S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
NB20:108 ignok ikke let til at spørge · Χstus » hvad skulle vi have.«
NB12:107 , der rørt forkynder, at · Χstus » omgikkes Syndere og Toldere og
EE:171 at sige: der vorde Lys; men · Χstus » sukkede« og sagde ephphata,
NB15:75 ersom vælger at troe paa · Χstus ɔ: vælger at sætte sit Liv ind
NB20:138 er: man ønskede at have seet · Χstus – ah ha!, saadan maaskee en privat
NB20:95 rledes skulde jeg saa ikke elske · Χstus – ak, istedetfor at jeg længe,
NB18:4 selv Apostelen har fornegtet · Χstus – den eneste samtidige Χsten
NB19:14 sætningen / Samtidigheden med · Χstus – det at afdøe. / /
NB5:56 n gik dem forbi. / Anderledes med · Χstus – det at han vilde være den Ringe,
NB22:39 n for silde. / Samtidigheden med · Χstus – det at være Discipel. /
NB23:140 tronomien faaet et nyt Indhold: · Χstus – hans Stjerne, som de Vise saae
NB8:38 ed, hvad skal man saa dømme om · Χstus – hvorfor slog Han ikke af, ell.
NB9:10 t altsaa er forgjeves at uleilige · Χstus – just i det Øieblik helbredes
NB22:91 ke aabenbar. / Samtidigheden med · Χstus – Naaden. / / I Samtidigheden kan
NB23:144 ager, desto lettere bliver · Χstus – og den Gang han existentielt trykkede
NB22:141 stds Sag ved at fornegte · Χstus – og det var Χstd. han skulde
NB24:103 en Elendigste henvender mig til · Χstus – og han hjælper mig: hvad saa?
NB15:114 er Loven. / Men da døer · Χstus – og hans Død er Forsoningen:
NB:215 Tag det Høieste, tænk · Χstus – og hele Mskslægten, alle de
NB24:105 tet Ideal, der er en Idee: · Χstus – og Mskslægten. Hurra for mig
NB13:86 un antyder, at Martensen er · Χstus – og reiser derpaa til Nordamerica,
NB14:57 Forstand commensurabelt for · Χstus – og saa er jo Forargelsen gaaet
NB2:208 og forfølger og korsfæster · Χstus – og saa faaer Slægten selv Gavn
DD:157 lig Maade tilveie bragt Aftryk af · Χstus – Orienten i det bekjendte Portrait
NB20:38 vilde gjøre det, vilde elske · Χstus – saa skriger hele Χstheden:
NB15:19 nk det Høieste, tænk · Χstus – tænk, at Han var kommet til
NB29:55 gemiddel / ... Forgjeves raaber · Χstus ( den Fornedrede, den Fattige, Forfulgte,
NB10:49 rledes, naar man betænker, at · Χstus ( den Talende) selv er Gud. /
NB19:7 aatte Sligt ikke forstyrre, da jo · Χstus ( der, in parenthesi bemærket, ingen
Not9:1 rjættede var en Anden end · Χstus ( det jødiske Folk, en enkelt Prophet
Papir 504 ten umulig. / I ethvert Ord som · Χstus ( lige saa Apostelen) siger maa bestandigt
NB10:167 ige Udsagn i Situation: da · Χstus ( Luc: 8, 53.) sagde » Pigen er
NB5:10 er en umidd. Hengivelse til · Χstus ( neppe engang ret som Guds-Søn) som
DD:39.a moniaci have en Bevidsthed om · Χstus ( om Χstds Betydning for Livs-Udviklingen)
NB20:81 ede dette! / Hvad der binder til · Χstus / / Der er en Magt som hedder Synden. Vil
NB24:45 / / / At hengive sig ganske til · Χstus / / Man kan kun tilhøre ham ved at hengive
NB20:117 en. Guddommeligt! / Gud – · Χstus / / Naar et Msk. blot forholder sig til
Papir 259:2      / / Verdens Dom over · Χstus / / See hvilket Msk. / /      /
HH:32 Tillid til Gud. / Vort Samfund med · Χstus / en Homilie. / over Rom: » hverken
HH:24 vaagen. / Menighedens Forhold til · Χstus / under Billede af Brudens til Brudg. /
Papir 259:1 Edikt ved Aar 60 før · Χstus / Χstd. vil ikke underhandle med Philosophien,
NB15:34 std. / Han prædikede idag ( · Χstus 12 Aar i Templet) over det Thema: /
NB21:84 rem, og den gjennemfører · Χstus absolut. Her er det saa igjen, det er for
Not10:8 var Segl paa hans Lære. · Χstus adlød sin Pligt. Døden beholder saaledes
NB22:7 er, som findes i Evangeliet, hvor · Χstus af Dem, der vilde være Disciple ( den
AA:22 en Skabelse ( derfor fødes · Χstus af en reen Jomfru, hvilket igjen er en
NB27:30 Fod paa nogen Steen« Men · Χstus afviser den netop som Fristelse. /
NB23:187 i Mtth. siger Chrysostomus, at · Χstus aldrig havde forbandet noget Msk, men at
NB30:30 Og selv om saa ikke var, selv om · Χstus aldrig havde talt et Ord om dette: følg
NB11:81 vist, at det Kjendetegn har · Χstus aldrig opstillet: Orthodox – ell.
NB25:47 lide. / Forsaavidt sees, at · Χstus alene derfor maatte lide: fordi det at
NB4:49 Orthodoxe virkeligen Gud og · Χstus altid denne Snak om Deiligt og Deiligt,
NB22:39 huske paa, at Samtidigheden med · Χstus altid er en uhyre Anstrengelse. /
NB2:146 men saaledes skilles · Χstus altid fra Mskene. / Til en Fredags-Prædiken
NB34:26 esserer Himmel og Jord som ogsaa · Χstus altid fremstiller det, cfr. fE hans Taler
NB32:79 Den kaldes Naade, fordi ved · Χstus anbringes, forjættes det Gode som hedder:
NB5:54 n i Herlighed. / Det er med Jesus · Χstus anderledes end med et Msk. Han levede maaskee
NB11:139 ges Rige – og deraf tager · Χstus Anledning til Lignelsen, der viser, at
NB10:176 v. 38.) – og deraf tager · Χstus Anledning til ved Gjestebudet at holde
NB12:75 en Syllogisme. Er det fordi · Χstus anseer det skrevne Ord for tilforladeligere,
NB21:135 de stærkeste Udtryk, at · Χstus antager sig det Sønderknuste o: s: v:,
NB12:75 e paa det Mundtlige, altsaa · Χstus antog forresten begge forresten lige guddommelige!
CC:3 bscondita cum Chr: in deo. ubi · Χstus apparuerit, vita nostra tum etiam vos cum
NB31:19 igesom hine Indvaanere bede · Χstus at drage ad en anden Vei. Dette var ærlig
NB8:37 r tillagt. Det var for at høre · Χstus at Folket havde holdt saa længe ud –
NB19:74 dertil, ligesom da man bad · Χstus at forlade det Sted, hvor man var blevet
NB20:57 tte Vei. / Det ved et Mirakel af · Χstus at frelses fra eet eller andet Onde –
NB19:47 aa, at vil han saaledes have med · Χstus at gjøre saa maa han heelt have med
NB10:76 vild i at accentuere den Side af · Χstus at han er Forbilledet: saa kom Luther og
NB23:220 – men, men, dog siger · Χstus at han ikke er kommet for at afskaffe Loven
NB14:93 , der sender Disciplene til · Χstus at spørge ham, om han er den Forventede
NB9:54 efrielsens Stund. Saa forestilles · Χstus at tale til Bruden og han siger: /
NB5:147 ikke, at det netop er at ære · Χstus at troe, at han formaaede indtil det Mindste
Papir 429 gene, ved Aabenbaringer af · Χstus at vide, hvor mange Bødler, der havde
NB14:93 . d. Døber) bekræfter · Χstus at være den Forventede. Men dette er,
NB27:15 lærde – saa maatte · Χstus atter sige: hvorledes læser Du? og saaledes
DD:142 r netop det Dybe i Χstd., at · Χstus baade er vor Forsoner og vor Dommer, ikke
NB8:97 og spise Pebernødder. Nei · Χstus Barnet forholder sig til Aands Bestemmelsen
NB26:48 han ikke blevet dømt. / · Χstus beder for sine Fjender. Nu prædiker
NB20:121 en været dem, som havde · Χstus bedragersk lokket dem ud. / Imidlertid,
NB22:40 og saaledes bliver paa en Maade · Χstus bedraget af os alle. Han gjør Alt, offrer
NB31:156 vil frelse Alle. / Dog er · Χstus begge Dele, og ikke er det Χstd. dette
Not9:1 Indskrænkninger. – · Χstus behøver ikke Underviisning, hans Væsenhed
NB8:65 apitlet forklarer dette, thi · Χstus beklager sig over de Andres Dorskhed og
NB21:84 / / Anti-Cl. siger, at idet · Χstus beslutter at blive Verdens Frelser, gaaer
FF:136 f sin Personlighed, ligesom ogsaa · Χstus bespiser os med sit Legeme og Blod. /
NB8:99 rledes det? jo, thi nu havde · Χstus bestaaet i Prøven, og blev sig selv
NB12:197 Emaus, har bemærket, at · Χstus bestandigt blev spurgt. Og i Dagens Evangelium
DD:200 Jord, en Midnat, – da · Χstus besøgte ham, da Χstus kom som fordum
NB12:75 tning indskyder » at · Χstus betegner den mundtlige Overlevering i mange
NB12:158 en paa 1ste Søndag i Advent: · Χstus betyder en Salvet; men der er kun to Classer
KK:2 elig Lære; og ved denne ved · Χstus bevirkede Forsoning kan der ikke være
NB20:82 Dog gjælder det her, at selv · Χstus billiger en vis from Ødselhed som fE
NB24:79 om bekjendt villig til at optage · Χstus blandt Guderne. Det var jo saa favorabelt
Papir 270 er efter atter at bekjende · Χstus blandt Hedningerne, og lovsynge hans Navn
NB35:31 / Christd. var jo en Ild, som af · Χstus blev antændt, og som skulde bevares;
Not9:1 et Forhold til Godt og Ondt. · Χstus blev derfor fristet, men Grunden, hvorfor
NB33:55 jo ogsaa selv Sagen saaledes, at · Χstus blev fristet af Djævelen. /
NB3:66 Juledag, i hvilken Forstand · Χstus blev født – for at det naturlige
NB36:37 6:37 / Hvorledes gik det til, at · Χstus blev ihjelslaaet? / / Dette kan jeg besvare
NB10:122 der, msklig talt, bidrog til at · Χstus blev ihjelslagen er dog aabenbart, at han
NB31:34 Vi Msker indbilde os: det med at · Χstus blev ihjelslagen, denne Msk-Slægtens
NB12:153 ihjelslagen – – men · Χstus blev jo korsfæstet. / Saaledes er det
NB36:34 / Med Familie at leve af at · Χstus blev korsfæstet / / er ikke blot bestialsk,
NB21:32 ave ikke levet christeligt af at · Χstus blev korsfæstet for Sandheden. /
NB18:72 essor – hvori? Ja deri, at · Χstus blev korsfæstet og Apostlene kagstrøgne.
NB18:71 ige at blive Professor i at · Χstus blev korsfæstet, eller Professor i,
NB18:72 Noget, maa det være deri, at · Χstus blev korsfæstet. Altsaa at blive Professor
NB18:72 altsaa først Professor i, at · Χstus blev korsfæstet. Nu begyndte Apostlene.
JJ:487 rdeligste Udtryk for hvorledes · Χstus blev misforstaaet: er end ikke om han var
NB11:56 msklig talt, for strengt. / · Χstus blev svøbt i Klude lagt i en Krybbe;
NB10:109 den«. Derfor vilde · Χstus blive udleet, behandlet som gal, men som
NB22:60 taalmodighed. / Tal-Forhold. / / · Χstus bliver 34 Aar gl. Det er Generations Aaret.
Not9:1 ng. Her er Homoiousie. Ved · Χstus bliver det tabte Billede restaureret, men
Not10:8 gen er et Hiinsides som ved · Χstus bliver et Dennesidigt. Χstus faaer
Not9:1 stemt Msk., medens hos Schl. · Χstus bliver Ideens Symbol, og maa erklære
NB2:82 dog Nonsens; thi fuldkomnere end · Χstus bliver man dog neppe, saa skulde man fortrøste
Not10:8 viduelle og Universelle. er · Χstus blot det enkelte Msk., saa har Mskslægten
NB14:78 tydning, det er Forsoningen. Var · Χstus blot Forbilledet, saa var det som en Grusomhed
NB31:146 lske Fragmenter hittede paa: at · Χstus blot havde haft jordiske Hensigter, og
NB25:92 aaret sig saaledes ad. Man tager · Χstus blot som » Forsoner« og
NB27:45 Man kan nu ogsaa sige, at dersom · Χstus blot var Forsoneren, saa hans Død var
NB30:99 gbrug at den Troende er en Brud, · Χstus Brudgommen: et Brud og en Brud ɔ: for
NB21:129 tte Øieblik noget Sted, hvor · Χstus bruger den Formel: jeg tilgiver Dig Dine
Not10:8 behøves et reent Offer. · Χstus bærer al Verdens Synd. a) Aufnehmen
NB14:57 rer Χstus til, samt at · Χstus bærer saadan hjertelig Kjerlighed til
NB23:141 værd, det Sværd, som · Χstus bød at stikke i Balgen. / Jeg har læst
NB8:61 man ihjel. / Mc. 7, 36. » · Χstus bød dem, at de ikke skulde tale derom,
EE:171 t end forbødes ( » · Χstus bød dem, at de Ingen skulde sige det
Papir 259:1 ørgsmaal er, hvorvidt · Χstus bør fremstilles som et Ideal af msklig
NB12:25 hvad bilder Du Dig ind, var · Χstus da ikke Kjerlighed – og hvorledes
Not7:3 ind ledes til det Høiere. · Χstus dadler dem selv senere: de kom til ham
NB16:32 d for Guds Vrede, at før · Χstus den Enkelte egl. er skjult i Massen og
NB15:59 mme Kategorier. / Saaledes faaer · Χstus den ligefremme Kjendelighed; men den ligefremme
NB32:113 største, hvilken maa være · Χstus den modbydeligste Jødernes, som ihjelsloge
NB20:60 som var Gud en mægtig Fyrste, · Χstus den mægtige nærmest staaende Hofmand,
NB32:120 saa er, er jo dog virkelig · Χstus den største af alle Fanatikere. Hvorfor
NB12:197 Socrates er Spørgende, · Χstus Den, der bliver spurgt. / / /
NB20:106 vare fordømte – saa er · Χstus Den, der forhverver os det høieste Gode.
NB27:50 saa bliver jo paa en Maade · Χstus Den, der gjør Dig ulykkelig –
NB3:46 udeladt, thi det er jo just · Χstus der formaner og opmuntrer, ja der byder
NB11:144 ed Kjerlighed: og dog bebreides · Χstus derfor, altsaa han maa lide, fordi han
NB20:23 thi idet jeg beder · Χstus derom, siger jeg indirecte, at jeg beder
NB27:50 om, at saaledes ønskede · Χstus det dog egl. ikke, at der var en ganske
Papir 428 blot msklig Betragtning er · Χstus det Forfærdende, Barrabas det Opmuntrende.
NB9:72 g Satan. Peder meente jo dog · Χstus det godt paa sin Viis ɔ: i msklig Medlidenhed,
NB11:66 n har næsten villet forekaste · Χstus det som noget Uforsvarligt, at sætte
NB5:136 aller-Afsindigste udsige om · Χstus det, som han netop vil. fE naar den Kloge
NB20:113 id maatte være dem som havde · Χstus dog bedraget dem: at lokke dem ud ved smilende
NB11:175 akalder Χsti Navn, er · Χstus dog ikke en Frelser for ham. Han kæmper
Not9:1 hed i Spidsen. Man siger, at · Χstus dog ikke har kunnet fremstille Alt i sig
NB11:72 igesom ukjendelig – men at · Χstus dog kjender ham og kjender ham som sin.
NB29:83 m vilde jeg sige: det Gode havde · Χstus dog, at Judas ganske simplement og bekjendt
NB19:35 ledes – beder: Herre Jesus · Χstus drag mig ganske til Dig. / Gud i Himlene!
NB19:35 a var det eo ipso givet, at · Χstus drog mig ganske til sig; thi han bestiller
EE:161 Samfund med Msker. Du Herre Jesus · Χstus Du der kom til Verden for at frelse det
Not10:8 ig forsonede, forsaavidt er · Χstus Død en vicarierende, han offrer i sin
DD:168 ikerne paa classisk Latin – · Χstus døde heed nu han gik over Akeron. etc.
DD:11 den og: see det var saare godt, da · Χstus døde paa Korset da lød det: »
NB10:140 t det er 1800 Aar siden at · Χstus døde. Hvad vilde vel en Fader dømme,
NB20:92 han er Livet gjennem Døden. / · Χstus døer for at frelse Dig – dog paa
Not9:1 Widerspruch, saaledes fE at · Χstus døer, dog saaledes, at Modsigelsen strander
NB6:91 / Denne Art Χstd. lader saa · Χstus een Gang for alle have gjort Sagen klar
NB29:108 eren. / Apostelen følger saa · Χstus efter og indskærper: følg mig efter.
NB5:99 ulde tale reent msklig derom, som · Χstus efter sin msklig Natur var bleven saa fortabt
KK:2 ished kan afgjøre, thi hvad · Χstus efter sit Væsen var kunde man ikke sandselig
NB18:72 da, at En istedetfor at følge · Χstus efter, eller Apostlene og lide som de lede,
NB32:13 et glimter det igjennem, at · Χstus egl. har villet det Jordiske, være Konge
NB17:78 hvad saa? ja saa maatte · Χstus egl. have undladt at komme til Verden.
NB16:32 an formodentlig antager, at · Χstus egl. kom til Verden for at frelse Slægten,
NB35:29 t høre) sikkret mod Det, · Χstus egl. sigter efter, Det han har forlangt:
NB31:146 de. Paa den Maade skulde altsaa · Χstus egl. være Optimisten og Apostlene de
NB20:135 Sted: at enten maa man forbande · Χstus ell. erkjende ham som Herre. /
NB7:51 , det have jo egl. slet Intet med · Χstus ell. Gud at skaffe. Men selv af Apostlene
NB9:64 r, at vi skulle lide i Lighed med · Χstus ell. i Samfund med Χstus. At forstaae
NB22:55 Om mig selv. / Samtidigheden med · Χstus eller en Apostel. / / Vistnok gjør denne
NB12:164 an blot ganske simplement tager · Χstus eller en Apostel: det er nok. Det Comiske
NB29:67 Indtryk paa mig, som fraraadede · Χstus En at blive hans Discipel, anpriste ham
NB32:120 : Χstd. er Fanatisme, · Χstus en Fanatiker. / Dette har skadet uberegneligt,
NB21:84 sige jo det Samme, vi kalde · Χstus en Frelser, sige hans Fødsel er en stor
NB10:41 NB. / Hvorfor kan man ikke kalde · Χstus en Martyr? Fordi han ikke var et Sandheds-Vidne,
NB23:144 e gaaer fremad! Saa bliver · Χstus en Mythe, et sindrigt Digt – og tilsidst
NB19:41 saadan slet og ret at kalde · Χstus en Ven i Himlen, det er at afskaffe Gud
NB19:41 til Χstus. / Den Kategorie: · Χstus en Ven, vi har i Himlene, er sentimental.
NB24:72 Var Nederdrægtigheden før · Χstus end blot halv saa stor som efter ham. Nei,
NB22:151 ddelalderen mere copierede · Χstus end efterfulgte. At copiere er just at
NB29:117 a, jeg maatte sige, at, om · Χstus end havde villet det, det formaaede han
NB22:91 Naaden. / / I Samtidigheden kan · Χstus end ikke slaae det mindste af paa Fordringen;
DD:193 nt. / d. 8 Jan: 39. / Og vil · Χstus end ikke tillade os at følge ham, saaledes
NB12:153 rhaanet – – men men · Χstus endte jo ogsaa saaledes; han skal blive
DD:76 – Det er derfor saa dybt at · Χstus ene bar Verdens Synd – ene –
NB10:139 , det største Msk; medens · Χstus er » Sandheden«, og det
NB16:32 fgjørelsen i Forhold til · Χstus er at det er » den anden Gang.«
NB12:181 Synderens første Forhold til · Χstus er at flye ham, at frygte ham. cfr Journalen
NB12:158 Præster og Konger – og · Χstus er baade Præst og Konge, saa han er
NB9:64 idelser komme. / Men baade Gud og · Χstus er blevet de Χstne altfor fjernt uendelig
NB16:68 tillade sig Personligheder, · Χstus er blevet korsfæstet, Martyrerne have
NB8:74 Magt Afmagt: hvor afmægtig at · Χstus er den Eneste, der aldrig fik Ret, thi
Not9:1 dem kan være Forløser. · Χstus er den enkelte og det abs. Individ, han
Not9:1 det udv: Forhold tilbage. At · Χstus er den forjættede Messias, han alene,
NB14:93 ngerens Ord til Troende, at · Χstus er den Forventede, nu, da Χstus har
NB15:110.a ldt bevises af Følgerne at · Χstus er Den han sagde sig at være saa er
NB11:165 std. er Sandhed, ɔ: om · Χstus er Den han siger sig, kan egl. kun afgjøres
NB14:73 heller ikke gjort mod mig. · Χstus er den lidende Mskhed, om han end tillige
NB16:32 Valg-Forholdet ligeoverfor · Χstus er den qvalitativt beregnede Situation
NB15:114 ). At være samtidig med · Χstus er den strengeste Examination, der overhovedet
FF:37 llemsnakkende Mellemmænd, om at · Χstus er den største Helt etc etc derfor langt
NB5:14 ige staaer der altid et slemt NB. · Χstus er Den, der siger det, ikke dette phantastiske
NB4:95 de maa enten mistvivle om at · Χstus er Den, han har sagt sig at være, siden
Not9:1 e Religioner det Ufuldkomne. · Χstus er derfor ikke blot Stifter af en Religion,
Not9:1 ne Form kan igjen afstryges. · Χstus er derfor Lovens Ende. Fra Samvittigheden
NB9:72 dre Grusomhed. Nei Sagen er, · Χstus er det Absolute, og denne Grusomhed er
NB21:147 g. O, nei, nei, Samtidighed med · Χstus er det Allervanskeligste. / Hvad –
NB22:52 evel. / Men i Forholdet til · Χstus er det det Vanskelige, blot at blive dog
NB12:149 enkelte Personlighed – og · Χstus er det dog vel lige omvendt Tilfældet
KK:4 Χsti Død Offer; men da · Χstus er det eneste Msk, der er uden al Synd,
NB12:54 Samtidighedens Forhold med · Χstus er det Sande, er Situationens Sandhed.
NB31:91 sige, det der beskjeftiger · Χstus er det Ubetingedes Souverainitet, at der
NB4:81 . danne ud af mit eget Hoved. Men · Χstus er dog vel i ganske anden Forstand
Papir 428.e std, naar han blot troer, at · Χstus er død for ham, Χsti Død Forsoningen
NB25:111 ee det Msk, der først sagde: · Χstus er død for mig – ergo skal jeg
NB10:170 behøve, at takke Gud for, at · Χstus er død for mig. / De tre gudelige Taler.
NB11:56 til det Sindbilledlige: at · Χstus er død for os.) / Begravelsen er saaledes
NB12:141 ter i vor Tid udtrykker at · Χstus er en Chimaire; thi det udtrykker, at det
NB14:57 er vel ogsaa tilnøds, at · Χstus er en smuk, ædel, from og trofast Brudgom,
NB11:135.a r jeg blev Candidat) staaer: · Χstus er en Tangent. Dette er en ikke uheldig
NB35:10 des: om Søndagen læres, at · Χstus er Enhvers Forbillede – og hvis En
Not9:1 er begge Dele Sider deraf. · Χstus er et Under selv naar han ikke gjør
NB17:61 gen Taknemlighed over, hvad · Χstus er for Dem. / See, det er Χstd. Og
NB5:54 iattet Trøst o: D. / Nei Jesus · Χstus er Forargelsens Tegn og Troens Gjenstand.
NB2:160 Verden spyttede paa – · Χstus er Forbilledet og Martensen Discipelen,
NB24:105 dnu galere forrykket. Naar · Χstus er Forbilledet, naar hver Enkelt skal stræbe
NB20:60 for gesvindt af. Man glemmer at · Χstus er Forbilledet. Man forvandler Forholdet
Papir 430 es-Historien!     Indgang. / · Χstus er Forbilledet; men som Forbilledet skruer
NB11:33 ske Collision, uden hvilken · Χstus er forfængelig og mskliggjort. /
NB27:44 terfølgelsen«. / · Χstus er Forsoneren. Dette er bestandigt i Forhold
Not9:1 aaledes. Derfor læres, at · Χstus er født af den H: Aand. Syndens Princip
NB9:22 . / Luther siger at saasnart · Χstus er gaaet med ombord, saa begynder strax
NB25:35 rdner det rigtigt saaledes: · Χstus er Gave – dertil svarer Tro. Dernæst
NB7:74 er Noget han skal finde sig i, at · Χstus er givet ham til at trøste sig ved ham
NB4:81 ell. Symbol-Smaalighed. / Tro at · Χstus er Gud – kald saa paa Ham, beed
NB12:63 har anbragt sig selv med. Før · Χstus er Gud vel anbragt med i Skabningen, men
NB11:33 et indirecte Beviis for, at · Χstus er Gud. Eminent Reflexion og dertil svarende
Not9:1 t sande Uendelige. – I · Χstus er gudd. og msklig Natur forenede som aldrig
NB25:44 er Aand, er Beviset for at · Χstus er Gud-Msk, fordi han, i at ville vinde
NB5:30 k. prøver med sig selv om · Χstus er ham Alt, og saa siger han, herpaa sætter
NB35:10 En om Mandagen vilde tale om, at · Χstus er hans Forbillede, sige de, at det er
KK:11 t samme i Mangfoldighed, hvad · Χstus er i Eenhed. Dette skeer derved, at Gud
FF:36 st. ved Rafn. 2d D. p. 242. / · Χstus er i ethvert Moment ligesaa meget Gud som
NB20:38.a det fare. Men da det at elske · Χstus er i sit Første just hvad Kjød og
Not10:8 er den uendelige Lydighed. · Χstus er ikke en privat Person, og hans Død
NB24:115 i Mennesker. / / Nei sandeligen · Χstus er ikke kommet for at afskaffe Loven –
NB27:88 aer jeg det anderledes. Nei · Χstus er ikke smaalig! Vi see jo ogsaa i det
NB13:8 elige Distinction, den strenge: / · Χstus er ingen Frelser for dette Liv men for
NB21:84 angeliet paa Juledag, at om · Χstus er Intet Andet at sige, end at han er »
NB20:66 an glemmer at i Forhold til · Χstus er intet saadant privat Forhold muligt,
NB36:37 er » Aand«? ( og · Χstus er jo Aand, hans Religion Aandens) Aand
NB31:154 er at forholde sig til Individ; · Χstus er jo Forbilledet. Derfor forargedes Jøderne;
NB32:58 ette ingenlunde det Tilsvarende. · Χstus er jo nu ikke mere i den ringe Tjeners
NB34:23 g / / Ja, ganske rigtigt – · Χstus er jo Verdens Frelser, og ogsaa det spæde
EE:78 ri det bruges, naar det hedder, at · Χstus er kommen i Tidens Fylde.). /
NB5:56 og saa er Sagen igjen rigtig. / · Χstus er lige det Modsatte af Columbus og Deslige.
Not4:5 a Troens Standpunkt sige: ja · Χstus er Maalet, hvortil Alt tenderer ( her er
Not9:1 e. / Χstus som Gud-Msk. · Χstus er mere end Middelpunkt, han gaaer ud over
Not10:8 mulig for hele Mskheden. I · Χstus er Middelpunkt af Verdenhist. han er et
NB28:81 Gud er meget for høit – · Χstus er Midleren, ... og saa forresten kan I
Not9:1 ke den jødiske Nation. 3) · Χstus er Msket afseet fra al Familie og Nation.
NB25:14 os sit Ord, sit Ord derpaa, · Χstus er Ordet. / Sc. Stephans Dag. /
NB10:198 r vilde ligne Forbilledet. · Χstus er paa een Gang » Forbilledet«
NB15:59 ndlet Χstd til Hedenskab. / · Χstus er Paradoxet; alt Χsteligt er derefter
NB27:15 efter dette Evangelium) og · Χstus er Samaritanen. / Om mig selv. /
NB7:51 i Christenheden de Fleste tale om · Χstus er slet ikke Andet end Snerperie, og hænger
Not9:1 1) i Χsti Syndefrihed. · Χstus er stillet midt in Verden; men ogsaa hævet
NB15:117 Χsto antager sig Syndere; · Χstus er Synderes Ven – salige Budskab
NB20:23 oligende, som Naaden. / Men · Χstus er tillige Forbilledet. Idet jeg da forholder
NB32:126 endeligt paa det Negative, · Χstus er Verdens Frelser ( det Positive) kjendeligt
Not9:1 æber hen til denne ene. / · Χstus er Verdenshistoriens Middelpunkt. Forskjellen
Not9:1 er det kun idet det veed, at · Χstus er Χstus. Erfaringen kan ikke give
NB15:117 t, der tales om hvor god Gud og · Χstus er, det maa Barnet egl. gjøre sig saa
NB20:106 den blot msklige Opfattelse af · Χstus er: han gjør os alle ulykkelige, Ingen
NB5:56 ns Storhed, men det Evige i Jesus · Χstus er: Sammensætningen af Ringhed og at
NB15:114 s Dispensator, Naaden, som · Χstus erhvervede. / Deraf Navnet » Trøsteren.«
NB20:57 el. Der lever samtidigt med · Χstus et Msk, hvem Lykken i alle Henseender forresten
NB20:81 , Dødens. Da forjætter Dig · Χstus et uendeligt Gode, Himlens Salighed. Vilde
NB20:66 edkommende for meget seer i · Χstus Examinatoren, som skulde jeg ved egne Kræfter
Not10:8 stus bliver et Dennesidigt. · Χstus faaer ellers blot Betydning som Exempel.
NB6:45 fE er saa vanskeligt at troe, at · Χstus foer til Himmels, hvis det ikke var historisk
Not4:5 r sig ogsaa i det Mindre, en · Χstus for Anselms Aand er forskjellig fra en
Not7:3 fælde; thi de havde fulgt · Χstus for at belæres, for at veiledes til
NB18:28 skal drive Mskene hen til Gud og · Χstus for at see at finde, hvad Indulgents de
NB22:59 ngsel og sender Disciplene til · Χstus for at spørge: er Du Den, som skal komme?
NB21:110 med Saligheden det besørger · Χstus for det, og det har blot at være glad.
NB2:246 eder. Havde han blot anseet · Χstus for et Msk, saa kunde han vel have udholdt
NB5:54 in anførte Maade at ansee · Χstus for noget Stort er Blasphemie. Dersom der
NB18:88 ade skulde være at komme · Χstus for nær. Jeg havde da glad i Hu med
NB10:81 dhed er, nemlig i Verden. / · Χstus for Pilatus: hvo er Dommeren, hvo den Dømte
EE:102 l. kaldet de Wette. / At bekjende · Χstus for Verden. / 1) maa ikke glemmes, at der
NB11:112 som en Art Tvetydighed deri, da · Χstus forbandt et ganske andet Begreb dermed.
NB22:128 sthed. / / Først var · Χstus Forbilledet. Saa afskaffede man denne Side
Papir 500 stum for Verden. / Da · Χstus fordrede Bekjendelse, var Forholdet saaledes,
Papir 507 nhed at lade det være. / Men · Χstus fordrer Efterfølgelse, hans Liv forholder
NB22:144 ordentlige.« / / / Hvad · Χstus fordrer? / / Først og fremmest Tro.
NB20:57 indede dem om at have taget · Χstus forfængeligt. / For at gjøre Mirakler
NB25:86 le os ad libitum som Exemplarer. · Χstus forholder sig til – Msk-Slægten;
NB24:118 den Enkelte« ud, · Χstus forholder sig til dette Collective, men
Papir 408 klet staae hen. Dog ordner · Χstus Forholdet omvendt, først kommer den
NB23:12 s Ansigt – for Klarhed. Da · Χstus forklaredes paa Bjerget, kunde Disciplene
NB20:146 hvo der forkynder den. / / Naar · Χstus forkynder den, saa kan intet Msk. holde
NB19:58 s Indtræden i Verden, da · Χstus forkyndte den og Apostlene: det var selve
NB20:102 intet Beviis behøver, at det · Χstus forkyndte var Χstd. / Man brouter
NB20:102 vor satirisk det er, at da · Χstus forkyndte Χstd flyede Alle –
Papir 585 anden Gang. / d. 13 Sept 55. / · Χstus forlod Jorden. Saa blev Χstd. betroet
NB30:81 om det ogsaa var sandt: med · Χstus forlod Sandheden igjen Verden. /
NB14:118 r over Epistelen af Philip. 2.: · Χstus fornedrede sig selv – ikke: han blev
NB22:51 en« / / » Ligesom · Χstus fornedrede sig selv og paatog en ringe
NB20:23 eblik jeg forholder mig til · Χstus forpligter jeg mig til Efterfølgelse.
NB10:198 og det Mskliges Qvaliteter, at · Χstus forstaaer Alt i gudd. Forstand, men just
NB14:82 de mene: nu seirer han. Kun · Χstus forstaaer Jubelen som Undergangs Tegnet.
KK:4 didaktiske Udviklinger, hvilke · Χstus forstaaer saaledes at knytte til ganske
NB21:17.a rstaaer Lidelse, istedetfor at · Χstus forstaaer Selvfornegtelses Lidelse. /
NB32:59 Christenhed er dog umuligt. Hvad · Χstus forstaaer ved at bekjende er jo tydeligt
Papir 579.a ( atter en Maalestok for hvad · Χstus forstaaer ved at være Χsten, en
NB31:146 nødtvungen hitter paa. / Nei · Χstus forstod sig bedre paa Pessimisme. Og Forskjellen
NB30:22 det at maatte blive Martyr, hvad · Χstus forudsiger den Christne, saa langt fra
NB26:36 t det kan blive sandt, hvad · Χstus forudsiger om hvorledes det vil gaae »
NB25:81 gsaa opfyldes paa ham, hvad · Χstus forudsiger sine Disciple: » I skulle
EE:98 t: Selvkjærligheden nemlig, thi · Χstus forudsætter den jo aabenbart, naar han
NB15:70 rfærde mig. Saaledes lærer · Χstus fra sig først Sønderknuselsen –
NB24:51 For en saadan Χsten er · Χstus Frelseren, Forsoneren, men ikke i strengere
NB31:60 / Midt i Virkeligheden træder · Χstus frem, lærer, lider – og siger:
NB28:62 at offres. / Dog, som sagt, · Χstus fremstiller det her saaledes, at ogsaa
KK:3 -Cultus c) Læren om den ved · Χstus fuldbragte Forsoning er skadelig for Sædeligheden.
NB35:32 med til Ildspaasættelsen, som · Χstus fuldkommede, at den Χstne er –
NB23:84 paradox Udtryk for Høihed. / · Χstus fødes i en Krybbe: hvor ringe –
FF:122 et er gjennemlevet, ligesom ogsaa · Χstus først begyndte at udlægge Skrifterne
Papir 406:1 med hvad der siges om Gud og · Χstus gaaer det ikke saa nøie. /
NB18:86 ogsaa strax Storm, » naar · Χstus gaaer i Skibet, bliver det strax Uveir«
NB11:19 diken af Luther over Evangeliet: · Χstus gaaer i Skibet, findes ypperlige Ting,
NB32:79 gt i Sammenligning med naar · Χstus gaaer ombord, hvoraf forresten vel den
NB5:56 injuria temporum, at det gik · Χstus galt i Verden; han trænger ikke til
NB10:164 thi, hvis man kunde tale om · Χstus ganske mskligt, saa maatte man jo sige,
FF:105 re i Almdl. de interessanteste. / · Χstus gav sig ikke af med at skrive – han
NB15:114 stne i Henseende til, at · Χstus gik bort og ikke mere synligt var blandt
NB8:29 den lever. Nei holdt. Unegteligt, · Χstus gik ikke ud i Ørken, ikke i Kloster,
NB10:101 man nu vilde tale om hvorledes · Χstus gik klædt, om han havde Hat ell. Kaskjet,
NB25:94 e som gik til Emaus, medens · Χstus gik med dem – men ham saae de ikke.
NB14:80 terligne ham, men gjengiver ham. · Χstus giver Dig sin Klædning ( satisfactio)
NB12:181 have tabt sin Frimodighed, men · Χstus giver Frimodighed: see op. / /
KK:11 , der kun formaaer at opfatte · Χstus gjennem Endelighedens og Creaturlighedens
NB20:73 temmelse af det Χstlige, og · Χstus gjentager ofte nok » salig Den,
NB7:14 andet, der er en Grændse. Men · Χstus gjorde det. Han var Gud og blev Msk., altsaa
NB20:57 og at afdøe. / / Det at · Χstus gjorde Mirakler, helbredede Syge o: s:
NB27:50 d, ved sin Forsoning har · Χstus gjort Fyldest for al Din Synd, vundet Dig
NB34:23 / Man har i Χstheden faaet · Χstus gjort om til en Godmand, En der giver Viin
NB21:90 eligt som et Mirakel. / Men · Χstus gjør ogsaa omvendt et Mirakel: at gjøre
FF:194 det det samme Folk, over hvilket · Χstus græd og beklagede, at det ikke vidste
NB16:60 i en Tjeners Skikkelse var · Χstus Gud – i Gud-Mskets Skikkelse er Χstheden
NB21:29 t vistnok ved Forholdet til · Χstus han blev Χsten, men det var tillige
Papir 579 nledning til at straffe ham. Og · Χstus han siger – hør det I Middelmaadighedens
NB7:15 gaae til Alteret. / Den Herre J. · Χstus han var ikke ( o, gudsbespottelige Misforstaaelse!)
NB14:93 s er den Forventede, nu, da · Χstus har bekræftet, at Forgængeren virkelig
NB22:21 skulde være den Fordeel, · Χstus har bragt os Msker, saa man før hans
NB20:66 glemt, i hvilken Betydning · Χstus har en Sag. Den der i timelig, jordisk
NB20:92 dgik til den evige Salighed, som · Χstus har erhvervet Dig. Men siger Du, naar En
NB14:36 g oprigtigt villende som muligt. · Χstus har forudsagt dem, hvad der skal skee
NB27:49 om«, at dette jo er hvad · Χstus har forudsagt og hans Liv udtrykt, at da
Papir 582 Χstd. blot som Gave; · Χstus har frelst alle Msker. Ved at være Msk.
Papir 582 er ei. Nei, i denne Tanke: · Χstus har frelst hele Mskheden ( hvilken Tanke
NB23:166 verdslig Magt mod dem: » · Χstus har givet de Χstne Forbilledet ikke
NB21:156 ed, at der prædikes om, hvad · Χstus har gjort for mig. Fatter og føler et
NB22:52 fatter, hvor uendelig Meget · Χstus har gjort for mig: hvilket uhyre Onde Synden
NB36:3 fet udenfor. / Al Tale om at · Χstus har gjort Fyldest for Arvesynden beviser
NB20:94 kriftetale et Ord, som slog mig: · Χstus har ikke blot talt til os ved sit Liv men
NB23:84 ette er just det Guddommelige. / · Χstus har ikke Det, hvortil han kan hælde
NB19:14 conform med hans Existents. Thi · Χstus har ikke foredraget en Lære om det at
NB6:56 ( objektivt) siger det Rette. Nei · Χstus har ikke indsat Docenter – men Efterfølgere.
NB22:151 st at gribe den ydre Form. · Χstus har ikke lært Armod i og for sig selv,
NB5:46 vad han siger er det Christelige. · Χstus har ikke oprettet Docenter – men
Not10:8 sensfrie bære den? ( thi · Χstus har ikke Samvittighed, er større). Bevidstheden
NB34:22 og vi glæde os ved dette Liv, · Χstus har jo ved sin Lidelse gjort Fyldest for
NB32:122 eiseres Haan som sagde de: · Χstus har jo villet kaste Ild paa Jorden, saa
NB20:66 ngig af de Medforbundne. / · Χstus har kun evigt forstaaet Sandhedens Sag,
NB32:68 rk, faaet Χstd. vendt: · Χstus har lidt er død, hans Lidelse og Død
NB30:72 el. / Ægteskabet. / / At · Χstus har meent, at den Christne da naturligviis
Not9:1 ele i een Person. Det Almene · Χstus har naaet sin Personlighed i Jesus. –
NB6:25 Taler, en Tale for hver Gang · Χstus har sagt dette Ord. Saaledes vil paa samme
NB20:139 at sige de samme Ord efter, som · Χstus har sagt, eller angaaer den ikke Existentsen?
NB28:6 Dersom denne rige Yngling i · Χstus har seet Gud, ja saa er han i det Tilfælde
Not10:8 rund have den Lydighed, som · Χstus har viist sin Fader. Dette Zweck er endnu
KK:2 Rigtigheden af det Faktum, at · Χstus har været Gud-Msket, og dog tillige
NB21:147 d er aabenbar af den Mening, at · Χstus har været ligefrem kjendelig, og at
NB14:106 han, er det ham ligegyldigt, om · Χstus har været til eller ikke, hvem det N.
NB19:34 dviste, maatte anbefale. Men kun · Χstus havde den absolute Sag. / Og hvilken Ophøiethed,
NB17:111.a r det Frivilligt – / og · Χstus havde det jo i sin Magt at kunne skaffe
EE:40 en at der traadte mere til, thi da · Χstus havde drukket Edikken, der bødes ham,
Papir 425 e saaledes, maatte man sige, at · Χstus havde een Lettelse, at han, der frivilligt
NB22:79 kke vilde have Indtrykket af, at · Χstus havde helbredet den Blindfødte. /
NB25:89 tte blive fri. Eller dersom · Χstus havde kaldet paa mig, og sagt til mig »
NB10:206 aae Lazarus ihjel – fordi · Χstus havde opvakt ham. Saa farligt er det at
NB23:187 hvad Mskene fortjente, og hvad · Χstus havde Ret til. / Jeg har læst det hos
NB30:22 de det været grusomt, om · Χstus havde sagt til Disciplene: efter min Tid
NB19:34 forstaaer sig, med den Sag, · Χstus havde, har det igjen et eget Sammenhæng.
NB21:110 et i Χstd. Individet lader · Χstus have gjort Alt, hvilket jo ogsaa gjælder
NB23:108 ave holdt, og herpaa kunde · Χstus have standset ham. / Det Objektive. /
NB19:14 rax hele Vanskeligheden, hvad jo · Χstus heller ikke gjorde i Forhold til Disciplene.
NB30:82 ikke feigt ud af Livet, hvad jo · Χstus heller ikke gjorde, nei vi blive –
Papir 438 e var til. Saaledes var jo · Χstus heller ikke Incognito, ikke i den Grad,
NB25:95 rtetheden med Verden) saa kommer · Χstus heller ikke. / Reflexionen. /
NB29:117 I det nye T. fremtræder · Χstus henvender sig til Msk., indbyder Alle siger
NB20:57 nskede at nyde Livet, hvis · Χstus hjalp ham, ikke sagde et Ord om Efterfølgelse:
NB14:46 lærer jeg at troe, at Gud og · Χstus hjælper mig til Selvfornegtelsen. /
NB22:55 ghed som en Apostels – thi · Χstus holder jeg helst reent uden for, for ikke
NB12:180 lger dog endnu ikke, at · Χstus holder Nadvere med Enhver Saadan. Nei,
NB33:53 om De Talen er om. Men nei, · Χstus holder uforandret det Ubetingedes Priis.
NB10:174 . Her seer man, hvorledes · Χstus holdt over sit Incognito, dog vel aabenbart
NB11:134 st, at han hvert Øieblik har · Χstus hos sig – sin Frelser og Forsoner.
NB10:156 til med Hensyn til hvad der var · Χstus Hoved-Hensigten for hans Liv: at døe,
NB10:130 maa enten være sagt af · Χstus i Begyndelsen af hans Liv, saa det blot
NB27:80 aade vil blive offret. / Er · Χstus i den Forstand een Gang for alle Offeret,
EE:150 naar det hedder: vor Herre Jesus · Χstus i den Nat, der han blev forraadt«,
NB5:147 l. slet ikke holde Indtrykket af · Χstus i Fornedrelsen fast, fordi de ingen endog
NB11:175 n den Tro har han ikke, at · Χstus i Fristelsen vilde hjælpe ham til at
NB12:162 Protestantismen og reent bragt · Χstus i Glemsel som Exempel og egl. er det Hele
EE:107 at tale med ham; her derimod sad · Χstus i Guds Lighed ved Foden af Bjerget, og
NB21:110 iver naturligviis lige vist, at · Χstus i Henseende til et Mskes Salighed er Alt,
NB6:94 militair Honeur) gudd. Honeur for · Χstus i Historien. Alle Følgerne af hans Liv
NB21:129 en sig noget Forskjelligt, naar · Χstus i levende Live tilgiver Synd, og naar hans
Not9:1 ur ret klar og aabenbar. Var · Χstus i levende Livet bleven tilbedet, saa havde
NB12:190 Jeg lever ikke mere, men · Χstus i mig. / / No 3.      Vort Liv er skjult
NB15:110 Troens Gjenstand. / Dersom · Χstus i nogen Maade havde været af den Mening,
Papir 270 art i os; thi dette Liv er · Χstus i os. Det er ikke vort Liv, det er Aandens
NB30:30 synes paa den Maade at gjøre · Χstus i Penge er værre end hvad Judas gjorde.
NB18:71 lsen en god Dag, have gjort · Χstus i Penge, at de maa betale Noget til, hvis
NB12:141 Geistlige, som have gjort · Χstus i Penge, faaet et Levebrød ud af »
NB12:161 nde, hun vovede at gaae ind til · Χstus i Pharisæerens Huus, hvor Pharisæerne
NB27:77 er saaledes: ethvert Ord af · Χstus i Retning af Anstrengelsen, Lidelsen som
NB5:136 manden o: s: v: dømme om · Χstus i Samtidighedens Situation, ere blot Udførelser
Not10:8 tænkt er Kirken. Her er · Χstus i sin forklarede Msklighed Konge. /
NB19:35 den, formodentligen den, at · Χstus i sin salige Ophøiethed ikke har Tid
NB10:198 t. Naar vi da ydmyge os, saa er · Χstus idel Forbarmelse. Og i vor Stræben efter
NB27:15 at have læst den kom til · Χstus igjen lige som den Lovlærde –
NB12:36 Øversterne i Uvidenhed sloge · Χstus ihjel. Dersom dette skal forstaaes ganske
NB16:32 . Ifølge Dorner bliver · Χstus ikke » den anden Gang«,
NB15:59 ligefremme Kjendelighed, saa er · Χstus ikke » Tegnet«, med den
NB11:57 e. / Erindres bør det dog, at · Χstus ikke afviste Nicodemus, saa han dog altsaa
NB12:56 dike paa Gaden: men gjorde · Χstus ikke det, og har han ikke derved omstemplet
NB20:108 ker som saa, at vor Herre Jesus · Χstus ikke er den Mand, der naar det er Sandhed
EE:102 ekjendelse. Da maa vi erindre, at · Χstus ikke er en forfængelig Verdens Herre,
NB24:105 rlighed) omtrent naaet, at · Χstus ikke er Idealet, Forbilledet, ( til hvilket
NB25:85 , at det maa blive vist, at · Χstus ikke er opstanden – og just Vagtens
NB20:66 saa mener man da ogsaa, at · Χstus ikke er saa nøieregnende mod Den, der
NB20:57 r en Lærer. / Og selv om · Χstus ikke forpligtede den saaledes Hjulpne til
Papir 579 lde sig til Χstd, har · Χstus ikke fortiet, det er: at hade sig selv.
NB22:59 maaskee utaalmodig over, at · Χstus ikke gjør Noget for ham. /
NB32:68 for mig. / Men sæt nu at · Χstus ikke havde forlangt Efterfølgelse –
NB22:91 slaae af paa Fordringen vilde jo · Χstus ikke have været Verdens Frelser; thi
NB28:78 af det Frivillige. Dersom nemlig · Χstus ikke her tænkte paa den Frivillighed
NB34:23 l ved Gjestebudder, fast som var · Χstus ikke kommet til Verden for at frelse en
NB5:143 see det for Galskab. / Men er da · Χstus ikke kommet til Verden for at tage Lidelse
KK:11 sthed vare udtømte. Men da · Χstus ikke lader sig betragte som Mskslægtens
NB23:140 gsaa er det msklige Sande i, at · Χstus ikke leed, for at jeg skulde ogsaa lide,
NB10:198 et Msk til Χstus, at · Χstus ikke skal tages forfængelig i denne
Not9:1 i dermed gaar den historiske · Χstus ikke ud over Osiris, og disse mythologiske
NB15:27 ndtvigianerne stødes over, at · Χstus ikke var gift, ell. vel endog flere Gange.
NB21:112 t andre ogsaa en Grund, hvorfor · Χstus ikke var gift: fordi han » keine
NB23:22 n. Store Gud, men saa er jo · Χstus ikke Verdens Frelser, siden hans Tilhængere
NB18:50 ehøver. Nei, behøvede · Χstus ikke Videnskabsmænd, men kunde nøies
NB11:109 oldet ikke ret frem. Havde · Χstus ikke været Gud, saa var han hell. ikke
NB12:159 da en maadelig: saaledes delte · Χstus ikke, det var just for dem han særligen
NB22:144 piint Efterfølgelse er endog · Χstus imod. Han vilde vistnok sige til en Saadan,
NB31:57 istorien om: hvorledes Gud har i · Χstus indladt sig med Apostlene, eller Historien
NB31:57 Historien om hvorledes Gud har i · Χstus indladt sig med Msket. Kort, istedetfor
NB20:38.a aar nu blot det at ville elske · Χstus indtil at stræbe efter at ligne, naar
NB23:202 n største Magt. / Derfor har · Χstus intet Scepter i Haanden, men kun et Rør,
NB27:45 t i » Brevene« er · Χstus især fremhævet som Forsoneren, hans
Papir 586 t just denne Collision som · Χstus især stiler paa: at lide af Msk. Χstd.
NB24:142 ar. Forsaavidt man vil sige, at · Χstus jo dog var incognito, da maa dertil svares,
NB31:152 lt Inderlighed, saa maatte · Χstus jo have billiget Nicodemus, det var jo
NB8:56 man har lagt Eftertrykket paa: at · Χstus jo i Grunden havde bedraget Judas, skuffet
NB10:198 Men dog maa det fastholdes, at · Χstus jo ikke er kommet til Verden: alene for
NB28:6 enne Fortælling, til hvem · Χstus jo ikke umiddelbart siger: gaae »
NB33:21 s kaldte paa Elias. Og dog siger · Χstus jo noget ganske Andet. / Men er dette ikke
NB30:42 og Χstd. Derfor har · Χstus jo ogsaa forkyndt Χstd. som Efterfølgelse,
NB35:18 paasættelse ( saaledes kalder · Χstus jo selv sit Ærende) det var en Ildspaasættelse,
Papir 579 ager saa Anledning heraf, af at · Χstus jo synes forsætligen at ville udsætte
NB9:72 etets-Sag? Man sige ikke: at · Χstus jo var det Store, og saa maatte der ikke
NB33:11 / Med disse Ord forlader · Χstus Jorden. Hvis det nu var, som man lærer
NB29:92 Dette er hvad vor Herre Jesus · Χstus kalder Χstd. Naar En Mand staaer og
NB33:21 alle de Omstaaende og troet, at · Χstus kaldte paa Elias. Og dog siger Χstus
NB2:37 stus til enhver Tid saa. · Χstus kan aldrig udtrykke noget Tilfældigt.
Not11:13 en saadan Philos: vil, da · Χstus kan den umulig tilfredsstille, Philosopherne
NB32:58 saa nu ville sige: jeg troer, at · Χstus kan hjælpe mig: da er dette ingenlunde
NB20:66 agelse med sig selv – · Χstus kan i al Evighed ikke bruge en saadan Tilhænger;
NB27:87 er ikke Ven med sin Fader. · Χstus kan jeg kalde min Frelser, min Herre, min
NB4:95 . / Men begribe disse Ord af · Χstus kan man ikke, thi i Christus er jo igjen
NB14:57 som en Brudgom elsker · Χstus Kirken, der er Bruden. See, nu gaaer det
NB16:32 tes til ogsaa at antage, at · Χstus kom endnu en Gang igjen i dette Liv –
NB29:100 std. er netop Det, som · Χstus kom for at fortrænge. Det er naaet især
Papir 483 ust denne objektive Beroligelse · Χstus kom for at tage bort ubetinget vilde have
NB5:56 n denne Frelse er tillige Dommen. · Χstus kom ikke til Verden for at dømme men
NB12:153 men Deres Velærværdighed · Χstus kom jo ogsaa til at staae alene, altsaa
NB30:81 e) i hvad Sandhed er. / Med · Χstus kom Sandheden til Verden – sandt.
DD:200 stus besøgte ham, da · Χstus kom som fordum til Disciplene gjennem lukte
AA:55 uddrevet, da heed det: arbeid; da · Χstus kom til Verden da heed det: beed og arbeid.
NB30:22 std. er for at berolige, · Χstus kom til Verden for at berolige, som der
NB14:19 metaphysisk) Sætning: at · Χstus kom til Verden fordi han var det Absolute,
NB36:7 var for at anbringe den, at · Χstus kom til Verden) og saa er man Χstne,
NB14:19 dlertid fra den anden Side: · Χstus kom til Verden: for at frelse Verden, af
NB16:32 l Verden gik det saa til at · Χstus kom til Verden? Naar Skylden ikke var større,
NB16:32 a behøvedes han jo ikke. · Χstus kommer i saa Fald til Verden som Lovens
FF:153 nd ikke, hvorledes man skal bede, · Χstus kommer ikke til nogen bestemt Configuration
FF:127 f Dagens Evangelium i Almanakken: · Χstus kommer ind af lukkede Dørre. /
NB20:117 som et Barn til Faderen. / Naar · Χstus kommer med, saa bliver Msk. behandlet som
NB12:180 et dog kun i Sandhed, naar · Χstus kommer til Dig), og holde Nadvere med ham
NB23:153 n ham. Og dog siger jo Joh., da · Χstus kommer til ham for at døbes: jeg haver
NB30:22 eest Modsatte af det nye T. · Χstus kommer til Verden for at frelse en syndig
NB29:108 std. / Efterfølgelse. / / · Χstus kommer til Verden som Forbilledet ideligt
NB10:198 g bestandig kommer tilbage til. · Χstus kommer til Verden, for at frelse Msk. for
NB15:57 – og saa først da · Χstus kommer, viser det sig at det er ham, de
NB36:2 smaae Børn). / En Ild var · Χstus kommet for at antænde; derfor blev ogsaa
NB:215 n er Usandheden. Derfor blev · Χstus korsfæstet, fordi han ikke vilde have
NB26:48 Dig saa selv: hvorfor blev · Χstus korsfæstet? Aabenbart fordi han ikke
NB21:16.a tive: og saa kjender dog ogsaa · Χstus kun dette eneste Beviis for Læren: om
NB13:13 den eneste Ulykke, samt at · Χstus kun er en Frelser i den Retning. /
NB23:202 n. / I Maximum frygtede man, at · Χstus kunde blive farlig for Keiseren; dog Pilatus
NB23:140 er erindres, at i Forholdet til · Χstus kunde denne Sætning saa dristigt urgeres,
NB32:117 me igjen, saa maatte ogsaa · Χstus kunne komme igjen i anden Forstand end
NB27:86 aaledes fremdrog. Nemlig: det at · Χstus lader det komme dertil, at han bliver slaaet
NB23:131 t ud af Djævelens Vold. Nei, · Χstus lader sig føde, lider, døer –
NB12:128 et vilde forarge os at tænke · Χstus lee, Noget der er udtrykt i Psalmens Ord:
NB26:41 det, for at see, om jeg elsker. · Χstus leed og døde for mig. Nu saa vil jeg,
NB20:101 det Gode, for hvis Erhvervelse · Χstus leed og døde, at det havde ikke –
NB24:72 at declamere om hvorledes · Χstus leed. See, i Retning af Efterfølgelse,
NB12:141 dhed for Sandhed. / Dersom · Χstus levede nu, vilde » Opmærksomheden«
NB20:148 , qua Forbilledet. Saa længe · Χstus levede og altsaa Forbilledet gik og stod
NB12:142.a i det høieste Forhold. Da · Χstus levede paa Jorden, da var Χstd. dog
NB15:32 een Forstand; saa længe · Χstus levede var Naaden ikke saaledes til, hans
NB25:50 været til i Sandhed, da · Χstus levede, leed og døde. Dens Historie
NB20:148 en Dag. / Forbilledet / / Da J. · Χstus levede, var han jo Forbilledet; Troens
NB12:168 e paa Χstd var jo, da · Χstus levede. Da forskjød hele Verden Χstd.
NB18:68 det er ogsaa for hans Skyld · Χstus lider, og at Χsti Lidelse og Død
NB7:106 : Disciplene sove – medens · Χstus lider. Det er denne Trang til at sove,
NB20:113 er Kjerlighed og Kjerlighed, og · Χstus lige saa – medens jeg udtrykker,
NB10:81 hed) det betyder: her ( paa · Χstus ligeoverfor mig) kan I see hvad Sandhed
NB21:110 t fordi dette er saa, siger saa · Χstus ligesom til den Enkelte: vil Du nu takke
Not10:8 ed og Mskets endelige; naar · Χstus lyder, saa vil det sige, han forsoner;
NB4:49 jeg synes tilsidst at Gud og · Χstus maa blive kjed deraf og sige » vær
NB20:23 , at ved at indlade mig med · Χstus maa der komme Lidelse. Saa jeg vel kan
Not4:5 g Selvbevidsthed.) Men denne · Χstus maa dog igjen optages, oversættes i
NB34:22 tus, ikke skal jeg da sige: · Χstus maa til Siden, Paulus det er Manden. Nei,
NB27:50 / Altsaa just for at elske · Χstus maatte Du forlange dette af ham, at han
NB19:7 de. Hvor naturligt ogsaa, at · Χstus maatte dømme saaledes, han, som desto
NB10:187 til Tjeneste. Ak, men selv · Χstus maatte jo taale at blive ynket. /
NB12:36 ling om Nødvendigheden af, at · Χstus maatte lide just fordi Han var Kjerlighed
NB21:96 som Goethe profant at drage · Χstus med ind i større Selskab med andre Reformatorer,
KK:3 denne 2) hvori den historiske · Χstus med sine Ord og Gjerninger bliver anseet
EE:147 t Centrum havde altsaa hell. ikke · Χstus men kun var den uendelig brudte rette Linie,
NB2:101 ige. Rigtigt. Men det er dog det · Χstus mener man skal lære af Husfogeden –
NB27:45 Død, Naaden; i Evangeliet er · Χstus mere som Forbilledet. / Man kan nu ogsaa
NB14:57 sige: Som en Brudgom elsker · Χstus mig, mig S. A. Kierkegaard, eller mig,
NB5:136 jel.« Men det havde · Χstus netop i en vis Forstand. Og saaledes paa
NB31:60 . / Allerede Apostelen forandrer · Χstus Noget, bortvender deelviis Opmærksomheden
NB25:67 Sagen vendes saaledes, som blev · Χstus nu blot Forbillede, ikke Forsoner, som
NB9:12 Du nu igjen har syndet, som kunde · Χstus nu ikke længere bede for Dig: o, betænk,
NB18:98 atte det jo kjendes paa, at hvis · Χstus nu kom igjen, vilde han ikke blive ihjelslaget.
NB10:109 . / Det er ofte sagt, at dersom · Χstus nu kom til Verden vilde han igjen blive
NB8:60 ugifte, især i vor Tid. / Kom · Χstus nu til Verden, vilde han dog maaskee ikke
NB10:177 Vee over Dag-Pressen! Kom · Χstus nu til Verden: saa sandt, jeg lever, han
NB15:8 lede Læren, kunstnerisk malede · Χstus o: D: – saaledes skeer det endnu
NB20:59 s kunde man ogsaa deraf, at · Χstus oftere var tilstede ved Gjestebud og hos
NB8:69 ds Lære, og dette er det, hvad · Χstus og alle sande Χstne have udtrykt.
NB13:29 Stilling, da er dette at spotte · Χstus og alle Sandheds-Vidner, der dog ene have
NB15:71 er. Man aner ikke, at baade · Χstus og alle Troens Heroer i een Forstand vare
Not9:1 ddelpunkt. Forskjellen mell. · Χstus og andre Verdenshistoriske Personer er
NB31:146 ssimisme. Og Forskjellen mellem · Χstus og Apostelen er den: at Χstus ubetinget
NB18:85.a der Din Værdighed, det hvad · Χstus og Apostlene og alle Sandheds-Vidner have
NB20:64 hvorledes det er gaaet ikke blot · Χstus og Apostlene saa men alle Sandhedens nidkjere
NB13:82 Χstd; endeligen baade · Χstus og Apostlene udtrykte med deres Existeren
NB13:82 erfyldte Kirker, beraabt sig paa · Χstus og Apostlene, der jo raabte og vidnede,
NB28:9 Majestæts-Forbrydelse mod · Χstus og Apostlene. Ak, og dog hvor længe
Papir 270 e Ord / det at leve er mig · Χstus og at døe en Vinding / Vi ville betænke,
NB3:72 Modsætninger belyse hinanden: · Χstus og Barrabas – ja og Modsætni
NB19:14 n sagde: Det, der driver mig til · Χstus og binder mig til ham, er ikke saa meget
NB33:47 tryk taler om at samles med · Χstus og de Hellige, ja næsten bilder sig
NB29:61 er Forholdet dette: mellem · Χstus og den Enkelte anbringes først et uhyre
NB11:175 etinget maatte søge til · Χstus og der finde Hvile. Men det er ikke altid
NB22:2 p. 45. / / Samtidigheden med · Χstus og det at være Discipel / p. 54. / /
NB11:175 etmindste til en vis Grad, · Χstus og dog forholder sig til ham. At En, der
Papir 406:1 sten prædiker om Gud og · Χstus og Evigheden o: s: v:, da hører Menigheden
NB15:62 de æres i Verden – men · Χstus og hans Efterfølgere, de vare dog nok
KK:11 ig Udvikling. Forholdet mell: · Χstus og Mskslægten er saaledes et uendeligt
Papir 579 od Andre o: s: v:. / Altsaa til · Χstus og Peder. ( Mtth. 16, 23). Χstus taler
NB12:179 læde, at Jøderne spottede · Χstus og sagde: han har hjulpet Andre og kan
NB11:165 i egen Person gaae hen til · Χstus og sige: Du er en Bedrager. /
DD:75 dling.). Hans Paralelle mell. · Χstus og Socrates er der ret gode Ting i. p.
NB15:62 Offre krævet? Den krævede · Χstus og Socrates og » Martyr-Skaren«.
NB7:62 ldet mell. den sandselige Seen af · Χstus og Troen: de kjendte ham, – og saa
NB24:12 Rædsomt o: s: v: / Saa kommer · Χstus og vil frelse os; han gjør Alt af Kjerlighed.
NB19:34 rhundreder. / Et Msk. kommer til · Χstus og vil være Discipel, kun forlanger
NB32:51 onge havde henvendt sig til · Χstus og vilde være Discipel. / /
NB27:18 Hykkelsk! Ja, derfor siger · Χstus ogsaa at det er den samme Skyld: at slaae
NB24:100 tus til lige det Modsatte: · Χstus ogsaa til en saadan Lærer, der skal
NB13:34 r syg – saa raabte han til · Χstus om at helbredes. / Men Utaknemligheden,
NB32:66 taaes saaledes, som udsagde · Χstus om dem, at de ikke gjorde det; eller det
NB20:23 Verden. Kan jeg nu bede til · Χstus om gode Dage. Umuligt; thi idet jeg beder
NB32:13 , saaledes at de saa digter · Χstus om i Lighed med hvad vi kalde Χstd.
NB32:51 aaledes kommer en Konge til · Χstus om Natten, og vil være Discipel. Hvad
NB5:143 for Intet at regne. Saaledes vil · Χstus omdanne Msket deels ved at lære ham
NB30:126 re en Bedrager – thi · Χstus omgikkes jo Toldere og Syndere. /
Not10:8 det andet Supranaturalisme. · Χstus opoffrer sig vel for sit Folk, men det
NB14:62 i dybeste Forstand Lidende, som · Χstus opsøgte de Dæmoniske, og søgte
NB24:79 Religion, en tolereret Religion, · Χstus optages jo blandt de andre Guder. /
NB11:61 Klogskab at slaae en Streeg over · Χstus over Apostlene, over alle Sandheds Vidner,
NB22:11 Naar en given Tid har faaet sat · Χstus over i æsthetiske Bestemmelser, og venererer
NB33:13 ae saaledes i det n: T., at · Χstus overveiende talte om sin Død som Offer,
NB22:154 / Situation / / En Beundrer af · Χstus paa Dommens Dag. / / Tænk et Msk; og
NB29:34 ligeledes de andre Yttringer af · Χstus paa hiint Sted. / At leve stille og komme
DD:162 med sin Fornedrelse – · Χstus paatog sig en Tjeners Skikkelse og endnu
NB17:78 Tag det Høieste. Dersom · Χstus pludselig havde vendt sit Angreb mod Apostlene
NB20:172 fant. Saa var da altsaa J. · Χstus profan. / Og saa dadler man Klostret, at
Not9:1 / / Dogmets Begreb. / · Χstus Prophet. Identitæten af den gudl. og
NB26:91 s saa nøie!) / Myndighed. / / · Χstus prædikede med Myndighed – det
NB14:42 sørge: saaledes mener jeg, at · Χstus qua Forsoner vredes, naar den Troende paa
NB20:73 – at tage Forargelse. / / · Χstus raaber Vee over Dem, som give Forargelse,
NB28:99 re den Udvalgte o: s: v: / Som · Χstus raaber: min Gud, min Gud, hvi haver Du
NB3:29 eraf, man bortgav virkelig ( hvad · Χstus raader den rige Yngling) sin Rigdom o
NB23:144 egynder Taktiken: at puffe · Χstus reent udenfor. I 4de Aarh. der fordyber
Not4:5 a ethvert senere have vi kun · Χstus reflecteret gjenem deres Apostlenes Selvbevidsthed
KK:5 fter hans Lære restituerede · Χstus Religionen blot som den havde været
NB5:147 Incognito, de tiltroe egl. ikke · Χstus ret, at han kunde holde tæt. De mærke
NB32:16 de Χstus tilbage, saa siger · Χstus saa categorisk som muligt: Du sandser kun
NB26:67 ormastelse, er Noget, som Gud og · Χstus saa langt fra vil hjælpe et Msk. til,
NB7:54 en fast. Det var det der behagede · Χstus saa meget hos den Lidende, naar han efter
NB19:52 de ønske at nærme sig · Χstus saa skjult som muligt. Undseelsen er det
NB21:135 end Ens Hals. Fremdeles at · Χstus saa stundom endog lader sine i Stikken,
NB31:91 / / Alle disse Steder, hvor · Χstus saa ubetinget betoner det Ubetingede maa
NB5:14 ke dette phantastiske Nonsens som · Χstus saadan er i Χstheden, nei en forfulgt,
Papir 424 nen tredie Gang – og · Χstus saae paa Peder.« / og saaledes
NB27:88 unne tages fra Dig? er ikke · Χstus saaledes en Frelser? / Saa svingede jeg
NB2:37 g vare demoraliserede, og at · Χstus saaledes kom, om jeg saa tør sige, i
NB34:31 edes Alt i Bevægelse, at lade · Χstus saaledes lide for at anbringe: nogle Lære-Sætninger.
NB7:4.a rende Toneart fE: naar Du seer · Χstus saaledes lidende, føler Du da slet ingen
NB2:89 hvilken Uforsvarlighed af · Χstus saaledes løst at henkaste disse Ord
NB23:127 ig ogsaa for meget opfatte · Χstus saaledes som Forbillede, at han nu, aldeles
NB20:121 rst mene de at forstaae · Χstus saaledes, at det er et jordisk Rige han
NB:99 n Lov til at leve saaledes? Levede · Χstus saaledes? Har nogen egl. ædel Mand levet
NB20:116 taveligt Alle komme hid. / · Χstus sagde dem saaledes, at Virkningen blev,
NB36:2 mulig uden Ægteskabet) og · Χstus sagde en passant, da Apostlene vilde støde
NB27:77 Om der i det N. T. staaer: · Χstus sagde til Apostlene, eller særligen
NB27:77 ilken der i det N. T. siges · Χstus sagde til Apostlene, findes et Ord i Retning
EE:30 rhold til Jødedommen som de Ord · Χstus sagde til sine Apostle ( » hvo som
NB11:147 vise, at det ikke er skeet som · Χstus sagde, han er ingen sand Χsten. Man
NB14:141 delse i Ord og Handling. / Naar · Χstus sammenlignes med Brudgommen, den Troende
NB6:15 heden endnu slettere end hiin med · Χstus samtidige Jødedom; thi den Gang var
NB25:108 t opleve en Analogie til de med · Χstus Samtidige. De nærede først jordiske
CC:3 s, superna quærite, ubi est · Χstus sedens ad dextram dei; quæ sursum sunt
NB21:80 n profane Opfattelse, der i · Χstus seer en Sværmer en Phantast, redigerer
HH:34 af hvad han leed / Dette siges om · Χstus selv – og dog hvis nogen skulde have
Papir 428.a t af Gud, og endeligen sukker · Χstus selv ( den Hellige og Retfærdige den
NB22:113 prædike over Texter enten af · Χstus selv ( der var den absolute Hensynsløshed
NB33:57 l ( hvilke Ord da bruges af · Χstus selv aldeles eenstydigt), hvilket var en
NB6:25 live udviklet, da jo dog vel · Χstus selv bedst vidste, hvor Forargelsens Mulighed
NB22:39 iscipel. / / Paa de Steder, hvor · Χstus selv bestemmer Fordringen saa uendeligt
NB11:139 fremhæver. Han forklarer at · Χstus selv er Spisen, er Nadveren, er Maaltidet.
NB19:40 orhold som Χstd udviste, da · Χstus selv forkyndte den, de maa jo dog være
NB26:106 thi ellers er jo aabenbart · Χstus selv gaaet Feil ad Veien, hvilket dog er
NB17:110 elgjerning. Siger ikke, at · Χstus selv gik til Bryllup. Det var i hans Livs
NB24:115 tand end i Evangelierne og · Χstus selv gjør. / Efterfølgelsen! Jeg
Papir 579 verskriften, det lærer Du af · Χstus selv i hans Forhold til Peder, hvilket
NB29:106 lader sig gjøre uden at · Χstus selv kommer igjen, skaffer igjen 12 Apostle
NB5:10 mmer en ny Vanskelighed, thi · Χstus selv priser Høvedsmandens og Qvindens
NB31:44 færdelige Ord over ham har jo · Χstus selv sagt: det var det Msk. bedre at han
NB11:86 stelige Definition paa Synd, som · Χstus selv siger: den Hellig-Aand skal overbevise
NB12:168 r ikke hjemme i Χstd. · Χstus selv siger: mon Mskens Søn, naar han
KK:4 dvendighed b) i Forhold til · Χstus selv som denne Realisation under Frihedens
NB15:5 Forhold til Martyrskaren er · Χstus selv tilstede, saa det hedder: den priste
NB29:83 snildt, at til syvende og sidst · Χstus selv var den eneste, som saae, at han var
NB8:61 s den Reflexion, at det maatte jo · Χstus selv vide forud, og hvorfor forbød han
HH:29 have vi overvundet Verden. / .. og · Χstus sidder jo ikke altid ved Faderens høire
NB19:35 lder mig tilbage, saa viser · Χstus sig jo ikke at ville være Frelseren.
NB9:72 rer Forbilledet; skaanede · Χstus sig selv, ell de Andre. Var det msklig
NB2:262 o: s: v:. Men saaledes forholder · Χstus sig slet ikke til en Troende. Vær saa
NB14:7 Forbilledet« som jo er · Χstus sig til noget Andet, til Naaden og Forbarmelsen,
NB14:56 nt Evangelium, at Du maa høre · Χstus sige det til Dig – men den almdl.
NB32:51 e Discipel. Hvad maatte vel · Χstus sige til ham, mon ikke? Vil Du vedblive
NB11:147 plik. Og saaledes maa ikke blot · Χstus sige, og dernæst, hvad jo ogsaa er faktisk,
NB11:118 de jordiske Forventninger ( som · Χstus siger – at han maatte gaae bort,
NB5:5 af det at være Χsten. Som · Χstus siger Den, der hører Ordet og gjør
NB28:40 sige dette paa Korset, som · Χstus siger det til Røveren. Alt, Alt, Alt,
Not11:32 en Seyn som overvundet tilbage. · Χstus siger etsteds, den som elsker mig, han
NB24:135 Enhver kan ja skal være det, · Χstus siger jo selv, at dersom vi havde Tro som
Papir 527 om Tro end nu tildags; thi · Χstus siger jo udtrykkeligt, at de Tegn som skulle
NB5:101 kke doceres. Derfor er det ogsaa · Χstus siger min Lære er Spise – den
NB32:16 velen, er en Samaritan. Og · Χstus siger om Jøderne at de ere Djævelens
NB5:53 s at have haft Pligter mod mig. / · Χstus siger selv, han er kommet ikke for at bringe
NB26:104 d i det N. T., ogsaa dette naar · Χstus siger til Apostlene: I skulle græde
NB34:9 hvor frygteligt sandt, naar · Χstus siger til Apostlene: jeg sender Eder som
NB10:188 jo taale at blive ynket. / Som · Χstus siger til den rige Yngling sælg al Dit
NB28:6 . / Lad mig tage et Exempel. · Χstus siger til den rige Yngling: sælg alt
NB32:58 ionen gjør Udslaget. / / Naar · Χstus siger til den Spedalske, eller til de to
NB11:10 det om den Spedalske) staaer, at · Χstus siger til den Spedalske: gak hen, betee
NB8:65 Alt for at forhindre den. / · Χstus siger til Disciplene i Særdeleshed (
NB4:98 rladthed ligger der dog i at · Χstus siger til Peder tre Gange: elsker Du mig.
NB32:87 m muligt) den erindre blot, hvad · Χstus siger til Peder: Du er mig til Forargelse.
NB33:27 t er frygteligt sandt, hvad · Χstus siger, at De, som bygge Propheternes Grave,
NB21:29 troe. / Dette er ogsaa hvad · Χstus siger, det eneste Beviis der er muligt
EE:24 , der nogensinde har existeret, da · Χstus siger: det er godt for Eder at jeg gaaer
NB7:80 et at arbeide det Nærende, som · Χstus siger: det er min Spise at gjøre min
NB22:7 at det var fordret af ham. / Naar · Χstus siger: Enhver, som har forladt Fader, Moder
NB24:14 evig vist, at Gud elsker mig. / · Χstus siger: ikke en Spurv falder til Jorden,
NB28:93 ds Forgrund eller Baggrund bort. · Χstus siger: jeg er kommet for at frelse det
Not9:1 lige træder tilbage, naar · Χstus siger: jeg er Opstandelsen. Ved det Sandselige
NB8:99 om ham gjælder det jo at · Χstus siger: jeg har selv valgt dem. Og det hele
NB20:39 steren. / Tag nu Χstd. · Χstus siger: kommer hid – og Alle flye.
NB25:44 d.: fortræffeligt! / Men · Χstus siger: kommer hid Alle – Følgen
NB20:116 m er i alt Χstligt. / · Χstus siger: kommer hid Alle – men saa
NB7:43 Eet: absolut hensynsløst. · Χstus siger: lad de Døde begrave deres Døde.
NB34:23 smaa Børn tilveie – thi · Χstus siger: lader smaae Børn komme til mig:
NB27:59 le Tal som da den begyndte. · Χstus siger: mon jeg, naar jeg kommer igjen skal
NB19:6 ømte Kirkelærere – og · Χstus siger: mon Troen ved min Gjenkomst findes
NB8:35 andhed at kunne tjene det Gode. / · Χstus siger: selv har jeg udvalgt dem ( de 12)
NB28:80 kke Noget, at det, endog af · Χstus siges særligen til Disciplene fE de
NB27:87 ed Gud! Nei! Eller at kalde · Χstus sin Broder! Nei! Nei, Gud kan jeg kalde
NB25:107 igt. / See derfor forjættede · Χstus sine Apostle en Aand. Nu ordner Alt sig:
NB23:117 e for Sjelene. Men hvad befaler · Χstus Sine? Den som ikke giver Afkald paa Alt,
NB14:71 initatis Mth: 25, Dommensdag, da · Χstus skal adskille Faarene fra Bukkene. /
NB5:56 , for Alt i Verden ikke. Nei · Χstus skal fremstilles, som han var, hvad han
NB32:124 de forklare dette saaledes, at · Χstus skal komme saa ubemærket, at Ingen mærker
FF:127 han sig. / d. 16 April. / Dersom · Χstus skal komme til at boe i mig, maae det gaae
NB7:74 n Art Fortvivlelse. Ved Troen paa · Χstus skal og maa han ogsaa blive Herre over
KK:11 Guds Rige, som den udviklede · Χstus skal være det samme i Mangfoldighed,
NB28:99 agte i Forbindelse med Det om at · Χstus skal være et Tegn, som gjør Hjerternes
NB26:48 en prædiker over de Ord: · Χstus skjeldte ikke igjen, der han blev udskjeldt.
JJ:84 get som Tvivlen ikke kunde naae! / · Χstus skjulte noget for sine Disciple fordi de
NB13:45 e Propheterne forudsagt, at · Χstus skulde lide – og saa kommer der En,
NB25:47 t det a la Phalaris Oxe: at · Χstus skulde lide og martres – for at jeg
NB5:10 n siger er det muligt. Og af · Χstus skulle vi lære. / Men Luther er noget
NB32:105 han kunde godtgjøre at · Χstus slet aldrig har været til, Apostlene
NB22:59 gslet. Men den hele Sag har · Χstus slet ikke paaagtet. / Maaskee har den end
JJ:108 Det viste sig da, at hine Ord af · Χstus snarere vare en Ironi end som man i Almdl.
NB17:88 Forargelse / Tag blot dette, at · Χstus som Barn » var sine Forældre
NB13:67 digt kun at kunne forestille sig · Χstus som den Hellige, saa han altsaa kun gyser
NB21:129 Fader som Den, der tilgiver, og · Χstus som Den, der gjør Fyldest og saaledes
NB21:84 menneskelige Lidelse, fordi · Χstus som det Absolute sprenger hele den Relativitet
NB20:23 an nu, og saa anbringer man · Χstus som det blot Beroligende, som Naaden. /
NB23:111 rige Yngling. Hvad fordrer · Χstus som det Foreløbige? Han fordrer en saadan
NB15:109 kunde det da være gaaet · Χstus som det gik ham, at da Han sagde: kommer
NB21:9 ristenheden er Søndags-Snak om · Χstus som det høie Forbillede, den Christne
NB14:57 gt strider mod dette om, at · Χstus som en Brudgom elsker mig og Dig«,
NB23:153 Joh. kan meget godt have kjendt · Χstus som En eller som Den, der stod langt over
NB9:54 fremstille Sjælens Forhold til · Χstus som en Samtale, og under Billedet af Forholdet
NB5:54 r man ikke. Man betragter Jesus · Χstus som en stor Mand, der har levet miskjendt
NB10:81 han sagde: see hvilket Msk; thi · Χstus som er Sandheden staaer jo for Pilatus,
NB12:162 fandt den overdrevne Misbrug af · Χstus som Exempel derfor accentuerer han modsat.
NB12:162 Desuden har jeg ogsaa meent, at · Χstus som Exempel maa bruges paa en anden Maade
NB12:162 Postillen om Forskjellen mell. · Χstus som Exempel og som Gave. Jeg veed ogsaa
NB12:162 nkt paa, ell. Middelalderen. · Χstus som Exempel skal netop skrue Prisen saa
NB12:162 at jeg har styret i Retning af · Χstus som Exempel. / Men herved maa erindres.
NB15:32 t er dog ganske klart, at det er · Χstus som Forbilledet der nu dialektisk skal
NB15:114 aa i denne Henseende at jo · Χstus som Forbilledet er en Fordring, til hvilket
NB15:114 sig imidlertid slet ikke. · Χstus som Forbilledet er endnu en Form af Loven,
NB10:165 altfor eensidigt at stirre paa · Χstus som Forbilledet. Det er det dialektiske
NB25:35 e Χsten bliver til. 2) · Χstus som Gave – Tro. 3) Efterfølgelse
NB12:162 og gjorde samme Forskjel mell. · Χstus som Gave og som Exempel som mellem Tro
NB15:32 em, just fordi det Dialektiske ( · Χstus som Gave) hvilket Luther drog frem er blevet
NB12:162 nske rigtigt Luther og urgerede · Χstus som Gave, og gjorde samme Forskjel mell.
NB14:41 Først kommer saa Troen, · Χstus som Gave. Idealet bliver saa uendelig ophøiet,
NB10:165 ment i Forhold til det næste · Χstus som Gaven, som Det, der skiænkes os
Not9:1 ng frem ell. ikke. Dogmet om · Χstus som Gud-Msk. er ikke at aflede fra Dogmet
Not9:1 rst næsten Jøderne. / · Χstus som Gud-Msk. Χstus er mere end Middelpunkt,
NB21:147 t Ufuldkomne at længes efter · Χstus som han var her paa Jorden. Det er endnu
NB11:134 gaaer med Synderens Forhold til · Χstus som i Elskov med Qvindens til Manden. Det
NB29:117 ammen med denne Theorie om · Χstus som Slægtens Frelser, at Taknemlighedens
Papir 270 Tilstanden i Verden før · Χstus som Vankundighed, Mørke, Død; den
NB8:65 misbrugt, til at verdsliggjøre · Χstus som var der Noget ligefrem at see. En Misbrug
NB4:81 stus. Men man behandler virkelig · Χstus som var han en blot historisk Person, der
Papir 270 kildrer den Enkelte før · Χstus som vildfarende, vankundig, død. Men
NB23:48 nd. / Stormen reiser sig – · Χstus sover. / Saaledes ligner det Høieste
NB11:171 kom til Virkelighedens Farer. / · Χstus standsede Paulus og sagde: Saul, Saul,
NB11:171 atastrophe er det maaskee, naar · Χstus standser et Msk og siger: Saul, Saul, hvi
DD:27 gts-Standpunktet, i det andet · Χstus stilles i Forhold til hvert enkelt Individ?
NB23:202 Pilatus frygtede ikke mere, da · Χstus stod hudflettet – – og saa
NB14:73 sige Mskene, saa o: s: v:. · Χstus svarer, hvad han vil svare paa Dommens
NB19:34 han forlade Alt og følge ham. · Χstus svarer: lad de Døde begrave deres Døde
NB31:44 – ved Hjælp af at · Χstus svedte Blod i Gethsemane og raabte paa
NB15:114 Msk. svarer. Saa længe · Χstus synligt er tilstede som Forbilledet, kan
NB28:80 lte. / / / » Det har · Χstus særligen sagt til Apostlene«.
NB14:40 at betragte det som en Prøve, · Χstus sætter dem paa, at han siger: gaaer
NB4:139 han der er overseet af alle. Men · Χstus søger den tabte Penning; den tabte Penning
NB18:78 t er blandt Andet just Dem, · Χstus søger. O, I stadselige Prædikantere,
NB12:180 e betegne med hvilken Iver · Χstus søgte Sjelene, at han endog gik ind
NB26:106 det er den Vei, om hvilken · Χstus taler naar han siger: jeg er Veien –
NB26:106 r det, den Vei, om hvilken · Χstus taler naar han siger: jeg er Veien. /
Papir 579 stus og Peder. ( Mtth. 16, 23). · Χstus taler om at ham bør nu at gaae til Jerusalem
NB33:11 a det jo være paafaldende, at · Χstus taler om at holde Alt, hvad han haver befalet
NB8:65 er af Bjergprædiken, hvor · Χstus taler om hvad der kan fordres af de Χstne,
NB33:10 ret det om Kjerligheds-Budet, at · Χstus taler saaledes. / Man seer deraf: at det
NB32:16 atan. / Paa den anden Side, naar · Χstus taler til Jøderne om Gud og sig selv
EE:105 ghed med Englene, om hvilken · Χstus taler, indtraadt idetmindste som indv:
NB33:18 de om den. Og derfor brugte · Χstus til Apostle ganske simple Msker, blot for
NB28:80 enhver Χsten de Ord af · Χstus til Apostlene: annammer den Hellig-Aand;
NB27:15 læser Du?« siger · Χstus til den Lovlærde, viser ham til Rette,
NB22:158 eligt udtrykt i det N. T., hvor · Χstus til Disciplene, der begjerede at sidde
NB25:95 / Da Dørene vare lukkede, kom · Χstus til Disciplene. / Saaledes maa Dørene
Not9:1 harisæerne etc der bragte · Χstus til Døden. Men denne Betragtning er
FF:195 Philosophie gjør den historisk · Χstus til en Slags naturlig Søn, høiest
NB19:41 edes har man tilsidst gjort · Χstus til en Ven, en Ven » til hvis Bryst
NB27:53 mod er det Rørende, som sagde · Χstus til En: Alt er skjenket Dig af Naade –
NB2:37 s Vægtfylde, det vil gaae · Χstus til enhver Tid saa. Χstus kan aldrig
NB12:103 e Χsthed gjør ubetinget · Χstus til et Phantom existentielt – uagtet
Papir 579.a omvende sig, thi dette siger · Χstus til ham, efterat han allerede nogen Tid
NB14:106 a – saa maa man have · Χstus til Hjælp for at kunne leve i den. /
NB14:106 erfare, at han behøver · Χstus til Hjælp. / Om H: H: /
NB11:155 det Ethiske bort og gjør fE · Χstus til Idealet, og vil Nogen paa den Maade
DD:157 enten i det bekjendte Portrait af · Χstus til Kong Abgarus – Occidenten i Χsti
NB24:100 randre baade Χstd. og · Χstus til lige det Modsatte: Χstus ogsaa
NB19:41 skaffe Gud Fader og gjør · Χstus til noget reent Forkeert. / Naar vi ere
NB11:197 at være. / Det er som sagde · Χstus til Sjelen: hvor kan Du nu være angest
NB22:159 eller. Da Gud sendte · Χstus til Verden, da gjorde han uendelig Alt,
NB20:7 ve Alt for ganske at høre · Χstus til, at man skal først søge Guds
EE:102 elv, om Du virkelig hører · Χstus til, og tør Du efter en saadan Prøve
NB20:57 pe ham – men føier · Χstus til, saa maa Du blive min Discipel i Efterfølgelse.
NB14:57 troe, at han ogsaa hører · Χstus til, samt at Χstus bærer saadan
NB32:16 ent som muligt vil mskligt holde · Χstus tilbage, saa siger Χstus saa categorisk
NB32:66 llelse, som forhindrer hvad · Χstus tilføier, at Munden taler af Hjertets
NB20:117 / Dog maa jo ogsaa erindres, at · Χstus tillige er Naaden, og selv Den, der vil
Not7:52 t frister selv at tage Æren ( · Χstus tog den ikke – ansaae den ikke for
NB2:134 lium ( om den Stumme) staaer der · Χstus tog ham afsides. / d. 15 Aug. /
NB14:56 ig Opvækkelse – nu vel, · Χstus traadte jo heller ikke hen til Baaren og
NB23:108 n villet noget Høiere. / Men · Χstus træffer ham ogsaa lige i Centrum: giv
NB16:32 er: at først ligeoverfor · Χstus træffer Msket egl. den dybeste Afgjørelse;
Not9:1 og Identitæt, saa bliver · Χstus ubegribelig. Forøvrigt var end ikke
NB29:53 std. / Der er Eet, som · Χstus ubetinget maatte frabede sig: Pengehjælp.
NB31:146 stus og Apostelen er den: at · Χstus ubetinget udtrykker den ubetingede Pessimisme,
NB11:163 nde Aand«, der førte · Χstus ud i Eensomheden for at friste ham, deraf
NB8:2 var frelsende. Saaledes seer · Χstus ud som alle andre Msk, tilhører den
NB24:86 den Profit. / Naar vi lade · Χstus udenfor, saa er der naturligviis en vis
NB27:15 rstaae den saaledes, som nu · Χstus udlægger den. / Saa læser vi det
NB12:107 Levebrød, der forkynder, at · Χstus udsendte sine » Disciple«
NB19:14 eden. Hvad udtrykker Χstus? · Χstus udtrykker Det at være afdød fra Verden,
NB5:78 or godt Kjøb. / Alt, hvad · Χstus udtrykker hører altsaa væsentligen
NB5:10 var efter Resignationen. Og · Χstus udtrykker selv den dialektiske Bestemelse
NB30:126 er det ogsaa i det nye T:. · Χstus udtrykker ved sit Liv: det at elske Gud
NB30:72 nde indirecte Maade. / Naar · Χstus udviser, i hvilken Grad han vil være
NB6:45 For en saadan Orthodox er og har · Χstus umuligt nogensinde været Paradoxet.
Not9:1 dt. Ohne Gewissen ist allein · Χstus und der Teufel. Gud er hellig, men deri
NB6:94 under: dette er Udtrykket for at · Χstus var den Enkelte der er mere end hele Generationen.
NB10:86 0 Secler for en saa Foragtet som · Χstus var den Gang – ell. ogsaa maa han
NB8:99 ret blevet forvisset om, at · Χstus var den Rene, og hvorledes det? jo, thi
DD:122 smen til » Navn« ( · Χstus var den usynlige Guds Navn) det sidste
NB19:52 de frem, men hun har troet, at · Χstus var Den, der kunde hjælpe hende, og
NB10:95 or Apostelen Peder i de Dage, da · Χstus var død – og Peder havde fornegtet
Papir 428.e ige fuldt vilde behøve, at · Χstus var død for ham. / Dette een Gang for
NB18:97 eter ikke udholdt i de 3 Dage da · Χstus var død! Paa den Maade at være skilt
NB20:59 os Pharisæere bevise, at · Χstus var en Forsvarer af Gjestebud og Pharisæere.
NB16:78 te Angreb paa Χstd, at · Χstus var et enkelt Msk, Apostelen et enkelt
NB12:103 gtet de rigtignok forsikkre, at · Χstus var et enkelt Msk. Existentielt have de
NB25:71 ke 1) At man kan bevise, at · Χstus var Gud alene deraf, at han ubetinget udtrykker,
NB2:246 belt uforsvarligt af Peder fordi · Χstus var Gud: saa maa man sige: nei dette er
NB2:37 overhovedet constateret. Da · Χstus var Gud-Msket saa kan det at han blev korsfæstet
NB12:81 re stærke, saa længe · Χstus var hos dem og Deslige. / Man glemmer,
NB11:118 Sagen fremdrages. Saa længe · Χstus var hos dem, kunde de ikke ret opgive de
NB9:72 te er en Misforstaaelse, thi · Χstus var ikke det Store, men Han var Kjerlighed,
NB12:102 digt Øieblik faldet mig ind: · Χstus var ikke forsøgt i Sygdoms Lidelse,
NB17:80 vilde sige: vor Herre Jesus · Χstus var Ingenting, o husk paa det Χsthed!
NB25:71 or Farten af Χsti Liv. · Χstus var jo den Hellige, det stod dem evigt
NB30:126 des i Synd. / » Men · Χstus var jo selv tilstede ved et Bryllup«.
NB21:100 re comisk eller latterligt, om · Χstus var kommet i jordisk Høihed og Glands,
EE:107 t, og antydede saaledes typisk at · Χstus var Lovens Opfyldelse, og at denne Lovens
NB18:50 ere Fiskere. Thi just fordi · Χstus var med, havde Faren vel ikke været
NB13:77 et ikke det Extravagerende. · Χstus var ogsaa en Asket. See saa efter i det
NB18:4 ste samtidige Χsten med · Χstus var Røveren paa Korset: saa, om jeg
NB12:141 rne, ikke den Enkelte; men · Χstus var sandeligen intet Collectiv, og han
NB10:78 b til det at være Msk. / · Χstus var selv Gud, Han kunde ikke fremsætte
NB36:2 is man kan kalde dem saa, at · Χstus var tilstede ved et Bryllup ( ergo skal
NB32:52 std. bevises af – at · Χstus var tilstede ved et Bryllup i Cana. Ære
NB34:19 ge Fremhæven af dette med, at · Χstus var tilstede ved et Bryllup og gav Viin
NB30:126 det beviser man deraf, at · Χstus var tilstede ved et Gjestebud; eller vel
NB20:106 den er, samt, hvorledes vi uden · Χstus vare fordømte – saa er Χstus
NB27:30 i Fristelses Historien vil lokke · Χstus ved » at Gud skal sende sine Engle
NB25:80 / Saaledes ærer Χstheden · Χstus ved at begrave ham; det er dem nok saa
NB31:54 , ( hvilket igjen er Naaden) som · Χstus ved at have været til har sat ind for
NB18:32 dlade mig med Gud. / / / Ligesom · Χstus ved Gjestebudet sagde: dette gjorde hun
NB19:52.a , der aabenbart gaaer ind til · Χstus ved Gjestebudet. / » Den tabte Penning«
NB14:82 isciplene og Folket endnu mindre · Χstus ved Indtoget. De tænkte: nu kommer det
NB20:60 g ikke var en Synder. Men nu har · Χstus ved sin Lidelse og Død gjort Fyldest
NB20:116 han forandrer Indbydelsen. · Χstus veed evigt, guddommeligt, at Alle behøve
Not9:1 oner er Χstds Usandhed. · Χstus veed Gud saaledes som Gud veed sig selv.
NB10:130 et er der taler, siger: Alle I. · Χstus veed nemlig, at Alle skulde følge, at
NB22:91.b thi i saa Fald maatte · Χstus vel ved et Mirakel have ladet Røveren
NB22:39 blive det. / Forresten gjorde jo · Χstus Velgjerninger mod mangfoldige Syge og Elendige
NB:84 – til at troe paa Gud. Havde · Χstus vidst det om Mikroskopet, saa havde han
NB34:23 abt Χstus vil frelse, ikke: · Χstus vil blive Udgangspunktet for en ny Slægt.
JJ:108.1 ulde Bevægelsen gjøres. / · Χstus vil deraf bevise Guds Godhed, og Beviset
DD:39.a men de ønske ogsaa, at · Χstus vil forlade dem, de tør ikke gjennemføre
NB34:23 estamente: Slægten er fortabt · Χstus vil frelse, ikke: Χstus vil blive
NB20:57 til ham. Lad os antage, at · Χstus vil hjælpe ham – men føier
NB5:56 en stor Mand i Historien. / Jesus · Χstus vil ikke leve anderledes i Historien end
NB18:68 ordi han ikke vil være Gud. / · Χstus vil ikke være Gud; han har ved almægtig
NB24:157 Ja saaledes er det. / Men · Χstus vil ikke ængste Livet af os ved at fremstille
NB15:114 en. / Den Hellig-Aand, som · Χstus vil sende, er nu egl. Naadens Dispensator,
NB19:34 Discipel, kun forlanger han, at · Χstus vil vente de Par Dage medens han begraver
Papir 499 diske Begreb et Objektivt; og · Χstus vilde derfor just dyrke Gud – ved
Papir 536 nøiagtigt Det, just Det, som · Χstus vilde have bort, just Det, han kom til
NB7:91 som dog Ingen er, end ikke · Χstus vilde kaldes det – : og saa at være
Papir 340:9 i dette ene Ønske, at · Χstus vilde tænke paa ham i hans Rige: da
NB5:56 juria temporum blev han det ikke. · Χstus vilde være den Ringe. Hvilken Frækhed
NB32:13 e: denne Art Χstd. kan · Χstus virkelig ikke vedkjende sig at være
KK:3 indifferent imod Alt, hvorved · Χstus viser sig som Forløser, og kjender kun
DD:84 det sande Kjendetegn paa den sande · Χstus være det samme som paa den sande Eva:
NB4:29 td. taler om. Men saa har jo · Χstus været den meest Upraktiske af Alle.
NB26:41 veed jeg ikke, paa hvilken Maade · Χstus ønsker jeg skal udtrykke min Tak, nemlig
NB25:81 sti Navn, for at tjene · Χstus! – Hadet, forbandet vil han blive,
NB30:82 e, nei vi blive – lige som · Χstus! – i Verden – – –
NB30:82 thed. / Vi blive – ligesom · Χstus! – i Verden. O, ypperlige Løgne-Motiv
NB28:37 n ikke om Natten kommer til · Χstus! / Naar man lever i Χsthed, maatte
NB32:13 or bliver saa – Jesus · Χstus! / Tallets Tilforladelighed /
NB10:206 det at blive opvakt – af · Χstus! / Zacharias Werner anfører i en Prædiken,
NB32:38 . / Tag det Høieste, tag · Χstus! At staae som han – og saa at sige:
NB21:18 vinde det Jordiske i os. / Og nu · Χstus! Den uendelige Afdøethed fra Verden,
NB12:114 saa er den dog at bespotte · Χstus! Thi hvad er Χstus? Han er den lidende
NB20:119 g at elske Dig Herre Jesus · Χstus« – men Herre Gud, fra hans Side er
NB21:100 eds ( i hans pensees XIV. Jesus · Χstus) » at det er latterligt at forarge
NB14:18 og med Rette: han vil jo være · Χstus) end en redelig Stræbende, der ydmyg
NB9:70 erligt gribende Ord: / Han ( · Χstus) har mig ved sin Side, / Han skjuler mig
NB18:4 ngede nemlig Samtidighed med · Χstus) i levende Live end ikke Apostelen kan holde
NB23:201 n er det meest Rørende ( ved · Χstus) og det meest Oprørende ( fra Omgivelsens
NB29:61 m først forholdt sig til · Χstus) paatager sig at lønne, efter Statens
NB20:35 han det ikke tilbage, men han ( · Χstus) sagde det store Ord: jeg er dog en Konge
NB7:67 stum) p. 43.: Derfor da Han ( · Χstus) sendte sine Disciple ud at prædike Evangelium
NB24:134 m Paulus hedder det: jeg ( · Χstus) skal vise ham, hvad han skal komme til
NB20:113 erken indlade sig med Gud eller · Χstus) sluddrer nogle fade Talemaader om at Gud
NB8:105 saa vil dog jeg blive Dig ( · Χstus) tro« ( næsten for stolt, men
DD:12 terne ( i en endnu dybere Forstand · Χstus) troe de hell. ikke om nogen opstod fra
NB22:142 or en Pige – og fornegter · Χstus), med Troen flytter man Bjerge. /
NB15:114 er at være samtidig med · Χstus). At være samtidig med Χstus er den
NB5:57 e Livets høieste Alvor: saa er · Χstus, Apostlene, alle i strengere Forstand Χstne
NB7:70 føie til Gaverne et Par Ord om · Χstus, at der dog kun er Frelse i ham: saa vilde
NB4:102 forlade Alt, som et Ønske af · Χstus, at Du vil gjøre det, men han befaler
NB10:198 k, om han saaledes forstod · Χstus, at han blot blev ham Forbilledet, og han
NB7:90 saa i eetvæk en Blasphemie mod · Χstus, at han da formdl. ikke har været mild
NB10:76 er skal frem er den Side af · Χstus, at han er Forbilledet. Kun gjælder det
NB7:103 Analogie til det Udsagn om · Χstus, at han lider for vore Overtrædelser
NB20:57 sk. ind at henvende sig til · Χstus, at han vel forud vilde frygte for at Sagen
NB12:180 20. / Der fortælles om · Χstus, at han, engang efter sin Opstandelse, da
NB25:85 klige Opfattelse, fordre af · Χstus, at han, for at de skulle troe, at han er
NB10:191.c fortier / at man spyttede paa · Χstus, at Mængden ( » De, der gik forbi«)
NB11:180 et ell. at være samtidig med · Χstus, at see – ja hvad kun den Troende
NB10:198 ynden kan drive et Msk til · Χstus, at Χstus ikke skal tages forfængelig
NB20:148 n Efterfølgelse at naae · Χstus, bortdrager han Opmærksomheden fra Efterfølgelsen
NB16:32 gjørelsen er at forkaste · Χstus, da den endnu mere qvalificerede Synd og
NB24:139 Χstdommen tilstede i · Χstus, da han hang paa Korset. I dette Øieblik
NB16:32 -Afgjørelsen ligeoverfor · Χstus, den endnu mere qvalificerede Afgjørelse,
NB14:26 nsker at være samtidig med · Χstus, den skal vel faae en Ende. Min Formel bliver
NB14:93 ntede – og saa er det · Χstus, der efterat have svaret Disciplene, derpaa
NB20:132 ed ubetinget at hengive Dig til · Χstus, der er absolut Aand og Afdøethed fra
NB12:180 d Χstus, men først · Χstus, der holder Nadvere med Dig, og saa først
NB18:81 t er Blasphemie, at Du bespotter · Χstus, der indførte et nyt Begreb af Værdighed,
Papir 428.a er Χstd og forkynder, at · Χstus, der jo, som aldrig nogensinde noget Msk,
NB10:176 irkelig som en Uhøflighed af · Χstus, der maatte vække Anstød. Han bliver
NB12:136 Man tænke sig en Samtid med · Χstus, der siger ( denne første Deel af Replikken
NB11:7 de Gud – og saa er det · Χstus, der siger: min Gud, min Gud hvi haver Du
KK:11 hanie. Læren om en mythisk · Χstus, der som uhistorisk tillige vilde være
NB14:93 Forløberen; det er ikke · Χstus, der støtter sig ved Forgængerens
Papir 428 td, og forkynder, at Jesus · Χstus, der var » Kjerligheden«,
NB19:14 aligheden hisset er betinget ved · Χstus, derfor holder jeg mig til ham. /
NB6:45 Orden med sig selv betræffende · Χstus, derfor indrømmer han det fE er saa vanskeligt
NB32:51 Forholdet i Samtidighed med · Χstus, dette er den sande Besvarelse af alle Spørgsmaal.
NB18:97 a den Maade at være skilt fra · Χstus, efter at have fornegtet ham. Rædsomt.
NB20:35 t om han græder ved Tanken om · Χstus, eller det er Beundrings Taarer over Mynster
NB22:158 t, ligesom Tidsregningen før · Χstus, en negativ Regning, et Debet, som anslaaes
Papir 428 sig med Χstd. og med · Χstus, er i en Misforstaaelse, en Vildfarelse
NB14:78 e, at have været samtidig med · Χstus, er ved nærmere Eftersyn endog formastelig;
Papir 270 a sige, det at leve er mig · Χstus, for at kunne tilføie: det at døe
NB14:40 for at forhindre dem i at takke · Χstus, gjøre det til en Forbrydelse mod Gud,
NB22:41 std) at stirre paa en Anden, paa · Χstus, glemme Alt, hver sin formeentlige Smule
NB5:56 erledes i Historien end som Jesus · Χstus, han vil være Forargelsens Tegn og Troens
NB20:144 nske: at være samtidig med · Χstus, har jeg altid stillet Sagen omvendt: jeg
NB20:66 stus. Man slutter sig til · Χstus, hedder det, man vil virke for hans Sag,
NB2:178 til aabenlyst at holde med · Χstus, holde med en Mand hvem ethvert Blik forhaanede,
NB2:160 den Lærer, vor Herre J. · Χstus, hvem Verden spyttede paa – Χstus
NB20:106 rst gjenfødes, lære af · Χstus, hvilket uendeligt Gode en evig Salighed
NB33:21 at just det meest lidende Ord af · Χstus, hvor de Omstaaende, hvis de havde hørt
NB29:34 Commentar at anbringe de Ord af · Χstus, hvor han afviser Den, der blot bad at han
NB23:108 at vove. / Forresten indblander · Χstus, hvor han nævner for denne Yngling, de
NB28:24 ophien dog endnu kun et Liv. / I · Χstus, i Apostlene, i de første Χstne
NB34:22 at Paulus ikke stemmer med · Χstus, ikke skal jeg da sige: Χstus maa til
Papir 436 vi komme jo aabenlyst til · Χstus, ikke som Nicodemus, Pfui, nei vi ere ikke
NB23:136 le, efterat vi have fundet · Χstus, ikke videre at søge, efterat vi have
NB25:95 de for Verden – saa kommer · Χstus, ind ad lukkede Dørre han kommer jo ogsaa
NB14:40 t særlige, at de ved at takke · Χstus, jo udsatte sig for at lide Forhaanelse
NB9:64 vde omgaaedes personligt med · Χstus, levet med ham som med et Msk. Derfor er
NB28:48 else i Retning af at ville ligne · Χstus, ligne Forbilledet, være fuldkommen o:
NB4:38 u ikke sunken. Man korsfæstede · Χstus, man har kaldet ham en Sværmer o: s:
NB8:80 sk. skal bilde sig ind at være · Χstus, men Enhver skal have ham til sit Forbillede,
NB12:180 ig, der holder Nadvere med · Χstus, men først Χstus, der holder Nadvere
NB19:52 aabenbart henvendte sig til · Χstus, men hun bliver en Type paa Dem, der have
NB12:180 er hid« kommer til · Χstus, men Nadver er det dog kun i Sandhed, naar
NB19:35 anklagende at sige: Herre Jesus · Χstus, o tilgiv mig, at jeg endnu er saa langt
NB5:80 rsikkring om Hengivenhed for · Χstus, og denne Viden om Tilstanden, skulde den,
NB12:190 ilipp.: det at leve er mig · Χstus, og det at døe er Vinding. /
NB20:23 et jeg da forholder mig til · Χstus, og i ethvert Øieblik jeg forholder mig
NB28:7 s, Enhver der levede samtidig med · Χstus, og i ham saae Gud-Msket havde jo eo ipso
NB26:7 e et umiddelbart Forhold til · Χstus, og saa først døende forklare, hvorledes
NB3:46 g dette med at holde sig til · Χstus, og saa være glad ɔ: være
NB31:86 da var det frygteligt for · Χstus, og saaledes fremstilles det ogsaa i Almindelighed.
NB11:171 ive det, først er angest for · Χstus, om han dog forholder sig til ham. /
NB5:56 ordiske Fordeel ved at prædike · Χstus, saa er der Uler i Mosen. Prædikeren
NB14:62 med Rette. / Og som det gik · Χstus, saa gaaer det i det Mindre Enhver, der
NB10:112 en: det er Χstd. Elsk · Χstus, saa hades Du af alle Msker: det er Χstd.
NB5:147 rsom de havde levet samtidig med · Χstus, saa havde de nok skimtet Noget. Paa den
NB34:22 at Paulus ikke stemmer med · Χstus, saa vil jeg sige: ja saa maa Paulus have
Not4:5 os forskjellige Billeder af · Χstus, saaledes ogsaa Erkjendelsen. Her ligger
NB12:20 egentligen har forholdt sig til · Χstus, sees bedst af Johannes Evangelium Cap.
NB18:21 have været seierrigt for · Χstus, siden Pharisæerne selv sige ( Joh: XII,
NB14:73 avde været samtidige med · Χstus, sige Mskene, saa o: s: v:. Χstus svarer,
NB25:85 t de skulle troe, at han er · Χstus, skal gjøre Det, just Det, som, hvis
Not12:8 ige, at vi sympathisere med · Χstus, Skriften siger ogsaa omvendt. cfr Hebr.
NB19:14 std.: vel, saa slut Dig til · Χstus, slut Dig ganske nøie til ham –
NB26:105 nkede med lidt Vand – og · Χstus, som dog nok veed bedst Beskeed, han siger
NB10:191 ængden« spyttede paa · Χstus, som dog var Sandheden. Dette har jeg gjemt
NB7:31 elsket af Mskene – thi · Χstus, som var Kjerlighed, han blev elsket af
NB10:191 n? Der blev jo spyttet paa · Χstus, som var Sandheden – og om jeg glemte
NB11:107 Tag det Høieste: vilde · Χstus, som var Sandheden, absolut holdt paa slet
NB20:7 verainitet baade over Gud og · Χstus, sætte Alt i Bevægelse for at gjøre
NB21:29 avde rendt hele Dagen efter · Χstus, talt med ham Dag ud og Dag ind, været
NB31:103 undtagen og i Christend. Jesus · Χstus, thi Apostelen gjør ikke Undtagelse)
NB24:45 ikke egentligen hengivet sig til · Χstus, thi det Ene svarer til det Andet. /
NB19:41 Synderes Ven kan man kalde · Χstus, thi det er det Samme som Frelser og Forsoner.
NB2:82 vendt sige: vogt Dig for at ligne · Χstus, thi ham gik det galt – netop fordi
NB9:29 e det ogsaa ofte, henvend Dig til · Χstus, thi nu er han Din Advocat, Din Defensor
NB25:101 Dersom jeg levede samtidigt med · Χstus, var det saa muligt at det kunde falde mig
NB10:162 , at hvis han ikke domfældte · Χstus, var han ikke Keiserens Ven – og han
NB12:166 det han frit siger: jeg er ikke · Χstus, ved denne fri og ydmyge Tilstaaelse allerede
NB20:57 n kunde see ved at agte paa · Χstus, vil ogsaa let opdage, hvilken Følgen
NB22:21 in bildliches Gebot. Sagen, · Χstus, welcher gekommen, die Vorbilder wegzunehmen
NB25:101 Samtidige. / Samtidigheden med · Χstus. – Det Digteriske. – Efterfølgelsen.
Not9:1 æt er ophævet er Jesus · Χstus. – ikke den tidligere Aabenbaring
NB32:13 befatte sig med at opfatte · Χstus. / » Aand« er reent gaaet
NB22:151 følgelsen) eller Barnet · Χstus. / » Efterfølgelsen« er
Papir 436 vi komme aabenlyst om Dagen til · Χstus. / ( at vi ere døbte som Børn, confirmerede
NB19:22 / / Syndsbevidstheden binder til · Χstus. / / De forlode Alle Χstum, selv Apostelen
NB20:144 g at have været samtidig med · Χstus. / / I Modsætning til Prædikeforedragets
NB27:50 igheden. / / / Det at elske · Χstus. / / Tænk Forholdet saaledes. Ved sin
NB23:130 ynderen er: Propheterne – · Χstus. / 3) i Henseende til Deres forskjellige
NB12:94 mod det i Tillid til Gud og · Χstus. / Da man i vor Tid aldeles ingen Forestilling
NB11:10 d dem, at de selv burde troe paa · Χstus. / Den Collision som er stillet i den Afhandling
NB19:40 yndere) der holdt sig nær til · Χstus. / Den Kategorie: Χstus en Ven, vi
NB5:5 skulle være i Modsætning til · Χstus. / Deri ligger jo dog ligesom en Grusomhed,
NB19:47 t evigt Liv, den knytter sig til · Χstus. / Dersom da nu Det om et evigt Liv bliver
NB28:73 iere saaledes som Socrates og · Χstus. / Det det kommer an paa, er i hvilken Tilstand,
NB11:119 der endog var Tilfældet med · Χstus. / Det er derfor væsentligen Misundelsen
NB23:144 t væk baaret sig ad med · Χstus. / Det er mærkeligt at see, hvor hurtigt
NB13:34 ning meente de ikke at behøve · Χstus. / Det Farlige ved Aandens Sygdomme er just,
NB20:138 r at have været samtidig med · Χstus. / Det forstaaer sig, man udtrykker sig
NB6:94 gjentagende Respekt-Udtrykket for · Χstus. / Det Stygge ved den Mishandling jeg lider
NB24:45 med det at hengive sig til · Χstus. / Det Verdslige er denne Forhærdelse,
NB2:41 tebud, at Maria Magdalena kom til · Χstus. / En begeistret Yngling vil mange Gange
NB20:66 re formelig Cotterie med · Χstus. / Et Cotterie holder saaledes sammen, at
NB20:144.a at have været samtidig med · Χstus. / Et Sted hos Luther. /
NB11:182 e før hørt et Ord om · Χstus. / Feilen i Middelalderen og som ellers
NB5:91 , ikke gjorde En samtidig nok med · Χstus. / Forargelsens Mulighed bliver saa Det
NB15:129 Dig; trøst Dig saa ved · Χstus. / Forunderligt, at den frygteligste Anklage
NB25:36 Ligfølge, fra den anden Side · Χstus. / Fra den anden Side, ɔ: den modsatte
NB20:106 et blot Humane see en Frelser i · Χstus. / Her ligger Χsthedens dybeste Confusion.
NB25:79 sklig Forbittrelse raset som mod · Χstus. / Joseph af Arimathia –
NB20:38 raf, at det siges: Du skal elske · Χstus. / Men at elske er at forvandles i Lighed
NB16:32 den anden Gang, Valget paa · Χstus. / Men Dorner ser i Forsoningen og Frelsen
NB21:135 d om: ikke at forarges paa · Χstus. / Men Du min Gud, er saa denne Lære
NB15:75 k, Fortællingen om Jesus · Χstus. / Men er nu ogsaa den historisk ganske
NB19:47 hold til det Evige er bundet til · Χstus. / Men nu vil han da selv blive opmærksom
NB10:156 et – Sag tilfælles med · Χstus. / Naar derimod et Msk har en Discipel eller
Papir 582 man qua Msk. er frelst ved · Χstus. / Naturligviis vil man beraabe sig paa,
NB15:103 heologien er større end · Χstus. / Nei, just naar » Videnskab«
NB22:59 , men blot berede Veien for · Χstus. / Nu sidder han fængslet, er maaskee
NB10:176 ræste-Opfattelsen er af · Χstus. / O, men uforklarligt er det dog, og det
NB20:128 rker i Malerie, der fremstiller · Χstus. / Og deri, vilde jeg da vel have været
NB20:99 vede jo dette i Forhold til · Χstus. / Og dog er Gud uendelig Kjerlighed; men
NB25:72 llers blev jo Apostelen en Slags · Χstus. / Og ganske rigtigt, det er just den Apostel,
NB5:50 give sig for at være en Ven af · Χstus. / Oprindeligen havde jeg tænkt mig,
NB14:40 dem i at være taknemlige mod · Χstus. / Overhovedet kunde jeg næsten fristes
Papir 582 qua Msk. er Du frelst ved · Χstus. / Paa den Maade bliver Χstd. den Religion,
NB23:48 a, som Disciplene: de kaldte paa · Χstus. / Replik / .... ja, naar Sagen er af den
NB14:106 r han Naaden, nu behøver han · Χstus. / Saaledes er det Christelige. Lad En blot
NB22:11 rkelig fornedrer eller forhaaner · Χstus. / Saaledes overalt. Da Dr. A. Arnauld skrev
NB24:86 ttelske Fragment) Opfattelse af · Χstus. / Til Grund for denne Opfattelse ligger
Not9:1 ligion som Forløsning ved · Χstus. a) Stiftelsen af den sande Religion. Det
NB6:94 aldrig faldet Jøderne ind med · Χstus. Altsaa Folket gik under: dette er Udtrykket
NB9:64 med Χstus ell. i Samfund med · Χstus. At forstaae dette, om de almdl. msklige
NB12:149 std. umulig. Man tænke sig · Χstus. At han skulde bruge en Journal for at forkynde
Not9:1 kelte Træk ikke passe paa · Χstus. Begge Dele er en anden Maade at nægte
NB6:10 t. Først kommer den historiske · Χstus. Derpaa langt om længe den mythiske –
NB11:97 vad sand Χstd. er end Jesus · Χstus. Dersom En vilde lære en Tænkers Lære
NB11:33 er kunne det, meest lignede · Χstus. Derved maa dog erindres, at saaledes er
NB25:79 t Msk. været saaledes som mod · Χstus. Det Ene svarer nemlig til det Andet: just
NB23:106 es Χstd. / Først staaer · Χstus. Det er selve det Eviges existentielle impetus
NB3:46 m og Veiledning til at ligne · Χstus. Det er som oftest Sviig dette
NB14:106 snart lære at behøve · Χstus. Det Χstlige er en Habit som ved første
Not9:1 t det veed, at Χstus er · Χstus. Erfaringen kan ikke give nogen Abschluß,
NB5:30 / Saaledes med Forholdet til · Χstus. Et Msk. prøver med sig selv om Χstus
NB20:81 u frelses fra den, da søg til · Χstus. Han er Frelsen – om end Frelsen forresten,
NB5:54 ntlig til. / Anderledes med Jesus · Χstus. Han er Paradoxet, Ringheden hører ham
NB17:61 n Sjels Frelse henvender Dig til · Χstus. Han siger saa: vær forvisset om Din
KK:5 er i saa Fald vilde være en · Χstus. I Miraklet viser sig Foreningen af det
NB14:141 erior: saaledes er det ikke med · Χstus. Imidlertid kan dog ogsaa her blive en svag
CC:3 liber sed omnia et in omnibus · Χstus. Induite igitur ut electi Dei sancti et
NB4:95 mig Mine af at have begrebet · Χstus. Intet mindre. Hans Væsen er kun for
NB7:31 rt mig, at man spyttede paa · Χstus. Jeg er nu kun et stakkels ringe Msk og
NB15:75 skal henvende mig til Jesus · Χstus. Jeg skal nu vel vogte mig for at svinge
NB20:57 nu han levede samtidig med · Χstus. Jeg vil nu ikke dvæle ved, at det vel
NB18:4 e Apostelen kan holde ud med · Χstus. Kun en Røver – en døende Røver,
NB14:106 han snart lære at behøve · Χstus. Lad ham bogstavelig give hele sin Formue
NB20:57 en atter her lefler man med · Χstus. Man gjør ham til en Under-Doctor, der
NB19:52 r end ikke forlanger at tale med · Χstus. Man maa jo erindre, at den blodsottige
NB20:66 have et privat Forhold til · Χstus. Man slutter sig til Χstus, hedder
NB11:175 maaskee dette takkende til · Χstus. Men den Tro har han ikke, at Χstus
NB18:72 erpaa Apostlene at forkynde · Χstus. Men hvad gjør Apostlene? De lade sig
Papir 270 e, det at jeg lever er mig · Χstus. Men i Apostelens Ord tilføies: det at
NB4:81 selv bedende at henvende sig til · Χstus. Men man behandler virkelig Χstus som
NB20:148 , blive Discipel. / Saa døer · Χstus. Nu indtræder den væsentlige Forandring
Not4:5 Objekt, men Objektet her er · Χstus. Nu kunde man vel her fra Troens Standpunkt
Papir 270 d Du: det at leve er mig · Χstus. Og bekjendte Du end, at Din Fred og Din
NB9:22 de sig personligt med Gud og · Χstus. Og det er jo ogsaa noget saa Høit og
Papir 270 ger Du: det at leve er mig · Χstus. Og kalder end Tanken om, at vi alle ere
NB21:29 de sig ved at holde sig til · Χstus. Om En uden at bryde med Alt, uden at vove
NB12:162 t lod sig gjøre med at ligne · Χstus. Saa kom Værkhelligheden o: D. Da kom
NB15:75 delbart at henvende sig til · Χstus. Saaledes er det Historiske Anledningen,
Not10:8 Forhold til det egl. som er · Χstus. Som nu Alt her tenderede til Χsti
NB4:81 ge Orthodoxie egl. nedværdiger · Χstus. Thi hvor paradoxt det end er, sandt e
NB3:26 ang ikke have verdslig Fordeel af · Χstus. Var der ikke Mangen, der hell. vilde vedblive
NB10:210.a erlig ved sin Iver for at see · Χstus. Werner siger, at det vilde Figentræ
NB12:70 i et personligt Forhold til · Χstus.« og der er » kun en liden Skare virkelig
NB20:106 og gjælder det i Forhold til · Χstus: den blot msklige Opfattelse af Χstus
NB11:175 sætte sin Synden, flyer · Χstus: det er da ganske i sin Orden. Men noget
NB23:101 ninden og Føllet, siger · Χstus: gaaer hen i den By, som ligger for Eder.
NB14:80 ige Maalestok; der siges ikke om · Χstus: ham skal Du stræbe at efterligne ( naar
NB7:94 llingen om Skattens Mynt siger jo · Χstus: hvis Billede er det, hvo er Imprimatur.
NB4:100 lene, de troende Disciple, sagde · Χstus: I ville forarges paa mig. / Den som b
NB9:30 ation som Galskab. Tag det Ord af · Χstus: ikke en Spurv falder til Jorden, Eders
NB10:207 ra hvilken Mskene opreistes ved · Χstus: Jairi Datter – hun sover blot; Enkens
NB23:153 vangeliet, at Johannes sagde om · Χstus: jeg kjendte ham ikke – men da han
NB26:30 ke en historisk Bemærkning af · Χstus: jeg prædiker E. for de Fattige, nei,
NB30:122 e i Forhold til det Ord af · Χstus: naar jeg kommer igjen, mon jeg skal finde
NB10:112 lligevel at slutte Dig til · Χstus: saa bliver Du aldrig Χsten. Kun Syndsbevidsthedens
NB20:57 re Mirakler forudsætter · Χstus: Tro. Heri ligger egl. at Den, der vil hjælpes,
NB20:132 betinget maa Du hengive Dig til · Χstus; der maa Intet, Intet, ikke den største
NB30:97 Ideen været ubetinget, i · Χstus; hans Liv var derfor ogsaa ubetinget absolut
NB19:35 n Bebreidelse i Forhold til · Χstus; thi, sandeligen, er det i Sandhed saa,
NB10:65 / : » det at leve er mig · Χstus;« men ikke mere, ikke det Næste, det at
NB20:66 s der et privat Forhold til · Χstus? / / Det er vel muligt, at jeg ofte for
NB12:114 te Χstus! Thi hvad er · Χstus? Han er den lidende Sandhed, der fandt det
NB26:41 m. Bliv nu lidt, er det at elske · Χstus? Nei, lige modsat det er den frygteligste
NB19:14 nu Samtidigheden. Hvad udtrykker · Χstus? Χstus udtrykker Det at være afdød