S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
LA, s. 35 ar Tilhøreren, Alcibiades' · s » Hjerte bankede hæftigt derved,
AE, s. 393 at den existentielle Pathos' · s ( der er handlende) væsentlige Udtryk
Papir 16 ·    Samarit / Samarit / · S / Coloss: 1, 24. παϑ
BA, s. 311 er, Homers Beundrer, Socrates' · s / Medvider, Aristoteles' s Fortolker –
BB:12 für die Litteratur Th. 1, · S 210. Auch in zweiten Theile von Lessings
Brev 287 ( jfr Uvidskbl Efterskrift · S 308-309 med den psychl Udvikl S. 84-88);
LA, s. 79 re ironisk i Aristophanes' · s Aand, at lade en aldeles ubetydelig Mand
AE, s. 16 3. / Den existentielle Pathos' · s afgjørende Udtryk: Skyld – At
EE1, s. 260 Punkt, hvor de ved Charles' · s Afreise bleve afbrudte, da Onkelen ved
EE1, s. 253 Iver for at skjule Charles' · s Ankomst bestyrker hende endmere i, at det
BA, note hons Fortælling om Socrates' · s Anskuelse af sit Forhold til Xantippe.)
TSA, s. 100 lde maa det blive Paulus' · s Ansvar, at han sørger for, at han frembringer
FP, s. 21 Fædrelandet. Vi kunne i K' · s Artikel ikke finde det Mindste, der berettiger
Papir 9:5 v lige Væren uden H. t. den s. · S B. saa bevirker det en uforanderlig Lighed
EE1, s. 260 igteren har vundet. Charles' · s Bedrifter ere af den Natur, at de slet
BA, note de efter Platos og Aristoteles' · s Begreb udgjorde Philosophiens Lidenskab,
AE, s. 16 1. / Den existentielle Pathos' · s Begyndelses-Udtryk; den absolute Retning
SLV, s. 97 τελος' · s Betydning i Mysterierne, men for Individualiteten.
EE1, s. 282 ogsaa den ene af Prometheus' · s betænkelige Gaver; istedenfor de Udødeliges
EE2, s. 9 eitzel / Trykt i Bianco Luno' · s Bogtrykkeri / Indhold / Side /
Brev 230 kke bruge den. / Men af Keyser' · s Bücher-Lexicon ( under Philostratus)
SLV, s. 296 om Pesten, og alle Perikles' · s Børn døde, hans Bekymring var saa
EE1, s. 262 ved Betragtning af Charles' · s Charakter, at overbevise sig om Identiteten,
SLV, s. 331 nskeligheder. Min Existents' · s Culmination, hiint næsten afsindige
NB23:75 licher Überlegung halte ich' · s daher für gut die » keines Menschen
G, s. 38 shed. I denne Henseende er B.' · s Dandsen uforlignelig. Han har sunget sit
Brev 315 onella v Ross. – / P · S Dersom De engang imellem efter Deres Leilighed
IC, s. 106 vilde han sige til Johannes' · s Disciple, at disse skulde sige det til
Not3:4 wissen Dingen versteht sich' · s durchaus und sogleich. Uebe dich zum tüchtigen
SLV, s. 293 Livet, min Aands-Existents' · s dybeste Aandedræt kan jeg ikke undvære,
AA:12 ger sammen med min Existents' · s dybeste Rod, hvorigjennem jeg saa at sige
SLV, s. 387 sende hinanden. Socrates' · s Død vilde den derfor aldrig kunne opfatte.
FB, note en Analogi, afgiver Pythagoras' · s Døds-Situation en saadan, thi den af
EE1, s. 261 etning faaer man af Charles' · s egen Mund i 16de Scene, dog ikke at forglemme,
KG, s. 320 attige Mand. Hverken Lazarus' · s Elendighed eller den Riges Overdaadighed
SLV, s. 147 ndnu fatalere. Men Socrates' · s ene Ord, rigtigt forstaaet, er istand til
EE1, s. 263 der et nyt Lys over Charles' · s eventyrlige Hastværk, over det Importune
BB:7 che Schule p. 20,). / Ueber Goethe' · s Faust. Vorlesungen von Dr: K. E. Schubarth.
BA, note onisk mod Læreren. Socrates' · s Forhold til Aspasia viser det Samme. Hende
SLV, s. 95 Halvdunkelhed, som er Eros' · s Forhold til de Elskende, kan Aandens Gud
EE1, s. 266 af Ild eller Vand, Charles' · s Forlegenhed bliver stor og større, da
BA, s. 311 es' s / Medvider, Aristoteles' · s Fortolker – Danmarks Glæde / i
EE1, s. 266 vinder i Lethed, at Charles' · s Forvildelse faaer et comisk Anstrøg.
BA, s. 433 af Springet. Mephistopheles' · s første Optræden i Balletten Faust
LA, s. 30 en Datter af Commerceraad W' · s første Ægteskab, stedmoderligen i
Brev 130 z / So wie die Nacht / Eh' man' · s gedacht. / Du fortalte forleden, da Du
AE, note relse. Saaledes var Socrates' · s Genius, som bekjendt, kun fraraadende,
4T44, s. 303 d man saaledes kalder Moses' · s Gjerninger; thi hvad er det at sløife
IC, s. 240 live til Skade for Nicodemus' · s gode Navn og Rygte! Dog i denne Henseende
SLV, s. 151 kke at sige) ved sin Genius' · s Haand og seer over hiint ideelle Afbillede
EE1, note un vilde nøies med Charles' · s halve Hjerte. Sligt har man jo seet i Romanerne,
AE, note ghed, og at han giver Socrates' · s Handling et religieust Udtryk og siger:
SLV, s. 388 Modsætning til Socrates' · s hele Anskuelse. Men saa vilde igjen det
AE, s. 104 de blive klog paa, hvilken L' · s Hensigt var med at udgive disse Fragmenter.
Papir 344:1 ekjendt, Skyerne af Kæmpen · s Hjerne. Og sandeligen der gives intet bedre
SLV, s. 303 rgsmaal at komme Cypselus' · s Hukommelse til Hjælp, hvad det var Lycophron
FB, s. 198 rgrete ikke i Mephistopheles' · s Huulspeil, men i al hendes elskelige Uskyld,
LA, s. 42 nu, omplantet i Grosserer W.' · s Huus, fundet Jordbunden og de beleilige
LA, s. 42 ge. Friheden, hun nyder i W.' · s Huus, Glæden, som tilbyder sig rigeligen,
LA, s. 43 til Rette for Claudine i W.' · s Huus, og Forfatterens Sindrighed kan med
BI, s. 133 lens tilkommende Existents' · s Hvorledes. Hermed mener jeg ikke chorographiske
KK:2 s bestaaer den indiske Kultus' · s høieste Tendents deri, at ophæve
FB, s. 191 større er den unge Tobias' · s Høimod, deels forsaavidt han er Forældrenes
Not11:39 ikke Mythologie. Dionysos' · s Ideen gaaer imidlertid ud over selve Dionysos,
Not11:38 eter den sig til Dionysos' · s Indvirkninger hengivende Bevidsthed, som
BI, note lche mit der Begeisterung auf' · s Innigste vereint, und in deren Tiefe Kunst,
FB, s. 176 ieblik betragte Euripides' · s Iphigenia i Aulis. Agamemnon skal offre
AE, s. 83 ger noget Lignende. Socrates' · s Ironi bruger blandt Andet den Form, netop
BA, note ommen Analogie mellem Socrates' · s ironiske Opfattelse af det Erotiske som
AE, note et tilstede ved en af Socrates' · s ironiske Samtaler; hvis han senere refererer
Not2:2 mgekehrte Faust oder Frosch' · s Jugendjahre. v. Seybold. Heidelberg 1816.
Brev 141 re mindre langvarig. / Din · S K. / Det medfølgende Manuskript forestiller
Papir 14:4 Gerhard. / Groot. / P / Lund. / · S Kierkegaard /                             Liges
Brev 212 n Virksomhed. / Venligst / · S Kierkegaard / Til / Hr Cand. I. Levin.
Brev 104 l at kunne skrive dette. / Din / · S Kierkegaard. / Til / Hr Cand. E. Boesen.
Brev 218 bede. / ærbødigst / · S Kierkegaard. / Til / Hr. I. Levin / Høistærede!
4T44, s. 304 ller den skal være Moses' · s Kjæp, veed han ikke, end ikke i det
BI, note sse der Ort seyn, wo man in' · s Klare gesetzt finden werde, was es denn
DD:161.b erne hos Inderne: Nackte Fakir' · s laufen ohne irgend eine Beschäftigung
Papir 252:1 Faust' · s Leben, Thaten und Höllenfahrt in fünf
EE2, s. 284 es Letsindighed, paa Charles' · s Letsindighed. Han kan vel finde den oprindelige
BB:12 et Royal d: i: Doctor Faust' · s letzter Tag, eine Pantomime, nach dem Entwurfe
EE1, s. 46 e dog bestandig i Prometheus' · s Lever; Loke dryppede der dog bestandig
SLV, s. 388 hos for at skildre Socrates' · s Lidelse som Martyr, da see den sig vel
SLV, s. 404 st Constantin Constantius' · s lille Bog, vil see, at jeg har en vis Lighed
FB, note eier en Forklaring af en Heros' · s Liv, der paa en sørgelig Maade forklarer
EE1, s. 261 man faaer angaaende Charles' · s Liv, er i den 9de Scene. Her er det Rinville,
4T44, s. 330 thi det var jo ikke Saulus' · s Lyst at gjøre det, men Nidkjærhed,
FP, s. 25 t til en Jeremiade over Forf.' · s Mangel paa Sandhedskjærlighed. Herved
EOT, s. 269 un – ja, det var Judas' · s Mening – hun ødsler letsindigt
AE, s. 91 bende. Dette var Socrates' · s Mening: derfor er Kjerligheden bestandigt
LA, s. 43 lelige Udtryk i Madame W.' · s Mine, ( hans som Olding fortsatte Studium
EE1, s. 268 e ved den virkelige Charles' · s Miner og Gebærder. Som Glandspunktet
PS, s. 284 det virkelige Saaledes' · s mulige Hvorledes) maa være for ham ligesom
EE1, s. 244 melines Sympathi og Charles' · s Mystification bevirker gerade det Modsatte
EE1, s. 253 aa vittig Spot over Charles' · s Mystification. Han kommer hjem, fuld af
AE, note n Alcibiades secundus Socrates' · s negative Forhold til Bønnen, men kan,
LA, s. 43 n stille grundende Madame W.' · s noget hemmelighedsfulde Væsen er saa
DD:119 , enthusiasmeret ved en Polycarp' · s og saadanne Mænds Mod i deres Dødsstund,
EE1, s. 108 et Eventyr efter Musæus' · s Opfattelse forholder sig til en Tiecks
Not6:8 og han sig en gammel Oberst' · s Opmærksomhed, der var i Besøg hos
AE, s. 492 litiets men endogsaa Nemesis' · s Opmærksomhed. Hvad der blev sagt om
SLV, s. 304 ham havde end ikke Prokles' · s Ord gjort noget Indtryk. Lycophron skulde
AE, s. 95 ie Slutningen af Origenes' · s Ord til, hvoraf sees, at O. antager, at
SLV, s. 425 sse Stamfaderen Aristoteles' · s Ord: δι' ελεου
BA, s. 456 ecki, der forestiller Calais' · s Overgivelse betragtet af de 4 Temperamenter,
SLV, s. 406 seren vil let see af §' · s Overskrift, at det ikke er min Agt at forblive
EE1, s. 243 gge Judithes Skole. Charles' · s Overspændthed i denne Henseende faaer
EE1, s. 27 e Ulykkelige, der i Phalaris' · s Oxe langsomt pintes ved en sagte Ild, deres
EE1, s. 9 rste Deel / indeholdende A.' · s Papirer / Er da Fornuften alene døbt,
PH, s. 55 an i den læser: » A' · s Papirer indeholde en Mangfoldighed af Tilløb
EE2, s. 9 nden Deel, / indeholdende B.' · s Papirer, / Breve til A. / Les grandes passions
LA, s. 42 giftet sig, i Ludvig den XIV' · s Periode var hun maaskee bleven en tvetydig
EE1, s. 264 aae ud paa, gjennem Charles' · s Person at lade sin egen ham eiendommelige
KKS, s. 104 er Glæden over Jfr. N. N.' · s phænomenale Ungdommelighed med Skuespillerindens
EE1, s. 253 paa enhver Ungarer. Charles' · s Portrait er ligesaa abstract som denne
SLV, s. 96 elige Synthese, der er Eros' · s Potens, let forsvinder, som hvis man vilde
BA, s. 447 mærkninger. I Rosenkrantz' · s Psychologie findes en Definition af Gemyt.
EE1, s. 262 , er ikke saa meget Charles' · s rene Væsen som Ringen. Emmeline er at
EE1, s. 243 men man finder i Charles' · s Repliker ikke mindre correcte Reminiscenser
AE, note tastisk drapperet med en §' · s rige systematiske Omhæng. Talede Socrates
EE1, s. 263 yld, at han spiller Charles' · s Rolle. Det har det jo aldrig været,
BA, note re ham usynlig ligesom Mars' · s Rustning, dog maa her frem. I den nyere
4T44, s. 303 ette var jo ogsaa kun Moses' · s saakaldte Gjerninger, thi han formaaede
TSA, s. 84 Hvor Mange blandt Socrates' · s Samtidige gjaldt det ikke om, at de, som
AE, s. 17 rpet Pathos, og denne Pathos' · s samtidige Momenter / 529 / / a) / Synds-Bevidstheden
AE skærpet Pathos og denne Pathos' · s samtidige Momenter / Den Religieusitet,
AE, note mindet om, hvorledes Socrates' · s Selvkundskab strandede paa det Besynderlige:
EE1, s. 248 i den formeentlige Charles' · s Sentimentalitet, og Emmeline er ude af
FQA, s. 9 indtil Dato, medens Socrates' · s Skole forlængst er forsvunden. Skjøndt
FB, s. 154 ger himmelhøit over Aulis' · s Sletter, hvis han ikke er en Søvngænger,
EE1, s. 153 ende til Smerte. / Labdakos' · s Slægt er altsaa Gjenstand for de vrede
AE, note rne) er noget nær Protagoras' · s Sophisme: » Alt er relativt, kun
AE, s. 509 yggelige i Religieusiteten A' · s Sphære er Immanentsens, er den Tilintetgjørelse,
AE, s. 510 yggelige i Religieusiteten A' · s Sphære. Passer man ikke paa det, og
4T44, s. 304 ønske at være i Moses' · s Sted. / Dog gjør denne Betragtning,
EE1, s. 267 Livet, saavelsom i Charles' · s stigende Forlegenhed, der ikke kan blive
Oi6, s. 265 tte er som bekjendt Sokrates' · s Sætning; han frygtede af Alt meest at
IC, s. 108 : salig est Du, Simon, Jonas' · s Søn. / Men nu til Stedet selv for at
SLV, s. 303 aaet af Tarquinius Superbus' · s Søn: som et veiledende Vink for en Tyran;
Brev 315 de henvendt mig til Dem. / · S T / Hr Dr: S: Kirkegaard / Østerbr
Brev 192 engivne Neveu / Michael. / · S T / Hr Mag. art. S. Kjerkegaard. / Kjøbenhavn.
Brev 305 spadsere. / Deres / R Nielsen / · S T / Hr Mag. Kierkegaard / S T / Hr Magist.
Brev 299 / S T / Hr Magist Kierkegaard / · S T / Hr Mag. Kierkegaard / Torsdagen d 17
Brev 300 arrest. / Deres / R. Nielsen. / · S T / Hr Mag. Kierkegaard. / S T / Hr Magister
Brev 299 R. N. / Torsdag. d 20 Sptbr. / · S T / Hr Magist Kierkegaard / S T / Hr Mag.
Brev 306 / Hr Magist. Kierkegaard / · S T / Hr Magist. Kierkegaard / Kjere! /
Brev 306 Venskabelig / R Nielsen / · S T / Hr Magist. Kierkegaard / S T / Hr Magist.
Brev 305 n / S T / Hr Mag. Kierkegaard / · S T / Hr Magist. Kierkegaard. / Hr Magister!
Brev 289 / Deres / R. N. – / · S T / Hr Magist. Kierkegaard. / S T / Hr
Brev 282 T / Hr Magister Kierkegaard. / · S T / Hr Magister Kierkegaard / 22. Brev
Brev 303 Hr Magister Kierkegaard / · S T / Hr Magister Kierkegaard / Denne Billet
Brev 289 Hr Magist. Kierkegaard. / · S T / Hr Magister Kierkegaard / i / Kbhvn.
Brev 291 rste see Noget fra mig. / · S T / Hr Magister Kierkegaard / Kjere! /
Brev 293 man Intet paa Posthuset / · S T / Hr Magister Kierkegaard / Kjere! /
Brev 295 tale. / Deres / R N. – / · S T / Hr Magister Kierkegaard / Kjere! /
Brev 279 este om 14 Dage. – / · S T / Hr Magister Kierkegaard / Kjære!
Brev 277 / Deres / R. N. – / · S T / Hr Magister Kierkegaard / Kjære
Brev 301 S T / Hr Magst. Kierkegaard. / · S T / Hr Magister Kierkegaard / Kjære
Brev 287 inanden? / Deres / R. N. / · S T / Hr Magister Kierkegaard / P. S. Det
Brev 283 for den skjønne Gave. / · S T / Hr Magister Kierkegaard / S T / Hr
Brev 303 leiligt. / Deres / R. N. / · S T / Hr Magister Kierkegaard / S T / Hr
Brev 302 R N. / Torsd d 4 April 1850. / · S T / Hr Magister Kierkegaard / Torsdagen
Brev 287 dubitandum est. – / · S T / Hr Magister Kierkegaard. /         
Brev 300 T / Hr Mag. Kierkegaard. / · S T / Hr Magister Kierkegaard. / d 22 Fbr.
Brev 285 Hr Magister Kierkegaard. / · S T / Hr Magister Kierkegaard. / Et sort
Brev 283 Hr Magister Kierkegaard / · S T / Hr Magister Kierkegaard. / Onsdag Middag
Brev 285 . / Deres / R. N. / · S T / Hr Magister Kierkegaard. / S T /
Brev 282 / R. N. / Den 2den Mai 1849. / · S T / Hr Magister Kierkegaard. / S T /
Brev 276 Hr Magister Kjerkegaard. / · S T / Hr Magister Kierkegaard. / Søndag.
Brev 278 k Kroe d 21 Juli 1848. / · S T / Hr Magister Kjerkegaard / i Kbhvn.
NB6:2 res / R. Nielsen. – / / · S T / Hr Magister Kjerkegaard. – /
NB6:2 af første blad ( NB6:2) / · S T / Hr Magister Kjerkegaard. / / Torsdag.
Brev 276 es / R. Nielsen. – / · S T / Hr Magister Kjerkegaard. / S T /
Brev 301 e at spadsere. / Deres / R N. / · S T / Hr Magst. Kierkegaard. / S T / Hr Magister
Brev 67 . / Deres / O Bang / S. u. / · S T / Hr. Magister S. Kierkegaard / Rosenborggade
Brev 313 nemlighed / e – e. / · S T / Hrr Mag. S. Kierkegaard / Nørregade
Brev 53 digst / J. F. Giødwad / · S T. / Hr. P. L. Møller / Copi / Høistærede!
AeV, s. 81 s ogsaa her med Hr. P. L. M.' · s Tale. Den skylder Prof. Hauchs Hus Interessen
Not9:1 Die Erfüllung Det gl. T: · s Theophanier, de ere blot forbigaaende Manifestationer,
SD, s. 203 u, aldeles som paa Socrates' · s Tid, kun endnu mere, gjordes Behov, at
AE, s. 328 Forestillingen om Miltiades' · s Triumpher, da var det Det, at han forstod
FB, s. 124 r, der vidste alle Miltiades' · s Triumpher, men der var kun Een, der blev
EE2, s. 150 e med en Heautontimoroumenos' · s tungsindige Blødagtighed, men med al
F, s. 506 vilken Zantippe efter Socrates' · s Udsagn frembragte ved sin idelige Skjælden,
AE, s. 188 sig i Speculation. Socrates' · s uendelige Fortjeneste er netop den at være
SD, s. 211 aldrig glemme, at Socrates' · s Uvidenhed var en Art Gudsfrygt og Gudsdyrkelse,
Brev 237 Dr. Mynster / St af D og DM o: · s v. / Bisperesidentsen. / Idet jeg takker
EE1, s. 267 nkelen har været Charles' · s Velgjører og har et retmæssigt Krav
SLV, s. 388 svinde bort. Selv Socrates' · s Venner ere videre end Poesien kan gaae;
SLV, s. 417 edes ham at forhindre Urias' · s virkelige Død, men en Spøg bliver
AeV, s. 81 det, at det er Hr. P. L. M.' · s virkelige Mening, det Forsvar, jeg altid
AE, s. 16 2. / Den existentielle Pathos' · s væsentlige Udtryk: Lidelse – Lykke
Not3:6 elt.« / / IV Goethe' · s wissenschaftliche Ansichten. Foranlediget
F, s. 484 hiin Sky i Hamlet for Polonius' · s Øine, som det forventede Dyr i Recensenten
DD:32 theistiske » Velbekom' · s« ( velbekomme os). / – Naar de tale
Brev 45 bestemt Sted for at l– · s– V–. Det var nu mere paa Grund af
AE, s. 480 lken det gamle Ord siger: qui · s' excuse accuse. Ordsprogets Mening er, at
SLV, s. 95 rværelse mindre end Eros' · s, der heel og udeelt kun er for de Elskende.
Papir 270 d, betydningsfuld som Faa' · s, evig uforglemmelig som Færres, han kjender
Not3:8 nge Mäßigkeit, z.B: Kant' · s, foderte eine Philosophie, die diesen seinen
Not10:2 t es leibhaft, sie nur ist' · s, Ismenes Haupt. / Antigone. / v. 844. Nicht
EE1, s. 219 dning ligesom hin Ancæus' · s, om hvem det er Skik og Brug at sige, at
EE1, s. 248 n bedre Bonitet end Charles' · s, paa den anden Side maatte det være lykkedes
Not10:2 Und irr' ich wohl? / Ich glaub' · s, und glaub' es wider nicht, und zweige still
CC:10 habeamus. Quare ut dicit sp. · s. » hodie, si vocem ejus audiatis,
CC:7.b / ϰνηϑω ( · s. ϰναω, ησω)
CC:1.d ασϰαζω · s. λαςϰω ( aut: λαϰω)
CC:1.f ανυσσω · s. νυττω. 1) compungo
Not1:6 ολεια · s. ολεϑϱος.
Not1:9 υλεια · s. πϱοςϰυν
Not1:6 le. ( νους · s. το ηγεμονιϰον;
EE1, s. 404 n, idet der siges: velbekom' · s. – Er Afstanden i Alder meget stor,
NB29:95 ttere have faaet travlt med · S. – nu skal han til at slæbes frem
Brev 291 / Deres / R Nielsen. / P. · S. / At De hører Noget fra mig, naar jeg
JJ:195 / ærbødigst / Joh. d. · s. / Der gives kun 3 Stillinger mell. Tro
Papir 315:3 en jeg gaaer ud fra Intet / / · S. / er det ikke fra Noget. / / H. / Nei –
NB31:92 fordærvet ved at høre paa · S. / Hvorfor græd altsaa A. Det er let
DD:1 Journalen DD, · s. 1 ( DD:1-2) / Carl Rosenkranz ( Zeitschrift
HH:1 Journalen HH, · s. 1 ( HH:1-2) / Kbhvn. d. 14 Juni 1840. /
DD:208 kegaard. / / / Journalen DD, · s. 1 bagfra ( DD:208) / Striden mellem den
Not13:28 hos Grækerne. / Notesbog 13, · s. 10 ( Not13:28) / Tenneman Geschichte der
BB:12 e Litteratur betreffend Th. 1 · S. 103 und in den Analecten für die Litteratur
NB34:37 ig just 10. Journalen NB34, · s. 107, med slutningen af optegnelsen NB34:37.
NB12:99 erer en Dag i 6. Journalen NB12, · s. 107, optegnelsen NB12:99 med tilføjet
BB:12 orst Zauberbibliothek Th. II. · S. 108 fl. Th. III S. 86 fl. Th. IV S. 141
Papir 1-2.a anske Reformationshistorie 2 D. · S. 109 følgende. / Om det apostolske
NB28:56 t. / / / 8. Journalen NB28, · s. 109. Med optegnelsen NB28:56 genoptager
Papir 207 st til venstre i marginalspalten · s. 114 i journalen BB / Der gives Skrifter,
BI, s. 147 te Wohlthäter der Stadt ( · S. 116. 119. 142); deßhalb werde ich verläumdet
LA, note dnu Levendes Papirer«. · S. 12. /
BI, s. 147 stimmung eine göttliche ( · S. 120); er sei der größte Wohlthäter
BI, s. 150 r Gottheit versündigten ( · S. 121). Wenn ihr mir folgt, setzt er hinzu
BI, s. 150 r mir folgt, setzt er hinzu ( · S. 122), so werdet ihr meiner schonen. Wer
NB19:80 derimod 13. Journalen NB19, · s. 123. Nederst er optegnelsen NB19:82 skrevet
NB17:71 n vis Grad. / 7. Journalen NB17, · s. 127, med begyndelsen af NB17:71. Optegnelsen
NB11:123 iske. / 1. Journalen NB11, · s. 127, med den indlagte lap, NB11:124, hvortil
NB34:43 – 11. Journalen NB34, · s. 128. Optegnelsen NB34:43 er afsluttet i
NB11:123 faktisk 2. Journalen NB11, · s. 128-129, med et indlagt løst ark på
NB27:58 std. / / / 5. Journalen NB27, · s. 130. Optegnelsen NB27:58 om » Hende«
BB:12 hmter Aertze. Berlin 1771. 4. · S. 13-18. / 20. Motschmanni Erfortia literata
BB:12 fl. Th. III S. 86 fl. Th. IV · S. 141 fl. / 26. Einige literarische Nachrichten
NB15:93 riheden, 3. Journalen NB15, · s. 149. Nederst på siden har SK gradvis
BB:42.f r. Fr. Schlegels samtl. W. 7. B. · S. 15 nederst) – eller naar Fader ofte
NB25:12 de han. 13. Journalen NB25, · s. 15. Marginaltilføjelsen NB25:12.d er
NB31:94 letning af tre linjer på · s. 151 / Hvad mine Pseudonymer oftere tale
NB22:91 er Naadens Til4. Journalen NB22, · s. 155. Øverst på siden ses marginaltilføjelsen
BB:12 verschen Magazine v. J: 1758. · S. 1643 und v. J. 1759. S. 609. / 19. J. C.
BB:12 schrift vom Jahre 1810 Junius · S. 17 fl. / 29. Schmidt in seiner Geschichte
KM, note ., 1ste Sp. Linie 4 fra oven). / · S. 171, 2den Spalte, Lin. 4 f. n. / At Sætteren
JJ:319 oteles' Rhetorik. / Journalen JJ, · s. 173 ( JJ:319-320) / Stundom bliver man
NB10:130 der, at 7. Journalen NB10, · s. 173 ( NB10:131) / der blev saa faae. Men
NB29:95 lle Andre. / 11. Journalen NB29, · s. 173. Begyndelsen af NB29:95, en af flere
NB33:61 en Andens 8. Journalen NB33, · s. 178. Journalens sidste side med slutningen
NB16:100 ldige. / / / 5. Journalen NB16, · s. 180, med optegnelserne NB16:100 og 101.
NB30:93 Møller / 14. Journalen NB30, · s. 181, NB30:94. H.P. Barfod har ud for optegnelsens
NB11:174 . / / / 3. Journalen NB11, · s. 192, med optegnelsen NB11:174 indført
JJ:339 det for dem. / Journalen JJ, · s. 194 ( JJ:339-340) / Det var maaskee rigtigt,
BB:12 1770 S. 96. Zweites Schreiben · S. 200. Im Jahre 1809 sah man in Leipzig eine
NB15:122 opgive 4. Journalen NB15, · s. 203, med to ændringer af Mynster til
BB:12 sbücher v. J. Görres. · S. 207. fl. / 24. Ueber die verschiedenen
Papir 135 . f.; Buesvingers Saga 3 D. 2 H. · S. 211.) Det er imidlertid dog ikke saa mærkeligt,
NB14:147 . / 13. Journalen NB14, · s. 219, NB14:147 med tilføjelser, bl.a.
NB22:146 . / / / 5. Journalen NB22, · s. 223, med begyndelsen af optegnelsen NB22:146
NB22:146 skee for7. Journalen NB22, · s. 226, med slutningen af optegnelsen NB22:146.
NB12:170 jerning 7. Journalen NB12, · s. 227, optegnelsen NB12:170 med eksempler
JJ:127 i 3 Aar leed af Søvnløshed. · S. 229 anføres et andet Exempel paa 10
JJ:127 i Altona ( Altona 1843) seer jeg, · S. 230 ø., at han brugte forskjellige Midler
NB14:149 s Askese. / 14. Journalen NB14, · s. 230. Den sidste optegnelse, NB14:150, er
BB:12 chte Th. II unter den Romanen · S. 238. / 27. Bouterwek in der Geschichte
NB32:132 lsen NB32:132.a og nederst · s. 245 en længere sletning / Gud forholder
NB20:158 / / / 15. Journalen NB20, · s. 247, med optegnelsen NB20:158, der er skrevet
BB:37 Stedet findes 2den Deel, · S. 250, 51, 52. / / Jeg erindrer et Exempel
BB:12 en Museum vom Jahre 1777. Mai · S. 254 steht, worin Fausts abgeschiedener
NB9:23 året, og en del af optegnelsen · s. 27 er slettet ( NB9:23) / findes Alt der
AA:50 bolik des Traums«, 2. Udg. · S. 27, der anfører dem som Billeder, der
NB27:16 nsterske 4. Journalen NB27, · s. 27, med slutningen af optegnelsen NB27:16
BB:37.11 Juli 1836 – Januar 1837; · S. 27, øverst). / Disposition til en Prædiken.
NB26:120 de ikke 3. Journalen NB26, · s. 270, med slutningen af journalens sidste
NB12:196 d han. / / / 8. Journalen NB12, · s. 273, optegnelsen NB12:196. Teksten er påbegyndt
BB:51 n eier den, jfr. dens Catalog · S. 29). / Møller, Dr., Georg, »
DD:5 . / d. 2 Juni. / Journalen DD, · s. 3 ( DD:5-6) / Naar man ikke nøie fastholder
Papir 135 re Ketil Hængs Saga 3 D. 2 H. · S. 3 o. f.; Buesvingers Saga 3 D. 2 H. S.
OiA, s. 10 vet« osv., der findes · S. 3, 1ste Spalte, er ordret aftrykt, og at
NB29:3 mt Jeg. / / / 10. Journalen NB29, · s. 3, med optegnelserne NB29:3 og 4 / Ægteskabet.
JJ:53 Tennemann Gesch. d. Philos. 5. C. · S. 301); det vilde være ret interessant
NB35:12 e Nydelse. / 12. Journalen NB35, · s. 31. Optegnelsen NB35:12 med den tilhørende
NB25:25 Gud. / 14. Journalen NB25, · s. 31. SK indleder det nye år med overskriften
Papir 135 gen« i Robert der Teufel · S. 357, hvor det paalægges ham af den Eremit,
Not8:39.1 Æsth.« 3. Bd. · S. 362: » Denn das Hauptrecht dieser
NB34:13 te Trang 9. Journalen NB34, · s. 37. SK har mod slutningen af optegnelsen
BB:12 a literata continuata. St. 3. · S. 372 fl. / 21. Historische Remarquen über
AA:14.1 der Du schläfst.« Af · S. 406 seer man den fuldkomne Misforstaaen
AA:14.1 r af Hedenskab cfr. Hamann 1. D. · S. 406, 418 og 19, fornemlig S. 419: »
AA:21 ologie« ved Grundtvig · S. 409: » Desaarsag gjorde Jætterne
JJ:168 ortabte«. ( Jfr. Cap. 10. · S. 41). Det er denne Roes, Tiden saa at sige
NB26:14 artethed 1. Journalen NB26, · s. 41. Marginaltilføjelsen NB26:14.b begynder
BB:37.8 Sämtl. W.«, 2te Th., · S. 412 o. f., – men hans altfor polemiske
BB:12 r Literaturzeitung v. J. 1816 · S. 414 etwas über Faust als Krakauer Student
BB:1.a Samtliche Wercke zur sch: Lit: IX · S. 419 fl.« For mig kunde det Hele
AA:14.1 D. S. 406, 418 og 19, fornemlig · S. 419: » Nein – wenn Gott selbst
BB:12 esie und Beredsamkeit Band IX · S. 422 erwähnt gleichfalls Faust und seinen
Papir 1:2 rundtvig Søndags Bog 2 D. · S. 441. / At der heller ei er skeet Forandringer
DD:35.a öiske Quæder Randers 1822 · S. 464. 468.) / d. 10 Oct: 37. / cfr. denne
Brev 289 Tillæget til Efterskriften ( · S. 475) begynder saaledes: » Undertegnede,
Brev 120 8. 1838. Reitzel. X og 79 · S. 48 ß. / Forf. / Brev 121, bl. [ 1r]
Not4:13 øse blade indlagt mellem · s. 50 og [ 51] ( Not4:13-40) / Erdmann. /
EE:28.1 r« v. Flögel, 1. B., · S. 50). / d. 21 Feb: 39. / Vor Tid taber mere
NB23:39 redømme. / 8. Journalen NB23, · s. 55. Marginaltilføjelsen NB23:39.a er
BB:14 wartburger Kriege. von Koberstein · S. 57.«, at eftersee dette, og Værket
NB18:44 ilføjelsen NB18:44.b, nederst · s. 59, skrevet i hele sidens bredde / modigt
BB:12 1758. S. 1643 und v. J. 1759. · S. 609. / 19. J. C. W. Moehsen: Verzeichniß
Brev 293 tales hos Anti-Climacus ( · S. 61. Lin 10 fra neden – S. 62. Lin
BB:12 utzen und Vergnügen 1759. · S. 610 fl. / 18. Boks und Baumanns Nachrichten
Brev 293 . Lin 10 fra neden – · S. 62. Lin 3) et Sted, jeg ofte læser til
BB:37.10 Novelle v. Tieck, Dresden 1823, · S. 63 nederst, 64 og 65. – Jfr. ogsaa
NB14:44 ndre. / 11. Journalen NB14, · s. 65, begyndelsen af optegnelsen NB14:44
BI, s. 147 erheben. Socrates sagt z. B. · S. 68, wenn man denjenigen einen Redner nenne,
BB:12 r Deutschland 1792. St. 8 · S. 687 fl. / 25. Horst Zauberbibliothek Th.
Not13:23 Eutyphron. / Notesbog 13, · s. 7 ( Not13:23) / Forøvrigt ligger her
BI, s. 147 έξις) · S. 71 verstecktes Selbstlob. Noch unverkennbarer
BI, note nt zu finden, Th. II. Abth. 2, · S. 72, und noch dazu um ihr alle Einmischung
BI, s. 149 und Widersacher fürchte ( · S. 72. 86). Erkennen wir darin des Socrates
BB:12 natliche Unterhaltungen 1704. · S. 746. Tentzels Nachrichten sind aus Briefen
NB20:55 skeer? 14. Journalen NB20, · s. 75, med slutningen af optegnelsen NB20:55.
NB23:51 alitetet 9. Journalen NB23, · s. 77. Marginaltilføjelsen NB23:51.j fortsætter
AA:53 dog endnu nogen Tid, Journalen AA, · s. 79 ( AA:53-55) / afsat i mit eget Indre
NB33:37 lcule og 6. Journalen NB33, · s. 79. Optegnelsen NB33:37 og anmærkningen
Not13:55 øst blad indlagt mellem · s. 8 og 9 ( Not13:27 og 55) / Bevægelsen
BI, s. 147 er und ausgezeichneter Mann ( · S. 81. 90. 136), und seine Bestimmung eine
BI, s. 147 chreibt er sich Weisheit zu ( · S. 82. 83. 84 ff.), und spricht von der Weisheit
BI, s. 147 cht umhin, dieses anzudeuten, · S. 82: μὴ ϑοϱυβήσητε
NB15:62 g takker 2. Journalen NB15, · s. 84. Midt på siden begynder optegnelsen
Brev 287 -309 med den psychl Udvikl · S. 84-88); er det ikke den Dørtærskel,
BI, s. 147 falsche Ironie in der Stelle · S. 84-91, wo Socrates die Wahrhaftigkeit jenes
NB31:54 d Veemod 1. Journalen NB31, · s. 85. Optegnelsen NB31:55 med marginaltilføjelserne
BB:12 ek Th. II. S. 108 fl. Th. III · S. 86 fl. Th. IV S. 141 fl. / 26. Einige literarische
NB18:59 ke nederst s. [ 86] og øverst · s. 87 / blot i, at Du sammenligner Dig med
BB:12 abe letzter Hand 1830 Th. 32. · S. 88. / / Französische Uebersetzungen.
Not13:41 tz udgivne Encyclopædie · S. 93; der er det aldeles Vilkaarlige i hans
NB:215 løse blade indlagt mellem · s. 96 og 97 ( NB:215) / Thi » Mængden«
BB:12 ostock. Erstes Schreiben 1770 · S. 96. Zweites Schreiben S. 200. Im Jahre
NB32:62 elsen af NB32:63. Øverst · s. 97 marginaltilføjelsen NB32:62.b / Politiet
BB:37.10 fn), især Slutningen af den, · S. 9: » kan det nu vel hænde sig,
NB35:35 . / / / 13. Journalen NB35, · s. [ 102]-103, med optegnelsen NB35:35 / At
NB31:66 e man betegne 2. Journalen NB31, · s. [ 104]. Optegnelsen NB31:66 med marginaltilføjelserne
NB17:61 Ønske 6. Journalen NB17, · s. [ 106]-107, med slutningen af NB17:61 og
BB:40 mäht.« / Journalen BB, · s. [ 110] ( BB:40-42) / Til at kunne skrive
NB19:72 scipel, hvor 12. Journalen NB19, · s. [ 110]. I begyndelsen af optegnelsen NB19:73
BB:42 r det Tønder, der Journalen BB, · s. [ 111] ( BB:42-44) / i enhver Sjæl)
EE:42 er vandrede til Journalen EE, · s. [ 11] ( EE:42-43) / Emaus, vel mærkede
NB26:54 te et Punktum 2. Journalen NB26, · s. [ 130]-131. Marginaltilføjelsen NB26:54.b,
NB4:117 39«, indlagt mellem · s. [ 138] og 139 ( NB4:117) / Af »
NB17:76 n har – 8. Journalen NB17, · s. [ 140]-141, med en del af en længere
NB30:72 an Colli12. Journalen NB30, · s. [ 144]-145, med optegnelsen NB30:72 / sionen
NB31:94 etning af dobbeltkors på · s. [ 150] og sletning af tre linjer på
NB31:94 nding. / 3. Journalen NB31, · s. [ 150]-151. Optegnelsen NB31:94 med sletning
NB13:88 ee Magt 10. Journalen NB13, · s. [ 156], optegnelsen NB13:88 med tilføjet
Not13:37 helm Occam. / Notesbog 13, · s. [ 16]-17 ( Not13:37-39) / Spinoza vil udvikle
NB10:213 et løst blad indlagt mellem · s. [ 174] og 175 ( NB10:213) / Det Alvorlige
NB30:93 vermsklige An13. Journalen NB30, · s. [ 180], slutningen af optegnelsen NB30:93
NB17:101 lger 9. Journalen NB17, · s. [ 194], med slutningen af NB17:101 og begyndelsen
NB21:122 caritate. / 3. Journalen NB21, · s. [ 194]-195, med NB21:122 i latinsk hånd.
NB24:170 / 12. Journalen NB24:170, · s. [ 1r]. Optegnelsen er skrevet på et
KK:2 er alt virkeligt Journalen KK, · s. [ 20]-[ 21] ( KK:2) / Forhold, og derved
NB27:88 Forbillede) / 6. Journalen NB27, · s. [ 222]-223, med optegnelsen NB27:88 skrevet
NB22:146 d synes 6. Journalen NB22, · s. [ 224]-225. Fortsættelsen af optegnelsen
NB10:185 ede i ham. / 9. Journalen NB10, · s. [ 228]-229 ( NB10:185) / NB. / Endnu et
NB3:20 behøver. / / / Journalen NB3, · s. [ 22] ( NB3:20) / Skal der gjøres Noget
NB6:24 2. Journalen NB6. Et blad mellem · s. [ 22] og 23 er udskåret; noget af teksten
NB21:16 std) / 1. Journalen NB21, · s. [ 22]-23. Hovedoptegnelsen NB21:16 er indført
NB32:132 n af NB32:132 og NB32:133. · S. [ 244] ses marginaltilføjelsen NB32:132.a
NB32:132 age, at 5. Journalen NB32, · s. [ 244]-245. Slutningen af NB32:132 og NB32:133.
NB23:207 denne 10. Journalen NB23, · s. [ 248]. SK har indvist marginaltilføjelsen
NB25:113 emmest 15. Journalen NB25, · s. [ 268], med slutningen af optegnelsen NB25:113
NB9:23 . Journalen NB9. Fem blade mellem · s. [ 26] og 27 er udskåret, og en del af
NB20:176 sen. / 16. Journalen NB20, · s. [ 274], med optegnelsen NB20:176 indført
NB13:21 e det. / 9. Journalen NB13, · s. [ 28]-29, optegnelsen NB13:21, skrevet
HH:2 hans Existents før Journalen HH, · s. [ 2] ( HH:3-5) / Troen ingenlunde blot
NB5:41 r have kunnet Journalen NB5, · s. [ 40] ( NB5:41) / udvikle en sand Aands-Existents
NB12:52 n. / / / 5. Journalen NB12, · s. [ 50]-51, med optegnelserne NB12:52 og
NB21:34 en, saae hans 2. Journalen NB21, · s. [ 52]-53. H.P. Barfod har markeret optegnelsen
NB18:44 d stod utaal 10. Journalen NB18, · s. [ 58]-59. Marginal tilføjelsen NB18:44.a
NB36:31 ige sig 14. Journalen NB36, · s. [ 58]-59. Slutningen af optegnelsen NB36:31
NB36:37 Sande. / / / 15. Journalen NB36, · s. [ 66]-67. Rækken af journaloptegnelser
NB24:54 unde jo 11. Journalen NB24, · s. [ 68], med marginaltilføjelserne NB24:54.c
NB14:44 aander 12. Journalen NB14, · s. [ 68], slutningen af optegnelsen NB14:44
NB33:37 3:37.a / 7. Journalen NB33, · s. [ 80]-81. Fortsættelsen af optegnelsen
BB:23 entlige Situation. / Journalen BB, · s. [ 86] ( BB:23) / Følgende Schema over
NB18:59 indrammet et tekststykke nederst · s. [ 86] og øverst s. 87 / blot i, at Du
NB18:59 rende ligger 11. Journalen NB18, · s. [ 86]-87. I marginaltilføjelsen NB18:60.c
NB32:62 er, Alt, 4. Journalen NB32, · s. [ 96]-97. Slutningen af NB32:62 og begyndelsen
EE:34 et saadant, var ikke Journalen EE, · s. [ 9] ( EE:34-38) / Menigheden selv i Sandhed
Brev 31 har jo giftet Sig, og De Hr. · S. A Kierkegaard har taget en Magistergrad.
NB29:95 seende ligner han slet ikke · S. A. Han er dog en tydsk Tænker, forhippet
Brev 31 r / P. Ch. Kierkegaard / og / · S. A. Kierkegaard / / Doctor. / Magister.
Brev 203 rik / S. T. / Hr Mag. art. · S. A. Kierkegaard / Hjørn. af Rosenborg-
Brev 23 rkegaard / / Til Stud: Theol: · S. A. Kierkegaard / i / Gilleleie Kro /
Brev 43 Dit Brev og lev vel. / Din / · S. A. Kierkegaard / Til / Hr Stud: theol:
NB14:57 elsker Χstus mig, mig · S. A. Kierkegaard, eller mig, H. Martensen,
Brev 59 6. Brev 59, bl. [ 1r] / til Mag. · S. A. Kierkegaard. / 29. Apr. 1847. / »
Brev 204 ul! / S. T. / Hr Mag. art. · S. A. Kierkegaard. / Kjøbenhavn / H. Lund.
Brev 205 k. / S. T. / Hr. Mag. art. · S. A. Kierkegaard. / Kjøbenhavn / H. Lund.
NB29:95.a . Forunderligt nok jeg hedder: · S. A. Vi forholde os nok ogsaa omvendt. /
Brev 122 Hr Candidatus theol: · S. Aabye Kierkegaard udmærkede sig som
Papir 1:1 tug Georgs Nærværelse. · S. Aar kom Tetzel i Nærheden af Witt: /
KK:3 en historiske Fremtræden af · S. afhænger deels af visse Udviklingstrin
Not11:25 der sætter det, da det unv: · S. altid komer det natura nødv: Exist:
NB30:12.a este Eudaimonisme naar man med · S. antager at det at være til er at lide.
Not4:44 Det er derfor vistnok en Feil af · S. at knytte sin Troe til K. Ikke Viden; thi
NB30:93.a od meget godt, at han paalagde · S. at sige mig, da S. sidste Gang talte med
BB:7 I 3die Forelæsning søger · S. at udvikle Dedicationen, Forspillet og
NB17:21 ette er jo Det, som Joh. d. · s. atter og atter har indskærpet. Alt,
Not11:31 sætter sit fra det unv: · S. befriede Væsen. Det overvundne B gives
KK:3 af Schaller. / / Separatisme / · S. bestaaer i den Retning af Gemyttet, at
NB17:21 Derfor er jo ogsaa Joh. d. · s. bestandigt gjentagende: at Abraham kan
NB15:83.b der det sig ogsaa forklare, at · S. bestemmer absolut Afhængigheds-Følelse
Not11:25 lighed viste sig, blev det unv: · S. bevæget fra sin Plads, ( loco motus),
Brev 316 . Det første Stykke, M. · S. blev ifjor ved denne Tid anonymt indsendt
NB31:92 tigt – ganske simpelt, thi · S. bragte ham i den Vaande som charakteerløs
NB2:99 og 16d B. p. 276. m: / Abraham af · S. C. ( S.W. 15 og 16 B. p. 200) fortæller,
JJ:449 aber des Teufels. / cfr Abraham a · S. Clara / samtl. Skr. X B. p. 392. / Hebræer
NB2:98 en ikke eensom. / Abraham af · S. Clara fortæller om en gammel Eneboer,
NB2:91 de see mig.« / Abraham af · S. Clara. Samtl. W. Lindau 1845. / 15de Bind
Not1:8 cordibus, cum per verbum sp. · s. concipitur. – » Damnant Pelagianos,
CC:10 s. Attestatur etiam nobis sp. · s. Cum enim hæc antea dicta essent: ipsum
Brev 200 / Din Neveu / Henrik / P. · S. Da Familien Agerskov stedse har havt Interesse
DD:208 m og fører ham bort. / v. · S. da jeg seer man vil bruge Magt, kan jeg
Papir 416 Hvirvel! Hvilken Lykke at · S. da ogsaa veed Trøst m: H: t: den Confusion
DD:208 Pedeller træde frem. / v. · S. denne Objektivitæt bortdestilleredes
PCS, s. 139 t ikke sees. Fremdeles, Capt. · S. der af mange Aars Erfaring er vidende om,
PCS, s. 138 / Jo mere man seer paa Capt. · S. desto mere fordunster han ligesom i Tomheden,
Brev 287 Magister Kierkegaard / P. · S. Det er ellers ret curiøst med den Omnibus.
DD:208 som de Hr Springgaasen. / v. · S. Det er et lavt Angreb. / Wadt Ja Formen
PCS, s. 137 kke – da kommer Capt. · S. Det gjør ganske Indtrykket af, at han
DD:208 den og paabyde Taushed. / v. · S. det var Cartesius, der sagde cogito ergo
Not11:28 tgegengesetzte Seyn det S. · S. det vil sige i det Øieblik. Efter Processen
Not4:6 l. protestantiske testimonium sp. · s. Dette er den uendelige Subjektivitæt
BB:12 23. Uber Faust als Volksbuch · s. die Deutschen Volksbücher v. J. Görres.
CC:10 s et prodigiis variis, et sp. · s. distributionibus secundum voluntatem suam.
Papir 423 roen paa Msker / No 3 / L. H. i · S. e. s.     saa / Du opgiver Evighedens
Papir 423 vighedens Haab / No 4 / L. H. i · S. e. s.     saa / Du opgiver Haabet for
Papir 423 for dette Liv / No 5. / L. H. i · S. e. s.     saa / Du opgiver Kjerlig
Papir 423 en til Mskene / No 7. / L. H. i · S. e. s. saa / Du opgiver Kjerligheden til
Papir 423 heden til Gud / No 6. / L. H. i · S. e. s. saa / Du opgiver Kjerligheden til
Not13:28 d megen Skarpsindighed, at · S. E: veed at bruge den Sætning, at kun
Not1:8 untas non habet vim sine sp. · s. efficiendæ justitiæ Dei seu justitiæ
NB32:35 Saa langt er det fra, at · S. egl. er Pessimist, at han höchstens
Papir 423 Taler. / No 1. / Lad Hjertet i · S. ei s.     saa / Du opgiver Troen paa
Papir 423 Troen paa Gud / No 2 / L. H. i · S. ei s.     saa / Du opgiver Troen paa
Not1:8.l suo consilio ordinavit, ut Sp. · s. electos per verbum vocet, illuminet et
Not11:26 til at ophæve sin unv: · S. ell. rettere suspendere den. / Vi komme
NB31:94 n« er i Forhold til · S. en aldeles overflødig Person, som kun
Not1:8 tragtningsmaade af de tvende · S. enten som magisk virkende Tryllemidler
Not9:1 cher. Det der er avanceret i · S. er at han ikke opfattede Χsti Betydning
NB29:95 hvad der ikke er af Faget. · S. er charmant, fortræffelig uforlignelig
KK:3 / / Spiritualismus. / · S. er den Vildfarelse, ifølge hvilken det
Not11:28 Efter at have gjennemgaaet · S. er det nu ikke mere det blot S. K., men
PCS, s. 136 hvori de begge enes. Captain · S. er Elskværdigheden og Galanteriet selv;
PCS, s. 133 r det dybere Comiske, Captain · S. er en Tvetydighed. Fra den anden Side er
PCS, s. 135 tain Scipio staaende. / Capt. · S. er en tyk, corpulent Mand; han har ikke
NB31:94 heater-Ægteskaber. / Men · S. er eneste i sit Slags! En saa udviklet
NB31:94 ke forstaas, eller at digte · S. er eo ipso en Misforstaaelse, og at prise
Not11:24 7 Januar. / Das unvordenkliche · S. er ikke det Existerende men kommer det
PCS stemt og ubestemmelig. / Men Capt. · S. er ikke en fuld Mand. Han er en Mand, der
NB32:35 de. Men see nærmere til. · S. er ikke et Msk., der har haft det at gjøre
PCS, s. 139 at skjule det. / Altsaa Capt. · S. er ikke fuld, langtfra; derimod synes han
PCS, s. 140 vde for meget. / Altsaa Capt. · S. er ikke fuld, paa ingen Maade, han svingler
NB29:95 / Men her kommer det igjen; · S. er ingen Charakteer ingen ethisk Charakteer,
Papir 416 Blade . Dog betræffende · S. er man vel nødsaget til at opgive at
PCS, s. 140 or Petitmaitre. / Altsaa Cap. · S. er paa ingen Maade en fuld Mand; og han,
NB29:95 / Om Arthur Schopenhauer / / A. · S. er unegteligt en betydelig Forfatter, han
Not11:27 ldige sammenholdes. det unv: · S. er vel sat ex actu, men dog ikke absolut
NB32:137 openhauer). / / Dette Udtryk af · S. er virkeligt værdifuldt, og selv har
Not11:30 rste Potens. das denkende · S. er vor anden Potens; men egl. er det Hele
NB31:94 Socrates. / / Det Skuffende ved · S. er, at hans Ironie er saa vittig, hans
KK:3 – / De to Hovedformer af · S. ere Mysticisme og Pietisme. / / Mysticisme
KK:3 f Aanden. Begge Hovedformer af · S. ere Rationalisme og Gnosticisme. / /
Not11:31 er ved sin Villie sit unv: · S. et andet blot muligt Seyn ( B) entgegen,
BB:7 nhed. / Til Slutning gjør · S. et Forsøg paa, at construere Finalen
CC:10 erentem de G., B. S. J. D. et · S. et prophetis qui fide debellaverunt regna,
Not11:31 sætter derved sit unv: · S. ex actu og gjør det til Opgave ved at
BI, s. 270 , düsteres Moralisiren u. · s. f. ( Pag. 58), alt Sligt stemmer ikke overeens
SLV, s. 259 spadserede derpaa tilbage o. · s. f. / Han var naturligviis kjendt i hele
BI, s. 242 viist fra denne Stat igjen o. · s. f. En Mulct eller Landflygtighed kunde
AE, s. 525 on, saa det nu og Aar 1700 o. · s. f. er ligesaa vanskeligt at blive det som
BI, s. 147 umdet und beneidet ( 107) u. · s. f. Ferner schreibt er sich Weisheit zu
BI, s. 251 einen Halt. Grundsätze u. · s. f. gehören selbst dem Begriffe, sind
Oi5, s. 234 kelig og saa dog ville det o. · s. f. Men just saaledes er det nye Testamentes
BI, s. 348 tter sig selv over igjen o. · s. f., en guddommelig Tidsfordriv, der ligesom
BI, s. 151 et tredie Sprog, et fjerde o. · s. f., et heelt Assortiment af saadanne Fremstillingsformer.
BI, s. 324 amie, ob Ehe en quatre ist u. · s. f.. Dersom det nu lod sig tænke, at
BI, note rathen, oder ein Haus bauen u. · s. f.: so ist der Erfolg nur für dieses
BI, note ϰυῖαι · s. fabulæ de inferis, in Phædone, Gorgia,
Papir 7 mediator non est unius partis · s. factionis; nam semper duæ partes adesse
Papir 6 quid tribuo, de sorte, quæ a Deo · s. fato definitur pass. ex Dei voluntate attribuor,
Not1:8 m.« 5te Artikel: Sp. · s. fidem efficit, ubi et quando visum est
NB29:95 igt. Jeg kunde forstaae, om · S. for at have Commerce med disse Videnskabers
Not11:26 eb. han suspender det unv: · S. for at sætte et andet Seyn istedet.
NB30:12 ver nu hans Sag. Jeg anseer · S. for en meget betydelig Forf., og der vil
NB29:95 og, og det er sørgeligt. · S. forholder sig ligefrem til Anerkjendelse,
DD:208 Steenbukkens Tegn, som Hr v. · S. formodentlig er, ja vi springe vistnok
DD:208 kling bifalder jeg det. / v. · S. Forslaget selv forekommer mig yderst speculativt,
SLV, s. 348 et lykkes ogsaa med denne o. · s. fr. / Hvis hun var bleven min, jeg er overbeviist
AE, s. 308 ngte han igjen denne udsat o. · s. fr.; han vilde dermed antyde, at Spørgsmaalet
NB31:92 af dette ethiske Ideal, som · S. fremstillede – – men det Lavere
NB32:35 i Systemet. / Ei heller er · S. ganske fri for at være en Sophist. Med
NB31:92 nde. Dersom nu A.s Opfattelse af · S. gik ud paa, at S. var Ironikeren, som saa
NB29:95 r jeg ind paa et Punkt, som · S. haanligt affærdiger, nemlig dette: Du
NB30:13 phiens Tidsalder. / Men har · S. haft med Vindbeutelen at gjøre, saa
NB29:95 Men see nu! Hvorledes lever · S. Han lever tilbagetrukken, og udsender saa
NB15:83.b des mener jeg, at man kan sige · S. har forfeilet det Christelige, thi æsthetisk-metaphysisk
NB32:35 de og sidst dog kun den, at · S. har Formue. Men spørg engang Socrates
Brev 316 vide mere, end han. H. og · S. har ikke været indsendt. / Verden er
NB29:95 Pligt. / / / / Som sagt A. · S. har interesseret mig meget. Og da naturligviis
NB30:93.a e Udtryk medens han levede, og · S. har ogsaa efter ham flere Gange brugt det
NB29:95 hans Skiebne i Tydskland. / · S. har rigtigt lært at sande, at der (
NB29:95 anlagde ham Maalestokken. / · S. har rigtigt seet, at denne Professor-Nederdrægtighed
DD:208 an i sin Forbittrelse paa v. · S. havde indsendt til Præsident, et Spørgsmaal
DD:208 er kommen ud over ham. / v. · S. Hvad maa jeg høre Slange! Judas! slipper
Not11:26 ια. / Det unv: · S. hæver sig til Idee og er nu virkelig
PCS, s. 142 d. / Forskjellen mellem Capt. · S. i første og anden Akt er derfor blot
Not1:8.i prædestinatio late sic dicta · s. idealis og benevolentia specialis s. prædestinatio
Not11:25 hvis det ikke var det unv: · S. Idet nemlig Muligheden er sat, er det unv:
Brev 245 Bapt. og Barned.« · S. III-V Anm.), havde ogsaa brugt den største
PCS, s. 141 anke: Gud skal vide, om Capt. · S. ikke egentlig drikker. / Fuld er altsaa
PCS, s. 139 Mistanke: Gud veed, om Capt. · S. ikke egentlig drikker. Visseligen, der
NB29:95 , men ethisk, religieust er · S. ikke et Offer – thi han vilde hellere
NB30:13 ige, i hvilken Forlegenhed vilde · S. ikke være, hvis han ikke havde det Ord,
Not9:1 ria s. media, extraordinaria · s. immediata. pr. naturalis og gratiosa. –
Brev 194 lser mig ikke fra H. M. C. · S. J, Du hilser fra Christian, Peder og Ferdinand.
CC:10 ciet me disserentem de G., B. · S. J. D. et S. et prophetis qui fide debellaverunt
Brev 190 i Semestret. / Hils H. C. · S. J. W. / Lev vel min kjære Michael, modtag
Brev 188 deligt Nytaar til H. C. · S. J. W. Dette Brev vil vel komme Dig tilhænde
DD:208 taber i Intensitæt. / v. · S. Ja det er godt nok med det popoulaire;
DD:208 d Kugler ell. aabenlyst / v. · S. jeg forlanger Ordet. Det forekommer mig
NB32:137.a jeg er kommet til at læse · S. Jeg har en saa ubeskrivelig scropuløs
DD:208 og Papisme er udfeiet. / v. · S. Jeg miskjender ingenlunde den ærede
NB31:44 en af dem sagde: kjender Du · S. Joel, saa gleed der et Beundringens Smiil
NB31:92 altsaa A. Det er let at see, at · S. just som den sande Ironiker brugte Ironie
Brev 3 e Fader / M P Kierkegaard / P. · S. Just som Søren er i Begreb med at føre
Brev 76 ige Forf. / Deres Ærb. / Til / · S. K / / Hr Prof. Heiberg. / Høivelbaarne
Brev 296 t til Lyngby fra / Deres / · S. K / Kjære Hr Magister! / Idet jeg denne
NB4:79.a Titlen bliver: Afhandlinger af · S. K, med et Anhang. / Af Tanker som
NB14:97 Retninger: Martensen – og · S. K. ( thi rigtignok forsikkrer han, at han
LF, s. 9 nstre. / / Den 5te Mai 1849. / · S. K. / / / / Bøn / Fader i Himlene! Hvad
Brev 178 a flaut.« / Din Onkel / · S. K. / / En Geburtsdags Blomst / ærbødigst
NB6:35 igere trykte / Smaa-Ting / / af / · S. K. / / Et Forord dertil skulde være
Brev 176 helm, / fra / din Onkel. / · S. K. / / Min kjere Jette! / Som jeg igaar
Brev 219 Til / ærb. / / Hr I Levin. / · S. K. / / Til / Hr. I Levin / Tirsdag –
Brev 138 avidt jeg er / Din / din / · S. K. / 13. Brev 139, bl. [ 1r] /
Brev 139 kke er Dig ukjær. / Din · S. K. / 14. Et koloreret kort vedlagt Brev
Brev 307 re Tid gaae hen. / Deres / · S. K. /
Brev 45 derom. / Lev vel! / Deres / · S. K. / [ Berlin,] d. 8. Januar. / Kjære
Brev 86 jære Emil / lev vel / Din · S. K. / An / dem Her Cand: th: E: Boesen /
Brev 85 ls Din Fader og Moder. / Din · S. K. / An / den Hern E. Boesen / Candidat
Brev 280 Tornebuskegaden. / Deres / · S. K. / Anm: Den Passus begynder saaledes:
2T44, s. 183 ære som en Bortreist. / / · S. K. / At bevare sin Sjel i Taalmodighed
4T44, s. 289 nhavn den 9de August 1844. / · S. K. / At trænge til Gud er Menneskets
GU, s. 325 l den. / / / D. 5te Mai 1854 / · S. K. / Bøn / / Du Uforanderlige, hvem
OTA, s. 257 ighed kalder min Læser. / · S. K. / Bøn / Fader i Himlene! Fra Dig
KG, s. 11 igen ikke til at beskrive. / / · S. K. / Bøn / Hvor skulle der kunne tales
NB14:34.b maatte holdes i Stræben. / · S. K. / cfr 55 i denne Journal. m: / Dersom
Brev 246 lde Deres Ønske. / Ærb. / · S. K. / d. 17 Januar. / » De stoler
Brev 274 t der Worte er i / Deres / · S. K. / d. 28 Apr / 1850 / Kjære Kierkegaard!
Brev 241 på Vejen til Stettin. / · S. K. / d. 30. Sept. 1845 / Høistærede!
Brev 159.7 igt og ganske hengivne / · S. K. / Dette Skridt var foranlediget af det
Brev 159.6 igt og ganske hengivne / · S. K. / Din Faders Død har gjort et dybt
Brev 159 har den Ære o: s: v: / · S. K. / Din Faders Død har omstemt og bestemmet
Brev 27 velkommen / Din / Fætter / · S. K. / Du vil selv måskee bemærke,
Brev 79 17 Juli. / Din for evig / / · S. K. / E: Sk: den foregaaende Underskrift,
Brev 133 ich wollt' zeigen? / Din / · S. K. / Efterskrift. Naar Du har glemt Alt
Brev 147 mig meest paa Sinde. / Din · S. K. / Ei om Vaaren vil jeg minde, /
Brev 127 / Vor egen lille Regine / · S. K. / En saadan Streg under Ordet tjener
Brev 160 al tilhøre Historien. / · S. K. / Et sidste Skridt » Hende«
Brev 105 det Fuldkomne er kommen. / Din / · S. K. / Faaer man ikke snart den Fornøielse
EE:189 ind til Eder – a revoir! / · S. K. / forhenværende Dr. Exstaticus /
Brev 214 . / Deres ærbødige / · S. K. / Gode Levin! / Der maa iles –
Brev 152 i Tempel-Archivet. / Din / · S. K. / Hermed følger en Aftegning af Seglet.
Brev 145 r i den sagte Luftning. / Din / · S. K. / Hermed følger et Billede, som jeg
4T43, s. 113 orvandler den til Meget. / / · S. K. / Herren gav, Herren tog, Herrens Navn
Brev 81 ig beviise at jeg er / Din / · S. K. / Hils din Fader og din Moder. /
Brev 14 un med Faren. / Din Broder. / · S. K. / Hvorledes har Jette det? Hold fast
Papir 446 indstændig Opfordring / af / · S. K. / Høitideligt har jeg een Gang for
YTS, s. 247 Først i September 1849. / · S. K. / I / / / / Hebr. IV, 15 / Bøn /
KG, s. 211 gen ikke til at beskrive. / / · S. K. / I / / Kjerlighed opbygger / 1 Cor.
TAF, s. 281 avn, i Eftersommeren 1851. / · S. K. / I / / Luc. VII, 47 / Bøn /
CT, s. 261 de ere holdte. / Febr. 1848. · S. K. / I / / Luc. XXII, 15 / Bøn /
OTA, s. 317 til at finde Glæden. / / · S. K. / I / Bøn / Du, som engang selv har
Brev 143 e men ikke fordre. / Din / · S. K. / I dette Øieblik gaaer jeg forbi
Brev 146 ubeboet Værelse. / Din · S. K. / Ich dein / Du mein / Du mein' Friede
Brev 97 hic Rhodus, hic salta. / Din / · S. K. / Ifald jeg ikke skulde see Dig i disse
TS, s. 33 edelse. / / I August 1851. / / · S. K. / Indhold / / I / Side / / Hvad der
LA, s. 9 k Dannede fra at læse. / / · S. K. / Indledning / Ofte nok føres der
Brev 84 ls Din Fader og Moder. / Din · S. K. / Jeg behøver vel ikke at sige Dig,
Brev 94 r jeg ikke forstaaet Dig. / Din / · S. K. / Jeg kan slet ikke faae mig selv til
Brev 304.2 gtigt modtaget / Deres / · S. K. / Kjere! / Deres Billet har jeg rigtigt
Brev 304.3 « o: s: v:. / Deres / · S. K. / Kjere! / Deres Billet har jeg rigtigt
Brev 304 / Svar udbedes. / Deres / · S. K. / Kjere! / Forunderligt nok! Jeg befrygtede
3T43, s. 63 ( Ordsp. 25, 13.) / / · S. K. / Kjerlighed skal skjule Synders Mangfoldighed
Brev 25 / Din / hengivne Fætter / · S. K. / Kjære Fætter! / Lad disse Par
Brev 294 e tale med Dem om. / Deres · S. K. / Kjære Hr Magister! / Tak for Billeten.
Brev 37 eter og Povel. Deres hengivne · S. K. / Kjære Jette! / Ved i disse Dage
Brev 40 hold. / Din ganske hengivne / · S. K. / Kjære Julie! / Det er dog aabenbart,
Brev 26 6 Eftermiddag. / Din / Fætter / · S. K. / Kjære Peter! / Glædeligt Nytår!
Brev 136 ganske hengivne« / · S. K. / Kl. 9 ½ Formidd. 15. Et koloreret
Brev 286 il, uden endnu dette: / Deres / · S. K. / Lyngby d 28 Juli 1849. / Kjære
Brev 184 forpligtet. / Din Onkel / · S. K. / Maaskee kan det dog fornøie Dig,
Brev 83 sen min kjære Emil. / din · S. K. / Min Addresse er Jägerstra
Brev 211 vil bevare for Dem. / Deres / · S. K. / Min gode Levin! / Mandag. /
Brev 180 ke kan give. / Din Onkel / · S. K. / Min kjære Jette! / Mandagen d.
Brev 177 ganske hengivne / Onkel / · S. K. / Min kjære Jette! / Skjøndt jeg
Brev 128 og nævne Navnet. / Din · S. K. / Min Regine! / Det er Knippelsbro.
Brev 135 eg er Din / Din for evig / · S. K. / Min Regine! / Det er Løverdag,
Brev 134 ielighed. – / Din · S. K. / Min Regine! / Dette Brev har ingen
Brev 142 a vige fra Dit Leie. / Din · S. K. / Min Regine! / Du havde maaskee ventet
Brev 147 jeg kommer til Dig. / Din. · S. K. / Min Regine! / I dette Øieblik er
Brev 132 st Du ei. / Din for evig / · S. K. / Min Regine! / Nu har jeg læst saa
Brev 151 eemodens Sødme. / Din / · S. K. / Min Regine! / Tak for al den Tid,
Brev 148 Sky, ogsaa da er jeg / Din · S. K. / Min Regine! / Wir haben uns bedacht.
Brev 150 er denne Glæde. / Din / · S. K. / Min Regine! / Øieblikket vil ikke
Brev 131 gevogter. / Din for evig / · S. K. / Naar Du lugter til den Heliotrop,
SFV, s. 84 an i Grunden blot til det. / · S. K. / No. 1 / Til Dedicationen »
Brev 137 Tanke finder Hvile i Dig. / Din · S. K. / Onsdagen d. 9 Dec: / Min Regine! /
Papir 593 r Forvirringen. / Deres / · S. K. / Paa to Visitkort uden Datum og Tilskrift
IC, s. 15 af » Naaden«. / · S. K. / Paakaldelse / Vel er det atten Aarhundreder
Brev 175 Du dog Feil... / Din / Onkel / · S. K. / Til / Carl Lund / store Kjøbmagergade
Brev 173 ltagelse. / Din / Onkel. / · S. K. / Til / Carl Lund. / Hermed en Pakke.
Brev 174 m to Gange. / Din Onkel. / · S. K. / Til / Carl Lund. / store Kjøb
Brev 41 g / ganske hengivne / Cousin. · S. K. / Til / Frue Julie Thomsen. / Hermed
Brev 159 gtigt og ganske hengivne / · S. K. / Til / Frue Regine Schlegel. /
Brev 130 stille. / Din for evig. / · S. K. / Til / Frøken R. Olsen. / Min Regine!
Brev 154 e, og selv erindre / Din / · S. K. / Til / Frøken Regine Olsen /
Brev 155 mme før til Aften / Din · S. K. / Til / Frøken Regine Olsen /
Brev 127 tte mere i sit Liv. / Din · S. K. / Til / Frøken Regine Olsen. /
Brev 140 dser det Timelige. / Din / · S. K. / Til / Frøken Regine Olsen. /
Brev 156 forhindret fra at komme. / Din · S. K. / Til / Frøken Regine Olsen. /
Ded:111 andt, idet jeg tabte ham. / · S. K. / Til / Hans Excellence / Høiærværdige
Brev 182 Geburtsdag. / Din Onkel. / · S. K. / Til / Henriette Lund. / hermed en
Brev 111 Actor og Defensor. / Din / · S. K. / Til / Hr Cand. E. Boesen. / . /
Brev 93 jeg Dig vel om Middagen. / Din / · S. K. / Til / Hr Cand. E. Boesen. / Kjære!
Brev 96 nt Øie med Sligt. / din / · S. K. / Til / Hr Cand. E. Boesen. / Kjære
Brev 102 Aarstids Frembringelser. / Din / · S. K. / Til / Hr Cand. E. Boesen. / Kjære
Brev 110 nok Tid og Beleilighed. / Din / · S. K. / Til / Hr Cand. E. Boesen. / Kjære
Brev 92 d det Lag 7, hvis Du kan. / Din / · S. K. / Til / Hr Cand. E. Boesen. / Kjære
Brev 95 t for min Udebliven. / Din / · S. K. / Til / Hr Cand. E. Boesen. / Min kjære
Brev 91 n ved det Lag Kl. 6. / Din / · S. K. / Til / Hr Cand. E. Boesen. / Søndag.
Brev 101 gjør Du Gavn for To. / Din / · S. K. / Til / Hr Cand. E: Boesen. / Kjære
Brev 217 r Sommeren. / Deres / Ærb. / · S. K. / Til / Hr Cand. I. Levin. / Høistærede!
Brev 107 r, naar jeg taler med Dig. / Din · S. K. / Til / Hr Cand. theol. E. Boesen. /
Brev 108 Dig, – hils Carl. / Din / · S. K. / Til / Hr Cand: E. Boesen. / Kjære!
Brev 206 ddag 11-12. / Din Onkel. / · S. K. / Til / Hr Candidat H. Lund / Fredriks
Brev 15 som aldrig har seet. / Din. / · S. K. / Til / Hr Dr. Pastor Kierkegaard /
Brev 17 Dage. Hils Jette, Poul. / Din · S. K. / Til / Hr Pastor Dr. Kierkegaard. /
Brev 114 n Dagen efter Din Afreise. / Din · S. K. / Til / Hr Pastor E. Boesen / Horsens
Brev 113 sluttede af Din Billet. / Din / · S. K. / Til / Hr Pastor E. Boesen. / 7 Januar.
Brev 112 lader sig ikke gjøre. / Din / · S. K. / Til / Hr Pastor E. Boesen. /
Brev 191 kjære Neveu. / Din Onkel. / · S. K. / Til / Hr Student Michael Lund /
Brev 271 x gaae«. / Deres / · S. K. / Til / Høivelbaarne / Hr Conferentsraad
Ded:101 rage til at gjøre ham glad. / · S. K. / Til / Høiærværdige Hr /
Brev 183 velmeent. / Din / Onkel. / · S. K. / Til / Jette Lund. / Om det virkelig
Brev 185 hekeren og Doctoren«. / · S. K. / Til / Jfr. Henriette Lund. / Det er
Brev 181 rdre den af / Din Onkel. / · S. K. / Til / Jfr. Henriette Lund. / Min kjære
Brev 13 rvisset derom. / Din Broder / · S. K. / Til / Pastor Dr. P. Kierkegaard /
Brev 116 denne Glade er Dig. / Din / · S. K. / Til / Velærværdige / Hr Pastor
Brev 195 bag efter. / Din / Onkel / · S. K. / Til / Wilhelm Lund. / Kjære Henrich!
Brev 51 Huus en Kommende. / Deres / · S. K. / Tirsdag. / Maa jeg, kjære Magister!
Brev 144 Intet er umuligt. / Din / · S. K. / Tirsdagsaften – Onsdagsmorgen
Brev 304.5 ster overende. / Deres / · S. K. / Torsdag d 4 Fbr 1852. / Kjære Hr
2T43, s. 13 benhavn, den 5te Mai 1843. / · S. K. / Troens Forventning / Nytaarsdag /
OTA, s. 122 ge sig Opmærksomheden. / / · S. K. / Ved Anledningen af et Skriftemaal
TTL, s. 389 ans seierrige Hengivelse. / / · S. K. / Ved Anledningen af et Skriftemaal
Brev 38 nu igjen Peter fra / Deres / · S. K. / Vort Gravsted vil jeg til Foraaret
BB:7.c dog ikke alvidende Standpunct. / · S. K. d. 27 Aug. 36. / Af en tidligere Excerpt
NB14:102 en paafaldende Lighed med · S. K. Gud veed, hvad han egl. har sagt paa
Brev 90 . / Din for evig / Farinelli. / ( · S. K.) / Hr / Cand. E. Boesen. / Kjere! /
Not11:28 det nu ikke mere det blot · S. K., men er det satte S. K., som er sig
Not11:28 ot S. K., men er det satte · S. K., som er sig selv mægtigt, et sig
Not11:28 , nu ikke mere er det blot · S. K:, den er nemlig gaaet igjennem Seyn,
Not11:28 ns, der er det oprindeligt · S. K:, nu ikke mere er det blot S. K:, den
NB29:95 Sidste er det: at offres. / · S. kan derfor vistnok siges paa en lumpen
Not11:25 ret, thi Muligheden og det unv: · S. kan ikke være uno eodemque loco, igjennem
Not11:27 hed, der viser sig for det unv: · S. kan kun vise sig for det som dets Potens,
CT, s. 103 istelige Taler / / / af / / / · S. KIERKEGAARD / / » Jeg vil bøie
DSS, s. 113 det da sagt / / / / Af / / / · S. KIERKEGAARD / / / / / / Kjøbenhavn /
HCD, s. 171 Christendom / / / / Af / / / · S. KIERKEGAARD / / / / / / Kjøbenhavn /
YTS, s. 245 ngen om Fredagen / / / Af / / · S. KIERKEGAARD / / / / / / Kjøbenhavn /
TS, s. 31 tiden anbefalet / / / / Af / / · S. KIERKEGAARD / / / / / / Kjøbenhavn /
GU, s. 321 / / En Tale / / / / / Af / / / · S. KIERKEGAARD / / / / / / Kjøbenhavn /
FV, s. 7 tter-Virksomhed / / / Af / / / · S. KIERKEGAARD / / / / / / Kjøbenhavn /
LF, s. 7 gudelige Taler / / / af / / / · S. KIERKEGAARD / / / / / / Kjøbenhavn /
OTA, s. 119 ligheds-Tale / / / / af / / / · S. KIERKEGAARD / / / / / Kjøbenhavn /
CT, s. 15 ristelige Taler / / / af / / / · S. KIERKEGAARD / / / / / Kjøbenhavn /
Oi5, s. 225 . 20, 46.) / / 27 Juli 1855 / · S. Kierkegaard / / / / / Kjøbenhavn /
Oi6, s. 255 kninger. / / 23 August 1855 / · S. Kierkegaard / / / / / Kjøbenhavn /
OTA, s. 255 / / Tre Taler / / / af / / / · S. KIERKEGAARD / / / / / Kjøbenhavn /
Oi7, s. 279 min Sag. / / 30 August 1855 / · S. Kierkegaard / / / / / Kjøbenhavn /
OTA, s. 313 stelige Taler / / / af / / / · S. KIERKEGAARD / / / / / Kjøbenhavn /
Oi8, s. 343 narre! / / 11 Septbr. 1855 / · S. Kierkegaard / / / / / Kjøbenhavn /
LA, s. 7 / / / anmeldt / / / af / / / · S. KIERKEGAARD / / / / / Kjøbenhavn /
IC, s. 7 III. / / / Udgivet / / af / / · S. Kierkegaard / / / / / Kjøbenhavn /
KG, s. 7 / i Talers Form / / / af / / / · S. KIERKEGAARD / / / / Første Følge
4T43, s. 109 ire opbyggelige Taler / af / · S. KIERKEGAARD / / / / Kjøbenhavn /
OTA, s. 111 / forskjellig Aand / / / Af / · S. KIERKEGAARD / / / / Kjøbenhavn /
Oi1, s. 127 / / / / 24 Mai 1855 / · S. Kierkegaard / / / / Kjøbenhavn /
CT, s. 171 elige Foredrag / / / af / / / · S. KIERKEGAARD / / / / Kjøbenhavn /
Oi3, s. 185 d bort. / / 27 Juni 1855 / · S. Kierkegaard / / / / Kjøbenhavn /
Oi4, s. 203 onlige. / / / / 7 Juli 1855 / · S. Kierkegaard / / / / Kjøbenhavn /
CT, s. 257 istelige Taler / / / af / / / · S. KIERKEGAARD / / / / Kjøbenhavn /
EOT, s. 257 yggelig Tale / / / / Af / / / · S. KIERKEGAARD / / / / Kjøbenhavn /
CT, s. 7 elige Taler / / / / / af / / / · S. KIERKEGAARD / / / / Kjøbenhavn /
SD, s. 115 CLIMACUS / / / Udgivet af / / · S. Kierkegaard / / / / Kjøbenhavn 1849
KG, s. 207 i Talers Form / / / af / / / · S. KIERKEGAARD / / / Anden Følge / /
TAF, s. 277 gen om Fredagen / / / Af / / · S. KIERKEGAARD / / / Kjøbenhavn / /
NB11:28 fremstillet / / af      · S. Kierkegaard / / Joh: de cruce, Et Øienvidne.
PS, s. 213 NNES CLIMACUS / Udgivet / af / · S. Kierkegaard / / Kan der gives et historisk
3T43, s. 59 Tre opbyggelige Taler / af / · S. KIERKEGAARD / / Kjøbenhavn / Faaes hos
Oi2, s. 145 e Præster! / 4 Juni 1855 / · S. Kierkegaard / / Kjøbenhavn / Forlagt
Oi9, s. 371 et Samme. / 24 Septbr. 1855 / · S. Kierkegaard / / Kjøbenhavn / Forlagt
2T43, s. 9 To opbyggelige Taler / af / · S. KIERKEGAARD / / Kjøbenhavn / Trykt i
Brev 215 frabedes paa det Bestemteste. / · S. Kierkegaard / / Til / Hr Cand. Levin /
Brev 257 egaard. / Undskyld. / Din · S. Kierkegaard /
Brev 231 . / Deres Ærbødige / · S. Kierkegaard / Boghdl. Iversen. / S. Kierkegaard
Brev 54 ed hertil. / Venskabeligst / · S. Kierkegaard / De venter vel neppe Brev
Brev 259 inge / S. T. / Hr Magister · S. Kierkegaard / Det gjør mig meget ondt,
Brev 201 ik. / S. T. / Hr Mag. art. · S. Kierkegaard / Hj. af Rosenborg- og Tornebuskgaden
Brev 200 Ds. / S. T. / Hr Mag. art · S. Kierkegaard / Hjørn. af Rosenborg- og
Brev 199 k. / S. T. / Hr. Mag. art. · S. Kierkegaard / Hjørn: af Rosenborggaden
Brev 202 rik / S. T. / Hr Mag. art. · S. Kierkegaard / Hjørnet af Rosenborg-
Brev 61 then / S. T. / Hr. Mag. Art. · S. Kierkegaard / i / fr. / Kiøbenhavn /
SFV, s. 79 Forfatter-Virksomhed / Af / · S. Kierkegaard / Indhold / No. 1. Til Dedicationen
Brev 231 gaard / Boghdl. Iversen. / · S. Kierkegaard / Ja, lad der saa kun blive
Brev 261 Rosenvinge / / S. T. / Hr Mag. · S. Kierkegaard / Kiære Hr Conferentsraad!
Brev 273 inge / S. T. / Hr Magister · S. Kierkegaard / Kjere Hr Conferentsraad!
Brev 265 aard / S. T. / Hr Magister · S. Kierkegaard / Kjære Hr Conferentsraad!
Brev 260 ard. / S. T. / Hr Magister · S. Kierkegaard / Kjære Hr Magister! /
SFV, s. 7 Rapport til Historien / af / · S. KIERKEGAARD / Kjøbenhavn / C.A. Reitzels
2T44, s. 179 To opbyggelige Taler / Af / · S. KIERKEGAARD / Kjøbenhavn / Faaes hos
3T44, s. 227 Tre opbyggelige Taler / af / · S. KIERKEGAARD / Kjøbenhavn / Faaes hos
4T44, s. 285 ire opbyggelige Taler / af / · S. KIERKEGAARD / Kjøbenhavn / Faaes hos
AE, s. 7 NNES CLIMACUS / Udgiven / af / · S. Kierkegaard / Kjøbenhavn / Hos C. A.
TTL, s. 385 tænkte Leiligheder / Af / · S. KIERKEGAARD / Kjøbenhavn / Hos Universitetsboghandler
Brev 245 t) / S. T. / Herr Magister · S. Kierkegaard / Kjøbenhavn. / Copie. /
Brev 222 / / S. T. / Herr Magister · S. Kierkegaard / Kjøbenhv. d. 30. Juli
Brev 222 o. / S. T. / Herr Magister · S. Kierkegaard / Nytorv. 2. / Høistærede!
Brev 313 e. / S T / Hrr Mag. · S. Kierkegaard / Nørregade 43. / 21 Mai
Brev 67 / S. u. / S T / Hr. Magister · S. Kierkegaard / Rosenborggade i det nye Huus
Brev 220 / Deres / ærbødige / · S. Kierkegaard / Til / Hr Cand. I. Levin.
Brev 24 i Situationens Skyld. / Din / · S. Kierkegaard / Til / Hr Peter Kierkegaard.
Brev 267 inge / S. T. / Hr Magister · S. Kierkegaard / Tornebuskgaden 1ste /
Brev 75 D. / Copie./ / S. T. Hr. Magister · S. Kierkegaard! / At jeg ikke før nu bevidner
Brev 61 Mai 1848 / Kjære Hr. Magister · S. Kierkegaard! / Efterat have læst i Deres
NB4:24 gives Udseende af at det er mig ( · S. Kierkegaard) der har sagt det, og til de
Brev 159 e! / Indlagte Brev er fra mig ( · S. Kierkegaard) til – Deres Kone. –
Brev 159.8 / Indlagte Brev er fra mig ( · S. Kierkegaard) til – Deres Kone. /
Brev 159.3 / Indlagte Brev er fra mig ( · S. Kierkegaard) til Dem. / Det angaaer den
Brev 159.3 dlagte Brev er fra mig ( · S. Kierkegaard) til Dem. / Det angaaer den
Brev 244 Kjbhvn., i Septbr. 1847. / · S. Kierkegaard, / Mag. artium. / Kjøbenhavn
Brev 153 e idag. / D. 11 Sept. / Din / / · S. Kierkegaard. – / Til / Frøken
BN, s. 109 ter-Virksomhed« / af / · S. Kierkegaard. / » Den bevæbnede
TNS, s. 147 dhedsvidner / Den 26de Jan. / · S. Kierkegaard. / / » Gaverne ere forskjellige«
DBD, s. 129 iver det! / Den 28de Decbr. / · S. Kierkegaard. / / / Fra Prædikestolen
DD:208 illie udgivet / / / af / / / · S. Kierkegaard. / / / Journalen DD, s. 1 bagfra
EM, s. 205 med Familie. / Den 6te Mai. / · S. Kierkegaard. / /
ATV, s. 210 r i en Avis. / 13de Mai 55. / · S. Kierkegaard. / /
OIC, s. 213 Dagligstuen. / April 1855. / · S. Kierkegaard. / /
AF, s. 185 Nr. 79 / D. 4de April 1855. / · S. Kierkegaard. / / At foreslaae mig at skrive
DRT, s. 163 use Tilstand / Januar 1855. / · S. Kierkegaard. / / Den religieuse Tilstand
HG, s. 159 den. / Anden Pintsedag 1854. / · S. Kierkegaard. / / Der skal først og fremmest,
RK, s. 189 ? / D. 7de April 1855. / · S. Kierkegaard. / / Dette har man foreslaaet
Sa, s. 173 istendommen. / Februar 1855. / · S. Kierkegaard. / / Førend et Menneske
HJV, s. 179 Hvad jeg vil? / Marts 1855. / · S. Kierkegaard. / / Ganske simpelt: jeg vil
BMS, s. 123 te Sandhed? / i Febr. 1854. / · S. Kierkegaard. / / I den Tale, Prof. Martensen
CK, s. 193 talling / D. 8de April 1855. / · S. Kierkegaard. / / I Etatsraad Heibergs lille
YDR, s. 114 indrollere mig paa Partiet. / · S. Kierkegaard. / / Lad mig dog tilføie
CGN, s. 155 Samvittighed.)] / Mai 1854. / · S. Kierkegaard. / / Naar i en given Tid Forholdet
ET, s. 169 neste / D. 26de Januar 1855. / · S. Kierkegaard. / / O, Luther, Du havde 95
PPM, s. 137 ller / Den 11te Januar. / · S. Kierkegaard. / / Pastor Paludan-Müller
Brev 221 / Hr Bogtrykker Bianco Luno. / · S. Kierkegaard. / / S. T. / Herr Magister
BMD, s. 151 / Den 31te Marts 1854. / · S. Kierkegaard. / / Saaledes havde det vistnok
HGS, s. 197 raf! / Den 25de April 1855. / · S. Kierkegaard. / / Sin Artikel mod mig i
Brev 232 rbødige / d. 19 Juli 55. / · S. Kierkegaard. / / Til / Hr Boghandler Reitzel.
Brev 106 se? / Din / Svar udbedes. / · S. Kierkegaard. / / Til / Hr Cand. E. Boesen.
ER, s. 201 Resultat / 23de April 1855. / · S. Kierkegaard. / / Ved en Række Artikler
Brev 224 aa Mandag Aften! / Deres / · S. Kierkegaard. / 9 Climaci Efterskrift 381
Brev 170 rd. / S. T. / Hr Magister · S. Kierkegaard. /
ELF, s. 61 faaer at være det samme. / · S. Kierkegaard. /
Brev 162 lde mig / Deres hengivne / · S. Kierkegaard. / An / dem Hrn Prof: Dr: Sibbern
Brev 235 e havde fortjent / Deres / · S. Kierkegaard. / Anm Jeg antager, at De kjender
Brev 65 et. / Deres ærbødige / · S. Kierkegaard. / Anm: Men snurrigt og mærkeligt
EEL, s. 66 rvandles til en Narrestreg. / · S. Kierkegaard. / Artiklen er mærket: –n,
Brev 82 ig. / din oprigtigt hengivne · S. Kierkegaard. / At gifte mig, har jeg ikke
Brev 316 1851. / Til / Hr Magister · S. Kierkegaard. / Den 19de Marts /
Brev 213 derie. / Deres ærbødige / · S. Kierkegaard. / Det falder mig ind, at De
Brev 210 ning, som han slet ingen har. / · S. Kierkegaard. / Dette Særlige er, at
Brev 87 ligt Ord jeg haver talet. / Din / · S. Kierkegaard. / Du skal forøvrigt ikke
Brev 89 jeg ynder ikke Folkesnak. / Din / · S. Kierkegaard. / Døer jeg ikke underveis,
BMT, s. 219 ad Ens Taushed har betydet! / · S. Kierkegaard. / Efterskrift / Det er, religieust,
Brev 271 r mig ganske til / Deres / · S. Kierkegaard. / Ellers pleier jeg at være
Brev 252 jelden, forblive / Deres / · S. Kierkegaard. / En virkelig Drøm /
Brev 7 gelse. / Din hengivne Broder / · S. Kierkegaard. / Forsommeren 1843 /
Brev 34 r Vogn for at hente mig. / Deres / · S. Kierkegaard. / Hils Peter fra mig. /
Brev 229 ganske glemt. / Ærb. / · S. Kierkegaard. / Hvad den Oversættelse
OL, s. 35 Puppe udviklede Sommerfugl. / · S. Kierkegaard. / Hvorledes » et Mærke«
Brev 73 rg. / / S. T. / Hr. Magister · S. Kierkegaard. / Høistærede Hr Professor!
Brev 164 / Deres ganske hengivne / · S. Kierkegaard. / Høistærede Hr. Magister!
Brev 62 ur. Deres ærbødigste / · S. Kierkegaard. / Høistærede! /
Brev 256 t anbefale. / ærbødigst / · S. Kierkegaard. / Høistærede! /
AE, s. 573 øbenhavn i Februar 1846. / · S. Kierkegaard. / I Udhævelsen af denne
DS, s. 147 lse Samtiden anbefalet. / Af / · S. Kierkegaard. / Indhold. / I / At blive
Papir 382 for Morskabslæsning. / · S. Kierkegaard. / Januar 1848. / med Aargangens
Brev 226 gaard. / S. T. / Herr Mag. · S. Kierkegaard. / Kiøbenhavn 23 Aug. 1847.
Brev 123 fra det kongelige Bibliothek. / · S. Kierkegaard. / Kiøbenhavn d. 31 October
Brev 269 saa spadsere vi. / Deres / · S. Kierkegaard. / Kjære / Hr Conferentsraad!
Brev 46 forbliver / Deres hengivne / · S. Kierkegaard. / Kjære Fru Spang! /
Brev 48 l igjen med Besøget. / Deres / · S. Kierkegaard. / Kjære Fru Spang! /
Brev 208 i et andet Blad. / Deres / · S. Kierkegaard. / Kjære Giødvad! /
Brev 268 mig at forblive / Deres / · S. Kierkegaard. / Kjære Hr Conferentsraad!
Brev 266 at jeg forbliver / Deres / · S. Kierkegaard. / Kjære Hr Magister! /
Brev 35 t, at De kunde det. / Deres / · S. Kierkegaard. / Kjære Jette! / Det er
Brev 11 ig ganske / hengivne Broder / · S. Kierkegaard. / Kjære Peter! / I Athenæum
Brev 49 ger dette Brev fra / Deres / · S. Kierkegaard. / Mandag Morgen. / Hvor Taagen
NB9:78 de silentio / udgivet / af / · S. Kierkegaard. / Men netop dette beviser
Brev 262 mhed dog forbliver / Deres · S. Kierkegaard. / NB. Til Vitterlighed erklæres
Brev 47 llers glemmer det. / Deres / · S. Kierkegaard. / Næsten skammer jeg mig
Brev 264 i, men forbliver / Deres / · S. Kierkegaard. / Ordrupshøj d. 8de August
Brev 44 r isærdeleshed. / Deres / · S. Kierkegaard. / P.S. Giv mit Bud paa en
Brev 115 oesen. / Til / Hr: Magister · S. Kierkegaard. / Rosenborggade i / bet: /
Brev 225 evet. / Deres / hengivne / · S. Kierkegaard. / S. T. / Herr Mag. S. Kierkegaard.
Brev 170 / F.C. Petersen. / Hr Mag. · S. Kierkegaard. / S. T. / Hr Magister S. Kierkegaard.
Brev 260 Rosenvinge / S. T. Hr Mag. · S. Kierkegaard. / S. T. / Hr Magister S. Kierkegaard
Brev 36 ilstede. / Lev vel! / Deres / · S. Kierkegaard. / Til / Frue Henriette Kierkegaard
Brev 247 aens Omfang, eller ikke. / · S. Kierkegaard. / Til / Frue Werlin /
Brev 149 g skal nok møde der. / Din / · S. Kierkegaard. / Til / Frøken R. Olsen.
Brev 236 liks Tid. / I dyb Ærefrygt / · S. Kierkegaard. / Til / Hans Excellence /
Brev 237 ftig. / I dyb Ærefrygt. / · S. Kierkegaard. / Til / Hans Excellence /
Brev 163 ham. / Deres / hengivne / · S. Kierkegaard. / Til / Hans Magnificence
Brev 100 ften. Kom Kl. 7. / Din / Svar! / · S. Kierkegaard. / Til / Hr Cand. E. Boesen.
Brev 103 ermiddag, kom ret snart. / Din / · S. Kierkegaard. / Til / Hr Cand. E. Boesen.
Brev 109 n til mig i Eftermiddag. / Din / · S. Kierkegaard. / Til / Hr Cand. E. Boesen.
Brev 99 middag læse Correctur. / Din / · S. Kierkegaard. / Til / Hr Cand. E. Boesen.
Brev 98 aar saae Dig hos Mynster. / Din / · S. Kierkegaard. / Til / Hr Cand. E. Boesen
Brev 216 ftermiddag Kl. 3½. / · S. Kierkegaard. / Til / Hr Cand. I Levin.
Brev 233 55. / Deres Ærbødige / / · S. Kierkegaard. / Til / Hr Faktor Schou. /
Brev 33 riet mit Løfte. / Deres Neveu / · S. Kierkegaard. / Til / Hr Grosserer M. A.
Brev 20 iet til hende. / Din Broder / · S. Kierkegaard. / Til / Hr Pastor Dr. Kierkegaard
Brev 71 Hr Prof. / Ærbødigst / · S. Kierkegaard. / Til / Hr Prof Heiberg. /
Brev 161 ilsen / Deres hengivne / / · S. Kierkegaard. / Til / Hr Prof. Boiesen /
Brev 124 es / taknemlig forbundne / · S. Kierkegaard. / Til / Hr Prof. Dr. Trier
Brev 74 / Deres / ærbødigste / · S. Kierkegaard. / Til / Hr Prof. Heiberg /
Brev 72 Vane. / Deres / ærbødige / · S. Kierkegaard. / Til / Hr Prof. Heiberg /
Brev 120 . / Deres ærbødige / · S. Kierkegaard. / Til / Hr Secretair Fabricius.
Brev 60 dighed / Deres / hengivne / · S. Kierkegaard. / Til / Høivelbaarne /
Brev 125 Deres / ganske hengivne / · S. Kierkegaard. / Til / Høivelbaarne /
Brev 270 liver / Deres / hengivne / · S. Kierkegaard. / Til / Høivelbaarne /
Brev 168 øiagtelse / Deres hengivne / · S. Kierkegaard. / Til / Høivelbaarne /
Brev 58 rbødighed / Deres / hengivne / · S. Kierkegaard. / Til / Høivelbaarne /
Brev 166 e / Deres Ærbødige / · S. Kierkegaard. / Til / Høiærværdige
Brev 230 ndene. / Deres Ærbødige / · S. Kierkegaard. / Til Hr Boghandler Langhoff.
Brev 242 et tabes, ikke er stort tabt. / · S. Kierkegaard. / Til Hr. Kold i Fredensborg:
Papir 595 Svar frabedes. / Vensk. / · S. Kierkegaard. / Til Hs Excellence, høiærværdige
Brev 80 Punktum. / Lev vel! / Din / · S. Kierkegaard. / Tjen mig i paa en lille
Brev 257 n Bog. / Ærbødigst / · S. Kierkegaard. / Undskyld. / Din S. Kierkegaard
AaS, s. 46 deel, at han har moret sig. / · S. Kierkegaard. / Vel er det ei fulde 21,
LA, note nu Levendes Papirer. Udgivet af · S. Kierkegaard. Kjøbenhavn 1838. / Kun
Brev 8 tilintetgjort. / Din Broder. / · S. Kierkegd / d. 6 Mai 1843. / Til /
LP, s. 7 givet / mod hans Villie / af / · S. KJERKEGAARD / / / / Kjøbenhavn /
Brev 248 / S. T. / Her Mag. artium · S. Kjerkegaard / Gl. Torv No 1 / i / Kjøbenhavn
Brev 253 c) / S. T. / Herr Magister · S. Kjerkegaard / Kjøbenhavn / Deres Excellence
SBM, s. 141 e Bestaaende. / D. 26. Jan. / · S. Kjerkegaard. / / Stridspunktet er: fra
Brev 250 er / S. T. / Hr. Mag. art. · S. Kjerkegaard. / Den 17de Mai 1849. /
Brev 192 hael. / S T / Hr Mag. art. · S. Kjerkegaard. / Kjøbenhavn. / Fra Underlæge
Brev 248 d. / S. T. / Her Mag. art. · S. Kjerkegaard. / S. T. / Her Mag. artium
Not11:24 en Lov, kun fordi das unv: · S. kommer al Tænken forud, viser denne
Not11:26 re. – Uden det unv: · S. kunde Gud ikke være; thi han kunde ikke
NB30:12 openhauer og Χstd. / / · S. lader haant om Χstd., gjør Nar
Papir 9:2 / Jeg kan ikke see Andet, end at · S. ligefrem sætter Selvbevidstheden istedetfor
Brev 316 ægge under Mærket S. · S. M. No 54. Jeg skammer mig ved at tilføie
Not11:25 ig som Schluß. Det unv: · S. maa nu hæve sig til det natura nødv:
NB30:12 std. ud, paa en Maade som · S. maaskee ikke tænker. Nemlig Χstd.
NB30:12 Jeg har ikke Noget imod, at · S. med store Kræfter raser mod denne »
Not9:1 H: t: Middel: pr: ordinaria · s. media, extraordinaria s. immediata. pr.
PCS, s. 141 r ikke Tilfældet med Capt. · S. Men derimod er der i hans Holdning en vis
Brev 189 Identitæts-Philosophien, som · S. mener at have gjort. / Du har rigtigt modtaget
BB:12 ch gute Decorationen gehoben. · S. Morgenblatt v. J. 1825 No 149. / / Opern.
SFV, s. 8 anco Lunos Bogtrykkeri ved F. · S. Muhle / Indhold / Pag. / / Indledning /
Not11:25 et S:K. der tillige er det · S. Müssende. den tredie Mulighed viser
PCS, s. 139 kke synde, saaledes har Capt. · S. naaet det Maximum, han kan ikke blive fuld.
NB31:94 Lavere, Digteren trækker · S. ned – dog saa meget Socratisk har
CC:10 testimonium consecuti per sp. · s. non adepti sunt promissiones, deo melius
Not4:8 egemer have en Aarsag. / Saadanne · s. O. a priori gaves der nu i Naturvidensk.
Brev 202 terne ( Saxicola) i April. · S. oenanthe 5 4 50; S. rubetra sidst 4.
Not11:27 d og den Eenhed, hvori det unv: · S. og det Tilfældige sammenholdes. det
Not11:31 ie Aarsag til det modsatte · S. og føder derved det Andet, at føde
Not11:26 at komme bort fra det unv: · S. og hertil. Dialektik hører egl. hjemme
NB15:83.b lige tegnet anderledes end hos · S. Og ikke blot dette; men saa først fremkommer
NB31:94 Socrates. / Saaledes vilde · S. ogsaa selv forstaae det; thi her sees,
Not1:8.l t hele Omvendelses Værk: Sp. · s. operatur in nobis illud velle et perficere.
NB15:83.b g vil opfattes som Stræben. · S. opfatter Religieusitet aldeles analog med
BB:7 n Bemærkning som findes hos · S. p. 327 og 28 vil jeg afskrive: Indem übrigens
NB24:34 ghed aabner den. / cfr Rudelbach · S. p. 372 n og 373 ø. / Savonarola. Apologetik.
NB24:35 Crucis 2den Bog. cfr. Rudelbach · S. p. 386 og 87. / En saadan Apologie vilde
NB24:37 .« / cfr. Rudelbach · S. p. 428. / Det at være Christen. /
Brev 121 universitate Hafniensi! / · S. P. D. / Severinus Aabye Kierkegaard. /
PCS, s. 141 ikker. / Fuld er altsaa Capt. · S. paa ingen Maade. Og derimod er han en Militair
DD:208 lforsamling. / Præsid. v. · S. Phrase. Ole Wadt. Hola Hastv: Polyteknikere,
Not1:8.i benevolentia universalis · s. prædestinatio late sic dicta s. idealis
Not1:8.i ealis og benevolentia specialis · s. prædestinatio stricte sic dicta s. realis.
Not1:8.i destinatio stricte sic dicta · s. realis. – / Universalisterne. hypothetici;
Not1:8.l m vocati illud repudiant et Sp. · s. resistunt et obstinati in ea contumacia
DD:208.m re paa Lapper Papir. / Naar v. · S. ret udfoldede sin Skepsis pleiede han betydningsfuldt
Brev 202 April. S. oenanthe 5 4 50; · S. rubetra sidst 4. / Svalen sidst i April
Papir 9:5 selv lige Væren uden H. t. den · s. S B. saa bevirker det en uforanderlig Lighed
Not11:28 entgegengesetzte Seyn det · S. S. det vil sige i det Øieblik. Efter
Brev 316 ndlægge under Mærket · S. S. M. No 54. Jeg skammer mig ved at tilføie
Papir 423 aa Msker / No 3 / L. H. i S. e. · s.     saa / Du opgiver Evighedens Haab
Papir 423 ens Haab / No 4 / L. H. i S. e. · s.     saa / Du opgiver Haabet for dette
Papir 423 Mskene / No 7. / L. H. i S. e. · s. saa / Du opgiver Kjerligheden til Dig selv
Papir 423 til Gud / No 6. / L. H. i S. e. · s. saa / Du opgiver Kjerligheden til Mskene
Papir 423 tte Liv / No 5. / L. H. i S. e. · s.     saa / Du opgiver Kjerligheden til
Papir 423 . / No 1. / Lad Hjertet i S. ei · s.     saa / Du opgiver Troen paa Gud /
Papir 423 paa Gud / No 2 / L. H. i S. ei · s.     saa / Du opgiver Troen paa Msker
NB30:13 eller dog af det Afsnit som · S. saa rigtigt betegner som Løgne-Philosophiens
NB36:31.a forstaaer ved et Ægteskab; · S. saae jo netop i Ægteskabet en Hindring
Not11:24 n gaae ud over det unvord: · S. Saaledes er det og i et Msk. Jo fuldkomnere
Not11:25 t i Modsætning til det univ: · S. satte Seyn, hvilket det kan ville ell.
NB29:95 hed i Sammenligning hermed. · S. seer rigtigt at disse ærede Herrer er:
NB30:12 n let en Eudaimonisme, hvad · S. selv gjør gjældende mod Stoikerne.
Not11:25 m ogsaa som Herre over det unv: · S. selv, ikke imidlertid som den, der sætter
NB30:93.a an paalagde S. at sige mig, da · S. sidste Gang talte med ham før hans Død.
Not11:27 vi kalde B. dette det unv: · S. sig modsættende Seyn er blind og besinnelsesløs
NB17:21 t og Bæven« / Joh. de · s. siger rigtigt, at for at udvise de forskjellige
Papir 22:1 , activ, unødt / ligesa d. E. · S. sk. – saal bl / den sk. udt. /                             #
NB10:210.a t sindrig Idee af Z. Werner ( · s. Sk. XIII B. p. 34) at opfatte Zachæus
NB29:95 eiren. / Men saaledes er A. · S. slet ikke, i denne Henseende ligner han
Not1:8 s, qui docent, quod sine sp. · s. solis naturæ viribus possimus Deum diligere
Not11:28 man siger, at Noget ikke er det · S. Sollende, og om man siger, at det er det
Not11:25 hed viser sig for det unv: · S. som det egl. Seyn-Sollende, den viser sig
NB29:95 og ikke genialt men ethisk. · S. som egl. opgiver Christendommen, anpriser
Not11:30 rigjør sit Væsen fra unv: · S. som frit Væsen og derved er Skaber.
Papir 15 α 2) transfertur ad locum · s. spatium impletum ab aliquo. Sic sens. metaph.
NB31:94 og saa er det om Liv og Død · S. spiller. / Mit Liv udviser efter en ringere
DD:208 Præsident silentium. / v. · S. Spinoza gjennemførte nu dette Standpunkt
NB29:63 sig med Noget der ikke er til. / · S. synes ikke selv ret at mærke, hvor uendelig
BB:7 f zu beginnen.« Nu vil · S. søge at udvikle, hvorledes den uhyre
Brev 248 deboe / pr. Hillerød. / · S. T. / Her Mag. art. S. Kjerkegaard. / S.
Brev 248 ag. art. S. Kjerkegaard. / · S. T. / Her Mag. artium S. Kjerkegaard /
Brev 29 vil tillade Eder at Skrive / · S. T. / Herr Dr. P. Chr. Kierkegaard / i /
Brev 226 ngivne / S. Kierkegaard. / · S. T. / Herr Mag. S. Kierkegaard. / Kiøbenhavn
Brev 245 maliegade 126 øverst) / · S. T. / Herr Magister S. Kierkegaard / Kjøbenhavn.
Brev 222 uno. / S. Kierkegaard. / / · S. T. / Herr Magister S. Kierkegaard / Kjøbenhv.
Brev 222 ødigst / Bianco Luno. / · S. T. / Herr Magister S. Kierkegaard / Nytorv.
Brev 253 50. / ( Jac. 2, 14. etc) / · S. T. / Herr Magister S. Kjerkegaard / Kjøbenhavn
Brev 31 e Pedersdatter Kierkegaard. / · S. T. / Hr Doctor P. Chr. Kierkegaard / i
Brev 200 gs Jæger Corps. / Ds. / · S. T. / Hr Mag. art S. Kierkegaard / Hjørn.
Brev 203 hengivne Neveu / Henrik / · S. T. / Hr Mag. art. S. A. Kierkegaard /
Brev 204 rik. / Glædelig Juul! / · S. T. / Hr Mag. art. S. A. Kierkegaard. /
Brev 201 hengivne Neveu / Henrik. / · S. T. / Hr Mag. art. S. Kierkegaard / Hj.
Brev 202 hengivne Neveu / Henrik / · S. T. / Hr Mag. art. S. Kierkegaard / Hjørnet
Brev 261 1848 / Kolderup Rosenvinge / / · S. T. / Hr Mag. S. Kierkegaard / Kiære
Brev 265 te / Kolderup Rosenvinge / · S. T. / Hr Magister Kierkegaard / S. T. /
Brev 169 T. / Hr Magister Kierkegaard. / · S. T. / Hr Magister Kierkegaard. / Høistærede!
Brev 169 Oct. 1847. / F.C. Petersen. / / · S. T. / Hr Magister Kierkegaard. / S. T. /
Brev 259 47 / Kolderup Rosenvinge / · S. T. / Hr Magister S. Kierkegaard / Det gjør
Brev 273 te / Kolderup Rosenvinge / · S. T. / Hr Magister S. Kierkegaard / Kjere
Brev 260 Hr Mag. S. Kierkegaard. / · S. T. / Hr Magister S. Kierkegaard / Kjære
Brev 265 Hr Magister Kierkegaard / · S. T. / Hr Magister S. Kierkegaard / Kjære
Brev 267 te / Kolderup Rosenvinge / · S. T. / Hr Magister S. Kierkegaard / Tornebuskgaden
Brev 170 Hr Mag. S. Kierkegaard. / · S. T. / Hr Magister S. Kierkegaard. /
Brev 68 til Din      Oluf Bang / · S. T. / Hr Magister Søren Kierkegaard /
Brev 31 kegaard / i / Kjøbenhavn / · S. T. / Hr. Doctor P. Chr. Kierkegaard /
Brev 205 ngivne / Neveu / Henrik. / · S. T. / Hr. Mag. art. S. A. Kierkegaard. /
Brev 199 g? / Din Neveu / Henrik. / · S. T. / Hr. Mag. art. S. Kierkegaard / Hjørn:
Brev 61 og taknemmelige / Zeuthen / · S. T. / Hr. Mag. Art. S. Kierkegaard / i /
Brev 250 / Fr. Paludan Müller / · S. T. / Hr. Mag. art. S. Kjerkegaard. / Den
Brev 73 pril 1846. / JL Heiberg. / / · S. T. / Hr. Magister S. Kierkegaard. / Høistærede
Brev 119 ndpræget, hvor vi ere. / · S. T. / Hr: Magister S: Kierkegaard. / Østerbro
Brev 318 m udgaar fra Deres Hond. / · S. T. / Magister Kierkegaard /
Oi7, s. 294 a raisonerer hver især som · S. T. deres Hr. Fader og Fru Moder raisonerede:
Ded:15 16). / Begge i privateje / Til / · S. T. Hans Excellence / Hr Geheimeconf: Ørsted
Brev 260 8. / Kolderup Rosenvinge / · S. T. Hr Mag. S. Kierkegaard. / S. T. /
Ded:8 fessor Dr theol Engelstoft / Til / · S. T. Hr Professor Heiberg. / R. af D. /
Ded:13 nter / R af D. og DM. / Til / · S. T. Hr Professor Petersen. / R af D. /
CC:26 det ikke at see en Phraseolog som · S. T. Hr. Leander saaledes ved et eneste Ord
Brev 75 .L. Heiberg / R af D. / Copie./ / · S. T. Hr. Magister S. Kierkegaard! / At jeg
Ded:14 essor Petersen. / R af D. / Til / · S. T. Høivelbaarne Hr Directør Waage
Ded:10 / fra Forfatteren – / Til / · S. T. Høivelbaarne Hr Etatsraad Kolderup
Ded:11 nvinge / R af D. og D. M. / Til / · S. T. Høiærværdige / Hr. Prof: Dr:
Brev 148 en jadsket Convolut afgaae til · S. T. Høiærværdige Hr Hofprædikant
Ded:12 rof: Dr: theol: Martensen / Til / · S. T. Høiærværdige Hr Hofprædikant
Ded:6 Til / Hr. Rector V. Borgen / Til / · S. T. Høiærværdige Hr Prof. Dr. theol.
Oi5, s. 243 En der nyser, eller at skrive · S. T. paa et Brev. Forgjeves søger Eeden
NB29:95 . Ak, men ikke saaledes som · S. tager Sagen. / Saaledes forholder det sig
NB31:92 des. / / Hvorfor græd A. naar · S. talede ( » naar han taler, banker
Papir 4:1 ν, quia sacerdotibus · s. templo dare debuissent triginta siclos.
Not11:26 de komme som de, der have · S. til Forudsætning. Tænke vi os denne
Not4:44 som sagt komme Ikke-Troe, og den · S. Troe er netop en ny Bevidsthed. Feilen
Brev 67 skadelig. / Deres / O Bang / · S. u. / S T / Hr. Magister S. Kierkegaard
Not11:25 gheden er sat, er det unv: · S. udelukket og sat tilbage i sig selv, trykket
DD:208 over alle hans Spring. / v. · S. Uden at lade mig forstyrre af Hr Hastværksens
DD:208 eg end billiger det af Hr v. · S. Udtalte, mener jeg dog derfor, at vi tillige
BB:12 zig eine Pantomime Dr. Faust. · S. Ueber die Leipziger Bühne an Herrn
NB29:95 ne. I denne Henseende er nu · S. uforlignelig grov. / Men her kommer det
SLV, s. 200 paa bliver hun forstandig o. · s. v. ɔ: indbilder sig at være bleven
JJ:98 be, at læse, at anmelde o. · s. v. – / Det er saa besynderligt, saa
SD, s. 204 ssel og smaalig Verden er o. · s. v. – at han kan forstaae det, og
IC, s. 201 n Tjenestekarl, et Postbud o. · s. v. – at spørge ham: hvad er Sandhed,
TS, s. 60 ende Flid og Skarpsindighed o. · s. v. – betragtende Speilet. / Tænk
AE, s. 315 ointere Stridskræfterne o. · s. v. – blot det ikke i Livet tilsidst
IC ret paa Hjerte, formaner, truer o. · s. v. – det er Alt igjen ligefrem Meddelelse,
IC, s. 127 som Tidens største Mand o. · s. v. – det er ikke umuligt. Thi lad
LA, s. 41 ede aldrig at see hinanden o. · s. v. – Forfatteren maa ikke sige: i
HCD, s. 174 k her blev anlagt« o. · s. v. – fuldkommen trygge. / Da forvandlede
SLV, s. 200 være bleven forstandig o. · s. v. – holdt! jeg eier ingen faktisk
BI, note lger de Ord: han snappede o. · s. v. – Hvorledes man nu end vil opfatte
IC, s. 99 t fra Ens Stilling i Livet o. · s. v. – istedetfor, at dette skal være
AE, s. 110 t fra Alt, er det saa ikke o. · s. v. – ja – naar der er abstraheret
TSA, s. 97 hans skjønne Lignelser o. · s. v. – lutter Æsthetik. Skal Paulus
EE1, s. 404 nart som Kattun o. s. v., o. · s. v. – Man kan inddele Kysset med Hensyn
SFV, s. 42 et brillant Hoved, vittig o. · s. v. – men » Alvor«
SFV, s. 28 e, vittigt for den Vittige o. · s. v. – men glem for Alt ikke Eet, Menten,
TSA, s. 76 alden ned fra et Stillads o. · s. v. – men Ingen har offret sit Liv
AE, s. 399 aae Pigen, og Millionairer o. · s. v. – men tillige passe paa at skaffe
SLV, s. 391 re hjulbenet, klumpfodet o. · s. v. – Min Ridders Ulykke er, at han,
Oi5, s. 241 e Gode, at vi ere Christne o. · s. v. – og Hemmeligheden var: vi har
SFV, note lionairer, Stordignitarier o. · s. v. – saasnart der virkes ved det
IC, s. 109 hvem man kjender fra Gaden o. · s. v. – skulde virkeligen Nogen ville
TS, s. 61 blev hædret med en Orden o. · s. v. – tænk Dig, at denne Konge
AE, s. 107 egels Bygning, gaae videre o. · s. v. ( en løgnagtig Maade paa hvilken
BI, note største og fleste Saaler o. · s. v. ( Heise Pag. 111). / At Socrates i Samtalens
SFV, s. 22 n af Stolthed eller Hovmod o. · s. v. ( og da dog vel heller ikke, fordi Publikum
BI, s. 127 rrelse, Sundhed, Styrke o. · s. v. ( smlgn. Pag. 17), saa indseer man jo
Oi6, s. 268 Magt over os, over Kirken o. · s. v. / » At Helvedes Porte ikke skulde
SFV, s. 103 Publikum« o. · s. v. / » Den Enkelte«; denne
G, s. 65 in Herre! jeg har den Ære o. · s. v. / – ja enten jeg vil eller ei
Papir 269 ær til mine Læber o. · s. v. / /
Oi2, s. 149 stik pirre dem op o. s. v. o. · s. v. / Anden vilde Opgaven ikke være,
AE, s. 120 for hans Evner, Kundskaber o. · s. v. / Andet Afsnit / Det subjektive Problem,
FV, note kum, Mængde, det Numeriske o. · s. v. / At Bogen ( uden Udgiverens Forord,
BA, s. 452 Timelighedens Begeistring o. · s. v. / b) Man opfatter det Evige aldeles
SFV, note Digter-Existents.« o. · s. v. / Cfr. » Enten – Eller«
LA, s. 42 leven en tvetydig Grevinde o. · s. v. / Claudine. Indknebent opdragen af Tante
EE2, s. 35 oret bliver han forstyrret o. · s. v. / Den anden Udvei, den anstændige,
BA, s. 348 rlig Angest, en sky Angest o. · s. v. / Den Angest, der er sat i Uskyldigheden,
AE, s. 39 ænd nok komme en Lærd o. · s. v. / Den beskedne, objektive Subjektivitet
IC, s. 239 odsatte, til Had, Iversyge o. · s. v. / Den hellige Historie har opbevaret
AE, s. 348 mfor Hedenskab, Jødedom o. · s. v. / Den Indleden, hvilken jeg paatager
SD, s. 242 den, Syndernes Forladelse o. · s. v. / Denne Form af Forargelse er Synd mod
Oi7, s. 293 , at den er blot et Moment o. · s. v. / Derfor er Intet Gud saaledes imod
KM, s. 13 Der stødtes i Trompeter o. · s. v. / Det er ikke første Gang, at Kjøbenhavnsposten,
JJ:123 ialektik, om den nu er dyb nok o. · s. v. / Det gjælder netop om at kunne troe
AE e i den, vove sit Liv for den o. · s. v. / Dette seer ud som det var Noget. Den
BA, s. 385 t, som vordende er det det o. · s. v. / Dog dette være nu som det være
EE2, s. 113 erede Morgenskoe, Pretiosa o. · s. v. / Dog man seer ikke sjeldent Ægteskaber,
FEE, s. 50 e ville blive forhøiede o. · s. v. / For at danne en passende philosophisk
AE, s. 152 inair, Vandkiger, Geograph o. · s. v. / Forunderligt! Men hvorfor skulde det
BA, s. 439 som dum Travlhed o. · s. v. / Frihedens Indhold intellectuelt seet
Oi5, s. 238 amilie, med Fader og Moder o. · s. v. / Gud gjorde det saaledes deels af Kjerlighed,
Oi4, s. 216 lges, at lide for Læren o. · s. v. / I » Christenhed« ere
Ded:50 ad Collin. / St af D. og D. M. o. · s. v. / i dybeste Ærbødighed / fra Forfatteren
Ded:72 ad Collin. / St af D. og D. M. o. · s. v. / i dybeste Ærbødighed / fra Udgiveren.
Oi1, s. 138 ker Gravens Fred o. s. v., o. · s. v. / Ikke sandt det virker? Og saa skal
Oi5, s. 234 f samme Mening som Flokken o. · s. v. / Men det nye Testamentes Christendom
Oi2, s. 161 s Formastelighed o. s. v., o. · s. v. / Men forunderligt nok, Det, som der
SLV, s. 275 hun for Een med Silkeskoe o. · s. v. / Min Stemning er mig selv modbydelig;
TS, s. 64 Skadelighed for Sæderne o. · s. v. / Og det er ret heldigt, just den rette
EE1, s. 192 Den Aarsag er, som tvang o. · s. v. / saa maa man vel vogte sig for at troe,
AE, s. 44 arum af 1800 Aars Meninger o. · s. v. / Saaledes experimenterende hævede
PS, note Saaledes f. Ex. Hovmod, Trods o. · s. v. / Sprogbrug viser det ogsaa, at al Forargelse
Oi4, s. 210 Christendom og Forlovelse o. · s. v. / Staten anderledes, den har faaet Christendom
AE, s. 324 dsatte: det er vanskeligt. O. · s. v. / Trods Anstrængelsen lønnes den
AE, s. 34 e Redningschor til o. s. v. o. · s. v. / Wessel har sagt, at han holder sig
F ige, de dagligdags. / Cfr. Baggesen · S. V. 6te B. p. 143. / Efterskrift /
CT, s. 129 sigt, Kundskab, Evne, Gave o. · s. v. aandelige Goder. Men her gjælder
JJ:203 utte Folk Sandsynligheden o. · s. v. af en Aabenbaring, men stoppe Munden
BI, s. 104 en, Aarstider og Veirliget o. · s. v. afhænge ogsaa af Kjærligheds-Yttringer;
LA, s. 57 af den, som ikke er i den o. · s. v. Ak, nei denne Læserens Høflighed
PS ge om: til en vis Grad o. s. v. o. · s. v. Al slig umenneskelig Dybsindighed fører
EE1, s. 369 er, der er Major o. s. v. o. · s. v. alle slige Offentligheder ere Kjærlighedens
AE, s. 34 kkedes de lærde Forskere o. · s. v. Alle synes at befinde sig vel, de blive
AE, s. 113 ærdigt mere end eengang o. · s. v. Alt dette er i Grunden ofte nok sagt,
EE1, s. 340 ns og Ænder, Gæs o. · s. v. Alt dette forarger Cordelia. Hvad jeg
AE, s. 511 Uforstaaelighed med Andet o. · s. v. Alt dette, som Ironien har at opsnuse
SLV, s. 449 rhjertet og separatistisk o. · s. v. altsaa at alle disse Enkelte forhindre
LA, s. 83 , og kaster ham til Jorden o. · s. v. Altsaa Hævnerne udviklede den samme
SLV, s. 315 hed, ellers vilde jeg det o. · s. v. Angeren pleier at kjendes paa een Ting,
AE, s. 273 lektik, Humor, Begeistring o. · s. v. ansees af Docenter for noget Underordnet,
Oi1, s. 138 ordeel, de Fornemmes Gunst o. · s. v. ansees for Noget, som da Ingen kunde
BA, s. 327 ngle, om den hellige Skrift o. · s. v. Arvesynden skal derfor Dogmatiken ikke
Oi4, s. 206 alsk Gudstjeneste o. s. v. o. · s. v. at det vilde hjælpe. / Forgjeves;
BA, s. 449 r en Theater-Præstation o. · s. v. At dette skeer saaledes, opdager Ironien,
AE, s. 126 , for higende, ønskende o. · s. v. at forsøge sig i det qvantiterende
G, s. 34 beundre, lee, blive rørt o. · s. v. At see en Posse er for den Dannede ligesom
SFV, s. 61 , Stemninger, Følelser o. · s. v. at see ganske nær ved, Øvelse
AE, s. 515 til sine Evner, sine Feil o. · s. v. baade er ham den tjenligste og forsaavidt
AE, s. 53 rn fra hiin evige Salighed o. · s. v. Bag denne uhyre Slagorden ( af Millioner
F, s. 481 hans bekjendte Retskaffenhed o. · s. v. befandtes han dog ikke paa en Verts
BI, s. 262 det Sande, det Skjønne o. · s. v. begrændsede sig selv i uendelig Negativitet.
NB23:79 graph ( i en Note Leben und · S. v. Binzer 1ste D. p. 179): at denne Behandling
Oi5, s. 236 ingel-Dangel, Titler, Rang o. · s. v. blev christelig – og Præsten
AE, s. 59 t Vexelererne i Forgaarden o. · s. v. bleve forjagne som Vanhellige) vilde
EE2, s. 177 vor Rigdom, Hæder, Adel o. · s. v. bliver gjort til Livets Opgave og dets
EE1, s. 417 en Hemmelighed, en Vocal o. · s. v. blot Væren for Andet. Deraf lader
Oi6, s. 264 t paa en Slægt« o. · s. v. cfr. » Dette skal siges«.
AE, s. 347 ns ufuldkomnere Opfattelse o. · s. v. Christendommen bliver et Moment, et
SLV, s. 301 ellige i deres Opfattelse o. · s. v. Da have Guderne bedre forstaaet Ordet
EE2, note en Tjener, en Husholderske o. · s. v. De ere Herskabets personificerede Luner
BA, s. 383 o behøvet Mad og Drikke o. · s. v. Den generiske Differents er sat i Uskyldigheden,
BA, s. 397 gerie, Galimathias, Phrase o. · s. v. Den kan eie Sandheden, men vel at mærke
EE1, s. 58 classisk Digter, Kunstner o. · s. v. Den samme Individualitet kan have frembragt
BI, s. 250 ject, dettes Vilkaar, Lyst o. · s. v. Den sidste Udvei greb Sophisterne. Den
BI, s. 272 til hører Hjerte, Gemyt o. · s. v. Der er altsaa to Sider: det Almene og
SD, s. 163 t er, han bærer sig ad o. · s. v. Der er nemlig i al Dunkelhed og Uvidenhed
AE, s. 544 kikkelse, Sorgen i Øiet o. · s. v. Der er slet ikke noget comisk i, at
SD, s. 171 hvad Evner, hvad Talenter o. · s. v. der kan være givet ham, alt Dette
BA, s. 441 st, sine foldede Hænder o. · s. v. Derfor er en saadan Individualitet saa
SLV, s. 226 det er mærkværdigt, o. · s. v. Derpaa converserede jeg den ærede
FB, s. 183 snart vil glemme denne Sag o. · s. v. Dersom derimod Himlens Villie ikke var
LA, s. 67 egler, Hensyns-Beregninger o. · s. v. Dersom det kunde antages, at en heel
AE, s. 375 , Lapserie, Formastelighed o. · s. v. Dersom Gud i sin Ophøiethed vilde
Oi7, s. 304 er og Moder, sit eget Barn o. · s. v. Det at blive Christen i det nye Testamentes
AE, s. 328 flæbet, at nu virkelig o. · s. v. Det at Job troede, for at tage dette
EE2, s. 225 tion, i Andres Indflydelse o. · s. v. Det er Altsammen Noget, Du meget godt
AE, s. 328 t er vist, at han virkelig o. · s. v. Det er i al Evighed usandt, at Nogen
JJ:139 skovs-Eventyr, Tjenestepigerne o. · s. v. Det er overhovedet mærkeligt, hvilken
AE, s. 379 t blive udskjeldt i Bladet o. · s. v. Det er virkeligt sørgeligt, at Middelalderens
EE2, s. 35 et ret anstændigt Parti o. · s. v. Det Evige, der, som allerede ovenfor
SLV, s. 317 ster, men ogsaa Enhver o. · s. v. Det gaaer jo charmant! Ikke blot vi
SLV, s. 357 ænkes uden Agtelse saa o. · s. v. Det kan som Du seer gjøres paa begge
JJ:127 vn, et Vandsprings Pladsken o. · s. v. Det lod sig bruge. ( Der fortælles,
AE, s. 491 stfærdighed, Kundskaber o. · s. v. Det ringeste Menneske kan forholde sig
EE2, s. 33 aaleligt, maaskee, maaskee o. · s. v. Det sympathetiske Tungsind er smerteligere
SLV, s. 314 paa disse eensomme Steder o. · s. v. Det var dog vel muligt, at Røveren
LA, s. 95 nalet kom til at lee deraf o. · s. v. Det vilde jo rigtignok være Synd
EE1, s. 102 re er en ualmindelig Pige o. · s. v. Dette er Alt skudt forbi. Hun er ham
AE, note re, til de Helliges Autoritet o. · s. v. Dette er en Illusion; thi Dialektiken
SLV, s. 408 ligviis ikke paa eengang) o. · s. v. Dette er netop Ufuldkommenheden ved
SD, s. 173 r den Gang, hvor skjøn o. · s. v. Dette fuimus, som saa ofte høres
EE2, s. 140 det i det foregaaende Aar o. · s. v. Dette har nu ogsaa paa en skjøn Maade
BI, s. 345 n af Intet, hans Forsoning o. · s. v. Dette Parti har Hegel omhyggeligen behandlet,
SD r at forstaae, dens Oprindelse o. · s. v. Dette vil sige, selv om Synd er Uvidenhed
EE2, s. 86 Ingen, der tager imod dem o. · s. v. Dette viser tilstrækkeligt, at de
TSA, s. 107 i Opvækkelsens Spring o. · s. v. Dog alt Sligt er mindre vigtigt, om
BA, note m Angest, Vrede, Qval, Liden o. · s. v. Dog bør man altid forholde sig lidt
PS, s. 246 inger ere en stor Generals o. · s. v. Dog mellem Guden og hans Gjerninger
EE2, s. 157 drager Du med et Broderkys o. · s. v. Du selv er Ingenting, en gaadefuld Skikkelse,
LF, s. 26 ed, i spændt Uvirksomhed o. · s. v. Du veed ogsaa, at der i den samme Verden
BA ger, om Een fødes vanskabt o. · s. v. Ei heller skal der være Tale om at
AE, s. 11 ibe, lade Angrebet ulæst o. · s. v. En Anerkjendelse er derimod mere mislig.
F, s. 471 des Broderie, til Krøller o. · s. v. En Forfatters Stilling kan neppe være
BI, s. 295 d Spot, Satire, Persiflage o. · s. v. En Lighed har den naturligviis hermed,
BI, s. 291 Narrefesten, Paaskelatter o. · s. v. En lignende Følelse laae til Grund
Oi8, s. 367 at han narrer mig« o. · s. v. En meget fornem Mand vil det allerede
G, s. 32 en ængstede Pige o. s. v. o. · s. v. En Røver har jo hjemme i de skumle
TS, s. 59 r ingen Mening har« o. · s. v. En Saadan kommer saa ikke i den Forlegenhed
SFV, s. 31 hans Underviisning, Viden o. · s. v. En saadan Lærer kan i at lære
Oi2, s. 163 g-verdslige Cancelliraader o. · s. v. en uhyre Øienforblindelse, der ikke
IC, s. 51 at være døv og blind o. · s. v. end at hjælpes paa den Maade. /
AE, s. 225 høre, Navns-Underskrift o. · s. v. er at have antaget Sandheden. Akkurat
AE, s. 430 Snedker, som Linie-Dandser o. · s. v. er det høieste Udtryk for Guds-Forholdet,
EE1, s. 248 riftig Huusmoder o. s. v. o. · s. v. Er dette Meningen, saa forvandles den
SLV, s. 101 vel, at være lykkelig o. · s. v. er Fortabelse, naar denne Lykke er baseret
Oi7, s. 293 re, hore, bagtale, fraadse o. · s. v. er Gud imod: den officielle Christendom
SFV, s. 101 isk Løn, Magt, Ære, o. · s. v. er ikke forbundet med dens rette Anvendelse;
SD, s. 210 æterni, æterno modo o. · s. v. er jo det Spatierende slet ikke til,
BI, s. 107 Attraa, Trang, Længsel o. · s. v. er Kjærlighedens uendelige Subjectivering,
AE, s. 525 iden til en evig Gudvorden o. · s. v. er kun Udflugter og Spil med Ord. Endnu
BI, note Herkomst, Historie, Forhold o. · s. v. er man som oftest aldeles uvidende om.
KG, s. 48 a tage sig Noget for nær o. · s. v. Er og vel en saadan kummerlig Kløgt,
Oi2, s. 151 ie, Brolægning o. s. v. o. · s. v. er ogsaa: en evig Salighed hisset, en
Oi7, s. 282 en, Statskirke, Folkekirke o. · s. v. er paa Indbildningskraftens Afstand
AE, s. 384 ed, Gjerrighed, Misundelse o. · s. v. er saaledes væsentligt Galskab, thi
BA, s. 430 ng, et Blik i Forbigaaende o. · s. v. er tilstrækkeligt til, at hiint forfærdelige,
Oi8, s. 350 o. s. v. o. s. v. o. s. v. o. · s. v. er, ifølge Jesu Christi Dom, Hykleri
BA rlighed, Hysterie, Hypochondrie o. · s. v. ere alle Nuancer heraf, eller kunne
AE, note enen foregaaer, Omgivelserne o. · s. v. ere anderledes. Men at skrive Valborg,
BI, s. 118 ed, Besindighed og Fromhed o. · s. v. ere Dele af Dyden eller kun Navne paa
EE1, s. 351 d, et indtagende Væsen o. · s. v. ere gode Midler. Man kan ogsaa gjøre
BI, s. 106 o. s. v. Men Attraa, Trang o. · s. v. ere Intet. Vi see nu Methoden. Kjærligheden
AE, s. 222 ndre Mænder gjorde det, o. · s. v. Et saadant Menneske kunde maaskee vide
PS sig de Samtidiges Paalidelighed o. · s. v. Ethvert historisk Faktum er kun et relativt
SFV, s. 102 rede Forsamling« o. · s. v. Ethvert Oprør i Videnskab –
AE, s. 191 ndighed, Ære, gode Dage o. · s. v. Fattede allerede Socrates Misligheden
EE2, s. 121 a indsaae man let« o. · s. v. Fik Du nu det Menneske, Du havde henvendt
AE, s. 359 lbarhed med al dens Attraa o. · s. v. Finder han et eneste fast Punkt, en
EE1, s. 361 un har vist elsket før o. · s. v. For det Andet er det en god Gjerning,
BA, note anken i Schelling, at Angest o. · s. v. fornemlig betegner Guddommens Lidelser
EE2, s. 35 Anseelse i det sociale Liv o. · s. v. Forsaavidt den har neutraliseret det
EE2, s. 178 er jage, eller holde Heste o. · s. v. Forsaavidt denne Livs-Anskuelse adsplitter
FB, s. 161 ing, Idiosynkrasi, vapeurs o. · s. v. Forsaavidt kan Philosophien have Ret
SLV, s. 153 ndsmod, kritisk Udslæt o. · s. v. fortæres, og i Beslutningen er Ægtemanden
IC atsmænd og Borgere, Spottere o. · s. v. forudsagde. Og som det senere spottende
AE, s. 248 ing af Genie, Talent, Gave o. · s. v. Fra Evighed er dog vel Ingen ordineret,
SFV, s. 43 og dets Smiger, Beundring o. · s. v. friste mig, nei der var jeg sikker.
IC, s. 118 Eiendom, den er jo tabelig o. · s. v. Først hvor Lidelsens Selvmodsigelse
SLV at beundre, Intet at forvente o. · s. v. gaaer det negative Princip: Intet at
Oi4, s. 210 dat og Forlovelse o. s. v. o. · s. v. gjort eenstydigt. Og derfor har det
AE, note lige Vei og om Tilbagefaldet o. · s. v. Gjøres det til en let Sag at blive
AE, s. 475 med, om det er et Menneske o. · s. v. Gorgias lander nemlig med sin Opdagelse
SFV ankebestemmelsernes Absoluthed o. · s. v. han anlagde, var Gjennemsnittet af de
3T44, s. 265 bestemt Væxt, Skabning o. · s. v. Han vilde da prøve om alt dette passede
AE, s. 193 Naturen, Verdenshistorien o. · s. v. Hans Fortjeneste var netop at flye denne
AE, s. 511 ods Brugen af Christi Navn o. · s. v. har faaet Christendommen skudt tilbage
Oi4, s. 216 fdøe, at hade sig selv, o. · s. v. har han tillige Lidelsen ved Modsætnings-Forholdet
BA, s. 390 erfor ogsaa et Suk, et Ord o. · s. v. har Magt til at hjælpe Sjelen af
IC, s. 206 pfundet den, udgrundet den o. · s. v. Havde Christus saaledes været f.
Oi7, s. 295 e Børn de skal« o. · s. v. Havde det virkelig været denne Enkeltes
JJ:169 x. ved at troe Udraab og Skrig o. · s. v. Her gjelder det om at være godt bygget.
SLV, s. 61 25de har behaget Forsynet o. · s. v. Hr. Petersen faaer i denne Anledning
EE1, s. 246 en Fader, Tjenestetyende o. · s. v. Hun har Pathos, men da dens Indhold
SLV, s. 350 skulde døe før Dig o. · s. v. Hun vilde igjen bringe Stene til at
AE, s. 326 else. Bipersoner, Scenerie o. · s. v. hvad der hører med til den æsthetiske
AE, s. 263 n god Ægtemand« o. · s. v. Hvilket der er hvilket, er strax afgjort
EE2, s. 74 Huus, sættes i Pension o. · s. v. Hvor ofte har Du ikke moret Dig over
EE1, s. 285 edrigt Menneske, en Skurk o. · s. v. Hvor taabeligt, og hvilket indirecte
SLV, s. 276 siden, kan Du ikke huske o. · s. v. Hvorfor der nævnes 4 Dage forstaaer
EE1, s. 64 Utaalmodighed, Lidenskab o. · s. v. i al sin Lyriskhed, dog saaledes at
BI, s. 289 kke paa den rigtige Fjeder o. · s. v. I alle disse Tilfælde er det Ironikerens
SD, note om sin Frelse, om egen Kraft o. · s. v. I Forhold til Selvet siger man baade:
SD, s. 233 Synden er jo: for Gud o. · s. v. I Intet er et Menneske saa forskjellig
AE, s. 521 et historisk Udgangspunkt o. · s. v. I Religieusiteten A er der intet historisk
Oi7, s. 281 nnyttige, det Høimodige o. · s. v. i Stemning paa Indbildningens Afstand
EE2, s. 230 Afholdenhed, Nøisomhed o. · s. v. I vore Tider seer man naturligviis saare
SD, s. 140 odt, at denne Forstemthed o. · s. v. ikke har stort at betyde – men
LA ine, en Mand som Lusard, Dalund o. · s. v. ikke kunde forekomme i vor Tid. Hvilken
SD, s. 154 bentligen, formodentligen o. · s. v. ikke vil hænde ham. Hænder det
BA, s. 439 Vantro, Religionsspotterie o. · s. v. ikke, som man i Almindelighed troer,
AE, s. 260 e Egnes climatiske Forhold o. · s. v. Imidlertid blev det vovet, og den ubekjendte
AE, s. 278 se, Bevægelse, Overgang o. · s. v. ind i Logiken. Forfægterne af aut
BA, s. 435 sholder, saa igjen Postbud o. · s. v. Ironie har man saaledes forklaret som
SFV, note erordentlig Lykke i Verden o. · s. v. Istedet derfor blev jeg ( ogsaa tvungen)
Oi4, s. 221 hed, officielle Talemaader o. · s. v. Ja, just fordi Gud er i eminenteste
EE1, s. 34 Strøm, sige Menneskene, o. · s. v. Jeg kan ikke mærke det, Tiden staaer
AE, s. 153 n undgaae den visse Død o. · s. v. Jeg veed, at den tragiske Helt døer
EE1, s. 288 i Livet som et Veddemaal o. · s. v. Jo mere consequent man veed at fastholde
EE2, s. 47 ng man har en ny Kjole paa o. · s. v. Jo større Sandsynlighed der nemlig
SLV, s. 320 ster, Haandfærdigheder o. · s. v. kan det ene Menneske lære det andet,
JJ:217 nneskes Indbildningskraft o. · s. v. kan komme til at beskjæftige ham
IC, s. 124 , at med Qvinden og Elskov o. · s. v. kommer alt dette Svagere og Kjelne op
BA, s. 431 eren, eller Sindssvagheden o. · s. v. kommer igjen, da opdager man dog tilsidst
Oi5, s. 237 er – høit anseete o. · s. v. kort Alt vilde indtil den allermindste
Oi8, s. 358 at have været Opdageren o. · s. v. lader sig ikke evigt erindre; det vil
FQA, s. 9 arpsindighed, Opfindsomhed o. · s. v. langt overgaae Mændenes. / Paa disse
BI, s. 135 et i og for sig Skjønne o. · s. v. leve i Dødsstilhed. Dette udtrykkes
KG, s. 149 hold til Elskov og Venskab o. · s. v. lige saa meget kan betyde Lidenskabernes
KG, s. 225 , Magt og Gave og Kundskab o. · s. v. ligeledes for sig værende Egenskaber.
KG, s. 94 Riig, Fattig, Mand, Qvinde o. · s. v. ligne vi ikke hinanden, deri ere vi
BI, s. 320 hme, snart Grækerne o. · s. v. lutter Stemninger. Men da der dog altid
SD, s. 211 dan philosophice, poetice o. · s. v. løb i Eet. See, derfor var Socrates
SD, s. 211 dan philosophice, poetice o. · s. v. løbe sammen i Eet – i Systemet.
AE, s. 295 thisk, Troen intellectuelt o. · s. v. Man er færdig med Alt, og dog er
BI, s. 345 ngive sig af Kjærlighed o. · s. v. Man finder idelig Allusion til saadanne
BA, s. 421 være født sindssvag o. · s. v. Man forholder sig da medlidende til
BA , bære med paa den, o. s. v. o. · s. v. Man skal ingen Uleilighed gjøre sig,
AE, s. 84 raaber med holsteensk Sild o. · s. v. Meget klogere end de Positive ere disse
LA, s. 87 is Meningen er vildfarende o. · s. v. Men at antage samme Mening som Publikum
IC, s. 227 etragtningens Gjenstand er o. · s. v. Men at betragte kan i een Forstand betyde
SLV, s. 320 gave at drage ud i Verden o. · s. v. Men at drage ud i Verden maa overlades
BI, s. 106 lighed er Attraa, er Trang o. · s. v. Men Attraa, Trang o. s. v. ere Intet.
SD, s. 223 denne dybe Bedrøvelse o. · s. v. Men Bedrøvelsens Retning er aabenbart
BI, s. 318 rene: Edelmann, Bettelmann o. · s. v. Men da dog alle slige Bestemmelser blot
AE, s. 513 om mageløs aandrig Seer o. · s. v. Men det er altid misligt at ville have
AE, s. 239 lde gifte sig paa Prøve o. · s. v. Men det, at det religieuse Livs høieste
BA, s. 455 m Muelighed af Lykke, Held o. · s. v. Men dette er slet ikke Mueligheden,
KG, s. 109 ud, Du skal ikke stjæle o. · s. v. Men forsøg det, om Du ad den Vei
BA, s. 453 nge var i Pengeforlegenhed o. · s. v. Men hele den Uleilighed, man her gjør
EE1, s. 325 d Indflydelse, Sovedrikke o. · s. v. Men hvad Nydelse er der dog ved Elskov,
TSA, s. 93 an blev i Verden o. s. v. o. · s. v. Men just fordi jeg saaledes qua Digter
AE, s. 376 resten være Justitsraad o. · s. v. Men Opgavens Maximum er, paa eengang
SD, s. 178 sove, bede, forelske sig o. · s. v. Men saavel i Oldtiden som i Middelalderen
IC, s. 99 ies med den Relativitet o. · s. v. Men tilsidst verdsliggjør man ogsaa
SD, s. 182 ne Forholdenes Concretion o. · s. v. Men ved Hjælp af den uendelige Form,
Oi3, s. 193 sdrivende, Professionisten o. · s. v. mener ved at faae Tilladelse til at
BI, s. 105 blandt Blomster) o. s. v. o. · s. v. Menneskene har han nu skjænket ethvert
AE, s. 429 d, aldrig, blot denne Gang o. · s. v. Middelalderen gjorde et gevaltigt Forsøg
SLV, s. 318 es, at hans Liv, hans Ord o. · s. v. muligen kan faae Betydning for Andre;
EE1, s. 340 a muligt, et Tredie ogsaa o. · s. v. Naar hun da har smilet ad Tanten, saa
SLV, s. 118 slank, fyldig, svulmende o. · s. v. Naar jeg læser disse Ord hos en primitiv
IC, s. 144 , at være af den Mening o. · s. v. Nei, der fordres en ganske bestemt Art
FV, s. 13 ybsindig, Digter, Philosoph o. · s. v. Nei, lige omvendt; her begynder man,
Oi5, s. 249 re i de lange Klæder o. · s. v. Nei, min gode langklædte Mand, det
AE, s. 123 et at være Elsker, Helt o. · s. v. netop Subjektiviteten forbeholdt, thi
EE1, s. 48 lde jeg ogsaa fortryde det o. · s. v. Nu derimod da jeg aldrig gaaer ud, saa
AE, s. 34 deseer et uhyre Resultat o. · s. v. Nu styrter en Fjende frem mod Christendommen.
AE, s. 49 kebogen, jeg har en Attest o. · s. v. O ja, jeg er beroliget. Men lad et Menneske
Oi2, s. 149 ns Bremsestik pirre dem op o. · s. v. o. s. v. / Anden vilde Opgaven ikke
AE, s. 34 t lærde Redningschor til o. · s. v. o. s. v. / Wessel har sagt, at han holder
PS kunde sige om: til en vis Grad o. · s. v. o. s. v. Al slig umenneskelig Dybsindighed
EE1, s. 369 r, en Fader, der er Major o. · s. v. o. s. v. alle slige Offentligheder ere
Oi4, s. 206 die musikalsk Gudstjeneste o. · s. v. o. s. v. at det vilde hjælpe. /
G, s. 32 lig mod den ængstede Pige o. · s. v. o. s. v. En Røver har jo hjemme i
EE1, s. 248 live en driftig Huusmoder o. · s. v. o. s. v. Er dette Meningen, saa forvandles
Oi2, s. 151 sning, Veie, Brolægning o. · s. v. o. s. v. er ogsaa: en evig Salighed
Oi8, s. 350 o. s. v. o. s. v. o. s. v. o. · s. v. o. s. v. er, ifølge Jesu Christi
Oi4, s. 210 isk Candidat og Forlovelse o. · s. v. o. s. v. gjort eenstydigt. Og derfor
BA ndigheden, bære med paa den, o. · s. v. o. s. v. Man skal ingen Uleilighed gjøre
TSA, s. 93 m, hvad han blev i Verden o. · s. v. o. s. v. Men just fordi jeg saaledes
BI, s. 105 estandigt blandt Blomster) o. · s. v. o. s. v. Menneskene har han nu skjænket
Oi8, s. 350 o. s. v. o. s. v. o. s. v. o. · s. v. o. s. v. o. s. v. er, ifølge Jesu
Oi8, s. 350 ans Grav o. s. v. o. s. v. o. · s. v. o. s. v. o. s. v. o. s. v. er, ifølge
Oi8, s. 350 sen med at bygge hans Grav o. · s. v. o. s. v. o. s. v. o. s. v. o. s. v.
Oi8, s. 350 t bygge hans Grav o. s. v. o. · s. v. o. s. v. o. s. v. o. s. v. o. s. v.
SLV, s. 379 overvundet disse Lidelser o. · s. v. o. s. v. o. s. v. Poesien kan ikke bruge
SLV, s. 379 t disse Lidelser o. s. v. o. · s. v. o. s. v. Poesien kan ikke bruge saadanne
IC, s. 211 gter Den som digtede bedst o. · s. v. o. s. v. Saaledes slap man Udvortesheden,
PS, s. 250 Det Uhyre, det Latterlige o. · s. v. o. s. v.). / Men denne Forskjellighed
SD, s. 151 Bedrifter, beregne klogt, o. · s. v. o. s. v., blive maaskee nævnte i
SD, s. 232 k og Mængden, Publikum o. · s. v. o. s. v., item mod enhver Fordring paa
IC, s. 51 blind og halt og spedalsk o. · s. v. o. s. v., om Du, hvad aldrig før
Oi5, s. 230 levende Væsener spildes o. · s. v. o. s. v., paa eet Genie gaaer der vel
SLV, s. 140 lder ikke ud i Længden o. · s. v. o. s. v., thi denne Snak kan blive saa
Oi9, s. 375 nysgjerrig efter Udfaldet o. · s. v. o. s. v.: kort man er: Publikum. Og
Oi4, s. 220 od Secter og Kjætterier o. · s. v. og da der desuden er Hundreder i det
LA, s. 24 es med Tiden, med Kritiken o. · s. v. og derfor let vil lære Ærbødighed
CT, s. 221 gjerne og saa gjerne vilde o. · s. v. Og er han svigefuld, saa er hans Foruroligelse
SD, s. 231 , spild ikke Tiden derpaa o. · s. v. Og hvad saa videre, skal man saa maaskee
SLV, s. 349 ringen og Sandsynligheden o. · s. v. og klinker Stykkerne sammen, og saa
SLV, s. 122 elig Grund til Skilsmisse o. · s. v. Og naar der stundom i min Dagligstue
SLV, s. 91 thers, Hertug til Slesvig o. · s. v. Om nemlig disse Titler og Værdigheder
SD, s. 158 elsen og Verdenshistorien o. · s. v. omfattende System – og betragter
SLV, s. 379 idelser o. s. v. o. s. v. o. · s. v. Poesien kan ikke bruge saadanne Mennesker;
Oi7, s. 281 lle have det Gode, Ædle o. · s. v. reent bort; men der er ogsaa i hver
EE1, s. 264 for at være den Samme o. · s. v. Rinville maa overhovedet for Stykkets
AE, s. 263 r gad ikke fuldføre den o. · s. v. Saaledes er det dog ikke Tilfælde
JJ:3 r krænke de almindelige Love o. · s. v. Saaledes f. Ex. at lade Dronning Elisabeth
BA, s. 416 mme Forstand som til Musik o. · s. v. Saaledes kan man stundom, uden at være
IC, s. 211 som digtede bedst o. s. v. o. · s. v. Saaledes slap man Udvortesheden, og
G, s. 25 Ikke-Værende« o. · s. v. siger Spar To til Hegel. Mediation er
SLV, s. 119 s om hans Godhed, Viisdom o. · s. v. Skal Talen betragtes som et alvorligt
F, s. 488 æske et astronomisk votum o. · s. v. Skulde dette ikke findes tilstrækkeligt,
TSA, s. 107 ilige, som man kan skimte o. · s. v. Skulde man derfor med eet bestemt Prædikat
BA, note er alt Godt, ergo er Bedrag o. · s. v. slet ikke til. Dette bekæmper Socrates
EE2, s. 62 ers Aske, ved deres Ære o. · s. v. Svarer Du dertil: Ja saadanne Eder ville
KG, s. 76 ved Vilkaar, ved Dannelse o. · s. v. særligen tilhører – det
LP, s. 30 iske Ønsker, Længsler o. · s. v. søger nemlig, efter i lang Tid at
EE2, s. 116 den, at de slaaes og bides o. · s. v. Tag nu det positive Udtryk. De beskrevne
LA, s. 94 man dog ikke vil gifte sig o. · s. v. Taushedens Indadvendthed er Betingelsen
Brev 121 f. / Brev 121, bl. [ 1r] / · S. V. Theologorum ordini in universitate Hafniensi!
SFV fra Systemet, det Spekulative o. · s. v. til det at blive Christen. / C /
SFV, s. 58 a Spekulationen, Systemet o. · s. v. til det at blive Christen. Bevægelsen
Oi7, s. 282 gjøre det Gode, Ædle o. · s. v. til Virkelighed. / » Mennesket«
EE2, s. 68 eres Børn forsørgede o. · s. v. Til Ægteskabet hører aldrig Andet
FQA, s. 10 elsen de Blaae, de Røde o. · s. v. træde i Stedet; af Evas Haand skulle
LA, s. 35 hentes hjem fra Ostindien o. · s. v. tvertimod, man kan her lige saa godt
FB, s. 166 d ikke hans Fader og Moder o. · s. v. uden at de forstaae ham. Troens Ridder
AE, s. 488 ge Guds Navn, Pligt, Skyld o. · s. v. uden at tale ethisk eller religieust.
AE, s. 554 g Antagelse, og Tilegnelse o. · s. v. uden specifik Bestemmethed. / Skal det
BI, s. 342 t i æsthetiske, ethiske o. · s. v. Undersøgelser, Udbrud, der tangere
BI, s. 338 mods fjerne Fløitetoner o. · s. v. v. v. / Men netop fordi det hele Anlæg
BA, s. 433 ved at støde Ordene ud o. · s. v. var istand til at frembringe nogen sand
SFV, s. 75 igt at sige, at hans Flid o. · s. v. var Stolthed, selv om det var saa, at
BA, s. 425 V af Engelland som Prinds o. · s. v. vare saaledes indesluttede, indtil Tiden
FB, s. 194 d, at Hexe, Nisser, Trolde o. · s. v. vare Vanskabninger, og det er unegteligt,
AE, s. 570 it Facsimile, mit Portrait o. · s. v. vilde ligesom det Spørgsmaal om jeg
G, s. 21 og derved give Tjenestepiger o. · s. v. Vished, og sætte Snakken i Bevægelse.
EE2, s. 18 taphysiske, kosmopolitiske o. · s. v. Vred paa Dig kan man egentlig ikke blive,
BA, s. 377 jerlighed, Concupiscentsen o. · s. v. være Individet medfødt, saa faaer
Oi7, s. 281 nnyttige, det Høimodige o. · s. v.! Hvis det derimod bragtes mig saa nær,
IC, s. 70 Haandlangere, Kalkslagere o. · s. v.! O, i et stille Øieblik, naar man
AE, s. 397 Justitsraad, hvis han ikke o. · s. v.! See, det gider man nok høre paa,
IC, s. 71 som bleve miskjendte o. · s. v.« angaaer – ja, de ere
AE, note ft og mine Børn ere sunde o. · s. v.« Den religieuse Mand er atter
SLV, s. 411 De igjen bliver tvivlende o. · s. v.« Min experimenterende Iagttagelse
TS, s. 71 g, men imorgen, iovermorgen o. · s. v.«, det er at narre Lysten; thi
IC, s. 116 for Retfærdigheds Skyld o. · s. v.«, og derimod maier man de sædvanlige
CT, s. 223 sse Ord » vi ere nu o. · s. v.«, uden at bestemme hvo »
SLV, s. 382 saae at det var større o. · s. v.«; og Politiken har en talløs
AE, s. 297 irkelig har realiseret det o. · s. v.) aldeles ligegyldig. Deri har Philosophien
BA, s. 371 ogbrug ( bedaare, besnakke o. · s. v.) altid Manden Superioriteten. / Hvad
Oi4, s. 212 st er blevet Familie-Fader o. · s. v.) bagefter, ja saa er det bagefter, saa
CT, s. 126 gsaa verdslig Ære, Magt o. · s. v.) er i sig selv uretfærdigt, gjør
SLV, s. 406 er kun paa fromme Mænd o. · s. v.) for den religieuse Bevidsthed. Digteren
Oi2, s. 150 soner, Karrieregjørende o. · s. v.) kunne de selvfølgeligt ikke godt
IC, s. 104 e ( Halte gaae, Blinde see o. · s. v.) og paa Læren selv ( Evangelium prædikes
FV, s. 26 eren – den Lærende o. · s. v.) saaledes frigjorte fra, om man saa
EE2, s. 17 hendes Stand, Navn, Alder o. · s. v.) sad ved Siden af ved et Spisebord,
BA, s. 418 l Opium, til Udsvævelse o. · s. v.) som i Forhold til det Høiere i Mennesket
Oi5, s. 228 g Skælven for Evigheden o. · s. v.) taget Anledning til frit digterisk
TSA, s. 104 enie, udmærket Begavet o. · s. v.) til andre Mennesker. Nei, han forholder
TSA, s. 99 t ( origo), Oprindelighed o. · s. v.) Umiddelbarheden, Natur-Bestemmelsen,
TS, s. 52 d, Kjerlighedens Gjerninger o. · s. v.) Undersætningen i det Lutherske.
AE, s. 49 ( at den er fra Apostlene o. · s. v.) være det Afgjørende, saa maa
SLV, s. 150 lokkeslet, sytten Forhold o. · s. v.), at ingen Reflexion kan gjennemtrænge
BI, s. 249 ene ( Lovene, Vedtægter o. · s. v.), bringer Individet i Modsigelse med
BI, s. 290 Befordring, Frygtagtighed o. · s. v.), der bestemmer En til at lege Skjul;
BI, s. 128 te ( Sundhed, Størrelse o. · s. v.), der som saadant i sin Modsætning
BI, s. 250 det Almindelige ( det Gode o. · s. v.), eller det er det endelige Subject,
AE, s. 542 elighedens stille Martyrer o. · s. v.), er slet ikke absolut paradox, men
AE, s. 270 . Galskab, Selvmord, Armod o. · s. v.), han seer dog alligevel Intet, han
Oi6, s. 267 Fader, Moder, Hustru, Barn o. · s. v.), hvori det nye Testamente aander? mon
IC, s. 203 gribe, speculere, betragte o. · s. v.), hvorimod i den oprindelige Christendom
AE, s. 247 se, Forsoning, Gud i Tiden o. · s. v.), ikke Christendom, men en hedensk Speculation,
AE, s. 235 e sig paa Syner, Drømme o. · s. v.), og dog skal være Paradigma. Men
SD, s. 214 or, Bogbinder, Veterinair o. · s. v.), saa det Høieste og Helligste slet
AE, note skabet sammen med Lugekoner o. · s. v.), saa er han ironisk, det vil sige han
AE, s. 562 Hurra, at blive henrettet o. · s. v.), thi jeg har ingen Mening, og ønsker
PS, s. 250 e, det Latterlige o. s. v. o. · s. v.). / Men denne Forskjellighed lader sig
BA, s. 418 Underfundighed, Misundelse o. · s. v.). Individet kan angre sin Vrede, og
AE, s. 300 ire og venstre, op og ned o. · s. v.). Men altsaa i Forhold til den fuldkomnere
BI, note kelighed, der bliver tilbage o. · s. v.). Paa den anden Side maatte vi heller
BI, s. 130 at det tillige er det Lige o. · s. v., af hvis Præexistents Sjælens
KG, s. 165 skarpsindigt og aandfuldt o. · s. v., ak, og kun med det andet Øre hører
Oi6, s. 271 tredie en Pibesprøite, o. · s. v., alle rare, hjertelige, deeltagende,
BA, s. 338 et Menneske, Exemplets Magt o. · s. v., alt dette er blot quantitative Bestemmelser,
Oi5, s. 250 pragtfulde Kirkebygninger o. · s. v., alt dette hænger sammen, og er den
TS, s. 61 killige Fristelser« o. · s. v., Alt lige saa let at forstaae som den
AE, s. 225 , at man er saa begeistret o. · s. v., alt Sligt er Misforstaaelse, er et
Oi5, s. 230 er tusinde × tusinde o. · s. v., altid den enorme Ødselhed. Kun i
KG, s. 63 harakteer, Syssel, Dannelse o. · s. v., altsaa paa Grund af den Lighed, ved
Oi5, s. 234 ige Forargelsen, Paradoxet o. · s. v., anbringer istedet: Sandsynligheden,
AE, s. 311 tninger, Stemnings Forspil o. · s. v., at der overhovedet meget sjeldent virkeligt
AE, s. 55 lte er Christen, har Troen o. · s. v., at det er Lapseri at gjøre Ophævelser
BA, s. 362 Forlængsel, Forventning o. · s. v., at disse involvere en foregaaende Tilstand,
SD, s. 148 t Been, 5 Rbd., en Hustru o. · s. v., bemærkes dog. / β) Endelighedens
SD, s. 151 , beregne klogt, o. s. v. o. · s. v., blive maaskee nævnte i Historien,
AE, s. 547 Manddommens paa Barndommen o. · s. v., cfr. det Foregaaende), er det baglænds
SFV, note ækker sine Arme« o. · s. v., cfr. to opbyggelige Taler 1843 Forordet.
AE, s. 327 rofasthed, sin Udholdenhed o. · s. v., da er Beundring et svigefuldt Forhold,
FB, s. 161 se af Følelse, Stemning o. · s. v., da forsynder han sig, da ligger han
BA, note et ondt Menneske, troløs o. · s. v., da han jo tvertimod er inderlig forelsket,
SLV, note ragelse, Livs-Forholds Magt o. · s. v., da man netop i Fremstillingens Idealitet
IC, s. 235 Opoffrelse, Høimodighed o. · s. v., da skal jeg ikke beundre, ham skal
BA, s. 408 hed, Sands for det Comiske o. · s. v., da tilintetgjorde han alt dette, som
SLV, s. 254 ende Væsen, Belevenhed o. · s. v., da vilde jo mit Præjudicat virkeligen
AE, s. 112 lærdere, talentfuldere o. · s. v., de veed, at Reflexionen kun lader sig
BA, s. 449 ham nu være begeistret o. · s. v., den Ild gaaer ud, han vil ryste, bevæge
CT, s. 40 Velstand, hvad Bemidlethed o. · s. v., den sigter efter Besiddelsens Tanke.
Oi6, s. 266 er til America, Australien o. · s. v., den uvurdeerlige Fordeel, som sikkrer
AE lle Livsforhold, omskabt Verden o. · s. v., denne Tilforladelighed er netop en
AE, s. 10 emmænd, Vurderingsraader o. · s. v., der ere i den literaire Verden ligesom
BI, s. 222 er, hævdede Traditioner o. · s. v., der hidtil havde været det paagjeldende
AE, s. 569 vermod, i Lidelse og Jubel o. · s. v., der kun er ideelt begrændset af
BA, s. 430 medicinske Smaa-Galskaber o. · s. v., der paa den Maade aabenbare sig i Ufrivillighedens
EE1, s. 18 ke: Mandagen den 7de April o. · s. v., der staaer blot: den 7de April, ja
AE, s. 123 aae som høimodige Helte o. · s. v., dersom Alle i enhver Generation saadan
LA, s. 85 orfatter sin egen Læser o. · s. v., dersom han ikke vil lære at begeistres
SLV, s. 407 et er historisk og derfor o. · s. v., desto mere bedrager han; og er det
BI, s. 291 rygt for høie Foresatte o. · s. v., desto mere nærmer det sig til en
SLV, s. 41 der sat en Soldat udenfor o. · s. v., det jeg mener, er, at naar der er Fare,
Oi5, s. 234 der, sit eget Barn, Hustru o. · s. v., det stærkeste Udtryk for den qvalfuldeste
SFV, note , Ære, Anseelse, Bifald o. · s. v., det Usande, at hvad jeg havde at foredrage
SD, s. 198 bmand, Barbeer, Studiosus o. · s. v., dette enkelte Menneske er til for Gud
Oi2, s. 161 rvandle Alt til Talemaader o. · s. v., dette er der i det nye Testamente slet
LA, s. 93 lægge Scenen til Africa o. · s. v., dog være privat kjendelig i sin
KG, s. 145 gt, Natur-Forhold, Hævd o. · s. v., eller som Noget, der skal eftertragtes
LA, s. 94 Navns Nævnelse har sagt o. · s. v., en snaksom Fortrolighed betræffende
IC, s. 80 Propædeutik, Apologetik o. · s. v., en sønderknuset Samvittigheds Qvaler,
AE, s. 193 til, er født, har voxet o. · s. v., er blevet til aldeles som det enkelte
KG, s. 219 rdighed, i Retskaffenhed o. · s. v., er dog, forsaavidt den ikke bygger
AE, s. 73 ærling, Bud, Leietjener o. · s. v., er her forhindret. Om jeg med Djævels
AE, note staaelse af China og Persien o. · s. v., er nok af en egen Art. / Det var upaatvivleligt
AE, s. 198 bleven født, har voxet, o. · s. v., er vel Paradoxet sensu strictissimo,
BA, note l Eenhed, Lighed til Ulighed o. · s. v., er Øieblikket, i hvilket der hverken
Oi2, s. 162 Hyklerie, for Vranglære o. · s. v., ergo er den jo den sande christelige
F, s. 486 kringer om paa et andet Sted o. · s. v., fjerne Skrig fra en Anachoret, der
AE, note an vil leve gift eller ugift o. · s. v., forandrer ham hans Existents i Valgets
AE, s. 237 sind, for Mangel paa Alvor o. · s. v., fordi han optugter sig selv i Sandhed,
IC, s. 249 en Christi Efterfølger o. · s. v., frembringer Talen dog, hvis den overhovedet
AE, s. 259 r, Paaklædning, Frisure o. · s. v., gjøres den opmærksomme Læser
SD, s. 183 lighed, en saadan Ataraxi o. · s. v., grændser næsten til det Fabelagtige.
FB, s. 138 ger ved at see den Elskede o. · s. v., han behøver heller ikke i endelig
EE2, s. 70 gifter sig for det og det o. · s. v., han gjør et ligesaa uæsthetisk
SLV, s. 402 dt, at en Pige vil døe o. · s. v., han kan ikke engang gjøre en Pige
SFV, s. 48 d af den Ære, Anseelse o. · s. v., han nyder, lige omvendt; thi det væsentlig
AE, note igjen i en høiere Eenhed o. · s. v., har man paralleliseret Hegels Lære
IC, s. 216 rdenshistorisk Betragtning o. · s. v., har man tilsidst faaet det kun altfor
LA til Forbrugen af Brændeviin o. · s. v., havde Tabeller over Forbrugen af Forstand
BI, s. 129 s det Gode, det Skjønne o. · s. v., her ikke staaer som et Udgangspunkt,
SLV, s. 120 Kone om, at hun er slank o. · s. v., hvad der vist vilde mishage hende og
SD, s. 142 dshed med Livet o. s. v., o. · s. v., hvad just er Fortvivlelse. De, der
AE, s. 247 a at nævne Christi Navn o. · s. v., hvad man ellers i vor Tid gjør frisk
SD, s. 130 aldt der Noget ned paa ham o. · s. v., hvilken Tyngde, og hvilket Tryk dog
SFV, s. 83 rden, udleete, forhaanede o. · s. v., hvilket da maa forekomme en Politiker
IC, s. 80 Høie og Dybe, om en Ven o. · s. v., hvilket Luther Alt vilde kalde Sludder,
EE2, s. 132 ragtning af Konstværker o. · s. v., hvorimod de forholdsviis ere meget
BA, s. 424 Forskrivelse til det Onde o. · s. v., hvorved Mennesket blev aldeles ondt.
PS, s. 216 en ny Æra, en ny Epoche o. · s. v., i den Grad have skreget det ham kun
SD, s. 182 ed disse Evner, Anlæg, o. · s. v., i denne Forholdenes Concretion o. s.
KKS, s. 101 ter og kløgtige Hoveder o. · s. v., iblandt hvilke der vistnok vare mange
AE, s. 508 er Paradoxet, det Absurde o. · s. v., ikke at forstaae sensu eminenti ( at
KG, s. 148 t elske de Elskede, Vennen o. · s. v., ikke føiet Lidt til eller taget
TSA, s. 99 større Skarpsindighed o. · s. v., ingenlunde, han bliver sig selv, men
BI, s. 197 Begrebet af Art, Slægt o. · s. v., Ironikeren derimod under Bestemmelse
SD, s. 232 ngden, Publikum o. s. v. o. · s. v., item mod enhver Fordring paa en friere
IC, s. 201 en Lærer i Videnskaben o. · s. v., ja ganske ligegyldigt ethvert andet
EE2, s. 205 d, eller hiin Mands Talent o. · s. v., ja, for at gaae til den yderste Spidse
Brev 28 det har glædet mig!« o. · s. v., jeg kan og ønsker hellere at sige:
AE, note ket, pludselig blive fattig, o. · s. v., kan det ikke uden ufornuftigt omdanne
AE, s. 260 ta, Constantin Constantius o. · s. v., kaster den Bogen bort og siger kjedsommeligt:
JJ:120 l visse Tider er et Uhyre o. · s. v., Kirken kan ikke lyse sin Velsignelse
EE2, s. 60 hende ud derover i Ironien o. · s. v., kort Du vilde vist faae nok at bestille
AE, s. 520 aa han igjen Læremester o. · s. v., kort, Forholdet er Relativitetens.
AE, s. 29 forskjellige Efterretninger o. · s. v., kort, paa samme Maade som ellers den
BA, s. 421 emmelse af Ulykke, Skjebne o. · s. v., lader sig betragte i Analogie med at
PS, note holder sig til det Tilblevne o. · s. v., ligesom det jo allerede i Logiken havde
BI, s. 185 Pantherdyr, en Ulv, en Tyr o. · s. v., ligne dem, vel at bemærke, men ikke
EE1, s. 281 man reiser til America o. · s. v., man hengiver sig til et sværmerisk
IC, s. 206 trykkerkunstens Opfindelse o. · s. v., med Hensyn til de mange Erobringer,
SLV, s. 321 e indføre og Jernbaner o. · s. v., men Christendom og Aand ethisk forstaaet
BA, s. 449 , han vil ryste, bevæge o. · s. v., men den ene Gang mere, den anden Gang
AE, s. 185 tand, Modulation, Foredrag o. · s. v., men det forstaaes om den Existerendes
SLV, note ter, Kunstner, Mathematiker o. · s. v., men en Tænkende maa jo dog vide
AE, s. 236 de franske, de italienske o. · s. v., men er at elske Een og den Samme og
CT, s. 215 af den Grund og den Grund o. · s. v., men fordi han har Myndighed. Naar Pligten,
BA, s. 371 t kan hun blive indigneret o. · s. v., men først bliver hun angest. Tænker
PS, s. 282 bruge da vel sine Øine o. · s. v., men han passe vel paa Slutningen. Umiddelbart
SLV, s. 364 ed Sandhed: jeg forbliver o. · s. v., men hvad jeg forbliver er ikke godt
SLV, s. 191 ldt i Tanker, taug stille o. · s. v., men i at han pludselig en enkelt Gang
SFV, s. 87 me, af Rige eller Fattige o. · s. v., men i Begrebet forstaaet – er
PS, note n Hund, en Hest, en Plante er o. · s. v., men Intet af Alt dette er Mennesket.«
SD, s. 166 ende, begjerende, nydende o. · s. v., men lidende; endog begjerende er dette
EE2, s. 54 elige Opgaver, Livsforhold o. · s. v., men overalt er Du bleven staaende ved
AE, s. 371 sraad, maaskee Kjøbmand o. · s. v., men som han engang forstod det absolut,
KG, s. 312 lot trængende til Penge o. · s. v., men tillige udelukket fra det Høieste,
LA, s. 106 Noget, med Tiden, vor Tid o. · s. v., men ved selv ret at fatte hvad det
HCD, s. 180 ld og Diamanter og Rubiner o. · s. v., nei, det seer Præsterne gjerne,
AE, s. 444 skal opdage nye Sandheder o. · s. v., nei, han skal blot vogte paa sig selv,
BI, s. 248 em i Arithmetik, Astronomi o. · s. v., nei, han vilde gjøre dem til dannede
EE1, s. 114 vire, myrdet Commandanten o. · s. v., Noget man finder høist urimeligt
EE1, s. 374 mig for hendes Fødder o. · s. v., Noget, der let vilde see ud som Galimathias,
EE1, s. 404 t huult, snart som Kattun o. · s. v., o. s. v. – Man kan inddele Kysset
Oi1, s. 138 an krænker Gravens Fred o. · s. v., o. s. v. / Ikke sandt det virker? Og
Oi2, s. 161 d Gjernings Formastelighed o. · s. v., o. s. v. / Men forunderligt nok, Det,
SD, s. 142 ed, Tilfredshed med Livet o. · s. v., o. s. v., hvad just er Fortvivlelse.
CT, s. 226 e, i Byen eller paa Landet o. · s. v., o. s. v.: alle slige Spørgsmaal
AE, s. 236 Veterinair-Videnskaben for o. · s. v., og altid sikkre sig at blive anseet
EE1, s. 406 gtninger om Livs-Udsigter o. · s. v., og at Samtalen dog egentlig ansees
AE, s. 328 og dreiet om nu virkeligt o. · s. v., og beundret og flæbet, at nu virkelig
SLV, s. 200 det, hun har indbildt sig o. · s. v., og derpaa bliver hun forstandig o.
AE, note fte at det stedse og altid o. · s. v., og føler sig nu saa beroliget, o
JJ:210 med al sin Aplomb og Salvelse o. · s. v., og gestikulerede vidt og bredt, –
Oi8, s. 361 det Jordiske, Penge, Magt, o. · s. v., og har Held til at naae det? Nei, derom
BI, s. 88 Utaknemlige mister Venner o. · s. v., og ikke svinger sig op i den fuldkomnere
AE, s. 558 lille vinkende Prædikat o. · s. v., og seer nu med Forundring, glad ved
SFV, s. 48 orfatter, Lærer, Taler o. · s. v., og været det paa eget An- og Tilsvar,
IC, s. 51 halt og spedalsk o. s. v. o. · s. v., om Du, hvad aldrig før var hørt
Oi9, s. 379 m Sergeanter, Lieutenanter o. · s. v., ordinerede Mænd, der altsaa have
BI, s. 129 ode, Retfærdige, Fromme o. · s. v., overhovedet til alt det, » som
Oi5, s. 230 æsener spildes o. s. v. o. · s. v., paa eet Genie gaaer der vel Mennesker
BA, s. 362 aadet i ved et Tilfælde o. · s. v., saa at han befinder sig aldeles fremmed
BI, s. 277 e Ord, Sorger, Bekymringer o. · s. v., saa blot det rene Menneske blev tilbage;
BA Forstand som den opreiste Gang o. · s. v., saa er Begrebet Individ hævet. Dette
CT, s. 60 ller Herlighed eller Naade o. · s. v., saa er det jo en Umulighed i Almindelighed
FB, s. 165 lev en lunken dvask Datter o. · s. v., saa er han dummere end den Dummeste.
AE, s. 297 t, at man veed Noget derom o. · s. v., saa er man intellectuelt at dadle,
AE, s. 346 arnationen, om Forsoningen o. · s. v., saa er Misforstaaelsen strax gjort
EE1, s. 229 r jeg til at tænke paa o. · s. v., saa kan man altid være vis paa,
AE, s. 33 Læsemaadernes Forvirring o. · s. v., saa kan man trygt hengive sig til Beundringen;
TS, s. 56 uds Ord lærd, med Ordbog o. · s. v., saa læser Du ikke Guds Ord –
BA, s. 318 ndte, det Subjekt-Objektive o. · s. v., saa seer man jo let, at Vedkommende
EE1, s. 74 man hørte Tungens Slag o. · s. v., saa talte han slet; hvis han hørte
AE, s. 335 og den borgerlige Stilling o. · s. v., saa vilde man i den unge Alder af fjorten
SD, s. 147 er er Forandring i Luften o. · s. v., saaledes med Den, hvis Følelse er
JJ:157 være halt, eenøiet, grim o. · s. v., Sligt vilde ikke beskjæftige ham)
AE, s. 321 tioner, som China, Persien o. · s. v., sluger det hungrige Uhyre, den verdenshistoriske
AE, s. 123 Kantede, Selviske, Sære o. · s. v., som ethvert Menneske kan have nok af.
BA, s. 360 torieskriver fortæller, o. · s. v., som var det saa, at Sligt kun kommer
BA, s. 370 n har mindre physisk Kraft o. · s. v., thi den Art Angest er her slet ikke
SLV, s. 140 ud i Længden o. s. v. o. · s. v., thi denne Snak kan blive saa lang det
SLV, s. 445 e, som den anden ikke har o. · s. v., thi det er en saare vidtløftig Sag.
IC, s. 206 kabens og Kunstens Omraade o. · s. v., thi her er Sandheden et Resultat, her
SFV, note dhedens Opfinder og Dommer o. · s. v., thi ved dette Forræderie vilde jeg
EE1, s. 230 , en Kjøbmand sit Brev o. · s. v., uden at ahne den Hemmelighed, der stikker
IC, s. 93 større end alle Konger o. · s. v., uden at deri just ligger Qvaliteten:
IC, s. 95 dvanligt, Overordentligt o. · s. v., uden just at gjøre Fordring paa
EE1, s. 92 e udaf Ideen, Situationen o. · s. v., udlytte det, og naar jeg da har bragt
SD, s. 139 er syg, om hvor han lider o. · s. v., var ubetinget til at stole paa, saa
CT, s. 215 han er en meget klog Mand o. · s. v., vilde overtale de Underordnede til
CT, s. 39 e Noget til den Dag imorgen o. · s. v., være sikkret for den Dag imorgen;
AE, s. 42 Tydskland med Delbrück o. · s. v., ymtet om, at det egentligen var Lessing,
SLV, note eville, som Moder i en Idyl o. · s. v.,) det Væsentlige i den Ophøiede,
CT, s. 226 eller paa Landet o. s. v., o. · s. v.: alle slige Spørgsmaal har Du vistnok
Oi4, s. 210 at kunne faae sig en Kone o. · s. v.: Christendommen har derfor saa politie-forsigtigt
AE, s. 327 en Tredie gaae paa Hovedet o. · s. v.: det kan man beundre si placet; men
AE, s. 389 ste, hvor Veiene svinge af o. · s. v.: for bestandigt at bringe Alt i Forhold
IC, s. 58 at blive udleet, bespottet o. · s. v.: i Sandhed det er en egen Art Fornøielse.
Oi9, s. 375 ig efter Udfaldet o. s. v. o. · s. v.: kort man er: Publikum. Og Ingen, Ingen
AE, s. 356 t, forfulgt, kagstrøgen o. · s. v.: saa er denne simple Tale et Vidnesbyrd
AE, s. 543 rdommen og Qvindehjertet o. · s. v.: saa er det muligen kun en noget humoristisk
Oi7, s. 285 gst eller Hvalfiske-Fangst o. · s. v.: saaledes dreves Menneske-Fiskeriet
JJ:2 Underdanighed paa Knæ for Dem o. · s. v.; – uvilkaarligt saae jeg ud over
AE, s. 430 æringsvei, tjener Penge o. · s. v.; 3) naar det fra Søndags-Guds-Forholdet
SLV, s. 372 øre hinanden lykkelige o. · s. v.; at handle i Kraft deraf med yderste
SFV, s. 95 ntellectualitet, Dannelse o. · s. v.; de opbyggelige Talers Udgangspunkt
SD, s. 197 , fordi den er saa streng o. · s. v.; det bliver dog nok rigtigst eengang
AE, s. 243 r ligger i den Betragtning o. · s. v.; det Opbyggelige søges ikke i at
AE, s. 46 forandret har været til o. · s. v.; dette kan en dialektisk Yngling indsee.
AE, s. 296 har forstaaet det saaledes o. · s. v.; eller at han selv virkelig har realiseret
AE, s. 515 som en høiere Forstand o. · s. v.; hvis han derimod er en Alvorlig, saa
SLV, s. 129 hvor hun boede, eller var o. · s. v.; jeg afbryder mine Gisninger, og haaber
AE, s. 153 det, ved at sove i Kuldamp o. · s. v.; jeg veed, at Napoleon altid gik med
Oi5, s. 244 komme ind i Levebrødet o. · s. v.; leed os ikke i Fristelse, o Gud! –
IC, s. 72 , nok tragte efter Viisdom o. · s. v.; men de ville selv bestemme Maalestokken,
EE1, s. 279 l at man taber sin Formue o. · s. v.; men den adelige Natur frygter ikke
EE1, s. 18 3die Juli, en 2den August o. · s. v.; men deraf følger ingenlunde, at
LA, s. 15 ramatiker, nu Naturforsker o. · s. v.; men en mig kjær Anledning til at
PS Discipel paa 5te, paa 7de Haand o. · s. v.; men hvis der nu end for at føie
AE, s. 389 bel hos en Marchandiser o. · s. v.; men i en anden Forstand er Talen saa
IC, s. 118 oget han kalder Kjerlighed o. · s. v.; men ligesom Det, det naturlige Menneske
SD, note ke, over Tabet af sin Formue o. · s. v.; men om Det, der, rigtigt forstaaet,
BA, s. 350 ngen Viden om Godt og Ondt o. · s. v.; men Videns hele Virkelighed projekterer
FQA, s. 10 om Kantianere, Hegelianere o. · s. v.; nei! for Fremtiden skal Benævnelsen
SLV, s. 422 e sund, være i Kraften o. · s. v.; nu komme Vanskelighederne udenfra.
FQA, s. 9 ener, Gardin-Prædikener o. · s. v.; og Xantippe staaer endnu som Mønster
CT, s. 226 ller Konstner eller Kriger o. · s. v.; om Du skal gifte Dig med Den eller
EE1, s. 20 Papirer, bortkomne Papirer o. · s. v.; som bekjendt findes der en Mangfoldighed
AE, s. 56 r Alt, den tvivler om Alt, o. · s. v.; Speculanten derimod er bleven for objektiv
IC, s. 234 er, Mesterværker, Lykke o. · s. v.; thi i alt dette er der ingen Fordring
PS, s. 255 lvkundskab Syndsbevidsthed o. · s. v.; thi saasnart vi blot sætte Øieblikket,
SFV, s. 75 . Eller var det hans Flid o. · s. v.? Dersom et Barn, der blev meget strengt
TSA, s. 105 onge er aandrig, Kunstner o. · s. v.? Det kommer dog vel deraf, at man hos
AE, s. 499 gte sig selv et Ønske o. · s. v.? Er dette saa latterligt? Jeg finder
NB8:81 er saa meget til Hinder derfor o: · s. v: – og til at ansee det at gjøre
NB10:39 . / Hvad » Synspunktet o: · s. v:« angaaer, da gjælder derom,
NB8:71 dre Forhold handler anderledes o: · s. v:. Og derfor har han egl. Noget mod den
JJ:463 at det er det arrigste Sludder o. · s. v:. Saaledes har Madvig Baden, en saadan
NB31:92 Opfattelse af S. gik ud paa, at · S. var Ironikeren, som saa uforligneligt kunde
NB31:94 il tage fat paa S., – · S. var jo netop beregnet paa at ende det Digteriske
BB:7 et forlangte F: at see Helena. · S. vedbliver efter en Exposition af det af
NB31:92 nken – var det, vilde · S. vel have sagt, blevet til ethisk Handlen,
CC:12.3 Chr. Mystik., 1ste D., Fortale, · S. VII nederst – Stedet skal citeres.)
CC:10 deus et artifex. Fide et ipsa · S. vim ad concipiendum ( al: facultatem prolis
PCS, s. 138 gjør det Civile ved Capt. · S. Virkningen aldeles vanvittig. / Jo mere
Not11:27 Forsæt maa da ogsaa det unv: · S. være sat. – Som den der er Herre
JJ:228 dius, der citeres hos Jacobi · S. W. 3d B. p. 282. / Det er dog en rystende
Papir 283:1 Claudius Wandsb. B. cfr · S. W. 3d B. p. 331. / I Grunden anerkjender
JJ:233 ortvivlelsens Kategorie. / Jacobi · S. W. 3d B. p. 435. / Er der ingen evig Overeenskomst
AE, note være. / Cfr. Fr. H. Jacobis · S. W. 4ter B. 1ste Abth. p. 74. / Det var
AE, note af alle Mirakler. / Cfr. Jacobi · S. W. 4ter B. 1ste Abtl. p. 110. / Den Letsindighed
AE r dich allein! ( cfr. Lessings · S. W. 5ter B. p. 100). – Den Gang da
BI, s. 209 rechten, Unglücklichen u. · s. w. gehabt haben, nicht auch eine lebendige
Brev 172 modtag en Hilsen til H. M. · S. W. J / fra / din / Onkel. / / Min kjære
Brev 189 er Dig en Hilsen til H. C. · S. W. J., modtag, hvad Du selv maa beholde
Brev 194 te, en Hilsen til H. M. C. · S. W., modtag selv min Hilsen / Din Onkel.
NB26:27 n lille Opsats af Fr. Schlegel ( · S. Werke 4d. B. p. 307.) om Cæsar og Alexander.
PCS mere. / Tilfældigviis er Capt. · S. ædru i anden Akt af Stykket. Det er
Ded:81 heimeconferentsraad Dr. j. A · S. Ørsted / R af E. St af D. St: af St.
Ded:49 llence / Geheime-Statsminister A. · S. Ørsted / R af E: St af D. og DM. m:
Ded:94 e / Hr. Geheime-Conferentsraad A. · S. Ørsted / R. af E. St. af D. St. af St
Ded:29 lence Hr Geheime-Statsminister A. · S. Ørsted / St af D. m. m. / i dybeste
Brev 255 denvidere, men vil bede A. · S. Ørsted at have den Godhed at overrække
Brev 269 bliver Candidatus juris A. · S. Ørsted. Jeg er saa overbeviist om, at
EE2, s. 168 ude som et lille bitte spansk · s.« Saaledes gaaer det ogsaa Philosophen, han
Not1:8 per fidem efficitur sp. · s.«. / Om det kirkelige Samfund /
Not1:6 oma og G:) 11, 22 ( Tyrus og · S.) Luc: 12, 47. / Lyksaligheden og Ulyksaligheden
AE, note uelse ( Begyndelsens Udtryk hos · S.), det er sandt; han har selv sagt og det
NB31:94 en Digter vil tage fat paa · S., – S. var jo netop beregnet paa at
Brev 120 Regentsen. / Kierkegaard, · S., af en endnu Levendes Papirer, mod hans
NB7:38 r noget Fortvivlet i hiint Ord af · S., at altsaa Gud ikke skulde være den Samme,
PCS, s. 140 fe ham echaufferet. Men Capt. · S., den Eneste, der veed det sande Sammenhæng
NB15:83.b Christelige, hvilke mangle hos · S., ell. dog mangle det Afgjørende. /
CC:10 leste et participes facti sp. · s., et bonum dei verbum gustaverunt, et vires
NB25:99 m ud af Fængslet. Nei, svarer · S., hvis jeg saaledes flygtede det vilde jo
Not11:26 erer nemlig Gud denne unv: · S., hvorfor gjør han denne Mulighed virkelig,
PCS, s. 137 iske og Civile) at lade Capt. · S., i et Slags fjollet Anfald af at han dog
Not11:32 Gud gaaer vel ud over unv: · S., men beholder det indesluttet i sig. Vi
Not4:6 møder den os i testimonium sp. · s., men dette antog Charakteren af et privat
Not11:30 en der træder ud af sit unv: · S., modsætter et Andet dette, gjør det
NB29:63 Nogen gjør det. / Nei, siger · S., Moralen har som enhver anden Videnskab,
Not11:25 at hypostasere det unvord. · S., og derved at bringe det bort fra sig, netop
NB32:103 / / Dette er meget godt sagt af · S., og jeg er forvisset om, at der ligger mere
CC:8 erationis, et renovationis sp. · s., quem effudit super nos diviter, per Jesum
CC:7 bonum depositum serva per sp. · s., qui inhabitat in nobis Scis hoc, omnes,
NB29:95 ner et andet Priisskrift af · S., saa larmer han, ganske alvorligt, derover
Not11:29 r han gik ud af sit unv: · S.; thi hvad der har en Vei maa ogsaa bevæge
Not11:26 lighed skyldes nu det unv: · S.; thi hvis det ikke var, saa vilde Muligheden
NB28:24 erligt. / / / 7. Journalen NB28, · s.[ 36]-37. Optegnelsen NB28:24 indeholder
BI, s. 61 ivet for Magistergraden / af / · S.A. KIERKEGAARD, / theologisk Candidat /
Brev 159.1 rmed følger fra mig ( · S.K) en lille Foræring bestemt for Deres
NB2:181.a ker / christelige Taler / af / · S.K. / ... At Du hvert Øieblik Du vil kan
Brev 227 digst / Svar udbedes. / · S.K. / / Høistærede Herr Magister! /
NB:7 paa et uanstændigt Sted. / · S.K. / / og før den Tid kunde der Intet gjøres,
NB2:72.a ker, / christelige Taler / af / · S.K. / 4. Det Glædelige i: at jo svagere
Oi10, s. 391 Smaa-Bemærkninger. / / / · S.K. / d.            Reitzel. /
Papir 388 Overgang til det Senere. / af / · S.K. / Hans Første er som bekjendt »
Brev 159.8 t / og ganske hengivne / · S.K. / Hvilken Dato det var jeg hævede Forlovelsen,
Brev 159.2 / Deres ærbødige / · S.K. / Højstærede! / Indlagte Brev er
Brev 159.8 / Jeg har den Ære o:s:v: / · S.K. / Jeg modtog saa en moraliserende Indignations-Skrivelse
Brev 66 es hende. / Deres hengivne / · S.K. / Og det gjør jeg med Glæde; med
Brev 239 rbliver / Deres hengivne / · S.K. / Til / Hr Pastor Mynster. / Hermed en
Brev 304.4 mig og Sagen. / Deres / · S.K. / Til / Hr Prof. R. Nielsen / R af D. /
Not11:24 et er hans Styrke. Med det · S.K. begynder hans Guddom, derved at han kan
Not11:25 vise saaledes. det umidd. · S.K. kan det ikke være; thi dets Plads er
SFV, note det en literair Anmeldelse af · S.K. Kbhvn. 1846, sidste Afsnit. / Cfr.
Not11:25 g og bliver ved at være · S.K., ligesom det som S:K. vedbliver at være
Papir 595 fsendte Brev; de fandtes blandt · S.K.s Papirer sammen med andre skrevne Sager
Not4:36 en reen Opdigtelse. Thi da · S.Naturalismens Væsen bestaaer i at den gjør Ikke-Videnen
NB30:12 saaledes ogsaa med hele den · S.s Askese. Den christelige Askese hviler i
NB32:35 get godt. Men hvilken er nu · S.s Forskjel fra » Professoren«?
DD:208 ilighed til at høre Hr v. · S.s Mening om et meget difficilt Spørgsmaal,
DD:208 e lade os spise af med Hr v. · S.s uudtømmelige ell som det snarere synes
DD:140 e Bog øverst. / sub rosa / til · S.S. Blicher / i Anledning af hans Naturconcert
Brev 165 r. Magister Kierkegaard. / · S.T. / Hr. Magister Kierkegaard. / Høiærværdige
NB2:99 . p. 276. m: / Abraham af S. C. ( · S.W. 15 og 16 B. p. 200) fortæller, at da
NB2:100 Aug: 47. / Abraham a. St. Clara. · S.W. 15 og 16 Bind ( Grammatica Religiosa) /
NB2:98.a d længe før han. / cfr · S.W. 15d og 16d B. p. 276. m: / Abraham af S.
NB5:85.a en at troe lige det modsatte. / · S.W. 24d B. p. 65. / Det Sørgelige for mig
JJ:223 jeg tænker. / cfr Jacobi · S.W. 2d B. p. 102. not. / Baco siger: tempus
JJ:224 ndus habentia submergit. / Jacobi · S.W. 2d B. p. 134. not. / Naar man siger at
AE tig, maaskee. / Lessing har sagt ( · S.W. 5te B. p. 80), at tilfældige historiske
NB10:75 erne til West-Østlicher Diwan · S.W. 6te B.) at Jødernes Mord paa Ægypterne
Not1:7 , 3. / c) genus majestaticum · s: αυχηματιϰον,
Not1:5 ελιαλ · s: βελιαϱ 2 Cor: 6,
Not1:7 τεϱων · s: εϰ σπεϱματος
KK:7 כִנָה · s: שְכִנְתָה
Brev 159.6 re Forhold. / verte / P: · S: / Egentligen havde jeg ventet, at Du skulde
BB:1.a rd: der Humanität 7te Samml: · S: 21 fl. Preisschrift uber die Wirk: der
Papir 1:1 m oversatte af L., tillige i · s: A: en ny Udgave af N. T. / pag. 375. Af
Papir 94:1 ærelse overhovedet. / / · S: A: Kierkegaard. / Mth: / 6, 24. / Martz.
BB:7 le hans Værker. Nu søger · S: at møde adskillige Indvendinger mod
BB:7 e Katastrophe med Margrethe. / · S: bemærker med H: t: ( p. 182 i min Udg:)
Papir 5:3 hi. 2 Thess: 1, 10 2) committitur · s: concreditur mihi. Rom 3, 2. 1 Thess. 2,
Not1:3 mme ( articuli fundamentales · s: constitutivi) frembyde sig af sig selv,
Not4:46 rgsmaal om Methoden d. v. · s: den absolute Methode til Evidents. Dette
DD:53 ndividualiteten sande ( d: v: · s: den poetisk sande) ikke som den factisk
DD:208 beds Vegne afbryde dem. / v. · S: det skulde gjøre mig ondt om min Veltalenhed
Not1:6 catholica ecc:, spiritu · s: edocta, ex sacris litteris et antiqua patrum
BB:7 es op. Derpaa følger nu hos · S: en lang Sludder om det Onde og dets Betydning
BB:2 ne til Korstog. Den personlige · S: er der ikke stort at sige om, da det hyppigt
Not11:29 in Natur einzige. Det rene · S: er Spinozas Substants, men saaledes blev
Papir 54 vilde da misforstaae den o: · s: f., medmindre vi ville antage ogsaa en
NB36:33 mere end 10, 10 mere end 100 o: · s: f., Tallet trækker fra, eet Msk. er
Brev 314 engivneste Læserinder / · S: F: / Hr: Magister S: Kierkegaard / Østerbro
Papir 204 at pege paa en Gjenkomst o: · s: f:, idet nemlig ethvert Forsøg paa,
Papir 176 fortsætte det med 4 Maver o: · s: f:, saa ned igjen saa op igjen, jeg veed
Papir 189 dt derfra dalede ned igjen o: · s: f:. – Eller naar man istedetfor at
NB25:104 r blandt sine Jævnaldrene o: · s: fr. strax er han beroliget og føler
Papir 366:3 det saa godt man kan, o: · s: fr., for paa den Maade bestandigt at faae
Not1:6 lige Bodshandlinger 5) Orcus · s: Geenna for de Ubodfærdige. – /
NB29:95 an selv udtrykker det. / A. · S: gjør dog det Ethiske til Genialitet
Not11:29 samme Species). Det reine · S: har ingen Mulighed forud for sig og derfor
Not11:24 gaaende Potens. / Das unv: · S: har Seyn an sich, er det an sich Seyende,
BB:7 vil nu gaae tilbage og optage · S: Indledning. Han bemærker, at Goethe
Brev 314 der / S: F: / Hr: Magister · S: Kierkegaard / Østerbro No: 108, ligefor
Brev 314 olk sagde, de ikke forstod · S: Kierkegaard, thi jeg syntes altid, jeg
Brev 56 formegen Besvær af Navnet · S: Kierkegaard, til at mit Brev ikke skulde
Brev 118 850. / S: T: / Hr: Magister · S: Kierkegaard. / Nørregade i / bet: /
Brev 119 ere. / S. T. / Hr: Magister · S: Kierkegaard. / Østerbro ved Kjøbenhavn.
Brev 315 ig til Dem. / S T / Hr Dr: · S: Kirkegaard / Østerbro – / Dersom
Brev 315 12 Juli 1851. / Hr Doctor · S: Kirkegaard. / Tør jeg nok, som et Dem
BB:7 og Prologen i Himlen. / 1ste Scene. · S: leverer et temmeligt prosaisk resumè
Papir 249 mell. Djævelen og Gud om j: · s: m: sige, er ingenlunde en fra den nyere
Not1:8 des i Luthers liden Cat: Sp. · s: me per evangelium vocavit, suis donis illuminavit,
BB:7 arme skrider ud over disse; og · S: mener, at denne » köstliche
Not1:2 lige Fornuft ( usus normalis · s: normativus) maa paa den ene Side bestemmes
EE:147.a ade gjør det, naar han siger · s: p: at Χstd. ist nicht nur der Besluß
BB:7 en følgende Scene behandler · S: paa samme Maade, en resumè, og en
BB:2 ed den politiske. Den moralske · S: paatog sig at rense Tidsalderens Misbrug,
Not1:8 m secundum naturam, quam sp: · s: partitur singulis prouti vult et secundum
BB:7 nen med Margrethe, hun er, som · S: rigtig bemærker, » leider keine
BB:7 res af Faust, da bemærker · S: rigtigt: der staaer en Faust i Miniatur
BB:7 – Fra pag: 80-84 leverer · S: selv en Oversigt over Indholdet af den
BB:7 theorie. Smukt er derimod hvad · S: siger angaaende Scenen ( p. 141 i min Udgave
DD:3 umorist i Χstd ( d: v: da · s: som den største Humorist i den Livs-Anskuelse,
Brev 118 Horsens d. 20 Dcbr. 1850. / · S: T: / Hr: Magister S: Kierkegaard. / Nørregade
BB:49 pdrage deres Børn – d: v: · s: til » confirmerede Ædere«
BB:7 ltgeschichte«. Idet nu · S: til Slutning, før han gaaer over til
Not11:24 actum, og gjør det unv: · S: tilfældigt, fordrer af det, at det skal,
Ded:69 Dr. Mynster St. af D. og D. M. o: · s: v / i dyb / Ærefrygt / fra Forfatteren.
Ded:36 lbech / R af D og DM R af N. St o · s: v / Med Ærbødighed / hengivenst /
NB4:121 altereret, gjør Hvidt o: · s: v til Ministre, til ansvarlige –
NB5:136 r hid alle I som arbeide o: · s: v) af hvad de Forstandige, Statsmanden
JJ:404 nordiske, det spanske o: s: v: o: · s: v) desto vanskeligere er Opgaven, fordi
NB10:38 ved at udgive en Cyclus o: · s: v) for at sikkre Total-Opfattelsen af min
Papir 408 r en Gud til, et Forsyn o: · s: v) hvilket slet ikke er Andet end at vide,
NB2:82 vebrødet og Kone og Børn o: · s: v) ikke ud med Sproget. Χstds Lære
BOA, s. 123 lsesvæsenet overhovedet o: · s: v), inden han vidste et Ord deraf, var
NB4:62 ( en Mulkt, en Domfældelse o: · s: v); men Pøbel-Forfølgelsen, ell.
Papir 1:1 r kjetterske, vildfarende o: · s: v, og han befaledes inden 60 Dage at tilbagekalde
NB16:88 ender ¼ ⅓ ⅔ o: · s: v. af sin Kraft paa systematisk at modarbeide
NB11:165 a at jeg er en Bedrager o: · s: v. Det vil sige Auctoritet forholder sig
NB7:103 om ham, om det var Overilelse o: · s: v. ell. ikke, men den forstaaer ham. Men
Papir 556 mstille Biskop Mynster som · S: V. en af den hellige Kjæde – naar
NB11:20 re at blive slaaet ihjel o: · s: v. er væsentlig Hypochondrie, og dog
NB23:197 lidt, anseet for stolt o: · s: v. Ingen vil, det Bestaaende beiler selv,
NB11:159 mbeder at bortgive, o: s: v: o: · s: v. Paa den anden Side see netop disse meget
NB12:66 a Landet, enhver Familiefader o: · s: v. udretter dog mere end den Overordentlige,
NB14:12 r hid alle I som arbeide o: · s: v.« blev skrevet stod der strax
Papir 368-3.b air Excercits, at dandse o: · s: v.) / legemlig-sjelelig Færdighed at
NB5:143 om, Armod Sygdom, Æres-Tab o: · s: v.) bliver en Barnagtighed for Intet at
NB8:112 em ( det Gode har Ære o: · s: v.) i det Andet Alt sig omvendt, Sandheden
NB10:166 tes Hustruer, Døttre o: · s: v.) og imidlertid jublede Grinet og Subscribent-Antallet
NB5:44 gift, uden Embeds-Forhold o: · s: v.) var den Eneste, som kunde gjøre
JJ:362 saa vor Tid, der blot medierer o: · s: v., neppe vil kunne kjende dem igjen«
NB15:123 r af Draaber, Essentser o: · s: v: » som hverken gjøre ondt ell.
NB32:111 er det for et Spektakel o: · s: v: ɔ: bliv saaledes vred, at Du ikke
NB9:40 r det Eneste jeg taler om o: · s: v: ɔ: det skulde være et Beviis
NB25:44 ve hudflettede, tabe Alt o: · s: v: ɔ: flyer Alle. Dette er i dobbelt
NB31:103 jeg har arbeidet gratis o: · s: v: ɔ: jeg vilde kunne faae Pathos her.
NB7:68 en Tid blev det nok godt igjen o: · s: v: ɔ: Nødvendigheden af at dette
NB30:126 ning af ved Penge, Magt o: · s: v: ɔ: paa jordisk at hjælpe dem.
NB24:131 enie, og Talent og Videnskab o: · s: v: – Χstd. er det Existentielle,
NB30:114 smukkeste Bevægelser o: · s: v: – – – hvis der til
NB29:58 Hyklerie mod Gjernings-Hovmod o: · s: v: – – men mod den Rettroenhed
EE:81 skal skydes ad aare, det i 40, o: · s: v: – / Det gjælder om Hamann hvad
JJ:232 , – for Tiggere, – o: · s: v: – / Hvad Jacobi afvisende ( nemlig
NB17:38 : v:; min Karls Medviden o: · s: v: – / Og saa Aar efter Aar uforandret
NB20:171 vindelig Ungdoms Taarer o: · s: v: – aah jo det er ret exquisit.
NB21:60 Sandhed og mod Usandhed o: · s: v: – aha, saa det er maaskee endog
NB21:95 styre, selv at maatte beregne o: · s: v: – ak gjennem mange Aar slæber
NB17:36 desto værre gaaer det mig o: · s: v: – alt Dette findes jo allerede
BOA, note rt ham sige at han haabede o: · s: v: – alt Sligt er af stor Interesse
NB26:55 kjøbte et Par Øxne o: · s: v: – altsaa Indbydelsen kommer saaledes,
DS, s. 236 jordiske Fordeel, Nydelse o: · s: v: – at der skulde være Noget
NB2:143 ingske T: finder interessante o: · s: v: – Bartholin! der netop var beregnet
NB17:60 ig, laae Du Mærke til o: · s: v: – da er dette den ligegyldigste
NB26:57 af Blødagtige, Feige o: · s: v: – de Slette have dog Kraft nok
Brev 269 er, Sprog, Fortjenester o: · s: v: – Den, der eier Aandens Rigdom
NB28:85 r ham i Stikken forraadt o: · s: v: – dersom han da atter er ædel
NB28:74 llion og Du skal see hvor let o: · s: v: – det er jo næsten lige som
NB30:43 sfæste Kjødet, afdøe o: · s: v: – det kan ubetinget ethvert Msk.
NB4:73 et Ord maaskee fornærmeligt o: · s: v: – det paataler Pressen. Men at
NB3:37 en Bog under Arbeide, som heed o: · s: v: – det vilde blive læst med
NB:157 istedenfor Pige og Dreng. o: · s: v: – Det virkelig Romantiske i den
NB29:70 at gjøre sig Fordeel o: · s: v: – dette betyder aldeles Intet;
NB28:71 or ret at udrette noget Stort o: · s: v: – dette er den sædvanlige msklige
NB21:23 ig selv af Sorg o: s: v: o: · s: v: – dette forekommer allerede sjeldent
Papir 467:1 inddriver det ved Politie o: · s: v: – dette kan Præsten ikke forsvare,
Brev 254 sorg, denne Hengivenhed o: · s: v: – dette Kostelige bliver jeg blot
NB23:168 ed, det Sandseliges Overmagt o: · s: v: – dette vender Augustin ganske
NB32:31 Indtrykkene, Udtrykkene o: · s: v: – dog uden Farer. / eller som
NB9:51 fra Maven, Gavtyvestreger o: · s: v: – en Ridefogeds Samvittighed.
NB12:16 hed, og Videnskabelighed o: · s: v: – endeligen kommer saa Systemet.
NB31:64 Sproget, Fremstillingen o: · s: v: – er det, som aldeles bragt i
NB25:69 tre Ærme af Fløiel o: · s: v: – er dette Χstd? Nei, det
NB12:18 seelse, i høit Embede o: · s: v: – er dette Χstds Virkeliggjørelse.
NB26:35 re Mand og Hustrue o: s: v: o: · s: v: – ergo er det den Vei Du skal
BOA, s. 277 vde budet ham at staae op o: · s: v: – et semel emissum volat irrevocabile
NB19:8 paa sine Skuldre, bærer det o: · s: v: – Faaret har blot at ligge ganske
Brev 209 Leilighed, vil De, gider De o: · s: v: – Faren og den haarde Nødvendighed
NB5:48 00 rd om Aaret, Silke-Anseelse o: · s: v: – for at forraade Χstd.)
NB12:51 Fordeel, dele Embederne o: · s: v: – han er farlig. En, der ingen
NB9:3 noget Stort, Konge, Keiser o: · s: v: – hans Blik seer gjennem alt Dette
NB15:117 aadan en rar og kjerlig Mand o: · s: v: – hvad saa videre? Barnet tænker
NB13:80 Saligheden i det at lide o: · s: v: – hvad Under vel at man føler
NB:70 e havde været for lille o: · s: v: – hvilken Rædsel ved denne
NB11:214 re Martyr, at bringe Offere o: · s: v: – hvilket den ogsaa gjør med
NB12:188 ham, forskjønne ham Livet o: · s: v: – hvilket er lige stik mod den
JJ:354 asunblæserne ere komne o: · s: v: – hvor lav-comisk – den
NB26:55 , at ihjelslaae sit Barn o: · s: v: – i » Christenhed«
NB26:55 te sig i at kjøbslaae o: · s: v: – i » Christenhed«
NB20:41 rsikkre, at inderst inde o: · s: v: – i den Grad er Troen blevet skjult
NB7:69 man lider Forfølgelse o: · s: v: – i den Tid har man da ikke, msklig
NB27:72 det at afdøe o: s: v: o: · s: v: – i denne Henseende har Natur-Videnskaben
NB29:11 er Dag o: s: v: o: s: v: o: · s: v: – i Ideen seet er dette det Ligegyldigste
Papir 464 e, Mathematik, Græsk o: · s: v: – ikke i nogen Maade i strengere
NB11:51 give meget fornuftige Grunde o: · s: v: – istedetfor at Opgaven er den
NB31:140 sviis, ogsaa saadan med o: · s: v: – istedetfor redeligt at udvise
NB14:62 dem, opsøger Dæmoniske o: · s: v: – istedetfor som Publikum, Χstheden,
NB20:22 se, et uvurdeerligt Gode o: · s: v: – ja en Tyvs-Lovgivning paa de
NB20:110 ne, det er et christent Folk o: · s: v: – ja, ellers lod heller ikke et
NB13:72 ttende sig for al Spot o: · s: v: – jeg forpligter mig til at røre
NB29:7 fiten, og Fidtet og Fløilet o: · s: v: – jeg har at passe paa, at der
NB13:36 one, nu en Vognmandskarl o: · s: v: – jeg kunde ikke have udholdt
NB28:70 dre have baaret sig ad, levet o: · s: v: – jeg vil være ene med Ideen.
NB13:80 ler han en Tomhed, et Savn o: · s: v: – jo jeg takker, hvad Under vel
Papir 430 s, er Du saaledes Kjerlighed o: · s: v: – ligner Du mig; og selv om Du
BOA, s. 214 hans skjønne Lignelser o: · s: v: – lutter Æsthetik. Skal Paulus
NB25:88 er, Justitsraad o: s: v: o: · s: v: – man naaer det – og saa
FF:101 jør Spektakler, faaer Prygl o: · s: v: – man søger at illudere sin
NB16:96 r Magt, List, Selviskhed o: · s: v: – med Held ɔ: saa der vindes
NB10:103 tale om det Dyb af Lidelser o: · s: v: – medens han levede, vilde de
NB18:35 -reiser, Igler, Aareladninger o: · s: v: – men Χstne ere vi Alle.
NB4:38 n har kaldet ham en Sværmer o: · s: v: – men at gjøre ham comisk!
NB20:97 Indtægter, Præstegaard o: · s: v: – men at han er Χsten, det
NB32:13 Jordiske, være Konge o: · s: v: – men det mislykkedes. / Nei,
Papir 344:1 og de glade Timer o: · s: v: – men dog blev jeg kjed deraf.
Papir 434 mmen, Talen, Skikkelsen o: · s: v: – men dog er Leiesvend. / Saa
Papir 451 drukket 10 Sorter Vine o: · s: v: – men Eet der beskjeftiger mig
NB24:44 taae, at man vil det vel o: · s: v: – men Existentsen berøres egl.
NB14:65 mine Herrer, mine Venner o: · s: v: – men Fordringen til Underviisningen,
NB28:91 dt i physiske Opdagelser o: · s: v: – men Gud ignorerer os! / Grund-Forvirringen
NB:99 etrygget, fjernt fra Mængden o: · s: v: – Men har man Lov til at leve
NB14:44 Glands over hendes Navn o: · s: v: – men hvad kan det egl. hjælpe
NB17:29 ommer det Pruttende, Afslaget o: · s: v: – men i denne frygtelige Isolation
NB:17 an Ære, Anseelse, Penge o: · s: v: – men i Døden da fortryder
NB23:221 Phantasie, Betragtning, Blik o: · s: v: – men ikke Spor af, ikke Tanke,
Brev 235 e, en anden med Rosiner o: · s: v: – men kun lidt i hver. See, nu
NB7:99.a ehæren evig uforglemmelig o: · s: v: – men Msk, Skabningens Vidunder,
NB9:16 ikke Tænkere, ikke Elskere o: · s: v: – men Msk-Slægten er ved Pressen
NB11:97 ik denne Tænkers Levemaade o: · s: v: – men netop Intet om hans Lære,
NB19:19 gribe styrende ind i hans Liv o: · s: v: – men om Søndagen præker
NB22:70.a de i Travlhedens Ærender o: · s: v: – men paa Banen løbe de ikke.
NB10:177 paa Ypperstepræster o: · s: v: – men paa Journalisterne. / Paa
NB20:170 e sig tilbage, sees sjeldent o: · s: v: – men Sandhedens Alvor er just
NB13:18 and til Viin, beroliger Havet o: · s: v: – men siger Præsten, saadan
NB2:263 eensom, derfor givter man sig o: · s: v: – men skulde det ogsaa være
NB13:8 iger, at man maa slaae af o: · s: v: – men, men man skal ikke slaae
Oi10, s. 407 Charakterer som Anonymer o: · s: v: – naar alt Sligt skal, og lige
NB23:185 æbe, at fornegte sig selv o: · s: v: – naar saa dette tillægges
NB:70 ke er lyssky, obscurantisk o: · s: v: – nei men det Ethiske er en Fjende
NB22:82 ulde være uegennyttig o: · s: v: – nei Opmærksomheden ledtes
NB29:102 Velsignelser over Slægten o: · s: v: – netop derfor anbringes Χstd.
NB18:99 nlig Fromhed – o: s: v: o: · s: v: – nu tier Orgelet, Taleren træder
NB22:118 n bruger utilladelige Midler o: · s: v: – o trods alle Forsikkringer om
NB22:56 er hele Jordlivets Elendighed o: · s: v: – og Χstd. er nu Trøst.
NB24:72 e hans ædel Uegennyttighed o: · s: v: – og derfor selv tjene Penge,
NB18:104 iger man: hvis det fordredes o: · s: v: – og derpaa siger man ganske sagte:
NB31:64 rd, er et christent Folk o: · s: v: – og det Eneste der egl. beskjeftiger
NB:73 esom at man næstendeels o: · s: v: – og det er dette der afhandles
NB12:73 t, accommoderer o: s: v: o: · s: v: – og dette priser han saa selv
NB25:85 l hjælpe ham o: s: v: o: · s: v: – og dog gjælder det, at var
Brev 235 eier, naar jeg« o: · s: v: – og gid det saa maa blive godt
NB34:3 hed er en Borgermesterdyd o: · s: v: – og han brænder sig. Saaledes
NB25:85 et er bedre, at En lider o: · s: v: – og han propheterer; det er en
NB10:47 rlige, der lede for Sandheden o: · s: v: – og hele Virkningen der frembringes
NB35:13 Bedstefaderen før ham o: · s: v: – og hvis En kom og vilde forklare
Papir 476 igesom Juristerne Lægerne o: · s: v: – Og Læren forkyndes ikke paa
NB20:39 siger: kommer hid alle I o: · s: v: – og man stormer til. Skulde dette
NB34:33 gsaa Ti, og saa Hundrede o: · s: v: – og naar der saa er Million:
NB16:51 tet for sin Hjertelighed o: · s: v: – og naar saa endelig En skal
NB21:88 subjektiv, ikke objektiv o: · s: v: – og nu beraabe de samme Msker
NB20:74 Egoisten, den Letsindige o: · s: v: – og saa dog handlet saaledes,
NB24:44 l vi nok, det kommer nok o: · s: v: – og saa døe vi; men hvis vi
NB20:136 tjene Χstd, leve fattig o: · s: v: – og saa efter at have forstaaet
NB27:46 rt Sympathie for alle Lidende o: · s: v: – og saa en heel Evighed igjennem
NB21:33 d der er hans Villie o: s: v: o: · s: v: – og saa ere vi alle, mere eller
NB2:143 ved Hjælp af Trækruder o: · s: v: – og saa i Modsætning hertil
NB25:82 te Generation ogsaa lidt o: · s: v: – og saa kommer det tilsidst.
NB17:86 g til at lade sig begloe o: · s: v: – og saa vil den tillige have
NB20:136 nogenlunde anseeligt Embede o: · s: v: – og saa, saa sætter han sig
NB4:75 rdede, hvinede, spottede o: · s: v: – og saae man sig om, saa blev
NB21:82 t være Uro, Spektakel o: · s: v: – og see, » Bevægelse«
Papir 451 Snustobakdaase o: s: v: o: · s: v: – og Taleren tager derimod, tager
NB7:14 n var fattig. Er det Vanære o: · s: v: – ogsaa han var foragtet. Er det
Papir 405 staaer op, hvad jeg læser o: · s: v: – ordligviis veed han slet ikke
NB13:44 havde jeg ingen Tilhængere o: · s: v: – Pfui! Altsaa man vilde, at jeg
NB14:66 sten, om Ingen gaaer i Kirke o: · s: v: – Præsten prædiker sin Tour
NB23:191 alt det Fornemme, Mægtige o: · s: v: – saa blev der intet Andet for
NB21:52 tem Høravlen o: s: v: o: · s: v: – saa der neppe engang bliver
NB29:20 ndig, adræt, en Cavaleer o: · s: v: – saa er dette jo et Slags Fremskridt.
NB10:193 nds Reellitet, Manerer o: · s: v: – saa havde han, ene og alene
NB32:147 ngde Cousiner og Cousiner o: · s: v: – saa krydser han hende strax
NB5:93 ig paa det Bedste, sminket sig o: · s: v: – saa seer det jo ud som Ungdom,
NB23:16 ed » de Andre« o: · s: v: – saa sige de dog igjen alle despekterligt
NB2:119 vet Hoer med et Publikum o: · s: v: – saa var han naturligviis blevet
NB14:101 og saa kommer man til Vished o: · s: v: – saadan Tale føre kun De,
NB10:153 d og til Aften o: s: v: o: · s: v: – saaledes gik det mig ogsaa med
NB14:37 ell. skærer Svovelstikker o: · s: v: – saaledes ogsaa i Forhold til
NB24:90 akteer, at kunne leve i Armod o: · s: v: – see, det har jeg ikke. / Jeg
NB32:44 on, Ridder, i lange Klæder o: · s: v: – som Dragkiste betragtet meget
NB6:59 ot ikke er Ens Charakteer o: · s: v: – som var Verden saa alvorlig.
NB30:44 jøns Lysten, Forplantelsen o: · s: v: – thi Dyr ere Mskene dog hovedsagelig.
NB25:44 runde, viser dem Fordele o: · s: v: – thi han er da ( som man siger
NB21:54 g med Videnskaberne nye Tvivl o: · s: v: – thi man havde slaaet en Streeg
NB31:98 stümer, Stjerner o: s: v: o: · s: v: – thi naar den menige Mand seer
NB:70 verne saa og saa, o: s: v: o: · s: v: – tilsidst kan han dog ikke forklare,
NB25:69 n ringere Evne, en Gaaes o: · s: v: – tænk nu, at den ene af disse
NB22:28 : en Naturforsker, en Læge o: · s: v: – var han tillige Dr. theologiæ
NB28:74 taae vi Armod Mangel, Ringhed o: · s: v: – vi rende med Tungen ud af Halsen
NB28:76 han har det godt« o: · s: v: – vi ønske nemlig Alle for
NB11:26 uble og blive egennyttig o: · s: v: –; thi sige de: hvorfor skal han
NB14:148 sklige Lidelser, Sygdom o: · s: v: ( aldeles som enhver Hedning var det)
NB31:29 hadet afskyet forbandet o: · s: v: ( cfr det nye Testamente). Og Gud hader
NB2:247 e til Dig / Lad Tankerne o: · s: v: ( det er af en gl Psalme) / Der er saa
NB11:191 e, Vreden til Fordærvelse o: · s: v: ( det er i Cap. V) saa Msk – og
NB24:52 en: Du bedrog mig o, Gud o: · s: v: ( det er Savonarola, Citatet findes
NB13:86 Epoche, Epoche og Æra o: · s: v: ( Det Fordærvelige i, at man tillader
NB9:67 on og Næringsvei at bagtale o: · s: v: ( fE Goldschmidt) var at betragte som
NB14:59 medaner, Lamadyrkere o: s: v: o: · s: v: ( formodl. fordi det ikke falder Χstheden
NB23:64 tidligere Tider om Dissenters o: · s: v: ( hans Liv og Skrifter v. Binzer 2den
NB16:83 overdriver, er altfor streng o: · s: v: ( hvilket da forresten er Usandhed,
JJ:331 -Ophør, om godt Veier igjen o: · s: v: ( hvilket passer i den timelige Verden,
NB17:63 Professor, Embedsmand, Ridder o: · s: v: ( istedetfor at være Missionair og
NB24:43 Mand, der kommer og tager dem o: · s: v: ( saaledes hørte jeg idag, d. 5te
NB19:39.c ling, Engelstoft, Martensen o: · s: v: ( thi hertil havde han netop Lyst, fordi
NB2:231 ave været stolt og omvendt o: · s: v: / » De opløfter Dem«
Brev 304.2 stændighederne« o: · s: v: / » Omstændighederne«!
NB30:21 ) tredie Gang endnu mere o: · s: v: / / / / Enhver Politie-Officiant, Betjent,
NB29:34 m arbeide og ere besværede o: · s: v: / / / / For at gjøre en Ende paa
NB12:129 det, man seer ham nu aldrig o: · s: v: / / / / Han fortæller mig i hans
NB22:66 de Offre jeg havde bragt o: · s: v: / / / a Prof. Nielsen. / Og forresten
NB22:6 theden bliver Fornedrelse o: · s: v: / / / Angaaende » det Frivillige«
NB12:163 følgelse, Haan, Spot o: · s: v: / / / Christendom er egl. ikke til.
NB29:15 øieste Alvor« o: · s: v: / / / Det Majestætiske – »
NB29:17 a lide, Alt mislykkes for dem o: · s: v: / / / Feiltagelse. / / Da der ifølge
NB31:74 t Lidende, det Forskudte o: · s: v: / / / Forunderlige Selvmodsigelse. /
NB3:42 nuværende Christenhed o: · s: v: / / / Jeg kan med et besynderligt Frimurerie
NB21:13 Ballotationen« o: · s: v: / / / Plus dolet, quam necesse est,
NB11:42 eblik fE. Død Bryllup o: · s: v: / / / Pøbelagtighedens Redskaber
NB12:165 ghed end Uegennyttighed o: · s: v: / / / R. Nielsen / I Grunden er dog
NB26:75 eren for at recreere mig o: · s: v: / / / Veemod. / / Der siges etsteds
DD:208 der spilles 3 Kort o: · s: v: / / 1st Scene. / Ole Wadt.         
NB31:91 at tage Afskeed« o: · s: v: / / Alle disse Steder, hvor Χstus
NB32:72 lag. / At hade Fader og Moder o: · s: v: / / Blot saaledes seet er det jo saa
NB4:5 I skulle sidde paa Throner o: · s: v: / / Det Satiriske for os i dette Spørgsmaal
NB18:21 r hid alle I som arbeide o: · s: v: / / Det Sted, hvor der findes en Hentydning
NB26:45 cob. / Peder – Johannes o: · s: v: / / Dette vil sige: kun Gud-Msket er
NB4:160.a ændset, ved Clima, Alder o: · s: v: / / No 3 dens Vedvarenhed / gjennem
NB13:2 eplik om mig selv / p. 86 o: · s: v: / / Om de tre Fredags-Taler. ( Ypperstepræsten
Papir 315:3 le Videnskab, Verdenshist. o: · s: v: / / Socr. / Hvor skulde jeg kunde overvinde
NB27:39 kjendeligt paa at Alt lykkes o: · s: v: / 2) I Jødedom begynder Forvandlingen:
NB32:62 Løgn.     o: s: v: o: · s: v: / ; eller naar i den tause Nat Gjenlyden
NB24:170.a ste Bog: yderligere Bidrag o: · s: v: /
NB21:80 e Plebeiiskhed. o: s: v: o: · s: v: / a Forskjellen mellem den profane og
NB22:23 eller Profit paa alle Maader o: · s: v: / a Ukjendeligheden af Det, jeg egl.
NB32:90 erden, hvad Du er, Gjerrighed o: · s: v: / Abraham a St. Clara siger etsteds,
Papir 429 store Svøberne vare o: · s: v: / Ad Lidelses-Historien!     Indgang.
Papir 404:2 des-Piger en Afskye o: · s: v: / Af alle Tyrannier er en Folkeregjering
NB2:64 mig for sær, forfængelig o: · s: v: / Af et Forord til Kjerlighedens Gjerninger.
NB13:80 han potenseres o: s: v: o: · s: v: / Afdøde Spang sagde engang at han
NB2:3 secessio in montem sacrum o: · s: v: / Alt passer ganske i min Theorie, og
NB35:10 Formastelse, rædsom Hovmod o: · s: v: / Altsaa Χstds Forkyndelsen er
NB34:13 igjen. o: s: v: o: s: v: o: · s: v: / Altsaa Gud vil eenlig Stand, fordi
NB24:125 e mod det Numeriske, Partier o: · s: v: / Altsaa jeg forsvarer et Bestaaende.
NB27:57 sig selv, at nyde Livet o: · s: v: / Altsaa man fortier Fordringen. Medens
NB12:58 Stakkels upraktisk Msk. o: · s: v: / Altsaa: Den, der gjør Alvor af
NB28:7 hvilket er Dødsdom o: s: v: o: · s: v: / Anderledes med os almindelige Msker,
Not1:7.z2 ger det ogsaa om Bod, Anger o: · s: v: / Arminianerne fulgte H. Grotius, som
NB28:5 tørt Brød o: s: v: o: · s: v: / Askese saaledes kan saa saare let
NB32:98 Mand, Forældre og Børn o: · s: v: / At anprise Χstd. saaledes, at
NB32:127 il Noget, gifte sig o: s: v: o: · s: v: / At disse Millioner ere til, mærker
NB7:47 mod Haab, at troe mod Forstand o: · s: v: / At ingen Reflexion udtømmer Guds-Forholdet
NB31:77 dem, saa troe de heller ikke o: · s: v: / At tale i Tunger / / At have forstaaet
NB22:173 de falske Reformatorer o: · s: v: / B er nu aabenbart sandere end C; men
NB24:39.a peilet, Rammen Indfatningen o: · s: v: / b Propheten Nathan fortalte ham en
NB25:44 er til at seire o: s: v: o: · s: v: / B. / Den høieste blot msklige Proportion
NB21:77 ntielle Forhold o: s: v: o: · s: v: / Blot et ganske enkelt Exempel. Vil
Papir 403 den tilraabe hinanden et Ord o: · s: v: / cfr Luthers Prædiken paa Evangeliet
NB30:85 r den bedste Verden vi leve i o: · s: v: / Charmant! Men hvis Du lidt nærmere
Papir 191 ller 2, medens Kl. er 7 o: · s: v: / d. 20 Sept. 36. / Den Forskjel jeg
NB21:54 se og Selvfornegtelse, Askese o: · s: v: / Da Χstd. blev blot Lære da
NB29:76 hans Stolthed, Hovmod o: · s: v: / De Færre, som dog have Forudsætninger
NB20:130 og al fuldkommen Gave. o: · s: v: / Den Dag jeg sendte Manuscript i Bogtrykkeriet,
NB28:89 Dusin-Msker, Silde-Stime o: · s: v: / Den Enkelte – Numerus. /
NB19:8 sikkrer, at man i sit Inderste o: · s: v: / Den meeste Sviig og Underfundighed
Papir 457 / jeg bygger al min Lid o: · s: v: / denne Psalme findes i vor auctoriserede
NB28:15 pilt i Komedien o: s: v: o: · s: v: / Denne Tanke er eiendommelig og ogsaa
NB23:75 anz zu der meinigen zu machen o: · s: v: / Det er godt. Kun forstaaer jeg det
Papir 460 t naae endeligt Formaal o: · s: v: / Det hans Forkyndelse saa har lagt
NB33:24 le som han vil. o: s: v: o: · s: v: / Det Hegelske Sludder om, at det Virkelige
NB30:133 ygge Propheternes Grave o: · s: v: / Det Interessante – Alvor. /
NB23:206 lige saa nær som jeg o: · s: v: / Det Interessante – og Forbrydelse,
NB25:49 g, om at ville tjene Guds Sag o: · s: v: / Det kan nu være godt nok; men Spørgsmaalet
NB11:71 a ikke bliver altfor alvorlig o: · s: v: / Det kunde for en Psycholog være
NB33:53 , Idyl med Børneavlen o: · s: v: / Det Nederdrægtige ved den hele
NB20:130 denne Tids Trængsler o: · s: v: / Det slaaer dog forunderligt til; jeg
NB8:40 ifald fra Høire og Centrum) o: · s: v: / Dette er Forskjellen mell. jødisk
NB9:59 m, der giver Msk. at troe o: · s: v: / Dette er Naaden; og her ligger Χstd.s
NB25:68 a tage Mskene som de ere o: · s: v: / Dette forstaaer jeg, jeg kan ypperligt
NB27:17 , da Hestene løb løbsk. o: · s: v: / Dette Tryk er som et Solstik umiddelbart
NB33:22 lykkelige i denne Verden o: · s: v: / Dog derom har jeg talt noksom paa
NB24:157 ede om den Dag imorgen. o: · s: v: / Dog dette er ikke at forstaae som
NB14:95 g som den bruges af mig. o: · s: v: / Dog hvad gjør alt Dette Peter.
NB18:73 / Lykkelig – Ulykkelig o: · s: v: / egl. siger vel Evangeliet, at de Fattige,
NB23:206 d. En Saadan vilde jeg svare o: · s: v: / eller / Saaledes vendt har jeg her
NB23:186 e, at arbeide gratis. / O: · s: v: / Eller var det maaskee en latterlig
NB18:85 t Kald, han tør vente o: · s: v: / En Arbeider er sin Løn værd
NB23:207 rdig, dannet o: s: v: o: · s: v: / En saadan redupliceret Forbryder er
NB22:77 ster foruden Provster, Bisper o: · s: v: / En Vanskelighed fra en anden Kant.
NB19:73 mig Du Pabst jeg være vil o: · s: v: / Endnu engang forandredes Indtrykket,
NB34:16 ham. / O: s: v: O: s: v: O: · s: v: / Er der noget Afskyeligere, er det
NB36:25 n af at tage dem med o: s: v: o: · s: v: / Evigheden forpligter paa Idealerne
Papir 504 jendte, Forhadte, Fornedrede o: · s: v: / fE Christus siger: troe paa mig, blot
NB17:66 haande historiske Grunde o: · s: v: / Fides humana og fides divina. /
Not13:23 m det Onde, Guds Godhed o: · s: v: / For at oplyse Guds Forhold til det
Papir 461 er uchristelig Overdrivelse o: · s: v: / Forkyndes derimod det Christelige
NB30:61 kkeligt Publikum – saa o: · s: v: / Forresten er Replikken ganske som
NB22:135 tærkere controlleret o: · s: v: / Forsaavidt er det atter her en egen
NB20:22 sig Redaktionen o: s: v: o: · s: v: / Fra den anden Side. Det Misundelsen
NB31:85 den Anden skal lades tilbage o: · s: v: / Frygtelige Udsondren og Isoleren!
NB27:88 Christendommen o: s: v: o: · s: v: / Her er det Slaget skal staae, og fremtidigen
NB28:7 igt paa Medgang! o: s: v: o: · s: v: / Heraf seer man, at det N. T. ikke
Brev 58 af D. og DM. R af N. St. o: · s: v: / hermed en Pakke. / 6. Brev 59, bl.
NB33:51 lamere det, systematisere det o: · s: v: / Hermed hænger det ogsaa sammen,
NB32:96 me til at spille med o: s: v: o: · s: v: / Hvad der er misundeligt paa mig, lader
Papir 431.e ærede dyrebare Publikum o: · s: v: / hvad jeg virkelig har gjort. /
PCS, s. 133 lgekjerlingerne o: s: v: o: · s: v: / Hvad vil dette sige? Det vil sige
NB26:49 t gaae videre ind herpaa o: · s: v: / Hvor uendelig vittigt af Socrates.
NB35:2 stne, som avle Χstne o: · s: v: / Hvori laae egl. Socratess Ironie?
NB25:47 kommer til at nyde Livet o: · s: v: / Hvori stikker det? Det stikker i,
NB21:82 ke det mindste Spektakel o: · s: v: / Idealet. / / .... Men dette er usandt,
Papir 454 mmens Dage, naar Blodet o: · s: v: / Ja, i Sandhed gjennem mere end en
NB6:21 er ikke Noget for os« o: · s: v: / Jeg begyndte som Æsthetiker –
NB12:58 hadet, afskyet o: s: v: o: · s: v: / Jeg hører Indvendingen –
NB24:30 heed det: tak, gode Ven, o: · s: v: / Jeg skiltes fra ham saa venskabeligt
NB23:83 r jeg det min Opdragelse o: · s: v: / Jeg vilde ogsaa gjerne have brugt
NB27:16 ortgive Embeder o: s: v: o: · s: v: / Kort det hele Mynsterske 4. Journalen
NB27:75 Erfaring, Erfarings-Videnskab o: · s: v: / Kun i Forhold til Χstd. forbeholder
NB2:129 til dog ogsaa at offre Noget o: · s: v: / Kunsten er at faae Svinget igjen,
NB29:40 et for dem, lokke dem til det o: · s: v: / Man fremstiller fE Selvfornegtelse
NB25:52 andsebedraget, Udflugten o: · s: v: / Man læser eller man hører eller
NB7:54 for silde, nu er det bag efter o: · s: v: / Man siger, at Den, der skal trøste
Ded:53 raad Rosenvinge / R af D og DM o: · s: v: / Med Ærbødighed og Hengivenhed
Ded:55 sraad / Molbech / R af D og DM o: · s: v: / Med Ærbødighed og Hengivenhed
Papir 491 med Kjød og Blod afdøe o: · s: v: / Men da der mellem os leve Nogle, som
NB13:59 et Store, man ønskede o: · s: v: / Men det Omvendte: at vide, saa man
NB28:24 Χstd dog endnu kun o: · s: v: / Men er dette dog ikke lidt for meget:
NB24:169 Hellige Skrift o: s: v: o: · s: v: / Men Forstandsbetragtningen vil lægge
NB25:101 re af Mskene, gjøre Lykke o: · s: v: / Men her standser det igjen. Thi er
Papir 515 lig Χsten o: s: v: o: · s: v: / Men hvem det nu frem for Alt convenerer
NB30:15 Criminelle, det Underfundige o: · s: v: / Men i Aarhundredernes Løb, alt
Papir 468 e, christeligt Folk o: s: v: o: · s: v: / Men i denne Retning er al Stræben
Papir 464 tlige som han var Asket o: · s: v: / Men i vore Tider er Professoren aldeles
Papir 421 e troer det Høieste. o: · s: v: / Men maaskee rigtigere concentrerede
NB31:103 ae Pathos her. O: s: v: O: · s: v: / Men naar Opgaven er reduppliceret,
NB22:86 t: Ære være Videnskaben o: · s: v: / Men Sagen er al denne Videnskabelighed
NB16:75 fter ham alle Martyrerne o: · s: v: / Men see atter her et Beviis for at
NB30:102 t udtrykke: I ere Tyveknegte o: · s: v: / Men tænk nu denne Forsamling af
Papir 505:1 e Kræfter maa stræbe o: · s: v: / Men, Du gode Gud, Χstd. behøver
NB29:40 Øieblik ene hige der efter o: · s: v: / Menigheden sidder nu og hører til,
NB6:55 Cotteriet, paa Sandsebedraget o: · s: v: / Min Taktik har bestandigt været
NB33:24 engende Opgave. o: s: v: o: · s: v: / Mine Tanker er: Gud er som en Digter.
NB21:86 er Vægten af den Maalestok o: · s: v: / mit Forhold udtrykker, at jeg er segnet,
Papir 450 øverste Plads ved Bordet o: · s: v: / Naar dette er naaet, er saa Χstd.
NB5:93 inderne som sørgede med dem o: · s: v: / Naar et Blad af den Art har en i Forhold
NB35:33 ve den største Velgjerning o: · s: v: / Naar jeg seer Edderkoppen spinde sin
NB10:183 Ord: kommer hid Alle I o: · s: v: / NB. / Det følger af sig selv, at
NB22:149 dertil, glad beredt dertil. o: · s: v: / Neander: Chrysostomus 1 D. p. 249.
NB31:12 i strengere Forstand at faste o: · s: v: / Nei den charakteristiske christelige
NB23:30 der skal reformeres o: s: v: o: · s: v: / Nei, det er Existentserne der skulle
NB23:149 n Ære at blive hudflettet o: · s: v: / Nonna / Gregor af Nazianzs Moder.
NB29:92 te – og bliv Χsten o: · s: v: / Nu er Χstd. blevet lige stik
NB16:76 strengelse og Selvfornegtelse o: · s: v: / Nu er Afstanden meget mere end dobbelt
NB23:68 n, formildede Sæderne o: · s: v: / Nu existerer der en christelig Tradition
NB14:106 or han handler uegennyttigst o: · s: v: / Nu kniber det, nu kan han ikke holde
NB30:115 g vel, Du vil gjøre Lykke o: · s: v: / Nu kommer Χstd. og siger: det
NB24:167 ive elsket, æret, anseet, o: · s: v: / Nu, i ethvert Tilfælde, saaledes
Papir 548 den som ikke bekjender o: · s: v: / O, det er afskyeligt, paa den Maade
NB30:137 n er stor i Handel og Vandel o: · s: v: / O, det sørgerlige er, at der i
NB25:89 et for mig at blive fri. o: · s: v: / O, I saa qvalfuldt Offrede –
NB18:101 ndt deeltagende i Alt, o: · s: v: / O, men det var en farlig Sag at lære
NB25:52 gode Gaver, Lykke, Held o: · s: v: / O, Sophistik, Sophistik! Er det ikke
NB23:30 g Kirken reformeres og Staten o: · s: v: / og Charakteerløshed / Det Høieste
NB28:98 ethed, Sands for et Høiere o: · s: v: / Og da er der blandt disse mange Msker
NB29:82 rie af det virkelige Liv o: · s: v: / Og derfor var det – at jeg skal
NB30:71 e Dage og dens onde Dage o: · s: v: / Og fordi Tyngden gik ud – derfor
NB27:36 sk Henseende nok bliver bedre o: · s: v: / Og see, hvad Χstd. er efter det
Papir 586.a rladt, forhaanet, udgriint o: · s: v: / og volder det Lidelser for at faae
NB7:4 , / Jeg kan den sidste see o: · s: v: / Oldingen – som en Olding, der
NB26:68.b for maaskee at lide Mangel o: · s: v: / Om mig selv. / / Jeg har maaskee haft
NB26:52 1000 Mand igjen: Du skal troe o: · s: v: / Om mig selv. / / Med alle mine Lidelser,
NB21:87 r Livet lettere og beqvemmere o: · s: v: / Om nu Nogen derfor vælger det,
NB28:74 ionen, de jordiske Goder o: · s: v: / Paa den Maade er Christendommen efterhaanden
NB26:30 bedst for de Mægtige. o: · s: v: / Paa den Maade er Evangeliet blevet
Papir 1:1 kan ikke eftergive Synder o: · s: v: / pag. 68. Tetzel opbrænder offentlig
NB30:103 r, det Herlige, Ædle o: · s: v: / Phantasien / / er hvad Styrelsen bruger
NB22:145 n er saa smagløst – o: · s: v: / Retfærdige Gud! Der var engang,
Brev 159 e. / Jeg har den Ære o: · s: v: / S. K. / Din Faders Død har omstemt
NB20:118 t, være sjelden seet o: · s: v: / Saa begyndte jeg da min Virksomhed.
NB17:13 re ugift, uafhængig o: · s: v: / Saa gjorde jeg det, religieust besluttet.
NB27:51 , her i Kiøbenhavn fE o: · s: v: / Saa har vi Distance-Χstd, der
NB24:12 da ikke noget saa Rædsomt o: · s: v: / Saa kommer Χstus og vil frelse
NB30:129 nskeligt eller frygteligt o: · s: v: / Saaledes forholdt man sig engang til
NB35:13 denne som Bedstefaderen o: · s: v: / Saaledes med Χstd. Med Evighedens
NB32:117 for hver Gang o: s: v: o: · s: v: / Saaledes med den christelige Revisor.
NB13:72 n alvorlig Χsten, elsket o: · s: v: / Saasnart jeg existentielt vil udtrykke
NB30:80 Kjerlighed, ædel Msklighed o: · s: v: / Sagen er, Sætningen er Mskets egen
NB23:147 er om at blive nogle Stykker o: · s: v: / Satte man saadanne to Individualiteter
NB25:110 Slaverne og de Fattige o: · s: v: / See, her Χstdommens Depravation.
NB12:117 a holdes Synoder, balloteres o: · s: v: / Selv de strengeste Orthodoxe selv
NB23:33 klende, der forhærdes o: · s: v: / siig Andre, hvad Du har lært. /
NB5:80 telig: forvirret, fordærvet o: · s: v: / Skulde nu denne Forsikkring om Hengivenhed
NB28:99 hende at være den Udvalgte o: · s: v: / Som Χstus raaber: min Gud, min
NB26:34 det Ædle, det Uegennyttige o: · s: v: / Styrelsens Bestemmelse ( og saaledes
NB22:141 tjene. Saaledes Paulus o: · s: v: / Troen gjør Alt. / / Uden Troen
NB17:9 Ære at tjene Sandheden o: · s: v: / Tænk blot dette sammen: den uhyre
Papir 461 ig dragne til Χstdommen o: · s: v: / Tænk Dig nu, at denne Art Forkyndelse
Brev 60 ch / R af D og D M R af N o: · s: v: / Tømmerup Præstegaard. /
Papir 438 e god Sæd i sin Ager o: · s: v: 2) Guds Rige er inden i Eder cfr hiint
NB22:76 usinder, udstrøer Sæden o: · s: v: 2). Det Sandsebedrag, at naar der er
NB32:117 eide for de endelige Formaal o: · s: v:    : saa afstedkommes det kun altfor
NB20:7 ørst søge Guds Rige o: · s: v: ; men vi ere for Alvorlige til at ville
Not10:1 tiner, Elegier, Epistler o: · s: v: a) den orientalske Lyrik b) den classiske
NB2:16 belen, den offentlige Mening o: · s: v: Aar efter Aar afstedkomme de væmmeligste
NB7:40 e, begjerende, besiddende o: · s: v: absolut i Lidenskab, kort absolut i
NB7:40 , en Skomager og en Greve o: · s: v: absolut lige godt kunne være forelskede.
NB25:112 ydige i Biskop Mynsters o: · s: v: Adfærd mod mig! Men Nielsen gjør
NB23:79 n blev udskjeldt som Tyv o: · s: v: af Anklageren. Under Proceduren forholdt
NB21:23 ste. Karen, Maren, Mette o: · s: v: aflivede ingenlunde sig selv, skjøndt
NB33:34 re, det Raae, det Ukloge o: · s: v: aldrig er saa fordærvet som det Kloge.
NB27:40 denskaber og Professorer o: · s: v: alle disse Foranstaltninger der, selv
NB11:173 ldschmidt. Kræmmersvenden o: · s: v: alle disse Tusinder de ere efter deres
NB22:72 d der som Hoer, Mord, Tyverie o: · s: v: allerede gjør Allarm her paa Jorden
KK:4.a se af den enkelte Læsemaade o: · s: v: allerede staaer paa Springet til denne.
NB30:44 andet Msk Livet o: s: v: o: · s: v: alt beregnet paa tillige at raffinere
NB32:93 gtig, alvidende, alviis o: · s: v: alt Dette enet i at være Kjerlighed
NB22:56 fordrer at lide for Læren o: · s: v: alt Dette forties reent. / Troen –
NB31:29 er avler Børn klinker o: · s: v: alt freidigt i Betragtning af, at Andre
NB16:68 Martyrerne have blødt o: · s: v: Alt sammen er gaaet af uden Personligheder.
NB15:83 af ogsaa Forargelses Mulighed o: · s: v: Alt Sligt beskæftiger Sleiermacher
NB35:5 kjendelig paa Lidelse o: s: v: o: · s: v: alt Sligt, og saaledes er alt Χstligt,
NB33:52 t allerede gjorte Afslag o: · s: v: alt ved Misbrug af Sproget, idet man
NB33:15 sande Religion; o: s: v: o: · s: v: altid dette som de Andre. / »
NB28:45 jult, reise til et andet Sted o: · s: v: Altsaa hver evige Dag skal Opgaven paa
NB6:78 sige, at han skulde combinere o: · s: v: Altsaa i denne Henseende Misforstaaelse;
NB27:59 t, eier det Ny Testament o: · s: v: Altsaa kan Enhver – hvis han vil
NB12:63 , naar en Digter, en Kunstner o: · s: v: anbringer sig selv med i sin Frembringelse.
NB21:73 i Tale at opmuntre belære o: · s: v: Andre. Men Hovedsagen er Existentsen,
NB:130 at hidse. Elskov, Anger, o: · s: v: ansees for Chimairer, men Penge, Penge,
NB13:88 ed, at alle gode Hoveder o: · s: v: anvendte deres Gaver til at gjøre
NB26:80 i Phædrus, i Gorgias, o: · s: v: Aristoteles i Rhetorik, den senere Oldtid
NB34:33 rne derimod, Sektmagerne o: · s: v: at de ere de Sammensvorne. Nei, nei,
NB12:183 bære Sorg at gaae i Sorg o: · s: v: at det alt forholder sig til Sorg over
NB32:57 om, Mskenes Miskjendelse o: · s: v: at det slet ikke er den egl. Jammer
NB30:43 g at det om at forsage Verden o: · s: v: at det staaer i det nye Testamente,
NB16:6 e i den augsburgske Confession o: · s: v: at et Msk. ikke af sig selv har nogen
BOA, s. 247 nde, aandrigt, omskrivende o: · s: v: at forholde sig til hiin ( ham, ifølge
NB9:8 sin Magt ved at være flittig o: · s: v: at glæde sin Fader; thi Uroen i mit
NB18:50.a Armod, Lidelse for Sandhed o: · s: v: at indrette sit Liv ganske som en Apostel,
NB13:22 Penge og Ære Anseelse o: · s: v: at lønne den, der i Sandhed lærer
NB27:65 s fra Bye til Bye, hudflettes o: · s: v: at sige derom: idel Glæde; at takke
NB15:122 ort Alt, for i Udvortes o: · s: v: at være ganske som Du. / Og siger
NB14:16 e af Rødder, en ugift Mand o: · s: v: baade har mere Tid og mere hensynsløst
NB35:45 storien om at den foregaaende o: · s: v: baglænds. / Og dette er Χstds
NB26:35 aar Din Hustrue, Dine Børn o: · s: v: bede og besværge Dig da ikke at gaae
NB29:116 s, Opsætsighed, Dovenskab o: · s: v: behøver Disciplinen ikke videre end
NB13:80 herlige Armbevægelser o: · s: v: behøves egl. ikke: en Stum kan prædike,
NB14:144 deligere, det Interessantere o: · s: v: beskæftiger og interesserer det at
NB17:93 rtout at jeg skal nyde Livet. o: · s: v: bestandig det Omvendte. / Heraf seer
NB3:8 lken Pige han helst skulde tage o: · s: v: bestandigt inden for dette blot Efterabende
BOA, note st. Alle hans Kundskaber o: · s: v: betyde, væsentligen seet, slet Intet;
NB19:30 ionen, om det at udrette o: · s: v: betyder ham slet Intet, rører ham
Papir 420:2 er den Aften o: s: v: o: · s: v: Bladene anmelde saa den Aften i skandinavisk
BOA, s. 262 yldninger, Tergiversering o: · s: v: blegner og forsvinder som andet Koglerie,
NB26:23 disse Mægtige og Rige o: · s: v: blive mægtigere og rigere. Nei, sin
Papir 404:2 kels Forf., item Kunstnere o: · s: v: blive os bevidste, hvis det ikke gaaer
NB12:74 Χstne, Sandheds-Vidnerne o: · s: v: blive Phantaster. / Grund-Forrykkelsen
NB2:85 : saa vil Brud og Brudgom o: · s: v: blive saa flaue og saa forbittrede,
Papir 345 anstændig Gebærde o: · s: v: bliver anseet for en uhyre Commerce,
NB16:25 et. Vantroen, Tungsindet o: · s: v: bliver strax angest og bange og paadutter
NB21:79 hans Fornemhed, høie Rang o: · s: v: blot viste sig at være for at styre
JJ:192 mod Underet, mod Aabenbaringen o: · s: v: bruger den Indvending, at det var en
NB28:74 r« Armod, Mangel o: · s: v: bukker sytten Gange for Millionairen
NB4:121.a af personligt Mod. / Hvidt o: · s: v: burde aldrig have været andet og
NB33:32 rs-Mænd som Biskop M. o: · s: v: Christne. / Bugtalerie / Det falder
NB4:38 gjøre Christus og Apostlene o: · s: v: comiske. Det vil da blive et Sidestykke
NB22:159 d, han seer paa sin Ret o: · s: v: Da beslutter han at gjøre Alt, og
NB2:52 orhold til en Digter, Kunstner o: · s: v: da Forholdet er til Differents), saa
NB10:112.a , Rigdom, Ære, Anseelse o: · s: v: da passe man vel paa. Præsterne maa
NB16:57 e, Dagdriverne, o: s: v: o: · s: v: de blive ved Hjælp af Bladene opmærksomme
NB28:24 or den Lærdom, det Studium o: · s: v: de forraade, jeg tilstaaer i sømmelig
NB26:31 , have Stjerner og Baand o: · s: v: de prædike om: det er dog saligt
NB18:77 s om Mandagen, Tirsdagen o: · s: v: de søgne Dage faaet at vide, at man
NB29:96 Altsaa i den ved Raahed o: · s: v: demoraliserede Tid, der behøver Sandheds-Vidnet
NB14:95 dighed, verdslig Prutten o: · s: v: den er jo just det Dominerende. Det
NB34:40 Hjælp, Frelse, Naade o: · s: v: den meest bidende Ironie, saa man forsaavidt
NB16:75 Vanskeligheder, Lidelser o: · s: v: der ere forbundne med at følge Læren,
Papir 505:2 ghed, Begeistring for Idee o: · s: v: der forener dem, medens det dog er Selvkjerlighed
NB5:122 ikke komme Propheter, Dommere o: · s: v: der gaae foran for at lede Slægten
NB12:187 aledes hadet; thi Røveren o: · s: v: der jo udtrykker, at Verden er bedre
NB10:143 der egl. Ingen af Forfattere o: · s: v: der kan have. De føle kun altfor
NB:70 kulant fE, en Naturforsker o: · s: v: der ret egl er begeistret for at begribe
NB2:26 ndigt Mængden, Pluraliteten o: · s: v: der var vidende. See derfor er Journal-Pressen
NB12:80 ie Rang, Stjerner og Baand o: · s: v: deraf bevise de, at de ere Lærere.
Papir 436 rn, confirmerede som Børn o: · s: v: deraf bevise vi, at vi ere Χstne;
NB14:138 re paa Conventer og Rigsdage o: · s: v: deres Navne ville sandeligen ikke bidrage
NB29:38 have Ro, Ro til at nyde Livet o: · s: v: derfor raaber den paa: jeg kan ikke,
NB12:86 disse Skove, som De seer der o: · s: v: Derpaa siger den Religieuse: ja, men
NB12:134 , conversere deres Kone o: · s: v: dersom de blot havde Tid, saa skulde
NB7:43 kunde trøste« o: · s: v: Dersom denne midlertidige Standsning
NB25:89 e, en Apostel, Jfr Maria o: · s: v: dertil er jeg altfor beskeden og ydmyg
NB10:201 ng, om det Tab, Landet lider o: · s: v: Dertil maatte jeg sige: efter den Maade,
NB36:22 jødet, overskære Nerven o: · s: v: Dertil maatte vel Kindtanden sige: nei
Brev 83 t Kjendskab til Lidenskab o: · s: v: dertil. – Saa meget vil jeg blot
NB22:36 , at det blot er et Forsøg o: · s: v: derved er han sikkret mod enhver virkelig
NB23:224 td. som idel Trøst, Lykke o: · s: v: Derved har saa Tvivlen vundet den Fordeel
NB35:22 n, at have Lykke med sig o: · s: v: det ansee vi for Beviis paa Guds Naade.
NB28:16 Categorier at fremstille o: · s: v: det Christelige. / Som jeg altid pleier
NB6:56 i, existerende at udtrykke det o: · s: v: det er at reduplicere. / At reduplicere
NB27:65 , at blive kagstrøgen o: · s: v: det er at tale i Tunger. / Den officielle
Papir 453 at blive latterliggjort o: · s: v: Det er da let at see, at i saa Fald
NB2:227 formitet at være forhaanet o: · s: v: det er den sande. / thi Opgaven er,
NB27:67 og Moder og Dit eget Liv o: · s: v: Det er der er bestandigt ved Naaden
Brev 89 lve, det kniber i Knæerne o: · s: v: Det er for lidt, jeg vælger et Udtryk
NB24:56 / / Dit Suk, Din Bøn o: · s: v: det er hørt, o, i Naade, det har
Papir 402 aradox, det Absurde o: s: v: o: · s: v: det er ikke derom jeg taler, men om
JJ:285.a skelbevægelserne i Armene o: · s: v: Det er ikke Musklerne der behøves
NB36:12 at lide, at bringe Offere o: · s: v: det er jeg villig nok til, men Ukjendelighed
Papir 430 askee har lidt af Kjerlighed o: · s: v: det er jo ikke at ligne mig. Nei, naar
NB20:22 Redaktionen, Anonymitet o: · s: v: Det er Misundelsens Interesse at opretholde
NB20:158 rsagelsen, Fornegtelsen o: · s: v: det er som blæst bort. / Du som har
NB2:63 e, skaf os et Levebrød o: · s: v: det er Sorgen – og det er Trøsten
NB26:25 te Liv, slaaer strax til o: · s: v: Det er vi nu slupne for i Χstd,
NB28:45 n bliver fængslet o: s: v: o: · s: v: det er, fra nu af er det ikke mere i
NB6:44 rfængelighed, Stolthed o: · s: v: det er, som om jeg dog i sidste Grund
NB12:109 ger et langt Liv for En o: · s: v: det foranlediger et Msk til at blive
NB4:49 g saa mageløst deiligt o: · s: v: det jeg sagde: saa vilde jeg sige »
NB31:114 stræber Du saaledes o: · s: v: Det Jeg, der er den Søvnløshed
DS, s. 162 i kunstnerisk Frembringelse o: · s: v: det kaldes just at være ædru.
NB32:115 t hade sig selv, at afdøe o: · s: v: det kan nok anstrenge. / Sandt er det,
NB25:8 det Høieste, fremstille det o: · s: v: det lader sig naae indtil d. 30 Aar.
NB17:102 , nærmere belyse o: s: v: o: · s: v: det N. T. Jo, jeg takker! Ja vi Mennesker
Papir 392 er, som Verden ikke straffer o: · s: v: det om Bagvaskelse. / Velvillig Henvendelse
NB22:8 heds-Frihed, Troes-Frihed o: · s: v: det raabes der paa og i disse Tider,
NB26:32 r os, vækker vor Beundring o: · s: v: det Samme i Virkelighed hade, forbande,
NB8:11 ndagen de høie Dyder o: · s: v: det siger han om Søndagen, og see,
NB29:104 er Frelste, hele Verden o: · s: v: Det undgaaer os, at paa samme Tid staaer
NB6:61 at være, hvad jeg vil o: · s: v: Det var det jeg havde tænkt mig som
JJ:473 mtale med Skomagere og Garvere o: · s: v: det var ironisk Polemik mod de »
NB3:29 kringer om i sit Inderste o: · s: v: det var Tilfældet, at naar en Mand
NB22:44 til at tale med ham om Veiret o: · s: v: det veed jeg godt. / Men den anden Tanke
NB16:21 ngen dyrisk Uddunstning, o: · s: v: det vil jo være værre end Døden.
NB2:214 g, at jeg er saa flittig o: · s: v: det vil man ikke have. / I Danmark er
NB5:5 gjør derefter er min Broder o: · s: v: det vil sige alle umidd. Bestemmelser
NB26:31 ike om Verdens Lumpenhed o: · s: v: det vil sige, de ville dog helst være
NB4:154 ar som en Blomst i Engen o: · s: v: Det vil sige, det som Digteren anpriser
NB15:75.a efter den, han skal erfare o: · s: v: Det vil sige, her gives ikke Beviser
Papir 490 studere og granske o: · s: v: det vil sige, vi værge os ved at
NB24:139 den, hver slaae lidt af o: · s: v: det vil sige: god Nat Idee! Ved Hjælp
NB19:27 ribelig men efterhaanden o: · s: v: Det vil sige: man smugler det naturlige
NB25:69 arsag han bliver udpebet o: · s: v: Dette er Χstd; Talen er ikke Alvoren,
NB32:30 ift Stand, Armod, Askese o: · s: v: Dette er aldeles rigtigt, beregnet paa
Papir 460 ynde Χstd o: s: v: o: · s: v: Dette er den almdl. Forestilling, hvor
NB21:32 Declamerende tage sig af ham o: · s: v: Dette er Verdenshistorien. / Af En,
Papir 453 ges af Grin og Commerce o: · s: v: Dette har jeg, som forsynlig Mand, i
DS, s. 174 dmyghed, tvivlende om Tvivl o: · s: v: Dette vil sige, det er sjeldent at finde
Papir 477 er fremstiller dette Ædle o: · s: v: Dette vil sige, han benytter sig af
NB4:111 et som det at stjæle, hore o: · s: v: Du skal ikke kunde forsvare Dig med,
NB5:136 Forstandige, Statsmanden o: · s: v: dømme om Χstus i Samtidighedens
NB17:64 lassen og den Menigemand o: · s: v: efter Bladets Ordre til at dømme
NB26:116 skal ventes en Time, en Dag o: · s: v: efter Omstændighederne. / I Forhold
NB15:17 eller Tydskland eller Sverrig o: · s: v: ei heller om det er den nu værende
NB11:148 Vrøvl, Sludder, Vaas o: · s: v: ell. maatte man frygte, at Alt var Vaas,
NB31:139 Evner, megen Forstand, o: · s: v: eller kun ringe Evner, at denne Forskjel
NB25:37 vil forstaae, Din Hykler o: · s: v: eller ved Ironie, der underfundigt opererer
NB26:4 ger, ved at tegne, male o: · s: v: en Anden ved at sye Støvler, ved
DS, s. 246 relser, en Forsoner, Naade o: · s: v: en phantastisk Luxus, og forsaavidt
NB7:85 have Udsigt til et vist Embede o: · s: v: En saadan Mand læser og studerer
NB31:118 Riger, Lande, Folk o: s: v: o: · s: v: en Verdens-Deel er blevet Christen og
NB16:39 : at hade Fader og Moder o: · s: v: end man tænker. Thi hvis En i Sandhed
NB22:138 dybsindigere, høiere o: · s: v: end Plato o: s: v: istedetfor at Kategorien
NB30:27 s af alle for mit Navns Skyld o: · s: v: Endeligen: der er et Regnskab hisset,
NB15:125 Præsidenten, Secretairen o: · s: v: endnu vælges een officiel Person:
NB32:103 hed, item Vold og Voldsomhed o: · s: v: engang var – det Χstd. ivrede
NB24:141 Handlinger med at faste o: · s: v: Enhver blive i sit Kald, det er den
NB16:64 , og Vidunderlig-Deilige o: · s: v: er Affectation, der generer sig for
NB26:24 harakteer og Christendom o: · s: v: er afskaffet. Derimod vedbliver Maskinen
NB30:114 smukkeste Bevægelser o: · s: v: er aldeles Nonsens, thi Ingen af dem
JJ:411 re end en Satans Karl« o: · s: v: er at der overhovedet ingen Læremester
NB21:24.a til at blive kagstrøgen o: · s: v: er at satirisere sig selv. Det Sande
NB2:26 ethvert Fag, enhver Gjenstand o: · s: v: er bestandigt Minoriteten, de Færreste,
NB32:67 hade sig selv og Verden o: · s: v: er Betingelsen for at elske Gud). Han
Papir 451 lv-Opsatser o: s: v: o: · s: v: er da ikke saa skrækkeligt alvorligt.
NB31:12 f Mskene. / Naar det at faste o: · s: v: er det Almindelige ( altsaa Det, som
NB16:54 culative, Apologetik o: s: v: o: · s: v: er det Christelige kommet i Baglaas.
NB21:17.a ge, Det, der kommer udenfra o: · s: v: er det en anden Magt ( Styrelsen, der
NB21:72 rede, agtede, anseete o: · s: v: er det i Forhold til det egl. at være
NB10:102 Mængden og Publikum o: · s: v: er det Onde, Piat det meest Demoraliserende.
DS, s. 194 ten Verden, christne Stater o: · s: v: er det saa ikke sandt, at vi trænge
NB11:30 k-Snak, Sladder, Sludder o: · s: v: er dog en Slags Trøst; thi var der
Papir 430 d, hader og forfølger Dig o: · s: v: er Du saa Kjerlighed som jeg, ligner
NB25:96 et Ubetingede, det Evige o: · s: v: er egl. afskaffet – dog bestaaer
NB5:114 elighed, at der er en Gud til o: · s: v: er egl. det Indtryk man faaer deraf
NB8:41 holde deres Angreb borte o: · s: v: er egl. ikke christelig Fromhed. Saaledes
NB31:103 Interesse, Deeltagelse o: · s: v: er et Misligt, er den visse Vei til
NB24:148 erdens Bygningen, Slægten o: · s: v: er evig de Enkelte et Forsvindende.
NB33:53 lt det Onde, alle Plager o: · s: v: er fra Djævelen. Anderledes kunde
NB24:8 ne at ville erkjende Sandheden o: · s: v: er Galimathias, Illusion, eller Hyklerie.
NB7:53 og det Høie og en Ven o: · s: v: er Galimathias. Proportionerne er disse:
NB23:64.a den Geistlige er Excellence o: · s: v: er ikke nær saa farlig som denne
NB16:59 it Væsen liggende Tungsind o: · s: v: er jeg blevet productiv; religieust
NB21:142 i vor Tid i Handel og Vandel o: · s: v: er just at tilveiebringe ved kunstige
BOA, s. 239 thi Pragtfuldhed, Raskhed o: · s: v: er just ikke ethiske Bestemmelser. Enhver
NB30:43 il det at forsage Verden o: · s: v: er kun eet af To: enten at gjøre
Papir 340:10 . Et Forsyn, en Forsoning o: · s: v: er kun til for en Existerende. Naar
NB29:80 Dette med at faste, Coelibat o: · s: v: er latterlig Overdrivelse, Galskab,
NB27:33 Fader og Moder for min Skyld o: · s: v: er mig ikke værd. / / Hvorledes fremkommer
NB27:67 og Moder og sit eget Liv o: · s: v: er mig ikke værd.« / /
NB10:76 f Luther: hør mig Du Pabst o: · s: v: er mig næsten modbydeligt verdsligt.
NB33:34 s Maal er Mskets Forædling o: · s: v: er naturligviis Galimathias. / Staten
NB25:85 d der skeer, siges, foregaaer o: · s: v: er omineust, det Faktiske forvandler
NB30:52 tuelt i Retning af Idee Tanke o: · s: v: er Qvinden sammenlignet med Manden saa
Papir 368-7.a re, at Sandheden udlees o: · s: v: er, selv udleet og spottet at foredrage
NB31:25 Christendommens Historie o: · s: v: er, som sagt, Sludder og Vrøvl, ogsaa
Not8:45 i samme Forstand som Digtere o: · s: v: ere det ofte, ɔ: de ere de ulykkeligste.
NB32:135 elsen, Engle, Djævle o: · s: v: ere interesserede i denne Begivenhed.
NB34:41.a Vildfarelse, Fordærvelse o: · s: v: ere numerisk repræsenterede. / Det
NB18:73 et, at de Fattige, Ulykkelige o: · s: v: ere nærmere til Evangeliet, mere
NB11:148 Religioner have ogsaa Under o: · s: v: ergo er de christelige ogsaa falske.
NB14:62 iger Publikum, Selskabet o: · s: v: Ergo er det Grusomhed af denne Trøster
NB20:70 gudd. Aabenbaring, inspireret o: · s: v: ergo maa der da være den fuldstændigste
Papir 366-2.a ele Verden ( Slægten, o: · s: v: et Abstraktum) Saaledes med Bogtrykkerkunstens
NB22:86 elser af Selvfornegtelse o: · s: v: et saadant Barn maatte jo blive forrykt.
NB8:49 paa Jorden, man lever længe o: · s: v: Et staaende Billede, hvormed den jødiske
NB19:83 ophøiede Beslutninger o: · s: v: faae det blot oratoriske Sving. Det
NB22:151 n Middelalderens Askese o: · s: v: faae sin Betydning. For nemlig at kunne
NB27:73 m, Magt og Vælde, Herkomst o: · s: v: finder man det dog lindrende, at det
NB29:58 std., at leve i Talemaader o: · s: v: findes der egl. ikke Skriftsteder i
JJ:324 erens Askese ( Munke og Nonner o: · s: v: Flagellationer o: s: v:). Münter
NB22:78 at kunne hade Fader og Moder o: · s: v: for Χstdommens Skyld: Du, min Gud,
NB31:25 og Sving og Bøininger o: · s: v: for at faae Sandheden fat uden at komme
NB32:102 gjøres af Politikere o: · s: v: for at forvandle dem til Exemplarer.
NB14:16 r anbefalet Armod ugift Stand o: · s: v: for at Mskene ved at have saa lidet
NB25:57 lider en Tid, visse Aar o: · s: v: for at naae det og det eller blive det
JJ:264 abelighed – Mode – o: · s: v: for at være med) og begynder altsaa
NB30:54 ax har Bønner, Taarer, Suk o: · s: v: for at værge sig mod Lidelse, hendes
NB27:19 r at hade Fader og Moder o: · s: v: for Christi Skyld være umulige. /
NB5:5 t! / Det at hade Fader og Moder o: · s: v: for Christi Skyld, er ogsaa Udtrykket
NB14:16 , at ansee Armod, ugift Stand o: · s: v: for Noget, der i og for sig kunde behage
NB24:162 Medhjælpere o: s: v: o: · s: v: For vor Tids Bevidsthed er Luther egl.
NB19:63 eres Glæde af at skade ham o: · s: v: for, som det hedder, at see, om Gud
DS, s. 236 lamere om de høie Dyder o: · s: v: forandrer ikke Virkelighedens Status
NB27:72 ir-Videnskaben, o: s: v: o: · s: v: fordre af en Aabenbaring, at den tillige
NB26:49 kler, Prækeforedraget o: · s: v: forekommer ofte denne Vending: Tiden
NB16:7 n en Forfatter fE, en Kunstner o: · s: v: forholder sig til Folket. En Kjøbmand
NB33:53 Bryderier og Forfølgelser o: · s: v: forklarer Luther af, at det kommer fra
NB23:212 dhed et Msk, al Verdens Uret o: · s: v: formaaer ikke at fornedre ham. / Dette
NB16:98 ren var Skjemt, Bajadsstreger o: · s: v: formodentlig i Modsætning til de
Not13:19 . 7d B. om Afholdenhed o: · s: v: Fornøielse. 8d Bog om Venskab; 9de
Papir 476 ler ganske i Almdl. om, o: · s: v: Forresten er Alt hvad der hører med
Papir 558 ligste af alle, Hyklere o: · s: v: forsaavidt vel altsaa de ulykkeligste.
NB17:64 ige Ydre, mine tynde Ben o: · s: v: forstyrrede mig, tvertimod det tilfredsstillede
NB16:25.a aren, Prøven, Fristelsen o: · s: v: fra den rette Side, at den er for at
Not15:4.m g saa modtog alt mit Tøi o: · s: v: fra hende, skrev jeg et Brev til Etatsraaden,
NB4:45 an som Tyv, Røver, Bagtaler o: · s: v: fratage ham hans jordiske Goder –
NB16:99 prigtige Mening« o: · s: v: frister en skjult privat Existents –
NB:17 kener og unge Studenter o: · s: v: fundet, at jeg var dybsindig. Det vilde
NB26:30 r de Rige, de Mægtige o: · s: v: føres Sagen igjen tilbage til Det,
Papir 537 r naar det er i anden o: · s: v: Generation er unegteligt den som behager
NB25:37 , forstaae lettere, hurtigere o: · s: v: Genie og Talent, og har jeg ikke denne
Papir 524:2 paa den Tid i den By o: · s: v: gjorde det. / Hvilket uhyre Spatium
NB15:120 . / Concordieformelen o: · s: v: gjorde dog egl. det Religieuse til Juristerie;
NB25:4 Forholdet dertil, Idealet o: · s: v: gjør et Msk. ulykkeligt i denne Verden.
PCS, s. 131 Tankeløshed, et Misgreb o: · s: v: gjør Intet; den Beundrede veed ikke
NB5:131 Kommer hid alle I« o: · s: v: gjør jeg hovedsagligen dette: jeg
NB8:104 Mellemclassens, Borgerskabets o: · s: v: Glæde mishandlet af Pøbelen, –
NB8:110 komagerdreng, en Slagtersvend o: · s: v: grinende bemægtiger sig min Skikkelse:
NB7:40 saa negtes dette Ønske o: · s: v: ham, det er hans absolute Lidenskab
NB36:25 gaae i Fløiel, bestjernet o: · s: v: han er en Tyveknegt, aldeles i samme
NB17:68 r om hvad han vil i Fremtiden o: · s: v: han er ingenlunde streng Religieus.
NB30:138 en er i Armod i Lidelse o: · s: v: han er jo langt fra ikke haard nok,
NB13:88 ter er ikke den Klogskab o: · s: v: han har brugt. Nei, Feilen er, at han
NB16:73.b af sig selv, at hvad Talent o: · s: v: han kan have, hjælper til at udøve
NB11:72 Forfølgelse og Mishandling o: · s: v: han lider, jo bliver ligesom ukjendelig
NB12:198 , at han den berømte o: · s: v: han lod en Pige sidde hen, der blev
NB21:29 oist eller som en Hykler o: · s: v: han vil i indre Anfægtning efter
NB11:173 enhver Kræmmersvend o: · s: v: han vover personligt at insultere mig.
NB:195 Trøst for jordiske Lidelser o: · s: v: har Christendommen ikke, den antager,
NB26:6 han en Regjeringsmand. 48 o: · s: v: har gjort det aabenbart, at han er Journalist
NB15:103 unst, Videnskab, Poesie o: · s: v: har kun med Mulighed at gjøre, det
NB14:121 acus blot er Subjektiviteten o: · s: v: har man da, foruden al hans øvrige
NB26:57 blev forfulgt, kagstrøgen o: · s: v: havde levet en Rhetor, der havde reist
NB24:158 pare sig selv for alle Farer o: · s: v: Her kan der aldeles ikke være Tale
Papir 453 paa den Maade o: s: v: o: · s: v: Herved er vundet, at vi nu kan komme
NB14:44 ligieuse Besværgelser o: · s: v: hun som nu er gift – og jeg ugift.
NB17:37 ets Alvor, de ære hinanden o: · s: v: Hvad der gaaer ud derover ( og om det
NB26:6 g. Tag Mynster, Martensen o: · s: v: hvad gjøre de mod mig? Det er for
NB14:61 urvidenskabeligt æsthetisk o: · s: v: hvor let foranlediges et Msk. ikke til
NB5:142 negtelse, Høimodighed o: · s: v: høist upopulair, de Fleste forstaae
NB10:68 Totalitet, maieutiske Hensigt o: · s: v: hører ogsaa at forstaae min Forfatter-Personligheds
NB34:41 ner af Vildfarelser og Afveie o: · s: v: i alle mulige Nüancer og altid numerisk
NB20:118 det at man Ingenting er o: · s: v: i den Grad svækker Indtrykket, at
NB28:78.a rivillige, Selvbestemmelsen o: · s: v: i det Ord: gaaer ind ad den trange Port
NB14:46 fortvivle gaae fra Forstanden o: · s: v: I en saadan Tilstand maatte han raabe
NB8:67 af Undskyldninger og Udflugter o: · s: v: i Forhold til det at existere; thi altid
NB16:88 Bestaaende, det Traditionelle o: · s: v: i Forhold til hvilket der begyndes er
NB22:135 . den roses den Mildhed o: · s: v: i ikke at dømme Andre. Thi stundom
NB:215 er da sjeldent foredrages o: · s: v: i Journalen NB p. 97 lin 4 fr. neden.
NB31:3 kkelige, det Tilsidesatte o: · s: v: i Slægten ( hvilket derfor just Kjerlighedens
NB2:13 e mine Ideer mere Indgang o: · s: v: i Øieblikket. Blæse være med
NB28:77 at hade Fader og Moder o: · s: v: Idet nemlig den nye Slægt skal paa
NB3:69 lgelse og Forurettelse o: · s: v: ikke beskæftiger ham stort: og saa
NB19:60 bevise, at der i Mth: 25, 31 o: · s: v: ikke kan være Tale om Hedningers
NB12:142 Skraldemanden o: s: v: o: · s: v: ind i Forbigaaende at forvisse sig om,
Not11:15 er stode under Oraklers o: · s: v: Indflydelse. Men da han ogsaa blandt
NB28:24 øbmand, en Kræmmer o: · s: v: indrette mig personligt paa at naae
NB20:155 og saa dog igjen langt borte o: · s: v: indtil de aldeles demoraliserede ved
NB23:207 er slet og ret« o: · s: v: ingen Saadan fører et Dobbelt-Liv.
NB14:134 re Apollos, Andre Pauli o: · s: v: istedetfor at Alle ere Χsti. /
NB27:12 ogt, om hvorvidt det er klogt o: · s: v: Istedetfor at blive Charakteer opløses
NB14:115 man jo have berømmet det o: · s: v: istedetfor at ignorere det. / Det er
NB22:138 iere o: s: v: end Plato o: · s: v: istedetfor at Kategorien er: Χstd.
NB33:13 e sig selv, afdøe o: s: v: o: · s: v: item at hade sig selv, at elske Gud
NB23:221 eg nu søge, er Egnen smuk o: · s: v: item: det var rigtig rart, at Universitetet
Papir 577 ol. Undersøgelse o: s: v: o: · s: v: ja det ville Præsterne maaskee med
NB10:48 om mig i Henseende til Evner o: · s: v: ja i Henseende til Forfatter: saa kan
NB22:43 hed, Partie-Væsen o: s: v: o: · s: v: Ja, saa er naturligviis et Bestaaende
NB32:127 gteren og Droskekudsken o: · s: v: jeg fandt en saa stor Glæde i at
NB35:24 den Fornedrede o: s: v: o: · s: v: jeg har jo paa de mangfoldigste Maader
NB25:109 al sit Værd for Dig o: · s: v: Jeg stod som paa Gløer. / For hende
NB36:3 er for Aand et tvetydigt Gode o: · s: v: just da ved den Tid, eller nogle Aar
NB26:8 ke-Foredrag som Mynster, Pauli o: · s: v: kan der vedblive at prædikes, hvis
NB2:52 , en Digter, en Videnskabsmand o: · s: v: kan godt leve hele Livet igjennem beundret,
NB33:57 , og til hvilken somhelst Tid o: · s: v: kan personligt henvende os til Himelens
NB34:26 inger og Kæmpe-Aviser o: · s: v: kan rigtignok ikke arrangeres af eet
NB2:36 almodighed, Tro, Ydmyghed o: · s: v: kort alle christelige Dyder i den u-virkelige
Brev 281 kab, Manuscripter, Journaler o: · s: v: kort Alt, hvilket bliver ham at udlevere;
NB27:88 argelsens Mulighed aaben o: · s: v: kort det vil gjælde om Forsagelse
NB8:28 enge, at en Jurist, en Læge o: · s: v: kort en verdslig Embedsmand vil tragte
NB2:173 anmark. Mord, Hoer, Vold o: · s: v: kort enhver Forbrydelse tilgives, kun
NB15:59 et mageløs Deilige og Dybe o: · s: v: kort ligefremme Kategorier. / Saaledes
NB36:28 rstand kunne give Grunde o: · s: v: kort Mskene ere sjunkne ned til en reen
NB12:58 en med den Pige o: s: v: o: · s: v: Kun han staaer tilbage han der først
NB29:7 essorer og Privatdocenter o: · s: v: kunde have Lyst at deeltage i den. Nei,
Papir 528 nt, at være meget flittig o: · s: v: kunde vække Forfølgelse: lad der
NB10:182 Adler) i » en Cyclus o: · s: v: kunne godt udgives. Men de skal udgives
NB7:73 Χsten. / Thi en Hoerkarl o: · s: v: lader Verden i Grunden skjøtte sig
NB27:78 lide saligere end det at nyde o: · s: v: Langtfra ham at lade Dig uden Hjælp
NB30:43 ntielle, det at afdøe o: · s: v: Lige saa er den Geskæftighed og Travlhed
NB29:94 a bliver den Fattige, Lidende o: · s: v: lige saa salig som alle Andre. / 11.
DS, note end Videnskab som Mathematik o: · s: v: ligegyldig ved det Personlige, og at
NB31:140 Usle, Fittede, Lurvede o: · s: v: ligger i: » ogsaa«, ɔ:
Papir 436 ise vi, at vi ere Χstne o: · s: v: lutter Sandsebedrag. / 2) Vi have i
JJ:407 lkans Udbrud, ingen Pest, Krig o: · s: v: lærer Menneskene Alts Uvished saa
NB10:129 g Rygte, mit Avancement o: · s: v: maa der ikke røres ved – ja
NB33:47 s, Kjønnets, Alderens o: · s: v: maa Evigheden kunne borttage og tilveiebringe
NB16:99 indede Folks Bestialitet o: · s: v: maatte han daglig udholde – for
Papir 583 Levnetsløb, o: s: v: o: · s: v: man er paa een Gang aandrig og tillige
DS, s. 180 lleren Lægen, Kunstneren o: · s: v: med Billighed kunne fordre ogsaa at
NB33:51 , digterisk, systematisk o: · s: v: med det Høiere. / Men slige Væsener
NB14:13 , det Store, det Vidtvirkende o: · s: v: Medens Gud just er saaledes uendelig
NB20:34 en Letsindig, en Egoist o: · s: v: medens jeg har arbeidet Dag og Nat.
NB4:151 ab og øiner ingen Trøst o: · s: v: men alle søgende: derfor siger han
Papir 456 Dvaskhed, Sandselighed o: · s: v: men at den – ja, det er saaledes
NB31:47 eller at blive til Noget o: · s: v: men at lide. / Dette sees ogsaa let
JJ:331 art forbander han Fjender o: · s: v: Men Begynderen der altsaa skal begynde
NB30:102 nne agtværdige Forsamling o: · s: v: Men denne Verden er selv det Overmægtige,
NB28:48 rbilledet, være fuldkommen o: · s: v: Men det Gode bliver det dog altid ved
Papir 366:3 ve meget mere at vide o: · s: v: men dette er netop Udflugt og Kjetterie.
Papir 543 t kan jo være Hovmod o: · s: v: men dog er det en Slags Garantie, thi
NB10:208 er, et Bud, et Ladegaardslem o: · s: v: men en Hyrekudsk havde han ikke tænkt
NB21:87 te til Phantasterie, Usandhed o: · s: v: men Forening ( det Mageligere) til det
NB2:23 eget om litteraire Angreb o: · s: v: men Gud veed der er ikke Spor af noget
NB28:78 for Nogle trang for Andre let o: · s: v: Men han siger: Veien er trang. Vil man
NB24:57 idder han og tæller Takten o: · s: v: Men han skal jo spille med i Orchestret,
NB31:122 utten er bange o: s: v: o: · s: v: Men i alle disse Forhold har man ikke
Papir 485 sten al mulig Mishandling o: · s: v: Men ikke sandt, det ønsker Du ikke
NB11:122 Hele, ikke min Hensigt o: · s: v: men jeg bruges, medens jeg er bunden
NB16:39 llehaande jordisk Nød o: · s: v: Men naar det er et Msk.s eneste Bekymring:
NB25:55 de er skjønt, Dyden herlig o: · s: v: men siger han ( just deri stikker Sophisten)
NB16:14 der med Syndens Almindelighed o: · s: v: Men skal det nu erfares, saa maa jeg
NB18:98 kke mere forfølge hinanden o: · s: v: men tage Livet i ligefremme Forhold,
NB26:21 talenhed, thi Røveren o: · s: v: mener dog ikke, at det er Christendom.
NB30:72 Moder, Søster Broder o: · s: v: mere end mig er mig ikke værd. Almindeligen
NB22:151 til at kunne undvære o: · s: v: Middelalderens Feil var at gjøre
NB2:160 vel Hoer og Drukkenskab o: · s: v: mod dette hele Spil af onde Lidenskaber,
NB10:150 askelse, Bagtalelse, Piatten o: · s: v: naar det tager for stærkt Overhaand:
NB27:56 til deres Bedømmelse o: · s: v: Naar man gjør det, saa faaer man
NB11:160 sten ell. Forvalteren o: · s: v: nei Enhver fik Lov at blive i Sit, kun
NB3:20 losophie ell. i Jernbaner o: · s: v: nei Grunden ligger dybere i almdl. Demoralisation,
NB31:43 eller i eenlig Stand o: s: v: o: · s: v: nei, dersom Du af Msk-Frygt faster,
NB29:85 var ikke Askesen, Coelibatet o: · s: v: nei, Feilen var, at man havde slaaet
NB15:128 med en Taare i Øiet o: · s: v: nei, Forskiellen er om man taler ell.
NB25:68 ngel paa Talent Dannelse o: · s: v: Nei, nei! Det der beskjeftiger mig er,
NB28:77 fast ved Fædrenes Tro o: · s: v: Nei, vi har kun det nye Testamente,
NB17:101 Bøger forpligte o: s: v: o: · s: v: Noget der har taget lang, lang Tid og
NB10:68 kjule den, give den Retningen o: · s: v: Noget, der er vidtløftigere end og
NB3:29 lv, at vi i vort Inderste o: · s: v: Nu, i ethvert Tilfælde er det ganske
Papir 529 faae et større Kald o: · s: v: o, det er en rædsom Egoisme. Men
NB6:73 t faae den Lærer afsat o: · s: v: O, nei. Det er en reen ideel Opgave:
NB26:44 kommer hid alle I som arbeide o: · s: v: o, taber ikke Frimodigheden, som var
JJ:404 g det oldnordiske, det spanske o: · s: v: o: s: v) desto vanskeligere er Opgaven,
NB11:159 ar ikke Embeder at bortgive, o: · s: v: o: s: v. Paa den anden Side see netop
NB21:23 aflive sig selv af Sorg o: · s: v: o: s: v: – dette forekommer allerede
NB26:35 istiggjøre Mand og Hustrue o: · s: v: o: s: v: – ergo er det den Vei
NB27:72 nger til det at afdøe o: · s: v: o: s: v: – i denne Henseende har
NB29:11 escher hver Dag o: s: v: o: · s: v: o: s: v: – i Ideen seet er dette
NB25:88 live Ridder, Justitsraad o: · s: v: o: s: v: – man naaer det –
NB18:99 sten barnlig Fromhed – o: · s: v: o: s: v: – nu tier Orgelet, Taleren
NB12:73 iens Gunst, accommoderer o: · s: v: o: s: v: – og dette priser han
NB25:85 om Gud vil hjælpe ham o: · s: v: o: s: v: – og dog gjælder det,
NB21:33 fter, hvad der er hans Villie o: · s: v: o: s: v: – og saa ere vi alle,
Papir 451 en Guld Snustobakdaase o: · s: v: o: s: v: – og Taleren tager derimod,
NB21:52 -Avlen, item Høravlen o: · s: v: o: s: v: – saa der neppe engang
NB10:153 il den Tid og til Aften o: · s: v: o: s: v: – saaledes gik det mig
NB31:98 stlige Costümer, Stjerner o: · s: v: o: s: v: – thi naar den menige
NB:70 t paa Nerverne saa og saa, o: · s: v: o: s: v: – tilsidst kan han dog
NB14:59 ker, Muhamedaner, Lamadyrkere o: · s: v: o: s: v: ( formodl. fordi det ikke falder
NB32:62 et er en Løgn.     o: · s: v: o: s: v: / ; eller naar i den tause
NB21:80 , søgte Plebeiiskhed. o: · s: v: o: s: v: / a Forskjellen mellem den
NB13:80 es han virker; han potenseres o: · s: v: o: s: v: / Afdøde Spang sagde engang
NB34:13 lelsen igjen. o: s: v: o: · s: v: o: s: v: / Altsaa Gud vil eenlig Stand,
NB28:7 10 Dage, hvilket er Dødsdom o: · s: v: o: s: v: / Anderledes med os almindelige
NB28:5 mæt i tørt Brød o: · s: v: o: s: v: / Askese saaledes kan saa saare
NB32:127 , blive til Noget, gifte sig o: · s: v: o: s: v: / At disse Millioner ere til,
NB25:44 og Udsigter til at seire o: · s: v: o: s: v: / B. / Den høieste blot
NB21:77 es existentielle Forhold o: · s: v: o: s: v: / Blot et ganske enkelt Exempel.
NB28:15 Enhver, spilt i Komedien o: · s: v: o: s: v: / Denne Tanke er eiendommelig
NB33:24 ke at ville som han vil. o: · s: v: o: s: v: / Det Hegelske Sludder om,
NB23:207 d elskværdig, dannet o: · s: v: o: s: v: / En saadan redupliceret Forbryder
NB34:16 Straffe ham. / O: s: v: O: · s: v: O: s: v: / Er der noget Afskyeligere,
NB36:25 kelsk Skin af at tage dem med o: · s: v: o: s: v: / Evigheden forpligter paa
NB20:22 at kalde sig Redaktionen o: · s: v: o: s: v: / Fra den anden Side. Det Misundelsen
NB27:88 e begribe Christendommen o: · s: v: o: s: v: / Her er det Slaget skal staae,
NB28:7 e kjendeligt paa Medgang! o: · s: v: o: s: v: / Heraf seer man, at det N.
NB32:96 derne komme til at spille med o: · s: v: o: s: v: / Hvad der er misundeligt paa
PCS, s. 133 e paa Sælgekjerlingerne o: · s: v: o: s: v: / Hvad vil dette sige? Det
NB12:58 n Hykler, hadet, afskyet o: · s: v: o: s: v: / Jeg hører Indvendingen
NB27:16 e kunde bortgive Embeder o: · s: v: o: s: v: / Kort det hele Mynsterske
NB24:169 er i den Hellige Skrift o: · s: v: o: s: v: / Men Forstandsbetragtningen
Papir 515 en alvorlig Χsten o: · s: v: o: s: v: / Men hvem det nu frem for
Papir 468 Folkekirke, christeligt Folk o: · s: v: o: s: v: / Men i denne Retning er al
NB31:103 kunne faae Pathos her. O: · s: v: O: s: v: / Men naar Opgaven er reduppliceret,
NB33:24 est anstrengende Opgave. o: · s: v: o: s: v: / Mine Tanker er: Gud er som
NB23:30 « der skal reformeres o: · s: v: o: s: v: / Nei, det er Existentserne
NB32:117 a Kroppen for hver Gang o: · s: v: o: s: v: / Saaledes med den christelige
NB30:44 jenke et andet Msk Livet o: · s: v: o: s: v: alt beregnet paa tillige at
NB35:5 , der er kjendelig paa Lidelse o: · s: v: o: s: v: alt Sligt, og saaledes er alt
NB33:15 have den sande Religion; o: · s: v: o: s: v: altid dette som de Andre. /
Papir 420:2 de vare der den Aften o: · s: v: o: s: v: Bladene anmelde saa den Aften
NB16:57 ersvendene, Dagdriverne, o: · s: v: o: s: v: de blive ved Hjælp af Bladene
Papir 402 e er et Paradox, det Absurde o: · s: v: o: s: v: det er ikke derom jeg taler,
NB28:45 relse, han bliver fængslet o: · s: v: o: s: v: det er, fra nu af er det ikke
NB17:102 ggjøre, nærmere belyse o: · s: v: o: s: v: det N. T. Jo, jeg takker! Ja
Papir 460 t at forkynde Χstd o: · s: v: o: s: v: Dette er den almdl. Forestilling,
NB31:118 u fanget: Riger, Lande, Folk o: · s: v: o: s: v: en Verdens-Deel er blevet Christen
Papir 451 t faae Sølv-Opsatser o: · s: v: o: s: v: er da ikke saa skrækkeligt
NB16:54 , det Speculative, Apologetik o: · s: v: o: s: v: er det Christelige kommet i
NB24:162 anonyme Medhjælpere o: · s: v: o: s: v: For vor Tids Bevidsthed er
NB27:72 , Vetrinair-Videnskaben, o: · s: v: o: s: v: fordre af en Aabenbaring, at
Papir 453 nævnet paa den Maade o: · s: v: o: s: v: Herved er vundet, at vi nu
NB12:142 Student, Skraldemanden o: · s: v: o: s: v: ind i Forbigaaende at forvisse
NB33:13 , fornegte sig selv, afdøe o: · s: v: o: s: v: item at hade sig selv, at elske
Papir 577 rd theol. Undersøgelse o: · s: v: o: s: v: ja det ville Præsterne maaskee
NB22:43 af Umodenhed, Partie-Væsen o: · s: v: o: s: v: Ja, saa er naturligviis et
NB35:24 an bliver den Fornedrede o: · s: v: o: s: v: jeg har jo paa de mangfoldigste
NB12:58 e, en Anden med den Pige o: · s: v: o: s: v: Kun han staaer tilbage han
Papir 583 Kirkens Levnetsløb, o: · s: v: o: s: v: man er paa een Gang aandrig
NB31:122 d at Rekrutten er bange o: · s: v: o: s: v: Men i alle disse Forhold har
NB31:43 ste, ei heller i eenlig Stand o: · s: v: o: s: v: nei, dersom Du af Msk-Frygt
NB17:101 symbolske Bøger forpligte o: · s: v: o: s: v: Noget der har taget lang, lang
NB29:11 graph-Depescher hver Dag o: · s: v: o: s: v: o: s: v: – i Ideen seet
NB34:13 e Selvfølelsen igjen. o: · s: v: o: s: v: o: s: v: / Altsaa Gud vil eenlig
NB34:16 vighedens Straffe ham. / O: · s: v: O: s: v: O: s: v: / Er der noget Afskyeligere,
NB29:11 alder han maaskee, slaaer sig o: · s: v: o: s: v: o: s: v: Paa den Maade har
Papir 589 ene, Travlhed, Nysgjerrighed o: · s: v: o: s: v: o: s: v: Som Barnet ikke kan
NB16:19 ære Medlem, Folkets Tillid o: · s: v: o: s: v: o: s: v:. Og jeg er vis paa,
NB20:35 Nissen, Grosserer Grønberg o: · s: v: o: s: v: og Alt som vi græde beundre
NB31:131 forplante sig, have det godt o: · s: v: o: s: v: Og De der skulle repræsentere
Papir 577 de blive slæbte frem o: · s: v: o: s: v: og den gode Lægmand vilde
NB8:80 se det høit ell. Sligt o: · s: v: o: s: v: Og dette gaaer igjennem lige
NB4:24 : v: o: s: v:, for Skoledrenge o: · s: v: o: s: v: og for at de kunne tage Kjende
NB33:32 i den trygge Dagligstue o: · s: v: o: s: v: Og hvad der ikke gjør Sagen
NB17:23 fra andre Aandens Sphærer o: · s: v: o: s: v: Og hvorledes gjøres alt
Oi10, s. 396 ør være Commandeur o: · s: v: o: s: v: Og til Grund for Ridderen,
Papir 543 rivielt, jordisk Profit o: · s: v: o: s: v: om muligt endnu triviellere
Papir 557 re slet og ret Hattemager o: · s: v: o: s: v: overalt paa ethvert Punkt er
NB29:11 maaskee, slaaer sig o: s: v: o: · s: v: o: s: v: Paa den Maade har Moderen tusinde
NB32:132 øgelse og Udpyntning o: · s: v: o: s: v: paa Læren, i samme Grad
DS, s. 245 til de første Christne o: · s: v: o: s: v: skal bort. Christus vil lige
NB33:52 , Lærere, Professorer o: · s: v: o: s: v: skulle visiteres paa Kroppen:
NB20:71 i Troens Begrebsbestemmelser o: · s: v: o: s: v: Sligt kan Tidens Usundhed fortære
Papir 589 lhed, Nysgjerrighed o: s: v: o: · s: v: o: s: v: Som Barnet ikke kan staae roligt,
Papir 589 lsket, afholdt, tilbedt o: · s: v: o: s: v: Thi dunkelt veed disse Msker
Brev 214 nnet af Beundringens Gjenlyd o: · s: v: o: s: v: thi man seer Alt. Men hvor
NB23:207 i Stemning, melancholsk o: · s: v: o: s: v:«. Saa kan tilsidst
NB14:132 at det er egl. det Lykkelige o: · s: v: o: s: v:) – ja selv om det var
Papir 474.d nes, udgrines forfølges o: · s: v: o: s: v:) / – hvor, msklig talt,
NB11:105 for høit, for meget, o: · s: v: o: s: v:) det tager sig jo saa godt
Papir 505:2 nger, jordiske Begjeringer o: · s: v: o: s: v:) forener dem. Men det vil man
NB11:152 delse, legemlig Forfriskelse o: · s: v: o: s: v:) hvilke et Msk. ikke tør
NB9:2 r, En som har fyldt 30, 50 o: · s: v: o: s: v:) just ogsaa talte om dem, som
NB8:83 egt, en Student en Borger o: · s: v: o: s: v:) om mine Stakkels tynde Been.
NB4:24 re, Vertshusholdere, Mursvende o: · s: v: o: s: v:, for Skoledrenge o: s: v: o:
NB35:14 il at glædes, at nyde o: · s: v: o: s: v:, hvilket jo vistnok Barnet
NB19:76 Bestaaende, bliver arresteret o: · s: v: o: s: v:, kommer aldrig til at faae
NB24:128 e begynde paa en anden Maade o: · s: v: o: s: v:, kort Journalen vil redigere
NB36:7 g døbes som Χstne o: · s: v: o: s: v:, overalt Χstd. ɔ:
NB9:26 t lader sig ikke gjøre o: · s: v: o: s: v:, saa der slet ingen Tid spildes
NB29:41 avde det hjemme i Himlen o: · s: v: o: s: v:. / Alvor. / / Χstd. er
NB30:105 ing at skjenke et Barn Livet o: · s: v: o: s: v:. / Anm Naturligviis er Msket
NB14:15 llig fra eller mere end Andre o: · s: v: o: s: v:. / Det er nu godt nok, og jeg
NB19:15 skræmme Folk bort fra den o: · s: v: o: s: v:. / Hertil maa svares. Naar
NB29:27 elig Travlhed og Livs-Nydelse o: · s: v: o: s: v:. / Hvor satirisk! / /
NB20:70 re det fuldkomneste Græsk o: · s: v: o: s: v:. / Lad os nu engang tage Sagen
NB11:207 et Par ud og saa Kjede o: · s: v: o: s: v:. / Man er bodfærdig 4de
NB12:83 de nok forlovede paa en Frisk o: · s: v: o: s: v:. / Man skulde synes det var
NB26:33 – Viden af Grunde o: · s: v: o: s: v:. / Men det N. T. repræsenterer
Papir 474 om kaldes Veiledere og Rabbi o: · s: v: o: s: v:. / Men naar Forholdet er dette
NB27:65 sesteeg og drikke Punsch o: · s: v: o: s: v:. / Mig synes man kunde dog
Papir 474.h holder vel nok min Levetid o: · s: v: o: s: v:. / Min Mening er – og
DS, s. 256 ammenhold, ved Ballotation o: · s: v: o: s: v:. / Nei, er der ingen saadan
NB21:54 hjalp hele Text-Critiken o: · s: v: o: s: v:. / Overalt hvor En er med der
NB23:60 g to Cheniller paa, Galoscher o: · s: v: o: s: v:. / Religieus Opdragelse. /
NB28:91 at nyde Livet, at samle Penge o: · s: v: o: s: v:. / Saaledes vil man nemlig
NB20:70 or er det i daarligt Græsk o: · s: v: o: s: v:. / Tag et andet Forhold. Gud
Brev 288 ktiviteten, man stiger! o: · s: v: o: s: v:. / Ved Hjælp af den nye
NB24:18 terer den og modificerer lidt o: · s: v: o: s: v:. Alt lutter Umenneskelighed.
NB17:76 ære mig uundværlig o: · s: v: o: s: v:. Dertil kommer nu, at han af
Brev 271 en u-ansvarlig Minister o: · s: v: o: s: v:. Det Epigrammatiske ligger
NB12:85 ben, snart Speculationen o: · s: v:    o: s: v:. Det er altid som det
NB4:50 ikke gaaer med en vis Art Hat o: · s: v: o: s: v:. Fra den anden Side den communistiske
NB19:28 Alt, leve ugifte i Armod o: · s: v: o: s: v:. Med mig hænger det idetmindste
Papir 420:2 at betyde o: s: v: og o: · s: v: o: s: v:. Men nu er Øieblikket dertil!
NB14:88 Enhver skal lyde Øvrighed o: · s: v: o: s: v:. Men nu han selv! Var det da
NB8:70 n, dertil er Du for lille o: · s: v: o: s: v:. Og dog vilde man ( dette er
NB16:19 dlem, Folkets Tillid o: s: v: o: · s: v: o: s: v:. Og jeg er vis paa, at naar
NB8:83 lags anseet Mand i Folket o: · s: v: o: s: v:. Og saa at jeg nu engang er
NB8:100 rer Jespersens fraskilte Kone o: · s: v: o: s: v:: denne Geschichte vilde blive
Brev 148 ionen for Pastoralseminariet o: · s: v: o: s: v:; dersom Du nu kunde see, hvor
Papir 474.d ver det for Intet« o: · s: v: o: s: v:; det om at lide for Læren,
NB13:80 r om at lide Forhaanelse o: · s: v: o: s: v:; medens Skuespilleren just
NB17:38 age i det offentlige Liv o: · s: v: o: s: v:; min Karls Medviden o: s:
NB16:25 Vantro, Tungsind, Angest o: · s: v: oftest ligger under i Prøven, fordi
NB20:35 rosserer Grønberg o: s: v: o: · s: v: og Alt som vi græde beundre vi Mynster;
NB32:111 u dvælede Du ved dem o: · s: v: og Alt under den Qval, at Du har Ansvaret.
NB24:14 Udmærkede, det Fortrinlige o: · s: v: og altsaa egl. elsker sig selv) forholder
NB31:131 sig, have det godt o: s: v: o: · s: v: Og De der skulle repræsentere det
Papir 577 slæbte frem o: s: v: o: · s: v: og den gode Lægmand vilde maaskee
NB32:38 Udgrinte, det Forskudte o: · s: v: og den Overordentliges Existents idel
NB26:7 levede i frivillig Armod o: · s: v: og derved ganske rigtigt blev udsat
NB26:120 drene, leer og springer o: · s: v: og det er hendes Taksigelse: saaledes
NB27:77 an snyde sig til og Magt o: · s: v: og det er virkelig Penge og Magt man
Papir 451 aa Glip af det næste o: · s: v: og det Hele bliver Vrøvl. / Det jeg
Papir 455 edes kan det ikke gjøres, o: · s: v: og dette bliver ved. / Saa kommer der
Papir 452 le Verden op for at have ham o: · s: v: og dette er fremsat i de meest glødende
NB32:31 eg, gjøre det gjældende o: · s: v: Og dette er ogsaa sandt, nemlig i Forhold
NB8:80 it ell. Sligt o: s: v: o: · s: v: Og dette gaaer igjennem lige til den
NB35:21 let, eller noget Heftigt o: · s: v: Og dette Professor-Vrøvl det skal
NB15:93 ll. om han ikke har den, o: · s: v: og endog videnskabeligt? Han mærker
FF:47 igesaa ogsaa Fingrene, Ansigtet o: · s: v: og enhver Tale begynder med en meget
Papir 458.b ie: i skjult Inderlighed o: · s: v: Og er det dog ikke egl. derfor, at man
NB4:24 : v:, for Skoledrenge o: s: v: o: · s: v: og for at de kunne tage Kjende paa mig,
NB6:58 ger, og unge Videnskabsmænd o: · s: v: Og havde jeg saa havt en Ven til hvem
NB33:32 ygge Dagligstue o: s: v: o: · s: v: Og hvad der ikke gjør Sagen bedre,
NB17:23 e Aandens Sphærer o: s: v: o: · s: v: Og hvorledes gjøres alt Dette? Ved
NB8:19 en simplere Mand og en Tigger o: · s: v: og indrette min Gjøren-Vel i Forhold
NB19:12 st at ville forstaae det Hele o: · s: v: og lader som var dette Sandhedskjerlighed
NB35:30 n Verdensborger er blevet til o: · s: v: Og naar en Mand døer hedder det:
Papir 420:2 hovedet har at betyde o: · s: v: og o: s: v: o: s: v:. Men nu er Øieblikket
NB31:126 msklig Hjælp og Klogskab o: · s: v: og saa først naar det ikke er til
NB36:33 t skildre, docere, fremstille o: · s: v: Og saa gaaer Aarhundreder hen i dette
NB7:101 ge Forretninger, avle Børn o: · s: v: og saa i deres stille Sind beskæftige
NB27:22 e Ord og al jordisk Herlighed o: · s: v: og saa siger han til ham: gaae nu ud
NB20:36 or Andre høste Ære o: · s: v: Og saa skulde der være henledt Opmærksomheden
NB20:34 g Fugl, et løst Hoved o: · s: v: Og saaledes paa saa mange Maader. /
NB31:30 de drikke avle Børn o: · s: v: og sandseligt nyde dette Liv. / /
NB24:156 Sidste paa Grund af Flytning o: · s: v: og siger ( Fortalen p. V) .... –
NB21:33 trygget Udkomme, huslig Lykke o: · s: v: og siger han saa skal jeg ogsaa synge
Oi10, s. 396 re Commandeur o: s: v: o: · s: v: Og til Grund for Ridderen, Commandeuren,
NB19:57 edlemmer af Venskabelige o: · s: v: og tillige Geistlige hvorledes de beraabe
NB29:81 ere, en jammerlig Samtid o: · s: v: Og tænk nu paa disse rædsomme
NB27:61 e Andet. Men see, om Mandagen o: · s: v: og udenfor den stille Time lever man
NB11:160 e, Forsagelse af Verden o: · s: v: Om alt Sligt vil den ikke høre et
NB17:69 rde, lever yderst skjult o: · s: v: om ham danner der sig blandt de Lærde
Papir 543 jordisk Profit o: s: v: o: · s: v: om muligt endnu triviellere end den
NB17:102 t, saa uudgrundeligt høit o: · s: v: omtrent som naar et lille Barn lader
Papir 557 t og ret Hattemager o: s: v: o: · s: v: overalt paa ethvert Punkt er Samfunds-Livet
NB21:75 krev ( cfr Joh. Wesleys Leben o: · s: v: oversat af Engelsk udgivet af Krumacher,
NB12:157 de Martensen, Pauli, Heiberg o: · s: v: paa den anden Side Goldschmidt, P.L.
NB29:11 slaaer sig o: s: v: o: s: v: o: · s: v: Paa den Maade har Moderen tusinde Adspredelser,
NB15:19 gorier som Genie, Talent o: · s: v: paa det Religieuse. De ane ikke, at
Papir 537 mændene, Indsidderne o: · s: v: paa et Gods i Forhold til Herremanden:
NB32:132 og Udpyntning o: s: v: o: · s: v: paa Læren, i samme Grad fjernes Gud
NB32:35 sig saa at anvise Askese o: · s: v: Plads i Systemet. Her viser det sig
NB20:57 rde Mirakler, helbredede Syge o: · s: v: pleier man da at benytte for at vise,
NB5:93 klassen, enhver ung Pige, Kone o: · s: v: priisgiven. Man tage en ung Pige;
NB29:58 ildfarelsens Fordærvelsens o: · s: v: Proportioner ere store, lagte idealt
NB25:8 ldre Tid, Forfattere, Digtere o: · s: v: præsterede det Betydeligere i en
JC, s. 56 Skjønne, Gud og Verden o: · s: v: Reflexions Bestemmelser. I Reflexionen
NB16:99 atstjener, en Journalist o: · s: v: ret et Angreb mod eet ell. andet af
JJ:240 bevæget, rørt begeistret o: · s: v: saa antager han min Anskuelse, altsaa
NB4:57.a e Mængdens Bifald, Penge, o: · s: v: saa betragter man en saadan Str
NB15:40 an saa siger Grüne, Ploug o: · s: v: saa blive de vrede, og forklare, at
JJ:438 saa gjerne udrette Noget o: · s: v: saa bliver han priset for Sympathie,
NB27:72 Beregninger og Forudsigelser o: · s: v: saa den vel enten vil gjøre Gud reent
NB28:77 perfectibel har Historie o: · s: v: saa er det ligefrem uforsvarligt af
NB10:198 nuble vi, tabe vi Modet o: · s: v: saa er han Kjerligheden der hjælper
NB16:40 ublikum – af Χstne o: · s: v: saa er Sagen afgjort. Dette synes Geistligheden
Papir 468 Folkekirke, christeligt Folk o: · s: v: saa faae vi ikke de store Levebrød,
NB17:37 ibe Verden, dømme den o: · s: v: saa gaaer det paa Liv og Død, saa
NB14:134 selvmodsigende, urigtig o: · s: v: saa har han Intet at sige. Det Paradoxe
NB25:85 de 12000 Legioner Engle o: · s: v: saa havde han netop ikke været Guds
NB20:136 stne – jeg er det o: · s: v: saa havde jeg forskyldt, i mine Tanker,
BOA, s. 286 rog, Mathematik, Religion o: · s: v: saa kan det forresten saa omtrent opdrage
NB30:55 live Publikum, Mængde o: · s: v: saa kommer alt det Afskyelige. / »
NB35:49 t andet Kjøn Livets Alvor, o: · s: v: saa man i Protestantismen er tilbøieligst
NB18:84 st i udvortes Stilling o: · s: v: saa omtrent svarende til dens ydre Vilkaar.
NB31:38 , nu er spattet og forkludret o: · s: v: saa siger Hyrekudsken: nu kan jeg byde
NB24:113 at angribe fE Martensen o: · s: v: Saa skulde han da være den Alvorlige,
NB10:88 e mulige Farer og Opoffrelser o: · s: v: saa store); og naar man saa engang i
NB2:176.a rveie kjerligt, om dog ikke o: · s: v: Saaledes kunde Forordet til en opbyggelig
NB34:40 oget om en Frelse, Naade o: · s: v: saaledes, at al Verdslighed finder at
NB25:49 Den, som vilde tjene hans Sag o: · s: v: Sandeligen paa den Maade bliver Gud
NB13:15 tlige Embeder med høi Rang o: · s: v: Sandt nok, de beraabe sig paa, at de
Brev 13 Dig, og blive høirøstede o: · s: v: Selv om det Du gjør efter Din redeligste
NB7:98 ndre Bysnak, Bagvaskelse, Piat o: · s: v: selv om Pressen ikke bruges dertil:
NB9:42 e netop hvad Syjomfruerne o: · s: v: sige. Kongens Blik faldt paa mig; jeg
NB25:61 det yderste Hav, da er Du der o: · s: v: siger David: dette er mig for høit.
NB31:161 øre Allarm, stifte Partie o: · s: v: skaffe Numerus – da vilde jeg
DS, s. 245 ørste Christne o: s: v: o: · s: v: skal bort. Christus vil lige saa lidt
Papir 505:2 Endelige, og Ideen, Sagen o: · s: v: Skalkeskjulet. / Kan Forholdet være
NB23:215 Literaturen Partigængerne o: · s: v: skrive for Publikum, i Publikums Navn
NB33:52 re, Professorer o: s: v: o: · s: v: skulle visiteres paa Kroppen: det blev
NB20:71 Begrebsbestemmelser o: s: v: o: · s: v: Sligt kan Tidens Usundhed fortære
NB11:148 Ord paa Vrøvl, Vaas o: · s: v: slutte ergo er Alt Vaas. Men den anden
NB34:22 kelig i anden, i syvende o: · s: v: Slægt ikke mere de samme Personer,
NB10:208 lyhistor, en Prokurator o: · s: v: Snart var jeg indigneret, snart maatte
Papir 589 gjerrighed o: s: v: o: s: v: o: · s: v: Som Barnet ikke kan staae roligt, men
NB32:116 ig Stilhed stille Festlighed o: · s: v: som Betingelse for den sande Religieusitet.
NB30:56 t Grusomme, det Umenneskelige o: · s: v: som her øvedes: dersom dette Ord
NB22:103 saa høit, saa henrivende o: · s: v: som ingen sand Χsten kan. / Satire
NB22:74 e, hvilke dens egl. Hensigter o: · s: v: som just Dag-Pressen, der saa ieetvæk
NB13:86 ede Classer, Fruentimmer o: · s: v: som mente naar han prædikede for
NB24:6 ar jeg tænker paa den Stund o: · s: v: staaer: / luk Døren til, / dog det
JJ:240 en, uden Alvor, selvkjærlig o: · s: v: Svar: Bæ! / I denne Tid har jeg været
NB6:36 Krisen og en Krise« o: · s: v: særskilt: saa skulde Pseudonymet
NB2:142 af Dig, Selvfornegtelse o: · s: v: tag Dig derfor iagt. / Det kunde være
NB20:136 velse, Mangel paa Alvor o: · s: v: Tak, nu har jeg Beviset, som jeg søgte.
NB16:99 nalisten, den Deputerede o: · s: v: tal med dem hver især privat, da
NB21:87 nt, Candidat, Kræmmersvend o: · s: v: taler despecterligt om det at være
NB4:29 blæst Videnskabelighed o: · s: v: taler man om det Praktiske, og anp
Papir 589 holdt, tilbedt o: s: v: o: · s: v: Thi dunkelt veed disse Msker som alle
Papir 518 guldgallonerede Tjenere o: · s: v: thi hans Phænomen staaer i intet
Brev 214 eundringens Gjenlyd o: s: v: o: · s: v: thi man seer Alt. Men hvor fortryllende
Papir 579 hed, det hjertelige Vrøvl o: · s: v: Thi som næsten ethvert Barn har en
NB15:128 Dags Time, Opoffrelser o: · s: v: til at trykke med. Dette Tryk er et
NB31:103 faae deres Deeltagelse o: · s: v: Til den Ende anstrenges, om jeg tør
NB25:100 ring, han gjorde ikke Askese o: · s: v: til det Fordrede, men de Andres Maade
NB32:115 nemmere Misundelses Usselhed o: · s: v: til en Spøg, jeg skal ikke blot bære
NB10:137 r de Medlevende, Slægten o: · s: v: til Instants i Forhold til Sandheden.
NB13:89 lthed, Forfængelighed o: · s: v: til. – Men vist er det, Christend.
NB2:66 n som Forfatter, Kunstner o: · s: v: tilhørte hele Landet kunne gaae til
NB6:12 ve lidt al Forsmædelse o: · s: v: tilsidst en Forbryders Død for Sandheden
NB32:150 n blev udstyret med Billeder o: · s: v: Tilsidst faldt hiint Qvarteer ogsaa
NB35:40 Fødsel, dens Levnetsløb o: · s: v: tilsidst vænt sig til at betragte
DS, s. 191 drive det til Rang og Titel o: · s: v: trods deres ivrige Stræben derefter.
NB5:2 ræsterne og Videnskaben o: · s: v: troe slet ikke paa Christendommen. Dersom
NB29:55 ne mellem Apostlene og Mskene o: · s: v: trænger sig en Classe Msker ind,
NB7:90 tænkte Mildhed Sagtmodighed o: · s: v: tænker en Aabenbarelse af den i en
NB32:102 gter, en Droskekudsk o: · s: v: ubetinget ethvert Msk. var for mig af
NB14:92 ld, en Vittighed, en Anekdote o: · s: v: uden at faae at vide, » hvem
JJ:358 e, religieuse Individualiteter o: · s: v: Uden disse Lidelser ville de ikke være
NB20:140 han vel i sin Gjerning o: · s: v: udtrykke, at han er Christen. Tag nu
NB26:23 stlene, Sandhedsvidnerne o: · s: v: udtrykke. / Forsaavidt da et Msk. ikke
Papir 283:1 ant. / / d. y. Fichte o: · s: v: udtrykker det saaledes, at Philosophien
Papir 455 en Klosteret og Askesen o: · s: v: udtrykker og som Middel-Alderen overdrev,
KK:4 g Virkning, Materie og Form o: · s: v: udtrykte sig som et formelt Beviis for
NB31:98 e, medens han jo dog qua Msk. o: · s: v: udvortes, sandselig er, seer ud ligesom
NB19:57.b alt Det om frivillig Armod o: · s: v: var afskaffet, at han nu neppe kunde
NB25:100 denne. Askesen, Forsagelsen o: · s: v: var dog et Udtryk for uendelig Lidenskab
NB9:64 Fordreielse. / Kloster-Askesen o: · s: v: var en ungdl. Modenhed. Men det, der
NB26:7.a om at afdøe, gjenfødes o: · s: v: var jeg ikke selv opmærksom paa i
NB33:57 hvor saligt det er, at Enhver o: · s: v: var: at Ingen gjorde det. Og Sandheden
NB28:74 er, gjøre det let for Eder o: · s: v: Ved » Byrder« forstaaer
Brev 266 de standse Corruptionen o: · s: v: ved Hjælp – af en Bremse, ak
Papir 474 it Udkomme, gjør Carriere o: · s: v: ved objektivt at foredrage nogle Lærdomme
NB17:41 ige Mand, Dydens Forfægter o: · s: v: vedgik man nu at det var den virkelige
NB29:20 med et klædeligt Væsen o: · s: v: veed at anbringe lidt Χstd, men
NB30:12 nederdrægtigt Angreb o: · s: v: veed dog Beskeed om den kloge Forsigtighed,
NB9:40 ktik, og Giødvad Ploug o: · s: v: vidste egl. hell ikke Andet end dette
NB14:30 Form af Naade, Indrømmelse o: · s: v: vil han tage saa forsigtigt og omhyggeligt
Brev 13 evorrenhed Vrøvlevorrenhed · s: v: vil knytte sig dertil, og at saaledes
NB8:28 n Kræmmer, en Professionist o: · s: v: vil samle Penge, at en Jurist, en Læge
NB10:193 saa? hele Borgerskabet o: · s: v: vilde fortvivle; de vilde see, at Meningen
NB23:186 vel neppe. Men Prof. M o: · s: v: vilde have Profit af Livet, som de ogsaa
NB24:125 er umuligt, thi Nielsen o: · s: v: vilde hidses til det Yderste og styrte
NB29:93 ningen, af Svinget paa Stilen o: · s: v: vilde kunne slutte, omtrent til hvilken
PCS, s. 134 taae paa, hans Gebærder o: · s: v: vilde maaskee i og for sig være latterlige,
NB22:85 jende – og Prof M. o: · s: v: vilde, foruden at profitere af at jeg
JJ:501 g, og Græssets Hvislen o: · s: v: vinder for hver 5 Minutter man hører
NB27:54 med Gud, at Lidelsen, Uheldet o: · s: v: virkelig betyder ham Guds Kjerlighed.
NB35:5 std, Barnets Daab, Tro o: · s: v: Vær i Forhold til et Barn kun Trediemand,
NB12:191 tasie, mine Lidenskaber o: · s: v: været i almdl. msklig Forstand: Menneske,
NB11:87 hager min Fader at give Riget o: · s: v: Væsentligen er det ikke Andet end
BOA, s. 245 Første om Aabenbaringen o: · s: v: væsentligen tilbagekaldt. –
EE:105 rfor ogsaa Muligheden af andet o: · s: v: Ægteskab, cfr. p. 7. n: / d. 7 Juli
NB12:133 fra Høiheden o: · s: v:« der dog er noget polemisk,
NB5:130 stor Bedrift som Kjøbmand o: · s: v:« det er godt, at hver Enkelt
NB23:203 Høiere kan tænkes o: · s: v:« er en blot Tanketing. A. svarer,
NB3:15 ver sku alle sammen nok salige o: · s: v:« er omtrent Omqvædet. Naar
NB17:8 tillader En ikke at blive der o: · s: v:« hvilket Arbeide? Hvor Meget
NB14:128 igt for En, man skimter o: · s: v:« Man bliver utaalmodig over
NB12:133 Fra Høiheden o: · s: v:« med mit Navn er det dog alligevel
NB10:211 og al fuldk. Gave kommer ned o: · s: v:« Men maaskee var der Den, som
NB26:67 g at ville være fuldkommen o: · s: v:« nei, Christus taler ganske
Papir 537 han formaaer Ingenting o: · s: v:« O, men naar jeg læser i
NB22:169.a n inderlige Overbeviisning o: · s: v:« Og det var maaskee mere end
NB12:98 idelse som er stakket og kort o: · s: v:« Og saa forliger jeg mig ganske
NB12:85 e » Ideer Maximer o: · s: v:« og selv levet paa almdl. Forfatterviis,
NB21:24.a eden, føle sig for ringe o: · s: v:« til – at give sin Formue
BOA, s. 209 ig i en mere passende Form o: · s: v:«, maa enten ikke endnu være
NB10:85 / » Kommer hid Alle I o: · s: v:«. / Der er intet bestemt Hensyn
NB10:20 om Barn havde lidt meget o: · s: v:«. / Min Tanke ved Skridtet var
NB15:71 Negativitet, uden Alvor o: · s: v:«. / O, dybe Forvirring. Nei,
BOA, note rfatteren selv haaber engang o: · s: v:«. Altsaa siden hiine haabfulde
NB28:71 k » lader os forene os o: · s: v:«. Det skeer naturligviis under
NB24:127 Embedsmand, paa Embedsvegne o: · s: v:«. Hvilke Confusioner der paa
Papir 548 kke bekjender mig for Verden o: · s: v:«. I det N. T. er Situationen,
BOA, s. 279 erne for Fremtiden haaber o: · s: v:«. Opgaven er først og sidst
NB23:207 g, melancholsk o: s: v: o: · s: v:«. Saa kan tilsidst Forholdet
Oi10, s. 398 høies i Fyrstestanden o: · s: v:«: saa viid dette betyder, at
NB14:132 egl. det Lykkelige o: s: v: o: · s: v:) – ja selv om det var saa, at
Papir 474.d ines forfølges o: s: v: o: · s: v:) / – hvor, msklig talt, uskyldigt
NB25:68 ighed, Regjerings-Talent o: · s: v:) / 2 / Men, men, men, Sagen er en anden.
Papir 380:1 Publikum, menige Mand o: · s: v:) / : i hvilken Forstand jeg har talt
DD:201 r Disciplene. ( cfr Mc. IX, 11 o: · s: v:) / d. 18 Jan: 39. / cfr Luc IX, 29.
NB27:57 hade sig selv, sit eget Liv, o: · s: v:) / Hvorledes det saa vil gaae i Verden
NB13:2 ler. ( Ypperstepræsten o: · s: v:) / p. 91. / / Om mit Forfatterskab /
NB24:105 og Gjernings-Retfærdighed o: · s: v:) afgiver egl. Garantien for, at Χstdommen
NB32:9 elser ( Jernbaner, Telegrapher o: · s: v:) alle ere – i Retning af at udvikle
NB33:13 t hade sig selv, at elske Gud o: · s: v:) Alt er forholdende sig til denne Χstds
NB26:82 sk ( Plato, Aristoteles o: · s: v:) ansees for at betegne noget langt lavere
NB30:21 Den og Den og Den og Den o: · s: v:) at der have levet Msker, som troede.
NB17:93 unstigelser til at kunne nyde o: · s: v:) at jeg spilder mine bedste Aar paa
NB2:16 e en Enkelt ( Konge, Pave o: · s: v:) blive Tyran. Tyranniet maa blive et
NB15:71 rdig: Julius Müller o: · s: v:) de ere alle enige i at sætte det
BOA, s. 249 en Begivenhed, et Oplevet o: · s: v:) der betragtet som Forudsætning i
NB23:60 il » de Andre« o: · s: v:) Derfor er al Bevægelse fingeret
JJ:250 Elskovens Idee, og Χstd. o: · s: v:) det formaaer han. / og alt det er dog
NB18:20 fund ( Babel – Publikum o: · s: v:) det Religieuse negerer Dette, og bringer
NB11:105 it, for meget, o: s: v: o: · s: v:) det tager sig jo saa godt ud i Øieblikket,
Papir 457 nde, frimodigt-jublende o: · s: v:) dette, at det er saligt det er saligt
NB25:57 t eller blive det og det o: · s: v:) eller hvis Lidelse vedbliver da taalmodigt
NB9:64 at tabe sin Formue, blive syg o: · s: v:) er dog aabenbart Fordreielse. / Kloster-Askesen
NB3:32 d Feuerbach, mod Gjendøbere o: · s: v:) er dog dette: Χstd. er det Høieste
NB28:30 eller ( men baade-og, tillige o: · s: v:) er eo ipso ikke Guds Sag; dog følger
DS, s. 187 meret, verdsligt garanteret o: · s: v:) er Forkynderens Levebrød og Carriere,
NB26:77 hi at vove ( for Sandhed o: · s: v:) er just Χstd. Men Du skal dog
NB22:158 ive ( Ære, Anseelse, Rang o: · s: v:) er just det Negative; og dette Negative
NB2:36 ig bliver hadet af Verden o: · s: v:) er ligesom Heltemod i Fredstid; det
Papir 490 n trange Vei, om at afdøe o: · s: v:) er slet ikke vanskeligere end det med
NB33:29 e Søndags-Høitidelighed o: · s: v:) er: – at lege Χstd. / At
NB28:70 ndre«, det Historiske o: · s: v:) et Msk – og saa det nye Testamente,
NB:73 stløshed til Bevidsthed o: · s: v:) et Under, men den skeer dog almählig
NB:44 l ikke ( a la Martensen Heiberg o: · s: v:) feigt og blødagtigt leve paa Fornemhedens
NB23:36.a s Bog om Kirkens Forfatning o: · s: v:) forbeholdende sig hele Kirkegodset,
NB2:52 kan sagtens han er Genie o: · s: v:) fordrer han Existents af dem. Saa blive
Papir 505:2 diske Begjeringer o: s: v: o: · s: v:) forener dem. Men det vil man ikke tilstaae,
NB2:72 ddelse ( Riigdom, Ære, Magt o: · s: v:) formindsker Andres Besiddelse i samme
BOA, note ( ved hvis rette Benyttelse o: · s: v:) forsvinder at Adler skriver de mange
NB18:36 tere, Præster, Professorer o: · s: v:) fundet sig deri, fordi de dog ved mit
Papir 263:3 søgende Embedsmand o: · s: v:) føier man hertil hvilke Fordele
Papir 572 more sig, avle Børn o: · s: v:) gjort til – Religion, jo snarere
NB10:139 Enkelt ( Konge, Keiser, Pave o: · s: v:) han er jo ikke forladt af Forestillingen,
Brev 266 be Næsen, Forstanden o: · s: v:) har tabt Benene, ell. at han, som enkelte
NB11:130 enialitet, det at kunne o: · s: v:) have Lov til at sige: længere kan
NB29:105 se Skarer i Procession o: · s: v:) hvad er der ikke gjort – for
NB11:152 gemlig Forfriskelse o: s: v: o: · s: v:) hvilke et Msk. ikke tør oversee
NB18:30 Forskjel paa Forholdene o: · s: v:) hvis Tid og Leilighed forundes. See,
NB2:82 hristus ( at han blev forfulgt o: · s: v:) hvorledes skal det da gaae med det
NB2:143 d er Reformernes Tid« o: · s: v:) i en høist alvorlig Tone, ellers
NB3:41 bhposten, Flyveposten, Figaro o: · s: v:) i to Bind. Jeg har naturligviis øieblikkeligt
NB23:119 Forsagelse, Selvfornegtelse o: · s: v:) ikke i Individet bliver opfattet som
NB9:2 har fyldt 30, 50 o: s: v: o: · s: v:) just ogsaa talte om dem, som vel neppe
NB30:2 Meddelelse, vittig Satire o: · s: v:) kan jeg faae Lov til at sige hvad jeg
NB30:93.a e er saa gjennempolemiseret o: · s: v:) kan jeg ikke bestemt mindes, og er
NB11:138 or Mængde ( Sygdom, Armod o: · s: v:) lader os hjælpe hinanden saa godt
BOA, note t, Samtidighedens Dialektik o: · s: v:) maa jeg henvise til en Pseudonym Johannes
EE:147 ste Bestræbelser ( i Fichte o: · s: v:) med med H: t: Χstd, saa kan man
NB2:27 lt nede i Skibet« o: · s: v:) meddeltes gjennem Raaber, men Captainen
NB29:96 ved Lidenskaber, Lyster o: · s: v:) men ved Klogskab, idet den ved Klogskab
NB10:85 lskab med Syndere og Toldere; o: · s: v:) naar Han holder et Indtog kan dette
NB4:10 r, Digter, ell. født Adelig o: · s: v:) nei Heroisme er i Virtuositet i d
NB25:86 blive Excellence, Konge o: · s: v:) nei, det er forbunden med en saa frygteligt
NB28:15 ve en endelig Forklaring o: · s: v:) og gjøre derfor Lykke o: s: v:.
NB26:83 en, at lide for Læren o: · s: v:) og saa gjøre vi Troen til en Indbildning,
NB11:185 ringen er Tvivl, Vantro o: · s: v:) og saa sjeldent paa rette Sted! O,
NB29:6 e Skrifter ( Dyr, Planter o: · s: v:) og seer der Navnene, som hidrøre
NB16:101 henføre Alt til Gud o: · s: v:) og som der accepteres – hvis
NB25:9 d de Fugle man er iblandt o: · s: v:) om det ikke endog er Gud imod, om det
NB8:83 tudent en Borger o: s: v: o: · s: v:) om mine Stakkels tynde Been. Og saa
NB15:127 lmindelig ( lidt dannet o: · s: v:) Pige, en Figur som jeg er aldeles enig
NB2:26 er ligegyldig, Politik, Critik o: · s: v:) saaledes som var det bestandigt Mængden,
NB28:15 Digterne, Professorerne o: · s: v:) sig ham og gjøre ham i Profit –
NB2:211 timelig Fordeel og Held o: · s: v:) skulde være nok til at være Christendom.
NB32:79 kræver: Mortification o: · s: v:) staaer dog Sagen saaledes at Sirach
Brev 304.1 aa jeg da nu« o: · s: v:) synes at involvere, at jeg veed og
Brev 304.2 aa jeg da nu« o: · s: v:) synes at involvere, at jeg veed og
NB:70 e ( Oplysning, Spekulation o: · s: v:) sætter noget Formasteligt istedenfor
JJ:365 En ( cfr. Enten – Eller) o: · s: v:) tage ned til Kiøbenhavn en 14 Dages
NB35:44 lomster, naturlig Skjønhed o: · s: v:) taler om en ved Kunst tilveiebragt
NB30:23 ealerne, høiere Stræben o: · s: v:) thi derved bliver det let. / Nu har
BOA, s. 220 Genie, udmærket Begavet o: · s: v:) til andre Mennesker. Nei, han forholder
NB26:6 følge helligt Løfte o: · s: v:) tilkom samtlige Dhrr. Officianter,
NB16:76 erne og hele Selvfornegtelsen o: · s: v:) tillige at udsætte sig for det af
BOA, s. 215 litet origo; Oprindelighed o: · s: v:) Umiddelbarheden, Naturbestemmelsen;
NB15:72 ldere Anskuelse ( Leibnitz fE o: · s: v:) vil gjøre Synden mildere, forsvarer
NB23:32 et Almindelige ( Mynster o: · s: v:) vil slet ikke vide af at det Exceptionelle
NB29:44 Stykker, en Slump, et Partie o: · s: v:) vilde man tiltvinge sig at være
Papir 365-5.b Armee er, hvad Runden er o: · s: v:) vilde sige: ja det maa man banke ind
Papir 432:2 Invaliden« o: · s: v:)). Og i en vis Forstand var det maaskee
BOA derpaa bød ham at staae op o: · s: v:), derpaa, foranlediget ved Øvrighedens
NB4:154 nsker Barndommen tilbage o: · s: v:), men christelig er Umidd. tabt og den
NB26:72 nneske ikke at elske Gud o: · s: v:), og tilsidst regne vi vel endogsaa
NB24:170 Bog ( yderligere Bidrag o: · s: v:). / / 1) / De af ham citerede Ord ere
NB11:232 trøster de Foragtede o: · s: v:). / Der maa Mod og Behjertethed og Sandhed
NB30:23 den Eenfoldiges end den Vises o: · s: v:). / Verdslig Klogskab tenderer derfor
NB20:45 erkjendte Gud i hans Viisdom o: · s: v:). Derfor har han ogsaa, siger Luther,
EE:11 det forklares, oplyses udvikles o: · s: v:). Det er ret mærkeligt at Sproget
Papir 340:11 t med Nabo og Gjenbo o: · s: v:). Hvor uendeligt fjernt ligger dog ikke
NB:61 raader og Degne, og Kræmmere o: · s: v:). Men de virkelige Msker ere svigefulde.
JJ:324 Nonner o: s: v: Flagellationer o: · s: v:). Münter anstrænger sig især
NB18:4 n, den blotte Qvantiteren o: · s: v:). Saa kommer endelig Døden og standser
NB4:8 t for Den, der var dum nok o: · s: v:). Spil, sviir, hoer, besvig Enker og
BOA, s. 279 sted, det enkelte Studium o: · s: v:): saa maa man sige, han er bleven produktiv
NB9:4 ig i Rapport til Creti og Pleti o: · s: v:): vred paa mig kunde intet godt Msk.
NB8:45 dele ( Penge, Ære, Anseelse o: · s: v:); og naar det nu er En, som let kunde
NB22:7 rst vilde begrave sin Fader o: · s: v:); thi disse Exempler bevise jo just
NB25:101 t for sin Kunst, tjene Penge o: · s: v:, ak medens den Brandlidte tabte Alt.
NB6:74 mme Meddelelses Umulighed o: · s: v:, alle Afhandlingerne indeholder i mine
PCS, s. 136 e« i forliebte Hop o: · s: v:, alt Dette kan i og for sig være
PCS, s. 130 her? – den er, fordi o: · s: v:, Alt er Bevidsthed. Beundringen er da
NB21:135 sig det Sønderknuste o: · s: v:, alt ganske sandt. / Men see nu, naar
BOA, s. 98 riede fortryllede Prindser o: · s: v:, altsaa det Romantiske, at der i Skovene
NB25:82 ntet det beleilige Øieblik o: · s: v:, at » seire saaledes at man ligger
NB7:89 efter i verdslig Udretten o: · s: v:, at der maaskee sjelden ell. aldrig
NB17:90 re sig, her oplyse Noget o: · s: v:, at det er Stolthed af ham ikke at gjøre
DS, s. 239 rne, at staae paa eet Been o: · s: v:, at det skulde være den sande Efterfølgelse.
BOA, s. 132 veielse af Forhold, Hensyn o: · s: v:, at en Mand kommer til det Resultat,
NB35:14 redsstillelse af en Lyst o: · s: v:, at Forældrene da maatte komme i
BOA, s. 250 lde indskrives til artium o: · s: v:, at have erhvervet et quantum satis
NB14:28 den menige Mand, Qvinder o: · s: v:, at jeg ikke ængster dem. / I det
Papir 370.a isk paa alle mulige Maader o: · s: v:, at saa en comparativ Videnskab igjen
NB:70 temet og Blodcirculationen o: · s: v:, begeistret at begynde paa det Ethiske:
NB9:42 ehageligheder om min Aand o: · s: v:, benyttede jeg Situationen og sagde:
NB23:74 nhver Maade ved Forening o: · s: v:, bliver glad, naar Nogen, selv om det
NB10:20 tian VIII, Embedsmænd o: · s: v:, Corsaren var en Plante af Oppositionen.
JJ:206 ax just bliver en Apostel o: · s: v:, da ender det let med at han aldeles
Papir 406:1 og Χstus og Evigheden o: · s: v:, da hører Menigheden efter –
NB26:34 være den Uegennyttige o: · s: v:, da Mskene i deres Eenfoldighed forvexle
Papir 371:2 gmatiker, en Præst o: · s: v:, de begynde alle strax med det Hvad,
NB25:109 disse Ord, al god Gave o: · s: v:, de ere » indplantede i vore
NB27:71 ar elsket, Forbillederne o: · s: v:, De have Alle maattet lide i denne Verden.
NB27:72 lidt Naturvidenskabelige o: · s: v:, de ville være bange for i denne
Papir 323:1 rste som blomsterstrøet o: · s: v:, den anden som i Begyndelsen trang,
DS, s. 180 ge, Kunstner, Skuespiller o: · s: v:, den maadelige rangerer med den maadelige;
NB11:156 ans Læber ere forstummede o: · s: v:, den meest begunstigende Leilighed for
PCS t normeret Stilling, Gebærde o: · s: v:, der accurat udtrykker det; det Allertilfældigste
NB30:60 er, Naalemager Hiorth paa sin o: · s: v:, der existerede ingen Tradition, der
NB14:66 dsligt, item Kunst, Videnskab o: · s: v:, der har jeg rigtigt med Staten at gjøre.
BB:29 nebøger: om den artige Peter o: · s: v:, der naar Børn vare som de burde
NB23:171 med Læren, med Sagen o: · s: v:, der reent har afskaffet Χstd.
JJ:88 Alen svært sort Silketøi o: · s: v:, der var bestemte til en Brudekjole.
NB14:28 kab, en fræk Dannelse o: · s: v:, der vil gaae videre end Χstd,
Papir 407 , Digter, Skuespiller, Taler o: · s: v:, deraf følger endnu ikke at han,
NB14:11 t jo hans Levebrød, Embede o: · s: v:, derfor lægges der ingen Vægt
NB5:130 elt som fik sit Liv betrygget o: · s: v:, derfor skal trodse paa det som var
Papir 460 l, kastes for Vilde-Dyr o: · s: v:, dersom der da havde levet en Mand,
NB7:18 erden frem) og Selvraadigheden o: · s: v:, desto mindre Lydighed mod Χstd.
BOA, note at Forfatteren haaber engang o: · s: v:, Det at man af ham selv veed, at han
BOA, note selv veed, at han samler sig o: · s: v:, Det at man selv har seet et lille Capitel
NB31:103 mig i at lade mig udlee o: · s: v:, det begynder at vende sig om, og at
NB15:95 til sit Forsvar« o: · s: v:, det bliver Indtrykket – og dette
NB18:84 e mod de Fornemmes Luxus o: · s: v:, det er endogsaa Borgerskabet ret kjert,
NB23:213 rter, med en Taare i Øiet o: · s: v:, det er ham end ikke nok at sige det
NB7:75.a driver dem til at stjæle o: · s: v:, det gjælder i en ganske anden Forstand
NB:201 berigtige Misforstaaelser o: · s: v:, det hjælper ikke, thi han bliver
Papir 409:1 det, idag glemte det, o: · s: v:, det kunde aldrig falde Barnet ind,
NB9:6 Stemninger, Følelser, Udtryk o: · s: v:, det raader Prædikeforedraget over
NB:194 n præstere noget Stort o: · s: v:, det seer man her, denne Bog er der
NB4:8 og Faderløse, bagvask, o: · s: v:, det skal Verden tilgive Dig; men vogt
JJ:438 skaansom Dom af Publikum o: · s: v:, det smigrer og tilsidst bliver en Forfatter
NB30:126 ende, Forladt, Forskudt o: · s: v:, dog ikke i Betydning af ved Penge,
JJ:106 Lidelser, ingen bange Ahnelser o: · s: v:, ell. han har havt dette, men Ingen
NB9:51 n legemlig fE at dandse, synge o: · s: v:, eller en aandelig fE at tænke o:
NB29:79 Idyll med Børne-Avlen o: · s: v:, en Idyll, hvor Præsten selv Børne-Avler
NB28:24 hilosophien, en Præst o: · s: v:, En, der saa fra Videnskabens, det Objektives
Papir 460 stus, Skikkelse, Udtale o: · s: v:, endeligen nøiagtigere havde gjort
NB14:108 agelighed paa Conventer o: · s: v:, er blevet noget verdslig sindet, saa
Papir 366-2.a Mere fE Tidens Røst, o: · s: v:, et Abstraktum) og at han ikke talte
NB13:92 , at jeg, en ussel Pialt o: · s: v:, faaer tilsyneladende denne Betydning.
NB3:32 g klogeste og meest velmenende o: · s: v:, fik alle Undersaatter vundne for ham:
NB23:215 r Publikum, i Publikums Navn o: · s: v:, for at give det Udseende af at de ere
NB16:36 ntiler, Dæmpere, Hæmsko o: · s: v:, for om muligt at holde igjen, at ikke
BN, s. 115 re Idealet, den Forventede o: · s: v:, for saa selv at slutte sig til mig
NB4:24 husholdere, Mursvende o: s: v: o: · s: v:, for Skoledrenge o: s: v: o: s: v: og
BOA, s. 264 ettelse en stor Ildebrand o: · s: v:, for, selv udenfor Faren, vellystigt
NB22:85 , at fatte Pointerne ret o: · s: v:, formaaer Ingen uden jeg selv. Nielsen
BOA, s. 239 rænder nogle Skabninger o: · s: v:, ganske a la Don Juan, der »
NB10:112 ev bespottet, bespyttet o: · s: v:, gik det ikke lige saa alle sande Χstne,
Papir 365:5 d det er at excercere o: · s: v:, han meddeler ham det som Kunst, han
NB13:8 er min Differents fra Mynster o: · s: v:, han vil reent have det fortiet. Jeg
NB22:36 aansom Bedømmelse« o: · s: v:, hvad der Alt kildrer den herskesyge
NB25:83 os vore Skilpadde-Gilder o: · s: v:, hvad han sagtens ( hørte Du ham
NB:130 Arbeide, aabne en Subscription o: · s: v:, hvilket altsammen vistnok kan være
JJ:82 jen, at der kommer blidere Dage o: · s: v:, hvilket dog egl. ikke endnu er en religieus
NB35:14 des, at nyde o: s: v: o: · s: v:, hvilket jo vistnok Barnet naturligt
NB7:102 i Forhold til Elementer o: · s: v:, hvor han ikke anerkjender noget personligt
NB17:22 ide for, at ville Det og Det, o: · s: v:, hvor jeg altsaa bedende Gud om Hjælp,
Papir 440 d, Politiet styrter til o: · s: v:, hvor Lægen kan see, at Saaret var
PCS, s. 127 stribede, rødtærnede o: · s: v:, hvori den Elskende maaskee saae hende
Papir 460 lie, af de Forbindelser o: · s: v:, hvorledes derfor vistnok dette Ægteskab
Brev 254 Hengivenhed, den Omsorg o: · s: v:, hvormed Den forholder sig til Den,
NB21:60 videre at udføre det o: · s: v:, hvorved man sikkrer sig mod Critiken:
BOA, s. 284 have haabet for Fremtiden o: · s: v:, i Aar 1846 ikke er kommen videre end
NB17:36 ydige, den Retfærdige o: · s: v:, i denne lette Form tækkes det Verden,
NB4:23 en anden Sag er det med Synden o: · s: v:, i disse Taler kommes der til Synd
Brev 188 store Træer, Oranger o: · s: v:, i disse Træer hænger Lamper,
Papir 452 rt, herligt, henrivende o: · s: v:, ikke at jeg kommer til at græde
NB18:60 med sin jordiske Bedrift o: · s: v:, Indbydelsen kunde jo komme i et Øieblik
BOA, s. 216 e større Skarpsindighed o: · s: v:, ingenlunde, han bliver sig selv, men
NB4:72 forestiller sig mange Aar o: · s: v:, istedenfor at sige, kan Du ikke holde
DS, s. 185 mere bliver Nydelse, Profit o: · s: v:, istedetfor at det i høieste Forstand
NB24:51 t christeligt Bestaaende o: · s: v:, item at i streng christelig Forstand
NB18:53 det ikke bliver Noget de sige o: · s: v:, item at ikke Sagen saa smaat gaaer
NB:100 r, at man har saadan gode Dage o: · s: v:, kan dog saare let være svigefuld.
NB4:68 t. / Mit Forhold til Martensen o: · s: v:, kan jeg ypperligt komme ud af det
NB2:254 mit fulde Glas« o: · s: v:, klinket med de giæve Brødre (
NB7:35 e Lidelser, Anfægtelse o: · s: v:, komme fra Djævelen. Dialektisk maa
NB19:76 e, bliver arresteret o: s: v: o: · s: v:, kommer aldrig til at faae noget Embede
NB7:3 skenes Bistand for sin Sag o: · s: v:, kort den blot menneskelige Maalestok
NB35:2 rle og Forretningsmænd o: · s: v:, kort disse Tusinder, medens de Alle
PCS, s. 133 nddirecteur, Veiinspekteur o: · s: v:, kort en civil Embedsmand; og hans Embedstilling
NB13:92 g Gud i Vold, er flittig o: · s: v:, kort gjør, efter fattig msklig Leilighed
NB6:15 Christenheden en Indbildning. O: · s: v:, kort hans Skjebne er Dommen. Ikke hvad
NB24:128 paa en anden Maade o: s: v: o: · s: v:, kort Journalen vil redigere det ind
NB25:8 nogle Aar Digter, Skuespiller o: · s: v:, kort som strakte Opgaverne ikke til
NB2:83 les som Penge, Gaver, Talenter o: · s: v:, kun endnu bedre. Man skal derfor ønske
NB9:39 Videnskabelighedens Forvirring o: · s: v:, maatte jeg selv være i Besiddelse
NB3:48 have imod Mskene qua Forfatter o: · s: v:, med hvad Uret jeg har mod ham. Just
NB9:72 , Børn, Syge og Sorrigfulde o: · s: v:, mellem hvilke man lever. Og siger Tilværelsen
NB2:191 ell opgive det Verdslige o: · s: v:, men at blive i det og i sit Inderste
BOA, s. 236 agt den skjønneste Pige o: · s: v:, men at faae en Aabenbaring er ogsaa
NB20:76 øre Pillegrims-Reiser o: · s: v:, men at man vil høre det og gjøre
NB28:74 Pak-Æsler og Feldberedere o: · s: v:, men bestandigt lægger noget Andet
NB19:57.b at give Alt til de Fattige o: · s: v:, men da det ikke var det Høieste,
NB11:187 ølelse og det dybe Hjerte o: · s: v:, men den var den Kjerlighedens Gjerning,
NB28:6 des os in abstracto i hans Ord o: · s: v:, men der siges ikke til mig ( dette
NB7:27 oxie og Angreb paa Heterodoxie o: · s: v:, men deres Liv udtrykker aldeles ligesom
BOA, s. 149 jønhed, Magt, Herlighed o: · s: v:, men det at det Høieste har sin adæquate
NB34:33 Sekter og Fritænkere o: · s: v:, men det narres man ikke af, Χstheden
JC, s. 35 sig Dette, berigtige Hiint o: · s: v:, men det var vel ikke faldet ham ind,
NB7:46 var ikke Viisdom, Patriotisme o: · s: v:, men en Yttring af denne Demoralisation.
NB7:112 Døden for at tjene en Sag o: · s: v:, men fordi det nu tiltaler Selvet meest.
NB28:37 ret ( fE af Pauli) godt holdt o: · s: v:, men i Alt næsten mærker man indirecte,
NB25:46 de, at lide for Læren o: · s: v:, men ikke i Retning af at nyde Livet.
NB28:60 betydeligt Andet ubetydeligt o: · s: v:, men just derved er han forhindret i
NB31:25 iis raaber han Ak og Vee o: · s: v:, men kjerligt er det jo dog af Styrelsen,
NB8:108 , ene at ville Sandheden o: · s: v:, men man underforstaaer bestandigt noget
NB9:42 mellem disse og 1ste Sal o: · s: v:, men Verten vilde man ikke angribe.
NB4:62 , udskjelde En, raabe efter En o: · s: v:, naar de endog insultere Ens Kudsk
DS, s. 214 g med Menneskene hersteds, o: · s: v:, naar han blot maa faae Lov til at have
NB11:140 ve til En som Sjelesørger o: · s: v:, naar man ikke er gift. – Og det
NB22:157 give Fart til Handling o: · s: v:, nei det er Mynsters Væsen, som han
NB12:185 an – men Præst o: · s: v:, nei det har han ikke Lov til at være!
NB16:60 er Mythe, ikke forsvares o: · s: v:, nei, der skal angribes, der skal bevises,
NB26:30 ed, her er Æres Opreisning o: · s: v:, nei, nei, saa bliver det ikke Χstd.
NB24:54.c ig til at offre Liv og Blod o: · s: v:, Noget jeg forøvrigt ikke har kunnet
JJ:231 d at være adelig, formuende o: · s: v:, nu er man bleven mere liberal og mere
NB8:69 dens Higen efter egen Fordeel o: · s: v:, nu vel saa er man da ikke saa sangvinisk,
NB28:54 lde blive hadet, afskyet o: · s: v:, o, nei, jeg gjorde glimrende Lykke.
NB2:107 ., at lide noget Mskligt o: · s: v:, og derfor undgaaer man Navnet. En Præst
BOA, note ectibilitet man haaber paa. o: · s: v:, og dog kaldet den en Aabenbaring, han
Papir 1:2 om Korset, om Begravelsen o: · s: v:, og her nu ikke findes nogen Overskrift
Papir 370 egister over Registeret o: · s: v:, og hver Gang man gjør noget Saadant
NB10:112 flittigere, aarvaagnere o: · s: v:, og i samme Grad som Opgaven lykkes
EE:159 nter, her er Sudder her er Aal o: · s: v:, og ikke slutter saaledes fordi disse
NB15:89 Præsten saadan prædiker o: · s: v:, og især ved det Sidste fremkommer
NB2:18 ad saa dem, der forsvare Bibel o: · s: v:, og lad dem der angribe, see hvad de
Papir 577 g er en Skurk, et U-Msk o: · s: v:, og ligeledes Urokkelighed ligeoverfor
EE:74 bevise Legemets Opstandelse fE o: · s: v:, og naar man i nyere Tid smiler heraf
BOA, s. 229 re, at Jesus sagde til Gud o: · s: v:, og nu følger nogle af hine digtede
Papir 460 Feil, Tilfældigheder o: · s: v:, og paa den anden Side, derfor er man
NB27:11 se, at lide for Læren o: · s: v:, og saa faaer vi Verdslighedens Formler:
NB5:123 roende, der afskyer Baptister o: · s: v:, og saa ikke have mere Tro end bag paa
NB4:159 ok vil gjøre det godt o: · s: v:, og saa langt om længe, naar der
NB6:28 ske rigtigt, ønskeligt o: · s: v:, og saa pludselig sammenfyge Reflexions-Masser,
BN, s. 115 som Discipel, Tilhænger o: · s: v:, og som derfor har fundet det var til
NB6:92 e ell. en tynd Frakke paa o: · s: v:, om hvilke det gjælder at de meget
NB15:128 obbelte Understrygelse, o: · s: v:, om man bruger Sligt til at trykke med
NB36:7 s som Χstne o: s: v: o: · s: v:, overalt Χstd. ɔ: overalt just
NB11:147 yn engang, om mange Aar o: · s: v:, saa betyder dette, at hun ikke mere
NB13:13 velsigne dem i dette Liv o: · s: v:, saa Beviset for at man er Guds Ven,
NB9:26 ig ikke gjøre o: s: v: o: · s: v:, saa der slet ingen Tid spildes paa
NB24:125 i jeg vil hidse Nielsen o: · s: v:, saa det Sidste bliver værre end
NB7:48 ke tager sig for lang en Ferie o: · s: v:, saa er » Hvilen« absolut
NB11:152 pen, bliver fornøiet o: · s: v:, saa er det ligegyldigt om det er ved
NB2:16 Kongen, af en Høitstaaende o: · s: v:, saa have alle Sympathie med ham, han
NB11:62 ser om Aandens Medvirken o: · s: v:, saa kan jeg definere Gjenfødelse
NB3:32 art Overveielsen er begyndt om o: · s: v:, saa naaes aldrig mere absolut Underkastelse.
NB14:106 tavelig elske Næsten o: · s: v:, saa skal han snart lære at behøve
NB22:145.a e lønnede Embedsmænd o: · s: v:, saa skal man ogsaa i den Stiil gjøre
NB4:64 skal gjøre Testamente o: · s: v:, saa vender man sig om og døer. Og
NB2:189 an har Læger, Prokuratorer o: · s: v:, saa vil man ogsaa have nogle som ere
NB16:79 , gjørende det gratis o: · s: v:, saa vilde Menigheden tage efter det
NB29:93 neste Smør, meget Kryderie o: · s: v:, saaledes at hvis man skar tvende Stykker
NB12:56 rdighed er Pyntelighed o: · s: v:, samt fornem Fjernhed, christeligt er
Papir 407 sig ved Sammenhold med Andre o: · s: v:, see derfor levede han æret og anseet.
NB22:7 , som har forladt Fader, Moder o: · s: v:, skal faae tidobbelt, eller: Der er
NB27:40 rænge til deres Penge o: · s: v:, skal hjælpe Mskene ind i –
NB23:70 otheser om Statens Oprindelse o: · s: v:, skulde man mere beskjeftige sig med
NB2:121 lere, Barbersvende, Studenter o: · s: v:, som alle Samtlige ingen egl. Forestilling
NB16:101 Udtryk, Forestillinger o: · s: v:, som bruges i Prædikenen ( f: Ex:
NB31:10 øse Professorer Præster o: · s: v:, som heller ikke befatte sig med at
Brev 179 arets første Dag« o: · s: v:, som Hr Zierlich saa ziirligt udtrykker
NB9:50 fra mig, alt det Formeentlige o: · s: v:, som jeg har og som var min Styrke i
NB4:133 ve phantastisk forskrækket o: · s: v:, som man bliver det for en Afdød,
Brev 16 en med sin Indolents, Særhed o: · s: v:, som paa den Maade skulde befordres
DS, s. 225 le Penge, Ære, Anseelse o: · s: v:, stjæle os Mennesker Det ud af Livet,
NB:151 idenskaben paa overordl. Maade o: · s: v:, stundom hændes et saadant mærkeligt
Brev 179 Tandpine ell Hovedpine o: · s: v:, sund og frisk for en Spøgs og for
NB28:51 e at hade Fader og Moder o: · s: v:, thi er dette ikke som at hade dem,
NB33:42 t tvinge Kjød og Blod o: · s: v:, thi noget Andet er fE Læge-Praxis
NB29:35 e bogstaveligt Hoerkarle o: · s: v:, troer Du ikke, at der var en heel Slump
JC, note n, wahrnehmendes B., Verstand o: · s: v:, uagtet den langt hellere maatte kalde
NB:122 rker bort som Publikum o: · s: v:, uden ved at faae Enkelthedens Kategorie
NB4:107 r en Hustrue til ægte o: · s: v:, udsætter sig for at Regjeringen
BOA, s. 284 han haabede for Fremtiden o: · s: v:, var der dog et Slags Haab, men nu er
NB9:64 ten er fE No 27 Billioner o: · s: v:, vove at indlade sig med Gud. Men Sagen
NB26:12 afdøe, Gjenfødelse o: · s: v:,« saa ere vi i Christenhed ikke
NB16:30 rre, ingen Taknemlighed o: · s: v:. » Flyveposten« er derfor
NB14:73 stus, sige Mskene, saa o: · s: v:. Χstus svarer, hvad han vil svare
NB20:31 er sund og frisk, livslysten o: · s: v:. – Χstd. siger at ved Naaden
NB15:26 jende i at overvinde det o: · s: v:. – Er man forsagt, nedbøiet,
NB:194 m, at han finder sig deri o: · s: v:. – Men i Omvendthedens Dialektik
NB28:15 og gjøre derfor Lykke o: · s: v:. – Og dette er Aarhundrede efter
NB10:20 b private Personligheder o: · s: v:. – og han udødeliggjorde mig.
NB17:15 der leve af berømte Navne o: · s: v:. – og saa er det G., der taler.
NB25:42 innet: de prise det Gode o: · s: v:. ( derved naaede de Skinnet af at være
NB25:18 oder, skjuler En i Mængden o: · s: v:. / » Men vi ere kloge, vi have
NB19:8 en gamle igjen faaer Overhaand o: · s: v:. / Χstd. er Mildhed i Strenghed.
Papir 573 fer leve med Familie af o: · s: v:. / , eller Dyre-Læger / At være
NB2:234 er skal udkomme et nyt Skrift o: · s: v:. / .... Lad os saa hellere sige det
NB6:79 tning dertil var de Christne o: · s: v:. / / / Forskjellen mell. den ligefremme
NB31:9 l overalt at sikkre sig Profit o: · s: v:. / / / Indvendingerne mod Χstd.
NB16:18 deres Skjebne ved Ballotation o: · s: v:. / / / Peter er mig uforklarlig. Han
Papir 338 igt, at man ikke har Aabning o: · s: v:. /
Oi10, s. 414 n Overdrivelse.« o: · s: v:. / Al » Menneskets« Kløgt
NB14:106 hvem det N. T. er skrevet af o: · s: v:. / Altsaa han gjør Alvor deraf. Men
NB13:16 som Udenads-Læsningen o: · s: v:. / Altsaa nu vilde en Digter igjen være
Papir 579 e det Hjertelighed mod Andre o: · s: v:. / Altsaa til Χstus og Peder. (
NB29:41 hjemme i Himlen o: s: v: o: · s: v:. / Alvor. / / Χstd. er den frygtelige
NB30:105 jenke et Barn Livet o: s: v: o: · s: v:. / Anm Naturligviis er Msket af al Magt
NB15:75.b te Dig selv, forsage Verden o: · s: v:. / At » den Enkelte«
NB28:39 tydning fE som velgjørende o: · s: v:. / At Christus byder Havet at tie og
NB3:77 Publikum« o: · s: v:. / Den Enkelte; denne Kategorie er kun
NB2:181.b Saaledes Synds-Tilgivelse o: · s: v:. / Den nuværende Christenhed lever
NB:41 ere, Kunstnere, Præster o: · s: v:. / Der fortælles tillige, at i de
Brev 304.3 stændighederne« o: · s: v:. / Deres / S. K. / Kjere! / Deres Billet
NB14:123 teligen maatte bede om Troen o: · s: v:. / Det er mange, mange Convoluter –
NB4:107 confiskerer hans Eiendom o: · s: v:. / Det er Noget som feige og pusilanime
NB14:15 eller mere end Andre o: s: v: o: · s: v:. / Det er nu godt nok, og jeg billiger
NB16:11.a til at skjøtte sig selv o: · s: v:. / Det er ypperligt sagt af Julius Müller
NB31:103 Ubetydelighed, Vrøvl o: · s: v:. / Det gaaer saa saaledes til, at en
NB32:15 hvad vi jo naturligviis o: · s: v:. / Det Guddommelige – det Menneskelige
NB6:91 har Held med sine Foretagender o: · s: v:. / Det har saaledes bestemt beskæftiget
Brev 304.1 stændighederne« o: · s: v:. / Det tilkommer ikke mig at spørge,
NB2:241 Præst, en Anden Kræmmer o: · s: v:. / Det turde dog vel falde mig let nok
NB7:73 ar en Hoerkarl, en Svirebroder o: · s: v:. / Dette er Χstd. Men mon Den nu
Papir 559 ne de sige hvad de sige o: · s: v:. / Dette er Bevægelsen i Tilbagegangen
NB2:20 ud, ere Forholdene disse, o: · s: v:. / Dette er Guds Naade mod et Msk, naar
NB15:128 m Det og Det i Middelalderen o: · s: v:. / Dette er intellectuel Forskiellen:
NB29:2 en Sag, Sagen, et Princip o: · s: v:. / Dette har saa igjen ført til Anonymitet.
NB13:83 rfor kom der ingen Anmeldelse o: · s: v:. / Dette var der noget Sandt i. I Kraft
NB:101 et var et overilet Skridt o: · s: v:. / Dog den Tid kommer nok, da alle disse
NB30:110 være Salt, at offres o: · s: v:. / Dog ikke længe varede det, før
NB7:18.b følge den Flok, som troer o: · s: v:. / Et Genie, som ikke har Bevidsthed
NB14:47.a nder, at ansees som Galskab o: · s: v:. / Et smukt Vers, som jeg læser i
Papir 486 ttes paa Prøve, prøves o: · s: v:. / Forvirringen af Begrebet Tro kommer
NB11:101 blikket, i et Embed, i Titel o: · s: v:. / Forøvrigt er der Noget deri, som
Papir 370 lse og Dvaskhed og Haan o: · s: v:. / Føier man nu her til en ny Potensation
Papir 464 e, arbeid, erhverv, gift Dig o: · s: v:. / Føler Du derimod dybere Trang
NB5:77 den milde Trøst« o: · s: v:. / Følgen heraf er, at han paa mange
NB18:73 r Evangeliet end de Lykkelige o: · s: v:. / Ganske ubetinget at sige dette, har
NB31:129 re Professorer nødvendige o: · s: v:. / Gud i Himlene. / / Dersom det var
NB10:58 ham, især alt Fornemt o. · s: v:. / Han lader avertere, at han vil prædike,
NB4:29 aa det at være Liniedandser o: · s: v:. / Har Mynster nogensinde vovet at sige,
FF:107 n har De det, svarede han: mg? o: · s: v:. / Hegel begyndte egl. først der,
NB2:153 mere ell. mindre er, Svaghed o: · s: v:. / Her er altsaa Loven og Evangeliet.
NB19:15 me Folk bort fra den o: s: v: o: · s: v:. / Hertil maa svares. Naar saaledes
NB25:30 g ja, o, skynd Dig at sige ja o: · s: v:. / Hun kunde altsaa – ja hun kunde,
NB32:91 med Snildhed, Underfundighed o: · s: v:. / Hvad Verden anseer som Synd og gjør
NB28:23 istiggjøre Fader og Søn o: · s: v:. / Hvilket er nu hvilket? At Præsten
NB29:27 lhed og Livs-Nydelse o: s: v: o: · s: v:. / Hvor satirisk! / / I Modsætning
NB6:83 til hine Tider, i hine Forhold o: · s: v:. / I den Henseende er jeg dog oeconomisk:
NB32:127 le med dem at hilse dem o: · s: v:. / I een Forstand maa jeg dog sige:
NB25:109 e og al fuldkommen Gave o: · s: v:. / Idet hun hører disse Ord, vender
NB27:45 sig føde som Barn, at voxe o: · s: v:. / Imidlertid maa dog bemærkes, at
Not13:39.b ns Veiledning for den Vise o: · s: v:. / in abstracto / cfr ogsaa cogitata
NB10:92 de langvarige Martyrier o: · s: v:. / Jeg er nu omtrent i Classe med andre
NB17:5 Aabenbaringer, Drømme o: · s: v:. / Jeg taler nu ikke om Apostlene, for
NB29:2 rlig Mand, der har en Sag o: · s: v:. / Jo ganske vist. Sagen er den, Ingen
NB20:43 ryg Dig først det Jordiske o: · s: v:. / Just dette frygter jeg, at det Lavere
NB8:5 d, at forstaae, at man opdrages o: · s: v:. / Kast Forestillingen bort, saa er
Papir 591 e oprøre sig mod Gud o: · s: v:. / Kun de Msker, som bragte til dette
NB20:70 uldkomneste Græsk o: s: v: o: · s: v:. / Lad os nu engang tage Sagen paa en
NB19:72 sagde: salige de Øine o: · s: v:. / Luthers Forvandlinger. / /
NB33:61 n Hykler; han er en Løgner o: · s: v:. / Maaskee træffer dog jeg ikke uheldigst,
NB11:207 d og saa Kjede o: s: v: o: · s: v:. / Man er bodfærdig 4de Søndag
Papir 420:2 tømme en Gjenstand o: · s: v:. / Man holder en Tale i skandinavisk
NB12:83 rlovede paa en Frisk o: s: v: o: · s: v:. / Man skulde synes det var Ulykke nok:
NB20:70 ndigste Harmonie overalt o: · s: v:. / Man sparede ikke paa lærde Anstrengelser
DS, s. 236 jenvordigheder med Taalmod o: · s: v:. / Men » Efterfølgelsen«
NB14:148 ge i Kloster-Hudflettelserne o: · s: v:. / Men bie dog lidt! Det bliver dog
NB26:33 Viden af Grunde o: s: v: o: · s: v:. / Men det N. T. repræsenterer just
NB5:35 ig lurvet nok mangen Gang o: · s: v:. / Men en saadan Existents har jo altsaa
NB31:82 r Livet let, giver Nydelse o: · s: v:. / Men Ingen leer. Dog ville vi Alle
NB22:85 ng vilde det blive bedre o: · s: v:. / Men jeg seer jo nok, hvad han dog
NB14:41 e, ved at gaae i Kloster o: · s: v:. / Men Manddommens Religieusitet er
Papir 474 Veiledere og Rabbi o: s: v: o: · s: v:. / Men naar Forholdet er dette hjælper
NB28:80 hvem I forlade Synder o: · s: v:. / Men paa den Maade maatte vi jo ogsaa
NB12:181 Ord af Den, man gjorde Uret o: · s: v:. / Men saaledes er det med Χsti
NB29:14 es til at lønne Præster o: · s: v:. / Men Sagen er denne, intet, intet
NB20:99 alle de mange gode Gaver o: · s: v:. / Men see nu sender Gud idel Modgang;
NB2:16 en, den offentlige Mening o: · s: v:. / Men som sagt, inden Den, der skal
NB27:65 g drikke Punsch o: s: v: o: · s: v:. / Mig synes man kunde dog idetmindste
Papir 474.h l nok min Levetid o: s: v: o: · s: v:. / Min Mening er – og mig synes
NB14:131 die i videre Talen med Andre o: · s: v:. / Min Ulykke er og bliver det dog at
NB12:115 , noget Tilbagelagt« o: · s: v:. / Naar saa Correctivet i sin langsom
NB10:18 nde, at bortgive Embeder o: · s: v:. / NB.                    NB.
NB4:63 som kjender mig ganske nøie o: · s: v:. / Nei, da er hans Liv lykkeligere.
NB26:22 Grunde, Andet kun af 3 Grunde o: · s: v:. / Nei, det Ubetingede, eller at Dette
DS, s. 256 , ved Ballotation o: s: v: o: · s: v:. / Nei, er der ingen saadan Mand iblandt
NB2:160 leflende Letfærdighed o: · s: v:. / Nei, jeg ønsker ikke at være
NB14:8 ke med alle Restrictioner o: · s: v:. / Nei, men atter her forunderlige Consequents
NB31:24 aar man blot kan forstaae det o: · s: v:. / Nei, Msket er, naturligt, mere bange
Papir 478 er fast naar Alt vakler o: · s: v:. / Nu var han i Besiddelse af store
NB5:112 at Gud er noget altfor Stort o: · s: v:. / O, Den der leed i Verden saaledes,
NB16:75 er uegennyttig) forfulgt o: · s: v:. / O, jeg Kortsynede, hvem Livet selv
NB25:29 ge og Rige og Mægtige o: · s: v:. / O, men de Fattige ere maaskee lige
NB15:7 re af Ballotation og Majoritet o: · s: v:. / Og da der nu i den moderne politiske
NB24:162 , et Partie, et Folk o: · s: v:. / Og hvilken rædsom Hurtighed, med
Papir 434 kal miste Levebrødet o: · s: v:. / Og ikke blot dette, men han frygter,
NB23:183 ære en indbildsk Nar o: · s: v:. / Og saa, ja maaskee den Overordentlige
NB11:117 ans egen Skyld, hans Overmod o: · s: v:. / Ogsaa denne Lidelse udviser Χsti
NB29:95 yst, item et dybt Mskhad o: · s: v:. / Ogsaa saaledes er det misligt, at
NB21:54 e Text-Critiken o: s: v: o: · s: v:. / Overalt hvor En er med der blot nogenledes
NB14:102 den Samvittighedsfulde o: · s: v:. / Paa en Maade, som idetmindste støder
NB22:106.a en vis Aands-Anstrengelse o: · s: v:. / Piat føder Piat. / / Naar der
NB6:47 y Hat, at gjøre et Besøg o: · s: v:. / Prædikeforedraget er derfor nutildags
NB17:89 kab, Særhed, Stolthed o: · s: v:. / Publicum. / Alle det offentlige Livs
NB23:60 iller paa, Galoscher o: s: v: o: · s: v:. / Religieus Opdragelse. / I Forhold
NB27:51 blandt de andre Børn o: · s: v:. / Saa mindes det maaskee i en stille
NB20:98 rofessor, ell. maaskee Jurist o: · s: v:. / Saa valgte han at blive Præst,
NB6:21 det, at blive Χsten o: · s: v:. / Saaledes fremstiller jeg mig selv
NB14:17 et, Stolthed slet og ret o: · s: v:. / Saaledes har Gud den Χstne i
NB20:55 re Konge ell. blot Minister o: · s: v:. / Saaledes staaer han paa sit Høieste.
NB:138 øre hvad Gud fordrer af dem o: · s: v:. / Saaledes tænker jeg mig det. Naar
NB28:91 ivet, at samle Penge o: s: v: o: · s: v:. / Saaledes vil man nemlig have Religionen,
NB8:17 l. dog komme nogenlunde derfra o: · s: v:. / Sagen er denne, Idealet maa nødvendigviis
NB20:170 r er forbunden med at see En o: · s: v:. / Sandsebedrag. / / Just den Geistlige,
BOA, s. 253 ender med at fiske, jage o: · s: v:. / Situationen er nu lagt til Rette:
BOA, s. 239 fandt det saa rask, at han o: · s: v:. / Som Exempel paa Adlers Svimmelhed
NB2:35 Medium, i Virkelighedens Fare o: · s: v:. / Taalmodighed, Tro, Ydmyghed o: s:
NB20:70 i daarligt Græsk o: s: v: o: · s: v:. / Tag et andet Forhold. Gud som Verdens
JJ:397 . de gik længe indtil, o: · s: v:. / Thi gaae langs Strandbredden og lad
NB10:108 at give hinanden Øgenavne o: · s: v:. / Tiden vedbliver rigtignok at tale
NB23:110 e offret, offret Tid og Flid o: · s: v:. / Tro – Existens. / I Almdl.
Brev 288 n, man stiger! o: s: v: o: · s: v:. / Ved Hjælp af den nye Pseudonym:
BOA, s. 212 det autodidaktiske Føl o: · s: v:. / Vi ville standse herved, og see os
BOA, note a en stor Bog, og han haaber o: · s: v:. 14 Dage efter fordre Svigerinderne
NB3:32 stekjolen klæder godt o: · s: v:. 2) For det andet: Myndighed. En Præst
BOA, s. 213 deligheden, Primitiviteten o: · s: v:. A. gjør omtrent det Samme, men saa
Brev 254 til Den, og Den til Den o: · s: v:. Ak, det er ikke mig, der er Gjenstanden
NB23:33 ge, more mig, nyde Livet o: · s: v:. Ak, og jeg forstaaer, at strengt taget
NB17:38 epiger, Børn, Sjouere o: · s: v:. Aldrig at kunne være privat, fordi
NB23:207 alle disse Fruentimmer o: · s: v:. Alle disse forstaae dem ikke paa Reduplicationen.
NB9:78 med tynde Been, en Driver o: · s: v:. Alt Dette var min egen fri Villie.
NB24:54 blev yderst fornærmet o: · s: v:. Alt hvad dertil hører ligger i hendes
NB24:18 og modificerer lidt o: s: v: o: · s: v:. Alt lutter Umenneskelighed. Ingen tænker
BOA, s. 148 et Mutilerede, det Defecte o: · s: v:. Alt saadant Vanheldet slaaer Aristoteles
BOA, s. 136 n for Bevægelsen og for o: · s: v:. Altsaa nu viser det sig, at der ikke
Brev 54 modtage den og den Invitation o: · s: v:. Altsaa, dersom De levede i Kiøbh.
BOA, s. 232 en Ubetydelighed, Usselhed o: · s: v:. Angriberen, Anklageren item alle dumme
BOA, s. 159 desees et Skrift som skal o: · s: v:. At gjøre Christendommen sandsynlig
NB28:100 et Ædle, det Uegennyttige o: · s: v:. At nu min hele Forfatter-Virksomhed
DS, s. 184 korsfæstede, brændte o: · s: v:. Bedragene bleve kløgtigere og kløgtigere.
NB11:11 e, at gjøre noget Ulovligt o: · s: v:. Collisionen er en Tænkers Collision
NB22:159 Sit, staaer paa sin Ret o: · s: v:. Da besluttede han at gjøre Alt –
NB33:26 elsen, Gud er Kjerlighed o: · s: v:. De andre Religioner have ikke denne
BOA, s. 260 er Hysterie, Hypochondrie o: · s: v:. De fleste Mennesker leve i Forhold
NB32:136 drag, Lidelse i Nydelse o: · s: v:. Den afdøde Biskop M. var ikke daarlig
NB8:11 e uegennyttig, opoffrende o: · s: v:. Den anden er, dog at være oprigtig,
NB20:76 t faste, at give Almisse o: · s: v:. Den havde ganske Andet at tage vare
JC ler skrev i det samme Tidsskrift o: · s: v:. Den strænge dialektiske Bevægelse
Papir 369 Jesuiter, Forførere o: · s: v:. Denne Forestilling er som oftest Phantasie.
Brev 42 et Nu vender op og ned paa Alt o: · s: v:. Denne Medicin indtages ligegyldigt
NB6:4 Sag – istedetfor at lide o: · s: v:. Denne Vellyst gjør Kirken til et
Brev 85 r kunde være min Pligt o: · s: v:. Der seer Du nu Vanskeligheden havde
DS, s. 217 , man siger det er Feighed o: · s: v:. Derfor gjøre vi det nu tildags anderledes
NB4:107 at forlade de udvortes Goder o: · s: v:. Dernæst at det at forlade dem ganske
Not11:15 r i det næste Objekt o: · s: v:. Dernæst henfører han til de andre
BOA, s. 243 aa dandser tre Gange rundt o: · s: v:. Dersom En kunde faae en Mængde Mennesker
NB17:76 g uundværlig o: s: v: o: · s: v:. Dertil kommer nu, at han af Andre maa
NB12:35 m Kant, Hegel, Schelling o: · s: v:. Det afgiver en Garantie for at der
BOA, s. 158 ns Tilhængeres Historie o: · s: v:. Det at Gud er blevet til i menneskelig
Brev 271 arlig Minister o: s: v: o: · s: v:. Det Epigrammatiske ligger i, at Slagteren,
NB12:85 ulationen o: s: v:    o: · s: v:. Det er altid som det hedder »
BOA, s. 276 ebetheden, Opvækkelsen o: · s: v:. Det er dette Mag A gjør, kun at
NB30:53 , gale i Hovedet paa ham o: · s: v:. Det er en besynderlig Selvmodsigelse
NB24:35 r ydmyg, den Vellystige kydsk o: · s: v:. Det er i Thriumphus Crucis 2den Bog.
NB4:109 ag, ell. Taabelighed Daarskab o: · s: v:. Det er som naar Theatermaleren veed
NB7:35 mer fra onde Msk, en slem Mand o: · s: v:. Det er udialektisk. / Saaledes ogsaa
NB5:99 til at sikkre sig sin Fremtid o: · s: v:. Det er, hvis jeg skulde tale reent
BOA, s. 144 at gjøre Lykke i Verden o: · s: v:. Det falder heller ikke Kyperen ind,
JJ:504 medens Pitt var Minister o: · s: v:. Det frembragte derfor en ypperlig parodisk
Brev 15 og Livet og Landeveien for sig o: · s: v:. Det følger af sig selv, at jeg ikke
Brev 84 l en Ironie, en Vittighed o: · s: v:. Det gjør jeg nu deels fordi jeg
NB11:180 rden, om at lide Forhaanelse o: · s: v:. Det glemmer ingen Præst at indskærpe,
NB8:115 aa Anerkjendelsen, den vinder o: · s: v:. Det har jeg selv erfaret, og kan endnu
NB18:30 t saa mange Forretninger o: · s: v:. Det hedder nu: at han haaber til Sommer
NB19:67 ige Overtro paa Forstand o: · s: v:. Det Humoristiske vilde ligge i dette
DS, s. 252 selv, klogt unddraget sig o: · s: v:. Det maa han saa tilstaae. Det gjør
NB9:9 nstner, en Digter, en Tænker o: · s: v:. Det Par Msk vi ere, som alle kjende
NB25:52 ere end al jordisk Lykke o: · s: v:. Det rører En, der bliver en saadan
NB25:44 e hudflettede, forfulgte o: · s: v:. Det tør han ikke sige, hvor skulde
NB12:111 ømmer Talent, Magt, Kraft o: · s: v:. Det var jo den Opgave, han havde sat
NB11:69 t er jo Obscurantisme, Dumhed o: · s: v:. Det vil sige Verden vil ængste den
Papir 387 r deres Ydre, pyntelige o: · s: v:. Det vil sige, de have en Berøring
NB7:73 nnes med gode Mskers Anseelse o: · s: v:. Det vilde ogsaa være Tilfældet,
NB18:104 men hvis det fordredes o: · s: v:. Dette er omtrent som at gjøre Nar
NB2:150 mell. et Genie og en Apostel o: · s: v:. Dette lader sig ypperligt gjøre,
NB15:88 aa opsøge den – o: · s: v:. Dette vil sige, M: har dog egl. ingen
NB17:85 han er saa sær som han er o: · s: v:. Dette vil sige: i Mulighed indrømmes
NB24:95 at beundres som saadant o: · s: v:. Dette vilde nu deels blive en maadelig
BOA, s. 92 større Letfærdighed o: · s: v:. Disse forskjellige Opfattelser udgives
BOA, s. 224 g i Opvækkelsens Spring o: · s: v:. Dog alt Sligt er mindre vigtigt, om
BOA, s. 208 ikle Ideerne for Fremtiden o: · s: v:. Dog hvad end Fremtiden, hvilken A.
NB19:20 Gang saa skulde jeg see o: · s: v:. Dog meente jeg at burde vente med at
Brev 193 Kjole for nær med Blæk o: · s: v:. Du tog da altsaa paa Bal; dersom jeg
NB20:70 at han er den kjerlige Fader o: · s: v:. En Theorie, der vilde svare til hiin
BOA, s. 227 lpe dem paa den rette Vei o: · s: v:. En ved en Aabenbaring Kaldet maa nu
NB4:92 ngenting, at have ingen Mening o: · s: v:. Enhver der er stillet noget fremragende
NB17:88 res Gjerning, samlede Spaaner o: · s: v:. Forargelsen ligger strax i, at det
Brev 304.2 . paa Grund af hvilke o: · s: v:. Forsaavidt nemlig Deres Billet ( hvori
NB11:173 at disse Anonyme vare modige o: · s: v:. Forstod den simple Mand dette Sammenhæng,
NB4:50 er med en vis Art Hat o: s: v: o: · s: v:. Fra den anden Side den communistiske
NB30:27 Korset op; had Fader og Moder o: · s: v:. Fremdeles: I skulle hades af alle for
NB24:12 en om Synd og Retfærdighed o: · s: v:. Gaaer jeg og dvasker hen i min blot
NB19:73 ht liebt Weiber, Wein, Gesang o: · s: v:. Ganske populairt kunde man nu tildags
Brev 87 tyrket, at jeg vilde blive syg o: · s: v:. Gud veed det, det faar saa at komme.
NB26:68 nger, Alt lykkes for ham o: · s: v:. Han føler sig saa glad og lykkelig,
NB15:91 det) er et Abstraktum: Staten o: · s: v:. Han kommer ikke til Gud, Subjektiviteten
BOA, s. 189 s og piattet Opdragelse o: · s: v:. Han reddes nu paa en vidunderlig Maade,
JC e forudsatte igjen maaskee andre o: · s: v:. Han troede ogsaa at bemærke, at
BOA, note af Alle dybt følt Trang o: · s: v:. Hans Journal har maaskee en stor Udbredthed
PCS, s. 136 t i Henseende til Holdning o: · s: v:. Havde en Militair glemt, at han var
NB13:12 a sagde Lamartine med en Mine o: · s: v:. Her har Lamartine virkelig gjort en
JJ:466 Drenge skrive i Bladene o: · s: v:. Her passer ogsaa hvad Socrates taler
NB:73 ed, Skikkelsen, Holdningen o: · s: v:. Herre Gud, hvad er alt dette? Lidt
NB4:72 vil tilfredsstille Tiden o: · s: v:. Hvad jeg har udtalt foredraget af en
BOA, s. 290 Gud og Deres Samvittighed o: · s: v:. Hvad skal Captainen svare? Nu ja, det
NB:7 hvem bryder sig om Corsaren o: · s: v:. Hvad skeer, idet En saa gjør det,
JJ:331 efter Regnveir kommer Solskin o: · s: v:. Hvad vil dette sige? Hvilket er det
NB11:61 det for hver som vil høre o: · s: v:. Hvilken Fripostighed, saadan udenvidere
NB2:20 en naar Lidelsen kommer til En o: · s: v:. Hvilken Sludder, det man egl. kalder
NB22:103 , Χsti Efterfølgelse o: · s: v:. Hvor skulde han ogsaa med Munden kunde
PMH, note ringer, Becomplimenteringer o: · s: v:. I denne fingerede Bevægelse gaaer
NB27:59 eddelelse for at vinde Mskene o: · s: v:. I denne Tale kan der nemlig være
NB17:70 skee til en heldig Maade o: · s: v:. I Forhold til Gud er hvorledes hvad.
NB6:59 ring dermed. leve skjult o: · s: v:. I Grunden troer jeg virkelig, at M.
NB2:173 de spise, hvor de spise o: · s: v:. I intet Land er saaledes Almeen-Aanden
BOA, note ste Fornøielse erklære o: · s: v:. I saa Fald er den Spørgende bragt
KK:4 ll. anden større Heelhed o: · s: v:. I sit Indhold er denne Dogmatik identisk
NB25:42 endighed, Forfølgelse o: · s: v:. I stille Timer declamerer man saa rørende
BOA, s. 191 har været en Begivenhed o: · s: v:. Imidlertid gaaer det dog bedre an at
NB30:18 rmaaer Alt naar Du blot troer o: · s: v:. Intet er vanskeligere at faae ind i
NB26:22 kkede Aar giver ham Rang o: · s: v:. Ja en saadan ubetinget Sandhed den
Papir 376 g. Fr. Italien Schweitz o: · s: v:. Ja vi ere hjulpne – med mindre
JJ:412 nd frem og gjør Indsigelse, o: · s: v:. Ja vær velkommen. Det var netop
NB30:47 tte Dogma: fryd Dig ved Livet o: · s: v:. Ja, » Præsten« (
NB25:49 ig ad, om han er redelig o: · s: v:. Just fordi Gud ikke, endelig, er interesseret
Brev 40 vad han saa igjen vil sige o: · s: v:. Kort, istedenfor at afsende Brevet,
NB10:51 dem, skaane dem for Mere o: · s: v:. Kun jeg samlede Publikums Vrede over
NB2:254 han nu agerer med i Conventer o: · s: v:. Kun var naturligviis Drikkevise-Perioden
NB:73 ved at bede og prædike o: · s: v:. Lad kun det udvortes Msk. fordærves,
NB17:60 er, sin egen Skrædder o: · s: v:. Lad os nu antage, at denne Mand ikke
Brev 184 fter til at tænke paa den o: · s: v:. Maatte det nu blot ved denne Passus,
BB:7 iet Livsnydelse, langt Liv o: · s: v:. Magien er derfor ikke i og for sig
Not12:3 Psychologien og Moralen o: · s: v:. Man behandler i Almindelighed den enkelte
NB3:29 orsikkringer om i sit Inderste o: · s: v:. Man gjorde da for en Forsigtigheds
Not10:9 tivt, Gud er ikke Verden o: · s: v:. Man sætter al Forskjel udenfor Gud
NB4:58 sen Ordet, udtale Frækheden o: · s: v:. Man tør saa haabe, at Mangen dog
NB19:28 ugifte i Armod o: s: v: o: · s: v:. Med mig hænger det idetmindste ikke
NB12:109 , arrangere sig i Livet o: · s: v:. Men Aands-Indtrykket er at leve idag;
NB:126 e end han, virkeligen have Ret o: · s: v:. Men alt Sligt behøves ikke i Forhold
DS, s. 238 e hjulpne eller underviste o: · s: v:. Men den guddommelige Sandhed! Dog at
NB16:56 den rædsomste Selvplagelse o: · s: v:. Men denne Tale er egl. svigagtig. Han
NB8:97 i Ansvaret for dets Opdragelse o: · s: v:. Men denne Tanke er ikke videre specifik
NB30:53 ges til Løgn, Ondskab o: · s: v:. Men det jeg sigter paa er: Dag-Presse
NB17:60 , hans mageløse Gaver o: · s: v:. Men disse Faae tør ikke vove Noget.
NB31:51 ke, jeg duer ikke dertil o: · s: v:. Men Eet har han ikke Lov til, han har
NB33:41 og Flere, og endnu Flere o: · s: v:. Men for Gud trækker Masse fra, jo
NB14:59 n Taalmodighed, Eftergivenhed o: · s: v:. Men for sit eget Vedkommende siger
NB23:205 færdighed saa streng o: · s: v:. Men Gud vil af Kjerlighed forsones.
NB4:55 st og Beroligelse og Lindring o: · s: v:. Men Herre Gud Χstd. siger jo selv,
NB19:65 kelige Elskere, Troens Risico o: · s: v:. Men Herre Gud er det Første indrømmet,
Brev 209 mmen hjem fra en Reise, o: · s: v:. Men hvad enten De nu kommer ell. ikke,
Papir 405 aae ham, leve fjernt fra ham o: · s: v:. Men hvor skal jeg i en Folke-Regjering
NB26:6 dog sikkrer ham Udkommet o: · s: v:. Men jeg er ikke Embedsmand. Dog ikke
NB10:48 : al min Elendighed, min Synd o: · s: v:. Men kan jeg ikke det, saa bliver det
NB2:13 som de og som andre Msker o: · s: v:. Men min Samtid er i Særdeleshed
Papir 420:2 o: s: v: og o: s: v: o: · s: v:. Men nu er Øieblikket dertil! Dersom
NB14:88 kal lyde Øvrighed o: s: v: o: · s: v:. Men nu han selv! Var det da ikke frivilligt
NB23:215 ets skaansomme Bedømmelse o: · s: v:. Men Publicum er et Abstractum, som
NB2:262 tænkt sig hen i hine Tider o: · s: v:. Men saaledes forholder Χstus sig
NB26:6 som ville have Forandring o: · s: v:. Men see Officianterne ( Præsterne,
NB12:62 Anstødelige« o: · s: v:. Men see, i næste Øieblik gjør
NB13:61 har staaet ene med, lidt for o: · s: v:. Men som man ikke har forstaaet, hvorfor
NB23:142 accordere, at slaae Lidt af o: · s: v:. Men Ungdommen har endnu kun den rene
NB30:131 t, hvis han forstod det o: · s: v:. Men, at han ikke forstaaer det Rette,
NB19:28 orsikkrer man, at dersom o: · s: v:. Mod det Første har jeg ikke det
NB17:37 af at jeg er sær, lidt gal o: · s: v:. Mskene forstaae hinanden gjensidig
NB20:64 egl. vover Noget for Sandhed o: · s: v:. Mynster viser nu hvorledes dette altid
NB11:160 vkjerligheds Sammenhold o: · s: v:. Naar han kan faae Lov til at blive
NB30:115 hvem man henvender sig o: · s: v:. Naar man nemlig gjør det, altsaa
NB12:194 Stolthed, Høitstræben o: · s: v:. Naar saa Anfægtelsen kommer, saa
NB18:58 orsikkre, at i deres Inderste o: · s: v:. Nei » Vidner« ere Saadanne,
NB2:173 e Steder politiske Sager o: · s: v:. Nei her skrives paa Prent blot om de
PCS, s. 131 Duus med hinanden« o: · s: v:. Nei i Reflexions-Forholdet mellem Reflexion
NB10:55 tiller de dybeste Længsler o: · s: v:. Nei kun » den ængstede Samvittigheds
BOA, s. 280 sebedrag er med i Spillet o: · s: v:. Nei Mag A gaaer produktivt frem for
NB13:33 nhver redelig Journalist o: · s: v:. Nei, Alt tier – men om Søndagen
PCS, s. 127 er den bedste, den rareste o: · s: v:. Nei, der er noget Tilfældigt deri;
NB18:28 det N. T) Gud er naadig o: · s: v:. Nei, det har jeg ikke Lov til. Jeg
DS, s. 215 , mig selv, Publikum o: · s: v:. Nei, nei, o Gud i Himlene, tilbagekald
NB25:37 lidt Tid det kommer nok, o: · s: v:. Nei, nei, om Alt, hvorom det i Sandhed
Brev 296 c sibi vult! Ihr Götter! o: · s: v:. Nær havde jeg sagt, for at erindre
NB30:80 myghed sand ædel Msklighed o: · s: v:. O, Du Gavtyv, skulde man troe, at Du
NB12:114 agvaskelse, mod Løgn o: · s: v:. Og alle havde de det Skalkeskjul at
NB14:122 elliget den dydzirede Møe o: · s: v:. Og da G. i sin Tid dannede Overgangen
NB2:73 tage med Andre, komme til o: · s: v:. Og da jeg ikke vilde det, saa troede
Brev 235 s forbandede Skyldighed o: · s: v:. Og dette er mig, og Den, der ikke er
NB18:28 t Gud er ikke saa streng o: · s: v:. Og dog er Meningen en ganske anden.
NB8:70 er Du for lille o: s: v: o: · s: v:. Og dog vilde man ( dette er en ny Confusion)
NB:194 n var færdig samtidigt o: · s: v:. Og hvad saa? Saa var hine Kjøbstadsfolk
NB25:63 Elendigste, Forhadt, Forfulgt o: · s: v:. Og ikke blot dette, men det betyder
NB16:19 kets Tillid o: s: v: o: s: v: o: · s: v:. Og jeg er vis paa, at naar han foredrager
NB12:141 ve Riddere af Dannebrog o: · s: v:. Og Landet er christeligt, det er vist,
NB8:83 et Mand i Folket o: s: v: o: · s: v:. Og saa at jeg nu engang er saa overordl.
NB6:55 drig at være seet paa Gaden o: · s: v:. Og saa bliver jeg angrebet for Fornemhed.
NB14:92 ne, og Navne paa det Angrebne o: · s: v:. Og saa gaaer Historiens Bølge i
NB25:83 han græd, da han skildrede o: · s: v:. Og saa tilbede Julie og Fanny ham –
Papir 431 g Skomageren i Publikum o: · s: v:. Og som kjert Barn har mange Navne,
NB30:94 elv i at blive til Noget o: · s: v:. Og værre end alt Vrøvlet og Piattet
DS, s. 206 gnemængden, Vandstanden o: · s: v:. Om vi Mennesker maaskee fra Slægt
NB3:32 Lydighed af en Overveielse om o: · s: v:. Overveielsen, den første Begyndelse
NB32:67 vangeliet som er idel Mildhed o: · s: v:. Paa den Maade ender det dog med, at
BOA, s. 121 og Uvillie mod Embedseeden o: · s: v:. Paa den Maade søger en saadan Revolutionair
NB33:57 t og til enhver Tid paa Dagen o: · s: v:. Phænomenalt seer det altsaa ud,
NB23:207 t i alle sine Yttringer o: · s: v:. Reduplicationen derimod er den dæmoniske
Papir 323:4 Folk kommer sildig i Kirke o: · s: v:. Saa har han da prædiket derom. Hvad
NB24:161 sin Lykke, har Profit deraf o: · s: v:. Saa hedder det til en Tid, at en ufrugtbar
NB14:116 , saa gik Flere i Kirke o: · s: v:. Saa kunde en Forstandighed mene at
NB33:24 ighed og Middelmaadighed o: · s: v:. Saaledes forholder jo en Digter sig
NB20:134 ken Pige de skulle tage o: · s: v:. Saaledes i alle Forhold. Og deri ligger
NB10:101 danner en idealere Skikkelse o: · s: v:. Saaledes ogsaa det Spørgsmaal, hvad
NB11:26 delmod, Uegennyttighed o: · s: v:. Saasnart de da bemærke et Msk, hos
Brev 88 temningerne sunde, fuldtonige, o: · s: v:. Saasnart jeg da føler Bevægelsens
NB24:135 g Rad, som ikke egl. har Tro o: · s: v:. See det er en ganske anden Tale end
NB4:62 re bekjendt at tale om Sligt o: · s: v:. See dette er Forskjellen, naar man
Brev 271 e slagtede, udsælges o: · s: v:. See, det kan man kalde at oplyse Texten
NB17:61 adelse i Navn Gud Faders o: · s: v:. Siger jeg nu det – og derpaa:
BOA, s. 224 eilige, som man kan skimte o: · s: v:. Skulde man derfor med eet bestemt Prædikat
NB27:71 ærligen til Apostlene o: · s: v:. Spørgsmaalet er, anerkjender det
NB29:95 item Evighedens Straffe o: · s: v:. Spørgsmaalet er, om den Art Askese
BOA, s. 183 ing, om han selv mener det o: · s: v:. Spørgsmaalet No 1 er af langt mindre
Papir 577 an læse eller skrive o: · s: v:. Thi alt dette er blot beregnet paa,
JJ:462 else) – for Øltappere o: · s: v:. Tilsidst tænker en Øltapper som
NB25:49 resseret i, at den skal seire o: · s: v:. Uendelige Ophøiethed. / Deraf kommer
BOA, s. 205 ee sig istand til« o: · s: v:. Umiddelbart ovenpaa Udtalelsen af dette
NB9:79 ge-Papirer, jeg havde kjøbt o: · s: v:. Under alt dette / Det havde for mig
NB13:88 eden, forkjelet opdraget o: · s: v:. Var jeg ikke opdraget i Χstd.,
NB:83 en gaadefuld Dybsindighed o: · s: v:. Ved alle disse Tryllemidler forhindrer
BOA, s. 280 beide Ideerne i Fremtiden o: · s: v:.« / Enhver, der kjender Noget
Papir 485 det er over mine Kræfter o: · s: v:.« / Tro. / Tro i det nye Testamente
BOA, s. 229 saa fuldkomment som muligt o: · s: v:.« Gud og Jesus indføres talende
NB:194 ham langt længere Tid o: · s: v:.« Lutter Løgn, som dog vilde
NB17:23 le, Msk., Udødelighed o: · s: v:.) Kun er der eet Punkt han glider temmelig
JJ:485 t han lønnes, faaer Honorar o: · s: v:: bør den der constituerer Aands-Forholdet
NB20:99 g maa lide for Χstd o: · s: v:: da er det vel ham, som var Gud i en
Papir 455 , at hudflette sig selv o: · s: v:: da var det Buen brast. Fra en Kloster-Celle
NB8:100 rsens fraskilte Kone o: s: v: o: · s: v:: denne Geschichte vilde blive en complet
NB21:148 at komme til at herske o: · s: v:: derfor er det saa vigtigt for alle
Papir 577 nnelse, uden Kundskaber o: · s: v:: det skal aldeles intet Indtryk gjøre
NB25:110 ttagelse af Livets Tryk o: · s: v:: er klart. Den successive Fremadskriden
NB25:73 ord paa sin Samvittighed o: · s: v:: Forsoningen gjør Fyldest. Men, men
NB2:199 e Mænd, store Begivenheder o: · s: v:: Gud veed hvor mange Mennesker der egl.
NB30:102 og skaansomme Bedømmelse o: · s: v:: ikke sandt, saa vilde alle Fangerne
NB19:18 ng til om i sit Inderste o: · s: v:: ja, saa bliver man strax conform med
NB28:67 ed og Nederdrægtighed o: · s: v:: jeg har faaet Leilighed dertil. Mit
Papir 393 mmes som Særhed, Stolthed o: · s: v:: jeg tør høitideligt forsikkre
NB7:3 mit Kjendskab til Mskene, o: · s: v:: jeg tør ikke bruge det Mindste deraf
NB24:99 tikerens og Goldschmidts o: · s: v:: man maa tude med de Hunde man er iblandt,
NB15:52 igefrem Alle; har selv Profit o: · s: v:: men at kunne docere den – og
NB10:191 rs Piat, Grinen, Bestialitet o: · s: v:: mig synes der er noget fremkunstlet
NB12:185 temme, sine Gebærder o: · s: v:: nu vel, saa er han at betragte som
NB10:105 Barn i Forhold til en Fader o: · s: v:: o, denne om jeg saa tør sige Blottelse
NB21:4 kelig at ville tjene Idee o: · s: v:: og saa ere vi Alle Χstne, og der
Brev 235 , saa et naturhistorisk o: · s: v:: saa bliver man ikke opmærksom. Dhr.
NB29:58 le Vildfarelser Extravaganser o: · s: v:: saa dybt ligger Middelmaadigheden,
NB24:111 af alle jordiske Goder o: · s: v:: saa er der paa eet eller andet Punkt
NB4:30 n Mand som Folk er fleest o: · s: v:: saa er det jo dog aabenbart et Forræderie.
NB6:13 dheden maa lide Forfølgelse o: · s: v:: saa frembringer disse Proportioner,
NB29:115 lige Fordring om at afdøe o: · s: v:: saa kan han – i et christeligt
NB5:14 øn, riig, mægtig, anseet o: · s: v:: saa Ordet taget forfængeligt, det
NB29:58 at vise Gud en Dyrkelse o: · s: v:: saa synes det virkelig som om det nye
BOA, s. 201 , et begeistret Øieblik o: · s: v:: saa, ja saa slaaer Begrebet om, som
NB16:99 et er det – usselt o: · s: v:: sligt et Angreb er for Intet at regne,
Papir 440 le Talent paa den Maade o: · s: v:: vilde hiin Statsmand ikke troe, at
NB10:193 forskjellige Retninger o: · s: v:; da det tillige var i et høistæret
NB10:193 n Kunstnere, Forfattere o: · s: v:; der er Critiken en Skat, som man maatte
NB28:94 m en letfærdig Qvinde o: · s: v:; derpaa skal Du udsættes for al mulig
Brev 148 Pastoralseminariet o: s: v: o: · s: v:; dersom Du nu kunde see, hvor megen
NB11:224 enter, hans hele Styren o: · s: v:; det Eneste jeg ikke har kunnet begribe
Papir 474.d or Intet« o: s: v: o: · s: v:; det om at lide for Læren, om at
NB16:99 ed til at fremme Sandhed o: · s: v:; Du faaer at høre en Andens Indignation
NB13:74 den ophøiede Helt o: · s: v:; han er redelig, han foranlediger Ingen
NB14:106 siger, han skal erfare o: · s: v:; han skal erfare, ja det er næsten
JJ:485 hans Penge, Tiende, Offer o: · s: v:; herimod er Intet at indvende, forsaavidt
Papir 365:5 En ud af Sandsebedrag o: · s: v:; medens enhver Videns Meddelelse ansees
NB13:80 ide Forhaanelse o: s: v: o: · s: v:; medens Skuespilleren just har den Opgave
NB35:20 at det er Guds-Forholdet o: · s: v:; men det har dog maaskee ogsaa en anden
NB9:72 ive hos dem trøste dem o: · s: v:; men han tør det ikke, ɔ: han
BOA, s. 260 ter, de beslutte: imorgen o: · s: v:; men hvad der er det egentligen Afgjørende:
NB10:85.b lenes ganske Hob lovede Gud o: · s: v:; men hvor mange var vel denne ganske
NB12:101 Spedalske, Syge, Krænkede o: · s: v:; men i en anden Forstand turde det dog
NB10:20 gjen mange Subscribenter o: · s: v:; men Idee faaer hans Liv aldrig. /
NB:212 re Silke, Fløiel, Bombassin o: · s: v:; men mon det ogsaa er det egl. Ornat,
PCS, s. 128 aa er hun klædt i Silke o: · s: v:; men naar hun er allermeest pyntet,
NB12:26 – derpaa følger saa o: · s: v:; men om jeg er gjenfødt ell. ikke,
NB11:17 lige Slethed, Selviskhed o: · s: v:; men selv ikke at være selvisk –
NB17:38 offentlige Liv o: s: v: o: · s: v:; min Karls Medviden o: s: v: –
NB13:80 te Øieblik høre Jubelen o: · s: v:; mon ikke ogsaa en Skuespiller siger,
NB27:49 r af hine Mægtige, Anseete o: · s: v:; naar et Msk. i Inderlighed tør vide,
BOA, s. 92 ndigt blive Flere og Flere o: · s: v:; naar han næste Søndag tordner,
NB26:52 ie, Eders Hovedhaar ere talte o: · s: v:; og de sige: dette er saligt at troe,
NB18:104 forsikkre, at i mit Inderste o: · s: v:; og hvis det fordredes af mig –
NB14:73 ge, Forurettede, Lidende o: · s: v:; og mod Dem have I Intet gjort, hvilket
NB11:232 t forkynder Guds Almagt o: · s: v:; og nu siger man: vilde Du nu være
NB17:15 dskjelde ham for Tyv« o: · s: v:; Publikum er forbauset og indigneret
EE:74 se Sjælens Udødelighed fE o: · s: v:; thi dette lod sig opfatte ligesaa karikeret,
Papir 445 jenstand for Beundring, o: · s: v:; thi dette Større, Størst er blot
Papir 404:1 d Dr. Rudelbachs Lærdom o: · s: v:; thi han ( Boiesen) er Patriot! Bravo.
NB22:44 yttre dette: har et Msk. Lov o: · s: v:; thi i samme Øieblik havde jeg egl.
NB6:44 saa nogle ikke slet saa store o: · s: v:; thi just den Første føler, ell.
NB8:63 en, for ham aabenbarer den sig o: · s: v:; thi man tænker sig gjerne Modtageren
Papir 556 sagelse af det Jordiske o: · s: v:; thi Resten af Søndagen og hele Ugen
NB3:29 den, at vi i det Inderste o: · s: v:; vi have næsten vor Morskab af –
NB3:29 des, at vi i det Inderste o: · s: v:; vi smile aandeligt ad hiin Usikkerhed
BOA, s. 221 ge er aandrig, er Kunstner o: · s: v:? Det kommer dog vel deraf, at man hos
NB25:49 Medgang, jordisk Fordeel o: · s: v:? Men i saa Fald gaaer det Hele jo tilbage,
NB34:43 ng at være blevet til o: · s: v:?) Altsaa maa man enten gjøre Χstd.
NB26:54 t trækker sig tilbage o: · s: v:NB / Men mit Forhold til Mynster er besynderligt,
NB2:16 ns og Pøbelens og Publikums o: · s: v:s Dumhed, Nysgjerrighed, Frækhed,:
DD:208 k har jeg hørt paa Hr. v. · S: Vidtløftigheder, der dog ikke ere andet
NB2:130 ische Anthropologie Berlin 1838. · S: W. Erster Band p. 25 m:) siger om Pøbelen
Not3:6 sophie, angelerntes Gebet u: · s: w:«. – / / III Goethes Ansicht
BB:7 Rigtigt bemærker nu · S:, at der i Faust Gemyt er indtraadt en hidtil
BB:7 Hexekjøkenet, saa mener dog · S:, at deri ligger en dyb sædelig Betydning,
BB:7 n ( p. 150 i min Udgave) mener · S:, at man ikke kan andet end tænke sig
BB:7 e man holdt fast derpaa, mener · S:, da havde man omgaaet slige Vildfarelser.
NB29:95 et saa betydeligt Hoved som · S:, en saa fortræffelig Forf., dog i Retning
BB:7 dføres saa godt som ikke af · S:, i Anledning af Branders Sang om Rotten
BB:7 adium ( Nydelse) bruges, mener · S:, Scenen ved F: Opvaagnen, ved Keiser-Hoffet
BB:7 findes følgende Yttring hos · S:, som jeg ikke kan forstaae, medens jeg hell.
Not1:6 scuntur per baptismum et sp: · s:. Damnant Pelagianos et alios, qui vitium
CC:1 atque accipietis donum sp. · s:. Vobis enim est promissio et filiis vestris
NB20:165.a tensen ikke uden Docerende o: · s:: v: / Fredens Evangelium / / Saaledes kaldes
Not11:25 optaget, altsaa er det det · S:K. der tillige er det S. Müssende. den
Not11:25 re S.K., ligesom det som · S:K. vedbliver at være Seyn. det som Væsen
BB:2 nde simplere Taskenspillere o: · s:v:, og det maa forbydes dem at kaldes Jongleurs.
NB24:15 eielse, Betragtning, Stemning o: · s:v:. Den rette Brug er ogsaa her, at det faaer
NB27:79 könnte statt: wie geht' · s? Jeden fragen: was quält Dich? und eine