S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
NB25:97 lvene komme. / Dette er et Sigte · paa » Χstheden«. I stille
NB24:120 , langt for meget beregnet · paa » Aand« til egl. nogensinde
NB16:65 blive opmærksom · paa » Aand«. / Alting bliver
FV, note « fulgte saa umiddelbart · paa » Afsluttende Efterskrift«,
NB17:60 ja de blive næsten vrede · paa » Apostelen«, at han bliver
NB17:59 en er den største Satire · paa » Apostelen«. At være
NB35:5 arnet en anden Betydning. Og · paa » Barnet« blev saa –
NB32:92 e – og gik det Hele løs · paa » Bestikkelse«. Ved en saadan
DS, s. 183 em. Derimod maa denne Fordring · paa » christelig Værdighed«
RK, s. 189 e med en Skovbrand; thi det er · paa » Christenhed« der er sat
NB20:136 / Underfundigheden i det af mig · paa » Christenheden« gjorte
NB11:225.a ød Mildhed. / / / Angrebet · paa » Christenheden« i Sygdommen
NB3:20 et, pludselig at tage Sigtet · paa » Corsaren«, thi aldrig
LP, s. 54 ved Skrog nærmest tænke · paa » de ulykkelige Krampetilfælde,«
Papir 398 vblomst ærbødigst plantet · paa » den bestaaende Christenheds«
NB23:29 ielle viser, at Ingen troer · paa » den Enkelte« og paa de
NB10:68 ealere Forstand det Hele tilbage · paa » den Enkelte«, der ikke
OTA, s. 385 tighed. Det skete alt sammen · paa » den samme Vei«, og dog
KG, s. 66 eget Navn end Dannelsen altid · paa » det Høieste.« Men det
KG, s. 56 gste skulde forbydes. / Altsaa · paa » Digteren« ville vi prøve
NB35:29 istes til at kalde ham et U-Dyr. · Paa » Docenten« gjør ubetinget
NB35:29 dtryk gjør ingen Lidelse · paa » Docenten«. Derimod er
Papir 368-4.b Accenten absolut skal falde · paa » Du skal«, saa kan her
NB24:51 trengere Forstand gaaer ind · paa » Efterfølgelsen«. For
Brev 165 nker hermed vistnok ogsaa · paa » Enten – Eller« og
EE2, s. 139 tænker da i Almindelighed · paa » Erotikens synlige, hellige Tegn,
JJ:253 Sandhedens Rigtighed beraaber sig · paa » Flere« paa Tidens, Tidernes
NB11:207 ledag, og hvorledes er man · paa » Fleske-Søndag ell. fede Tirsdag«
KG, s. 270 thi Eftertrykket ligger · paa » for Gud«, da dette er
SFV, s. 21 d ( o, forunderligt!) især · paa » Forførerens Dagbog«.
JJ:133 med at opdage Sligt. / Til Motto · paa » Frygt og Bæven« skulde
Papir 367 . / / Naar der reflecteres · paa » Gjenstanden« / /     
Papir 368:1 se. / at der reflecteres · paa » Gjenstanden« / Dette vises
Papir 367 objektiv, ene reflecterer · paa » Gjenstanden«, derfor ogsaa
SLV, s. 320 ved sig selv, ikke stolende · paa » hans Ord og Kjole.« Det
Not15:4.n m eller kommer til at tænke · paa » hende«, var det tillige
FV, s. 16 eligieust holdt jeg anden Gang · paa » hiin Enkelte«, til hvem
EE2, s. 69 ikke kan afvinde denne Mangel · paa » hvorfor« en comisk Side,
NB22:80 derfor har han ene at passe · paa » hvorledes« ɔ: at reduplicere.
NB22:80 ik. / / At det for Alt kommer an · paa » hvorledes« Noget sættes
NB24:151 saa Fald Dig selv. / Alt beroer · paa » hvorledes«. / / Jeg forpligter
BA, note antyde, at Immanentsen strander · paa » Interessen«. Først
NB24:7 . / / I den Definition · paa » Kirke« som findes i den
Papir 367 / / Naar der reflecteres · paa » Meddelelsen« / /     
Papir 367 / / B / / reflecteres der · paa » Meddelelsen« / / Directe
TS, s. 96 dog paa Aand. Eller han troer · paa » Menneske-Aanden«, ikke
YDR, s. 114 ration bevaret polemisk Sigte · paa » Mængde«, det Numeriske,
NB24:28 Mit egl. polemiske Sigte er saa · paa » Mængden«. Men jeg er
OIC, s. 213 a at trække i anden Potens · paa » Naaden«, saa det blev
Papir 524:1 hvor stærkt man trækker · paa » Naaden«. Forandre Prisen
NB25:67.a Guds uendelige Ophøiethed. · Paa » Naadens« Afstand er Du
NB25:67.a ske naae at opfylde Loven. Men · paa » Naadens« Afstand har Gud
NB25:110 en gjorde dette til Kjende · paa » overordentlige« Χstne):
Brev 143 , da at see heri en Mangel · paa » pligtskyldig Opmærksomhed«,
Oi10, s. 414 kyder Ansvaret fra sig over · paa » Præsten«. / / /
YDR, s. 115 et Bestaaende vil beraabe sig · paa » Samvittighed«, da forskylder
BMT, s. 220 der i Salighedens Sag stoler · paa » Sandhedsvidnerne«. /
OTA, s. 369 Rædsel, han pukkede stolt · paa » sin glimrende Synd« som
AE, note mit Navn som Udgiver strax sat · paa » Smulernes« Titelblad (
NB13:86 marquerer ethisk med Sigte · paa » Systemet.« Johannes de
TS, s. 96 ikke troer paa – f. Ex. · paa » Tidens Aand«. Selv Den,
SFV, s. 17 rksomheden, og Ingen agtede · paa » to opbyggelige Taler«,
NB32:122 man saa ikke blot tænke · paa » Trængslers« Ild ɔ:
NB24:157 , for at stoppe Munden · paa » Tvivlene«, for at lære
NB15:93 orvirrer Alt. Ved at stirre · paa » Valgfriheden« istedetfor
IC, s. 206 r lægges Eftertrykket ikke · paa » Veien« og » hver
TS, s. 96 dog paa Aand. Eller han troer · paa » Verdens Aand«, denne stærke
NB15:103 paa religieus Tugt, Mangel · paa » Ædruhed«, Berusethed;
Not1:8 Sind. / Anmk. Ved denne Tro · paa Χ. udelukkes den cath: K. Paakaldelse
NB21:105 it, saa gaaer slet ingen ind · paa Χstd – en Betragtning, der er
NB18:4 en for at blive opmærksom · paa Χstd og for at blive Χsten. /
NB12:168 dens største Forargelse · paa Χstd var jo, da Χstus levede.
NB18:78 ad forstaae I dog Eder egl. · paa Χstd! / Oprindelig har jeg dog forstaaet
NB16:78 er egl. et indirecte Angreb · paa Χstd, at Χstus var et enkelt
NB20:107 sk. i Mængde til at gaae ind · paa Χstd, at man derover glemte ell. ikke
NB18:4 g nu blive de opmærksomme · paa Χstd, fortryde at de ikke tidligere
Papir 539 b, slaae lidt eller meget af · paa Χstd, kort og godt antage os for gyldigt.
NB31:100 er, gifte sig avle Børn · paa Χstd, Levebrødene sikkres paa bedste
NB31:139 i Forhold til at gaae ind · paa Χstd, ligger paa et andet Punkt: hvorvidt
NB15:123 faae Folk til at gaae ind · paa Χstd, maa det Appetitvækkende til.
NB7:53 ieblikke hvor jeg forargedes · paa Χstd, men jeg tør ikke knye, og
NB24:116 han fik en Deel til at gaae ind · paa Χstd, mener, at det dog egl. er Χstd,
NB18:73 man har slaaet betydelig af · paa Χstd, og deraf er det Skin fremkommet,
NB18:85 rdslige Hænder har taget · paa Χstd, og gjort den om til 1000 Levebrød;
Papir 454 aae Mskene til at gaae ind · paa Χstd, og jeg forstaaer just dette
NB32:146 har faaet Lyst til og Smag · paa Χstd, siden den er blevet lige det
Papir 394 jeg at blive opmærksom · paa Χstd, som jeg ellers aldrig var blevet
NB16:56 Luft udenvidere overfører det · paa Χstd, som var det den, der beskæftigede
Papir 460.p Een eller Anden opmærksom · paa Χstd, thi siger han: det Msk. bærer
NB26:108 tere Gud om: jeg slaaer af · paa Χstd, tilgiv mig det. Det maa dog
NB31:139 t med Glæde at gaae ind · paa Χstd, tog man det dialektiske Kjende
NB32:104 l faae travlt med at holde · paa Χstd. ɔ: paa Sandsebedragene.
NB16:60 envidere at overføre det · paa Χstd. Χstd. er dog vel noget
NB24:116 faae Menneskene til at gaae ind · paa Χstd. – Dette er Klogskab og
NB17:110 hjælpe dem til Forstand · paa Χstd. / Dette har jeg forstaaet fra
NB23:29 re og forsikkre, at de troe · paa Χstd. / Hvad der forestaaer. /
NB19:5 d egl. har været forarget · paa Χstd. / Jeg beskæftigede mig da
NB26:108 yst at sige, jeg slaaer af · paa Χstd. / Men her kan det dog heller
NB33:40 – først da kan han byde · paa Χstd. / Og saa kan Livet faae i høieste
NB24:114 der tilsidst bliver balloteret · paa Χstd. / Saa var mit Forslag: lad os
NB23:33 gter. Men seer endnu engang · paa Χstd. Agter blot paa min Fremstilling
NB16:68 Det anvender man saa ogsaa · paa Χstd. Altsaa Χstd. den er formodentlig
NB22:145 . Thi vil man slaae saaledes af · paa Χstd. at man istedetfor det Apostoliske,
NB20:123 aae Mskene til at gaae lidt ind · paa Χstd. De gyse ved Tanken om, at det
NB18:91 . En Klog er da ikke gal at byde · paa Χstd. dens første Gang; nei men
NB21:113 see, om det var et Angreb · paa Χstd. eller et Forsvar, men det beroede
NB8:31 he gjort noget stærkere Angreb · paa Χstd. end før? Ingenlunde. Men
NB32:105 i vore Tider meest holder · paa Χstd. endda ikke Regjerings Klogskab
NB35:44 t alle andre Msker, saa dum · paa Χstd. er Ingen som » Professoren«.
Papir 460 ler Anden opmærksommere · paa Χstd. fatter en høiere Forestilling
NB30:112 kjendeligt, at han slog af · paa Χstd. Fremdeles burde han have gjort
NB21:130 vet ved at slaae af og slaae af · paa Χstd. gjøre den mildere og mildere,
NB20:9 erat Priis er Christen – og · paa Χstd. i dens Sandhed gaaer Menigheden
KK:11 f vil indlyse ved at gaae ind · paa Χstd. Især i vor Tid vil den være
NB14:127 len, aldeles at vende op og ned · paa Χstd. Julen opkom da ogsaa først
NB16:78.a astiske er et indirecte Angreb · paa Χstd. Man vil ikke lade det Χstlige
NB21:55 ) med Andre derom er et Attentat · paa Χstd. Mangel paa Respekt. / Det sande
NB27:64 da blev der ikke slaaet af · paa Χstd. Men da hiin Sværm af utro
NB25:105 etop slet Ingen til at gaae ind · paa Χstd. Og endeligen, sammenlignet med
NB33:43 rst ret bliver opmærksom · paa Χstd. og Guds Majestæt: naar jeg
NB18:41 faae Mskene til at gaae ind · paa Χstd. Og hvorfor? Fordi der dog er
NB30:83 Saaledes skulde der holdes igjen · paa Χstd. og paa hvad Χstd er, at
NB30:37.a en bringe mig mere og mere ind · paa Χstd. Og saa kommer der endelig et
NB22:82 at gjøre end at slaae af · paa Χstd. Og saa slog man saa længe
NB24:131 er er saa noteret en Priis · paa Χstd. saa lav, saa mild, saa det er
NB21:85 bliver let, at den ideale Priis · paa Χstd. slet ikke noteres. / Men saaledes
NB30:135 liver den lige saa rasende · paa Χstd. som Trods o: D: / / / At være
Not9:1 ke Folk, der gaae til Grunde · paa Χstd. Stoltheden havde begge disse
NB7:53 m Synder maatte jeg forarges · paa Χstd. Syndsbevidstheden stopper Munden
NB25:7 selv de meest forbittrede Angreb · paa Χstd. var, at man lod det dog nogenledes
NB31:139 ee lettest til at gaae ind · paa Χstd. ved at forkynde den som et Onde,
NB29:85 ilen var, at man havde slaaet af · paa Χstd. ved at tillade at dette betragtedes
NB21:25 faaer saa Ingen til at gaae ind · paa Χstd.« Nu vel, i Ideen seet
NB5:68 ke var langt fra at forarges · paa Χstd., eller vel at jeg var forarget,
NB21:45 troer, at man snarere gaaer ind · paa Χstd., naar den bliver lidt strengere.
NB24:169 ae ell. blive opmærksom · paa Χstd., paa Guds Forhold til Msk, kunde
NB24:140 unde faaer Folk til at gaae ind · paa Χstd., saa er det ikke Χstd.,
NB32:120 grebet været gjort lige · paa Χstd., saa var Sagen blevet kjendeligt,
NB36:28 lig: og saa dog at gaae ind · paa Χstd: dette er en Bygning af Msket,
NB18:78 g forstaaet mig noget bedre · paa Χstd: o, men hvad var dog ogsaa det,
NB24:140 or at faae Folk til at gaae ind · paa Χstd; det er en Accommodation men
NB18:88 ar at gjøre opmærksom · paa Χstd; Forudsætninger dertil har
NB12:168 d den første Forargelse · paa Χstd; thi til Grund for » Affaldet«
NB25:35 kkelig, at jeg ret kan faae Smag · paa Χstd? / Dette er Spørgsmaalet om
NB32:120 iode. / Det skjulte Angreb · paa Χstdommen / / Hvad der har skadet
NB31:139 orhold til det at gaae ind · paa Χstdommen, den Forskjel: store Evner,
NB27:19 ghed for egentligen at faae Smag · paa Χstdommen, er let at see. / Men naar
NB29:99 Ansvar, saa hviler Ansvaret · paa Χstdommen, paa Styrelsen, som saa
NB32:134 nes Almagt maatte strande: · paa Χstdommen, som jo forkyndt i Armod,
NB25:50 forvirrende har overført · paa Χstdommen. / den er, for at leve behageligt,
NB26:39 beste Forstand opmærksom · paa Χstdommen. / Om mig selv ( cfr Journalen
NB16:75 t, hvorved jeg blev opmærksom · paa Χstds Collision med Verden: Ulykken,
NB16:16 s. / Al speculativ Begriben · paa Χstds Gebeet ( naar den da ikke emanciperer
NB19:11 saa igjen blevet ødslet · paa Χstds Sag; i en vis Forstand, thi,
NB11:225 et at græde over. / Angrebet · paa Χstheden ( i Sygdommen til Døden)
NB23:132 emiske Pseudonymers Indhug · paa Χstheden, intet af dem er saa grusomt
NB25:80 d / Denne Mand er et Sindbillede · paa Χstheden: han gik til Pilatus og bad
NB20:148 lægger uendelig Eftertrykket · paa Χsti Død som Forsoningen; Troens
NB21:100 et er latterligt at forarge sig · paa Χsti Fornedrelse, ret som var denne
NB25:73 om i Chatolicismen: at troe · paa Χsti Forsoning – og saa leve
KK:2 paa Underets Tilbageførelse · paa Χsti gud-menneskelige Personlighed,
NB8:99 mistroisk ikke kunde troe ganske · paa Χsti Hellighed, men havde en verdensklog
NB20:78 heoriens Lyrik, al denne Stirren · paa Χsti Lidelse. / / / Christeligt er
NB15:70 Øine – det skal jeg see · paa Χsti Lidelser for Synden. / Her er
NB20:86 pmærksomheden vil rettes · paa Χsti Liv, og Χstd. vil blive
Brev 94 rængende etc, og kun maae troe · paa Χsti Ord at det har været Tilfælde,
Not9:1 e Menighed kan ikke træde · paa Χsti Plads, da man i saa Fald forvexler
Papir 270 r vidner, at hvis vi haabe · paa Χstum alene i dette Liv, da ere vi
NB12:179 irkning derved, at vi troe · paa Χstum. Forresten gribe Grundtvig sig
NB15:75 et dersom vælger at troe · paa Χstus ɔ: vælger at sætte
NB10:81 Sandhed) det betyder: her ( · paa Χstus ligeoverfor mig) kan I see hvad
NB13:82 i overfyldte Kirker, beraabt sig · paa Χstus og Apostlene, der jo raabte
NB7:74 nu en Art Fortvivlelse. Ved Troen · paa Χstus skal og maa han ogsaa blive
NB10:165 ved altfor eensidigt at stirre · paa Χstus som Forbilledet. Det er det
NB10:191.c / fortier / at man spyttede · paa Χstus, at Mængden ( » De,
NB22:41 std) at stirre paa en Anden, · paa Χstus, glemme Alt, hver sin formeentlige
NB10:191 Mængden« spyttede · paa Χstus, som dog var Sandheden. Dette
NB10:191 or En? Der blev jo spyttet · paa Χstus, som var Sandheden – og
NB20:57 l han kunde see ved at agte · paa Χstus, vil ogsaa let opdage, hvilken
NB11:10 d mod dem, at de selv burde troe · paa Χstus. / Den Collision som er stillet
NB16:32 : den anden Gang, Valget · paa Χstus. / Men Dorner ser i Forsoningen
NB21:135 ndhed om: ikke at forarges · paa Χstus. / Men Du min Gud, er saa denne
NB23:48 e? Ja, som Disciplene: de kaldte · paa Χstus. / Replik / .... ja, naar Sagen
Not9:1 s enkelte Træk ikke passe · paa Χstus. Begge Dele er en anden Maade
NB7:31 lært mig, at man spyttede · paa Χstus. Jeg er nu kun et stakkels ringe
BI, s. 86 iet, at han kun forstaaer sig · paa ἐϱωτιϰά.
BI, s. 193 Bytte, der igjen stormer ind · paa ϕϱοντιστήϱιον,
AE, s. 143 kee see at faae det objektivt · paa § og geläufigt paa Ramse, for ved
NB2:160 stus, hvem Verden spyttede · paa – Χstus er Forbilledet og Martensen
NB26:115 ger ham at være til at stole · paa – – og see i disse forstandige
Not5:7 te kan den heller ikke svare · paa – / semper indagans, verbosus garrulus
NB2:37 ig ud i Afgjørelser, men vente · paa – at de komme til En, da det Første
NB35:5 følgelse, er kunnet falde · paa – at gifte sig. / Qvinden. /
NB33:28 staaer ved Χstd. har hittet · paa – at lege Χstd., naturligviis
BI, s. 332 ke har en uafviselig Fordring · paa – at leve poetisk. / Men vi vende
NB25:32 e sig til den er kjendeligt · paa – at man kommer til at lide i denne
IC, s. 52 han sidst skulde indlade sig · paa – at ville hjælpe Andre, naar
KG, s. 170 om Dit Øie kunde hvile sig · paa – da saae Du ham, Din Ven, men han
EE2, s. 195 dog det Punkt, Du er svagest · paa – da vilde Du svare: ja, for en kort
OTA, s. 198 kelsens Tegn og derved igjen · paa – den skjulte Fortabthed indenfor),
OTA, s. 338 behøver man ikke at vente · paa – dersom man da ikke fordrer at see
NB26:54 ivt og saa maa jeg lægge · paa – det er jo M. selv Skyld i. /
NB29:41 , styrende, passede nøie · paa – det har været anstrengende nok
Ded:111 De modtager den, da tænk · paa – dog derom behøver jeg visseligen
BOA, s. 103 barings-Faktum at beraabe sig · paa – eller rettere, han synes selv at
AE, s. 548 e et Bibelsted at beraabe sig · paa – en Modsigelse, ligesom naar En
AE, s. 207 , maa man ikke absolut fidere · paa – en saadan Forklaring er, ja deri
NB13:86 igt forstaaer da Fl: P. sig · paa – er blevet sin første Kjerlighed
Papir 458 Videnskaben det kommer an · paa – er dette ikke noget ganske Andet
NB2:206 r – det forstaae Mange sig · paa – et Andet med enhver Opoffrelse
TS, s. 96 e finde Nogen, som ikke troer · paa – f. Ex. paa » Tidens Aand«.
Papir 445 elv gjort mig opmærksom · paa – for at vise mig, hvor tryg og sikker
NB32:109 erminologie dog nogenlunde · paa – Forklædningen. / Anm Dette er
Papir 455 r beundrende derpaa og som · paa – Gudelighed. / Luther har sat det
Brev 267 tilfældigviis stødte · paa – han kalder det franske Folk: nata
DS, s. 236 enneske, der vilde reflectere · paa – hvad der staaer eller at det staaer
Papir 366:2 uden engang at det falder os · paa – hvad en Græker vilde tænke
Oi7, s. 311 r, og hvor skulde Nogen falde · paa – hvad vel heller Ingen er faldet
NB35:13 Nonsens. / Saa hittede man · paa – hvilket uhyre Afslag! – at
DS, s. 234 ske-Plagerie, han selv hitter · paa – i den Grad følger nøiagtigt
AA:22 og de gl. Dogmatikere gik ind · paa – idet den har en Aabenbaring –
NB7:29 det dette: hvor er den dog faldet · paa – ikke at henvende sig til Alle (
AA:12 basere mine Tanke-Udviklinger · paa – ja paa Noget, man kalder Objectivt,
DS, s. 182 en ond Samvittighed at bære · paa – jeg skal aldrig besvige hvad der
Papir 436 maa han være forberedt · paa – men os kan Ingen controllere, thi
NB35:10 han rider Herre Dage ind, Stads · paa – men til daglig Brug vilde det være
SD, s. 205 id Det, den mindst tænker · paa – naturligt, thi ellers var det jo
NB16:57 p af Bladene opmærksomme · paa – nei ikke paa Bogen, men paa den
NB25:64 t Selvmord at gjøre Ende · paa – Nydelse? Altsaa det er Usandhed.
SFV, s. 35 t rene Blad, der skal skrives · paa – og Een, der er i en Indbildning,
Oi7, s. 288 denne Mand pæne Klæder · paa – og gaaer til Alters. Der træder
NB23:171.a , og Evigheden troer man ikke · paa – og Mskheden er som en Skole hvor
NB25:27 er ikke Videnskab det kommer an · paa – og naar en Murlærling springer
NB32:13 are. Nei, Sligt troer Ingen · paa – og saa vil man forstaae, eller
NB20:76 e ganske Andet at tage vare · paa – og vilde nu blot høre Evangeliet,
NB21:148 , at der ret kan falde Lys · paa – Ophavsmændene. / Naar et saadant
Papir 254.5 zinante Sporerne og farer ind · paa – paa Veirmøllerne, hvorhos det
NB14:106 art man virkelig tager den · paa – saa maa man have Χstus til
SD, s. 237 gaaet fra Forstanden, falde · paa – saaledes maa et Menneske dømme,
FF:92 / / / Det som det nu vil komme an · paa – som vil, naar det ordentlig bliver
BOA, s. 104 barings-Faktum at beraabe mig · paa – Undertegnede er den ringe tjenende
KK:10 hver, som Kirken havde ondt Øie · paa ( cfr. Listen p. 10 og 11.). Og efter det
PS, s. 250 hvad Indbildningen kan hitte · paa ( Det Uhyre, det Latterlige o. s. v. o.
PS, s. 216 l umuligt at Nogen kunde falde · paa ( hvad jeg idetmindste anseer for den største
AE, s. 478 l frisk væk at slaae stort · paa ( hvilket dog kun lader sig gjøre in
IC, s. 210 at tage Vare paa i Verden end · paa ( i den triumpherende Kirkes Forstand)
SLV, s. 438 netop ikke blev opmærksom · paa ( idetmindste ikke i en tidligere Tid),
NB14:80 Saa staaer man op, klæder sig · paa ( iføre sig Χstum). / At iføre
NB14:80 staae op – og klæde sig · paa ( iføre sig Χstum). / Livet sammenlignes
AE, s. 544 t, hvem Ingen kunde see Noget · paa ( ligefrem forstaaet), end ikke Døberen
Papir 85 at forene Livet og Christendommen · paa ( ligesom man i en senere Tid, den romantiske,
CK, s. 193 at det han egenligen trodsede · paa ( mod mig, som kun har en » privat
CT, s. 125 da er der et Sted at træde · paa ( og han er i Fortvivlelsen bragt saa nær
NB31:52 tagelse gjorde et Forsøg · paa ( som det stundom skeer i faveur af et
CT, s. 242 den Spørgende ja eller nei · paa ( thi derved er Samvittigheds-Forholdet
NB20:14 elighed som Luther slog ind · paa ( thi det skal Ingen faae mig fra, at det,
DS, s. 229 n, og før Fanden faaer Sko · paa ( thi jeg er endnu tidligere paafærde
NB21:71 man bestemmer efter hvad det har · paa ( Titler, udvortes Vilkaar o: D:). Man
NB8:15 t Tredie, det jeg nu skriver · paa , men i saa Fald maatte Talen No 1. blive
EE1, s. 402 arle, de er ikke til at lide · paa ...... De handlede fuldkommen rigtigt,
Papir 300 r nu i en halv Time passet · paa / / Alex. / det forstaaer sig de 29 Minuter
Papir 367 ns Meddelelse) reflecteres · paa / / Meddeler / Modtager / / A. /
Brev 68 Og da mit Øie just faldt · paa / En Bog af Dig, som der opslaaet laae,
NB23:118 Vor Maade at læse det N. T. · paa / Tænk en af de ældre Kirkel
G, s. 21 ethode. / Sypigen var engageret · paa 1 Aar, saalænge maatte Forholdet med
NB20:137 Guds Rige, hedder paa 7 Sprog: · paa 1) dansk hedder det saaledes 2) paa tydsk
Not10:8 r Forsoneren. Heri er Troen · paa 1) Guds Retfærdighed, hvorved han ophæver
EE2, s. 34 t er tjent med en Forbindelse · paa 10 Aar som med en paa 5, ja end ikke med
EE2, s. 34 adin sluttede med de Christne · paa 10 Aar, 10 Maaneder, 10 Uger, 10 Dage,
JJ:127 . 229 anføres et andet Exempel · paa 10 Aar, ja en fornem Dame, der i 35 Aar
NB16:84.a , at det Sted fE kan forstaaes · paa 10 Maader – o, nei, det Vigtige for
NB4:14 este – skriver jeg en Piece · paa 10 Pagina saa bliver Anmeldelsen et heelt
EE1, s. 43 od at vove at blive mulkteret · paa 10 Rbd; at det var Hjertelighed at sige
Papir 1:1 aelisfesten har man opslaaet · paa 10 Steder Trudsler mod ham, hvorfor han
Brev 17 . / At have en 1ste Prioritet · paa 10,000 rd forekom mig, at maatte være
DS, s. 245 os, lad der være en Classe · paa 100 jævnaldrende Disciple, der skulle
JJ:245 egenhed, uagtet han havde en Note · paa 100 Pund men paa Stedet, hvor han var,
BI, s. 241 Melitus selv bleven mulcteret · paa 1000 Drachmer. Her seer man igjen, hvorledes
F, s. 485 severdenen. / III / At et Oplag · paa 1000 Exemplarer udsælges i to Maaneder,
Brev 227 at der er Tale om et Oplag · paa 1000 Exemplarer: saa synes mig, at 700
NB6:29 ulde. Jeg vilde have fortrydt det · paa 1000 Maader om jeg ikke havde gjort det,
NB8:48 ( i Prædikenen over Evangeliet · paa 10d Søndag efter Trinitatis) efter Josephus,
NB12:84 straffes. Saaledes i Evangeliet · paa 10de Søndag eft. Trinitatis. / I den
NB20:135 I Prædikenen over Epistelen · paa 10de Søndag efter Trinitatis siger Luther
NB23:7 Prædikenen over Epistelen · paa 11te Søndag efter Trinitatis bestemmer
NB23:12 r i Prædikenen over Epistelen · paa 12 Søndag efter Trinitatis. / Frihed.
NB31:18 der saa engang lever en Discipel · paa 127de Haand fra hiin første Discipels
NB8:58 thers Prædiken over Evangeliet · paa 12te Søndag efter Trinitatis ( Ephata)
NB8:66 . / I Prædiken over Evangeliet · paa 13de Søndag efter Trinitatis ( barmhjertige
NB7:76 gen falde paa, at tillade et Barn · paa 14 a 15 Aar at disponere over sit Liv fE
ELF, s. 61 ) findes der en Prædiken ( · paa 14 Pag.), Cand. Kierkegaard har holdt en
Oi7, s. 299 te Daabs-Løfte. / En Dreng · paa 15 Aar! Dersom der var Tale om 10 Rigsdaler,
EE1, s. 276 nighed? Man aabne da et Laan · paa 15 Millioner, man anvende det ikke til
EE1, s. 276 Danmark let at aabne et Laan · paa 15 Millioner. Hvorfor tænker Ingen derpaa.
CT, s. 20 ns Fugle! – / Evangeliet · paa 15de Søndag efter Trinitatis / Ingen
LF, s. 11 , Glæde! / / / / Evangeliet · paa 15de Søndag efter Trinitatis. / Ingen
KKS, s. 105 At fremstille en lille Jomfru · paa 16 Aar i et fransk Drama, det vil være
EE2, s. 177 Ingen lille Frøken · paa 16 Aar kunde være lyksaligere over hendes
KKS, s. 95 t gjøre en Skuespillerinde · paa 16 Aar til Gjenstand for en Kritik, især
AE, s. 88 e og inderligere hvad en Pige · paa 16 Aar veed. Thi han var ikke som Den,
KKS, s. 96 d en virkelig Skuespillerinde · paa 16 Aar, der lever samtidigt. Ogsaa af en
EE2, s. 69 v skjenkede Thee, en ung Pige · paa 16 Aar, ikke skjøn, men fyldig og livsfrisk,
SLV, s. 245 istents? Det er en ung Piges · paa 16 Aar, naar hun, reen og uskyldig, Intet
SLV, s. 245 eligste? Det er en ung Piges · paa 16 Aar, naar hun, reen og uskyldig, vel
BOA, s. 239 r det til en lille Jomfrue · paa 16 Aar, thi hun vil blot at Elskeren gjør
KKS, s. 95 i: at beundre en lille Jomfru · paa 16 Aar. Jeg troer ikke ret paa, at en væsenlig
FB, s. 135 relsen, som var han en Pige · paa 16 Aar. Og dog er han ikke Genie; thi Geniets
EE1, s. 242 er, » en lille Jomfru · paa 16 Aar.« Enhver billig Fordring
KKS, s. 105 de paa, at en Skuespillerinde · paa 17 Aar kunde spille Julie? Man taler rigtignok
NB30:30 e er en Pige, et yndigt Væsen · paa 17 Aar og den lykkelige Moder oplever i
EE1, s. 350 ine Intet at betyde, en Pige · paa 17 Aar seer ikke paa Sligt; men han har
NB30:30 , og den blomstrende Datter · paa 17 Aar som er forelsket – og alt
JJ:106 tilbage med en Kone og en Datter · paa 17 Aar.« Han har altsaa været
NB21:88 l Existents. En Embedsmand, · paa 17 Maader hexet ind i Endeligheden og Objektiviteten
NB11:183 Dette Non-Factum kan forklares · paa 17 Maader. / Middelalderens Feil var at
NB11:183 e. Det Non-Faktum kan forklares · paa 17 Maader. En tidlang lægger slet Ingen
NB28:32 e vel have deres Χstd. · paa 17de Haand, just derfor er det jo min Opgave,
KKS, s. 105 elig og forbandet rask Tøs · paa 18 Aar, der leger Julie eller udgiver sig
NB32:112 være en ung Dandserinde · paa 18 Aar. / Hvor er det dog muligt, at denne
KKS, s. 94 nydelig og satans rask Tøs · paa 18 Aar. Disse 18 Aar, denne forbandede
NB17:29 egteligt! Paa Afstand, ( især · paa 1800 Aars Afstand) er en Aabenbaring en
NB31:129 eeg, der bestandigt bringer Gud · paa 1800 Aars Distance fra En, at Sandheden
NB8:107 ygtig Prædiken af Luther, den · paa 19de Søndag e: Trinitatis. Han viser
NB28:80 Prædiken over Evangeliet · paa 19de Søndag efter Trinitatis lige i
Papir 1:1 ærke; men utydske. / Ende · paa 1ste Deel. / Historiske Oplysninger /
NB11:218 er i Prædiken over Epistelen · paa 1ste Juledag ( Hebr. Brevet) at »
TSA, s. 102 en bliver afgjort af de Vise · paa 1ste Sahl. Den Kaldede skulde efter Guds
BOA, s. 218 gen bliver afgjort af de Vise · paa 1ste Sahl. Den Kaldede skulde efter Guds
Not15:6 jeg boede paa Nørregade · paa 1ste Sal. Den er efter min opgivne Construction,
NB14:88 s i Prædikenen over Epistelen · paa 1ste Søndag efter Hellig-Tre-Konger
NB3:61 il op, – strax i Evangeliet · paa 1ste Søndag i Advent er det han siger
NB9:25 teds i Prædiken over Epistelen · paa 1ste Søndag i Advent siger: enten indulgerer
NB21:74 I Prædikenen over Evangeliet · paa 1ste Søndag i Advent, lige i Begyndelsen
NB12:158 as Werner siger i Prædikenen · paa 1ste Søndag i Advent: Χstus betyder
NB20:65.a.a Prædikenen over Epistelen · paa 1ste Søndag i Fasten, o: fl. Steder.
NB12:54 rædikenen over Epistelen · paa 1ste Søndag i Fasten, strax i Begyndelsen:
Brev 18 ler i Reglen skulle anbringes · paa 1ste. Dog betragter jeg min anden Prioritet,
NB7:114 er, saa Du fra en Udenlandsreise · paa 2 Aar vil vende hjem med en uhyre Masse
Papir 592 r gaaer Forfatteren løs · paa 2 Definitioner. 1 Nogle sætte Frihedens
NB20:137 d det endog paa 9 Sprog, altsaa · paa 2 mere end jeg lovede.« Vor Herre
BOA, s. 240 ngt, heelt og holdent 3 Gange · paa 2 Pagina. Nu kan man jo rigtignok ikke
Papir 375 ikke tro. Naar en Yngling · paa 20 Aar præsterer et Mesterværk, saa
Brev 3 skal jeg see at sende Dig en Vexel · paa 20 eller 25 Fr. d' or og haaber saaledes
Brev 268 n Forsamling i Hippodromet · paa 20 Hestes Kraft – Balthasar Christensen
NB14:57 os Luther ( i Prædikenen · paa 20 Søndag efter Trinitatis Evangeliet,
NB31:88 kan jeg ikke skyde, bringer den · paa 200 eller 300 Alens Afstand: saaledes gik
NB23:52 Prædiken over Epistelen · paa 21de Søndag efter Trinitatis ( Eph.
NB21:53 ( i Prædikenen over Epistelen · paa 23de Søndag efter Trinitatis) siger:
OL, s. 31 ar Linier, men ogsaa Referater · paa 24, der ere fritagne for at være paalidelige.
Brev 79 en Land« end et Msk. · paa 25 Aar, der er uden Forhaabninger; kan
NB10:167.a nsovede.« / Epistelen · paa 25d Søndag efter Trinitatis. / »
NB14:71 og i Prædiken over Evangeliet · paa 26 Søndag efter Trinitatis Mth: 25,
NB19:57.b i Prædiken over Evangeliet · paa 26de Søndag efter Trinitatis over, at
NB19:60 / I Prædiken over Evangeliet · paa 26de Søndag efter Trinitatis vil Luther
NB29:28 jeg fE den over Evangeliet · paa 26de Søndag efter Trinitatis. / Heraclit:
Papir 263:3 de den søde Ro. Pigen · paa 27 Aar protesterer, hun har meget for sig,
NB9:21 kning Luther gjør ( Evangeliet · paa 27d Søndag efter Trinitatis) at Parabelen
NB31:18 iin første Discipels Discipel · paa 27de Haand – et Vrøvlehoved: han
NB18:20 f Kofoed-Hansen i en Prædiken · paa 2d Pintsedag slog mig idag. » Man
NB9:32 er ( i Prædiken over Epistelen · paa 2d Søndag i Advent) at Paulus kalder
NB9:33 skes Sviig. Biskop M. Prædiken · paa 2den Juledag » Hvad Χsti Vidner
NB13:54 hers Prædiken over Evangelium · paa 2den Paaske-Dag findes en Bemærkning
NB29:23 l vi da have en Biskop ordineret · paa 2den Pintsedag, og troe mig der vil blive
FB, note t forkeert Huus, thi ligeoverfor · paa 2den Sal der boer Idealet – det mener
NB12:108 / I Prædiken over Epistelen · paa 2den Søndag efter Trinitatis prædiker
SLV, s. 121 or dette Familie-Onde. Da vi · paa 3 Stationer havde læst dette Avertissement,
AE, note Aar vender sig om til et Barn · paa 3½ Aar og siger omhyggeligt: kom
NB31:36 ganske Almindelige, at en Madame · paa 35 Aar ( Mutter, Madmoder og Sladder-Maren)
NB11:10 i Prædikenen over Evangeliet · paa 3die Søndag efter Helligtrekonger. /
NB5:18 ine. / Joh: XVI, 20. ( Evangeliet · paa 3die Søndag efter Paaskee.) / »
NB15:35 Prædiken over Epistelen · paa 3die Søndag efter Paasken i Begyndelsen
NB12:166 as Werner siger i Prædikenen · paa 3die Søndag i Advent » Den hellige
NB10:183 a Luther etsteds ( i Evangeliet · paa 3die Søndag i Advent) fremdrager. /
NB21:75 aa en kortere Prøvetid senere · paa 4 Aar paa Prøve. / / / Det er godt sagt
Papir 349:4 t slaae mig ihjel idetmindste · paa 4 forskjellige Maader. Først i orientalsk
NB32:106 dt, men at en Subscription · paa 4ß over hele Landet er saare meget.
NB:194 nder man tilbage til at gaae · paa 4. Omvendthedens Dialektik kan de saaledes
NB33:8 e saa paradox som at en Mand · paa 40 Aar fødes anden Gang. / Men hvad
NB10:181 snart glemt. Men nu er det · paa 4de Aar, – og Kiøbh. interesserer
NB17:16 gjøres. / Og nu holder jeg ud · paa 4de Aar. Kjendt af ethvert Tjeneste-Msk,
NB20:45 / / I Prædiken over Epistelen · paa 4de Søndag efter Helligtrekonger, kommer
NB13:7 rias Werner siger i Prædikenen · paa 4de Søndag efter Paaske. / »
NB12:177 ribe bag fra. / I Prædikenen · paa 4de Søndag i Advent over Evangeliet
EE2, s. 254 smile ad en saadan lille Purk · paa 5 Aar, der griber en Sag an med den Lidenskabelighed,
NB35:34 Livstid, benaades med Fangenskab · paa 5 Aar, saa er dette jo Naade, men Naaden
NB31:88 aar man bringer ham en Gjenstand · paa 5 Alens Afstand og forlanger at han skal
EE2, s. 34 indelse paa 10 Aar som med en · paa 5, ja end ikke med en Forbindelse, som
SLV, s. 360 hed uagtet han havde en Note · paa 500 £ i sin Haand – men Ingen
ELF, s. 61 aa: » i hint Værk ( · paa 54 tættrykte Ark) findes der en Prædiken
Brev 16 dog, at jeg saaledes uafbrudt i nu · paa 5te Aar kan udholde hver evige Dag at være
PS kunne være Tale om en Discipel · paa 5te, paa 7de Haand o. s. v.; men hvis der
Papir 382 jerdingaar udgaae et Hefte · paa 6 høist 8 Ark For at imidlertid Tidens
NB2:54 være flittigere end vi! / I 5 · paa 6te Aar har jeg nu arbeidet som Forfatter.
NB15:111 I Prædikenen over Epistelen · paa 6te Søndag efter Paaske udvikler han,
NB12:87 r i Prædikenen over Epistelen · paa 6te Søndag efter Paaske: at den Χstne
BOA, s. 258 or Andre, fordi den fordeles · paa 7 Aar: hvilken af disse Tvendes Forandring
NB20:137 ge først Guds Rige, hedder · paa 7 Sprog: paa 1) dansk hedder det saaledes
NB23:51 erdens Herlighed og tilbudt · paa 70,000 Aar: ja, vel betænkt –
SLV, s. 439 igelse: paa eengang at ligge · paa 70,000 Favne Vand og dog være glad.
NB24:45 de blot skal vade, eller ud · paa 70,000 Favne Vand: saaledes med det at
SLV, s. 433 rette Sted? Det er: i Faren. · Paa 70,000 Favne Vands Dyb mange mange Mile
SLV, s. 411 sidste Øieblik ligger han · paa 70,000 Favne Vands Dyb. Skal Umiddelbarheden
SLV, s. 412 for mig selv, thi jeg ligger · paa 70,000 Favne Vands Dyb.« / Blot
Brev 17 el selv, at en 1ste Prioritet · paa 7000rd i mit Huus er en meget lille 1ste
Papir 375 det. O, og naar en Olding · paa 72 er hjertefrisk som en Yngling, saa hører
PS re Tale om en Discipel paa 5te, · paa 7de Haand o. s. v.; men hvis der nu end
NB22:159 ædikenen over Epistelen · paa 7de Søndag efter Trinitatis. / Men her
JJ:444 Adresseavisen, at en lille Dreng · paa 8 Aar var død og Avertissementet endte
SFV, s. 65 al spændes paa, lever jeg · paa 8, ja paa Dags Sigt. Og Baand havde Styrelsen
NB10:26 s Drenge, som boede hos Agerskov · paa 8de Blegdam) at han efter i sin Arrigskab
NB10:118 Prædiken over Epistelen · paa 8de Søndag efter Trinitatis) at hvis
NB20:137 ad seer jeg, jeg veed det endog · paa 9 Sprog, altsaa paa 2 mere end jeg lovede.«
AE, note ligt at blive aabenbar: altsaa · paa Aabenbarelsen. Religieusiteten derimod
SLV, s. 241 ber sig paa Syner, det andet · paa Aabenbarelser, det tredie paa Drømme.
SFV sten eller vel endog beraaber sig · paa Aabenbaringer ( hvilket Alt svarer til
NB:34 . / Uden at turde beraabe mig · paa Aabenbaringer ell. noget Saadant, har jeg
SFV, s. 63 Læseren ikke at tænke · paa Aabenbaringer og Deslige, thi for mig er
NB12:108 der, som ikke forstaae sig mere · paa Aand end paa Chinesisk! / / / Min Ulykke
NB36:7 dette er det negative Kjende · paa Aand, at Aandløshed er Veien til at
FB, s. 140 Praxis. Man troer meget lidt · paa Aand, og dog gjelder det netop om Aand
SLV, s. 270 ltinder, som vare saa sikkre · paa Aand, ogsaa vare villige til at vende Sætningen
TS, s. 96 a den Aand; men han troer dog · paa Aand. / Derimod saasnart Talen bliver om
JJ:285 r at han altid vil have Sikkerhed · paa Aand. Deraf denne fade Djærvhed og Aandrighed
TS, s. 96 a den Aand; men han troer dog · paa Aand. Eller han troer paa » Menneske-Aanden«,
TS, s. 96 ens Taager; men han troer dog · paa Aand. Eller han troer paa » Verdens
Not9:1 Viisdom, men dette tyder hen · paa Aand. Guds Rige er das Reich der weißesten
BA, s. 398 er mere eller mindre usikker · paa Aand. Naar derfor Aandløsheden skal
SLV, s. 155 ke Aandens Sands og ikke Tro · paa Aand. Vil man sige, at Sligt sees vel sjeldent:
NB16:30 se end en Psycholog har her · paa aandelig Opløsning. Krigen og den opblussende
NB14:56 d fremstillet som et Sindbillede · paa aandelig Opvækkelse – nu vel,
BOA, s. 175 t det ikke var paa Tanken men · paa Aanden Alt kom an, og at der var en ond
BOA, s. 174 t det ikke var paa Tanken men · paa Aanden at Alt kom an, og at der var en
Brev 311 det de havde at udsætte · paa Aanden i Naturen – jeg læste den
KK:2 f Art og Individuum consequent · paa Aanden, saa bliver Aanden overhovedet og
Not11:32 aa erkjende vi, at han er i os, · paa Aanden. / Her er ikke Spørgsmaal om
BOA, s. 256 ar paa Tanken det kom an men · paa Aanden. / Katastrophen ledsagedes af en
AE, s. 237 te Collision, og ventede blot · paa Aandens Bistand – hvad skeer? Ja
AE, s. 235 tydeligt, og jeg ventede blot · paa Aandens Bistand i Pathos for at bringe
OTA, s. 342 har havt Mod til ret at troe · paa Aandens Frihed, han bærer den tunge
EE1, s. 79 men man maa see, at den dog · paa Aandens Gebeet er et ufuldkomment Medium,
NB19:8 en meeste Sviig og Underfundighed · paa Aandens Gebeet vil forholde sig til Misligheder
NB15:64 Intet til Skjebnens Slag. / · Paa Aandens Gebeet vil nu Analogien vise sig.
KK:2 oldet mellem Art og Individuum · paa Aandens Gebeet. – .... p. 35 »
NB15:64 Gebeet; Scenen er nu bestandigt · paa Aandens Gebeet. / Men Χstd. er nu
NB16:68 eftergjøres. / Saaledes ogsaa · paa Aandens Gebeet. Et faktisk stedfindende
NB15:64 hristendommen er Alt ført ind · paa Aandens Gebeet; Scenen er nu bestandigt
NB:5.c dl. Brug af det Statistiske ogsaa · paa Aandens Gebeeter. / Ikke som den forrige
NB:73 velig, naar den ogsaa vil ind · paa Aandens Gebeter. Lad dem behandle Planter
NB11:32 ere Goder. Det første Kjende · paa Aandens Goder, hvorpaa igjen kjendes, at
EE2, s. 227 Det er overhovedet en Vantro · paa Aandens Gyldighed, ikke at turde troe,
FB, s. 191 ng kunde faae Mod til at troe · paa Aandens Magt, Mod til at lade være,
NB31:95 overfører man saa udenvidere · paa Aands og Χstds Forhold. Her er to
NB30:48 i, at Dyre-Msk. styrte ind · paa Aands-Msk. eller hidses paa ham. Hvis jeg
TTL, s. 409 eiler i Livet, saa haaber man · paa Aarene; det er allerede sørgeligere,
NB21:45 ed et Billede. Der er Tider · paa Aaret ( item kan det ogsaa ligge i Værelserne,
Brev 184 er mere ligeligt fordeelt · paa Aarets 365 Dage. Om sig end langtfra ikke
2T43 Cap. 23. V. til Enden / / Det er · paa Aarets første Dag vi her ere forsamlede,
Brev 179 re » den Første, der · paa Aarets første Dag« o: s: v:,
2T43, s. 25 ville eie den. Saaledes idag · paa Aarets første Dag, da Tanken om det
2T43, s. 36 orventer en Evighed. Og idag · paa Aarets første Dag, da Tanken om det
EE1, s. 320 hende at see første Gang · paa Aarets skjønneste Tid i Forsommeren
Brev 184 , som saa slet ikke er til · paa Aarets øvrige 364 Dage. Ja, en saadan
Papir 252:4 bel nicht kalt.« · Paa Abdallahs Spørgsmaal, hvad Msk. er,
NB8:72 nu giver man en Fest-Forestilling · paa Abonnement. / Det at et Skuespil nu opføres
FB, s. 205 vel ikke finde sin Anvendelse · paa Abraham, forsaavidt man mener ved nogen
FB, s. 201 ige Søn. Dette passer ikke · paa Abraham, han gjør Intet for det Almene
FB, s. 153 vred, da var han jo kun vred · paa Abraham, og Abrahams hele Gjerning staaer
FB, note litet borte. Det Hele er rettet · paa Abraham, og ham kan jeg endnu naae i umiddelbare
FB, s. 116 t i Kampe – Velsignelsen · paa Abrahams Læber, denne Frugt skulde nu
LP, s. 50 ikke, træde op med Fordring · paa absolut Gyldighed, træde op som Sandheder,
NB9:43 rksom paa Konger, og især · paa absolute Konger, thi jo friere Msket er,
Papir 260:1 Indflydelse skulde have · paa Absolutionens Kraft streifer jo aabenbart
AE, note n paa Vanskeligheden, Sandheden · paa Absurditeten; fastholdes dette ikke, saa
BOA, s. 109 ertissementet vakte, stolende · paa Acclamationen, hvormed man hilsedes, for
NB30:22 en i, at man i den Grad gik · paa Accord med Χsthedens aandløse Masse
NB30:126 rende Accommodation eller Gaaen · paa Accord med Verden indtraadt. Thi ikke staaer
NB28:62 rnalerne), deri, at man gik · paa Accord med Verden ved at ville nyde Anseelse
NB28:63 ubetingede Forsagelse gaaer · paa Accord og – hvorved den da forresten
AE, s. 343 pekulationen til at gaae lidt · paa Accord. Spekulationen har antaget Titlen:
SLV, s. 101 Ideen. Ingen Prutten, Gaaen · paa Accord; ingen Trøstegrunde mellem Ægtemand
NB13:64 lslagen – og saa gaaer man · paa Accord; man indsvøber sig i sit Æselsskind,
EE1, s. 417 va, lod en dyb Søvn falde · paa Adam; thi Qvinden er Mandens Drøm. Ogsaa
EE2, s. 48 ynd, naar vi derved tænkte · paa Adams og Evas Syndefald, vilde allerede
KG, s. 65 men Forargelsen vogter · paa Adgangen til det Christelige. Salig Den,
BOA, s. 203 denne Forestilling anvendelig · paa Adler har man sluttet til, at han var i
BOA, s. 111 aa meget agtes paa Tiden, som · paa Adler) skal da Mag. Adler blive Gjenstand
BOA, s. 91 meget er agtet paa Tiden som · paa Adler. / Hvad jeg forøvrigt kunde ønske
BOA, s. 238 ig ved et Spil. / Som Exempel · paa Adlers Svimmelhed kan dernæst anføres
BOA, s. 239 t han o: s: v:. / Som Exempel · paa Adlers Svimmelhed kan endeligen anføres
Brev 271 ngeriets! Jeg beraaber mig · paa Adresseavisen. Hvilken Mængde forskjellige
Brev 271 et. Jeg beraaber mig atter · paa Adresse-Avisen. Rigsdagen var allerede
Brev 45 Dog, jeg tænker allerede · paa Adskillelsen. Han bliver der formodenlig,
NB14:11.a nskelighed er just, at mit Liv · paa adskillige Punkter er existentielt saa
NB10:91 unde dog maaskee nok give Afkald · paa Adskilligt, naar Forholdet er at forlade
NB24:169 man saa blive opmærksom · paa Adskilligt. Saa maatte man naturligviis
AE, s. 449 Bekymringen vilde give Afkald · paa Adspredelsen af Begeistring, men Trodsen
NB2:205 var forelsket, vilde falde · paa af 3 Grunde at bevise Elskovs Salighed.
3T44, s. 267 hvad jeg vil beflitte mig · paa af al Magt, at ikke Forstandens Herlighed
CT, s. 51 de han hvert Øieblik vente · paa af de Andre at faae at vide, hvad han nu
Brev 13 nd i Landet skal blive peget · paa af Dosmere, thi dette vil ikke udeblive.
Brev 45 sel havde jeg desuden regnet · paa af en anden Grund, fordi jeg smigrede mig
Papir 347 gtignok taget et Par andre · paa af Frygt for Bladet, men naar man bare
NB19:20 see, hvad der kunde regnes · paa af ham. / Dette var en sørgelig Tid.
KG, s. 147 et Verdslige trænger altid · paa Afgjørelse i det Udvortes, mistroisk
Brev 244 omhelst heldig Indflydelse · paa Afgjørelsen af Ansøgerens fremtidige
BI, s. 167 er Socrates Opmærksomheden · paa Afgjørelsen af det Spørgsmaal, om
Not1:5 aaer overveiende Indflydelse · paa Afgjørelsen af dette Spørgsmaal.
Papir 566 e været til at gaae ind · paa Afgjørelsen, ind paa Skilsmissen, desto
AE, s. 333 til ret at blive opmærksom · paa Afgjørelsen, men tvertimod ( hvilket
AE, s. 333 mig til at blive opmærksom · paa Afgjørelsen, og Afstanden mellem os
OTA, s. 214 disk og timelig forstaae sig · paa Afgjørelsen; den har kun Øieblikkets
SLV, s. 242 ledes skikket til at være · paa Afgjørelsens discrimen, hvor man neppe
NB17:62 ed samme Intensitet at holde sig · paa Afgjørelsens Spidse Dag fra Dag, derved
NB17:62 avde de holdt deres Liv hen · paa Afgjørelsens Spidse, hver evige Dag
AE, s. 348 er ret at blive opmærksom · paa Afgjørelsens Vanskelighed. Hvad jeg
LA, s. 73 forgjeves venter Velsignelsen · paa Afgjørelsens Øieblik: man veed klogt
PS, s. 295 o, menneskeligt talt, byggede · paa Afgrunden, og Conseqventsernes Total-Gehalt,
OTA, s. 146 ærdeligt at see ham dandse · paa Afgrundens Rand uden at ane det; men denne
NB28:35 Aflad. / / Det første Exempel · paa Aflad er vel Aflads-Brevene under Cyprian
Papir 447 d. / Det første Exempel · paa Aflad er vel under Cyprian, de Afladsbreve,
NB23:202 nden, men kun et Rør, Tegnet · paa Afmagt – og dog er han just i det
G, s. 60 heldigviis saae jeg Dem kun · paa afsides Steder og sjeldent. Skulde jeg
G, s. 17 mig det Forslag, at møde ham · paa afsides Steder til bestemte Tider. Jeg
NB10:108.a eren. Thi det er et Forsøg · paa afsindigt at forhjælpe Pøbelen til
NB33:52 anfører det som Exempel · paa afskyelig Forbrydelse: at forgifte Brøndene
KG, s. 85 kee, at denne Forstaaelse var · paa Afstand – den var jo paa Menneskehedens
KG, s. 84 vise sig, at Forstaaelsen var · paa Afstand – fordi man var fraværende
PS, s. 254 d Vittighedens Piil endog som · paa Afstand – han er dog lidende og ikke
KG, s. 84 jellen, er om vi forstaae det · paa Afstand – saa vi ikke gjøre derefter,
BOA, s. 194 men de vare endog Trediemand · paa Afstand af 16 til 1700 Aar; Paulus levede
NB31:85 a, man er vel endog Christen ved · paa Afstand af en lang Slægtsfølge at
EE2, s. 111 erotiske Kunst vilde være · paa Afstand at gjøre et Indtryk, der blev
NB4:109 ie en Klat – at det · paa Afstand bliver en Skjønheds-Plet. /
OTA, s. 361 ikke som Den, hvem alt Sligt · paa Afstand blænder i Ønskets Higen,
OTA, s. 341 rved, men jo mere den sees · paa Afstand desto forfærdeligere synes den.
OTA, s. 204 t den Lidende sigter ligesom · paa Afstand efter det Evige; endnu glædeligere
KG, s. 85 Menneske og Menneske – · paa Afstand er » Næsten«
KG, s. 85 , ubetinget ethvert Menneske. · Paa Afstand er » Næsten«
KG, s. 85 en, det er nærved. Og dog, · paa Afstand er » Næsten«
NB5:110 lv bliver elsket og afholdt. Thi · paa Afstand er det Christelige det i Menneskenes
2T44, s. 212 e ham efter det Billede, som · paa Afstand er skjønt, men ængster nærved.
CT, s. 226 kke havde en Lære, som han · paa Afstand foredrog for Menneskene, men netop
Papir 318 stning føler man sig · paa Afstand fra det glade Folkeliv, og denne
CT, s. 212 ringe den paa og at holde den · paa Afstand fra En), uden videre at rykke frem
BOA, s. 259 ngere man har Aabenbaringen · paa Afstand fra sig ( som fE paa en Afstand
NB31:128 til ham ɔ: selv bringe den · paa Afstand fra sig, Den som er En den Allernærmeste
CT, s. 228 fra sin Frelse? Og at være · paa Afstand fra sin Frelse, at være i denne
CT, s. 228 færdeligere end at være · paa Afstand fra sin Frelse? Og at være paa
CT, s. 222 ristendom, holde den hele Sag · paa Afstand fra Virkeligheden for ikke at komme
EE1, s. 235 i Forlegenhed, men saaledes · paa Afstand følte jeg Skjønheden af at
Brev 128 g Øielaagets Skrift kan · paa Afstand ikke læses, den forstaaes kun
KG, s. 85 det opdager han maaskee ikke. · Paa Afstand kjender Enhver » Næsten«,
EE1, s. 322 dvendighed at maatte gaae · paa Afstand lige saa langsomt som hun. Hun
KG, s. 84 nden, al denne Striden er dog · paa Afstand og som i Luften. Derimod er dette
FB, s. 157 ne tænke Kongens Borg uden · paa Afstand og ubestemt drømme om dens Storhed,
OTA, s. 160 et at gaae alene: Moderen er · paa Afstand saa langt foran Barnet, at hun
EE1, s. 216 ke blot ere Philosopher, der · paa Afstand see dette Rige, ville vi som Indfødte
PS, s. 279 vendigheden, ligesom Den, der · paa Afstand seer det Fiirkantede rundt). Skulde
LA, s. 94 at det er, som talede han kun · paa Afstand selv om dette og dette bestemte
NB:58 seer det jo Skuffende nok ud. Men · paa Afstand staaer han den Udmærkede ene,
OTA, s. 142 om naar Sværmen af Smaadyr · paa Afstand synes for Øiet som eet Legeme,
OTA, s. 142 , som naar Larmen af de Mange · paa Afstand synes for Øret som een Stemme.
NB:58 er ved Døden afgaaet. / Det der · paa Afstand tager sig bedst ud er naar Alt
BOA, s. 261 det Religieuse æsthetisk · paa Afstand thi al Æsthetik er, som Aristoteles
BOA, s. 261 Udødelighed, de hvile sig · paa Afstand ud i denne Bevidsthed, men de have
NB31:94 stand forstaae ham. Jeg kan · paa Afstand udvise Socrates, men jeg betvivler,
TTL, s. 427 n Mistillid til sig selv, der · paa Afstand veed Beskeed om Faren. / Den første
NB:7 og hvor veemodigt, at hvad der · paa Afstand vil tage sig godt ud, altid skal
PS, s. 282 ersom saaledes f. Ex. Sandsen · paa Afstand viser mig en Gjenstand rund, der
NB31:88 ke maatte jeg bringe Gjenstanden · paa Afstand! / Det var min Skole, hvor jeg
CT, s. 238 ke som det er ( saa er det jo · paa Afstand), eller man vil lade det forblive
Brev 79 faret eminus ( i Fægtning · paa Afstand). – Kan Du huske, da jeg
NB23:33.b n af Læren holdes for meget · paa Afstand, Χstd. er ingen Magt i Virkeligheden,
NB17:29 ved en Aabenbaring? Unegteligt! · Paa Afstand, ( især paa 1800 Aars Afstand)
EE:109 9. / Skov tager sig bedst ud · paa Afstand, den er som saadan en interessant
KG, s. 85 ver, thi denne Forstaaelse er · paa Afstand, er ikke Uforandrethed en uhyre
4T44, s. 352 de Tid bringer Tilbagefaldet · paa Afstand, fjerner det i ubestemtere Omrids,
FB, s. 157 vad der kun kan være stort · paa Afstand, hvad man ved Hjælp af tomme
BOA, s. 261 erligning« og derved · paa Afstand, ikke i Virkelighedens Medium,
3T44, s. 256 af Sjelebedrag, klartskuende · paa Afstand, medens dog dets bedragerske andet
IC, s. 55 nder – naar man har ham · paa Afstand, naar Udfaldet af hans Liv hjælper
NB:174 ed Gud; de ønske dette Forhold · paa Afstand, og anvende derfor egl. deres Liv
KG, s. 95 Tid og en heel Verden for ham · paa Afstand, og begynder med den dumdristige
2T44, s. 204 var stærk i Taalmodighed · paa Afstand, og derover glemme at agte paa
SFV, s. 22 an kan gjøre sig forstaaet · paa Afstand, og til hvem man kan tale i Taushed
SLV, s. 361 der jeg maaskee ogsaa om end · paa Afstand, paa meget lang Afstand. Var det
SLV, s. 18 Briller er Glasset til at see · paa Afstand, thi den mangler Erindringens Kraft,
EE2, s. 301 han sees, ligesom Taage, kun · paa Afstand, thi først naar man er bleven
EE2, s. 314 i Dig, og kan godt elske Dig · paa Afstand, uagtet vi ofte sees. Dit Væsen
NB13:68 holder ikke Sagen digterisk · paa Afstand. / Digteren har i en vis Forstand
NB23:5 inger ikke Opgaverne æsthetisk · paa Afstand. / Jo mindre derimod et Msk. selv
NB17:57 eetvæk at komme sig selv · paa Afstand. / Lær Du mig o, Gud, at jeg
KG, s. 84 sig, at denne Forstaaelse var · paa Afstand. At sidde paa et Værelse, hvor
EE1, s. 122 ighed, thi den vil forstaaes · paa Afstand. Dette har for mit Liv havt noget
SLV, s. 18 lken er: at fjerne, at bringe · paa Afstand. Imidlertid er Alderdommens lykkelige
TTL, s. 397 n, som man ikke drømmer om · paa Afstand. Indtil Taabelighed fortælles
NB:183 tte seer saa fredeligt ud som Alt · paa Afstand. Man tænker sig Faarene omringe
CT, s. 238 olde det Christelige dog lidt · paa Afstand. Man vil enten ikke sige det ganske
IC, s. 71 at kunne taale det, have det · paa Afstand. Menneskene ere ikke saaledes fortrolige
KG, s. 94 ikke denne Forstaaelse bliver · paa Afstand. O, men skulde det dog ikke kunne
SLV, s. 374 jøre bedst i at holde sig · paa Afstand. Og da der Intet er saa generende
TTL, s. 465 Ligevægt, der bringer den · paa Afstand. Og Hedenskabets høieste Mod
EE1, s. 330 aldrig, men sigter bestandig · paa Afstand. Vore idelige Sammenstød ere
KG, s. 85 r det en Umulighed at see ham · paa Afstand; dersom Du ikke seer ham saa nær,
PS, s. 254 han er dog lidende og ikke · paa Afstand; hvad enten Forargelsen kom og
SLV, s. 133 ker, at de tage sig bedst ud · paa Afstand? Er det en Ufuldkommenhed ved Markens
SLV, s. 24 vifter; naar Solen tænker · paa Aftenen for at svale sig i Havet, naar
Oi8, s. 363 kaber, men dog af Svaghed kom · paa Afvei, paa Syndens Vei: ham forbarmer den
SLV, s. 149 or at behage ham, saa er han · paa Afveie, han er ifærd med at blive Kjender.
BI, s. 291 det endog reent at lede Folk · paa Afveie, maaskee at blive anholdt som en
AE, s. 555 de Overveien lokker Individet · paa Afveie, saa han bliver Lærd istedenfor
NB23:144 i samme Grad er man ethisk · paa Afveie. / Basilius. / Vi kunne flye det
EE2, s. 221 vilde man let see, at han var · paa Afveie. Grundfeilen laae da ogsaa i, at
AE, s. 482 det Comparative, der fører · paa Afveie. Idet Guds-Forestillingen er med,
AE, s. 35 desløshed fører En strax · paa Afveie. Overhovedet er det blot den diætetiske
BI, s. 340 er hen over Jorden, at han er · paa Afveie. Schlegel beroligede sig i Katholicismen,
IC, s. 52 jelene, at Ingen skulde komme · paa Afveie: det var Gudsfrygt at man saaledes
OTA, s. 129 else, da Fortsættelsen var · paa Afveien, ved ustandseligt at trænge
Papir 340:14 først af det Yderste · paa Afveien; og for at forhindre, at det skal
SLV, s. 128 irkelighed saa uendelig riig · paa Afvexling, saa min Forelskelse har nok
2T44, s. 210 skab blev hendes Liv fattigt · paa Afvexlinger, hvilke man vel stundom seer
BI, s. 112 det hele Foredrag af Iversyge · paa Agathon: » thi den hele Tale gik
FB, s. 183 en Forfører. Han har kaldt · paa Agnete, han har ved sin sledske Tale lokket
EE1, s. 193 rlighed, hun ikke begrunder · paa Agtelse; hun kæmper ikke for at blive
EE1, s. 322 naturlig Adel, men en Mangel · paa Agtpaagivenhed paa sig selv. Een Gang mere
EE1, s. 311 forstaaer dog Bønder sig · paa Agurkesalat. Istedenfor at have Besindighed
SLV, s. 89 thi medens jeg giver Afkald · paa al anden Dygtighed, hævder jeg mig kun
KKS, s. 102 og Stræder, givende Afkald · paa al Anseelse – thi naar Mængden
EE1, s. 287 irksom, men lægge Vægt · paa al den Beskæftigelse, der er identisk
BI, s. 199 lsen, om man renoncerede lidt · paa al den Bombast om hans Dyd og ædle Hjerte,
NB5:123 øgner. ( for at gjøre Ende · paa al denne bevisende Frækhed) / Endeligen.
NB20:140 , at han ikke indlader sig · paa al denne halve Uredelighed, som er Skik
NB7:3 river over sin Recept. / Oven · paa al denne hegelske-göthiske msklige
NB10:55 std. Der skal gjøres en Ende · paa al denne kielne Sludder om at Christendom
NB18:72 en man kan gjøre en Ende · paa al denne Videnskabelighed, naar den bliver
NB4:81 om Christus. Men begynder vi her · paa al det lærde Uvæsen, saa skeer det
NB6:58 ende som Piat. Naar jeg tænker · paa al det Vrøvl om mine Been og Buxer!
NB11:78 uligt engang at gjøre en Ende · paa al det Vrøvl om, at der skal blive lutter
NB31:55.b r Χstd. naturligviis ikke · paa al dette Stadserie med det Intellectuelle
NB32:75 e Præposition ogsaa som Motto · paa al Doceren og docerende Præken: om)
Brev 73 a receptiv, at han gjør Afkald · paa al egen Construction og Frembringelse;
BI, s. 326 ske, og idet han giver Afkald · paa al Forstand og lader Phantasien ene raade,
BB:7 gtende Princip, føre ham op · paa al Forvirretheds Top. Det laae nemlig i
4T44, s. 294 ieblikkeligt dødbringende · paa al hans verdslige Tænken, Digten og
EE1, s. 302 . Du var den rige Mand, riig · paa al Jordens Herlighed, jeg var den fattige,
NB8:69 ndhed uegennyttig, givende Afkald · paa al jordisk Fordeel, dog maa røre Mskene.
Papir 543 øiere til, giver Afkald · paa al jordisk Løn, Fordeel, Nydelse –
Papir 345 Prent som kun ved et Brud · paa al literair Anstændighed kan blive prentet.
Papir 345 trykt som kun ved et Brud · paa al literair Velanstændighed kan trykkes,
FP, s. 21 t udhævede fuldkomne Mangel · paa al logisk, om endog blot Maaneskins-Belysning.
Brev 131 elt Liv for at besinde mig · paa al min Rigdom, som indeholdes i Din Kjærlighed.
Not4:27 den anden ( b) ved den Mangel · paa al objektiv Maalestok. – / Men ligesom
Not11:18 dsætning hertil henvise · paa al Philosophies Afhængighed af Χstd,
Not4:8 t og gjorde derved et Attentat · paa al Sandhed. / Det er til denne Humeske
LF, s. 45 ghed! At kunne faae saadan fat · paa al sin Sorg og paa een Gang, og saa at
AA:12 s har den Kulde og den Mangel · paa al Sympathie, hvormed de betragte de aandelige
LP, s. 22 det umuligt Andet, end at den · paa al ungdommelig Poesies retmæssige Fordringers
AE, s. 125 derfor med mistroiske Øine · paa al verdenshistorisk Viden, da denne let
SLV, s. 100 rføreren styrker sin Sjel · paa Aladdins Umiddelbarhed, og saa forfører
Not15:14 Optrin, der vare som beregnede · paa aldeles at tilintetgjøre Indtrykket
SD, s. 220 aaledes har man vel Exempler · paa aldeles det Samme hos en Dæmonisk. Lige
FQA, s. 9 Saint-Simonnisterne satte dem · paa aldeles lige Trin med Mændene. Føier
ATV, s. 210 kel, og nu bør finde sig i · paa aldeles lige Vilkaar at discutere med enhver
BOA, s. 103 mindelighed, at det kan passe · paa aldeles ubetydelige Hoveder og paa de fortrinligt
SLV, s. 278 har trumfet for tidlig ud og · paa aldeles urette Sted. Hvad der efter en
BOA, s. 191 forvidt, og være beskeden · paa aldeles urette Sted? Naar man har sagt
NB23:77 / Men Mskene i Almdl. passe · paa aldrig at vove sig ud, uden hvor der kun
EE1, s. 336 ger sine nye sorte Klæder · paa alene for hendes Skyld, Manchetter alene
OTA, s. 340 da ogsaa har nok at tænke · paa alene med at bære sin Byrde: da bærer
Brev 40 » at Du aldrig møder mig · paa Alfar-Vei«; det er desto værre
EE1, s. 368 r. Jeg møder med Cordelia · paa Allarmpladsen for at give hende Afsmag
F, s. 480 severdenens Hob sammenstimlet · paa Allarmpladsen. I en fuldkommen Confusion
NB31:62 for at gjøre Ende · paa alle Abstraktioner, Tvetydigheder, Mystificationer,
NB:85 mærkninger af ham. Han gjøre · paa alle afgjørende Punkter absolut Plads
NB7:11 Mere, som er Styrelsens Tilgift. · Paa alle afgjørende Punkter hjælper den
NB12:196.a sten dømmende, styrter ind · paa alle Andre – nei, jeg skal selv opdrages
TS, s. 46 s af os, været opmærksom · paa alle Andre saaledes ogsaa paa mig. Jeg
NB18:50 , der igjen har vendt op og ned · paa alle christelige Begreber, det er, forhindret
Papir 376 r været første Herre · paa alle Dandseboder og Kneiper i fornemt Selskab
Not15:13 mit Liv, det kommer igjen · paa alle de afgjørende Punkter: som hiin
NB:197 den Sygdom, der gjør Ende · paa alle de andre. / Egl. ligger al Kunst i
NB6:44 Msk. Men derved trykker jeg igjen · paa alle de Andre. Naar jeg nu ovenikjøbet
Brev 190 som Henrich har faaet Svar · paa alle de Breve han har skrevet, saa var
EE2, s. 101 igheden. Her nu at reflektere · paa alle de Jerimiader, som Du ugelspilagtigt
BOA, s. 203 ension og uden at indlade sig · paa alle de mange latterlige Hensyn, som det
NB10:193 end at lægge en ny Skat · paa alle de Næringsdrivende, en ny Skat,
LP, note og ligesom ikke har villet agte · paa alle de Opfordringer, Udviklingen selv
JJ:500 dt har jeg ogsaa anvendt mere Tid · paa alle de senere. Det meste af Enten –
Brev 176 Königstraße og seet · paa alle de skjønne Ting, Kræmmerne pryde
EE2, s. 270 r den Stridende ogsaa stole · paa alle de tvetydige Lidenskaber, der huse
Not4:34 nuften, forholdt sig vel virksom · paa alle de udviklede Trin af den empiriske
AE, s. 564 d naar Stygotius beraaber sig · paa alle de Universiteter, ved hvilke han har
OTA, s. 301 er Pigen sig om Fortegnelsen · paa alle den Tilkommendes ypperlige Egenskaber,
EE2, s. 99 de ingen Historie; thi Ramsen · paa alle dens Undergjerninger er ikke dens
EE2, s. 55 ende, og det bliver dog Enden · paa alle Dine mangfoldige Forliebelses Historier.
DS, s. 200 rden, agt, om det var muligt, · paa alle disse Millioner Menneskers Liv, hvad
JC, s. 16 sommer, medens den, der agtede · paa alle disse Raab, maatte troe, at Naturen
EE2, s. 113 Men den maa renoncere · paa alle disse skjønne Smaa-Overraskelser.«
DS, s. 200 afdøde Slægter og agtet · paa alle disse utallige Millioner Menneskers
LP, s. 34 dampe, blot tilføie, at der · paa alle disse vel lader sig producere, men
SLV, s. 42 dselige. Jeg tænker herved · paa alle Elskovens høist besynderlige Gesticulationer
EE2, s. 147 Udsigten, sætter Afvisere · paa alle farlige Steder. Den, som i Sandhed
EE:60 Missionairer have Mod til at krybe · paa alle fire ind i en saadan Hule –
BI, s. 85 . / Dette Samme gjentager sig · paa alle Gebeter. Hans Naturbetragtninger ere
BI, s. 100 a Grund af denne Gudstjeneste · paa alle Kanter i Armod. Dog jeg vender tilbage
BOA, s. 95 er saadanne Omstændigheder · paa alle Maader anbefale Diæt, men Præmisse-Forfatterne
AE, s. 172 aar nemlig Alle forene sig om · paa alle Maader at gjøre Alt lettere, saa
EE2, s. 88 pmærksomhed, opfindsom for · paa alle Maader at glæde Familien. Ikke
EE2, s. 115 rundring over, saa han vidste · paa alle Maader at vække og nære alt
BOA, s. 286 id at mene, at naar der blot · paa alle Maader bliver sørget for at Barnet
NB21:159 : den sande Χsten maa lide · paa alle Maader i denne Verden, Armod og Forfølgelse
BB:37 aa, er at bringe det Poetiske · paa alle Maader i Forhold til deres Liv, at
OTA, s. 195 r det paa mange Maader eller · paa alle Maader i Timeligheden. Naar en eiendommelig
EE1, s. 254 paa, at Charles som Rinville · paa alle Maader misrecommenderer ham; Dervière
NB29:100 t Grundtvigske. / / Det er · paa alle Maader naaet, at det man nu kalder
NB22:23 ed paa alle Maader, eller Profit · paa alle Maader o: s: v: / a Ukjendeligheden
EE1, s. 254 ville udgiver sig for ham og · paa alle Maader søger i dette Navn at indtage
BOA, s. 95 n Præmisse-Forfatterne ere · paa alle Maader til Tjeneste med nye og nye
NB22:23 Læren, om han har Tab derved · paa alle Maader, eller Profit paa alle Maader
EE2, s. 178 iddelbarhed, man uddanner det · paa alle Maader, men Betingelsen for Tilfredsstillelsen
Oi6, s. 275 en derimod er et Theater, der · paa alle Maader, uredeligt søger at skjule
IC, s. 139 man forvirrer det Christelige · paa alle Maader. Man gjør Christus til den
Brev 45 orten Dage fristede jeg Byen · paa alle Maader; ikke en Sjæl vovede at
LF, s. 25 stopper det saa at sige Munden · paa alle Menneskets Indvendinger, bringer ham
Brev 314 – her fandt jeg Svar · paa alle mine Spørgsmaal, Intet var glemt
NB27:87 ed Hjælp deraf op og ned · paa alle msklige Begreber. Dersom nu et Msk.
G, s. 45 havde jeg forvisset mig om, ved · paa alle mulige Maader at faae det gjentaget.
Papir 370.a men critisk gjort dialektisk · paa alle mulige Maader o: s: v:, at saa en
NB15:41 fE Politikere, efterat have · paa alle mulige Maader søgt at faae Magten
SD, s. 153 r i Muligheden løbes vild · paa alle mulige Maader, men væsentligen
EE1, s. 229 sig hædret og udmærket · paa alle mulige Maader, og veed med sig selv,
NB21:92 se. / Controll maa der til · paa alle mulige Maader. Enhver Redelig maa
NB29:107 en Elskede). / Og saaledes · paa alle mulige Punkter er den nuværende
Papir 501 i Χstd. / Og saaledes · paa alle mulige Punkter. Χstd. i det nye
Papir 371:1 ringen i det moderne Liv · paa alle Punkter andet end denne: at man i
NB12:39 eskabets Realitet. / Og saaledes · paa alle Punkter. / Deraf kommer det, at de
BI, s. 283 i han siger omtrent det Samme · paa alle Punkter. Hertil kommer, at han retter
NB15:66 Dette viser sig nu især · paa alle religieuse Gebeter. Den Omsætning
NB9:57 det, at jeg har givet Afkald · paa alle saadanne Fordele, kan man ikke forstaae.
Not6:19 ene paa den brændende Hede, · paa alle Sider omgivet af den fuldkomneste
BI, s. 328 le sædvanlige Meubler, kun · paa alle Sider store og kostbare Speile, og
Papir 305:3 overleve os alle, et Gravkors · paa alle sine egne Forhaabningers Grav. En
NB35:39 aa han først faae Afsmag · paa alle Talentets Tilfredsstillelser –
BI, s. 314 nien. Det Samme gjentager sig · paa alle theoretiske Gebeter. Momentviis var
EE1, s. 86 man, at Attraaen er tilstede · paa alle tre Stadier, saa kan man sige, at
Papir 436 r at tage polemisk Sigte · paa alle vrøvlevorne Reformationer. /
EE2, s. 74 ellere anføre som et Motto · paa alle Ægteskaber; thi da Qvinden havde
EE1, s. 252 de af Charles, der kan passe · paa Alle, ligesom de Ansigter, den ene af die
KG, s. 374 forstaaelse. Gud seer ligelig · paa Alle, og er Det heelt, som Du kun for en
NB32:131 r, paa mange, saa godt som · paa alle. Vel muligt. Men Χsthedens Falsknerie
BI, s. 185 gelseslov, configurerer sig · paa allehaande Maader med samme regelløse
Papir 301 tiske Nydelsessyge gestalte sig · paa allehaande Maader, saaledes at Stykket
BA, s. 342 aaer, da har det ikke manglet · paa allehaande phantastiske Forestillinger,
NB19:5 erede han, og fæstede sit Blik · paa allehaande storartede videnskabelige Problemer
DS, s. 176 jo af Bladene, Du seer det jo · paa Alles Deeltagelse for dette Foretagende,
3T44, s. 272 at den Sanger, hvis Ord var · paa Alles Læber, idag er glemt, og hans
KKS, s. 93 , hun veed, at hendes Navn er · paa Alles Læber, selv naar de tørre sig
EE2, s. 165 med mange Tænkere tænke · paa Alles Vegne, ikke paa deres egne. Vil man
Not11:4 gsaa dette Ords Derivation tyder · paa Alles-Vernehmen, altsaa er den a priori
NB11:160 gang ikke vil opgive Fordringen · paa alligevel at være Χsten. / Var
TS, s. 84 ægtigt ligesom at løfte · paa Almagts-Kræfter; at være Menneske,
NB12:85 : v:« og selv levet · paa almdl. Forfatterviis, saa vidt muligt skjult,
NB23:180 rlementerer med Publikum ganske · paa almdl. Forfatter-Viis. / Men Aand er der
FF:213 or optage de af de tre Kjendetegn · paa Almeenaandens Gyldighed kun de to consensus
NB10:112 Χstd; for Alvor, thi · paa almindelig item paa præsteviis kan Du
KG, s. 357 formaae lidt mindre, og saa, · paa almindelig menneskelig Viis, indbilde sig,
NB17:45 de jeg nu været opdraget · paa almindeligere viis – ja, det forstaaer
Not3:18 nemt spottende Blik saa ned · paa Almuen ( Borgerne i Goethes Egmont. Bønder
Brev 192 Brev fra Henrik, som nu er · paa Als og har det meget behageligt der. Du
G, s. 60 n for godt, og dog opmærksom · paa Alt – jeg troer jeg havde begyndt
NB12:58 ge Guds Rige giver Afkald · paa alt Andet? Ja, tag det der! Nei, det varer
NB4:117 eneste Indtryk at tænke · paa alt det gjennem mange Aar erfarede Forbittrende,
NB24:112 Herved gjøres der Ende · paa Alt det Vrøvl om, at man saa gjerne
NB14:106 Et Forslag til at gjøre Ende · paa alt det Vrøvl, om hvorledes man kommer
Not7:47 Herkomst, Videnskab, Kunst, kort · paa Alt det, der ikke kan falde i ethvert Msks
IC, s. 104 iddel til at gjøre en Ende · paa alt dette sentimentale Hedenskab, der i
TS, s. 54 t det er derfor vi have hittet · paa alt Dette, som truer med at gjøre Speilet
EE2, s. 61 g jo slet ikke at indlade mig · paa alt dette. Det Syndige ligger nemlig ikke
BI, s. 160 erinden engang har renonceret · paa alt forgængeligt Tant og Indklædnings-Apparat,
NB7:46 ulighed, fordi Misundelsen vogter · paa alt hvad der er Noget, saa kun Foragtelighed
EE1, s. 190 Moder ned paa Blomsterne og · paa Alt hvad der var Liv og sagde: staaer op,
4T43, s. 130 ds Billede være præget · paa Alt i en Herligheds Afglands, der dyssede
NB31:63 en skulde være Scenen, hitter · paa Alt Muligt for at forlægge Scenen, bringe
Brev 42 t Slag og i et Nu vender op og ned · paa Alt o: s: v:. Denne Medicin indtages ligegyldigt
NB21:29 thi det er Mærket · paa alt sandt Christeligt. / I samme Øieblik
NB17:14 aa var jeg neppe kommet ind · paa alt Sligt. Men lad os antage, at det alligevel
CC:12 for sin Tid Begrebet Tro. Thi · paa Alt spores den for Tidsalderen saa characteristiske
NB10:146 sluttet og forsaavidt forberedt · paa Alt ubetinget; jeg klager derfor hell.
NB8:88 i min Magt at gjøre Ende · paa alt Vrøvlet her hjemme: blot en Vending,
NB32:25 i charakteerløst at gaae ind · paa Alt, Alt saadan til en vis Grad: saa byder
SLV, s. 196 g lukkede op, Latteren hjalp · paa Alt, Conversationen begyndte; det lykkedes.
BI, s. 254 stet. Kunde Sophisterne svare · paa Alt, da kunde han spørge; vidste Sophisterne
FB, s. 142 esignationen giver jeg Afkald · paa Alt, denne Bevægelse gjør jeg ved
Brev 272 alle Henseender vendt op og ned · paa Alt, eller » endevendet«
FB, s. 190 edes, at de have givet Afkald · paa Alt, eller have faaet Alt, hvor Mange ere
Brev 184 und dir nichts, vende op og ned · paa Alt, er jo meget at gjøre. Vi kunne
EE1, s. 187 . Fra nu af giver hun Afkald · paa Alt, for at leve med ham. Jo betydningsfuldere
NB17:37 et jo ogsaa vende op og ned · paa Alt, forstyrre hele Legen. Er nu det Ideellere
EE:96 stegen, at den ret kan besinde sig · paa Alt, først naar Skrivekunsten er bleven
CT, s. 36 den størst mulige Overflod · paa Alt, hvad den og Dens behøver, skulle
Oi5, s. 228 nds Liv er med Afkald omtrent · paa Alt, hvad ellers vi Mennesker tillægge
NB23:117 Sine? Den som ikke giver Afkald · paa Alt, hvad han besidder, kan ikke være
CC:23 tørste Alvorlighed hørt · paa Alt, hvad hun kunde snakke op. / Jeg taler
SLV, s. 69 mig og for mig gjort Prøve · paa Alt, hvis jeg vilde styrte til og sige:
KG, s. 296 den, paa Menneskene, paa Gud, · paa Alt, hvor ofte stillede den ikke af i en
NB33:24 nlig, ligeligt opmærksom · paa Alt, i en anden Forstand, personligt, sættende
FB, s. 142 ver Troen for at give Afkald · paa Alt, ja man hører det endnu Besynderligere,
LA, s. 22 tionen, der giver Afkald ikke · paa Alt, men paa det Høieste, og ved Nøisomhed
Oi1, s. 131 , til en vis Grad at gaae ind · paa Alt, naar dette just er Sygdommen, saa
JJ:327 ig, aaben, reisende, opmærksom · paa Alt, naiv, undselig og dog freidig. Ved
FB, s. 143 kan ved egen Kraft resignere · paa Alt, og da finde Fred og Hvile i Smerten,
FB, s. 135 de. Han resignerede uendeligt · paa Alt, og da greb han Alt igjen i Kraft af
AE, s. 431 sige, Guds-Forholdets Trille · paa Alt, og hvad der er det Vanskeligste af
FB, s. 199 elendige Slikmunde, der smage · paa Alt, og som ville helbrede Tvivlen uden
SLV, s. 398 dette Tungsind kan kaste sig · paa Alt, paa det Ubetydeligste, og først
NB16:56 ist ham, at han vender op og ned · paa Alt, sagt ham, at han skulde gifte sig,
BI, s. 186 ieblik af Alt at give Afkald · paa Alt, uagtet saavel Besiddelsen som Afkaldet
TSA, s. 110 intendere at vende op og ned · paa Alt. Det høistærede Publikum, den
Not9:1 der ingen Ære, resignerer · paa Alt. Dette Negative er positivt Herskab
SLV, s. 59 Vendepunkter vende op og ned · paa Alt. I Tiecks romantiske Dramer finder
EE2, s. 25 nde op og ned paa sig selv og · paa Alt. Jeg advarer Dig derfor ikke for Verden,
G, s. 45 delige: der var vendt op og ned · paa Alt. Jeg forstenede. I sin Befippelse vidste
JC, s. 21 saaledes agtede Johannes taus · paa Alt. Naar han da kom hjem, da overveiede
FB, s. 143 ig min Kraft til at resignere · paa Alt. Ved egen Kraft kan jeg opgive Prindsessen,
BI, s. 324 a Hovedet, at vende op og ned · paa Alt; dersom den blot var en vittig Ironi
BOA, note bidrager til at vende op og ned · paa Alt; som der i Grækenlands Historie
LA, s. 49 e, hvad enten En træder ud · paa Altanen og skuer den stjerneklare Nat,
JJ:311 saae paa Perlesyningen istedenfor · paa Altarklædet, eller saae en Mangel istedenfor
KG, s. 331 naar Du offrer Din Gave · paa Alteret og kommer der ihu« –
CT, s. 290 forstaaet kan man nemlig pege · paa Alteret og sige: » der er det«;
CT, s. 291 . Thi sandseligt kan man pege · paa Alteret og sige: » see der er det«,
CT, s. 292 eller den Gave Du kunde offre · paa Alteret! Men dersom Forligelsens Offer
CT, s. 292 e Offer bringes. Abel offrede · paa Alteret, men Cain ikke, thi Gud saae til
CT, s. 292 samle Sindets Opmærksomhed · paa Alteret. Men naar Du nu gaaer derfra, da
PS, s. 217 iser af hvad der fremsættes · paa Alteret? .... Det lade man mig om; Den,
NB17:20 at have og faae det Christelige · paa altfor billige Vilkaar: derfor kunne de
NB24:133 onvenerer os Msker, man trodser · paa altsaa for Mediationen at have ubetinget
Papir 469 det formdl. være Mangel · paa Alvor af ham at tage Pladsen – saa
NB15:98 thi det er dog Mangel · paa Alvor i ham selv; men det berører mig
AE, s. 237 lages for Letsind, for Mangel · paa Alvor o. s. v., fordi han optugter sig
NB23:74 godt i Mskenes Øine, et Tegn · paa Alvor o: D:, saa taler man uafbrudt om
NB20:136 erie, Overdrivelse, Mangel · paa Alvor o: s: v: Tak, nu har jeg Beviset,
BOA, s. 151 shed og Ustadighed ved Mangel · paa Alvor og Holdning, kunde Ingen ønske,
NB31:139 t ikke er andet end Mangel · paa Alvor til det Ord » det høieste
IC, s. 189 lfælde sørgelige Mangel · paa Alvor! – men ydmygt vil det i Virkeligheden.
SFV, s. 25 erdrivelse er jo ogsaa Mangel · paa Alvor) er Christen; de Andre ere alle alvorlige
SFV, s. 19 Men dette er tillige Manglen · paa Alvor, der forelsker sig i Mystificationen
NB22:130 ke Alvoren er det, men Mangelen · paa Alvor, der har ødelagt Alt.«
NB27:59 recte M. er Egoisme eller Mangel · paa Alvor, og at ligefrem Meddelelse er det
CT, s. 96 at den just beviser Mangelen · paa Alvor, og beviser det ved at vise sig at
NB7:34 rksomhed det er Galskab og Mangel · paa Alvor. / Det, som egl. Forstanden staaer
SLV, s. 340 , at jeg netop har holdt mig · paa Alvoren i mit Forhold til hende. Havde
IC, s. 139 e Præster sig ligesaa godt · paa Alvoren som paa Christendommen overhovedet.
BA, s. 450 thi Ironien er nidkjær · paa Alvoren. Den, der derimod blev alvorlig
DS, s. 234 vis hemmelig Gru tænkende · paa Alvoren: Christi Efterfølgelse. /
CT, s. 244 ghed for at samle hele Sindet · paa Alvoren; see, derfor ligger det i Troens
NB26:106 Hvis jeg traf en Mand ude · paa Amager gaaende fE i Retning af Dragøer
EE1, s. 27 eg hellere være Svinehyrde · paa Amagerbro og være forstaaet af Svinene,
FF:56 me. – / Atter er der nyt Liv · paa Amagertorv og Folkelivets brogede Blomsterteppe
IC, s. 72 iethed her i Kjøbenhavn, · paa Amagertorv, midt i det søgne Livs dagligdags
NB18:30 vil, at gjøre et Indbrud · paa Amagertorv. / Det Gudelige ligger dog egl.
NB18:70 vil, at gjøre et Indbrud · paa Amagertorv. / Forøvrigt holdes der af
AA:1.3 men bedre stod ham an, at her · paa Amtet nu er Fred for Flyvesand. Hvad kan
NB2:15 or mig som et ret heldigt Exempel · paa Analogie mellem det Hørlige og det Synlige.
NB3:67 ier mere at gjøre opmærksom · paa Analogien » korsfæst ham«
SD, s. 132 estemmelsen Aand, og svanger · paa Analogier til Fortvivlelse. / Naar saa
F, s. 476 beraabte mig i denne Henseende · paa Analogier, at Mænd, der havde lovet
DSS, s. 121 stort Interimistisk, hvilket · paa anden Dansk atter er: det holder vel nok
PS, note Distinction ikke gjøres, naar · paa anden Dansk Spinoza vel taler dybsindigt,
SLV, s. 153 re et almindeligt Menneske, · paa anden Dansk støder han her paa Angeren,
PS, s. 302 ipel paa anden Haand, hvad jo · paa anden Dansk vil sige saa meget som, at
F, s. 509 relse nok til at see Tiden an, · paa anden Dansk, han vil ikke understøtte
BN, s. 117 ed hvad jeg siger om mig selv, · paa anden Dansk, jeg frygter ikke at lide Døden,
AA:40 kjende nogen af Parterne nøie, · paa anden ell. tredie Haand har faaet Noget
PS digt. / / Capitel V / / Discipelen · paa anden Haand / » Min kjære Læser!
NB31:128 vebrød. / Et Forhold til Gud · paa anden Haand / / er lige saa umuligt og
PS / / Spørgsmaalet om Discipelen · paa anden Haand / Inden vi gaae over til selve
PS det gjelder om at faae Discipelen · paa anden Haand bestemt i Lighed med og i Forskjellighed
AE, s. 57 , som gjør, at en Erfaring · paa anden Haand endda lader sig høre. Gjennemtrænges
NB31:50 kke at have det. At være Aand · paa anden Haand er at være aandløs. At
NB12:54 sand Χsten. Χstd. · paa anden Haand er Vrøvl; thi det er Χstd
NB31:50 rste Haand Sagen, at have det · paa anden Haand er: ikke at have det. At være
NB31:50 aandløs. At være Christen · paa anden Haand er: ikke at være Χsten.
PS, s. 288 Spørgsmaalet om Discipelen · paa anden Haand forvandlet til et ganske andet
NB:71 ere end den Smule Du kan faae · paa anden Haand fra mig. Her er en ung Pige.
NB31:128 hvor taabeligt det er at ville · paa anden Haand have et Forhold til ham ɔ:
PS « / § 1 / / Discipelen · paa anden Haand i sin Forskjellighed fra sig
LA, s. 85 odighed, der vil have billigt · paa anden Haand istedenfor det Høieste,
NB28:32 ethvert Msk. gjøre; men · paa anden Haand maa jeg for ingen Priis tillade
AE, s. 524 Lidenskab. Hvis en Forelsket · paa anden Haand skulde modtage Visheden om,
NB31:128 mod Den der vil have et Forhold · paa anden Haand til Gud paa den Maade ikke
BI somme, om det ikke virkelig om end · paa anden Haand tilhører ham selv; men deraf
PS ng til at spørge om en Discipel · paa anden Haand, da dette Forhold vel ofte
PS, s. 270 selv, og kan ikke modtage den · paa anden Haand, da, hvis dette skulde være
AE, s. 527 m Discipelen paa første og · paa anden Haand, fordi vi i Forhold til Paradoxet
NB11:107 t, at Alle de som have det · paa anden Haand, forringe det. Men skal man
PS, s. 302 Spørgsmaal om en Discipel · paa anden Haand, hvad jo paa anden Dansk vil
KG, s. 185 gnagtigt siges om Begeistring · paa anden Haand, hør det ikke, at Du ikke
SLV, s. 327 get Tillært, ikke Udbytte · paa anden Haand, og at den ikke kan blive nogen
AE, s. 228 t den ikke lader sig referere · paa anden Haand, og derfor ikke paa saa nem
NB35:5 eligion for Fruentimmer, høist · paa anden Haand, og for Børn umuligt. /
PS, s. 261 e Tilfælde, som Discipelen · paa anden Haand, saaledes, at hvis vi ville
SLV, s. 103 g, thi om der gives en Poesi · paa anden Haand, veed jeg ikke, men en Beslutning
PS, s. 289 t Spørgsmaal om Discipelen · paa anden Haand, væsentligt forstaaet, er
NB31:50 e. / Paa første Haand – · paa anden Haand. / / Sandseligt er Tingen Eet,
G, s. 78 ig nøie med nogen Forklaring · paa anden Haand. / At der gives en Deel Mennesker,
NB31:128 ns som det at være forelsket · paa anden Haand. / Ogsaa paa en anden Maade
NB31:128 er dette med et Forhold til Gud · paa anden Haand. Da nemlig Gud er et Msk. det
PS, s. 261 , hvilken vi kalde Discipelen · paa anden Haand. Et historisk Udgangspunkt
EE2, s. 294 denfor Ideen, men hun har den · paa anden Haand. Men fordi Qvinden saaledes
CT, s. 244 dan kan faae eller have Troen · paa anden Haand. Og derfor er det Dig tjenligt
LA, s. 103 kal ikke blive dem et Forhold · paa anden Haand. Og dog skulle de Ukjendelige
NB11:183 t, men kun et Guds Forhold · paa anden Haand. Og naar man ikke har Guds-Forholdet
BOA, s. 264 le stærke Indtryk – · paa anden Haand. Saadanne Religieuse ere ikke
PS, s. 301 aber. / Der er ingen Discipel · paa anden Haand. Væsentligen seet, er den
PS des under Bestemmelsen: Discipelen · paa anden Haand; med andre Ord, om det er rigtigt,
PS, s. 299 n være Tale om en Discipel · paa anden Haand; thi den Troende ( og kun han
PS, s. 297 t Spørgsmaal om Discipelen · paa anden Haand? Thi Den, der har, hvad han
Papir 460 dersom det ikke var skeet · paa anden Maade – være døde af
IC, s. 242 rende aabenbar. Det var jo nu · paa anden Maade ( historisk) blevet vist, at
NB10:169 vedblive at være Forf, ell. · paa anden Maade anbringes. Jeg har derfor egl.
F, s. 475 forbeholdent, fordi jeg haabede · paa anden Maade at faae Dig til at afstaae
NB6:74.b som muligt, den Gang: om muligt · paa anden Maade at gjøre dog noget Godt
NB7:41 aet i Krig – men mener · paa anden Maade at have tjent det, og mener
LF, s. 33 æde af, ved Steenkast eller · paa anden Maade at jage den bort fra dette
NB27:16 t, om det skulde behage Gud · paa anden Maade at skaffe Udvei. Og fremfor
SLV, s. 382 ndlerne og gjør til Helt. · Paa anden Maade begeistres Poesien ikke ved
TTL, s. 445 vil fastholde Tanken og ikke · paa anden Maade bekymre Dig om Betragtningen
NB14:12 f dem; og da jeg var blevet · paa anden Maade berørt af stærke Indtryk
DSS, s. 122 tte tiltales for Vrøvl, og · paa anden Maade bidrage til, at Spørgsmaalet
Not1:8 Lære, der jo ikke virker · paa anden Maade end enhver anden Lære (
SLV, s. 13 det altid har været ogsaa · paa anden Maade end som Bogbinder at kunne
SLV, s. 14 en Bog, at han » ogsaa · paa anden Maade end som Bogbinder søger
SLV, s. 266 kke var Tilfældet, at han · paa anden Maade end som Sømand havde været
AE, s. 24 ere Troen at forstaae sig selv · paa anden Maade end til at forblive i Troens
DS, note saaledes at dette er kjendeligt · paa anden Maade end ved » Forsikkringer«
EE1, s. 247 en. Dette kan ikke forklares · paa anden Maade end ved at antage, at der er
EE2, s. 106 den ikke lader sig realisere · paa anden Maade end ved at flygte. Dette er
LP, s. 42 r hvis Skyld den traadte frem. · Paa anden Maade ender den med at overfylde
NB30:111 ig, at Saligheds-Vilkaaret · paa anden Maade er for hver anden Enkelt. /
KG, s. 186 naar han ved Mørket eller · paa anden Maade er forbleven uvidende om, at
FV, s. 11 skriver Lærebøger eller · paa anden Maade er Forfatter i Forhold til
BB:37 Frands' Kreds af Viden eller · paa anden Maade er ham ubeleiligt, bliver afviist
PMH, s. 72 ed Iagttagelse udfinder eller · paa anden Maade faaer at vide, til hvilket
AE, note oldige, hvilke Guden, medens de · paa anden Maade fornemme Livets Tryk, vil bevare
NB18:85 t – nu maa Χstd. · paa anden Maade gjøre Gavn: som den Flod,
Brev 164 drene Huus paa Nytorv; hvor jeg · paa anden Maade har arrangeret mig, saa jeg
SFV ke, idetmindste ikke førend jeg · paa anden Maade har gjort Forklaringen saa
NB33:56 somhelst Maade skeer Uret, eller · paa anden Maade har Noget paa Sinde saa kan
JJ:176 der ere blevne henrettede, eller · paa anden Maade have været i Fare. / /
NB4:155 om Forf. til Hjælp, ell. · paa anden Maade hjælpe paa mit Udkomme,
SLV, s. 333 , og finde ny og ny Glæde · paa anden Maade i Verden, bør hun da ogsaa
NB18:69 meget? / Hertil maa svares: · paa anden Maade kan Χstd. i Sandhed ikke
NB17:60 aa er han svækket. / Men · paa anden Maade kan Χstd. ikke i Sandhed
SD, s. 166 ringer det til Fortvivlelse; · paa anden Maade kan det her ikke skee, da Selvet
PS, s. 224 , men er det ved sig selv ( og · paa anden Maade kan han jo ifølge det Foregaaende
NB2:13 Papiret: det gider jeg ikke. · Paa anden Maade kan jeg ikke tilfredsstille
G, s. 27 mig udygtig til Experimentet og · paa anden Maade kjed af Gjentagelsen) gik jeg
NB21:60 a maa svares: om da disse Herrer · paa anden Maade kunde have sikkret sig et rigeligere
NB21:60 etyde, naar det var Mænd, der · paa anden Maade kunde have sikkret sig et rigeligere
NB11:143 var jo dog ogsaa muligt, at Du · paa anden Maade kunde være blevet frelst.
NB20:23 Lov i Mskets Hjerte, ogsaa · paa anden Maade ladet ham den vorde aabenbar.
SLV, s. 141 avde, dersom det ellers ikke · paa anden Maade lod sig gjøre godt, dog
NB10:208 æst ved Vaabenmagt ell. · paa anden Maade maatte lykkes ham, lidt efter
Oi6, s. 258 lling. » Tjente han da · paa anden Maade mange Penge?« Nei,
Papir 397 d. » Tjente han da · paa anden Maade mange Penge?« Nei,
Papir 590.b , istedetfor at ernære sig · paa anden Maade og blot nebenbei virke for
SLV, s. 297 idlertid er jeg ogsaa villig · paa anden Maade og skal respectere ethvert
NB26:51 l Du ikke vredes, og Du vil · paa anden Maade passe paa mig, at jeg ikke
NB2:17 Anden kan bedrages, om ikke · paa anden Maade saa derved, at man bilder ham
JJ:111 t han bliver bemærket, om ikke · paa anden Maade saa ved at blive korsfæstet,
2T43, s. 50 rister et Menneske, om ikke · paa anden Maade saa ved at forkynde et Ord,
KG, s. 330 ervandt den Kjerlige, om ikke · paa anden Maade saa ved at gjøre ham kold
NB29:114 mig er det en anden Sag, jeg er · paa anden Maade sikkret. / Men som den naturlige
NB24:28 en var tyrannisk, ell. misbrugte · paa anden Maade sin Magt – istedetfor
CT, s. 321 altid hos Sine, velsignende. · Paa anden Maade skilles Han ikke fra Nogen,
F, s. 486 ære Læser, dersom Du ikke · paa anden Maade skulde kunne faae det at vide,
2T44, s. 189 isk Gods, og Forfærdelsen · paa anden Maade spænder sin Snare. Dersom
GU, s. 331 som saa maa knuse Dig, hvis Du · paa anden Maade støder sammen med den. Dernæst,
NB3:64 ster Andre, og selv om han ikke · paa anden Maade trøstedes, han har dog
BA, s. 432 lige svare Svaghed. / Vil man · paa anden Maade tydeliggjøre sig, hvorledes
NB12:80 reren ved at være ugift og · paa anden Maade vise, at han var Læreren.
PS, s. 234 den Elskede; og derved ogsaa · paa anden Maade voldet Kongen Sorg. Eensomt
DS, s. 249 er spise. Nei, Appetiten skal · paa anden Maade vækkes – og saa skal
CT, s. 184 for en Smule Uret, som vi dog · paa anden Maade ærligt have fortjent. Nei,
NB33:59 alighed men see at hjælpe sig · paa anden Maade! Og » Præsten«
BB:37 s Productivitet ( tegne eller · paa anden Maade) ved selv idet man fortæller
NB21:72 en Bedemand. – Eller · paa anden Maade, at det hvorved de egl. blive
TTL, s. 404 en hellere vil sige det Samme · paa anden Maade, det er saa svært at finde
FB, s. 149 lt bliver tilbage i Mennesket · paa anden Maade, end at dette Incommensurable
NB14:28 d et saadant Skridt androg, · paa anden Maade, end ved selv at ville leve
SLV, s. 368 To. Hjælper hun sig selv · paa anden Maade, giver dette Overflod. –
SLV, s. 387 forene disse stridige Magter · paa anden Maade, havde knyttet dem sammen ved
NB11:122 ved en Embedstilling ell. · paa anden Maade, hvad jeg altid har tænkt
NB11:194 g gaae fra Forstanden ell. · paa anden Maade, indtil jeg lærte at afdøe
EE1, s. 82 ar den determineret, om ikke · paa anden Maade, saa i Sorg og Smerte, men
AE er ellers vil profitere af om ikke · paa anden Maade, saa ved at gaae videre, ɔ:
SFV, s. 102 tendommen afskaffet, om ikke · paa anden Maade, saa ved den forkeerte, uchristelige
AE, s. 103 en kan nok hjælpe En ogsaa · paa anden Maade, som den formodentligen har
NB26:51 Penge-Forvirringen og ogsaa · paa anden Maade, Spørgsmaalet om Udkommet
LF, s. 16 aa vilde det vel benytte Tiden · paa anden Maade, til Leg, Glæde, og Deslige;
NB27:71 maa jo erindres, at Gud saa · paa anden Maade, ved Aandens Vidnedsbyrd, gjør
SLV, s. 144 the har vidst at undgaae det · paa anden Maade. Dog dette kun for at belyse
OTA, s. 296 , feigt eller forrædersk, · paa anden Maade. Men ude hos Fuglen, der forstaaer
NB10:153 Ydre. Jeg trøstede mig · paa anden Maade. Min Aand udvikledes enormt,
NB26:69 s Salighed, men hjulpet mig · paa anden Maade: saa skal jeg sige dette og
Brev 279 ene Side, og nu af Mangel · paa anden Motion blev ved at skrive efter –
AE, s. 302 -Existents. Plato satte Ideen · paa anden Plads som Mellemled mellem Gud og
BI, note re udfoldet i Retfærdigheden · paa anden Plads, maa den fremadstræbende
EE1, s. 402 Jens, Grossererens Jens, ham · paa anden Sal ... See jeg traf rigtigt ...
NB12:6 tion Luther gjør i Prædiken · paa anden Søndag efter Hellig-Trekonger
NB11:72 er i Prædiken over Evangeliet · paa anden Søndag efter Paaske ( »
NB7:18.b ers Prædiken over Evangeliet · paa anden Søndag efter Paaske ( jeg er den
Papir 429 hers Prædiken over Epistelen · paa anden Søndag efter Paaske p. 228. Christi
DS, s. 180 Sandhed ikke gjøre Fordring · paa anden Værdighed end enhver anden Mand
NB15:75 bere, og alle Dem, som leve · paa anden, og tiende Haand, og Resultat-Jægere,
LP, s. 37 de Steder. Anvende vi nu dette · paa Andersen, saa troe vi med Rette, ikke saa
LP, s. 49 de Læserens Opmærksomhed · paa Andersens tilfældige Grundighed. De
NB27:72 e henlede Opmærksomheden · paa Andet end det Ethiske, og i alt Andet tale
Papir 263:3 rste Dage tænkes ikke · paa andet end Fryd og Gammen, men naar nu de
Not4:37 Dette Instinkt kan nu ikke gaae · paa Andet end paa at fjerne det, hvoraf Ikke-Viden
G, s. 96 e jeg, han var Digter, om ikke · paa andet saa derpaa, at en Begivenhed, der,
AE, s. 506 aa, hvorledes det Dialektiske · paa andet Sted ( secundo loco) støder ham
NB31:64 t. For Alvor, det vil sige, · paa andet Sted end i en Kirke eller i en Prædiken;
KG, s. 194 den anden Fare, eller Faren · paa andet Sted er netop Sikkerheden for, at
AE, s. 508 eusiteten med det Dialektiske · paa andet Sted ikke kan have været før
AE tet, der ikke har noget Dialektisk · paa andet Sted, altsaa A, der er Individets
PCS, s. 130 kunde den lige saa godt komme · paa andet Sted, at Reflexionen B saa ganske
AE, s. 508 eten B bliver det Dialektiske · paa andet Sted, da Meddelelsen er i Retning
AE, s. 506 itet, der har det Dialektiske · paa andet Sted, gjør Betingelser, saaledes
AE, s. 508 stendommen er det Dialektiske · paa andet Sted, kun at det, vel at mærke,
IC, s. 130 rfor paa et andet Sted, eller · paa andet Sted, ligger i at gjøre Modtageren
IC, s. 46 re Tale om Mærkeligheden · paa andet Sted, maatte den være: det Mærkelige
NB28:14 en tilbydes mig, dette er Naaden · paa andet Sted, Naaden baglænds, i Forhold
IC g her at anbringe Mærkeligheden · paa andet Sted, og man vil let se det Taabelige:
BOA, note som tillige har det Dialektiske · paa andet Sted. / Anm. Æsthetisk vurderet
SLV, s. 385 e læres udenad. Dog herom · paa andet Sted. / Dette er altsaa Opgaven,
IC hold til et Menneskes Liv først · paa andet Sted. Det er ikke mærkeligt, at
AE, s. 522 gen den, at det Historiske er · paa andet Sted. Det gjelder nemlig for al historisk
NB33:22 g derom har jeg talt noksom · paa andet Sted. Det jeg her vil oplyse er,
BI, note Beroligelse i Retfærdigheden · paa andet Sted. Saalænge man derfor ikke
AE, s. 368 ille vove Alt; Middelalderens · paa andet Sted: at misforstaae Betydningen
IC, s. 118 blive Christen) først frem · paa andet Sted: Midlet, som Christus anbefaler
NB28:103 aae » ikke« · paa andet Sted; der skal staae: hvad er hun,
NB25:69 igtigt størst og sandest · paa andet Sted; ikke Talen er det Alvorlige
NB32:10 tragtes som Galskab – · paa andet Vilkaar betroes Viisdoms Tale ikke
NB19:27 emt vil underhandle med Gud · paa andet Vilkaar end paa Troens, der troer
NB28:66 at man da endogsaa da tænker · paa Andet! / Mit Vilkaar. / / Derfor vedbliver
AeV, note drede Stil begynder, kan falde · paa Andet, hvilket er ligesom at forvexle Doctor
AE, s. 256 n, er let nok at see, om ikke · paa Andet, saa paa deres Blik for det Komiske.
AE, s. 255 , er klart nok. Sees det ikke · paa Andet, saa sees det paa deres Afholdenhed
BOA, s. 288 rden skulde Børnene falde · paa Andet. At der er Jøder, Hedninger, Muhamedanere,
AE, s. 359 ighed, eller svag og haabende · paa Andre – kort, krymper Individet sig
SLV, note aer ikke. Maaskee virker dette · paa Andre anderledes, saa Beundringen, fordi
DS, s. 149 ade falder ham ind at tænke · paa Andre end paa sig selv: da behøver jeg
NB8:72 teressen er gaaet fra Digtet over · paa andre Gjenstande: Udførelsen, Skuespilleren,
Not1:6 88, 11. Es: 38, 18. – · Paa andre især poetiske Steder finde vi
NB24:113.b ler paatager jeg mig at virke · paa Andre ligefrem. Conseqventsen heraf maatte
OTA, s. 417 ristum, saa kan han jo ogsaa · paa andre Maader bringes i den Afgjørelse,
EE2, s. 218 neske, lidt i Ære. / Ogsaa · paa andre Maader har man i vor Tid søgt
PS af Mænd, hvis Paalidelighed man · paa andre Maader kan controllere. Denne umiddelbare
KG, s. 80 t være Forfattere, tillige · paa andre Maader maae bruge deres maaskee længere
NB24:54.a e imod. Saa virkedes der ogsaa · paa andre Maader paa mig – og jeg sendte
NB6:29 me Verden – ak, jeg er · paa andre Maader selv langt langt mere ydmyget.
AE, s. 291 e ethisk; saa maa Virkelighed · paa andre Maader skaffes tilveie. Men denne
OTA, s. 277 æringssorgen. / Men ogsaa · paa andre Maader viser det sig, at Næringssorg
SD, s. 163 maaskee ved Adspredelser og · paa andre Maader, f. Ex. ved Arbeide og Travlhed
Oi7, s. 298 er kan avle flest Børn, og · paa andre Maader, f. Ex. ved at gjøre det
NB27:78 kkedes ham, kan han saa forklare · paa andre Maader, hængende sammen med Guds
AE, s. 253 de antoge min Lære, Andre · paa andre Maader, ved at slaae Lidt af, ved
BB:7 bevidst, men maa adsprede ham · paa andre Maader. Han har kun at sørge for,
EE:178 ine sad i Panden paa ham som · paa andre Msk, ell i den Deel af Hovedet, der
NB33:55 som et Redskab til at virke · paa andre Msker: saa er dette en Lindring,
EE2, s. 169 re, hvad jeg ellers forsvarer · paa andre og bedre Maader. / Saasandt der altsaa
LP, s. 47 iver han i høi Grad opbragt · paa andre Personer, der forekomme i hans Romaner,
Papir 371:1 en Erindring om hvad der · paa andre Punkter er blevet sagt, Reflexioner
EE1, s. 269 ar seet det opført, ogsaa · paa andre Scener, nu først bliver jeg ret
Papir 100 le Steder som Kalvekjød, · paa andre som Hønsekjød osv., men det
NB11:185 klares det da, at Skriften · paa andre Steder anpriser det at være bekymret.
Papir 27:1 es Tro ( han anfører jo ogsaa · paa andre Steder fE Abraham som πϱωτοτυπος
NB19:51 angeliets to Mirakler. / Men see · paa andre Steder forklarer Luther, at det at
Not1:7 Læren. Derfor er det, at · paa andre Steder i det N. T. snart Chr: Død,
Papir 59 me. Men det synes Möhler · paa andre Steder ikke at ville indrømme.
NB26:57 Rhetor, der havde reist omkring · paa andre Steder og gjort glimrende Lykke,
DJ, s. 69 heds ægte Glands) eller han · paa andre Steder præsterer mindre ( hvilket
TS, s. 104 ogsaa: Kjerligheden. Jeg har · paa andre Steder stræbt at vise, hvad man
BOA, s. 241 mmenhængende Fremstilling. · Paa andre Steder synes han ganske at lade som
EE2, s. 105 er til Hugst, men da ogsaa · paa andre Steder sætte et Kors. / Jeg tager
NB18:86 g saaledes taler Luther jo ogsaa · paa andre Steder, hvor han taler om, at hvor
OTA, s. 267 og Usandt om, hvorledes der · paa andre Steder, i stor Mængde, var ganske
BI, s. 208 αίνει, · paa andre Steder: δαιμόνιόν
Papir 68:1 i en Modsigelse, da der i N: T: · paa andre Stæder tydelig læres, at Mosaismen
Not2:2 in Nabo om Næsen. – · Paa andre Stæder, som han besøgte i Forening
NB17:23.a ver, saa kom han maaskee ogsaa · paa andre Tanker om min Stræben. / Thema
FB, s. 200 estamente, saa kom de maaskee · paa andre Tanker. / / / / Men nu Abraham, hvorledes
EE1, s. 181 s Opmærksomhed er henledt · paa andre Ting, da trygt at kunne beskæftige
EE1, s. 12 d til Marchandiseren, spurgte · paa andre Ting, og idet jeg vilde gaae, gjorde
NB17:71 jeg af, førte Talen hen · paa andre Ting, og vi spadserede hjem in bona
Brev 81 sige Stop, nu tænker jeg · paa andre Ting. Og dog er min Sjæl sund,
Papir 377 en bliver hensat i Reolen. · Paa Andre virker det anderledes. Synet af den
EE1, s. 204 d han foredrog som Tvivl har · paa Andre virket som positiv Sandhed. Nu finder
EE2, s. 93 ere forstyrrede af Reflexion · paa Andre, den siger til de Enkelte, saaledes
TTL, s. 429 d baader det at skyde Skylden · paa Andre, Fordærvelsens Udkrudt har den
EE1, s. 287 selv og efter Sandsynlighed · paa Andre, førend man ifører sig den.
OTA, s. 144 n egne Erfaring og Erfaringen · paa Andre, hvor langt dog de fleste Menneskers
NB5:75 frembringe en stor Virkning · paa Andre, ikke selv i dybeste Forstand gjør
AE, s. 496 ɔ: naar den Enkelte seer · paa Andre, men dette gaaer jo rundt, efterdi
NB22:20 e bandt svære Byrder og lagde · paa Andre, men selv ikke rørte dem med en
OTA, s. 333 isæisk at lægge Byrden · paa Andre, men tungt selv at bære den. Let
NB23:28 ed at bruge Enkelte til at virke · paa Andre, paa det Hele. Nei, Stødet forplantes,
NB18:33 at gjøre ligefrem Indhug · paa Andre, thi det er mig dog saa som maatte
SLV, s. 317 rax ved Haanden for at virke · paa Andre, uden dog derfor at ville være
NB31:30 aal dem: vil Du selv offres · paa Andre. / Dersom En ubetinget er villig
NB21:6 et passer paa mit Liv, jeg offres · paa Andre. Aliis inserviendo consumor. /
Brev 173 igen kan siges at tænke · paa Andre. Men stundom kan der være et Msk.,
NB12:126 is Betydning just var at offres · paa Andre. Som der ved en Forsending af Frugt
HH:8 at vælte Byrden fra os over · paa Andre; ell. endog de der ikke søge at
OTA, s. 332 ikke for at lægge Byrder · paa Andre; han bar Byrderne, den tunge Byrde,
SLV, s. 449 sesrigt Liv blot ved at agte · paa Andre; og Den, som ogsaa har sit Arbeide,
NB31:30 eller vil Du selv offres · paa Andre? / Den som besvarer det første
TTL, s. 435 dlere Stræben, ved at agte · paa Andres Dom. Er der ingen Veileder i Livet,
BOA, s. 265 art forknyt beraaber man sig · paa Andres Exempel, saa man bestandigt undgaaer
HH:11 Øieblik redebon til at høre · paa Andres Klager og Lidelser til at trøste
NB18:82 aer det; jeg tænker slet ikke · paa Andres Maalestok, eller jeg bilder mig
AE, s. 515 ig, saa vil han rolig høre · paa Andres Opfattelse, han vil ved den Maade,
JC, s. 25 denne Slutning. / Ved at agte · paa Andres Tale, mærkede han nok, at han
KG, s. 277 ødslet paa Tilværelsen, · paa Andres Tilværelse; uden at ville spilde
EE1, s. 422 ne Veemod, ikke paa egne men · paa Andres Vegne, gjør Een i Almindelighed
NB8:58 rigtige Bemærkninger om Troen · paa andres Vegne, men ogsaa den sædvanlige
4T43, s. 135 ftertanke og Erfaring, eller · paa Andres Vidnesbyrd, han kan vide at give
LP, s. 43 elt tilfældig Begivenhed en · paa Anelse svanger Betydning for hele Livet,
NB29:95 tydsk Tænker, forhippet · paa Anerkjendelse. Ja, det er mig det Ubegribelige,
NB8:115 jendes ligefrem paa Majoriteten, · paa Anerkjendelsen, den vinder o: s: v:. Det
BI, note giøst mod det Resultat, han · paa Anfordring hvert Øieblik var istand
NB:159.a kke Anfægtelser. / I Billede · paa Anfægtelse: er en beleiret By, der kun
SLV, s. 153 nden Dansk støder han her · paa Angeren, saa kan det have lange Udsigter,
FB, note gaaer Ethiken til Grunde, netop · paa Angeren; thi Angeren er det høieste
SLV, s. 441 der vel ikke er opmærksom · paa Angerens Dialektik i Retning af det Sympathetiske,
OTA, s. 133 arken: sandelig man kan ogsaa · paa Angerens Inderlighed kjende et Menneskes
BA, s. 353 nu engang at fæste Blikket · paa Angesten som Arvesyndens Forudsætning.
OTA, s. 381 ed at lægge Angrebet over · paa Angriberens Side – idet Utaalmodigheden,
3T43, s. 77 en Dommer, der agter nøie · paa Anklagernes Tale, der lyttende bukker sig
BI beroer denne til en vis Grad igjen · paa Anklagernes; men hvor hadefuldt disses
Brev 144 saa der vil det ikke mangle Dig · paa Anledning til musicalske Studier, hver
EE1, s. 229 t takke. Disse forsee sig nu · paa Anledningen, dem, vi i det Foregaaende
KG, s. 294 i et Menneske, den venter dog · paa Anledningen. / Anledningen kan være
EE1, s. 232 il Latter for den, som troer · paa Anledningen. Anledningen er da i og for
EE1, s. 228 oductivitet, der forseer sig · paa Anledningen. Om den første Art kan man
KG, s. 294 : der maa dog ventes paa Eet, · paa Anledningen. Saaledes ogsaa med Synden;
Papir 216 llus), der er lysegraa, men sort · paa Ansigt og Hænder ........ Den franske
SLV, s. 342 han forstod sig ligesaa godt · paa Ansigter som jeg, og hun havde seet eens
CT, s. 227 llende, altid med dette Smiil · paa Ansigtet, der var ham saa egent, naar han
BOA, s. 98 e Anskrig, hvo er det saa der · paa Anskriget skal komme ilende til Hjælp?
BOA, s. 98 Generation Hver især troer · paa Anskrigets Magt til at kalde uhyre Kræfter
Not4:40 kke er. Denne Differents er · paa Anskuelsens Standpunkt ikke kommen til
NB24:16 Sandheds Skyld, holder det oppe · paa Anstrengelsen, og nu virkelig lider Smerten
NB30:77 n ogsaa Saligheden. / Et Billede · paa anstrenget Existeren. / / At være hemmelig
OTA, s. 340 og Taalmod kan man see · paa Anstrængelsen: men Sagtmod gjør sig
BOA, s. 236 den længe skal fastholdes · paa Anstrængelsens yderste Spidse, maa føre
NB10:20 som æsthetisk Journalist · paa anstændige Vilkaar i anstændigt Blad.
NB10:96 n, de der gjøre Fordring · paa Anstændighed og ofte nok privat have
Papir 388 farlig. Thi naar Stud. G: · paa anstændigt Sted med Navn under skal
NB10:15 fordi det var med Navn under og · paa anstændigt Sted. Men hvis der var det
KG, s. 198 stendommen for Alt selv passe · paa Anstødet. Skal Christendommen ( ak,
NB8:94 i dybere Forstand at besinde sig · paa Ansvaret ene for Gud. Men christelig Lidelse
TSA, s. 80 Kjerlighed, der just kjendes · paa Ansvarets Bekymring, Ansvaret i Forhold
Brev 244 en gunstig Opmærksomhed · paa Ansøgeren; skulde paa nogen Maade min,
SLV, s. 420 ter paa Blodsudgydelse eller · paa Antallet af de Myrdede, for derefter at
NB11:209 des synes man at kunne mærke · paa Anti-C:, at han mener sig selv at være
4T44, s. 322 dog har gjort Dig misundelig · paa Apostelen og paa hans Freidighed, saa udtænk
CT, s. 133 v Han fattig. – Tænk · paa Apostelen Paulus, der just siger disse
Oi10, note erne udenvidere beraabe sig · paa Apostelen. 2) Er det af stor Vigtighed
TS, s. 76 gave at anbringe Taushed. Husk · paa Apostelens Ord om at betragte sig selv
2T43, s. 43 paa noget Høiere, agtede · paa Apostelens Ord, da vare de snart færdige
Not11:35 d, derfor kan man tænke · paa Apostelens Ord, den synder ikke i hvem
OTA, s. 430 ligefrem tør beraabe sig · paa Apostlenes Forhold til en hedensk Verden.
Papir 189 alonspiritus, og derfor begyndte · paa Apotheket at hæve sig fra Jorden op
FF:12 kom fra Kirke fik Lov at gaae over · paa Apotheket, kort sagt naar denne commensurable
NB20:137 aledes 6) paa Latin saaledes 7) · paa arabisk saaledes 8) paa syrisk saaledes
SLV, s. 357 mmerslag? / Nei! – Men · paa Arbeide maa jeg. Den, der er dømt paa
AE, s. 447 andre Arbeidsmænd, at gaae · paa Arbeide som han pleiede, at deeltage med
NB10:56 gen Tid til at beundre, rask fat · paa Arbeidet med at ville ligne det. Dette
LF, s. 33 Fugl begynder hver Dag forfra · paa Arbeidet med samme Lyst og Omhu som første
KG, s. 98 eien og istedenfor at begynde · paa Arbeidet svingede udenom ved Hjælp af
LA, s. 69 ation skal for Alvor tage fat · paa Arbeidet, og for at der slet ikke skal
AE , staaer udenfor), saa begynder han · paa Arbeidet, paa de uhyre Studier, hvortil
AE, s. 23 – og begynder, haabende · paa Arbeidet. Saa læser han da, og han forbauses,
4T44, s. 376 a de festlige Dage saavelsom · paa Arbeidsdagene, og Festdagen er jo endnu
Brev 263 erfor idag atter taget fat · paa Arbejdet, men det vil ikke rigtig gaae,
BI, s. 84 en for hele Undersøgelsen. · Paa Aristipps Spørgsmaal om han vidste noget
BI, note de, hvori det græske Liv var · paa Aristophanes' Tid, for meget har havt sine
SLV, s. 39 Henseende jeg kan beraabe mig · paa Aristophanes, der i sit Foredrag, netop
NB10:208 t selv den vittigste Digter var · paa aristophanisk at bruge en Hyrekudsk. Han
Not13:23 i er. / Han kommer tilbage · paa Aristoteles. ( cfr. § 34.). Jeg har
BB:37 em Børnene med den Mindste · paa Armen og siger: hører nu kjønt efter
SLV, s. 129 e Mine af Verden tog hun ham · paa Armen, og gik ligefrem uden at søge
SLV, s. 129 a sit Stuegulv med den Lille · paa Armen, saaledes gik hun gjennem Østergade.
EE1, s. 422 der træde op med sit Barn · paa Armen. Fraseet nu det foruroligende Barneskrig,
JJ:354 et Par Skridt fra mig med en Kurv · paa Armen: hvor bliver Du dog af, vi har nu
JJ:199 , der gik med sit lille Barn selv · paa Armen; Barnet var formodentlig bleven træt
EE2, s. 78 Regn og Blæst med en Lille · paa Armen; selv var hun renlig og net, Barnet
JJ:99 let lidt for mig, jeg bliver taget · paa Armene, og jeg, der var skrumpet sammen
NB26:119 at Guds Tjeneste var kjendelig · paa Armod og Ringhed. / Alle Bedrag i Christenheden
G, s. 57 ningers Sandhed, men som sidder · paa Arnestedet og skraber sig med Potteskaar,
BA, s. 333 ver sig Luft i sin Indignation · paa Arvesynden, paatager sig Anklagerens Rolle,
BOA, s. 235 aa indtræde. / Som Exempel · paa As Svimmelhed vil jeg først anføre
NB30:22 a holdt man i Middelalderen · paa Askesen ( Martyriet var der nu ikke mere,
NB14:88 : 12) kommer han dog ind bestemt · paa Askesen. / Ei heller er Luther ganske klar
NB25:100 kan man endda indlade sig · paa Askesen. / Kjendetegnet paa at Christendommen
F, s. 487 at Prof. Heiberg har kastet sig · paa Astronomien. Er dette ikke en Lykke, om
NB11:220 i al Verden falder man saa · paa at » forsvare« Χstd.,
BOA, s. 186 af dette Tilsvar beraaber sig · paa at » have prædiket Jesum«
NB24:9 sit Liv blot en lille Smule · paa at » offres«, saa lee vi
NB33:42 ication, da den er beregnet · paa at – forhindre Folk fra at indgaae
NB25:86 ige Χstne, betænkte · paa at – reformere Kirken. / De »
NB32:134 er forvænt med at troe · paa at 10,000 ordinerede Leie-Tjeneres officielle
AE, s. 289 derfor et Existents-Forsøg · paa at abstrahere fra at existere. I vore Dage
KM, s. 13 Hele ubillig, indlader den sig · paa at accordere med sine Creditorer, idet
NB4:69 sse, da den just er beregnet · paa at adsprede Massen. / Dog vil Verdenshistorien
SLV, s. 453 fristes til at spilde et Ord · paa at advare mod ham, hvis det ellers behøves.
PCS, s. 143 vanlige Bladkritiks Forsøg · paa at afbetale den. / i Dec. 48. / Procul.
4T44, s. 340 den er, altid er betænkt · paa at afbryde eller fortrædige Beslutningens
Papir 487 lagt lige omvendt an, ikke · paa at afdøe men paa at nyde Livet? Og siig
NB11:110 lig Meddelelse og just beregnet · paa at afgive Garantien: at der er Mange der
JJ:471 e længe inden det gaaer løs · paa at afgjøre det med Næverne.
BOA, s. 107 afgjøre eller indlade mig · paa at afgjøre om han er en aandrig Forfatter
AE, s. 50 en: skal jeg ikke indlade mig · paa at afgjøre. Jeg har overalt ingen Mening,
HGS, s. 197 aar man derved ikke tænker · paa at aflede, men paa at nedlede et Tordenveir
DD:32.a nge den, deels at man skal huske · paa at aflægge de behørige Condolations-Visiter;
OTA, s. 220 Viisdom er ligesom beregnet · paa at afskaffe det Gode. Naar den Uafhængige
NB8:68 tillige noget Andet, et Forsøg · paa at afskaffe Gud ell. at gjøre Gud til
IC, s. 245 tenhed har gjort et Forsøg · paa at afskaffe ogsaa denne Fare. Den Fare,
KG, s. 118 r mindre aabenlyst betænkt · paa at afsætte Gud for at indsætte Mennesket
NB27:84 Løb altid er kjendeligt · paa at alle Collisioner ere i Retning af Sympathie.
NB32:130 som Galskab, at man har hittet · paa at alle Msker i millionviis skulle være
NB27:39 re den af Gud Elskede kjendeligt · paa at Alt lykkes o: s: v: / 2) I Jødedom
Brev 163 ellers aldrig indlader mig · paa at anbefale, her gjør Undtagelsen, bidrage
NB24:125 fornøiet og betænkt · paa at anbringe Lovtalen. / Da kommer jeg til
Papir 469 Men naar nu Staten finder · paa at anbringe til at forkynde Χstd 1000
NB2:171 tighed, han vilde betænke sig · paa at angive en Andens Anonymitet. / Det er
KG, s. 288 avde faaet Tid til at begynde · paa at angre, fordi Tiden jo skulde bruges
NB:107 Øieblik maa være forberedt · paa at angribes i den Retning. Naar jeg da
KG, s. 374 Du derimod ikke indlader Dig · paa at anklage Nogen for Gud eller paa at gjøre
JJ:417.a Alle tie, naar Ingen tænker · paa at anklage, Ingen drømmer om at der
KG, s. 375 n Broders Øie, eller falde · paa at anlægge denne rædsomt strenge
BA, s. 343 Skyld, han vil vel ikke falde · paa at anprise sin Fuldkommenhed paa Uskyldighedens
NB14:130 hindrer det den i at falde · paa at ansee de Vedkommende for Halvgale. Jeg
PS, s. 216 nkeligt, at Nogen kunde falde · paa at ansee Diogenes for Stadens Frelser og
EE1, s. 242 nhver billig Fordring af ham · paa at ansees for en brav og honnet Mand, der
Papir 420:2 t Tiden og Landets Penge · paa at anstille intetsigende Sprogbemærkninger.
NB16:59 forpligtet sætter jeg Alt ind · paa at anstrenge mig: og hvad naaer jeg? Først
IC, s. 79 rden kan da et Menneske falde · paa at antage Christendommen?« Ganske
SLV, s. 159 entriske har et billigt Krav · paa at anvises Plads, hvor den hører hjemme.
NB4:159 anden Gang. Blot betænkt · paa at arbeide hende flot, gik jeg et saadant
Papir 69 , han har altsaa indladt sig · paa at argumentere af det døde Bogstav,
NB29:51 ines Qvaler; han regner saa · paa at avancere i Indtægter – i den
NB10:59 t ikke urigtigt; man regner · paa at Barnet paa den Maade efterhaanden skal
JJ:120 angre. / Jeg havde tænkt · paa at bearbeide Agnete og Havmanden fra en
TNS, s. 148 , vil den ikke betænke sig · paa at bede Biskoppen holde inde med denne
NB5:66 vor i al Verden er jeg dog faldet · paa at bede saa! Og dog hvor sandt er det ikke
EE2, s. 43 øn, da den er et Forsøg · paa at bedrage Gud, at liste sig til Noget,
NB32:104 tigt i ikke at indlade sig · paa at bedømme mig. Thi der er naturligviis
Not1:9 et Forsøg af Monotheismen · paa at befolke Mellemverdenen). / Anthropologie.
BI t paa at gjøre vaklende og ikke · paa at befæste, at det Negative ikke er
NB11:75 ende al sin Dybsind og Skarpsind · paa at begribe Underet, paa at gjøre det
NB11:51 indlade sig end det mindste · paa at begribe. Som Troen afskyer at sige en
LP, s. 20 ealiseret et saadant Forsøg · paa at begynde forfra og fra Intet; thi anderledes
LP, s. 17 frem i Hegels store Forsøg · paa at begynde med Intet, saa maa det saavel
EE2, s. 89 ne Dragt var en Pynt beregnet · paa at behage Dig. Du mener vel, at Du har
EE2, s. 19 Sandhed kan gjøre Fordring · paa at behage. Jeg veed meget vel, at hendes
AE, s. 406 ærekrænkende Forsøg · paa at behandle Julie som en Skindød. Thi
PF, s. 88 rlige Liv, Ingen er saa sikker · paa at beholde Fortougsret som et offenligt
LA, s. 87 sinde har været saa sikker · paa at beholde Retten og Seiren som Publikum
KK:5 under Julian. Han gik egl. ud · paa at bekjæmpe Arianisme, og søgte at
NB22:159 d os ikke spilde et Secund · paa at bekymres om vor Sjels Frelse, det kan
NB32:149 aadan Prædikant indlader sig · paa at bekæmpe Noget, kan man altid være
CC:12 ed at have gjort et Forsøg · paa at belive det gamle kirkelige Sprog og
NB20:26 det skammeligste Forsøg · paa at bemægtige sig Samvittighederne. Dag-Pressen
OL, s. 31 en Smagssag, have indladt sig · paa at bemærke, at jeg i mit Stykke har
NB10:208 ophanes dog maaskee ikke faldet · paa at benytte en saadan. Og var han faldet
NB16:44 rfølgerne – mindre · paa at benytte Forfølgelsen i Retning af
SLV, s. 275 n skal stride, maa man passe · paa at benytte Leiligheden og vide, hvor Leiligheden
PMH, s. 77 til at spendere et Øieblik · paa at berigtige en Bog, der hvis ellers nogensinde
NB32:106 , thi den er just beregnet · paa at berøve ham Forestillingen om sig
TS, s. 100 en menneskelig Magt tænker · paa at berøve ham, hvad der nu er dobbelt
BI, s. 236 n som hans Attraa ikke gik ud · paa at besidde Ungdommen, saaledes var hans
SD, s. 196 kkes, hvis jeg vilde begynde · paa at beskrive de enkelte Synder. Hovedsagen
KG, s. 324 ig i ganske at samle Dit Sind · paa at beskue hans betydelige Indre. Saaledes
TSA, s. 107 rden vilde det dog vel falde · paa at beskylde ham for Dybsindighed paa Grund
BOA, s. 223 al Verden vilde dog vel falde · paa at beskylde ham for Dybsindighed paa Grund
NB17:93 ) at jeg spilder mine bedste Aar · paa at beskæftige mig saaledes med det Religieuse,
OTA, s. 227 l en Saadan endog blot falde · paa at beskæftige sig med den Tanke: i Sandhed
Not1:6 ledlige og de indlode sig ei · paa at bestemme dem efter disse. Flere skjælnede
AE, s. 553 mel, der gjør et Forsøg · paa at bestemme det at være Christen noget
Papir 260:4 stants, men indlader sig ikke · paa at bestemme disses Forhold til Xsti Person.
AE, s. 325 rtigt som muligt et Forsøg · paa at bestemme sin Smule Existents i Forhold
Brev 84 skulde gjøre et Forsøg · paa at bestikke. Det havde været mig en
KG, s. 16 forstaaer sig selv, vil falde · paa at besynge den. Thi hvad Digteren skal
Brev 40 virkeligen ofte har tænkt · paa at besøge Dig og ofte beklaget, at jeg
Oi10, s. 411 ye dem; kun at Du da passer · paa at betale dem villigt og prompt hvad Penge
BOA, s. 195 : / » jeg urgerer ikke · paa at betragte mine » Prædikener«
BOA, s. 196 . Han siger: jeg urgerer ikke · paa at betragte mine » Prædikener«
NB24:44 edet hele Opmærksomheden · paa at betragte, at forstaae. Nu vistnok kan
Oi7, s. 310 Skin. Hvor skulde Nogen falde · paa at betvivle at Christendommen er til, det
KG, s. 107 nneske ikke har Tid at spilde · paa at betænke, hvem han uendeligt og ubetinget
DS, s. 200 ke spilder mange Øieblikke · paa at betænke, nei for det er disse 70
PCS, s. 131 nsenter helst kun indlade sig · paa at beundre det Umiddelbare. Det Umiddelbare
PS, s. 280 ed en ny Art Modsigelse falde · paa at beundre en nødvendig Construction),
FB, s. 133 g saaledes anvende al min Tid · paa at beundre ham. Som sagt jeg har ikke fundet
NB30:57 regnet paa Middelmaadighed, · paa at beundres af Middelmaadighed. / Derfor
AE, s. 370 rle og silde, at han arbeider · paa at bevare den Høitidelighed, med hvilken
2T44, s. 189 ægge sin Skat der, sikker · paa at bevare den, uden at det behøvedes,
NB10:14 eg lige omvendt just er beregnet · paa at bevare det Bestaaende. / Her seer jeg
BI, note agt, og det kommer ham ikke an · paa at bevare det forsigværende Subject
2T44, s. 187 skene alvorligen betænkte · paa at bevare og sikkre, hvad de eie, derfor
CT, s. 110 ristus nogensinde indladt sig · paa at bevise een eller anden Sandhed, eller
NB34:34 Liv, lærd og videnskabeligt, · paa at bevise Guds Personlighed – antag
NB2:120 de vilde gjøre Forsøg · paa at bevise os, at den selv var Guld: saa
NB21:16.a der heller aldrig indlader sig · paa at bevise sin Læres Sandhed eller at
KKS, s. 107 Aar vil gjøre Forsøget · paa at bevise sin Sætning om Aarenes Magt,
CT, s. 199 spildes et eneste Øieblik · paa at bevise, at den er sand, men at Hver
AE, s. 385 jeg slet ikke har indladt mig · paa at bevise, at der er en evig Salighed til
EE1, s. 65 dt som intet Forsøg gjort · paa at bevise, at dette Værk virkelig er
AE, s. 495 etagende. Hvor falder man dog · paa at bevise, at han er til, uden fordi man
BA, s. 442 nder al sin Flid og Lærdom · paa at bevise, at hvert Ord i det N. T. hidrører
NB21:29 stus, der aldrig indlod sig · paa at bevise, fordrede, var en ubetinget Handling:
Oi10, s. 413 der aldeles ikke tænkes · paa at bevæge ham.« Det Hele er
Papir 1:1 268. Man vedblev at arbeide · paa at bevæge L. til Tilbagekaldelse, slet
Oi7, s. 306 derimod indlader man sig ikke · paa at bibringe det nogen religieus end mindre
AE ner endog blot hans eget Forsøg · paa at bilde En ind at den er der), netop er
NB2:136 Adspredelser. Skal jeg tænke · paa at binde mig til en fast udv: Gjerning,
G, s. 44 t utaaleligt, ethvert Forsøg · paa at blande sig ind mellem Menneskene, og
NB22:90.d et Muligheds Forhold, og regne · paa at blive Χstne i Døden –
NB36:26 aae en Katastrophe tilveiebragt, · paa at blive arresteret, dømt, om muligt,
Oi7, s. 303 ee ikke engang der saa sikkre · paa at blive bestyrkede i, at deres Forehavende
NB8:39 anden Grund at ville indlade sig · paa at blive Christen, er ganske bogstavelig
Brev 266 t lægge hele sit Liv an · paa at blive det. / Kjære Hr Conf., blot
G, s. 91 ser, end sige at anvende Tid · paa at blive dette? Denne beklagelige Tilstand
SLV, s. 374 komme ethvert hans Forsøg · paa at blive en virkelig Ægtemand. Den hele
NB10:89 andet Land) saa er jeg beregnet · paa at blive et Offer. Det har jeg altid forstaaet,
NB8:33 at ville endog blot tænke · paa at blive forelsket igjen. / Har det stundom
NB3:21 Daarer, maa man være forberedt · paa at blive forhaanet – hvis man da
NB9:20 og gjøre Guds Villie, men ikke · paa at blive forstaaet af Msk,: saa er han
KG, s. 367 ørende, hvorfor man passer · paa at blive forstaaet i sin Ydmyghed og i
KG, s. 134 nt og Alt, men man haaber dog · paa at blive forstaaet, og derved at blive
CT, s. 82 in Plage, det er, pas Du blot · paa at blive fri for den næste Dags Plage,
FB, s. 191 es 7 frugtesløse Forsøg · paa at blive gift, skjønt hun var ganske
NB11:8 et saaledes, at et Forsøg · paa at blive glemt, er frugtesløst; og naar
F, s. 504 ske anviist, og den, som passer · paa at blive her, han har en fast Grundvold
AE, s. 178 t, der har gjort et Forsøg · paa at blive hvad man i abstrakt Forstand kalder
SD, s. 199 d Øieblik han vil, sikker · paa at blive hørt af ham, kort, dette Menneske
CT, s. 202 passe paa Dig, og han passer · paa at blive hørt i det Øieblik, hvor
Brev 9 ge, og i det Hele har indrettet mig · paa at blive i Kjøbenhavn og udholde Varmen,
Papir 437 ige til at sætte megen Priis · paa at blive indbuden, at trøste sig med
NB29:105 hi ethvert Msk. er lagt an · paa at blive Individ ɔ: primitivt forholdende
BI, s. 125 re Tale om, gaae derfor ud · paa at blive lettere og lettere, at concentreres
EE1, s. 181 e tilbage, saa er hun sikker · paa at blive misforstaaet, hun græder sig
AE, note ettet hele sin Meddelelses-Form · paa at blive misforstaaet. Som dramatisk Replik
OTA, s. 147 i i Fortabelsen, et Forsøg · paa at blive mærkværdig – ved Fortabelse.
AE, s. 126 de mange ufrugtbare Forsøg · paa at blive noget mere end man er ved socialt
NB2:30 tet mindre tænkte paa end · paa at blive noget Stort, hvad dog Styrelsen
AE, s. 68 Subjektivitet er et Forsøg · paa at blive objektiv, er det første Skridt
AE, s. 123 n kalder Subjekter og arbeide · paa at blive objektive, hvilket lykkes mange
Papir 420:2 erie, som især er beregnet · paa at blive omtalte. Et Skoleprogram hvert
NB16:44 agt derimod desto nøiere · paa at blive saaledes salig i det Samfund med
AE, s. 190 viteten, idet den vil begynde · paa at blive Sandheden, ved at blive subjektiv,
AE n Religieuse anvender hele sit Liv · paa at blive sig Forholdet til en evig Salighed
OTA, s. 190 geren, for at være sikker · paa at blive udmærket i Slaget, forlanger
PF, s. 87 mindre Bestillingen af En selv · paa at blive udskjeldt ved sit Dialektiske
PF, s. 88 udskjelde Andre, en Bestilling · paa at blive udskjeldt: saa er det ogsaa en
NB30:95 re: en Salighed som vil kjendes · paa at blive ulykkelig ( det Positive kjendeligt
NB29:92 man kan aldrig falde · paa at blive vred derover, jo man kan tværtimod
BB:37 eller den anden indlade sig · paa at blæse Livets Aande ind i den. –
BI, s. 224 uren. Her altsaa et Forsøg · paa at bringe dem tilbage til deres Hjemstavn,
4T44, s. 367 da, at en Engel skulde falde · paa at bringe den frem for Gud, da Engelen
Not8:28 har jeg taget mig i et Forsøg · paa at bringe hende en Slags Efterretning om,
2T44, s. 199 n Anden; Dette den arbeidede · paa at bringe sig selv frem i al sin qvalfulde
SBM, s. 143 æt man et andetsteds fandt · paa at bruge den til Bal: hvad var saa det
SLV, s. 373 gjorde et Forsøg · paa at bruge det, et Forsøg, som dog ikke
SLV, s. 309 vidst, hvad hun skulde hitte · paa at bruge mod mig, og saa har hun brugt
NB14:147.a ldrig en Romanforfatter falde · paa at bruge: en Fader og to Sønner, hverken
BB:37 en første ikke indlade sig · paa at byde den noget saa Modbydeligt, som
KG, s. 214 opbygge kommer det især an · paa at bygge i Grunden. Det er priseligt, at
SD, s. 147 om der ødsledes Mennesker · paa at bygge Pyramider, eller der i hiin russiske
NB7:75 for nu at samle al sin Kraft · paa at bære den taalmodigt, ydmygt. Men
NB13:88 ig, nu, da jeg skal begynde · paa at bære en ny Art af Byrde, Hensyn til
NB5:39 Fantast, om jeg kunde falde · paa at bære mig saaledes ad. / Det maa nu
IC, s. 175 ke christeligt beflittede sig · paa at bære sin Byrde taalmodigt –
EE2, s. 280 rning og spilder ikke min Tid · paa at calculere over, om jeg udretter Noget.
NB25:100 aa Askesen. / Kjendetegnet · paa at Christendommen blev reduceret er just:
NB29:20 rædsomste Maalestok beregnet · paa at collidere med Alt – og nu perfectioneres
NB33:50 Iver i Retning af at passe · paa at Collisionerne kunne komme. Hvad der
KK:11 gtes som mislykkede Forsøg · paa at conciliere Jødedom og Hedenskab med
Papir 264:11 var det arbitraire Forsøg · paa at constituere et vilkaarligt dannet Fælleds-Sprog,
NB20:26 er det nedrigste Forsøg · paa at constituere Samvittighedsløshed som
SD, s. 218 n, et afmægtigt Forsøg · paa at constituere sig, men som dog, lidende
NB:7 olde mig rolig, taus, stolende · paa at Corsaren nok vil understøtte det
BI, s. 318 Tid, er den Omhu han anvender · paa at costumere sig rigtigt, i Forhold til
BOA, s. 217 ikke formastelig indlade Dig · paa at criticere Formen. Jeg kan ikke, jeg
TSA, s. 100 ikke formastelig indlade Dig · paa at critisere Formen. Jeg kan ikke, jeg
NB4:132 ste. Hvo i al Verden vilde falde · paa at Danmark er et christeligt Land. Mon
IC, s. 207 istenhed, er der et Forsøg · paa at danne en triumpherende Kirke, selv om
FB, s. 103 der Middagssøvnen, og passe · paa at danne sin ydre Optræden i Lighed
NB29:95 – man kjender det let · paa at de litteraire Sjouere og Dragere, Journalister
AE, s. 195 ne og alene være kjendelig · paa at den er Hemmeligheden, medens Aabenbaringen
NB34:39 saa just Naaden negativt kjendes · paa at den giver Lidelse. Saa høit oppe
Papir 587 vilket Nonsens det er med Troen · paa at den sande Χstd. findes i »
Not5:18 helling, og man venter blot · paa at den skal sluttes / Jeg er altid beskyldt
BOA, s. 278 n, maatte blive opmærksom · paa at den var et Mundheld, netop vilde charakterisere
Papir 263:3 d enhver anden kan regne · paa at den vil forflere sig, kan sige ligesom
NB31:66 ed ad en Bakke, dog med Paastand · paa at denne Expedition er i Retning af at
NB23:35 ved Ballotation. / En, der troer · paa at der er en Gud til, kan ikke deeltage
NB23:131 det ikke ogsaa Galskab: at troe · paa at der er Mening i Tilværelsen, Retfærdighed
Not9:1 Weisse gjør opmærksom · paa at der ingen væsentlig Forskjel er,
NB15:42 elsen for et Mskes Frelse er Tro · paa at der overalt og i ethvert Øieblik
NB2:234 Sag med sin Sjels Frelse, venter · paa at der skal udkomme et nyt Skrift o: s:
NB25:68.a alitativt-strammede, beregnede · paa at der skulde handles derefter. Men ogsaa
BB:2 tige Oplysninger. Han andrager · paa at der ved en ny Benævnelse maa distingueres
NB21:69 an Kronen paa Relativiteterne og · paa at det » til en vis Grad«
NB30:22 skulde nøiagtigt passet · paa at det blev gjort kjendeligt, at hans Ægteskab
NB30:43 løs paa Gavtyvestreger, · paa at det bliver kjendeligt, at det er Gavtyvestreger.
BOA, s. 119 ne Adfærd er et Kjendetegn · paa at det dog var muligt, at han var en virkelig
NB25:86 det nu er, fordi man haaber · paa at det dog vel vil engang lykkes En bedre,
NB:12 erdags-Historien. Nu er jeg sikker · paa at det ender med, at man bilder Folk ind,
Brev 312 specimen o: D: Dette tyder · paa at det enten ikke er Dem ganske klart hvad
Oi7, s. 293 Deeltagelse deri med Paastand · paa at det er at dyrke ham. Dersom Du troer,
NB31:110.a gaaer for sig under Paastand · paa at det er at fuldkommengjøre hiin ideelle
NB9:53 ik Tilhøreren er ganske sikker · paa at det er forbi, lyrisk at exegetisere
Papir 459 igjen er saaledes beregnet · paa at det er lige klogt at gjøre Noget
Brev 142 æde«. Da tænke Du · paa at det er mig der har sendt Dig det, at
AE, s. 182 teres ikke paa Forholdet, men · paa at det er Sandheden, det Sande han forholder
NB31:143 rkelig er Fremskridt kjendeligt · paa at det er Skærpelse. Aandeligt gjøres
NB27:81 at vælge Lidelse. Troen · paa at det er som Gud siger, har han vel heller
NB32:150 og at gjøre det med Paastand · paa at det er til Ære for Gud, er enten
Papir 500 Eftertrykket fra at falde · paa at det personligt er hans Overbeviisning.
NB16:60 ar man ikke er opmærksom · paa at det Sidste er noget snarere Mythe eller
NB8:107 anden nu vilde gjøre Fordring · paa at det skulde være Noget, saa styrter
NB4:160 bende. Titlen selv synes at tyde · paa at det skulde være Taler, Titlen er
NB16:73 t at de slet ikke tænkte · paa at det var Betaling. Nei, skal det gaae
Not4:22 mede overeens med Jeget; men kun · paa at det var givet, positivt. – ved
PS, s. 266 de uden at blive opmærksom · paa at det var ham. Men Discipelen gav Guden
NB19:51 ste af Alt, naar et Msk. har Tro · paa at det vil skee saa skeer det. Det, siger
NB23:11 , saa kan de være sikkre · paa at dette er fra neden. Thi dette at være
NB31:94 , saa vilde Du aldrig falde · paa at digte det. Altsaa kan det kun blive
NB25:92 e Ramse er naturligviis beregnet · paa at distancere » Efterfølgelsen.«
NB14:35 paa den ethiske Reduplication og · paa at docere. Den ethiske Reduplication forvandler
EE2, s. 223 gladere er Du, desto sikkrere · paa at drage dem til Dig. Du holder ikke lange
NB23:50 om det er optegnet), da han slog · paa at drage mig nærmere til sig: / Nei,
NB7:75 der, hvis ell. nogen, er beregnet · paa at dræbe al Egenvillie. / Det er nemlig
NB23:166 de Χstne Forbilledet ikke · paa at dræbe men paa at døe.«
NB4:5 .« / Men er Du sikker · paa at Du er bleven en Troende. / / No 6.         Han
NB19:62 held, saa tænkte jeg paa Dig, · paa at Du er Kjerlighed: det var dog endnu
DD:198.a m 1000 Aar er som een Dag. Husk · paa at Du er skabt i hans Billede og efter
Papir 573 faring et Msk: for Alt pas · paa at Du ikke taber Livs-Lysten; hvad Du end
NB33:30 Gud – thi han venter blot · paa at Du skal vove. Det er jo dette han har
NB2:76 , netop fordi Alt her er beregnet · paa at dysse Samvittigheden – lykkes
NB:210 ubegribeligt; jeg var saa sikker · paa at døe inden den Geburtsdag ell paa
NB8:16 orsøg paa at gjøre Prøve · paa at døe, ell. forud at opleve Døds-Situationen.
NB23:166 lledet ikke paa at dræbe men · paa at døe.« / cfr. Böhringer
SLV, s. 199 des Blik gjorde et Forsøg · paa at dømme mig, men da slog hun Øiet
EE:133 at det Moment af ydmyg Resigneren · paa at dømme Verden, som ligger for en Deel
NB2:79 det mørke Værelse bier · paa at Døren skal oplukkes og den hele forventede
NB26:10 , naar man havde holdt fast · paa at Efterfølgelsen var ganske simplement
BI, s. 334 eels som Individets Forsøg · paa at eftergjøre Verdens-Ironien. /
JC, s. 49 skulde aldrig betænke sig · paa at efterkomme det, hvis det forlangtes
NB27:87 s paa Efterfølgelsen og · paa at efterligne Forbilledet. – Luther
AE , og altsaa end ikke er betænkt · paa at eftertragte. Saaledes forstaaet nægter
Papir 204 urligviis ethvert Forsøg · paa at eftervise den classiske Tid i Tiden
AA:23 nd nogensinde bør gaae ind · paa at eftervise den subjective Modtagelighed
KK:2 fattelse. Det kommer altsaa an · paa at eftervise Fakta som Momenter af den
AE, s. 107 ikke gjøre noget Forsøg · paa at eftervise hans Opfattelses Forhold til
KG, s. 173 eer. Eftertrykket ligger ikke · paa at elske de Fuldkommenheder man seer hos
KG, s. 168 e Kjerlighed, der er beregnet · paa at elske de ufuldkomnere, det er, de Mennesker,
KG, s. 168 belighed, der kun er beregnet · paa at elske Fuldkommenhedernes fuldstændige
NB7:104 sti Lære beflitter sig · paa at elske Msk, maa blive anseet for Selvkjerlig:
NB2:155 lot kan blive Tale om at begynde · paa at elske Næsten. Først i Selvfornegtelsens
EE1, s. 369 kulde man aldrig indlade sig · paa at elske, om man end gifter sig 10 Gange.
AE, s. 16 ed i sidste Forhold som Kjende · paa at en Existerende forholder sig til en
AE lighed i sidste Forhold som Kjende · paa at en Existerende forholder sig til en
NB14:101 det vil just være kjendelig · paa at en Reflexions Viden bestandigt er med,
NB31:94 S. var jo netop beregnet · paa at ende det Digteriske og at anbringe det
Papir 394 8 var jeg atter betænkt · paa at ende med christelige Taler, hvis sidste
AE, note et høist uethisk Forsøg · paa at endeliggjøre Individerne, en uethisk
EE2, s. 71 regning netop er et Forsøg · paa at enervere det. For det Andet er han naturligviis
CT, s. 129 at i al den Tid, Du anvender · paa at erhverve disse Goder, i ethvert Øieblik,
NB20:87 se, end at Du anvender megen Tid · paa at erhverve for at have desto mere at bruge.
NB18:104 iddelse deraf, anvende stor Tid · paa at erhverve og bevare, og saa mene sig
NB26:94 enskabeligt kastet mig over · paa at erhverve og gjøre Lykke i Verden
4T43, s. 171 saare langt fra Begyndelsen · paa at erhverve sin egen Sjel i Taalmodighed,
NB20:87 Lov til at anvende saa megen Tid · paa at erhverve. Men vil Du gjøre det at
Papir 371:1 nnemkrydse det beregnede · paa at erindre om det Tilbagelagte og det Tilkommende,
NB21:163 d, hvor der blot vræles · paa at erkjende og erkjende, men den ethiske
NB4:117 g, det er et sikkert Kjende · paa at et Menneske gjør Fremgang i det Evige
NB31:110 n msklige Forvirring, denne Tro · paa at et ungt Msk. skal dannes ved Historien.
SD, s. 192 være sig selv; han haaber · paa at Evigheden vil tage det bort, og her
NB11:204 e Journal findes Forsøg · paa at exaltere mig selv, hvilket Gud vilde
NB34:13 ben fra det Numeriskes Side · paa at faae Χstd. omredigeret, og Historien
Oi10, s. 416 s Biskop Martensen andrager · paa at faae 600 Tdr. Byg istedetfor 300, saa
BA, s. 345 hvad jeg selv har spildt Tid · paa at faae at vide, deels ligger det Hele
PCS, s. 129 Præstation er en Fordring · paa at faae bestemt igjen, hvad han saa bestemt
Brev 316 opførte, tænkte jeg · paa at faae dem trykte. Men jeg er kun lidt
NB26:86 a, hvor skulde jeg tænke · paa at faae den indført igjen, jeg er ingen
CT, s. 252 Liv og tilsidst sin Salighed · paa at faae det ganske og ganske indtil Prikken
EE:96 r. Det sidste Forsøg man gjorde · paa at faae det hele Værk fuldstændig
CT, s. 145 arere maatte vente en Evighed · paa at faae det igjen. Men er Evigheden ganske
NB10:195 ed idelig Gjentagelse Forsøg · paa at faae det til at sætte sig fast i
Oi5, s. 251 man det ikke, passer nøie · paa at faae det, men dog skjult, thi man maa
NB20:83 maatte jeg have sat Alt ind · paa at faae dette Onde bort ell. styrte. /
NB36:26 re, at jeg skulde sætte Alt · paa at faae en Katastrophe tilveiebragt, paa
G, s. 40 kan man være temmelig sikker · paa at faae en Loge alene for sin Person. Er
Papir 469 rved, at Hr Dr. har passet · paa at faae et godt Levebrød ( for at forkynde
NB13:51 e det; men naar det gaaer løs · paa at faae et Levebrød, at avancere og
Papir 529 e i en Præstegaard, tænke · paa at faae et større Kald o: s: v: o, det
NB19:78 t gjøre det mindste Forsøg · paa at faae fat i hiin Læge, om hvem han
OTA, s. 295 p, dvask og dog sulten vente · paa at faae Føden ved et Tilfælde, prise
BA, s. 440 culanterne i vor Tid arbeidet · paa at faae ført et fuldstændigt Beviis
NB21:92 har knebet saa meget som muligt · paa at faae Guds Ord egl. at høre. Man læser
EE1, s. 425 t, har gjort nogle Forsøg · paa at faae hende til at interessere sig for
Not15:5 d. Hun haaber dog muligt · paa at faae mig at see igjen, et Forhold til
NB4:8 passe paa min Fordeel, passe · paa at faae mit Smule Arbeide rigelig betalt
NB16:58.a og de Yngre arbeide en masse · paa at faae Myntfoden nedsat. / Min Forfatter-Lidelse
NB35:3 enge, saa det blot kommer an · paa at faae Pengene, og man derfor gjør
SLV, s. 117 lle uanstændige Forsøg · paa at faae Qvinden emanciperet, saa taabelige
NB33:27 men naturligviis beregnet · paa at faae Rubrikken: Martyr saaledes udvidet,
SLV, s. 37 en, for at være betænkt · paa at faae sig en Elsket. / Overalt hvor da
NB27:50 knebent og smaaligt passer · paa at faae Sit, ikke at gjøre det Mindste
NB15:123 Hungeren, der blot raaber · paa at faae Spise – og saa var Χstd.
EE2, s. 70 den Vedkommendes Fordeel, men · paa at faae Stikordet anbragt. Det mislykkedes,
NB32:83 affe sig selv, saa sikker er Gud · paa at faae Straf over sine Fjender. Maaskee
NB2:189 især naar han tillige passer · paa at faae Tid efter anden et endnu større
KG, s. 41 han har Troen, eller prøve · paa at faae Troen, da vil dette egentligen
KG, s. 185 nkt paa at sammenligne, og · paa at fange Alt i Sammenligningens muddrede
SLV, s. 90 ndrigt Hjernespind, beregnet · paa at fange Andre, saa forsmaae man ikke,
NB2:20 is de ville have siddet og ventet · paa at Faren skulde komme til dem, saa vare
NB20:76 begynde paa en Stræben, · paa at faste, at give Almisse o: s: v:. Den
Not9:1 ως. Det komer an · paa at fatte det Modsatte som Eet. Msket kunne
G, s. 45 turde jeg regne temmelig sikker · paa at finde Alt færdigt til Gjentagelsen.
4T43, s. 139 nneskets første Forsøg · paa at finde den. Hvor længe denne end bliver
4T44, s. 292 som den ellers er betænkt · paa at finde en Trøst, og ikke har til Hensigt
SLV, s. 274 r jeg mange Gange speculeret · paa at finde et Middel til at kunne controlere
SFV, s. 27 ørst og fremmest maa passe · paa at finde ham der, hvor han er, og begynde
SFV, s. 9 ørst og fremmest maa passe · paa at finde ham der, hvor han er, og begynde
EE1, s. 214 ham, den Ulykkeligste, visse · paa at finde ham, thi som de Troendes Længsel
SD, s. 155 e anspændt deres Forstand · paa at finde Hjælpen, og bag efter lyve
NB:60 anvende ⅔ af sine Kræfter · paa at finde sin Opgave. Derfor har Barnet
KG, s. 109 lem de forgjæves Forsøg · paa at finde Summen og det lykkelige Fund,
TTL, s. 394 Din Tid og anvendte den ilde · paa at finde Udflugter, ja, da var Du bedragen
Not4:37 t kan nu ikke gaae paa Andet end · paa at fjerne det, hvoraf Ikke-Viden fremgik
BI, note il Socrates, at Alt er gaaet ud · paa at flaae, som man siger, Strepsiades. /
TAF, s. 297 re det unyttige Forsøg · paa at flye eller unddrage Dig denne medvidende
DS, s. 205 at fordre det er Forsøget · paa at forandre den, hvilket dog er aldeles
Brev 64 vidste, at ethvert mit Forsøg · paa at forandre hans Beslutning vilde være
SLV, s. 288 har den mindste Indflydelse · paa at forandre mig. Denne Maade at tilegne
NB5:138 Men Politiet tænker ikke · paa at forbedre deres Spioner. Det gjør
Brev 285 gaard. / Et sort Forsøg · paa at forbedre en slet Forsegling. / Kjere!
NB16:35 / Dersom man ikke er betænkt · paa at forbyde Dag-Presse til en vis Grad,
IC, s. 238 orledes hans Liv var beregnet · paa at fordre Efterfølgere og at gjøre
NB22:112 om man dog blot stræber, som · paa at Fordringen viser sig for En i hele dens
NB36:15 d det forfængeligste Pigebarn · paa at fordunkle Alle i Kongens Club: at døe
SD, s. 207 de arbeide saa smaat · paa at fordunkle deres ethiske og ethisk-religieuse
SD da i det Øieblik, han begyndte · paa at fordunkle sin Erkjendelse, er sig dette
SD ket, ved hvilken han har arbeidet · paa at fordunkle sin Erkjendelse. Men ogsaa
DD:134 nter i det chr: Liv det kommer an · paa at forene a) en urokkelig Sikkerhed, urokkelig
Brev 272 en, dette at man kan falde · paa at foreslaae Dem den, det beviser min gamle
AE, s. 358 al forledes til at spilde Tid · paa at forestille og forestille – men
OL, s. 32 i det Forsøg, der gjøres · paa at forflygtige Begrebet af hiin Tids Dygtighed
TAF, s. 297 jeg gjøre noget Forsøg · paa at forfærde, selv noksom forfærdet;
NB30:138 man vil lide. Ingen falder · paa at forfølge En fordi han mod sin Villie
IC, s. 60 n, hvem det Bestaaende venter · paa at forgude. Denne Dupplicitet seer Folket
DS, s. 234 else« er som beregnet · paa at forhindre – blev Poesie. / Thi
ER, s. 202 hedsvidne. Det er som beregnet · paa at forhindre Anbringelse af end den mindste
NB22:11 takker, det var jo et Forsøg · paa at forhindre dem i at tage den forfængelig.
NB:24 eg anvender halvdelen af min Kraft · paa at forhindre det. I samme Øieblik jeg
DS, s. 173 g selv, dersom jeg ikke passer · paa at forhindre dette, da er Erkjenden det
BOA, s. 165 velse der pro virili arbeider · paa at forhindre En i at faae vüet. –
NB25:67 der er i den Grad beregnet · paa at forhindre Fortjeneste og det Fortjenstlige,
SD, s. 154 forsøgte, og Forsøget · paa at forhindre ham i at fortvivle, som Digternes
DS, s. 247 a hele Levemaaden er beregnet · paa at forhindre Sindet fra at faae den Indadvendthed,
AE, s. 192 t, fordi det er lige beregnet · paa at forhindre Speculationen. / Naar den
Oi6, s. 271 ngt farligere og som beregnet · paa at forhindre, at Sagen i Sandhed bliver
NB30:58 il nemlig være kjendelig · paa at forhindre, om muligt, at det svækkes.
NB28:51 øe er nemlig saa Kjendet · paa at forholde sig til et evigt Liv. Altsaa
NB25:72 s fremmed, lige omvendt, Kjendet · paa at forholde sig til Gud bliver Lykke og
NB26:40 / Ganske simpelt. Dersom Kjendet · paa at forholde sig til Gud og Kjendet paa,
BA, s. 336 ham. Ethvert Forsøg derfor · paa at forklare Adams Betydning for Slægten
BA, s. 380 da indlader man sig slet ikke · paa at forklare den foregaaende psychologiske
AE, s. 407 værd at ville indlade sig · paa at forklare det. Denne Tilbagekaldelse
SLV, s. 113 orstanden vil forsøge sig · paa at forklare eller tænke Forelskelsen,
Brev 269 jeg vilde gjøre et Forsøg · paa at forklare eller undskylde, hvorfor jeg
NB:140 dette er nemlig et Forsøg · paa at forklare et Mirakel ved Hjælp af
4T44, s. 376 gere. Ikke er han betænkt · paa at forklare Gud sit Ønske, at gjøre
NB13:16 er igjen være at anvende · paa at forklare hende, at just det søsterlige
NB14:144 det er et taabeligt Forsøg · paa at forklare in casu Galskab som var det
AeV, s. 82 spist for meget, kunde falde · paa at forklare Opstødet paa en anden Maade.
AE, s. 208 Paradox, og ikke indlade sig · paa at forklare Paradoxet ved at forstaae,
AE, s. 349 r opstillet en Deel Forsøg · paa at forklare, hvad det Skjønne er, som
EE2, s. 267 er det dog altid et Forsøg · paa at forkleine den ethiske Opfattelse. Dersom
NB27:40 skene, at han da vel passer · paa at forkynde Χstd. saaledes, at de
Oi10, s. 399 ldeles uforandret Livsstraf · paa at forkynde det i Charakteer. At forkynde
Oi10, s. 398 Jesu Christi Tid Livsstraf · paa at forkynde hvad Christendom i Sandhed
YDR, s. 115 ynedriet har sat Hudflettelse · paa at forkynde Ordet. Apostelen svarer: Naa,
Not3:17 . Idet denne Retning gik ud · paa at forlade det virkelige Liv for at drømme
Papir 391 eer Degn med Bedrøvelse · paa at forlade en Menighed, som jeg elsker
SLV, s. 12 aet hen, Ingen havde tænkt · paa at forlange Pakken tilbage, saa tænkte
SFV, s. 62 med næsten dumdristig Tro · paa at formaa Alt, kun ikke Eet, at blive en
AE, s. 419 ddelbarhedens Tro er, ideelt, · paa at formaae Alt, og dens Ikke-Formaaen grundet
NB16:73 l behandles. Eller falder man da · paa at fornærme en Kjøbmand, fordi han
BOA, s. 105 n en Halvstuderet kunde falde · paa at fornærme en saadan Forfatter ved
NB32:30 om dette Medium er beregnet · paa at forplante Lyden, saa er ogsaa Madratser
Brev 284 e tør gjøre Fordring · paa at forraade et Lammesind, saa er det dog
BI, s. 196 er, der gjøre et Forsøg · paa at forraade Noget herom, staae i intet
PS, s. 219 n af Hjertens Grund renoncerer · paa at forstaae den Halvhed, der synes Menneskenes
FB, s. 128 nde har anvendt adskillig Tid · paa at forstaae den hegelske Philosophi, troer
BOA, s. 153 pe har fem Minutter at spilde · paa at forstaae et Kæmpeværks Sindrighed.
AA:12 enhver Handlen. Det kommer an · paa at forstaae min Bestemmelse, at see, hvad
NB9:20 naar han saaledes blot tænker · paa at forstaae og gjøre Guds Villie, men
NB29:112 e at jeg ikke indlader mig · paa at forstaae Sagen saaledes; thi jeg veed
BOA, s. 99 han passer først og sidst · paa at forstaae sig selv i sin Livs-Anskuelse;
LP, s. 36 t, men dog mislykket Forsøg · paa at forstaae Verden, derved, at Individet,
NB3:15 rax lader mig begynde forfra · paa at forstaae, hvad jeg, hvad et Msk. er
PS, s. 255 vilket er Paradoxets Fordring · paa at Forstanden er det Absurde, men nu ved
NB5:2 r i al Verden vilde han falde · paa at forsvare det, at føre et Forsvar
NB19:20 her anfører, er ikke beregnet · paa at forsvare mig for Gud ell. mig selv,
BI, note et Forsøg, Socrates gjør · paa at forsvare sig, ved at vise Nødvendigheden
NB:68 Rigdom i Retning af at tabe Troen · paa at Forsynet forsørger En), fordi det
EE2, s. 245 , og dog vilde man ikke falde · paa at forsøge at gjennemtrænge enhver
OTA, s. 139 vel endog Livets kostbare Aar · paa at forsøge sig i det Mangfoldige, kan
NB10:57 som maa anvende deres meeste Tid · paa at fortjene Livets Ophold, i underordnet
NB26:87 skulde være et Forsøg · paa at fortjene Saligheden – og saa dog
NB12:120.b mod turde anvende al min Evne · paa at fortrylle og glæde hende: i Sandhed
Oi7, s. 308 har i, hvad Mennesket hitter · paa at fortælle om ham, og at Forældrene
SFV, s. 55 orgjeves, om jeg forsøgte · paa at fortælle, hvorledes jeg der har fornummet
NB16:20 g nu fortærer al min Intrigue · paa at fortære de Andres Intriguer, men
NB32:3 et fornuftig. Det er et Forsøg · paa at forvandle D. Q. til en Slags moralsk
AE, s. 410 g paa at tilbagekalde den, · paa at forvandle den til et bestandigt ophævet
AE, s. 546 man vil gjøre et Forsøg · paa at forvandle det at være Christen til
Papir 348 sig om Sligt. / / Et Forsøg · paa at forvandle Kjøbh: til en Kjøbstad.
NB26:47 e Andre, det er Forsøget · paa at forvirre Alt. / En lille Smule Kaneel!
NB20:36 den store Bog) et Forsøg · paa at forvirre Bestemmelsen af, hvorfra disse
BOA, note holdes sammen, er som beregnet · paa at forvirre. / Anm. Enhver i Staten og
NB25:86 storartet Forsøg der er gjort · paa at franarre Gud Χstd. / Som Morten
NB32:30 r aldeles rigtigt, beregnet · paa at fratage Mediet Selviskheden. Dog hvad
BI, s. 222 som skulde komme, som snarere · paa at fravriste dem det, de havde, og dette
Papir 273 old til Manden som et Forsøg · paa at fravriste ham Alt / Blade af en Opsigtsbetjents
EE1, s. 382 n saa maa spilde en Deel Tid · paa at fravriste ham, hvad han veed, og gjøre
FB, s. 186 an maaskee endnu et Forsøg · paa at frelse Agnete, saaledes som man i en
NB2:71 thed det som kun er beregnet · paa at frelse mit Tungsinds Hemmelighed. Men
Papir 544 tænker blot i Døds-Angest · paa at frelse sig selv. / Men efter Χstdommens
EE1, s. 195 vet, kunde speculere sig gal · paa at frembringe den. Jeg har imidlertid været
Papir 429 en Gru for at indlade sig · paa at fremstille Χsti Lidelser; men det
NB13:72 . min Veltalenhed, min Phantasie · paa at fremstille den: saa synes Mskene godt
BN, s. 116 ag paa en Generalforsamling. / · Paa at fremstille dette Ideal saa tro, saa
NB15:113 gjøres noget Forsøg · paa at fremstille mig efter min mulige Overordentlighed;
IC, s. 27 e Menneske kan vel forsøge · paa at fremstille nogle Forskjelligheder særligt
NB25:55 / Men jo mere Kunst der anvendes · paa at fremstille og betragte – jo mindre
SLV, s. 179 oner, har gjort et Forsøg · paa at friste En og Anden ved at give det et
NB2:37 sti Liv var eet eneste Forsøg · paa at friste Gud?). Men det er dog vel begge
AE, s. 36 indste. Har han vundet Hævd · paa at fritage sig selv fra det Ansvar ikke
KG, s. 191 e eller dog redeligt arbeider · paa at fuldkomme det, saa vil det ogsaa gaae
OTA, s. 388 l at anvende hele sin Styrke · paa at fuldkomme Opgaven, og saa hensigtsmæssigt,
Brev 264 , man gjør et Forsøg · paa at følge med; naar Noget gaaer meget
Not9:1 len. Al Bestræben gaar ud · paa at føre Alt hen til sig; saaledes er
KG, s. 112 eskytter, ikke betænke sig · paa at føre ham ud i et Sammenstøds Rædsel,
BA, s. 426 stede, Secretairerne ventende · paa at føre til Protocol, er det dybsindigste
KG, s. 99 t, han gaaer bort fra, hitter · paa at gaae baglænds, medens han med Mine
NB19:74 hvis han ikke selv hittede · paa at gaae i Kloster, saa maatte vi bede ham
NB32:132 doxt: at Herskeren kjendes · paa at gaae i Skjorte-Ærmer. Deraf kommer
NB:57 yde min Produktivitet og samle mig · paa at gaae ind i en Embeds-Stilling, hvis
EE1, s. 197 n kan regne temmelig sikkert · paa at gaae Livet igjennem uden at vække
Brev 49 a hos mig og siger: husk dog · paa at gaae op til Fru Spang; men næsten
BI, s. 226 betragtet Socrates' Forsøg · paa at gaae paa egen Haand og leve hen som
EE1, s. 348 endog har opgivet Fordringen · paa at gaae paa Fliserne .... Men, I kjære
NB16:38 ud, jeg er ogsaa temmelig sikker · paa at gaae til Historien – men Samtiden
AE, note eneste Forsøg der gjøres · paa at gaae videre, videre nemlig end den saa
EE2, s. 81 dne Udkomme, og tænke nu · paa at gifte sig. Det er smukt, og jeg veed
Oi7, s. 296 sten, hvorledes han kan falde · paa at gifte sig. En Frelser kommer til Verden
LA, s. 41 ens Eiendommelighed influerer · paa at give det dette Udtryk, og at Tidsalderens
NB6:24 maaskee vil gjøre et Forsøg · paa at give det Udseende af at jeg har forandret
NB30:44 ge sin Lyst, betænke sig · paa at give et andet Msk. Liv bare for at faae
KG, s. 279 rlige tænker blot kjerligt · paa at give Frimodighed og at frelse en Anden
Papir 344:2 orelsket i Eccho, venter blot · paa at give Gjenlyd. Thi Efteraaret er Oprømthed.
SLV, s. 264 man var allerede betænkt · paa at give ham Part i Handelen, da han blev
Brev 118 heder fare, og beflitte mig · paa at give mig Gud i Vold; 1ste Juledag skal
TTL, s. 452 den selv aldrig indlader sig · paa at give nogen Forklaring: nu vel, da gjelder
Oi7, s. 282 rligviis ikke betænker sig · paa at give Penge til. / Skal Hykleriet afværges,
Brev 7 lader jeg mig ligesaa sjeldent · paa at give Raad, naar Ingen beder mig derom.
SD, s. 222 Synden. Det er et Forsøg · paa at give Synden Holdning og Interesse som
BOA, s. 120 edsmand gjør han Forsøg · paa at gjelde for Tusinde, stolende ogsaa paa
EE1, s. 295 tid selv har været sikker · paa at gjenkjende den virkelige Person, medens
G, s. 21 Tid skulde han tillige arbeide · paa at gjennembryde, om muligt, sin Digterexistents.
TTL, s. 452 lvoren spilder ikke megen Tid · paa at gjette Gaader, den sidder ikke hensjunken
Oi10, s. 416 tte er raffineret, beregnet · paa at gjælde i de Medlevendes Øine som
SLV, s. 229 athetiske Stympers Forsøg · paa at gjælde Noget for Alvor, men det Comiske
EE:50 e Lære er kun et Forsøg · paa at gjøre » Frygt og Bæven«,
KK:5 rnes Anskuelse gik nu enten ud · paa at gjøre Χ. til et blot Msk. (
Papir 388 hedens privilegium flebile · paa at gjøre Alt, fordi han indtog Standpunktet
NB10:199 jeg virkelig har tænkt · paa at gjøre Alvor af at gjøre dette
BOA, s. 160 Spekulation, har man arbeidet · paa at gjøre Christendommen sandsynlig,
BOA, s. 159 maatte man sige: den gaaer ud · paa at gjøre Christendommen sandsynlig.
NB2:245 ikke skulde være et Forsøg · paa at gjøre dem Livet anstrenget. / Dersom
NB22:29 ganske fortrinligt kommer det an · paa at gjøre den elskelig i deres Øine.
AE, s. 402 an kommer hjem har at arbeide · paa at gjøre derefter. Bruger da det religieuse
NB28:61 ( hvilket Piank!) maae de passe · paa at gjøre deres bedste for at forbittre
KG, s. 196 befaling: vogt Dig at begynde · paa at gjøre det – dersom det ikke
NB10:177 eg maa ordentlig huske mig selv · paa at gjøre det – thi Verdens Frelser
NB32:37 edetfor Idealitet har man hittet · paa at gjøre det at være klog til en
NB11:75 karpsind paa at begribe Underet, · paa at gjøre det begribeligt, og saa sluttes
OTA, s. 235 naar man saa blot passer · paa at gjøre det Modsatte, da træffer
DS, s. 209 lige fra Begyndelsen lagt an · paa at gjøre det muligt kun at tjene een
DS, s. 212 ans Fødsel er som beregnet · paa at gjøre det muligt kun at tjene een
DS, s. 212 s Liv fra Begyndelsen lagt an · paa at gjøre det muligt kun at tjene een
AE, s. 388 allerede ligesom et Forsøg · paa at gjøre det muligt, at der var flere
Papir 469 gjøre. Saa hittede han · paa at gjøre det Samme paa en finere Maade:
NB17:71 har han gjort et Forsøg · paa at gjøre det til Doctrin – og
Papir 204 det forbi, er et Forsøg · paa at gjøre det til Mythologie. / d. 30
AE, s. 232 mel, og naar man skal begynde · paa at gjøre det, saa bliver man et stakkels
NB7:88 saa ikke rask væk begynde · paa at gjøre det? Eller skal han, hvis han
NB:187 , den Eneste Du ret er betænkt · paa at gjøre Dig forstaaet for, medens Du
NB10:178 aa langt ud, at han forsøger · paa at gjøre disse Tusinder opmærksomme.
KG, s. 98 jen og blot naaer Begyndelsen · paa at gjøre dog lidt af hvad man lovede.
NB31:146 er, der ere saa forhippede · paa at gjøre en Smule Lykke i Verden, at
Not4:31 xperimenterer, naar den gaaer ud · paa at gjøre Erfaringer. / For at nu det
NB14:136 er det ugudelige Forsøg · paa at gjøre et Abstractum til den absolute
EE1, s. 46 Liv. Stundom har jeg tænkt · paa at gjøre et afgjørende Skridt, mod
NB16:32 itativt beregnede Situation · paa at gjøre et Msk. til den Enkelte. Det
OTA, s. 291 t han endeligen maatte huske · paa at gjøre for dem. Skulde man nemlig
NB25:49 , som bestandigt speculerer · paa at gjøre Gud om ved Hjælp af, at
KG, s. 374 t anklage Nogen for Gud eller · paa at gjøre Gud til Dommer, saa er Gud
NB26:120 ig at være et Forsøg · paa at gjøre Gud til en naragtig Pedant
AE, s. 495 entat, da det er et Forsøg · paa at gjøre ham latterlig; men Ulykken
NB10:137 religieuse Sandhed et Forsøg · paa at gjøre ham til en Instants, og altsaa
SLV, s. 193 skal kunne samle al min Sjel · paa at gjøre hende saa lykkelig som det
Papir 254 et nemlig for et Forsøg · paa at gjøre Journalistiken mere til den
NB28:101 Maalestok er gjort et Forsøg · paa at gjøre mig gal, og saaledes, at jeg
Papir 371:1 ette er dog et Forsøg · paa at gjøre Mskene til Instantsen, at formilde
NB32:112 er Satans Opfindelse, beregnet · paa at gjøre Mskene ulykkelige ved Hjælp
Oi7, s. 299 lt: at Gudsdyrkelsen gaaer ud · paa at gjøre Nar af Gud, og at den hovedsagelig
NB11:232 Hele er et storartet Forsøg · paa at gjøre Nar af Mskene. Præsten er
NB:34 i al Ydmyghed fromt Forsøg · paa at gjøre noget Godt til Vederlag for
NB28:79 -Presse / / er ret egl. beregnet · paa at gjøre Personlighed umulig. Thi den
NB24:137 t er den ogsaa. Alt er beregnet · paa at gjøre Personligheder umulige, især
NB8:16 for at døe, og deres Forsøg · paa at gjøre Prøve paa at døe, ell.
NB16:35 ke Piat at gjøre et Forsøg · paa at gjøre Samfundet vanvittigt. / Det
AE, note e Ethiks fortvivlede Forsøg · paa at gjøre Staten til det Ethiskes sidste
NB35:40 « Den har man saa hittet · paa at gjøre til Person, og ved først
Oi6, s. 275 tetens Verden, at være sat · paa at gjøre trivielle Bemærkninger,
Papir 408 rret, naar man ikke passer · paa at gjøre Troen til en Sphære for
KK:7 std., og ethvert Forsøg · paa at gjøre udv: Fortrin gjeldende, vil
BI vt sit Maal, har været beregnet · paa at gjøre vaklende og ikke paa at befæste,
AE, note n Tingenes Orden, ikke gaaer ud · paa at gjøre Vanskeligheden endnu lettere,
NB8:3 t den er saa aldeles beregnet · paa at gjøre Øieblikket om muligt tusind
KG, s. 160 n Skarpsindighed, kunde hitte · paa at gjøre, hvad enten den nu virkeligen
Not3:17 ved en Retning, der gik ud · paa at glemme det Nærværende; men som
DS, s. 214 gt DHrr Præsters Forsøg · paa at godtgjøre, at man kan blive Noget
KG, s. 214 e, da lad ham endeligen passe · paa at grave dybt; thi om Taarnet end, hvis
NB13:23 viis endnu gjøre et Forsøg · paa at gribe Sagen ganske simpelt medicinsk
IC, s. 204 t mange, mange Aar af sit Liv · paa at gruble og udtænke; Mange før ham
NB26:26 e ulykkelig, just det er Kjendet · paa at Gud elsker Dig – og hvad Under
Papir 410 ntet Msk. af sig selv kan falde · paa at Gud elsker ham, derfor kan hell. intet
NB7:59 fægtelsen. Man skal huske · paa at Gud er Kjerlighed, Taalmodighedens,
OTA, s. 366 kin af Ret i at opgive Troen · paa at Gud er Kjærlighed, da maatte han
AE, s. 458 n Opvakte, kan være sikker · paa at Gud er med, da den Opvakte har ham i
NB:107 til at offre Alt, og haaber · paa at Gud vil give mig Styrke til at bære
NB27:67 en fra nu af maa Du begynde · paa at hade Fader og Moder og Dit eget Liv
NB8:26 ken næsten ethvert Msk. raaber · paa at han behøver Understøttelse, er
BOA, s. 110 skal netop være kjendelig · paa at han beraaber sig paa sin Myndighed.
Papir 375 g endnu – saa er det Tegn · paa at han dog ikke er ung i Umodenhedens Forstand.
BOA, note den Lumpne frækt kan trodse · paa at han dog virkelig kom i Besiddelse af
AE, s. 449 hetisk Frisk-Fyr er kjendelig · paa at han eengang for alle har løst sit
NB:98 Angrebet, naar han er sikker · paa at han er den stærkeste saa siger han:
DS, s. 180 an ikke personligt beraabe sig · paa at han er ordineret, snarere maatte saa
NB4:45 e paa? Det er paa det Frivillige, · paa at han er uegennyttig, paa at han lader
NB11:224 eg tænker derpaa ɔ: · paa at han græder, kommer jeg altid til
AE, s. 231 hver Ramser har forbandet sig · paa at han har realiseret, at det er ikke blot
SD, s. 185 ust er af Vigtighed at passe · paa at han har sin Qval ved Haanden, at Ingen
BA, s. 408 lv igjen, nu stødte f. Ex. · paa at han havde Vittighed, Sands for det Comiske
NB18:85 maa Præsten ogsaa passe · paa at han ikke bliver selv eensartet med hele
AE, s. 412 Kjende paa Guds-Forholdet og · paa at han ikke er bleven lyksaliggjort ved
BOA, s. 119 ns Ven hvis han var klog svor · paa at han ikke kjendte dette Menneske, saa
NB4:45 llige, paa at han er uegennyttig, · paa at han lader haant om Det, som de eftertragte
AE, s. 527 t, saa kan han være sikker · paa at han misforstaaer det. Den der forstaaer
DD:208 r han sig .... jeg vil vedde · paa at han ogsaa har sunket en Pennefjær
NB16:25 rlighed. / Dette er et Tegn · paa at han opdrages til Troen. Saaledes at
BOA, s. 245 gekaldt. – Adler haaber · paa at han senere vil være istand bedre
NB29:96 t, man tænker beundrende · paa at han vovede det! / Men som man taler
AE, s. 465 ger i det fingerede Forsøg · paa at handle ethisk ved Hjælp af en opbyggelig
NB26:104 det jeg et Øieblik tænker · paa at handle i Retning af at skaffe Lindring,
JJ:34 ede sin Opmærksomhed alene · paa at handle, hvilket var tilgiveligt, saa
SLV, s. 309 en rolig, naar det kommer an · paa at handle, om det saa er det Desperateste
AE, s. 356 tilbage paa Individet selv og · paa at handle. Ægteskabets Pathos er saaledes
NB17:107 om, at det egl. kommer an · paa at handle: saa bliver han vred. / Og naar
IC, s. 23 thi jo sikkrere En er · paa at hans Hjælp er den eneste, desto mere,
NB9:64 det Øieblik han tænker · paa at hans Løbe Numer i Slægten er fE
NB2:227 ens Overtro satte saa stor Priis · paa at have Christi Vunder paa sit Legeme (
AE, s. 558 aa at vræle den ud, mindre · paa at have den inde. Den Ærede kan da forsaavidt
G, s. 39 et for Herskabet, kun tænker · paa at have den landlige Glæde i Beredskab
AE, s. 510 . Passer man ikke paa det, og · paa at have denne Bestemmelse af det Opbyggelige
EE2, s. 272 rsaavidt man gjør Fordring · paa at have en Betragtning af Livet, er Hjerteløshed
TTL, s. 393 ed er denne slet ikke til, og · paa at have en god Samvittighed, saa hold ud,
TTL, s. 393 d, skjøndt beflittende Dig · paa at have en Samvittighed, thi uden Stilhed
NB28:38 ende, triumpherende beraabte sig · paa at have et Forhold til Gud, fuld forvisset
NB2:141 s et Dyr vilde gjøre Fordring · paa at have et Msk. til Fader: hvor barnagtige
AE, s. 172 lere Retter tilveie, en Anden · paa at have et Vomitiv i Beredskab, saa er
NB10:199 at falde. Jeg havde regnet · paa at have Formue nok til at holde ud nogle
PMH, s. 65 den, men aldrig vorde sikker · paa at have forstaaet den, end sige, at jeg
NB23:134 gjøre det er Criteriet · paa at have forstaaet det. Dette erkjender
SLV, s. 22 lerne at kunne være sikker · paa at have læst hele Bogen igjennem. Erindringens
Oi5, s. 250 rer uvilkaarligt Tanken hen · paa at have Noget at skjule; naar man har Noget
NB13:72 der frem og beraaber sig · paa at have raadført sig med Gud: saa bliver
NB16:84 der qvalitativt gjør Fordring · paa at have reen personlig Betydning for mig
PMH, s. 74 hage Hr Profess. at renoncere · paa at have sagt det, skal det ikke komme mig
NB23:34 altid. / Psychologisk Kjendetegn · paa at have Samvittighedssag. / Kjendetegnet
NB3:40 tte Umagen værd. Ganske sikker · paa at have seiret morede han sig nu blot ved
Oi7, s. 285 -Compagnie tør beraabe sig · paa at have Skriftens Ord for sig, naar de
Oi7, s. 285 Compagniet tør beraabe sig · paa at have Skriftens Ord for sig, thi Christus
NB2:65 r derfor mindst af Alt betænkt · paa at have Skrivere med sig. Den christelige
EE2, s. 172 tte en overordentlig Priis · paa at have skuet en eller anden mærkelig
NB12:181 e Øine til Himlen er et Tegn · paa at have tabt sin Frimodighed, men Χstus
KG, s. 375 ivs Vedkommende beflitter sig · paa at have Tanken om Guds Allestedsnærværelse
BI, s. 222 omhed ikke saa meget beregnet · paa at henlede deres Opmærksomhed paa det,
Brev 75 længere gjøre Fordring · paa at henvende Deres Betragtning paa Noget,
NB30:17 deles er Miraklets Gave beregnet · paa at hidse Mskenes Modstand mod ham. /
NB3:49 gt Msk. som kjendte mig, at huske · paa at hilse ethvert Tjeneste-Msk, som jeg
SLV, s. 428 ste Fremtræden Fordring · paa at hilses med Acclamation, han tordner
JJ:409 til at æde, og Ingen tænker · paa at hjælpe den. / Det vilde være en
NB19:13 nd Tolderen, slet ikke tænkte · paa at hjælpe ham til Frelse, men nøiedes
NB25:89 ld som hvis en Stat hittede · paa at holde 1000 Embedsmænd der lønnedes
SLV, s. 146 ang man gjør et Forsøg · paa at holde Beslutningen borte fra Forelskelsen
Brev 46 le Brev være et Forsøg · paa at holde Dem et Øieblik skadesløs,
SLV, s. 136 e sammen. Hitter et Mandfolk · paa at holde det ude fra hinanden, synes han
NB14:135 r Døden, derfor gaaer Alt ud · paa at holde Livslysten oppe og gjensidigen
NB16:42 ndigt ene været beregnet · paa at holde mig i Productivitet efter den
PS, s. 291 gne Galimathias, et Forsøg · paa at holde Overveielsen hen med Snak. /
AE, s. 324 skee ogsaa de mange Forsøg · paa at holde paa Hegel, selv af Folk, som have
FB, s. 204 tragiske Helt concentrere sig · paa at holde sig ligeoverfor Døden, men
SD, s. 187 g maa jo ogsaa for Alt passe · paa at holde sig til Det, hvorimod den er Indvendingen.
NB:58 ieblikkets, maa fremfor Alt passe · paa at holde sig uden for nærmere Forhold
SD, s. 221 over Synden er et Forsøg · paa at holde sig ved at synke endnu dybere;
NB32:131 de kalde et Huus, beregnet · paa at holde Storm ude, et Storm-Huus. /
IC, s. 135 samlende hele sin Aandskraft · paa at holde Ukjendeligheden, overladende den
Oi10, s. 402 at det skuffende ( beregnet · paa at holde verdslig Klogskab og Middelmaadighed
NB6:80 t, han anvender al sin Kunst · paa at holde, han udtænker just den meest
TS, s. 70 æste Time at skulle begynde · paa at huske! Og dog, denne næste Time afgjør
Papir 371:1 or Virkning, da at passe · paa at huske, at her er et NB ved, da det jo
CT, s. 145 et Evige, Evighedens Forstand · paa at hvad der tabes timeligt det vindes evigt,
CT, s. 131 t fra at anvende Tid og Tanke · paa at hævde eller nyde, hvad man kun selvisk
KG, s. 277 e nogen Tid eller nogen Kraft · paa at hævde sig selv, paa at være Noget
NB4:155 ved i eetvæk at tænke · paa at hæve den fører lige til det Modsatte.
SLV, s. 345 unde bringes til eller falde · paa at hæve Forbindelsen; da var hun sparet
NB21:12 uplicerede, anvendte meest Kraft · paa at hæve Sandsebedragene, da var ogsaa
OTA, s. 299 eden under lumsk blot venter · paa at høste Bedraget. Saaledes er Naturens
NB23:134 derlige, at man har hittet · paa at i Aandens Forhold skal det være saa,
Brev 184 g maa jeg gjøre opmærksom · paa at i dette Tilfælde jo netop de overordentlige
KG, s. 324 ret samle Din Opmærksomhed · paa at iagttage Bevægelserne. – Hvad
EE1, s. 404 il man gjøre et Forsøg · paa at inddele Kysset, saa kan man tænke
EE1, s. 59 uagtet gjøre et Forsøg · paa at indføre en vis Orden i denne Procession,
IC, s. 119 gger det uendelige Eftertryk · paa at indgaae til Livet, paa den evige Salighed
AE, s. 556 jørelsens Dialektik, eller · paa at Individets Hvorledes er et ligesaa nøiagtigt
Oi7, s. 296 re, hvor skulde jeg saa falde · paa at indlade mig i dette Sinkerie, hvor meget
NB10:112 aa lidet kan et Msk. falde · paa at indlade sig med Χstd, dersom Synden
AE, s. 182 jenester? Man forsøge blot · paa at indlade sig med disse og andre saadanne
NB25:107 orstand og Klogskab kunde falde · paa at indlade sig paa Sligt? / Men Sagen er,
NB26:33 tilmed i den Grad beregnet · paa at indprente sig i Hukommelsen, da det
NB20:134 r ingen Tid, men begynder strax · paa at indrette mig saaledes, at jeg kan faae
AE, s. 71 t Fanatikeres dumme Forsøg · paa at indrullere ham i det positive Sociale
BI, s. 328 orgjæves gjør Forsøg · paa at indskrænke til en privat Underviisning
4T43, s. 116 b havde anvendt hele sit Liv · paa at indskærpe dette Ord, dersom han havde
Papir 508 r at være ganske sikker · paa at Ingen skal kunne faae det fra En. Msklige
NB32:134 ore Foretagender beregnede · paa at interessere Gud deri – thi Gud
BOA, s. 120 illige har gjort et Forsøg · paa at interessere hele Embedsstanden i sin
NB16:99 et, der aldeles ikke falder · paa at interessere sig for Sligt. / Nei, lad
NB19:12 il at anvende deres Levetid · paa at interpretere dem – og saaledes
Brev 162 ig en Glæde at tænke · paa at jeg her atter har en Anledning til at
NB12:170.a ver usynlig for mig er Tegnet · paa at jeg kjender ham: han er jo Troens Gjenstand,
Not8:13 naar jeg stundom tænker · paa at jeg sagde, at Videnskaberne vilde tabe
NB:89 ell. Hiint, saa er jeg sikker · paa at jeg udgrunder det enten jeg har læst
Brev 1 levede, kunde Du gjerne falde · paa at jeg var død og borte, dog denne Tanke
AE, s. 169 aa Syner og Aabenbarelser, og · paa at jeg var rød i Hovedet, saa vilde
NB30:88 gemidlet, og derfor raaber han · paa at just det ( Lægemidlet) er det eneste
NB23:207 orstaaer sig paa Sligt, og · paa at just det Düperende gjør slige
NB16:60 fordi Millioner finde · paa at kalde det Χstd, der slet ikke ligner
KG, s. 129 kkerhed for, at han kan falde · paa at kalde det Afskyeligste med Kjerlighedens
KG, s. 127 rdringsfulde selv vilde falde · paa at kalde det Kjerlighed, da vilde man vel
KG, s. 120 Eller skulle vi betænke os · paa at kalde det saa, hvis det til en given
Brev 268 ed ikke, hvor De kan falde · paa at kalde dette lille Digt politisk Poesie.
EE1, s. 151 rte kunde man aldrig falde · paa at kalde et efterladt Arbeide, om det end
CT, s. 26 ikke fattig; Ingen vilde falde · paa at kalde Fuglen fattig. Og hvad vil saa
NB32:123 i al Verden er man faldet · paa at kalde Salep engelsk Salt. / Saaledes
LF, s. 35 ke i en Stemning at han falder · paa at kalde sig saaledes; nei, han vexler
LA, s. 24 . Thi hvad kan man ikke hitte · paa at kalde Tidens Fordring, og hvad kan ikke
F, s. 515 skulde fraliste ham Fordringen · paa at kaldes min Velgjører, han er og bliver
NB10:76 g Reformeren den der løber ud · paa at kaste Byrder af og at gjøre Livet
NB2:13 Par Øieblikke at spendere · paa at kigge i Bøgerne, ell. knap nok det,
4T44, s. 336 derom ikke være beregnet · paa at kildre Ungdommens Lytten, eller paa
PS, s. 296 , som den anden Parce, passer · paa at klippe Traaden over, hvilket, fraseet
KG, s. 362 Al Meddelelse skal indrettes · paa at komme beleiligt i et let Flyveskrift,
IC, s. 105 d den jo ogsaa gjør, passe · paa at komme betydeligt bagefter, derved rigtignok
SLV, s. 119 s som et alvorligt Forsøg · paa at komme Gud nærmere, forekommer det
NB30:51 e, der kan være forhippet nok · paa at komme i Brudeseng og dog besvimer og
DD:117 d. 9. Juli 38. / Jeg vil arbeide · paa at komme i et langt inderligere Forhold
KG, s. 166 Øieblik at begynde forfra · paa at komme i Forholdet, er dette at elske
NB32:147 ndelige, at det er som beregnet · paa at komme i Misforstaaelse med Mskene. /
DS, s. 247 g dannet Præst, der falder · paa at komme med Sligt – det vil sige
GG:3 gjøre ligesaa stor Fordring · paa at komme til Orde som den moralske. Saaledes
BOA, s. 280 dingen. Der arbeides da ikke · paa at komme ud af Tilstanden, men Reflexionen
EE1, s. 113 rde have været betænkt · paa at kunne betale Sganarel den ham tilkommende
BMT, s. 218 ig, fordi den er som beregnet · paa at kunne betyde det Forskjellige, alt i
NB7:95 ykkes, ikke strax resignerer · paa at kunne gjøre det og vil finde sig
NB33:37.a sin majestætiske Sikkerhed · paa at kunne holde Oversigten, ved overalt
NB33:3 ghedens Verden kommer det egl. an · paa at kunne snakke, at have et Satans Snakketøi.
NB30:61 – den er jo beregnet · paa at kunne tjene deres Misundelse, uden at
DS, s. 219 a hans Tilværelse beregnet · paa at kunne tjene kun een Herre. / Han er
Papir 370 aa den Enkelte som vil tro · paa at kunne trænge igjennem som skulde
EE2, s. 291 elig itide være betænkt · paa at kunne udfylde de ledige Øieblikke,
DS, s. 216 lige fra Begyndelsen beregnet · paa at kunne udtrykke det kun at tjene een
DS, s. 213 aaledes var hans Liv beregnet · paa at kunne udtrykke kun at tjene een Herre.
NB2:136 en Trang. Jeg maa engang begynde · paa at kunne undvære saa stærke Adspredelser.
Oi10, s. 413 en Gavtyvestreeg, beregnet · paa at kunne være saa sneverhjertet saa
Brev 111 et maa et Msk. beflitte sig · paa at kunne være sin egen Actor og Defensor.
EE2, s. 103 ge Cerimoni ypperlig beregnet · paa at kvæle det Erotiske, saa var den derpaa
SLV, s. 129 der var ikke noget Forsøg · paa at lade Ansigtet udtrykke nogen Reflexion
BOA, s. 144 ve, men Kyperen forstaaer sig · paa at lade den giære, at aftappe og afproppe
NB6:24 / Jeg havde i disse Dage tænkt · paa at lade den lille Artikel: Krisen i en
IC, s. 51 den Straf, der var blevet sat · paa at lade Dig hjælpe af ham, den Straf
AE, s. 231 den derfor gjort et Forsøg · paa at lade en saadan Tvivler blive til i Existents-Inderlighed,
BI, note ulighed, det andet et Forsøg · paa at lade endog Virkeligheden vise sig som
NB33:19 mensa; sæt, at disse hittede · paa at lade fabrikere et uhyre langt Papir
SLV, s. 12 da jeg ifjor Sommer tænkte · paa at lade ham begynde i en strengere Underviisning.
EE1, s. 115 gjør derimod et Forsøg · paa at lade os ahne hans Magt, men Virkningen
CT, s. 54 r heller ikke noget Forsøg · paa at lade Sandsen danne sig et saadant Billede.
IC, s. 52 or var det der blev sat Straf · paa at lade sig hjælpe af ham, det var det
IC, s. 66 n husk paa, der var sat Straf · paa at lade sig hjælpe af ham, og denne
NB10:85 elukkelse af Synagogen som Straf · paa at lade sig hjælpe af ham; saa foragtet,
NB25:100 tet med Verden, thi han gik ind · paa at lade sig og Sit betragte som det Overordentlige,
NB2:218 gjøre et Mirakel vilde holde · paa at lade Smulerne opsamle. Ak, blot ved
NB28:37 t. / Jeg havde virkelig tænkt · paa at lade være at gaae i Kirke og saa
NB28:37 g paa hvilken jeg havde tænkt · paa at lade være at gaae i Kirke, var –
Brev 68 Ja! vovede vel ogsaa · paa at lande, / » Naar Provisionen,
3T44, s. 243 mmen, og man spilder sin Tid · paa at lede efter den, thi det var en Skuffelse.
NB21:162 hele Generationen hittede · paa at lege Reformator. Nei, det Bestaaende
KG, s. 125 ne, uden at ville indlade sig · paa at lempe sig efter Verdens Forestilling
Not1:7 nlediget kunstlede Forsøg · paa at lempe Skriftfortolkning og Philosophie
Oi7, s. 289 hele Næringsvei er grundet · paa at leve af, at Andre blive offrede; deres
NB29:51 rende Rolighed indrettet · paa at leve canibalisk: saa afskyelig var ingen
FB, s. 189 ang for alle Gange renonceret · paa at leve i Ideen, og saa kan man meget let
IC, s. 199 er det de skulle begynde paa? · paa at leve i Overeensstemmelse med Forbilledet
DS, s. 228 opløst Tilstand nu hitter · paa at leve sammen med Spurvene, hvilket, hvor
EE2, s. 274 men han har dog faaet en Smag · paa at leve æsthetisk, han er som Folk er
EE2, s. 34 n afgjørende, et Forsøg · paa at leve, som om man hver Dag var til Examen.
SLV, s. 347 gheden maa være forberedt · paa at lide Alt. Det er min Overbeviisning,
NB27:11 et til et Høiere er kjendelig · paa at lide derfor, ikke saaledes at man tilfældigt,
NB24:158 sande Kirke altid er kjendelig · paa at lide, at derimod, som han etsteds siger,
NB24:158 r Guds Forholdet paa Modstanden · paa at lide, har Mod og Tro til en saa uendelig
IC, s. 209 nviisning havde forberedt sig · paa at lide, hvad skeer – han kommer
SLV, s. 43 omiske har Evighedens Hævd · paa at ligge i Modsigelsen, og her er en Modsigelse.
BB:22 sningen tidt til at tænke · paa at Livet dog er rigere er mangfoldigere
EE1, s. 255 urørte, blot betænkte · paa at luske fra hende. Hendes Replik har jeg
4T44, s. 336 dre Ungdommens Lytten, eller · paa at lyde som en pirrende, vellystig Afvexling
NB32:47 r er tidssvarende, beregnet · paa at lyve efter den størst mulige Maalestok.
NB23:181 d gjøres da Forsøget · paa at lægge Alt ud i Vrøvl. / Saaledes
IC, s. 217 n virkelig ikke forstaaet sig · paa at lægge en Prøve an; den har overseet
NB:33 eder: der var Ingen der faldt · paa at lægge Mærke dertil. Men nu, nu
LF, s. 43 lær, begynd dog idetmindste · paa at lære af Lilien og Fuglen. Thi det
BA, note n Nar, der maatte anvende 2 Aar · paa at lære at kjende Bogstaverne. Cfr.
NB24:77 t man ikke gad anvende Flid · paa at lære det. Men nei. Det magelige,
NB34:36 er et Demoraliserende, beregnet · paa at lære et Msk. det Kunststykke ikke
AE, s. 283 d, bare for at være sikker · paa at lære Noget. / At existere, naar dette
NB27:87 illedet tillige er beregnet · paa at lære os hvorledes vi trænge til
NB21:125 da være Nogen, der kan falde · paa at læse dem reent for Comers, comisk.
Papir 377 En end ikke ind at begynde · paa at læse den, den bliver hensat i Reolen.
NB16:57 et, der aldeles ikke falder · paa at læse en Bog. Istedetfor at skrive
Papir 291 gyser i Een, naar man tænker · paa at læse en saadan Skrift. Nu er man
NB16:84 entar. Vilde vel en Elsket falde · paa at læse et Brev fra den Elskede med
EE2, s. 192 anvende en heel Maaned alene · paa at læse Eventyr, Du gjør et grundigt
JJ:434.a ive en Journal som var beregnet · paa at læses paa Locumet. / Og saa dadler
Papir 112 e ved hans Grav men aldrig falde · paa at løfte det Tæppe, som ved Døden
EE1, s. 207 den enkelte Stemning gjør · paa at løfte paa den, at hæve den op,
NB32:47 n med Løgn, Ingen falder · paa at Løgn er noget Ondt, tværtimod
NB34:34 ne spilde deres Tid og deres Liv · paa at løse Vanskeligheder de selv skabe.
Oi7, s. 304 tamentes Forstand er beregnet · paa at løsne ( som Lægen taler om at
4T44, s. 292 med Forfærdelse tænkte · paa at maatte behøve saa Lidet ( om han
NB30:113 gaaer det for Alvor løs · paa at maatte hungre, tørste, lide alt muligt
TSA, s. 61 ugudeligt, at man indlod sig · paa at male dette Billede, og ligesaa ugudeligt
IC, s. 247 in Tid, maaskee sin Salighed, · paa at male ham. Jeg begriber det ikke, mig
NB14:146 rg rigtigt gjør opmærksom · paa at man bør begynde med ϰινησις)
NB27:23 n i Guds-Forholdet er kjendeligt · paa at man degraderes. / Det begynder med Faderen,
NB7:49 man elsker Gud. Kjendetegnet · paa at man elsker Gud er altsaa ganske rigtigt
Papir 410 ndernes Forladelse Kjendetegnet · paa at man elsker Gud. Men af sig selv kan
AE, s. 413 ieblik at være absolut vis · paa at man er elsket, det sikkre Kjendetegn
AE, s. 390 anskelighed det eneste Kjende · paa at man forholder sig til det absolute Gode.
AE, s. 366 , og dette er netop Tegnet · paa at man forholder sig til det Absolute,
NB5:10 i det Modsatte ɔ: passe · paa at man gjør Resignationens Bevægelse.
NB22:143 ille kjende Guds Forholdet · paa at man har Medgang, at Alt lykkes for En,
AE, s. 413 elsket, det sikkre Kjendetegn · paa at man ikke er forelsket. Men desuagtet
AE, s. 413 og Visheden uden den Kjendet · paa at man ikke forholder sig til Gud. Saaledes
JJ:496 kjøtte sig selv, og blot passe · paa at man ikke kommer til Skade. / Affectation
NB:171 lige Ord. Men Sligt maa man huske · paa at man maa have for sig selv – med
PS, s. 259 og Drikke, hvis han er sikker · paa at Mangelen ikke skal distrahere ham, at
YTS, s. 274 og ingen Lidelse saa beregnet · paa at martre just en Qvinde som Spottens Grusomhed,
BI, s. 295 unde kalde Ironiens Forsøg · paa at mediere de discrete Momenter, ikke i
TS, s. 92 e. Hvor skulde Du kunne falde · paa at melde Dig med en Tvivlen, naar Svaret
BOA, s. 247 et Travlhed i Livet kan falde · paa at mene. Nei, derved skal forstaaes, at
NB:166 give Du o Gud, at vi beflitte os · paa at modarbeide den Aands-fraværelse som
NB5:60 orpaa jeg har anvendt den hidtil: · paa at modarbeide det Ondes Tilhold: Mængden;
AA:19 ved Fædrelandets Forsøg · paa at modbevise den af mig mod Kjøbenhavnsposten
BI, s. 221 et vilde være et Forsøg · paa at myrde ham i aandelig Forstand. Han var
EE1, s. 244 Bekostning har vundet Troen · paa at mystificere, saa har han dog beholdt
EE2, s. 151 altid kan være sikker · paa at møde. Du modtager derfor til næstkommende
NB28:24 v: indrette mig personligt · paa at naae de jordiske Fordele og Goder, saa
3T43, s. 98 egne Kræfter kunde regne · paa at naae den. Modgang havde han forstaaet,
NB27:78 r hans Arbeiden og Stræben ud · paa at naae disse, msklig talt, uskyldige jordiske
OTA, s. 193 ode gjør man et Forsøg · paa at narre, som i al Evighed mislykkes, thi
AE, note , at man har giort et Forsøg · paa at naturalisere Christendommen, saa tilsidst
BOA, s. 156 e ogsaa en evig Sandhed falde · paa at nedlade sig til at bevise sin Sandhed
HGS, s. 197 tænker paa at aflede, men · paa at nedlede et Tordenveir over et Menneske,
NB26:78 eg skulde klatte mit Liv ud · paa at nyde – og fortryde en Evighed
NB32:145 p af Evigheden ret at give Smag · paa at nyde dette Liv. / Dette tør nu naturligviis
NB26:95 , og anvende nu deres Tid, Kraft · paa at nyde dette Liv. / Saaledes udsætte
EEL, s. 66 erhvervet Navnkundigheds Krav · paa at nyde en yngre Slægts Ærbødighed
Papir 478 get stor Sands for og Smag · paa at nyde Livet, og ikke de simplere Nydelser,
Papir 487 , ikke paa at afdøe men · paa at nyde Livet? Og siig saa, synes det Dig
Papir 455 klog Nydelse, og saa igjen · paa at nyde sin Klogskab – og saaledes
SLV, s. 55 g Død, er den dog beregnet · paa at nydes ligesom spansk Vind i Øieblikket;
AE, s. 517 forstaae, men er opmærksom · paa at Nysgjerrighed efter at skimte er Utroskab
Papir 272:2 rede Fruentimmer skulde falde · paa at nægte hendes Ønske, thi da er
IC, s. 109 virkeligen Nogen ville falde · paa at nægte, at her er Forargelsens Mulighed
Papir 369 g dog er Alt, Alt beregnet · paa at nære den Forvirring denne vilde Jagts
NB34:37 ud. / Altsaa under Paastand · paa at nærme sig Gud fjerner man Gud fra
BI, s. 84 k svage Forsøg af Aristipp · paa at nærme sig Ideen. Jeg behøver ikke
OTA, s. 139 lde Talens mange Øieblikke · paa at nævne det Mangfoldige, eller vel
NB20:108 i deres Liv har engang tænkt · paa at offre 4 ß for Χsti Skyld, ja
DS, s. 167 ts Tjener nu være forberedt · paa at offre Alt, om det saa var Liv og Blod
DS, s. 243 falder end i fjerneste Maade · paa at offre Noget eller at give Afkald paa
NB17:18 i Fortalen til 3die Bog p. 667) · paa at offre sin Villie have vi i David. 2
CT, s. 145 n at faae Evighedens Forstand · paa at ombytte det Timelige med det Evige,
Papir 160 deri, at den gjorde et Forsøg · paa at omfatte hele Verden, men til Umuligheden
CT, s. 112 raabe Dig og mig: pas for Alt · paa at omgaaes Timeligheden med Forsigtighed,
AE, s. 550 deres Opmærksomhed udefter · paa at omvende Andre; men atter her mangler
KG, s. 291 ke paa at opdage det Onde end · paa at opdage det Gode. See, Staten beskikker
KG, s. 291 igger det os Alle at tænke · paa at opdage det Onde end paa at opdage det
SLV, s. 87 dersom Du ikke er betænkt · paa at opdage et nyt astronomisk System, der
FB, s. 194 i vor Tid har et gyldigt Krav · paa at opdages, og uagtet Iagttageren, naar
NB2:144 Børn ogsaa forstaaer sig · paa at opdrage Msker. Maaskee i intet Forhold
AE, s. 241 n slet ikke kunde indlade sig · paa at opfatte et saadant brudt Løfte. Hos
IC, s. 204 e men til forgjeves Forsøg · paa at opfinde Krudt, altsaa til ikke at opfinde
NB31:114 der ubetinget er beregnet · paa at opflamme Subjektiviteten til det Høieste,
NB14:65 uligt endog blot at begynde · paa at opfylde Loven. / Saa kommer »
EE2, s. 243 ikke jage sig selv stakaandet · paa at opfylde sine Pligter. Det sande ethiske
BA sis, idet vi gjøre et Forsøg · paa at opgive den fixe Idee, at det er en Mythe,
SLV, s. 281 rbeider hun reent religieust · paa at opgive Ønsket, saa forvandles hun;
NB4:132 dem der nu gaae i Krig tænke · paa at opgjøre deres Regnskab med Gud. O,
Oi4, s. 208 en i den Grad er som beregnet · paa at ophidse os Mennesker mod sig, at den,
AE, s. 91 sen, han gjør et Forsøg · paa at ophøre at være Menneske, at blive
NB27:72 ikke Tid til at spilde Tid · paa at oplyse, bien, Ethikeren kalder ogsaa
Papir 51:3 tte da opkomme som et Forsøg · paa at opløse Opgaven. Men herved bliver
Brev 55 ydskerne igjen engang falder · paa at oprøre Vandet for os. Saa kan det
KG, s. 284 eller en Falskneriets Regnen · paa at opskrue eget Værd ved Hjælp af
EE2, s. 255 hvor klog og snild hun bliver · paa at opspore, om hun finder Gjenkjærlighed;
BI, s. 212 Uagtet nu Hegel indlader sig · paa at opstille Analogier og ad denne Vei at
BA, s. 359 t Værk, eller spilde Tiden · paa at opsøge literaire Beviissteder. Ofte
NB2:45 uret i Kiøbh:, indløb Ordre · paa at optræde i en ny Rolle: den Forfulgte.
IC orøvrigt aldeles ingen Fordring · paa at optælle alle Steder, en exegetisk
Brev 42 verkomme, selv om Lægen huskede · paa at ordinere det. Det Ene, som anvendes
LP, s. 20 ville vi gjøre et Forsøg · paa at orientere os en Smule i vor Roman- og
SLV, s. 88 e afmatte al sin Elskelighed · paa at overbevise ham, at see ham, efterat
EE1, s. 265 der kunde gjøre Fordring · paa at overleve den Undergang, Ironien lige
EE1, s. 130 ler frugtesløst Forsøg · paa at oversætte Ouverturens energiske og
AE, s. 337 , skulde anvende hele sit Liv · paa at overveie det – thi naar skulde
NB3:32 eielsen, den første Begyndelse · paa at overveie er Frafaldet, Oprøret. /
TTL, s. 397 ste er at arbeide sig træt · paa at overveie hvad der er vanskeligst, thi
BA, s. 342 s og Ethikens og sin egen Tid · paa at overveie, hvad der vilde have skeet,
OTA, s. 387 kke at matte nogen sin Kraft · paa at overveie, om Opgaven ikke skulde være
EE2, s. 146 e hans Bestræbelse gaae ud · paa at overvinde denne Fjende. Han vilde altsaa
NB:194 , og at jeg saa havde regnet · paa at P.L. Møller ell. en anden Bandit
KG, s. 215 et Misforstaaelsens Forsøg · paa at paadutte Kjerligheden en Anmasselse,
PS, s. 215 io stipendio, uden al Fordring · paa at participere i den videnskabelige Stræben,
NB22:92 egen Tid og Flid at anvende · paa at perfectionere sig selv til et vist Maximum
NB30:89.a Enhver ny Lidelse er beregnet · paa at pine en ny Side af Ideen ud. / Msk-Slægten.
Brev 314 . / Ak! hvad tænker jeg · paa at plage Dem saalænge med et ubekjendt
DS, s. 241 see, at Ingen er saa beregnet · paa at praktisere Christendom ud af Verden
NB7:99 dog Nogen virkelig kan falde · paa at prise denne Tilværelse, denne Tilværelse,
NB9:69 een Gang den han er, ret beregnet · paa at profitere af en saadan Opløsnings-Tid,
KKS, s. 102 e paa end paa Pyntelighed, og · paa at profitere af et Sandsebedrag, anstrængende
AE, s. 359 og ikke daarligen indlade sig · paa at prutte, hvorved han kun taber det absolute
KG, s. 199 vee Den, som først hittede · paa at prædike Christendom uden Forargelsens
NB22:98 , skal Du ikke indlade Dig · paa at prædike om, at den sande Χsten
Not6:17 ysningen. / / Jeg havde tænkt · paa at præke for første Gang i Sæding
NB32:130 older Dig fra ethvert Forsøg · paa at prøve om Du er det, slige Tanker
NB31:38 e Lyst til at spendere lidt · paa at pudse den op. / Blot dog Christendommen
NB33:27 af en Martyrs Død hitter · paa at pynte sig ud, og i denne sin Pynt bliver
EE1, s. 91 es, at jeg ikke indlader mig · paa at raabe høit for To: O! bravo schwere
NB11:100 men jeg indlader mig ikke · paa at raisonere om, hvorledes de vare fornødne.
BA, s. 398 ntlig dum, naar det kommer an · paa at ramse, men den er dum i den Betydning,
EE1, s. 294 iv har været et Forsøg · paa at realisere den Opgave at leve poetisk.
BI, s. 316 ens Virksomhed gaaer netop ud · paa at realisere dette Formaal, og under og
EE2, s. 239 kunne nu ansees for Forsøg · paa at realisere en ethisk Livs-Anskuelse.
NB2:268 terligt at ville blot forsøge · paa at realisere Noget deraf. Saaledes sætter
NB6:28 dsom Realitet. Det er Tegn · paa at Reflexionen er bleven syg. Naar saa
NB24:96 Opgave er ikke at ville begynde · paa at reformere, men at faae gjort Status
NB30:71 g denne Tyngde var beregnet · paa at regulere Timeligheden, baade dens gode
NB2:105 else tænkt et Øieblik · paa at reise til Berlin. Jeg turde ikke indrømme
NB2:113 vde igjen et Øieblik tænkt · paa at reise til Stettin blot for Reisens Skyld.
SLV, s. 87 en halv Snees Aar af dit Liv · paa at reise Verden rundt for at see Alt, hvad
CT, s. 42 i det Øieblik man tænker · paa at reise, saa seer man nøiagtigt Alt
DD:161 barhalsede Personers Forsøg · paa at restituere den nordiske Aand ere jo
NB35:18 en Ildspaasættelse beregnet · paa at rive » Slægt« fra
BOA, s. 214 hed kunde lige saa godt falde · paa at rose Paulus som Stilist og Sprogkunstner,
TSA, s. 98 ed kunde lige saa godt falde · paa at rose Paulus som Stilist og Sprogkunstner,
TS, s. 73 ende Meddelelse, blot beregnet · paa at ryste Sandserne eller paa at røre
TS, s. 73 t paa at ryste Sandserne eller · paa at røre Massen, Mængden, Publikum,
OTA, s. 271 rende Tid, da passer han dog · paa at saae igjen for en tilkommende Høst,
SLV, s. 265 mme Side, var som beregnet · paa at saare der, hvor hans Svaghed og hans
DS, s. 154 aaskee allermeest som beregnet · paa at saare det forhærdede, verdslige Sind,
NB29:107 dd. Skarpsynethed beregnet · paa at saare det naturlige Msk. efter den størst
NB10:199 ar just en Qvinde beregnet · paa at saare mig dybest, thi en Qvinde strider
NB26:19 ok, jeg havde just tænkt · paa at samle de Taarer op, som Mynster selv
EE1, s. 403 old yde. Jeg har da tænkt · paa at samle Materialier til et Skrift, betitlet:
PS Socrates af al Magt beflittede sig · paa at samle Menneskekundskab og at kjende
OTA, s. 274 n i frugtesløse Forsøg · paa at samle Velstand, dens Drømme vare
EE1, s. 276 r Undergangen. Man tænker · paa at sammenkalde en Stænderforsamling.
KG, s. 185 først af Alt er betænkt · paa at sammenligne, og paa at fange Alt i Sammenligningens
Not4:6 delige Subjektivitæt og beroer · paa at Sandheden er ikke blot subjectiv; men
BOA, s. 129 en – naar vi blot passe · paa at see flinkt op til Høire. –
OTA, s. 393 ller ødsler et Øiekast · paa at see sig om, nei, han er med heel og
Oi5, s. 232 x gjør det, og blot venter · paa at see sit Snit: saaledes er hele Christenheden
Oi10, s. 416 raffineret! Det er beregnet · paa at see ud som Venskab og Hengivenhed,
EE1, s. 136 n det, det især kommer an · paa at see, er, at det ikke staaer i et tilfældigt
SLV, s. 232 Lykke, at jeg var betænkt · paa at sende den. I min Mine skal hun Intet
KG, s. 120 , hver Enkelt især, hitter · paa at sige » de Andre«, saa
SLV, note langtfra at smigre mig gik ud · paa at sige den djærve Sandhed: »
NB24:59 det. Tro, jeg vilde aldrig falde · paa at sige det til Dig uden ogsaa at sige
BOA, s. 256 rindeligen havde indladt sig · paa at sige Mere, vilde Alt forsaavidt være
Papir 254 uden at gjøre Fordring · paa at sige noget Nyt, allerede derved haaber
EE1, s. 233 ive, og da ikke have begyndt · paa at sige Noget, der bag efter viste sig
KG, s. 16 han forstaaer sig selv, falde · paa at sige om den christelige Kjerlighed,
BA, s. 353 hvorledes Nogen skulde falde · paa at sige til Adam, hvad han væsentlig
EE1, s. 199 de troe? Og dog falder Ingen · paa at sige, at de bedrog dem! Og hvorfor ikke,
KG, s. 39 lv vilde derfor ingen falde · paa at sige, at det skal bestaae sin Prøve
DS, s. 155 mig, var om Nogen kunde falde · paa at sige, at jeg var fuld, beruset, jeg
OTA, s. 379 vne Job: hvo vilde vel falde · paa at sige, at Job, menneskeligt talt, leed
BA, s. 339 tet senere Menneske falder man · paa at sige, at ved hans første Synd kommer
PS, s. 296 under Forfærdelsen, falde · paa at sige: det er ubegribeligt; thi det Hele
EE:62 bstantiv, og man vilde neppe falde · paa at sige: Gud er kjærlig«. Saaledes
KG, s. 49 og see saa, hvad Du kan finde · paa at sige; tilstaae det, Du vil trøste;
OTA, s. 330 n Henseende, er et Forsøg · paa at sikkre sig i denne Verden; ellers maatte
DS, s. 192 Garantie, den har ogsaa passet · paa at sikkre sig, at Christendommen da ikke
Papir 453 aatte da være forberedt · paa at sinkes idetmindste en to tre Aar indtil
SLV, s. 74 aad. Meget havde de ødslet · paa at skabe Mennesket, det var høimodigt;
AE, s. 399 v. – men tillige passe · paa at skaffe dem Lidelsen i det Indvortes.
OTA, s. 356 al Troens Arbeiden gaaer ud · paa at skaffe det Egne, det Selviske bort,
NB24:23 e af, anvende Din meste Tid · paa at skaffe Dig et rigeligt Udkomme og nyde
CC:22 an seer Individet. Alt gaaer jo ud · paa at skaffe Enhver Nationalgesicht, ligesom
AE, s. 172 overfyldte, En er betænkt · paa at skaffe flere Retter tilveie, en Anden
SFV em, ikke de Meddelelsen, see blot · paa at skaffe sig selv Anseelse; de Foragtede,
DS, s. 168 og er just derfor opmærksom · paa at skjule det for Andre, om muligt for
PCS, s. 139 dende, just er hans Forsøg · paa at skjule det. / Altsaa Capt. S. er ikke
HJV, s. 179 man endog har anvendt Konster · paa at skjule over Forskjellen mellem det nye
NB27:7 gjøre de dog et Forsøg · paa at skjule sig lige overfor Loven. Men »
EE2, s. 274 rods, der fortærer Kraften · paa at skjule Smerten, istedenfor at bruge
EE2, s. 264 Colonierne, anvend nogle Aar · paa at skrabe Penge sammen, snig Dem ind i
Brev 273 e Morgener siden tænkte · paa at skrive Dem til ( NB. Morgener –
NB10:120 jeg veed, er Ingen endnu faldet · paa at skrive et Commerce Drama: / Skuespil
BOA, s. 209 t skrive en Bog vilde begynde · paa at skrive Forordet til den Bog ( han endnu
NB14:112 avde jeg et Øieblik tænkt · paa at skrive ham til . Hans Liv er lagt ham
BOA, s. 91 nding, hvor jeg dog kan falde · paa at skrive saa stor en Bog om Mag. Adler,
JJ:491 salmedigter som Kingo kunde falde · paa at skrive saadanne Psalmer, som de historiske
FB, s. 103 vil have Læsere, maa passe · paa at skrive saaledes, at det beqvemt lader
Brev 85 saa megen Tid i Begyndelsen · paa at skrive Schellings Forelæsninger,
BOA, s. 153 Dette var et Forsøg · paa at skrue Extraordinariteten endnu lavere
EE1, s. 387 ik fordrede og var forberedt · paa at skue det Overordentlige. Ligesom et
NB28:55 ) Biskop Mynster er som beregnet · paa at skuffe, i stillere Tider seer han ud
NB31:105 a uhyre, at det er som beregnet · paa at skuffe. / Afstandene i Universet ere
NB34:43 altid naar det gaaer løs · paa at skulke sig fra Noget, saa bruges denne
KG, s. 296 g saa forberedt, ja saa opsat · paa at skulle finde ny og ny Anledning til
NB29:51 koldt og roligt Overlæg) · paa at skulle leve af hine Herliges Lidelser;
NB11:125 ser ikke netop er beregnet · paa at skulle leve; thi jo mere Videnskabelighed
KKS, s. 99 udenfor sin Opgave, ventende · paa at skulle overtage den: saa vilde den sidde
NB29:20 ld til hvad der just er beregnet · paa at skulle saare, der at perfectionere sig
NB23:132 n, saasnart han kommer ind · paa at skulle signalisere, hvor vi ere. Han
Oi7, s. 300 nfirmationen gjør Fordring · paa at skulle supplere hvad der savnedes ved
NB13:51 vebrød, naar det gaaer løs · paa at skulle udsætte sig for Farer, virkelig
NB22:82 m i Opinionen faaer Hævd · paa at skulle være den strenge, streng mod
NB35:12 des saaledes kan være lagt an · paa at skulle være Nydelse. / 12. Journalen
4T44, s. 330 et Modsatte, blot betænkt · paa at slippe bort. / Da blev det Forbigangne
Oi8, s. 352 et just derfor ikke kommer an · paa at slippe lykkelig og vel gjennem dette
IC, s. 67 faaet sat vanærende Straf · paa at slutte sig til ham, ja paa blot at lade
NB30:33 dsteeg just var beregnet · paa at smage godt – henstillede det til
NB4:50 ldning, en Leeg, et nyt Forsøg · paa at smigre National-Forfængelighed. 1
NB23:215 den Enkelte, vil han ikke falde · paa at smigre. / 2) De Industrielle i Literaturen
NB27:26 t jeg ikke gjorde Forsøg · paa at sminke denne Forandring op som var den
Papir 445 kulde en død Mand falde · paa at snakke af Skole end han at sige eet
Oi6, s. 273 , eller som har indrettet sig · paa at snakke om, at det er uhyre forkeert,
OTA, s. 389 et frugtesløst Forsøg · paa at sove staaer man endnu mere træt op.
OTA, s. 388 et frugtesløst Forsøg · paa at sove, er det i en anden Forstand vanskeligt
Brev 303 or det Første renoncere · paa at spadsere med Dem om Torsdagen, og beder
AE, s. 266 e, at opgive Alt og samle sig · paa at spille Kegler og at ride Heste til.
Brev 177 r det dog, dette Forsøg · paa at sprede Vellugt paa Din Vei, det er dog
FB, s. 170 terisk. Dette er et Forsøg · paa at springe af fra Paradoxets trange Vei
Not15:13 Ergo sætter jeg Alt ind · paa at sprænge. Fortræffeligt, qvindeligt
NB32:143 aa U-Socialiteet, beregnet · paa at spærre af i Enkelthedens Forhold
NB23:206 thed! – kunne ville falde · paa at spørge mig – hvad jeg sandeligen
NB21:52 iis, hvor i al Verden falder man · paa at spørge mig om Sligt, Spørgsmaalet
BA, s. 342 en Uskyldige kan aldrig falde · paa at spørge saaledes, men den Skyldige
NB35:14 legenhed, hvis Barnet faldt · paa at spørge, hvorfor blev jeg da til.
EE2, s. 109 rimoniel, som gjorde Fordring · paa at staae over Kjærligheden. Man bliver
BI, s. 205 rsigtighed benytte dem, passe · paa at standse dem i det Øieblik, hvor de
EE2, s. 198 hed med Dig. Hendes Forsøg · paa at standse Naturens Gang vilde være
YTS, s. 276 dder. Hun er ikke betænkt · paa at standse sine Taarer, nei, at græde
NB25:57 stne, der da for Alt passe · paa at stemple det som Formastelse, Hovmod,
JJ:50 Forsvar, havde forberedt sig · paa at stene ham, bleve dog bevægede, da
NB33:19 erledes) hvis mensa hittede · paa at stille sig i Spidsen for disse 100,000
NB11:51 iddelmaadig Taktiker, han hitter · paa at stille Tvivlen og Troen ligeoverfor
IC, s. 179 med samme Lidenskab tænke · paa at stride med den Verden, i hvilken man
NB12:122 t Raad, ikke at forsøge · paa at stride ved Stolthed, thi saa bliver
CT, s. 59 maaskee endog ere betænkte · paa at styrte ham fra Høiheden: saa høit
BA, s. 432 sad i 3000 Aar og speculerede · paa at styrte Mennesket – da udfandt
NB28:6 adlyde Ordren. Lyder Ordren · paa at styrte sig i Undergangen: han har intet
Not15:4.n « var vistnok beregnet · paa at støde fra – og jeg veed nok
NB10:38 eg dog ikke vil indlade mig · paa at svare i, en Polemik ( som er uundgaaelig
PPM, s. 137 e, som jeg seer, indrette sig · paa at svare og takke hinanden indbyrdes. /
NB32:122 ntænde er ikke beregnet · paa at svie nogle Huse af, men just paa at
NB32:122 ie nogle Huse af, men just · paa at svie: Livslysten af – at udbrænde
NB12:186 t, saa var jo just det beregnet · paa at svække den i Relativiteterne forhærdede
SLV, s. 230 eertro Bortgang var beregnet · paa at synes et fordærvet Menneske. Dette
CT, s. 245 ellers adspredt kunde spildes · paa at sysle med Spørgsmaalet om og Nysgjerrighed
NB21:9 . Gjør En derimod et Forsøg · paa at sætte » Forbilledet«
NB22:61 ægten. / Det eneste Forsøg · paa at sætte Χstds Udbredelse sammen
BI, s. 123 at det Forsøg, han gjør · paa at sætte den i Forbindelse med Phædrus,
NB30:130 ke videre; man falder ikke · paa at sætte denne hans Regnen-feil i Forbindelse
NB16:13 man nu, siger Forstanden, falde · paa at sætte det sammen, at sige, at Det
SD, s. 186 sto mere opmærksom derfor · paa at sætte det Udvortes i Indifferents,
NB33:53 uden at være betænkte · paa at sætte en anden Forklaring isteden,
NB22:85 te at gjøre et Forsøg · paa at sætte en Anden ind i Sagen. Jeg valgte
NB17:71 eg at gjøre et Forsøg · paa at sætte En ind i Sagen. Prof. Nielsen
NB18:94 havde anvendt overordentlig · paa at sætte ham ind i min Sag. / Jeg har
NB21:132 l at gjøre et Forsøg · paa at sætte Idealerne ind igjen i Virkelighed
ER, s. 202 , om Een og hver Anden hittede · paa at sætte over sin Dør: praktiserende
KKS, s. 98 n Klodderagtighed kunde falde · paa at sætte sammen; og dog ere de just
BOA, s. 280 eiden – er en Arbeiden · paa at sætte sig selv dybere og dybere fast.
NB16:35 burde man dog være betænkt · paa at sætte Straf for den Forbrydelse:
SD, s. 186 entligviis Ingen vilde falde · paa at søge den. Denne Skjulthed er just
NB8:11 taler om, at han nu har tænkt · paa at søge et nyt Embede, men det beroer
KG, s. 164 finde, at spilde Kjerligheden · paa at søge forgjeves, at spilde den i det
KG, s. 331 e førend Uvennen tænker · paa at søge Forligelsen, er allerede den
KG, s. 331 maaskee er mindst betænkt · paa at søge Tilgivelsen. Derfor siger Skriften
2T43, s. 29 Han vil da være forberedt · paa at tabe sine Goder, og saaledes er han
TS, s. 63 r sagde til ham hver Dag: husk · paa at tage Hevn. Det var ogsaa Noget at huske
NB32:22 med Himbærsaft fE, nu hittede · paa at tage Himbærsaft alene og kalde det
G, s. 20 hed var nok nærmere beregnet · paa at tage Livet af den Elskede. Stor er den
Oi7, s. 307 e ham i alle Qvaler, beregnet · paa at tage Livet at ham; thi det er det, Gud
SD, s. 172 ste Tid, hvor de dog begynde · paa at tage Retningen ind efter. De komme saa
ER, s. 201 jort et saa uheldigt Forsøg · paa at tale – kunde ville iagttage Taushed,
IC, s. 173 eet Ord eller eet Øieblik · paa at tale derom – for saa at faae desto
NB3:62 kal spildes eet eneste Øieblik · paa at tale derom, ja at det er af den Sort
OTA, s. 408 n Lidende, der beflitter sig · paa at tale det himmelske Hofsprog, han forstaaer,
NB24:54.c g ind, da jeg aldrig er faldet · paa at tale i saa høie Toner. Imidlertid
AE, s. 441 e bør lægges omvendt an · paa at tale om Smaabegivenhederne, det Dagligdagse,
CT, s. 215 mmen. Han spilder ikke et Ord · paa at tale om Udødeligheden, om den er,
BOA, note skridt, der begynder han igjen · paa at tale om, at han dog til en vis Grad
Oi1, s. 132 ølgendes Skyld kunde falde · paa at tale saaledes om, for at tale om Livets
NB4:104 dant kunde jeg aldrig falde · paa at tale saaledes. Nei det er saadan en
SLV, s. 222 ud i Bønnen, og nu falder · paa at tale saaledes: jeg faster 3 Gange om
Oi7, s. 306 elig Anskuelse af Livet eller · paa at tale til det om Gud, end mindre efter
EE1, s. 300 es. Jeg har stundom tænkt · paa at tale til ham derom. Dog hvad hjalp det,
BMT sheden høist uheldigt Forsøg · paa at tale) komme til det Resultat, at Taushed
NB11:16 , at han dog gjorde et Forsøg · paa at tilbagebetale de Blod-penge, han har
Papir 388 an gjorde dog et Forsøg · paa at tilbagebetale lidt af de saa lumpent
Brev 262 ge Ting, som jeg maa passe · paa at tilbagekalde / Ordrupshøj d. 26de
AE, s. 410 t sidste dialektisk Forsøg · paa at tilbagekalde den, paa at forvandle den
IC, s. 58 vis ellers Nogen var beregnet · paa at tilbringe sit Liv i det behageligste
NB2:143 artholin! der netop var beregnet · paa at tilfredsstille Tidens Fordringer ved
NB2:241 . vil anvende sin Dag og sit Liv · paa at tilhøre Christum, beskæftiget
BI, s. 118 ntation væsentlig gaaer ud · paa at tilintetgjøre den relative Ulighed
NB11:15 dling, der mere er beregnet · paa at tilintetgjøre det erotiske Sværmerie.
IC, s. 236 som Forbilledet, er beregnet · paa at tilintetgjøre dette selvbedragerske
EE2, s. 89 t Dig, Din Hovedvirksomhed ud · paa at tilintetgjøre Illusioner, og leilighedsviis
LF, s. 31 nstig som muligt, som beregnet · paa at tilintetgjøre Indtrykket af Ens Deilighed;
NB30:49 gue, eller et Puds beregnet · paa at tilintetgjøre Manden qua Aand. /
NB30:33 eeg. / Sæt nu En hittede · paa at tillave den med Sødt istedetfor,
NB8:57 t, Usandhed, det var et Forsøg · paa at tillyve sig at kunne oversee hans Talent,
NB35:16 r have fundet paa og fundet · paa at tillægge Vigtighed. / Som en i eminent
CT, s. 185 vi heller ikke betænke os · paa at tilraabe Menneskene: for Gud i Himlens
SLV, s. 432 fra Livet. Ethvert Forsøg · paa at tilstoppe Receptiviteten for, at man
BI, s. 262 paa det Forsøg, de gjorde · paa at tilveiebringe et Surrogat for det Bestaaende.
NB24:23 til med at indrette Dit Liv · paa at tjene de endelige Formaal, og derved
Oi5, s. 251 ficiel Christendom, beregnet · paa at tjene den menneskelige Magelighed, Middelmaadighed
NB16:7 n Existents Form gjør Fordring · paa at tjene det Uendelige, og at være høiere
SFV, s. 75 ganske særligen beregnet · paa at tjene hans Livs Hensigt), til summa
EE2, s. 215 Urter, alle med lige Fordring · paa at trives; hans Selv ligger i denne Mangfoldighed,
KG, s. 235 som slet Intet troer, begyndt · paa at troe Ondt. Det slet Intet at troe er
AE, note i Magsveir, er ikke et Billede · paa at troe, men naar Skibet har faaet en Læk,
EE2, s. 102 æringer gjør Pretention · paa at træde i et for Penge incommensurabelt
NB23:67 i 40 Aar har været betænkt · paa at træde ud af Statskirken – det
NB11:152 emidler ere alle beregnede · paa at trække Opmærksomheden ud efter.
KG, s. 231 rtrinligt skulde forstaae sig · paa at trænge forskende og gjennemskuende
NB33:37 det er ikke til at tænke · paa at trænge igjennem. Men Staten det er
SLV, s. 190 at gjøre noget Forsøg · paa at trænge mig ind i disse Kredse, ønskede
NB3:30 lider meest, saa blot at tænke · paa at trøste Andre; thi det gjorde han.
NB:7 r Foragtelighedens Privilegium · paa at turde sige Alt, de løgnagtigste Fordreielser
EE2, s. 15 gang at gjøre et Forsøg · paa at tvinge den udførligere Undersøgelse,
SLV, s. 38 jeg kun gjør et Forsøg · paa at tvivle om Alt i Henseende til Elskov,
NB15:52 min Tanke. At et Msk. kan falde · paa at tvivle om han har Lov til at meddele
OTA, s. 388 et eneste Øieblik spildt · paa at tvivle om Opgaven, ikke den mindste
OTA, s. 378 re det umuligt at begynde · paa at tvivle, at Skyldens Bevidsthed betrygger
JC, s. 52 man skal ikke spilde Tiden · paa at tvivle, man skal blot rask begynde paa
SD, s. 232 el aldrig gjøre Forsøg · paa at tænke i ethvert Øieblik), han
NB34:26 lværelsen. Sligt falder Ingen · paa at tænke over, fortabt som nu Enhver
BN, s. 122 t sin Tid først og fremmest · paa at tænke over, hvad det er at være
NB34:33 ikke saa let, fordi Ingen falder · paa at tænke sig en Sammensværgelse i
NB20:22 anvende sin Skarpsindighed · paa at udarbeide dem og at lønnes med Tak
EE1, s. 257 inville, at han har tænkt · paa at udfinde een eller anden List, ved hvilken
4T44, s. 355 re Tider, være betænkt · paa at udfinde et nyt og saa høitideligt
OTA, s. 390 eneste paa et forkeert Sted, · paa at udfinde hvad Opgaven er, eller paa tusinde
EE:94 nes en sygelig Eftertanke henledet · paa at udfinde mere og mere pikante Ting at
NB19:59 aglige Liv selv at ville begynde · paa at udføre det: det vilde jo være
NB10:39 r. Tidligere har jeg altid holdt · paa at udgive hvad jeg havde skrevet, nu gjælder
NB9:78 Manuscriptet frem for at tænke · paa at udgive maatte jeg dog gjøre nogle
EE1, s. 258 mme om, at Nogen kunde falde · paa at udgive sig for Charles. I Forhold til
SLV, s. 84 er vel meente at have Hævd · paa at udgive. / / Adskilligt om Ægteskabet
3T44, s. 243 høver at spilde nogen Tid · paa at udgrunde det Første, kan den strax
Brev 264 , man gjør et Forsøg · paa at udholde det Keedsommelige i at følge
BI er af Disciples larmende Forsøg · paa at udlede deres Oprindelse fra denne skjulte
NB14:44.a velse, gjorde jeg et Forsøg · paa at udregne den. Dette Forsøg ligger
NB26:48 sten tænker slet ikke · paa at udrive ham deraf. / Lad os tage et Exempel.
FV, s. 25 aa kunde vel En og Anden hitte · paa at udsprede, at dette er Tilfældet.
BI, s. 225 erfarligste, som et Forsøg · paa at udsuge Blodet af den og forvandle den
NB36:29 derfor den Χstne selv passe · paa at udtrykke Msk-Fjendskabet, at vogte sig
NB13:9 , at jeg gjorde et Forsøg · paa at udtrykke, at jeg saa gjerne vilde vise
BOA, s. 288 rnene op; der spares Intet · paa at udvikle deres Aand og berige den med
NB12:131 Strid er saaledes beregnet · paa at udvikle et Msk. gudeligt, som en Strid,
SLV, s. 435 Pige, som netop er beregnet · paa at udvikle ham. Saaledes var Socrates lykkeligt
OTA, s. 418 s man af al Kraft at arbeide · paa at udvikle mere og mere den farligste Trældom:
EE1, s. 338 , min Cordelia. Jeg arbeider · paa at udvikle Modsætningen, jeg strammer
DS, s. 174 mheden og al Kraften henvendes · paa at udvikle sin Erkjenden, at En med en
DS, s. 174 høves at anvendes saa meget · paa at udvikle sin Erkjenden, naar der blot
AE, s. 157 igt er, naar det gaaer løs · paa at udvikle Subjektiviteten. Forsaavidt
NB17:48 ig Splid, hvilket er Tegnet · paa at Umiddelbarheden er forbi) saaledes med
LF, s. 22 re end det mindste Forsøg · paa at umuliggjøre Underviisning i Tausheden,
NB24:142 e være som et Forsøg · paa at unddrage sig at lide for Læren. /
NB10:112 idt upasselig, kunde falde · paa at underkaste sig den piinligste Operation:
Papir 264:5 rden, der skulde gaae ud · paa at underkue Verdenserkjendelsen for at
NB25:86 eneration til Generation) hittet · paa at underskyde Slægten, Msk-Slægten
NB12:143 er, / har været som beregnet · paa at understøtte mig i hvad jeg jo har
NB28:86 vilde jeg, hvis jeg ikke passede · paa at undgaae dette, skabe mig den allerfarligste
IC, s. 119 igjen uendeligt Eftertrykket · paa at undgaae Forargelsen. Det der derfor
Papir 405 det saa synes En, indrette sig · paa at undgaae ham, leve fjernt fra ham o:
OL, s. 29 omtale Hr. Lehmanns Forsøg · paa at undskylde sig i saa Henseende. Hvad
KG, s. 99 , men naar et Menneske hitter · paa at vende Ansigtet mod det, han gaaer bort
NB35:13 gtigt, om Nogen vilde falde · paa at vende tilbage til de christelige Forestillinger
NB29:69 aa samme Tid arbeides af al Magt · paa at vi alle see eens ud – –
Brev 84 e, naar jeg gjør Fordring · paa at vide at handle, og at handle conseqvent?!
SLV, s. 42 a kan jeg ikke være sikker · paa at vide, om jeg har undgaaet Faren. Dette
NB8:39 m: men hvor falder da et Menneske · paa at vilde underkaste sig alt Dette, hvorfor
AE, s. 282 nglingen skal aldrig tænke · paa at ville angribe ham, han skal tvertimod
EE1, s. 428 skal man aldrig indlade sig · paa at ville bedaare, thi saa vil det være
NB29:18 bogstavelig, saa hittede vi · paa at ville bedre den ved at lappe paa den.
IC, s. 89 det Menneske, der forsøger · paa at ville begribe ham eller hvad der i ham
BOA, s. 187 abeligste Inconsequents falde · paa at ville bevise Ordenes Christelighed af
BA, s. 359 eensom Stivstikkers Forsøg · paa at ville danne en Slags Regel. Den, der
OTA, s. 391 engang har gjort Begyndelsen · paa at ville det Gode, men de Fleste falde
NB:174 , mskligt talt, redeligt arbeider · paa at ville det Gud vil: lige overfor Gud
OTA, s. 152 ode i Sandhed, er kjendeligt · paa at ville det uden Løn. O, Du det Godes
LA, s. 47 der i Qvinde-Arrigskab hitter · paa at ville dræbe den lille Charles, vækker
TTL, s. 426 ingere, fordi der spildes Tid · paa at ville drømme Ungdommens Drøm om
FB, s. 160 . Forsaavidt Een skulde falde · paa at ville elske Gud anderledes, da bliver
FB, s. 160 idt da Een skulde vilde falde · paa at ville elske Gud i nogen anden end den
SLV, s. 114 strængelse, forsøgende · paa at ville flyve. Han har tabt den Umiddelbarhed,
SLV, s. 424 hvilken da Ingen kunde falde · paa at ville forelske sig i: det gjør slet
NB35:17 Væren, eller kunne falde · paa at ville forholde sig til en saadan Væren,
EE1, s. 85 itagne for ethvert Forsøg · paa at ville forklare Betydningen af Papagenos
SLV, s. 137 jør Indsigelsen Forsøg · paa at ville forklare Noget i Tilværelsen,
AE, s. 511 Paradoxe at see Forsøgene · paa at ville forstaae det, som var Opgaven
CT, s. 228 thed veed, om han har begyndt · paa at ville frelses. / Saa prøv da Dig
NB21:77 et Mine af eller gjort Forsøg · paa at ville føre Sagen ud i det Pietistiske
OTA, s. 393 len er Opgaven, et Forsøg · paa at ville gaae – ad en Afvei, da der
NB23:45 ell. opgive Fordring · paa at ville gjælde for en i strengere Forstand
NB18:55.a ldet Præsten ind at begynde · paa at ville gjøre det – ellers maatte
NB17:9 idenskab er allermeest opsat · paa at ville gjøre dette Enkelte, saa siger
BI, s. 357 ngsel er netop et Forsøg · paa at ville have det Fuldkomne før Tiden.
NB27:23 s udenvidere tør begynde · paa at ville i god Forstand kameratlig stræbe
AE, s. 175 er begeistret samler sin Sjel · paa at ville lade sig veilede af en saadan
NB10:56.a n ligne det, ja end ikke falde · paa at ville ligne det ( det vilde være
AE, s. 446 t, et maaskee fromt Forsøg · paa at ville ligne Gud. Men deri ligger den
NB14:41 flux, bona fide at begynde · paa at ville ligne Idealet; Den Ældres Alvor
Papir 556 om hvem Ingen kunde falde · paa at ville negte, at han er i Besiddelse
AE, s. 358 iv Villen er nemlig kjendelig · paa at ville Noget for noget Andet, men det
FV, s. 24 ietistisk Strenghed, ei heller · paa at ville overanstrenge Existentserne, hvad
AE, s. 101 han gjør intet Forsøg · paa at ville overbevise Jacobi om, at der intet
NB11:146 n Mynster pludseligt har hittet · paa at ville protegere Goldschmidt, uagtet
NB14:106 . Lad En blot for Alvor begynde · paa at ville realisere det, saa skal han snart
NB32:65 betyder, Sligt falder Ingen mere · paa at ville realisere i Virkeligheden ( Goethe
DS, s. 185 er indtræder, at man hitter · paa at ville reformere, men vel at mærke
NB17:71 t Brev hvori han renoncerer · paa at ville spadsere med mig om Torsdagen.
NB4:58 Afsindighed, at et Msk. kan falde · paa at ville sætte sig en saadan Opgave
NB4:154.b ntydning i Svaret ligesom slog · paa at ville tage H: t:): » at der ogsaa
BI, s. 158 tids Mythe. Ethvert Forsøg · paa at ville tage Mythen historisk viser allerede,
DS, s. 149 i fjerneste Maade har tænkt · paa at ville træde ham for nær eller
DS, s. 223 det er som et Forsøg · paa at ville tvinge Menneske-Slægten til
NB10:185 ligt, hver Gang jeg har begyndt · paa at ville udgive noget Saadant om mig selv
SLV, s. 148 det er dog et Forsøg · paa at ville udtømme Elskoven. Men som Elskovens
NB26:62 ndbildske msklige Forsøg · paa at ville udtømme i Reflexion, hvad der
CT, s. 86 mere han gjør Forsøget · paa at ville undvære det Evige, desto fjernere
NB8:57 t dette, og der af dens Forsøg · paa at ville være et Slags sædelig Foretagende,
NB25:82 gt Barn kunde maaskee hitte · paa at ville være for Faderen saa ringe,
BA, s. 349 t gjentage det, aldrig falder · paa at ville være Forklaringen, der forklarer
AE, s. 446 bevægelsen er et Forsøg · paa at ville være mere end Menneske, et
DS, s. 163 ien, at hvis Nogen kunde falde · paa at ville være Noget for Gud, at det
TTL, s. 415 og selv er Du jo betænkt · paa at ville være oprigtig for Gud i Syndernes
Papir 498 r saa han noget Forsøg · paa at ville ængste sig selv ell. Andre
NB32:112 gviis ikke Χsten, Alt · paa at vinde – betalende Sjele. Enhver,
OTA, s. 329 er end ikke havde forsøgt · paa at vinde det Jordiske, men frivilligt opgivet
KG, s. 125 Naar Ens Stræben gaaer ud · paa at vinde jordisk Fordeel, saa klager man
KG, s. 306 jerlighed, han er evig sikker · paa at vinde Kjerligheden. Kan ikke Tiden,
CT, s. 85 ære formasteligt Forsøg · paa at vinde menneskelig Beundring ved at udgrunde,
Oi2, s. 168 dom. Og saa gaaer det løs · paa at vinde Mennesker for denne Lære. Nu,
NB18:53 anvende sine Kræfter ligefrem · paa at vinde Mskene for den, ikke skulde kunne
NB29:5 g idetmindste gjorde et Forsøg · paa at virke ethisk: det var dog altid Noget.
Brev 125 naar man kun tør regne · paa at virke ved Curiositeten, saa følger
Brev 19 utallige andre Forsøg i vor Tid · paa at virke ved Hjælp af Tallet, er af
BI, s. 142 rates gjør intet Forsøg · paa at virkeliggjøre den ene Deel af den
KK:2 delse.. Str. gaaer nu ogsaa ud · paa at vise at Χsti Person, som den opfattes
Papir 26 rstaaer jeg ikke; thi han gaaer ud · paa at vise at Religion kan findes i høi
KG, s. 346 esdagen, naar han blot passer · paa at vise den Afdøde den sidste Ære
NB11:75 at anvende al sin Skarpsindighed · paa at vise det Urimelige i et Under, og saa
EE2, s. 41 teskabet og med mit Forsøg · paa at vise det Æsthetiske deri eller at
Papir 34 den naturligviis indlade sig · paa at vise og bevise, da det er et historisk
EE1, s. 264 a antages at være lagt an · paa at vise Rinvilles Elskværdighed, at
BI, s. 98 t erkjendende Subject, gik ud · paa at vise, at de dog til Syvende og Sidst
BI, s. 344 billiger Schellings Forsøg · paa at vise, at den fuldkomne Væren er i
BI, s. 144 te det Forsøg, Ast gjør · paa at vise, at den Ironi, der findes i Apologien,
BI, s. 140 res imidlertid et Forsøg · paa at vise, at det at døe er et Gode. Men
AE, s. 202 hvad han vil, netop samle sig · paa at vise, at det maa være et Paradox.
BA, s. 443 nvender al sin Skarpsindighed · paa at vise, at det N. T. først er skrevet
BI, s. 121 midlertid et dybere Forsøg · paa at vise, at Dyden er een, det er, han vil
Not4:10 e Beviis gaaer formenlig ud · paa at vise, at for at tænke det Endelige
NB20:56 f de mægtigste Forsøg · paa at vise, at Sandheden maa lide, forvandlet
Not11:7 ettet mod Sophisternes Forsøg · paa at vise, at Vildfarelse er et Intet; men
BI, s. 224 n, det vil sige, et Forsøg · paa at vise, hvad de med Hensyn til Socrates
EE2, s. 86 n første Gang lægger an · paa at vise, hvor særegent Alt er hos dem,
EE1, s. 140 en skal være et Forsøg · paa at vise, hvorledes det for det antike Tragiske
BI, s. 276 bestandig gjøres Forsøg · paa at vise, hvorledes Socrates har opfattet
NB21:120 stnok nu engang er som beregnet · paa at volde et Msk. Bryderier og gjøre
TSA, s. 72 de i Kirken, som kunde falde · paa at vove noget Saadant. Naar han da ved
EE1, s. 339 i sin Fortvivlelse kan falde · paa at vove. De forsigtigste og mest forknytte
AE, s. 558 den gode Mand har samlet sig · paa at vræle den ud, mindre paa at have
SLV, s. 30 det selv maa være beregnet · paa at vække og incitere hiin unævnelige
EE2, s. 164 lge ikke saa meget kommer an · paa at vælge det Rigtige, som paa den Energi,
SLV, s. 326 te. Hvo vilde betænke sig · paa at vælge Fortroligheden, men mit Valg
NB:87 sig selv som Aand, nu kunde falde · paa at vælge Naturvidenskaberne ( med empirisk
Brev 251 nsomheden, vel kunde falde · paa at vælge, fordi jeg deri vilde finde
3T44, s. 243 odt, og den spilder ikke Tid · paa at vælge. Paa den anden Side, det Sted,
AE, s. 480 er uskyldig, kan aldrig falde · paa at vælte Skyld fra sig; thi den Uskyldige
NB23:119 aabenbart ikke, at Kjendetegnet · paa at være Χsten, skal være, at
NB13:92 go giver han hellere Afkald · paa at være Χsten. Og nu tager han
NB23:89 er bag ved ham med Paastand · paa at være Χsten; og han er foran,
NB11:220 entligen ere ganske sikkre · paa at være Χstne, heller ikke ere
NB33:57 ene stive, freidigt trodset · paa at være Χstne, skjøndt Ens hele
NB29:113 n han er væsentligen lagt an · paa at være Aand, og dersom han var ene,
AE, s. 50 bte sig paa Omskærelsen og · paa at være Abrahams Børn som det afgjørende
BI, s. 266 her træde op med Fordring · paa at være absolute, fordi den hele Sammenhæng,
KG, s. 127 kulde troe, Ingen kunde falde · paa at være af den Mening. Dog er dette
NB27:72 ellem, hvad der er beregnet · paa at være alle samtlige Natur-Forskere
NB19:37 ad blot En, der gjør Fordring · paa at være Anseet, tale despecterligt om
AE, s. 553 Hoveder gaae videre. Kjendet · paa at være Christen ( Troen) er Tilegnelsen,
NB10:168 d, der tillige gjør Fordring · paa at være Christen. / 1) At det er det
NB24:79 bt, at de, der gjøre Fordring · paa at være de eneste Χstne, ere kisteglade,
NB16:32 sk. ikke oprindelig lagt an · paa at være den Enkelte, saa han ved en
BI, s. 199 Socrates havde faaet Hævd · paa at være den meest retskafne Mand i Grækenland,
EE1, s. 61 ig gjorde større Fordring · paa at være den mest rectificerede Spiritus.
DSS, s. 116 sdyrkelse er ( med Paastanden · paa at være det nye Testamentes Christendom),
DSS, s. 115 som den nu er ( med Paastand · paa at være det nye Testamentes Christendom)
IC, s. 95 trodser altid det Bestaaende · paa at være det Objektive, høiere end
NB32:38 . her er omvendt kjendeligt · paa at være det Udgrinte, det Forskudte
NB18:50 gger i ikke at gjøre Fordring · paa at være det Udmærkede. Vel. Men det
BN, s. 120 sen eller Fordringen skrues op · paa at være det, som de nu engang mene sig
NB24:95 r ikke selv gjorde Fordring · paa at være det. Men siger den kloge Forstandighed:
NB13:37 alere, at gjøre Fordring · paa at være det; det Hele vilde saa blive
AE, s. 406 falder lettere at fuske lidt · paa at være Digter. At fuske, – ja,
KG, s. 157 det, ubetinget at være vis · paa at være elsket, ikke at elske, da det
FV, s. 15 urligviis kun gjør Fordring · paa at være en Curiositet – saa nøiagtigt,
SFV, s. 74 g ikke, hvis jeg blot passer · paa at være en Fraværende, og dette gavner
NB23:103 / .... politisk beraabende sig · paa at være en Masse, en Mængde, eller
SLV, s. 372 Taler, at gjøre Fordring · paa at være en rangerende ulykkelig Elsker!
FB, s. 125 rdi Abraham har faaet Hævd · paa at være en stor Mand, saa at hvad han
SD, s. 147 nmusik ødsledes Mennesker · paa at være en Takt, hverken mere eller
NB:25 der kan Ingen tænke · paa at være Enepige. Netop for Erindringen,
EE2, s. 77 tænker paa dets Pretention · paa at være et Menneske; det kan virke tragisk,
EE1, s. 145 desuagtet gjøre Fordring · paa at være et Substantiv og nu forlange
G, s. 30 saadant Menneskes Pretentioner · paa at være et virkeligt Menneske blive
NB24:131 v, jeg som nu kunde trodse · paa at være Genie og Talent – og i
CT, s. 94 ste Øieblik betænke sig · paa at være glad, det er jo ene og alene
IC, s. 63 er. Antaget, at Kjendetegnet · paa at være Gud er – ja, hvo i al
NB29:100 Guds Velsignelse, Kjendet · paa at være Gud velbehagelig: ganske jødisk.
IC, s. 95 den just at gjøre Fordring · paa at være Gud. Men det gaaer vistnok mange
SD, s. 242 d, der ikke gjør Fordring · paa at være guddommelig. I denne Negten
Brev 122 , at have aflagt Prøver · paa at være i Besiddelse af saa megen Indsigt
DJ, s. 73 eren bør ogsaa derfor passe · paa at være i Ro til det Øieblik, medens
DS, s. 195 Mennesker, der gjorde Fordring · paa at være i strengere Forstand Christne:
G, s. 37 lfældighed gjøre Fordring · paa at være Idealiteten, hvilket den gjør
NB16:7 ndelige Formaal: gjør Fordring · paa at være Idee-Tjeneste og skal som saadan
SFV, s. 90 raktum, der gjør Fordring · paa at være Instantsen i Forhold til »
NB:215.s en mere end Gud. / med Fordring · paa at være Instantsen i Forhold til Sandheden
NB:215.t ld til Sandheden / med Fordring · paa at være Instantsen i Forhold til Sandheden
Brev 126 tion at være saa sikker · paa at være interessant! Tilgivelse! at
KG, s. 225 de og væsentligt kommer an · paa at være kjerlig eller at have Kjerlighed,
KG, s. 159 uden at jeg gjør Fordring · paa at være Kunstner« – var
EE1, s. 242 , hvorimod ethvert Forsøg · paa at være Mand, at være en Fader, »
NB3:15 ligeoverfor ham, frækt trodse · paa at være Mange o:s:v: Det er saaledes
NB26:6 t for at blive Mange, beraabe sig · paa at være Mange. Thi ere de Mange, saa
NB:153 Dyr, eller i det Høieste husk · paa at være Mennesker. / / / Man kan nu
FF:24 heller ikke gjør Fordring · paa at være mere ( den poetiske Virkelighed)
NB32:17 g, har bestandigt denne Tro · paa at være mere naar han er med Familie
SFV, s. 85 g, som ikke gjør Fordring · paa at være mere og altsaa gjør Intet
Not11:29 blive at gjøre Fordring · paa at være Monotheist og finde sig i at
NB29:88 s. / Den egl. Plebs er kjendelig · paa at være Msk. som ikke due til Andet
NB35:2 le da vare fuldkommen sikkre · paa at være Msker og at vide, hvad det er
EE2, s. 296 Lad Manden opgive Fordringen · paa at være Naturens Herre og Fyrste, lad
KG, s. 277 aft paa at hævde sig selv, · paa at være Noget for sig selv, er han i
NB32:63 and har gjort Prætension · paa at være og i høi Grad været selv
NB11:165 : mod hvad der gjør Fordring · paa at være og siger sig at have sin Styrke
F, s. 524 havde opgivet Prætensionen · paa at være Philosoph, nu ogsaa havde opgivet
Not11:18 drig kan gjøre Fordring · paa at være Philosophie. Naar derimod den
BI, s. 328 og synes at gjøre Fordring · paa at være poetisk. Det, der især er
Not11:18 h. vilde gjøre Fordring · paa at være religieus, saa ville det være
Brev 6 Skarpretter; thi naar det komer an · paa at være resolut og gewaltig, da er jeg
NB34:21 eller nedsat og som trodser · paa at være saa Mange. / Christendom omsat
NB11:33 t mig udenfor Prætension · paa at være saaledes det Overordentlige.
PS, s. 268 t jeg dog, naar det kommer an · paa at være Samtidig med ham var det trods
ER, s. 201 med Paastanden · paa at være Sandhedsvidne er just Geistligheden
Not11:20 dog ingenlunde opgive Fordring · paa at være selvstændig. Den n: Ph. vil
CT, s. 50 e et Menneske, for at begynde · paa at være sig selv, først blive færdig
Papir 344:1 m Msk. gjøre Prætension · paa at være Skabningens Underværk, men
SLV, s. 68 dedragten derimod er beregnet · paa at være skjødesløs, lidt letfærdig
AE, s. 342 kan hvad der gjør Fordring · paa at være Spekulation anvises sin relative
BI, s. 309 culere, kommer det især an · paa at være stillet rigtigt. Den mærkede
NB22:82 og man tænker ikke · paa at være streng mod den. Saaledes opkom
NB9:42 ndnu, saa maa en Konge passe · paa at være syg engang imell., det vækker
CT, s. 50 O, vanskelige Begyndelse · paa at være til eller for at komme til at
CT, s. 50 rt dem saa let med at begynde · paa at være til, at de, strax de ere blevne
NB13:48 gtighed havde faaet Hævd · paa at være til, da man fandt Sligt i sin
NB30:50 ette om Massen, og denne Overtro · paa at være tryg og sikker naar man er en
EE2, s. 282 an vel end ikke selv Fordring · paa at være.« Du mener da, at der,
NB28:100 sitionen har nemlig lagt Beslag · paa at være: det Ædle, det Uegennyttige
Oi10, s. 399 Verdslighed er med Paastand · paa at være: høiere end Forsagelsen,
BOA, note kkelig dialektisk opmærksom · paa at værge den og sig mod dumme Eftersnakkere
NB21:54 De ere Msk-Slægtens Forsøg · paa at værge sig mod Χstd – men
TSA, s. 69 ke tænker paa dem, men ene · paa at værge sig: det forstaaer jeg. Men
SD, s. 170 reent Umiddelbare, Forsøg · paa at værne om sit Selv. Han forstaaer,
OTA, s. 349 ge Menneske kan aldrig falde · paa at ønske det. Der maa først være
EE2, s. 270 stillet, ikke spilder sin Tid · paa at ønske, men fatter sin Opgave. Er
BI, note dighed er, der bestandig tysser · paa Athenienserne, for ikke at forskrække
Brev 57 kjender Alverden, saa at det · paa Athenæums Trappe var risikeerligt at
SLV, s. 240 ølgegang, som den ikke er · paa Atlanter-Havet, thi Bølgegangen er mellem
NB12:123 Hovedsaglig har jeg nu at huske · paa atter og atter at takke Gud, at han »
KG, s. 108 ke, hvor meget det end raaber · paa Attraa efter Viden og Indsigt, frygter
NB29:73 ikke eier 4 ß og som dog · paa Auctionen vover at byde 40,000 Daler for
SLV, s. 28 ngelse, at det blev indrettet · paa auf einmal einzunehmen. Deri vare Alle
NB30:57 egrebet Tro. / Men allerede · paa Augustins Tid havde Χstd. meget for
BOA, s. 240 xe Kirkelæreres Strenghed, · paa Augustinus strenge Lære om Sandhed,
NB23:167 edre end slet ikke at troe · paa Autoritet. / Overhovedet gjør han jo
NB31:100 nd i Verden: man begrundede den · paa Autoriteten, dens gudd. Autoritet, altsaa
NB21:163 uften, kaster sig i Armene · paa Autoritets-Troen, og forbinder »
NB22:173 t Betroede. Saa holder jeg · paa B. Og saa har jeg Magt til at kunne rende
PCS, s. 139 veed at være opmærksom · paa baade som Civil og Militair at skjule det.
CT, s. 123 t – naar hun saa kommer · paa Baalet, saa kommer Ordet ud. Saaledes er
BOA, s. 145 Vei jeg gaaer maa føre mig · paa Baalet: og desuagtet gaaer han roligt Skridt
4T44, s. 336 ra Nain, der han vaagnede op · paa Baaren, ak, iforveien var han endnu mere
KKS, s. 96 am ikke, at han sætter sig · paa Bagbenene og siger, hvad beviser saa det,
AE, s. 131 om han dybsindigt bliver klog · paa bagefter. / Vel siges der, at die Weltgeschichte
Brev 295 jeg af, og seer paa Naturen og · paa Bagerens Høns. Jeg glæder mig ret
EE1, s. 392 paa mit Billede. Han staaer · paa Bagstavnen, han skuer længselsfuld tilbage,
BOA, s. 284 re skulke sig igjennem Livet · paa Bagvendthedens Sandsebedrag; han er selv
SLV, s. 82 Medens Koppen endnu stod · paa Bakken, indsugede Assessoren den første
F, s. 473 det Kaffen til Dig, har sat den · paa Bakken, kommer glad hen til Dig, staaer
AA:12.1 lv – og gjenfinde dem selv · paa Bakken. / d. 14. Jan. 37. / Hvor ofte hænder
SLV, s. 245 l kan dandse, men kun kommer · paa Bal to Gange om Aaret. / Hvilken er den
Brev 193 sten er færdig til at tage · paa Bal«, hvad jeg derimod ikke seer
AE, s. 371 tholde den store Plan og gaae · paa Bal, conversere Damer, spille Kegler og
Brev 193 k o: s: v:. Du tog da altsaa · paa Bal; dersom jeg havde været tilstæde
BOA, s. 243 Gevær, idet han traadte ud · paa Balconen – naar han da under en sagte
NB30:50 ver nødt til at vise Dem · paa Balconen, der er vistnok nu en 20,000 Msk.
NB10:28 e hen og høre M., det aftales · paa Baller og Maskerader. / Saa synes jeg man
SLV, s. 117 eg har ikke mynstret Pigerne · paa Baller, Promenader, i Theatre og Concerter,
EE1, s. 187 lske i Skolen, at coquettere · paa Baller; om en Saadan bliver forført
EE2, s. 262 e deilig og gjorde stor Lykke · paa Ballerne, saa fik hun en Kjærlighedshistorie,
Brev 193 aber Du har moret Dig godt · paa Ballet hos Fru Eckardt og vil ønske
NB23:51 dt. Der kan saa samme Aften · paa Ballet og senere i Selskaberne fortsættes
EE1, s. 105 line derom, før hun gaaer · paa Ballet: hvad er det for en Magt, hvormed
Not11:12 sitive Philosophie bragtes · paa Bane ( Bruno 1802). – / Ideen falder
OL, s. 35 jeg nogen Tid har ført Snak · paa Bane ... Jeg fører lutter politiske
SLV, s. 28 e Sagen engang været bragt · paa Bane imellem dem, men var falden aldeles
BOA, s. 288 er aldrig har været bragt · paa Bane mellem hende og hendes Mand, og da
Not3:4 llere Spørgsmaalet kommer · paa Bane om naturligt Anlæg og Kunst ( Naturell):
NB24:30 ie, hvilket han selv bragte · paa Bane ved at fortælle at hans Datter
Papir 254 Journallitteraturen kommer · paa Bane, nemlig det om Trykkefrihed, og istedetfor
SLV, s. 297 ere. Altsaa nu bringes Sagen · paa Bane. / Min Dom om hende er kort: jeg elsker
EE1, s. 358 g. Idag bragte jeg denne Sag · paa Bane. At fortælle en Historie saaledes,
EE1, s. 204 , der har bragt den hele Sag · paa Bane; med et halvt Øie overskuer han
NB22:70.a render o: s: v: – men · paa Banen løbe de ikke. / » Hvad
NB15:27 mt Lignelsen om Dem, som løbe · paa Banen og ere afholdne i Alt. Det er utroligt,
NB22:70 ften. / » De løbe Alle · paa Banen« / / Ak, Tider og Leiligheder
3T43, s. 67 Løbet, den, hvem det traf · paa Banen, til at fremskynde Løbet, den,
PH, s. 57 saa usvigelig som en Anvisning · paa Banken er det for en Pengemand. Jeg takker
DS, s. 189 Istedetfor at kunne trække · paa Banken, maa der først dannes en ny Bank,
NB17:60 allerede have iagttaget ham · paa Barbeerstuen, ell. bemægtiget sig Barberen)
OTA, s. 133 le et Træes Aar ved at see · paa Barken: sandelig man kan ogsaa paa Angerens
KG, s. 319 ødende: da være Du riig · paa Barmhjertighed! Thi Barmhjertighed gjør
KG, s. 315 ordi Christus ene forstod sig · paa Barmhjertighed, derfor er han saa nøieregnende
KG, s. 325 erfor lære at forstaae Dig · paa Barmhjertighed, maa Du lære det af Evigheden.
KG, s. 316 den meest udviklede Forstand · paa Barmhjertighed, men slet ingen Forstand
KG, s. 315 Penge – og Christus kun · paa Barmhjertighed. Og just fordi Christus
KG, s. 325 lettest at blive opmærksom · paa Barmhjertigheden ved at see paa Det, som
KG, s. 325 e at kunne blive opmærksom · paa Barmhjertigheden, naar den giver de hundrede
KG, s. 325 / Evigheden forstaaer sig ene · paa Barmhjertigheden; vil Du derfor lære
OTA, s. 385 ; han fandt den Ulykkelige · paa Barmhjertighedens Vei, han viste ved sit
OTA, s. 385 Exempel, hvorledes man gaaer · paa Barmhjertighedens Vei, han viste, at, aandeligt
AE, s. 547 ndringen bag ved; Manddommens · paa Barndommen o. s. v., cfr. det Foregaaende),
LP, s. 41 ge Mellemrum, at man maa huske · paa Barndommen, paa Barnephantasiens store
NB4:159.1 e blev Aand og nu opmærksom · paa Barndommen. / d. 13 Mai 48. / /
AE, s. 547 ig om, selv om man fik Øie · paa Barndommens yndige, fortryllende Landskab,
NB36:2 ldrene. / Saa hittede man · paa Barnedaaben – at naar Barnet fik
NB26:64 / / Vil man ubetinget holde · paa Barnedaaben, saa burde man da desto stærkere
LP, s. 41 man maa huske paa Barndommen, · paa Barnephantasiens store skabende Kraft,
NB4:78 kjærlige Lærer seer venlig · paa Barnet og siger til ham: spring Du kun
IC, s. 251 Forældrene virke saaledes · paa Barnet, at det føres til Dig, da bede
IC, s. 179 ave gjort saa dybt et Indtryk · paa Barnet, at det slet ikke føler sig oplagt
IC, s. 251 en naar de virke forstyrrende · paa Barnet, at Du da vil bøde derpaa, saa
NB30:40 maa der været ødslet · paa Barnet, derfor maa det have en stor oprindelig
OTA, s. 160 un virkeligen ikke kan holde · paa Barnet, men hun breder sine Arme ud, hun
LF, s. 15 e det Ord, der er som beregnet · paa Barnet, og som ethvert Barn forstaaer,
IC, s. 178 jort for stærkt et Indtryk · paa Barnet, saa fortæl det nu om ham, den
IC, s. 178 troer Du nu det vil gjøre · paa Barnet, som naturligviis vil spørge,
NB10:191 og det Indtryk, det gjorde · paa Barnet. Det hænder stundom, at et Barn
JJ:87 ie hviler ligesaa kjærligt · paa Barnet. Dette troer, at det er Brystet,
BA, s. 379 en. Exemplet skal have virket · paa Barnet. Man lader Barnet være ret en
IC, s. 177 Hvorledes vil nu dette virke · paa Barnet? Barnet vil blive underligt tilmode,
IC, s. 179 ne Fortælling vil gjøre · paa Barnet? Dog, for ret at belyse det, hvorom
IC, s. 179 Fortælling vilde fremkalde · paa Barnet? Først og fremmest vel den, at
IC, s. 177 amme Blik Øie for Æblet · paa Barnets Hoved, at han træffer. –
NB27:88 telig Dannelse og Cultur. / · Paa Basis af denne christelige Dannelse og
NB17:45 aa ulykkelig som mulig: men · paa Basis af denne Smerte udfoldede sig saa
Papir 448:1 nger » Naaden« · paa Basis af høist: borgerlig Retfærdighed,
Brev 298 isk System skal ikke opføres · paa Basis: at begribe Troen, men paa Basis:
NB12:21 tisk System skal ikke opføres · paa Basis: at begribe Troen, men paa Basis:
Brev 298 aa Basis: at begribe Troen, men · paa Basis: at begribe, at man ikke kan begribe
NB12:21 paa Basis: at begribe Troen, men · paa Basis: at begribe, at man ikke kan begribe
NB16:39 idt Tale om; thi et Venskab · paa Basis: at offre Alt for at frelse sin Sjel
Papir 452 fter, den Høitidelighed · paa Basun og Trompet, ell. den Høitidelighed
EE2, s. 158 g Tilværelsen, og blæse · paa Basunen, og derpaa lade det Hele gaae under,
G, s. 41 imellem reiste jeg mig op, saae · paa Beckmann og loe mig saa træt, at jeg
G, s. 41 Svøb. Naar jeg da havde seet · paa Beckmann, havde ladet Latteren gjennemryste
NB16:68 jen det at gjøre opmærksom · paa Bedraget – men saaledes at just det
KG, s. 127 men for at blive opmærksom · paa Bedraget bruges der Tid. Det er vistnok
NB16:68 ust det at gjøre opmærksom · paa Bedraget, bliver et nyt Bedrag. Saaledes
SLV, s. 74 lte, som bleve opmærksomme · paa Bedraget. Disse saae vel hendes Deilighed,
SLV, s. 392 nger hende frem. For at troe · paa Bedragets Betydning maa han have sit Forhold
FF:3 ikke et Stykke Surbrød med Steg · paa bedre end et bart Stykke Rugbrød ( Jfr
JJ:331 naar det saa kniber, saa haabe de · paa bedre Tider, hvor Elskoven ret skal være
FB, s. 189 om i Gnavspil, hvor Alt gaaer · paa bedste Beskub. Man kan da forlyste sig
NB28:20 paa arrangere vi os i Livet · paa bedste Hedensk. / Χstds Mening var
NB23:120 Forresten indretter Enhver sig · paa bedste Maade – og saa tages Χstd.
EE:169 edspunkt, men begge slide og rive · paa bedste Maade i den. / d. 30 Aug. 39. /
NB18:22 stds egl. Fordringer, lever hen · paa bedste Maade i jordiske Interesser, og
NB17:69 an hjælper blot sig selv · paa bedste Maade igjennem Livet, undersøger
FB, s. 198 n om Troen, og nu wirtschafte · paa bedste Maade, alt eftersom Menigheden vil
CT, s. 40 aaledes bestyrer han den ogsaa · paa bedste Maade, for Eiermandens Regning,
LP, s. 48 rtes Ideeassociation, anvender · paa bedste Maade, og den eneste Lov, jeg har
EE1, s. 15 ne stræbte jeg nu at ordne · paa bedste Maade. Med Bs Papirer var det temmelig
NB31:100 td, Levebrødene sikkres · paa bedste Maade: o, væmmeligt! / Det man
F ræbt at anbefale mit Foretagende · paa bedste Maade; jeg har ikke ladet det mangle
SLV, s. 273 sig lykkelige ved at optages · paa bedste Pleie i et tredie Ægteskab, lad
SLV, s. 146 ges en Smule og for at komme · paa bedste Pleie, nu da han begynder at blive
BB:7 lser, er nødsaget til ja er · paa bedste Vei til, umærkelig og næsten
NB9:54 s Lidelse, men utaalmodigt venter · paa Befrielsens Stund. Saa forestilles Χstus
KG, s. 185 erden forstaaer sig ikke mere · paa Begeistring end en Pengemand paa Kjerlighed,
DS, s. 156 være beruset tænker man · paa Begeistring, det at vove og saaledes at
NB29:96 r! Derved tænker man saa · paa Begeistring, Enthusiasme, paa det Mod til
AE, s. 517 gel paa Forstand som i Mangel · paa Begeistring. Den begeistrede Ethiker vil
JC, s. 41 en ligesaa stor som Quadraten · paa begge Cathederne. Den, der ender, siger
BOA, s. 270 d. Men i vor Tid skorter det · paa begge Dele, baade paa Grebetheden og paa
AE, s. 505 ikke samtidigen opmærksom · paa begge Dele. Det religieuse Foredrag vil
BI, s. 175 t nødvendigt Udgangspunkt; · paa begge disse Standpunkter bliver denne Personligheds
NB29:42 og jo tidligere jo bedre – · paa begge Maader sikkres man bedst at Χstd.
SLV, s. 357 et kan som Du seer gjøres · paa begge Maader. Naar nemlig Agtelse og Kjærlighed
KG, s. 79 lighed, ak og fordi det skeer · paa begge og paa de forskjelligste Maader:
EE1, s. 382 ikke paa eengang kan være · paa begge Sider af dette Dardanellerstræde.
AE, s. 184 være paa eengang ligeligt · paa begge Sider er, som sagt, ikke forundt
BI, s. 236 d, saa at medens Kræfterne · paa begge Sider forøgedes, denne Forøgelse
AA:1 Støttens Inscription og den · paa begge Sider frodige Boghvede at være
NB16:73.a d.« / At her er Feil · paa begge Sider, baade hos Geistligheden og
LA, s. 12 er Tiden. Maaskee er der Feil · paa begge Sider, men atter her vil det andet
NB5:29 aar det er msklig talt Velmenende · paa begge Sider. / NB. / / Her er igjen et
NB2:94 tsaa dog » Død« · paa begge Sider. / paa den ene Side, et Vrag
KG, s. 323 aturlig Død: altsaa Død · paa begge Sider. Og Evigheden holder det urokkeligt
DD:137 Talemaade: at bære Kappen · paa begge Skuldre har et saa fredeligt Forbillede,
BI, s. 176 da er denne den dialektiske, · paa begge Standpunkter abstrakt Dialektik.
OTA, s. 327 es i Himmelen og paa Jorden, · paa begge Steder som det høieste. Thi der
NB26:85 r Glæde. Altsaa Glæde · paa begge Steder, men der forstaaes noget ganske
SD, s. 212 Paradoxerne, slaaer lidt af · paa begge Steder, saa gaaer det lettere: den
NB28:87 Χstd. ved at slaae af · paa begge Steder; saa faae vi en jævn Sandsynlighed
Papir 380:1 r to Scener og man maa spille · paa begge. Kiøbh. er ikke stor nok til at
SLV, s. 275 yk at takke for Invitationen · paa begges Vegne. Det var hurtigt afgjort,
EE2, s. 141 formighed, dets totale Mangel · paa Begivenhed, dets Bestandighed i en Indholdsløshed,
Oi10, s. 402 Klogskab stirrer og stirrer · paa Begivenheder og Omstændigheder, regner
JJ:367 mmer, og Livets Flygtighed kalder · paa Begjeringen, naar Skoven ikke staaer tryg
NB14:82 derledes, og da mindst tænkte · paa Begravelse – saaledes forstode Disciplene
KG, s. 346 ker at græde lidt i Avisen · paa Begravelsesdagen, naar han blot passer
Brev 269 ring, der vender op og ned · paa Begreber, Sprog, Fortjenester o: s: v:
NB12:154 Haufniensis gjort opmærksom · paa Begrebet » Angest« som Mellembestemmelse
NB15:70 g Analogie belyse, naar man seer · paa Begrebet af det Fornemme, en Hofmand, og
NB11:92 relsen, som forøvrigt er · paa Begrebet, complet. / / / Alt hvad der ikke
BOA, s. 270 le, baade paa Grebetheden og · paa Begrebs-Dannelsen, Individerne sætte
BA, s. 447 ant, – der er stædig · paa Begrebs-Udviklingen ligesom en Mathematiker
NB23:125 , maa man som altid see · paa Begyndelsen. / Der er mangen Mand, som
NB15:42 glemt – og nu troe absolut · paa Begyndelsen. / Forøvrigt vil dog Kriteriet
FB, s. 156 etop maa være opmærksom · paa Begyndelsen. Dersom den, der skal handle,
TS, s. 88 ire? nei, det var blot Enden · paa Begyndelsen: o, evige Seierherre! / /
LP, s. 40 nde, men mere fæste Blikket · paa Behandlingen af det Enkelte, Tekniken i
Brev 159.1 ar Ord fra mig og om mig · paa behørig Afstand kunde være hende
NB31:94 g, naar han ikke holder sig · paa behørig Distance men vel endogsaa vil
BOA, s. 134 travl Torvedag, han maa endog · paa behørig Sted prutte i Forhold til Planen
EE1, s. 339 tilsammen. Vil jeg tænke · paa bekjendte Billeder, saa kunde jeg vel finde
Oi3, s. 190 , ak, rigtignok, christeligt, · paa Bekostning af hans Uskyldighed; thi der
OTA, s. 282 len og lad være at stirre · paa Bekymringen. Naar da Taaren standser, medens
OTA, s. 268 ndring, og gjøres en Ende · paa Bekymringen. Næste Morgen tidlig kom
OTA, s. 282 en, og lad være at stirre · paa Bekymringen; see op ad til Fuglen og lad
SLV, s. 343 de være bekymret, at gaae · paa Bekymringens Vei som Den, der gaaer paa
FB, s. 102 ed, derimod er det vel et Tegn · paa Belevenhed og Dannelse, at jeg antager,
EE2, s. 271 l han fæste sit Blik, ikke · paa Belønningen, han gik Glip af; thi dertil
SLV, s. 160 Intet. Vel stirrer han ikke · paa Belønningen, men dog arbeider han trøstig
BOA, s. 122 ntyrlig Menneske-Masse kommer · paa Bene og faaer Munden paa Gang i Discussions-Legen,
AE, s. 10 gt Læseverdenens Borgerskab · paa Benene den betræffende. Som Foretagendet
NB9:41 om jeg kom paa Hovedet ell. · paa Benene derind) men derpaa da, efter at
AE, s. 365 inge Mediationen i Opkomst og · paa Benene i den ethiske Sphære, er den
NB9:41 vilde komme paa Hovedet ell. · paa Benene ind af Døren ( En der stod med
IC, s. 208 Christen mere end det at gaae · paa Benene ligner det at gaae paa Hovedet.
Brev 1 dem. Omsider kom han da igjen · paa Benene og læste en tidlang med os, da
EE2, s. 25 aa godt staae paa Hovedet som · paa Benene, Alt er Dig muligt, og ved denne
CT, s. 159 e gaae paa Hovedet istedetfor · paa Benene, er det derfor ogsaa en Spøg,
DS, s. 167 mplet Papir, er allerede igjen · paa Benene, for at indgaae med en Ansøgning
EE1, s. 309 hjælpelig med at faae ham · paa Benene, lader sig ikke gjøre, at gaae
SLV, s. 104 et Phantom, som ofte nok er · paa Benene, naar det gjelder at fatte en Beslutning,
Papir 459 , Borgerskabet kommer ikke · paa Benene, Sprøiterne blive i Ro, kort
AE, s. 348 Apellet, som bringer Soldaten · paa Benene, Udvortesheden er General-Marschen,
NB22:46 o i dette Øieblik kommet · paa Benene. Ja, tak, hvorledes? I reen verdslig
NB8:31 og saa kommer Geistligheden · paa Benene. Quod erat demonstrandum. / Det
CT, s. 158 t gaae paa Hovedet istedetfor · paa Benene.« Nu ja, men er det derfor
DS, s. 164 ftfulde Skabning ikke at staae · paa Benene; det er det Første, det er ikke
EE2, s. 35 termaalet. Man hører strax · paa Benævnelsen, at man er indtraadt i Reflexionens
KG, s. 145 rlighed, der ikke er beregnet · paa Beqvemmelighed, lade Uendelighedens Forandring
NB3:18 ber han al Agtelse hos disse Folk · paa Berget – thi det at eftertragte,
NB23:51 – Ingen, Ingen, Ingen her · paa Berget er Bevægelsen saa fjern som jeg;
NB17:76 aa langt oppe, at Ingen her · paa Berget kan gaae ind paa det, især naar
NB23:51 elsen. / Ingen, Ingen, Ingen her · paa Berget ligger i een Forstand Bevægelsen
NB:32 et kan kun være muligt » · paa Berget« at man kan for Alvor mene
NB17:76 lv siger, den Kløgtigste · paa Berget, saa bliver han dog vel nødt
NB23:9 raditionen, De er den Eneste · paa Berget, som formaaer det. / Mynster hører
NB17:16 altid, den eneste Figur her · paa Berget, som han fra Begyndelsen var den
NB23:33 r jeg dog ret fremmelig her · paa Berget. / Jeg er kun en Digter . Ville
DS, s. 173 ke Noget, mener han, som tyder · paa Beruselse. Men hvorfor værger han sig
Brev 307 somhelst Maade at influere · paa Beskaffenheden af denne eller herved at
Brev 211 m min Forf-V. eller at influere · paa Beskaffenheden af samme eller forud at
F, s. 512 ge uden at gjøre noget Brud · paa Beskedenhed og Sømmelighed. De Egenskaber,
SLV, s. 149 Gudernes Slægt til Gjest · paa Beskrivelsen af den Elskedes Deilighed
SD, s. 208 d mod Mennesket, Beskyldning · paa Beskyldning, den er den Paastand, hvilken
4T44, s. 351 den er kaster den endog Had · paa Beslutningen, tænker i sit Hjerte Ondt
4T44, s. 339 rd at være opmærksom · paa Beslutningens Arvefjende, hvilken er Feigheden,
SLV, s. 194 e Kræfter at holde Sjelen · paa Beslutningens Høieste. Saaledes svinger
4T44, s. 338 var Alt afgjort, Alt vundet · paa Beslutningens Slag-Dag. Vel er det nemlig
IC, s. 167 ge mig. Lad os for Alt huske · paa Bestedelsen, hvorunder han sagde Ordet,
Papir 493 lig ved Hjælp af at slaae af · paa Bestemmelsen paa det at være Χsten,
BA, s. 435 . / Vi komme nu igjen tilbage · paa Bestemmelsen, at det Dæmoniske er Angest
Oi6, s. 267 rksom paa Christendommen, og · paa Bestemmelsen: at blive Christen. Hvad er
IC, s. 203 Forskjel er især kjendelig · paa Bestemmelsen: at være, eller den er
Not13:41 sig selv, Accenten ligger · paa bestemmet, ikke paa Væren. Væren
Papir 10 ftigelse er at stifte et Samfund · paa bestemt Lære og under bestemt Form.
EE2, s. 34 lige Ægteskaber, indgaaede · paa bestemt Tid, nytte til Intet, da de medføre
Not1:6 øde ved ethvert Forsøg · paa bestemtere Udvikling, vandt denne Lære
PF, s. 87 omiske, thi at blive udskjeldt · paa Bestilling af En selv er netop denne Fordel,
LA, s. 27 er der endnu i det W.ske Huus · paa Besøg en ung Pige: Claudine, Grossererens
OTA, s. 237 han reiser som en Foresat om · paa Besøg hos de Enkelte, ikke vrage den
SD, s. 170 n engang imellem saa at sige · paa Besøg til sig selv, for at see efter,
IC, s. 90 Veemod, at de Forvildede ikke · paa Besøgelsens Dag vide, hvad der tjener
SLV, s. 192 re at disse Herrer ventede · paa Betaling, hvilket er en meget maadelig
NB16:73 lad Læreren give Afkald · paa Betalingen. / 1 Cor. IX, 14 siger Paulus:
G, s. 33 de, og hele Virkningen beroer · paa Betragterens Stemning. Der er vel intet
PMH, s. 81 fessorens Auspicier disse Ord · paa Betragtningen af Gjentagelsen i Naturphænomener,
SLV, s. 359 misforstaaet Overtro hun har · paa Betydningen af sin personlige Tilstedeværelse.
Not1:6 ere knyttede, i renere Form · paa betydningsfuld Maade den høiere Tilværelse
AE, s. 328 t man sover saa godt paa, som · paa Beundring over en Virkelighed. Og ethisk
FB, s. 149 slettest i Livet, der regner · paa Beundring, naar han har en saadan Forklaring;
NB14:83 lisme, der bestandigt trænger · paa Bevidsthed, medens hiin eenfoldigere Tid
Not1:6 ødeligt; denne Tro hviler · paa Bevidstheden om Sjelens høiere Natur
NB11:93 netop modsat Socrates) Accenten · paa Bevidstheden. Synd er ikke Uvidenhed men
BI, s. 314 dse svagere og svagere Omrids · paa Bevidsthedens Bagteppe. Middelalderen havde
Not1:2 Indklædning og støttet · paa Beviser, der ere mere ell. mindre almeengyldige.
NB27:32 ste Udsagn og Meninger, som · paa Beviser; thi disse erholde nemlig ligesom
IC, s. 106 , med hvilken man har trodset · paa Beviserne og forraadt Christendommen –
IC, s. 104 ger, efterat have beraabt sig · paa Beviserne siger han: salig Den, som ikke
IC, s. 106 er, han beraaber sig saaledes · paa Beviserne, at han nægter dem at være
IC, s. 106 er og Fuldender, som, pegende · paa Beviserne, der dog vel maatte have virket
PS, s. 248 saa længe jeg holder · paa Beviset ( ɔ: vedbliver at være den
AE, s. 70 ikke mathematisk faaer Øie · paa Beviset, men nøies med et Gadebekjendtskab,
BA, s. 447 ingen ligesom en Mathematiker · paa Beviset, og derfor i Forhold til alt Andet
FB, s. 133 ut ligegyldigt, jeg seer blot · paa Bevægelserne. Men dem seer jeg ogsaa
NB26:33.c ndeligere taget polemisk Sigte · paa Bevægelsespartiet. Hvad det Bestaaende
NB30:98.a / En lignende Venden op og ned · paa Bibelen er det, at det i Livet altid hedder
AE, s. 42 dt der endnu gjøres Angreb · paa Bibelen, skjøndt lærde Theologer
AE, s. 31 ing samler sig derfor først · paa Bibelen. / § 1 / Den hellige Skrift
Papir 69 aa kunde man snart hjælpe · paa Bibelen. / Mk. det synes mig at Clausen
Papir 246 i den Henseende beraabe sig · paa Bibelen; men det vil Paven ikke »
Papir 1:1 287. L. begyndte at arbeide · paa Bibelens Oversættelse. / pag. 288. Imidlertid
IC, s. 178 l Korset – som det sees · paa Billedet – begjerende, at hans Blod
NB34:10 d Χstd: nei, nei! Husk · paa Billedet med Brandmajoren! Ved enhver Ildløs
EE1, s. 422 r ikke være flere Figurer · paa Billedet, ingen Omgivelse, det forstyrrer
NB5:19 Aflad fra det Høieste, slipper · paa billigere Vilkaar – enhver saadan
NB4:72 g Snakken at hjælpe Nogen · paa billigere Vilkaar end jeg selv er bleven
Not15:4.l t nok at trække mig tilbage · paa billigere Vilkaar. – At denne Adfærd
KG, s. 267 Retfærdighedens, end ikke · paa Billighedens Fordringer i Henseende til
AE, note er er rigelig for 4 ß. Guld · paa Bindet af denne Bog: saa er det comisk.
JJ:396 t der er rigeligt for 4 ß Guld · paa Bindet af Heibergs Urania.. / Modsigelsen
AE, s. 272 nakketøi og lidt Guldstads · paa Bindet, som rigtig stak Døttrene i Øinene,
NB24:170 Pagina angives foran · paa Bindet. / / At der ikke kan gjøres Noget
NB23:53 . Forresten holder jeg ubetinget · paa Biskop Mynster, der, som jeg haaber, er
Papir 584.a imodigen spenderede mit Liv · paa Biskop Mynster. / Christendommens første
NB11:25 s Vegne, naar jeg tænker · paa Biskop Mynster. Han er nu 72 Aar. Snart
DBD, s. 130 der har gjort Begyndelsen med · paa Biskop Mynsters Liv at anlægge den Maalestok:
Brev 13 dog veed Du, hvormeget jeg holder · paa Biskoppen. Men lad os tænke os, at Sagen
TNS, s. 147 , og dertil saa Dr. Martensen · paa Bispestolen, en Mand just begavet i denne
BMT, s. 218 en. Og her er det en Begynder · paa Bispestolen, og en Begynder, der begyndte
SLV, s. 181 sholderen sætter en Streg · paa Bjelken for hver Gang Skyldneren bliver
DD:203 mer Himlene ved at sætte Bjerg · paa Bjerg – men entrer den ved sine Syllogismer.
EE1, s. 51 rnerede ligger høit oppe · paa Bjergenes Spidse mellem Skyerne; Ingen
JJ:429 gte og kun tilfældig. fE Folk · paa Bjerget antage at Jorden er flad. Nu Herre
DD:201 ønske med Disciplene at blive · paa Bjerget at opslaae der vort Telt ( cfr
DS, s. 248 stendom. Det vil sige, vi her · paa Bjerget bliver enige om, eller maaskee
EE1, s. 190 tille Fred, da saae jeg oppe · paa Bjerget en qvindelig Skikkelse. Iilsnart
BA e med Pludderhoser, naar alle Folk · paa Bjerget gaae med snævre Beenklæder.
HH:8 : Haand. Og han stod her aarle · paa Bjerget han den gl. Mand med sit eneste
BA den ene Generation efter den anden · paa Bjerget havde troet. Paa den Maade kan
PS, s. 299 ), fordi mange retskafne Folk · paa Bjerget have troet ( ɔ: have sagt,
Papir 251 et hans tidligere Opstigen · paa Bjerget sammen med hans Foredrag; ell at
NB31:146 igner en Drikke-Vise Jeppe · paa Bjerget synger: saa gladelig saa gladelig,
Papir 102:2 f Comoedien, f. Ex. hans Jeppe · paa Bjerget, Erasmus Montanus, den Stundesløse
NB23:12 arhed. Da Χstus forklaredes · paa Bjerget, kunde Disciplene ikke blot taale
LP, s. 34 dre, der i mange Aar have boet · paa Bjerget, troe at han gaaer lige ud, da
BI, s. 113 utning og Christi Forklarelse · paa Bjerget. Forsaavidt der nu kan være
3T43, s. 96 dnesbyrd. Om han blev sat op · paa Bjergets Spidse for at skue ud over Verdens
4T44, s. 338 ikke, Du som maaskee vil op · paa Bjergets Spidse for at styrte Dig i den,
EE1, s. 190 oster, der laae høit oppe · paa Bjergets Spidse, hvortil en Fodsti i mange
DD:208 hiin Gudinde skriver skriver · paa Blade, som han lader henveires af Vinden,
KG, s. 19 om Du derfor kjendte et Træ · paa Bladene at være dette bestemte, men
KG, s. 19 thi vel kjendes Træet ogsaa · paa Bladene, men Frugten er dog det væsentlige
Brev 159.1 forstyrrende. / Der skal · paa Bladet i hendes Exemplar staae: Frue R.
NB20:68 ens Skyld, fortiede Navnet. · Paa Bladets Contoir forefaldt ganske almindeligt
NB30:109 Skidtet – saa raaber den · paa Blaserethed. Og vistnok, der er meget,
NB7:17 Maade han gik til Guds Huus · paa blev en Skyld, han i ethvert Tilfælde
NB23:66 gere. Men min Maade at tale · paa blev forandret, jeg sagde sjeldnere nogen
LP, s. 23 ikke tydelig kunne besinde sig · paa blev sjunget over deres Vugge – eller
NB28:32 kte man ved Martyrium altid · paa Blod Martyriet, nu kan man maaskee ogsaa
SLV, s. 420 at det væsentligen agter · paa Blodsudgydelse eller paa Antallet af de
Papir 373:3 end at lægge Hovedet · paa Blokken, saa er De henrettet. / Det som
NB16:22 t, og ausser sich. Scenerne · paa Bloksbjerg ere aldeles Pendanter til denne
Brev 79 t archimediske Punkt ligger, · paa Bloksbjerg ligger det ikke. – Det
BB:7 else, som bliver synlig for F. · paa Bloksbjerg. Derved griber han ham dybt
BB:7 taffering af den ideale Region · paa Bloksbjerg. En Bemærkning som findes
NB20:108 , gid alle disse Præster sad · paa Bloksbjerget, de gjøre ikke Andet end
Brev 12 , at alt saadant Vrøvlerie blev · paa Bloksbjerget, hvorfra det kommer. / Din
Brev 79 Ønske, at hele Verden sad · paa Bloksbjerget, undfanget med en saadan Forbittrelse,
EE2, s. 41 Børn, som han gjerne saae · paa Bloksbjerget. / Forsaavidt der nu skulde
KG, s. 268 paa Kjerligheden – men · paa Blomsterne hvilken Forskjel! Selv den mindste,
EE1, s. 190 som en kjærlig Moder ned · paa Blomsterne og paa Alt hvad der var Liv
NB22:53 lge efter«, et Forsøg · paa blot at faae det sagt, som var saa »
IC, s. 67 paa at slutte sig til ham, ja · paa blot at lade sig hjælpe af ham, og dog
NB29:11 sk Urokkelighed kunde holde fast · paa blot en Dag slet ikke at ville Andet end
NB23:45 nkt paa mig selv. / Tør man · paa blot formel Enighed ballotere sammen med
FB, s. 140 vægelser, jeg har stødt · paa blot i min lille Praxis. Man troer meget
Not6:27 ysglimt, som Skyer har, der tyde · paa Blæst, – i Baggrunden høiner
OTA, s. 392 nødigt ganske give Afkald · paa Blødagtighedens gode Dage og verdslig
EE1, s. 294 Livet interessant. / Titlen · paa Bogen frapperede mig ikke i og for sig;
PMH, s. 71 Orden, naar man, hvad Titlen · paa Bogen udsiger, forsøger sig i den experimenterende
Brev 252 ver Bogbinder kan sætte · paa Bogen) skulde kunne vinde nogen Behagelighed
SLV, s. 14 rage til, at man kastede Vrag · paa Bogen, men at en Bogbinder hæfter, til
NB16:57 ksomme paa – nei ikke · paa Bogen, men paa den Mand. Skriv nu Noget
LA, s. 106 enlede Andres Opmærksomhed · paa Bogen. Jeg har tvertimod oftere selv læst
OIC, s. 213 han saarede blot sig selv · paa Bogen; og mig blev det tydeligt, at han
BI, s. 61 ndidat / / / / Kjøbenhavn / · Paa Boghandler P.G. Philipsens Forlag / Trykt
PS, s. 290 etning, der stemmede overeens · paa Bogstav og paa Minut – saa var han
AE, s. 70 ekjendtskab, der tager Kjende · paa Bogstaverne. Det var en Skam af Lessing
NB16:36 gge hele Verden. Man tænke · paa Bogtrykker-Kunstens Opfindelse, fuldkommengjort
Brev 115 k: af den grevelige Familie · paa Boller og saa Enkelte af Byens Folk. Skriftetalerne
EE1, s. 88 kke paa den, til at tænke · paa Bonden hos Horats ( rusticus exspectat,
BOA, s. 268 bekjendt lod Noget falde ned · paa Bordet – Agenten sagde: det skulde
EE1, s. 409 a bebudende. Kaffeen duftede · paa Bordet – og nu de unge Piger selv,
OL, s. 31 en fremsættes først heel · paa Bordet for siden at trancheres. Formodentlig
SLV, s. 82 agte ham. Nu satte han Koppen · paa Bordet hos sig, tog en Cigar frem og sagde:
EE1, s. 377 pe er udbredt i rige Folder. · Paa Bordet staaer en Lampe, dannet i Form af
NB9:58 t Udseende af, at der er Overflod · paa Bordet uagtet det Modsatte er Tilfældet.
LP, s. 52 t nyfødt Liig, alt lagt hen · paa Bordet ved den sønderslagne Rude; da
PF, s. 87 ed Skrædderen. Naar han sad · paa Bordet, da sukkede han ofte til Guderne:
SLV, s. 83 ingrene af den høire Haand · paa Bordet, han nynnede en Melodie, Visens
G, s. 48 keter satte et Dødningehoved · paa Bordet, hvis Beskuelse var deres Livsbetragtning,
LF, s. 25 idet Moderen sætter Maden · paa Bordet, og Barnet faaer det Fremsatte at
AE, s. 136 Ønske sætter en Høne · paa Bordet, og der bliver rigelig nok til de
TS, s. 54 v er kommet; idet han seer hen · paa Bordet, seer han det ligge der, og siger
EE1, s. 430 om. Idet hendes Blik falder · paa Bordet, seer hun en Bog; i samme Nu tager
AA:21 il igjen at tage saa meget op · paa Borg i Din Ungdom. Du vil misforstaae mig;
AA:21 ede Assistentshuus, han tager · paa Borg; det er ikke blot hos navngivne og
NB31:88 som man siger » · paa Borgemesterens Bord«, hvormed man
JJ:241 jeg ride – og hiin Deilige · paa Borgen dog ikke være bestemtere end
Not6:18 En fattig Kone blev indladt · paa Borgen og vendte tilbage med store Gaver,
Papir 595 hint Vers: en Dame staaer · paa Borgen og vinker ad mig med sit Slør.
Brev 266 verkjørt. Der var skudt · paa Borgere – dog for den Priis kjøbte
NB33:37 ære Χsten er Mangel · paa Borgersind og Borgerdyd, den gode Borger
BOA, s. 227 riker i sorgløs Afsideshed · paa Bornholm, det erfarer vi af 4 Bøger,
Brev 9 her i Byen, som blev Præst · paa Bornholm, en ivrig Hegelianer. Han er kommen
G, s. 44 ikke. Solen brændte gloende · paa Boutiquens Vinduer, Localet var qvalmt,
AaS, s. 43 danner Mediationen, og holder · paa Brakvand. Vi have 2 Strauszianere; vi have
SLV, s. 382 re to Steder paa eengang: · paa Bredderne og i Comedie. Desuden har en
Brev 267 rt. Jeg havde stolet noget · paa Bremsen Cavaignac, men see! nu gaaer han
NB34:3 ds Fornemhed som med at tage · paa Brendenælden. Tag rask, deri ligger
NB26:33.d ammel) at han i at skrive uden · paa Brevene tager feil af Adressen. / Goethe
Brev 46 Mærke, som anbringes uden · paa Brevene. Ogsaa denne negative Egenskab:
Brev 152 for al den Tid, Du har anvendt · paa Brevtasken; Tak for al det Tankebroderie,
NB14:147 ikke er fordi han er vred · paa Broderen, men fordi Broderen, og en saadan
G, s. 44 gik derfra, hvorledes de hilste · paa Broderskabet, som de forlod, om de satte
EE1, s. 323 ja dette, at hun blev synlig · paa Broens yderste Spidse var ligesom et Tegn
F, s. 469 n ung Piges Vindue forbi og see · paa Brostenene, det er ligesom at slaae med
EE1, s. 50 in Hest og banker Striglen af · paa Brostenene; kun mig gjelder disse Toner,
AE, note n af Existents, paa Paradoxet, · paa Bruddet med Immanentsen og paa det Absurde.
FB, s. 180 at Himlen nok var misundelig · paa Brudens Deilighed og paa hans Lykke. Templets
NB:146 at jeg stundom sparer meget · paa Brugen af Comma. Hvor jeg saaledes vil
CC:13 vil følge mit Exempel. / / · Paa Bryllupsdagen kom et Brev fra hendes Broder;
EE1, s. 423 man er udviklet. Jeg holder · paa Bryllupsdagen og især paa et bestemt
NB2:139 dan blot Nytaarsmorgen ell. · paa Bryllupsdagen og ved Barnefødsel) saa
EE1, s. 247 aa forsikkre de dog hinanden · paa Bryllupsdagen, at denne Kjærlighed er
AE, s. 166 da dandser jeg glad med hende · paa Bryllupsdagen, frydende mig med de Glade:
Papir 263:3 lsmagende Middagsmaaltid · paa Bryllupsdagen, ja endog turde regne paa
SLV, s. 239 er Bryllup og jeg skyder mig · paa Bryllupsdagen. / Dog derud maa jeg, jeg
SLV, s. 149 t: den bedste Gave man faaer · paa Bryllupsdagen. Selv om den Elskede blot
TTL, s. 439 edens Sundhed og Helbred bort · paa Bryllupsdagen? Var det skjønnere, var
EE1, s. 362 med en frisk afplukket Rose · paa Brystet – en frisk afplukket Rose,
SLV, s. 247 pludselig søger sin Plads · paa Brystet og antyder det Skjulte, Favnen,
SLV, s. 70 esdøren, lægger min Arm · paa Brystet som en østerlandsk Slave, men
OTA, s. 235 Krigerens Saar, naar det er · paa Brystet, hvor baade Saaret og Hæderstegnet
NB14:113 den han lægger Haanden · paa Brystet, mig overbeviser han ikke; thi
Brev 176 jole med et Sølv-Skildt · paa Brystet, og tager en Mængde Breve frem
NB14:113 gelse lægger Haanden · paa Brystet, paa det Sted, hvor Ordensstjernen
NB26:21 nges efter Potensationen · paa Brædderne! / Her ligger et Dyb af Forvirring
Oi1, s. 132 inanden og kjertegne hinanden · paa Brædderne, det dog bestandigt bliver
KG, s. 74 sten; luk Øiet, og husk · paa Budet, at Du skal elske, saa elsker Du
Brev 86 ell. naar Professoren sidder · paa Bukken stolt og strunk og blæser af
EE1, s. 396 Dem hele Vognen, sidder selv · paa Bukken, glad over at turde føre Dem
EE:20 Glæde ikke den, der skjuler sig · paa Bunden af det berusende Bæger; men der
JJ:217 eer, at det, han seer, er Skyggen · paa Bunden af et lidet Dyr, der ligger paa
Not7:36 t kan Ingen følge mig. / · Paa Bunden af Vognen som var tom laae 5 ell.
Brev 3 dette og see endelig at komme · paa Bunden med hvordan det har sig med Rudelbach,
EE2, s. 142 te Melodi, det samme Grønt · paa Bunden, der bøier sig under dets rolige
EE1, s. 172 men vel Bevægelserne nede · paa Bunden. Det Udvortes har derfor vel Betydning
Not11:38 lv lagde saa megen Vægt · paa Bygninger, paa Jorden, saa løsreve de
AE, s. 425 forstaaer jeg mig heller ikke · paa Bygningsvæsenet. Altsaa han formaaer
NB6:65 gaaet, saa gaaer der ligesom Hul · paa Bylden – og indenfor ligger saa den
OTA, s. 335 g idetmindste kunde løfte · paa Byrden. En Tanke maa der til; dersom den
OTA, s. 335 an hjælpe til at løfte · paa Byrden; der kan være Tanken om bedre
SLV, s. 100 erimod, Røverne, som lure · paa Bytte, tage sig ganske roligt Aladdin til
KG, s. 271 hvor rovbegjerligt den venter · paa Byttet: at det skal blive viist, at Smaaligheden
KKS, s. 94 e og ærede hende yndeligen · paa Bækkener, den samme Fadhed bliver nu
OTA, s. 267 Afvexlings Skyld, at høre · paa Bækkens Rislen, men Dag ud og Dag ind
Papir 304 Bag ved mig: Orgelet; min Plads · paa Bænken i Frelsers Kirke; i Forgrunden
AE, s. 414 mindste værdigen maa sidde · paa Bænken og høre til, naar Digteren
SLV, s. 131 em af Menigheden blev sat op · paa Bænken, formodentlig i Haab om, at han
SLV, s. 131 n, satte hun ham igjen op · paa Bænken, og talte formodentlig et Par
SFV, note det ved Haanden, her Titlerne · paa Bøgerne. 1ste Hold ( æsthetisk Produktivitet):
SLV, s. 376 ligesom det at ville bøde · paa Bøgers Slethed ved Indbindingens Elegance,
KG, s. 109 d over Havet og seer Bølge · paa Bølge, men aldrig Grændse; hvor han
SLV, s. 44 tør man altid beraabe sig · paa Børn i denne Henseende. I Reglen vil
JJ:372 til at herske. Det seer man bedst · paa Børn. Idag saae jeg en lille Pige, der
BA, s. 376 søger Fædrenes Brøde · paa Børnene i 3die og 4de Led, det forkynder
SLV, s. 439 ger Forældrenes Brøde · paa Børnene i sildigste Slægter, saaledes
EE2, s. 322 øger Fædrenes Brøde · paa Børnene i tredie og fjerde Led saaledes,
EE1, s. 149 ger Fædrenes Forseelser · paa Børnene i tredie og fjerde Led, eller
EE1, s. 155 øger Fædrenes Brøde · paa Børnene. Saa megen Frihed er der vel
SLV, s. 266 naar den Fattige takkede ham · paa Børnenes Vegne for de rige Gaver. Han
F, s. 470 alsk Person, thi han gaaer ikke · paa Børsen for at skrabe Penge sammen, men
NB33:53 ag nogle Analogier. Naar En · paa Børsen skal kjøbe, saa forstaaer
G, s. 33 for ikke længe siden fandtes · paa Børsen. Der seer man et Landskab, der
NB:215.c.a , lægger sine to Hænder · paa C.M, saa er det denne Enkeltes to Hænder,
NB:215.c.a har Mod til at lægge Haand · paa C.M., ell. dog Mod til at tilstaae, at
SFV, s. 88 ar Mod til at lægge Haand · paa Cajus Marius, eller dog Mod til at tilstaae,
SFV, s. 88 lægger sine to Hænder · paa Cajus Marius, saa er det denne Enkeltes
SFV, s. 88 at, der turde lægge Haand · paa Cajus Marius; dette var Sandheden. Men
NB:215 at, der turde lægge Haand · paa Cajus Marius; men blot en 3 a 4 Fruentimmer
PCS, s. 138 vanvittig. / Jo mere man seer · paa Capt. S. desto mere fordunster han ligesom
PCS, s. 137 tte seer man især tydeligt · paa Captain Scipio. Med en civil Justits-Embedsmands
F jeg har ikke ladet det mangle · paa captatio benevolentiæ til Høire og
EE:181 pilleren ( det Peripheriske) ell. · paa Caroline ( det Centrale.) / d. 11 Sept:
Not4:10 n om Forsynet beroer nemlig · paa Categorierne Middel og Øiemed. / c)
AE, note sthetisk Foredrag, blot see · paa Categorierne. / Man sammenligne hermed
AE, s. 257 rede Docenter, ikke blot de · paa Cathederet gestikulerende, men ogsaa de
AE, s. 322 terie med at være Idealist · paa Cathederet, saa man end ikke var en virkelig
AE, s. 323 ng at vide, end at lege Skjul · paa Cathederet. At være Idealist i Indbildningen
AE, s. 322 rase at tvivle om Alt – · paa Cathederet: saa, ja saa er det umuligt
AE, note Gestus fordømmende at pege · paa Catilina, som han sidder der, paa Prædikestolen
Brev 268 saa alligevel kunde haabe · paa Cavaignac, hvem jeg forøvrigt slet ikke
Brev 267 Hvorledes jeg havde stolet · paa Cavaignac, kan De bedst forklare Dem af
AA:12 jeg f. Ex. ved hine Naturlyd · paa Ceylon erindres om hine Toner i den aandelige
NB30:66 n. / Eller tag et andet Billede. · Paa Ceylon skal der jo høres Musik, som
BI, s. 295 g ( omtrent som Naturlydene · paa Ceylon), saaledes kan det ogsaa falde ham
AE, s. 304 et Sidestykke til Naturlydene · paa Ceylon: den rene Tænkens egne Bevægelser:
PS, s. 304 som hine Spottens Natur-Toner · paa Ceylon; thi Troen, der triumpherer, er
NB22:30 en egen Forstand kjøbes · paa Characterens Bekostning. / Jacqueline Pascal.
NB17:62 a lige er at forklare som Mangel · paa Charakteer. Tværtimod denne fortsatte
NB24:51 foranstalte denne Operation · paa charakteerløs Maade og i utilladelig
NB36:24 muligt at gjøre en Ende · paa Charakteerløshed, Sophistik, Reflexions
NB29:70 er ganske simpel et Angreb · paa Charakteren ( naar dette da ikke skal betyde
NB10:108.a de end de frygteligste Angreb · paa Charakteren. Thi det er et Forsøg paa
EE2, s. 284 , paa Rinvilles Letsindighed, · paa Charles' s Letsindighed. Han kan vel finde
EE1, s. 249 e, deels for at hævne sig · paa Charles, deels for at lyde sin Fader. Disse
EE1, s. 254 er Charles; Emmeline holder · paa Charles, men den, hun holder paa, er Rinville.
EE1, s. 249 hun det for at hævne sig · paa Charles, saa viser det jo, at hun vedbliver
EE1, s. 266 en, hvorfor hun blev opbragt · paa Charles, var, at hun nu havde lært alle
NB7:52 ghed. / Det er et ypperligt Motto · paa Chateaubriands Memoirer, efter Iob: /
SLV, s. 161 spille Seiren i Hænderne · paa Chicaneurer, der ogsaa vide at destillere
NB24:164 til det glade Budskab. Tænk · paa Chilian, hvem det glade Budskab forkyndes,
NB31:84 siger om et Skib, det farer · paa China, eller paa Vestindien: saaledes kan
NB12:108 forstaae sig mere paa Aand end · paa Chinesisk! / / / Min Ulykke har det været,
Papir 13-5.a ndelighed de, der knytte Troen · paa Chr til Troen paa Djævelen, ogsaa antage,
Papir 15 allerede som Jøder haabede · paa Chr. Det havde de vel; men hverken finder
Not1:8 kunne vinde den. 3 at Troen · paa Chr: aabner Adgang til Guds Naade. /
Not1:7 / § 52. / Imedens Troen · paa Chr: som Frelser og Saliggjører var
NB27:57 n da aldrig til at gaae ind · paa Christd., naar Christd. skal være at
DS, s. 183 øgn – og saa Fordring · paa christelig Værdighed; eller de milde
Papir 395.g der for Alvor ville gaae ind · paa Christend., naar den fremstilles dog nogenlunde
Papir 393 forstaae sig slet saa godt · paa Christendom som jeg. / Selv den meest overfladiske
Sa, s. 173 elv De, der bedst forstaae sig · paa Christendom, dog kun ere Halvbefarne. /
KG, s. 200 thi engang forargedes Verden · paa Christendommen – det var der Mening
FV, s. 23 om muligt Alle til at gaae ind · paa Christendommen – men saa ikke at
NB15:46 ydigt, om det var et Angreb · paa Christendommen eller et Forsvar. Den absolute
AE, s. 491 Misforstaaelsen? Kjendet · paa Christendommen er Paradoxet, det absolute
SD, s. 197 ennesket egentligen forarges · paa Christendommen er, fordi den er for høi,
Oi1, s. 132 til en vis Grad, som anvendt · paa Christendommen forvandler den – bagvendte
BOA, s. 159 da dog i vore Tider Angrebene · paa Christendommen har med fornyede Kræfter
AE, s. 535 ingerne, saaledes gjemmer man · paa Christendommen indtil det Sidste: man er
IC, s. 139 ligesaa godt paa Alvoren som · paa Christendommen overhovedet. Alvoren er
AE, s. 509 kke til at blive opmærksom · paa Christendommen ved at læse Bøger,
SD, s. 197 talet om, at man forargedes · paa Christendommen, fordi den er saa mørk
Oi7, s. 307 vender man aldeles op og ned · paa Christendommen, gjør dens Livs-Anskuelse
NB6:73 istendommens Fordringer, slaae af · paa Christendommen, gjøre Concessioner i
KG, s. 372 rer man vel tilsidst dette · paa Christendommen, og lader Daaben være
Oi6, s. 267 b, mere og mere opmærksom · paa Christendommen, og paa Bestemmelsen: at
NB5:2 kaben o: s: v: troe slet ikke · paa Christendommen. Dersom En, selv fuldt troende
AE, s. 549 skabelige og afsindige Anfald · paa Christendommen. Man skal ikke prutte, ikke
SD, note at han ikke engang kan forarges · paa Christendommen. Naar man taler saaledes,
DS, s. 235 en Lære), gaaer Flere ind · paa Christendommen; afskaffes det ganske (
AE, note saa vist heller ikke forarges · paa Christendommen; og Grunden hvorfor Forargelse
NB6:73 r dog at faae Mskene med slaae af · paa Christendommens Fordringer, slaae af paa
Sa, s. 174 det viste sig, at Profiten var · paa Christendommens Side, hav Tak for Eders
Oi4, s. 212 e lidt for meget ind, saa man · paa Christendommens Vegne maatte forlange,
CT, s. 23 et saadant Strenghedens Sigte · paa Christenheden, ei heller denne næsten
SFV, s. 25 ligieus frem; han stormer ind · paa Christenheden, han støier og larmer,
NB19:75 eres Anskuelse. / Prøven · paa Christenheden. / / Befal Præsterne at
NB10:200 stærkere vil jeg trykke · paa Christenheden. Jeg bliver den ulykkelige
NB32:46 mente ikke ret kan faae Ram · paa Christenhedens Fordærvethed, thi det
TS, s. 53 g vore Forhold, og overhovedet · paa Christenhedens senere Tider? / Thi »
Oi6, s. 275 r, beroliget, og beraaber sig · paa Christi Ord! / Det undgaaer ganske Middelmaadigheden,
KK:2 vor Interesse concentrere sig · paa Christi Personlighed og dennes Forhold
IC, s. 97 Saaledes var nu Jødedommen · paa Christi Tid netop ved Pharisæerne og
NB10:20 en var liberal, tærskede · paa Christian VIII, Embedsmænd o: s: v:,
LP, note t see med ligesaa dumme Øine · paa Christian, naar hele Historien er forbi,
SLV, s. 265 adens larmende Bevægelse. · Paa Christianshavn boede den stakkels Bogholder;
SLV, s. 257 l det almindelige Spektakel. · Paa Christianshavn derimod hersker der en stille
SLV, s. 265 er der Færdsel og Tummel, · paa Christianshavn derimod hersker en stille
Brev 56 esværligere næsten end · paa Christianshavn og: » den visse Løn
Brev 271 ssement fra Hesteslagteren · paa Christianshavn, at han har faaet noget
SLV, s. 268 a staaer paa den anden Side: · paa Christianshavn, saa synes det igjen at
SLV, s. 257 a staaer paa den anden Side: · paa Christianshavn, saa synes det igjen, at
Brev 55 er rettere mine Tilhørere · paa Christianshavn. Der kan De see –
BOA, s. 169 forargedes vel næsten Alle · paa Christus da han levede, uden fordi det
IC, s. 129 nd han selv; at anvende dette · paa Christus er en Blasphemi, da det er at
IC, s. 120 forvisset om, at kun i Troen · paa Christus er Salighed, uden for den evig
Oi9, s. 378 i opreist Stilling styrte ind · paa Christus for at ihjelslaae ham. / Det Christus,
IC, s. 220 t være Christen er at troe · paa Christus og at lide for denne Troes Skyld,
SD, s. 237 u end Synden, er at forarges · paa Christus og forblive i Forargelsen. Og
IC, s. 202 Svar paa Spørgsmaalet hen · paa Christus og siger: see paa ham, lær
BOA, s. 224 Grunden opfordrer til at tro · paa Christus prædiker Troen paa ham paa
SD, note tgjør, at man kan have Troen · paa Christus uden at have mærket det Mindste
TSA, s. 67 have været opmærksomme · paa Christus, at her ikke kan være Tale
IC, s. 100 harisæerne, der forargedes · paa Christus, fordi han gjorde Fromhed til
SD, s. 227 kommen Ret, at de forargedes · paa Christus, fordi han vilde tilgive Synder.
IC, s. 93 n endnu Tale om en Forargelse · paa Christus, hvis Mulighed er et historisk
TSA, s. 107 runden opfordrer til at troe · paa Christus, prædiker Troen paa Ham paa
NB7:91 et, at Χstd. egl. kun passer · paa Christus. / Men dertil maa svares, at saaledes
IC, s. 44 d Ens Liv, har sin Anvendelse · paa Christus. Antager man ikke det, saa indrømmer
IC, s. 240 derfor ledes Tanken atter hen · paa Christus. Der er dog – men deraf
NB10:91 bestandigt, at der blev spyttet · paa Christus. Hvor derfor Verden mener at skrække
Papir 45:1 c. 36. / Fiirkanten er Parodien · paa Cirklen, alt Liv, al Tænken etc er Cirkel,
NB2:40 ikke en Mand, der kan spille · paa Cithar, men ingen Cithar har. Det betegner
KG, s. 321 r af, saa kan jeg ikke spille · paa Cither, og naar man har hugget mine Been
DD:168 som at reenskrive Scholastikerne · paa classisk Latin – Χstus døde
LA, s. 45 , hvad Virkning det har gjort · paa Claudine, hvorledes hun har forstaaet sig
Brev 73 nemlig i Snak. / Med Hensyn · paa Climaci Indlæg da vilde det blive for
EE2, s. 86 ganske ene, som i gamle Dage · paa Collegiet. Jeg kan da tænde mit Lys,
NB20:139 saa Ingen kunde læse det, og · paa Collegiets Irrettesættelse svarede:
AE, note kun æsthetisk og vi ere dog · paa Comedie – i Kirken. For en Bagatel
AE, s. 328 de skal det betyde, at jeg er · paa Comedie eller Medlem af et høistæret
AE, s. 358 ræsten, paa Comedie, eller · paa Comedie hos Præsten – for at see
AE, s. 358 eller at gaae til Præsten, · paa Comedie, eller paa Comedie hos Præsten
AE, s. 562 ge Huse, kjøbe Heste, gaae · paa Comedie, eller til at skrive overflødige
CT, s. 31 at holdes for Nar, som var man · paa Comedie. Lad Præsterne præke om Sligt
SLV, s. 135 mmandantens Vold, holder han · paa Commandanten, at denne ikke skal vakle.
DJ, note tyrres. Annas Lidenskab, Mordet · paa Commandanten, Gjensynet med Elvira, Alt
NB12:185 mmenhænget, det er bare · paa Commerce her tales om at sætte Livet
LA, s. 70 men ogsaa den fornemste, den · paa Commerce ligesom at beundre hvad man selv
Papir 345 er, mellem dem at gjøre · paa Commerce. Saaledes ogsaa med hine prentede
Papir 254 an vel paa og see flittigt · paa Compasset. Og om end andre Nationers Udvikling
NB9:42 ag førte han Samtalen hen · paa Comunismen, som han tydelig nok var angest
Not1:6 ordømtes af Justinian 553 · paa Conc: Constantinopolitanum. Dog vare de
EE1, s. 318 ger jeg hende i Theatret, · paa Concerter, Baller, Promenader. Det glæder
BOA, s. 96 thi Tidens Mangel · paa Conclusion skjuler over at Forfatterne
BOA, s. 95 lsens Tid og de mange Enkelte · paa Conclusion, desto virksommere synes man
NB14:61 med Taushed. Det var Besindelse · paa Concretionen. / Ogsaa saaledes faaer den
Brev 194 rte som jeg, maa man regne · paa Conduite hos Vedkommende. Modtag en Hilsen
Brev 180 e af Omskiftelse.« · Paa Confirmationens hellige Dag er det jo Gud
BOA, s. 293 om hans » Ja« · paa Confirmations-Dagen end er Opdragelsens
BOA, s. 289 n. Den Unge faaer derfor vel · paa Confirmations-Dagen et høitideligere
BOA, s. 289 ngt Menneske vel. Faderen er · paa Confirmationsdagen noget alvorligere end
SLV, s. 80 n holdt en Vogn forspændt. · Paa Constantins Indbydelse toge de Plads og
EE2, s. 166 er paa Gjerningens Gebet, den · paa Contemplationens. Saasnart man derfor vil
NB30:30 – – og alt Dette er · paa Conto af: min Gud, min Gud hvi haver Du
NB30:47 Børn og avancerer i Gage alt · paa Conto: Χsti Lidelse og Død) han
RK llei! At arrangere 1000 Levebrød · paa Conto: den lidende Sandhed, og at ville
NB30:30 elsket – og alt dette · paa Conto: min Gud, min Gud, hvi haver Du forladt
AE, s. 429 de hiint alvorlige Øieblik · paa Contoiret som saa: Gud skee Lov, nu er
EE1, s. 105 ng Tid, som Leporello bruger · paa Contoiret. / Ved det her Udviklede er Tanken
PS, s. 304 cipet er hævet, er baseret · paa Contradictionsprincipet, da ellers den
NB13:86 ionen taber M. ogsaa Slaget · paa Contradictions-Principet, men udøver
NB29:107 saavidt de ere Officianter · paa Contra-Partiets Side, imod Gud under Navn
NB7:31 ndre mig i piankede Foredrag · paa Conventer o. D:, men nævne mig, nei
NB14:108 nt til Selvbehagelighed · paa Conventer o: s: v:, er blevet noget verdslig
NB14:138 istorien: Bladskrivere, Pralere · paa Conventer og Rigsdage o: s: v: deres Navne
NB14:102 ed, hvad han egl. har sagt · paa Conventet. / Det er dog en egen Ting, især
NB14:108 Om H: H: / Peters Yttring · paa Conventet. / Tidens Ulykke og Grundskade
NB14:81 var jo blot til et Foredrag · paa Conventet. Men hvorfor skal det saa trykkes?
NB19:27 g det ogsaa i hiin lille Artikel · paa Conventet; kort det er da vist, Noget man
SLV, s. 204 rtærende Lidenskab smidig · paa Conversationens Tømme, saa man, liig
Papir 439 stalen. Der staaer maaskee ikke · paa Convoluten: Nicodemus, men saa staaer der:
EE1, s. 359 denne Retning blev afviist. · Paa Cordelia gjorde den hele Historie et Indtryk,
EE1, s. 339 k, kan jeg dog godt mærke · paa Cordelia, at jeg usynlig bestandig er tilstede
EE1, s. 393 nger, der maae bortødsles · paa Cordelia. – Denne Bøg blev altsaa
EE1, s. 384 emningen ødsler jeg igjen · paa Cordelia. – Og dog vedder jeg paa,
EE1, s. 354 at han kan virke desto mere · paa Cordelia. At lade ham komme til at tilstaae
EE1, s. 403 en. / Kunde jeg blive jaloux · paa Cordelia? Død og Helvede ja! Og dog
SLV, s. 303 er har dræbt Eders Moder? · Paa Cypselus gjorde Ordet intet Indtryk, men
NB30:26 tterligt, naar det anvendes · paa D. Tag et Billede. Dersom en Mand kommer
NB11:102 worten wissen. Anvendelsen · paa Daaben er det Usande, men ellers er det
NB7:67 at han jo ( hvis man troede · paa Daabens Realitet) ikke blot var udelukket
EE1, s. 214 e paa Glædens Spil, eller · paa Daarernes Lykke, vi som Intet troe paa
SLV, s. 82 ar glemt den saa hurtigt, thi · paa daarlige Qvinders Viis er din Tale –
SLV, s. 80 Ulykkelige, for hvem Forskjel · paa Dag og Nat er forsvunden i Lidelsens Eensformighed.
2T44, s. 198 det var dette, den arbeidede · paa Dag og Nat, aarle og silde, fristende ved
SLV, s. 184 kan til hvilkensomhelst Tid · paa Dagen afføre mig mit Tungsind eller
NB12:141 ringen mod det daglig hver Time · paa Dagen at forfølges af disse Tusinder
NB13:89 begynder Barnet nu midt · paa Dagen at klage over Arbeidet, saa misbillige
NB16:26 ven, hver Dag, hvert Øieblik · paa Dagen at kunne blive kastet ud i Afgjørelser
BOA, s. 169 underlige, der til enhver Tid · paa Dagen baade Kl. 4 og Kl. 5 overgaaer menneskelig
KG, s. 256 ske, den, som allerede tidlig · paa Dagen begynder at forvente og være forberedt
JJ:143 af Livet, som det til visse Tider · paa Dagen er i Kjøbenhavn. Kl. 9: Smaabørnene
AE, s. 281 rdigt Dyr, der visse Tider · paa Dagen er sjelden sindrigt, men ellers Intet
AaS, s. 44 det havt Fred, til enhver Tid · paa Dagen har det maattet være paafærde,
AE, s. 321 terende, der hvert Øieblik · paa Dagen maa have Vittigheden til sin Disposition,
NB33:57 n gjøre det og til enhver Tid · paa Dagen o: s: v:. Phænomenalt seer det
NB12:107 prædiker man hver Time · paa Dagen og ganske anderledes mægtigt end
SLV, s. 117 , der hvert andet Øieblik · paa Dagen plager hende med sine fade Prætensioner,
PS, s. 262 e opholdt sig til enhver Time · paa Dagen, fordi hans Iver lod ham endog betragte
OTA, s. 130 r angrer ved nogen anden Time · paa Dagen, han angrer timeligt, han styrker
SLV, s. 157 te, i hvad Land, hvilken Tid · paa Dagen, hvad Klokken var, Ingen siger det;
TS, s. 80 hvis Liv hver Dag, hver Time · paa Dagen, hvert Øieblik udtrykker det Modsatte,
AE, s. 458 «, men til enhver Tid · paa Dagen, hvor han er og hvad han tænker
GU, s. 339 hvilken Alder, til hvilken Tid · paa Dagen, i hvilken Tilstand: dersom han kommer
PCS und og forøvrigt til enhver Tid · paa Dagen, ja om han blev kaldt op midt om
DS ne vare fulde – og saa tidlig · paa Dagen, Kl 9 om Formiddagen. Det var Forklaringen.
SFV, s. 34 ste Opmærksomhed hver Time · paa Dagen, og en uafbrudt daglig Scala eller
Brev 42 n indtages ligegyldigt hvilken Tid · paa Dagen, om det er paa fastende Hjerte eller
NB12:191 ng for alle; kan hver Time · paa Dagen, om fornødent gjøres, være
EE2, s. 291 un ohne weiter til enhver Tid · paa Dagen. Saaledes forklarer hun dette Problem,
Brev 268 u til Andet. De, som agter · paa Dagens Begivenheder og stadigt følger
TS, s. 98 begynder i Døden. Tænk · paa Dagens Fest! Det var jo den Aand, som gjør
Papir 263:1 et ( vakt det af sin Slummer) · paa Dagens Spørgsmaal, et af de difficiliste
TS, s. 107 eske ikke den Gang! / Tænk · paa Dagens Text! Der sidder tolv Mennesker,
BOA, s. 163 or Alvor vil anvende lidt Tid · paa dagligt at indøve sig i det Dialektiske,
SFV, s. 65 des paa, lever jeg paa 8, ja · paa Dags Sigt. Og Baand havde Styrelsen paa
AeV, s. 81 P. L. M. holdt den samme Tale · paa Dagvognen til Postillonen, vilde den slet
AeV, s. 83 isen til Sorø, Postillonen · paa Dagvognen, Mad og Drikke, Pakæsler og
FQA, s. 10 n Mand, der især vil virke · paa Damer, dog ikke glemmer Mændene, og
EE1, s. 382 aar man vil gjøre Indtryk · paa Damerne som Cavaleer, saa maa man aldrig
Brev 265 søge at spadsere med og · paa Dampskibet til Bellevue og derfra at spadsere
G, s. 63 gt hende et Ord, jeg gik ombord · paa Dampskibet til Stockholm, flygtede bort,
JJ:327 Den eneste brugbare Figur ombord · paa Dampskibet var en ung Knøs. ( en Bursch.)
Not6:1 Søster og dennes Børn · paa Dampskibet; den gifte Søster leed af
Papir 501 om man indvies ved at gaae · paa Dandsebod) heri indvies, herved dannes
Papir 388 aldet mig ind, at gaae ind · paa Dandseboden for at hente den drabelige
Papir 388 bag en Sjouers Ryg. At han · paa Dandseboden i Sammenligning med mig var
LP, note odentlig ønskede, at Folkene · paa Dandseboden strax skulde øinet det store
LP, note Christian første Gang kommer · paa Dandseboden; det hedder: » med Hatten
Papir 416.b nger og Dagdriver slendrer om · paa Dandseboder / der høre hjemme i Literaturens
Papir 501 n at man antog, at det var · paa Dandseboder den unge Pige skulde dannes,
Papir 416 lavcomisk Person tosser om · paa Dandseboder og andre slige Steder, som
NB:53 relse, ell. En tilbragte sine Dage · paa Dandseboder og Kneiper og ødelagde sin
NB7:109 / / / Og saaledes ødsles jeg · paa Danmark; og alle lade som Ingenting, som
NB21:77 . / Hvorfor blev jeg offret · paa Danmark? Var det fordi Pøbelen alene
Papir 541 min Ven betænk dog: allerede · paa Danmarks Kort er Kiøbhvn ikke noget
BB:1 rer sig; uden at den af Mangel · paa Dannelse og Konstfærdighed har formaaet
Oi5, s. 246 fornærmet over den Mangel · paa Dannelse saaledes at paanøde sin Personlighed.
NB23:148 er – – Mangel · paa Dannelse! Dette Sidste er det Frygtelige.
Papir 476.d re høist upassende, Mangel · paa Dannelse, at erindre » Præsten«
Papir 476 , nei, nei, det var Mangel · paa Dannelse, den holder sig paa sømmelig
BOA, s. 288 et skulde forraade en Mangel · paa Dannelse, eller støde, om hun vilde
NB9:17 aut. Man anseer det for en Mangel · paa Dannelse, en Slags Personlighed mod et
Papir 1:2 gske Confession blev oversat · paa Dansk 1533 af Sadolin. / Vi maae være
AA:33 a oversat paa Latin og derfra · paa Dansk af Christen Pedersen, i ethvert Tilfælde
NB2:67 gjort umuligt. Thi at skrive · paa dansk derom er unyttigt, da man Ingen har
BI, note ke Mønt i stor Circulation. · Paa Dansk er Tvetydigheden i det Ord »
FF:63 er dog et fortræffeligt Udtryk · paa Dansk for Digte fra Middelalderen: Sindrighed,
BI, s. 294 en blev identisk med Hykleri. · Paa Dansk har man vel ogsaa stundom oversat
Brev 55 at tage Papiret igjen ogsaa · paa dansk indtil jeg lod Desperationen tage
IC, s. 206 et Resultat, hvad man maaskee · paa Dansk kunde kalde det Tiloversblivende,
Brev 56 kommer meest Geschrey baade · paa Dansk og Tydsk. Jeg veed dog ikke, om der
Papir 15 ϰουσ. er · paa Dansk ordret: dersom I nemlig. ɔ: I
Brev 82 udgyde mit trofaste danske Hjerte · paa dansk over dansk Troløshed; ja jeg vilde
JJ:497 / Affectation oversættes bedst · paa Dansk ved: Tillyvelse; den Affecterede
Papir 180.1 Viis er antydet i den Folkebog · paa Dansk, jeg har. cfr p. 10. / Er det den
NB9:35 ve det, skriv ikke een Linie · paa Dansk, men begynd strax i det fremmede
BB:29 kommen ligesaa godt lader sig sige · paa dansk, paa tydsk, fransk ell. engelsk,
EE1, s. 236 t Løfte. Jeg har seet det · paa Dansk, paa Tydsk, paa Fransk, i Udlandet
Brev 56 igt snart paa Tydsk og snart · paa Dansk, thi hun er tydsk født men taler
NB12:91 d. Skade, at vi ikke har det Ord · paa Dansk. / Meget af det der lovprisende tales
EE:6 esus Barrabas). Barrabas er omtrent · paa Dansk: » N. N.«, אָבָא‎
EE2, s. 163 t Valg, det er hvad man siger · paa Dansk: lad gaae, eller en Mediation som
NB15:50 d, hvorledes et Msk. saadan · paa Dato og Klokkeslet kan have et bestemt
JJ:431 Lidelses-Historie, saa de svarede · paa Dato til hinanden, uden forøvrigt at
Not1:7.b.a tort og ingen Ende paa Freden · paa Davids Stol. – Messias kaldes: Spiren
NB16:26 di dog enhver Aands-Existents er · paa de » 70,000 Favne Vand.«
KG, s. 357 aa En, og nu paa Tankens Hav, · paa de » 70,000 Favnes Dyb«
SFV, s. 20 nomenet, men strander strax · paa de » to opbyggelige Taler«.
EE:26 hvo kommer da ikke til at tænke · paa de γενεαλογιαι
KKS, s. 95 ldeles uæsthetiske Overtro · paa de 18 Aar ret udryddet, og fik det gjort
NB10:170 en høiere Magts. / Som Motto · paa de 3 Skrifter ( til Opvækkelse i Inderlighed:
Papir 263:3 et alle til hende. Konen · paa de 30 gjør sine moderlige Rettigheder
Oi10, s. 417 bevilget, strax give Afkald · paa de 300 Tdr Byg – thi det var jo ikke
BA, s. 432 igen. Eftertrykket ligger her · paa de 3000 Aar, og den Forestilling, dette
DD:160.1 mer derved ikke til at tænke · paa de 4 gale Brødre hos Claudius, og hvilket
Papir 310 jeg taler, tænker jeg altid · paa de 4 Snapse. / / Skolehold. / Men er Selskabet
Papir 391 et Første tænker jeg · paa de 4 Sopkener, de to Glas Punsch og en
AE, s. 212 tanden, den Livsfare at ligge · paa de 70,000 Favne Vand og først der finde
AE, s. 187 objektive Uvished er » · paa de 70,000 Favne Vand«, og dog troer.
NB:107 Mynster har aldrig været · paa de 70,000 Favne Vand, og lært derude
NB23:111 er fordres: ud skal Du, ud · paa de 70,000 Favne Vand. Det er Situationen.
BOA, s. 263 s en anden Forfatter: han er · paa de 70,000 Favne Vand; hvad han udfinder
AE, s. 131 ter har sagt: at være glad · paa de 70,000 Favne Vands Dyb. Og Den, der
NB17:49 om ikke er, saa kan være · paa de 70,000 Favne Vands Dyb. Ordentligviis
NB5:90 rygget. Og saa derimod herud · paa de 70,000 Favne, i Aands Anstrengelser,
KG, s. 16 netop derfor kun til at kjende · paa de aabenbarende Frugter. Dette er just
CC:13 jeg ret komme til at tænke · paa de Afdøde, men ikke for – som
BOA, s. 272 Begrebs Dannelse yttrer sig · paa de afgjørende Punkter i Mag: As Optræden
LA, s. 25 ge Rystelse er eo ipso Tegnet · paa de afgjørende religieuse Bestemmelser;
AE, s. 203 erne Brugen af et saadant Ord · paa de afgjørende Steder. Man har et simpelt,
SLV, s. 351 n. Hvoraf kommer det vel, at · paa de afsides Steder, hvor der er en halv
Papir 306 t vi tale, engang hvidsket · paa de afsides Steder, nu forkyndtes fra Tagene?
4T44, s. 343 dsages til at flygte bort · paa de afsides Steder, saa end ikke den Elendigste,
Papir 81:2 ere den, ved at overføre den · paa de allersimpleste Gjenstande, hvor den
EE2, s. 309 avde ikke medlidende seet ned · paa de almindelige Mennesker, men deeltagende
EE2, s. 309 olt, næsten medlidende ned · paa de almindelige Mennesker. Hvad Under da,
NB30:16 r, at det egl. er at offres · paa de Andre – og det har man ikke Lyst
NB30:136 Maade, at man blev offret · paa de Andre befæster en evig qvalitativ
SLV, s. 380 s, vil ogsaa svække Troen · paa de andre Lidenskaber. Saa vil man, forladt
Papir 371:1 ket af, hvad der er sagt · paa de andre Punkter, Alt for om muligt uafbrudt
SFV, s. 60 eller Tre, som blive offrede · paa de Andre, brugte til i frygtelige Lidelser
NB31:30 art er villig til at offres · paa de Andre, dersom der dog er en Villighed
NB30:90 Og disse Offere, som offres · paa de Andre, ere en heel Qvalitet forskjellige
NB27:22 øver et Msk til at holde Styr · paa de Andre, hvorledes bærer han sig saa
NB12:175 aar jeg seer feil, og seer · paa de Andre, hvorledes de leve, travlt beskæftigede
NB6:44 at jeg er Intet trykker jeg igjen · paa de Andre, jeg, som dog, efter denne Antagelse,
NB31:69 bliver at see at hjælpe · paa de Andre, og at Gud i denne Henseende vil
NB5:126 dt, at der ere Msker, som offres · paa de Andre. / Af hende existerer et prophetisk
NB30:90 is Bestemmelse er at offres · paa de Andre. / Dette er kun Tilfælde i
NB31:103 s Bestemmelse er at offres · paa de Andre. / Offeret. / / Naar en Existents
NB6:44 jeg maaskee brugbar til at trykke · paa de Andre. Generationens, Samtidens ( ell
NB5:126 som vare bestemte til at offres · paa de Andre. Hun forstod neppe hvad jeg talte
NB6:44 ne mig forundte Evner Beslag · paa de Andre. I triviel Forstand kan der ingen
NB23:127 Examen, nu ikke tænker · paa de Andre. Istedetfor at hans Liv, hans
NB32:142 elt med som det hedder at virke · paa de Andre. Og det kalder man saa Kjerlighed,
Brev 317 man ikke noksom gaaer ind · paa de Andres fordi det er saa svært at
Brev 173 ere tænkt paa disse Dage end · paa de Andres Fødselsdage tilsammen. Sagen
SLV, s. 263 nhed lagde et gavnligt Baand · paa de Andres Lystighed, at den ikke blev for
FP, s. 19 vi i lang Tid ikke have svaret · paa de Angreb Flyveposten idelig har gjort
AE, s. 85 verende at blive opmærksom · paa de anstrængende Vanskeligheder, som
Not11:20 n saa stor stærk, netop · paa de bedste og de meest religieuse Hoveder,
NB13:37 ikling. / Forhindret er jeg · paa de besynderligste Maader blevet i at komme
Papir 267 art Nogen seer derpaa, Dyr, der · paa de besynderligste og underfundigste Maader
NB20:22 ja en Tyvs-Lovgivning · paa de Betingelser var jo en Umulighed. Men
EE2, s. 305 t vise, hvorledes det Ethiske · paa de blandede Gebeter var saa langt fra at
Brev 171 gaar Kudsken ganske rolig · paa de brede Stene og Hundene med Vognen midt
NB5:6.a ske rigtigt blandt Kjendetegnene · paa de Christne No 7: at de ( Christne) i
Papir 15 almdl. brugtes om Jøderne · paa de Christne. / v. 15 ϰαϑ'
PMH, s. 80 rlig Belysning, der nu falder · paa de Citater af min Bog, der efter at have
NB30:73 ter mere Priis paa næsten end · paa de directe. / Saaledes her. Hvoraf kommer
LP, s. 38 de ham i ogsaa at streife over · paa de doctrinaire Novellers Gebeet, dog ikke
Papir 69 har sagt, at det ikke kom an · paa de døde Bogstaver ( ɔ: Bøger)
KK:4 er saa stærk marqueret som · paa de egl: digteriske Produkter – deri
Brev 204 vissent Blad, der er efterladt · paa de ellers nøgne Grene. / Om mig selv
SLV, s. 36 ve noget Beviis, saa agter · paa de Elskendes Tale. De sige, at den er Døden,
NB12:76 en god Dag, men at være klog · paa de endelige Formaal, at faae sig saa hurtigt
FV, s. 17 st den sidst opgav, er min Tro · paa de enkelte Mennesker. Og dette er min Tro,
SD, s. 220 nkes altsaa ikke saa meget · paa de enkelte nye Synder, som paa Tilstanden
Not1:8 ller den Virkning Ev: yttrer · paa de Enkelte som Virkning af Guds Forudviden:
SD, s. 219 n aldrig, naar man blot seer · paa de enkelte Synder. / De fleste Mennesker
NB21:35 aliteten, men blot numerisk saae · paa de Enkelte. / O, jeg hegelianske Daare,
Not8:31 eg, indsunken i sig selv, venter · paa de ensomme Timer for at græde kort saaledes
NB17:75 for at befæste dem igjen · paa de evige Sandheders Grundvold, er det fornødent,
NB22:7 r en Modsigelse) ikke beraabe sig · paa de Exempler, som findes i Evangeliet, hvor
Brev 54 gtsmæssigt, at Soldaterne · paa de farefuldere Poster i Nattens Mørke
NB13:89 et Frivillige ikke tænke · paa de Farer, som et Menneske udsætter sig
SLV, s. 87 lille, at man ikke har, som · paa de fem- og ti-Aars Expeditioner, en talrig
CT, s. 290 Liv! – Naar Menigheden · paa de festlige Dage i talrig Mængde forsamler
4T44, s. 376 dog hans Tanke, den arbeider · paa de festlige Dage saavelsom paa Arbeidsdagene,
CT, s. 288 e, at prise, at takke Gud som · paa de festlige Dage, hvor Du derfor ikke kunde
Not3:4 er heelt igjenem rig · paa de fineste Iagttagelser. / / Lehrjahre
Brev 201 Slag mig nogle Dage senere · paa de flade Marker, der omgive Byen. –
BB:37 venhed, som man seer afbildet · paa de fleste Børnebøger: Onkel Frands,
Brev 181 ja, Veiret var omtrent som · paa de fleste Dage i November-Maaned, og forsaavidt
AE, s. 398 i Livet faaer Ulykken nok Ram · paa de Fleste og derved Præsten igjen dem
EE2, s. 250 r, er der nærmest tænkt · paa de Fluctuationer, som de borgerlige Dyder
EE1, s. 381 n var netop 12. Uden at agte · paa de Forbigaaende fæstede jeg mit Øie
JC, s. 19 en Alt hvad de saae; de hilste · paa de Forbigaaende; Vognene larmede dem forbi
OTA, s. 154 andig for, han agter nøie · paa de Forbigaaendes Ansigt for at faae at
IC, s. 65 d Du nok, om Natten gaaer man · paa de forbudne Veie, Natten vælger man
AA:12 m jeg har søgt at vise det · paa de foregaaende Sider, stode virkelig Sagerne
Not4:40 ldendt. Men nu har det viist sig · paa de foregaaende Standpunkter, og ogsaa paa
EE1, s. 97 ide. Forsaavidt kan Tallet · paa de Forførte ligesaa godt være et
EE1, s. 100 en anden Tjener-Arie: Listen · paa de Forførte. Dette Nummer kan ansees
EE1, s. 100 uan episk, at oprulle Listen · paa de Forførte. Hvad vil Følgen blive!
Not11:18 Gjenstand er bestandigt et · paa de forgaaende Trin Tilstrækkeligt, men
SLV, s. 377 m den Præsten lyser efter · paa de Forlovedes Vegne, thi ogsaa han tænker
NB2:253 at vise hvorledes Christus selv · paa de forskjellige Punkter sætter Forargelsens
CT, s. 187 at den forskjelligt kan passe · paa de Forskjellige. Salig Den, paa hvem disse
FV, s. 26 ( de meest ueensartede, · paa de forskjelligste Gebeter) sig saaledes,
KG, s. 156 g samme første Betragtning · paa de forskjelligste Maader bleven bekræftet,
IC, s. 248 r det kommet saa vidt, at man · paa de forskjelligste Maader maa tage Kunsten
NB32:95 beskjeftiger Menneskene i Almdl. · Paa de forskjelligste Maader mærker jeg
NB35:14 tydigt, der kan omforklares · paa de forskjelligste Maader, og altid lidt
OTA, s. 173 sig – og den rette Vei · paa de forskjelligste Maader, og paa den forskjelligste
DS, s. 218 e Verden, med Alle, at disse, · paa de forskjelligste Maader, ville søge
NB12:179 t Liv. Det Andet forvirrer blot · paa de forskjelligste Maader. / Naar fE Grundtvig
KG, s. 79 fordi det skeer paa begge og · paa de forskjelligste Maader: derfor er det,
PCS, s. 128 som Hr Phisters Repertoire er · paa de forskjelligste og værdiefuldeste
BOA, s. 103 ldeles ubetydelige Hoveder og · paa de fortrinligt Begavede, naar disse mangle
2T43, s. 22 kan den jo dog kun anvendes · paa de fortrinligt Begavede: de, der enten
NB19:11 tandsningen, der gjør en Ende · paa de fra Slægt til Slægt fortsatte
AE, s. 236 ske Piger, og saa gaae løs · paa de franske, de italienske o. s. v., men
NB16:36 paa Jernbaner. Man tænke · paa de frie Forfatninger, disse mageløst
4T43, s. 121 Øie hvilede endnu engang · paa de frugtbare Græsgange, og fulgte de
EE1, s. 14 e i Troen. / Et flygtigt Blik · paa de fundne Papirer viste mig let, at de
2T43, s. 48 fuldkomment? Lader os agte · paa de følgende Ord: » hos hvem der
NB28:24 ates og som paa det Lavere, · paa de første Χstne og som det Lavere,
NB28:24 abens Høieste og seer tilbage · paa de første Χstne, thi i dem var
NB22:92 stne, naar der som Kjende · paa de første anføres det mere heroiske
BI, s. 164 aa føres jo Tanken tilbage · paa de første Dialoger og paa den Form,
Papir 10 lger ved de Sidstes Indvirkning · paa de Første en Nærmelse til Forløsning,
OTA, s. 208 rstandighed, og saa tilsidst · paa de gamle Dage, at jages ud om Vinteren
NB12:70 en saa var det gaaet løs · paa de Geistliges Beqvemmelighed): Spørgsmaal,
Brev 44 længe, hvilket jeg er vis · paa De gjør; thi Deres Delicatesse som Creditor
CT, s. 288 « / / Naar Menigheden · paa de hellige Dage samler sig i Herrens Huus,
TAF, s. 297 liig et skummelt Fængsel! · paa de hellige Steder – ak, hvis han
NB11:160 ieblikke« » · paa de hellige Steder«! / / / Her seer
4T44, s. 317 tryk atter og atter gjenlyde · paa de hellige Steder, i enhver høitideligere
NB5:37 er af » disse stille Timer · paa de hellige Steder.« 1) fordi han
CT, s. 312 vilken der især skal tales · paa de hellige Steder; thi herinde kjende vi
4T43, s. 145 alt at fortære denne. / / · Paa de helligede Steder, i enhver opbyggelig
F, s. 487 sidste Dage, fæster Øiet · paa de himmelske Ting, tæller Stjernerne,
AE, s. 437 , og som Guderne lagde Bjerge · paa de himmelstormende Titaner for at tvinge
KG, s. 315 igsbankdaler, at saa Alle see · paa de hundrede Rigsbankdaler, det er, at saa
EE1, s. 277 ers Øren, I som ere satte · paa de høie Steder, til at raade og raade,
NB17:21 ig. Jeg tænker her endnu ikke · paa de høieste Collisioner, hvor det Forventede
FF:17 n derfor som saadan kaste sig · paa de høieste Gjenstande fE Bøn til
EE2, s. 17 r Du med en uhyre Alvorlighed · paa de høieste videnskabelige Problemer,
G, s. 96 æser ( thi Du forstaaer Dig · paa de inderlige sjælelige Tilstande og
AE, s. 68 Fordring, som gjør Tallet · paa de Individualiteter, mellem hvilke der
NB23:29 den Enkelte« og · paa de intensive Handlinger, overalt viser
NB16:34 : o, evig sikkre Anviisning · paa de intensiveste daglige Sjelslidelser.
JJ:400.a øieste egner sig til at lyse · paa de lavere Steder. / Situation. /
SLV, s. 308 ykker betydeligen Prisen ned · paa de ligefrem erotiske Lidelser. / Og hvor
EE1, s. 158 ct, man tænker nærmest · paa de logiske Bevægelser. Livet vil imidlertid
Papir 340:15 Gudelige er misundeligt · paa de Lykkelige? Ak, nei saa var jo det Gudelige
EE1, s. 293 . Ved et flygtigt Øiekast · paa de løse Papirer erfarede jeg, at disse
AE, s. 216 en læste Navnet og Navnene · paa de mange Afdøde. Oldingen talte med
LA, s. 47 vne eller anføre Exempler · paa de mange i Fortællingens Fremgang indflettede
EE2, s. 155 relsens Stund. Jeg tænker · paa de mange mindre vigtige men for mig ikke
SLV, s. 315 rligviis mange Ord, og Enden · paa de mange Ord bliver naturligviis, at nu
EE1, s. 68 gen skal blive Svar skyldigt · paa de mange Spørgsmaal, ak! og da er alt
AA:14 Galskab. Vel vil man henpege · paa de mange store Skarpsindige og Dybsindige,
Papir 270 . Han tænker med Smerte · paa de mange, der faldt af fra Troen og vandrede
NB9:72 iger En til at blive opmærksom · paa de Mange, mange mindre begavede, svage,
EE1, s. 141 e sig om, naar man giver Agt · paa de mangfoldige sociale Bestræbelser.
NB35:24 : s: v: o: s: v: jeg har jo · paa de mangfoldigste Maader efterviist dette.
NB14:20 nu slog Strengheden tilbage · paa de Medlevende. / Tillige har jeg oprindeligen
BI, s. 140 følger derfor ogsaa gjerne · paa de meest pathetiske Udbrud en Argumentation,
OTA, s. 223 seet sig om i Verden, agtet · paa de menneskelige Forskjelligheder; stundom
NB26:101 stor christelig Fest. / Altsaa · paa de mindre Festdage nærmer man sig dog
SD, s. 145 ig udfinde ved at reflektere · paa de Momenter, hvoraf Selvet, som Synthese,
Papir 422 re nogen Saadan, Du tænker · paa de Msker, Du har lært at kjende, om
NB32:149 t. Den gaaer nemlig lige løs · paa de Msker, iblandt hvilke man lever, paa
NB32:35 g Grovhed banker han løs · paa de Næringsdrivende, Professorerne, og
AA:6 Tid skal være standset her) ind · paa de nøgne Marker, der ligge langs med
3T44, s. 238 dommen tænker nemlig ikke · paa de onde Dage, og forstaaer ikke hvad det
AA:50 mme, der troede at mætte sig · paa de opdigtede Spiser og kun vaagnede des
BI i psychologisk Henseende tænke · paa de Ord, som hos Aristophanes forekomme
EE2, s. 74 gge en særdeles Vægt · paa de Ord: » formerer Eder og vorder
EE1, s. 132 n Ende gjøre opmærksom · paa de Overgange ( vuol star dentro colla bella),
NB9:79 lagen af Tids-Forvirringen, tabte · paa de Penge-Papirer, jeg havde kjøbt o:
EE2, s. 313 Anden være i Besiddelse af · paa de Punkter, hvor han kan realisere det
3T43, s. 76 ghed, for at tælle Tallet · paa de Retfærdige, hvis der var 50, 45,
OTA, s. 274 sten som bleven misundelig · paa de rige Duer; den fandt sin Føde hver
LP, s. 20 s Morgenrøde, for at der nu · paa de ryddeliggjorte Sletter ikke kan være
Not4:10 Gud. / Her stødte K. nu · paa de saa kaldte Beviser for Guds Tilvær,
CT, s. 113 kal slet Intet kunne mærke · paa de Salige, at de have lidt, hvad de have
Papir 72 begge maa begrundes i et Individ · paa de samme Principer, – at nærme
TSA, s. 80 meente intet Ansvar at have · paa de Samtidiges Vegne, men kun mod Sandheden
NB10:84 lært det af Novellen. / · Paa de senere enkelte Skrifter staaer paa Titelbladet:
AE, note for Lidt – at indlade sig · paa de sidste Vanskeligheder, hvor Spørgsmaalet
Not4:40 regaaende Standpunkter, og ogsaa · paa de sidste, at begge ere differente, at
Not6:20 eget forfalden, gik omkring · paa de simpleste Steder og der udfoldede sine
Not8:21 r faaer Betydning. Jeg tænker · paa de Skibsdrenge, paa Finlapperne, der spillede
EE2, s. 84 nker i denne Henseende ofte · paa de skjønne Ord af Jesu Sirach, som jeg
EE2, s. 90 løftelse, jeg tænker da · paa de skjønne Ord: Salige ere de, som hvile
FB, s. 176 den lægger et uhyre Ansvar · paa de spinkle Heltes Skuldre, den fordømmer
BOA, s. 289 svarer » ja« · paa de Spørgsmaal som Præsten forelægger
NB22:39 det at være Discipel. / / · Paa de Steder, hvor Χstus selv bestemmer
IC, s. 93 mstillet i den hellige Skrift · paa de Steder, hvor Christus selv advarer mod
Papir 371:1 n strengere, og det just · paa de Steder, hvor Fremstillingen vil forekomme
OTA, s. 166 øres jo rigtignok især · paa de Steder, hvor Menneskene komme festligen
OTA, s. 136 t vide hvorledes, ført hen · paa de stille Steder; han er ikke som Digteren,
LA edes Opmærksomheden er henvendt · paa de store Begivenheder, og medens det Wallerske
NB26:101 yrke Gud i Aand og Sandhed; men · paa de store Festdage der faaer man Ret at
NB26:101 Guds Tjeneste om Hverdagen; men · paa de store Hellig Dage skulde man ( hvis
NB26:101 men bie nu lidt: just · paa de store Hellig-Dage fjerner den sig endnu
AE, s. 545 igt foredrog Psalme-Melodier, · paa de store Høitider vilde i Betragtning
NB26:101 yrker den Christne Gud kun · paa de store Høitider, saa dette altsaa
AaS, s. 42 betydningsfulde Tegn, at agte · paa de store Kræfter, der overalt paa saa
G, s. 31 pte Individ troer ligesaa lidet · paa de store larmende Følelser som paa Ondskabens
NB13:64 std. egl. er tabt sees bedst · paa de streng Orthodoxes Tolerance. Deres Løsen
NB24:83 mildere af disse skyde den over · paa de strengere, de strengere skyde den over
4T44, s. 362 klare sig lidt nøiere, og · paa de Stridslystnes Spørgsmaal »
Not2:2 han Collegier over Homer, og · paa de Studerendes Anmodning fremmanede han
NB10:28 er Prof., har altsaa Indflydelse · paa de Studerendes Skjebne og forholder sig
BI, note Skomageren bør maaskee gaae · paa de største og fleste Saaler o. s. v.
Oi6, s. 269 ift, skal det ikke skade dem; · paa de Syge skulle de lægge Hænder og
HCD, s. 179 , at medens Dit Liv forresten · paa de Søgnedage er Verdslighed, at der
BI, s. 200 g offrer sin Tid og sin Kraft · paa de taabeligste Ordkløverier ( λόγων
BOA, s. 102 ved at høres over Hovedet · paa de Tamme af samme Slægt, der leve betryggede
NB24:91 og Forholdet hertil. / Det er nu · paa de Tide, som Vægteren siger, at Sagen
SLV, s. 169 d, saa er han vel betænkt · paa de Tilintetgjortes Frelse, kun at den Grebne,
YTS, s. 277 k for at gjøre Anvendelsen · paa de Tilstedeværende desto mere indtrængende
JJ:173 ningen heraf viser sig strax · paa de tilstedeværende Herrer, der let opdage
4T44, s. 362 og Helligste, ligesom Prisen · paa de timelige Ting, skulde bestemmes ved
EE1, s. 318 reciosa mellem Zigeunere som · paa de Trommesale, hvor unge Piger falbydes
CT, s. 269 og fra det Øieblik ligger · paa de tusind Favnes Dyb, og Fremtiden for
BA, s. 442 an derfor her faae et Exempel · paa de tvende analoge Former af det Dæmoniske
DD:42 videre overføre denne Maalestok · paa de ubetydeligste Tilfælde, hvoraf fremkommer
Not1:6 ske Lære ved at give Slip · paa de ubibelske Tilsætninger; og ligelangt
CT, s. 59 Luften, den hviler sig stolt · paa de udbredte Vinger, hvilke den ikke bevæger,
AE or), saa begynder han paa Arbeidet, · paa de uhyre Studier, hvortil han selv leverer
AE, s. 277 gelse har taget for stærkt · paa de uovervundne Seierherrer. Og dog ligger
DD:208.h r Jedermann, og en Fortegnelse · paa de Uquemsord man kan bruge uden at gjøres
NB18:37 det vederfares den Retfærdige · paa de Uretfærdiges Viis« dette
FF:186 som ved de simplere Blade – · paa de utallige vel destillerede Æggesobkeners
TS, s. 106 jeg tænker paa mig selv og · paa de Utallige, jeg har lært at kjende,
CT, s. 61 vert Øieblik af sit Liv og · paa de utalligste Maader fornemmer sin Livsfølelse
NB13:89 g høist farligt; der kan · paa de utalligste Maader slaae sig Stolthed,
SLV, s. 328 an være, begraves jeg end · paa de Uærliges Kirkegaard, dersom dog en
FP, note e Stykker, hvorimod som Exempler · paa de Vaaben, den flyvende Post » ikke
Brev 265 jengjeld kunde føre Dem · paa de vaade Veje – for at tale med Homer,
EE1, s. 227 kke vil jeg sige paa os, men · paa de Vedkommende, saa faaer Sagen en anden
AE, note nu i Døden skal være med · paa de Veie, hvor han aldrig har været med
AA:12 n knap faaer Lov at komme ind · paa de videnskabelige Fælleder uden at være
2T43, s. 19 de han vel ogsaa besinde sig · paa de Vidnesbyrd, han havde hørt paa disse
EE2, s. 295 fordærve Qvinden, og enes · paa de Vilkaar, at de selv blive ved at være
NB26:120 nei, jeg tør ikke mere · paa de Vilkaar. Ikke / fra Mskets Side /
NB20:115 rt at kjøbe en evig Salighed · paa de Vilkaar. Saa skeler man til Siden, lytter
EE1, s. 187 nere Undersøgelse at agte · paa de Vink om hendes tidligere Liv, som Stykket
AaS, s. 42 e sig i Literaturen, at vogte · paa de Vink, der overalt tyde hen paa Tidens
NB12:85 befalende at trænge ind · paa de virkelige Msker, tvinger dem til Afgjørelse.
NB18:49 eles trykkede jeg ned efter · paa de Yngre saa stærkt, at ingen Yngre
LP, note os ikke gjøre Hovedet kruset · paa de Yngre! / Saaledes som det er gaaet med
NB:12 have Magten skal altid holde · paa de Yngre. I dets Sted gjør jeg lige
Oi2, s. 158 at dette maa have Indflydelse · paa de ædlere Husdyr og derved igjen paa,
NB8:114 e udenvidere at transportere den · paa de Ældre, som jeg holdt af. Deri ligger
EE2, s. 155 ens Anviisning. Jeg tænker · paa de Øieblikke i et senere Liv, hvor jeg
Papir 254 hor ei blive uden Virkning · paa de øvrige Regjeringer og Folk. Ogsaa
Not11:15 nker han nu vel nærmest · paa de, der stode under Oraklers o: s: v: Indflydelse.
YDR, s. 113 il sand Christendom denne Tro · paa de, politisk opnaaede, frie Institutioners
Brev 40 er Bebreidelse for min Mangel · paa Deeltagelse i Livets Virkelighed. Jeg erkjender
NB7:105 see for Selvkjerlighed og Mangel · paa Deeltagelse, kan ogsaa stundom være
FB, s. 179 n, da turde han vel nok regne · paa Deeltagelse. Er det ikke Forfærdeligt,
EE1, s. 43 til at lee, men fik den igjen · paa Delos ved Synet af en uformelig Klods,
NB16:44 vil tilgive dem jeg er ikke vred · paa dem – hvor lidet festligt, nei: jeg
4T43, s. 147 med Aandens Goder misundelig · paa dem – ja hvad hjalp det vel ham,
NB26:60 en i det Onde. Derfor kalder han · paa dem – ved Hjælp af Lidelser, at
NB10:102 død vil jeg falde tung · paa dem Alle. / Ogsaa det hører med til
SLV, s. 217 til Staden, han aander Gift · paa dem alle. Manasse, Manasse, hvorfor gav
KG, s. 94 seer Du et fælles Mærke · paa dem alle. Og saaledes er Næsten det
KG, s. 349 aa den Anden, og Sammenholdet · paa dem Begge. Men med den Afdøde er intet
NB10:127 es paa Dem, der have Æren og · paa dem der ere frygtede, men intet Angreb
SD, s. 234 k ihjel en masse, sprøite · paa dem en masse, smigre dem en masse, kort
Brev 55 mig – her har tænkt mere · paa Dem end jeg gjorde i Kjøbenhavn –
Brev 269 aa levende til at tænke · paa Dem fordi jeg igaar var kommet ud at spadsere
AA:28 da Satan alligevel var sikker · paa dem fristede han dem ikke. – /
Brev 311 nd man kan holde ud. / Saa · paa Dem haaber jeg som paa Lyset og derfor
NB25:18 som den Alvorlige. See kun · paa dem i Historien, der virkelig have staaet
NB30:61 t, det Fremragende; thi kun · paa Dem kan der sigtes. Det langt, langt, langt
KG, s. 24 Kjerlighedens Frugter, naar Du · paa dem kjender, at den boer i dette andet
EE1, s. 293 ngde løse Papirer og oven · paa dem laae en Bog i stor Qvart, smagfuldt
DS, s. 228 len angaaer, da vær rolig, · paa dem mærker man aldeles ikke, at det
G, s. 59 rne see Dem hele Dagen, høre · paa Dem Natten med, og dog naar jeg skulde
NB35:19 g for at blive opmærksom · paa dem og at kunne magte dem, dertil bruges
NB4:151 s Besvimen: derfor maa han kalde · paa dem og bringe dem i Erindring, at der er
OTA, s. 279 æringssorg passer nøie · paa dem og forøger dem! Ja, dersom den Rige
EE1, s. 373 Dem paafaldende, at jeg seer · paa Dem og ikke paa Præsten. De seer til
CT, s. 221 oe derfor, at Den, som kalder · paa dem og kalder dem » Enkelte«
JJ:203 benbaring, men stoppe Munden · paa dem og lægge deres Gudsbevidsthed ind
Not11:15 g, Soc: blæste tilbage · paa dem selv. / 16. / / Naar Soc: nu i den
NB8:48 fra Jerusalem, og at Prisen · paa dem var saa ringe at 30 af dem solgtes
SLV, s. 434 det, skal lægge Accenten · paa dem ved ikke at ville modtage dem. /
AE, s. 94 r? ( p. 79), nemlig fordi man · paa dem vil bygge Antagelsen af en Lære,
AE, s. 94 nger en evig Salighed, altsaa · paa dem vil bygge en evig Salighed. L. er villig
OL, s. 29 ! vil De see, jeg har tænkt · paa Dem, / Jeg har her Medicin, som er excellent.
SBM, s. 142 t forbigaaer, og kommer Talen · paa dem, at det saa er, som forstod jeg dem
IC, s. 106 Vei kommer Ingen til mig; agt · paa dem, at Du maa blive opmærksom –
2T44, s. 187 ikke kunde aflade at stirre · paa dem, at fremkalde dem ængsteligere og
NB10:122 kker det allerede saa stærkt · paa dem, at Undergangen allerede er antydet.
BI, s. 267 n jeg ikke videre beraabe mig · paa dem, da de staae ganske løst henkastede.
BI, s. 162 e, hvorfra de raabe og kalde · paa dem, de enten have dræbt eller mishandlet
JJ:351 som Livets Begivenheder gjøre · paa dem, de lavere Naturer gjøe strax –
Brev 56 n at meget mere de Ord passe · paa dem, der findes 2 Pet: 2, 22. / Forresten
AE, s. 457 or den absolute Fordring seer · paa dem, der have de ikke Smag for at accentuere
NB19:52 tus, men hun bliver en Type · paa Dem, der have Troen, men af visse Grunde
NB10:127 vilken alle Angreb kunne rettes · paa Dem, der have Æren og paa dem der ere
AA:14 jeg vil her nærmest tænke · paa dem, der ikke saa meget have søgt at
EE:160 ellige Alter virker lige kraftigt · paa dem, der nysgjerrige gaaer omkring og beundrer
OTA, s. 389 ige Kjøresvend kan pidske · paa dem, det kan Enhver, men den duelige Kjøresvend,
AF, s. 185 e, gjør paa mig ( vel ogsaa · paa Dem, for hvem mine Artikler i »
JJ:370 t Stykke Papir frem som er Listen · paa dem, for hvilke der lyses fra Præd
NB5:9 saa jeg bogstavelig ikke turde see · paa dem, fordi det svimlede for mig. / Sligt
AE, s. 244 re. Og naar jeg seer saaledes · paa dem, fremkommer en ny Snurrighed, liig
EE1, s. 309 hed, der forbyder mig at see · paa Dem, giver Dem Overmagten. Det glæder
IC, s. 22 thi han er jo Den, som kalder · paa dem, han tilbyder Hjælpen – og
NB26:60 ede med denne Verden, han kalder · paa dem, han vil være til for dem og at
AE, note es Klogskab, kan jeg ikke stole · paa Dem, har jeg Ingen«. Men i Forhold
NB30:92 idt han havde hæftet sit Blik · paa dem, havde vel hver selvtilfreds tænkt
FQA, s. 10 Vinge, og seer med Foragt ned · paa dem, hvis feige Trælle-Sind skulde med
OTA, s. 326 de prisede, de herlige Navne · paa dem, hvis Ihukommelse bevares mellem Menneskene.
NB17:71.f at jeg desto nøiere passede · paa Dem, hvor der var Tale om at ville forholde
OTA, s. 170 al Tiden hvile som en Tyngde · paa dem, hvorfor skal Adskillelsen lægge
Brev 73 me Modsætning som Exempel · paa dem, i hvilke principium exclusi medii
EE2, s. 86 , at der er Ingen, der venter · paa dem, Ingen, der tager imod dem o. s. v.
EE1, s. 309 g gjør slet intet Indtryk · paa Dem, jeg seer ud til at være et godmodigt
Papir 391 g staaer og taler seer jeg · paa dem, jeg taler til, og jeg kan læse
NB32:62 forsikkre at man kan stole · paa dem, just naar de ville bedrage –
OTA, s. 272 t vil sige, give nøie Agt · paa dem, lære om igjen, lære at glemme
TSA, s. 69 og derfor slet ikke tænker · paa dem, men ene paa at værge sig: det forstaaer
2T43, s. 42 ee have virket forstyrrende · paa dem, naar de havde gjort det. Sorgløse
EE2, s. 74 lle have Riis, naar de spilde · paa dem, naar de skrige, naar den store Mand
BI, s. 235 , med faderlig Omsorg vogtede · paa dem, nødig slap dem ud af sin Haand,
Brev 46 er til, og at jeg tænker · paa Dem, og at jeg forbliver / Deres hengivne
NB2:104 d mit Øie kunde faae Ram · paa dem, og jeg opdagede, at de alle røg
NB6:51 aal ere med, saa seer Mskene · paa dem, og saa forstaae de Manden. Han forkynder
Brev 54 ning har jeg oftere tænkt · paa Dem, og tænkt paa, under hvor utaknemlige
EE1, s. 308 dersom jeg kunde faae Øie · paa dem, saa de ikke saae mig ......... Nu
LF, s. 44 selv, kan Du ikke see Dig glad · paa dem, saa Du bliver villig til at lære
EE1, s. 31 Støder man en enkelt Gang · paa dem, saa skal Mødet altid være saa
SD, s. 227 From og derimod stikler lidt · paa dem, som aldrig vise Gud den Ære at
DS, s. 201 liets Ord. Tag saa Ordet, agt · paa dem, som dog ere villige til at forstaae
NB3:75 enfor Angrebs-Vaaben), den holder · paa dem, som hvis En holdt en Stok ved Dupskoen
SLV, s. 104 ikke fordi jeg er misundelig · paa dem, som ikke ville gifte sig, at jeg taler
KG, s. 88 det vel omtrent Fortegnelsen · paa dem, som indbydes til et Gjestebud: Venner,
OTA, s. 185 n ved de Lidende tænke vi · paa dem, som Livet selv synes at have anviist
AE, s. 564 ffe, men dog beraaber jeg mig · paa dem, som paa mine Læremestere, og med
NB30:31 avidt man lider af Msker – · paa dem, som volde En Lidelsen, saa faaer Lidelsen
AE, s. 84 e Positive at blive saa vrede · paa dem, thi væsentligen ere de Positive.
EE1, s. 344 gjøres et voldsomt Angreb · paa dem, ved hvilket I ogsaa rive hendes Hat
NB2:176 em op af Kjælderhalsen, kalde · paa dem, vende dem, med Sandhedens Dialektik,
2T43, s. 56 der hidtil ikke have agtet · paa dem, villige til at modtage dem; at Du
AE, s. 451 dste mærker man ikke Noget · paa dem. – Hvis derimod Nogen gyser tilbage
EE1, s. 410 næsten Taarer i Øinene · paa dem. – Jeg fortalte, om et Menneske,
AE, s. 131 r ikke at henvende Interessen · paa dem. / α) Der maa frasees, hvad der
NB32:122 Aand er Ild; Ildsluer satte sig · paa dem. / Aand er Ild. Saaledes er det endog
BB:44.a s ell. And svæver overhovedet · paa dem. / Al sand Kjærlighed beroer paa,
NB7:114 jeg har dog nu tabt en c. 700rd · paa dem. / Altsaa jeg leiede hiin Leilighed;
Brev 43 ed mig selv om ikke at svare · paa dem. / Med Hensyn til Dit Klamerie med
CT, s. 22 e Noget af dem, naar man agter · paa dem. Ak, et Menneske kan gjøre Alt,
Brev 55 e her gjorde et godt Indtryk · paa dem. At jeg ikke deeltager i nogetsomhelst
NB9:42 river er hell. ikke beregnet · paa Dem. De har derimod nu saa nylig havt Naturforskerne
Papir 590 sten rædsom Indflydelse · paa dem. De kunne nu mærke et Uveir længe
AE, s. 325 saae 40 Seklers Erindring ned · paa dem. Det gyser i En blot at læse derom,
Papir 591 traffen slet ikke anvendes · paa dem. Fortabte i dette Liv hænge de fast
Brev 38 evende kommet til at tænke · paa Dem. Imidlertid skylder jeg dog Sandheden
SLV, s. 307 hvor liden Forstand hun har · paa dem. Jeg turde sandeligen ikke bruge saadanne
2T43, s. 43 am Apostelens Ord og agtede · paa dem. Jo mere de formaaede at sænke deres
Brev 38 ikke har undladt at tænke · paa Dem. Men De veed nok, hvorledes det gaaer;
CT, s. 177 omme i Herrens Huus, at kalde · paa dem. Men man kan blive saa vant til at
NB32:140 re for Aands-Magten at faae fat · paa dem. Men nu er der overalt Partie, Numerus,
NB27:68 just Manden for at gjøre Kaal · paa dem. Men see, for at kunne gjøre det
NB32:136 Familie leve af at tære · paa dem. Paa den anden Side der gives blandt
Not3:6 en og anvender Schillers Ord · paa dem: / Unbekannt mit ihres Schöpfers
NB:130 og tillige en ethisk Accent · paa dem: at just de have Næringssorg. /
Papir 391 an læse ud af Øinene · paa dem: der sidder En, saa vist som jeg hedder
Brev 283 re, maa naturligviis beroe · paa Dem: jeg har Tid at vente. / Deres /
NB13:9 – naar Du, o Gud, seer · paa dem: jeg siger bitte bitte, det er kun
AA:12 en i den vidunderlige Natur giorde · paa Dem; Deres paradisiske Lykke og Glæde.
Papir 372:2 an kan staae hele Dage og see · paa dem; det Humoristiske tiltager netop jo
OTA, s. 340 lp og lægger Noget af den · paa dem; eller dersom han bærer en tung
OTA, s. 145 eligt, om dog Nogen vil kalde · paa dem; men der ere ogsaa søvnige Sjele,
AE, s. 457 e Øine, saasnart Andre see · paa dem; men inderst inde, hvor den absolute
NB8:110 r Consequentsen og Ansvaret · paa dem; men nu er det bagefter. Mængden
OTA, s. 271 det vil sige giv nøie Agt · paa dem; saaledes kommer Fiskeren om Morgenen
AE, s. 462 , Hr. Lieutenant, at jeg seer · paa Dem?« Nei, er Noget Stolthed og
NB15:122 ed næsten knusende Eftertryk · paa den » den Enkeltes« Afgjørelse:
NB33:51 nes Mængde til at hidses · paa den Χstne. De blive saa Skyldige og
DD:27 ens Skjød om en Faddergave · paa den Χstnes Vugge, som betinget ved
NB24:146 ndom, gaaer Alle ( Numerus) ind · paa den – der standser det ( den sletteste
Papir 394 ig var blevet opmærksom · paa den – en evig Vinding. / Anm dette
NB17:78 ed er det at Flere gaae ind · paa den – hvad saa? ja saa maatte Χstus
NB7:104 blive liig en Klump hængende · paa den – indtil det da endelig lykkes,
HH:30 rgjeves vil søge at besinde Dig · paa den – jeg veed det ikke, hvo kjender
NB27:56 n Χstd. Saa gaaer Mange ind · paa den – men dette er at forraade Χstd.
OTA, s. 404 ligesom i sin Haand og veier · paa den – men finder, at den ikke veier
Papir 345 gl. Frakke, at der var Hul · paa den – tegn ham af – det er
LP, s. 26 . Vi ville her blot beraabe os · paa den – under en saa hyppig Produktivitæt
OTA, s. 235 ngang at faae gjort Prøve · paa den – ved Hjælp af Spotten, der
HH:20 rgjeves vil søge at besinde Dig · paa den – vi vide det ikke, hvo kjender
AA:26 ab at Staal aldrig fæstede · paa den ( altsaa et Sværd der bider Alt
TTL, s. 469 mmer ikke, fordi Nogen kalder · paa den ( det var kun Spøg, at saaledes
Not7:57 r Stigen fast og dog staaer · paa den ( ikke som Brandfolkene med deres Entre-Stige,
BB:44 lpemidler hvorved man vil lappe · paa den ( ved at drikke Duus etc etc.)? Hvor
NB:210 angivet, saa jeg dog døer · paa den 34de. / Hvilket væmmeligt Raahedens
KK:8 Vanskeligheden af at først · paa den 4de Dag skabes det som er Betingelsen
FB, s. 109 var fæstet mod Jorden, til · paa den 4de Dag, da opløftede han Øiet
FB, s. 107 mere. De rede tause i 3 Dage, · paa den 4de Dags Morgen sagde Abraham end ikke
FB, s. 146 e 3 Dage og et godt Stykke op · paa den 4de, ja disse halvfjerde Dag skulde
DD:11.a Msk. blev skabt, det blev udsagt · paa den 6te Dag, som om hermed antydedes, at
NB10:138 svarede: fordi Gud hvilede · paa den 7de Dag. ja netop svarede R. Jeg har
EE1, s. 332 rlighed, ved nemlig at banke · paa den aabne Dør – hun sad der alene
EE2, s. 78 eller et Skuur, men hun stod · paa den aabne Plads, hun stod der i Regn og
TS, s. 96 han troer paa, naar han troer · paa den Aand; men han troer dog paa Aand. /
TS, s. 96 han troer paa, naar han troer · paa den Aand; men han troer dog paa Aand. Eller
Brev 271 gelse) mig et Sindbillede · paa den aandelige Bevægelse. Og ganske særligen
SD, s. 159 shedens Angest kjendes netop · paa den aandløse Tryghed. Men Angesten er
NB33:45 g af Χsthed, for at bøde · paa den aandløse Udbredelse. Han siger jo
NB8:80 kommer jeg forkeert, aldrig · paa den Aarstid hvor der er Allarm i Literaturen;
NB9:54 n Den, der lukker Vinduet op · paa den Aarstid, han venter utaalmodig, han
NB2:113 ganske stille. Hvad ligner det, · paa den Aarstiid at komme til en Sandørk,
TTL, s. 438 den er Begyndelsen · paa den Aarvaagenhed, der skal finde Ægtefolkene
BI, s. 343 art. Her have vi altsaa Ideen · paa den absolute Begyndelses Spidse, vi have
NB17:70 m ikke indlader sig med Gud · paa den absolute Hengivenheds Maade, han indlader
AE, note igefremt. Ironikeren nivellerer · paa den abstrakte Menneskelighed; Humoristen
BI, s. 158 den tyveaarige Plato tilbage · paa den abstrakte Selverkjendelse, saa bliver
JC, s. 23 , nødsage Een til at stirre · paa den af ham opstillede Betragtning, som
BOA, s. 240 cents samtykker. Man tænke · paa den af Oldtiden for sin Reenhed priste