S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
KG, s. 26 ier derpaa blot Ordet til om · Næsten » som Dig selv«. Og dog
KG, s. 26 nde ved Fordringen om at elske · Næsten » som sig selv«, ligesom
KG elske sig selv, men skal man elske · Næsten » som sig selv«, saa vrister
KG, s. 143 t Christeligt til om at elske · Næsten ɔ: nogle andre Mennesker. Men Den,
KG, s. 116 ve Guds Hjælp for at elske · Næsten – den mindre elskværdige Gjenstand,
IC, s. 144 Forsikkring, idel Tilbedelse · næsten – han spørger nu den Elskede »
NB17:93 at udtrykke lidt af det at elske · Næsten – hvad skeer? Verden vil med al sin
KG, s. 61 g lært, at man skal beundre · Næsten – man skal elske ham. Altsaa der
NB12:186 det jo Verden vil, det at elske · Næsten – og saa forfølges jeg, fordi
NB17:88 erden at udtrykke Kjerlighed til · Næsten – thi at præke derom, ja det er
KG, s. 69 , Slægt og Venner, elskede · Næsten – thi dette er at opgive Digteren
KG, s. 68 Du« skal elske · Næsten / / Saa gaae da hen og gjør det, tag
KG, s. 51 t. / / II. B / / Du skal elske · Næsten / Det er nemlig den christelige Kjerlighed,
Brev 227 ær for en Boghandler at faae · næsten 1½ Aars Henstand med Betalingen af
NB10:141 fter en saa enorm Productivitet · næsten 10 Aar i Træk, nu først at skulle
G, s. 51 at lade Tiden fluctuere mellem · næsten 5 Uger og kun 1 Dag over 3 Uger. Han ønsker
NB10:120 ma: / Skuespil i 5 ½ ell. · næsten 6 Akter. / NB. / Det er aabenbart, at det
BI, s. 103 atmosphæriske Luft, indtil · næsten Aandedraget standser i det Abstractes rene
LA, s. 52 , kløgtig paa Livet og dog · næsten aandløs, leflende først og sidst.
SLV, s. 28 er derpaa, forekommer det mig · næsten absurd, at fem saadanne Mennesker faae
KG, s. 196 lokke Nogen, vi ville hellere · næsten advare. Den, der i Sandhed vil tilegne
SD, s. 150 seer man blandt Andet ogsaa · næsten af alle Ordsprog, hvilke blot ere Klogskabsregler.
NB2:17 nget ene, og dog bemærket · næsten af Alle. See det er rigtigt. At leve ene
Papir 340:3 dt af Mennesker, forladt · næsten af det Sprog, som Mennesker tale: Du har
Not15:15 som et elsket Barn, ligegyldigt · næsten af hvilket Kjøn. See det er »
DS, s. 228 ed Menneskene at gjøre, og · næsten af selv at være Menneske, at han i en
GU, s. 338 rkenen en Eensom; forbrændt · næsten af Solens Hede, forsmægtende finder
LA, s. 30 ige Beskyttelse, fornærmet · næsten af unge Lapse, hvilke Stedmoderens Coquetteri
NB26:28 ar det ingen ret Art med, det er · næsten affecteret som en Professor. Nei, en Slave
NB19:59 det: det vilde jo være flaut, · næsten affecteret, man vilde jo noget nær blive
3T44, s. 234 Billede, hvis Mangelfuldhed · næsten aflokker ham et Smiil, og han træder
EE2, s. 181 til hende, og dog bliver hun · næsten afmægtig af Angst, maaskee dette Smiil
TS, s. 83 han, den Kaldede, han synker · næsten afmægtig sammen, han siger »
NB14:5.a rtæller hvorledes han, atter · næsten afsindig for Salighed, kun fandt dette
NB7:75 som han maaskee med en · næsten afsindig Opfindsomhed har stræbt at
NB10:112 / Dette er den msklig talt · næsten afsindige Selvmodsigelse i Χstds Fordring,
NB4:159 Grund-Elendighed, tage mit · næsten afsindige Tungsind bort, hvad jeg nu ønskede
SLV, s. 364 slippe hende saaledes. Hiint · næsten afsindige Ønske om at see det gjenoprettet
SLV, s. 331 stents' s Culmination, hiint · næsten afsindige Ønske, Begeistringens yderste
AeV, note L. Møller: » det er · næsten Afsindighed, det er Tilløb til Vanvid«.
AeV, note perimentet, han sigter det for · næsten Afsindighed, men see, det var jo netop
AeV, note hvilken er hans Dom? At det er · næsten Afsindighed. Men det var jo Opgaven; altsaa
NB15:122 Slip. Martyrerne ville – · næsten afsindigt er det – ikke som fordum
NB14:57 mer en god Hjælp mod den · næsten afsindigt opblæste dogmatiske og objektive
NB6:76 ligheden. Det er mangen Gang · næsten afsindigt, dette Misforhold: hvad den tilsvarende
KG, s. 237 n er jo dog usømmeligt, ja · næsten afsindigt, som, hvis det at slaae Barnet
NB17:17 pludselig indtræder · næsten Afskye for den Elskede, som dog i Sandhed
BOA, s. 147 ede først gjør sig selv · næsten afskyelig. Thi Naadegavens Overordentlighed
OTA, s. 243 g selvisk feigt undgaaer, ja · næsten afskyer Dig, fordi man end ikke tør
NB11:58 nen paa Langfredag. / / / Det at · næsten al Meddelelse er ved Pressen har forvirret
Papir 485 i Armod; Du formaaer at udholde · næsten al mulig Mishandling o: s: v: Men ikke
KM, s. 14 de, siden hine Klager » · næsten aldeles ere forstummede«; og det
EE2, s. 59 den Skildring, jeg har givet, · næsten aldeles passer paa Dig, det vil Du vist
NB27:77 iint første Ord høres · næsten aldrig – det var jo ogsaa sagt til
OTA, s. 155 Fortrolighed ønskede han · næsten aldrig at lønnes anderledes af Verden.
BA, s. 348 sig. Begrebet Angest seer man · næsten aldrig behandlet i Psychologien, jeg maa
EE2, s. 280 , hvor jeg staaer, kommer der · næsten aldrig et levende Væsen; hvad hjælper
NB8:108 se der dog er i Livet, fordi man · næsten aldrig faaer det rene Idee-Indtryk af en
AE, s. 289 isse Papirs-Penge, medens det · næsten aldrig falder Nogen ind at ville forsøge
NB24:109 gelsen. / Men jeg bliver · næsten aldrig forstaaet. Thi jeg mangler det Endelige
Brev 55 g god Prædiken paa tydsk; · næsten aldrig har jeg haft denne Følelse hvad
AE, s. 416 minde om, at man nuomstunder · næsten aldrig hører Anfægtelse omtalt, eller,
SLV, s. 379 ise apriorisk. Medens man da · næsten aldrig hører Tale om en ulykkelig Elsker,
KG, s. 54 e, om saadanne Sager tales der · næsten aldrig i disse Tider, ak, Mangen skal maaskee
Brev 31 holde Sengen ivinter, jeg kan · næsten aldrig komme udenfor Stuen, da den mindste
SLV, s. 238 skal han der, han som ellers · næsten aldrig kommer uden for Hovedstadens Volde,
DJ, s. 74 betydelighed, som man jo ogsaa · næsten aldrig seer Zerline gjort til Gjenstand
NB33:32 af Folke-Forsamlinger, men · næsten aldrig talte. Han hjalp sig paa den Maade,
TS, s. 90 dt, han har den, men han seer · næsten aldrig til den, thi hans hele Liv gik hen
NB7:84 ad, Veiledning finder jeg da · næsten aldrig. De enkelte udmærkede religieuse
NB5:117 . / Men Reduplikationen seer man · næsten aldrig. Jeg kjender egl. ikke een eneste
FP, s. 21 Om nu Klagerne over Bitterhed · næsten alene have været rettede mod Kjøbenhavnsposten,
FP, s. 21 Klagerne over Bitterhed · næsten alene have været stilede mod Kjøbenhavnsposten.«
KM, s. 13 i Klagerne over Bitterhed have · næsten alene været stilede mod Kjøbenhavnsposten;
BA, note l Undersøgelsens Form antyde · næsten algebraisk den enkelte Tilstand. Til egentlig
EE1, s. 131 tjeneste, saa meget mere som · næsten alle Bearbeidelser af Don Juan begynde
NB11:167 ar gl; og dog vil man finde, at · næsten alle bære en Skavank fra deres Barndom,
KG, s. 72 top derfor har Kjerlighed til · Næsten alle de Fuldkommenheder, som Kjerligheden
BI, s. 109 tte Forhold til Socrates, men · næsten alle dem, der havde Omgang med Socrates),
NB:127 velse, som den nuværende, hvor · næsten Alle ere blevne ironiske, bliver jeg, ironisk
YTS, s. 264 ornødent at vende dette og · næsten alle Evangelierne om, i Betragtning af
SFV, s. 25 ier og larmer, erklærer · næsten Alle for ikke at være Christne
AA:10 giver sin Skilling. De ere tillige · næsten alle forbundne ved Slægtskabsbaand,
NB22:153 den rigeste – og see · næsten alle hans Personer ligne dog hinanden,
LA, s. 36 velles første Deel: de ere · næsten Alle i Lidenskab, netop derfor træde
NB6:89 it Tilhold uden i Dag-Pressen. Og · næsten alle Journalister ere eenlige Msker –
Brev 45 saa maa han gaae helt hjem. · Næsten alle Mennesker i Berlin gaae derfor i nødvendige
NB20:116 ommer hid, og saa at bruge · næsten alle Midler til at støde fra. /
NB13:35 iteten ud af mig; og dog er · næsten alle mine Forhold af den Beskaffenhed,
Papir 368-7.a Virkelighed« har · næsten alle Msker en Art Vandsky. De ville, at
Papir 97:1 ae nemlig bemærke, hvorledes · næsten alle Nationer have havt Ideen til en saadan,
Papir 150 ler ell: beder, derfor have · næsten alle Nationer havt en ell: anden, i hvis
BOA, s. 169 nting. Hvorfor forargedes vel · næsten Alle paa Christus da han levede, uden fordi
LA, s. 36 lse. I anden Deel derimod ere · næsten alle Personerne kjendelige i en Udvorteshed,
NB25:85 anede ikke hvorledes. / 2) · Næsten alle Replikker give omvendt Gjenlyd, blive
Not13:31 r en meget mærkelig Ting, at · næsten alle Skeptikere altid have ladet Villiens
AA:1 g Borde, hvor mærkeligt nok · næsten alle Sælgersker ere tydske, ret ligesom
FP, s. 19 orskrækkeligt Hurlumhei, da · næsten alle Vinde, Moralens Nordost og Intelligentsens
NB29:102 stheden vil man finde, at · næsten alle, om man saa vil, gudeligere Vildfarelser,
AE, s. 554 kun ere saa faae Christne, at · næsten alle, paa en lille udødelig Skare nær,
EE2, s. 196 som et usselt Legetøi, Du · næsten allerede er kjed af, førend Du tager
KG, s. 142 er maaskee, at Kjerlighed til · Næsten allerede er Noget, naar den er en afdanket
AE, s. 66 et Bibliothek, at han med en · næsten allestedsnærværende Autopsie holdt
Papir 340:16 orhold til en tidligere Tid. · Næsten almdl. vil Du nuomstunder høre det sagt,
IC, s. 207 det Senere; og som man jo nu · næsten almindeligt seer Barndoms- eller Ynglings-Alderen
DS, s. 220 Menneske, der, som det synes, · næsten almægtigt holder alle Muligheder i sin
2T43, s. 29 Naar man er i Besiddelse af · næsten alt det Gode, man kunde ønske, da bør
Brev 311 e, thi hele min Omgivelse, · næsten Alt hvad jeg hører og seer og læser
AE, s. 458 aa mange Ting ere vigtige, ja · næsten Alt vigtigt – men Intet absolut vigtigt.
Brev 248 len i Aske, hvorved jeg mistede · næsten Alt, hvad jeg eiede og maa nu med Kone
NB9:47 kal være os Alt, og vi være · Næsten Alt. / / I Forhold til enhver Endelighedens
NB24:170 ver Anden vilde have vovet · næsten Alt. Men her har han svækket sig selv.
NB18:91 nere hen i Sommeren kan man faae · næsten altfor meget for 2 ß. / Saaledes med
BOA, s. 206 am at arbeide efter en saadan · næsten altfor stor Maalestok; maaskee kræver
NB:15 deren hilste med sin sædvanlige · næsten altfor store Opmærksomhed, han gik til
G, s. 15 d med ham; men min Sympathi var · næsten altfor stærkt sat i Bevægelse, jeg
LP, s. 9 dem per idem; tvertimod ere vi · næsten altid af forskjellig Mening og idelig i
Not1:9 es. Lære om Skabelsen var · næsten altid allegorisk. Origenes. – ell.
JJ:429 miske saa lidet udviklet at dette · næsten altid bruges og saare sjeldent det rene
EE1, s. 196 det skal betegne, og skylder · næsten altid et Tilfælde sin Oprindelse. Efterat
NB22:141 Høitbetroede« / / · Næsten altid finder man, at de af Gud Høitbetroede,
Not12:3 bleven meget opdyrket; men · næsten altid i sin Isolation. En stor Deel Æsthetiker
NB10:107 Prædikeforedraget nu tildags · næsten altid mangler, er dette: at foranledige
JJ:388 hi naar en Mand bliver gal er det · næsten altid over en lille Ubetydelighed. /
NB:14 gina af mig, saa forbauses de · næsten altid over min Stiil – men en stor
YTS, s. 251 er Klagen; den Lidende klager · næsten altid over, at Den, der vil trøste ham,
NB11:136 . / Qvindens Reflexion er hende · næsten altid overmægtig, derfor er det en Qvinde
BOA, note agtigt ved Mag: Adler. Man kan · næsten altid regne paa, at en Pige, naar hun føres
CC:12 vori der dog var een Bog, der · næsten altid var meget kort og undertiden næsten
AE, s. 213 var Sandheden. / Dette synes · næsten Alvor. Naar jeg nu turde høirøstet
NB22:21 ave ganske at elske Gud, ja · næsten anfægtes af den Tanke, om det ikke er
SLV, s. 196 lvede hun? Hvorfor blev hun · næsten angest for mig? Naar Borgporten i mange
NB13:31 ver det Tilbagelagte, bliver jeg · næsten angest og bange for mig selv, thi det Tilbagelagte
SLV, s. 176 a det stille Ocean. Jeg blev · næsten angest: at være saa uendelig fjern fra
NB11:105 eg maa nok snarere ydmyget · næsten angrende skamme mig ved, at jeg nu i saa
F, s. 467 ødesløse, snart bekymrede · næsten angrende, snart selvtillidsfulde næsten
EE2, s. 74 til har man i vor Tid stundom · næsten anpriist et Ægteskab uden Børn. Vor
NB13:52 t tordnende bravo, men man vilde · næsten ansee mig for gal, at jeg bragte Sligt
KG, s. 288 affet mig Penge, Indflydelse, · næsten Anseelse og fremfor Alt et lystigt Liv!
BI, s. 290 e indgaaet uden Byens Vidende · næsten ansees for ugyldig eller idetmindste for
Papir 214 itarren. Disse Svingninger bleve · næsten anskuelige for Øiet, ligesom naar Maanen
Brev 176 skjønt skrevet, at det · næsten ansporer mig til at gjøre mig Umage
Brev 304.2 digheder at gjøre: jeg maa · næsten antage, at De er i det Tilfælde selv
NB17:15 ste. Han er nu den pæne Mand, · næsten Aristokrat, taler med Værdighed siger
4T44, s. 350 r kjønt den veed at tale, · næsten at bede for sig, at man nu dog blot vil
BA, s. 330 remfor nogen anden har Lov til · næsten at beruse sig i Livets skummende Mangfoldighed,
4T44, s. 356 e den Miskjendte, da at tie, · næsten at bestyrke dens Dom, og blot tage den
SFV, s. 54 re være i det Tilfælde · næsten at blive glad, at jeg da endeligen fik
CT, s. 141 , desto nærmere er han ved · næsten at blive Overlegenheden overlegen; han
BOA, s. 256 giftige Breve, at hun, uden · næsten at blive sig det bevidst, Dagen efter listede
NB26:112 stundom været nærved · næsten at desperere, og meent at jeg maatte slippe
Brev 181 ke undlader at spøge og · næsten at drille, saa veed Du dog meget godt,
Brev 310 istigt vovet. I Sandhed, det er · næsten at drive Spøg med mig. Nei, da forstaaer
NB8:83 de mangfoldige Gange overalt · næsten at erindres om Eet og det Samme ( nu af
EE2, s. 80 nesker, der satte en Ære i · næsten at foragte den Gud, der er i Himlene, der
AE, s. 571 n synes at indbyde dertil, ja · næsten at fordre det endog af den Modstræbende:
NB:7 svend troer sig berettiget til · næsten at fornærme mig ifølge Corsarens
CT, s. 122 dende er jo just ifærd med · næsten at fortvivle om Haabet ( Ungdommelighedens
Papir 456 det almdl. Princip – · næsten at friste os Msk. til at hykle, at det
EE1, s. 389 jeg har elsket Dig, Du synes · næsten at frygte for, at jeg kunde have elsket
NB20:10 en smuk Maade at finde sig i ja · næsten at gjøre de Nærmeste og Andre en
NB:7 de og andre Forfattere bequemt · næsten at gjøre det latterligt at skrive en
NB14:147 aa den forlorne Søn, og · næsten at glemme Faderen. / Men det er ubilligt;
NB20:148 nes at en Saadan var efter · næsten at have Fortjenester – desto sandere
AE bet. Den moderne Speculation synes · næsten at have gjort det Kunststykke at gaae videre
NB7:11 ertid meente jeg dog tillige · næsten at kunne gjøre det som en Ubetydelighed.
PCS, s. 142 le Smule drukken; i anden Akt · næsten at lade ham see ud som en fuld Mand –
Brev 79 v, og som saadan kun svag og · næsten at ligne med hiin Matros i Gilleleie, der
NB18:30 Det er 3 Fjerdingaar siden · næsten at Nielsens Anmeldelse og Stilling og Paludan-Müller
NB13:40 han selv rolig, synes · næsten at nyde det Gysendes Lyst – da mærker
IC, s. 55 , at bære sig saaledes ad, · næsten at paanøde Menneskene sine Velgjerninger!
CC:12 else ikkun er meget liden, ja · næsten at sammenligne med den, som Mennesket efter
OTA, s. 372 er dette vel Haabløshed · næsten at segne under Byrden fordi den er saa
NB14:147 vor utaknemligt, det er jo · næsten at sige til Faderen: i Grunden vilde jeg
NB20:36.b gyndte med Forsøget aldeles · næsten at skubbe mig udenfor, for at trænge
NB16:36 n de eminenteste Hoveder til for · næsten at speculere sig gal paa, at opdage Sikkerheds-Ventiler,
NB14:141 legenheds Kjende i et Første · næsten at stille sig selv som Den, der anholder
PCS, s. 142 m af Spiritus naaer en Saadan · næsten at synes ganske ædru; og naar han saa
IC, s. 56 lde det Mindste paa sig selv, · næsten at tigge Menneskene til at tage mod disse
BA, s. 429 vildt, at det er ham umueligt · næsten at vedkjende sig sig selv. Det Samme kan
Papir 596 dsbypræst paa den Maade · næsten at ville overtage Deres Partes, at tale
NB13:62 lig, ell. i et senere Øieblik · næsten at vredes paa ham, naar de nu selv komme
NB11:154 renge, jeg der ikke er langtfra · næsten at være en tungsindig Selvplager, bestandig
BA k, hvor Individet i Angest stirrer · næsten attraaende paa Skylden, og dog frygter
NB27:71 isk Klogskab – jeg er · næsten bange for at seire timeligt; thi, christeligt,
AE, s. 380 ke. Og hvorfor bliver jeg saa · næsten bange for mig selv? Er det fordi Præsten
NB27:68 langt ud, at Mynster bliver · næsten bange for mig. Thi Sagen er, lidt Klinken
3T43, s. 97 r Magten. Han bliver urolig, · næsten bange for sig selv. Med Angst forvisser
KG, s. 98 nei«, han bliver · næsten bange for sig selv. Men denne Forskjel
NB22:42 er ham til Hovedet, Hjertet · næsten banker, Haanden er usikker, han maa flere
EE2, s. 50 han er Mand og dog Yngling ja · næsten Barn, han er stærk og dog saa svag,
NB19:61 kke forstaaer, at Du er god, men · næsten barnagtig vil forstaae, at det er som var
F, s. 513 jønnere end nogensinde; den · næsten barnagtige Eenfoldighed, der bragte Viismanden
4T43, s. 126 ns vilde Bulder saa svagt ja · næsten barnagtigt, naar den vil bringe et Menneske
NB18:99 den qvindelige Ungdom med · næsten barnlig Fromhed – o: s: v: o: s:
Brev 159.1 tilbedende Beundring og · næsten barnlig Hengivenhed betroede sig til ham.
SLV, s. 81 , men dog ogsaa med saa megen · næsten barnlig Inderlighed i Beskæftigelsen,
NB:130 kunne velvilligt høre en · næsten barnlig, men rørende Opfattelse. /
EE2, s. 26 gheden dertil. Man kan derfor · næsten bebreide Dig Alt og slet Intet, fordi det
NB13:86 Slotskirken. Selv synes han · næsten bedaaret. At der er mangt et Sandsebedrag
IC, s. 107 tyder til Beviserne, men saa, · næsten bedende for den Enkelte, tilføier: salig
NB4:36 al Maade, at en heel Samtid · næsten bedende paanøder En Magten og Regjeringen,
IC, s. 22 r gaaer omkring, og kaldende, · næsten bedende siger: kommer hid. Han, den Eneste,
SLV, s. 199 og hun Øiet ned, hun saae · næsten bedende ud. En Qvindes Bønner! Hvo gav
KG, s. 17 ynnende Overtalelse lokker, ja · næsten beder Mennesket at gaae ad den Vei, og
SD, s. 199 og denne lidende Gud, han · næsten beder og bønfalder dette Menneske om
TTL, s. 424 æger Ungdommen, ak ja, han · næsten bedrager den, thi naar han siger det, da
CT, s. 97 selige Alvor, saa var det dog · næsten bedre at gaae fra Forstanden! /
DJ, s. 74 ele hans Overlegenhed sig i en · næsten befalende Almagt. Det er Naturkraftens
NB21:12 ev mig for stor, jeg maatte · næsten befrygte Pøbel-Voldsomhed mod mig paa
Oi7, s. 286 læse i Guds Ord vilde han · næsten befrygte var at gjøre sig latterlig.
NB15:82 . / / Destoværre maa man · næsten befrygte, at Peter nu bliver en saadan
Brev 17 anne Samtaler var Fader altid · næsten begeistret for mig, fordi jeg med levende
AE, s. 229 attere, og saa hurtigt, at de · næsten begynde dermed; eller som var en Forfatter
NB17:13 -Renomee, som saa pludselig · næsten begynder forfra! / Om mig selv. /
NB12:120 e mig ganske tryg, saa jeg · næsten begyndte at ansee Faren for ubetydelig,
KKS, s. 98 iddende i samme Stilling; man · næsten beklager, at man ikke har taget Mad med,
EEL, s. 66 stevenskabeligen modtaget, ja · næsten bekomplimenteret af en Imødeilende –
SFV, s. 27 hans Lidelse betræffende, · næsten beriger ham med digterisk Opfattelse, Du,
EE2, s. 295 en, naar de yppige Fletninger · næsten berøre Jorden, og det seer ud som var
SFV, s. 43 Reflexion i anden Potens: en · næsten besat Ovenudhed ved Tanken om, hvorledes
NB24:44 har studeret ved) og det er · næsten beskedent, at han kun taler om 3 Gange,
EE1, s. 350 an tage hende paa min Arm. / · Næsten beskæftiger Cordelia mig altfor meget.
Brev 40 for mig; men, sandeligen, han · næsten beskæmmede mig ved sin Høflighed.
NB9:74 illet bedrage mig. / Jeg havde nu · næsten besluttet Intet at udgive uden 2d Oplag
NB14:37 Forholdet til hvad den gjør, · næsten bestandig kun er som en Spøg det hvad
AE, s. 340 , og dog bevæger det sig · næsten bestandigt hen til det Christelige, anbefaler
KG, s. 73 enstanden, kun Kjerlighed til · Næsten bestemmes ved Kjerligheden. Da »
NB:87 ndighed, Combinationsgave, en · næsten besværgende Idee-Association o:s:v:.
NB14:90 Hans store Bog maatte jeg · næsten betragte som et Bedrag mod mig: at han
NB12:138 e hun være, at Faderen, · næsten betragtende hende som et Barn, følte
IC, s. 128 et hans Lære hen, tilsidst · næsten betragtet ham som man betragter en Anonym:
NB32:91 nseer Verden ikke for Synder men · næsten beundrer dem: fE List, Ondskab med Snildhed,
G, s. 73 d denne langsomme Nippen bliver · næsten bevidstløs drukken. Paa den anden Side
NB20:77 gt – og saa vilde han · næsten bilde sig ind at han selv var Manden, istedetfor
NB33:47 stus og de Hellige, ja · næsten bilder sig selv ind, at han med Længsel
NB23:205 r til Mskenes Frelse allersidst · næsten biløbigt, og at hovedsagligt er Forholdet
Papir 340:11 nkning er bleven saa moderne · næsten blandt Øltappere, er fordi den, i Existents,
NB19:69.a n Udvikling fra sig. / / / der · næsten blev dem en Spot, / Χstds Forkyndelse
SLV, s. 123 skabsfører, der i sin Tid · næsten blev Gjenstand for Mistanke; thi da de,
4T44, s. 372 og uden at skamme mig derved · næsten blev heftig, fordi det var mig saa vigtigt,
TS, s. 89 , saa det at være Christen · næsten blev Ingenting – og saa var der da
JC, s. 33 entaget af de Talende, at han · næsten blev svimmel ved denne Eensformighed. Han
Brev 85 indenfor Kbhvs. Mure, at jeg · næsten blev til Latter ved at vende tilbage til
JJ:433 tødte ham fra saa han tilsidst · næsten blev vred paa mig, og gik ind og lukkede
EE1, s. 343 tand i denne Retning. Hun er · næsten bleven fanatisk, Noget, hun da kan takke
Brev 314 e sagde. Mangengang er jeg · næsten bleven skamfuld naar kloge Folk sagde,
SLV, s. 49 nge Menneske sig ned, han var · næsten bleven skjønnere end før Maaltidet;
EE2, s. 156 ofte nok dette Ord, ja det er · næsten blevet Dig et Mundheld, hvad Betydning
CT, s. 236 e er mig uforklarligt. Det er · næsten blevet et Mundheld i Christenheden, at,
SD, s. 163 er. I eet Øieblik er det · næsten blevet ham tydeligt, at han er fortvivlet,
Oi10, s. 406 saare let at narre; jeg er · næsten blevet narret i ethvert Forhold hvori jeg
EE2, s. 65 end kommet i Miscredit, og · næsten blevet til en Latterlighed, saa er det
LP, s. 55 lot Papir og Pen, og det er jo · næsten blevet til et Sprichwort at blive »
NB12:165.b ret mig stik imod, er nu dog · næsten blevet vred paa R. N., fordi han har villet
NB11:25 ivet hen. / Stundom kan jeg · næsten blive angest og bange paa Mandens Vegne,
NB11:206 n Stolthed. / Stundom kunde jeg · næsten blive angest og bange, naar jeg tænker
AE, s. 379 hvorfor skal jeg bedrages og · næsten blive bange for mig selv i en Kirke, dersom
JJ:114 urlig Udgydelse af det Religieuse · næsten blive Blasphemie, og den Maade man i det
Brev 37 , for ham kan let Bekymringen · næsten blive en Nødvendighed. Naar man lever
NB14:8 eligheder: mig synes man kan · næsten blive en Olding blot ved at betænke,
IC, s. 57 ngen Tvivl. Snarere kunde man · næsten blive forbittret paa Styrelsen, at den
Papir 214 r paa Havfladen, saa Bølgerne · næsten blive hørlige. / / cfr. /
SLV, s. 417 rimentets quidam derimod kan · næsten blive latterlig, hvis han ikke parerer
Brev 271 an snarere i Tidens Løb · næsten blive lidt indesluttet i denne Henseende.
EE2, s. 211 d en underlig Angst, fordi de · næsten blive mere dunkle, jo mere man tænker
EE1, s. 270 er, saa hurtigt, at de begge · næsten blive samtidige i Momentet, og Du har en
NB6:24 kede. For disse kunde det nu · næsten blive til Forargelse at høre om, at
OTA, s. 237 de Du derfor selv nogensinde · næsten blive undseelig ved Din ringe Gjerning,
EE1, s. 189 det oprøre hende, hun kan · næsten blive vanvittig ved Tanken om den stolte
NB18:97 / O, uendelige Mildhed, som jeg · næsten bliver bange for, at den ikke bedaarer
NB4:62 ndog insultere Ens Kudsk, saa han · næsten bliver bange, fordi han ikke kan begribe
NB13:87 restilling, at jeg ligefrem · næsten bliver behandlet som gal, hvis jeg for
LA, s. 75 sig i Verden – saa det · næsten bliver Dumhed. Ingen henrives af det Gode
LA, s. 15 a meget Nyt at vide, at dette · næsten bliver en Afvexling at læse. Idet jeg
Not10:8 hell. ikke blot Abfall, der · næsten bliver et Zufall, og ikke der Fall, Syndefaldet,
AE, s. 93 g dette Andet, det er, ja jeg · næsten bliver forlegen ved at sige det, det er
EE1, s. 340 ler meget godt, at Tanten · næsten bliver latterlig, og dog er Tanten en saa
NB29:7 og bliver sandselig Magt, saa det · næsten bliver lige saa profitabelt at holde med
OTA, s. 344 rer Uretten saa let, at Du · næsten bliver mindre opbragt paa Gjerningsmanden.
NB23:205 Hjælp, hans Kjerlighed · næsten bliver som en Plage for dem. /
BI, s. 113 et at » Intet« · næsten bliver synligt for En. En saadan høiere
F, s. 515 den Grad Sandsynlighed, at den · næsten bliver til Vished. / Min videnskabelige
EE2, s. 136 t, han selv vil sige, saa det · næsten bliver tvivlsomt, om han lægger Souffleuren
EE1, s. 89 vanvittige og dumme, at det · næsten bliver ubegribeligt, hvorledes Mozart har
KG, s. 71 dersom Din Kjerlighed til · Næsten bliver uforandret, saa bliver ogsaa Næsten
EE1, s. 85 gt og tænksomt ud, at det · næsten bliver utænkeligt for lutter Tænksomhed.
PS, s. 215 eresser, saa lykkeligt, at det · næsten bliver vanskeligt at afgiøre, hvorvidt
SLV, s. 342 de virkelig Ret, hun saae jo · næsten blomstrende ud.« Han svarede ganske
Brev 162 denens Mangfoldighed synes · næsten blot at faae Betydning for ham, ved at
NB23:51 k, naar den bevæger sig, · næsten blot den aander, oprører Havet fra dybe
NB23:51 naar han skal røre sig, · næsten blot han skal aande bevæge
BOA, s. 146 hvormed et reent verdsligt et · næsten blot vegeterende Menneske kan lade Tiden
IC, s. 209 og Kulde, og han modtages med · næsten blødagtig Beundrings varme Omslag. Ynglingen
NB11:80 rvandle Χstd. til en saadan · næsten blødagtig Mildhed! / Det er dog ogsaa
KG, s. 369 e i en vis kjelen Kjerligheds · næsten blødagtige Skikkelse. Det er altsammen
BI, s. 310 s Øieblik Subjectet bliver · næsten borte for sig selv, synker hen og ind i
NB19:29 til Maade, saaledes er jeg · næsten bragt dertil, at jeg i mismodige Øieblikke
NB3:39 lig Anstrengelse, skjøndt · næsten bragt til Fortvivlelse, var det hidtil
NB16:25 ar det hænder som før · næsten bragte ham til at udaande og besvime i
F, s. 472 , bad med en Bevægethed, der · næsten bragte mig selv til at troe, at jeg havde
NB14:90 olde Dom over Martensen, og · næsten bringe Pseudonymen i en forkeert Belysning.
NB7:75 vil, lad mig lide alt dette, som · næsten bringer mig til Afsindighed, Du er dog
NB12:142.a e rendt Panden mod dette, som · næsten bringer mig til Desperation, og som allerbedst
FF:143 jertekulen. / Msk. gjør aldrig · næsten Brug af de Friheder det har, saaledes fE
Papir 440 en Druknendes Blik, dette · næsten brustne Blik fra en Ulykkelig, der forgjeves
SLV, s. 186 møde for Evigheden. Dette · næsten brustne Blik, denne Gysen i min Sjel, fordi
EE1, s. 345 . Hendes Skridt sagtnes, hun · næsten bæres af den sagte Luftning, som en
Papir 369 t Jordskjælv. Ynglinge, · næsten Børn ere vidende om, hvor bedragerisk
SLV, s. 230 ere med dette gjennem en vis · næsten chevaleresk Deeltagelse – jeg kjender
NB:130 ve de fattige. Der falder et · næsten comisk Lys over de rige Duer, som »
Brev 214 me til at spille en tvetydig og · næsten comisk Rolle derved. De erindrer maaske,
NB10:101 an komme frem, eller det bliver · næsten comisk. Frygtelige Alvor! At i Samtidigheden
NB22:151 jen. Nu vistnok ikke i den · næsten comiske Misvisning som i Middelalderen.
NB15:7 er herligt – gjøre · næsten Compagnie med Verdsligheden, istedetfor
SLV, s. 90 nde føler jeg et Mod, som · næsten contrasterer med en stakkels Assessors
EE1, s. 50 ummelt, en høi Muur holder · næsten Dagens Lys borte. Det maa være i Nabogaarden,
NB32:47 ægten dette Væmmelige · næsten daglige: Telegraph-Løgne. Glæd Dig,
NB10:173 e Finnerne – det var · næsten dannet som et formentlig Pendent til min
NB16:99 rivat Existents – thi · næsten de Fleste veed dog adskilligt Bedre. Tal
Brev 56 saa hurtigt; thi jeg troede · næsten De havde en horror naturalis for at skrive
NB10:77 ansees for store Ting, at det er · næsten de overordl. Χstne, de, som gaae i
NB14:135 Liv. / Atter her er som overalt · næsten den absolute Omvendthed naaet af Religieusitet
Brev 237 en ilde op, den Ungdommelighed, · næsten den Barnlighed, med hvilken jeg takker
BI, s. 210 me, der ( og dette indeholder · næsten den dybeste Polemik) aldrig befattede sig
SLV, s. 359 beidede og arbeidede og blev · næsten den Elskedes Morder ikke af Ondskab, ikke
EE1, s. 151 or Forenings Tendens, ja, da · næsten den forelæste Periode maa ansees for
Papir 394.f n brillanteste Næringsvei, · næsten den glimrende Vei til Anseelse. /
BOA, note om ere de fleste og saa mange at · næsten den hele Stand nævnes efter dem, ere
NB5:71 om Angerens Smerte) zittrer med i · næsten den mindste Ubetydelighed jeg foretager
NB12:32 ham kan en stor Mængde, · næsten den store Mængde forstaae; og saa mener
3T44, s. 254 sig i Ligegyldighed, spotte · næsten den svage Mand i deres Hjerte; ubekymrede
OTA, s. 297 tyrke i Tanke og Udtryk, som · næsten den Trøstende selv bliver bange for!
EE2, s. 222 ellig falsk Lære, denne er · næsten den værste, men Du veed tillige, at
KG, s. 28 nnet af Nærmeste, altsaa er · Næsten Den, der er Dig nærmere end alle Andre,
AA:27 Sted ved det Romantiske, det gaaer · næsten der ligesom naar man seer en Mand skrive,
DD:26 atur« saa tørre, at man · næsten deraf kunde føre et indirecte Beviis
KG, s. 61 beundre den Elskede.« · Næsten derimod er aldrig bleven fremstillet som
KG, s. 61 eller sit Venskab? / At elske · Næsten derimod er Selvfornegtelsens Kjerlighed,
Not15:15 men Evner havde jeg – ak, · næsten desto værre! – til at fortrylle
NB22:147 ke Uret. Ligeoverfor Gud er det · næsten det Allerletteste naar man kan sige: jeg
NB18:97 aa jeg tog den forfængelig. / · Næsten det er Det, der ængster mig meest ved
Brev 57 fuld i Negationen. Jeg troer · næsten det er første Gang et ret levende Ønske
KG, s. 94 paa dem alle. Og saaledes er · Næsten det fælles Mærke, men Du seer det
NB23:221 ctor Diplomet. / Og saaledes er · næsten det Hele i vor Tid: lutter Udsvævelse
FB, s. 162 at give sin Kjærlighed til · Næsten det modsatte Udtryk af hvad der ethisk
NB15:71 ualitet – ergo er jeg · næsten det Onde » den rene Negativitet,
NB13:88 ar seiret i Verden og gjort · næsten det sande Existentielle latterligt, saa
EE2, s. 20 øieblikkelig er Din · næsten diaboliske Dialektik istand til at forklare
NB7:75 alfuld, derhos indtil Afsindighed · næsten dialektisk-forviklet, den er, hvis man
EE2, s. 162 n Kunst-Begeistring overgaaer · næsten Din geistlige Veltalenhed. Du er da færdig
NB8:106 rkelig mene mig det vel, de · næsten dog misbillige at jeg gjorde det, de mene
NB24:25 et med Folk, er naturligviis det · næsten drenge- eller poge-agtige Forhold, han
EE1, s. 332 kan hun overgive sig til en · næsten drengeagtig Vildskab, til stor Forundring
NB30:93 og i en Forstand saa frygteligt, · næsten dræbende. Ikke blot at det er den største
SLV, s. 321 ved at jeg, som har havt en · næsten dumdristig Forestilling om det at ville,
SFV, s. 62 solut Lydighed, udrustet med · næsten dumdristig Tro paa at formaa Alt, kun ikke
SFV, s. 59 e gik jeg ud i Livet, med en · næsten dumdristig-stolt Reisning; jeg har aldrig
NB18:67 mod dens Side, Blikket dristigt · næsten dumdristigt – saaledes kom han styrtende
EE1, s. 388 idunderlige. Det er dristigt · næsten dumdristigt i Forventning, men ikke i Tillid
EE1, s. 387 det strax. Det er dristigt, · næsten dumdristigt i Forventninger, som om det
Brev 310 ler om Deres Indbydelse som var · næsten dumdristigt vovet. I Sandhed, det er næsten
NB28:98.a t saae, medens jeg – ak, · næsten düperende! – bukkede i dyb Ærefrygt)
AE, s. 536 tig for hans egen Skyld og nu · næsten dyrebarere for Faderens Skyld – saa
Sa, s. 175 ikke lod sig ære og prise, · næsten dyrke og tilbede som Christi sande Tilhænger!
Sa, s. 174 ser ikke hædres og æres, · næsten dyrkes og tilbedes som christelige Dyder.
NB11:205 avt en Tilbøilighed til · næsten dæmonisk at ville tvinge mig selv til
F, s. 521 rodsige var i Besiddelse af en · næsten dæmonisk Magt, og dette kan da vel ikke
AE, note t baade Oldingens 70 Aar og den · næsten Dødfødtes halve Time at leve i er
NB17:75 ruroligede, tvivlraadige og · næsten døende Samvittigheder, der befinde sig
NB18:89 vis Liv hænger i en Traad, og · næsten døer hver Dag stundom hver Time, en
NB12:196.a t jeg skulde være Den, der · næsten dømmende, styrter ind paa alle Andre
NB23:205 / Vi Msker have nu vovet os til · næsten egoistisk at bemægtige os Χstdommen,
EE:187.a derimod meget godt bevidst, at · Næsten eier ligesaa lidet det, den søger, som
EE1, s. 31 er sig meget godt bevidst, at · Næsten eier ligesaa lidet det, den søger, som
KG, s. 90 n. Det Punkt er just at elske · Næsten eller væsentligen ligeligt at være
Papir 436 en Mand i Charakteer til ( · næsten en Apostel, idetmindste et Sandheds-Vidne);
NB19:35 Min Bøn bliver saaledes · næsten en Bebreidelse i Forhold til Χstus;
BOA, s. 226 af sin Aandrigheds Uvisse: er · næsten en blasphemisk Tanke. Atter her indeholder
OTA, s. 211 Andre til Byrde og sig selv · næsten en Byrde, ja hvad værre er, at være
NB13:78 jeg forstod, at det var · næsten en Desperation af mig, at ville vove saa
EE1, s. 127 lighed, saa bliver Leporello · næsten en endnu større Skurk end han, og det
NB8:59 g til Coelibatet) derfor blev det · næsten en Fuldkommenhed at gifte sig. Naar det
Brev 292 Sandhed, det kan man kalde · næsten en furor uterinus i Forhold til at ville
4T43, s. 126 r er al menneskelig Magt kun · næsten en Gjenstand for Medlidenhed, naar den
NB:56 bygget, – og derfor have de · næsten en Glæde af at blive sig deres raa Kraft
Papir 389 orkynde den, maa der enten · næsten en Gud – ell. en Synder, der hader
EE1, s. 336 s Skyld, og gjør saaledes · næsten en latterlig Figur i Dagligstuens forøvrigt
AE, note det respektive Menneske – · næsten en ligesaa stor Galskab, havde jeg nær
NB11:205 ungsindigt dog kan være · næsten en Lyst, det tungsindige Had til mig selv.
Brev 82 mig vente saa længe. Det er jo · næsten en Maaned. Dertil kom, at, da min Støvlepudser
NB16:43 tyder jeg lidt: og jeg seer · næsten en mistroisk Mine, som sagde jeg dog for
NB3:60.a g derfor er det mig dog stundom · næsten en Modbydelighed at trøste Andre. Thi
NB15:122 Sandsebedrag forvandler det til · næsten en Narrestreg, Noget man bliver, man veed
NB25:8 item en Mistillid til Livet, saa · næsten En og hver Anden er betænkt paa, i ung
Brev 159.1 lovelsens Tid var jeg jo · næsten en Olding i Sammenligning med Dig, jeg
OTA, s. 151 g er saa farefuld, da er det · næsten en opbyggelig Egenskab det Gode har i denne
NB11:153 rende. Mskligt talt er det · næsten en oprørende Tanke – og dog er
LF, s. 27 Adspredelserne, da synes dette · næsten en Overdrivelse, der synes at være altfor
NB12:102 rk. Men er man det, saa er det · næsten en overmenneskelig Opgave virkelig at leve
NB30:15 u Alt det ham Indrømmede · næsten en Qval, idetmindste for det Første.
KG, s. 63 ndeligt bestemmet som Aand, og · Næsten en reen aandelig Bestemmelse. Det gjælder
NB5:80 n, blev Christen: ak, det er · næsten en Satire over Biskoppen! / Ja, dersom
NB13:74 : hvad jeg har at sige kræver · næsten en Stilhed som Enkelthedens i Skriftestolen
NB28:16 r denne uhyre Productivitet ikke · næsten en storartet Adspredelse. / Vel, saa blev
NB22:63.c / en yderst original Vending, · næsten en uanstændig Vending, hvori vistnok
Papir 75 tetiske Forskrifter, deels er det · næsten en Umulighed at følge dem da han egl.
CT, s. 22 e sig selv. Og dog, dog er det · næsten en Umulighed ikke at lære Noget af dem,
CT, s. 22 re slet Intet, og dog er det · næsten en Umulighed ikke at lære Noget af dem.
NB21:10 det en Lyst at regjere, ja · næsten en Vellyst. Man tillader ( og man gjør
NB11:152 Hjælpemidler, kan blive · næsten en Verdensbegivenhed naar den skal udholdes
NB11:165 kke engang en Lærd, nei · næsten en Videnskab sig hen, og grunder over –
KG, s. 66 t Selvkjerlighed. Ei heller er · Næsten En, som er ringere end Du, det er, forsaavidt
KG, s. 130 de ærligt holder Alt, mere · næsten end den har lovet, da just kan bedrage
KG, s. 134 et, hadet, bespottet værre · næsten end den Nedrigste blandt de Nedrige, altsaa,
KG, s. 29 behøver, for Tankens Skyld, · Næsten end ikke at være til. Om et Menneske
SLV, s. 84 ne Væren, og derfor mindre · næsten end Intet. Jeg er den rene Væren, der
KG, s. 91 nsigtsmæssigt det at elske · Næsten end kan synes i Verden, det er dog det
Brev 56 esværlig, besværligere · næsten end paa Christianshavn og: » den
NB30:73 som jeg sætter mere Priis paa · næsten end paa de directe. / Saaledes her. Hvoraf
SD, s. 204 æsten i samme Øieblik, · næsten endnu med » Adriennen paa«,
SD, s. 204 lik, ein, zwei, drei, vupti, · næsten endnu med Taarerne i Øinene, er i fuld
NB6:80 nden dette ypperligt, holder · næsten endnu mere af Læreren end før. Han
JJ:380 et stærke Ord, og Ordet bliver · næsten endnu stærkere blot fordi man selv er
NB14:19 steligt, usande ( fordi den · næsten ene er metaphysisk) Sætning: at Χstus
BMT ske, som med en i vore Forhold vel · næsten eneste Uegennyttighed, Anstrængelse,
NB19:40 re Forkyndelse af Χstd. / / · Næsten Enhver af de fremragende Personligheder
AA:23 idet enhver af hans Helte begynder · næsten enhver af deres betydningsfuldere mere
AA:6 roer at have fundet Sandheden, · næsten enhver Digter troer at have naaet Parnas-Høide,
LP, s. 53 vendigviis maatte gjøre paa · næsten enhver Dreng; tilmed da hans Musik havde
NB9:74 og marqueret som jeg er det: ja, · næsten enhver Fare er mulig, og det er jo næsten
KG, s. 322 Naturen stedmoderligen negtet · næsten enhver Gave til at kunne lindre Moderens
EE2, s. 19 ende Erotik, saaledes som vel · næsten Enhver i Forlovelses-Dagene har forelagt
AE, s. 369 ve det absolute Forhold. Da · næsten Enhver i vor Tid er en gewaltig Karl paa
Papir 575 aldeles upraktisk Msk, som · næsten Enhver kan narre. / Da skete det, at den
EE1, s. 158 mange Arter af Dialektik, at · næsten enhver Lidenskab har sin egen. Den Dialektik
DRT, s. 163 en er slet ikke til, hvad vel · næsten Enhver maa kunne see ligesaa godt som jeg.
EE:58 skrive saa lidet eiendommeligt, at · næsten enhver Mand i Kongeriget kunde være
OTA, s. 233 i de folkerige Stæder, at · næsten Enhver paa Grund af Meddelelses-Midlernes
AA:6 idualiteten meget; thi ligesom · næsten enhver Philosoph troer at have fundet Sandheden,
NB18:7 som er begaaet mod mig, veed · næsten Enhver privat – men siges maa det
NB32:24 i en Samtid er saaledes, at · næsten Enhver privat veed, at det Hele er forkeert,
BI, s. 354 a samme Standpunkt, og medens · næsten enhver Replik, han har skrevet, kan afgive
Papir 474 læse det Sidste, maatte vel · næsten Enhver sige til sig selv: Gud i Himlene,
EE1, s. 253 entimentalitet, saa er ogsaa · næsten enhver Situation en ligesaa vittig Spot
EE1, s. 253 a han være incognito. Som · næsten enhver Situation er en uendelig vittig
NB2:131 , som har de fleste Sprog, fordi · næsten enhver Stamme taler sit Sprog. Men dette
JJ:56 t man i Stilhed samler sig, medens · næsten enhver Stymper af Student tør tillade
NB32:118 ale om den, som nu tildags · næsten Enhver taler ganske som en Critiker i Forhold
PCS espiller –, saa kan som sagt · næsten enhver til en vis Grad spille en fuld Mand,
OTA, s. 425 Hemmelighed, saa visseligen · næsten Enhver vilde betakke sig for at blive dette
NB34:30 ja det have alle Aarhundreder og · næsten Enhver. / Dog er denne Opdagelses Reise
NB6:5 ar tillige beriget mig med en · næsten enorm Kjendskab til Mskene. / Naar i et
LA, s. 98 aaskee tænker paa, den har · næsten epigrammatisk Betydning. Man ikke blot
NB:116 estandigt ikke blot eensidigt men · næsten epigrammatisk eensidigt, men Den, der skal
KG, s. 63 mte Væsener; Kjerlighed til · Næsten er Aandens Kjerlighed, men to Aander kunne
KG, s. 68 ære en Modsigelse, thi, da · Næsten er alle Mennesker kan dog vel ingen være
KG, s. 62 e, uendeligt langt derfra, thi · Næsten er alle Mennesker. Naar den Elskende eller
EE1, s. 349 ne, saa skrøbelig, at man · næsten er angst for, at hun skal gaae itu ved
AE, s. 345 endommen spekulativt, hvilket · næsten er at fornærme den. Dersom nemlig Christendommen
NB14:147 det større Liv i Staten · næsten er at være det uartige Barn.
NB2:138 ør mig ondt for A., og at jeg · næsten er bange for det skal virke for stærkt
NB16:90 han i mangt et svagt Øieblik · næsten er bange for ret at indlade sig med Gud,
KG, s. 201 at han tilgiver sin Fjende og · næsten er bange for, om han ogsaa gjør nok
NB17:55 ener at det er ham, han saaledes · næsten er bange for. / O, det er dog saa vanskeligt
EE2, s. 183 nok seer i vor Tid, da det jo · næsten er bleven den Værdighed, Alle tragte
LA, note und af denne Indskrænkethed · næsten er bleven til et Ordsprog. / Dette Exempel
SFV, s. 28 længes desto mere, ja, han · næsten er blevet bange for, om den skulde have
NB21:25 t Mskene Χstdommen, saa den · næsten er blevet dem noget ynkeligt Noget –
BI, s. 115 nstanden, saa Navnet Socrates · næsten er blevet et nomen appellativum, der blot
Oi2, s. 155 fte er blevet talt om, at det · næsten er blevet trivielt, at Christus kom til
NB11:154 i den Grad til Mildhed, at den · næsten er blevet ynkelig, som havde Χstd.
AA:4 aa venstre Side Sølyst, der · næsten er bygget paa Søen selv, længere
KG, s. 29 edningerne det Samme?« · Næsten er da Dig nærmere end alle Andre. Men
KG, s. 74 nstand, som er uden Forskjel, · Næsten er den aldeles ukjendelige Forskjellighed
KG, s. 73 re Strid, at Kjerlighed til · Næsten er den fuldkomneste Kjerlighed. Al anden
KG, s. 75 dviklede, hvor det vistes, at · Næsten er den rene Aands-Bestemmelse), »
KG, s. 52 rer, at Kjerlighed til Gud og · Næsten er den sande Kjerlighed, saa er det ogsaa
KG, s. 200 er det ikke langtfra, at han · næsten er Den, som beder om Forladelse«.
KG, s. 73 betræffende Kjerlighed til · Næsten er der kun eet Spørgsmaal, det om Kjerligheden,
KG, s. 64 le Mennesker. / Kjerlighed til · Næsten er derfor den evige Ligelighed i at elske,
KG, s. 60 elv, det andet Jeg – thi · Næsten er det andet » Du« eller
SD, s. 172 r, at Det, den overseer, dog · næsten er det Bedste, der kan siges om Menneskene,
Not8:33 : at have gjort hende ulykkelig, · næsten er det eneste Haab jeg har om at gjøre
SLV, s. 251 et var skeet. Det Andet, der · næsten er det Farligste, kunde snarere synes at
KG, s. 64 et Skridt nærmere; thi · Næsten er det første » Du«.
Papir 207 es udvortes Maade igjen, saa det · næsten er det samme som Omqvædene i de gamle
KG, s. 63 kun i Kjerlighed til · Næsten er det Selv, som Elsker, reent aandeligt
KG, s. 142 et Elskov, ak, Kjerlighed til · Næsten er det Sidste og det Høieste, og skal
NB31:53 nkeligt, vækker en Mistanke, · næsten er det som forraadte man Noget. Men Taushed
GU, s. 336 Tanke om Guds Uforanderlighed, · næsten er det som var det langt, langt over et
BOA, note kke ligge i Resultatet, der jo · næsten er eenslydende. Og dog raabes der overalt
KG, s. 66 ar Lidenskabens Forkjerlighed. · Næsten er ei heller, hvis Du selv er en Dannet,
EE2, s. 123 k, eller tænker Du, at det · næsten er en Art Barnagtighed af mig, at ville
SLV, s. 102 innet er saa afgjort, at det · næsten er en Fornærmelse mod Ægteskabet
NB11:87 keligheden – og saa at det · næsten er En selv og Tilhørerne som havde den
NB11:123 Embede; mit Tungsind, som · næsten er en stille Sindssvaghed er mig bestandigt
PS, s. 235 og at han veed, hvorledes det · næsten er en Umulighed at holde den Lærendes
Oi4, s. 213 hvad der sammenlignet hermed · næsten er Engle-Reenhed, men hvad dog Staten straffer
NB21:96 paa Sagen – nu da der · næsten er et Resultat, og den samtidige Forstand
KG, s. 84 Din egen Skade; thi at elske · Næsten er et utaknemligt Arbeide. / Eet er det
OTA, s. 359 Tanker saa skjøn, at den · næsten er farlig, og saare let kan vorde en Skuffelse,
NB2:67 s er taget bort, ja naar det · næsten er farligt at vise, at man har Anstændigheds-Følelse:
SD, s. 213 ra det Gode ( Troen), at det · næsten er for aandløst til at kaldes Synd,
SLV, s. 109 intet Ord, fordi Ordet selv · næsten er for concret, Løftet er taust eller
EE1, s. 114 r Lucas 1 Mk. 8 Sk., hvilket · næsten er for meget for Lucas og for Don Juan.
Brev 193 jeg seer deraf, at » Du · næsten er færdig til at tage paa Bal«,
NB4:151 e, at det som i en Bedøvelse, · næsten er gaaet dem af Glemme, at der er Trøst,
BI, s. 186 emme, at selv det Tilkommende · næsten er glemt, før det er oplevet, en Dialectik,
EE1, s. 354 ledes, at det i første Nu · næsten er Grunden til hendes Overraskelse, at
EE1, s. 133 s med Elviras Kjærlighed, · næsten er grusom. Saaledes i 2den Act, hvor hun
DJ, s. 72 en Forfatter har sagt, at det · næsten er grusomt, men paa noget Andet. Hun er
KG, s. 64 mbestemmelse, i Kjerlighed til · Næsten er Gud Mellembestemmelsen, elsk Gud høiere
KG, s. 66 Du Menneskets Lighed for Gud. · Næsten er heller ei En, der er fornemmere end
CT, s. 213 eden, i disse Tider, hvor man · næsten er ifærd med frækt at lade det staae
KG, s. 66 sten« er det Ligelige. · Næsten er ikke den Elskede, for hvem Du har Lidenskabens
EE1, s. 71 t dette constituerende Punkt · næsten er kjendeligt derpaa, at det er det Eneste,
KG, s. 63 t forenet Selv. Kjerlighed til · Næsten er Kjerlighed mellem tvende evigt hver
NB24:76 her saa naiv-humoristisk, at det · næsten er lapset. / a cfr. Henry Calvins Leben
Sa, s. 175 Kræmmer-Sjæl, kun at det · næsten er latterligt med Judas, saa man fristes
KG, s. 30 et vidtløftigt Arbeide, men · Næsten er let at kjende, let at finde, hvis man
KG, s. 67 Selvkjerlighed. Nei, at elske · Næsten er Ligelighed. Det er opmuntrende i Dit
IC, s. 215 ghedsfuldhed, der saa at sige · næsten er lukket i Baglaas: om alle disse Tusinder
KG, s. 125 elige Myndighed, mon det ikke · næsten er mere forunderligt, at Christus dog fik
Brev 60 g fattig og overvældet, at det · næsten er mig som kunde vi ikke forstaae hinanden,
NB33:2 lanteste Kjøbmandskab som · næsten er mulig. Det Eneste » St.«
NB27:48 , at denne Mildhed ( der tillige · næsten er Mythologie og Poesie) behager Barnet!
KG, s. 79 Kjerlighedsbudet, i at elske · Næsten er netop indeholdt denne Ligelighed i at
NB32:118 r i Forhold til Noget, han · næsten er overlegen) vedgaaer den ogsaa at have
BB:42.b ghed som er saa stærk, at den · næsten er productiv – / Ogsaa den Virkning
FV, note nde Efterskrift«, at den · næsten er samtidig, og er jo en Frembringelse
SFV, s. 91 forstaaer sig, det at elske · Næsten er Selvfornegtelse, det at elske Mængden
NB7:19 ge ved at yttre Beundring, da det · næsten er som at være til en Examen, da han
Brev 66 Bog. Vi sees saa sjeldent, at det · næsten er som levede vi ikke i Bye sammen. Naar
NB24:46 er saa uendelig høit, at det · næsten er som var det ikke beregnet paa Msker
IC, s. 126 for saavidt man maaskee selv · næsten er svag nok til dog helst at ville være
AE, s. 285 ans Tale noget afsindig, hvad · næsten er Tilfældet med Menneskenes Mængde
KG, s. 62 este Gjenstand, Næsten, men · Næsten er tillige saa langt som det er muligt
KG, s. 312 n glemmer heller ikke, at det · næsten er Ubarmhjertigt denne idelige Verdslighedens
KG, s. 73 tvivlelse. Men Kjerlighed til · Næsten er uden Forholdets Mistanke, og kan derfor
AE, note aadant er saa forvirret, at det · næsten er umuligt at sikkre sig mod en Confusion.
Brev 38 ndt Andet ogsaa dette, at det · næsten er umuligt at undgaae Menneskenes Misforstaaelse,
DD:72 llemsætninger, at det ved Enden · næsten er umuligt, at besinde sig paa, hvorfra
KKS, s. 94 med at være Afgud, at det · næsten er utænkeligt at man fra denne Ansættelse
AE, s. 394 , end sige da Den, der ganske · næsten er vendt ud efter – hvis han da ikke
KG, s. 89 m elskede Næsten. At elske · Næsten er, forblivende i sin jordiske Forskjellighed,
KG, s. 74 Og Den, i hvem Kjerlighed til · Næsten er, i ham er Kjerligheden en Trang, den
KG, s. 58 , at Du ikke vil forstaae, hvo · Næsten er. Frelser Du i Mørke et Menneskes
Brev 189 st. Droscher og alle Vogne · næsten ere forvandlede til Slæder, men i Almdl.
TS, s. 56 ige Skrift, hele Bøger, der · næsten ere som Gaader«. Hertil vilde jeg
SLV, s. 259 ed deres Opførsel mod ham · næsten erindrede om Indernes Adfærd mod en
EE1, s. 204 g for ham, og dog bliver hun · næsten et Barn; han nedlader sig til hendes Barnlighed
NB:57 xistents, saa bliver Samtalen · næsten et Bedrag fra min Side. I Forhold til en
NB27:81 kan være ham som var det · næsten et Forræderie eller dog en Ukjerlighed
NB12:40 er Maalestokken. Men det er · næsten et Forsvindende i Verden. / Og i Evigheden
Not4:22 igieus Ironie viste sig, da · næsten et heelt Folk indtog dette Standpunkt og
4T44, s. 340 dne, Synden et undskyldende, · næsten et hæderligt Navn. Stundom fortsættes
NB31:139 omstrede. Christenheden er · næsten et lige saa rangerende Paradox som den
NB32:126 et Gode jeg talte om, men · næsten et Onde, hvilket atter hænger sammen
Brev 162 denne Henseende er han mig · næsten et psychologisk Phænomen. Hans Liv,
Oi7, s. 292 og Livet; paa mig gjorde det · næsten et satirisk Indtryk dette Først«.
NB14:44.h troet mig, saa var jeg blevet · næsten et Tjenende i hans Haand. – Men nu
IC, s. 209 dne til dette: han maatte vel · næsten et Øieblik komme til at lee, at hvad
Papir 579 elige Vrøvl o: s: v: Thi som · næsten ethvert Barn har en medfødt Gave til,
NB11:167 t Styrelsen derfor har udrustet · næsten ethvert Barn saa riigt, fordi den vidste
EE:95 nke paa hine Fortryllelser, som · næsten ethvert Eventyr indeholder Træk til,
NB33:50 ækler ikke blot Msk. men · næsten ethvert Levende. Tænk nu at en saadan
TS, s. 58 Men den hellige Skrift! Ja · næsten ethvert Menneske eier den, man tager ikke
KG, s. 282 r godmodigt dog i Grunden vel · næsten ethvert Menneske er: ja, da turde han neppe
EE2, s. 130 ed til at gaae op ad Bakke er · næsten ethvert Menneske medfødt, hvorimod de
KG, s. 291 ses uden Forbindelse, saa vil · næsten ethvert Menneske uvilkaarligt komme til
KG, s. 64 elsker Du ogsaa Næsten og i · Næsten ethvert Menneske; kun ved at elske Gud
NB21:65 saa er det det Mærkelige, at · næsten ethvert Msk, i privat Samtale vilde tilstaae,
NB8:26 teligt den Frækhed med hvilken · næsten ethvert Msk. raaber paa at han behøver
NB30:100 t. / De fleste Msker, eller vel · næsten ethvert Msk. vilde døe af Angest for
Papir 371:2 d, man vil meddele. Og da vel · næsten ethvert saadant Hvad endog blot for det
2T43, s. 13 aget Afskeed med den uden et · næsten eventyrligt Haab. Forsaavidt den, ved at
NB23:178 den uden Smerte, saa blev jo · næsten Evigheden overflødig. / At jeg skal
BA, note Fristelse bringer let Gud i et · næsten experimenterende Forhold til Mennesket,
NB20:69 m Selvmodsigelse. Privat kan man · næsten faae Enhver til at tilstaae, at han er
G, s. 53 rligt og oprigtigt. Hun maae jo · næsten faae Modbydelighed for sine egne Følelser,
EE1, s. 129 en, der undviger den, og dog · næsten faaer Magt til at nedværdige den ved
LP, note gion, de have glemt Madonna, ja · næsten Faderen og Sønnen, Aanden er den ene
NB11:123 rygteligt, og Noget som nu · næsten faktisk 2. Journalen NB11, s. 128-129,
DS, s. 235 rad, at Christenhed og Verden · næsten falde sammen, eller Alle blive Christne,
BI, s. 101 kke nægte, at Socrates her · næsten falder i det Latterlige ved denne Iver
PCS, s. 133 ie, at være elskværdig, · næsten farlig for Kjønnet. Dette paa den ene
EE1, s. 140 n afviist, under en anden og · næsten farligere Skikkelse. At man endnu bestandigt
EE2, s. 222 t hun bliver træt deraf og · næsten fatter Afsky for Dig, da hendes Sjæl
PMH, s. 63 re har sagt i en tarvelig, ja · næsten fattig paaklædt Bog, vandt ved at gjentages
JC, s. 20 et mere som Alt foregik med en · næsten festlig Orden. Faderen lod altid Modparten
SD, s. 200 re langt fra, at Menneskene · næsten finde det tvivlsomt, om han gjør noget
EE2, s. 124 kan sløves i sig selv, kan · næsten finde sin Glæde i at leve som et Gjenfærd
SLV, s. 193 heller, saa langtfra, at jeg · næsten finder en Glæde i det absurde Ønske,
NB30:86 else, som ethvert Dyre-Msk. · næsten finder latterligt qua Msk. – han
SLV, s. 28 Trolddom tryllet sig ind i en · næsten fjantet Skikkelse, men har ikke ganske
EE:106 a omtrent svare til det første · næsten fjendtlige Trin af Gudsfrygt. /
AE, s. 434 n fordrer en ny Psalmebog, ja · næsten flere nye Psalmebøger: saa maa der gjøres
SD, s. 213 st til at kaldes Synd, ja · næsten for aandløst til at kaldes Fortvivlelse.
Papir 292 en ægte Dansk, saa kunde jeg · næsten for at forklare de Modsætninger, der
EE1, s. 297 de forandrede, uforklarligt · næsten for dem selv, ubegribeligt for Andre. Deres
NB28:55 aatte man vel ansee Oppositionen · næsten for det Mægtige, Det man havde af Regjering
EE2, s. 191 r Du Dig tilbage, skjuler Dig · næsten for Dig selv og udhviler Dig atter i Indolens.
DSS, s. 121 ikke kan ønske, Noget man · næsten for enhver Priis ønskede at undgaae,
BOA, note am er naturligviis ingen Kunst · næsten for Enhver, thi han staaer skjøndt Forfatter
NB16:55 . Religieuse, og anseer det · næsten for Galskab. / Mynster. / Stilling kan
NB12:155 rekommer endog blot denne Tanke · næsten for høi, at et Msk. turde sige til Gud:
KG, s. 305 den Forhadtes; Verden er ham · næsten for lille til at rumme dem begge; det er
AE, s. 357 tager den med; man anseer det · næsten for Maximum af hvad der er at gjøre
NB10:201 rer op; i andet Fald er det dog · næsten for meget forlangt af mig, at jeg skulde
NB20:44 strengeste Skikkelse, saa er det · næsten for meget forlangt, at et Msk. skal indlade
EE1, s. 384 ni. / Din Johannes. / Det er · næsten for meget. Min Tjener har ventet 6 Timer,
Brev 40 ghed. Thi det er dog virkelig · næsten for meget: selv personlig at komme op til
AaS, s. 44 en dristig Tanke; det sortner · næsten for mine Øine, jeg vil maaskee ei være
NB16:46 il det være en Umulighed · næsten for Nogen, at troe, efter hvilken Maalestok
NB30:93 mmen: Χstd. er mig dog · næsten for polemisk. / / / Om P. M. døende
NB13:72 enstand, som man anseer det · næsten for sin Pligt at forhaane og udlee. /
NB8:105 Dig ( Χstus) tro« ( · næsten for stolt, men stort – hvis det er
EE1, s. 340 al Alvor. Tanten forsvinder · næsten for vore Øine i lutter Landøkonomi;
EE2, s. 306 sorg for Dig; thi jeg frygter · næsten for, at det skal gjøre Dig ondt at høre,
3T44, s. 274 telse, da Raadets Udsendinge · næsten foranledigede ham til at misforstaae sig
PCS, s. 133 ter er som Comiker. Han vilde · næsten foranlediges til at troe, at Hr Phister
KG, s. 32 velhavende Forældres Huus, · næsten foranlediget til at glemme, at det daglige
NB6:24 r var maaskee ogsaa Den, som · næsten forargedes. / Desuden har jeg i dette Øieblik
KG, s. 69 være at troe, fordi Budet · næsten forarger Dig, fordi Talen ikke lyder indsmigrende
NB11:80 a skal man igjen være forhadt · næsten forbandet af Msk. være dem en Plage;
NB2:260 eg vidste maatte støde ham ja · næsten forbittre ham. Nu antager jeg det er skeet.
NB11:217.b vilde vel en saadan Ydmyghed · næsten forbittre mere. / Det er en meget god Kategorie
OTA, s. 350 te, da blive de utaalmodige, · næsten forbittrede paa Læreren. Den samme Yngling,
KG, s. 49 te Øieblik, naar det siges, · næsten forbittrer den Sørgende, fordi det synes
Brev 162 de første Timer var det · næsten forbunden med Livsfare at høre ham.
AeV, s. 81 en saa har den tillige en mig · næsten fordelagtig Side, som jeg skal fremhæve,
DS, s. 229 t, glæde sig idag, dobbelt · næsten fordi man har sin Glæde af at have sagt
OiA, s. 9 ianer i Munden, saa vilde jeg · næsten forekomme mig selv afsindig. Thi enten
LP, s. 18 edvillighed og Redebonhed, den · næsten forekommende Tjenstvillighed, hvormed i
G, s. 13 ade være af og til at skotte · næsten forelsket hen til ham; thi en saadan Yngling
3T43, s. 82 mring i et Menneskes Hjerte, · næsten forflerer Mangfoldigheden, at den samme
Oi4, s. 220 sandt, det vilde gjøre et · næsten forfærdeligt Indtryk paa Dig. Og hvorfor?
OTA, s. 268 imod det er sørgeligt, ja · næsten forfærdeligt, om det end er sandt, at
NB30:30 Hans Kone er endnu blomstrende, · næsten forførerisk. Hans Huus er nydelig indrettet,
AE, s. 367 ver Skildringen af Dydens Vei · næsten forførerisk. Men at lokke er en farlig
NB:164 orstaae, den anseer dem for gale, · næsten forhaaner dem – og imidlertid plyndrer
KG, s. 73 thi denne Kjerlighed til · Næsten forholder sig ikke som en Art til andre
NB10:212 Andre. Med mig er det Omvendte · næsten forkeert Tilfældet. Der er i mig en
LA, s. 42 Deeltagelsens Omhyggelighed, · næsten Forkjerlighed for den unge Pige, fordærver
NB16:46 agelse: at have naaet denne · næsten Forklarelse, og saa at maatte forstaae
BA an Magt over et Menneske, at dette · næsten forkynder sig ved en dyrisk uarticuleret
EE2, s. 104 e, at disse i deres Eensomhed · næsten forladte Mennesker finde et Tilhold i Familien.
NB24:54.c som en Tilrettevisning for en · næsten formastelig Yttring. – Nu derimod
KG, s. 361 ieblikket saa selvtilfreds i · næsten fornem Uvidenhed om Gud og det Evige, saa
BOA, note ndog sig selv vigtig, det seer · næsten fornemt ud, at Anmælderen saaledes staaer
NB:47 g endog selv vigtig; det seer · næsten fornemt ud, at Anmælderen saaledes staaer
KG, s. 66 re end Du, det er, han er ikke · Næsten forsaavidt han er fornemmere end Du, thi
KG, s. 192 , maaskee vilde Talen · næsten forskrække ham selv, han der i høi
NB14:42 som man dog vel at mærke selv · næsten forstaaer som en Spøg, hvor redelig
SLV, s. 94 ive besværende og maaskee · næsten forstyrre vor gode Forstaaelse. Som anonym,
EE2, s. 232 ndhold, jo mere han i sit Suk · næsten forsvinder for sig selv. / Det turde maaskee
EE1, s. 296 ske saaledes svinder hen, ja · næsten forsvinder for Virkeligheden, kan enten
Not10:8 erste Endelighed, hvori han · næsten forsvinder, men derved opløftes Endeligheden.
BOA, s. 119 a den ene Side det Ringe, det · næsten Fortabte der ligger i saaledes at staae
NB11:115 d ved Samtaler – han · næsten fortier det første Forhold og fortier
KG, s. 288 ikke blot ikke var Skyld, men · næsten Fortjenstligt. O, der gives Forbrydelser,
BA, s. 409 l komme Øieblikke, hvor de · næsten fortryde at have begyndt derpaa og veemodigen,
LA, s. 27 en unge, af sin Tante Malfred · næsten fortrykt opdragne, Pige snart finder en
LP, s. 23 inotaurus fordrer, beundre, ja · næsten fortvivle om at opnaae et saadant Livs-Udbytte,
NB22:159 r den meest begeistrede, i · næsten Fortvivlelse over sin Synd meest potenserede
AE, s. 165 kede bekymret seer paa ham og · næsten fortvivlende siger: Ulykkelige, hvad Du
DS under Forbilledet, tilintetgjort, · næsten fortvivlende, da reiser Forsoneren ham
BOA, s. 153 Hamlet i Dødens Øieblik · næsten fortvivler over, at det skjulte uhyre anstrængede
Oi7, s. 291 ude. Det ulykkelige Menneske · næsten fortvivler. Han har allerede kjøbt stemplet
NB11:205 er mig selv, og nu fordrer · næsten fortvivlet af mig selv, at jeg skal handle
KG, s. 275 shed, Arbeidets Nattevaagen, · næsten fortvivlet Anstrengelse; i denne Tankestreg
EE2, s. 27 , der var skreven med en · næsten fortvivlet Enthusiasme. Du paastod deri,
TS, s. 101 eg har seet et Menneske segne · næsten fortvivlet, jeg har hørt ogsaa ham raabe:
NB21:50 de. / / I gl. Dage fandt man det · næsten forunderligt, at der i dette Liv dog var
BI, s. 115 es Dialogens Form, og man maa · næsten forundre sig over, at Plato, der i Republikken
NB32:12 ov til at plukke i Haven, at han · næsten forvandler Glæden til Bryderie og Besvær.
CT, s. 119 gt sammen med Alt, som det jo · næsten forvexler sig selv med Sandse-Indtrykket.
Oi8, s. 365 orhindre Forbrydelsen) maatte · næsten forvirre de Mennesker, blandt hvilke han
EE1, s. 186 n, saa fortryllende, at den · næsten forvirrede hendes Tanker, den udøvede
NB24:46 e Indflydelse, dette at jeg · næsten fra Barn af har været indviet i hvad
BOA, s. 155 n opvoxende Slægt allerede · næsten fra Barndommen af destoværre indvies
NB22:164 særlige Lidelser er jeg · næsten fra Barndommen af sat udenfor det Almene-Msklige;
NB23:54 Student, Candidat. Grundtvig har · næsten fra Begyndelsen været reduceret til
NB22:129 betragte de geistlige Foredrag · næsten fra samme Synspunkt som Sophisternes Pragttaler.
EE2, s. 192 kjender Dig, jo mere maa man · næsten frapperes af den beregnende Kløgt, der
NB7:91 fordi han er bange for Gud, · næsten frembringer det Skin, at de der gjøre
EE2, s. 290 d jeg virkelig er, jeg bliver · næsten fremmed for mit huuslige Liv, jeg kan godt
4T44, s. 332 t bliver det Forbigangne ham · næsten fremmed, han fatter end ikke, hvor det
F, s. 467 ngrende, snart selvtillidsfulde · næsten fripostige, snart ikke ganske uden Øie
Brev 44 licatesse som Creditor kunde · næsten friste Folk til at vedblive at være
NB18:43 omik. Men stundom kunde det · næsten friste mig, blot med en halvsnees af disse
G, s. 11 ælfulde Udtryk i hans Øie · næsten fristede mig, et vist Kast med Hovedet,
OTA, s. 388 r styrket op, er det stundom · næsten fristende at blive liggende og lade være
CT, s. 91 Herren.« Det seer · næsten fristende ud, det er næsten som vilde
CT, s. 180 an Alt hvad han vil, det seer · næsten fristende ud, som behøvede Du blot at
Papir 434 en Leiesvend! Frygteligt. · Næsten fristes Leiesvenden, for at forhindre dette,
TS, s. 81 fødes i Armod og Usselhed; · næsten fristes man til at tænke, at det ikke
EE2, s. 303 en være Din Ven. Jeg kunde · næsten fristes til at bede Dig tage disse Ord
NB14:40 stus. / Overhovedet kunde jeg · næsten fristes til at betragte det som en Prøve,
NB20:154 min Gud, jeg kunde stundom · næsten fristes til at beundre mig selv for hvad
3T44, s. 278 aa festlig skjønt, at man · næsten fristes til at forestille sig Døberens
EE2, s. 301 møde hinanden, saa kan man · næsten fristes til at frygte, at Din Sentimentalitet
BA, note dtryk om denne Tilstand, at man · næsten fristes til at glemme, at Ufriheden er
EE1, s. 309 g gjør Dem tryg, De kunde · næsten fristes til at have mig lidt til Bedste.
Papir 254 aet hiin – jeg kunde · næsten fristes til at kalde det: Mythe om Striden
LP, note ntlige Overskuelse. / Man kunde · næsten fristes til at opfordre ham til at bevise
Brev 45 menstuvet Auditorium, at man · næsten fristes til at opgive at høre ham, hvis
EE1, s. 298 de, endnu tungere, kunde man · næsten fristes til at sige, at han har vakt den
NB22:159 anske sandt, men jeg kunde · næsten fristes til at sige, at just derpaa kjendes,
NB9:48 Uendelige. Man kunde derfor · næsten fristes til at sige, at man i Evigheden
YDR, s. 111 den første kunde man · næsten fristes til at smile af, fordi man haaber,
NB7:26 . / / / I Utaalmodighed kunde jeg · næsten fristes til at spørge: hvorfor blev
BB:34 indelige Taagemasse, saa kunde man · næsten fristes til at troe, at det var bedst,
EE1, s. 372 ler sig fri, saa fri, at hun · næsten fristes til at ville bryde med mig, da
EE1, s. 329 I denne Henseende kunde jeg · næsten fristes til, igjen at anbefale Jomfrubuur,
NB10:107 v i det Religieuse, derfor · næsten frygte de for, at deres Tale skulde frembringe
NB:101 ennemskuer dem ganske, og de · næsten frygte for, at jeg med ny Hensynsløshed,
SLV, s. 177 saa stærkt igjen, at jeg · næsten frygtede at blive den Svagere. Jeg trak
PCS, s. 142 han langt snarere at være · næsten fuld. / Forskjellen mellem Capt. S. i første
DS, s. 189 Imidlertid har Verden seet en · næsten fuldkommen sædelig Opløsning –
SD, s. 177 n hjælper ikke stort, den · næsten fængsler mere – saaledes gaaer
EE:191 komme for sildig; thi Du vilde jo · næsten føle det som en Spot, om der i Din afkræftede
NB29:42 m angaaer, da er det jo afgjort, · næsten før de blive født, at de ere Χstne
BA, s. 460 behøve i Livet, han kan jo · næsten før sin Død træde af i en Exempelsamling.
KG, s. 343 Forældre elske Børnene · næsten førend de blive til, og længe førend
AA:12.10 Fordeel). Ja, Barnet spørger · næsten førend det faaer Tid til at beundre
NB7:89 aar det religieuse indre Liv · næsten fører En til idel Elendighed i stigende
2T43, s. 49 , at Ordene ere vanskelige, · næsten gaadefulde. Den vil hjælpe det bekymrede
NB7:18 om Verden gaaer frem, og at dette · næsten gaaer af sig selv. Nei christeligt er Samfundet
OTA, s. 167 at det Simple og Ophøiede · næsten gaaer en i Glemme. Stundom henkaster man
NB32:3 han just fordi han er anstrenget · næsten gaaer saavidt at han virkelig momentviis
G, s. 9 r at betyde. I mit Hjem var jeg · næsten gaaet istaae over dette Problem. Man sige
PCS, s. 132 ved sin brillante Uniform: en · næsten Galla-Dragt med Sløifer og Sølvstads.
NB9:13 offrelse: det er til Overflod, ja · næsten Galskab. Og dette Samme, naar R. N. bliver
NB16:38 engelse er dog ikke alene dette: · næsten ganske bogstavelig kun i den Tid man er
KM, s. 13 er at nemlig » Klagerne · næsten ganske ere forstummede« ( p. 169,
AE, s. 112 oldigt og simpelt; jeg bliver · næsten ganske flau ved at sige det, eller flau
TS, s. 92 behandle mig som et Barn, der · næsten ganske forskaanes for » Efterfølgelsens«
SLV, s. 93 elige Pynt meer eller mindre · næsten ganske forsvinder, naar jeg vil gjentage
CT, s. 80 vet. Lad derimod den Dag Idag · næsten ganske gaae ud i Sammenligning med den
NB12:8 for synes det naturlige Msk. · næsten ganske godt om – ja om Det, som saa
NB31:139 fra Fødselen af er han · næsten ganske i dette Laveres Magt. Det Behagelige
BB:2 n selv, da den classiske Litt: · næsten ganske var den ubekjendt og Kirkesangen
NB21:92 men Prædikenen forlader det · næsten ganske. / Mit Forslag er da. /
SFV altfor galt deres Priis ned, den · næsten gav det Udseende af, at Kjøbstaden og
NB30:53 rdede Mand vil behøve · næsten gigantiske Kræfter for i Smaa-Forhold
JC, s. 17 Ydre var fiint og ætherisk, · næsten gjennemsigtigt, saaledes var hans Sjæl
NB17:45 med Forhaanelser, Alt blev · næsten gjort for at gjøre mig Livet utaaleligt:
DS, s. 254 en af det at være Christen · næsten gjort ukjendelig. Saa maa Christus som
IC, s. 233 e ogsaa Sandheden, og det var · næsten gjort umuligt at hitte Rede i dette. Forvirringen
NB29:12 elt Vilkaar, nei, det er jo · næsten gjort umuligt. Verdsligheden har nemlig
NB10:157 for os Msk er egl., at det · næsten gjælder om Alt i vort Liv, at først
NB4:84 dette underlig Drømmende, der · næsten gjør det tvivlsomt om hvem der tales,
F, s. 494 lingen ogsaa beregnet, der ofte · næsten gjør det umuligt for den Læsende
EE1, s. 115 hisk Gravitet og Tyngde, der · næsten gjør ham latterlig; i Operaen kommer
EE1, s. 360 i, vil Tanten sige. Den, det · næsten gjør mig mest ondt for, er Tanten; thi
EE1, s. 343 kels Edvard! Det Eneste, der · næsten gjør mig ondt, er, at han er mig saa
Papir 469 , der jo i en vis Forstand · næsten gjør Mirakler, gjør det Ord san
KG, s. 71 kan tabe en Ven; men hvad end · Næsten gjør mod Dig, Du kan aldrig tabe ham.
JC, s. 20 m blinke saa stærkt, at det · næsten gjør ondt i Øiet, og dog forlyster
NB14:135 e Tider der dadler man det, vil · næsten gjøre det latterligt, bryster sig af
BI, s. 290 rlige og selskabelige Forhold · næsten gjøre enhver hemmelig Kjærlighedshistorie
Papir 371:1 re og trætte, stundom · næsten gjøre ham vred. Meningen er naturligviis
SLV, s. 34 Samtalende og de fulgte ham, · næsten glemmende Maden, og Musikken lød bag
SLV, s. 450 ville ivre for det, saa man · næsten glemmer at glæde sig ved det, at forfægte
NB11:208 , eller blot Nogles – man · næsten glemmer det langt vigtigere Thema: Du o
EE:60 rdelsen derover gjør, at man · næsten glemmer hvad man saae. / d. 11 Mai 39.
LA, s. 59 maaskee altfor vant til Ondt, · næsten glemmer, at det snaksomme Menneske eller
IC, s. 184 og langt, langt bagved som en · næsten glemt Erindring ligger Ringheden og Fornedrelsen.
3T44, s. 251 st og ledigt Ord, stundom · næsten glemt, eller fripostigen udeladt af Sproget,
CT, s. 180 er forbi, naar han kommer, og · næsten glemt, i hvilken Anledning det var man
NB9:42 besynderlig Interjektion af · næsten Glæde og Jubel: aah, det er nok derfor
BB:48 thi denne tabte sig let i en · næsten godmodig Snakkesalighed, af hvilken der
NB14:44 En saadan Trofasthed er jo · næsten grusom, hun stod sig jo bedre ved at jeg
NB16:92 Forsaavidt kunde der jo være · næsten Grusomhed i den ubetingede Sagtmodigheds
BB:48 kkes med mange haarde Udtryk og · næsten grusomme Anskuelser. Han bar en kort sort
CT, s. 23 Christenheden, ei heller denne · næsten grusomme Spot, en Grusomhed, der da vel
NB13:18 g igjen bort, og Christus bliver · næsten grusommere mod os end mod de Samtidige.
NB12:145 e blødeste Msker til de · næsten grusomste Forretninger, de svageste og
SD, note proget myntet paa Qvinden), saa · næsten grusomt kræsen som en Qvinde –
CT, s. 165 selv i Begyndelsen tungt nok, · næsten grusomt, at hans Sjel skulde martres, for
SLV, s. 249 en uskjøn Heftighed, der · næsten grændsede til Arrighed, erklærer
IC, s. 27 ldighed, hvilken de Indbudnes · næsten grændseløse Forskjellighed; thi et
Brev 57 t, der staaer i Bladene, der · næsten grændser til det Vidunderlige, og saaledes
EE1, s. 205 re hun forvisser sig om hans · næsten guddommelige Overmagt; hun er Intet og
NB12:147 ersat i fremmede Sprog. Man vil · næsten gyse for den frygtelige Pathos der er i
NB28:36 den, at jeg bliver Opposition. / · Næsten gysende er det, saa jeg her igjen gjenkjender
NB16:46 thi da vil Alvoren blive · næsten gysende, især ved Modsætningen til
KG, s. 157 ere » ja«, han · næsten gyser for Misforholdet, thi et »
JJ:347 mit Liv! Umenneskeligt, jeg · næsten gyser for saaledes at være bleven en
DS, s. 230 , Mesterskabet i at leve! Man · næsten gyser, medens man beundrer Mesteren; man
DS, s. 230 og Død om at gjøre. Man · næsten gyser, og dog nei, Mesterens Kunst er saa
DS, s. 230 ns man beundrer Mesteren; man · næsten gyser, thi det er jo Liv og Død om at
KG, s. 224 og fremfusende, utaalmodigt, · næsten haabløs travl med hvad den først
BOA, s. 286 Allehaande, lære hvad man · næsten haandgribeligt kan forvisse sig om at være
NB21:137 dt for Mennesket; / Men hvo som · Næsten hader, / Har ingen Børneret /
NB13:44 Forf. / / At det, at jeg brugte · næsten Halvdelen af min Kraft til at støde
DJ, s. 70 egjær i Energi og i at vove · næsten hamler op med Juans Naturmagt; eller en
Brev 56 at gøre det om. Jeg troer · næsten han engang vil fortryde det. Jeg vilde
KG, s. 66 nelsens Lighed – thi med · Næsten har Du Menneskets Lighed for Gud. Næsten
OTA, s. 212 vide, at den hellige Skrift · næsten har en Forkjærlighed for Halte og Krøblinge,
BA, note sig en saadan Myndighed, at den · næsten har forsøgt at gjøre Gud selv usikker
LP, note de et saa stort Stykke aftrykke · næsten har gjort mig skyldig i et Plagiat, og
KG, s. 74 Gjenstand, men Kjerlighed til · Næsten har jo den Gjenstand, som er uden Forskjel,
NB21:65 aaet for en Spotpriis, Noget man · næsten har kunnet kjøbe ved Dørene af Præster,
KG, s. 72 e Næsten. / Kjerlighed til · Næsten har nemlig Evighedens Fuldkommenheder.
NB11:194 det ikke langtfra, at jeg · næsten har saa smaat indulgeret, haabende paa,
EE2, s. 151 , hvorfra jeg ved min Feining · næsten har søgt at jage Dig bort. Ogsaa denne
KG, s. 27 – thi Kjerlighed til · Næsten har vist ingen Digter besjunget, saa lidet
3T44, s. 274 saaledes hen i Livet, at de · næsten havde glemt, at Døden var til? Og passer
NB26:14 og mindet om, hvad jeg vel · næsten havde glemt, at jeg ikke kan overtage et
Not5:21 rmest foran gaaende Philosophie · næsten havde realiseret den Tanke, at Sproget
Brev 267 j d. 20 Aug 1848 / Jeg vilde · næsten have forsvoret at spadsere idag: jeg sidder
CT, s. 135 talen er i fuld Gang, livlig, · næsten heftig, den Ene kan neppe vente paa, at
AE, note Folk vilde sige, et spekulativt · næsten hegeliansk Publikum dømme. Maaskee har
NB12:7 det. Og Ulykken er just, at · næsten hele Christenheden og Geistligheden med
Brev 194 de Andre. Maaskee vilde Du · næsten hell. selv være den, der var min Medhjælper
NB12:110 este, der var at gjøre, · næsten heroisk. / De taug Alle. Her kom Forræderiet
NB17:60 res Mere, der vil udfordres · næsten Heroisme hos de Medlevende for at opretholde
SLV, s. 134 forsvinder som et Intet, ja · næsten hidser Lidenskabens Hunger. / Men Qvinden
KG, s. 72 en med Vennen; men i at elske · Næsten holder Du sammen med Gud, derfor kan Døden
Papir 396 prædiker græder han · næsten hulkende. – Jeg skylder Sandheden
SLV, s. 161 kab, og altsaa taler man med · næsten humoristisk Opsving om, at enten man har
NB30:79 vi: vi frelses Alle, Alle, · næsten Hunde og Katte med – og dette er
G, s. 41 dning var simpel og tarvelig, · næsten huuslig. Hun var ikke svøbt i Sobel
3T44, s. 260 Keiseren hvad Keiserens er, · Næsten hvad hans er, Fjenden hvad ham tilkommer,
Brev 49 tid ind paa en forkeert Tid. · Næsten hver Aften præcise Kl. 9½ banker
Brev 49 t gaae op til Fru Spang; men · næsten hver Aften præcise Kl. 9½ staaer
AE, s. 420 aar han nu blot tier, saa vil · næsten hver andet Ord, der bliver sagt, comisk
CT, s. 28 at faae Sit! Hvor misligt, · næsten hver Dag at være foranlediget til at
NB11:96 e mange Gange det største, og · næsten hver Dag bliver større – naar
Papir 254 se) at skrive en Mængde · næsten hver evige Dag. Han søger i en Mængde
Papir 395 Uartige er blevet ret artig, og · næsten hver Maaned eller hver Uge faaer for Opførsel
Not8:33 de som i Elisabeth. Jeg erindrer · næsten hvert Ord, han fra det Øieblik sagde.
G, s. 36 nd i dem er uudtømmeligt, og · næsten hvert Øieblik overrasker dem selv; de
NB7:41 ivet af sig, som jeg har ham · næsten hvert Øieblik. / Bliv først saa ulykkelig,
EE1, s. 51 Billederne med sagte Stemme, · næsten hvidskende, og ved min Side sidder et Barn
Not15:5.c le vedblive at være grusom. · Næsten hvor lumsk at gjøre Alt Mit for at fange
Not13:21 rkeligt, at hans egen Dialektik · næsten hæver denne Betragtning, da jo det anskuelige
DD:51 sthetiske Begreber, og volder den · næsten høieste æstethiske Nydelse ( det
EE1, s. 405 em til at spørge; jeg maa · næsten høre ilde derfor. Det kommer deraf,
JC, s. 20 ten perorerede, Johannes kunde · næsten høre sit Hjerte banke, saa utaalmodigen
NB32:122 som Fakler paa Veien. Man · næsten hører disse umenneskelige Keiseres Haan
BOA, s. 265 iil er der derfor stundom en · næsten hørlig lyrisk Syden, som skjøndt
Brev 128 synes at overstraale den, · næsten hørlig saa pragtfuld. Den blusser af
FF:33 Vandet Overfladens Farvetoner · næsten hørlige. / Jan. 37. / / /
CT, s. 289 denfor larmer Livets Gjerning · næsten hørligt ind i disse Hvælvinger, hvor
FP, note sjelden leverer«, findes · næsten i alle de af Fædrelandet i denne Artikel
Papir 417 noget Overordl. Derfor jo ogsaa · næsten i alle Folkeslag et Sagn om et Spring hvor
NB16:30 Skjebne. / / I Statsstyrelsen og · næsten i alle Forhold stode ældre, tildeels
OTA, s. 407 ostelen Paulus kan kaldes en · næsten i alle menneskelige Lidelser indtil det
NB24:111 Ærefrygt og fundet mig · næsten i Alt. / / / a det er at ville have baade
KG, s. 171 at der i denne Anledning, som · næsten i Anledning af Alt hvad Christus gjorde,
KG, s. 94 Menneske været til, der er · Næsten i den Forstand som Kongen er Kongen, den
SFV, s. 61 forsøgt i saare meget og · næsten i det meest Forskjellige, desto værre
NB:36 nget, men ogsaa righoldigt · næsten i dets ubetydeligste Yttring, er at jeg
SD, note vere Former af Fortvivlelse, og · næsten i enhver Fortvivlende, at han saa lidenskabeligt
NB30:94 v. / / Spæd, spinkel og svag, · næsten i enhver Henseende legemligt negtet Betingelserne
KG, s. 63 ikke gjøre mig til Eet med · Næsten i et forenet Selv. Kjerlighed til Næsten
SLV, s. 259 Ryk i ham: han gjorde Holdt, · næsten i et militairisk Tempo, stod, løftede
NB7:75 fra Forstanden. Han maaskee · næsten i et Utaalmodighedens Øieblik kunde
NB26:66 Efterfølgelsen – er det · næsten i Forhold til den mindste Anstrengelse
NB14:100 g er saa svag, at jeg selv · næsten i Forhold til det Ubetydeligste, maa bruge
G, s. 47 i samme Øieblik styrtede ned · næsten i Fortvivlelsens Afgrund, Noget, Enhver
NB30:41 s Forstand oftest havde den · næsten i første Øieblik, saa inden enhver
KKS, s. 100 r det Sjeldne er besynderlig, · næsten i Glædens første og høieste Øieblik
NB12:103 af Sjels-Qvaler: jeg kæmper · næsten i hele Samtidens Øine som en Don Quixote
KG, s. 68 uet Forkjerlighed vilde elske · Næsten i Modsætning til den Elskede. Nei, som
BI, s. 233 etale, at deres Underviisning · næsten i omvendt Forstand blev incommensurabel
NB24:135 Apostel til det Overordentlige · næsten i Retning af at nyde Livet: istedetfor
NB23:83 t at det er min Opdragelse, · næsten i Retning af at være en Auctoritet.
NB15:116 il at gjøre en Slutning · næsten i Retning af Gud, at Gud dog ikke er den
AA:12 elsernes Magt, kommer maaskee · næsten i samme Moment ovenpaa den fuldkomneste
BB:24 n ikke finder Sted, fordi der · næsten i samme Nu frembyder sig en ny Nydelse.
LP, s. 9 har forladt den ene af os, han · næsten i samme Nu har truffet den anden. Det er
NB15:11 ille handle ethisk religieus, og · næsten i samme Nu plumpes der ned i Brugen af
BI, s. 139 stisk aut-aut giver, naar det · næsten i samme Nu viser høilys Dag og bælgmørk
PMH, s. 68 løitespillers Foredrag, og · næsten i samme Nu Vognenes Raslen og Larmen af
OTA, s. 358 r fødes i et Nu og døe · næsten i samme Nu; de lavere Dyr voxe meget hurtigt.
SD, s. 204 gjen, han har forstaaet; thi · næsten i samme Øieblik gaaer han selv hen og
DS, s. 219 remtræder som Lærer, og · næsten i samme Øieblik har han hele det lille
BI, s. 237 ere forførerisk, fordi han · næsten i samme Øieblik havde Modsætningen.
NB19:20 dlertid forstod jeg det dog · næsten i samme Øieblik som et Bedrag af min
NB25:114 e i hver Generation. / Men · næsten i samme Øieblik styrtede noget Nyt over
NB10:122 el modtage de det Overordl., og · næsten i samme Øieblik trykker det allerede
AE, s. 449 for at holde ud en Dag endnu, · næsten i samme Øieblik vaagner den menneskelige
SD, s. 204 er uendelig comisk, at han, · næsten i samme Øieblik, næsten endnu med
EE1, s. 254 dom ad Ting og fortryder det · næsten i samme Øieblik; men Situationerne i
KG, s. 69 r fører ene Kjerlighed til · Næsten i Sandhed til Livet. Som Christendommens
NB17:9 nkelt – just naar Msk. · næsten i utaalmodig Lidenskab er allermeest opsat
SLV, s. 194 e. Hendes Familie lever i en · næsten idyllisk Ro. Hendes Fader er en alvorlig
NB12:99.a rlige og Ualmindelige er den · næsten idylliske Objektivitet, idyllisk at forvexle
NB16:46 k. I det Øieblik jeg var · næsten ifærd med at blive enig med mig selv
KG, s. 361 en synes at forsvinde, den er · næsten ifærd med at blive Menneskene en Latterlighed.
NB16:46 e til det Punkt, at jeg var · næsten ifærd med at ville udgive, saa maatte
SD, s. 207 od, at dette skeer, den seer · næsten igjennem Fingre dermed. Og naar saa Erkjendelsen
OTA, s. 208 unger og Kulde, at slide sig · næsten ihjel, at blive sparket af en grusom Kudsk,
IC, s. 145 Bekymring, er paa een Gang en · næsten iisnende, umenneskelig Ligegyldighed, og
NB29:58 lse og Misforstaaelse finder man · næsten ikke advaret imod i det nye Testamente;
OTA, s. 418 ller ingen Træl. Man veed · næsten ikke af, at det er en Trældom man udvikler,
OTA, s. 418 nskelig at udrydde. Man veed · næsten ikke af, at det er en Trældom, man udvikler:
OTA, s. 418 e Herredømmerne. Man veed · næsten ikke af, at det er en Trældom: hvor
Brev 273 og den hele Historie er · næsten ikke andet end en Mængde Haler –
KG, s. 100 aa godt om hinanden, de kunne · næsten ikke blive kjede af hinanden eller af at
G, s. 43 nsee for kjedsommeligt. Der var · næsten ikke en eneste tom Loge. Den unge Pige
OTA, s. 411 , men saaledes modig, at han · næsten ikke engang vilde anerkjende dem for Farer,
Papir 323:2 eles normalt til, at det · næsten ikke er Msker, der samles der, men Hellige
AE, s. 311 til det Onde, hvor Overgangen · næsten ikke er til at mærke, nægtes ikke,
NB7:58 stavelig ene med Gud, at det · næsten ikke er til at udholde for Msk., det er
EE1, s. 256 ilet mere forklaret, man kan · næsten ikke faae Tanken bort derfra igjen, fordi
PS, s. 263 in Lærer, saa hans Lovtale · næsten ikke fik Ende og dens Forgyldning næsten
EE1, s. 315 som Klintekongen. / Jeg kan · næsten ikke finde Fodfæste, som en Vandfugl
KG, s. 63 hed, derfor kan Kjerlighed til · Næsten ikke gjøre mig til Eet med Næsten
PMH, note estok for sin Virken), kan man · næsten ikke høre Ørenlyd for Løfter,
Brev 134 Hesten skummer, den berører · næsten ikke Jorden – uroligt bevæge Træerne
KG, s. 116 ar Læren om Kjerlighed til · Næsten ikke just beregnet herpaa, og derfor omdannende
EE2, s. 158 igge ud over ham selv, at han · næsten ikke kan aabenbare sig; men den, der ikke
SD, s. 213 de Andre«, at man · næsten ikke kan kalde det, at det er for aandløst
OTA, s. 347 det taabelige Valg, som man · næsten ikke kan lade være at smile ad, er dog
EE2, s. 290 t være saa træt, at jeg · næsten ikke kan staae op fra Stolen, hvad det
NB18:18 i Samtidighedens Situation · næsten ikke kan undgaae at blive Gjenstand for
PS, s. 244 dox bliver forandret, saa han · næsten ikke kjender sig selv mere ( dette vidne
NB21:60.a at tjene Idee. / , og han kan · næsten ikke komme til at blive Præst uden at
NB6:86 e vi det Alle – vi ere · næsten ikke langtfra at forvexle Biskop Mynster
NB8:93 – og disse Faae læse jo · næsten ikke mere Aviser. Men Mængden læser
NB23:132 sen: dette Ord høres nu · næsten ikke mere i Verden, men findes næsten
Oi4, s. 215 orbrydelser, Staten straffer, · næsten ikke mere kan kaldes Forbrydelser, de straffes
NB17:110 ne Lære, dertil har jeg · næsten ikke Mod. Man maa være mere end Msk.
NB7:61 altid bedst have alene, og det er · næsten ikke muligt ret at gjøre sig tydeligt
KKS, s. 102 tor, at Oberhofprædikanten · næsten ikke selv kunde slippe op paa Prædikestolen
BI, note ring som en Fremmed, ja at han · næsten ikke synes at være kommen udenfor Byens
EE2, s. 87 Du blive ungdommelig beruset, · næsten ikke til at styre ved Tanken om denne Uendelighed,
NB13:89.c hristendommen mild, saa er det · næsten ikke til at undgaae, at Forestillingen
NB13:92 en i et alternerende Moment · næsten ikke til at undgaae. Dog er det en gudelig
NB24:28 ig, men begge Parters Misnøie · næsten ikke til at undgaae: hvor skulde jeg turde
NB2:155 sten, det vil sige, for ham er · Næsten ikke til. / Det blot at blive beundret
EE1, s. 18 g ikke afgjøre, jeg skulde · næsten ikke troe det; thi saa vilde han vel ikke
2T44, s. 190 blev han. Tilsidst turde han · næsten ikke tænke derpaa, thi det var som havde
KM, s. 15 anonyme Reformatorer ( jeg kan · næsten ikke udtale disse Ord i eet Aandedrag),
JC, s. 52 da det blev ham klart, at der · næsten ikke var faldet et eneste Ord i de Philosopherendes
PS, s. 263 fik Ende og dens Forgyldning · næsten ikke var til at vurdere, skulde vredes
LP, s. 44 aa fattig siger jeg, fordi jeg · næsten ikke veed, hvor jeg skal begynde eller
EE1, s. 343 a uendelig forbunden, at han · næsten ikke veed, hvorledes han skal takke mig.
JC, s. 34 ommen til sig selv, turde han · næsten ikke vende sin Opmærksomhed til hiin
BI, s. 72 se, der i første Øieblik · næsten ikke vil vedkjende sig den af Philosophien
EE2, s. 54 anskelighederne, og jeg troer · næsten ikke, at det vil være Dig muligt i nogen
SLV, s. 127 r dog et Phantasma, man veed · næsten ikke, om hun tilhører Virkeligheden,
Not8:37 Kys. Du veed jeg er bekjendt, ja · næsten ilde lidt, fordi jeg altid spørger.
TTL, s. 420 dette Ord ikke ved sin Styrke · næsten ildevarslende, thi det er jo som gik Døden
NB12:48 mbede. En verdslig Embedsmand er · næsten indskrænket til Avancement i eet og
BOA, s. 212 n Aabenbaring, er der derimod · næsten indtil Modbydelighed Tale om: Genie, Genie
OTA, s. 350 fhængighed, og at der dog · næsten Ingen er, som attraaer den eneste Vei,
Brev 55 aa er en Kjøbstad; der er · næsten ingen Tilhørerkreds at samle. I en Hovedstad
NB26:115 i disse forstandige Tider, hvor · næsten Ingen tør vove Noget, dette vove vi
NB11:152 lsidst ikke Livet, – · næsten Ingenting. / Dog som sagt, Derivations-Midlerne
NB5:44 1000 Præster: og ikke eet Msk. · næsten interesserer sig derfor. Derimod, for dog
TSA, s. 74 i at slaae ham ihjel. Der er · næsten intet Forhold mellem dette: at blive uskyldigt
Brev 59 et Brev, hvorpaa jeg intet, eller · næsten intet kan svare til Skriverens Tilfredshed,
TSA, s. 81 a langt foran dem, at der jo · næsten intet Slægtskab bliver mellem os? Thi
EE2, s. 78 kom en fornem Dame forbi, som · næsten irettesatte hende, fordi hun ikke lod Barnet
NB29:102 sig for – det er jo · næsten Ironie – at være Opfyldelsen af
NB16:92 ingede Sagtmodigheds Mildhed, en · næsten ironisk Düperen. Saa underlig dialektiske
NB14:106 han skal erfare, ja det er · næsten ironisk, han skal først erfare, at han
EE1, s. 346 om Champagne heder, idet den · næsten isner .... Hvor de lee, og snakke, –
EE1, s. 355 gt Blik paa hende, jeg troer · næsten jeg havde en Taare i Øiet. Jeg tog min
Papir 371:2 ng. I hvilkensomhelst Retning · næsten jeg vender Øiet træffer jeg paa:
KG, s. 324 lille stille Vand, jo mindre · næsten jo bedre, kaste Stenen ud, og nu uforstyrret
TS, s. 82 gen, Mangen, som gik freidig, · næsten jublende i Kampen med Verden; han haabede
Not9:1 sse tilfælleds, størst · næsten Jøderne. / Χstus som Gud-Msk. Χstus
NB10:145 tighed mod Fremmede og den · næsten jødiske Misundelse mod hinanden indbyrdes)
EE2, s. 298 e, min fromme Moder kunde jeg · næsten kalde hende, saae jeg ikke mere. Imidlertid
TTL, s. 456 re den velkomne Trøst, der · næsten kalder Livslysten tilbage, at Døden
NB32:124 ig en temmelig pøbelagtig og · næsten kameratlig Forestilling om den guddommelige
NB15:104 tedetfor det har jeg levet · næsten kameratlig som værende Ingenting). /
NB16:92 rt har den dobbelte Fare, at den · næsten kan bestyrke den Skyldige i, at hans Skyld
EE1, s. 127 imilerer sig ham, saa at han · næsten kan blive et Organ for Don Juan. Leporello
NB15:19 ntisk i sin Eenfold, at man · næsten kan blive ganske fortumlet derved. Hvor
FB, s. 194 idt i Rapport til Dæmonen, · næsten kan bruge ethvert Menneske i det mindste
EE1, s. 216 ldig anbragt i Talens Løb · næsten kan faae Blodet til at isne, Nerverne til
NB8:61 s dog Ens Forstand desto værre · næsten kan forudsee, at det Modsatte vil skee.
TTL, s. 436 l være en Talens Magt, der · næsten kan gjøre Under, saa er der ogsaa en
EE2, s. 112 yde Dig i Paradoxer, naar den · næsten kan glæde sig ved, at Synden er kommen
SFV, s. 58 e Glæde fra saa langt jeg · næsten kan huske tilbage, at Ingen kunde opdage,
EE1, s. 192 u som mistænker mig; / Da · næsten kan jeg sige usandsynlig / Den Aarsag er,
EE1, s. 103 d, Dristighed og Prægnans · næsten kan maale sig med et Buestrøg af Mozart.
NB6:28 lexions-Masser, i hvilke jeg · næsten kan omkomme. Sligt kan aldrig hænge
Not11:18 ødv: som gjør at den · næsten kan paanødes de Dumme. d. n: Ph. er
LA, s. 20 ved at holde sin Person ude, · næsten kan træde i personligt Forhold til sin
NB19:83 m sig til Beruselse; den er · næsten kjedelig, det kjedelige er, at det strax
IC, s. 213 vilke han skal indtræde, i · næsten klosterlig Fjernhed fra Livet opdragen
Papir 373:3 ans Stemme. / den er godmodig · næsten klynkende velvillig. Deri ligger det Comiske,
NB15:122 e, og et Verdens Tryk faldt med · næsten knusende Eftertryk paa den » den
NB11:113 ebliver Beundringen; Msk. blive · næsten kolde derved, naar det er samtidigt, og
PCS, s. 129 Ingen kunde bytte, og derfor · næsten kom i Penge-Forlegenhed. / Ligeoverfor
SLV, s. 220 Trang til at udtømme det · næsten Komiske, som er i Sagen. Naar jeg har gjort
NB22:28 ar en berømt Mathematiker det · næsten kommer Χstd. som til Gode, i Betragtning
NB15:122 stnes Skyld, saa Χstdommen · næsten kommer til at forvandle sig til den frygteligste
NB23:92 , som er saa høi, at man · næsten kommer til at lee, han siger nemlig, at
EE2, s. 242 er det brugt saaledes, at man · næsten kommer til at smile, saaledes naar Scribe
NB14:5 s sikkre Bagvendthed bringer · næsten Kongen til at smile, og nu begynder han
DS, s. 191 or holdt dem høit i Ære, · næsten kun altfor høit, forsaavidt man ikke
NB16:99 Tyranner? Nei, nei, det er · næsten kun Barnestreger mod hans Lidelser, den
NB:51 Fest.« / I vor Tid er egl. · næsten kun den listende Form af Aristokratiet
HG, s. 159 oraliserede, i den Grad blevne · næsten kun Dyre-Skabninger, at det sande Sammenhæng
FV, s. 25 ak, istedetfor at jeg er · næsten kun en Digter! – og altsaa beføiet
NB31:19 ellers forekommer i Verden · næsten kun er Spøg. / Men see det er Christd.
Oi5, s. 240 e andre menneskelige Lidelser · næsten kun ere Barnestreger. Det Christus taler
NB31:74 adanne Lidelser, at han længe · næsten kun fornemmer Lidelsen, og at det Overordentlige
BA, s. 318 Naar man saaledes stundom i · næsten kun propedeutiske Undersøgelser finder
NB2:191 nok det Christelige, der jo · næsten kun skal være et optaget Moment i det
KKS, s. 105 ng kunde fremstille en saadan · næsten kun skizzeret Figur, derfor ogsaa med Tiden
NB28:39 dog endog bød Veir og Vind og · næsten kun som i Nydelse af sin gudd. Magt. /
NB7:64 jeg lever, aldeles til Overflod, · næsten kun som til Moroe for Pøbel og til Vederqvægelse
NB22:22 med de 10 tidligere har han · næsten kun spøget, han har viist de Saar, man
NB21:123 Synderinden. / / Synderinden er · næsten kun tilstede som in effigie, og dog er
NB9:43 et Religieuse berørte ham · næsten kun æsthetisk – og saa var han
NB11:150 æmpe for – som jo · næsten kunde blive en Forpligtelse for hele mit
NB22:94 ike Mskene ind i en Tryghed, der · næsten kunde blive Overgivenhed eller idel Sorgløshed.
NB20:85 g ene arbeide for Udkommet. · Næsten kunde det synes at Svinget kunde blive
NB13:31 deligt og elskeligt, at man · næsten kunde fristes til at glemme Himlen. Du
EE1, s. 203 lig lille Pige, en Pige, man · næsten kunde fristes til at kalde ubetydelig.
NB26:58 s som en asketisk Haardførhed · næsten kunde føre til at ville undvære Gud,
NB15:77 ommet i Kast med Noget, der · næsten kunde gjøre ham gal, fordi hans Klogskab
Brev 271 Kjere Hr Conferentsraad! / · Næsten kunde jeg fristes til at gjøre Dem en
NB35:29 « er egl. et U-Menneske, · næsten kunde jeg fristes til at kalde ham et U-Dyr.
NB5:62 Naade og Bistand blevet mig selv; · næsten kunde jeg fristes til at sige ved hans
NB21:33 ng det Forkyndte. / / / Gud. / / · Næsten kunde jeg fristes til at sige: det maa
TS, s. 54 blot kunde faae den at vide), · næsten kunde man fristes til at antage, at dette
TS, s. 53 ar jeg slaaer ind paa den Vei. · Næsten kunde man fristes til at antage, at her
NB23:51 og sige: det er næsten, · næsten kunde man fristes til at sige, at det var
Oi2, s. 151 Det er disse to Ting – · næsten kunde man fristes til at sige, hvad Satan
NB24:8 aa vilde man nok seire. O, Kjere, · næsten kunde man fristes til at sige: tak Du Gud,
NB14:90.d Dette m: H: t:, at det nu · næsten kunde synes Nogen, som var det mig, der
NB23:193 iplen. / Der var en Tid, da man · næsten kunde være bange for at kalde sig en
EE1, s. 266 itidelighed ved sig, saa man · næsten kunde ønske at see i Baggrunden, Tante
LA, s. 11 den, i Eftersynets Øieblik · næsten kunde ønske, at Anklagens Hidsighed
KG, s. 74 t det er, som maatte den selv · næsten kunne frembringe sin Gjenstand. Eftertrykket
NB11:106 et Par Msker ( der altsaa · næsten kunne gjøre sig kostbare), Han som ikke
NB:153 nu forandret, man veed nu at tale · næsten kunstforstandigt om den Smagfuldhed og
BB:37 en Datter af Magelighed, vil · næsten lade den ene Generation tage Hævn over
LA, s. 29 egation af Franskmænd, der · næsten lade En glemme, at Scenen er i Kjøbenhavn,
KG, s. 340 og det mangfoldige Liv derude · næsten lader Dig glemme, at Du er blandt Døde.
4T44, s. 340 nkelt Gang, da vækker det · næsten Latter, fordi man antager, at den Talende
NB23:132 mere i Verden, men findes · næsten latterlig – dog skal det høres
NB24:170 r han ogsaa bragt mig i en · næsten latterlig Forlegenhed med min dybe Ærefrygt;
EE2, s. 191 d kan unddrage Dig, bliver Du · næsten latterlig med Din momentane Iver og den
JJ:423 skriver en stor Bog, gjør sig · næsten latterlig. I gl. Dage læste man store
NB20:110 ige Begreber faktisk afskaffede · næsten latterlige – men Χstd. florerer,
SLV, s. 129 kke nogen Reflexion over det · næsten Latterlige i Situationen. Som gik hun paa
IC, s. 224 det nu aldeles forældede, · næsten latterlige Sprog, som Christendommen talte
Papir 434 hvor misbrugt det end er, · næsten latterliggjort i smægtende Overdrivelse;
BOA, note m det vil forekomme Adskillige · næsten latterligt, den paaholdende Omhyggelighed
SD, s. 171 es Løb finder han det saa · næsten latterligt, især naar han er i godt
NB13:52 hristelige sig mindre ud, bliver · næsten latterligt. / / / Thomas a Kempis siger:
NB20:110 ammelt, og forekommer de Fleste · næsten latterligt.« Altsaa at bekymres
NB28:57 det Gud paa Trods, saa Gud · næsten leed med derunder. / Dog denne Forklaring
NB7:59 Sygelighed kan jo være en · næsten legemlig Art Tungsind o: D. Men hovedsaglig
CT, s. 109 siges saa hurtigt, det lyder · næsten letsindigt, ligesom jo ofte det høres
NB26:11 e for mig, blev ogsaa Sagen · næsten lettere for de Andre. Thi jeg trykkede
NB14:5 al opgive denne Elskov. Selv · næsten lidende til Fortvivlelse og til Vanvid,
CT, s. 135 jeftiget et heelt Selskab, og · næsten lidenskabeligt, er saa ubetydeligt, at
LA, note Man bliver ved denne Skildring · næsten lidt raadvild om, i hvilken Tidsalder Scenen
BOA, s. 200 ynes den kommer besynderligt, · næsten lidt umotiveret, ved at komme lige oven
EE2, s. 177 seet hende, hendes Mine blev · næsten lidt veemodig, Greven var kommen saa nær,
BA, note og Forraadnen udbreder Vellugt · næsten lifligere end dens krydrede Aande, forpester
KG, s. 85 Eenfoldigste, den Viseste, og · næsten lige let, hvad ethvert Menneske skal gjøre
IC, s. 139 n Slags publik alvorlig Mand, · næsten lige saa alvorlig som Præsten; naar
NB28:51 o, men jeg kan blive · næsten lige saa angest, ja, lige saa angest, naar
IC, s. 167 sindigt bliver nu ikke Ordet, · næsten lige saa dybsindigt som den Bemærkning
NB4:45 Høieste. Det ene bliver Mskene · næsten lige saa forbittret over som over
NB32:92 ke for Andet, saa kunde man · næsten lige saa gjerne ingen Samvittighed have.
JJ:390 re en Prinds, og det er dog · næsten lige saa godt – saa viser hun hvilken
NB4:92 ke rigtigt anlagt saaledes at den · næsten lige saa godt kunde være en Tale
LA, s. 22 ler det Næste derefter til · næsten lige saa godt som det Høieste. Og Alt
NB17:59 heologie. hvorfor kunde der · næsten lige saa godt staae: Gud beskikkede nogle
NB29:44 sk, er det Nonsens, Latterligt ( · næsten lige saa latterligt som hvis en Ko eller
NB13:86 at M. er Sandheden: han har · næsten lige saa mange Tilhørere som Fl: P.
NB23:37 ig Skikkelse for Samtidige, · næsten lige saa meget for Dem, som holde med ham,
YTS, s. 253 idenhed vover sig til at lide · næsten lige saa meget som den Lidende: men af
TTL, s. 405 rde de Vise i Ægypten ikke · næsten lige saa store Tegn som Moses; sæt,
IC, s. 230 mellem Tilhøreren og sig, · næsten lige saa svælgende som det, der er mellem
NB26:5 n Anflug af Begeistring, men i en · næsten lige saa ung Alder ere blevne forstandige.
NB4:29 han er da ligesaa upraktisk, · næsten lige saa upraktisk som Χstd. Hvor
NB28:74 r let o: s: v: – det er jo · næsten lige som i » Recensenten og Dyret«
NB30:19 de mellem tvende Tanker, · næsten lige som naar To møde hinanden i en
NB15:24 tninger ere saa fyndige, at de · næsten ligefrem ere Themata. fE. » Beder
NB6:43 , at han er en alvorlig Mand · næsten ligesaa alvorlig som de Andre. Men hvad
SLV, s. 230 ganske skikkeligt Menneske, · næsten ligesaa god som Folk er flest; thi Herre
G, s. 40 at man sidder godt og beqvemt, · næsten ligesaa godt som i sin egen Stue. Orchestret
NB34:5 simpelt Smør og Madfedt der er · næsten ligesaa godt som Smør. Dette er Loven
BI, s. 318 yldighed for ham, saa kan han · næsten ligesaa hurtigt som Børnene gjennemløbe
EE1, s. 340 men dette Smiil træffer · næsten ligesaa meget mig som Tanten, thi hun veed
AA:23 r den hos ham bleven lidt monoton, · næsten ligesaa meget som hans norske Fjelde, idet
AE, s. 72 til at bekymre sig om – · næsten ligesaa meget som om sin egen? Er det Alvor?
OTA, s. 281 nær, saa han ømmer sig · næsten ligesaa meget ved Deeltagelsen, som ved
NB31:94 tte fordre dem, fandtes vel · næsten ligesaa sjeldent som der fandtes en Socrates.
KG, s. 57 Elskede; det er en Lykke, den · næsten ligesaa store Lykke, at finde denne eneste
DRT, s. 164 ber christeligt, da det er · næsten ligesaa vanskeligt at komme slige Talemaader
BB:48 lser. Han bar en kort sort Frakke, · næsten ligesaadan som den, der en Tidlang siden
NB5:6 er ham at gjøre. Det var jo dog · næsten ligesom en Grusomhed af Forældre, hvis
Oi7, s. 284 al kaldes at fiske, det er jo · næsten ligesom Hamlets Vanvid, naar han siger
NB22:159 n uendelig fornemmere, han · næsten ligesom inviterer Msk. til at narre sig:
EE1, s. 129 er svagere og svagere, taber · næsten ligesom sin majestætiske Holdning, maa
NB22:159 ke, som Loven har det, det · næsten ligesom snakker det verdslige Sinds Magelighed
AE, s. 71 rillende bruger sit eget Jeg, · næsten ligesom Socrates, frabedende sig Compagniskab
OTA, s. 395 ikke er befæstet i Troen, · næsten ligesom tvivlsommere, om den Vei ogsaa
NB4:2.a s maaskee ikke; da en Bøn her · næsten ligger det for opbyggeligt an. /
CT, s. 221 n Slags Godtroenhed, hvad der · næsten ligger i Luften, fordi det ligger i Slægten.
AE, s. 124 l en saadan Betragter, at han · næsten liig et Gjenfærd er til at forvexle
NB29:110 se. / / Naar man tager den hele · næsten Literatur i vor Tid, hvilken man kunde
TTL, s. 460 g ved sin Ulighed. Den kommer · næsten Livet i Forkjøbet, og Barnet fødes
NB21:77 diken, og ikke, som nu, er · næsten lutter Usandhed i Retning af det Existentielle,
CT, s. 21 ilien er kommen med – ak · næsten lyder det, som løb det spøgende ud
TAF, s. 289 ? dog vel det Sidste, der jo · næsten lyder som afsindig Tale; thi Anklagen er
SLV, s. 192 Flere. Og dog syntes jeg mig · næsten lykkeligere i mit Skjul; det at komme Virkeligheden
SLV, s. 186 Forstandens Snedighed, eller · næsten lytte til Latterens Dæmon, afskyeligt.
NB2:157 Mskene. Man kan jo paa den Maade · næsten lægge et Mord paa deres Samvittighed.
NB:13 d det, og selv om Tankerne stundom · næsten løbe vild for mig i den uhyre Anstrængelse,
EE2, s. 238 saa betænkelig Art, at han · næsten løber Fare for, at Livet berøver
NB32:50 Sagen saaledes, at det dog · næsten løber ud paa, at Gud, liig en anden
Brev 236 g til Tak for den modtagne Gave · næsten lønner Dem med Utak, forsaavidt dette
NB33:43 l en saadan Flauhed, at man · næsten maa blive flau paa hans Vegne, er naturligviis
EE:119.a iver sig Mediet bevidst, og som · næsten maa ende med Galskab, ligesom hvis Een
LP, s. 56 sia pressa, i hvilken vi leve, · næsten maa fristes til at yde varmere, end Sandheden
NB26:104 ke kan klage, tvertimod snarere · næsten maa juble – nu derimod, idet jeg
NB6:11 l at maatte leve saaledes, at jeg · næsten maa lade dem ansee mig for gal, blot for
AE, s. 558 at faae den bestemt fremsat, · næsten maa tye til ham. / Al ironisk Iagttagelse
AE, s. 536 odet bliver Veemod, at det jo · næsten maa være tungt for Christendommen, at
IC, s. 54 deurerne af Meninger og Domme · næsten maae gjøre Opbud, fordi Søgningen
CT, s. 65 Magt. Han hører alt Dette, · næsten maaskee Smiger altid, men hans Øre er
Brev 269 ar ældre troer jeg, han · næsten maatte blive overgiven. Thi see, den Gang
KKS, s. 101 de det vel vare, inden Kongen · næsten maatte gjøre Anstrængelser for dog
NB27:66 ed min Side, saa høit, at han · næsten maatte kunne vække mig, hvis jeg sov
EE1, s. 191 n i det Foregaaende antydede · næsten maleriske Spidse gjennem en Række af
Brev 41 ive Vandringsmanden Ret, jeg troer · næsten man vilde forundre sig derover selv om
NB11:125 avde Formue: om ikke denne · næsten Martyr Utaalmodighed skulde hænge sammen
NB8:84 e at tjene. / Det er Tilfældet · næsten med alle Msk, at de gaae ud i Livet med
NB3:4 le om deres Indre) at de have mere · næsten med at tælle Faar og Sviin, og a la
SLV, s. 184 ppe, springe, løbe omkaps · næsten med den sundeste. Fra jeg var ganske ung
SFV, s. 55 te Muligheders Selskab; ene, · næsten med det menneskelige Sprog mod mig; ene
BOA, s. 129 ens Dage, da at kunne køle · næsten med en Oldings Besindighed; og det er,
BOA, s. 129 mmens Dage, da at kunne svale · næsten med en Oldings-Besindighed; og det er naar
EE1, s. 275 er for Mennesket, og vil man · næsten med Fare for Locomotivet drive Bevægelsens
EE2, s. 22 dviklet en vis Trods, snarere · næsten med Foragt vilde vende sig mod den guddommelige
IC, s. 66 hvorledes hans Ophøiethed, · næsten med guddommelig Majestæt, aldrig viste
AE, note des, at han først en Tid lang · næsten med Indignation talte om Hegel, indtil
NB16:47 Mskenes Mængde forvexles · næsten med Sindssvaghed. / Distance. /
JC, s. 25 tter nævne med Begeistring, · næsten med Tilbedelse. Dette glædede ham ubeskriveligt,
EE2, s. 58 Skridt tilbage, hun betragter · næsten med Vrede den Pynt, der er hende til Besvær,
EE2, s. 309 rets Høide saae man stolt, · næsten medlidende ned paa de almindelige Mennesker.
4T44, s. 330 r vil ham det vel. Man faaer · næsten Medlidenhed med den stakkels Djævel:
NB20:71 ældre Tid altfor kammeratligt · næsten meente at turde forsøge sig i at ville
LA, s. 77 ikke blot ikke præcise men · næsten meningsløse. Det Dyssende er Forholdenes
CT, s. 70 rank i Skuddet, skyder op til · næsten menneskelig Høide – den begjerer
Papir 445 ig selv » kunde det · næsten menneskeligt talt kaldes en Pligt mod mig
NB4:159 velse, og dog mskelig talt · næsten mere afsindig end skyldig. Saa standsede
SLV, s. 132 thi mange Forældre fordre · næsten mere Andagt af et saadant lille Væsen
PCS, s. 142 hed, ja han er tilsyneladende · næsten mere beruset, end den Gang han drak. Just
TS, s. 72 Spøg og Munterhed, hun er, · næsten mere end Børnene, Glæden i Huset
Oi7, s. 315 r Udbredelse, i een Forstand · næsten mere end jeg forlanger, om jeg dog i en
SLV, s. 193 en vis Forstand frygter jeg · næsten mere hendes Ja end hendes Nei. Fortrolig
HH:21 i en afmægtig Døs, saa at vi · næsten mere maa sige, at det skeer med os end
HH:31 i en afmægtig Døs, saa at vi · næsten mere maae sige, at det skeer med os end
NB5:116 Gud i Himlene saa gjør jeg jo · næsten mere Skade end Gavn. / Dog kun Du o, Gud
EE1, s. 156 rstand kalde Brud, ja hun er · næsten Mere, hun er Moder, hun er reent æsthetisk
Brev 85 r mig ikke, det bekymrer mig · næsten mere, om jeg, hvis det saa skal være,
SLV, s. 71 , det mest overtalende og det · næsten mest overbevisende argumentum ad hominem,
DD:25 vilde i det meest forvirrede · næsten mester-jakelske Unsinn, den Ene vilde begynde
KG, s. 184 nligningen er Intet at vinde, · næsten mindst ved at være den første indenfor;
Oi10, s. 409 syntes det stundom – · næsten mishandlet En, forklarer sig og siger:
KKS, s. 100 nding, der af pure Beundring · næsten mistroisk beundrer. / For end engang at
SLV, s. 234 til Digter. Men var Digteren · næsten misundelig paa sin Helt, saa var Sønnen
BOA, s. 291 on, Mængden seer undrende · næsten misundeligt efter det indtagende Par; og
NB17:60 el – forresten er det · næsten mit eget Liv. / Dag-Pressen. /
Brev 82 elsket hende. Jeg har offret · næsten mit gode Navn og Rygte for hendes Skyld.
EE1, s. 351 min Kulde Relief, ivrer jeg · næsten mod Edvard. Jeg skildrer ham som en Sværmer.
BA, note en, og frister Lærlingen til · næsten mod sin Villie at blive ironisk mod Læreren.
BB:7 edste Vei til, umærkelig og · næsten mod sin Villie at komme til en real Tilfredsstillelse.
LA, s. 52 de et Øieblik og dog igjen · næsten modbydelig, elskværdig og dog igjen
NB31:127 edes, at de blive til Intet, ja · næsten modbydelige! Udødelighed, det var engang
KG, s. 44 Kjerlighed forandret til dette · næsten Modbydelige. – Dersom derimod Kjerligheden
NB10:76 r mig Du Pabst o: s: v: er mig · næsten modbydeligt verdsligt. Er det en Reformators
EE1, s. 104 ns skjønne Midte, Børn · næsten modner han i et Nu; Alt hvad der er Qvinde
AE, s. 108 ektik maa gjøres klar. Det · næsten Morsomme ved den, at Begyndelsen er og
NB21:63 e skulde være idel Mildhed og · næsten msklig Slikkerie. / Dog det forstaaer sig
NB28:37 ) godt holdt o: s: v:, men i Alt · næsten mærker man indirecte, at Taleren ikke
KM, s. 14 naturlige, letforklarlige, ja · næsten n\ødvendige\«;nødvendige«;
NB14:147 s, da jo Faderens Glæde · næsten naaer en saadan Høide, som havde han
EE1, s. 396 t end sædvanligt; man har · næsten naaet de 3 Miil – hvo skulde nu have
LP, s. 25 onstruere en Totalitæt, som · næsten Naturens Dybsindighed som Tilblivelsesgrund.
NB4:33 Magt over Din hele Tilværelse, · næsten Naturmagt: saa har Du ogsaa oplevet hvad
SLV, s. 365 forvandler det Erotiske til · næsten noget Comisk; thi pathetisk tænkt maatte
NB20:95 det er mig som var hans Frelsen · næsten noget nær det at gjøre mig ulykkelig.
AE, s. 424 lv i Præstens Tale var der · næsten Noget, som indirecte gjorde En opmærksom
SLV, s. 401 saa vil det vise sig, at han · næsten nu lider mest, fordi han synes hun taber
EE1, s. 304 forkeert indrettede, at man · næsten nødsages til at opgive al Gratie og
KG, s. 194 ig ikke deri, thi det kan man · næsten nødsages til, men vælg det frit.
KM, s. 14 naturlig, let forklarlig, · næsten nødvendig Sag«, og dog igjen
NB29:2 som de danske er Anonymitet · næsten nødvendig, hvis Misundelsen og de Manges
NB14:106 Fattige, bogstavelig elske · Næsten o: s: v:, saa skal han snart lære at
KG, s. 64 e end Alt, saa elsker Du ogsaa · Næsten og i Næsten ethvert Menneske; kun ved
KG, s. 31 vorved Budet om Kjerlighed til · Næsten og om Kjerlighed til sig selv bliver eenstydigt,
EE1, s. 326 elighedsfuldhed, hvormed jeg · næsten ogsaa for mig selv behandler denne Sag.
Papir 349:2 b. Saaledes kunde jeg · næsten ogsaa fristes til at opgive mig selv ved
NB7:97 sk. Et Øieblik erindrer det En · næsten om andre Dyre-Arter med de utallige Exemplarer
NB26:115 dette Guds Ord saaledes, at vi · næsten om den største Bagatel sige: det kan
AA:26 Foregaaende, der gjør at de fE · næsten om enhver Helt, at han var den stærkeste
NB17:60 get tales der hele Dagen · næsten om ikke Andet, og bestandigt siges der:
EE1, s. 334 jærlighed, hun mistvivler · næsten om sin egen Realitet, naar hun føler
NB7:10 ar saa glad og saa forvisset · næsten om, at jeg maatte træffe Familien der
NB21:63 el Indtryk af dens Mildhed, item · næsten omgaaedes den som en Art Mythologie –
SFV, s. 53 stav med min langsommere Pen · næsten omhyggeligt. Og vaagner hiin Digter-Lidenskab
OTA, s. 170 ennem Tidens Længde eller · næsten omkomme i Tidens Langsomhed, hvorfor skal
SLV, s. 193 skeligt om hende, indtil jeg · næsten omkommer af Utaalmodighed, Timen og Stunden
EE1, s. 393 bravo. Og dog det er jo · næsten Ondskab. Nu vel jeg faaer at see. Kan jeg
Brev 265 August 1848. / Det gjør mig · næsten ondt, kjære Magister! at maatte uddrage
EE1, s. 270 t. Betragt Phister, Du faaer · næsten ondt, naar Du vil fæste Dit Blik paa
KK:10 deels med en syndig Nysgjerrighed · næsten opbudt Skatte for at komme i Besiddelse
NB9:61 st for saa stor en Deel i at have · næsten opdaget: Sympathiens Lidenskab. /
NB12:117 r jeg en aldeles Subaltern, der · næsten opererede under Mynsters allerhøieste
4T44, s. 292 i kun at behøve Lidet) og · næsten ophidsedes ved den modsigende Forestilling,
PMH, s. 86 i Gjentagelsen, det Mere der · næsten ophæver denne som saadan«, bliver
PMH, s. 75 oren siger, man skal see, der · næsten ophæver Gjentagelsen og gjør den
SLV, s. 99 Ordenes Ild har opflammet ja · næsten opildnet den Læsende! Aladdin er en
NB9:42 en ældre Mand saa animeret saa · næsten opildnet, fast som en Qvinde. Han var en
NB17:16 r byde den Priis – og · næsten opnaae selv at ansees for ædel og
NB9:72 mt, msklig talt, msklig talt · næsten oprørende, at formene ham hvad der er
BOA, s. 207 sentligen handlende stundom · næsten ordret om det Samme, kort 4 Alen af eet
EE2, s. 289 ler om, og nu skammer jeg mig · næsten over min Vantro, thi denne almindelige
SLV, s. 194 Det er dog anstrængende, · næsten over mine Kræfter at holde Sjelen paa
AE, s. 545 t Sværmerie selv forundret · næsten over sin Tales høie Sving, ganske aabner
TS, s. 86 ve at løfte; anstrænget · næsten over sine Kræfter, føler han dog,
EE1, s. 383 er sig; Hestene staae lodret · næsten over vore Hoveder; vi kjøre ind i Himlen
NB20:123 ndt Præsterne skamme sig dog · næsten over, hvor langt ned man har maattet byde,
Papir 371:2 r, ere overordl. udviklede, · næsten overalt et uhyre Apparat, som atter og
SFV, s. 76 staaelse, ikke som hine, der · næsten overalt fandt Bestialitet og Misforstaaelse.«
NB21:77 Tale og vor Prædiken: at · næsten overalt hvor christeligt der vilde blive
NB24:28 eier at være Tilfældet, ja · næsten overalt hvorom jeg har læst, er det
SD, note lte. / Og det er nu Tilfælde · næsten overalt i Christenheden, der, som det synes,
Brev 271 saaledes. Eccho er der vel · næsten overalt i Naturen; nu, saa hører man
BOA, s. 230 Forskjelligste, og forvirrer · næsten overalt. Dybsindige Bemærkninger kan
NB21:142 en Række Aar. / Og saaledes · næsten overalt. Ja man kan sige Praktiken i vor
NB13:88 nu efter i 7 Aar at have · næsten overanstrenget mig, nu, da jeg skal begynde
NB19:31 tet jeg veed, at der med en · næsten overdreven Forsigtighed bestandigt er svinget
NB10:57 inenteste Genie. Deraf ogsaa min · næsten overdrevne Sympathie for den simple Classe,
Papir 422 orfærdeligste; det synes Dig · næsten overflødigt Du seer Dig uvilkaarligt
SFV, note st, om det end forekommer mig · næsten overflødigt, at bemærke, at det da
NB32:129 at det vilde man ansee for · næsten overgaaende enhver Fordring, hvis det var
AE, s. 307 tte saa længe; man glemmer · næsten Overgangens Afgjørelse, fordi det varer
EE1, s. 261 det, det faaer nu et comisk, · næsten overgivent Anstrøg derved, at han fortæller
EE2, s. 87 or forandret er da ikke dette · næsten overgivne Barn; hun bliver ikke fortvivlet,
IC, s. 179 vil Barnet for det første · næsten overhøre; Fortællingen om hans Lidelse
NB14:98 man mig tidligere. At det var en · næsten overmenneskelig Idealitet tog man forfængeligt,
NB16:46 orvirring, at han bliver en · næsten overmenneskelig Idealitet. Det, han har
IC, s. 125 Gode, ikke tør tiltroe sig · næsten overmenneskelig Overlegenhed, saa lad ham,
NB15:122 lig Underfundighed, men en · næsten overmenneskelig Underfundighed i at være
NB15:122 s-Vidnet ikke blot have en · næsten overmenneskelig Underfundighed, men en
NB18:66 behøves kun Een; deri er den · næsten overmenneskelige Anstrengelse for hver
NB13:33 Enhver maa indrømme, med · næsten overmenneskelige Anstrengelser og Flid,
Brev 159.2 har jeg som Forf. elsket · næsten overmenneskelige Anstrængelser, og i
NB15:122 – nu vil der høre · næsten overmenneskelige Kræfter til blot for
NB14:58 anden Spalte / Dette er dog det · næsten overmenneskeligt anstrængende, det i
NB22:62 at lide Foragt, er det ikke · næsten overmenneskeligt, naar det skal holdes
SLV, s. 106 bisk er ikke en Vielse, hvor · næsten overmodig, at man ikke nøies med Forelskelsen,
NB30:93 at det er den største mulige · næsten overmsklige An13. Journalen NB30, s. [
Papir 262:3 , men i samme Øieblik · næsten overmæt / 22. Papir 263:1-3, bl. [ 1r]
EE1, s. 336 n, hendes Qvindelighed naaer · næsten overnaturlig Høide, hun tilhører
EE1, s. 412 abelighed, hvor er hun stor, · næsten overnaturlig! Hvor er hun saa bøielig
NB:34 dighed paa første Sted min · næsten overnaturlige Kraftfølelse. De fleste
SLV, s. 195 ber feil! Dersom jeg i denne · næsten overnaturlige Tilstand ikke griber en Virkelighed,
EE1, s. 327 ne i Stuen, og med et koldt, · næsten overseende Pflegma henkastede jeg et Par
BI, note den Ligegyldighed, hvormed han · næsten overseer den, har naturligviis for de samtidige
NB25:72 est fremhæver Forsoningen, og · næsten overseer Efterfølgelsen. / Saa sættes
BI, s. 193 Penge, saa udvikler han nu en · næsten overspændt Samvittighedsfuldhed i at
NB9:43 II var kun saa klog, at han, · næsten overtroisk paa sin egen Klogskab, naar
NB28:54 else over mig selv, som jeg · næsten overvældedes af. Jeg troede at forstaae,
NB25:69 jør derfor et dybt Indtryk et · næsten overvældende Indtryk paa Tilhørerne.
SLV, s. 143 ykket af denne Religieusitet · næsten overvælder ham. Det er Krisen, og ganske
NB4:159 rtens Liv en Betydning, som · næsten overvælder mig, giver mig Lykke og Kraft
KKS, s. 101 le sig udmærket, stolt, · næsten overvældet af sin Lykke; men dersom
SLV, s. 99 Sang. / Aladdin bliver selv · næsten overvældet, han daaner i den anede Lysts
NB7:102 jektivt afficerede, stundom · næsten paa en Hund, hvilket er den meest bestialske
EE1, s. 424 g og saa uskyldig ud, at man · næsten paa hendes og Skriftefaderens Vegne kommer
NB2:258 g, hvad forstaae saa de Andre? / · Næsten paa hver anden Side i Mynsters Prædikener
EE2, s. 139 s, hvor dorsk skeer det ikke, · næsten paa Klokkeslet, omtrent som hos den Stamme,
DS, s. 191 aget dem bort, eller bragt dem · næsten paa Latterens Afstand fra os, saa vi, i
EE1, s. 377 n er lille, hyggelig, staaer · næsten paa Overgangen til at være et Kabinet.
LA, s. 39 enfor medens Fruen musicerer, · næsten paa Trappegangen begynder Commerceraadinden
EE1, s. 222 οι, hun svæver · næsten paa Ulykkens Spidse. Dog Du maa dele Dig,
NB14:147.e Man kunde let vise, at denne · næsten paafaldende Korthed, kan have en dybere
TSA, s. 66 see den Forventede, den vilde · næsten paanøde Ham det og tvinge ham ind i
TS, s. 82 telige! – Mulighed, som · næsten paanødes ham, denne Mulighed, saa let
NB26:78 yde Livet, tilbydes mig, ja · næsten paanødes mig. Til den Tid vil det saa
G, s. 54 r altid forqvaklet; thi han kan · næsten paatage hendes partes med. Dette er ubehageligt
EE2, s. 105 man isolerer sig, desto mere · næsten paatrængende gjør man alle disse
NB10:47 n Orden, den behagelige Time var · næsten passeret – og saa pludselig at falde
NB9:35 Læsere faaer, og maa give · næsten Penge til for at være Forf. Nei, det
NB9:43 yk af eminent Klogskab, blev · næsten phantastisk, og i eet væk frygtede Spøgelser.
SLV, s. 378 føler sig i Theatret i en · næsten piinlig Situation. Dette kommer nu ganske
JC, s. 21 er om sin Kjærlighed, men i · næsten piinlig Spænding lytter til, naar andre
NB26:60 eil, gjør dem opmærksomme, · næsten plager dem – Fjenderne, og især
NB13:72.a abstruseste Philosophie bliver · næsten populair, naar Folk blot veed, at det er
SLV, s. 140 Fjernelsen var fornuftig og · næsten priselig: det var dog for Lidet, en lille
3T44, s. 277 været tilgiveligt, ak ja · næsten priseligt, skammer man sig ved at tiltroe
NB11:176 slighed mulig, at tilsidst · næsten Prisen kunde interessere ham mere end den
3T43, s. 66 ive til noget Andet, som han · næsten priste høiere. Kjerligheden var skjøn,
LA, s. 52 igtighed, pyntet og dog igjen · næsten prostitueret i sin guldindvirkede Paaklædning,
Papir 476 ftede til Bøn, Stemmen · næsten qvalt i Taarer, Røsten mægtigt opløftet,
TAF, s. 281 sønlig Hengivenhed og med · næsten qvindelig Forelskelse er stolt af at have
BA, s. 333 og er nu ene bekymret for med · næsten qvindelig Lidenskabelighed, med en elskende
LA, s. 19 ogsaa er det samme; den samme · næsten qvindelige Resignation, der dog indgyder
SLV, s. 27 nske med hans hele Skikkelses · næsten qvindelige vegetative Blødhed og Gjennemsigtighed.
PS, s. 251 Samme. Menneskekjenderen blev · næsten raadvild over sig selv, ved at støde
NB4:108 dst af den stundom saa snilde og · næsten raffinerede Kløgt med hvilken en vis
TAF, s. 297 Du end er, menneskelig talt, · næsten reen og uskyldig – naar denne medvidende
EE:29 seende derimod paa Jøderne; der · næsten reent opgave deres egen Tilværelse og
TAF, s. 288 ere Dig forladte! Saa er jo · næsten Retfærdigheden Mildhed, der siger, som
NB23:86 dlertid er jeg ifærd at blive · næsten ridicul i Kiøbhvn, fordi man troer,
BOA, s. 290 ødende Fatalitet faaer en · næsten ridicul Magt over En. Dersom saaledes Karreten
SLV, s. 309 er hende. – Man bliver · næsten rolig, naar det kommer an paa at handle,
EE2, s. 134 r sandt; men det er fordi man · næsten rummeligt har concentreret den. Den, der
EE2, s. 155 høi Grad alvorlig, stundom · næsten rystet. Jeg tænker paa en tidlig Ungdom,
Papir 590 at Veierliget udøver en · næsten rædsom Indflydelse paa dem. De kunne
NB7:97 er i Millionsviis, og om Naturens · næsten rædsomme Ødselhed. Og naar man nu
NB16:19 aar han foredrager Sligt, er han · næsten rørt til Taarer – risum teneatis
NB32:124 for er denne saa usande ja · næsten saa bestialske Trøst saa almindelig
YTS, s. 253 e maaskee stundom, mismodigt, · næsten saa forrædersk ud, at Medlidenheden
NB33:53 om Søndagen at declamere · næsten saa omtrent hvad han selv kan hitte paa.
NB13:89 at Gud ikke har noget imod · næsten saa smaat glæder sig med, naar Barnet
NB15:28 faae Kjolen vendt, saa den · næsten saae ud som en Professor-Kjole«,
IC, s. 171 s Liv, et Afsnit, hvor det jo · næsten saae ud som Herlighed. Men mon dog ikke
NB14:90 paa ham, som et Øieblik · næsten saae ud som værre end tabt. /
KG, s. 29 med Selvkjerligheden i En. At · Næsten saaledes er til og er En saa nær, er
NB11:198 eres Maaltider, Festligheder og · næsten saaledes overalt, først mindedes Guderne.
OTA, s. 208 d os antage det. Det seer jo · næsten saaledes ud, thi naar Bondemandens Hest
NB11:29 llersandest, er det paa en Maade · næsten saaledes, at Forstanden maa smile deraf
G, s. 44 vde faaet et Par nye Buxer, der · næsten sad militairisk. – – /
EE:29.a kommer dog Frugten hurtigere og · næsten samtidig med Udsæden, deels er under
IC, s. 143 t at indsee, det tilbyder sig · næsten sandseligt for Anskuelsen. Hvad der tilbyder
NB:73 erede Bogtrykkerkunsten er en · næsten satirisk Opfindelse, thi Herre Gud har
EE2, s. 49 liver ligesom blindt, man kan · næsten see det paa ham, han synker ind i sig selv,
NB8:6 re barmhjertig. Men aldrig · næsten seer jeg her Dobbelt-Faren stillet. Thi
NB:15 k. saaledes behandlet, at det · næsten seer ud som en Invitation til samtlige
LF, s. 45 sig ad hermed, med dette, der · næsten seer ud som et Mirakel: i dybeste Sorg
OTA, s. 344 mret for at tilgive, saa det · næsten seer ud som var det ham, der trængte
NB20:99 mer et Øieblik, hvor det · næsten seer ud som var Guds Kjerlighed et Bedrag,
NB22:146 bet af 1 a 1½ Maaned · næsten seet hinanden hver evige Dag ell. dog hver
Oi9, s. 381 t, at selv de Haardføreste · næsten segnede under disse Vanskeligheder, krympede
NB5:44 mere anstrenget som en Døende, · næsten segnende under Arbeidet; aarle og silde
NB17:35 er skal gjøres; men selv · næsten segnende under den uhyre intellectuelle
PS, s. 296 ter den første og seer den · næsten segnende under Forfærdelsen, falde paa
NB5:2 taler om, er det Høieste, · næsten segnende under Indtrykket af dets overvættes
PS, s. 234 aaer ikke her ligesom modnet, · næsten segnende under sin Frugtbarheds Vægt,
NB22:90 eblik Dommen forkyndes ham, · næsten segner han. Og dog, forstaaer han det ikke
NB10:77 jeg kan kalde en Χsten: det · næsten segner jeg under. / Angribe Χstd
EE1, s. 145 det Øieblik, da Synderen · næsten segner under den almindelige Synd, som
NB13:43 og glad. Thi min Phantasie · næsten segner under Forestillingen om de Millioner
3T44, s. 259 e Dages Byrde dertil, og han · næsten segner under Vægten, naar Erfaringen
AeV, s. 82 tand siger han Noget, som han · næsten selv befrygter » er for meget sagt.«
JJ:241 kke være bestemtere end at hun · næsten selv kunde forvexles med Sløret. Dette
NB22:92 til at indbilde sig, at han · næsten selv kunde være Idealet, og hovmode
NB6:23 and! Jeg bliver mig tilsidst · næsten selv modbydelig, fordi jeg føler min
G, s. 31 frembragte nu et Hviin, som den · næsten selv studsede over, nu et huult Brøl,
TS, s. 83 drømmes. Han overvældes · næsten selv, han siger » nei, nu begjerer
NB10:194 har jeg dog ogsaa været · næsten selvplagersk grusom i at fordre for Meget
SFV, s. 101 nigende at have – halv · næsten sig selv ubevidst, hvad den vilde, og væsentligen
EE2, s. 70 hvorfor«, man kunde · næsten sige det » aber«, der bør
FF:70 ment i det Romantiske og jeg kunde · næsten sige det Modsatte; thi den absolute Eensomhed,
EEL, s. 65 onyme Forfattere, ( man kunde · næsten sige Dhrr. pseudonyme Forfattere overhovedet,
AA:11 t fornuftigt for sig, ja jeg kunde · næsten sige med Salvelse, – men han har
OTA, s. 400 mellem. O, det tør vi vel · næsten sige med Vished om ethvert Menneske, at
SLV, s. 289 ør, sov da vel, jeg kunde · næsten sige mit kjære Barn, thi min Bekymring
CT, s. 234 en 60, 70 Aar: saa kan man jo · næsten sige, at han bestandigt har levet æret
Brev 56 nogen derinde. Meest kan jeg · næsten sige, ere Bryllupper mig til Besvær,
EE1, s. 156 sin Hemmelighed, det kan man · næsten sige, om end hans Hemmelighed var den usaligste.
Brev 269 ave sin Tilfredsstillelse, · næsten sin Morskab af at benytte sin Fyraften
EE1, s. 335 te Neutrale: Aand. Hun taber · næsten sin Qvindelighed for sig selv, men i denne
EE2, s. 80 ne, nu først forstaaer man · næsten sit eget Liv. Dog alt dette kan det egentlig
IC, s. 64 rusomt falde over; medens den · næsten skaaner ham af Medlidenhed, finder den
KG, s. 116 il at mene, at Kjerlighed til · Næsten skal ikke unddrages Forholdet til Gud,
EE:98 aar han siger at Kjærlighed til · Næsten skal være ligesaa stor som Kjærligheden
Brev 47 / Deres / S. Kierkegaard. / · Næsten skammer jeg mig ved, at jeg ikke kan tilveiebringe
4T43, s. 162 Stemme, for hvis Sandhed man · næsten skjelver, fordi det er, som hvis man eengang
TS, s. 74 eel, Du veed, med sindrig Takt · næsten skjulende Rigdommen, just derved at udbrede
SD, s. 141 et, som ved et underfundigt, · næsten skjødesløst, men dog med Reflectionens
NB:150 Citation. fE istedenfor Begrebet: · Næsten skrives nu Begrebet » Næsten«.
Not4:13 e. ( Form), dens Indhold er · næsten skrumpen sammen til Religionsphilosophie
IC, s. 187 – og om hans Dragt end, · næsten Skuepladsens almindelige Fordringer til
NB11:105 gjerne villet have at Gud · næsten skulde bruge Magt mod mig, at jeg ufrit
BN, s. 123 ere meget at tænke over, og · næsten skulde synes at maatte gjøre den Hurtige
F, s. 474 , hvad Præsten sagde, at man · næsten skulde troe, hun var saa forsømt, at
EE1, s. 299 elig, saa attraaende, at jeg · næsten skælvede for ham. Stundom var jeg som
Brev 314 saa mærker De det dog · næsten slet ikke. / Ligefra De begyndte at udgive
Papir 532 eforedraget forekommer det · næsten slet ikke; i daglig Tale forholder man
OTA, s. 392 nde sig ved hvert et Skridt, · næsten slæber sig hen ad Veien: da er der,
OTA, s. 334 ed Afskye, naar den Gjerrige · næsten slæber sig ihjel paa Skatten han bærer,
NB24:90 hende« vilde det · næsten smerte mig, jeg synes at jeg ( hvis jeg
TTL, s. 411 den hos Dig, da blev Talen jo · næsten smigrende, om Din Barnlighed end vilde
OTA, s. 200 og Mængden fandt det · næsten Smigrende. – Der var til en anden
EE2, s. 271 kke til, for stundom at kunne · næsten smile ad al denne jordiske Møie og Besvær,
NB21:33 m sagde Gud ved en Accommodation · næsten smilende ( som naar den Overlegne taler
DJ, s. 72 forundret, at en god Tilskuer · næsten smiler ad Situationen, medens han fatter
SLV, s. 251 beidet var tungt, og det var · næsten snarere at befrygte, at jeg selv havde
NB8:13 i mig, og jeg skylder derfor · næsten snarere at frede om mine Betænkeligheder,
NB29:95 imod maatte jeg indvende. At jeg · næsten snarere kunne fristes til at vende Sagen
CT, s. 35 aa ligeligt som Evangeliet, ak · næsten snarest, som var just Overflod Bekymring
CT, s. 44 , men som dog ( o, er det ikke · næsten som Aager!) til Gjengjeld kunne modtage
EEL, s. 65 længere henne bringer mig, · næsten som afgjort, i et meget nært Forhold
NB22:8 smigrende dette: vi ville være · næsten som Apostle, eller dog som Luther –
Brev 271 – det kunde jo lyde · næsten som at foreholde hende, at hun, Moderen,
CT, s. 32 , ja det er en vanskelig Gang, · næsten som at gaae paa Havet; men dersom Du kan
IC, s. 237 rke, at det at omgaaes ham er · næsten som at være til Examen, fordi hans Liv,
NB32:67 rører overtaler, stundom · næsten som bad han for sig, som var han den Trængende,
NB21:33 ndler den Overlegne, vi ere · næsten som bange for, at Gud ikke selv skulde
SLV, s. 144 deres Person, fordi man seer · næsten som berettiget eller dog som undskyldelig
YTS, s. 277 som et Billede. Og det er · næsten som betragtede Frelseren selv et Øieblik
CT, s. 139 men Gud svag. Det er jo og · næsten som blev den stakkels kjerlige Gud narret:
OTA, s. 274 r ikke mere glad, ja den var · næsten som bleven misundelig paa de rige Duer;
NB14:147 en forlorne Søn, det er · næsten som brød han sig ikke saa meget om at
EE1, s. 195 tynd og let Silkekaabe paa, · næsten som den Domino, i hvilken Elvira i Operaen
NB14:17 aligere Forstaaelse. Det er · næsten som den Lidelse at have et Ord paa Munden
NB15:82 men nu synes det · næsten som der er gaaet et Lys op for ham, at
NB11:159 g selv end Manden, der allerede · næsten som Dreng er demoraliseret ved at skulle
JJ:484 øftet Røst, snarere med den · næsten som Dødens Resignation ydmygt skjælvende
IC, s. 178 ligt slog Øiet ned og stod · næsten som en arm Synder, i det Øieblik han
PS, s. 254 er sønderknuset og stirrer · næsten som en Betler paa Paradoxet, forstenende
NB11:8 og saa tage det mig Forundte · næsten som en blot Nydelse. / 5te Mosebog 33,
PCS, s. 141 eme sammen, Armene krumme sig · næsten som en dandsende Cavaleers, han sætter
OTA, s. 300 ende, indyndende, kjælent · næsten som en Digter taler, og et Menneske tør
KG, s. 149 har. – Dog jeg taler jo · næsten som en Digter, hvilket ogsaa kan være
SLV, s. 289 arn, thi min Bekymring er jo · næsten som en Faders, der begjerer at see Datteren
NB31:36 ngelse falder lidt smaat, · næsten som en Flatus istedetfor en Fødsel,
SFV, s. 71 t for gal og sær, dømt · næsten som en Forbryder – nu det forstaaer
KG, s. 194 ust derfor at være afskyet · næsten som en Forbryder, forhaanet, bespottet,
YTS, s. 278 rdi hun elskede meget. Det er · næsten som en Fortælling, en hellig Fortælling,
NB15:93 ræffende, kan ville sige · næsten som en Frier ( her ligger det skjønne
NB2:265 emesteren overende, han slingrer · næsten som en Fuld, men i næste Secund saa
OTA, s. 211 hvad værre er, at være · næsten som en født Indvending mod Styrelsens
NB10:211 tænker: mig lyder dette Ord · næsten som en Grusomhed; thi mit Lod blev idel
NB11:176 gt talt, syntes at være · næsten som en Indvending mod ham. Gud vil ubetinget
NB28:54 at producere forekommer mig · næsten som en Narrestreeg, og derimod at sulte
BOA, s. 174 rkelighed, at Christus taler · næsten som en Privat-Docent, thi de citerede Ord
Papir 448:3 s at tage Ens Godhed hen · næsten som en Rettighed. / Biskop M. /
NB5:90 At leve paa den Maade er jo · næsten som en simpel Fortsættelse af det at
F, s. 526 min Ubelæsthed, det var jo · næsten som en Spot over den Triumpherende! Det
SD, s. 198 rdentlige vilde for ham lyde · næsten som en Spot over ham. Han vilde saa maaskee
EE1, s. 269 er mig var, jeg følte det · næsten som en Spot, at han havde gjort det saa
KG, s. 49 det jo dog det Besynderligste, · næsten som en Spot, at sige til den Fortvivlende,
SLV, s. 219 et koldt Forstands-Menneske, · næsten som en Spotter; hun troer, jeg spotter
OTA, s. 327 om det Eenfoldige og Alvoren · næsten som en Spøg. Det Menneske, der vel har
AE, s. 386 . Den alvorlige Mand taler jo · næsten som en Spøgefugl, det er klart nok han
EE1, s. 369 ielig, smidig, upersonlig, · næsten som en Stemning. / Hvad taler i Almindelighed
IC, s. 33 lte Du det ikke som en Byrde, · næsten som en Straf over Din Nysgjerrighed, da
JJ:347 n forrige Gang.), saaledes er hun · næsten som en Søvngængerske hun sætter
KG, s. 243 dsomste af Alt, er det ikke · næsten som en Ubarmhjertighed af Tilværelsen,
IC, s. 73 ogsaa han tilbage. Det er jo · næsten som en Underfundighed, i Skikkelse af Medlidenhed
NB6:78 misforstaaet hiin Brev saaledes ( · næsten som en Yttring af en Slags Galskab, ell.
NB32:12 r jeg naar Tankerne tilbyde sig, · næsten som et Barn, der vil have saa megen Frugt
NB30:86 kels Msk., saa fiint bygget · næsten som et Barn, en saadan Skikkelse, som ethvert
KG, s. 275 rke) som et tungt Aandedrag, · næsten som et dybt Suk. Thi i denne Tankestreg
KG, s. 31 Letsindige bortgiver sig selv · næsten som et Intet med i Øieblikkets Narrespil,
EOT, s. 267 ve, hun havde baaret dem let, · næsten som et Intet, thi hende beskjeftigede i
JJ:398 mighed, saa er Natur-Overtalelsen · næsten som et Løfte for evig. / ... Men der
Papir 396 rd? En dobbelt; den at agtes · næsten som et Sandhedsvidne, og tillige at nyde
Papir 396 g derved værdig til at agtes · næsten som et Sandheds-Vidne. Det er især Øieblikkets
Oi10, s. 404 jeg veed det nok, det lyder · næsten som et Slags Galskab i denne christne Verden,
Brev 269 sorgløs i een Forstand, · næsten som et ungt Menneske, Hr Ørsted hverken
NB14:72 elighed.« / 1) Det er jo · næsten som et Valg: kunde Du ønske at være
CT, s. 213 n Opfordring til ham, det var · næsten som fordrede Tiden af ham: at fremsætte
YTS, s. 277 hun en Fraværende, det er · næsten som forvandlede Han hende til et Billede,
NB23:206 hvad jeg dybt maatte beklage · næsten som Forvirrethed! – kunne ville falde
SD, s. 226 dernes Forladelse, er det jo · næsten som gik han lige ind paa Livet af Gud,
Papir 344:3 nne – det er jo · næsten som Grønt man spiser. Men om Efteraaret!
NB29:58 der i det nye Testamente; det er · næsten som havde det nye Testamente fundet det
IC, s. 73 lsen skaffede jo ogsaa Plads, · næsten som havde han sagt » procul, o procul
NB14:145 mmelighed. Saaledes er det · næsten som havde ogsaa her Alt vendt sig om, saa
NB9:58 nei tak jeg har faaet; og det var · næsten som havde vi virkelig Alle faaet. Mynsters
NB15:128 n bliver for Alvor æret · næsten som hellig. / » Den Enkelte«
NB32:54 a at gribe Χstdommen er dog · næsten som Kjød og Blods sidste Paafund. At
NB18:96 jøre sig Livet besværligt, · næsten som kom man ind i det Fortjenstlige. /
SD, s. 124 t, Døden iberegnet. Det er · næsten som maatte den Christne hovmode sig ved
TS, s. 91 der sig indbilde, det er mere · næsten som med et Curiosum han beskjeftiger sig
NB22:117 ighed til Gud og Kjerlighed til · Næsten som med to Dørre, der paa een Gang gaae
NB18:89 r jo eventyrligt; det er jo · næsten som naar i Eventyret den grusomme Stedmoder
NB8:35 taaes forskjelligt; men det er jo · næsten som ogsaa her var en Antydning af Lidelsens
EE2, s. 104 ve saadanne Medvidere? Det er · næsten som om et Menneske vilde sige i religiøs
Brev 85 i det andet bliver lidt hæftig · næsten som om jeg vilde jage Dig bort igjen. Deri
NB30:18 bliver kun vred, men ogsaa · næsten som rasende hvis En til hvem han sagde
NB24:48 rre bliver det for Dig. Det er · næsten som sagde Gud til et Msk: gaae Du hellere
YTS, s. 277 e til et Billede, en Parabel, · næsten som sagde Han: Simon, jeg haver Noget at
NB5:26 de christelige Bud ( fE at elske · Næsten som sig selv) med Flid ere lidt for strenge
SFV, s. 91 som Enhver i Sandhed elskede · Næsten som sig selv, da var fuldkommen Menneske-Lighed
DD:32 ke. / » Man skal elske · Næsten som sig selv,« sige Spidsborgerne,
KG, s. 51 ke Gud af sit ganske Hjerte og · Næsten som sig selv. Naar Striden føres paa
PS, s. 244 elv, for da at byde, at elske · Næsten som sig selv.) Ligesom nu den Elskende
3T43, s. 68 ed ikke saa meget krænker · Næsten som sinker sig selv. Skulde vi formane
EE1, s. 360 rlighed, hun tilbeder mig · næsten som sit Ideal. / Nu har jeg gjort mange
NB9:74 nhver Fare er mulig, og det er jo · næsten som styrtede man sig i den. – Og
NB28:57 or denne uendelige Distance · næsten som svarende til det, at Barnet maatte
LF, s. 23 lignet med almindelig Tale, er · næsten som Taushed, men Taushed er det dog ikke.
OTA, s. 245 Mulighed. Dog, jeg taler jo · næsten som til Opbyggelse, Talen undseer sig ligesom
Not6:31 vet hos min stakkels Faster · næsten som Ulysses' Staldbrødre hos Circe,
Oi2, s. 161 u den Vanskelighed, at det er · næsten som umuligt ved Hjælp af det nye Testamente
Brev 304 langt stærkere end jeg, · næsten som var den ene af os en Levende, den anden
NB23:205 en er saa uhyre, at det er · næsten som var denne Hjælp vor største Elendighed,
TS, s. 44 ælsomt og ulysteligt Noget, · næsten som var der – trods Englenes Sang
IC, s. 55 ae til Alle, at omgaaes Alle, · næsten som var det at være det Overordentlige
NB30:15 n tidligere Tid var det dog · næsten som var det at være Msk. noget ganske
NB24:129 raf baade i Penge og i Anseelse · næsten som var det dem, der var den Afdøde.
NB4:158 en til Verden. Det lyder jo · næsten som var det den meest gudsbespottelig
SD r Fortvivlelsen mindst; det er jo · næsten som var det dialektisk, om man har Ret
NB33:22 estæt. Fast altid er det · næsten som var det Dig, der trængte til os
TS, s. 87 idag, ikke som Du har talet, · næsten som var det en Langfredag«. O,
NB12:36 Kjerlighed og Verden ond. Det er · næsten som var det en Slags List af Gud. Han vil
NB23:221 om man tager sig til Indtægt · næsten som var det Ens Eiendom og egen Daad. –
KG, s. 369 aa mildt, saa veemodigt, tale · næsten som var det glemt, at Kjerlighed er Budet.
NB14:140 det overveiende Indtryk bliver · næsten som var det ham, der gjorde Gud en Tjeneste
NB32:73 ge sig, tør beklage sig, · næsten som var det Noget, der var hændt ham.
DS, s. 227 henleder den paa noget Andet, · næsten som var det Opmuntring, Adspredelse: betragter
NB33:13 det seer ud en Tid for ham · næsten som var Gud i Himlene den afskyeligste
NB31:161 nomenet tilsyneladende saa svag · næsten som var han ikke til – og saa en
GU, s. 332 eer, uden en Mines Forandring, · næsten som var han ikke til, medens dog, saa maatte
YTS, s. 277 n er nærværende, er det · næsten som var hun en Fraværende, det er næsten
TS, s. 101 es sige vi det jo vel – · næsten som var jeg død, da har jeg ogsaa sukket
NB11:211 ret bragt paa det Point · næsten som var jeg selv en Styrelse, at arrangere
NB4:117 tænke ganske uhildet, ja · næsten som var man i Evigheden saa uhildet og
LA, s. 78 ørelse i ham; og er det da · næsten som vilde det lykkes ham, saa standser
CT, s. 91 æsten fristende ud, det er · næsten som vilde Evangeliet slaae den menneskelige
BOA, s. 196 klare Noget om Ordene – · næsten som vilde han sige: det kan være ligegyldigt
IC, s. 108 aae bort; det er saa lidende, · næsten som vilde han sige: skal jeg da, jeg som
NB21:102 en. Hos Pascal er det dog endnu · næsten som æsthetisk, jeg gjør det videre
LA, s. 73 iden, hvor Lusard letsindigen · næsten sorgløs forlader den vanærede Pige,
EE2, s. 57 ive sig i et Indtryk, saa det · næsten sortner for Eens Øine; hun er let, kan
EE1, s. 380 n sig ud over Dybet, saa det · næsten sortner for vort Øie. – –
NB19:28 re slet og ret Msk, maaskee · næsten Spidsborger – og tillige være
SLV, s. 297 mærksomhed. Hun byder mig · næsten Spidsen. Nu eller aldrig. Godt, at det
NB16:20 ndres Intriguer, men selv med en · næsten spidsfindig Grusomhed forhindrende mig
3T44, s. 245 er ikke blot deres Tale, men · næsten Sproget selvkjærligt, det taler kun
Brev 37 man saa mere! Det kunde synes · næsten spøgefuldt hvad jeg nu vil sige, og
OTA, s. 322 e alene. Ak, hvor underligt! · Næsten spøgende og altid med et Smiil tale
NB32:17 ske. / Dersom ( for at tale · næsten spøgende om hvad der koster mig Lidelse
BA egrebet af det Onde, og bringer en · næsten spøgende Tone ind i det, ligesom det
NB31:117 r af. Naar han i uendelig Naade · næsten spøger med sin guddommelige Majestæt,
EE1, s. 384 dog saa himmelsk; hun bliver · næsten staaende, det er som skulde hun synke i
Brev 85 min hele aandelige Betydning · næsten stod paa Spil, Noget der dog vel i og for
KG, s. 256 Der er en Kløgt, som, · næsten stolt deraf, mener at have et særdeles
AE, s. 179 aal om Galskab, ja man skulde · næsten stundom fristes til at antage, at den moderne
AE, note er Humoristens Replik blev man · næsten stødt, skjøndt man loe, og dog sagde
NB10:54 det, at Han er Forbilledet · næsten svandt hen som noget altfor Ophøiet.
KG, s. 30 aa den rette Maade og at elske · Næsten svare ganske til hinanden, er i Grunden
G, s. 33 nne uhyre Kategorier, at man nu · næsten svimler derved, da man af et Stykke Papir
Oi2, s. 158 steligt Afkom til Verden. Jeg · næsten svimler ved den Tanke; men da vil, efter
OTA, s. 131 den Indskrænkede og Barnet · næsten svækkes paa Forstanden: saaledes kan
NB5:80 migrede, i al Livets Nydelse · næsten svælgende Biskop M. Sandt, een Gang
JC, s. 18 elige Tider var hans Gang let, · næsten svævende; til andre Tider var den ængstelig
EE2, s. 19 Aftenen, at et vist veemodigt · næsten sygeligt Træk først forsvinder op
NB:7 n lide, thi de Andre er det jo · næsten Synd imod. Og saaledes gaaer det hen, og
NB31:146 tidligere Deel af sit Liv · næsten synes at give det Udseende af at hans Tanke
CC:12 ar dannet sig et Selskab, der · næsten synes at optage hele Riget, hvor en Taler
SLV, s. 450 gighed saa ivrigt, at Iveren · næsten synes at tyde paa, at man allerede føler
AE, note ende i vor Tid, fordi det selv · næsten synes at ønske Utilladelighedens Skin
Papir 519 det saa indlysende, at det · næsten synes overflødigt at gjøre det saa
KG, s. 310 Troskab i Elskov, end at den · næsten synes Utroskab, fordi Elskov selv ikke
SLV, s. 157 thi som man seer hende · næsten synkende i Tilbedelsen, saa seer man ud
G, s. 13 ylde, saaledes brød Elskoven · næsten synlig frem i hans Skikkelse. Jeg kunde
OTA, s. 321 i der er en Tid, da Christus · næsten synlig gaaer ved Barnets Side, gaaer foran
FF:33 tryge Guitaren gjorde Tonerne · næsten synlige – saaledes bliver ved Maanens
NB17:28 s Flid, uhyre Anstrengelse, · næsten søvnløs dialektisk Udholdenhed: at
NB10:21 mbedsstilling, medens jeg med en · næsten søvnløs Utrættethed har arbeidet,
EE1, s. 410 ulykkelige Collision bragte · næsten Taarer i Øinene paa dem. – Jeg
EE1, s. 365 lder mig i den Grad, at jeg · næsten taber Besindigheden. / Hendes Sjæl er
NB23:128 ad det være som var Guds Sag · næsten tabt, msklig alt. Nu kommer da En, msklig,
AE, s. 140 vorledes den hegelske Methode · næsten tager sig ud som en Narrestreg, naar den
EE1, s. 157 even fældet en Taare, hun · næsten takker Guderne, fordi hun er udseet til
Brev 264 ndom maaskee i stille Sind · næsten takket mig, at jeg kom og fik Dem ud med.
KG, s. 31 elv. / Budet om Kjerlighed til · Næsten taler da i eet og samme Ord, » som
NB8:33 jeg har siden den Tid neppe · næsten talt med nogen ung Pige, og ingen Tanke
NB16:27 af den Speculation, der med Haan · næsten talte om den gamle Sætning: at Noget
NB16:33.c Tid sidde for sig! / ( paa en · næsten tidløs Maade, istedetfor at der bruges
SD, s. 223 t den Lidenskabelige stundom · næsten til Afsindighed bag efter forstaaer, at
CT, s. 315 st i Dødsens Angest, bragt · næsten til Afsindighed ved Forestillingen om Guds
SLV, s. 232 for at søge hende. Det er · næsten til Afsindighed, saa ængstelig jeg er,
KG, s. 200 e Christen: dette grændser · næsten til Afsindighed. Saaledes er Christendommen
BOA, s. 146 dighed siger, paa Grændsen · næsten til Afsindighed: blot det saa ikke gaaer
AE, s. 261 or Bogens Godhed; man fristes · næsten til at antage, det var en Nytaars-Present.
EE1, s. 97 imod er i Farten; man kommer · næsten til at beklage Leporello, der ikke blot
Papir 460 std. derved, man kommer · næsten til at betragte Χstd. som enhver anden
AE, s. 180 n Spadserestok – det er · næsten til at blive gal over. / Den subjektive
BI, s. 134 deligheden endnu lettere, ja · næsten til at blæse bort, og dog ønsker
NB10:123 at faae Tanker anbragt, er · næsten til at fortvivle over, derimod kan jeg
KG, s. 310 røstesløst, ja saaledes · næsten til at fortvivle over, som hvis, naar Øieblikket
Brev 45 nne moralske By nødes man · næsten til at gaae med en Flaske i Lommen, uagtet
NB13:92 aa mig selv, saa kommer jeg · næsten til at lee, at jeg, en ussel Pialt o: s:
Brev 82 er over mig, saa fristes jeg · næsten til at nærme mig til hende, ikke just
CT, s. 61 e Tusinder i Bevægelse, ja · næsten til at omskabe Verdens Skikkelse, fordi
IC, s. 108 fordi Alle forarges paa ham, · næsten til at staae ene, han, Frelseren, der vil
DD:134 ficationer tilsidst kan lede Msk. · næsten til at synde, for dog netop deri at være
NB7:90 det er i mangt et Øieblik · næsten til at tabe Forstanden over, at holde Fodfæstet
AA:1 d Fyr, – saa fristes man · næsten til at troe, at det Hele var en Fiction,
EE1, s. 244 am ved Næsen, man fristes · næsten til at troe, at han er mere uskyldig end
G, s. 23 ste Moment maa overvælde ham · næsten til Besvimelse, men i denne Blegnen har
G, s. 15 tilbedte Pige var ham allerede · næsten til Besvær. Og dog var hun den Elskede,
SD, s. 183 taraxi o. s. v., grændser · næsten til det Fabelagtige. Ja, det gjør den
Brev 164 jøre mig hendes Afskedigelse · næsten til en Samvittighedssag. / Dette angaaende
NB5:41 og kun være til Byrde og · næsten til Forbandelse for Dem, med hvem jeg indlod
EE2, s. 324 ar Du aldrig i Fare, hvor Du · næsten til Fortvivlelse anstrængede Dine Kræfter
BA, s. 409 eemodigen, ja maaskee stundom · næsten til Fortvivlelse betænke det smilende
NB21:29 Situation, der isolerer ham · næsten til Fortvivlelse og bestandigt i omvendte
NB:21 amlet døer, er dette hans Sorg, · næsten til Fortvivlelse, at Ingen skal lære
NB:7 et. At arbeide af yderste Evne · næsten til Fortvivlelse, med dybe Sjæls-Qvaler
NB19:30 g – men jeg bringes · næsten til Fortvivlelse, og maa saa tye tilbage
SFV, s. 52 d, Begeistring, Sværmerie · næsten til Grændsen af Vanvid! Og nu da jeg
NB33:24 e. Snart forvandler han sig · næsten til Lighed med Msket, i Accommodation,
Papir 242 tyngende Ah. som her er udviklet · næsten til Monotonie – findes det ahnelsesfulde
Brev 6 n Følge deraf skriver jeg aldrig · næsten til noget Msk, skriver jeg til Nogen, forlanger
SFV, s. 95 skærpet er det da blevet, · næsten til Ordsprog, dette om hiin Enkelte –
F, s. 503 g, der forynger hans Skikkelse · næsten til Overgivenhed. / Videre har jeg ikke
DS, s. 227 deraf. Men Alvoren formildes · næsten til Spøg ved at anbringe Lilien og Fuglen.
NB14:37 forvandler det Smule jeg gjør · næsten til Spøg: enten jeg reformerer hele
NB11:225 ør Gud til idel Mildhed · næsten til vammelsød Mildhed. / /
SLV, s. 176 tilheden sig atter gjeldende · næsten til Ængstelse, naar Lyden pludseligen
NB31:119 std, men tillige ladet sig · næsten tilbede – rædsomme Raffinement!
Sa, s. 174 n af Hellighed, der krævede · næsten Tilbedelse! Afskyeligt; selv Menneskehedens
Brev 159.1 ns Ret paa sin Side, med · næsten tilbedende Beundring og næsten barnlig
NB26:34 tager al Fordelen ogsaa den · næsten tilbedende Beundrings: hvilket er værst!
Not15:4 det at hun havde givet sig · næsten tilbedende hen, bedet mig om at elske hende,
NB12:122 ges ved hendes qvindelige, · næsten tilbedende Hengivelse. / 4de Afsnit. /
NB26:34 illing fortryller Alle, der · næsten tilbedende see i ham en Hellig, han der
NB7:6 Brevet. / Og ham var det, der · næsten tilbedende vilde gjøre mig til en Apostel
NB17:76 t at gjøre Cour til mig, · næsten tilbedende, i hvilken Henseende han forresten
EE2, s. 33 ee kan dette Væsen, jeg nu · næsten tilbeder, forandre sig, maaskee kan senere
NB34:20 ndt Msker, at leve beundret · næsten tilbedet. Asketen var derfor saa langt
NB30:93.a ikke bestemt mindes, og er jeg · næsten tilbøilig til at betvivle det. Det andet
NB26:68 s det staaer paa, Du er vel · næsten tilbøilig til at tvivle, om at Gud er
Papir 454 un i en lille lille bitte, · næsten tilfældigt henkastet Yttring af Biskop
Not9:1 strækkelig, og det bliver · næsten tilfældigt om man bringer den sande
EE2, s. 80 dre bære enhver Ydmygelse, · næsten tiltrygle dem, hvad de troede kunde være
EE1, s. 331 le sin Salighed deri, at hun · næsten tiltrygler sig denne Hengivelse og dog
IC, s. 247 fremstiller en Tigger, og nu · næsten tilvender sig den Medlidenhed, der med
IC, s. 120 , en Ingredients, der stundom · næsten tjener til at raffinere Nydelsen. Der er
EE1, s. 269 t jeg, da han var færdig, · næsten trak paa Skuldrene og sagde: er det det
NB34:13 optegnelsen NB34:13 slettet · næsten tre linjer i hovedspalten / til at elske
Brev 173 ller var ældre saa vilde jeg · næsten tro at Victor Eremita havde benyttet dette
SD, s. 185 selv med den, tage den med, · næsten trodsende paa sin Qval. Thi haabe paa Mulighed
GU, s. 334 a vidt med et Menneske, at han · næsten trodser paa, at Gud enten ikke er til,
Brev 50 ller forsager De? Hellere vil jeg · næsten troe det Første – med Deres Tilladelse!
4T44, s. 355 ryk paa Den, der, man skulde · næsten troe det, bestræbte sig for at gjøre
G, s. 44 od som forrige Gang, man skulde · næsten troe det, mig smagte den ikke. Solen brændte
AE, s. 151 anke. Saa skulde man da igjen · næsten troe, at det at bede var ligesaa vanskeligt
EE2, s. 242 t ufuldkomment, og man skulde · næsten troe, at det var opfundet for at bringe
AeV, s. 81 e tvende Foredrag. Man skulde · næsten troe, at Hr. P. L. M. havde forberedt sig
SLV, s. 269 uden Overdrivelse tør jeg · næsten troe, at min Nærværelse begeistrede
SLV adan Lidende, saaledes skulde man · næsten troe, at ulykkelig Kjærlighed har opfundet
BOA, s. 123 ikke vidste Noget. Man skulde · næsten troe, at vor Tids Sophister item deres
EE2, s. 301 er Du saaledes, at man skulde · næsten troe, Du var en gammel Praktiker, der tilstrækkelig
KG, s. 42 lighed. Den Iversyge opfanger, · næsten tryglende, hver en Straale af Kjerligheden
AE, s. 104 jeg har unge Been, er jeg dog · næsten træt af at rende fra Herodes til Pilatus.
EE2, s. 109 denne asiatiske Yppighed, der · næsten trætter mig og lader mig ønske mig
NB11:123 rcere dette Du skal paa en · næsten tungsindigt-afsindig Maade. Men nu forstaaer
NB7:58 lage et Msk, men som det dog · næsten turde blive Galskab i de høieste Udtryk
KG, s. 40 enfoldigt, man nødsages til · næsten tvetydigt at sige det Dobbelte »
KG, s. 245 ter at gaae paa Fire. Man kan · næsten tvinge et Menneskes Tanke til at maatte
IC, s. 54 a en høist generende Maade · næsten tvinger En til at have en Mening, Noget
Brev 56 falingen – ja, jeg maa · næsten tvivle endskjøndt jo nok andet Oplag
Oi2, s. 158 e til Usandhed, Din Betydning · næsten tvivlsom, thi saadanne rare Væsener
NB26:86 an vel ( thi Hyklerie er da · næsten uadskillelig fra det at være Msk) sige:
Brev 177 en derimod har en betydelig, en · næsten ualmindelig Grad af Sandhed: da en Fødselsdag
AE, s. 154 gvognen. Men see, trods denne · næsten ualmindelige Viden eller Videns Færdighed
Papir 596 velse) behandlet paa en · næsten uanstændig Maade: jeg har ikke et Ord
NB32:137.a Anm I en Henseende er det mig · næsten ubehageligt, at jeg er kommet til at læse
GU, s. 335 Værste – men stundom · næsten ubekjendt for den Vedkommende selv! Fast
KG, s. 356 arne Folk i disse nu tildeels · næsten ubekjendte Farvande. Og for dem kan jeg
EE2, s. 247 an sig, om Middagen gaaer den · næsten ubemærkelig ved Siden af ham, om Aftenen
NB13:40 lt er concentreret i eet eneste, · næsten ubemærkeligt Punkt, at Rædselen egl.
CK, s. 193 borgerligt – have en saa · næsten ubetinget Respect for en kongelig Bestalling
NB12:23 t op af med i Sit. Det seer · næsten ud som sagde man noget nær det Samme,
OTA, s. 140 rfundigt dette Navn, det seer · næsten ud som taltes der om noget ganske Andet;
Papir 459 gelse – det seer jo · næsten ud som var det det Ledende i dette Mskes
NB12:153 er man rasende; thi det seer jo · næsten ud som var det Msk. afsindig nok til at
NB9:20 r han eo ipso offret. Det seer jo · næsten ud som var Guds Forholdet en Forførelse;
NB26:6 over hans Mangler, det saae · næsten ud som var han en Regjeringsmand. 48 o:
NB5:74 til Gud – saa seer det dog · næsten ud, som elskede Gud dette Msk. fordi han
SD, s. 230 istenheden fræk. Det seer · næsten ud, som havde Gud været for svag. Det
NB14:90 pmærksom paa, hvorledes R. N. · næsten udelukkende beskjeftigede sig med mine
Papir 371:1 e sidste Par Aar har jeg · næsten udelukkende brugt ligefrem Meddelelse.
NB12:178 adig seer paa Gaden, et Msk, de · næsten udenvidere kan gaae hen og tale til, et
DD:183 – hvorfor opløfter Du · næsten udfordrende din Røst til Himlen –
BOA, note den egne Svaghed som Maalestok · næsten udpeger Charakteerfasthed som Herskesyge,
EE1, s. 366 n saadan Virtuositet, at han · næsten udretter det Samme. Han vil kunne lade
SLV, s. 193 Livsforhold har jeg derimod · næsten udspioneret. Heldigviis ere disse mig gunstige.
BA, note tilling om, at en Cyniker er et · næsten udsvævende Menneske. Dog turde det være
KG, s. 71 uforandret, saa bliver ogsaa · Næsten uforandret ved at være til. Og Døden
SFV, s. 16 om det end var besynderligt, · næsten uforklarligt, om det end maatte gjøre
DS, s. 212 Barn fødes, saa er det jo · næsten uforstaaeligt, at det fødes i en Stald,
NB9:74 rdig. 3) Vil det være mig selv · næsten uhyggeligt at leve, naar Mskene paa nogen
BI, s. 156 vidsthed, en hemmelighedsfuld · næsten uhørlig Hvidsken, forsaavidt er der
Papir 220 aar han er fuld, føler han en · næsten uimodstaaelig Trang til at gaae til Folk,
TSA, s. 63 , tvertimod han fornam en · næsten uimodstaaelig Trang til at vorde det liigt.
AA:12 s Dybder. Jeg har følt den · næsten uimodstaaelige Magt, hvormed den ene Forlystelse
NB10:101 avde Hat ell. Kaskjet, blev det · næsten uimodstaaeligt comisk. Men i Samtidigheden
G, s. 81 ærdig, det vil gjøre mig · næsten ukjendelig for mig selv, jeg vakler ikke,
OTA, s. 270 ar han, liig Lazarus, ligger · næsten ukjendelig i Armod og Elendighed, vi sige:
CT, s. 67 rdeligt at see et Menneske · næsten ukjendelig i Ringhed og Usselhed, at see
Papir 434 llem Hyrden og Leiesvenden · næsten ukjendelig uden for Hjertekjenderen. /
KG, s. 306 rværker, som i Tiden bleve · næsten ukjendelige Ruiner, over de udødeligste
EE1, s. 186 fine og blege, Haandskriften · næsten ulæselig, da vilde han vel med Angst
DSS, s. 122 trækkelig physisk Magt, et · næsten umenneskeligt Forhold, saa Staten snarere
Papir 26 Handlinger som ere Følelsernes · næsten umidd. Udtræden i Livet maatte være
Papir 459 g Strid om Læren er det · næsten umulig at faae med en klog Mand. /
Papir 503 t Noget og gjør Udøvelsen · næsten umulig. / I ethvert Ord som Χstus
NB12:143 At faae Adspredelse er mig · næsten umuliggjort i Kiøbh., da en ulyksalig
NB30:110 et for noget Msk. er gjort · næsten umuligt at blive Χsten, da for Den,
NB26:5 gemose ( fE paa Floderne): det er · næsten umuligt at gjøre det flot igjen, fordi
NB10:111 re end den anden, saa er det jo · næsten umuligt at opdage ( og især da, naar
DS, s. 164 tille, medens der dog gaaer en · næsten umærkelig sagte Zittren gjennem Alt:
TTL, s. 421 yk paa den stille Begivenheds · næsten umærkelige Overgang. / Saa skal der
EE1, s. 367 ede denne Hilsen med et let, · næsten umærkeligt Haandtryk; jeg var mild og
NB13:88 t Detaschement Digtere; segnende · næsten under Idealitetens Fordringer, med en vis
EE2, s. 22 et. Du traadte til med en vis · næsten underdanig Høflighed, som det sømmer
TTL, s. 428 det Daglige er for lidet; man · næsten undseer sig for hinanden ved denne Kjede
EE1, s. 231 gt og Underordnet, Noget man · næsten undseer sig ved at tale om i godt Selskab,
SLV, s. 80 ilende Naturomgivelse, virker · næsten unheimlich. Man kommer til at tænke
Papir 124:2 Sprog, alle Verberne ere · næsten uregelmæssige. / Martz. 1836. /
NB12:198 fremdeles Schlegel; det er dog · næsten Uret mod ham at jeg vil anbringe mig med
EE1, s. 161 ns Lidenskab bliver tilsidst · næsten usand, men kun desto mere opfindsom paa
EE1, s. 368 ovs Tilblivelse. Selv er jeg · næsten usynlig tilstede, naar jeg synlig sidder
CC:12 var meget kort og undertiden · næsten usynlig, og denne var desværre
EE1, s. 229 ning. Anledning er den fine, · næsten usynlige Spindelvæv, hvori Frugten hænger.
NB23:140 til den modsatte Yderlighed: en · næsten usømmelig Fraterniseren med Gud-Msket,
KG, s. 288 n have grebet om sig efter en · næsten utænkelig Maalestok, lagt Mennesker
Papir 370 Terminologie er fra nu af · næsten utænkelig. Medens da Meddelelsen voxer
EE2, s. 271 den. Vil jeg tænke mig det · næsten Utænkelige, at alle hans Bestræbelser
NB18:92 e da jeg gik ud, skjøndt · næsten utænkeligt, men alligevel yderst ubehageligt.
FB, s. 191 thi den comiske Virkning er · næsten uundgaaelig, naar Tanken vækkes om en
Papir 318 n viis Konge, er Kongen en · næsten uundværlig Figur for ethvert Barn, som
NB:27 ndet i at Alle kjende hinanden, og · næsten uvilkaarlig tænke sig i Forhold til
CT, s. 241 aet en Afrundethed, saa denne · næsten uvilkaarligt sammenføier hvad der for
NB21:13 n og nævne Systemet, komme de · næsten uvilkaarligt til at smile. / » Den
NB16:17 paa Forsamling der gjøres det · næsten uvilkaarligt. / I hvilken Egenskab gjør
TTL, s. 428 kke Mismod og Forstemthed, ja · næsten Uvillie blander sig i Indtrykket. O, men
NB16:26 nu bliver det blot Repetitioner · næsten vanemæssig Repetition – blot det,
NB14:5 ildrer hendes Lidelser, sine · næsten Vanvidets Qvaler – han rører Kongen
NB19:35 et var jo at beskylde ham for en · næsten vanvittig Art Selvmodsigelse. /
EE1, s. 254 Liv i Stykket, en i Kaadhed · næsten vanvittig Krydsning af Situationer. Samtlige
NB8:113 stand ɔ: den er Signalet til · næsten vanvittig Qval; men om jeg end er gaaet
Papir 311 100 Gange. / Denne underlige · næsten vanvittige Berøring af to Verdener –
NB6:47 jøre det, fordi han vil opleve · næsten vanvittige Collisioner, dersom han skal
NB17:45 e koster den ( ja det er jo · næsten vanvittige Forhold, til Jubel for den Kjøbstad,
NB17:84 Derved afstedkommes nu den · næsten vanvittige Forvirring: de veed ell. mene
NB11:141 n, han blev aldrig yngre. Dette · næsten vanvittige Omvendte, et Barn, der aldrig
NB14:137 kjendt af Alle, der bestandigt · næsten vanvittigt kun minde mig om Eet, er Adspredelsen
AE, s. 239 ille Mangelen paa Villie i et · næsten vanvittigt Maximum, som hvis En vilde gifte
Papir 394 g fuld forvisset om, at med den · næsten vanvittigt uproportionerede Udbredelse
F, s. 517 vilke hver Tanke, hvert Udtryk · næsten var af Hegel. Efterat have læst dem
NB2:67 om. At selv min Skrædder · næsten var bange – naturligviis, at man
4T44, s. 308 erindrer nok, at Skibsraadet · næsten var betænkt paa, at kaste mig overbord.
BB:34 ret istand til at give et Ord, som · næsten var blevet ækelt, sin hele Fylde –
SLV, s. 198 ven 10 Aar ældre, jeg som · næsten var en Olding – den stakkels Pige,
CT, s. 230 ugt til at høre Talen, dog · næsten var et spildt Øieblik, da det jo ikke
DD:149 ttet til dens Fortid, at man · næsten var lænkebundet derved ( Katener) /
NB26:94 n, i hvilke det mangen Gang · næsten var mig piinagtigt, at jeg havde den Smule
EE1, s. 311 n skjøn, Total-Indtrykket · næsten var modbydeligt, og Mødet selv langtfra
PH, s. 56 r«, fik at vide, at A. · næsten var Prophet, naar han i Fortalen, uden
NB10:173 old til min Productivitet, · næsten var som en Combination af Forførerens
SLV, s. 305 en er kommen saavidt, at det · næsten var som en General-Prøve. Skulde det
NB12:198 passere mig saa nær, at det · næsten var som et Sammenstød. O, men jeg kan
NB14:133 ciple, saa det jo, msklig talt, · næsten var som var det Ham, der skulde takke dem,
EE1, s. 193 er saa hurtigt visne, at det · næsten var synligt, men her er skeet det Vidunderlige,
KG, s. 367 Intet om, han vidste ikke, at · Næsten var til og at man skulde elske ham, det
NB26:54.b døvelse i Χstd) der jo · næsten var to Aar gammelt; det der beskjeftigede
EE1, s. 129 saa urokkelig sikker, at den · næsten var ubevægelig, maa nu afsted, og snart
KG nnesket den. Hvis Budet om at elske · Næsten var udtrykt paa en anden Maade end med
4T44, s. 351 kelte Øieblikke, hvor man · næsten var villig til at slutte Kjøbet med
IC, s. 225 hristenheds Øre, at det jo · næsten var, som skulde der balloteres –
2T43, s. 43 t dem maaskee, at disse Ord · næsten vare farlige for deres Fred, de vakte en
FP, s. 20 iveret som her er Tilfælde, · næsten vare fristede til at forbigaae det; men
Papir 422 dgang. / M. T. maaskee gyser Du · næsten ved dette Ord, en Angest griber Dig, at
NB32:95 mærker jeg Dag ud og Dag ind · næsten ved enhver Berøring min Ueensartethed.
Papir 268 er stor, saaledes som Araberne · næsten ved ethvert Livsforhold gjøre det. Idag
NB5:132 have i Almindl. travlt med, · næsten ved hvert Ord, de sige, og om Alt hvad
NB24:89 kulle, naar han allerede er · næsten ved Maalet, løbe tilbage igjen og altsaa
FB, s. 168 – og han forfærdedes · næsten ved Tanken om, at saadanne Ønsker for
2T44, s. 223 M. T. hvorfor skammer Du Dig · næsten ved, at jeg nævner dette Ord, Forventningen
JC, s. 20 kning. / Medens saaledes en · næsten vegetativ Henslumren i Phantasie –
AE, s. 256 rer Sæden, synker denne · næsten vellystig paa det understøttende Leie,
NB22:145 Blødagtighed at tale om den · næsten vellystige Nydelse ved en catholsk Aftengudstjeneste
PS, s. 221 diske Forskjellighed gjærer · næsten vellystigt. Det kan heller ei interessere
IC, s. 174 lskovens Overdrivelse – · næsten vil bebreide sig det som en Art Utroskab,
PMH, s. 70 , hvem jeg vil bede, hvad jeg · næsten vil bede Bogen om, at tilgive mig, forsaavidt
AE, s. 449 er trodsig og utaalmodig, den · næsten vil enes med Bekymringen i en betænkelig
KG, s. 53 ger Elskov, thi Kjerlighed til · Næsten vil ikke besynges, den vil fuldkommes.
Brev 76 har Grund til at befrygte, at det · næsten vil være Dem ubehageligt ved atter at
OTA, s. 241 e temmelig sikker paa, at de · næsten vilde beundre for dets Kløgt og Snildhed,
NB17:45 e ud af dette Tungsind, der · næsten vilde forhindre mig at være Msk, at
EE1, s. 358 roligt, deels fordi hun deri · næsten vilde see et Antecedens for sig selv; thi
EE2, s. 208 e sig absolut, og om Taarerne · næsten vilde udslette ham Alt, han holder ved
NB14:145 dhed Inderlighedens Pathos · næsten vilde være at fortie det, at indrette
NB24:52 dre sig, eller vel endog stundom · næsten ville bedrage et Msk:, o, man vilde gyse
NB11:66 t Historisk-Virkelige. / Man har · næsten villet forekaste Χstus det som noget
NB11:132 mmer tilbage, efterat have · næsten villet gaae over min Grændse, men denne
EE2, s. 77 nseende. Et spædt Barn kan · næsten virke comisk paa Een, naar man tænker
Not12:12.a orisk Navn, ja jeg svækker · næsten Virkningen, naar jeg gjør det; vil jeg
LF, s. 32 den, efter hvad den forud med · næsten Vished kan skjønne, i samme Øieblik
NB3:29 t Inderste o: s: v:; vi have · næsten vor Morskab af – dog nei, bort med
AA:12 kuer ind i Historiens Gang og · næsten vover at stille dens Viser, til den, for
NB:7 rved i Forlegenhed, han bliver · næsten vred paa mig, og man kan ikke fortænke
Papir 507 ntlige vil beundres, han bliver · næsten vred, at Andre vil efterabe ham, det er
NB17:60 ive latterlige, ja de blive · næsten vrede paa » Apostelen«,
NB15:66 te behager den ikke, det er · næsten Vrede. Den vil, at et Msk. skal troe og
NB26:120 Rigdom, saa maatte jeg nu · næsten vredes paa Dig, hvis Du ikke øieblikkelig
OTA, s. 335 skeligt, som jo Sproget selv · næsten vrængende viser, hvor let dette Intetsigende
SLV, s. 163 lig Vei søger Audientsen, · næsten vækker Medlidenhed, synes det en anden
3T44, s. 235 es gives der en Viisdom, der · næsten vælger Sindssvaghedens Skjul og i Menneskenes
IC, s. 224 en svulmede op i usund Fedme, · næsten væmmelig bredte den sig i kjødelig
NB9:44 sket at kjende. / Det stundom dog · næsten væmmer mig at have med Mskene at gjøre;
BA, s. 430 s Indhold kan alt dette igjen · næsten være comisk; naar det saaledes er Latterligheder,
Papir 393 handling, ja det vilde vel · næsten være den kiærkomment, blot for at
KG, s. 69 mt, men lad Kjerlighed til · Næsten være det helliggjørende i Eders Forenings
Papir 525 t med den vil den lutherske kun · næsten være en Spøg, en frygtelig Reformation;
SLV, s. 300 l har bemærket, kunde jeg · næsten være fristet til at troe, at det vil
KG, s. 69 ivent, men lad Kjerlighed til · Næsten være hvad I lære af hinanden i Venskabets
NB8:27 føle sig generet, der vilde jo · næsten være lidt absolut i hans Følelse.
EE2, s. 77 ja jeg tilstaaer det, jeg kan · næsten være ligesaa sarkastisk mod sligt Uvæsen
NB7:105 Selvkjerlighed, stundom kan det · næsten være Omsorg for Andre, for ikke at lade
LA, s. 68 Lærdoms Erhvervelse vilde · næsten være utænkelig blandt Yngre i vor
Oi10, s. 410 offret. Og det vilde ogsaa · næsten være væmmeligt, lummert, qvalmt,
NB20:121 er paa Lidelse. Det maa jo · næsten været dem, som havde Χstus bedragersk
NB6:20 g er som Forfatter, saa havde det · næsten været for haardt, at jeg skulde opleve
KG, s. 169 greb Flugten ( det havde dog · næsten været mere tilgiveligt), nei han blev
KG, s. 169 ikke udeblev ( det havde dog · næsten været mere tilgiveligt), nei han kom,
BOA, s. 262 t ikke er som maatte Taleren · næsten værge sig imod denne Rigdom, værge
NB20:153 ig Vedhængen ved dette Liv i · næsten yppig Nydelse – hvorimod Luther var
DD:28 ldigt, for mig ubehageligt ja · næsten ækkelt. Grunden var da aabenbar den,
EE2, s. 39 e, der vel i det første Nu · næsten ængste ved deres Stilhed, men som ogsaa
BOA, s. 208 en egen Art Frembringelse, en · næsten ængstelig Art Frembringelse. Naar en
EE2, s. 302 t er det Forfærdelige, det · næsten Ængstelige ved Livet, at saa godt som
BI, s. 81 seet ham, seer ham nu med en · næsten ængstende Nødvendighed altid. Saaledes
SD, s. 224 t for Synden, der undertiden · næsten ængster et Menneske i Synd, fordi den
EE1, s. 82 esnærer det Attraaede, ja · næsten ængster. Attraaen maa have Luft, maa
BA, s. 430 lik, som aabenbarer, hvad man · næsten ængstes for at forstaae, et sønderknuset,
KG, s. 288 ydelser, som den lønner og · næsten ærer, – og dog, dog vilde jeg
NB12:187 bas og alle de Andre gives fri, · næsten æres og ansees i Sammenligning med en
LA, s. 38 t, men man glemmer det ogsaa, · næsten øieblikkeligt, netop fordi der er noget
SLV, note nters Yttringer, kunde jeg her · næsten ønske den, hvis den langtfra at smigre
EE1, s. 188 rste ikke er skeet, hun kan · næsten ønske, at det var skeet; thi da var
NB26:113 ndom blot for dog at faae Fred, · næsten ønsket: at Styrelsen, træt af at
NB13:33 glimrende Carriere, tilmed · næsten øvende tyrranisk Indflydelse. Skulde
KG, s. 71 er endnu tilbage – elsk · Næsten! Ham kan Du let finde, som viist blev; ham
KG, s. 66 til ham » Du skal elske · Næsten!« Ja, en vis Belevenhed i Omgang, en Høflighed
KG, s. 101 at bestemme Begrebet » · Næsten« – derfor var det jo just han spurgte,
KG, s. 89 den Fattige og Ringe » · Næsten« – hvor latterligt dette nu end kan
NB12:89 n rigtignok om at elske » · Næsten« – men see i den saa kaldte Virkelighed
KG, s. 27 meget lidt Digteriske » · Næsten« – thi Kjerlighed til Næsten har
KG, s. 58 aa vanskeligt at faae » · Næsten« at see – dersom man da ikke forhindrer
KG, s. 75 , at Du aldrig faaer » · Næsten« at see, fordi han jo er ethvert Menneske,
KG, s. 28 et som muligt, saa er » · Næsten« atter en Bestemmelse, der i Nærgaaenhed
KG, s. 29 en Mangfoldighed, thi » · Næsten« betyder » alle Mennesker«,
NB2:77 I denne Forstand er » · Næsten« den » Stygge.« /
KG, s. 71 have forandret sig. » · Næsten« derimod kan ingen Forandring tage fra Dig,
SFV, s. 91 sten«. Og » · Næsten« det er det absolut sande Udtryk for Menneske-Lighed;
KG, s. 68 var jo ogsaa det Ord » · Næsten« det største Bedrag, som er opfundet,
KG, s. 367 just Kjerlighed til » · Næsten« eller den er, ikke det at finde den elskelige
KG, s. 60 tilbage til dem. Men » · Næsten« elskede Ingen i Hedenskabet, Ingen anede,
KG, s. 85 dog, paa Afstand er » · Næsten« en Indbildning, han, som jo er ved at være
KG, s. 85 eske. Paa Afstand er » · Næsten« en Skygge, der ad Indbildningens Vei gaaer
KG, s. 74 ngen Grændse, thi » · Næsten« er alle Mennesker, ubetinget ethvert Menneske.
KG, s. 367 r blot et Drillerie. » · Næsten« er den u-elskelige Gjenstand, er ikke Noget
KG, s. 66 at elske Næsten? / » · Næsten« er det Ligelige. Næsten er ikke den
KG, s. 67 Du skal gjøre det. » · Næsten« er ethvert Menneske; thi ved Forskjelligheden
KG, s. 94 ke forskjelligt, men » · Næsten« er Evighedens Mærke – paa ethvert
KG, s. 29 sen af Dit eget Selv; » · Næsten« er hvad Tænkerne vilde kalde det Andet,
KG, s. 58 med nogen Anden, thi » · Næsten« er jo alle Mennesker. Forvexler Du et andet
KG, s. 142 Læren om at elske » · Næsten« er Ligheden mellem alle Mennesker for Gud.
KG, s. 144 naar enten Gud eller » · Næsten« er Mellembestemmelsen, altsaa ikke i Elskov
KG, s. 29 iere end sig selv. / » · Næsten« er saaledes Selvkjerligheden saa nær
KG, s. 51 r opdager og veed, at » · Næsten« er til, og, hvilket da er det Samme, at
KG, s. 64 med ere vi ikke komne » · Næsten« et Skridt nærmere; thi Næsten er
KG, s. 71 erlighed, der holder » · Næsten« fast; dersom Din Kjerlighed til Næsten
KG, s. 75 . Men Kjerlighed til » · Næsten« gjør et Menneske i dybeste og ædleste
KG, s. 75 de. / Kjerlighed til » · Næsten« har Evighedens Fuldkommenheder –
KG, s. 51 e, saa var det Begreb » · Næsten« heller ikke til; men kun naar man elsker
KG, s. 29 ske Næsten. Vel er » · Næsten« i sig en Mangfoldighed, thi » Næsten«
KG, s. 87 denne Kjerlighed til » · Næsten« ikke ret ind i Jordlivets Forhold. /
KG, s. 72 nhed. Og netop fordi » · Næsten« ingen af de Fuldkommenheder har, som den
KG, s. 61 Iversygen. Men dog er » · Næsten« jo netop Selvfornegtelsens Mellembestemmelse,
NB2:155 er for lykkelig til at » · Næsten« kan være til for ham. Enhver, der hænger
KG, s. 85 paa Afstand er » · Næsten« kjendt af Alle: kun Gud veed, hvor mange
KG, s. 143 . Det er med » · Næsten« ligesom med Bestemmelsen » Mennesket«.
KG, s. 94 men i at være » · Næsten« ligne vi ubetinget alle hinanden. Forskjelligheden
KG, s. 142 og i Kjerlighed til » · Næsten« maa finde Gud. Fra denne Grund-Betragtning
KG, s. 142 Kjerlighed at finde » · Næsten« maa gaae ud fra Gud, og i Kjerlighed til
KG, s. 73 ved Kjerligheden. Da » · Næsten« nemlig er ethvert Menneske, ubetinget ethvert
KG, s. 144 f Mellembestemmelsen » · Næsten« seer efter, om Kjerligheden til Hustrue
KG, s. 75 Aands-Bestemmelse), » · Næsten« seer man kun med lukket Øie eller ved
KG, s. 122 verken har Gud eller » · Næsten« som Mellembestemmelse. Det Verden under
NB2:155 , først i den bliver » · Næsten« til. Man kan derfor egl. ikke dadle den
KG, s. 70 . Men naar Du elsker » · Næsten«, da ligner Du Gud. / Saa gaae da hen og
KG, s. 71 Dig, thi det er ikke » · Næsten«, der holder Dig fast, men det er Din Kjerlighed,
KG, s. 142 først og fremmest » · Næsten«, derfor maa der spørges, om han og hun
KG, s. 82 eskelige, det er mod » · Næsten«, dersom han ikke kunde bringe det over sit
KG, s. 143 fremmest være Dig » · Næsten«, det, at hun er Dig Din Hustrue, er saa
KG, s. 74 der i Sandhed elsker » · Næsten«, elsker derfor ogsaa sin Fjende. Denne Forskjel
KG, s. 51 ghed isteden, den til » · Næsten«, en Kjerlighed, der i Alvor og Sandhed er
Papir 388 sning af Problemet om » · Næsten«, en Stræben, der ikke var saa farlig
KG, s. 62 ter den Opgaven: elsk » · Næsten«, ham skal Du elske. /
KG, s. 89 men Den, der elsker » · Næsten«, han er beroliget. Han er beroliget ved
KG, s. 142 en med Gud eller med » · Næsten«, hvilken Lære om Kjerlighed er den væsentlige
KG, s. 91 gen kun ved at elske » · Næsten«, kan et Menneske udrette det Høieste;
KG, s. 51 n kun naar man elsker » · Næsten«, kun da er det Selviske i Forkjerligheden
KG, s. 61 som Mellembestemmelse » · Næsten«, man skal elske: og Du skal øieblikkeligt
KG, s. 60 som Mellembestemmelse » · Næsten«, man skal elske; anbring mellem Ven og Ven
KG, s. 64 tammer Kjerlighed til » · Næsten«, men dette anede Hedenskabet ikke. Man udelod
KG, s. 85 stand kjender Enhver » · Næsten«, og dog er det en Umulighed at see ham paa
NB20:86 blive det at elske » · Næsten«, Opmærksomheden vil rettes paa Χsti
KG, s. 29 ller i hvem Du elsker » · Næsten«, saa elsker Du alle Mennesker. Men hvad
KG, s. 64 andet Menneske elsker » · Næsten«, saa elsker han alle Mennesker. /
KG, s. 58 an derimod skal elske » · Næsten«, saa er Opgaven, den sædelige Opgave,
KG, s. 89 at see, om En elsker » · Næsten«, som det er vanskeligt at see » Mennesket«:
KG, s. 58 enneske, Du møder, » · Næsten«, som Du skal elske. Forunderligt! Nysgjerrigt
KG, s. 60 ens Kjerlighed elsker » · Næsten«, som man skal elske. Lige saa selvisk som
KG, s. 367 gge«? Det er » · Næsten«, som man skal elske. Man skal elske ham,
KG, s. 87 ghed, at ville elske » · Næsten«, synes baade for Lidt og for Meget, og derfor
KG, s. 83 Selskab man opdager » · Næsten«, thi Gud er Mellembestemmelsen) for at lære
KG, s. 72 n ikke berøve Dig » · Næsten«, thi tager den een, saa giver Livet Dig
NB21:137 d som Fader – og » · Næsten«. / / No 339 af evangelisk Psalmebog begynder
NB:150 sten skrives nu Begrebet » · Næsten«. / Colon vil derfor blive at bruge til at
NB18:90 rksom paa det at elske » · Næsten«. / Men da man nu gaaer ud fra, at jeg handlede
FV, s. 27 dom og Kjerlighed til » · Næsten«. / Senere er der dog udkommet en ny Pseudonym:
KG, s. 143 igger i Bestemmelsen » · Næsten«. Det er med » Næsten«
KG, s. 58 saa let at kjende som » · Næsten«. Du kan aldrig forvexle ham med nogen Anden,
KG, s. 94 ethvert Menneske er » · Næsten«. I at være Konge, Tigger, Lærd, Riig,
SFV, s. 91 er være at elske » · Næsten«. Og » Næsten« det er det
KG, s. 68 ort, at Du kan elske » · Næsten«. Tag Forkjerlighedens Forskjel bort, at
KG, s. 93 Dit Øie hen, see » · Næsten«. Thi der er og har fra Verdens Begyndelse
KG, s. 86 r det at ville elske » · Næsten«. Thi Forskjellighed er der nok af i Verden,
SFV, s. 91 gte Gud og at elske » · Næsten«; men ethisk-religieust at erkjende »
KG, s. 88 riden er om at elske » · Næsten«; thi Den, der bespiser den Fattige, men
KG, s. 82 ordi han vilde elske » · Næsten«; thi det, at holde sammen med Fordærvetheden,
NB18:81 amerende foredrager det at elske · Næsten) at udtrykke, at kun en ganske lille Deel
NB9:42 ske Næsten, Du skal elske · Næsten) og øieblikkeligt slog det ham; han var
NB16:75 ker nogenlunde det at elske · Næsten), begrint ( fordi han er uegennyttig) forfulgt
SFV, s. 41 ule paa Læren om at elske · Næsten, ak Een, som just derved tillige fik et
EE1, s. 159 ge Taushed daglig, hver Time · næsten, at bevise ham den sidste Ære. Een Ting
KG, s. 30 sten, men om det selv at blive · Næsten, at bevise sig at være Næsten, som
EE1, s. 359 storie et Indtryk, jeg troer · næsten, at Edvards Actier steeg et Par Points.
KG, s. 27 n christelige Lære at elske · Næsten, at elske hele Slægten, alle Mennesker,
NB34:7 envende sig til ham, sørgmodig · næsten, at Ingen vil forstaae hans Kjerlighed:
EE1, s. 326 . Det glæder mig saaledes · næsten, at jeg ikke fik hendes Bopæl at vide,
NB12:115 Samtale. Nu fortryder jeg · næsten, at jeg ikke svarede, som jeg først havde
KG, s. 287 nne fortælle noget Ondt om · Næsten, at kunne et Øieblik skaffe sig lyttende
OTA, s. 219 som en Sindssvag; de beklage · næsten, at Styrelsen har skjenket alle disse gunstige
KG, s. 64 , hvad Budet, der taler om · Næsten, befaler? Visseligen gjør han det, men
KG, s. 69 elske Dig selv Kjerlighed til · Næsten, bevar i Elskov og Venskab Kjerlighed til
KG, s. 75 Ak, skal man i Sandhed elske · Næsten, da gjælder det: see Dig for Alt ikke
KG, s. 58 exler Du et andet Menneske med · Næsten, da ligger Feiltagelsen ikke paa sidste
KG, s. 64 som sig selv« er ikke · Næsten, den Elskede er det andet Jeg. Enten vi
KG, s. 79 heden. Den, der saa vil elske · Næsten, Den, der altsaa ikke bekymrer sig om at
KG, s. 64 . Det andet Menneske, dette er · Næsten, der er det andet Menneske i den Forstand,
KG, s. 29 Millioner, er Enhver af disse · Næsten, der igjen er En nærmere end »
Papir 270 rfor, en Kjærlighed til · Næsten, der ønskede, ved Guds Bistand at være
KG, s. 60 tligen Eet; men Kjerlighed til · Næsten, det er Kjerlighed. At elske den Elskede,
KG, s. 86 den Fornemme – at elske · Næsten, det skulde maaskee her ansees som for anmassende
NB17:82 ke dog nogenlunde Kjerlighed til · Næsten, det var min skjønneste Glæde; naar
NB2:155 t ved Jordlivet, han elsker ikke · Næsten, det vil sige, for ham er Næsten ikke
KG, s. 53 fra at besynge Kjerlighed til · Næsten, dette er allerede nok, at der ved hvert
NB9:42 Du skal elske, Du skal elske · Næsten, Du skal elske Næsten) og øieblikkeligt
KG, s. 89 den Mægtigere, men elsker · Næsten, ei heller fornemt den Ringere, men elsker
2T43, s. 22 nde var fladtrykt som Dyrets · næsten, eller den hvælver sig stoltere end Himlen;
KG, s. 74 Menneske, ethvert Menneske er · Næsten, eller, der er i særlig Forstand ingen
G, s. 73 er med høi Røst, raabende · næsten, en eller anden Passus af ham. Eller jeg
KG, s. 88 thi det, at ville elske · Næsten, er altid udsat for dobbelt Fare, som vi
KG, s. 58 det andet Menneske er jo ogsaa · Næsten, Feiltagelsen ligger i Dig, at Du ikke vil
KG, s. 63 et Menneske, der erkjendes for · Næsten, for at helbrede Mennesket fra Selvkjerlighed,
NB3:49 ttighed til Hjælp for at elske · Næsten, for at udholde alt Det, som man derved
BOA, s. 239 t en Lære. Man nødsages · næsten, for Nøiagtighedens Skyld, til at gjøre
OTA, s. 191 re saaledes kjær, at de · næsten, fremfor Synet af hinanden, foretrække
OTA, s. 199 o være saa kjær, at de · næsten, fremfor Synet af hinanden, foretrække
SFV, s. 91 paa, at Opgaven er at elske · Næsten, han er ogsaa opmærksom paa, hvad Menneske-Lighed
2T43, s. 36 dt os, der staaer ved Maalet · næsten, han skuer i Tanken hen over den tilbagelagte
KG, s. 89 er Den beroliget, der elsker · Næsten, han undgaaer hverken feigt den Mægtigere,
KG, s. 58 ved en Feiltagelse gjør for · Næsten, hvad han meente Du kun vilde gjøre for
KG, s. 160 , thi dette er Kjerlighed til · Næsten, hvilken tidligere er udviklet, derimod
KG, s. 143 ndtagelsen fra det at være · Næsten, hvilket ethvert Menneske er; thi saa forvirrer
AA:18 s brændende Tunge. Overalt · næsten, hvor den Christne beskjæftiger sig med
KG, s. 143 an kommer aldrig til at elske · Næsten, hvor mange Mennesker han end elsker; han
KG, s. 93 Men skal man i Sandhed elske · Næsten, maa det ethvert Øieblik være erindret,
EE2, s. 254 r Betydning, og dog troer jeg · næsten, man gjør sig selv dertil, naar man vil
KG, s. 63 skede og Vennen elskes jo ikke · Næsten, men det andet Jeg, eller det første
KG, s. 143 nen, og Vennen anderledes end · Næsten, men dette er ikke en væsentlig Forskjellighed,
KG, s. 62 gsaa kun een eneste Gjenstand, · Næsten, men Næsten er tillige saa langt som
KG, s. 30 r nemlig ikke om det at kjende · Næsten, men om det selv at blive Næsten, at
KG, s. 89 rnemt den Ringere, men elsker · Næsten, men ønsker væsentligen at være
KG, s. 83 de forfægte Kjerlighed til · Næsten, men, naar det kom til Stykket i Virkeligheden,
NB11:127 farer til Helvede. Det er · næsten, msklig talt, som var Gud for grusom mod
KG, s. 75 kommenhedens Vei til at elske · Næsten, naar Dit Øie er lukket og Du er bleven
KG, s. 30 ig selv saaledes som Du elsker · Næsten, naar Du elsker ham som Dig selv. Hvo der
NB3:49 meget tungsindig, ja man maa vel · næsten, naar man er Msk., have en bekymret Sa
NB23:51 de slaae af og sige: det er · næsten, næsten kunde man fristes til at sige,
KG, s. 79 derfor er det, at ville elske · Næsten, ofte udsat for dobbelt ja fleerdobbelt
NB31:115 gsaa afskaffer Pligten mod · Næsten, og afhandler hele Ethiken under Rubrikken:
NB26:74 res Prædiken fortier den · næsten, og deres Liv udtrykker da omtrent det Modsatte
KG, s. 143 Hustruen bliver for ham ikke · Næsten, og derved blive alle andre Mennesker ham
Papir 371:2 overvælder dette dem · næsten, og i ethvert Fald faae de snart en stor
KG, s. 143 r paa, at hans Hustrue er ham · Næsten, og saa først Hustrue, han kommer aldrig
2T43, s. 44 øst, men de frygtede den · næsten, om de end priste den. Hvis et Menneske
KG, s. 52 endommens er, Kjerligheden til · Næsten, om hvilken Kjerlighed der end ikke findes
NB33:43 Χstheden bærer dog · næsten, pessimistisk, Prisen i Retning af Opfindelse.
NB10:7 olke Kjerlighed om Kjerlighed til · Næsten, ret lige som det ikke ogsaa var Pligt at
KG, s. 68 jen anbringes i Forholdet til · Næsten, saa Du med en forskruet Forkjerlighed vilde
NB15:19 hristelig Forstand at elske · Næsten, saa er Lidelse uundgaaelig ( dette er Χstds
F, s. 474 Pligter mod Gud, os selv og mod · Næsten, saa kommer hun slet ikke i Forlegenhed.
KG, s. 68 fundet, hvis Du, for at elske · Næsten, skulde gjøre Begyndelsen med at opgive
Papir 135 . / Marts 1836. / Det synes · næsten, som der behøvedes to Individer for at
KG, s. 59 lvfornegtelsens Kjerlighed til · Næsten, som man » skal« elske, derfor
EE2, s. 283 ed ham at gjøre. Det synes · næsten, som om han ikke ganske har forstaaet det
LF, s. 13 gt at høre efter, lyder det · næsten, som sagde han hvad Evangeliet siger, han
KG, s. 30 sten, at bevise sig at være · Næsten, som Samaritanen beviste det ved sin Barmhjertighed;
CT, s. 125 ak, det er i Verden · næsten, som var den slet ikke til – i Verden
TSA, s. 82 kyldige i et Mord; og det er · næsten, som var hans Selvmord den eneste Udvei
KG, s. 53 lad en Christen, som vil elske · Næsten, søge, sandeligen han skal ikke søge
KG, s. 66 er ringere end Du er han ikke · Næsten, thi at elske En, fordi han er ringere end
NB2:155 n Umiddelbare at han ikke elsker · Næsten, thi den Umidd. er for lykkelig til at »
KG, s. 74 in Fjende, nei, saa elsker Du · Næsten, thi, at han er Din Fjende, seer Du jo ikke.
Brev 159.2 kelighed, skjøndt hun · næsten, uden at forstaae det, arbeidede derpaa.
SFV, s. 91 Enhver, der i Sandhed elsker · Næsten, udtrykker ubetinget Menneske-Lighed; Enhver,
KG, s. 140 and og Qvinde, at hun, dyrisk · næsten, var et ringeagtet Væsen i Sammenligning
KG, s. 142 n elskede Qvinde, er » · Næsten,« og hun ham først og fremmest »
KG, s. 72 n Døden ikke berøve Dig · Næsten. – Hav derfor tabt Alt i Elskov og
KG, s. 86 or den Ringe – at elske · Næsten. – Saa farefuldt er det at ville elske
KG, s. 9 lske. / / / B. / Du skal elske · Næsten. / / / C. / Du skal elske Næsten. / /
KG, s. 9 sten. / / / C. / Du skal elske · Næsten. / / III. / A. / Kjerlighed er Lovens Fylde.
KG, s. 72 det Bedste tilbage i at elske · Næsten. / Kjerlighed til Næsten har nemlig Evighedens
KG, s. 75 meget utaknemmeligt at elske · Næsten. / Selv Den, der ellers ikke er tilbøielig
NB10:7 kaldet Kjerlighed: Kjerlighed til · Næsten. / Sørgelige Overlegenhed i en vis Forstand!
KG, s. 70 hederne fare, at Du kan elske · Næsten. Ak, maaskee behøves dette end ikke at
KG, s. 89 igt Antal af dem, som elskede · Næsten. At elske Næsten er, forblivende i sin
KG, s. 30 n dette er ingenlunde at elske · Næsten. At elske sig selv paa den rette Maade og
KG, s. 142 er Læren om Kjerlighed til · Næsten. Begge Dele er ligeligt den christelige
KG, s. 30 min Pligt viser jeg, at jeg er · Næsten. Christus taler nemlig ikke om det at kjende
NB2:77 n christelige Lære om at elske · Næsten. Den » Stygge« er nemlig
KG, s. 143 dre Mennesker ham heller ikke · Næsten. Dersom der levede eet Menneske, som ved
KG, s. 91 t – at han ikke elskede · Næsten. Dersom en Saadan vilde sige: ja, hvad kan
KG, s. 64 man i det andet Menneske elske · Næsten. Det andet Menneske, dette er Næsten,
NB15:19 and maa elske Mskene, elske · Næsten. Det skulde jeg dog vel troe. Men nu er
KG, s. 69 kov og Venskab Kjerlighed til · Næsten. Det vil maaskee støde Dig – nu,
KG, s. 68 orskjel bort, at Du kan elske · Næsten. Du skal derfor ikke ophøre at elske
KG, s. 68 ængere er den fra at elske · Næsten. Du, Mand, før ikke Din Hustrue i den
KG, s. 95 han er ifærd med at elske · Næsten. Et Menneskes Liv begynder med det Sandsebedrag,
KG, s. 142 n Elskede først skal elske · Næsten. For Driften og Tilbøieligheden er dette
NB2:155 Tale om at begynde paa at elske · Næsten. Først i Selvfornegtelsens Afdøen
KG, s. 64 iere end Alt, og saa at elske · Næsten. I Elskov og Venskab er Forkjerligheden
NB17:88 / Saa vanskeligt er det at elske · Næsten. O, hvis Gud ikke befalede – hellere
KG, s. 95 neske. Du skal, Du skal elske · Næsten. O, m. T., det er ikke Dig, til hvem jeg
NB:132 endlenburg, ham oversaae jeg · næsten. O, taabelige Opinion, som jeg da ogsaa
NB20:45 t Kjerlighed til Gud er at elske · Næsten. Og det af en dobbelt Grund. Den første
KG, s. 82 hristelig Trang, det at elske · Næsten. Og just derfor blev hans Skjebne saa mislig,
NB10:146 ev lagt an i Form af en Spøg · næsten. Og mere forlanger jeg ikke, selv om det
NB14:139 g de ynde ham ikke, de hade ham · næsten. Og naar saa endeligen en Slags Analogie
KG, s. 75 Du« skal elske · Næsten. See da er Du paa Fuldkommenhedens Vei til
KG, s. 80 glemmer hvad det er at elske · Næsten. Skal det nu skee, maa det vistnok skee
3T43, s. 79 at bevise sin Kjerlighed til · Næsten. Talen om, at alle Tings Ende nærmer
KG, s. 65 ogsaa med dette Bud, at elske · Næsten. Tilstaae det kun, eller hvis det er Dig
KG, s. 29 ligheden, kunne siges at elske · Næsten. Vel er » Næsten« i sig
NB12:124 r om det at elske » · Næsten.« / / / Rudelbach om Kirkeforfatningen /
KG, s. 85 virkeligen gik ham forbi, var · Næsten: det opdager han maaskee ikke. Paa Afstand
KG, s. 82 – fordi han vilde elske · Næsten: ja, da stod han jo der i den dobbelte Fare.
KG, s. 84 Din egen Skade, da opdager Du · Næsten; da nødsager Gud Dig til at elske ham
SLV, s. 33 ennem Sjelen, han skælvede · næsten; da samlede han sin Sjel og hilste Varslet
KG, s. 67 ke den Ringere, men skal elske · Næsten; det er frelsende, om Du gjør det, thi
KG, s. 68 e over Dig at glemme at elske · Næsten; Du, Hustrue, før ikke Din Mand i denne
KG, s. 29 nnesker, er det andet Menneske · Næsten; er der Millioner, er Enhver af disse Næsten,
KG, s. 30 ade, kan han heller ikke elske · Næsten; han kan saa maaskee som det hedder »
KG, s. 74 saa ligner Fjenden aldeles · Næsten; luk Øiet, og husk paa Budet, at Du skal
KG, s. 143 or Læren om Kjerlighed til · Næsten; og dog glemmer man det almindeligviis ganske.
KG, s. 63 is han i dette Menneske elsker · Næsten; thi i den Elskede og Vennen elskes jo ikke
KG, s. 66 r Du, at det ogsaa er at elske · Næsten? / » Næsten« er det Ligelige.
KG, s. 66 else, har lært ham at elske · Næsten? Ak, ak, har ikke langt snarere Dannelsen
KG, s. 66 nneske nærmere til at elske · Næsten? See her staaer atter Forargelsens Mærker