar · jeg betænker Sagen for mig selv) kun da
NB30:113 hed. / Ak, jeg gyser, naar · jeg betænker Sligt! Jeg mærker kun altfor
F, s. 516 ver jeg ikke at befrygte. Naar · jeg betænker Tiden, dens Kræfter, og
Brev 227 gens Beskaffenhed; og naar · jeg betænker, at der er Tale om et Oplag
Oi9, s. 375 den. Og jeg gyser atter, naar · jeg betænker, at dette foregaaer i Christenhed,
SLV, s. 140 forvirres for mig, saa snart · jeg betænker, at en saadan Existents skal
Brev 227 psen / Høistærede: / Naar · jeg betænker, hvad det dog vil sige for
Oi9, s. 374 og jeg gyser atter, idet · jeg betænker, hvad jeg veed, at jeg ikke
NB33:43 Liv maatte forbittres, naar · jeg betænker, hvor haardt i en vis Forstand
Ded:111 bedre forstaaer, hver Gang · jeg betænker, hvor kjer dog den Erindring
NB33:43 st og bange over! / O, naar · jeg betænker, hvorledes jeg fra tidligste
NB33:43 emt til Extraordinair, naar · jeg betænker, hvorledes jeg senere har maattet
SLV, s. 434 omiske og det Tragiske, naar · jeg betænker: at Enhver veed, hvad et Menneske
SLV, s. 33 eg beskikket mit Huus, da har · jeg betænkt min Elskede, da har jeg tilstaaet
AE, s. 258 hiske Smuler vare udkomne, og · jeg betænkt paa i et Postscriptum »
SLV, s. 295 r?« » det har · jeg betænkt« » Hun har kun
NB10:131 u Allestedsnærværende, da · jeg betænkte, hvorledes jeg vilde tale og
Brev 82 n interessere mig, ell. skal · jeg beundre Dit Talent. Maler Bærentzen
SLV, s. 356 d, han skal have sagt, vilde · jeg beundre ham. Da Cato havde aflivet sig
G, s. 63 ber blege, disse Læber, som · jeg beundrede, om jeg end kun tillod mig at
Oi10, s. 405 ge, Du det eneste Menneske, · jeg beundrende anerkjender som Tænker: det
IC, s. 234 erkjender og bekjender, at · jeg beundrende tilbeder Christus som Sandheden.
Oi7, s. 316 se jeg har hørt Dig tale, · jeg beundrer den Skarpsindighed, med hvilken
NB10:20 har beundret og sagt om at · jeg beundrer den, den kan jeg jo ikke, da den
EE1, s. 413 rkede Cordelia! I Sandhed · jeg beundrer Dig. Vor udvortes Forening er
EE1, s. 396 De bøier Deres Hoved ned, · jeg beundrer dog det skjønne Profil. –
AE, s. 227 ok. Jeg vil ikke dølge, at · jeg beundrer Hamann, medens jeg gjerne indrømmer,
AA:12 nsyn til Menneskelivet; eller · jeg beundrer hine dristige Frihaandstegninger
AE, s. 360 det nittende Aarhundrede, og · jeg beundrer høiligen dens store Opfinder,
AE, s. 451 heller ikke Andet, skjøndt · jeg beundrer Religieusitetens inderlige Bedrift,
SLV, s. 444 ig hiin græske Vise, hvem · jeg beundrer, hiin græske Vise, der lod
Papir 445 fra Linien – saa er · jeg Beundringens Gjenstand. Det kunde ogsaa
AE, s. 187 , derfor maa jeg troe; og vil · jeg bevare mig i Troen, maa jeg bestandig passe
Brev 152 rt dem. Seglet er Dit, men · jeg bevarer det. Men i en Signetring veed Du
Brev 126 ke den Taknemlighed, hvori · jeg bevarer Erindringen om den afdøde Monark
NB29:7 Derfor er det saa vigtigt, at · jeg bevarer mig i Ueensartetheden, ikke stifter
NB18:77 jeg har arvet for ham, har · jeg bevaret, og vistnok har dette været
Brev 280 omne Kjerlighed. Dette kan · jeg bevidne; thi jeg, som dog er saare langtfra
Papir 395 eskelig. Fortræffeligt! · Jeg bevidner for Gud, at jeg er mig bevidst,
PS, s. 248 : bliv nu blot lidt, saa skal · jeg bevise det, o, hvilken sjelden Viis er
Papir 246 godt, siger Fanden, saa vil · jeg bevise Dig det af Kortspil. / / det saa
NB22:171 re omtrent saaledes: kunde · jeg bevise, at fE. Prof. Martensens Existents
NB14:134 s Lære strækker, kan · jeg bevise, at hans Lære er selvmodsigende,
KG, s. 230 f Bedragets Mulighed, saa kan · jeg bevise, at man skal troe Alt – paa
PS, s. 247 r det jo ikke af Gjerningerne · jeg beviser det, men jeg udvikler kun den Idealitet,
PS, s. 247 a af hvilke Gjerninger er det · jeg beviser det? Det er af Gjerningerne ideelt
PS, s. 245 gheds Verden eller i Tankens. · Jeg beviser saaledes ikke, at der er en Steen
NB20:136 Alvor o: s: v: Tak, nu har · jeg Beviset, som jeg søgte. Jeg har ikke
NB12:80 bevise de, at de ere Lærere. · Jeg beviste ved det Skridt at udsætte mig
NB31:77 skrække tilbage, hvor skulde · jeg bevæge ham. Her gjælder det: de have
Not1:7.c.a Endnu en liden Stund, da vil · jeg bevæge Himmel, Jord og Hav, da skal
NB10:14 tig Tid skal jeg være ell. er · jeg Bevægelsen, Opvækkelsen ( thi jeg
NB13:84 saa gjerne holde min Mund, · jeg bevæger ingen Næringsdrivende til
DD:208 den dialektiske Puls i mig, · jeg bevæger mig i den sande speculative
PS, s. 245 ra Tilværelsen, hvad enten · jeg bevæger mig i den sandselige Haandgribeligheds
FB, s. 188 r det Umiddelbare. / Saasnart · jeg bevæger mig i disse Sphærer, da gaaer
EE1, s. 46 er af, er Tomhed, det Eneste, · jeg bevæger mig i, er Tomhed. End ikke Smerte
NB18:82 ikke paa Andres Maalestok, eller · jeg bilder mig ind, at de i deres Inderste
NB5:40 und med Gud. / Det var ikke fordi · jeg bildte mig ind at være fuldkomnere end
NB:71 re men blot med dette: Du skal. / · Jeg bildte mig jo rigtignok ind, at jeg forstod
NB14:15 s: v:. / Det er nu godt nok, og · jeg billiger ganske den Tale i en vis Forstand.
Brev 53 aldrig noget færdigt, og · jeg binder mig aldrig ved noget Løfte /
Oi10, s. 417 ndens Skyld! / Nu forstaaer · jeg Biskop Martensen, finder hans Andragende
F, s. 480 æst Bogen?« Nei! men · jeg bladrede lidt i den i Reitzels Boglade,
SLV, s. 72 er jeg ham om, hvorfor skulde · jeg blande mig i uvedkommende Ting. Hvad jeg
PS, s. 305 ner, der alle sigtede til, at · jeg blandede laante Yttringer ind i det Sagte.
NB23:51 Frue H. dandsede den Aften. · Jeg blander mig ikke i slig Strid med de Dandsende
NB21:121.a olemiseret i den Retning, som · jeg blandt Andet kunde ønske, mod Naturalisme
NB21:96 Art. / / / Om mig selv. / / Det · jeg blandt Andet maa ansee som mit Livs Opgave
TS, s. 50 el, og tillige vise, hvorledes · jeg blandt Andet ogsaa benytter Troes-Heltene.
NB24:13 kere. / En Midler / / behøver · jeg blandt Andet ogsaa just for at blive opmærksom
EE1, s. 326 g virkelig er forelsket, kan · jeg blandt Andet ogsaa see af den Hemmelighedsfuldhed,
NB21:12 dt Anseelse. / Det er dette · jeg blandt Andet vil have Mskene gjorte opmærksomme
NB9:13 g, naar jeg blot var død, seer · jeg blandt Andet, at det at redupplicere er
NB9:64 at hver Enkelt siger: skulde · jeg blandt denne utallige Mængde Msker være
CT, s. 272 jeg dog ikke tiltroe mig, at · jeg blandt en heel Slægt skulde have været
EE1, s. 294 jeg erindrer meget godt, at · jeg blegnede, at jeg nær var falden omkuld,
AE, s. 380 ved at være en Saadan, at · jeg blegner, med Gysen men og med Uvillie siger:
AE, s. 213 n er til en vis Grad sand. Om · jeg blev 70 Aar gammel, om jeg forkortede Nattens
SLV, s. 130 r, der gav Anledning til, at · jeg blev adspredt, Uret i at tage et lille
Brev 27 skrevet for nogle Dage siden, · jeg blev afbrudt og fik det ikke gjort færdigt.
SLV, s. 446 vil, Rytteren utaalmodig, og · jeg blev alene tilbage: en Urider eller Søndagsrytter,
Not6:18 ilbage i meget gamle Tider. · Jeg blev allerede halv betænkelig og frygtede
NB25:109 n jeg var ikke ganske vel. · Jeg blev altsaa hjemme, gik som sædvanligt
NB22:146.b ig Bebreidelse, eller rettere · jeg blev angest, at denne Bevægelse kunde
Papir 394 haabede paa G. – at · jeg blev bedraget: vel, derover kan jeg jo
NB11:135.a ldste Dagbøger ( før · jeg blev Candidat) staaer: Χstus er en
EE1, s. 357 e hende forlovet med Edvard. · Jeg blev da Huusven. Edvard vilde troe mig
SLV, s. 22 glemme hiint Gjestebud, hvori · jeg blev deeltagende uden at være Deeltager;
SFV, s. 13 enhver Maade at forhindre, at · jeg blev den Anseete, den Elskede. Kun Den,
Papir 445 saa slaae saa meget af, at · jeg blev den beundrede første Dandser, og
Brev 150 . T. og takker Gud for, at · jeg blev den, hvem det blev betroet at bringe
Papir 460 otegée, Corsarens G. · Jeg blev det af al hans Formue. Jeg har saa
NB22:164 Digter. Og det Faktum, hvorved · jeg blev Digter, det var dog et ethisk Brud
NB22:164 Individualitet, længe før · jeg blev Digter. Og det Faktum, hvorved jeg
SFV, s. 63 vilket er Ungdom anden Gang. · Jeg blev Digter; men med mine Forudsætninger
G, s. 70 Eller er det mit Vederlag, at · jeg blev Digter? Jeg frabeder mig alt Vederlag,
HJV, s. 181 ganske bogstavelig et Offer: · jeg blev dog ikke et Offer for Christendommen,
NB29:86 nde det hjalp vel ikke, thi · jeg blev dog ikke forstaaet eller troet. /
NB22:163 at det var af Journalister · jeg blev dræbt. / Det Digteriske, og mig
NB24:74 vde grebet raskt nok til. / · Jeg blev elendigere. / Om Søndagen, den
SD, s. 168 liver hans Ønske: hvad om · jeg blev en Anden, fik mig et nyt Selv. Ja,
NB30:91 lv anderledes. / Da skete det at · jeg blev en Gjenstand for de Dyre-Mskers bestialske
NB23:186 egen Middelmaadighed – og · jeg blev en latterlig Overdrivelse. Og hvorfor
SLV, s. 64 takker jeg da Guderne for, at · jeg blev en Mand ikke en Qvinde; saa takker
NB10:199 ang fik den Opreisning, at · jeg blev en Skurk, fordi jeg ikke tog hende.
Papir 344:1 ndtil Efteraaret kom, da · jeg blev en Sky. En Sky er i sig selv et ganske
SLV, s. 196 indseet det Samme; hun gik. · Jeg blev en Timestid for at distrahere. /
NB15:69 net saaledes, at opleve, at · jeg blev erklæret for Egoist, just fordi
Brev 42 rbliver jeg dog, bekymret som · jeg blev for Dig i Anledning af denne Fare,
EE1, s. 376 aadefuldt siger om mig selv: · jeg blev forandret. / Din Johannes. / Min Cordelia!
BOA, s. 167 baring, kan jeg ikke nægte · jeg blev forbauset; om jeg lever længe,
EE1, s. 13 Blodet steg mig til Hovedet, · jeg blev forbittret. Som Xerxes lod Havet pidske,
EE1, s. 327 rste Gang hos Fru Jansens. · Jeg blev forestillet for hende. Det syntes
NB10:105 rsonlige Livs Elendighed indtil · jeg blev Forf., alt Dette har bidraget til
NB27:88 jeg egl. fik min Opgave, da · jeg blev Forfatter har jeg bestandigt mere
NB4:152.a t fik en rædsom Tilgift. At · jeg blev Forfatter skyldes væsentligen
SFV, s. 58 ( ɔ: fra Barndommen til · jeg blev Forfatter) kan jeg her ikke udførligere
NB28:54 r skete altsaa noget Andet, · jeg blev Forfatter, men svingede ind i Retning
SFV, s. 58 vorledes det gik til med, at · jeg blev Forfatter. / Om mit vita ante acta
F, s. 475 ser dette, og altsaa seer, at · jeg blev Forfatter. Enden blev, at jeg lovede
JJ:363 blikum, hvorledes det gik til, at · jeg blev Forfatter. Historien er ganske simpel,
SLV, s. 317 troe Godt om mig selv, fordi · jeg blev forfulgt i Verden. / Med Hensyn til
Brev 159.4 sinde har tænkt. / Da · jeg blev forlovet med Dig, var jeg allerede
NB27:21 er det altsaa 12 Aar siden · jeg blev forlovet. / » Hun«
NB13:49 g meget godt har seet, hvorledes · jeg blev forraadt, tvivler ikke derpaa; at
SLV, s. 335 es en Røst pludseligen og · jeg blev forvandlet hurtigen som en Qvinde
NB10:39 ikke saa stærkt paa mig, saa · jeg blev fristet til at vise, at jeg dog ikke
NB7:9 live efterladte Skrifter, saa · jeg blev fritagen for den Afgjørelse at
SFV, s. 41 e frem og tilbage paa Gaden. · Jeg blev først færdig sildigere om Aftenen
NB19:20 de det jo være muligt at · jeg blev gammel. / Hvad jeg saaledes fordybet
BA, note r man vel den menige Mand sige: · jeg blev ganske altereret. I det mindste har
HJV, s. 181 g vover. Antag det, antag, at · jeg blev ganske bogstavelig et Offer: jeg blev
G, s. 28 k! Ak! Ak! er det Gjentagelsen. · Jeg blev ganske forstemt, eller om man saa
Not6:19 did. Jeg troede det var en Skov. · Jeg blev ganske forundret, da jeg vidste, at
CT, s. 220 inger og Forsikkringer indtil · jeg blev ganske sikker. Bevar mig for Menneskene,
AE lde gjøre, var netop her gjort. · Jeg blev ganske ulykkelig ved Tanken om min
Papir 274:1 det var d. 1ste April 1830 at · jeg blev Gestrikts Betjent under Børsen.
NB12:138 ørtærskel, saa snart · jeg blev gift med hende, der skulde være
Brev 54 te min Sjæl, det er, hvis · jeg blev Gjenstand for en triviel og fad og
SFV, s. 46 l at tage Sigte paa mig, saa · jeg blev Gjenstanden for Alles Ironie, ak jeg
IC, s. 59 vilde kun fattes Lidet i, at · jeg blev hans Discipel.« / Den Geistlige
CT, s. 271 eg ret holdt mig til ham, saa · jeg blev hans Ven: o, hvo har liidt mere, hvo
EE1, s. 51 idunderligt er der hendt mig. · Jeg blev henrykket i den syvende Himmel. Der
SLV, s. 284 ittre Trøst for mig, hvis · jeg blev hjulpen og hun ogsaa, men jeg i mit
NB26:39 rne tilbødes – men · jeg blev i dybeste Forstand opmærksom paa
NB27:88 til at bede derom. / Altsaa · jeg blev i min Ueensartethed; og da jeg ved
DBD, s. 131 mt Biskop Mynster, nei, men · jeg blev i Styrelsens Haand Anledningen til,
NB2:62 equent. Just min Taushed, hvorved · jeg blev i Uendeligheden, var min Styrke –
OTA, s. 377 e, men dog er der Opgave, og · jeg blev ikke forladt af Gud.« Dette
G, s. 63 var freidigere end nogensinde, · jeg blev ikke glad, jeg troede hende ikke,
Brev 313 g andet end gaae derud, og · jeg blev ikke skuffet. Det var ikke een af
NB16:43.a han kan uendelig trykke. / , · jeg blev ikke troet. / » Velsigner Dem,
NB10:200 Noget med at være det. · Jeg blev ikke Ægtemand – men jeg blev
NB:18 , de mange Bekjendtskaber, og · jeg blev Justitsraad, og siden den Tid har
3T44, s. 266 agens Møie og Hede, og om · jeg blev kaldet ved den ellevte Time, og vor
EE1, s. 238 kke kunde faae Manuscriptet. · Jeg blev kjed af hans idelige Anmodninger og
NB26:14 gjort for mig. / Da kom 48. · Jeg blev løftet paa et Høidepunkt, som
NB21:152 e er glemt, item hvorledes · jeg blev lønnet derfor. / » Indøvelse
HH:9 ik hen, min Drøm opfyldtes ikke, · jeg blev Mand og hvad jeg begjærede, nægtede
NB24:74 r mit hele Væsen imod. / · Jeg blev mattere og mattere. Dog opgav jeg
Brev 249 en – Eller«! · jeg blev meget overrasket, som De da nok kan
NB10:38 tning: i hvilken Forstand · jeg blev mere skyldig end andre Mennesker.
NB14:77 . / 1) Den Tilfredsstillelse, at · jeg blev mig selv og min Idee tro i ikke at
NB12:186 le. / Dog Grunden, hvorfor · jeg blev misforstaaet er vel for en Deel, fordi
Brev 310 e det i dette Tilfælde, hvis · jeg blev misforstaaet. / Tillad mig et ligefremt
Brev 310 det vilde smerte mig meget, om · jeg blev misforstaaet: men om og saa var, jeg
NB24:108 e, at lade mig, skjøndt · jeg blev Msk., være blevet til i Skikkelse
Brev 17 nge forud været mig i Tanker. · Jeg blev nemlig 34 Aar gammel. Dette er i en
SLV, s. 176 eg ude paa det stille Ocean. · Jeg blev næsten angest: at være saa uendelig
SLV, s. 407 det er Spøg eller Alvor. · Jeg blev nødsaget til en Erklæring –
Papir 418 i Forbedringshuset – ell. · jeg blev offentlig Fruentimer, det var det
NB13:33 l fornemme Følgen af, at · jeg blev Offeret. Jeg tilstaaer Sandheden;
NB13:83 tigheder. Men nei, Alle taug, og · jeg blev offret ved at bedømmes af det Forum,
Papir 469 andet kjendelig – og · jeg blev ogsaa forstaaet fE af den nu afdøde
PMH, s. 63 til noget Stort i Verden; men · jeg blev ogsaa tvivlsom, som fattige Forældre
NB11:27 , og just dette beviser, at · jeg blev Opgaven tro. / Gud være lovet,
NB16:75 ogsaa egentlig var det, hvorved · jeg blev opmærksom paa Χstds Collision
NB26:54.b m sagt, først i Correcturen · jeg blev opmærksom paa det Punktum. Men
NB10:199 ulpet mig dertil) saasnart · jeg blev opmærksom paa, hvor dette førte
NB11:25 akker og takker min Gud, at · jeg blev opmærksom, at jeg kom paa første
CT, s. 137 m en Overvunden sige » · jeg blev overvunden, blev den Svagere ( dette
NB10:60 sen, og just det gjorde, at · jeg blev paa Pletten. Nu, sagde jeg til mig
Brev 57 re det i noget Dagblad. Som · jeg blev Præst med en stor Utilbøielighed
Brev 57 kke nogetsomhelst Sted siden · jeg blev Præst og allermindst skulde jeg
NB27:65 d. er idel Glæde – · jeg blev Ridder af D; Χstd er idel Glæde
NB19:66 Da forvirredes Alt for mig, · jeg blev saa angest og bange, ogsaa saaledes,
NB23:88 Alvor, skal være Alvor! · Jeg blev saa angest ved denne Tanke, at jeg
DD:101 æde over Danmark«; men · jeg blev saa besynderlig grebet af de Ord:
AE, s. 154 en ikke skal spotte mig, hvis · jeg blev saa høilærd, at jeg havde glemt
NB24:54 var Leiligheden derefter. / · Jeg blev saa overvældet, at jeg fik Andet
NB5:62 aatte jeg blive et andet Msk. Men · jeg blev salig i min Ulykke. Jeg er frelst,
DS, s. 168 re den Tilstaaelse: at dersom · jeg blev samtidig med En, hvis Liv udtrykte,
TS, s. 58 e, » det var blot fordi · jeg blev sinket, thi ellers kunde det da være
G, s. 69 selv. Hvorledes gik det til, at · jeg blev skyldig? Eller er jeg ikke skyldig?
NB11:107 døde, ell. sæt endog, at · jeg blev slaaet ihjel for min Idee –
BN, s. 117 de paa, at jeg er Christen, at · jeg blev slaaet ihjel fordi jeg var Christen;
BN, s. 118 g skal jeg altsaa gjentage: at · jeg blev slaaet ihjel, fordi jeg ifølge
NB13:92 ae den fremstillet, selv om · jeg blev som hiin evige Jøde i Sagnet, selv
NB10:163 ndigt opdaget derved, at · jeg blev staaende. / Men just derfor, maa jeg
NB19:20 igjennem vilde fortryde. / · Jeg blev staaende. Hiin første Misforstaaelse
NB34:13 e Vei, og hvor forunderligt · jeg blev standset og viist tilbage til eenlig
NB:33 ndret som jeg har levet siden · jeg blev Student: saa Forandringen da altsaa
NB10:42 e at gjøre det, saa just · jeg blev Tidens Fordring – denne Overlegenhed
IC, s. 108 ertil, at der var slet Ingen, · jeg blev til Frelse for. O, at staae med aabne
CT, s. 249 fgjørelsens Øieblik, da · jeg blev Troende. I denne Forfærdelse ligger
CT, s. 224 mere end » da« · jeg blev troende; thi » nu«
SLV, s. 212 Men hvis, men hvis, hvis · jeg blev træt og tabte Kraften, og døde
3T44, s. 266 od, fik ikke mere derved, at · jeg blev udelukket. Og om det var en retfærdig
NB5:62 og Anlæg; og jeg savner Intet. · Jeg blev ulykkelig i Kjerlighed; men det er
EE1, s. 269 havde gjort det saa godt, at · jeg blev utaknemlig. Han var en philosophisk
Brev 38 aa reent ud af Vanen, det er, · jeg blev vant til at finde Begyndelsens Vanskelighed
NB17:78 N. ind i Sagen – men · jeg blev ved at leve. / Dog som overalt jeg
Not15:4 stor; han rystede mig. Men · jeg blev ved Mit. Jeg spiste til Aften med
NB4:144 er har jeg vovet at handle. · Jeg blev væsentligen offret. Pøbelen
NB14:12 vl med Reitzel, hvorover · jeg blev yderst utaalmodig. Endnu engang vaagnede
NB11:205 nct behøver jeg derfor. · Jeg blev ydmyget i sin Tid ved Forlovelsen,
NB10:200 ke Ægtemand – men · jeg blev Ægteskabets meest begeistrede Forfægter.
EE1, s. 43 n trophoniske Hule at lee, da · jeg blev ældre, da jeg slog Øiet op og
NB6:75 rst er blevet religieus eftersom · jeg blev ældre, og maaskee paa Grund af
NB8:80 kal det dog ikke være: at · jeg blev æret og anseet fordi jeg talte
NB11:76 g da opdroges til den Forfatter, · jeg blev, da svarer jeg: af en Olding, hvem
NB11:27 nte og ind i Øieblikket. · Jeg blev, evig forstaaet, min Opgave tro, og
SLV, s. 190 ine qua non. / Hvor udviklet · jeg blev, fatter kun Den, som forstaaer hvad
Oi6, s. 267 e Trykket af denne Tanke; men · jeg blev, som sagt, hjulpet ved mit eget Livs
DS, s. 215 rdring forvandle, mig og hvad · jeg blev, til Pialterie og Usselhed, paa det
SFV, s. 58 p at blive den Art Forfatter · jeg blev. For det Følgendes Skyld maa jeg
NB19:11 egen Art) maatte blive Den · jeg blev. I en vis Forstand er jeg saa igjen
SLV, s. 197 som 10 Aar ældre, idag er · jeg bleven 10 Aar yngre, nei yngre end jeg
SLV, s. 201 ven 10 Aar ældre eller er · jeg bleven 10 Aar yngre? / Hvor det dog maa
SLV, s. 201 ar der tvende Væsener: er · jeg bleven 10 Aar ældre eller er jeg bleven
NB6:30 snart udviklet en Vane, at nu er · jeg bleven alvorlig. Jeg var vel ikke selv
EE1, s. 313 Mandtalslister. / d. 9. / Er · jeg bleven blind? Har Sjælens indre Øie
SLV, s. 284 eligheds Potents. Derved var · jeg bleven bunden for stedse, og havde aldrig
SLV, s. 255 øre mig Alt tydeligt. Var · jeg bleven consuleret og jeg turde om den Lidendes
SLV, s. 351 jeg været beroliget, var · jeg bleven det i mig selv. I saa Fald viser
HH:9 . / Abraham sagde hell. ikke, nu er · jeg bleven en gl. Mand min Ungdom gik hen,
NB4:8 med Penge og Ære: saa var · jeg bleven en stor Mand, en agtet, en høit
EE1, s. 183 ar Du bleven hos mig, da var · jeg bleven endnu skjønnere, thi ved Dit
SLV, s. 326 kin, jeg vilde fremkogle, er · jeg bleven fanget i. Jeg har jo handlet lumpent
JC, s. 50 jeg fik Lov at blive ung, er · jeg bleven gammel; nu seiler jeg i rum Søe.
JJ:115 Mai. / Havde jeg haft Tro, da var · jeg bleven hos Regine. Gud skee Lov og Tak
JJ:163 e Politi-Embedsmand, saa var · jeg bleven langt lykkeligere end jeg senere
NB:98 re et farligt Angreb. Nu er · jeg bleven lidt Ældre, naar jeg nu seer
DBD, s. 132 ation, som jeg gjorde det, er · jeg bleven noget Andet, end jeg var, eller
AE, s. 102 f Lessing. I hiint Skrift var · jeg bleven opmærksom paa, hvorledes Springet
EE1, s. 236 og her hjemme, og aldrig er · jeg bleven træt af dets uudtømmelige
SLV, s. 198 sle om en Afdød; eller er · jeg bleven ung, som jeg aldrig har været
NB20:83 ingeskudt – og saa er · jeg bleven vant til megen Nydelse og Beqvemmelighed,
NB15:69 men hvad saa? Ja saa var · jeg bleven ved at læse til theologisk Examen;
NB6:74 Produktivitet tabt. / Vistnok er · jeg bleven ved denne Produktivitet opdraget,
SLV, s. 292 ftiget mig for meget. Her er · jeg bleven ydmyget. Og hvo er det, der ydmyger
EE2, s. 272 mte Stridens Besvær; nu er · jeg bleven ældre, min Strid er bleven en
NB8:11 g citeret og hvorfor? fordi nu er · jeg blevet Alvorlig ɔ: nu tjener jeg Penge.
Papir 394 jeg vil ikke dømme. Er · jeg blevet behandlet uskjønsomt: det bliver
Papir 402 dsomt forvirret, derfor er · jeg blevet bragt ind i Collisioner som Ingen
NB20:53 mig selv. / / Ogsaa saaledes er · jeg blevet brugt. Den Kategorie, der skulde
JJ:297 er bleven til Noget, saa er · jeg blevet det ved dette Skridt. / De samme
NB9:11 dog vidst hvad jeg veed, saa var · jeg blevet en Digter, og jeg var egl. blevet
NB26:69 lighed! / Var det skeet, saa var · jeg blevet en Sophist, ogsaa en af dem, der
NB11:123 hi just i denne Lidelse er · jeg blevet forvisset om, hvorledes jeg skal
NB24:137 d at leve paa Gaden: ja saa var · jeg blevet gjort gal ɔ: erklæret for
NB17:71 – og paa den Maade er · jeg blevet holdt hen, forventende, at nu »
NB27:71 er lidt. Lidt efter lidt er · jeg blevet mere og mere opmærksom paa, at
NB14:44.h , havde han troet mig, saa var · jeg blevet næsten et Tjenende i hans Haand.
NB18:77 e efter det Læste. / Var · jeg blevet opdraget af Mynster, da havde jeg
NB11:9 sti Skyld. / Stedet selv er · jeg blevet opmærksom paa i Luthers Prædiken
NB16:59 en liggende Tungsind o: s: v: er · jeg blevet productiv; religieust forpligtet
Papir 591 n. / Ved en Forbrydelse er · jeg blevet til, jeg er blevet til mod Guds
Papir 577 e forbi, og just derfor er · jeg blevet udcommanderet, thi jeg er vel den
DS, s. 250 vil jeg taale, thi kun da er · jeg blevet ulykkeligst, naar jeg er skilt fra
NB11:27 at forfalske min Opgave var · jeg blevet Øieblikkets Helt og Afgud; i
NB26:78 det skeet, var det lykkedes, var · jeg blevet, christelig, en Sophist, om end
NB26:69 ve forsøgt det; en saadan var · jeg blevet, om end dog altid deri forskjellig,
NB11:125 ette Høieste, og det er · jeg blevet, ved i Tanken at have været det
NB26:14 den Tid. / Men udviklet er · jeg blevet. / / / / Og nu er jeg kommet tilbage
Brev 316 Ens Mening derom, hvis Dom · jeg blindt tør stole paa. Jeg ved Ingen
BOA, s. 261 ert Skjulested, og hvor skal · jeg blive af med ham, thi i ethvert Øieblik
SLV, s. 214 . Var det anderledes, maatte · jeg blive angest og bange for mig selv. Bibelen
NB31:161 skaffe Numerus – da vilde · jeg blive anseet for at være en Magt. Ja
Papir 469 e Profit, i samme Grad vil · jeg blive bedre forstaaet. / hvad Pastor K.
NB11:154 de jeg sige det; thi derfor maa · jeg blive desto mere ilde lidt og forhadt,
NB8:105 Bibel-Ord) » saa vil dog · jeg blive Dig ( Χstus) tro« (
NB4:155 t trækkes med, saa kunde · jeg blive Embedsmand. Nu vanskeligt. Saa har
EE1, s. 207 aatte den jo opløses! Kan · jeg blive en Anden, kan jeg fødes igjen
NB5:62 g kunde blive lykkelig saa maatte · jeg blive et andet Msk. Men jeg blev salig
EE1, s. 358 kan en saa kold Spotter som · jeg blive forelsket, saa kunde hun vel ogsaa,
Papir 469 ): det kan Enhver see. Vil · jeg blive forstaaet, maa jeg see at gjøre
OTA, s. 342 re født Træl, men kan · jeg blive fri, da vil jeg hellere vælge
BA, s. 429 ere fortsætte, hvor skulde · jeg blive færdig endog blot med algebraisk
AaS, s. 41 rættede Virksomhed. Skulde · jeg blive gammel, skulde Aarene udslette Meget
NB22:120 og jeg. / / Ofte kan · jeg blive ganske veemodig ved den Tanke, at
Brev 56 enne. Hvis saa er, saa vilde · jeg blive idetmindste til jeg er klavret eet
EE1, s. 403 g til Virkeligheden. / Kunde · jeg blive jaloux paa Cordelia? Død og Helvede
EE1, s. 28 gge mig ned; thi enten skulde · jeg blive liggende, og det gider jeg ikke,
G, s. 84 te mig, hvert Øieblik vilde · jeg blive mig hende bevidst som en øm Tand.
SLV, s. 200 ure mig, hvad saa? Saa vilde · jeg blive opmærksom derpaa, thi som Kaspar
NB11:18 dem et Stykke – saa vilde · jeg blive paaskjønnet. Det Afsindigste er
EE1, s. 104 Juan. Den mythiske Page lod · jeg blive staaende, den virkelige lod jeg gaae
NB12:175 Forstand for Tiden; thi saa maa · jeg blive staaende. Af hvad der vederfares
EE2, s. 306 min Vidne-Forklaring. Skulde · jeg blive tvivlsom, om det var rigtigt at aflægge
NB:14 et muligt. / Paa en Maade kan · jeg blive væmmelig ved Tilværelsen, thi
SLV, s. 421 e. I samme Øieblik maatte · jeg blive væsentligen paavirket af hans
NB9:78 r Digter – og her skal · jeg blive. / Men Sagen er denne. Det forrige
SFV, s. 61 vil komme mig til Gode, naar · jeg bliver 40 Aar gammel. Thi min Ulykke var
4T44, s. 308 g ikke saaledes om det; nei, · jeg bliver aldrig glad som før, o, som dengang,
G, s. 61 det, jeg er svag, jeg var svag, · jeg bliver aldrig saaledes stærk eller uforfærdet.
Brev 85 ed Enten – Eller, ell. · jeg bliver aldrig. Titlen er omtrent hvad Du
NB13:72 n: saa synes Mskene godt om det; · jeg bliver anseet for en alvorlig Χsten,
NB2:23 oget litterairt i den Maade, · jeg bliver behandlet paa. Der er en Dumhed
Brev 35 jeg dog Skjønsomhed medens · jeg bliver borte. Med Skjønsomhed modtager
EE1, s. 358 er sig ind paa dette Gebeet. · Jeg bliver da egentlig ikke hendes Svigersøn,
IC, s. 235 t tænke paa mig selv. Idet · jeg bliver den Anden vaer, denne Uegennyttige,
IC, s. 166 sagde disse Ord » naar · jeg bliver den blandt de Rige rigeste Mand,
JJ:159 3) Det egl. Paradox, hvorved · jeg bliver den Enkelte; thi dersom jeg forbliver
NB4:20 og summa summarum bliver, at · jeg bliver den Selvkjerlige. Man kan jo dog
NB17:105 re ere alle interesserede i, at · jeg bliver den Skyldige. / At tale med Nogen
Brev 159.1 rholdet bliver et andet, · jeg bliver den Takkende; jeg takker Dig, o
NB10:200 trykke paa Christenheden. · Jeg bliver den ulykkelige Elsker i Forhold
Brev 9 rmen dandser jeg vel egl. ikke, men · jeg bliver der dog. / Egentlig har jeg Intet
NB2:72.b t Glædelige i: at jo svagere · jeg bliver desto stærkere bliver Gud i mig.
TS, s. 45 hvis jeg engang bliver salig, · jeg bliver det af Naade aldeles som Røveren
SLV, s. 238 r jeg saa er færdig, hvis · jeg bliver det, da kan jeg igjen begynde med
NB9:56 mod den usalige Forvexling, · jeg bliver dog forvexlet med en Saadan. /
GU, s. 336 t kan da ikke vare en Evighed, · jeg bliver dog fri for dette andet Menneske
3T43, s. 80 Du var forladt af Dig selv, · jeg bliver dog hos Dig, jeg, der ledte Dig
IC, s. 243 gtet Sag at være Christen, · jeg bliver dog tro; dersom jeg havde levet
NB13:72 saa røres Msk, og · jeg bliver elsket. Men dersom jeg var en riig
AE, s. 542 virret, saa ender det med, at · jeg bliver en af de bedste Christne; thi som
EE2, s. 248 ke kan tages fra mig, uden at · jeg bliver en Anden. Hertil vilde jeg svare:
AE ørelsen i det Udvortes, hvorved · jeg bliver en Christen, er anticiperet, gjør,
AE, s. 340 , der mangler kun Lidet i, at · jeg bliver en Christen, saa bliver han iovermorgen
NB10:200 atur-Anlæg heller ikke. · Jeg bliver en Digter og Tænker, dertil er
NB13:29 den behøver det slet ikke, at · jeg bliver en høi fornemme Mand o: D:, den
NB:70 ele min ethiske Lidenskab, at · jeg bliver en Naturbetragter. Og mon jeg ikke
SLV, s. 333 og allermindst saaledes, at · jeg bliver en Ridder derved. / Dersom der var
NB9:24 saaledes vil Alt mildne sig. · Jeg bliver en svindende Erindring, som tilsidst
SLV, s. 184 det venter blot paa mig, til · jeg bliver ene. Er der Nogen tilstede, hvo
Brev 85 let for megen Magt over mig. · Jeg bliver et ganske andet Msk., jeg kjender
FB, s. 133 han. Bekjendtskabet stiftes, · jeg bliver forestillet for ham. I det Moment,
NB2:82 noget Godt i mig er netop at · jeg bliver forfulgt. Det er jo rigtignok et
SFV, s. 48 n: det beviser jeg deraf, at · jeg bliver forfulgt; det er det Sande, det
NB2:54 t at see paa og gotte sig ved, at · jeg bliver forhaanet. Andres Misundelse tilfredsstiller
TS, s. 46 men maa jeg saa ogsaa bede, at · jeg bliver fri for Gjerningerne, ellers er
DS, s. 230 og syer, saa er det bedst, at · jeg bliver fri, fri for denne uegentlige Spinden
SLV, s. 367 g atter kommer igjen, indtil · jeg bliver fri. Godt, at det ikke var et heelt
DS, s. 233 rbeider, saa er det bedst, at · jeg bliver fri? Hvis saa, saa er denne Mand
SLV, s. 241 ust ikke de bedste. Dog blot · jeg bliver færdig med hiint Sørgeaar,
Brev 119 gaaer Pennen hurtigere, og · jeg bliver først færdig Kl: 10, til Besvær
DD:91 meget relativt. / d. 10 Dec. 37. / · Jeg bliver ganske forfærdet ved at læse
Brev 272 g saa og grubler over, til · jeg bliver ganske træt af Grublen. / Endeligen
NB15:117 være fri for ham, thi det at · jeg bliver Gjenstand for hans særlige Kjerlighed,
Papir 567 ykkelig, det jeg seer paa er at · jeg bliver gjort ulykkelig« et andet
NB27:13 og hvad Under saa, at · jeg bliver glad, Det var jo hvad der vilde
NB15:117 rfor er det meget langt fra, at · jeg bliver glad, ved Tanken om, at der skal
EE1, s. 340 n naturligviis ikke begribe. · Jeg bliver hende en Gaade, men en Gaade, der
SLV, s. 211 stedenfor hendes Elskede, at · jeg bliver hende overlegen og faaer tilintetgjort
NB2:136 r mig meget modbydelig. / Det at · jeg bliver hjemme har en langt dybere Grund,
NB2:136 16 Aug. / Saa er da det afgjort; · jeg bliver hjemme. Imorgen bringes Manuscript
NB2:198 ao, han slaaer mig ihjel – · jeg bliver hjemme. Saa bliver Moses altsaa
3T43, s. 80 ham: hav blot Taalmodighed, · jeg bliver hos Dig, og vidner med Dig, og mit
CT, s. 57 » jeg er Intet, og · jeg bliver i Døden til Intet,« siger
Brev 252 g altsaa kan jeg, kun naar · jeg bliver i Gjelden, forblive / Deres /
NB26:14 er, og udtrykker mere, naar · jeg bliver i Ueensartetheden. / Det underfundig-Polemiske,
NB26:14 at være Eensartet. Nei, · jeg bliver i Ueensartetheden. Der bliver jeg
NB28:7 in concreto) som vil gjøre, at · jeg bliver ihjelslagen: vel, jeg har intet
EE1, s. 51 eden og griber mit Bytte; men · jeg bliver ikke dernede, mit Bytte bringer
SLV, s. 339 fremdeles hjælpe mig, thi · jeg bliver ikke færdig, hvor hun. Sæt
4T44, s. 295 lv var talende og sagde: ak! · jeg bliver ikke indbuden af den Mægtige
EE1, s. 383 a, da hold Dig fast til mig; · jeg bliver ikke svimmel. Man bliver i aandelig
2T43, s. 23 nske Dig. Jeg skal ønske, · jeg bliver ikke træt; jeg skal bevæge
FB, s. 210 thi, vilde han svare, · jeg bliver ingenlunde staaende, da jeg har
FB, s. 132 roens Bevægelser, men naar · jeg bliver kastet ud i Vandet, da svømmer
EE1, s. 101 blive lykkelig; det, hvorved · jeg bliver lykkelig, har enhver Pige, og derfor
Brev 171 it Forhold til mig. Dersom · jeg bliver længe borte, saa faaer Du maaskee
SLV, s. 216 kan sove for Elskovens Uro, · jeg bliver maaskee søvnløs, fordi jeg
EE2, s. 290 ent faaer Overhaand over mig; · jeg bliver mange mange Aar ældre end jeg
NB2:113 ør man ogsaa respektere. · Jeg bliver mere beroliget, trænger ikke
NB28:54 ggjøre min Stræben. / · Jeg bliver mere og mere anstrenget, at producere
NB33:52 et at Msket har sin Fjende, · jeg bliver mere og mere tilbøielig til at
NB16:14 e, til Du og Jeg. Alvoren er, at · jeg bliver mig bevidst at være en Synder
Papir 89 ning vilde stride mod Analogie. / · Jeg bliver mig bevidst jeg existerer. ( K.)
Papir 34 enneske vilde sige: » · Jeg bliver mig bevidst, jeg er til, ergo var
2T43, s. 35 komme dertil er dog den, at · jeg bliver mig bevidst, om jeg gjør det
JC, s. 56 beviser; thi naar jeg siger: · jeg bliver mig dette Sandseindtryk bevidst,
Not4:11 selv tilbagegaaende Cirkel. · Jeg bliver mig en Lov bevidst, der byder absolut
EE2, s. 257 e sig ud. / Energien, hvormed · jeg bliver mig ethisk bevidst, er det da, hvorpaa
Papir 34 igt er det, at Kirken siger: · Jeg bliver mig min Existents bevidst, ergo
Papir 264:1 nlighedens Udgangspunkt. · Jeg bliver mig paa eengang bevidst i min evige
NB6:23 at leve i et saa lille Land! · Jeg bliver mig tilsidst næsten selv modbydelig,
Papir 323:2 synes mig skjøn, hvor · jeg bliver mismodig, fordi den engang forekom
Brev 84 finder mig vel derved, fordi · jeg bliver mit Princip tro, og en Læge vilde
Papir 541 lige alle Χstne – og · jeg bliver naturligviis salig lige som alle
Brev 265 ter Bordet – – · jeg bliver netop nu kaldt til bemeldte Bord
EE2, s. 216 sthetiske Alvor fordrer, at · jeg bliver noget Bestemt, at jeg lader det
SLV, s. 120 g enhver Ægtemand antager · jeg bliver noget humoristisk, faaer et Anstrøg
OiA, s. 8 – Anderledens med mig. · Jeg bliver nogle faa Dage før Andersens
NB:30 ltsaa op – saa begynder jeg. · Jeg bliver nu ved hver Aften, ell. hver 8de
NB24:109 styre Bevægelsen. / Men · jeg bliver næsten aldrig forstaaet. Thi
EE2, s. 290 ældre end jeg virkelig er, · jeg bliver næsten fremmed for mit huuslige
AE, s. 112 meget eenfoldigt og simpelt; · jeg bliver næsten ganske flau ved at sige
NB11:150 umuligt at indfrie fE naar · jeg bliver nød til at anvende min meeste
IC, s. 228 gaaer jeg ind i Gjenstanden ( · jeg bliver objektiv), men jeg gaaer ud af eller
SLV, s. 42 Ret, og det hvorfor jeg, hvis · jeg bliver Offer, bliver et tragisk eller comisk
NB10:177 den simple Classe, at jeg just · jeg bliver Offeret, som den hele Udvikling,
NB:107 nde. Det er tydeligt nok, at · jeg bliver Offeret. Aristokraterne vil vedblive
NB10:29 de selv tale om – og · jeg bliver offret, og min Brøde skal være
NB20:130 aaer dog forunderligt til; · jeg bliver ogsaa selv underligt grebet deraf,
NB16:88 ok! Forstaaet bliver jeg aldrig. · Jeg bliver opfattet i ligefrem Stræben –
NB2:247 ken / Joh: 12, 32 / Og jeg, naar · jeg bliver ophøiet fra Jorden vil jeg drage
IC, s. 155 / Joh. XII, 32: Og jeg, naar · jeg bliver ophøiet fra Jorden, vil jeg drage
IC, s. 161 / Joh. XII, 32. Og jeg, naar · jeg bliver ophøiet fra Jorden, vil jeg drage
IC, s. 170 / Joh. XII, 32: Og jeg, naar · jeg bliver ophøiet fra Jorden, vil jeg drage
IC, s. 181 / Joh. XII, 32: Og jeg, naar · jeg bliver ophøiet fra Jorden, vil jeg drage
IC, s. 198 / Joh. XII, 32: Og jeg, naar · jeg bliver ophøiet fra Jorden, vil jeg drage
IC, s. 227 / Joh. XII, 32: Og jeg, naar · jeg bliver ophøiet fra Jorden, vil jeg drage
IC, s. 250 / Joh. XII, 32: Og jeg, naar · jeg bliver ophøiet fra Jorden, vil jeg drage
IC, s. 165 ige, jeg den Fornedrede, naar · jeg bliver ophøiet, vil jeg drage Alle til
IC, s. 166 pyttede, der sagde: jeg, naar · jeg bliver ophøiet, vil jeg drage Alle til
IC, s. 168 . Da sagde han: men jeg, naar · jeg bliver ophøiet, vil jeg drage Alle til
IC, s. 168 ad i disse Ord: men jeg, naar · jeg bliver ophøiet, vil jeg drage Alle til
IC, s. 165 aer der: men jeg – naar · jeg bliver ophøiet; det talende Jeg er altsaa
NB28:36 ge: saa bliver vel Enden den, at · jeg bliver Opposition. / Næsten gysende
NB9:36 eles mishandlet, at derfor er det · jeg bliver paa Stedet, for at dog den usle
NB7:102 Talen derom til Gud ɔ: · jeg bliver personligt aldeles udenfor, forholder
NB18:72 derfor er intet i Veien for, at · jeg bliver Professor i Det, han har foredraget.
SLV, s. 250 hun gjør det Hele af, og · jeg bliver rejiceret. Men det synes hun slet
SLV, s. 211 n hænde, indtræder, at · jeg bliver Religionslærer istedenfor hendes
NB18:97 st ved Χstd.: dens Mildhed; · jeg bliver saa angest for, at jeg skulde tage
NB19:30 e saaledes tvinge mig selv. · Jeg bliver saa angest og bange der for som
NB28:51 ar jeg tænker paa, om da · jeg bliver salig – o, men jeg kan blive
Papir 541 staae hen uafgjort dette: · jeg bliver salig ligesom alle de Andre. Og
NB15:66 e msklige Forhold er det at · jeg bliver sat i Skole og søger at komme
DD:208 et end Mythologie tilbage og · jeg bliver selv en mythologisk Person. /
SLV, s. 211 stedenfor hendes Elskede, at · jeg bliver Selvhersker istedenfor hendes Elskede,
Brev 51 em bort igjen – sæt · jeg bliver siddende til langt ud paa Natten:
NB10:177 Retning, saa ender det med, at · jeg bliver slaaet ihjel. / Men deraf kan man
TSA, s. 74 hvad kommer det mig ved, at · jeg bliver slagen ihjel – det vedkommer
SLV, s. 337 tager Livsaanden fra mig, at · jeg bliver som et aflagt Klædebon, liig
Not11:29 ταμαι, · jeg bliver staaende ( den til Staaen bragte
NB3:60.a i ganske andre Categorier. Men · jeg bliver syg og behøver Trøsten saa
JJ:99 bliver der kjælet lidt for mig, · jeg bliver taget paa Armene, og jeg, der var
DS, s. 215 e Dig Ryggen, lader ikke Det, · jeg bliver til i Verden, være Livets Alvor,
SLV, s. 140 skal være et poetisk Liv. · Jeg bliver tilmode, som sad jeg i Forligelsescommissionen,
Papir 406:2 bliver snart en Forbrydelse. · Jeg bliver tilsidst for at faae Fortjeneste
EE2, s. 291 mit Arbeids-Værelse, naar · jeg bliver træt, naar Tiden bliver mig lang,
SFV, s. 48 e, det beviser jeg deraf, at · jeg bliver udleet. Det er, han beviser ikke
PF, s. 89 Gjenmæle: maa jeg bede, at · jeg bliver udskjeldt, det er for galt at opleve
Brev 266 Partie end jeg, just fordi · jeg bliver ved at gaae. Lige saa forskjellig
PMH, s. 83 gjør intet til Sagen; thi · jeg bliver ved og bliver ved ikke contemplerende
NB:12 eb kan naae mig fra, er, naar · jeg bliver veemodig paa deres Vegne. Saa længe
Papir 541 skabsløshed, Aandløshed / · Jeg bliver vel salig lige som alle de Andre.
Oi5, s. 239 ve salige, eller med » · jeg bliver vel salig ligesom alle de Andre«,
JJ:442 ynde med det Spørgsmaal, om at · jeg bliver Videnskabsmand. / Man begynder da
SFV, s. 62 øler mig nu, med hver Dag · jeg bliver ældre, lykkeligere, dog kun salig
KG, s. 303 n den Kjerlige siger » · jeg bliver« – saa er der dog
KG, s. 305 den Kjerlige bliver. » · Jeg bliver« siger han, » saa
KG, s. 306 amp, han siger blot: » · jeg bliver«. Og saasandt han er den
SFV, s. 104 . Dog ikke videre derom; · jeg bliver, baade i den ene og i den anden
AE, s. 564 der ved Tilknytningen, medens · jeg bliver, hvad jeg selv indrømmer er uendeligt
EE1, s. 318 Maaskeer, og jo mere rasende · jeg bliver, jo flere Maaskeer. Altid har jeg
NB2:72 Aandens Fattigdom. jo lærdere · jeg bliver, jo Færre kan jeg gjøre mig
NB19:27 re Gud nærmest; jo Ældre · jeg bliver, jo mere opdager jeg, at vi ere
Oi4, s. 212 hristendom er. Og jo ældre · jeg bliver, jo tydeligere bliver det mig, at
Brev 119 men Du veed, hvor glad · jeg bliver, naar jeg seer Din Udskrift; den
KG, s. 306 er, naar den Kjerlige siger: · jeg bliver. Forligt med sig selv og sin Samvittighed,
KG, s. 304 den Kjerlige siger: » · jeg bliver; saaledes tale vi dog med hinanden,
NB5:23 e at tilføie end Amen! / Havde · jeg blot 110> af mine Evner, var saa mere
SLV, s. 14 ntede store Capital forlanger · jeg blot 10 Rbd. strax og en Pægel Viin
NB14:41 mellem mig og Forbilledet, naar · jeg blot af yderste Evne vil. Her ligger Middelalderens
Papir 254 il. Og i den Henseende maa · jeg blot anføre som et Beviis paa, hvorledes
Brev 268 t slet ikke haaber paa, da · jeg blot anseer ham for Thiers' Redskab. /
EE2, s. 27 llusion. Dog dette behøver · jeg blot at erindre Dig om; Du har altfor megen
EE1, s. 368 re forlovet, saa behøver · jeg blot at introducere hende her. Som der
Papir 445 et. Overhovedet behøver · jeg blot at spørge ham, om det Klogeste
NB12:138 nok forstod, at besluttede · jeg blot at tage hende, saa gjorde jeg vistnok
NB5:147 mig Charakteren, stræber · jeg blot at være den tro. Nu var det ham
AE, s. 111 det ene Tilfælde tænker · jeg blot Begyndelsen in abstracto, i det andet
SLV, s. 323 end gjerne beholde dem, naar · jeg blot beholder det at turde bede som noget
SLV, s. 208 re at leve uden hende, naar · jeg blot beholder det Religieuse. Men jeg aner,
BOA, s. 277 ist i Capitel III § 1 at · jeg blot behøver at henvise dertil og i
BI, s. 350 rmere blive oplyst, her maa · jeg blot bemærke, at denne hele Betragtningsmaade
EE1, s. 149 dre utidige Conseqvenser vil · jeg blot bemærke, at man ved alle Overdrivelser
SLV, s. 219 maaskee kun en Kaadhed. Var · jeg blot beroliget i mig selv, men der frygter
BOA, s. 106 e i det danske Sprog; ja hvis · jeg blot betragtede ham saaledes kunde det
NB11:152 et Msk. strax siger: naar · jeg blot bliver hjulpen, bliver fornøiet
NB19:29 end mere udviklet mig, saa · jeg blot bliver mere og mere uproportioneret.
NB17:59 seudonymerne« havde · jeg blot brugt » Privat-Docenten«,
Brev 56 r meget at gjøre. Kjendte · jeg blot C: Moltke saa nøie som min Kone
SLV, s. 52 ved sin Klogskab, saa holder · jeg blot den ethiske Kategori paa ham, og Faren
Brev 18 les som contant. / Og saa har · jeg blot det at bede Dig om, at Du vilde komme
Brev 85 t ophævet – saa har · jeg blot det æsthetiske tilbage. Der er
NB16:63 dkommer den Forvirring som havde · jeg blot dette ene Punkt, der vel endog skal
NB20:164 et med den evige Salighed; naar · jeg blot døde og saa nævnede Χsti
JJ:421 og nu det Resignerede: nu skal · jeg blot døe. / Den litteraire Foragteligheds
NB21:4 uden Forbittrelse ønskede · jeg blot Eet: at det maa lykkes mig, at gribe
NB11:107 Ideen. / Det er, som havde · jeg blot ell. dog fortrinsviis elsket mig selv
SLV, s. 220 r Forholdet saaledes som var · jeg blot en Iagttager, der havde at indgive
EE1, s. 268 tidligere udviklet, her vil · jeg blot endnu engang med et Par Ord belyse
AE, s. 187 her Intet med at gjøre, da · jeg blot er experimenterende, men saa Meget
PS, s. 257 e intet Navn har – naar · jeg blot er lykkelig, mere forlanger jeg ikke.
KG, s. 318 g har jo valgt – dersom · jeg blot er Taler. O, der er noget saa ubeskriveligt
EE1, s. 428 rværende Tid med. Naar · jeg blot er tilstede, da frygter jeg heller
BB:8 Excerpt udentvivl fra 35, vil · jeg blot erindre mig om Lessings Bearbeidelse
EE2, s. 102 med Menigheden. Forinden vil · jeg blot erindre om, at den første Kjærlighed
BI, s. 118 ra begge Sider opdrives, skal · jeg blot erindre om, at Soc.s Argumentation
NB2:54 vebrød, – thi havde · jeg blot et Levebrød, saa var jeg en alvorlig
AE, s. 362 dre ved at sige: nei Tak, maa · jeg blot faae Lov at forholde mig til det absolute
NB7:94 godt under enhver Regjering, naar · jeg blot faaer at vide, hvo det er, som er
NB:138 hyre Vægt af Salighed, at naar · jeg blot faaer det, saa er min Salighed i absoluteste
JJ:45 t desuden er mig ligegyldigt, naar · jeg blot faaer en Ende paa Sagen 3) fordi den
NB11:142 havde ingen Magt over mig, naar · jeg blot fik Lov at producere. / Og nu, nu
EE2, s. 206 jeg senere vise, men her vil · jeg blot finde det abstrakteste Udtryk for
Papir 345 det Fine og Pæne, naar · jeg blot finder det Træffende. Den som har
Papir 252:3 smukke Ting bemærker · jeg blot Fiskersangen p. 108. /                     Mein
NB21:31 et hen i den Forestilling, havde · jeg blot flere Kræfter, end jeg har, flere
AA:22 til den yngre Fichte, af hvem · jeg blot flygtigt havde læst » Idee
FEE, s. 50 . Dog denne Mening anfører · jeg blot for at danne den philosophiske Overgang.
PMH, s. 74 begge Steder. Dog dette siger · jeg blot for at disputere et Øieblik e concessis.
EE2, s. 42 ingsmaade er saa borneret, at · jeg blot for en Slags Fuldstændigheds Skyld
G, s. 56 rtid vilde jeg dog ønske, at · jeg blot for min psychologiske Interesses Skyld
AE, s. 58 nægtes ikke, tvertimod vil · jeg blot for yderligere at vise det, atter
SD, note kommer den mig, jo mere opdager · jeg blot Forargelsens Mulighed. Derfor takker
NB11:204 , thi det er aabenbart, at · jeg blot fordybes derved i det Interessante,
SLV, s. 371 ruste hende anderledes havde · jeg blot forhindret min Hovedfigur i at belyses
NB17:102 frit – » naar · jeg blot forstaaer det N. T., det med at gjøre
SLV, s. 351 ld, kalder jeg Rykkere: naar · jeg blot følger dem og holder ud, da føre
SLV, s. 249 ig ophidse vil jeg ikke. Var · jeg blot ganske sikker i min Livs-Anskuelse,
NB2:104 e raabe bravo for mig, naar · jeg blot gav et venligt end sige et smigrende
Oi5, s. 248 is Forstand er det mig, naar · jeg blot gjør den, ligegyldigt, aldeles
Papir 254 ghed i saa Henseende, skal · jeg blot gjøre et Par Bemærkninger. For
EE1, s. 75 gjen blive paaviist, her vil · jeg blot gjøre opmærksom paa den mærkelige
NB20:63 sklige tænker som saa: kommer · jeg blot godt og vel igjennem Timeligheden
NB10:54 t Christus er Forbilledet, og at · jeg blot har at ville ligne ham. For det Første
NB29:7 il en vis Grad) ind paa Mit, naar · jeg blot havde bestemt mig eensartet med enhver
NB31:103 en umidd. Begeistret, hvis · jeg blot havde ligefrem Opgave, ikke den reflekterede:
NB24:103 t jeg kom bedre ud af det, naar · jeg blot havde med Gud Fader alene at gjøre,
SLV, s. 67 de forbi og tænker: dersom · jeg blot havde Raad. Nu hun var ei heller bedragen.
FB, s. 187 nuse Agnete. Forøvrigt vil · jeg blot her gjøre en psychologisk Bemærkning.
AA:12 aa igjen ikke levede, men som · jeg blot holdt frem til Skue for Andre; –
NB27:27 thi hvis saa var, vilde · jeg blot hver Søndag i en stille Time gjøre
EE1, s. 404 betegne de Forskjelligheder, · jeg blot i min Onkels Huus har lært at kjende.
Brev 1 lovn er kommen til Skade, veed · jeg blot igjenem hans Karl Peer, som ell er
SLV, s. 316 jeg saa end vilde sige, naar · jeg blot ikke sagde det Sande eller min inderste
AE, s. 548 det tænker som saa: naar · jeg blot kan faae hans Tilladelse, saa er det
EE2, s. 132 det at erobre, » naar · jeg blot kan faae Lov at erobre, saa skal jeg
AE, s. 104 edende ned for Systemet, naar · jeg blot kan faae Øie paa det. Hidtil er
SLV, s. 199 Skyld jeg vil vove Alt, naar · jeg blot kan forstaae, at det er hende tjenligt.
NB31:48 det gaaer ud over mig selv, naar · jeg blot kan gjøre en psychologisk Politie-Opdagelse.
Brev 264 derfor gaaer jeg. Naar · jeg blot kan komme til at gaae frygter jeg
EE2, s. 24 der jeg de Udmærkede, naar · jeg blot kan virke for noget ganske Enkelt,
SLV, s. 431 . Experimenterende sætter · jeg blot Kategorierne i Bevægelse, for ganske
NB6:9 e. Med hver Dag jeg lever, bliver · jeg blot Kiøbstadens Misundelse byrdefuldere.
NB10:77 en Χsten i den Forstand, at · jeg blot kluddrer lidt Søndags-Præk til:
CT, s. 162 det er det Ligegyldige, naar · jeg blot kommer derhen.« Det er dette
NB9:74 g har flere Kræfter, naar · jeg blot kommer ud. Men Sagen er i Kraft af
Brev 5 jeg havde solgt det for Intet, naar · jeg blot kunde blive af dermed. Hvorledes Forretningerne
EE2, s. 193 der er Mening i Verden, hvis · jeg blot kunde finde den – siig nu ikke,
SLV, s. 298 ed Een? Jo det er vist, naar · jeg blot kunde indsee, hvorledes det er at
JJ:145 lv flere Gange erklærede, hvis · jeg blot kunde overbevise hende om, at jeg
Not4:8 hysik Denne antog nemlig, at naar · jeg blot kunde tænke mig Sandheden, men
NB11:211 Aand, heri ligger det, at · jeg blot kunde være Forf. / Saa vilde jeg
PS, s. 281 Slutningen, jeg gjør. Kan · jeg blot lade være at slutte, da bliver
Papir 349:3 r de vil være 12, vil · jeg blot lee af dem, og bliver de 24 skal jeg
Brev 235 egner det sig ikke. Havde · jeg blot legemlige Kræfter af en anden Art:
FEE, s. 49 in Besvarelse nærmere, vil · jeg blot levere en historisk Oversigt over
SLV, s. 305 Give Gud, det var saa! Havde · jeg blot lidt tidligere forstaaet mig som jeg
LA, s. 86 negative Fællesskab. Faaer · jeg blot Lov at beholde det, saa taber det
AE, s. 429 maa bede om Tilladelse; faaer · jeg blot Lov, tænker Barnet, saa skal jeg
NB6:38 « o saa ubeskriveligt, at · jeg blot længes efter Evighedens Stilhed
NB14:5 t ønsker jeg, Intet; naar · jeg blot maa see Dig er jeg ubeskrivelig
NB4:155 de finder mig i Alt, naar · jeg blot maa tilhøre den. Saaledes kan jeg
NB2:132 de med at skrive af – naar · jeg blot maa være ene om det; thi saa kan
NB20:138 de mig at hugge Brænde, naar · jeg blot maatte, jeg skulde«: saa vilde
PS, s. 250 lvironiseren, angaaer, da vil · jeg blot med et Par Træk fremhæve den,
NB:194 ittret Mskene, selv nu, naar · jeg blot mindsker en lille Smule, blot gjør
Brev 317 deles Fremmed? – dog hvis · jeg blot nogenlunde har forstaaet Dem, troer
NB14:100 ar og er min Ret. / Dersom · jeg blot nu havde legemlige Kræfter, blot
PMH, s. 82 manentsen, men nu bemærker · jeg blot om ham, at han gjør vel i ikke
SFV, s. 74 hiint skader mig ikke, hvis · jeg blot passer paa at være en Fraværende,
KG, s. 36 e ved sig selv » dersom · jeg blot rører ved Fligen af hans Kjortel,
SLV, s. 246 jo en Mulighed. Og dog naar · jeg blot sad hos hende, blot dette, at jeg
NB24:28 r anstrænget den er, kan · jeg blot see deraf, at jeg vel neppe faaer
Brev 83 ertil. – Saa meget vil · jeg blot sige Dig. Detaillen kan og vil jeg
NB14:147 te Msk. paa Jorden, og kan · jeg blot sige til Din Trøst, en saadan Fader
SLV, s. 190 d i disse Kredse, ønskede · jeg blot skjult at see hende. Nu traf det sig
G, s. 32 omkaps med en løbsk Hest, da · jeg blot skrev et Bogstav af hvert Ord og dog
Brev 1 e ei at opstaae hos Dig. Havde · jeg blot skrevet saa hyppigt, som Du har paamindet
AE, s. 499 nker Barnet som saa: kunde · jeg blot slippe for Straffen, saa skal jeg
NB33:39 jerlighed, hvad han – naar · jeg blot slipper min Forstand – lige
AE, s. 104 ikke er færdigt, saa vilde · jeg blot spørge, hvorfor kalde de det et
EE:31 elv som Tolderen fordum, naar · jeg blot stod der med Ansigtet mod Dig, –
NB21:136 Indrømmelse, om hvilken · jeg blot strider, at der er i msklig Svaghed
NB7:114 at holde alt Sligt ud, naar · jeg blot taalmodig vil blive. paa Stedet. /
FB, s. 204 or ikke at gaae for vidt, vil · jeg blot tage hvad der ligger allernærmest.
AE, s. 336 ighed, vil jeg bemærke, at · jeg blot taler om det Positive, altsaa at den
AE, note / Det følger af sig selv, at · jeg blot taler om Tænkningen i den subjektive
Papir 445 g ogsaa let gjøre, naar · jeg blot tier; thi han er for stolt til at
BOA, s. 233 te Sammenhæng; derimod vil · jeg blot tilføie en Bemærkning angaaende
Papir 349:3 sser. / Forøvrigt maa · jeg blot tilføie, at hvis hver enkelt vil
AE viist paa et andet Sted, her skal · jeg blot tilføie. Det at Afgjørelsen
BI, note fter socratisk Betragtning, skal · jeg blot tillade mig et Par Bemærkninger.
SFV, s. 75 ere – Ironikeren; naar · jeg blot tænker derpaa, kan jeg lee ganske
NB5:116 d kan bevæge et Msk, saasnart · jeg blot tænker paa Dig: da er min Existents
SLV, s. 216 rdeligt med mig selv, fordi · jeg blot tænker paa hende? Og dog har jeg
SLV, s. 213 e haant om mig, – hvis · jeg blot tør, jeg skal ikke skamme mig ved
NB12:7 skal det være pseudonymt, · jeg blot Udgiver. / O, men hvad har jeg ikke
NB9:13 krift paa Prent har sagt): dersom · jeg blot var død – saa skulde R. N.
NB9:13 n han taler om sin Stilling, naar · jeg blot var død, seer jeg blandt Andet,
SLV, s. 270 ge fornemme Aandrighed. Hvis · jeg blot var fri, og ikke havde dette Hensyn,
NB:34 fE ikke vilde have mig, naar · jeg blot var sikker i mig selv om, at jeg turde
NB:34 e det meest Forbausende, naar · jeg blot var sikker paa mig selv at jeg turde
Brev 254 dette Kostelige bliver · jeg blot vidende om, thi det gaaer jo, ak,
F, s. 480 i den i Reitzels Boglade, naar · jeg blot vidste, hvem Forfatteren er. »
FP, s. 23 n Retning, i hvilken Henseende · jeg blot vil bede saavel Fædrelandet som
NB18:65 saa forekastes det mig, at · jeg blot vil være Tænker, ikke vil være
NB24:54 . Jeg tænkte mig saa, at · jeg blot vilde bruge den som en Slags esoterisk
LP, s. 45 es det mig, er saa curieus, at · jeg blot vilde ønske, at det maa lykkes
SLV, s. 112 sin Ufuldkommenhed. Her har · jeg blot villet skrue Prisen lidt op; thi naar
BA, s. 371 kjendt i al Erfaring, det vil · jeg blot vise ved en experimenterende Iagttagelse.
SLV, s. 237 absolut aarvaagen. Ja skulde · jeg blot være vaagen som een af Brudejomfruerne,
NB15:46 g som Stræbende. / Havde · jeg blot været en Digter, var jeg vel kommet
OTA, s. 378 ud er Kjærlighed, saa vil · jeg blot ønske, at det altid maa blive mig
EE2, s. 186 senere forklare; her fordrer · jeg blot, at Du skal vedgaae, at vel en stor
SLV, s. 225 t i Tidens Længde. Vidste · jeg blot, hvorledes jeg skulde blive et Pragt-Exemplar
BI, s. 299 d at indlade mig herpaa, skal · jeg blot, som Exempler tagne fra den nærmest
2T44, s. 203 fatter Mod, jeg staaer her, · jeg blunder aldrig; men gaaer nu atter hjem,
EE1, s. 240 t tage en Abricos, vælter · jeg Blækhuset over det hele Manuscript.
Brev 177 igt udvortes Væsen, som · jeg blæser ad; det er Din Geburtsdag i Dag,
KG, s. 319 stethedens Skrigen – · jeg blæser Sligt bort, dersom blot ingen
NB11:18 mig, at lade Mskene mærke, at · jeg blæste dem et Stykke – saa vilde
Papir 323:2 g boe i en Skovegn. Skal · jeg boe der, og være der hver Dag, saa vil
Not15:6 selv ladet gjøre, medens · jeg boede paa Nørregade paa 1ste Sal. Den
NB28:41.a en af Journalerne fra den Tid · jeg boede paa Østerbro. / Modbilleder. /
G, s. 41 ntet høre uden Larmen, hvori · jeg boede. Kun engang imellem reiste jeg mig
Brev 56 t tabe men Intet at vinde. / · Jeg boer ganske behageligt i en Udkant af Byen,
Brev 64 em ind: det er nu blot fordi · jeg boer i Huus sammen med Magisteren –
Brev 115 ende, før jeg. – / · Jeg boer meget uroligt, i Dag bliver der holdt
NB27:66 iagtigt betegne hvad jeg mener. · Jeg boer nu Frue-Kirke saa nær, at jeg i
SLV, s. 358 kunde komme Ildløs, hvor · jeg boer og jeg leve i Uro, om det var brændt
NB12:143 gt. / Saa har Garveren hos hvem · jeg boer Sommeren igjennem plaget mig med Stank.
AE, s. 407 y Klokkestreng i Gaarden hvor · jeg boer, at det kunde blive tydeligt og hurtigt
NB9:42 et begavet Hoved. Derpaa tog · jeg Bogen fra ham igjen, og bad ham tillade
G, s. 72 ner om Morgenen, saaledes tager · jeg Bogen med mig om Natten i Sengen. Hvert
NB5:9 Combinationer og Beregninger, saa · jeg bogstavelig ikke turde see paa dem, fordi
SFV, s. 41 om Aftenen i Theatret, hvor · jeg bogstavelig kun var 5 à 10 Minuter.
TSA, s. 104 Tanke, at væsentligen er · jeg Borger i Himlen, og at jeg, hvis jeg engang
BOA, s. 220 n Tanke, at væsentligen er · jeg Borger i Himlen, og at jeg, hvis jeg engang
EE1, s. 122 staae den, jo længere kom · jeg bort fra den, ikke af Kulde men af Kjærlighed,
NB13:76 , vil man at jeg skal skaffe mit · Jeg bort og tale objektivt. Thi det der skal
Brev 84 ydning for hende, saa maatte · jeg bort. ergo jeg reiste. Jeg vaager over
NB28:7 af disse Lidelser ønskede · jeg borte; thi Gud være lovet og takket,
AE, s. 386 okus. Det er ikke at vove, at · jeg bortgiver al min Eiendom for en Perle,
Oi2, s. 156 Tegn, ja, Riger og Lande kan · jeg bortskjenke, jeg der endog, frem for andre
JC, s. 55 et Udtryk for Realiteten har · jeg bragt denne i Forhold til Idealiteten,
SLV, s. 251 kjender den. Dernæst har · jeg bragt enhver Reflexions-Mulighed frem saa
Brev 126 estilles Dronningen, havde · jeg bragt et Exemplar med, bestemt for he
JC, s. 55 e er et af mig Frembragt, har · jeg bragt Idealiteten i Forhold til Realiteten.
SLV, s. 406 orisk afproppet. / Dette har · jeg bragt mig til Bevidsthed ved at danne den
NB29:82 d. / / .... Adskillige Offre har · jeg bragt; og hvis jeg nu drev det til virkelig
EE1, s. 410 , alt eftersom man seer til. · Jeg bragte bestandig nye Themaer ind. –
NB26:54 se. Jeg sagde ham udtrykkelig da · jeg bragte ham den Bog: at jeg havde ønsket,
NB9:42 gte ham var paa Sorgenfrie, · jeg bragte ham et Exemplar af » Kjerlighedens
NB13:52 næsten ansee mig for gal, at · jeg bragte Sligt i Erindring, hvad enhver fornuftig
NB17:49 skjønsom for de store Offere · jeg bragte som Forf: saa var Sagen blevet lettere.
Brev 126 gen, at det var en ny Bog, · jeg bragte, og viist hende den, tillod jeg
SLV, s. 291 min Sjel, saa pludselig, at · jeg brast i Graad. Heldigviis var der Ingen
Not15:4 eg gik. Næste Morgen fik · jeg Brev fra ham, at hun ikke havde sovet om
Brev 192 For et Par Dage siden fik · jeg Brev fra Henrik, som nu er paa Als og har
NB18:26 ede Forord. Og imidlertid skulde · jeg bringe alle Offere, og Pøbelen hver
Not11:20 kommer fra Potentsen. Vil · jeg bringe det til Viden, maa jeg komme til
NB31:88 For at komme til at elske maatte · jeg bringe Gjenstanden paa Afstand! / Det var
Not1:7.v am, og elske hans Navn, dem vil · jeg bringe til mit hellige Tag, og deres Offere
EE1, s. 340 iver jeg det da saa vidt, at · jeg bringer Cordelia til i al Forborgenhed
SLV, s. 70 Qvinder, hun skal dog falde. · Jeg bringer hende i mine Garn, nu staaer hun
TS, s. 63 udannet og forfængelig, at · jeg bringer min Personlighed med i Spillet,
NB28:24 s. Aah jo! Saaledes nemlig: · jeg bringer mit personlige Liv udenfor, gjør
LA, s. 57 skee vil studse, vil mene, at · jeg bringer Noget ud af den, som ikke er i
Not13:46 Intet, det er kun en Figur · jeg bringer ud af det Forbigangne, og dermed
EE2, s. 135 g det saa meget mere som det, · jeg bringer, ikke er et Skuebrød, ene spiseligt
NB19:30 enget Forsøg – men · jeg bringes næsten til Fortvivlelse, og
EE1, s. 78 holder sig saaledes, saa har · jeg brudt Tausheden. Maaskee har jeg været
Papir 402 ighed forstaae, see nu kan · jeg bruge den, nu er Χstd til for mig
NB20:143 std. taler til mig. Og saa kan · jeg bruge dette Du skal tilgavns. / Den nye
NB13:8 ager: der bruger jeg og skal · jeg bruge en vis Art Myndighed. Men er det
OTA, s. 164 mere indbydende, m. T., vil · jeg bruge et andet Udtryk, der dog betegner
EE1, s. 130 jort opmærksom derpaa vil · jeg bruge et Billede, det eneste Middel, jeg
NB23:163.a Redskab er saa langt, saa vil · jeg bruge et nyt Ord: den Dydzirede. Det siger
NB19:20 or at holde mig hen, maatte · jeg bruge mange Penge til Kjørsler. Og medens
FB, s. 183 det Dæmoniske. Dertil kan · jeg bruge Sagnet om Agnete og Havmanden. Havmanden
FB, s. 195 frelse det Almene. Dertil kan · jeg bruge Sagnet om Faust. Faust er en Tvivler,
IC, s. 223 aaledes hverken kan eller vil · jeg bruge Strenghed; thi herske vil jeg ikke,
NB24:48 kun komme saa langt ud, at · jeg bruger » Forbilledet« til
Papir 371:1 or den Maade paa hvilken · jeg bruger » Jeg« i disse Forelæsninger.
Brev 275 a Østenvinden bidrager. · Jeg bruger allehaande aandelige Trækplastre
AE, s. 442 m, ved Forestillingen om Gud. · Jeg bruger atter et forkortet Perspektiv, fordi
FB, s. 143 tilhører Endeligheden; thi · jeg bruger bestandig min Kraft til at resignere
NB11:221 g bruger en Pseudonym dertil. / · Jeg bruger blot Digter-Prædikatet: »
SLV, s. 447 ken vil fratages mig, dersom · jeg bruger den mod det Religieuse. –
Oi7, s. 315 vil sige benytte et Billede; · jeg bruger det i een Forstand høist unødigt,
SLV, s. 370 skæftiger mig dog mindre. · Jeg bruger det væsentligen for at orientere
EE1, s. 299 rt mig at forstaae det; naar · jeg bruger det, tænker jeg altid paa ham,
NB14:147.e r stærkt til Katastrophen. · Jeg bruger dette fremmede Ord her vistnok paa
NB11:221 iere end min Personlighed at · jeg bruger en Pseudonym dertil. / Jeg bruger
EE1, s. 152 rst dog en Bemærkning. · Jeg bruger en qvindelig Figur, fordi jeg nærmest
NB9:36 relsen, af Landet. Men det Middel · jeg bruger er ganske rigtigt det, at arbeide
NB3:60 just Knuden, at Lægemidlet som · jeg bruger er i sig selv langt smerteligere
NB5:91 tet har tenderet. Saaledes det at · jeg bruger Experimenter istedetfor virkelige
AE, s. 164 øver at calculere den Tid, · jeg bruger for fra at være utilbøielig
NB8:101 pusillanim Frygt og Bæven, om · jeg bruger Guds-Maalestokken; der taler jeg
AE, note og byder os det Dagligdagse. / · Jeg bruger her en phantastisk Form i Retning
NB20:152 g saa gjort? Jeg har sagt: · jeg bruger indtil videre intet Middel, som
SLV, s. 329 else. Naar vi skilles ad, og · jeg bruger Magten for at bryde; saa bliver
SLV, s. 195 tager mig? Du gode Gud! naar · jeg bruger min Klogskab netop af Omsorg for
JJ:262 ikke kome til at begynde, da · jeg bruger min Kraft for at abstrahere fra
FB, s. 143 eg ikke faae hende igjen, thi · jeg bruger netop min Kraft til at resignere.
NB:147 enhver Spørgesætning. · Jeg bruger ofte Semicolon og saa et fælles
DD:208 ndersøgelse af den Mergel · jeg bruger og dens Forhold til min egen Avlings
Papir 446 erveielse, hvorfor og hvor · jeg bruger Pseudonym; jeg kunde gjerne skrive
NB12:101 e ofte beskæftiget mig. · Jeg bruger saa stundom det Raad, at jeg siger
Papir 13:10 uger Midler; men den Gjenstand, · jeg bruger som Middel, maa eo ipso træde
DD:208 altsaa, at det kommer af at · jeg bruger Staal-Penne. / W. Meget rigtigt!
SLV, s. 232 Kraft af det kunstige Been, · jeg bruger. Bedraget lykkes, som dette da altid
NB15:46 n af dette er den Kategorie · jeg bruger: at jeg har at gjøre opmærksom.
NB11:122 e min Hensigt o: s: v: men · jeg bruges, medens jeg er bunden i den høiere
SLV, s. 347 give min Indesluttethed. Har · jeg brugt 15 Aar for at danne mig en Livs-Anskuelse
SLV, s. 314 For en Sikkerheds Skyld har · jeg brugt 3 Sorter Blæk, at der kan være
BA, note r lystre Ringen. / Med Flid har · jeg brugt det Ord Aabenbarelse, jeg kunde ogsaa
DD:208.j elv brugt det. / E. Jo vist har · jeg brugt det; men det kunde aldrig falde mig
ER, s. 202 Noget, som Ingen læste: har · jeg brugt en politisk, udbredt Journal. /
SFV, s. 95 ikkreste Middel. / Dette har · jeg brugt, medens » den Enkeltes«
IC, s. 223 der kan hjælpe. / Den har · jeg brugt. Men jeg har ingen Magt, hverken
SLV, s. 206 aa gjør jeg det tilgavns. · Jeg brugte 2 Maaneder, jeg har forsøgt i
SLV, s. 194 eg skulde bruge den, og hvis · jeg brugte den, jeg vilde komme til at betale
EE2, s. 215 unde synes betænkeligt, at · jeg brugte det Udtryk, at vælge sig selv
NB23:66 nogen ganske bestemt imod, · jeg brugte gjerne saadan Udtryk som: jeg troer
NB:7 vet i megen Frygt og Bæven, · jeg brugte Helligdagene dertil, og forsømte
NB13:44 tilling qua Forf. / / At det, at · jeg brugte næsten Halvdelen af min Kraft
Papir 300 passet paa i den ene Minut · jeg brugte til at smutte ind af Gadedøren.
JJ:288 vikling. Det bevægende Begreb, · jeg brugte, var: Vildfarelse. Saaledes gjør
NB:12 r det netop, i det Øieblik · jeg bryder af, at lade Alt uforandret i dansk
NB11:63 ς, et Spring, hvor · jeg bryder hele Raisonements Rækken af,
NB:108 da ikke Uret mod noget Msk, · jeg bryder intet givet Løfte; men Ligheden
SLV, s. 239 t ikke skee. Jeg fortvivler, · jeg bryder med Dig, jeg styrter derud, jeg
EE1, s. 328 fuldstændig Navneklud, og · jeg bryder mig aldrig om at skrive mit Navn
Brev 80 t dyrere. Man spiser godt og · jeg bryder mig ikke om at spise med de Danske
KG, s. 146 il en Anden og siger » · jeg bryder mig ikke om Dig«, hvortil
NB31:44 rer nu mine Betingelser. · Jeg bryder mig ikke saa meget om at faae en
NB5:96 thi det er ikke Verden · jeg bryder mig om, men Gud. Jeg var en Poeniterende,
SLV, s. 244 ig – hvad saa? Saa har · jeg brydt mig desto mere om hende. Store Gud!
BOA, s. 259 til ved Alt hvad Helligt er, · jeg brændte mine hegelske Manuscripter den
NB17:111 r det Ufrivilligt; men har · jeg Brød eller har jeg det i min Magt at
SFV, s. 22 just i det Øieblik var det · jeg brød med Publikum, hverken af Stolthed
NB9:42 ingen ved Haanden – og · jeg bukkede. Det var i Grunden en Uhøflighed
NB23:126 mig, der er det Overordentlige, · jeg bukker blot for det. Kun da er jeg glad
BI, s. 286 Mening heel og holden, saa er · jeg bunden i det Udsagte, det er, jeg er positiv
EE1, s. 43 lenes Spyt. Saaledes er ogsaa · jeg bunden i en Lænke, der er dannet af
NB20:56 n af at have Magten. / Men nu er · jeg bunden ved Pælen i Kjødet, og har
BI, s. 286 aa med Hensyn til mig selv er · jeg bunden, og kan ikke frigjøre mig derfra,
SLV, s. 307 ikke til, og er jeg til, er · jeg bunden, og uafbrudt vil jeg i disse Tanker
NB20:12 nde) blev det mig klart, at · jeg burde anbringe en Pseudonym. / thi skal
NB12:122 er ligger en Skyld af mig. · Jeg burde benyttet det Øieblik, til at lade
NB18:51 a jeg jo dog har Penge endnu, at · jeg burde blive staaende. I denne Conflict
NB28:54 være Forf. Nu meente jeg · jeg burde blive ved, saa længe som det paa
Brev 267 sær af den politiske og · jeg burde egentlig have spurgt mig for førend
NB17:16 i selve min Artikel) jeg syntes · jeg burde gjøre Noget for Forholdene, for
Oi7, s. 311 hvad jeg siger, dog mener, at · jeg burde gjøre Undtagelser, at der dog
SLV, s. 292 i Forfærdelse aner, hvad · jeg burde have forebygget. / At bevare min
G, s. 69 Sproget, at jeg er skyldig; thi · jeg burde have forudseet det. – Hvad
EE1, s. 233 n kunde maaskee tænke, at · jeg burde have gjennemtænkt det Hele, førend
G, s. 61 havde dette været urigtigt. · Jeg burde have reist aabenlyst. Tænk Dem,
NB27:16 forstaaet det saaledes, at · jeg burde holde ud saa længe som det paa
Brev 118 rst nu takker Dig for den; · jeg burde jo vistnok have gjort det for længe
JJ:115 talt har jeg haft Ret mod hende, · jeg burde maaskee aldrig forlovet mig, men
EE2, s. 61 e for Gud, men staae opreist. · Jeg burde maaskee ikke komme Dig imøde;
EE2, s. 16 taaler jeg for meget af Dig, · jeg burde maaskee mere benyttet den Myndighed,
EE2, s. 16 Stolthed har over Dig, eller · jeg burde maaskee slet ikke indlade mig med
EE2, s. 28 eblik, ham ene i hele Verden. · Jeg burde nu vel egentlig efter Aftale her
SFV, s. 94 det er en Ubetydelighed, og · jeg burde opgive det; eller det er, som jeg
NB28:54 stod jeg dette saaledes, at · jeg burde see at faae et Msk, jeg kunde sætte
NB6:55 et var Forræderie mod dem ( da · jeg burde slutte mig til deres Synagoge) og
NB24:54 var ikke Tid at spilde, at · jeg burde udgive de øvrige Manuscripter
Brev 31 ers, min gode Broders, Skyld. · Jeg burde vel ikke have uleiliget mine Høiærværdige
NB:32 sindede ( Hr Rosenhaab) mig om, at · jeg burde være lige saa populair som en
EE2, s. 175 yggelighed. Du mener maaskee, · jeg burde være saa galant at behandle Dig
NB31:38 v: saa siger Hyrekudsken: nu kan · jeg byde paa den, nu kan jeg betale den, og
NB31:38 aa sagde Staten: see nu kan · jeg byde paa den; og jeg seer meget godt med
Brev 235 s, hverken kunde ell vilde · jeg byde Sligt. Husk derfor endeligen paa det
NB23:33 jeg kan byde. / Og hvad kan · jeg byde? Jeg er en Digter – ak, kun
NB13:50 Rædsler, men han siger: · jeg byder alligevel, thi min ubetingede Lydighed,
Oi10, s. 415 em ud af Deres Forlegenhed, · jeg byder Dem« – og nu byder
SLV, s. 357 lvt Aar lykkeligt med hende, · jeg byder det for 14 Dage, jeg byder det for
SLV, s. 357 , jeg byder det for 14 Dage, · jeg byder det for Bryllupsdagen – skeer
Oi5, s. 248 sig for. / Troe Du kun mig; · jeg byder Dig ved mit Liv den Betryggelse Du
Brev 159.6 og Du er nu gift: vel, · jeg byder Dig, anden Gang, hvad jeg kan og
Brev 159.7 og Du er nu gift: vel, · jeg byder Dig, anden Gang, hvad jeg kan og
Brev 159 og Du er nu gift: vel, · jeg byder Dig, anden Gang, hvad jeg kan og
NB12:55 Det, som er det Gode ved mig: at · jeg byder et renere Indtryk af Idee. De Andres
NB24:14 til Jorden, uden hans Villie. O, · jeg byder lavere, jeg er for Gud mindre end
SLV, s. 357 ulde høre mig: jeg byder, · jeg byder mit halve Liv for et halvt Aar lykkeligt
SLV, s. 358 . / Idag for et Aar siden. / · Jeg byder mit hele Liv for Bryllupsdagen; og
Brev 85 et, lidenskabelige Kulde, hvormed · jeg byder over mine Stemninger, det vil sige,
Brev 159.8 og Du er jo nu gift: vel, · jeg byder, anden Gang, hvad jeg kan og tør
EE1, s. 400 r jeg det nu directe. Det, · jeg byder, er hvad jeg anseer for den bedste
AE, s. 131 sine Fjender: gjører, som · jeg byder, hvis ikke, skjælver for mit Scepter,
SLV, s. 357 om Nogen skulde høre mig: · jeg byder, jeg byder mit halve Liv for et halvt
Brev 45 b. I fjorten Dage fristede · jeg Byen paa alle Maader; ikke en Sjæl vovede
Papir 4:1 ppemanden og paa Klippen vil · jeg bygge min Kirke; saa at Klippen var Chr:.
3T44, s. 267 aer paa sin Ret. Og ikke vil · jeg bygge min Salighed paa nogen Gjerning,
Papir 457 / » Paa Gud alene / · jeg bygger al min Lid o: s: v: / denne Psalme
Papir 457 er forkynde, paa Gud alene · jeg bygger al min Lid, saligt, saligt saligt
EE1, s. 315 aadant Oprør mit Element, · jeg bygger derpaa, ligesom Alcedo ispida bygger
Brev 83 mig, det er jeg vant til og · jeg bygger paa Din Taushed, for Himlens Skyld
NB23:51 betænke sig paa! – · jeg bytter den bort for denne Salighed blot
SFV, s. 49 ς ( den Særeste): · jeg bytter ikke det i sin Tid at have bragt
SLV, s. 91 enhver god Ægtemand, men · jeg bytter ikke mine Titler med saadanne. Saaledes
NB5:93 ave Glæde af i Evigheden; · jeg bytter med ingen Medlevende, efter hvad
KG, s. 266 skjellen Mit og Dit, thi Det, · jeg bytter mig til, bliver jo saa igjen Mit.
NB13:49 nmelde mig; og imidlertid maatte · jeg bære alle Byrderne af at være noget
IC, s. 156 rger » hvorledes skal · jeg bære mig ad for at glemme?«,
CT, s. 249 r taalmodigt mit eget Tab, og · jeg bærer al hendes Vrede og Misforstand,
EE2, s. 208 ydelse paa ham. Gud veed det, · jeg bærer al mulig Omsorg for ham, men denne
NB5:128 til hende tør Intet optegnes. · Jeg bærer Ansvaret af hele hendes senere
EE2, s. 261 g er Ægtemand, og Du veed, · jeg bærer den dybeste Agtelse for dette
NB20:62 er Udtrykket for Guds Vrede, men · jeg bærer den med Gud som jeg bærer en
NB20:62 men jeg bærer den med Gud som · jeg bærer en anden Lidelse. / Dette er jo
BA, s. 314 idkjær Kritik for meget, at · jeg bærer et latinsk Navn, da skal jeg med
NB:107 noget Andet end jeg er. En Skyld · jeg bærer gjør at jeg hvert Øieblik
NB5:63 ig en inderlig Glæde. Men · jeg bærer hendes Ægteskab paa mig. Fik
NB6:29 dog udtømme de ikke hvad · jeg bærer i mit Indre, hvor jeg dog langt
NB17:71 t. / Godt, at det er skeet. · Jeg bærer ingen Vrede mod ham, ikke i fjerneste
NB19:30 d ved at bære mig ad som · jeg bærer mig ad. Jeg kan ganske barnligt
NB16:33 o jeg kan endda nok begribe det. · Jeg bærer mig saaledes ad, jeg tænker
Papir 290 r Verden. Min bestaaer deri, at · jeg bærer min Sorg og min Kummer dybt indesluttet
NB6:20 ider, har jeg Intet at klage, thi · jeg bærer min Straf og gjør Poenitentse.
NB20:62 orestilling om den er forandret. · Jeg bærer nu denne Lidelse ikke besværet
NB4:67 nke paa, hvilken uhyre Vægt, · jeg bærer paa mit Hoved. Men jeg tager hver
NB:34 staae Guds Villie med mig: at · jeg bærer Qvalen, i hvilken Gud har lagt
NB5:64 ingen Optegnelse gjøre – · jeg bærer saa længe jeg lever, Ansvaret
NB3:60.a og hvor gabende det Saar er som · jeg bærer skjult, hvorledes for mig hvert
Brev 271 hi kun jeg veed, hvorledes · jeg bærer Skylden for, at vi ikke komme
CT, s. 249 til Ham, paa hvem jeg troer. · Jeg bærer taalmodigt mit eget Tab, og jeg
IC, s. 142 ennesket. – Hvad Ansvar · jeg bærer, forstaaer Ingen som jeg gjør
NB17:49 eneste af mig, men sandt er det, · jeg bød for min Person det lavest mulige
Brev 245 Bøger, og i Grunden har · jeg Bøger nok, jeg kjender den altsaa ikke
JJ:89 ige i min Kjærligheds Tjeneste, · jeg bøier ligesaa meget mig selv som jeg
SLV, s. 68 dhængende Stilling, medens · jeg bøier mig dybt og tager det op, og byder
NB:12 g forbi, og hvad gjør jeg: · jeg bøier mig for de Ældre. Min Glæde
NB15:111 t skeer lige omvendt derved, at · jeg bøier mig for Ens Auctoritet; men altsaa
EE1, s. 240 in uheldige Stjerne, at idet · jeg bøier mig hen for at tage en Abricos,
NB28:24 fende den græske Philosophie: · jeg bøier mig i Ærbødighed for den
TS, s. 75 huslig: Ære være hende; · jeg bøier mig lige saa dybt for hende som
EE2, s. 170 terlige, negter jeg ikke, men · jeg bøier mig ogsaa dybt for de storartede
Brev 136 it, der bliver Taushed, · jeg bøier mig om for at udhvile mit trætte
SLV, s. 296 lykkelig Udgang mulig. Vel, · jeg bøier mig under Optugtelsen. I Sandhed
EE1 tlig erfaret gjennem Musikken, og · jeg bør derfor paa enhver Maade vaage over,
NB10:89 NB / NB            NB / · Jeg bør dog forstaae, at det er gaaet mig
SLV, s. 296 g, ved at lade mig fatte, at · jeg bør forvanske min Existents! Men jeg
BI, s. 112 fra hinanden, da Du troer, at · jeg bør ikke elske nogen Anden end Dig,
Brev 75 r for at vinde Deres Bifald. · Jeg bør ikke længere gjøre Fordring
Brev 311 ridernes gyldne Frugt, dog · jeg bør ikke spilde meer af Deres Tid end
NB12:118 ang blive mig tydeligt, at · jeg bør og tør vove selv at gjøre
NB17:76 jen. / Men nei, det er urigtigt. · Jeg bør være glad ved at jeg fik Skilsmissebrevet.
Brev 254 m, at De ikke saa godt som · jeg caperer, hvorledes det slog til, hvorledes
NB28:54 standset paa dette: tør · jeg christeligt endeliggjøre min Stræben.
SFV, note orbrydelsen er nemlig den, at · jeg christeligt har elsket Gud. Jeg har ikke
SFV, s. 59 om. – Saaledes elskede · jeg Christendommen paa en Maade: den var mig
NB32:104 hristne – dog tjener · jeg Christendommen. / Christendommen har nu
G, s. 71 da har jeg mit Svar færdigt. · Jeg citerer Classikerne ligesaa godt som Peer
NB9:54.a Svanesang No 49, 1 p. 867; men · jeg citerer den lidt anderledes, lader den
NB11:172 isæeren og Tolderen læser · jeg citeret et smukt Sted af Davids Psalmer
NB:149 s:v: – til alt Dette bruger · jeg Colon og Tankestreeg; denne især til
NB:149 nbart. – Overhovedet bruger · jeg Colon parlerende. / Min fremtidige Interpunktion
NB:150 og Contra-Replik saa bruger · jeg Colon. / Overhovedet maa Colon bruges meget
SLV, s. 212 for al min Møie, for hvad · jeg comisk tænkt giver op uden om og hvad
SLV, s. 341 s Vederhæftighed, saa var · jeg comisk, og havde i en vis Forstand allerede
NB26:19 mplementer« – · jeg completterer jo hans Samling af hykkelske
EE1, s. 326 t, hvad jeg gjør, gjør · jeg con amore; og saaledes elsker jeg ogsaa
NB2:17 mig i Charakteren. Saasnart · jeg consequent holder den, saa er han igjen
NB:107 er er Stillingen anderledes. · Jeg contraherer intet personligt Forhold til
NB25:4 re, maa Du finde Dig i, at · jeg controllerer Dig derved, at just Uheld
NB25:50 refter. Nei Tak, siger Gud, · jeg controllerer Dig. / Enhver Opfattelse af
EE1, s. 373 paa Liv og Død. / Elsker · jeg Cordelia? ja! oprigtigt? ja! trofast? ja!
NB10:145 t Forf. Falder jeg, falder · jeg correct i Egenskab af religieus Forf. og
Brev 43 Dit Brev af 27de Juni modtog · jeg d. 1 Juli. Det var mig baade kjært og
NB25:112 ig meget af ham. Og dersom · jeg da – eller det behøver jeg ikke
FB, s. 130 fter eller dømmer. Hvis · jeg da ( i Qualitet af tragisk Helt; thi høiere
DD:208 Fanden i Vold. endelig blev · jeg da af med ham, o hvorfor er jeg dog bleven
NB9:42 han bukker. / Endeligen kom · jeg da afsted. Han sagde: at det vilde være
NB4:53 det. / / / I en Henseende bliver · jeg da aldeles aldeles misforstaaet. Man vil
NB9:8 / Den Glæde at være Barn har · jeg da aldrig havt. De frygtelige Qvaler jeg
G, s. 70 ledes det er gaaet til, hvorfor · jeg da aldrig kan oprette det igjen? Skal jeg
NB5:41 re Plads. / Og alt Sligt har · jeg da aldrig kunnet tænke paa fra Begyndelsen,
NB11:25 nker jeg bestandigt paa, at · jeg da aldrig maa faae saa travlt, at jeg glemmer
NB24:48 Χsten i streng Forstand har · jeg da aldrig seet. Jeg har seet blandt saakaldte
G, s. 55 en Kjærlighedshistorie havde · jeg da aldrig ventet. Dog Tilværelsen er
NB18:46 m mig selv. / / Forstaaet bliver · jeg da aldrig; det er Noget som gjentager sig
Brev 312 orstaae mig selv. / Og har · jeg da allerede for længere Tid siden forstaaet:
NB26:51 e i dette Liv. / Forsaavidt · jeg da alligevel havde paataget mig at udvise
SLV, s. 213 Høieste. / Saa ønsker · jeg da alt Vel over hende. I dette Secund kan
NB8:80 e Pøbel-Opstanden mod mig, har · jeg da altid vidst. Jeg skulde være reist
Brev 80 ære Emil! / Til Berlin er · jeg da ankommen, hvad Du maaskee allerede har
NB13:8 en ung Pige sige til mig: om · jeg da anseer det ikke at gifte sig for noget
AE, s. 228 r en Ramser. / Saa besluttede · jeg da at begynde; og det Første jeg vilde
Brev 55 om De gjorde det, thi saa vidste · jeg da at mit Brev fandt sin Plads. Men jeg
EE1, s. 77 ige: den toner; og hermed er · jeg da atter kommen tilbage paa den sandselige
NB13:37 Forfatter. / / Saaledes er · jeg da atter kommet hen paa det Punct, hvor
AA:12 raget mig. Og saaledes staaer · jeg da atter paa det Punct, at jeg maa begynde
SLV, s. 331 . Juni. Midnat. / Saa sidder · jeg da atter paa Udkig. Hvis jeg vilde sige
NB21:67 Fuldkommenhed at vide – at · jeg da bedre kunde naae det. / At elske Idealet
NB18:74 u er overbeviist om en Sag; naar · jeg da begeistret udtaler den og seer hvorledes
PS, s. 247 dnu ikke ere blevne til. Idet · jeg da begynder, har jeg forudsat Idealiteten,
EE1, s. 395 glands over hele Livet. Naar · jeg da bekymrer mig om en Anden, da er det
JJ:485 seelse og sagde: » er · jeg da beskikket til Lærer for at smigre
Not8:17 daglige Liden, ... og naar · jeg da blev hos hende, da burde jeg dog være
BN, s. 117 ykke, at Gud er Dommeren. Idet · jeg da blev ihjelslagen, fordi jeg ifølge
G, s. 70 s lade mig puffe ud, hvorfor er · jeg da bleven puffet ind, jeg har ikke forlangt
NB12:138 hun troede mig. / Saa var · jeg da blevet gift med hende. Lad os antage
EE1, s. 208 dske den Tørstende? Skal · jeg da blive Morder? O Faust, vend tilbage,
NB27:85 inder og Millioner – og at · jeg da bliver lige saa salig som de, at jeg
JJ:97 tgjøre al mulig Myndighed. Idet · jeg da bliver umyndig, i høieste Grad upaalidelig
SLV, s. 39 han dog elskede hende. Vilde · jeg da bringe det Erotiske i Forhold til hiin
NB32:126 lig. / Her kommer det, kan · jeg da bringe det over mit Hjerte at gjøre
F, s. 474 ærste« Utroskab. Vil · jeg da bringe hende i Erindring, at Manden
NB:7 blive en Slags Auctoritet, at · jeg da brød med Corsaren for at forhindre
EE1, s. 357 kommende Slægt. Saa blev · jeg da Cordelias Onkel. Jeg er en Ven af Tænkefrihed,
BN, s. 114 llede af en Christen forstaaer · jeg da deels en Slags menneskelig Interpretation
AE, s. 171 n allerbeqvemmeste. / Saa sad · jeg da der og røg min Cigar, indtil jeg
Papir 111:1 Opiums Dunster, – griber · jeg da der, hvor jeg troede at møde det
NB10:123 mig meget. / Saa flyttede · jeg da derhen. Men Leiligheden var høist
Papir 337 g taler med Alle, og med ham er · jeg da desuden i Familie. / / A. / Hvad for
AE, s. 172 som gjøre Alt let, fattede · jeg da det som min Opgave: overalt at gjøre
EE2, s. 189 re end Nogen troer. / Her har · jeg da Din Livs-Anskuelse, og tro Du mig, Meget
NB14:88 mod det Onde. Og efter den skal · jeg da dømmes. Altsaa naar det Onde er saa
SLV, s. 122 g stundom min Besyv med, som · jeg da egentligen spiller ud til min Kone,
AaS, s. 42 mpede for den gode Sag. Hvis · jeg da ei ilede med at erklære, til Spot
NB26:41 lig ved Efterfølgelse. Dersom · jeg da elsker ham, saa maa jeg jo udtrykke
G, s. 69 gge det Samme, hvorledes bliver · jeg da en Bedrager, fordi jeg viser min Troskab
Brev 272 ldfarelse o: D. Saa sidder · jeg da en Dag der hjemme; Lysten vaagner vinkende;
EE1, s. 18 tælling betræffende har · jeg da en Tidsbestemmelse; derimod er ethvert
F, s. 519 itet med det Andet. Saa bliver · jeg da en uendelig, uendelig, uendelig lille
SLV, s. 328 r ogsaa en ny Ære. Falder · jeg da end der, hvor Ingen drømmer om, at
SFV, s. 54 næsten at blive glad, at · jeg da endeligen fik en Dag rigtig fri. Men
2T44, s. 214 ammede mit Skrig; nu saa vil · jeg da endnu i dette Øieblik slippe enhver
Brev 54 øren til Dem. Muligen var · jeg da endog falden ind af Døren, og havde
Brev 262 r hjemme. Endeligen kommer · jeg da engang ud at spadsere med Dem. Det Tilfælde
EE1, s. 307 emmer man ikke saa let. Naar · jeg da er bleven overrasket af at træffe
NB:107 angribes i den Retning. Naar · jeg da er Geistlig, saa vil Forvirringen blive
BOA, s. 243 deles ingen Overdrivelse, som · jeg da er meget langtfra at fristes til Overdrivelse
NB10:5 en af sig selv spørge mig: hvo · jeg da er? Saa vil jeg svare: at den skal have
EE1, s. 391 unde glemme Dig! Hvad skulde · jeg da erindre? mig selv har jeg jo glemt for
Brev 116 et. / Iam ad alia. Endeligen fik · jeg da et Brev fra Dig. Og hvad læser jeg
EE2, s. 283 Pust Du nu lidt til, saa kan · jeg da faae Misviisninger nok. / Skjøndt
Brev 89 n: ich falle hin und bin um. Naar · jeg da faaer Alt bragt i Orden hjemme reiser
Brev 86 leve mange glade Dage. Naar · jeg da faaer Dig under Armen, Cigarren tændt,
Papir 461 gviis, det maa vi sku , at · jeg da faaer Pengene! – bukkende for
SLV, s. 150 eslutning. Men hvorledes har · jeg da faaet Beslutningen? En Beslutning er
NB23:180 / d. 9 Martz. / Vinet. / Nu har · jeg da faaet: der Sozialismus in seinem Principe
NB24:12 rdighed, hvor i al Verden skulde · jeg da falde paa, at Synden var noget saa Frygteligt,
EE1, s. 11 ilken den tilegnes. Hver Gang · jeg da fandt en Modsigelse mellem hvad jeg
Papir 204 ikke gjøre den evig, da · jeg da fik en Evighed bestaaende af en uendelig
NB11:123 e anstrengende Problem, at · jeg da for Alt, hverken usandt holder mig tilbage
NB7:111 iger i Heftighed – nu veed · jeg da for Pokker, at han er i Sandhed beundrende
AE, s. 558 denne Mening – nu veed · jeg da for Pokker, at Manden maa have havt
NB31:68 t blive Apostle – saa veed · jeg da for Satan at Gud umuligt kan faae fat
NB24:128 e Tid har interesseret, at · jeg da for Satan snart vilde holde op at være
EE1, s. 208 des!« / » Kan · jeg da forbande ham? Hvad er jeg, at jeg vil
SLV, s. 289 Forførelses-Historie. Vil · jeg da forføre hende? Afskyeligt. Og gives
NB20:23 r tillige Forbilledet. Idet · jeg da forholder mig til Χstus, og i ethvert
EE1, s. 363 Historien. / d. 3. / Saa er · jeg da forlovet; det er Cordelia ogsaa, og
NB16:46 ede Viden med sig selv, som · jeg da forresten forgjeves vilde stræbe
NB25:79 et Øieblik tænke paa, hvad · jeg da forresten ikke kalder nogen Analogie,
NB14:28 fra det første af, havde · jeg da forresten selv seet det Forkeerte deri,
Papir 254 rgen.« / Og nu vil · jeg da forsøge at paavise, hvor disse nye
PS, s. 270 nde Leilighed skal vise, hvor · jeg da fortrøster mig til Din Bistand, Du
NB27:71 dtes dette aldrig. Men naar · jeg da fra min eensomme Smerte træder ud
EE1, s. 199 llystigt min Sjæl. Skulde · jeg da frygte denne Angst, erindrer den mig
DS, s. 244 ker oprørende. Hvem skulde · jeg da frygte for? Menneskene? Dem frygter
SLV, s. 232 g, det er aabenbart. Saa har · jeg da fægtet i Luften, hun maa have en
Brev 88 e, fuldtonige, o: s: v:. Saasnart · jeg da føler Bevægelsens Lov ret i mig,
Not8:17 Mund til at tale. / ... og naar · jeg da føler mig saa ulykkelig, saa er det
NB18:27 g selv, og det er mig som maatte · jeg da først og fremmest slaae af for min
NB33:43 – – og at · jeg da først ret bliver opmærksom paa
SLV, s. 375 ør yttre det. / Ham lader · jeg da gaae for hvad han er, og gaaer over
LF, s. 16 kal Du søge Guds Rige. Skal · jeg da gaae ud og forkynde denne Lære i
EE1, s. 49 ie straalede af Fryd; naar · jeg da gaaer Menneskene forbi saa lykkelig
IC, s. 124 jeg kan have deraf, ellers er · jeg da gal om jeg gjør det. Men at sige
Papir 445 rksomme derpaa, saa var · jeg da gal. Selv føler jeg det vel stundom
IC, s. 236 ed mig selv, at nu, ja nu har · jeg da ganske glemt – dog nei, glemt
AE, s. 226 ende i det Sande. / Dette var · jeg da ganske paa det Rene med mig selv om,
AE, s. 378 mme Alvor som en Hellig. Naar · jeg da gik igjennem Gaden, og et fattigt stakkels
LF, s. 16 rst søge Guds Rige. Skal · jeg da give al min Formue til de Fattige? Nei,
Brev 17 meget i sin Tid – ja, nu kan · jeg da gjerne sige det uden at frygte for at
DD:208 ... der er Intet ... hvad om · jeg da gjorde det samme Experiment med mig
EE1, s. 374 even angst for mig, hvad har · jeg da gjort? .. har jeg gjort mere end De
KG, s. 179 spørger » hvad skal · jeg da gjøre, hvorledes skal jeg faae Kjerligheden
Brev 179 kket. / Som sædvanligt havde · jeg da glemt Din Geburtsdag trods alle gode
EE1, s. 391 emt for at erindre Dig; hvis · jeg da glemte Dig, kom jeg jo til at erindre
2T43, s. 35 ventning er Seier. Hver Gang · jeg da griber min Sjæl i ikke at forvente
SLV, s. 64 nd ikke en Qvinde; saa takker · jeg da Guderne for det næste, at ingen Qvinde
SLV, s. 64 bliver ham tro! / Saa takker · jeg da Guderne for, at jeg blev en Mand ikke
SLV, s. 60 g i sin Skjebne. / Saa takker · jeg da Guderne, at jeg er bleven Mand ikke
AE, s. 213 ium er dog noget Andet. / Det · jeg da gyser for mere end for at døe og
F, s. 520 min Usalighed. Hvorved tør · jeg da haabe at blive salig? Naar her nu nævnes
NB21:55 rsom et Msk. troer det, saa veed · jeg da han hverken behøver mere ell. anden
EE1, s. 365 r, at Noget foregribes. Naar · jeg da har bragt det dertil, at hun har lært,
EE1, s. 17 g som Molboernes Aal. Og naar · jeg da har bragt hende paa det Punkt, jeg vil,
EE1, s. 92 s. v., udlytte det, og naar · jeg da har bragt Læseren til at blive i
SLV, s. 71 , tilintetgjør hende. Naar · jeg da har faaet hende udmaiet paa Moden, naar
SLV, s. 293 ygter jeg; og hvorfor? Fordi · jeg da har med mig selv at gjøre, og denne
EE1, s. 314 det for sin Glemsomhed. Naar · jeg da har raset i Utaalmodighed, naar der
EE2, s. 86 idet jeg kommer hjem. Og naar · jeg da har ringet paa; hun veed, at det er
NB32:77 ndles om en Evighed. / Naar · jeg da har saa vanskeligt ved at lade være
EE1, s. 416 kke det, den Anden har. Naar · jeg da har seet og atter seet, betragtet og
Papir 461 l at mærke saaledes, at · jeg da havde den samme Penge-Fordeel, jeg nu
G, s. 41 f det store Blads Svøb. Naar · jeg da havde seet paa Beckmann, havde ladet
OTA, s. 358 taalmodig og sige: naar skal · jeg da have Gavn af hvad jeg har lært i
SLV, s. 254 ledes om hende. Men dette er · jeg da heldigviis saa langt fra som noget Menneske.
EE1, s. 363 iver sit Samtykke, derom har · jeg da heller aldrig næret den fjerneste
BOA, s. 112 rhvervet nogen Myndighed, som · jeg da heller ikke har nogen synderlig Betydning
NB24:137.a u udholder. / / / Desuden var · jeg da heller ikke i Begyndelsen saa modnet,
NB15:19 at forsøges i Livet. Har · jeg da heller ikke Lov til at bede Gud, at
Not6:19 komme Skoven nærmere; det kom · jeg da heller ikke, thi da jeg kom ud paa Viborg
Papir 571 Ja, saa travlt har · jeg da heller ikke.« » Nei,
G, s. 41 jeg, hver Aften. Stundom faldt · jeg da hen i Tanker, hvad der vel kunde foranledige
SLV, s. 195 da er jeg knuset. / Saa traf · jeg da hende. Vi mødtes, idet vi begge vilde
Brev 166 føle mig tilskyndet har · jeg da hermed den Ære at tilstille Deres
Brev 152 e hun mig ikke. Saa efterkommer · jeg da herved dens sidste Villie, den vender
NB2:13 ig for væsentligt. Skulde · jeg da holde Forelæsninger maatte jeg see
EE1, s. 427 g Dig i Sandhed min. Og naar · jeg da holder Dig fast omsluttet i mine Arme,
NB11:193 erne taler med. Idag Mandag var · jeg da hos ham. Ganske rigtigt: god Dag kjære
NB24:113 nd og deres Taktik. / Idet · jeg da hovedsaglig er rykket frem mod det Numeriske
SLV, s. 291 og jeg forstaaer atter, hvad · jeg da hundrede og hundrede Gange har repeteret.
EE1, s. 49 d for enhver Følelse. Naar · jeg da hører Andre berømme for deres
EE1, s. 49 rænket og forurettet. Naar · jeg da hører Andre rose for deres Trofasthed,
NB9:35 min Faders Ord; thi det har · jeg da hørt de tusinde Gange af min Fader,
NB20:60 blot hans Indflydelse. / Dersom · jeg da i Χsti Navn beder Gud om eet ell.
Papir 465.a jeg ham det aldrig. / saa har · jeg da i Biskop M. min ivrigste Modstander
FB, s. 160 n Næste, jeg elsker. Siger · jeg da i denne Forbindelse, at det er min Pligt
Brev 198 ingen Læge bruger, saa · jeg da i denne Henseende er saa vel forsynet
NB21:115 ære den Klogeste. / Saa seer · jeg da i det givne Tilfælde hvad det Klogeste
SBM, s. 143 gen ikke tvinge min Tunge, at · jeg da i det mindste indskrænker mig til
AaS, s. 41 aab om Forbedring. Her staaer · jeg da i dette betydningsfulde Øieblik ligeoverfor
KG, s. 340 verskuelsen. Hvorledes skulde · jeg da i et Skrift om Kjerlighed lade denne
DD:28 l deres mulig Anvendelse, som · jeg da i ethvert Tilfælde aldrig vil realisere
NB28:26 hvis En vilde sige: nu vil · jeg da i Guds Navn gaae hen og stjæle, eller:
EE1, s. 366 ker dog kun eengang. / Nu er · jeg da i lovlig Besiddelse af Cordelia, har
EE2, s. 212 en Uendeliggjørelse. Naar · jeg da i min Fortvivlelse vinder den ganske
JC, s. 58 fremkommer Gjentagelsen. Idet · jeg da i Momentet fE seer Noget, træder
SLV, s. 339 af vort Forhold. Netop fordi · jeg da i saa Fald ikke vilde have den sympathetiske
NB12:178 tage et Exempel, og af dem har · jeg da i sneseviis. Der sidder i Buegangen
NB28:26 g stjæle, eller: saa vil · jeg da i vor Herres Jesu Χsti Navn gaae
AE, s. 187 atiske er forstaaet deri, saa · jeg da idetmindste ikke kommer bag ved Socrates
NB2:14 e den forstaaer af mig. / Saa har · jeg da igjen henlagt Forelæsningerne, og
EE2, s. 75 fende findes, og dem læser · jeg da igjennem. Saaledes var jeg allerede
EE1, s. 198 t, naar jeg hader ham? Lever · jeg da ikke af ham? thi hvad er det, der nærer
NB20:43 jeg kan have; thi det behøver · jeg da ikke at betvivle, at Enhver vil sige
EE1, s. 336 / d. 5. / Langt behøvede · jeg da ikke at gaae. Hun kommer i Huset hos
SLV, s. 190 amen, hvor meget mere maatte · jeg da ikke begeistres til at foretage saadanne
SFV, s. 35 bildningen bort, – naar · jeg da ikke begynder med at bedrage, saa begynder
IC, s. 55 at han skulde være Gud kan · jeg da ikke betragte anderledes end som en
F, s. 520 jaes dette, saa spørges, om · jeg da ikke bliver salig saaledes som andre
PH, s. 56 ligensbladet. / Hvor Meget har · jeg da ikke Dem at takke for? Jeg takker Dem
NB27:16 sikkre mig det Endelige, at · jeg da ikke derved unddrog mig at komme ud
F, s. 509 ine Bønner. Hvorfor opgiver · jeg da ikke det Hele, hvorfor nærer jeg
TS, s. 63 forholder mig objektivt, saa · jeg da ikke er saa udannet og forfængelig,
NB32:123 nde.« » Maa · jeg da ikke faae lidt nærmere at vide, hvad
NB17:81 Martensen samt vinde Seiren, at · jeg da ikke faldt ham i Flanken, en Kamp, som
NB21:67 var altfor fuldkomment, eller at · jeg da ikke fik for meget om dets Fuldkommenhed
SLV, s. 44 ligger deri, hvorledes skulde · jeg da ikke finde det latterligt, som jeg ogsaa
F, s. 513 ogensinde! Som hiin Elsker vil · jeg da ikke friste Philosophien; thi vel har
SLV, s. 213 t lod sig gjøre ( hvilket · jeg da ikke frygter for, thi tør jeg give
NB27:16 eg altid erkjendt. / Hvorfor har · jeg da ikke gjort det? Er dette Stolthed? Det
NB7:58 iler lidt, adspreder mig lidt, at · jeg da ikke gjør Dig, Du evige Kjerlighed,
NB14:123 ved Troen. Godt. / Men kan · jeg da ikke gjøre Noget selv med H: t. at
NB26:51 ig om Dig, er borttaget, at · jeg da ikke glemmer Dig, og tilsidst vender
CT, s. 203 spørge ham » elsker · jeg da ikke Gud«, saa svarer han »
SFV ighed, at mundus vult decipi, var · jeg da ikke i det Tilfælde at kunne ville
SLV, s. 270 sperson ( thi en Mand tør · jeg da ikke kaldes), den stakkels Pusling,
NB12:7 inde. / / / Gud skee Lov, at · jeg da ikke kom til at udgive det om min Forfatter-Virksomhed,
NB5:52 ae mig paa Hjerte – at · jeg da ikke reent skulde blive anseet for gal.
NB10:83 Et ligefremt Ord om mig selv har · jeg da ikke sagt hidtil: Efterskriften til
NB32:123 / Saa siger Lægen: maa · jeg da ikke see det. Man bringer ham det. Han
SLV, s. 189 Contra-Ordre inden i mig, at · jeg da ikke skal have formasteligen grebet
NB26:69 urgte mig om det Christelige, at · jeg da ikke skulde declamerende anprise det,
NB11:25 os Nederdrægtigheden, at · jeg da ikke skulde engang ankomme i Evigheden
Brev 166 rof., er den Spørgende, · jeg da ikke skulde føle Tilskyndelse! Men
2T44, s. 214 alder til Jorden; nu saa vil · jeg da ikke udholde det længere, fra dette
SLV, s. 49 sæt jeg gav mig hen. Havde · jeg da ikke uopretteligt fornærmet den Elskede,
NB29:76 og forstaaet af Samtidige tør · jeg da ikke vente at blive dertil er mit Liv
NB31:138 andeveien fandt en Ting – · jeg da ikke vilde bemægtige mig den, men
EE1, s. 293 itel ikke havde fristet mig, · jeg da ikke vilde være falden i Fristelsen,
Brev 148 e Dig min, o! hvor fattig vilde · jeg da ikke være i min Riigdom, og hvor
SLV, s. 36 te Ulykke; hvor ulykkelig maa · jeg da ikke være? Elskovens Betydning maa
NB26:84 aa saaledes forstaaet kunde · jeg da ikke ønske at stifte Partie. /
Oi2, s. 148 ig med at see at slippe, hvis · jeg da ikke ønsker at narre mig selv i Forhold
NB20:25 gt Mskene nu leve. Og det negter · jeg da ikke, at for saadanne Folk som de Nulevende,
NB27:13 jød og Blod imod! Dersom · jeg da ikke, med en Angest, som den meest ængstede
NB19:20 Forstands Betragtninger, at · jeg da ikke, muligt bedragen af Phantasie,
KG, s. 119 vil holde sammen, forsaavidt · jeg da ikke, om muligt endnu mere vilkaarligt,
SLV, s. 36 isse Død, hvor lykkelig er · jeg da ikke, som aldrig har elsket, og forhaabentligen
NB26:104 er hans Straf. Eller veed · jeg da ikke, tør jeg for Gud negte, at jeg
NB22:164 d holder jeg Tiden hen, at · jeg da ikke, ved, i utidig Angest for jordisk
Brev 312 Sligt: nei, saa travlt har · jeg da ikke. Men jeg seer ikke hvad det skulde
Brev 262 Spørgsmaal siger ja, og · jeg da iler op paa første Sal, hvor en ung
F, s. 525 glad og fornøiet. / Saa vil · jeg da indtil videre haabe; haabe, at min skjønne
BOA, note aget i ethvert Forord. Selv om · jeg da ingen Gavn har stiftet som Forfatter:
DD:208 mit andet jeg ..... men er · jeg da jeg ... ligemeget ( griber sin Sabel)
NB12:19 eneste paa en større. / Havde · jeg da jeg var 29 Aar gl. forstaaet hvad jeg
NB6:29 ud forstaaer mig selv, fordi · jeg da kan faae Alt sammen paa een Gang, og
SLV, s. 207 elig Fordring til Livet; som · jeg da kan fatte, at ethvert Menneske har en
EE1, s. 379 ørst af hende. Forsaavidt · jeg da kan have nogen dannende Indflydelse
Brev 295 ret til at komme til Byen, hvor · jeg da kan see Dem igjen, og høre Dem tale.
G, s. 69 t ønske hende død. Dersom · jeg da knuser hende, forflygtiger hende netop
EE2, s. 224 er sig hæve. / Saaledes er · jeg da kommen hen paa det Punkt, hvor Du mener,
EE1, s. 377 dette lille Værelse. Naar · jeg da kommer for at besøge hende, lukker
LP, note Andersens første Potens, at · jeg da kommer i Strid med min tidligere Yttring,
NB6:30 – maaskee en Apostel, hvad · jeg da kun er altfor langt fra at være.
Oi1, s. 132 . Og som, for at tale om hvad · jeg da kun her for Modsætningen til det
Brev 171 Dig mig, hvorledes skulde · jeg da kunde kjende Dig. / Inden jeg imidlertid
G, s. 69 e det dunkelt, hvorledes skulde · jeg da kunne forudsee det? Men kunde jeg ikke
AE, note den unge Pige svarede: saa maa · jeg da kunne prise mig lykkelig, thi mig har
Brev 311 rende at svare mig, tør · jeg da lade Svaret afhente Onsdag den 18de
NB:80 Begrebet: Aand – hvor turde · jeg da lade være at studere den. Men den
SLV, s. 61 vert Menneske med Rette, naar · jeg da leer ad Hr. Petersen, er det ikke, fordi
FF:69 lægge mig ned; thi enten vilde · jeg da ligge længe, og det gider jeg ikke,
TSA, s. 77 kun vise sig større. Har · jeg da Lov til at bruge et saa voldsomt, et
NB10:69 orklares som noget Senere. / Har · jeg da Lov til, ( deels i Bekymring for at
SLV, s. 119 tisk Udbytte Nonsens. Skulde · jeg da lovprise Qvindekjønnet, saaledes
Not8:33 me – ubeskrivelig. Saa har · jeg da længe nok sukket og Tankerne sukket
NB28:54 kunne seire, thi det havde · jeg da længst forstaaet, at jeg forholder
SFV, s. 58 stakkels ringe Menneske. Er · jeg da Læreren, Opdrageren? Nei, heller
EE2, s. 254 kelig Hukommelse. Snart havde · jeg da lært min Lectie. Min Søster havde
NB25:84 am yderst smerteligt. / Vil · jeg da M. tillivs? Nei, nei jeg er ham hengiven
NB6:39 rt, hvert Øieblik ( forsaavidt · jeg da maa udvise nogen Tid til Rekreation,
SLV, s. 346 igheden fra min Side. Men er · jeg da maaskee en Letsindig? Min hele Overveielse
SLV, s. 65 ar sit Liv. / Saa prædiker · jeg da maaskee Klosteret og kaldes med Rette
AE, s. 159 igtet. Af Commentatoren kunde · jeg da maaskee lære, hvad jeg af at læse
TS, s. 49 n urolig Ting. / Saa forkynder · jeg da maaskee Tumult, Alts Omvæltning,
Not8:15 der ret vilde glæde hende, og · jeg da maatte gjøre mig det til Princip
NB27:16 Høiere bestemte mig, at · jeg da maatte have den Trøst at have været
NB24:128 alt for at virke til, at · jeg da maatte holde op som Forfatter. / /
Not4:45 kan sige stort, deels fordi · jeg da maatte synke ned i en theoretisk Betragtnings
NB21:4 hvis det vederfares mig, at · jeg da maatte være redelig. / Det er nemlig
Papir 451 ftiger mig uendeligt. Idet · jeg da med Gjesterne traadte ind i Salen for
F, s. 519 g, ved Hjælp af dem slipper · jeg da med ind i Philosophien. Dette er nu
EE1, s. 44 den, svare Menneskene. Skulde · jeg da meddele Verden min Sorg, levere et Bidrag
EE1, s. 364 il en Professor-Kjole. Nu er · jeg da Medlem af dette hæderlige Selskab.
SLV, s. 269 ndrig.« Saa lærte · jeg da meget, om hvad der egentligen fordres
SLV, s. 212 g det nu anderledes. Saa har · jeg da mere end een Forstand; er det Tegn paa
NB20:118 et o: s: v: / Saa begyndte · jeg da min Virksomhed. Tungsindig som jeg var,
EE1, s. 342 onversation med Tanten. Naar · jeg da mærker det, da kommer en fjernt i
NB8:17 reen Idealitet, ell. Idealet, og · jeg da naturligviis ingenlunde. Just derfor
NB25:109 rstaaelse med mig, hvortil · jeg da naturligviis maatte fordre hendes Mands
NB10:134 res Noget, sagde de Alle. Har · jeg da nogen Brøde, saa er det den, at jeg
NB13:43 ert Øieblik. Saa gjør · jeg da noget galt. I samme Øieblik mærker
AE, s. 10 Skjebnens Begunstigelse agter · jeg da nu at fare fort. Uden at generes af
Brev 303 af Omstændighederne maa · jeg da nu for det Første renoncere paa at
FV, s. 19 kun ikke i den Mening som var · jeg da nu fuldkommen eller fuldkommen færdig
NB26:48 tter omtrent saaledes: naar · jeg da nu gjør efter hvad Præsten her
Brev 278 oven og Stranden. Her boer · jeg da nu lidt nedenfor Skoven, og trækker
BN, s. 117 at jeg er Christen. Men turde · jeg da nu ligeoverfor Gud sige: jeg er –
PS, s. 305 ingen Alvor, hvorledes skulde · jeg da nu til Slutning ville hykle Alvor for
Oi4, s. 217 at man er en Christen. / Idet · jeg da nu vil gjøre det kjendeligt, at det
NB6:27.a . mindre. Jeg har forsøgt om · jeg da nu vilde udgive et af de allerede færdige
NB28:14 aae igjen til Alteret – er · jeg da nu værdig? tør jeg nu sige: jeg
2T43, s. 25 et Intet skylder mig. Skulde · jeg da nu være mindre glad ved ham, mindre
Brev 304.1 Omstændighederne maa · jeg da nu« o: s: v:) synes at involvere,
Brev 304.2 Omstændighederne maa · jeg da nu« o: s: v:) synes at involvere,
NB7:84 d. / Raad, Veiledning finder · jeg da næsten aldrig. De enkelte udmærkede
EE2, s. 83 og Du udretter Intet. Her har · jeg da nævnet det Ord, som altid har havt
AA:18 Henseende finde Sted, saa vil · jeg da observere dem en Smule, ifald der ellers
SLV, s. 24 ste sig til at lytte. Saa har · jeg da oftere søgt ud til min Afkrog. Jeg
NB20:56 skal løbe fra den, saa havde · jeg da ogsaa 17 Gange svinget forkeert. /
SLV, s. 89 e for min jordiske Lykke, at · jeg da ogsaa aner den Forfærdelse, der ad
NB13:37 tivitet havde ifior, naaede · jeg da ogsaa at opfatte hele Forfatterskabet
NB12:143.a gheder! / / / Forøvrigt er · jeg da ogsaa blevet sinket forskrækkeligt
NB17:71.e saarende: at hvis saa var, var · jeg da ogsaa det Msk, det var værd engang
F, s. 505 jælp af denne Betragtning er · jeg da ogsaa fritagen for enhver utidig Bekymring
NB:132 n. O, taabelige Opinion, som · jeg da ogsaa har trællet under. / Om Forholdet
Brev 297 culative Grundsyn, hvorfor · jeg da ogsaa herved vil sende Dem min perspectivisk-speculative
Brev 134 ret ved Vintertid. Saa vil · jeg da ogsaa opreise min Løvhytte. Jeg sidder
NB11:208 ma: Du o Gud vil min Frelse, at · jeg da ogsaa selv maatte ville den. / Med Joh.
Brev 59 varet. Saameget i det mindste vil · jeg da ogsaa sige: at det interessanteste i
AE, s. 384 e Præst, thi ellers maatte · jeg da ogsaa til at bevise. Heldigviis er jeg
G, s. 69 havde faaet et Nerveslag, havde · jeg da ogsaa været skyldig? Hvad er den
TAF, s. 290 ar elsket – nu saa vil · jeg da ogsaa, siger hun til sig selv, blive
Brev 236 tage Modtagerens Tak. Saa beder · jeg da om Tilladelse til at maatte takke, eller,
EE1, s. 233 Almindelighed. Forsaavidt er · jeg da omtrent kommen lige saa vidt, som jeg
NB11:76 , vilde spørge mig, hvorledes · jeg da opdroges til den Forfatter, jeg blev,
NB20:25 riumpheret, og sagt: endelig har · jeg da opfundet en Fordærvelse, der er saaledes
NB28:23 mig synes det ogsaa saa! Saa vil · jeg da opgive alle hine Tanker, ja hvad mere
EE1, s. 183 høre op at elske mig? Har · jeg da ophørt at elske ham? Er der da ikke
NB21:158 Ogsaa dette Veemodige har · jeg da oplevet. Som en Riig maa finde sig i,
G, s. 52 yttefad. I min Samvittighed var · jeg da overbeviist om, at han maatte være
G, s. 60 nkelte Vink, De henkastede, som · jeg da overhovedet ikke vovede at opponere
SLV, s. 285 n Ubekjendte og mod mig. Har · jeg da overrumplet hende? Langtfra, den Sag
NB11:107 tilbage i sig selv; og er · jeg da paa nogen Maade selv for god til at
G, s. 70 en saa meningsløs Maade? Er · jeg da priisgiven? Skal jeg da være skyldig
NB16:75 nne Henseende, ellers havde · jeg da reent overseet Χstds Collision
AE, s. 104 der ved Knæfaldet, naar · jeg da ret troskyldig for sidste Gang sagde
NB24:52 log, brug Din Forstand, som · jeg da rigeligt har udstyret Dig med, indlad
Oi7, s. 302 med – og en Ugudelig er · jeg da rigtignok heller ikke; et saa vigtigt
G, s. 69 eg ikke skyldig? Hvorfor kaldes · jeg da saa i alle Tungemaal? Hvad er det menneskelige
NB18:38 std. / Om mig selv. / / Var · jeg da saa stolt? Hænger det saaledes sammen,
NB:98 ængighed / Da jeg var ung, naar · jeg da saae et Angreb paa en Mand, og jeg tillige
EE2, s. 297 en Glæde over Verden. Naar · jeg da saae hende komme langt nede i Gangen,
EE2, s. 200 aa jeg har fortvivlet. / Naar · jeg da saaledes betragter Dit Liv, da vil jeg
NB11:204 it eget personlige Liv, er · jeg da saaledes en Christen, eller er denne
FB, s. 128 vedblive at elske ham? / Naar · jeg da saaledes havde talt, havde bevæget