S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
LF, s. 46 Kraft-Anstrengelse – med · Magt » kaste« Sorgen fra sig;
NB:69 at opgive det Mindste af sin · Magt ɔ: den kan gjøre uafhængig. Dette
NB20:74 lte Inderlighed. Hiin uhyre · Magt Χstd., der forkyndte sit Venskab at
NB22:30 vor Magt, andre ikke i vor · Magt – allerede der hører jeg Slaven;
NB25:93 i et Beviis for Χstds uhyre · Magt – at de farlige Angreb altid gjøres
TTL, s. 450 Sundhed, i Ungdom, i Lykke, i · Magt – betrygget altsaa, ja, vel betrygget,
ER, s. 202 d ladet noget Usandt staae ved · Magt – dersom man antager, at det jeg
TTL, s. 452 og saaledes i den jo Levendes · Magt – en Adspredelse, et Legetøi!
NB23:50 kket. / Engang var Kongens Gunst · Magt – hvor forandret, naar Kongen maa
NB24:28 l. misbrugte paa anden Maade sin · Magt – istedetfor at min Klage er, at
NB13:49 hvorfor? Ja, her kommer just min · Magt – jeg har forstaaet mig selv i at
NB24:104 e han ved Hjælp af sandselig · Magt – jeg har maaskee ladet mig düpere
NB24:125 te M. reise sig i hele sin · Magt – maaskee knuse mig: vel, saa var
Oi1, s. 134 ive hele Standen en sandselig · Magt – men Intet er for sand Christendom
NB10:51 eg har sku ham og ham i min · Magt – men selv bliver sparket ned af
NB28:89 Natur-Magter. / Men en personlig · Magt – naar den begynder at » friste«;
NB33:37 ten det er Noget, det er en · Magt – naar den garanterer, saa finder
NB4:95 ddommeligt at have Alt i sin · Magt – og saa dog frit at ville lide mskligt,
NB32:35 t vinde Anerkjendelse i sin · Magt – og saa forkastede det. Nei, han
NB21:153 t sig fast ved det at have lidt · Magt – saa kan man forvexle Anti-Climacus
NB24:153 Paven var Magt, herskesyg · Magt – saa sørges der nok forresten.
NB32:140 nte at blive forstaaet. / Aands · Magt – Sandselig Magt. / / At blive og
KK:2 hed udvidende og opløftende · Magt – Substantsen er kun » ansich«
NB32:100 den ubetinget den Eneste der er · Magt – thi det Numeriske er i Ideen Afmagt,
NB3:15 a enhver Maade, ved List ved · Magt ( Aandens nemlig) maa confiskere alle Sandsebedrag,
NB25:44 han jo endog faae sandselig · Magt ( at de ere Mange) til Hjælp for at
NB:69 il kommer at der i al endelig · Magt ( Begavethed o.s:v:) er en endelig Selvkjærlighed.
EE:176 en en i høi Grad fremskyndende · Magt ( det Geniale) eller det igjennem Ængstelse
SFV, note jeg har havt det i min · Magt ( hvis dette Forræderie forøvrigt
NB21:17.a enfra o: s: v: er det en anden · Magt ( Styrelsen, der ved Omstændigheder,
Papir 394.b ap. / med Nyhedens bedaarende · Magt / der nu i Nord og Syd for Martz ell. Februar
NB13:88 std, saa havde den maaskee · Magt 10. Journalen NB13, s. [ 156], optegnelsen
SLV, s. 177 ken var lukket og da jeg med · Magt aabnede den, laae Nøglen inden i: saaledes
Papir 260:2 n geistlige og verdslige · Magt adskilles bestemt: Non commiscenda est
KK:2 Energie og den uimodstaaelige · Magt af dens uendelige Mediation med sig selv.
SLV, s. 423 r Poesien, der som en venlig · Magt af guddommelig Herkomst langtfra at ville
Not1:6 d antage alene en forøget · Magt af Sandseligheden som Følge af den første
NB2:209 ge det. Hvorledes kan denne · Magt afgjøre, at jeg kan troe det, uden latent
PS, s. 303 rid. Skulde Guden lade Tidens · Magt afgjøre, hvem han vilde begunstige,
2T43, s. 17 med Hines kun er Mismod, vor · Magt Afmagt, saa er Du dog den Samme, den samme
NB8:74 den. / Saaledes er den høieste · Magt Afmagt: hvor afmægtig at Χstus
2T44, s. 203 gjennemskuet og al udvortes · Magt afmægtig. Hvorledes Din Strid var, vide
NB5:88 eg gaaer uskadt: saa er dens · Magt afspændt. Successive som jeg nu arbeider
Not1:7 sk Herredømme og verdslig · Magt afviist og udelukket. Forligelse og Fred
NB24:115 os nogensomhelst sandselig · Magt altsaa hverken sluttende sig til en given
AE, s. 372 Baade- Og, saa vil han af al · Magt arbeide paa, at det aldrig maa skee. Hvor
IC, s. 236 ed, som saa just derfor af al · Magt arbeider ham imod, dog dette vil jeg ikke
NB29:44 lægten blev degraderet. Af al · Magt arbeides der for ved Hjælp af det Numeriske
NB34:25 t, om jeg saa tør sige, i sin · Magt at afficere ham, nei dette formaaer det
AE, s. 23 e Navnkundige har det jo i sin · Magt at afgjøre hans Skjebne; thi forstaaer
KG, s. 309 iden, saa Tiden har det i sin · Magt at afgjøre, om Forventningen bliver
EE:193 ngere«, og det stod i Din · Magt at afhjælpe og lindre denne Sorg, vilde
Oi5, s. 238 tig som den er, saae den: med · Magt at afkaste Christendommen lader sig ikke
Papir 577 min Opgave er det just af al · Magt at afværge at det ikke bliver almindelig
Papir 577 t dette er det min Opgave af al · Magt at afværge; det er en christelig Criminal-Sag,
NB17:94 just han vil have det i sin · Magt at anbringe tilsyneladende det Samme men
TSA, s. 85 s, at han har havt det i sin · Magt at bade sig i Beundring – men han
NB23:33 gudforladt Forstand, i vor · Magt at ballotere ogsaa om Χstd. Vi kunne
IC, s. 179 rt Øieblik havde det i sin · Magt at bede, saa havde Faderen sendt ham Englenes
NB30:121 det Modsatte, stræber af al · Magt at bilde sig selv ind at det er Χstd
NB35:22 eller stræber dog af al · Magt at blive buttet, delicat, feed –
SFV, s. 92 t maa altsaa staae i Enhvers · Magt at blive hvad han er, en Enkelt; fra at
NB:64 et maa altsaa staae i Enhvers · Magt at blive hvad han er: en Enkelt; fra at
OTA, s. 153 nnen. Det staaer ikke i hans · Magt at bringe dem i Overeensstemmelse, thi
NB24:81 lles: vel, det staaer jo i vor · Magt at bringe istand. Men mon Hs Høiærv.
NB18:68 vinger ham; han har det jo i sin · Magt at bryde igjennem og være Gud. /
NB16:88 rende Lykke, jeg havde det i min · Magt at continuere. Overhovedet, hvorfra kommer
NB26:87 han virkelig har det i sin · Magt at erhverve en evig Salighed, at denne
NB21:17.a gt, Noget, jeg havde det i min · Magt at faae, hvis jeg ikke fornegtede mig selv.
NB30:58 relse ved at have det i deres · Magt at forbittre den Fortrinligere hans Liv
TSA, s. 75 ert Øieblik har det i sin · Magt at forhindre det, har det i sin Magt, ved
Oi5, s. 243 righeden havde det ikke i sin · Magt at forhindre Eeden, men var fuldkommen
Papir 427 er Øieblik at have det i Din · Magt at forhindre Lidelsen: Du som saa leed
EE2, s. 280 orimod det vel staaer i deres · Magt at forhindre sig selv deri. Jeg opgiver
TSA, s. 70 ert Øieblik havt det i sin · Magt at forhindre sin Død, ikke blot guddommeligt
NB34:40 men vi Msker have det i vor · Magt at forvandle Χstd til en Ironie, en
OTA, s. 431 ge Magten fra Verden, og har · Magt at forvandle Skam til Ære, Undergang
EE1, s. 388 det ikke stod i hendes egen · Magt at fremkalde det. Dette maa forhindres,
OTA, s. 220 avidt han ikke har det i sin · Magt at frigjøre sig; kan ikke blot den Fri
NB4:95 ik naar den Lidende har det i sin · Magt at fritage sig for Lidelsen, og dog vil
Not8:20 vende, at det stod i min · Magt at give det hvilken Fortolkning, jeg vilde.
JJ:34 nakkethed. Endnu staaer det i hans · Magt at give Sagen et andet Udseende, der forandrer
Not11:32 vorledes stod det i Mskets · Magt at gjøre Alt vaklende, efter at Alt
KG, s. 319 skal Penge ogsaa have den · Magt at gjøre dem ubarmhjertige, som ingen
NB8:88 har det jo for en Deel i min · Magt at gjøre Ende paa alt Vrøvlet her
NB14:5 r blot. De har det i Deres · Magt at gjøre mig ulykkelig, det er det Mindste
NB24:16 aar fE et Menneske har det i sin · Magt at gjøre sig det lettere, men frivilligt
NB32:140 man overalt faaer med sandselig · Magt at gjøre, om muligt forandre Aandens
NB15:129 er, at han havde det i sin · Magt at handle anderledes. Saaledes ogsaa med
CT, s. 190 Ære) engang staaet i deres · Magt at holde sig tilbage, at undgaae alle disse
AE, s. 278 i Existentsen for med Vold og · Magt at hæve det dobbelte aut. Dette er nemlig
SLV, s. 376 kke staae i Kjærlighedens · Magt at hæve Hindringen. / Saaledes staaer
AaS, s. 46 det altsaa ikke staaer i min · Magt at imponere ham ved Stemmeflerhed, saa
EE1, s. 194 se er overhovedet en farlig · Magt at indlade sig med, den er nidkjær paa
NB35:35 n vis Grad stod i Fangernes · Magt at indrette deres Liv som de selv vilde
NB18:41 std, og at den er en farlig · Magt at komme i Berøring med. / Her viser
NB24:168 il, som har haft det i sin · Magt at kunne bedrage, men som vil være redelig.
NB22:7 jo i ethvert Øieblik er i dens · Magt at kunne gjøre det. Det Almene er, at
NB23:176 an hungrer da at have det i sin · Magt at kunne gjøre et Mirakel og derved
KG, s. 320 havde det rigeligt nok i sin · Magt at kunne gjøre Noget for Lazarus, Hundene
NB17:111.a Χstus havde det jo i sin · Magt at kunne skaffe Brød. Det Frivillige
KG, s. 293 vigtig ved at have det i sin · Magt at kunne tilgive et andet Menneske, o,
Oi4, s. 220 dentligen har besluttet af al · Magt at kæmpe – for det Officielle
EE2, s. 225 lige saa lidet i et Menneskes · Magt at lade være at blive glad som at lade
NB:79 d. Dersom det stod i et Mskes · Magt at leve hen uden at behøve Spise: hvorledes
Brev 81 hende. Om det stod i hendes · Magt at omgive mig med aarvaagne Speidere der
KG, s. 114 han som havde havt det i sin · Magt at oprette Israels Rige og gjøre Alt
NB10:102 ffende det Sidste staaet i min · Magt at reise, at see at komme bort fra det
NB18:51 har Uret; han har det i sin · Magt at sige til mig » Du burde have
KG, s. 337 raabende: dette har Gud i sin · Magt at sige: » naar jeg er tilstede
NB24:16 trengelsen, og saa har det i sin · Magt at skaane sig. / Det er Potensation. Lad
NB17:111 d eller har jeg det i min · Magt at skaffe Brød og ikke vil benytte det:
KG, s. 276 , en Hofmand har det jo i sin · Magt at skaffe sig selv Betydning for Den, hvem
Oi2, s. 168 geur, Overbeviisningens hele · Magt at skildre Menneskene, hvor salig denne
Papir 549 den gjort op, Ms var det af al · Magt at skjule den. / At hade sig selv. /
Papir 445 selv, at jeg har det i min · Magt at slaae saaledes af, at jeg kun hæver
TTL, s. 449 en Levende har det ikke i sin · Magt at standse Tiden, at finde Hvilen udenfor
NB12:100 nden skal der strides ved af al · Magt at stride imod. / En af de allervanskeligste
NB8:17 kke gaaet, det staaer endnu i min · Magt at svinge af, men jeg forholder mig til
NB30:102 g lee, nei, vi har det jo i vor · Magt at sætte det igjennem, at vi er en rar
Oi2, s. 150 aade, Staten har det jo i sin · Magt at tage det bort. Og det er saa den anden
Papir 445.f delighed, / det har det i sin · Magt at tage et klogt Hensyn til, at det jo
Not11:35 t havde staaet i Skaberens · Magt at tage hele Verdens Seyn tilbage, men
NB32:140 igere og vanskeligere for Aands · Magt at trænge igjennem. Dersom Mskene som
NB23:167 ening ikke er ved at bruge · Magt at tvinge til Troen ( thi den kan ikke
F, s. 522 lfældet, saa formaaer denne · Magt at udelukke mig fra al Erkjenden, er det
NB17:111.a mp med Gud. Jeg har det i min · Magt at unddrage mig, men der er Noget i mig,
NB17:26 en Maade hver Dag har det i sin · Magt at unddrage sig. / Martyren maa være
NB28:45 ra nu af er det ikke mere i hans · Magt at unddrage sig. Men at stride med »
Papir 440 kke med Djævels Vold og · Magt at ville dets Undergang. / Men vil ingen
NB23:123 ndet Utaalmodighed til ved · Magt at ville sikkre sig mod Uret: er væsentligen
IC, s. 134 ert Øieblik havt det i sin · Magt at vise sin sande Skikkelse. O, Selvfornægtelse,
BI ighed, som det ikke staaer i deres · Magt at vrage; thi Verdensudviklingen leder
Oi7, s. 310 Samfundet« af al · Magt at værge sig mod Christendommen, der
KG, s. 322 else, Du har det derfor i Din · Magt at ængste os Andre; saa vær barmhjertig!
OTA, s. 220 agtet han ikke har det i sin · Magt at ødsle, uagtet han er tvungen til
OTA, s. 220 fordi han har det i sin · Magt at ødsle; kan ikke ogsaa den Fattige
Not11:37 cips schrankenlose Seyn, i hvis · Magt B befinder sig. det er ikke Forestillinger
AE, s. 219 are, hvorledes den fjendtlige · Magt bar sig ad, for mig blev den afgjørende
PS rille) / Skjøndt Socrates af al · Magt beflittede sig paa at samle Menneskekundskab
KKS, s. 96 meget, at denne almægtige · Magt behager at give en ung Pige Geleide; nei
EE2, s. 59 l tilhører hende. Og denne · Magt bestemmer vort Forhold til hinanden, den
EE1, s. 388 ldet, jeg vilde af al min · Magt bestræbe mig for at bringe hende til
NB35:9 denne Tro paa det Numeriskes · Magt bestyrkes Mskene mere og mere, Alt indøver
TTL, s. 400 t Væsen, naar Eensomhedens · Magt besvangrer hans Sjel med Forundring, da
NB30:94 stor Glæde af. Thi denne min · Magt blev der saa religieust lagt Beslag paa,
NB4:31 ening. De, der kunne øve nogen · Magt blive bange og trække sig tilbage.
NB24:152 ter Aar, at have det i sin · Magt blot ved at slaae af og gjøre sig det
SLV, s. 197 l! I dette Øieblik er din · Magt brudt. Prøvens Tid er forbi, blot den
NB30:94 s, afmægtig, thi denne min · Magt bruges ikke til at vinde hvad Klogskab
NB24:153 rt af det Regjerende, og · Magt brugt mod ham. Men i vore Tider anderledes.
EE1, s. 338 lig lader jeg hele Elskovens · Magt bruse frem. Vi have ikke fordærvet os
EE1, s. 129 t røre sig, hvor de af al · Magt bryde sig mod hverandre. Dog, Striden er
BI, s. 243 , der lader Statens objective · Magt bryde sig mod Ironiens klippefaste Negativitet.
NB4:57 faae den paa sin Side. For denne · Magt bøier Alt sig. / Og saa kan man ikke
BA, s. 426 gen. Det er utroligt, hvilken · Magt den Indesluttede kan faae over saadanne
BOA, s. 236 fordum, over Rigdom, Ære, · Magt den skjønneste Pige o: s: v:, men at
SD, s. 136 sens Anstrængelse er hiin · Magt den stærkere, og tvinger ham til at
4T43, s. 170 g selv. Er desuden ikke hiin · Magt den stærkere, siden den har kunnet sætte
YTS, s. 274 en Qvinde er dog Undseelsens · Magt den stærkeste, stærkere end Livet,
NB7:111 ænger af ell. svarer til hvad · Magt den udøver over den Beundrende. Denne
NB19:43 n bevæger En ikke. Denne · Magt der bevægede Himmel og Jord –
NB14:5 ret ligesom, Uendelighedens · Magt der bryder alle Love og Skranker ikke var
Oi5, s. 240 seer han klogt efter, om den · Magt der byder, ikke er større end at han
TTL, s. 431 ke Overtalelse, denne farlige · Magt der føder Overilelse i Tilhøreren?
JJ:511 k Antipathie; Angst er en fremmed · Magt der griber Individet, og dog kan man ikke
NB13:88 netop have den Art Fremstillings · Magt der hjælper ud paa Strømmen. /
TTL, s. 436 r der ogsaa en Tilhørerens · Magt der kan gjøre Under hvis han vil det.
CT, s. 203 rste ved at fornemme, hvilken · Magt der ligger i dette Naar, sagt af ham til
DS, s. 218 vil, det Samme er der en ond · Magt der ogsaa vil, denne Verdens Fyrste, han
NB9:40 og jeg veed, jeg havde · Magt dertil. Min Mening var netop, ( da jeg
NB24:93 g selv er Magt, men fordi den er · Magt derved, at de Andre slutte sig til den.
SD, s. 222 Holdning og Interesse som en · Magt derved, at det nu skal være evig afgjort,
SD, s. 224 e hans dybe Sjel, og hvilken · Magt det Gode har i ham – som var Dette
Brev 126 onarken havde det jo i sin · Magt det Mangfoldige, de tusinde forskjellige
BOA, s. 264 er, der bevise hvilken uhyre · Magt det Religieuse er, men som nok gider see
NB8:39 ryder ligesom med en elementarisk · Magt det Spørgsmaal frem: men hvor falder
Oi7, s. 310 en paa Legen bliver, at denne · Magt dog faaer Fingre i En, til Straf for, at
NB12:114 jeg døde var det Ondes · Magt dog mindre; men i ethvert Fald unddraget
EE2, s. 52 rlighed. Med en uimodstaaelig · Magt drages de til hinanden, og dog nyde de
TSA, s. 61 de Ham, og med en uforklarlig · Magt dreves han til at ville ligne Ham, forsaavidt
Not1:3 som give disse Betydning og · Magt ell Indflydelse over Sindet. Men Dogmatiken
NB3:54 verken har Embede ell. Gage, ell. · Magt ell. Indflydelse, men er en privat Mand
EE1, s. 11 Tilfælde, uden at dog Din · Magt eller Din Besnærelse var istand til
NB33:51 Men Grinets er Usselhedens usle · Magt eller Feighed. / Deraf kommer det ogsaa,
DSS, s. 122 svares ved Brugen af juridisk · Magt eller ikke. / Man misforstaae mig ikke,
CT, s. 80 ! O, af alle Fjender, som med · Magt eller med List trænge sig ind paa et
LA, s. 103 jendte af de Ukjendelige, men · Magt eller Myndighed mod dem tør de Ukjendelige
TSA, s. 65 hvor er det muligt, at nogen · Magt eller noget eneste Menneske kan collidere
BN, s. 118 Intet at indvende. Det er den · Magt eller Overmagt, som ligger i Villighed
NB24:115 sluttende sig til en given · Magt eller selv danne Partie – men holdes
AA:14 Debat men derved, at en anden · Magt eller Spire puffede dem tilside. Grunden
NB28:84 ar saaledes hverken Løn eller · Magt eller Tilhold. Paa den anden Side jeg har
4T44, s. 306 et det Menneske, der ved sin · Magt eller ved sit Ønskes Besværgelse
NB21:83 g er, og ret at føle, hvilken · Magt Elskov er. / / / / Giødvad sagde til
TTL, s. 395 tten uendelig og Tilgivelsens · Magt en uendelig Overmagt over mig. Altsaa den
EOT, s. 264 n Tanke, men ved Lidenskabens · Magt en uhyre Magt; een Sorg, ikke mange Sorger,
NB21:46 en ganske anden Maalestok i sin · Magt end de Andre. / O, men jeg kan dog aldrig
G, s. 50 har en langt mere bedøvende · Magt end de lunefuldeste Adspredelser, og som
EE2, s. 60 d ved, at der er en høiere · Magt end den selv, om end ikke af anden Grund
EE2, s. 92 den at anerkjende nogen anden · Magt end den selv? At naar først Tvivl og
F, s. 522 et, saa er der jo en høiere · Magt end Erkjendelsen, en høiere Magt end
F, s. 522 end Erkjendelsen, en høiere · Magt end Erkjendelsens Nødvendighed. I saa
NB4:57 faae en ganske forfærdeligere · Magt end i Oldtiden) » Mængden«
3T43, s. 75 ghed virkelig have større · Magt end Kjerlighed; skulde det, at en Ugudelig
NB24:114 ikke mere Tro paa Sandheds · Magt end mine Støvler, han troer, selvbehageligt,
CT, s. 39 det Gode, uden at bruge anden · Magt end Tankens Magt, og forsaavidt Mennesket
KG, s. 42 el Forandrethed en stærkere · Magt end Uforanderlighed; og hvo er den Stærkere,
EE1, s. 129 triden er for ulige, den ene · Magt er allerede før Slaget Seierherre, den
NB12:154 Adam og Eva; thi just Slangens · Magt er Angest, det er ikke saa meget Snildhed
AE, s. 227 at Du med Djævels Vold og · Magt er bleven trukken i §-Uniformen og
Not1:5 rfølger; men ligesom hans · Magt er brudt ved Chr: og hans Riges Udbredelse
CT, s. 38 der er noget Saadant. Hvilken · Magt er da det? Det er Tanken og Tankens Magt.
FB, s. 183 paa det Religieuse; thi denne · Magt er den eneste, der kan frelse det Æsthetiske
3T43, s. 74 dighed af et Menneske, denne · Magt er den Kjerlighed, der skjuler Synders
EE1, s. 161 ffer. Den anden colliderende · Magt er den sympathetiske Kjærlighed til
LF, s. 38 isse to Magter, om end den ene · Magt er den uendelig stærkeste, er i Strid
TTL, s. 459 e og Rigdom og Skjønhed og · Magt er en Frilands-Plante, den Andens en Gravblomst
Not1:7.c.a gemaal skulde tjene ham, hans · Magt er evig og forgaaer ikke, og hans Kongerige
OTA, s. 128 sig fortryde. Saa underlig en · Magt er Fortrydelsen, saa oprigtigt er dens
TSA, s. 106 etfor at Han er den, hvem al · Magt er given i Himlen og paa Jorden. / Dog
BOA, s. 222 denfor at han er den, hvem al · Magt er given i Himlen og paa Jorden. / Dog
TSA, s. 108 ølge hans eget Udsagn, al · Magt er given i Himlen og paa Jorden. Du maa
BOA, s. 224 følge hans eget Udsagn, al · Magt er given i Himlen og paa Jorden. Du maa
IC, s. 170 rden var. Han er Den, hvem al · Magt er given i Himlen og paa Jorden; Den, i
AE, s. 531 var, er bleven Synder. Denne · Magt er Guden i Tiden. ( Man sammenligne herom
NB13:49 t til i Livet, og en saadan · Magt er gudfrygtig Taushed. / / / Christendom
OTA, s. 146 ganske ville det, ogsaa denne · Magt er ham negtet. Dersom Du, m. T., saae et
NB8:78 gjøre. / Just Overlegenhedens · Magt er i Endeligheden Afmagt. Socrates havde
CT, s. 87 er – thi hvilken uhyre · Magt er ikke den næste Dag! Den næste
NB17:94 dhjælpere, at sikkre sig · Magt er ikke saa vanskeligt; men Sandheden maa
YTS, s. 257 for at sige Sandhed, thi dens · Magt er just Usandheden. Vil Du have Sandheden
OTA, s. 188 og ogsaa en stor Magt. Denne · Magt er Klogskaben. Klogskaben attraaer bestandigt
FB, s. 160 t, en afmægtig Tanke, hans · Magt er kun i det Ethiske, der udfylder Tilværelsen.
NB2:138 r haft Magt over G., min · Magt er naturligviis fra det Øieblik langt
Papir 8 nu ved Chr: Komme Djævelens · Magt er ophævet; vel vedblev han at synde
NB14:43 Hebr. IV): at Guld er Dyd, at · Magt er Ret, at Mængde er Sandhed kunde have
YTS, s. 254 Sorg over, at Guld er Dyd, at · Magt er Ret, at Mængde er Sandhed, at kun
KG, s. 292 fordi Troen paa Tilgivelsens · Magt er saa liden og saa sjelden? Selv et bedre
KG, s. 145 i, at det Christeliges evige · Magt er saa ligegyldig ved Anerkjendelse i det
NB32:140 / At blive og at være Aands · Magt er saare møisomt, derhos farefuldt.
AE, s. 342 pekulation, da den forligende · Magt er selve Spekulationen ( dens Idee nemlig,
LA, s. 43 nlagte Forhold. Forelskelsens · Magt er som hiin bevingede Gangers Flugt, det
3T43, s. 83 rdelig mod ham, og Syndens · Magt er stor til at indjage Angst. Dog Kjerligheden
KG, s. 347 e En til at glemme. Og Tidens · Magt er stor. Man mærker det maaskee ikke
EE2, s. 221 iste ham sig selv, den eneste · Magt er Tiden, den kan vel heller ikke fravriste
Not10:8 , det er opfyldt den. Denne · Magt er vel over og uden for ham, da det er
Papir 466 Magt, saa maa Den i hvem denne · Magt er, den Standsende, ikke være en Magt
SLV, s. 31 n frygtede, thi som der ingen · Magt er, der saaledes veed at forskjønne
NB30:138 ndigheder, ved udvortes · Magt er, hvor man, uden alt Ansvar, kan bruge
F, s. 522 Fald spørges, hvilken denne · Magt er, og hvorledes den forholder sig til
IC, s. 62 Statsmand seer blot paa, hvad · Magt et Menneske har, og at han i dette Øieblik
NB22:114 ert Hensyn. / Aand / / er: hvad · Magt et Mskes Erkjendelse øver over hans
JJ:285 at besvime synligt under Aandens · Magt etc. et Beviis for Lærens Sandhed. Det
NB7:75 e angest han bliver, jo mere · Magt faae de over ham. / Her maa endnu engang
EE1, s. 264 ver Emmeline vilde han ingen · Magt faae, hun er usaarlig, kun derved virker
EE2, s. 228 te var skeet, havde den ingen · Magt faaet til at bedaare mig. / Tilgiv mig,
AE, s. 56 Speculation, thi denne uhyre · Magt fatter jeg ikke, men dog vel umuligt for
NB6:89 e at offre sig i Kamp med en stor · Magt fE en Konge ell: en Keiser, warum? fordi
3T43, s. 100 es at opløse sig, jo mere · Magt fik den over ham, til den ganske bedaarede
3T43, s. 102 lede sig for ham, desto mere · Magt fik Fristelsens Angst over ham, indtil
FB, s. 182 mlig ikke bruger nogen synlig · Magt for at adskille dem, men overlader det
EE1, s. 11 har gjort hvad der stod i min · Magt for at bøde paa det Savn, de philosophiske
G, s. 81 jeg Alt hvad der staaer i min · Magt for at danne mig til en Ægtemand. Jeg
NB12:77 dogsaa have Børnene tagne med · Magt for at døbes. / I den følgende §
IC, s. 134 n Gode bestræber sig af al · Magt for at fastholde sit Incognito, og hans
F jeg har gjort hvad der stod i min · Magt for at forvandle ethvert følende Menneske
KG, s. 361 ald, han maa nu arbeide af al · Magt for at gjøre Øieblikket end mere
AE, s. 384 anlagt evigt, anvender al sin · Magt for at gribe det Forgængelige, for at
EE2, s. 331 kke Alt hvad der stod i hans · Magt for at have Ret, og dog ønskede han
OTA, s. 417 re, hvad der staaer i hans · Magt for at hjælpe Andre fremad i Christendommen.
SLV, s. 195 ge hende til at bruge al sin · Magt for at Ingen skulde mærke Noget, og
NB23:131 tdommen selv. / Gud bruger ikke · Magt for at rive Msket ud af Djævelens Vold.
NB14:66 er i Nødsfald bruger verdslig · Magt for at skaffe mig mit Tilgodehavende, et
NB32:130 sten –, og anvend al · Magt for at sætte Dig fast i den Indbildning
NB23:167 m); men at der skal bruges · Magt for at tage Hindringerne bort i Individet
NB23:165 n / siger, at det ikke at bruge · Magt for at tvinge En til Sandhed » er
Not15:4.e maatte bruges den stærkeste · Magt for at tvinge mit Tungsind igjennem, hvis
NB31:103 træbende arbeider af al · Magt for at vinde Mskenes Deeltagelse –
NB25:84 e, og M. har haft det i sin · Magt for den meest fordeelagtige Priis at kjøbe
NB6:51 enting og saa dog arbeidede af al · Magt for en Idee, viis mig en eneste Saadan,
Papir 306 abt hiin hemmelighedsfulde · Magt for ham? Eller dersom et Msk. havde en
OTA, s. 189 gen Magt, eller som var dets · Magt for Intet at regne, saa det altsaa var
NB32:102 rin er Veien til sandselig · Magt for Læreren, thi Doctrin samler Mskene.
NB8:38 r Du min Fremstillingskunst ell. · Magt for stor Ære. Jeg formaaer ikke saaledes
PS vet et Menneske, der med en Tyrans · Magt forbandt en Tyrans Lidenskab, og han havde
OTA, s. 163 Den, der ikke misbruger sin · Magt fordi han frygter Menneskenes Dom og undseer
KG, s. 107 til det Sted, hvorfra det med · Magt fordreves. Men dette er og maa jo være
NB32:131 d, hvad Præsterne af al · Magt forepræke dem, som naturligt er, det
SLV, s. 198 nær sammen, eller hvilken · Magt forfølger mig med hende, hvem jeg flyer
Papir 434 vil jo Hyrden af al mulig · Magt forhindre, saa naar Du seer En paa Færde
NB14:30 jeg holder mig tilbage, og af al · Magt forhindrer min Forvexling med noget a la
Brev 272 ell. En, hvem en udvortes · Magt forhindrer, men to Spadserende, for dem
Papir 306 indlysende med al Sprogets · Magt forklare det for Alle, men Eet kunde han
Oi9, s. 378 nneske-Trængsel, som ingen · Magt formaaede at splitte ad: der behøves
TTL, s. 434 det Forfærdelige; kun een · Magt formaaer det, det er Beslutningen, som
3T43, s. 80 is det ikke var saa! Hvilken · Magt formaaer dog saaledes at bringe et Menneske
SBM, s. 142 Hjælp og Brug af verdslig · Magt forstaae vi at betrygges ved og at gjøre
NB27:61 Den, at denne sidste af al · Magt fortier og ved utallige Sandsebedrag skjuler
EE2, s. 201 g selv; da vil Fortvivlelsens · Magt fortære Alt, indtil han finder sig selv
CT, s. 38 n tager Tankens og Forstandens · Magt fra den Rige. Og dog kan ingen Tyv og ingen
EE2, s. 281 e, kun Ideen vil med sin hele · Magt frem i ham. Lad ham være Taler, Præst,
YTS, s. 256 rstaae, med hvilken rædsom · Magt Fristelsen omspænder mig, kunde Du forstaae,
G, s. 58 srive mig; med en besynderlig · Magt fængsler De mig til Dem. At tale med
NB4:72 Tanken, forsvinder, Tankens · Magt gaaer ud. / Vel sandt, naar jeg nu i dette
KG, s. 319 nske seiret. Men har Pengenes · Magt ganske seiret, saa er ogsaa Barmhjertigheden
CT, s. 177 ed Vanens og Eensformighedens · Magt ganske tabe Betydningen, som en Springfjeder
NB2:238 erne samlede, Stedet gjør sin · Magt gjeldende, det er netop Kunsten strax at
KK:2 Betydning, saaledes ogsaa med · Magt gjenembryder den abstrakte Gegenständlichkeit,
NB8:7 Nu gjør Virkeligheden sin · Magt gjældende. At lide om det saa blot var
NB:69 eren uafhængig. Al endelig · Magt gjør afhængig, kun Almagt kan gjøre
EE1, s. 128 lt og med det Centrales hele · Magt gribe Tilhøreren. / I denne Henseende
JC, s. 33 som fængslede en gaadefuld · Magt ham til den, som blev det hvidsket til
AE, s. 514 ødighed for den Evne, hvis · Magt han bedst kjender ved at have den mod sig;
Papir 466 lp af Idealerne / Det er den · Magt han maa have, et Dobbelt, dog dybere seet
SLV, s. 327 relsen, det var ved Aandens · Magt han vilde spotte over Naturen, der havde
SLV, s. 37 d jeg har udgrundet, hvad den · Magt har at betyde, i hvis Vold jeg giver mig.
NB2:18 vad de formaae mod den. Saa megen · Magt har Christendommen endnu over Mskene, at
Papir 566 olde igjen – og med denne · Magt har det et eget Sammenhæng, de kunne
EE1, s. 341 vinde. / Hvilken foryngende · Magt har dog ikke en ung Pige, ikke Morgenluftens
TTL, s. 425 bliver ene tilbage? O, denne · Magt har Døden ikke til at gjøre ulykkelig;
NB30:50 lse. Og medens ingen msklig · Magt har formaaet at spærre af mod Cholera,
AE, s. 22 re løst, men Veltalenhedens · Magt har han endnu ikke Styrke til at staae
NB10:29 Værdighed, som jeg af al · Magt har hævdet. / Men see Mskene kjende
NB22:74 taaet end Dag-Pressen; thi ingen · Magt har i den Grad vaaget over Hemmelighedsholdelse
SLV, s. 246 orsøg. / Hvilken underlig · Magt har ikke et enkelt Ord, naar det saaledes
KG, s. 136 indrende, hvilken bestikkende · Magt har ikke Tiden! Men dette Formildende,
CT, s. 177 fordi man jo nok veed, at den · Magt har ingen Taler, den Magt, som kun Styrelsen
Papir 1:1 g med 3 Ringmure 1) verdslig · Magt har intet over ham at sige 2) Bibelen kan
Papir 573 peration, som ingen msklig · Magt har Kræfter til: at fravriste et Msk.
CT, s. 204 tte Menneske«. Ordets · Magt har omstyrtet Throner, forandret Verdens
KKS, s. 107 maa der siges, at Tiden ingen · Magt har over dem. Der er nemlig een Modstand
NB7:111 det, som ingen Indflydelse ell. · Magt har over En til at forandre En i Lighed
SLV, note iumph, men den, at Tiden ingen · Magt har over hende. I enhver Periode af sin
KG, s. 190 ig, fordi den ingen høiere · Magt har over sig. Kun Guds-Forholdet er Alvor;
OTA, s. 162 Legemet, men hvad der ingen · Magt har over Sjelen, hvis det ikke faaer den
NB13:88 den« og Forstandens · Magt har seiret i Verden og gjort næsten
Oi5, s. 241 Ja, dersom nogen menneskelig · Magt havde hittet paa Sligt, saa vilde Mennesket
Not15:14 Taushed og Inderlighed; og een · Magt havde hun: et tilbedende Blik, naar hun
NB32:42 l have bort: den vil Msket af al · Magt have bort. / Saa opfandt man Barnedaaben,
3T43, s. 75 Apostel skulde ingen saadan · Magt have? Eller siger ikke Herren selv, at
AE, s. 153 il at holde igjen; dog er min · Magt heller ikke vidtudstrakt, thi jeg har kun
EE2, s. 52 g draget med en uimodstaaelig · Magt hen til det andet Individ, men føler
Oi2, s. 167 geur, Overbeviisningens hele · Magt henrive Menneskene, saa de i talrig Mængde
4T43, s. 118 ltalenhedens Kunst og Ordets · Magt her hjælpe til; skulde den være istand
PS r Analogien ikke, da Tilfældets · Magt her Intet formaaer) kunde vi kalde bestemtere:
3T43, s. 71 til det Onde, men der er en · Magt herovenfra, der oversætter det Onde
3T43, s. 90 e talende! / Hvad gav Paulus · Magt hertil? Han havde selv et Vidnesbyrd; han
EE1, s. 359 Bemærkning, som jeg af al · Magt hjalp til at udtvære, for at holde Cordelia,
LF, s. 46 vertimod den skal Du af al Din · Magt holde fast paa med alle Livsens Kræfter.
FB, s. 178 iteter frem. Ved Dialektikens · Magt holder jeg dem paa Spidsen, og idet jeg
AE, s. 171 En uforklarlig Overtalelsens · Magt holdt mig bestandigt lige stærkt og
SFV, s. 62 ets Lænke, hvori en anden · Magt holdt mig; endeligen var jeg mig selv en
SLV, s. 283 atter Kategorien. / Hvilken · Magt hun dog har over mig? At føie hvert
NB12:116 old til hende, for at see, hvad · Magt hun egl. har. I Grunden har hun besat mig
SLV, s. 238 ntlig ikke om, hvilken uhyre · Magt hun er for mig, at hun bestemmer Coursen
NB2:246 r Gud, at han har det i sin · Magt hvad Øieblik han vil at kalde Legioner
SFV, s. 74 thi det staaer jo i Guds · Magt hver Dag, endnu idag at forandre det) var,
SFV, note vde været saa, at en anden · Magt hvert Øieblik kunde tvinge mig, naar
NB13:90 n liden Stund. Fristelse har sin · Magt i » Øieblikket«. Frygtelige
PS, note n sjelden Lærdom, en sjelden · Magt i at forme Stoffet, hvori der ved ham kom
EE1, s. 129 rved sætter den den anden · Magt i Bevægelse og river den hen med sig.
EE1, s. 70 Mennesker sporede Elskovens · Magt i dem, da tilskrev de Eros dette, henførte
EE2, s. 121 n ikke har havt den indvortes · Magt i dem, thi ellers havde det ikke været
Not1:5 ige Virkninger af Overtroens · Magt i denne Henseende indeholder K:historien
YTS, s. 276 , o, ubeskrivelige Sandhedens · Magt i denne Qvinde, der mægtigt udtrykker
Not4:12 aa den anden Side er der en · Magt i dens Yttringer, en Hellighed i dens Bud,
NB14:118 er dog skjønt og det Eviges · Magt i dette ene Ord af Luther over Epistelen
LF, s. 45 lper dem. Der ligger en uhyre · Magt i dette Ord, naar det tages ganske bogstaveligt;
NB15:129 l det Onde, det er Syndens · Magt i Dig; trøst Dig saa ved Χstus.
3T44, s. 273 frigjørende og løsende · Magt i en Fortryllelse; men paa den anden Side
G, s. 59 nrev den mig med al Illusionens · Magt i en fuldkommen Phantasi-Beruselse. Saaledes
BI, s. 174 senere er hos ham, en negativ · Magt i en positiv Idees Tjeneste. Forholder
EE2, s. 159 e forsikkre ham, at der er en · Magt i et Menneske, der kan trodse hele Verden,
KG, s. 163 men at den stærkeste · Magt i et Menneske, en Magt, som efter sin Bestemmelse
AE, s. 47 ørende eller afgjørende · Magt i Forhold til Bestemmelsen det historisk
TTL, s. 434 is Forstand som en ligegyldig · Magt i Forhold til Den, der selv maa være
NB35:5 Du end vilde tylde det af al · Magt i ham. Qvinden kan komme det saa nær,
3T43, s. 90 bundne ved Overbeviisningens · Magt i Kjerlighedens Baand. Det er velgjørende
Brev 86 sin Frihed indtil han møder en · Magt i Livet, der som saadan kan binde ham.
2T43, s. 28 int. Hvilken er nu den evige · Magt i Mennesket? Det er Troen. Hvilken er Troens
Not1:6 paa den anden Side det Ondes · Magt i Msk: selv, Samfund med det Onde og den
EE:2 ad aldrig Synden saaledes faae · Magt i os, at Du atter maatte udrive os af Syndens
NB22:132 en / / skal være en executiv · Magt i Samfundet, i Charakteer. Den størst
NB28:15 ær da siden Pressen blev · Magt i Samfundet, thi den hjælper just til,
F, s. 503 ker ned til at blive en endelig · Magt i samme Forstand, som Skjønhed, Rigdom,
NB32:138 aledes har det Ubetingede denne · Magt i sig til at assimilere sig Alt –
DS, s. 163 han samler hele sit Legemes · Magt i sin muskelstærke Arm, som løfter
AE, s. 22 e Lidenskaber, har Phantasiens · Magt i Skildring, har Forfærdelsen at raade
NB17:64 t, Goldschmidt var en uhyre · Magt i Spidsen for Corsaren – nu er han
NB28:52 aa var der tillige en anden · Magt i Staten, Politiet, der med de strengeste
EE1, s. 115 , metaphysisk Sandhed. Ingen · Magt i Stykket, ingen Magt i Verden har formaaet
NB2:17 sigter inden den faaer nogen · Magt i Timeligheden, hvor Fitteriet florerer.
EE2, s. 38 salige Følelse, hiin evige · Magt i Verden – den jordiske Kjærlighed.
EE1, s. 184 r en Bedrager, da skal ingen · Magt i Verden faae mig til at troe Andet; men
EE1, s. 115 Ingen Magt i Stykket, ingen · Magt i Verden har formaaet at tvinge Don Juan,
NB23:33.b a Afstand, Χstd. er ingen · Magt i Virkeligheden, vore Existentser kun lidet
CT, s. 235 øre Andet end hvad der har · Magt i Øieblikket, kun at leve for Øieblikket,
Papir 370 af Subscribenter, og hans · Magt i Øieblikket. Frelsende Udsigt til et
EE1, s. 382 Naar man vil samle hele sin · Magt i Øiet og give det Retningen mod første
BB:37 Kleinmodighed. Der ligger en · Magt i Øiet til at fremlokke det Godes Spire
BOA, s. 237 t Ethiske i sig, holder af al · Magt igjen for ikke at bringe Hedenskabets Trøstesløshed
SLV, s. 318 ls er Exemplets og Lærens · Magt ikke directe. Her kunde altsaa en Taler
AE, s. 153 g er en Magthaver, dog er min · Magt ikke en Herskers eller Erobrers, thi den
Not11:35 delsen naar dette Princips · Magt ikke er brudt, er den vermittelnde Person
NB5:99 an der havde haft saa Meget i sin · Magt ikke havde været klog nok til at sikkre
F, s. 522 der spørges, om denne · Magt ikke kan blive Gjenstand for en videnskabelig
EE2, s. 61 g at erindre, at denne tredie · Magt ikke paanøder sig; men da de Individer,
NB31:39 som man vilde sætte sig af al · Magt imod at Χstd. blev Christendom igjen.
NB25:63 r som vidnede han ham af al · Magt imod. / Frygteligt! Men anderledes kan
Oi5, s. 240 større end at han kan byde · Magt imod. Forvisser han sig derom, gjøres
NB30:105.a m Naturligviis er Msket af al · Magt interesseret i, at benegte dette; og ham
SLV, s. 199 saget til at opdage, hvilken · Magt jeg har i Forstillelse, naar det gjælder
AE, s. 130 e imod, ham agter jeg ved den · Magt jeg i dette Øieblik har i det Comiske,
SFV, s. 60 hæve det Tungsind, i hvis · Magt jeg var; det er aldrig ( ja, Andre vil
KG, s. 319 Penge have: saa har Pengenes · Magt jo ganske seiret. Men har Pengenes Magt
KG, s. 150 skal være reent. Og ingen · Magt kan binde saaledes; thi Kongen kan døe
TS, s. 41 d er, hav Tillid, giv Dig hen; · Magt kan der jo ikke være Tale om at jeg
AE t jeg ikke eier det, at jeg med al · Magt kan eftertragte det, end at jeg fortryllet
EE2, s. 221 m som den eneste Udvei. Ingen · Magt kan fravriste ham sig selv, den eneste
OTA, s. 422 ærkere; end ikke Sprogets · Magt kan holde ham, han ligesom gjennembryder
DSS, s. 122 gerlig Indretning; og physisk · Magt kan jo et bogstaveligen enkelt Menneske
CT, s. 281 en tung Byrde; ingen verdslig · Magt kan lægge den paa Dine Skuldre, men
EE1, s. 105 Seir. Men denne Kraft, denne · Magt kan Ordet ikke udtrykke, kun Musikken kan
4T43, s. 170 fra den: Taalmodigheden. Med · Magt kan Sjelen Intet faae; thi den er netop
3T43, s. 82 angfoldigheden, at den samme · Magt kan skjule den i det samme Menneske? Og
IC, s. 30 række, end ikke med al sin · Magt kan standse Vognen, der løber den i
EE2, s. 332 t, tilhører Dig, at ingen · Magt kan tage det fra Dig; thi kun den Sandhed,
NB27:50 Lov og ingen Straf og ingen · Magt kan tvinge. / Altsaa just for at elske
G, s. 36 grund og nu lade dens vulkanske · Magt kaste dem ind paa Scenen. De have derfor
4T43, s. 126 ndig, hvor er al menneskelig · Magt kun næsten en Gjenstand for Medlidenhed,
SLV, s. 74 tilbagekalder sin Tanke. Med · Magt kunde han ikke tvinges, thi da kunde Guderne
NB:69 e Msk. selv tabte lidt af sin · Magt kunde han netop ikke gjøre Msk. uafhængigt.
SFV, s. 28 Du skal maaskee ved personlig · Magt kunde tvinge ham til at tilstaae Dig, at
NB15:122 nu, da den med Løgnens · Magt kæmper for det Skin at være Χsten.
KG, s. 128 e til for den Mægtige; som · Magt lader det sig verdsligt ikke gjøre,
NB30:94 gskab bevidst, og at det var min · Magt lige over for disse langt stærkere Kamerater.
NB27:13 rtes, sandselig Forstand en · Magt lige over for mig, der paataler sin Ret.
NB34:34 ghed, men har han det ikke i sin · Magt lige overfor den Underordnede at være
NB26:86 sandseligt var en udvortes · Magt ligeoverfor Bondekarlen, saa det altsaa
EE2, s. 148 jeg det ikke, saa har jeg en · Magt ligeoverfor mig, der kan tvinge mig. Paa
EE1, s. 235 bne sig, Følelsen vil med · Magt ligesom Champagne bryde sit Lukke. Det
NB20:56 am den Snoer, hvori en høiere · Magt ligesom holder mig, at jeg ikke skal løbe
TTL, s. 445 gen er, at hiin ubøielige · Magt ligesom ikke kan faae Ram paa sit Bytte,
BA, s. 440 ndrømmes Objektiviteten en · Magt ligesom Medusas Hoved til at forstene Subjektiviteten,
NB17:12 s sandselige Tilværelse af al · Magt ligesom protesterer dette. / Om mig selv.
NB32:106 rdrægtigste Maade Magt, · Magt ligesom Væggetøi eller Stank, hvilket
NB30:50 t fast just fordi al msklig · Magt ligger i: Masse. Masse kan tilintetgjøre
BI, s. 219 iviteten har ved sin negative · Magt løst det Trylleri, hvori Menneskelivet
NB23:123 Nonsens. / Den lidende Kamp. / · Magt maa der aldrig bruges, det er Χstds
AE, s. 21 r, en Anfægtelse, han af al · Magt maa kæmpe mod, bevarende sig i Troens
NB20:83 eet, at for ret at udøve · Magt maa man ogsaa legemlig ganske ell. dog
NB7:104 ude, og saa aldeles i hans · Magt maa man være for at have et Guds-Forhold.
NB:20 g Optræden og al personlig · Magt maa strande herpaa. Det kunde interessere
SLV, s. 74 t tvinge. Hvilken vidunderlig · Magt maatte dette ikke være! Dog Nød lærer
NB27:77 og det er virkelig Penge og · Magt man faaer; men Evighedens Trøst kan
NB26:21 kaberne, og at fornemme den · Magt man øver over Tilskuerne. See, derfor
NB22:173 nne Omstændigheder faae · Magt med C, hvad er saa at gjøre? Man afskjære
NB20:25 lde være en Umulighed at faae · Magt med Dag-Pressen, er blot et Udtryk for,
NB31:107 i Kloster, saa skal vi nok faae · Magt med dem og tvinge dem til under Navn af
NB34:18 umeriske, saa faaer man nok · Magt med den – og man faaer det at blive
NB15:8 i Gud-Msket. / Men naar faaer man · Magt med den Confusion, som Mskene da ikke gjerne
NB32:76 forvexle det: sandseligt at have · Magt med det at forholde sig til Idee. /
EE2, s. 115 idste han, at det stod i hans · Magt med et eneste Ord at hæve Trylleriet.
CT, s. 323 g af ganske Sind og af al din · Magt med ham, da bliver det ganske tydeligt,
NB6:55 og vist er det, at der er en · Magt med i Spillet, som hjælper mig ganske
DS, s. 192 orkyndelsen bliver en Magt, en · Magt med Ret til at forpligte Ens Liv; og derfor
KG, s. 291 et var nok saa lidt, dog lidt · Magt med Syndernes Mangfoldighed – dertil
DS, s. 237 er det umuligt at faae · Magt med Tvivlene. Derfor er ogsaa Tilstanden
Papir 466 den Standsende, ikke være en · Magt men en Afmagt – en Digter, og da
NB22:87 ger og Fyrster – der ingen · Magt mere have; og det siges smigrende til –
KG, s. 282 es har Synden og det Onde een · Magt mere over Menneskene, end man almindeligt
JJ:508 sit Hjerte, at der var ingen · Magt mere, der formaaede at vække det.....
Not11:3 ver i Seyn, saa er den ikke · Magt mere, men ausser sich, har tabt sig selv,
Brev 159.1 nksomt – al sin · Magt mod » den Grusomme«; det
NB10:52 nde. / Muhamed protesterer af al · Magt mod at blive anseet for en Digter og Coranen
NB10:52 n Prophet. Jeg protesterer af al · Magt mod at blive anseet for en Prophet, vil
4T44, s. 378 om den. Een kæmper af al · Magt mod at Forklaringen skulde ville gjøre
NB23:166 mod at der blev brugt verdslig · Magt mod dem: » Χstus har givet
4T44, s. 367 an ikke misbruger Bønnens · Magt mod den Stærke, thi maaskee har en Tyran,
4T44, s. 367 ke at han ikke misbruger sin · Magt mod den Svage, men man advare ogsaa den
Papir 388 saavidt at der maa bruges · Magt mod den: saa hedder det: han har lidt saa
Papir 463 mteste rette hele Bagvaskelsens · Magt mod denne bestemte Mand: saaledes naaes
3T43, s. 90 end ikke behøver at bruge · Magt mod det Gode, men sorgløs og ubekymret
OTA, s. 426 ar hele Verden samler al sin · Magt mod en Apostel, den kan ikke komme til
CT, s. 189 ivet dem; der blev ikke brugt · Magt mod ham for at fratage ham end det Mindste,
NB22:143 k blive Anfægtelsens stadige · Magt mod ham, at nu har han selv forspildt Alt
SLV, s. 436 svag nok til at misbruge sin · Magt mod ham. Det er det Første, der binder
Not8:42 e. Jeg maatte ordl. anvende lidt · Magt mod mig selv for at fordrive dette Indtryk.
NB11:105 Gud næsten skulde bruge · Magt mod mig, at jeg ufrit kom til at gjøre,
HJV, s. 181 t tage Anledning til at bruge · Magt mod mig; jeg er rede; thi jeg vil Redelighed.
NB4:113 derfor kæmper jeg af al · Magt mod Msk-Frygtens Tyrannie. / Communisme
NB27:29 mærke med Noget, ikke bruger · Magt mod os ( hvad han ikke vil) saa bilder
NB23:131 er os mod Enhver, der vil bruge · Magt mod os, selv om denne Magt tilbød sig
NB24:153 ærgede sig ved at bruge · Magt mod Sandheden, vilde den nu værge sig
NB31:161 Ironisk, det er sandselig · Magt mod sandselig Magt, altsaa Eensartethed,
4T44, s. 352 hos sig selv, vendte al sin · Magt mod sig selv, sandeligen, da var han tro,
NB24:162 s og vil slaae hele Pavens · Magt ned. At han beraaber sig paa Gud er naturligviis
EE2, s. 24 telse for, og Enhver, som har · Magt nok til at fremkalde den hos Dig, eller
CT, s. 152 ordi det Evige i Dig ikke har · Magt nok. Lad da det Evige komme Dig ganske
EE1, s. 130 e Aftagen, i hvilken den ene · Magt nærmer sig Stykkets Begyndelse. Det
CT, s. 126 Gode, ogsaa verdslig Ære, · Magt o. s. v.) er i sig selv uretfærdigt,
BA, s. 338 relse i et Menneske, Exemplets · Magt o. s. v., alt dette er blot quantitative
SLV, note n af Opdragelse, Livs-Forholds · Magt o. s. v., da man netop i Fremstillingens
NB32:134 blevet degraderet. Penge, · Magt o: D: det er hvad der gjør Udslaget
NB36:7 em er Aand. / Penge, jordisk · Magt o: D: det forstaaer det sandselige Msk.
Papir 388 ecuniaire Fordeel, Udbredelsens · Magt o: D:) saa gjælder det desto mere om,
NB30:126 i Betydning af ved Penge, · Magt o: s: v: ɔ: paa jordisk at hjælpe
NB27:77 ge kan man snyde sig til og · Magt o: s: v: og det er virkelig Penge og Magt
NB2:72 lig Besiddelse ( Riigdom, Ære, · Magt o: s: v:) formindsker Andres Besiddelse
CT, s. 235 et saadant Liv i Høihed og · Magt oftere er ført i sand Opoffrelse af
NB21:97 har været Forfatter af al min · Magt og af – yderste Formue; thi riig
2T43, s. 34 jeg dog ikke elske af al min · Magt og af min hele Sjæl. Nu ere vi skilte
G, s. 73 t læse ham høit af al min · Magt og af mit ganske Hjerte. Da forstummer
CT, s. 142 t af ganske Hjerte, af al sin · Magt og af sit ganske Sind, saa er han i et
OTA, s. 142 Saaledes ogsaa med Riigdom og · Magt og alt Det, som forgaaer naar Verden forgaaer
OTA, s. 140 Lyst og Ære og Riigdom og · Magt og Alt hvad Verdens er, er kun tilsyneladende
NB15:82 e Fordærvethed staae ved · Magt og anbringer høist et lille Amendement.
NB15:117 og dybere har fornummet Syndens · Magt og Angerens Smerte. / Men nu Barnet; det
NB:12 nde Gunst. Ak, hvis jeg vilde have · Magt og Anseelse i dansk Literatur som jeg let
SFV, s. 42 til overhovedet at svække · Magt og Anseelse, hvor conservativ jeg end ellers
NB26:27 ham nyttige til at hævde sin · Magt og Anseelse, saa vilde han belønne disse
NB12:102 langt større Fare end Rigdom · Magt og Anseelse. / Det seer rigtignok skuffende
NB36:11 des, at Politiet kommer med · Magt og arresterer de Andre – det høiere
4T43, s. 172 g om, at han er i en fremmed · Magt og at han altsaa ikke eier sig selv, eller
Oi4, s. 213 kers Etiquetter! Men at blive · Magt og at vinde det Jordiske ved at stemple
NB31:68 blive Apostle, at Gud dog faaer · Magt og Bugt med os og redigerede ind i hans.
NB24:156 ne mellem de Ting som ere i vor · Magt og de som ikke ere det ( fE nu Publikums
NB35:33 tyder, den er i en heftig Drifts · Magt og derom er jo ikke videre at sige. Hvis
KG, s. 361 iet sig for Øieblikkets · Magt og derved gjort Øieblikket end værre;
LP, s. 43 der en Miskjendelse af Geniets · Magt og dets Forhold til ugunstige Omstændigheder
SLV, s. 42 et, som overalt udøver sin · Magt og dog ikke lader sig tænke, som maaskee
EE2, s. 41 skede fast og dog ømt, med · Magt og dog saaledes, at hun netop føler
AA:6 der ene og forladt, og Havets · Magt og Elementernes Kamp erindrede mig om min
NB18:44.a en uhyre Nysgjerrighed, var en · Magt og et reent Tyrannie. Man saae paa hinanden,
NB22:42 iske udøver en sandselig · Magt og forandrer Msket. Tag et ganske simpelt
JJ:236 ver sig selv vigtig ved Hæder, · Magt og Fortrin som ved Lidelser; og da der
SLV, s. 211 hvor hun vil føle Aandens · Magt og føle sig religieust sikkret og sikker,
NB6:22 kuer mange Forhold, har mig i sin · Magt og fører mig saaledes, at jeg dog bestandig
KG, s. 225 for sig værende Egenskab, · Magt og Gave og Kundskab o. s. v. ligeledes
KG, s. 149 aanden, der tager Hjertet med · Magt og giver det bort, men det skal jo tvertimod
KG, s. 89 vets Forskjellighed staae ved · Magt og gjælde for hvad den skal og bør
LP, s. 48 re sig selv som den souveraine · Magt og gjøre Andersen til sin Befuldmægtigede,
OTA, s. 428 e Slægter forsøges, at · Magt og Herlighed og Vælde bødes dem –
KG, s. 83 orlig Gang. Saa taber Ære, · Magt og Herlighed sin verdslige Glands; thi
NB9:70 Tanken, at skjule En med sin · Magt og Herlighed, Kraft og Vælde o: D. /
EE1, s. 141 David ret vilde føle sin · Magt og Herlighed, lod han sit Folk tælle;
Papir 160 de, og derfor Konger og Fyrster, · Magt og Herlighed, Philosopher og Kunstnere,
CT, s. 313 at Den er stor, der har megen · Magt og Herredom, ja om der levede eller havde
4T44, s. 297 t fordi han har den jordiske · Magt og holder Manges Skjebne i sin Haand; er
AE, s. 128 dt Hoved, der sikkrer Kongens · Magt og hævder Philosophens Lære og binder
BI, s. 291 gheden af en Begyndelse i sin · Magt og ikke er generet af tidligere Forhold.
NB23:176 et Øieblik at have Miraklets · Magt og ikke turde bruge den. / Det Høieste
NB11:214 . Det ene Partie river Embeder, · Magt og Indflydelse til sig, men under det høitidelige
IC, s. 100 ighed paa Ære og Anseelse, · Magt og Indflydelse, denne Objektivitet som
NB13:88 eligheden, bedaaret ved sin · Magt og Indflydelse, egl. har ladet Idealet
IC, s. 67 nde, Alt hvad der havde nogen · Magt og Indflydelse, hadsk, men feigt og skjult
NB12:185 , i Besiddelse af verdslig · Magt og Indflydelse, pyntet i Silke og Fløiel
NB26:6 ge« det er sandselig · Magt og jordisk Fordeel. / See her nu min Vanskelighed.
EE:191 re billig. Thi var det Hæder, · Magt og jordisk Vælde, Din Ungdom tørstede
GU, s. 332 e sig spotte, reiser sig i sin · Magt og knuser de Gjenstridige – det er
LF, s. 38 ller Forestilling om det Ondes · Magt og List, samt sin egen Svaghed. Og Mennesket
AE, s. 384 thi absolut, ɔ: af al sin · Magt og med Forsagelse af alt Andet at forholde
DD:178 med H: t: en utidig Glæde over · Magt og Myndighed i aandelig Forstand: Glæder
TTL, s. 433 avede, der har Veltalenhedens · Magt og Overbeviisningens Fynd, den Alvorlige,
GG:5 gdom, men udrives af den Ondes · Magt og overføres i Guds Rige, ved Djævlens
NB16:73.b lper til at udøve en vis · Magt og Overlegenhed, men dette maa han ikke
LA, s. 43 gjelder, at Lidenskaben faaer · Magt og Raadighed til at gribe den Uforberedte
NB15:41 ave haft det Modsatte i sin · Magt og saa at have opgivet det for frit at
Papir 395.g tilles dog nogenlunde som den · Magt og som det Ideale, den er. / Reflexioner.
Brev 56 e ham at bortføre Dem med · Magt og sætte Dem paa den slesvigske Bispestol,
Papir 370 urnalen har Øieblikkets · Magt og Udbredthedens Magt. Gjennem Forlæggerens
LA, s. 78 forhindrer Reflexionen af al · Magt og vedligeholder den smigrende Indbildning,
NB21:162 samle hele sin personlige · Magt og Veltalenhed og sige: vi tilstaae vi
Not1:7 geme 2) afhængig af Gud i · Magt og Virksomhed; men som tillige 3) er uadskillelig
EE2, s. 181 lik, da Thronens Glands, hans · Magt og Vælde blegner, og hertil har han
KG, s. 130 erden. Som Verden ved at byde · Magt og Vælde har villet friste et Menneske
3T43, s. 99 ver af Smuler, hvo skildrede · Magt og Vælde mere glødende, end den,
NB26:23 e den, at man forklarer al deres · Magt og Vælde og Rigdom som Beviis paa Guds
CT, s. 62 saaledes dømt al verdslig · Magt og Vælde som saadan Intet at være.
KG, s. 325 øve Barmhjertighed. Og nu · Magt og Vælde! Dette forstyrrer atter saa
NB22:51 stne, hvem Gud skjenkede jordisk · Magt og Vælde, at leve ydmygt i al denne
2T44, s. 193 ige Veie sniger sig frem til · Magt og Vælde, Den, der ved Lunets Spil samler
4T44, s. 298 iere man stiger i jordisk · Magt og Vælde, desto nærmere kommer man
2T44, s. 215 hjalp det vel, hvis det var · Magt og Vælde, hans Higen havde været
NB27:73 stor, thi i Forhold til Rigdom, · Magt og Vælde, Herkomst o: s: v: finder man
PS, s. 236 nes Sind higer saa ofte efter · Magt og Vælde, og da deres Tanke idelig søger
4T44, s. 292 ag det da fra ham: Rigdom og · Magt og Vælde, og falske Venners forræderske
CT, s. 155 er Alt. Tab Guld og Gods, tab · Magt og Vælde, tab Ære og Anseelse, tab
OTA, s. 305 ds Billede; ei heller er den · Magt og Vælde, thi intet Menneske staaer
OTA, s. 361 taler om jordisk Riigdom og · Magt og Vælde: at det er idel Forfængelighed
NB10:29 e i oprørsk Forstand mod · Magt og Værdighed, som jeg af al Magt har
NB12:185 elvære, i Besiddelse af · Magt og Ære og Anseelse – naar han
CT, s. 58 s Bekymring. Thi Høihed og · Magt og Ære og Anseelse tilbyde deres –
KG, s. 94 il Livet, alle Fordringer til · Magt og Ære og Fortrin, alle Fordringer –
KG, s. 86 rstemthed skal gjøre baade · Magt og Ære og Udmærkelse til en Plage
CT, s. 65 isten lever saaledes. Han har · Magt og Æren og Anseelsen, i Besiddelse af
NB17:60 ver Piattets Idelighed sin · Magt ogsaa over dem – og saa er han svækket.
DS, s. 219 skenes Slægt, som den onde · Magt ophidser, er ogsaa Forbilledets Historie.
SBM, s. 141 ug eller Hjælp af verdslig · Magt osv.: saa sees kun altfor let, at den officielle
CT, s. 201 dem tvivlsomme, saa har Troen · Magt over alt det Gode og over alt det Onde,
CT, s. 201 a et Gode. Medens Tvivlen har · Magt over Alt hvad man ellers kalder Goderne,
KG, s. 306 oranderlighed, at vise Tidens · Magt over Alt, hvad der blev til i Tiden, over
IC, s. 223 ngen, ingen Indflydelse eller · Magt over Andres Skjebne; jeg er af Alle den
SLV, s. 143 Religieuse faae en saa stor · Magt over Barnet?) for Troens Fælledsskab
Oi6, s. 269 at Helvedes Porte have faaet · Magt over Christi Kirke, paa ingen Maade. Nei,
Oi6, s. 269 edes Porte skulle aldrig faae · Magt over Christi Kirke. / Men » Christenhed«
Oi6, s. 269 lvedes Porte ikke skulle faae · Magt over Christi Kirke; begge Dele angaaer
IC, s. 193 ad der da igjen udøver sin · Magt over de Faa, som staae En nærmest, og
AA:12 ensinde den Tanke faaer nogen · Magt over dem, at det maaskee egenlig var en
EE2, s. 54 dvortes Farer ville ikke have · Magt over dem, og indvortes Farer ja dem kjender
4T44, s. 369 villet lade denne Tanke faae · Magt over dem, saa bevise Andre paa en mindre
NB30:24 jæs paa nogen Maade faae · Magt over den – saa afsted, afsted med
PS, note om Den, der kaster en Steen, har · Magt over den inden han har kastet den, men
KG, s. 240 unde Forfængeligheden faae · Magt over den sande Kjerlige, saa var han rigtignok
LP, s. 49 u hyppigere, er ikke Andersens · Magt over den, men den Omstændighed, at der
NB30:24 de havde efterhaanden faaet · Magt over den, saa deres Ord betydede den noget
IC, s. 218 lvedes Porte ikke skulle faae · Magt over den. Men vee, vee den christne Kirke,
KG, s. 44 Vane, da kan Vane aldrig faae · Magt over den. Som der siges om det evige Liv,
PS, note ulde og den Dydige have vel ikke · Magt over deres sædelige Forhold, men de
YTS, s. 264 e det kløgtigt, eller faae · Magt over det til at det vilde være kløgtigt.
YTS, s. 264 , at det Onde ikke kunde faae · Magt over det til at gjøre det kløgtigt,
NB3:69 idt i Høimodighed og i Aandens · Magt over det Verdslige, at alt Dette om Armod,
Not11:29 r-Potens), og jeg erholder · Magt over det. Baco siger: scientia est potentia.
CT, s. 162 vigtigt, at det faaer ganske · Magt over Dig og Du derved Magt over Dig selv
CT, s. 162 ke Magt over Dig og Du derved · Magt over Dig selv til at faae Din Tanke, Dit
NB:206 Du blot ikke lader det faae · Magt over Dig til at forandre Dig. Naar Du blot
CT, s. 158 ok kan vende sig, faaer denne · Magt over Dig til at vende Dig om trods alt
CT, s. 206 r er ifærd med at faae den · Magt over Dig, at Du, hvor meget Du end gyser
CT, s. 179 lelser, der dog ikke have den · Magt over Dig, at forandre Dit Liv, at lade
TS, s. 99 Din Selviskhed, at Verden har · Magt over Dig, er Du afdød fra Din Selviskhed,
NB30:24 mme Gjæs begynde at faae · Magt over Dig, saa afsted, afsted bort med Trækket,
CT, s. 241 e til, fordi dette Led fik en · Magt over Dig, saa det snarere var Dig, som
CT, s. 274 en. Livet udøver igjen sin · Magt over Dig; og om Du end trofast vedbliver
NB4:33 bedrøvet, saa Sorgen har haft · Magt over Din hele Tilværelse, næsten
DS, s. 170 g ikke lader den saaledes faae · Magt over En – » Sligt kan kun
NB11:93 ust, at Forstaaelsen øver den · Magt over En, at man gjør det, ell. viser
NB18:4 aer den først den mindste · Magt over En, er det uberegneligt, efter hvilken
NB10:212.a / for, naar det ikke har den · Magt over En, som det har over mig, slet ikke
BOA, s. 290 t faaer en næsten ridicul · Magt over En. Dersom saaledes Karreten kjørte
NB4:54 r om at give Læren den ethiske · Magt over Ens Liv, som Χstd. fordrer. Der
4T44 , at Tiden har eller kan faae den · Magt over et Menneske, at den, medens den tæller
4T44 Livet, der har eller kan have den · Magt over et Menneske, at det lidt efter lidt
BA at det Dyriske har faaet en saadan · Magt over et Menneske, at dette næsten forkynder
4T43, s. 127 len selv ikke kan faae denne · Magt over et Menneske, som den daglige Trællen
NB32:73 Fremgang! Har Synden ganske · Magt over et Msk, da tør han slet ikke tænke
NB4:10 orstaae, at Tanken kunde have den · Magt over et Msk., at han for Tanken, følgende
BB:7 t Forhold den vil udøve sin · Magt over Faust, saaledes, at den, om end i
KG, s. 339 ud til de Døde, der har Du · Magt over Forskjellighederne: mellem »
NB2:138 ine af. Har jeg før haft · Magt over G., min Magt er naturligviis fra det
IC, s. 47 gt, ikke Menneskene, der have · Magt over ham – og saa skal Historien
TS, s. 62 ig ved, at lade Ordet ret faae · Magt over ham – vil ingen Anden tilstaae
LA, s. 57 relser ikke har udøvet den · Magt over ham at kunne rive ham hen. Væsentligen
CT, s. 85 g Idag, havde den ingen anden · Magt over Ham end hvad der var Faderens Villie,
BOA, s. 278 til Forandringen faaer ingen · Magt over ham netop fordi den bestandigt udtales,
SLV, s. 155 relsen samler al Alvorens · Magt over ham og den Elskede! / Men nu til hende,
SLV, s. 415 sthetiske ingen høiere · Magt over ham og maa erkjende ham for Helt,
IC, s. 89 Øieblik, da Ondskaben fik · Magt over ham til at bespotte, hudstryge, mishandle
NB14:144 saadan Ubetydelighed havde den · Magt over ham« o: D: / Men i Forhold
NB14:144 n Ubetydelighed skulde have den · Magt over ham, at Andre skulde troe, at en saadan
CT, s. 188 ighed, som dog ikke havde den · Magt over ham, at han for dets Skyld forlod
CT, s. 146 østes. Har Tabet faaet den · Magt over ham, at hans » Hjerte har syndet
NB18:82 kun er Anmelder, og har saa den · Magt over ham, at hans Begyndelse var usand.
AE, s. 191 ar Existentsen saaledes faaet · Magt over ham, da er han forhindret i ved Erindring
CT, s. 85 havde den næste Dag ingen · Magt over ham, den var ikke til for ham. Den
NB9:42 timmer vilde have faaet egl. · Magt over ham, end ikke det eminentest begaved,
CT, s. 85 til for ham. Den havde ingen · Magt over Ham, førend den kom; og da den
3T43, s. 100 aledes fik en forførerisk · Magt over ham, hans Sjæl blev dog uden Deeltagelse
IC, s. 192 Billede. Og det udøver sin · Magt over ham, Kjerlighedens Magt, der jo formaaer
NB:34 sund, hans Tungsind ikke kan faae · Magt over ham, men hell. ei formaaer Aanden
NB4:159 ns Succession udøver sin · Magt over ham, naar det trods al Anstrengelse
4T44, s. 311 Onde eengang for alle faaet · Magt over ham, nei, men han formaaer kun saa
EE1, s. 127 Juan kan udøve saa megen · Magt over ham, og det eneste Motiv, der er tilbage,
SFV, s. 26 ed, men de Andre De, som faae · Magt over ham, saa han ender med selv at blive
NB15:118 faaer saa maaskee mere og mere · Magt over ham, saa han fortvivlet synker dybere
CT, s. 207 faaer imidlertid mere og mere · Magt over ham, saa han tilsidst hverken veed
SLV, s. 53 ak da havde Xantippe havt en · Magt over ham, som ikke hele den græske Stat
Papir 550 er den, kun da har den ret · Magt over ham. /
TSA, s. 61 e, fik dette Billede end mere · Magt over ham. Det var ham, som fordrede det
KG, s. 330 et Gode, at det Onde ikke fik · Magt over ham. Han havde altsaa ikke saa meget
NB8:7 lger, at Virkeligheden har en · Magt over ham. Har den Overmagt over ham, saa
KG, s. 302 sig, og saa har Bruddet ingen · Magt over ham. Og den Skyldige skal just heller
NB29:11 umeriske ikke udøver sin · Magt over ham. Saaledes lever og døer jo
CT, s. 84 te Dag har allerede for megen · Magt over ham. Thi den Christne beder »
IC, s. 113 hans Fjender og det Onde fik · Magt over ham: nu vel, derfor kan man dog ikke,
Oi6, s. 268 lvedes Porte ikke skulde faae · Magt over hans Kirke«, disse Ord af
KG, s. 308 dette Liv. Derfor havde Tiden · Magt over hende, derfor svandt hun hen i Elskov,
EE1, s. 186 , den udøvede dunkelt sin · Magt over hende, hendes Metamorphose var allerede
SLV, s. 289 ket Misforhold! Jeg faaer al · Magt over hende, hun slet ingen over mig. Er
SLV, s. 211 heller ikke faaer for megen · Magt over hende. Blot nu ikke det Uskjønne,
OTA, s. 141 ipper han ikke forbi, den har · Magt over hvad denne Verdens er, og forandrer
NB29:95 Ethik, som ikke øver den · Magt over Læreren, at han selv udtrykker
NB4:21 r. Biskop M: har ved sin Klogskab · Magt over Mange, men der er Een han ikke har
TS, s. 73 hvis Guds Ord skulde faae lidt · Magt over Menneskene. / O, dersom man ( hvad
Papir 531 det Høieste udøver ingen · Magt over mig – jeg Pialt. / Afstands
NB15:129 an sige, Synden har saadan · Magt over mig at det er mod min Villie. /
JJ:347 at et halvt Secund har denne · Magt over mig et halvt Secund som Søvnens
NB32:73 Synden et Øieblik faaer · Magt over mig i ny Synd – naar da min
NB22:44 amme Øieblik er allerede Guds · Magt over mig mindre. / O, hvor mange ere der
AE, s. 153 vidtudstrakt, thi jeg har kun · Magt over mig selv, og ikke engang den har jeg,
Brev 83 r mig selv. Hun har faaet en · Magt over mig ved mig, som hun ved sig selv
NB6:64 t, og denne Tanke har faaet megen · Magt over mig, at jeg nu skulde døe, anvendende
Oi1, s. 142 den, øver den dog en stor · Magt over mig, bibringer mig en ubeskrivelig
Brev 82 ovet med hende fik hun nogen · Magt over mig, havde det ikke været Tilfælde,
EE2, s. 228 er, at jeg har ladet den faae · Magt over mig, jeg angrer, at jeg ikke strax
EE1, s. 364 log paa, han har en underlig · Magt over mig, men elske ham, det gjør jeg
NB11:142 Alt, Alt var glemt, havde ingen · Magt over mig, naar jeg blot fik Lov at producere.
AA:6 mgivelser, der havde udøvet · Magt over mig, og det Smaalige, der saa ofte
NB27:15 mellem Røvere ( Syndens · Magt over mig, ogsaa deri, at jeg ikke har gjort
TS, s. 63 fik fat i mig, just i mig, fik · Magt over mig, saa jeg ikke kunde værge mig
Brev 49 aa Brevets Størrelse faae · Magt over mig, saa jeg kommer en af Dagene,
SLV, s. 341 et Comiske udenfra har ingen · Magt over mig. At jeg har troet Alt, hvert et
Brev 84 t hende, hvorledes man faaer · Magt over mig. Det har jeg gjort med Flid, og
NB:46 ig, saa udøver Omgivelsen jo en · Magt over mig. Dette vil der naturligviis være
Brev 82 maa lykkes hende ret at faae · Magt over mig. Du kan troe jeg veed at være
AA:12 kke udøvet nogen synderlig · Magt over mig. Et Liv, der ikke er kommen paa
PMH, s. 86 tilbage, faaer den dog aldrig · Magt over mig. Ifører Tvivlen sig denne Skikkelse:
Brev 85 saa faaer det let for megen · Magt over mig. Jeg bliver et ganske andet Msk.,
AA:12 askee vilde udøve for stor · Magt over mig. Jeg har søgt at tilegne mig
NB9:36 e Uret, ja da havde de faaet · Magt over mig.« / Thi det er da summa
SLV, s. 314 , min Stolthed har for megen · Magt over mig.« Min Ven blev noget betuttet;
SFV, s. 61 etens Formildelse en fornyet · Magt over mig; jeg var jo ogsaa nu blevet saa
Papir 13:10 men som igjen udøver en · Magt over mig; men et saadant Forhold kan ei
G, s. 78 Dog har denne Tvivl ikke faaet · Magt over mig; thi da Prøvelse er en midlertidig
NB10:77 std. øvede en ganske anden · Magt over Mskene end nu, hvorledes der dog blev
NB5:75 nge for Gud, stolt udøver · Magt over Mskene. / / / Det er egl. den Forbrydelse,
NB9:64 s-Forestillingen faaer ingen · Magt over Mskenes Liv, just fordi den er blevet
NB22:42 iske udøver en sandselig · Magt over os Msk. » Tallet« som
Oi6, s. 268 os, Helvedes Porte ikke faae · Magt over os, over Kirken o. s. v. / »
KG, s. 190 lige er, at Begeistringen har · Magt over sig og Tvang paa sig. Den Enkelte
Oi4, s. 218 et Menneske, der øver den · Magt over sig selv, at han kan ville hvad der
TS, s. 63 lder om at lade Guds Ord faae · Magt over sig) at det er – tænk Dig,
DS, s. 174 de Erkjendelsen faae en saadan · Magt over sig, at den styrter over En selv og
SD, s. 182 ldenhed. Det erkjender ingen · Magt over sig, derfor mangler det i sidste Grund
KG, s. 86 rvetheden udenfra faae denne · Magt over sig, en Ringe, der uden feig Underkastelse,
Not9:1 g derved indrømmer det en · Magt over sig. Naar nu der Gedanke des bösen
CT, s. 159 denne Betragtning og give den · Magt over sig: saa følger det Glædelige
KG, s. 42 som havde den en ganske anden · Magt over sin Gjenstand, naar den siger »
LP, s. 48 nne sees som den, der ikke har · Magt over sine Tanker, deels fra Tanke-Gjenstandens
KK:4 Objektet, men dette bliver til · Magt over Subjektet. I og for sig er Subjektet
KG, s. 308 s hun dog viste, at hun havde · Magt over Tiden, thi hun affaldt ikke fra sin
4T43, s. 137 de dette, da havde det ingen · Magt over Tvivlen, men var selv i Tvivlens Tjeneste,
NB10:70 elvkjerlighedens og Lurvethedens · Magt over Verden end Scribe! Og disse Lystspil
BOA, s. 238 og netop derfor har den · Magt over Øieblikkets Lykke, hvilken er en
LA, s. 57 udøver nogen afgjørende · Magt over) er han lykkelig, men dog ingen lykkelig
KG, s. 304 ar Forbigangenheden slet ikke · Magt over. Dersom Du saae to Mennesker sidde
NB4:21 ange, men der er Een han ikke har · Magt over: hans Klogskab, han har ikke hans
Papir 13:10 et, som jeg altsaa udøver en · Magt over; men som igjen udøver en Magt over
NB29:69 og paa samme Tid arbeides af al · Magt paa at vi alle see eens ud – –
NB34:29 har det jo maaskee let nok i sin · Magt paa en anden Maade at faae Det, han vil
JJ:390 saa viser hun hvilken · Magt Pathos har. De selv samme Ord fremsagte
EE1, s. 197 et hende, havde en høiere · Magt revet ham bort, da var hun jo saa vel forsørget
NB3:28 . Der er som bekjendt, ingen · Magt saa herskesyg som Dumhed – naturligt,
Not9:1 et Tilfældige og Naturens · Magt saa og over alt Vilkaar. Forsynet skeer
NB3:28 sikkret. Og der er dog ingen · Magt saa væmmelig grusom ell. i at v
NB25:109 r var det som en høiere · Magt sagde hende, hvad jeg ikke har kunnet sige.
NB33:41 t, at Msket kun er en lille · Magt sammenlignet med det Gudds uendelige Magt.
SLV, s. 439 uendelig tilintetgjørende · Magt seer man bedst deraf, at den ogsaa er sympathetisk
NB21:69 avidt havde han det altsaa i sin · Magt selv at blive Superlativet. Men dette gjør
EE2, s. 172 rket Menneske, men den evige · Magt selv, da skiller Himlen sig ligesom ad,
NB28:36.a Snit og igjen være verdslig · Magt sikkret, ja saa kunde han nok ville despotisere,
KG, s. 86 ærer den Mægtige. Ingen · Magt skal der bruges, det kunde blive farligt;
NB23:13 jeg dem, og ingen ingen jordisk · Magt skal kunne binde mig. Han er ( om end i
Oi1, s. 134 lde ham for Nar, at jeg af al · Magt skal stræbe, saavidt jeg formaaer, at
IC, s. 241 nne Overbeviisning slet ingen · Magt skulde have over hans Liv: det er en høist
NB29:96 gtig, i Følelse af sin · Magt slaaer ham ihjel, ham Martyren –
KG, s. 245 omtrent som naar En af al sin · Magt slaaer til paa en Kraftprøver, og ikke
NB6:47 en fra det Afgjørende, fra den · Magt som Χstd. skal og vil øve i Livet,
NB23:84 edes maa han leve hen; hans · Magt som Apostel finder ikke sit Udtryk i, at
Papir 260:2 Biskoppen har sin · Magt som betroet og begrændset af Menigheden
NB26:42 rheden er denne Undseelsens · Magt som binder de Enkelte i Følgsomhed mod
DD:10 ke Religion Zauberer selv den · Magt som de elementariske Magter underkaste
NB29:44 ndredes Alt. Ved Hjælp af den · Magt som det Numeriske er vilde man nu først
NB10:110 std skal antages. Det er den · Magt som er i Himlen og paa Jorden, der siger
NB20:81 der til Χstus / / Der er en · Magt som hedder Synden. Vil Du frelses fra den,
EE1, s. 122 den udøver en Illusionens · Magt som ingen anden, at dens Liv river Een
NB23:202 Scepter det er i Henseende til · Magt som Intet mod det at commandere den med
SLV, s. 257 de, at hun har ligesaa megen · Magt som jeg, og Den, der har Magten, bærer
FB, s. 125 fremfor Alt med uimodstaaelig · Magt som Sjælesørger, idet han om Søndagen
NB33:55 ubjektivitet uendelig i sin · Magt som Subjektivitet, kun det har ingen Hensigt.
Not5:2 ie Dig under Skjebnens vældige · Magt som ved hvert Hjulets Omdreining føder
SFV, s. 32 at blive Christen. Men i min · Magt staaer dette ikke; det beroer paa saare
4T44, s. 329 Rastløshed, da han af al · Magt stampede mod Braaden, saaret ham for hans
NB34:29 Lærende. Han har det jo i sin · Magt strax at sige den Lærende det Rette,
4T43, s. 153 r, at han ikke veed og af al · Magt stræber at faae at vide, af hvem han
NB29:96 af sin Nederdrægtigheds · Magt styrter sig over denne Irritator: i samme
FB, s. 112 aa sit Bytte, og der var ingen · Magt stærk nok til at frarive den det –
Not11:37 il Centrum, medens en høiere · Magt sætter det som Peripherie. Det er Astralsystemet,
Papir 501 Just det er det man af al · Magt søger at forhindre – under Navn
G, s. 49 , fordi han med Overtalelsens · Magt talte om Dig! / Gjentagelsen / Der gik
CT, s. 38 ristne. / Ja, det er en listig · Magt Tankens Magt! Saaledes kan ingen Tyv stjæle,
CT, s. 39 et Vel. / Ja, det er en listig · Magt Tankens Magt; dersom Menneskene ikke paa
IC, s. 147 e bidraget med stedse voxende · Magt til at afskaffe Christendommen. Det er
EE2, s. 323 g, den kan og skal ikke faae · Magt til at bedaare Dig, ikke være istand
NB24:42 nærmere saaledes, at man fik · Magt til at befale Andre. Dette er ikke ganske
Brev 75 de ved Tanken om, at han har · Magt til at begaae en Forbrydelse, og ved at
JJ:157 rustet med alle mulige Gaver, med · Magt til at beherske hele Tilværelsen og
2T43, s. 35 var noget Enkelt, der havde · Magt til at berøve et Menneske Troen, fandt
PS, note e Forhold, men de havde først · Magt til at blive det Ene eller det Andet: ligesom
SLV, s. 128 ligt, som at rase i Jalousi, · Magt til at blive kold, gjennemisnet i Vittighedens
CT, s. 150 en vil give Timelighedens Tab · Magt til at blive noget ganske Andet end det
SLV, s. 128 Aand, og vel ogsaa vil have · Magt til at blive, hvad der er fuldt saa forkasteligt,
KG, s. 66 selv tør troe paa Elskovens · Magt til at bryde alle Forskjelligheders Lænke
NB25:84.a neppe være Nogen, der havde · Magt til at danne mig nogen Modstand
SLV, s. 105 s, og Forelskelsen har netop · Magt til at drage den Besluttende ikke just
Brev 133 jeg selv har fornummet, en · Magt til at dysse og vække, som kun faa Besværgelses-Formularer.
4T44, s. 326 angne maatte slippe ham uden · Magt til at dømme, fordi Selvanklagen er
3T43, s. 71 r Kjerlighed, da har Øiet · Magt til at elske det Gode op i det Urene; men
BI, s. 192 ver Pheidippides' dialectiske · Magt til at flytte Grændseskjellet, i Tillid
CT, s. 306 kulde hans Utroskab have havt · Magt til at forandre den Anden, saa denne ikke
LA, s. 11 m Anklagen for Utroskab havde · Magt til at forandre ham eller ikke. Det er
CT, s. 306 mene ved sin Utroskab at have · Magt til at forandre Ham, Magt til at gjøre
NB5:120 jøb, saa havde jo Tiden faaet · Magt til at forandre ham, og hans Liv havde
NB34:22 ste for Gud har Tiden ingen · Magt til at forandre, for Gud er dette med Stamfaderens
SLV, s. 164 ligheden, han vil altid have · Magt til at fordrive Elskovens Indgydelse, eller
OTA, s. 155 lde faae Overmagten, og faae · Magt til at fordærve de bedre, fordi den
CT, s. 154 a den eneste. Thi for at faae · Magt til at forstaae, at det usande Alt er Intet,
Brev 304.1 hed De skulde vise Deres · Magt til at forstaae. / Sund og stærk som
PMH, s. 67 un at Afvexlingen skulde have · Magt til at forstyrre dens evige Væsen. Her
TTL, s. 465 evægt. Døden faaer ikke · Magt til at forstyrre et saadant Liv, faaer
Not11:28 n over disse Potentser har · Magt til at forsøge dem og stille dem mod
CT, s. 227 r, saa faaer denne Standsning · Magt til at forvandle hele Talen til Forvirrethed.
AE, s. 344 get saa Evident, at det faaer · Magt til at forvandle Hypothesen, indenfor hvilken
BA, s. 358 naaet sit Maximum og vil have · Magt til at forvirre enhver Betragtning, naar
Not6:12 Fremstilling af Kjærlighedens · Magt til at forædle Mennesket, eller Menneskets
PS, note Modsigelsen ind, at denne havde · Magt til at frembringe Noget. Saa længe Intet
DS, s. 256 d dem, som Naadegave modtager · Magt til at føre dette Stød. / Er derimod
EE2, s. 285 , da troer han paa Forholdets · Magt til at gjøre Alt godt igjen. Han erkjender,
CT, s. 201 ad man ellers kalder Goderne, · Magt til at gjøre dem tvivlsomme, saa har
AE, s. 472 et Høiere comisk, har ikke · Magt til at gjøre det comisk; noget Andet
CT, s. 201 t Onde, der kan hænde Dig, · Magt til at gjøre det utvivlsomt, at det
3T43, s. 68 rise den Kjerlighed, der har · Magt til at gjøre det Vidunderlige at skjule
4T44, s. 350 r det den halve Time der har · Magt til at gjøre En til en Lediggænger;
4T43, s. 157 have denne Ufuldkommenhedens · Magt til at gjøre Forskjel. Jo fuldkomnere
AE, s. 472 atterlig, men Hesten har ikke · Magt til at gjøre ham latterlig. / De forskjellige
CT, s. 306 ave Magt til at forandre Ham, · Magt til at gjøre Ham mindre kjerlig end
SLV, s. 362 d? Jeg troede, den havde kun · Magt til at gjøre mig ulykkelig i Tiden,
EE:192 Venner, de stode jo dog uden · Magt til at gjøre Noget for os, uvidende
4T44, s. 329 tilbage, det kunde ikke faae · Magt til at gribe ham med sin Forfærdelse,
Brev 82 t til, havde hun aldrig havt · Magt til at hade mig. Af de Yttringer, Du anfører
NB35:50 tnok givet Msket og Msk-Verdenen · Magt til at have en Villie. Men den Verden der
BA, s. 390 a et Suk, et Ord o. s. v. har · Magt til at hjælpe Sjelen af med det Betyngende,
PMH, s. 67 vde Gjentagelsen en Trolddoms · Magt til at holde Friheden fangen, naar den
Papir 566 paa høitidelige Talemaaders · Magt til at holde igjen – og med denne
CT, s. 96 adigheden er der dog endnu en · Magt til at holde igjen mod Tankerne, Tvivlraadigheden
CT, s. 273 r ham. Men Synden har en egen · Magt til at holde igjen, den har et Tilgodehavende
NB21:12 st fordi han har Guddommens · Magt til at hæve Sandsebedragene. Det, der
BI, note eidippides' Kløgt, der havde · Magt til at hæve Virkeligheden og bevise,
BOA, s. 98 især troer paa Anskrigets · Magt til at kalde uhyre Kræfter frem; Anskrigeren
NB2:73 i Uendelighed er for stor en · Magt til at kunne ene ved sig selv anbringes
NB22:173 jeg paa B. Og saa har jeg · Magt til at kunne rende C i Sænk. / Om de
Not11:28 g stille dem mod hinanden, · Magt til at lade dem passere ham forbi. Dette
LP, s. 38 ville vi indrømme ham fuld · Magt til at lade dem, om galt skulde være,
3T43, s. 71 r Misundelse, da har Øiet · Magt til at lokke det Urene frem selv i det
LP, s. 11 og Trolde saaledes have faaet · Magt til at lægge en Skifting istedet. Efter
4T43, s. 116 erfalde et Menneske, og have · Magt til at myrde hans Sjel som sit visse Bytte.
CT, s. 113 ordærvelse, kun Synden har · Magt til at mærke et Menneske saaledes, at
EE1, s. 129 den, og dog næsten faaer · Magt til at nedværdige den ved at rive den
4T43, s. 132 inde Alt, havde han dog ikke · Magt til at overvinde sig selv ved sig selv?
BOA, s. 294 faaer det Verdslige nogen · Magt til at rive ham hen, da kommer der maaskee
OTA, s. 162 rygte, frygter, hvad der har · Magt til at saare, mishandle, fordærve, ihjelslaae
2T44, s. 194 blot som saadant skulde have · Magt til at seire, og Alt være afgjort ved
OTA, s. 424 t Frimodigheden saaledes har · Magt til at seire, saaledes formaaer, tiltrods
NB30:83 man glædede sig over Kongens · Magt til at skaffe Χstd. Indgang og Millionairens
Not7:43 det jo, alt det, som kunde have · Magt til at skille os fra Gud – det Nærværende
3T43, s. 81 , og at denne Kjerlighed har · Magt til at skjule Mangfoldigheden. / /
3T43, s. 76 Vi have priset Kjerlighedens · Magt til at skjule Synders Mangfoldighed, vi
NB27:40 et godt vidste, at de havde · Magt til at slaae ham ihjel. Men han frygtede
Not9:1 t,) en Handlen og Villen, en · Magt til at sætte det dem Grund entsprechende,
Not11:32 te Personlighed er den, der har · Magt til at sætte No 2 og 3 i Virksomhed,
TTL, s. 427 ande! / O, Døden har ingen · Magt til at sætte sørgelige Tegn paa Ægteskabets
BMT, s. 220 taler om, thi jeg har jo ikke · Magt til at tage deres Indkomster fra dem; 4)
NB11:154 elig, som havde Χstd. ikke · Magt til at tage det op med den stolteste Trods
CT, s. 64 hristelige er for aandelig en · Magt til at tale om den udvortes Ringhed. Nu,
G, s. 51 ved Tanken om, at jeg har denne · Magt til at tie. At jeg er hans Fortrolige,
NB21:129 vise, at Msks Søn er forundt · Magt til at tilgive Synder, derfor siger han:
BI, s. 312 , da vidste den, at den havde · Magt til at tilintetgjøre det, og det vidste
JJ:209 i Muligheden er, at han netop har · Magt til at tilintetgjøre sig selv, fordi
JJ:485 dmer, krænket, men uden · Magt til at trænge igjennem. / Lad os antage,
LA, s. 48 sen, som kun hun havde havt · Magt til at tvinge i Elskovens Lydighed: følger
NB30:102 er jo Verden, vi har jo altsaa · Magt til at tvinge igjennem, at vi ere rare,
Oi1, s. 129 er enten En som misbruger sin · Magt til at tyrannisere, eller En, hvem Lysten
Brev 133 Andet end Kjærlighedens · Magt til at uddrive af Glemsel, af Sløvhed
4T43, s. 173 ns Trudsler, ikke om den har · Magt til at udføre dem, men at det er Bedrag,
4T44, s. 326 r en Satans Engel, som haver · Magt til at udrive et Menneske af denne Salighed!
FB, s. 155 Digter kjøber denne Ordets · Magt til at udsige alle Andres tunge Hemmeligheder
KG, s. 347 e og nye Indtryk faaer ganske · Magt til at udslette Erindringen; og har at
NB17:80 men hvis der indrømmedes mig · Magt til at udtale eet eneste Ord eller een
NB30:102 ngt talrigere Omverden, der har · Magt til at udtrykke: I ere Tyveknegte o: s:
EE2, s. 289 set om, at Forholdet vil have · Magt til at udvikle denne almindelige Pige til
SFV, note Christendommen er for stor en · Magt til at ville udenvidere benytte et Menneskes
NB18:57 , saa taber nemlig hans Liv · Magt til at være en Fordring; thi beroer
SLV, s. 328 g Størrelse ved det Ondes · Magt til at være Intet, slet Intet, mindre
Not11:3 men hører op at være · Magt til at være. Men Potentsen er at være
Not11:3 Men Potentsen er at være · Magt til at være; altsaa idet den er hører
BOA, s. 131 agt, hvilken naturligviis har · Magt til baade at hudflette og henrette ham
LF, s. 29 ilien og Fuglen. De have ingen · Magt til dermed at tvinge den Lærende, de
KKS, s. 106 ialektik, saa har Tiden ingen · Magt til egenligen at tage, den er kun en tjenende
3T44, s. 251 Forestillingen om Ønskets · Magt til et Ordspil, dersom den derved ansporer
SLV, s. 362 ing med Evigheden? Har Tiden · Magt til evigt at skille os ad? Jeg troede,
OTA, s. 146 e dog i al sin Trods ikke har · Magt til ganske at løsrive sig fra det Gode,
OTA, s. 146 rkere, saa har han end ikke · Magt til ganske at ville det. Maaskee hørte
SLV, s. 384 igger netop i, at disse have · Magt til i en vis Forstand at seire over Umiddelbarhedens
Not11:25 dv: exist, dette giver den · Magt til istedetfor das blind Seyende at sætte
LA, s. 42 at Vinden afgjørende faaer · Magt til med eet Pust uno tenore at spænde
PS, s. 297 et absolut Faktum og har ikke · Magt til nogen absolut Afgjørelse); men det
Not1:6 fører sig her sin tidlige · Magt til Nytte. Medens nogle anstrænge sig
SLV, s. 36 i jeg frygter den skulde have · Magt til ogsaa at faae mig til at snakke hen
BA, s. 379 er saa vanartet, at det faaer · Magt til, ei blot at gjøre Nar ad sine Forældre,
BI, s. 315 Den veed sig i Besiddelse af · Magt til, naar det saa synes den, at begynde
SD, s. 182 ngen om, at der er en saadan · Magt til. Ved Hjælp af denne uendelige Form
OTA, s. 322 den fører Dig ikke med · Magt tilbage, naar Du er faret vild. Nei, kun
NB23:131 ruge Magt mod os, selv om denne · Magt tilbød sig at ville hjælpe ham. Slig
NB10:67 a længe ud, og saa af al · Magt tilskynde mig til ikke at holde længere
EE1, s. 412 de, uagtet min Læbe af al · Magt tilskyndede hende. Denne Stemning er normal.
EE1, s. 139 mskelig og siden maaskee med · Magt trænge sig ind mellem det Antik- og
Papir 467:1 hristelig Maade, at en tredie · Magt trænger sig mellem Præst og Menighed,
IC, s. 239 ikke, men med Uendelighedens · Magt tvang han, ved selv at være Sandheden,
NB36:19 neret, der maa en høiere · Magt tvinge En baade med det Gode og det Onde.
NB17:93 vad skeer? Verden vil med al sin · Magt tvinge mig til at blive og være fornem,
TS, s. 100 lippe, hvad ingen menneskelig · Magt tænker paa at berøve ham, hvad der
EE1, s. 70 aaledes paa en Maade blev en · Magt udenfor ham selv, der afviist fra ham nu
Not13:38 r behøver den samme skabende · Magt udenfra for at vedblive som for at begynde.
NB30:122 ivider, der i Guds Vold og · Magt udtrykte Χstd. i Guds Interesse. /
EE1, s. 127 r Commandanten kan han ingen · Magt udøve, han er Bevidsthed; de Andre ere
NB22:114 Kundskab, men som aldeles ingen · Magt udøver over hans Liv. / Veien til Χstd.
SD, s. 203 iden og Forstaaen slet ingen · Magt udøver over Menneskenes Liv, at dette
NB10:35 vilde jeg tage front, af al · Magt understøttende Regjeringen og Regjering.
Not9:1 ive. Gud har derfor ikke med · Magt undertrykt det. Det Ondes Mulighed; Virkelighed;
AE, s. 171 t ved dens Overtalelse. Denne · Magt var min Indolents; den er ikke som Elskovens
SLV, s. 74 e og grundede og fandt. Denne · Magt var Qvinden, Skabningens Vidunder, selv
NB17:51 de ikke at Nederdrægtighedens · Magt var saa stor. Da jeg kastede mig mod den,
NB35:48 mere i sandseligt at blive · Magt ved at danne Masse, og frækt at trodse
Papir 371:1 : han har havt det i sin · Magt ved at give Sandheden en mindre sand Form,
AE, note p idet den viser sin Magt, sin · Magt ved at give Tilladelsen, sin Afmagt ved
TSA, s. 78 og han har dem just i sin · Magt ved at kunne tvinge dem til at slaae ham
FB, s. 189 ner at prise Kjærlighedens · Magt ved at lade den Fortabte elskes af en uskyldig
NB26:69 / Jeg har maaskee haft det i min · Magt ved at svinge af, og standse at sikkre
NB9:8 være Barn, at at have det i sin · Magt ved at være flittig o: s: v: at glæde
Oi10, s. 402 ndighederne, saa selv blive · Magt ved Hjælp af Øieblikket, dette det
OTA, s. 241 Beundring, vundet Rigdom og · Magt ved kløgtigt beregnende at indgaae den
NB28:32 Ubetingede, men faaer sandselig · Magt ved numerisk Udbredelse, og hans Tanker
SD, s. 130 ndvortes) – og nu af al · Magt ved sig selv og ene ved sig selv vil hæve
NB32:140 rofitablere: at blive sandselig · Magt ved simpel Addition. Denne Kunst øves
NB13:86 døver en desto større · Magt ved sin personlige Overlegenhed. / Nu begynder
G, s. 54 lig dybsindig, og dens styrende · Magt veed at intriguere ganske anderledes end
Oi4, s. 213 Pengenes Magt, den største · Magt Verden nogensinde har seet. Det med Evigheden
EE2, s. 58 g som har valgt mig. Og denne · Magt vil befale hende, at være mig tro, behøver
Oi5, s. 248 rvisset om, at han af al sin · Magt vil foredrage det Modsatte, forhindre Dig
NB28:52 stheden« af al · Magt vil forhindre Enhver i at gjøre ved
EE2, s. 61 rer Dig endelig, at en tredie · Magt vil forpligte Dig til Troskab mod hende
NB34:29 e. Dette vil sige: gribe ind med · Magt vil han ikke, han almægtigt tvinger
3T44, s. 252 lige Tanke-Ridder, men af al · Magt vil have den tilintetgjort, da var han
EE2, s. 59 g en Befaling, men en fremmed · Magt vil jeg ikke bøie mig under. Nei jeg
NB17:93 at Verden med Djævels Vold og · Magt vil tvinge En ind i det Modsatte. Jeg stræbte
Oi7, s. 291 an med Overbeviisningens hele · Magt vil, af egen Erfaring, kunne » vidne«
EE2, s. 262 ste mig denne Tro, om man med · Magt vilde frarive mig den, for Intet i Verden
AE, s. 73 Om jeg med Djævels Vold og · Magt vilde være Lessings Discipel, jeg kan
2T43, s. 28 Veiledning, med Slutningens · Magt ville vi beseire det, og saaledes bevæbnet
EE2, s. 324 ind i Dig og som en fremmed · Magt vinde Herredømme over Dig? Fornam Du
NB20:106 overordentligt om, at der af al · Magt vogtes ved Grændsestridighederne mellem
OTA, s. 174 t bemærke, hvorledes dens · Magt voxer med den stigende Summen, hvorledes
3T43, s. 97 den da opdager en Mand, hvis · Magt vækker Alles Opmærksomhed, da affordrer
BOA, s. 180 n jo sige det ligefrem) af al · Magt værge sig mod Conclusionen, han maatte
G, s. 59 ubeskrivelig Magt, og den samme · Magt ængster mig, saaledes beundrer jeg Dem,
NB21:18 a et stakkels ringe Msk; og hvad · Magt øver han dog over sig selv i Henseende
CT, s. 138 ans Almagt er i Kjerlighedens · Magt! / Deraf Vexel-Forholdet. Var Gud kun den
TS, s. 72 an frelste Staten; o, Tausheds · Magt! / Saaledes med Qvinden. Lad mig beskrive
SLV, s. 330 en, og Elskov en besynderlig · Magt! At elske hende kan jeg ikke lade være,
TS, s. 72 aldrig forstummer; o, Tausheds · Magt! Hiin kongelige Mand, der bærer Navnet
SLV, s. 220 r Pathos dog er en gaadefuld · Magt! Man kan i en vis Forstand pakke det Hele
3T43, s. 72 til at ville standse Syndens · Magt! Saa skjuler da netop Kjerligheden derved
CT, s. 38 det er en listig Magt Tankens · Magt! Saaledes kan ingen Tyv stjæle, saaledes
HJV, s. 180 l ikke bøie os under denne · Magt« – men vel at mærke, det gjøres
LF, s. 46 a sig; og dog, dog er » · Magt« just det, der ikke skal bruges. Det, der
Not10:8 hængigheden, » al · Magt« udtrykker Identitæten. hans kongelige
NB6:8 et Veien » til Held og · Magt«. / / / At døe er det Eneste der kan skaffe
NB15:85 Veien til » Held og · Magt«. / / / efter først i et glimrende Foredrag
NB30:51.b laae hende eller bruge physisk · Magt) at bruge Ironie i Retning af hendes Bundethed
NB11:194 en for at Gud skulde bruge · Magt) er det ikke langtfra, at jeg næsten
EE:71 r en Drift ( en indre, en immanent · Magt) til at fordre sig realiseret, og desaarsag
TTL, s. 454 a lad da Døden beholde sin · Magt, » at det er forbi«, men
Not10:8 il Evighed. Mig er givet al · Magt, » er givet« udtrykker Afhængigheden,
Brev 272 il et nyt Liv har Du i Din · Magt, ( αναβιω
NB24:93 g med ham. / / / Sandheden er en · Magt, / / dog sees det sjeldent; thi saa længe
NB9:72 : han er i det Absolutes · Magt, absolut Lydighed fordret af ham) saa skal
4T43, s. 172 han maa erhverve den fra, en · Magt, af hvem han maa erhverve den, og at han
2T43, s. 20 sit ganske Hjerte, af al sin · Magt, af sin ganske Sjæl, turde vedblive at
4T44, s. 348 e Alt, hvad der staaer i Ens · Magt, af yderste Evne at ville tjene det. At
EE1, s. 183 se ved Hoffet, sin aandelige · Magt, Alt hvad jeg ikke kan gjøre mig en Forestilling
NB31:161 ndselig Magt mod sandselig · Magt, altsaa Eensartethed, Proportionerethed
Not11:11 , at Begrebet har tabt sin · Magt, altsaa har han egl. intetsteds virkelig
NB22:30 ictet: nogle Ting ere i vor · Magt, andre ikke i vor Magt – allerede
EE1, s. 127 er ham, derved er hun i hans · Magt, Anna hader ham, derved er hun i hans Magt,
IC, s. 73 at arbeide sig ud af Syndens · Magt, arbeide for at modstaae det Onde, for at
Brev 188 og opfordres til af al Din · Magt, at bringe til de respektive Vedkommendes
DS, s. 179 t Dette opretholdes af yderste · Magt, at Christendommen er til, at vi endog ere
TSA, s. 78 e ere saaledes i Usandhedens · Magt, at de maae slaae ham ihjel, hvis han siger
OTA, s. 171 d til de Frie ikke vil bruge · Magt, at den i Viisdom mod de Skrøbelige skyer
AE, s. 211 Christendommen var en saadan · Magt, at den, hvis jeg gav den een Finger, tog
NB21:69 re saaledes i Styrelsens · Magt, at det er Den, der hvert Øieblik trykker
NB32:137 rst indøver han af al · Magt, at det er nødvendigt for ethvert Msk
NB12:138 frygteligt Tvingende i min · Magt, at det jo var en Velgjerning, jeg havde
NB28:55 er sandseligt har saa megen · Magt, at det kunde blive verdsligt farligt. /
KG, s. 86 have disse Fjender saa megen · Magt, at det let kunde blive farligt at bryde
BA, s. 401 r netop Geniet sin urkraftige · Magt, at det opdager Skjebnen, og derpaa viser
SLV, s. 339 d, der stundom har størst · Magt, at det pludseligen gik op for mig, at der
NB7:75 formdl. undgaaet af yderste · Magt, at disse onde Tanker da ikke kom over ham
TTL, s. 407 rde han det end med en saadan · Magt, at Dit Øie søgte Jorden, at Blodet
TSA, s. 75 aaet, at han havde det i sin · Magt, at forhindre sin Død, og altsaa, at
NB5:40 , thi Socrates havde det jo i sin · Magt, at frelse sit Liv – ved at smigre
JC, s. 50 gjennemtænke den af al min · Magt, at gjøre, hvad den udsiger, af al min
OTA, s. 240 at han ikke har Tiden i sin · Magt, at han bestandigt kan komme, om det saa
BB:7 i Anskuelsen af dets Masse og · Magt, at han gjerne vil tage denne Anskuelse
SD, s. 217 erimod er saaledes i Syndens · Magt, at han ingen Forestilling har om dens totale
NB33:22 g sig selv i den Grad i sin · Magt, at han kan forholde sig ignorerende som
NB19:27 be med en saadan gudfrygtig · Magt, at han kan knæsætte alle opsætsige
NB24:30 ledes han nu havde G. i sin · Magt, at han kunde give Sagen den Vending: med
NB24:84 Dette kan nu udtrykke hans · Magt, at han midt i Vrimlen kunde holde sin Tanke
DS, s. 175 visende, med en Veltalenhedens · Magt, at han synes han maatte kunne overbevise
NB29:92 ers Egoisme er en saa uhyre · Magt, at hun kan holde ham fast. / Qvinden har,
NB33:14 som saa: Gud er en saa stor · Magt, at i Forhold til ham, er det det eneste
3T44, s. 267 g vil beflitte mig paa af al · Magt, at ikke Forstandens Herlighed skal bedaare
NB30:137 for Evigheden, for denne uhyre · Magt, at indlade sig ret for Alvor med den. Og
NB33:54 tet saaledes i den bedre Villies · Magt, at jo denne, efter først at have gjort
SLV, s. 326 er. Jeg vilde have det i min · Magt, at kunne udtrykke mig i det Almene, hvad
NB13:32 Øieblik de ville det i deres · Magt, at lade mig forstaae, at jeg saaledes er
NB28:73 Utide bliver saaledes sandselig · Magt, at man derved kommer til at undgaae at
OTA, s. 335 aa, at Ordet er den bindende · Magt, at man med et Ord binder sig for evigt,
EE1, s. 287 n Forstand at have dem i sin · Magt, at man skulde kunne frembringe dem, naar
NB30:51.b i de lavere: at bruge physisk · Magt, at prygle hende; men som altid, noget langt
TS, s. 82 han har denne Mulighed i sin · Magt, at tage sit Kald, sin Opgave forfængeligt.
AE, s. 531 aadan paradox overvældende · Magt, at Tilblivelsen gjør ham til en Anden.
KG, s. 61 dt den er i Naturbestemmelsens · Magt, bevidst forsaavidt den grændseløst
DS, s. 184 rved blev Christendommen Magt, · Magt, blev den Magt, der mægtede at omskabe
Not11:4 d overlader det et andet en · Magt, bliver Materien for dets Realisation. Det
4T43, s. 126 e, men overvinde ham ved sin · Magt, bringe ham til at synke ned for dens grændseløse
NB25:26 tidligere Oldtid en Magt, ethisk · Magt, Charakteer – Keiserdømmet sikkrede
EE2, s. 183 de udvortes Betingelser i sin · Magt, da dette først vilde gjøre ham fuldkommen
TTL, s. 398 Noget der ikke staaer i hans · Magt, da er det Søgte paa et bestemt Sted.
CT, s. 90 Dit ganske Sind, og af al Din · Magt, da er Du ogsaa uden Bekymringen. Fornemmere
TTL, s. 455 nke, at Døden har denne · Magt, da skal denne Forestilling puste hiin Tilintetgjørelsens
DD:178 ene Fornødne ved Siden af den · Magt, de havde til at uddrive Dæmoner. –
NB7:77 fra Begyndelsen af havt dem i sin · Magt, de mene at raade sig selv, og dog tjene
EE1, s. 94 lbage som Tumleplads for den · Magt, den altid har levet i Strid med, og som
BI, s. 144 sen indoptagne, fremskyndende · Magt, den anden er den sig selv, om muligt, til
CT, s. 194 ngelse, som ikke staaer i Ens · Magt, den Betingelse, der knytter Saligheden
NB10:184 eden mener og veed at den faaer · Magt, den bliver ved en vis nederdrægtig Kløgt
NB9:74 ghed er ikke i min Forstands · Magt, den er først efter at jeg har vovet
BI, s. 151 deles ligger i Fremstillerens · Magt, den er hans fri Skabning, han kan tage
NB30:53 e og alene ved Udbredelsens · Magt, den er i de smaae Forhold et uproportioneret
PH, s. 57 g, den Vægt, den bedaarende · Magt, den forføreriske Sødme, som den har
3T43, s. 85 gte Dig; byd den Vælde og · Magt, den forsmaaer Dig, byd den Verdens Herlighed,
Not11:35 ider. Msket er faldet i Bs · Magt, den gudl. Uvillie aabenbar over hele Slægten.
EE1, s. 94 dseligheden sig med hele sin · Magt, den har Intet at indvende mod Skiftet,
NB8:7 r han ikke det Store; men den · Magt, den har over ham, er Lidelsen. / Den, som
LA, s. 14 et, er en høist ligegyldig · Magt, den kommer saa vist nok godt fra det, selv
Oi4, s. 213 saa er vi, ogsaa ved Pengenes · Magt, den største Magt Verden nogensinde har
EE1, s. 130 naar man betragter den anden · Magt, den tiltager nemlig i en voxende Progression;
BI, s. 243 egativitet. Statens objective · Magt, dens Fordringer til den Enkeltes Virksomhed,
EE1, s. 431 ge bliver tilbage, Elskovens · Magt, dens Længsel, dens Salighed. –
SLV, s. 389 anden, og det var en fremmed · Magt, der adskilte dem, nei Alt begunstiger ironisk
NB2:209 mindste Forskjel mell. den · Magt, der afgjør, at jeg skal forkaste Noget,
EE2, s. 164 delbart Forhold til den evige · Magt, der allestedsnærværende gjennemtrænger
EE2, s. 84 e, som ret fryder sig ved Din · Magt, der altid bringer Seir. Som sagt, man føler
NB25:84 Collision mig, at der er en · Magt, der arbeider M. imod. Thi Collisionen,
SD, s. 219 st, den hemmelighedsfulde · Magt, der bandt alle Kræfterne i Harmoni,
EE1, s. 103 det er Sandselighedens egen · Magt, der bedrager de Forførte, og det er
2T43, s. 30 øsnet bliver den bindende · Magt, der besnærer dem, og Ordet vedbliver
LA, s. 55 givenhed er den Adskillelsens · Magt, der betydningsfuldt fjerner Menneskene
NB18:4 andet Element, for den uhyre · Magt, der boer i » Standsningen«,
BA, s. 320 Negative som den fremskyndende · Magt, der bringer Bevægelse i Alt. Og Bevægelse
SD, s. 155 r redelig han saa er mod den · Magt, der dog hjalp ham. Men ordentligviis gjøre
NB13:64 al være Χstd: Det er den · Magt, der engang brød ind i Verden og ved
NB19:70 / Aldrig har der været nogen · Magt, der er Χstd. saa diametral imod som
NB4:121 eer Noget er Alt Begivenhed. Den · Magt, der er den Stærkere handler ikke, veed
OTA, s. 168 om Verden end samlede al sin · Magt, der er Eet, den ikke formaaer, den formaaer
Not10:1 g Endelige; den sædelige · Magt, der er hans egen fri Fornufts Bestemmethed,
EE1, s. 141 st, er ikke i Religionen den · Magt, der fastholdt det Usynlige, svækket
CT, s. 139 orhold er det den Mægtiges · Magt, der fordrer Noget af Dig, hans Kjerlighed,
CT, s. 139 er Intet, derfor er det hans · Magt, der fordrer; men for Gud er Du Intet, derfor
4T43, s. 156 ug han vil gjøre af denne · Magt, der forundtes ham, han vidner heller ei
SFV, s. 62 Indtryk som var der en anden · Magt, der fra første Øieblik havde seet
EE1, s. 131 det er Sandselighedens hele · Magt, der fødes i Angst, og Don Juan selv
SLV, s. 184 undtes ogsaa mig, en Listens · Magt, der gjør mig ligesaa stærk som Enhver,
BA, s. 349 elv, men Angesten, en fremmed · Magt, der greb ham, en Magt, han ikke elskede,
AE, s. 535 ille Ærbødighed for den · Magt, der har forstyrret ham maaskee hans Liv,
DS, s. 207 , allermindst farligt for den · Magt, der har Sandheden saaledes paa sin Side
SD, s. 182 t fra ethvert Forhold til en · Magt, der har sat det, eller løsrivende det
Papir 515 en er. / Naturligviis er der en · Magt, der har sin Andeel ogsaa i denne Forvirring,
FB, s. 179 Det var en usynlig, en venlig · Magt, der har sin Glæde af at pynte en Brud,
3T43, s. 74 ve. Ja som der er en Syndens · Magt, der har Udholdenhed til at udtære enhver
NB14:20 jo bestandigt en høiere · Magt, der har vaaget over mig, og al min egen
EE2, s. 92 unne opgive. Det er altsaa en · Magt, der her træder os imøde. Men behøver
LA, s. 23 vertalelse, men som en venlig · Magt, der holder igjen, medens selv den meest
AE rste. Christendommen er den eneste · Magt, der i Sandhed kan vække Forargelse,
AE Ellers er den rigtignok den eneste · Magt, der i Sandhed kan vække Forargelsen,
3T43, s. 71 . Ja der er en denne Verdens · Magt, der i sit Sprog oversætter det Gode
EE2, s. 92 ider religiøse, saa er den · Magt, der i Vielsen træder dem imøde, ikke
SLV, s. 200 et veed jeg, og det veed den · Magt, der ifølge sit Væsen er Medvider
EE2, s. 190 se af Dialektikens løsende · Magt, der ikke blot giver Dispensation for Alt,
3T43, s. 72 den christelige Kjerligheds · Magt, der ikke er stor ved paafaldende Bedrift,
EE2, s. 100 rem, staaer ikke i Individets · Magt, der ikke forholder sig experimenterende;
BI, s. 188 em Skyerne, som den objective · Magt, der ikke kan finde et blivende Sted paa
Not11:13 vidualitæt, kom til den · Magt, der ikke taber sig selv i Proces, og derved
NB13:59 fornærme den høieste · Magt, der ikke vil have saadan Snaksomhed, deels,
IC, s. 192 Magt over ham, Kjerlighedens · Magt, der jo formaaer Alt, fremfor Alt at gjøre
BA, s. 349 n anden Side er den en venlig · Magt, der jo netop vil constituere Forholdet.
2T43, s. 25 r i Besiddelse af den eneste · Magt, der kan beseire det Tilkommende, jeg vil
G, s. 59 see Dem. De har en dæmonisk · Magt, der kan friste et Menneske til at ville
NB27:13 ortes sandselig Forstand en · Magt, der kan gjøre Ende paa det hele Spil,
SLV, s. 263 il. Men Forlegenhed er ingen · Magt, der kan hævde sig og gjøre sig gjeldende;
SLV, s. 205 ade Noget! At have Den i sin · Magt, der kunde sige Alt, at have Kniven paa
NB13:92 genting. Der er en uendelig · Magt, der ligesom hjælper mig: naar jeg da
EE1, s. 422 fordi jeg føler den evige · Magt, der ligger i hendes Væsen. Ligeoverfor
OTA, s. 335 , at Ordet er den løsende · Magt, der løser Trældoms-Aaget, saa den
F, s. 497 da er der formodentlig kun een · Magt, der med Fynd og Eftertryk veed at bruge
NB15:11 rt Secund tvungne i en høiere · Magt, der med ubøielig Strenghed tvinger til
DS, s. 184 tendommen Magt, Magt, blev den · Magt, der mægtede at omskabe Verden. Saaledes
BI, s. 350 viser sig som den limiterende · Magt, der netop lærer Mennesket at blive i
TTL, s. 436 om der skal være en Talens · Magt, der næsten kan gjøre Under, saa er
SLV, s. 184 andt, men takket være den · Magt, der om den end bandt mig saaledes, dog
AE, s. 444 Sandhed en velvillig tjenende · Magt, der opdager og hjælper til at finde,
3T43, s. 82 det da muligt, at den samme · Magt, der opdager Synders Mangfoldighed; den
FB, s. 115 avde kæmpet med hiin snilde · Magt, der opfinder Alt, med hiin aarvaagne Fjende,
AE, s. 531 for Individet maa være den · Magt, der oplyser ham om at han ved at være
3T43, s. 88 taae Tidens tøilesløse · Magt, der opslugte Alt, saa hurtigt som det fremkom,
EE1, s. 283 n sig den oftest som en vild · Magt, der overdøver. Men Glemsel er tvertimod
HH:19 r ikke i dem udvikler sig den · Magt, der overvinder det Hele og overskuer, blive
SLV, s. 31 sien, saa er der heller ingen · Magt, der saaledes kan forstyrre Alt, naar det
3T43, s. 96 emægtiger sig ham for den · Magt, der saaledes vil lunefuldt bortødsle
SD, s. 187 rive sit Selv løs fra den · Magt, der satte det, den vil paa Trods paanøde
EE2, s. 148 der min Pligt, hvor er da den · Magt, der skal tvinge mig? Staten og Kirken have
SLV, s. 378 t er Kirken ved sin udvortes · Magt, der skiller dem ad: tag Hindringerne bort,
NB10:179 t det ikke var nogen anden · Magt, der skilte os ad, ei hell. Pigen, der brød
NB27:13 ortes sandselig Forstand en · Magt, der slaaer i Bordet for mig og siger: Nei
AE, s. 127 in Sjels Udvikling. Om da den · Magt, der styrer Alt, skulde ville føie Forholdene
F, s. 497 k veed at bruge den, det er den · Magt, der styrer Alt; og kun eet Sprog, i hvilket
IC, s. 189 ind i Virkeligheden. Men den · Magt, der styrer Menneskenes Liv, er Kjerlighed,
IC, s. 188 Forhold til ham. / Dersom den · Magt, der styrer Menneskenes Liv, var en forførerisk
AE, s. 369 være trættende for den · Magt, der styrer Tilværelsen, at have med
KKS, s. 106 tage, den er kun en tjenende · Magt, der tjener til at gjøre aabenbar. /
NB32:31 ære jeg. Lige overfor en · Magt, der trækker Jeg' et Følehornene ind
Papir 460.p r en Magt, ligesom en jordisk · Magt, der trænger til at protegeres af kloge
NB17:14 . Det er en høiere · Magt, der tvinger mig. / Var jeg, msklig talt,
BA, s. 406 st for Skylden. Skylden er en · Magt, der udbreder sig allevegne, og som dog
3T43, s. 74 eske, saa er der en himmelsk · Magt, der udhungrer Syndens Mangfoldighed af
4T43, s. 170 han ikke fravriste den hiin · Magt, der ulovligt eiede den? Hvorved vil Sjelen
EE2, s. 143 u være glad, om der var en · Magt, der var istand til at tvinge Dig til at
SLV, s. 74 tvinges maatte han da ved en · Magt, der var svagere end hans egen og dog stærkere
3T43, s. 66 Himlen og paa Jorden, at den · Magt, der velvilligt skjænkede Menneskene
G, s. 70 det. – Hvad er det for en · Magt, der vil tage min Ære og min Stolthed
EE2, s. 58 , som om der var en fjendtlig · Magt, der vilde rive Dig fra hende. Hendes fine
SLV, s. 81 og dog er det som var der en · Magt, der vilde skille dem ad, saa fast holde
EE2, s. 62 erved, at de sværge ved en · Magt, der virkelig har Gyldighed? det skjønnes
F, s. 522 u indtager i Forhold til denne · Magt, der viste sig at være høiere end
DSS, s. 122 mig tvinger en høiere · Magt, der vistnok giver Kræfter, men ogsaa
EE2, s. 58 frugtbare. Hvad er det for en · Magt, der vover at trænge sig ind imellem
FB, s. 112 kun laae en vildt gjærende · Magt, der vridende sig i dunkle Lidenskaber frembragte
TSA, s. 74 Jeg taler om en ganske anden · Magt, der, hvis den slaaer ihjel, for evigt ihjelslaaer,
3T43, s. 82 ers Mangfoldighed; den samme · Magt, der, idet den gyder Kjerlighedens Bekymring
DS, s. 237 gelsen« er den eneste · Magt, der, som en Politie-Magt, kan splitte alle
NB10:39 Kamp med Menneskene, deres · Magt, deres Spot o:s:v:; thi jeg forstaaer mig
NB8:78 t. Socrates havde Overlegenhedens · Magt, derfor blev han henrettet; havde han været
BI, s. 320 maa han have Stemningen i sin · Magt, derfor maa den ene Stemning øieblikkelig
BA, note , saa bliver Ethiken en bindende · Magt, derfor siger han formodentlig, at den er
JJ:453 d saa et Msk. end have al-Verdens · Magt, derinde er Gud dog den Mægtige. Og saaledes
EE2, s. 119 rlighed havde ikke faaet den · Magt, dersom den ikke havde faaet Lov at voxe
TS, s. 50 sit ganske Hjerte og af al sin · Magt, dersom Du har Glæde af Dine Børn:
Papir 370 for at qvæle ham, ikke · Magt, dertil har den ikke Lidenskab, men Dumhed,
EE1, s. 119 igjennem med sin adskillende · Magt, desto mere antage ogsaa Bipersonerne en
IC, s. 235 n, som er i ethvert Menneskes · Magt, det Almeen-Menneskelige, det er, det Sædelige,
KG, s. 190 n, som tvinger med Evighedens · Magt, det Alvorlige er, at Begeistringen har
Not11:38 den afsondres som Rov, med · Magt, det er Betydningen af Persephones Rov.
TTL, s. 459 e og Rigdom og Skjønhed og · Magt, det er jo hvad der udgjør Forskjelligheden,
KKS, s. 107 mlig een Modstand mod Aarenes · Magt, det er Perfectibiliteten, den udfolder
KKS, s. 107 en anden Modstand mod Aarenes · Magt, det er Potensationen, den bliver netop
BI, s. 162 men det Mythiske ligger i den · Magt, det faaer over Phantasien, idet man, naar
IC, s. 161 Lysten med dens forførende · Magt, det Mangfoldige med dets forvirrende Adspredelse,
DS, s. 178 f at staae i Spidsen for denne · Magt, det seer man, han forsikkrer, at det er
KG, s. 94 lse, om hvilken forædlende · Magt, det udøver over et Menneske, at blive
EE2, s. 92 t bøie sig under en saadan · Magt, det vil Du maaskee indrømme, men den
NB33:43 edes Skyld – har det i sin · Magt, det vil sige, det er just hans Afmagt,
SFV, s. 8 / Shakespeare. / Din Godhed, · Magt, Dit Rige. / / Brorson. / / Udgivet af P.
NB15:13 det Lidet i mig været en · Magt, doceret er det blot lidt Vrøvl mere
OTA, s. 197 / Klogskaben er vel en stor · Magt, dog behandles den af ham som en ringe Tjener,
EE2, s. 188 sthetisk Livs-Anskuelse i Din · Magt, Du har Formue, Uafhængighed, Din Helbred
SLV, s. 308 . Saa grib mig da med al Din · Magt, Du vældige Lidenskab, Du Falskner, der
Not13:11.a totalt staaer i et Menneskes · Magt, Dyden ikke uden m: H: t: Begyndelsen, fordi
EE1, s. 196 lde havde givet hende i min · Magt, efterat hun havde fortalt mig Alt, gjennemgik
NB7:46 n Foragtelighed kan have en Slags · Magt, ell. en Tilnærmelse til en Martyr, for
SLV, s. 35 at han kunde mærke Vinens · Magt, eller at han var i den Tilstand, hvori
EE1, s. 52 dom, eller Skjønhed, eller · Magt, eller et langt Liv, eller den skjønneste
EE2, s. 60 ene kæmpe med denne dunkle · Magt, eller med en vis gravitetisk Alvor at vippe
NB32:106.a illing og saaledes at være · Magt, eller naar man er engelsk Rigmand. Men
OTA, s. 348 nei, jeg ønsker hverken · Magt, eller Rigdom, eller Ære, eller Elskovens
OTA, s. 189 som var det Gode selv ingen · Magt, eller som var dets Magt for Intet at regne,
CT, s. 39 nnesket vil give sig i Tankens · Magt, eller vil sit eget Vel. / Ja, det er en
Oi10, s. 404 en anden Forandring: at den · Magt, en Almagt er det, som særligen bruger
OTA, s. 188 der er i ethvert Menneske en · Magt, en farlig og ogsaa en stor Magt. Denne
BA, s. 440 elighedens Tanke har i sig en · Magt, en Fynd i sine Conseqventser, en Ansvarlighed
BI, s. 186 tracteste Forstand blot er en · Magt, en Konge uden Land, der fryder sig ved
DS, s. 192 kke ved Forkyndelsen bliver en · Magt, en Magt med Ret til at forpligte Ens Liv;
NB8:93 men Udbredthed er just Løgnens · Magt, en sandselig Magt, liig Nævernes. Man
AE, s. 124 sien, der ellers er en venlig · Magt, en Trøsterinde ved at opløfte os
EE2, s. 45 for ganske at have det i sin · Magt, Enhver maa troe, at han derved berøver
Oi6, s. 262 le afskyer at bruge sandselig · Magt, er den i en anden Forstand den intoleranteste
G, s. 93 et. Har Undtagelsen ikke denne · Magt, er den ikke berettiget, og derfor er det
BA, s. 424 og var det ganske i det Ondes · Magt, er det en Modsigelse at straffe. Hvis det
3T43, s. 90 ligen, at han havde Underets · Magt, er det ikke et Beviis? At forvandle Trængsler
3T43, s. 90 nesbyrdets hele begeistrende · Magt, er det ikke som at bringe den Halte til
NB15:64 et selv er den nivellerende · Magt, er det paa en Maade selv Tilskuer tillige,
TSA, s. 78 ham, der har de Andre i sin · Magt, er det Sande. De Fleste forstaae det omvendt,
IC, s. 235 ngelse, som ikke staaer i min · Magt, er forhindret i at kunne ligne det Beundrede,
CT, s. 73 ten, der ganske har den i sin · Magt, er svagere end Fuglen er stærk i Forhold
EE:71 at kjæmpe med, men at det er en · Magt, et Legeme, et Syndens Legeme ( Rom: 7.)
Papir 419 / Det er den sidste · Magt, et Msk. har over Andre, han kan sige: ja,
DSS, s. 122 re tilstrækkelig physisk · Magt, et næsten umenneskeligt Forhold, saa
NB25:26 en var i den tidligere Oldtid en · Magt, ethisk Magt, Charakteer – Keiserdømmet
KG, s. 252 lige, at denne den største · Magt, Evigheden, kan gjøre sig saa lille,
3T43, s. 90 esiddelse af en overnaturlig · Magt, falbød den sig til Menneskene ved Gjøgleværk?
Papir 445.f det har det i sin · Magt, falskt at udgive sig selv, ved at opgive,
4T44, s. 343 et Øieblik Taagerne. Den · Magt, Feigheden helst sammensværger sig med,
Papir 445 har det naturligviis i sin · Magt, feigt og verdsligt at skjule, hvilke overordentlige
BOA, s. 287 ad der staaer i et Menneskes · Magt, for at bedrage ham i Forhold til Menneskelivets
KG, s. 93 t Døden tilsidst maa bruge · Magt, for at rive den af ham. – Men skal
NB21:69 ængeren har ganske i sin · Magt, for ved den at fange andre. Saaledes maa
LA, s. 77 hi mod Oprør kan man bruge · Magt, for vitterligt Falskmaal er Straffen i
2T44, s. 203 ælp af sin List eller sin · Magt, fordi al Eens List er gjennemskuet og al
NB33:43 ns Afmagt, thi han har det i sin · Magt, fordi hans Fornemhed og Majestætiskhed,
OTA, s. 344 an er forraadt, i Fjendernes · Magt, forhaanet og bespottet! Du gyser, idet
4T44, s. 300 ække; eller har han ingen · Magt, formaaer han selv Intet? Og hvilken er
TSA, s. 78 fordi han har de Andre i sin · Magt, forudseer, at deres Striden maa ende med,
EE1, s. 325 de forsmaae end ikke Penge, · Magt, fremmed Indflydelse, Sovedrikke o. s. v.
LA, s. 28 bøier sig under Elskovens · Magt, frier til hende, aabner hende Udsigten
NB7:104 saa er han jo ganske i Guds · Magt, frygteligt i en vis Forstand, i ethvert
EE1, s. 69 end Menneskene kjendte dens · Magt, Guderne ikke mindre end Menneskene kjendte
Oi2, s. 156 veed ogsaa hvad jeg har i min · Magt, Guld og Gods og Rang og Værdighed og
SFV, s. 30 en udøvede sin forringende · Magt, han blev ældre, og saa tyede han til
Papir 388 eur af Corsaren var han en · Magt, han commanderede Pøbelen ( hvad derved
CT, s. 64 ligt Fornemme nedlagde al sin · Magt, han derfor var en Christen. Men fra den
KG, s. 90 e udrette, staaer ikke i hans · Magt, han er ikke Den, der skal styre Verden;
EE1, s. 106 Sandselighedens dæmoniske · Magt, han forfører Alle. Ordet, Replikken
BA, s. 349 remmed Magt, der greb ham, en · Magt, han ikke elskede, men ængstedes for;
FB, s. 185 bøiet sig under Uskyldens · Magt, han kan aldrig mere forføre. Men i samme
4T43, s. 172 rer ham selv, at der er en · Magt, han maa erhverve den fra, en Magt, af hvem
TSA, s. 74 jeg taler om en ganske anden · Magt, han maaskee ubesindigt vover sig i Kast
OTA, s. 326 han, der havde Alt i sin · Magt, han opgav al Magt, kunde end Intet gjøre
NB32:14 d, han segner under Tallets · Magt, han udaander qua Aand, han gaaer med i
NB22:118 hele den øvrige Verden i sin · Magt, han vilde dog alligevel være Styrelsen
FB, s. 184 n kan ikke modstaae Uskyldens · Magt, hans Element bliver ham utro, han kan ikke
NB32:36 . / See, det er at være · Magt, har Du Lyst dertil, eller hvorfor vil Du
NB30:94 re Klogskab. / Ak, men denne min · Magt, har jeg i en vis Forstand ikke selvisk
KG, s. 145 ommen lader det Alt staae ved · Magt, have sin Betydning i det Udvortes; men
BOA, s. 149 gefremme Form er Skjønhed, · Magt, Herlighed o: s: v:, men det at det Høieste
AE, s. 544 enskab, den være forresten · Magt, Herlighed, Skjønhed, eller indenfor
NB24:153 a mod Usandhed). Paven var · Magt, herskesyg Magt – saa sørges der
CT, s. 209 r stærkere end al verdslig · Magt, hun har i en vis Forstand overvundet Døden,
EE1, s. 412 tor, derimod er den erotiske · Magt, hun udfolder, beundringsværdig. Hvor
DS, s. 184 Christendommen igjen at blive · Magt, hvad i mange Tider » denne Lære«
SLV, s. 194 som sig selv imod af yderste · Magt, hver Muskel skjælver i Anstrængelsen.
IC, s. 223 jeg brugt. Men jeg har ingen · Magt, hverken Soldater eller anden Magt; jeg
EE1, s. 69 ent af Elskovens almindelige · Magt, hvilken imidlertid intetsteds var tilstede,
BOA, s. 131 hele det Bestaaendes forenede · Magt, hvilken naturligviis har Magt til baade
LP, s. 48 Motto enten ved sin musicalske · Magt, hvilket det til en vis Grad godt kan have
NB32:94 , at man blev dog lidt sandselig · Magt, hvilket just er Modtanken til det at offres.
Papir 1:1 r mod Clerisiet og brugte · Magt, hvilket L. misbilligede. / pag 283. Her
GG:5 ive den Enkelte af Djævlens · Magt, hvilket netop in casu var en Modsigelse
TSA, s. 77 i sig selv har den ingen · Magt, hvilket nu bliver aabenbart, og stærkest,
SLV, s. 35 rede, at han følte Vinens · Magt, hvilket ogsaa var tildeels synligt; thi
SFV, s. 58 var jeg i et uhyre Tungsinds · Magt, hvis Dybde finder sit eneste sande Udtryk
Brev 128 t Suk havde fremaddrivende · Magt, hvis et Msk. var saa let saa ætherisk,
FB, note Han veed, at han har Latterens · Magt, hvis han vil bruge den, han er sikker paa
OTA, s. 196 han som havde havt det i sin · Magt, hvis han vilde have benyttet sig af Leiligheden,
EE2, s. 222 eet det ligeoverfor den evige · Magt, hvis Ild har gjennemtrængt det uden
KG, s. 289 taaer det jo bestandigt i min · Magt, hvis jeg er den Kjerlige, at vælge den
NB12:198 g gjøre, saa vil jo den · Magt, hvis Samtykke jeg erholdt, saa vil den
AE, s. 276 r bevæget af Forelskelsens · Magt, hvis Ægteskab derfor vel var lige saa
NB28:89 friste«; og en personlig · Magt, hvor altsaa den største Ubetydelighed
NB16:46 dt, hvad jeg har havt i min · Magt, hvor systematisk jeg har successive efterhaanden
NB6:24 igtige men som have Overtalelsens · Magt, hvorfor jeg først maa underkaste dem
EE1, s. 148 tragiske Interesse, thi den · Magt, hvorfra Lidelsen kommer, har tabt sin Betydning,
IC, s. 136 en Maade er i sit Incognitos · Magt, hvori ligger hans reent menneskelige Lidelses
EE2, s. 280 te Noget, staaer ikke i deres · Magt, hvorimod det vel staaer i deres Magt at
CT, s. 221 vorledes de ere i Slægtens · Magt, hvorledes det er den, som taler igjennem
BA, s. 349 s Forhold til denne tvetydige · Magt, hvorledes forholder Aanden sig til sig
NB:12 vistnok selv, at den har stor · Magt, hvorledes kan da Den, eftertragte Magten,
AA:12 den næsten uimodstaaelige · Magt, hvormed den ene Forlystelse rækker den
BI, s. 71 r det visselig for den geniale · Magt, hvormed den griber og fastholder Phænomenet.
EE1, s. 105 a Ballet: hvad er det for en · Magt, hvormed han fængsler dig? – saa
EE1, s. 130 rud, Ahnelsen om ham, om den · Magt, hvormed han senere bryder igjennem. Ouverturen
LA, s. 21 vilken er da denne Forfatters · Magt, hvormed han udretter Dette, naar der ikke
EE1, s. 79 Beviser paa den dæmoniske · Magt, hvormed Musikken kan gribe et Individ,
NB9:41 Ære at tjene en høiere · Magt, hvorpaa jeg har sat mit Liv ind.«
EE1, s. 127 der noget Erotisk, der er en · Magt, hvorved han fængsler ham selv mod hans
SLV, s. 43 aar jeg ikke kan forstaae den · Magt, i hvis Vold jeg giver mig, saa vil jeg
OTA, s. 189 e ham? Hvo Anden vel end den · Magt, i Tillid til hvilken han vovede sig saa
BI, note Ironi tillægger en skabende · Magt, idet han lader ham ved kunstige Demonstrationer
3T43, s. 67 vidner han atter her om dens · Magt, idet han siger: Kjerlighed skal skjule
4T44, s. 314 anker arbeide ham imod af al · Magt, idet han stræber tilbage, da gaaer han
F, s. 516 osophien er jo ikke en endelig · Magt, ikke en selvkjærlig Tyran, der vil stride,
IC, s. 47 ham, der har Menneskene i sin · Magt, ikke Menneskene, der have Magt over ham
2T43, s. 19 slippe den Elskede ud af sin · Magt, ikke overgive ham i det Tilkommendes Vold,
TS, s. 81 turligviis en langt større · Magt, indbyder dem at følge Forkynderen efter
NB10:21 ikke har haft den Betryggethed, · Magt, Indflydelse item Leilighed til at dovne,
NB:64 Men saa har Mængden igjen · Magt, Indflydelse, Anseelse og Herredømme
SFV, s. 92 Men saa har Mængden igjen · Magt, Indflydelse, Anseelse og Herredømme
EE1, s. 239 r bort, han lover ham Penge, · Magt, Indflydelse, selv hos det smukke Kjøn.
NB23:208 heller ikke har han nogen · Magt, indtil Elias kommer og salver ham og aabenbarer
OTA, s. 276 Snare, hvori ingen udvortes · Magt, ingen Virkelighed kan fange et Menneske,
SFV, s. 101 e vil see at blive sandselig · Magt, interesserer ikke Verden. / » Den
NB13:10 selv er Ingenting, jeg har ingen · Magt, Intet at sige af mig selv – men det
NB23:131 ikke farlig, han vil ikke bruge · Magt, ja han er endnu galere, han hjælper
NB10:58 kelighed. Jeg er nu i Eders · Magt, jeg et eenligt Menneske, men nu vil jeg
Oi9, s. 373 ge under for denne Sandhedens · Magt, jeg forgjeves vil søge at modstaae;
LP, s. 12 mere. Afhandlingen er nu i min · Magt, jeg har Commandoen. Altsaa: Lige ud, Marche.
AE, s. 153 ller Erobrers, thi den eneste · Magt, jeg har, er til at holde igjen; dog er
EE1, s. 393 nge jeg vil. De ere i min · Magt, jeg kan splitte dem ad, naar jeg vil. Jeg
F, s. 484 Voldsomheder staaer ikke i min · Magt, jeg kunde i det Høieste foreslaae, at
CT, s. 249 vad der staaer i et Menneskes · Magt, jeg vilde ikke vide, hvorledes jeg noksom
OTA, s. 168 n Død. Ja vist har Verden · Magt, kan gjøre den Levende mangt et Bryderie,
AE, s. 439 s han dog lever, har Sandsens · Magt, kan høre hvad de Tilstedeværende
DD:208 S. da jeg seer man vil bruge · Magt, kan jeg ikke faae udført det om Sleiermacher,
AA:12 t have beseiret Fristelsernes · Magt, kommer maaskee næsten i samme Moment
NB12:111 m aldrig. Den dømmer Talent, · Magt, Kraft o: s: v:. Det var jo den Opgave,
EE1, s. 320 lv syv. Solen havde tabt sin · Magt, kun Erindringen om den bevaredes i et mildt
OTA, s. 326 Alt i sin Magt, han opgav al · Magt, kunde end Intet gjøre for sine kjære
CT, s. 85 aa havde sin Skjæbne i sin · Magt, kunde sikkre sig Kongemagtens Glands og
SLV, s. 33 eneste, bryde frem af al sin · Magt, lade den dræbe mig, hvad den dog ofte
IC, s. 61 enneske i Øieblikket er en · Magt, lader sig ikke negte – fraseet naturligviis
IC, s. 62 han i dette Øieblik er en · Magt, lader sig, som sagt, ikke nægte. Men
NB24:153 var sig bevidst at være · Magt, langt den Stærkere, sad og despotiserede
KG, s. 313 igen har Barmhjertighed i sin · Magt, lige saa vist, som Kjerlighed netop har
Papir 460.p g om Χstd., at den er en · Magt, ligesom en jordisk Magt, der trænger
NB8:93 ust Løgnens Magt, en sandselig · Magt, liig Nævernes. Man kommer til at tænke
SLV, s. 58 ferents mellem Skjønhed og · Magt, List og Kraft. Men saaledes er det ikke,
NB16:96 beundrer Alt, hvad der har · Magt, List, Selviskhed o: s: v: – med Held
EE2, s. 292 e havt alle Betingelser i sin · Magt, maaskee han da var bleven den Lykkelige,
NB24:130 op, og med hele det Bestaaendes · Magt, maatte kaste sig imod. / I dets Sted –
NB32:106 n nederdrægtigste Maade · Magt, Magt ligesom Væggetøi eller Stank,
DS, s. 184 en. Derved blev Christendommen · Magt, Magt, blev den Magt, der mægtede at
SLV, s. 233 net en uafbrudt Krig med den · Magt, man kalder Tilfældet, for om muligt
CT, s. 39 elsens Tanke, og tager den med · Magt, med det Onde; men fra Rigdom og Overflod,
3T44, s. 237 r, men med Overbeviisningens · Magt, med Erfaringens Myndighed, med den fuldvisse
EE1, s. 103 den sandselig idealiserende · Magt, med hvilken han paa engang forskjønner
SLV, s. 414 Forstand har han seiret, den · Magt, med hvilken Virkeligheden byder ham Spidsen,
CT, s. 193 sit ganske Hjerte, af al sin · Magt, med sin hele Sjel, at kun i denne Religion
KG, s. 313 den som saadan ikke har i sin · Magt, medens den sandeligen har Barmhjertighed
KG, s. 319 e! Husk paa, det har Du i Din · Magt, medens han har Pengene. Misbrug da ikke
Oi4, s. 214 m man misbrugte som sandselig · Magt, medens man til Gjengjeld snød dem for
KG, s. 14 r end ikke behøver at bruge · Magt, men almægtig bruger en Smule Spot for
EE1, s. 239 isk, og snart er man i deres · Magt, men de bedrage kun os stakkels Børn,
NB24:93 n fordi den i og for sig selv er · Magt, men fordi den er Magt derved, at de Andre
BN, s. 118 der have Martyren i deres · Magt, men ham, der har dem i sin. De kunne slaae
SLV, s. 219 ldet under det Religieuses · Magt, men hun har ikke Øie for det Religieuse;
EE1, s. 135 ttet af Mozart, som Liv, som · Magt, men idealt ligeoverfor en Virkelighed;
FB, s. 196 ve, ikke er grundet i Aandens · Magt, men let forklarlig som en ureflekteret
OTA, s. 425 vertimod de anerkjendte dens · Magt, men lidende adløde de Gud mere end Mennesker;
SLV, s. 164 er Elskoven den stærkere · Magt, men ligeoverfor en Beslutning, der allerede
KG, s. 129 re sig uundværlig ved sin · Magt, men man kan ogsaa umenneskeligt ville gjøre
EE1, s. 50 kke ønske mig Rigdom eller · Magt, men Mulighedens Lidenskab, det Øie,
OTA, s. 370 de troe det var en fjendtlig · Magt, men nei, den vil netop hjælpe Troen,
KKS, s. 107 ise sin Sætning om Aarenes · Magt, men Perfectibiliteten og Potensationen
SFV, s. 32 sand Martyr har aldrig brugt · Magt, men stridt ved Hjælp af Afmagten. Han
EE2, s. 212 faaer den, ligger ikke i min · Magt, men vel det at vælge den. Den endelige
EE1, s. 115 g paa at lade os ahne hans · Magt, men Virkningen udebliver, kun Musikken
FB, s. 191 e Mod til at troe paa Aandens · Magt, Mod til at lade være, feigt at qvæle
EE1, s. 181 ge har været bøiet med · Magt, naar Baandet brister, med Fryd atter indtager
G, s. 87 okkerne tabe den besnærende · Magt, naar de skjules af den ydmyge Kappe, lad
SLV, s. 335 aver givet i noget Menneskes · Magt, naar den er over Een pludseligen og holder
CT, s. 204 ette lille Naar uendelig mere · Magt, naar det er Bodsprædikanten i et Menneskes
FB, s. 175 han ikke hele sin bedaarende · Magt, naar han viser sig som en slet og ret ja
EE1, s. 372 Elskoven, at den er en evig · Magt, naar hun seer dens Herredømme over mig,
EE2, s. 198 ighed knytter sig til en evig · Magt, naar man tager sig selv som den, hvis Minde
TTL, s. 400 r Sjelen ved Eensformighedens · Magt, naar Sivet hvisker for Vinden og atter
LF, s. 32 lv, at spotte hele Omgivelsens · Magt, nei, ikke at spotte, det gjør Lilien
OiA, s. 8 , som ikke stod i Angriberens · Magt, nogle faae Dage før hans Afreise Gjenstand
TS, s. 74 sikkert. Men vil Du være en · Magt, o Qvinde, lad mig betroe Dig, hvorledes.
Oi8, s. 361 rtragter det Jordiske, Penge, · Magt, o. s. v., og har Held til at naae det?
EE2, s. 43 ge Hjælp hos en høiere · Magt, og affinde sig saaledes med sig selv og
TTL, s. 393 Dig, saa lidet som al Verdens · Magt, og al dens Viisdom og alle Menneskers forenede
BA har Syndigheden faaet en større · Magt, og Arvesynden er voxende. At der gives
NB10:59 e høiere Forestillingers · Magt, og at det saa selv i en senere Tid skal
EE2, s. 104 ieblikket ikke staaer i Eens · Magt, og at det Skjønneste dog ligger i Øieblikket,
SLV, s. 314 han troer at have mig i sin · Magt, og at jeg endnu bekymrer mig saa meget
NB10:38 sen er egl. den dirigerende · Magt, og at jeg paa saa mange Maader først
EE2, s. 279 tte Forhold ikke staaer i min · Magt, og at man forsaavidt med samme Ret kan
EE2, s. 22 sse Følger ikke stod i Din · Magt, og at naar man saaledes vil beregne Følgerne,
KG, s. 105 fet, her staaer den endnu ved · Magt, og befæster et evigt svælgende Dyb
NB30:15 han ubetinget i Styrelsens · Magt, og de ham forundte Evner og Forudsætninger
NB14:139 t Mskes Liv dog alligevel er en · Magt, og de ynde ham ikke, de hade ham næsten.
G, s. 59 sler De mig med en ubeskrivelig · Magt, og den samme Magt ængster mig, saaledes
NB10:173 vove Slag; jeg var en ubetinget · Magt, og der var end ikke Een, der havde vovet
AE, s. 127 t Udvortes ikke staaer i hans · Magt, og derfor Intet har at betyde hverken pro
Oi4, s. 205 rørt, uforandret staae ved · Magt, og derimod levere en ny Fremstilling af
EE2, s. 53 ghed i Besiddelse af en uhyre · Magt, og det er derfor det ligesaa ubehageligt
BI, s. 110 i næste Øieblik i hans · Magt, og det er det formodentlig, Alcibiades
NB32:144 thi han er jo dog en stor · Magt, og det kunde være farligt ganske at
TTL, s. 409 , desto dybere fattes Syndens · Magt, og det stærkeste Udtryk for den dybeste
TTL, s. 395 maaskee denne Stilhed og dens · Magt, og det uendelige Intet, hvori den nedstyrter
NB30:50 g Beskedenhed tillister sig · Magt, og det veed han, førend endog maaskee
BI, s. 99 mentet med enhver intelligent · Magt, og dette finder Socrates selv bestyrket
F, s. 521 se af en næsten dæmonisk · Magt, og dette kan da vel ikke være Tilfældet
NB16:98 ær i Danmark en yderst vigtig · Magt, og fornemlig for at faae Bugt med en dum
CT, s. 39 t bruge anden Magt end Tankens · Magt, og forsaavidt Mennesket vil give sig i
TTL, s. 458 ligning har den fremskyndende · Magt, og giver den Hastende saa sikkert den sande
EE2, s. 201 for ham, men han har Aandens · Magt, og han føler dens Styrke. Han vil elske
NB23:50 gjorde han. En Privatiserende er · Magt, og han maa saa have Resignation nok til
NB12:120.c streed selv med en høiere · Magt, og i denne min inderlige Striden reflekterede
NB10:36 , der vil være den høieste · Magt, og ikke vil erkjende ( saa længe han
NB30:118 rdeles Maade havde mig i sin · Magt, og knækket mig fra tidligste Tid, saa
TTL, s. 434 nu har En Overtalelsens · Magt, og leder vild, har Usandhedens kraftige
EE2, s. 327 re Alt, hvad der stod i Din · Magt, og naar den Anden desuagtet ikke agtede
LA, s. 81 gen, men denne er en abstrakt · Magt, og Nivelleringen er Abstraktionens Seier
KG, s. 303 bigangenheden lidt efter lidt · Magt, og saa kommer lidt efter lidt Bruddet tilsyne.
NB28:32 artie for at faae sandselig · Magt, og saa veed Du meget godt, at Du undgaaer
NB24:113.a i Embedsstilling og Politie · Magt, og saaledes ideelt at forsvare det er igjen
OTA, s. 181 Villie, men denne fik ingen · Magt, og Spiren til Tvesindetheden laae i det
EE1, s. 209 lte sig. Denne have vi i vor · Magt, og vi ville nu til Afsked lade hine tre
OTA, s. 218 Gode ud efter ved Exemplets · Magt, og virke eftertrykkeligt, thi hans Liv,
4T43, s. 141 , og naar Vreden i ham faaer · Magt, om den end i sin Vrede seirede over den
BA, s. 372 urokkelig Tro paa Foreningens · Magt, om denne Tro end er ligesaa vidunderlig
CT, s. 204 l ofte hørt tale om Ordets · Magt, om hvad Den formaaer, som har Ordet ret
NB33:43 k Majestæt, der har det i sin · Magt, om man saa vil, at tilsidesætte Etiquetten,
KG, s. 163 n siger om verdslig Ære og · Magt, om Rigdom og Lykke, at den er Dunst, og
NB:140 opbygges ved Tanken om Almagtens · Magt, opbygges og formildes ved den Frigjørelse
EE1, s. 103 Saasnart vi give ham Ordets · Magt, ophører han at være musikalsk, og
EE1, s. 127 er ham, derved er hun i hans · Magt, Ottavio og Mazetto gaae med for Svogerskabets
TTL, s. 437 aadant, eller om en gaadefuld · Magt, over hvis Indgriben man studser –
EE1, s. 115 l at høre Forførelsens · Magt, paa samme Tid som Listen rulles op for
EE2, s. 295 ldt, da er hun aldeles i hans · Magt, priisgiven for hans Vilkaar; hun kan Intet
NB32:73 se. Men kæmper han af al · Magt, redeligt – da først kunde det
NB32:117 rstand ganske i Styrelsens · Magt, Revisoren er i tvetydig Forstand ganske
GG:5 ede endnu dybere i Diævlens · Magt, saa at Χsti Ord. 43-45 om den onde
AE, s. 311 i, at Individet er i en Vanes · Magt, saa at han ved ofte at have dannet Overgangen
NB29:95 ke havt det Første i sin · Magt, saa bliver det dog altid tvivlsomt, om
NB34:35 som de ganske have i deres · Magt, saa de dog ogsaa føle at Msket er Hersker.
2T44, s. 201 holde den i Taalmodighedens · Magt, saa den ikke slipper udenfor, naar den
NB25:31 g bange for at have en saa uhyre · Magt, saa det er os som vilde det vel skee at
NB29:7 ngere, vel endog bliver sandselig · Magt, saa det næsten bliver lige saa profitabelt
3T43, s. 85 ligheden her atter den samme · Magt, saa end ikke Dommeren opdager Syndernes
CT, s. 38 sin Overflod ganske i Tankens · Magt, saa er han, der haver, som Den, der ikke
YDR, s. 113 frie Institutioners frelsende · Magt, saa er jeg ingen Christen, ja endnu værre,
NB26:84 at naar man har sandselig · Magt, saa gaaer Flere og Flere ind paa det man
AE, s. 489 er der unddrage sig Politiets · Magt, saa gjelder det atter, at hvis den religieuse
NB33:24 denskab, i denne Lidenskabs · Magt, saa han ikke kan lade være at elske,
NB33:53 aa hidrørende fra en udvortes · Magt, saa hvis den ikke var, vilde det at være
BI, s. 300 ikeren ikke har det Nye i sin · Magt, saa kunde man spørge, hvorved han da
Papir 466 samme Dobbelte er Standsningens · Magt, saa maa Den i hvem denne Magt er, den Standsende,
EE2, s. 179 lserne havde været i deres · Magt, saa skulde de vel have opnaaet den Lykke
JC, s. 41 avde Begeistringens berusende · Magt, saa syntes den at have Klarhed og Besindighed.
EE2, s. 240 ringer, som ikke staae i hans · Magt, saa taber han ikke Modet; thi Souveraineteten
NB32:73 mod den men ikke af al sin · Magt, saa tør han i det Høieste kun anklage
NB23:131 de Du forlokke ham til at bruge · Magt, saa var han mindre farlig. Sandt nok, i
BOA, s. 94 . Dersom Døden havde denne · Magt, saa var Intet lettere end at være Digter,
IC, s. 188 es Liv, var en forførerisk · Magt, saa vilde den i dette Øieblik spottende
EE1, s. 116 m Don Juan overhovedet er en · Magt, saa viser dette sig ogsaa i hans Forhold
NB23:202 elig føler sig at være en · Magt, selv om han virkelig kan iføre sig Purpuret,
OTA, s. 174 han blot har Indflydelse og · Magt, sidder i en stor Bedrift, er Noget for
Papir 460.p std. maa dog være en stor · Magt, siden den virker saaledes paa et Msk. –
AE, note fmagt netop idet den viser sin · Magt, sin Magt ved at give Tilladelsen, sin Afmagt
BI, s. 289 dupere ham, at have ham i sin · Magt, skjøndt han ikke selv veed deraf, saa
KG, s. 82 rvethedens Tone øvede en · Magt, skulde ikke vove at forsvare ham, ikke
Oi5, s. 240 øret i Trods. / Men er den · Magt, som byder hvad der ikke behager Mennesket,
Oi7, s. 310 igt betryggende. En saa uhyre · Magt, som Christendommen er – naar man
SLV, s. 376 selv skal blive en latterlig · Magt, som den ofte nok er bleven det i senere
NB24:28 Regjeringen slet ikke bruger sin · Magt, som den skulde. / See at fægte paa det
Brev 144 e, jeg ikke saa meget har i min · Magt, som den snarere har mig i sin, ja jeg kunde
AE i den Anledning, en Adspredelsens · Magt, som distraherer ypperligt. Af Naturen er
NB29:86 vort Kævl sidder der en · Magt, som dog nok er uendelig klogere end vi
EE1, s. 103 r være i Besiddelse af en · Magt, som Don Juan ikke har, hvor vel udrustet
KG, s. 163 rkeste Magt i et Menneske, en · Magt, som efter sin Bestemmelse just er Intet
NB21:142 er han at naae den Traditionens · Magt, som ellers først naaedes ved en Række
AE, s. 131 ynes meget dumt. O, underlige · Magt, som er i det Ethiske! Hvis en Konge vilde
OTA, s. 214 fgjørelsen. Men der er en · Magt, som er stærk i Øieblikket, det er
SLV igheden er given, og at der er en · Magt, som forhindrer denne i at udtrykke sig
CT, s. 87 Ingen saae den rædsomme · Magt, som fortærede dette Menneske, men han
OTA, s. 337 undre sig er Troskab mod den · Magt, som gjorde det Umulige muligt. See, de
NB22:135 Anden har jo ogsaa en vis · Magt, som han saa vil bruge mod den Første.
NB17:60 deligt, at der existerer en · Magt, som hedder Dag-Pressen, der hvad Øieblik
OTA, s. 191 tort i Verden. Men der er en · Magt, som hedder Erindringen; den skal være
NB22:82 re Forhold. Der opkommer en · Magt, som i Opinionen faaer Hævd paa at skulle
BOA, s. 172 for at det Christelige er en · Magt, som ikke er til at spøge med. Men paa
Papir 524:1 d i Himlene han er den eneste · Magt, som ikke sælger ud, ei heller slaaer
EE1, s. 110 , men tillige dens uendelige · Magt, som Intet kan modstaae; jeg hører Attraaens
SLV, s. 336 Thi Herren, Herren haver al · Magt, som intet Menneske har den, og jeg vil
JJ:347 delige Nødvendighed, Du eneste · Magt, som jeg frygter, som har formaaet at fravriste
Brev 280 flexionens Form: der er en · Magt, som kan hamle op med den, den fuldkomne
KG, s. 108 nske Bestemte. Der er kun een · Magt, som kan udføre det Arbeide, hvortil
CT, s. 177 den Magt har ingen Taler, den · Magt, som kun Styrelsen har, at gribe et Menneske,
Brev 75 jeg i ham villet antyde den · Magt, som lidenskabelig Kjærlighed i hine
Oi5, s. 241 . / Men uheldigviis er Gud en · Magt, som man ikke gjør Oprør mod i Trods.
Papir 461 ver Χstd. en foruroligende · Magt, som man maa værge sig imod, om ikke
OTA, s. 327 l har øvet den største · Magt, som nogensinde er øvet i Verden, han
Oi10, s. 408 lig et Øieblik, hvor den · Magt, som saaledes engang har – ja, saa
EE1, s. 70 ig for Elskovens almindelige · Magt, som saaledes paa en Maade blev en Magt
SD, s. 164 Selvet gjennemsigtigt i den · Magt, som satte det. ( cfr. A, A.) / α) Fortvivlet
SD, s. 130 r Selvet gjennemsigtigt i den · Magt, som satte det. / / B / / Fortvivlelses
SD, s. 130 uendeligt i Forholdet til den · Magt, som satte det. / Dette er nemlig Formelen,
SD, s. 242 Selvet gjennemsigtigt i den · Magt, som satte det. Hvilken Formel igjen, hvorom
SD, s. 136 løsrive sit Selv fra den · Magt, som satte det. Men dette formaaer han trods
4T43, s. 151 er Du er begavet med Aandens · Magt, som sjeldent et Menneske var det, Du veed
BA . Skyld har for Aandens Øie den · Magt, som Slangens Blik har, at fortrylle. Paa
AA:6 ghed af at hengive sig til den · Magt, som styrer det Hele. ( Jeg gider naturligviis
EE2, s. 226 der vender sig mod den evige · Magt, som styrer Verden, det er et Oprør mod
EE2, s. 227 l Jorden og anraabe den evige · Magt, som styrer Verden, om een Naade, tidlig
DRT, s. 163 ent Folk ligger vistnok i den · Magt, som Tallet øver over Indbildningskraften.
DRT, s. 164 rdommen, der advarer mod den · Magt, som Tallet øver over Phantasien. Derom
Papir 466 ubetinget Lydighed mod den · Magt, som tvinger ham: saa er han Standsningen.
OTA, s. 146 han nu engang ikke. Der er en · Magt, som tvinger ham; løsrive sig fra den
AE, s. 535 v, som han mener det, for den · Magt, som vel kunde hjælpe ham til Rette,
SLV, s. 377 ken er, at udenfor er der en · Magt, som vil forhindre det. I Poesien forholder
SLV, s. 328 a opdagede han, at der er en · Magt, som virker sikkert paa Qvinden, og det
NB29:92 er i en Natur-Bestemmelses · Magt, som yderst underfundigt bruger hende for
CT, s. 297 Trin i Ære og Anseelse og · Magt, stedse Flere og Flere samtykke hans Sag,
DS, s. 175 ette om Strenghedens frelsende · Magt, strax havde vendt sig mod sig selv. /
NB26:84 man mere og mere sandselig · Magt, større og større jordisk Profit.
BI, note r ikke at slippe ud af Gudernes · Magt, svarer Socrates nemlig temmelig dunkelt,
NB32:135 t ikke efter at udvide sin · Magt, thi den kan ikke udvides. Nei, Gud vil
SLV, s. 295 ngsle mig med en større · Magt, thi saa meget er vist, at fandt han end
PS r det i sin Orden, at den relative · Magt, Tiden, afgjør Menneskenes relative Skjebne,
EE2, s. 223 Erfaring, Inderlighed, Ordets · Magt, Tragediens Pathos, Du veed at byde den
F rk, kunde han stole paa sin egen · Magt, turde være sikker paa, at Medarbeidere
EE1, s. 141 ng lige overfor en høiere · Magt, tælle sig selv. Alle disse Associationer
SLV, s. 21 ke paa sig med al Illusionens · Magt, uagtet man er Vidende. At trylle det Forbigangne
BA, s. 404 ke, Ulykke, Hæder, Ære, · Magt, udødelig Navnkundighed, hvilke alle
KG, s. 276 and, der havde havt det i sin · Magt, ukjerligt, ved engang imellem at skaffe
DSS, s. 124 , er jeg saa rigtignok ogsaa: · Magt, unegteligt en for et stakkels Menneske
Not1:7 for at udfries af det Ondes · Magt, var hos det jødiske Folk efterhaanden
IC, s. 113 en Alle! Og han har det i sin · Magt, ved at forandre sig Noget, ved, i Forholdet
TSA, s. 75 forhindre det, har det i sin · Magt, ved at slaae lidt af paa Sandheden, endog
CT, s. 67 en er, at Ingen ved List, ved · Magt, ved Løgn eller ved Sandhed skal tage
TS, s. 74 e paa forskjellig Maade øve · Magt, ved sin Skjønhed, ved sin Ynde, ved
OTA, s. 147 , ved Riigdom, ved Evner, ved · Magt, ved Æren, men at ville tiltrygle sig
NB26:6 re de Mange, saa ere de sandselig · Magt, vel endog i den Grad, at enten maatte Gud
NB11:142 ig, de indre Qvaler faae Liv og · Magt, Verdens Mishandling og Modstand synes mig
CT, s. 39 – sikkret sig mod denne · Magt, vilde de tilstaae, at den er listig, men
IC, s. 162 der var i det Forførendes · Magt, vilde sige: tag Dig iagt, det fører
GU, s. 333 ge, Usandhed har Fremgang, har · Magt, Vold og Uret seirer og endog saaledes,
TTL, s. 425 en, i Tillid til en gaadefuld · Magt, vover sig paa Veien og ikke slutter en
NB28:74 forstaaer saa Χstd. Rigdom, · Magt, Vælde, de jordiske Goder. Aha, dette
EE1, s. 127 er ham, derved er hun i hans · Magt, Zerline frygter ham, derved er hun i hans
DS, s. 220 rkede er kjendt paa verdslig · Magt, Ære, Anseelse, paa Guld og Gods: der
KG, s. 130 ederlag, saa vil man nævne · Magt, Ære, Lysters Tilfredsstillelse og Deslige.
SFV, s. 101 vel muligt. Jordisk Løn, · Magt, Ære, o. s. v. er ikke forbundet med
Brev 80 have Tilfældigheden i sin · Magt, øieblikkelig at kunne udspinde en Fortælling,
G, s. 85 dser, fortryllet ved Musikkens · Magt. – Var hun ikke istand til at bruge
DD:208 , Alt, hvad der staaer i min · Magt. / ( De gaaer bort Arm i Arm) / / Willibald;
NB28:39 n kun som i Nydelse af sin gudd. · Magt. / / / » Sandelig, sandelig«
NB29:72 den Fare at det jo sandselig er · Magt. / / / / » Vrøvlet« er
NB7:74 se ham af disse onde Tankers · Magt. / / / Men kommer en halvstuderet Præst
NB4:21 Liv i et betydelig Sandsebedrags · Magt. / / / Til » Stemninger
NB32:140 / Aands Magt – Sandselig · Magt. / / At blive og at være Aands Magt er
NB32:100 istelig Alvor! / Afmagt – · Magt. / / I vore Tiders Begreb er jeg af alle
NB23:215 e af at de ere Mange, sandselig · Magt. / 3) De fleste Msker ere ikke just saa
NB31:25 sere Χstd. som absolut · Magt. / Denne Tilværelses Betydning er: at
NB27:13 ortes Forstand en sandselig · Magt. / Der er et Ord jeg ofte har sagt til og
NB23:202 tørste Afmagt den største · Magt. / Derfor har Χstus intet Scepter i
NB8:41 men denne Tanke faaer ingen · Magt. / Det kunde maaskee være ret opvækkende,
Not15:4 re: at støde fra af al · Magt. / Det var en frygtelig qvalfuld Tid –
NB21:69 hvert Øieblik har i sin · Magt. / Dette er et langvarigt Martyrium, og
NB22:65 den dog er den eneste regjerende · Magt. / Dog naar saa er, er det ganske naturligt
NB14:44 elser – ja det var en · Magt. / Forøvrigt er det umuligt at gjøre
NB16:99 Presse er Piat den absolute · Magt. / Gud bevares man opretholder jo rigtignok
NB31:146 ve haft det Jordiske i sin · Magt. / Hvilken indirecte Spot over Verden! /
KG, s. 303 e. Dog har det at blive denne · Magt. / Hvorledes skal jeg nu beskrive denne
NB15:80 rkethed og dog Indflydelse og · Magt. / Hvorledes staaer jeg udenfor? Saaledes,
NB32:106 t, ikke at miste denne sin · Magt. / Jeg for mit Vedkommende klager ikke.
NB26:84 blot til at faae sandselig · Magt. / Men maaskee er det just dette, der hovedsaglig
FB, s. 155 un Djævle ved Djævelens · Magt. / Men naar nu det Ethiske saaledes teleologisk
CT, s. 73 hold til Driften, der er dens · Magt. / Men saa er den Christne dog i Grunden
NB29:30 avde jo den Gang ingen borgerlig · Magt. / Nu er Forholdet saaledes, at man paa
Papir 575 og betydede mig: Brug Din · Magt. / Og der er det vi nu er. Kræfterne
NB23:104 Fristelsen til Misbrug af · Magt. / Og det er i Grunden en indirecte Compliment
NB26:72 ) af sit ganske Hjerte af al sin · Magt. / Og naar Gud da opdager, at det er saaledes
NB12:116 med sig selv, med sin egen · Magt. / Om » hende« / Nu skal
NB9:43 lde han være i en Saadans · Magt. / Overhovedet har Christian VIII beriget
NB31:3 det han troer paa er: Foreningens · Magt. / Saa er dette den msklige Tanke: lader
EE1, s. 341 Verden har denne foryngende · Magt. / Snart vil jeg haabe, at jeg har bragt
NB21:24 ingelser, som ikke ere i Enhvers · Magt. / Tag nu i Forhold til det at være Χsten
NB25:11 drederne faaer mere og mere · Magt. Al Aandløshed hænger sammen med denne
NB15:129 hans Villie har ham i sin · Magt. Al frivillig Synden er saaledes seet langt
NB14:17 ar Gud den Χstne i sin · Magt. Anfægtelsens Skole er en frygtelig Skole.
NB23:202 i det Øieblik den største · Magt. At commandere hele Verden med et Scepter
PS, s. 292 dst af Alt have en omskabende · Magt. At have Conseqventserne for sig, er da
NB28:84 es Tjeneste er at have sandselig · Magt. At stifte Partie og i den Forstand være
OTA vil den, uagtet han har det i sin · Magt. At ønske, hvad man ikke formaaer, er
Oi5, s. 250 t, Usandhed, Løgn som sin · Magt. Atter aldeles betegnende for officiel Christendom,
NB4:21 ke hans Klogskab i Begeistringens · Magt. Da nu Livet sjelden viser de store Optrin,
FB, s. 174 -Statue, der mangler Øiets · Magt. Den græske Tragedie er blind. Derfor
CT, s. 130 e – umenneskeligt i sin · Magt. Den Lærde bliver saa lærdere og lærdere,
CT, s. 38 det? Det er Tanken og Tankens · Magt. Den Rige kan bortgive sin hele Rigdom og
BI, s. 312 solute løsende og bindende · Magt. Den var ligesaa meget Herre over Ideen
EE2, s. 194 Du Dit Væsen absolut i Din · Magt. Den, der kun seer Dig i et saadant Øieblik,
OTA, s. 188 , en farlig og ogsaa en stor · Magt. Denne Magt er Klogskaben. Klogskaben attraaer
BI, s. 267 ar nogen absolut forpligtende · Magt. Der bemærkes Pag. 93: Das Subject ist
SLV, s. 328 og bedøvet synker i hans · Magt. Der er en saadan ond Aand, og den byder
BA, s. 379 i Almindelighed: om Exemplets · Magt. Der er unegteligt, om ikke just i disse
NB2:212 kke, han respekterer kun physisk · Magt. Der gives virkeligen Msker, som det er
EE1, s. 79 med hele Vellystens pirrende · Magt. Deraf følger ingenlunde, at man behøver
NB13:49 e er i een Forstand en frygtelig · Magt. Derfor har jeg kunnet tie og faaet Kræfter
BA, s. 426 s. Det er Taushed og Øiets · Magt. Dersom en Inqvisitor har legemlig Kraft
SLV, s. 141 . / Tiden har en besynderlig · Magt. Dersom hin poetiske Figur i aus meinem
NB33:53 n Forstand som medspillende · Magt. Derved gik saa den Dosis Pessimisme som
G, s. 24 ner, havende hende ganske i sin · Magt. Desuagtet er det min Overbeviisning, at
NB31:139 ten ganske i dette Laveres · Magt. Det Behagelige – og det Ubehagelige
EE2, s. 139 rofanation af Elskovens evige · Magt. Det er jo Fortvivlelse. Hvordan Du vender
YDR, s. 113 s frelsende og gjenfødende · Magt. Det er min Christendom, eller saa christendum
NB33:55 ning at ville bortforklare denne · Magt. Det nye Testamente fremstiller jo ogsaa
NB:12 re begjerlig efter Ære og · Magt. Dette antager man for givet ( thi det Gode
EE1, s. 284 fte med det Pludseliges hele · Magt. Dette er aldeles stridende mod den velordnede
NB26:6 kke stræbte at blive sandselig · Magt. Dette søgte » Oppositionen«
EE1, s. 415 rer mit Organ og min Stemmes · Magt. Dog vil jeg lade den trække ud, jeg
EE2, s. 78 Du vil have Muligheden i Din · Magt. Du holder meget af at være i den Tilstand,
EE1, s. 127 de Andre ere i hans · Magt. Elvire elsker ham, derved er hun i hans
Not1:6 r saaledes Spor af det Ondes · Magt. En aandelig Gjenfødelse er altsaa nødvendig
EE1, s. 365 d Tanken om, at hun er i min · Magt. En reen, uskyldig Qvindelighed, gjennemsigtig
SLV, s. 259 ng see et Billede paa Vanens · Magt. En Skipper, der fra Skibet er vant til
EE2, s. 185 etingelse, den ikke har i sin · Magt. En vis Forstandens Forhærdelse lærer
NB20:22 skjælve for Journalernes · Magt. Endnu for ganske kort siden, var det saa,
3T43, s. 75 e til af fatte Kjerlighedens · Magt. Er det ikke saaledes; thi Forstanden gjør
EE1, s. 110 erson eller Individ, men som · Magt. Er Don Juan opfattet som Individ, saa er
EE2, s. 161 moniske Musik rev ind i deres · Magt. For at løse Trylleriet, lærer Eventyret,
DS, s. 220 e see – han er en uhyre · Magt. Forundret seer Samtiden paa ham. I dette
BI, note bliver en Unddragelse fra deres · Magt. Først naar man erkjender, at det er
EE1, s. 282 for om ret at have dem i sin · Magt. Først naar man har kastet Haabet over
Papir 1:1 aa Luther og forsvare Pavens · Magt. Først skreve andre mod ham tilsidst
Papir 370 kets Magt og Udbredthedens · Magt. Gjennem Forlæggerens Penge-Interesse
NB30:50 Livgarde, han er i Massens · Magt. Gud er bedre sikkret, ham kan man ikke
EE2, s. 285 en staaer ikke i et Menneskes · Magt. Han har indseet, at det var en Fornærmelse
CT, s. 65 endnu høiere Fortryllelses · Magt. Han hører alt Dette, næsten maaskee
DS, s. 220 isse see jo nok, at han er en · Magt. Han synes ved Fødsel og Vilkaar nærmest
CT, s. 234 den udøver sin forkortende · Magt. Hans Navn lever nu æret og priset i
CT, s. 217 gheden, saa er den i hele sin · Magt. Hvad enten nu Menneskene troe, at denne
EE2, s. 198 den staaer i Menneskets egen · Magt. Hvad frygter Du da? Du skal jo ikke føde
Not11:37 delse fE Solens velgjørende · Magt. Hverken ved sandselig Fornemmelse ell.
2T43, s. 27 ilken han kan bruge hele sin · Magt. Hvis derfor et Menneske ikke havde Andet
KG, s. 61 giver sig i og samtykker denne · Magt. Hvor skjult, hvor ubevidst end Selvraadigheden
EE1, s. 287 ndig have Stemningerne i sin · Magt. I den Forstand at have dem i sin Magt,
Papir 575 staaer det strax: brug Din · Magt. I samme Nu har den med eet eneste Spring
DS, s. 163 r han desto mere Hestene i sin · Magt. Imidlertid, ved en saadan Leilighed anseer
NB31:161 blive anseet for at være en · Magt. Ja god Nat! Men forstaaet bliver jeg dog
NB24:113 lidt tidligere Tid ved physisk · Magt. Jeg derimod udtrykker Idealitetens Fægtning.
NB20:83 muligt have sig selv i sin · Magt. Jeg priser ikke dette Motiv, men jeg siger
NB7:75 rter ham i hine onde Tankers · Magt. Jo mere angest han bliver, jo mere Magt
SFV, s. 32 dømmer, staaer ikke i min · Magt. Maaskee dømmer han lige det Modsatte
NB10:177 u haabe paa min personlige · Magt. Men at eet Msk. kan hver ottende Dag ell.
SLV, s. 349 ommelighed har ogsaa en stor · Magt. Men den religieuse Fyldestgjørelse er
Not4:33 at befries fra det Enkeltes · Magt. Men denne Erfaring er dog kun et Vidnesbyrd,
DS, s. 220 en, og den seer glad i ham en · Magt. Men han tjener kun een Herre, ene, o, visse
TS, s. 79 ren haver forbeholdt sin egen · Magt. Men I skulle annamme den Hellig Aands Kraft,
BA, s. 423 ilde opgive mig, men bruge al · Magt. Men i vor Tid frygter man for, hvad Socrates
NB30:50 asse« ligger Mskets · Magt. Men Kjerlighedens Gud er tillige en uendelig
EE2, s. 50 d Tanken om nogen adskillende · Magt. Men som al Kjærligheds Væsen er Eenhed
PMH, s. 67 engang havde narret den i sin · Magt. Men trods al Lystens Opfindsomhed viser
OTA, s. 430 , at Frimodigheden har denne · Magt. Men vi have heller ikke løst henkastet
NB4:103 ette viser at Faren har en uhyre · Magt. Naar der tales pathetisk om den, naar man
NB33:41 net med det Gudds uendelige · Magt. Nei Misforholdet er langt større, et
CT, s. 92 it ganske Hjerte og af al sin · Magt. Netop derfor tjener han ham ganske; thi
NB2:16 at Mængden er den farlige · Magt. Og det er til Oldtids-Formationer Historien
NB15:108 ttige Omgangstone aldeles i sin · Magt. Og man er dum eller forhærdet nok til
AA:2 deres Susen forkynder Kamp og · Magt. Og nu Havet, der som en kraftig Aand altid
CT, s. 176 e, har Bestædelserne i sin · Magt. Og Omstændighederne – og naar
NB21:46 har han mig saa frygteligt i sin · Magt. Og saa er det jo dog som Haardhed, at give
NB32:106 adanne Dto Dto er en Slags · Magt. Og saaledes i mange Forhold. Kun i Retning
EE1, s. 410 ed. Denne Mulighed var i min · Magt. Pigerne fattede den ikke, ahnede den neppe.
NB32:106 at fravriste Publikum sin · Magt. Publikum opretholder derfor Forestillingen
TS, s. 74 nu vel! – være en · Magt. Saa kan en Qvinde paa forskjellig Maade
EE2, s. 47 prisning af den som den evige · Magt. Saaledes er for at gjøre et lille philosophisk
EE2, s. 184 sand Ydmyghed under den evige · Magt. Saasnart Bevægelsen er skeet, saa er
EE1, s. 103 røvrigt er – Ordets · Magt. Saasnart vi give ham Ordets Magt, ophører
KG, s. 350 n Død har sit Ansigt i sin · Magt. Sandeligen vi skulle vel vogte os for paa
NB30:67 riske er Veien til at blive · Magt. See, derfor forstyrrede Gud Babel, og derfor
NB20:22 et Phantastiske er en uhyre · Magt. Selv den meest udmærkede Enkelte, han
EE2, s. 280 Sprogbrug) staaer ikke i min · Magt. Selv den, hvis Gjerning i Livet er, at
LA, s. 48 dant Øieblik, udøve sin · Magt. Situationen forekommer mig uskjøn, og
EE1, s. 365 e, hvad Elskov dog er for en · Magt. Som en Kongedatter, der hæves fra Støvet
NB32:140 ralt Partie, Numerus, sandselig · Magt. Som Krudtets Opfindelse forandrede Krigens
Papir 459 nde være klogt at bruge · Magt. Taktiken maatte forandres, Kunsten blev:
TS, s. 74 g udøver sin velgjørende · Magt. Taushed er som den Stemning, Grund-Stemningen,
NB23:123 gt med Uretten: at bruge · Magt. Thi at gjøre Uret – og iilsindet
NB22:148 eistlighed / / er executiv · Magt. Tænk nu, for ret at see Forvirringen,
Papir 8 avidt Msk. selv gav sig i hans · Magt. Udtrykket απ' αϱχης
NB10:177 det Onde til en frygtelig · Magt. Var Pressen ikke med, turde jeg dog endnu
4T43, s. 170 thi den er netop i fremmed · Magt. Var Sjelen paa nogen anden Maade fri, da
EE1, s. 362 Alt, der giver Pigen Kyssets · Magt. Vidunderlige Natur, hvor er Du dybsindig
NB32:36 ne vil være. Thi denne er min · Magt. Vil man udgrine mig – jeg er rede!
NB24:30 Traditionen er dog en stor · Magt.« ( Dette var en Hentydning til Noget i Samtalen.
NB:30 e Sag, og jeg har ham altsaa i min · Magt.« Derved er det de holde sig alle disse Stympere,
SLV, s. 149 Overflødigheds-Horn i sin · Magt: den bedste Gave man faaer paa Bryllupsdagen.
TS, s. 74 paa en larmende Maade at blive · Magt: det Sidste er uskjønt og usandt, det
Papir 260:2 rer om Geistlighedens · Magt: ex jure divino jurisdictio competit episcopis,
OTA, s. 239 heder, som ikke staae i hans · Magt: i saa Fald er han aldeles uden Skyld; han
Not1:7 betegnes Eenhed i Villie og · Magt: Joh: 10, 30. 38. 17, 10. Det udtrykkes
NB28:84 Opposition er at have sandselig · Magt: men dette er ikke at tjene Sandhed. /
NB28:73 aae mere eller mindre sandseligt · Magt: men saa kan jo En af reent egoistiske Grunde
CT, s. 204 aaer, som har Ordet ret i sin · Magt: og dog har dette lille Naar uendelig mere
OTA, s. 424 modigheden ved Gud har denne · Magt: saa lad os ogsaa stræbe at forstaae
AE, s. 404 er fra sig med Fortvivlelsens · Magt: saaledes holder mit Legeme som en tyngende
NB6:22 ndigt er saa, at der er en tredie · Magt: Styrelsen, der griber ind, og medens jeg
NB32:36 r er dog kun sammenlignelsesviis · Magt: sæt der kom En mod ham med 600,000 Mand
NB30:26 yrelsen bruger væsentligen En · Magt: Tiden; den giver Tid, giver Feilgrebene
Brev 159.4 naar det da staaer i min · Magt: vær forvisset jeg vil prise mig lykkelig
DS, s. 163 ubetinget giver sig i dets · Magt; at derimod dette » til en vis Grad«,
TTL, s. 449 r. Døden derimod har denne · Magt; den fusker ikke derpaa, som blev der dog
NB36:33 fra, eet Msk. er den høieste · Magt; der sees heraf, hvor dumt det er alt dette
AA:23 sin Tribut til denne ubøielige · Magt; derfor spille Rettersteder, Ravne og Krager,
CT, s. 39 det er en listig Magt Tankens · Magt; dersom Menneskene ikke paa saa mange Maader
CT, s. 63 engiver sig i Forestillingens · Magt; derved bliver han det ringe Menneske, som
NB26:84 artie, da fik jeg sandselig · Magt; derved forhindrede jeg maaskee Tilværelsen
CT, s. 204 e Naar har en endnu større · Magt; det er en endnu større Forandring, naar
EE2, s. 112 or Kjærlighedens uendelige · Magt; det er et Regnestykke, der er ligesaa skjønt
Not8:20 ottet dem, der talte om Qvindens · Magt; det gjør jeg endnu, men en ung skjøn,
SD, s. 183 løsende, som den bindende · Magt; det kan ganske vilkaarligt hvert Øieblik
KG, s. 348 ammen. Ja, Tiden er en farlig · Magt; det lader sig i Tiden saa let gjøre
EOT, s. 264 ed Lidenskabens Magt en uhyre · Magt; een Sorg, ikke mange Sorger, nei, een Sorg,
AE, s. 211 fattede dens forfærdelige · Magt; eller sæt der kom et Menneske frem,
AA:23 en Ahnelse om det Ondes · Magt; en stille Resignation, der lader enhver
NB32:16 asse er saa Msket sandselig · Magt; gebærder sig saa en masse som Dyre-Skabning,
NB32:117 rstand ganske i Styrelsens · Magt; har Apostelen med al sin Anstrengelse og
NB4:50 være hvad man er: er en uhyre · Magt; her er slet ingen Fare. Nei Ulykken er
KG, s. 44 inde Dig om at modstaae Vanens · Magt; hold som hiin mægtige Keiser i Østen
4T44, s. 300 ntet? Og hvilken er da denne · Magt; hvad er det Høieste han formaaer at
EE2, s. 271 jør hvad der staaer i hans · Magt; hvor megen Udholdenhed og Agtpaagivenhed;
Not7:8 nu engang at samle al Phantasiens · Magt; Hypochondristens Nydelse er et uendeligt
EE:102 thi Himlens Hære forkynde hans · Magt; ikke en Hersker der ængstelig vaager
IC, s. 223 hverken Soldater eller anden · Magt; jeg har ingen mægtige Forbindelser,
Brev 159.1 ve denne Personlighedens · Magt; men Ansvaret bliver saa desto større.
EE1, s. 184 eg kjender ikke denne dunkle · Magt; men det har smertet ham selv, smertet ham
TSA, s. 78 rke, der have ham i deres · Magt; men dette er et Sandsebedrag. Sandheden
3T43, s. 66 en, dens Skjønhed og dens · Magt; men hans Kjerlighed kunde blive til noget
GU, s. 333 s stille, han reiste sig i sin · Magt; men kun den evig Uforanderlige kan sidde
OTA drende ikke er i den Ønskendes · Magt; men naar den Ønskende selv er den Forhindrende,
BOA, note de faae et Menneske ufri i sin · Magt; men saaledes kan da Gud ikke antages at
NB13:36 paa. / Heri ligger egl. min · Magt; min Lidelse er min Overlegenhed; noget
NB14:136 bstractum til den absolute · Magt; og Anonymiteten det var Fuldendelsen i
SLV, s. 356 t og velmeent, skal have den · Magt; og den Mulighed vil jo altid blive tilbage,
Oi6, s. 263 r, om en Mening har sandselig · Magt; og det er dette der beskjeftiger heelt
Oi8, s. 352 g man havde jo havt det i sin · Magt; og Evigheden forandrer man ikke, Evigheden,
NB:10 e. Lidenskaben har dog en underlig · Magt; og hvor taabeligt derfor al det Moderne
BA, s. 424 t dog ikke ganske i det Ondes · Magt; og var det ganske i det Ondes Magt, er
EE1, s. 84 give, det gaaer ud over dens · Magt; Stemningen selv kan Ordet ikke udtrykke,
NB23:202 e: største Afmagt største · Magt; thi Analogien er dog kun en Leeg med at
Papir 466 selv maa han ikke være nogen · Magt; thi da kunde han maaskee komme til, istedetfor
Not11:34 beholde Potentserne denne · Magt; thi de ere dog kun ved dens Villie, der
BA, s. 349 den paa en Maade en fjendlig · Magt; thi den forstyrrer bestandig det Forhold
GG:5 unde uddrives ved Djævelens · Magt; thi dersom en slig Uddrivelse virkelig
EE1, s. 68 den bestemt som Princip, som · Magt; thi det Aanden, der selv er Princip, skal
EE2, s. 225 gelse, som ikke staaer i hans · Magt; thi det staaer egentlig lige saa lidet
FB, s. 173 emlig har Prædikatet i sin · Magt; thi eet eller to Prædikater kan forraade
BOA, s. 260 hentet hjem af en høiere · Magt; thi før den Tid var han rigtignok i
OTA, s. 141 gsaa med Ære og Riigdom og · Magt; thi i Kraftens Tid, da han higede efter
PH, s. 55 i anden Deel en organiserende · Magt; thi man har ikke glemt, at Fortalen paa
NB29:71 lse og Samtidighedens uhyre · Magt; thi man vil ikke mere finde sig i den Formel:
CT, s. 243 pørgsmaal en saa frygtelig · Magt; thi naar Nogen spørger Dig, saa kan
BA, s. 432 varer altid sin forløsende · Magt; thi selv al Fortvivlelse og al det Ondes
EE2, s. 185 som ikke staaer i Individets · Magt; thi skjøndt han, som han siger, nyder
Papir 306 hvad der ikke staaer i Din · Magt; thi Tiden sløver den, og fralister den
FB, s. 193 lføies ham af en høiere · Magt; thi ved sig selv kan han aldrig blive Gjenstand
SBM, s. 142 at gjøre Brug af verdslig · Magt; ved Lidelse for Læren forstaae vi at
OTA, s. 430 odigheden har denne Seierens · Magt; vi have tillige mindet om, hvorledes Apostlene
KG, s. 319 engene. Misbrug da ikke denne · Magt; vær ikke ubarmhjertig nok til at anraabe
EE1, s. 105 omvendt. Hvad er det for en · Magt? – Ingen kan sige det, selv hvis jeg
NB32:36 ds gjør. / / / Vil Du være · Magt? / / Det vil jo gjerne Enhver, og dog hør
NB21:18 kke ud paa Ideen – hvad · Magt? det er, hvor ringe) Blot et Genie, saa
EE2, s. 158 ske, Personlighedens bindende · Magt? Du skulde i Sandhed ikke spøge med,
Not11:32 ? hvorfra havde Msk. denne · Magt? I Modsætning til en uendelig Causalitæt
IC, s. 162 nden var i det Forførendes · Magt? Sandeligen, det er farligt og betænkeligt,
PS, s. 290 Penge, men heller ei tage ved · Magt? Selv hvis hiint Faktum, om hvilket vi tale,