S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
NB26:23 de Verden. Endeligen er Gud · jo » Aand« og altsaa maa der
NB32:23 Maalestok, det er Mythe, da · jo » Drenge-Folket« som nu
NB24:48 overmenneskeligt. Og dog er · jo » Efterfølgelsen« forlangt
Not15:4.n i samme Øieblik bliver han · jo » Elsker«, blind, hans Dom
NB20:28 paa o: D:) og i saa Fald er · jo » Forbilledet« usandt, thi
CT, s. 92 le det; thi denne Tjeneste er · jo » Guds-Tjeneste«, den Christnes
EE2, s. 207 det været til, thi det var · jo » ham selv.« / Valget gjør
KG, s. 255 et spotter ham, thi han siger · jo » jeg har opgivet min Kjerlighed«.
IC, s. 252 » Veien«, der · jo » kan feiles paa tre Maader: ved
Papir 405 il. Men i en Folke-Regjering er · jo » Ligemanden« den Herskende.
Papir 474 sig selv: Gud i Himlene, det er · jo » Præsten« der advares
SFV, s. 90 r. Man sige ikke, at saa kan · jo » Sandheden« igjen ved Hjælp
OTA, s. 361 Udsagn uden Sandhed, det er · jo » som et Træ, der bærer Frugt
NB15:51 det forstaaer sig, nutildags er · jo » Tro« saadan Dit og Dat,
BOA, s. 208 re. Og nu Adler! Hans Haab er · jo » ved i længere Tid at bearbeide
NB34:22 i det Onde – det lærer · jo Χstd – vi tilstaae jo ogsaa,
NB36:3 læde i Tilværelsen, hvilken · jo Χstd. aldrig har benegtet, thi Barnet
NB30:12 hvis det er at lide, saa er · jo Χstd. berøvet sit Dialektiske,
NB27:77 dette Liv, og den skjenker · jo Χstd. En. Hvilken uhyre Bagvendthed!
NB35:6 ig. / Qvinden. / / At sige, at da · jo Χstd. gjør Mand og Qvinde lige,
NB29:61 af Præsten. / Men saa er · jo Χstd. Mythologie, Poesie – det
NB29:21 n, Kunstneren. / Men saa er · jo Χstd. Mythologie, Poesie – og
DD:39.b 1, 21-28. / d. 8 Jan: 39. / Som · jo Χstd. ogsaa forargede Paulus. / Det
NB10:77 ium generis humani. Og det siger · jo Χstd. ogsaa selv: at den er Had til
NB31:76 ledes han frier til et Msk, hvad · jo Χstd. oplyser os om. Han frier saaledes,
NB31:2 t standse ved dette Tegn, at · jo Χstd. selv forkynder sig at være
NB32:130 Troen. / Og saaledes forkyndes · jo Χstd. Tro blot at Du er Χsten
NB29:52 Det nye Testamente ( og dette er · jo Χstd.) hviler i, at der er Strid,
NB11:117 ndelse ( tredie Dagen) var · jo Χstd.s Begyndelse, ell. paa den som
NB8:6 l at tænke paa: men det er · jo Χstd.s Lære. De Fleste gaae det
NB7:66 aaber: skaan Dig selv, der svarer · jo Χstd: Forbilledet skaanede ikke sig
NB29:77 Χstds Indhold, saa er · jo Χstdommens, om man saa vil, objektive
NB14:11 danne. Mangen Præst forkynder · jo Χstds Fordringer i lige saa høie
NB10:77 de christelige! Dog saaledes var · jo Χsti egen Collision: At komme til
NB10:112 Var det Χstd. saa var · jo Χsti eget Liv ikke Χstd., og
NB36:34 n er ogsaa bestialsk, fordi · jo Χsti Fremtræden just var i Retning
NB32:110 ænke, den vil ( saaledes var · jo Χsti Liv virkende) urolige Msk-Tilværelsen
NB9:65 d den msklige Medlidenhed, saa er · jo Χsti Liv, og enhver Apostels Liv en
NB20:60 , saa er der det aber derved, at · jo Χsti Navn ved at forpligte mig til
Papir 590 r Χstd. til, Alle ere · jo Χstne, 1000 Præster – og
NB19:7 t maatte Sligt ikke forstyrre, da · jo Χstus ( der, in parenthesi bemærket,
NB19:14 strax hele Vanskeligheden, hvad · jo Χstus heller ikke gjorde i Forhold
NB30:82 gte ikke feigt ud af Livet, hvad · jo Χstus heller ikke gjorde, nei vi blive
Papir 438 ikke var til. Saaledes var · jo Χstus heller ikke Incognito, ikke
NB22:91 at slaae af paa Fordringen vilde · jo Χstus ikke have været Verdens Frelser;
NB23:22 gion. Store Gud, men saa er · jo Χstus ikke Verdens Frelser, siden
NB31:44 forfærdelige Ord over ham har · jo Χstus selv sagt: det var det Msk.
NB8:61 res den Reflexion, at det maatte · jo Χstus selv vide forud, og hvorfor
NB15:114 ogsaa i denne Henseende at · jo Χstus som Forbilledet er en Fordring,
NB22:39 at blive det. / Forresten gjorde · jo Χstus Velgjerninger mod mangfoldige
NB4:29 std. taler om. Men saa har · jo Χstus været den meest Upraktiske
NB7:94 llingen om Skattens Mynt siger · jo Χstus: hvis Billede er det, hvo er
NB19:54 rlorne. / Men Χstd. selv er · jo ϰατεξοχην
TS, s. 75 a meget at tage vare, o, Du er · jo – her kommer det igjen – Du
Brev 273 gynder just med den rette! · jo – Hr Lamartine, det er en herlig
TS, s. 87 elfart. Men enhver Levende er · jo – hvis han overhovedet er paa den
KG, s. 237 ts egen Skyld. Men saa er det · jo – i Sandhed – ikke Forældrene,
NB26:96 der, og forsaavidt kunde Du · jo – ja, det var ganske billigt –
TS, s. 74 r Taushed fra Dig! O, Du veed · jo – ja, naar kun knappere Kaar blev
NB10:189 andhed – derfor faldt jeg · jo – men Sandsebedragene det var Sandheden,
NB2:75 de – de budne udebleve · jo – og dog udgik der et Kald –
AE, s. 131 e Sandhed? Thi Sandhed er det · jo – og Kunsten blot den, at være
DS, s. 220 kjendelse ved Haanden. Det er · jo – selv om det ikke altid er den Enkelte
PS delukket den; thi al Forandring er · jo ( dialektisk i Retning af Tid) kun udelukket
NB24:54.a get fra hendes Side, kunde jeg · jo ( hvad min Tanke ogsaa var) lade Bogen
NB7:67 til at tænke paa, at han · jo ( hvis man troede paa Daabens Realitet)
NB8:116 en større Skyld, da den · jo ( i Lignelsen) er Synd mod Gud, og det,
Papir 431 Men Forfatteren paastaaer · jo ( ifølge hvad Tænkeren i Adresseavisen
NB22:62 od o: D: i det Øieblik er han · jo ( just naar han taler i en Forsamling)
Papir 68:2 delser; men Guddommen maatte · jo ( ligesom nu den Christne) indsee, at det
IC, s. 64 g er Overdrivelse, o, Du veed · jo ( men Du har maaskee ikke før gjort
NB26:10 ordentlige« var det · jo ( naar man først har indrømmet dem,
AE, note Saaledes bærer Individet sig · jo ( ogsaa) ad i det Mindre, naar han lægger
Oi1, s. 134 thi enhver Saadan er · jo ( per Staten som Comissionair) contribuerende
OTA, s. 190 borgerlige Regjering pleier · jo .... dog dette passer ikke; men mon han,
AE, s. 55 de Du vel saa være? Det er · jo 1000 Aar siden, at Hedenskabet blev fortrængt,
Oi4, s. 211 v med saadanne Tanker; der er · jo 1000 andre Præster ligesom Du, kort
NB30:81 ler velmeent Bedrag. / Der gives · jo 1000 eedfæstede og haandfæstede Lærere
NB18:85 e min Paastand, langtfra. Der er · jo 1000 Geistlige, de have allesammen Gavn
NB24:54 Du – eller jeg kunde · jo 11. Journalen NB24, s. [ 68], med marginaltilføjelserne
BOA, note g i 5 a 6 Adresser; saa er der · jo 5 a 6 Adresser. Det betyder Noget. Paa
AE, s. 325 længe som Verden, saa seer · jo 6000 Aars Erindring fra Himlen ned til
NB19:72 Disciplene« og han havde · jo 70 Disciple, og vi see ogsaa i de Exempler,
NB14:95 e jeg ikke vide det, jeg er · jo 8 Aar ældre end min Broder. / Peters
NB10:133 ødesløst paaklædt · jo aabenbar er paa Moden: saaledes bliver
3T44 er Dig; thi ikke blot er Din Sjel · jo aabenbar i Ønsket, men ogsaa paa en
EE2, s. 129 d deri. Men denne Tilstand er · jo aabenbar ligesaa beklagelig for den, der
NB25:55 saa blev den sande Tilstand · jo aabenbar. / Men jo mere Kunst der anvendes
SD, s. 186 hi er den tilsvarende er den · jo aabenbarende. Men Udvortesheden er her
NB26:106 eien – thi ellers er · jo aabenbart Χstus selv gaaet Feil ad
NB30:12.a re til er det at lide, saa er · jo aabenbart det at være saaledes til at
Not11:21 i sig selv ( dette kun er · jo aabenbart en negativ Bestemmelse); i den
Brev 84 , var forfærdeligt. Du er · jo aabenbart en Novize, Du har Følelse,
OTA, s. 359 yngre: saa er denne Skoletid · jo aabenbart endnu kortere end den korteste.
BI, s. 107 se, Erhvervelse, thi dette er · jo aabenbart Erkjendelsens ene Forhold til
Not10:9 af det Fuldkomneste, her er · jo aabenbart Forskjellen og Eenheden, denne
EE2, s. 35 den at fortvivle; thi det er · jo aabenbart Fortvivlelse, der gjør en
NB9:61 ninger til at kunne dømme, han · jo aabenbart har, og fordi det dog ogsaa er
CT, s. 39 skab ved Rigdommen, saa er der · jo aabenbart ingen væsentlig Forandring
Papir 61:1 Muhameds Lære etc, hvor · jo aabenbart ogsaa Hedningerne ɔ: de,
Papir 260:1 lutionens Kraft streifer · jo aabenbart over paa det protest: Gebeet;
Not4:44 en theoretisk Viden, saa vil det · jo aabenbart sige, at den hele Sphære i
NB32:65 ligheden ( Goethe fE forfalskede · jo aabenbart sit Genie til Talent). Men vi
Not8:50 dens Betydning saa er denne · jo aabenbart slet ikke skeet sin Ret. –
BI, s. 145 rifundet ham; thi disse havde · jo aabenbart stemt ligesaa godt som de Andre.
KG, s. 292 es, thi naar det sees, er det · jo aabenbart usynligt, at det ikke sees. Den
KG, s. 202 renes Forbud, thi saa var det · jo aabenbart, at Barnet hellere end gjerne
EE:98 thi Χstus forudsætter den · jo aabenbart, naar han siger at Kjærlighed
Papir 306 mer ud i Verden, da er det · jo aabenbart, og det var en Daarlighed, om
SLV, s. 309 le deres Forstaaelse. Vi ere · jo aabenlyst Elskende, og dog gjøres ogsaa
Papir 436 » thi vi komme · jo aabenlyst til Χstus, ikke som Nicodemus,
DSS, s. 122 d Aand er ( og Christendom er · jo Aand) blev saavidt muligt afgjort ved Aand.
NB36:37 and«? ( og Χstus er · jo Aand, hans Religion Aandens) Aand er: at
NB11:231 intetgjørelse – han er · jo Aand, uendelig Aand, og jeg et Stakkels-Msk,
NB27:39 Aands Fortrolighed. Gud er · jo Aand. Og som saadan maa han fordoble sig.
NB5:30 m et Forhold til Gud. Gud er · jo Aand. Til en Aand er det umuligt at have
3T44, s. 255 ( Jac. IV, 4). En Saadan har · jo Aandens Sands til at væmmes ved, at
NB25:62 vne taget fra ham. / Og dette er · jo Aands-Loven for al Besiddelse: Kun i Erhvervelsen
EE1, s. 62 den er aldeles tilfældig. · Jo abstractere og altsaa jo fattigere Ideen
EE1, s. 62 ltsaa jo fattigere Ideen er, · jo abstractere og altsaa jo fattigere Mediet
SLV, s. 110 . Nu er Beslutningen fattet, · jo abstraktere den er, desto mindre er den
EE1, s. 62 her lidt nærmere udvikle. · Jo abstraktere Ideen er, jo mindre Sandsynlighed.
AE, s. 479 thed Udtrykket for Forholdet. · Jo abstraktere Individet er, desto mindre
EE1, s. 62 jo større Sandsynlighed. · Jo abstraktere Mediet er, desto mindre Sandsynlighed,
AE, s. 278 an skulde det være der, da · jo Abstraktionen netop tager Modsigelsen bort,
NB8:38 re saa sjeldent – det er · jo absurd. Saa vilde jeg svare. Hvorfor taler
PS, s. 229 men Du derimod bærer Dig · jo ad som en Lazaron, der tager Penge for
Papir 460.p er han: det Msk. bærer sig · jo ad som en Tilbedende. / Charakteerbetjeningen
BOA, s. 199 Ere da Ordene i Forordet, som · jo Adler har sagt det, Frelserens: saa er
IC, s. 29 rældre – ak de bleve · jo adskilte; inderligere end Præsten forener
BB:37 senteres i Skolen ( hiint er · jo Adspredelsestimer) i Personligheden selv.
NB28:65 / Min Samtid. / / Pøbelen er · jo af Bladene beordret til at see i mig en
DS, s. 176 af den Mening, Du hører det · jo af Bladene, Du seer det jo paa Alles Deeltagelse
EOT, s. 271 Tilgivelse, hun hørte det · jo af Christi egen Mund; hvad der gjennem
NB18:12 or, der taler, det veed man · jo af den Forklaring af hans Liv, man eier.
NB12:5 for ingen Priis vil, det var · jo af den Grund, at jeg overhovedet opgav
KKS, s. 93 ad usus publicos ( og det er · jo af dette Fond at hin stadig anerkjendende
BMT, s. 219 emmelsen: Phænomen; jeg er · jo af disse Uensartetheder, som ikke have
4T44, s. 322 mmende, men derimod skal man · jo af en Apostel lære at løbe og at
NB:64 een Eneste. Mængden dannes · jo af Enkelte; det maa altsaa staae i Enhvers
SFV, s. 92 een Eneste. Mængde dannes · jo af Enkelte; det maa altsaa staae i Enhvers
NB29:95 an selv tilstaae, bestemmes · jo af et Evigheds-Hensyn, religieust, ikke
NB34:40 ige: » Χstd. er · jo af Gud en Ironie over os Msker,«
Papir 15 ds Side; thi det Hele fremgik · jo af Guds Kjerlighed ( Rom. 5, 8). / v.
Oi7, s. 302 laae Folk ihjel. Nu, han seer · jo af Guds Ord, at dette ikke er tilladeligt,
IC, s. 54 hed taler om Christus, da man · jo af Historien saadan har faaet at vide,
NB30:58 ke nu tildags, at man, fordi man · jo af Historien veed, at det Overordentlige
Papir 594 r Dig til Vidne, da man · jo af hvad jeg skriver, skulde synes berettiget
BOA, s. 187 temmelse med Bibelord han som · jo af Jesu selv veed at det er Jesu Ord. –
NB30:79 undgaaes, thi hedder det det er · jo af Naade, jeg kan jo ikke engang selv gjøre
EE1, s. 171 jo en Orden, ogsaa vi drage · jo af og til som vandrende Riddere ud i Verden,
EE1, s. 310 Paa Udstillingen vrimler det · jo af Piger, for at bruge Donna Annas Ord.
NB33:51 e, angaaer da indbildes den · jo af Præsterne, at de ere Χstne
BA, s. 350 e«, saa følger det · jo af sig selv, at Adam egentlig ikke forstod
Ded:111 at bede Dem, det følger · jo af sig selv, at De til enhver Tid tænker
Papir 420:2 ortil? Ja, det følger · jo af sig selv, hvad han ogsaa siger: til
NB2:89 m Genie: saa gjør han det · jo af sig selv, saa behøves der altsaa
NB20:55 ti Liv udtrykker Ideen følger · jo af sig selv. / Og dette er da Ideens dialektiske
AE d for at antage den, det følger · jo af sig selv.« Ulykken er blot,
SD, note re saa knibsk ( og dette Ord er · jo af Sproget myntet paa Qvinden), saa næsten
AE, s. 432 aaledes, derfor lønnes han · jo af Staten, og hvad min Sjælesørger,
SLV, s. 136 re fra et Forhold, hvori han · jo af Tilværelsen ligesaa vel er bunden
BOA, s. 251 thi som Barn lærte han · jo af Ældre, og nu skulde han altsaa selv
TS, s. 103 ntet Haab«; dog Du er · jo afdød fra Din Forstand, forsaavidt tier
SD, s. 140 sig at være det. Man kan · jo affectere Fortvivlelse, og man kan tage
NB30:30 Og Judas – dermed var hans · jo afgjort – han gik ( maaskee i Lidenskab)
NB29:42 thi hvad dem angaaer, da er det · jo afgjort, næsten før de blive født,
AE, s. 93 ak, ak, ak, og saa er det · jo afgjort; Intet er lettere – dersom
IC, s. 118 oldet til dette Middel ligger · jo Afgjørelsen: at blive Christen eller
Papir 488 ghed med hvad – og det er · jo afgjørende – hvad det nye Testamente
3T43, s. 69 den er dette, da bliver det · jo afgjørende, hvorledes den Betragtende
EE1, s. 317 ledes, slig Gudsdyrkelse var · jo Afgudsdyrkelse, Dig ikke velbehagelig.
KG, s. 47 te Uafhængighed? Ak, det er · jo Afhængighed, thi det, om han skal vedblive
AE, s. 548 rge et Menneske ( dette er · jo Afhængighedens Forhold), men raadspørge
LA, s. 102 Nemesis over sig, saa var det · jo Afmagten og Svagheden, der selv vilde staae
2T43, s. 24 re følte han sig adskilt, · jo afmægtigere i sit Forhold til den Anden.
NB32:100 er i Ideen Afmagt, jo større · jo afmægtigere. / / / En qvalitativ Originalitet,
NB20:54 han ikke er Ideen, thi Sligt er · jo Afsindighed af et Msk. at ville være,
IC, s. 119 se. Et saadant Middel, det er · jo Afsindighed, det er jo uendelig meget værre
NB21:23 . Nu og vi Protestanter har · jo afskaffet den catholske Canonisation af
AE, note og jo mere der sammentordnes, · jo afskyeligere han gjør ham fremfor andre
AE elagt, er den jo færdig, er den · jo afsluttet, og forsaavidt er den da hjemfalden
Brev 266 t – thi nu skal De · jo afsted; Aftalen var jo, at hvis De betragtede
DBD, s. 132 t sidste Øieblik kunde han · jo afværge denne Dom og gavne overordenligt
SLV, s. 357 var jeg vilde sige, det var · jo Agtelse, Du ikke føler, Alt løber
AE, s. 415 l Kjende paa Saligheden ( som · jo al immanent Spekulation væsentligen
AE, s. 111 gjøre, hvad saa? Saa gaaer · jo al min Kraft til at holde den fast. Slipper
SFV, s. 13 ke virkelig kan lide, saa var · jo al sand christelig Lidelse, der netop er
TTL, s. 401 Men i Frihedens Verden, hvor · jo al Stræben har sit Udspring, og hvori
2T44, s. 206 n Ene ikke den Anden, saa er · jo al Tale om Forventning en Skuffelse; thi
OTA, s. 171 Vinds Stadighed. Saaledes er · jo al Utaalmodighed, den er en Art Arrigskab;
NB33:19.a dsen for hvad der er Intet, er · jo aldeles den samme Art Galskab, som naar
BI, s. 154 ger af Staten underkjendes · jo aldeles Gyldigheden af Digternes Udsagn,
IC, s. 206 pherende Kirke i Evigheden er · jo aldeles i sin Orden, svarende til Christi
NB14:19 fra en Digter i Almdl., der · jo aldeles ikke falder paa selv at stræbe
AE, s. 54 ham nemlig Uret, da Synderen · jo aldeles ikke udsiger eller nægter Christendommens
IC, s. 205 Veien«, forandrer · jo aldeles Intet i Forholdet for Efterfølgeren,
Oi6, s. 265 taaer i det nye Testamente er · jo aldeles ligegyldigt, naar Præsten ved
NB6:47 at bevise; thi Lærebegrebet er · jo aldeles orthodox. Og derfor hører ogsaa
BI, note e har regjeret i 70,000 Aar, er · jo aldeles sig selv ophævende, da man bruger
LP, s. 11 oretage sig. Man overgiver sig · jo aldeles til Skjebnens og Omstændighedernes
KG, s. 363 ieblikkelige. Men saa er det · jo aldeles umuligt at vinde Øieblikkets
NB27:50 drage – nu man bør · jo aldrig bedrage – men at bedrage Den,
NB4:56 en Χsto var fortabt? Det kan · jo aldrig blive Andet end en Ord-Forsikkring,
KG, s. 261 Gode – men saa kan man · jo aldrig blive til Skamme ved at haabe. /
Brev 5 s det lod sig gjøre. Du har · jo aldrig brydt Dig stort om at faae rede
4T43, s. 139 Tilløb; thi saa blev det · jo aldrig en Begyndelse, der begyndte med
LF, s. 48 Dag, Evighedens Dag, den faaer · jo aldrig Ende. Hold derfor blot ubetinget
OTA, s. 357 askee: denne Skolegang faaer · jo aldrig Ende; og han mener vel, at i dette
Brev 279 haves ad libitum, kan jeg · jo aldrig forfeile Veien, med mindre det –
2T44, s. 211 thi det havde han · jo aldrig forventet, at han engang skulde
BOA, s. 129 ingen stor Mand, saa har han · jo aldrig fulgt med Tiden, saa veed han jo
NB9:64 e saa menneskelig, uagtet de · jo aldrig glemme den uendelig qvalitative
PS, s. 224 nledning til ( og dette tør · jo aldrig glemmes) at han erindrede; sæt
SFV, note lger af sig selv, og hvad jeg · jo aldrig har benegtet, at i Forhold til alle
KG, s. 137 et Verden ( da Christendommen · jo aldrig har villet seire verdsligt), den
2T44, s. 197 en Verden at vinde, hvad den · jo aldrig havde talet om, da kan den vel vente
NB22:135 me En. Thi saaledes er det · jo aldrig i Livet, at naar En dømmer en
AE, note en fixeret, hvilket Uendelighed · jo aldrig kan blive. / Læseren vil agte
DD:6.b.a ind i Guds Rige. / da Meningen · jo aldrig kan være, at der gaves en eneste
NB10:199 ngre det. Men deels er det · jo aldrig kommet videre end i min Tanke, deels
NB11:211 neskelig Forstand, har jeg · jo aldrig kunnet disponere over paa Grund
CC:13 re, glædelige; thi han kan · jo aldrig leve lykkeligere end i Fortiden.
SLV, s. 198 er ikke leve om, thi jeg har · jo aldrig levet. / For at holde min natlige
Papir 340:14 ære til: saa kan det · jo aldrig lykkes. Selv den meest haardnakkede
NB20:128 . Det jeg foredrager gaaer · jo aldrig længere end at man dog idetmindste
CT, s. 133 e rige! Og Hans Liv udtrykker · jo aldrig noget Tilfældigt, at han tilfældigviis
NB6:64 som et Barn. O, thi jeg kan · jo aldrig noksom takke Gud for alt det Gode
Oi2, s. 159 hristne. / Imidlertid kan det · jo aldrig skade, at man atter og atter gjør
NB10:113 tilbagekalde det, jeg har · jo aldrig udgivet mig for Forf. af det. /
EE1, s. 263 harles' s Rolle. Det har det · jo aldrig været, tvertimod har han jo selv
2T44, s. 202 en saadan Nød taler denne · jo aldrig, den veed neppe, at den er til.
EE1, s. 361 ne Tiltro? jeg misbruger den · jo aldrig. / d. 2. Aug. / Øieblikket var
KG, s. 46 Lov – men saa falder den · jo aldrig; en saadan Kjerlighed afhænger
NB20:38 e. / / at dette er saaledes sees · jo alene deraf, at det siges: Du skal elske
PS, s. 303 ikke fordrede det, maatte man · jo alene for Festlighedens Skyld beslutte
NB21:48 hed! / / Men i Χstheden ere · jo Alle Χstne – hvo ere da Angriberne,
NB33:57 det Noget Enhver gjør, vi ere · jo alle Χstne, alle disse Millioner,
NB18:47 æsten, i Χstheden ere vi · jo alle Χstne, og dog er Conformiteten
NB19:18 l. ikke mere – vi ere · jo alle Χstne. / og saa vel at mærke,
Papir 556 55. / I den christelige Stat er · jo Alle Χstne; og D. er jo en christelig
Papir 270 m nu er. Ak men vi bære · jo Alle Aanden i skrøbelige Lærkar
TTL, s. 429 ig ind, thi Døden løser · jo alle Baand; man tør neppe tilstaae sig
NB28:32 sthed« thi Læren er · jo Alle bekjendt. / Χstd. er det Ubetingede,
DD:144 Historien om de 10 Spedalske, der · jo alle bleve helbredede, medens det dog kun
NB23:37 ation er uden Reformator; de ere · jo Alle blevne Reformatorer – ja det
Papir 532 ne – men saa maae vi · jo Alle blive Engle. Ganske rigtigt, saa bliver
NB30:44 og i christne Stater ere · jo alle Christne – avle christne Børn
DS, s. 165 t Ubetingede – og vi ere · jo alle Christne! Og hvad er Christendoms
AE, s. 340 ligefrem at forstaae. Vi ere · jo alle Christne, en Speculant er ogsaa døbt
IC, s. 118 af flere Christne, thi vi ere · jo alle Christne, Præsten med. / Hvad Under
AE, s. 340 r af fjorten Dage. Men vi ere · jo Alle Christne. De lærde Christne stride
AE, s. 533 nder opleves det ikke; vi ere · jo alle Christne. Men hvad mon vi Alle ere
OTA, s. 156 en gode Discipel, thi vi ere · jo Alle Disciple; skal den gode Discipel holde
EE2, s. 186 det antager jeg, og saa vare · jo alle disse Mennesker lykkelige. Det vil
Papir 586 jeg. I een Forstand er vi · jo Alle Dyre-Skabninger. Men skulde der være
KG, s. 54 tales om i disse Tider. Vi ere · jo Alle døbte og underviste i Christendommen,
AE, note r. Forventende ( og vi forvente · jo alle en evig Salighed) ville komme i Forlegenhed
OTA, s. 363 neske og Menneske, da ere vi · jo Alle enige om, at det at være uskyldig
OTA, s. 424 disse Goder; thi deri ere vi · jo Alle enige, Apostelen med, vi ville Alle
3T44, s. 273 id lettest, men derom ere vi · jo Alle enige, at ethvert Menneske bør
NB8:80 den, hvori jeg lever, og hvori vi · jo Alle ere Χstne – og mit Bestik
NB11:61 er. Nu, i Χstheden, hvor vi · jo Alle ere Χstne, nu tør man ikke
NB28:51 sthed«, hvor vi · jo Alle ere Χstne, og Alle blive salige!
NB9:22 fældet med os alle, da vi · jo Alle ere Χstne. / 4. Journalen NB9.
Papir 519 rring i det Sandsebedrag, at vi · jo alle ere Χstne. Thi i Forhold til
NB22:119 saa egl. for ethvert Msk, da vi · jo Alle ere Χstne: og tænk saa paa,
IC, s. 222 levede i Christenheden, hvor · jo Alle ere Christne, men hvor jeg dog aldrig
NB11:220 Scenen er i Χstheden, hvor · jo Alle ere Christne. Der » forsvarer«
IC, s. 245 e Christum, den gik ud, da vi · jo Alle ere Christne; for saavidt gik ogsaa
IC, s. 246 vede i Christenheden, hvor vi · jo Alle ere Christne; og da de selv formodentlig
Brev 36 nok. Og ude paa Landet har De · jo alle Fordelene; De er ikke udsat for at
CT, s. 298 deren, men i Grunden ere de · jo Alle Forrædere, kun er Judas den Eneste,
KG, s. 73 nget ethvert Menneske, saa er · jo alle Forskjelligheder borttagne fra Gjenstanden,
KG, s. 92 ens Fortryllelse ( thi vi ere · jo alle fortryllede, ved at være tryllede
2T43, s. 26 le om dem alle. Dog Eet have · jo alle Forventende tilfælleds, at de forvente
NB30:79 af Naade – saa ere vi · jo Alle frelste. Ergo ere vi alle frelste.
NB17:15 Olsen – men vi kjende · jo Alle G. – / Om mig selv. /
2T43, s. 21 øre paa den, thi vi ville · jo Alle gjerne høre den tale, der taler
SLV, s. 156 enneske, der gjør, som vi · jo Alle gjøre, troer paa Udødeligheden,
FB, s. 196 r med sig selv. I vor Tid, da · jo Alle have oplevet Tvivlen, har endnu ingen
NB5:80 den bestaaende Χsthed, hvor · jo Alle holde fast ved Troen. Aha, ja saa!
OTA, s. 162 Straffen – og vi gaae · jo Alle i Skole, kun at Livets Skole er for
OTA, s. 155 faringens Skole, thi vi gaae · jo alle i Skole, saa længe vi leve; Livets
NB7:47 ledes skal jeg saa styre, saa ere · jo alle Kjendetegn blevne absolut dialektiske.
EE1, s. 105 Muntert, Børn! I er · jo Alle klædte som til Bryllup,«
KG, s. 92 t synes glemt. Og dog have vi · jo alle Kunstforstandighed nok til at stødes,
PS, s. 241 en Digter, og saaledes ere vi · jo alle lige lumpne; ja mit Tyveri er maaskee
NB18:88 ldt mig til Naaden, hvad vi · jo alle ligeligt maa gjøre. / Men mit Tilfælde
4T43, s. 157 r Kjerlighed, og om den have · jo alle Mennesker til alle Tider bekjendt,
KG, s. 58 » Næsten« er · jo alle Mennesker. Forvexler Du et andet Menneske
OTA, s. 201 været. Men dette vedgaaer · jo Alle og er vist: at Enhver der vil det
AE, s. 450 ergang. – See, vi vente · jo Alle paa en stor Begivenhed, for at vi
SLV, s. 411 barheden være borte, hvad · jo Alle raabe paa, saa indtræder dette.
AE, s. 124 jør til Forbillede: vi ere · jo Alle saadan hvad man kalder Subjekter.
IC, s. 243 Navn at være Christen, da · jo Alle sige sig at være det. Her kan derfor
NB21:59 ragteligt Noget, det som vi · jo Alle skylde vor Tilværelse. Han mener
CT, s. 306 n – og den trænge vi · jo Alle til at søge. Ja, dersom det var
AE, s. 93 kt, enhver Troende, og vi ere · jo Alle Troende, det er en Smørrebrød
Brev 45 ig faae hans Embede, saa var · jo Alle vel tjente og jeg gjort uskadelig;
IC, s. 213 Fromme – og det ere vi · jo Alle! Drag af Din Sko, thi det Sted, Du
Papir 476 / Hvad det er at lege Krig veed · jo Alle, at det er saa skuffende som muligt
CT, s. 113 emborede han ham, men vi veed · jo Alle, at det ikke er saa, at han ikke krummer
NB12:165.b Dem og Deres Skrifter, er vi · jo Alle, det erkjende vi Alle.« /
CT, s. 118 muligt!« See, vi vide · jo Alle, hvad der fortælles om et Menneske,
NB18:12 for høit – saa veed vi · jo Alle, hvordan det hænger sammen. Saaledes
NB18:26 etro udkom) » vi erkjende · jo Alle, Mag. K., at vi ere paavirkede af
AE, s. 280 mindre en Kunst, vi existere · jo Alle, men at tænke abstrakt: det er
KG, s. 270 mig at være, og han giver · jo Alle, og giver Alle at være. Dette er
CT, s. 55 , mener han – det er vi · jo Alle. Men at blive Justitsraad –
NB30:44 ige Væsener, saa var det · jo allerbedst og vel allerchristeligst ikke
LF, s. 41 rivelig glad, da beviste dette · jo allerbedst, at man selv er Glæden og
PCS, s. 143 Forf. saae Ludovic, og det er · jo allerede adskillige Aar siden dette Stykke
NB11:151 r til Χstne, seer man · jo allerede af Pastoralbrevene, hvor Paulus
BI, s. 136 ldet ( thi dette Udtryk vilde · jo allerede antyde en Bevisthed), men hvis
NB14:150.a et Enkelte, den Enkelte, hvad · jo allerede Aristoteles lærer, ligger udenfor
NB28:50 har spurgt ham til Raads, det er · jo allerede at have brugt msklig Klogskab,
SLV, s. 131 sten begyndte, men Legen var · jo allerede begyndt før Gudstjenesten,
Papir 270 ke bort herfra, thi Du var · jo allerede borte; da vandrer Du ikke til
Brev 84 rnæst vidste jeg, hvad vi · jo allerede dengang talte om, at et saadant
EE1, s. 219 Maade ikke leve, thi han er · jo allerede død; han kan ikke elske, thi
NB12:122 r høi Grad, men jeg var · jo allerede en Angrende. Forøvrigt slet
IC, s. 67 defryd og Misundelse, da, som · jo allerede en Hedning har bemærket, Ingen
Brev 63 Arbeide. I og for sig selv er det · jo allerede en Nydelse at sysle med en interessant
SLV, s. 100 . Usandhed, Usandhed, her er · jo allerede en Reflexion. Nei selv om intet
4T44, s. 293 det Gods med Nøisomhed er · jo allerede en stor Vinding; saa tag det da
Papir 27:1 og saa Hedninger« og som · jo allerede er begyndt i 16 Vers) om Jødernes
LA, s. 57 ke sin Beleilighed, fordi han · jo allerede er Trolovet i Inderlighed, men
AE, s. 560 det den ønskelige Dom, der · jo allerede er udtalt af dens Forfatter. Hvor
NB30:112 blik man vilde begynde, er · jo allerede et Øieblik spildt – ak,
EE2, s. 276 med derhjemme, deels har han · jo allerede faaet en skjønnere Betragtning
BOA, note t efter Mediationen; Hegel var · jo allerede flere Aar død førend de
KG, s. 327 e Tale derom. Saaledes er det · jo allerede for Forestillingen. Naar Du siger,
NB16:88 nten – Eller: da havde jeg · jo allerede gjort den meest glimrende Lykke,
Not11:15 thi dette havde den · jo allerede gjort og deri laae, som vi have
BMT ort! – er Vrøvl, hvad man · jo allerede har søgt at faae anbragt. Det
BOA, s. 172 aa en saa høitidelig Maade · jo allerede havde udgivet sig for at være
EE1, s. 222 Tanke – Sligt have vi · jo allerede hørt eengang før, træt
IC, s. 59 ngen er ikke, og dette ligger · jo allerede i at det er en Udvikling, revolutionair
PS shed i stræng Forstand) have vi · jo allerede i Cap. IV. viist at være tvetydig
NB17:36 : s: v: – alt Dette findes · jo allerede i den hele ypperlige Fremstilling
PS, note Tilblevne o. s. v., ligesom det · jo allerede i Logiken havde ladet sig besvare,
NB7:106 løshed; og derfor er det · jo allerede i og for sig selv en uendelig
DS, s. 240 de og Christen, ja man er det · jo allerede iforveien, man fødes som Christen,
Papir 460 nogle Stykker« er · jo allerede ifærd med at danne et lille
OTA f og Kjendskabet til Lidelser kan · jo allerede let berøve Fatningen; hvorledes
NB10:39.a selv tro: / Og desuden er den · jo allerede mere end een Gang før lagt
NB29:2 t er det Dominerende; og som · jo allerede Oldtiden ( Aristoteles etsteds
CT, s. 52 men hvilken Salighed! Vi tale · jo allerede om Lykke, naar vi tale om, at
EE2, s. 165 ns Udødelighed; thi de ere · jo allerede opløste før de døe. De
AE, s. 219 t.« Mine Studier, der · jo allerede paa en Maade havde ført mig
AE, s. 288 ad Under da at jeg er, det er · jo allerede sagt, og det Første siger altsaa
EE1, s. 304 , mig ei heller, thi jeg har · jo allerede seet den lille Fod, og, da jeg
4T43, s. 154 at skylde det andet, have vi · jo allerede seet, da Talen var om dem, hvis
AaS, s. 43 Professor R. Nielsen; han har · jo allerede skrevet 21 §§, og for
NB:70 den tager Ethiken med. Der er · jo allerede Spoer nok til en ny Stræben:
BB:7 falder hende paa. Hun saae ham · jo allerede tidligere hos Fru Marthe og ved
NB11:14 ig den, men saaledes er det · jo allerede tidligere skeet, hele den religieuse
EE:192 d Gud, og saaledes burde det · jo allerede tidligere være skeet med Dig;
Not11:10 thi der kommer han · jo allerede til Existents og derpaa i den
KG, s. 122 tilsyneladende Enighed ( som · jo allerede tilsyneladende er i Brugen af
KG, s. 122 attelse af Kjerlighed, den er · jo allerede tilsyneladende i Brugen af dette
EE1, s. 254 æder op; thi Rinville har · jo allerede udgivet sig for Charles. Intriguen
OTA, s. 413 hvad der fordres af dem, er · jo allerede udsagt, naar de kaldes Bekjendere),
4T44, s. 314 igt som kun Den kan det, der · jo allerede var nærværende. Og dersom
Not11:21 hinanden, saaledes som det · jo allerede viser sig ved Forholdet mell.
SLV, s. 161 ud, en Livsbetragtning vilde · jo allerede være for meget fordret i Forhold
AeV, s. 84 ren«! Og dog, jeg har · jo allerede været der; thi ubi spiritus,
NB33:33 et borgerlige Liv mener man · jo allerede, at Gasbelysningen om Aftenen
NB21:149 ngaaer, at den døde Tro · jo allerhelst holder sig til Under, da gjælder
TTL, s. 391 øger Dig, o Gud, Du er ham · jo allernærmest! Men vi vide ogsaa, at
NB32:15 sk, thi Herre Gud det er vi · jo allesammen, og ligesom man ikke finder
4T44, s. 302 Alt, eller rettere, han boer · jo allevegne, om Menneskene end ikke mærke
NB9:74 oductivitet: da beholder jeg · jo alligevel 4 Skrifter liggende. / Saaledes
Brev 311 jeg vil levere Dem, det er · jo alligevel en mageløs Dumdristighed af
SLV, s. 435 e er det, men comisk, at han · jo alligevel er det, thi hiin af Gud selv
KG, s. 265 t Dit, og Dit Mit, saa er der · jo alligevel et Mit og Dit, kun at Ombytningen,
OTA, s. 157 l ikke Sygdommen? Saa er han · jo alligevel syg, og hans Sygdom netop den:
DS, s. 215 fe Fordringen, derfor kan jeg · jo alligevel vedblive at forholde mig til
NB11:33 Vrøvl; men Mskene kunne · jo alligevel vrøvle sig ind deri. / Jeg
Papir 365:7 en det han er det er han · jo alligevel. – Det Ironiske og det
NB12:120.b Inderstes Qvaler beholdt jeg · jo alligevel. Turde jeg nu have forenet hende
Brev 42 verstaaet, saa kommer man sig · jo alligevel; ganske vist, men man glemme
DS, s. 244 end gjør det, han seer det · jo alligevel; og Det han maaskee ikke tilgiver
OTA, s. 270 ngssorgen, ak, eller som den · jo almindeligere nævnes i et sørgeligt
4T44, s. 296 om, at Gud ikke kan, han er · jo almægtig! Deraf kommer det vel, at Utaalmodighedens
JJ:513 arnligt, maaskee siger Du: Gud er · jo almægtig, ham er det saa let en Sag
2T43, s. 45 er det saa let; thi han er · jo almægtig. Men det blev ikke opfyldt.
Papir 264:4 concretere Udtryk Sorg ( som · jo Alt Χstligt er Concretion.). / d.
BOA, s. 245 han siger – men saa er · jo alt det Første om Aabenbaringen o: s:
NB22:17 andeligen ikke den første, da · jo alt det Opbyggelige har været ligefrem
KG, s. 267 aar slet Intet er Mit, saa er · jo Alt Dit, hvad det ogsaa i en vis Forstand
PS, s. 255 i atter Øieblikket, hvorom · jo Alt dreier sig. Lad os recapitulere. Dersom
OTA, s. 133 nde Aflad fra det Gode, fordi · jo Alt engang er forspildt; da er dette Ugudelighed,
3T44, s. 264 an ikke er det, da tager han · jo Alt forfængeligt, hvorledes skulde han
NB14:46 haste efter – det er · jo Alt gjort. Her ligger Forsoningen, Fyldestgjørelsen.
2T43, s. 48 anke op ad mod Himlen, hvor · jo alt Godt har hjemme, den Velsignelse, der
SLV, s. 354 lev Dit Ønske, men saa er · jo Alt Godt, ja mere end Godt, udmærket:
EE2, note ige. Et Par Rigsdaler gjøre · jo Alt godt. Det lærer Tyendet snart at
EE1, s. 58 e Individualitet, saa maatte · jo Alt hvad han frembragte være classisk,
Papir 459.b iet Charakteer, thi saa er · jo Alt i hans faveur, men blot om at have
NB11:145 er skulle giftes. Men saa synes · jo Alt i Orden, naar de selv ville. / Jeg
BI, s. 144 dette var det Sande, saa var · jo Alt i sin Orden. Men Socrates gjendriver
AE, s. 203 Spekulationen fatter den, er · jo Alt i sin Orden. Og dog, nei, det er ikke
BI, s. 340 r Stemningen, og denne er det · jo Alt kommer an paa, absolut Raadighed og
Papir 270 ader tilbage; thi Du tager · jo Alt med Dig; da taber Du Intet, men vinder
4T43, s. 130 t i Alt; thi Adam nævnede · jo Alt med sit rette Navn, som dette er i
AE, note Tankeløsheden, og for den er · jo Alt muligt) finde sit Udtryk i en ligefrem
Brev 171 t og paa eet Ord nær er · jo Alt saa grammatikalsk og kalligraphisk
HH:10 igelse ... Var det saa da var · jo Alt Taabelighed, hvor var da Grændsen.
EE2, s. 126 t det var en Illusion, saa er · jo Alt tabt for Dig, uden forsaavidt Du vil
F, s. 518 ed mig. » I saa Fald er · jo Alt tabt, Tidsskriftet maae gaae ind.«
F, s. 521 » I saa Fald var · jo Alt tabt. Subscribenterne vilde vel falde
F, s. 505 eg siger det; thi for dem gaaer · jo Alt trip, trap, Træsko. De ville let
IC, s. 217 re sande Christne; thi da vil · jo Alt uden om mig være idel Opmuntring
4T44, s. 307 endnu i dette Øieblik kan · jo Alt være forandret. Dog Menneskene hjælpe
4T44, s. 323 nu i næste Øieblik kan · jo Alt være forandret; er Gud end flygtet
NB21:157 d hvad Guds er. / / Men Guds er · jo Alt, at give Gud hvad Guds er, er altsaa
2T43, s. 26 det Tilkommende er · jo Alt, det Nærværende en Deel deraf,
2T43, s. 45 andt ikke. Og dog gjorde Du · jo Alt, Du bad aarle og silde, inderligere
EE1, s. 151 erladt. I en vis Forstand er · jo Alt, hvad en Digter har frembragt, efterladt;
3T44, s. 235 og » en Konge faaer · jo Alt, hvad han peger paa; naar han da har
NB5:20 thi som troende eier han · jo Alt, ligesom Arvingen eier Arven / /
FB, s. 118 ig for det Tabte; thi Du vandt · jo Alt, og beholdt Isaak, var det ikke saaledes?
NB34:25 det det dreier sig. Thi han seer · jo Alt, veed Alt, det Største og den største
AE, note egel, men netop hans Methode er · jo Alt. For ham og for Enhver, der har Opvakthed
Brev 254 for meget? Udskriften forraader · jo Alt. Men føie mig – lad os lege
AE, s. 464 mig selv angaaer, da veed jeg · jo altfor vel, at jeg ikke er den Religieuse.
KG, s. 335 ledes bærer Kjerlighed sig · jo altid ad. Den sande Kjerlige, der ikke
Papir 469 nes Orden. Snigmord pleier · jo altid at være anseet for det Farligste,
Papir 420:2 godt Humeur, en Præsent er · jo altid behageligt. De tale Alle godt om
EE1, s. 305 springer ud. Men saa er det · jo altid betænkeligt for unge Piger at
Not5:9 derover reflecterende Individ maa · jo altid blive sig et Forhold til det Guddommelige
SLV, s. 356 en Magt; og den Mulighed vil · jo altid blive tilbage, at Bedraget kan faae
4T44, s. 328 mere undskyldelig, fordi der · jo altid bliver en Mulighed tilbage, da det
OiA, s. 10 ler rettere aftegner det, som · jo altid de maa gjøre, der skal afskrive
OTA, s. 280 – under Himmelen, som · jo altid den Bedende seer op ad, den Bedende,
OTA, s. 231 rkeste, thi Mængden er · jo altid den Stærkeste. Evigheden derimod
NB15:114 g modtog Naaden, havde jeg · jo altid den Trøst, at Naaden var tilbage;
NB30:85 te Livs Jammer. Saa har man · jo altid det at byde de Lidende, at man henviser
EE1, s. 334 i sit Liv: Ynde, saa er det · jo altid det Bedste, at hun aldrig har hørt
NB30:38 hed. / / Blot msklig talt er det · jo altid det klogeste at gjøre sit Liv
OTA, s. 179 til sig selv, tvertimod maa · jo altid det, der skal bevares, betroes i
NB:145.a for længe, et Billede varer · jo altid en Evighed; det seer for langvarigt
JJ:340 dem ( og saaledes gaaer der · jo altid en Tid hen), saa griber strax det
BOA, s. 290 Kirkebryllup, nu ja, det var · jo altid en ubehagelig Standsning; men hvis
OTA, s. 346 n vanskelig Tale, thi det er · jo altid en vanskelig Tale, der sætter
AE, s. 197 , da er han en Daare, som det · jo altid er Daarskab med uendelig Lidenskab
4T44, s. 315 vets Modgang lettere, da det · jo altid er saa, at Den, der har Andet at
AE, s. 138 e af Feighed og Dvaskhed, der · jo altid er tilrede for at sinke de Begeistrede,
KG, s. 165 man seer. Sandeligen, det er · jo altid et Ønske værd og atter et Ønske
Papir 306 for at høre fordres der · jo altid et Øre, men Den, som haver Øre
NB12:138.c ng skal vise sig, men jeg har · jo altid forestillet mig at skulle lide) eller
CT, s. 321 dem. Men saaledes skilles Han · jo altid fra Sine, velsignende; o, og saaledes
OTA, s. 145 t er det Øde og Tomme, der · jo altid føder Svimmelhed. Men tvesindet
3T44, s. 260 ikke trøster ham, at der · jo altid fødes flere end der døer? Og
CT, s. 122 Haabet.« Men som det · jo altid gaaer i Livet, at Den, der skal være
4T43, s. 119 et iforveien, da var det ham · jo altid gavnligt, at han lærte det at
Brev 74 enne til at rose: saa gjør det · jo altid godt at være den Paagjeldende,
NB33:50 n uno. Imidlertid vilde det · jo altid have den Hvile i sig selv som er
BA, note andhed og Usandhed, det har jeg · jo altid indrømmet, men Kategorien er den
AE, s. 331 g at enes paa løse Ord, er · jo altid latterligt, men naar selv de fasteste
BOA, s. 258 ilforladelig, og saa kan man · jo altid lidt efter lidt forandre det Ydre,
OTA, s. 373 hi er han skyldig, da er der · jo altid Noget at gjøre; kun naar der Intet
KG, s. 375 Nærværelse ( og Gud er · jo altid nærværende) er Majestæts-Forbrydelse.
IC, s. 24 hvor der er Hjerterum, der er · jo altid Rum; men hvor var der Hjerterum,
2T44, s. 200 ieblik; thi han vender det · jo altid Ryggen; Den, der elsker Gud og Mennesker,
NB18:49 saa at sige: ja, det har vi · jo altid sagt, Mag. K. er det Overordentlige.
NB24:88 eg havde paa Munden: det har jeg · jo altid sagt: Løgnen er Videnskab, Sandheden
LF, s. 25 is nu det først, saa kan vi · jo altid see at faae lidt mere«. Saa
Papir 323:4 og synge Psalmer, saa kan vi · jo altid see, om der viser sig en dyb Trang,
AE, s. 441 ve Sandsebedraget ( da han · jo altid skal betænke, at han slet Intet
Papir 4:1 ier det; thi det angav han · jo altid som en Betingelse for at blive frelst,
Not15:5 hun forblevet ugift, vilde · jo altid Spørgsmaalet om et Ægteskab
NB30:51.b id, noget langt Værre, hvad · jo altid Synderne blive, jo høiere vi komme
NB30:39 ende, og deels er Selen der · jo altid til at hale En i Land. / Men det
OTA, s. 302 ske, thi den Stærke frier · jo altid til den Svagere. Hvor er dog selv
KG, s. 279 e har, hvad han giver, det er · jo altid Tilfældet; hvad man ikke har,
KG, s. 375 t Gud er tilstede ( og han er · jo altid tilstede), eller at Du glemmer Dig
TTL, s. 397 Og en Betragtnings Værd er · jo altid tvivlsom; den kan stundom hjælpe
Not11:32 Causalitæt maae man dog · jo altid tænke sig uendelig Passivitæt.
NB5:17 dets Elendighed; thi jeg er · jo altid under min Faders Øine. / Joh:
Not11:9 e fE høre en Aabenbaring, der · jo altid vilde forudsætte en virkelig værende
Papir 264:5 en for ham og forsaavidt · jo altid vilde komme til at ligge udenfor
AE, s. 198 stematiske Ramse, saa kan det · jo altid være en Afvexling at spørge
BOA, s. 111 n hænder det, da kunde det · jo altid være godt, om der var en samtidig
4T44, s. 345 at begynde med, saa maa det · jo altid være nok, og jo mindre man begynder
OTA, s. 408 – thi i Tanken kan den · jo altid være tilstede. / Men altsaa har
AE, s. 180 t Duus med Skarpretteren, kan · jo altid være ubehageligt nok for en ærekjær
EE1, s. 306 s Øieblik, saa maatte han · jo altid ønske at være i Afstand fra
4T44, s. 312 det Fuldkomne glædes man · jo altid; og denne hans Glæde var jo ikke
Papir 459 » Ja, saa er · jo Alting godt, saa bliver det jo vel til
NB17:5 første Tilfælde bliver · jo altsaa Aabenbaringer og Deslige et ligefrem
NB12:77 nfødte, men deres Børn ere · jo altsaa at udelukke fra Daaben. Mynster
KG, s. 111 ske Gud; men naar saa er, vil · jo altsaa den Elskede ansee en usand Art af
BN, s. 118 al jeg sige det, saa siger jeg · jo altsaa dermed til Gud: at jeg var Christen,
NB12:69 i den christelige Stat, som · jo altsaa ere Χstne –) lad os leve
BI, s. 106 et Skjønne, saa trænger · jo altsaa Eros ogsaa til det Gode. Saaledes
NB26:117 lide, saa siger Verden: det er · jo altsaa Galskab af ham; eller, siger den,
Papir 504 , til hvem der tales, skal · jo altsaa gjøre det i Samtidighedens Situation,
Oi5, s. 227 og Frygten, saa tænker Du · jo altsaa ikke paa ham i og for sig selv,
Not1:8 23. 2 Pet: 1, 3. Her omtales · jo altsaa kun den Guds Virksomhed, som virker
NB30:102 rstaae: vi er jo Verden, vi har · jo altsaa Magt til at tvinge igjennem, at
CT, s. 227 et derom Talen er, saa er der · jo altsaa med det Samme Tale om noget Andet,
TTL, s. 421 hos Ægtefolkene, og den er · jo altsaa modnet. Eller bliver den først
TSA, s. 87 re, desto nærmere ligger · jo altsaa Muligheden af, at de Stridende egentligen
NB15:63 a gjøres af en Pseudonym, som · jo altsaa selv Ingen er. Dog her er min Grændse:
NB5:35 Men en saadan Existents har · jo altsaa sikkret sig her i Livet saa godt
KG, s. 302 e med hinanden, saa vilde der · jo altsaa slet ikke være Noget at indvende
Not6:13 stholder Existentsen. Man skulde · jo altsaa troe, at de vare de lykkelige, disse
GG:2 te Mirakler vare skete, og hvor han · jo altsaa viser Jødernes Utaknemlighed.
NB26:15 at holde ud – hvorved han · jo altsaa, hver Gang han beder til Gud, bestyrker
OTA, s. 194 ville udrette Noget, det er · jo Alvor at ville det, men skulde det dog
Papir 340:15 elsens Tid. Thi det var · jo Alvor med Forhaanelsen. Lad Din Tanke ikke
LF, s. 22 Fuglen. / Og allerede dette er · jo Alvoren – naar det forstaaes retteligen,
CT, s. 178 er langt borte: just dette er · jo Alvoren og Ansvaret, at Han, den uendelig
KG, s. 193 bestandigt i høiere Grad, · jo alvorligere Christen En bliver. Dette er
SFV, s. 11 Sandhed ligger paa Sinde, og · jo alvorligere den ligger ham paa Sinde, ham
NB26:11 ede ikke saa stærkt. Men · jo alvorligere det bliver for mig, desto stærkere
EE2, s. 325 nge Din Bevidsthed, fordi, · jo alvorligere Du selv vilde, jo inderligere
NB22:8 tter saaledes: jo større, · jo alvorligere Godet er, desto utaaleligere
NB22:8 jet. Jo større derimod og · jo alvorligere Godet, desto bedre kan jeg
NB14:65 an intet Msk. udholde; just · jo alvorligere han er, desto vissere er hans
NB10:163 godt, at jeg kom med; thi · jo alvorligere Sagen er, desto større min
CT, s. 161 or ikke at saare Dig, tale vi · jo anderledes, vi negte jo ikke, at Du veed,
NB28:67 Grin og Commerce. / Der er · jo Andre end jeg der ere blevne ( om end ikke
CT, s. 312 ogsaa denne Anden henfører · jo andægtigt Alt til sig selv, tænker
BA troe, at Angesten var hævet, da · jo Angesten blev bestemmet som Frihedens Visen
NB14:17 lthed. Og Stolthed skal man · jo angre. Og dog er det just Χstd, at
NB21:121 den halve Deel af Bogen er · jo Angreb paa Martensen, den halve Deel paa
4T44, s. 367 , da takker det Gud, som det · jo anholdes til, og det maatte da være
CT, s. 243 Han er troet i Verden, saa er · jo Anledningen lagt Dig saa nær som muligt
NB2:229 verdrivelse i Christend. kan jeg · jo anlægge den Maalestok, som min Fader
TAF, s. 292 aaer op til Alteret, hvor Du · jo annammer alle Dine Synders Forladelse.
IC, s. 66 veed Ingen vil være, hvad · jo ansees for en latterlig Særhed, maaskee
NB:187 om egl. bekymre sig derom, da det · jo ansees for noget Stort, at en Mand een
KG, s. 266 jel mellem Mit og Dit. Det er · jo anseet for et aldeles betegnende Sindbillede
LA, s. 96 t Bordel anlægges ( der er · jo anstillet mange statsborgerlige Betragtninger
DS, s. 170 ennyttige – nei, det var · jo Anstrengelse. Derimod, selv den største,
Papir 569.a rere ihjel: ogsaa dette er · jo Anstrengende sjeleligt. / Det eneste Rigtige
TSA, s. 81 t Mord. Men saa beholder han · jo Ansvaret alligevel, thi sit Ansvar maa
NB24:54 aden var død, derfor var · jo Ansvaret for at indlade mig med hende lige
NB13:21.c opmærksom, og deels er jeg · jo ansvarlig Udgiver, og faktisk vil man ansee
BOA, s. 290 n Officeers Examen; vi kunne · jo antage at han vil gaae den Vei. Han faaer
Papir 490 tamente stod fE, – vi kan · jo antage det – det er Guds Villie at
OTA, s. 246 et tillige var saa, vi kunne · jo antage det Tilfælde, at Omstændighederne,
KG, s. 180 et at indsee. Antag, vi kunne · jo antage det, at et Tjeneste-Menneske eller
LA, s. 94 oven kunde overholdes, vi kan · jo antage det, sæt altsaa, der kom en Lov
PS, s. 234 det Menneskelige, da kunne vi · jo antage en Aandens Forskjellighed, der gjør
FF:125 et at faae en ny Redakteur, da de · jo antage tilfældige Incarnationer af Brama
PS, s. 263 erimod ikke socratisk, som vi · jo antage, da skylder Discipelen hiin Lærer
IC, s. 42 nneskes« Liv ( det er · jo Antagelsen) at faae beviist, at han var
NB12:77 Stats-Kirken sprængt, han som · jo antager, at der ere Tusinder og Tusinder,
TSA, s. 73 men er det vist, hvad jeg · jo antager, at det er for Sandheden, han bliver
AE, s. 380 stille Beboere, at jeg ( som · jo antager, det er mig han taler om) bliver
JC, s. 29 . Den nyere Philosophie maatte · jo antages endnu at være i sin Tilbliven,
Papir 210:2 virkelige Død; thi det maa · jo antages, at have hørt med til hans sande
AE, s. 477 aa let, og i Fictionen er det · jo antaget, at det er Udveien. Men alt dette
NB12:93 sten, » hvilket · jo Anti-Cl. maa erklære for Fortvivlelse«.
NB26:82 , er, som ogsaa Hedenskabet · jo antog det, επιστημη
4T44, s. 321 tidligere Menneske, hvilket · jo antyder, at ogsaa Lidelserne ere qvalfuldere;
BI, s. 152 ις, da dette Ord · jo antyder, at Plato i det Mythiske stiger
SLV, s. 425 orstaae, men allerede her er · jo antydet, at Frygt og Medlidenhed maa være
NB25:72 t Væsentlige, thi ellers blev · jo Apostelen en Slags Χstus. / Og ganske
NB27:80 med at nyde Livet: saa har · jo Apostelen existentielt baaret sig reent
LF, s. 46 Glæde, det Næste ( hvad · jo Apostelen tilføier): tilbedende at turde
NB31:30 d lavere, med Gud-Msk. blev · jo Apostlene offrede, saa Sandhedsvidnerne.
NB8:6 ved Hjælp af Pressen ( som · jo arbeider for den simple Classes Vel!) bekjendt
NB14:50 Aandens Forhold – hvor da · jo Arven ikke er noget Udvortes, saa »
BA, s. 334 er det da med Adam? Han bragte · jo Arvesynden ind i Verden, var da Arvesynden
Oi10, s. 400 e Formue – thi han er · jo Arvingen, siger han; og giver Forpligtelsen
SLV, s. 81 sin Nabo: Ih! min Gud, det er · jo Assessor Vilhelm og hans Frue. / De bleve
NB8:99 Ogsaa om ham gjælder det · jo at Χstus siger: jeg har selv valgt
SD, s. 185 e sig selv uden den ( det er · jo at abstrahere fra den, og det kan han ikke,
NB24:95 ikke vide) – det var · jo at berøve mit Liv al Fordeel af min
NB29:110 emstille en bestemt Religion er · jo at beskjeftige sig med en Religion, men
NB19:35 g ganske til sig – det var · jo at beskylde ham for en næsten vanvittig
F hilosophien ikke; thi den ønsker · jo at blive forstaaet. Videnskaben er ikke
KG, s. 83 Forskjelligheden bort: det er · jo at blive i Forskjellighed. I Selskab med
KG, s. 83 er Indrømmelse; men det er · jo at blive i Forskjelligheden. Hiin Bedre,
KG, s. 83 Menneskers Lighed; men det er · jo at blive i Forskjelligheden. I Selskab
PS, s. 303 andre himmelraabende? Det var · jo at bringe Strid. Skulde Guden lade Tidens
KG, s. 266 paa Kjerlighed – det er · jo at bytte. Men et Bytte hæver ingenlunde
EE:112 deens) Forskjel, saaledes som man · jo at de høieste Titler og Tiltaler ere
NB25:65 et forvirrende Lygteskin er · jo at de msklige Veimærker vise modsat.
NB:165 en Idee. Joh. v. Müller siger · jo at der er to Magter som styre Verden: die
NB30:58 thi af Historien veed man · jo at dette pleier at skee. / I en vis Forstand
4T43, s. 164 kal erhverve Verden, antages · jo at eie sin Sjel, skulde det ikke ogsaa
KG, s. 157 thi at elske menneskeligt er · jo at elske et enkelt Menneske og at ønske
YTS, s. 276 r ubetinget Alt. Men dette er · jo at elske meget. Naar man selv mener at
NB11:77 t Stort i Verden. / / Eet er det · jo at En ved Fødselen er fE Prinds, Greve,
NB28:6 aaer, da lærer Χstd. · jo at et Menneske skal hade sig selv, og forsaavidt
CT, s. 228 re i denne Tilstand, det er · jo at fjerne sig mere og mere. Frelse svarer
AE, s. 439 sammen med dette, der er det · jo at Forfærdelsen er. Novellistisk at
NB23:17 men Pauli Virksomhed var · jo at forkynde Ordet. / Den historiske Bemærkning
NB35:37 paa sin Salighed – det er · jo at fornærme Majestæten, naar han
F e Vedkommende ikke; thi de ønske · jo at forstaae Philosophien; Philosophien
NB7:75 saaledes at haabe det er · jo at forstyrres i eetvæk i at hvile i
BA , som man intetsteds forklarer, er · jo at forudsætte det. Systemet skulde have
AE, s. 172 oget gjort vanskeligt, det er · jo at forøge Vanskeligheden med en ny Vanskelighed,
NB16:59 dog mskligt er det · jo at føle Smerten, som Qvinden føler
OTA, s. 328 lge ham efter. Eet er det · jo at følge ham efter paa Selvfornegtelsens
2T43, s. 20 i! det kan jeg ikke, det var · jo at gjøre det end tungere for dem, der
JJ:363 e Alt gjort svært, det er · jo at gjøre det endnu sværere. Nei egl.
NB26:22 , og at give Grunde det var · jo at gjøre det Ubetingede til det Betingede.
LF, s. 34 e et Mønster i Lydighed, er · jo at gjøre en Dyd af Nødvendighed.«
NB17:83 terlighed, thi latterligt er det · jo at gjøre et Noget i Anledning af Intet,
CT, s. 81 n Begrædelsens Bog, det er · jo at gjøre hele Livet til, at indrømme,
IC Men at » bevise« er · jo at gjøre Noget til det Fornuftig-Virkelige
Oi7, s. 302 st med, som – det er · jo at gjøre Ondt værre! – faaer
Oi7, s. 302 geligt, at der – det er · jo at gjøre Ondt værre! – kommer
NB32:89 mægtigt at glemme det er · jo at gjøre til Intet. / / / Den msklige
NB7:47 beviisningens Inderlighed, det er · jo at haabe mod Haab, at troe mod Forstand
CT, s. 194 ren altsaa er fortabt: det er · jo at hade Faderen. Er dette ikke at hade
TSA, s. 105 yndigheden. En Konge antages · jo at have Myndighed. Hvoraf kommer det nu,
BOA, s. 221 Myndigheden. En Konge antages · jo at have Myndighed. Hvoraf kommer det nu,
3T43, s. 99 ing om Vidnesbyrdet, det var · jo at hengive sig i en Skuffelse. Men Vidnesbyrdet
NB14:78 yn endog formastelig; thi det er · jo at indbilde sig selv, at man duede til
BI, s. 295 ghed, og en Hykler pleier man · jo at kalde en Øienskalk. Men Hykleri hører
NB11:106 e: ja paa det Lav, det var · jo at komme fra Regnen i Tagdryppen –
NB10:27 Mere kan jeg ikke sige uden · jo at komme til at bestemme mig som Christen
KG, s. 84 nemligt Arbeide. / Eet er det · jo at lade Tanke kæmpe mod Tanke, Eet er
BI, s. 329 r det dog, og at nyde, det er · jo at leve poetisk. Forfatteren synes ogsaa
NB10:74 ae Msk. fat.« Thi Eet er · jo at Menneskenes Mængde er nysgjerrig
DS, s. 188 gartede jordiske Goder; det er · jo at modbevise Beviset. Det Farlige er, naar
NB26:117 kammenhed, siger Verden, det er · jo at negte Sprog og Begrebs-Fællesskab
IC, s. 252 for Alle; dog Ingen formaaer · jo at nævne hver Enkelt, ja, hvo formaaede
4T44, s. 352 lutning den gode, da var den · jo at offre Alt i det Godes Tjeneste, thi
KG, s. 219 hed Grunden, og at opbygge er · jo at opføre fra Grunden af. / Naar altsaa
4T44, s. 350 t om Dagen; Beslutningen var · jo at opløfte sin Sjel over Alt hvad der
G, s. 18 , var ham en Umulighed, det var · jo at priisgive hende for et evigt Bedrag.
NB10:61 det ogsaa saaledes: derom er det · jo at Pseudonymerne dreie sig at udregne:
G, s. 15 hende paa det Dybeste. Det var · jo at sige hende, at hun var bleven et ufuldkomnere
NB22:24 il at handle med. Og Eet er · jo at sige: jeg vil lade mig slaae ihjel –
CT, s. 240 anden, at ære den Anden er · jo at smigre sig selv!) – og tænk
TTL, s. 411 findes den ikke, saa var det · jo at spotte Dig. Saaledes skal Talen ikke
NB:64 ngden paa sin Side: det var · jo at spotte sig selv. Men er saaledes denne
SFV, s. 92 ants, er Usandheden; det var · jo at spotte sig selv. Men er saaledes denne
DRT, s. 164 kan det svare Regning, det er · jo at sætte Penge til«, svarede
4T44, s. 359 g tro, fat Mod ( thi Du veed · jo at Talen er imod Feighed, ikke imod Stolthed)
Papir 408 Troens høieste Form er · jo at troe, uden at see Tegn og Under. /
3T44, s. 259 Overvægt. Erfaringen veed · jo at trøste paa mange Maader, men over
Papir 460 t af sig: o, just dette er · jo at tænke ringe om Χstd. Hvis derimod
KG, s. 355 ningen indefter. / Eet er det · jo at tænke saaledes, at Ens Opmærksomhed
NB5:105 ie.« Tak for det; det er · jo at udelade Vanskeligheden, Vanskeligheden
4T44, s. 348 Erkjendelsen af det Gode, er · jo at ville gjøre Alt, hvad der staaer
4T44, s. 350 mlens Fugl; Beslutningen var · jo at ville seire over sit Sind og over sin
OTA, s. 205 ja saa mener Du; men Alt er · jo at vinde med det Evige! Vilde Du tvesindet
PS, s. 305 thi Historien vedbliver · jo at voxe. Skal man begynde med »
KG, s. 164 d og Kræsenhed. Eet er det · jo at vrage og vrage og aldrig finde nogen
PS, s. 224 udelukket ved sig selv, det er · jo at være bunden. Men da han er bunden
Oi2, s. 163 thi det vi kalde Christen er · jo at være Christen) altsaa at ville bevirke
BOA, s. 226 n Aabenbaring, og Adler mener · jo at være i Identitet med sig selv, det
CT, s. 55 re, mener han – det er · jo at være Ingenting; thi deri er da slet
CT, s. 250 ved det Samme. Eet er det · jo at være ligegyldig mod hvad der beskjeftiger
IC dette at det skal betyde Noget, er · jo at være noget Andet end hvad det umiddelbart
NB30:75 hendes Potens, indrømmes · jo at være Noget, maaskee Meget, siden
AE, s. 421 , thi Selvplagelsen mener han · jo at være Noget. Men dog er Lidelsen der,
CT, s. 28 bede og at kunne takke, det er · jo at være til for ham; og det at gjøre
IC, s. 121 Christendommen forkynder sig · jo at være Trøst, og Lægedom og Helbredelse
PS, s. 224 re fri for Sandheden, det er · jo at være udelukket, og at være udelukket
OTA, s. 377 re forladt af Gud, det er · jo at være uden Opgave, det er at være
NB21:82 gelse« mener man · jo at være Uro, Spektakel o: s: v: –
KG, s. 176 større beviser Armoden sig · jo at være. End ikke alle Forsikkringer
4T43, s. 134 e væsentligt er Noget, er · jo atter en Bestemmelse af det Onde. Hvad
NB6:71 n anden Side aabenbar, saa er her · jo atter en Usandhed: / Den Selvfornegtelse
TTL, s. 418 op begeistret. O, deri ere vi · jo atter enige, thi ogsaa dette forstaaes
NB33:31 melse, vel erindres, at den · jo atter er en Bestemmelse af hans Kjerlighed
EE1, s. 391 huskede mig selv, maatte jeg · jo atter erindre Dig. Hvis jeg kunde glemme
PS, s. 264 art Betingelsen er givet, det · jo atter gjælder hvad der gjaldt socratisk.
JJ:435 Johannes Climacus, og det gjelder · jo atter her, hvad der staaer bagi Bogen,
OTA, s. 392 selen er Veien. Saa skal der · jo atter ikke anvendes eet eneste Øieblik,
NB20:74 dette Præstepræk, som · jo atter ikke er Præstens Overbeviisning,
NB10:83 af de to Tidsaldere, men det er · jo atter ikke ligefrem Meddelelse, skjult
NB28:63 lade sig beundre. Men saa er der · jo atter ikke Noget at forfølge. Kun naar
SLV, s. 283 mme mig, og i denne Dom var · jo atter Kategorien. / Hvilken Magt hun dog
4T44, s. 314 g inden han saa kom, gik der · jo atter nogen Tid! Men dette er ikke Tilfældet;
KG, s. 258 e at gjøre, derfor maa det · jo atter og atter skee, at det Øieblik
NB9:64 isk Fromhed. / Skriften gjentager · jo atter og atter, at vi skulle lide i Lighed
2T44, s. 214 jeg vild, o! men jeg vendte · jo atter tilbage; dog var det forgjeves, min
OTA, s. 289 og Usynlighedens Billede er · jo atter Usynlighed: saaledes gjengiver den
SLV, s. 67 intet saa ubetydeligt, at hun · jo atter veed at bringe det i Forhold til
Brev 41 ng. Magistraten, Politiet ere · jo Autoriteter, forsaavidt er Vægteren
JC, s. 53 dvendig Betingelse; det er · jo baade at foragte sig selv og Philosophien!«.
Oi2, s. 158 og derved igjen paa, hvad der · jo baade efter Veterinairers og Præsters
NB34:13 ts-Forplantelsen var ( hvad · jo baade Plato og Aristoteles udtrykkelig
NB12:118 i det første Løb, da jeg · jo bad om hendes Tilgivelse, to Maaneder før
Not4:45 til. / Det Objektive kommer · jo bagefter cfr. p. 244. n: og 245 ø:,
NB19:35 vmodsigelse. / Men saa taler jeg · jo bagvendt? O, ja vist, og just deri ligger
Brev 47 et forstaaer sig, det bliver · jo Bankens Sag, – og naar man er en
NB18:85 Skolelæreren underviser · jo Barnet i Χstd. / Videre. Hvilken Forskjel
PS, note gjørende Betydning, da maatte · jo Barnet i Grunden have kjøbt Bogen, og
EE1, s. 362 saa hjemlig ud; thi hun var · jo Barnet i Huset, og saa fremmed; thi hun
IC, s. 87 ges men troer, Den, der ( som · jo Barnet læres, naar det skal sove, at
NB4:101 r var Lys. Altsaa hørtes · jo Barnets Banken – og dog blev der
BA, s. 379 der Tanken ( og uden dette er · jo Barnets Frelse en Illusion), at Barnet,
EE1, s. 75 ere musikalske, saaledes som · jo Barnets første Lallen igjen er musikalsk.
LF, s. 47 edligt for al sand Bøn, som · jo beder sig glad og gladere og ubetinget
OTA, s. 216 pludseligen kom, saa var jeg · jo bedragen, jeg, som i det Eviges Afgjørelse
KG, s. 13 man saa ikke bedragen? Man kan · jo bedrages paa mange Maader; man kan bedrages
NB12:163 n Gud og Fader, Verden vil · jo bedrages. 4) af et Sandhedsvidne, der veemodigt
Papir 588 jo dybere kan Brudet blive, og · jo bedre Χsten. Det er Dette man har
Oi1, s. 133 jo større Faare-Flok · jo bedre – antage Navn af Christne,
Papir 459 til – jo tidligere, · jo bedre – at lade det komme til Afgjørelse.
NB29:42 flere jo bedre, og jo tidligere · jo bedre – paa begge Maader sikkres
DS, s. 203 ag, han see at skaffe jo mere · jo bedre af hvad retsindige Mennesker menneskelig
DS, s. 191 ler rettere ikke Lidt, jo Mere · jo bedre af Stjerner og Baand – og præk
3T43, s. 82 s Mangfoldighed? Saa var det · jo bedre at beholde Ungdommens lette Sind,
NB9:43 ger, thi jo friere Msket er, · jo bedre bunden i Endelighedens Bekymringer
NB13:24 ig given. Thi jo mere Du veed og · jo bedre Du forstaaer det, desto strengere
Papir 453.d og » Noget er · jo bedre end Intet« – ja, politisk,
NB19:34 drig noget Msk. talt. Sandt nok, · jo bedre Ens Sag er, jo strengere er han ogsaa
BOA, s. 142 ere Udtræk en Kikkert har, · jo bedre er den, og saaledes ogsaa: jo flere
NB4:80 rygl Straffeprædikanten faaer, · jo bedre er han. Derfor tør en saakaldet
SD, s. 224 med sig selv saa smertelig. · Jo bedre et Menneske er, desto dybere smerter
SFV, s. 26 illantere Præstationen er, · jo bedre for ham. Saa maa han dernæst være
Papir 395.c mig, / ( jo længere borte · jo bedre forsaavidt man ønsker, at det
NB17:92 mere Du tænker over det Gudd. · jo bedre forstaaer Du det, saa skal Du sige:
NB19:27 : jo mere jeg tænker derover, · jo bedre forstaaer jeg det. I Forholdet mellem
NB17:92 jo mere man tænker over det, · jo bedre forstaaer man det. I Forhold til
NB8:49 l. Conformiteten ud: jo frommere, · jo bedre gaaer det En her paa Jorden, man
DS, s. 172 mes. Jo mere En har forstaaet, · jo bedre han har forstaaet det, jo strengere
KG, s. 344 der søvnløse Nætter, · jo bedre han var! O, men selv i Forhold til
GU, s. 338 , hvad Enhver bedre forstaaer, · jo bedre han veed, hvad det vil sige: Ørken
BI, s. 288 lykkes Ironikeren at skuffe, · jo bedre hans Falskneri faaer Fremgang, desto
EE1, s. 122 ne skjule mig i denne Musik. · Jo bedre jeg forstod den eller troede at forstaae
NB10:112 t sagde: i saa Fald er det · jo bedre jeg slet ikke begynder, da jeg kommer
NB4:77 n meget for stor; jo mindre, · jo bedre læses jeg. / Nei, Nei, Nei,
IC, s. 57 er saa tjenligt, jo tidligere · jo bedre ret tilgavns at forstaae dette: han
AE, s. 133 kan simplificere det Ethiske, · jo bedre seer man det. Det er derfor ikke
NB14:44 sten grusom, hun stod sig · jo bedre ved at jeg var lidt mindre trofast,
NB24:31 re Du indlader Dig med Gud, · jo bedre vil det gaae Dig. / Tag »
Brev 266 tandse med. I Sandhed jo galere · jo bedre! Kan De tænke noget Afsindigere;
Sa, s. 173 orsigtigheds Skyld jo Færre · jo bedre! Og: i » Christenhed«
Sa, s. 173 « for Alt: jo Færre · jo bedre! Thi til syvende og sidst just i
Papir 553 t til Tid, jo kortere Tid, · jo bedre) / I Χsthed lege vi den Leeg,
FB, s. 114 gter velsignes. Saa var det · jo bedre, at han ikke var Guds Udvalgte? Hvad
Oi5, s. 246 n Slump Ordener til, jo flere · jo bedre, bie til Du selv slæber en Ramse
EE1 ter i et Kunstcabinet; jo kortere · jo bedre, desto Mere kan man faae seet. Paa
NB31:117 ve de Andre foran sig, jo flere · jo bedre, desto mindre vover man, eller rettere
NB10:70 lad os lee! Jo galere · jo bedre, hedder det, lad os ikke blot være
Sa, note Form – derfor jo Færre · jo bedre, helst bogstaveligt en Enkelt; thi
Papir 452 n: jo sandere, jo sandere, · jo bedre, ikke jo høitideligere jo bedre.
KG, s. 324 lle Vand, jo mindre næsten · jo bedre, kaste Stenen ud, og nu uforstyrret
SLV, s. 194 er sig sige kort; jo kortere · jo bedre, kun at det siges Ansigt til Ansigt.
AE, s. 254 tiv og objektiv, jo tidligere · jo bedre, man lader haant om at være subjektiv,
NB22:57 og saa afsted jo ivrigere · jo bedre, men Spøg er det mig alligevel,
NB29:42 ede det for Χsten: jo flere · jo bedre, og jo tidligere jo bedre –
4T43, s. 167 og menneskelig talt var det · jo bedre, om den ikke behøvedes; somme
BA, s. 346 n saa fremmed. Jo naturligere · jo bedre, om man end er villig til i al Ærbødighed
AE, s. 271 vide, jo kortere og hurtigere · jo bedre, saa er man hjulpen. Men at existere
KG, s. 61 o hæftigere Beundringen er, · jo bedre, siger Digteren. Nu, at beundre et
NB22:43 jo mere compliceret og storartet · jo bedre, thi desto mere ogsaa af den Tryghed
OTA, s. 135 elder det: jo dybere Stilhed, · jo bedre. – Naar Vandringsmanden fra
DD:208 d Alt / / ell. / / Jo galere · jo bedre. / / / Af Een endnu levendes Papirer
NB31:40 er: at forene sig, jo flere · jo bedre. / / / Ved Forening gaaer jo naturligviis
EE:195 : Quodlibet ell. jo galere · jo bedre. / Galskabs To. Vi kunne nemlig ikke
FB, s. 186 , og jo mere den martrer ham, · jo bedre. / Hengiver han sig til dette Dæmoniske,
NB35:14 od Gud, der siger: jo Flere · jo bedre. / Ja her ligger Løgnen i Hovedqvarteer.
NB30:32 rger, der avler jo flere Børn · jo bedre. / Optimisme mulcterer Pebersvendestanden;
BA, s. 324 amilie. Jo idealere Ethiken er · jo bedre. Den skal ikke lade sig forstyrre
SLV, s. 73 af jo flere man har lært, · jo bedre. Første Gang er man lærende,
Papir 452 , ikke jo høitideligere · jo bedre. Gudeligt er det nemlig Høitideligheden,
EE2, s. 68 re » hvorfor«, · jo bedre. I de lavere Classer indgaaes Ægteskabet
NB6:25 hronologisk. Jo eenfoldigere · jo bedre. Man kunde jo ogsaa ordne dem efter
JJ:501 s af i 5 Minuter, jo kortere · jo bedre. Men Vindens Susen, og Bølgens
NB30:19 redelse, jo mere Udbredelse · jo bedre. Men, men i samme Grad som jeg accentuerer
NB18:79 ne vil høre, jo mere Trøst · jo bedre. Nei, nei, det maa forstaaes cum
NB33:60 sødligt – jo mere · jo bedre: men klogt ikke at indlade sig med
F, s. 481 g siger Glück zu, jo galere · jo bedre; jeg holder ubeskriveligt meget af
OTA, s. 135 stebudet, jo flere Musikanter · jo bedre; men gudeligt gjelder det: jo dybere
NB24:48 l, jo mere Du holder Dig til Gud · jo bedre; og i ethvert Fald Gud har Du altid
SLV, s. 438 , man befrygter, saa var det · jo bedst at raabe: Intet at angre og at forstaae
SD, s. 139 antager, at ethvert Menneske · jo bedst maa vide med sig selv, om han er
NB32:115 paa den anden Side Du veed · jo bedst, at det ikke saaledes har været
EE2, s. 56 telse var rigtig, saa var det · jo bedst, at vi snarest muligt begyndte med
NB4:26 tagendet selv – ligesom man · jo bedærver en uegennyttigt opoffrende
PS, s. 226 vi kalde ham? En Lærer kan · jo bedømme den Lærende, om han gjør
NB7:102 lv. I Folkeforsamlingerne er det · jo befalet at henvende Talen til Præsidenten,
NB11:30 saadant Ord, saa maatte man · jo befrygte, at Alt var Sladder. Det Betænkelige
EE2, s. 129 af Dig, Du har jo Ret, Du er · jo beføiet, naar Du lader Ironiens Lyn
Not11:4 uendelige Potens indeholder · jo begge Dele og indeholder Modsætningerne.
F, s. 488 med og uden Forord, thi den har · jo begge Dele, betroer sig ganske til Dig.
NB27:56 og det Samme? Og dog anprise de · jo begge det at faste, og Epicuræeren bevæger
G, s. 69 r jeg da troløs? Vi gjøre · jo begge det Samme, hvorledes bliver jeg da
2T44, s. 192 Klagen er beføiet, da de · jo begge ere ønskende. Hvo tør tale
2T43, s. 29 ikke er fortvivlet, de ville · jo begge gjerne agte paa hans Ord; begge gjerne
2T43, s. 30 kke var fortvivlet, de ville · jo begge gjerne lytte til hans Tale. Glæden
TTL, s. 459 jen ved hans Lykke, da vare I · jo begge Glade? Tag den Udmærkede, lad
TTL, s. 459 rskjellen da saa stor, de ere · jo begge lykkelige, og ærede, og rige,
PCS, s. 133 r Vrangen af, og dog seer man · jo begge Sider paa een Gang; thi man seer
AE, s. 105 end mange Tanker. Saa tale de · jo begge, Lessing og Systematikeren, om en
G, s. 77 t som det er sagt. Først maa · jo Begivenheden klares ud af de kosmiske Forhold
DBD, s. 133 e jo ud usvækket; han blev · jo begravet med fuld Musik; Monumentet vil
PS, note det er sandsynligt? men saa er · jo Begrebet forandret; eller for at bevise
IC, s. 127 gaae En ilde i Verden, saa er · jo Begrebet hævet, saa er der jo ikke Noget
Papir 365:7 dt enhver er Modtager er · jo Begrebet Modtager hævet. / Saaledes
Not11:12 hilosophie uden for sig. H. vil · jo begrunde det Absolute og ikke tage det
2T43, s. 33 ad der skete; thi da var den · jo begrundet paa Din Indsigt, og langtfra
CT, s. 96 e i Forhold til Gud ( han vil · jo begynde med Tvivlen), just den er Opsætsigheden;
IC, s. 105 hvo Christus er, saa maae vi · jo begynde med, at vi ikke veed, hvo han er,
NB11:62 ed ( Uvidenhed, hvormed man · jo begynder, for saa at blive mere og mere
BOA, s. 226 forstaae – men Adler er · jo begyndt med at være kaldet ved en Aabenbaring,
Brev 16 d saa lidt som muligt, som Du · jo begyndte med Jettes Sygelighed for nu at
Not4:25 egge Sider; thi da bleve de · jo behandlede, som indeholdt de ikke saaledes
JJ:454 Deeltagelse med ham, da vilde den · jo beholde Ordet, gjemme det uforandret.
3T43, s. 101 des tilfredsstillede, at den · jo beholdt Bekymringen om Vidnesbyrdet, men
CT, s. 210 egentligen slet Intet, da han · jo beholdt det høieste Gode. / »
BA, s. 457 blevet saa ulykkeligt, at han · jo beholdt en lille Rest tilbage, og, siger
OTA, s. 359 indst min, tvertimod har jeg · jo Behov at lære af ham. / Men om jeg nu
CT, s. 323 Synd. Desto mere gjordes det · jo behov, at Du formaaede Noget; og jo mere
4T43, s. 136 r, saa skulde intet Menneske · jo behøve Guds. Eller havde Talen været
NB7:75 e Gud, nei, han tværtimod · jo behøver Gud i ethvert Øieblik for
BA, s. 383 Sandseligheden der, Adam har · jo behøvet Mad og Drikke o. s. v. Den generiske
Papir 460 re Philosophicum. / Det er · jo bekjendt for det ganske Folkefærd, at
IC, s. 185 i Fornedrelse og Ringhed, er · jo bekjendt. Det er altsaa ikke ham, der fortier
TTL, s. 432 n ikke er den Sjeldne, han er · jo bekymret, han forstyrres derfor ikke ved
4T43, s. 128 ndet i den vide Verden, hvor · jo Bekymringen skal finde Dig, og dog har
TTL, s. 414 . T., Du veed hvor, og der er · jo Beleiligheden, m. T., Du veed hvorledes,
TTL, s. 391 . T., Du veed hvor; og der er · jo Beleiligheden, m. T., Du veed hvorledes;
BI, s. 304 i det ene Tilfælde vil han · jo belære, i det andet blot beskjæmme.
Brev 194 Soldat med dem, saa kan Du · jo benytte Leiligheden, stil dem i Geleed
NB26:6 og føle Braaden, de kunne · jo benytte sig af, at jeg ikke er Embedsmand,
NB4:62 t er deres Pligt, thi Pressen har · jo beordret det. Her er ikke Tale om Undseelse
AE, s. 422 en den religieuse Taler burde · jo beqvemme sig til at gjøre det, da han
NB30:61 t uhyre Gode – den er · jo beregnet paa at kunne tjene deres Misundelse,
EE2, s. 89 ofte er Tilfældet, Du har · jo beriget Dig selv med en Mangfoldighed af
2T43, s. 28 der forventer Seier, den har · jo beseiret det Tilkommende; den Troende er
CT, s. 39 holder jeg saa paa? Rigdom er · jo Besiddelse; men virkeligen eller væsentligen
OTA, s. 424 iske! Den Begeistrede anseer · jo Besiddelsen af de jordiske Goder for Vinding,
EE2, s. 130 vel og at besidde; thi Du har · jo Besiddelsens Øieblik, men det er ingen
2T43, s. 49 e fræk og anmassende, og · jo beskednere den er, desto farligere er den.
EE1, s. 180 t frygte Kjedsomhed, hun har · jo Beskæftigelse. Hendes Ydre er stille
PS, s. 251 Guden ( thi forsaavidt er det · jo beslægtet med ham), men i hvad det skylder
IC, s. 184 det ikke anderledes; han har · jo bestaaet sin Prøve og er den Fuldendte,
BA, s. 403 il Afstandens Korthed, da der · jo bestandig bliver mere og mere at tabe,
NB18:12 veed vi godt allesammen, der er · jo bestandig en anden Forklaring, som er den
2T44, s. 221 e kan han ikke blive, da han · jo bestandig kun er lige nær ved Opfyldelsen.
F, s. 525 osophiske Overveielser, da der · jo bestandig maa blive et confinium mellem
PS, s. 290 aa med Hørelsen, og maatte · jo bestandig mindes om, at han ikke saae eller
Not11:16 rer den ogsaa op, idet den · jo bestandig viser ud fra sig til Erfaringen.
Papir 306 fra; og den Sidste maatte · jo bestandigen ved Spotten værge sig mod
DS, s. 255 et ( antydet; thi jeg stemmer · jo bestandigt derpaa Tonen ned til den ydmyge
NB14:20 t det ikke er skeet; der er · jo bestandigt en høiere Magt, der har vaaget
NB30:50 initet. Massen kan, som det · jo bestandigt er skeet, forfølge, mishandle,
NB22:21 jüdische. / Men dog maa · jo bestandigt erindres, at Alt beroer paa,
NB30:72.a.a sti Skyld«, da maa · jo bestandigt erindres, den store Forskjel
IC, s. 242 sandt. For det første blev · jo bestandigt Flere og Flere bragte i Forhold
NB35:14 plantelsen Berigelse, der bliver · jo bestandigt flere og flere; men seet efter
NB31:30 er, da maa erindres, at han · jo bestandigt fordrer Efterfølgelse, saa
KG, s. 220 iger han » det har jeg · jo bestandigt forudsat«. Ak, den Kjerlige
SLV, s. 296 e min Existents! Men jeg har · jo bestandigt forvansket den? Sandt, men denne
4T44, s. 313 et jordiske Liv, hvis Mening · jo bestandigt forvirres, naar Gud ikke underforstaaes.
NB10:192 som mit, saa meget mere som jeg · jo bestandigt havde tænkt mig at bryde
TTL, s. 467 . Dødens Uvished tager sig · jo bestandigt i al Alvor den Frihed at eftersee,
KG, s. 289 r den et Valg, saa staaer det · jo bestandigt i min Magt, hvis jeg er den
PS aavidt han var Usandheden, var han · jo bestandigt ifærd med at gaae bort fra
AE, s. 395 Side fører Digteren ( der · jo bestandigt kun maa operere med Umiddelbarhedens
NB17:22 Modsatte, saa erindres jeg · jo bestandigt mere og mere om Det, mod hvilket
KG, s. 231 m ikke ganske, saa bliver det · jo bestandigt muligt, at det meest Utvivlsomme
NB18:79 salis. Trøstens Grad erindrer · jo bestandigt om Elendighedens Grad; men nu
EE1, s. 415 abt af Sigte. Desuden er jeg · jo bestandigt ombord med, og kan altid spænde
CT, s. 86 ns Glæde, thi Verset ender · jo bestandigt saaledes » thi imorgen«.
TS, s. 46 aadan Examination; thi jeg har · jo bestandigt sagt: » jeg har ikke
Papir 459 ed, thi for ham bliver det · jo bestandigt tilbage, hvad Charakteren byder
AE, s. 509 et frastødende Forhold, og · jo bestandigt vil tage den bort fra ham, og
NB31:10 nger Nonsens; thi Christus siger · jo bestandigt: at man maa gjøre efter hvad
NB32:121 nye Testamente. Mit Forslag er · jo bestandigt: lader os være ærlige,
NB5:90 elsker mere end Gud, da man · jo bestemmer sin Kjerlighed til Gud i Forhold
BA, s. 349 esket heller ikke, thi han er · jo bestemmet som Aand; flye Angesten kan han
EE2, s. 52 ion, den har det umiddelbart. · Jo bestemtere i denne Henseende den første
CT, s. 297 ligere den efterhaanden blev, · jo bestemtere og klarere, jo mere afgjørende,
BA, s. 434 er den høieste Udvidethed. · Jo bestemtere saaledes Samvittigheden er udviklet
CT, s. 280 ndigheder, men ogsaa Den er · jo besværet, hvis Byrde Ingen saae, som
PS, s. 241 der dog er et Digt, dette var · jo besynderligt, ligesom det at høre et
4T43, s. 164 at han opgiver det, hvilket · jo betegner, at han ikke eier det, om han
DS t den dog først – dette er · jo Betingelsen for det Øvrige og for, at
LF, s. 41 æden selv, hans Glæde er · jo Betingelsernes, og betingelsesviis i Forhold
AE, s. 338 e, og Christendommen selv maa · jo betragte Dem som falske Christne, der blot
JJ:144 ikke smukt af ham. Han kunde · jo betroe sig til mig og sige, han havde Lyst
NB30:39 , men at blive i Flokken er · jo betryggende, og deels er Selen der jo altid
SD, s. 208 thi ellers maatte · jo betræffende hver Enkelt det Spørgsmaal
NB30:63 er det Raffinerende at det · jo betræffer et Noget, hvor Alle ere vidende,
NB21:151 et slaaer sig til. Da kan dette · jo betyde En, at man er paa forkeert Vei,
KG, s. 259 ighed haaber Alt« kan · jo betyde, at den Kjerlige for sig haaber
AeV, s. 82 ogen, thi ligefrem maatte det · jo betyde, at Kritiken skulde hjælpe ham
NB29:16 re er det Udsagte vel Talemaade, · jo Betydeligere, desto mindre er det Talemaade.
NB29:16 vel blot Talemaade«, men · jo betydeligere, desto mindre. Dersom fE en
NB23:35 at afgjøres ved Ballotation; · jo betydeligere, jo mindre. / Og Sandhed samt
FV, s. 24 udenvidere anbringes, hvilket · jo betyder, at den tages forfængelig. /
SFV, s. 58 ens lige store Størrelse) · jo betyder, at jeg var anviist mig selv og
AE, s. 411 Teleologie. Lidelsen selv har · jo Betydning for Ens evige Salighed –
JC, s. 38 edens i det andet Tilfælde · jo betydningsfuldere Den er, der gjentager
JC, s. 38 olemiken mod det Foregaaende. · Jo betydningsfuldere Den er, der gjentager
EE2, s. 221 æsthetisk forfængeligt. · Jo betydningsfuldere det er i sin Sandhed,
EE2, s. 47 ydning, og paa den anden Side · jo betydningsfuldere det er, der i sit Første
EE2, s. 132 xtensive i det Intensive. Men · jo betydningsfuldere det er, der skal frem,
EE1, s. 187 aa Alt, for at leve med ham. · Jo betydningsfuldere det var, hun forlader,
JJ:46 er 3 Instantsers Kjendelse. / · Jo betydningsfuldere en Individualitet er
EE2, s. 311 , og jo dybere jeg sørger, · jo betydningsfuldere er mit Vidnesbyrd. Og
AE, s. 50 nsivere i Inderlighed – · jo betydningsfuldere Individualiteten; og
NB21:151 d renere religieuse Kræfter. · Jo betydningsfuldere Opgaven er, desto mere
AE, s. 132 ligere at finde Rede i Sagen, · jo betydningsfuldere Parterne ere. Og dog
F, s. 515 ldet, i samme Grad blev det · jo betænkeligere med Hensyn til min Hoved-Forventning,
TTL, s. 415 vilde være; og selv er Du · jo betænkt paa at ville være oprigtig
IC, s. 237 . Men dersom han, han hvem de · jo beundre, paa nogen Maade vilde lade dem
BI, s. 158 er man derimod, hvad Oldtiden · jo bevidner, at det var fra et produktivt
NB32:94 imple Grund, at Foreningen kunde · jo bevirke, at man blev dog lidt sandselig
NB35:9 riske skal bevirke, hvad det · jo bevirker i denne Tallets Verden, at Begrebet
KG, s. 192 d feiret, agtet og skatteret, · jo beviser, at det gode Christelige har sin
NB4:24 i Danmark er Alt Pøbel som det · jo bevises heraf at Alle læse Pøbelbladet)
TSA, s. 62 Umulighed. Og just dette var · jo Beviset for, hvor dybt denne Sag beskjæftigede
Brev 25 lsen – dog nej, jeg har · jo bevist, at der ingen Gjentagelse er. Men
AE, s. 408 em, thi det at gaae fremad er · jo Billedet paa det at existere. Humoristen
3T44, s. 246 flugt. Og Beskæmmelsen er · jo billig, at han, hvilken nu end hans Vildfarelses
Oi10, s. 407 Evner, min Dannelse ( hvad · jo Biskop Mynster har givet mig Attest for
AE, s. 445 er det stykkeviis, er det · jo blandet med Adspredelse, og i Adspredelsen
EE2, s. 193 Symposion; thi dertil er det · jo blandt Andet Du danner Dig, og det vilde
NB16:83 hed og smaalige Modstand er · jo blandt Andet ogsaa just et Moment med i,
NB24:79 ret Religion, Χstus optages · jo blandt de andre Guder. / Og nu! Nu er Χstds
SLV, s. 226 retning, er bleg; men her er · jo Blegheden Efterretningen. Og dog tyder
PS gjøre i samme Aandedrag, da her · jo blev antaget et nyt Organ: Troen, og en
3T44, s. 279 d var Guds Herlighed, da han · jo blev deelagtig i den, og netop derved større
Papir 498 t, vel ikke negtede at en Gjeld · jo blev eftergivet, men ikke fik større
NB22:7 jo just lige det Modsatte, da det · jo blev fordret særligen af hver af Dem,
BN, s. 118 nok, Intet er vissere, da jeg · jo blev ihjelslaaet, fordi jeg var Christen.
LA, s. 15 e Gjentagelse. Forfatteren er · jo bleven den samme, » een i Alle«;
Papir 370 ikke, thi Journalisten er · jo bleven en Type, den enkelte døer men
KK:5 en forløsende, thi Logos er · jo bleven Kjød. Johannes siger: den samme,
EE2, s. 258 gte sin Lykke, thi han var · jo bleven lykkelig, for at alle andre Mennesker
BOA, note r nok, thi hele Befolkningen er · jo bleven Projektmagere; og dog, maaskee vilde
G, s. 62 n spillede, og saaledes var hun · jo bleven skyldig i Alt, skjønt uskyldig.
NB12:10 en – Eller; men er tillige · jo blevet betegnende m: H: t: den ny Pseudonym.
CT, s. 236 taae ham. Men saaledes er det · jo blevet en ganske almindelig Vittighed,
SFV, s. 19 le Christi Liv paa Jorden var · jo blevet et Spil, dersom han i den Grad havde
SD, s. 222 i Ærgjerrighed. Nu er han · jo blevet Konge, og dog, idet han fortvivler
PS, s. 277 det Andet. Det Forbigangne er · jo blevet til; Tilblivelsen er Virkelighedens
Not15:4.n En » Elsker« er · jo blind, hans Dom altsaa ikke objektiv, han
NB26:77 a Guds-Forholdet, kunde man · jo blive angest og bange for, saa man slet
JC, s. 54 i Bevidstheden. Denne maatte · jo blive den samme, hvor forskjellig end det
FB, s. 193 jærlighedens Lyst, jeg kan · jo blive en Blaubart, der har min Fryd af
TS, s. 67 eg gaaer ad den Vei, det kunde · jo blive en Politi-Sag, eller Politiet kunde
NB12:198 s. Men lindrende vilde det · jo blive for mig, – Gud veed om jeg
OTA, s. 208 jo helbredes i Tiden, kunne · jo blive forbigangne: Ønsket ikke. Dog
NB22:86 : v: et saadant Barn maatte · jo blive forrykt. / Og det er Slægten ogsaa
SLV, s. 110 verveielse, maatte hans Haar · jo blive graat i een Nat, han veed det ikke,
LA, s. 81 Mand staae, thi saa vilde han · jo blive Herskeren, og være undgaaet Nivelleringen.
IC, s. 26 en er Hjælpen, saa maa han · jo blive hos den Syge hele Dagen, eller den
OTA, s. 182 bevægelige. En Saadan maa · jo blive i Tvesindetheden, paa Tvesindethedens
EE2, s. 56 Sundhed selv vilde · jo blive mistænkelig. Imidlertid tvivler
NB18:74.a thi ellers kunde det · jo blive Opgaven i at bringe Læren ind
NB2:229 Men saa vil En sige: saa kan Du · jo blive Præst, naar det Religieuse beskæftiger
EE2, s. 287 r var hans Lykke, saa maa han · jo blive sig sin Existens bevidst som en Plage
HCD, s. 179 de Præsters uhyre Laug maa · jo blive som rasende over saadan Tale, der
NB28:52 et Ansvar! I Dommen maa det · jo blive Spørgsmaalet, har Du benyttet
NB30:111 er Sympathiens Qval: at der saa · jo blive talløse Millioner, som ikke blive
BI, s. 87 gheds Tvangsskole, maatte han · jo blive temmelig slugen paa Nydelse. Vi har
Oi8, s. 353 han dog ikke, saa maatte han · jo blive til noget Andet end Kjerlighed«:
CT, s. 292 ar Tilfældet, da maatte Du · jo blive ved Alteret, opslaae din Bolig der,
NB23:136 ndsen, ellers maatte vi · jo blive ved at søge i det Uendelige. Derimod
Not9:1 i Guds Almagt men det kunde · jo blive ved en Kunnen. Et Guds Forhold til
NB27:81 ke komme, thi saa vilde det · jo blive verdslig Klogskab at vælge Lidelse.
4T43, s. 162 erhverve den, da Sjelen selv · jo bliver den sidste Betingelse, der forudsættes
AE, s. 562 ristendommen, da hans Triumph · jo bliver desto større, han som gaaer videre
TTL, s. 426 dighedens fattige Opgave, der · jo bliver endnu ringere, fordi der spildes
CT, s. 28 for ham; medens jordisk Rigdom · jo bliver fattigere og fattigere for hver
CT, s. 164 g med hans Forsagelse, da han · jo bliver i Besiddelsen af alle Goderne. Han
NB16:82 it og saa objektivt, at Noget · jo bliver lige sandt enten Manden gjør
NB11:72 Mishandling o: s: v: han lider, · jo bliver ligesom ukjendelig – men at
AE, note deres Latterlighed, og at det · jo bliver tvivlsomt, hvorvidt ikke Definitionen,
Sa, s. 175 disse Blod-Penge! Thi det var · jo Blod-Penge Judas tog for Christi Blod –
NB27:64 Prægtigt! Han behøver · jo blot at blive Χsten i den nuværende
PS, s. 223 e Sandheden, da behøver han · jo blot at erindre; thi det er med Betingelsen
AE, s. 60 tendommen paa samme Maade, er · jo blot at forvirre. Da Mennesket er en Synthese
AE, s. 157 thi et Menneske behøver · jo blot at sige: det har jeg gjort, saa kan
CT, s. 53 nge Christens Begjæring er · jo blot at turde i Liv og Død tilegne sig
EE2, s. 62 Eder ville Intet sige, de ere · jo blot en Afglands af de Elskendes egen Stemning;
Not11:13 t et Forsøg, thi det er · jo blot en løs henkastet Yttring, men ladet
KG, s. 184 dighed.« Dog dette er · jo blot en Spøg. Men naar hvad der er og
Papir 1:2 r at opbevare. Men de skreve · jo blot for Chr:, dem behøvede de altsaa
BI, s. 307 r ham, men saa var hans Ironi · jo blot Form. Man kan derfor sige om Ironien,
NB11:151 storalbrevene, hvor Paulus · jo blot fremstiller en christen Lærers
Brev 266 vægende, han forøger · jo blot Hvirvlen. Man har nu saa længe
NB10:60 mme mig. Men christeligt har jeg · jo blot med Lydigheden mod Gud at gjøre.
CT, s. 54 a bedrøvet, den minder ham · jo blot om Forbilledet, medens han tænker
NB20:77 eg kan ikke, thi det beroer · jo blot paa Villie. Altsaa hans Høiærværdighed
BI, s. 106 n følgende Fremstilling er · jo blot Referat. Og forsaavidt Læseren
Oi2, s. 164 ra borgerlige Forbrydelser er · jo blot simpel Klogskab! / Den rædsomste
JJ:96 naar Du sørger, thi Fasten var · jo blot Sorgens udvortes Tegn) saa salv Dit
FF:140 n Syndighed, thi ellers vilde han · jo blot sætte sig paa lige Trin dermed,
NB14:81 ares: ja, Herre Gud det var · jo blot til et Foredrag paa Conventet. Men
EE2, s. 78 og det saa meget mere som det · jo blot var hende til Hinder. Og der kom en
AE, s. 24 or at have løst det, da den · jo blot vilde fremsætte det, lød saaledes:
3T44, s. 277 komme ud i Verden, hvor den · jo blot vilde være til Hinder for Den,
NB24:95 kan indfrie dem: det vilde · jo blot være til min egen Ydmygelse. Og
NB27:19 lse er ufrivillig udtrykker · jo blot, at han var blevet Ulykkelig og Lidende,
4T43, s. 151 den Ringeste, vi betænke · jo blot, hvad der skeer og hvad der kunde
TTL, s. 469 ærer, m. T., han lader Dig · jo blot, ligesom han selv er det, være
NB31:55.b først, først Guds Rige. · Jo bogstaveligere et Msk. kan tage dette,
IC, s. 243 orde Forskjellen aabenbar, er · jo borttaget derved, at Alle ere Christne
EE1, s. 197 giver sin Elskov, saa er hun · jo bragt til Bettelstaven, saa maa hun vende
SFV, s. 26 station. Det er Haandpengene. · Jo brillantere Præstationen er, jo bedre
PCS, s. 132 der desto stærkere frem · jo brillantere Uniformen er, som han bærer.
PCS, s. 132 ud, det er, er meest comisk, · jo brillantere Uniformen er. Dette er ganske
PCS, s. 133 rem, ved at vende Vrangen ud. · Jo brillantere Uniformens Yder-Side er desto
PCS, s. 133 og hans Embedstilling kan · jo bringe ham i Intet mindre end militairiske
KG, s. 303 og er Forholdet brudt, saa er · jo Bruddet. I en vis Forstand er det ogsaa
NB33:55 sten » han skal · jo bruge Χstne.« / Det Ubetingede,
NB9:64 aa Gud jo dog have, han skal · jo bruge dem. Forholdet er derfor egl. lige
NB28:7 har at gjøre: saa maa jeg · jo bruge saa godt jeg kan min Forstand, og
NB33:55 Deresses Majestæt skal · jo bruge Soldater.« / See derfor er
NB31:148 tige Dødsmaade, hvilken · jo bruges i fjerne Lande: at kastes for Insekter;
NB13:29 n Tjeneste – og saa kan Du · jo bryde af. Sandeligen et Menneske gavner
KG som sig selv«, saa vrister · jo Budet, som med en Dirk, Selvkjerlighedens
AE, s. 480 nd i § 2, hvorfor § 3 · jo burde gaae ud eller behandles som et Tillæg
EE2, s. 54 en petitio principii, da jeg · jo burde gaae ud fra, at disse Regioner vare
EE2, s. 322 over Jerusalem. Og dog stod · jo Byen endnu i sin Herlighed, og Templet
HCD, s. 178 heternes Blod – vi, som · jo bygge deres Grave og pryde deres Gravsteder.
NB15:63 g er dog med som Udgiver, og vil · jo bære Ansvaret, og Alt vil jo dog blive
AE, s. 572 Ingen villigere end jeg, der · jo bærer Ansvaret for Brugen af den paaholdne
OTA, s. 305 t Menneske saa ringe, at han · jo bærer Guds Billede; ei heller er den
OTA, s. 305 Mønt er saa lille, at den · jo bærer Keiserens Billede, saaledes er
NB:105 i ellers passer Billedet ikke, da · jo Bøger i et lille Land ere begrændsede
Brev 288 for en Climax, og, som det · jo bør sig i Forhold til en Climax, tale
Oi10, s. 396 Sprog Christendom, ligesom · jo Børn kalde deres Limonade Viin. / I
IC, s. 101 Jesus sagde til ham, saa ere · jo Børnene frie. ( 27) Men paa det vi ikke
PCS, s. 136 Militair? Ih, ja vist, han er · jo Captain, i brillant Uniform. Men alt Andet
SLV, s. 317 aa Enhver o. s. v. Det gaaer · jo charmant! Ikke blot vi Præster. Her
NB17:60 » Apostelen« · jo christelig forstaaer det som sin Pligt,
LF, s. 48 nu idag er i Paradiis, idet Du · jo christeligt bliver i Gud. Thi bliver Du
NB30:36 en at trøstes af en Saadan er · jo christeligt Nonsens; saa kunde den Χstne
Papir 506 i at stræbe, thi jeg er · jo Christen – altsaa blæse være
BOA, s. 295 e det for Mange; thi han var · jo Christen saadan som Alle ere Christne,
KG, s. 200 christeligt ( thi Verden er · jo Christen) savne den fornødne –
AE, s. 340 Christen – thi han var · jo Christen. / Hvad der derfor i sig selv
SFV, s. 30 il sig selv, i Grunden er jeg · jo Christen. Det lader sig saaledes vist ikke
IC, s. 157 Rige og Fattige. Og dette var · jo Christendom, ikke at det er den Glade,
IC, s. 157 dighed, en Lidende. Dette var · jo Christendom, ikke at en riig Mand gjør
TS, s. 46 sande Lutherske ogsaa, det var · jo Christendom. Christendommens Fordring er:
DS, s. 156 ikke at anprise. / Men saa er · jo Christendommen enig med hine Forstandige,
AE, s. 123 e skal aflægges, nægter · jo Christendommen heller ikke, den har aldrig
IC, s. 217 ig Forstand – og det er · jo Christendommen, der er Opfinder af dette
AE, s. 331 ationen, thi Speculationen er · jo Christendommen; selv Aviser bruge de høieste
IC, s. 208 denne Verden, denne Verden er · jo Christenheden, altsaa det vil ligefrem
IC, s. 209 et jeg siger, denne Verden er · jo Christenheden, altsaa, det vil være
NB2:82.a rønne som forfølges, hvad · jo Christi Liv netop viser. / Elskov og Venskab
SFV, s. 34 n uhyre Confusion; thi det er · jo Christne, han henvender sig til. Men er
AE dog Christendom er ( og dog ere vi · jo Christne, og det Objektive antages at gjøre
IC, s. 240 Nicodemus – de bekjende · jo Christum aabenbart uden at frygte Mennesker
IC, s. 196 us, thi er det sandt, saa var · jo Christus – der blev Offeret –
NB11:203 t op for mig, at derfor er · jo Christus en Frelser, fordi han vil frelse
Oi6, s. 269 jøre Mirakler; thi det har · jo Christus forjættet de Troende, han forlod
IC, s. 203 Liv – og saaledes siger · jo Christus om sig selv: jeg er Sandheden
IC, s. 105 aabenbart ( og derfor var det · jo Christus var kommet til Verden, for at
CT, s. 324 er Gjerningen Christi, saa er · jo Christus Velsignelsen. / Ved Alteret formaaer
BA, s. 453 eden ind deri, saa bliver det · jo comisk nok, at den evige Aand bevarer Erindringen
G, s. 46 e og Evne til at goutere, kort, · jo competentere man bliver, desto mindre tilfreds.
NB5:88 orkeert. Goldschmidt seirede · jo complet: Alle loe, alle de tusinde og tusinde.
SLV, s. 110 n betragtes som udenretslig. · Jo concretere Beslutningen er, desto mere
BA, s. 442 elv i det Sagte, er et Andet. · Jo concretere Bevidstheds-Indholdet er, desto
EE1, s. 62 aaet dette eengang for alle. · Jo concretere derimod og altsaa jo rigere
SLV, s. 108 være dømt paa Livstid. · Jo concretere et Menneske bliver i Idealiteten,
EE1, s. 62 trængt af det Historiske. · Jo concretere Ideen, jo større Sandsynlighed.
BOA, s. 121 , og altsaa især Publikum. · Jo concretere nemlig Gjenstanden er, over
JJ:404 , som Enhver kan udenad. Men · jo concretere Opgaven er jo vanskeligere.
BA, s. 330 enskabelige Repræsentation, · jo concretere Psychologien bliver. I vore
EE1, s. 62 desto mindre Sandsynlighed, · jo concretere, desto mere. Men hvad vil det
NB6:83 se Existentser. Ellers maatte man · jo consequent indvende det mod Paulus, at
AE, s. 125 er Systemet sig derom, det er · jo conseqvent nok til ikke at lade den komme
IC, s. 61 neske var Gud, saa maatte man · jo conseqvent tilbede dette enkelte Menneske;
SD, s. 219 et uhyre Tab, thi han taber · jo Conseqventsen; i samme Øieblik er maaskee
PS, s. 286 Grund af Conseqventserne, da · jo Conseqventser pleie at have deres Grund
PS, s. 295 d uden videre – saa ere · jo Conseqventserne en Misforstaaelse. Eller
NB25:4 Modgang og Lidelse, Gud maa · jo controllere, han kan jo ikke ville lade
DD:3 kom frem i Katholicismen, der · jo da den havde en Kirke vel kunde opponere
NB18:85 saaledes hen: det følger · jo da ganske naturligt af sig selv at de ere
CT, s. 141 lken uhyre Styrke! Men det er · jo da heller ikke sandt; og lad os for Alt
DS, s. 169 in gode Mand, en stor Plads er · jo da ikke Noget man drikker, hvorledes kan
BA, s. 319 en Forsoning? Philosophien er · jo da kun bragt derhen, hvor man i gamle Dage
NB29:94 eres Vegne ved den Tanke, at det · jo da kun er nogle faae Aar – saa bliver
NB17:101 vi maaskee sige: det følger · jo da naturligviis af sig selv, at naar der
Brev 118 kket Dig for Bogen. Man kan · jo da ogsaa gjerne takke Dig for den, om saa
DD:50 at katechisere paa Græsk ( som · jo da ogsaa Grækerne opdrev den største
Oi8, s. 358 rnes Veiledning; dette kan Du · jo da ogsaa vel begribe, at Du hos Næringsdrivende
DS, s. 210 sciplene – nu han kunde · jo da sagtens forsørge dem med det Fornødne,
OTA, s. 123 derimellem: der lægger sig · jo daglig og Dag fra Dag Noget derimellem:
OTA, s. 250 e imellem, der lægger sig · jo daglig og Dag fra Dag Noget derimellem:
NB12:20 or Jøderne«; hvor der · jo dannes en Modsætning mellem Folket og
KG, s. 265 og » Vort« er · jo dannet – ikke af det stridige Mit
KG, s. 265 ( disse Eiendoms-Stedord) er · jo dannet af Du og Jeg, og synes altsaa at
AE, s. 55 ke være en Christen? Du er · jo Dansk; staaer der ikke i Geographien, at
NB24:39 u est Manden. Og dog vidste · jo David vel selv bedst hvad han havde gjort,
NB35:3 vende Sagen saaledes, det er · jo de Andre der skal have Gavn af Ens Velgjørenhed,
TSA, s. 78 a aldeles uden Ansvar, fordi · jo de Andre tvang ham dertil, altsaa fordi
Papir 1:2 ivlede vel heller ei paa, at · jo de Chr: nok bevarede deres Symbolum. /
NB22:48 . / / Ogsaa i Begyndelsen brugte · jo de Christne Apologien – men vel at
2T44, s. 216 e skuffede. Thi Du forventer · jo de Dødes Opstandelse; baade de Retfærdiges
Oi8, s. 363 gt greb straffende ind, kunde · jo de egentlige Capital-Forbrydelser ikke
LF, s. 28 en - Eller er en Fordring, som · jo de Elskende fordre Kjerlighed, naar den
SLV, s. 36 e et Tankeexperiment, saa ere · jo de Elskende latterlige, som virkelig gaae
PS, s. 244 vens Talsmænd, dette vidne · jo de Elskende selv, da de kun tillade Digterne
SLV, s. 44 m. Men dersom han sagde, hvad · jo de Elskende sige om hine Gesticulationer,
EE1, s. 410 kkelige Grunde, svarede han, · jo de er netop tilstrækkelige til at opnaae,
EE1, s. 347 Lommetørklædet af? ... · jo De fik det dog igjen ... Der gik det ene
IC, s. 115 hvad Under vel, der pleier · jo de Fleste hellere end gjerne at ville være
Oi8, s. 355 den var blevet af, det vidste · jo de gamle Folk, den var nu paa sit rette
2T43 get. Men de, der forvente, de ere · jo de Glade og de Lykkelige. Er det da til
KG, s. 323 orledes det gives. Men saa er · jo de hundrede Tusinde og den halve Skilling,
4T44, s. 297 thi disse ere · jo de Lidende. Men Kongen, han er den mægtige
NB28:96 et seer saa nemt ud, de ere · jo de Mange, hvad vil han formaae mod dem.
NB9:14 – men her i Verden er · jo de Medlevendes Mængde Dommeren, og disse
AE, s. 267 det Betydning og Indhold, som · jo de navnkundigste Digtere, Kunstnere, de
HCD, s. 178 -Mennesker – man bygger · jo de saa uretfærdigt Ihjelslagnes Grave
NB28:74 gonen. / / Christendommen bruger · jo de samme Udtryk og Ord, det samme Sprog,
IC, s. 246 stne – Beundrerne bleve · jo de sande Christne: dobbelte Forvirring,
NB27:88 mærke ikke saaledes, at · jo de Senere behøve at faae det indskærpet
Brev 271 elv Magten. Derimod er der · jo de Steder, hvor Eccho flere Gange gjentager
NB5:37 a Talen om, at – derfor ere · jo de store Fester til for at minde os om,
BI, s. 144 g maa betragtes som Ironi, da · jo de svære Klagepunkter om al den ny Lærdom,
YTS, s. 266 lder, om hvem vi tale; det er · jo de to Mennesker, der gik op til Templet
KG, s. 133 er Lovens Fylde. Men Loven er · jo de uudtømmelige Bestemmelsers Mængde,
JJ:437 ge, men netop hine første vare · jo de vigtigste. Videnskabsmanden fE beder
NB28:67 angrebne af Grinet, der er · jo de, som stadigt bruges til Bytte for den
NB7:68 ndigt og uundgaaeligt, viser · jo deels Forbilledet, ( hvis Liv i andet Fald
LP, s. 18 i hen til den anden, da er den · jo deels fremtvungen ved den almindeligere,
4T44, s. 324 nne Glæde, hvilken han · jo deelte med Andre. Men hiin uudsigelige
SD, s. 205 rst mulige Omvei. Men saa er · jo Definitionen rigtig. Gjør En det Rigtige,
Brev 264 re Ordet alene; og det er · jo Dem, der pleier at vide Beskeed om Politiken,
EE1, s. 205 iere Regioner, thi det er · jo dem, han flyer; han attraaer hende sandseligt
TS, s. 98 nk paa Dagens Fest! Det var · jo den Aand, som gjør levende, der idag
JC, s. 40 mod Tiden? I saa Fald er det · jo den abstrakteste Philosophie, der i sin
CT, s. 239 – og de Levende, det er · jo den allerseneste Tid. Var det en Forsamling
AE, s. 386 heden, ja saa, saaledes siger · jo den alvorlige Mand for ramme Alvor, saa
BI, s. 142 de er saare hypothetisk, da · jo den anden Mulighed ligger ligesaa nær,
KG, s. 326 l Barmhjertighed, saa have vi · jo den Barmhjertighed, om hvilken her har
SLV, s. 126 en ung Pige lykkelig, da er · jo den bedagede Qvinde endnu lykkeligere.
OTA, s. 296 ikke arbeide. / Men saa fik · jo den Bekymrede i Adspredelsen hos Fuglen
OTA, s. 291 re Menneske! / Men saa fik · jo den Bekymrede i Adspredelsen hos Lilierne
OTA, s. 307 Rige være! / Men saa fik · jo den Bekymrede i Veemodet hos Lilien og
TTL, s. 423 n Vanskelighed. Færdig kan · jo den Besluttende ikke være, thi saa vilde
IC, s. 61 e, er han gaaet under, det er · jo den blotte Subjektivitets Bestemmelse at
CT, s. 92 lige saa lydig. / Men saa er · jo den Christne endnu mere lydig end Fuglen?
NB12:69 msnittet ere Χstne: saa vil · jo den christne Kirke blive et lille ell.
AE, s. 339 maa benægtes. Derimod maa · jo den Christne tillige vide hvad Christendom
NB:199 ære hvad Kjerlighed er; han er · jo Den der har elsket os først –
CT, s. 209 er at elske Gud. Men saa eier · jo Den det høieste Gode, Den, der, hvad
EE2, s. 87 man fortrolig med; thi det er · jo den egentlige Nydelse den at man forsvinder
NB28:15 / Men paa den Maade bliver · jo den egentlige samtidige Generation ikke
CT, s. 44 t kiende; thi Gud i Himlene er · jo den egentlige, den skjulte Velgjører,
OTA, s. 329 Salighed hisset, da var han · jo den Elendigste af Alle; netop hans Selvfornegtelse
AE, s. 377 ge Vanskeligheden, ikke fordi · jo den Elskede er brav, men fordi det idelige
KG, s. 302 et Forhold mellem To, saa var · jo den Ene bestandigt i den Andens Vold, forsaavidt
EE2, s. 39 lstrøm, og ikke mindre, at · jo den ene Slægt skal lære af den anden,
NB25:62 an haver som Givet, saaledes var · jo den ene Talent det Givne, og da han intet
IC, s. 198 kee, at den – og det er · jo den eneste Maade paa hvilken det kunde
SLV, s. 192 mørk Indbildning; hun er · jo den Eneste, jeg elsker, jeg har elsket,
JC, s. 35 Moment i det Hele? Saa maatte · jo den Enkelte være alvidende, og Verden
OTA, s. 245 s Skibbrud. I Evigheden skal · jo den Enkelte, Du, m. T., og jeg spørges
NB23:167 / Overhovedet gjør han · jo den ethiske Side af Autoritet gjældende:
NB2:247.a , og dog alle Meget. Men Du er · jo den evig Stærkeste! Saa drag Du os end
NB30:112 thi saa afgjøres · jo den evige Salighed ikke i Forhold til en
AE, s. 480 rklares af at existere, synes · jo den Existerende at gjøres uskyldig,
CT, s. 29 rd at leve for! / Men saa er · jo den fattige Christen riig? Ja vist er han
CT, s. 28 Villie.« / Men saa er · jo den fattige Christen riig? Ja vistnok er
OTA, s. 276 r føder ham; og dette kan · jo den Fattige lige saa godt som den Rige.
TTL, s. 415 en Rige, men tro som Guld kan · jo den Fattige ogsaa være. Og Den, som
OTA, s. 279 ing i hans Tale. Og dette er · jo den Fattiges Tilfælde, naar han, som
AE, note taae ACB«, saa fratager · jo den forandrede Form ham hans Viden, og
KG, s. 134 aaet, Fordringen en anden, da · jo den fordrede Inderlighed er en anden. Fordringen
OTA, s. 165 l noget Bedre – han er · jo den Forklarede; forandres kan han ikke
CT, s. 62 ogsaa. » Men saa veed · jo den fornemme Christen egentligen i Grunden
CT, s. 62 nneske. / » Men saa er · jo den fornemme Christen i Grunden lige saa
Oi6, s. 261 rentisme. Thi saaledes maatte · jo den Forskjel betegnes, Forskjellen mellem:
OTA, s. 361 og glædes vi, thi han var · jo den Forsøgte. Saaledes opbevares nu
KG, s. 254 en Kjerlige; og altsaa er man · jo den Fortvivlede, der opgiver Muligheden.
2T44, s. 222 Nat og Dag. Saaledes holder · jo den Forventende ved Nat og Dag, men er
CT, s. 224 der«. Derfor farer · jo den Fremmede vild i Ørkenen, og derfor
SLV, s. 46 fundet hinanden, saa er dette · jo den fuldkomne Tilfredsstillelse og Hvile,
EE2, s. 54 ndvortes Farer ja dem kjender · jo den første Kjærlighed slet ikke.
4T44, s. 345 nes stolt, men Feigheden var · jo den første Opfinder. / Det Gode, det
NB11:124 bliver pseudonym, saa maa · jo den første Tale gaae ud, da den er faktisk
EE1, s. 38 hørte op, og saa havde jeg · jo den gamle Historie. / Usle Skjebne! forgjeves
NB12:168 get Affald, thi Verden var · jo den Gang ikke skrømtet Χsten. /
NB29:30 en-Navnet, thi de Christne havde · jo den Gang ingen borgerlig Magt. / Nu er
NB11:108 ( saaledes kaldtes den · jo den Gang) selv havde ( og her tillige »
KG, s. 74 Kjerlighed til Næsten har · jo den Gjenstand, som er uden Forskjel, Næsten
PS, note i førte til London, svarede: · jo den gjør, men som desuagtet ikke kom
4T43, s. 157 rax Ligheden sig. Men det er · jo den gode og fuldkomne Gave, om hvilken
Not4:11 Væsen bliver udforsket, kunde · jo den Gud, der kommer ud, være en blot
NB2:166 egl. ikke troer paa Gud, saa maa · jo den Gudfrygtige i sidste Grund elske sig
Oi7, s. 302 Bravo! » Derfor er · jo den Guds Mand, Præsten, han velsigner
CT, s. 232 gjør, desto nærmere er · jo Den ham, som forholder sig til ham i Forskjellen:
SFV, note som en Spion, er sand, saa er · jo den hele Forfatter-Virksomhed en Art misanthropisk
NB25:71 sti Liv. Χstus var · jo den Hellige, det stod dem evigt fast –
BI, s. 352 Comoedien det Ringes, saa er · jo den høiere Virkelighed ikke kommen tilsyne.
TTL, s. 447 t, men at kunne døe vel er · jo den høieste Leveviisdom. Hvori ligger
NB28:6 det straffedes, og dog var det · jo den høieste Naade og Salighed. Saaledes
PS, s. 228 neske Noget, saaledes skylder · jo den Igjenfødte ikke noget Menneske Noget,
NB31:83 llie med ham, – thi han er · jo den Kjerlige. / Men saaledes staaer Sagen
NB31:83 at kunne byde Alt – han er · jo den Kjerlige. / Paa denne Maade har Mskheden
SLV, s. 311 Dernede i Landsbyen der boer · jo den kjønne Marie. Hun havde ogsaa en
OTA, s. 177 plagt, hiin anden Lidende er · jo den kraftigere Indvending. Men dette undgaaer
4T44, s. 308 bedraget Dig, og det veed Du · jo den kunde, mere sagde jeg ikke, jeg sagde
BOA, s. 283 ende, som skal see efter, da · jo den Levende og den Betragtende er eet og
CT, s. 163 alder Modgang, det forhindrer · jo den Lidende i at naae disse Timelighedens
OTA e paa Ønsket. Thi Ønsket er · jo den Lidendes Forhold til en lykkeligere
BOA, s. 187 saaledes, thi Skriften bruger · jo den læge og lærde Christen som Beviis
AE, s. 99 ville gjøre det: saa faaer · jo den Lærende et ligefremt Forhold til
PS, s. 255 t, skal ikke komme; derfor er · jo den Lærende selv Sandheden, og Anledningens
PS, s. 226 am en Frelser, thi han frelser · jo den Lærende ud af Ufriheden, frelser
PS, s. 235 ham; man glemmer: han elsker · jo den Lærende. Og som hiin kongelige Sorg
NB12:198 ader sig gjøre, saa vil · jo den Magt, hvis Samtykke jeg erholdt, saa
Papir 459 ing og sige: jeg forsvarer · jo den Mand. Jeg trænger altsaa ikke igjennem,
NB17:42 officiel Afbigt; thi det er · jo den meest oprørende Uret mod alle Dem,
AE, s. 122 pilde sin Tid derpaa, det var · jo den meest resignerede af alle Opgaver i
Papir 283:1 ringet – derfor er · jo den msklige Gang en Falden. / Læren
BI, s. 144 t ikke er platonisk Ironi, da · jo den Mulighed stod tilbage, at Socrates'
TTL, s. 421 Og hiin Alvor forudsætter · jo den Myndige hos Ægtefolkene, og den
JJ:453 den Mægtige. Og saaledes taler · jo den Mægtige, der veed han har Magten,
NB24:154 – i saa Fald gjør · jo Den Nar af sig selv der gaaer ad en let
DD:208 es deres Hukommelse, saa vil · jo den nok kunde give dem den behørige
CGN Enkelte Tro, saa ( og heri ligger · jo den nærmere Bestemmelse af hvad han
CT, s. 85 Idag, just derfor vendte Han · jo den næste Dag Ryggen. Hvorledes bar
NB6:19 m paa Gaden ( thi Pressen er · jo den offentlige Menings Organ): nei, nei
NB32:78 rhold til det Religieuse, saa er · jo den officielle Geistlighed meget værre
NB31:88 dt Du Brug for mig, jeg var · jo den officielt anerkjendte Luxus-Artikel
NB12:111 , Magt, Kraft o: s: v:. Det var · jo den Opgave, han havde sat sig, at forhaane,
EE1, s. 359 e om Cordelias Haand. Det er · jo den ordinaire Fremgangsmaade i Hjerte-Anliggender,
NB12:129 onen! Mediationen indtager · jo den phantastiske Ophøiethed over alle
NB15:54 ste, thi Ballotation det er · jo den productive Kraft i Forhold til det
AA:32.a an har overvundet, er comisk, da · jo den quantitative Størrelse uvilkaarlig
BI, s. 125 lens Natur, forsaavidt som · jo den rette Opfattelse af Sjælen egentlig
NB29:21 jektivt. / Paa den Maade er · jo den rettroende Kirke langt farligere for
CT, s. 43 d han ikke haver. / Men saa er · jo den rige Christen, han er jo saa i Grunden
NB11:63 Bibelen og den hellige Skrift er · jo den samme Bog; men Maaden, paa hvilken
KG, s. 135 hvorom vi tale; Loven fordrer · jo den samme Inderlighed i Tidens Længde.
SLV, s. 150 Ingenlunde. Desuden vilde · jo den samme Indvending lade sig gjøre
DS, s. 182 ler til, Læren er og bliver · jo den samme. O, Afskyelighed og Løgn!
PS, s. 261 or sin evige Bevidsthed faaer · jo den Samtidige ogsaa; thi han er jo netop
Oi2, s. 162 lære o. s. v., ergo er den · jo den sande christelige Rettroenhed. / Og
AE, s. 545 farer op: ja, men Christus er · jo den sande Gud, og altsaa dog vel ingen
PS, s. 268 middelbart forstaaet), det er · jo den Senere, altsaa maa den Senere kunne
SLV, s. 200 Forstand, den siger mig det, · jo den siger mig det for at krænke mig,
NB31:139 Ubehageligt, men dette kan · jo den simple Mand, en Tjenestepige en Landsoldat,
2T43, s. 55 lere end Dig, og dog var Du · jo den Skyldige, den greb maaskee videre om
PS, s. 242 unde behøve ham? Dette var · jo den sletteste Tanke, eller rettere saa
PS, s. 231 ledes forstaaet, og dette var · jo den socratiske Forstaaelse, ligger Læreren
3T44, s. 279 re end Johannes; men han var · jo den som forringedes. / Med oprigtig Glæde
4T44, s. 370 ervinde Gud! Thi saaledes er · jo den Stridende sindet, dette er hans Mening,
CT, s. 209 ige – og desuden hun er · jo den Stærkeste. Hun er stærkere end
4T44, s. 307 finde sig i, thi Faderen er · jo den Stærkeste; men han er jo intet Barn,
NB4:30 lvor deraf – saa gjorde han · jo den største Ulykke paa sig selv og paa
EE2, s. 296 skulde man troe, thi Pigen er · jo den Svagere, der søger Ly hos Manden,
EE2, s. 95 ved sin Mand; thi Qvinden er · jo den svagere. I Skriftens Udtryk ligger
SLV, s. 211 g begge ældre, der kommer · jo den Tid, hvor Ungdommen ikke begjerer saaledes,
NB20:23 i Samtidigheden med ham var · jo den Tid, i hvilken Forbilledet udfoldede
4T43, s. 133 dette staaer fast, ja da er · jo den tilbudne Trøst den paalideligste
CT, s. 153 Samme! Guds Ord forjætter · jo den Troende » at vinde Alt«;
OTA, s. 346 givelse, – men saa maa · jo den Troende heller ikke glemme, han maa
TSA, s. 108 etop være; thi ellers kom · jo den Troende i et ligefremt Forhold til
BOA, s. 225 netop være; thi ellers kom · jo den Troende i et ligefremt Forhold til
NB15:18 e er tilintetgjort. Men dog skal · jo den Troende stræbe. Derfor maa Forbilledet
OTA, s. 345 ilgivelse isteden: han tager · jo den tunge Byrde bort og giver den lette
OTA, s. 341 Dag imorgen: da bærer han · jo den tunge Byrde let. Ak, medens der vel
OTA, s. 340 a han var sagtmodig. Han bar · jo den tunge Byrde, som langt overgik Menneskets,
KG, s. 134 en høieste Lykke, er dette · jo den tungeste Lidelse, – dersom da
IC, s. 31 yrde og nogen Qvinde, han gik · jo den uendelig lange Vei fra at være Gud
BOA, s. 236 yre Bygning ( og det Evige er · jo den uendelige Gehalt), eller eftergjørende
PS, s. 235 merte forvundet; thi dette er · jo den uudgrundelige Kjærlighed, den der
AE, s. 176 istere, selv er i Tiden, hvad · jo den velbaarne Professor selv indrømmer,
KG, s. 53 kke er Christen. Og dog er det · jo den verdslige Digter, paa hvilken vi tænke,
PS, s. 274 ren, der er Væren, det er · jo den virkelige Væren, eller Virkeligheden;
DS, s. 163 med Pligten; » det var · jo den visse Vei til at blive reent forstyrret
Papir 54 trængeste Forstand, saa maatte · jo den være udstrakt til hele deres Levetid.
EE2, s. 137 den Trofasthed, han besad, da · jo den ægteskabelige Kjærlighed i sig
IC, s. 178 noget Saadant. Men saa staaer · jo den Ældre i det Øieblik som en Anklager,
Papir 577 isteligt. Thi borgerligt er det · jo den ærligste Sag af Verden, at tage
PMH, s. 81 l Citaterne. Berigtigelsen er · jo den, at hvad jeg har sagt skal høre
KG, s. 315 old til Rigdommen), saa giver · jo Den, der er endnu fattigere end hiin Enke,
PS, s. 226 Forløser, thi han løser · jo den, der havde fanget sig selv, og Ingen
NB26:117 om det at nyde Livet – da · jo Den, der mod sin Villie kommer til at lide,
NB12:69 christelige-Stat« er · jo den, hvor Alle ell. dog Gjennemsnittet
NB11:182 Du forladt mig. O, det var · jo Den, paa hvem Røveren havde bygget sit
BOA, s. 194 iver en Aabenbaring. Adler er · jo Den, som har haft en Aabenbaring, det er
SFV, s. 56 agtigt – og dog er jeg · jo Den, som har udført det og med Reflexion
IC, s. 22 v, ukaldet – thi han er · jo Den, som kalder paa dem, han tilbyder Hjælpen
PS, s. 238 Ringeste. Men den Ringeste er · jo Den, som maa tjene Andre, altsaa i Tjenerens
TTL, s. 392 Ja selv naar der tales, er Du · jo Den, som taler med Dig selv ved den Talendes
JC, s. 42 ve Begyndelse derimod det var · jo den, ved hvilken den Enkelte fra ikke at
NB20:11 e Religieusitet. / Og dog er det · jo denne absolute Form af Hengivelse Skriften
4T43, s. 157 ngere end Gaven; thi det var · jo denne Bekjendelse, som det apostoliske
OTA, s. 142 nstemmigheden. Og dog var det · jo denne de Tusindes Eenstemmighed han vilde:
Papir 366:5 enne Anden, thi ellers bliver · jo denne fordeelagtige Forestilling ham til
AE, s. 319 Nu kunde man sige: men saa er · jo denne Generation priselig, der saa eensidigen
NB5:137 ande indsat i sin Ret, saa lider · jo denne Martyr for de Andres Synder. / /
LA idsalderens Totalitet. Thi deri er · jo denne Novelle forskjellig fra andre, at
PS, s. 228 sig født, da tænker han · jo denne Overgang fra ikke at være til
CT, s. 54 Gud til Broder. / Men saa er · jo denne ringe Christen dog noget meget Ophøiet?
TTL, s. 457 den i Døden, i Døden er · jo denne Tanke ikke hos ham, selv om vi i
LA, s. 103 var en Auctoritet, og saa var · jo denne Trediemand forhindret i det Høieste.
OTA, s. 397 stand paa denne Vei, saa maa · jo denne Vei evigt føre til Noget. / Forunderligt,
4T44, s. 329 adt og anviist Mange, da var · jo denne Vei ogsaa til førend Paulus betraadte
OTA, s. 197 keet eengang, thi Grunden er · jo denne, at hiin Korsfæstede er evigt
NB33:54 des i den bedre Villies Magt, at · jo denne, efter først at have gjort den
EE2, s. 267 høvede at arbeide, saa var · jo dens Liv fuldkomnest, som ikke behøvede
KG, s. 49 elske«, saa bliver det · jo dens Sag at indestaae for, at det lader
YTS, s. 247 d at give; og naar saa er, er · jo Dens Velgjerning den største, Dens,
HH:12 terretning fra os, det kommer · jo der af at han altid er med os; og at han
NB35:2 det at være Msk. var det · jo der beskjeftigede Socrates, Det han søgte.
YTS, s. 252 ge Maade: Medlidenhed var det · jo der bestemte Ham til at komme til Verden;
SLV, s. 353 Hensyn til denne Tilgivelse? · Jo der er den, at jeg ikke har hendes Tilgivelse;
DS, s. 155 et eneste Menneske, dog stop, · jo der er eet Menneske, jeg elsker, jeg siger
CT, s. 38 et, og han dog endnu den Rige? · Jo der er noget Saadant. Hvilken Magt er da
SD, s. 175 oget Jordisk ( det Enkelte)? · Jo der er. Idet Selvet med uendelig Lidenskab
Not11:22 men dertil maatte svares · jo der gives mange Tilfælde, hvor en saadan
KG, s. 82 ke Næsten: ja, da stod han · jo der i den dobbelte Fare. Havde han nemlig
Papir 452 men just derfor er det · jo der skal tales derom i Kirken, for at det
AE, s. 301 ee-Existents? Og herom er det · jo der spørges. Her gjelder det vel omvendt,
OTA, s. 189 øgtige; thi om dem er det · jo der tales, naar der siges: » Nogle
KG, s. 259 rre end Haab), saa følger · jo deraf ( af at det er Kjerlighed, og af
Papir 122 fE at brænde Ligene man kunde · jo deraf faae Patent-Gjødning. –
YTS, s. 252 have Medlidenhed, det seer Du · jo deraf, at det var af Medlidenhed, at Han
NB12:61 re med sig selv: saa følger · jo deraf, at jeg i Forholdet til en Anden
NB30:58 gere hans Liv – og det vil · jo deres Død gjøre dem umuligt, ergo
NB23:86 nogen bedre Belønning, De har · jo Deres egen Bevidstheds Løn. O, Herre
EE1, s. 396 dderne. – Men det er · jo Deres egen Skyld, min Vogn er ganske til
Oi7, s. 313 kjender de Mange godt, det er · jo deres Eget: Profiten leve, Virksomhed i
DD:160.1 etc) / Lollharderne havde · jo deres Navn af deres sagte Ligsang, hvo
NB32:131 , som naturligt er, det er · jo deres Nærings-Drift af Vigtighed, at
NB32:134 estyrke Keiseren i, det er · jo deres Næringsvei. / Thi saaledes er
KG, s. 249 ge, det Tilkommende. Vi kalde · jo derfor den Dag imorgen det Tilkommende,
OTA, s. 408 ene en Tænkemaade. Det er · jo derfor ganske efter Ordene sandt, hvad
NB10:60 Ordre paa Dybet, og at det · jo derfor godt kan være i sin Orden, at
NB33:34 egang. / Christendommen er · jo derfor heller ikke af den Mening, at det
NB34:36 en saadan Væren, hvilken · jo derfor heller ikke skyldes Gud men ved
KG, s. 212 nden er vaagnet, han forlader · jo derfor ikke den synlige Verden, han er
Papir 365:7 lever i den, han bliver · jo derfor ikke mere udødelig end vi alle.
KG, s. 219 er selv er Kjerlighed. Det er · jo derfor netop ukjerligt og ingenlunde opbyggeligt,
BA, s. 390 s Nærværelse i sig, som · jo derfor ogsaa et Suk, et Ord o. s. v. har
BI, s. 294 ntinuitet holder ham, som man · jo derfor ogsaa kan sige om Ironikeren, at
KG, s. 146 mmed i Verdsligheden. Der har · jo derfor ogsaa været Tider i Christendommen,
BOA, s. 262 lige Liv, det er Magten, som · jo derfor Romerne kaldte Guderne præsentes.
CT, s. 323 , desto tydeligere bliver det · jo derfor, og desto dybere forstaaer Du saa,
NB14:46 Naadens Tid, hedder Timeligheden · jo derfor. / I Evigheden kan der egl. ikke
BI, s. 189 rste Sophist, saa seer man · jo deri allerede en Mulighed for Aristophanes
Papir 424 elses-Historien! ell. hvad · jo deri ligger, at denne er eneste i sit Slags.
BI, note saa fremdeles, saa øiner man · jo deri Muligheden af en uendelig Disput,
EE2, s. 286 ed og i hans Ægteskab laae · jo deri, at hun var den eneste Pige i hele
KG, s. 58 ingen Feiltagelse; ak, det er · jo derimod just en Feiltagelse, om Du kun
Brev 159.2 ar herpaa er nei, saa er · jo dermed den Sag afgjort. / Svarer De ja,
EE2, s. 233 han ikke Andre; thi han siger · jo dermed: jeg vil intet Forhold have til
FB, s. 146 g værdigt svarede: det var · jo derom Du prædikede sidste Søndag.
Not13:48 sterne vide, de præke · jo derom hver Søndag. / Er Forstand, Følelse
IC, s. 161 Thi rigtigere og sandere maa · jo derom siges: det bedrager, ikke eet Ord
CT, s. 72 er Formastelighed; thi det er · jo derom vi tale, om ikke at være formastelig.
CT, s. 27 thi den Christne beder · jo derom, han veed altsaa, at det daglige
TTL, s. 417 dt, ja selv en Apostel vidner · jo derom, men mon dette Vidnesbyrd var et
OTA, s. 329 Verden og sig selv, han maa · jo derved have forvisset sig om, at der er
EE2, s. 277 eide er hans Kald, saa er han · jo derved i det Væsentlige sat paa lige
Not4:8 i den som berettende Mirakler etc · jo derved streed i høieste Grad mod Alles
EE2, s. 128 saaledes, saa indrømmer Du · jo derved, at Andre kunne være anderledes,
NB26:72 kelig elsker, udtrykker det · jo derved, at den gjør efter den Elskedes
KG, s. 257 hed ( thi Mulighed fremkommer · jo derved, at det Evige berører i Tiden
NB30:133 enne Dobbelt-Lidelse naaes · jo derved, at det Gud tvinger det Msk til
KG, s. 135 af den Anden, saa opdager Du · jo derved, at Din Kjerlighed er ifærd med
TTL, s. 409 er en Synder, da skeer dette · jo derved, at han bliver alene, han, netop
BI, s. 107 er Kjærlighed, da sige vi · jo derved, at han er den uendeligt sig meddelende;
NB10:19 Neutralitet« indeholder · jo desuden dette saa nøiagtigt som muligt.
NB21:149 r ved Lærens Indkomst, og da · jo desuden en død Tro lettest holder sig
Papir 453 e. / Dog anklager jeg, der · jo desuden fra Begyndelsen har sagt og atter
NB16:59 er smertelig, og potenserer sig · jo desuden fra Tid til Tid. / Frelsende mig
NB24:136 cratiske. Nei, nei; det er · jo desuden heller ikke i Retning af det Socratiske,
NB10:191 vis Høitidelighed; jeg taler · jo desuden heller ikke med disse Tusinder,
NB23:35 en Gud til. Udfaldet – som · jo desuden ikke kan vides forud – gjør
BOA, s. 190 ben af Troen. Begivenheden er · jo desuden nøiagtigt beskreven i Forordet
BN, s. 120 alle Andre. Jeg bekjender mig · jo desuden ogsaa ligefrem at være Christen
NB23:45 t er fornødent. Og Politik er · jo desuden paa saa mange Maader Samvittighedsløshed.
Oi2, s. 160 yn til hans Protester, da han · jo desuden ved at være død var forhindret
EE:58 orstand har sin Betydning, da · jo desuden, fra den modsatte Side seet, de
NB35:22 de, thi, sagde de, saa blev · jo det aabenbart at vor Gudsdyrkelse egl.
FB, s. 131 e være Tale om, og det var · jo det Absurde, at Gud, som fordrede det af
NB21:25 Nu vel, i Ideen seet er det · jo det aldeles ligegyldige. Men saaledes vil
Papir 460 og at det M. er Alvor er · jo det almdl. Antagne. / Altsaa den sande
Not11:12 jekt – Gud. Dette er · jo det andet Hoved-Problem lad os nu see,
NB32:92 / – og Engellænderne er · jo det anerkjendte praktiske Folk, en Dom
Not13:21 hæver denne Betragtning, da · jo det anskuelige Liv er det Høieste, og
KG, s. 289 maade ingen saadan Vished, at · jo det at antage egentligen betyder at vælge.
KG, s. 241 Sandhed – ellers kunde · jo det at blive elsket vorde En til stor Ulykke.
AE, s. 151 betydningsfuldt? / Men saa er · jo det at blive subjektiv en meget priselig
NB30:44 rn – men saa bliver · jo det at blive til identisk med at annamme
LA, s. 49 ganske være den samme, som · jo det at døe er ligesaa vanskelig en Opgave
Papir 442 n tilbage, thi i Barndommen var · jo det at eie en Blomst allerede meget, og
NB35:35 ode Dage, de havde: saa var · jo det at gjøre Nar af Øvrigheden, thi
KG, s. 308 er Verden sandeligen ikke, at · jo det at seire i Verden, netop ved Eensartetheden
NB17:60 sagt i Pressen, saa har man · jo det at snakke om, thi nu er det jo Noget
IC han siger sig at være: saa maa · jo det at være Christen være det, menneskelig
NB10:60 indeligen tænkte jeg mig · jo det at være Forf. dog som en Udflugt
OTA, s. 360 en denne hans Fornedrelse er · jo det at være Menneske: altsaa gjælder
F, s. 486 ledes paaklædt; dette her er · jo det bare Guld. Kjøber ingen anden denne
JJ:205 arn ikke at døbes; thi saa var · jo det Barn, der fødtes af christelige
FB, s. 124 som Abraham; thi Sønnen er · jo det Bedste. Hvis hiin Taler fik det at
KG, s. 39 aae en Prøve – det er · jo det Bestandige, og kun det Forgængelige
LF, s. 31 ede var Sikkerhed at finde, da · jo det Betingede i sig selv er Usikkerhed!
Papir 306 ent. Er dette glemt, da er · jo det Betroede forandret, som hvis Een tydeligen
AE, s. 472 bruge noget Lavere, og saa er · jo det Comiske uberettiget, eller noget chimairisk
AE, s. 482 Individet ikke, thi dette er · jo det Comparative, der fører paa Afveie.
NB16:79 – aber det var · jo det den selv forlangte. / See, det er ægte
JJ:437 selve den ethiske Besindelse var · jo det der først maatte besørges –
BI, s. 346 : vi ere Intet; thi herved er · jo det Endelige sat, men sat i sin Endelighed,
2T43, s. 46 ansaae for rigtigt, da var · jo det endnu forfærdeligere skeet, at jeg
BOA, s. 249 nhver Trediemand ( og det er · jo det ene Menneske altid i Forhold til det
OTA, s. 143 e i Sandhed ville Eet, da maa · jo det Ene, han vil, være et Saadant, at
CT, s. 151 jo ganske nær. Og det var · jo det Eneste, der var at frygte for, at det
DD:27 ave Andeel i ham – hvor · jo det er glemt, at det Ene er en Nødvendighed,
NB20:171 aarer o: s: v: – aah · jo det er ret exquisit. / Min Fremstilling
Not2:10 -religieuse Moment; ligesom · jo det er skeet med Faust. – / d. 13
SLV, s. 298 ar man kan nøies med Een? · Jo det er vist, naar jeg blot kunde indsee,
CT, s. 115 være lovet, just dette er · jo det evig Salige, at Hans Seier aldrig faaer
KG, s. 325 nne gjøre Godt. Men saa er · jo det Evige forstyrret: at det herlige, det
AE, s. 526 dette ikke fastholdes, saa er · jo det Evige ikke blevet historisk; og selv
NB27:68 elses-Partiet eller Partierne er · jo det Farlige for det Bestaaende. Nu er det
EE1, s. 63 undig den end er; thi det er · jo det faste Punkt, at Alt væsentlig betragtet
BOA g, var Mag: A. selv. Men deri har · jo det Foregaaende ( Capitel III) netop viist
OTA, s. 150 Verden. Men saa er Lønnen · jo det Fristende. / Sagen er ikke vanskelig.
DD:48 Indicativ og Conjunctiv, idet her · jo det først træder frem for Bevidstheden,
Papir 340:13 hinanden, da var dette · jo det første Udraab i den visse Gjenforenings
NB27:68 arligste Bekæmper, saa maatte · jo det Gamle være glad ved ham, og det
NB27:78 e, nei, nei, saa bliver det · jo det Gamle, nei, hvor det virkelig bliver
Papir 395 ikke tale, saa meget mindre som · jo det Glædelige er skeet at idetmindste
OTA, s. 360 s Skole. / Dog derfor bliver · jo det Glædelige ligefuldt, det bliver
CT, s. 152 ær. Og naar saa er, saa er · jo det Glædelige, at hvad man taber timeligt,
OTA, s. 161 get ganske Andet. Men saa er · jo det Gode ikke Eet, saa frembringer han
OTA og Talen derved ubestemmelig, da · jo det Gode kan fordre det Forskjelligste
OTA, s. 150 nde. Thi saa forskjelligt er · jo det Gode og Lønnen, naar Lønnen adskilt
OTA, s. 157 gt det urigtigt, thi han vil · jo det Gode, vil være sund, af Frygt for
OTA, s. 157 kan kaldes syg, thi han vil · jo det Gode. Men Straffen er dog vel ikke
Not6:13 Udviklingen. Thi det Poetiske er · jo det guddommelige Islæt i den reen menneskelige
Not5:9 vid kan reflectere derover, viser · jo det guddommeliges Prioritæt –
Papir 340:15 kelige? Ak, nei saa var · jo det Gudelige selv splidagtigt, / nihil
AE, s. 464 om denne Værdighed: saa er · jo det gudelige Udtryk for dem blevet en verdslig
Papir 586 d han vil, thi saaledes er · jo det Hele ikke lagt an; det er en Frihedens
SLV, s. 67 commensurabelt, thi Moden er · jo det Hellige; og der er intet saa ubetydeligt,
4T44, s. 294 ed Guds Naade! Guds Naade er · jo det Herligste af Alt, derom skulle vi dog
OTA, s. 398 t Hoved høiere, ja han er · jo det Hoved høiere, som han opløfter
KG, s. 28 u kun, – dog nei, det er · jo det Høieste – altsaa et Menneske
AE, note uden – og dog gjør han · jo det Høieste af Alt. Det har Socrates
KG, s. 242 en er og var? Det at elske er · jo det høieste Gode og den største Salighed.
KG, s. 242 edrageren er? Det at elske er · jo det høieste Gode, men saa kan kun den
PS, s. 243 et Menneske er. Heri have vi · jo det i den hele græske Philosophi søgte,
NB31:51 ørste angaaer, da er det · jo det i det nye Testamente Anviste. / Dog
NB32:131 Gud i Himlene: vel, det er · jo det jeg venter paa, og troe Du kun mig,
NB24:157 n siger lige det Modsatte: · jo det lader sig ypperligt gjøre; thi aldrig
NB33:50 Tryk ( og saaledes bærer · jo det Levende et bestemt Luft-Tryk) saa kunde
AE, s. 220 tlige Sandhed ( thi ellers er · jo det ligefremme Forhold mellem Lærer
NB11:202 ives – og saa er det · jo det Ligegyldige ell. mindre vigtige, naar
NB18:60.c til vor Undskyldning, dette er · jo det Ligegyldige, det Afgjørende er,
OTA, s. 206 Toget videre. Dog Maaden er · jo det Ligegyldige, hvad enten det skeer saaledes,
NB22:42 ikke see Noget paa; men dette er · jo det Ligegyldige, kort hver især gjorde
KG, s. 319 uk, dette overhørte Ord er · jo det Ligegyldigste af Alt: men dog, dog,
KG, s. 38 kan dog forandres, thi den er · jo det Lykkelige; men om det Lykkelige gjælder
KG, s. 135 n at ligge paa sit Yderste er · jo det meest afgjørende Udtryk for at ligge
NB7:77 i Samtidighedens Situation er det · jo det meest Ophidsende ( saaledes have de
DS, s. 177 af Det, Du faaer ( og dette er · jo det mindre Begeistrende) i andet Tilfælde
PS, s. 257 aer et Navn, og selv dette er · jo det Mindste af Sagen, selv om min Lykke
3T43, s. 75 ldiges Undergang? Men saa er · jo det Modsatte ligesaa sandt? Saa manglede
NB8:30 hi hvad mig angaaer, saa seer man · jo det Modsatte. Enten er det altsaa Løgn
CT, s. 114 fordærve den. Thi dette er · jo det Mærkelige, hvoraf allerede hiin
NB27:48 skværdighed – og det er · jo det N. T.s Christendom hun confirmeres
NB34:39 i Timelighed viser sig, som · jo det n: T: lærer, at det at være Χsten
NB33:29 lgen deraf vil blive, forudsiger · jo det n: Testamente: at lide. Men paa den
Papir 487 blive Aand. / At døe er · jo det naturlige Msk. det Forfærdeligste;
BA, s. 358 elighed ignoreres det; det er · jo det nemmeste. Eller det opfattes sentimentalt
BI, s. 347 det Guddommelige; thi vi ere · jo det Nichtige, og hvorledes kan da det Nichtige
Oi4, s. 208 rfølgelse: dette lægger · jo det nye Testamente ingenlunde Dølgsmaal
NB31:123 ed han meget godt, og det siger · jo det nye Testamente tydeligt nok. Men troe
NB15:102 thi just Villiens Misbrug er · jo det Onde. / / / » Videnskab«.
NB24:24 p. 154. / / Dog saaledes er · jo det Opdragende ved Gud, han bedrager et
NB10:46 om alt muligt Andet; thi ell. er · jo det paafaldende og mistænkeligt at En
PS, s. 231 eget værd. Men vor Tid har · jo det Positive og forstaaer sig paa det;
EOT, s. 263 et paa rette Sted; thi det er · jo det rette Sted, naar Ordet, den gode Sæd,
DS, s. 209 enneske. Men saaledes var det · jo det Rigtige, i Tide at være opmærksom
NB29:97 aa fremkogle det Skin, at det er · jo det Samme man lærer og siger og udtrykker
NB28:74 et Gude-Sprog – dog bruges · jo det samme Ord som i det msklige Sprog »
NB17:60 n kunde sige: mundtligt kan · jo det Samme skee, som nu hvis hiin Mand vilde
NB22:23 ved i eetvæk at sige: vi sige · jo det Samme som han, vi lære det Samme.
AE, s. 463 d hans Vidende, ellers er det · jo det samme som var der ingen) til, at han
F, s. 520 Naturen Væsentlige, saa maa · jo det Samme, som gjør mig salig, ogsaa
NB21:84 hedder det » vi sige · jo det Samme, vi kalde Χstus en Frelser,
NB33:12 Det der mangler, der bliver · jo det Sande ikke en Sigtelse mod Charakteren;
OTA, s. 416 dt hvad de sige, thi de sige · jo det Sande, men at det sande Udsagn ingen
NB32:23 ieste Msklige, thi det er · jo det Sidste af den voxende Msk-Slægtens
BI, s. 295 ordnet Moment, saa er Ironien · jo det sikkre Blik for det Skjæve, det
AE, s. 20 Erindring ved at sige: det var · jo det Skrift, som blev anmældt af F. F.
PS, s. 258 thi mellem Mand og Mand er · jo det socratiske Forhold det Høieste,
NB18:98 live ihjelslaget. / Og dog siges · jo det som en almindelig Bemærkning i Χstenheden,
AE, s. 110 stamme: med Intet. Og det er · jo det som Systemet siger, at det begynder
SD, s. 210 , æterno modo o. s. v. er · jo det Spatierende slet ikke til, derfor er
BOA, s. 135 ikke er afgjort ( og dette er · jo det Spatium i hvilket Bevægelsen skulde
NB30:36 Liv gaae ud – men det var · jo det Sørgeligste af Alt. / Altsaa har
Papir 9:1 e ind der under; thi ellers kunde · jo det Tilfælde møde, at vi stødte
F, s. 520 fter min Dumhed; thi denne var · jo det Tilfældige hos mig og hører ikke
4T44, s. 296 gjøre for ham ( dette er · jo det Tilsvarende til at Guds Naade lader
TTL, s. 399 til Gjenstanden, thi denne er · jo det Ubekjendte, som med Hensyn til, om
SLV, s. 41 stepige, thi det Elskelige er · jo det Uforklarlige. See derfor frygter jeg
NB15:103 ulighed – men saa er · jo det umuligt at begribe det, thi at begribe
CT, s. 154 nder det sande Alt, taber jeg · jo det usande Alt: saa taber jeg jo Intet.
OTA, s. 136 l en Forstaaelse. Saaledes er · jo det Uudsigelige, det er som Bækkens
TS, s. 60 see sig i Speilet. Og det var · jo det vi skulde og det vi først skulde,
4T44, s. 323 den Vidnesbyrd; thi dette er · jo det Vidnesbyrd, som ethvert Menneske, selv
LA, s. 14 e og forstaae Begyndelsen, da · jo det Øieblikkelige mangler det Evige,
NB6:56 ved at existere. Overhovedet er · jo det, at existere deri, existerende at udtrykke
NB11:93 , at man gjør det, ell. viser · jo det, at man ikke gjør det, at man ikke
KK:2 Verden er ophævet saa viser · jo det, at Modsætningen var en blot logisk,
OTA, s. 393 giver Kraft, thi Opgaven er · jo Det, der bliver foresat, til hvis Udførelse
OTA, s. 127 der ikke maa forsømmes, er · jo Det, der først kan komme i Betragtning,
CT, s. 154 er, i Sandhed er Alt, saa maa · jo Det, der i en anden Forstand kaldes Alt,
NB36:11 et Sikkreste. Men saa kunde · jo Det, der skal skaffe Plads, selv tage Plads,
FB, s. 153 llers frister et Menneske, er · jo det, der vil holde ham tilbage fra at gjøre
DS, s. 251 : men, min lille Ven, det var · jo Det, Du vilde. Ikke sandt Du vilde øve
SLV, s. 373 iver han ikke Digter. Det er · jo det, han befrygter, gjør lige det Modsatte,
OTA, s. 392 en Trængsler, saa kan han · jo det, han gaaer saa tillige blot ad en anden
OTA, s. 427 ens Dag, thi nu indtræder · jo Det, han maa vente, dette er i Overeensstemmelse
DS, s. 168 Jo, forlad mig, det var · jo Det, han prædikede om, at vi først
Papir 54 gen Grund i d. N.T., tvertimod er · jo det, man anfører: d. H. Aands Meddelelse
NB27:57 og hvad Under vel, da · jo det, officielt, er Χstd at elske sig
KG, s. 324 lp. Men det ene Betydelige er · jo Det, som der skal sees paa, det andet Betydelige,
EE2, s. 260 oment. Men det Skjønne var · jo det, som havde sin Teleologi i sig selv,
NB17:21 ignation og Tro. / Dette er · jo Det, som Joh. d. s. atter og atter har
HJV, s. 179 lse sit Liv evigt ( og det er · jo det, vi mene at opnaae som Christne): at
AE, s. 262 de, hvad Tro er; saa veed man · jo det. Saa griber man efter et speculativt
NB12:30 Skrift. For den Sags Skyld kunde · jo det: fra Høiheden vil Han drage Alle
EE2, s. 206 ndelig Forstand, thi saa blev · jo dette » Selv« en Endelighed,
AE, s. 308 svarelsen nærmere: saa var · jo dette en Misforstaaelse, ligesom naar en
AE, s. 206 er stærkere. I saa Fald er · jo dette Forklaringen, at det er og bliver
NB33:30 blot paa at Du skal vove. Det er · jo dette han har ladet Dig forkynde ved Χstd.
NB22:135 mme Andre. Thi stundom kan · jo dette have sin Grund i Feighed i jordisk
NB20:99 es, selv Apostlene oplevede · jo dette i Forhold til Χstus. / Og dog
NB22:143 i Undergang – og saa vil · jo dette i samme Øieblik blive Anfægtelsens
BI, s. 214 elt Liv kan gaae hen heri, da · jo dette Livs Indhold maa ansees for Intet.
LA, s. 14 ldre, desto hurtigere kommer · jo dette Næste over En, og desto længere
DS, s. 228 dt! Thi noget ganske Andet er · jo dette Sygelige, som stundom sees: at et
4T44, s. 315 d Guds Hjælp formaaer han · jo dette! Skulde det ingen Betydning have
SFV, s. 34 kalde sig Christne, saa viser · jo dette, at de alligevel kalde sig Christne,
AE, s. 432 i ethvert Tilfælde er det · jo dette, Du efter Præstens Ord skal bevise
SLV, s. 281 en ny Forelskelse. / Det var · jo dette, jeg vilde; saa er hun jo fri. Jeg
PS, s. 225 ende Betydning, og dog var det · jo dette, vi vilde antage som Hypothesis.
NB7:59 ommens« Betydning er · jo dette. / Men naar Enkelthedens Guds-Forhold
NB17:70 aa umuligt; thi Gud selv er · jo dette: hvorledes man indlader sig med ham.
SD, s. 226 paa Livet af Gud, det lyder · jo dialogisk, dette: » nei, der er
BOA, s. 197 ne Ord. Og dog vare disse Ord · jo dicterede Adler af Frelseren selv. –
NB13:73 vende. Dog Kunst og Videnskab er · jo Differentser, forsaavidt kan der jo indrømmes
IC, s. 181 nedret – thi han elsker · jo Dig i Din Fornedrelse – men ikke,
TTL, s. 408 d om Dig, tvertimod giver den · jo Dig snarere et Vaaben ihænde mod den
JJ:236 f Dig selv, saa bevægede Talen · jo Dig til at formane Dig selv. Der var engang
NB21:85 ja, Du kan sagtens tale, det er · jo Dig, der har villet paatage Dig at afgive
NB32:73 orskammethed – det er · jo Dig, jeg syndede imod, og saa at forlange
SLV, s. 350 det er som Du sagde, jeg har · jo Dig, og Du har dog overbeviist mig, om
KG, s. 28 nde har levet ( eller vi kunne · jo digte ham endnu listigere end han nogensinde
EE2, s. 122 er det sandt i Livet, saa har · jo Digteren Ret til at fremstille det og Ret
KG, s. 38 høre de Tvende. Og deri har · jo Digteren Ret, at naar tvende Mennesker
NB23:33.f I, I Qvinder, hos Eder pleier · jo Digterens Tale altid at finde Indgang,
EE2, s. 142 ke er Din Eiendom, thi det er · jo Digterens, men hvad Du dog har tilegnet
NB21:73 vi beundre. – Men dette er · jo Digter-Forhold. Og saaledes er det ogsaa,
AE, note hantasie-Mediet ( thi dette er · jo Digter-Mediet) og som Iagttager iagttager
PS, s. 244 r sig selv mere ( dette vidne · jo Digterne, der ere Elskovens Talsmænd,
LF, s. 23 kelighed – nei, de blive · jo Digtet. Derude i Tausheden, der ruger han
Papir 413 t forundre Dig over; thi Du var · jo Din egen Lykkes Smed, Dit Forsyn. / See
EE1, s. 240 ikke lade dem trykke, Du har · jo Din Kritik over den første Kjærlighed,
TS, s. 76 ksom i denne Henseende, det er · jo Din Opgave at anbringe Taushed. Husk paa
OTA, s. 192 husker Du det, ja det bliver · jo Din Sag at huske Jubelen og Folke-Gunsten,
LF, s. 36 thi ved ubetinget Lydighed er · jo Din Villie Eet med Guds Villie, saa altsaa
NB31:18 de hele sit Liv kun 12. / Saa er · jo Discipelen større end Mesteren? Ja,
PS, s. 299 i den Troende ( og kun han er · jo Discipelen) har bestandig Troens Autopsi,
NB10:156 t døe, i denne Henseende kan · jo Discipelens Forræderie ikke være
NB14:89 skulde forsvinde, thi han havde · jo Disciple, han bredte sig saaledes i Endeligheden.
NB10:85.b og dernæst det var · jo Disciple, saa det Intet beviser med Hensyn
NB25:94 de ikke. / Lige saa gik det · jo Disciplene som gik til Emaus, medens Χstus
DS, s. 219 r.« / Men saa har han · jo Disciplene? Disciplene; hvis de ere de
Papir 541.d ioner Msker som have levet er · jo disse 120,000 Msker, ja de ere det Samme
NB35:2 r mindre end Nul, forsaavidt · jo disse Msker kunde anvende deres Liv til
KG, s. 302 f vilde saa ikke følge, at · jo disse samme Tvende i Forhold til andre
CT, s. 137 trid. Og til Lidende henvende · jo disse Taler sig. Saa lad os da tale om
LA, s. 105 istrede Handlings Forhold ere · jo disse: først kommer den umiddelbare
OTA, s. 325 dflydelse – det bliver · jo Dit Eftermæle i Eftertiden. Nei, Evigheden
OTA, s. 199 let i Oprigtighed; o, Du har · jo Dit Navn af at erindre, Du Evighedens Sendebud:
Not8:3 u saa voldsomt, / See jeg lystrer · jo Dit Vink / Naar Du bruger mig og kalder
EE2, s. 226 eed Du meget godt; thi det er · jo Dit Yndlingsudtryk, at den Ulykkeligste
NB9:59 enstligt ( thi i saa Fald er · jo Divisio ell. Oversætningen hævet,
CT, s. 142 orfærdelige, troer det som · jo Djævelen ogsaa gjør det – og
NB33:2 b og Salg). / .... Deri har · jo dog » Studenstrup« fuldkommen
NB9:72 fra mig Satan. Peder meente · jo dog Χstus det godt paa sin Viis ɔ:
NB29:53 istret Hemmelighed: han kan · jo dog – for Satan ikke ligefrem sige
NB31:70 , men bitter og angstfuld er den · jo dog – hvo veed det bedre end Du,
Papir 306 nne Kraft frembringer, maa · jo dog / paa en eller anden Maade det jordiske
NB4:30 fleest o: s: v:: saa er det · jo dog aabenbart et Forræderie. Forholdet
EM, s. 205 En Monolog / .... Deri har · jo dog aabenbart Studenstrup Ret, at Raad-
NB15:129 ste Skikkelse af Synden er · jo dog aabenbart, naar den reent har taget
NB11:152 de mig i Alt, tilsidst maa · jo dog Aanden hjælpe, ell. er Aand ikke
SD, s. 136 ære. Men saaledes vil han · jo dog af med sig selv, af med det Selv, han
NB31:25 s: v:, men kjerligt er det · jo dog af Styrelsen, dersom det er vist, at
SLV, s. 359 t alvorligt Ord, thi det var · jo dog Afsindighed, om jeg den Skyldige vilde
AE, s. 486 mmen med Alt; thi heri ligger · jo dog al Existents-Kunst, og herpaa skorter
SD, s. 230 meget med Mennesket. Det var · jo dog aldrig faldet noget Menneske ind, aldrig
NB13:88 rtid tilbage, at vi frelses · jo dog Alle af Naade. / Anm: At denne Fremstilling
HH:26 / Gode Gjerninger / Vi erindre · jo dog Alle en Tid, da vi ønskede at glæde
2T43, s. 28 Ældre eller Yngre have vi · jo dog alle Erfaring, den ville vi iføre
2T43, s. 27 Ældre eller Yngre have vi · jo dog Alle oplevet Noget, det Tilkommende
CT, s. 312 de: men Trøst trænge vi · jo dog alle til. Og dette kan dog vel ikke
NB29:44 eminente Individer ( med hvilke · jo dog Alle vare i Slægt) hævdedes Forestillingen
KG, s. 168 arpsindig: men dette ville vi · jo dog alle være enige om, at dersom der
NB27:8 dette os paa tvert, at da vi · jo dog Allesammen alligevel frelses ved Naaden,
NB27:8 jo Uklogskab – da det · jo dog alligevel er Naade. / Forbilledet –
NB29:14 ige Dyb af Nonsens! Vi gaae · jo dog alligevel et Regnskab i Evigheden imøde.
NB24:108 g, o, Herre, derved er jeg · jo dog alligevel gjort ueensartet fra det
NB18:31 nu ja, om Du saa vil, jeg tabte · jo dog alligevel ikke Noget ved at have sat
NB25:63 men, men Forholdet er · jo dog alligevel Salighed. / Lidelse. /
YTS, s. 275 for Gud i Løndom, der · jo dog alligevel veed Alt, skulde Bekjendelsen
LF, s. 34 Guds Villie. Guds Villie skeer · jo dog alligevel, saa see Du at gjøre en
LF, s. 34 dvendighed; Guds Villie skeer · jo dog alligevel, saa stræb Du at gjøre
Papir 263:3 thi et Ægteskab ender · jo dog altid en Novelle med, og som en Følge
Papir 564 n Tanke i Kasketen, at det · jo dog altid kunne være godt, for bedre
AE, s. 332 Man minde mig ikke om, at der · jo dog altid maa blive Forskjellen mellem
AeV, s. 79 ands Forværelse, han kunde · jo dog altid tjent lidt ved at lade den berømte
Not8:46 igste. / / / ... Og Noget kan Du · jo dog altid udrette ved at give Glæden
NB16:42 edgaae det, mod ham har jeg · jo dog altid Uret. Men at det, forsaavidt
BA, s. 444 bestikker, imidlertid maa der · jo dog altid være saa meget Activitet i
Papir 592 om Gud. Men herved bliver · jo dog altid, at vi i Grunden netop abstrahere
NB10:54 igen. Hans Forsonings Død maa · jo dog anslaaes som et Middel dertil. Desuden
NB28:57 fra Djævelen, Gud bliver · jo dog ansvarlig derfor. / Forklaringen ligger
Brev 18 reen Formalitet. Du ønsker · jo dog at have en Prioritet i Eiendommen,
NB16:101.a t Liv ( og Præsten siger / · jo dog at vi skulle leve efter det Hørte)
NB2:66 thi de andre Byer faae det · jo dog at vide. Men i Kiøbhv. der kan Demoralisationen
CT, s. 119 ngere? I en anden Forstand er · jo dog Barnet vaagent, som aldrig nogen Ældre
NB7:58 n En i samme Secund igjen, at Gud · jo dog bedst maa vide, om man behøver Adspredelse
SFV mere end tilstrækkelig; han maa · jo dog bedst vide, hvilket der er hvilket.
Not4:17 vner hiin Salighed – staae · jo dog begge i væsentlig Forhold til denne;
2T44, s. 192 aaede det; men saa havde man · jo dog beholdt denne Drøm i Sjelen, denne
Not11:16 palatina? Aristoteles var · jo dog beskyldt for Atheisme, og med Sandhed
NB22:17 rem om det Hele; thi saa var det · jo dog bestandigt muligt, at det Pseudonyme
KG, s. 353 ige det«. Thi det var · jo dog besynderligt, om Nogen vilde negte,
NB34:22 ære rare Msker, saa kunde det · jo dog blive en rar Verden, og vi glæde
NB15:63 jo bære Ansvaret, og Alt vil · jo dog blive forstaaet som om jeg selv sagde
HH:33 m elske hinanden. / / Vi maae · jo dog bruge Billeder, hvorfor ikke det bedste?
NB18:27 d –: msklig talt gjorde Du · jo dog de Medlevende ulykkelige. Her var ikke
NB22:90 t over Gravens Indgang, som · jo dog den Afdøde ingen Brug kan have for,
Papir 306 som Spotten. Saa hørte · jo dog Den bedre efter, der forargedes; og
CT, s. 185 korsfæstede ham: saa tager · jo dog Den feil, der fra Rædselen udenfor
OTA, s. 301 rigtigt, men Valget selv er · jo dog den herlige Betingelse. Hvad bryder
OTA, s. 359 un har varet eet Aar, saa er · jo dog den Lærende bleven eet Aar ældre;
CT, s. 127 deligen ikke Andre Noget, som · jo dog den Riges Besiddelse af Pengene er
Brev 266 gtigt, derfor bliver Sagen · jo dog den samme, at Verden har drevet det
CT, s. 145 Straf. I en vis Forstand har · jo dog den Skyldige endnu ikke lidt sin Straf,
IC, s. 155 lyer Lægemidlet. Men Du er · jo dog den Stærkeste: saa drage Du os,
BB:37 t man imidlertid var galt, da · jo dog den Tid kunde anvendes bedre, kunde
Brev 159.4 g taler saaledes, jeg er · jo dog den Ældste – og naar det da
4T44, s. 358 ise ham«, thi Gud er · jo dog den, der baade opreiser og nedtrykker,
NB31:30 l det at offres, saa er han · jo dog Den, som trækker det længste
AE, s. 151 te Gang saa inderligt, at han · jo dog derunder havde en og anden forstyrrende
TTL, s. 422 tjener for sit Brød, uden · jo dog derved at være udelukket fra Kjærlighedens
Brev 16 Deeltagelse, der vil derud, det er · jo dog det Bedste, Personen med sin Indolents,
KG, s. 49 thi menneskelig talt er det · jo dog det Besynderligste, næsten som en
DS, s. 157 Sandsynligheden. / Men saa er · jo dog det Christelige idel Dumdristighed,
Papir 56 Guds Uforanderlighed; thi det er · jo dog det eiendommelig christ:. Men for nu
NB3:77 ham til Christen, eller, da · jo dog det ene Msk. ikke kan gjøre dette
PMH, s. 86 lad af Glæde. Og dette var · jo dog det Eneste, der kunde være til Hinder
AE gt at spørge abstrakt derom, da · jo dog det Enkelte, det Tilfældige er et
CT, s. 150 jen i Evigheden. Saa faaer Du · jo dog Det evigt, netop Det, som Du tabte
NB17:111 di Aanden driver En, saa er det · jo dog det Frivillige. / Hvilken er i Henseende
CT, s. 141 , er den Stærkeste: det er · jo dog det Glædelige, det Salige, at Gud
3T44, s. 276 lde den; og desuagtet bør · jo dog det Gode skee, og skal skee, hvis »
CT, s. 74 mygende og fattigt ud, det er · jo dog det Høieste og Saligste –
PMH, s. 63 hære; thi Stjernehimlen er · jo dog det Høieste, derom ere Alle enige,
NB9:78 somhed er ikke Opoffrelse, det er · jo dog det jeg ubetinget helst vilde blive
3T44, s. 276 ple. I deres Øine var han · jo dog det Store, de vare vante til at hilse
Papir 306 lde Viisdom. Thi dette var · jo dog det Sørgeligste af Alt, om hvad
DD:43 οντι, hvor · jo dog det tillige er indeholdt, at man vil
NB22:85 dre – ak, men det var · jo dog det, han fra Begyndelsen ville foranledige
NB23:217 en religieuse Taler erklærer · jo dog Det, han siger, at være sin Tro,
BOA, s. 145 aade. / Men meddeles skal det · jo dog dette Overordentlige, det skal sættes
Oi8, s. 356 tage Noget forlods, Du bedrog · jo dog Dig selv ved: Noget forlods –
EE2, s. 260 e det Øvrige, saa havde Du · jo dog Din Teleologi udenfor Dig. Først
NB10:146 en siger En: » det burde · jo dog Du have forudseet, hvorledes det kunde
TAF, s. 300 d sin Død. En Levende kan · jo dog Døden skaffe til Side; men en Død
YTS, s. 252 e af den Anden – der er · jo dog Een, der ganske kan sætte sig i
TSA, s. 81 d: han, den Ihjelslagne, maa · jo dog efter sit Begreb ansee det for et Mord
Oi4, s. 211 i Fredrik » jeg troer · jo dog egentligen ikke selv paa denne Lære,
Oi4, s. 212 Grad lettet – og det er · jo dog egentligen Staten, der bærer Ansvaret,
NB7:94 matur: dette falder mig nu paa er · jo dog egl. Χstd. Thi i Fortællingen
Brev 304 et – men deri er jeg · jo dog egl. ikke Skyld. / Misforstaaelse bør
NB23:28 ngt for Andre. Thi saa opnaaedes · jo dog egl. ikke Styrelsens Hensigt med at
NB2:49 lligevel blive salig, det er · jo dog egl. Selvplagerie at udvikle den høieste
NB4:146 ringes i Erindring. / Man pleier · jo dog ellers at antage Analogien mell. Generationens
Brev 284 gt – og en Aftale er · jo dog en Aftale. At De var kommet, vilde
EE2, s. 49 bliver i den, saa bliver det · jo dog en anden Kjærlighed, nei netop fordi
EE2, s. 200 ælge et Embede, thi det er · jo dog en Art Falskhed, ligesom den at gifte
NB18:103 fordi de ikke kom, det er · jo dog en besynderlig Art Invitation. / Os
OTA, s. 216 od Tiden gaae hen. O, det er · jo dog en daarlig Klogskab ( hvor meget den
NB34:22 selv døde ugift, han er · jo dog en Forbryder, thi hans Tilværelse
CT, s. 282 nu Indbyderen! Thi dette var · jo dog en forfærdelig forvirrende Tale,
OTA, s. 293 res Lærer. Men saa er det · jo dog en Fuldkommenhed, at kunne have Næringssorg,
NB14:147 ke strax seer; thi han var · jo dog en god Søn, har vel ogsaa elsket
4T44, s. 373 or forunderligt! Men det var · jo dog en Lykke, at jeg ikke slog en anden
IC, s. 142 skelige, denne Forstaaelse er · jo dog en Misforstaaelse i Forhold til Gud-Mennesket.
NB14:55 / Ja allerede Plato selv er · jo dog en Misforstaaelse i Forhold til Socrates.
NB30:11 maaskee ikke gjort, thi det var · jo dog en msklig redelig Alvor. / Men Hegel
Oi2, s. 157 som det er muligt, videre kan · jo dog en Port ikke være end den gjennem
NB21:93 ste fE Biskop Mynster. Deels kan · jo dog en Pseudonym midt i en Undersøgelse,
NB36:24 dog Gud-Msk, og Gud-Msk. er · jo dog en Qvalitet forskjellig fra ethvert
NB11:9 nner.« Her omtales · jo dog en Religieusitet, der svarer til den
NB24:20 hed og Glæde, saa er det · jo dog en Selvmodsigelse af ham, at saa Χstd.
IC, s. 185 age til sig skulde advare, er · jo dog en Selvmodsigelse; thi naar et Menneskes
EE:192 kes den Døende? og det er · jo dog en Skik, som Du ingenlunde mener er
SLV, s. 416 e en Mand graahaaret. Der er · jo dog en stor Forskjel mellem at have villet
NB32:144 ager Gud med – thi han er · jo dog en stor Magt, og det kunde være
HH:13 ligger i Dig selv; thi der er · jo dog en Strid, som Ingen anden kan stride
Not7:42.a vel ikke skuffede; men der var · jo dog en Tid ogsaa i deres Liv, da deres
SLV, s. 358 aeengang. Overgangen selv er · jo dog en Tid, men det, der er paa eengang,
IC, s. 243 dvikling, » men det er · jo dog en Umulighed, naar vi Alle ere Christne,
IC, s. 214 jeg En sige, » det er · jo dog en Urimelighed og en Umulighed med
CT, s. 129 nok kunde gjentages; det var · jo dog end ikke for ofte, om et Menneskes
CT, s. 311 aldne Slægt, ak, da var Du · jo dog end større i Din ubegribelige Forbarmelse!
Brev 266 ak, ak, saa blev det · jo dog endnu galere derved, hvad jeg dog ikke
IC, s. 28 r at gaae til en Grav, det er · jo dog endnu ikke at ligge i Graven; og indenad
IC, s. 159 met hid idag, deraf følger · jo dog endnu ikke, at Du turde mene, at Han
NB24:54 ede jeg, og Penge havde jeg · jo dog endnu. Det var mig, som om jeg for
NB11:202 Afhandlinger udgives, der · jo dog engang existere. / Der er ogsaa Noget,
NB5:56 nu sig i denne Henseende, man kan · jo dog engang ikke forhindre Msk. fra den
NB27:23 rgaaenhed, thi dette maatte · jo dog engang kunne naaes. Men ved Omvendthedens
Brev 59 g reent aldrig.) Ja, jeg maa · jo dog engang, i det mindste som extraordinarius
4T43, s. 128 nskeligheden. Men deri er Du · jo dog enig med os, at Du kan lære af Job,
AE, s. 497 le af Middelalderen. Alle ere · jo dog enige i, at Spidsborgerlighed er comisk.
NB20:65 muntres og forfriskes ved at det · jo dog er afgjort, at jeg er frelst, Guds
LA, s. 39 virkende, det Ethiske, at det · jo dog er alene paa den Maade Claudine kan
NB11:227 telse af Biskop Mynster, da det · jo dog er billigt at opfatte en Mand efter
LP, s. 34 t man beraaber sig paa, at der · jo dog er een Idee, der idelig forekommer
NB26:87 ndyssende – fordi det · jo dog er forgjeves at stræbe, og fordi
AE, s. 514 bliver misforstaaet, hvilket · jo dog er ganske i sin Orden, og Klagen derover
NB33:24 det en Svaghed, medens det · jo dog er hans Styrke hans almægtige Kjerlighed,
NB17:44 il jo nu snart klare sig, da jeg · jo dog er i det Tilfælde at høre op
SD, s. 138 eneste Menneske, uden at han · jo dog er lidt fortvivlet, uden at der dog
NB25:96 Intet er saa usandt, at der · jo dog er Noget af Sandhed deri, og Intet
PMH, s. 83 mavi amatum amare, uagtet det · jo dog er sandt, og ganske alvorligen siges
BI, note rgsmaal, men besvar det, da Du · jo dog er vant til at tale i Spørgsmaal
LF, s. 21 an Lidelsen ikke blive, da den · jo dog er, og altsaa er hvad den er. Men derimod
IC, s. 47 lgerne af hans Liv, hvilke · jo dog ere langt vigtigere end hans Liv. /
NB27:6 og opbragt, og siger: saa er det · jo dog et Bedrag, at det hedder, at Alt er
NB28:15 Samtidigheden? / Jo, det er · jo dog et Forsøg værd. Og her ligger
LP, s. 54 inger, men af Bly. Ordene vare · jo dog et gammelt Thema, som fra Slægt
NB13:67 nneskelige, thi saa reen Aand er · jo dog et Msk. ikke, at han bogstaveligen
EE1, s. 403 es Menighed. Nogen Frugt maa · jo dog et saadant Forhold yde. Jeg har da
Brev 66 llede En – thi det var · jo dog et Samliv med den Afdøde –
NB14:112 stillede En – thi det var · jo dog et Samliv med den Afdøde –
NB:126 sig og ganske stole paa, han kan · jo dog fE behøve et Raad, ell. behøve
Papir 391 te Total-Maadeholdende maa · jo dog finde enhver saadan Snaps til Præsten
NB31:141 d. / Man indvende ikke, at · jo dog flere af Kirkens store Lærere have
TTL, s. 421 Fordringen i al sin Alvor er · jo dog for de Elskende en Opfordring; den
NB24:137.a g Samtalen med Alle og Enhver · jo dog for en stor Deel ogsaa var en Adspredelse,
NB13:9 sent, om det – hvad · jo dog for et Barn, msklig talt, er meget
Papir 469 svei Χstd. er, de kan · jo dog for Satan ikke forkynde at Χstd.
4T44, s. 334 hans Beundring; men det var · jo dog foragteligt, om den Talende saaledes
NB28:14 jeg er værdig? Og det maatte · jo dog fordres af mig til Tak for Naaden i
CT, s. 108 men for en Sund var det · jo dog forfærdeligt at opdage, at han var
HH:11 re physiske Smerte etc, men Du har · jo dog fornummet, at hvor fortærende end
HH:12 gtige Fader i Himlene, saa er · jo dog Forskjellen selv opløftende; thi
NB32:106 være det Samme, det er · jo dog fra ham. / Men selv om dette ikke var
Papir 340:14 Og denne Skildring er · jo dog først af det Yderste paa Afveien;
Not11:5 ære sat i Urpotentsen, da det · jo dog først blev sat med det Andet, som
3T44, s. 264 man begynder derpaa maa man · jo dog først have sig selv ganske sikker.
EE2, s. 167 thi Modsætningerne maae · jo dog først have været der, førend
AE, s. 110 en standset – og det er · jo dog først naar .... at .... Lad os endogsaa
NB11:97 istorie – » man maa · jo dog først vide, hvad andre oplyste Χstne
Not15:4.d un ikke eet Ord. / thi jeg har · jo dog første Prioritet. / Noget jeg dog
NB12:138.c n var blevet gift, maatte der · jo dog gaae nogen Tid førend hendes Ægteskab
SLV, s. 184 g slaaet feil. Min Fader var · jo dog gift, og han var det tungsindigste
NB9:60 Livs Anliggender. Thi det er · jo dog givet ganske i Almdl, at Gud er noget
KG, s. 365 jønne – man undgaaer · jo dog gjerne at tale om Strikken i hængt
SD, s. 223 lgive ham det, saa kunde han · jo dog gjerne have den Godhed at tilgive sig
NB17:41 Det er Grundløgnen. Man vil · jo dog gjerne være den alvorlige, den modige
NB24:142 kommenhed. Men derfor kunde det · jo dog gjerne være, at det var en Sviig
CT, s. 279 og ere besværede, den maa · jo dog gjælde ham, siden den gjælder
BN, s. 121 les tilfældigt, En skal der · jo dog gjøre det. Ære og Anseelse eller
AE, s. 421 en eller ikke, saa skal det · jo dog gjøres; og Religieusitet er ikke
Papir 306 thi det Skjønne fattede · jo dog Grækeren fremfor Nogen, og Begeistringens
HH:8 dsagelige Styrelse, da var det · jo dog Gud der selv ligesom udslettede det
NB24:20 iger Du » Men det er · jo dog Gud selv, der har skabt denne Verden
NB36:24 nye T. angaaer, da er dette · jo dog Gud-Msk, og Gud-Msk. er jo dog en Qvalitet
HH:8 er mistede det, men da var det · jo dog Guds almægtige og urandsagelige
4T44, s. 305 e han ikke sig selv, saa var · jo dog hans Liv i dybere Forstand en Skuffelse.
FB, s. 179 er adskiller hvad Himlen selv · jo dog har forenet. Hvo havde ogsaa ahnet
NB27:71 ke Gud er at lide, hvad jeg · jo dog har haft en oprindelig Disposition
NB18:51 saa synes det mig, da jeg · jo dog har Penge endnu, at jeg burde blive
SLV, s. 440 r Dumhed. Tilværelsen maa · jo dog have Love, den ethiske Tingenes Orden
OTA, s. 218 eire i ham. Men det Gode maa · jo dog have seiret og vedblive at seire i
CT, s. 234 n Gang han levede, da maa det · jo dog have været de Ærede og Anseete,
NB9:64 en Eneste. Og Msker maa Gud · jo dog have, han skal jo bruge dem. Forholdet
IC, s. 246 Nu, og en Adskillelse maa man · jo dog have; da derfor den Adskillelse: Beundrer
NB4:20 er den Selvkjerlige. Man kan · jo dog hell. ikke forlange at Alt skal vendes
NB10:63 den Bemærkning: at min Opgave · jo dog hell. ikke har været som den ell.
2T43, s. 17 gt bort fra Dig; saa gaae vi · jo dog heller ei ganske tomhændede ind
LF, s. 45 en. Bedre Læremester kan Du · jo dog heller ikke forlange end Den, der,
CT, s. 233 nseete. Og den Forhaanede kan · jo dog heller ikke paa een Gang være forhaanet
NB6:66 kke tør bruge den. / Jeg turde · jo dog heller ikke udsige om mig selv, at
NB35:34 tte jo Naade, men Naaden betyder · jo dog heller ikke, at han strax sættes
Papir 270 o i Paradiis, men Du mener · jo dog heller ikke, m: Tilhører, at slige
Papir 461 paa Lønnen, Profiten: det er · jo dog herligt! » Det vil vistnok ogsaa
LA, s. 78 de Ironiker ikke Offrende, da · jo dog hin Stormesteren endte med at blive
Papir 582 be sig paa, at Χsthed · jo dog holder over den Forpligtelse i Forhold
NB4:81 men ikke sandt, Du er og bliver · jo dog hos mig. Det er Nonsens at den historiske
3T44, s. 265 besidder Saligheden, han kan · jo dog hverken ønske at blive mere salig
NB17:45 tilling om. Og dette maatte · jo dog hæves for at kunne leve sammen med
NB6:15 . var det absolute Ny, medens man · jo dog i Χstheden har Kundskab om det.
AE, s. 547 u hiint Bibelsted; det staaer · jo dog i Bibelen! Jeg har i det Foregaaende
BI, s. 111 gurations-Øieblikke bevise · jo dog i det Høieste en guddommelig Fyldes
IC, s. 166 en uendelige Forskjel, at han · jo dog i det Høieste med en barnlig Tro
TS, s. 85 rgeløs. Ja, thi han kunde · jo dog i een Henseende have værget sig.
NB10:105 hidtil tilladt; men det er · jo dog i een Henseende som lidt Kiælerie
OTA, s. 344 saaledes om den; medens den · jo dog i en anden Forstand bliver end forfærdeligere
NB14:133 , der skulde takke dem, han som · jo dog i en vis Forstand ikke engang kan undvære
TAF, s. 296 idt, ved at være kjerlig, · jo dog i en vis Forstand seer paa sit Eget!
CT, s. 304 ke fornegtet Ham, eller I ere · jo dog i ethvert Tilfælde forsamlede for
PS, s. 252 doxet vil, og saaledes ere de · jo dog i Forstaaelse med hinanden; men denne
CT, s. 36 t skaffe. / Men saa ligger det · jo dog i Fuglen, at den ikke har Overflod,
YTS, s. 278 lighed, i Trangen elskede hun · jo dog i Grunden sig selv. Vilde Nogen tale
TSA, s. 79 den, siden de Andre ( hvilke · jo dog i Henseende til Sandheden qua Mennesker
4T44, s. 316 ærte ham at kjende, havde · jo dog i og for sig den skjønneste Betydning
3T44, s. 262 m beholde denne Ret; det var · jo dog i Sandhed den sørgeligste Misforstaaelse,
KG, s. 120 ankeløshed, thi saa er det · jo dog i sidste Grund Menneskene, der bestemme,
IC, s. 248 Beundreren« er · jo dog i strengeste Forstand ingen sand Christen;
NB27:13 det Farlige. Thi Faderen er · jo dog i udvortes sandselig Forstand en Magt,
NB25:111 men en Kjøbmand mener · jo dog idetmindste ikke at repræsentere
NB22:51 et meget Afgjørende. Vi kunne · jo dog idetmindste være sande for Gud og
NB13:18 r vi ikke vente: saa falder det · jo dog igjen bort, og Christus bliver næsten
KG, s. 154 Fortrolighed med Gud, hvilken · jo dog igjen er Guds Samtykke i de Elskendes
YTS, s. 273 Bøn vil Du høre, Du der · jo dog ikke – grusomt – saaledes
Not7:44 dens Synd, og det skulle vi · jo dog ikke / ... og jeg elskede hende meget,
NB15:14 ven: grusomt fordrer Du den · jo dog ikke af ham. Nei faderligt bekymret
EE1, s. 197 thi Menneskets Liv bestaaer · jo dog ikke alene i Mad og Drikke; ogsaa Sjælen
NB36:23 t samme Sprog. / » Vi kan · jo dog ikke Alle blive Martyrer.«
NB21:56 en, / » Men vi kunne · jo dog ikke alle blive Martyrer?«
NB5:48 forraade Χstd.) sige: vi kan · jo dog ikke alle være Martyrer. Hertil
CT, s. 196 g ikke bedrage Gud. Det gaaer · jo dog ikke an at tænke saa høit om
OTA, s. 333 . Thi Christi Mening var det · jo dog ikke at føre Menneskene ud af Verden
NB28:16 oducere. Det Christelige er · jo dog ikke at producere men at existere.
CT, s. 115 det dog ikke; Engelen vedblev · jo dog ikke at række ham Kalken; Han tog
EE2, s. 213 g indholdsløst, thi det er · jo dog ikke Bevidstheden om Friheden i Almindelighed,
NB7:74 / En » Frelser« er · jo dog ikke blot, for at vi kunne tye hen
4T44, s. 324 uudsigelig Salighed, kan han · jo dog ikke bruge, har han ikke brugt om hiin
NB25:71 for Sandhed – han er · jo dog ikke den Hellige, altsaa kan Lidelsen,
Oi4, s. 215 rseelser straffes; men det er · jo dog ikke egentlige Forbrydelser. Staten
NB28:54 og Χstd? Χstd. er · jo dog ikke en Sum af Læresætninger
PS, s. 259 jeners Skikkelse, men han kom · jo dog ikke for at leve som Tjener i enkelt
IC, s. 233 n sige, » mere kan man · jo dog ikke fordre af mig end at jeg i de
IC, s. 234 s som Sandheden. Mere kan der · jo dog ikke fordres af mig; kan Du sige noget
CT, s. 304 i det hellige Maaltid, I have · jo dog ikke fornegtet Ham, eller I ere jo
NB27:21 t og levende om, at hun har · jo dog ikke første Prioritet i mit Liv.
DS, s. 177 Det i Sandhed Begeistrende er · jo dog ikke Gaverne men Gud; men i første
OTA, s. 327 fter. Høiere Glæde kan · jo dog ikke gives end den: at kunne vorde
EE2, s. 167 der er for Tanken. Dette kan · jo dog ikke gjelde om den tilkommende Tid;
NB11:206 til at bære det, saa har jeg · jo dog ikke gjort det for Guds Skyld, men
Brev 159.1 aven eller ikke. Jeg kan · jo dog ikke godt – med mindre hun selv
Brev 159.8 hende det eller ikke. Jeg kan · jo dog ikke godt forsvare at nærme mig
Brev 159 e hende det eller ikke. Jeg kan · jo dog ikke godt forsvare at nærme mig
NB:139 r den Bekymrede » jeg seer · jo dog ikke Gud, saa jeg deraf kunde vide,
NB19:12 d Tilføiende, at man kan · jo dog ikke handle efter Noget, man ikke har
BA, s. 354 an havde fuldkommet, er dette · jo dog ikke hans Historie. Først i det
BI, s. 169 aradox. Den Retfærdige vil · jo dog ikke have Mere end den Retfærdige,
Not7:44 rt Forbillede; thi han satte sig · jo dog ikke hen og græd over Verdens Synder,
Papir 446 raturen. Men deels kan det · jo dog ikke hjælpe at jeg gjør Indsigelsen
NB22:159 vor Sjels Frelse, det kan · jo dog ikke hjælpe, da et Msk. dog selv
BOA, s. 257 t Moralske; Frelsen bestaaer · jo dog ikke i at slaae Glas og Flaske istykker,
EE1 at dvæle videre derved, da man · jo dog ikke kan faae Mere at vide, end hvad
NB7:58 en Enkelte for stærk, ( da han · jo dog ikke kan forlange umidd. Aabenbarelse
BI, s. 274 mod den Indvending, at dette · jo dog ikke kan være det Absolute, da Folk
AE, s. 25 tabt Sandsen derfor, ( hvilken · jo dog ikke kan være nogen anden end en
NB7:113 erlighed, der forandrede sig, er · jo dog ikke Kjerlighed!). Thi sæt der var
AE, s. 183 rgen, og hvis han levede, han · jo dog ikke kunde betragte Gud som Noget,
EE2, s. 77 endnu mere; thi det modtager · jo dog ikke Livet blankt og bart, men modtager
HH:26 re, blyfærdig ..., da stode vi · jo dog ikke med Regnskabs-Bogen opslagen og
NB3:62 d. Meddelelsens-Dialektik kan han · jo dog ikke meddele i den traditionelle Meddelelsens
BOA, s. 144 en er Mægleren. Det falder · jo dog ikke Mægleren i det daglige Liv
SLV, s. 161 aa er Astronomien. / Det kan · jo dog ikke negtes, at væsentligen religieust
NB35:20 el Glæde: nu saa har han · jo dog ikke Noget at klage over. Men forkynd,
PS, s. 245 er det Ubekjendte. Men det er · jo dog ikke noget Menneske, forsaavidt han
SLV, s. 437 de sig om Intet, saa var der · jo dog ikke Noget paafærde. / § 6 /
IC, s. 165 e nu Ordene forstaaes? Det er · jo dog ikke nok til at forstaae en Tale, især
Not7:47 lid og Ret; thi denne Ret kan du · jo dog ikke nægte den Yngre, at kunne spørge
LP, s. 50 elig var et Genie; thi man kan · jo dog ikke nægte, at den Forestilling,
OTA, s. 277 dslig Bekymring ( thi det er · jo dog ikke Næringssorg, at bekymres om
Oi4, s. 207 ad kan det være, han lider · jo dog ikke Nød. » Nei, ganske vist,«
Not4:41 ; thi deels gjelder det · jo dog ikke om det enkelt Tilfælde, da
CT, s. 233 tærede Forsamling! Man kan · jo dog ikke paa een Gang være forhaanet
AE, s. 156 øshed og Glemsel tør vi · jo dog ikke saadan aabenlyst anbefale som
OTA, s. 286 er paaklædt, men dette er · jo dog ikke saaledes at forstaae, at Liliens
Brev 181 thi min Lykønskning er · jo dog ikke saaledes hastende, at den ene
Papir 525 lede sølle Stakkel, han har · jo dog ikke selv al Skyld for, hvad Slægterne
NB13:21 ele – men saa kan jeg · jo dog ikke sige: jeg. Jeg kan i det Høieste
TTL, s. 435 er i Orden – men vi ere · jo dog ikke Skolebørn længere, og Enhver
NB21:32 n Afdøde aldrig. Selv kan han · jo dog ikke staae op af sin Grav, og tilraabe
SLV, s. 57 som hine Grækere, jeg kan · jo dog ikke takke for, hvad der blev mig negtet.
NB10:38 et stikker. En Fisker vilde · jo dog ikke til Fiskene om Lokkemaden sige:
NB24:28 Folket«! Jeg kan · jo dog ikke til Folket foredrage den Klage
NB26:68 min Ven, saa bliver det · jo dog ikke til Noget, bliver ikke det at
NB31:95 t dog bliver Endelighed, er · jo dog ikke Uendelighed. / Afskyeligt at benytte
Papir 340:15 ab er han, thi dette er · jo dog ikke Venskab, at den Ene elsker og
OTA, s. 215 siger Verden Farvel; man kan · jo dog ikke vide, hvad der muligen kunde skee
F, s. 500 hagelighed. Sagen vedkommer Een · jo dog ikke videre, og nu har Hr. X. lovet
Brev 96 men skal han det, da kan han · jo dog ikke ville være Fængselspræst,
JC, s. 39 dens Adfærd, thi han kunde · jo dog ikke ville, at denne skulde være
Not11:13 ange«, men det kan · jo dog ikke være absolut identisk; thi
CT, s. 233 vem forhaanes han da? Det kan · jo dog ikke være af dem, som selv ere foragtede;
NB17:60 ndlets Skjebne. En Mand kan · jo dog ikke være Alt selv, ikke selv være
JC, s. 32 en begyndende Philosoph kunde · jo dog ikke være berettiget til at sige:
Not11:11 ligt. Og det Abstrakte kan · jo dog ikke være før det, hvoraf det
DS, s. 250 ren. » Men derom kan · jo dog ikke være Tale i disse Tider, da
F, s. 519 orstaaet Philosophien, det kan · jo dog ikke være til Hinder for at komme
NB27:33 enhed«; thi Meningen kan · jo dog ikke være, at man udenvidere skulde
4T43, s. 128 selv ikke vil det. Du kunde · jo dog ikke ønske, naar Du skuer ud over
NB17:102 betræffende negter man · jo dog ikke, at de ere indespærrede. Men
CT, s. 233 de samme Mennesker kunde · jo dog ikke, end ikke i Comedien, paa een
NB31:71 ighed, altsaa narrer Du ham · jo dog ikke, uendelige Kjerlighed. / Nei,
Papir 480 det Halve » det er · jo dog immer Noget« » Aah,
HH:8 ert Fremtids-Haab, men der var · jo dog ingen der i den Forstand var Forjættelsens
EE2, s. 85 Du tabte; thi Du havde · jo dog ingen Enkelt fundet, Du kunde ønske
NB11:183 gen Mærke dertil; thi der er · jo dog ingen normeret Alder for det at gifte
NB22:8 thi til syvende og sidst kan · jo dog ingen Tvang i Sandhed tvinge den Aandelige,
NB9:71 ger er Overspændthed. Derom er · jo dog ingen Tvivl at B. for sin egen Skyld
3T44, s. 248 Ungdom havde havt: o der er · jo dog ingen Ungdom saa gudforladt, at jo
FB, s. 117 ert Fremtids Haab; men der var · jo dog Ingen, der i den Forstand var Forjættelsens
CT, s. 195 mig«; men deri ligger · jo dog ingenlunde, at jeg skulde være opfordret
3T44, s. 275 er nedgaaende, da burde han · jo dog ingensinde være ganske ukjendt med
CT, s. 220 smaal om min Salighed angaaer · jo dog intet andet Menneske, men kun mig –
KG, s. 318 tige om Barmhjertighed, da de · jo dog Intet have at give, og man derfor maa
AE, s. 447 ldende Underdanighed, beviser · jo dog Intet med Hensyn til Gud. Eller mon
NB20:92.a aa den Opgave. / og saa er der · jo dog Intet vundet ved Χstdommen. /
NB35:17 lidt Declamation afgjør · jo dog Intet, og forresten er selv Declamationen
AE, s. 341 ieren mellem det Identiske er · jo dog intetsigende. Men saa gjør man maaskee
Papir 458.b o, men i Sandhed er det · jo dog just det Farlige, om vi faae Lov dertil
Papir 458 , hvilke Forudsætninger · jo dog just var Det, der berettigede ham til
Papir 22:4 ell. emanente? Msk. Skabelse maa · jo dog kaldes en emanent Production, og naar
KG, s. 269 rden at tyrannisere, han blev · jo dog kjed deraf, og endte med at tyrannisere
NB33:43 n vis Forstand ( thi det er · jo dog Kjerlighed, der tager dette haarde
AE, s. 334 95). Men ad den Vei maatte de · jo dog komme til Sandheden, hvis Objektiviteten
NB34:22 ende. For det Første ere · jo dog Konger kun Msker, og altsaa har Tiden
KG, s. 158 forstaae hinanden. Eet er det · jo dog kræsent kun at ville spise den allerlækkreste
PS it skulle vi anslaae den? Vi kan · jo dog kun anslaae den i Forhold til den Samtidiges
2T43, s. 22 ære Mening i den, kan den · jo dog kun anvendes paa de fortrinligt Begavede:
SLV, s. 176 klager Du saa, Du ønsker · jo dog kun at blive i Eensomheden! / Endeligen
EE2, s. 49 en første Kjærlighed er · jo dog kun den første, ja, men naar man
NB33:46 estæt; al deres Festlighed er · jo dog kun den ligefremme Scalas. Men den
CT, s. 292 Jesu Christi Dag; men der er · jo dog kun een Dag, der egentligen kaldes
OTA, s. 326 e saadanne Navne; thi der er · jo dog kun eet Navn i Himmelen og paa Jorden,
BB:14 e ogsaa Christd:, saa seirede · jo dog kun en Livsanskuelse, der forkynder
Papir 249 ogsaa Chrstd. saa seirede · jo dog kun en Livsanskuelse, der forkynder
AE, s. 333 ( ɔ: er døbt, hvilket · jo dog kun er en Mulighed), saa er der Intet
NB33:43 e, thi en jordisk Majestæt er · jo dog kun et Paahæng en Omklædning
NB30:103 som de Andre; man misunder · jo dog kun Fortrin, Goder. Var man da aandeligt
IC, s. 59 og selv dette antaget, er det · jo dog kun i uegentlig Forstand om ham, thi
Oi4, s. 219 gentligt, thi egentlig er det · jo dog kun Kroppene der her sælges: det
KG, s. 252 rn ( Mennesket) forholder sig · jo dog kun som et lille Barn til den uendelige
NB8:111 Selvfornegtelse, det bliver saa · jo dog kun Spilfægterie. Vist er det rigtignok,
Papir 340:2 : Fader i Himlene det er · jo dog kun Taushedens Øieblik i Samtalens
AE, s. 235 e Forbillede for Alle kan man · jo dog kun ved at være det som Alle er
NB15:17.b skulde den bruges vilde det · jo dog kun være digterisk, og det er for
SFV, s. 87 n skulde naae Maalet, det er · jo dog langt sandsynligere, at Flere forenede
KG, s. 357 t Forskyldte. Nei, saa er det · jo dog langt sikkrere, at formaae lidt mindre,
Brev 37 og i det Tilfælde er De · jo dog langtfra – man kan paa den Maade
3T43, s. 92 or betragter Livet, han seer · jo dog let, at han ikke saaledes er Herre,
F, s. 483 staae sig nok saa godt, Den er · jo dog lidt gal, der underkaster sig den,
NB20:56 dette Almindelige: jeg kan · jo dog lige saa godt nyde de jordiske Fordele
LA, s. 99 der gjorde Begyndelsen, da de · jo dog lige saa godt som han vidste, hvad
NB20:106 renget. / Men derfor bliver det · jo dog lige vist, at han af uendelig Kjerlighed
NB22:6 » ja, men Herre Gud den er · jo dog lige« – ja, men behag
NB11:23 ikke Noget deraf, og saa var det · jo dog ligegyldigt, om den var skrevet før
NB5:6 ning til Χstus. / Deri ligger · jo dog ligesom en Grusomhed, at den Christne
NB24:31 evebrøds-Forkyndelse maa · jo dog ligge i den Sætning: jo mere Du
4T43, s. 156 nneske kan give et andet, er · jo dog Livet, og selv dette lærer Faderen
NB14:46 jøre. / Imidlertid kommer saa · jo dog Læren om Forbilledet igjen. Der
KK:7 ide maa erindre om at det Hele · jo dog maa have haft sin dybere Grund i Guds
OTA, s. 212 opbyggelige Betragtning, der · jo dog maa vide, at den hellige Skrift næsten
NB22:63 r Ideen concretere, var det · jo dog maaskee muligt, at hun havde den tilfælles
BB:24 men deels bestaaer det · jo dog med det, jeg nylig har udhævet,
Papir 340:2 aar Du tier, da taler Du · jo dog med ham; thi ogsaa Den taler, der tier
NB21:159 untrer til Fromhed, der maa han · jo dog mene: christelig Fromhed. Men skulde
NB10:57 skrue dem Prisen op. Her bør · jo dog menneskelig tilveiebringes en Trøsten
SLV, s. 411 deligt Væsen, og dette er · jo dog Mennesket, saa længe det lever i
Papir 382 elige Skrifter; men det er · jo dog mere afgjørende, at der ( især
NB12:118 Skridt; men Hovedsagen er · jo dog mit eget Guds-Forhold, og gift er hun
AE, s. 213 ld umuligt – og det var · jo dog muligt at Christendommen var Sandheden.
NB26:94 de en Smule Formue, var det · jo dog muligt at holde ud paa Ideen. / Just
NB32:50 esiddelse deraf; og deels er det · jo dog muligt, at Bedraget kan lykkes. /
AE, s. 211 en vis Grad er sand. Det var · jo dog muligt, at Christendommen var Sandheden,
AE, s. 211 en forfærdeligste? Det var · jo dog muligt, at Christendommen var Sandheden,
AE, s. 211 dommen var Sandheden, det var · jo dog muligt, at der engang kom en Dom, hvor
NB17:76.b at skilles fra ham, thi det er · jo dog muligt, at min Maalestok er for stor,
SLV, s. 288 og tør handle, da var det · jo dog muligt, at mit Væsen kunde flamme
IC, s. 240 ulte sig i sin Kappe, det var · jo dog muligt, at Nogen kunde have seet og
IC, s. 240 e seet og kjendt ham, det var · jo dog muligt, at Noget kunde være tilstødt,
Brev 64 agisteren – og det var · jo dog muligt: det vilde have forstyrret mig
EE2, s. 184 thi Du antager · jo dog neppe med mange Læger, at Tungsind
KK:7 es eet Vilkaar, et Vilkaar som · jo dog netop har sin Grund i den gudd. Naade,
DD:41.a ι ωμεν, da · jo dog netop i samme Grad som deres Godhed
KG, s. 18 Trang til Noget. Thi dette er · jo dog netop Pigens høieste Rigdom, at
CT, s. 237 et var for en god Sag; det er · jo dog noget Andet at have Trøst i Beredskab
PCS, s. 128 er Selvkjerlighed; thi der er · jo dog noget Selvkjerligt i, at ville have
Sa, s. 175 r perfectibel; Judas udtrykker · jo dog noget Ufuldkomnere, først at han
KG, s. 233 ømme? Maaskee. Men det var · jo dog nok ogsaa muligt, at Frygten stundom
NB20:57 adan Utaknemlighed, det var · jo dog nok til at forstyrre En Livets Nydelse,
NB10:191 en Enkelt sige til mig: Du som · jo dog nu i længere Tid har levet og lever
3T44, s. 234 mrede sig om Dig, medens han · jo dog nærmest kun vilde vække Dig til
NB5:6 ste byder ham at gjøre. Det var · jo dog næsten ligesom en Grusomhed af Forældre,
Papir 340:16 g pludselig, saa er det · jo dog næstendeels som var den ikke til.
SLV, s. 364 , men maaskee ellers. Det er · jo dog ofte hørt, at en Pige forvinder
CT, s. 322 Gud velsigner det? O, det er · jo dog ofte seet det menneskelige Foretagende,
NB27:41 t man ikke vovede. / Ak, man maa · jo dog og erindre, at der kan voves forkeert;
JJ:73 0 der har det, men vi lære · jo dog og forkynde, at det vilde være endnu
NB11:211 / Den hele Tanke, som jeg · jo dog ogsaa allerede langt tilbage ganske
CT, s. 120 , der skal bære Frugt, er · jo dog ogsaa Blomstringens Tid en Umodenhed.
NB11:192.a bart Noget forbigaaet, at jeg · jo dog ogsaa den Gang tænkte mig at være
NB5:33 gnelse mere? Men selv Isaak havde · jo dog ogsaa een for Esau. Og Gud, som er
NB12:95 , som er Gjenstand. Men dette er · jo dog ogsaa en Form af Selvkjerlighed; thi
NB7:58 nd at dømme / / / Men dette er · jo dog ogsaa en Form af Tilbedelse: ligefrem
AE, s. 513 thi en høiere Forstand er · jo dog ogsaa en Forstand. Deri ligger den
NB29:49 n sig med: officiel Løgn, som · jo dog ogsaa er en Slags Sandhed. At fordre
NB10:48 at være en Hykler. Men det er · jo dog ogsaa et Art Bedrag, det at bestyrke
TTL, s. 453 rundre sig over Gud. Tiden er · jo dog ogsaa et Gode. Formaaede et Menneske
Papir 434 paa den anden Side, det er · jo dog ogsaa fordærveligt for Faarene at
NB11:203 igt af mig. O, nei. det er · jo dog ogsaa i Sandhed omvendt, at hvis det
CT, s. 225 Men paa den anden Side er det · jo dog ogsaa indlysende, at det blev en Leeg,
KG, s. 329 han seirede ( skjøndt der · jo dog ogsaa kan i udvortes Forstand seires
SLV, s. 292 er det ikke, og det hører · jo dog ogsaa med til hendes Lykke. Og forenes
NB15:47 Gud«. Men dette hørte · jo dog ogsaa med til Regnskabet, at jeg noterede
OTA, s. 270 ort om Lilierne. Og dette er · jo dog ogsaa menneskelig Skik og Brug netop
NB11:143 de være den: ja, men det var · jo dog ogsaa muligt, at Du paa anden Maade
Papir 391 Sk. / Ja mænd deri har · jo dog ogsaa Selskabet Ret; selv den strengeste
AE nker selv, at han nemlig, da han · jo dog ogsaa selv er en Existerende, paa en
NB24:142 ulig i et Incognito, medens han · jo dog ogsaa selv ligefrem siger, at han er
LA, s. 95 isse snaksomme Mennesker, der · jo dog ogsaa skal leve, men derfor er Loven
NB23:188 kke ihu« / ak thi de er · jo dog ogsaa timelige, men Barmhjertigheden
NB21:94 at Du nok faaer den, saa har Du · jo dog ogsaa Tro. / / / Evangeliet om den
BB:24 for man ikke saae Jorden, som · jo dog ogsaa var et Himmellegeme paa Himlen);
YTS, s. 265 an havde ganske glemt, at der · jo dog ogsaa vare mange andre Toldere end
JJ:417 , og denne Selvangivelse kan · jo dog ogsaa være at spille Forsyn. /
NB7:91 er mig. / Imidlertid kan det · jo dog ogsaa være en usand Svaghed, naar
NB28:7 Lidelse, et Guds Forhold kan · jo dog ogsaa være kjendeligt paa Medgang!
NB18:74.a me noget Selvplagersk; det kan · jo dog ogsaa være sandt i Nogle, at de
JJ:400.a men paa den anden Side kan det · jo dog ogsaa være vildledende at anbringe
HH:19 estandig iboende i os, men vi vide · jo dog ogsaa, at det er derefter vi stræbe,
CT, s. 196 de alle Ting, saa fordrer han · jo dog Oprigtighed af os. Langtfra utaalmodigt
LA, s. 48 ærde sig saaledes? Han var · jo dog oprindeligen godmodig, han var i Besiddelse
KG, s. 82 aa forandret sig; thi det var · jo dog overilet, hvis man vilde troe, at Verden
SLV, s. 222 slet ikke quit, thi det maa · jo dog overlades til ham, men jeg maa staae
OTA, s. 236 med saadanne Tanker; det er · jo dog paa den Maade hine Forklarede kunde
FB, s. 164 ælling, thi den indeholder · jo dog paa en Maade Trøst for den, der
NB:200 Ungdom – men dette fører · jo dog paa saa mange Maader til Χstd,
OTA, s. 284 orsmaae den ikke, den venter · jo dog paa, at Du vil fryde Dig ved dens Deilighed!
NB11:206 eest for en god Sag, stoler jeg · jo dog paa, at Gud vil styrke mig til at bære
NB31:98 e det Overordentlige, medens han · jo dog qua Msk. o: s: v: udvortes, sandselig
NB23:183 paa den anden Side det er · jo dog saa at han er den Overordentlige. /
NB24:55 lader sig med Gud. / / O, det er · jo dog saa ganske i sin Orden, at det er saa,
NB31:115 agelse gjordes, den ligger · jo dog saa nær, man er jo sig selv nærmest.
Papir 306 mmen i Dit Hjerte, den var · jo dog saaledes kommen derind, at det var
KG, s. 294 r een Synd mere; thi dette er · jo dog saaledes, og burde forsaavidt bringes
OTA, s. 286 f Gud. Og dernæst, vi ere · jo dog saare langtfra ikke alle i alvorligere
G, s. 55 mer man ikke. Og saaledes burde · jo dog Sagen stilles, naar han ikke vil bedrage
NB26:44 o, svigefulde Hjerte, saa gaaer · jo dog Sagen tilbage i det Gamle, det bliver
AE, s. 464 n Religieuse. Nu, men man kan · jo dog sagtens unde mig den Fornøielse
YTS, s. 247 odtager – og saa er det · jo dog saligere at modtage end at give. /
NB20:65.a ben udeblev? I saa Fald blev · jo dog Saligheden afhængig af en Stræben.
NB19:60 ell. Jøde og Samaritan, viste · jo dog Samaritanen Barmhjertighed mod Jøden.
CT, s. 125 til Rigdom – og det er · jo dog sandeligen den høieste Rigdom, den
SLV, s. 134 es Styrke eller Svaghed, maa · jo dog see hende, naar hun staaer fuld rustet,
NB2:13 kan ikke glemme Forfatteren · jo dog seer ud som de og som andre Msker
OTA, s. 164 sten end var, Opfinderen kan · jo dog selv gjennemskue den; lod den sig end
NB10:140 s det var saa ( hvilket Du · jo dog selv har indrømmet ikke er saa,
NB14:67 e« i Χstd. / Da Gud · jo dog selv har skabt og opholder denne Verden,
TS, s. 89 o, men, min Ven, Du veed · jo dog selv, hvad Christendom er, og lad mig
3T43, s. 91 enneske, til enhver Tid, har · jo dog sin Strid og sin Anfægtelse, sin
PF, s. 89 Hr. Justitsraad Reiersen, som · jo dog skal have den Uleilighed at læse
Brev 314 men en Bortreist kan man · jo dog skrive til undertiden, især naar
AE, s. 422 ralt. Og i Dagligstuen er det · jo dog Slaget skal staae, at Religieusitetens
AE, note ikke volder Smerte, saa er det · jo dog smerteligt at være udseet til saaledes
NB21:46 teligt i sin Magt. Og saa er det · jo dog som Haardhed, at give det Udseende
NB13:89 tandigt for Hovedet, at det · jo dog staaer i Dit Ord. Kunde Du da ikke
NB25:64 d Det og Det. / Imidlertid varer · jo dog stundom Lidelsen hele det Mskes Liv
AE, s. 201 Gyldighed? I saa Fald bliver · jo dog summa summarum, at der intet Paradox
Brev 168 vor saarende! Herre Gud, jeg er · jo dog theologisk Candidat med bedste Charakteer
DD:142 anden vor Dommer, thi saa kom vi · jo dog til doms, men at Forsoneren og Dommeren
PS, s. 264 , da hjælper al min Villen · jo dog til Intet, om end, saasnart Betingelsen
OTA, s. 284 ne – men saa ere disse · jo dog til; maaskee flyver den bort, langt
NB20:40 lger paa Uheld: Eet bliver der · jo dog tilbage o, Gud, Aandens Vidnedsbyrd.
SLV, s. 227 Nat – og Beundring er · jo dog tilkjøbs for Penge og for Klogskab.
KG, s. 156 ethvert Menneske, men han var · jo dog tillige et sandt Menneske, forsøgt
NB27:45 ogen Tid, thi hans Død maatte · jo dog tillige være Menneskenes Skyld,
SD, s. 123 vakt fra de Døde, naar det · jo dog tilsidst maa ende med, at han døer
HH:10 vet efter for Fristelsen, maa · jo dog tilstaae, at der var en Mulighed af,
EE2, s. 332 fremmed, men dette maatte Du · jo dog tilstaae, at det forholdt sig saaledes,
Papir 69 K. baseres paa, saa maae vi · jo dog tilstaae, at det i og for sig betragtet
BOA, s. 98 fter frem; Anskrigeren maa · jo dog tro at der er en eventyrlig Forstærknings-Bataillon
OTA, s. 324 dt synes let nok; men det er · jo dog tungt at skulle kaste netop de Byrder
BI, s. 88 rtes Iagttagelse, lod det sig · jo dog tænke, at den Utaknemlige f. Ex.
EE1, s. 179 kke en Bedrager, saa var det · jo dog tænkeligt, at han fortrød dette
EE:192 ænder og Venner, de stode · jo dog uden Magt til at gjøre Noget for
Papir 453 er mig – saa var det · jo dog uendeligt, uendeligt bedre ikke at
SFV, s. 94 ydelighed er; i saa Fald var · jo dog Uenigheden hævet. Det, der nemlig
LF, s. 42 af alle Betingelserne, er det · jo dog umuligt at blive mere end eller anderledes
KG, s. 311 igjen kommet frem. Thi det er · jo dog umuligt at støde sig paa hvad der
IC, s. 216 hvilken Urimelighed, det er · jo dog umuligt, at vi Alle kunne blive Martyrer;
NB31:17 ande Χstne, saa er det · jo dog umuligt, da maa dertil svares: om saa
NB10:38 virke fangende, saa er det · jo dog urigtigt, at forklare hvori det stikker.
F, s. 516 e Gud! Tiden gaaer hen. Det er · jo dog urimeligt af en Philosophie, der er
KG, s. 237 mellem Forældre og Barn er · jo dog usømmeligt, ja næsten afsindigt,
NB28:65 aldeles havt Ret; det er og var · jo dog uværdigt at vi ville saaledes lade
NB24:54 ge Tanker ud paa, og at det · jo dog var en egen Sag, at slige Tanker vare
NB24:142 idt man vil sige, at Χstus · jo dog var incognito, da maa dertil svares,
Papir 69 ne fra at citere det, da der · jo dog var langt større Rimelighed for
CT, s. 304 aa længe han lever, at det · jo dog var muligt han kunde fortabes. Saa
NB24:54 ar opmærksom paa, at det · jo dog var muligt, at det var mig, der ønskede
NB17:83 ge een Vægt endnu paa, at det · jo dog var muligt, at Døden længe udeblev.
OTA, s. 215 og Livet for nær, at det · jo dog var muligt, hvo kan vide det o.s.v.
NB26:87 estandigt faldet mig paa, at det · jo dog var noget Galimathias, at en Almægtig,
3T44, s. 238 ste ham Formaningen, hvilket · jo dog var sørgeligt, Du skal ikke formaae
NB36:2 ndt Forældrene, at da det · jo dog var vist og sandt, at Barnet blot ved
NB3:17 le uden Myndighed, uagtet de · jo dog vare de autoriserede Lærere, fordi
NB21:144 e, at Martha og Maria Magdalene · jo dog vare Søstre.« ( at altsaa
Not4:41 aa Sandheden – saa er · jo dog ved nærmere Eftersyn dette Standpunkt
NB6:25 « blive udviklet, da · jo dog vel Χstus selv bedst vidste, hvor
NB15:111 e lidt forsigtig. Χstd. er · jo dog vel aabenbart kommet omvendt ind i
AE, s. 375 var ham vigtigt. Men dette er · jo dog vel afsindig Blasphemie. Netop fordi
BOA, s. 154 og til Bistand, han veed det · jo dog vel Alt; han er dog vel heller ikke
CT, s. 134 thi den sande Rigdom er · jo dog vel at gjøre Andre rige. Saaledes
KG, s. 314 ette er af stor Vigtighed, da · jo dog vel det at kunne være barmhjertig
BOA, s. 197 Ordene efter Dictat. Dette er · jo dog vel det qvalitativt Afgjørende.
Papir 455 n ( den Art Gudelighed der · jo dog vel forresten ogsaa har sin Sandhed,
IC, s. 56 slaaet ihjel; men saa er man · jo dog vel gal, naar det er det man vil. Som
LF, s. 28 det ikke her. Thi deels er Gud · jo dog vel Gud. Og deels anbringer han det
TSA, s. 81 ver den Ihjelslagne, han maa · jo dog vel have Sandheden, da det efter Antagelsen
Papir 474.f omne ind deri – / ( der · jo dog vel heelt og holdent ikke partiviis
EE2, s. 242 it sande Væsen, det staaer · jo dog vel i det inderligste Forhold til mig
AE, s. 208 ligt. See, denne Forskjel kan · jo dog vel ikke bedrøve Dig, eller bringe
NB14:150.a ørende; et enkelt Msk. har · jo dog vel ikke Begrebs-Existents. Just den
KG, s. 369 høres ( thi Angrebene ere · jo dog vel ikke en Tale om Christendommen),
CT, s. 245 storien gjør; men Troen er · jo dog vel ikke Historien. Troens Spørgsmaal
IC, s. 116 er Paradigmet Abraham. Det er · jo dog vel ikke Manden, der har offret Konen,
NB11:106 og havde tænkt: det er · jo dog vel ikke mig der behøver dem –
KG, s. 53 staaet saa længe, dermed er · jo dog vel ikke sagt, at det er os, der har
BOA, s. 189 en Lære. Denne Lære er · jo dog vel ikke til før, der er altsaa
TSA, s. 79 Hjerter og see? Det kan han · jo dog vel ikke; men altsaa kan han jo heller
SD, s. 215 Grunde« ligge · jo dog vel indenfor Forstandens Omfang. Nei,
AE, s. 301 nkelt existerende Menneske er · jo dog vel ingen Idee, hans Existents dog
NB:212 angforordningen. See, Christus er · jo dog vel ingen Selvmorder, det følger
Not15:9 t – den Maade var der · jo dog vel Intet at indvende mod. Men da var
CT, s. 298 , og til den høre vi · jo dog vel med, dersom vi ellers ere Mennesker;
3T44, s. 252 en tilintetgjort, da var han · jo dog vel mindst skikket til at sidde i Overveielsens
IC, s. 171 med kostelig Salve. Du faaer · jo dog vel neppe Indtrykket af den trygge
2T44, s. 203 vi vide det ikke. Du stred · jo dog vel ogsaa den gode Strid og overvandt,
Papir 283:1 uelse« ( hvilken · jo dog vel ogsaa er en Sammenseen af Modsætninger,
NB:108 ige saa riigt, en saadan Trang er · jo dog vel ogsaa et Guds Kald. Skal dette,
NB27:18 t have fattet Sandheden hører · jo dog vel ogsaa med til at være Sandheds-Vidne
SBM, s. 141 ( og en saadan skulde · jo dog vel Præsten være ved at gjælde
NB14:72 i Skrøbelighed, saa er Du · jo dog vel saaledes stærkere end i al egen
OTA, s. 236 re stor eller lille, den er · jo dog vel saaledes, at Du tør tænke
IC, s. 116 nhed, hvor man ( antaget hvad · jo dog vel Sandhed er, at Christus er Paradigmet),
CT, s. 143 r glædeligt, o, det vil Du · jo dog vel selv tilstaae! Betænk, hvor
IC, s. 230 mmer det mig selv ved, da jeg · jo dog vel skylder mig selv samme Hensyn som
OTA, s. 125 igste og det Afgjørende er · jo dog vel udeladt; thi Talen om det menneskelige
IC, s. 112 ham. Men deres Forargelse er · jo dog vel umulig i Retning af Høiheden,
IC, s. 60 d; men den Forventedes kan · jo dog vel umuligt blive Undergang, saa er
SD, s. 215 – / En Præst burde · jo dog vel være en Troende. Og en Troende!
SLV, s. 443 skal sees saaledes, maa den · jo dog vel være hævet. / Men hvorledes
NB28:73 af det Sande: saa gjælder det · jo dog vel, baade for Sandhedens og, vel forstaaet,
SLV, note s. v., men en Tænkende maa · jo dog vide sit Forhold til den menneskelige
AE, s. 59 drer Grækerne. Thi han maa · jo dog vide, at Aristoteles, naar han afhandler,
NB32:120 dre. / Men naar saa er, er · jo dog virkelig Χstus den største
NB34:22 tydning. Dernæst, det er · jo dog virkelig i anden, i syvende o: s: v:
NB20:19 mig et Fodspor. / Det gaaer · jo dog virkelig ikke an fra en Korsfæstet
NB13:15 isæisk i paa samme Tid som de · jo dog vistnok selv ved ganske eenfoldigt
BI, s. 110 Foregaaende), saa maatte det · jo dog være antydet i Alcibiades' Lovtale.
NB19:40 stus selv forkyndte den, de maa · jo dog være de normale. Men den Gang var
JC, s. 41 g forklarede Noget, der kunde · jo dog være den, der behøvede det. /
AE, s. 475 et phantastisk x; thi det maa · jo dog være en Existerende, der vil bruge
EE1, s. 371 paa ham, ham, ja for der maa · jo dog være en ham .... Nei hvad seer jeg,
DS, s. 214 re – o, og det bør · jo dog være et Menneske hans Glæde,
NB32:106 d Gud. Gaver fra Gud burde · jo dog være et Msk. de dyrebareste; og
BOA, s. 228 mmes at A. er Genie, han vil · jo dog være et umiddelbart Genie, men ved
NB34:34 e Tiden og Livet i. Det vil · jo dog være modbydeligt at tænke sig
BA, s. 444 idet forbliver i den, maa der · jo dog være netop saa megen Activitet,
KG, s. 327 er tabt«. Saa kan der · jo dog være Tale om en Bestaaen efter at
KG, s. 302 værgeløs. Men det vilde · jo dog være usselt, om en Uskyldig skulde
NB10:105 n Lidelse. / Imidlertid kan det · jo dog være, at det er Pligt mod Gud. At
OTA, s. 329 nt Sted til. Etsteds maa Den · jo dog være, der er til, etsteds maa han
3T44, s. 267 Høire? En Lighed maa der · jo dog være, og hvad er vel trøstesløsere
BA, note en ( § 151 E). Eenheden maa · jo dog være, siges der, og nu bestemmes
CT, s. 300 fornegtet ham, saa havde der · jo dog været En, som ikke havde ganske
NB14:15 i en vis Forstand. Men der have · jo dog været Extraordinaire til, hvorledes
EE1, s. 52 e sig med Smag; thi det havde · jo dog været upassende, alvorligt at svare:
NB32:117 og selv disse blive, da de · jo dog væsentligen tilhøre den almindelige
KG, s. 156 t: i en anden Forstand er det · jo dog, at Christus kan siges at vide, at
OTA, s. 420 ust derpaa, ellers mener man · jo dog, at den onde Samvittighed slaaer Øiet
NB9:78 en i Forhold dertil erkjender jeg · jo dog, at den Udvei som Gud fandt med at
NB14:133 ede Tilbedelse – Han seer · jo dog, at Disciplene, msklig talt, lide ved
EE:174 n Haand fra os O saa vide vi · jo dog, at Du kun lukker den for at gjemme
NB13:39 er hævnet. / Underligt er det · jo dog, at man i Spørgsmaalet om hvorvidt
NB11:141 e. / O dog, den Forskjel er der · jo dog, at naar han, hvis vi antage det, er
Oi7, s. 293 som Du troer, og det troer Du · jo dog, at stjæle, røve, plyndre, hore,
F, s. 524 om at blive det, saa blev der · jo dog, da Fleertallet af Mennesker bleve
NB14:34.b emstilles, høres bør det · jo dog, der bør, christeligt, ikke slaaes
IC, s. 214 s ikke om Andet, saa kunde vi · jo dog, for at faae Noget at strides om, strides
YTS, s. 267 m denne Tolder gjælder det · jo dog, hvad Skriften siger om alle Toldere
NB26:115 on – og det udtrykker man · jo dog, naar man siger om Noget, at det er
NB27:80 a retfærdige mene de sig · jo dog, og med Rette vel en Deel af dem, at
EE:191 lig i Verden som Lazarus, saa vil · jo dog, om ikke før saa dog i Dødens
TTL, s. 414 rtjent den. Men afskyeligt er · jo dog, om Nogen, fordi han selv maatte bære
NB12:118 ds-Forhold, og gift er hun · jo dog. / Om » hendes« Tilgivelse.
LF, s. 47 tyrrer dem; thi Selskab er der · jo dog. Betragt det endnu nærmere, og tilstaa
Brev 245 Dem endnu, thi det hedder · jo dog: » Beder, og Eder skal gives«.
NB13:65 elske ham – men der staaer · jo dog: Du skal elske Herren Din Gud. Fremdeles
SLV, s. 355 estaae ene for Begge, uagtet · jo Dokumentet skulde være gjensidigt. Saasnart
AE, note i det Udvortes er Spøg, men · jo dorskere et Menneske lever, desto mere
NB33:33 rengeagtige. Ja, saaledes finder · jo Drengen i Skolen at det er uhyre Commerce
NB17:76 re dømte om ham: var det · jo dristigt vovet just at vælge ham. Men
NB35:17 vil, thi det Ubetingede er · jo dræbende for den relative Væren,
TTL, s. 415 ldnere! Men en Saadan var det · jo Du engang ønskede at være. Du har
Papir 372:2 t Humoristiske tiltager netop · jo dummere Dyrene ere: deraf fE især Ænder,
KG, s. 73 ang, er Udtrykket for Rigdom. · Jo dybere altsaa denne Trang er, desto større
3T44, s. 255 skjellige Afgjørelse; thi · jo dybere Alvoren fatter Adskillelsens Angest,
BA ige, jo oprindeligere et Menneske, · jo dybere Angest, fordi den Syndighedens Forudsætning,
EE1, s. 120 ete Momenter ere udsondrede, · jo dybere den dramatiske Situation er gjennemreflekteret,
Not10:8 rre). Bevidstheden om Synd, · jo dybere den er, desto mere er den gjennemtrængt
BA, s. 348 rømmen er denne Angest; og · jo dybere den er, jo dybere er Nationen. Det
OTA, s. 134 odenhed, men jo længere og · jo dybere den gjemmes, desto bedre bliver
KG, s. 333 r sig ved at bedrage ham. Men · jo dybere den Overvundne kommer til at føle
OTA, s. 281 ng, især jo længere og · jo dybere den trænger ind i Sjelen, eller
OTA, s. 297 ng, især jo længere og · jo dybere den trænger ind i Sjelen, eller
AE, s. 243 bleven ueensartet med den; og · jo dybere dens Fordring forkyndes ham, desto
DS, s. 161 skabet til det Sandsynlige, og · jo dybere det er, fører et Menneske ikke,
CT, s. 119 mer, han maa jo vækkes; og · jo dybere Det er, som slumrer, eller jo dybere
CT, s. 119 re Det er, som slumrer, eller · jo dybere det slumrer, desto vigtigere, at
BA, s. 418 n Vrede, og jo dybere han er, · jo dybere er Angeren. Men Angeren kan ikke
AE, s. 192 re objektiv Tilforladelighed, · jo dybere er den mulige Inderlighed. Naar
BA, s. 348 Angest; og jo dybere den er, · jo dybere er Nationen. Det er kun en prosaisk
4T44, s. 327 ke udfylder deres Sjele. Men · jo dybere et Menneske er, desto mindre lykkes
EE2, s. 243 ligten udenfor sig men i sig. · Jo dybere et Menneske ethisk har anlagt sit
PS, s. 255 n bagvendt copierer en Anden. · Jo dybere Forargelsens Udtryk er i Lidenskab
AE, s. 562 aadan ganske i al Stilhed, og · jo dybere Forelskelsens Stilhed er: desto
NB31:102 olde ud at være Enkelt, og i · jo dybere Forstand han er Enkelt, vel endog
NB22:94 med det at have Følelse. Just · jo dybere Følelse, jo mere er der en Angest
NB19:27 ere uendelig forskjellige, · jo dybere føler jeg Afstanden – og
BA, s. 401 niet bestandigen Skjebnen, og · jo dybere Genie, jo dybere opdager det den.
BA, s. 402 ham selv, der opdager den, og · jo dybere Genie, jo dybere opdager han den;
EE2, s. 225 en tillyver sig, et Bedrag. / · Jo dybere Grunden til Sorgen ligger, jo mere
4T44, s. 327 r han er hos sig selv, netop · jo dybere han er! Thi en dyrisk Trøst,
BA, s. 418 videt kan angre sin Vrede, og · jo dybere han er, jo dybere er Angeren. Men
2T43, s. 24 øre den smerteligere; thi · jo dybere han erkjendte den, jo mere følte
4T44, s. 296 jo mere han behøver Gud, · jo dybere han fatter at han trænger til
CT, s. 32 Vei, den anden Vei er Afveien. · Jo dybere han saa synker ned i Bekymringen,
BA n Synthese, kan han ængstes, og · jo dybere han ængstes, jo større Menneske,
NB24:146 aa begynder atter Omvendtheden; · jo dybere Indtryk En har af Χstdommen,
EE2, s. 311 t Vidnesbyrd ved min Sorg, og · jo dybere jeg sørger, jo betydningsfuldere
Papir 588 Jo stærkere naturlig Villie, · jo dybere kan Brudet blive, og jo bedre Χsten.
AE, s. 150 ere vil man faae at bestille; · jo dybere man gjør den, jo mere ethisk
AE, s. 150 rst gjør denne Opdagelse. · Jo dybere man gjør den, jo mere vil man
NB14:62 es. / Jo dybere Trøsten er og · jo dybere Medlidenheden, desto mere bliver
EE1, s. 161 de colliderende Magter ere, · jo dybere men tillige mere eensartede de ere,
F, s. 502 Menneske, og desto tydeligere, · jo dybere Menneske han er. Man er forvisset
DS, s. 161 uselse mindre farlig; derimod, · jo dybere Menneske- og Verdenskundskab der
SLV, s. 340 gjennemskuer det Comiske, og · jo dybere nede fra, den henter sig selv op,
OTA, s. 260 ver der har Sorg, og især · jo dybere og jo længere den trænger
BI, s. 80 vde undermineret Existentsen, · jo dybere og nødvendigere maatte hver enkelt
NB15:118 Hedning synder – og just · jo dybere og ædlere han er – saa
KG, s. 265 mere gyser Retfærdigheden; · jo dybere Omvæltningen er, desto fuldkomnere
KG, s. 265 en paa Omvæltningens Grad. · Jo dybere Omvæltningen er, desto mere gyser
KG, s. 265 Omvæltning fra Grunden af. · Jo dybere Omvæltningen er, jo fuldkomnere
BA, s. 401 Skjebnen, og jo dybere Genie, · jo dybere opdager det den. For Aandløsheden
BA, s. 402 ager den, og jo dybere Genie, · jo dybere opdager han den; thi hiin Skikkelse
BA, s. 409 n Skylden. Jo større Genie · jo dybere opdager han Skylden. At dette er
BA, s. 411 ihedens Mulighed gjelder det, · jo dybere Skylden opdages, desto større
EE1, s. 149 an man sige: jo mere Uskyld, · jo dybere Sorg. Vil man urgere det, saa vil
TTL, s. 409 om at frelse Andre ved ham. / · Jo dybere Sorgen er, desto dybere fattes Syndens
TTL, s. 408 hvorpaa Eftertrykket hviler. · Jo dybere Sorgen er, desto mere føler Mennesket
TTL, s. 408 ven er Sorgens Aarvaagenhed. · Jo dybere Sorgen er, desto mere føler Mennesket
OTA, s. 135 men gudeligt gjelder det: · jo dybere Stilhed, jo bedre. – Naar
Brev 128 ham afsted og jo hurtigere · jo dybere Sukket var, – da vilde Du
NB14:20 strengere og strengere; thi · jo dybere Trøst, jo større Strenghed.
NB14:62 at lide istedetfor at takkes. / · Jo dybere Trøsten er og jo dybere Medlidenheden,
NB32:116 om at Uroen anbringes, jo mere, · jo dybere Uro desto mere er den mulig. Den
HH:19 ligere og springer desto høiere · jo dybere vi grave. Vi formaae ikke at bestemme
JJ:165 d, laane de af Hegel. Og Hegel er · jo dybsindig, – ergo er det Prof. Heiberg
AE, s. 420 elder det uden Undtagelse, at · jo dygtigere et Menneske existerer, jo mere
NB24:146 ge: at være Χsten. · Jo dygtigere han saa repræsenterer dette,
NB11:176 Du maa kjøbe den dyrt: · jo dyrere Du kjøber den, jo saligere. Veemodigt,
NB11:176 Elskede for godt Kjøb, · jo dyrere han har kjøbt, jo gladere er
NB33:50 ig tale saaledes, der gives · jo Dyre-Skabninger, som ere saa væmmelige
EE1, s. 200 han bedrog mig ikke; Du kan · jo dyrke et lille Stykke Jord med den Art
AE, s. 506 dt som det Høieste, han er · jo døbt, han har jo faaet et Exemplar af
IC, s. 118 , at min Kone døer, hun er · jo dødelig; ingen Selvmodsigelse i, at
TTL, s. 465 e den sjeldne Beleilighed, da · jo Døden er Alle en uforklarlig Gaade:
TTL, s. 445 u vil kalde den en Snare, som · jo Døden er den Snare, hvori Livet fanges:
TTL, s. 465 e. / Som det Uforklarlige kan · jo Døden synes at være Alt og slet Intet,
TS, s. 103 shedens Nat – det er · jo Døden vi beskrive – kommer saa
TS, s. 105 kt omkring dem – det er · jo Døden vi tale om! – da de havde
TTL, s. 462 rens Lærer; og saaledes er · jo Døden, ikke en Skræmsel uden for
TTL, s. 428 den i Livet. Ikke blot De ere · jo Dødens Bytte, som ligge paa Sygeleiet
4T44, s. 338 an støtte ved Dig. Der er · jo Dødens Fare, som har sine Speidere allevegne
TTL, s. 462 hele sin Sjel; og saaledes er · jo Dødens Vished en Bekymringens Gjenstand.
KG, s. 323 n Fattige, den Elendige kunde · jo døe – altsaa er det det Vigtigste,
TSA, s. 70 ihjel – og dog vil Han · jo døe Forsoningens Død, og med den
BA, note maa den vente, thi Legemet maa · jo døe. Den hedenske Anskuelse af Døden
IC, s. 98 igheden – Evigheden maa · jo dømme som det Bestaaende dømte, der
Papir 69 af en Tøddel; thi ell. er · jo Døren strax igjen aabnet for Bestemmelser
NB31:116 . / » Og vi have · jo eedfæstede Lærere, som have aflagt
Papir 481 og hver af disse Præster er · jo eedsvoren: hvilken overordentlig Tilforladelighed!
IC, s. 239 e Christenhed prædikes der · jo een Gang hvert Aar om Nicodemus, altsaa
DS, s. 166 e end Andre, nei, nei, jeg har · jo een Gang tilstaaet om mig selv, skal gjentage
NB14:147 d denne Broder. Ja, der er · jo een Grund til hans Misfornøielse, som
KG, s. 217 Enkelte og i hver Enkelt, da · jo een Ukjerlig allerede var nok til at tage
EE1, s. 347 ... Seer jeg ret, hun holder · jo Een under Armen, altsaa forlovet. Lad see,
NB6:25 ganske simpelt chronologisk. · Jo eenfoldigere jo bedre. Man kunde jo ogsaa
OTA, s. 397 Veien; saa er Trængselen · jo eengang for alle gjort til at udholde.
EE2, s. 38 med den Concentrisk, saa lod · jo Eenheden sig tilveiebringe, uden at den
SLV, s. 43 n Lov en Naturlov, saa er den · jo eens for alle Elskende, og er den en Frihedens
IC, s. 208 lgeligt ( thi Skuepladsen er · jo Eensartetheden) ligefrem være kjendeligt
Oi5, s. 241 ere det egentlig ikke, de ere · jo eenstydigt hvad de ere, det at de kaldes
EE2, s. 302 aer Du meget godt, thi det er · jo eet af Dine sværmeriske Ønsker, »
KG, s. 259 r Alt for Andre? Men dette er · jo Eet og det Samme, og denne Dunkelhed er
NB15:122 st løbe ind: vi sige · jo Eet og det Samme. / Alt har vendt sig om:
KG, s. 76 erden – og dette bliver · jo Eet og det Samme. Der har derfor aldrig
AE, s. 55 oregaaende. / Dog antages der · jo Eet: Christendommen som givet. Der antages
Papir 83 33 Aar gammel, hvilket Antal Aar · jo efter almindelige Beregninger betegner
OTA, s. 240 relsen af Din Gjerning, som · jo efter Antagelsen er noget Godt og Hæderligt,
BI, s. 177 pologien. Men i denne har man · jo efter de Flestes Mening en historisk Gjengivelse
TTL, s. 447 ner Modsætninger ( hvilket · jo efter de Vises Ord er den høieste Vanskelighed),
NB12:12 maaskee være ham – der · jo efter den kyndige Recensents Formening
PH, s. 55 et » man«, der · jo efter Deres egen Angivelse har Mandsstyrke.
NB30:12.a uligt. / / / Askesen tilsigter · jo efter hans Mening det, at naae ( gjennem
SLV, s. 331 gaae af i Stilhed, han kiger · jo efter Intet. Hvad Under da, at det anstrænger
4T44, s. 297 kjellige Landes Kirker bedes · jo efter Prædikenen for Kongen og det kongelige
NB23:36.a g stort og de sande Χstne · jo efter R.s Mening saa meget faae. / En Reformation
TSA, s. 81 Grund af Uvidenhed: han maa · jo efter sit Begreb om, hvad Sandhed er, ansee
BOA, s. 93 et af den Tanke at enhver Bog · jo efter Skik og Brug skal have en sidste
OiA, s. 10 re, og det saa meget mere som · jo efter vor Retspleie den Tabende altid bliver
3T44, s. 282 d? Ja! thi ogsaa han tragter · jo efter, at glæde sig som Brudgommens
OTA, s. 323 tet maa der være, uden at · jo Efterfølgeren er villig til at opgive
Oi8, s. 345 – ja, derpaa kan · jo Eftertrykket ikke ligge. Nei! Eftertrykket
CGN, s. 155 tales ( og Situationen er det · jo egenlig der bestemmer, hvorledes det der
BA, s. 371 forskjellig fra den anden, er · jo egentlig at opgive Alt, og paalægge
Brev 297 falder det mig ind, at jeg · jo egentlig bør takke Dem endnu af en fjerde
EE2, s. 311 dt har at betyde, thi det var · jo egentlig ham selv, der gjorde Nederlaget
G, s. 63 it Navn – det tilhører · jo egentlig hende. Gid jeg kunde blive af
Brev 21 ret erindret, at Martensen · jo egentlig intet Primitivt har, men tillader
LP, s. 43 ersen manglede Livs-Anskuelse, · jo egentlig maatte søge Grunden til, at
EE1, s. 251 sigelse med sig selv, da hun · jo egentlig troer, at Rinville er Charles.
EE2, s. 64 e Udtryk. Det Religiøse er · jo egentlig Udtrykket for den Overbeviisning,
IC, s. 244 være Tale om, og altsaa er · jo egentligen det Begreb » en Efterfølger«,
TSA, s. 63 ske. Dog behøver alt Dette · jo egentligen ikke at siges, det hjælper
LA, s. 90 re angerløst, thi det er · jo egentligen ikke dem, som holde Hunden,
KG, s. 159 » nu, jeg udgiver mig · jo egentligen ikke for at være Kunstner,
FV, s. 11 t uskjønsomt: det vedkommer · jo egentligen ikke mig, men ret egentligen
GU, s. 332 erdens Travlhed, Gud lader sig · jo egentligen ikke mærke med Noget; snarere
CT, s. 59 l den: » men saa er Du · jo egentligen ikke ophøiet, naar Du ikke
KG, s. 256 eske, og dog, den opgiver ham · jo egentligen ikke, som slap den ham, nei,
SD diske eller over noget Jordisk er · jo egentligen ogsaa Fortvivlelse om det Evige
Brev 268 ngde, som numerus, virker · jo egentligen ogsaa kun som Maskine. Jeg foreslaaer
SD, s. 179 m, det er jo Stolthed, Du er · jo egentligen stolt af Dit Selv: saa vilde
NB19:13 øn i Munden, og saaledes · jo egl. anbringer det Christelige før det
NB8:14 Barn« – da er dette · jo egl. at fortolke Evangeliet forkeert. Thi
NB27:11 have Profit af Forholdet, saa er · jo egl. det Lavere høiere end det Høiere,
NB11:38 at besvare. / Hele Problemet er · jo egl. for at belyse Gud-Msk. / / / msklig
NB26:14 paa den anden Side, der var · jo egl. handlet af mig, og det kunde jo just
NB24:54.a hende. / Imidlertid, der var · jo egl. handlet. Jeg turde ikke gjøre om.
NB9:74 maa bemærkes, at det, der · jo egl. har ledet mig ind paa den Tanke, er
NB10:60 n den Gang tænkte jeg mig det · jo egl. i Modsætning til som Forf., trods
NB6:49 an disse Tusinder paa En, som man · jo egl. ikke har med at gjøre, som latterligt
DD:122 en var en Abstraktion, hvorfor de · jo egl. ikke kunde komme til en Tid- og Rum-opfyldende
NB5:10 se en saadan Tro. Men det er · jo egl. ikke Tro, det er en umidd. Hengivelse
NB8:11 den Egennyttige, thi saa har han · jo egl. ingen Fornøielse af Egennyttens
NB12:154 n og Fristelsen: jeg sagde · jo egl. Intet, det var Intet, Du blev angest
NB11:192.a.a ende, thi just deri stikker · jo egl. Knuden. Men der er, som saa ofte,
NB14:44 kker. Nei det pirrelige var · jo egl. Schlegel. Altsaa jeg henvendte mig
NB36:19 orbittres paa mig. Men dette vil · jo egl. sige, det Hele ophørte at være
NB7:51 ja, det troer jeg nok, det have · jo egl. slet Intet med Χstus ell. Gud
Brev 18 te Prioritet; saa gjør det · jo egl. slet Intet, at den er i 10 Aar uopsigelig.
NB12:198 re det første Skridt. Jeg er · jo egl. uden officiel Viden om hendes Tilstand,
3T44 te ikke Tilfældet, da veed han · jo ei blot Dit Ønske, men han slutter ogsaa
NB29:85 agt, at Paven skal seire, det er · jo ei heller det pavelige Politie, der skal
SLV, s. 141 ke ganske Ridder, men det er · jo ei heller Riddertiden vi leve i, men dog
TTL, s. 459 Dig med sin Trolddom; der er · jo ei heller Tid dertil. Thi som Dødens
SLV, s. 323 evægethed; man behøver · jo ei heller, og det hjelper kun lidet, at
AaS, s. 43 r var kraftigt; thi det vilde · jo ei være et kraftigt Parti-Liv, men et
CT, s. 40 jeg skal være riig, maa jeg · jo eie Noget, og det jeg eier, det er jo Mit.
NB25:19 td. den vender Sagen anderledes. · Jo Elendigere, jo mere Forladt, jo Ubetydeligere,
CT, s. 315 det runde Tal, paa Dig faldt · jo Elendighedens og Skyldens Eftertryk saa
NB10:99 ls er det ikke saa, deels maatte · jo ell. ogsaa Listen paa Personer fra en anden
Oi9, s. 386 vovet Alt for den, modbevises · jo eller mistænkeliggjøres ved, at Præsten,
JC, s. 29 ære i sin Tilbliven, da der · jo ellers allerede var en nyere til i Forhold
SLV, s. 47 ogi hertil? Tvertimod betyder · jo ellers altid Lystens Tilfredsstillelse
CT, s. 33 t for – ak, dette pleier · jo ellers at være det bedste Middel til
NB22:40 r Omvendthed. Thi saaledes taler · jo ellers den Overlegne, som maaskee endog
LF, s. 29 le? » lydig« er · jo ellers det Ord, man bruger om den Lærende,
CT, s. 288 t ingen Helligdag, idag gaaer · jo ellers Enhver til sin Ager, til sit Kjøbmandskab,
NB19:34 t være streng, man kunde · jo ellers faae Disciple, der hjalp En til
SLV, s. 93 ig til Virtuositet, hvad der · jo ellers fordres af Den, der kun har een
NB12:196 ns Grændse. Tilsidst var jeg · jo ellers formelig blevet mere end et Menneske.
KG, s. 215 alene tilkommer den? Det kan · jo ellers gjælde om et Tillægsord, at
Brev 214 seer Styrelsens Finger, da man · jo ellers ikke kunde blive tagen ved Næsen,
DD:208 den Grund, saa dog fordi mit · jo ellers ikke vilde være det faste. Det
KG, s. 177 det være Opgaven, vi mene · jo ellers just, at Opgaven er at komme ud
3T43 ære en Orden i Verden; det var · jo ellers kun en Spot over ham at sætte
OTA, s. 161 et Gode ikke var til, da han · jo ellers maa have et andet Forhold til det
Papir 224 ket her maa falde sammen, da der · jo ellers maatte tilraades Msk. at stræbe
TS, s. 63 ra mig være ogsaa, hvad der · jo ellers saa let kunde skee, at Ordet fik
AE, s. 109 egel og alle Hegelianere, der · jo ellers skulle være Dialektikere, paa
EE1, s. 202 ve været en Faust, da han · jo ellers umulig kunde drevet det til at blive
FB, s. 101 de have tvivlet om Alt, da det · jo ellers var en besynderlig Tale, at de gik
BB:37 er dem, at de ere det, da det · jo ellers var en Misforstaaelse at give dem
3T44, s. 273 hed med Tanken derom, da han · jo ellers ved for stærkt at tildrage sig
NB30:115 skide Verden; hvorimod det · jo ellers vel vilde gaae med Verden som med
FB, s. 195 rad er Herre over det, da han · jo ellers virkelig var sindssvag. Til saadanne
AE, s. 445 Søvn om muligt! Man siger · jo ellers, at Kjerlighed formaaer at gjøre
NB26:113 Gud lider med, thi han vil · jo elskes, men den eneste Maade, paa hvilken
SLV, s. 390 er ikke utænkeligt, fordi · jo Elskoven selv har sin Dialektik, og om
NB28:73 dre sandseligt Magt: men saa kan · jo En af reent egoistiske Grunde ville danne
OTA, s. 123 i Selvanklagen, o, men det er · jo en Afbrydelse, som søger tilbage til
OTA, s. 250 Selvanklagen, o, men det er · jo en Afbrydelse, som søger tilbage til
OTA, s. 165 kan han ikke – han er · jo en Afdød: han bliver sig selv tro, den
SLV, s. 47 en er Consequents, og dog maa · jo en Afslutning som hin de Elskendes, der
EE2, s. 186 ikke vidste det, men dette er · jo en aldeles tilfældig Forskjel. Det viser
NB34:29 melige Styrelse. / / Styreren er · jo en Allestedsnærværende, saaledes
AE, s. 499 igt og smukt. Og dog er dette · jo en Analogie til den selvgjorte Poenitentse,
NB34:4 aa det nye T:, angaaer, da er det · jo en anden Sag. / Men med Menneskenes Mængde
SLV, s. 323 og 2 tæller dog; men 1 er · jo en Angivelse, som var det Evighedens. Hvis
EE1, s. 17 uforsvarligt af Eder; I jager · jo en Angst i de kjære Pigebørn. Dog,
BI, note stemmelse, saa bliver Socrates · jo en Anstødssteen for hele Physiognomiken.
NB26:54 nsivt – og dertil var · jo en Ansættelse ved Seminariet. Men det
KG, s. 231 at mærke var den sande, da · jo en Antagelse meget godt kan forklare en
NB21:128 kan være trygt nok, det har · jo en Atlas i Prof. Martensen, en Mand i Atlask.
Not11:18 iagttagne Bevægelser er · jo en Auctoritæt for d. p. Ph. D. p. Ph.
TTL, s. 433 e opfyldt, af ham fordres der · jo en Beslutning, og i denne Beslutning altsaa
NB33:55 – – og han har · jo en bestemt Hensigt, hvorfor han vil have
4T44, s. 305 s Fuldkommenhed; thi det var · jo en besynderlig Fuldkommenhed, om hvilken
4T44, s. 299 e attraae den? Og dog er det · jo en betænkelig Sag, at det, der skal
KG, s. 15 Kjerlighedens Navn. Der gives · jo en Blomst, som kaldes Evighedens Blomst,
SFV, s. 98 den Enkelte; det Modsatte er · jo en categorisk Umulighed. – Og dog,
NB31:122 en Herre Gud saaledes veed · jo en Chirurg at det at skrige hører med,
Papir 469 alle over een Kam; vi har · jo en christelig Opposition, hvis dybe, alvorsfulde
Papir 556 er jo Alle Χstne; og D. er · jo en christelig Stat. / Det er det Første.
TS, s. 50 tene. Du, m. T., Du kalder Dig · jo en Christen. Nu, og Du veed, at hvad der
AE, s. 55 sk-christelig Stat: saa er Du · jo en Christen.» See, saa objektive
Papir 340:15 . / M: T: Du kalder Dig · jo en Christen; Den altsaa, efter hvem Du
BOA, s. 101 an meddeler Tvivlen. Dette er · jo en contradictio in adjecto, det er ligesom
OTA, s. 329 for at vinde det: da er han · jo en Daare i Verdens Øine, han er den
Papir 306 men den Mand var · jo en Daare, der vilde stride paa samme Maade
NB6:80 de Maade – ell. er han · jo en daarlig Kunstner. Og saa: ja, hvis saa
PS, s. 245 t, men er han til, saa er det · jo en Daarskab at ville bevise det; da jeg,
FB, s. 115 see det tilintetgjort. Det var · jo en Daarskab, men Abraham loe ikke deraf,
Not7:42 ære skuffet, thi du forventer · jo en de Dødes Opstandelse, der er en salig
G, s. 68 ed min Klage? Tilværelsen er · jo en Debat, maa jeg bede, at min Betragtning
NB18:60.d bydelse. En Indbydelse stiller · jo En det frit om han vil komme eller ikke.
NB33:24 : s: v:. Saaledes forholder · jo en Digter sig ogsaa til sin Digter-Frembringelse
NB24:54.f min Forfatter-Virksomhed, hvad · jo en digterisk Person ( en Pseudonym) ikke
OTA, s. 294 v dens skjønneste Sang er · jo en Drøm om en ulykkelig Elskov; og saaledes
OTA, s. 221 n er jo tvungen, han gjør · jo en Dyd af Nødvendighed«. Unegteligt,
EE2, s. 269 l at være det, de gjøre · jo en Dyd af Nødvendighed. Ret som om man
NB29:106 r sige: » Ludvig er · jo en Døgenicht, som Ingenting har lært.«
Oi3, s. 190 hans Uskyldighed; thi der er · jo en Eed, han skal aflægge paa det nye
NB6:61 e Hovmod; men med mig er det · jo en egen Sag, jeg er en Poeniterende, der
IC, s. 175 dog, det er jo givet, Du er · jo en Elskende, saa langt altsaa som muligt
SLV, s. 59 rret ind i en Indbildning, er · jo en endnu dybere Spot. I den Forstand som
NB25:15.a sigt – saa faae vi Andre · jo en Engel at see. / Julefesten. /
AE, note a et bestemt Tidsmoment, medens · jo en evig Salighed evigt forudsætter sig
3T44, s. 258 vel sige: et saadant Liv er · jo en evig Trængsel, ikke til at udholde
GU, s. 331 m Du var ueens med ham, det er · jo en Evighed: forfærdeligt! / Tænk
NB12:183 ngenlunde uerstatteligt, der er · jo en Evighed; men det Tab, som Synden tilføier
AE, s. 479 te Selvhævdelse, og det er · jo en Existerende, der skal forholde sig til
AE, s. 287 Akt? Men den Abstraherende er · jo en Existerende, og som Existerende altsaa
AE, s. 152 lv er Opgaven, der bliver det · jo en Feil at blive færdig før Tiden.
NB30:130 kom ham med Rette, saa var · jo en Feilregning, ved hvilken han selv fik
NB:198 evigt, ethvert Billede udtrykker · jo en Fixeren af dette Øieblik. Naar jeg
PS dtager Sandheden, da foregaaer der · jo en Forandring med ham, som fra ikke at
NB14:97 r elskværdig, thi det er · jo en fordeelagtig Omtale om mig, hvad jeg
JC, s. 33 ig selv dette bevidst. Det er · jo en Forening ligesom Foreningen af de tvende
NB20:65.a t Luthers Mening; saa blev han · jo en Forfægter af den døde Tro. Hans
EE1, s. 382 forbi i fuld Uniform. Det er · jo en forfærdelig Standhaftighed. Sømmer
SLV, s. 219 det gyser i mig, det var · jo en forførerisk Føde for Stolthed,
KK:5 Men saaledes fremtræder · jo en Forgudelse af det Totale, i hvilket
CT, s. 38 g Overflod, men saa bliver han · jo en forhenværende Riig; derom tale vi
OTA, s. 164 en Forklaret. En Afdød er · jo en Forklaret. Den Levende kan dog feile,
CT, s. 181 ig at love ham: ellers er det · jo en Formastelse; og har Du ret forstaaet
PS, s. 226 gelsen og Sandheden, da er han · jo en Forsoner, der borttager den Vrede, som
NB:79 orsonings Nødvendighed; da · jo en Forsoning kun er nødvendig i den
Brev 289 Johannes Climacus, ogsaa Du er · jo en Fortvivlet.« / Dette iler jeg
PS, s. 245 t ikke som tvivlsomt, hvilket · jo en Forudsætning ikke kan være, da
KG, s. 266 idet Blodet blandes opstaaer · jo en Forvirring: er det mit Blod, der løber
AE, note lettere, saa bliver Meddelelsen · jo en Fratagen. Man ifører Vanskeligheden
FV, note den næsten er samtidig, og er · jo en Frembringelse af mig qva Critiker ikke
3T44, s. 252 re os med ham, thi han er · jo en Fremmed og Udlænding, der intet Kjendskab
NB33:50 mmeligt Væsen, det er · jo en frygtelig Qval saaledes blot at vække
IC, s. 42 re? Et Fodspor paa en Vei er · jo en Følge af, at En har gaaet den Vei.
TS, s. 80 en Vei er trang. Men dette er · jo en ganske anderledes stadig og ganske anderledes
DD:31 Ahnelse om den Livsanskuelse ( som · jo en gnostisk Sect gjorde til sin): at lære
2T43, s. 54 Skade? Duggen og Regnen er · jo en god Gave herovenfra, men hvis den skadelige
4T43, s. 152 e saaledes, thi Din Gave var · jo en god Gave, og Du selv ringere end Din
2T43, s. 52 dette Mod; thi ogsaa det er · jo en god og en fuldkommen Gave. / / »
Papir 340:8 , hvad der kommer fra Dig, er · jo en god og en fuldkommen Gave. / 8. /
TS, s. 39 siges at skylde Noget, det var · jo en Hedning, men hvem jeg dog mener personligt
Papir 481 hvor tilforladeligt. / Der er · jo en heel Literatur, Millioner Skrifter,
EE2, s. 282 den, der viser meget Mod, er · jo en Helt. For at En skal kaldes en Helt,
Papir 543 det Jordiske, thi dette er · jo en himmelraabende Selvmodsigelse; naar
IC, s. 95 er Gud-Mennesket. Men her er · jo en historisk Situation, og Forargelsen,
NB14:59 Gjør han det ikke, saa er han · jo en Hykler, han som siger sig at være
EE1, s. 206 lot en Bedrager, men han var · jo en Hykler; hun har Intet hengivet for ham,
Brev 55 t Sidste angaaer, saa er der · jo en Hær af Muligheder, hvad det Første
BI, s. 253 Svar paa rede Haand. Dette er · jo en høi Grad af Positivitet. At dette
F, s. 522 Andet Tilfældet, saa er der · jo en høiere Magt end Erkjendelsen, en
EE1, s. 373 rraadt Deres Navn ... Det er · jo en høist uskyldig Sag, man kan let faae
NB35:31 Eder for Mskene. / Christd. var · jo en Ild, som af Χstus blev antændt,
SFV, s. 35 ust ikke Tilfældet, her er · jo en Indbildning til Hinder. Det vil sige,
NB11:179 en Overbeviisning ( og dette er · jo en Inderlighedens Bestemmelse i Retning
NB30:71 r om den, nei Χstd. er · jo en Indvorteshed, som forandres med Prædikaterne.
F, s. 483 re at skrive; thi saa er man · jo en integrerende Deel af det høistærede
3T44, s. 235 l ham, men Prædikeren var · jo en Konge. Og naar Armodens Søn staaer
3T44, s. 235 il ham, og Prædikeren var · jo en Konge; da vender han forligt hjem til
EE1, s. 396 rmed slipper De ikke, her er · jo en Kro, ja en Station, og en Tørvebonde
AE, s. 22 kret sig Udflugter; thi det er · jo en Latterlighed at behandle Alt som færdigt
TS, s. 98 at døe! Men her forkyndes · jo en levendegjørende Aand. Altsaa lader
PS, s. 239 idelse, men dette hele Liv er · jo en Lidelseshistorie, og det er Kjærligheden
NB7:20 . Og i denne Henseende kunde · jo en lille Forklaring nu maaskee formilde
3T44, s. 279 taler, og dog er det Udsagte · jo en Lovtale over, at han fuldkommede det.
BA, s. 408 t for det Comiske, saa er man · jo en Lykkens Pamphilius, hvad vil man have
SLV, s. 249 n anden Side, hun aabner mig · jo en lys Udsigt. Saa meget er vist, et Giftermaal
BOA, note ublikum mere end han, saa er han · jo en Lærende; men Gud veed hvorfor han
NB:46 ængig, saa udøver Omgivelsen · jo en Magt over mig. Dette vil der naturligviis
AE, s. 223 Allestedsnærværende er · jo En man seer overalt, som f. Ex. en Politiebetjent:
SLV, s. 269 amer af Tone, og jeg, jeg er · jo en Mand af Verden det vil sige: et godt
FEE, s. 49 ren maa ønske; thi det var · jo en meget streng Maade at opdage Forfattere
F, s. 490 ede det Forbausende, der maatte · jo en mikroskopisk Iagttagelse til for at
Papir 270 r en Vinding, da var dette · jo en Mistillid til Gud, der havde sin Grund
PS, note det er usandsynligt? men det er · jo en Modsigelse at bruge Sandsynligheden
EE2, s. 129 ordre det Umulige, saa er det · jo en Modsigelse at dømme dem. Ikke sandt
EE2, s. 129 Du ikke fordre det, og det er · jo en Modsigelse at fordre det Umulige, saa
EE1, s. 394 gsaa kunne eie Noget, det er · jo en Modsigelse, at den kan eie Noget, der
PS, s. 232 n være Maalet; thi det var · jo en Modsigelse, at Guden havde en Bevæggrund
EE2, s. 327 o oftere man har det! Det er · jo en Modsigelse. Hvoraf lader den sig forklare
4T44, s. 306 et, som bestandig vexler, er · jo en Modsigelse; og saasnart man bekjender,
3T44, s. 273 een Plads, og dog er Savnet · jo en Modsigelse; thi hvorledes skulde Den
F, s. 481 rre Ven af Latteren. Og det er · jo en moersom Spøg, som allerede en af
SLV, s. 185 uafgjort som muligt. Jeg er · jo en Morder, jeg har jo et Menneskes Liv
NB30:124 t være Msk. Fremdeles er der · jo en Mulighed af ja en Vished for at det
SLV, s. 246 e tages fra mig? Nei! Det er · jo en Mulighed. Og dog naar jeg blot sad hos
KG, s. 136 ildende, dette Bestikkende er · jo en ny Fare. Hvis et Menneske gjorde sig
NB12:95 thi Offrene erindre · jo En om En selv. / / / At Positivet er høiere
YTS, s. 276 kke glemmer sig selv, det var · jo en Omgivelse som beregnet paa frygteligt
NB26:117 er Døden vis – det er · jo en oprørende Uforskammenhed, siger Verden,
EE1, s. 171 mmelighed. Og ogsaa vi danne · jo en Orden, ogsaa vi drage jo af og til som
SLV, s. 353 nhver mulig, thi dette synes · jo en Overdrivelse? Fordi her ikke er Tale
2T44, s. 191 g Tid at opgjøre, det var · jo en overflødig Sinkelse. Da trak maaskee
KG, s. 234 t om et godt Menneske, det er · jo en Overlegenhed, hvorved man bliver det
FB, s. 145 thi hiin Troens Helt havde · jo en paafaldende Lighed dermed; thi hiin
SLV, s. 410 ve, der ikke ere færdige, · jo en passant gjerne kunne imødesee: hvorvidt
NB28:54 mig en anden, thi nu er det · jo en pecuniair Hjælp, en Handling i Retning
AE, s. 361 i Timeligheden, saaledes som · jo en Pige og en Yngling meget godt kan faae
IC, s. 75 skal den saa til, saa er den · jo en Plage? Aa, ja, det kan man ogsaa sige;
TS, s. 67 det er ikke mig, det var · jo en Præst, og jeg er ikke Præst, hvorimod
4T44, s. 319 algte Redskab, thi han havde · jo en Pæl i Kjødet. – Her har
DD:104 thi allerede Simon Magus udgav · jo en Quinde, som var et offentligt Fruentimmer,
DS, s. 224 e af denne Verden, saa er det · jo en reen Chicane eller Caprice, ligesom
NB18:58 thi saa vilde man sige, det er · jo en reen verdslig Existeren. Men nu taler
BOA, note Sagen en anden. Men Abraham er · jo en religieus Helt, han er ikke verdslig
NB9:49 de hælde sit Hoved. Tangent er · jo en ret Linie, der berører Cirklen i
Brev 80 tænker paa hende. Det var · jo en ret taknemlig Rolle, som vel kunne friste.
Brev 266 kkelse og ogsaa han var · jo en Revolutionair. Men i en anden Forstand
NB33:16 v interesseret; thi et Begreb er · jo en Rummelighed, som for den Sags Skyld
NB15:122 t at være Χsten er · jo en saadan Fordring til Selvfornegtelse,
EE2, s. 130 esiddelser, og dog kalder man · jo en saadan Fyrste en erobrende og ikke en
NB28:91 n ny Bane, fordi de forstaae, at · jo en Saadan ikke faaer Leilighed til at nyde
2T44, s. 216 il den; thi Forventningen er · jo en Sag, der paa saa mange Maader angaaer
NB8:50 ver aabenbar; ell. bestyrker · jo en Sagtmodig kun Verden i det Onde, og
KG, s. 144 en samvittighedsfuldt, det er · jo en Samvittigheds-Sag. Naar man derimod
NB32:16 thi det Ubetingede er · jo en sand Plage for denne msklige Middelmaadighed,
4T44, s. 317 n Troende Alt forfra, er det · jo en Selvfølge, at dens Sprog har dannet
LF, s. 32 er ikke til at udholde, det er · jo en Selvmodsigelse af Skaberen!«
TSA, s. 78 heden? Thi hvis ikke, er det · jo en Selvmodsigelse med den absolute Pligt
4T44, s. 372 re mig heftig, thi det var · jo en Selvmodsigelse, at ville paa en underfundig
NB26:7 Χsten: denne unddrager · jo En sig, der anbringende Χstd siger
EE2, s. 51 med Fornøielse; thi det er · jo en Situation), en lille Bondepige med et
TTL, s. 434 s Gud velbehagelige Stand har · jo en sjelden Beleilighed. Saa læres Alvoren
NB31:152 illiget Nicodemus, det var · jo en skjult Inderlighed. / Χstd. –
NB21:111 . / Ikke at opfylde en Pligt er · jo en Skyld. Nu døer en Pige ugift –
NB32:68 tte vel sige: nei, dette er · jo en Skærpelse, det er dog mildere, at
FB, s. 138 t Hele; thi ogsaa deri ligger · jo en Slags Concentration? Nei! thi Ridderen
Brev 269 andidat til Valg. Dette er · jo en Slags Examen. Han kunde nu, som ellers
NB23:204 var gjort Fyldest, men det var · jo en Slethed. / cfr. Böhringer 2den Deel
EE1, s. 402 e da ikke forlovet, Jens var · jo en smuk Karl, han havde en god Kondition,
NB10:181 lemik med Heiberg: det var · jo en Spøg; og om han havde havt 10 Andre
NB28:67 Grosserer Nathanson. Han er · jo en staaende Person. Deels er det nu vistnok
NB29:70 n sagde til en Anden: Du er · jo en straffet Person. / Tidens Fordærvethed
AE, s. 105 en efter et System derimod er · jo en Stræben; og en Stræben, ja en
OTA, s. 123 Noget derimellem, der ligger · jo en Syndens Skilsmisse derimellem: der lægger
OTA, s. 250 jo Noget imellem, der ligger · jo en Syndens Skilsmisse imellem, der lægger
SD, s. 146 et der skal vorde concret er · jo en Synthese. Udviklingen maa altsaa bestaae
PS, s. 236 om en Forstaaelse, da var det · jo en sørgelig Skuffelse i hvilken Lilien
OTA, s. 280 i han, den Uafhængige, er · jo en Takkende. / / / / At nøies med det
3T44, s. 243 det bedst; thi Den tænker · jo en Tanke bedst, der altid har den ved Haanden
EE2, s. 187 skede eller ikke; thi det var · jo en tilfældig Omstændighed, om den,
SLV, s. 385 nige Mand, og altsaa var det · jo en Tilfældighed med hiin Upopularitet.
NB10:98 k og i sig selv er Lidelsen · jo en Ubetydelighed – Lidelsen er jo
BOA, s. 276 det enkelte Subjekts Liv har · jo en Udvikling, ogsaa det har nye Udgangspunkter,
Oi10, s. 409 af et Menneske; men det er · jo en uendelig Naade, at Gud vil det og vil
NB23:28 gere i Andre; og saaledes er der · jo en uendelig Relativitets-Forskjel mellem
NB17:43 fordrer den), alene det er · jo en uhyre Vægt i Sammenligning med den
TTL, s. 401 ne, men hvis ikke, da var det · jo en Ulykke, at Lykken forsvandt af Livet,
IC, s. 130 llige er et Tegn; thi der maa · jo en umiddelbar Væren til for at kunne
PS, s. 245 Guden ikke er til, saa er det · jo en Umulighed at bevise det, men er han
CT, s. 282 leve ved at lyde, saa var det · jo en Umulighed at følge Indbydelsen, da
CT, s. 60 er Naade o. s. v., saa er det · jo en Umulighed i Almindelighed at svare.
CT, s. 233 maaskee, dog nei, det er · jo en Umulighed, hvor turde en Forhaanet vove
KG, s. 152 og Falskhed; dog det er · jo en Umulighed, thi at elske i Falskhed er
JC, s. 58 mulighed. I Evigheden? Det er · jo en Umulighed. Hvori da? I Bevidstheden,
JC, s. 58 ilket Medium? I Tiden? det er · jo en Umulighed. I Evigheden? Det er jo en
NB20:22 ning paa de Betingelser var · jo en Umulighed. Men da man i Staterne har
EE2, s. 140 e Gang, saa er en Gjentagelse · jo en Umulighed. Men den sande Kjærlighed
2T43, s. 26 v deri Betydning. Dog det er · jo en Umulighed; det Tilkommende er jo Alt,
LF, s. 14 e kunne blive saaledes, det er · jo en Umulighed; netop derfor er Ønsket
EE1, s. 310 – – Der kommer · jo en ung Pige i det forreste Værelse,
JC, s. 42 de være identiske? Det var · jo en Urimelighed, da de ikke vare identiske.
PS, s. 228 dte skulde gjøre det, var · jo en Urimelighed, og var det ikke latterligt
PS, s. 228 kke er født? Det Sidste er · jo en Urimelighed, som da heller ei kan være
EE1, s. 401 e være forlovet .. Det er · jo en Urimelighed. Erindrer jeg ikke meget
Not11:10 ve beviist det. Men det er · jo en Urimelighed. Vil man endelig bruge det
OTA, s. 347 nsket forraader sit Indre er · jo en uskyldig Sag, kan endog være ham
AE, s. 562 med at den ikke sælges, er · jo en uskyldig Tidsfordriv og Fornøielse,
4T43, s. 149 ven kom ovenfra; thi det var · jo en usynlig Haand, der gav den – dette
NB31:70 kan fængsle – men Du er · jo en Usynlig, enhver praktisk Mand forstaaer
IC, s. 230 igheder, derved forstaaer man · jo en usømmelig, udannet Adfærd –
NB8:74 k Ret, thi endog hans Død blev · jo en Velgjerning og endog for hans Mordere.
Papir 1:1 Paven være Chr. Vicar, da · jo en Vicar skal gjøre det samme som den,
SD, s. 169 virksomhed, Handling. Her er · jo en vis Grad af Reflexion i sig, altsaa
EE2, s. 43 ende Virkelighed, saa var det · jo en ypperlig Udvei for dem, der ikke have
LF, s. 25 liet sig ad, og saaledes taler · jo en Ældre til et Barn. Tænk Dig et
NB16:41 beide for et endeligt Formaal er · jo en ærlig Sag; det Uærlige fremkommer
NB25:67 men Alt er Naade: saa synes · jo end den mindste Smule Stræben at blive
KG, s. 365 at see paa ham: saa blev han · jo end een Gang saa styg, som han allerede
KG, s. 126 t Menneske ( og Du Behøver · jo end ikke at tænke ham i Besiddelse af
IC, s. 187 ikke gjengive – det kan · jo end ikke gjengives, det kan kun være
Papir 391 Du først sagt det, kunde jeg · jo end ikke have budet Dig en Snaps. / /
NB25:64 e sagt: hvorledes, Du kunde · jo end ikke holde een eneste af dem fast,
NB5:10 e ud. Men er det Tro? Det er · jo end ikke i sidste Grund afgjort, om Christus
Brev 63 en Eneste, ja den Eneste, da · jo end ikke jeg, Forfatteren, vover at sammenligne
2T44, s. 197 idet længere ud, hvad han · jo end ikke kan vide med Bestemthed. Saaledes
SLV, s. 224 n lidende Tilstand, jeg veed · jo end ikke med Bestemthed, om hun er lidende.
CT, s. 288 Du gik til Guds Huus, hvad Du · jo end ikke selv siger, thi Du siger, at Du
DS, s. 255 dette Øieblik, men jeg kan · jo end ikke vide, om ikke i næste Øieblik
PS kan han ikke søge, thi han veed · jo end ikke, hvad han skal søge. Vanskeligheden
PS, s. 250 n det er ikke tilladt, og kan · jo ende med det Sørgeligste, enten, hvis
DS, s. 215 lhed, paa det Vilkaar kan jeg · jo endnu – er det ikke saa? –
YTS, s. 258 ganske i dit Sted? Her er det · jo endnu bogstaveligere, at Han ganske sætter
TAF, s. 295 ye hen. O, og saaledes er Du · jo endnu den Dag idag Skjulestedet; naar Synderen
CT, s. 26 aglige Brød. Men saa er han · jo endnu fattigere end Fuglen, at han endog
FF:68 ortes Betegnelse af det Musicalske · jo endnu har vedligeholdt sig i Overskriften
AE, s. 365 rage stor Fordeel af, som den · jo endnu i dette Øieblik stundom bruger
OTA, s. 212 e for at døe, thi han var · jo endnu i Ungdommens Dage. – Saa kom
Papir 340:15 at døe, thi han var · jo endnu i Ungdommens Dage. – Saa kom
Oi2, s. 166 ste de Svage med, at Dit Ord · jo endnu ikke er tilbagekaldt eller forandret!
IC, s. 177 det Afgjørende, Barnet har · jo endnu ikke faaet at vide, hvo denne grove
Papir 69 rst skulde skee; thi det er · jo endnu ikke indført i Kirken. –
4T44, s. 376 beidsdagene, og Festdagen er · jo endnu ikke kommen, at han dog kunde finde
EE2, s. 254 ed om mine Pligter, jeg havde · jo endnu ikke lært dem at kjende af Balles
PS, s. 226 lder sig selv! Og dog er dette · jo endnu ikke nok sagt; thi ved Ufriheden
BOA, s. 284 en Mag. As Livs-Udvikling er · jo endnu ikke til ( i Forbigangenhedens Forstand),
IC, s. 220 r ikke; thi før kan han · jo endnu ikke vide, om det ikke kunde hænde
EE1, s. 371 et ind. Deres Forlovelse kan · jo endnu ikke være declareret, ellers maatte
JJ:347 s jeg sover – nei jeg sover · jo endnu ikke, jeg vil ikke sove – og
SLV, s. 236 ikke, thi jeg lever, jeg er · jo endnu midt i Handlingen, Stykket er langtfra
NB9:54 ter Forandring. O, og det er · jo endnu midt i Vinteren. / » Hvi lukker
NB4:158 res Skyld ( og en Synder er · jo endnu mindre end en Spurv) at lade si
2T44, s. 200 ed. Og mod denne Fare er der · jo endnu Raad. Den, der troende vedbliver
NB34:22 tte ikke saa, saa behøves det · jo endnu uforandret, at den Χstne –
SLV, s. 186 var en Morder, thi hun lever · jo endnu. O! Rædsel hvis det var en Overdrivelse,
Brev 38 sig selv: » Gud lever · jo endnu.« Og han er hver Dag, paa
BOA, s. 262 ikke ganske sjeldne, de ere · jo endog af den bedre Sort i Sammenligning
Oi10, s. 413 atte af en Skuespiller, han · jo endog aldeles interesseløst ( da han
KG, s. 350 t – en Afdød gjør · jo endog Alt, for at bringe sig selv i Glemsel.
TTL, s. 449 leve i endnu, og man frygter · jo endog at sige ham, at det er forbi. Og
CT, s. 141 ormaaede de dette, de formaae · jo endog at slaae Dig ihjel, og den store
SLV, s. 106 ges ved en Obligation og som · jo endog Banken bruger ved sine større
PS, s. 259 og did efter Føde, da han · jo endog burde være betænkt paa den
AE, s. 143 at blive vidtløftige, hvad · jo endog Den, der blot kan Kofods Historie,
OTA, s. 228 nes Urskov, ak, ja her skeer · jo endog det Forfærdelige, at En ganske
Papir 458 e gjennemgaaet, og den var · jo endog dreven indtil Overdrivelsens Yderste,
Oi10, s. 417 er noget Andet! Saa er det · jo endog en ædel Handling – for Eftermandens
NB25:44 thi see, saa kunde han · jo endog faae sandselig Magt ( at de ere Mange)
NB32:68 de den for mig, hvorved jeg · jo endog faaer et Mord paa min Samvittighed,
TS, s. 72 / Og Du, o Qvinde, Dig er det · jo endog forbeholdt at kunne være Billedet
OTA, s. 239 aldeles uden Skyld; han kan · jo endog forhindres i at naae Maalet, netop
IC, s. 231 rhold til Høihed vilde det · jo endog fra vor Side være Ubeskedenhed,
OTA, s. 214 er sig til Lidelsen, gjør · jo endog hans Tilstand haabløs«
CC:12 en vis oratorisk Passiar, der · jo endog har bemægtiget sig vore Maaltider.
DS, s. 214 som søger, finder, og hvor · jo endog hvad ikke er saa i Forhold til Himlen,
IC, s. 238 som hedder Beundring, hvilken · jo endog i een Forstand er fornøden, for
NB23:229.a / Christeligt gjælder det · jo endog i een Forstand, som der staaer i
NB4:78 den denne 3die Afdeling havde jeg · jo endog maattet lade den trykke med større
SD, s. 179 ynger sig paa; ellers er det · jo endog normalt, det er jo just ad den Vei
AE, s. 261 a Værket blev kjøbt, og · jo endog nu skal være udsolgt, ak, et høist
AeV, s. 82 kehedens Navn. Videre: her er · jo endog Omstændigheder, der maatte hjælpe
Not4:25.1 netop Glip af Samfundet og har · jo endog polemisk afsondret sit Jeg, og dog
CT, s. 252 er i Christenheden, har, hvad · jo endog Regjeringen sørger for, ordentligviis
NB11:175 og msklig talt maatte man · jo endog rose ham. Men lidt Sviig er der dog
NB27:78 iske, Intet, Intet, nei, Gud vil · jo endog selv skjenke ham dem – derfor
NB35:11 thi Hoerkarl forholder sig · jo endog til Selvfølelse qua Dyre-Skabning.
NB31:139 gjøre Kunster, hvilket · jo endog var usømmeligt i Forhold til en
2T44, s. 193 Taalmodigheden er dette, som · jo endog veed at gjøre Bebreidelsen saa
Brev 34 n eller Fætter Andreas, saa jeg · jo endog vilde fornærme Andre, der netop
NB20:90 ret, som have meent, ja det har · jo endog været modernt at mene, at selv
AE, s. 22 den Anden ønsker det · jo endog, da han haaber at lære af ham.
KG, s. 35 bevarer Hemmeligheden, saa vi · jo endog, og med Rette, sige, at den Forelskelse,
TS, s. 64 i Veien, er Du sær, det er · jo endogsaa en i høi Grad ædel, høimodig,
SLV, s. 59 uren gjort alt godt, han eier · jo endogsaa mere end hvad en fornuftig Fordring
NB33:34 d, forsaavidt demoraliserer · jo endogsaa Statslivet, idet den beroliger
Oi10, s. 417 l Eftermanden ( thi det var · jo ene for Eftermandens Skyld) eller at Tillæget
CT, s. 94 g paa at være glad, det er · jo ene og alene mit eget Gavn der fordres!
Oi10, s. 417 m, i Betragtning af, at det · jo ene og alene var for Eftermandens Skyld,
OTA, s. 324 iges at hade hine: han gaaer · jo ene, ene i den ganske Verden. Ja, i Livets
Not7:42 en Forlængsel thi Du haaber · jo engang at see Dit Liv forklaret i Gud –
NB30:44.a saa ikke videre at sige, vi er · jo engang Dyre-Skabninger. Men det der gjør
IC, s. 175 ele Ringheden med ham, da den · jo engang er forbi og længst er forbi.
SLV, s. 226 til Iagttageren. / Hun havde · jo engang Lyst til at være noget Overordentligt,
NB11:204 Skriftet og Skrifterne ere · jo engang til, den Tid kan maaskee komme da
Papir 457 ægge til Rette. Den Gang var · jo Engeland allerede længst christnet.
NB29:105 engang generer os Msk.: at · jo enhver af os ogsaa kunde være en Discipel
NB31:139 ieste Gode, og det seer · jo enhver Alvorlig let, at det ikke er andet
DD:18 ( Brødre i Χsto, hvor · jo enhver anden Forskjel er en absolut forsvindende,
TTL, s. 409 Udmærkelse. Sørgelig er · jo enhver Art vildfarende Stræben, sørgeligst
NB31:79 stamentes Christendom. / Nu veed · jo Enhver at det at blive elsket er kun dialektisk
AE ve Christen. For det Første kan · jo Enhver blive det, og dernæst antages,
TTL, s. 406 her er sagt, saaledes gik det · jo Enhver engang i Afgjørelsens Øieblik,
AE, s. 361 ae hinanden i Tiden, det veed · jo enhver Forelsket, det vil sige Tiden er
BOA, s. 199 Det Ny, den ny Lære maatte · jo enhver Fornuftig tro var indeholdt i Ordene
CT, s. 59 et er ingen Fugl. / Og dog er · jo enhver Fugl i Høiheden; men det er som
EE:74 subjektive Fordring; thi saa kunde · jo enhver Grille gjøre lignende Ophævelser.
LP, s. 26 r og Skuespiller i een Person, · jo Enhver har sit Epos og sin episke Digter
SLV, s. 354 og jeg ønsker det, saa er · jo enhver Hindring borte.« Hvad vil
PS, note age« den; thi Sligt veed · jo Enhver i vor theocentriske Tid. Ja gid
Papir 519 iver saa gjort gjældende, da · jo Enhver kan begribe det hiin Første faaer
KG, s. 305 es? Naar tvende Kugler ( hvad · jo Enhver kan forsøge) støde saaledes
FB, s. 189 g er, at netop i en Tid, hvor · jo Enhver kan gjøre det Høieste, Tvivlen
NB21:55 etfor at holde sig til Gud, hvad · jo Enhver kan og skal – at vrøvle
NB34:36 ns enhver Eiendommelighed ( hvad · jo Enhver oprindeligt er) som saa gjennemføres
NB15:51 mme Umiddelbarhed, ellers maatte · jo Enhver see det Samme, ogsaa hans Fjender,
CT, s. 313 elv ere Tegnene; saaledes kan · jo Enhver see Regnbuen, og maa undres, naar
Papir 459 et som Sit – saa kan · jo Enhver see, at vi i Grunden ere enige,
FB, s. 127 han ikke som Abraham, saa var · jo enhver Tanke om at offre Isaak en Anfægtelse.
IC, s. 28 alle I Ædle, der hvad · jo Enhver veed at sige Eder, fortjent høstede
F, s. 490 ig Betydning for det Hele, hvad · jo Enhver veed der er Medlem. At et Menneske,
AE, s. 86 og om Vanskelighederne, fordi · jo Enhver veed det. Hvad nemlig ikke Enhver
NB19:78 ildning med at have den Tro, som · jo Enhver vilde indsee det var en Indbildning
SLV, s. 65 r gjør det. Og dog gjør · jo enhver Ægtepeer det, og han gjør
AE, s. 332 allerede i det Udvortes veed · jo Enhver, at det at springe op i Veiret fra
SLV, s. 275 det anderledes, og dog veed · jo Enhver, at det kun koster 3 Mk. eller for
AE, s. 224 deriet, i Christendommen veed · jo Enhver, at Gud ikke saaledes kan vise sig.
IC aer mere og mere tilbage. Det veed · jo Enhver, at man bedømmer et Menneske
Oi10, s. 410 Alt, lide Alt ( og det kan · jo Enhver, hvis han vil): saa er dette uendelig
TTL, s. 415 o som Guld – og det kan · jo Enhver, naar han vil det, thi Guldet, det
F, s. 524 s Afglands. Og dette tillod Du · jo Enhver, ogsaa mig, at bidrage Sit til.
KG, s. 229 e at bemærkes, » da · jo Enhver, som har samme Viden, nødvendigviis
NB15:122 iger saa: Herre Gud vi ere · jo enige – hvorfor vil Du saa gjøre
CT, s. 160 gte. Maaskee. Men vi bleve · jo enige om, at det, hvorvidt han veed hvad
3T44, s. 263 saare langt fra, og vi bleve · jo enige om, at Enhver, der ingen Bekymring
TTL, s. 422 efolk: o, m. T., derom ere vi · jo enige, at den Gud, som ikke blot til Vitterlighed,
Brev 15 paa En og Anden. Men derom ere vi · jo enige, at dette er ikke det Afgjørende.
TTL, s. 447 l forenet Glæde: da ere vi · jo enige, at en Saadan i sin ædle Eenfoldighed
TTL, s. 422 for en Daare. Og derom ere vi · jo enige, at Talen om gudelige Ting aldrig
PS, s. 224 dan Lærer; thi derom ere vi · jo enige, at vi allerede langt have overskredet
TTL, s. 422 paa ny Opfindelse, da ere vi · jo enige, m. T., at denne er det gudelige
TTL, s. 448 n hurtig Tænker, da ere vi · jo enige, m. T., at dette er det Eiendommelige
TTL, s. 447 ørelse. / / Og deri ere vi · jo enige, m. T., at en gudelig Tale aldrig
NB15:122 men Herre Gud saa ere vi · jo enige. / Lad saa Nogen paastaae, at Verden
TTL, s. 416 Thi, ikke sandt, derom ere vi · jo enige: at i Forhold til det Væsentlige
KG, s. 221 samme Forudsætning: saa er · jo Ens hele Arbeiden forud gjort som til Intet,
NB24:127 Præstation, thi derved vilde · jo Ens Personlighed blive aabenbar. Saa søger
4T43, s. 150 vad Du haver at give, det er · jo enten ikke en god og en fuldkommen Gave,
NB:12 ngelighed byder: saa maa jeg · jo enten være dum, ell. hvis jeg er klog
Papir 264:7 rge dem; thi dette maa · jo enten være for at vise ogsaa dem at
2T43, s. 20 Den, der skulde tale, maatte · jo enten være i Besiddelse af dette Gode
PMH, s. 73 et end i denne, saa følger · jo eo ipso deraf, at Bevægelsen ogsaa hører
NB28:47 n naar Noget staaer i et Blad er · jo eo ipso deri Sikkerhed for, at der da altid
BOA, s. 252 f Christendommen, saa er det · jo eo ipso et Fortrin for en Præst at kjende
NB28:7 us, og i ham saae Gud-Msket havde · jo eo ipso et umiddelbart Forhold til Gud,
NB:138 b. Men er Forholdet dette, saa er · jo eo ipso Hensynet til og Sammenligningen
IC, s. 60 t blive Undergang, saa er han · jo eo ipso ikke den Forventede, det er, ikke
Papir 543 ge vil det Jordiske er det · jo eo ipso ikke det Høieste Du vil. /
NB24:29 nden Art, en ligefrem Løn, er · jo eo ipso saa ikke saa stor en Velgjerning.
AE, s. 304 t, der skal tænkes, saa er · jo eo ipso Tænken igjen høiere end Væren.
TS, s. 33 at gjøre, ikke med mig, der · jo er » uden Myndighed«, ei
NB30:19.a skulle hade sig selv, hvilket · jo er Χstds, ikke er saa usocialt at
NB14:7 » Forbilledet« som · jo er Χstus sig til noget Andet, til
IC, s. 215 taaende Christenhed, hvor det · jo er – jvfr. Tabelværket –
AE, s. 110 rmed begynder jeg saa, da der · jo er abstraheret fra Alt? Ak, her vilde maaskee
SD, s. 231 selv indrømme, da Synden · jo er Affald fra Begrebet. Men for ikke længere
Oi7, s. 298 es Batailloner Christne, hvad · jo er aldeles en Livs-Fornødenhed, hvis
PS, s. 236 runden var bedragen, hvad man · jo er allerforfærdeligst, naar man end
IC, s. 42 t første Skjøn, hvilket · jo er Antagelsens, fra hvilken man gaaer ud,
Oi10, s. 400 seende af, at Menneskeheden · jo er Arvingen, hvem Verdens Frelser selv
4T44, s. 311 Forkjærligheden, hvilket · jo er at bedrage ham, og at give ham at forstaae,
IC, s. 196 uden at betænke, at det · jo er at bespotte Christus, thi er det sandt,
NB35:37 t i den Grad gratis, ligesom det · jo er at fornærme Urtekræmmeren, om
NB19:26 / Her vilde man da sige, at det · jo er at friste Gud, ligesom hiint Ord i Hebræer-Brevet,
OTA, s. 305 men til Begyndelsen, hvilken · jo er at søge det først. Den, som ikke
IC, s. 211 e, at han er Menneske, da det · jo er at ville bringe en Forudsætning til
NB31:14 kke Skidt bort om Natten hvilket · jo er baade en ærlig Sag og en god Gjerning,
NB11:173 ffes, da hele Forbrydelsen · jo er begaaet ene af ham. / Men i Forhold
AE, s. 290 es ved nogen Slutning, da det · jo er beviist. Saasnart jeg begynder at ville
3T44, s. 251 Ønsket om Himlens Bistand · jo er bleven det for den Letfærdighed,
4T43, s. 124 efter ham, da Udsagnet selv · jo er blevet et helligt Ordsprog; men falder
NB10:60 ænkt mig, især da jeg · jo er blevet Forf. i ganske anden Forstand;
KG, s. 328 ligesom paa ham, paa ham, der · jo er bøiet forover. Men nu, nu er Alt
Oi5, s. 235 gheden og ved Hjelp af at det · jo er christeligt det Hele! / Forsøg det,
CT, s. 23 omvendt, at han fra at Landet · jo er christent sluttede til at saadanne Bekymringer
IC, s. 205 vil fastholde dette, hvad der · jo er Christi eget Udsagn, at Sandheden er
AE, s. 545 lige Forsikkringer om, at det · jo er Christus og at han er den sande Gud,
NB15:122 en glemmes maa det ikke, at det · jo er de Χstnes Skyld, saa Χstdommen
Papir 445.f e et klogt Hensyn til, at det · jo er de medlevende Mennesker der afgive Instantsen,
BA, s. 358 at sammenligne med Vane, der · jo er den anden Natur, men dog ikke en ny
IC, s. 212 ret og anseet derfor, da det · jo er den bestaaende Christenhed, i hvilken
AE, s. 164 estemthed om mig selv, da han · jo er den Eneste, der med Bestemthed veed
PS, s. 303 ige betænke, at Guden selv · jo er den Forligende. Skulde han vel stifte
NB15:86 an jo ikke undgaaes, da han · jo er Den han er. Og hvad gjør han saa?
IC, s. 194 es af Gud, at Gud, der ellers · jo er den Kjerlige og saa hurtig tilrede overalt,
TTL, s. 443 Sidste ved Graven, fordi han · jo er den Nærmeste, naar han gaaer erindrende
CT, s. 107 des nu i Forhold til hvad der · jo er den opbyggelige Tales Opgave: det at
NB35:14 nd at avle Børn, hvilket · jo er den største Velgjerning mod Barnet,
CT, s. 207 fredet af Begunstigelse, hvad · jo er den videnskabelige Gransknings Fornødenhed.
SLV, s. 48 hans evige Væsen, hvilket · jo er den væsentlige Betragtning, saa maa
NB31:64 eles bragt i Glemme, at det · jo er derefter vi skulle handle, at Gud egl.
JJ:485 saa meget om Aaret, hvilket · jo er Deres egen Interesse. Nei De maa smigre
AE, s. 170 isundte Herlighed er hvad den · jo er derude, en Dronnings Erindring af sin
F, s. 492 beruset i Begeistring, hvilken · jo er desto vidunderligere jo mindre det er,
NB9:76 mindre vigtigt end det er, da det · jo er det Allervigtigste, uendelig vigtigere
NB30:49 og saa lade ham see, at det · jo er det Christelige, naturligviis det sande
Papir 306 træbt sig for, hvad der · jo er det Første og det Sidste, at lade
DD:208 . / D. Betænk dog, at det · jo er det første Skridt / E. Frygt kun
KG, s. 112 Guds Tilgodehavende ( da Gud · jo er det livegne Menneskes Herre og Eier)
ATV, s. 210 mig, Gud i Himlene, hvis Ord · jo er det nye Testamente, thi i saa Fald er
SD, s. 218 en ( dette maa troes, da det · jo er det Paradoxe, som intet Menneske kan
3T44, s. 273 tte, og betænke, hvad der · jo er det Samme, hvorledes Johannes sagde
Papir 375 n en Olding, der, hvad dog · jo er det Sjeldne som kunde fordre Noget,
3T44, s. 279 hvad det udtrykker, hvilket · jo er det Skjønneste: Selvfornægtelsens
NB32:93 n taabeligst mulige, da det · jo er det Taabeligste af Alt at ville narre
FV, s. 17 nget ethvert Menneske, som han · jo er det, kan være, ja skal være den
Oi7, s. 298 e Slægtsforplantelsen, der · jo er Det, som stærkest erindrer om Menneskets
4T43, s. 144 ke er saa ophøiet, at han · jo er Din Næste aldeles i samme Forstand,
4T43, s. 144 e eller saa elendigt, at han · jo er Din Næste, og Ligheden uomtvistelig
NB9:66 d er ikke Reflexion, hvilken · jo er Dobbeltheden) ell. at han ikke veed,
KG, s. 349 vil, i Betragtning af, at han · jo er død, Intet hører og Intet svarer.
Brev 236 ille gjøre det Næste, der · jo er een ny Velvillie mere af Giveren eller
IC, s. 236 , men vel at mærke, da han · jo er en » Fordring«, for i
NB33:32 n lader sig skuffe af, er at der · jo er en bestemt synlig Skikkelse, som bruger
NB20:77 var Manden, istedetfor det · jo er en desto større Brøde, jo længere
AE, s. 419 aa eengang, vilde han, da han · jo er en Existerende, i Gjentagelsen af det
AE, s. 444 er den Tid i Existentsen, der · jo er en Forberedelse? Lad saa alle Dialektikere
NB27:64 ganske rigtigt udtalt, hvad · jo er en Fortjeneste af Forfatteren, da det
NB:4 len, saaledes Hukommelsen, der · jo er en Gjentagelse. Og som der paa samme
NB29:96 gtig ( istedetfor at han · jo er en klog Nederdrægtig) nu i Følelse
NB17:60 der sig gjøre, fordi det · jo er en marqueret Personlighed, og fordi
2T44, s. 191 t vide, hvad man er, hvilket · jo er en meget fattig og mager Betragtning.
EE1, s. 40 re Livets Betydning, da det · jo er en Modsigelse, at det, bestandig at
SLV, s. 63 ad den, hun bedrager, hvilket · jo er en Modsigelse, og selv Potiphars Hustru
NB26:6 utaknemlige for mig, da jeg · jo er en Privatiserende, og man altsaa ikke
SLV, s. 294 nker paa mig, hvilket der · jo er en sørgelig Sandsynlighed for, saa
SLV, s. 62 e skyldig end Manden, hvilket · jo er en uhyre Anerkjendelse. Ak! Ak! Ak!
4T44, s. 313 see ham, bevæges, som det · jo er en Umulighed at see endog kun et Glimt
BI, s. 329 gen Braad kan faae, fordi det · jo er en Uvedkommende, der er Tale om, og
LF, s. 29 ne i den ganske Verden, Du som · jo er ene i den høitidelige Tausheds Omgivelse,
NB7:59 dru ved Hjælp af, at det · jo er Enhver tilladt, ja Enhver befalet. /
SLV, s. 319 ndet meget over, da jeg selv · jo er et existerende Menneske, og altsaa ethisk
Papir 491 afdøe er – da det · jo er et hykkelsk Skin der fremkogles –
CT, s. 53 just er til for ham, han, som · jo er et ringe Menneske, kjempende maaskee
KG, s. 75 en« at see, fordi han · jo er ethvert Menneske, det første det
AE, s. 90 ilket har sin Grund i, at han · jo er existerende, og tænkende gjengiver
Brev 39 Navne samt det Øvrige, der · jo er Faders egen Redaktion. / Saa gjøres
NB26:106 ted betræffende, at der · jo er flere Veie. Der var ikke flere Veie,
CT, s. 271 mindske min Taknemlighed, der · jo er for hvad han har gjort for mig), Han
PS, s. 255 else af Øieblikket, da den · jo er Forargelse paa Paradoxet, og Paradoxet
NB10:172 l tale til Publikum, da de · jo er Forfattere af Avertissementer, hvori
HH:24 maae vi nu erindre, at hele Livet · jo er Forlovelsens Tid, Graven er Brudekamret,
NB3:8 tillige den Fordeel – at det · jo er fornemt ikke at være seet. –
NB2:54 iddet er forskjelligt ligesom der · jo er Forskjel i Utøi. Det er ogsaa forskjelligt
NB15:32 ørt, at Χsti Død · jo er Forsoningen, og herfra daterer sig egl.
CT, s. 268 d uforklarlig, forsaavidt den · jo er fra Gud, der i den drager Dig; var den
IC, s. 184 n og Fornedrelsen. Men da det · jo er fra Høiheden han drager Dig, saa
PS, s. 226 i Ufrihedens Tjeneste, da han · jo er frit i den, og saaledes voxer Ufrihedens
F, s. 481 ogen, og intet saa godt, at det · jo er galt for Nogen. / Ved at agte paa den
HJV, s. 179 indelige Menneskelige, at det · jo er ganske naturligt, at en Mand skal have
NB12:150 , dog nu er det, nu da hun · jo er gift. Det Ord piner mig: forliig Dig
Oi6, s. 264 m han vistnok er, og hvad der · jo er glædeligt, undgaaer det ham dog maaskee,
LF, s. 44 glad paa Lilien og Fuglen, der · jo er Glæden selv, kan Du ikke see Dig
F, s. 481 Bog. Intet er saa galt, at det · jo er godt for Nogen, og intet saa godt, at
NB23:206 –– uden at han · jo er Gud lige saa nær som jeg o: s: v:
NB7:95 dog burde betænke, at det · jo er Gud nok saa behageligt, om han lærte,
IC, s. 228 et erindrer ham derom, da det · jo er ham, der betragter Maleriet og Klædet,
NB18:85 for Χstd., en Sag, der · jo er hans Sag: han skal vel sørge for,
LA, s. 34 e Brudegave, da det tvertimod · jo er hans Ønske fra Begyndelsen. Det er
Papir 318 dte Herlighed er, hvad den · jo er herude: en Dronnings Erindring af sin
Papir 42:1 e noksom er udhævet, hvilket · jo er Hovedsagen, da de ellers blive at anvise
NB27:49 minde ham om«, at dette · jo er hvad Χstus har forudsagt og hans
NB31:120 rsaavidt denne Majestæt · jo er hverken mere eller mindre end et andet
BN, s. 117 seren erindre, at Talen her · jo er hypothetisk – men det jeg frygter
PS, s. 280 Tilblivelsen er med ( hvilken · jo er i det Forbigangne), der kan det vissest
NB30:89 en Synthese som Msket er, da han · jo er i een Forstand Dyre-Msk. / Men det saaledes
4T44, s. 337 de Talemaade glemmes, at man · jo er i Faren, og at der ikke er Spørgsmaal,
NB29:76 el ikke eet eneste Msk, som · jo er i Middelmaadighedens Vold. / Dette er
FV, s. 15 r lige stort, naar man da, som · jo er i sin Orden, regner 18 opbyggelige Taler
IC, s. 189 aet ham til at glemme, at han · jo er i Virkeligheden: og nu staaer han der
NB33:22 fter Guds Forestilling ( han som · jo er idel, uendelig Subjektivitet) er den
NB30:50 hvad den msklige Grusomhed · jo er ifærd med at hjælpe ham til at
CT, s. 109 forstaae, at der i dette Ord · jo er indeholdt den tungeste Betragtning af
BOA, s. 100 i Tilværelsen, uden at der · jo er indrømmet ethvert Menneske saa megen
NB33:43 Imidlertid maae erindres at Gud · jo er Kjerlighed, uendelig er Kjerlighed,
IC, s. 190 r det ved ham, Styrelsen, som · jo er Kjerlighed. Men dog gyser det i ham;
SLV, s. 254 lige, var jeg en Digter, der · jo er Kjønnets Yndling, da kunde det muligen
PS, note er man det ikke altid, fordi man · jo er kommen til dem ved at gaae videre. Adskilles
PS s man kan søge Sandheden, da det · jo er lige umuligt, enten man har den, eller
JJ:343 deles glemme, at Tænkeren selv · jo er ligesom Fløitespillerens Instrument,
NB30:71 en med at Χstds Forkyndelse · jo er længst blevet i triviel Forstand
CT, s. 33 u til Slutning paa Fuglen, som · jo er med i Evangeliet og skal være med
Oi10, s. 413 ke er Dumhed – at han · jo er medinteresseret i dette Spørgsmaals
TTL, s. 447 øden, at tænke hvad der · jo er mere afgjørende end Oldingsalderen,
NB6:31 g og paakalder Dig, fordi Du · jo er min Fader og en Kjerlighed som jeg ikke
NB30:37 bliver den Trøst, at det · jo er min Kjerlighed, at jeg udvælger ham.
SLV, s. 197 Sundhed, denne Sundhed, der · jo er min, da den er hendes, mit Liv og min
IC, s. 208 følgeligt ( da Skuepladsen · jo er Modsætningen) dette være omvendt
NB26:87 at stræbe, og fordi det · jo er Naade. / Atter her Fordoblelsen! At
NB20:132 saa dog ogsaa paa, at han · jo er Naaden, at det er til Naaden Du hengiver
NB21:149 de mod sine Modstandere, da det · jo er noget ganske Andet, at der behøves
OTA, s. 350 lighed, sin Lidelse, hvilket · jo er noget ganske Andet. – Menneskene
AE, s. 45 s nu hævet ved Kirken, der · jo er noget Nærværende. / Paa dette
NB25:96 deri, og Intet saa sandt, at der · jo er noget usandt deri. Hvor bliver nu her
NB10:196 – i Tilfælde hvor man · jo er objektiv; thi han er jo ikke den Paagjældende.
NB29:107 for den Christne, hvis Liv · jo er og skal være en Korsfæstelse.
IC, s. 170 vinge, og mindst til hvad der · jo er og skal være et Menneskes høieste
NB10:56 e end de ethiske, hvilket ellers · jo er omvendt. Æstetisk er ( blot taget
2T44, s. 210 mmer om dette, m. T., der · jo er overladt til Enhver at afgjøre med
2T44, s. 217 Du end dømmer om hvad der · jo er overladt til Enhver at afgjøre med
OTA, s. 393 deligt for den Lidende, der · jo er paa Trængselens Vei, glædeligt,
KG, s. 291 forener man sig om, hvad der · jo er priseligt, at lindre Armod, at opdrage
OTA, s. 182 everegler. Hvis vi, hvad der · jo er rigtigt, ville sammenligne Villien med
2T44, s. 201 se, som den Utaalmodige, der · jo er saa riig paa Tanker og saa opfindsom
OTA, s. 179 ten, i den er Livet, som det · jo er sagt, at fra Hjertet udgaaer Livet;
OTA, s. 264 et, at være Menneske, der · jo er Skabningens Underværk!« Dog
Brev 63 modtage det lille Manuscript, der · jo er som beregnet kun paa een Læser. Thi
IC, s. 247 kunstneriske Ligelighed, der · jo er som en Forhærdelse mod det religieuse
AE, s. 342 der medieres, og Mediationen · jo er Spekulationens Idee, saa er det en illusorisk
NB12:94 den nye Synd – men da den · jo er Straffen, saa fanger Fortvivlelsen ham,
SFV, s. 72 elsen er Vanskeligheden, der · jo er større i Forhold til Dets Værd
AE, s. 176 elv at blive Mediationen, der · jo er sub specie æterni, medens den stakkels
NB12:94 ig falde paa, at da den nye Synd · jo er Syndens frygteligste Straf, saa skal
TTL, s. 417 frister en Tryghed, fordi der · jo er Tid nok, nu en Utaalmodighed, fordi
NB14:108 f Peter, at glemme, at jeg · jo er til for det hele store Publikum. Naar
PS, s. 245 eviser, at den Anklagede, som · jo er til, er en Forbryder. Hvad enten man
NB9:22 g hvad ifølge Geographien · jo er Tilfældet med os alle, da vi jo Alle
CT, s. 122 lokkende! / Tænk Dig, hvad · jo er Tilfældet, et Dyr, der har et Vaaben
4T43, s. 160 enneske, dersom han, hvilket · jo er Tilfældet, har sagt det, idet han
KG, s. 358 t, Digter-Frembringelsen, som · jo er Udbyttet. Men for Den, der skal anprise
KG, s. 312 ve Barmhjertighed, fordi den · jo er udelukket fra at kunne være gavmild,
NB10:20 den kan jeg jo ikke, da den · jo er uforandret, gaae hen og forhaane; jeg
KG, s. 177 n uendelig Gjeld, hvilken det · jo er umuligt at afbetale, da bestandigt det
PS, s. 252 eller tør vove det, da det · jo er Undergangen. Saaledes med Elskovens
FB, s. 154 en Troende intenderer, da det · jo er utænkeligt. Eller om det lod sig
CT, s. 183 Du fik det at vide ( hvilket · jo er uundgaaeligt), saa skal i al Evighed
KG, s. 85 en Indbildning, han, som · jo er ved at være nær ved, det første
NB15:127 om alt Dette, hvilket hun · jo er vidende om og uendelig interesseret
SLV, s. 167 er at opdage Skylden, da han · jo er virkelig forelsket, virkelig tilhører
4T43, s. 163 vidt den er til, hvilket den · jo er, da den skal erhverves, maa den jo tilhøre
IC, s. 163 . Men Mennesket, hvorom Talen · jo er, er i sig selv et Selv. Derfor vil Christus
CT, s. 146 røstende Tale er, hvad den · jo er, hvis den er christelig, » en
TTL, s. 397 har han søgt den, hvor den · jo er, og dog ikke ret fundet den, og gjort
NB32:109 endt paa os – vi som · jo ere Χstne – bliver grinagtig.
NB29:95 de sande Philosopher, da de · jo ere af Faget ɔ: det er deres Næringsvei.
Papir 540 i blive Alle salige lige som vi · jo ere Alle Χstne. Nei, det er Satan
PS, s. 292 ntage, at Conseqventser ( der · jo ere det Afledede) fik tilbagevirkende Kraft
IC, s. 50 de samme Ord i en Andens Mund · jo ere en historisk Usandhed – er den
CT, s. 23 luttende fra, at Bekymringerne · jo ere Hedningenes Bekymringer; eller omvendt,
NB8:11 Hemmeligheden ligger i, at Mskene · jo ere Instantsen, der dømmer. Men mon
TTL, s. 410 ig, en Stimmel af Vidner, som · jo ere tilstede, saasnart han forstaaer, at
AE, s. 377 den, ikke fordi Forældrene · jo ere ømme og kjerlige, men fordi den
NB23:7 an skal erfare Troen, da man · jo erfarer lige det Modsatte. / Saa maa L.
NB36:26 gge Sag o: D:. Det har jeg · jo Erfaring for; ja egl. har jeg allerede
SD, s. 234 ker jo lært, det lærer · jo Erfaring, at naar der er Mytteri paa et
4T44, s. 322 det, thi ellers mangler han · jo Erfaring; dersom den Lidende, et Bytte
4T43, s. 165 n er ikke hans, thi han skal · jo erhverve den. Altsaa maa der endnu være
EE1, s. 222 aalmodige Længsel; Du kan · jo erindre og sørge. – Nei jeg kan
EE1, s. 220 in Tanke – saa kan hun · jo erindre og sørge. / Er det et virkeligt
NB19:52 at tale med Χstus. Man maa · jo erindre, at den blodsottige Qvinde, efter
NB33:50 – – men man maa · jo erindre, at denne Opfattelse ikke hjælper
BI, s. 101 kke er det; men deels maa man · jo erindre, at denne Viisdom er hverken meer
IC, s. 145 og i ethvert Tilfælde maa · jo erindres, at en Maieutiker til et vist
NB27:71 ske Gud er at lide, saa maa · jo erindres, at Gud saa paa anden Maade, ved
3T44, s. 248 end var, saa gudforglemt, at · jo Erindringen eller den dybe og inderlige
SLV, s. 19 por af Erindring, og dog vare · jo Erindringerne hans Udbytte for Evigheden.
SD, s. 202 kke tydeligt bevidst, saa er · jo Erkjendelsen allerede noget fordunklet,
BMS, s. 125 a tilsidst – thi det er · jo et af de rette Sandhedsvidner, Prof. Martensen
IC, s. 90 O, menneskelig talt er dette · jo et afsindigt Misforhold: mellem et enkelt
PS, s. 254 gjenlyder i den, og dette er · jo et akustisk Bedrag. Men er Paradoxet index
NB10:99 are: hvilken Urimelighed, det er · jo et almdl. Navn. Men deels er det ikke saa,
KG, s. 96 sprogets eget Vedkommende, da · jo et andet Ordsprog, der ogsaa kjender Verden
TSA, s. 65 ige, det Guddommelige deri er · jo et bestandigt Nærværende. Dette kan
PS, s. 226 re en Anden. Betingelsen var · jo et Betroet, hvorfor Modtageren altid blev
EE2, s. 302 Flere af den Art, saa var det · jo et Beviis for, at Verden ikke var aldeles
AE, s. 538 s-Bevidstheden. / Men man har · jo et Bibelsted at beraabe sig paa, og man
3T43, s. 104 ende, og dog er dette Udtryk · jo et billedligt, hentet fra det jordiske
DSS, s. 122 og physisk Magt kan · jo et bogstaveligen enkelt Menneske aldrig
OTA, s. 214 abt. » Men saa er det · jo et daarligt Paafund med det Eviges Hjælp«,
AE, s. 139 vor Meget er tabt; desuden er · jo et dristigt Vovestykke ikke et høittravende
LA, s. 48 en til hende: saaledes lister · jo et elskende Par sig til at see hinanden,
SLV, s. 390 om det var uhørt, saa har · jo et Experiment Magtfuldkommenhed til at
NB10:146 ens Proportioner. Dette er · jo et Faktisk, er ikke min Indbildning. Derfor
BOA, s. 161 aaet ( thi det Christelige er · jo et Faktum for 1800 Aar siden) i 300 Aar,
AE, s. 548 uddommelige Autoritet? Det er · jo et feigt Forsøg paa, ved aldrig at handle
NB27:27 idtil nu vel – det er · jo et Forbigangent – det er mig tilgivet,
NB32:106 jort kjendeligt, var dette · jo et Forsøg i Retning af at fravriste
NB22:11 – jo, jeg takker, det var · jo et Forsøg paa at forhindre dem i at
LF, s. 21 e? Nei, ikke deraf, thi det er · jo et Fortrin, men deraf, at Mennesket ikke
NB35:8 viser Minut og Secund saa er det · jo et Fortrin. / Christendommen / /
SLV, s. 109 kke betrygget, thi det siger · jo et gammelt Ord, at Ehestand er Wehestand,
IC, s. 139 agt: troer paa mig, og det er · jo et ganske ligefremt Udsagn. Men naar nu
NB27:44 s Fordring – og nu var det · jo et ganske nyt Liv han skulde begynde –:
DS, s. 220 Underfundighed – det er · jo et ganske simpelt Regnestykke: ved at anerkjende
Papir 543 i selve Det han gjør er · jo et Høiere, altsaa idetmindste Garantie
AE, s. 439 Du vende Dig bort. Men der er · jo et Imedens – og imedens saa kommer
AE, s. 439 en, thi for en Endelig er der · jo et Imedens; han vil gjøre Alt, han vil
OTA, s. 358 ikke utaalmodig, der ligger · jo et langt Liv for Dig, – saaledes
NB14:104 ttelse er rigtig; thi det er · jo et langt stærkere Udtryk for Syndernes
LF, s. 27 ddelbart paa hinanden. Men som · jo et Legeme i det lufttomme Rum falder med
AE, s. 424 høiere Staaende; og dog er · jo et Lidet noget ganske Enkelt, en reen Smaating
NB:18 saa begynder det strax: aah, · jo et lille Glas, Hr Etatsraad, har De godt
NB35:12.a ke havde mere Grund der ligger · jo et længere Liv for det. Men skriger
NB4:5 tet og anseet. Ja, saa er det · jo et Maaltid for Dig som Storkens hos Ræven.
NB23:203 lpe mig – men dette er · jo et meget bedre Beviis for Guds Tilværelse,
EOT, s. 271 det ogsaa være muligt, da · jo et Menneske selv i Forhold til det Mindste,
SLV, s. 185 Jeg er jo en Morder, jeg har · jo et Menneskes Liv paa min Samvittighed!
NB15:103 Virkeligheden, men der er · jo et Mere – at det er Virkelighed.
KG, s. 325 dens Gjerning; og dog, det er · jo et Mirakel. Men et Mirakel drager strax
NB29:18 samme Sort Tøi ( der er · jo et Modsætnings-Forhold mellem det at
NB5:32 nne Forvisning, at derfor er · jo et Msk ikke uden Gud i Verden, at Gud er
NB19:66 Frimodighed, ellers maatte · jo et Msk. i samme Øieblik døe af Angest
NB2:107 deligste af Alt; Enhver har · jo et Navn ogsaa Jeppe Johansen. Skal et Navn
EE1, s. 401 net og ... saa riigt. Det er · jo et nydeligt Lommetørklæde, De holder
OTA, s. 346 oe. Men fra Tilgivelsen skal · jo et nyt Liv udgaae i den Troende, saa kan
SLV, s. 56 hun tillive igjen, saa er hun · jo et nyt Menneske, og et nyt Menneske, et
LA, s. 14 enkelte Mennesker kommer der · jo et Næste, Eftersætningen efter den
EE1, s. 38 bestandig tro, og da blev jeg · jo et Offer for min experimenterende Iver,
SLV, s. 238 e Mørke. / Og dog lod hun · jo et Ord falde om, at hun saaledes kunde
EE2, s. 290 i sig? – Svar Du, Du er · jo et philosophisk Hoved. Naar jeg da sidder
NB16:33 Fader bevares; saa var det · jo et populairt Svar. Det Speculative er,
NB32:2 / / / Et Billede. Centrum er · jo et Punkt, Skiven et stort Legeme; og dog
G, s. 22 vil aftakke en ung Pige, er det · jo et ret anstændigt Vilkaar. Det vilde
SLV, s. 372 Skikke og Sæder, det var · jo et rigt Stof for Latteren. Det følger
Papir 538 istelige Kirke, ( men dette var · jo et Selvmord) eller ogsaa maatte den holde
Brev 312 n«; men det Indlagte er · jo et Slags Forfatterskab, et lille videnskabeligt
NB29:20 er o: s: v: – saa er dette · jo et Slags Fremskridt. / Omtrent det Samme
TTL, s. 437 lige, og saaledes fordres der · jo et Sprog, hvori de tale med hinanden. Dette
NB15:129 Tilstand; thi deri ligger · jo et stort Haab om Frelses Mulighed ved egne
NB9:74 rgo er det Udflugter. Det er · jo et stort Spørgsmaal, om jeg duer til
DS, s. 162 dru – saaledes bruges · jo et Stærkere for at gjøre Den ædru,
BI, note re gode; thi herved befæstes · jo et svælgende Dyb mellem dette Liv og
IC, s. 33 Thi ethvert Selskab har · jo et Symbolum eller Noget, hvorpaa det kjendes,
LA, s. 49 ganske være den samme, som · jo et Tilbagetog kan være ligesaa stor
BOA, note e føde et Barn: nu, det var · jo et Under det Hele – hvorfor skulde
3T43, s. 90 ber at vinde dem, han har · jo et Vidnesbyrd, til hvilket han trøstigt
EE1, s. 75 g Alt bliver Musik. Dette er · jo et Yndlingsudtryk, som Digterne bruge for
LF, s. 32 k den – thi det Hele var · jo et Øieblik – gik den ubetinget
KG, s. 183 t i Sandhed var saa, vi kunne · jo et Øieblik antage det, at det for Kongens
Papir 365:13 hænger, thi dette er · jo ethisk en Afskyelighed. / Dobbelt-Reflexion.
KG, s. 115 n havde overvældet dem, da · jo ethvert andet Menneske let indseer, at
JJ:205 l Natur i Verden, saa behøvede · jo ethvert Barn ikke at døbes; thi saa
OTA, s. 214 m det er saaledes, og det er · jo ethvert bedre Menneskes Haab, at der er
OTA vel til Dommen, thi dette bør · jo ethvert Menneske at stedes for Dommen,
3T43, s. 100 ve? Og Gjenvordighed gjør · jo ethvert Menneske bekymret, men gjør
Brev 182 te Ønsker for Dig, hvad · jo ethvert Menneske kan behøve, selv om
KG, s. 358 t vide om Kjerlighed, ligesom · jo ethvert Menneske kan faae at vide, at han
2T44, s. 204 d den lover. Og dette tør · jo ethvert Menneske være betænkt paa,
OTA, s. 401 nneske gjorde det, da maatte · jo ethvert Menneske være forvisset om,
SFV, s. 89 ne – ak, og det skulde · jo ethvert Menneske, Du og jeg være –
AE, s. 85 vori Alt er uvist. Dette veed · jo ethvert Menneske, siger det engang imellem
4T44, s. 348 lig Lighed; thi det formaaer · jo ethvert Menneske. Kun i Overslagets Øieblik
AE, s. 119 mod er existerende, og det er · jo ethvert Menneske. Lad os derfor ikke gjøre
CT, s. 136 d. Og dog angaaer denne Strid · jo ethvert Menneske; der er ingen anden Strid,
KG, s. 276 rer, puffet udenfor. Det er · jo ethvert Menneskes Bestemmelse at blive
TTL, s. 447 n: det er Alvor. At døe er · jo ethvert Menneskes Lod og saaledes en meget
NB28:32 det er saa! – det kan · jo ethvert Msk. gjøre; men paa anden Haand
NB31:140 selv har man nu lidt som · jo ethvert Msk. kan have lidt, og nu taler
AE, s. 155 t blive subjektiv, saa bliver · jo ethvert Subjekt for sig selv lige det Modsatte
4T43, s. 130 ter vild; thi Slangen bedrog · jo Eva ( 1. Moseb. 3, 13), og saaledes kom
CT, s. 282 est. / Men dette forjætter · jo Evangeliet ogsaa, at han skal finde Hvile
NB18:89 over for alt Dette. Det er · jo eventyrligt; det er jo næsten som naar
NB11:105 heden, nei umuligt, det er · jo Evigheden det meest Fremmede; men at have
OTA, s. 171 Evigheden, thi ellers maatte · jo Evigheden endnu bedre gjøre den aabenbar.
NB32:83 dgaae Straffen. Men Gud har · jo Evigheden for sig. Og saa gjælder det:
CT, s. 152 er det tabte Timelige, saa er · jo Evigheden ham ganske nær. Og naar saa
NB27:81 ert Tilfælde saa har han · jo Evigheden. / Altsaa for sit Vedkommende
OTA, s. 358 g, der er jo Tid nok, der er · jo Evigheden.« Og naar Evigheden taler,
KG, s. 262 Evigheden! Nei, Evigheden har · jo Evighedens Forestilling om Ære og Skam;
OTA, s. 359 e – og denne Tanke har · jo Evighedens høie Flugt. Derfor vælger
OTA, s. 395 har sagt det, saa staaer det · jo evigt fast. Vi rose det sandeligen heller
SLV, s. 54 gtende Hyrde, saa mangler han · jo Evne til at see Morskaben. Den Idealitet,
SLV, s. 184 formaaede dette? Men jeg har · jo excerceret mig i saa mange Aar, og det
NB14:150.a s ligegyldigt derved; det har · jo Existents ɔ: Begrebs-Existents, ideal
AE, s. 432 yldige Glæder, men Du skal · jo existerende udtrykke, hvad Præsten siger.
AE, s. 116 en er han et Menneske, er han · jo existerende. For den Existerende er der
AE, s. 176 tsen selv i Spørgeren, der · jo existerer, holder de tvende Momenter ud
LA, s. 33 rekomme i enhver Tid; der kan · jo f. Ex. i vor Tid leve en Mand, om hvem
Papir 388 ndigere Sted: nu kunde vi · jo faae at see disse store Kræfter og dette
KG, s. 121 e forsaavidt det ene Menneske · jo faae den at vide af det andet – dersom
IC, s. 89 undgaaet Dig selv, Du maatte · jo faae det at vide af hans Bekymring. Saa
Brev 184 rede eie det, saa kunne vi · jo faae det byttet. / Da jeg ikke har kunnet
F, s. 512 t. Ogsaa en trofast Elsker kan · jo faae det Indfald, at ville friste den Elskede,
IC, s. 245 r om Æres-Doctorer, hvilke · jo faae Graden uden at have disputeret. I
NB14:19 Aand der taler, medens jeg · jo faaer Uleiligheden af at være Udgiver.
AE, s. 506 e, han er jo døbt, han har · jo faaet et Exemplar af Bibelen og Psalmebogen
NB23:33 orud bragt i Orden. Man har · jo faaet Lov til i sin Tid at mætte sig
NB16:35 aget og sagt, thi derved har det · jo faaet større Udbredelse. / Dersom man
KG, s. 262 eren Skam – men saa maa · jo Faderen have Æren, thi det er umuligt
NB5:32 et Bedste, greb feil, saa er · jo Faderen med, og han kan nok alligevel bringe
CT, s. 194 igheden – saa hader han · jo Faderen, det er, han elsker noget Andet
NB14:147 ng skal foretrækkes, da · jo Faderens Glæde næsten naaer en saadan
Brev 168 de mig et Exemplar, hvorved der · jo falder et dobbelt Eftertryk paa Gaven:
Oi7, s. 304 sten – thi ellers kan · jo Falskneriet ikke komme istand. / Det at
4T44, s. 338 indbildte Bedrifter. Der er · jo Fare for Lykke og Velfærd: at Du skal
Papir 340:15 Vei han gik, han løb · jo Fare for selv at blive en Gjenstand for
OTA, s. 128 Farens Øieblik. Thi der er · jo Fare; der er en Fare, som hedder Vildfarelse,
TAF, s. 300 e over Din Synd, saa var der · jo Farens Mulighed, at de berøvede ham
NB32:46 o stærkere Lægemidlet · jo farligere Følger af Misbrugen. / Det
NB11:29 t er nu godt nok, men saa er det · jo farligt at bede paa den Maade, hvis det
KG, s. 62 Jeget beruset i det andet Jeg. · Jo fastere de tvende Jeger slutte sig sammen
EE1, s. 427 r Mere end en Betegnelse. Og · jo fastere denne Ring slutter sig om os, jo
NB28:13 og man sig til Ro. Hvor grusomt, · jo fastere det staaer, at udenfor Kirken er
EE1, s. 187 maa hun klynge sig til ham; · jo fastere hun har omsluttet ham, desto forfærdeligere
EE1, s. 399 d og finder den desto bedre, · jo fastere jeg omslutter hende. Forlovelsen
TAF, s. 297 jo heftigere den farer frem, · jo fastere løber den sig blot Pilen«.
KG, s. 144 keligere og betænkeligere, · jo fastere og fastere Sammenholdet er. /
NB26:18 nderligere jo nærmere til Gud · jo fastere sætter han sig i Lidelsen: har
AE, note aae Vanskeligheden, saa maa man · jo fatte en Mistanke. Det er nemlig bedre
NB24:77 t smager ikke. Nu kunde man · jo fatte Sagen saaledes: man siger, Χstd.
BOA, note ikke skee strax, thi hun havde · jo fattet og forstaaet sig selv i at denne
CT, s. 105 III. / Det Glædelige i: at · jo fattigere Du bliver, desto rigere kan Du
CT, s. 125 II / / Det Glædelige i: at · jo fattigere Du bliver, desto rigere kan Du
CT, s. 126 om / / det Glædelige i: at · jo fattigere Du bliver, desto rigere kan Du
CT, s. 134 dette da det Glædelige, at · jo fattigere Du bliver, desto rigere kan Du
CT, s. 132 der i sig selv er Meddelelse. · Jo fattigere Du bliver, desto sjeldnere i
CT, s. 126 re Andre rige, og at altsaa · jo fattigere et Menneske bliver, desto rigere
CT, s. 131 Thema: det Glædelige i, at · jo fattigere et Menneske bliver, desto rigere
CT, s. 126 roer og forstaaer troende, at · jo fattigere han bliver, desto rigere kan
CT, s. 126 seet er det den Fattige, der · jo fattigere han bliver, gjør Andre desto
EE1, s. 62 ig. Jo abstractere og altsaa · jo fattigere Ideen er, jo abstractere og altsaa
NB2:72 . 238. / 3. Det Glædelige i at · jo fattigere man selv bliver desto rigere
EE1, s. 62 er, jo abstractere og altsaa · jo fattigere Mediet er, desto større Sandsynlighed
SLV, s. 261 dle Velgjører ( dette er · jo Fattigmands-Udtrykket) var mere ulykkelig
NB26:40 res det ogsaa i det N. T., hvor · jo fE Christus udtrykkelig siger til Paulus,
DS, s. 251 vidne for Sandhed – som · jo fE Moses ikke blot havde sin Ulykke med
BOA, s. 191 i saaledes exegetiseredes der · jo fE over Pauli Omvendelse: der er skeet
4T44, s. 342 til sin Medvider, saa er han · jo feig; thi selv om det ikke var lykkedes
4T44, s. 357 han Miskjendelsen, da er det · jo Feighed, der afholder ham fra at vedkjende
CT, s. 185 Medskyldig! / Men saa gik Du · jo feil, idet Du gik til Herrens Huus. Istedetfor
SLV, s. 261 elig end hun – hun som · jo fik af Bogholderen de Penge, hun trængte
Brev 16 eneste Forandring blev, at Du · jo fik en ny Fløi bygget op; hav ret megen
BI, s. 170 rer Resultatet, da maatte man · jo finde det ganske i sin Orden. Men saaledes
Papir 490 for vi – det maa han · jo finde sig smigret ved og priseligt af os
BA, note den denne Kategorie, da maa den · jo finde sin Plads i Systemet selv, om den
EOT, s. 272 saa ere ham forladte, han vil · jo finde Trøst i ligesom at høre Christus
SLV, s. 110 k! der er Intet, uden at man · jo finder sig deri. Jo positivere et Menneskes
NB30:122 t Ubetingede; hvorimod der · jo findes store msklige Redeligheder, men
NB15:103 Eller« siger, at · jo finere, jo fornemmere det Fluidum er, hvortil
NB2:85 el. – See, man stikker · jo Fingeren i Jorden for at lugte i hvad Land
KG, s. 348 Menneske er trofast, kan man · jo fjerne alt Det, hvorved Gjenstanden kunde
KG, s. 345 gheden er ganske fri, kan man · jo fjerne alt Det, som paa nogen Maade kunde
KG, s. 343 nske uegennyttig, saa kan man · jo fjerne enhver Mulighed af Gjengjeld. Men
NB32:83.a tisk. / Jo større Antal, · jo fjernere fra Gud – den Enkelte er
NB13:65 ngere man lever med ham, · jo fjernere føler man sig paa en Maade
NB18:78 uvidende om; derfor have vi · jo fjernt fra Samfundet afsides liggende Steder,
NB19:27 n ikke kan forstaae. Det er · jo flaut for et voxent Msk, end sige i vor
2T43, s. 36 : omsider; thi saaledes ende · jo flere af de hellige Collecter, der forelæses
NB30:32 n for den gode Borger, der avler · jo flere Børn jo bedre. / Optimisme mulcterer
Papir 501 det derfor var priseligt, · jo flere Dandseboder der bleve anlagte. /
NB11:107 gere, men bestandigt taber · jo flere den faaer. Den yderligste Consequents
OTA, s. 176 ehageligere og behageligere, · jo Flere der angribes. Og naar vi saa Alle
NB18:53 , hvilket gjerne er Tilfældet · jo Flere der gaae ind derpaa. / Christendom
DS, s. 239 e paa gode Gjerninger – · jo flere Du øver, jo strengere Du er mod
LA, s. 97 er al Adderen en Subtraheren, · jo Flere En føier til jo mere trækker
NB18:58 agen blot mistænkeligere · jo flere Forsikkringer der ere. / Guds-Forholdet.
AE, s. 416 en Leve-Viis? Jo, men jeg har · jo flere Gange udviklet, at hans første
NB12:135 ere, trække fra – · jo flere Grunde En har for sin Elskov, jo
TS, s. 90 dene. Man mærkede ikke, at · jo flere Grunde man kommer med, desto mere
NB34:13 , han springer af Glæde, · jo flere han kan faae til at gifte sig. /
Oi5, s. 246 agt Dig en Slump Ordener til, · jo flere jo bedre, bie til Du selv slæber
NB31:117 aa, at have de Andre foran sig, · jo flere jo bedre, desto mindre vover man,
NB29:42 erklærede det for Χsten: · jo flere jo bedre, og jo tidligere jo bedre
NB31:40 telige Iver: at forene sig, · jo flere jo bedre. / / / Ved Forening gaaer
NB35:14 imod Gud, der siger: · jo Flere jo bedre. / Ja her ligger Løgnen
KKS, s. 99 at han ikke er angest. Netop · jo flere Kræfter han har, desto større
G, s. 46 vet sig; jo klogere man bliver, · jo flere Maader man lærer at hjælpe
EE1, s. 318 jo mere rasende jeg bliver, · jo flere Maaskeer. Altid har jeg rede Penge
SLV, s. 73 selv at tale om hende. Og af · jo flere man har lært, jo bedre. Første
NB31:41 berømme for christelig Iver, · jo Flere man kan faae til at forene sig for
CT, s. 244 faa Mennesker, tværtimod, · jo flere Mennesker Du tænker paa, desto
Papir 414 ing i Eenhed desto intensivere, · jo flere Modsigelser og dog Harmonie jo rigere.
OTA, s. 135 d Dandsen og ved Gjestebudet, · jo flere Musikanter jo bedre; men gudeligt
NB12:95 Egenskab ved sand Kjerlighed, at · jo flere Offere den bringer, desto mere elsker
TSA, s. 84 laae, saa man bliver slaaet; · jo flere Prygl Straffeprædikanten faaer,
NB4:80 e Andre som selv at blive slaaet. · Jo flere Prygl Straffeprædikanten faaer,
Papir 557 iere Rang, jo mere Anseelse, · jo flere Ridderkors: hvilket Dyb af Nonsens
BI, s. 249 nogle Grunde for eller imod. · Jo flere saadanne Kategorier En nu har, jo
IC, s. 25 r ham, uden at betænke, at · jo flere saadanne nærmere og nærmere
Brev 68 Min Ven! / » Der var · jo flere Tanketomme, / » Som Kysterne
ET, s. 169 ligt! Og dog i dybere Forstand · jo flere Theses, jo mindre forfærdeligt.
NB11:52 Sag faaer mere og mere Fart · jo flere Tilhængere de faae – det
NB4:78 a med dette Tryk paa mig. O, · jo flere Tryk – desto tydeligere, at
OTA, s. 142 to hurtigere vil det vise sig · jo flere Tusinder der dannede Eenstemmigheden.
HJV, s. 180 kan den betjenes sandt, og at · jo flere Tusinder en Christendoms Lærer
NB25:105 gere han har forkyndt Sit, · jo flere Tusinder han har vundet, kun desto
OTA, s. 142 meningsløs, og desto mere · jo flere Tusinder, der danne Eenstemmigheden,
BOA, s. 142 det Samme paa en anden Maade: · jo flere Udtræk en Kikkert har, jo bedre
BOA, s. 142 re er den, og saaledes ogsaa: · jo flere Udtræk et Menneske har inden man
NB30:67 for forenede at dyrke Gud; · jo flere vi ere jo saligere, jo sandere, jo
Papir 481 re Mælk, og Literaturen er · jo Fløden altsaa: hvor tilforladeligt.
Oi6, s. 261 a Pastor Grundtvig. G. ansees · jo for » en Slags Apostel«,
CT, s. 163 bedrage!), saa gjælder det · jo for Alt om, at Mennesket ikke kommer til
3T44, s. 242 gt borte, saa gjælder det · jo for at finde ham, at man ikke søger
Brev 16 l have Tak for Din Indbydelse, der · jo for at gjøre Besværgelsen fuldstændig
SFV, s. 34 Grændse, thi det gjøres · jo for at gjøre opmærksom. Og Eet maa
NB:36 et ingen Skade. Og dog fordres der · jo for at ironisere det Udmærkede, at Den
NB28:54 rerens Dagbog« var · jo for at støde fra, eller som det hedder
EE1, s. 347 eer Dem som forlovet; det er · jo for at vise Dem som saadan, at De er her
Papir 66 k. vilde bevise sin Tilvær, da · jo for Chr: i dette Tilfælde hans Tilværen
NB26:30.a med hos Tilhørerne ( det er · jo for de Fattige) følger med Forkyndelsen,
IC, s. 251 t, dog ikke Alle, thi vi bede · jo for Dem, der, i en anden Forstand end Barnet,
CT, s. 315 rligen for Nogen, da var det · jo for den Ene, ikke for de Ni og halvfemsindstive
KG, s. 343 t meget Forskjellige. Man kan · jo for den Sags Skyld have ligefrem Fordeel
3T43, s. 83 re Anklagen, saa maatte det · jo for det Øieblik aflade at høre Kjerlighedens
3T43, s. 83 igger bagved, saa maatte det · jo for det Øieblik slippe sin Gjenstand!
4T43, s. 128 være lovet, dette passer · jo for Dig, om det Foregaaende end mindre
4T43, s. 127 gt i Livet, da passer den · jo for Dig. Tænker Du maaskee, at dette
CT, s. 315 indstive – ak, og Du er · jo for Elendig til at være paa Slump med
FP, s. 21 n i Almindelighed, hvilket den · jo for en Deel har gjort i et foregaaende
NB8:88 rhold til Gud. / Jeg har det · jo for en Deel i min Magt at gjøre Ende
SLV, s. 41 latterlig, saa anseer jeg den · jo for en Fare, hvad skal jeg nu gjøre
NB26:59 romme kommer til at lide er · jo for en stor Deel just begrundet i, at han
NB24:62 Uforanderlig at gjøre, det er · jo for et stakkels ustadigt Msk. den største
KG, s. 79 anden isteden, han kæmper · jo for Forskjelligheden. Den, der saa vil
4T43, s. 157 bortgive den, saa takker han · jo for Gaven og for den Fattige; naar den
NB8:19 nei han udtrykker, hvad der · jo for Gud er Sandheden, absolut Ligheden:
NB25:61 n er han nærværende er jeg · jo for Gud) er den største Ubetydelighed
CT, s. 179 ning. Og i Herrens Huus er Du · jo for Gud. Er altsaa Din Paakaldelse, der
LF, s. 37 ed er skjult i Gud: saa er der · jo for ham ingen Fristelse; thi » Gud
3T44 t ikke? Den opgaaende Sol skinner · jo for ham ligesom for alle de Andre, ja skinner
PS, s. 235 rig Fryd ( thi tusind Aar ere · jo for ham som een Dag), lade den Lærende
3T44, s. 265 e dette) – saa var der · jo for ham Tid og Leilighed og Sindsro til
CT, s. 28 og takke. Og hans Rigdom voxer · jo for hver Gang han beder og takker, for
KG, s. 142 sentlige christelige, da man · jo for i Kjerlighed at finde » Næsten«
Papir 263:3 thi det sørger vi · jo for i Novellen. Heraf lader sig combinere
PS, s. 264 ingelsen ( og dette antage vi · jo for ikke at vende tilbage til det Socratiske),
Papir 15 m de antage, erklærede han · jo for ikke Guder ( Gal IV, 8.) / v. 15.
NB12:146 kin, det er smukt af En, det er · jo for Kone og Børns Skyld. / Om Ægteskab.
AE, s. 153 ster og Efternølere ansees · jo for langsomme Hoveder. / Her følger
Brev 304.2 / Imidlertid, herved er · jo for mig Intet at gjøre, da det er paa
NB34:43 Χstd., hedder det, er · jo for Msker; et Barn er jo ogsaa et Msk –
PS, s. 245 ville give os god Tid; der er · jo for os ikke saaledes Grund til at haste,
CT, s. 212 e ligesaa opbragte? Der havde · jo for Paulus været den gunstigste Leilighed,
NB10:81 stus som er Sandheden staaer · jo for Pilatus, og altsaa betyder det ( hvad
LA, s. 97 saadan Adfærd; thi det var · jo for Principets Skyld. / Hvad er Overfladiskhed,
ELF, s. 61 aaseet ( dette Ord bruger man · jo for ret at betegne, hvor sikker man er
NB16:98 som naturligt de Medlevende ere · jo for saa stor en Deel Medskyldige. / Forresten
NB17:60.b ens Blik rettet derpaa, da der · jo for Satan maa være noget Mærkeligt,
Brev 99 mit Løfte til Dig; men det var · jo for silde. Idag kan jeg ikke godt; thi
TSA, s. 84 jøre det. Juristerne have · jo for Skik, ikke at anvende Dødsstraf,
KG, s. 164 hi i Kjerlighed lukker Du det · jo for Svagheden og Skrøbeligheden og Ufuldkommenheden)
NB4:117 jælperen. Thi et Barn er · jo for uerfarent til at kunne hjælpe; og
NB4:72 hos mig. Mine Skrifter ligge · jo for Verdens Øine, ere publici juris;
SLV, s. 284 ant kunde skee? Jeg arbeider · jo for, at hun kan blive fri. Rigtigt; men
NB23:157 ) ikke sideordnet ( saa var den · jo foranderlig som Msk-Aanden er det); men
Not4:36 thi ved sin Tænken har den · jo forandret dem. / Hvad der nu gjelder om
Oi2, s. 165 hristne – thi Veien er · jo forandret, en ganske anden end i det nye
IC t er, siger sig at være Gud, er · jo Forargelsen ϰατ' εξοχην.
NB14:57 stus – og saa er · jo Forargelsen gaaet ud. / Og nu tænke
Papir 306 r i hiin Viisdom, da havde · jo Forargelsen og Spottens Mulighed netop
IC, s. 110 pottelse«: saa er det · jo Forargelsen vi høre. – Joh. VIII.,
IC, s. 120 s saa høit i Priis: saa er · jo Forargelsens Mulighed borttaget, naar man
AE, s. 156 rsom det er det Samme, saa er · jo Forberedelsen, naar den er fuldkomnest,
KG, s. 249 at paa, og det Forbigangne er · jo forbi) eller i Muligheden. Det Forbigangne
TTL, s. 445 s Piil har rammet, saa er det · jo forbi. Og Sygdommen, hvis Du dermed vil
NB31:154 sig til Individ; Χstus er · jo Forbilledet. Derfor forargedes Jøderne;
NB20:148 a J. Χstus levede, var han · jo Forbilledet; Troens Opgave ikke at forarges
SLV, s. 343 r min Indesluttethed, saa er · jo Forbindelsen mit Ønske. Ganske vist,
NB34:22 erere culpa. I Billedet var · jo Forbrydelsen ikke den, at hiin Families
BI, s. 168 Uret, jo fuldkomnere er det, · jo fordeelagtigere for den, der gjør Uret.
HH:12 er ængstet for os, det er · jo fordi han er den almægtige Gud; / /
Brev ba_204 ikke saa dumdristigt, det er · jo fordi jeg har en Forestilling om Deres
NB21:139 er Sagen en anden; thi dette er · jo fordi til Grund for Uenigheden tillige
Papir 460 e hans Fortjeneste, det er · jo fordi vi have holdt ham hvad vi oprindeligen
CT, s. 210 kke. Nu vel, men saa vilde Du · jo fordre det Umulige af ham, hvis Du fordrede,
NB31:54 aaden just stikker deri, maa han · jo fordre dette – naar saa Mskene foretrække
Papir 365:7 orfor? Fordi det Ethiske · jo fordrer at ethvert Msk. i ethvert Øieblik
NB20:14 være en Lindring, at den · jo fordrer, at man skal lide for Læren.
4T44, s. 328 rimodighed i Dommen, hvortil · jo fordres, at Guds Dom gjennemtrænger
NB22:159 benaades, just deri ligger · jo Fordringen til saa at anstrenge mig saa
IC, s. 15 , fremstilles, høres bør · jo Fordringen; der bør, christeligt, ikke
Oi1, s. 134 em for lidt og for meget, som · jo fordærver Alting, mellem dette for Lidt
CT, s. 239 ens Øieblik, saa maa Talen · jo forefinde en Samling af Øieblikkets
NB10:112 l sit Barn, saa maatte det · jo forekomme Barnet Vanvid, og Barnet vilde
LA, s. 33 det Forskjelligste kan · jo forekomme i enhver Tid; der kan jo f. Ex.
Papir 368:13 et Christelige, der maa · jo foreløbigt meddeles en Viden om Christendom.
PS, s. 265 ? Ingenlunde. Men saa kan han · jo forestille sig Guden. Men Guden lader sig
Brev 135 som der ingen Dag er, uden jeg · jo foretager mig denne Expedition. / Den Mortensdags-Aften,
LA, s. 44 gens Grene,« saa er · jo Forfatteren af den Mening, at September
Papir 383 somt – de bedømme · jo Forfatterne. Derpaa indstille Journalisterne
NB23:155 Men see Donatisterne vare · jo forfulgte, verdsligt forfulgte, saa de
IC, s. 184 den ene Gang; men dette vilde · jo forfængeliggjøre Betydningen af hans
OTA, s. 350 t komme til, thi det smigrer · jo Forfængeligheden at have lært af
FB, s. 178 relse; og jo mere der ties, · jo forfærdeligere bliver Dæmonen, men
CT, s. 191 tterlig, Frelsen nærmere i · jo forfærdeligere en Skikkelse hans Synd
NB22:150 te, jo længere det er siden, · jo forfærdeligere synes Skylden. / »
2T44, s. 189 or silde. Allerede dette var · jo forfærdeligt, at Døden saaledes kan
Not7:44 sig var det rigtige, da var det · jo forgjeves at nævne vor Herre og Mester
NB4:137 fjorten Dage siden var det · jo forhaanet og man trak paa Skuldrene af
Oi5, s. 241 s » tvetydige« · jo forhindrende den egentlige Tvetydighed.
SLV, s. 401 t calculere Bedraget, at det · jo forhindrer hende i, at blive opmærksom
OTA, s. 239 , ja endog at prise; han kan · jo forhindres ved Døden eller ved Gjenvordigheder,
NB25:63 den Kaldede, saa blev denne · jo forhindret i at blive Aand, og altsaa i
KG, s. 251 edes er det muligt, da Haabet · jo forholder sig til det Godes Mulighed, og
NB15:51 og det er i Χstheden, som · jo forholder sig til Gud-Msk, » Troens«
EE2, s. 50 beraadfører sig med Gud er · jo Forholdet altereret. Paa dette Sted er
NB27:80 Thi ifølge det N. T. er · jo Forholdet dette: Hedningen vil slet ikke
NB28:25 g Χstne ( saaledes var · jo Forholdet ikke i Χstds første Tid,
OTA, s. 127 ærende; thi Fortrydelse er · jo Forholdet mellem et Forbigangent og En,
SLV, s. 364 elsker sig igjen. Og her var · jo Forholdet netop tilskyndende til noget
KK:2 t Gode og til det Onde, saa er · jo Forholdet ophævet; thi dets lige Sigforholden
NB8:12 vide, hvad Alvor er; thi Alvor er · jo Forholdet til det Evige – og for
NB27:12 sheden. / Ordentligviis skulde · jo Forholdet være dette: Mennesket forstaaer,
CT, s. 127 Nei, denne Stigen i Talen var · jo forkeert. Det skulde synes, at i jo høiere
NB32:105 -Penge – saa kan man · jo forklare det Hele af at han vil spare de
KG, s. 201 est som Særhed, ligesom vi · jo forklare det som Afsindighed, naar et Menneske
SLV, s. 58 en enkelt gjorde det, maatte · jo forklares anderledes. Altsaa er det her
NB10:69 ten jo ogsaa herpaa. Men det kan · jo forklares som noget Senere. / Har jeg da
AE, s. 202 nde er Existerende: saa vilde · jo Forklaringen være, den er uudsigelig,
NB32:57 Embedsmænd, thi de maae · jo forkynde Χstd. at være noget Andet
NB32:134 e: paa Χstdommen, som · jo forkyndt i Armod, prisede Armod salig,
KG, s. 311 igangenheden bort; thi saa er · jo Forligelsen fra hans Side istand, som havde
NB12:28.a Dødsdag; og den 10 Sept. er · jo Forlovelses Dagen. / Hvad » hende«
OTA, s. 282 m den er. Fyrværkeren vil · jo forlyste Øiet og adsprede Sindet ved
AE, s. 59 ogsaa siges), saa maatte han · jo forlængst have indseet, at Speculationen
FB, s. 131 al menneskelig Beregning var · jo forlængst ophørt. At Sorg kan gjøre
EE1, s. 171 a knibsk og saa stolt, at vi · jo formaae at trænge seirrige ind i dens
4T44, s. 309 s Forundring over Gud, som · jo formaaer Alt – ja han var den Fuldkomne,
IC, s. 192 ham, Kjerlighedens Magt, der · jo formaaer Alt, fremfor Alt at gjøre lige;
NB19:71 er realiserer Sligt, det er · jo formasteligt at gjøre sig saaledes til
4T43, s. 138 edre end det Gode, siden det · jo formeentes og gav sig Mine af at bevise,
SD en da er Fortvivlelse, thi det er · jo Formelen for al Fortvivlelse. Men den Fortvivlende,
TS, s. 65 d ( og Fromhed og Gudsfrygt er · jo Former af Personlighed, det Subjektive),
NB15:103 siger, at jo finere, · jo fornemmere det Fluidum er, hvortil En er
NB21:79 eistlig, christeligt conseqvent, · jo fornemmere han blev, desto stærkere
NB32:50 narre. / Nei, Loven er den: · jo Fornemmere jo lettere at narre ham –
AA:12 i samme Øieblik havde han · jo fornægtet sin Charakteer som Tvivler.
OTA, s. 321 r foran. Og saaledes var det · jo fornødent, at Christus maatte gaae bort,
NB23:33 indtil videre ( thi jeg er · jo forpligtet til at høre mig for, som
NB7:55 r christelig Præst er jeg · jo forpligtet til at trøste christeligt!
NB32:95 se ( som min Paaklædning · jo forresten er underlagt publicistisk Meddelelse)
NB36:26 sig at det skeer ( hvad der · jo forresten nu skeer) at Alt bliver ved om
NB23:125 have offret. / Omvendt kan det · jo forresten ogsaa være Tilfældet, at
NB17:18 d han det for Herren. / Det er · jo forresten religieust et Pendant til Historien
NB18:101 ive dem. / Luther selv var · jo forresten uhyre forsøgt i udvortes Kampe,
AE, s. 240 e-Underviisningen gjør man · jo Forskjel mellem » Udenads-Læsning«
Oi8, s. 364 rgen for os Andre. Thi der er · jo Forskjel mellem Menneske og Menneske, Een
JC, s. 44 er Myndighed; thi man gjør · jo Forskjel mellem Talent og Myndighed? Om
CT, s. 312 skets egen Villie. Dog er der · jo Forskjel paa Skyld og Skyld; der er Forskjel
Brev 41 n blive noget Eventyr; og denne er · jo Forskjellen mellem Virkeligheden og Eventyret:
KG, s. 250 iggjørelsen ( og Valget er · jo forskjelliggjørende) er det Godes Mulighed
PS, s. 257 endnu ikke har givet Navn, er · jo Forskjelligheden i god Forstaaelse med
TTL, s. 425 t! Dette er det Sidste, og er · jo forskjelligt fra og noget Andet end det
PS, s. 226 thi ved Ufriheden havde han · jo forskyldt Noget, og giver da hiin Lærer
NB4:96 kjælver ɔ: hans Lidelse er · jo Forsoningen – jeg Synderen. Men Hans
TSA, s. 70 . Dernæst, Hans Død var · jo Forsoningen og gjør altsaa Fyldest ogsaa
NB27:86 t Kjerlighed, thi hans Død er · jo Forsoningen, Forsoningen ogsaa for deres
NB21:129 soningen. / / Christi Død er · jo Forsoningen, først ved den er der gjort
NB10:54 r er Forskiellen. Hans Død er · jo Forsoningen. / Her slaaer Kategorien qvalitativt
SLV, s. 416 i næste § kommer · jo Forsoningen. Nei holdt! I samme Øieblik
NB7:111 re. Forstod den det, saa vil den · jo forstaae, at den egne Uforandrethed er
Brev 314 enneskelige Hjerte, som De · jo forstaaer at røre, ikke Afkrog, som
3T44, s. 248 aae sig selv, da haver Talen · jo forstaaet ham. Var det derimod et Menneske,
NB5:99 ver Du forladt mig« bleve · jo forstaaet som Nemesis. At han der havde
PS, s. 252 g dog, paa den anden Side vil · jo Forstanden i sin paradoxe Lidenskab sin
CT, s. 148 jering – ogsaa dette er · jo Fortabelse. Du vil da saa ikke vinde det
LP, s. 31 e Grundtanke, men denne er det · jo fortrinligt at Digteren skal levendegjøre
KG, s. 152 ighed. Men saaledes forholder · jo Fortroligheden sig til sig selv, og saaledes
KG, s. 199 en anden Side, jo lærdere, · jo fortræffeligere Forsvaret, desto mere
EE1, s. 200 stakkels Margrete, du kan · jo fortsætte denne Syssel og blot forandre
EE2, s. 139 Elskovens evige Magt. Det er · jo Fortvivlelse. Hvordan Du vender og dreier
BA, note saa at have havt Talent, da det · jo fortælles, at Mændene toge deres
OTA, s. 328 nogen anden Vei, da maa han · jo forud gjøre sig fortrolig med Usikkerheden
Brev 69 mme, / At Du tilgiver, jeg · jo forud veed, / Og at Du naadig vil min Synd
NB11:99 e – og saa veed Χstd. · jo forud, at han paa Grund deraf, maa komme
KG, s. 40 lle prøve det, det veed man · jo forud, at Prøve-Sølv bestaaer. Naar
EE2, s. 53 orudsætte, ja det skal jeg · jo forudsætte, da jeg skal vise, at den
PS dt Sandheden skal læres, maa den · jo forudsættes ikke at være, altsaa
TTL, s. 400 øgelse. Ofte bedragen, som · jo Forundringens Omfang, netop fordi den forholdt
NB23:51 een Time. / Nu, og dette er · jo forundt ethvert Msk., ja han skal det.
AE, s. 210 iver inderligere? Og dette er · jo forundt hiin høist uspekulative Forstaaelse
DS, s. 181 Jord. / » Men dette vil · jo forvirre Alt?« Aldeles ikke. Mig
OTA, s. 126 drede Tale om Forandringen er · jo forvirrende, selv Oldingens, kun det Evige
Oi4, s. 218 og Det er Christendom, kan Du · jo forvisse Dig om derved, at det tiltaler
Oi7, s. 307 forstaae Sligt; og deels kan · jo Forældrene for deres egen Skyld ikke
Oi7, s. 306 arnets Tilblivelse, derom kan · jo Forældrene ikke tale, christeligt, sandt
3T44, s. 274 Barnet er født, begynder · jo Forældrenes ydmyge Selvfornægtelse,
NB12:133 Synspunktet« er · jo fra 48. / NB. Og for at » fra Høiheden
EE1, s. 182 ulde være det, maatte han · jo fra Begyndelsen af være bleven sig det
AE, s. 572 nne ønske; jeg kjender dem · jo fra den fortrolige Omgang, jeg veed det,
TSA, s. 78 ver hans Død, saa kan han · jo fra det Øieblik af tie. Har han Lov
PS, s. 241 r, der stjæler, stjæler · jo fra en anden Digter, og saaledes ere vi
NB10:39 Afh.« angaaer da er den · jo fra en ældre Tid. Den er ogsaa et usædvanligere
NB20:33 e nær. Men de Fleste ere · jo fra Fødselen af og indtil Graven i den
OTA, s. 161 en ikke var; thi dette siges · jo fra gamle Dage, at man lærer et Menneskes
AE, s. 194 en et saadant Vidne støder · jo fra i samme Forstand som det Absurde, og
Brev 171 ( dette Udtryk kjender Du · jo fra Naturlæren), dog bliver uforandret
TTL, s. 413 kjel paa Synder. Det veed han · jo fra sin Børnelærdom, og dette betænker
NB14:78 Apostel. Og selv Apostlene faldt · jo fra, og de maatte udrustes med overordentlige
CT, s. 148 nemlig tabte det, er det Dig · jo frataget; det har Du ikke selv gjort; men
BA, s. 459 jærer at lære det Gode. · Jo fredeligere og stillere en Tid er, jo nøiagtigere
NB22:159 behøves jo ikke, da vi · jo frelses af Naade. Og saa digtede man hiint
Papir 452 det. / Hyklerie. / En Psalme er · jo Frembringelse af en Digter, og det gaaer
Not13:23 historiske Sandhed er den · jo fremkommen til en vis Tid og paa et vist
NB25:67 og for den Sags Skyld just · jo Fremmeligere En er, desto mere vil han
PF, s. 89 es, er ganske kort, og jeg har · jo fremsat en Formel, man passende kunde bruge.
EE2, s. 120 gteskab, forsaavidt kan jeg · jo fremstille det, som jeg vil; men om jeg
LA, s. 47 endeligen, at Forholdet selv · jo fremstilles. Misligheden ligger vistnok
AE, s. 25 fattet Christendommen, da jeg · jo fremsætter Spørgsmaalet, har jeg
2T44, s. 209 ar Manden er død; hun var · jo fri, og i Opstandelsen skal der ikke være
SLV, s. 281 dette, jeg vilde; saa er hun · jo fri. Jeg har tænkt mig 3 Muligheder:
Brev 148 er er fri, kan bortgive sig, og · jo friere han er jo Mere har han at ødsle
NB9:43 r paa absolute Konger, thi · jo friere Msket er, jo bedre bunden i Endelighedens
EE2, s. 96 t gjør Individet frit, men · jo friere, som alt er udviklet, Individet
PS, s. 224 t være hos sig selv, det er · jo Frihed. Og dog er han jo ufri og bunden
NB15:43 ærmer' ved sit Hjem / / / / / · jo frisker' gaaer den frem. / / / / Jeg har
HH:12 alagde ham Prøven. Det stod ham · jo frit for at kalde ham tilbage, at lade
NB2:2 re nødsaget til hvad han · jo frit har besluttet, ret at samle sit Sind
SD d / For at vorde ( og Selvet skal · jo frit vorde sig selv) er Mulighed og Nødvendighed
AE, s. 124 lder Subjekter. Og dog ligger · jo Fromheden netop i Subjektiviteten, objektivt
NB8:49 , og faaer egl. Conformiteten ud: · jo frommere, jo bedre gaaer det En her paa
NB23:217 – alt Det, kan · jo Frue Heiberg ogsaa. / Det Bestaaende –
Oi5, s. 250 nge Klæder – det er · jo Fruentimmer-Paaklædning. Derved ledes
3T43, s. 99 ikke behager ham, da kan han · jo fryde sig ved sin Lykke, og lade haant
Brev 280 en fuldkomne Kjerlighed udjager · jo Frygt. Og hvis den er eller nogensinde
DS, s. 177 ledes at blive ædru, det er · jo frygteligt, der er jo slet intet Begeistrende
TTL, s. 393 gte, at den er til, siden han · jo frygter den. Hvo som siger, han søgte
CT, s. 26 Armoden behøver. Men saa er · jo Fuglen fattig? Istedenfor at svare, ville
AE, note ke have med at gjøre, og har · jo fuld Ret i at behandle dette; men ogsaa
AE, s. 220 p Inderlighedens Kraftmaaler. · Jo fuldeligere Modsætningens Form er, desto
CT, s. 236 aakaldte Christenhed? Saa var · jo Fuldkommelsen der – og saa, saa maatte
Oi6, s. 265 paa det nye Testamente er Du · jo fuldkommen sikkret, at Intet forties af
EE2, s. 56 blive helbredede; thi de vare · jo Fuldkommenheden nærmest. Jo mere eenfoldigt
KG, s. 124 et Samme ( ak, og saa var det · jo Fuldkommenhedens Land Ynglingen betraadte)
KG, s. 221 eget, ham tilgives meget; men · jo fuldkomnere den Kjerlige forudsætter
BI, s. 168 storartet der gjøres Uret, · jo fuldkomnere er det, jo fordeelagtigere
NB24:110 Forkynderen kommer til at lide, · jo fuldkomnere er hans Forkyndelse; jo mere
KG, s. 265 Jo dybere Omvæltningen er, · jo fuldkomnere Forskjellen Mit og Dit forsvinder,
4T43, s. 157 gt til at gjøre Forskjel. · Jo fuldkomnere Gaven derimod er, desto tydeligere
Not11:24 aledes er det og i et Msk. · Jo fuldkomnere og dybere hans Omslaaen og
PS, note ectio ved realitas, esse; altsaa · jo fuldkomnere Tingen er, jo mere er den;
OTA, s. 386 il Fuldkommenhed – ak, · jo fuldkomnere Veien var, dersom den dog fører
PS, note , eo perfectior.« Altsaa · jo fuldkomnere, jo mere Væren; jo mere
PS, note mere Væren; jo mere Væren, · jo fuldkomnere. Dette er imidlertid en Tautologi.
4T43, s. 172 nne Tro en Selverkjenden, og · jo fuldstændigere denne er, jo mere vil
AE, s. 560 t være en Christen; han er · jo fuldt op beskjæftiget med, hvor vanskeligt
Brev 289 at være en Christen; han er · jo fuldt op beskjæftiget med, hvor vanskeligt
SLV, s. 279 opgivende Haabet. Jeg havde · jo fundet Psalmen og fulgte nu ivrigt med
NB8:115 ordeel deraf – han gjør · jo furore. / O, det er saa rodfæstet i
NB26:44 e Trøst nok, han gjør · jo Fyldest for al Din Synd? Jo, hvis ikke
TAF, s. 299 or at opdage Skylden: der er · jo Fyldestgjørelse, en Fyldestgjørelse,
TAF, s. 299 e, hvad vil den mere: der er · jo Fyldestgjørelse; om saa Angeren i Dig
BI, s. 160 den nu vil udvide Beskuelsen, · jo fyldigere den vil gjøre den, desto mere
BI, s. 134 steds rigtigt bemærket, at · jo fyldigere Livet er, jo yppigere det svulmer,
G, s. 10 jentagelsen, han er en Mand, og · jo fyndigere han har vidst at gjøre sig
EE2, s. 195 ganske i sin Orden, thi Du er · jo færdig med den hele Endelighed. Og dog
EE1, s. 259 i den forrige Scene var han · jo færdig med Gjenkjendelsen mellem Dervière
AE lværelse er tilbagelagt, er den · jo færdig, er den jo afsluttet, og forsaavidt
FB, s. 103 er i Behagelighed og Evidents, · jo Færre der kjøbe og læse, hvad
Sa, s. 173 christelig Forsigtigheds Skyld · jo Færre jo bedre! Og: i » Christenhed«
Sa, s. 173 Christenhed« for Alt: · jo Færre jo bedre! Thi til syvende og sidst
Sa, note dbredthedens Form – derfor · jo Færre jo bedre, helst bogstaveligt en
EE2, s. 78 rn er en Velsignelse, gjennem · jo færre Kampe og med jo mindre Tvivl han
NB2:72 tigdom. jo lærdere jeg bliver, · jo Færre kan jeg gjøre mig forstaaelig
NB20:46 Millioner Titulair Χstne. / · Jo færre Tanker, jo mindre Reflexion, desto
NB24:146 aa repræsenterer dette, · jo Færre ville indlade sig med ham. Altid
PS at være til at være, det er · jo Fødselens. Dog Den, der er til, kan
NB30:14 gt og dog ikke, thi han er · jo født af en Jomfrue, altsaa er han dog
BOA, s. 285 s og benyttes. / Mag: A. var · jo født, opdragen, confirmeret, hjemmehørende
BOA, s. 288 rnene ere Christne, de ere · jo fødte af christne Forældre, og saa
F, s. 506 g selv tilstaaer det, kunde man · jo føie mig. Blot det Ord Mediation nævnes,
2T44, s. 197 rt ham utaalmodig? Den havde · jo føiet ham i Alt; endnu vilde den føie
NB17:106 en Broder; en Broder, han kunde · jo føle sig forpligtet til pludselig at
KG, s. 334 Nederlag, desto mere maa han · jo føle sig frastødt fra Den, der –
Papir 26 en i Livet maatte være gode, da · jo Følelserne selv ere gode ere sande.
HH:17 Billedet ikke passer ganske, da du · jo føler, at slige jordiske Forestillinger
OTA, s. 415 inge omtaltes: saa vilde det · jo følge af sig selv, at hvis dette skete
EE1, s. 59 sentligt; thi deraf vilde · jo følge, at der var en væsentlig Forskjel,
NB2:26 g vel soleklart, thi ellers vilde · jo følge, at ethvert Msk. var vidende om
NB31:69 ham behjælpelig, hvoraf · jo Følgen vil blive, at han maatte blive
PS, s. 264 øver at paavises, hvad der · jo følger af at Forstanden er entlediget),
CT, s. 37 d, for at undgaae Resten ( der · jo følger af sig selv): Bekymringen. Med
EE1, s. 69 Indvending imod mig, da det · jo følger af sig selv, at det, der skal
NB30:11 findet. / Græsk. / / Der har · jo før Hegel levet Philosopher, som have
Oi3, s. 192 det ikke maatte behage Staten · jo før jo heller at fritage hele Geistligheden
AE, s. 266 t som lille Barn og at døe · jo før jo heller, er en Dumhed, der er
Oi2, s. 163 ghedens Skyld!) faae det bort · jo før jo hellere – – /
BOA, s. 151 tignok nemmere at faae det ud · jo før jo hellere – om der ogsaa
BA, s. 419 for Aandens Anfægtelse, er · jo før jo hellere at blive aandløs.
NB28:76 nemlig Alle for vort Vedkommende · jo før jo hellere at blive Tanken om Døden
CC:13 det just var Flyttetid, ogsaa · jo før jo hellere at flytte et andet Sted
KG, s. 224 aldrig at være født og · jo før jo hellere at forstumme i Døden:
F, s. 524 kunde det synes bedst for mig · jo før jo hellere at høre op. At vedblive
Oi2, s. 154 a for sin egen Skyld ønske · jo før jo hellere at komme ned igjen til
KG, s. 177 eier ellers altid at være, · jo før jo hellere at komme ud af Gjelden.
NB28:14 allerede Basil fE opmuntrer til · jo før jo hellere at lade sig døbe.
NB27:80 emlig, var det smukt saadan · jo før jo hellere at ville slippe fra det,
NB7:68 yriets Utaalmodighed, der da · jo før jo hellere begjerer at tømme
AE, s. 135 det det Høiere, saa lad os · jo før jo hellere begynde, men Ulykken
Papir 371:2 e, tale som de Andre, og · jo før jo hellere gribe efter de endelige
4T44, s. 356 stede eller gjør ham selv · jo før jo hellere høirøstet! Lad
NB32:117 igt med Begreberne, og saa · jo før jo hellere ind i Livets Concrete,
KG, s. 199 er at henføre) og luk saa · jo før jo hellere Kirkerne eller gjør
4T43, s. 117 at Job ikke var til, at han · jo før jo hellere kunde slappe enhver Tanke,
NB28:53 som Gevinst, Noget, som man · jo før jo hellere maa see at faae Fingre
JJ:482 e ramsende Methode, der siger Alt · jo før jo hellere og paa eengang, hvilket
Oi6, s. 265 saa hos Præsterne, lad dem · jo før jo hellere overbevise Dig ganske
NB36:12 mmer det Nye med Selviskhed, der · jo før jo hellere vil det Gamle tillivs,
NB13:77 man blot, at man helst vil · jo før jo hellere være den Sag qvit.
Oi2, s. 148 b maatte see at blive fri for · jo før jo hellere, at det evigt har et
GU, s. 337 u mere end udenfra) uddøer, · jo før jo hellere, det hjælper Dig jo
AE, s. 571 raadigen maatte ønske bort · jo før jo hellere, eller gjort saa ubetydeligt
EE1, s. 176 jo godt at han forlod hende, · jo før jo hellere, hun skulde snarere glæde
AE, s. 109 t foragteligt Noget, som man, · jo før jo hellere, maa opgive. Maatte jeg
KG, s. 183 at man først og fremmest, · jo før jo hellere, maa see at komme ud
NB10:136 naturligviis ikke saadan Huhei, · jo før jo hellere, men med den meest gjennemførte
SLV hi det skal jo være færdigt · jo før jo hellere, og først naar det
KG, s. 346 ram at blive den Døde qvit · jo før jo hellere, saa kan han, aldeles
AE, s. 538 , at ønske Barnet Døden · jo før jo hellere. / Det er det nittende
SLV, s. 22 a ækel, at man opgiver den · jo før jo hellere. / Erindringens Fælledsskab
SLV, s. 63 and, det er at blive ham utro · jo før jo hellere. Den første Idealitet
Oi8, s. 364 ver, og lader Straffen ramme, · jo før jo hellere. Men den egentlige capitale
BOA, s. 146 Liv bort og bliver henrettet · jo før jo hellere: har han saa gavnet Noget,
BOA, s. 145 m. Men Utaalmodigheden siger: · jo før jo hellere; og den nervesvækkede
AA:22.2 dviklingen, Adam og Eva vare sig · jo før Syndefaldet ikke Kjøns Forskjel
JC, s. 36 ærende af Iver for, at det · jo før, jo hellere skulde blive et Forbigangent,
KG, s. 114 te det bedste Menneske skulde · jo først af ham lære, hvad Kjerlighed
NB15:80 istorien – saa maatte · jo først Alt, Alt være fra Grunden i
NB32:24 re lempeligere, thi han har · jo først at bibringe Samtiden den fornødne
NB13:91 – nei tvertimod de fik det · jo først da de havde spildt deres Arbeide
2T43, s. 35 kke være af Vigtighed, da · jo først den, der er bleven færdig med
LA, s. 57 v om jeg havde forstaaet Alt, · jo først er Opfinderen, dernæst Den,
Papir 249 bedre Begyndelse, og F. er · jo først F. fra det Moment af hvor hans
BB:14 sin bedre Begyndelse og F. er · jo først F. fra det Moment af, at hans
BI, note e, at de ikke ere sande, det er · jo først forbeholdt et senere, et sandere
BA, s. 350 og Ondt, da denne Adskillelse · jo først fulgte med Nydelsen. / Naar man
Papir 498 er – men saa maa det · jo først gjøres klart, hvor stor Fordringen
NB24:30.d ne, svarede M.: saa maatte jeg · jo først have læst alle hans mange Bøger
NB21:8 Een til, der ( foruden hvad · jo først maatte til, havde Tid og Forudsætninger
BOA, s. 185 older sig, thi han holder sig · jo først og fremmest til den Aabenbaring,
F, s. 494 ære det Rette, da maatte han · jo først omdannes til at opbygges. / Ogsaa
NB27:13 udtalt i hans Ord, det kan · jo først omsættes i Handling af den
FB, s. 192 se Fortabelse; thi der skulde · jo først ryges, idet Hjertet af Fisken
NB10:123 t var en Umulighed, da jeg · jo først skulde trykke christelige Taler)
Oi8, s. 364 re Retfærdighed maa den · jo først tillade, at Forbrydelsen bliver
Papir 365:7 s En vilde sige: jeg maa · jo først vide hvad det Ethiske er. Hvor
JC, s. 39 ennemtænke; thi han maatte · jo først vide, om det kunde lykkes ham
Papir 365:5 en ud, derfor bliver han · jo først visiteret, at der i denne Henseende
TS, s. 53 vorde dets Gjørere, maa man · jo først være dets Hører eller Læser,
EE2, s. 312 ae sin eensomme Gang, han har · jo ført Beviset for Rigtigheden af hvad
YTS, s. 256 ogsaa Han, hvem den onde Aand · jo førte ud i Eensomheden for at friste
EE1, s. 343 hyrer, I glade Drenge, I kan · jo gaae alene; hav Eders Morskab som altid
NB23:101 thi med den Ordre kan man · jo gaae hele Verden rundt. Det er en Steds-Angivelse
NB17:41 n virkelige Fare, saa maatte man · jo gaae i den – og det vil man ikke,
NB12:173 er at friste Gud, han kan · jo gaae i Stilhed og bære sin Straf, og
NB4:33 d det er at være stum. Man kan · jo gaae og være stum, ikke gide tale: ikke
JC, s. 34 e Philosophie, saa maatte det · jo gaae paa en lignende Maade med den enkelte
KG, s. 124 dens Land. Men Ynglingen skal · jo gaae ud i Verden, og derfor er det svigefuldt
Brev 272 . Men hvorledes! Jeg kunde · jo gaae ud til ham, tænker jeg, og saa
SLV, s. 351 re de kjede af mig, kunne de · jo gaae, hvad hun ikke kan, naar hun engang
PS, s. 243 an bestandigen faldt, han som · jo gaaer lige efter Næsen. / Dog lad os
BA, s. 339 n ind ved Synden, saa er denne · jo gaaet forud. Denne Modsigelse er den eneste
NB14:5 » O, men Kiere, Du er · jo gaaet fra Forstanden, hvor kan Du nu falde
NB26:33 det ikke at see, thi det er · jo gaaet ud af Livet. / Det I- og forsigværende
AE, s. 429 kun Fuskerie. Men vor Tid er · jo gaaet videre end Middelalderen i Religieusitet;
NB18:23 vel vi have. Men saa er jeg · jo gal at ville have det Strenge. Ugelspil
NB10:178 pagneres af det Tilraab: han er · jo gal, at han vilde udsætte sig for Sligt.
SLV, s. 255 sseret kan sige: aah! han er · jo gal; og hvis en krænket Stolthed er
NB31:69 re Du indlader Dig med ham, · jo galere bliver det, jo mere banker han paa.
EE2, s. 16 ere man indlader sig med Dig, · jo galere bliver det. Du er saaledes ingen
Brev 266 n til at standse med. I Sandhed · jo galere jo bedre! Kan De tænke noget
NB10:70 e Noget – lad os lee! · Jo galere jo bedre, hedder det, lad os ikke
DD:208 af Alt imod Alt / / ell. / / · Jo galere jo bedre. / / / Af Een endnu levendes
EE:195 gheden ɔ: Quodlibet ell. · jo galere jo bedre. / Galskabs To. Vi kunne
F, s. 481 e Leeg, jeg siger Glück zu, · jo galere jo bedre; jeg holder ubeskriveligt
AE, s. 386 e Alt for det, ellers var det · jo Galskab at vove Alt. Den alvorlige Mand
NB36:7 l. / » Men saa er det · jo Galskab dette med Aand« ja, ganske
NB29:73 rpaa byder 70,000. / Det er · jo Galskab! Ganske rigtigt. Hemmeligheden
TS, s. 84 drig – » det var · jo Galskab«. / Dog hvad enten det
NB31:139 kal kaldes et Gode, det er · jo Galskab, det er jo umuligt at gaae ind
NB32:99 e: at advare mod Varerne er · jo Galskab, jeg risikerer jo saa ingen Kunder
NB9:37 oritetens Forfølgelse: det var · jo Galskab, og tilmed Usandhed, thi vox populi
IC, s. 127 er intet Hvorfor; saa er det · jo Galskab, siger Forstanden. Der er intet
NB9:37 a min Side) for det Uvisse det er · jo Galskab, thi sæt saa, at der ingen Gud
AE, s. 386 il han ikke vove Alt, det var · jo Galskab. Paa den Maade bliver det nok blind
TS, s. 46 ger og alligevel Naade, det er · jo Galskab.« Ja vist er det Galskab,
AE, s. 416 vove Alt, thi ellers var det · jo Galskab: mon han ikke vilde finde, det
NB26:106 , at der er – den er · jo gammel, gammel bekjendt og befaren –
OTA, s. 401 agtning. Ja, dette følger · jo ganske af sig selv, og dersom det ogsaa
Brev 59 er under denne Kategorie; det kom · jo ganske an paa, om De har skrevet den i
OTA, s. 278 , at Du kom idag: da var hun · jo ganske beroliget for den Dag imorgen. Eller,
KG, s. 226 ighed hos Andre. Saa siger Du · jo ganske det Samme, som Talen har udviklet.
Papir 365:7 ugt. Vil En sige: der er · jo ganske forskjellige Begreber i forskjellige
NB26:10 Og de andre Χstne vare · jo ganske fritagne for Efterfølgelsen.
DBD, s. 130 blikket Efterfølgeren, var · jo ganske godt tjent med, paa en saadan nem
NB7:104 for Selvkjerlig: saa er han · jo ganske i Guds Magt, frygteligt i en vis
BI, s. 129 nes Opstandelse. Men dette er · jo ganske i Modsigelse med hans øvrige
Brev 304 en Formening – og det var · jo ganske i sin Orden – at jeg naturligviis
Papir 431 ar Uret – saa er det · jo ganske i sin Orden at Publikum ikke kjøber,
NB19:74 en korsfæstet. Nu det er · jo ganske i sin Orden, aldeles ligesom i Theateret:
Papir 431 nvalide – saa er det · jo ganske i sin Orden, at de ere af en Invalid.
DS, s. 223 med Stjerner, og saa var det · jo ganske i sin Orden, at der gik Bud efter
IC, s. 164 rage Alle til sig? saa er det · jo ganske i sin Orden, at det er skeet og
ER, s. 202 eistligheden har Skilt ude, er · jo ganske i sin Orden, kun ikke som Sandhedsvidner.
SLV, s. 372 de ud hele Livet igjennem er · jo ganske i sin Orden, saa meget mere, som
OTA, s. 407 Trængselen. Men dette er · jo ganske i sin Orden. Gjør ikke en Konges
LF, s. 45 e Nu ubetinget glad. Og det er · jo ganske i sin Orden; thi Gud den Almægtige,
CT, s. 131 r disse Goder, da gjør han · jo ganske ligefrem Andre rige. / Lad os saa
NB18:85 . Candidater. Det følger · jo ganske naturligt af sig selv at de ere
NB10:13 ctivitet – saa er det · jo ganske nemt med denne Taushed. Mon han
CT, s. 151 Tabende: saa er Evigheden ham · jo ganske nær. Og det var jo det Eneste,
BOA, s. 274 reb af en Aabenbaring passer · jo ganske paa Mag: As Forvexling, og netop
BA, s. 387 kelig Speculation, saa er det · jo ganske resolut sagt, at man blot skal see
F, s. 486 of. Heiberg iaar med om Hesten? · Jo ganske rigtigt det er Prof. Heiberg. Ja
NB5:53 Sine vil han give Fred: Dette er · jo ganske rigtigt det polemiske Forhold: Χstd.
IC, s. 215 sig at nægte det, løber · jo ganske rigtigt Fare for at ville spille
NB33:58 et ofte nok citerede Sted, siger · jo ganske rigtigt, at det er en Nydelse at
IC, s. 234 g om at ligne det, saa er det · jo ganske rigtigt, at jeg indskrænker mig
Papir 318 nei, bie lidt, – · jo ganske rigtigt, det var en Søndag Eftermiddag;
SLV, s. 256 en. / Idag for et Aar siden. · Jo ganske rigtigt, jeg fik idag Erklæringen
KG, s. 319 e have: saa har Pengenes Magt · jo ganske seiret. Men har Pengenes Magt ganske
NB20:82 for Sandhed og mod Usandhed, er · jo ganske simpel det man skal.). Tag et Exempel.
NB10:18 der efter, da viser det sig · jo ganske tydeligt, at skal Styrelsen nu sende
NB10:69 dre end hvad den er, medens · jo ganske vist det vil forbittre Adskillige,
NB29:2 , der har en Sag o: s: v:. / · Jo ganske vist. Sagen er den, Ingen tør
NB29:49 s Uegennyttighed, det ligner den · jo ganske. / Forunderlige Surrogater, selv
NB11:110 Det at det staaer i et Blad er · jo Garantie nok derfor. Og det Msk. frygte
Papir 458 Yderste, just den afgiver · jo Garantien for, at hvad han siger om sin
NB2:220 der gav os – hvad vi · jo gav Barnet, hvad der altsaa er Vort. /
OTA, s. 207 , derved om Lidelser. Det er · jo gavnligt, ikke at slippe Lidelsen for tidlig;
4T43, s. 119 havde sveget ham, da var det · jo gavnligt, om han endnu engang overveiede
4T43, s. 119 prøve det, da var det ham · jo gavnligt, om han lærte at forstaae,
NB32:116 stlige. Dog ellers var · jo Gavtyvestregen ikke behørigt sikkret.
NB15:122 og det har man jo; man har · jo Geistligheden. See blot paa den, og Du
EE2, s. 286 har Intet at indvende, jeg er · jo gift. Du derimod vilde maaskee føle
NB22:146.e hende, det er hende, hun har · jo giftet sig med en Anden. / I Forhold til
Brev 31 . – De, Hr. Doctor, har · jo giftet Sig, og De Hr. S. A Kierkegaard
EE2, s. 299 Ufuldkommenhed. Dog, han har · jo giftet sig. Nu bliver Spørgsmaalet,
KG, s. 262 uagtet hans Forventning · jo gik i Opfyldelse. Men Æren tilhører
TTL, s. 435 ets hellige Forpligtelse skal · jo give hver Dag sin Gjerning og sit Ansvar.
PS, s. 254 s, hvis Ryg er brudt, hvilket · jo giver en egen Art Smidighed. / Imidlertid
IC, s. 234 aa er let at forstaae, at der · jo gives Forhold, i hvilke det at beundre
Papir 420:2 e, det er sandt, han har · jo givet 30rd ud for at kunne gjøre Præsenter;
SLV, s. 153 han virkelig forelsket, som · jo givet er, saa kan han betragte sig som
NB14:148 enhver Hedning var det) er · jo givet ved det at være Msk, og det dog
PCS, s. 134 ke at gjøres meget, det er · jo givet ved Uniformen, og er hvad der i ethvert
TTL, s. 406 Sandhed. Og det Søgte var · jo givet, det var saa nær, at det var som
IC, s. 175 oprigtig – dog, det er · jo givet, Du er jo en Elskende, saa langt
NB19:5 at blive Χsten, nei det var · jo givet, han valgte mellem Facultets-Studier
NB12:115 x forstaaet. At det er Alvor er · jo givet. Saaledes forener alt Jordisk sig
AE, s. 570 subjektiv Tænker, som man · jo gjenfinder ham i » in vino veritas«.
LA, s. 40 med sin Husbond; thi dette er · jo Gjengivelse af Tidsalderens Eiendommelighed.
CT, s. 307 nne Eders Bestemmelse? Det er · jo gjennem Skriftemaalet. Er dette ikke en
NB36:36 orskammenhed, de respektere · jo gjensidigen hinandens Middelmaadighed.
Brev 254 thi Datter-Datteren er · jo Gjenstanden, om hvem man derfor ikke behøver
G, s. 48 ar og blege Læber. Han vilde · jo Gjentagelsen, derfor fik han den, og Gjentagelsen
Brev 76 dybere i en Gjeld, af hvilken De · jo gjentaget har forsikkret, at De haabede
CT, s. 239 ke vare tilstede, saa kan man · jo gjerne afstraffe dem, – men isærdeleshed
TTL, s. 421 ne. Men, m. T., derfor kan Du · jo gjerne agte paa den. Thi, som det blev
TTL, s. 444 re forbi. Men derfor kan Du · jo gjerne agte paa Talen, min Tilhører.
CT, s. 126 n ( og med dette Ord kunde vi · jo gjerne betegne ethvert jordisk Gode, ogsaa
NB18:47 en ( og forresten kunde man · jo gjerne bruge ham fra Theateret, siden jo
NB32:36 Vil Du være Magt? / / Det vil · jo gjerne Enhver, og dog hør engang efter,
Brev 179 ar vi ellers sees, har jeg · jo gjerne et lille Drillerie til Dig; men
NB4:8 rstaae – og saa kan man · jo gjerne for en Skams Skyld, og for at gjøre
Oi6, s. 258 æster. / Men derfor kan vi · jo gjerne græde, baade hans og vore Taarer
ELF, s. 61 kjellig? I saa Fald kunde han · jo gjerne have indrømmet, at de i en ufuldkommen
OTA, s. 183 d end ikke er negtet, at han · jo gjerne kunde blive den rigeste Mand i Verden,
Oi7, s. 281 thi dette hører · jo gjerne med til en Sygdom, at begjere hæftigst,
SLV, s. 280 evigt, og evigt seet kan jeg · jo gjerne sige det Sande, men i Tiden ikke,
4T44, s. 371 end den Talende, og vi ville · jo gjerne tage mod Veiledning. Men lad den
G, s. 92 Min kjære Læser! vi kan · jo gjerne tale derom saadan unter uns; thi
EE2, s. 274 ssel er vor Helt ikke, at han · jo gjerne tilstaaer, at Ethikeren virkelig
2T44, s. 199 e, ikke fordi Taalmodigheden · jo gjerne vilde give mere, men den hersker
SLV, s. 315 g tilfældigt seet kan det · jo gjerne være jeg Intet udretter) ved
Brev 271 ønsker, det haaber man · jo gjerne; og hvad man haaber og ønsker,
KG, s. 21 s Gjerningen gjøres. Der er · jo Gjerninger, som i særlig Forstand kaldes
NB10:34 ig at have. Forøvrigt har jeg · jo gjort Alt for at mit Exempel, min Collision
NB33:41 ve forandret Sagen, man har · jo gjort den end værre, der er i »
FB, s. 101 ve. » Men Cartesius har · jo gjort det?« Cartesius, en ærværdig,
NB25:100 en et saadant Overordentligt er · jo gjort eensartet med alt det andet Verdslige.
SLV, s. 415 ke klage paa os, thi vi have · jo gjort ham stor, og egentligen er det kun
SLV, s. 361 Yderlighed, og saa havde jeg · jo gjort hende skyldig. Og ved et saadant
SFV, s. 19 lykkedes, i samme Grad er det · jo gjort umuligt at godtgjøre, hvilken
SBM, s. 143 ille ham ( thi ogsaa dette er · jo gjort) at fremstille ham – Gud i
JJ:107 r at tabe min Ære, det har jeg · jo gjort. Vil jeg ikke i Vanvid gaae hen og