S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
NB30:135 rasende forbittret paa den · Art » Χstdom«, at det gaaer
NB30:135 Præster have erfaret) at den · Art » Christendom« smager Mskene
NB33:53.a ste sig Examen. / Det er denne · Art Χstd ( raffineret Jødedom) som
Papir 470 ligion, han forkyndte, den · Art Χstd ( sit venia verbo) var ganske
NB14:127 et lille Jesus-Barn, det er den · Art Χstd, der meest er fjernet fra at
NB27:81 r opdægget ved den formildede · Art Χstd, som man rækker Barnet og
NB18:69 orkynde ikke Χstd. Den · Art Χstd, som Præsterne forkynde, den
NB27:10 et Skin, et Bedrag med den · Art Χstd. / Dog see man sig vel for, at
NB25:50 . Aha! See det var en prægtig · Art Χstd. Den Tid og den Slægt er formodentlig
NB25:84 aae Belysningen af hvad den · Art Χstd. dog egl. er. / Desuden erindrer
NB27:59 et hænger sammen med den · Art Χstd. Han vil det altsaa ikke ɔ:
NB28:54 er standser mig: hende. Den · Art Χstd. har hun ingen Anelse om. Griber
NB33:13 t er en Løgnagtighed den · Art Χstd. i hvilken Barnet oplæres,
NB21:110.a e. / / / a ihvorvel ogsaa den · Art Χstd. i sin Barnlighed er en Sjeldenhed.
NB31:101 faldt En paa Sinde, at den · Art Χstd. ikke er det nye Testamentes
Papir 581 ikke at undre sig over, at den · Art Χstd. ikke frembringer samme Virkning
NB32:13 ed kunde man nu sige: denne · Art Χstd. kan Χstus virkelig ikke
Papir 579 Χstne, at man ved den · Art Χstd. kommer til Himlen – viig
NB6:91 held o: D. er Guds Straf. / Denne · Art Χstd. lader saa Χstus een Gang
NB30:26 re yderst tilfredse med den · Art Χstd. og med Landets christelige Tilstand.
NB12:173 øre den. Her vil en vis · Art Χstd. sige, at det er at friste Gud,
NB31:43 s i Msk-Frygt. / Det er den · Art Χstd. som florerer i Christenhed:
NB27:19 nyde dette Liv, det er den · Art Χstd. som Præsterne lave. / At
NB27:64 diske Fordele. Og ved denne · Art Χstd. vandt de sig ( ganske ligesom
NB33:13 sk Forstand. / Men hvis den · Art Χstd., i hvilken et Barn opdrages
Papir 514 stand kan være tjent med den · Art Χstd., som nu er den officielle –
Papir 557 hvilket Dyb af Nonsens med den · Art Χstd.s Forkyndelse. Præsten staaer
NB18:73 tage Χstd. med. Denne · Art Χstds Forkyndelse er det, der har
NB32:149 lstede. Hvad Under da, at denne · Art Χstds Forkyndelse gjør saa megen
NB20:8 de at ville gaae ind paa den · Art Χstds Forkyndelse jeg repræsenterer:
Papir 460 døde af Latter over den · Art Χstds Forkyndelse, der unegteligt
NB22:98 Og excellerer Du i den · Art Χstds Forkyndelse, saa bliver Du Excellence,
NB21:136 e realisere den strengeste · Art Χstds Forkyndelse. / Det jeg altsaa
NB25:55 stille Timer« og den · Art Χstds-Forkyndelse! Dersom hiin Beskrivelse
NB22:35 tfor at der kun skal være een · Art Χstne, og vi Alle maales med Idealets
DS, s. 217 iver aldeles Verdslighed, den · Art – Fromhed! – den er virkelig
NB6:38 er jeg et Genie af en noget egen · Art – hverken mere ell. mindre, ubetinget
DS, s. 217 n høiere Art, en høiere · Art – ja hvo drømte om Sligt! –
DD:5 agte det paa hvilken som helst · Art – man fik yppig Vegetation nogle
Papir 483 troende, er det ikke just denne · Art ( den objektive) Beroligelse, som Christus
OTA staaer sig et Menneske; det er en · Art aandelig Selvmord at ville dræbe Ønsket,
NB4:151 lde hjælpes – det er en · Art Aandens Besvimen: derfor maa han kalde
Papir 216 ger under Mærket A. / En egen · Art Abe er den saakaldte Entelle ( Semn: Entellus),
SD, s. 233 sig gjøre, ved en omvendt · Art Accomodation, at overføre det Guddommelige
NB34:5 std., som vi lære, er en anden · Art af Χstd. end det n: Ts Χstd.:
NB27:77 ende, om En oplyste, at den · Art af Χstd. er en Chimaire. Nei, Indbildningen
EE1, s. 262 udmærker sig ved en egen · Art af abstrakt Tænkning. Det hun imidlertid
AE, s. 179 meget ærede Ramser. Denne · Art af Afsindighed er mere umenneskelig end
NB16:25 Angest er den frygteligste · Art af Anfægtelse – og inden saa det
Papir 213 ne formodenlig ikke brugte samme · Art af Befordring. / / Det egenlig Deilige
OTA, s. 406 Lidende Adgang til en anden · Art af Betryggelse end den svigefulde, der
EE2, s. 57 der kun indeholder en eneste · Art af Blomst, en i og for sig aldeles ubetydelig
NB13:88 egynde paa at bære en ny · Art af Byrde, Hensyn til Udkommet. O, hvorfor
EE1, s. 58 ien altid frembringer en vis · Art af Celler. Vilde man nu svare, at det kom
KK:3 / P. anseer et bestemt Trin og · Art af chr. Fromhed for saa vigtig som Troen
ATV, s. 209 kan siges til Forsvar for den · Art af Christendom, som vel nærmest maatte
NB27:57 ølge det N. T. er der kun een · Art af Christne: » Discipelen«.
JC, s. 32 Det maatte da være en egen · Art af Consequents, den nemlig, ved hvilken
NB27:52 her pludselig vaagne en ny · Art af det at elske sig selv, som skal fortrænges
NB26:22 er ogsaa en meget underlig · Art af det Ubetingede, den er et Ubetinget,
EE1, s. 77 pørge, hvad det er for en · Art af det Umiddelbare, der væsentlig er
BI, s. 201 billedlig Betegnelse af denne · Art af Dialectik. Men denne Dialectik har naturligviis
BI, s. 173 af Ironi svarer den første · Art af Dialektik, til den anden Art af Ironi
BI, s. 173 anden Art af Ironi den anden · Art af Dialektik; til de to første det Mythiske,
PF, s. 88 , forbunden med en ganske egen · Art af dialektisk Vanskelighed. Og hvorledes
AA:1 er føres da en eiendommelig · Art af Discours. Da nemlig disse Mennesker
BOA, s. 121 ogsaa af den Grund, fordi den · Art af Discussion allermeest frister –
Not1:7 Sk: Lære, beholder denne · Art af Dogmatiseren meest kun historisk Interresse
Papir 137 ore danske Kjæmpeviser og den · Art af Drikkeviser, der for et halvhundrede
JJ:115.a de. Sligt maatte netop give den · Art af Elasticitet. Men saaledes var ··
AE, s. 74 Han aner derfor ikke, at den · Art af Enighed kan være den høieste Misforstaaelse,
NB29:100 k Optimisme, den farligste · Art af Epicuræisme, den, hvor Nydelse af
Not11:17 ß som Kilde til en egen · Art af Erkjendelse. Saaledes fE Slutningen
F, s. 522 høiere, eller om den anden · Art af Erkjenden af den modsatte Grund er høiere;
F, s. 522 Høieste nemlig i den sidste · Art af Erkjenden, en Viden om det Høieste?
F, s. 522 n vis Art af Erkjenden; om den · Art af Erkjenden, fra hvilken den formaaer
F, s. 522 kun at udelukke mig fra en vis · Art af Erkjenden; om den Art af Erkjenden,
BI, s. 129 ets Ophør men kun en anden · Art af Existents ( smlgn. anf. Skr. Pag. 114).
Not11:25 sse. det bedste Billede paa den · Art af Existents er altid Uskyld. Gik et Begreb
AE, s. 301 og Væren i Forhold til den · Art af Existents, som er et enkelt existerende
Not11:36 aa længe var Msket i en · Art af exstatisk Tilstand, hvor af de siden
AE, s. 126 nshistoriske spiller en anden · Art af Faktorer en væsentlig Rolle, hvilke
JJ:422 iode, nogen egl. Analogie til den · Art af feig Usselhed, som Anonymiteten vil
BI orandring i Fremstilling, en anden · Art af Foredrag, uden at derfor Forholdet mellem
EE2, s. 177 r vil jeg ogsaa omtale en vis · Art af Forelskelse. Dersom jeg tænkte mig
NB12:114 fængelig, dog ud af den · Art af Forfængelighed, som maa kaldes den
SLV, s. 452 en dette er ikke den farlige · Art af Forførere selv i Forhold til Qvinden.
AE, s. 203 tydigt Ord for at betegne den · Art af Forstaaelse, der er den speculative
SD, s. 149 sig selv, saa lader en anden · Art af Fortvivlelse sig ligesom sit Selv franarre
SD, s. 130 g selv) blot betegner en egen · Art af Fortvivlelse, at tværtimod al Fortvivlelse
SD, s. 160 Christenheden, er netop den · Art af Fortvivlelse, er Fortvivlelse, men veed
SD, s. 172 Jordisk er den almindeligste · Art af Fortvivlelse, og især under den anden
EE1, s. 260 r unegteligt en meget vittig · Art af Forvexling. Derfor har denne Situation
NB12:98 eg skal nu engang bruge just den · Art af Fremstilling af Χstd. Uden Lidelser
AE, s. 422 gsagtige. Vil Nogen finde den · Art af Fremstilling eller min Fremstilling
EE2, s. 123 rent lige stor Erfaring i den · Art af Gjenvordigheder. Det gjælder altsaa
KG, s. 111 aa den Elskede ansee en usand · Art af Hengivenhed og Opoffrelse for den sande
OTA, s. 414 vel omtrent den vanskeligste · Art af Hensynsløshed, den, ikke at tage
EE2, s. 133 r disse Hindringer. Den anden · Art af Historie begynder med Besiddelsen, og
EE2, s. 100 rlighed faaer vel ogsaa en · Art af Historie, men er dog, ligesom den er
BB:22 res som et Exempel paa en vis · Art af Hypochondrie. Den er særdeles interessant
JJ:332 almer findes der Exempler paa den · Art af Indesluttethed, der vil unddrage sig
Oi6, s. 263 g saaledes ikke den farligste · Art af Indifferentisme. Den forekommer derfor
AE, s. 349 Slags Analogie til en saadan · Art af Indledning, som den, hvorom jeg taler.
FP, s. 22 mangle Receptivitet for en vis · Art af Indtryk; men den kan ikke, hvis den
AE, s. 548 et netop et Kjende paa en vis · Art af intellectuelle Hoveder den Virtuositet,
BI, s. 173 t af Dialektik, til den anden · Art af Ironi den anden Art af Dialektik; til
AA:12.7.1 Liv udenad. / En eiendommelig · Art af Ironi findes ogsaa fremstillet i en
BI, s. 173 Billedlige. Til den første · Art af Ironi svarer den første Art af Dialektik,
KG at henføre. / At nu en bestemt · Art af Kjerlighed christeligt er gjort til
NB12:92 r Dyret jo ogsaa har den. At den · Art af Kjerlighed i sit Første er Selvkjerlighed
KG, s. 141 til. Og desuden, dersom nogen · Art af Kjerlighed skulde være vanskelig
KG, s. 141 at mene, at det er en enkelt · Art af Kjerlighed, det undtagelsesviis vil
KG, s. 162 lerhøieste og fuldkomneste · Art af Kjerlighed. Sjeldent falder det vistnok
KG, s. 148 steligt forstaaet, kun er een · Art af Kjerlighed. Thi, for at gjentage, Christendommen
KG, s. 147 jender Christendommen kun een · Art af Kjerlighed: Aands-Kjerlighed, men denne
BB:7 r Sted mell. F: og Grethe: den · Art af Kjærlighed som uden mindste Spor
BB:7 sig en Sammenligning mell. den · Art af Kjærlighed, som fandt Sted mell.
NB31:123 den Art Bekymring, thi den · Art af Labaner og Børster som nu kaldes
JJ:378 ig, men dog aldrig nævntes den · Art af Lidelse, der var Din daglige. Naar det,
AE, s. 559 ultuarisk Vending er ikke den · Art af Lidelse, der væsentligen er Inderlighedens.
F, s. 468 aa, at Forord er en ganske egen · Art af literær Frembringelse, og da den
NB19:23 an paa er bestandigt til hvilken · Art af Liv man vil tilbage efter at have modtaget
BI, s. 74 e. Han hørte nemlig til den · Art af Mennesker, hvor man ikke kan blive staaende
LP, s. 24 blot erindre om, at den anden · Art af Misforstaaelse ikke saa let kan komme
IC, s. 211 ten var stødt paa en anden · Art af Modstand end den, den stridende Kirke
EE2, s. 78 er rigtignok en ganske anden · Art af Mulighed og saa alvorlig, at Du vel
KG, s. 233 ligt Forkjerlighed for en vis · Art af Mulighed; lidt af den er nok, saa dømme
JC, s. 44 e noget Andet, eller en anden · Art af Myndighed, eller rettere hvad man egentlig
SLV, note empel paa en ikke umærkelig · Art af Mystification, hvorved Sympathi bliver
EE2, s. 141 , at der ogsaa gives en anden · Art af Nervesvaghed? Der gives Mennesker, der
TSA, s. 65 k forstaaet, som en rædsom · Art af Nødværge af den lidende Menneskehed,
NB32:66 sige, at dette netop er en · Art af Ondskab, denne Forstillelse, som forhindrer
BOA, s. 206 drage sig en aldeles forkeert · Art af Opmærksomhed og hvad der, betragtet
CT, s. 179 r: Gud vil kun forstaae een · Art af Oprigtighed, den, at et Menneskes Liv
AE, s. 391 end Overtro, ja den farligste · Art af Overtro, fordi den er Overtro paa Sandheden,
SLV, s. 67 saaledes er der ogsaa en egen · Art af Paaklædning, der er moderne til at
NB31:146 g allerede det er da en daarlig · Art af Pessimisme, den man nødtvungen hitter
EE1, s. 296 e været dreven i en anden · Art af Praxis, der ganske charakteriserer ham;
BI ger derfor ogsaa en ganske anden · Art af privilegerede Ansigter. Den tillader
F, s. 470 at beskæftige mig med denne · Art af Produktivitet. Hvorledes det hænger
NB3:38 mærksom paa, at der er en · Art af Prosa, en meget udbredt Art, som maa
AE rfor har hans Tænkning en anden · Art af Reflexion, nemlig Inderlighedens, Besiddelsens,
KG, s. 315 gt forstaaet derimod er denne · Art af Regning den eneste sande, som kun læres
KG, s. 315 e, eller rettere forunderlige · Art af Regning, den findes ikke anført i
KG, s. 315 nok synes den kjedsommeligste · Art af Regning, hvor een Penning kan blive
AE, s. 447 d. Men saaledes er der en vis · Art af Religieusitet, der, formodentligen fordi
SLV, s. 284 Derfor kan hiin tvivlsommere · Art af Resignation bevare en Qvinde lige skjøn.
NB34:11 profane Verdslighed, nei men den · Art af Rettroenhed som er: det hjertelige Vrøvl;
OTA, s. 278 s Fugl. Det var jo ved denne · Art af Sammenligning, at Skovduen i Bekymringens
3T44, s. 233 ette er beskednere, en anden · Art af Sandheder, hvilke man kunde kalde de
NB9:39 d og stærk, opdrag ham til den · Art af Selvbeherskelse. Han vil saa ved et
DS, s. 251 else, at vidne mod den usande · Art af Selvfornegtelse. I saa Fald havde det
EE1, s. 148 , og fordrer en ganske anden · Art af Selvvirksomhed. Vel har den nyere Comedie
AE, s. 277 ighed, en beundringsværdig · Art af Sindrighed i at sætte sammen og construere
G, s. 59 sindssvag. Eller er det ikke en · Art af Sindssvaghed, i den Grad at have underlagt
SLV, s. 259 a charakteristisk for en vis · Art af Sindssvaghed, men Trækkene vare skjønne,
NB:78 det er Gud der har givet Msket den · Art af Skarpsindighed, hvorved han gjør
NB32:62 levet Skjul for den fineste · Art af Skjulthed, hvor Den der vil bedrage
EE1, s. 167 elig gjælder dette om den · Art af Sorg, jeg her nærmere vil betragte,
NB9:39 legemlige Kræfter, og en anden · Art af streng Opdragelse: at kunne leve af
NB7:95 lige, og derfor falder denne · Art af Taalmodighed allernaturligst for det
NB30:7 / / Christus har kun begjeret een · Art af Taknemlighed: af den Enkelte, og saa
EE2, s. 298 vil flygte, han har en anden · Art af Taktik, der altid bringer Seir. Det
LP, s. 45 ielse med Verden. Dog denne · Art af tilfældig Stemning hænger nærmere
EE1, s. 143 Betydning, den forskjellige · Art af tragisk Skyld. Aristoteles fordrer,
EE:118 e Fortvivlelse. / Det er en anden · Art af Transcendents end den Kant advarer imod,
Not10:9 e Jøder havde en bestemt · Art af Treenighedslære, Philo: 1) høieste
SLV, s. 265 n behagede sig selv i en vis · Art af tvetydige Vittigheder, som man, hvad
NB28:43 tion, er da opkommet den usalige · Art af Tænkere, der anvender 40 Pagina til
EE2, s. 190 der hører en ganske anden · Art af Udholdenhed hertil end den, Du har.
CT, s. 98 tillige den forfærdeligste · Art af Ulydighed, forfærdeligere end al
TTL, s. 425 utning. / Viser Livet kun een · Art af ulykkelig Kjærlighed i Ægteskabet,
PS, s. 233 saare mange. Der er en anden · Art af ulykkelig Kjærlighed, den om hvilken
SD, s. 178 unne holde paa. Det er denne · Art af Umiddelbarhed, der ofte med stor Prætension
F, s. 474 r Ægtemand, er den værste · Art af Utroskab.« Nu er det endog bleven
AA:12 Haanden; jeg har følt den · Art af uægte Begeistring, som den er istand
Oi7, s. 312 lysningen var en langt dybere · Art af Uærlighed end de Andres ligefremme.
3T43, s. 93 Viden, den begjerer en anden · Art af Viden, en Viden, der i intet Øieblik
SLV, s. 246 imeret, som var der en anden · Art af virkelig Sandhed i dette Ord; som var
Not1:8 med tilstæder ingen Anden · Art af Virksomhed end aandelig Indvirken efter
NB:22 holde op og forsage hele den · Art af Virksomhed. Det er ubetinget lykkedes
3T44, s. 262 lgte Menneskene vel en anden · Art af Vished end denne Bekymringens. De angave
AE, s. 21 til noget Andet, til en anden · Art af Vished, at substituere Sandsynlighed
AE, note eppe lade det staae hen med den · Art af Vished, som vi Alle har om at være
NB2:25 Misbrug er bleven den ny opfundne · Art af Vittighed. / Man skriver fE om en bestemt,
AA:12.4.1 me, der gjerne ledsager en vis · Art af Vittigheder, som netop tyder paa, at
Brev 43 der meest trænge til den · Art af ydre Begunstigelser, netop ere de, der
NB7:51 t at være i Minoriteten. / Den · Art af Ærbødighed, hvormed i Christenheden
AA:12 e gjennemgaaer det Samme; den · Art af Øvelse, som derved opnaaes, kommer
AE der tænker det Logiske, hvilken · Art Afdøethed fra sig selv der fordres hertil,
NB15:89 te fremkommer den besynderligste · Art Affectation, idet snart Alle sige, at Sligt
NB23:63 et eneste Faste er Troen paa den · Art Afgjørelse som er ved Ballotation. /
IC, s. 98 enhver end den mindste af den · Art Afgjørelse, i hvilken » den Enkelte«
AE, s. 465 ne i Kirken skulle være en · Art Aflad, hvor man ved tvær Andægtighed
NB12:80 arterfuldeste Død og kun i en · Art afsindig ell. dæmonisk Rapport til Rædselen,
NB2:43 rdiggjøre mig. Der ligger en · Art Afsindighed imellem os. Afstanden fra det
SFV, s. 47 at frelse Fødelandet; en · Art Afsindighed, aah ja, og endnu engang aah
SFV, s. 47 Dette, styrtet mig i det, en · Art Afsindighed, aah ja, saaledes have vistnok
NB30:53 lses-Middel, og saaledes en · Art Afsindighed, der tenderer til at gjøre
KG, s. 285 : det er en guddommelig · Art Afsindighed, kjerligt ikke at kunne see
EE2, s. 245 ssvaghed kan betragtes som en · Art Afsindighed. Saadanne Menneskers Liv gaae
NB23:209 ken. Mynster er forstenet i den · Art Alvor som er: Livets Alvor er at være
Oi3, s. 192 gelse! Og hvilken besynderlig · Art Alvor, at der ( hvor høitideligt!) aflægges
SBM, s. 142 Maskerader end deltage i den · Art Alvor, Biskop Martensen kalder christelig
NB6:43 ive det til den besynderlige · Art Alvor, som er den almdl. i Verden, den
NB16:98 , til en end mere snerpet og dum · Art Alvor. / Naturligviis slipper Goldschmidt
NB16:98 mlig for at faae Bugt med en dum · Art Alvor. Men nu oversvømmedes vi i den
NB7:5 fleste Msker ane end ikke den · Art Alvor. Saasnart den for Alvorlig anseete
TS, s. 41 vel engang Forestilling om den · Art Alvor; vi kunne endnu ikke undvære,
AE, s. 515 II) blev viist at være en · Art Analogie til Troen ( bestandigt dog erindret,
AE, s. 33 ler imod, for en Mislighed, en · Art Anfægtelse; og Den, som uden at være
NB24:53 even ilde optagen. Af denne · Art Anger bevare de et dybt Indtryk, bevare
BA, s. 370 ysisk Kraft o. s. v., thi den · Art Angest er her slet ikke Tale om; men det
SFV, s. 48 at han er Gjenstand for den · Art Angreb og Forfølgelse. Og har den væsentlige
FP, s. 25 ede derfor at fritages for den · Art Angreb, men forgjeves. Forfatteren i Fædrelandet
SFV, s. 43 end ikke i Besiddelse af den · Art Anseelse, som nu engang kun kan erhverves
NB20:70 hed i Sammenligning med den · Art Anstrengelse, hvilken er Troens. / Man
BOA, note og herfor bærer han dog en · Art Ansvar. / Anm. Dette Forhold er som Formel
NB27:47 er ganske rigtigt at en vis · Art Anthropomorphismer svækker Respekts-Udtrykket
PF, s. 88 kjeldt: saa er det ogsaa en ny · Art Arbeide, forbunden med en ganske egen Art
AE, s. 504 lik, og al Fortvivlelse er en · Art Arrigskab. Nei, den evige Erindren er Kjendet
OTA, s. 171 al Utaalmodighed, den er en · Art Arrigskab; allerede i Barnet er dens Grund,
NB29:95 Spørgsmaalet er, om den · Art Askese og Mortification egl. er et Msk.
NB7:5 e til, at give Afkald paa den · Art Assistance og Magelighed. / Misforstaaelse
NB2:9 etop ikke behager Gud; men paa den · Art at gjøre Poenitense, vil Gud tillade
Papir 254 ke i et eneste Blad af den · Art at have fundet Angreb paa en større
NB33:27 rtimod, som pynte sig med en vis · Art Baand o: D:, og derved med mere Prætension
NB25:64 «, spise en bestemt · Art Bagværk paa den Dag, tage i Skoven til
EE2, s. 123 er Du, at det næsten er en · Art Barnagtighed af mig, at ville søge dette
NB17:22 r og bliver det dog, om den · Art Beden ikke let bliver en Dvælen fra
NB10:48 kler. Men det er jo dog ogsaa et · Art Bedrag, det at bestyrke i, at forhjælpe
Papir 369 Derimod florerer et andet · Art Bedrag, Selvbedraget, hvorom der dog sjeldent
KG, s. 34 rgeligste og den ugudeligste · Art Bedrag, ved Uskjønsomhed at lade sig
KG, s. 238 gt, ingen Fare, ei heller den · Art Bedrag, Verden taler om, nogen Fare. Og
GU, s. 332 jel – der har en lettere · Art Befordring – er allerede ovre paa
G, s. 86 n Smerte i at benytte en anden · Art Befordring. / d. 31. Mai. / Min tause Medvider.
TS, s. 82 m ham; thi han forstaaer: den · Art Begavethed pleier at være den visse
NB7:84 ages med aabne Arme. I denne · Art Begeistring taler han til Andre, han river
SLV, s. 87 orbeholdt, at stifte en egen · Art Bekjendtskaber, der er det Vidunderligste
3T44, s. 252 man antager, at en vis · Art Bekymring er ønskelig, at det at have
Papir 338 saa ogsaa en Hentydning til den · Art Bekymring som de Rige især pleie at
3T44, s. 253 som Ønsket allerede er en · Art Bekymring, hvilken ikke behøves, da
NB31:123 t har fritaget Gud for den · Art Bekymring, thi den Art af Labaner og Børster
KG, s. 145 Umiddelbarhed, eller med den · Art Beqvemmelighed. Christendommen lader det
Papir 483.b de Tilstand; og / var det den · Art Berolig / ( saa han da altsaa ikke kom
NB26:79 . Frygteligt at forfalde til den · Art Beruselse. / Christendommen – Talekunsten.
NB13:35 n Religieusitet, det var en · art beruset Religieusitet. / Nu i dette Øieblik
BOA, s. 241 il han har hexet sig ind i en · Art Berusethed, saa han fornemmer en underlig,
NB32:13 it Liv og aspirerer til den · Art Berømmelse og Paaskjønnelse, som
NB10:111 arligt. Sagen er, det er som en · Art Besathed, fremkaldt ved en aldeles afsindig
NB22:42 i en exalteret Tilstand, en · Art Besathed, som vare de ved at være Mange,
AE, s. 171 en glimrende Uvirksomhed, en · Art Beskjæftigelse, for hvilken jeg endnu
FP, s. 21 skulle vi ikke gjøre af den · Art Beskyldninger, men vel naar den i et Stykke
DS, s. 159 eske, at den kjender endnu een · Art Besmittelse: feig Klogskab og blødagtig
NB15:101 nføre det Onde under en egen · Art Bestemmelse af det Mirakuløse, medens
BI, s. 92 οί, indeholder en · Art Besvarelse. De diegematiske Dialoger skulde
NB7:75 al Egenvillie. / Det er nemlig en · Art Besættelse. Den Lidende er, msklig talt,
NB32:135 t. / Men hvor er der i denne · Art Betjening det Mindste, som ligner Christi
NB24:39 skjøndt det er af den · Art Betjening, man ikke gjerne selv vælger,
TS, s. 64 t forstaaer sig, det er af den · Art Betjening, som man sjeldent selv frivilligt
KG, s. 324 shed, der har en tilfældig · Art Betydelighed, som dog virker stærkt
NB20:171 høit, og glemme, at den · Art Bevægethed er lige det Modsatte, et
NB32:106 dlede Pathos. Væmmelige · Art Blodtørst, at tørste efter et Mskes
EE1, s. 200 et lille Stykke Jord med den · Art Blomster, og Du har Haandarbeide for hele
DS, s. 188 dtraadt, bevare hiin første · Art Blufærdighed, vilde ikke blot ikke være
NB32:20 Gode i Sandhed ansees dog for en · Art Bornerethed, Dumhed; det at ville det Jordiske
EE1, note sandt, at hans Tale bliver en · Art Bugtalen af uendelig comisk Virkning, fordi
Papir 347 han gaaer med en latterlig · Art Buxer. Sophus bliver rasende, ikke saa
Oi7, s. 308 n, finder saa selv Smag i den · Art Børne-Christendom ( hvilket ikke er
EE2, s. 35 aal er derfor at ansee som en · Art Capitulation, hvilken Livets Forviklinger
NB2:262 ig ud paa Strømmen. Der er en · Art christelig Sentimentalitet som blot er
DS, s. 247 til at lide for den: ja, den · Art Christendom er gaaet af Brug. En næste
DS, s. 248 e om. – Den almindelige · Art Christendom er: et verdsliggjort Liv, vel
DS, s. 247 Daarskab – ogsaa denne · Art Christendom findes vel neppe nok eller
ATV, s. 209 vis saa den lyder paa, at den · Art Christendom ogsaa der kjendes det nye Testamentes
Oi7, s. 304 skab hænger ved ham. / Den · Art Christendom var aldrig – ligesaalidet
HCD, s. 179 nesket og gavtyveagtigt en ny · Art Christendom, den at bygge Propheternes
DS, s. 247 er gaaet af Brug. En næste · Art Christendom, hvor der da i ethvert Tilfælde
DS, s. 248 « – En næste · Art Christendom, hvor der da i ethvert Tilfælde
ATV, s. 209 nen i Haanden. At man ved den · Art Christendom, som Biskop Mynster og nu Biskop
DS, s. 249 s Christus havde forkyndt den · Art Christendom, som nutildags Præsten,
Papir 475 r! Indføres der ved den · Art Christendoms » Forkyndelse«
NB27:71 rkjender det N. T. en anden · Art Christne end » Discipelen«.
OL, s. 32 n triste Tid begyndte. En egen · Art Chronologie er ogsaa den, ifølge hvilken
NB30:88 iske selv veed, idetmindste i en · Art clairvoiance, hvilket Lægemidlet er;
FB, s. 190 tildeels blandt Qvinder? I en · Art Clairvoyance aabenbarer Tiden, saaledes
NB28:54 thi det regner jo netop den · Art Collision med til sand Χstd. / Saaledes
LA, s. 34 idt fattigt, da den er af den · Art Collisioner, i hvilke selv en Begynder
NB14:126 , hvor demoraliserende den · Art Comik er; og desto mere kommer jeg til
NB14:126 u engang var; men ikke den · Art Comik, ei heller den Art Vittighed der
SD, s. 203 de om Noget, er en meget lav · Art Comik, og under Ironiens Værdighed.
NB25:51 fet: er Guds-Dyrkelsen bleven en · Art Complimenteren, en Slags Hoftjeneste, det
NB30:121 ark) / Forresten ligger i denne · Art Corruption og at den er exclusiv for Χstd.
CT, s. 235 t er, som der siges om en vis · Art Dannelse, at have Verden, kort, det er
NB21:143 entificere det Christelige, den · Art Dannelse, der betegnes sindrigt nok med
NB21:143 g dog er det jo saa omtrent den · Art Dannelse, med hvilken man har villet identificere
NB16:32 ocratiske Kræfter og den · Art Dannelse. Han er indenfor et Antiqueret;
BB:2 ldende, omtalte som en Konst ( · art de trobar) .. De fleste Troub: fornemlig
NB14:44 ulde bredde / jeg. Alle den · Art Declamationer gjør mig Sagen lettere.
NB23:216 mod gjøre Indsigelse mod den · Art Deduction. / Nemlig Χstd. forholder
KG, s. 126 det kan Verden forstaae, den · Art Deeltagelse, som heelt om Udbyttet ingenlunde
Brev 184 af Dagen.! Der er en anden · Art Deeltagelse; den er mere ligeligt fordeelt
NB29:96 ab er blevet ( o, farligste · Art Demoralisation, langt farligere end Raahed
EE2, s. 98 eed overhovedet ikke, af hvad · Art denne Tvivl skulde være. Skulde det
BI, note chrankenlosen Raum zu jederlei · Art der Gebilde offen; wo sie nur immer mögen,
NB33:50 naar indenfor een og samme · Art der udvises en Qvalitets-Forskjel, uden
BB:2 htigten sich bald dieser neuen · Art des Dichtens, und sangen das Lob ihrer
Not1:5 et diaboli et impiorum. / 20 · Art Diabolus impellit homines ad varia peccata,
BI, s. 97 ette er naturligviis atter en · Art dialectisk Bevægelse, men da Eenheds-Momentet
BI, note isselig ikke er en Frugt af den · Art dialectisk Udvikling, som her er antydet,
BI, s. 172 bbelt Art Ironi og en dobbelt · Art Dialektik lader sig heller ei fragaae.
NB:194 . Det gaaer Mskene med denne · Art Dialektik ligesom Hundene med at lære
AE, s. 282 atte indlade sig med en anden · Art Dialektik, den græske eller Existents-Dialektiken.
NB14:93 XI, 2-10). / Her er en egen · Art Dialektik, Qvalitets-Dialektik. Man skulde
IC, s. 136 gheden. Det er en besynderlig · Art Dialektik; at han almægtig – binder
BI, s. 337 Sandhed. / Men derfor kan den · Art Digte heller ei træde i et i Sandhed
TAF, s. 281 dheds-Vidne, men kun en egen · Art Digter og Tænker, der, » uden
BOA, s. 260 et, gaae Livet igjennem i en · Art Distraction og Aandsfraværelse, de fornemme
BI chöne und Gefällige dieser · Art doch auf dem Gebiete der Philosophie nur
Brev 272 te han opdage en ganske ny · Art Drama, en Monstrositet, et Drama, der spotter
NB15:103 Den, der vil tale om denne · Art Drukkenskab, ham vil jo hele Verden videnskabeligt
NB11:203 g ind i Reflexion. Med den · Art Dumdristighed som jeg tidligere har handlet,
NB26:58 e Kiælenskab er slet ikke den · Art Dyrkelse Gud vil. / Lidelse Kjende paa
EE2, s. 122 dsager et Skuespil af denne · Art Eder til at foretage en saadan Vandring
NB30:21.a olk, som troede. / / / Ved den · Art Eeds Aflæggelse hæver man egl. Begrebet
NB24:115 te skulde forstaaes om den · Art Efterfølgelse at faste og pidske sig
BB:2 mme overeens med Formen, denne · Art egnede sig derfor til at udtrykke ulykkelig
NB33:50 a bliver det igjen en anden · Art Egoisme, thi Du kommer til at gribe forstyrrende
NB18:79 dens Grad; men nu er der en · Art Elendighed, som det naturlige Msk. for
NB31:60 dom! / / / / Christenheden er en · Art Emanation, en fortsat Fortyndelse ( hvad
SD, s. 180 dler til, om end af en anden · Art end de, som Richard III bruger for ikke
OTA, s. 162 r er Straffen af alvorligere · Art end der, hvor Børnene gaae i Skole:
EE1, s. 103 rer er af en ganske anden · Art end Don Juan, er væsentlig forskjellig
EE:39 ke disse Momenter ere af høiere · Art end Gjerningsmomenterne. / d. 28 Martz
Oi2, s. 150 andsebedrag er nu af en anden · Art end hiint første, som var forholdende
DD:38 s de Gl. er dog af en ganske anden · Art end hos de Moderne. Allerede dens Forhold
Not15:4 Religieusitet, af en anden · Art end Præstens Melange. / / » Forførerens
AA:38 r rigtigt at lade et Stykke af den · Art ende paa den Maade. Og her troer jeg Goethe
BI, note mærkning Pag. 69: So in der · Art endigen sich eine Menge xenophontischer
NB15:73 e gode Repræsentanter for den · Art Energie, fordi de som oftest slet ingen
Brev 252 igere, det sjeldnere, det i sin · Art eneste Tilfælde og med det Beundringens
KK:2 senlig anden end den naturlige · Art er det. I den msklige Aand træder altsaa
KK:2 nde Anvendelsen af Kategorien: · Art er netop Hovedmoment og Hovedfeilen hos
BB:2 nzone. Denne mærkværdige · Art er Provenzalerne og Franskmændene egen;
BB:29 odersmaalet. – Af realistisk · Art ere ogsaa disse abstracte Børnebøger:
EE1, s. 73 i Uvidenhed kan gjøre en · Art Erfaring, jeg trøster mig med, at Diana,
NB21:163 vandling ( den langsommere · Art Erkjenden) ansees for overflødig, end
DS, s. 162 d Erkjendelsen; der er kun een · Art Erkjenden, der bringer et Menneske ganske
EE1, s. 127 en staaer alle Personer i en · Art erotisk Forhold til Don Juan. Over Commandanten
NB4:106 andre Msker Χstd. Det er en · Art Eudaimonisme en Art Yppighed at leve saaledes
Oi5, s. 239 . Det er derfor ogsaa en egen · Art Euphemisme, naar vi berolige os ved, at
Papir 254 , der vil forhindre enhver · Art Excentricitet. Det synes at have forstaaet
NB20:57 liver bestandig til hvilken · Art Existents vender den Hjulpne tilbage efterat
NB4:92 maa derfor ogsaa være paa den · Art Existents: at være med, at være Ingenting,
NB21:16 til svarende ganske bestemt · Art Existeren, Efterfølgelse. / Anm Christendom
NB32:127 en, der er lagt an paa en anden · Art Existeren, saa det gaaer Exemplar-Msk.
EE2, s. 200 Embede, thi det er jo dog en · Art Falskhed, ligesom den at gifte sig af den
NB30:34 . Mynsters. Og det er egl. denne · Art Falsknen der omtrent til enhver Tid feteres
NB30:34 lidt Kryderie isteden. / See den · Art Falsknen det var egl. Mynsters. Og det
SFV, s. 100 og vel at mærke just den · Art Fare, der categorisk svarer til »
NB21:153 ikum o: D:, ja mærket af den · Art Fare, som i vor Tid enhver sand Regjeringsmand
NB11:52 det er ogsaa sandt, men den · Art Fart er blot Udbredelse i Øieblikket,
NB29:107 t yderligere. / Altsaa den · Art Festlighed som nu bruges – og hvor
NB29:107 e T – deeltage i den · Art Festlighed som nu ved Begravelse. Nei,
Oi7, s. 284 s noget mere Bagvendt end den · Art Fiskerie, hvor det at fiske er at blive
BOA, note rtikel i hans Forord – en · Art fix Idee, som stundom findes hos Forfattere,
NB12:178 , i Sandhed det er dog just den · Art Flaneurer som jeg var, at den christelige
AE, s. 279 s Udbrud kommer der gjerne en · Art Fluer, man ellers ikke seer, og skulde
KK:2 e vi nu virkelig kun Mskhedens · Art for det virkelige Gud-Msk, saa er denne
NB11:158 om. / Der ligger en besynderlig · Art Foragt for sig selv i paa den Maade at
OL, s. 29 r, pleier man at sige, men den · Art Forandring, der i min Strid med Kjøbenhavnsposten,
SLV, s. 261 kke sjeldent en ganske anden · Art Forandringer, naar man seer et Menneske
SD, s. 240 istus. / For at belyse denne · Art Forargelse bliver det bedst at gjennemgaae
SD, s. 240 ialektiske Moment. / Men den · Art Forargelse, om hvilken her er Tale, er
NB18:84 egl. kun kjender een · Art Forbrydelse: Tyverie – frygtelige
NB23:207 dere forholder sig til den · Art Forbrydelser, som Politiet har med at gjøre;
Papir 371:1 l det lykkes mig ved den · Art Foredrag, jeg her agter at bruge, at bidrage
Papir 568 ig. Dette er den allerfarligste · Art Forfalskning af: Forsagelse. / Hver Gang
SFV, s. 58 neret til netop at blive den · Art Forfatter jeg blev. For det Følgendes
SFV, s. 46 . Jeg maatte have en til den · Art Forfatter-Virksomhed svarende, understøttende
NB11:51 i samme Vildelse som Resten: en · Art Forfængelighed, at man sku kan give
NB21:83 til. Og i Grunden er det dog en · Art Forfængelighed, der saadan saa smaat
NB12:114 de Fleste handle ud af den · Art Forfængelighed, som er den verdslige,
NB11:125 gjenkjender mig selv i den · Art Forfølgelse, om man saa vil, jeg har
SLV, s. 289 es der dog ikke en høiere · Art Forførelse, værre end Lystens? Hun
Papir 553 Dyre-Skabning – som i en · Art Forgjortheds og Fortryllelsestilstand forgabet
NB32:102 ax givet. / En ganske egen · Art Forkyndelse / / er det dog der er mig betroet,
DS, s. 186 s Mund forkynder, saa er denne · Art Forkyndelse det længst mulige fra at
NB32:149 – Stricte taget er denne · Art Forkyndelse egentligen Formelen for Bagvaskelse:
NB20:150 t forfængeligt. Men den · Art Forkyndelse er det Mskene synes saa godt
NB24:127 Tvetydighed, hvorledes den · Art Forkyndelse kan i al Stilhed underminere
NB26:8 t at lukke den i Baglaas. Men den · Art Forkyndelse lukker » Efterfølgelsen«
Papir 461 : v: / Tænk Dig nu, at denne · Art Forkyndelse lykkes en Forkynder i ganske
BMS, note t, at han vilde autorisere den · Art Forkyndelse til den sande christelige,
TS, s. 80 vnes derfor heller ikke den · Art Forkyndelse, en Opfindelse fra en senere
NB18:85 e være, der havde Gavn af den · Art Forkyndelse, er ikke min Paastand, langtfra.
NB24:42 r der nogen Sandhed i denne · Art Forkyndelse, men alligevel gjælder det,
NB20:138 fjerneste Slægtskab med den · Art Forkyndelse. Det rædsomste Optrin i
CT, s. 191 nde prøves. Ak, og hvilken · Art Fornegtelse er saa den værste? Dog vel
NB23:128 er, saa behøves der ikke den · Art Fornemhed for at fjerne. / Men denne guddommelige
IC, s. 58 v.: i Sandhed det er en egen · Art Fornøielse. At En trænger sig igjennem
F, s. 479 ren, velkommen over Alt. Ved en · Art Forprang oppebærer han noget af den
NB33:12 t er ogsaa den farefuldeste · Art Forretninger. / Villie – Erkjendelse
SD, s. 172 Foragt og Bespottelse som en · Art Forræderi mod Menneskene, som en trodsig
DS, s. 180 for et Høiere kun gives een · Art Forsikkring: at mit Liv udtrykker det –
KG, s. 66 n eftertragtes, udviklet en ny · Art Forskjel, Forskjellen mellem de Dannede
KG, s. 353 her ikke pludseligen en egen · Art Forskjellighed splidagtig gjør sig gjeldende.
AE, note ere Trang føler til en anden · Art Forstaaelse, eller, forsaavidt den føles,
3T44, s. 245 , der vil forberede en anden · Art Forstaaelse, vide vi ikke; men de Fleste
NB30:24 skjellige de end ere, er en · Art Forstaaelse. Naar Vildgæssenes Træk
SD, s. 203 i Betydning af den første · Art Forstaaen, han er eo ipso indviet i alle
SLV, s. 147 eet fatal, saa er dog en vis · Art Forstandighed endnu fatalere. Men Socrates'
NB8:47 e sær, hans Existents er denne · Art Forstandighed saa conform som mulig. /
EE2, s. 180 or Nero, og dog ligger der en · Art Forsvar deri, at man fæster sit Blik
Oi7, s. 305 milie-Glæder, have en egen · Art Fortryllelse, at det » tillige«
SD, s. 182 r nærmere at belyse denne · Art Fortvivlelse gjør man bedst Forskjel
SD, s. 186 Elendighed fra ham. / Denne · Art Fortvivlelse sees sjeldent i Verden, saadanne
SD, s. 149 for sig selv. Men medens een · Art Fortvivlelse styrer vild i det Uendelige
SD, s. 171 t, sandt at fremstille denne · Art Fortvivlelse uden en vis Tilsætning
KG, s. 48 ikke snarere en endnu værre · Art Fortvivlelse! Nei, Kjerligheds Budet forbyder
SD, note nder Navn af Resignation, er en · Art Fortvivlelse, den, fortvivlet at ville
SD, s. 136 især maa gjælde om den · Art Fortvivlelse, der er Uvidenhed om at være
SD, s. 174 ynker hen i den trivielleste · Art Fortvivlelse, saa følger deraf dog vel
NB7:74 Nei, i dette Forhold er endnu en · Art Fortvivlelse. Ved Troen paa Χstus
KG, s. 48 lp er en endnu sørgeligere · Art Fortvivlelse; men saa hjælper Evigheden.
BN, s. 114 menligner en Contract af samme · Art fra 1848, saa er jo unegteligt denne sidste
NB29:110 odoxe Jøde maa vel ansee den · Art Frembringelse ret egl. for Ugudelighed.
BOA, s. 208 ae, at As Bøger er en egen · Art Frembringelse, en næsten ængstelig
NB30:8 l være modtagelig just for den · Art Frembringelse. / Et skjønt Billede,
BOA, s. 208 se, en næsten ængstelig · Art Frembringelse. Naar en Præst lykkeligt
AA:3 ge Skov, hvor nu Partier af en egen · Art frembyde sig. Skoven selv er temmelig stor
NB36:26 en Priis vover at bruge den · Art Fremgangsmaade: at actionere, arrestere,
SD, s. 117 just det Opbyggelige, og den · Art Fremstilling, hvor streng den end forresten
NB13:88 ieuse Digtere maa netop have den · Art Fremstillings Magt der hjælper ud paa
NB36:22 Eder frie! / / Men Sagen er, den · Art Frigjørelse, som Gud og Χstd. tænker
NB29:14 mme for sit Vedkommende den · Art Frihed i det Borgerlige – men, men,
LP, note sig hos Enkelte i Tydskland, en · Art Fritænkeri ...« 2,129 »
DS, s. 251 Selvfornegtelse. Og just den · Art Fromhed kaster Luther sig imod. Nu lod
DS, s. 217 ner føre Klage over en vis · Art Fromhed, der da forresten ikke just er
DS, s. 250 tet til at kunne udtrykke den · Art Fromhed, der i Middelalderen æredes
DS, s. 217 m Sligt! – en høiere · Art Fromhed, høiere end Klosterets stille
DS, s. 217 e Gud ene. Man anklager denne · Art Fromhed, man siger det er Feighed o: s:
KG, s. 376 el allerede anseet det for en · Art Frækhed af hiin Forbryder, som vi have
Not6:10 agerie, som om deri laae en · Art Fyldestgjørelse. Thi som Sindet bør
NB36:26 gt henrettet, om ikke hele denne · Art Fægten vilde virke forstyrrende paa
Oi1, s. 138 fes med at erklæres for en · Art Galskab – – tænk Dig at
Oi10, s. 404 aa altid tage sig ud som en · Art Galskab – i Vrøvlets Verden; og
Oi6, s. 265 e om, at hvad jeg siger er en · Art Galskab ( thi at det staaer i det nye Testamente
Papir 445 hans Præstation var en · Art Galskab eller Besathed, at Mennesket egentlig
NB5:43 de Live. Selvopoffrelse bliver en · Art Galskab og comisk. / Hvor ironisk, at En,
Papir 556 kningen stiller sig som en · Art Galskab og hvorfor? fordi Enhver jo veed,
NB:41 relsen, Videnskabelighed for en · Art Galskab og Tidsspilde. Grunden hvorfor
NB28:101 nskabelige Skrifter som en egen · Art Galskab) – medens Martensen er Besindighed.
KG, s. 318 Christendommen ansees for en · Art Galskab, en Indbildning! En hedensk Keiser
KG, s. 318 mhjertighed maa ansees for en · Art Galskab, en Indbildning. Men saa maa jo
Oi7, s. 313 s Mængde stille sig som en · Art Galskab, i ethvert Fald vil de Mange føle
NB33:19.a Intet, er jo aldeles den samme · Art Galskab, som naar gale Meier gik med Lommen
NB30:53 lse 1 Miil vilde være en · Art Galskab, vilde, saa langt fra at gavne,
NB12:115 saa er Du som til Overflod, en · Art Galskab. / / / / Man søger naturligviis
AE, s. 26 ubeskedent af mig, men kun en · Art Galskab. / For at nu mit Problem kan blive
Oi6, s. 261 rekomme Biskop Mynster som en · Art Galskab. / Maal nu, og Du skal see, det
Papir 556 saadant Liv som mit er en · Art Galskab. / Og dette er en christelig Stat
Oi7, s. 313 en saadan Leven, at den er en · Art Galskab. Dette er nederdrægtigt, og
NB17:89 ikke det Overordentlige) en · Art Galskab. Men Mængden tiltroer sig egl.
NB22:120 han ogsaa er stor i mangen · Art Gave. / Gudsfrygt er nyttig til Alt, /
NB9:39 ns Flid og Anstrengelse, ikke den · Art Gaver, som jeg har havt, og som netop vare
NB32:54 er noget nær ligesom med den · Art Genereusitet, naar En med skarp ladt Pistol
NB11:121 stemmes letteligen Troen som en · Art Genialitet. Saaledes erindrer jeg ogsaa,
BI, s. 270 atsmænd, Borgere af enhver · Art gik han ind paa deres Interesser, hvad
EE2, s. 122 kab ikke oplevet mange af den · Art Gjenvordigheder, det tilstaaer jeg gjerne,
KG, s. 233 unde i Gjennemsigtighed. I en · Art gjærende Tilstand have de dvaskt eller
BOA, s. 101 ville gjøre Anskrig er en · Art glimrende Lediggang og et Forræderie,
IC, s. 30 er en saa udsøgt opfunden · Art grusom Nydelse, at ville føle sin egen
IC, s. 141 som Lighed med den høieste · Art Grusomhed – ak og dog er det Kjerlighed.
NB30:85 Du maaskee snarere gyse for den · Art Grusomhed og Egoisme. / Naar man nemlig
NB11:161 somhed i at straffe som en · Art Grusomhed, der veed at den sildige Straf
AE, s. 502 ur vil betragte Ironie som en · Art Grusomhed. / Humor reflekterer paa Skyldens
NB12:101 t: saa bliver Χstd. som en · Art Grusomhed. Og derimod er det langt lettere
NB10:151 kt. / Egentlig er det jo som en · Art Grusomhed: at jeg ( den Troende) skal glæde
Papir 455 et at forsage Verden ( den · Art Gudelighed der jo dog vel forresten ogsaa
Oi2, s. 164 Klogskab! / Den rædsomste · Art Gudsbespottelse er den, » Christenhed«
NB29:79 n det at offres. / See, den · Art Gudsdyrkelse behager slet ikke os Msk.
Oi7, s. 302 t nok, tænker han, men den · Art Gudsdyrkelse er jeg ikke tjent med –
Oi7, s. 302 siger Mennesket » den · Art Gudsdyrkelse er jeg virkelig ikke tjent
Oi10, s. 412 de være saa dyrt, at den · Art Gudsdyrkelse kun kunde være forbeholdt
Oi7, s. 292 godt«. / / Det er den · Art Gudsdyrkelse man – under Eed! –
Oi7, s. 301 øre Guds Villie. / Men den · Art Gudsdyrkelse var aldrig efter Menneskenes
Oi7, s. 282 – og det er ved den · Art Gudsdyrkelse vi har naaet at vi Alle ere
Oi2, s. 164 øvl; og den aandløseste · Art Gudsdyrkelse, aandløsere end Alt hvad
Oi7, s. 302 r at faae arrangeret en anden · Art Gudsdyrkelse, bestaaende i: at gjøre
NB15:6 r, det er en Accomodation med den · Art Gudsdyrkelse, den er for vor Svaghed –
HCD, s. 177 d«? / Det er om denne · Art Gudsdyrkelse, jeg har brugt det Udtryk,
Oi7, s. 301 Testamente, synes godt om den · Art Gudsdyrkelse. Men vee over Præsterne,
Oi1, s. 134 rende blot i Tanken om den · Art Gudsdyrkelse: at dyrke Gud ved at holde
IC, s. 100 og Deslige forgudes. Men den · Art Guds-Frygt er netop Foragt for Gud, den
SD, s. 211 Socrates' s Uvidenhed var en · Art Gudsfrygt og Gudsdyrkelse, at hans Uvidenhed
BB:7 bringer ham nær til en vis · Art Guds-Lighed. Vel er det ikke andet end
BA, s. 328 enskabet havde Realitet som en · Art Gudstjeneste. Vil man nu abstrahere fra
JJ:34 Indhold, han maa ansee det for en · Art Haardnakkethed. Endnu staaer det i hans
YDR, s. 111 den første. Den første · Art har dog kun letsindigt og negativt taget
Papir 397 er sjeldent ned. Den anden · Art har en Bestemmelse af Reflexion i sig,
NB12:49 g slaaer sjeldent ned. Den anden · Art har en Bestemmelse af Reflexion i sig,
NB5:93 em o: s: v: / Naar et Blad af den · Art har en i Forhold til Landet grændseløs
EE1, s. 331 jaalet Kys, Noget, der ingen · Art har. Nei, naar man kan bringe det dertil,
NB4:50 k, hvis man ikke gaaer med en vis · Art Hat o: s: v: o: s: v:. Fra den anden
BOA, s. 277 astholdt, og Bruddet selv en · Art Hegelianisme, – hvorfor vi ogsaa
SLV, s. 287 deligt det end er, der er en · Art Hengivenhed, som netop, naar den holder
BB:2 erlig skarp. til den første · Art henhører da Kampsangen, hvor Lyst til
NB14:38 Dette er, om man saa vil en · Art Heroisme, som svarer til mit Væsen,
NB22:93 hans Lidenskab sig paa den · Art Heroisme. / Men dette er ikke tilladeligt.
NB31:68.a ette dette er den rædsomste · Art Himmelspræt. / Pligten mod Gud /
AA:2 r er godt at være. Det er af den · Art hjemlige, fortrolige Indtryk, som en Indsø
SLV, s. 69 Moden byder Brugen af en egen · Art Hovedtøi, naar man tager i Kirke, og
Not3:17 der det comiske. Det er den · Art Humor, der i saa høi Grad er udviklet
EE2, s. 219 en Feighed, der elsker en vis · Art Hyggelighed, hvor der ikke er altfor høit
YTS, s. 263 n der gives jo ogsaa en anden · Art Hykleri, Hyklere, der ligne Pharisæeren,
NB4:36 sit Ønske. / Ironie er en · Art Hypersthenie, hvoraf man som bekjendt ogsaa
Papir 258:1 i Livet – af forskjell: · Art i Forhold til sin Stilling til det –
NB10:201 Danmark havde Forfattere af min · Art i Tusindviis – med mindre den Maade,
FF:137 saa der gives endnu Poesie af den · Art i Verden. – Møder jeg flere af
NB10:114 ri ligger dog, at der er en vis · Art Iagttagelse der er af det Onde, som overhovedet
NB13:49 l anseet min Taushed for en · Art ideal Sindssvaghed – og saa plumper
AE, s. 322 igt. – Al Skepsis er en · Art Idealisme. Naar da Skeptikeren Zeno f.
NB31:140 en. Havde Præsterne den · Art Idealitets-Redelighed saa stod det ganske
NB:92 eg, hvis det var af religieus · Art ikke sige det, fordi det allerede er en
Papir 579 faae Ram just paa den farligste · Art Ikke-Χstd. den hjertelige Middelmaadighed,
AE, s. 410 jordiske Tilværelse er en · Art Ildebefindende. Spørger Nogen om Grunden,
Papir 476 nstneriske Ro og Nydelse og den · Art Illusion som Theateret fordrer! Aha, saa
NB18:60.d sige: det er da en besynderlig · Art Indbydelse. En Indbydelse stiller jo En
BOA, s. 273 rst tage et Exempel af den · Art Inderlighed, der reflekterer paa den rene
EE1, s. 64 le i Sculptur, thi den er en · Art Inderlighedens Bestemmelse i sig; den lader
NB9:42 dig over denne tilfældige · Art Indflydelse af Uvedkommende; at han dog
Oi6, s. 263 eldnere. / Nei, den farligste · Art Indifferentisme og den ganske almindelige
Oi6, s. 263 ordærveligste og farligste · Art Indifferentisme. Det er et Samfund, om
Oi6, s. 263 de. Det er den allerfarligste · Art Indifferentisme; thi just ved at have dette
NB30:73 nstalt. / / / / Der gives en vis · Art indirekte Beviser, som jeg sætter mere
JJ:391 e sammen saa viser der sig af den · Art Individualiteter som jeg er. / af al Udsvævelse
NB23:43 de der være Mening i den · Art Indsigelser, saa maa det være af En,
NB11:119 Misundelsen der hitter paa den · Art Indvending, hvilken rigtignok Mskene ogsaa
NB32:65 dette paa, at det faaer en anden · Art Interesse, fE spekulativ, æsthetisk,
FP, s. 25 Intelligents, at den giver den · Art Invectiver Gehør. Naar i en Dispute
NB18:103 t er jo dog en besynderlig · Art Invitation. / Os betræffende maae vi
BI, s. 172 men at der findes en dobbelt · Art Ironi og en dobbelt Art Dialektik lader
BI, s. 304 rindre, deels om den dobbelte · Art Ironi, vi fandt i Plato ( thi det er aabenbart
Papir 135 er det Exempel paa den underlige · Art Ironiseren over Verden, – idet den
NB6:59 og dog ladet mig opleve den · Art Isolation, uden hvilken man slet ikke opdager
BI, s. 141 dem, Yttringer, hvis ironiske · Art jeg alt tidligere har berørt. Her altsaa
Papir 579 ok ikke for at see, at den · Art Jævning som er Χsthed er hverken
NB27:23 ende, i god Forstand ere en · Art Jævnlige. / Men naar et Msk. er kommet
Oi7, s. 307 f Hedenskab, eller det er den · Art Jødedom, Christendommen just vilde have
NB28:45 ust derfor forstaaer Ingen denne · Art Kamp, som dog fremtidigen vil være af
NB28:45 den« er som en ubekjendt · Art Kamp. / Men fornemligen gjør Følgende
EE1, s. 228 nledningen. Om den første · Art kan man sige, at den seer en Anledning
NB35:27 rende. Og dog er den anden · Art Kanibalisme endnu væmmeligere især
NB:103 et: de tænke i en ganske anden · Art Kategorier end dem de leve i, de tale i
YDR, s. 112 der saa let kan bringe en ny · Art Kirke-Reformation op og i Mode, den bagvendte
NB21:64 orie, det er en uchristelig · Art Kjerlighed ( det er nemlig kun Slægts
KG, s. 145 n kjender egentligen blot een · Art Kjerlighed, Aands-Kjerligheden, og beskæftiger
NB12:198 ygteligt Indøvede i den · Art Kjerlighed, der seer ud som Grusomhed,
NB26:72 ement er Natur-Egoisme, den · Art Kjerlighed, som bestaaer i at elske sig
NB26:120 erledes, end at Gud er den · Art Kjerlighed, som giver hvad der svarer til
NB21:147 er endnu mener han en sandselig · Art Kjerlighed. Den fuldkomne Kjerlighed er
NB13:75 ultatet forklare det Gode som en · Art Klogskab, man siger: det var dog det Klogeste.
NB22:63 er. / I Sandhed en original · Art Kloster. / Blot endnu en Bemærkning
Oi1, s. 135 ertil ( til denne ganske egne · Art Knibe, hvori man har bragt sig); at virke
SD, s. 179 g Forvikling, en besynderlig · Art Knude; thi hele Ulykken ligger egentlig
NB23:211 t ville Noveller af en lignende · Art komme op i Forhold til selve det Christelige.
AE, s. 100 e ein Mann von Kopf auf diese · Art Kopf-unten machen kann, um von der Stelle
NB33:51 lgelser, thi det var dog en vis · Art Kraft og det var Lidenskab. Men Grinets
Brev 264 – den besynderligste · Art Krig, jeg har kjendt. / Derfor afholder
CT, s. 166 n ny, maaskee lidt beqvemmere · Art Krykke for Den, der gaaer paa Krykker:
NB8:44 iver lige vist, men det giver den · Art Kræfter, som ikke tage sig ud i Verden.
NB35:4 nok turde være Løgn, at den · Art Kundskab der haves om Χstd ikke egl.
EE1, s. 308 heller ingen Hue, snarere en · Art Kyse. Men den kan De jo umuligt have havt
BN, s. 122 et Exempel paa en mærkelig · Art Langsomhed i en noget lignende Retning.
Brev 39 vnes saa og besaaes en fiin · Art lavt Græs, kun udvises i de 4 Hjørner
NB7:114 som jeg vel maa betragte som en · Art Lection; thi jeg har dog nu tabt en c.
BOA, note peculere og philosophere for en · Art Lediggang og Galskab. Faaer de da at vide
Brev 235 et Lys over, at det er en · Art legemlig Svaghed, der gjør mig det saa
Brev 235 gid jeg dog havde en anden · Art legemlige Kræfter end jeg har –
NB20:104 omtrent svarer til hvad en vis · Art Leiebibliotheks-Romaner er i det Æsthetiske.
SFV, s. 43 rhverves ved en ganske anden · Art Levemaade, dog i Smug, og derfor desto
HJV, s. 180 give det Udseende af, at den · Art Levevei og Carriere er ganske det nye Testamentes
NB31:70 hans Lidelse uden at ane, at den · Art Lidelse er en Fornemhed, som Konger og
AE, s. 412 e ikke religieus Lidelse. Den · Art Lidelse er æsthetisk-dialektisk ligesom
NB31:70 ved Lidelse, noget Andet er den · Art Lidelse som betyder at et Msk. har med
NB31:73 u engang Msket lagt an, at denne · Art Lidelse som overhovedet den Lidelse som
IC ynes man at glemme en ganske anden · Art Lidelse, Inderlighedens Lidelse, Sjels-Lidelse,
HCD, s. 179 il ikke lide, allermindst den · Art Lidelse, som er den egentligen christelige,
NB15:128 mig fE, bliver det dog en · Art Lidelse; af en Digter – gjør det
NB29:77 betingedes Lidenskab. / Den · Art Lidenskab forekommer ganske bogstaveligt
Oi10, s. 396 ste Gud« v. 44) den · Art Lidenskab forekommer slet ikke mere. Den
NB29:77 derimod ikke er til er den · Art Lidenskab, der er den formelle Betingelse
Oi10, s. 396 ommen er slet ikke til. Den · Art Lidenskab, der hører til for i den fuldkomneste
KG, s. 337 r for helligt til at have den · Art Lidenskab, som ellers et Ønske har.
Oi7, s. 315 mede for, ubekjendte med den · Art Lidenskab, som enhver Religion maa fordre,
SFV, s. 28 enneske, fremstil det med den · Art Lidenskabelighed, hvorved det just tiltaler
Papir 141 ig gjeldende i foreliggende · Art Litteratur. Medens nemlig ved en Himmelfart,
EE2, s. 44 gesom at tage Afskeed med den · Art Liv for at hellige sig noget Høiere,
BI, s. 136 det maa være grundet i en · Art Livslede. Saalænge der endnu ikke kan
NB12:92 e, hvor taabeligt det er med den · Art Lovprisen. Saaledes fE en Forfatters Kjerlighed
NB12:131 inden for mit Omfang: den · Art Lyrik som hedder Lilien og Fuglen. /
OTA, s. 378 over mine Kræfter, og den · Art Lystighed ikke efter mit Sind, jeg finder
NB33:20 vilde man støde paa den · Art Lærdom: og declineres ligesom mensa.
Papir 371:1 arest sige, at jeg er en · Art Lærer i antik Stiil; og dersom et Auditorium
EE1, s. 380 es Afstand og dog afgiver en · Art Maalestok. Men hvo kunde være saa taabelig
NB34:25 gsaa løfte Gud op i en saadan · Art Majestætiskhed, at man gavtyveagtigt
NB34:25 ham aldeles qvit. / Det er denne · Art Majestætiskhed, i hvilken Χstheden
BN, s. 122 kun forsøgt i en formildet · Art Martyrium, beviser naturligviis, at jeg
NB22:8 s-Frihed, at havde det nogen · Art med at En havde Samvittighed, kom det nok
Oi4, s. 210 t ogsaa faaet en ganske anden · Art med Christendommen fra det Øieblik Staten
NB26:28 n Slave – saa kan det have · Art med Stoicismens Ophøiethed, saa er den
NB26:28 iktet! Antonin har det ingen ret · Art med, det er næsten affecteret som en
IC re Ingen. Vil Nogen have med den · Art Meddelelse at gjøre, maa han selv ved
IC, s. 138 jender egentligen ingen anden · Art Meddelelse end denne maadelige: at docere.
Papir 365:21 betyde at franarre, hvilken · Art Meddelelse er meget farlig for Meddeleren,
NB25:56 thi Tautologien er den laveste · Art Meddelelse, er Sludder – og Tautologien
Papir 371:1 ige mig med at fremstille den · Art Meddelelse, hvorom det enten ubetinget
FV, s. 13 lexion, eller der er brugt den · Art Meddelelse, som er Reflexionens. »
NB:114 igt forfulgt mig, thi en vis · Art Medgang opelsker netop tungsindige Ideer;
NB18:18 blive Gjenstand for en vis · Art Medlidenhed selv af dem, der anerkjende
DS, s. 206 Forstandighed tiltager en vis · Art Menneske-Kundskab: Kjendskabet til, hvordan
IC, s. 74 e har man hittet derpaa af en · Art menneskelig Medlidenhed, der mener at maatte
KG, s. 171 g, hvad man kan stole paa den · Art Mennesker. Men som han altid har priisgivet
Papir 41 lexion – / Der gives en vis · Art Metaphysikere, der naar de ikke kunne komme
NB11:77 re. Fra det N.T. tage de en · Art Mildhed, fra det gl. en anden og det Hele
SFV, note hele Forfatter-Virksomhed en · Art misanthropisk Forræderie, en Forbrydelse
OTA, s. 192 ende, og nævne alle denne · Art Misbrug med eet Navn: Bedraget. Saa veed
NB7:74 ødet kan foranledige til denne · Art Misforstaaelse. Der gives Tilfælde,
NB28:64 fundet at dræbe Msker ved den · Art Mishandling der er langsomt dræbende,
NB2:258 ken i Statskirken eo ipso har en · Art Missions-Virksomhed med at vove Alt for
CT, s. 127 s Besiddelse af Pengene er en · Art Misundelse, der har taget dem fra den Fattige,
NB:27 et lille Land er der ogsaa en egen · Art Misundelse; den er grundet i at Alle kjende
NB20:68 ed hans Navn. I Sandhed den · Art Mod er et brillant Avancement for ussel
NB6:72 fter, maaskee hell. ikke den · Art Mod, og endeligen er jeg en Dialektiker,
PS, s. 280 ulde man ogsaa uden ved en ny · Art Modsigelse falde paa at beundre en nødvendig
AE, s. 408 Udtrykket selv indeholder en · Art Modsigelse, forsaavidt finis som Enden
NB28:86 te, skabe mig den allerfarligste · Art Modstand. Det der skal anbringes er ikke
IC, s. 144 der fordres en ganske bestemt · Art Modtagelse: Troens. Og Troen er selv en
Papir 132 r netop den allerkjedsommeligste · Art Msk. at have med at gjøre; de ere sande
NB31:107 hi Verden forstod klogt, at den · Art Msker, som ere istand paa Gaden, midt i
NB30:126 at hjælpe dem. Men den · Art Msk-Kjerlighed – og det er det vi
NB30:37.a et Ægteskabet og hele denne · Art msklige Tilværelse skjønnere mere
SLV, s. 190 delsen lyder paa, og med den · Art Munterhed, som Selskabet og Omgivelsen
NB16:73 n ideelle Værdighed og en vis · Art Myndighed, og selv vedgaae det. / Med Sømmelighed
NB13:8 jeg og skal jeg bruge en vis · Art Myndighed. Men er det Fremstillede høiere
NB33:17 der er mere end Een. Denne · Art Mystification tænker man sjeldnere paa,
NB21:63 m næsten omgaaedes den som en · Art Mythologie – og nu i en langt senere
AE, s. 110 straktions Akt ikke er af den · Art Narrestreger, af hvilke man godt kan gjøre
NB8:13 t være Alvoren egl. er en · Art nefas, en Nedværdigelse, som man i ethvert
EE1, s. 103 rte, og det er snarere en · Art Nemesis. Han attraaer og bliver bestandig
KK:2 i Eenhed, at de tilhøre en · Art nemlig Mskheden, saa maa dog den Eenhed
KG, s. 287 bruge det mildeste Udtryk, en · Art Nervesvaghed, som gjør Menneskene saa
LA, s. 91 des er det evige Liv ogsaa en · Art Nivellering, og dog er det ikke saa, fordi
Papir 589 en Betingelse, at det bliver en · Art Nydelse, og at det engang for Alle er afgjort,
NB29:36 afdøe. Og var det saa ikke en · Art Nænsomhed af ham, at skjule sig, da
SLV, s. 162 rængenheden mod Gud er en · Art nærgaaende Kammeradskab, om han end
CT, s. 93 m. Det er da og egentligen en · Art Næsviished, en Opsætsighed, som den
NB2:157 nge Mskene i en sørgelig · Art Nødværge til at henrette En? –
EE1, s. 263 onolog vilde da indeholde en · Art objectiv Reflexion over Gangen i Stykket.
Papir 179:8 edbemærkningen er af senere · Art og Dato anført. – / d. 9 Oct.
BI, note 10): min Viisdom er af en ringe · Art og en tvetydig Natur, liig en Drøm –
EE2, s. 272 hans Kunster ere af en finere · Art og fordre Mere end et dannet Publikum for
KK:2 aniske Side, hvor Kategorierne · Art og Individ væsentlig høre hjemme,
KK:2 ene Side anvende Forholdet af · Art og Individuum consequent paa Aanden, saa
KK:2 oldet selv. / Forholdet mellem · Art og Individuum paa Aandens Gebeet. –
SLV, s. 48 en Plante en Plante af samme · Art og saaledes et Menneske et Menneske; men
EE:195 ndigheder, men ogsaa her maa · Art og Slægtsbegrebet have sin Gyldighed.
NB13:12 har Lamartine virkelig gjort en · Art Opdagelse, han har opdaget, hvad der absolut
NB33:54 Villie er sandeligen af den · Art Operationer som ikke kunne gaae af
OTA, s. 282 dog spotter Loven for denne · Art Opfindelse den frugtesløse Stræben
KG, s. 335 bleven saa fortrolig med den · Art Opgaver, at de kunne beskæftige Dig
NB16:47 jeg vilde fremstille er den · Art Ophøiethed, der ordentligviis maa af
NB9:42 d. VIII havde i at vise den · Art Opmærksomhed, som just var beregnet
SLV, s. 257 se af mig, thi den er som en · Art Opsætsighed. Hun maa jo vide, at hun
NB32:35 vælge Pessimissme let en · Art Optimisme – det timeligt klogeste
NB32:54 mmen, det bliver noget nær en · Art Optimisme, det er noget nær ligesom
NB31:146 ikke Pessimisme, den er en · Art Optimisme, et Forsøg paa i Forhold til
NB7:8 Forargelsen ikke blive mere end en · Art Opvækkelse. / / / Men hvad jeg dog har
SLV, s. 438 en Overlæg, er der dog en · Art Overlæg. / Ellers gjelder det med Overlæg
NB13:86 det Fordærvelige i den · Art Oversigter – der fortryllede Ungdommen
NB29:54.a at fremstille ham. / Det er en · Art Overtro ligesom naar Menigmand paa Retterstedet
OTA, s. 388 et eneste Øieblik paa den · Art Overveielse, det skal tvertimod strax lyde.
NB32:38 jeg, at der har hørt en · Art Overvindelse til at sige det, at det havde
BOA, note tende Phænomener af en egen · Art paa det Dæmoniskes Gebeet: den ufrivillige
EE2, s. 157 enhver Yttring fra Dig af den · Art paa mig bliver uden Virkning, eller forsaavidt
OTA, s. 392 gjerne meget opfindsom i den · Art Paafund, at det er saa forskjelligt –
NB35:5 for let og for lidt for den · Art Paaklædninger, man nu kalder Mænd,
KKS, s. 94 svished og den modbydeligste · Art Paatrængenhed. Enhver, der er Noget
NB4:103 er Ingenting, det er Tegn paa en · Art panisk Skræk, liig den for Spøgelser
Brev 176 Det er paa en ualmindelig · Art Papir jeg skriver dette Brev; imidlertid
Brev 176 e Plan. Paa en udmærket · Art Papir modtager Du derfor en Gratulation
SLV, s. 250 tte hende i en ganske anden · Art pathologisk Bevægelse, vil reise hendes
NB31:146 det som muligt. Og med den · Art Pessimisme bilder man sig ind at kunne
NB31:146 ane denne Pessimisme. Den · Art Pessimisme, som Msker inventere, der have
AE, s. 338 istendommen forvandlet til en · Art philosophisk Lære, hvor Vanskeligheden
NB2:48 gt hjulpen. Men der gives en · Art Pietisme der er en sørgelig Aands-Askese,
Papir 373:3 Diaboliske men saadan en egen · Art Plage. / saaledes siger den simple Mand
NB11:124 andheden. Denne Tale er et · Art Plagiat. Det er en Tale, som Mag. Kierkegaard
NB31:115 ederlag blev der saa en ny · Art Pligter til, Pligterne mod En selv, eller
BI, s. 340 omantiken at reconstruere den · Art Poesi, Enhver fra sin Barndom kjender i
AE, s. 489 lærværdighed sig med en · Art Politie-Assistent, der passende burde gaae
NB35:26.a en der hører et ganske eget · Art Politie-Blik til for at kjende at det er
EE1, s. 14 ene af dem var skreven paa en · Art Post-Velin, i Qvart, med en temmelig bred
FP, s. 21 den i et Stykke af almindelig · Art potenserer den mod den selv specielt gjorte
NB12:99 kulde altsaa her være en · Art potenseret Velværen. / Lader Sligt sig
Papir 440 . / Og hvad skulde saa den · Art Presse til i Danmark. Tag en fransk, en
LA, s. 93 aa, æsthetisk vurderet, en · Art privat Snaksomhed, og er let kjendelig
NB7:109 n veed ud ell. ind. Til min · Art Productivitet behøves der Tid og Ro.
NB23:211 Religieuse er Loven den: at den · Art Productivitet tyder paa, at dets Tid ikke
BB:22 der ham paa en Maade til en · Art Productivitet, idet hans Phantasie ligesom
NB32:63 opheter: saa er der kun een · Art Propheter tilbage: Stokke-Propheterne,
NB26:8 staaende Χsthed. / / Med den · Art Prædike-Foredrag som Mynster, Pauli
NB20:104 ldig. / / / Der gives en vis · Art Prædikeforedrag, der som saadant omtrent
NB28:37 mere og mere utaaleligt med den · Art Prædiken, der ordentligen høres.
NB28:29 unde man faae 10,000 af den · Art Præster vilde man vel mene at dette
Oi1, s. 136 det er os alle tjenligst. Den · Art Præster, som vi have, staae sig sandeligen
NB4:50 tøilesløs, mudret op til en · Art Pøbel-Tyrannie. Det giver en ond Samvittighed,
SLV, s. 22 existerer egentligen ikke. En · Art quasi-Fælledsskab er en Modsætnings
EE2, s. 210 nde af, at jeg dog endte i en · Art Qvietisme, hvor Personligheden kom til
NB22:102 askiner. / / / Besynderlig · Art Redelighed hos en Forbryder. / / Jeg har
Brev 17 ænk, om det dog ikke er en · Art Redelighed, at jeg netop har udtrykt, at
HJV, s. 180 Drift villet gaae ind paa den · Art Redelighed, og heller ikke villet lade
NB4:45 ver det Andet. Det er jo ogsaa en · Art Reduktion, naar det som et Msk. anseer
LP, s. 28 elegiske Stemning ved en slig · Art Reflection modificerede sig til en vis
SLV, s. 89 isk vide at vurdere Alt, den · Art Reflexion anstaaer hende ikke, men hun
SLV, s. 252 gjenoprettes, da kunde en ny · Art Reflexion snige sig ind, som hun selv blev
NB10:84 er i det Udvortes, ell. den · Art Reform at gjøre. / En Bemærkning
BOA, s. 124 Discipel sig meget let med en · Art Reformator. Det er jo ogsaa derfor i vor
NB:92 det, fordi det allerede er en · Art religieus Uanstændighed at det skal
Not15:13 allermindst til at ane den · Art religieuse Collisioner. Alt er ypperligt
NB20:23 elv som Forbillede. / Denne · Art Religieusitet beholder man nu, og saa anbringer
NB12:188 jælp af det Christelige. Den · Art Religieusitet er den hidtil beqvemmeste
NB18:70 lige ell. Ordinerede. / Den · Art Religieusitet er virkelig et Sidestykke
Papir 537 en listige Ydmyghed. / Den · Art Religieusitet som er den Lutherske især
SLV, s. 398 gieuse, det vil sige for den · Art Religieusitet, hvor det gjelder, at Umiddelbarheden
NB16:97 men staae ene. / / / Det er en · Art Religieusitet, hvortil der endnu bestandigt
NB29:61 af den ikke kan fordre den · Art Religieusitet, som kun kan fordres af Præsten.
HG, s. 159 rsaavidt maae nøies med den · Art Religieusitet, som nu er den officielle,
AE, s. 431 n pege paa, er en ufuldkommen · Art Religieusitet. Men hvilken Anstrængelse!
Oi7, s. 304 umiddelbart har sit Liv. Den · Art Religion er » Mennesket«,
NB33:14 kyndelse, jeg mener, at den · Art Religion var ganske ønskelig for os
Papir 589 . at repræsentere deres · Art Religion: jo, jeg takker, der bliver en
SFV, s. 95 e er ubetinget den sikkreste · Art Repetitorier. Men Enhver, der skal virke
NB34:33 des, og med en ganske anden · Art Ret, gjør det høiere Politie udenvidere
NB10:71 skab med Enten – Eller, en · Art Rethaverie deri. / Altsaa » et Par
NB25:9 t ville beflitte sig paa den · Art Retskaffenhed som Χstd. fordrer (
NB34:11 som den forkommer. / Just denne · Art Rettroenhed er Majestæts-Forbrydelse
NB34:11 i Hjertelighed. / Den · Art Rettroenhed hænger atter sammen med
AA:18 heden blev behandlet i en vis · Art Romaner. Efter en langvarig Kamp med Drager
LA, s. 44 at være laant fra en anden · Art Romantik, den schäfer-idylliske. Det
NB23:52 sen siger Luther: der er to · Art Rustninger, een gjør os uovervindelige,
DS, s. 226 Tyveri og Røveri: for den · Art Røveri han har øvet mod os Alle,
Brev 200 s. / Ds. / S. T. / Hr Mag. · art S. Kierkegaard / Hjørn. af Rosenborg-
Oi9, s. 377 s med, ikke beroliges ved den · Art Salighed: da vender hele Massen, commanderet
KG, s. 144 ennesker at gjøre. Men den · Art Samvittighedsfuldhed er christelig forstaaet
NB20:140 men beflitter sig paa den · Art Samvittighedsfuldhed, der er sand christelig.
NB20:140 er skulde have udtrykt den · Art Samvittighedsfuldhed, som er specifik christelig,
NB23:35 fængeligt, og ligesaa ved den · Art Sanction, som Ballotation kan afgive. /
3T44, s. 233 Menneske. Der gives en anden · Art Sandhed, eller om dette er beskednere,
NB25:84 forstaaet). Der er i mig en · Art Sandheds og Idee-Lidenskab som er ham aldeles
LA, s. 81 m, han repræsenterer, i en · Art Selvbevidsthed); Nutiden er dialektisk
NB20:34 ne Krympen sig derved er en · Art Selviskhed, medens rigtignok mit Forhold
NB11:176 eden. Men dette er egl. en · Art Selviskhed, og kan let blive en farlig,
CT, s. 188 ogsaa en meget betænkelig · Art Selvmodsigelse, at et Menneske skulde være
NB19:35 e ham for en næsten vanvittig · Art Selvmodsigelse. / Men saa taler jeg jo
NB30:12 e, der let turde være en · Art Selvmodsigelse. Lad mig tage et andet Forhold.
NB:70 Lærende i en reen forkeert · Art Selvmodsigelse? Istedenfor kort og godt
NB22:110 ste Øiekast synes. Det er en · Art Selvopholdelsesdrift i Msket; de ere bange
SLV, s. 418 Planen ikke fast, er han en · Art Selvplager, der plager sig selv for og
NB10:20 blev Gjenstand for en · Art sentimental Medlidenhed » at han
NB35:11 ne eller til det Andet. Den · Art Sigtelser pirre, og har tillige den gode
NB:78 rsage Nysgjerrigheden, forsage den · Art Sindsro som er fornøden til mikroskopiske
EE2, s. 155 re en Latterlighed eller en · Art Sindssvaghed at anvende et: enten –
NB12:99 Skridtet omtrent med samme · Art Sindstilstand som den, med hvilken man
NB2:235 ærer Forholdet til Gud for en · Art Sindsvaghed, en Indbildning. Det at have
BOA, s. 259 ader sig tænke, men er et · Art sjeleligt Sandsebedrag. Men derved har
NB15:75 nd paa et dersom, det er en · Art Skepsis, det er Phantasterie, ikke Positivitæt.
JJ:285.a t, – ei heller er det den · Art Skjælven, der er Aandens og Inderlighedens.
SLV, s. 135 sig ved at tilveiebringe en · Art Skjødesløshed, hvilken dog ikke er
AE, s. 212 teskab, og at Pigen er af den · Art Skjønheder, der efter al Sandsynlighed
SLV, s. 308 at ingen Krænkelse af den · Art skulde vove at nærme sig! Haardt nok,
Papir 556 denne min Handling for en · Art Skurkestreeg. / Og dette er i en christelig
NB15:128 en, Evigheden vil tage den · Art Skyld yderst alvorlig. Der er ikke mange
AA:7 jorde Bekjendtskab med flere af den · Art Smaasøer, som jeg holder saa meget af,
PS, s. 254 udt, hvilket jo giver en egen · Art Smidighed. / Imidlertid kunne vi gjerne
NB29:93 æstationer taget af en finere · Art Smør eller i ethvert Tilfælde der
Papir 469 r gjort Anskrig: men denne · Art Snigmord, der jo i en vis Forstand næsten
EE2, s. 87 t store Verdens-Ocean seer en · Art Snække, man kalder den flyvende Hollænder.
NB14:43 en. Det er en Kategorie af samme · Art som de andre. / 11. Journalen NB14, s.
NB32:111 dt, et Fremskridt af samme · Art som den Helbredelse Doctoren i Barselstuen
NB21:100 var denne Fornedrelse af samme · Art som den Høihed han viser.« Snarere
EE2, s. 50 ig tænke en Tvivl af samme · Art som den, der senere vil gjentage sig med
NB34:41 altid finde et Numerisk af samme · Art som Du, Du vil aldrig komme til at staae
SFV Vaklen, ingen Tvetydighed af den · Art som ellers er den almindelige, at man ikke
2T43, s. 20 ste, men iøvrigt af samme · Art som hine, flygtig og ustadig, kun enkelte
Brev 45 ære Flere af samme slette · Art som jeg, saa kunde jo Sibbern nedlægge
BOA, s. 114 an realiseres Opgaver af egen · Art som slet ikke vilde kunne lykkes i en stor,
NB31:133 t umilde Clima gjør den · Art Sorgsløshed for Udkommet umuligt som
NB22:169.a sten bære sig ad / a en · Art Spilledaase, som blev at sætte op paa
OTA, s. 415 Udviklede. Dersom der var en · Art Spise, et Fødemiddel, som paa een eller
EE1, s. 73 aa Sculptur og Maleri ere en · Art Sprog, forsaavidt som ethvert Udtryk for
Brev 269 ille Tilsætning: en vis · Art Spøg eller Humor. Ministerskiftet var
KG, s. 366 han talte dog, ja det var en · Art Spøg, om det at elske den Stygge. Hvad
TTL, s. 456 ke er istand til at fatte den · Art Stemning, er denne Fornemhed i og for sig
NB:39 lv benyttende en ganske anden · Art Stiil, lader Experimentets Quidam yttre
DS, s. 164 kke lagt Mærke til en anden · Art Stilhed? Førend et Tordenveir indtræder
JJ:71 et. Dog dette er i Grunden en · Art Stoicisme, der ved sin Abstraktion hæver
BB:7 orvirring vedblev at bevare en · Art Storhed og Overlegenhed. I denne Anskuelse
NB30:60 r Geistlighedens Skyld. Den · Art Straf kunde jeg nok ønske over den officielle
NB30:28 ed Χstd! Den kjender kun en · Art Straf: for evig at fortabes! / Jeg føler
Papir 390 som Fornemhed, men som en · Art Straffe-Anstalt. Han ønskede at gaae
NB14:17 , Medlidenhed en høiere · Art Strenghed og saa dog igjen Medlidenhed
NB5:130 skal trodse paa det som var den · Art Stræben Livets Alvor, og det at tilhøre
PS, s. 238 paatagne Skikkelse dog var en · Art Svig. / / / See, der staaer han da –
BOA, s. 235 Det er især den første · Art Svimmelhed A. lider af. Som Dialektiker
BOA, s. 235 tsynets Svimmelhed. Den anden · Art Svimmelhed fremkaldes ved en abstrakt Dialektik,
BOA, s. 235 bbelt, slet Intet seer. Denne · Art Svimmelhed kunde man kalde Dobbeltsynets
BOA, s. 235 gen Maalestok kan faae. Denne · Art Svimmelhed ligger nærmest i Phantasiens
JJ:124 endt deri, og det var egentlig en · Art Sværmerie. Saaledes gjælder det ogsaa
NB32:90.a ansaae Tyverie for den eneste · Art Synd. / Aandelige Synder. / / Hvor langt
SD, s. 195 hele Liv Synd, den bekjendte · Art Synd: de glimrende Laster, Selvraadighed,
SD, s. 228 Synden, man kjender kun den · Art Synder som Hedenskabet ogsaa kjendte, og
NB7:95 mig i at miste Alt, en anden · Art Taalmodighed er den, der siger: Taalmodighed,
NB7:95 ykkes det ad Aare. Det er en · Art Taalmodighed, der i Tillid til og glad
NB30:7 std. ikke er til; thi den · Art Taksigelse er enten hedensk eller jødisk
NB2:119 eligt opdraget, og uden den · Art Talent som Heiberg! / Med Biskop M. er
NB36:26 er dog altid bedre end den · Art Taushed. / Skulde der da virkes katastrophisk
Oi3, s. 196 e for den ved Hjælp af den · Art Taushed. Naar en Mand med gravitetisk afmaalte
Papir 368-7.a ender al Underviisning i en · Art Taushed; thi naar jeg existentielt udtrykker
EE1, s. 47 er de uendelige Domme. Denne · Art Tautologi er den paradoxe og transcendente.
EE1, s. 47 n quantitativ Slutning. Denne · Art Tautologi er især brugelig paa Kathedere
KG, s. 73 ten forholder sig ikke som en · Art til andre Arter af Kjerlighed. Elskov bestemmes
SLV, s. 38 otiske ikke forholder sig som · Art til Elskovens Omfang, men er noget ganske
NB12:129 gt. Det er atter en Halvhed, en · Art Tilbagevenden til dette Systematiske at
NB29:108 en gudd. Opfindelse, den eneste · Art Tilbedelse Gud fordrer: Efterfølgelse.
TSA, s. 108 ativt forandrede, saa er den · Art Tilegnelse, som ellers er tilladelig og
BOA, s. 225 tativt forandrede, saa er den · Art Tilegnelse, som ellers er tilladelig og
NB32:89 ig fra os Andre. Den eneste · Art Tilgivelse der saa nogenlunde holdes er
BI, s. 157 tening at erindre om en anden · Art Tilvær, hvilken Tvivlen bortskyllede,
NB28:96 Exemplaret er den letteste · Art Tilværelse, dækket mod umiddelbart
Oi10, s. 393 mig som Kirke-Styrer er den · Art Trang i inderste Hjerte imod; hvorvidt
PCS, s. 142 athed over hans Skikkelse, en · Art tristitia. Nu først seer han en fuld
NB20:41 erlighed, at tilsidst en ny · Art Tro bliver fornøden i Forhold til »
NB30:21.b n egl. Begrebet Eed. / Ved den · Art Tro hæver man egl. Begrebet »
CT, s. 249 Og er det dog ikke derhos en · Art Troløshed at leve i alle disse Livets
KG, s. 166 desluttethed er den farligste · Art Troløshed; et saadant Menneske bryder
AE, note egorisk Figur, og Præsten en · Art Troubadour, og Prædikenen om Troen bliver
NB25:97.b svendene der have opfundet den · Art Tryghed som » Χsthed«
NB19:27 ristelige, svarende til den · Art Tryghed, som findes hos det reent verdslige
NB18:79 om, at den er til: see den · Art Trøst ønsker han sandeligen ikke
NB17:110 ster jeg strax og med den · Art Trøst, der er den msklige, men dette
NB19:10 e da for Alt betakke sig for den · Art Trøst, der synes dem den værste af
NB18:79 til. / Vov at forkynde den · Art Trøst, og Du skal see, Du vil blive
CT, s. 239 lst vilde betakke sig for den · Art Trøst, og som formodentligen vilde finde,
TS, s. 91 dt!), trænger til en anden · Art Trøst, trænger til deres Herres og
NB7:59 ære en næsten legemlig · Art Tungsind o: D. Men hovedsaglig er den Sværmerie,
NB29:95 deligste, en fordærvelig · Art tungsindig Vellyst, item et dybt Mskhad
NB22:8 es, og efter en ganske anden · Art Tvang end den hvorom hos os kan være
JJ:469 Al Bevisen er Fjanterie, en · Art Tvesindethed, der ad to Veie ( den objektive
NB11:112 disk Rige. Der er altsaa som en · Art Tvetydighed deri, da Χstus forbandt
JJ:73 akkels Hoved, der har med den · Art Tvivl at gjøre, det ulykkelige Msk.,
CT, s. 200 mring, har man ogsaa faaet en · Art Tvivl op, som ikke Satan selv kan bekjæmpe
CT, s. 200 vel derimod opfinde; en · Art Tvivl, som det er umuligt at bekjæmpe,
TS, s. 90 der er Grunde er allerede en · Art Tvivlen – og saa reiste Tvivlen sig
EE2, s. 37 Kjærlighed begynde med en · Art Tvivlen. Dette kunde synes saa meget mere
NB24:46 er! Blot een Time at omgaaes den · Art Tænkning, er mere mattende end store
Sa, s. 174 endommen ved en falsk og usand · Art Udbredelse, faaet Alle til at være Christne,
NB30:53 jendthed, som naaes ved den · Art Udbredelse, som Pressen raader over, og
NB32:146 t. Ulykken stikker i den usande · Art Udbredelse. Allerede den Gang maatte man
JJ:358 g Smerte en Betingelse for mangen · Art Udmærkethed, i Forhold til Digtere,
IC, s. 240 ade, der ikke er Andet end en · Art Udsvævelse, idet den Talende tillyver
NB15:62 nge Aar til, en indøvet i den · Art Udsvævelse, som Roman-Forfattere bedrive
BI, s. 107 derpaa begynder en ny · Art Udvikling, der vil levere Ideen, men da
NB28:100 nen hjælper sig med en anden · Art Uegennyttighed, en hensigtsmæssig Opfindelse,
NB28:100 e Ingen til at gaae ind paa den · Art Uegennyttighed. Sagen er, Oppositionen
Oi7, s. 302 te er den meest qvalificerede · Art Ugudelighed. / Exempel. En Mand er tilsinds
SLV, s. 61 gsaa det at elske Mange er en · Art ulykkelig Kjærlighed, og dog ligger
SD, s. 147 re den stiger, desto mere en · Art umenneskelig Erkjenden, paa hvis Tilveiebringelse
NB10:47 aushed. / Men er det dog ikke en · Art umenneskelig Grusomhed, ell. grusom Vellyst
SD, s. 117 isme, at den christelig er en · Art umenneskelig Nysgjerrighed. Det er christelig
KG, s. 145 gen ikke med, hverken med den · Art Umiddelbarhed, eller med den Art Beqvemmelighed.
BI, s. 270 e han; es ist aber nicht eine · Art und Weise von Predigen, Ermahnen, Dociren,
NB:56 an slaaes og bande og skjende. Den · Art Undseelse og Undseelighed som altid er
NB30:78 være at betragte som en · Art Undseelse, deels er det maaskee ogsaa lidt
KG, s. 335 aa i at tale paa den Maade en · Art Undseelse, og forsaavidt igjen en Omsorg
SLV, s. 385 rtid en aldeles tilfældig · Art Upopularitet, som videnskabelige Parleurer
NB29:104 am, det er en ganske anden · Art Uret mod Jesus Christus, at Christenheden
TS, s. 50 er den Berettigede. Den anden · Art Uro er i Henseende til Inderliggjørelse.
NB21:77 t blev Galskab / Det er den · Art Usandhed jeg vil have bort baade af vor
OTA, s. 285 det, og at det derfor var en · Art Uskjønsomhed, om end tilgivelig ja klædelig
Papir 390 te elskeligt føres i en · Art Uskyldighed. Han seer godt, at de egl.
NB11:125 nge sammen med en anden · Art Utaalmodighed, den at jeg mere ømmer
KG, s. 310 ende Pige, som var det dog en · Art Utroskab af hende ( ak, en Utroskab –
SLV, s. 148 en Fornærmelse, det er en · Art Utroskab mod den Elskede, selv om denne
NB4:106 n med det Christelige; det er en · Art Utroskab mod det Christelige, at holde
IC, s. 174 n vil bebreide sig det som en · Art Utroskab, eller dog føle sin Elskov
SLV, s. 148 gjort ham løs; det er en · Art Utroskab, fordi i denne Beundring slumrer
NB2:54 ød saa at sige som den enkelte · Art Utøi søger – men jeg som er
Papir 368-7.a har næsten alle Msker en · Art Vandsky. De ville, at Læreren skal forholde
YDR, s. 111 ryk af Christendommen, og den · Art Vane-Christendom, der findes hos Secterere,
YDR, s. 111 , var Valget kun mellem denne · Art Vane-Christendom: en verdslig Letsindighed,
Oi4, s. 217 s der ikke var en ganske egen · Art Vanskelighed med i Spillet. / Antaget,
NB17:5 / p. 194. / / Det er en egen · Art Vanskelighed. For ret at bevise, at en
NB34:34 t Christeligt, Mskene opfinde en · Art Vanskeligheder for an, Indledningen til
SLV, s. 154 eg ikke her forfølge, den · Art Vanskeligheder har ikke hjemme i den almindelige
NB8:11 gave at være Barn ved den · Art Veiledelse. / Men atter her et Exempel
NB9:42 t, fast som en Qvinde. Han var en · Art Vellystning i Forhold til Intellectualitet
AE, s. 116 foranlediget ved, at den i en · Art verdenshistorisk Distraction har glemt
NB23:22 et farligere. Den første · Art Verdslighed – hvis den i dette enkelte
NB23:64.a erance – den leve! / Den · Art Verdslighed med at den Geistlige er Excellence
NB28:82 std., den meest raffinerede · Art Verdslighed og Hedenskab. / Replik. /
SD, s. 117 valitativ forskjellig fra den · Art Videnskabelighed, der er » ligegyldig«,
SD, s. 117 Alt tjene til Opbyggelse. Den · Art Videnskabelighed, som ikke tilsidst er
EE1, s. 378 ppe, flættet af en egen · Art Vidier, et Arbeide, der strax forraader
NB9:58 gtelig Noget tilfælles med den · Art Viisdom og Virtuositet, som naar en kløgtig
Papir 371:1 at mangle, men Alvorens · Art vil, hvad der ligger i Forholdet selv,
KG, s. 234 en eensidig Frygt for en vis · Art Vildfarelse. Det krænker Forfængeligheden
TTL, s. 409 lse. Sørgelig er jo enhver · Art vildfarende Stræben, sørgeligst dog
NB14:8.b tsaa været uforsøgt i den · Art Virkelighed, samt levet ødselt hvilket
NB32:14 føle Trang til en anden · Art Vished end det Numeriskes er i Forhold
IC, s. 25 jalp den Enkelte til en anden · Art Vished, saa seer Indbyderen anderledes
NB24:61 . / Naar der er Tale om den · Art Vished, som forholder sig til det ligefrem
Papir 533 r: Levebrødet. / Forskjellig · Art Vished. / At Jesus Christus har levet her
AE, s. 414 at ville høre om en anden · Art Vished. Thi at elske, ja, det er skjønt,
NB14:126 n Art Comik, ei heller den · Art Vittighed der er en Troels. / Jo mere jeg
BI, note en. Bemerkenswerth ist, welche · Art von Aufgaben die Orakel jetzt gemacht haben.
BB:7 nd, theilt er dem Glauben jene · Art von Beschränkheit zu, welche von phantastischer
Brev 268 aber der Kopf ist nur eine · Art von Hut, den man zwar zuweilen trägt,
F, s. 501 guter Ton. Vollziehen ist eine · Art von Testament, das von gefärlicher
NB10:60 avde det Noget at betyde med den · Art Væmmelse, saa havde Christus aldrig
NB12:16 lige som kunde give det den · Art Værd; og det eneste Videnskabelige jeg
DS, s. 180 er, han havde Krav paa en egen · Art Værdighed, det var hans Liv, der berettigede.
NB14:133 eve ham troe. / Og hvilken egen · Art Værdigheds Dialektik, at vide sig at
NB32:15 Maade at blive fri for den · Art Væren-Christen. Saaledes afskaffede
Oi10, s. 396 m er Limonade-Piank for den · Art Væsener, som nu kaldes Mennesker, er
Not3:4 m lebhaftesten Genusse aller · Art wie in einem Elemente schwamm. Es ward
NB4:106 d. Det er en Art Eudaimonisme en · Art Yppighed at leve saaledes hen med det Christelige;
Not3:12 dv: Præg af at være af den · Art Yttringer, som saa at sige ere udtalte
Brev 268 tsaa ogsaa har været en · Art Zoroaster, sige: Du indbilder Dig at være
SFV, s. 22 a, at det dog nok var en egen · Art æsthetisk Frembringelse; og her pointerede
NB13:12 tion. Ja – og dette har en · Art æsthetisk Værd – han gaaer
NB34:38 e Testamentes, lige den modsatte · Art Øine, om man saa vil. / Det nye Testamentes
Not1:9 orierne » Slægt og · Art« istedetfor at arrivere til Individualitætens
NB19:11 igieus Collision af en egen · Art) maatte blive Den jeg blev. I en vis Forstand
NB12:110 ( Journalisterne af bedre · Art). Deres Opgave var at secondere Skridtet
NB11:142 indre Lidelser af sympathetisk · Art, Alt, Alt kunde jeg magte – naar jeg
NB33:50 den Maade at bryde med sin · Art, at blive saaledes salig, at Andre, alle
EE1, s. 167 ndres Organisation er af den · Art, at Blodet strømmer tilbage, søger
BB:7 de ham i en Feil og det af den · Art, at den berøvede ham alt Mod til med
F, s. 514 rskjelligheden netop er af den · Art, at den gjør en heldig Skjebne sandsynlig.
NB12:173 agen, og maaskee er af den · Art, at den ikke sorterer under borgerlig Øvrighed,
SLV, s. 41 af en saa besynderlig tragisk · Art, at den netop belyser det Comiske. Naar
SLV, s. 96 Indledning af saa almindelig · Art, at den slet ikke leder ind, og at Forestillingen
NB32:117 n er af saa uhyre tvetydig · Art, at der jo ved den kunde afstedkommes den
NB3:16 ad jeg har at sige er af den · Art, at det ypperligt lader sig sige, han ganske
EE2, s. 308 er Dit Livs Udvikling af den · Art, at Du maa kunne føle Trang til at søge
EE2, s. 238 else, ja af saa betænkelig · Art, at han næsten løber Fare for, at
NB30:130 e, om Forholdet var af den · Art, at han selv dog skulde have nogen Fordeel;
EE2, s. 228 grer. Og er Sorgen end af den · Art, at jeg ikke selv er Skyld i den, jeg angrer,
SLV, s. 326 Stræder, er af en saadan · Art, at jeg ikke vilde have Lod og Deel i den.
NB10:166 Indflydelse af vidt indgribende · Art, at jeg, ganske consequent, ved at være
EE1, s. 254 ne i dette Stykke ere af den · Art, at jo mere man fordyber sig i dem, desto
NB33:50 rsaavidt man jo tilhører · Art, at skulle vedblive at være i Arten:
NB34:38 de at faae en Vished af den · Art, at vi ganske kan faae travlt med at nyde
AE, s. 177 istorisk Viden af forskjellig · Art, bestandig fører den bort fra Subjektet,
AE t denne Indleden bliver af en egen · Art, da der ingen ligefrem Overgang er fra Indledningen
LA, s. 47 at denne Opgave er af en egen · Art, da Dommen jo netop bestod i, at man ignorerede
NB33:9 ine Lidelser og Qvaler ere af den · Art, da vogt Dig for at Mskene faae dem at vide,
BB:6 flösen will. Es giebt eine · Art, das gewöhnlichste Leben wie ein Mährchen
NB7:100.a schmeichelsüchtigen Natur · Art, daß sie immer ehe will getröst seyn,
NB33:50 t være eensartet med sin · Art, den Enkelte kan ikke have nogen Forestilling
BB:26 ι etc) ere af reent historisk · Art, der fortælles ligesom andre Begivenheder;
NB13:87 te sig for den Straf af en anden · Art, der kunde følge hvis hans Skyld blev
Brev 159.2 g, en Rigdom af en anden · Art, der redeligt – af » Skurken«
BI, s. 92 einen die Dialogen der andern · Art, die diegematischen, bei welchen der eigentliche
BB:6 und schwache Dichtungen dieser · Art, die uns nur in Begriffen herum schleppen,
AE, s. 359 an Intet tør vide af anden · Art, eller, skjøndt indbildt den Ulykkeligste,
DS, s. 217 skal være en høiere · Art, en høiere Art – ja hvo drømte
NB24:29 g for hvilken jeg faaer en anden · Art, en ligefrem Løn, er jo eo ipso saa ikke
SLV, s. 48 Dyr føder et Dyr af samme · Art, en Plante en Plante af samme Art og saaledes
NB11:16 offentlig Afbigt, og af en egen · Art, en som blev et Aar igjennem hver ottende
BOA, s. 270 er af en specifik qvalitativ · Art, er den christelige Grebethed. – Men
NB33:50 øre en Slægt af samme · Art, er Dit Vilkaar lindret. Ja det er jo vel
NB33:50 Alt hvad der tilhører en · Art, er ved at være eensartet med den: tilfreds,
2T43 Ønske gjerne af almindeligere · Art, fordi vi haabe, at Ønskets større
NB36:20 selv som Exemplar i Forhold til · Art, har ikke Mod og ikke Ydmyghed, er ikke
EE2, s. 83 skulde de ikke være af den · Art, hvor Du ønskede at udrette Noget, om
SLV, s. 374 og en Sværmer af en egen · Art, ikke blot fordi han er kommen et Par Aarhundreder
NB:78 ikke forstaaet det Mindste af den · Art, ikke forstaaet det Mindste mere end min
IC, s. 62 være en aldeles ny og egen · Art, ikke ganske uliig Det, man ellers kalder
NB22:82 te sig betalt, var af en ny · Art, ikke var ved at faae Embeder o: D:, saa
NB24:61 nomen af en ganske anden · Art, indeholder en Modsigelse, der gjør umiddelbar
BB:29 d et heelt nyt Oplag af samme · Art, istedetfor, at døe som Pebermøer
CT, s. 49 som de andre af samme · Art, ja blot om den er ligesom dens Mage: alt
NB12:110 mod mig er af den lumpnere · Art, just fordi den er skeet ved et Dobbelt-Forræderie.
OTA, s. 139 let bliver af for almindelig · Art, maa han ikke forsøge sig i at ville
SLV, s. 375 i Grad en Sværmer af egen · Art, men ogsaa derved, at han ikke er umiddelbar
NB33:50 n at dette dog bliver en ny · Art, men skal blive indenfor Arten, der saa
EE1, s. 316 e Kjøn, men det har ingen · Art, naar man der skal begynde Historien. I
G, s. 43 skulde være af en durablere · Art, netop fordi man maatte have lært at
3T43, s. 93 ethvert Vidnesbyrd af denne · Art, netop naar det vidner, er fuldt af Sviig
BOA, s. 124 men det har ingen · Art, og derfor vil han at det Almene skal hjælpe
3T44, s. 273 ns Liv at være af en egen · Art, og ikke at kunne afgive Veiledning for
Papir 204 d i Tiden er af mythologisk · Art, og kun fremkommen af den msklige Svaghed,
EE1, s. 140 nemlig af ganske almindelig · Art, og man kan forsaavidt godt være enig
AeV, s. 83 ser let opdage er af en anden · Art, og noget Saadant, at det uden videre kan
NB33:50 t være eensartet med sin · Art, og vilde ikke have Noget at lide af Andre
NB10:134 bliver en Brøde af en anden · Art, om man tilsidst takker mig for en Velgjerning
Not13:22 ærkninger af almindelig · Art, om Statens Oprindelse, det huslige Liv,
DJ, s. 71 t Samme om. Har denne Sympathi · Art, saa gaaer det Hele ikke an. Repliken maa
EE2, s. 302 ssimist, var der Flere af den · Art, saa var det jo et Beviis for, at Verden
JC, s. 33 te disse være af historisk · Art, saaledes fE, om det virkelig forholdt sig
BI, s. 233 hans eget Udsagn, af tvetydig · Art, saaledes var hans Underviisning det ogsaa.
BI, s. 197 falder ind under Begrebet af · Art, Slægt o. s. v., Ironikeren derimod under
SFV, s. 62 rholde sig til Bestemmelsen: · Art, Slægt, just derfor er det den største
IC, s. 245 ritænkere og Aander af den · Art, som angrebe, haanede, bespottede Christendommen
OTA e et Onde, er en Vinding af samme · Art, som den, at opnaae en Fordeel. Det Gode
Papir 340:15 et Mindste i det af den · Art, som det jordiske Sind kunde ønske. Ikke
NB3:38 t af Prosa, en meget udbredt · Art, som maa kaldes Candidat-Prosa: saaledes
Not2:14 der ikke findes Individer af den · Art, som netop have optaget for meget af den
SLV, s. 159 en Udvandrer, men af en egen · Art, thi han vandrer ikke til Amerika eller
EE2, s. 207 ne Historie er af forskjellig · Art, thi i denne Historie staaer han i Forhold
BA som Exemplar forholdt sig til sin · Art, uagtet det paa samme Tid skulde sees under
NB9:22 er derfor vistnok af erotisk · Art, Undseelse i Forhold til Følelse, men
Papir 11:1 f den fremstillende belærende · Art, ved hvilke den størst mulige Bestemthed
NB29:85 / Det er en Retirade af en egen · Art, vi skal gjøre. / Tilbage til det Kloster,
BI, s. 137 indes hist og her af lignende · Art, vilde kræve en altfor vidtløftig
BI, note ausdrücklich etwas von der · Art, was magnetischer Zustand ist, gefunden
BI, s. 147 ein Redner, nur nicht auf die · Art, wie die anderen ( worin der Sinn versteckt
BB:29 r til Coquetterie er af realistisk · Art. » Seer Du ikke disse blaaøiede
Not4:45 med at blive af theoretisk · Art. – / Et Bidrag til at forstaae dette
NB21:95 an ikke Understøttelse af den · Art. / / / Om mig selv. / / Det jeg blandt Andet
EE:197 apropos af polemisk og sarcastisk · Art. / apropos om Samvittighedssager, da vilde
NB33:50 dt den Christne tilhører · Art. / At dette er den qvalfuldeste Lidelse
NB18:43 d vis comica men af den gemenere · Art. / Da forraadte man mig. Og nu veed man,
AE, note ien o. s. v., er nok af en egen · Art. / Det var upaatvivleligt dette som hiin
NB33:50 nneskeligt at bryde med sin · Art. / Forgjeves har jeg søgt Oplysning herom,
NB18:65 rker af at være af den · Art. / Forresten er det ganske vist, at de Lidelser,
NB13:76 paa et Træ, som Dyr under en · Art. / Hvad der gjælder i Forhold til Skuespillere,
DS, s. 236 ed Munden og Armene har ingen · Art. / Imidlertid vare der jo ogsaa Dem, som
NB33:50 t at lide af Andre af samme · Art. / Men see her begynder Collisionerne: naar
NB33:50 dre, som hører til samme · Art. / Vilkaaret vilde allerede blive anderledes
KK:2 isk Person; men Mskslægtens · Art. At nu alle Msker deltage i den enkelte
Not1:5 s et manifesta scelera. / 17 · Art. Chr: impios homines et diabolos condemnabit,
AE, s. 282 a er Indvendingen af en anden · Art. Der kan indenfor den rene Tænken maaskee
3T43, s. 93 Vidnesbyrd, men af en anden · Art. Dersom et Menneske i sin Viden kunde vide
KKS, s. 95 sthetisk seet, af tvivlsom · Art. Det er saa langt fra at være Galanteri
EE1, s. 256 ærlighed ere netop af den · Art. Det første Indtryk af dem er allerede
EE1, s. 239 at for Anfægtelser af den · Art. Dog troer jeg at turde give mig selv det
EE1, s. 64 nke flere Værker af samme · Art. Don Juan derimod er og bliver det Eneste
EE2, s. 308 Ægtepar til Strid af anden · Art. Du kunde imidlertid selv bidrage lidt til
BB:32 riftet er af en ganske besynderlig · Art. Efter nemlig at have sprungen Buk over
HJV, s. 179 t tage et Exempel af en anden · Art. En Lærer i Christendom lønnes f.
SLV, s. 330 endes Troskab af en tvivlsom · Art. Er det at elske saaledes, som hun elsker
NB4:31 er dog altid flere af samme · Art. Et Msk. kommer der ikke til ved at forfølge
SLV, s. 421 for en Pige af almindeligere · Art. Hans sympathetiske Natur skal belyses fra
NB4:22 ære bleven af følgende · Art. Hiint tappreste Folk i Oldtiden ( Lacedemonierne)
NB16:97 r, ja vel egl. den almindeligste · Art. I en tidligere Tid, i de første Aarhundreder,
EE1 rksomhed, maa være af en anden · Art. I fortrolig Klynge er man samlet om Theebordet,
BB:7 nke sig af den aller crasseste · Art. Man tænke sig ham med alle Lysters Trylle
NB14:112 eus Existents af ualmindeligere · Art. Men Alt beroer paa, hvor dybt han er saaret
NB15:86 ne Indvending er af en egen · Art. Men den har et ganske andet Blik for Sagen
Brev 75 for alle Fristelser af denne · Art. Men hans Fremtræden er et Motiv til
Brev 190 atter valgt af en lignende · Art. Men hvoraf kommer det, at Du skriver denne
Brev 239 de Fader var af en ganske egen · Art. Privat har jeg, den første Gang jeg
BB:2 estemt Benævnelse for denne · Art. Româns betyder ethvert større
Brev 203 / Henrik / S. T. / Hr Mag. · art. S. A. Kierkegaard / Hjørn. af Rosenborg-
Brev 204 ig Juul! / S. T. / Hr Mag. · art. S. A. Kierkegaard. / Kjøbenhavn /
Brev 205 Henrik. / S. T. / Hr. Mag. · art. S. A. Kierkegaard. / Kjøbenhavn /
Brev 201 Henrik. / S. T. / Hr Mag. · art. S. Kierkegaard / Hj. af Rosenborg- og Tornebuskgaden
Brev 199 Henrik. / S. T. / Hr. Mag. · art. S. Kierkegaard / Hjørn: af Rosenborggaden
Brev 202 / Henrik / S. T. / Hr Mag. · art. S. Kierkegaard / Hjørnet af Rosenborg-
Brev 61 / Zeuthen / S. T. / Hr. Mag. · Art. S. Kierkegaard / i / fr. / Kiøbenhavn
Brev 250 ller / S. T. / Hr. Mag. · art. S. Kjerkegaard. / Den 17de Mai 1849. /
Brev 192 / Michael. / S T / Hr Mag. · art. S. Kjerkegaard. / Kjøbenhavn. /
Brev 248 rød. / S. T. / Her Mag. · art. S. Kjerkegaard. / S. T. / Her Mag. artium
AE, s. 199 ionens Venskab er af en anden · Art. Spekulationen bekæmper for en Sikkerheds
NB:107 jeg vrager en Opgave af den · Art. Thi vel er det sandt, det synes ydmygere
Not1:8 elium.« – 20de · Art: » per fidem efficitur sp. s.«.
NB11:27 f væsentlig eneste i den · Art: at være qua Forf. den Interessante.
TS, s. 97 hans Troes-Gjenstand af samme · Art: det Luftige, Tidens Aand; eller verdsliggjort
BMS andre Sider og af en ganske anden · Art: dette Angreb vilde jeg høist unødigt
Brev 235 ige Kræfter af en anden · Art: jeg skulde endnu imorgen gjøre Alvor
AA:26 ste etc; men den er ogsaa af anden · Art: saaledes fortælles der p. 8 at Svafurlame
NB31:114 men det er en ganske anden · Art: saaledes fødes der egl. ikke Mennesker
NB11:142 des har Beroligelsen ingen · Art; den egentlige Beroligelse var nemlig naar
BI, s. 351 ftelse er af saare negativ · Art; det er Ironiens Opløftelse, der her
BB:2 eifernd und sind von ernsterer · Art; die provenzalischen und französischen
KG, s. 140 , et Væsen som af en anden · Art; hvorledes er der ikke blevet kæmpet
DS, s. 164 den er af en ganske anden · Art; ikke et Blad rører sig, ikke en Luftning,
AA:23 t rigtignok er af temmelig almndl. · Art; men dog det m: H: t: hiin Fortælling
NB6:62 en Digter, men af en ganske egen · Art; thi det Dialektiske er mit Væsens Natur-Bestemmelse,
G, s. 20 quidem af en temmelig upoetisk · Art; thi ellers vil De blot ægge hende. At
Papir 180 da ikke af en ganske anden · Art? / Lord Byrons Manfred er nok F: uden en
JC sin Negativitet ikke var af samme · Art? Om det Negative ikke netop manglede Continuitet,