S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
Papir 503 ndler Religionen til en lærd · Sag – – for dog at gjøre Noget
AE, s. 141 teresse vil være Hvermands · Sag – at ansee den for usædelig og
IC, s. 126 et, at ville offre sig for en · Sag – deraf lader det sig forklare, at
NB29:2 5te Mai 1854. / Det at have · Sag – det Objektive: Hyklerie / /
Brev 78 r et Øieblik og for denne · Sag – hvis De tillader mig at tale saaledes:
NB6:4 at betragte det at lide for en god · Sag – istedetfor at lide o: s: v:. Denne
NB17:29 abenbaring en yderst confortabel · Sag – men i Samtidighedens Situation
NB23:74 ve den Sag. / 3) Man har en · Sag – men man understøtter den paa
NB14:114 for det Godes, for Χstds. · Sag – men offentligen yttre de Intet,
NB23:74 rnet. / 2) Man har en Slags · Sag – men Sagen er dog lige saa meget,
OTA, s. 154 at han vil gavne den gode · Sag – naar den er saa god at gavne ham.
NB23:171 ærk at paatale Armodens · Sag – nu om saa Auctor bliver Rigmand
NB17:76 hed og vil skade mig og min · Sag – nu vi ville see. Formodentlig vil
NB27:49 skab, elsket af Gud, tjener Guds · Sag – og det dog phænomenalt skal
NB33:55 d, at Gud dog msklig talt har en · Sag – og i samme Øieblik er Maalestokken
NB26:100 ilde Mskene at det er den samme · Sag – og just det er Bedraget. Bedragerne
NB21:161 og finder at der er noget i den · Sag – og nedsætter en Comitee, eller
NB15:9 st, der har at føre denne · Sag – og saa declamerende forsikkre,
NB21:51 i Forening at arbeide for samme · Sag – og tag Een, der ikke har flere
NB23:171 n Sue paataler de Fattiges · Sag – og tjener en halv Million derved.
SLV, s. 350 Frelse afhængig af denne · Sag – og vær saa glad igjen.«
NB23:22 ar Χstd. egl. tabt sin · Sag – opgivet sin Souverainitet, er degraderet
KG, s. 188 det er saa alvorligt, om den · Sag – ret ligesom den jernstærke Beridder,
SD, s. 234 verfare en saa vidtløftig · Sag – saa slutter man: det vil i Evigheden
IC, s. 141 sin, menneskelig talt, tabte · Sag – see hvilket Menneske; ene blandt
TS, s. 92 n. Men naar det er for en god · Sag – thi ellers hjælper det ikke,
NB4:118 Ligegyldighed ved Nationens · Sag –) jeg kjender kun een Fare: Religieusitetens.
NB4:121.a Adgang til Statsraadet den ene · Sag ( Nationaliteten) betræffende. / Den
JJ:81 er tiltaler mig meest ved den hele · Sag ... / Hvor er Grændsen dog mellem Leve-Viisdom
CT, s. 230 t lide Forhaanelse for en god · Sag / » Salighed« er dog vel
NB5:42 et Aands-Livet og Χstds · Sag / / / Saa langt er Verden nu tildags derfra,
KG, s. 137 Kjerlighed er Samvittighedens · Sag / 1 Tim. 1, 5. Men Summen af Budet er Kjærlighed
Not4:3 Troes og Hjertets og Livets · Sag / c.) den msklige Viden er reen subjektiv.
NB:215.p sonligt Forhold) / tjenende min · Sag / i Guds Navn / thi at ære hvert enkelt
Oi3, s. 191 lse. / Er der een eller anden · Sag af Betydning for Samfundet, saa samler
BI, s. 166 Wand. Og dog drives den hele · Sag af Sophisterne med en Alvor og en Kraftanstrængelse,
NB18:85 std. oprindelig var en · Sag af uendelig Vigtighed, ell. hvem den blev
DS, s. 181 om, at det er den ærligste · Sag af Verden, at en Mand arbeider for sit
Papir 577 rligt er det jo den ærligste · Sag af Verden, at tage de 1000 eller 100 som
NB17:60 er dette den ligegyldigste · Sag af Verden. Naar derimod et Blad med 10,000
EE1, s. 319 rem, det var den uskyldigste · Sag af Verden. Til Gjengjeld maa De ikke fornærme
NB35:16 at Verdens-Historien var en · Sag af Vigtighed for ham, saa han vel havde
DD:208 aa hverandre) / A. Det er en · Sag af yderste Vigtighed / B. Det er et Livs-Spørgsmaal
Papir 454 rdrede til at gjøre den · Sag af. Lad os aldrig glemme dette, det er
Brev 229 Eller, saa er dermed den · Sag afgjort – og, som De ønsker det,
DRT, s. 165 forelskede, og dermed er den · Sag afgjort«. Men saaledes kan det
Brev 159.2 ei, saa er jo dermed den · Sag afgjort. / Svarer De ja, saa maa jeg forud
NB22:135 n Anden, saa er dermed den · Sag afgjort; nei, den Anden har jo ogsaa en
EE2, s. 91 ikke at synes at tage mig den · Sag altfor let, for ikke at gjøre mig skyldig
NB33:54 t i, at det, ved ret at gribe en · Sag an for Alvor, opdager mere og mere Forbrydelse,
EE2, s. 254 Purk paa 5 Aar, der griber en · Sag an med den Lidenskabelighed, og dog forsikkrer
KG, s. 374 Gud kort Proces og lægger · Sag an mod Dig; thi for Gud er Du selv en Skyldner
NB31:7 hvorledes han lægger den hele · Sag an, hvorledes han stiller Problemet. /
NB29:113 ledes han skulde fange den · Sag an, og han vilde aldrig ret komme til at
EE2, s. 293 rledes man skulde fange denne · Sag an, uden Ophævelse, uden Forberedelse
NB14:90 at jeg idetmindste seer den · Sag an. Hvor taabeligt da, med disse Folk,
Oi2, s. 148 lde, jeg agter at tage den · Sag anderledes; jeg agter at see det adskilligt
NB7:93 at vove. / Det er en farlig · Sag at ankomme i Evigheden med Muligheder som
NB15:122 at have med den alvorlige · Sag at assurere for Evigheden at gjøre,
Brev 16 end videnskabeligt en mislig · Sag at begynde med Intet, ægteskabeligt
OTA, s. 244 gens eller den Sjelekyndiges · Sag at beskrive; ak, maaskee synes Lidelsens
OTA, s. 388 ldrenes eller de Foresattes · Sag at betænke og overveie Opgaven: saa
FB, s. 158 s med ham? Var det saa let en · Sag at blive en Apostel? Men Udfaldet, 18 Aarhundreder,
NB2:179 I.: / at det er en betænkelig · Sag at blive noget Stort i Verden – herved
AE, note s. v. Gjøres det til en let · Sag at blive Troende ( som f. Ex. ved blot
NB19:55 v tilgavns. / Det bliver Ms · Sag at forsvare Sit. / Thi lad os slaae en
IC, s. 53 saa ligefrem, men ganske egen · Sag at følge Indbydelsen, fordi man ikke
CT, s. 178 det er en høist ansvarlig · Sag at gaae op i Herrens Huus. Husk paa, at
Brev 56 rværelse. Det er en egen · Sag at gaae Sligt imøde, men er det saa
EE1, s. 216 n, der ikke har mere med den · Sag at gjøre end at skrive en Paragraph
NB17:71 t Misgreb og havde Intet med min · Sag at gjøre men var personligt Fjendskab,
SFV, s. 33 at det i Sandhed er en farlig · Sag at gjøre Menneskene opmærksomme.
SLV, s. 250 ers Øine, der har med den · Sag at gjøre, fremfor Alt da i hendes Øine;
EE2, s. 308 ve, og at det da er en farlig · Sag at have adsplittet sig saaledes, at det
EE1, s. 381 Ven, det er ikke saa let en · Sag at hilse smukt til første Sal. Han er
OTA, s. 192 Du det, ja det bliver jo Din · Sag at huske Jubelen og Folke-Gunsten, thi
KG, s. 49 , saa bliver det jo dens · Sag at indestaae for, at det lader sig gjøre.
EE1, s. 300 il derfor være mig en let · Sag at indflette dem paa rette Sted, idet jeg
EE2, s. 169 Side er det en betænkelig · Sag at indrømme det; thi indrømmer man
BOA, s. 155 han tænkt, at det var hans · Sag at kaste en Brand ind i det Bestaaende,
NB:144 villet ladet det være en smal · Sag at kjende Gud. Dog har Gud, skjøndt
EE2, s. 54 re Dig muligt i nogen eneste · Sag at komme længere end til dem. Du ligner
OTA, s. 324 ette en vanskelig, en umulig · Sag at leve saaledes, umuligt allerede at bedømme,
NB18:101 / O, men det var en farlig · Sag at lære det saadan udenvidere fra sig,
NB27:10 et svarede: at det var ikke hans · Sag at læse, han var kun Skriver, Collegiets
NB20:139 r at skrive, det var Collegiets · Sag at læse. / » Hvorledes skal man
CT, s. 231 t. Det maa være for en god · Sag at man lider Forhaanelsen, eller som Christus
AE, s. 281 vægelse en saare vanskelig · Sag at omgaaes. Tænker jeg den, saa hæver
Papir 402 er en ubeskrivelig mislig · Sag at opdrage et Barn strængt i Χstd;
AA:28 Anden ind at antage for nogen · Sag at overvinde ( Jeg har seet dem saa gjerne
EE2, s. 191 , at det var en betænkelig · Sag at ride Vædderidt i 3 Dage, man risquerede
BOA, s. 155 se det, at det var kun hans · Sag at skrive Collegiets at læse: saaledes
AE, s. 176 ormening at det blot var hans · Sag at skrive, blot skrive og skrive hvad der,
AaS, s. 44 bind, som det ikke var en let · Sag at skrive. Men naar da saaledes Efterslægten
NB33:56 estæten det er en ganske egen · Sag at staae ligeoverfor en Majestæt, dertil
CT, s. 186 og derfor er det en vanskelig · Sag at styre rigtigt, og derfor lykkes det
G, s. 56 saa var en Æres og Stoltheds · Sag at trodse saadanne barnagtige Ængsteligheder!
2T43, s. 35 er det end ingenlunde en let · Sag at troe, den første Betingelse for at
AE, s. 437 tores, og er det en Præsts · Sag at trøste, saa bør han ogsaa vide
NB9:74 ig selv, det Bestaaende, min · Sag at udgive de betænkte to Skrifter. /
AE, note aende, at det altid er en egen · Sag at udgive Noget for det Absurde, det Uforstaaelige,
EE2, s. 94 er vistnok en saare vanskelig · Sag at udvikle, i hvilken Forstand Synden kom
BOA, s. 154 et er den særlige Enkeltes · Sag at vide Beskeed indtil det Nøiagtigste
EE2, s. 174 synes ogsaa en overflødig · Sag at ville oplyse Dig om, hvad det er at
EE2, s. 37 e, saa er det ikke saa let en · Sag at vise det, og da jeg i Dig har fundet
IC, s. 243 dersom det blev en foragtet · Sag at være Christen, jeg bliver dog tro;
SLV, s. 451 Danmark er det en bekostelig · Sag at være Forfatter, der er derfor heller
AE, s. 98 aer sig, det var en vanskelig · Sag at være Skriftefader for en Ironiker
Brev 271 orligere Interesse for den · Sag at være vaagnet. Jeg beraaber mig atter
Brev 235 t er ogsaa mig. / Den hele · Sag bedrøver mig virkeligen; thi der falder
KG, s. 374 ax den Skyldige fængsle og · Sag begynde. Og saaledes ogsaa, naar Du vil
NB14:32 l Gud, men sige: jeg har i denne · Sag beraadført mig med Gud og handler i
NB28:28 e. En raaber » denne · Sag beskjeftiger mig uendeligt« –
TSA, s. 62 Beviset for, hvor dybt denne · Sag beskjæftigede ham, Beviset for, at det
AE, s. 19 ter: og at faae Vished i denne · Sag beskæftiger ham overordentligt. –
NB20:58 delighed. Han sagde blot: denne · Sag beskæftiger mig saa meget, at jeg vil
NB:212 r at være forhaanet for en god · Sag bespottet og bespyttet og dette skulde
NB16:73.a – dog mener jeg at denne · Sag bestandig skal holdes som jeg ogsaa har
NB19:36 . / / Forskjellen er som naar en · Sag betjenes gudeligt eller dog i Idealitetens
NB32:135 emkommer først, naar en · Sag betjenes i Foragt for msklige Midler og
NB29:14 I Lov til at gjøre denne · Sag betræffende aldeles som I ville. /
NB18:90 og sandeligen den Eneste der min · Sag betræffende egl. har Kategorierne. /
CT, s. 178 ader. / / Saa lad os da denne · Sag betræffende engang tale anderledes,
EE2, s. 75 vigtigste Skriftsteder denne · Sag betræffende findes, og dem læser
NB14:44.h afgjort. Og aldrig har jeg den · Sag betræffende følt mig saa let og glad
NB21:55 Guds Villie, at ethvert Msk. den · Sag betræffende har for Gud at forholde
BOA, s. 228 , til hvilke jeg derfor denne · Sag betræffende henviser Enhver, kun ikke
NB28:76 i dybeste Alvor er bekymret den · Sag betræffende i dybeste Inderlighed. /
OTA, s. 246 let sandt, da skal jeg denne · Sag betræffende ikke spørges videre;
BOA, s. 287 , søgt og paafaldende den · Sag betræffende udvortes eller indvortes
NB22:42 hvorvidt de den eller hiin · Sag betræffende vide Beskeed eller ikke
BOA, note ent Gudsbespottelse. / Anm Denne · Sag betræffende vil jeg henvise Læseren
NB12:122 blik er mit Tungsind denne · Sag betræffende væsentlig borte, og Samvittigheds
KG, s. 28 aande Vidtløftigheder denne · Sag betræffende, da skal Evigheden blot
Papir 596 ale paa en Maade, som, den · Sag betræffende, kun een Mand er berettiget
IC, s. 110 og han er dog vistnok, den · Sag betræffende, lige saa vel underrettet
NB4:117 ende, som man selv veed den · Sag betræffende, o, og som Barnet endnu
Brev 84 kelt sparsom Oplysning denne · Sag betræffende, og Du kan vistnok ikke
Brev 198 lv i denne Tid, og just en · Sag betræffende, om hvilken det i saa høi
NB8:47 der hverken veed ud ell. ind den · Sag betræffende, selv i Stykket, der bekæmper
EE1, s. 363 trent det Hele, hun veed den · Sag betræffende. Dersom hun havde en Veninde,
EE2, s. 266 a, hvad Du veed at byde denne · Sag betræffende. Det falder Dig da formodentlig
NB12:157 ppet mig een eneste Yttring den · Sag betræffende. Dette hedder hos Frederikke,
AE, s. 167 hvad de veed denne eenfoldige · Sag betræffende. Jeg har læst, hvad Assessoren
EE2, s. 273 r end Tilstrækkelige denne · Sag betræffende. Ønsker du et Par empiriske
NB18:70 e sig i Χsthed. Enhver · Sag betyder i Χstheden 17 forskjellige
NB25:49 det, at det at ville tjene Guds · Sag betyder ikke, ligesom at komme ham til
3T44, s. 252 aten vil have en eller anden · Sag betænkt og overveiet, da sammenkalder
BOA, s. 131 rt Tilfælde skylder Adlers · Sag Biskop Mynsters Holdning meget. En svagere
KG, s. 374 drageriet – ak, i denne · Sag blev det første Spørgsmaal, som Øvrigheden
Papir 433 rnødent, nu saa lad den · Sag blive taget frem for Alvor og som Alvor;
AE, s. 267 d, desto forfærdeligere en · Sag bliver det med Paradoxet, Christendommens
EE2, s. 53 estaae med hinanden. En anden · Sag bliver det naturligviis, naar en ulykkelig
NB8:99 ke tage sig iagt for, at den hele · Sag bliver Verdslighed ved Maaden, paa hvilken
NB8:114 jeg var den Stærkeste og min · Sag den stærkeste, det følte jeg vel.
NB28:26 er ogsaa ganske simpel: en · Sag der betienes saaledes, at Msks Hjælp
NB28:30 Enten – Eller. / / Enhver · Sag der ikke betjenes: enten – eller
Oi6, s. 272 rhold. Overalt hvor der er en · Sag der skal fremmes, et Foretagende der skal
Brev 85 Produktivitæt har det. I denne · Sag derimod føler jeg, at jeg ganske maa
NB5:103 delig har villet det Rette i den · Sag derpaa er jeg saa vis, at jeg, der ellers
Brev 84 en dog er det en ganske egen · Sag derved. Og dog vil du atter see her, hvorledes
Papir 254 iendommelig, og saa let en · Sag det end kunde synes mange hist og her at
FB, s. 146 nkte: det er et Øiebliks · Sag det Hele, blot Du venter en Minut, saa
4T44, s. 336 det er kun et Øiebliks · Sag det Hele, fat blot en Beslutning, vov som
DS, s. 160 an i en vanskelig og forviklet · Sag det klogeste Raad, man gik ikke forgjeves,
NB11:147 : hvad kommer saa den hele · Sag Dig ved, den vedkommer Dig lige saa lidet
TS, s. 92 naar det er for en god · Sag Du lever forladt, forfulgt, bespottet,
NB12:141 om det er for en god · Sag ell. for Intet ell. for Forbrydelse, det
OL, s. 30 en om Oplysning af en » · Sag eller et enkelt Factum«. Dette
NB25:44 sker at vinde Mskene for en · Sag eller har en Sag han vil vinde dem for,
NB32:135 slipper man hellere Χstd.s · Sag eller man forandrer den for at undgaae
Not8:20 or mig; ja saa var den hele · Sag en Smørrebrød; at gjøre Nar af
EE1, s. 255 miske mere er Øieblikkets · Sag end det Tragiske; man leer derad og glemmer
NB23:41 relse betyder blot nu har den · Sag Ende, ikke, i uendelig Forstand, nu er
AE, s. 498 e, til nyt Beviis for, at Ens · Sag endnu bestandigt staaer hen ved Middelmaadighedens
NB27:57 ye til Naaden, da det er en · Sag ene mellem Gud og mig, medens dette er
OTA, s. 422 n skal seire, eller, at hans · Sag engang skal seire i denne Verden; nei,
BI, s. 104 det var Lægen Eryximachos' · Sag enten at forjage hans Hikke, eller at tale
Brev 18 igt er jeg glad ved, at denne · Sag er afgjort, og at jeg lykkelig og vel er
BOA, s. 132 t vove noget Synderligt. Hans · Sag er aldeles eensartet med Timeligheden,
BOA, s. 202 fra dette hans Udsagn. Adlers · Sag er bleven behandlet saa correct som muligt.
Brev 15 troer jeg, skrev jeg. At der i den · Sag er bleven handlet med en uhyre Raskhed
OTA, s. 430 Sag; thi som maaskee mangen · Sag er bleven tabt fordi Verdens Bistand udeblev,
NB28:25 Hjælp) og naar saa hans · Sag er blevet lidt usandere, ja saa faaer han
YDR, note tage Andragendet tilbage, den · Sag er da ikke saa farlig.« Nei, den
NB19:34 absolute Forestilling om at Ens · Sag er den absolute, efter den Maalestok at
AE, s. 72 m? / See, en saadan vanskelig · Sag er det at nærme sig Lessing i religieus
NB20:58 ligevel ikke mit Valg; thi denne · Sag er det Eneste, der beskæftiger mig.
NB25:49 idet da En vil tjene hans · Sag er det ikke Gud, der – uendelige
NB6:61 deren paa. / Christendommens · Sag er det jeg har indviet mig til og tilhørt
NB8:102 er ikke for stor; en anden · Sag er det med – her kommer saa en af
EE1, s. 329 alskens Coquetteri. En anden · Sag er det med alt det uegentlige Coquetteri,
LP, note en reen Materialisme? En anden · Sag er det med det Spidsborgerlige; Feilen
4T44, s. 328 r ham selv. Saa vanskelig en · Sag er det med Frimodighed; thi den er ikke
EE1, s. 84 og saaledes ingen. En anden · Sag er det med Pagen i Stykket; for hans Fremtid
NB4:23 eden og Syndens Lidelse: en anden · Sag er det med Synden o: s: v:, i disse Taler
AE, s. 282 oget som et Phantom. En anden · Sag er det, hvis den rene Tænken vil forklare
EE1, s. 169 n reflekteret Sorg. En anden · Sag er det, hvor den objective Sorg, eller
EE2, s. 308 ve et ungt Menneske; en anden · Sag er det, naar den tager i den Grad Overhaand,
BOA, s. 293 man er en Christen. En anden · Sag er det, naar man vil gjøre carriere
TTL, s. 419 Kjærligheden! / Men en fri · Sag er det, og som de Elskende bleve frie ved
NB28:20 Alle ved Naaden – den · Sag er engang for alle afgjort: og derpaa arrangere
NB33:37 ed Evighedens Salighed; den · Sag er for alvorlig, til at varetages af Enkeltmand
Brev 85 ydde lidt tilsiden. Den hele · Sag er grænseløs forviklet. Dog holder
AE, s. 255 stor han være vil, i denne · Sag er han væsentligen en Nar. / Om min
NB15:62 r Klærke-Partiet – dets · Sag er i Minoritet: og Natur-Videnskaberne
Papir 458 u meget mindre ( thi denne · Sag er langt vigtigere) tage det Lutherske
BI, note t Socrates vilde sige: Den hele · Sag er mig i Grunden temmelig ligegyldig. Senere
SLV, s. 229 le, at protestere, at fordre · Sag er nemlig Udtrykket for den pathetiske
FB, s. 182 e ved det Dialektiske i denne · Sag er nemlig, at Ulykken kun skal ramme ham.
Not8:32 g har seet hende. / Dog den · Sag er nu engang afgjort og dog bliver jeg
NB30:53 es ligegyldigt hvilken hans · Sag er og hvorledes han er ( ogsaa fraseet
NB14:139 æber man sig blot for at Ens · Sag er reen og uegennyttig og Ens Stræben
YDR, note saa farlig.« Nei, den · Sag er rigtignok ikke farlig. – Tilgiv,
YDR, note ikke er Andet at sige end: den · Sag er rigtignok ikke farlig. Det eneste Farlige
NB11:203 nder mig Dette. / Den hele · Sag er saa eenfoldig som mulig. Jeg anseer
Not15:5 farligt er det, at just min · Sag er saa god. Ja havde jeg virkelig været
NB3:17 ande Myndighed er naar denne · Sag er Sandheden. Derfor var just Pharis
NB11:96 ns Forsvarere, at den samme · Sag er seierrig, naar den blot angriber istedetfor
NB15:125 lle paa Knapperne. Saasnart en · Sag er uddebatteret, siger Præsidenten til
NB34:34 elv. / Nei Gud er personlig, den · Sag er vis nok. / Men hermed er Du indtil videre
Papir 254 rdighed; en ganske anden · Sag er, at man undertiden har sagt, at den
NB23:35 allotation / Jo ubetydeligere en · Sag er, desto mere egner den sig til at afgjøres
NB19:34 k. talt. Sandt nok, jo bedre Ens · Sag er, jo strengere er han ogsaa i at vælge
NB2:143 kkre hinanden, hvor alvorlig den · Sag er, og hvad de gjøre – for at
OTA, s. 431 sandeligen ingen ubetydelig · Sag er, om vi, i vor ubetydelige Strid, tabte
NB6:74 nd for Misundelse, den samme · Sag er, saasnart jeg er død, en seierrig
Papir 453 vis Grad«. Gudelig · Sag er: Enten-Eller. / Vil Samtiden have Tillid
Brev 6 kun at vore Begreber om denne · Sag ere og blive forskjellige. / Lev vel /
NB11:52 vendt, Mskene mene at deres · Sag faaer mere og mere Fart jo flere Tilhængere
3T44, s. 253 skee have vi grebet den hele · Sag feil an; maaskee er Himlens Salighed Noget,
BOA, s. 139 el sandt, at Mag. Adlers hele · Sag fik et høist uheldigt Udfald, saa hans
FB, s. 124 gste. Dog Angest er en farlig · Sag for Blødagtige, derfor glemmer man den,
EE1, s. 77 at det vil være en let · Sag for de Kyndige, ganske anderledes at bringe
NB22:49 re det til en Samvittigheds · Sag for den Χstne: ikke at gaae i Krig.
G, s. 67 d en Underret tale den Lidendes · Sag for den menneskelige Medlidenheds Domstol.
NB22:49 et ikke er en Samvittigheds · Sag for den sande Χstne: at ballotere
SLV, s. 96 Vanskelighed er en vanskelig · Sag for Den, der er vant til at tænke. Eros
4T44, s. 299 or er det altid en vanskelig · Sag for det ene Menneske at tilbyde det andet
NB30:26 ød ud, bliver Χstdommens · Sag for det første at føre. / Styrelsen
EE2, s. 324 man kan? Var det saa let en · Sag for Dig, min Tilhører, at afgjøre,
AE, s. 558 vares, det er for alvorlig en · Sag for en Ironiker, men fordi den gode Mand
NB32:150 le lære at læse en streng · Sag for et Barn; det gik yderst strengt til.
CT, s. 44 Andet. Ja, det er en vanskelig · Sag for et Menneske, naar han har Rigdom og
HGS, s. 198 var, om Du ikke har taget den · Sag for letsindigt, ved for letsindigt at troe
SLV, s. 287 g, at hun tager sig den hele · Sag for nær. Ganske at slaae den hen i Glemsel,
F, s. 521 saa maa det jo være en let · Sag for Philosophien at bringe mig til Viisdommen,
NB22:30 t være Slave, og saa den · Sag for stedse afgjort, det sætter et saadant
TAF, s. 291 g siger dermed, at nu er den · Sag for stedse afgjort, vi To ere skilte ad,
NB22:92 Dog er det altid en farlig · Sag for stærkt at urgere Forskjellen mellem
KG, s. 182 ndse og Standsning, en farlig · Sag for Uendelighed. Uendeligt kan det nemlig
JJ:513 lmægtig, ham er det saa let en · Sag for, og for mig er det saa saare vigtigt,
EE1, s. 305 e forlorne, og dermed er den · Sag forbi. Der er intet Menneske, der har seet
OTA, s. 430 udeblev, saa er ogsaa mangen · Sag fordærvet, fordi Verden fik Lov at hjælpe
NB3:36 aa den anden Maade vikle min · Sag forkeert ind i Endelighedens Forhold. /
Papir 428.a r jeg seet den Retfærdiges · Sag forladt af Gud« – og saa
NB13:67 n kan komme til at see den samme · Sag fra en anden Side, og nu føle en Lindring
DS, s. 237 rindring. / Lad os tage denne · Sag fra Grunden, dog i al Korthed. Verdens
EE2, s. 286 for ham. / Lad os tage denne · Sag fra Grunden. Du antager jo, at der i Skovens
NB19:27 op Mynster, bragte han den samme · Sag frem i Anledning af R Nielsen, om hvem
Brev 224 ved ret engang at tage den · Sag frem, at der, med Undtagelse af den »
F, s. 488 thi det vil være en let · Sag fremtidigen at holde ham astronomisk beskæftiget.
NB26:34 tendommen lader nu aabenbart sin · Sag gaae til Doms; der vil blive at gaae tilbage
NB14:81 ghed til at sige Noget. Min · Sag gaaer derved tilbage istedetfor fremad.
EE2, s. 38 t sjeldent, at man seer denne · Sag gjort til Gjenstand for Overveielse, fordi
OTA, s. 409 ydmygt og begeistret har en · Sag han elsker, han forstaaer, at det uforandret
NB31:129 rlig Prokurator der ikke af een · Sag han ender strax skaffer 10 nye) –
CT, s. 233 Ja, men det er for en god · Sag han forhaanes.« Men af hvem forhaanes
FV, s. 11 det Folk han tilhører, den · Sag han tjener, det Sprog han som Forfatter
SFV, s. 76 ere. Det var Christendommens · Sag han tjente, hans Liv fra Barndommen af
NB25:44 ene for en Sag eller har en · Sag han vil vinde dem for, hvad saa? Saa giver
NB22:59 r fængslet. Men den hele · Sag har Χstus slet ikke paaagtet. /
Brev 85 aende. Den nu ofte nok omhandlede · Sag har 2 Sider en ethisk og en æsthetisk.
SLV, s. 308 res Skyld, og fordi den hele · Sag har antaget en forfærdelig Skikkelse:
NB14:97 Copiist af Grundtvig. / Den hele · Sag har berørt mig meget smerteligt. Saa
NB4:32 derover, skal aldrig – min · Sag har beskæftiget mig i den Grad, at
NB15:92 a ganske en Skurk; den hele · Sag har en langt dybere Betydning. Hjælper
NB26:87 læde Barnet leger med. Men en · Sag har Gud ikke i den Forstand, at der var
SLV, s. 285 rumplet hende? Langtfra, den · Sag har jeg engang gjort mig selv tydelig.
KG, s. 146 , for at han kan see, om hans · Sag har seiret eller ikke; han seer i Løndom
Not15:7 , og særligen Χstdommens · Sag har vel Brug for et eenligt Menneske; men
NB16:42 eg ogsaa at Christendommens · Sag har vundet i Klarhed derved. For det Overordentlige
JJ:121 t saa ethisk Udtryk; thi en anden · Sag havde det været, om David havde været
BMS, s. 126 ke var et Sandhedsvidne ( den · Sag havde ikke været saa farlig) men det,
F, s. 469 anciperede Forord, maa da ingen · Sag have at afhandle, men handle om Intet,
SFV, s. 33 at de i dybere Forstand ingen · Sag have; den Sag, de have, forholde de dem
NB19:34 r havt en Sag, i at have en · Sag havt denne absolute Uafhængighed af
SLV, s. 340 villet hvirvle mig den hele · Sag hen i Latter, men ud af denne Hvirvel har
NB26:87 es, at det var tvivlsom, om Guds · Sag her skulde seire – han den Almægtige,
EEL, s. 65 g det vedkommer jo ikke denne · Sag hvad jeg tænker. Og dog, maaskee tænke
AE, s. 525 Existerende i hans Saligheds · Sag hverken fra eller til, thi han hviler i
NB2:189 Orden, at en Prokurator skaffer · Sag hvor det er ham muligt, da det er hans
SLV, s. 268 ummel og Støi; men om min · Sag høres ikke et eneste Ord. Saaledes sidder
TAF, s. 285 . O, som det er en vanskelig · Sag i at bede ret at kunne komme til Amen –
NB24:79 Guder. / Og nu! Nu er Χstds · Sag i den Grad tabt, at de, der gjøre Fordring
Brev 3 og da han ikke er sikker i sin · Sag i den Henseende saa vil han heller intet
Brev 177 a det er en meget alvorlig · Sag i denne alvorlige Verden, hvor man, som
IC, s. 113 aledes tabt, som han, og hans · Sag i det Øieblik. Man glemmer Rædselen,
AE, s. 20 selve Piecen. Vil man dele en · Sag i en letteste og en vanskeligste Deel,
NB2:113 in Forlovelse. Vel er denne · Sag i en vis Forstand ikke forandret, men den
IC, s. 55 renget. Det er en ganske egen · Sag i Forhold til en Samtidig at skulle antage,
NB15:69 var skeet, saa at slaae den · Sag i Glemme: nei Χstd. og det at blive
TS, s. 63 e af dem, hvem Christendommens · Sag i høiere Forstand har været betroet,
NB33:37 re saa uheldig at have en · Sag i Italien: det er omtrent det Samme som
NB22:146.d saa med Sandhed sige, at hans · Sag i mine er i gode Hænder; thi kun med
NB32:135 hitter paa, at Gud har en · Sag i msklig Forstand, saa det altsaa gjælder
NB32:135 den mindste Trævl af en · Sag i msklig Forstand. See derfor er det, at
NB23:67 uhyre nemt at faae den hele · Sag i Orden med Statskirken. Grundtvig træder
Brev 224 ønsker for at faae den · Sag i Orden, ville have dem med, saa gjør
EE1, s. 360 lig gjennemtænkt den hele · Sag i Ordets strængeste Betydning. / Fra
OTA, s. 431 Verden kun er en ubetydelig · Sag i Sammenligning med hine Herliges, der
TSA, s. 74 hi det er just ingen magelig · Sag i Sandhed at være den Overlegne, det
SFV, s. 11 Enhver, hvem Christendommens · Sag i Sandhed ligger paa Sinde, og jo alvorligere
NB5:51 en er og skal være en foragtet · Sag i Verden, som han min Herre og Mester,
NB22:80 gieust betjene en religieus · Sag i vor Tid, saa har det lange Udsigter med
NB13:88 Saa langt tilbage er Χstds · Sag i vor Tid. / Det der først og fremmest
NB:7 e, der lee, og som dog i denne · Sag idetmindste ikke veed hvad de lee af. Kun
NB17:71 orsdag at komme ind paa den · Sag igjen, og ifald han var villig til at tage
Papir 252:4 Midler for at drive sin · Sag igjennem. Han traadte nu i Forhold til
FB, s. 158 Paradoxet. Var det saa let en · Sag ikke at tage feil? Var det ikke Forfærdeligt,
NB26:120 men saa gaaer Din · Sag ikke fremad, saa faaer Du egl. ikke med
CT, s. 292 da husk paa, at dermed er den · Sag ikke færdig, o, nei dermed er den Sag
NB22:80 i Forhold til en religieus · Sag ikke reduplicere ɔ: ikke betjene den
KG, s. 302 dens Travlhed, som var da den · Sag ikke saa farlig; men at affalde fra »
Brev 198 . Udsættes skulde denne · Sag ikke, men Ende skal den ogsaa have. Det
EE1, s. 215 f Verden at afgjøre denne · Sag imellem os. Stedet er fundet, hvor den
BMT, s. 220 har sagt, det er, religieust, · Sag jeg har at forfølge: derfor er det min
BMT Efterskrift / Det er, religieust, · Sag jeg har at forfølge; derfor maa jeg
NB6:29 ede og forsmaaede Χstds · Sag jeg har den Ære at tjene. Men saaledes
NB17:102 . T. Det er Menneskehedens · Sag jeg taler, naar jeg nu siger: lader os
NB8:114 te jeg vel. / Det var Χstds · Sag jeg vilde have frem, derpaa lød min
NB14:79 id tale de om, at det er en · Sag Just fordi jeg havde en Sag, og følte
NB16:46 Noget. / Og sandeligen den · Sag kan blive yderst alvorlig. Thi det var
NB8:88 har gjort, at fremstille min · Sag klar tydelig, levende, overbevisende –
KG, s. 80 lighed, for at gjøre denne · Sag klar, lader os gaae ret nøiagtigt frem.
Papir 379 e Strid, gjøre Alt, hvad min · Sag kræver, for at bevare en god og velvillig
EE2, s. 44 e Forundring over, at en slig · Sag kunde gjøre mig saa store Bryderier.
NB24:80 Hellig-Aand om Bistand, den · Sag kunde let blive os for alvorlig, hvis saa
NB11:92 relser forstaae de, at den samme · Sag kunde være profitablere, men at de desuagtet
OTA, s. 150 lv.« Dersom da denne · Sag laae ham meget stærkt paa Sinde, kunde
NB19:36 Utaalmodighed. Og da det var min · Sag leed jeg meget under at see dette an, da
NB14:44 e mig. Desuden kan den hele · Sag let komme op igjen, naar engang jeg qua
NB23:128 han seer, hvad han kalder Guds · Sag lide, da at ville ile til Hjælp –
NB10:42 et alvorlig Mand for en god · Sag lider det, saa har han ikke det dybere
NB33:41 rde enten Gud, som havde en · Sag lige overfor Msket, eller de eleverede
NB24:113 e have raadet, hjulpet min · Sag lige saa godt, som naar en Divisionair
NB32:135 en flad triviel almindelig · Sag ligesom al anden Politik. / Som Χstdommen
EE2, s. 18 jeg forsikkrer Dig, at denne · Sag ligger mig saa meget paa Sinde, at jeg,
Brev 159.2 erligt forstaaer, nu den · Sag længst har gjort mig endnu et Par tusind
NB32:55 steds bemærket, at Χstds · Sag længst staaer saaledes, at man hos den
G, s. 35 n har moret sig eller ikke. Den · Sag maa den Enkelte afgjøre med sig selv;
NB10:106 man kan, naar det er for en god · Sag man lider den, lære at elske den Forhaanelse,
NB2:138 staaer sig selv deri. / Den hele · Sag med A. gjør mig særdeles ondt. Jeg
NB32:35 n Tid, da man slog den hele · Sag med Askesen i Glemmebogen. Nu brouter En
NB20:27 Sandhed: saa er det dog en egen · Sag med at haste saa stærkt. / Og fra den
NB22:135 t er det atter her en egen · Sag med at man saadan udenvidere gjør Evangeliets
NB10:37 NB. / NB. / Det er en egen · Sag med at udgive end det Mindste, der fjernt
AE, s. 558 a, for det er ikke saa let en · Sag med at variere som man troer, der er mere
AE, s. 123 t tyde paa, at det er en egen · Sag med at være Subjekt. Hvorfor er nogle
NB2:234 der ganske havde glemt den hele · Sag med Brudgommens Komme, der staaer jo tværtimod,
EE2, s. 276 thi det er ikke saa farlig en · Sag med de 5 Timers Arbeide, thi da Ens Tanker
NB13:68 faae Ret, han frafalder sin · Sag med de virkelige Msker, og lægger hele
Oi6, s. 272 at ville gjøre fælleds · Sag med dem ( hvilket just er: Alvoren) som
NB15:122 , om det ikke er en mislig · Sag med den hele Assurance, om den ikke er
EE2, s. 53 seer, det er ikke saa let en · Sag med denne første Kjærlighed. Jeg
NB11:204 og det er en yderst farlig · Sag med denne høitidelige Villen-Sætte
OTA, s. 150 » det er en vanskelig · Sag med disse Penge; Penge skal have stor Indflydelse,
AE, s. 353 ke. Det bliver derfor en egen · Sag med en religieus Digter. Ved Hjælp af
Papir 69 ertid bliver det dog en egen · Sag med Grundtvig; thi da han selv har sagt,
KG, s. 351 ele Forhold til ham, den hele · Sag med ham er glemt, end den Afdøde gjør
NB22:85 jeg har behandlet den hele · Sag med ham religieust. Det var ved en stærkere
NB19:63 d, saa have vi da ikke fælles · Sag med ham. / Gud i Himlen, og hver Søndag
CT, s. 140 Ingen vil gjøre fælles · Sag med ham; thi det seer jo ud som blev han
Brev 159.3 og forsaavidt ogsaa min · Sag med hende. / Jeg har den Ære o:s:v:
PS, note Legetøiet; men det er en egen · Sag med Legetøi; thi naar det er kjøbt,
NB17:71 ne Sagen; fremdeles, at den hele · Sag med Martensen var et Misgreb og havde Intet
EE2, s. 104 da virkelig er saa farlig en · Sag med Menigheden, naar den, vel at mærke,
SFV, s. 75 or, ikke understøttet sin · Sag med noget Sandsebedrag, ikke skjult sig
EE2, s. 171 nge Maader gjør fælleds · Sag med Philosopherne, undtagen forsaavidt
CT, s. 182 r ei være saa vanskelig en · Sag med ret at gjøre den indlysende –
EE1, s. 245 kridt. Han har overveiet den · Sag med sig selv og fæstet sit Blik paa
NB2:234 Noget, stundom tænker paa den · Sag med sin Sjels Frelse, venter paa at der
AE, s. 30 lveiebragt, saa er det en smal · Sag med Tilegnelsen, den følger af sig selv
EE2, s. 65 saa blev det en betænkelig · Sag med Ægteskabet, saa kunde det synes,
NB20:38.a ilbage for, saa er det en egen · Sag med, at Enhver der lader det være skal
Papir 454 skab, være den af denne · Sag meest fortjente, og jeg være den af
NB23:128 lv i det, msklig talt, for Guds · Sag meest fortvivlede Øieblik, altid det
NB32:120 har skadet Χstdommens · Sag meget, er at paa Grund af den hævdede
KG, s. 302 var Kjerligheds-Forholdet en · Sag mellem disse Tvende, der var slet ingen
3T44, s. 266 aaledes nemlig, at det er en · Sag mellem Gud og ham; og ingen Trediemand,
G, s. 77 fra Menneskets Side i den store · Sag mellem Gud og Mennesket, den vidtløftige
NB27:18 ve, at offres – det er en · Sag mellem Gud og mig, aldeles ikke for at
FB, s. 145 rlades til ham; det bliver en · Sag mellem ham og det evige Væsen, der er
NB13:20 der tale den Menigemands · Sag mod Aristokraterne.« / O, hvor
CT, s. 292 rdig, o, nei dermed er den · Sag netop begyndt, den gode Sag, eller som
NB7:64 phævelse over mig, saa var min · Sag netop fordærvet. / Al denne Tale om
NB28:25 , komme til at forandre sin · Sag Noget ( for desto bedre at faae Mskenes
Brev 15 are, fordi formodentligen den hele · Sag nu har Dagen og Livet og Landeveien for
Brev 5 olig. / Jeg synes, at den hele · Sag nu har vendt sig godt. Om det end for Chr.
NB31:103 r sige, stod da ikke min · Sag nu, Alt er saa gunstigt som muligt for
NB23:128 d. Lad det være som var Guds · Sag næsten tabt, msklig alt. Nu kommer da
FB, s. 183 es hun snart vil glemme denne · Sag o. s. v. Dersom derimod Himlens Villie
NB28:76 nden om Evigheden og Salighedens · Sag o: D. Vi forudsætte, den Ene om den
NB36:26 r sig nok for at anlægge · Sag o: D:. Det har jeg jo Erfaring for; ja
NB25:49 r en Sag, om at ville tjene Guds · Sag o: s: v: / Det kan nu være godt nok;
NB25:49 lpe Den, som vilde tjene hans · Sag o: s: v: Sandeligen paa den Maade bliver
NB7:3 e Menneskenes Bistand for sin · Sag o: s: v:, kort den blot menneskelige Maalestok
NB7:112 lger Døden for at tjene en · Sag o: s: v:, men fordi det nu tiltaler Selvet
NB29:2 en alvorlig Mand, der har en · Sag o: s: v:. / Jo ganske vist. Sagen er den,
OTA ethed. Ogsaa i Oldtiden var denne · Sag ofte Gjenstand for Overveielse. Der var
BOA, s. 211 om kategorisk rykker den hele · Sag og det hele Forhold ind i en ganske anden
NB31:14 hvilket jo er baade en ærlig · Sag og en god Gjerning, nei, de føre Skidt
Papir 72 g ikke vil have en Anskuelse i en · Sag og en væsentlig forskjellig i en anden
OTA, s. 195 em Øieblikkets Syn paa en · Sag og Evighedens Syn paa Sagen. Disse ere
Oi2, s. 147 or at komme paa det Rene i en · Sag og for at kunne dømme, ingen Uleilighed
CT, s. 207 han maa handle i en vanskelig · Sag og i et afgjørende Øieblik. Og denne
SLV, s. 163 lidenhed, synes det en anden · Sag og i sin Orden, at han faaer Gehør.
NB11:125 t have forqvaklet den hele · Sag og mig selv: nei det kan jeg ikke. I mine
3T43, s. 94 for alle at afgjøre denne · Sag og saa være færdigt, da var det indvortes
NB17:44 . / Dog skylder jeg jo ogsaa min · Sag og Sandheden, at holde tilbørligt længe
NB8:26 dseelse, mener netop at skylde en · Sag og sin Idee det, han er eo ipso udelukket.
KG, s. 374 a fængslet, der blev ogsaa · Sag om Bedrageriet – ak, i denne Sag
KG, s. 374 gtigt, at han havde Ret i den · Sag om Bedrageriet, han vilde nu være den
Papir 508 selv betræffende at tage den · Sag op om en evig Frelse og om en evig Fortabelse
NB26:39 d mig endnu engang tage den · Sag op, det har for mig været saa afgjørende,
NB20:25 Enkelte, de ville kunne tage den · Sag op. Ved sande Χstne forstaaes saadanne,
4T44, s. 322 an er borte, at see den gode · Sag opgiven af Venner, der bleve feige, understøttet
TS, s. 46 Men da jeg dog ønsker denne · Sag oplyst, saa vil jeg tage mig selv og et
SLV, s. 334 r mig ender med, at den hele · Sag opløser sig i Galimathias. Havde hun
NB19:36 a Ideen og Gud. Der driver ingen · Sag over som i Sandhed er Ideens; dens Tid
EE1, s. 310 verdags tog jeg endelig den · Sag over tvert og besluttede at aflægge
CT, s. 222 r Christendom, holde den hele · Sag paa Afstand fra Virkeligheden for ikke
EE1, s. 358 e sig. Idag bragte jeg denne · Sag paa Bane. At fortælle en Historie saaledes,
EE1, s. 204 den, der har bragt den hele · Sag paa Bane; med et halvt Øie overskuer
Brev 125 r Generalprocureur, hendes · Sag paa Hjærte: De, som til daglig Brug
NB18:68 endighedens Afmagt med Mskhedens · Sag paa sit Hjerte at være et stakkels enkelt
AE, s. 46 er duelig til at sætte en · Sag paa Spidsen, ikke har bemærket dette,
Brev 43 in listige Maade at tage den · Sag paa. Det var derfor min Hensigt at skrive
Papir 453.d fromt har betjent Χstds · Sag politisk, verdsligklogt, saa man dog fik
AE, s. 476 man antager, at dermed er den · Sag qvit, hvis man vil fastholde denne Fiction:
NB13:77 r jo hellere være den · Sag qvit. / Lad Fattigvæsenet bestemme hvor
NB12:196.a vere Form. Og derfor er denne · Sag ret egl. blevet mig min egen religieuse
NB22:85 elte rigtigt og belyser min · Sag rigtigt, saa lad ham beholde den Profit:
NB6:28 , er, at jeg har faaet denne · Sag saa forvrøvlet i Reflexion, at jeg snart
OTA, s. 423 string kun: at han elsker en · Sag saa høit, at han for den er villig til
EE1, s. 414 deraf kan tage sig den hele · Sag saa let. Man bilder altsaa sig selv og
EE2, s. 262 n bar sig ad, hun tog sig den · Sag saa nær, at hendes Skjønhed falmede
Papir 254 egenlig ikke tage sig den · Sag saa nær. Man huske imidlertid paa, at
BOA, s. 187 Er Adler ikke sikkrere i sin · Sag saa skulde han virkeligen ikke have gjort
NB19:36 aledes ogsaa med det at tjene en · Sag saaledes at man ene arbeider for at udfolde
NB27:21 ogsaa piinligt at holde en · Sag saaledes paa Spidsen Aar efter Aar. /
IC, s. 113 g er, menneskelig talt, nogen · Sag saaledes tabt, som han, og hans Sag i det
OTA, s. 196 har aldrig nogensinde nogen · Sag saaledes været tabt, som Christendommens
NB3:17 Liv for sin Sag; at tale en · Sag saaledes, at man er enig med sig selv om
NB19:36 gt vilde mene at det at tjene en · Sag saaledes, at man Ingenting blev, at det
Oi5, s. 243 r i, behændigt at vende en · Sag saaledes, at man kan frie sig ved Eed,
Papir 460 lt Andet; man kan tjene en · Sag saaledes, at man selv faaer Anseelse, og
NB25:49 var Part, interesseret i at den · Sag seirede, derfor villig til at hjælpe
IC, s. 174 men saa vendte det sig, hans · Sag seirede, og han er nu den af Alle Beundrede,
NB2:119 dikener, saa er det en egen · Sag selv at være høit anseet og agtet
DS, s. 241 denn pro und contra i den · Sag sich lader meget sige.« / Professoren!
OTA, s. 233 hvem Samvittigheden i denne · Sag siger Du, medens den kun siger Du til Vennen
NB23:66 det er, naar man vil at en · Sag skal fremmes da ikke at stille sig selv
Brev 10 til Dig for at fremskynde den · Sag skjøndt jeg vel kan bruge Pengene, men
NB24:23 lalderen at faae denne hele · Sag skubbet til en Side. / Savonarola /
NB22:141 old til den ham af Gud betroede · Sag slet Intet, msklig talt, har forskyldt
NB25:49 re Guds Sag, men en endelig · Sag som andre Sager – og maaskee var
NB31:139 orhold til en saa alvorlig · Sag som det høieste Gode, og det seer jo
Brev 271 Interessen for den hele · Sag som forsvundet. Grundloven bliver antaget;
KG, s. 171 rer, i det Øieblik hans · Sag som hans Liv er tabt og Alt forspildt,
EE2, s. 118 der af een Sag, men denne ene · Sag som Kjærlighedens Hovedsag, som den
SLV, s. 270 vragede Vittigheder, en god · Sag spænder Buen stærkest og rammer sikkrest.
FEE, s. 50 iraad Fribert har ladet denne · Sag staae uafgjort. / Da Fortalen efter Fleres
OTA, s. 196 Evighedens Syn paa den samme · Sag staaet saa himmelraabende i Modsigelse,
NB17:7 des ønskede jeg ogsaa min · Sag stillet. / Med al denne Halvhed og disse
BMT, s. 220 ymret, Den, der i Salighedens · Sag stoler paa » Sandhedsvidnerne«.
NB32:56 e angest, thi den betyder at min · Sag taber. / Paa den anden Side Gud kan ikke
NB7:28 t, og i dybere Forstand, min · Sag tabt – msklig talt er den saa vunden.
NB23:132 en Grad er Χstdommens · Sag tabt, at midt i en profan Verden, der,
KG, s. 170 er saae ikke feil og saae sin · Sag tabt, hvis Peder ikke ilede med at hjælpe
NB23:128 talt seer Alt ud, som var hans · Sag tabt. Da kommer der En, dog redeligt, og
NB14:50 en, som han vil: saa er den hele · Sag taget forfængelig. I Aandens Forhold
NB21:152 mine Fortjenester i denne hele · Sag tales ikke. / Og nu den samme Historie
3T44, s. 254 s, hvem Bekymringen om denne · Sag Tid efter anden udfyldte mangt et Øieblik,
Papir 428.a ige og Retfærdige, at hans · Sag tidlig var, msklig talt, som tabt, og saaledes
NB26:69 man har gjort den helligste · Sag til Declamation. Har jeg ikke erfaret det
NB21:41 g forpligtet til at følge min · Sag til det Yderste. For hver Gang der decreteres,
NB7:64 tte vil bedre anbefale mig og min · Sag til Eftertiden end Recensenters Bravo.
3T43, s. 90 at forvandle den tabte · Sag til en Æressag, der har Vidnesbyrdets
SFV, s. 68 i Sandhed tjente mig og min · Sag til Gode, at jeg, hvis man vil sammenligne
AE, s. 233 hæve det indirecte kom den · Sag til Hjælp, hvilken jeg paa en latterlig
SFV, s. 30 g paa En, saa udviser man den · Sag til man bliver ældre, og man beroliger
Oi4, s. 213 ed som døende betroede sin · Sag til menneskelig Redelighed, og urørt
BOA, s. 154 og gjør frisk væk hans · Sag til min, nei trods al min Arbeiden tilintetgjør
NB23:128 , som trængte Gud eller Guds · Sag til Nogen. Forholdet er altid, selv i det,
KG, s. 330 vil udkæmpe den Ukjerliges · Sag til Seier. / Dette er Forsonlighed i Kjerlighed.
NB30:84 er, medens man fører min · Sag tilbage i Middelmaadighed. / Det er Anstrengende!
NB10:156 ntet Msk kunde have det – · Sag tilfælles med Χstus. / Naar derimod
Brev 269 u, sit Fødeland og dets · Sag tro som altid, ( dette er det Pathetiske)
NB10:32 igger han og vrøvler min · Sag ud i Form af gemytlig Passiar, min Sag,
Not1:9 ved et pro og contra om den · Sag under Navn af Semipelagianisme. –
Papir 433 lutter hun dog at tage den · Sag under Overveielse. Da melder der sig en
NB22:88 Jeg har selv alvorlig taget den · Sag under Overveielse. Jeg har et Øieblik
NB26:69 sagde: nu vel, jeg vil have den · Sag undersøgt; jeg vil holde ud, at jeg,
IC, s. 246 r Kunstner, er jo noget denne · Sag uvedkommende, jeg spørger blot om, hvorvidt
IC, s. 242 vove sit Liv og Alt for denne · Sag var blevet formildet, saa Forskjellen mellem
NB27:10 han var kun Skriver, Collegiets · Sag var det at læse – – saa
NB14:90.b ielsen. / Og i Forhold til min · Sag var det han fra Første af skulde have
BI, s. 304 g selv og med Alle. Socrates' · Sag var det ikke at gjøre det Abstracte
NB19:34 muligt at seire. Nei, hans · Sag var det just at passe paa, at han ikke
JC, s. 38 som en Veiledning ( en anden · Sag var det, hvis det var for at afskrække);
OTA, s. 272 døde en Fugl af Sult, den · Sag var dog vel ikke saa farlig.« Hvorledes,
4T43, s. 154 e agtede derpaa, da den hele · Sag var ham ligegyldig og aldeles uden Betydning.
NB12:110 e Sind er noget Andet. Min · Sag var reen, Gud indviet, – saa tigger
NB19:34 til at seire. Og Χsti · Sag var: at have Alt i Orden at han kunde blive
NB22:141 etrus forspildt Χstds · Sag ved at fornegte Χstus – og det
NB24:49 , at man kommer til at skade sin · Sag ved at holde for længe ud. Men Spørgsmaalet
Brev 33 vilde bede Dem at antage Dem hans · Sag ved at stemme paa ham. – At henvende
PS, s. 273 tillod mig at mene, at denne · Sag vel behøvede Overveielse, ogsaa Din,
Brev 304.1 for hvad der mig og min · Sag Velmeent har været i deres Stræben.
JJ:53 t interessant at forfølge denne · Sag videre. Jeg tvivler imidlertid stærkt
NB29:106 blive Præster. / Denne · Sag vil blive just saaledes alvorlig som Mskene
NB10:96 e til de Samtidige om denne · Sag vil denne Forf. ikke kunne gjøre; thi
NB12:175 en og sagde til ham: denne · Sag vil jeg have fremstillet af Dig. Du skal,
AE, note et værst for Hegel. En anden · Sag vilde det være med Socrates f. Ex.,
2T44, s. 197 ham ikke; troer at have sin · Sag vunden, fordi han holdt lidet længere
AE, s. 334 døbt, og dermed ladet den · Sag være afgjort, naar han selv bliver Fader,
EE2, s. 66 ig eengang, og lad dermed den · Sag være færdig. / Vi have nu seet, hvorledes
KG, s. 171 den Daare; lad nu ogsaa hans · Sag være nok saa fortvivlet tabt, dog ikke
NB13:16.a n har mit Forhold i hele denne · Sag været og er et Exempel paa noget nær
NB6:76 l R. Nielsen har under denne · Sag ængstet mig meget i Frygt og Bæven.
CT, s. 232 t lide Forhaanelse for en god · Sag! – Hvad er det Den spørger om,
CT, s. 231 t lide Forhaanelse for en god · Sag! – Hvad er det der udkræves til
CT, s. 233 t lide Forhaanelse for en god · Sag! – Hvad er det et Menneske begjerer
CT, s. 232 t lide Forhaanelse for en god · Sag! – Hvilken er den eneste Forskjel
CT, s. 231 t lide Forhaanelse for en god · Sag! – Hvilket er det eneste Tilfælde,
CT, s. 232 t lide Forhaanelse for en god · Sag! – Hvilket Samfund mellem Menneske
CT, s. 232 t lide Forhaanelse for en god · Sag! – Hvo eier meest: Den, der eier Gud
CT, s. 233 t lide Forhaanelse for en god · Sag! – Hvor er Christus tilstede? Overalt,
CT, s. 232 t lide Forhaanelse for en god · Sag! – Hvorfor lader Gud sig aldrig uden
NB4:137 lide Forhaanelse for en god · Sag! / Det er et ypperligt Ordsprog, som staaer
SLV, s. 199 , naar det gjælder en god · Sag! / Hun var mindre bleg, men maaskee var
CT, s. 240 t lide Forhaanelse for en god · Sag! / Men det er saligt at lide Forhaanelse
CT, s. 240 t lide Forhaanelse for en god · Sag! / VII / / Han er troet i Verden /
NB19:34 laget ihjel. / Forunderlige · Sag! Dog atter her er Udtrykket for det Absolute,
BOA, s. 170 r Menigheden i dens Saligheds · Sag! Hvis Christus nu kom til sine Egne, han
CT, s. 233 t lide Forhaanelse for en god · Sag! Ja saligt, salige Trøst, salige Glæde!
NB12:165 uge mig istedetfor at tjene min · Sag! Med den Forestilling, som han sagde sig
NB23:128 r i den Grad var sikker paa sin · Sag! Msklig talt seer Alt ud, som var hans Sag
OTA, s. 411 n forarbeidede sin Saligheds · Sag! Og hvad er dog ikke tabt ved denne Forandring!
CT, s. 273 age i Forhaanelsen, i Folkets · Sag!« Forbarmende Gud! Ak, hvor Mange er der
AE, s. 541 » ikke just Hvermands · Sag«, kort og godt, Tro bliver Differents-Genialitet.
KM, s. 14 larlig, næsten nødvendig · Sag«, og dog igjen til » uforklarlig og
NB29:2 eg. Men naar det er » · Sag«, saa er det jo strax Flere – saa man
NB13:44 orstand har skadet og sinket min · Sag) at det var en Idealitetens Bestemmelse,
ELF, s. 61 gne, hvor sikker man er i sin · Sag) at turde forsikkre, at disse tvende Taler
NB25:49 er i Vinden ved at have en · Sag) bliver kisteglad, at nu En vil tjene ham:
NB14:79 t er, fordi jeg har havt en · Sag) den er det, der har gjort, at man har meent
DS, s. 185 lde kun saare lidet tjene dens · Sag) fratages nogen Eneste ikke 4 ß af hans
NB25:49 ave, i endelig Forstand, en · Sag) han blev saa glad ved at jeg vil tjene
NB3:48 skal blive til Gavn for den gode · Sag) ikke glemmer det langt Vigtigere: hva
DS, s. 208 og Forskning ikke er Enhvers · Sag) maatte et Par Professorer til, hvis Levebrød
NB20:38.a t det dog her altid er en egen · Sag) og det kan være den aldeles profane
4T44, s. 330 som han meente, for den gode · Sag), og altsaa til Løn for sin Iver end ikke
CT, s. 150 øre nogen Plan eller nogen · Sag); dersom Du ikke selv forskyldte det Forfærdelige
NB12:105 gteskab. Det er en egen · Sag, » at det vilde blive hendes Død«,
NB19:34 det forstaaer sig, med den · Sag, Χstus havde, har det igjen et eget
Brev 47 r sig, det bliver jo Bankens · Sag, – og naar man er en saa interessant
NB26:77 ekamp. Nei, men naar det er · Sag, – skjøndt Du seer, at Lidelsen
CT, s. 231 t lide Forhaanelse for en god · Sag, / / at vi ret til Opbyggelse maatte blive
NB20:66 evigt forstaaet Sandhedens · Sag, Andet vil han slet ikke. Derfor maa han
KG, s. 308 rdentligviis en betænkelig · Sag, at blive noget Stort i Verden, thi den
PS, s. 229 et ikke en høist pathetisk · Sag, at blive til fra ikke at være? /
CT, s. 218 etræffende deres Saligheds · Sag, at de ere Retfærdige, eller sikkre nok
BOA, s. 290 var en vitterlig og officiel · Sag, at de Forulykkede skulde til et Kirkebryllup,
NB34:10 e være en saa ubetydelig · Sag, at den end ikke havde Alvor som en Ildløs,
NB17:78 aa det ikke hænde enhver · Sag, at den, idet den begynder at udbredes,
AE, s. 279 thi det er mig en besynderlig · Sag, at der viser sig saadanne gaadefulde Væsener.
NB22:36 et Tid til at gjennemarbeide den · Sag, at det blot er et Forsøg o: s: v: derved
NB10:168 mme: at det er en farlig · Sag, at det er den sikkre Vei til et Martyrium,
NB19:34 inde noget Msk. saaledes havt en · Sag, at det kunde være faldet ham ind at
NB23:74 esse, der i den Grad har en · Sag, at det skjules for at forhindre Misforstaaelsen
NB26:87 ganske simplement havde en · Sag, at det var Gud af Vigtighed, at nu Du eller
4T44, s. 299 g er det jo en betænkelig · Sag, at det, der skal bydes som Trøsten i
BOA, s. 202 e eller til at dømme i den · Sag, at en Lærer i Statskirken har sagt sig
Papir 431 greber, en yderst ærlig · Sag, at en Næringsdrivende er om sig. Noget
NB29:12 v Martyr. / Deels er det en egen · Sag, at En, der i den Grad er mærket af at
NB12:61 ælde, er det en betænkelig · Sag, at et Msk. i Forhold til andre Msker er
NB26:87 ud i den Forstand skulde have en · Sag, at et Msk. saadan udenvidere var Medhjælper,
NB15:69 min Opgave at tjene Χstds. · Sag, at faae det fremstillet, hvad Χstd.
NB35:40 Paaskud af Iver for Gud og Guds · Sag, at faae et Abstraktum mellem Gud og sig.
NB13:92 id at tilhøre Χstds · Sag, at gjøre Alt, ikke at bestille Andet
BI, s. 304 r nemlig ingenlunde Socrates' · Sag, at gjøre det Abstracte concret, og de
CT, s. 142 saa er det jo ligefrem hans · Sag, at Gud bliver stærkere og stærkere.
SLV, s. 375 rmeriet, saa sikker i sin · Sag, at han end ikke gider eller som han ogsaa
BOA, s. 201 Mynsters Holdning under denne · Sag, at han har forhjulpet Adler til ved nogle
NB25:49 d ved at jeg vil tjene hans · Sag, at han i en Fart slog til. Uendelige Sludder
NB26:69 følte saaledes for Mskhedens · Sag, at han sagde: nu vel, jeg vil have den
NB26:87 ud i den Forstand skulde have en · Sag, at han var Part, han som dog er Alt. /
NB22:56 en med denne Trøst er en egen · Sag, at her kommer Anfægtelsen, at Trøsten
3T43, s. 99 n Ulykkelige er det en anden · Sag, at ikke Talen, hvis den ikke tiltaler ham,
NB12:105 hun er den Gifte; en egen · Sag, at jeg var » en Skurk« –
AE, s. 340 ulativt, en saa vidtløftig · Sag, at man endnu ikke ganske er færdig,
AE, s. 225 t man lider saa meget for den · Sag, at man græder over Menneskene, at man
CT, s. 181 nsees i Verden som en afgjort · Sag, at Menneskene saa gjerne ville kjende Sandheden,
LF, s. 35 ud, en forfærdelig alvorlig · Sag, at Mennesket ikke tager Taalmodigheden
LF, s. 35 ige en forfærdelig alvorlig · Sag, at Menneskets Ulydighed er Skyld i, at
EE1, s. 419 g, jo mere jeg overveier den · Sag, at min Praxis er i fuldkommen Harmoni med
BA, s. 447 Alvor, det er en saa alvorlig · Sag, at selv en Definition deraf er en Letsindighed.
EE2, s. 230 lse, som om det var en mislig · Sag, at Sjælen først, naar den var bleven
NB24:54 g at det jo dog var en egen · Sag, at slige Tanker vare blevet mig meddeelte,
NB3:48 Vigtighed med at lide for en god · Sag, at udlees og forhaanes ( i hvilket Forhold
NB23:74 taler man uafbrudt om at have en · Sag, at ville arbeide for Sagen, ene ville Sagen
NB29:2 nne megen Tale om at have en · Sag, at være en alvorlig Mand, der har en
NB35:16 dog ogsaa havde, msklig talt, en · Sag, behøvede Msker, maatte være glad
SLV, s. 238 jeg kan arbeide for min egen · Sag, bekymret om min egen Smerte. Mit Liv, før
NB33:53 t som ikke har msklig talt · Sag, blevet en Majestæt, der skal bruge Msker.
EE2, s. 65 ke Samklang. Det er den samme · Sag, blot udtrykt æsthetisk, religiøst
NB12:165 om han sagde sig at have om min · Sag, burde han vistnok sandere have indtaget
Brev 119 slet ikke tænkt paa den · Sag, da Du udgav den; men jeg læste den til
NB25:49 Gud og siger: jeg vil tjene Din · Sag, da er det ikke Gud, der saa at sige ( formodentligen
KG, s. 196 vilde dette være en anden · Sag, da er det Pligt at tale saa mildt, saa
CT, s. 248 jeg betænker min Saligheds · Sag, da er han, den eenfoldige Vise, mig en
NB29:7 har at passe paa, er, at min · Sag, da for Gud i Himlens Skyld, ikke bliver
NB10:156 re til Skade for den Førstes · Sag, da intet Msk. jo kan have ene og alene
3T44, s. 267 vil betænke min Saligheds · Sag, da tager jeg ikke Regnskabet frem; thi
NB14:79 have egl. aldrig havt nogen · Sag, de gribe fat nu her og nu her og altid
NB26:31 rhaanelse og dog for en god · Sag, de have ikke Troens Frimodighed til at
SFV, s. 33 Forstand ingen Sag have; den · Sag, de have, forholde de dem selvisk til. Derfor
AE, s. 100 : » det Hele er en let · Sag, De lægger Dem blot paa et Bræt, saa
Papir 383 fatterne forstaae ikke den · Sag, de skrive om, eller det er dog tvivlsomt,
Papir 383 i Forfatterne forstaae ikke den · Sag, de skrive om, eller det er dog tvivlsomt,
BOA, s. 120 kommen til at handle i denne · Sag, den havde i det Høieste ganske særskilt
OTA, s. 204 hedens Trøst er en mislig · Sag, den lader Saaret groe sammen, skjøndt
NB26:87 er Det – for at tjene Guds · Sag, denne Tanke har aldrig bevæget mig;
3T44, s. 238 d, eller rettere en alvorlig · Sag, der altid blev tagen forfængelig. Ungdommen
PS, s. 284 thi dette er en Erkjendelsens · Sag, der angaaer Væsenet, ikke Væren;
NB19:34 Det var ikke som ellers en · Sag, der behøvede Understøttelse for om
NB20:58 mit Valg; thi det er den eneste · Sag, der beskæftiger mig. / Brylluppet i
NB28:30 følger deraf ikke, at enhver · Sag, der betjenes enten – eller derfor
NB28:26 ig være Guds Sag; men en · Sag, der betjenes saaledes, at man tager Mskenes
Papir 72 sentlig forskjellig i en anden · Sag, der dog begge maa begrundes i et Individ
NB32:128 m var Χstd. en msklig · Sag, der forholdt sig til Udbredelse, istedetfor
NB17:7.b man vil, jeg gaaer ind paa den · Sag, der har forandret mig min Anskuelse –
NB6:74 til at stole paa. Den samme · Sag, der har kostet mig mit Helbred og saa uhyre
BA, s. 421 rstand fatter, at det er hans · Sag, der her er Spørgsmaal om, først naar
TSA, s. 106 , at jeg skriver dette om en · Sag, der i mine Tanker er uendelig vigtig, –
BOA, s. 222 a, at jeg skriver dette om en · Sag, der i mine Tanker er uendelig vigtig, –
NB18:85 erer sig for Χstd., en · Sag, der jo er hans Sag: han skal vel sørge
NB11:96 o til, for at antage, at en · Sag, der noget nær er tabt af dens Forsvarere,
2T44, s. 216 thi Forventningen er jo en · Sag, der paa saa mange Maader angaaer ethvert
NB14:90 have Profit af mig, end min · Sag, der skulde have Gavn af ham. Naa Taalmodighed.
NB23:133 e bogstaveligen at det var Guds · Sag, der stredes om, ikke om nogle Læresætninger
PS, s. 300 re sikker paa, at det er en · Sag, der vil vække uhyre Sensation og give
Brev 290 ganske fra at gaae ind paa den · Sag, der vilde blive meget for vidtløftig
NB6:74 hyre Anstrengelse, den samme · Sag, der, saa længe jeg lever, blot vil volde
EE2, s. 267 Intet, men de skade den gode · Sag, der, tvungne til at arbeide for at leve,
NB32:135 i msklig Forstand ikke har · Sag, derfor har han aldeles ingen Brug for det
Brev 176 tid en meget betænkelig · Sag, dersom man ellers ønsker, at det skal
JC mere Johannes tænkte over denne · Sag, desto klarere blev det ham, at ad den Vei
EE1, s. 233 jo mere jeg overveier denne · Sag, desto mere forvisser jeg mig om, at der
JJ:429 r da ikke saa forskrækkelig en · Sag, det Comiske ligger snarere paa den anden
AE, s. 308 n maaskee: ja det er en anden · Sag, det er der Noget i; man bliver angest og
NB6:81 n end tjente Christendommens · Sag, det er en uchristelig Maade at gjøre
NB9:61 ok i sin Dom. Saa bliver det hans · Sag, det er ikke for min Skyld jeg har gjort
TS, s. 59 Guds Ord, at det er en farlig · Sag, det er ogsaa stiltiende tilstaaet af just
NB26:87 ler jeg kæmpede for hans · Sag, det er unegteligt, at denne Tanke har i
Brev 87 g sætter Livet til er en anden · Sag, det har langt dybere Grunde. Jeg er begyndt
NB5:41 . vedkommer jo slet ikke den · Sag, det hører jo med i min Gjerning, i,
AE, s. 20 noget Vanskeligt ved den hele · Sag, det Vanskelige; det historiske Costume
NB33:53 n det at Gud skulde have en · Sag, det vil Mskene saa gjerne indbilde sig,
NB13:49 paa Prent. Maaskee kan den · Sag, dette eneste Ord blive ham meget farligt,
NB3:77 er og falder Χstdommens · Sag, efterat Verdens-Udviklingen er naaet
SFV, s. 102 er og falder Christendommens · Sag, efterat Verdens-Udviklingen er naaet saavidt
NB2:60 der have offret deres Liv for en · Sag, ell. idetmindste have haft religieus ell.
KG, s. 145 lighedens, eller Følelsens · Sag, eller Forstands-Beregningens Sag. /
NB32:134 til dog at have en menneskelig · Sag, eller i msklig Forstand en Sag, hvorved
HGS, s. 198 r dette ikke en yderst mislig · Sag, eller løber maaskee Tillige og Enten
NB31:103 ledes: man har Noget man kalder · Sag, eller man har i stor og høi og dyb Forstand
OTA, s. 325 l at bringe Offer for en god · Sag, eller om Du aldrig var villig; om hvor
CT, s. 292 n Sag netop begyndt, den gode · Sag, eller som Skriften siger den gode Gjerning
F, s. 469 lde, saa har man enten havt en · Sag, eller tænker sig at have den. Men naar
KG, s. 172 elske, som var det en tvungen · Sag, en Byrde man ønskede at kaste af sig!
NB6:27 en Ubetydelighed en uskyldig · Sag, en lille Glæde jeg havde ønsket mig
Papir 454 de. Var Χstd. Mskenes · Sag, en msklig Sag: ja, da er det rigtigt at
Papir 458 ntier, ja, det er en anden · Sag, en saadan Mand veed hvad det er at give
Oi9, s. 374 t alvorligere med Religionens · Sag, end at Du vil lade Øienforblendelse
Papir 595 re, skjøndt den hele · Sag, endog efterat Opdagelsen var gjort, blev
NB25:49 rgo har han i den Forstand ingen · Sag, er ikke endelig interesseret i, at den
NB25:49 ei. I den Forstand har Gud ingen · Sag, er ikke Part. For ham er uendelig Alt Intet,
NB32:135 go har Gud i msklig Forstand en · Sag, ergo er Gud degraderet, kun en msklig Majestæt.
AE, s. 302 rstand en høist langweilig · Sag, et latterligt Sinkerie. Dog er der her
Papir 433 være en meget alvorlig · Sag, et Skridt man ikke skal gjøre uden moden
DS, s. 158 maatte ligge under for en god · Sag, for en Voven i Tillid til Gud. Men Dette
NB26:87 dner er 0, at han skulde have en · Sag, for hvilken det var af Vigtighed at Peer
CT, s. 150 te Plan strande i Verden, den · Sag, for hvilken Du havde offret Dig, ligge
NB25:44 der ironisk fra; han har en · Sag, for hvilken han offrer Alt, Livet, han
Brev 33 glemte jeg, at jeg havde en lille · Sag, for hvilken jeg ønskede at vinde Dem
4T43, s. 132 emmest bekymret for sin egen · Sag, for sin ringe Deel, hvor skulde da noget
OTA, s. 231 Du maaskee har skadet en god · Sag, fordi Du ogsaa skulde dømme med dem,
OTA, s. 409 e, Den, der kun vil tjene en · Sag, forsaavidt den tjener ham, hans Udtryk
NB20:85 roet, ene levende for denne · Sag, forstod jeg mig for Gud, at jeg ogsaa pecuniairt
Oi6, s. 272 fusker i at ville tjene denne · Sag, fremme dette Foretagende, anbringe denne
NB16:87 bemægtigede Samtiden sig hans · Sag, gik med Partie; det Luther vil: er at styrte
NB33:55 at han, msklig talt, har en · Sag, gjøre ham travl, ja vel endog som En
IC, s. 183 ntet at gjøre, det er Guds · Sag, Guds Tilgift til det enkelte Menneskes
NB22:141 det er just den selv samme · Sag, han først har forspildt. / Saaledes
OTA, s. 409 det uforandret er den samme · Sag, han har den Ære at tjene; han opgiver
NB20:66 ig, jordisk Forstand har en · Sag, han maa gjøre Cotterie, og bliver afhængig
TSA, s. 77 ed Christus var det en anden · Sag, Han var » Sandheden«. /
KG, s. 141 jerlighed til Samvittighedens · Sag, har den ogsaa gjort Elskov dertil. Og desuden,
Papir 380:2 op for at tjene den gode · Sag, har følt mig kaldet til saa afgjørende
NB33:55 t, der, msklig talt, har en · Sag, har Hensigter. Nei, det eneste tilsvarende
NB20:66 det, man vil virke for hans · Sag, hedder det; men saa mener man da ogsaa,
FB, s. 128 sset om, at det ogsaa var min · Sag, Helten stred, i Betragtningens Øieblik
F, s. 473 e. Med min Kone er det en anden · Sag, hendes Argumentation gaaer frisk væk
NB29:92 Med Qvinden er det en anden · Sag, hun er engang for alle født Virtuos
SLV, s. 270 ngent for Forelskelsens gode · Sag, hun gjøre mig fri, jeg skal pro virili
EE1, s. 111 aandevending, et Øiebliks · Sag, hurtigere gjort end sagt. Jeg mindes et
NB33:53 t, naar han msklig talt har · Sag, hvad saa? Saa skal han bruge Msker. Han
BI, note thi det blev Socrates en let · Sag, hver Gang de opstillede en positiv Anke,
NB22:141 et forraadt, forspildt just den · Sag, hvilken de skulle tjene. Det er ligesom
2T44, s. 204 a sig selv og betænke den · Sag, hvilken ethvert Menneske har med sig selv.
NB5:41 ører saa blot med til den · Sag, hvilken han i sin ubeskrivelige Kjerlighed
ER, s. 202 største Forestilling om den · Sag, hvilken jeg har den Ære at tjene, dens
NB11:121 af Luther: Troener ikke Enhvers · Sag, hvilket er hans Oversættelse af 2 Thess.
NB19:34 drig har noget Msk. haft en · Sag, hvis Bestemmelse var, at den skulde tabes,
Oi4, s. 217 , vilde jeg ansee for en smal · Sag, hvis der ikke var en ganske egen Art Vanskelighed
EE2, s. 21 siger, det er en ganske anden · Sag, hvis der var et Menneske, der ret egentlig
NB25:50 med Den, der vil tjene hans · Sag, hvis han ellers er den Brugbare. / Nei
NB28:54 eg kunde sætte ind i min · Sag, hvis jeg døde. Dertil valgtes Prof.
3T44, s. 239 e tale med sig selv om denne · Sag, hvo turde tale til en Anden derom af Frygt
Oi5, s. 243 yder-Verdenen. / Det var i en · Sag, hvor man kan, som det hedder, »
4T44, s. 323 r, har Seier, at den hellige · Sag, hvorfor han kæmper, har Velsignelse,
EE2, s. 159 t ingenlunde er en ligegyldig · Sag, hvorledes man bruger sin Ungdom, at der
Papir 345 og er en høist alvorlig · Sag, hvorledes man fordærver den simplere
NB32:134 Sag, eller i msklig Forstand en · Sag, hvorved han saa igjen dog kun bliver et
BOA, s. 201 kommen til at dømme i den · Sag, hvorvidt en Mand i vor Tid kan være
NB19:34 noget Msk., der har havt en · Sag, i at have en Sag havt denne absolute Uafhængighed
KG , at Kjerlighed er Samvittighedens · Sag, i hvilken ogsaa de tvende ere væsentligen
PS, s. 241 s dette Dig ikke en vanskelig · Sag, i hvilken vi ere komne ind, medens det
DS, s. 179 r for sin Fordeel, og hvor for · Sag, Idee, Aand, det Høiere, og at han for
NB6:24.a NB. Dette er forstaaet om denne · Sag, Indbildskhed, det er Reflexionen der vil
TSA, s. 61 t at ville lide for den samme · Sag, indtil Døden, deri var jo intet Formasteligt.
CT, s. 297 Flere og Flere samtykke hans · Sag, indtil han, der bestandigt var i Fleertallet,
Brev 7 – man gjør Alt for en · Sag, Intet for et Partie. – I den Henseende
NB33:46 t man ikke tør forfølge en · Sag, ja at det store Tal gjør Uret til Ret.
PS, note allerede i Logiken en vanskelig · Sag, ja en glimrende Tautologi, der har været
PS, s. 245 Noget er til, er en vanskelig · Sag, ja hvad endnu værre er for de Modige
NB26:100 rag. Man troer det er den samme · Sag, ja just deri stikker Pointet, og dette
NB6:61 en med mig er det jo en egen · Sag, jeg er en Poeniterende, der i Frygt og
NB29:114 vl. / Med mig er det en anden · Sag, jeg er paa anden Maade sikkret. / Men som
EE2, s. 126 imidlertid ikke at skade den · Sag, jeg forsvarer, maa Du først staae mig
Papir 577 aa jeg nemlig sige, at den · Sag, jeg har den Ære at tjene, kunde en Lægmand
DBD, s. 132 aahvile mig som Pligt mod den · Sag, jeg har den Ære at tjene. I Slutningen
Brev 83 og bliver altid en vanskelig · Sag, jeg har om man saa vil desto værre et
AE, s. 372 en Henseende, det bliver hans · Sag, jeg skal med Fornøielse troe Alt hvad
NB6:55 tning af Χstd, ell. den · Sag, jeg væsentlig tilhører: alene det
NB20:57 vil sige: dette er en egen · Sag, jeg ønskede at blive dette Kors frit
OTA, s. 347 sit Indre er jo en uskyldig · Sag, kan endog være ham gavnligt for at lære
NB33:43 Grad han ikke, msklig talt, har · Sag, kan ikke tænkes end dette: at Dem, som
FP, s. 24 netop som kjæmpende for en · Sag, kan lettere komme til at ligge under, naar
BA, s. 369 at udføre det, er ikke min · Sag, kun vil jeg eftervise Forskjelligheden
NB14:108 er saa dybt for Χstds · Sag, lad ham see til, hvorledes han engang forsvarer
OTA, s. 139 ogen ret vil betænke denne · Sag, maa han da ikke først Stykke for Stykke
EE1, s. 373 t er jo en høist uskyldig · Sag, man kan let faae en Piges Navn at vide
NB32:135 tter Udtrykket for, at den · Sag, man tjener ikke er i msklig Forstand en
FB, s. 145 Ringe eller at den er en let · Sag, medens den er det Største og det Sværeste.
SFV, s. 72 t have tjent Christendommens · Sag, medens jeg selv derunder er blevet opdraget.
NB13:61 ter, at det ikke er objektivt en · Sag, men at det er en Sag, som en Enkelt har
KG, s. 100 er allerede en vidtløftig · Sag, men at opfylde Loven – ja, Du indseer
F, s. 471 tator, der nok kan plaidere min · Sag, men denne Dygtighed kommer mig kun her
EE2, s. 118 rstaaelse som to Sider af een · Sag, men denne ene Sag som Kjærlighedens
EE2, s. 123 temmelig dristig om den hele · Sag, men det er jo og kun til Dig, jeg skriver,
NB25:49 g det bliver ikke mere Guds · Sag, men en endelig Sag som andre Sager –
SLV, s. 410 ive de høiere Væseners · Sag, men for Mennesker gjelder den Forsigtighed
AE, s. 385 eels fordi det jo ikke er min · Sag, men höchstens Christendommens, der
NB8:91 der jo ikke er det mindste af en · Sag, men i allerstrengeste Forstand det reent
JC, s. 52 f de Philosopherende om denne · Sag, men idet han i sin Hukommelse opfriskede
AE il hvad der er dem deres Saligheds · Sag, men ogsaa i endnu een Betydning, som man
KG, s. 53 gudelige Digter er det en egen · Sag, men om den verdslige Digter gjælder
NB25:49 ikke egl. vilde tjene Guds · Sag, men paa en fiin Maade bedrage Gud ind i
NB23:74 . Saadanne Msker have ingen · Sag, men pynte et Noget ud, et Skabilkenhoved,
CT, s. 251 ove Det og Det for den og den · Sag, men saa var det Den og Den, der fik mig
NB33:14 – og her begynder min · Sag, men siger jeg: at opnaae dette paa den
NB25:50 er i Vinden med at have en · Sag, men uendelig har seiret – og derfor
NB25:49 endelig, er interesseret i · Sag, men uendelig Seierherre, just derfor kan
2T43, s. 22 der Du da ikke blot Din egen · Sag, men, saavidt det staaer til Dig, alle Menneskers
Brev 87 an være, at glemme er ikke min · Sag, min Lidenskab er at erindre hvert utilbørligt
NB24:54.a gieust være i faveur af min · Sag, mit Liv vilde faae det Rørende. –
NB33:55 en Majestæt, der har en · Sag, msklig talt, og altsaa ikke kan staae ubetinget
EE2, s. 182 et andet Udtryk for den samme · Sag, naar Caligula ønsker, at alle Menneskers
NB21:103 sagt, dog bliver en noget anden · Sag, naar den Mediterende, auctor, er En, hvis
SLV, s. 425 d Tilskueren er det en anden · Sag, naar han er vidende om, at Sligt er til.
AE, s. 276 kte Tænker er det en anden · Sag, naar han uden at have forstaaet sig selv
Papir 433 det var ikke saa farlig en · Sag, naar man gjorde det interimistisk. Eller
AE, s. 450 ehaven, thi det er da en smal · Sag, naar man har Hest og Vogn og Penge nok,
KG, s. 182 Gjenstand er altid en farlig · Sag, naar man skal bevæge sig fremad; en
DSS, s. 122 kan være en betænkelig · Sag, Noget at gyse tilbage for, Tanken om Arrest
NB25:50 i historisk Forstand har en · Sag, Noget der skal gjennemkæmpes: derfor
Oi6, s. 271 gen Maade har hvad man kalder · Sag, Noget han for Alvor vil – og der
NB2:262 t hedder tænkt meget over den · Sag, ofte tænkt sig hen i hine Tider o: s:
TTL, s. 436 Beslutning er en skrøbelig · Sag, og at den Besluttede løber paa den tynde
CT, s. 235 t lide Forhaanelse for en god · Sag, og at dette er Christendom. » Men
F, s. 501 vad tidligere er skrevet om den · Sag, og bestræber sig for at lade Enhver
NB11:186 paa, hun faaer som sagt en · Sag, og bliver dømt i en Mulct af 10rd. See,
NB22:171 ham oppe, det er vor egen · Sag, og de vilde elske ham inderligere og varmere
SLV, s. 318 thi deels er det Styrelsens · Sag, og deels er Exemplets og Lærens Magt
Brev 84 itæt. Saaledes staaer min · Sag, og den maa staae indtil Øieblikket kommer.
EE1, s. 420 kket, det er ikke saa let en · Sag, og den, som misforstaaer det, faaer naturligviis
PS, s. 220 at Physiken ikke er Menneskets · Sag, og derfor begyndte at philosophere om det
Papir 307 nkt altfor meget over den · Sag, og derved gjort min Stemning noget ufrugtbar.
SLV, s. 444 Du spørger, en vanskelig · Sag, og det har altid forundret mig, at saa
CT, s. 238 t lide Forhaanelse for en god · Sag, og Dette er Christendom. / Er Dette vanskeligt
SLV, s. 381 g lade Forsynet om hans gode · Sag, og Digteren om hans Eftermæle. Som man
EE2, s. 301 klaringer af Dig om den samme · Sag, og Dine Yttringer bevise i høi Grad
EE2, s. 328 ighedens og altsaa Frihedens · Sag, og Du nødsagedes da ingenlunde til at
NB11:92 t tale om at de offre sig for en · Sag, og efterhaanden faae dog en Deel til at
OTA, s. 409 ar den Ære at tjene denne · Sag, og en anden Gang vil han, lumsk, ikke have
EE2, s. 97 ge Tvivl er det altid en egen · Sag, og en saadan Tilintetgjørelsens Begeistring,
KG, s. 145 Kjerlighed er Samvittighedens · Sag, og er saaledes ikke Driftens og Tilbøielighedens,
NB5:61 har lidt, har jeg lidt for en god · Sag, og fordi jeg gjorde en, msklig talt, god
NB14:79 Sag Just fordi jeg havde en · Sag, og følte mig indviet, just derfor blev
SLV, s. 353 te Evne havde betænkt den · Sag, og handlet saa redeligt, som det var mig
NB18:67 Comik. / / I en meget vanskelig · Sag, og i en Skynding, hvor hvert Øieblik
AE, s. 148 aelsen blot er et Øiebliks · Sag, og i samme Øieblik er han i fuld Gang
NB:30 mme med en ny Artikel om den samme · Sag, og jeg har ham altsaa i min Magt.«
EE1, s. 132 hos Heiberg er det en anden · Sag, og jeg siger det ikke for at udsætte
KG, s. 149 Kjerlighed er Samvittighedens · Sag, og maa derfor være af et reent Hjerte
F, s. 486 nskrift er en høist alvorlig · Sag, og man uddanner sig i den ved at lade Idee
PMH, note skrivt er en høist alvorlig · Sag, og man uddanner sig i den, ved at lade
EE2, s. 123 ed er Luther færdig om den · Sag, og mener, visselig med Rette, at han har
KG, s. 374 l lade som var Du ganske uden · Sag, og nu privat vil besvære Dig for Gud
AE, s. 219 nsaae det for en retfærdig · Sag, og ogsaa noget Retfærdigt i at de henvendte
NB6:93 ribe den. Dette er Troens hellige · Sag, og Reflexionen derfor helliget ved at bruges
NB33:53 Gud dog har msklig talt en · Sag, og saa er Gud degraderet. / Men det at
NB:30 lig at vende tilbage til den samme · Sag, og saa holder han altsaa op – saa
Papir 540 der ikke gider uleiliges af den · Sag, og saa, for Mageligheds Skyld, antager,
NB24:103 in Smerte en Kjerlighedens · Sag, og saaledes dog salig. / Mynster /
NB17:71 , der var maaskee klogest paa en · Sag, og som saa vilde avancere den istedetfor
Brev 84 Vel har jeg overveiet denne · Sag, og Sygdom er aabenbart ikke noget der kan
NB13:61 y Confusion behandler mig som en · Sag, og sætter Alt over i det Objektive,
Papir 394 bliver de Uskjønsommes · Sag, og vedkommer ikke egl. mig. Hvad der derimod
NB25:49 Guds Sag. / Man taler om Guds · Sag, om at Gud har en Sag, om at ville tjene
NB10:197 ffende strides der ikke om en · Sag, om at man ikke kan forstaae mig o: D. Nei,
NB25:49 er om Guds Sag, om at Gud har en · Sag, om at ville tjene Guds Sag o: s: v: /
SLV, s. 185 keligste Opgave, en bekymret · Sag, om den dog er mit høieste Ønske.
NB16:67 , er en meget betænkelig · Sag, om der ikke her udvikles et Raffinement
OTA, s. 392 g vel være en besynderlig · Sag, om der paa Trængselens Vei var den Forskjel,
EE2, s. 105 til Skade for Dig og den gode · Sag, om Du stundom lod mig som den erfarne kjærlige
JC, s. 36 am, allerede en betænkelig · Sag, om Een vilde paatage sig at prophetere.
Brev 257 er sandeligen en ærlig · Sag, om en Mand ikke har Raad til at kjøbe
KG, s. 331 dens Side, kæmper for hans · Sag, om han end ikke forstaaer eller vil forstaae
F, s. 501 ar tænkt Adskilligt over den · Sag, om hvilken han taler, og troer som en Følge
BA, s. 313 t tænke adskilligt over den · Sag, om hvilken han vil skrive. Han gjør
3T44, s. 252 gsaa med Overveielsen af den · Sag, om hvilken vi tale. Dersom Nogen mener,
NB20:74 id er og bliver det en egen · Sag, om hvorvidt man har Lov til dette, da det
TAF, s. 286 es er det ogsaa en vanskelig · Sag, ret at annamme Syndernes Forladelse ved
NB35:4 le Χstd. som en Erkjendelses · Sag, saa christelig Kundskab i og for sig har
Sa, s. 174 avde han, menneskelig talt, en · Sag, saa det selvfølgeligt var ham uendeligt
Papir 454 Er derimod Χstd. Guds · Sag, saa er – det er let at see –
NB31:153 Χstdom er blevet Mskhedens · Sag, saa er den eo ipso ikke Guds Sag. /
EE2, s. 264 n og sige, ja det er en anden · Sag, saa er der ikke Andet for, saa maa De tage
OTA, s. 423 illigt at offre Noget for en · Sag, saa er det allerede ikke langtfra, at man
NB18:44 an ikke mere for en retfærdig · Sag, saa er jeg ikke Den, som skal bede. /
EE2, s. 67 r nogen Forstand paa den hele · Sag, saa er Manglen ved den jordiske Kjærlighed
NB:64 bedre naar det bliver en foragtet · Sag, saa Ingen tør være det bekjendt:
AaS sættelse; det er ingen politisk · Sag, saa Politidirecteuren kunde give mig en
NB29:2 ive et Upersonligt, blive en · Sag, Sagen, et Princip o: s: v:. / Dette har
NB36:26 forlange at der blev anlagt · Sag, selv forlange at blive arresteret, selv
AE, s. 561 Navn betræffende den samme · Sag, selv vedkjendende sig at tilhøre Minoriteten
NB12:82 n ell. den Enkelte anbefaler sin · Sag, sine Varer, det være Rosiner ell. Χstd
KG, s. 171 saaledes for en stor Deel sin · Sag, skjøndt det er skjult for Alle. /
OTA, s. 185 avne Andre, ikke gavne nogen · Sag, snarere ere Andre og de Lidende selv til
EE1, s. 95 s. Det er kun et Øiebliks · Sag, snart er Alt forandret, da er ogsaa Musikken
NB32:135 nne Begivenhed. Derimod en · Sag, som betjenes ved msklige Midler, hvor man
NB13:61 jektivt en Sag, men at det er en · Sag, som en Enkelt har staaet ene med, lidt
NB10:32 rm af gemytlig Passiar, min · Sag, som enten skal strammes ubetinget ell.
4T43, s. 168 , som var det et Øiebliks · Sag, som foer Sjelen Een forbi og det gjaldt
NB32:128 r at den er en guddommelig · Sag, som forholder sig til Intensitet. /
ATV, s. 210 karl. Nei, Talen er her om en · Sag, som i een Forstand er gjort færdig i
NB17:72 det Msk. saaledes ind i den · Sag, som jeg har den Ære at repræsentere,
NB8:83 belyse Χstd, tjene min · Sag, som jeg har den Ære at tjene. / Det
CT, s. 116 orskyldte Lidelser for en god · Sag, som jo Herren siger: » naar Menneskene
NB27:59 ravlhed, hvis det ellers er Guds · Sag, som man siger; thi han har i ethvert Øieblik
TTL, s. 468 kymringen for en retfærdig · Sag, som misforstodes i en ædel Stræben,
Papir 254 det saa meget mere i denne · Sag, som nyligen et andet Medlem har forsøgt
LF, s. 17 ae ham saa meget paa Sinde, en · Sag, som var ham saa vigtig, det var ham saa
NB26:87 frem troedes, at Gud har en · Sag, som vi kæmpe for: saaledes er endog
NB32:135 let ikke msklig talt nogen · Sag, spar Din Uleilighed, Gud er slet ikke i
NB11:206 aar jeg offrer meest for en god · Sag, stoler jeg jo dog paa, at Gud vil styrke
EE1, s. 304 n Karreet er ikke saa let en · Sag, stundom et afgjørende Skridt. Jeg kunde
OTA, s. 242 det er en farlig · Sag, thi alt Sammenhold er Splidagtighed. Det
KG, s. 303 ppen for godt Kjøb fra den · Sag, thi at affalde fra » Kjerligheden«,
F, s. 469 at dette ikke maa handle om en · Sag, thi i saa Fald bliver Forordet selv en
AE kke objektivt bliver Spor af nogen · Sag, thi i samme Øieblik vil Subjektiviteten
SLV, s. 414 ver. Med mig er det en anden · Sag, thi jeg sidder oprømt ved mine Beregninger
F, s. 470 am ind. Med mig er det en anden · Sag, thi mig binder et Løfte og en Forpligtelse
SLV, s. 29 og for sig selv en vanskelig · Sag, thi om det end er arrangeret med al mulig
OTA, s. 206 lser ere til Gavn for en god · Sag, til Gavn for Andre. Det maatte saa være,
3T44, s. 263 elukket fra at betænke en · Sag, til hvis Overveielse kun Bekymringen aabner
OTA, s. 201 det Gode til Øieblikkets · Sag, til Noget, der skal stemmes paa i en larmende
OTA, s. 186 at dette er en vidtløftig · Sag, tvertimod er det dette, som i Evighedens
NB23:74 e Sagen – og man har ingen · Sag, uden den, at ville tækkes Mskene ved
NB25:49 havde Gud i, msklig Forstand, en · Sag, var Part, interesseret i at den Sag seirede,
KM, s. 14 verne, og det er derfor en let · Sag, ved at beskrive en foregaaende Tilstand
NB24:28 ælpe mig, forqvakle strax min · Sag, ved at gjøre den enten partisk i den
NB14:16 det nemmest at afvise denne hele · Sag, ved at lade som var Middelalderens Vildfarelse
NB29:7 eg ikke, gudeligt, svækker min · Sag, ved, verdsligt, at styrke den. / Den anden
CT, s. 232 er lider uskyldigt for en god · Sag, vender sit Blik bedende op til Gud, da
NB26:68 d til Gud for at tjene hans · Sag, vidne for hans Rige – o, men Du kan
KG, s. 52 t og i Alvor betænker denne · Sag, vil let see, at Stridspunktet maa stilles
NB23:74 d En; thi uagtet man har en · Sag, vil man dog spare sig selv saa meget som
G, s. 46 der grundigen har overveiet den · Sag, vil vist give mig Ret i, at det aldrig
LA, s. 106 mhed paa Novellen er ikke min · Sag, vilde forekomme mig selv som en usømmelig
AE, s. 218 ingelige Ild, idet I troe vor · Sag, vort Værk at trænge til nogen Eed.«
BOA, s. 132 røre sig i at vove for sin · Sag, vove Liv og Blod. Bevægelses-Manden
NB14:79 re, » at jeg havde ingen · Sag,« – og til syvende og sidst bliver
NB32:54 istne. Dette er en betænkelig · Sag. Χstdommen er Pessimisme; men paa Dødsleiet,
NB4:5 at blive forhaanet for en god · Sag. ( glæder Eder, naar Mskene tale allehaande
Oi7, s. 284 Da tog Mennesket sig af Guds · Sag. / » Menneske-Fiskeriet! det Christus
Oi7, s. 279 den Interesse, der vises min · Sag. / / 30 August 1855 / S. Kierkegaard / /
KG, s. 9 Kjerlighed er Samvittighedens · Sag. / / IV. / Vor Pligt at elske de Mennesker,
NB29:112 std. er. / En Præst; min · Sag. / / Lad mig tænke mig en Præst; jeg
NB21:114 ending man maaskee vil give min · Sag. / / Man vil give det Udseende af, som vilde
NB32:135 / Guds Majestæt – Guds · Sag. / / Som sagt, Christenhedens Skyld er Majestæts-Forbrydelse,
CT, s. 173 t lide Forhaanelse for en god · Sag. / / VII. / Han er troet i Verden. / /
NB23:74 gen Fordeel ved at have den · Sag. / 3) Man har en Sag – men man understøtter
NB23:74 re Nar af mig selv. / At have en · Sag. / A) lavere Former. / 1) Fordi det synes
JJ:310 gt beholder Ret, det er en farlig · Sag. / Af et muligt Forord til mine Leilighedstaler.
BA, s. 423 iger: det er en betænkelig · Sag. / At 3 saa forskjellige Betragtningsmaader
NB26:87 ud ved at kæmpe for hans · Sag. / Atter her er en Fordoblelse, som gjør
NB23:74 saa lidt som muligt have en · Sag. / B. Høiere Former. / 1) Ethisk Ironie
SLV, s. 273 der vil kæmpe for en god · Sag. / d. 7. April. Morgen. / Idag for et Aar
NB14:44 som muligt. Det bliver hans · Sag. / Da jeg aldrig har vidst Dato i Henseende
DBD, s. 131 i Guds Navn, det bliver deres · Sag. / Den Afdødes Fjender vil jeg bede ikke
KG, s. 145 eller Forstands-Beregningens · Sag. / Den verdslige eller blot menneskelige
NB24:30 egner, da det ikke vedkommer min · Sag. / Derpaa ledtes Samtalen hen paa det Senere.
SFV, s. 32 rksomme, vandt han for sin · Sag. / Det er en Indvending jeg i mit stille
JJ:58 radox er en høist alvorlig · Sag. / Det er et herligt Digt af Evald, Advarsel
CT, s. 234 t lide Forhaanelse for en god · Sag. / Dette vil sige, Christendommen har overhovedet
NB34:22 Offer, for at fremme Χstds · Sag. / Dog dette skal jeg ikke opholde mig ved.
NB17:7 , beslutter at virke for den · Sag. / Dog maaskee er en saadan Forvandling
NB28:30 ten – eller derfor er Guds · Sag. / Enten – Eller, ɔ: at Sagen
Papir 249 ilket ikke vedkommer denne · Sag. / forklar Digtet som en Opfattelse af stridige
NB23:74 høieste Grad at have en · Sag. / Franklin / ( Leben und Schr. v. Binzer
NB31:153 g, saa er den eo ipso ikke Guds · Sag. / Gud vil have Individer; men Individet
NB6:66 llet og vil tjene Christendommens · Sag. / Havde jeg nu ikke udgivet hiin Artikel,
KG / / er Kjerlighed Samvittighedens · Sag. / I de forelæste apostoliske Ord indeholdes
NB:20 t at tale med Socrates om den · Sag. / I den næstsidste Scene i Hamlet, da
NB12:85 n Maade, fordi det er ingen · Sag. / I Forhold til alt Guddommeligt er det
NB18:94 a at sætte ham ind i min · Sag. / Jeg har Intet gjort men overladt Alt
NB8:91 et er Tilfældet naar det er en · Sag. / Jeg kan ikke godt tale med Nogen om mit
NB32:9 r paa Thronen er en betænkelig · Sag. / Jeg mener Louis Napoleon. Han forstaaer
NB6:21 Alt hvad der kunde tjene min · Sag. / Jeg vil bede især enhver Dygtigere
NB25:49 nu strengere. / Gud – Guds · Sag. / Man taler om Guds Sag, om at Gud har
DS, s. 183 Følger: det bliver saa hans · Sag. / Men dette vil blive Enden paa Sagen,
NB32:135 ikke i msklig Forstand har · Sag. / Men just fordi Gud saaledes er uendelig
NB34:4 :, angaaer, da er det jo en anden · Sag. / Men med Menneskenes Mængde maa man
NB22:138 ar msklig Viisdom men Guds · Sag. / Neander Chrys. 1 D. p. 227 og 28 /
NB33:41 Forstand dog havde en Slags · Sag. / Nei det der giver denne Kæmpen Interesse
NB32:135 ke er i msklig Forstand en · Sag. / Nei Gud har slet ikke msklig talt nogen
AE, s. 49 , for at være sikker i sin · Sag. / Netop fordi Grundtvig som Digter er omtumlet
NB25:32 s Rigtighed, at det er Guds · Sag. / O, mageløse Majestæt. / Brylluppet
NB19:34 un Χstus havde den absolute · Sag. / Og hvilken Ophøiethed, som atter kun
NB2:122 il sige Lidelser for en god · Sag. / Og man har da altsaa i Maximum en 70
NB4:118 ogsaa hjælpe mig, og min · Sag. / Og saaledes sidder jeg her. Derudenfor
NB36:26 man undgaaer at anlægge · Sag. / Og selv paa denne Maade troer jeg atter
NB21:114.a ding man maaskee vil give min · Sag. / Om mig selv. / / Der er i mit Væsen
NB31:103 stor og høi og dyb Forstand · Sag. / Opgaven er saa, Maalet, hvortil der stræbes:
Oi7, s. 315 den Interesse, der vises min · Sag. / Paa een Maade er denne Interesse stor
NB21:158 ød, for saa at arve min · Sag. / Selv Luther / / sætter dog ikke de
BOA, s. 170 beroligede i deres Saligheds · Sag. / Som sagt et Dilemma havde jeg tænkt
NB32:61 ɔ: fordærve mig min · Sag. / Verden. / / .... » Men Verden
EE1, s. 326 for mig selv behandler denne · Sag. Al Kjærlighed er hemmelighedsfuld, endog
Papir 453 / Fordi det er gudelig · Sag. Al Politik er saadan » til en vis
EE1, s. 328 g vidtløftig og vanskelig · Sag. Aldrig har jeg kjendt nogen Familie, der
FB, s. 128 staae Abraham, det er en smal · Sag. At gaae ud over Hegel, det er et Underværk,
AE, s. 48 ktivitetens og Inderlighedens · Sag. At nu Kirke-Theorien er objektiv, vil jeg
EE1, s. 99 lt er for ham blot Momentets · Sag. At see hende og elske hende, det var Eet,
TTL, s. 445 ale ved Dig blive en alvorlig · Sag. At tænke sig selv død er Alvoren;
BOA, s. 170 og bekymret for sin Saligheds · Sag. Bare dog den Dialektik ikke var til, den
NB:211 gjøre mig fortjent af den gode · Sag. De Danske ere de feigeste Krystere, maaskee
BOA, note nden jeg slutter Noget i denne · Sag. De Fleste ville vel ved blot at kige i
TSA, s. 64 Dogmatikerne er det en anden · Sag. De gaae ud fra Troen. Deri gjøre de
SFV, s. 33 telse nok i Forhold til deres · Sag. De ville gjerne vinde Tilhængere, men
AE, s. 363 anseet for en saare vanskelig · Sag. Den anden Maade paa hvilken Individet kan
NB20:66 Betydning Χstus har en · Sag. Den der i timelig, jordisk Forstand har
Papir 454 td. Thi Χstd. er Guds · Sag. Den er ikke i Forlegenhed, den skal ikke
NB12:178 de, ell. ikke mig, men min · Sag. Den menige Mand er min Opgave, om jeg end
SLV, s. 240 rte. / Det Hele er en privat · Sag. Der er en Forpagtning ledig, og en Mand
Brev 163 Sagen; thi jeg har virkelig en · Sag. Der er en ældre Mand ved Navn Blicher
EE1, s. 419 ndet er altid Øieblikkets · Sag. Der kan gaae længere eller kortere Tid,
OTA, s. 286 os dog ret betænke denne · Sag. Der siges, at Lilien er paaklædt, men
Brev 84 har Du mit Indlæg i denne · Sag. Derved maa det blive, mere kan jeg ikke
Brev 84 et havde været mig en let · Sag. Desuden var der et Msk., jeg var vis paa
NB20:74 med Lidelse for Χstd.s · Sag. Det gik man da ind paa, og paa det Vilkaar
NB6:24.a lder nu Troskab i at tjene min · Sag. Det kan have haft sin afgjørende Betydning
Brev 84 hun er munter er en tvetydig · Sag. Det Olsenske Hus har stor Kraft til at
KG, s. 287 burde være for alvorlig en · Sag. Det, nysgjerrigt, letfærdigt, misundeligt
TSA, s. 92 igt betænkt sine Fjenders · Sag. Dette er Eenheden af » Sandheden«
Not4:4 tets Sag. ikke Erkjendelsens · Sag. Dette Standpunkt forholder sig negativt
NB33:53 En, der msklig talt har en · Sag. Dog det forstaaer sig i vore Sludder-Tider
EE1, s. 382 Haab ilive, det var en anden · Sag. Dog jeg tilgiver Dem; thi Pigen behager
SLV, s. 295 at man seer, det er en smal · Sag. En gift Kone fremstilles og af Forfatteren
DS, s. 176 et er jo ogsaa den alvorligste · Sag. Er dette at være ædru? Den blot menneskelige
KG, s. 151 jerlighed som Samvittighedens · Sag. Er Elskov og jordisk Kjerlighed Livets
G, s. 46 Hele mig ved, det bliver Ammens · Sag. Et saadant Heltemod søger man forgjæves
NB32:135 r msklig talt aldeles ikke · Sag. Evig uforandret sidder han og skuer ud
DS, s. 191 elige Publikum for alvorlig en · Sag. Fordringen er derfor nu en anden. Vil Du
NB11:194 eg. Resten bliver saa Guds · Sag. Først naar jeg har gjort det, faaer
OTA, s. 409 re at lide for denne samme · Sag. Han glemmer aldrig, hvad Begeistringen
FB, s. 138 været et flygtigt Moments · Sag. Han holder denne Kjærlighed ung, og
TSA, s. 90 , een Gang for alle en anden · Sag. Han var ikke et Menneske, Han var Sandheden,
NB12:129 r Indtrykket af sig selv og sin · Sag. Hans Bog bliver betragtet som et ørkesløst
NB2:119 d Biskop M. er det en anden · Sag. Hans Dygtighed er saa stor, at man maa
NB:16 Morgen og Aften har betænkt den · Sag. Hendes sidste Bøn til mig var, at jeg
NB4:15 om er Politie-Rapporten i en Tyvs · Sag. Her behøves ingen Undskyldning; thi
EE1, s. 116 Med Sganarel er det en anden · Sag. Hos Moliere er Don Juan et enkelt Individ,
BOA, s. 175 lige. Dog dette bliver Adlers · Sag. Hovedsagen for mig er, at han paa det høitideligste
NB12:123 hvert Tilfælde er det en fri · Sag. Hun har engang kastet sig saaledes over
FV, s. 11 egentligen dem og bliver deres · Sag. Hvad der derimod vedkommer mig, og hvad
EE1, s. 404 et Skrift existerer om denne · Sag. Hvis det da lykkes mig at blive færdig,
AaS, s. 42 , der kæmpede for den gode · Sag. Hvis jeg da ei ilede med at erklære,
NB26:87 e. Men aldrig er det Gud der har · Sag. Høiest kunde dette da siges ved en Accommodation,
SLV, s. 445 et er en saare vidtløftig · Sag. I en anden Forstand er den let udtømt,
Oi9, s. 375 um interesserer sig for denne · Sag. I en flygtig Stemning lader man sig maaskee
NB27:88 tenseret, Askese er en egen · Sag. I ethvert Fald forstaaer jeg det ikke som
Not4:4 std. er Troes og Hjertets · Sag. ikke Erkjendelsens Sag. Dette Standpunkt
NB30:12 isdom. / Det bliver nu hans · Sag. Jeg anseer S. for en meget betydelig Forf.,
Brev 173 en ingenlunde for at glemme den · Sag. Jeg tænkte tvertimod: lad der nu tillige
NB16:87 Aag – er en betænkelig · Sag. Just deri laae det ogsaa, at han strax
NB22:138 et Fordelagtigste for hans · Sag. Just det, at Apostlene ikke vare lærde
NB33:53 at Gud msklig talt ikke har · Sag. Klædt i en ringe Tjeners Skikkelse,
OL, s. 32 øbenhavnsposten er ikke vor · Sag. Kun eet endnu angaaende dette første
SLV, s. 30 og dette vedkommer ikke denne · Sag. Kun i græsk Stiil kan Qvinder bruges
Papir 306 arbeider paa sin Saligheds · Sag. Kun i Kjerlighed handlede han saaledes,
EE1, s. 91 skal lykkes mig, er en anden · Sag. Kun paa et enkelt Sted vil et Prædikat
NB2:18 og ved den staaer Christendommens · Sag. Lad saa dem, der forsvare Bibel o: s: v:,
AE, s. 278 g der ville forfægte deres · Sag. Ligesom hiin Kæmpe, med hvem Herkules
BOA, s. 202 jo netop brugt i den Adlerske · Sag. Man er bleven betænkelig ved den Maade,
NB29:2 Men tilbage til det at have · Sag. Man tør ikke af Frygt for de Andre være
NB19:34 r aldrig noget Msk. havt en · Sag. Mangt et Msk. har tabt en Sag; men aldrig
NB14:79 d kan siges at have havt en · Sag. Men de Andre have egl. aldrig havt nogen
EE2, s. 77 r gudfrygtig Tanke over denne · Sag. Men der vil det da ogsaa vise sig, at endnu
NB12:51 Ord at vidne for mig og min · Sag. Men derimod kunde han i blødagtig Nydelse
NB15:10 afskedige mig, det bliver Eders · Sag. Men derved anerkjender han indirecte Stats-kirkens
OTA, s. 190 at ville det Gode en fornem · Sag. Men det er en Misforstaaelse, dog nei,
NB25:112 som kæmpede han for min · Sag. Men egl. var det Omstændighederne, der
F, s. 482 eldende, hvilket er en ærlig · Sag. Men en saadan Dom er høist forskjellig
AE, s. 510 lbage derfra: det bliver hans · Sag. Men fastholdes Paradoxet ikke saaledes,
FB, s. 145 et. Med Troen er det en anden · Sag. Men hvad ethvert Menneske ikke har Lov
BA, s. 375 ge dette er en Æsthetikers · Sag. Men hvorfor denne Angest? Fordi i det Erotiskes
NB25:44 lide og det er ikke Enhvers · Sag. Men just det, at han, skjøndt han vil
CT, s. 218 eg ikke kunnet forstaae denne · Sag. Men maaskee ligger det i min Indskrænkethed.
LA er ham til en Advocat hver for sin · Sag. Men medens saaledes Opmærksomheden er
AE, s. 434 : var da ikke saa alvorlig en · Sag. Men naar hele Tiden eenstemmigen og fleerstemmigen
TSA, s. 92 kjerligt betænkende deres · Sag. Men saa er han saare langt fra at være
OTA, s. 393 den Vei, hvilket bliver hans · Sag. Men Tvivlen kan ikke faae fat i den Lidende
NB7:112 , at hans Død skulde tjene en · Sag. Nei hans Død skal blot tilfredsstille
NB12:108 udhæve det. Det er ingen let · Sag. Nu har jeg i adskillige Aar øvet mig
Brev 84 kke skal flygtigt afvise den · Sag. Nu vel, hvorfor vil Du være det, er
NB2:64 ngere kunde saaledes gavne min · Sag. Nu vil det vise sig, at jeg har baaret
TS, s. 41 k komme nærmere ind paa den · Sag. O, men hvo Du end er, hav Tillid, giv Dig
TSA, s. 68 iden, mod Folket, mod Folkets · Sag. Og derfor krænkede det da igjen saa
BOA, s. 170 enighederne i deres Saligheds · Sag. Og det gjør Geistligheden i vor Tid.
BOA, s. 193 ske første Skjøn paa en · Sag. Og fremfor Alt gjelder det naar man har
Oi1, s. 136 kelig Forstand meget alvorlig · Sag. Og saaledes troer jeg, det er os alle tjenligst.
EE1, s. 299 r Gang jeg tænker paa den · Sag. Ogsaa jeg er reven med ind i det Taage-Rige,
PPM, s. 137 at have talet Jfr. Marcelines · Sag. Oprigtigt talt finder jeg det ganske fornuftigt,
PS, s. 262 torisk Viden, en Hukommelsens · Sag. Saa længe det Evige og det Historiske
NB23:74 ne ved denne Talen om at have en · Sag. Saadanne Msker have ingen Sag, men pynte
BOA, s. 291 det maa blive Forældrenes · Sag. Saaledes er han voxet op, bleven confirmeret,
EE1, s. 181 a være en meget indviklet · Sag. Saaledes gaaer det hende ikke een Gang,
BA, s. 313 ligere er skrevet om den samme · Sag. Skulde han paa denne Vei træffe en Enkelt,
EE2, s. 332 et er i Sandhed en Saligheds · Sag. Stands ikke Din Sjæls Flugt, bedrøv
NB15:93 ret alvorligt overveie den · Sag. Sørgelige Anti-Climax! » Alvoren«
SFV, s. 34 l at forraade Christendommens · Sag. Taktiken er i ethvert Øieblik og paa
AE, s. 367 sk. Men at lokke er en farlig · Sag. Taleren slipper det Ethiske og opererer
BOA, s. 170 g beroliges i deres Saligheds · Sag. Thi det gjøre de, og derimod er Intet
NB22:63 il yderligere at optage den · Sag. Thi enig med hende kan han umuligt være
OTA, s. 414 g Sindighed betænke denne · Sag. Thi er det Gud, der giver Krafts og Styrkes
NB9:27 tale derom til Nogen, er en egen · Sag. Thi jeg lever her hjemme paa det Vilkaar,
TSA, s. 109 de han eo ipso forspildt sin · Sag. Ved at bruge Magten bestemte han nemlig
BOA, s. 225 vde han eo ipso forspildt sin · Sag. Ved at bruge Magten bestemte han nemlig
NB8:110 havde jeg hell. ikke gavnet min · Sag. Vel sandt, man vilde af mit Liv faae det
SLV, s. 82 Dog dette bliver Assessorens · Sag. Vor elskværdige Husmoder var altsaa
JC, s. 53 hvilket ingenlunde er en let · Sag.« Han erindrede, hvor opmærksom han blev
CT, s. 245 e om, ja, da var det en anden · Sag.« Men Troen er Du just ene om – dersom
NB10:156 k. jo kan have ene og alene den · Sag: at blive slagen ihjel. / Det Sørgelige
PS, s. 266 ikkelse var en forfærdelig · Sag: at omgaaes ham som En af os, og i ethvert
NB6:74 t jeg er død, en seierrig · Sag: blot han saa ikke giver altfor meget Kjøb.
Brev 78 else med Deres Tanker om den · Sag: da har den, efter Forfatterens Mening,
CT, s. 220 n at forarbeide sin Saligheds · Sag: da vilde de Andre blive vrede paa ham.
NB11:159 t Tale, at de kunde vurdere min · Sag: de see meget godt, at jeg Intet af Det
NB2:128 Livet. At vove Noget for en god · Sag: det afskaffes; thi det skal være at
NB:110 Troens og Overbeviisningens · Sag: det Christelige vistnok en Kjendsgjerning
SLV, s. 295 som kæmpende for den gode · Sag: en sand Forelskelse mellem en ung Pige,
Brev 159.1 Uforklarligt i den hele · Sag: find Dig deri, gruble ikke derover, Du
NB18:85 td., en Sag, der jo er hans · Sag: han skal vel sørge for, at den sande
Papir 454 td. Mskenes Sag, en msklig · Sag: ja, da er det rigtigt at den betjenes af
Brev 159.1 andhedens ofte foragtede · Sag: men al min Navnkundighed – dette
NB25:49 a ogsaa al, al Modstand mod hans · Sag: men ergo har han i den Forstand ingen Sag,
NB20:101 il at beskæftige Dig med den · Sag: mig synes det vilde dog engang vise sig
NB32:132 rmest, der fremmes hans · Sag: og Gud forholder sig omvendt til Phænomen.
NB21:4.a n, der redeligen tog sig af min · Sag: og just denne Optrædens Første var
NB26:100 ne sige, lod sig gjøre i den · Sag: og saa seirede den – den var nemlig
NB6:5 æven arbeider for min Saligheds · Sag: saa god Nat, saa er det ude med Verdens
KG, s. 374 hvad Du skal gjøre ved den · Sag: saa henvend Dig for Alt ikke privat til
NB25:49 er, redeligt vil tjene Guds · Sag: saa skal Gud ogsaa hjælpe til –
CT, s. 238 t lide Forhaanelse for en god · Sag: vee Eder, naar alle Mennesker tale vel
Brev 69 Vom at fylde er jo kun hans · Sag; / Den Spiritus, han ønsker, er den lette,
OTA, s. 241 sandt Sammenhold fremmet Din · Sag; at Du havde vundet Seire ved at forene
Brev 264 / Nei, Politik er ikke min · Sag; at følge med Politiken, endog blot den
LF, s. 32 saa ikke i fjerneste Maade min · Sag; at jeg staaer, hvor jeg staaer, er Guds
NB3:17 e offre Alt, sit Liv for sin · Sag; at tale en Sag saaledes, at man er enig
TTL, s. 394 edens Tilskyndelse i Din egen · Sag; da sinkede Du Dig paa Veien og sinkede
CT, s. 233 ordi han forhaanes for en god · Sag; de samme Mennesker kunde jo dog ikke, end
OTA, s. 329 fordi han valgte den bedste · Sag; dersom han, naar han maa undvære det
CT, s. 237 e, selv om det var for en god · Sag; det er jo dog noget Andet at have Trøst
NB6:31 saadan gjør jeg nu i den · Sag; det er meget muligt, at Det jeg nu gjør
JC, s. 53 t tvivle om Alt, er ingen let · Sag; det er nemlig ikke en Tvivlen om Dit og
Brev 198 Udsættelse er en farlig · Sag; det erfarer jeg desto værre selv i denne
OTA, s. 274 te den nærmere over denne · Sag; det forekom den strax, at det maatte være
NB16:41 deligt Formaal er jo en ærlig · Sag; det Uærlige fremkommer først, naar
NB28:30 e o: s: v:) er eo ipso ikke Guds · Sag; dog følger deraf ikke, at enhver Sag,
NB25:84 Dette er en meget alvorlig · Sag; for mig saare meget at lære og at lide.
NB25:44 g dem han vil vinde for sin · Sag; han støder ironisk fra; han har en Sag,
OTA, s. 202 s Forstand, det er ikke hans · Sag; han udretter altid det, at han bliver Erindringens
NB17:85 sige: ja med ham er det en anden · Sag; hans Stolthed den er altfor utaalelig;
NB19:11 et ødslet paa Χstds · Sag; i en vis Forstand, thi, menneskelig talt,
SLV, s. 229 eres som Borger, han fordrer · Sag; i samme Nu følger det næste Rap af
NB26:50 r levet i Armod for at tjene min · Sag; ironisk hedder det: jeg har ikke faaet
SLV, s. 97 re maa være Philologernes · Sag; jeg dølger ikke min Uvidenhed, og som
AE, s. 150 else. Med mig er det en anden · Sag; jeg har i stærke Lidenskaber og andet
EE2, s. 75 Forøvrigt var det en egen · Sag; jeg kjendte ikke de Steder i den hellige
NB11:126 døer for Dig eller Din · Sag; jeg nøies med det Mindre, med tilbedende
F , men er i Sandhed en betænkelig · Sag; jeg selv har ikke undladt at gjøre,
OTA, s. 232 n tvetydig Anbefaling for en · Sag; jo større Mængden er, desto sandsynligere,
NB3:23 gt at lide Forhaanelse for en god · Sag; man kan ikke blot holde det ud, men det
NB19:34 . Mangt et Msk. har tabt en · Sag; men aldrig har noget Msk. haft en Sag,
JJ:6 e Forældre, saa var det en anden · Sag; men det mene de ikke, de mene at man skal
AE, s. 432 læder, det bliver Talerens · Sag; men Du skal i Anledning af, at Du idag,
NB28:26 ogsaa virkelig være Guds · Sag; men en Sag, der betjenes saaledes, at man
BA, s. 369 at udføre det, er ikke min · Sag; men er en Opgave for Physiologien. Derimod
NB26:87 Nei, det er ikke Gud, der har en · Sag; men hver enkelt Msk. har en Sag; og det
EE1, s. 417 jeg ofte tænkt over denne · Sag; men hver Gang jeg tænker saaledes, bliver
NB33:41 hver Bestemmelse af at have · Sag; men interesserer ham saa igjen uendelig
EE2, s. 272 sthetik Du afhandler denne · Sag; men jeg henstiller blot til Din egen Overveielse,
NB14:79 vilken Grad jeg har havt en · Sag; men Tausheden ( hvilken jo just er, fordi
AE, s. 506 g, det bliver da Vedkommendes · Sag; min Mening er, at Religieusiteten A ( i
NB13:33 r lidt alvorligere over den · Sag; naar han, i ædel Indignation, sætter
NB18:74 Naar jeg nu er overbeviist om en · Sag; naar jeg da begeistret udtaler den og seer
OTA, s. 266 nærmere betænke denne · Sag; og da den Bekymrede, der gik ud til Lilierne
BI, s. 118 er kun Navne paa een og samme · Sag; og dernæst, om de ere Dele paa samme
NB11:232.a es for at forsvare Χstds · Sag; og det antager man for store Ting, om de
NB26:87 men hver enkelt Msk. har en · Sag; og det er Gud der i uendelig Ophøiethed
SFV, s. 32 edes til at tænke over den · Sag; og hvad den Levende ikke havde formaaet,
OTA, s. 322 fgjørende i Din Saligheds · Sag; og vare end nok saa Mange villige, det
2T43, s. 22 aer til Dig, alle Menneskers · Sag; og, idet Du ydmygt udelukker Dig fra deres
F, s. 522 ab hedder, der behandler denne · Sag; om dens Forhold til Erkjendelsens Videnskab;
Papir 69 en dermed er det dog en egen · Sag; thi de Christ. kjendte dog vel ogsaa Nadveren,
Brev 45 et vidtløftigere om denne · Sag; thi den griber forstyrrende ind i alle
NB16:9 eur. Med mig er det en anden · Sag; thi det er ( allehaande Andet indrømmet
KK:5 se blev det nu især en egen · Sag; thi det Indvortes kunde jo Msk ikke efterligne,
NB21:4 sig det kan blive ham en dyr · Sag; thi det vil opbringe disse Samme i høi
KG, s. 28 n Skade, ja skadeligt for hans · Sag; thi Guds Viisdom er uden Sammenligningens
NB10:122 on. Med et Msk. er det en anden · Sag; thi han er ordentligviis selv nødsaget
3T44, s. 263 alvorligen betænke denne · Sag; thi Himlens Salighed er og bliver dog den
EE2, s. 39 rligheds og Ægteskabets · Sag; thi hvad vilde vel jeg formaae med al min
3T44 t Selverkjendelse er en vanskelig · Sag; thi medens man saa let forstaaer den øvrige
NB10:199 eg sluppet lettere fra den · Sag; thi Resultatet var blevet, at jeg ikke
NB7:3 ndste deraf i Forhold til min · Sag; thi saa er det mig, som sagde Gud: naa,
OTA, s. 430 rigeligt, qvæler den gode · Sag; thi som maaskee mangen Sag er bleven tabt
NB17:78 virkelig at kunne tjene en · Sag; tilbage er han hell. ikke gaaet. / Med
NB12:150 g Sagen saa nær. Men hvilken · Sag? Den, at en elskelig ung Pige fortvivlet
4T43, s. 149 g skade ham i hans Saligheds · Sag? Og hvad gavnede den Dig, gjorde den Dig
G, s. 68 Interessent? Er det ikke en fri · Sag? Og skal jeg nødsages til at være
NB11:165 ære Sagen selv. Hvilken · Sag? Sagen er jo med ell. mod hvad der har udgivet