S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
NB22:53 a blot at faae det sagt, som var · saa » Alt rigtigt, og man kunde ikke
NB23:107 » Apostelen« om, · saa » Apostelen« bliver en Bestemmelse
KG, s. 88 de denne Heltebedrift – · saa » beloe hans Naboer ham«
LF, s. 38 . Derude vedbliver det · saa » betragt Lilien og Fuglen, giv
BOA, s. 185 ære. Da saa det var gjort, · saa » bød Jesus ham derpaa at opbrænde
NB10:20 mme Comedie. For ham bliver · saa » Corsaren« det Negative,
IC, s. 123 bliver forfulgt – og at · saa » de Christne« mene at dyrke
BOA, s. 119 ikke kjendte dette Menneske, · saa » de Forbigaaende rystede paa Hovedet«
SD, s. 123 vakte Lazarus fra de Døde, · saa » denne Sygdom« ikke blot
NB15:32 t taget aldeles forfængeligt, · saa » Efterfølgeren« aldeles
NB10:166 vil tilgive mig – og · saa » ein seliger Sprung in die Ewigkeit«.
BOA, note i Løvhytten hos sin Hustru · saa » faderglad«, glad ved Livet,
BOA, s. 128 sine tidligste Prædikener, · saa » finder han Intet at forandre i
BOA, s. 190 t Saadant om sig selv, og han · saa » forklarede«, at han dermed
LF, s. 31 ilien, jeg taler om – er · saa » fortvivlet« uheldigt,
CT, s. 46 m og Overflod. / Og hvilken er · saa » Fristelsen«, der i sig
OL, s. 29 vist vil gaae ind paa, da han · saa » gjerne vilde have fastholdt den
NB15:80 ærelsen vendt op og ned, · saa » Historien« overtog de
EE2, s. 191 dderidt med Dig i een Time, · saa » kan ingen Satan holde ud med Dig«;
KG, s. 159 som en Forbandelse over det, · saa » Kunsten« istedenfor at
NB16:69.a r blot endnu med Fangelinen. / · saa » Lægen« maatte sige:
NB27:28 en skal forkyndes. / For at · saa » Lærerne« i Χstd.
NB25:22 u, tør – og skyder · saa » Naaden« ind paa første
NB15:109 paa samme Sted; anbringer · saa » Naaden« som – den
NB18:22 ordiske Interesser, og anbringer · saa » Naaden«, og mener at Gud
NB26:67 og Blødagtigheden – og · saa » Naaden«. / Frygteligt!
NB24:9 iger Paulus. Det prædiker · saa » Præsten« over, rørt
Oi7, s. 305 es Rige. Til Vederlag gjør · saa » Præsten« sit Bedste
Brev 292 et Tredie. Dog hvor bliver · saa » Samklangen« af? Forresten,
Brev 268 ilfældet, saa er det et · saa » skjødesløst Ægteskabsløfte«
KG, s. 192 den vanskelige Anbefaling, · saa » skrækker han Tilhørerne
NB11:172 Guds Salighed.« / · saa » Taksigelse« væsentligen
SFV, s. 21 re omtalt« – og · saa » to opbyggelige Taler«,
NB15:51 : ligefrem kjendelig. Hvad er · saa » Tro«? Ja det forstaaer
NB14:50 jo Arven ikke er noget Udvortes, · saa » Troen« er Betingelsen
CT, s. 213 ndede nok til at tænke som · saa » uagtet vi negte Sjelens Udødelighed,
NB25:54 at man haver det. Fra ham tages · saa ɔ: den Smule Anflug af at have som
NB12:101 dybere Indtryk – og · saa Χstd! Her veed jeg ikke at prædike.
NB29:53 jules – og det bliver · saa Χstd. / Der er Eet, som Χstus
NB32:57 mmer og Møie er. Og naar · saa Χstd. begynder sin Tale om, at Armod,
NB35:43 og af sig selv. / Jo længere · saa Χstd. bestod i Χsthed jo mere
NB30:12 tivt gjør sig kjendelig, · saa Χstd. bliver en Pleonasme, en overflødig
NB16:21 , hvis Elskede døer. Lad · saa Χstd. byde ham sin Udødelighed:
NB32:79 lignet med Jødedommen er · saa Χstd. complet Pessimisme, en Strenghed
Papir 450 s: v: / Naar dette er naaet, er · saa Χstd. ikke blevet lige det Modsatte
NB27:42 Efterfølgelse, som Lov, · saa Χstd. ikke bliver det Copulative (
NB27:61 t dette egl. ikke er Χstd., · saa Χstd. ikke staaer og falder med det
NB18:96 Men Du min Gud og Fader hvad er · saa Χstd. Jeg skal gjøre mig Livet
NB24:20 n Selvmodsigelse af ham, at · saa Χstd. kommer og forvandler Alt til
NB25:111 get godt – men hvorfor er · saa Χstd. kommet ind i Verden? Er den
NB28:26 ringen, og fra nu af bliver · saa Χstd. mere og mere Politik. Formelen
NB10:147 eed jeg nok – men hvad er · saa Χstd. Og naar fE Mynster bryster sig
NB28:74 Byrder« forstaaer · saa Χstd. Rigdom, Magt, Vælde, de jordiske
Papir 553 risteligt, allerfarligste Gift, · saa Χstd. saaledes ikke blot ikke er det
NB32:57 er og Møie – og at · saa Χstd. skal hjælpe os. Χstd.
NB25:89 os, og som til enhver Tid, · saa Χstd. slet Intet har med hele dette
NB34:24 er Kone og Børn, og naar · saa Χstd. vinker ad dem og vil bruge dem
Papir 469 om noget Høiere, skulde · saa Χstd. være med – aber, den
NB16:33 odt tænke – men hvad er · saa Χstd? / Det Hele er blot et indirecte
Papir 450 hvad den er i det N. T.? Er det · saa Χstd? Eller er det ikke saa snarere:
NB25:86 re i Slægt med Gud, hvad er · saa Χstdommen blevet til. / Gud har tiltænkt
NB15:122 det jo er de Χstnes Skyld, · saa Χstdommen næsten kommer til at
NB21:48 erbeviste om Χstds Sandhed, · saa Χstdommen ogsaa i » Forsvarernes«
NB26:82 er, i Tidens Løb sagtnes · saa Χstds Fart, og saa kommer ganske rigtigt
Papir 501 l vi Msker ikke; og det er · saa Χstds Historie alt Det, som vi Msker
NB33:53 k. / Det er denne Tanke som · saa Χstheden dog især Protestantismen
NB33:57 rig negtet. Men hvorfor har · saa Χstheden ikke længst vendt Sagen
NB25:42.1 sande Ethiske. Ak, og tænk · saa Χstheden som er langt videre end Socrates!
NB32:119 eject. / Til Gjengjeld har · saa Χstheden været uudtømmelig i
NB32:132 lse ( og denne Historie er · saa Χsthedens Historie) er saa den: Alt
NB23:212 diken. / Der fremstillede han · saa Χsti Fornedrelse – men siger
NB6:91 raf. / Denne Art Χstd. lader · saa Χstus een Gang for alle have gjort
NB29:108 rsoneren. / Apostelen følger · saa Χstus efter og indskærper: følg
NB21:110 just fordi dette er saa, siger · saa Χstus ligesom til den Enkelte: vil
NB17:66 es σοϕοι og · saa ϕιλοσοϕοι)
KG, s. 75 ler blive forelsket og bliver · saa – blind af Kjerlighed, blind for
IC, s. 105 agefter, betragte Miraklet og · saa – blive overbeviste. Hvilket Dyb
NB26:101 r ogsaa de mindre Festdage lige · saa – christeligt! – vel er, fordi
NB30:78 ae Aand. / Der føler man · saa – deels kan dette være at betragte
NB22:118 Forsikkringer om at det ikke er · saa – der er dog Ingen, der tydeligere
TS, s. 105 hvis dette ellers ganske er · saa – det blev skuffet, saa ofte, saa
KG, s. 107 e til Intet. O, men betænk · saa – dog det kan jo ikke hjælpe at
SLV, s. 30 ndtvigsk har brugt dette Ord, · saa – dog dette vedkommer ikke denne
Oi8, s. 355 di Du vinder det Jordiske: og · saa – en Evighed til at fortryde! En
NB17:105 te, der skriver store Bøger: · saa – ergo er det Phantasterie at skrive
LF, s. 29 og holder Du Dig ikke til ham, · saa – foragter Du ham. / Denne ubetingede
Papir 453.d – jeg antager at det er · saa – fromt har betjent Χstds Sag
Oi7, s. 292 tte: først det Jordiske og · saa – Guds Rige, først Hensynet til
LF, s. 28 m ikke, og elsker Du ham ikke, · saa – hader Du ham; er Du ikke lydig
TS, s. 56 Ønske, et Bud, en Befaling, · saa – husk paa den Elskende! –
NB18:12 tog Gage derfor, og prædikede · saa – hver 6te Søndag. See det blev
NB17:36 runden Enhver betragter det · saa – hvortil saa det Skin at ansees
CT, s. 57 uden Ringhedens Bekymring, og · saa – høit ophøiet over al jordisk
NB27:80 saa dog – hvis det er · saa – ifølge » Naaden«
NB30:25 Løn. / Det har altid været · saa – indtil den ussleste af alle Slægter
NB31:158 r er gjort. / Derved bliver det · saa – indtil Msket lærer, at naar
NB35:5 Barnet« blev · saa – ja det er ganske i sin Orden –
NB9:24 en tager hende igjen, og see · saa – ja saa er Alt tabt. / / Det er
AE, s. 204 anten forstaaer den, først · saa – ja saa er det ikke Spekulationen
NB30:133 am og Beundring for ham og · saa – ja saa fik Gud ikke hvad han behøvede,
SD, s. 196 røbelighed og Svaghed; og · saa – ja saa maaskee lærer han at
NB24:152 ikum er Usandhed. De ville · saa – ja, der har vi det igjen –
NB25:63 e sig paa Gud, tale i Guds Navn: · saa – ja, det er den menneskelige Tanke
NB23:183 r den Overordentlige. / Og · saa – ja, hvis han blot vil tale til
TS, s. 101 gt, saa træt, saa uduelig, · saa – ja, saaledes sige vi det jo vel
KKS, s. 94 egynder at blive ældre, og · saa – ja, vi leve jo rigtignok i christelige
NB32:13 g Forbilledet herfor bliver · saa – Jesus Χstus! / Tallets Tilforladelighed
NB20:113 Kjerlighed, og Χstus lige · saa – medens jeg udtrykker, hvorledes
Brev 159.1 rygtigt Alt vel; vælg · saa – men husk paa, Du bærer ogsaa
NB13:33 levet den Gang og den Gang, · saa – men nu er der ingen Anledning.
NB26:26.a op eller bruge Arm eller Been, · saa – nu kommer det! – saa tabte
DS, s. 229 nger og qviddrer, og qviddrer · saa – o, hør! – det ind med
IC, s. 116 t være disse, og faaer dem · saa – o, Mesterstykke af Bagvendthed!
NB23:37 fortrolig Klynge sidder man · saa – og balloterer. / Dog jeg haaber,
NB17:76 skrev ham til et Par Ord, at han · saa – og derpaa har jeg jo havt Exe
NB21:4 sige: det er i Grunden ogsaa · saa – og derpaa smile kløgtigt. Dette
Papir 391.1 Rigdom. Staten tænker som · saa – og det er besynderligt nok, da
NB26:112 har maattet lide udenfra: · saa – og dog, der er Noget Andet, der
Brev 159.1 : min afdøde Fader og · saa – ogsaa en Afdød: vor egen kjere
NB31:69 n kan tale for sig, og saa, · saa – saa banker han løs igjen: uendelige
NB17:45 ad der forundtes mig. / Men · saa – saa blev det mit Lod at være
NB16:24 Dreng: Gud i Himlene! / Og saa, · saa – saa det Næste; ja saa vender
NB7:26 – og forlader Alt. Men · saa – saa er Gud dog vel til at stole
TS, s. 102 med at afdøe. / M. T. Saa, · saa – saa kommer den levendegjørende
PS, s. 248 t Øieblik inde, og saa, og · saa – saa kunde man bedre forstaae det.
NB29:63 elige Liv. Men – siger han · saa – saa kunde man indvende, om saa
AE, s. 97 la Münchhausen, og · saa – saa staaer man paa den anden Side,
NB12:116 eden bøier hun under og · saa – saa strider man med sig selv, med
Brev 82 aae over styr, er anlagt, ja · saa – saa vilde hun vistnok med Rette
Sa, s. 175 ele Folket er blevet Christen, · saa – see, derfor er det saa uendeligt
TSA, s. 77 erlaget, men at den seirede, · saa – Seiren viser, hvor afmægtig
LF, s. 30 her er det ikke blot · saa – som det ogsaa er i Menneske-Verdenen
IC, s. 87 eg troer paa Ham«, og · saa – sover; ja, salig er han, han er
Oi6, s. 269 ndeligheden heel og holden og · saa – tage Christendommens Forjættelser.
Papir 413 askee jeg vil sige: Døden er · saa – uvis, nei saa vis altid, dette
NB10:138 sig selv, og man standsede · saa – ved det 7de Leed – og hvorfor?
NB34:10 have hittet paa, at gifte sig og · saa – ved fra Barndommen at opdrage et
NB7:84 om, at han snart vil seire, · saa ( – umiddelbart –) forvisset
NB26:30 g Stjerne og Baand, saa, ja · saa ( det indseer ikke blot Forkynderne, det
Oi6, s. 269 nde ud for at blive Christen: · saa ( dette er Christendommens Lære) saa
IC, s. 206 igt Hovedbrud, men hvad ogsaa · saa ( fordi » Veien« kun stod
NB13:43 Gale til noget Rigtigt. Og · saa ( Gud som i ethvert Øieblik har Millioner
KG, s. 75 det. / Det er jo og i Sandhed · saa ( hvad da allerede ligger i det Udviklede,
NB20:40 Alle gjorde mig Modstand, og om · saa ( hvad der ofte smerter mere end den Mskenes
Oi1, s. 137 ogsaa ere blevne bragte den, · saa ( hvad man læser i Fortællingerne)
NB10:140 af. / Og selv hvis det var · saa ( hvilket Du jo dog selv har indrømmet
NB24:157 / Og hvorledes gik det ham · saa ( hvilket han maatte finde sig i –
NB9:64 og summa summarum bliver · saa ( naar hver Enkelt siger det, og hver Enkelt
Oi9, s. 379 ti Efterfølgelse træder · saa ( o, Væmmelse!) de hellige Abekattestreger
CGN ristus fordrer af den Enkelte Tro, · saa ( og heri ligger jo den nærmere Bestemmelse
NB14:108 e og Letsindige, og brugte · saa ( ogsaa af andre Grunde for min egen Skyld)
NB29:66 / / / / Maaskee er det dog ikke · saa ( som der staaer i » Til Selvprøvelse«
NB27:61 ke kan holdes Justits. / Og naar · saa ( som i 48) Oprøret bryder frem hvad
NB21:16.a er et Vovestykke. Det er ikke · saa ( som Mskene have vendt det om) først
Oi5, s. 235 risteligt« – og · saa ( spil op Musikanter!) saa leve vi Hedenskabet,
NB10:176 tale over Pharisæerne. Og da · saa ( v. 45) een af de Lovkyndige siger: Mester,
BA, note thi dersom han vilde, · saa . . . . profecto si malignando et adversando
NB23:67 og saa ind – og · saa ... / Han siger han vilde have gjort det,
SLV, s. 331 en Qvinde, der gjør det, · saa ... Nei, jeg troer ikke jeg vilde synes
Papir 368-7.b ersom det fordredes – · saa ...« Først naar det Ethiske
CT, s. 203 m det er: naar Du elsker Gud, · saa ...«. Vilde Du bede og besværge
TS, s. 58 hvad Du der læser? Og saa, · saa .... ja saa er jeg fangen. Saa enten strax
SLV, s. 343 rfor som for en Velgjerning, · saa .... Jeg kan ikke udholde denne Forvirring.
NB10:112 rigtig elsker Msk – · saa ....« Dertil maa christeligt svares:
G, s. 24 rdre det; eller han kan det, og · saa ......, thi en ung Pige skulde netop være
Papir 515.b et første Msk. hvad gjorde · saa / den Forestilling, at der er Millioner
Papir 423 Msker / No 3 / L. H. i S. e. s. · saa / Du opgiver Evighedens Haab /
Papir 423 Haab / No 4 / L. H. i S. e. s. · saa / Du opgiver Haabet for dette Liv /
Papir 423 kene / No 7. / L. H. i S. e. s. · saa / Du opgiver Kjerligheden til Dig selv
Papir 423 Liv / No 5. / L. H. i S. e. s. · saa / Du opgiver Kjerligheden til Gud /
Papir 423 Gud / No 6. / L. H. i S. e. s. · saa / Du opgiver Kjerligheden til Mskene /
Papir 423 No 1. / Lad Hjertet i S. ei s. · saa / Du opgiver Troen paa Gud / No 2 /
Papir 423 a Gud / No 2 / L. H. i S. ei s. · saa / Du opgiver Troen paa Msker /
Ded:119 kkeligt! – netop lige · saa / stor som hendes Lykke, / Frue Heiberg
NB7:22 har stukket – thi der staae · saa 10 for 1 færdige til med en lille Modification
NB21:29 Ufuldkommenhed, om han end · saa 10 Gange har Ret i hvad han gjorde, Ret
Papir 433 ikke interimistisk om man · saa 10 Gange siger det, for at faae Vedkommende
NB21:45 ve for koldt – om man · saa 10 Gange siger til hende, at hun maa lukke
NB21:45 lighed – selv om man · saa 10 Gange siger til hende, om hun ikke vil,
JJ:414 Rub og Stub medio Dec. ell. · saa 1845. » En første og sidste Forklaring
BOA, s. 193 baring til at begynde med, og · saa 2 Aar derefter allerede være i fuld
Papir 460 r det forbi. ; og naar han · saa 30. Papir 460, bl. [ 7r] / har beskikket
JJ:396 etiske: at give sit Hoved paa; og · saa 4 ß, og skærpes ved det Prædikat:
NB24:120 være ganske fuldkommen salig · saa 5 ℳ; men at Du bliver det, det er ganske
Not4:27 stemmer overeens med Følelsen · saa a) er Alt Sandhed – Paa den anden
BOA, s. 193 e ved Jesu medvirkende Naade, · saa A. kun har været Organ: de have ikke
3T43, s. 101 ld af Forventning, hans Mine · saa aaben, hans Hjerte saa varmt, hans Sjæl
F, s. 471 rede aabenbar Krig, et quidem · saa aabenbar, at hun havde i Sinde at confiskere
NB30:12.a man er til eller ikke, det er · saa aabenbart Eudaimonisme – naturligviis
NB5:74 e er det Sande, og det bliver kun · saa aabenbart i den Enkelte at Gud elsker ham;
NB20:138 e Time.« Det er dog vel · saa aabenbart som muligt at gjøre det Hele
NB23:148 erske Prædiken. / Det er dog · saa aabenbart, at denne er saa langt fra at
KG, s. 337 ygende for hende i, at det er · saa aabenbart, hvor meget det beskæftiger
ER, s. 201 e iagttage Taushed, medens det · saa aabenlyst blev gjort kjendeligt, at den
NB15:108 sjunken dybt. Det forstaaer sig · saa aabenlyst og fripostigt gjør de Finere
Oi10, s. 407 nkere som Grüne, eller · saa aabne Charakterer som Anonymer o: s: v:
NB22:24 t anbringe disse Tanker, og · saa aabne dog Muligheden af et Martyrium: at
EE1, s. 215 aabe: Solon, Solon, Solon! / · Saa aabne vi da en fri Concurrence, fra hvilken
NB27:84 r holdt dette ud. Hvad saa? · Saa aabner da Evigheden sig for ham, der venter
TTL, s. 411 han griber efter denne Tanke, · saa aabner Døren sig – ak, og hvor
TTL, s. 411 høver blot at sige et Ord, · saa aabner en saadan sig – og den Fangne
Oi3, s. 190 t nye Testamente, en Eed, der · saa aabner ham, den Forlokkede, Adgang til
Papir 276:3 – Stundom var han · saa aandelig at jeg følte min qvindelige
BA, s. 405 er lille, og den, der ikke er · saa aandelig modnet, at han fatter, at selv
NB22:8 hvor ere saa de Msker, der ere · saa aandelig stærke, at de kunne bruge den,
BI, s. 320 han digter, indtil han bliver · saa aandelig værkbruden, at han lader være
SD, s. 195 ig ( naar den da ikke bliver · saa aandelig, at den afskaffer Synd); thi Synd
SLV, s. 96 t Forestillingen ikke bliver · saa aandelig, at den i samme Øieblik leder
NB13:18 n ogsaa usandt gjøre Christus · saa aandelig, at han bliver idel Grusomhed.
EE2, s. 51 og om end Aand, saa dog ikke · saa aandelig, at han ikke skulde bekymre sig
NB15:126 t den Χstne skulde være · saa aandelig, at han kunde gjøre Sligt saa
EE2, s. 20 Qvinde, og jeg er ikke bleven · saa aandelig, at ikke ogsaa den verdslige Side
EE1, s. 299 am. » Stundom var han · saa aandelig, at jeg følte mig tilintetgjort
NB18:104 erve og bevare, og saa mene sig · saa aandelig, at man inderst inde er uendelig
NB22:52 nskelige, blot at blive dog · saa aandelig, at man ret fatter, hvor uendelig
NB13:22 get aandelige ( og vel egl. · saa aandelige, at de ingen Lærer behøve)
NB16:73 t de skulde give Betalingen · saa aandeligt at de slet ikke tænkte paa
NB16:73 etaling. Nei, skal det gaae · saa aandeligt til, saa lad Læreren give
SLV, s. 96 r Individets Forhold til ham · saa aandeligt, at den sandselige-sjelelige
EE:94 at os i den. Det Hele skal være · saa aandeligt, saa vindigt, at det danner en
NB13:8 digterisk, da mit Liv er langtfra · saa aandeligt. / Overhovedet mener jeg, at
KG, s. 59 a Kjødets Side, med hvilken · saa Aanden strider; der lader sig jo saaledes
NB32:119 den er aldeles aandløs, · saa Aandens Periode bliver den, der udmærkede
SD, s. 154 este Frelsende; en Mulighed, · saa aander den Fortvivlende igjen, han lever
KG, s. 164 t den stundom seer saa let og · saa aandig ud, fordi den er saa luftig. Sandheden
NB4:39 t Noget. Dersom det ikke var · saa aandløs en Kunst at fiske, saa vilde
Papir 591 / De fleste Msker ere nu · saa aandløse, saa forladte af Naaden, at
NB30:38 a ubetydeligt ( saa ideeløst, · saa aandløst eller aandsfrit) som muligt;
NB32:50 have Mskene paa det Evige, · saa aandløst uvidende ere de om, hvad Aand
SD, s. 213 , at et Menneskes Liv bliver · saa aandløst, at det er, som kunde Christendommen
NB25:110 den Fattige og Elendige og · saa Aands-Opløftelse, eller skal det at
NB29:96 den eminente Klogskab, for · saa Aar efter Aar i den fineste Intrigues Tjeneste
NB17:38.a Medviden o: s: v: – / Og · saa Aar efter Aar uforandret at være udsat
NB32:115 oget. Imidlertid sætter · saa Aar for Aar Livs-Lysten af – Styrelsen
NB34:32 rne, som ivrige i deres Gjerning · saa Aar ud og Aar ind præke – Løgn;
NB26:62 ham saa faae Pigen. Og lad · saa Aarene gaae, saa kommer der maaskee en
NB27:78 om beder han jo. / Maaskee gaaer · saa Aarene hen, og det Begjerede kommer ikke,
NB8:27 aldrig elske mere – og · saa Aaret efter være gift: saa har han gjort
CT, s. 112 g kun lider een Gang. Og naar · saa Aaret er omme, saa lad dette Aars Lidelse
TTL, s. 453 ens Tanke at gjøre Dyrtid, · saa Aaret og Dagen faaer uendeligt Værd
NB29:10 saa døer han. / Og · saa Aarhundreder efter – da Χstd.
NB16:58 ste Piat. Ingen, ingen Nation er · saa aarvaagen over, at en Forfatter fE ikke
OTA, s. 188 døver Retfærdighed, er · saa aarvaagen, at enhver Forbrydelse ikke blot
BI, note cratiske Alvor, der slutter sig · saa aarvaagent og opmærksomt til sin Gjenstand,
JJ:483 en Tid, da man vil finde det lige · saa abgeschmakt, at meddele Resultat ( hvad
EE1, s. 112 eir, eller rettere, han er i · saa absolut Besiddelse af Midlet, at det er
NB11:114 aae mit Høieste qua Forf. og · saa absolut bryde af og aldrig sætte Pen
BA, s. 457 ab. See derfor er Mueligheden · saa absolut dannende. I Virkeligheden er aldrig
EE1, s. 280 re lidt mere livlig, ikke · saa absolut dødfødt. Den eneste Analogi,
IC, s. 59 han da heller ikke kan blive · saa absolut farlig, om det end seer nok saa
Papir 380:2 for har jeg isoleret mig · saa absolut i Literaturen. – Nu antager
NB:12 re som fordum, Biskop Mynster · saa absolut venereret som muligt, saa Alt igjen
AE, s. 51 er rammer og ikke ihjelslaaer · saa absolut, at den Levende let forvisser sig
NB7:72 td. ikke fordrede saa meget, ikke · saa absolut, at den pruttede – og dermed
BI, s. 319 t, og at intet jordisk Liv er · saa absolut, at det ikke skulde kjende den
EE1, s. 57 fter. Dette Sammenhold er · saa absolut, at en senere reflekterende Tid
SFV, s. 49 neste, men den mætter mig · saa absolut, at jeg som Tænker ubetinget
SLV, s. 76 det, og ingen Tillokkelse er · saa absolut, som Uskyldighedens, og ingen Fristelse
NB6:55 jeg skulde venerere Mynster · saa absolut. Det generede; rigtigt kunde Cotteriet
BI, s. 119 at denne Dydens Eenhed bliver · saa abstract, saa egoistisk afsluttet i sig
AE, s. 111 jeg nogen Deel af min Kraft, · saa abstraherer jeg jo ikke fra Alt. Dersom
NB22:63.a r sig, naar Ideen ikke er slet · saa abstrakt ɔ: tom ɔ: ikke Idee, saa
AE, s. 302 g er ligegyldig, fordi det er · saa abstrakt at det kun har Tanke-Existents.
AE, s. 422 strækker til, fordi det er · saa abstrakt i Sammenligning med det i Virkelighedens
AE, s. 359 Øieblik. Og derfor er den · saa abstrakt og æsthetisk seet den fattigste
BI, note eget positiv Tanke, men tillige · saa abstrakt, at den i Forhold til enhver enkelt
JJ:110 nd, at han altid er den samme, er · saa abstrakt, at den i Grunden er en skeptisk
BA, note n og tænker det Dæmoniske · saa abstrakt, at det aldrig er forekommet,
BOA, s. 118 Bestaaende, som var det noget · saa Abstrakt, at det ikke kunde concentrere
Papir 340:14 var istand til at blive · saa abstrakt, at han ingen Samvittighed mere
BOA, s. 295 uden videre sammen med · saa abstrakte Bestemmelser som: Land, Stat,
AE, s. 300 Skjønne, Ideerne ere i sig · saa abstrakte, at de ere ligegyldige imod Existents,
NB2:213 religieuse Forbilleder ere ofte · saa abstrakte; man seer dem ikke forsøgte
EE1, s. 357 nkefrihed, og ingen Tanke er · saa absurd, at jeg jo har Mod til at fastholde
Papir 254 nde Tid, ikke har været · saa activ, som man maaskee er tilbøielig
CT, s. 126 drer sig uendeligt. Han gaaer · saa ad den samme Vei, men omvendt. Istedetfor
AE, s. 383 n: hvorledes bærer han sig · saa ad med at overvinde den? At Identitets-Principet
NB27:22 ndre, hvorledes bærer han sig · saa ad? Ja, dette Msk. bliver saa at sige kaldt
NB27:22 ndre, hvorledes bærer han sig · saa ad? Ja, dette Msk. faaer saa Viin og Kage
KG, s. 252 ve hvorledes bærer man sig · saa ad? Ja, man sætter det ikke hele Opgaven
KG, s. 370 e, hvorledes bærer han sig · saa ad? Til al denne megen Talen og Irettesætten
Papir 515 en Gavtyv! Og hvad gjorde · saa Adam i sin Tid? han skjulte sig –
BOA, s. 154 omme uden Guds Villie. / Naar · saa Adler saaledes havde gjort sig afskyelig,
BOA, s. 240 Natur-Analogierne – og · saa Adler, hvem dog en ny Lære er betroet
BOA, s. 192 t er Digt og Sindsforvirring, · saa Adlers første Forsøg: det at digte
NB3:34 adlyde Gud fordi han er Gud, · saa adlyder man ham – fordi han er et
NB3:34 n fordi han er Konge – · saa adlyder man ham, fordi han er klog. Man
OTA, s. 170 de, være saa adsplittede, · saa adskilte, at de neppe kunne raabe til hinanden,
OTA, s. 170 dhed ville det Gode, være · saa adsplittede, saa adskilte, at de neppe
DS, s. 247 re at ride fra Grillerne, og · saa Adspredelse, Adspredelse, megen Adspredelse,
NB12:175 der fri hver Dag, hvor jeg · saa adspreder mig, og det falder mig aldrig
KG, s. 74 r. Og naar Du lukker Øiet, · saa adspredes og forvirres Dit Sind ikke paa
NB32:73 ak, da finder jeg mig ofte · saa adspredt, de meest forskjelligartede Tanker
Oi9, s. 373 til Skue – besørges · saa af » Kjøbenhavnsposten«
NB10:67 r holdt saa længe ud, og · saa af al Magt tilskynde mig til ikke at holde
Papir 263:3 kke af min egen Erfaring · saa af alle de poetiske og novellistiske Heltes
NB28:43 dette indføres, hvad blev der · saa af alle Professorer! / / / Galimathias
NB23:218 e i levende Live om ikke af mig · saa af Andre, en Revision af sit Liv, der vil
Papir 474 Guds-Ord« – og · saa af dette Guds Ord ganske vilkaarligt at
BOA, s. 203 nd: hvad saa? Ja, uden videre · saa af dette hans Udsagn at slutte: ergo er
Brev 159.1 , om ikke af Din Viisdom · saa af Din Elskelighed, tak ogsaa for Dine
NB4:16 synder et Msk af Svaghed. / / 2) · saa af Fortvivlelse. / / Dette er egl. Synden.
NB24:12 t ulykkelige – men naar vi · saa af ham have villet lade os belære om
NB6:94 olket gik ikke under og forsvandt · saa af Historien – nei det bliver staaende
NB22:17 ved Hjælp af Pseudonymer, og · saa af ligefrem Meddelelse i det Opbyggelige,
IC, s. 186 t i Ynglingsalderen, og tager · saa af med Aarene. Vi ville nu tænke os
IC, s. 186 rkest i Barndommen, og tager · saa af med Aarene; Indbildningskraften er stærkest
NB16:99 aa sig ved Bordet, tegn ham · saa af med Serviet om, gjør det regelmæssigt
FB, s. 135 rover, om ikke af anden Grund · saa af Misundelse, dog har dette Menneske gjort
NB20:106 faae Lov dertil – at det · saa af Modtageren betragtes som gjorde man
SD, s. 132 er indtraadt, følger det · saa af sig selv, at det vedbliver? Nei, det
NB35:50 vil; men det Næste følger · saa af sig selv, hvis Gud og denne Villie skulde
NB23:51 l Styrmanden. Han fremtager · saa af sin Lomme et Cigarfoderal, medens dog
Papir 394 . ikke beklage mig. At han · saa af yderste Evne gjorde Alt for at hidse
NB28:15 af at blive nedtraadt: bryd · saa af, træk Dig tilbage, lev skjult, og
NB15:123 ækkende hvad smager den · saa af? / Man har forvandlet Χstd fra
2T44, s. 189 opsætte til imorgen; thi · saa afbrudt som Ordet forbinder Liv og Død,
Brev 65 for ottende Gang glemte at takke, · saa afbryder jeg – ved at udbryde i Tak
EE:74 t paa hans Prædikestol ikke var · saa affalmet som i vore Tider – beraabte
NB14:128 stadig ledsages af en lige · saa affecteret Beskedenhed, der taler om den
Brev 16 befordres derud, det mindre Gode. · Saa afgaaer da strax det Bedste ved dette Brev
AA:12 nde lykkelige Naturer, som have en · saa afgiort Tilbøielighed til en vis Retning,
Not9:1 juler sig en syndig Hang, en · saa afgjort Fordærvethed, at et Smiil kan
BI, s. 299 ynderligere, som Hegel med en · saa afgjort Forkjærlighed har behandlet
Oi5, s. 251 ede Stillinger, hvilke er En · saa afgjort imod, at man kun af Pligtfølelse,
AeV, note ee Maximum for Hr. P. L. M. Et · saa afgjort og afgjørende dialektisk Arbeide
Papir 478 Generation et Msk. med et · saa afgjort Politie-Blik, at han med Bestemthed
OIC, s. 213 Sild værd«; eller · saa afgjort som muligt kaste sig mod den, stemple
NB6:74.b t eneste Ønske var allerede, · saa afgjort som muligt, den Gang: om muligt
SLV, s. 102 ri har absolut Fortrinnet er · saa afgjort, at det næsten er en Fornærmelse
YTS, s. 254 te engang at have dem; men da · saa Afgjørelsen kom, da forlode de Ham alle,
YTS, s. 254 paa Hans venstre Side, indtil · saa Afgjørelsen kom, og Han, istedetfor
AE, s. 333 lsyneladelse, en Mulighed, og · saa Afgjørelsen selv. Naar jeg ikke er Christen,
IC, s. 242 terfølger ikke kunde blive · saa afgjørende aabenbar. Det var jo nu paa
NB22:65 uhyre Minoritet og med at handle · saa afgjørende at Det, de egl. leve for,
NB2:54 t. Men at det er mig der har · saa afgjørende bidraget dertil, det betænker
SLV, s. 206 ninger, hun har sagt det paa · saa afgjørende en Maade, som det er muligt.
Papir 433 meente, at det da ikke var · saa afgjørende et Skridt at hænge sig,
NB11:20 Det, som nu skal frem Ting · saa afgjørende for Christendommen, at det
NB26:113 det vilde, forstod jeg, være · saa afgjørende for mit Liv, at jeg ikke
AE, s. 335 gte jeg fra det at finde en · saa afgjørende Forskjellighed, som muligt.
NB6:81 havde jeg kunde sætte den · saa afgjørende frem. Havde jeg gjort et
NB6:24 ontra taler. Jeg er nu gaaet · saa afgjørende ind i det Christelige, har
JJ:145 top fordi det Første gjorde et · saa afgjørende Indtryk paa mig, at jeg ikke
BOA, s. 256 er.« Naar man paa en · saa afgjørende Maade har brudt med den hegelske
CT, s. 192 d, at hans Fornegtelse paa en · saa afgjørende Maade kunde blive vitterlig.
BOA, s. 294 er, han maa gjøre det paa · saa afgjørende Maade, at der netop af den
NB16:42 ulde det gjøres efter en · saa afgjørende Maalestok, at jeg turde aldeles
Papir 380:2 r følt mig kaldet til · saa afgjørende og bestemt som muligt at
SFV, s. 99 rugt denne Categorie, derhos · saa afgjørende og saa personligt, gjør,
NB31:62 e. Derfor sigter Χstd. · saa afgjørende paa det: at være Personlighed.
NB33:53 en saadan heel, for Luther · saa afgjørende Side falde bort, uden at
NB23:133 en. Derfor fæster Tertullian · saa afgjørende sit Blik paa dens Modsætning:
DSS, s. 121 rængeligste Ukjendelighed: · saa afgjørende skal jeg ogsaa nu, da Øieblikket
SLV, s. 64 m Ægteskabet er det. Noget · saa Afgjørende skal man altsaa gjøre
NB19:20 beroliget, saa Tanken om et · saa afgjørende Skridt neppe var i mig mere
NB32:146 vivle om, at turde vove et · saa afgjørende Skridt som at vende sig –
Papir 433 l? Fordi et Ægteskab er · saa afgjørende Skridt, der medfører saadanne
EE2, s. 70 der bør gaae forud for et · saa afgjørende Skridt, enfin hvorfor gifter
NB10:140 jeg maa dog, inden jeg vover · saa afgjørende Skridt, først raadføre
EE2, s. 34 tillade hende at gjøre et · saa afgjørende Skridt. Vel veed jeg med
AE, s. 197 nderlighed, ved at stille ham · saa afgjørende som ingen Dommer kan stille
NB30:14 negativt Χstd. saa bestemt, · saa afgjørende som Jødedommen. / At Christus
NB9:74 bnede Neutralitet« · saa afgjørende som muligt forhindret enhver
Oi4, s. 217 ingen Maade fordølger, men · saa afgjørende som muligt indskærper
NB14:90 re til mig, han der fra sin Side · saa afgjørende som muligt søgte at blive
NB9:74 l. Afhl:« udhævet · saa afgjørende som muligt, at jeg er uden
NB36:26 idste Artikel mod Martensen · saa afgjørende som vel muligt. / Men naar
Oi6, s. 268 t at troe; at troe er at vove · saa afgjørende ud som det er muligt for
Oi6, s. 269 ed at være Christen. / Vov · saa afgjørende ud, at Du bryder med hele
SFV, note fordi der tilbagelægges en · saa afgjørende Udvikling som fra det Æsthetiske
NB17:33 xistents-Meddelelse. / Det er af · saa afgjørende Vigtighed for at bestemme
DS, s. 172 unde blive ved at lyde, det er · saa afgjørende! – i Mulighed er det
AE, s. 196 accentuerede det at existere · saa afgjørende, at den Enkelte blev Synder,
NB19:20 in sidste Productivitet var · saa afgjørende, at den maaskee vilde stille
NB15:66 t Liv vil handle dog engang · saa afgjørende, at denne Opdrager kan faae
EE2, s. 21 , og om ethvert Skridt er nok · saa afgjørende, beholder Du dog i Dig selv
NB26:39 p, det har for mig været · saa afgjørende, dette med Udgivelsen af
AE, s. 483 og om Bevidstheden end er nok · saa afgjørende, er det dog altid Forholdet,
TSA, s. 85 ælder det, sving af, lige · saa afgjørende, lige saa frastødende,
BOA, s. 246 fra Apostel at blive Genie er · saa afgjørende, saa qvalitativ og derhos
KG, s. 176 største Armod bevise denne · saa afgjørende, som hvis den Fattige, hvem
Papir 454 ldrig glemme dette, det er · saa afgjørende. Var Χstd. Mskenes Sag,
AE, note e til dette Punkt, fordi det er · saa afgjørende; dersom det er saa, at Tvivlen
SLV, s. 64 kridt. Og dog er intet Skridt · saa afgjørende; thi der er Intet saa selvraadigt
NB30:112 aa det om Naadevalget; thi · saa afgjøres jo den evige Salighed ikke
EE2, s. 16 og atter storme frem, saa, ja · saa afholder jeg mig fra alle pædagogiske
OTA, s. 278 ede den, den syntes den blev · saa afhængig – af Gud. Det græmmede
NB2:138 tørre. Man bliver aldrig · saa afhængig af et Msk., som ved ret tilgavns
OTA, s. 274 Uvished, hvorved man bliver · saa afhængig.« » Det kan
LA, s. 64 t blot bestemmende Forholdet, · saa Afhængigheden afskaffes med Modenhedens
Papir 593 saa inconsequent saa forvirret, · saa afhængigt af mine Galoscher ( in parenthesi
DS, s. 183 strenget end enhver Andens, og · saa Afkald paa den christelige Værdighed;
Brev 295 æge ( Prof. Stein) fandt mig · saa afkræftet, at han har paalagt mig at
Oi5, s. 243 om, at det var en falsk Eed: · saa aflagde han Eeden. / Efter Sagens Slutning
BI, s. 320 ren ingen Continuerlighed er, · saa afløse de meest modsatte Stemninger
NB25:71 ale om at lide for Sandhed, · saa afmattes Χstd. / Hvad mig angaaer
JJ:149 al slaae, at Du ikke skal være · saa afmattet, at Du ikke kan høre dens Slag,
2T44, s. 224 saa fattigt, Tilværelsen · saa afmægtig i al sin Herlighed, at den
NB24:74 skeer? Om Mandagen var jeg · saa afmægtig og mat, at det var frygteligt.
LA, s. 85 t væsentligt Menneske. Thi · saa afmægtig som Nivelleringen er mod det
NB32:14.b maa finde sig i at synes lige · saa afmægtig som Tallet virkelig er i Ideens
4T43, s. 126 er! Hvor er Voldsmandens Arm · saa afmægtig, den Snildes Kløgt saa elendig,
NB8:104 tilhed over den, hvor ere I · saa afmægtige. / Exempel paa fuldkommen
NB14:128 tøvler«, at han · saa afsang det med Triller og Tremulanter:
CT, s. 291 l ethvert Punkt, der er intet · saa afsides Sted, at den jo ogsaa oplysende
IC, s. 61 n saa rædsom eller rettere · saa afsindig Forfængelighed, at et enkelt
NB11:5 p. 66. / Og medens Forholdene ere · saa afsindige smaae, at jeg der ikke engang
NB18:14 stakkels Pige, hvis hun ikke var · saa afsindigt indbildsk.« / O, denne
NB:41 ) saa vilde man ansee det for lige · saa afsindigt som hvis en uafhængig Mand
DS, s. 223 rstanden over. Det er jo lige · saa afsindigt som midt i denne Verden at ville
SFV, s. 24 er. Dette Foretagende er lige · saa afsindigt storartet som det at ville reformere
NB12:120.b holdet en Urimelighed, hun er · saa afsindigt ødslet paa mig, ødslet
NB11:25 Digter mere, det er da lige · saa afsindigt, som om En vilde benytte just
KKS, s. 101 aa svagt, saa kraftesløst, · saa afsjælet. Dersom en Konge vilde besøge
NB24:91 dog Apostelen, Discipelen. · Saa afskaffede man Apostelen og Discipelen,
NB22:128 ar Χstus Forbilledet. · Saa afskaffede man denne Side af Sagen, og
Oi5, s. 232 / Altsaa Forbilledet gik ud. · Saa afskaffede man ogsaa Apostelen som Forbillede.
NB24:91 eholdt dog Sandheds-Vidnet. · Saa afskaffede man ogsaa ham, slog mere og
SFV, s. 87 det faaer Lov at raade, thi · saa afskaffer denne Betragtning baade Gud og
NB23:37 , som for Dem, han er imod. · Saa afskaffer man ham, det er antiqveret. Man
KG, s. 260 le, at sige falsk Vidnesbyrd: · saa afskaffer man tilsidst ganske det Evige,
NB23:66 aer i Spidsen. Og dette har · saa afskaffet det Ethiske, der netop urgerer
BOA, s. 138 r netop gjøre sin Stilling · saa afskrækkende som muligt for Andre, saa
KG, s. 151 ler, ak, og dette synes Mange · saa afskrækkende, at de ikke driste sig
4T43, s. 161 rd, der i sin Korthed syntes · saa afskrækkende, saa ubetydeligt, neppe
NB32:106 g dog er denne Mishandling · saa afskyelig at den er en Analogie til Dyre-Kampene
Papir 428 espyttet, behandlet som en · saa afskyelig Forbryder, at Barrabas blev et
EE2, s. 264 t til at være Bolig for en · saa afskyelig Nedrighed, deels er Din Sjæl
CT, s. 192 for i Guds Øine ingen Synd · saa afskyelig som Klogskabs Synd, just fordi
TS, s. 65 Forhold til at have øvet en · saa afskyelig Udaad ( og forud fandt han –
NB29:51 tet paa at leve canibalisk: · saa afskyelig var ingen Canibal. Forgjeves
EE2, s. 324 ort, ingen Selvkjærlighed · saa afskyelig, at den jo kunde snige sig ind
OTA, s. 415 stundom vel i sin Grund lige · saa afskyelig, lige saa gudsbespottelig. Naar
NB31:44 tethed der gjør Docenten · saa afskyelig. / Ak, men forgjeves haaber Du
NB29:55 saa opæde de dog – lige · saa afskyeligt – Martyrerne, de æde
NB30:51.b enseende er friere, saa er det · saa afskyeligt ( uendelig meget værre end
TSA, s. 80 Afskyelighederne – o, · saa afskyeligt har aldrig, aldrig nogensinde
Papir 369 ig mod Gud, og han er lige · saa afskyeligt og ligesaadant et Umske, som
Oi1, s. 134 endom! / Der er for mig noget · saa afskyeligt og oprørende blot i Tanken
NB26:34 vævelser: mon det dog er · saa afskyeligt som denne Hjertets Fortabelse,
4T44, s. 341 igheden, siden den er bleven · saa afskyet, saa angest for at nævnes, ja
SFV, s. 73 det at blive Christen, hvor · saa afsluttende Efterskrift ligger, »
NB27:33 : kunne fremkomme. Noget · saa Afsløvet som det man i Χsthed kalder
EE1, s. 328 dt nogen Familie, der levede · saa afsondret. Det er kun hende og hendes Tante.
CT, s. 117 mt, saa eensformigt, lader En · saa afspændt: mig synes, at der i denne
NB:7 og bukkede ærbødigst og · saa afsted derhen, hvor han hører hjemme.
Brev 264 er De det strax – og · saa afsted for at forvinde, hvad Skade De kan
NB22:57 r kun en Spøg – og · saa afsted jo ivrigere jo bedre, men Spøg
NB17:22 staaelig for Gud – og · saa afsted til at glemme. / Den ordrige, den
NB19:88 rre af mod Retningen ind efter, · saa afsted ud i det Verdslige. / Men Sagen
NB30:24 ynde at faae Magt over Dig, · saa afsted, afsted bort med Trækket, at
NB30:24 faae Magt over den – · saa afsted, afsted med Trækket. / For Geniet
NB21:84 læde« – og · saa afsted, man vil slet ikke have med den
BMT, s. 217 en Potte paa Folks Dør, og · saa afsted, om ad en anden Gade, at Politiet
EE1, s. 308 e til et Qvarteer til ti, og · saa afsted. Blot jeg maatte møde min Hr.
BMT, s. 217 Grovheder over mig – og · saa afsted. Fra det Øieblik iagttog han
OTA, s. 132 tterhed i eet Drag – og · saa afsted; den vil bort fra Skylden, bort
NB32:117 delige Formaal o: s: v:    : · saa afstedkommes det kun altfor let, at efterhaanden
NB16:46 maa han ikke døe nu; thi · saa afstedkommes for meget den Forvirring,
AE, s. 134 lioner end ved at angaae Een, · saa afstedkommes let en anden Forvirring: at
BI, s. 160 taaer sig med det Skjønne, · saa afstryger dette gjennem en dialectisk Bevægelse
NB23:222 tne, hele Lande og Stater: · saa afsætter der sig et christelig Forflygtiget,
OTA, s. 266 der kunde tale saa kort, og · saa afvisende om de stakkels Lilier, saa fornemt
KG, s. 250 forklare, at Erfaringen taler · saa afvisende om Haabet, som var det blot Ungdommelighed
NB11:79.b n hvad veed disse Digtere, som · saa agere dybsindige! / Det er det veemodige
KG, s. 344 v, om Du elsker uegennyttigt, · saa agt engang paa, hvorledes Du forholder
KG, s. 349 øve, om Du elsker trofast, · saa agt engang paa, hvorledes Du forholder
KG, s. 346 prøve, om Du elsker frit, · saa agt engang paa, hvorledes Du i Tidens Længde
NB30:44 msklige Hyklerie ret at kjende, · saa agt her paa Mskene. Thi just fordi vi her
KG, s. 341 g, eller i et andet Menneske, · saa agt paa, hvorledes han forholder sig til
NB18:71 t udtrykke dets Fordringer: · saa agter jeg at begynde gudelige Forsamlinger,
NB11:233 man nu seer Europa rundt: · saa agter jeg at gjøre Begyndelsen her i
SLV, s. 36 e det behøve noget Beviis, · saa agter paa de Elskendes Tale. De sige, at
EE1, s. 348 sfrisk, saa længselsfuld, · saa ahnende ud? / Og jeg vil ikke have en Student,
PS, note tødet, altsaa passivt, om end · saa aktivt, at den selv tager det. Derfor har
NB33:37.a med Statens Fabrik-Stempel, og · saa akurat den Ene Christen aldeles lige som
NB33:37.a ldeles lige som alle de Andre, · saa akurat, at Hjertet maatte hoppe i enhver
NB26:10 a kom det Fortjenstlige, og · saa al den blasphemiske Galskab i den Retning.
KG, s. 276 andet Menneskes Guds-Forhold, · saa al den Kjerliges Hjælpen uendeligt forsvinder
NB5:90 at det maa synes Mskene saa, · saa al den uudtømmelige Haan og Foragt,
NB16:16 ilken Confusion, og hvortil · saa al denne Given efter for speculativ Nysgjerrighed,
NB11:8 r det Afgjørende. / Deraf · saa al denne hypocondre Sludder, om at jeg
NB:70 tandser Forundringen. Hvortil · saa al denne Viden? Er det ikke ret egl. at
AE, s. 61 e lader Problemet komme frem, · saa al dens Besvarelse kun er en Mystification.
AE, s. 542 aa Paradoxet. Hvad hjælper · saa al dens Forsvaren! Er det givet og antaget,
AE, s. 216 lde lade sig bedrage! Hvortil · saa al hans Lærdom, at han end ikke kunde
EM, s. 205 Cirkelen: hvad hjælper mig · saa al hans Prisbillighed? I Henseende til
4T44, s. 323 er i hans Hjerte. Og hvad er · saa al jordisk Lidelse mod denne Salighed!
BI, s. 223 t Vigtigste, Udfaldet nemlig, · saa al menneskelig Stræben var Forfængelighed,
Papir 276:3 ngslet mig, har besat mig, · saa al min Tænkning tænker ham med –
AE, s. 342 kan gives til Spekulationen, · saa al Modsætning kun er relativ ved at
NB:87 Sphære, hvor det gjælder om · saa al Verden brast og Elementerne vilde smelte
JC, s. 16 trods alle sine Bestemmelser, · saa aldeles at sammenligne med Veiret i den
NB8:3 de i Dag-Pressen i, at den er · saa aldeles beregnet paa at gjøre Øieblikket
NB18:84 for saadanne Prædikener, der · saa aldeles berolige dem i uforstyrret Lyst
EE1, s. 342 som om Tanten var forhexet, · saa aldeles bevæger hun sig i min Takts
IC, s. 55 taabelig, saa indskrænket, · saa aldeles blottet for Menneskekundskab, saa
NB31:64 emstille det – det er · saa aldeles bragt i Glemme, at man egl. vilde
DD:94 n und Leiden«. Man glemmer · saa aldeles den enkelte private Sorg, ethvert
BI, s. 146 Omstændighed, at Socrates · saa aldeles eensidigt fastholdt Erkjendelsen
NB8:22 t. / Det er ypperlig sagt, og dog · saa aldeles en passant. / Replik af en digterisk
DS, s. 244 forstaae. Frygteligt! Jeg er · saa aldeles enig med Luther, hvad enten han
4T44, s. 341 angest for at nævnes, ja · saa aldeles er forsvunden af Livet. Og dog
EE1, s. 313 et en himmelsk Aabenbarelse, · saa aldeles er hendes Billede atter forsvundet
PCS, s. 137 denne Skikkelse, og han vilde · saa aldeles erindre om en engliseret forhenværende
NB25:84.a n altfor stor Verdslighed, der · saa aldeles finder det saa ganske i sin Orden,
NB29:80 kke aflægge Eed, hvor to · saa aldeles forskjellige Betragtninger som
Brev 79 , ell. min Sorg efter Verden · saa aldeles gaaet op i en hoffmannske produktiv
NB3:32 oxet. Dette er i disse Tider · saa aldeles glemt, som havde man aldrig vidst
KG, s. 316 de lidt over, at Timeligheden · saa aldeles har forglemt Evigheden, og forglemt,
FB, s. 207 idelsen i Kjærligheden, ja · saa aldeles har han glemt den, at der skulde
Papir 13:4 uddannet sig blandt os, mangler · saa aldeles Hold, at man ikke kan tilraade
NB7:104 nden Side saa langt ude, og · saa aldeles i hans Magt maa man være for
AA:12 ræde. Der gives Andre, som · saa aldeles lade sig styre af deres Omgivelser,
Brev 75 e af Middelalderens Heloise, · saa aldeles levende og aandende i sin Kjærlighed,
CT, s. 117 betydeligt, saa intetsigende, · saa aldeles mangler Underholdning: mig synes,
Not4:42 l. disse to Gebeter ikke er · saa aldeles nøie undersøgt. / Uagtet
NB10:76 relse. Et saadant Vers erindrer · saa aldeles om et Journalist-Feldtraab ell.
CC:12 b er bleven saa forflygtiget, · saa aldeles opløst i en Taagemasse, at man
IC, s. 200 Spørgsmaal i een Forstand · saa aldeles paa rette Sted, og i en anden Forstand
SLV, s. 364 e, det var mig han talte om, · saa aldeles passer den paa mig. / Med hende
NB7:79 nde Χstd læser et Ord som · saa aldeles passer paa min Beskrivelse af vor
Brev 268 sk Poesie. Det bærer jo · saa aldeles Præget af en stille Aands Væsen,
NB20:89 med at ville den Enkelte, dette · saa aldeles sande Princip. / Thi tænk En,
NB32:52 ødedom – og det er · saa aldeles sandt det sandeste Ord der er sagt
DD:28.b nelser derfor jeg har enten vare · saa aldeles skrumpede samen, at jeg nu ikke
BI, s. 325 r deri, at det unge Tydskland · saa aldeles skulde have taget Feil af den.
Brev 13 m min Begeistring for Mynster · saa aldeles skulde være kølnet, og det
NB11:194 ttet. Det Definitive er · saa aldeles tabt, Samtidigheden, og det Hele
NB11:194 udonymt. Det Definitive er · saa aldeles tabt: en Forfatter-Virksomhed,
NB28:59 som » Skjenk« ja · saa aldeles tankeløst som Skjenk, at man
NB10:145 aaledes om sig, fundet sig · saa aldeles til Rette i at være den eneste
Brev 244 in Tjeneste, har i den Tid · saa aldeles tilfredsstillet mig endog den kræsnere
EE2, s. 291 nke, hvad det er at være · saa aldeles tom paa Tanker, at det ikke er
PS, s. 216 quantum satis af sund Forstand · saa aldeles ud af Hovedet, at han var bleven
AE, s. 545 lder. Barnets Receptivitet er · saa aldeles uden Afgjørelse, at man jo ogsaa
LP, s. 27 es mest brogede Mangfoldighed, · saa aldeles uden al Misviisning pegede hen
TSA, s. 78 sige en Usandhed? Og er han · saa aldeles uden Ansvar, fordi jo de Andre
NB14:97 berørt mig meget smerteligt. · Saa aldeles uden Deeltagelse har Peter været
AE, s. 255 at vi Samtlige skulde være · saa aldeles udpegede som Stakler, at vi ikke
KG, s. 376 lande Dig i Ting, der ere Dig · saa aldeles uvedkommende som var Du en Fraværende.
NB24:99 derved, at han er en · saa aldeles verdsliggjort Existents. Hans hele
NB28:48 dette for for høit – og · saa aldeles verdsligt indrettet sig, opnaaende
EE1, s. 258 re uskjønt, om Rinville · saa aldeles vilde tilsidesætte Decorum,
FB, s. 138 glemme, at den var Sommerfugl · saa aldeles, at den kan blive en Fisk. De dybere
NB4:155 rbeiden tilfredsstiller mig · saa aldeles, og gjør at jeg med Glæde
EE:96 ørst naar Verden bliver saa gl. · saa alderstegen, at den ret kan besinde sig
NB11:14 ell. Landsbypræst og · saa aldrig et Ord mere fra mig, men ikke Digter,
NB12:178 re lykkeligt i Livet, og at han · saa aldrig glemte at sige god Dag, stundom
OTA, s. 198 t kan gaae ganske stille af, · saa aldrig Nogen aner det: er det derfor maaskee
G, s. 49 da overbeviser den i samme Nu, · saa aldrig Nogen har havt et Ord at indvende
NB24:100 seiret. / Denne Tvivl kan · saa aldrig standses ved Grunde, der blot nærer
EE1, s. 401 a« – Men De er · saa alene herude, har Ingen at følge med
NB12:125 At have et stærkt Legeme og · saa alene ved Aand at skulle fastholde blot
NB:73 t og Dyreriget. Men hvad skal · saa alle Analogierne til, og især alle Analogiernes
NB23:81 lighed om En vilde sige: om · saa alle Andre havde dette eller hiint Fortrin,
OTA, s. 176 ere der angribes. Og naar vi · saa Alle blive enige om, at dette Undskyldningernes
NB2:49 Eneste der er at sige. Hvad enten · saa Alle blive salige ell. usalige, om saa
NB30:132 forvandle Alt til Eensartethed, · saa Alle blot blive Numerus, Exemplarer. /
NB27:80 g reent forkeert ad og lige · saa alle de første Χstne – og
TTL, s. 443 : naa, er han død. Og naar · saa alle de gamle Kjøbere har gjort det
JJ:345 paa Eder selv – hvor bliver · saa alle de travle verdenshistoriske sociale
NB2:49 lle blive salige ell. usalige, om · saa Alle der vælge Jordens Goder og leve
AE, s. 444 er jo er en Forberedelse? Lad · saa alle Dialektikere træde sammen, de formaae
Not15:4.n hans Dom upaalidelig. Hvad er · saa alle disse Digteres Sange, der have ligefrem
TS, s. 61 ikke kommer i Forlegenhed, om · saa alle Embedsmænd og Undersaatter spille
NB23:23 aa Udsagnet, og gjennemtænker · saa alle et saadant Udsagns existentielle Conseqventser.
NB3:32 ham ihjel, det skal han, om · saa alle faldt fra Χstd., medens Alle
NB12:185 te af hvad man siger, naar · saa alle Farer og Plager vente En; hvor latterligt,
IC, s. 108 r hid!« – og at · saa Alle flye, ja ikke blot flye, men flye
Oi10, s. 406 g qvit; thi de Andre ere jo · saa alle ganske anderledes Karle, de ere sande
NB:173 lle lære dette, dersom vi · saa alle gjorde derefter: saa vil Virkelighedens
NB20:40 Den Stridendes Suk. / / O, og om · saa Alle gjorde mig Modstand, og om saa ( hvad
NB4:20 saa alle i Kiøbh., og om · saa Alle i Danmark, og om saa hele Europa,
NB4:20 / Og dog har jeg Ret; og om · saa alle i Kiøbh., og om saa Alle i Danmark,
AE, s. 143 spekulativt løber sammen, · saa Alle komme med, og Verdenshistorien er
AE ste Lærdom og Udholdenhed, og om · saa alle Kritikeres Hoved sad paa een Hals,
DD:208 d at tale offentligt om det, · saa Alle kunne høre det. / Phrase Er det
SLV, s. 284 eret paa Ideen. / Og hvortil · saa alle mine Bekymringer, og Planer og Anstrængelser?
NB12:143 ig dog umuligt at komme bort. / · Saa alle mine oeconomiske Bekymringer, og det
IC, s. 71 e fristet til at lee. / Og om · saa alle Præster, de være nu i Fløiel,
NB10:112 : s: v:, gik det ikke lige · saa alle sande Χstne, og er det ikke gaaet
KG, s. 315 de hundrede Rigsbankdaler, at · saa Alle see paa de hundrede Rigsbankdaler,
NB24:118 som et mystisk Legeme, hvor vi · saa alle som i et Selskabsspil participere
NB9:17 sten siger om Søndagen, og som · saa Alle synes godt om, saa blive alle fornærmede,
NB4:103 edes, naar Andre høre derpaa, · saa Alle tale saaledes – og først
NB24:154 llige-Skrift et Historisk, · saa alle tempora i det N. T. maa forandres
NB10:184 tig Kløgt forsigtig; og naar · saa Alle vil bøie sig for den, saa er den
NB16:24 l at udskjælde ham – at · saa Alle vilde finde det Svar godt og udtømmende,
NB21:65 ge det – og med at de · saa Alle vilde holde sammen mod Den, der vilde
KG, s. 178 have et egent Sammenhæng, · saa allerede en vis Omdannelse af Sind og Tanke
Papir 136 e var ret interessant), en Anden · saa allerede havde sagt det; – derfra
NB26:87 altid uendeligt seiret) og · saa alligevel at kunne strænge sig an indtil
Papir 408 et det, at dette vil skee, · saa alligevel at troe, uagtet det ikke skeer.
NB27:37 od Dag; det Uforskammede er · saa alligevel at ville være Χsten;
NB14:146 t med Seyn; og tillyver man sig · saa alligevel Bevægelsen, saa kan man igjen
AE, s. 157 e. Nu vel, hvad saa? Hvis han · saa alligevel ikke havde gjort det? Ja, hvad
NB18:61 ( i Daaben) og lovet at komme og · saa alligevel ikke komme paa Grund af de samme
NB17:40 ): saa er Alt tabt, Du faaer · saa alligevel ikke Visheden men kun Visheden
Brev 268 ld som muligt, maaskee man · saa alligevel kunde haabe paa Cavaignac, hvem
NB19:46 dt Dig med den – og at den · saa alligevel skal være Trøsten: saa
AA:34 rfor har jeg givet dette Skrift en · saa almdl Titel ( det skulde hedde »
NB:5.c rvelige og Vildledende i den nu · saa almdl. Brug af det Statistiske ogsaa paa
Papir 463 dt. Naar Bagvaskelsen har taget · saa almdl. Overhaand, saa maa der jo være
Papir 422 r Du. Der er maaskee ingen Synd · saa almdl. som just denne, hvilken den gl.
OTA, s. 404 ette er en saa let fattelig, · saa almindelig antaget og dog saa dybt grundet
SLV, s. 96 ikke bliver en Indledning af · saa almindelig Art, at den slet ikke leder
NB33:32 en det er dette Skulkerie som er · saa almindelig blandt Msker: at sige hvad der
DJ, s. 69 rister mig ikke til at have en · saa almindelig Dom strax færdig. Derimod
KG, s. 175 en Lidenskab; dog da dette er · saa almindelig en Bestemmelse, har man nøiagtigere
LA, s. 47 rgsmaal, hvorvidt han ikke er · saa almindelig holdt, at Tidsalderens Reflex
NB32:124 en saa bestialske Trøst · saa almindelig i Χsthed, at man troer,
NB16:67 n hvorfor Pæderastie var · saa almindelig i Oldtiden og egl. ikke fordømtes,
EE2, s. 183 eller rettere, denne Synd er · saa almindelig i vor Tid, og det er saaledes
BOA, note i dialektisk Forstand, som er · saa almindelig i vor Tid. Man jadsker af det
2T44, s. 187 derfor er denne Mistroiskhed · saa almindelig mellem Mand og Mand, at Ingen
NB11:148 adanne. Til Grund nemlig for en · saa almindelig msklig Vildfarelse maa der ligge
NB34:24 n er gjerne ( hvad Livet jo · saa almindelig udviser) eenlig. Sandeligen
SLV, s. 95 rende, og paa den anden Side · saa almindelig, at man forsvinder for sig selv
SD, s. 172 er den almindeligste, den er · saa almindelig, at man kun deraf kan forklare
NB21:131 ens Ordner og Stjerner ere · saa almindelige, at kun det ikke at have Orden
EE2, s. 278 ive en Lediggænger. Det er · saa almindeligt at udskrige de Mennesker for
Oi2, s. 159 i Alle ere Christne, er noget · saa almindeligt Bekjendt og Antaget, at det
NB29:82 e Tro, derfor er det blevet · saa almindeligt i vor Tid, at Digterne have
KG, s. 159 an være Kjerlighed. Det er · saa almindeligt ikke blot i det daglige Liv,
EE2, s. 287 Kjærlighed at give den et · saa almindeligt og vulgært Udtryk som et
Papir 113:2 m derfor, for at det kan blive · saa almindeligt som muligt, stige saa høit
3T44, s. 270 entydningen, thi Ordet taler · saa almindeligt! Men den almindelige Tale om
CT, s. 200 Fordi Dette nu er saaledes og · saa almindeligt, derfor er det vistnok gavnligt,
NB29:3 at nu Ægteskabet maa gjøres · saa almindeligt. / Dette er dog virkelig en
IC, s. 136 g selv; hans Ukjendelighed er · saa almægtigt fastholdt, at han selv paa
IC, s. 136 sig selv: og han gjør det · saa almægtigt, at han virkelig føler
OTA, s. 386 rge, hvor Veien er, som var · saa Alt afgjort i samme Forstand, som naar
NB33:24 is selv Partes og lægger · saa Alt an i Forhold til det. Snart vil han
EE2, s. 255 ole, jeg engang var sat i, om · saa alt Andet blev forandret, dette kunde ikke
OTA, s. 366 ad hjælper og hvad skader · saa alt Andet; skille Plankerne sig fra hinanden,
KG, s. 266 Dit« gaaer ud, · saa Alt bliver den sande Kjerliges, som Paulus
NB:73 kke forklare; hvad hjælper · saa alt det Andet den forklarer? For nu at
NB12:64 Men en saadan stor Bog, og · saa alt det Apparat, og saa hele Dogmatiken,
NB12:134 ke kan begribe. Her kommer · saa alt det Barnlige igjen men i anden Potens.
NB16:32 en første Gang«, · saa alt det Foregaaende falder bort omtrent
IC, s. 131 rternes Tanker aabenbare. Har · saa alt det Moderne om den speculative Eenhed
NB25:86 neste Sorgløshed. Men hvad er · saa alt Det om Udødelighed, om at være
NB3:15 mqvædet. Naar saa er, hvad vil · saa Alt Dette med Religionens Trøst sige!
SFV punktet. / Slutning / Og hvad vil · saa alt Dette sige, naar Læseren nu samler
IC, s. 79 alen / / » Og hvad vil · saa alt Dette sige?« Det vil sige,
AE, s. 556 For hvis Skyld gjøres · saa alt dette? / Netop fordi man i vor Tid
NB2:49 g i den Retning. / Men hvortil · saa alt Dette? Først i menneskelig Selvfornegtelse
EOT, s. 265 en uventet Hindring, og hvem · saa Alt en Tid lang eller for stedse blev ligegyldigt;
OTA, s. 380 eske altid har Uret mod Gud, · saa Alt er vendt om, naar han een eneste Gang
EOT, s. 265 v ulykkelig i Elskov, og hvem · saa Alt for stedse eller en Tid lang blev
NB3:58 er sig mod Øvrigheden, som var · saa Alt godt; det er altfor verdslig en Bevægelse.
BOA, s. 262 il Gud i ethvert Øieblik, · saa Alt hvad der tilhører den forbigangne
NB:12 absolut venereret som muligt, · saa Alt igjen er i Orden. Og saa anklages jeg
NB17:69 t være Msk. og sætter · saa Alt ind derpaa. Primitivitet mangler han
NB21:60 Kone og Børn. Og for at · saa Alt kan være i sin Orden, saa passer
NB17:71 kulde jeg bare see. Og naar · saa Alt kommer til Alt, saa har han skrevet
NB30:100 er lettere. / Gavtyveagtigt som · saa alt Mskligt er, udtrykke vi saa dette saaledes:
LA, s. 98 bjektive, Yttringernes Omfang · saa Alt omfattende, at det tilsidst bliver
NB31:3 støder Gud til Pyramiden, · saa Alt styrter sammen – een Generation
AE, s. 477 t til at indtage uden Recept, · saa Alt var godt, naar man barestens og altid
NB:35 et Msk. om hvad jeg vilde. Da · saa alt Vrøvlet begyndte, forstod jeg strax,
OTA, s. 380 hvad der er det Samme, skal · saa Alt være tabt? Nei, da skeer noget Andet,
SFV st qua Forfatter til at forsikkre, · saa altererer jeg let den hele Produktivitet,
Brev 115 il 3 1 2 , først Skriftemaal, · saa Altergang, naar Sognepræsten har prædiket;
NB22:151 Lærer.« / · Saa alternerer det mellem to Yderpunkter enten
KG, s. 143 er først altfor hidsigt og · saa altfor koldt. Thi vistnok elskes Hustruen
Brev 267 ne« / ╫ / · Saa altid det gaaer, I Mænd med det evige
NB22:146 elia eller alene, og gaaer · saa altid samme Vei alene tilbage, og møder
NB23:144 hiker. I Forhold til ham er det · saa altid Samtidens Interesse, underfundigt
NB11:33 unne interessere Theologer. · saa altsaa Accenten er lagt paa det theologiske
KG, s. 166 ie Skilsmissen, Adskillelsen, · saa altsaa Adskillelsens Tanke er med –
NB14:50 ter man nu Sagen reent udvortes, · saa altsaa Arvingen har Lov at skalte og valte
NB34:22 i Daaben bryder med Verden, · saa altsaa Bruddet undgaaes, ɔ: det at
NB6:6 at ansee det for Vittighed, · saa altsaa de høieste Kredse i Samfundet
IC, s. 185 han til sig fra Høiheden, · saa altsaa Den der, senere end Samtidigheden
IC, s. 178 æst, korsfæst«, · saa altsaa denne Kjerlige ikke blot blev korsfæstet
SD, s. 215 at det at bede er gavnligt, · saa altsaa det at bede er sunket saa dybt i
NB17:101 re der efter. Fortræffeligt, · saa altsaa det Særsyn fremkom, at Læreren
NB13:78 trykkeriet, under mit Navn, · saa altsaa det var muligt nu at sætte det
NB17:40 askee see er det Overordentlige, · saa altsaa dette var Dig forundt: vil Du ikke
NB33:13 nk saaledes opdrages Børnene, · saa altsaa en Fader i Χstheden forelyver
SD, s. 198 ale om, men om en indvortes, · saa altsaa Facticiteten ikke kunde hjælpe
AE orholde sig til det Evige i Tiden; · saa altsaa Forholdet er indenfor Tiden, hvilket
NB21:67 . / At elske Idealet i Sandhed ( · saa altsaa Fremskridtet er Tilbageskridt, eller
NB24:105 Anstrengelsen til Hovmod, · saa altsaa Fritagelsen er roesværdig Ydmyghed.
LF, s. 36 in Villie Eet med Guds Villie, · saa altsaa Guds Villie, som den er i Himlen,
IC, s. 184 t som Ringhed og Fornedrelse, · saa altsaa han drager fra Høiheden, og Den
TAF, s. 287 forlades, han syndede meget, · saa altsaa hans Synder vare for store og for
NB27:10 r det at læse – – · saa altsaa hiin Climax ikke er rigtig, at »
TSA, s. 79 de ikke vilde forstaae Ham, · saa altsaa hvad Skyld de bleve aabenbart skyldige
YTS, s. 258 aa laae under for Fristelsen, · saa altsaa I Tvende forstode hinanden –
SD, s. 204 neske rørt indtil Taarer, · saa altsaa ikke blot Sveden men Taarerne hagle
Brev 268 falde som een Mand – · saa altsaa kun eet Par Strømper var fornødent.
NB26:40 il at lide for hans Navns Skyld, · saa altsaa Lidelse er Udtrykket for Kjerligheden
IC, s. 191 heden vil drage Alle til sig, · saa altsaa Livets Examen nu er denne: at blive
Brev 180 der aldrig skal gjentages, · saa altsaa Lykønskningen skal gjelde for
KG, s. 280 er, som bruges til Opdagelse, · saa altsaa Mangfoldigheden bestandigt, eftersom
AE, s. 82 sagn er netop Svigen udeladt, · saa altsaa Meddelelsens Form forstyrrer, ligesom
NB35:13 eration fra hiin første, · saa altsaa nu 9 eller 8 Generationer før
CT, s. 114 som luttrende renser Sjelen, · saa altsaa Reenheden bliver det Spor, som Gjennemgangen
NB13:18 i strengeste Forstand: Christen, · saa altsaa Samtidigheden med en Apostel er
Papir 464 Χstd. at gjøre, og · saa altsaa skulde ud i Charakteer af det Christelige,
EOT, s. 270 gde: fordi han elskede meget, · saa altsaa Talen var om hans uendelige Kjerlighed,
NB5:10 Ønsket er gaaet imellem, · saa altsaa Tro er: den ligesaa store Villighed
NB12:43 kee solgt en 50 Exemplarer, · saa altsaa Udgivelsen kostede mig iberegnet
NB18:60.c øitideligen lovet at komme, · saa altsaa vor Skyld, hvis vi alligevel ikke
NB6:6 æser Sligt og er vidende derom, · saa altsaa vore meest ansete Familiers qvindelige
NB5:112 l at bekymre sig om det Mindste: · saa altsaa, hvis jeg var det ubetydeligste
EOT, s. 264 , som Synderinden. Og hvad er · saa Alvor? Lad Manden i Henseende til Tanke
OTA, s. 180 isforstaaet som Alvor, og da · saa Alvoren kom, da kastede han Betragtningen
OTA, s. 300 ng til Lilien og Fuglen, men · saa Alvorens evige Fordring. Og som det gjælder
Papir 347 Johannes / Ih, Gud er det · saa alvorlig – men det maa det vel være,
NB25:83 t han ikke pludselig bliver · saa alvorlig ( som han er i sit Inderste
NB6:24 jeg har forandret mig, er blevet · saa alvorlig ( som jeg ikke før har været),
NB26:94 standsede jeg saa, og saae Sagen · saa alvorlig an som den var. / Jeg vidste saa
AE, s. 489 stemmelsen, og denne er i sig · saa alvorlig at den ikke behøver mange gestikulerende
AE, s. 434 kelsens Sangbund: var da ikke · saa alvorlig en Sag. Men naar hele Tiden eenstemmigen
KG, s. 198 og aabenbart, advares der jo. · Saa alvorlig er Christendommen. Hvad der trænger
NB24:60 ive ham, at han ikke vovede det. · Saa alvorlig er Gud i sin uendelige Kjerlighed.
Papir 469 am at tage Pladsen – · saa alvorlig er Sagen. / Og saaledes er det
NB24:62 det Mskes Foranderlighed. / See, · saa alvorlig er Sagen. Men saa skal der siges:
KG, s. 89 arligt vilde briste i Latter. · Saa alvorlig er Verden! Hvis ikke Timelighedens
NB7:13 and til at skrive en kort og · saa alvorlig Fremstilling som mulig af mit
NB10:37 erlig Genialitet, ikke slet · saa alvorlig og ikke slet saa consequent som
OL, s. 33 id, der altsaa ikke engang var · saa alvorlig og kraftig som en Tid, hvis ordførende
BI, s. 199 igger i, at Aristophanes blev · saa alvorlig over Noget, der først ved en
Brev 43 vet – endogsaa uden en · saa alvorlig Paamindelse; jeg troer nok, at
NB31:139 mmeligt i Forhold til en · saa alvorlig Sag som det høieste Gode, og
BA, s. 447 es ogsaa med Alvor, det er en · saa alvorlig Sag, at selv en Definition deraf
NB12:147 n. O, I Daarer aldrig var Bogen · saa alvorlig som den Gang. Just det var Rædselens
NB11:132 som ethisk bør være · saa alvorlig som mulig. / Jeg har fra allerførste
IC, s. 139 alvorlig Mand, næsten lige · saa alvorlig som Præsten; naar man blot
NB21:133 Geistligheden burde skride ind, · saa alvorlig var Sagen. / Uvilkaarligt kom
NB15:122 vil Verden ikke forstaae, · saa alvorlig vil Verden ikke tage Sagen. Men
NB36:26 te med at vise at Sagen var · saa alvorlig, at al lærd Kamp er en Barnagtighed.
G, s. 23 med mindre Deres Sjæl er · saa alvorlig, at De kan henlede Tanken paa
NB5:31 yder, men hans Indbydelse er · saa alvorlig, at den i en anden Forstand skrækker
BOA, s. 155 Tid er ingenlunde saa stor og · saa alvorlig, at det er ønskeligt, at Spot
NB34:10 a ved en Ildløs er Sagen · saa alvorlig, at det hjertelige Sludder ikke
EE2, s. 78 nske anden Art af Mulighed og · saa alvorlig, at Du vel neppe vilde have Taalmod
SLV, s. 95 derimod er paa den ene Side · saa alvorlig, at Elskovens Lyst synes at forsvinde,
SLV, s. 324 Andre, som hvis en Mand var · saa alvorlig, at han ikke kunde bede i sig
Papir 469 ning, han anseer Sagen for · saa alvorlig, at han maa betinge sig 2000rd
SLV, s. 241 Christendommen, eller bliver · saa alvorlig, at han morer Een ligesom Præsten
Oi8, s. 359 ig let gjort, at Evigheden er · saa alvorlig, at man maa sige, det der af Alt
NB26:34 the, hvor Sagen vel ikke er slet · saa alvorlig, da Goethe ikke gav sig ud for
SFV t og sidst. Dersom Sagen ikke var · saa alvorlig, dersom jeg reent æsthetisk
NB32:105 mbede. Naar Sagen ikke var · saa alvorlig, er det uendeligt latterligt,
KG, s. 14 te Alt. Hvor er Tilværelsen · saa alvorlig, hvor er den forfærdeligst,
BOA, s. 167 siden. Dersom Sagen ikke var · saa alvorlig, kan jeg ikke nægte, at jeg
BOA, note hvilke jeg, hvis Sagen ikke var · saa alvorlig, kunde fristes til at sige, at
NB27:77 lene. / Naar Sagen ikke var · saa alvorlig, kunde man fristes til at sige,
NB32:109 e. / / Hvis Sagen ikke var · saa alvorlig, maatte man sige, at denne Forkyndelse
BI, s. 287 r med den Alvor. Yttringen er · saa alvorlig, saa det er en Gru, men den vidende
NB15:119 e Folianter, der gjøre Sagen · saa alvorlig, saa uendelig alvorlig og vigtig,
Papir 420:2 var dog Rigsdagens Mine · saa alvorlig, som Dagen efter Mag. H.s Bog
TTL, s. 458 aa er der ingen Sammenligning · saa alvorlig, som Dens, der eensom sammenlignede
NB18:26 hvorfor gjorde I dog selv Sagen · saa alvorlig. / Min Lyst er det i Sandhed ikke.
NB6:59 s: v: – som var Verden · saa alvorlig. Nei Piat det er Verdens, og Usselhedens
Oi7, s. 282 i hver Slægt kun meget faa · saa Alvorlige og Redelige, at de i Sandhed
NB24:54 or let en Maade at sætte · saa alvorlige Tanker ud paa, og at det jo dog
NB:66 seer dem underveis da see de · saa alvorlige ud at det er Gru. See alt dette
AE, s. 72 d Dem afgjøre det, der ere · saa alvorlige, at de end ikke forstaae Spøg,
TTL, s. 441 sentligen havde været lige · saa alvorlige, som da engang paa Lykkens Dag
AE, s. 435 man betænker, at Tiden er · saa alvorligen bekymret, og de Geistlige ligesaa,
NB26:14 aa meget og maa see Opgaven · saa alvorligt an, at jeg dog vilde være
IC, s. 138 ngelighed i Forhold til et · saa alvorligt Anliggende, det alvorligste af
Brev 84 men paatag dig ikke et · saa alvorligt Ansvar, ell. er det en Legitimation,
LF, s. 15 bevæger han ikke saaledes. · Saa alvorligt er Evangeliet, at al Digterens
LF, s. 15 an skal være som Fuglen. Og · saa alvorligt er Evangeliet, at Digterens meest
NB14:69 ægge en Vane, selv om man nok · saa alvorligt har fattet Beslutningen; eller
KG, s. 188 af Synet, nei, den taler lige · saa alvorligt herom, som om hvad der synes
2T43, s. 28 g? Seier, eller som Skriften · saa alvorligt og saa bevæget lærer os,
SLV, s. 222 r og er mit eneste Ønske, · saa alvorligt saa evigt mit eneste Ønske,
Oi3, s. 191 sig, hvis i Forhold til noget · saa Alvorligt som at være Lærer i Christendom,
NB24:125 Dette maatte undersøges, og · saa alvorligt som muligt. En Samtale med Mynster
OTA, s. 130 Midnattens Time, hvor er Alt · saa alvorligt som var det i Dødens Stund,
4T44, s. 320 , om Livet har prøvet ham · saa alvorligt, at det ikke er en Spøg, naar
4T44, s. 301 Haanden, dersom han vil det · saa alvorligt, at han ikke frygter for at udrive
EE1, s. 356 Ethiske deri er tillige ikke · saa alvorligt, at jeg maa befrygte en betænkeligere
IC, s. 75 stus er, at jeg skal sige det · saa alvorligt, han er ingen Comediant, ei heller
KG, s. 188 er derfor saa simpelt, det er · saa alvorligt, om den Sag – ret ligesom
BI, note yder, om han end tager det nok · saa alvorligt, saafremt man ikke vil nægte,
SLV, s. 341 t Alt, hvert et Ord af hende · saa alvorligt, som det er et Menneske muligt,
NB27:72 t. Dersom det Hele ikke var · saa alvorligt, var det saare comisk at betænke
KG, s. 55 nge sammen? Og er dette vel · saa alvorligt: at fortie Sagens og Forholdenes
NB13:60 blot en Mand lider det mindste · saa analogiserer de strax hans Lidelser med
NB22:28 var han tillige Dr. theologiæ · saa anbefalede dette. Ak, snart have Mskene
IC, s. 157 Alt, det Mangfoldige nemlig, · saa anbefaler den ogsaa Midlet: at huske paa
NB32:137 en Mening – og saa, · saa anbefaler han sit Assortiment. / Journalisten
NB25:47 ved Livet, nyde Livet – og · saa anbringe Gud som Den, man takker derfor.
NB16:88 heelt igjennem sundt – ja · saa anbringe man hvad man har at anbringe ligefrem,
Papir 553 e Sandse-Verden, elskende Ro. / · Saa anbringer Χstd. Evigheden just som
NB31:99 lsen altid bærer sig ad, · saa anbringer den dialektisk just lige det
NB20:23 eusitet beholder man nu, og · saa anbringer man Χstus som det blot Beroligende,
Oi9, s. 376 et kun til Middelmaadighed. / · Saa anbringer man Christendommen: beroligende.
NB12:7 blev mig klart, men som jeg · saa anden Gang har maatte forstaae. / Forresten
CT, s. 220 n ikke er vaagen, hvad er den · saa Andet end hiin fordærvelige Sikkerhed?
Papir 270 d men ogsaa i et udv: Liv, · saa Andre antoge dit Vidnedsbyrd; men Du ikke
SD, s. 211 ens Villie imod? – Lad · saa andre beundre og prise Den, der giver sig
NB2:192 nker paa, at Gud elsker mig. Lad · saa Andre finde det stort: objektivt at betænke
OTA, s. 378 at Gud er Kjærlighed. Lad · saa Andre forkynde det Lystelige om at gjennemtænke
Brev 272 eels selv bliver Historien. Lad · saa andre Historikere, tænker han vel, hver
AE, s. 551 nfoldige hurtigt. – Lad · saa Andre prise Dannelse ligefrem, nu vel,
NB21:159 at det gaaer En vel. / Naar han · saa andre Steder skal tale om det at være
NB27:18 Attestats gavnede Andre, og · saa Andre vilde benytte sig af, at han har
SLV, s. 219 det noget Andet end Kaadhed, · saa aner jeg en svælgende Misforstaaelse.
PH, s. 56 nget til at blive noget Andet, · saa aner man Maskineriet. Kort, naar man der
Brev 73 besørget i hans Hænder. En · saa anerkjendende og dertil saa grundig, saa
AE, s. 101 den af ham ellers høiligen · saa anerkjendte J. Saaledes fortæller J.,
NB12:194 øitstræben o: s: v:. Naar · saa Anfægtelsen kommer, saa benytter den
Papir 574 ykkes i denne Verden. / Og · saa Anfægtelsen, i hvilken Forargelsens
CT, s. 242 r Du ret opmærksom derpaa, · saa angaaer det Dig ene, eller saa bliver det
SLV, s. 295 gjøre om: Gud veed, hvad · saa Anger er! / At skulle hjælpe med en
TAF, s. 299 er jo Fyldestgjørelse; om · saa Angeren i Dig nok saa sønderrivende
OTA, s. 127 kke havde Kraft til at synde, · saa Angeren ikke blot blev sildig, men den
BI, s. 329 le poetisk gjenleve sig selv, · saa Angeren ingen Braad kan faae, fordi det
TSA, s. 79 e kunne forstaae ham, er han · saa angerløs, at han lod dem blive skyldige?
NB7:88 Kraft til, hvad saa? Er han · saa angerløs, naar han siger: jeg gjør
NB7:88 opgive det – og er han · saa angerløs. / Sæt En forstod, hvad
TSA, s. 79 min Død.« Er han · saa angerløs? / 9.    Altsaa: »
NB26:104 et er det, som gjør mig · saa angest for at bruge Klogskab!) da uleiliger
NB32:61 enskab). / Og derfor er jeg · saa angest for at indlade mig med noget eneste
4T44, s. 341 n den er bleven saa afskyet, · saa angest for at nævnes, ja saa aldeles
NB11:194 mig. Thi jeg har været · saa angest for at sige for meget om mig selv.
CT, s. 86 skal betyde Glæde. Han er · saa angest for den næste Dag, at han styrter
NB31:72 aa angest over sin Kjerlighed og · saa angest for enhver Uvedkommendes Forstaaelse,
BA, s. 441 r er en saadan Individualitet · saa angest for Enhver, der ikke har denne Dressur,
NB24:74 en for Udkommet, og jeg var · saa angest for, at dette skulde blive en kraftig
NB18:97 std.: dens Mildhed; jeg bliver · saa angest for, at jeg skulde tage den forfængelig.
NB35:11 dernes Øine, hvad de ere · saa angest for, da, som sagt, Selvfølelse
NB19:30 tvinge mig selv. Jeg bliver · saa angest og bange der for som for det rædsomste
NB33:9 ilfælde, at Mskene vilde blive · saa angest og bange for Dig, at de istedetfor
NB13:65 t Religieuse, han er blevet · saa angest og bange for Gud, at han i denne
NB10:78 en Poeniterende kan være · saa angest og bange for Gud, at han ikke tør
TS, s. 62 e end det er fra Den, der blev · saa angest og bange for Guds Ord, at han kastede
NB23:96 for at tilstaae, at Sligt ere vi · saa angest og bange for, at vi helst betakke
NB26:77 delsen. Saa kunde man blive · saa angest og bange, at man fra denne Tanke
NB19:66 redes Alt for mig, jeg blev · saa angest og bange, ogsaa saaledes, at jeg
NB31:72 Saa majestætisk, saa fornem, · saa angest over sin Kjerlighed og saa angest
SD, s. 141 gjør ikke Umiddelbarheden · saa angest ved den meest gysende Beskrivelse
NB23:88 kal være Alvor! Jeg blev · saa angest ved denne Tanke, at jeg nær var
NB26:39 medens jeg tillige dog var · saa angest, at det skulde være Stolthed
NB27:8 d til et Barn, man har gjort · saa angest, at det slet Intet kan – den
TS, s. 48 rdelsen reiser sig, bliver han · saa angest, at han flyer tilbage. Men den Kaldede
NB28:51 eg kan blive næsten lige · saa angest, ja, lige saa angest, naar jeg tænker
NB28:51 n lige saa angest, ja, lige · saa angest, naar jeg tænker paa, om en Anden
NB26:14 des af, men tillige var jeg · saa angest, om det ikke kunde være Stolthed
CT, s. 210 vem denne Tale kunde gjøre · saa angest, som han aldrig før havde været;
EE1, s. 143 eller til det lyriske Sving, · saa angiver det dog ligesom det Mere, der ikke
Not10:1 ell. til det lyriske Sving, · saa angiver det dog ligesom det Mere, der ikke
AE, s. 372 at han tillige medierer, thi · saa angiver han sig selv. Den Existerende,
BI, note rtjene Belønning som Straf, · saa angiver han subsidialiter en anden Grund,
NB27:57 forties – og der kan · saa Angrebet gjøres. / / / / At hade sig
NB18:51 liver det mig nok tydeligt; · saa angrer jeg – og Gud er Kjerlighed.
NB6:55 min Smule Anseelse. Og hvad saa? · Saa angribes jeg, og af hvem? af de Fornemme?
AA:53 g, – jeg har aldrig været · saa angst derfor, hav Tak, at Du endnu engang
BI Øieblik det blev født, blev · saa angst for Verden, at det løb tilbage
EE2, s. 324 u aldrig angst for Dig selv, · saa angst, at det var Dig, som var ingen Synd
NB9:42 har aldrig seet en ældre Mand · saa animeret saa næsten opildnet, fast som
NB13:7 eller de allerubetydeligste, nei · saa anklager Eder hellere for Eders sande Synder,
NB29:53 ige hvad Χstd. er, thi · saa anklager han jo sig selv samt sin Medskyldige:
AE, s. 498 k besøges af en Erindring, · saa anklager man Menneskene, til nyt Beviis
LA, s. 85 som sig selv, hvad enten man · saa anklages for Anmasselse og Stolthed –
NB:12 saa Alt igjen er i Orden. Og · saa anklages jeg for forfængelig Higen.
Brev 235 il Hirscholm ... og da jeg · saa ankom til !! Dog nu er det bag efter; og
NB4:20 i Australien, summa summarum · saa ankommer tilsidst Enhver i Evigheden: og
Papir 579 det Middelmaadige . Peder tager · saa Anledning heraf, af at Χstus jo synes
KG, s. 294 bydes eller forbydes, bliver · saa Anledningen; ikke som frembragte Anledningen
NB7:55 er ell. Lærer for Barnet) · saa anlægge vi vor Maalestok. Men dette
AE, s. 245 Dog vil jeg ikke være · saa anmassende at sige dette, da jeg hellere
SLV, s. 97 r den fornødne Lærdom, · saa anmasser jeg mig heller ikke et aandeligt
NB20:68 Navn under – han blev · saa anonym. Redakteuren og Forfatteren forstod
NB4:58 upersonligt Meddelelses-Middel og · saa Anonymitet. Det er Sludder at Pressen selv
SFV eet, ukjendt, levende saa skjult, · saa anonymt, saa upersonligt som muligt, formodentligen
NB17:83 ikke ere til for ham – og · saa anprises dog Selvmord som sidste Udvei.
NB14:12 e Indtryk i modsat Retning, · saa ansaae jeg det for et Vink af Styrelsen,
BOA, note r hele sin Dag til at tænke, · saa ansee de ham for en Lediggænger og en
NB31:58 taae, at den ikke betyder Noget: · saa ansee vi det ikke for Meneed at aflægge
AE, s. 25 ledes at gaae med i Kjøbet, · saa anseer Christendommen netop dette for Frækhed.
SFV e mig ind at ville vinde, hvad jeg · saa anseer for tabt. Skal jeg først qua
SLV, s. 41 ed Elskov at blive latterlig, · saa anseer jeg den jo for en Fare, hvad skal
NB24:136 m til mig eller til Ideen, · saa anseer jeg dette for en Slaaen af, en Accomodation
OL, note Dog hele denne Passus: » · saa anseer jeg dog et saadant Mærke«
CT, s. 136 inget ethvert Menneske. / Dog · saa ansees denne Strid maaskee for saa hellig
SLV, s. 37 , der ikke har en Tobakspibe, · saa ansees det blandt Mandfolk ikke for en
Papir 556 jør Indsigelse derimod: · saa ansees det for Χstd. at erklære
NB26:99 terkomme Forsagelsen – men · saa ansees for det Overordentlige: er ogsaa
NB11:32 or Ingen anseer det for et Gode, · saa ansees han for gal, og egl. er han ogsaa
NB:41 og yttrer sin Religieusitet: · saa ansees han for gal, og hvorfor? Fordi Næringsveiens
AE, s. 179 aldrig har tvivlet om Noget: · saa ansees han ikke for gal. – Don Quixote
Papir 416 t ligger der i, at en Mand i en · saa anseet Stilling i Staten, en Lærer ved
BI, note Skizze er saa træffende og · saa anskuelig, at jeg vil lade den aftrykke.
Brev 262 t! Det er saa beskrivende, · saa anskuelig; thi naar man lukker Munden og
NB11:26 ae, at denne Stræben er, · saa anspænder Misundelsen al deres Iagttagelse,
NB21:88 er paa Gaden – om han · saa anstillede nok saa objektive Betragtninger,
NB17:48 st den: ingen Regjering at faae, · saa Anstrengelsen men ogsaa Fremskridtet vil
NB28:45 nemligen gjør Følgende det · saa anstrengende at stride med » Mængden«.
AE, s. 506 ium jeg har min Existents) er · saa anstrengende for et Menneske, at der i
NB33:29 altid bruger, og som gjør det · saa anstrengende for os Msker. / Men Gud vil
DS, s. 165 sig lidt magelig, fordi det er · saa anstrengende i denne ubetingede Forstand
NB9:51 ) der fordrer en saa langvarig og · saa anstrengende Skole som inden et Msk. egl.
NB32:112 at da hvert eet Skridt er · saa anstrengende, saa livsfarligt, at det bestandigt
NB31:81 landt Andet gjør mit Liv · saa anstrenget er, at jeg i ganske bogstavelig
NB10:21 er hans Levebrød, vil arbeide · saa anstrenget i det Bestaaendes Tjeneste,
SFV, s. 40 idede i en vis Forstand lige · saa anstrenget i en anden Retning – mig
NB30:36 n Anden end En, der selv er lige · saa anstrenget i Lidelse eller vel endog mere.
NB10:21 vil fri og uafhængig arbeide · saa anstrenget og saa ikke engang tilhøre
NB10:21 r hans Embede; at En vil arbeide · saa anstrenget og saa udsætte sig for Forhaanelse,
NB17:43 , den kan kun gjøre dette Liv · saa anstrenget som det er muligt. / Χstd.s
NB7:48 Hvilen« absolut lige · saa anstrenget som det hvorfra han vilde hvile,
SFV, s. 40 trygget mig at kunne arbeide · saa anstrenget som jeg lystede, og som Aanden
NB6:87 t hen og havde glemt mig selv. Nu · saa anstrenget som jeg var, kan man ogsaa et
TS, s. 46 ns Fordring er: Dit Liv skulde · saa anstrenget som muligt udtrykke Gjerningerne;
NB26:67 være: Din Stræben være · saa anstrenget som muligt, og saa er det dog
NB10:64 fordi jeg nu ikke længer · saa anstrenget tjener Sandheden, men et Sandsebedrag
KG, s. 192 jøre ham hans Liv indefter · saa anstrenget, at han for det Første faaer
NB10:21 undet sært: at En vil arbeide · saa anstrenget, naar det ikke er hans Levebrød,
NB28:28 ud-Msket undtagen) er ingen · saa anstrenget. Uendelige Ophøiethed, ædle,
NB:108 t Embede, det er ikke nær · saa Anstrængende – men i Guds Navn,
NB23:183 t det stiler efter Vanvid, · saa anstrængende er det. At være det
AE, note e et existerende Menneske er en · saa anstrængende og dog saa naturlig Opgave
NB13:18 Samtidigheden med en Apostel er · saa anstrængende som Ingen af os kommer
AE, s. 409 sning, hvilken dog ikke er · saa anstrængende, som en saadan halv Time.
JJ:374 er ud i 3 Aar, og som dog ikke er · saa anstrængende. Alt opløser sig i Modsigelse.
NB:185 ke blot hvad der gjør hans Liv · saa anstrænget ( thi hvilken Anstrængelse
NB:35 isforstaaelse, naar man lever · saa anstrænget som jeg. / Da jeg forlod
AE, s. 522 ten A gjør det at existere · saa anstrænget som muligt ( uden for det
NB2:17 t er at gjøre sig sit Liv · saa anstrænget som muligt, item ikke at
NB2:9 aa. Ak, og derfor er Livet for mig · saa anstrænget. Naar Gud ligesom har fjernet
NB22:63 ede, hvad der altid er lige · saa anstændigt som at en Broder og en Søster
NB14:125 artes, for – saa pænt, · saa anstændigt, saa dydziret som muligt
SLV, s. 339 n, men autopathisk. Hvad vil · saa Ansvaret blive mig? Det vil netop blive
Oi7, s. 293 bærer Du saa og bære Du · saa Ansvaret for, hvorledes Du handler; men
NB12:138 der skulde udvikle mig, og · saa Ansvaret i Guds Forholdet. / Fanges skulde
NB23:183 tydelig Person – men · saa Ansvaret mod Gud: om han tør det, om
BOA, s. 255 re dem det Eenfoldige! Og · saa Ansvaret: at man er Præst! Og saa, at
NB6:70 r vi nu? Er et Mske ikke Gud lige · saa ansvarlig for Brugen af sin Reflexion som
NB11:64 ig Stilling, der tillige er · saa ansvarsfuld. Saa spiller man en lille Invite,
Oi2, s. 151 n kom ind i Verden – og · saa ansættes 1000 kongelige Embedsmænd.
NB11:52 t den fører Dig forvidt: · saa antag blot een Tilhænger: for hver een
Brev 264 at slaaes. Derpaa kan man · saa antage, at der kom flere Mænder og Koner
IC, s. 194 n det ikke anderledes. Lad os · saa antage, at han holder ud indtil det Sidste:
SLV, s. 114 der sig dog tænke, den er · saa antagelig, at man kan beslutte sig til
AE, s. 122 den af at annamme dette Gode, · saa antager den dog ikke at Subjektiviteten
EE1, s. 419 men saasnart det er kommet, · saa antager det, der oprindelig var Væren
JJ:240 get, rørt begeistret o: s: v: · saa antager han min Anskuelse, altsaa af en
EE2, s. 185 ste Din Opmærksomhed. / · Saa antager jeg da, at hiin Mand, der levede
AE, s. 36 a at bygge en evig Salighed. / · Saa antager jeg det Modsatte, at det er lykkedes
Brev 61 d til at tage imod Besøg, · saa antager jeg dog, at De nok kan faae Tid
JJ:371 r jeg lidt Forstand, og Reflexion · saa antager jeg ikke noget Saadant om mig selv,
EE2, s. 17 og saa maa Du tilgive mig, · saa antager jeg, at Du ikke har gjennemtænkt
AE, s. 202 vis Grads evindelige Praten; · saa antager man da Afgjørelsen, men see,
G, s. 29 t i de Reisendes store Stambog, · saa antager man en Lohndiener og kjøber
AE, s. 74 kjender sig ordret det Samme, · saa antages de at være enige og at have
NB30:26 ive det til at samle Rigdom · saa antages i D., at han ret er elsket af Gud.
SD, s. 202 ynd ikke til. Er dette Synd, · saa antages jo, hvad Socrates ogsaa antog,
NB24:161 ldende – og det bliver · saa antaget, og Opfinderen gjør Lykke derpaa.
NB34:26 r, at et stort Tal deeltog deri, · saa Antallet giver Betydning, fast som var
EE1, s. 284 skrive Noget i Glemmebogen, · saa antyder man jo paa eengang at det glemmes
BI, s. 86 ig har seet Socrates beruset, · saa antydes deri tillige, at det var umuligt
NB17:57 eb og det lykkedes ikke: nu · saa anvend strax det Lærte ( at naar Du
Papir 457 ndag og Mandag. / Gjør · saa Anvendelsen – men, hvad jeg bestandigt
NB32:117 foregaaende Slægt – og · saa anvender han sin Dag og sin Tid til at
NB13:72 er Χstd. som en Lære, og · saa anvender min Skarpsindighed, ell. min Dybsindighed,
NB25:105 t end efter en Saadan, der · saa anvendte al sin Iver og Nidkjerhed for
EE2, s. 104 Du veed at holde Din Sjæl · saa apathisk og stille, som en Rovfugl staaer
SLV, s. 185 . Det gjelder om at forblive · saa apathisk og uafgjort som muligt. Jeg er
AE, s. 413 d saa? Hvilket Kjende beholdt · saa Apostelen paa, at dette var hændt ham?
Papir 504 hvert Ord som Χstus ( lige · saa Apostelen) siger maa bestandigt Situationen
KG, s. 115 ffrer sig heller ikke, for at · saa Apostlene kunde arve det Erhvervede, o,
AE, s. 47 abra. / Ad denne Vei begynder · saa Approximationen igjen, Parenthesen sættes,
NB16:69.b Du have større Fortjeneste · saa arbeid mere / Det er fra hans Standpunkt
NB16:65 l en Forfatter vil Du tjene mere · saa arbeid mere, jeg er længst reduceret
NB7:104 n, og der bliver ingen Flugt af; · saa arbeide de med Vingerne, medens de blive
NB20:128 e hen i Nydelse af dette Liv og · saa arbeide paa Sligt. / Ak, men en Sophist
BOA, s. 159 re Christendommen sandsynlig: · saa arbeider den jo lige i Hænderne paa
EE2, s. 190 ider Du i Forening med Andre, · saa arbeider Du dem sønder og sammen. Men
TS, s. 84 eider for det af al sin Evne, · saa arbeider han sig i den visse Undergang.
NB19:34 e var, at den skulde tabes, · saa Arbeidet væsentligen var i den Retning.
NB8:108 n Stræben, som derhos er · saa arbeidsom i streng Arbeiden at man ikke
SLV, note e forfulgt som Demagog! Han er · saa aristokratisk, at han her aabenbart spotter
NB31:69 a Gud er i sin Majestætiskhed · saa aristokratisk, at han spenderer Millioner
NB32:9 m Sebastopols Indtagelse. Nu vel, · saa arrangeres det! / Følgen er naturligviis,
Papir 469 p M. kunde blive. Han blev · saa arrig – nu, ligefrem at gaae ned
Papir 469 ar Virtuos. Han blev ogsaa · saa arrig paa mig, som jeg dog aldrig havde
NB13:50 ed et Opløb han siger: vær · saa artig – ingen Raisoneren. / Ingen
BOA, note at naar han ovenikjøbet er · saa artig at anerkjende Bogen – saa kan
NB:47 at naar han ovenikjøbet er · saa artig at anerkjende Bogen – saa kan
SLV, s. 195 ende til hende, var Datteren · saa artig at ville hente hende ned. –
NB2:262 slet ikke til en Troende. Vær · saa artig ud paa Strømmen. Der er en Art
NB12:115 indelse med hende. Hun var · saa artig ved en meget forbindtlig Billet at
NB30:105 ud er Straffen just den: vær · saa artig, Du skal nok blive kjed af den Fornøielse;
NB26:105.a ! / og saa hedder det: vær · saa artig, passeer / Vei – Vei. /
NB20:74 d Verden – ja, vær · saa artig, sagde og tænkte Verden, et saadant
NB6:52 f mig, saa døer jeg – og · saa arver Tiden mig. Der vil komme den Tid,
NB3:39.a g, som Holberg siger: han gaaer · saa astadig og sædelig som En der følger
AE, s. 152 tiker, saa Verdenshistoriker, · saa Astronom, Veterinair, Vandkiger, Geograph
AE, s. 96 jult Alt, men kun sagt Noget, · saa at » tilfældige« ikke
DD:165 Iteration af Jødedommen, · saa at Χstd. igjen kommer til at pege
GG:5 dnu dybere i Diævlens Magt, · saa at Χsti Ord. 43-45 om den onde Aands
EE:33 αλειν, · saa at πϱοϕετεια
EE2, s. 37 gteskabelige Kjærlighed, · saa at Adam og Evas Ægteskab egentlig blev
NB31:159 kalder sig Χsten for · saa at afskaffe det at lide. Χstd. er
NB32:120 tre Respekt for Χstd, · saa at afvise den og nøde ham ind i Angrebet,
BI, s. 92 g sammensmeltet med Socrates, · saa at al Viden er ham Samviden med Socrates.
Papir 69.a som er antændt af Apostlene, · saa at altsaa den chr. Erkjendelse tilberedes
Papir 55:2 r efter Gjenfødelsen, · saa at altsaa denne er conditio sine qua non,
IC, s. 42 aae den nye Qvalitet: Gud ud, · saa at altsaa Følgen eller Følgerne af
NB30:12 t sig til Livet – for · saa at anbringe Χstd. som Forsagelse,
NB30:34 de Antal Pund Kjød til Suppe, · saa at anbringe lidt Kryderie isteden. /
NB16:20 e som sjeldnere Nogen – og · saa at anbringes ved den rene Idee-Tjeneste.
NB22:159 i ligger jo Fordringen til · saa at anstrenge mig saa meget desto mere.
BN, s. 115 forvexle sig selv med det, for · saa at antage nogle Tilhængere, selv lade
NB32:35 e. – Han paatager sig · saa at anvise Askese o: s: v: Plads i Systemet.
NB21:158 ønsket mig død, for · saa at arve min Sag. / Selv Luther /
NB15:122 e – ja hvad blev der · saa at assurere. Nei, man svarer visse Procent:
Brev 287 t slingre til begge Sider, · saa at baade Passagererne ( Omnes in omnibus)
EE1, s. 375 d kan lære om ikke Andet, · saa at bedrage hende; thi det lærer man
Not9:1 lse ved sig selv og ved Gud, · saa at begge Sider anerkjendes. Hvorved opholder
NB12:62 have troet nok – for · saa at begribe: saa gaaer egl. hele det Christelige
Brev 38 sidder jeg hellere over, for · saa at begynde næste Gang med Begyndelsen.
NB34:26 g, Noget vi Alle ere – for · saa at begynde paa Vrøvleriet med hinanden
NB9:72 : i msklig Medlidenhed, og · saa at behandle ham paa den Maade. / Sagen
NB3:39 Afdød den sidste Ære, · saa at behandles saaledes! Naar man som f
Papir 500 Penge. / Og det kalder man · saa at bekjende Χstum. Biskop M. raaber
EE:165 gjentaget Phantasiens Udvandring, · saa at Benene aldrig kan følge med, en ugentlig
NB21:8 for at seire – og for · saa at benytte Seiren til Intet at opnaae,
Brev 38 r skal indtræde en ny, for · saa at benytte Øieblikket til at faae begyndt.
NB15:70 nderknuselsen – just for · saa at berolige. Men ved sine Lidelser gjør
NB17:6 e mig som gal for Pøbelen, for · saa at bestemme dennes Adfærd mod mig derefter.
NB6:15 taler det Christelige. Han bliver · saa at betragte som Gradestokken ɔ: det
NB22:63 en Søster. Dette pleier · saa at betyde, at de To ikke ægte hinanden.
NB20:79 eden har Trang til Χstd, og · saa at bevise og bevise det. Det Christelige
NB17:32 til første Moment – for · saa at blive » alvorlig«. Overhovedet
CT, s. 38 dende om hvad han dog veed, og · saa at blive det, at vedblive at være det,
NB27:18 n har taget sin Examen, til · saa at blive fri for at underkaste sig Examen
NB30:43 det Dybsindige – mod · saa at blive fri. / Her gaaer det altsaa bestandigt
NB23:144 er og beundrer – for · saa at blive ham ethisk qvit. / Saaledes har
FV, s. 13 fra hvilket man gaaer ud, for · saa at blive interessant, vittig, dybsindig,
NB8:49 man vil udraabe ham til Konge, og · saa at blive korsfæstet som en Forbryder.
Papir 394.h lags Galskab. / som Forf. for · saa at blive Landsbypræst hvad bestandigt
NB7:90 frem ad i Ydmyghed, vis paa · saa at blive mere forfulgt. / O, det er i mangt
NB11:62 vormed man jo begynder, for · saa at blive mere og mere vidende) og hvorledes?
NB30:12 lancholiets Overhaling, for · saa at blive opmærksom paa det Christelige,
NB2:165 jeg for Gud veed jeg er: og · saa at blive saaledes misforstaaet. / Den Enkeltes
CC:20 læde arbeide frem mod en Storm, · saa at Blodet er færdig at springe ud af
NB35:4 Noget, Mskene selv have opfundet, · saa at broute af den christelige Kundskabs
NB20:116 re, at sige kommer hid, og · saa at bruge alle mulige Midler for at lokke
Papir 478 vælgende Dyb, og vidste · saa at bruge hele sin eminente Klogskab for
NB20:116 en at sige: kommer hid, og · saa at bruge næsten alle Midler til at støde
NB8:42 -Andagten reent er gaaet af Brug, · saa at bruge Søndagen engang i den Stiil.
NB32:117 , en Forbryder. Han bliver · saa at bruge, men han bruges ikke som betroet
NB5:34 ventet, men ingen Hjælp faaet, · saa at bryde af, og sige: nu er Hjælpen
NB20:33 ne 2) at bruge Myndighed 3) · saa at byde et Liv til, der er villigt at finde
KG, s. 224 den først maa nedrive for · saa at bygge op igjen. Nei, den forudsætter
KG, s. 176 sse have elsket dem først, · saa at Børnenes Kjerlighed kun er et Afdrag
EE:69.a e ligesaa mange Klæder under, · saa at chemisen egl. blot er en Overkjole,
PS, s. 295 else maa altsaa controlleres, · saa at Conseqventsernes hele Styrke kun ved
NB22:50 m til en Slags Person – og · saa at conversere Publikum. / » Efterfølgelsen«
NB12:115 man skriver ikke. Mærker man · saa at Correctivet har Magten, saa rykker man
Papir 276:1 llectuelle Side for dem, · saa at de endog bleve istand til at opfatte
LP, note tykken af det oprindelig Givne, · saa at de enkelte Tanker efterhaanden tabes
EE1, s. 254 passe dem ind i Situationen, · saa at de fremgaae af Situationen og atter
DD:141 aget for at komme ind i ham, · saa at de i Farten ikke have kunnet standse,
NB30:112 der, naar det redeligt er · saa at de ikke kan svare Afgifterne, da ligefrem
Brev 265 m en særskilt Convolut, · saa at De kan lade være at læse Brevet,
Brev 265 den idelige Bevægelse, · saa at de tilsidst overvældede af Træthed
EE2, s. 142 n, gjennem Bøgens Grene; / · Saa at de træffes kan alene, – /
Not11:38 rincip ganske verscheidet, · saa at de ved dette Princip i Spannung holdte
NB28:74 nye Testamente, og begynder · saa at declamere – – men Christendommen
NB15:84 sikkret sig en Levevei, og · saa at dem indrømmes prokuratoragtig eller
DD:176 Hellig-Aand der virker Bønnen, · saa at den eneste Bøn der endnu blev tilbage
EE1, s. 151 f den forbigangne Tid i sig, · saa at den er nærværende i den forbigangne
AE, s. 168 et ved at han er Existerende, · saa at den Forklaring, der tager Paradoxet
BI, s. 313 entiske Nydelse, levede deri, · saa at den havde sin Virkelighed der. Men naar
BI, s. 353 lestedsnærværende deri, · saa at den i Digtet synlige Ironi atter er
NB32:16 r Hovedet i Jorden og mener · saa at den ikke kan sees, saaledes danner Msket
Papir 158 ndelig paa det Forbigangne, · saa at den lærer mig at løse dets Gaade,
BI, s. 290 rdring meget derimod at sige, · saa at den offentlige Omtale først giver
BI, s. 331 nere er egentlig Forsoningen, · saa at den ofte i Grunden ingen Forsoning bliver,
Not11:13 Skal det nu Alt vendes om, · saa at den sidste Ende-Aarsag bliver skabende,
Not3:17 e sig en reaction imod den, · saa at den sig Riven ud af Verden blev endnu
Not4:12 r, en Hellighed i dens Bud, · saa at den tillige er Gud. / Ikke saaledes
AE, s. 357 Levebrød o. a. saad.), og · saa at den uddeles ligeligt, hvilket er en
BI, s. 166 ed en Kaadhed og Vælighed, · saa at den vel lader ahne, hvilken uhyre Muskelkraft
Not11:16 k, i Timæus, historisk, · saa at den videnskabelige Overgang er svær
PS, s. 268 aadan Lærer og Begivenhed, · saa at den virkelige Samtidige ikke er den
EE2, s. 37 ar sikkret mod denne Skepsis, · saa at den ægteskabelige Kjærlighed ikke
BI, s. 249 verfløie alle Videnskaber, · saa at den, der er i Besiddelse heraf, er i
2T44, s. 218 eske, at han er forventende, · saa at Den, om hvem det siges, ved sin Forventning
Not1:8 ingede ved den chr: Lære, · saa at denne fremstilles som Vehiklet, Organet,
EE:119 ærpede, at han kan see Luften, · saa at denne ikke længere er ham et Medium,
Papir 1:1 n hvorved han truede Churf:, · saa at denne ophørte med Afladshandlen.
BI, s. 176 ulde have mystificeret Plato, · saa at denne skulde have forstaaet alvorligt,
G, s. 11 n sætter Tanken paa Spidsen, · saa at denne, hvis den ikke gribes med samme
KG, s. 56 rstand, kan elske flere Gange, · saa at der altsaa bliver flere Elskede; den
Not3:2 men som hele Væsener, · saa at der altsaa forundes at gjøre et Blik
PS, note isk. / Tænkes Tanken absolut, · saa at der altsaa ikke reflekteres paa Præexistentsens
AE, s. 211 øre den – men sæt · saa at der endeligen kom en vever Privat-Docent
EE2, s. 287 gtestandens store Compagni, · saa at der i en vis Forstand ikke skulde være
NB7:40 d det at være Χsten, · saa at der i et Land med 1 Million Χstne,
NB18:49 at mærke Inderlighedens, · saa at der ikke blev rørt ved det Bestaaende.
NB32:93 std. Thi derfra er det · saa at der skal dannes Overgangen til det at
Papir 8 70 forstaaes paa en lignende Maade, · saa at derved tilkjendegaves, at det især
EE2, s. 108 Omstændigheder som muligt, · saa at det bliver saa relativt, at det kan
NB33:55 ingede Fordring, og tænk · saa at det dog tillodes et Msk. at opkaste
NB2:85 nu opdager dette, lugter man · saa at det er Christenhed. / Mon dog virkeligen
NB19:39 æderie lige i Hjertet og · saa at det er den Mand, der træder op og
Not1:9 har gjennemstrømmet Alt, · saa at det er den, der opholder det Hele. 11,
NB11:20 Pøbelens Forhaanelse. Og · saa at det for Alvor at leve for en Idee i
NB25:101 det igjen. Thi er det virkelig · saa at det Forbigangne er blevet ganske nærværende
Papir 1:1 rift holdt Spalatin tilbage, · saa at det først udkom i 1522. / pag. 303.
BI, s. 179 tillige til det rigtige Svar, · saa at det i samme Øieblik viser sig som
NB6:93 erne igjen paa det Christelige og · saa at det kan holde – mod Reflexionen.
NB35:9 om ikke ere Χstne, mene · saa at det Numeriske skal bevirke, hvad det
NB11:87 andle i Virkeligheden – og · saa at det næsten er En selv og Tilhørerne
Brev 57 ordi De jo kjender Alverden, · saa at det paa Athenæums Trappe var risikeerligt
NB2:3 hvad Tiden fordrer – og · saa at det Sande forhaanes. / Eet er, naar
EE1 les ud over Musikkens Grændse, · saa at det selv for en Mozart har været
NB17:19 e Superlativer – og haaber · saa at det skal lykkes ligefrem at overbevise
BI, s. 324 ion af det objectivt Gyldige, · saa at det Udtryk Frækhed brugt herom selv
NB21:55 sk-Naturen altid er, udfandt man · saa at det var Gud velbehageligt, det var Ydmyghed
FF:126 nedsatte Phænomenet sig, · saa at det, der i hans Buch der Lieder vækker
EE1, s. 335 des Bygning beregnet derpaa, · saa at det, jeg forlanger, netop er det, hun
Not1:8 Msk. til sand Gudsdyrkelse, · saa at dets hele Liv bliver en fortsat aandelig
AE, s. 526 oldet til noget Historisk, og · saa at dette Historiske er sammensat mod al
Papir 305:3 ige os, berette os alle, · saa at dog en bedre Verden skulde staae aaben
IC, s. 163 andhed at blive sig selv, for · saa at drage det til sig, eller det betyder,
IC, s. 163 kal drages, til sig selv, for · saa at drage det til sig. / Og hvad er nu det
IC, s. 164 sig selv bliver sig selv, for · saa at drage ham til sig. Han vil drage Mennesket
CT, s. 208 lers, Det Du søger er her, · saa at Du altsaa ikke skal gaae ud for at søge
NB15:24 det kniber maa mishage Dig, · saa at Du endelig mærker, at ogsaa Det,
Not1:7.v æggere, Billeder og Afguder, · saa at Du ikke mere skal tilbede Dine Hænders
Brev 192 r fulgt mig paa min Reise, · saa at Du veed, at jeg har seet mig ret godt
SFV, s. 52 Udtrykket«, for · saa at døe med dette Udtryk paa mine Læber.
NB23:197 , selv glemme at stræbe, for · saa at dømme Andre. Det er Sværmerie
KG, s. 64 lske Gud høiere end Alt, og · saa at elske Næsten. I Elskov og Venskab
Not15:4 være saaledes grusom, og · saa at elske som jeg gjorde. Hun streed som
EE2, s. 42 , eller er Ægteskabet det, · saa at Elskoven kommer successivt bag efter.
Papir 590 dant Veierligt staaende og · saa at en slig Ulykkelig skulde holde ud at
Not11:14 gion i subjektiv Forstand, · saa at end ikke Askese er udelukket. Derved
EE2, s. 212 sig i den, det forhærdes, · saa at endelig Fortvivlelse er en Forhærdelse,
KK:5 en meget tvetydig Orthodoxie ( · saa at endog en Biskop Potamon af Heraclea
BI, s. 289 ndt han ikke selv veed deraf, · saa at endog et udmærket Individ bliver
Papir 154:1 en i en særegen Dragt, · saa at Enhver kunde kjende dem; endelig levede
SD, s. 168 t saa evigt som et Selv), og · saa at et Selv faaer det Indfald, om det ikke
NB33:50 es hele Væren, for evig, · saa at evig Salighed venter mig og evig Fordømmelse
IC, s. 173 paa at tale derom – for · saa at faae desto mere Tid til at give Gud
SD, s. 182 at danne dette Hele om, for · saa at faae et Selv ud deraf som han vil, frembragt
NB11:193 estandig med den Mulighed, just · saa at faae Fart til at handle i modsat Retning;
AE, s. 82 il ikke at ville bedrages for · saa at faae Lov at spreche om hele Verdenshistorien,
NB21:52 tte det eneste Vigtige, for · saa at faae Satans travlt med Kirke og Skole
NB14:133 men naar man ikke er afsindig, · saa at fastholde den Tanke, at man dog er den
NB23:92 rst tale om slige Ting, for · saa at finde at Χstd. er Overdrivelse.
NB6:28 gn. Det eneste Rigtige er · saa at flye til Gud – og handle. /
NB25:67.a uendelige Afstand – for · saa at forbarme sig. Paa samme Tid som Gud
NB33:34 dere rækker Staten ikke; · saa at forbedres ved Hjælp af at leve i
NB21:111 – hvilken Vilkaarlighed, · saa at forbyde Qvinden at frie til Manden,
TSA, s. 67 øie deres Lyst – for · saa at forgude Ham, en Forgudelse, der da i
NB12:101 blive uvidende derom – og · saa at forkynde Χstd for – de Begunstigede!
NB18:5 til: vær selv en Saadan og vov · saa at forkynde Trøst for saadanne Lidende
Papir 557 lig Embedsmand. Hvilket Nonsens · saa at forkynde: et Rige som ikke er af denne
NB32:73 o Dig, jeg syndede imod, og · saa at forlange af Dig, at Du skal trøste
Not15:15 ges høieste Lykke – og · saa at fornemme denne dømmende Stemme i
NB19:28.a e. Men naar man er det Lavere, · saa at forsikkre, at man, dersom det fordredes,
NB30:37.a bære skjult min Lidelse og · saa at forskjønne Livet for Andre –
AE, s. 136 am til noget ganske Andet for · saa at forstaae ham. Men af ham som den Afdøde
IC, s. 115 gynde forfra med Christus, og · saa at fremstille hans Liv som Paradigma, saa
SLV, s. 354 e blot at skaffe mig den, og · saa at fritages for den rædsomme Svæven,
Not1:8 tet udad, blive vendt indad, · saa at frivillig Lydighed vil afløse den
NB30:14 ags Gudsdyrkelse – og · saa at fødes af en Jomfru! Det er i Grunden
NB20:148 er Gud, men at troe – og · saa at følge Χstum efter, blive Discipel.
NB23:127 enshistorisk Sving – · saa at føre Sagen tilbage til: mig. /
NB31:161 igheder som sjeldent findes, og · saa at først efter lang Tids Forløb jeg
SD, s. 206 egynder det Christelige; ved · saa at gaae ad den Vei, kommer det til at vise
NB19:12 kaffer til Side – for · saa at gaae ind i det Dybe, med Tilføiende,
Oi7, s. 312 lde for noget Overordentligt, · saa at gaae ind i Middelmaadighedens, Jammerlighedens,
NB12:143 a dyr Leilighed – og · saa at give 200rd for at lide saaledes. /
IC, s. 56 er at bedrage Menneskene, og · saa at give sit Bedrag Skin af Velgjerninger,
NB35:22 agtning. / / Tænk, at det var · saa at Gjæssene kunne tale – /
IC, s. 59 En vil udgive falske Sedler, · saa at gjøre dem saa slette, at Enhver,
NB35:13 egaaendes Jammerlighed, for · saa at gjøre det endnu jammerligere, og
KG, s. 98 , den Vei gjennem Angeren til · saa at gjøre det godt igjen, den er meget
NB2:138 tus bød at nedskrive det.) Og · saa at gjøre det i vor Tid, hvor han er
NB2:138 lling i Samtidens Bevidsthed, og · saa at gjøre det saaledes at han selv slet
Oi10, s. 406 ntet forstaae, Noget ind og · saa at gjøre dette Menneske-Tal til Instantsen
SD, s. 206 , til Begrebet Trods; og for · saa at gjøre Enden rigtig fast, føies
NB28:54 sidste Produktivitet og see · saa at gjøre Noget for det Endelige, paa
NB11:123 væsentligen bliver der · saa at gjøre Noget i Retning af Embedssøgen
NB7:91 er, fordi jeg er god. Hvad er der · saa at gjøre, naar det dog nu engang er
KG, s. 117 Guds-Forhold. Men hvad er der · saa at gjøre? At den saaledes Elskede vil
LA, s. 43 er skal løbe: hvad have de · saa at gjøre? De have at slippe –
NB7:91 ikke gudeligt. / Hvad er der · saa at gjøre? Dette, at en Christen hver
SFV, s. 25 vil det tillivs: hvad har han · saa at gjøre? Ja, først og fremmest ingen
NB22:173 r faae Magt med C, hvad er · saa at gjøre? Man afskjære C Communicationen
KG, s. 348 jøre at begynde forfra, og · saa at glemme, hvor det var man slap. Naar
NB32:54 ligger paa Dødsleiet – · saa at gribe Χstdommen er dog næsten
NB19:25 absolut føler sin Elendighed · saa at gribe Χstds Trøst, denne, om
NB2:198 dsomste – og tænk Dig · saa at Gud er den Almægtige. Du vil ikke
AE, note kaarlige, netop Nødværge, · saa at Gud ikke er et Postulat, men det at
NB4:101 oplades. Og selv om det er · saa at Gud ikke strax lukker op: trøst Dig.
Papir 9:5 regaaende Viden om Gud. – / · saa at Gud nærmest betegner os det, som
KK:4 diationen var ganske udvortes, · saa at Guds Mskblivelse dog ikke lod ham selv
NB24:48 erte ( det at afdøe), og · saa at hades, forbandes af Msker, at forlades
BA, s. 362 ved et Tilfælde o. s. v., · saa at han befinder sig aldeles fremmed i den,
G, s. 21 s med Gjennemgang til to Gader, · saa at han blot behøvede at gaae igjennem
BI, s. 301 n i dens objective Skikkelse, · saa at han blot bliver et Redskab i dens Haand.
NB31:91 avt denne Tanke i sin Sjel, · saa at han dog ikke betænkte sig paa ubetinget
LP, s. 10 δυτον, · saa at han endog synes at unddrage sig mig,
NB23:183 n anden Side det er jo dog · saa at han er den Overordentlige. / Og saa
NB16:34 om Forklaringen – og · saa at han er Ingenting: ja, det er jo som
BI, s. 242 i en anden Stat end i Athen, · saa at han inden en kort Tid vilde blive forviist
BOA, s. 175 e ved Jesu medvirkende Naade, · saa at han kun har været Organ. Vi har saaledes
Brev 263 unde faae en dobbelt Mund, · saa at han kunde begynde med den anden naar
EE1, s. 127 at han assimilerer sig ham, · saa at han næsten kan blive et Organ for
BA, s. 423 ed ikke havde gjort ham feig, · saa at han sig selv betræffende vilde have
Not1:7.t en gang udstrække sin Haand, · saa at han skal gribe Resten af sit Folk, føre
Papir 370 lagt paa en Forfatter, og · saa at han under dette skal see hvorledes Tilværelsen
NB:7 orstyrre. Det maa ikke være · saa at han underhaanden dog faaer Noget at
AE, s. 311 Individet er i en Vanes Magt, · saa at han ved ofte at have dannet Overgangen
Papir 254 ndre Medlemmer Fælleds, · saa at han, uden at gjøre Fordring paa at
IC, s. 106 et ringe Menneske – og · saa at handle i Retning af at være Gud.
NB20:162 det Sophistiske) bort for · saa at handle, at existere, hvilket er det
KK:4 e danne en opadstigende Scala, · saa at hans Død maa ansees for hans Livs-Concentration.
GG:5 drivelse fE at forlokke Flere, · saa at hans Rige derfor ikke var i Strid med
SLV, s. 372 r Tid og i sin Indvorteshed, · saa at hans Udvortes ikke var et Bedrag, det
NB2:17 r Ideen. Men at staae ene og · saa at have alle mod sig, det er dialektisk
Papir 459 Sandsebedragene, som han, · saa at have den uendelige Ærbødighed
NB23:154 de tage deres Examen, og mene · saa at have det slemme Pust overstaaet, derpaa
NB11:125 at blive slaaet ihjel, og · saa at have forqvaklet den hele Sag og mig
NB20:16 og kiæler for sig selv, · saa at have gode Dage – og saa at troe,
OTA, s. 286 være Menneske – og · saa at have gode Klæder paa. Den verdslige
NB20:153 t og indflydelsesrigt Embede og · saa at have Levebrød at bortgive. / ( cfr
NB32:52 ld til det med Evigheden og · saa at have Livet for os til at nyde Tilværelsen,
NB7:9 kee endog til at forarges, og · saa at have mit Ansvar og min Frygt og Bæven
NB7:90 med Forholdet til Verden, og · saa at have Mod til, bestandig ydmyg for Gud,
NB13:78 saadan Productivitet ind og · saa at have Næringsorg. Saa besluttede jeg,
NB15:41 det Modsatte i sin Magt og · saa at have opgivet det for frit at vælge
Brev 159.1 t Ægteskab – og · saa at have saa stor en Betydning for en Anden.
NB16:97 e i ganske andre Categorier, men · saa at have sikkret sig sin evige Salighed
AE, s. 50 ste sig til noget Magisk, og · saa at have travlt med hele Verdenshistorien.
Papir 74 rstd: har gjenemsyret hele Livet, · saa at hele Livet i den chr Kirke væsentlig
BI, s. 329 shistoriske som en Cæsars, · saa at hendes Liv ikke tilhørte hende selv
IC, note t forklare dette om sig selv, og · saa at henvise Menneskene ( de enkelte Mennesker)
NB10:53 e ville benytte hans Numerus for · saa at hjælpe ham til at blive skudt ned,
NB10:89 der krymper sig lidt – for · saa at hjælpe mig til i evig Forstand at
NB22:63.a unde genere, desto originalere · saa at holde den fast – dog det forstaaer
SLV, s. 204 ldeles Taushed er uklogt) og · saa at holde en fortærende Lidenskab smidig
KG, s. 123 f den egne Selvkjerlighed for · saa at holde sammen i den forenede Selvkjerlighed,
NB28:54 igterisk-produktiv som jeg, · saa at holde Sligt borte. Det fremkommer strax,
NB33:14 ndigt kunne narre ham og · saa at holde Ørene stive og lade som Ingenting;
NB10:199 have sikkret mig hende, og · saa at hun ikke en Gang fik den Opreisning,
EE1, s. 73 medfødt Gave fra Barn af, · saa at hun selv kom Latone tilhjælp i hendes
FB, s. 141 en overnaturlig Størrelse, · saa at hun som en Thaumaturg kan besværge
EE1, s. 361 saa ubetydeligt som muligt, · saa at hun, naar hun har givet sit Ja, ikke
NB12:108 vilde gaae over paa Eens Side, · saa at huske paa, at dette jo var Beviset for,
FB, s. 125 paa at være en stor Mand, · saa at hvad han gjør, er stort, og naar
NB35:19 tid nogen Tyngde – og · saa at hænge i et Hestehaar. Og saaledes
NB35:19 sk. nogen Tyngde – og · saa at hænge svævende i et Hestehaar,
IC, s. 126 at lide visse Aar – for · saa at høste Lønnen. Den Troende disponerer
Not11:39 vil indsætte Mysterier, · saa at I kunne forsone mit Sind. Mysterierne
EE:142 Sproget saa vanskeligt at udtale, · saa at Ideen ofte bliver fortrykket og i det
NB14:148 met: naar man er Kongers Herre, · saa at iføre sig en ringe Tjeners Skikkelse,
NB30:85 nd for en særlig Omsorg, · saa at ikke et Haar krummes paa hans Hoved
KG, s. 135 , at ligge paa sit Yderste og · saa at ile freidigt fremad med den Opreistes
NB27:38 irkelig ikke Kræfter til · saa at indbyde Andre. Jeg er snarere i det
NB32:131 , om han har Troen, og for · saa at indøve lære det at være Χsten.
FF:112 i Afgrunden, men blev paa Jorden, · saa at Ingen behøver at stige op til Himlen
EE2, s. 255 k af, hvad der var min Pligt, · saa at ingen Tid vilde have udslettet Erindringen
BA, s. 333 fskyeligere og sig selv i den, · saa at intet Ord er haardt nok for at betegne
NB11:165 sigt til Ansigt og gjentag · saa at jeg er en Bedrager o: s: v. Det vil
BOA, s. 175 e ved Jesu medvirkende Naade, · saa at jeg kun har været Organ.«
BOA, s. 186 e ved Jesu medvirkende Naade, · saa at jeg kun har været Organ.«
CC:15 lle Folk troe, at det er en Anden, · saa at jeg med Rette kan gjøre det Spørgsmaal,
NB8:83 Folket o: s: v: o: s: v:. Og · saa at jeg nu engang er saa overordl. begavet
Brev 192 d i Bataillen ved Kolding, · saa at jeg nu har lugtet Krudtet, som man siger.
Papir 579 for Gud, at skaane sig selv, og · saa at kalde det Hjertelighed mod Andre o:
BI, s. 117 , at de overbeviste hinanden, · saa at Katholiken blev Protestant, og Protestanten
EE2, s. 100 der ikke skal have Gyldighed, · saa at Kjærligheden prøvet og luttret
JJ:154 erpaa hvert Qvarteer 1 Slag, · saa at Kl. var bleven 3 inden det var færdig
Papir 4:1 pen vil jeg bygge min Kirke; · saa at Klippen var Chr:. – / Mth: 16,
NB10:152 orfeilet Pointen i Døden for · saa at komme ind i den Sludder om det er tungest
AE, s. 136 en Forbigangenhed – for · saa at komme til at handle, uagtet det dog
Brev 87 o: s: v:. Gud veed det, det faar · saa at komme. I dette Øieblik arbeide de
EE:146 m Betegnelse for noget Ondt, · saa at kun Sprogforskeren en enkelt Gang kommer
DS, s. 229 il Sorgen: ja, ja imorgen; og · saa at kunne blive saaledes rolig paa Stedet,
NB20:116 melighed, end naar saa er, · saa at kunne bringe disse Ord over sine Læber:
NB17:76 an nu havde taget mod Stødet, · saa at kunne faae et sandere Forhold til ham.
OTA at gjøre Uret i det Store, og · saa at kunne give det Udseende af, at man dog
DS, s. 159 a mig, at jeg staaer fast, for · saa at kunne gjøre det fast, thi det skal
DS, s. 228 Dag hver Time Sjels-Lidelser: · saa at kunne gjøre Underviisningen saa fornøielig!
NB28:94 jeg er Herrens Tjenerinde, · saa at kunne istemme den Lovsang: fra nu af
LF, s. 45 l sin Sorg og paa een Gang, og · saa at kunne kaste den saa behændigt fra
NB4:89 at man er til for Gud – og · saa at kunne leve! / Jeg har meget godt forstaaet,
NB24:89 e har draget Kniven – · saa at kunne og ubetinget lydigt at ville forstaae:
SLV, s. 320 eske formaaer slet Intet, og · saa at kunne tillægge et Par formanende
Papir 586 rden ud af denne Verden og · saa at lade den bestaae? / Eller hviler Χstd.
Not15:5.c hende ind i et Ægteskab, og · saa at lade hende sidde der. Sæt hun har
NB:70 ogien og sige: begynd – · saa at lade mig begynde paa Physiologien. /
NB20:127 hvad Χstd. er, villig til · saa at lade samme Dom gaae over mig som over
NB8:38 laae af; og det skal igjennem ved · saa at lade sig slaae ihjel. Og just denne
AE, s. 517 hvad der er det Klogeste, for · saa at lade være at gjøre det. Analogien
NB22:8 have Forbud, Tvang o: D: bort for · saa at lege den Leeg, at vi ere saadan Satans
BMS, s. 125 neste Raffinements – og · saa at lege den Leg, at Biskop Mynster var
NB32:137 Mening. Og dernæst ved · saa at leie dem en Mening, der trods sin luftige
4T43, s. 161 hver utaalmodig? hvad er der · saa at leve for, naar man i sit hele Liv skal
NB16:24 og Fattige og Lidende – og · saa at leve i en Kjøbstad, og ubetinget
NB6:23 netop det tjener Sagen. / Og · saa at leve i et saa lille Land! Jeg bliver
NB15:75 Sjelens Udødelighed, for · saa at leve, troende i Kraft af Beviserne.
NB15:75 er, troede saa, og begyndte · saa at leve. Nei, lige omvendt. / Dette kaldes
NB15:52 n at kunne docere den – og · saa at lide ved at holde strengt ud! / Nu virker
AE, s. 402 Forhold til en evig Salighed, · saa at Lidelsen ikke svigefuldt tilbagekaldes,
IC, s. 59 ive sig for den Forventede og · saa at ligne ham saa lidet som han gjør
NB32:112 antasie og Følelse, for · saa at lokke dem vild ved Phantasien, faae
KG, s. 153 d love hinanden Tro, er dette · saa at love hinanden Tro, naar de først,
NB33:15 geligt ogsaa fra Andre) for · saa at lyksaliggjøre dem qua Numerus ved
LP, s. 32 dem rykke mere sluttede frem, · saa at Læseren endog da, naar de enkelte
NB16:46 e næsten Forklarelse, og · saa at maatte forstaae – i levende Live,
DS, s. 218 r at tjene Gud ene – og · saa at maatte lide derfor, at gjøre det
NB6:76 saa meget, som han havde: og · saa at maatte slippe alt Dette. / Ja, det er
KG, s. 179 de man veilede Menneskene, og · saa at maatte tilstaae, at man kun kan tale
TS, s. 45 ghed for en Apostel – og · saa at maatte vove dette for at faae Troen
NB11:106 behøve et Par Msker og · saa at maatte være lidt usand! Man mener
KK:2 inden vor Tænke-Sphære, · saa at man blot fjerner den Forestilling, man
NB13:63 ordret det Frivillige – og · saa at man desuagtet skal erkjende, at man
KK:2 faaet om Guds Fortørnelse, · saa at man egl. blot udsoner sig selv med sin
Brev 192 der, stedse nye Qvarterer, · saa at man fra et meget fiint Qvarteer snart
BI , i hvilke Plato passer og fylder, · saa at man i Xenophon eminus et quasi per transennas
NB33:42 ele Nøgenhed hvis det er · saa at man ikke gjør det. / Men Theorien,
NB32:16 danner Msket Masse og mener · saa at man ikke kan faae Øie paa ham. Man
BI, note høiest blandt Sophisterne, · saa at man ikke kan frakjende ham en vis Videnskabelighed;
EE2, s. 88 sindrigt slynget i det Andet, · saa at man kun ahner Sammenhænget, tænk
NB21:130 ikke er Χstd. / Hvad Under · saa at man mener, at Χstd. tilsidst maa
EE2, s. 126 at opleve Illusionen i Andre, · saa at man nød Uendeligheden og Nyheden
NB17:70 d paa nogen anden Maade end · saa at man saares, er da ogsaa umuligt; thi
BI, s. 255 ret egentlig bliver en Heros, · saa at man seer ham i hans Færd, at han
BI esynderlig Grad lykkedes Xenophon, · saa at man snarere skulde troe, at det var
EE1, s. 32 Dør den gaaer ikke ind ad, · saa at man ved at storme løs paa den kan
LP, s. 31 son forflygtiger sig til Digt, · saa at man virkelig i enkelte Øieblikke
Brev 129 dre Msker, der omgive Een; · saa at man, midt under en gemütlig Passiar
NB24:74 pore opgav jeg vel ikke, og · saa at marquere det Christelige existentielt
BI, s. 236 ltog i Styrke og Inderlighed, · saa at medens Kræfterne paa begge Sider
NB31:139 Χstd. som et Onde, og · saa at mene at faae Mskene til at gaae ind
Papir 251 ge hen paa Pharisæerne, · saa at Meningen bliver: » River Eder
Not9:1 endliche endliche Geist ist. · saa at Msk kan optage det der er hans Grund
Not1:8 r K. eneste Herre og Mester, · saa at Msk. ei skulle erkjende noget andet
Not1:8 r enhver msklig Indvirkning, · saa at Msk. ligesaalidet ved deres Synder kan
Not1:8 maa Troen vække Angeren, · saa at Msk., idet det bliver sig Guds Naade
Papir 445 re og mere i den Formening · saa at naae Anerkjendelsen, elskeligt uvidende
NB4:23 den uskyldige Lidelse – for · saa at naae Synden. / Det er dog en uhyre og
DD:75 Forudsætning og Grundvold, · saa at netop denne det Guddommeliges msklige
NB18:88 jeg var Msk. som andre, for · saa at nyde Livet. Men jeg var i frygtelige
Not9:1 n er vel Alt bundet til Love · saa at Nødv: hersker der, saa at selv det
NB2:8 st hen og forliig Dig, og kom · saa at offre Din Gave. / Thi hvor Forligelsen
NB24:48 at døe ( afdøe) – og · saa at offres, et Sværd gaaer først gjennem
NB29:95 edens Triumph som bydes, og · saa at offres. Kun dette Sidste er det: at
BI, note t Intet eller en blot Modtagen, · saa at om de end gravede med Dunkraft istedetfor
HH:17 fra Himlen stiger ned til Jorden, · saa at om Du end havde haft den bedste Fader,
DD:170 hvor Du fristes i Ørkenen, · saa at om du end raabte over den hele Jord
NB19:57 llerede bekjendt Forfatter, · saa at opdage, at man ikke er istand til at
NB7:99 ende halvere den – for · saa at opdunste ell. opsvulne i verdslig Ære
NB35:2 ed i underjordiske Huler for · saa at opgrave Rester af en forsvunden Dyre-Formation,
NB2:200 re persona publica i disse Tider · saa at opholde sig over, at han leilighedsviis
NB34:36 sig ligedan ad. Derved mener man · saa at opnaae at undgaae alle Farer, alle Collisioner,
NB32:106.a Nei, at være Ingenting, og · saa at oppebære hvad en Minister maa oppebære:
Not9:1 dighed, hvori han forsvandt. · Saa at Opstandelsen ikke er Legemets Fremgang
HH:12 Kjærlighed; og er det ikke · saa at overhovedet kun hvad vi elske det ønske
NB2:89 det skal siges til Alle, for · saa at overlade til Hver især, om han vil
LA, s. 100 En, der vil Noget – for · saa at parere paa hans Haand. / Og da der nu
NB:70 som nogensinde har levet, og · saa at Physiologien til den Tid havde faaet
BI, s. 295 Subjectet føler sig frit, · saa at Phænomenet bestandig ikke faaer Realitet
NB28:16 rst har sikkret mig det, · saa at producere. Det Christelige er jo dog
EE2, s. 103 Kirke for at høre herpaa, · saa at Prædikenens Indtryk blev tilintetgjort.
NB11:133 ade at have sit Udkomme og · saa at præke, tale, digte om at leve som
NB15:8 n Forsigtigheds Skyld vedblive de · saa at raabe paa, at det Objektive er det Høieste,
NB24:54 fter. Skete det, var min Hensigt · saa at reise nogen Tid for at recreere mig,
NB26:57 anske roligt at opfatte det, for · saa at reise om og skildre: hvorledes denne
FV, s. 15 Opgaven eller Bevægelsen er · saa at samle Mængde, at faae sig et Abstraktum:
NB:176 re Miraklet at skaffe Overflod og · saa at samle Smulerne op. / Den ene af hine
KK:2 jekt tilbage i sin Endelighed, · saa at samme i den absolute Gjenstand for sin
KG, s. 163 nneskes Hjerte – ak, og · saa at see den saaledes spildt! Thi Kløgten
NB23:183 vad ham er forundt – · saa at see dette mistroiske Blik, der dømmer
OTA, s. 267 dholde.« » Og · saa at see saa ringe ud, som jeg gjør«,
NB3:62 forstaaet noget Sandt – og · saa at see sig kun misforstaaet. O, Veemod
OIC, s. 213 t give Sagen den Vending, for · saa at see, hvad den gamle Biskop vilde gjøre
NB31:162 rer en Verden – og · saa at see, hvad vi Msker ere; ak, og hvor
NB21:8 kke om at holde Noget ud for · saa at seire ( nei, det lod sig vel naae) men
NB21:4 ade Mishandlingen – og · saa at seire; men at det saa var en Redelig.
2T43, s. 53 gelsen, som Du bringer ham, · saa at selv denne er hvad Barnets Gave er i
NB32:93 ing af at være Vrøvl, · saa at selv det meest piankede Fruentimmer
Not9:1 saa at Nødv: hersker der, · saa at selv det Monstrose har sin Lov; men
KG, s. 189 vertimod gjør han det, for · saa at sende Kjerligheden ud i Verden, idelig
NB25:49 ag, da er det ikke Gud, der · saa at sige ( formodentligen fordi han er i
BI, note end udenfor Systemet; dette har · saa at sige aliud in lingua promtum, aliud
EE:42 2-43) / Emaus, vel mærkede · saa at sige at Χst. var med dem; men først,
NB36:24 e eller Deslige, – og · saa at sige at man gjør det, for at frembringe
NB24:89 lt, meest tilbøielig til · saa at sige B og støde til. Sværere end
Papir 161 let Pige, hvorved Historien · saa at sige begynder forfra. En saadan Laden
Not11:27 aire som det, der trinviis · saa at sige besværger det; uafhængigt
BOA, s. 266 en en Abundants, hvorved han · saa at sige bliver liggende i Udfaldet, eller
NB18:4 aadan til Χstd; vi have · saa at sige budt paa den. Men jo høiere
DD:69 nkes end en saa immateriell, hvor · saa at sige Dandsen er Musik, Musikken Dands
Papir 254 de Svingningsknuder, hvor · saa at sige de to Magter samle sig, og eftervise,
4T44, s. 343 øieligste, den smidigste, · saa at sige den behageligste af alle Lidenskaber;
NB25:44 il nogle Enkelte – og · saa at sige det Næste. Et Msk., der havde
Brev 79 erfor Verden, at Du kan jage · saa at sige dit Hoved ind i Verden og see Dig
F, s. 471 dnede for Overskuelsen, min Pen · saa at sige dyppet. Neppe har imidlertid min
TS, s. 58 underskyder sig. Og tillad mig · saa at sige Eet: jeg har aldrig seet Nogen,
FF:158 Dec. 37. / Det gudd: Forsyn gaaer · saa at sige efter en høiere Ideeassociation,
BI, s. 121 e det Andet, hvori alle Dyder · saa at sige elske hverandre, og dette bliver
AA:1.2 ra ethvert især combinerer sig · saa at sige en heel Historie. / » Anno
AA:12 dybeste Rod, hvorigjennem jeg · saa at sige er indvoxet i det Guddommelige,
JJ:139 varterer af Byen, over hvilke der · saa at sige er udbredt en poetisk Stemning,
AE, s. 162 otter det Hele; hvor det Sted · saa at sige er, hvor Stedet er til at tale
TS, s. 49 øiagtigt bestemme, hvor jeg · saa at sige er. Der er blandt os en høiærværdig
CC:25 ret egenlig leve i Tiden, som · saa at sige ere Statslegemets Tangenter, der
Not3:12 ære af den Art Yttringer, som · saa at sige ere udtalte med et heelt Folks
SD, s. 217 k, hver Gang han ved ny Synd · saa at sige faaer ny Fart. Han er i Fortabelsen
PS, s. 258 gtige Beslutning blev Tjener, · saa at sige fanget sig selv i sin Beslutning,
EE2, s. 170 høiere Tingenes Orden, der · saa at sige fordøier de frie Handlinger,
DD:6 Yderlighed at denne Anskuelse · saa at sige frister Gud d:v:s: ønskede et
SD, s. 147 Menneske, men umenneskeligt · saa at sige følsomt participerer i et eller
NB20:23 stum efter, at lade ham · saa at sige gaae sin Gang i Lidelse –
DD:129 e Anskuelse ifølge hvilken der · saa at sige gik flere Koner paa een Mand (
Brev 36 get Øie stjæler jeg mig · saa at sige gjennem Gaderne, i Tillid til at
Papir 264:1 in evige Gyldighed i min · saa at sige guddommelige Nødv:, og i min
FF:30 rnes Undergang; og saa længe vi · saa at sige have det samme Kald med Hensyn
BN, s. 118 a Martyrerne selv, hvor hen de · saa at sige have forlagt Martyriet. Men det
EE:102 d Pagtens Ark, den Hemmelighed vi · saa at sige have med Gud i Χsto. / 2)
Papir 130 medens hiin Tid søgte at faae · saa at sige hele Slægten til at gaae op
KKS, s. 100 ippethed hos Beundringen, der · saa at sige hverken veed ud eller ind for Jubel,
FB, s. 153 det jo krypt i Isaak, skjult · saa at sige i Isaaks Lænd, og maatte da
Not4:11 finde det Hvilepunkt, hvor · saa at sige Idealet udsonede sig med Sandseligheden,
Papir 130 oldt Nationaliteten, og saa · saa at sige igjen hver Nation opgaaende i sin
DD:165 ndet i det øvrige N.T. nu · saa at sige indaandes igjen i Apocalypsen.
Brev 79 mqvæd, og see hele Brevet · saa at sige indenfor denne Parenthes, hvis
JC, s. 26 han behøvede det. Jo renere · saa at sige jo jomfrueligere Opgaven var, desto
NB27:22 ig saa ad? Ja, dette Msk. bliver · saa at sige kaldt op. Derpaa tager Gud, om
DD:136 Med det første Aarhundrede er · saa at sige Kirken ophørt da dens Historie
4T43, s. 162 hvor man aldrig · saa at sige kommer af Stedet, ikke som Vandreren
Papir 140 den evige Jøde) representere · saa at sige Livet udenfor Religionen i dets
NB27:44 / Altsaa i samme Øieblik han · saa at sige lukkede Naadens Dør og nu gik
SD, s. 219 ags Tid fortvivlede. De lege · saa at sige med i Livet, men de opleve aldrig
Papir 107 g givne historiske Emner og · saa at sige mene, at ene disse egne sig for
AA:2 er en stille Veemod; den lever · saa at sige mere i Fortiden. Derfor voxer den
LF, s. 25 t«. Derved stopper det · saa at sige Munden paa alle Menneskets Indvendinger,
NB9:43 ygget, at den blot viste sig · saa at sige muskuløst, saa fjernede han
EE:143 deen Svarende, for urolig og · saa at sige nerverystet til at udhvile mig
Brev 311 ns Kamp thi Følelsen er · saa at sige næret med vort Hjerteblod, den
IC, s. 215 d en Hemmelighedsfuldhed, der · saa at sige næsten er lukket i Baglaas:
NB13:92 dialektisk. Djævelen har · saa at sige ogsaa sine Forrædere, sine Spioner,
AE, s. 269 saaledes gik Æsthetikeren · saa at sige om i Assessorens Dagligstue. Assessoren
Papir 59 uduelig, og først maatte · saa at sige omskabes. Men hvad Catholikerne
KG, s. 189 gt forstaaet. Det er Gud, der · saa at sige opdrager Kjerligheden i et Menneske;
Not4:10 rden, og altsaa mangler jeg · saa at sige Organer for en anden Verden. /
Papir 51:2 erved er Forholdet til Synderne · saa at sige overhugget. Men Msk kan dog godt
NB28:6 Det og Det. Nei, hver Enkelt maa · saa at sige oversætte Guds Befaling in concreto.
BB:24 e Livets Fylde trykker ned og · saa at sige overvælder, hvorimod det Melancholske
SD, s. 170 an derfor kun engang imellem · saa at sige paa Besøg til sig selv, for
SFV paa enhver Tid af Dagen, levende · saa at sige paa Gaden, i Selskab med Creti
SD tsaa kun relativ. Den ene Form er · saa at sige Qvindelighedens Fortvivlelse, den
NB6:43 r dem Virkeligheden, i hvilken de · saa at sige respektive hver især ere alvorlige
NB11:113 ringen insinuerer sig, hvor den · saa at sige seer sit Snit, er det Lidende ved
FB, s. 167 g selv i det Almene, den, der · saa at sige selv besørger en reen og ziirlig
NB7:98 sig, hver Classe af Samfundet har · saa at sige sin Bysnak; men ved Hjælp af
DD:154 r hurtigt endogsaa Sjælen · saa at sige skjuler sig bag Øielaaget) henter
NB2:54 jelligt det Stykke af Ens Kjød · saa at sige som den enkelte Art Utøi søger
EE2, s. 133 torie. Saasnart derimod denne · saa at sige springer ud, saa begynder den indre
BA, s. 336 til ham, for ikke at lade ham · saa at sige staae i Stikken, som den, der forskyldte
AA:12 beregner Stjernernes Fart og · saa at sige standser dem deri for nærmere
G, s. 44 fortryllet mig ved en Ynde, der · saa at sige stod paa Springet, hun havde gjort
4T43, s. 152 rdelige Strid, i hvilken man · saa at sige strider med sin Ven, eller hvor
NB10:109 e skal. Indrømmelsen er · saa at sige Styrtebadets Høide. / Den der
BI, s. 339 e, smidige Dandsetrin og selv · saa at sige synger dertil, hvorpaa Alt kommer
GU, s. 336 Forsætter, Beslutninger var · saa at sige talt til ham derom – og han
DD:208 n af Historien, et Tilløb · saa at sige til at blive Historie. / O. Wadt
IC, s. 73 r ved at døe af Hunger, · saa at sige til ham: jeg tilsiger Dig Dine
NB10:168 og fremmest betræffende · saa at sige Total-Anlæget af hele Ens Liv?
NB31:120 ed Hofmanden. Han begynder · saa at sige ubetinget forfra hver Morgen, begynder
DD:208 ind i sit eget Øie, seer · saa at sige ud og ind i sit eget Øie og
AA:12.4 v rigt ved en Mængde saadanne · saa at sige udvortes Ideer ( sit venia verbo;
LP, s. 24 t af at en heel Positivitæt · saa at sige vaagner op og kommer til Orde og
2T43, s. 24 adskilte derved, at den Ene · saa at sige var indsat i sin Rettighed, den
EE:94 e Ting at bede om, man skammer sig · saa at sige ved sin jordiske Existents, ligesom
Papir 67 af Tilskuere og Reflecteurer · saa at sige vil forhindre os i Nydelsen af
JJ:168 S. 41). Det er denne Roes, Tiden · saa at sige vil have for Gud. Saaledes viser
OTA, s. 390 staae; i det Øieblik han · saa at sige vil vende Ryggen til for at tage
AA:12 frie Blik. Orthodoxien er jeg · saa at sige voxet op i, som De nok veed; men
HH:21 al udrettes, saaledes maa vi ogsaa · saa at sige være med Gud, være vaagne,
NB33:50 r under et Abstraktum, der, · saa at sige, afbøder Trykket. / Lad mig
4T43, s. 162 Tid eller Evighed; hvor man, · saa at sige, aldrig erhverver Noget: ikke at
G, s. 37 ehagelig at see paa, behagelig, · saa at sige, at have om sig. / Personalet ved
NB12:148 elt. Ingen vover dristigt, · saa at sige, at springe existentielt i det
NB12:115 aae imell., den Tid, i hvilken, · saa at sige, Correctivets Operation staaer
AA:1 Klude, Krykker; man hører, · saa at sige, de Lidendes Skrig, deres Bøn
GG:3 kke kan forstaae det Kongelige · saa at sige, der fra denne Side seet ligger
EE:74 et begrundede Trang, den Fordring, · saa at sige, det Krav Msket har, for at bevise
PS, s. 221 ptaget deri, saaledes, at jeg, · saa at sige, end ikke kan finde det, selv om
NB24:64 anden Side at fremdrage: at det, · saa at sige, er guddommelig Fornemhed, der
AA:12 i en Andens Rolle kunde faae, · saa at sige, et Surrogat for mit eget Liv,
NB24:51 der jeg frem som Den, der, · saa at sige, for Guds Regning har Ordre til
SD, s. 177 inde sig selv, nei, det vil, · saa at sige, fortvivlet Intet høre om sig
NB31:76 g. Lad os nu see, hvorledes Gud, · saa at sige, frier til et Msk; Gud, hvem man
NB26:25 , han trækker sig, · saa at sige, ganske tilbage, siger: her ligger
NB25:71 de for Sandhed, var, at de, · saa at sige, gik for Farten af Χsti Liv.
NB24:13 aa, at det er Gud, med hvem jeg, · saa at sige, har den Ære at tale, ellers
Brev 214 ne Talerne, hvis den ikke, · saa at sige, havde viist Tænderne eller
3T43, s. 89 ve Trøst, han er hurtigt, · saa at sige, i god Forstaaelse med Herren,
Brev 184 g om, hvordan jeg føler mig, · saa at sige, i Vinden ved atter denne Gang
LP, s. 31 tiske fra sig selv, fordi han, · saa at sige, ikke kan blive af dermed, men
4T44, s. 309 den bestandig seirede ved, · saa at sige, jublende at kaste sig i Guds Arme,
KG, s. 189 eske og Gud. Det er Gud, der, · saa at sige, kjerligt overtager Kjerlighedens
KG, s. 119 vil afhænge af, naar han, · saa at sige, kom med ind i Legen. Nogle begyndte
Papir 458 , Gjerningerne) der, hvor, · saa at sige, L. endte for at begynde den ny
NB14:8 skyldning, at jeg saaledes vover, · saa at sige, lige for Næsen af ham, digterisk
BOA, s. 101 gieust Kæmpende svæver, · saa at sige, lige over Samtidens Hoved. Hvis
PMH, s. 67 rdenen, kunde blive saaledes, · saa at sige, liggende i Udfaldet, at den ikke
Brev 271 gik istaae, i hvilket han · saa at sige, løb sig fast: o, og Intet er
NB16:33 d hen, i hvilken Problemet, · saa at sige, maa holde ud at sidde for Speculationen;
TS, s. 105 Kjerlighed, forenede de sig, · saa at sige, med Gud om at elske denne ukjerlige
NB36:5 d, nei, jeg er Den, der selv maa, · saa at sige, opdage Χstd. arbeide den
Not4:6 blot objektiv for Apostlene, var, · saa at sige, palpabel, forstode de den ikke;
NB18:78 ed paa Scenen, bringer dem, · saa at sige, Samfundet til Bevidsthed; slæber
PCS, s. 141 er en Modsigelse. Han tager, · saa at sige, sig og sit Legeme sammen, Armene
JJ:197 n mig end ikke ganske. Den havde, · saa at sige, sine Embedsforretninger som virkelig
SD, s. 176 opmærksom paa, hvad der, · saa at sige, skeer bag ved ham; han mener at
OTA, s. 303 de om den Vanskelighed, der, · saa at sige, skulde være forbunden med at
3T43 ns Herre forelægger han denne, · saa at sige, Spørgsmaalet, afnøder den
TTL, s. 439 det skjønnere, om Lykken, · saa at sige, strax adskilte de tvende Forenede:
AA:6 t fistulere; her har jeg seet, · saa at sige, Verdens Fremkomst og dens Undergang,
BI, s. 121 elbekomme!« Socrates, · saa at sige, ønsker Protagoras. Saaledes
NB18:49 vis jeg trængte igjennem · saa at sige: ja, det har vi jo altid sagt,
NB32:38 At staae som han – og · saa at sige: jeg er dog en Konge! Ja vist er
DS, s. 225 rt det ubetinget umuligt, for · saa at sige: jeg er dog en Konge.«
IC, s. 73 og naar man da kommer, · saa at sige: jeg erkjender nemlig kun, at der
NB21:4 t benytte det Øieblik til · saa at sige: nei holdt; hvad bryder jeg mig
NB22:88 n har vovet at hade sig selv for · saa at skaffe Plads for Idealet. / Det er ogsaa
NB25:101 g det Jordiske – for · saa at skrive om Χstd., eller yderligere
TS, s. 84 lle menneskelige Lidelser: og · saa at skulle bruge disse Almagts-Kræfter
Oi4, s. 211 ke selv paa denne Lære, og · saa at skulle forkynde den for Andre«
DS, s. 160 e i at være klog – og · saa at skulle forsage at handle klogt! Dog
NB5:36 rste: at skulle være Aand og · saa at skulle leve blandt Mennesker. / /
NB35:27 blev spiist af Kanibaler – · saa at skulle leve saligt sammen, saligt samles
Papir 525 g at være Χsten – · saa at skulle lære om igjen. / Dersom dette
NB11:55 r man selv er i Nød og Trang, · saa at skulle opbygges ved Lilien og Fuglens
NB7:75 relse er just Lindringen) · saa at skulle saaledes haabe Aar efter Aar,
NB15:84 hvilken uendelig Forskjel: og · saa at skulle sætte de christelige Forestillinger
NB9:74 idenskabelig og forvirret Tid, og · saa at skulle tale som jeg maa tale og saa
NB7:91 er fra at være god – og · saa at skulle være saaledes god, at man
NB15:69 var ikke, om saa var skeet, · saa at slaae den Sag i Glemme: nei Χstd.
BI, s. 189 at Socrates undergravede dem, · saa at Socrates i en vis Forstand derved beseirede
Brev 272 n ( det Coinciderende) for · saa at spadsere i Selskab sammen. Imidlertid
NB13:78 le med mit Navn, – og · saa at springe reent fra. / Denne Tanke var
NB36:34 r nu engang var fortabt, og · saa at spærre af – og saa tænke
NB2:157 ke med dette som givet, for · saa at spørge, om man har Lov til det. /
NB5:147 mig den og den Skikkelse og · saa at staae der ligeoverfor ham i den, og
NB11:43 ge og misbruge dem. / Hvad Under · saa at Staterne demoralisere. / I en ældste
SD, s. 241 n heller ikke; den vedbliver · saa at stirre paa det ene og samme Punkt, paa
NB30:112 st af Naade – og see · saa at stræbe saa godt Du kan. / Saaledes
NB32:13 som vil han det – for · saa at støde det fra sig, at det sande Aandelige
BI, s. 121 r Græciteten eiendommelig, · saa at Synd bliver Uvidenhed, Misforstand,
NB10:130 rt i Dyre-msklige Kategorier og · saa at sætte Χsti Navn paa Kagen hver
NB11:125 re Forf. i nogle Aar, det · saa at søge Embede, det at øve den Kunst
LF, s. 18 g naar jeg gjør det, er det · saa at søge Guds Rige: da maa dertil svares:
Papir 580 er var Χstds Ruin, og · saa at søge Martyriet der, at falde som
NB26:111 r det ikke min Opgave, for · saa at sørge for mig selv i endelig Forstand:
NB28:86 ham den Viden, jeg raader over, · saa at tage en Deel deraf, udgive det for sit
NB35:35 lse ud af dette Liv – · saa at takke Gud derfor, er jo saa langt fra
NB25:47 t) at nyde Livet – og · saa at takke Gud. Tag en Spurv, lad den ret
NB23:33 ndighederne. Jeg begynder · saa at tale høit med mig selv, som en distrait
NB9:42 gte ham altsaa. Han begyndte · saa at tale Noget om sin Regjering. Jeg sagde:
Papir 305:4 et, klamrede mig fast dertil, · saa at Tanken om mine betydelige Aandsevner
IC, s. 205 a, ved Veiens Begyndelse, for · saa at tilbagelægge den. Der bliver saaledes
BMT, s. 219 see at afvente Udfaldet, for · saa at tilsnyde sig, hvad Ens Taushed har betydet!
Papir 388 immers – Foragtelighed og · saa at tjene mange Penge, et vist overdaadigt
Papir 402 iklet Forestilling om Gud, · saa at troe dette, at Gud ganske bogstavelig
NB7:74 det er en egen Anfægtelse · saa at troe, at dette er Noget han skal finde
NB20:16 t have gode Dage – og · saa at troe, at man af Naade bliver salig.
NB:159.a gt at faae Slangerne dræbte: · saa at troe. Ikke enhver der bides af Slanger
NB6:66 Foregaaendes maieutiske Anlæg, · saa at træde bestemt og ligefrem i Characteren
OIC, s. 213 anbringe Dommen over det, ved · saa at trække i anden Potens paa »
NB:195 rdelsen den sætter – for · saa at trøste, saa vilde de med Rette hell.
NB10:30 lle modtage det underhaanden for · saa at udgive det for sit Eget. / Visby begyndte
NB11:194 fhandlinger« blive · saa at udgive, men naturligviis anonymt. Deri
NB10:123 , idealere og idealere, og · saa at udholde denne Tids Piinagtighed, og
SFV, s. 26 g selv – man regner paa · saa at udrette Meget derved. Anderledes med
Papir 254 e bruge stor Forsigtighed, · saa at Udtrykket, man før vilde undskylde
Oi7, s. 316 kelse er Gudsbespottelse, og · saa at vedblive den, fordi man nu engang er
DS, s. 195 dere Form, en Formildelse, men · saa at vedgaae, at det ikke egentligen er Christendom.
NB:44 r sig at de ere Noget.) Det er vel · saa at Verden vil bedrages, at naar den sjeldent
BI, s. 292 seet som en momentan Yttring, · saa at vi i alle disse Tilfælde endnu ikke
Brev 56 gge Kjøkkenet i Midten, · saa at vi intet Sovekammer kunne faae i Flugt
DD:170.a r Du os nær med din Kraft, · saa at Vi maae føle Hjertets glade Forvisning
DD:202 ad det være det blodige Offer, · saa at vi med Apostlen maa sige: jeg døer
DD:185 dsker os, at vi ere dine Børn, · saa at vi med Glæde maae raabe: Abba Fader.
HH:21 hensynke i en afmægtig Døs, · saa at vi næsten mere maa sige, at det skeer
HH:31 hensynke i en afmægtig Døs, · saa at vi næsten mere maae sige, at det
NB23:134 er sine Penge i. Faaer han · saa at vide, at hiin Pengemand just i den Tid
NB23:43 / Naar man selv er R af D, · saa at vilde gjøre det til en christelig
NB23:43 mbedsindtægt har 2000rd, · saa at vilde gjøre det til en christelig
NB32:104 andsebedragene bestaae, og · saa at ville bringe noget nyt Liv – ja,
KG, s. 167 den Elskede eller Vennen, og · saa at ville fortvivle over enhver Ubetydelighed.
NB24:50 vedet, at skrive Noget derom, og · saa at ville have Lov dertil. / Nei, nei, Du
NB31:30 ntligen offres for en Idee, · saa at ville have Medlidenhed med ham og skattere
DSS, s. 122 ette var Regjeringens Mening, · saa at ville holde min Mund, gaae om ad en
NB3:16 om at Gud er Læreren, og · saa at ville lade Underviisningen reent m
TSA, s. 88 at mene at have Sandheden og · saa at ville slaae et andet Menneske ihjel,
NB15:122 taget den i Besiddelse – · saa at ville tage Χstd. fra dem, ɔ:,
NB27:81 , det er saa forførerisk · saa at ville tilbage til Barnet og til Ynglingen
BOA, s. 118 det Bestaaendes Tjeneste, og · saa at ville tjene hvad der netop sigter det
BOA, s. 118 nt i det Bestaaendes Retning, · saa at ville være med i Geleddet og stipendiarius
NB8:80 æret rigtigt at expatriere for · saa at vinde en ny Triumph. / Det Anstrengende,
NB10:189 dækket bag Sandsebedrag, og · saa at vinde Mængdens stupor det er just
NB24:54.a std er. / Anm Min Tanke var · saa at virke i Retning af det Extensive, medens
AE, s. 400 vel at mærke ironisk, for · saa at vise, at al denne Lykke er Uvedkommende
NB32:54 lt for dette Liv er tabt – · saa at vælge Χstdommen, det bliver
NB11:202 ar ganske anden Bekymring, · saa at vælte mig i saadanne Afgjørelser.
NB3:31 ælesørger – og lær · saa at væmmes ved al Din Viden, qua theol.
SLV, s. 361 u. Men Deeltagelsens Qual og · saa at være den Skyldige: denne Modsigelse
NB13:43 t dette Forkeerte viser sig · saa at være det Rigtige Og saa, saa tilbeder
CT, s. 50 ad han da selv er – for · saa at være det. Dog, gaaer han i denne
AE, s. 444 det at være et Menneske og · saa at være for Gud. Derfor kan det ikke
NB14:44.f . først bliver tydeligt ved · saa at være forlovet saa kort Tid efter.
TS, s. 71 e, aldrig at ville glemme, mod · saa at være fritaget for i den næste
NB30:85 – og han forjættes · saa at være Gjenstand for en særlig Omsorg,
NB11:106 Sandheden« og · saa at være i den Forlegenhed at skulle
NB16:34 rksomhed som jeg – og · saa at være Ingenting: det er den til Forargelse.
NB16:34 m, der ere Noget – og · saa at være Ingenting: ja, det er som Galskab.
NB31:81 nde er det! Men hvor saligt · saa at være Kilden saa nær som jeg er
KG, s. 114 Christus blev det, – og · saa at være Kjerlighed som Christus var
NB31:86 uden at hjælpe ham og · saa at være Kjerlighed. / Da Christus raabte
NB31:86 re saaledes uforanderlig og · saa at være Kjerlighed: uendelige dybe uudgrundelige
NB34:4 lighed at kalde sig Χstne og · saa at være saa forskjelligt derfra som
NB14:133 at vide sig at være Gud, og · saa at være saa langt fra at kunne sikkre
TS, s. 71 l at huske, hvilken Smaalighed · saa at være saa nøieregnende med denne
NB7:91 tus vilde kaldes det – : og · saa at være saaledes god, at man lider derfor.
NB31:86 / At være Kjerlighed og · saa at være saaledes uforanderlig, at der
CT, s. 36 e at tage Søen med sig, for · saa at være sikkret for hele Livet. Om Fuglen
BOA, s. 255 eres Vildfarelser – og · saa at være som Præst beskikket til at
CT, s. 76 igt at være formastelig og · saa at være uden Formastelighedens Bekymring.
Papir 580 ve ved Yttringen, foretrak · saa at være virksom for yderligere at udbrede
NB2:25 em Presse. Hvor vigtigt! hvor let · saa at være vittig, naar Pressens Misbrug
NB10:194 af mig selv. Nu det faaer · saa at være, ved Guds Hjælp tjener det
SFV, s. 83 et til sin Opbyggelse: faaer · saa at være. Dersom han derimod skulde velvilligt
Brev 83 reider mig, men det faaer nu · saa at være. Jeg er vant til at herske over
NB:7 quente Urokkelighed. Det faaer · saa at være. Jeg har at tie. / For min Iagttagelse
AE, s. 322 lev han anseet for gal. Faaer · saa at være. Men at være sindrig og sindrig,
Brev 88 bred var noget angreben, det faar · saa at være. Nu er jeg igjen flot. Jeg har
G, s. 54 om er meget bedre! Nu det faaer · saa at være; jeg forlanger Intet af Menneskene
KKS, s. 95 ke trænger igjennem. Faaer · saa at være; men saa har hun heller ikke
Oi2, s. 166 r sandt, at vi ere Christne: · saa at ængste de Svage med, at Dit Ord jo
NB7:42 en for at hvile – og begynd · saa at ængstes for Dommen, saa er der christeligt
EE:178 af Øiets Retning mod Fortiden, · saa at Øiet ved at stirre paa det bag ved
BI, s. 295 n anden, end han virkelig er, · saa at, ligesom Ironikeren skjuler sin Spøg
2T43, s. 36 agte det over vore Læber, · saa at, naar dette Ord som en trofast Ven har
NB22:44 e denne Guds Prioritet i et Msk, · saa atter det at faae Lov til at tale med et
NB29:93 de der bliver smurt tykkere paa, · saa atter her en fiin Kjender naar man viste
NB26:7 sten, tværtimod Profit, · saa atter her, Faren vel, omvendt maatte komme
KG, s. 123 ølges af Verden. Og lad os · saa atter ikke ved en mislig Overeenskomst
NB11:123 tyrter sig under Jorden og · saa atter kommer frem: saaledes maa jeg nu
IC, s. 158 , som snart glemmes igjen, og · saa atter noget Nyt: men fra Ham høres i
EE1, s. 299 r saa vild og lidenskabelig, · saa attraaende, at jeg næsten skælvede
FB, note de han været saa vild, aldrig · saa attraaende; thi ved denne Pige havde han
EE1, s. 201 r det Samme som en Don Juan, · saa attraaer han det dog paa en anden Maade.
NB23:171 Armodens Sag – nu om · saa Auctor bliver Rigmand ved Hjælp deraf,
AE, note : dialektiserer med ham om, hvad · saa Autoritet er, og hvorfor han nu anseer
NB12:74 il Χstne. Derved bliver der · saa Avancement, skal Saadanne være Χstne,
NB29:93 avancerer i det borgerlige Liv, · saa avancerer han ogsaa i Grosserer Nathansons
KG, s. 80 Opgave at være Forfatter, · saa baade kan jeg og er forpligtet til at anvende
OTA, s. 284 , at den ikke overtaler ham, · saa baade Lilien og Høstkarlen bliver staaende.
NB23:51 d mig er det anderledes. Om · saa baade Ungdom og Galskab vilde forenede
NB24:54 ligt Meget var mig forundt. · Saa bad jeg til Gud, at det maatte lykkes mig
NB26:14 e jeg hverken ud eller ind. · Saa bad jeg til Gud: lad det nu komme til Afgjørelse,
NB7:72 or den Ædelsteen mangler. · Saa bade de Gud om at tage hiin Ædelsteen
NB11:25 ville noget for Høit, og · saa bag efter at skulle skade, ved ikke at
NB7:53 men jeg tør ikke knye, og · saa bag efter forliger jeg mig dog med det,
NB17:68 tinget lydige Redskab – og · saa bag efter seer han, hvorledes Gud har benyttet
BOA, s. 276 n har haft en Aabenbaring og · saa bag efter sige, at ved en Aabenbaring forstaaes
NB6:55.a fører til Gud, det viser sig · saa bag efter som saa hensigtsmæssigt. /
TS, s. 67 og ikke blot dette, men at jeg · saa bagefter kunde glæde mig derover, at
SFV, s. 53 næste Linie. Og naar jeg · saa bagefter læser det igjennem, saa tilfredsstiller
Oi9, s. 378 ste bliver ham tro – og · saa bagefter, bagefter, bagefter er der Millioner,
NB32:10 for at blive et Vrøvl. / · Saa bagefter, i følgende Generationer bliver
AE, s. 147 l – ja det er utroligt, · saa bagvendt det er – leve – hvis
NB29:54 fremstille hans Lidelser. Ja, · saa bagvendt er det, de ikke blot forstaae,
NB25:89 virre Χstd., ( et lige · saa bagvendt Forhold som hvis en Stat hittede
NB31:94 rkelighed. Derfor er det da · saa bagvendt som muligt naar Oehlenschläger
NB30:50 stantismen, især i Danmark. / · Saa bagvendt som muligt. / / Alt, saaledes
NB28:37 en ikke lever i det Christelige, · saa bagvendt taler han, og altsaa heller ikke
NB26:25 unde han heller ikke snakke · saa bagvendt) mærker ikke, at saaledes gaaer
BOA, s. 246 nde, saa qvalitativ og derhos · saa bagvendt, at den mindst af Alt i Verden
OTA, s. 389 ja Forholdet bliver tilsidst · saa bagvendt, at hans hele Kraft gaaer op i
Oi5, s. 232 em de vistes, hvilket er lige · saa bagvendt, som, hvis Een fremstilledes som
NB18:44 vivlet, og de offentlige Forhold · saa bagvendte, at der maatte handles –
NB22:124 nok derom; men selv er den lige · saa ballotationssyg som de Andre. / Saaledes
NB15:80.c at gjøre det end værre, · saa ballotere de med / , hvis de overhovedet
NB23:33 en glimrende Udgang: lad os · saa ballotere. Der vil dog skee noget Andet.
TS, s. 49 forunderligt nok, fordi han er · saa bange – for Gud; de angribe ham,
NB29:2 d være Person; den ene er · saa bange for » de Andre« at
NB32:20 ville det Gode; thi Intet er man · saa bange for at blive berørt af eller at
Papir 323:2 rret, fordi han selv var · saa bange for at blive det ( thi den aldeles
NB25:31 for os Msker just er, at vi ere · saa bange for at gaae hen – og banke
NB23:215 ) De fleste Msker ere ikke just · saa bange for at have en urigtig Mening, men
EE1, s. 142 Regjeringen og de Regjerende · saa bange for at paatage sig Ansvaret, uden
NB27:81 t han tidligere jo just var · saa bange for at rive dem ud med. Nu vil han
NB31:24 øden. Hvad Under da at han er · saa bange for den. / Til at blive opmærksom
Not11:15 n behøver ikke at blive · saa bange for denne Tanke; thi den dobbelte
EE2, s. 150 ra Pligten; eller fordi Du er · saa bange for Dig selv, at Du gjerne vilde
NB18:89 ridicult at forraade, at han var · saa bange for Gud, at han gjorde det ene og
NB26:117 en, er det maaskee fordi han er · saa bange for Gud, at han ikke tør Andet;
NB27:88 det Sidste ind; men jeg var · saa bange for i saa Fald at faae det senere
NB33:60 ntet som Middelmaadighed er · saa bange for som det virkelig Ophøiede,
AE, s. 342 t derfor, at Spekulationen er · saa bange for tydeligt at angive hvad Christendom
IC, s. 216 han er, for sin egen Skyld er · saa bange for, at det skulde blive Spilfægteri
EE1, s. 158 l ellers det enkelte Individ · saa bange for, at et andet Lem af Familien
NB27:16 remfor Alt har jeg været · saa bange for, for tidligt en Smule at sikkre
Papir 485 er er Intet som ethvert Msk. er · saa bange for, som for at faae at vide, hvor
EE2, s. 128 Culminationen, er Du jo ikke · saa bange for, tvertimod den elsker Du, og
NB34:10 og vil de ikke med det Gode · saa bank dem. / Altsaa ved en Ildløs er
NB31:69 or sig, og saa, saa – · saa banker han løs igjen: uendelige Kjerlighed.
NB27:9 og paatrængende mod Gud, · saa bar han sig nu ad som En, der har stjaalet,
AE, s. 11 il at tage Buxerne paa, og maa · saa barhovedet ud under aaben Himmel for at
AE, s. 310 eier en Hvid kan være lige · saa barmhjertig som Den, der bortgiver et Kongerige.
KG, s. 314 ret lige saa barmhjertig, nok · saa barmhjertig som hiin barmhjertige Samaritan,
KG, s. 314 han derfor ikke været lige · saa barmhjertig, nok saa barmhjertig som hiin
SLV, s. 338 / Saaledes gaaer det altid, · saa barmhjertig, saa rig er Tilværelsen:
NB10:119 blot den Grusomme, og ikke lige · saa barmhjertig, som tog Du blot, men gav Intet
OTA, s. 187 lt. O, hvor er dog det Evige · saa barmhjertigt mod os Mennesker! Al den fordærvelige
NB25:58 le Ven, hvor kan Du være · saa barnagtig; dog maaskee bliver det bedre
CT, s. 306 altid maae lyde saa spæde, · saa barnagtige; dersom Du kunde bringe det
CT, s. 71 som Eet med Moderen. Men naar · saa Barnet er blevet større, om det end
BOA, s. 293 sentligen være Christne, · saa Barnet faaer det idelige Indtryk af, hvorledes
NB35:14 i Hovedqvarteer. Derfor maa · saa Barnet tyldes fuld med alt dette om, at
IC, s. 177 de han gjort, hvad? Fortæl · saa Barnet, at denne Korsfæstede er Verdens
IC, s. 178 ende og ulykkelige. Fortæl · saa Barnet, hvorledes det gik ham i Livet,
BB:37 med, dog aldeles en passant, · saa Barnets Sjæl derved electriseres og
NB9:64 d, og Χsti Ophøiethed, og · saa barnlig Frimodighed til ganske barnligt
EE2, s. 86 sen for den lille Skare, selv · saa barnlig, at hun synes at rivalisere med
3T44, s. 243 ge kan udeblive, Bekymringen · saa barnlig, at Ungdommen ikke behøver at
EE1, s. 68 en samme, ikke saa ung, ikke · saa barnlig; man frygter for sig selv, at man
NB21:110 Χstd, men Individet lever · saa barnligt beskjeftiget med Livets øvrige
NB19:28 at Sligt er ham for høit, og · saa barnligt glæde sig ved mildere Vilkaar,
EE1, s. 319 Tid har seet, hendes Blik er · saa barnligt og dog saa kjækt, hendes Væsen
KG, s. 284 ideligt, og dog tillige noget · saa Barnligt, Noget, som erindrer om Barnets
BB:7 ben zu müssen.« En · saa barock Spøg som det synes, at Digteren
FF:126 er Christendommen traadt op i en · saa barok Skikkelse, at han blev bange. Under
F, s. 474 ket dog er at fordre for meget, · saa bebreider hun mig min Ubillighed, »
NB2:165 rt med Frygt for mit Udkomme: og · saa bebreider man mig at jeg ikke tager et
EE1, s. 409 for vare de enkelte Straaler · saa bebudende. Kaffeen duftede paa Bordet –
PS, s. 295 t paa Havet, selv om den blev · saa bebygget, at der tilsidst var en Generation,
EE1, s. 215 som den Ulykkeliges, hvilken · saa bedaarende som den Ulykkeliges, naar han
CT, s. 115 Taalmod til at lide den Dag, · saa bede Du ham ogsaa hver Dag, at minde Dig,
JJ:437 værelse. Men hvorledes kan han · saa bede inderligt naar hans Væsen er splittet
NB32:83 Straffen, lide Straffen og · saa bede om Tilgivelse for den: hvor majestætisk.
IC, s. 252 af fra Veien« – · saa bede vi Dig, at Du vil drage de Vildfarende
CT, s. 265 lge Alt for at kjøbe den. · Saa bede vi for dem, som her ere forsamlede,
NB27:78 yldige jordiske Goder – og · saa beder han til Gud, o, saa inderlig, saa
Brev 236 ville modtage Modtagerens Tak. · Saa beder jeg da om Tilladelse til at maatte
NB14:5 ndig.« » Vel; · saa beder jeg Deres Majestæt øieblikkeligt
Brev 228 e Samtale ei er synderlig stor, · saa beder jeg meget om at tilgive min Vankelmodighed.
Brev 280 nu af samme Mening, nu vel · saa beder jeg om Tilgivelse, saaledes var det
KG, s. 240 e beholdt sine Penge: var han · saa bedragen? Men dette er jo just her Tilfældet.
Oi9, s. 387 Præsten fra de Herlige; og · saa bedrager han den Eenfoldige, Menneskenes
AE, s. 224 en har Guden det Paafaldende, · saa bedrager han derved, at Mennesket bliver
AE, s. 57 r i den fornødne Tilstand, · saa bedrager han Ingen. Dersom nu Christendommen
NB12:118 æret en Skurk og nu angrede: · saa bedrager jeg hende, og hendes Tilgivelse
FB, s. 132 de sig bevæge til at troe, · saa bedrager man sig selv, og vil bedrage Gud
SLV, s. 432 ige Amen og ende dermed, thi · saa bedrager man. Dette viser sig igjen, naar
CT, s. 139 ennesket til Noget – og · saa bedrager Mennesket ham, beholder dette
LA, s. 67 gler med skuffende Udsigt, og · saa bedrager ved at styrke med glimrende Udflugt:
KG, s. 241 n sande Kjerlige elsker Alle, · saa Bedrageren jo langt simplere kan opnaae
AE, s. 224 n slet intet Paafaldende har, · saa bedrages maaskee Selskabsmanden derved,
OTA, s. 268 rgaaer Salomo, som kunde man · saa bedre forstaae Evangeliet, der altsaa ikke
OTA, s. 268 e Egne – som kunde man · saa bedre forstaae, at Lilien i Deilighed overgaaer
NB4:145 faldet ned til dem. Saa blev hun · saa bedrøvet, bad hendes Mand at bede Gud
IC, s. 88 øre Dig selv usalig og ham · saa bedrøvet, som Kjerlighed kan blive det!
CT, s. 219 blev spurgt, hvorfor han var · saa bedrøvet, svarede, idet han opløftede
EE2, s. 204 Maader, og der er neppe noget · saa bedøvende Middel som abstrakt Tænkning,
NB15:24 . » Beder Du for Din Aand · saa beed om Aand ( nemlig den Hellig-Aand).
NB21:33 nd). Dette ville vi tilstaae, og · saa befale os Gud i Vold, han hjælper nok
NB12:23 var der i Mynsters Tid slet · saa befarne Folk ude som nu. / Er det Sandhed:
Brev 177 lukke op for Flaskerne. / · Saa befind Dig da vel i det nye Aar, i hvilket
Brev 273 Formular: Befind dig vel, · saa befinder Du dig vel; aude sapere! &c.
Brev 159.1 ise mig Din Hengivenhed, · saa beflit Dig paa Eet: aldrig at tvinge mig
BI, s. 229 den sande borgerlige Pathos, · saa befriede den ham ogsaa fra den Sygelighed
NB:42 en vælger han det Metaphysiske, · saa begaaer han egl., aandelig forstaaet et
DD:28 for ethvert Msk, der ikke er · saa begavet, at hans Udvikling paa en Maade
NB27:18 sig til at offre Livet, hvad kan · saa begeistre ham? / Svar: det meest Begeistrende,
SLV, s. 323 det at turde bede som noget · saa Begeistrende, at man i langt dybere Forstand
LA, s. 13 n!), det undgaaer Ynglingen ( · saa begeistret er han!). Hvad den Vise gjør,
Papir 122 ært, at vor Tidsalder, der er · saa begeistret for det Nyttige, ikke kommer
NB2:61 iens) Silke-Gardin for, og vær · saa begeistret i det Skjulte. Eller sæt
AE, s. 225 er over Menneskene, at man er · saa begeistret o. s. v., alt Sligt er Misforstaaelse,
SFV ikke var muligt, at Den, der lige · saa begeistret og varmt repræsenterede det
HH:24 i vor Tid ikke er saa opoffrende, · saa begeistret saa udholdende. Her maae vi
NB25:68 jeg sige det saa høit og · saa begeistret som muligt: det er hvad Staten
NB20:76 a er det Nærmeste at man · saa begeistret vil til at realisere det, man
SLV, s. 441 fabula. Schleiermacher siger · saa begeistret, at Viden ikke forstyrrer Religieusitet,
LA, s. 86 e styrer mod det Fremragende, · saa begge svækkes; tilnærmelsesviis kan
EE1, s. 245 aa sentimental som Emmeline, · saa begge to lige kraftigt vise sig som Discipler
NB23:124 ikke tilbøilig til. / Man er · saa begjerlig efter at have » fors
NB24:75 Ægteskab; thi jeg er da ikke · saa begjerlig efter at komme i Brudeseng, men
Not9:1 hvoraf det kom, at Msk. var · saa begjerlig efter at opfatte det Onde og
EE:139 egribe, hvorfor H. Hertz var · saa begjerlig efter at tale med mig, nu da
EE1, s. 311 g for en ung Pige at være · saa begjærlig efter at komme sammen. Nu
NB25:80 at han da er død – men · saa begrave de ham, med stor Pragt og Herlighed,
NB32:120 s Ret. / Bie nu lidt. Naar · saa Begrebet Fanatisme bestemmes, saa faae
NB8:38 et at være Χsten, og · saa Begrebet Samtidighed, og saa Forargelsens
NB8:38 aa Forargelsens Mulighed, og · saa Begrebet Tro i Spidsen som af alle høieste
LP, s. 32 ldeles mangler Livs-Anskuelse, · saa begrundes denne Yttring ligesaa meget i
EE2, s. 147 , at den ikke kan fastholdes, · saa begrændser Pligten den. / Dersom det
LP, note maa gaae under ligeover for den · saa begunstigede Pige, ikke skaanet i enkelte
2T43, s. 22 vare sig selv nok, eller dog · saa begunstigede, at de kunde blive Disciple
EE2, s. 264 rænke Andre, der ikke vare · saa begunstigede. Lad et Menneske være stolt,
SLV, s. 366 Ingen kunde skaffe hende en · saa begunstigende Situation, som hun har havt:
4T44, s. 307 es som det forstaaer den, er · saa begunstigende som muligt; de vente ligesom
4T44, s. 306 kan i Virkeligheden være · saa begunstigende, saa haandgribelig trofast,
NB24:26 tænke, at En kom til at leve · saa begunstiget, at han ikke fik nogen Anledning
NB:101 ller aabenbart forknyttet: · saa begynde de at paaskjønne min Handling.
SD, s. 219 og saa igjen noget Galt, og · saa begynde de atter forfra; nu ere de fortvivlede
DS, s. 245 de en vis Middelmaadighed, og · saa begynde der, og gjøre det til Maalestok,
AE, s. 422 er er skeet det Vigtigste, og · saa begynde med at det er skeet; at der hører
NB4:122 grundet paa en Usandhed, og maa · saa begynde med den Usandhed, at man skal bilde
AE, s. 262 mere og mere tabes. / Lad os · saa begynde med Skriftets sidste to Trediedele,
NB24:39 des man saae ud – men · saa begynde paa det Vigtige, det Afgjørende,
Brev 272 til ham, tænker jeg, og · saa begynde Spadseretouren. Dog Grændsen,
SLV, s. 273 edes, skal vi slaaes; nu vel · saa begynde vi imorgen. / d. 7. April. Midnat.
NB32:138 t assimilere sig Alt – og · saa begynde. Hvad det saa end er, Du mener
IC, s. 44 er derpaa, og hvorfor vil man · saa begynde? Men antager man det, og begynder,
NB:73 ighedens Situation, hvor skal · saa Begyndelsen gjøres. Skal den Lidende
NB7:55 ælpen; thi naar En lider, · saa begynder Χstds Hjælpen med at udvise
TSA, s. 107 ng, dem maaskee ubevidst, og · saa begynder alt dette Forskruede, som i Grunden
BOA, s. 223 ang, dem maaskee ubevidst, og · saa begynder alt dette Forskruede, som i Grunden
IC, s. 43 jeg saa, eller hver Den, der · saa begynder Antagelsen med at det har været
AE, s. 554 jeg nu virkeligen er døbt. · Saa begynder Approximationen i Forholdet til
LA, s. 102 idel Luft og Hav«: · saa begynder Arbeidet, da Individerne skulle
NB24:146 iis den største Udbredelse). · Saa begynder atter Omvendtheden; jo dybere
BOA, note rtie vil have en ny Psalmebog, · saa begynder Beviset først, idet der kommer
DS, s. 184 an, findes der flere Saadanne, · saa begynder Christendommen igjen at blive
AE, s. 512 skimte er noget Høiere, og · saa begynder Comedien. Allerede i Forhold til
NB27:40 ge, at Tampen brænder. / · Saa begynder da Forkynderen. Men han er naturligviis
NB8:84 det skal jeg nok lære Dig; og · saa begynder den at bearbeide dem – og
SLV, s. 313 Naar jeg saa har Kjolen paa, · saa begynder den evindelige Væven op og
EE2, s. 110 ener, at naar dette er forbi, · saa begynder den først. Du frygter for,
OTA, s. 396 og Frimodigheden har seiret, · saa begynder den høieste Underviisning.
EE2, s. 133 enne saa at sige springer ud, · saa begynder den indre Historie. Tænk nu
AE, s. 308 ænker: lad gaae – og · saa begynder den rene Tænken. – Forsaavidt
NB23:142 ere langt fra at give ham Ret, · saa begynder den Unge, Elihu. / Dette kan man
NB31:108 Naade og Velbehag for Gud, · saa begynder det andet Løb: forladt af Msk,
DJ, s. 71 e, saasnart hun seer Don Juan, · saa begynder det igjen, og saa maa hun igjen
NB:194 ge Taler i forskjellig Aand) · saa begynder det igjen. – At nu atter
IC, s. 124 orstand tjene Christendommen. · Saa begynder det med dette: » hvad vil
Papir 340:14 mvittigheden – og · saa begynder det Religieuse. Det vilde være
NB:18 n man kan ikke blive fri, thi · saa begynder det strax: aah, jo et lille Glas,
NB32:93 dannes i Lighed med Gud. Og · saa begynder det, som jeg betegner saaledes:
NB20:121 en Himmelfarten – og · saa begynder dette Liv fuldt af Møie og
NB36:33 der er avanceret, indøves. Og · saa begynder dette Vrøvl med Docenterne,
AE, s. 155 samme Øieblik han svarer, · saa begynder Dialektiken. Han angive hvilken
DJ, s. 74 hed betrygge Overlegenheden. / · Saa begynder Duetten. Accompagnementets drømmende
NB30:104 a langt ud, som de skal – · saa begynder egentligen Virkeligheden. /
IC, s. 199 Idet han farer op til Himlen, · saa begynder Examens Tiden; den har nu varet
NB29:76 vinde de enkelte Msk. for sig. / · Saa begynder han at arbeide. Hans første
NB20:122 saa kan han ikke mere befale, · saa begynder han at give Grunde. / Det at give
NB14:46 i Troen og ved Troen. / · Saa begynder han at stræbe; men bestandigt
NB18:85 han kan begynde at søge. · Saa begynder han at søge. At han er Χsten
AE, s. 534 end sige for Slægten; thi · saa begynder han jo ogsaa at blive objektiv.
AE som Ikke-Troende, staaer udenfor), · saa begynder han paa Arbeidet, paa de uhyre
NB19:76 at erhverve dem, og har han dem · saa begynder han strax, spilder intet Øieblik,
NB17:50 imorgen – begynd nu idag. · Saa begynder han, og Attakken bliver yderst
NB:103.a en, Gjenvordigheden tages bort, · saa begynder hans Liv, verdsligt forstaaet,
SFV, s. 35 ikke begynder med at bedrage, · saa begynder jeg altsaa med ligefrem Meddelelse.
NB5:69 om Morgenen og takker Gud – · saa begynder jeg Arbeidet. Til bestemt Tid
SLV, s. 331 Tanke tilbage i mig selv. / · Saa begynder jeg atter forfra at gjennemgaae
JJ:140 orhold være forsvarlig – · saa begynder jeg endnu imorgen. Hun har bedet
NB6:73 d ogsaa for mig – og · saa begynder jeg igjen paa mit Arbeide, og
JJ:264 denne Reflexion ell en lignende, · saa begynder jeg ikke i Kraft af Beslutning,
NB:30 g saa holder han altsaa op – · saa begynder jeg. Jeg bliver nu ved hver Aften,
EE2, s. 276 Udkomme, og naar man har det, · saa begynder man at leve. Ens Arbeide maa nu
NB24:152 d at finde det latterligt, · saa begynder man at raabe paa, at det er Hovmod,
BOA, s. 161 begynder at tælle Aarene: · saa begynder man at ville forandre det Usandsynlige
NB13:31 jeg til at vende mig om, og · saa begynder min Leven den Dag idag. / Ved
SLV, s. 389 nden og hinanden i Tale, men · saa begynder netop Misforstaaelsen. Tager jeg
NB:159 er bleven En den eneste Brønd, · saa begynder ogsaa først Anfægtelserne.
Brev 11 naar den er kommen i Bevægelse, · saa begynder Overveielsen, og Overveielsens
NB25:109 idenskabelig. / Nu videre. · Saa begynder Pauli. Jeg troer at kjende Pauli
PS, s. 293 gynde saaledes vor Udvikling, · saa begynder samtidigen alt muligt Galimathias
Papir 371:2 ktivt bliver personligt, · saa begynder Sinkeriet. Og naar Alt bliver
NB2:56 min virkelige Vingestrækning, · saa begynder Sluddren igjen om at jeg jadsker.
NB27:35 træben. / Her ender det. · Saa begynder Sophistikken. / Først komme
NB33:53 aa gjerne indbilde sig, thi · saa begynder strax den msklige Travlhed –
NB9:22 stus er gaaet med ombord, · saa begynder strax Uveiret; dette Uveir er
TTL, s. 445 ar den har fanget den Karske, · saa begynder Sygdommen: men naar Døden trækker
NB23:144 stne og saadan – · saa begynder Taktiken: at puffe Χstus
NB32:34 forholde sig forenede til Idee, · saa begynder Tallet, thi To tæller. /
JJ:221 Reflexionen er aldeles udtømt, · saa begynder Troen. Her er det igjen ligesaa
NB27:18 n Tanke, at han dog havde Ret. / · Saa begynder Virkningen af Sandhedsvidnets
NB23:106 væsentligen standset. / · Saa begynder: Videnskaben, og Theorien om Kirken.
NB10:199 lde forenes med – og · saa begyndt ret fra Grunden af at tænke
NB26:14 agnede en Betænkelighed. · Saa begyndte Betænkelighederne. Om jeg,
NB20:118 re sjelden seet o: s: v: / · Saa begyndte jeg da min Virksomhed. Tungsindig
Papir 575 tidligt blev fæstet. / · Saa begyndte jeg som Forfatter, der var fra
NB15:46 ige, den Lidende – og · saa begyndte jeg. Saa svulmede det successive
NB20:12 skrev om igjen til Luno. / · Saa begyndte Trykningen, og i Virkelighedens
BI, s. 314 absolut Gyldighed, fordi det · saa behagede Ironien. Det Samme gjentager sig
BI, s. 314 Gyldighed for den, fordi det · saa behagede Ironien. Snart forputtede den
AE, s. 73 sjeldent en Forfatter, der er · saa behagelig i Omgang som Lessing. Og hvoraf
JJ:144 gjorde ham paa enhver Maade Tiden · saa behagelig som det var muligt. – Den
KG, s. 364 skab finder man sig saa tryg, · saa behagelig; det falder En aldrig ind i Anledning
NB16:83 ar naaet til mere end 50 pC.) og · saa behageligst glemme, at, hvis saa var, ere
EE1, s. 308 et var egentlig slet ikke et · saa behageligt Budskab, for hos Tante Jette
Brev 43 de om at skrive mig til; thi · saa behageligt ethvert Brev er mig, ligesaa
KG, s. 90 e Modstand. Men om det end er · saa behageligt for Kjød og Blod at undgaae
EE2, s. 88 g nok til at gjøre Dig Alt · saa behageligt som muligt, man vilde være
DS, s. 242 hed til at gjøre sig Livet · saa behageligt som muligt. » Professoren«
Papir 263:2 re hende lykkelig og Livet · saa behageligt som muligt. Den Dame som herpaa
NB7:95 nke, at det jo er Gud nok · saa behageligt, om han lærte, at gjøre
NB27:48 e) behager Barnet! Og naar dette · saa behager Barnet, saa vende vi Forholdet
NB36:37 det naturlige Msk. taale det, ja · saa behager det ham endog. Men skal det rykkes
EE2, s. 120 sk Verden, vi bevæge os i, · saa behager det maaskee Dig at gjøre Din
IC, s. 76 t Forbigangne, Du kan, om det · saa behager Dig, her dømme efter Udfaldet.
SD, s. 241 orde Menneske – at det · saa behager et Menneske ( og hvad Embedsmanden
NB:107 lsen, at hvad Øieblik det · saa behager Gud, kan jeg styrtes uden deraf
NB34:34 re det beroer paa, om det · saa behager Gud. Det er Naade af Gud, at han
NB34:25 , Alt er for ham Intet, hvis det · saa behager ham, og Intet er Alt, hvis det
NB32:134 Gud, er det kun fordi det · saa behager ham. » Forsaavidt«,
NB34:25 r ham, og Intet er Alt, hvis det · saa behager ham. Men denne Mellembestemmelse:
NB32:134 hænger dette af, at det · saa behager hans Majestæt. Men da selv den
AE, s. 367 t Løgn i Jer Hals, Fatter! · Saa behager hans Velærværdighed at glemme,
Brev 266 nes uhyre Rige eller, hvis · saa behager, lade den gaae Ærender i Byen:
NB19:66 en om, at Du er Kjerlighed. · Saa behandlede Du mig faderligt som et Barn,
IC, s. 99 Din Salighed hisset: nu vel, · saa behold det hos Dig selv, det har det Bestaaende
NB24:77 – det kunde man sige, · saa beholde det Jordiske men tilstaae, at det
SLV, s. 101 ogen Tid levet med hinanden, · saa beholde Fjenderne dog Ret. De hævde
Papir 376 e« – Blot vi · saa beholde G., at der ikke pludselig kommer
BA d bliver mere og mere reflekteret, · saa beholder dog Skylden, som med det qualitative
AE, s. 240 Udsagte den Skrivendes Alvor, · saa beholder han Alvoren væsentlig for sig
TSA, s. 81 sin Død for et Mord. Men · saa beholder han jo Ansvaret alligevel, thi
NB4:63 g som Martyr – og hvad saa? · Saa beholder han sit Embede, Ingen rører
EE2, s. 197 man har tilintetgjort Sorgen, · saa beholder man jo Glæden; istedetfor Sorgen
LF, s. 46 er man ikke al Sorgen fra sig, · saa beholder man jo Meget, Noget, Lidet af
BOA, s. 284 bagekalde det. / Som overalt · saa beholder ogsaa Mag A. her en indirecte
AaS, s. 46 s det forholder sig saaledes, · saa beholder Rec. Ret, han har nemlig tilføiet
JJ:510 udstødte mig af deres Samfund, · saa beholdt jeg dog denne Glæde; om Alt
JC, s. 44 e Talent, kunde gjøre det, · saa beholdt Sætningen ligemeget sin Sandhed,
NB31:120 igt – men der var kun Een · saa behændig, at han strax saae: det er
NB31:82.a ikke saae sig istand til lige · saa behændigt at sætte Been paa igjen,
LF, s. 45 ang, og saa at kunne kaste den · saa behændigt fra sig, og træffe saa
KG, s. 138 staaet til en Konge, saa let, · saa behændigt, saa vidunderligt, at Verden
KG, s. 81 de at gjøre det saa let og · saa behændigt, som muligt, at det ikke ophidser
NB18:91 saa vil den være faldet · saa behørig i Priis, at Klogskaben endog
NB18:84 erst velkommen Vending; thi · saa behøve de da ikke at give de Fattige
Oi3, s. 198 lle forhindre al sand Poesie, · saa behøvede den blot – og Poesie
NB29:112 . slet ikke er til – · saa behøvede han blot at svare: ja, min
NB12:180 / Men naar han fandt den, · saa behøvede han jo ikke at sælge noget
Papir 54 enkelt Msk. Ufeilbarhed, og · saa behøvede han jo ingen Lærer. /
JJ:205 n kunde blive til Natur i Verden, · saa behøvede jo ethvert Barn ikke at døbes;
NB30:26 har Sprog for sig alene. / · Saa behøvedes der – for ret at faae
NB36:33 er. / Og naar saa han er død, · saa behøvedes der atter kun eet Msk. for
NB16:32 Skylden ikke var større, · saa behøvedes han jo ikke. Χstus kommer
NB18:50 kunde nøies med Fiskere, · saa behøvedes vel nu meget mere Fiskere.
KG, s. 199 kan skrække Menneskene op: · saa behøver Christendommen intet Forsvar.
Not9:1 en kun som den er i Gud; thi · saa behøver den ingen Opholdelse, saa er
NB35:18 vad der kan give Livs-Lyst, · saa behøver den religieuse Officiant omvendt
NB34:35 v lige overfor andre Msker, · saa behøver deres Selvfølelse, at de
NB2:37 belighed. Behag blot at vælge, · saa behøver Du ikke gjette, Tilværelsens
Oi7, s. 308 lig Kjærlighed velmenende: · saa behøver han dog maaskee lange, lange
EE1, s. 230 han ikke Muse-Paakaldelsen, · saa behøver han ei heller Anledningen. Imidlertid
NB19:41 ragtende sig som Barnet. – · Saa behøver han en Frelser og Forsoner,
NB19:41 vil være hans Fader. – · Saa behøver han en Hellig-Aand, der styrker
CT, s. 45 n, det ene Fornødne – · saa behøver han end ikke Gud. Men hvor Ens
SLV, s. 442 nt med Tabel-Oversigter; men · saa behøver han heller ikke en saa uhyre
4T43, s. 162 m et Menneske eier sin Sjel, · saa behøver han jo ikke at erhverve den,
NB21:92 er om Speculationen – · saa behøver Ingen at skrive mod Martensen.
Brev 81 jeg Motion nok for den Dag, · saa behøver jeg al mulig Aandskraft for
EE1, s. 368 mag for at være forlovet, · saa behøver jeg blot at introducere hende
SLV, s. 13 der selv kan skrive ham for, · saa behøver jeg den ikke.« Men det
FB, s. 131 lange Vei til Morija – · saa behøver jeg ikke Abraham, medens jeg
G, s. 63 lader sig dumpe – saa, ja · saa behøver jeg ikke at faae at vide, hvad
DS, s. 180 t Liv udtrykker det – og · saa behøver jeg ikke at forsikkre; at i
Not12:12.a viis. Vil jeg skildre en Nar, · saa behøver jeg ikke at give ham et historisk
EE2, s. 132 en af den hvælvede Himmel, · saa behøver jeg ikke at vente, til de utallige
NB26:40 skal være, at Alt lykkes mig, · saa behøver jeg ingen Aand til at trøste
SLV, s. 299 saa, døer jeg virkeligen, · saa behøver jeg jo ikke at sige det; jeg
NB7:3 Du vil selv styre – ja · saa behøver jeg jo ikke. / Det der i mine
EE2, s. 61 rlighed, vare religiøse, · saa behøver jeg jo slet ikke at indlade
EE1, s. 109 f Bearbeidelser af Don Juan, · saa behøver jeg vel ikke at erindre Læseren
EE1, s. 275 urtighed til det Høieste, · saa behøver man blot at sige til sig selv:
LA, s. 54 entiam, nil ad ostentationem, · saa behøver man blot at vende Ordene om,
EE1, s. 275 mlig min Sætning er sand, · saa behøver man blot i samme Grad som man
NB4:67 . / Naar man er saaledes stillet, · saa behøver man ikke 3 Beviser for Sjelens
FB, s. 149 skal udtrykkes i det Almene, · saa behøver man ikke andre Kategorier end
G, s. 53 ng – at han er sindssvag! · Saa behøver man ikke at skamme sig. At tale
Not9:1 older man fast ved Eenheden, · saa behøver man ikke efter Calvinsk Methode
NB8:59 gifte sig blot forstaaes rigtigt, · saa behøver Religionen altid ugifte, især
NB22:63.a t ɔ: tom ɔ: ikke Idee, · saa behøves Beslutning mindre, saa beslutter
BOA, s. 263 ges paa Glædens Dag? Nei, · saa behøves den ikke. Skal den da bruges
Papir 345 rste der behøves. Og · saa behøves der 2) ( og lad os aldrig glemme,
NB2:89 r han det jo af sig selv, · saa behøves der altsaa ikke prædikes
NB14:33 eblik Naaden værdig. Ak, nei. · Saa behøves der atter Naade i Forholdet
OTA, s. 407 Saligheden har Overvægt, · saa behøves der end ikke at siges et Ord
NB23:128 r det, naar det er en Bedrager, · saa behøves der ikke den Art Fornemhed for
SLV, s. 409 siger, naar jeg har dømt, · saa behøves der ikke videre. Dette vil sige,
SLV, s. 344 et, uagtet det er min Pligt, · saa behøves der intet Mere, det Øvrige
AE til, for at omskabe Hegels Logik, · saa behøves der kun sund Menneskeforstand
NB34:22 edanisme. Men er dette ikke saa, · saa behøves det jo endnu uforandret, at
NB27:49 mere han holder sig til Gud: ja, · saa behøves i Sandhed en Aand, der er Trøsteren,
NB33:37 enge og Eiendoms-Sikkerhed, · saa behøves ikke den høieste Grad af
NB7:53 Msk som Χstd. gjør, · saa behøves ikke Syndsbevidsthedens impetus
NB27:49 ilke nu engang intet Msk-Liv er: · saa behøves ingen Aand der er Trøsteren.
Papir 368-7.a existentielt udtrykker det, · saa behøves min Tale ikke hørligen. /
IC, s. 214 m » de Andre«, · saa bekjender, om man saa vil, egentligen Ingen
LA, s. 96 være Statist, bliver lige · saa bekjendt i denne Qvalitet af Träger
NB14:85 ille Land, at Ens Navn kan blive · saa bekjendt, at blot det bruges forstaaer
BI, s. 339 nsigt, der dog forekommer ham · saa bekjendt, at det er ham, som om han havde
PMH, s. 76 ende ligesom en Børneremse · saa bekjendt, Noget som selv en Stymper, der
Papir 580 r noget saa Fortærsket, · saa Bekjendt, saa Hævdet, at der ikke behøvedes
NB14:85 nu vil kalde det, kan blive lige · saa bekjendt. I sin Tid holdt Berlingske Tidende
NB22:42 t større Antal af de ham · saa bekjendte 5rd sedler. Og saaledes ogsaa
NB:63 e forstaae at hidse. Lide de Uret, · saa beklage de sig, de dadle Mskene; men det
NB9:2 Hvad Under, at Fattigfolk ere · saa bekymrede for at blive begravne! Og sæt
SLV, s. 454 ltus erat nitentis.« · Saa bekymrer Eder slet ikke om ham, lader Eder
NB24:14 sig om Dig, ak, slutter Du, · saa bekymrer Gud heller ikke sig om mig. Du
SD, s. 197 egen Anviisning, der ofte og · saa bekymret advarer mod Forargelsen, det er,
AE, s. 548 orholdet om, og endda ikke er · saa bekymret for at forstaae Bibelen som for
AE, s. 548 blive forstaaet af den, ikke · saa bekymret for at forstaae Bibelstedet, som
OTA, s. 344 er Det: at den Sagtmodige er · saa bekymret for at tilgive, saa det næsten
HH:12 lige Fader, der sidder hjemme · saa bekymret for sit Barns Vel, er saa skjønt,
IC, s. 107 nne være Troens Gjenstand! · Saa bekymret gik han paa Jorden, han der af
4T43, s. 132 else til den Bekymrede, tale · saa bekymret til den Bekymrede, at de opreise
2T43, s. 24 ed den, for hvis Vel han var · saa bekymret, med deres Forhold til hinanden.
IC, s. 177 ngende, saa sikkert, og dog · saa bekymret. Det er Wilhelm Tell; Du fortæller
NB11:185 : i Forhold til Troen, · saa Bekymringen er Tvivl, Vantro o: s: v:)
CT, s. 67 dens Bekymring! Og hvilken er · saa Bekymringen? Bekymringen er, at Ingen ved
CT, s. 67 Bekymringen. / Og hvilken er · saa Bekymringen? En Tragten efter at blive
TTL, s. 464 ller dersom Døden kom, ak, · saa beleilig, ak, som den største Velgjører,
NB2:132 ende Salget af mit Huus. Han kom · saa beleiligt, mig virkelig saa uforklarligt
NB:12 tter er et Laug, og Forholdet lige · saa belæmret med Endelighed som ethvert
Brev 194 til Dux for denne Classe, · saa bemyndiger jeg Dig herved til atter at
NB28:15 asnart en Saadan er død, · saa bemægtige strax Bedragerne ( Talerne,
NB27:61 Oprøret bryder frem hvad saa? · Saa bemægtiger Fjenderne sig det N. T. og
AE, s. 304 tænker den rene Tænken, · saa bemægtiger i samme Øieblik den hele
F, s. 482 er til. Er der ingen Forfatter, · saa bemægtiger man sig en eller anden mistænkelig,
BI, s. 235 turligviis ikke blive hverken · saa bemærkeligt eller saa smerteligt. Han
EE1, s. 75 r mest fjernet fra Musikken, · saa bemærker jeg allerede i det oratoriske
PCS, s. 135 n halv forover, og trækker · saa Benene, krumt bøiede ind ad, ind under
Brev 235 gjen taler til Dem om mig, · saa benyt endeligen Øieblikket til i en
NB20:56 have en høi Embedsstilling og · saa benytte den til at begunstige Mine, ell.
NB29:37 r kostet Andre Døds-Kampe, og · saa benytte det som smukke Steder i deres Prædikener.
NB32:93 itet hen – – og · saa benytte dette til en stimulerende Ingredients
NB32:116 gviis Alle ere Χstne, · saa benytte Præsterne sig af dette til at
Papir 491 og behandle dem som Χstne: · saa benytte vi Andre os deraf, til at betragte
NB9:27 dersom fE En fik det at vide, og · saa benyttede det mod mig, og jeg saa oplyste,
NB30:61 r Udslaget. / Men sæt nu man · saa benyttede dette saaledes: dersom et tilstrækkeligt
SLV, s. 199 e til den Anden er passeret. · Saa benyttede jeg mig af Fordelen for at bedømme
NB12:194 Naar saa Anfægtelsen kommer, · saa benytter den sig deraf, fordi jeg ingen
NB29:58 enskab ikke at være eensidig, · saa benytter det sig deraf til at udgive sig
NB14:131 ved Hjælp af mine Yttringer; · saa benytter En det i Skrifter, en Anden i
NB29:58 de Χstd. og Rettroenhed. Og · saa benytter man sig af at det nye Testamente
NB28:85 ikke at foreholde dem det: · saa benytter man sig deraf, lader som Ingenting,
NB19:79 ghed men er Forestillingen, · saa benytter man sig frisk væk af Leiligheden
IC, s. 233 t stillet, forkeert vendt, og · saa benytter Slægten samt hver Enkelt i
NB25:90 re hvad Χstd. er – og · saa benytter vi os – hvad der er uskyldigt
NB3:42 Efterfølger. / Her vilde · saa benyttes hvad der findes i disse Journaler.
NB14:147 bevaret om denne Broder. / · Saa benyttes maaskee den Parabel om de to Brødre,
NB29:37 kt, herligt, – og det blev · saa benyttet som et herligt Sted i hans næste
IC, s. 105 en, han siger sig at være, · saa benægter Du Miraklet. Miraklet kan gjøre
NB32:145 delse, Qval, Døds-Kamp. / Og · saa beordres han til at forkynde det, hvilket
Papir 15 tal Forklaring: per Chr:. Men · saa bequem den og kunde være, synes den
BI, note tes spekulativt, men den er ham · saa beqvem, saa transportabel. Han er en Asmus
OTA, s. 403 t saa betryggende, saa lyst, · saa beqvemt – men Udsigten mangler, Udsigten,
NB10:112 Illusion, i hvilken de ere · saa beqvemt indrettede, og hvilken tillige
DS, s. 243 r. Naar man indretter sit Liv · saa beqvemt og nydelsesrigt som muligt, og
IC, s. 119 bedst) indretter man sig · saa beqvemt som muligt i Alt hvad man kan skrabe
NB26:83 re sig dette jordiske Liv · saa beqvemt som muligt, at komme godt igjennem
EE2, s. 190 roppe, saa gjør Du Dig det · saa beqvemt som muligt, og saaledes lader Du
Oi2, s. 151 de en evig Salighed, have Alt · saa beqvemt, saa comfortabelt, og saa priisbilligt
CT, s. 203 n Haand at gjøre Dig Livet · saa beqvemt, saa nydelsesrigt som muligt, og
NB20:74 re ikke at være det; thi · saa beraabe de sig frisk væk paa den skjulte
YDR, s. 114 ig som Enkelt bunden til Gud. · Saa beraadfører Apostelen sig med Gud og
YTS, s. 274 er maaskee dog ingen Lidelse · saa beregnet paa at martre just en Qvinde som
DS, s. 241 dom, vil vel see, at Ingen er · saa beregnet paa at praktisere Christendom
JJ:280 n: ligeoverfor Gud at tænke en · saa berettiget Idee som Prometheus. Vel er
BOA, s. 137 at forsaavidt den Ene er lige · saa berettiget som den Anden til at gaae omkring
SLV, s. 380 anden Lidenskab, der er lige · saa berettiget som Kjærligheden var det
Papir 370 mange forskjellige Sprog, · saa beriges man naturligviis i en vis Forstand
AE, s. 202 arer den ikke Christendommen, · saa berigtiger den den. Om Speculationen har
NB8:32 eet Kors mere – og det vil · saa beroe paa om man følte sig oplagt som
NB19:61 ruge min Forstand, min Kraft, og · saa beroede det paa, om jeg nu greb det Rette;
NB7:40 olut i Lidenskab) – og · saa beroer det paa, om han vælger Troen.
CT, s. 199 , og naar saa den er beviist: · saa berolige de sig, saa mene de, nu er Alt
LA, s. 58 gteskabeligt i Tilværelsen · saa beroligede og tilfredsstillede Milner finder
EE1, s. 139 er Mennesket lige naturligt. · Saa beroligende som nu dette kunde synes for
BB:37.10 a engang saa overvældende og · saa beroligende Virkning, at det aldrig falder
4T44, s. 326 undet og tabt, da at være · saa beroliget! M. T., hvis Du kjender Andres
AE, note ler sig nu saa beroliget, o · saa beroliget«. Men religieust seet
AE, note d o. s. v., og føler sig nu · saa beroliget, o saa beroliget«. Men
EE1, s. 13 jeg skulde besøge, virkede · saa berusende paa mig, at jeg atter faldt i
EE1, s. 50 hvilken saa duftende, hvilken · saa berusende! / Hvor Solens Straaler ikke
KG, s. 162 rflyver Virkeligheden, den er · saa berusende, at den derfor let frister og
BI, s. 233 es det stod sig med Socrates' · saa berømte Sædelære. Feilen ligger
SLV, s. 97 kke for Naturens Stræben, · saa berøre vi τελος'
EE2, s. 116 ikke berøvede hende Andet, · saa berøvede han hende Leilighed til den
EE2, s. 130 er undertvang Riger og Lande, · saa besad han jo ogsaa disse undertrykte Provindser,
CT, s. 129 sig selv i selvisk Forstand, · saa besidder han dem heller ikke. Dog gives
NB12:138.c dette Sidste er Tilfældet, · saa besidder jeg jo Intet, som jeg kan siges
NB32:104 kynde Χstd – og · saa Besindelse paa, hvilket Dyb af Forvirring,
EE2, s. 307 es Forvildelse. Mon Scribe er · saa beskeden at antage, at man slet Intet lærer
NB6:35 / Et Forord dertil skulde være · saa beskedent som muligt. At det maaskee kunde
LA, s. 57 man saadan læser det, seer · saa beskedent ud, at den flygtige Læser
LA, s. 27 ommer den interessante og dog · saa beskedent valgte Opgave: » Revolutions-Tidens
NB19:18 gheden, maa collidere. / Og · saa beskikkes man saadan udenvidere dusinviis
CT, s. 250 ligegyldig derved, den Anden · saa beskjeftiget dermed – og at det saa
AE, s. 85 at gribe efter det Lavere!); · saa beskjæftige de sig ogsaa af og til med
JJ:54 at være en Alcibiades, han blev · saa beskjæmmet og ydmyget ved Gudernes Naade,
JC, s. 52 Aflad. Johannes derimod blev · saa beskjæmmet paa den Talendes Vegne, at
IC, s. 175 dt ham i Lidelsernes Tid, sig · saa beskjæmmet ved saaledes blot at skulle
Brev 262 e fortræffeligt! Det er · saa beskrivende, saa anskuelig; thi naar man
NB33:54 Individet kan lide under, hvilke · saa beskrives som gloende Pile og tilskrives
NB20:35 Excellence) de ville lee Dig ud, · saa beskylde Dig for Indbildskhed og Stolthed,
NB21:8 50rd. / Om mig selv. / / Og · saa beskylder man mig for Stolthed, at jeg
EE2, s. 196 er aldrig Tilfælde – · saa beskæftiger det Dig dog, at Du vil nedlade
NB16:56 t, samlet ene paa sig selv, · saa beskæftiger han sig med Fritænkerne,
NB19:5 aar Det er Χstd, kan Du · saa beslutte Dig til for Alvor at blive Χsten;
NB27:18 Verden, hvor i al Verden kan han · saa beslutte sig til at offre Livet, hvad kan
TS, s. 105 d bragte dem Kjerligheden. Og · saa besluttede Apostlene, i Lighed med Forbilledet
SLV, s. 304 men han forblev i Corcyra. · Saa besluttede de endeligen at skifte og dele
AE, s. 228 ggjørende for en Ramser. / · Saa besluttede jeg da at begynde; og det Første
NB14:12 a maatte der splittes ad. / · Saa besluttede jeg endeligen, at lægge den
NB13:78 saa at have Næringsorg. · Saa besluttede jeg, at henlægge hele Productiviteten,
NB30:37.a virker dette saaledes, at han · saa beslutter at forbittre Livet for Andre.
NB22:63.a behøves Beslutning mindre, · saa beslutter Ideen i Grunden paa Ens Vegne,
NB21:141 har indskærpet, men dog · saa beslægtet dermed og anelsesfuld i Forhold
NB32:137.a Udtryk er stundom mit Udtryk · saa beslægtet, at jeg maaskee ender med
SLV, s. 76 dighedens, og ingen Fristelse · saa besnærende, som Blufærdighedens,
IC d han er, han bliver misforstaaet, · saa bespottet, forfulgt, tilsidst ihjelslagen
BMS, s. 124 miskjendt, forhadt, afskyet, · saa bespottet, forhaanet, udgriint –
BI, note de Gorgias og især Polos ere · saa bespændte som Køer, der ikke ere
KM, s. 16 Declamationsnummerne angaaer, · saa bestaae disse af en Deel novellistiske
Papir 586 ndles til en rar Verden og · saa bestaae, maae jo Kjendetegnene paa det
EE2, s. 303 Venskabet. Er denne tilstede, · saa bestaaer det, om end Vennen døer, thi
NB13:37 ideale Maalestok – og · saa bestandigt ende med: jeg er det ikke, men
AE, s. 428 n Haand, at omskabe Verden og · saa bestandigt forstaae, at det er Spøg,
NB17:71 og Bæven for Gud har jeg · saa bestandigt frygtet at gjøre ham Uret,
NB15:122 dragerens Interesse ligger · saa bestandigt i, istedetfor at lade Interpretationen
NB6:47 . al denne Prædiken, og at man · saa bestandigt indirecte kan see, at Præsten
NB24:169 er forstod sig paa dette, vilde · saa bestandigt indrette hele sit Liv, eller
NB24:168 ivere og intensivere, og bliver · saa bestandigt mere og mere anstrenget. Alligevel
NB11:83 e. Streng mod mig selv havde jeg · saa bestandigt ønsket at maatte være
CT, s. 224 er, i Forhold til hvilket man · saa bestemmer » der«. Derfor
CT, s. 78 en: Christen – Hedning, · saa bestemmer Fuglen Intet; thi her er ikke
BOA, s. 226 gisk Forhold til en Omverden, · saa bestemmer han sig humoristisk, og kan da
EE2, s. 237 Synd« ethisk, · saa bestemmer han sit Forhold dertil ikke ethisk,
IC, s. 242 n her er en noget anden, ikke · saa bestemt den, der er forbunden med at bekjende
BA, note hvilket Socrates udtrykker paa · saa bestemt en Maade, at det just ikke geraader
BI, s. 103 dog ogsaa den Fordeel, at den · saa bestemt fremhæver, hvad Socrates selv
NB17:78 l. han og jeg maa gjøres · saa bestemt friere fra hinanden, at jeg aldrig
PCS, s. 129 faae bestemt igjen, hvad han · saa bestemt giver. Det umiddelbare Genie har
KG, s. 235 le savne Een og Anden, som vi · saa bestemt havde ventet at finde der; men
OTA, s. 387 aatte vinde de Forskjellige. · Saa bestemt og afgjort er det Skriftens eneste
Oi4, s. 208 maal paa, siger det tvertimod · saa bestemt og afgjort som muligt; bestandigt
CT, s. 90 ee noget Menneskes Beslutning · saa bestemt og stod saa fast. Vel seer man
CT, s. 237 iv i en saadan Afgjørelse, · saa bestemt og vitterligt vedstaae, hvad han
NB25:79 Høieste om sig selv, sagt det · saa bestemt om sig selv – just det kommer
PMH, s. 73 ens Rige ( om hvilken jeg nok · saa bestemt som han har sagt det Samme, og
NB7:65 get, Forargelsens Mulighed · saa bestemt som muligt. / , forbindtligt og
PMH, s. 74 Dialektik i Retning af Tid er · saa bestemt udtrykt, som Heraklit og Eleater
AE, s. 117 maaskee udtrykker man sig nok · saa bestemt ved at sige, at ethvert saadant
BB:24 ngselen og Attraaen er ikke · saa bestemt, at den river ham op af Jorden
NB7:49 . Derfor lærer Χstd. · saa bestemt, at man skal elske sin Fjende,
NB9:56 vad jeg altid har fastholdt, · saa bestemt, jeg er ingen Apostel ell. D.,
NB30:14 ngen udviser negativt Χstd. · saa bestemt, saa afgjørende som Jødedommen.
NB35:8 t see ubestemt; men er Synet lige · saa bestemt, saa er det dog vel en Sundhed
EE1, s. 396 anske egen Maade at see paa, · saa bestemt, saa iagttagende, saa taxerende,
NB11:125 meget mere som det, aldrig · saa bestemt, som ifior, da jeg havde solgt
Papir 433 kun være interimistisk, · saa bestemt: nei! Der vil altid blive saare
NB35:5 t tilegne sig dette) er lige · saa bestialsk som at ville ( hvilket dog ofte
NB32:124 ne saa usande ja næsten · saa bestialske Trøst saa almindelig i Χsthed,
HCD, s. 176 kedøren; en Psalme synges: · saa bestiger Præsten Talerstolen, fremtager
NB11:203 er en farlig Ven; det seer · saa bestikkende ud, at lade være at handle,
IC, s. 194 holder ud indtil det Sidste: · saa bestod han sin Prøve, han blev og forblev
IC, s. 190 han holder ud til sin Død: · saa bestod han sin Prøve. Han blev selv
SLV, s. 345 m tale om min Ubetydelighed, · saa bestyrker jeg kun en saadan Indbildning,
EE2, s. 45 stret af det Første. Du er · saa besvangret af den energiske Concentration,
NB:7 ser. Men det tør jeg ikke · saa besviger jeg Ideen. Netop naar jeg har
EE1, s. 286 hun svag, saa besvimer hun, · saa besvimer han, saa besvimer hele Familien.
EE1, s. 286 vimer hun, saa besvimer han, · saa besvimer hele Familien. En Qvindes Kjærlighed
NB29:38 aah, Sludder« – · saa besvimer hun ikke. / Og saaledes behøver
EE1, s. 286 nden stolt, saa er hun svag, · saa besvimer hun, saa besvimer han, saa besvimer
OTA, s. 392 en magelig Vogn end at gaae · saa besværet. Men aandelig forstaaet er
EE2, s. 70 ld nok til at gjøre Scenen · saa besværlig og langvarig som mulig. De
OTA, s. 391 re, ingen Trængsel er dog · saa besværlig som denne Trængsel af urolige
NB2:49 elv, fordi den gjør Livet · saa besværligt. Dertil svarer jeg: holdt
Brev 85 besynderlige dersom jeg ikke var · saa besynderlig bygget, fornemlig dersom jeg
BI, s. 81 Exempler paa Steder, der ere · saa besynderlig construerede, at de, der staae
PS, s. 251 s om en saadan Grille, der er · saa besynderlig eller saa latterlig, at den
DD:101 er Danmark«; men jeg blev · saa besynderlig grebet af de Ord: / erindrer
NB13:78 en Slags Apostel, og paa en · saa besynderlig Maade, at jeg tillige med det
NB13:22 en saadan Antagelse er lige · saa besynderlig som naar En selv ikke kan tie
SLV, s. 41 k, thi min Frygt bliver af en · saa besynderlig tragisk Art, at den netop belyser
EE2, s. 83 et Ord, som altid har havt en · saa besynderlig Virkning paa Dig. Udrette
NB18:82 Andet, saa vender Forholdene sig · saa besynderlig, at han egl. er kommet til
EE1, s. 42 , saa kan den stundom være · saa besynderlig, at jeg ikke selv vil troe,
NB33:41 gtens Taktik er derfor lige · saa besynderlig, som hvis En, der skulde løbe
Brev 85 som alle maaskee ikke vilde blive · saa besynderlige dersom jeg ikke var saa besynderlig
DS, s. 211 det gjør Ophævelser og · saa besynderlige Ophævelser, forsmaaer at
EE1, s. 295 thi de fleste Navne ere · saa besynderlige, at der aldeles ingen Sandsynlighed
NB22:61.a og derfor findes Χstd. · saa besynderligen adspredt, som man vist neppe
SLV, s. 45 , at Børn udelade Pointen. · Saa besynderligt er det, da Jøden udelod
EE1, s. 278 ere de Udvalgte, Adelen; og · saa besynderligt er det, de, som ikke kjede
AE, note nne hans Existents absolut. Men · saa besynderligt er det, den Leveviisdom der
EE1, s. 275 tydeligt nok Principet, men · saa besynderligt gaaer det til i Verden, i
Not3:18 gt og romantisk af Indhold, · saa besynderligt i dets Sammensætning, saa
DD:104 k. / d. 4 April. / det er da ikke · saa besynderligt med den Rolle, som ( Fornuftens
CT, s. 155 t Intet. / Men tro! O, det er · saa besynderligt med det Christelige, det er
IC, s. 172 il Konge, ham! Det er og lige · saa besynderligt og afsindigt som at ville
Papir 542 n, hvilket forøvrigt er lige · saa besynderligt som hvis En var Violinspiller
Oi7, s. 303 n Anledning er i Grunden lige · saa besynderligt som hvis En vilde henvende
NB32:29 n vis Grad. Motto er derfor lige · saa besynderligt som hvis jeg tænkte mig
IC, s. 103 ig at være, hvorfor saa et · saa besynderligt Svar; saa havde det jo været
IC, s. 243 : det maatte jo tage sig lige · saa besynderligt ud som en Yngling, der er
FB, s. 157 , og dersom det ikke traf sig · saa besynderligt, at de, der høre, kunne
G, s. 35 dtryk, og det kan træffe sig · saa besynderligt, at dengang den virkede mindst,
NB24:121 at det da skulde have været · saa besynderligt, at det just var de to Taler)
JJ:124 n min Ven; men det træffer sig · saa besynderligt, at hvert Øieblik er vor
G, s. 28 thi Skjebnen havde maget det · saa besynderligt, at jeg ankom til Berlin paa
AE, s. 165 , thi hvis det træffer sig · saa besynderligt, at jeg den Søndag er særdeles
NB6:36 m Bog. / Skulde det træffe sig · saa besynderligt, at jeg paa nogen Maade blev
AE, s. 477 orlig, selv hvis det traf sig · saa besynderligt, at man aldrig var det paa
EE1, s. 237 kelig skal det træffe sig · saa besynderligt, at min fordums Kjærlighed,
SLV, s. 121 seet sig om. Nu traf det sig · saa besynderligt, at vi i 5 Kroer i Træk
EE1, s. 270 rimacer. Det traf sig nemlig · saa besynderligt, at Vinden vendte sig og Mennesket
NB32:80 dt Biskop Mynster i sin Tid · saa besynderligt, det at Forbilledet skulde
JJ:249 det Evige. / M:T: thi det er · saa besynderligt, det gives jo ikke Enhver
DJ, note est: » ja! oh ja! det er · saa besynderligt, for ligesom man er, saa er
SLV, s. 57 At være en Qvinde er noget · saa besynderligt, saa blandet, saa sammensat,
JJ:99 anmelde o. s. v. – / Det er · saa besynderligt, saa strængt jeg i en vis
BOA, s. 292 let vilde forekomme ham lige · saa besynderligt, som hvis En spurgte ham,
NB33:34 ted er for den Hensigt lige · saa besynderligt, som hvis man vilde paastaae,
EE2, s. 25 vende. Det er imidlertid ikke · saa besynderligt; thi Du er som et Indbegreb
SLV, s. 348 sning om Guds Kjærlighed. · Saa besøger Tanken ham maaskee af og til;
NB6:37 g Aar ind – og havde Kirken · saa besøgt som sømmeligt er. Nu er han
Oi10, s. 401 eget Forpligtelse som Gave: · saa betakker » Menneskeheden«
CT, s. 108 byggelige forfængeligt, og · saa betakker sig, naar han faaer nærmere
NB22:126 , overbeviser det Dig ikke, nu, · saa betal Gud dermed ( reddere med Allusion
SLV, s. 268 erne fulde af Mennesker. Men · saa betaler Traadhandleren heller ei saa stor
EE1, s. 89 atteren selv har lagt i dem, · saa betegne de netop det Uskadelige i Papagenos
NB32:109 Medarbeider. / Det er dog · saa betegnende for Χstd. i Christenhed,
PH, s. 56 man«, efterat De · saa betegnende har oplyst om, hvad man skal
BI, s. 239 ecteret i sig, men hvad Hegel · saa betegnende kalder » skjøn Individualitet,«
Papir 254 a den ene Side maa være · saa betegnende, at man kan forstaae ham, og
NB30:41 er skeet, det er saa sandt, · saa betegnende, at Samtiden væsentligen
OTA, s. 399 et simple Udtryk, som dog er · saa betegnende, naar det nu gjælder om,
EE1, s. 320 ser den? Hvor er dog Sproget · saa betegnende, saa prægnant: at løse,
NB14:143 t Mandlige og det Qvindelige er · saa betegnende. / Det er da en af disse taabelige
KG, s. 201 frugtbart, saa lærerigt og · saa betegnende. Naar et strengt opdraget Barn
NB32:117 un eet Billede, men det er · saa betegnende. Tænk, at Banken i London
LA, s. 54 tionem, nil ad conscientiam), · saa betegner man Fruens Væsen, der er at
EE1, s. 120 vner det Ord Stemmefleerhed, · saa betegner man gjerne derved en Eenhed, der
NB31:20 Χstd. Sandheden – og · saa betjener man den saaledes, at man søger
4T44, s. 342 med hvad han stolt vragede, · saa betler Den om Livet, der vilde trodse Alt,
OTA, s. 219 ere Kalds besværlige Vei: · saa betragte de ham enten som Indskrænket
LA, s. 39 ske og det Religieuse. Lad os · saa betragte Hoved-Personernes Existents-Forhold
IC, s. 69 ig for et Menneske, og lad os · saa betragte Indbyderen og Indbydelsen. /
AE, s. 143 ie og Besværlighed: lad os · saa betragte Verdenshistorien, dog ikke in
Not3:6 nu Verdenshistorien angaaer, · saa betragtede han Staters Oprindelse som Noget,
OTA, s. 263 dt som een af dem.« · Saa betragter han den nøie og nærved,
EE2, s. 304 agter man Venskabet saaledes, · saa betragter man det ethisk, og derfor efter
NB4:57.a ngdens Bifald, Penge, o: s: v: · saa betragter man en saadan Stræben omtrent
FB, s. 175 deres heltemodige Beslutning, · saa betragter Æsthetiken det dog som om
TS, s. 104 at man vil sige Dig imod. Nu · saa betro Dig til » Aanden«;
G, s. 35 on ton etablere sig. Den ellers · saa betryggende gjensidige Agtelse mellem Theater
IC, s. 99 ikke lade Dig nøie med en · saa betryggende Sikkerhed og Caution som den,
OTA, s. 403 ndt og nærmest om dem Alt · saa betryggende, saa lyst, saa beqvemt –
DS, s. 172 saa tryg, Rørelsens Nydelse · saa betryggende, vi forstaae hinanden
TTL, s. 455 Enkelte sig selv og fandt sig · saa betrygget i Mængdens Skjul: see, Døden
NB5:80 være Geistlig være en · saa betrygget og omfredet Existents som hans
NB:99 eve i visse fornemme Kredse, lever · saa betrygget, fjernt fra Mængden o: s:
OTA, s. 429 gere Forhold, naar Alt synes · saa betrygget, naar Menneskene sige Fred og
NB5:90 tage med de Andre, men altid · saa betrygget. Og saa derimod herud paa de
Papir 543 r ikke engang har Profiten · saa betrygget: da er dette Nonsens, er, hvis
AE, s. 115 r ligesaa latterlig. / Lad os · saa betræffende Umuligheden af et Tilværelsens-System
AA:21 kaldte Narrifas; men han var · saa betuttet, at han staldede, da han saae
AE, s. 286 ilbagekaldt? Og hvad skal det · saa betyde, ikke at vedgaae, at man tænker
NB30:49 n det bedrøve mig, at en · saa betydelig Mand som Luther er kommet til
PCS, s. 129 saa lidt Umiddelbarhed og en · saa betydelig Reflexion, altsaa just fordi
EE1, s. 59 ved andre Stoffet spiller en · saa betydelig Rolle. Det Første er Tilfældet
PF, s. 87 g for alle at have indskudt en · saa betydelig Sum i » Corsarens«
PMH, s. 71 en ulykkelig nok til at blive · saa betydelig, at den kan blive Gjenstand for
NB30:8 e maa ikke siges – Samtiden · saa betydelig, at endnu medens jeg lever, smaae
KG, s. 315 g, hvor een Penning kan blive · saa betydelig, blive den betydeligste Gave.
Brev 85 Kulden i Berlin er vel ikke · saa betydelig, men Østenvinden er rædsom,
BOA, s. 201 e oven paa saa føielige og · saa betydelige Concessioner fra Adlers Side.
NB29:21 da ikke ere saa mange eller · saa betydelige. / Men lad os see os for, om
3T44, s. 270 ndres pludselig Forstaaelsen · saa betydeligen, naar man selv er den Paagjeldende.
NB10:88 En tilbage synes i Øieblikket · saa betydeligt ( alle de mulige Farer og Opoffrelser
Oi9, s. 383 , og saaledes, at det kastede · saa Betydeligt af sig, at en Mand, der ønsker
NB29:95 mig det Ubegribelige, at et · saa betydeligt Hoved som S:, en saa fortræffelig
NB32:102 te Msk. noget aldeles lige · saa betydeligt noget af uendelig Værd en
EE1, s. 415 ligt Paafund, og som saadant · saa betydeligt og saa latterligt, at det paa
NB30:23 en har gjort det at være Msk. · saa betydeligt som det er muligt) ogsaa gjort
NB30:23 std. gjort det at være Msk. · saa betydeligt som muligt, nemlig: at være
EE2, s. 164 , har i Almindelighed ikke et · saa betydeligt Udvalg; derimod har Valgets
SLV, s. 34 iin vel intetsigende, men dog · saa betydende Samklang af Lyd, i et Slag som
NB19:85 aar man siger: det kan jeg ikke, · saa betyder det gjerne, at man vil svinge af
LA, s. 103 eneste Menneske den ligefrem: · saa betyder det hans Afskeed, fordi han blev
Not7:38 nanden Kjerlighed for Evigheden, · saa betyder det ikke nær saa meget som naar
AE, s. 292 ede Virkelighed til min egen, · saa betyder det ikke, at jeg ved at være
NB8:63 er at det Andet bliver aabenbart, · saa betyder det naturligviis ogsaa at man selv
KG, s. 329 ennesket i denne anden Strid, · saa betyder det netop, at han ikke faaer Æren
NB28:81 gelsen ogsaa Charakteristisk; og · saa betyder det Ord » salig Den som
IC, s. 102 den af denne Forargelse bort, · saa betyder det, at Christus ogsaa er taget
Not10:8 et hedder om Msk., de lyde, · saa betyder det, at de ere mulige til Forsoning,
NB16:16 is Grad ikke knække den, · saa betyder det, fornuftigviis, at Du ikke
Papir 595 snart man stikker den ud, · saa betyder det, tiltrods for al Erfaring i
NB31:17 t synes at maatte vise sig, · saa betyder det: bliv Missionair. / Χstd.
EE2, s. 216 af det Onde end af det Gode, · saa betyder dette dog ikke, at det Onde er
NB14:108 : det Extatiske, hvad saa? · Saa betyder dette noget ganske Andet. I den
NB31:83 lig, i høi Grad den Kjerlige, · saa betyder dette os, at vi nok skal faae vor
AE, s. 154 ltid uvis, er jeg dødelig: · saa betyder dette, at denne Uvished umuligen
AE, note dningsfuld, at den respekteres, · saa betyder dette, at dens Vei gaaer gjennem
AE, s. 355 at skildre en evig Salighed: · saa betyder dette, at det er en fra det Æsthetiske
NB34:38 d. nemlig er til i Sandhed, · saa betyder dette, at det Evige i den Grad
AE, s. 356 hed ham hans høieste Gode, · saa betyder dette, at Endelighedens Momenter
NB11:147 ng, om mange Aar o: s: v:, · saa betyder dette, at hun ikke mere er forelsket,
AE, s. 278 g tager det bort i Existents, · saa betyder dette, at jeg tager Existents bort,
NB31:104 sig – og dog Begeistring: · saa betyder dette, dette Individ er udviist
NB33:53 r til de Lærende – · saa betyder vel ogsaa en Examinator En, der
NB3:59 e langt dybere Forstand sees · saa Betydning af det Hebraiske at kjende sin
JJ:381 kjed af det. Med Chrstd. omvendt, · saa betydningsfuld er den, at den først
EE1, s. 213 Men denne Indskrift, den er · saa betydningsfuld! En Bog kan have en Titel,
EE1, s. 213 Sandhed, denne Indskrift er · saa betydningsfuld, alt eftersom man er stemt,
AE, note og viser den sig desuagtet · saa betydningsfuld, at den respekteres, saa
LA, note betegnet i en Samling af ikke · saa betydningsfulde høiærværdige Individualiteter«
NB32:134 orhold, Begivenheder o: D: · saa betydningsfulde og afgjørende, at det
BI, s. 209 n hele Opfattelse af Socrates · saa Betydningsfulde, at dette Dæmoniske
OiA, s. 9 e i Betænkning at bruge et · saa betydningsfuldt Prædikat om mig selv,
BOA, s. 290 t i hans Liv – om ikke · saa betydningsfuldt som fE det at blive Student
SLV, s. 47 et Betydningsfuldeste; det er · saa betydningsfuldt, at de Elskende endog antage
4T43, s. 161 , nu i sin Korthed viser sig · saa betydningsfuldt, at det snarere frister
EE1, s. 386 Intet at betroe mig, der er · saa betydningsfuldt, saa skjønt, saa kydskt,
SLV, s. 342 g til at sige et Ord, der er · saa betydningsfuldt, uagtet det for ham slet
SLV, s. 199 n intet Ord, enhver min Mine · saa betydningsløs som et Intet. Ja brus
TTL, s. 414 ikke sinke; men hvis ikke, o, · saa betænk, at man er forfærdelig bedragen,
4T44, s. 372 har Du det ikke, nu vel · saa betænk, hvad der kunde hænde Dig
Papir 254 og her at udelade et Ord, · saa betænke man dog, hvor væsentlig dette
EE2, s. 238 igheden en Forsinkelse, ja af · saa betænkelig Art, at han næsten løber
YDR, s. 112 hjælpe os. / Intet er jeg · saa betænkelig ved som ved Alt, hvad der
EE1, s. 112 raf Modstanden og Hindringen · saa betænkelig, at Seiren bliver tvivlsom,
SLV, s. 58 ar galant, saa var Sagen ikke · saa betænkelig. Men saaledes er det ikke.
Sa, s. 175 og derfor er det, christeligt, · saa betænkeligt med at en Konge er Christen,
Sa, s. 174 og derfor er det, christeligt, · saa betænkeligt med en Konge, som er Christen,
NB19:43 g blive rolige. Det er lige · saa betænkeligt som naar En veed Beskeed
NB5:39 ikke. – Ak, Ak og naar jeg · saa betænker, at denne Mand er Biskop Mynster,
Papir 415 den egne Ulykke, naar jeg · saa betænker, hvor tungt det maa være
NB2:228 dem, lade sig lugte til, og · saa beundre. Hjælper dette mig til Fremgang
NB:37 en tage det Bedste bort – og · saa beundrer den, men ringeagter Den, der i
NB17:107 n behandlede Folk saaledes · saa beundrer man den Afdøde. / Og just De,
JJ:440 er ikke det Sande – og · saa beundrer man det. Det er Afsindighed. /
KG, s. 281 rskeren, som opdager en Fugl, · saa beundrer man vel ogsaa den Hund, som opdagede
AE, s. 276 enneske følger sit Talent, · saa Beundreren glemmer ham over hans Kunstværk;
KG, s. 281 O, men det at opdage Noget er · saa beundret i Verden, at man ikke kan glemme
SLV, note er dette paa Andre anderledes, · saa Beundringen, fordi der ingen Grund er til
KG, s. 274 aades Talemaader, om end ikke · saa beundringsværdig som den i at kunne
Papir 449 de – o, saa fortryllende, · saa beundringsværdigt – o, saa beundringsværdigt.
Papir 449 beundringsværdigt – o, · saa beundringsværdigt. Og atter er det –
EE2, s. 75 e anden Retning, at jeg synes · saa bevandret i den hellige Skrift, at jeg
IC, s. 198 der ham, Du store Seierherre. · Saa bevare Du da vore Sjele som fra al anden
Not6:24 , men jeg er ikke bleven mig det · saa bevidst) og tæller Timerne til jeg skal
NB16:92 sagde han: haver jeg talet ilde · saa beviis det, men talte jeg Sandhed, hvi
YTS, s. 255 tte sig i Dit Sted, nu vel, · saa beviis det; der er saa for Dig kun Eet
Papir 9:5 e Væren uden H. t. den s. S B. · saa bevirker det en uforanderlig Lighed i Livet,
4T44, s. 369 ne Tanke faae Magt over dem, · saa bevise Andre paa en mindre ligefrem Maade,
TS, s. 47 u fremstiller Troen, det vilde · saa bevise, at Du var en god Skuespiller; Du
NB36:19 ve Lidenskab. Deraf vil man · saa bevise, at jeg maa have gjort noget Forkeert,
BOA, s. 201 Begrebet om, som Hegel siger, · saa beviser Concessionen netop, at han er forvirret.
NB10:112 er det ikke gaaet dem lige · saa beviser det blot, at de ikke vare Χstne,
EE1, s. 48 var Bevægelse i det Sagte, · saa beviser dette det Samme. For de Tilhørere
EE2, s. 74 yrte Manden i Fordærvelse, · saa beviser dette Intet, og denne Begivenhed
OTA, s. 358 e varer hele Livet igjennem, · saa beviser dette jo netop, at denne Skole
EE1, s. 48 g var Noget i det, jeg sagde, · saa beviser han blot derved, at hans Hoved
BOA, s. 247 , lader begge Dele staae hen, · saa beviser han derved at han er i en forvirret
PS, s. 248 t om Guden er til eller ikke, · saa beviser han det jo ikke; og er det saaledes
NB27:18 den, henrettet som Forbryder: · saa beviser hele den samtidige Klogskab deraf:
NB27:18 ingen af Sandhedsvidnets Liv: og · saa beviser hele den Slægts Klogskab: ergo
NB30:126 r tilstede ved et Bryllup. · Saa beviser man vel ogsaa at det er sand Χstd.
AE, note inderligen takkede Gud derfor: · saa beviser netop Taksigelsens Inderlighed,
NB30:33 r dem – og deraf skal · saa bevises at det er Χstd. / Falsknerier.
NB13:13 e dem i dette Liv o: s: v:, · saa Beviset for at man er Guds Ven, er at det
IC, s. 105 ed, hvo Christus er, hvor kan · saa Beviset siges at bevise os det! Og desuden
NB26:57 er for Sandhed. Dette Syn skulde · saa bevæge Den, der seer det og dog vil
JJ:236 bragtes til at smile af Dig selv, · saa bevægede Talen jo Dig til at formane
2T43, s. 42 skjønne, saa tiltalende, · saa bevægende, at det visselig ikke var
2T43, s. 56 skjønne, saa tiltalende, · saa bevægende, de ere saa husvalende og
Papir 24:5 g ( per causas scire). – / · Saa bevæger et saadant Legeme sig overalt
SLV, s. 433 nde er mere religieus Taler, · saa bevæger han sig med Lethed i denne Vanskelighed
EE1, s. 402 endnu høiere ... hvorfor · saa bevæget – glem Du Jens ..... Vil
IC, s. 108 s Gjenstand! Og derfor er det · saa bevæget dette Ord: monne og I ville
2T43, s. 28 om Skriften saa alvorligt og · saa bevæget lærer os, at alle Ting maae
EE2, s. 85 e naturligviis aldrig være · saa bevæget som mit, eller saa reflekteret;
SLV, s. 428 m der, Du vilde see ham lige · saa bevæget som nogensinde, om Du hørte
SLV, s. 202 e? Hvad vil det sige, jeg er · saa bevæget som Skovens angstfulde Hvirvel
SLV, s. 397 lper hun ham, som han selv · saa bevæget taler derom. Men det er ikke
NB9:79.b lerbestemtest ud, naar det i en · saa bevæget Tid, istedetfor at blive mildt,
NB14:5 hed – og Kongen bliver · saa bevæget, at han med Taarer omfavner
EE2, s. 227 / Mit Liv har aldrig været · saa bevæget, at jeg har følt mig fristet
2T43, s. 36 indholdsrigt, stille og dog · saa bevæget, roligt og dog saa længselsfuldt.
Not3:18 n dansk Digter har været · saa bevæget, saa rigt, mangfoldigt og romantisk
TTL, s. 437 aa sjelden, var Udtrykket nok · saa bevæget, Sjelen nok saa brændende,
EE1, s. 184 ge? Den var saa rolig og dog · saa bevæget; som brød den sig en Vei
LA, s. 67 uddeelt Bedriftens Insignie: · saa beværtes der i Nutiden overalt frit
JJ:351 derpaa gøe de engang ell. to, · saa bide de: saaledes med Mskene i H: t: Indtrykket,
EE1, s. 117 istorier, han maa have havt, · saa bidrager atter denne Scene directe eller
BOA, note r tilsidst til det Rigtige, og · saa bilder hun sig ind, at hun har gjort det
NB27:51 anbringe det Christelige. / · Saa bilder man sig tilsidst ind, at det Christelige
NB27:29 Magt mod os ( hvad han ikke vil) · saa bilder vi os tilsidst ind, at vi ere paa
Papir 477 de, det Ædle, Religionen for · saa billig en Priis – at det bliver det
NB24:120.a ligen« blev salig for · saa billig en Priis, nemlig gratis. Thi Forestilling
DS, s. 207 ngang Præstens Levevei, og · saa billig er Forstandighed altid, at den ikke
HCD, s. 176 re følgende Fordring, der, · saa billig og beskeden, dog er den eneste Straf,
CT, s. 22 s i Henseende til Bekostningen · saa billig og derved saa rørende Maade,
Papir 515 lle sammen meget godt: til · saa billig Priis at være Χsten, med
TS, s. 45 men ønsker at blive det for · saa billig Priis som muligt. Denne Verdslighed
Oi2, s. 152 ingsvei, medens dog Prisen er · saa billig, at denne Priisbillighed aldeles
NB27:44 , o, og denne Fordring fandt han · saa billig, at han i usigelig Taknemlighed
NB33:14 v dette mit, i mine Tanker, · saa billige og beskedne Forslag kan maaskee
Brev 80 ed de Danske havde buden mig · saa billige Vilkaar at jeg foretrak at spise
NB17:46 og saa gjøre Alt for ham · saa billigt som muligt – jeg vilde være
NB27:64 , for at kunne gjøre det · saa billigt som muligt. / Det nye Testamentes
NB24:106 t naturligt, at de søgte den · saa billigt som muligt. Men nu er Tiden mere
NB21:41 og kan blive, gjerne vilde have · saa billigt Vilkaar som muligt. / Ogsaa jeg
Papir 479 ders Huse, udsælger den · saa billigt, at den endnu billigere end Sand
NB22:102 for kunde han sælge dem · saa billigt. / En Apostel i vor Tid. /
NB32:134 rydelsen, den anden bliver · saa biløbigt oplyst og belyst. / Hedningen
CT, s. 182 en løs Tale, der er Intet · saa bindende. Og i Guds Huus faaer Du Sandheden
SLV, s. 416 afstedkomme for megen Skade, · saa binder jeg denne Kraft i Tungsind og skjuler
NB23:84 Magtfuldkommenhed. Men see · saa bindes han i een eller anden maaskee ganske
Oi9, s. 373 kulde blive et nyt Hurlumhei, · saa Biskoppen, » ligesom Drengene Nytaarsaften,
Papir 515 rsigtens Skyld. Det bliver · saa Bisperne – i Fløiel og med de
Brev 46 ne puste til. Schelling seer · saa bister ud som en Eddikebrygger. Man behøver
CT, s. 183 rnegtelsens Afdøen er lige · saa bitter som Døden. Og i Herrens Huus
FF:156 sang alle for mig og græd · saa bitterlig og sank i deres Grave igjen og
FF:156 op igjen » og græd · saa bitterlig« pludselig udvidedes
FF:156 k i Seng » og græd · saa bitterlig, hun stod op igjen » og
KG, s. 114 ede, at vistnok Alt gjøres · saa bittert, fordi det gjøres af Kjerlighed
TS, s. 105 det blev skuffet, saa ofte, · saa bittert; jeg maatte i bittre Erfaringer
GU, s. 332 blevet tilbage – ja, og · saa Bjerget, der staaer uforandret, uoverstigeligt.
SLV, s. 232 ekjendtgjørelser, der ere · saa blandede, at Ingen kan hitte ud deraf.
SLV, s. 122 at man vælger en Feilfri, · saa blander jeg stundom min Besyv med, som
SLV, s. 57 de er noget saa besynderligt, · saa blandet, saa sammensat, at intet Prædicat
IC kelighed. Denne Mærkelighed kan · saa blandt Andet ogsaa være, hvad han har
OTA, s. 401 , om ikke blandt de Levende, · saa blandt de Afdøde, og da først og
Oi1, s. 131 old af slebent Staal« · saa blankt » at hvor Solens Straale
NB26:5 veralt kun disse halv befarne, og · saa blaserede Individualiteter, der i en ganske
SLV, s. 186 / Og dog var hun maaskee kun · saa bleg, fordi hun saae mig. Maaskee! Hvilken
Papir 585 55. / Χstus forlod Jorden. · Saa blev Χstd. betroet til msklig Redelighed;
NB36:2 saa at lyve for sig selv: og · saa blev Χstd. lige det Modsatte af hvad
Papir 408 det Absurde] var at troe, · saa blev Χsti Ord en Anti-Climax og Christus
NB27:27 mtrent maa det blive om jeg · saa blev 70,000 Aar gl – thi hvis saa
NB15:9 en blev fjernet fra Embedet, · saa blev Alt godt, saa var vi Alle Χstne,
PS, s. 258 m Guden altsaa ikke selv kom, · saa blev Alt socratisk, vi fik ikke Øieblikket
NB36:2 ys, hvis Barnet kunde det. / · Saa blev altsaa Χstd. lavet om til Optimisme,
DS, s. 245 lasse for sig selv. Hvis saa, · saa blev altsaa No 70 No 1 i Classen. Det var
DS, s. 208 rer til, hvis Levebrød det · saa blev at granske eller forske, hvisaarsag
OTA, s. 148 i dybeste Forstand det Gode: · saa blev Begeistringen ham Læremesteren,
NB30:98 ret lidt faret vild, men at det · saa blev Betydningen af hans Forhold til hende:
Brev 271 spadsere med Dem. Men saa, · saa blev Brevet liggende i Pulten, jeg i Udfaldet,
DS, s. 186 / Det har man selv mærket. · Saa blev Christendommen mild – eller
CT, s. 316 Ingen, der fordømte hende. · Saa blev Christus ene tilbage med hende –
KG, s. 103 en lærte Synden at kjende: · saa blev Christus Lovens Undergang, fordi han
EE2, s. 73 hvis han ingen Børn fik, · saa blev da hans Bidrag meget ringe. Stater
4T43, s. 135 som ikke selv er det Gode. / · Saa blev da Tvivlen den Stærkere; hvad han
BI, s. 282 ubjectiviteten skete sin Ret, · saa blev den anden Form af Ironi bekjæmpet
NB16:11 isk med det at være Msk: · saa blev den christne Menighed Msk-Slægten
NB14:77 at sikkre indirecte Meddelelse: · saa blev den dog nu igjen sikkret paa en anden
NB30:16 ffer Χstd.) – og · saa blev den liggende i sin gode Ro, hvad den
IC, s. 169 ale denne Slægt. Og da han · saa blev den Ophøiede, og det skeete: at
NB25:55 ille Timer siger det med – · saa blev den sande Tilstand jo aabenbar. /
NB23:180.b ibliotheket. Den var udlaant. · Saa blev den sendt mig nogen Tid efter. Derpaa
NB28:16 en storartet Adspredelse. / Vel, · saa blev den standset. Det var tungt nok. /
JC, s. 44 is en gal Mand fremsagde den, · saa blev denne i dettes Mund væsentlig ligesaa
NB25:63 n ligefrem med den Kaldede, · saa blev denne jo forhindret i at blive Aand,
NB25:109 e hendes Mands Samtykke. / · Saa blev der besluttet, at d. 31 Dec. skulde
NB23:191 me, Mægtige o: s: v: – · saa blev der intet Andet for Gud tilbage end
F, s. 524 pgivet Haabet om at blive det, · saa blev der jo dog, da Fleertallet af Mennesker
TSA, s. 102 tilegnede sig denne Lære, · saa blev der jo ingen Forskjel tilbage mellem
BOA, s. 218 tilegnede sig denne Lære, · saa blev der jo ingen Forskjel tilbage mellem
CT, s. 162 til » Maalet«, · saa blev der jo Plads for et Ønske. Men
AE, s. 357 at tale om den. Hvis saa var, · saa blev der jo talt en Deel om den evige Salighed,
NB8:33 g var en Skurk, en Bedrager. · Saa blev der lagt et Mord paa min Samvittighed;
G, s. 91 kun er en uegentlig Læser, · saa blev der maaskee ikke mange egentlige Læsere
SLV, s. 323 et, at faae Lov til at bede, · saa blev der maaskee Rift derom. Gjelder det
TS, s. 102 , og saa den følgende Dag, · saa blev der taget noget strengere endnu paa
NB14:102 m, at den ikke var af mig. · Saa blev der talt lidt om den. Da sagde Peter:
NB11:12 eles ubetinget humoristisk: · saa blev der til H. Hs sidste Tilføiende
KG, s. 374 har Klageren faaet de Penge. · Saa blev der to Sager. See, den Første forstod
SLV, s. 281 hun tilhørte atter Livet. · Saa blev der vel endogsaa Tale om en ny Forbindelse,
IC, s. 171 arnet, en virkelig Fader; men · saa blev derimod hele Slægten, hvilken dette
NB33:37.a inder man nok ud af det. / Anm · Saa blev det af Staten etableret som en Slags
NB22:130 s vi alle skulle være Munke, · saa blev det altfor alvorligt svarer Chrysostomus:
AE, s. 255 ubjektiviteten var Sandheden, · saa blev det altid betænkeligt med Docenternes
Brev 316 om nogen bestemt Fordring. · Saa blev det andet, Æventyret, indsendt,
Oi10, s. 412 Korsets Tegn over Hestene: · saa blev det at tage i Dyrehaven Gud velbehageligt.
NB31:101 tte Liv er en Ferie-Dag. / · Saa blev det at være Χsten, ja endog
NB2:107 at begrave Jeppe Johansen: · saa blev det comisk. En Taler kan sige: at
NB:27 jeg levede i en reen Kjøbstad, · saa blev det da endnu galere. I Grunden er
AE, s. 104 el ikke ganske færdigt. Og · saa blev det da igjen udsat – med Systemet
Brev 138 v med uden en Havmand; men · saa blev det da ogsaa nødv: at stoppe »
NB16:59 lade sig høre i Danmark, · saa blev det den fornødne Afvexling idag
EE2, s. 65 , at man elskede flere Gange, · saa blev det en betænkelig Sag med Ægteskabet,
Not11:16 , at han var uvidende; thi · saa blev det en Futilitæt, men, det at han
NB28:59 Anstændigheds Følelse. Men · saa blev det et Spørgsmaal, om ikke ogsaa
NB23:116.c get eller sig for Χstd., · saa blev det forstaaet – ikke som nu,
NB24:115 elsen« med, at det · saa blev det Fortjenstlige. Ellers gjælder
NB36:2 være det som Barnet. / Og · saa blev det gjort til sentimental Troessætning:
Oi10, s. 412 med, maaskee endog – · saa blev det Gud ganske særdeles velbehageligt
NB4:53 I en vis Forstand unegteligt; men · saa blev det heller aldrig gjort aabenbart,
Oi10, s. 412 udsk, maaskee endog – · saa blev det i aller allerhøieste Grad Gud
YDR, note gifte Præster«, · saa blev det igjen maaskee altfor meget. /
NB5:40 n det ikke lade sig gjøre, thi · saa blev det ikke Poenitentse til det Sidste)
Oi7, s. 287 terne forstaae meget godt, at · saa blev det ikke rigtigt til Noget med Næringsveien.
4T43, s. 139 ens fortsatte Tilløb; thi · saa blev det jo aldrig en Begyndelse, der begyndte
Brev 266 ker i Vold – ak, ak, · saa blev det jo dog endnu galere derved, hvad
NB26:68 ordiske Lidelser, nei, nei, · saa blev det jo ikke Aands-Forholdet, saa blev
NB26:68 et jo ikke Aands-Forholdet, · saa blev det jo ikke til Noget med det at elske
NB13:78 d at unddrage mig ganske. / · Saa blev det mig endelig klart, at jeg maatte
Brev 180 Gulvet i alvorlige Tanker: · saa blev det mig endnu tydeligere, at den Lykønskning,
NB24:54 at reise. Jeg leed meget. / · Saa blev det mig tydeligt, at der var ikke
NB11:223 øre et Jeg, det var umuligt. · Saa blev det min Opgave at digte Forfatter-Personligheder
NB17:45 dtes mig. / Men saa – · saa blev det mit Lod at være Forf. –
Not10:9 da Msket derved blev salig, · saa blev det muligt ved Naaden; men Fornuft
NB28:52 t Liv i Kraft deraf – · saa blev det nemlig Virkelighed med Din Χstd,
TS, s. 81 dselen bestemt til Høihed, · saa blev det ogsaa saaledes, omtrent som det
NB16:46 eg saa opgav at udgive det, · saa blev det Taalmodigheds Øvelse at maatte
NB31:99 mmest at smigre Samtiden. / · Saa blev det tilsidst med stor Bravour af saadanne
JC, s. 56 e ikke forholdt sig saaledes, · saa blev det umuligt at forklare Tvivlen. Vel
2T43, s. 34 d Modgangen ikke ophørte, · saa blev Din Sjæl mild. » Det er
JC, s. 35 atte ligge i et Andet – · saa blev dog denne Viden en høist relativ
2T43, s. 55 eske end blev fordærvet, · saa blev dog det indvortes Menneske fornyet,
NB22:80 ormationens Tanke ind, hvad saa? · Saa blev dog ogsaa han, den store Reformator
NB26:113 d alle jordiske Bekymringer, og · saa blev duelig til at handle. / Langtfra mig
SLV, s. 289 d med Dig, holder ud, om jeg · saa blev en Olding, hvis Intet skeer forinden,
NB22:82 gten og Tragten – der · saa blev forkyndt at være Χstd. Det
Oi7, s. 311 t komme ind i Vrøvlet; thi · saa blev formodentlig Resultatet, at hele Standen
CT, s. 26 igvæsenet Lov til at raade, · saa blev Fuglen nok fattig; thi saa vilde man
JJ:485 med Menigheden. Hvad saa? Ja · saa blev Følgen, at det blev Skik, at Præsten
EE1, s. 420 eqvent Tænker, men om jeg · saa blev gal, er jeg ikke Mand for at tænke
BOA, s. 202 entere, at han var confus: og · saa blev han afskediget. Af Adlers Afskedigelse
BA, s. 342 dig, før han blev skyldig, · saa blev han aldrig skyldig. / Hvad Adams Uskyldighed
Oi8, s. 365 for dem ikke kunde nænne. · Saa blev han altsaa ustraffet i Tiden: frygteligt!
AE, s. 322 tte kalde sin Livs-Anskuelse, · saa blev han anseet for gal. Faaer saa at være.
CT, s. 52 ar, som Fuglen, Menneske, men · saa blev han Christen. Han blev til Noget i
SLV, s. 263 han været flittig før, · saa blev han det nu desto mere, og Smerten
TS, s. 86 Hænder« – og · saa blev han dømt! O, menneskelige Retfærdighed!
NB23:202 d hudflettet – – og · saa blev han farlig ikke blot for Keiseren
IC, s. 98 m nu Christus kom til Verden, · saa blev han først Professor, og avancerede
SLV, s. 352 hiin Tid, mange glade Dage, · saa blev han gift, og Alt gik vel, kun eengang
OTA, s. 191 or Udflugterne. » Men · saa blev han ikke til Noget.« O, lader
NB20:65.a ldrig været Luthers Mening; · saa blev han jo en Forfægter af den døde
KG, s. 365 gviis kom til at see paa ham: · saa blev han jo end een Gang saa styg, som
JC, s. 47 Villie havde myrdet Mesteren, · saa blev han jo selv Mester, havde ikke den
KG, s. 262 Mulighed for dette Menneske, · saa blev han jo til Skamme ved sit Haab. /
Papir 340:15 og Medlidenhed. – · Saa blev han Mand, men han sad ikke i Forsamlingen
OTA, s. 212 nhed og Deeltagelse. – · Saa blev han Mand, men han stod udenfor Livet.
Not3:14 da han nu havde gjort det, · saa blev han mæt efter at have spiist Halvdelen
NB23:127 ... Saa døde han – og · saa blev han optagen i Herligheden. / Man kan
4T44, s. 302 at han ikke kan see Dig, thi · saa blev han selv til Intet! Men Gud i Himlene
Papir 445 elsker sig selv.« · Saa blev han sig selv tro i at opretholde sin
NB19:5 af sig selv, at han er Christen. · Saa blev han Student; valgte at studere Theologie
NB4:63 mig i » Corsaren«, · saa blev han tilfredsstillet, thi nu fandt
NB7:62 Troen: de kjendte ham, – og · saa blev han usynlig for dem, det ene er som
SLV, s. 264 ogholderen Regnskabet af; og · saa blev han Videnskabsmand. / Nu havde han
AE, s. 78 noget Menneske: hvad saa? Ja · saa blev hans Udsagn netop et Resultat. –
SLV, s. 362 var Virkelighed! Og naar hun · saa blev helbredet, og vi igjen skulde begynde
SLV, s. 285 havde givet mig Fortrinnet. · Saa blev hendes Forhold til mig en Episode,
DS, s. 235 at være Ordets Forkyndere: · saa blev Historien i Christenheden, fra Slægt
JJ:115 storier. Det vilde jeg ikke, · saa blev hun min Medhustrue, saa vil jeg hellere
NB4:145 bin, der var faldet ned til dem. · Saa blev hun saa bedrøvet, bad hendes Mand
EE1, s. 159 det factiske Sammenhæng, · saa blev hun ubetydelig, hun vilde da ikke
EE1, s. 357 else i en kommende Slægt. · Saa blev jeg da Cordelias Onkel. Jeg er en
EE1, s. 294 er meget stærkt udviklet, · saa blev jeg dog i det første Moment høilig
NB5:146 vis jeg lod Mskene forstaae det, · saa blev jeg eo ipso ingen Poeniterende, saa
JJ:81 en – ja fik man den at vide, · saa blev jeg erklæret for splittergal. Om
NB5:62 en Levende kunde have frelst mig. · Saa blev jeg Forfatter, just saaledes som det
SFV, s. 62 han selv vilde anvise mig. / · Saa blev jeg Forfatter. / Forud for min egentlige
NB5:62 et laae i mit Væsens Mulighed; · saa blev jeg forfulgt – o, dersom dette
NB9:79 jeg pleier allermeest paa Reiser. · Saa blev jeg hjemme, havde hele Plagen af Tids-Forvirringen,
NB4:31 spillede, svirede og horede jeg, · saa blev jeg ikke Martyr i Kiøbh. / Selv
F, s. 516 e have gjort for 10 Aar siden, · saa blev jeg jo reent confunderet. Livet er
NB8:109 re, arbeider mig selv imod: · saa blev jeg ligefrem erklæret for gal.
NB24:90 rmod, aldeles i Charakteer, · saa blev jeg maaskee stolt, hovmodig; og tillige
NB24:74 ve den for næste Gang. / · Saa blev jeg reent syg. Den ulykkelige qvalfulde
NB11:181 var jeg ikke til at hjælpe. · Saa blev jeg selv Taler. Deraf kommer det,
NB27:53 skal jeg selv gjøre det. · Saa blev jeg strax villig. O, havde han skjendet,
NB10:153 ans idelige Vittigheder. / · Saa blev jeg Student, men Yngling blev jeg
NB35:22 o upassende, thi, sagde de, · saa blev jo det aabenbart at vor Gudsdyrkelse
EE2, s. 206 ikke i endelig Forstand, thi · saa blev jo dette » Selv« en
NB23:178 amme som Glæden uden Smerte, · saa blev jo næsten Evigheden overflødig.
NB13:9 Lad os tænke os dette, at Gud · saa blev kjed af et Msk, og sagde til ham:
OTA, s. 267 egentligen kaldtes Lilie. / · Saa blev Lilien bekymret, jo mere den hørte
NB14:55 le mere og mere af Sigte og · saa blev Læren dogmatisk bredere og bredere.
SLV, s. 69 idder reent forkeert, – · saa blev maaskee Ceremonien udsat. Men alt
NB18:50 es Professorer, men Vidner, · saa blev man fri for al den vigtige Videnskabelighed,
NB17:105 al Evighed ikke an at tilstaae, · saa blev man jo selv den Skyldige: ergo er
NB4:75 – og saae man sig om, · saa blev man til en Steen. / NB NB. /
NB2:189 nu gratis at forkynde Χstd, · saa blev man vred. Thi det er Verdslighed man
TSA, s. 70 indret: men forhindredes det, · saa blev ogsaa Forsoningen umulig. Ak, og med
IC, s. 238 der skjuler sig i den. Da han · saa blev opmærksom derpaa, og tillige paa,
4T43, s. 133 øst saare ringe.« · Saa blev Ordet for ham hvad Faderkjerligheden
NB2:220.a rive det Geburtsdags-Brev, der · saa blev paa Geburtsdagen modtaget som Gave.
NB14:12 erede saa godt som udsat. / · Saa blev Pseudonymen sat paa. Saaledes maa
KG, s. 155 sket at være ene.« · Saa blev Qvinden tagen af Mandens Side og givet
DS, s. 229 derved bliver det, om Sorgen · saa blev rasende og siger: det gjælds ikke.
NB21:69 at han for Alvor blev No 1 ( thi · saa blev Relativiteterne Alvor) men har meget
NB25:84.b Der leed jeg meget, o, meget. · Saa blev Resten af Anti-Cl. sat ud. See, det
NB31:54 atte indlade mig med Gud. / · Saa blev Resultatet, at jeg unegteligt har
Papir 465 olt, der gjørende Uret, · saa blev saa forbittret paa Den, mod hvem han
NB35:37 e danne os en Forestilling om. / · Saa blev Sagen vendt saaledes: nei, det er
SFV, s. 46 de Efterskrift skulde komme. · Saa blev Skridtet ogsaa gjort, endnu i December
NB24:54 or langt jeg skulde gaae. / · Saa blev Skriftet pseudonymt. Saa meget blev
SLV, s. 187 Stemme, der han sagde det. / · Saa blev Sønnen ogsaa en gammel Mand; men
NB30:55 f det nye Ts Χstd ( og · saa blev vel de Fleste enige med dem selv om
NB16:33 Tids-Moment, som den første. · Saa blev vel J: M: nødt til at lægge
SLV, s. 304 tede at myrde Lycophron, thi · saa blev vel Periander borte. De gjorde ogsaa
EE1, s. 112 divid 5 Rbd. at spille bort, · saa blev Vendingen comisk. Ganske saaledes
NB16:18 d Theateret, Tivoli o: D:. / Men · saa blev Verden saa gyselig alvorlig, det vil
NB32:7 r var slet ingen Christen. / · Saa bleve Alle Χstne – og af den
NB8:104 sige dette til de Levende, · saa bleve de Rasende, de sloge mig maaskee
EE2, s. 204 genlunde tilfredsstillet, thi · saa bleve Tvivl og Fortvivlelse hinanden sideordnede,
AE, s. 377 t kunne blive der bestandigt, · saa bleve vi nok hellige Mennesker, men vi
DS, s. 194 vi virkelig skulle blive Aand: · saa bleve vi vistnok allesammen i høieste
BOA, s. 208 ja her standser det, var den · saa bleven længere eller var den bleven
NB20:128 Ak, men en Sophist var jeg dog · saa blevet alligevel, om end det Frelsende
NB32:67 ng L. her har taget, den er · saa blevet fortsat i Protestantismen, hvor
NB32:79 ge: hvor i al Verden er den · saa blevet kaldet Naaden, Evangelium og i Modsætning
NB32:112 en hvor i al Verden er den · saa blevet muligt denne Suppedage med Χstheden,
NB21:52 søgt et geistligt Embede. Var · saa blevet Præst, havde maaskee nu allerede
LF, s. 37 Forhold til Tvetydighed, lige · saa blind bliver han ogsaa, naar han seer paa
NB23:228 le være af Sandheden – · saa bliv Χsten, det er idel Lidelse. /
CT, s. 132 ust han gjør Andre rige. / · Saa bliv da endnu fattigere; thi maaskee vedligeholder
EE1, s. 220 ed med Erindringens Troskab. · Saa bliv da lykkelig kjære Antigone! Vi
NB15:84 re mere end Præst, nu · saa bliv et Christendoms Vidne midt i Virkeligheden,
NB34:9 det i Egenskab af det andet · saa bliv lidt. Synes det Dig ikke, at til at
NB21:110 n Enkelte: vil Du nu takke mig, · saa bliv min Efterfølger. / Saa bliver Gjenfødelsen
Papir 554 ke Gud modsætningsviis: · saa bliv Missionair hvad dog egl. enhver Χsten
NB9:35 ldet til at vorde Forfatter, · saa bliv, for Gud i Himlens Skyld ikke Forf.
NB26:13 holde ud paa den Maade, maa det · saa blive aabenbart, og jeg kom til at lide
SLV, s. 162 gjøre det, hvad vilde der · saa blive af Verden, er fra Pjaltenborg, hvor
NB9:17 n, og som saa Alle synes godt om, · saa blive alle fornærmede, forbittrede,
F, s. 518 ænkes udenfor det Endelige, · saa blive begge Endeligheder? Gjentages det
NB19:18 r, hudflette sig selv – og · saa blive beundret derfor. / Nei, bliv staaende
NB25:101 stille« Ildebranden, og · saa blive beundret for sin Kunst, tjene Penge
NB15:85 et forstaaer sig, dette vil · saa blive beundret som den dybeste Viisdom
EEL, s. 65 kaldende f. Ex. en Stykkudsk, · saa blive de begge latterlige. – At blive
SLV, s. 400 else, Ansvaret og Skylden. / · Saa blive de begge ulykkelige, og den Ene har
NB26:62 r de saa kan Grundene godt, · saa blive de beskikkede eller » kaldede«
CT, s. 177 i Omstændighedernes Vold, · saa blive de derimod mere og mere kræsne
NB26:99 e maaskee ønske just det, thi · saa blive de en Saadan qvit, saa indeholder
NB:67 n da dette ikke ganske kan lykkes, · saa blive de endog ondskabsfulde mod Den, som
BA, note et er tilstede til en vis Grad, · saa blive de fleste Mennesker opmærksomme
NB14:94 Gud og Sandheden at fordre mere. · Saa blive De forbittrede – og nu maa
LA, s. 61 ing eie de heller ikke Noget: · saa blive de fortredne og skjendes. Da er det
TTL, s. 415 re, som vide saa saare meget, · saa blive de heelbefarne Mænd sjeldnere
NB:137 Thi slaae de mig først – · saa blive de nok opmærksomme; og slaae de
NB32:112 end ganske svagt, Alvoren: · saa blive de stødte. / / / » En bedre
NB:137 og slaae de mig ihjel – · saa blive de ubetinget opmærksomme, og jeg
KKS, s. 103 unne faae Lov at beholde det, · saa blive de utaknemmelige, om ikke ligefrem
Oi7, s. 303 , som er Gud velbehageligt. / · Saa blive de viede ɔ: » Mennesket«
IC, s. 237 der er Sviig, Usandhed deri, · saa blive de vrede paa ham. Thi i Forhold til
NB15:40 siger Grüne, Ploug o: s: v: · saa blive de vrede, og forklare, at de er et
NB2:52 ordrer han Existents af dem. · Saa blive de vrede. De ville gjerne beundre
NB15:92 e og have forklaret Alt; og · saa blive de ærgerlige; og saa kommer man
AE, s. 214 a sin Grav: vi sees igjen, og · saa blive dernede? Og dog hvilken Inderlighed
NB35:34 re, da det er en Straf« · saa blive disse hadede, afskyede af Verden.
TSA, s. 104 sig selv udfandt det Samme: · saa blive disse Tvende dog i al Evighed ikke
BOA, s. 221 d sig selv udfandt det Samme: · saa blive disse Tvende dog i al Evighed ikke
BB:29 re det; disse artige Petere, der · saa blive dygtige Embedsmænd, ell. disse
NB2:66 Stor-By ere inficerede og vi · saa blive enige om mere og mere at overgive
NB33:37 dsstillende, at de Andre jo · saa blive fordømte, men alligevel er det
BOA, s. 213 e sit Første staae hen, og · saa blive Genie, ladende som var der god Mening
NB23:144 or – Beundring – og · saa blive ham qvit i Henseende til at skulle
NB26:86 kke var det Fordrede, det maatte · saa blive hvad just det bedre Msk. selv maatte
NB13:37 være det; det Hele vilde · saa blive indenfor det Interessante, de Samtidige
DS, s. 245 jøre det til Maalestok, og · saa blive maaskee endog udmærkede –
NB5:56 støde dette fra sig – og · saa blive Mskene vrede, ansee det for Stolthed
NB28:92 ioner: hvor i al Verden skal det · saa blive muligt at faae et ubetinget Indtryk
NB12:196.a ganske sandt, Stødet vilde · saa blive mægtigere; men jeg vilde ogsaa
NB24:169 fordrer Tro. Her vilde man · saa blive opmærksom paa Adskilligt. Saa
NB34:5 flere Arter af Χstd. Det kan · saa blive populairt, Sligt kan Folk faae i
NB26:67 ker – hvad skal det · saa blive til! Hvor skal en chinesisk Qvinde,
Papir 459 live opmærksom, der kan · saa blive Træk, maaskee Flamme, maaskee
NB6:28 relse Livet. Indolentsen vil · saa blive ved at bilde En ind, at det negative
AE, s. 176 eten. / Men hvad saa? Skal vi · saa blive ved denne Disjunktion, eller tilbyder
NB14:142 ere vi Trælle under Loven 2) · saa blive vi Børn 3) saa Børn der raabe
FB, s. 195 evalle: blir han udødelig, · saa blive vi det Alle. – Hvad her er
Papir 548 ære Præst – og · saa blive vi ved pathetisk at tale om at bekjende
NB8:11 e den jordiske Vinding – og · saa blive æret, anseet, afholdt. Thi en
NB14:72 glemme Gud – nei, lad den · saa blive! Vilde jeg ved at Tornen borttages,
NB18:92 for, at det skal komme igjen, og · saa blive, da det er i mit Huus, en ecclatant
NB3:38 til Bilag. / / Indholdet vil · saa blive. / / 1) Noget om Præmisse-Forfattere.
NB14:72 mme mit Samfund med Gud: lad den · saa blive. Og derfor, idet jeg beder, at den
NB25:92 » Forsoneren«; og · saa bliver » Apostelen« en Slags
Papir 461 kynderen virkelig giver Afkald, · saa bliver Χstd. en foruroligende Magt,
NB21:41 det ikke er Χstd., thi · saa bliver Χstd. selv en ganske rædsom
NB12:101 glæde sig ved og nyde Livet: · saa bliver Χstd. som en Art Grusomhed.
NB23:144 std. ikke gaaer fremad! · Saa bliver Χstus en Mythe, et sindrigt
Not9:1 af Forening og Identitæt, · saa bliver Χstus ubegribelig. Forøvrigt
Papir 519 noer er bundet til Slaget, · saa bliver / den ikke narret. Og den lille
NB9:78 e om et halvt Aar – og · saa bliver 82 Aar. Nei, Sligt kan man gjøre
KK:2 ividuum consequent paa Aanden, · saa bliver Aanden overhovedet og alle aandelige
NB26:42 il at være som de Andre, · saa bliver Abstraktioner som Publikum, hvilket
BOA, s. 120 e det Overordentliges Løn: · saa bliver Adskillelsen en langvarig Historie
BOA, s. 119 sikker og afgjort besluttet: · saa bliver Adskillelsens smertelige Operation
NB7:6 en lille Forsigtigheds-Regel, · saa bliver Alt aabenbart. Gud skal vide, om
NB12:175 efrem Beviis mod Christenheden. · Saa bliver alt en Potens strengere. Dette vil
G, s. 76 skal angre, bede om Tilgivelse, · saa bliver alt godt igjen. / Job holder imidlertid
NB26:43 den Yngling kommer til at styre, · saa bliver Alt godt. / O, Herre Gud hvor dumt.
EE1, s. 356 gt, naar Ethiken kommer med, · saa bliver Alt haardt, kantet, uendelig langweiligt.
IC, s. 218 ng, at Alle ville antage den: · saa bliver Alt i sin Orden; saa bliver for
Not10:9 r en subjektiv Bestemmelse, · saa bliver Alt til Intet. / Dogmet har disse
Oi7, s. 282 Digter, som vi nu have seet: · saa bliver altsaa den officielle Gudsdyrkelse:
Papir 456 randrer jo Sagen uendelig; · saa bliver altsaa just Opvækkelse Det Forkyndelsen
TTL, s. 464 vidt Døden er Afbrydelsen. · Saa bliver Alvoren den at leve hver Dag, som
AE, s. 376 kke antage dette for Opgaven, · saa bliver Analogier til Klosterbevægelsen
AE, s. 417 saa opdager det Grændsen, · saa bliver Anfægtelsen Udtryk for Grændsen.
AE, s. 476 vil fastholde denne Fiction: · saa bliver Angeren comisk at opfatte, saa er
NB4:14 tik er denne: skriver jeg 53 Ark, · saa bliver Anmeldelsen en Spalte i det Allerhøieste
NB4:14 kriver jeg en Piece paa 10 Pagina · saa bliver Anmeldelsen et heelt Nummer, m
NB32:74 at fremstille det, hvilket · saa bliver anseet for at være Religieusitet,
SFV, note Blot een Ven og Medarbeider, · saa bliver Ansvaret en Brøk, end sige, naar
TSA, s. 82 e umulig kunne forstaae ham, · saa bliver Ansvaret kun desto større for
NB30:12 at være til det at lide, · saa bliver Askesen let en Eudaimonisme, hvad
SFV, s. 75 lde forekommer sjeldent, thi · saa bliver Barnet flyttet op i en ny Klasse.
NB15:117 ell. man maa sige det, og · saa bliver Barnet foranlediget til mere at
BA, s. 379 mgivelsen var – og saa, · saa bliver Barnet fordærvet. Men skeer dette
NB26:61 e, at den næste Slægt · saa bliver bedre: ja, paa den Maade lader det
AE, s. 130 det mindste Spor af et aber, · saa bliver Begyndelsen gal. Men er det saaledes
IC, s. 239 sin egen Undergang«), · saa bliver Beundreren utaalmodig, han bliver
BOA, note lings-Anmelder kan) – og · saa bliver Bogen anmeldt saaledes ɔ: Bogen
NB:47 s-Anmælder kan) – og · saa bliver Bogen anmældt saaledes ɔ:
NB3:38 i, lad saa hell. Adler fare. · Saa bliver Bogen smaa Afhandlinger. I denne
NB30:18 Du vil«: hvad saa? · saa bliver Borgermanden vred, dersom den Anden
NB17:69 stne sig en enkelt Dom, der · saa bliver Circulationen ham betræffende;
NB20:28 saadan til en vis Grad, og · saa bliver Collisionen ogsaa derefter. /
SLV, s. 54 været hende til Tjeneste, · saa bliver Confusionen haandgribelig. Jo mere
KG, s. 298 hed bliver / 1 Cor. XIII, 13. · Saa bliver da ... Kjerlighed. / / Ja, Gud være
Papir 9:6 er det sig da med Bønnen? · Saa bliver da Bønnen kun at betragte som
2T43, s. 30 den, hvem de skulle veilede. · Saa bliver da den Lykkelige, ikke mindre den
NB18:70 haardt paa i Χstheden. · Saa bliver da en ny Lærer ordineret. Det
PS, s. 252 ne ganske kunde forstaae ham. · Saa bliver da Paradoxet endnu forfærdeligere,
KG, s. 227 ighed troer Alt. / / » · Saa bliver da Tro, Haab, Kjerlighed, disse
Brev 268 ver Dem til det onde Lune, · saa bliver De ikke yngre. Men ikke sandt, nu
CT, s. 38 tage. Naar det skeer saaledes, · saa bliver den – forhenværende Rige
AE, s. 391 geliet et Rygte, lidt Bysnak; · saa bliver den Alt ved Gud Formaaende En, der
NB13:48 saa Sandheden rører sig, · saa bliver den erklæret for Skandalen. Da
NB29:94 da kun er nogle faae Aar – · saa bliver den Fattige, Lidende o: s: v: lige
NB23:42 Passer den anden Part ikke paa, · saa bliver den første Part i Fordelen med
AE, s. 391 tendommen en let Indbildning, · saa bliver den ikke Andet end Overtro, ja den
NB30:135 Godhed og Godmodighed, thi · saa bliver den lige saa rasende paa Χstd.
NB24:29 men den lønnes med megen Tak: · saa bliver den ligesom mindre. Nei, naar den
BI, s. 290 elighedsfuldhed nødvendig, · saa bliver den Mystification, der anvendes,
SD, s. 230 man kan tænke Synden ( · saa bliver den Negationen), men ikke en enkelt
CT, s. 83 han længst fra det Evige, · saa bliver den næste Dag en uhyre, forvirret
NB32:135 d. betjenes paa den Maade, · saa bliver den ogsaa noget qvalitativt Andet
AE, s. 405 saa, ja saa lidt efter lidt, · saa bliver den Religieuse nok lykkelig igjen
NB19:69 re Dage løbe efter Afguderne, · saa bliver den Religion, hvilken de i Ynglings-Alderen
NB21:116 har handlet afgjørende, · saa bliver den samtidige Klogskab tvivlsom,
LA, s. 85 ng bliver Forholdet et andet, · saa bliver den Slyngen, som kaster En i det
NB2:18 og ligesom Cholera blev staaende, · saa bliver den staaende. Ethvert videnskabeligt
NB14:33 . Men naar jeg skal til at leve, · saa bliver den uendelige Afgjørelse igjen
EE2, s. 202 ig op i Aandens evige Verden, · saa bliver den underveis og fryder sig ved
NB28:25 ligviis Mskenes Bistand, og · saa bliver den usandere og han faaer naturligviis
BI, note ve Selvbestemmelsens Moment, · saa bliver den Vanskelighed, at Socrates' Udvortes
NB28:24 bliver den ( vi stiger) Doctrin. · Saa bliver den Videnskab. Saa gaaer det i Philosophien
NB4:60 ig, faaer udgivet det i en Piece, · saa bliver denne anmeldt og berømmet –
NB:37 han gaaer hen og gjør lige saa: · saa bliver denne Begeistrede igjen forfulgt,
NB12:168 g faaer sin Spændkraft, · saa bliver denne Christen-Verden rasende; nu
BOA, s. 126 Extraordinaire, det vil sige · saa bliver denne Plads ham at anvise, hvad
CT, s. 156 r Alt, saa bliver Talen sand, · saa bliver denne tomme og intetsigende, kun
EE2, s. 144 et som Spire i det Første, · saa bliver dens Fremtræden naturligviis
NB5:19 dre Msker derom, dersom han taler · saa bliver der aldrig Noget af; i samme Øieblik
SLV, s. 147 kaste sig paa Forelskelsen, · saa bliver der aldrig noget Ægteskab. Men
NB2:189 . ell. med at bekjende Christum: · saa bliver der Allarm – og derimod ikke
NB22:107 r høiere end Gjennemsnittet: · saa bliver der Allarm i alle Journaler –
NB2:16 bet bliver straffet af Foresatte, · saa bliver der Allarm; men om Publikum, Mængden,
Brev 193 er, det glæder mig, thi · saa bliver der altid en Deel til mig, naar
BI, note det maa tillægges i Stykket, · saa bliver der altid en Uklarhed tilbage i
NB11:186 ad saa? Ja hør nu blot. · Saa bliver der anlagt Justitssag mod hende,
Papir 371:2 e noget saare vidtløftigt, · saa bliver der da endnu mindre i Tidens Fremgang
NB14:92 t – udvortes Virkelighed.) · Saa bliver der da Sensation, lidt Op- og Sammenløb,
NB4:58 / Uden Presse og uden Anonymitet, · saa bliver der dog altid den Trøst, at det
EE1, s. 87 forklare Grunden til denne, · saa bliver der dog altid et Noget tilbage,
Papir 270 ussleste Trælle – · saa bliver der dog altid ogsaa Mange tilbage,
ATV, s. 209 et Phantom, og er en Nar. Men · saa bliver der dog Een, jeg tager med mig,
NB7:98 te » man« tilveie, · saa bliver der dog en Deel af Ansvar paa ham,
NB:199 en Sidste har fjernet sig – · saa bliver der dog endnu Een tilbage ved Dødsleiet
OTA, s. 135 nden, der kan see Stjernerne: · saa bliver der dog ingen Aftale mellem ham
NB32:102 am eller hans for Dig: ja, · saa bliver der egl. Leilighed til Penge-Spekulation,
NB4:79 in Tid har indrettet den. Og · saa bliver der en ny at tilføie: hvorledes
IC, s. 53 l at være saadan Christen: · saa bliver der en uhyre Standsning, den Standsning,
AE, s. 147 s med det at blive subjektiv: · saa bliver der en Vanskelighed tilbage, der,
NB14:138 kets øieblikkelige Tjeneste: · saa bliver der et Deficit for den Generation
EE2, s. 127 Ægteskabets Langvarighed, · saa bliver der for Dig et ængstende Misforhold.
KG, s. 102 lemrum, et ledigt Øieblik, · saa bliver der gjort Nysgjerrigheden og Ørkesløsheden
Papir 459 r der ikke bliver Træk, · saa bliver der heller ikke Flamme, og naar
NB10:194 fitere af Sandsebedragene. · Saa bliver der i hver Generation endnu et Par
EE1, s. 116 ed, Leporello har i Operaen, · saa bliver der ikke Andet for end at lade denne
EE1, s. 347 til en Daglig-Kjole – · saa bliver der ikke Raad til mange Puf ...
NB25:71 Saa gaaer Frimodigheden ud, · saa bliver der ikke Tale om at lide for Sandhed,
Papir 459 men gjør den ikke det, · saa bliver der ikke Træk, og naar der ikke
SLV, s. 216 ørste Sætning urigtig, · saa bliver der ingen Conclusion af. Men her
NB22:107 Hiint, hvorom maaskee Talen er: · saa bliver der ingen Conversation af; man bliver
OTA, s. 186 aa er det væsentlige Eet. · Saa bliver der ingen fristende Anledning til
BA, s. 337 ynd betyder numerisk een Synd, · saa bliver der ingen Historie af, saa faaer
NB30:96 ulde elske mig, han behager mig. · Saa bliver der intet Andet for, jeg maa lade
NB8:24 ig den rene Alvor absolut idealt, · saa bliver der intet Latterligt; thi denne
AE, s. 476 ne tilintetgjør det Andet, · saa bliver der Intet tilbage. Dog har vel Gorgias
NB21:82 le med sig selv – men · saa bliver der jo ikke det mindste Spektakel
AE, s. 341 er Speculationens Opfattelse, · saa bliver der jo ingen Mediation, thi saa
AE, s. 341 r der jo ingen Mediation, thi · saa bliver der jo ingen Modsætning, og en
NB9:74 ove sig i den; vil jeg ogsaa tie, · saa bliver der jo Ingen. – Hvad Embedet
NB8:38 at være Χsten er rigtig, · saa bliver der jo saa godt som ingen Christne,
NB32:46 Udfaldet af hans Liv – og · saa bliver der jo Sandhed i, om En vilde sige:
AE, s. 172 ader at gjøre Alt lettere, · saa bliver der kun een Fare mulig, den nemlig,
AE, s. 172 stor, at den blev altfor let; · saa bliver der kun eet Savn tilbage, om end
BOA, s. 157 Tøile indtil det Yderste: · saa bliver der kun Faae som forstaae ham, de
NB21:151 en ret vil bruge sin Hest: · saa bliver der lagt skarpt Mundbid paa, og
BOA, s. 157 tiske, sluddrer lidt imellem: · saa bliver der Mange, som forstaae ham. Naar
KG, s. 102 ighed er, svares noget Andet, · saa bliver der ogsaa Tid, Mellemrum, et ledigt
Brev 39 dt d. 5 Mai 1813 død / og · saa bliver der Plads nok til et lille Vers,
NB24:100 kke bliver fordret – · saa bliver der saa god Leilighed til at blive
AE, note opdage Paradoxets Vanskelighed, · saa bliver der sandeligen ingen Deel tilbage
Oi7, s. 287 just anpriser eenlig Stand. / · Saa bliver der sendt Bud til Præsten; Jordemoderen
AE, s. 362 aar dette lille Dyr ikke vil, · saa bliver der slet ikke Noget af hele Eventyret,
NB12:58 i, det varer ikke længe, · saa bliver der smaaleet af ham, han bliver
BOA, note deres Fængkrudt er fugtnet, · saa bliver der snart kun en Tradition tilbage
TTL, s. 393 r et Regnskab være – · saa bliver der Stilhed, saa bliver Enhvers
NB31:82 Tyngde, at saa snart Du er med, · saa bliver der Storm, Havsnød, Lidelse:
KG, s. 375 d anklager et andet Menneske, · saa bliver der strax anlagt to Sager; just
AE, s. 164 g naar vi blot passe paa det, · saa bliver der Tid for dem, der ikke maae nøies
SFV, s. 53 Saa bliver jeg ganske rolig, · saa bliver der Tid til at skrive hvert Bogstav
EE1, s. 69 e, men paa det Sjælelige, · saa bliver der tillige en anden Omstændighed
JJ:380 sk dette Ord om Alt. Naar saa er, · saa bliver der tilsidst ikke et Msk. uden at
Papir 459 ager lige Modsætningen, · saa bliver der Træk, men gjør den ikke
NB20:7 nteresseret i Levebrødet, · saa bliver der vel endogsaa 1100, et helligt
NB23:67 g ud af Statskirken – · saa bliver der vel ikke Mange tilbage til at
Brev 194 s dette Dig en Forandring, · saa bliver derved, hvad jeg anseer for Hovedsagen
SD, s. 156 Spidsborgerligheden, det er, · saa bliver det aabenbart, at det var Fortvivlelse;
CT, s. 151 , saa fortvivler han, det er, · saa bliver det aabenbart, at han var fortvivlet.
NB25:97.b det ikke mere kan forhindres, · saa bliver det aabenbart, at Leiesvendene ere
Papir 402 rages der piattet deri, og · saa bliver det aldeles Skidt. Det er dog altid
JJ:363 r vil gjøre det svært, · saa bliver det altfor let – at gjøre
EE1, s. 115 . Er dette ikke Tilfælde, · saa bliver det altid betænkeligt at bruge
Papir 416 føies 2 Hjørner til · saa bliver det altsaa 6 Hjørner. Hvilken
Papir 469 kke er en Næringsvei. / · Saa bliver det altsaa derved, at Χstdom
BI, s. 96 gt Forhold til sin Gjenstand, · saa bliver det at spørge identisk med det
AE, s. 547 Barn ligefrem forstaaet; thi · saa bliver det at være Christen aldeles
AE, s. 334 god at existere deri – · saa bliver det at være Christen noget Andet
Sa, s. 173 Verden af Christne – thi · saa bliver det at være Christen noget ganske
NB25:89 t af det Ligefremme – · saa bliver det at være det Overordentlige
BOA, note d) alligevel blive Forfattere, · saa bliver det at være Forfatter en Slags
Papir 515 er meget faae Χstne: · saa bliver det at være Læreren meget
BA, s. 424 betyde hvad det skal være, · saa bliver det bedst at bestemme Begrebet lidt.
NB:7 d, saa faaer man Øinene op, · saa bliver det beundret hvad jeg har villet,
NB27:11 mhed istedetfor Omvendthed. · Saa bliver det Christelige en ligefrem Udvikling
EE1, s. 97 eller hører jeg ham tale, · saa bliver det comisk, at han har forført
AE, note tage sig sammen og gaae lige: · saa bliver det Comiske tydeligere, fordi Modsigelsen
Brev 274 Ja, naar De reiser til Sverrig, · saa bliver det da ganske i Rigtighed med min
NB10:108.a et pathetisk Indtryk har: men · saa bliver det den frygteligste Raahed, langt,
NB24:38 oget Enhver sagtens kan være. · Saa bliver det derimod fornemt at gaae videre,
NB35:22 det er skjønt – og · saa bliver det derved, saa vralter han hjem
CT, s. 242 aa angaaer det Dig ene, eller · saa bliver det Dig, som angik det ene Dig,
EE2, s. 271 han tabt Alt, vinder han den, · saa bliver det dog altid tvivlsomt, hvorledes
NB29:95 t det Første i sin Magt, · saa bliver det dog altid tvivlsomt, om han
KKS, s. 100 ust ikke kan kaldes en Pligt, · saa bliver det dog en Selvfølge af den menneskelige
BI, s. 182 blev han ham en comisk Figur, · saa bliver det dog et andet Spørgsmaal,
Papir 254 Husholdning paa Græsk, · saa bliver det dog et stort Spørgsmaal,
F, s. 506 pythagoriske Læresætning, · saa bliver det dog lige taabeligt, om en Ældre
KG, s. 301 han ikke længer har Penge, · saa bliver det dog lige vist og sandt, at han
BI, note nd zu denken haben ( Pag. 56), · saa bliver det dog lige vist, at alle slige
NB33:2 gsaa 10rd meget for meget. / · Saa bliver det dog nok bedre, at man ikke lader
NB31:158 ilkaar hører at lide – · saa bliver det dog nok det Klogeste at komme
NB2:82 r den fuldkomne, og antages dette · saa bliver det dog Nonsens; thi fuldkomnere
EE1, s. 87 egaaer en Forandring dermed, · saa bliver det dog væsentlig det Samme,
DS, s. 186 verdslig Hæder og Anseelse, · saa bliver det egentligen et Spilfægterie
NB8:63 r, at Modtageren er den Elskende, · saa bliver det Elskede ham aabenbart, thi han
AE, s. 148 Konge ægter en Prindsesse, · saa bliver det en Begivenhed. Er det at tænke
NB30:98 frelses dog, altsaa af Gud: · saa bliver det en betydelig Existents. /
TTL, s. 410 ukker sine Øine og smiler, · saa bliver det en Engel – ak, og naar
EE1, s. 99 Sjælelige ind i Don Juan, · saa bliver det en Latterlighed og en Selvmodsigelse,
NB22:107 eed mere end nogen af de Andre: · saa bliver det en levende Conversation. /
NB14:83 levende af Planteføde – · saa bliver det en Mulighed. Man tænke sig
DS, s. 219 hen og gjør derefter; thi · saa bliver det en Umulighed at holde sammen
Papir 548 r det polemisk Existentielle: · saa bliver det enten Nonsens eller Hykler
Brev 82 aft nok til ret at hade mig, · saa bliver det et saare besynderligt Forhold,
BA, note man her yderligere vil sige, at · saa bliver det et Spørgsmaal, hvorledes
NB33:17 igt tæller man sammen og · saa bliver det et stort Tal, aandeligt tæller
KG, s. 257 intet Evigt i dette Menneske, · saa bliver det Eviges Berøring forgjeves,
AaS, s. 43 ndnu ei er bleven færdigt, · saa bliver det formodenlig 48 Ark – naar
NB12:19 il at begynde langt tidligere. / · Saa bliver det forresten bedst at holde igjen,
SLV, s. 38 saasnart Talen skal begynde, · saa bliver det første Spørgsmaal, hvad
NB10:187 man see paa ham – og · saa bliver det galere. Paa den anden Side mærker
NB9:61 siger han, sikker nok i sin Dom. · Saa bliver det hans Sag, det er ikke for min
NB28:41 Abraham beholder Isaak, men · saa bliver det Hele dog væsentligen inden
FB, s. 181 andelsspeculation. Taler han, · saa bliver det Hele en ulykkelig Kjærlighedshistorie
AE, s. 391 es det Dialektiske, hvad saa? · Saa bliver det Hele til Fruentimmer-Vrøvl
AE, s. 532 eller Doctrin for Tænkere, · saa bliver det Hele til Intet, den er en Existents-Bestemmelse
AE, s. 423 agtskib Evigheden nærmere: · saa bliver det Hele til Intet, thi et Menneskeliv
NB14:147 staae, han skal afsted: og · saa bliver det hverken til det Ene ell. til
NB11:155 Salighed ell. evig Fortabelse) · saa bliver det i Grunden Phantasterie med at
NB17:32 e Stadium – dette fraseet, · saa bliver det i psychologisk Henseende Snurrige
SD, s. 140 ringer ham til Fortvivlelse, · saa bliver det i samme Øieblik aabenbart,
NB33:50 saa egoistisk som de Andre, · saa bliver det igjen en anden Art Egoisme,
BOA, s. 267 rsage denne Philosophie; men · saa bliver det igjen en ganske simpel Følge,
NB26:25 Prøvelsen«, men · saa bliver det igjen Nydelse af dette Liv.
NB26:30 s Opreisning o: s: v:, nei, nei, · saa bliver det ikke Χstd. / Nei, Evangeliet
NB27:72 n ikke taler ethisk om det, · saa bliver det ikke det Ethiske; og paa den
TS, s. 73 at høres med i Spektaklet, · saa bliver det ikke Guds Ord; skaf Taushed!
NB27:6 r Du bliver opsætsig, ja, · saa bliver det ikke med det Gode, Din Opsætsighed
DJ, s. 73 nsigt. Skal dette fremstilles, · saa bliver det ikke væsenligen en Opera,
BI, s. 121 gaaer ligesaa med Protagoras, · saa bliver det Ironiske ogsaa mærkeligt
KG, s. 231 orstaaer han ham ikke ganske, · saa bliver det jo bestandigt muligt, at det
BA, s. 453 l have Timeligheden ind deri, · saa bliver det jo comisk nok, at den evige
KG, s. 49 Du skal elske«, · saa bliver det jo dens Sag at indestaae for,
NB27:78 er det Begjerede, nei, nei, · saa bliver det jo det Gamle, nei, hvor det
EE2, s. 49 naar man da bliver i den, · saa bliver det jo dog en anden Kjærlighed,
NB26:68 k god Gave – min Ven, · saa bliver det jo dog ikke til Noget, bliver
TS, s. 63 ver Dag erindres om at glemme, · saa bliver det jo ikke til Alvor med at glemme.
SLV, s. 45 hvoraf den er en Consequents, · saa bliver det jo latterligt, om den alligevel
AE, s. 451 igen kun Arkeskriver-Arbeide, · saa bliver det jo netop min Fortjeneste, at
NB15:23 n hell. ikke hjælpe; thi · saa bliver det jo noget ganske Andet og ikke
NB27:68 isterne eller ikke. Antages det, · saa bliver det jo uforklarligt, at han var
Papir 459 Ja, saa er jo Alting godt, · saa bliver det jo vel til Ingenting, og det
NB11:134 snart han giver sig ganske hen, · saa bliver det just hans saligste Trøst,
BOA, s. 127 e i at være Extraordinair, · saa bliver det Jux. Og Følgen deraf bliver
G, s. 94 ne Henseende i en Feiltagelse, · saa bliver det Komiske det Fremtrædende.
NB:79 ten, førend man spiser: ja · saa bliver det Kræserie. / Men siger Du:
SLV, s. 163 ngang nede i Tilværelsen, · saa bliver det kun smaa Forretninger, et lille
Papir 532 ive Engle. Ganske rigtigt, · saa bliver det latterligt, som det er blevet
EE1, s. 144 ivitet være det Absolute, · saa bliver det latterligt. Man finder undertiden
NB21:148 han ikke gaae ind paa det, · saa bliver det let just af Tilhængerne udraabt
KG, s. 296 ikke er Mange, som helbredes. · Saa bliver det lige fuldt sandt, at Kjerlighed
AE, s. 343 han skal opgive sin Forstand, · saa bliver det lige saa vanskeligt for den
AE, s. 541 gning mellem Mand og Mand, og · saa bliver det lige vanskeligt for Alle.
NB5:77 es, ɔ: at reflectere dobbelt: · saa bliver det ligefrem et Martyrium. Og dette
NB17:8 men Ingen af os udtrykker det. · Saa bliver det lutter Selvmodsigelse. / Præsten
JJ:145 Kraft deraf handler jeg – o · saa bliver det maaskee værst for hende.
EE1, s. 377 ge forskjellige Synspunkter, · saa bliver det mig dog altid kjærest at
NB18:51 feil. Har jeg grebet feil, · saa bliver det mig nok tydeligt; saa angrer
NB22:39 amtidigheden er taget bort, · saa bliver det mildere Forhold ( Taknemlighedens,
KG, s. 216 odsatte – i Kjerlighed, · saa bliver det Modsatte opbyggeligt. Der er
Not4:5 nde Communication er afbrudt · saa bliver det naturligt at tye tilbage til
Not11:9 kommer det Positive ikke snart, · saa bliver det Negative let fordunklet, og
Papir 264:10 ver Gang bliver kortere · saa bliver det og fyldigere, fordi den usikkre
NB10:48 o: s: v:. Men kan jeg ikke det, · saa bliver det Overordl. taget forfængeligt,
EE2, s. 301 inde et Eenhedspunkt for dem, · saa bliver det rigtignok det Bedste, at ende
Oi7, s. 298 at bestaae i at avle Børn, · saa bliver det saa populairt og fatteligt som
Papir 459 rer til en vis Grad med: · saa bliver det saa tilspidset, at det ikke
NB2:104 a henkaster et Ord til ham, · saa bliver det samme Msk. saa uendeligt smidigt
Not11:22 ere retfærdiggjøre), · saa bliver det Seyende hævet til potentia
CT, s. 212 ortsat og blevet meget yndet, · saa bliver det som et Overfald, naar en Tale,
NB2:173 ropper i sine Beenklæder · saa bliver det strax bekjendtgjort i Avisen,
NB11:85 ns, hvor det er idel Actuositet, · saa bliver det strax mildere. At det bliver
EE2, s. 216 skjøndt Individet bliver, · saa bliver det til det, det umiddelbart er.
NB10:177 t naar det ikke var til før, · saa bliver det til. Thi nu er det dog blevet
Oi6, s. 263 e, hver Enkelt er Publikum. / · Saa bliver det tilsidst en Slags Lyst, svarende
NB34:39 ke er ham nærværende, · saa bliver det Timelige ham vigtigt –
PS, s. 251 Er dette ikke tydeligt strax, · saa bliver det tydeligere i Conseqventsen;
NB13:72 ve raadført sig med Gud: · saa bliver det udskreget som Anmasselse, Stolthed,
BI, s. 112 faldende ved Socrates' Taler, · saa bliver det uforklarligt, hvorfra al den
IC, s. 40 var Gud, der sagde disse Ord: · saa bliver det usandt; thi det er usandt, at
NB27:6 forstaae at Alt er med det Gode: · saa bliver det utaalmodige Sind vel rasende
AE, s. 299 live tydeligt ved Slutningen, · saa bliver det vanskeligere og vanskeligere
Papir 582 er blot at være Msk. / · Saa bliver det vel det Rigtigste da det at
NB12:58 almodigt for Guds Skyld, og · saa bliver det vel ikke til mere. Men opløfter
NB4:30 g, og bruge Klogskab dertil, · saa bliver det vel ikke umuligt ( thi for Gud
BOA, s. 278 st til sin Embeds-Examen, · saa bliver det vel med hvert Aar mindre sandsynligt,
NB28:36 re Opposition – og · saa bliver det vel min Opgave. / Aabenbart
NB18:58 e hele min Forfatter-Virksomhed, · saa bliver det vel min Pligt, at tage den Spøgens
SFV, s. 87 og naar vi blive Mange, · saa bliver det vissere og tillige lettere for
BI, s. 158 en abstrakte Selverkjendelse, · saa bliver det vist ganske naturligt, at det
AE, s. 119 noget existerende Menneske), · saa bliver det vist, at den existerende Subjektivitet
TS, s. 52 ig Sjel, men en listig Krabat. · Saa bliver det vistnok rigtigst, at der passes
AE, note fundet, der har forstaaet ham, · saa bliver det værst for Hegel. En anden
NB12:175 der den sig angribende mod mig, · saa bliver det værst i een Forstand for
NB19:75 bliver der saa tilbage? Ja, · saa bliver det Væsentlige tilbage: Existentserne,
NB4:69 til ( Numerus) og hvoraf der · saa bliver det, der skal blive ɔ: nogle
PCS, s. 135 er det over denne visse Grad, · saa bliver det, som det Umilitairiske, comisk
NB22:90 t afgjort og som det nu er, · saa bliver det. Hvo har Styrke nok til at bære
AE, s. 123 er ved at være vordet det: · saa bliver dette den beundrede Viisdom, at
NB26:79 -Forholdet var Lykke og Medgang, · saa bliver dette egl. en sandselig Beruselse.
JJ:485 e andet Mskes Næringsvei, · saa bliver dette let Frækhed. Forlægger-Frækhed
Not8:13 er for Guds Straf over mig, · saa bliver dette mig stundom for tungt. Tillige
BA, s. 373 skal elske de stygge Qvinder, · saa bliver dette Udsagn som Alt ved Xenophons
BOA, s. 185 nde Christen i Almindelighed, · saa bliver dog altid det afgjørende qvalitativt
BOA, s. 185 størst mulige Concession, · saa bliver dog altid det Afgjørende, Pointen
Not13:24 r Materien saa meget som mulig, · saa bliver dog altid disse Egenskaber tilbage:
4T44, s. 381 glædelig; seirer den Ene, · saa bliver dog den Anden knuust, ak, og stundom
BOA, s. 185 g det christelige Evangelium, · saa bliver dog den Vanskelighed tilbage, hvilken
EE1, s. 115 de et Varsel gaae iforveien, · saa bliver dog denne Steen altid en dramatisk
NB20:92 : lad os antage, at det var saa; · saa bliver dog det tilbage, at Du ikke uden
BI, note eerte naturlige Dispositioner, · saa bliver dog Misforholdet tilbage, forsaavidt
Papir 69 et har været Tilfælde, · saa bliver dog saa meget vist, at vi omtrent
DS, s. 182 ære til en Usandhed – · saa bliver dog virkelig ikke Læren den samme.
EE:138 nær ved Helvedes Fortvivlelse, · saa bliver dog vor Bøn engang imellem bønhørt
EE2, s. 230 Udtryk, at han har valgt Gud, · saa bliver dog, som ovenfor viist, Sagen den
NB12:111 refter dømmes han. / Og · saa bliver Dommen at han var ussel. Først
NB16:59 det er Jadsk, at holde mig nede. · Saa bliver Dommen: det er Stolthed, Aristokratie
KG, s. 194 ker, Attraaer, Planer – · saa bliver Du agtet og æret og elsket som
NB10:112 slutte Dig til Χstus: · saa bliver Du aldrig Χsten. Kun Syndsbevidsthedens
IC, s. 76 ge Dig og drage Dig til sig: · saa bliver Du aldrig Christen. Du kan saa ære,
OTA, s. 306 synker i Forkrænkelighed, · saa bliver Du dog paa Stedet, og Begyndelsen
CT, s. 303 røst, at ere vi end utroe, · saa bliver Du dog tro, Du kan ikke negte Dig
KG, s. 124 er ud i Verden » elsk, · saa bliver Du elsket«, da er dette
CT, s. 156 and. / Tro, at Du vinder Alt, · saa bliver Du en Afdød. Som Spøgelser
NB7:68 ledes som Χstd. fordrer det, · saa bliver Du evig fordømt og farer til
NB22:98 Art Χstds Forkyndelse, · saa bliver Du Excellence, det er, som Philosopherne
NB2:37 get vove Alt for det Gode – · saa bliver Du forfulgt, ubetinget forfulgt,
NB4:13 lpe dem til Sandhed og Klarhed: · saa bliver Du forgudet, faaer Ære og mange
EE2, s. 46 sin første Kjærlighed, · saa bliver Du formelig arrig. Nu bliver det
NB12:108 ydmyg – og bliv saa ell. · saa bliver Du hadet af Mskene. Saa i andet
NB4:4 r hun først Lov at fortælle, · saa bliver Du hende aldrig qvit. Det er i Grunden
NB20:141 g mig videre – sandt nok, · saa bliver Du i denne Verden til Ingenting.
NB20:162 og gjør saa derefter, · saa bliver Du i det Eenfoldige. / / / /
BN, s. 118 Videre, der siges til ham: ja, · saa bliver Du ihjelslaget, fordi Du ikke vil
KG, s. 75 Gjenstandens Forskjellighed, · saa bliver Du lutter Øre for Budets Ord,
Brev 171 r. Naar Alt kommer til Alt · saa bliver Du maaskee den, der har forandret
NB4:29 et Christelige: gjør det Gode, · saa bliver Du straffet derfor. Og hvorfor har
NB15:93 u har endnu ikke valgt Gud. · Saa bliver Du syg, Valgfriheden bliver Din
LF, s. 46 Lilien og Fuglen gjør det: · saa bliver Du ubetinget glad som Lilien og
TTL, s. 425 naar Du fatter den, · saa bliver Du vel den Besluttende! Har overvundet;
EE2, s. 79 Tankers mørke Værelse, · saa bliver Du vel stundom angst for Dig selv);
IC dan paa hedensk ne qvid nimis; thi · saa bliver Du æret og anseet, Du undgaaer
NB22:90 / / 4) Som Du farer heden, · saa bliver Du. / / Frygtelige Alvor! Altsaa
NB9:78 val og Elendighed – og · saa bliver egentligen Nydelsen det Fremtrædende.
TSA, s. 97 rklares i det Æsthetiske, · saa bliver en Apostel hverken meer eller mindre
BOA, s. 213 orklares i det Æsthetiske, · saa bliver en Apostel hverken mere eller mindre
NB10:38 m Adler, No 2 og 3 gaae ud, · saa bliver en Cyclus slet ikke til at udgive.
DS, s. 246 er Fordringen ikke større, · saa bliver en Frelser, en Forsoner, Naade o:
NB12:74 kal Saadanne være Χstne, · saa bliver en maadelig Catechumen en udmærket
NB24:10 Flid i dette Studium – og · saa bliver En Minister, men veed ikke mere.
NB12:106 komme ind i noget Sandsebedrag: · saa bliver en Saadan neppe mere end 34 Aar
AE, s. 475 r dette ikke forudsættes, · saa bliver en saadan Opfattelse mislig i samme
NB24:65 En virkelig kan elaborere, · saa bliver en saadan Talen en Ødslen; thi
F, s. 499 obrer hele den tilkommende Tid, · saa bliver Enhver i vor Tid mere bifrontisk
TTL, s. 393 iver Enhvers Mund tilstoppet, · saa bliver Enhver skyldig, og kan ikke svare
G, s. 85 ar man passer paa det i Livet, · saa bliver Enhver til Nar, der vil bedrage
TTL, s. 393 saa bliver der Stilhed, · saa bliver Enhvers Mund tilstoppet, saa bliver
NB2:150 i mine Tanker er netop Pointen. · Saa bliver et Afsnit fE: , om den Almene den
OTA, s. 389 a indtræder Forvirringen, · saa bliver et Menneske, istedenfor sin egen
NB7:5 Mand er Alvor og Alvorlighed, · saa bliver et Sandsebedrag det Understøttende.
BA, note Dersom Gjentagelsen ikke er sat, · saa bliver Ethiken en bindende Magt, derfor
KG, s. 334 g Menneske ikke er et Tredie, · saa bliver ethvert saadant Forhold usundt,
AE, s. 391 en Glorie og en Ønskehat; · saa bliver Evangeliet et Rygte, lidt Bysnak;
AE, s. 372 døve det absolute Forhold, · saa bliver Existentsen uhyre anstrænget,
IC, s. 218 : saa bliver Alt i sin Orden; · saa bliver for hver Enkelt dette Liv Prøvens
NB12:175 ig i al Stilhed paavirke deraf, · saa bliver Forholdet det mildest mulige. /
NB12:103 er ud, er Χstd. afskaffet. · Saa bliver Forholdet dette, at den Enkelte
NB:129 staaer under den Lærende: · saa bliver Forholdet humoristisk. Saaledes
NB15:25 den hele Sphære gaae ud, · saa bliver Fornuften indbildsk, og saa slutter
AE, s. 203 . Og seer man nærmere til, · saa bliver Forvirringen tydeligere. Aufheben
NB4:121 rlangt ansvarlige Ministre. · Saa bliver Frederik VII altereret, gjør
NB15:93 ktiv Betragtning – og · saa bliver Frihed et uforklarligt Noget. Videnskabeligt
LA, s. 54 d, ja der maa ikke dvæles, · saa bliver Frue Waller en Anden. Kunsten er,
BOA, s. 122 tningerne under Discussion, · saa bliver Følgen deraf let, at en eventyrlig
NB34:12 ten for den største Ulykke. / · Saa bliver Følgen heraf, at man ikke blot
NB21:110 bliv min Efterfølger. / · Saa bliver Gjenfødelsen Alvor. Saa fremkomme
SLV, s. 319 enneske være paaholdende, · saa bliver Gud den ene rundhaandede. / Bedst
NB9:59 . / Skal Divisio være Alt · saa bliver Gud saa uendelig ophøiet, at
AE, s. 129 der den med ethisk Lidenskab: · saa bliver Gud til for ham. Og see, Lampens
NB26:87 r Fremskridt Msket gjør, · saa bliver Gud uendelig meget mere ophøiet
NB25:33 det Evige, han maa afdøe men · saa bliver han Aand; er dette ikke samme Forvandling
SLV, s. 154 orudsætninger i sin Sjel, · saa bliver han alligevel ikke moden. Men det
NB23:69 Tid er blevet et Vrøvlehoved, · saa bliver han anerkjendt for hiin Handling.
JJ:438 ikke forlanger at udrette Noget, · saa bliver han anseet for Egoist; arbeider
SFV, s. 48 n var jo religieus Lærer, · saa bliver han at dømme af de sande religieuse
NB31:54 s Msk. noget uhyre Ængstende. · Saa bliver han bange – han vover ikke
NB8:108 meget godt Hoved, meget flittig, · saa bliver han Candidat, Mag, derpaa Prof.
NB31:58 didat bruger Studenten en 4 Aar. · Saa bliver han Candidat. Nu maa han vente en
NB2:18 under Enkelthedens evige Ansvar: · saa bliver han Christen. Alt det Andet er kun
AE, s. 48 en vil begrunde sin Salighed, · saa bliver han comisk. Han bliver ikke comisk,
FV, s. 11 lykkelig at have nogen Formue, · saa bliver han da Forfatter, noget nær for
NB35:42 skal leve med Familie!!!! / · Saa bliver han da gift; faaer saa nogle Bøger
Brev 269 høiet Selvfølelse. / · Saa bliver han da valgt for 3die District;
NB29:36 heelt ud faaer man dem ikke, og · saa bliver han dem kun en Plage. Eller, naar
NB11:109 ds-Forhold at gjøre, og · saa bliver han den Tjenende. Jo mindre den
AE, s. 92 kjæftiger sig med Logiken, · saa bliver han derfor dog ikke Logiken, existerer
NB31:74 t kun potensere ham – · saa bliver han det Overordentlige. Den dialektiske
NB30:98 lses han ved det Første, · saa bliver han dog endeliggjort. Frelses han
NB17:76 n Kløgtigste paa Berget, · saa bliver han dog vel nødt til at tage
IC, s. 146 enstand. Bliver han det ikke, · saa bliver han en Afgud – og derfor maa
EE2, s. 250 , at begynde som en Robinson, · saa bliver han en Eventyrer hele sit Liv. Indseer
NB2:53 ond – ell. god. Er han ond · saa bliver han en Gloster, hader og forbander
TTL, s. 410 r den Hellige og tier – · saa bliver han en Synder! Bliv først alene,
BOA, s. 121 denne Stilling var den rette: · saa bliver han eo ipso en daarlig Makker. Selv
NB26:22 de tidlig og sildig – · saa bliver han erklæret for gal af de Samtidige
NB12:177 sin Elendighed – og · saa bliver han forbittret paa Loven –
NB27:33 stiller hvad Χstd. er, · saa bliver han forbittret, min Uven. Og dog
NB12:164 edes det hænger sammen, · saa bliver han forfulgt som Den, der ikke er
NB26:22 vedbliver at forkynde det. · Saa bliver han forfulgt, men han forandrer
NB31:111 en Mindelse af – men · saa bliver han fornuftig, og hine Tanker ere
IC, s. 239 ader dette sig ikke gjøre, · saa bliver han Forræderen, for dog saaledes
EE2, s. 310 log æsthetisk Betragtning, · saa bliver han glad, han føler sig da strax
NB30:37 ie, forbittre ham hans Liv. · Saa bliver han god, haard nok til at banke
DS, s. 224 at forraade og sælge ham. · Saa bliver han grebet – og Disciplene
TS, s. 86 har Du hørt Mage! – · saa bliver han grebet, anklaget, dømt! Det
EE1, s. 217 e er sig selv præsentisk, · saa bliver han i strængere Forstand ulykkelig.
NB22:44 dersom han ikke gjør det, · saa bliver han ikke den Enkelte. I samme Øieblik
SLV, s. 373 d. Han gifter sig med hende, · saa bliver han ikke Digter. Det er jo det,
OTA, s. 269 ed det, at være Menneske, · saa bliver han ikke syg af timelig Bekymring;
OTA, s. 198 vil det Gode i Sandhed. Men · saa bliver han ikke til noget Stort i Verden?
NB30:53 taaes af de Samtidige o: D: · saa bliver han ilde lidt. / Nei, Pointen ligger
NB13:47 t vil forhindre ham deri – · saa bliver han indadvendt i – en Selvfordoblelse.
AE, s. 340 i, at jeg bliver en Christen, · saa bliver han iovermorgen begravet som Christen
CT, s. 38 n hele Rigdom og Overflod, men · saa bliver han jo en forhenværende Riig;
SLV, s. 46 anden virkelig er en Heelhed, · saa bliver han jo ikke i Elskoven en Heelhed,
SLV, s. 419 bliver æsthetisk Helt, og · saa bliver han jo slet Intet. Lægges han
JJ:381 std. bliver han frastødt) og · saa bliver han kjed af det. Med Chrstd. omvendt,
DS, s. 226 -Sikkerheden kræver det. / · Saa bliver han korsfæstet. Døds-Kampens
CT, s. 238 e sikker paa, hvad han siger, · saa bliver han lidt urolig ved dette Blik,
Papir 419 e kan blive ham qvit – og · saa bliver han Martyr. Dette er en langsom
NB6:76 ring med mit Guds-Forhold, · saa bliver han mig en uhyre Gjenstand. /
JJ:124 d jeg, og hvad der saa end skeer, · saa bliver han min Ven; men det træffer
KG, s. 44 til at opflamme Kjerligheden. · Saa bliver han mismodig, fortræden, kjed
NB29:40 n uhyre smerteligt. Og hvad saa? · Saa bliver han modbydelig mod Præstens Løgne,
TS, s. 86 : o, menneskelige Dannelse! / · Saa bliver han naglet til Korset – og
NB21:10 ters Øine en Forbrydelse, thi · saa bliver han og hans Existents incommensurabel.
AE, s. 405 kelig ved Guds-Forholdet? Thi · saa bliver han ogsaa i Lidelsen. Eller bliver
KG, s. 366 ren ikke er den Selvkjerlige, · saa bliver han ogsaa let usikker eller usand;
AeV, s. 82 udelade dens Forfærdelser, · saa bliver han opmærksom; han tænker
OTA, s. 215 t og Lidelsen dog vedbliver, · saa bliver han overtroisk, hans Befindende
JJ:438 jerne udrette Noget o: s: v: · saa bliver han priset for Sympathie, og hvorfor?
AE, s. 545 n Orthodoxe denne Indvending, · saa bliver han rasende og farer op: ja, men
NB22:125 og nu disse frygtelige Prygl. · Saa bliver han reent mismodig, han troer at
JJ:182.a ønnen begynder at blive Utak · saa bliver han ret begeistret, thi saa kan
Brev 124 t øieblikkelig vide, og · saa bliver han saa hurtigt som muligt modtaget
AE, s. 23 ræfter – og hvad saa? · Saa bliver han saaledes ved, indtil han tilsidst
AE, s. 420 a han umodent sluddre den ud, · saa bliver han selv comisk. Men den Religieuses
EE2, s. 215 ragter sig selv æsthetisk, · saa bliver han sig dette » Selv«
OTA, s. 269 ke bliver timeligt bekymret, · saa bliver han staaende paa det Sted, ham er
KG, s. 185 ikke seer i Bølgerne, thi · saa bliver han svimmel: saaledes gjør Sammenligning
EE2, s. 244 rer sig sin Concretion, thi · saa bliver han til slet Intet; men derved,
AE, s. 565 vor Tid siger: jeg veed Alt, · saa bliver han troet; men Den der siger: der
NB11:47 2 smaa Fiske; lad ham leve saa: · saa bliver han udleet af hans Naboer og Gjenboer;
NB26:36 andagen vove at handle derefter, · saa bliver han udleet som en Daare, en Særling,
LA, s. 88 ng og imorgen bliver udpeben, · saa bliver han udpeben af Publikum. En Generation,
NB12:58 n: saa kommer det Næste, · saa bliver han udskjeldt for en Hykler, hadet,
AE, s. 112 et ikke standser Reflexionen, · saa bliver han uendeliggjort i Reflexion, ɔ:
OTA, s. 215 ger sig Lidelsen ret nær, · saa bliver han ved det Evige hjulpen i Afgjørelsen.
NB17:107 . kommer an paa at handle: · saa bliver han vred. / Og naar saa den Samme
EE2, s. 247 r det ideale Selv i sig selv, · saa bliver hans Digten og Tragten abstrakt.
NB25:5 ng bort fra det Religieuse.) · Saa bliver hans Theorie angrebet af Andre,
KG, s. 356 han fra i denne Vanskelighed, · saa bliver hans Tænkning overfladisk –
AE, s. 391 Overspringes det Dialektiske, · saa bliver hele Christendommen en let Indbildning,
3T44, s. 270 aar man overseer et Bogstav, · saa bliver hele Ordet forvirret, og dog er
EE1, s. 251 n reiser frem eller tilbage, · saa bliver hendes Expedition efter den første
EE1, s. 170 se. Er hun derimod ikke syg, · saa bliver hendes Sorg en umiddelbar Sorg,
KG, s. 128 sig verdsligt ikke gjøre, · saa bliver Henkastelsen det Ønskede. Er
NB15:118 ere og ædlere han er – · saa bliver her en frygtelig Standsning fra
NB18:50 g. / Men er dette saaledes, · saa bliver hiin Fordring paa saadan udenvidere
EE1, s. 191 at Don Juan var en Bedrager, · saa bliver hun det aldrig. Men saalænge
NB9:24 i Sammenligning med min; og · saa bliver hun svimmel, Phantasien tager hende
JJ:168 en. Kan hun ikke faae sin Villie, · saa bliver hun syg, og saa døer hun: »
SLV, s. 329 bruger Magten for at bryde; · saa bliver hun ulykkelig. Men saa er der heller
EE1, s. 205 es fra Begyndelsen er Intet, · saa bliver hun, om jeg saa tør sige, mindre
NB17:76 men naar han saa handler, · saa bliver hvad jeg privat har sagt saadan
TS, s. 63 o, Alvor, for hvilken jeg · saa bliver høit priset af Menneskene! –
NB2:95 de / Barnet leger med Dukken, men · saa bliver igjen et Barn Dukken, naar Barnet
KG, s. 167 ilen, men det, at Dit Forhold · saa bliver inderligere, det viser just, at
AE, s. 191 agdør for evigt er lukket, · saa bliver Inderligheden den dybeste. Men lader
EE2, s. 246 ke en blot Contemplation, thi · saa bliver Individet bestemmet efter dets Nødvendighed,
EE1, s. 114 er dette ganske i sin Orden, · saa bliver Indtrykket et Øieblik forstyrret,
Oi7, s. 312 e har at forføie sig bort: · saa bliver ingen god Borger staaende; det at
NB6:55 re seet paa Gaden o: s: v:. Og · saa bliver jeg angrebet for Fornemhed. Hvad
F, s. 519 g i Continuitet med det Andet. · Saa bliver jeg da en uendelig, uendelig, uendelig
LA, s. 100 ed, og skeer det ikke, nu ja, · saa bliver jeg dog en Prophet i moderne Forstand,
NB5:95 stadigvæk den Retskaffne. · Saa bliver jeg en Skurk – Peter er, og
SFV, s. 53 et Hele som et Pligtarbeide. · Saa bliver jeg ganske rolig, saa bliver der
AE, s. 174 det hen paa et afsides Sted: · saa bliver jeg hellere hvad jeg er, et stakkels
SLV, s. 330 Om vi ti Gange bleve viede, · saa bliver jeg ikke viet til hende, hun derimod
NB15:109 læder det jordiske Msk: · saa bliver jeg jo, msklig talt, saa ulykkelig
Brev 46 r et Brev, som fordrer Svar, · saa bliver jeg let raadvild, og saaledes gaaer
NB5:93 have saa travlt med at lee, · saa bliver jeg lidt veemodig; thi de vide ikke
G, s. 81 mig. Kommer Tordenveiret ikke, · saa bliver jeg lumsk; saa døer jeg slet
Brev 118 g, før det ret vil gaae, · saa bliver jeg nødt til at lade alle Betænkeligheder
NB27:80 r at følge efter, ak, og · saa bliver jeg ogsaa offret – har Lov
NB7:11 re det som en Ubetydelighed. · Saa bliver jeg pludselig ret opmærksom paa
NB4:152.a at seire over mit Tungsind, og · saa bliver jeg Præst. / / Jeg har i dette
NB7:11 ulighed, den kunde vække. · Saa bliver jeg saa tungsindig, at jeg hverken
NB11:8 at jeg lod det gaae over; og · saa bliver jeg saaledes svækket, at jeg
NB10:185 t, eller producerer Andet, · saa bliver jeg strax rolig, min Aand hviler,
Brev 272 re De ikke bliver træt, · saa bliver jeg vel ikke træt. / Hvorledes
NB18:40 Samtiden? Vil I paastaae det, ja · saa bliver jeg vel selv skyldig. / Men see,
FF:137 flere af den Sort Phænomener, · saa bliver jeg vist en D. Quixote, der vil
NB14:36 jeg forstaaer Noget i Mulighed, · saa bliver jeg væsentligen uforandret, bliver
NB25:92 det varer ikke længe, · saa bliver Jfr. Maria en Slags Forsoner, til
NB30:44 hristne Børn – men · saa bliver jo det at blive til identisk med
AE, s. 155 t Opgaven at blive subjektiv, · saa bliver jo ethvert Subjekt for sig selv
NB27:50 lide bliver Takken – · saa bliver jo paa en Maade Χstus Den,
SD, s. 210 ationens Negation – og · saa bliver jo Synden Negationen. – Det
EE1, s. 348 gaae ganske langsomt, · saa bliver Kinden nok lidt blegere, og Øiets
KG, s. 186 og Sammenligningen undgaaes, · saa bliver Kjerligheden, sund og levende –
KG, s. 187 m Kjerligheden, men Handling, · saa bliver Kjerligheden, ved Pligtens Hjælp,
FB, s. 126 til Nul og Nichts tages bort, · saa bliver kun det raae Factum tilbage, at
NB33:14 rstaae at det vil Gud ikke, · saa bliver kun Eet af to muligt: at opgive
EE1, s. 127 en reflekteret Personlighed, · saa bliver Leporello næsten en endnu større
KG, s. 370 Bane, bliver det altfor let, · saa bliver Letheden Tyngden, og det falder
GU, s. 334 en sig, og ikke til det Bedre; · saa bliver Letsindigheden tryg; og naar saa
LF, s. 22 r stor Lidelsen egentligen er, · saa bliver Lidelsen større; denne Ubestemthed
NB32:41 paa Vilkaar af at dette Liv · saa bliver Lidelsens Tid. / Barne-Daaben. /
Oi9, s. 380 elv, det at være Menneske: · saa bliver Livet lettere og lettere. Vær
DS, s. 234 l Fuglene under Himlen! / Men · saa bliver maaskee det Hele om at følge
AE, s. 49 begrunde sin evige Salighed, · saa bliver man atter comisk; ikke fordi den
NB32:81 saa bliver man tredie Person og · saa bliver man beroliget i et Historisk og
NB10:208 ing opdager – Loven: · saa bliver man beroliget. I samme Øieblik
KG, s. 301 er man i Sandhed kjerlig, · saa bliver man det; ophører man at være
EE2, s. 275 nner man ikke letsindigt, thi · saa bliver man dog snart kjed deraf, men med
BI, s. 140 e, at Døden er slet Intet, · saa bliver man dog visselig lidt tvivlsom om,
NB4:14 e blevne som de Andre Mænders. · Saa bliver man elsket. Det var bleven Smaatterie
KG, s. 117 at elske, og gjør man det, · saa bliver man elsket. Men stik imod den Elskedes
EE1, s. 287 forretning. Gjør man det, · saa bliver man en slet og ret Peter Flere,
AE, s. 232 begynde paa at gjøre det, · saa bliver man et stakkels enkelt existerende
G, s. 58 ogt Menneske, man har talt med, · saa bliver man ganske bange. Herre Gud den
AE, s. 199 istents i Troens Inderlighed, · saa bliver man heller ikke staaende«.
SLV, s. 91 ar saa mange Værdigheder, · saa bliver man ikke Forfatter for at opnaae
Brev 235 t naturhistorisk o: s: v:: · saa bliver man ikke opmærksom. Dhr. Critici
PH, s. 55 « ( cfr. Pag. XVIII.), · saa bliver man ikke sig selv vigtig ved at
LF, s. 46 et paa Gud, men andetstedshen, · saa bliver man ikke ubetinget af med den, den
NB4:14 Det var bleven Smaatterie – · saa bliver man læst. / Literair Critik existerer
IC, s. 127 man i Forargelsen – og · saa bliver man maaskee noget meget Stort i
NB24:152 var man Mange – thi · saa bliver man Mange, saaledes ere Fæene
TTL, s. 435 ed med Frygt og Bæven, thi · saa bliver man nok alvorlig. Ellers skal det
OTA, s. 418 Een vil undertrykke Mange ( · saa bliver man nok opmærksom), men, at de
NB4:110 begyndt med at foragte sig selv, · saa bliver man nok til noget Stort i disse
NB12:89 ignorere hele Mængden – · saa bliver man Offeret; thi hverken har den
NB12:153 en naar jeg siger det med Navn, · saa bliver man rasende; thi det seer jo næsten
FV, note mere har Ungdommens Kræfter, · saa bliver man religieus Forfatter«.
EE1, s. 378 / Naar man selv er forlovet, · saa bliver man ret tilgavns indviet i de Forlovedes
NB6:73 re Concessioner i Retning af den. · Saa bliver man selv den høist alvorlige
BA, s. 418 re sig med Creti og Pleti, · saa bliver man snart som Folk er flest, og
EE1, s. 318 r man imidlertid skjult sig, · saa bliver man staaende ganske stille, anbefalende
NB19:18 sit Inderste o: s: v:: ja, · saa bliver man strax conform med Verdsligheden,
NB32:81 ve Jeg, gyser man for – og · saa bliver man tredie Person og saa bliver
AE, s. 361 høiere end alt Sligt; men · saa bliver man træt, saa vil man have Vished,
CT, s. 96 en Herre, Selvraadigheden, og · saa bliver man Tvivlraadighedens Træl. /
SLV, s. 19 Derpaa døer man – og · saa bliver man udødelig. Og skulde man dog
NB11:77 Spørgsmaal om at blive: · saa bliver man ved at være Χsten intet
NB3:50 den berøver En al Anseelse: og · saa bliver man vred paa mig, at jeg ikke holder
NB24:151 jeg det i religieus Interesse, · saa bliver man vred, saa bliver Sagen for alvorlig.
NB13:89 Barnet glæder sig over. · Saa bliver man væsentligen i de sandselig-sielelige
OTA, s. 358 g det er netop det man skal, · saa bliver man yngre i Evighedens Skole, og
NB32:119 Og naar man saa er skjult, · saa bliver man, som altid den Feige, naar han
SLV, s. 316 med Menneskeheden en masse, · saa bliver man, som Peer Degn, elsket og agtet
Papir 365:5 Ethiske ind i Individet, · saa bliver Meddelelsen aldrig ethisk, og Forholdet
AE, note e Vanskeligheden endnu lettere, · saa bliver Meddelelsen jo en Fratagen. Man
AE, s. 391 hed mindre end i Hedenskabet; · saa bliver Mellemmanden en tvetydig Person,
NB12:181 sagde ... / siig ikkun et Ord, · saa bliver min Tjener helbredet.« /
NB7:55 jeg jo holde for mig selv og · saa bliver min Trøsten maaskee desto inderligere,
NB6:61 t jeg meddeler mig ligefrem, · saa bliver mit Vilkaar lettere, og paa den
AE, note ns han passerer den Foresatte, · saa bliver Modsigelsen en anden, at vi veed
AE, note nuftige Mand!), men Fornuften, · saa bliver Modsigelsen nok saa comisk, thi
NB13:55 en Ideen kan jeg ikke slippe, og · saa bliver Modtrykket, som jeg giver, endnu
NB2:198 ihjel – jeg bliver hjemme. · Saa bliver Moses altsaa hjemme. Men hvorfor
NB20:117 . / Naar Χstus kommer med, · saa bliver Msk. behandlet som Voxen. Efterfølgelsen
NB25:100 e, det af Enhver Fordrede: · saa bliver Mskene forbittrede. Men naar Asketen
NB27:87 tet Forbillede være; thi · saa bliver Mskenes Liv ikke anstrenget nok
KKS, s. 102 d en usædvanlig Hurtighed, · saa bliver Mængden vant dertil, og tænker:
NB32:14 es i Verden, beregnet paa, at Du · saa bliver narret og gaaer ind med i Tallet.
TS, s. 69 Mørket maa dog skjule mig, · saa bliver Natten et Lys omkring mig, Mørket
NB32:141 teresserer Tilværelsen, · saa bliver naturligviis ogsaa en saadan Existeren
KG, s. 370 ikke Tid, og om der var Tid, · saa bliver naturligviis Opdragelsen slet ved
BA, s. 406 old sat. Da dette ikke skeer, · saa bliver Offeret tvetydigt, hvilket er udtrykt
BI, s. 291 t andre end Husets Klæder: · saa bliver ogsaa her en vis Mystification nødvendig.
KG, s. 71 Næsten bliver uforandret, · saa bliver ogsaa Næsten uforandret ved at
NB2:62 naar jeg saa er styrtet, naar man · saa bliver opmærksom paa, at der dog burde
AE, s. 391 Overspringes det Dialektiske, · saa bliver Opstandelsens Beviis ironisk nok,
NB7:111 begynde. Og naar denne mangler, · saa bliver Ord-Forsikkringens Pathos kun jo
NB15:27 her at stille det Religieuse: og · saa bliver Orthodoxie just kjendelig paa, at
IC, s. 219 ar Dette har faaet Overhaand, · saa bliver paa gammel menneskelig Viis det
NB19:13 rt Χstds Forkyndelse. · Saa bliver Parabelen ikke udvisende Forskjelle
NB14:95 artensen sammenholdes med Paulus · saa bliver Paulus heel og holden ( ogsaa hans
LA, s. 72 igram over den vittige Tid! / · Saa bliver Penge tilsidst det Attraaede, det
EE2, s. 251 Naar man ikke antager dette, · saa bliver Personligheden abstrakt, dens Forhold
NB18:72 æstet. Nu begyndte Apostlene. · Saa bliver Petrus og Jacobus stillede for Raadet,
HCD, s. 175 gefrem tilværks – og · saa bliver pludseligt Modparten taus, bider
NB15:100 s: vil saa Kjøberen ikke, ja · saa bliver Prisen næste Gang lidt høiere
NB24:42 re det, veed jeg ikke – og · saa bliver Prædikestolen egl. et Sted til
KKS, s. 95 ling – 10 Aar ældre: · saa bliver Publicum vred – paa Yndlingen.
NB32:106 gtigheden ogsaa større. · Saa bliver Publikum Tyrannen, En som hykkelsk
NB35:49 Det lader sig høre. Men · saa bliver Reformationen en egen Ting, især
NB34:3 t faae Majestæten i Tale. · Saa bliver Resultatet: at Gud bliver i ligefrem
BOA, s. 105 ktisk Tvetydighed i ham selv, · saa bliver rigtignok den sande Critikers ubrødelige
G, s. 91 forsvindende Tilfældighed, · saa bliver Sagen betænkelig nok for de giftefærdige
NB30:111 der sympathetisk Lindring heri, · saa bliver Sagen dog den piinlige i Forhold
TTL, s. 411 nske vist Mange at høre. · Saa bliver Sagen en anden, og saa let, saa
NB21:136 des slaae af. Forties det, · saa bliver Sagen en ganske anden. Og Ulykken
NB24:151 Interesse, saa bliver man vred, · saa bliver Sagen for alvorlig. / Og endnu forfærdeligere:
KG, s. 335 at forlige sig med sin Uven: · saa bliver Sagen let for alvorlig, og mislykkes
SD, note lte kommer til denne Herlighed, · saa bliver Sagen meget for let og er i Grunden
NB12:122 t stride ved Stolthed, thi · saa bliver Sagen mig lettere, men ved Hengivelse.
BOA, s. 201 er og bliver en Aabenbaring: · saa bliver Sagen vanskeligere. Forklarer Manden
NB:57 t constituerer min Existents, · saa bliver Samtalen næsten et Bedrag fra
Not4:40 æren og Væren Vorden, · saa bliver Sandheden at opfatte hverken som
AE, s. 191 det sammen i Sandheden selv, · saa bliver Sandheden et Paradox. Den evige
TSA, s. 81 gen. Hvilket er saa hvilket? · Saa bliver Sandheden jo selv tilsidst et Ubestemt,
NB12:142.a / / / Anm Det forstaaer sig, · saa bliver Sandheden ogsaa mindre; thi nu faaer
EE1, s. 169 , hans Livs inderste Kjerne, · saa bliver Sandsynligheden for den reflekterede
NB9:78 s efter min Død. Naar der · saa bliver sat Lidt til for stærkere at
SLV, s. 266 egemet blødt som en Saug, · saa bliver Saugens Tænder kun skarpere.
NB20:128 sidder og passer paa ham, · saa bliver selv den Redeligste dog en Sophist.
IC, s. 138 igefrem bestemmet. Hvis ikke, · saa bliver selv det ligefremmeste Udsagn af
NB8:111 alektiske mere, som jeg gjør, · saa bliver Selvfornegtelsen den inderligst
DJ, s. 73 dant Accompagnement, hvad saa? · Saa bliver Situationen en Forførelses-Situation;
OTA, s. 220 have Frihedens Fjederkraft: · saa bliver Sjelen vel fortrykt, men den bliver
NB:18 tter Dem tilbords; naar der · saa bliver skjenket Viin, saa lugter De til
SLV, s. 221 m hen under et Guds Forhold, · saa bliver Skolebarnets: ved Gud absolut, han
AE, s. 487 absolute Bevidsthed om Skyld, · saa bliver Skyldens evige Erindren derved bevaret,
NB18:101 ed en blot Forsikkring, og · saa bliver slet og ret Verdslighed. / Hvor
BI, note ve den arvelige Bestemmelse, · saa bliver Socrates jo en Anstødssteen for
Brev 271 ngslende, som Sorgen. Og · saa bliver Sorgen » Selskabet«;
SD, s. 206 delsen af Kog. Og dernæst · saa bliver Spørgsmaalet, hvad synes Villien
EE1, s. 160 det Hele er lagt til Orden, · saa bliver Spørgsmaalet, hvorledes tilveiebringes
EE1, s. 248 dette ikke er Tilfældet, · saa bliver Stykket, som Hele betragtet, et
NB33:53 e Lidelse fra sine Troende: · saa bliver summa summarum, at Gud dog har msklig
BI, s. 158 des med det Mythiske i Plato, · saa bliver Svaret ikke vanskeligt paa det Spørgsmaal:
IC, s. 185 ndige Svig, og at det, at det · saa bliver sværere og sværere, er for
SD, s. 141 ygdommens Tilstand, hvor der · saa bliver Tale om Crisen. Men aandelig, eller
KG, s. 197 r den allersjeldneste – · saa bliver Talen dog, hedensk og verdsligt,
CT, s. 156 En troer, at han vinder Alt, · saa bliver Talen sand, saa bliver denne tomme
OTA, s. 225 igtigere end Skuespilleren), · saa bliver Taleren en Skuespiller, og Tilhørerne
CT, s. 121 ageligt, og mageligst, at det · saa bliver til Ingenting. Trængselen derimod
NB33:37 t Ende paa Kævleriet, og · saa bliver tillige Alt bedre besørget. Det
LA, s. 98 likum er en reen Abstraktion, · saa bliver tilsidst den menneskelige Tale det
BOA, s. 124 de ikke strammer Tøilerne, · saa bliver tilsidst Enhver, som ikke vil lyde,
BOA, s. 255 am nærmere og nærmere, · saa bliver tilsidst Situationen denne: at en
IC, s. 100 det til at forgude sig selv, · saa bliver tilsidst Skik og Brug Troes-Artikler,
OTA, s. 282 ik mellem hvert nyt Tænd, · saa bliver Tilskueren træt. Kløgtens
OTA, s. 282 det blot skal vare en Time, · saa bliver Tilskueren træt; dersom det blot
PS, s. 264 n Lærende Betingelsen med, · saa bliver Troens Gjenstand ikke Læren,
EE1, s. 340 r jeg mig selv til Faust, · saa bliver Vanskeligheden atter, at Edvard
NB11:40 eg er væsentlig en Tænker, · saa bliver Vanskeligheden med den digteriske
TS, s. 84 oldt Lidelse og Anstrengelse, · saa bliver Veien lettere, og man seirer endnu
OTA, s. 299 dt som Lilie i Deilighed. · Saa bliver vel den Bekymrede, ved at gribes
NB28:36 orbi, og trækker sig tilbage: · saa bliver vel Enden den, at jeg bliver Opposition.
G, s. 56 askee elsker han dog i Sandhed. · Saa bliver vel Enden paa Historien, at han
TTL, s. 440 elv, og derved om Gud – · saa bliver vel Enden som Begyndelsen, at Kjerligheden
Brev 270 ikke beslutte mig til, thi · saa bliver vel summa summarum, at jeg finder
DS, s. 203 maaskee med ligesaa stor Tak, · saa bliver Velgjerningen mindre. Men den store
NB17:37 aaer det paa Liv og Død, · saa bliver Verden ikke rolig før denne Mand
Brev 296 e være at ærgre sig, · saa bliver Verden som gal – af Ærgrelse.
NB26:117 r sige: det er saligt at lide, · saa bliver Verden sprøitegal, Intet, Intet
NB17:86 og virkelig gjør Alvor deraf: · saa bliver Verden vred. Den vil at han skal
NB2:207 n er man vil selv spille Forsyn. · Saa bliver Verdenshistorien rigtignok kun en
NB:18 en Mine at Vinen ikke er god. · Saa bliver Verten vred, og nøder Dem ikke.«
NB15:72 e, forsvarer den – og saa, · saa bliver vi ganske rigtigt hængende i
NB16:60 ee, at faae Løgnen bort, · saa bliver vi nok færdig med Det om Mythen
NB14:36 ikke skulde forarges. Og da det · saa bliver Virkelighed saa forarges de alligevel.
BI, s. 344 skal den udfylde hele Livet, · saa bliver Virkeligheden i Sandhed ikke til.
BOA, s. 154 gjør jeg tillige mig selv: · saa bliver Æren Guds. / Lad os nu recapitulerende
BOA, s. 177 bagekaldes. Skeer dette ikke, · saa bliver, som sagt, Confusionen en dobbelt:
NB12:134 bogstavelig saa, at Loven · saa bliver: stigende Dybsind i mere og mere
NB4:127 e Staten paa Halsen – naar · saa Blodet overalt er i Bevægelse for Patriotisme,
NB20:78 ølgelsen – til Vederlag · saa Blod-Theoriens Lyrik, al denne Stirren
EE2, s. 79 agt, har man fundet Træet, · saa blomstrer det stadigt; hende har jeg ofte
DS, s. 186 for Kjøb og Salg. Den blev · saa blot » Trøst«. En Familie
DS, s. 231 ster og sanker i Lade. Lær · saa blot af Fuglen under Himlen at forstaae
NB3:30 t, just naar Du selv lider meest, · saa blot at tænke paa at trøste And
NB26:61 blot docere ham, og er egl. · saa blot blevet værre. Altsaa vil denne
NB12:19 ikke meddele digterisk hvad der · saa blot bliver Mskene et ørkeløst Mere.
NB17:56 ettere for En, istedetfor at det · saa blot bliver vanskeligere, ell. vel rettere
NB16:61 allerede redigerede som Theses, · saa blot de Passusser behøve at udelades,
NB12:40 ære Maalestokken, og tag · saa blot den samtidige Slægt paa hele Jorden.
NB21:12 ge mig selv, o, og gjører mig · saa blot den Tjeneste, at ville forstaae /
NB12:9 de tidligere Pseydonymer er · saa blot den, men den væsentlige, at jeg
BI, s. 277 Sorger, Bekymringer o. s. v., · saa blot det rene Menneske blev tilbage; saaledes
KG, s. 369 lske hverandre!« / Og · saa blot Eet endnu, husk paa det christelige
NB10:191 n Stedfader.« / Og · saa blot Eet endnu, hvad jeg, om muligt med
SFV, s. 13 g at forstaae Sandheden. / Og · saa blot Eet endnu. Det følger af sig selv,
SFV, s. 49 nd da det blev skrevet. / Og · saa blot Eet endnu. Naar engang min Elsker
KG, s. 191 andre! / O, gjør dette! Og · saa blot Eet endnu: » husk itide paa,
Brev 159.1 Maade en Afdød. / Og · saa blot eet Ord endnu – det kunde synes
TS, s. 86 naglet til Korset – og · saa blot eet Suk endnu, saa er det forbi. Eet
NB6:74 saadan msklig Medlidenhed. / · Saa blot eet Ønske for denne min Stræben,
NB21:110 g ikke selv formaae, og fordrer · saa blot Eet: at de saa ganske bryde sig om
NB11:6 frem derom. Der behøvedes · saa blot en Introduction, hvori denne Forf.
KG, s. 84 stemt Vilkaar i Livet, om det · saa blot er med Din Hustrue: saa frister det
NB16:33 her er det – det er · saa blot et andet Problem. Vanskeligheden ell.
NB35:17 et man kalder Gud det er jo · saa blot et Navn, thi Gud er dog vel den ubetingede
NB10:123 blive i det, og jeg faaer · saa blot et nyt, et rigere Udtræk i Productivitet.
NB4:117 / / / Udgang. / / / · Saa blot et Ord endnu til Slutning. Du Stridende,
Brev 58 n være et ganske nyt Exemplar, · saa blot et Ord, og jeg skal med en tjenende
NB7:14.d Talen væsentlig at ende; og · saa blot et Par Ord til Dem, der nu gaae til
AE, s. 342 ation, om ikke af anden Grund · saa blot for at have den Fornøielse at mediere,
NB11:83 t jeg har meent, om det ikke var · saa blot for mig, og for mig, fordi jeg har
NB4:110 kifter 17 Gange – naar han · saa blot foragter sig selv, at der ingen Standsning
LP, s. 32 hed i sig selv, hvad enten den · saa blot har orienteret sig i alle verdenslige
NB17:57 oende ud – dersom man · saa blot ikke havde gjort det ell. det lille
NB19:30 v uendelig lavere. Naar man · saa blot ikke vil forcere mig ud til at være
NB10:40 unctet. / De 3 Noter svinger det · saa blot ind i det Religieuse. / Det Næste
CT, s. 26 Fattigvæsenet; men naar man · saa blot lader den flyve igjen, saa er den
NB13:64 sit Æselsskind, man forlanger · saa blot Lov til selv at turde være Χsten,
CT, s. 203 gdom til de Fattige, naar jeg · saa blot maa faae en Vished om, at Resten i
CT, s. 203 gdom til de Fattige, hvis jeg · saa blot maa faae Visheden om, at Armod i Sandhed
NB5:41 Gud den samme, det hører · saa blot med til den Sag, hvilken han i sin
SBM, s. 143 ud over Operateuren hører · saa blot med til Operationen. Efter mere end
NB21:69 maa gaae under – og venter · saa blot paa det Øieblik, for da at styrte
SD, s. 213 thi Syndens Dialektik fanger · saa blot paa en anden Maade. Hvorledes gaaer
OTA, s. 235 re opmærksom; naar man · saa blot passer paa at gjøre det Modsatte,
NB15:32 t, men er absolut ueensartet, og · saa blot skyder Naaden imellem. / Med Hensyn
CC:12 end ikke af Mange, og bidrage · saa blot til at gjøre Forvirringen endnu
Papir 551 staae det nok« kan · saa blot tilføies: den 5te hujus Hver Gang
EM, s. 205 Thi hvis ikke, saa er, om det · saa blot var 4 Mk. 8 Sk., en enorm Pris. /
SLV, s. 153 nke hvilkensomhelst, om det · saa blot var Den, at han ikke kan tage det
SFV, s. 62 at blive en fri Fugl, om det · saa blot var een eneste Dag heel, eller at
NB11:96 are er Alts Tab, angrib, og om I · saa blot var Een tilbage, een Angribende er
NB8:7 gjældende. At lide om det · saa blot var eet virkeligt Aar er en ganske
NB23:51 de dog saa let tage, om det · saa blot var en 999de Deel Feil af Strege
NB12:117 ligt, at der ikke kommer om det · saa blot var en Blinken i Øiet, en Usikkerhed
OTA, s. 240 bestandigt kan komme, om det · saa blot var en halv Time for silde; og da
BOA, s. 260 g endnu er nogen Tid, om det · saa blot var en halv Time inden de skal begynde.
SLV, s. 157 næste Øieblik, om det · saa blot var for at gjentage Kyssets hellige
HJV, s. 180 eg ikke: jeg vil ikke, om det · saa blot var med den sidste Fjerdedel af det
AE, s. 256 tale med. Men Docenterne ere · saa blottede for comisk Kraft, saa det er skrækkeligt;
SLV, s. 325 g i Længden.« Men · saa blusser Lidenskaben stærkest, hun erklærer,
EE1, s. 234 g saaes, da var vort Forhold · saa bly, saa undseeligt, at vi var hinanden
JJ:307 den skjønne Samtale – og · saa blæse baade med Samtid og Eftertid.
NB7:94 denne: vil Du være Χsten, · saa blæse Du først og fremmest og fremfor
NB22:8 e den, der bestemmer mig: nu · saa blæse med alle Forordninger –
AE, note g 6000 Aar af Verdenshistorien, · saa blæse med et enkelt Individ, om det
F, s. 482 en kan faae Fastelavnsløier, · saa blæse med Forfatteren. Men Fastelavnsløier
IC, s. 122 hvert Vilkaar. Saa gaaer det; · saa blæse være med Forstanden; saa siger
IC, s. 56 r man først er i sin Grav, · saa blæse være med hvad Efterverdenen
NB11:232 æde over Gud – og · saa blæse være med mig, om Gud ikke gjør
Oi10, s. 410 vil det og vil tillade det. · Saa blæse være med, at der, for en Forsigtigheds
NB30:50 00000 Trillioner Billioner: · saa blæser Evigheden det bort, lettere end
NB31:139 gjør ondt; og hvad saa? · saa blæses der til Retraitet, Mennesket
EE2, s. 299 dlige Ungdom, at Sjælen er · saa blød og begeistret, at den søger
EE2, s. 147 igheden ifærd med at blive · saa blød, at den ikke kan fastholdes, saa
NB5:116 ngen Gang, naar man selv er · saa blød, at skulle leve sammen med den
NB10:199 end i mit inderste Hjerte · saa blød, var just en Qvinde beregnet paa
4T43, s. 153 drig, saa feig, saa magelig, · saa blødagtig, saa fortabt i det Jordiske,
KG, s. 167 saa er det igjen saa nemt og · saa blødagtigt at sukke og sørge og blive
KG, s. 167 mmenheder. Det er saa nemt og · saa blødagtigt at ønske den Elskede i
EE2, s. 25 ee en Clown, hvis Ledemod ere · saa bløde, at al Nødvendighed for Menneskets
Brev 83 kkeligt, det ene Bogstav løber · saa blødt over i det andet, at det Hele
EE2, s. 64 saa haardt som Villie og hvad · saa blødt som den; hvilken Bevægelsens
OTA, s. 182 hugge Stene, og som dog var · saa blødt, at det kunde vikles om Livet;
OTA, s. 276 ord er Guds Huus og Eiendom, · saa boer Mennesket jo hos ham. / Dette er det:
4T44, s. 355 il, at han boer i Løndom, · saa boer ogsaa det Gode i Løndom hos et
SLV, s. 179 efter Bønnens Begjering: · saa Bogen slet ikke blev Gjenstand for nogen
NB12:136 rst see hans Livs Resultat, og · saa bogstaveligen, at han maa være død.
NB20:54 n at han saa reent sandseligt og · saa borneret kan forgude denne endelige Trafik.
Oi2, s. 155 i vore Tider ingen Statsmand · saa borneret, at han jo seer, at han er kommet
EE2, s. 42 nne hele Betragtningsmaade er · saa borneret, at jeg blot for en Slags Fuldstændigheds
NB3:20 et Onde naae sin Høide og · saa bort, det Onde, som altid er og vil blive
NB31:57 nkelte er ligesom de Andre. · Saa bortfalder Individualitets-Udsondringen,
3T44, s. 237 aa glæd Dig i Din Ungdom, · saa bortfjern Sorgen, hvor Udtrykket selv,
Oi6, s. 272 ndles med Agtelse: hvad siger · saa Brand-Majoren? Ja, ellers er Brand-Majoren
Not15:4 odstand hun havde seiret. / · Saa brast det, omtrent to Maaneder efter. Hun
SLV, s. 77 v og tjent Ideen ved et Brud, · saa brat som Dødens; thi en Brud og et Brud
Oi2, s. 157 mark, vi Alle Christne, Veien · saa bred som vel mulig, den bredeste i Danmark,
AE, s. 111 Springet selv gjør Graven · saa bred. / Det er besynderligt nok: Hegelianere,
DS, s. 235 , en latterlig Overdrivelse), · saa breder Christendommen sig i den Grad, at
Brev 49 hos Dem; – maaskee kan · saa Brevets Størrelse faae Magt over mig,
NB31:138 nnem mange Slægter, lykkedes · saa brillant at narre Gud og sætte ham,
NB20:41 lt det Profane har gjort en · saa brillant Forretning som aldrig. / »
NB12:143 deraf har jeg anskaffet en · saa brillant og saa dyr Leilighed – og
NB16:19 d pludselig at iføres et · saa brillant Omhæng, og paa en saa høitidelig
EE1, s. 194 l, ingen Pige gjør dog et · saa brillant Parti som den, der formæler
Papir 461 ere i Stats-Papirer svarer · saa brillant Regning, kaster det af sig, som
Papir 590 hvor noget Msk. kan kalde · saa brillant Veir ondt Veir. / Dog dette staaer
Papir 393 neppe nogen Yngre er budet · saa brillante Vilkaar som mig, hvis jeg vilde
Not10:9 rch die Gnade berufen sind, · saa bringen sie sich nicht selten drum. Her
SLV, s. 166 inget af religieus Herkomst. · Saa bringer da Den, der bryder det, ikke blot
NB9:77 e vel, nei det er evig vist, · saa bringer Gud det Bedste ud deraf. Dette
NB9:77 andles, for at frelse Livet, · saa bringer Gud vel – ja, hvor kan jeg
BOA, s. 284 Moment i sin Livs-Udvikling: · saa bringer han rigtignok den hegelske Philosophie
NB2:83 r et Individ handlende rigtigt og · saa bringer Nemesis over ham – fordi
SLV, s. 441 en lille Smule i min Hjerne, · saa briste alle menneskelige Spindelvæv,
EE2, s. 278 ig selv. Brister det for ham, · saa brister Alt, og han har saare ondt ved
JJ:331 som dialektiske Total-Tanke, · saa brister det. Snart haaber han ( og saa
EE1, s. 365 og hvad det er at elske mig, · saa brister Forlovelsen som en ufuldkommen
SLV, s. 324 , men saa kan hun ikke mere, · saa brister Latteren for hende. Altsaa har
AE, s. 460 brister denne Vished, · saa brister Troen, men ophører Uvisheden,
NB20:132 t han kan gjøre Dig det · saa broget, at det er som skulde Du fortvivle.
NB2:104 ligesom bliver Participant, · saa brouter han af min Storhed. / See, det
NB28:37 re Χsten – og · saa brouter man af, at man ikke om Natten kommer
TTL, s. 428 ret, men Beslutningen. Lad · saa Bruden træde yndig for Alteret, lad
NB30:51 g vilde blive misforstaaet, hvis · saa Brudgommen tog det for Alvor. Kun maa man
SLV, s. 96 jenstand, dette gjør Eros · saa brugbar for Digteren, men en Aandens Gud,
NB23:197 vilket jeg er længst fra) og · saa bruge absolut Myndighed, eller jeg maatte
NB2:104 d. Vil man ikke smigre dem, · saa bruge de hans Blad for at forhaane En,
NB4:95 tvinge mig selv ud i Lidelsen, og · saa bruge den til at bære den. / Og nu Χsti
NB12:153 hristelige lokker det mildt, og · saa bruger det det Forfærdende til at skyde
Not4:42 det foregaaende Standpunkt · saa bruger han Dog stedse det Udtryk Fornuft,
NB20:116 ommer hid Alle – men · saa bruger han paa den anden Side saadanne
NB31:99 liver Slægten – og · saa bruger han, just for at vise sin Majestæt,
NB:150 som Replik og Contra-Replik · saa bruger jeg Colon. / Overhovedet maa Colon
NB19:32 Henseende som ere sjeldne. / 3) · Saa bruger jeg disse Gaver til at fremstille
AE, s. 399 eller den helder i Huulveien, · saa bruger Kudsken Svøben ikke af Grusomhed,
SFV, s. 95 irritere Opmærksomheden, · saa bruger man Categorien » den Enkelte«
SLV, s. 357 en falder et Skud i Centrum, · saa bruger Marqueuren den Forsigtighed, først
NB33:51 r blive de uforskammede. Og · saa bruges denne skikkeligere Mskenes Mængde
NB34:43 aa at skulke sig fra Noget, · saa bruges denne Taktik: at anbringe Fruentimmer
NB32:60 Msket Gud altfor megen Modstand, · saa bruges det foregaaende Stadium, Synds-Bevidstheden
NB20:143 n Henseende er mig ikke klar. / · Saa bruges Monolog – jeg taler ikke til
BOA, s. 263 edning dertil. Naar skal den · saa bruges! – De fleste Mennesker have
AE, s. 173 aden, paa hvilken den bruges, · saa Brugsmaaden egentligen er Medicinen, saa
SLV, s. 35 emt igjen siden hiin Samtale, · saa brusede nu Champagne i Overflod. Klokken
Brev 82 Du, at hun vil nærme sig, · saa bryd af, skyd hende fra Dig, næste Gang
NB11:114 sit Høieste – og saa, · saa bryde absolut af, som nu for at blive ved
Oi1, s. 131 er det kun før Torden; og · saa bryder det løs. / Saaledes anbringes
SLV, s. 402 brudt sig om denne Viden. / · Saa bryder han da, og Vielsen gjør den besynderlige
NB23:13 ulde det gjøres fornødent, · saa bryder jeg dem, og ingen ingen jordisk
NB8:39 p. 21.). / Naar saa det er gjort, · saa bryder ligesom med en elementarisk Magt
4T44, s. 301 rkt sammenknuge de hinanden, · saa Brydningen end ikke kan begynde, fordi
AE, s. 275 n bort ved at udelade den, og · saa bryster sig af at forklare Alt. Den forklarer
NB26:44 merte stamper i Gulvet, thi · saa brækker De Benet igjen, det vil være
Papir 270 Gud, saa stærk i Troen, · saa brændende i Aanden, saa mægtig til
LF, s. 14 nderligt, saa veemodigt og dog · saa brændende i mig. Hvor grusomt da af
NB27:78 er han til Gud, o, saa inderlig, · saa brændende, saa veltalende – –
TTL, s. 437 ok saa bevæget, Sjelen nok · saa brændende, vil Gud ikke forstaae –
Brev 314 første Gang og naar De · saa brænder dette ligesaasnart, De har læst
CT, s. 165 od Nelder: tag blot rask til, · saa brænder Du Dig ikke. Det maa jo synes
BOA, s. 242 . Naar man saa har gjort det, · saa brænder man Papirerne. Adler gjør
Papir 455 usand Overspændthed. / · Saa brød da L. ud af Klosteret. Men til
NB12:122 e hendes Stolthed igjen. / · Saa brød jeg Forholdet anden Gang to Maaneder
NB18:75 eg saa havde erhvervet det, · saa brød jeg med hele Verdsligheden, og
KG, s. 375 t opdage Splinten. Hvilken er · saa Brøden? Den, at Du glemmer Dig selv,
KG, s. 50 u ikke veed at raade, der skal · saa Budet raade for, at Alt dog bliver godt.
NB31:43 om cujonerer til Msk-Frygt, · saa bukker og skraber Taleren for dem og declamerer
NB32:134 il han spæde Penge til, · saa bukkes der for ham, han feteres som Kunstkjender
CC:12 , hvorved deres Udtryk bliver · saa buntet og broget ( en Slags Blumenlese),
Papir 383 er Forholdet bagvendt, thi · saa burde aabenbart Journalisterne og Publikum
Papir 383 er Forholdet bagvendt, thi · saa burde de ikke bedømme Forfatterne, saa
Papir 347 sig mod en Mands Vest. Men · saa burde den offentlige Mening være billig;
NB30:43 e vanskeligt at fatte o: d:, ja, · saa burde der naturligviis tales i Forhold
NB19:36 e Angreb havde været rigtigt, · saa burde det have været ganske anderledes
NB16:35 ne Forbrydelse med enhver anden) · saa burde enhver Mulct og anden Straf skærpes
JJ:390 n Søn end ikke en Prinds, · saa burde han være en Prinds, og det er
AE, s. 363 v, og er som blæst bort: · saa burde i Eventyrets Aand dette være hændt
Brev 205 n, og har jeg skreven det, · saa burde jeg ikke have skrevet det, thi det
LA, s. 106 ligesaa redelig en Jordbund; · saa burde jo nu Glæden over Hverdags-Historien
NB26:64 nget holde paa Barnedaaben, · saa burde man da desto stærkere passe paa,
NB16:35 byde Dag-Presse til en vis Grad, · saa burde man dog være betænkt paa at
NB10:118 Gjerninger overflødige, · saa burde man ikke kalde den Lære, Læren
NB29:76 rlige – mig synes, at · saa burde man ikke være saa ubeskeden at
NB:78 de, approximerende Næstendeels: · saa burde Msket fromt og ydmygt forsage Nysgjerrigheden,
JJ:335 vil hænde, hvad saa, skal han · saa byde denne Tanke at vige bort for ikke
NB18:78 at han er saaledes elendig, · saa byder – formodentlig Medlidenhed!
NB32:25 Alt, Alt saadan til en vis Grad: · saa byder Forsigtighed ikke at gjøre, hvad
SLV, s. 50 ale, men nu er det bag efter. · Saa byder jeg Eder da kjære Drikkebrødre,
SLV, s. 50 og kan jeg ikke byde dette, · saa byder jeg Eder, at glemme hver Tale, saa
NB31:85 dedom, hvor omvendt Familien, · saa Byen, saa Provindsen, saa Landet deeltager
HCD, s. 179 , den særlige christelige; · saa bygger han Propheternes Grave: det er Eet;
NB32:132 nomen – – og · saa bygger man uhyre Bygninger for ham; og
AE, s. 386 er vist, saa vover jeg ikke, · saa bytter jeg. Saaledes vover jeg ikke ved
G, s. 34 gjøre formedelst Afstanden, · saa bære de sig ad ligesom Børn, der
HCD, s. 177 ropheternes Blod.      31) · Saa bære I da Vidnesbyrd om Eder selv, at
NB6:31 at han bryder sig om mig. / · Saa bærer da Msk. sig saaledes ad. Naar
NB12:58 llere ell. en svagere Sjel, · saa bærer han dette taalmodigt for Guds
NB29:99 mring for sin Sjels Frelse, · saa bærer han intet Ansvar, saa hviler Ansvaret
NB4:72 tolt ell. hovmode mig deraf, · saa bærer jeg i en bekymret Bevidsthed et
NB19:12 v Den, der er i det Tilfælde, · saa bærer man sig ligeledes ad mod sig selv):
EE1, s. 50 Menuetten af Don Juan. · Saa bærer mig da atter bort I rige og stærke
AE, s. 318 r et Ord om, hvorledes man da · saa bærer sig ad med at existere. / Videnskaben
OTA, s. 357 ed at ville bære sin Gud: · saa bæres Den, der lærte Lydighed af
NB31:30 eo ipso et Dyr; det er lige · saa bæstisk som naar Ole Kollerød sidder
EE2, s. 146 ske hende, ikke fordi Pligten · saa bød det, ikke efter den fattige Maalestok
NB:17 be over os Stakler – · saa bødes det Vilkaar ham at udskjelde,
EE1, s. 412 en overnaturlig! Hvor er hun · saa bøielig i at undgaae, saa smidig i at
OTA, s. 339 den, stolt i sig selv og dog · saa bøieligt, naar det gjælder om at
4T44, s. 342 e, som han stolt forsmaaede, · saa bøier Den Knæ, der slog stolt med
NB:215 re 100. Og naar der er 1000, · saa bøier han sig for Mængden, bukker
Papir 214 en f. Ex. skinner paa Havfladen, · saa Bølgerne næsten blive hørlige.
SLV, s. 408 ent tale, uagtet jeg dog har · saa bønligen bedet ham at lade være –
GU, s. 327 r Bøn, at Du velsigner den, · saa Bønnen forandrer den Bedende i Overeensstemmelse
G, s. 61 ad De vil, hvorfor og hvorvidt, · saa bør De see, bør De respektere ethvert
AE, s. 345 blive og at være Christen, · saa bør den end ikke være vanskelig at
AE, s. 20 teste og en vanskeligste Deel, · saa bør den lovende Forfatter bære sig
Papir 323:2 Andagtens stille Hvile. · Saa bør det ogsaa være. Jeg har nu i
PMH, s. 73 n saadan Mening ud af Luften, · saa bør det sig ham ikke at blive staaende
Papir 393 n Flid og min Stræben), · saa bør dog ogsaa enhver Redeligere og Alvorligere
Brev 115 ar Du den, der talte meest, · saa bør Du ogsaa tale meest til mig nu jeg
NB:21 r givet Afkald paa Verdens Ære, · saa bør han ogsaa gjøre det i Døden,
AE, s. 437 n Præsts Sag at trøste, · saa bør han ogsaa vide naar fornødent
NB24:90 e fremmedgjort for hende. / · Saa bør jeg dog vist blive indenfor min
NB10:37 xtraordinair at skiule det, · saa bør jeg heller ikke telegraphere i den
NB8:110 og vel ogsaa den meest Begavede, · saa bør jeg jo seire. Og det kunde nok lade
NB12:9 ordringer stilles i Maximum, · saa bør man for Alt vogte paa, at man ikke
OTA, s. 340 r. / Som da Forbilledet var, · saa bør og Efterfølgeren være. Naar
BOA, s. 267 ennem Syracuss Gader: nu ja, · saa bør ogsaa det at være, religieust
NB11:228 sig selv at være Χsten, · saa bør ogsaa Modsætningen stilles. Og
NB14:142 oven 2) saa blive vi Børn 3) · saa Børn der raabe Abba Fader, og Χsti
NB34:35 Msket er Hersker. Dette er · saa Børnene. Gud forbarme sig over, hvad
NB31:59 bort? / Præsten. / / Og naar · saa Candidaten er bleven Embedsmand, maaskee
NB7:111 g beundre, saa er det godt, · saa caressere de Beundrende ham, som man caresserer
SFV, s. 56 ns Negation. / Skulde jeg nu · saa categorisk bestemt som muligt udtrykke
NB16:16 et Ubegribeligt i Troen: og · saa categorisk fra Første af at fatte, at
NB14:90.b gende: han skulde saa kort men · saa categorisk som muligt have belyst hele
NB32:16 us tilbage, saa siger Χstus · saa categorisk som muligt: Du sandser kun hvad
NB31:30 a Sandhedsvidnerne. Her har · saa Catholicismen i en vis Forstand Ret ved
CC:12 lt spores den for Tidsalderen · saa characteristiske Opfindelse: Hastværks-Pressen,
Papir 501 imitivt læst – og · saa Charakteer-Dannelse. / Et Exempel. /
NB28:36 Sagen var den, Oppositionen var · saa charakteerløs, Profiten paa den Side
NB28:96 i Landet. Og dog er Landet · saa charakteerløst, at jeg egl. er blevet
NB11:69 ikke vil lyde. / Den Troende er · saa Charakteer-Msket, beder, Gud ubetinget
NB35:3 tte » mig« er · saa charakteristisk for Χstdommen. Vi
NB2:121 lpe til at gjøre dette Drama · saa charakteristisk for dem selv som muligt.
SLV, s. 259 e eensformige Udtryk, der er · saa charakteristisk for en vis Art af Sindssvaghed,
EE:94 Den Jagen efter Aandrighed, der er · saa charakteristisk for vor Tid, har efterhaanden
Papir 433 imistiske«, der er · saa charakteristisk for vor Tid. Istedetfor
Papir 45:1 bliver til Kreds, derfor er det · saa charakteristisk, at Chineserne, hos hvem
NB:101 d leve vi dog ikke i! Det er · saa charakteristisk, at netop nu, da Goldschmidt
FP, s. 25 dersom vi ikke ansaae den for · saa charakteristisk, at vi af den Grund ei
NB28:103 ikke«, og derimod · saa charakteristisk, naar det sidste »
FF:68 r igjen en af de for Middelalderen · saa charakteristiske Anskueliggjørelser
LA, s. 22 r under Læsningen, er ikke · saa charakteristiske Bestemmelser, da det Samme
DD:1 tegnelse af den for Jøderne · saa charakteristiske Paralellisme, ligesom
LF, s. 41 nder, og saa Gjenboen, og naar · saa Choret stemmer i, hvilken Glæde; og
CGN, s. 155 lader som Ingenting: er dette · saa christelig Gudsdyrkelse eller er det at
NB35:4 std. som en Erkjendelses Sag, · saa christelig Kundskab i og for sig har Værd
Brev 68 ligt andet / End at, – · saa christeligt et Navn / Den har indprentet
NB10:58 Christendom, om det var nok · saa christeligt, det er ikke Christendom; Christendom
DS, s. 235 afskaffes det ganske ( · saa Christendom bliver, existentielt, let som
DS, s. 235 aaes der af paa dette Punkt ( · saa Christendom bliver, intellectuelt, en Lære),
AE, s. 490 indre end christelige, er det · saa Christendom? Eller dersom En ( cfr. første
KG, s. 199 alde den Fortryllede tilbage, · saa Christendommen atter er sig selv. / Siger
KG, s. 64 t gjøre Forskjel. / Men har · saa Christendommen ikke, idet den ved sit »
DS, s. 159 tilstaae det, nei, jeg gjør · saa Christendommen om og siger: » det
AE, s. 201 r dog det Fælleds. Og naar · saa Christendommen selv erklærer sig at
DS, s. 179 at vi endog ere Alle Christne, · saa Christendommen vel aldrig har staaet saa
AE, s. 202 Afgjørende derved. Og naar · saa Christendommen vil være det existerende
KG, s. 66 annet«, og tænk Dig · saa Christendommen, der siger til ham »
IC, s. 122 ilket der er hvilket. Hvad er · saa Christendommen, hvad skal den saa til;
IC, s. 78 enneskene selv have opfundet, · saa Christendommen, istedetfor at drage Menneskene
YDR, s. 113 Det er min Christendom, eller · saa christendum er jeg, som da forresten aldrig
Oi6, s. 275 re trivielle Bemærkninger, · saa Christi Korsfæstelse bliver baade uforklarlig
Brev 288 , at jeg kun er Udgiveren, · saa Climaxen, naar man skriver til mig, burde
EE2, s. 277 gt Talent i en anden Retning, · saa collidere de paa Liv og Død; thi de
NB19:76 ge den jordiske Fordeel – · saa colliderer man heller ikke. / Wilhelm Lund.
NB36:24 sker de Samtidiges Afstand, · saa Collisionen ikke bliver katastrophisk.
NB29:95 kke have den; og her kommer · saa Collisionen. / Dette udviser fremfor Alt
Oi7, s. 289 ad de vel vilde bevise med en · saa colossal Lærdom, at intet enkelt Menneskes
NB13:43 k har Millioner Muligheder) · saa combineres Forholdene lidt anderledes,
NB10:179 nd. Dette er unegteligt en · saa combineret erotisk Collision som det er
SLV, s. 64 ttens Grotter?« Og et · saa combineret Nummer, en saa sammensat Passage,
NB6:63 ledes Alt i min Existents er · saa combineret, kan jeg egl. først frembringe
PMH, s. 88 snurrige Ubetydelighed, og at · saa Comedien kommer bag efter, Forvandlingen,
Oi2, s. 151 s mere betrygget og endeligen · saa comfortabelt som kun det Storartede kan
Oi2, s. 151 lighed, have Alt saa beqvemt, · saa comfortabelt, og saa priisbilligt som muligt,
AE, note e). Saaledes er det heller ikke · saa comisk naar en gal Mand med sin fixe Idee
SLV, s. 386 tisk og Misforstaaelsen lige · saa comisk som tragisk. Naar det derimod er
AE, s. 270 terlig, og frembringe en lige · saa comisk Virkning som en Situation, jeg engang
AE, s. 556 Forvirring kan have været · saa comisk, fordi der ikke var sat saa meget
AE, note Derfor kan en fuld Mand virke · saa comisk, fordi han udtrykker Bevægelsens
AE, s. 179 sende Galskab, hvilken er nok · saa comisk, og som det var at ønske, at
AE, note en, saa bliver Modsigelsen nok · saa comisk, thi man sige nu om Fornuften i
Oi6, s. 274 or af Sagen. Naturligviis vil · saa Compagniet rase mod ham, mod denne frygtelige
BI, s. 79 r hvilket ingen Gjenstand var · saa compakt, at han jo øieblikkelig skuede
DD:28.d men derfor er ogsaa deres Viden · saa compendieus. / d. 26 Aug. 37. / disse abrivierede
SLV, s. 138 hele Tilværelsens Gehalt · saa compendieus. Lichtenberg siger etsteds,
Oi10, s. 407 Samtale med mig. / Naar nu · saa competente Instantser som fE Dhr. Israel
IC, s. 67 at bedømme hvad Sandhed er · saa competente Instantser, disse Fiskere, Skræddere
Brev 63 ser, som var jeg den lige · saa competente. / For at ende med Begyndelsen:
BI, s. 289 re saa uvidende, saa dum, en · saa complet Arv som muligt, men dog bestandig
Brev 293 at oversee et Stakkels Menneske · saa complet uden dog at fornærme, dertil
NB30:82 dheden er: Verdsligheden seirede · saa complet, at den end ikke engang vilde længere
NB25:83 ge i Sligt, at gjøre det · saa complet, at ingen Gourmand kunde nyde Skilpadden
SLV, s. 64 saa sammensat Passage, der er · saa compliceret som intet andet, mener enhver
F, s. 471 mere været en Recognosceren, · saa concentrerede hun sig nu bestemtere og
SLV, s. 150 ns Opgave. Men maaske er den · saa concret ( bestemt i Retning af Tid, Sted,
NB32:106 at en Officiant forud har · saa concret en Forestilling som muligt om Lidelsen
BA, s. 362 rakt til at kunne sætte en · saa concret Kategori som Synden, hvilken netop
BOA, s. 268 et ubestemt Udtryk for noget · saa concret som en christelig Opvækkelse,
SLV, s. 108 mellem Himmel og Jord intet · saa concret som et Ægteskab og det ægteskabelige
AE, s. 422 e øvet min Pen i at kunne, · saa concret som muligt, eftergjøre og fremstille
BA, s. 449 Exempel, for at gjøre Alt · saa concret som muligt. En Geistlig skal hver
SD, s. 186 og nu er han tilsidst blevet · saa concret, at det vilde være en Umulighed
BOA, s. 123 Styrke i at gjøre Samtalen · saa concret, at Enhver, som talte med ham,
BA, note ieuse Bevidsthed være bleven · saa concret, at Inderligheden, for hvilken
BA, s. 443 n den Selv-Bevidsthed, der er · saa concret, at ingen Forfatter, ikke den ordrigeste,
SLV, s. 163 æmper med, er den end nok · saa concret, den har bestandig for ham en Tilsætning
SLV, s. 108 Beslutning maa være lige · saa concret, som den er abstrakt. I samme Grad
BI, s. 345 . Solger benytter uden Videre · saa concrete Forestillinger, som Gud, at opoffre
Oi7, s. 301 uligt Endeligt og Borgerligt, · saa Confirmationens Betydning egentligen bliver:
NB19:5 t i Χstd, tidligere døbt, · saa confirmeret: det følger da naturligviis
NB8:47 stents er denne Art Forstandighed · saa conform som mulig. / Luther fortæller
BOA, s. 112 t tilbagekalde det Første: · saa confunderer han rædsomt. / Sligt maa
NB:79 ae Forsoningen. Det er derfor · saa consequent af Luther, at han lærer,
NB10:37 t saa alvorlig og ikke slet · saa consequent som adskillige Andres Liv. Dybere
NB2:34 jeg i Evigheden, at indrette Alt · saa consequent som det er mig muligt, og saa
Papir 49 Gud, og bliver derved ikke engang · saa consequent som Manichæerne, idet dette
SLV, s. 356