S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
TTL, s. 429 som en Synd, men Livet er saa · langt – da sniger Dødens Tanke sig ind,
Brev 271 eg gaaer derfor aldrig saa · langt – est quodam prodire tenus; længere
NB7:30 er den moderne Tid, saa uendelig · langt ( i Sammenligning med Oldtid Middelalder)
EE1, s. 65 Ideen til Don Juan er endnu · langt abstraktere end den, der ligger til Grund
EE1, s. 99 til at udføre, da den er · langt abstraktere end Sproget og derfor ikke
NB30:8 re opmærksom paa, i hvilken · langt afskyeligere Forstand Mskene er Msk-Ædere.
Oi9, s. 383 e Menneske-Ædere og paa en · langt afskyeligere Maade. / Hvad er det nye Testamentes
NB20:166 drig. / Man seer her atter hvor · langt alle ligefremme Bestemmelser strække
KG, s. 174 re, thi det er dog saa i en · langt almindeligere Forstand end det er sagt,
IC, s. 175 et, Du er jo en Elskende, saa · langt altsaa som muligt fra at søge Udflugter
NB7:5 i een Forstand ( dialektisk) · langt alvorligere ( det Dialektiske i Frygt og
BMT, s. 217 er Sagen egenligen bleven · langt alvorligere end det om jeg virkelig havde
NB24:117 theden har inderst inde en · langt alvorligere Forestilling om Χstd,
NB33:41 Christenhed« er · langt alvorligere Kamp mod Gud end nogensinde
Oi7, s. 283 Udseende af at være noget · langt Alvorligere og Sandere end Digteren, og
NB23:200 l, om ikke een Dags Faste er en · langt alvorligere Øvelse, end 14 Dage, med
Brev 84 mit Forhold til hende har en · langt anden Realitæt og er indcamineret for
NB7:59 lige Titler, men er absolut, · langt anderledes end jeg formaaer at fatte, det
NB31:20 e Testamentes Χstd: o, hvor · langt anderledes havde Alt været. / Men istedet
FB, s. 131 klodsede Naturer; dog er det · langt anderledes. Troens Dialektik er det Fineste
NB:92 og dets yndige Krusning noget · langt Andet end Bladene. Saaledes gaaer det ogsaa
TSA, s. 77 den. Er dette Sidste ikke en · langt ansvarligere Operation end det Første?
AE, s. 385 som Galskab ( og dette er da · langt at foretrække for at være et tankeløst
AE, s. 291 erens pathetiske Uvirkelighed · langt at foretrække for den rene Tænkers
AE, s. 291 r tager ham hele Verden bort, · langt at foretrække for den verdenshistoriske
NB8:18 , saa er da en Smule Selvplagelse · langt at foretrække for denne hedenske, der
NB30:94 d, o, alle Forbrydelser ere · langt at foretrække for denne selvtilfredse,
FB, s. 199 al mulig Ulykke over Verden, · langt at foretrække for disse elendige Slikmunde,
AE, s. 366 saavidt i sin Høibaarenhed · langt at foretrække for Mediationens kummerlige
Papir 437 i, at leve i – det er saa · langt at foretrække ikke engang at være
DS, s. 246 al sin Fornegtelse dog langt, · langt at foretrække) et Forsøg paa, ved
AE, s. 197 hristendommen, og det maaskee · langt at foretrække, at være en Forarget,
NB32:48 det saa dybt, at det jo var · langt at foretrække, om Affaldet var skeet
BA, s. 398 en. Forsaavidt er Hedenskabet · langt at foretrække. Aandløsheden er Aandens
LA, s. 70 erste Grændse ( ɔ: saa · langt at Isen endnu var sikker, og Faren endnu
NB25:82 bestandigt kun er vovet saa · langt at man klogt har seiret, er ikke at bringe
SLV, s. 92 orfatter, jeg foretrækker · langt at være saa meget som muligt for min
Brev 271 men ogsaa ved at gaae for · langt baade i bogstavelig og overført Forstand.
4T44, s. 331 aldets Snare, Du havde ladet · langt bag Dig, men der manglede dog et Lidet;
AE, s. 69 orbi med En, at man er langt, · langt bag efter, dersom Lessing allerede har
Papir 371:2 rladt og uendelig langt, · langt bag ved alle Andre! Thi de Andre de gribe
AE, s. 391 om var det ved Gud, En som er · langt bag ved Den, der blot nogenlunde existerende
Papir 270 bekæmpede og beseirede, · langt bag ved Dig som i en hellig stille Aften,
SFV, s. 25 ok til at være Den, der er · langt bag ved ham – ellers faaer man ham
BI, s. 120 , at den tvertimod ligger saa · langt bag ved Individet, at man maatte befrygte,
CT, s. 68 igjen Den, hvem Disciplen lod · langt bag ved sig, naar den raaber til ham »
Papir 371:2 er, at det bestandigt er · langt bag ved. Lad os tage Exempler af andre
NB22:99 siges: den følger efter, saa · langt bagefter som var det ikke Efterfølgelse.
IC, s. 184 ede er Høiheden, og langt, · langt bagved som en næsten glemt Erindring
Papir 270 immel var langt herligere, · langt barmhjertigere, langt mer gjestfrie, langt
FB, note er, som de Ældre have fremsat · langt bedre – men han havde tillige en
Brev 267 rt i hver Mine: / » · Langt bedre at falde ved Vaterlo / » End
EOT, s. 264 har langt flere Udveie, veed · langt bedre at hjælpe sig: men da har Qvinden
EE2, s. 325 hvor vi dog ikke kunne leve, · langt bedre da at glemme, at opgive enhver Fordring
BOA, s. 167 arede. Det er ganske vist, at · langt bedre end al videnskabelig Bekæmpen
HCD, s. 178 tillyve sig at være langt, · langt bedre end De, der sloge dem ihjel, ganske
NB24:129 d, som var denne Slægt · langt bedre end den, der slog ham ihjel. Og de
3T43 vad vi bede om, eller hvad der er · langt bedre end det, hvorom vi bede. Saa give
CT, s. 305 thi han forstaaer Dig ganske, · langt bedre end Du forstaaer Dig selv; Du har
NB32:92 saadanne Msker bedre langt · langt bedre end hine Praktiske, men sørgeligt
KG, s. 235 ukket, og see, at han var saa · langt bedre end man selv, ikke som var han senere
NB30:54 t lide, da værger Qvinden sig · langt bedre end Manden. / Men Sagen er: det er
AE, s. 528 e Klang befordre det Mythiske · langt bedre end nogen Fritænker, thi Fritænkeren
BI, s. 209 hon. Hans Udbløden kan man · langt bedre forklare sig end Platos Strammen,
SFV, s. 49 æstes, vilde blive langt, · langt bedre forstaaet, end da det blev skrevet.
Not4:41 el af denne / Bog synes mig · langt bedre holdt end den anden ( Wissen). Den
Oi8, s. 360 Ja, men Olsen er dog et · langt bedre Hoved«. Aah, blæse være
Brev 265 en Pjalt, og at han gjorde · langt bedre i at sidde inden 4 Vægge, just
DD:67 lle Msk. sige Sandhed – hvor · langt bedre maa det ikke have været at leve
OTA, s. 278 des Evangeliet mener det saa · langt bedre med ham, ligeligt og mere kjærligt.
NB26:78 elsen med mig, Du vilde det · langt bedre med mig, end at jeg skulde klatte
NB10:27 ilde jeg staae mig uendelig · langt bedre med Mskene. Mynster vilde frygte
EE2, s. 297 til; men derfor er hun ogsaa · langt bedre skikket til at bede for Andre end
BI, s. 125 r nægte, at de tage sig · langt bedre ud, naar man i dem mærker Ironiens
NB7:73 thi msklig talt staaer han sig · langt bedre ved ikke at omvende sig, ell. ved
NB28:57 t seer ud, som stod man sig · langt bedre ved slet ikke at indlade sig med
NB31:58 en Meeneed, og var det dog ikke · langt bedre, at den reent faldt bort? Eller er
NB31:58 t med Sligt? Er det saa dog ikke · langt bedre, at Eeden reent falder bort? /
NB:7 staaer jeg dog altid bag efter · langt bedre, baade dets ideelle Betydning, og
NB5:120 .« Saaledes ogsaa det er · langt bedre, det kommer uendelig langt flere
JJ:89 l være saa er dog min Adfærd · langt bedre, jeg har ikke nedværdiget det
Brev 40 – og benytte den · langt bedre. Jeg indrømmer det, jeg indrømmer
EE1, s. 336 Verdens-Lidenskab. / d. 5. / · Langt behøvede jeg da ikke at gaae. Hun kommer
PS, s. 248 hvor kort det end er – · langt behøver det jo ikke at være, da det
BA, s. 345 gien stundom gjør er endnu · langt bequemmere, i Forklaringens afgjørende
KG, s. 89 rden. Det er langt lettere og · langt beqvemmere at liste sig gjennem Livet,
NB20:68 d, uklogt, da man jo paa en · langt beqvemmere Maade kunde udrette det Samme,
NB:188 aaskee gjøre den Fattige Livet · langt beqvemmere, har han derfor Lov til det.
NB26:14 e i stillere Tillidsfuldhed · langt bestemtere end i 48. / Anm Dog derfor var
KG, s. 110 ere alle Lovens Bestemmelser · langt bestemtere end i Loven. Strid er der ikke,
IC, s. 60 saa var hans Forgænger en · langt bestemtere udpræget Skikkelse, han var
EM, s. 205 er et uvurderligt Gode, noget · langt Betydeligere end Raad- og Dom-huset; at
Brev 148 eg i Pennens Bevægelser seer · langt betydningsfuldere Gestikulationer. /
FB, note ividualitetens Inderlighed, faae · langt betydningsfuldere Opgaver end de, med hvilke
LP, note e Sætning kunne fremkomme med · langt betænkeligere Tvivl om Tilværelsen
Papir 458 m som den Velkomneste. Til · langt billigere Priis kan vistnok den kjøbe,
Papir 458 Fordring i Erindring; til · langt billigere Priis, thi han behøver ikke
NB20:115 øre af Millioner, at man paa · langt billigere Vilkaar kan blive salig. O, det
NB24:120 meente at faae Saligheden endnu · langt billigere, reent gratis. Skulde man for
DS, s. 222 , bittreste af alle Lidelser, · langt bittrere end at opdage, hvor ussel man
NB14:147 Ulykke, at han reiste saa · langt bort – men dog maaskee igjen hans
JJ:417 rød frem. Jeg kunde reise · langt bort bort herfra, leve i et fremmed Land,
CT, s. 29 et er som fløi Fuglen langt · langt bort efter Gud, men den Christne finder
EE:161 og ikke mere og mere forvilde mig · langt bort fra Dig, hvor din Stemme ikke mere
2T43, s. 17 t kolde Hjerte, som flygtede · langt bort fra Dig; saa gaae vi jo dog heller
SD, s. 226 aaende mod Gud, maa man gaae · langt bort fra ham. / I Livet sees der som oftest
SD, s. 226 askee til Straf blive kastet · langt bort fra ham; men for at kunne være
NB26:62 sige, nu er man kommet saa · langt bort fra Lidenskabens Spænding, at man
Brev 84 ge derover. Viig derfor bort · langt bort fra mig med slige Forestillinger som
TAF, s. 298 g saaledes kunde flygte hen, · langt bort fra mig selv; at der var et Skjulested,
HH:12 rlige Fader, der sendte sit Barn · langt bort fra sig ud i Verden for at modnes
EE2, s. 59 mig under. Nei jeg vil flygte · langt bort med hende, medens det endnu er Tid,
3T43, s. 71 lighed, da er Synden flygtet · langt bort og han øiner den end ikke. Naar
LF, s. 13 med Reisens Lyst flyver langt, · langt bort over Hav og Land, Himlen saa nær,
Oi7, s. 282 ønsker ikke det Gode saa · langt bort som hine første Faa, men heller
OTA, s. 284 maaskee flyver den bort, · langt bort til fjerne, fjerne Egne – saa
GU, s. 339 verken i Liv eller Død, saa · langt bort, at Du ikke er at finde, at Du ikke
OTA, s. 194 ort, om Herren var reist saa · langt bort, at han aldrig mere fik ham at see
GU, s. 339 ak, og Ingen forvilder sig saa · langt bort, at han ikke kan finde tilbage til
3T44, s. 275 r mener, at han er reist saa · langt bort, at han ikke mere vender tilbage;
CT, s. 91 øbe af sin Tjeneste og saa · langt bort, at hans første Herre ikke kan
3T44, s. 275 Tanke, at han kan reise saa · langt bort, at Herren ikke kan fratage ham det
SLV, s. 266 saa mange Muligheder og saa · langt bort, at Ingen vilde kunne øine den
EE2, s. 59 sværge mig dette. Ja bort, · langt bort, at min Sjæl atter kan blive sund,
IC, s. 247 das de tredive Secler, langt, · langt bort, fordi han pludseligen forstod, at
NB32:49 rkes, foses, kastes, smides · langt bort, glemt, ( hvilket dog forresten er
Brev 41 gaaer og bliver ved at gaae langt · langt bort, indtil han standser ved en Mølle.
G, s. 64 der, jeg vilde kaste det bort, · langt bort, jeg vilde tigge om det ubetydeligste,
CT, s. 90 af sit Opholdssted og flyver · langt bort, men dette er ikke Vankelmodighed,
OTA, s. 292 kket, ingen Fugl fløi saa · langt bort, og dog bliver han netop derved opmærksom
NB10:105 aa maatte jeg reise langt, · langt bort, og om muligt blive borte. / O, i
3T44, s. 278 alle føre de bort, · langt bort, Tanken tør end ikke forfølge
Brev 40 kaster jeg den i Forbittrelse · langt bort. Ak, men netop denne Forbittrelse
NB13:76 ligheden, praktiseret Gud langt, · langt bort. Istedetfor at Læren skal være
SD, s. 226 gaaende mod Gud maa man gaae · langt bort; er man ham nærmere, kan man ikke
SLV, s. 138 , og Manden ikke allerede er · langt borte » saa neppe hans Kjoleskøder
Papir 275:2 se over Landet, det gjenlyder · langt borte – – Alt sover –
NB:204 det er som var Gud saa uendeligt · langt borte – ak, og det er 1800 Aar siden
Not4:8 fordi den som Historie, der laae · langt borte ( da al Historie bliver jo længere
NB:86 lativt bevise, men den er saa · langt borte at det vil vare saa længe. Denne
NB5:73 , og en Professor at være · langt borte derfra. / / / Der kan egl. ligge
YTS, s. 265 ene med ham, opdager Du, hvor · langt borte Du er. O, om Du end ikke er en saadan
IC, s. 250 s Christus, hvad enten vi ere · langt borte eller nærved, langt borte fra
DD:208 , og man hører Intet uden · langt borte en svag Musik af en Tromme, Bækner
JJ:397 n ene sagde: derpaa saae han · langt borte et gl. Slot.« Jeg troer neppe
EE:31 te Grændse, hellige Fader, · langt borte for mig selv som Tolderen fordum,
Brev 252 ndt jeg staaer » · langt borte for mig selv«. At sende Dem
EE1, s. 305 ed den anden Side af Disken, · langt borte for mig selv. Der hænger et Speil
NB7:17 lderen. / / 1) Tolderen stod · langt borte for sig selv / Pharisæeren har
NB11:129 isæeren: / men Tolderen stod · langt borte for sig selv, og vovede end ikke
4T43, s. 113 amme Øieblik atter staaer · langt borte for sig selv. Lidet sildigere gaaer
Papir 455 vl. Tænk Dig et Land · langt borte fra al Kath., hvor man har bragt
CT, s. 175 til et fjernt Sted, uendelig · langt borte fra al Larm og Skrig og Høirøstethed,
OTA, s. 288 er den Bekymrede afsondret, · langt borte fra alle menneskelige eller maaskee
KG, s. 299 m var ogsaa han saa uendeligt · langt borte fra alt dette Ubetydelige, der neppe
KG, s. 299 ernt i Himmelen saa uendeligt · langt borte fra alt dette Ubetydelige, hvilket
Oi8, s. 349 ve – holde sig udenfor, · langt borte fra Alt, hvad der end i fjerneste
SFV, s. 20 t Ethiske. Personligt var jeg · langt borte fra at vilde kalde Tilværelsen
YTS, s. 269 paa det at staae langt borte, · langt borte fra Den, der er i Himlene, fra hvem
IC, s. 250 langt borte eller nærved, · langt borte fra Dig i Menneskenes forvirrede
4T43, s. 152 blev taus, og den Tanke blev · langt borte fra Dig, at noget Ord af Dig skulde
BOA, s. 264 i Trangen. Ja, Mag: A er saa · langt borte fra Dorskhedens og Sandsebedragets
EE1, s. 51 e, hvor den smukke Pige boer; · langt borte fra en fjern Gade hører jeg en
OTA, s. 292 angt den end fløi og hvor · langt borte fra end den vendte tilbage, den fløi
NB27:9 ulte sig i Verdsligheden saa · langt borte fra Gud som muligt. Dette er Protestantismen.
NB7:65 ar man føler sig kold, og · langt borte fra Gud, da for Alt at komme til
YTS, s. 265 angt borte fra Menneskene, og · langt borte fra Gud, med hvem Du dog er ene;
NB9:42 derfor saa forsigtigt som muligt · langt borte fra ham. Ligeoverfor en Konge fandt
IC, s. 29 en Vei, og I ere saa uendelig · langt borte fra ham. Vel trænge I maaskee
CT, s. 72 kunne formaste sig uendeligt · langt borte fra hende. Det er en uhyre Afstand,
EE1, s. 72 uimodstaaelig Drift førte · langt borte fra hertil, men heller ikke videre;
SLV, s. 268 Vei, thi man er langt, meget · langt borte fra Kjøbenhavn. / d. 6. April.
SLV, s. 257 thi man er som langt, meget · langt borte fra Kjøbenhavn. Man mærker
EE1, s. 328 lægtet eller Ven, som jeg · langt borte fra kunde faae en Smule under Armen
YTS, s. 265 saa er Du langt borte, · langt borte fra Menneskene, og langt borte fra
4T44, s. 302 thi i Din Viisdom er Du for · langt borte fra Menneskets Tanke, til at han
EE1, s. 408 Cordelia, skjøndt hun sad · langt borte fra mig, nødvendigviis maatte
DD:170.a de Forvisning om, at Du ikke er · langt borte fra os, men at vi leve røres og
2T44, s. 201 lmodigheden og intetsteds er · langt borte fra os. / At bevare sin Sjel i Taalmodighed
NB26:62 ofessoren er, at han er saa · langt borte fra Samtidighed med hiin Herlige,
IC, s. 158 n ønskede altsaa Sandheden · langt borte fra sig, men dette er jo just at
DD:32 en Lysesax, uagtet han sidder · langt borte fra Vedkommende, skal sige »
DS, s. 217 ger et afsides Skjulested, · langt borte fra Verdens Larm og dens Adspredelser
EE1, s. 378 det store Ocean. Da vi sidde · langt borte fra Vinduet, skue vi umiddelbart
Papir 395 Χstlige langt, langt · langt borte fra Virkeligheden forkyndes i en
IC, s. 88 ikke, at han, der kom langt, · langt borte fra, fra Himlens Herlighed, at han,
EE1, s. 431 en, af Fodtrin, der gjenlyde · langt borte fra. Ikke seer jeg Spøgelser i
BOA, s. 265 egyldig Mand, og ikke hentet · langt borte fra; nei han er i Skyndingen, i Faren
NB27:40 thed!) viser, hvor uendelig · langt borte Gud maa være os, hvor uendelig
2T44, s. 208 algte frydede sig i Synet og · langt borte hilsede det Tilkommende, hvis Udebliven
YTS, s. 267 l Christum: just ved at staae · langt borte holdt han sig nær til Ham, medens
Not6:19 e Spørgsmaal). Jeg foer vild; · langt borte høinede en mørk Masse sig,
TS, s. 72 kke som en Aandsfraværende, · langt borte i andre Egne: Du sidder og taler
Papir 495 al, der maaskee laae langt · langt borte i det Fjerne, til hvilket man saa
LP, s. 52 Berømmelses Lykke da staaer · langt borte i en Verden, han ikke kan fremtræde
EE1, s. 371 ham .... Nei hvad seer jeg, · langt borte kommer jo min Ven Lic. Hansen midt
NB16:101 / Distance-Maal. / / Hvor · langt borte man personligt og existentielt er
FB, s. 109 løftede han Øiet og saae · langt borte Morija Bjerget, men hans Blik vendte
NB20:155 ganske nær og saa dog igjen · langt borte o: s: v: indtil de aldeles demoraliserede
FB, s. 117 s Tilfælde med Dig? Naar Du · langt borte saae de tunge Tilskikkelser nærme
Brev 194 om Du vil, naar man er saa · langt borte som jeg, maa man regne paa Conduite
NB8:4 om en liden Stund«; er det · langt borte sukke vi omsider. / Kast Forestillingen
EE:134 n, der, fordi den ligger for · langt borte til Fodtoure og for nær for Expeditioner,
YTS, s. 266 det ikke at være uendelig · langt borte! / Og han ville end ikke opløfte
NB:211 tten ( og den Dag er maaskee ikke · langt borte) den Dag har jeg seiret. Da vil man
SLV, s. 258 omme herud, nu er man langt, · langt borte, afsides i en anden Verden, hvor
OTA, s. 135 men Stjernerne ere saa · langt borte, at de ikke kunne see Vandringsmanden,
CT, s. 144 vigheden ligger saa uendeligt · langt borte, at der er saa uendelig lange Udsigter
NB10:140 er at Msk. mene, at Gud er · langt borte, at det er 1800 Aar siden at Χstus
JC, s. 52 Vegne, at han ønskede sig · langt borte, at Ingen skulde see det paa ham.
DS, s. 182 ers Tal, nei jeg staaer langt, · langt borte, bøiet i Ydmyghed, dog forresten
EE2, s. 205 Dig. Den Tid vil ikke være · langt borte, da man, dyrt nok maaskee, vil erfare,
BOA, s. 237 nde der i næste Secund var · langt borte, dersom hine Ord skulde forstaaes
BN, s. 115 har ønsket mig død eller · langt borte, fordi jeg nu stod ham i Veien, at
LP, s. 40 det saaledes Amputerede end er · langt borte, føler man stundom uvilkaarligt
NB24:113 lig, eller et Par Miil for · langt borte, han vilde hjælpe til, at Slaget
IC, s. 158 lige meget Verdslighed, lige · langt borte, have begge lige meget Omvendelse
NB2:243 ar her al Fare og Forfærdelse · langt borte, her hvor der dog skal tales om den
EE1, s. 325 . Jeg kjendte hende allerede · langt borte, hun gik med to andre Piger paa venstre
SLV, s. 450 et Sprog, der ikke finder · langt borte, hvad der ligger nær, eller søger
NB27:58.b ke, at hun, skjøndt hun sad · langt borte, i eetvæk søgte mig med sit
YTS, s. 263 d Tolderen, skinhelligt staae · langt borte, ikke som Pharisæeren, der stolt
Papir 371:1 og er Gud uendelig · langt borte, ja saa gjør man, i moderne Stiil,
SLV, s. 170 Lykke. Forfærdelsen er nu · langt borte, jeg sidder ikke længere i Inqvisitionscommissionen,
IC, s. 184 og Fornedrelsen Billedet, og · langt borte, kun antydet som Troens Gjenstand,
YTS, s. 269 Sindbillede paa det at staae · langt borte, langt borte fra Den, der er i Himlene,
YTS, s. 265 elv for Gud – saa er Du · langt borte, langt borte fra Menneskene, og langt
DS, s. 201 Sjel, saa er Forargelsen ikke · langt borte, og det er saadanne Tanker, der boe
NB12:143 af mit Hjem, jeg ønskede mig · langt borte, og det var mig dog umuligt at komme
EE2, s. 17 gteskabet er Du imidlertid · langt borte, og jeg haaber, at Din gode Genius
Papir 371:1 t det er En, som var Gud · langt borte, og man maa hjælpe sig selv: saa
YTS, s. 263 erkjende, at vi staae langt, · langt borte, og sukke: Gud vær mig Synder
YTS, s. 263 . XVIII, 13. Og Tolderen stod · langt borte, og vilde end ikke opløfte Øinene
JJ:397 m Eventyret: om det gl. Slot · langt borte, om dette derpaa, ell. de gik længe
3T44, s. 242 og da han ikke skal være · langt borte, saa gjælder det jo for at finde
4T44, s. 323 jødet, dog fraværende, · langt borte, saa kun De ere bedragne der mene
4T44, s. 329 eligt i Omgang: snart er det · langt borte, snart er det saa flux ved Haanden,
YTS, s. 265 re end Du: Du er dog ikke saa · langt borte, som naar Du er ene for Gud. Saasnart
SLV, s. 266 det Søgte maatte være · langt borte, stundom, at det var ham saa nær,
YTS, s. 267 med at Pharisæeren staaer · langt borte, Tolderen nær. – Han gik
TSA, s. 72 nke, gid det Menneske var · langt borte. – Eller dersom det dog var
NB11:129.a nhed var nærved – og · langt borte. / Hvorvidt kan et Msk i Forhold
NB29:96 for Frelsen heller ikke saa · langt borte. / Men naar en Tid er demoraliseret
YTS, s. 265 u er borte, og saa er Du ikke · langt borte. / Men Pharisæeren, som jo, efter
SD nde meget nær, er den uendelig · langt borte. Den Fortvivlelse, der er Gjennemgangen
EE2, s. 278 Gang ligger i Tiden ikke saa · langt borte. Den, der derimod ikke har noget
KG, s. 98 kende, og Angeren gjerne ikke · langt borte. Den, som siger » Herre jeg
3T44, s. 242 am, at man ikke søger ham · langt borte. Der var en Tænker, som blev Helt
NB27:40 ham er Gud uendeligt langt, · langt borte. Det som Forkynderen er bange for
NB34:29 n anden Forstand er han uendelig · langt borte. Dette vil sige: gribe ind med Magt
IC, s. 158 a ønskede han at holde sig · langt borte. Han ønskede altsaa Sandheden
YTS, s. 264 fra Alteret! / Tolderen stod · langt borte. Hvad vil det sige? Det vil sige,
KKS, s. 94 ationen er i det mindste ikke · langt borte. Hvor byrdefuldt og pinligt, i det
EE2, s. 74 om de i al Stilhed ønskede · langt borte. Hvor ofte har Du ikke gottet Dig
NB33:22 erende som var han uendelig · langt borte. Men forsaavidt den msklige overmægtige
NB11:129 p til Alteret, om I end dog ere · langt borte. Men ved Alteret er jo i en Forstand
OTA, s. 222 ed Tungen, medens Hjertet er · langt borte. Nei, da Gud er Aand og er Sandhed,
SD, s. 226 so, betyder dette, at man er · langt borte. O, menneskelig Afmagt lige over
YTS, s. 267 ig Nærgaaenhed stod langt, · langt borte. Saaledes vender Billedet sig om.
YTS, s. 265 for Gud, saa staaer Du ogsaa · langt borte. Saasnart der er Nogen mellem Gud
YTS, s. 265 selv for Gud. / Tolderen stod · langt borte. Sig sin Skyld og Brøde bevidst
YTS, s. 266 for Gud: o, det er at være · langt borte. Thi hvad er længere borte fra
CT, s. 178 at han i sin Ophøiethed er · langt borte: just dette er jo Alvoren og Ansvaret,
YTS, s. 266 for sig selv, Tolderen staaer · langt borte: og dog, dog, Pharisæeren saae
YTS, s. 267 eren staaer nær, Tolderen · langt borte; det ender med at Pharisæeren
CT, s. 323 Dig, der er saa uendelig · langt borte; Dig, der forbrød Alt; Dig, der
YTS, s. 265 s Du let, som var Du ikke saa · langt borte; ja selv om saa var, at Den eller
YTS, s. 269 skrifte det er just at staae · langt borte; jo oprigtigere Du skrifter, jo længere
YTS, s. 265 v, saa havde han ogsaa staaet · langt borte; men han stod ikke i Sandhed for
OTA, s. 174 n troer, at Evigheden er saa · langt borte; og dog har aldrig nogensinde i Skuespillet
YTS, s. 265 lv,« stod han da ikke · langt borte? Ja, hvis han i Sandhed havde staaet
Brev 84 sandt. / Du faaer et temligt · langt Brev fra mig. Jeg ønskede at berigtige
EM, s. 205 betragtes som et langt, langt, · langt brillantere Kjøbmandskab end Studenstrups
NB10:60 mig selv til Missionairen), saa · langt burde jeg gaae. Det er jo ogsaa udført.
NB24:168 ng, mere Anstrengelse. Saa · langt byder jeg ikke ud; men jeg roser mig ikke
NB15:81 Existentielle er som saadant et · langt Concretere end det » Videnskabelige«
EE1, s. 64 it Medium, og da dette er et · langt concretere Medium, saa lader der sig ogsaa
BI, s. 223 videnhed, ligesom f. Ex. i en · langt concretere Udvikling Schleiermacher søgte
PCS, s. 133 ske ligger langt dybere og er · langt concretere. / Captain Scipio er Captain
EE1, s. 108 t, paa Grund af, at Ideen er · langt concretere. En Opfattelse af Faust kan
JC, s. 57 ske Skeptikeres Adfærd ham · langt consequentere end den moderne Overvindelse
NB19:79 absolut Alle saa dog langt, · langt de Fleste bedst tjente med – og de
SD, s. 213 viist, at de fleste, langt, · langt de fleste Mennesker ere fortvivlede, men
LF, s. 20 te er vistnok Ulykken i langt, · langt de fleste Menneskers Liv, at de aldrig
NB20:14 temmelse i Χstheden. Langt, · langt de fleste Msker føle ingen Trang til
NB17:21 Msker, og det er vel langt · langt de Fleste, som kunne leve uden egl. med
TS, s. 56 rt ganske nøie efter, hvor · langt de har for, hvad gjør han? Denne Lærerens
TS, s. 56 ler ikke hørt nøie, hvor · langt de havde for. Da han saa kom hjem, sagde
NB15:65 der staae i Spidsen for den, ere · langt de Stærkere, og dog profitere de Martyr-Ære
TSA, s. 84 m han skal slaae, ere langt, · langt de Stærkeste, der slaae virkeligen igjen,
NB4:80 med samt deres Tusinder ere langt · langt de Stærkeste, der slaae virkeligen igjen,
NB30:61 kkre. Disse ere langt langt · langt de talrigste – og saaledes er »
KG, s. 262 kker Misundelse ikke, hvor · langt den end ellers rækker, den rækker
OTA, s. 304 en søger ikke Noget; hvor · langt den end flyver, den søger ikke, den
OTA, s. 292 uglen ikke kjender, thi hvor · langt den end fløi og hvor langt borte fra
EE1, s. 410 interessant at forske, hvor · langt den Enkelte er henne. Jeg pustede bestandig
NB2:20 ker, men Spørgsmaalet er, hvor · langt den Erfarne selv har vovet sig ud. Goethe
NB20:8 anseer ham for langt, langt, · langt den Stærkere i Øieblikket, lægger
NB24:153 g bevidst at være Magt, · langt den Stærkere, sad og despotiserede –
NB12:131 løs Forstand, er langt, · langt den stærkere. / Mit Guds-Forhold maatte
Papir 388 ligning med mig var langt, · langt den Stærkeste: ja det vidste jeg. I
NB14:126 dle Eenfoldige!, langt, · langt den Svageste i Øieblikket, medens Sophisterne
KG, s. 182 elv, maaskee for at see, hvor · langt den var kommen, eller hvor høit den
SLV, s. 434 g næst ham, men uendeligt · langt derfra den Taler, som vil veilede En til
DD:17 dtryk ved det ironiske og dog hvor · langt derfra fE Oehlenschlaeger / o Blomster
NB14:93 synes en Cirkel, men er saa · langt derfra som muligt, det er den eneste Consequents
NB34:16 gt ved at skjenke ham Livet, saa · langt derfra som muligt. Han faaer altsaa ikke
PS, s. 302 middelbare Samtidighed er saa · langt derfra, at den Samtidige netop maa ønske
EE1, s. 336 f Forlegenhed, at man er saa · langt derfra, at man godt kan gaae alene. Ved
KG, s. 62 eet eneste Menneske, uendeligt · langt derfra, thi Næsten er alle Mennesker.
NB2:141 hvor barnagtige vi end ere, hvor · langt det dog egl. er fra at kunne være Sandhed,
Papir 305:5 l Examen, og at mit Liv, hvor · langt det end ellers skulde blive, ikke skal
Papir 539 , som kalde os Χstne, hvor · langt det end er fra at vi ere det, men da vi
SLV, s. 103 maa holde den, og selv, hvor · langt det end gaaer hen, selv om Lykken begunstiger
NB16:25 skal ligge under; thi hvor · langt det end kan være fra at den tungsindige
DD:163 til de dybeste Udviklinger, hvor · langt det er fra al storladen Forberedelse, alt
NB36:5 n om at slaae af. / / / .... Hvor · langt det er fra at Χstd. er til, sees bedst
NB8:38 n Ret til ( og Gud veed hvor · langt det er fra mit Hjertelag at gjøre det)
NB18:83 om – det Msklige. / / Hvor · langt det er fra, at Χstd. forholder sig
NB17:76 blev det mig tydeligt, hvor · langt det er fra, at det er lykkedes mig, hvad
IC, s. 159 et der endnu er tilbage, hvor · langt det er fra, at Han ganske har draget Dig
PS, s. 235 ettere, ak, man beviser, hvor · langt det er fra, at man forstaaer ham; man glemmer:
NB30:29 g man kan aldrig vide, hvor · langt det kan føre. See derfor efterkommer
NB19:79 fit denominatio: da langt, · langt det Meeste er Klinte, saa er altsaa Klinte
NB18:76 paa udgive dem for at vise, hvor · langt det nu værende Prædike-Foredrag er
NB14:63 stne ell. at negte at dog langt, · langt det overveiende Tal ere Ikke-Christne;
KG, s. 168 Forræderie; Gud veed, hvor · langt det som oftest er fra, at den Klagende
JJ:163 Kald. Men Spørgsmaalet er her · langt difficilere. Hvorvidt bør et Individ
OTA, s. 144 og Erfaringen paa Andre, hvor · langt dog de fleste Menneskers Liv er fra at
KG, s. 17 e dette Sted kan Du ikke; hvor · langt Du end trænger ind, Oprindelsen unddrager
YTS, s. 265 kunde det dog udmaales, hvor · langt Du er borte, og saa er Du ikke langt borte.
SD, s. 208 ad Du allermindst veed, hvor · langt Du er fra Fuldkommenhed, og hvad Synd er.
EE2, s. 55 ndene, at Du strax veed, hvor · langt Du skal gaae ud med dem for at sætte
Oi7, s. 312 enytten af Belysningen var en · langt dybere Art af Uærlighed end de Andres
DD:208 rigtigt! De har der gjort en · langt dybere Bemærkning, end De selv maaskee
BA, s. 404 i ham ligget Muligheden af en · langt dybere Besindelse paa Livet. Den har han
AE, s. 323 har faaet langt rigere og · langt dybere Bestemmelser, hvilke ere endnu vanskeligere
NB15:71.a ndig fastholdes, at han har en · langt dybere Betragtning, om han end ikke har
EE2, s. 19 en skjønnere. Dette er en · langt dybere Betydning af det Tilfældige i
EE1, s. 58 At ønske har saaledes en · langt dybere Betydning end i Almindelighed, ja
EE2, s. 149 litik: divide et impera. I en · langt dybere Betydning kan man sige dette om
BI, s. 151 lato. Det Mythiske har her en · langt dybere Betydning, hvilket man ogsaa vil
NB15:92 Skurk; den hele Sag har en · langt dybere Betydning. Hjælper ikke, just
Papir 60 t opfylde den, og indsee ikke den · langt dybere Betydning. Thi enten maa, saavidt
NB15:57 forstaaer man, at der laae noget · langt Dybere deri. Deri ligger et Analogon til
BA, s. 319 Fuldkommenhed, vil først en · langt dybere dialektisk Prøvelse af Mediationen
NB8:69 mit Haab. Men, nei. Der gives en · langt dybere Egoisme, den, at Mskenes Egoisme
EE1, s. 414 ge mig et Stød, som gaaer · langt dybere end han troer, naar han rører
PS, s. 233 Og denne Sorg er jo uendelig · langt dybere end hiin anden om hvilken Menneskene
EE2, s. 196 n hele Tilværelse, der var · langt dybere end om den virkelig Dygtigste blev
BB:26 lling – ell. er det noget · langt dybere for Dig, kan Du og Dit Liv ogsaa
SD, s. 139 t man er det. Det gaaer i en · langt dybere Forstand den vulgaire Betragtning
EE1, s. 108 ias post Homerum, i en endnu · langt dybere Forstand end det gjælder om Homer.
NB9:11 ere, og da de ere Præster i en · langt dybere Forstand end Digterne » Bedragere«,
CT, s. 267 lig Længsel, der dog vel i · langt dybere Forstand end Føde og Klæder
EE2, s. 110 te, gjort ham veltalende i en · langt dybere Forstand end man ellers pleier at
SLV, s. 323 t saa Begeistrende, at man i · langt dybere Forstand end Plato og Aristoteles
EE1, s. 104 saaledes forklarer han i en · langt dybere Forstand enhver Pige, da hans Forhold
NB33:32 ar der ingen Talende. / Men i en · langt dybere Forstand er al Talen med Munden
SD, s. 195 dende om, i hvilken uendelig · langt dybere Forstand et menneskeligt Selv er
NB33:21 rer feil – og saa dog i en · langt dybere Forstand hører rigtigt. Det er
SFV, note gviis gjælder, at det er i · langt dybere Forstand man skal bort eller tilbage
NB3:59 to mere at kjende. / I denne · langt dybere Forstand sees saa Betydning
BI, note n saae ethvert enkelt Individ i · langt dybere Forstand sit Liv omsluttet og baaret
NB32:109 ne Klæder paa, og i en · langt dybere Forstand vi forklæde os, vi iføre
CT, s. 316 lbage med hende, betyder i en · langt dybere Forstand, at der Ingen er, der fordømmer
NB9:11 n Forstand og som B billiger i en · langt dybere Forstand, ja erklærer det for
SD, s. 139 syg eller ikke – i en · langt dybere Forstand; thi den vulgaire Betragtning
Papir 103 medens netop hos Mestertyven det · langt Dybere gjør sig gjældende, et vist
JJ:482 aloger ende uden Resultat, har en · langt dybere Grund end jeg før har tænkt.
SD, s. 218 Synd af sig. Men det har en · langt dybere Grund, den, at Tilstanden i Synden
KG, s. 162 g om Kjerlighed. Dette har en · langt dybere Grund, end man tænker, ellers
NB2:136 Det at jeg bliver hjemme har en · langt dybere Grund, og er mig en Trang. Jeg maa
Brev 84 e af Overspændthed men af · langt dybere Grunde. / Her har Du mit Indlæg
Brev 87 ivet til er en anden Sag, det har · langt dybere Grunde. Jeg er begyndt mine gl.
AE, s. 220 t Tilfældigt, maatte ligge · langt dybere i hele Tidsalderens Retning, og
NB10:202 il det Religieuse, hvilket laae · langt dybere i min Sjel; men, som sagt, at jeg
NB11:233 Eller, havde jeg vistnok et · langt dybere Indtryk af Χstds Forfærdelse
G, s. 54 hedshistorie havde efterladt et · langt dybere Indtryk, end jeg havde formodet.
BI, s. 226 fordi den har gjennemgaaet en · langt dybere Mediation, indrømmer Subjectiviteten
NB32:45 lere: o, men Ulykken ligger · langt dybere naar Paastand maa blive at de ere
BI, note lige Operationer, det er dog en · langt dybere Negation. Det ene er en Opfattelse
Oi7, s. 300 mationen, det sees da let, er · langt dybere Nonsens end Barne-Daaben, just fordi
Oi7, s. 300 Confirmationen er i sig selv · langt dybere Nonsens end Barne-Daaben. Men for
PCS, s. 133 sen, der i det Comiske ligger · langt dybere og er langt concretere. / Captain
NB7:109 n anden Fare, der truer mig · langt dybere og fortærer min Lyst til at producere.
EE2, s. 204 fældet. Fortvivlelse er et · langt dybere og fuldstændigere Udtryk, dens
SFV, s. 63 t som jeg var, greb Faktumet · langt dybere og tilintetgjorde i en vis Forstand
NB3:59 en, men det Samme gjælder · langt dybere om det Sjælelige, om Individualitetens
EE1, s. 206 u vanskeligere, fordi hun er · langt dybere paavirket af Faust; han var ikke
BI, s. 357 men den indeholder ogsaa en · langt dybere Positivitet; thi den bevæger
FF:30 jen, – skal afløses af en · langt dybere Ro, som vil bevirke, at vel Overfladen
JJ:168 den at gjøre, før den faaer · langt dybere Rystelser. Hele Tiden kan deles
EE2, s. 242 som det Ethiske ikke havde et · langt dybere Sammenhæng med Personligheden,
NB8:24 rdighed opfattes comisk er dog · langt dybere sjunken. / Dog er der naturligviis
BI, s. 357 ke Gebet. Humor indeholder en · langt dybere Skepsis end Ironi; thi det er ikke
BI, s. 331 vne Virkelighed vise sig i en · langt dybere Skikkelse, end den nogensinde før
NB12:183 ette til at vise, at der dog er · langt dybere Sorg end den over Afdøde. Saaledes
EE2, s. 64 , Beslutning, Forsæt er en · langt dybere Tone; hvilken Energi og Smidighed;
GG:3 man end ikke gaae ind paa den · langt dybere Undersøgelse, hvorved Miraklet
EE2, s. 90 liver ældre, men det er et · langt dybere Vemod, der griber Een, naar man
NB22:138 d i ligefremme Categorier: · langt dybere, dybsindigere, høiere o: s: v:
AaS, s. 41 r doven – efterlader et · langt dybere, et langt smerteligere, et langt
EE2, s. 184 et hænger sammen med noget · langt dybere, med Arvesynden, og ligger i, at
SD, s. 203 i, Begyndelsen maa gjøres · langt dybere, med Synden, med Læren om Synden,
DD:17 tc. / Er det den samme, skjøndt · langt dybere, Umiddelbarhed der gjør, at Χsti
EE1, s. 110 den ikke ligger i Byron, men · langt dybere. Byron har vovet at lade Don Juan
AE, note an loe, og dog sagde han noget · langt Dybere. Fra alt Vrøvlet i Livet, fra
EE2, s. 230 Andet. En Mystikers Liv er nu · langt dybere. Han har valgt sig selv absolut;
SD d af, Fortvivlelsen stikker endnu · langt dybere. Saaledes ( for at minde om det
NB32:131 r langt farligere, stikker · langt dybere: man har forfalsket Begrebet: Χsten.
NB28:103 isk Haan; nu følger den · langt dybere: per deos obsecro hvad er hun, naar
PS, s. 226 tisk forsvinde, hvilket dog er · langt dybsindigere end al utidig Smaalighed og
BOA, s. 140 gjøre, naturligviis blevet · langt dybsindigere end hvad en ringe tjenende
BOA, s. 140 tte paa. Det var blevet noget · langt dybsindigere; og egentlig er da Dybsind
NB14:83 / Man maa dog have levet paa en · langt eenfoldigere Maade, den Gang man troede,
NB14:83 isk Henseende maa man have levet · langt eenfoldigere. Et idyllisk Hyrdeliv, og
AaS tning, at ufortjent Roes virker · langt eftertrykkeligere end Dadel, selv om denne
BI, note paa en langt finere, men ogsaa · langt eftertrykkeligere Maade undergraver dem,
SLV, s. 253 lelse, har fornummet Slagene · langt eftertrykkeligere, langt smerteligere,
BB:24.b rover saa magre, fordi det er et · langt einfachere medium, man har at udtrykke
NB10:198 td. gjør Msket, msklig talt, · langt elendigere end han ell. nogensinde blev.
EE:73 rord: / Om dette Forord skal blive · langt ell. kort, veed jeg i dette Øieblik
AE, s. 90 e fra og blive objektiv. Hvor · langt eller hvor kort han er henne, gjør væsentligen
NB13:89 r de Fleste for høi. Saa · langt er Christendommen gaaet tilbage. /
NB7:30 e, at sige alligevel: Alle. / Saa · langt er den moderne Tid, saa uendelig langt
NB24:105 trakt Idee – og hvor · langt er der saa tilbage til, at Χstd. er
NB31:122 t, for at vove – saa · langt er det fra at der er Sandhed i dette: først
OTA, s. 143 til sit Modsatte – saa · langt er det fra at være og blive Eet. Eller
NB34:39 e, Qval – – saa · langt er det fra ligefrem at være »
CT, s. 41 ker den bestyret saaledes. Saa · langt er det fra, at den rige Christen kan kalde
NB33:34 rtioner og Dimensioner, saa · langt er det fra, at Plato har Ret i for at blive
NB32:35 liv i Noveller. – Saa · langt er det fra, at S. egl. er Pessimist, at
NB17:35 lle have Digteren bort, saa · langt er det gaaet tilbage. / Det har slaaet
NB31:150 Stok til at slaae 20. Saa · langt er det sande Majestætiske fra at give
OTA, s. 424 Penge, af Anseelse. Men hvor · langt er dog ikke dette endnu fra det Apostoliske!
NB22:158 bet, som anslaaes En. / O, hvor · langt er dog ikke Guds Tanker fra Mskenes! Der
3T43 ligt er ikke et saadant Liv, hvor · langt er en Saadan fra at vidne om Menneskets
Oi8, s. 367 s i. / Saa fornem er Gud; saa · langt er han fra at gjøre det vanskeligt,
3T43, s. 92 adan Selvfortærelse, hvor · langt er ikke en Saadan fra ved sit Liv at vidne
NB28:51 t afdøe – thi hvor · langt er jeg dog ikke tilbage! – men sæt
NB8:17 e for langt ud ( det vil sige saa · langt er jeg endnu ikke gaaet, det staaer endnu
NB27:14 / Forstand – Tro. / / Hvor · langt er jeg forpligtet i Ansvar betræffende
NB24:42 kalde sig en Christen. / Men saa · langt er jeg ikke – om Andre ere det, veed
NB23:116.c er taget bogstaveligt, / Saa · langt er man fra at offre, og fra dog blot at
NB18:75 rne have gjort det. Men saa · langt er man fra Forestillingen om Χstd.,
KG, s. 106 en Evighed forud – saa · langt er Mennesket tilbage. Og saaledes med enhver
NB7:28 ld til absolut Elskov. / Saa · langt er Slægten fra Idealet, at der i enkelte
EE1, s. 38 er et langt Liv for Een. Hvor · langt er vel 7 × 10 Aar? Hvorfor gjør
2T44, s. 208 ngens lange, lange Tid. Hvor · langt er vel et enkelt Menneskes Liv, hvor mange
NB5:42.a vet og Χstds Sag / / / Saa · langt er Verden nu tildags derfra, at Lichtenberg
NB5:92 Opgave for Tænkere: hvor · langt er vor Tids Χsthed fra at finde Mening
NB2:175 er løbet fra – saa · langt ere de forud for sig selv, det er saa langt
NB2:175 ud for sig selv, det er saa · langt ere de i Virkeligheden tilbage. / Forskjellen
NB13:71 uligt end stærkere. / O, hvor · langt ere dog vi Msker fra den Aandelighed, der
NB9:18 n nærgaaende Yttring. Saa · langt ere vi fra det Personlige ( og dog er dette
AE, s. 319 orheden selv er den ikke. Saa · langt ere vi Mennesker fra at realisere Idealet,
Brev 49 faldet mig ind at skrive saa · langt et Brev til Deres Mand for at gjøre
Brev 317 l at trætte Dem med saa · langt et Brev; forskrækkes jeg skamfuld, og
CT, s. 234 at tjene Sandheden faaet for · langt et Forspring, til at den hinkende Retfærdighed
KG, s. 136 re Udtryk for, hvor uendeligt · langt et Menneske er fra at opfylde Fordringen
NB20:122 Kraft til at befale / / Saa · langt et Msk. selv har Lydighed mod et Høiere,
DS, s. 201 Svaghed, veed, hvor uendelig · langt ethvert Menneske er fra i Sandhed kun at
NB11:225 stheden« er et · langt farligere Begreb end » Publikum«.
NB32:131 ie er af alle det dybeste, · langt farligere end al Forfalsken af Læren.
NB34:33 od det n: T.s Χstd, og · langt farligere end alle Fritænkere og Sekter.
Papir 540 hvilken den er standset, Noget · langt farligere end alle Kjætterier og Schismaer,
NB25:88 lerie er maaskee Χstd. · langt farligere end de raae og dyriske Lidenskaber,
Papir 465 n ikke, han er En jo ogsaa · langt farligere end den værste Fjende. Thi
NB32:146 r Χstdommen uendeligt · langt farligere end hele Hedenskabet. Men christeligt
CC:12 n – en Sprogforvirring, · langt farligere end hiin babyloniske ( repræsentative),
Brev 269 at Ørsted vil blive dem · langt farligere end nogensinde Ministeren kunde
Papir 469 er, christeligt, uendelig · langt farligere end om der aldrig hørtes Ord
NB29:96 rligste Art Demoralisation, · langt farligere end Raahed og Vildhed!) charakteerløs:
LA, s. 72 uden Sammenligning uendeligt · langt farligere end Sygdommen. Det Comiske ligger
Oi7, s. 283 jo kun at være Digter. Det · langt Farligere er, at En, der kun er Digter,
NB2:128 Forstandighed har faaet en · langt farligere Fjende end den nogensinde har
NB29:21 er jo den rettroende Kirke · langt farligere for Χstd. end noget Kjætterie
Papir 469 men der afstedkommes en · langt farligere Forvirring. Gjennemsnittet af
Oi6, s. 271 elig Velmenen, der maaskee er · langt farligere og som beregnet paa at forhindre,
NB25:100 sten. Det næste og · langt farligere var da Bestemmelsen: ligefrem
CC:12 de, og glemmer derover den · langt farligere, som det synes uundgaaelige Fallit
NB32:131 sthedens Falsknerie er · langt farligere, stikker langt dybere: man har
EE2, s. 119 har at kæmpe mod, ofte ere · langt farligere. Her aabner sig en viid Mark
IC, s. 128 , er Forvirringen en anden og · langt farligere. Man har docerende gjort Gud-Mennesket
KG, s. 88 e gjøre, men tillige noget · langt festligere end at spise til Middag eller
BI, note en negativ Polemik, der paa en · langt finere, men ogsaa langt eftertrykkeligere
EE2, s. 314 Dig et Levvel, som om vi vare · langt fjernede fra hinanden, uagtet jeg haaber
CT, s. 77 glen som den Christne er, saa · langt fjernere end Fuglen er Hedningen fra Gud.
SLV, s. 448 vis Forstand er jeg saaledes · langt fjernere fra det Religieuse end de 3 Classer
CT, s. 74 ne, oplært fra Grunden af, · langt fjernere fra Formastelighed mod Gud end
CT, s. 74 hans Villie. Den Christne er · langt fjernere fra Formasteligheden, og just
EE1, s. 234 dseeligt, at vi var hinanden · langt fjernere, end naar vi ikke saae hinanden.
Not7:49 .... og Du, som føler Dig saa · langt fjernet fra Din Gud, hvad er det dog Andet,
LA, s. 74 ter at man altsaa har udholdt · langt flere Anstrængelser end nogen Snarraadig
EE2, s. 130 es troer jeg ogsaa, at der er · langt flere erobrende Naturer end besiddende,
SLV, s. 249 jo i Forhold til mig at have · langt flere Kræfter end jeg i Forhold til
NB12:70 der saa ikke ville være · langt flere sande Χstne? Kirken har hildet
Papir 263:3 vor Embedsmand, men have · langt flere Spænd med ham. / Naar man nu tænker
NB5:120 langt bedre, det kommer uendelig · langt flere til Gode dette: at alle de Andre
EOT, s. 264 e end den Svage, Qvinden, har · langt flere Udveie, veed langt bedre at hj
4T44, s. 329 ie Mennesker siden hiin Tid, · langt flere, langt, langt sikkrere end da han
Brev 252 ale Høflighedens Gjeld, · langt flinkere end jeg i Opmærksomhedens og
EE1, s. 385 den for at erindre den; hvor · langt for at Erindringens Længsel ikke mere
3T43, s. 71 r, behøver man da at gaae · langt for at opdage Syndens Mangfoldighed, eller
3T44, s. 243 mmen ikke behøver at gaae · langt for atter at leve, røres og være
NB10:194 e det, ere de Fleste langt · langt for kloge til at lade sig mærke med
NB24:120 meget for høit, langt, · langt for meget beregnet paa » Aand«
NB17:72 e været uendelig, langt, · langt for stor. Deraf Ulykken. Saasnart jeg dømmer
NB17:72 r maaskee været uendelig · langt for stor. I privat Samtale har han godt
OTA, s. 160 : Moderen er paa Afstand saa · langt foran Barnet, at hun virkeligen ikke kan
TSA, s. 81 r, saa høit over dem, saa · langt foran dem, at der jo næsten intet Slægtskab
EE1, s. 347 til den Elskede, hun er saa · langt foran ham, at hun kan vende Hovedet tilbage
EE:193 en foran os, og dog ikke saa · langt foran os, at vi maatte sige: hvo vil stige
EE1, s. 38 med eet Skridt er han hende · langt forbi. / Min Sjæl er saa tung, at ingen
NB4:3 , saa vil hun dog vistnok · langt foretrække at gaae alene. / Det er
JJ:83 dsigelse! Som om det ikke var · langt forfærdeligere at gjøre Noget, hvorom
PS, note om jeg selv har gjennemtænkt · langt forfærdeligere end nogen Anden formaaer
BA, s. 457 rdelsesmiddel, som var den nu · langt forfærdeligere end nogensinde, da trækker
Oi5, s. 247 dramatiske Taarer dog ere det · langt Forfærdeligere end Tilhørernes letsindige.
EE1, s. 298 gaae ham selv efter en endnu · langt forfærdeligere Maalestok. Jeg kan intet
KG, s. 313 ed, men betænk, at det var · langt forfærdeligere om vi nødsagede Armod
Papir 445 ngdens Uvidenhed, er en · langt forfærdeligere Skyld. For Mængden
G, s. 18 n, efter hvad jeg veed, være · langt forfærdeligere, end den, jeg her beskriver.
ET, s. 169 ndre forfærdeligt. Sagen er · langt forfærdeligere: der er kun een Thesis.
EE2, s. 178 an vil nyde Livet. Dit Liv er · langt fornemmere end deres, men deres er ogsaa
NB:73 kab. Allerede det at spise er · langt fornuftigere end at speculere mikroskopisk
BI, s. 185 repsiades bliver naturligviis · langt fornuftigere ved at antage, at det var
BB:50 std.). Derfor er det altid · langt fornøieligere at tale med en Χsten,
BA, s. 398 ndsfraværelse, og saaledes · langt forskjelligt fra Aandløsheden. Forsaavidt
LA, s. 99 ger af Raisonnements om, hvor · langt forstandigere der kunde være handlet;
DS, s. 173 rænkede, er i sin Erkjenden · langt forud for hvad han er i sit Liv, eller
KG, s. 54 til at indbilde os at være · langt forud for os selv. Ak, thi medens det Christeliges
NB15:18 eneste Skridt er Forbilledet saa · langt forud, at den Troende er tilintetgjort.
Papir 1:1 gen, blev han pludselig ikke · langt fra Altenstein og Waltershausen efter Churfyrstens
NB7:18 ke consequent, at det er saa · langt fra at Χstd. gaaer fremad, at det
NB32:18 lsk for Msker. / Det er saa · langt fra at Χstd. vil gjøre os dette
SLV, s. 124 nhed med Aarene, og er saa · langt fra at aftage, at den første Skjønhed
Brev 314 d, man lever i, der er saa · langt fra at ane, hvad det egentlig vil sige
YTS, s. 268 atter om. Pharisæeren, der · langt fra at anklage sig selv, stolt roste sig
OTA, s. 424 re, ja, saa er Verden ikke · langt fra at ansee en Saadan for afsindig. Og
NB29:117 være Msk.; man er ikke · langt fra at antage, at Χstne avle Christne.
AE, s. 257 id der ikke var alvorlig. Saa · langt fra at attraae nogen Forandring i denne
NB6:30 n alvorlig. Jeg var vel ikke selv · langt fra at behage mig selv i at man ansaae
EE2, s. 305 a de blandede Gebeter var saa · langt fra at berøve Livet dets Skjønhed,
EE2, s. 34 jeg med mig selv, at jeg saa · langt fra at besnakke hende, snarere advarede
LA, s. 43 elighedsfulde Væsen er saa · langt fra at besvære Claudine med Nysgjerrighed
SD, s. 224 Sjelesørger ikke være · langt fra at beundre hans dybe Sjel, og hvilken
NB31:126 dslighed. Men Sligt er saa · langt fra at bevæge Verden eller at være
EOT, s. 271 gelige Selvbedrag – saa · langt fra at bidrage end det Mindste til i
NB18:82 r Øieblikke hvor jeg ikke var · langt fra at blive angest og bange for mig selv.
NB4:143 t Præsten prædiker er ikke · langt fra at blive Blasphemie. Man finder i allehaande
NB30:83 sten, da er Forkynderen saa · langt fra at blive kisteglad derover, at han
NB9:74 en, som vil dette Skridt saa · langt fra at blive, msklig talt, min Undergang,
NB23:148 saa aabenbart, at denne er saa · langt fra at bringe Χstd. ind i Verden,
Brev 164 sdag, hvilken jeg er meget · langt fra at celebrere, og saavidt muligt endog
NB27:59 ig Livet lettere. Thi saare · langt fra at der udrettes mindre ved den indirecte
SD, s. 134 elvfortærelse. Det er saa · langt fra at det er nogen Trøst for den Fortvivlede,
SD, s. 183 for en Hypothese. Det er saa · langt fra at det lykkes Selvet mere og mere at
PMH, s. 74 enfor dette Hurlumhei, og saa · langt fra at docere Trivialiteter, har sin Glæde
NB5:68 g i mit stille Sind ikke var · langt fra at forarges paa Χstd., eller vel
NB11:123 stundom ikke har været · langt fra at forcere dette Du skal paa en næsten
LP, s. 42 gelighed, er imidlertid saa · langt fra at forhindre Tilbagefald, at den tvertimod
NB34:20 det. Asketen var derfor saa · langt fra at forholde sig fjendtligt ( i Kjerlighed
NB34:18 ive til, denne Masse og saa · langt fra at forholde sig til Χstd: jeg
KK:2 de Begreb af Gud-Msklighed saa · langt fra at forkaste Gud-Mskets historiske Fremtrædelse,
4T43, s. 142 , og hans jordiske Trang saa · langt fra at forklare den ved sin Lighed, at
G, s. 79 aabet, idet Virkeligheden, saa · langt fra at formildes, snarere nedlægger
AE, s. 464 iment er saa uskyldigt og saa · langt fra at fornærme Nogen som muligt, thi
SFV, s. 45 kommende, ikke vilde være · langt fra at forraade Fader og Moder, dersom
NB7:21 kommende, ikke vilde være · langt fra at forraade Fader og Moder, naar Faren
NB7:91 aalmodighed virkelig ikke er · langt fra at forskylde den Usandhed, at de Andre,
NB4:22 der stemmer til Striden, og · langt fra at forstemme En i Striden, netop vil
Oi9, s. 381 og selv de Ydmygste ikke vare · langt fra at fortvivle. Og derfor, hvortil alle
JC, s. 25 s som andre Mennesker. Han var · langt fra at føle nogen Glæde i denne Forskjellighed,
NB12:185 , og al deres Talen er saa · langt fra at føre dem til Χstd, at den
NB32:48 Christne der er med, er saa · langt fra at gavne, at de snarere gjøre Skade,
NB30:53 en Art Galskab, vilde, saa · langt fra at gavne, forvirre Alt. Nei Udbredtheden
IC, s. 108 r«. Altsaa han, saa · langt fra at give efter eller slaae af, ligefrem
NB23:142 igeoverfor ham, og vel ikke ere · langt fra at give ham Ret, saa begynder den Unge,
FB, s. 176 den allerlatterligste, og saa · langt fra at gjøre en Mand klog, at den snarere
NB6:47 es, seer man at Præsten er saa · langt fra at have begyndt paa Sligt; thi ell.
NB32:118 t, at jeg vistnok endnu er · langt fra at have fattet, hvor consequent den
SLV, s. 299 gende for ham, at han er saa · langt fra at have gjort nye Opdagelser, at en
AE, s. 12 n eier, men iøvrigt ligesaa · langt fra at have Hoveribønder, som fra selv
NB4:27 dog derhos, at man er meget · langt fra at have naaet det Høieste. Det er
Brev 16 ee af mig, hvo der vil, jeg er saa · langt fra at have Noget at klage over, at jeg
SD, s. 159 vere. Men Uvidenheden er saa · langt fra at hæve Fortvivlelsen eller at gjøre
Brev 61 hjertelige Taksigelse. Det er jo · langt fra at jeg har læst Bogen igjennem,
AaS, s. 42 dmodig nok hertil; det er saa · langt fra at jeg tvivler, at jeg snarere frygter
OTA, s. 427 aae tilstaae, at vi ere ikke · langt fra at kalde en saadan Tale Afsindighed!
DS, s. 232 e – og saa er man saare · langt fra at klage over Ansigtets Sveed. Tag
EE1, s. 139 v, og at dette atter var saa · langt fra at kunne adskille, at det netop forbandt
F, s. 481 Enkelte, da er han oftest saare · langt fra at kunne indestaae for sig selv, medens
DS, s. 243 ok saa langt tilbage, nok saa · langt fra at kunne kaldes en Christi Efterfølger,
SD, s. 222 pe, og han er netop lige saa · langt fra at kunne nyde sit Selv i Ærgjerrighed,
NB14:133 re Gud, og saa at være saa · langt fra at kunne sikkre sine troe Disciple
NB26:5 vne forstandige. Disse ere nu saa · langt fra at lade sig henrive, at de tvertimod
OTA, s. 245 tilstaae os selv, at vi vare · langt fra at leve saaledes, langt fra den Hjertets
NB14:126 te med dem, saa de da vare · langt fra at lide under den, den Indbildning,
NB27:57 erlæse det N. T, der er saare · langt fra at lægge Dølgsmaal derpaa, at
NB26:33 yge os saaledes at vi ( saa · langt fra at mene at det er os, der ere voxede
DS, s. 202 ee os, og til ikke at være · langt fra at mene at have naaet det Fuldkomne
AE, s. 173 Douceur til. Dette er jeg saa · langt fra at misforstaae, at hvis jeg ( hvilket
Brev 286 medens Anti-Cl. er saare · langt fra at negte sig selv at være Xsten,
SD, s. 150 en gangbar Mynt. Det er saa · langt fra at Nogen anseer ham for fortvivlet,
Papir 461 Lønnen og Profiten, er saare · langt fra at prises i Samtidighed, det er just
SLV, s. 284 d blev afhængig af mig og · langt fra at respekteres blev ødslet. Sagen
EE1, s. 352 el end qvindelig. Hun er saa · langt fra at see en Elsker i mig, at vi blot
EE:39 st i det Gudd. Alt, og det er saa · langt fra at Sjælen derved er opgivet, at
FP, s. 22 rede eengang have sagt, er saa · langt fra at skrive imod vort Stykke, at han
DS, s. 191 it, forsaavidt man ikke var · langt fra at tilbede dem, et listigere Paafund
NB12:138.b ig. / / / Om hende. / ikke er · langt fra at tilbede hende – og saa udtrykker
EE2, s. 203 og stille Dig rigtigt. Jeg er · langt fra at tiltroe mig nogen egentlig philosophisk
LA, s. 64 e som hiin Kong Agrippa, ikke · langt fra at troe, eller fra at handle, er det
NB27:18 rpelse. Thi jeg er saare · langt fra at trompete om en bedre Eftertid, uagtet
Oi8, s. 353 endnu frygteligere! – · langt fra at udslette Erindringen om det Tabte,
SLV, s. 152 sere blandt disse, da jeg er · langt fra at ville belære de Beundrede, der
NB27:5 t Hele blevet, at man vel ikke er · langt fra at ville erklære det for Formastelse
SLV, s. 100 Tvivl, thi sandeligen han er · langt fra at ville fornærme Elskoven, eller
SLV, s. 41 elv leer, er min Latter meget · langt fra at ville fornærme Nogen. Tvertimod
4T43, s. 138 le negte det, er endnu saare · langt fra at ville forstaae det, og det at ville
SLV, s. 138 gteskabets Beslutning er saa · langt fra at ville omstøde den, at den tvertimod
SLV, s. 31 er jeg i denne Henseende saa · langt fra at ville tale om en Gjentagelse, at
4T43, s. 138 forstaae det, er endnu saare · langt fra at ville troe det, og fra at troe det.
F, s. 483 ikums afgjorte Yndling og saare · langt fra at vise sig vranten eller urimelig
NB:97 efter, forandre sig i Smaa-Ting er · langt fra at vise Uafhængighed, det viser
Papir 428 g for min Deel er da endnu · langt fra at være » Kjerligheden
NB29:5 ulpen. Men alligevel var dette da · langt fra at være Χstd. / Dog dette skeer
NB32:50 re de om, hvad Aand er, saa · langt fra at være Aand, at vistnok de fleste
FB, s. 207 hed, men han er tillige meget · langt fra at være Abraham, han er ubetydeligere
IC, s. 25 vor mange de end ere, ere saa · langt fra at være alle. Han foreskriver Lægemidlet,
DS, s. 228 undom kan yttre sig, er saare · langt fra at være Alvor. / Betragt da Lilien
NB8:13 vl, om ikke Penge-Fortjeneste saa · langt fra at være Alvoren egl. er en Art nefas,
AE, s. 365 Individet, og Opgaven er saa · langt fra at være at faae det absolute τελος
EE2, s. 27 d for Dig selv; thi Du er saa · langt fra at være blottet for Følelse,
TSA, s. 92 es Sag. Men saa er han saare · langt fra at være dem i Sandhed overlegen
DD:18 ende Fred), som imidlertid er · langt fra at være den christelige Forsoning
BA, s. 421 igheder. Medlidenheden er saa · langt fra at være den Lidende til Gode, at
NB13:37 ært, at jeg dog er saare · langt fra at være den overordentlige Christen,
KG, s. 272 paa denne Maade, er den meget · langt fra at være den største Velgjerning,
CT, s. 96 lange Overveielse er her saa · langt fra at være det Alvorlige, at den just
Papir 539 t med de mange Millioner er saa · langt fra at være det Beroligende at det just
NB33:58 t læse det fremstillet er saa · langt fra at være det sande Indtryk deraf,
OTA, s. 152 n Evighed. Det er derfor saa · langt fra at være det Ønskelige, at Lønnen
SFV, s. 31 ende sig Lærer, er han saa · langt fra at være det, at han egentligen aspirerer
BN, s. 116 som var jeg det, o, jeg er saa · langt fra at være det, at jeg maaskee end
BN, s. 115 ae dette Billede, dog er saare · langt fra at være det; han maa tilstaae, at
SD, s. 223 Gud om at tilgive), er meget · langt fra at være en Bestemmelse af det Gode,
NB4:73 Maade er hele Tilværelsen ikke · langt fra at være en Daarekiste. Men Sagen
NB23:205 g at fordi Gud er uendelig · langt fra at være en Egoist, er han dog (
EOT, s. 268 e. Ja, men sandeligen, hun er · langt fra at være en Fortvivlet, eller var
BI, note ags Indledning, der visselig er · langt fra at være en Indledning for Læseren
BOA, note nbaring. Dette er nemlig meget · langt fra at være en ligefrem Benægtelse
NB20:14 orladelse, og forresten saa · langt fra at være en Lindring, at den jo fordrer,
NB17:65 man vil, at unddrage sig, er saa · langt fra at være en Lindring, at det tvertimod
NB21:41 il Evangeliet kun er altfor · langt fra at være en Overdrivelse) og see
NB30:22 tus forudsiger den Christne, saa · langt fra at være en Skærpelse, at det
EE2, s. 236 dan momentan Fjernelse er saa · langt fra at være et Bedrag, at den snarere
Brev 269 ( og det Andet er da meget · langt fra at være et Kunststykke): at Ministeren
NB35:35 takke Gud derfor, er jo saa · langt fra at være Fromhed at det egl. er at
KKS, s. 95 , af tvivlsom Art. Det er saa · langt fra at være Galanteri at begynde sin
SD, s. 117 de Heroisme christelig er saa · langt fra at være Heroisme, at den christelig
SD, s. 216 dette er Beviset derfor) saa · langt fra at være hvad den kalder sig, at
NB31:102 nd han er Enkelt, vel endog saa · langt fra at være i Forening med Andre, at
LA, note Selv Arnold f. Ex. er saaledes · langt fra at være indskrænket: han er tvertimod
NB7:8 d til Christenheden ( der er saare · langt fra at være lutter Christne, men snarere
SLV, s. 90 n have at sige. Jeg er meget · langt fra at være lærd, jeg gjør ingen
4T43, s. 165 ed Mennesket begynder og saa · langt fra at være Maalet, at det er det, han
SD, s. 118 Ophøiethed er, christelig, · langt fra at være mere Alvor, den er, christelig,
TSA, s. 71 Hans Liv menneskeligt er saa · langt fra at være mere end at troe, at det,
NB33:18 men desuagtet er den saa · langt fra at være Middelmaadighed og Ubetydeligheds
YTS, s. 280 Synder bleve forladte. Hun er · langt fra at være noget afskrækkende Billede,
SD, s. 213 n Synder er nu vistnok saare · langt fra at være noget Fortjenstligt. Men
LA, s. 34 componerende Opfindsomhed saa · langt fra at være overraskende, at den snarere
NB28:9 t af det Msklige: den er saa · langt fra at være perfectibel i Tid, at den
LP, s. 47 hvor Opmærksomheden er saa · langt fra at være pligtskyldig, at den endog
SLV, s. 385 , at mit Experiment er meget · langt fra at være populairt. Man troer i Almindelighed,
NB22:173.a e af Luthers Reformation, saa · langt fra at være Reformation, at det er al
EE1, s. 279 ig ikke. Lediggang er da saa · langt fra at være Roden til det Onde, at den
CT, s. 129 d deres Besiddelse, er Du saa · langt fra at være selvisk beskjeftiget med
4T43, s. 139 rste Gang var Mennesket saa · langt fra at være Skabningens Førstegrøde,
3T43 et saaledes, da var Mennesket saa · langt fra at være Skabningens Herre, at denne
AE, note Anelse om. Og dog er Bogen saa · langt fra at være skrevet for Ikke-Vidende,
LF, s. 14 e. » Derfor er det ikke · langt fra at være som en Grusomhed af Evangeliet
OTA, s. 407 i hans Lidelse, den er meget · langt fra at være stakket og let, den er just
SLV, s. 38 men hos ham er der ogsaa saa · langt fra at være Tale om at elske Qvinder,
NB26:80 ene og Martyrerne ere saare · langt fra at være Talekunstnere, deres Liv
NB23:10 greber om Religionsfrihed er saa · langt fra at være Udtrykket for, at Χstd.
NB19:85 her maa man erindre er saa · langt fra at være Undskyldning at det er Selvanklage.
EE1, s. 132 rmere. Sganarels Monolog er · langt fra at være uvittig, og naar man læser
SLV, s. 59 Vanheldet er nu Qvinden meget · langt fra at være verwahrloßt, men vel
TS, s. 41 staaet, saa forkjælede, saa · langt fra at være, hvad Christendommen dog
G, s. 94 er en tjenende Aand, og saare · langt fra at være, hvad det unge Menneske
OTA, s. 351 rd at lære, at Lydighed, · langt fra at være, hvad man travlt mener,
NB11:196 ealet, hvilket man selv er · langt fra at være. / Det er som sagde Χstus
SLV, s. 142 en tungsindig er Young meget · langt fra at være. / En saadan Existents,
NB6:30 postel, hvad jeg da kun er altfor · langt fra at være. / Og Dette havde jeg dog
KG, s. 194 kab, hvad den altsaa er meget · langt fra at ære og beundre. Verden forstaaer
4T43, s. 171 tte vil sige, er endnu saare · langt fra Begyndelsen paa at erhverve sin egen
CT, s. 234 at være æret og anseet. · Langt fra Christendommen være den Daarskab
NB26:21 sgjerningens Øieblik saa · langt fra Christendommen, som en saadan Præst
EE2, s. 107 en, men tvertimod at gaae saa · langt fra dem, som muligt. Ja Du havde en saadan
NB2:105 , af Frygt for at komme for · langt fra den bestemte Stemning. Jeg holdt ud.
NB30:126 altsaa, at han er uendelig · langt fra den Betragtning af Ægteskabet, som
SD, s. 198 e i sit stille Sind ikke var · langt fra den Forklaring, som Nabo og Gjenbo
OTA, s. 245 langt fra at leve saaledes, · langt fra den Hjertets Reenhed, der kun vil Eet
KG, s. 65 bage, og at jeg endnu er saare · langt fra den Indbildning, at jeg fuldkommer
SD, s. 213 nt-dialektisk bestemmet, saa · langt fra det Gode ( Troen), at det næsten
NB:130 anen især bleven saaledes, saa · langt fra det Ideale, at den ideale Fordring
AE, s. 29 sit Forhold til denne Sandhed. · Langt fra det objektive Subjekt være en saadan
NB2:178 , men Du stod i Mængden. · Langt fra Dig var det at ville deeltage i disse
CT, s. 84 st Dit Hjerte, og driv Sorg · langt fra Dig« – hvo var vel og
Not1:7 yse ved Analogie, er ligesaa · langt fra dogmatiserende Theorier om denne Forenings
NB11:52 hastende Fart, saaledes saa · langt fra egl. at være Fart, at den er Sinkerie.
SLV, s. 441 – hvad siger jeg, ih! · langt fra en saa ømskindet Natur som B. vil
BOA, s. 269 bethed af noget Høiere er · langt fra en tilstrækkelig Bestemmelse, thi
KG, s. 340 andt de Døde, er ofte ikke · langt fra en vis Overspændthed, som anstrænger
OTA, s. 152 – for det Gode, ja saa · langt fra er det, at han i Sandhed faaer det
NB21:41 officielle ( om jeg end igjen er · langt fra Evangeliets Fordring) der gaaer det
CT, s. 219 Troen, lige langt, netop lige · langt fra Fortvivlelse og fra Sikkerhed. Den,
NB22:65 ske simpel. Forholdene ere endnu · langt fra forvirrede nok til at man ret vil benytte
NB24:108 s Fader, han blev i Troen, · langt fra Grændsen, fra Grændsen, hvor
NB33:10 bære; / Mc: 12,34: Du er ikke · langt fra Guds Rige. / Det var efter at den Skriftkloge
BOA, s. 124 ikke beskylde Mag. Adler for; · langt fra ham har det vistnok været med Svig
KG, s. 163 st søger Kjerligheden. Thi · langt fra ham være, at opgive Kjerligheden,
AA:3 en dukket op af Havets Dybder. Ikke · langt fra Hellebæk ligger Odins-Høi, hvor
SFV, s. 100 stand et Sandheds-Vidne, har · langt fra heller ikke selv fra Begyndelsen overskuet
NB12:74 . Msker i Tusindviis, der langt, · langt fra i H. t: Indtryk af Χstd staae
Papir 539 de mere end disse to Msker, som · langt fra ikke fuldkommede hans Fordring, slog
NB30:138 Lidelse o: s: v: han er jo · langt fra ikke haard nok, staaer ikke fast nok,
NB25:48 ed det Χstlige ( ak, om end · langt fra ikke saa stærkt som det N: T:!)
AA:12 at troe dem. Uagtet jeg endnu · langt fra ikke saaledes inderlig er kommen til
AE, s. 496 da ellers Oplysning og Cultur · langt fra ikke ubetinget kan siges at føre
NB6:46 v: man skulde let have seet, hvor · langt fra jeg var at være stolt. Men saaledes
NB2:48 betvivler. See derfor er jeg · langt fra med høitflyvende Ideer at have vovet
DS, s. 187 e skulde kunne stifte Gavn, er · langt fra Meningen; noget Andet er, at Christendommen
TS, s. 46 uden Myndighed«; · langt fra mig at dømme nogen Eneste. Men da
EE2, s. 31 ies med mindre; det være · langt fra mig at fordre, at Du skal vedblive
EE2, s. 191 ke Snirkel-Gange, det være · langt fra mig at paastaae, men Hukommelse for
NB14:60 ave nogen Fuldkommenhed, er · langt fra mig at paastaae. / Det er nu godt nok,
TS, s. 50 sten, at Du farer til Helvede. · Langt fra mig være at fremstille dette som
NB6:89 n Plan, min Handling under Gud. / · Langt fra mig være at paastaae, at jeg skulde
Oi2, s. 152 ter Katholicismens Ubluhed. / · Langt fra mig være at tale nedsættende
KG, s. 87 e Indbudne havde været: nu · langt fra mig være at troe Andet om Vennen,
KG, s. 87 e, Krøblinge, Tiggere: nu, · langt fra mig være at troe Andet om Verden,
AE, s. 565 kan ville lære Andre ( og · langt fra mig være den tomme og forfængelige
NB26:112 el Reflexions-Opgaver: men · langt fra mig være det at mene, at denne Undskyldning
IC, s. 95 berne; men deres Hjerte er · langt fra mig. ( 9) Men de dyrke mig forgjeves,
EE2, s. 148 begynde, » det være · langt fra mig; men lad os fremfor Alt altid have
DS, s. 252 n ikke skulde blive salig, er · langt fra min Mening, Gud forbyde, at jeg skulde
Brev 14 des. Men dette er endnu meget · langt fra min Mening. / Du seer jeg skriver strax,
BOA, s. 173 nke ringe om hans Mulighed er · langt fra min Mening. Trods de forfærdelige
AE, s. 166 e Trang, er Nonsens, og saare · langt fra min Tankes møisommelige Gang; selv
NB10:89 Men Gud veed, det er meget · langt fra mit Tilfælde. / Pastoral /
NB27:57 n Gud. Men see dette er man · langt fra nøiet med. Den jordiske Higen og
NB17:69 iteten er væsentlig lige · langt fra og lige nær ved enhver sædelig
KG, s. 77 det Christelige. Sandeligen, · langt fra os være at bestyrke Nogen i den
CT, s. 85 en. Hvorledes bar Han sig ad? · Langt fra os være formasteligt Forsøg paa
OTA, s. 391 meget vundet; og det være · langt fra os, at hjælpe til at udsprede den
NB18:78 at fjerne ham langt, langt, · langt fra os. / Og det er blandt Andet just Dem,
KG, s. 27 nge«? Dette være · langt fra os. Christendommen veed dog nok bedre
BI, s. 73 else. Dette være, som sagt, · langt fra os; men paa den anden Side kan man
NB11:183 vidst som saadan, ja maa derfor · langt fra raade Andre til det Samme, at Undtagelsen
NB6:57 r ikke sige det, dertil er jeg · langt fra reen nok. Men jeg har sagt: Verden
NB11:35 ende ( altsaa i een Forstand saa · langt fra Reenhed og Fuldk. som muligt) der frivilligt
NB15:114 tildeel, er jeg dog saare · langt fra siden den Tid at være reen og fuldkommen.
BI, s. 313 ligt ponerede Virkelighed saa · langt fra sig, at den aldeles forsvandt. Græciteten
AE, s. 172 at denne Opgave blev min. Thi · langt fra som en Alladdin ved et Lykketræf
NB19:11 tvivlet, nei det er jeg saa · langt fra som muligt, jeg har kun haft eet Udtryk:
SLV, s. 254 tte er jeg da heldigviis saa · langt fra som noget Menneske. Var jeg en Kunstner,
EE:7 te Livstanke, der, hvor der er lige · langt fra til Himlen og til Helvede, –
KG, s. 103 den er altsaa lige saa · langt fra Uvirksomhed som fra Travlhed. Aldrig
NB26:67 Noget, som Gud og Χstus saa · langt fra vil hjælpe et Msk. til, at det just
NB26:96 , at jeg ogsaa som en Fader · langt fra vilde holde Dig knapt, men, min lille
KG, s. 310 jerlighed, som bliver! Det er · langt fra vor Mening at ville nedsætte den
KG, s. 96 ligen, det at love er vistnok · langt fra Ærlighed, selv naar Løftet ingenlunde
NB15:122 kke ret hvorledes. / Det er saa · langt fra, at de 1800 Aar er et Beviis for Χstds
IC, s. 115 r af hans Liv, ja det er ikke · langt fra, at den vil tilegne sig dem som dens
SD, s. 130 ele Forholdet. Ja, det er saa · langt fra, at denne anden Form af Fortvivlelse
Oi7, s. 312 et Tredie; maaskee er det saa · langt fra, at denne formeentlig Ærlige er
NB26:67 n er fordret, og det er saa · langt fra, at der er Tale om, at dette skulde
Brev 234 r. Det er i Almd. meget · langt fra, at det ene Msk. ganske forstaaer det
EE2, s. 71 al det være, og det er saa · langt fra, at det er rigtigt at ville beregne,
CT, s. 189 Ting«, og det er saa · langt fra, at det falder ham ind at gjøre
EE2, s. 206 de blive en Anden, det er saa · langt fra, at det netop er charakteristisk for
NB26:113 ndelig, uendelig, uendelig · langt fra, at det skulde være et Slags Kniberie
FP, s. 23 t et Skyggeliv; men det er saa · langt fra, at det var Tilfælde, at vi netop
KG, s. 146 lige saa godt. Og det er saa · langt fra, at Du skulde hjælpe Gud til at
BI, s. 120 es modsat Retning. Det er saa · langt fra, at Dyden kan læres, at den tvertimod
EE2, s. 70 Situation. Det er nemlig saa · langt fra, at en Forstands-Reflexion gjør
CT, s. 96 vlraadighed. Thi det er saare · langt fra, at et Menneske, jo længere han
AE, s. 21 ies i en Efterskrift, og saare · langt fra, at Forfatteren, hvis der ellers er
NB33:44 det vender sig om) / Det er ikke · langt fra, at Fritænkeren i vore Tider kan
F, s. 514 min Skyldner; ja det blev saa · langt fra, at han blev den ophøiede Velgjører,
KG, s. 106 tte, og altsaa hvor uendeligt · langt fra, at han først tragtede efter Guds
IC, s. 72 lige med sig. / Det er da saa · langt fra, at Indbyderen seer ud, som menneskelig
NB15:117 ke rart; og derfor er det meget · langt fra, at jeg bliver glad, ved Tanken om,
NB10:72 saa uproportioneret, er det ikke · langt fra, at jeg for dog at faae Idee igjen
NB31:140 orstand – det er saa · langt fra, at jeg har benyttet mig deraf til
NB2:30 at udvikle mig dertil. Hvor · langt fra, at jeg saaledes var klar da jeg begyndte,
F, s. 521 af Sandheden. Dette er jeg saa · langt fra, at jeg tvertimod ønsker min Tilintetgjørelse,
SD, s. 200 ri: og det skal ikke være · langt fra, at Menneskene næsten finde det
NB8:3 det er man i Grunden allerede ikke · langt fra, at Pressen gjør uendelig mere Ulykke
NB33:42 Existeren / Det er saa · langt fra, at Theorie, det at have travlt med
BOA, s. 233 i i Aandens Verden er det saa · langt fra, at Tyveriet er tilladeligt, at det
AE, s. 426 ens sex Dage, saa er det ikke · langt fra, at vi Alle forstaae: han er gal. Selv
KG, s. 142 r det Christelige. Det er saa · langt fra, at vi først skulle faae travlt
DRT, s. 163 sætnings Tilværelse saa · langt fra, christeligt, at være til Gavn for
DRT, s. 163 nventariums Tilværelse saa · langt fra, christeligt, at være til Gavn,
NB13:35 . Men Sagen er, jeg forstod · langt fra, hvad der laae deri, før jeg bag
NB11:105 , det er Gud vistnok saare · langt fra, jeg kan gjerne blive frie –
SD, s. 208 noget fuldkomment Menneske, · langt fra, men det veed jeg dog, og jeg er jo
NB30:50 det, forstaaer hans Tanker · langt fra, og forandrer ikke Evighedens Lov.
3T44, s. 263 e. Imidlertid er dette saare · langt fra, og vi bleve jo enige om, at Enhver,
AE, s. 157 jektets Liv, saa er jeg meget · langt fra, om det saa gjaldt mit Liv, at have
EE1, s. 327 user, og knuust er hun saare · langt fra. / d. 21. / Hun boer ved Volden, Localiteterne
SLV, s. 71 r Medsammensvorne, om end kun · langt fra. Forstaaer I nu min Opfattelse af Qvinden.
OTA at paa den Maade kommer han ikke · langt frem ad det Godes Vei, thi i Grunden er
NB29:92 rotestantismen faaet Qvinden saa · langt frem eller rettere allerforrest. Alt dreier
LF, s. 16 et, og da, hvis Nogen saa vil, · langt fremfor Lilien. Men fordi det er et Fortrin
SLV, s. 392 ikke seer ham og allerede er · langt fremme i Helbredelsen, og han er bleven
NB21:52 pdraget i Χstd, var tidligt · langt fremmeligere end maaskee adskillige Præster
IC, s. 160 har draget Dig til sig, hvor · langt fremmeligere i at være Christen Du maaskee
Oi5, s. 229 en Forsmag paa den endnu · langt frydeligere Evighed, Præsten indestaaer
FF:35 an stige til Fortvivlelse og virke · langt frygteligere end det Faktum, hvorved Ahnelsens
DS, s. 225 er sig den Anden var ogsaa en · langt frygteligere Røver. Thi hvad er dog
NB12:138 g vilde være blevet det · langt frygteligere ved at leve dagligt sammen
CT, s. 77 hvad kun Hedningen har. Hvor · langt Fuglen end flyver, den taber aldrig sit
Oi8, s. 346 en Prophet, en Discipel, det · langt Fuldkomnere end Den, som giver ham et Glas
OTA, s. 293 t kunne have Næringssorg, · langt fuldkomnere end Forbilledet. Derfor tør
OTA, s. 338 ge Lidelse er gavnlig, noget · langt Fuldkomnere end Forventningen om et lykkeligt
AE, s. 380 aler om) saa herligt, som saa · langt fuldkomnere end hine Klosterets stille
EE1, s. 80 stand, saa udtrykker den det · langt fuldkomnere end Sproget formaaer det, der
BB:41 re Partier, men hvor tillige Livet · langt fyldigere træder frem blive almdl:,
EE2, s. 122 re og foredrage i Livet, at · langt færre Gjenvordigheder ere istand til
DS, s. 194 te Grad forbittrede. / Men saa · langt fører jeg ikke Sagen ud. Hvor underligt
NB13:77 e fremsætte det, thi saa · langt gaaer min Existents ikke ud; jeg er kun
TSA, s. 73 ler at give lidt efter? Hvor · langt gaaer min Pligt mod Sandheden og hvor langt
Not11:20 h. har Seyn efter sig. Saa · langt gaaer nu ogsaa den n: Ph. Den fordums Metaphysik
Brev 296 « er vistnok langt · langt gavnligere end mange af hine saa priste
NB30:79 den enkelte Frelse; det er · langt gemütligere og sandseligt langt tilforladeligere
Oi2, s. 168 logskabens Hemmelighed, hvor · langt gesvindtere det gaaer, naar man lader slig
NB27:14 orstands Udsagn, jeg mener, hvor · langt gjælder dette Ansvar: naar min Forstand
4T44, s. 292 gen, det er langt lettere og · langt glædeligere at forstaae, hvorledes denne
CT, s. 128 r for alle andre Mennesker en · langt glædeligere, just fordi det er en langt
SD, s. 172 s Reflexion viser sig langt, · langt grellere, at det at bekymres for sin Sjel
IC, s. 145 , at den sidste Methode er en · langt grundigere Maade at fordre Troen paa. Den
BA, s. 458 langt nemmere Maade at dannes · langt grundigere paa. Tag Muelighedens Discipel,
IC, s. 223 ed en Ældre, saa meget, er · langt haardførere, fordi der dog endnu er
CT, s. 77 r at undflye Guds Vrede; hvor · langt han end flyede, dersom han ikke flyede
CT, s. 77 e vel Hedningen flye, og hvor · langt han end flyede, det var forgjeves for at
NB22:63.c Enhver vil give mig Ret, hvor · langt han end forresten, som jeg er det, er fra
KG, s. 299 e og vilde være Kilde hvor · langt han end reiser: hvilken Kilde vilde dog
EE1, s. 380 iver latterligt, fordi, hvor · langt han end skræver ud, hans Anstrængelse
NB4:18 ring, saa seer han hvor uendeligt · langt han endnu er fra at være det Mindste,
NB23:184 l mærker man strax hvor · langt han er fra den sidste existentielle Reduplication:
NB23:131 Eneste, der er i Sandhed og saa · langt han er i Sandhed, er stærkere end Millioner.
NB24:105 at tilstaae, hvor uendelig · langt han er tilbage: saa er » Slægten«
NB14:63 ikke da det gjaldt om, saa · langt han formaaede at holde Forargelsen borte
KG, s. 84 der boer i et Menneske: hvor · langt han har fra hvad han forstaaer til hvad
JJ:476 et Individ kan man maale paa hvor · langt han har imellem at forstaae og at ville.
NB14:132 overlades til Enhver, hvor · langt han kan komme ud. / Men vanskeligere bliver
KKS, s. 96 igjen nøiagtigt see, hvor · langt han kommer med det – han er i Besiddelse
IC, s. 160 jeg, m. T., hvor Du er, hvor · langt Han maaskee allerede har draget Dig til
NB19:50 k. med først at see hvor · langt han nogenlunde tør indlade sig med Χstd.
NB24:105 olde sig til Idealet, hvor · langt han saa end er tilbage. Dette er for, at
NB14:18 ter, og tilstaaer, hvor uendelig · langt han selv er tilbage. Ham kan Samtiden ikke
NB22:24 En kun har Handlekraft saa · langt han tier. Skal En virkelig blive Martyr
TS, s. 50 t reformere et Bestaaende. Saa · langt har jeg aldrig vovet ud, det er ikke Noget
NB23:120 kelsen af Χstdommen. / Saa · langt har man bragt Χstd. ned, at dens Betydning
PS, s. 224 re vi jo enige, at vi allerede · langt have overskredet Bestemmelsen af en Lærer.
FF:37 den største Helt etc etc derfor · langt hellere den humoristiske Opfattelse. –
CT, s. 295 dette Dit Minde, vi, der saa · langt hellere dvæle ved det Glædelige end
Brev 297 være for haardhudet, og · langt hellere gjøre min resistentia passiva
SD, s. 180 som maatte han dog uendelig · langt hellere have holdt ud i Tausheden, end
NB14:86 prædike, ja hvorledes man saa · langt hellere maa tie, og blot oplæse Skriftens
SLV, s. 188 Courmagers Opmærksomhed. · Langt hellere maatte hun have været virkelig
JC, note ., Verstand o: s: v:, uagtet den · langt hellere maatte kalde det Sandsning, Erfaring,
Oi10, s. 406 forstaaer meget godt, at de · langt hellere saae, at jeg med Pauker og Trompeter
Brev 114 krybe i det« nei langt, · langt hellere springe i det end krybe i det.
NB29:102 gnelse. / Men Mskene ville · langt hellere være Jøder: sandseligt hænge
DS, s. 221 am som en Byrde, en Plage, og · langt hellere ønske, at han var et ganske
JJ:434 er, kan faae ved at staae i B.T., · langt hellere ønskede jeg kun een eneste Læser.
HH:13 u har Ret, vi ville indrømme at · langt helligere Mænd end vi ere have med mere
4T44, s. 352 et Gode Alt, da har dette en · langt helligere og oprigtigere Betydning end
NB24:89 . O, naar man er kommet saa · langt hen i at sige A, saa er man, mskligt talt,
DS, s. 183 den, der var kommet kun altfor · langt hen i den usande Værdighed og Høitidelighed,
Brev 118 g sidde og bie og vente til · langt hen paa Løverdag-Eftermiddag, før
OTA, s. 391 ar et Menneske er kommen saa · langt hen, at alle Skuffelserne svinde, om at
NB5:137.a de bemærket i Journalen NB2 · langt henne i den. / Det er et sandt Ord, jeg
NB12:138.c og saa, saa var jeg allerede · langt henne i det med Pøbel-Forfølgelsen.
BOA, s. 208 ædiken, og allerede er saa · langt henne i det, at man, ifølge det Kjendskab
CT, s. 160 Begyndelsen, tværtimod er · langt henne i det, han veed, ak, kun altfor godt,
Papir 340:5 lle i Aftenstunden, at · langt henne i Skoven saae han et gammelt Slot,
NB5:19 Sandhed der voves – han vil · langt henne i Udviklingen blandt Andet ogsaa
NB6:57 a havde jeg sagtens været · langt henne i Verdslighed. Men jeg kan ikke,
SLV, s. 56 de den salig Elskede allerede · langt henne om ikke ved en Anden, saa dog med
BOA, s. 190 minder ham om, at han var saa · langt henne paa Fortabelsens Vei, at en vidunderlig
NB11:125 det gjorde jeg først · langt henne) og reise; og Fredags-Talerne har
Papir 412 de ( cfr. Journalen NB4 etsteds · langt henne): et Buskads som danner begrændsende
Papir 458 oes-Principet begynder saa · langt henne, at der i hver Generation ikke ere
NB26:78 saa forsøgt i Lidelse og saa · langt henne, at jeg har bortskjæret mig selv
NB2:124 aa Fortabelsens Vei, nogle endog · langt henne. Saadanne Folk kan Gud bruge; thi
OTA, s. 293 ngssorg – og dog, hvor · langt herligere at kunne have den! / Af Fuglen
EE2, s. 137 else, der er ligesaa dyb, men · langt herligere end den, der indeholdes i den
EE:52.a vist som Velsignelsen i Chr: er · langt herligere end der bleve de første Msk.
BI, s. 160 om det, der vil vise sig i et · langt herligere Lys end Guld, Klæder, skjønne
AE, s. 169 ! Vidunderlige Tidernes Tegn, · langt herligere og betydningsfuldere end Pauli
EE1, s. 91 det, var istand til at tale · langt herligere og rigere og fremfor Alt sandere
OTA, s. 286 denne Forstand ikke være · langt herligere paaklædt? Eller skulde det
4T44, s. 344 mere da ikke Feigheden, der · langt herligere reiser ham op! Et saadant Menneske
CT, s. 109 Lægemiddel, saaledes, men · langt herligere, forvandles i det Opbyggelige
Papir 270 thi deres Himmel var · langt herligere, langt barmhjertigere, langt
NB:95 op det Eftergjortes Verden, og dog · langt herligere. / Luther siger etsteds, at naar
KG, s. 306 ighedens Bliven er i sig selv · langt herligere. Saasandt han er den Kjerlige:
OTA, s. 285 sset, men at han er klædt · langt herligere. Ved Hjælp af den tilføiede
FF:34 tale efter Ideeassociationer, men · langt herunder staaer et Standpunkt, jeg vilde
PMH, s. 78 forskjellige Regioner. / Hvor · langt Hr Prof. H. er fra at ville opfatte Gjentagelsen
Not15:5 ar een Gang viist mig, hvor · langt hun kan gaae ud over Grændsen. Et Ægteskab
CT, s. 43 og ikke mærkeligt nok, hvor · langt hurtigere det gik med fra Armoden at naae
Papir 342 rnes Tid ( Lyden forplanter sig · langt hurtigere og ligesom livligere end i den
AE, s. 99 Sympathien og den egne Trang · langt hurtigere og tilsyneladende tilforladeligere,
SLV, s. 195 enhed. Det Dramatiske er dog · langt hurtigere, et halvt Minut var mig nok til
LP, s. 10 kke blot denne Bevægelse er · langt hurtigere, men Sjælen passerer ogsaa
CT, s. 93 den Christne kommer uendeligt · langt hurtigere, thi han kommer lige saa hurtigt
SLV, s. 261 Kappe af graat Kalemank, et · langt hvidt Skæg og taler med en fingeret
FF:161 m til at forfalde ( det sidste er · langt hyppigere i vor Tid. / Vinteren er Sommerens
BA, s. 427 r. Ingenlunde, det forekommer · langt hyppigere. Imidlertid maa man være forsigtig
KG, s. 65 langt Høiere isteden? Noget · langt Høiere – dog lad os tale med Forsigtighed,
NB25:86 . / Gud har tiltænkt os noget · langt høiere ( cfr det N. T.) det virkelig
BOA, s. 107 iv Dialektik, noget uendeligt · langt Høiere end alle Digtenes æsthetiske
HH:24 t Guddl. bliver i vor Tid hævet · langt høiere end at det skulde nøies med
SFV, note et at forholde sig til Gud er · langt høiere end at forholde sig til Slægt
IC, s. 213 enhed« noget uendelig · langt Høiere end den stridende Kirke, der
NB32:47 rvet i Demoralisationen er noget · langt Høiere end der var sat ind, førend
NB7:40 nseer det Poetiske for noget · langt høiere end det at være Χsten,
KG, s. 36 skab, dette da synes dem noget · langt Høiere end det fattige: » Du
AE, s. 322 at saadanne Tænkere staae · langt høiere end en subjektiv Tænker; men
JJ:115 lig Forstand har jeg elsket hende · langt høiere end hun har elsket mig; thi ellers
NB26:14 rere ( det er altsaa noget · langt Høiere end kun at være Digter) og
KG, s. 338 netop i det Tilfælde, i en · langt høiere Forstand at anholde om det andet
DSS, s. 121 at det Afgjørende dog i en · langt høiere Forstand er det mest Velgjørende.
SD, s. 187 ntligen ingen Feil, men i en · langt høiere Forstand et væsentligt Medhenhørende
DSS, s. 121 ønskeligt, om jeg dog i en · langt høiere Forstand maa takke Styrelsen
DS, s. 233 hvorvidt han ikke endnu, i en · langt høiere Forstand, er i samme Tilfælde
NB26:120 il denne min Tanke og i en · langt høiere Forstand. Ja det er mig, som
Brev 84 t og er indcamineret for et · langt høiere Forum, og dersom jeg ikke havde
NB31:48 selheden. / Hvad der foruden det · langt Høiere hjælper mig er blandt Andet
KG, s. 65 Venskab fra Thronen, sat noget · langt Høiere isteden? Noget langt Høiere
NB32:132 orte-Ærmer. Dette er en · langt høiere Majestætiskhed end en Keisers
NB19:28 ige til noget, christeligt, · langt Høiere og Sandere end den virkelige
NB22:88 og intellectuelt raader over en · langt høiere Opfattelse af den existentielle
DS, s. 245 ed, thi det er dog at være · langt høiere oppe, sandt, at ville finde sig
JC, s. 18 t ahne, at hans Sjæl bar en · langt høiere Stabel end hvad der ellers forbauser,
NB12:138 gjennemkæmpe Sagen paa · langt høiere Sted, og deraf min Urokkelighed,
NB:94 rdnet, en Spøg i Forhold til en · langt høiere Strid. Og saaledes er det Troens
F, s. 523 t groe, det viser jeg ham i en · langt høiere Verden, der lader jeg ham forstaae
AE, s. 556 som Andre, sigtende efter det · langt Høiere, ansee for Bagatel: det lille
NB30:123 . / Middelalderen stod dog · langt høiere, den behandlede endog virkelig
EE2, s. 239 thi han veed, at der er noget · langt Høiere, der gaaer tabt, hvis han ikke
FB, s. 141 thetisk Rørelse, men noget · langt Høiere, netop fordi den har Resignationen
FB, s. 129 l at negte, at Troen er noget · langt Høiere. Jeg kan godt udholde at leve
JC, s. 20 Opmærksomhed, men ved noget · langt Høiere. Med en almægtig Phantasie
NB16:78.a Nye at have svinget Χstd. · langt høiere. See det er Mangel paa Respekt
G, s. 23 De kan henlede Tanken paa noget · langt Høiere.« Har han sagt det, da
AE, s. 511 drømmende, at den er noget · langt Høiere; eller det tager et Tilløb
NB20:129 ed at ville Eet kommer man ikke · langt i denne Verden, det er just Veien til Undergang
Not4:5 re blot historisk; den anden · langt ideellere; langt mere opfattet i sin uendelige
NB32:62 nt at skue ud over Havet, langt · langt ind i det Fjerne, Fjerne, dette Fjerne
LA, note Fordeel, at man ikke kommer for · langt ind i det. / Cfr. Af en endnu Levendes
Brev 311 ens saa kast disse Bekjendelser · langt ind i Kaminen at de kan gaae op i Røg
HJV, s. 180 forhindrede mig at komme for · langt ind i. / Vil saa den officielle Christendom
NB11:193 i han er bange for at komme for · langt ind med mig. Han sagde rigtignok: kom igjen
KG, s. 139 rhindre. Og der indenfor, der · langt inde, hvor det Christelige boer i Samvittigheds-Forholdet,
SD, s. 141 stemmelse af Aand, og langt, · langt inde, inderst inde i Lykkens skjulteste
NB20:98 at han er begyndt et Stadium for · langt inde: han er ikke i sin Ungdom begyndt
DD:117 Jeg vil arbeide paa at komme i et · langt inderligere Forhold til Χstd.; thi
NB2:156 rhaanelsen have de faaet et · langt inderligere Forhold til et saadant Msk,
NB35:38 tragte efter Sandheden maa man i · langt inderligere Forstand trække ud, afføre
TAF, s. 288 thi Kjerligheden trænger · langt inderligere ind paa Livet, ind ved Livet,
NB19:17 Lære med o: D:. / Min Kamp er · langt inderligere om: Lærens Hvorledes. Jeg
NB35:38 d trække ud, afføre sig en · langt inderligere Paaklædning af Tanker, Forestillinger,
NB19:17 ikke Χstd. / Denne Kamp er · langt inderligere, og bliver vanskelig populair.
AE, s. 190 t netop gjør Inderligheden · langt inderligere. Socratisk er Subjektiviteten
NB35:5 t. Det sees da ogsaa let, at · langt intensivere end det fE at blive ulykkelig,
LA, s. 104 ften kommer, ogsaa vil handle · langt intensivere i Forhold til den disponible
EE2, s. 174 Besiddelse af langt skarpere, · langt intensivere Sandser end Mennesket, men
Papir 344:3 d Sommerens Lyst, men · langt intensivere, fordi Tiden er knap. /
Papir 347 i Bladet – dine ere · langt interessantere. Jeg gavner og glæder
NB21:133 nuværende Geistlighed, hvor · langt jeg end er fra at ønske saadanne Uleiligheder.
NB13:37 at lade mig forstaae, hvor · langt jeg endnu var fra i strengere Forstand
NB18:33 dkommende føler hvor uendelig · langt jeg er derfra. Jeg elsker det at være
SD, s. 208 til at indrømme det, hvor · langt jeg er fra Fuldkommenhed: skulde jeg saa
NB14:24 e mine Synder ere, hvor uendelig · langt jeg er fra Gud, at han kun paa det Vilkaar
NB34:13 aar jeg tænker paa, hvor · langt jeg har været henne ad denne Vei, og
NB9:74 t, da jeg med Gud veed, hvor · langt jeg i mit Inderste er derfra, og hvor angest
NB20:164 aa jeg gaaet ud i Livet, at saa · langt jeg kan huske tilbage, der da intet var
SFV, s. 60 ste var mit Tilfælde. Saa · langt jeg kan huske tilbage, var jeg enig med
NB20:66 blot vilde see efter, hvor · langt jeg kunde komme. Dette erkjender jeg, og
SFV, s. 58 min eneste Glæde fra saa · langt jeg næsten kan huske tilbage, at Ingen
NB24:54 nding maatte lære, hvor · langt jeg skulde gaae. / Saa blev Skriftet pseudonymt.
HJV, s. 179 Naaden er, som vises os. Saa · langt kan » Naaden« umuligt række,
NB20:122 Lydighed mod et Høiere, saa · langt kan han ogsaa befale. / Men saasnart det
NB11:130 ere kan jeg ikke, ell. saa · langt kan jeg ikke gaae ud? / Sagen er ganske
NB15:113 lv en Poeniterende: og saa · langt kan jeg ikke i levende Live gaae i at fremstille
Papir 462 de« – saa · langt kan jeg ikke tvivle, at Præsten har
NB:132 da jeg har læst ham, hvor · langt klarere og tydeligere bliver ikke Alt mig.
BI, s. 132 n Væver, allerede lede til · langt konkretere Forestillinger. At Sjælen
PCS, s. 127 ige eier dog vistnok flere og · langt kostbarere Kjoler end den blaastribede,
NB14:41 nne Repetenter. De udvikles · langt langsommere end andre Msker, gjennemløbe
NB32:92 is ere saadanne Msker bedre · langt langt bedre end hine Praktiske, men sørgeligt
CT, s. 29 det er som fløi Fuglen · langt langt bort efter Gud, men den Christne
Brev 41 aer og gaaer og bliver ved at gaae · langt langt bort, indtil han standser ved e
Papir 395 ar det Χstlige langt, · langt langt borte fra Virkeligheden forkyndes
Papir 495 et Maal, der maaskee laae · langt langt borte i det Fjerne, til hvilket man
NB17:21 mange Msker, og det er vel · langt langt de Fleste, som kunne leve uden egl.
NB4:80 isede med samt deres Tusinder ere · langt langt de Stærkeste, der slaae virkeligen
NB30:61 ere sikkre. Disse ere langt · langt langt de talrigste – og saaledes
NB10:194 orstaae det, ere de Fleste · langt langt for kloge til at lade sig mærke
Brev 296 e Time« er vistnok · langt langt gavnligere end mange af hine saa
NB32:62 skjønt at skue ud over Havet, · langt langt ind i det Fjerne, Fjerne, dette Fjerne
NB30:61 nting ere sikkre. Disse ere · langt langt langt de talrigste – og saaledes
NB31:103 synes der behøvedes et · langt langt Liv for at vinde – hvis den
NB30:94 langt langt mere Klogskab, · langt langt mere Intrigue end den klogeste og
NB30:94 Religieuses Gebeet. Jeg har · langt langt mere Klogskab, langt langt mere Intrigue
NB6:29 jeg er paa andre Maader selv · langt langt mere ydmyget. / Men nu føler jeg
NB25:104 n, naar det Punkt endog er · langt langt overskredet, hvilket Du mener at
Papir 556 pleve, at hans Liv for den · langt langt overveiende Deel af Befolkningen
NB30:61 æde, fordi bestandigt en · langt langt overveiende Mængde dog eier Noget,
NB26:62 lader sig ane, i Lidenskab · langt langt paa den anden Side af Forstand, hvad
DS, note e som Asket, ved sit Liv, altsaa · langt langt stærkere at udtrykke Modsætningen,
Papir 453 ølgsmaal paa, den er jo · langt langt stærkere end jeg, jeg et enkelt
NB30:44 Bemærkning jeg har gjort · langt langt tilbage i Tiden): at det er større
NB26:82 ansees for at betegne noget · langt lavere end επιστημη.
AE, s. 534 , at Livs-Anskuelser, der ere · langt lavere end Christendommen, ere bragte frem
AE, s. 486 lbage i Bestemmelser, der ere · langt lavere end den skjulte Inderligheds Religieusitet.
NB32:116 ilstaaelse at det er noget · langt Lavere end det Christelige, det var ikke
NB28:15 et jeg har villet for noget · langt lavere end hine Herliges, thi den ubetingede
NB32:130 le være Χstne. / Tag en · langt lavere Idealitet det at være Digter
NB25:86 te er det Høieste. / Det · langt Lavere, er at føle Lidelsen, men dog
NB29:14 lv ville – Staten, et · langt Lavere, kan ikke indrømme for sit Vedkommende
Papir 577 nde, saa vil det falde mig · langt lettere at bevare den lige over for Præsternes
CT, s. 226 d, i Christenheden; det er nu · langt lettere at blive en Christen – i
FB, s. 200 forklare Abraham, og er selv · langt lettere at forklare end Abraham. /
NB12:101 rt Grusomhed. Og derimod er det · langt lettere at forkynde Χstds Trøst
NB11:193.b a vilde det vistnok blive mig · langt lettere at forstaae, at jeg ikke kunde
NB11:176 og, mskligt, er det · langt lettere at fortvivle og dermed Punktum.
DD:50 ke paa, hvorfor det maatte være · langt lettere at katechisere paa Græsk ( som
SLV, s. 397 edes, saa havde det været · langt lettere at klare ham ud deraf; men saa
Brev 51 d mig! Det er, som bekjendt, · langt lettere at mane Aander frem, end at mane
CT, s. 226 – i ethvert Tilfælde · langt lettere at narres til at holde sit hele
EE1, s. 369 anten, saa vil det falde mig · langt lettere at retfærdiggjøre hiint end
NB32:50 ere af den Mening at det er · langt lettere at snyde i Forhold til det Evige
IC, s. 229 lde blev det paa den Maade · langt lettere at være Præst – den
SLV, s. 354 det havde jo været · langt lettere blot at skaffe mig den, og saa
CT, s. 65 ed, naar Du betænker, hvor · langt lettere det gik i den forrige Tale med
NB11:164 saa den skal ikke blot vise sig · langt lettere en Gang i Evigheden, nei Du skal
Brev 35 et, og dog er mit Tilfælde · langt lettere end Deres. Af et Brev, som Peter
NB15:122 Aands-Forhold er dette nu · langt lettere end i borgerlig Virkelighed; thi
NB6:29 er i mit Indre, hvor jeg dog · langt lettere for Gud forstaaer mig selv, fordi
EE1, s. 177 saa stærkt, at det bliver · langt lettere for Individet at bære dette
KG, s. 253 Ak, men Mangen vilde maaskee · langt lettere forstaae det, naar vi ville lade
KG, s. 127 g selv i sin Indbildning, det · langt lettere i en Hast at faae nogle Stykker
FF:113 g hvorledes gaaer det til, at man · langt lettere indpræger sig Musik end Ord
NB2:17 eligt for mig at gjøre mit Liv · langt lettere item mig selv elsket og anseet,
NB21:127 e det i Erindring, at vi leve i · langt lettere Kategorier end der egl. fordres
EE1, s. 167 man let indsee, at Glæden · langt lettere lader sig kunstnerisk fremstille
EE1, s. 20 blev da ogsaa hævet paa en · langt lettere Maade; thi selv et Forfatter-Honorar
BMT, s. 220 jeg mener, at just Du kan · langt lettere og bedre forstaae det, end demoraliserede
KG, s. 89 lige Flugt ved Jorden. Det er · langt lettere og langt beqvemmere at liste sig
4T44, s. 292 t mindre. Sandeligen, det er · langt lettere og langt glædeligere at forstaae,
JJ:228 ligheden. Sagen er at det er · langt lettere og langt mindre farefuldt for Forstanden
NB11:151 de for at existere. / Hvor · langt lettere og mildere Χstd er naar den
NB2:9 naturligviis have gjort mig Livet · langt lettere og saa netop være elsket og
SD, s. 149 oveligt at være sig selv, · langt lettere og sikkrere at være som de Andre,
Oi6, s. 267 il at udholde Lidelser med en · langt lettere Tanke, en jødisk, ikke en i
IC, s. 203 andet Sted end denne, slippe · langt lettere til det, kort Forandringen, der
SLV, s. 416 et, at dette alligevel er et · langt lettere Tilfælde end mit Experiment.
AE, s. 402 ge Confusion, at Opgaven seer · langt lettere ud i Kirken end hjemme i Dagligstuen,
NB6:60 ve kunnet holde det ubeskriveligt · langt lettere ud, alle Mskenes Angreb ( thi i
NB28:57 nneske for høi. / / Hvor · langt lettere var det ikke i de Tider, da man
Not4:20.1 lse, og hvorfor det falder dem · langt lettere ved de phænomenologiske Analogier
SLV, s. 413 n actuel Synd, saa vilde han · langt lettere være at klare ud deraf, thi
Papir 375 od til at troe det. Det er · langt lettere, at give efter for den Vane og
BA, s. 455 mindes, at den dog er langt, · langt lettere, end Muligheden var det. Kun saaledes
NB9:74 nd vil det maaskee blive mig · langt lettere, forsaavidt jeg kommer til at staae
BB:19 Bearbeidelser, da det falder · langt lettere, langt mere opfattet som den timelige
NB3:77 ste ved første Øiekast · langt lettere, langt mindre udsættende mig
EE2, s. 163 g er derfor i en vis Forstand · langt lettere, langt simplere, men i en anden
AE, s. 506 n Christen i al Magelighed er · langt lettere, og tillige jo saa godt som det
AE, s. 99 e og Menneske er naturligviis · langt lettere, tilfredsstiller Sympathien og
NB10:106 Guds Fortrolighed i Lidelsen er · langt lettere. / Det Point, som Prædikeforedraget
DS, s. 244 ffer for Sandheden gjennem et · langt Liv – et eneste Øieblik saae feil,
NB27:71 er forhaabentligt ligger et · langt Liv – nu, mig forundtes dette aldrig.
NB7:68 mhed som en Lykkelig seer et · langt Liv an, der ligger for ham, med samme Langsomhed
4T44, s. 353 e Kraftfylde skal gjennem et · langt Liv arbeide sig træt paa en saadan lille
CT, s. 216 agtig Tanke i Betydning af et · langt Liv at ønske et Liv efter Døden;
TTL, s. 454 ke hjulpet til at gjøre et · langt Liv betydningsfuldt som i Dyrtid, varagtigt
BOA, s. 128 saa riigt Udtryk, at han i et · langt Liv bevæger Mange forunderligt nok ved
Papir 454 Udtryk, at han gjennem et · langt Liv bevæger Mange ved dette Gamle, og
NB13:50 hvert Øieblik gjennem et · langt Liv er villige til at gjøre, udholde,
NB4:117 Fornødne, der gjennem et · langt Liv faaer Tid til alt Andet men ikke eet
NB31:103 der behøvedes et langt · langt Liv for at vinde – hvis den ellers
OTA, s. 358 utaalmodig, der ligger jo et · langt Liv for Dig, – saaledes siger Evigheden
EE1, s. 38 ter sig med, at der ligger et · langt Liv for Een. Hvor langt er vel 7 ×
NB12:109 ndtryk af at der ligger et · langt Liv for En o: s: v: det foranlediger et
NB10:153.a ænkt. / ( at der ligger et · langt Liv for En, thi for mig har der bogstaveligen
TS, s. 101 o ikke, der ligger maaskee et · langt Liv for ham, den Afdøde. / Dette var
IC, s. 194 ig. Maaskee har der ligget et · langt Liv for ham, maaskee kun et kort. Maaskee
NB31:44 ter msklig Sandsynlighed et · langt Liv for mig – og jeg kunde ønske
KG, s. 344 sige: » der ligger et · langt Liv for mig, indviet til Erindring, men
TTL, s. 467 var omtrent denne: jeg har et · langt Liv for mig, tredive Aar ja maaskee fyrretyve,
KG, s. 135 og da at have en Fremtid, et · langt Liv for sig, skjøndt Alt er forbi, altsaa,
3T44, s. 266 bevaret Budene og gjennem et · langt Liv forventet Himlens Salighed ( hvilket
TTL, s. 439 n forstyrret Opvaagnen til et · langt Liv fra en forvirret Ungdoms-Drøm. Skulde
NB23:149 Skikkelser: gjennem et maaskee · langt Liv har han maattet udholde alle en Samtids
4T44, s. 334 en tvetydige Erfaring, at et · langt Liv har lært ham, at Faren ikke var
2T44, s. 185 ordne Noget af hvad han i et · langt Liv havde forvirret, udtænke Noget for
F, s. 494 a, at mindre Dannede gjennem et · langt Liv have vedblevet Aar ud og Aar ind ligesom
CT, s. 280 or hvem der maaskee ligger et · langt Liv i Savn, i Møie, i bekymret Erindring,
NB19:20 fter, og som jeg et maaskee · langt Liv igjennem vilde fortryde. / Jeg blev
Papir 306 nne Ven havde hjulpet i et · langt Liv mange Gange og paa mange Maader, men
Papir 345 kens Gunst ell. gjennem et · langt Liv møisomt have erhvervet det store
BB:7 Slags forhøiet Livsnydelse, · langt Liv o: s: v:. Magien er derfor ikke i og
OTA, s. 411 tungeste Lidelse gjennem et · langt Liv syntes som Intet at regne mod Evighedens
EE1, s. 220 Antigone! Vi ønske Dig et · langt Liv, betydningsfuldt som et dybt Suk. Gid
4T44, s. 339 dste, og da igjen at vise et · langt Liv, der ligger for ham), da staaer det
OTA, s. 130 en dorske Yngling taler om et · langt Liv, der skal ligge for ham, den dorske
EE1, s. 52 nhed, eller Magt, eller et · langt Liv, eller den skjønneste Pige, eller
TSA, s. 109 han begyndte, turde haabe et · langt Liv, hans Liv vil dog indtil det Sidste
EE1, s. 222 g varsler hans Ungdom ham et · langt Liv, hans Læbe smiler ad den Verden,
NB19:42 u ikke begjerede Rigdom, ikke et · langt Liv, ikke Seier over Dine Fjender, men
AE, s. 232 existerende Aand muligt i et · langt Liv, men hvad der er umuligt. Man glemmer,
CT, s. 142 re at fatte Beslutning for et · langt Liv, nei, han er ganske svag; han formaaer
SLV, s. 92 e daglig deri, hver Dag i et · langt Liv, og see da det lagdes hen, da Natten
TTL, s. 460 ulde og der er Forraad for et · langt Liv, saa kommer Døden og kræver den
NB30:26 aar ham saa indrømmes et · langt Liv, saa vil omtrent det hele Dyb af Nonsens
OTA, s. 130 d en falsk Forestilling om et · langt Liv, thi det er jo ved den ellevte Time.
AE, s. 48 t i den samme Fare gjennem et · langt Liv. / Vil Nogen sige, at det korte Udsagn
IC, s. 186 og Fortredigelser gjennem et · langt Liv: som Indbildningen gjengiver dette
TTL, s. 464 og tillige den første i et · langt Liv; og at vælge Gjerningen som ikke
BB:7 dsstille ham, han har ahnet en · langt livligere, aandeligere Behandling af Vidensk.;
NB21:4 der gjennem et langt, langt, · langt Livs bittre bittre Dage, Dag efter Dag
4T44, s. 323 et eneste Virkelige, skal et · langt Livs rastløse Opoffrelse vorde betydningsløs
NB18:84 ogsaa om: at den Fattige er · langt lykkeligere end den Rige – og det
JJ:163 bedsmand, saa var jeg bleven · langt lykkeligere end jeg senere blev det, om
NB24:166 virkelige Synder er langt, · langt lykkeligere, der kort og godt sukker: Gud
SLV, s. 193 at hun uden mig skulde blive · langt lykkeligere. / Hendes Omgivelse, hendes
NB26:110 ikke mit Livs Eller, jeg ligger · langt længere borte fra hiint Enten. /
TS, s. 62 ngst mulige fra mig, uendelig · langt længere end det er fra Den, der aldrig
TS, s. 62 aldrig saae Guds Ord, uendelig · langt længere end det er fra Den, der blev
IC, s. 31 i, han er gaaet, men uendelig · langt længere end nogen Hyrde og nogen Qvinde,
NB8:99 det Hele maa Judas føres · langt længere ind end som en blot Skurk. Ogsaa
NB:194 g har derfor ogsaa taget ham · langt længere Tid o: s: v:.« Lutter
NB17:60 sætte sig fast, maa der · langt længere Tid, og mange flere Mellemmænd
NB20:43 r meget mere anstrenget end jeg, · langt længere ud – ja ham kunde jeg
NB10:200 / Jeg har været langt, · langt længere ude end en Digter i Almindelighed.
AE, note ngang Erhvervede. Derimod er det · langt mageligere at være objektiv og overtroisk,
NB7:91 . O, man føler kun hvor altfor · langt man dog selv er fra at være god –
NB11:163 bestemt i Forhold dertil, hvor · langt man end er fra at være det. Thi Sværmeri
NB11:163 i det ydmyger at see, hvor · langt man er borte, men det skal ogsaa anspore
IC, s. 134 slet ingen Forestilling. Hvor · langt man er derfra, vilde man erfare, hvis man
AE, s. 233 ent philosophisk at see, hvor · langt man kan naae i det Opbyggelige, saa den
NB24:163 t da, om muligt, ikke, saa · langt man rækker, kommer til nogen Afgjørelse.
NB:187 rhold ikke. Indlad Dig aldrig saa · langt med Gud, at Anfægtelsen egl. kan begynde,
Papir 270 ere, langt barmhjertigere, · langt mer gjestfrie, langt mindre smaalig end
NB11:116 sthed er Udtrykket for, hvor · langt mere Χstd. har seiret end i Begyndelsen!
NB8:44 Gode, og saa lider, saa lider han · langt mere – uden fordi det Gode ogsaa
Oi7, s. 304 tabt, nei, at han i en · langt mere afgjørende Forstand end ved at
DS, s. 259 hold saaledes. / Nu taler jeg · langt mere afgjørende, uforbeholdent, sandt,
NB6:73 og dog var det forbundet med · langt mere Anstrengelse at blive en ϕιλοσοϕος
NB31:68.a i og dermed Punktum, uendeligt · langt mere anstrengende er det, saa i et alleryderste
NB11:176 erlighed, gjør Lidelsen · langt mere anstrenget. Her gjælder det at
SLV, s. 103 negativ Beslutning er altid · langt mere anstrængende end en positiv, den
CT, s. 312 ene Menneske kan have langt, · langt mere at bebreide sig end det andet; der
G, s. 50 ae en Eensformighed, der har en · langt mere bedøvende Magt end de lunefuldeste
NB31:123 ekymret ved den Leilighed, · langt mere bekymret end Examinanden. Men man
CT, s. 128 eligere, just fordi det er en · langt mere betryggende, Efterretning end det
EE1, s. 369 d fra Moralens Standpunkt er · langt mere dadelværdig end min Adfærd mod
NB10:108.a n frygteligste Raahed, langt, · langt mere demoraliserende end de frygteligste
NB3:49 or Gud, og er det da ikke for ham · langt mere det Fordrede, at jeg ikke indbildt
NB14:90 gjort Anmeldelsen til noget · langt mere end en almdl. Anmeldelse. / I Begyndelsen
4T44, s. 301 ges i denne Strid, formaaer · langt mere end han. Og denne Strid er ikke blot
NB6:62 Gud har gjort imod mig, saa · langt mere end jeg har ventet. / Det gjælder
NB21:46 n har gjort mod mig saa uendelig · langt mere end jeg havde ventet, kunde eller
NB11:14 rundt mig saa ubeskriveligt · langt mere end jeg havde ventet, nu, da han (
NB11:5 Gode, han har gjort imod mig, saa · langt mere end jeg havde ventet. / / /
NB17:45 e han har gjort mod mig saa · langt mere end jeg havde ventet. / Angaaende
NB13:35 han har gjort mod mig, saa · langt mere end jeg havde ventet. / At være
NB14:131 de, han har gjort imod mig, saa · langt mere end jeg havde ventet. / Christendommens
NB10:123 han gjør imod mig, saa · langt mere end jeg havde ventet. / NB. /
NB19:11 gjort for mig saa uendelig · langt mere end jeg havde ventet. / Vilde man
NB16:59 e, han gjør for mig, saa · langt mere end jeg havde ventet. / Vistnok, for
NB12:143 an har gjort imod mig, saa · langt mere end jeg havde ventet. Og at det altid
NB19:29 gjort for mig saa uendelig · langt mere end jeg kunde eller turde have ventet.
NB21:46 Gode, der er gjort for mig, saa · langt mere end jeg nogensinde havde ventet, eller
NB20:154 der er gjort mod mig, saa · langt mere end jeg nogensinde havde ventet, kunde
NB7:110 han har gjort imod mig, saa · langt mere end jeg nogensinde havde ventet. Og
NB17:49 jort imod mig, saa uendelig · langt mere end jeg nogensinde kunde have ventet
CT, s. 164 Henseende Sagen let nok. Hvor · langt mere er Du altsaa ikke hjulpen? Det er
NB8:28 rne er nok saa fordærveligt og · langt mere farligt, fordi det ikke er saaledes
EE2, s. 164 derimod har Valgets Akt · langt mere for ham at betyde. Naar Du da vil
LA, s. 104 agt, vistnok i Gjennemsnit er · langt mere forstandig og vidende og reflexions-udviklet
SD , maa sige: Du er i Grunden endnu · langt mere fortvivlet end Du veed af, Fortvivlelsen
4T43, s. 127 obs Lidelse, men at dette er · langt mere fortærende, og altsaa dog en vanskeligere
BI, note st, at Ironien er langt renere, · langt mere fribaaren i et tidligere Sted, hvor
EE1, s. 177 a er Bruddet i Almindelighed · langt mere gjennemgribende, enhver Nerve bliver
BI, s. 209 nart, snart, maa naturligviis · langt mere have tiltalt Xenophon. Hans Udbløden
TSA, s. 91 Aandløshed«, er · langt mere hedensk end Hedenskabet var. Den,
FB, s. 130 thi min uhyre Resignation var · langt mere ideal og poetisk end Abrahams Smaalighed.
JJ:96 om. / Overhovedet er Inderligheden · langt mere incommensurabel for Yderligheden,
BI, s. 209 s Forhold synker derved ogsaa · langt mere ind under Bestemmelsen af det Trivielle,
BB:19 ede, hvorimod det, i det Hele · langt mere indefter vendte, den dybeste tauseste
G, s. 24 ante af Sigte. Og dog er det jo · langt mere interessant end at møde en ung
NB30:94 langt mere Klogskab, langt · langt mere Intrigue end den klogeste og intriguanteste
NB30:94 euses Gebeet. Jeg har langt · langt mere Klogskab, langt langt mere Intrigue
LA, s. 54 tterens Riigdom: der hører · langt mere Kunst til at fremstille en saadan
AE, s. 213 r dog langt mere tilgiveligt, · langt mere menneskeligt. Men Fornemheden synes
EE2, s. 204 ere Udtryk, dens Bevægelse · langt mere omfattende end Tvivlens. Fortvivlelse
BB:38 kunne skjules – de forhindre · langt mere Omvendelsen, fordi man bortskjær
Not4:5 den anden langt ideellere; · langt mere opfattet i sin uendelige historiske
BB:19 da det falder langt lettere, · langt mere opfattet som den timelige end som
Oi9, s. 384 ad der gjør det Afskyelige · langt mere oprørende. / 2) Canibalen æder
SLV, s. 134 dentlig, hvor skjøn, hvor · langt mere poetisk atter her Hustruen er end
BI, s. 316 de lever en enfoldig Christen · langt mere poetisk, end mangt et meget begavet
BI, note rt som nys antydet, vilde give · langt mere socratisk Indblik i Menneskets Natur
AA:36 Den anden Deel har derfor en · langt mere subjectiv Side ( det er jo Noget Goethe
EE2, s. 297 Tanke med. Qvindens Bøn er · langt mere substantiel, hendes Resignation en
KG, s. 44 agt, nu forarmet, og dog, hvor · langt mere sørgeligt end denne Forandring
CT, s. 109 t er den christelige Trøst · langt mere til at fortvivle over end den tungeste
KG, s. 250 gdommelighed, saa har det dog · langt mere tilfælles med Ungdommelighed end
AE, s. 213 den for Usandhed: det var dog · langt mere tilgiveligt, langt mere menneskeligt.
SLV, s. 253 eligere, langt smerteligere, · langt mere tilintetgjørende, end de sandseligen
BB:49 r Tid maa dette Spørgsmaal · langt mere træde tilbage, da den intuitive
NB30:83 rens Penge. / Christeligt er det · langt mere ublandet og høi Glæde, naar
NB8:77 det hele Spil af Conflicter. Hvor · langt mere udmattende, at stride, naar man har
EE1, s. 83 Intensitet og Bestemthed er · langt mere udviklet. / Skulde jeg nu vove et
IC, s. 168 n Fattige, o, han væmmedes · langt mere ved den, da han saae Alle søge
AA:18 d den Forestilling forekommet · langt mere velgjørende: at see hele Verdens
NB8:99 dem. Og det hele Forhold maa · langt mere virkeliggjøres, frem for Anskuelsen.
AaS, s. 41 re, et langt smerteligere, et · langt mere ydmygende Indtryk; det er overhovedet
NB6:29 paa andre Maader selv langt · langt mere ydmyget. / Men nu føler jeg meget
SD, note Forstand Intellectualitet, hvor · langt mere ømt- og fiintfølende hun end
NB5:94 tand ud som udrettedes der langt, · langt mere, naar en høitæret og anseet
TTL, s. 402 ære vidende om dette, vide · langt mere, og end ikke have oplevet hiint, og
EE2, s. 111 maatte Du gjennemføre det · langt mere, saa maatte Du ikke blot fraraade
NB25:104 oner, som have lidt langt, · langt mere. / Det farlige » Tillige«.
NB24:30 , at dette Sidste var noget · langt mere. Dertil svarede jeg: aah, nei det
SLV, s. 444 killige endog have forstaaet · langt mere. Disse Sidste gad jeg vel geraade
NB17:78 ettiget til at fordre noget · langt Mere; med Ideens Maalestok kunde jeg ogsaa
NB13:18 for bliver vort Vilkaar dog · langt mildere end de Samtidiges, der havde Miraklerne
NB21:105 t gjøre Χstd. til noget · langt Mildere end den virkelig er. / Hovedsagen
KG, s. 136 Fremgang til det Bedre: hvor · langt mildere forekommer Skylden ham? Men er
EE1, s. 189 t i Verdens Øine faaer er · langt mildere Udseende, at hun bliver et Rov
TSA, s. 73 Pligt mod Sandheden og hvor · langt min Pligt mod Andre? / De Fleste forstaae
3T44, s. 243 kke synes at følge deraf, · langt mindre at følge videre deraf; og hvad
BOA, s. 183 :. Spørgsmaalet No 1 er af · langt mindre Betydenhed, og jeg har egentligen
SLV, s. 255 kke beskæftige en Qvinde, · langt mindre da hidse hende. Jeg er ikke saaledes
4T44, s. 367 øn hører han end ikke, · langt mindre da, at den saaledes Bedende skulde
3T43, s. 96 Angesten derfor et Navn. En · langt mindre Deel vil han modtage med Taknemlighed,
OTA, s. 344 de, der bliver som langt, · langt mindre end den er, ved at han taler saaledes
NB30:54 lp deraf lider Qvinden maaskee · langt mindre end den tause indesluttede Mand.
NB10:69 , og dermed som et uendelig · langt Mindre end hvad den er, medens jo ganske
NB11:14 har villet gjøre mig til · langt mindre end hvad mig forundt er. Som var
JJ:228 r at det er langt lettere og · langt mindre farefuldt for Forstanden at beundre
NB15:129 ig Synden er saaledes seet · langt mindre forfærdelig, just fordi man tillige
KG, s. 294 adsket og behandlet det, seer · langt mindre forfærdende ud, medens det dog
TTL, s. 393 tage den fra Dig, men vel det · langt Mindre give Nogen Anledning til at søge
4T43, s. 127 som den daglige Trællen i · langt mindre Gjenvordigheder. Saa see Du da til,
NB10:199 Msk. Han bliver mig, men i · langt mindre Grad, hvad engang den lille Pige
Oi9, s. 375 rsaavidt, evigt forstaaet, er · langt mindre i Fare end De, at jeg kæmper
CT, s. 141 lunde fornøden, det langt, · langt Mindre kan, og let nok, gjøre det. Men
NB15:90 il Side, at jeg, om end efter en · langt mindre Maalestok, kan tjene Sandheden.
BB:49 Videnskabernes daværende, · langt mindre mangfoldigt udviklede Standpunct
EE1, s. 423 den i sig, der gjør hende · langt mindre naiv selv end Venus. Ikke brød
SD, s. 139 ragtning forstaaer sig endnu · langt mindre paa, hvad Aand er ( og uden det
NB9:39 tte have mere legemlig Sundhed og · langt mindre Phantasie og Dialektik. / /
DJ, s. 71 og Elvira. Anna er forholdsvis · langt mindre skyldig end Zerline. Hun har forvexlet
Papir 270 gere, langt mer gjestfrie, · langt mindre smaalig end den Apostelen til sin
EE:129 t universellere eller idetmindste · langt mindre subjektiveret og derfor mere en
NB23:205 være med i Selskab med · langt mindre Udrustede – han gjør maaskee
NB3:77 te Øiekast langt lettere, · langt mindre udsættende mig for den Fare at
SFV, s. 98 t. Min Opgave er idetmindste · langt mindre udsættende mig for den Fare at
G, s. 23 som ogsaa Efterretningen derom · langt mindre ængstede mig end hiin Situation.
OTA, s. 344 yld og gjør den til noget · langt Mindre! Hør blot Sprogets Udraab: at
4T44, s. 292 saa meget, nu behøver saa · langt mindre. Sandeligen, det er langt lettere
NB14:19 et Meddeelte ell. ikke. Saa · langt mit Liv udtrykker det Meddelte er jeg Lærer;
Oi4, s. 221 r det Officielle ham uendelig · langt modbydeligere end det er en Qvinde at opdage,
BA, s. 418 kabens Udtryk og Dialektik er · langt mægtigere ( i anden Forstand naturligviis
BI, s. 317 ile i Intet, har gjennemgaaet · langt mærkværdigere fata end den Hane,
NB25:30 betænke, hvad hun – ak, · langt naturligere! – kunde have svaret.
Papir 69 rken.). / Det forekommer mig · langt naturligere, at tænke mig, at Nadveren
EE1 denhed, der gjør en Opfattelse · langt naturligere. Dertil kommer, hvad jeg alt
EE1, s. 322 induet af kunde jeg ikke see · langt ned ad Stien; derimod kunde jeg iagttage
CC:12 hans Romaner, skulde rødme · langt ned af Ryggen – istedetfor med ham
NB18:26 fundet falde paa, at langt, · langt ned i Hjerternes Inderste der gjælder
NB20:123 me sig dog næsten over, hvor · langt ned man har maattet byde, for dog at faae
NB25:10 t for alle Lidende, maa byde saa · langt ned, at den tager saadan Elendighed med,
IC, s. 71 re medlidende, er at gaae for · langt ned, at gaae til Ladegaardslemmerne og
IC, s. 88 hed, at han, der steeg langt, · langt ned, indtil han blev det ringe Menneske,
BOA, s. 214 Lignelser kommer han temmelig · langt ned, som Stilist er han et aldeles obscurt
TSA, s. 98 ignelser kommer han temmelig · langt ned; som Stilist er han et aldeles obscurt
NB13:88 orholde sig; og om end hvor · langt nede fra, og hvor uendelig end min Afstand,
EE2, s. 177 ende Dag, da viste Greven sig · langt nede i Alleen. Hun taug, hun blev skjønnere,
DS, s. 245 a nedefter, det er at være · langt nede i Classen. Hvad om nu de 30 Disciple
EE1, s. 370 . / Ganske rigtigt. Allerede · langt nede i Gaden seer jeg dette nydelige, lille,
EE2, s. 297 Naar jeg da saae hende komme · langt nede i Gangen, naar Graveren havde modtaget
NB18:26 det Overordentlige, langt, · langt nede i Hjerternes Inderste, hvor man, regnende
OTA, s. 287 arbeide hele Livet igjennem · langt nede i Sammenligningernes lave, underjordiske
NB22:54 et seer jeg vel igjen, hvor · langt nede jeg og vi Msker i Almindelighed ere;
EE:115.a gt saaledes ogsaa denne, men · langt nede paa Havsens Bund slaaer den dybe Rødder.
IC, s. 196 n seet i Havet synes at sidde · langt nede under Jorden; og saaledes er det at
Papir 461 den Velhavende, der sidder · langt nede ved Bord-Enden, men faaer det bedste
NB29:65 nu forfølges er derfor ogsaa · langt nederdrægtigere end tidligere. /
BA, s. 345 ant om Sligt, det er jo ogsaa · langt nemmere at forklare, at det Umiddelbare
BA, s. 458 Vel muligt. Men der gives en · langt nemmere Maade at dannes langt grundigere
NB6:38 stand en Synder, der har været · langt nok henne paa Fortabelsens Vei, hvis Omvendelse
NB3:73 , at han ikke har faaet seet · langt nok i Papiret til at gjøre et saa stort
NB5:91 Luthers Feil var, at han ikke gik · langt nok tilbage, ikke gjorde En samtidig nok
NB27:81 n faae de Andre, de Elskede · langt nok ud – istedetfor at han tidligere
NB30:104 Tilværelsen, for at faae dem · langt nok ud, eller ind, eller ned i Tilværelsen.
NB30:133 ede, han fik ikke det Msk. · langt nok ud, ud i den Lidelse der er Dobbelt-Lidelse,
IC, s. 217 ogsaa har Styrelsen ikke seet · langt nok, thi naar det Tilfælde er indtraadt,
NB11:132 er forvidt og at jeg gaaer · langt nok. Dette er jeg nu af den Mening er naaet:
NB30:100 være. Og hvor uendelig · langt nu Mskheden er fjernet fra at kunne bære
NB2:79 tigt om man er kommen den og hvor · langt nærmere ( thi Sligt kan ikke bestemmes
NB9:61 Sligt koster Anstrengelse; det er · langt nærmere at forklare mit Liv paa hiin
EE1, s. 115 eilige sig, da det jo ligger · langt nærmere at Hr. Paaske lader Don Juan
NB16:39 erfor. / Man seer her, hvor · langt nærmere den Collision ligger: at hade
CT, s. 73 ormaste sig var som uendeligt · langt nærmere derved end Fuglen. Dog derfor
LA, s. 25 s først af Bogen og ved et · langt nærmere Eftersyn. Vanskeligheden ligger
DS, s. 232 blot saaledes komme Sandheden · langt nærmere end Du er, ved engang at betragte
AE, s. 255 nskabet ligger Christendommen · langt nærmere end en saadan objektiv Christenhed,
CT, s. 77 ingen, som formaster sig! Saa · langt nærmere end Fuglen som den Christne
CT, s. 74 igheden, og just saaledes Gud · langt nærmere end Fuglen. At der er en Gud
EE2, s. 59 Nei hun er ydmyg, hun er Gud · langt nærmere end Manden. Dertil kommer, at
OTA, s. 207 ud, thi det Evige ligger Dig · langt nærmere end noget fremmed Land ligger
EE1, s. 63 e. Architekturen staaer i et · langt nærmere Forhold til Historien end Sculptur
NB11:215 dighed, Ironie, Humor ligger da · langt nærmere i Forhold til det Existentielle
KG, s. 291 at opdage en Forbrydelse: saa · langt nærmere ligger det os Alle at tænke
NB24:166 lle, alle Overtrædere er saa · langt nærmere med sit Simple: Gud være
Brev 83 aa har Du altid været mig · langt nærmere paa Livet, idet Du bestandig
BI, s. 332 men beherskede sin Vrede, var · langt nærmere ved at have overvundet Verden,
Not9:1 erved er det jødiske Folk · langt nærmere ved den egl. Guds-Viden. Som
2T43, s. 21 r ingen Priis opgives; Du er · langt nærmere ved det end Du selv troer; thi
G, s. 95 eve, især i enkelte af dem, · langt nærmere ved en egentlig religieus Udgang,
KG, s. 229 man glemmer, at Dommen ligger · langt nærmere, at den i hvert Øieblik foregaaer,
NB26:5 es Synder hvor ere I Frelsen · langt nærmere, end Forstandens Synd. /
AaS Beck Dadel? Denne Slutning ligger · langt nærmere, thi min Afhandling er jo ikke
SLV, s. 314 og min Ven staaer hende · langt nærmere. / Han blev nu paa en Maade
NB:137 entat, saa er Barnet Frelsen · langt nærmere. Derved er det, at »
4T44, s. 306 t, at hele Verden ligger ham · langt nærmere; forfærdeligt nok, fordi
EE:39 idsthed træder i Skyggen for en · langt objektivere Bevidsthed, hvor Tilværelsen
LP, s. 10 , men Sjælen passerer ogsaa · langt oftere de forskjellige Himmeltegn, ligesom
Brev 59 rdige Personlighed vist nok · langt oftere, end han troer, er mig nær. /
SFV eg virkelig troer, man skal reise · langt og endda være meget heldig for at støde
Papir 497 gyse. / Han maatte maaskee gaae · langt og kom maaskee dog ikke ret til at gyse:
IC, s. 162 re tilføie, eller først · langt om længe – til Forførelse:
EE1, s. 114 sætte Livet til og reddes · langt om længe af Pedro og den lange Lucas,
IC, s. 22 han sig dog maaskee først · langt om længe bevæge, det er, han gjør
NB26:98 / Saa er saadan en Tanke stundom · langt om længe blevet optegnet, naar den ligesom
NB6:10 den historiske Χstus. Derpaa · langt om længe den mythiske – en Opfindelse
NB14:15 Andre – og saa har maaskee · langt om længe denne deres Forskjellighed
AA:21 e bred over Brystet, og fandt · langt om længe et Hestehjerte, der var stort
NB11:106 et Par Mennesker, endelig · langt om længe finde et Par – og saa
NB15:57 orstaaer paa sin Viis – og · langt om længe forstaaer man, at der laae
JC formodet. Havde han da arbeidet sig · langt om længe hen til det Titlen havde berettiget
NB7:92 idt. Ak, og dette kommer først · langt om længe igjen, maaskee efter flere
EE1, s. 421 en allerførste Ungdom, og · langt om længe igjen, naar hun er bleven saare
TS, s. 56 e Broder af ham – og saa · langt om længe kom han hjem, og Tiden var
KG, s. 71 ens Tab, og saa, bagefter, ak · langt om længe kom Mennesket paa Spor efter
NB16:36 ten jubler og tilbeder sig selv. · Langt om længe kommer der en Standsning –
KG, s. 106 dens Opgave. Naar et Menneske · langt om længe kommer til at begynde, hvor
NB19:23 l maa tages fra ham. Naar saa · langt om længe maaskee dette Msk. er saaledes
Oi7, s. 292 alt Andet og sidst Guds Rige; · langt om længe naaes først det Jordiske,
NB18:44 gjorde det ikke, forraadte mig. · Langt om længe sagde de Corsaren af, som var
NB34:13 e, for Samtiden, indtil jeg · langt om længe seer, hvorledes atter her Styrelsen
KG, s. 106 heden ved den Stræben, der · langt om længe tog sin Begyndelse. Lad et
NB30:49 bage – og da seer jeg · langt om længe, at mit Særlige er nok hvad
KG, s. 71 og saa, bagefter, ak stundom · langt om længe, kommer Trøsten. Men den
NB4:159 e det godt o: s: v:, og saa · langt om længe, naar der dog ingen Forandring
NB11:203 a er man jo sikker. Ak, og · langt om længe, naar det er bag efter, saa
NB4:159 en maa han finde sig i. Saa · langt om længe, naar han bliver mere og mere
SLV, s. 399 ehøver da ikke at see sig · langt om, for at see, hvad han havde at gjøre
OTA, s. 295 da beundre vi ham. Naar man · langt op ad Formiddagen seer Den, der staaer
NB17:76 stand sandt, men det er saa · langt oppe, at Ingen her paa Berget kan gaae
NB18:87 ristelig Religieusitet er langt, · langt os for høi. / Saa har rigtignok Χstd.
NB17:21 at Sara faaer et Barn skjøndt · langt over den naturlige Alder til at kunne føde
BB:7 om mener at Digtets Form gaaer · langt over den theatralske Fremstilling. Han
Papir 180 d, der altsaa hævede ham · langt over Djævelen. Nu seer jeg, at det idetmindste
GU, s. 336 sten er det som var det langt, · langt over et Menneskes Kræfter at have med
EE1, s. 243 aler om Sympathier, der gaae · langt over Faderens Forstand, saa hører man
NB23:153 som En eller som Den, der stod · langt over ham, uden derfor at have i ham kjendt
NB21:23 ts Bistand, op til at staae · langt over Julie. / Præsterne mærke slet
AE, s. 458 være, Klosterbevægelsen · langt over Mediationen. Humoristen sætter
NB7:77 ipelen ikke er over Mesteren, ere · langt over Mesteren, de ere i Rangforordningen
SFV, s. 97 re lovet, er mislykket endog · langt over min Forventning, idet just det Modsatte
NB20:120 , at Styrelsens Tanker ere · langt over mine Tanker, og at det var rigtigt,
NB16:65 gen med en Alvor, som gaaer · langt over Præstens Forstand – men saasnart
PCS, s. 135 ot over denne visse Grad, men · langt over Skrevet. Prinds Henrich siger til
LF, s. 48 burde, da Du jo kunde, langt, · langt overgaae Fuglen i Glæde, hvad Du forvisses
FQA, s. 10 n, ville i Historiens Studium · langt overgaae Mændene i Nøiagtighed, i
FQA, s. 9 dighed, Opfindsomhed o. s. v. · langt overgaae Mændenes. / Paa disse Qvindens
JJ:251 tor Grundtvig lever, en Mand, der · langt overgaaer Archimedes og end ikke behøver
NB17:71.h m vistnok har forbauset ham og · langt overgaaet hans Forventning, fordi det var
CC:12 ken Henseende hans Støvler · langt overgik alle Andres, der som oftest gik
2T44, s. 185 en med Lethed den Byrde, der · langt overgik menneskelig Kraft, hvorledes stod
OTA, s. 340 bar jo den tunge Byrde, som · langt overgik Menneskets, ja Slægtens Kræfter,
Papir 96:1 gtet, den er vel maaskee mig · langt overlegen men dog indskrænket som jeg.
LA, s. 16 re Tilfælde at være Det · langt overlegen, han anmelder: her er det ikke
AE, s. 230 et, han er som Dialektiker B. · langt overlegen, han har faaet alle Forstandens
AE, note aa er Digteren ham naturligviis · langt overlegen. Den der forstaaer at beregne
NB11:109 myghed) gjøre den hende · langt overlegne Mand til den Tjenende, medens
OTA, s. 293 ringssorg, og Mennesket den · langt Overlegne, om han end gjerne efter Evangeliets
NB17:55 Den Enkelte, den dem maaskee saa · langt Overlegne, som de neppe turde see paa,
Papir 388 an den Modige, den mig saa · langt Overlegne: skjult bag Sjoueren viste han
SLV, s. 204 typ og hvert Ord valgt efter · langt Overlæg. Det Modsatte er ogsaa brugeligt,
NB30:102 n lille Verden i en Verden, der · langt overmægtigt tvang os ind i Sandheden
NB25:104 r det Punkt endog er langt · langt overskredet, hvilket Du mener at Gud ikke
PS, s. 233 t ikke ønskeligt, hvad der · langt overstiger min Evne, at jeg kunde blive
SLV, s. 163 egeistring for sin Konge, og · langt overtræffe dem, der hverken ere kolde
SLV, s. 405 betragtet det saaledes. Det · langt overveiende Almindelige er, at benytte
Papir 556 at hans Liv for den langt · langt overveiende Deel af Befolkningen stiller
SFV ange, mange Mennesker, hvis langt, · langt overveiende Fleertal efter Alt hvad man
NB30:61 , fordi bestandigt en langt · langt overveiende Mængde dog eier Noget, Lidet,
NB30:61 r sigtes. Det langt, langt, · langt overveiende Tal er de Tusinder som ere
Brev 165 etydelige Gaver, hidtil er · langt overveiende. Bøgerne benyttes meget
NB10:50 essen er et Gode, hvor Misbrugen · langt overveier Gavnen. / Og hvad var saa det
JJ:266 Muligheden af at slutte negativt · langt Overvægten over Bejaelsen. cfr Trendlenburg
SD, s. 158 Sandselige i dem har oftest · langt Overvægten over deres Intellectualitet.
NB26:62 sig ane, i Lidenskab langt · langt paa den anden Side af Forstand, hvad hans
NB8:107 hjemme i det rene Guds Forhold, · langt paa den anden Side af Synd – og Dyd.
NB33:19 e paa at lade fabrikere et uhyre · langt Papir hvorpaa de bleve skrevne det ene
Not9:2 , / Alle Kategorier faaer en · langt positivere Skikkelse: Werden bliver Selbstbestimmung
BA, s. 422 sentimentale Medlidenhed saa · langt prisværdigere? Jeg har ikke med at dømme
NB11:92 lyse, at der stod dem andre · langt profitablere Udveie aabne. See, det kalder
Brev 252 ed lykkelig Begavethed ere · langt promptere end jeg i at afbetale Høflighedens
LA, s. 98 / Anonymitet har i vor Tid en · langt prægnantere Betydning end man maaskee
BOA, s. 207 en Eftersætning er ikke et · langt Punktum; baade det Første og det Sidste
NB15:79 gen ikke tvinger den, – et · langt Raserie. / Det er da ogsaa en taabelig
OL, s. 30 ordring til et kort som til et · langt Referat, den nemlig, at det er paalideligt.
NB12:101 g er hun jo vistnok langt, · langt renere end jeg. / Men er da Χstd.
EE1, s. 366 for mig slet Intet, jeg har · langt renere Forestillinger. Forlovet er hun
FF:114 / Grækerne havde i Musiken · langt renere Intervaller, derfor vare deres Toner
BI, note aa Meget er vist, at Ironien er · langt renere, langt mere fribaaren i et tidligere
DS, s. 183 live, at man satte en Ære i · langt rigeligere at lønne dem. Derimod maa
AE, s. 323 selv« har faaet · langt rigere og langt dybere Bestemmelser, hvilke
HH:19 som den bedagede Mand, der er · langt rigere paa Erfaring, saa har han dog en
NB23:6 il det Rigtige men til noget · langt Rigtigere end det ellers var blevet. Uendelige
TS, s. 70 At bære sig saaledes ad er · langt rigtigere end strax at tage Munden for
NB12:93 var Forargelse. Det var nu · langt rigtigere truffet, og hans ny Opdagelse
Brev 201 ynes at være tilstede i · langt ringere Antal her end i Kbhvn. –
IC, s. 134 Incognito er, at han er noget · langt Ringere end han er. Altsaa En vælger
IC, s. 134 r et Incognito, der viser ham · langt Ringere end han er; han tænker maaskee
IC, s. 133 incognito, at man synes noget · langt Ringere end man er, den ane de slet ikke.
IC, s. 201 jælpe, thi den er jo noget · langt ringere end min Tilværelse. Og saaledes
CT, s. 120 t. Saaledes er hans Liv noget · langt Ringere end Ynglingens, just hans Liv foragteligt;
NB13:88 or Ungdommens i en Forstand · langt ringere Kræfter. Og dog er i een Forstand
EE2, s. 284 tige er dog i hans Øine et · langt ringere Væsen end hiin første i al
KG, s. 262 ærer med Æren, nei, saa · langt rækker Misundelse ikke, hvor langt den
NB:187 , og man talte maaskee endda · langt sandere baade i Forhold til de fleste Tilhøreres
Papir 473 Χstds Forkyndelse, der er · langt sandere end hans, gjaldt som Overdrivelse
NB33:42 skjule Tanker, det kan man · langt sandere sige om Forholdet mell. Theorie
EE2, s. 168 om han bliver ved et Barn, er · langt sandere. / Dog jeg er maaskee allerede
SFV, s. 87 e naae Maalet, det er jo dog · langt sandsynligere, at Flere forenede naae Maalet;
SFV, s. 87 Ganske vist, det er · langt sandsynligere; og det er ogsaa sandt i
KKS, s. 95 de Afgjørelse indtræder · langt senere – ogsaa dette vilde jo være
NB21:63 rt Mythologie – og nu i en · langt senere Alder skal man først ret til
AE, s. 545 ørelse, der tilhører en · langt senere Alder. Barnets Receptivitet er saa
Not11:20 g Udviklingen viser ogsaa, hvor · langt senere de reent rationelle Problemer begynde
NB31:125 lectualitet kommer naturligviis · langt senere end Apostelen, ligesom ogsaa det
NB26:65 liver Χsten det afgjøres · langt senere i Livet. / Men i » Christenhed«,
NB24:54.b se. Det er egentligen først · langt senere jeg er kommet til at erindre noget
BA, s. 348 Betydning som Tungsind paa et · langt senere Punkt, hvor Friheden, efter at have
BI, note g det Egoistiske, som den i en · langt senere Tid har, hvor den, efter at Idealiteten
3T44, s. 274 te, at dette kun gjaldt i en · langt senere Tid og for nogle enkelte Forældre,
BI, s. 243 m Mulighed. Naar derimod i en · langt senere Tid, efterat disse Ideer have faaet
EE1, s. 262 nne Tankegang og faaer nu et · langt sikkrere Beviis for, at han ikke er den
4T44, s. 329 iin Tid, langt flere, langt, · langt sikkrere end da han førte dem fangne
EE2, s. 227 re mit Væsen, jeg veed det · langt sikkrere end den, der i Angst for at miste
OTA, s. 395 dighedens Forstand, at troe, · langt sikkrere end det Sikkre: at det i Tænkningens
KG, s. 358 , at man formaaer det, det er · langt sikkrere end dette Anstrengende: ganske
Brev 35 ak! jeg tilstaaer det, Deres · langt sikkrere end min. / Dette Brev gjør
OTA, s. 395 ste Værn mod Tvivlen; thi · langt sikkrere er det dog, i Lydighedens Forstand,
KG, s. 147 taaet vilde det ogsaa være · langt sikkrere for at faae det afgjort og for
NB14:90 enfoldigt, havde han staaet · langt sikkrere og renere. / Mig gjør i en
KG, s. 146 d« ( 1 Tim. 3, 9), et · langt sikkrere Skjul. Klosterets Skjul i Skovens
KG, s. 147 vilde det ogsaa have været · langt sikkrere, at Christus paa udvortes Maade,
KG, s. 357 yldte. Nei, saa er det jo dog · langt sikkrere, at formaae lidt mindre, og saa,
NB18:101 andelighed. Saa er det dog · langt simplere at sige: jeg er bange for mig
3T44, s. 247 elv forstod hvad han udfandt · langt simplere end han udgrundede det, indtil
KG, s. 241 lsker Alle, saa Bedrageren jo · langt simplere kan opnaae det at blive elsket.
Oi10, s. 398 e lader sig gjøre paa en · langt simplere Maade. / Tilværelsen er: akustisk.
Papir 459 e, jeg kan tænke mig en · langt simplere og dog sikkrere Maade. Dette andet
IC, s. 103 saa havde det jo været · langt simplere og mere ligefrem, at Christus
EE2, s. 163 n vis Forstand langt lettere, · langt simplere, men i en anden Forstand er det
EE2, s. 68 gjenlyde disse Ægteskaber · langt sjeldnere af saa mange » hvorledes«,
EE1, s. 339 tage Skade deraf, men, hvad · langt sjeldnere er, det er en solid og grundig
Brev 75 , da Mesalliancer baade vare · langt sjeldnere og af større Betydning end
JC, s. 42 det andet Udtryk hørte han · langt sjeldnere. Skulde da Sætningen være
EE1, s. 385 rtil denne Lidenskab! / Hvor · langt skal en Begivenhed være fjernet fra
NB15:109 Χstd. er altid, hvor · langt skal et Msk. omdannes i Retning af at blive
NB20:122 liver ham tvivlsomt, om han saa · langt skal lyde – saa kan han ikke mere
EE2, s. 174 fte Dyrearter i Besiddelse af · langt skarpere, langt intensivere Sandser end
Brev 268 rlandsk Ypperstepræst med et · langt Skjæg, en Tuba paa Hovedet i en Slags
KG, s. 268 blive sit Eiendommelige, men · langt skjønnere end hvad den lille Stakkel
JJ:280 s, at Ideen hertil forekommer ham · langt skjønnere end Ideen til Djævelen,
SLV, s. 127 Moder er hun i mine Øine · langt skjønnere end som ung Pige. En ung Pige
EE1, s. 19 eg synes, at der ligger noget · langt Skjønnere i Bs Forregnelse. Paa et andet
Not6:34 Guddommelige reflecterer sig dog · langt skjønnere i det taareblendte Øie,
EE1, s. 390 es, at de fornemme Damer ere · langt skjønnere, ak mit Barn! Du veed ikke,
EE2, s. 63 rlighed, og det er i Sandhed · langt skjønnere, at tage den Elskede som en
JJ:71 baade deres Sjæl. Dette er · langt Skjønnere. / Naar man paastaaer, at
EE2, s. 270 den det, saa er Seiren ogsaa · langt skjønnere. Forsaavidt man ikke selv
CT, s. 77 sit Forhold til Gud; men hvor · langt skulde vel Hedningen flye, og hvor langt
NB29:36 er, maatte blive den, at I bleve · langt skyldigere end I maaskee nogensinde havde
EE1, s. 408 gen, gjør denne Opdagelse · langt smerteligere for hende, virker langsommere,
NB3:60 dlet som jeg bruger er i sig selv · langt smerteligere og qvalfuldere end deres Smule
AaS, s. 41 fterlader et langt dybere, et · langt smerteligere, et langt mere ydmygende Indtryk;
SLV, s. 253 ene langt eftertrykkeligere, · langt smerteligere, langt mere tilintetgjørende,
BI, s. 109 skete, vilde det være ham · langt smerteligere. Han er som bidt af en Slange,
Not8:19 fasthed at kjende, synes det Dig · langt smukkere, om det var muligt ved Mskers
PCS, s. 142 er ganske ædru, synes han · langt snarere at være næsten fuld. /
KG, s. 123 elsket af Menneskene. Han vil · langt snarere blive anklaget for Selvkjerlighed,
4T43, s. 123 ig i Verden; skulde han ikke · langt snarere blive træt, end Lidenskaben
KG, s. 66 ke Næsten? Ak, ak, har ikke · langt snarere Dannelsen og den Iver, hvormed
NB12:178 i levende Live, og maaskee · langt snarere end jeg troer – og naar da
BI, s. 209 g Plato, da troer jeg, at man · langt snarere maa holde med Plato, hos hvem det
Papir 69 igholdelse, da maatte det jo · langt snarere være her end ved Daaben. ( det
NB13:92 ) har angrebet ell. grebet Sagen · langt snildere an end før; thi see nærmere
NB4:99 itet der drev til at vove sig saa · langt som de gjorde, ell. det var Frihedens Selvbestemmelse
Papir 568 kker længere end lige saa · langt som det betaler sig. Dette er den allerfarligste
CT, s. 153 orskjel mellem dem, og de saa · langt som det er muligt fra at tale om Eet og
CT, s. 44 ing. / Den rige Hedning er saa · langt som det er muligt fra at være uvidende
KG, s. 62 , men Næsten er tillige saa · langt som det er muligt fra kun at være eet
CT, s. 226 opkommet for Dig; det har saa · langt som Din Hukommelse strækker tilbage,
EE:64 tog langsomt som et ondt Aar, · langt som en Evighed, eensformigt afbrudt af
G, s. 64 ligt langt, idetmindste ligesaa · langt som et ondt Aar, og som de Tider, om hvilke
CT, s. 79 kan i saa kort Tid komme saa · langt som Fuglen. For Fuglen er der intet Igaar,
KG, s. 229 at bedrage ubetinget lige saa · langt som Kjerlighed strækker, kan ligne den
NB13:8 e: jeg er kun en Digter. Saa · langt som min egen Existeren udtrykker, hvad
NB14:19 e Person, ikke mere end saa · langt som mit Liv existentielt dog nogenlunde
AE, s. 19 kjødesløs som mulig, saa · langt som mulig fra en Tro-Lovelse. Jeg har derfor
DS, s. 186 e Virkning udtrykker: nei, saa · langt som muligt derfra, fra at Nogen skulde
NB17:14 e skulle leve saaledes, saa · langt som muligt fra at finde noget Fortjenstligt
NB17:14 Nei, jeg er et Memento, saa · langt som muligt fra at fordre af Andre, at de
BOA, s. 188 for min ringe Deel er da saa · langt som muligt fra at forlange det, jeg forlanger
Oi1, s. 136 te og villigste Menneske, saa · langt som muligt fra at ville deeltage med i
NB10:14 et Extraordinaire ved mig er saa · langt som muligt fra at være bringe noget
NB15:61 e, at den Religieuse er saa · langt som muligt fra at være den Stolte, Aristokrat
AE, s. 504 det til en evig Salighed, saa · langt som muligt fra at være det ligefremme
CT, s. 181 vorde, da er det vistnok saa · langt som muligt fra at være en Snare, da
NB26:77 tte er formasteligt, og saa · langt som muligt fra at være Gudsfrygt, da
YTS, s. 266 og i Templet synes de da saa · langt som muligt fra at være i Selskab, Pharisæeren
NB15:7 m man saa vil, de ere da saa · langt som muligt fra at være indviede i det
NB11:204.a.a virkede paa mig var da saa · langt som muligt fra at være noget Personligt
NB28:9 / Nei, Christendommen er saa · langt som muligt fra at være perfectibel i
NB13:31 fraseet er jeg dog alligevel saa · langt som muligt fra at være saadan a la en
NB20:37 som Ugudelighed, altsaa saa · langt som muligt fra at være Udtryk for Gudsfrygt.
NB20:148 – altsaa dog vel saa · langt som muligt fra en » Lære.«
NB21:41 selv. / Saaledes er jeg saa · langt som muligt fra et fortumlet Hoved eller
Papir 459 i Ro, kort det bliver saa · langt som muligt fra Kiøbenhavns store Ildebrand,
Oi6, s. 268 lege at være Christne; saa · langt som muligt fra noget Brud med hvad det
Papir 382 et er efter mit Begreb saa · langt som muligt fra, at Dannelse gjør Opbyggelse
SD, s. 142 nske Almindelige. Det er saa · langt som muligt fra, at den vulgaire Betragtning
SD, s. 142 Ulykken. / Det er derfor saa · langt som muligt fra, at den vulgaire Betragtning
NB10:123 ere. / Det er saaledes saa · langt som muligt fra, at det paa nogen Maade
NB11:50.a aledes ganske frie; det er saa · langt som muligt fra, at han forlanger, at de
NB24:109 og jeg. / / Det er saa · langt som muligt fra, at jeg angriber et Bestaaende
Papir 391.a . / Du vil see, at det er saa · langt som muligt fra, at jeg er gaaet ind som
SD n til Døden. Det er nemlig saa · langt som muligt fra, at man, ligefrem forstaaet,
NB17:64 genhed bevidst, var det saa · langt som muligt fra, at mit uheldige Ydre, mine
NB15:62 s reent at glemme, at det er saa · langt som muligt fra, at Navnene paa disse ere
AE, s. 213 thvert Tilfælde er det saa · langt som muligt fra, at noget Kald udgik til
LA, s. 100 hetiens Gave. / Det er da saa · langt som muligt fra, at Socialitetens, Menighedens
SD, s. 218 kommer ud af den. Det er saa · langt som muligt fra, at Synderen har Ret i,
NB9:37 tielt er hans Viisdom. Vær saa · langt som muligt fra, at være nysgjerrig efter
Brev 272 iges, uden Hale er den saa · langt som muligt fra; just det Charakteristiske
SD, s. 226 stance-Forholdene lagte. Saa · langt som muligt maa et Menneske være fjernet
EE1, s. 370 ved, der strækker sig saa · langt som muligt ud af Vinduet. Det er tredie
NB10:48 telse af En, der anslaaer En saa · langt som muligt under hvad man er. Dog her ligger
EE1, s. 198 at strække det Lidet saa · langt som muligt. Nei, jeg vil hade ham, kun
SLV, s. 199 Jeg gjorde Øieblikket saa · langt som muligt. Ved et saadant Sammenstød
BI, s. 205 et Socrates; men de have i en · langt speciellere Betydning ikke gjengivet ham,
4T44, s. 345 den har allerede indseet, at · langt stoltere end at begynde med Lidt er det
IC, s. 220 te er Alvoren, det gjælder · langt strengere end naar Læreren i Skolen
DS, s. 195 maatte mit Liv være blevet · langt strengere, udtrykkende » Aand«,
NB:130 ge Skrift taler forøvrigt · langt strængere. Luc 21, 34: besmitter Eder
Papir 434 m, og Frugten af et langt, · langt Studium, at han saa skuffende som muligt
Papir 434 en heel Opgave, et langt, · langt Studium, og Frugten af et langt, langt
EE1, s. 322 agtede paa hende. Jeg kom et · langt Stykke forud, hilste til Høire og Venstre
EE1, s. 381 igt, for at kunne see ham et · langt Stykke iforveien, ja vel endog hilse ham
BI, s. 82 lv, idet den, naar den har et · langt Stykke liggende for sig, troer at have
NB2:79 ke, om det endnu ikke har et · langt Stykke Tid tilbage. Men vist er det, at
EE1, s. 321 peilede sig i Vandet, som et · langt Stykke ud var mørkt som Metal. Stien
DS, note Asket, ved sit Liv, altsaa langt · langt stærkere at udtrykke Modsætningen,
AE, note te Udtryk for Lidelsen er ogsaa · langt stærkere end ethvert ligefremt. Ironikeren
Papir 453 smaal paa, den er jo langt · langt stærkere end jeg, jeg et enkelt Msk.,
Brev 304 n har flere Kræfter, er · langt stærkere end jeg, næsten som var
NB16:90 indste i Individualiteten, endnu · langt stærkere end naar en Pige blev elsket
AeV, s. 79 skelighed, hvilken Bogen selv · langt stærkere har fremhævet, til en Indvending
Brev 129 ke extensivt men intensivt · langt stærkere i Brugen af den anden Persons
NB30:94 var min Magt lige over for disse · langt stærkere Kamerater. / / / / Det der
KG, s. 105 ærkeste Øieblik, at det · langt stærkere og dog ligeligt var tilstede
NB6:69 tiker trykker Tilværelsen · langt stærkere paa den Overlegne ( thi han
EE1, s. 188 de paa Historien, da var hun · langt stærkere rustet mod ham, men det er
NB26:86 g, Du maa, o, Gud tillade mig et · langt stærkere Udtryk for min Taknemlighed:
NB14:104 lse er rigtig; thi det er jo et · langt stærkere Udtryk for Syndernes Forladelse.
NB23:209 møder til den Ende med · langt stærkere Vaaben end han har. Men han
EE:167 og dog maa man sige, at Jacob var · langt stærkere. / d. 28 Aug. 39. / Rasmus
DD:50 , at de moderne Sprog involvere en · langt større ( ell. rettere først udviklede)
NB18:104 maaskee. / Men er det ikke en · langt større Aandelighed: at blive i Besiddelse
Oi3, s. 198 risteligt, forkluddres. / Det · langt større Antal ville slet ikke have noget
KG, s. 308 r Verden, evigt forstaaet, en · langt større Bedrift, end det at seire; thi
NB24:62 Smerten, jeg her maa igjennem er · langt større end Alt hvad jeg kan lide af
SLV, s. 107 ge og finde Opgaver, der ere · langt større end at have Hustru og Børn,
Brev 312 temning at ansee Faren for · langt større end den virkelig er. Skulde dette
NB11:110 e og uslere; og denne Ulykke er · langt større end den, at Pressen meddeler
TSA, s. 62 dt, at det at handle er noget · langt Større end det at tale derom; er han
NB32:127 rste af alle Begivenheder, · langt større end en europæisk Krig, ført
Oi3, s. 198 ingelsen af sand Christendom, · langt større end fuldkommen Hedenskab. /
NB31:24 en – en Afsideshed, som er · langt større end hiin første. / See, derfor
NB10:163 gheden og Demoralisationen · langt større end jeg havde tænkt mig, det
AE, note ghed er det høieste Gode, og · langt større end Jordegodser og Kongeriger,
NB12:102 umiddelbart Velbefindende er en · langt større Fare end Rigdom Magt og Anseelse.
BOA, note t derved har han, i mine Tanker · langt større Fortjeneste end Exegeten, for
KG, s. 314 nne være barmhjertig er en · langt større Fuldkommenhed end det at have
KG, s. 320 nne være barmhjertig er en · langt større Fuldkommenhed, end det at kunne
DD:26 fordi jeg hos ham, skjøndt med · langt større Genie, sporer den samme kunstneriske
SLV, s. 253 forekommer det at være en · langt større Grusomhed mod den stakkels Prinds,
AE, s. 331 ot, forestaaer der maaskee en · langt større i Aandens Verden, fordi Begreberne
GG:3 tmindste aabner Øiet for en · langt større ideel Uendelighed end den Mening,
EE1, s. 403 det døde Bogstav har ofte · langt større Indflydelse end det levende Ord.
NB20:60 erfølgelse forpligter mig til · langt større Lidelse og Afsavn ved virkelig
Papir 172 tte lader sig gjenemføre i en · langt større Maalestok – antik –
Brev 159.4 t holdt vistnok efter en · langt større Maalestok end Du nogensinde har
NB33:37.a Maskine kan arbeides efter en · langt større Maalestok og tillige endog akuratere
SFV, s. 104 id, om end efter en uendelig · langt større Maalestok, dog brugte denne Categorie
NB20:152 hjulpet til Noget efter en · langt større Maalestok, hvilket jeg saa successive
DD:132 jøndt allerede den er efter en · langt større Maalestok, og dog væsentlig
TS, s. 81 g det øver naturligviis en · langt større Magt, indbyder dem at følge
AA:12 – nei, her viser sig en · langt større Mangfoldighed af Veie, og desto
Papir 69 lte Ord ikke indvolverede en · langt større Mulighed af Forestillingsmaader,
BA, s. 423 a, at det Dæmoniske har et · langt større Omfang end almindeligt antages,
EE2, s. 236 , givet det Ord Mysticisme et · langt større Omfang, end det ellers pleier
AE, s. 135 u ikke er opdaget. Og hvad de · langt større Opgaver angaaer, saa lad os tale
AE, s. 135 kun antyder det Høiere, de · langt større Opgaver: saa viser dette Svar
AE, s. 422 t vanskeligere, forbundet med · langt større Ophævelser og et ganske andet
AE, s. 132 ne mulige Forvirring faaer et · langt større Raaderum i Verdenshistoriens
AE, s. 465 orfægte, da det dog vel er · langt større Respekt for det Religieuse at
Papir 69 itere det, da der jo dog var · langt større Rimelighed for at man netop havde
BI, note aaledes, at Socrates spiller en · langt større Rolle i Begyndelsen af Stykket
NB31:2 en Tid, at der behøves en · langt større Række Aar, saa kunde man svare
EE2, s. 80 iebringe den 15de, man har et · langt større Slægtskab for sig, og det
Papir 410 men Kjerligheden gjør En til · langt større Synder; vel kan Den, der frygter
BB:38 nei tvertimod betale de Synden · langt større Told end Ord og Gjerninger. De
NB15:52 men hvad der for mig er en · langt større Ulykke, man forstaaer ikke, man
NB10:199 mmet til at gjøre hende · langt større Uret, ved fjernt at have sikkret
NB4:120 , ved Seierens Form og Maade, en · langt større Usandhed. / Tilsidst bliver
KK:3 nt og kunde gjenemføres med · langt større videnskabelig Betydning. /
NB13:62 eden frembringer i Øieblikket · langt større Virkning; Reflexionen virker
CT, s. 142 lv af Forundring over det saa · langt Større), at han skal tabe sig selv over
NB6:15 Gang var Anstødet dog uendelig · langt større, da Χstd. var det absolute
SFV, s. 29 jør ingen Skade. Skaden er · langt større, eller rettere det er Skade,
2T44, s. 186 Kraft, hertil udfordres, er · langt større, end den Menneskene beundre i
KG, s. 322 en Trøst, at Du er det, er · langt større, end hvis jeg kunde indestaae
KG, s. 294 eer den ganske anderledes ud, · langt større, end naar den samme Synd er tilgivet.
AE, s. 135 lige Udsagn om, at Opgaven er · langt større, er endnu ikke tilstrækkeligt;
NB33:41 e Magt. Nei Misforholdet er · langt større, et ganske andet, og forsaavidt
AE, s. 322 iske Tænknings Opgaver ere · langt større, og at saadanne Tænkere staae
Oi10, s. 399 i vore Tider ansees for det · langt Større, spiller den Objektive, saa
CT, s. 148 g langt videre, gjør Tabet · langt større, taler om hele Timeligheden,
NB:57 n realiserer Noget, der synes · langt Større. / Naar Biskop Mynster raader
EE1, s. 97 re et hvilketsomhelst andet, · langt større. Det er ofte et ikke let Arbeide,
KG, s. 92 at Mangfoldigheden er langt, · langt større. Hver Enkelt af disse Utallige
NB2:138 rligviis fra det Øieblik · langt større. Man bliver aldrig saa afhængig
NB35:23 kun at Tallet af Lodder er · langt større: hver kan trække sit eller
4T44, s. 315 riens Gang; thi vel er dette · langt større; men Spørgsmaalet er ogsaa,
EE2, s. 44 n dog saa saare skjønt. Og · langt sundere og skjønnere og ædlere er
FB, s. 193 nelse om det store: at det er · langt sværere at modtage end at give; det
AE, s. 390 Begyndelsen er, at Alt bliver · langt sværere end nogensinde. Har en Hedning
AE, s. 390 fastholdes dette, saa er Alt · langt sværere, thi det er lettere at fastholde
EE2, s. 164 den Forstand er det uendeligt · langt sværere. Den, der ethisk vil bestemme
NB26:21 n Potensation. / Og nu hvor · langt taknemligere at spille Præst. At tage
FV, note raskere fra Haanden og er langt, · langt taknemmeligere ɔ: er Verdslighed og
NB30:102 sfanger er omgivne af en langt, · langt talrigere Omverden, der har Magt til at
LF, s. 18 saa foretrækker jeg langt, · langt Tausheden derude; jeg foretrækker den,
Papir 375 a paa een ell. anden Maade · langt tidligere have taget feil af Biskop M:
G, s. 11 nder sig, ligesom Legemets i en · langt tidligere Tid, derved, at Stemmen ofte
NB12:19 der altsaa kommer til at begynde · langt tidligere. / Saa bliver det forresten bedst
KG, s. 151 erligheds-Historie er begyndt · langt tidligere; den begyndte med Din Begyndelse,
3T44, s. 242 n bliver ældre, da er der · langt til Himlen; og Larmen paa Jorden gjør,
CT, s. 107 nde Langsomhed at begynde saa · langt tilbage » Den, der vil Noget, han
NB19:35 tilgiv mig, at jeg endnu er saa · langt tilbage – istedetderfor snakker jeg
NB15:109 nder saa villigt at man er · langt tilbage ( det kaldes Anger) men bliver
NB13:88 g de egl. Sandheds-Vidner. / Saa · langt tilbage er Χstds Sag i vor Tid. /
Brev 151 den det nærmest Forbigangne · langt tilbage for at drage det frem i Erindringens
EE1, s. 70 han dog i Antal paa Eventyr · langt tilbage for de øvrige Guder, langt tilbage
NB4:93 ell. som Slagteqvæg staaer jeg · langt tilbage for dem, jeg har hverken Muskler
EE1, s. 70 bage for de øvrige Guder, · langt tilbage for Menneskene. At han blev forelsket,
NB11:211 jeg jo dog ogsaa allerede · langt tilbage ganske havde opgivet, at udgive
NB23:92 aktik, at svare: jeg er saa · langt tilbage i Χstd, at jeg ikke har Tid
TTL, s. 406 at det er tabt, og det gaaer · langt tilbage i det Fjerne med Tabet! Den Søgende
SLV, s. 327 gt mig religieust an, og saa · langt tilbage i Inderligheden, at jeg vanskeligen
G, s. 40 sserne. Jeg sad i Almindelighed · langt tilbage i Logen, kunde derfor slet ikke
SFV, s. 60 e over Christendommen. Meget · langt tilbage i min Erindring gaaer den Tanke,
SFV, s. 62 , hvad der ogsaa gaaer meget · langt tilbage i min Erindring, uden at jeg paa
NB29:99 Omgivelse af Msker, der ere · langt tilbage i Sammenligning med ham, men er
NB33:8 n rykker Gjenfødelsen saa · langt tilbage i Tid, at som man maa sige om sin
2T44, s. 223 ndstivende Aar, den gaaer jo · langt tilbage i Tiden indtil de Dage, da hun
EE1, s. 96 ar nemlig Don Juan existeret · langt tilbage i Tiden som et Fjellebodsstykke,
BI, s. 120 , der selv trækker sig saa · langt tilbage i Tiden som hiin adelige Families
NB30:44 rkning jeg har gjort langt · langt tilbage i Tiden): at det er større Skyld
Brev 38 med Begyndelsen. / Det gaaer · langt tilbage i Tiden, hvad jeg nu vil tale om.
SLV, s. 178 a saaledes til at gaae noget · langt tilbage i Tiden, hvis man ikke vil antage,
BI, s. 339 m han havde seet dette Ansigt · langt tilbage i Tiden, i en Fortid, som gaaer
NB23:207 ng, at det er Noget, som ligger · langt tilbage i Tiden, og deraf hans Melancholie,
G, s. 30 ndring i min Sjæl, der viste · langt tilbage i Tiden. / Der er vel intet ungt
NB11:192 hedsfuldt gaae behørigt · langt tilbage i Tiden. Da jeg forlod hende, hvad
DSS, s. 123 have bevirket, nei, det gaaer · langt tilbage i Tiden. Dog, Skyldige ere vi i
Papir 580 d jeg seer, er seet langt, · langt tilbage i Tiden; men at De, der have seet
AE, s. 226 Jeg besluttede nu at gaae saa · langt tilbage som muligt for ikke for tidligt
EE1, s. 123 , at Don Juan holder sig saa · langt tilbage som muligt; thi han skal ikke sees,
NB2:16 kræves Offere. Ja, vi ere saa · langt tilbage, at der først maa falde en Slump
NB15:6 Svaghed – ak, og vi er saa · langt tilbage, at der neppe ret Mange gaae i
AE, s. 541 t at blive Christen skudt saa · langt tilbage, at det er afgjort inden man veed
NB19:35 m Tilgivelse, at jeg er saa · langt tilbage, at jeg lader saa Meget holde mig
BI, s. 263 , til Forbillede. At gaae saa · langt tilbage, at man maatte indlade sig med
NB6:73 dømme sig selv, at man er saa · langt tilbage, at man neppe tør kalde sig
NB23:179 saa er Gjennemsnittet saa · langt tilbage, at man praktiserer mig udenfor
SD, s. 228 rstaaes saaledes, den er saa · langt tilbage, at Tilstanden ikke engang er aabenbar
Papir 371:2 rt nogen tale derom. Først · langt tilbage, i Oltiden, væsentlig i Grækenland
SLV, s. 452 i denne Henseende staaer han · langt tilbage, men han søger sin Plads i Kabinettet
DS, s. 243 endommen, han være nok saa · langt tilbage, nok saa langt fra at kunne kaldes
NB5:80 stheden, at Mængden er langt, · langt tilbage, og vel lige det Modsatte af christelig:
NB11:196 jeg som selv staaer saa · langt tilbage. / Det erindrer mig om min Collision,
NB10:191 paa den rette Vei, om end · langt tilbage. Antaget, at De, der efter, frivilligen,
NB11:196 risten, uagtet man selv er · langt tilbage. Eet er nemlig en Digter-Existents,
NB4:66 Faae. Thi Christenheden er meget · langt tilbage. Man maa begynde med Hedenskabet.
Oi6, note en Christen, nei jeg er endnu · langt tilbage. Men eet Fortrin har jeg fremfor
NB30:79 Flere, Mange, der frelses, · langt tilforladeligere at see sig omgivet af
NB30:79 mütligere og sandseligt · langt tilforladeligere naar der dog ere Flere,
NB5:90 nær den Betragtning: hvor · langt tryggere det er at være som de Andre,
EE2, s. 270 nne Kamp, var den, at den var · langt tungere end al anden Anfægtelse, men
2T43, s. 54 Gave, om det end faldt Dig · langt tungere end ham at turde forstaae det.
3T44, s. 245 ligen ere forenede; men hvor · langt tungere er det dog ikke, naar de saa skilles
EE:193 var der dog een Sorg, der hvilede · langt tungere paa mit Sind, og den blev borttaget,
EE1, s. 188 Factum, hun har for sig, er · langt tvivlsommere, dets egentlige Beskaffenhed
KG, s. 44 re den mindste Ubetydelighed · langt tydeligere end de hundrede Kanoners Torden,
G, s. 93 et Undtagelse; den udviser Alt · langt tydeligere end det Almene selv. Den berettigede
LA, s. 35 sonerne i anden Deel træde · langt tydeligere frem, hørlige i Replikkens
AE, s. 311 ssen, Subjektets Interesse er · langt tydeligere, er ikke at troe, ikke at handle.
NB16:46 jeg forstaaer det Samme nu · langt tydeligere, nu da jeg har gjennemgaaet
NB24:8 eer noget Sandere – men saa · langt tør han ikke existentielt vove ud. /
DS, s. 256 mmen over sig, og gjøre en · langt ubetydeligere Skikkelse til den berettigede
NB25:64 stne, vil føre ham saa · langt ud – ak, og det er i sit Første
OTA, s. 189 l hvilken han vovede sig saa · langt ud – dog vel ikke som Den, der er
NB8:17 lik var kommet en lille Smule for · langt ud ( det vil sige saa langt er jeg endnu
EE1, s. 371 d, stræk dem dog ikke saa · langt ud af Vinduet; jeg vedder De staaer paa
NB31:51 angaaer at skulle vove saa · langt ud at der kan være Tale om at blive
NB22:112 a stærkt paa, hvorvidt, hvor · langt ud det lykkes at indfrie Fordringen eller
NB19:31 Angest for at vove mig saa · langt ud ell. saa høit op. / Men saa længe
NB31:51 r der er villige til at vove saa · langt ud i at hade sig selv, at der kan være
NB13:78 n af mig, at ville vove saa · langt ud i Retning af en Slags Apostel, og paa
OTA, s. 189 g først har vovet mig for · langt ud og er knuset, hvo skal da hjælpe
F, s. 491 ikke den moralske Kraft bringes · langt ud over det Almene ja til at tage det Store
SLV, s. 152 ny Umiddelbarhed, der griber · langt ud over enhver Reflexion, er den Elskende
EE2, s. 86 lelse kan gribe mig, naar jeg · langt ud paa Natten sidder der ganske ene, som
EE2, s. 290 Gaade. Hvad det er at arbeide · langt ud paa Natten, at være saa træt,
Brev 51 t jeg bliver siddende til · langt ud paa Natten: var De tjent dermed? /
YTS, s. 253 dog ikke gjerne gaae slet saa · langt ud som der, hvor den Lidende er: men hvilken
NB32:127 saa var jeg ikke bragt saa · langt ud som jeg er. Der vilde jeg have svinget
NB7:28 n see med et halvt Øie, at saa · langt ud som jeg selv er, faaer jeg Ingen, det
NB24:74 hristelige existentielt saa · langt ud som muligt. / Dog jeg følte, at det
NB14:17 som var det at vove sig saa · langt ud som var det Stolthed. Og Stolthed skal
SFV, s. 94 urnus) ladet Sagen drive saa · langt ud til Særhed som muligt – sandeligen
NB24:90 s jeg formaaede at vove saa · langt ud) at jeg ganske vilde blive fremmedgjort
NB8:17 mig til Muligheden af at gaae saa · langt ud) da skulde det være m: H: t: Nødvendigheden
NB27:37 vel fordi man ikke har vovet saa · langt ud, at » Aanden« naaes)
IC, s. 189 , men fordi han var gaaet saa · langt ud, at Christus havde begyndt at haabe
NB24:152 at han har bragt Sagen saa · langt ud, at der – ved en behændig nævenyttig
NB31:123 de komme virkelig ikke saa · langt ud, at der kan være Tale om denne Examen
DS, s. 243 havde forsøgt at komme saa · langt ud, at der kunde være Tale om at blive
IC, s. 71 Medlevende, der vover sig saa · langt ud, at det er Forfængelighed –
IC, s. 189 ts Alvor, Du er nu kommet saa · langt ud, at det for Dig vil blive Alvor med,
NB27:68 vns, maa han netop trække saa · langt ud, at det Gamle bliver angest og bange
TS, s. 42 for at føre Dig maaskee saa · langt ud, at Du maatte ( hvad Du dog vistnok
Brev 127 jeg skal trække dem saa · langt ud, at en Sætter formodentlig vilde
NB13:68 rad udviklet, og kommet saa · langt ud, at han egl. selv begyndte at forstaae,
NB10:178 og Ingen tør vove sig saa · langt ud, at han forsøger paa at gjøre
NB23:96 mslidelser, inden han kommer saa · langt ud, at han kommer til at have Syner o:
NB8:7 Billede, i Tillid til Gud saa · langt ud, at han nu selv staaer i Virkeligheden.
CT, s. 192 uklog nok til at vove sig saa · langt ud, at hans Fornegtelse paa en saa afgjørende
NB24:48 ikke. Jeg kan kun komme saa · langt ud, at jeg bruger » Forbilledet«
NB23:6 rfor maatte jeg føres saa · langt ud, at jeg i Henseende til at repræsentere
NB24:165 , at have vovet idetmindste saa · langt ud, at jeg kan være redelig mod det
NB14:17 erhovedet har vovet sig saa · langt ud, at man overhovedet kom i Berøring
NB27:68 , maa jeg føre Sagen saa · langt ud, at Mynster bliver næsten bange for
NB24:47 a, at faae mig forceret saa · langt ud, at om jeg end 10 Gange havde Ret, jeg
NB11:49 at jeg idetmindste vover mig saa · langt ud, at Styrelsen kan faae fat i mig. /
NB11:34 ved hvilken Msk. kommer saa · langt ud, at Styrelsen ret kan faae fat i ham.
NB27:33 , maa Du ikke trække saa · langt ud, Du maa fortie dette Sidste, og blive
IC, s. 222 har lidt ved at vove mig saa · langt ud, eensom Dag og Nat beskjeftiget med
TS, s. 52 nu virkelig ikke skal vove saa · langt ud, eller jeg kjæler for mig selv, at
NB24:74 tænkelig ved at vove saa · langt ud, er at der ligger en ganske anden Bekymring
NB2:20 e at tabe; naar Du gaaer saa · langt ud, ere Forholdene disse, o: s: v:. /
NB10:200 avde nær drevet mig for · langt ud, hvilket vilde være endt med, at
LA, s. 69 magen værd at vove sig saa · langt ud, ja at det vilde være uforstandigt
NB7:55 . Selv jeg, der er bragt saa · langt ud, kan neppe taale Χstds Trøst
NB:187 d, at Du ikke skulde vove Dig for · langt ud, men sørg for at Dit Guds-Forhold
IC, s. 185 maaskee har forvildet sig for · langt ud, og nu er hvor han mindst tænkte
NB2:20 s-Courant: naar Du gaaer saa · langt ud, saa ere Forholdene saaledes, dette
NB28:25 sige sig selv, gaaer Du saa · langt ud, saa faaer Du ikke Mskenes Hjælp:
IC, s. 189 gskraft lokke til at gaae for · langt ud, saa han er blevet overspændt og
NB30:104 Phantasien har hjulpet dem saa · langt ud, som de skal – saa begynder egentligen
NB24:8 ethisk for svag) til at gaae saa · langt ud, som jeg erkjender. / At » Sandheden«
NB8:38 vnløshed i at vove sig · langt ud, tabende hele Endeligheden af Syne,
LA, s. 69 arligt Vovestykke at gaae saa · langt ud, thi ( lad os antage dette Besynderlige,
NB30:39 eel, at man ikke kommer for · langt ud, thi deels ligge de timelige Goder altid
TS, s. 50 kunde synes at ville vove saa · langt ud, var jeg ikke utilbøielig til at
NB21:18 han siger, men han river os for · langt ud, vi ønske at nyde Livet lidt mere;
NB9:5 t til Gud, har jeg Lov at gaae saa · langt ud. / Det er dog ganske vist, at det er
NB25:22 ag, og ikke tør vove saa · langt ud. / Men Prædikeforedraget er forkeert,
NB20:14 em, som ikke kunne gaae saa · langt ud. Sandelig dette er dog vel ikke Herskesyge:
NB17:60 , der vover at marquere saa · langt ud: ergo er Χstd. en Umulighed, saa
NB24:90 g formaaede det, vovede saa · langt ud; ja, selv i Forhold til » hende«
EE1, s. 396 kulde nu have ventet her saa · langt ude ad Landeveien at møde en Kjøbenhavner?
LP, s. 18 er omspændende, med den kun · langt ude beslægtede Forvirring, og deels
EE1, s. 328 et Fjerne skulde vise sig en · langt ude Beslægtet eller Ven, som jeg langt
EE1, s. 328 t faae fat i, ingen uendelig · langt ude Beslægtet, man kunde faae under
PH, s. 55 ne til, at en Udgiver, der dog · langt ude er beslægtet med en Forfatter, var
OTA, s. 407 lder de tvende Størrelser · langt ude fra hinanden, den bringer dem tvertimod
NB31:80 t Msk. er: hvor længe og hvor · langt ude han kan udholde at være ene uden
EE1, s. 328 se Indtægter, om der ikke · langt ude i det Fjerne skulde vise sig en langt
Papir 460 tedet, han Vægteren der · langt ude i Søndervoldsstræde, der kommer
NB22:55 igjen, at der er En, der er saa · langt ude og som befaler med Myndighed. /
AE, s. 280 ts, paa eengang evigt ligesom · langt ude over den og dog nærværende i
NB25:88 det. Thi at Du i Sandhed er · langt ude over det, kan kun udtrykkes ved, at
NB25:88 elske Skin at Du tillige er · langt ude over det. Thi at Du i Sandhed er langt
OTA, s. 292 dstheden er han evigt langt, · langt ude over Øieblikket, ingen Fugl fløi
NB19:57 i det 16 Aar vidste man var · langt ude over. / gudeligt / Hvad Under saa,
BOA, s. 254 ende, med hvad man selv er · langt ude over; at sidde ved Dødsleiet og
BOA, s. 254 in Dannelse formeentligen er · langt ude over; at sidde ved Dødsleiet og
LA, s. 69 diet, som er Alles Lyst, laae · langt ude paa den ganske tynde Iisskorpe, saa
NB14:11.a ge Punkter er existentielt saa · langt ude, at blot jeg sætter Forklaringen
NB31:69 ikke saaledes, Du er nu saa · langt ude, at Dig kunde der være Tale om,
NB24:168 lv er jeg existentielt saa · langt ude, at jeg i Sandhed kan være redelig
NB20:105 andeligen man skal være · langt ude, førend man egl. er tjent med Aandens
NB31:85 ved at være i Familie, endog · langt ude, med En, som er Christen. Ja, man er
NB7:104 men paa den anden Side saa · langt ude, og saa aldeles i hans Magt maa man
NB20:105 og hvor Mange ere vel saa · langt ude. / / / Uendelige Veemod, /
NB18:5 e, dem holde vi yderst forsigtigt · langt udenfor det msklige Samfund – og
BA, s. 314 vel speculerer, men dog staaer · langt udenfor Speculationen, om jeg end er devot
4T43, s. 172 øren af Ordet er uendelig · langt ufuldkomnere end Udførelsen, ikke blot
4T44, s. 309 r Fuldkommenheden, da det er · langt ufuldkomnere og kun en Misforstaaelse,
NB17:110 gjøre en Lidende langt, · langt ulykkeligere. Jeg tør det ikke; seer
EE2, s. 288 n vil sige: om hun end staaer · langt under Andre, væsentligt gjør hun
EE2, s. 218 e vidste iforveien, at det er · langt under deres Værdighed at gaae i Klasse
BOA, s. 149 r han først i een Forstand · langt under det Almene. Dette er Guddommens Misundelse
NB30:91 digt som jeg forstod det, langt, · langt under det at være Msk. Ja, mit halve
BA, s. 373 g Individet ligger i saa Fald · langt under det Erotiskes Skjønhed; men det
NB30:44.a aa dette Punkt saa ofte synker · langt under Dyret er det væmmelige hykkelske
Papir 97:1 Tyve, da de staae alt for · langt under ham, og det Slette netop er fremherskende
NB22:85 gjøre det vilde være · langt under min Værdighed. / a R. Nielsens
CT, s. 57 inge Hedning er i Bekymringen · langt under sig selv, var han end den Ringeste.
DS, s. 225 Bagvasker. Men man kan paa en · langt underfundigere Maade ligesom frastjæle
LP, note r, at man ei bemærkede ham); · langt underligere er det, at Læseren bliver
NB32:93 old til den i Fornuft og Viisdom · langt Underordnede dog vel ikke den, at han forvandles
EE1, s. 123 det sin Betydning, men en · langt underordnet. Sammenstødet vil sees,
SLV, s. 329 nde i Priis, da hun bekymret · langt undervurderede sig selv, og holde hende
EE1 som denne sidste Idee betegner et · langt universellere Afsnit i det individuelle
EE:129 s er Snak. Qvindens Bevidsthed er · langt universellere eller idetmindste langt mindre
EE2, s. 178 end deres, men deres er ogsaa · langt uskyldigere end Dit. / Som nu alle disse
NB2:254 naturligviis Drikkevise-Perioden · langt uskyldigere end vor Tid. / Gudelig Parleur
EE2, s. 212 men der er en tilsyneladende · langt uskyldigere Maade, paa hvilken det kan
EE2, s. 186 krøbeligere og idetmindste · langt uslere end hendes Kjærlighed. Du vil
Papir 498 l at see ud, som var Du et · langt utaknemligere Msk. end Du er, saa Du engang
DBD, s. 131 ertimod maae siges at have et · langt utaknemligere Vilkaar, alle saadanne Mænd
OL, s. 29 og Torden, vilde beregne, hvor · langt Uveiret var borte, vilde han vist troe
AE, s. 151 nden at kjende, og dog er Gud · langt vanskeligere at kjende. Thi Gud er ikke
TTL, s. 412 igtighed af et Menneske. Hvor · langt vanskeligere bliver denne ikke! Thi et
Papir 459 l, der allerede i sig selv · langt vanskeligere bliver populairt: lad En stille
Brev 35 ælde er, sans comparaison, · langt vanskeligere end Charless med Hensyn til
NB21:149 ids-Vilkaaret og Opgaven er her · langt vanskeligere end naar Χstd. forholder
NB22:106 e ansatte som Politie. / Det er · langt vanskeligere for en Forbryder at bevares,
JJ:516 er med Msket; thi det maa være · langt vanskeligere for ham at elske et Msk. saaledes,
JJ:516 kke knuses af Guds Kjærlighed, · langt vanskeligere for ham, at gjøre sig saa
BOA, s. 201 ringsfaktum: var Sagen bleven · langt vanskeligere for Statskirken, der noget
G, s. 83 Pigen. Nu vil hun maaskee have · langt vanskeligere ved at glemme ham. Hun kom
CT, s. 96 paa Overveielse, han har dog · langt vanskeligere ved at komme ud af det. Thi
FB, s. 170 am ogsaa, om den end i ham er · langt vanskeligere, da han slet intet Tilhold
DS, s. 160 aflægge den ganske: o, hvor · langt vanskeligere, i ethvert Øieblik at have
AE, s. 167 a af de lettere. Sagen bliver · langt vanskeligere, naar man vil spørge om
NB2:132 e. Den negative Afgjørelse er · langt vanskeligere. / Hvor lidet jeg duer til
NB12:101 stand turde det dog nok være · langt vanskeligere. / Sagen er man tager det
NB3:67 da der raabtes leve Barrabas! Saa · langt var Christus fra at faae Ret i Verden.
NB17:6 ne Nederdrægtighed. / Saa · langt var Sagen bragt ud, at jeg vel endogsaa
NB32:91 nd. / Aandelige Synder. / / Hvor · langt Verden er fra at være Aand, sees ogsaa
NB14:10 enneskene, for at vise dem, hvor · langt vi alle ere fra at være Christne. /
NB27:65 rksom paa, hvor uendeligt · langt vi ere fra at ligne Χstd. / /
NB10:198 ge os, lære os hvor uendelig · langt vi ere fra at ligne Idealet. Naar vi da
DS, s. 256 ær, for Gud tilstaae, hvor · langt vi ere tilbage i Christendom, men Du min
TS, s. 56 aa først have at vide, hvor · langt vi have for. Saa gik han hen til en af
NB25:107 at vi klogt maae beregne, hvor · langt vi tør vove – istedetfor at vi
NB22:151 Men Middelalderen var dog · langt videre end den moderne Misvisning, der
PS, s. 294 e, at det ikke skulde være · langt videre end det Socratiske. Selv i en Sjelevandring
NB31:112 ter mener at være gaaet · langt videre end Du, dette Pak, om hvilket jeg
NB4:29 Fatter Socrates var uendelig · langt videre end hele den nu værende, den
PS, s. 228 skulde mene at være komne · langt videre end hiin eenfoldige Vise, der ubestikkeligen
SLV, s. 160 ere stolte nok af at være · langt videre end Middelalderen, hvilket da maa
NB25:42.1 nk saa Χstheden som er · langt videre end Socrates! / Socrates. /
F, s. 483 ter sig den, da man allerede er · langt videre ved at lade være at skrive; thi
PS, s. 229 in Formening at være gaaet · langt videre vil gjøre denne Vise mangt et
CT, s. 148 ger derved. Talen drister sig · langt videre, gjør Tabet langt større,
FB, s. 161 lerede Socrates gaaet videre, · langt videre, istedenfor at det er omvendt, at
EE2, s. 83 r Din Satire; thi Du er gaaet · langt videre. » Du er glad og fornøiet,
NB15:96 Christelige, ja at være gaaet · langt videre. / Mig er det overhovedet umuligt
AE, s. 148 dem, og er i samme Øieblik · langt videre. Dersom jeg dog blot endnu et Øieblik
DD:208.n skulde naturligviis udføres · langt videre; men jeg vil nu blot antyde). /
Papir 69 fortælles i det N.T., er · langt vidtløftigere end i Daaben og skulde
LA, s. 68 tet nok til at gjøre noget · langt Vidunderligere. Han vilde være istand
IC, s. 47 f hans Liv, hvilke jo dog ere · langt vigtigere end hans Liv. / Skulde det Samme
DD:31 ] Moralitet er dem det høieste, · langt vigtigere end Intelligents; men de have
KG, s. 22 af Andre; noget Andet og noget · langt Vigtigere er Evangeliets Opfordring til
JJ:412 a kan jeg komme til at citere det · langt Vigtigere i samme Skrift, som jeg har bemærket
SLV, s. 13 s store Fremskridt, men noget · langt Vigtigere kom jeg til at skylde denne brave
NB11:208 man næsten glemmer det · langt vigtigere Thema: Du o Gud vil min Frelse,
Papir 458 mindre ( thi denne Sag er · langt vigtigere) tage det Lutherske hen som et
EE1, s. 66 nu, at Du kan komme til det · langt Vigtigere, at bevise, at Don Juan er et
Sa, s. 174 følgeligt var ham uendeligt · langt vigtigere, at en mægtig Mand, end sige
NB15:82 rticiperer, er naturligviis · langt vigtigere, end mit lille bitte Amendement
NB23:111 tsen – da jo Troen er det · langt Vigtigere. / Sagen er ganske simpel. For
Brev 264 e Krig. / Men nu til noget · langt Vigtigere. Af hvad De skriver, seer jeg
NB3:48 or den gode Sag) ikke glemmer det · langt Vigtigere: hvad jeg personligt forbrød.
NB24:45 rdet sig, og sagt: kun saa · langt vil jeg vove ud, jeg tør, jeg kan ikke
OTA, s. 374 har levet, han har dog, hvor · langt visere han iøvrigt var end den ringeste
NB4:81 ar det inderligen er Dig uendelig · langt vissere end al historisk Efterretning,
NB:19 afsindigt Msk. til daglig Omgang, · langt væmmeligere er det, at være samtidig
KM, s. 14 lkelivet » har taget en · langt værdigere, alvorligere og mere positiv
Papir 389 eskab med Dig vilde langt, · langt være en Mesalliance. Om et Ladegaardslem
NB33:43 , er naturligviis uendeligt · langt værre end alt Religionsspotterie. /
Oi10, s. 405 hed« ligger, langt, · langt værre end da Sophisterne florerede i
4T43, s. 132 ige Selv sig til hvad der er · langt værre end det fordærvede Selv, hvilket
NB2:80 Forhaanelser Aar ud og Aar ind er · langt værre end hvilkensomhelst Katastrophe,
BMT, s. 217 Jammerlighed er, christeligt, · langt værre end om Biskoppen var forfalden
NB30:94 Spektaklet og Mishandlingen · langt værre er dog den Qval, at trøstes
SD, s. 172 om Menneskene, da oftere det · langt Værre skeer –, at de fleste Mennesker,
NB30:51.b le hende; men som altid, noget · langt Værre, hvad jo altid Synderne blive,
EE1, s. 200 e. Forskjellen er imidlertid · langt væsentligere og dog ikke saa meget grundet
EE1, s. 329 n, og dog hører det hende · langt væsentligere til at staae alene i sin
SLV, s. 345 even paa den Maade uendeligt · langt yderligere end jeg kunde taale at see det.
BA, s. 363 p ved Menneskets Synd blev en · langt yderligere Modsætning end den var iforveien
BN, s. 118 aatte ligeoverfor Gud bruge et · langt ydmygere Udtryk: jeg haaber til Gud, at
NB6:81 et Reflexions Forhold noget · langt ydmygere. / Dog alt Dette, at jeg ret er
BI, s. 104 , den himmelske; den Anden er · langt yngre, har Kjønsforskjellighed til sin
NB34:42 nerei – men uendeligt · langt ynkeligere og jammerligere og modbydeligere
BA, s. 321 eget fjernt fra at være for · langt) men er dog ingenlunde overflødigt, da
KG, s. 230 hed strække ubetinget lige · langt, altsaa kan det være muligt, at selv
LP, s. 14 nge det over, og sprang de saa · langt, at de sprang over Afhandlingen med, saa
PMH, s. 87 forfølges psychologisk saa · langt, at den forsvinder for Psychologien som
EE1, s. 276 bygge et Taarn, der var saa · langt, at det ragede op i Skyen. Denne Tanke er
Papir 461 ja, saa foretrækker jeg · langt, at være den Velhavende, der sidder langt
BOA, s. 208 » at det blev saa · langt, fordi han ikke havde Tid til at skrive
BOA, s. 240 e Skriftsted, der er 6 Linier · langt, heelt og holdent 3 Gange paa 2 Pagina.
2T44, s. 213 hvorefter han ikke skal gaae · langt, hvis han ei fornemmer det; men dersom det
NB16:41 som Luxus. Prøv nu selv, hvor · langt, hvor meget, hvor længe Du kan arbeide
G, s. 64 vilde mit Brev blive uendeligt · langt, idetmindste ligesaa langt som et ondt Aar,
CT, s. 111 lig lang, eet Aar dræbende · langt, ikke til at udholde, til at fortvivle over.
DS, s. 246 ar ( i al sin Fornegtelse dog · langt, langt at foretrække) et Forsøg paa,
AE, s. 69 et er forbi med En, at man er · langt, langt bag efter, dersom Lessing allerede
Papir 371:2 som forladt og uendelig · langt, langt bag ved alle Andre! Thi de Andre
IC, s. 184 et Billede er Høiheden, og · langt, langt bagved som en næsten glemt Erindring
HCD, s. 178 til at tillyve sig at være · langt, langt bedre end De, der sloge dem ihjel,
SFV, s. 49 et nu læstes, vilde blive · langt, langt bedre forstaaet, end da det blev
LF, s. 13 l, der med Reisens Lyst flyver · langt, langt bort over Hav og Land, Himlen saa
IC, s. 247 esom Judas de tredive Secler, · langt, langt bort, fordi han pludseligen forstod,
NB10:105 eise, saa maatte jeg reise · langt, langt bort, og om muligt blive borte. /
NB13:76 g Virkeligheden, praktiseret Gud · langt, langt bort. Istedetfor at Læren skal
IC, s. 88 m eller ikke, at han, der kom · langt, langt borte fra, fra Himlens Herlighed,
SLV, s. 258 or at komme herud, nu er man · langt, langt borte, afsides i en anden Verden,
DS, s. 182 nd i Eders Tal, nei jeg staaer · langt, langt borte, bøiet i Ydmyghed, dog forresten
YTS, s. 263 nt Blik erkjende, at vi staae · langt, langt borte, og sukke: Gud vær mig Synder
NB27:40 d, for ham er Gud uendeligt · langt, langt borte. Det som Forkynderen er bange
YTS, s. 267 rmastelig Nærgaaenhed stod · langt, langt borte. Saaledes vender Billedet sig
EM, s. 205 n, maa betragtes som et langt, · langt, langt brillantere Kjøbmandskab end Studenstrups
NB19:79 m ikke absolut Alle saa dog · langt, langt de Fleste bedst tjente med –
SD, s. 213 ev just viist, at de fleste, · langt, langt de fleste Mennesker ere fortvivlede,
LF, s. 20 Og dette er vistnok Ulykken i · langt, langt de fleste Menneskers Liv, at de aldrig
NB20:14 llembestemmelse i Χstheden. · Langt, langt de fleste Msker føle ingen Trang
TSA, s. 84 dre, dem han skal slaae, ere · langt, langt de Stærkeste, der slaae virkeligen
NB20:8 At jeg anseer ham for langt, · langt, langt den Stærkere i Øieblikket,
NB12:131 e, ideeløs Forstand, er · langt, langt den stærkere. / Mit Guds-Forhold
Papir 388 Sammenligning med mig var · langt, langt den Stærkeste: ja det vidste jeg.
NB14:126 m Du, ædle Eenfoldige!, · langt, langt den Svageste i Øieblikket, medens
NB19:79 majori fit denominatio: da · langt, langt det Meeste er Klinte, saa er altsaa
NB14:63 Χstne ell. at negte at dog · langt, langt det overveiende Tal ere Ikke-Christne;
NB24:120 endelig meget for høit, · langt, langt for meget beregnet paa » Aand«
NB17:72 maaskee været uendelig, · langt, langt for stor. Deraf Ulykken. Saasnart
NB12:74 sten. Msker i Tusindviis, der · langt, langt fra i H. t: Indtryk af Χstd
NB18:78 os at fjerne ham langt, · langt, langt fra os. / Og det er blandt Andet
SD, s. 172 erdenens Reflexion viser sig · langt, langt grellere, at det at bekymres for
Brev 114 et, som krybe i det« nei · langt, langt hellere springe i det end krybe i
SD, s. 141 ngen Bestemmelse af Aand, og · langt, langt inde, inderst inde i Lykkens skjulteste
Papir 395 mer, naar det Χstlige · langt, langt langt borte fra Virkeligheden
BA, s. 455 kal han mindes, at den dog er · langt, langt lettere, end Muligheden var det.
NB21:4 dle, I der gjennem et langt, · langt, langt Livs bittre bittre Dage, Dag efter
NB24:166 og den virkelige Synder er · langt, langt lykkeligere, der kort og godt sukker:
NB10:200 nkers. / Jeg har været · langt, langt længere ude end en Digter i Almindelighed.
CT, s. 312 det ene Menneske kan have · langt, langt mere at bebreide sig end det andet;
NB10:108.a det den frygteligste Raahed, · langt, langt mere demoraliserende end de frygteligste
NB5:94 ts Forstand ud som udrettedes der · langt, langt mere, naar en høitæret og anseet
NB25:104 e Billioner, som have lidt · langt, langt mere. / Det farlige » Tillige«.
OTA, s. 344 res Brøde, der bliver som · langt, langt mindre end den er, ved at han taler
CT, s. 141 l ingenlunde fornøden, det · langt, langt Mindre kan, og let nok, gjøre
NB18:26 af Samfundet falde paa, at · langt, langt ned i Hjerternes Inderste der gjælder
IC, s. 88 Herlighed, at han, der steeg · langt, langt ned, indtil han blev det ringe Menneske,
NB18:26 være det Overordentlige, · langt, langt nede i Hjerternes Inderste, hvor
NB18:87 n. / Christelig Religieusitet er · langt, langt os for høi. / Saa har rigtignok
GU, s. 336 , næsten er det som var det · langt, langt over et Menneskes Kræfter at have
LF, s. 48 ndogsaa burde, da Du jo kunde, · langt, langt overgaae Fuglen i Glæde, hvad
SFV Disse mange, mange Mennesker, hvis · langt, langt overveiende Fleertal efter Alt hvad
NB30:61 kan der sigtes. Det langt, · langt, langt overveiende Tal er de Tusinder som
NB12:101 . Og dog er hun jo vistnok · langt, langt renere end jeg. / Men er da Χstd.
4T44, s. 329 siden hiin Tid, langt flere, · langt, langt sikkrere end da han førte dem
Papir 434 Studium, og Frugten af et · langt, langt Studium, at han saa skuffende som
Papir 434 det er en heel Opgave, et · langt, langt Studium, og Frugten af et langt,
KG, s. 92 il, kun at Mangfoldigheden er · langt, langt større. Hver Enkelt af disse Utallige
FV, note gaaer raskere fra Haanden og er · langt, langt taknemmeligere ɔ: er Verdslighed
NB30:102 Tugthusfanger er omgivne af en · langt, langt talrigere Omverden, der har Magt
LF, s. 18 ig, nei saa foretrækker jeg · langt, langt Tausheden derude; jeg foretrækker
Papir 580 At hvad jeg seer, er seet · langt, langt tilbage i Tiden; men at De, der have
NB5:80 i Χstheden, at Mængden er · langt, langt tilbage, og vel lige det Modsatte
OTA, s. 292 I Bevidstheden er han evigt · langt, langt ude over Øieblikket, ingen Fugl
NB17:110 rst at gjøre en Lidende · langt, langt ulykkeligere. Jeg tør det ikke;
NB30:91 tungsindigt som jeg forstod det, · langt, langt under det at være Msk. Ja, mit
Papir 389 Ægteskab med Dig vilde · langt, langt være en Mesalliance. Om et Ladegaardslem
Oi10, s. 405 hristenhed« ligger, · langt, langt værre end da Sophisterne florerede
EM, s. 205 nde den, maa betragtes som et · langt, langt, langt brillantere Kjøbmandskab
NB20:8 ker. / At jeg anseer ham for · langt, langt, langt den Stærkere i Øieblikket,
NB18:78 d! – os at fjerne ham · langt, langt, langt fra os. / Og det er blandt
NB21:4 I Ædle, I der gjennem et · langt, langt, langt Livs bittre bittre Dage, Dag
NB30:61 paa Dem kan der sigtes. Det · langt, langt, langt overveiende Tal er de Tusinder
NB7:4.a e, det befales Dig ikke, o, nei, · langt, langtfra, det er en Æressag. /
SLV, s. 268 re lang som Vei, thi man er · langt, meget langt borte fra Kjøbenhavn. /
SLV, s. 257 være lang, thi man er som · langt, meget langt borte fra Kjøbenhavn. Man
IC, s. 193 heelt Liv for mig, kort eller · langt, men Lidelse indtil det Sidste, det seer
CT, s. 270 gensinde har levet, naae lige · langt, naar det gjælder om at indestaae for
CT, s. 219 ven. Der ligger Troen, lige · langt, netop lige langt fra Fortvivlelse og fra
FF:47 uldren til Albuen er saa uendeligt · langt, og det fra Albuen til Haanden saa meget
EE1, s. 276 kjedsommelig som Taarnet var · langt, og et forfærdeligt Beviis paa, hvorledes
KG, s. 236 den ubetinget strække lige · langt, og nu slutter den – i Kraft af Troen,
NB24:57 dig, om vi end aldrig naae saa · langt, og om vi end alligevel ville have godt
2T43, s. 28 t Blik, der ikke skuer meget · langt, og Slutningen er en Slynge, hvori man snarere
KG, s. 47 Væsens Inderste – saa · langt, saa dybt kan ingen Skjebne eller Begivenhed
NB23:163.a Foragteligheds Redskab er saa · langt, saa vil jeg bruge et nyt Ord: den Dydzirede.
TS, s. 56 , han læser vel dobbelt saa · langt, som det viser sig, at han virkelig har
NB9:56 Bygning af det Hele, gaaende saa · langt, som jeg overhovedet kunde gaae til: Forsøg
BA, s. 452 a er jo Øieblikket ligesaa · langt, som naar den er der. Men Angesten for Evigheden
SLV, s. 247 v, det være nu kort eller · langt, til at sørge over hende, at han var
CT, s. 270 mindste Begivenhed, naae lige · langt, til et Maaskee, og at med jo mere Lidenskab
Papir 340:14 kunde see saa uendeligt · langt, vilde stikke Øinene ud, » da
IC, s. 134 ne vel neppe, om de komme saa · langt. De opdage en Selvmodsigelse her, som indenfor
PMH, s. 78 isse Ord. Citatet er temmelig · langt. Først handler det virkelig om Sympathien
G, s. 82 Morgen er mit Skæg ligesaa · langt. Jeg revocerer mig selv, som Banken indkalder
CT, s. 79 is man da skal reise lige saa · langt. Nei, Ingen kan faae Tiden til at gaae saa
BI, note verbyder det bekjendte Svar ham · langt: ϕυλάττου,
Papir 340:14 Øie kan ikke see saa · langt; og dog hvor længe han vedbliver at hengive