S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
CT, s. 155 talte om at tabe Alt, da han · sagde » Alt er tabt uden Æren«
NB4:152 Ord om mig, hvad min Fader · sagde » der bliver aldrig Noget af Dig,
NB3:59 ved sin Ankomst om Foraaret · sagde » det er mig« og Pigen
KG, s. 221 r sige, stod ved Siden af og · sagde » det er mig, som har frembragt
KG, s. 105 n pegede paa sine Disciple og · sagde » disse er min Moder;« og
YTS, s. 268 der sloge ham for Brystet og · sagde » Du er en Bedrager« –
YTS, s. 268 ed, der greb ham i Brystet og · sagde » Du er en Forbryder«; det
BN, s. 117 nøiedes med dette Svar men · sagde » Du skal enten sige, at Du er en
YTS, s. 264 t at gaae til Alters, han der · sagde » Gud vær mig Synder naadig«
KG, s. 97 gde » ja«, men · sagde » Herre jeg vil«, som for
CT, s. 311 e Ingen Dig,« men hun · sagde » Herre, Ingen«. Der var
CT, s. 189 n, da Herren havde taget Alt, · sagde » Herrens Navn være lovet«,
IC, s. 168 en Bitterhed, end ikke da han · sagde » hvor længe skal jeg taale denne
KG, s. 87 t, havde en Ven, til hvem han · sagde » igaar gjorde jeg et stort Gjestebud«
KG, s. 97 ens Villie? Mon ikke han, der · sagde » ja«, han, der i al Stilhed
KG, s. 97 gjenvindes? Mon ikke han, der · sagde » ja«, han, der paa en mærkelig
KG, s. 97 han den Lydige, der ikke blot · sagde » ja«, men sagde »
KG, s. 98 , der var en Bedrager, da han · sagde » ja«, men som Den, der
Oi2, s. 163 dnu Forfærdeligere, at han · sagde » jeg bemægtiger mig Din Person
KG, s. 159 tvende Kunstnere, og den Ene · sagde » jeg har reist meget og seet mig
TS, s. 102 dte at vaande Dig og allerede · sagde » jeg kan ikke længere«,
KG, s. 183 igevel, og nu til sit Forsvar · sagde » jeg opgiver ingenlunde min Værdighed,
CT, s. 321 fader, der han stred med Gud, · sagde » jeg slipper Dig ikke, uden at
CT, s. 75 hvad der fortælles, at de · sagde » lader os slaae Sønnen ihjel,
KG, s. 104 var den samme Kjerlighed der · sagde » Maria har valgt den bedre Deel«,
Oi2, s. 158 rdens Frelser, da Du bekymret · sagde » naar jeg kommer igjen, mon jeg
CT, s. 35 der stode hver ved sin Lade og · sagde » nei stop, denne er min«,
Brev 195 der i Evangeliet, han, der · sagde » nei«, saaledes er det
KG, s. 97 get! Den anden Broder derimod · sagde » nei«. Et saadant »
KG, s. 300 omt frem, at den Fremmeligere · sagde » nei, nu kan jeg ikke bie længere
KG, s. 301 aaledes i Langdrag, at Vennen · sagde » nei, nu kan jeg ikke bie længere
KG, s. 301 etale sin Gjeld, at den Anden · sagde » nei, nu kan jeg ikke bie længere
KG, s. 301 ige saa fjern, at den Elskede · sagde » nei, nu kan jeg ikke bie længere
IC, s. 87 e Samtidige, forarges, da Han · sagde » Pigen er ikke død, hun sover«,
NB10:167 Χstus ( Luc: 8, 53.) · sagde » Pigen er ikke død, hun sover«
PCS, s. 129 er har opbevaret: Japaneseren · sagde » Tanko-Panko« hvortil Matrosen
NB11:180 og slaaer til – de ere da · sagde » til Disciplene i Særdeleshed«.
NB16:16 kommer nok, og saa endelig · sagde » til en vis Grad kan jeg dog ikke
NB30:18 asende hvis En til hvem han · sagde » ønsk hvad Du vil« ønskede
NB4:48 r een eneste Χsten; den Gang · sagde Χstd. ikke: hvilken Taabelighed at
NB30:37.a et Øieblik, hvor det er som · sagde Χstd. til mig: min lille Ven det var
NB27:53 t derimod er det Rørende, som · sagde Χstus til En: Alt er skjenket Dig
NB11:197 gt fra at være. / Det er som · sagde Χstus til Sjelen: hvor kan Du nu være
NB4:100 Disciplene, de troende Disciple, · sagde Χstus: I ville forarges paa mig. /
Papir 431 ret, og det var det Manden · sagde – altsaa har Manden Uret, og Publikum
Oi5, s. 246 han vilde have Ret i hvad han · sagde – og det vilde vistnok, talerisk,
Brev 126 eg kunde udelade, hvad jeg · sagde – og saaledes være i sjelden Grad
AE, s. 213 unde forlade sig paa hvad jeg · sagde – saa vilde der vel være Mangen
AE, s. 69 t det var sandt, hvad Lessing · sagde ( i saa Fald er det betænkeligt med
Papir 1:1 n han Eras: kom d 5 Dec: han · sagde ( see pag 226) Lutherus peccavit in duobus,
NB12:181 Og Høvedsmanden svarede og · sagde ... / siig ikkun et Ord, saa bliver min
NB24:108 ak som han beholdt. / Men, · sagde A. til sig selv, jeg er dog ved denne Historie
NB28:41 tillive. Men i stille Sorg · sagde A. ved sig selv: det var dog ikke den Isaak,
FB, s. 107 Dage, paa den 4de Dags Morgen · sagde Abraham end ikke et Ord, men opløftede
JJ:87 forbarm Dig over mig. Men da · sagde Abraham ganske sagte ved sig selv: »
EE:102.a e den tilbage, som naar Abraham · sagde af Omsorg for Sarah, at hun var hans Søster
OTA, s. 212 om dannede Sorgens Følge, · sagde Alle: det var en Lykke, at Gud tog ham
Papir 340:15 nnede Sorgens Følge, · sagde Alle: det var en Lykke, at Gud tog ham
NB11:74 e, at det var en Stok, og derpaa · sagde Amen, ɔ: reent glemte at slaae. O,
Papir 322 – godt var det, han · sagde Amen, det var det Bedste han sagde, thi
EE2, s. 298 stod ved Præstens Side og · sagde Amen, istedenfor at nu en Klokker bræger
KG, s. 368 det ved det Evige. Det er som · sagde Apostelen » Herre Gud, hvad er saa
Papir 325 g Ingen tage den fra Eder Dette · sagde Apostelen ikke i Begyndelsen af sit Liv,
NB9:42 ød ved Universitetet. Jeg · sagde at det nok gik Schelling som den Flod Rhinen
NB25:66 ring. Da Eieren beklagede sig og · sagde at det var ikke det, han havde bestilt,
NB24:30.a e blive forstaaet. / / / a Han · sagde at G. var et brugbart Msk., og saadanne
BOA, s. 284 tning. Da han første Gang · sagde at han haabede for Fremtiden o: s: v:,
NB11:123 talte jeg med Reitzel, som · sagde at han ikke turde tage noget Nyt paa Forlag.
DD:6.g ) kun den ene var bodfærdig og · sagde at han leed sin fortjente Straf. –
Not15:6 kelige i hendes Vaande. Hun · sagde at hun gjerne vilde takke mig hele Livet
NB27:75 aaet reent ud. Som man i sin Tid · sagde at Krig var gaaet af Brug, og istedetderfor
JJ:485 n og lod ham see den. Og saa · sagde Avlsforvalteren: ja vil Deres Velærværdighed
NB23:180.b fter. Derpaa nogle Dage efter · sagde Bibliothekaren mig, at Den, der havde haft
NB12:165.b den som Maalestok mod ham. Nu · sagde Biskop Mynster sidst jeg talte med ham:
Brev 56 er Intet kjendes« og · sagde blandt Andet, at der var to Slags Øresund,
4T44, s. 308 de, mere sagde jeg ikke, jeg · sagde blot det er muligt, hvorved jeg jo rigtignok
Not15:4.k holder jeg ikke af Dig. / Hun · sagde blot det ikke maa være for sildig, naar
CT, s. 292 et. Idag var alt Andet som vi · sagde blot for at samle Sindets Opmærksomhed
LA, s. 83 at indlade sig paa Sligt, han · sagde blot gjentagende: » Det har han
NB20:58 vise Sjelens Udødelighed. Han · sagde blot: denne Sag beskæftiger mig saa
NB4:130 id har talt om; det var det, jeg · sagde Christian VIII – og det er Det,
CT, s. 311 Svar, vare alle gangne bort, · sagde Christus til hende » fordømte
PS, s. 248 n virkelig var fremkommen. Da · sagde Chrysipp til ham, at man kunde i Tællingen
DD:208 v. S. det var Cartesius, der · sagde cogito ergo sum og de omnibus dubitandum.
Not4:7 Kant. / Cartesius †1650 han · sagde cogito ergo sum og de omnibus dubitandum
AE, s. 216 han Troen. Han taug atter og · sagde da halv høit hen for sig: at han, min
NB11:137 n ikke skulde ville begribe, og · sagde da omtrent saa: jo mere man anstrenger
Not11:7 dig Subjekt ikke som Fichte · sagde das Nicht-Ich; i Tingene er endnu Subjektet,
CT, s. 22 og Fuglen, er det da ikke som · sagde de » det er ikke vor Skyld«!
Brev 55 havn. Der kan De see – · sagde De – hvor farligt det er at være
NB10:134 re. Der bør gjøres Noget, · sagde de Alle. Har jeg da nogen Brøde, saa
Brev 307 entligt yttrede Dem. Imidlertid · sagde De bestandigt, at det næste Skrift skulde
NB18:44 forraadte mig. Langt om længe · sagde de Corsaren af, som var det at gjøre
JC, s. 33 som aldeles identiske; snart · sagde de det Ene, snart det Andet, snart begge
Brev 288 paa det Næste« · sagde De engang til mig angaaende Deres Productivitet.
OTA, s. 196 u nogensinde træffer dem, · sagde de ikke om den Korsfæstede: »
NB23:33 jeg fra dem. Og til Afskeed · sagde de ligesom til mig: gaae nu med Gud.
DD:208 begyndte med Cartesius, der · sagde de omnibus disputandum est, hvorved han
NB21:4 gs taus Samtalen med mig som · sagde de Samtidige til mig: døe – saa
KK:5 det er bleven Kjød. Desuden · sagde de, havde Χ. haft en msklig Sjæl,
G, s. 25 t al Erkjenden er Erindren, saa · sagde de, hele Tilværelsen, som er til, har
NB35:22 det var jo upassende, thi, · sagde de, saa blev jo det aabenbart at vor Gudsdyrkelse
TS, s. 107 vare det i Ydmyghed for Gud, · sagde de: » det er ikke noget for os at
2T43, s. 43 ftige sig med dem, og da · sagde de: » nu have vi forstaaet dem,
NB32:122 eskelige Keiseres Haan som · sagde de: Χstus har jo villet kaste Ild
NB21:31 de selv stod op igjen og · sagde dem – han er atter vis paa samme
NB19:43 , at de Skriftlærde, som · sagde dem Beskeed, selv bleve rolige i Jerusalem
Brev 56 Værelser. Maaskee jeg alt · sagde Dem det i mit forrige Brev, isaafald siger
IC, s. 185 nu Meget at sige dem, men han · sagde dem det ikke, fordi de endnu ikke kunde
NB20:116 le komme hid. / Χstus · sagde dem saaledes, at Virkningen blev, at Alle
NB30:6 e Msker vilde fortvivle, hvis man · sagde dem, hvor uhyre riig Tilværelsen er,
SLV, note har tænkt stort ved, da hun · sagde dem, medens han føler sig evigt forpligtet
2T43, s. 33 at betyde end naar de Andre · sagde dem, saaledes følte Du, at Forandringen
IC, s. 166 Mærkelige er, at Den, der · sagde dem, var den Fornedrede, at det var den
TS, s. 45 ulde have hørt feil, derpaa · sagde den » ypperligt, det er Noget for
Papir 421 den skulde handle; derpaa · sagde den advarende: lad Hjertet ikke synde i
EE1, s. 277 burde den være Konge, der · sagde den bedste Vittighed, den Kronprinds, der
IC, s. 111 t Menneske. I det Foregaaende · sagde Den der var ifærd med at forarges, Den
NB15:57 Opfyldelsen – og dog · sagde den det forud. / Det er smukt sagt af Lavater
JJ:383 gt saae det an og i samme Nu · sagde den Ene: 100 ℔ han falder af, og den
JC med hiin Sætning, idet den Ene · sagde den til den Anden, blev den i den Andens
OTA, s. 274 et kan nok være«, · sagde den til sig selv, » at de tamme
OTA, s. 267 o være godt nok«, · sagde den til sig selv, » engang imellem,
OTA, s. 267 re behageligt nok«, · sagde den til sig selv, » engang imellem
OTA, s. 274 » Vel sandt«, · sagde den til sig selv, » vel sandt, naar
JJ:349 ag) de stod og talte sammen og da · sagde Den uden Kjæreste: ja man maa nøies
OTA, s. 275 noget Ufornuftigt«, · sagde den, » eller noget Umueligt, jeg
OTA, s. 267 » thi«, · sagde den, » mit Ønske er jo ikke noget
LA, s. 71 og hørte hvad det var man · sagde der skulde gjøres, og nu, i Ironiens
Not15:4 ige udenfor deres Huus. Hun · sagde der var Ingen hjemme. Jeg var dumdristig
OTA, s. 196 forstaaet, udrettet Alt, og · sagde derfor med Evighedens Vished: det er fuldbragt.
HH:21 d, men Alt, naar Gud er med os. Vi · sagde derfor med Flid, at det var som en Skjebne
EE1, s. 44 med et vist Skjælmeri, og · sagde derpaa ganske phlegmatisk: det var ikke
Papir 262:1 fremmed fra sit Hjem, og han · sagde dersom Kjære jeg haver fundet Naade
TAF, s. 290 heller ikke saa; og om Ordet · sagde det – nei Ordet kunde ikke sige det,
NB26:78 rskjellig fra Andre, at jeg selv · sagde det – og, hvo veed, maaskee havde
IC, s. 167 r at det var som Fattig han · sagde det – thi ellers erindrer Ordet dem
4T44, s. 308 have med hinanden, saaledes · sagde det dybere Selv. Hvilken er vel denne Hemmelighed,
NB26:72 kede og sagde mange Tak, og · sagde det er en kjerlig Fader; men Barnet fik
Papir 1:2 nere Tilsætning, idet man · sagde det fandtes ei i Cyrilli Catecheser over
HH:26 ke med Regnskabs-Bogen opslagen og · sagde det giver jeg Dig, og nu fordrer jeg det
NB26:90 at spare sig selv, thi hvis man · sagde det heelt ud, saa maaskee Samtiden tænkte
OTA, s. 153 adan Bedrager, da er det som · sagde det hemmeligen til ham: » ja, gjør
NB11:121 helling i hans Forelæsninger · sagde det i Betydning af, at Troen er en Genialitet
AeV, s. 84 be et Exemplar. Thi, som jeg · sagde det i min Skrivelse til Læseren ( Pag.
IC, s. 125 tendom, denne, som Præsten · sagde det i Søndags, denne milde Lære,
2T43, s. 46 ksted der sagde Du, Nei, Du · sagde det ikke, men der hørte Du en Stemme,
NB24:88 d ham. Jeg havde paa Munden, men · sagde det ikke, thi saa sætter Mynster neppe
EE1, s. 359 e et falsk Eftertryk derpaa, · sagde det med en polisk Mine, som om Pointet
3T44, s. 273 mig at forringes. / Johannes · sagde det med ydmyg Selvfornægtelse. Saaledes
Papir 458 ode aabne, og den Lærde · sagde det meget høit, i Lidenskab) en Vertshusholder,
NB33:12 rydelse, en Galskab, at jeg · sagde det offentligen. / Men overalt hvor det
NB4:122 er paa samme Maade, just som jeg · sagde det om den franske Revolution, at den var
BA, note er interesseløs, ligesom Kant · sagde det om Æsthetiken. Saasnart Interessen
CT, s. 247 ter at høre ham, der altid · sagde det Samme – » og om det Samme«.
Papir 340:15 a – og Præsten · sagde det Samme – saa døde han –
NB18:44.a ikke stort bedre end han. Han · sagde det Samme om Gjødvad; men det afviste
KG, s. 21 , og ikke i den Anden, som dog · sagde det samme Ord. – Der er ingen Gjerning,
SLV, s. 385 ækenland, netop fordi han · sagde det Samme som det simpleste Menneske, men
OTA, s. 212 og ham herfra; og Præsten · sagde det Samme. – Saa var han død,
BOA, note vel lee af mig, han som strax · sagde det Samme. Dersom En, der havde særdeles
JC, s. 33 hinanden, og forstode, at de · sagde det Samme. Forklaret blev Sætningen
JC phere. Han indsaae let, at de ikke · sagde det Samme; thi medens den første bestemte
SLV, s. 316 lde sige, naar jeg blot ikke · sagde det Sande eller min inderste Mening, vilde
EE1, s. 371 jeg dog forsikkre Dem .. han · sagde det selv. Hvis den Vogn, der kjørte
NB20:35 e tilbage, men han ( Χstus) · sagde det store Ord: jeg er dog en Konge –
NB8:65 at oversee det. / Altsaa Han · sagde det til Disciplene i Særdeleshed. Og
FB, s. 210 vilde oprøres, hvis Nogen · sagde det til ham, ligesom den Elskende vilde
3T44, s. 276 lse sagde Johannes Ordet, og · sagde det til sine Disciple. I deres Øine
3T44, s. 280 de sagde Johannes Ordet, og · sagde det til sine Disciple. Og dog selv om hans
KG, s. 157 r blev bedrøvet, fordi han · sagde det tredie Gang til ham: elsker Du mig?
SLV, s. 33 a liberta; – et veritas · sagde det unge Menneske, men fremfor Alt in vino
NB19:28 jeg tilstaaer, at hvis jeg · sagde det var det Løgn i min Hals. / Saa lidet
DS, s. 208 Ordet«, at hvad han · sagde det var han. / Om ham ville vi da tale,
AE, s. 77 re de frelste, sæt han saa · sagde det ved alle Leiligheder og bevægede
TTL, s. 404 hos Dig i det Øieblik han · sagde det! – Men Den, som udelader Frygten,
DS, s. 201 det, selv om Evangeliet ikke · sagde det) er det saa, at det er evig Sandhed,
BOA, s. 212 maa have forstaaet, siden han · sagde det, at det jo var en Aabenbaring; saa
KG, s. 197 mon Den, der med Sandhed · sagde det, bedrog ham eller Sandheden? Thi atter
NB24:30 har sagt det, ( og idet jeg · sagde det, bøiede jeg mig hen over Bordet
NB11:118 hos dem, hvor tydeligt han end · sagde det, de misforstode det dog – først
SLV, s. 341 i Kraft af hende, fordi hun · sagde det, havde jeg troet det i Tillid til hendes
NB12:107 det var i min Dødsstund jeg · sagde det, hvor jeg var mig tydeligst bevidst,
NB12:107 det var i min Dødsstund, jeg · sagde det, hvor jeg var mig tydeligst bevidst,
NB12:107 det var i min Dødsstund, jeg · sagde det, hvor jeg var mig tydeligst bevidst,
CT, s. 192 e, hvor sandt det var, da han · sagde det, hvor sandt det blev ved hans senere
Not11:16 r uvidende? Forsaavidt han · sagde det, maatte det atter ikke være i den
4T43, s. 115 ydning ligger ikke i, at han · sagde det, men i at han efterkom det i Gjerning.
JJ:226 t Tungsind, saa han naar han · sagde det, mere talte til sig selv, end til Sønnen.
Papir 445 Og dernæst, selv om han · sagde det, Mængden vilde ikke forstaae ham.
CT, s. 307 det veed Ingen, uden Du, som · sagde det, og Gud, som hørte det. Dog er det
KG, s. 21 boer Kjerlighed i den Ene, som · sagde det, og ikke i den Anden, som dog sagde
PS, s. 242 staae vi ikke her, som jeg jo · sagde det, og som Du jo uvilkaarligen selv siger
OTA, s. 166 Dig, forvisset om, at som Du · sagde det, saa maatte det være, ved helligt
NB19:74.a gsaa sige: dersom De ikke selv · sagde det, saa skulde man have ondt ved at falde
NB19:74 en. Ja dersom han ikke selv · sagde det, saa skulde man rigtignok have ondt
OL, s. 32 ldigt ud, at han den 4de Marts · sagde det, som jeg den 18de Febr. havde sagt.
NB8:43 , at det i det Øieblik M. · sagde det, var saa oprigtigt meent i ham som
SLV, s. 187 var Faderens Stemme, der han · sagde det. / Saa blev Sønnen ogsaa en gammel
NB15:63 blive forstaaet som om jeg selv · sagde det. Altsaa er der dog et meget væsentligt
Not11:3 Existents, som nogle nyere · sagde det. Det Existerende kunde erkjendes i
NB31:64 latterligt, om En for Alvor · sagde det. For Alvor, det vil sige, paa andet
PH, s. 55 ke var Dem, Hr. Professor! der · sagde det. Mod en Anden, mod enhver Anden vilde
IC, s. 168 d i den Fattiges Sjel, da han · sagde det. O, usle Verden, har han maaskee tænkt,
IC, s. 166 t det var den Fornedrede, der · sagde det. Og derfor har vistnok ogsaa de Samtidige
OTA, s. 144 mmes, at det var ham selv der · sagde det. Saa vaagner maaskee engang Erindringen
IC, s. 39 nderledes end han var, da han · sagde det. Væsentlig anderledes; thi en Usandhed
SLV, s. 11 Aldere, og som min salig Kone · sagde det: den Vei skal vi Alle, men vor Herre
SLV, s. 344 ver os begge, thi det er som · sagde det: Du elsker mig dog ikke, Du agter ikke
SFV, s. 65 Beslag, der passede paa, som · sagde det: er Du ikke snart færdig dermed;
NB22:131 hvilken Tilstand de vare, da de · sagde det; og det faaer man saa sjeldent. /
IC, s. 250 Vers, 33: men han ( Christus) · sagde dette for at betegne, hvad Død han skulde
AE, s. 76 blive forstaaet af Mange), og · sagde dette ligefrem med Salvelse og Pathos:
IC, s. 32 ikke hjælpe, naar han ikke · sagde dette Ord og dermed gjorde det første
2T44, s. 188 rde i Livet, til hvem man · sagde dette Ord, mon han vilde falde paa, at
EE2, s. 40 eed jeg meget godt, at om jeg · sagde dette til hende, saa vilde hun ikke troe
NB10:191 til ikke har glemt, at man · sagde dette til mig som Barn, og det Indtryk,
OTA, s. 353 Din Villie.« At han · sagde dette, er Lydighedens Første, og at
NB24:30 ssede paa, at hver Gang jeg · sagde dette, fik han Replik, og kom til at udtrykke,
TTL, s. 404 a var i det Øieblik, da Du · sagde dette; var det ikke frygteligt, da Ungdommens
Brev 87 ren svulmer i min Pande. Hvad jeg · sagde Dig før jeg reiste, var jeg nærved
CT, s. 290 høre. Om et andet Menneske · sagde Dig, hvad der siges ved Alteret, hvis alle
NB27:50 endnu, at han ret oprigtigt · sagde Dig, paa hvilken Maade han helst vilde
IC, s. 166 ng derfor da den fattige Mand · sagde disse Ord » naar jeg bliver den
NB20:35 ngs Taarer over Mynster / Da han · sagde disse Ord – troe mig, da har Jøderne
IC, s. 166 medens han var fattig at han · sagde disse Ord, som vel forekom de Fleste Galskab,
AE 100). – Den Gang da Lessing · sagde disse Ord, var Systemet formodentligen
NB7:10 nskabelighed med hvilken han · sagde disse Ord. Saa traadte jeg ind paa ham,
IC, s. 40 eende af, at det var Gud, der · sagde disse Ord: saa bliver det usandt; thi det
PS, s. 215 oldat, der myrdede ham, at han · sagde disse skjønne Ord: nolite perturbare
NB22:79 n ogsaa sige, men Pharisæerne · sagde dog lige saa da de ikke vilde have Indtrykket
IC, s. 169 ar han som sagt ikke, men han · sagde dog: hvor længe skal jeg taale denne
NB19:61 t Rette; greb jeg feil, saa · sagde Du blot: ja, der greb Du feil, der gjorde
FB, s. 117 ge Tilskikkelser nærme sig, · sagde Du da ikke til Bjergene, skjuler mig, til
Papir 270 og Veien og Livet – · Sagde Du da ikke, det at jeg lever er mig Χstus.
JJ:517 uds Ord varer evindelig. Først · sagde Du det mere ligegyldig; men tilsidst blev
Papir 306 derpaa, paa Din Gjeld, da · sagde Du endnu bestandig som den første Gang,
AE, s. 432 peideren svarer: » Men · sagde Du ikke i Begyndelsen af vor Samtale, at
G, s. 66 og, Herrens Navn være lovet? · Sagde Du ikke mere? Vedblev Du i al Din Nød
AE, s. 432 tid bør betænke det, og · sagde Du ikke, at Du forstod det?«
DS os Mennesker men for at frelse os · sagde Du jo Ordet » Ingen kan tjene to
JJ:517 enskab Udbrud i et eneste Ord, da · sagde Du maaskee: Verden forgaaer og dens Lyst.
3T44, s. 267 ke saaledes, m. T, og derfor · sagde Du vel til Din Gud hos Dig selv: Fader
G, s. 66 e Medvider! / Job! Job! O! Job! · Sagde Du virkelig ikke Andet end disse skjønne
2T43, s. 34 t er dog skjønt,« · sagde Du, » at Gud saaledes ikke vil vise
2T43, s. 50 hvad der kom fra Gud; thi, · sagde Du, al Gave er god, naar den modtages med
EE2, s. 329 lykkelig. Gud vil jeg elske, · sagde Du, han giver den Elskende Alt, han opfylder
2T43, s. 34 e vel forskjønne min Tro, · sagde Du, jeg smykker den da med Glædens Krandse,
TTL, s. 459 Fjendskab mod mig selv; og da · sagde Du, jeg vil kalde Dødens alvorlige Tanke
2T43, s. 44 es Mening; og det maa skee, · sagde Du, m. T. Eller er der da kun en Aand,
EE2, s. 262 Gaden. Hun var ikke skjøn, · sagde Du, men da Du havde betragtet hende lidt
2T43, s. 46 lønlige Værksted der · sagde Du, Nei, Du sagde det ikke, men der hørte
2T43, s. 34 lt blev forandret om Dig, da · sagde Du: » jeg tilstaaer, nu indseer
3T44, s. 276 Med ydmyg Selvfornægtelse · sagde Døberen dette Ord; men synes ikke i
SLV, s. 191 altid gik hos den Conditor, · sagde Een af dem: » aah! det er ikke Andet
NB4:81 re ham saa meget om en Evangelist · sagde eet Ord en Anden et andet – han kan
JC m ligegyldigt, hvad andre Mennesker · sagde eller gjorde, naar det ikke stod i Forhold
NB23:155 or at optegne Samtalen. Da · sagde Emeritus blot disse Ord til Hurtigskriveren:
NB36:2 Ægteskabet) og Χstus · sagde en passant, da Apostlene vilde støde
4T43, s. 120 mange Ord, eller rettere han · sagde end ikke et eneste, kun vidnede hans Skikkelse
Not15:4 g, end at hun, som hun selv · sagde engang » hvis hun troede det var
NB13:80 s: v: o: s: v: / Afdøde Spang · sagde engang at han havde havt nogle af sine
NB2:210 amtalen, at han forstod mig. Han · sagde engang at vi vare Complementer til hinanden,
Brev 94 til Ansigt seer jeg Dig ikke. Du · sagde engang halv bebreidende til mig: jeg var
3T44, s. 281 at hans Tid snart var forbi, · sagde engang til den blonde Yngling, der ved
NB17:16 som paa Sagens Vending. Han · sagde engang til mig for et Par Aar siden: »
NB29:98 Ord af Prof. R Nielsen. / / Han · sagde engang til mig: » dersom Samtiden
EE:171 » sukkede« og · sagde ephphata, og saadan er den christelige
NB16:44 rakte ham Giftbægeret, og han · sagde er det tilladt at libere: hvor festligt!
CT, s. 188 en anden Forelsket, der ikke · sagde et eneste Ord derom, men blot »
NB20:57 Χstus hjalp ham, ikke · sagde et Ord om Efterfølgelse: o, alene det
NB32:92 e«. Ved en saadan Examen · sagde Examinator til Candidaten: hvad forstaaer
NB14:147 n Anden den Forskudte, som · sagde Faderen, ( omvendt af andre Fædre, der
NB24:88 ig at Løgnen er en Videnskab, · sagde Fanden, han hørte Forelæsninger i
Brev 119 , og saa var det, som om Du · sagde Farvel; men saa læste jeg den igjen
Not15:15.a tligen hendes Mening, thi hun · sagde flere Gange, at det var min Stolthed, der
BMD, s. 151 tideligt som muligt, ligefrem · sagde Folket, at det han har repræsenteret,
SLV, s. 342 e Ord, hvilket han dog netop · sagde for at beholde Ret imod mig. / Dette var
4T43, s. 136 agde som noget Forsvindende, · sagde for at vække den Smerte, der gjør
4T44, s. 372 ganske uenige, hvad den Vise · sagde forekom mig en besynderlig Tale; dog havde
Brev 13 nde om, hvad jeg, ni fallor, ogsaa · sagde forrige Gang, da Afgjørelsen syntes
4T44, s. 373 u mener er jo netop hvad jeg · sagde fra Begyndelsen, da Du ikke kunde og ikke
G, s. 77 re lovet, hvilket han jo ogsaa · sagde først og senere ikke gjentog, men Jobs
4T43, s. 121 ørst: Herren tog, men han · sagde først: Herren gav. Ordet er kort, men
IC, s. 63 hans Forstand paa Verden. Han · sagde ganske rigtigt, det var som talt ud af
KG, s. 36 nsigt, og hvad hun troede: hun · sagde ganske sagte ved sig selv » dersom
NB12:127 op og gaae« senere · sagde Geistligheden: Guld og Sølv have vi
NB17:16 jødvad. Men, ( hvad jeg ogsaa · sagde Gjødvad og hvad der ogsaa staaer i selve
NB17:16 rd at tage fat, hvad jeg ogsaa · sagde Gjødvad. Men, ( hvad jeg ogsaa sagde
2T43, s. 51 det, der kommer fra Gud, Du · sagde glad og frimodig: det, hvorfor jeg takker
NB24:48 et for Dig. Det er næsten som · sagde Gud til et Msk: gaae Du hellere paa Tivoli
Papir 371:1 l det forekomme ham, som · sagde Gud til ham: Dumme Msk, hvad bilder han
Papir 371-1.d fordi det er en Saadan, som · sagde Gud til ham: hvor tør Du understaae
NB26:120 rstand. Ja det er mig, som · sagde Gud til mig: min lille Ven, jeg, som er
NB31:101 ind i Verden, saaledes omtrent · sagde Gud til Msk-Slægten, idet Χstd.
NB21:33 lers er noget velmeent deri) som · sagde Gud ved en Accommodation næsten smilende
NB7:3 Sag; thi saa er det mig, som · sagde Gud: naa, Du vil selv styre – ja
DBD, s. 132 derover for de Samtidige, og · sagde ham det kun selv personligt, saa eftertrykkeligt
3T43, s. 77 kriftkloge vidste, før de · sagde ham det. De Skriftkloge og Pharisæerne
NB17:71 exen af hans Heftighed; jeg · sagde ham ogsaa, at jeg her dømte med min
NB17:71.f sig for Ubehageligheder. / Jeg · sagde ham ogsaa, at jeg i lang Tid havde forholdt
NB26:54 tte er nu en Misforstaaelse. Jeg · sagde ham udtrykkelig da jeg bragte ham den Bog:
AA:19 d ikke og traf E. Boesen, der · sagde ham, at det var af mig. / Derpaa ophørte
NB17:81 sammen Onsdagen d. 30 April. Jeg · sagde ham, at jeg ønskede Forholdet friere.
SLV, s. 217 rte ham at bruge den, jeg · sagde ham, at Sygdommen derfor ikke hørte
NB17:76.b ig det Ansvar, at jeg ligefrem · sagde ham, hvad han i det enkelte Tilfælde
NB3:65 rstaae det. » Thi« · sagde han » dette begriber jeg vel, at
NB24:121 en Traad til det Hele« · sagde han » men senere spundet, men De
OTA, s. 197 somt tabt. Det er fuldbragt, · sagde han – selv naglet til Korset; da
Not7:3 han ikke; mig ynkes over Folket, · sagde han .... Og han viste sig jo ikke i Skyerne
EE1, s. 374 Velvillie« ..... Nu · sagde han Amen, uden for Kirkedøren der tør
NB26:54 Χstd« talte med M. · sagde han blandt Andet: at han saae nok, at det
NB27:53 t copiere Faders Breve, saa · sagde han blot til mig: ja, ja, saa skal jeg
4T43, s. 133 e. » Dersom,« · sagde han da, » Guds Kjerlighed ikke bedre
SD, s. 123 Søvne« ( XI, 11), · sagde Han dem reent ud » Lazarus er død«
NB14:117 r Tænker – men hvorfor · sagde han det da ikke offentligen ved Begyndelsen,
AE, s. 105 ? Men vidste han det, hvorfor · sagde han det ikke selv, ɔ: hvorfor lod han
NB29:105 e feig og hykkelsk, derfor · sagde han dette ikke høit, nei, han forfalskede
Not4:10 billigede dette Beviis, saa · sagde han dog, at der laae en smuk Tanke til
KG, s. 275 r da Arbeidet var færdigt, · sagde han ganske sagte til sig selv: nu staaer
AE, s. 216 tandsede et Øieblik, og da · sagde han halv høit ved sig selv: at denne
NB21:121.b g hellere gaae. Og da han saa · sagde han havde dog nok Tid, blev jeg dog ved
NB2:260 Døren hos Biskop Mynster. Han · sagde han havde meget travlt – saa jeg
LF, s. 13 fter, lyder det næsten, som · sagde han hvad Evangeliet siger, han der jo i
OTA, s. 197 ders Forløb kan sige, det · sagde han i sin Tid, for atten Aarhundreder siden,
4T43, s. 121 ieblik da Herren tog Alt, · sagde han ikke først: Herren tog, men han
BOA, s. 231 e af en anden Mening, men den · sagde han ikke ligefrem det havde været at
KG, s. 97 re den gode Søn – · sagde han ikke ogsaa » ja«, sagde
IC, s. 185 og levede samtidigen med ham, · sagde han ikke strax forud Alt, hvad de vilde
KG, s. 97 e ogsaa » ja«, · sagde han ikke: » Herre jeg vil«,
AE, s. 539 r de bleve Disciple; hvorfor · sagde han ikke: gaaer ud og døber smaae Børn?
Papir 365-12.b skal pakke sig. / Socrates · sagde han kunde ikke føde, men blot være
2T43, s. 21 dybt havde besindet sig, da · sagde han maaskee: » han havde dog Ret,
NB21:121 om mig hvad man vil. Dette · sagde han mildt og smilende. Men det Tilføiede
EE2, s. 264 der var kommen i Tranedands. · Sagde han nemlig til Æsthetikeren: det er
OTA, s. 197 bragt. Det er fuldbragt, det · sagde han netop, da Folke-Hoben, og Præsterne,
AE, note dt, skjøndt man loe, og dog · sagde han noget langt Dybere. Fra alt Vrøvlet
JC, s. 40 ham. / Den evige Philosophie, · sagde han nu, den evige Philosophie, hvad vil
NB9:41 alens Løb, i Begyndelsen, · sagde han ogsaa Noget til mig om, at jeg havde
3T44, s. 279 ges. / Med oprigtig Glæde · sagde han Ordet. Nu er det vel sandt, at hans
3T44, s. 279 des. / Med oprigtig Glæde · sagde han Ordet; eller finder Du nogen Svig i
NB28:41 rte ikke var skeet. Der er, · sagde han til A, en Evighed, snart skal Du der
NB18:88 e, og sætte fast. Derpaa · sagde han til ham: Du skal have Alt godt hos
Not3:14 a nu Landmanden kommer hjem · sagde han til hans Kone bring Tandstikkeren,
JJ:39 Frugterne. / Da Amor forlod Psyche · sagde han til hende: Du skal blive Moder til
BOA, s. 229 es: Før Gud skabte Verden, · sagde han til Jesus: jeg kan gjøre Alting
TS, s. 67 Vei, da han kom i Nærheden, · sagde han til sig selv » hvad er det,
Papir 445 i en Kjøbstad« · sagde han til sig selv » kunde det næsten
JC, s. 52 lmindeligt Menneske«, · sagde han ved sig selv » bestræber
JC, s. 50 ke det kan jeg vide«, · sagde han, » om det at tvivle virkelig
SLV, s. 302 » Tyranner«, · sagde han, » som ville være sikkre,
2T43, s. 24 Dersom jeg,« · sagde han, » ved mit Ønske eller ved
NB27:56 mdeles. Da Socrates var anklaget · sagde han, at han vel vidste at han kunde blive
JJ:22 Krig mod Dionys: ham var det nok, · sagde han, at have deeltaget deri; om han skulde
LP, s. 11 meget at indvende. Du veed jo, · sagde han, at jeg anseer det at skrive Bøger
NB9:42 Døren, men idet han gik, · sagde han, det var vist Dronningen, hun har saa
SLV, s. 83 eplikken: » Du er nok, · sagde han, Du er nok uvidende om, at danske Lov
Not4:9 en laveste Forstand) uden Begreb, · sagde han, er blind, og et Begreb uden Anskuelse
TS, s. 79 rens Forjættelse, hvilken, · sagde han, I have hørt af mig. Thi Johannes
IC, s. 180 kede ikke mere at slaae; thi, · sagde han, saa faaer jeg jo ingen Lighed med
NB25:12 sov han eller saaledes: det · sagde han. 13. Journalen NB25, s. 15. Marginaltilføjelsen
NB:18 l jeg ogsaa gjøre« · sagde han. Derpaa fortalte han, at han samme
DD:98 Det holder jeg ogsaa saa meget af · sagde han. Mit Spørgsmaal: hvorfor kunde han
NB21:121 ligstuen den første Dag · sagde han: » den Bog har forbittret mig
SLV, s. 304 ron svarede Intet, endeligen · sagde han: » Du har jo selv fortjent Døden,
NB9:42 men blot staae fast. Her · sagde han: » ja, det burde isærdeleshed
AE, s. 217 dtryk jeg aldrig skal glemme, · sagde han: » stakkels Dreng, Du er kun
SLV, s. 82 af veemodig Ironi, endeligen · sagde han: » Troer Du virkelig, min
NB5:147 tter Spørgsmaalstegn. Nu · sagde han: aah, det er Ironie. Han ventede naturligviis,
NB11:61 en efter Christi Himmelfartsdag) · sagde han: Derudenfor, paa Gaden, at ville forkynde
FB, note it sidste Øieblik, og derfor · sagde han: det er bedre at dræbes end at tale.
OTA, s. 197 t var tabt, evigt forstaaet, · sagde han: det er fuldbragt. Det er fuldbragt,
EE:40 kket Edikken, der bødes ham, da · sagde han: det er fuldkomment, ɔ: nu er Loven
NB9:41 Døren og sagde mit Navn, · sagde han: det glæder mig særdeles meget
NB24:89 e den Isaak. / Men til Sara · sagde han: det var dog underligt! At det var
NB25:20.a lus, der ansaaes for lykkelig, · sagde han: Din Tilværelse er et Modbeviis
OTA, s. 344 selv i det sidste Øieblik · sagde han: Fader, tilgiv dem, de vide ikke hvad
NB11:193 kjære Ven – og derpaa · sagde han: han havde ingen Tid at tale med mig
NB16:92 nes Tjenere slog ham paa Kinden, · sagde han: haver jeg talet ilde saa beviis det,
NB:193 id som han støder fra sig, som · sagde han: hvad Fællesskab er der mell. Dig
NB7:67 ike Evangelium for al Skabningen, · sagde han: hvo som troer og bliver døbt –
NB27:23 e Mening. Derfor er det som · sagde han: i Midleren kan jeg være Dig Fader.
NB9:41 eres M: jeg besøger Ingen. Saa · sagde han: ja, da veed jeg dog, at De Intet har
NB21:121 ed. Kun lige i Begyndelsen · sagde han: ja, den halve Deel af Bogen er jo
NB9:42 han besteeg Thronen. Derpaa · sagde han: ja, ikke sandt, det var den Gang,
NB27:39 sig ligesom med et Msk, som · sagde han: jeg elsker Dig, være evig forvisset
NB29:81 und af Mangel paa Flid, thi · sagde han: jeg er ydmyg nok til at nøies med
TS, s. 56 avde for. Da han saa kom hjem, · sagde han: jeg maa først have at vide, hvor
NB17:110 iscipel havde seet det, da · sagde han: jeg veed Intet uden Χstum og
SD, s. 169 er og Skoe ikke kjendte dem, · sagde han: kjør han kun, det er ikke mine
IC, s. 168 hed – skyet af Alle. Da · sagde han: men jeg, naar jeg bliver ophøiet,
NB33:53 Majestætiskheddet er som · sagde han: min Ven, jeg er en Majestæt som
NB17:99 hed, vort Forhold til Gud. Og da · sagde han: og naar saa endeligen Dødens Time
YTS, s. 277 de, en Parabel, næsten som · sagde Han: Simon, jeg haver Noget at sige Dig.
2T43, s. 44 dede sig derover, men snart · sagde han: til daglig Brug kan jeg dog ikke pryde
NB27:23 Aanden«, som · sagde han: udenvidere kan Du ikke begynde paa
HH:9 s Naade og Kjærlighed. / Abraham · sagde hell. ikke, nu er jeg bleven en gl. Mand
Brev 116 g tilfældigviis paa Gaden, og · sagde hende, at Du havde forlangt af mig, at
NB25:109 det som en høiere Magt · sagde hende, hvad jeg ikke har kunnet sige. /
NB12:110 ne selv Politiet despererede og · sagde her er Ingenting at gjøre, og Pøbelagtigheden
IC, s. 166 o og Haaben til Gud, idet han · sagde hiint » naar«, selv kun
3T44, s. 273 et Samme, hvorledes Johannes · sagde hiint Ord: ham bør det at voxe, mig
AE, s. 538 ragte til Christus, og at han · sagde hine Ord – dog, vel at mærke,
IC, s. 39 r i Fornedrelsens Vilkaar han · sagde hine Ord; fra Herligheden har han ikke
SLV, s. 357 ondskabsfuld, ikke god. Det · sagde hun igjen igaar. Sligt er et ønskeligt
Not15:4.c un talte om Schlegel, thi d. 8 · sagde hun ikke eet Ord. / thi jeg har jo dog
SLV, s. 276 m min Kjæreste siger, det · sagde hun netop igaar. Blot en Mine, saa hedder
KKS, s. 99 s Medviden om sig selv er som · sagde hun tillige: kan Du gjøre mig det efter.
Not15:15.a eg vilde forlade hende. Ogsaa · sagde hun, at jeg var dog egentligen ikke god,
F, s. 472 orandredes. » Din Tanke, · sagde hun, tilhører mig, den maa tilhøre
SLV, s. 82 en, og idet hun bød Theen, · sagde hun: » skynd Dig nu Kjære og
EE2, s. 21 og bød den anden en Priis, · sagde hun: hvo der havde 5 Rbd. Hun er maaskee
Not15:12 ne ganske forstaae det: da · sagde hun: jeg kan ikke forstaae Mag. K.; men
SLV, s. 359 e aldeles uforandret. Derpaa · sagde hun: lad mig græde, det lindrer. I Loven
Not15:4 nødvendig Grusomhed. Saa · sagde hun: tilgiv mig hvad jeg har gjort mod
JJ:299.a Underfundighed. At han stundom · sagde hvad han ikke ønskede at sige, var det
NB5:42 enhver Tænker ganske ligefrem · sagde hvad han meente. Men denne conventionelle
DD:87 ed de Ord, som han regelmæssigt · sagde hver Dag: O Du vidunderlige græske Natur,
Not15:4 for hendes Rygte. / Faderen · sagde hverken ja ell nei, men var dog villig
EE1, s. 363 fald fik Sagen ikke, thi hun · sagde hverken ja eller nei; men henviste til
JJ:5 estern. / Der var en Kone idag, der · sagde i Anledning af Regnens Udebliven, vor Herre
Papir 476.d æsten« om hvad han · sagde i de stille Timer, det vilde jo være
Brev 1 msætter det ubestemt. / Jeg · sagde i det Foregaaende, at Henrichsen var den
NB13:65 g det unaadigt op, naar jeg · sagde i Forhold til en redeligere Stræben:
OTA, s. 369 han sig ogsaa selv vigtig og · sagde i Forhold til Gud: jeg lider uskyldig,
JJ:435 ndelse. Er det ikke det Samme jeg · sagde i Fædrelandet 1845, da jeg frabad mig
Papir 571 kom ud i Forværelset og · sagde i Personalets Nærværelse at han ikke
YTS, s. 264 harisæeren gudsbespottelig · sagde i sin Bøn » jeg takker Dig Gud,
NB12:107 e » Disciple« og · sagde I skulle Intet eie, hverken Pung ell.
AE, s. 432 , betænke, hvad Præsten · sagde i Søndags, at et Menneske formaaer slet
NB20:94 Begreb Naade. / / / Pastor Smith · sagde idag i en Skriftetale et Ord, som slog
SLV, s. 176 Danmark ikke Magen, saaledes · sagde idetmindste min Ven Naturforskeren. Kun
IC, s. 63 et var det Pastor Grønvald · sagde igaar Aftes i Klubben, » det Liv
EE1, s. 388 Overvægt over hende. Hun · sagde igaar til mig, at der var noget Kongeligt
NB9:17 en Leilighed for Dem til, som De · sagde igaar, at offre Noget for Sandheden: saa
KG, s. 172 e det Menneske, man seer. Han · sagde ikke » Peder maa først forandre
Not9:2 det er Eenhed. / Atomisterne · sagde ikke το ατομα,
AE, s. 70 naar de svoer, at det han nu · sagde ikke er det Samme, fordi Formen og Indklædningen
G, s. 9 han optraadte virkelig; thi han · sagde ikke et Ord; men gik blot nogle Gange frem
KG, s. 104 ring til dens Opfyldelse; han · sagde ikke som hiin ene Broder nei, ei heller
OTA, s. 323 ærer anderledes. Christus · sagde ikke til den rige Yngling: » vil
EE2, s. 266 ham ikke som Undtagelse, han · sagde ikke til ham: Herre Gud, De er nu engang
NB24:52 disse deilige Billeder; Du · sagde ikke til mig: tag Du Dig blot iagt, vær
Papir 460 derom talte jeg ikke, jeg · sagde ikke, at Biskop M. ikke havde Anseelse,
KG, s. 170 nde om, at Peder var til, han · sagde ikke, jeg vil ikke see den Forræder,
CT, s. 208 Tankegang blev en anden. Han · sagde ikke: Gud er Kjerlighed, ergo tjene alle
JC, s. 53 rste Ord; thi det Følgende · sagde Intet, uagtet det gav sig Mine deraf, og
NB:143 de Faderens Villie, eller den der · sagde Ja – men ikke gjorde Faderens Villie,
CT, s. 210 e Den, som ganske samtykkende · sagde Ja og Amen til den, hørte den som den
KG, s. 97 rne Søn? Mon ikke han, der · sagde ja, han den Lydige, der ikke blot sagde
Not15:4 for at bedaare – hun · sagde ja. / Øieblikkeligt overtog jeg Forholdet
NB23:50 n findes optegnet et andet Sted) · sagde jeg ( og jeg husker ikke om det er optegnet),
NB18:44 Spørgsmaal directe kom frem) · sagde jeg altid: gjør blot Ingenting. I Sandhed
NB24:156 og slog det over, og E. sagde: · sagde jeg det ikke nok. Epictet, hvis Hoved-Sætning
NB18:26 ld, og i Spøgens lettere Form · sagde jeg dette frygtelige Alvorlige –
NB16:43 sten en mistroisk Mine, som · sagde jeg dog for meget om mig selv. O, hvor
NB2:35 ag ( af Joh: Ev:) læses: Dette · sagde jeg Eder forud, at I ikke skulde forfærdes.
SLV, s. 215 ger til sine Disciple: dette · sagde jeg Eder ikke fra Begyndelsen af; at han
EE1, s. 202 eg, den er som en Blomst, da · sagde jeg for Lidet; thi den er Mere, den er
SLV, s. 413 te bliver dialektisk. Derfor · sagde jeg før, at hvis Experimentets quidam
NB33:5 e godt svække ham. Privat · sagde jeg ham det – men hvad brød han
NB25:84 et fremmed Væsen ( selv · sagde jeg ham jo ogsaa den første Dag: vi
NB10:15 den Virkning han frembragte. Thi · sagde jeg ham jo selv, at det formaaede han at
NB9:42 tal De kun.« Saa · sagde jeg ham, at han havde ladet sig forføre
NB5:126 fra Grunden sat i Bevægelse, · sagde jeg hende: at der i hver Generation vare
4T44, s. 308 t veed Du jo den kunde, mere · sagde jeg ikke, jeg sagde blot det er muligt,
EE1, s. 69 en anden Forstand, og derfor · sagde jeg jo ogsaa strax, at dristig vovet kun
NB9:41 re Genie i en Kiøbstad. Det · sagde jeg naturligviis saaledes, at det blev
EE2, s. 187 at det skeer. Seer Du, derfor · sagde jeg og siger endnu, at den unge Pige var
NB26:54.a g der vil ham tillivs. / Dette · sagde jeg ogsaa Biskop M. den Dag, da vi talte
EE1, s. 42 m kom paa en Restauration, da · sagde jeg ogsaa til Opvarteren: et godt Stykke,
EE1, s. 74 e før erindret, og derfor · sagde jeg ogsaa, at i en vis Forstand var Musikken
Brev 253 0 Rbd. Idet De gav mig Pengene, · sagde Jeg rørt og med Inderlighed: »
NB3:44 men lykkelig og vel gift. Det · sagde jeg samme Dag for 6 Aar siden – og
Brev 35 el har betalt hans Gjeld: det · sagde jeg strax til mig selv, sagde jeg, enten
NB10:20 dt. Han kom saa hen. Derpaa · sagde jeg til ham han skulde følge med mig.
NB24:30 id kunde komme op. / Derpaa · sagde jeg til ham: det kan synes underligt, at
NB14:102 en og en vis H: H:. Derpaa · sagde jeg til ham: H: H: er mig selv. Han blev
SLV, s. 325 er ottende Dag. Med Rolighed · sagde jeg til hende: » hold op, bryd af,
Papir 571 nu der med mig. Da jeg gik · sagde jeg til mig selv » det bliver sidste
NB27:88 Vanskelighed. Hvis det nu, · sagde jeg til mig selv lykkes Dig i Christi Navn
AE, s. 219 ter. / » Men,« · sagde jeg til mig selv, » da Du nu ikke
JJ:195 havde læst denne Anmældelse · sagde jeg til mig selv, her har vi det, sagde
NB10:60 t jeg blev paa Pletten. Nu, · sagde jeg til mig selv, nu kan der jo ikke være
AE, s. 171 ndrer jeg disse: Du gaaer nu, · sagde jeg til mig selv, og bliver et gammelt
Brev 64 forgjeves. I næste Øieblik · sagde jeg til mig selv: » bien«,
Brev 64 eg var kommet lidt til Eftertanke · sagde jeg til mig selv: men min Gud, i Grunden
NB25:84.b r Sygdommen til Døden). Saa · sagde jeg til mig selv: nu har det ingen Hast
NB10:16 saa dialektisk at jeg ikke · sagde jeg var, men at jeg havde været det)
Brev 254 ter en lille Glæde. Og, · sagde jeg ved mig selv, det bør Du gjøre,
NB3:60 er gik et Msk. om iblandt os, som · sagde jeg veed nok Trøsten, men Ulykken er,
G, s. 62 g hen. Og dog stod jeg for Dem, · sagde jeg vel neppe mere end eet Nei; thi inden
EE2, s. 95 e, den siger, » og Gud · sagde jeg vil gjøre Adam Selskab«,
NB24:121 Forstaaelse med mig. / Saa · sagde jeg, at det ret havde glædet mig at
EE1, s. 203 l for hans Attraa, og derfor · sagde jeg, at han attraaer Umiddelbarheden ikke
EE2, s. 212 hvilken det kan skee. Derfor · sagde jeg, at hiin unge Pige var lige fortvivlet,
Oi7, s. 303 gjøre min Pligt. Og derfor · sagde jeg, at jeg var Den I sidst skulde henvende
YDR, note denne Halvdel usand. Og derfor · sagde jeg, at Udtrykket » den er kun halv
EE1, s. 202 g Sjæls første Ungdom? · Sagde jeg, den er som en Blomst, da sagde jeg
Brev 35 sagde jeg strax til mig selv, · sagde jeg, enten har man en Onkel eller ogsaa
SLV, s. 341 ikke. Idet vi nærmede os, · sagde jeg, hvad den Pige saae lidende ud. Det
NB19:66 ed Dig. Blot een Bekymring, · sagde jeg, maa Du fritage mig for, at det ikke
NB19:66 Kjerlighed. Een Bekymring, · sagde jeg, maa Du skaane mig for, at det skulde
SLV, s. 342 rksom, og da hun var forbi, · sagde jeg: » Du havde virkelig Ret, hun
NB24:121 m min Forfatter-Virksomhed, dog · sagde jeg: at denne Anmeldelse hørte væsentlig
NB24:30 2 Mai. / / Idet jeg traadte ind · sagde jeg: at det var nu ved den Tid da han pleiede
TS, s. 57 Ønske, som jeg nok forstod, · sagde jeg: den Tid den Sorg.« –
NB26:104 a med Lidelsen, saa pludseligen · sagde jeg: det kan ikke være Guds Villie,
SLV, s. 345 k til at fremkalde Latteren, · sagde jeg: han har været gift 3 Gange, og
NB9:42 . Da det skete 3die Gang saa · sagde jeg: ja, Deres Majestæt vil selv indsee,
NB9:42 Beskrivelse af en Konge. Saa · sagde jeg: ja, det er sandt een Ting endnu, saa
Not15:4 om et Forhold til Schlegel, · sagde jeg: saa lad dette Forhold være en Parenthes.
NB24:121 1851. / / Idet jeg traadte ind · sagde jeg: velkommen hjem fra Visitasen; Deres
EE1, s. 355 emme og et drømmende Blik · sagde jeg: vredes ikke, naadige Frøken, en
JJ:195 jeg til mig selv, her har vi det, · sagde jeg; denne Forfatter er Manden, han forklarer
BI, note g. Socrates: Nei, ikke saaledes · sagde jeg; thi jeg forlanger ikke, at dette:
IC, s. 107 d at æde? ( 52). Derfor · sagde Jesus til dem: sandelig, sandelig siger
NB12:154 isteren og Fristelsen: jeg · sagde jo egl. Intet, det var Intet, Du blev angest
Brev 163 redes det Aar, da ( ja saaledes · sagde jo Romerne – det Aar da Cicero var
AE, s. 301 eten af Tænken og Væren · sagde jo selv, at den ikke gjaldt i Forhold til
EE2, s. 60 fandtes ogsaa hos Dig, thi Du · sagde jo, at Du vilde besværge alle Magter
NB32:19 n foreholdt ham det, svarede: De · sagde jo, at imorgen skulde være en Fornøielses
4T43, s. 123 aalmodighed. / / Herren tog. · Sagde Job ikke her noget Andet, end hvad Sandheden
4T43, s. 124 vde udsendt Stormveiret? Dog · sagde Job: Herren tog, og i samme Øieblik,
3T44, s. 278 ned. / Med oprigtig Glæde · sagde Johannes dette Ord. Dersom Du, m. T., hvad
3T44, s. 276 Med ydmyg Selvfornægtelse · sagde Johannes Ordet, og sagde det til sine Disciple.
3T44, s. 280 st. / Med oprigtig Glæde · sagde Johannes Ordet, og sagde det til sine Disciple.
SLV, s. 28 en syes om til en Hat; Intet, · sagde Johannes, thi Intet er ubehageligere end
CC:18 det smager dog altid af Fugl, · sagde Kjærlingen, hun kogte Suppe paa en Green,
EE1, s. 307 igt, thi jeg hørte August · sagde Kl. 9. 10; naar man skal hjem, er det for
NB9:42 vi endnu et Par Ord, derpaa · sagde Kongen til Dronningen: er Juliane alene
AE, s. 101 er Bordet skulde ned i Haven, · sagde L. til J. ( formodentligen igjen mit halbem
NB13:12 t Mimiske med. Han siger: derpaa · sagde Lamartine med en Mine o: s: v:. Her har
BA, s. 390 det Fyldige. I denne Forstand · sagde Latineren om Guddommen, at han er præsens
NB33:28 lod han sin Villie forkynde, og · sagde lige som: begynder nu, jeg sidder og venter,
NB24:30 dselig ind paa hans Bog, og · sagde ligefrem, at jeg ikke havde været at
AE, s. 70 værgende; at han ikke selv · sagde ligefrem, jeg angriber Christendommen,
AE, s. 70 ge: vi sværge; at han ikke · sagde ligefrem, jeg vil forsvare Christendommen,
FB, s. 127 vde været høimodig. Han · sagde ligefrem: » jeg seer nok, hvad jeg
KG, s. 97 Faderen gik til den anden og · sagde ligesaa. Men han svarede og sagde: Herre
OTA, s. 267 d, som jeg gjør«, · sagde Lilien til sig selv, » at være
NB24:76 skulde være Vidner tilstede, · sagde Luther: det behøves ikke, thi jeg er
SLV, s. 363 arbeerbod svarer nærmest, · sagde Læreren, til hvad en Conditor er hos
CT, s. 239 og for tre hundrede Aar siden · sagde man » saaledes var det for femten
CT, s. 239 for sytten hundrede Aar siden · sagde man » saaledes var det for hundrede
NB12:23 . Det seer næsten ud som · sagde man noget nær det Samme, og forsaavidt
IC, s. 138 en største Suffisance, som · sagde man noget rigtigt Slaaende og Overbevisende.
EE1, s. 285 ning i deres Tale; thi baade · sagde man Noget, og Noget, man maaskee kunde
NB8:47 nei mig finder man sær. Det · sagde man ogsaa om Johannes d. Døber –
Not1:7.p snærværelsen tilhører, · sagde man, den gudd. Natur; men ifølge Foreningen
SFV, s. 75 ng. Da det er hans Stolthed, · sagde man, saa er enhver skjult Modstand, enhver
Papir 316:1         om, og saa · sagde man: det er ingen Ting. / 2) Eventyret
FB, note it havde forladt. / I gamle Dage · sagde man: det er sørgeligt, at det ikke gaaer
Not11:15 r altsaa en ny Misforstand. Men · sagde man: en rat: Vdsk. er dog vel i og for
AE, s. 86 n takkede for Indbydelsen; da · sagde Manden: men lad det nu endeligen være
NB26:72 akkede Barnet og takkede og · sagde mange Tak, og sagde det er en kjerlig Fader;
NB13:48 gjorde det, da tænkte og · sagde Mange: det er Scandale, en Scandale, han
NB:70 uhyre kold og rolig Mand, der · sagde med al sin Rolighed til den unge Pige:
Papir 373:3 s en Gilliotine kunde tale og · sagde med godmodig Velvillie: jeg kan ikke. –
SLV, s. 192 derpaa rømmede han sig og · sagde med Underviisningens sædvanlige Gravitet:
NB32:17 trækker fra; og Den, der · sagde meest, siger: jeg er kun et eenligt Msk,
EE1, s. 51 ke. » Vil Du«, · sagde Mercur, » vil Du have Ungdom, eller
NB7:78 rdighed, at jeg var Den, jeg · sagde mig at være. Saa passer Slutningen:
Brev 55 k – der var et Ord, De · sagde mig den sidste Gang, jeg talte med Dem,
Brev 113 r da ikke syg? / Der var En, der · sagde mig idag, at Du ikke befandt Dig vel, saa
NB9:41 rste Gang jeg talte med ham. Han · sagde mig mange Smigrerier og bad mig at besøge
NB9:42 anmark Uartighed. Da han saa · sagde mig nogle Behageligheder om min Aand o:
NB12:138 anske simpel. Min Forstand · sagde mig tydeligt nok, at det jeg vilde gjøre,
Brev 38 læse Deeltagelsen. / Peter · sagde mig, at De endnu bestandigt ligger. Det
Brev 311 i et Par Timer – man · sagde mig, at deri stod en Udtalelse af Folks
NB5:68 ver altsamen sandt hvad min Fader · sagde mig. » der gives Synder, som et
NB12:138 rvinde det. / Min Forstand · sagde mig. Hun kan tage Schlegel. Hun havde selv
NB32:17 to Mænd, siger Den, der · sagde mindst: ikke blot jeg men ogsaa min Familie
NB2:208 r dem. Det var ikke Christus som · sagde mit Blod komme over Eder, det var Folket.
NB9:41 t jeg kom ind af Døren og · sagde mit Navn, sagde han: det glæder mig
SLV, s. 28 tilbage, end ikke saa meget, · sagde Modehandleren, som der bliver af en Kjole,
EE1, s. 308 g unverhofft kommt oft. Idag · sagde Moder til mig: Du bliver vist ikke færdig
Brev 126 jeg skulde fjerne mig. Da · sagde Monarken: » nei, bliv De kun, Mag.
NB12:60.a ev hudflettet. D. 25 Juli 1848 · sagde N. N, at Paulus havde sagt det og var blevet
NB:143 nner var den forlorne, den der · sagde Nei – og gjorde Faderens Villie,
KG, s. 97 at man netop gjør hvad man · sagde nei til, kan stundom være grundet i
KG, s. 99 Villie, saa var dog Den, der · sagde Nei, bestandigt forsaavidt nærmere ved
KG, s. 99 anprise ikke den Søn, som · sagde Nei, men vi stræbe af Evangeliet at
Not4:8 jender sine Grændser. Han · sagde nemlig at den Paastand, at vide hvorledes
BI, s. 80 okrates, der, som det syntes, · sagde netop det Samme. Denne Situationens Betydning
NB:43 re ukammeratligt, om Nogen · sagde Noget derimod. Men derpaa, lusker Stykket
JC, s. 28 yntes at sige noget Historisk, · sagde noget Evigt. Hvorfor indskrænkede man
NB19:20.a ham) og mod Medlevende, at jeg · sagde Noget om mig selv. / Christendommens Trøst
JC, s. 22 Alt saa festligt som muligt og · sagde nu høit og lydeligt: jeg vil det. Af
NB10:20 kulde følge med mig. Jeg · sagde nu til ham, at han dog maaskee havde misforstaaet
NB18:62 de jeg at komme til Orde og · sagde nu: Hr Levin har Ordet. Scenen gjentoges,
BI, s. 329 elv, at kalde sig Lisette, og · sagde ofte, at naar hun kunde skrive, vilde hun
NB20:58 stheden, om der var En, som · sagde og gjorde det: jeg veed ikke om Χstd.
G, s. 53 en om han er død dengang han · sagde og hun sørgede. En saadan Situation
F e Philosopherende forstode, hvad de · sagde og hvad der blev sagt. Denne Tvivl beseires
NB20:74 ja, vær saa artig, · sagde og tænkte Verden, et saadant Had indrømmes
Not15:4.f aaer Lov at blive hos Dig. Hun · sagde ogsaa engang: at hun aldrig skulde spørge
NB23:153 r der i Evangeliet, at Johannes · sagde om Χstus: jeg kjendte ham ikke –
BOA, s. 253 vad den fødte Adel engang · sagde om Borgerstanden: de ere ikke fødte
SD, s. 242 Hellig-Aand. Som Jøderne · sagde om Christus, han uddriver Djævle ved
AE, s. 273 til en Paragraph i Systemet, · sagde om denne Forfatter: han representerer Inderligheden.
KK:5 sige om dem, hvad Kong Pyrrhus · sagde om det romerske Raad det er et Kongerige
SLV, s. 350 Dine Grunde, saa ved hvad Du · sagde om Dig selv.« Og saa seer hun saa
EE2, s. 223 andt er det, hvad en ung Pige · sagde om Dig, at Du formodentlig endte med at
Not15:4.h s Nærværelse, og hvad de · sagde om hende i hendes Fraværelse kunde jo
KG, s. 315 evel vilde have sagt hvad han · sagde om hende, » at hun gav mere end
NB14:82 christeligt betragtet. / Som han · sagde om hiin Qvinde, der salvede ham: hun gjorde
Not15:4.k gjøre en Spøg dermed, og · sagde om hun meente, at jeg skulde komme ligesom
TTL, s. 468 Du virkeligen meente hvad Du · sagde om mig. Ak, al tom Forklaren, og al Ordgyden,
AE, s. 140 erdenshistoriske, men det jeg · sagde om Monomotapa slog, ligesom det Skolemesteren
SLV, s. 232 e siden var der en Mand, der · sagde om os, at vi var ret et Par unge Forlovede.
AE, s. 87 som en Spøg, hvad Socrates · sagde om Overfarten over Vandet, og dog var det
PS, s. 290 ske i en ringe Skikkelse, der · sagde om sig selv, at han var Guden, med andre
IC, s. 231 else med, hvad han bestandigt · sagde om sig selv, eller sagde sig selv at være:
OiA, s. 9 g nu med en vis sand Stolthed · sagde om sig selv: ogsaa jeg har haft den Ære
NB21:78 ans Aand og Aandsanstrengelserne · sagde om sig selv: Sværdet er for skarpt for
BOA, note at være sandt, hvad Manden · sagde om sig, saa er den samme Adfærd eo ipso
IC, s. 243 se, at det var sandt hvad han · sagde om sig; og dog skulde Efterfølgeren
SD, s. 139 et, at hvad ethvert Menneske · sagde om sit Befindende, om han er sund eller
KG, s. 140 ige med Manden. Hvad Christus · sagde om sit Rige, at det ikke er af denne Verden,
SLV, s. 407 over sig selv, hvad Socrates · sagde om Veltalenheden, at den er en bedragersk
OTA, s. 126 Forandring. Til hvad Oldingen · sagde om, at Alt har sin Tid, føier derfor
SLV, s. 240 and, hvem en Anden spottende · sagde om: han har ikke opfundet Krudtet, jeg
IC, s. 168 der var i hans Hjerte, da han · sagde Ordet – men, sandeligen, væmmedes
IC, s. 169 me, at det var som Fattig han · sagde Ordet, bringe ham til at glemme, hvad han
IC, s. 167 aa Bestedelsen, hvorunder han · sagde Ordet, saa komme vi nok paa Spor efter
IC, s. 166 t det var en Mand i Armod der · sagde Ordet. / Og saaledes ogsaa med de forelæste
IC, s. 166 Bestedelse, under hvilken han · sagde Ordet. Dengang derfor da den fattige Mand
IC, s. 167 det var den fattige Mand, der · sagde Ordet: naar jeg er blevet den blandt de
DD:208 er. 2 af disse 4 Professorer · sagde ordret det Samme, og naar de vare færdige
FB, s. 193 kkede sig inde i sig selv, og · sagde paa den Maade, som en dæmonisk Natur
SLV, s. 314 omfavnede ham hjerteligt og · sagde pathetisk: » nu forstaaer jeg Dem,
NB12:60.a o blev fælles. D 25 Juli 48 · sagde Paulus det og det – hvorfor han blev
NB12:127 lv haver jeg ikke« · sagde Peter » men hvad jeg haver, det
JJ:297 jeg ophævede Forlovelsen, · sagde Peter til mig: » Nu er Du fortabt«.
NB14:102 v der talt lidt om den. Da · sagde Peter: ja, nu er det ikke værd at vi
AE, s. 330 menterede var Christendommen, · sagde Piecen ikke, for at vinde et Pusterum,
AE, s. 425 i Søndags, det var igaar, · sagde Præsten, at et Menneske formaaer slet
AE, s. 424 ille med. / See, i Søndags · sagde Præsten: » Du skal ikke stole
NB11:193 omme for langt ind med mig. Han · sagde rigtignok: kom igjen en anden Gang; men
AA:32.a ndende og slog til Roland, og da · sagde Roland: Gud hjælpe mig arme Msk. Derpaa
NB10:138 og hvorfor? kan De gjette, · sagde Rosenvinge; jeg svarede: fordi Gud hvilede
FB, s. 108 in Fader!« Men Abraham · sagde sagte ved sig selv: » Herre i Himlene,
AE, s. 463 og nu høre hvad den Anden · sagde sammen dermed, og høre det comisk, fordi
DS, s. 208 m i ethvert Forhold ikke blot · sagde Sandheden men var Sandheden, han der ogsaa
IC, s. 224 vis den ret skal vise sig. Da · sagde Satan til sig selv: paa den Maade seirer
NB18:62 e bad han mig sige ell. han · sagde selv, at Adressen vilde blive fremlagt
JJ:297 sig. / Da Fader var død, · sagde Sibbern til mig: » Nu faaer De da
AE egeistring troede det Store, Hegel · sagde sig at gjøre, og viste sin Begeistring
BOA, s. 202 tand og afskediget, fordi han · sagde sig at have haft en Aabenbaring; thi derfor
NB12:165 ! Med den Forestilling, som han · sagde sig at have om min Sag, burde han vistnok
NB13:66 gyndte med Sophisterne, der · sagde sig at være Χstne og nu spurgte
IC, s. 50 igtigt netop er Olie i Ilden) · sagde sig at være Gud. / Det er den fornedrede
IC, s. 44 lsens Stand, samt at han selv · sagde sig at være Gud. Han er Paradoxet, som
BI, s. 238 evende om den Kunst, han selv · sagde sig at være i Besiddelse af, Gjordemoderkunsten.
IC, s. 96 rer det, som var det ham, der · sagde sig at være mere end Menneske. /
NB15:110.a erne at Χstus er Den han · sagde sig at være saa er han ikke Troens Gjenstand.
SD, s. 242 et til og at han er Den, han · sagde sig at være) enten doketisk eller rationalistisk,
IC, s. 43 et: om han vil troe, hvad han · sagde sig at være, at han var Gud, eller han
IC, s. 87 orden, og at han var Den, han · sagde sig at være, det ringe Menneske, dog
CT, s. 221 lige det Modsatte af hvad han · sagde sig at være, han var bange for Udødeligheden
IC, s. 103 see, at Christus var den, han · sagde sig at være, hvorfor saa et saa besynderligt
IC, s. 112 de troet, at han var Den, han · sagde sig at være, Talen er om, at de ville
IC, s. 104 d: ergo var Christus Den, han · sagde sig at være; det er ved Hjælp af
OTA, s. 343 heller ikke været Den han · sagde sig at være; men dersom han ikke havde
NB11:204 ætning til Climacus der · sagde sig ikke at være Christen, Anticlimacus
IC, s. 233 ppe kan tænke sig den. Han · sagde sig jo selv at være Sandheden, og da
IC, s. 52 nok, han – ak, han! han · sagde sig selv at være Gud! Det har jo mangen
IC, s. 69 er Forargelsen, at Indbyderen · sagde sig selv at være Gud, lad os antage,
TSA, s. 69 rksomhed fra Hovedsagen: Han · sagde sig selv at være Gud. Det er nok, her,
IC, s. 231 digt sagde om sig selv, eller · sagde sig selv at være: Sandheden nemlig,
IC, s. 112 ikke skulde være det, han · sagde sig, nei, det troe de jo. Den er i Retning
NB15:110 viser, at han var Den, han · sagde sig. Ja, kan det bevises, saa er han ikke
NB23:66 ale paa blev forandret, jeg · sagde sjeldnere nogen ganske bestemt imod, jeg
SLV, s. 164 og accorderede om Prisen, da · sagde Skipperen, at han skulde komme med for
SLV, s. 51 g Pige, men det kommer igjen, · sagde Skrædderen, thi al hendes er Illusion.
Papir 420:2 men det kommer igjen, · sagde Skrædderen. Skete det derimod, at En
BI, s. 124 Idetmindste troer jeg ikke, · sagde Socr., at den, der hører vor Samtale,
NB10:138 k, at hvad jeg dog tillige · sagde som en Witz, at det var Alvor. / Men her
4T43, s. 136 hvad Du ikke vilde forstaae, · sagde som noget Forsvindende, sagde for at vække
NB:42 n saae vi bleve altfor forbausede, · sagde som Præsten, der saae at hans Tilhørere
NB31:38 ddret og forvrøvlet, saa · sagde Staten: see nu kan jeg byde paa den; og
NB26:113 om Styrelsen. Det er mig nu som · sagde Styrelsen med al sin Faderlighed til mig:
NB30:91 ilgavns. / Og nu er det som · sagde Styrelsen mildt bebreidende til mig: Du
OTA, s. 189 ovet Alt, at det da var, som · sagde Styrelsen til ham: min Ven, Dig kan jeg
NB12:98 aa mine Lidelser, er det mig som · sagde Styrelsen til mig: kjære lille Ven,
BB:2 ch also ächt national. Man · sagde tapper som Roland og Olivier, velgjørende
BA, s. 350 edes hedder i Genesis, at Gud · sagde til Adam: » blot af Kundskabens
NB27:77 et N. T. staaer: Χstus · sagde til Apostlene, eller særligen til Apostlene,
NB27:77 det N. T. siges Χstus · sagde til Apostlene, findes et Ord i Retning
LA, s. 80 Udmærkelse. Den Mand, der · sagde til Aristides, at han stemmede for hans
KG, s. 300 es, saa lang, at den Ældre · sagde til Barnet » nei, nu kan jeg ikke
KG, s. 371 anden. Lad os tænke, at En · sagde til Christendommen » det er ganske
NB24:113 Fægtning. Som jeg i sin Tid · sagde til Christian d. VIII, da han ønskede
NB9:41 / Sørgeligt, som jeg i sin Tid · sagde til Christian d. VIII, sørgeligt at
NB10:35 r sandeligen sandt hvad jeg · sagde til Christian VIII, at jeg rigtignok meente
AE, s. 26 g de udelukkede, og Brudgommen · sagde til dem, da de bankede paa: jeg kjender
3T43, s. 75 l, og Paulus traadte frem og · sagde til dem, der vare med ham i Skibet: »
EE2, s. 321 rudi solgte og kjøbte, og · sagde til dem: der er skrevet: mit Huus er et
EE2, s. 144 e dem nok, om han opmuntrende · sagde til dem: det kan lade sig gjøre, Kjærligheden
TS, s. 79 oprette Israel Riget? Men han · sagde til dem: det tilkommer ikke Eder at vide
IC, s. 107 Disciple knurrede over dette, · sagde til dem: forarger dette Eder? ( 61) 62.
IC, s. 103 ( V. 4). Og Jesus svarede og · sagde til dem: gaaer hen og forkynder Johannes
IC, s. 94 d. ( 3) Men han svarede og · sagde til dem: hvi overtræde og I Guds Bud
IC, s. 95 han kaldte Folket til sig og · sagde til dem: hører til og forstaaer! ( 11)
CT, s. 266 tolv Apostle med ham. Og han · sagde til dem: jeg haver hjerteligen længtes
JJ:397 orbi, da hørte jeg, at den ene · sagde til den anden fortællende: derpaa kom
Papir 455 Forholdet det, at den Ene · sagde til den Anden, lad os ikke see derpaa eller
IC, s. 87 ke forarges men troer, at Han · sagde til den Værkbrudne » Dine Synder
NB4:156 Det var et Mirakel, da Christus · sagde til den Værkbrudne: Dine Synder
CT, s. 307 e I alle; men hvad Du hos Dig · sagde til Dig selv, det veed Ingen, uden Du,
CT, s. 115 nogensinde vilde komme, da Du · sagde til Dig selv: » nei, dette varer
CT, s. 273 et med Ham den Hellige, og Du · sagde til Dig selv: jeg længes hjerteligen
TTL, s. 454 var jo ikke Døden. Men Du · sagde til Dig selv: min Sjel er i Stemning, og
CT, s. 268 nemligt vilde benytte den. Du · sagde til Dig selv: som nu Længselen har revet
4T44, s. 294 mile af Dig. Dersom han selv · sagde til Dig: nu vil jeg lade mig nøies dermed;
GU, s. 338 r dog ikke eet Ord af hvad jeg · sagde til Din Lov, det var Sandhed Alt. Og prisede
DJ, note Don Juan, hvad han i gamle Dage · sagde til Elvira, og hvad der oprørte hende
AE, s. 104 et troskyldig for sidste Gang · sagde til en af de Indviede, siig mig nu oprigtigt,
NB5:92 g politisk Udvikling) da han · sagde til en af Fyrsterne, der vilde hjælpe
NB29:70 Colonie vilde betyde, at En · sagde til en Anden: Du er jo en straffet Person.
LA, s. 83 d som » da Vægteren · sagde til en eenlig Person: vil De være saa
AE, note tæller man om en Bager, der · sagde til en Fattig: nei Moer, hun faaer ikke
EE2, s. 156 og sande Livs-Philosoph, der · sagde til en Mand, der havde revet hans Hat paa
EE:38 lhed kalder en Pigernes Jens, · sagde til en meget smuk Bondepige med et stærk
DS, s. 238 anden end den docerende. Han · sagde til en Saadan omtrent: vov en afgjørende
NB22:166 som hvis det Æsthetiske · sagde til et Msk: Du er en fattig Djævel;
NB15:128 / O, det er, som jeg idag · sagde til Excellensen Ørsted, det er en uendelig
Oi7, s. 307 t nu Barnet i sin Naivetet · sagde til Forældrene: » men naar det
BOA, s. 229 maae nemlig erindre, at Jesus · sagde til Gud o: s: v:, og nu følger nogle
Not5:25 n det Øieblik hvor Slægten · sagde til Gud som Sønnen i Ev. til Faderen
SD, s. 230 avde den Kloge Ret, hvis han · sagde til Gud: Du er selv Skyld i det, hvorfor
Oi2, s. 163 Mand med skarpladt Pistol og · sagde til ham » jeg skyder Dig ned«,
TS, s. 83 er som var der en Stemme, der · sagde til ham » o, min Ven, det er kun
KG, s. 325 ham om en Almisse. Men Petrus · sagde til ham » Sølv og Guld haver
HH:8 e: og Gud fristede Abr: og han · sagde til ham Abrh. Abrhr: og Abraham svarede
FF:107 bleven gal, og som, hvad man end · sagde til ham aldrig svarede andet end med Charakterer.
NB11:68 g Det, som man forrige Gang · sagde til ham at han skulde gjøre. Mskene
NB17:72 ort nogen Uret ved hvad jeg · sagde til ham den sidste Gang. / R. Nielsen.
TS, s. 63 es, at han havde en Slave, der · sagde til ham hver Dag: husk paa at tage Hevn.
SLV, s. 203 e mig for en Daare, hvis jeg · sagde til ham, at hun nu i dette løbende Aar
NB10:35 et er ogsaa sandt, hvad jeg · sagde til ham, at Pointen just havde ligget i,
IC, s. 101 r til ham: af Fremmede. Jesus · sagde til ham, saa ere jo Børnene frie. (
FB, s. 115 Og Gud fristede Abraham og · sagde til ham, tag Isaak Din eneste Søn, som
FB, s. 107 Og Gud fristede Abraham og · sagde til ham, tag Isaak, Din eneste Søn,
DRT, s. 164 r Indkjøbsprisen, og da En · sagde til ham: » hvor kan det svare Regning,
2T43, s. 20 gik til et andet Menneske og · sagde til ham: » ofte har jeg hørt
3T43, s. 75 me for at bede; men den Vise · sagde til ham: » Tie stille, Kjære,
Oi5, s. 243 indlod sig privat med ham og · sagde til ham: » Tør Du give mig Din
Oi7, s. 313 Biskop Mynster saaledes. Jeg · sagde til ham: at Præsterne omtrent lige saa
Papir 368-14.a excercere. Underofficeren · sagde til ham: De, maa see at holde Dem rank.
NB12:175 Mand, satte ham fangen og · sagde til ham: denne Sag vil jeg have fremstillet
IC, s. 112 paa mig. Men Peder svarede og · sagde til ham: dersom de og alle skulle forarges
KKS, s. 96 alte med Skipperen om, da han · sagde til ham: Du fører Cæsar – og
4T44, s. 330 aulus i Lænker, og Kongen · sagde til ham: Du raser Paulus – hvis dette
NB18:57 e, Budene. Dersom Tyven naar man · sagde til ham: Du skal lade være at stjæle,
NB7:75 m for skyldig og uden videre · sagde til ham: Du skal stræbe at undflye saadanne
TS, s. 65 g behøvedes En udenfra, som · sagde til ham: Du. / Du seer heraf, hvor lidet
KG, s. 157 il ham: elsker Du mig? og han · sagde til ham: Herre, Du veed alle Ting, Du veed,
NB32:102 nd paa hans Forkyndelse og · sagde til ham: hvad vil Du at vi skal, vil Du
OTA, s. 278 m og besøgte, hvis hun da · sagde til ham: kommer Du nu ogsaa igjen imorgen:
NB13:9 t Gud saa blev kjed af et Msk, og · sagde til ham: nu vil jeg ikke have mere med
IC, s. 95 Da gik hans Disciple frem og · sagde til ham: veed du, at Pharisæerne have
SLV, s. 350 saa venlig ud som muligt, og · sagde til hende: » ja min Kjære det
NB12:118 saaledes, at jeg ligefrem · sagde til hende: der er et Punkt, som jeg ikke
SLV, s. 275 vendte jeg pludseligen om og · sagde til hende: hør det er sandt, veed Du
3T43, s. 77 fordømte hende. Men Jesus · sagde til hende: jeg fordømmer Dig ei heller,
FB, s. 192 ede sin Datters Graad. Og hun · sagde til hende: mit Barn vær frimodig! Himmelens
Oi8, s. 367 om sad paa en af dens Takker, · sagde til Hjorten » jeg er Dig dog ikke
TS, s. 95 s alle, og forundrede sig, og · sagde til hverandre: see, ere ikke alle disse,
AE, s. 54 deren, efter Fortællingen, · sagde til Kongen: det er for meget Deres Velærværdighed,
NB13:52 mig, som var der en Stemme, der · sagde til mig » Din Slyngel, Uforskammede,
NB26:19 dog til det Ord som Mynster · sagde til mig den første Gang vi talte sammen
Oi10, s. 407 rende Provst Kofoed-Hansen · sagde til mig i Anledning af at han havde paatænkt
NB21:83 gt Elskov er. / / / / Giødvad · sagde til mig igaar, at der dog vist var een
NB30:93 l Møller, som han oftere · sagde til mig medens han levede, og som han,
SLV, s. 186 andt hiin første Ord, jeg · sagde til mig selv i Adskillelsens Øieblik:
NB24:54 aer jeg det at høre. Jeg · sagde til mig selv: havde Du faaet det at vide,
TS, s. 49 tte er ( husk paa, hvad Luther · sagde til mig!) en saare uvæsentlig Forskjel.
SLV, s. 255 e. Jeg husker, at hun engang · sagde til mig, » at det maatte være
NB7:10 n hedder den ene Matros, som · sagde til mig, at det nok var første Gang
Brev 141 gen d. 18 Nov: 1840, at Du · sagde til mig, at Du havde ventet et Brev fra
SLV, s. 357 , uden at Nogen skød. Hun · sagde til mig, at hun troede egentligen, jeg
NB18:44.a bestemte mig) hvad Goldschmidt · sagde til mig, da han, umiddelbart efter at den
NB8:43 huske engang Biskop Mynster · sagde til mig: » ja, De skal see, naar
SLV, s. 277 var engang et Menneske, som · sagde til mig: » jeg har lidt, hvad der
Not15:4 r nødvendigt. Min Broder · sagde til mig: at han vilde gaae ned til Familien
SFV, s. 53 hørte jeg en Stemme, der · sagde til mig: dumme Menneske, hvad bilder han
NB24:89 antaget, at den Stemme der · sagde til mig: offre Isaak, at det var Fristerens;
NB24:19 aa sandt. / Johan af Salisbury / · sagde til Pave Hadrian IV i en Samtale om den
NB8:108 halvandet Aar siden, at jeg · sagde til Peder: jeg troer jeg vil ganske opgive
SLV, s. 452 n gamle Tante lidt tidligere · sagde til Pigerne: tager Eder dog iagt lille
BI, s. 144 g. 188): » og hvad jeg · sagde til Polos, vil kunne anvendes paa mig,
JJ:421 n Befæstelsen. / Prof. Nielsen · sagde til Sager, da denne, i Anledning af at
TS, s. 71 r, der i et saadant Øieblik · sagde til sig selv » nu vel, Du skal faae
TS, s. 71 det være f. Ex. en Spiller) · sagde til sig selv en Morgen » saa lover
FB, s. 125 saadan Fynd og Salvelse; han · sagde til sig selv og sin Kone: » Jeg
NB12:145 vil nu tænke mig et Msk, der · sagde til sig selv. At det der declameres i Kirkerne
TS, s. 59 ne prise hans Beslutning), som · sagde til sig selv: » jeg duer ikke til
FB, s. 107 en op til Bjerget. Men Abraham · sagde til sig selv: » jeg vil dog ikke
NB33:50 de til at blive Χsten, · sagde til sig selv: jeg kan ikke gjøre denne
NB29:40 g alvorligere Mand tilstede, som · sagde til sig selv: saa vil jeg virkelig ogsaa
OTA, s. 278 var tvende Piger, og den ene · sagde til sin Elskede: kommer Du nu ogsaa imorgen
NB11:9 e Mosebog 33, 9 » som · sagde til sin Fader og sin Moder: jeg saae ham
NB24:156 , dette Jern-Msk, der som Slave · sagde til sin Herre: slaaer Du haardere, slaaer
NB33:32 p sig paa den Maade, at han · sagde til sin Nabo hvad der skulde være sagt
NB:62 af en forfulgt Udmærket om han · sagde til sin Samtid: det skal I have Tak for,
EE:30 ødedommen som de Ord Χstus · sagde til sine Apostle ( » hvo som ikke
NB33:50 nk nu at en saadan Skabning · sagde til Skaberen: » hvorfor blev jeg
AE, note ulgte Mand havde sagt hvad han · sagde til Socrates, til en ung Pige f. Ex., beklaget
NB16:93 saa paa, at Døberen ikke · sagde til Soldater: kaster Vaabnene bort; men:
Oi5, s. 246 n han vilde have Ret naar han · sagde til Tilhørerne: jeg vil samle alle de
NB:72 r paa ingen Maade usandt, hvad han · sagde til Tjenestepigen. Saaledes forholder det
CT, s. 110 eden bliver til Mere. Som Gud · sagde til Vandet » hertil, og ikke videre«,
2T43, s. 51 en fuldkommen Gave; thi Du · sagde tillidsfuld, det veed jeg den er, jeg takker
NB26:7 vad Χstd. er, og Pseudonymen · sagde tillige sig selv ikke at være Christen.
NB28:68 rlige Derfor! / » Pilatus · sagde tredie Gang: jeg finder ingen Skyld hos
Brev 195 m at gjøre det; thi jeg · sagde tvertimod nei. Men som det gik hiin ene
AE, s. 70 naar de svoer, at det han nu · sagde var det Samme, som det han før sagde,
TS, s. 87 husk nu paa, hvad det var, vi · sagde ved Begyndelsen: denne Vei er trang –
KG, s. 170 te Dit Øie bort fra ham og · sagde ved Dig selv: » jeg gider ikke see
NB3:60.a ik omkring og trøstede Andre · sagde ved sig selv » hvor dybt og hvor
Papir 445 gode Grunde. / Dandseren A · sagde ved sig selv. » At B. præsterer
Papir 445 / Dandseren B. derimod · sagde ved sig selv. » Det følger af
EE1, s. 421 r, begge Ringe i Veiret og · sagde ved sig selv: leve Elskoven. Jeg fandt
4T44, s. 293 gjentage hiint Ord? Eller Du · sagde vel til ham, hvad der tilbød sig ganske
EE2, s. 70 af overveiende Forstandighed, · sagde Verten: jo min gode Mand, det skal jeg
DS, s. 170 flygtigt hørt er det, som · sagde vi det Samme. Vi udelade den lille Me
TS, s. 62 vi ikke, vi ere da ikke gale, · sagde vi det, saa havde vi jo ingen Profit af
KG, s. 224 alte Barnets Uartigheder, saa · sagde vi egentligen dermed, at Moderen og Barnet
KG, s. 309 da den unge Pige døde, da · sagde vi netop: desto værre viste det sig,
LF, s. 29 ien og Fuglen, der er Taushed, · sagde vi. Men denne Taushed, eller, hvad vi stræbte
NB17:102 ad Gud ved Siden af mig og · sagde vil Du behage at lægge Mærke til
SLV, s. 267 talens Løb, og Capitainen · sagde, » ja det var i vor Ungdom, nu er
EE:154 Sølv haver han ikke som Petrus · sagde, / d. 8 Aug: 39. / ... Derfor er Kongen
NB12:183 som fortjente at paaagtes. Han · sagde, at » Sorg« ϰατεξοχην
G, s. 25 n til det Nye. Naar Grækerne · sagde, at al Erkjenden er Erindren, saa sagde
NB10:14 er ogsaa sandt, hvad R. Nielsen · sagde, at Biskop Mynster paa en Maade ansaae mig
Brev 183 ang Drag – uagtet jeg dog · sagde, at Bogen var til Dig. / Nu Et Spøg,
JC, s. 33 holdt sig saaledes at de selv · sagde, at de havde gjort det, eller saaledes,
Papir 451 teeg han op i et Træ og · sagde, at de maatte ikke glemme at slaae Knude
JJ:66 fra enhver ældre. / Pythagoras · sagde, at den viseste Mand var den, der gav Tingene
OTA, s. 306 rst: see, derfor var det vi · sagde, at der er ikke Tale om at drage paa Opdagelse,
Papir 460 . ikke havde Anseelse, jeg · sagde, at der maatte arbeides for at skaffe Χstd.
NB13:65 et Ord af Peter, som han engang · sagde, at der religieust var den Forskjel mell.
BA, s. 419 e og Mod, da den gamle Fichte · sagde, at der var ikke Tid til at angre. Dermed
Not11:21 rnuft-Begreb. – Kant · sagde, at det den ældre Metaphysik vilde var
4T44, s. 308 ved jeg jo rigtignok tillige · sagde, at det Du ansaae for Vished egentligen
EE2, s. 165 rensen, og derfor var det jeg · sagde, at det Ethiske constituerer Valget. Der
Brev 188 s Indbildning. En Berliner · sagde, at det i Sandhed var großartigt. Det
SLV, s. 227 Forfatterinden ( thi Rygtet · sagde, at det var af en Dame), og jeg satte Alt
Not11:9 les uskyldig i, da den slet ikke · sagde, at det var den virkelige Gud, der resulterede.
NB24:114 std, at de bleve vrede, og · sagde, at det var mig, der gjorde Ulykke, og i
3T44, s. 239 t Liv, ved hvis Slutning man · sagde, at dette var det Bedste, at Alt snart var
JJ:72 i samme Betydning som naar Leucipp · sagde, at et Sørgespil og et Lystspil bestaaer
NB24:30.d e det i min Hukommelse. Da jeg · sagde, at han burde dog idetmindste først at
Papir 1:1 appede ham paa Skuldrene, og · sagde, at han gik en Gang, som han aldrig havde
NB21:88 ning er myntet paa ham. Han · sagde, at han kunde have Lyst til at sige: at
NB21:88 noget Smukt af ham, at han · sagde, at han negtede ikke, at han havde været
NB9:42 al træde op. / Dronningen · sagde, at hun kjendte mig nok, hun havde seet
KG, s. 64 en Ret, naar den i Begyndelsen · sagde, at hvis et Menneske i eet eneste andet
Not15:9 d. Hun glemmer, at hun selv · sagde, at hvis jeg kunde overbevise hende om,
NB17:71.e han senere i Samtalens Løb · sagde, at jeg gjorde ham Uret, svarede jeg, og
F, s. 476 fandt, at det var som min Kone · sagde, at jeg ikke duede til at være Forfatter;
NB18:34 n saadan Maalestok, at han endog · sagde, at jeg var en forloren Søn o: D. Da
AE, note iscipel af Heraklit meente, der · sagde, at man end ikke eengang kunde gaae igjennem
F, s. 474 rigtigt efter, hvad Præsten · sagde, at man næsten skulde troe, hun var saa
KK:5 ikke til Salighed. / Fremdeles · sagde, at naar man antog en virkelig msklige Natur
Papir 1:1 andet Bud fra Spalatin, som · sagde, at nu kunde han blive, da der var Haab
Not10:9 ighed. Det er sandt, hvad Calixt · sagde, at Treenigheden ikke lader sig demonstrere
Not8:13 tundom tænker paa at jeg · sagde, at Videnskaberne vilde tabe en Dyrker i
BI, s. 313 en naar jeg i det Foregaaende · sagde, at Virkeligheden deels byder sig som en
OL, s. 33 en deels dadlet den, fordi den · sagde, at vor kraftløse Tid var bedre end den
OL, s. 33 vendt det mod Artiklen, at den · sagde, at vor Tid manglede Kraft; men deels dadlet
OTA, s. 186 ieblikke, derfor var det vi · sagde, at være og forblive, at Afgjørelse
BI, s. 74 lstedeværelse, men det Soc. · sagde, betydede noget Andet. Det Ydre var overhovedet
F, s. 480 te Recensent siger, var det jeg · sagde, blot jeg havde bladret i Bogen inde hos
JC, s. 33 t, at de havde gjort, hvad de · sagde, de havde gjort. / Forgjeves haabede han
Brev 314 n skamfuld naar kloge Folk · sagde, de ikke forstod S: Kierkegaard, thi jeg
TTL, s. 459 Du Dig ikke i Stemningen. Du · sagde, den er et Oprør mod Gud, et Fjendskab
F, s. 480 rt, hvad hiin paalidelige Mand · sagde, der havde bladret lidt i den hos Reitzel.
KG, s. 155 hellige Skrift: » Gud · sagde, det er ikke godt for Mennesket at være
NB24:121 Derpaa talte vi lidt derom. Jeg · sagde, det var ikke saa rart, at skulle sige Sligt,
SLV, s. 195 e vilde fortryde. / Hvad jeg · sagde, det veed jeg ikke, men det gøs i mig
G, s. 67 elige Job! gjentag Alt, hvad Du · sagde, Du vældige Talsmand, der møder for
BB:48 paatrykke Alt, hvad han gjorde og · sagde, et vist Præg af det djerve, det haandfast
4T44, s. 295 dte en Ringe, til hvem han · sagde, for dog at byde ham en Slags Trøst:
AE, s. 70 det Samme, som det han før · sagde, fordi Formen og Indklædningen var den
FB, s. 210 skende vilde harmes, naar man · sagde, han blev staaende ved Kjærligheden;
NB11:147 et ikke er skeet som Χstus · sagde, han er ingen sand Χsten. Man er ingen
JC gegyldigt, om det var Christus der · sagde, han var Guds Søn, eller et hvilketsomhelst
BI, s. 306 nhed. / At Socrates, idet han · sagde, han var uvidende, dog var vidende, da han
G, s. 52 Forsikkring, fordi hun, som han · sagde, havde anvendt et oratorisk Kneb mod ham,
FF:56 der, fordi han, som Vægteren · sagde, havde udskjeldt Nogle, og den Vægter,
NB18:9 være en Enkelt, der primitivt · sagde, hvad der nu meest forundrede ham. /
SLV, s. 44 forstaae ham. Men dersom han · sagde, hvad jo de Elskende sige om hine Gesticulationer,
Papir 532 n Gjerning, hvert Ord, han · sagde, hver Tanke i hans Sjel, hver Mine i hans
BI, note se Pag. 99): thi som jeg før · sagde, hvor herlige Anlæg han end besidder,
NB28:41 ørte Du da ikke hvad jeg · sagde, hørte Du ikke jeg raabte: Abraham, Abraham
NB19:27 edning af R Nielsen, om hvem han · sagde, i Modsætning til Stilling der blot blev
NB21:15.a / / / ( ikke som var Det, han · sagde, ikke Χstd. nei men ved Forkyndelsen
SLV, s. 350 a min Kjære det er som Du · sagde, jeg har jo Dig, og Du har dog overbeviist
EE:99 arisæerens i moralsk H:, da han · sagde, jeg takker Dig Gud, at jeg ikke er som
NB24:30 ikke idag. Tværtimod han · sagde, jeg vilde være ham velkommen. Og da
CT, s. 221 det var sandt i ham, hvad han · sagde, maatte have talet ham til Beroligelse.
JC, s. 16 ghed at gjøre hvad man selv · sagde, man gjorde, eller havde gjort; –
AE, s. 246 Nogle, efter hvad Magisteren · sagde, meente at man godt kunde kalde dem Prædikener,
AeV, s. 81 det var noget Galimathias han · sagde, men dog faaer det en vis Interesse ved
AE, s. 136 at høre tydeligt, hvad han · sagde, men fordi han anbragte et Ord, som ethvert
4T43, s. 136 avde opdaget, det hvad Ordet · sagde, men hvad Du ikke vilde forstaae, sagde
SLV, s. 342 ja det var jo hvad jeg · sagde, men jeg kan ikke begribe, hvorfor Du bekymrer
AE, s. 69 sig selv, Noget, som han vel · sagde, men paa en underfundig Maade, Noget, som
JC, s. 46 ikke gjorde hvad Sætningen · sagde, men troede, at den Anden havde gjort det?
NB23:166 . p. 366 ø. / Donatisterne / · sagde, mod at der blev brugt verdslig Magt mod
NB26:53 ulle vove ud: derom var det, jeg · sagde, nei det tør jeg ikke, det er mig for
SLV, s. 51 hun meente Alt, hvad hun · sagde, nu siger hun det Modsatte; men med samme
EE1, s. 235 Jeg forstod neppe, hvad jeg · sagde, og dog fandt jeg det godt sagt. Med et
F, s. 511 dog virkelig forstod hvad man · sagde, og hvad der blev sagt. / Hvad Theologien
Brev 126 le videre, hvad saa Kongen · sagde, og hvad saa Dronningen; jeg kunde udelade,
3T43, s. 95 blot ahne, hvad han egentlig · sagde, og hvorledes han dømte sig selv. Den
G, s. 16 ende, derfor holdt han, som han · sagde, Produktiviteten under Saxen, og skar Alt
BOA, s. 228 eller ind, ligesom Soldin der · sagde, Rebekka, er det mig som taler ... eller
EE1, s. 48 der dog var Noget i det, jeg · sagde, saa beviser han blot derved, at hans Hoved
IC, s. 169 dag er den Samme i Ordet, han · sagde, saa levende erindrer han, at han var den
SLV, s. 53 avde man ikke gjort, hvad hun · sagde, saa vilde Confusionen være bleven ubemærket,
EE1, s. 371 e selv have hørt det. Jeg · sagde, saadan ganske en passant til ham: skal
F, s. 481 gte at gjennemtænke hvad han · sagde, sortnede det for mine Øine. Saaledes
NB25:12 lus / Stephanus. / Der han dette · sagde, sov han hen. / 1) Han sov hen. Hvor stille.
NB25:12 han sover. / 3) Der han det · sagde, sov han hen. Hvad var det han sagde? Han
Papir 322 en, det var det Bedste han · sagde, thi han syntes virkelig at være lige
EE1, s. 235 det var godt sagt, hvad jeg · sagde, thi jeg meente, at den maatte aabne sig
NB13:49 ldt sig, at det var som han · sagde, tilsidst vel anseet min Taushed for en
NB31:139 m afdøde Biskop Mynster · sagde, uden at gjøre Kunster, hvilket jo endog
G, s. 26 ede altsaa dengang, at hvad han · sagde, vandt ved Gjentagelsen. For nogle Aar siden
CC:16 t Beviis paa, end at alt, hvad man · sagde, var Vaas. Lykkeligt er det, at Sproget
DS, s. 229 ilsen til Dem, det Sidste den · sagde, var: Siig til Sorgen: Ja, ja imorgen.«
NB27:51 uen, saa hvad Forældrene · sagde, vel var sandt, men for ophøiet. /
FB, s. 125 an ikke havde vidst, hvad han · sagde. At der dog ikke er en Digter, der kunde
F hvad der blev sagt, og hvad de selv · sagde. Denne Tvivl ligger mig meget nær, da
AE, s. 363 han ikke vidste hvad han selv · sagde. Det er en sandfærdig Historie. Ved at
G, s. 26 jeg allerede forrige Søndag · sagde. Dette gjorde han ikke, og lod sig slet
KG, s. 377 sagt om ham det Ord, han selv · sagde. Et saadant Menneske lever da hen som Den,
OTA, s. 416 lv eller ikke meente hvad de · sagde. Han bekjender altsaa Christum ikke i Modsætning
Not8:33 vert Ord, han fra det Øieblik · sagde. Her maaskee kan der komme Klarhed. Dette
Brev 85 ikke var et usandt Ord i hvad jeg · sagde. Jeg er født til Intriguer har jeg ofte
Brev 314 har forstaaet Alt hvad De · sagde. Mangengang er jeg næsten bleven skamfuld
EE2, s. 203 , der neppe forstode, hvad de · sagde. Men dette, at det er en Nødvendighedens
AE, s. 165 . Det var ikke det Præsten · sagde. Saa maa Præsten enten ville gjøre
NB4:71 men det var jo just hvad jeg · sagde. Saaledes er Alt Galimathias det eneste
NB17:30 r det virkelig var det Samme, de · sagde. Saaledes fE i Forhold til Platos Philosophie,
NB5:30 vidste han derimod hvad han · sagde.) Men hans Liv udtrykker, at der er Udødelighed
AA:19 den i Nr. 76) var af Heiberg, · sagde: » at han havde skrevet mange vittige
2T43, s. 22 skulle vi sige? Hvis en Mand · sagde: » da Menneskene forsmaaede mig,
DS, s. 170 e ædrue – men Spotten · sagde: » de ere fulde af sød Viin«;
NB14:74 e endnu mere ironisk end som han · sagde: » De glemmer een, han bør være
OTA, s. 150 aa nu Pigen sige? Dersom hun · sagde: » den Fordeel ønsker jeg at have,
EE:193 edbøiet og bekymret til Dig og · sagde: » Der er en Sorg, der nager paa
BB:42.f ig, og Fader saa med megen Alvor · sagde: » der gives Forbrydelser, som man
TS, s. 56 husk paa den Elskende, der · sagde: » det er ikke at læse Brevet
NB9:42 n. / Altsaa jeg kom ind. Han · sagde: » Det er længe siden jeg har
OTA, s. 150 engebegjerlig. Men dersom En · sagde: » det er Pigen jeg elsker og hun
TS, s. 68 en, og saa gik han med det, og · sagde: » det er rigtig en Skam, at man
YDR, s. 114 n og snakkede med hinanden og · sagde: » Det er utaaleligt, at Synedriet
JJ:87 Brystet, han drog Kniven, han · sagde: » Du troede, at det var for Guds
FB, s. 107 tet, kastede ham til Jorden og · sagde: » Dumme Dreng, troer Du jeg er Din
4T44 e og tilfredsstille de mange Sind · sagde: » Enhver kan komme med, Ingen er
OTA, s. 353 dighed af hvad han leed. Han · sagde: » er det muligt, Fader, da lad denne
JJ:485 n rødmede af Undseelse og · sagde: » er jeg da beskikket til Lærer
IC, s. 225 forsvarede Christendommen og · sagde: » forsmaaer ikke Christendommen,
BA, note » Gjentagelsen«) · sagde: » Gjentagelsen er Tilværelsens
NB4:140 on, hvis En mødte en Anden og · sagde: » god Dag, naa, det er da længe
AE, s. 258 rast havde saa mange Disciple · sagde: » hans Chorus er større, mit
4T43, s. 120 dser Overveielsen er, at Job · sagde: » Herren gav.« Er dette
LA, s. 99 tede et Blik til den anden og · sagde: » Hundrede Guineer, han falder af;«
2T43, s. 21 an saae alvorligt paa ham og · sagde: » hvorledes kan Du være saa vildfarende;
NB35:41 t en af Apostlene kom til ham og · sagde: » idag have vi i Løbet af en
FB, s. 111 han foldede sine Hænder og · sagde: » Ingen var dog stor som Abraham,
Oi8, s. 346 en billigere Priis, hvis han · sagde: » jeg anseer vel ikke dette Menneske
Oi7, s. 295 til Begyndelsen. Den Enkelte · sagde: » jeg er egentligen allerede for
OTA, s. 221 der evigt er fri! Da Paulus · sagde: » jeg er romersk Borger«,
OTA, s. 273 hed og om Udkommet. Skovduen · sagde: » jeg har hidtil saadan havt mit
KG, s. 84 han havde at gjøre, da han · sagde: » jeg kan det ikke anderledes, Gud
Brev 68 som der opslaaet laae, / Hun · sagde: » jeg vil ei undlade / »
F, s. 475 smigrende paa mig som muligt og · sagde: » Kjære! jeg har ikke villet
EE2, s. 177 nu vendte hun sig til mig og · sagde: » lille Wilhelm, ikke sandt, min
PH, s. 56 rer, blot sine betræffende, · sagde: » Læs dem eller læs dem ikke,
SLV, s. 82 hos sig, tog en Cigar frem og · sagde: » maa jeg tænde ved dit Fyr
TS, s. 55 lskende sammen, og den Elskede · sagde: » men, Kjere, det havde jeg jo slet
OTA, s. 302 havde en alvorlig Fader, der · sagde: » min kjære Pige, Din Frihed
EE1, s. 17 dæmoniske Blik paa mig, og · sagde: » naa! I vil udgive mine Papirer!
CT, s. 208 et Menneske til Gode; men han · sagde: » naar« jeg troer, at Gud
TS, s. 101 den var af en anden Mening og · sagde: » nei, dø først ganske; det
OTA, s. 348 e Ynglinge ogsaa var En, som · sagde: » nei, jeg ønsker hverken Magt,
KG, s. 159 r? Den anden Kunstner derimod · sagde: » nu, jeg udgiver mig jo egentligen
KG, s. 172 , nei, lige omvendt, han · sagde: » Peder er Peder, og jeg elsker
JJ:104 ( den Maade paa hvilken han · sagde: » Taalmodighed« i Carl den
F, s. 481 en han saae smilende paa mig og · sagde: » vær De uden Bekymring, jeg
NB22:64 ed den gamle Χstd. der · sagde: Χstd. er ligegyldig mod enhver Stats-Forfatning
NB25:111 Vee, Vee det Msk, der først · sagde: Χstus er død for mig –
Not14:1 et er en Modsigelse. / Han · sagde: ει τις αυτῳ
JJ:68.a samme Forstand som Eleaten Zeno · sagde: μηδεν τ
IC, s. 94 er af Jerusalem til Jesum og · sagde: ( 2) Hvi overtræde dine Disciple de
IC, s. 94 de retteligen om Eder, da han · sagde: ( 8) Dette Folk holder sig nær til mig
FB, s. 117 og Gud fristede Abraham, og · sagde: Abraham, Abraham hvor er Du? men Abraham
SLV, s. 302 eriander selv bedst, thi han · sagde: af slem Vinding fødes » ond Vinding«.
4T44, s. 295 en Ringe selv var talende og · sagde: ak! jeg bliver ikke indbuden af den Mægtige
NB28:61 et, som i Oldtiden, der ligefrem · sagde: Alcibiades er den Retfærdige, den Eneste
NB10:20 at faae Taarer i Øinene) · sagde: at De kunde dømme saaledes om min hele
AE, s. 387 bben, hvad den alvorlige Mand · sagde: at det er Galskab. Men hvilke forunderlige
NB9:42 Noget om sin Regjering. Jeg · sagde: at det fulgte af sig selv, at jeg kunde
SLV, s. 226 g ikke uden en vis Spydighed · sagde: at det ikke forundrede mig, om en Læge
NB9:42 ligen kom jeg da afsted. Han · sagde: at det vilde være ham særdeles kjert
NB18:44.a endnu havde begyndt Angrebet, · sagde: at han kunde ikke begribe at jeg vilde
KG, s. 195 ng at de gamle Kirkelærere · sagde: at Hedenskabets Dyder ere glimrende Laster.
NB24:30 n Revocation af G. idet jeg · sagde: at hvis han tillod mig det, skulde jeg
NB19:20 ig bestandigt Tiden hen, og · sagde: at næste Gang saa skulde jeg see o:
IC, s. 101 attens Penninge, til Peder og · sagde: betaler Eders Mester ikke Skattens Penninge?
NB15:18 ere. Og de nødte Ham meget og · sagde: bliv hos os; thi det er mod Aften og Dagen
JC, s. 33 k Ubetydelighed, som hvis man · sagde: Cartesius begyndte med Tvivl, adskillige
DD:208 begyndte med Cartesius, som · sagde: cogito ergo sum og de omnibus dubitandum
TS, s. 103 andige spottede Apostlene, og · sagde: de ere berusede af ung Viin, saaledes vil
DS ette være? Men Andre spottede og · sagde: de ere fulde af sød Viin.«
OTA, s. 352 indbildsk Kløgt spottende · sagde: den Daare, og Medlidenheden ynkende trak
OTA, s. 278 tale med Sikkerhed, naar den · sagde: den himmelske Fader vil nok føde mig
NB30:102 En traadte frem tiltalte dem og · sagde: denne agtværdige Forsamling? Nei, paa
IC, s. 107 isciple, der de det hørte, · sagde: denne er en haard Tale, hvo kan høre
SD, s. 167 t, pegede lige ud for sig og · sagde: der ligger Raad- og Domhuset; Mennesket
NB9:42 benyttede jeg Situationen og · sagde: Deres M., seer bedst paa mig, at det er
NB9:41 blev en Høflighed til ham, jeg · sagde: Deres Majestæts eneste Ulykke er at
JJ:397 ar to Smaa-Piger, og den ene · sagde: derpaa saae han langt borte et gl. Slot.«
IC, s. 243 byggede Propheternes Grave og · sagde: dersom .....; en Efterfølger vilde neppe
NB19:28 a tilstaaer jeg at hvis jeg · sagde: dersom det fordredes, saa er jeg strax
EE2, s. 280 engang en Vandringsmand, som · sagde: dersom dette Træ istedetfor en Vantrivning
Not15:4 ham. Han er fortvivlet. Han · sagde: det bliver hendes Død, hun er ganske
Not1:7.z3 ianerne fulgte H. Grotius, som · sagde: Det er ei nogen Vrede hos Gud, som skal
NB20:138 de en uhyre Knude over Hovedet, · sagde: det er en Skam af mine Forældre, at
TS, s. 39 Taleren den igjen tilbage, og · sagde: det er en smuk og veludarbeidet Tale (
EE2, s. 266 keren til Undtagelse; thi han · sagde: det er ethvert Menneskes Pligt at arbeide
NB18:40 ige være retfærdige; thi I · sagde: det er jo nederdrægtigt. / Hvilken Skyld
SLV, s. 302 blive quit, thi som han selv · sagde: det er ligesaa farligt for en Tyran at
Papir 451 r det kunde svare Regning, · sagde: det er Mængden der skal gjøre det.
NB32:67 Msker ti Gange bleve rasende og · sagde: det kan intet Msk. holde ud. Det hjælper
Papir 391 gaaer Dig som Manden, der · sagde: det kommer igjen, da han gav sin So Flesk,
2T44, s. 217 fire og firsindstivende Aar · sagde: det maa skee. / / / Af vort forelæste
2T44, s. 217 ighedens Forventning er det, · sagde: det maa skee; vel Den, der meget bedaget,
BOA, s. 268 d paa Bordet – Agenten · sagde: det skulde jeg have gjort, saa skulde vi
NB24:89 rystede han med Hovedet og · sagde: det var ikke den Isaak. / Men til Sara
Not9:1 det er dens Nichtigkeit. Gud · sagde: det vorde. Der læres derfor hell ei,
NB19:14 døe. / / Lad os antage, at En · sagde: Det, der driver mig til Χstus og binder
NB18:32 gesom Χstus ved Gjestebudet · sagde: dette gjorde hun til min Begravelse ( da
NB15:75 eviserne. Lige omvendt, han · sagde: dette med Udødeligheden, om den muligt
3T44, s. 258 lik traadte en Mand til, som · sagde: disse Ord ere af Apostelen Paulus, og som
NB27:40 om naar gamle Prof. Nielsen · sagde: Dreng, jeg skal hjælpe Dig). Det at
AA:45.a rophetens Lignelse førend han · sagde: Du est Manden Herre Konge / See det er
NB24:39.b Historien en anden Vending og · sagde: Du est Manden. Det var en Personlighed.
NB24:39 lger, han havde Nathan der · sagde: Du est Manden. Og dog vidste jo David vel
Not3:14 ide over det slagne Sted og · sagde: Du hier krabbelt ein Laus«. Bärensohn
PH, s. 56 , jeg saae blot paa ham og · sagde: Du hører nok til det » man«,
Not15:15 da hun i sin Vaande engang · sagde: Du kan dog ikke vide, om det ikke kunde
NB26:51.a t, saa det var som om Gud selv · sagde: Du maa slippe mig, vi To kan ikke have
NB14:56 de Dødes Opstandelse, nei han · sagde: Du unge Msk. jeg siger Dig stat op. –
2T43, s. 21 ske, da kaldte han ad den og · sagde: Du veed Du maa ikke ønske; og derpaa
TTL, s. 407 der, m. T., pegede paa Dig og · sagde: Du, Du er en Synder, og gjorde han det
Papir 1:1 , Dom. / pag. 89. Cardinalen · sagde: Ego nolo amplius cum hac bestia colloqui,
NB9:42 ligt Intet siger. Han loe og · sagde: en deilig Beskrivelse af en Konge. Saa
2T43, s. 47 f sit Vindue ned til Dig og · sagde: endnu en liden Stund; endnu en liden Stund
SLV, s. 41 have endt sin Fortælling, · sagde: er der Ingen, som leer. Dog har jeg ikke,
NB24:30 am velkommen. Og da saa jeg · sagde: er det Dem maaskee beqvemmere ved en anden
EE1, s. 269 sten trak paa Skuldrene og · sagde: er det det Hele. Da jeg kom hjem, vilde
SLV, s. 335 sig det stolte Babel, og jeg · sagde: er dette ikke det stolte Babel, som jeg,
NB33:45 i det tredie ell 4de Aarhundrede · sagde: et Martyrium er umuligt, thi Fjenderne
TS, s. 45 os aldrig glemme det, men han · sagde: et Menneske frelses alene ved Troen. Faren
NB22:159 hele Verdsligheden sig, og · sagde: et Msk. formaaer slet Intet, han frelses
NB25:12 Hvad var det han sagde? Han · sagde: Fader tilregn dem ikke denne Synd. Altsaa
GU, s. 329 d en Anden hos, der formanende · sagde: find Dig med Sagtmodighed deri; dette er
NB4:78 strax vilde gjøre at han · sagde: for Guds Skyld lad være. Derfor tier
NB25:24 am mentem mihi ipsi præstabo) · sagde: for Lykken skal man takke Gud, Viisdom
FB, s. 158 andre unge Piger i Israel og · sagde: foragter ikke Maria, hende hændes det
EOT, s. 270 feil, saa hun har troet, han · sagde: fordi han elskede meget, saa altsaa Talen
TTL, s. 464 Din Haand paa hans Skuldre og · sagde: forklar Dig, blot et Ord – troer
NB19:57 didaten. / Luther. / / Da Luther · sagde: frivillig Armod, eenlig Stand, at tilbringe
DS, s. 205 Barn, der gik hen til det og · sagde: gaae af Veien for mig: saaledes maa Christendommen
NB24:102 aledes overvældes, som Peter · sagde: gak ud fra mig thi jeg er en syndig Mand
4T43, s. 154 n, da sendte han ham bort og · sagde: gak, toe Dig i Dammen Siloam. Her fik han
NB28:41 kkelse ved Abrahams Side og · sagde: gamle Mand, gamle Mand hvad har Du gjort?
Papir 314:1 ltsaa ikke var Tid at spilde, · sagde: giv mig blot Flasken, jeg har selv Maalet
Not15:4 jeg ikke var en Skurk. Jeg · sagde: gjør Du det, jager jeg Dig en Kugle
AE, s. 259 kade, at han reiste sig op og · sagde: gjør mig det efter; men selv har han
Not7:3 Skikkelse, der vinkede af Msk. og · sagde: glemmer Verdens Sorger, glemmer dens Glæder
NB10:20 forbi, jeg kaldte ad ham og · sagde: Goldschmidt. Han kom saa hen. Derpaa sagde
Oi6, s. 258 rtælles at han beroligende · sagde: græder ikke Børn, det turde være
2T43, s. 46 hørte Du en Stemme, der · sagde: Gud frister et Menneske. Og Fortvivlelsens
Papir 329 aer der i Evangeliet: at Folket · sagde: Gud har opreist en stor Prophet iblandt
NB15:51 en Mand han er; fE det at Luther · sagde: Gud hjælpe mig Amen det har han tillige
FB, s. 203 ndoffer. » Og Abraham · sagde: Gud skal see sig om Lammet til Brændofferet
YTS, s. 263 men slog sig paa sit Bryst og · sagde: Gud vær mig Synder naadig! / /
YTS, s. 266 han slog sig for sit Bryst og · sagde: Gud vær mig Synder naadig. O, m. T.,
YTS, s. 268 han slog sig for sit Bryst og · sagde: Gud vær mig Synder naadig; han anklagede
OTA, s. 213 end Følget og Præsten · sagde: Gud være lovet, saaledes er det ikke,
Papir 340:15 Følget og Præsten · sagde: Gud være lovet, saaledes er det ikke,
NB11:129 e at løfte sine Øine, men · sagde: Gud være mig Synder naadig. / I ere
NB12:179 derne spottede Χstus og · sagde: han har hjulpet Andre og kan ikke hjælpe
KK:2 tage den troende i sig ( Bayle · sagde: han opsøgde al mulig Tvivl mod Troen,
SLV, s. 452 rfører, saa smilede de og · sagde: han! han er det bedste Menneske, og i sin
NB21:121 hed, idet jeg traadte ind, · sagde: har De noget Ærende o: D:) begyndte
NB25:71 er det Gudd., og som Jacob · sagde: her er Guds Huus, her er Himlens Porte,
NB24:41 den for Byen til en Hule og · sagde: her kan Ingen, Ingen see os, det maatte
NB18:62 tog jeg endeligen Ordet og · sagde: hermed er Generalforsamlingen hævet.
KG, s. 97 e ligesaa. Men han svarede og · sagde: Herre jeg vil; og gik ikke hen. Hvilken
4T44, s. 374 e, ja den rette Bedende, der · sagde: Herre min Gud, jeg har egentligen slet
NB25:74 t Evangelium, at der kom En, som · sagde: Herre, jeg vilde saa gjerne erhverve Noget
IC, s. 125 e, begyndte at straffe ham og · sagde: Herre, spar Dig selv, dette skee Dig ingenlunde«.
TS, s. 79 orsamlede, spurgte de ham, og · sagde: Herre, vil du paa denne Tid oprette Israel
G, s. 77 Job er derfor end ikke, at han · sagde: Herren gav, Herren tog, Herrens Navn være
Not15:4.j rædsomt Spil med mig. / Hun · sagde: holder Du da slet ikke af mig; jeg svarede:
JJ:279 ævelse, og hendes visse Død · sagde: hun vælger Skriget, jeg Smerten; nu
BA, s. 447 siger ligesom en Mathematiker · sagde: hvad beviser saa dette – skulde blive
4T44, s. 373 e han ad mig med Fingeren og · sagde: hvad Du nu mener er jo netop hvad jeg sagde
DD:37.a er for den største Philosoph, · sagde: Hvad jeg skrev det skrev jeg. – /
DS orfærdedes alle, og tvivlede, og · sagde: hvad monne dette være? Men Andre spottede
IC, s. 101 i Huset, forekom Jesus ham og · sagde: hvad tykkes Dig, Simon? af hvem tage Konger
JJ:258 n med Uendelighedens Overlegenhed · sagde: hvad vedkommer Du mig. Var der Nogen der
NB32:102 rste Villighed imøde og · sagde: hvad vil Du da vi skal, skal vi gjøre
SLV, s. 350 it inderste Hjerte, naar hun · sagde: hvor kan Du dog troe det, nu da jeg veed,
IC, s. 168 Alle til mig. Mon nu han, der · sagde: hvor længe skal jeg taale denne Slægt,
IC, s. 107 vedes Jøderne indbyrdes og · sagde: hvorledes kan denne give os sit Kjød
TS, s. 79 i hvide Klæder, hvilke og · sagde: I galilæiske Mænd, hvi staae I, og
NB10:112 Straf) have Ret, naar det · sagde: i saa Fald er det jo bedre jeg slet ikke
Papir 595 e[ ?]bro.« / Solon · sagde: Ingen er lykkelig, førend han er død;
DS, s. 200 re at forstaae, om Evangeliet · sagde: Ingen maa tjene to Herrer – men at
NB13:41 Msk. at ønske, og han da · sagde: ja jeg veed egl. ikke andet at ønske,
AE, s. 87 tes istedetfor at svare hende · sagde: ja Skipperen gaaer rigtignok selvtilfreds
AE, s. 211 istendommen, og den Anklagede · sagde: ja, det er sandt, thi jeg indsaae, at Christendommen
Not15:14.b.a gik ind til hendes Mand og · sagde: ja, det er vel lige saa godt, at jeg selv
NB14:66 unst og Videnskab, og Staten saa · sagde: ja, det kan ikke hjælpe I skal betale
NB9:42 n aabenbart lidt stødt og · sagde: ja, ja det Andet kan jo ogsaa være godt.
AE, s. 211 de Christne, og den Anklagede · sagde: ja, jeg vedgaaer det, Christendommen har
NB14:147 ødre, af hvilke den ene · sagde: ja, og gjorde det ikke, den Anden sagde:
SLV, s. 56 en besynderlig Historie; hun · sagde: jeg døer; i samme Øieblik afgik hun,
Not15:4 men Sagen er afgjort. Han · sagde: jeg er en stolt Mand; det er haardt; men
BI, note n havde talt saa smukt. Men jeg · sagde: Jeg er et meget glemsomt Menneske, og naar
AE, s. 371 kom rendende med sit Papir og · sagde: jeg er færdig. / Mediationen bliver
SLV, s. 299 op uden Nogens Hjælp, og · sagde: jeg er nok Kone for at reise mig selv op,
IC, s. 167 et er godt Veir idag! – · sagde: jeg er søgt af Alle. Og det finder man
OTA, s. 327 dende til den Ældre og · sagde: jeg gaaer ene – vilde da ikke den
G, s. 26 gewaltig, han slog i Bordet og · sagde: jeg gjentager. Han ventede altsaa dengang,
NB32:17 ne lukkede sit Vindue op og · sagde: jeg har Brug for et Msk, skaf et Msk –
NB12:164 høit, at man beundrende · sagde: jeg kan det ikke – vor Tid er det
NB26:51 lte med mig selv derom. Jeg · sagde: jeg kan ikke længere holde ud, at være
2T43, s. 21 rtvivlelsen nær, naar han · sagde: jeg kan ikke; alle andre Mennesker kan,
CT, s. 271 ud ved Din Forløser, og Du · sagde: jeg længes hjerteligen efter dette Maaltid.
NB3:60 mkring og trøstede Msk, og som · sagde: jeg maa da lade som var jeg glad og fornøiet
Not15:4 n er ganske fortvivlet. Jeg · sagde: jeg skal nok bringe hende i Ro; men Sagen
NB24:113.b Sted fortaug Nielsen dette og · sagde: jeg skal sku lære Prof. Martensen –
NB30:41 ak, hvor sandt hvad Socrates · sagde: jeg synes, at da jeg nu er blevet 70 Aar
TTL, s. 393 han og sørgede, eller han · sagde: jeg søgte den ikke retteligen, derfor
AE, note nstod en sand Religieus, om han · sagde: jeg tvivler ikke om noget Menneskes Salighed,
NB26:9 til Overflod, men Læreren · sagde: jeg tør ikke tage mod mere. / Der brast
NB18:104 ddelalderen var ængstelig og · sagde: jeg tør ikke troe mig selv, jeg vil
NB3:32 le ville antage den hvis han · sagde: jeg udbeder mig et høistæret, dannet
EE1, s. 196 g i Haanden, saae paa mig og · sagde: Jeg var slankere end et Siv, han herligere
TTL, s. 454 det Helbredende. Langtfra. Du · sagde: jeg vil fremkalde Dødens alvorlige Tanke.
NB7:10 og han af mig med Haanden og · sagde: jeg vil ikke tale med Dem. Ak, Taarerne
KG, s. 97 Viingaard. Men han svarede og · sagde: jeg vil ikke; men derefter angrede det
OTA, s. 188 gik hen til Øvrigheden og · sagde: jeg vilde stjæle de hellige Kar, saaledes:
IC, s. 166 , Bespottede, Bespyttede, der · sagde: jeg, naar jeg bliver ophøiet, vil jeg
NB29:105 te snart Sagen om igjen og · sagde: jo, godt nok; men det er forbistret anstrengende
IC, s. 101 Skattens Penninge? ( 25) Han · sagde: jo. Og der han kom ind i Huset, forekom
Papir 180 F: Skygge op af Lommen, der · sagde: justo judicio Dei damnatus sum. /
JC der virkelig kjendte sig selv, der · sagde: kjend Dig selv, eller et hvilketsomhelst
NB31:44 t naar man til Nogen af dem · sagde: kjender Du S. Joel, saa gleed der et Beundringens
AE, s. 284 øg sammen for een Vogn, og · sagde: kjør nu – saa tænker jeg det
NB26:94 onomiske Bekymring, og Styrelsen · sagde: kom nu, lille Ven, nu kan det blive Alvor.
NB15:109 som det gik ham, at da Han · sagde: kommer hid – da bleve Alle borte,
Not15:4 aa mig. Det gjorde jeg. Hun · sagde: kys mig. Det gjorde jeg – men uden
NB20:114 l Noget. Saa er det ligesom Gud · sagde: lad Du nu mig faae fat, thi naar Du selv
Not15:4 g, der skulde bede saa. Hun · sagde: lov at tænke paa mig. Det gjorde jeg.
NB14:65 ind midt imellem Mskene og · sagde: Loven vil jeg have opfyldt – her
NB18:62 angte Ordet og fik det. Han · sagde: M: H: hvad er en Petition? Her afbrødes
EE2, s. 325 dette da Din Trøst, at Du · sagde: man gjør, hvad man kan? Var dette ikke
JJ:31.b n Discipel vilde forbedre det og · sagde: man kan end ikke gjøre det eengang.
Papir 580.a de første Aarhundreder som · sagde: man kan ikke engang blive Martyr thi Fjenderne
SLV, s. 306 tros løbende efter ham og · sagde: man seer Skibet igjen, det er ikke gaaet
EE1, s. 239 e Mandskab pegede paa mig og · sagde: med Tiden kan der nok blive Noget af ham,
KG, s. 304 nde, dog brød den Ene, han · sagde: mellem os er det ude. Men den Kjerlige
JC, s. 26 at begynde Krigen med Dionys, · sagde: mig er det nok at have deeltaget deri.
NB27:71 ig, som saae Gud paa mig og · sagde: min lille Ven, betænker Du ret, hvad
IC, s. 214 llig ældre Mand til ham og · sagde: min unge Ven, De er i en Vildfarelse, De
IC, s. 207 til hine Tider, hvad Christus · sagde: mit Rige er ikke af denne Verden, det er
Not9:1 endnu Enhver. Allerede Kant · sagde: mutato nomine de te narratur fabula. Bliver
DRT, s. 164 maader paa Livet, som hvis En · sagde: N. N. er Christen, N. N. stræber christeligt.
NB3:13 og talte med Vægteren og · sagde: naa, er Kl. 10, ja saa vil jeg gaae i Seng,
2T43, s. 21 gst, da kaldte han ad den og · sagde: naar Du ængstes, da er det fordi Du
NB9:58 rligviis Alle lod gaae passere og · sagde: nei tak jeg har faaet; og det var næsten
Papir 448:3 iin adelige Slægt som · sagde: nei, dette bør ikke taales. Som mine
GU, s. 338 i Sorg; da fattede han sig og · sagde: nei, jeg tilbagekalder dog ikke eet Ord
NB26:120 kkelig gav den tilbage, og · sagde: nei, jeg tør ikke mere paa de Vilkaar.
NB14:147 gjorde det ikke, den Anden · sagde: nei, og gjorde Faderens Villie. /
Papir 498 lev eftergivet. Hvis da En · sagde: nei, saaledes bør det ikke gaae. Det
NB8:55.a m, han som ikke kunde tale; han · sagde: nei, send en Anden. / I Samtidighedens
OTA, s. 338 , idet Døren blev lukket, · sagde: nu er Alt vist og afgjort: mon da ikke
2T43, s. 21 aldte han paa sin Sjæl og · sagde: nu er Du underfundig; thi Du siger, at
NB26:69 aledes for Mskhedens Sag, at han · sagde: nu vel, jeg vil have den Sag undersøgt;
DS, s. 189 ste Examen, men som bestandigt · sagde: næste Gang kommer jeg, hvis aarsag vi
OTA, s. 278 saa imorgen igjen; den anden · sagde: o, tak at Du kom idag: hvilken af disse
OTA, s. 278 kastede sig om hans Hals og · sagde: o, tak, at Du kom idag: da var hun jo ganske
NB23:9 ede hele sin Værdighed og · sagde: ogsaa vi have ved disse Tiders Omvæltninger
Brev 268 ede hele sin vis comica og · sagde: Pfui! Dette stod ikke i Rollen, og frembragte
JC, s. 38 lse. Naar en senere Philosoph · sagde: Philosophien begynder med Forundring, saa
Not15:4.i ev den stille i Smaastykker og · sagde: saa har Du dog ogsaa drevet et rædsomt
NB4:49 st deiligt o: s: v: det jeg · sagde: saa vilde jeg sige » gaae Pokker
NB24:156 n slog, og slog det over, og E. · sagde: sagde jeg det ikke nok. Epictet, hvis Hoved-Sætning
NB19:72 ciplene i Særdeleshed og · sagde: salige de Øine o: s: v:. / Luthers Forvandlinger.
AE, s. 539 t midt iblandt Disciplene, og · sagde: sandelig siger jeg Eder, uden at I omvende
Papir 306 gesom for at hædre den, · sagde: sandeligen noget Saadant er aldrig opkommet
JJ:433 den Betydning som Stoikerne · sagde: sapientem nulla re indigere, et tamen multis
NB11:171 Χstus standsede Paulus og · sagde: Saul, Saul, hvi forfølger Du mig. En
NB12:138 saa var det som Styrelsen · sagde: see hvad hende angaaer, saa skal der nok
OTA, s. 353 hvad han leed, da Pilatus · sagde: see hvilket Menneske! Det er ikke det vilde
NB10:81 r i Grunden det Samme som da han · sagde: see hvilket Msk; thi Χstus som er
FB, s. 158 debarn. Naar hun da desuagtet · sagde: see jeg er en Herrens Tjenerinde, saa er
Papir 340:15 lidenhed og Deeltagelse · sagde: see, hvilket Menneske! Mon der lod sig
NB25:30 g ikke været den Rette. / Hun · sagde: see, jeg er Herrens Tjenerinde, mig skee,
IC, s. 225 velen i sit stille Sind og · sagde: see, nu kan jeg forholde mig ganske rolig,
NB35:30 n. / Det er som Prof. M. Nielsen · sagde: Sludder og Vrøvl. / Vogter Eder for
FB, s. 192 e, opstod Tobias af Sengen og · sagde: Staa op Søster! og vi vil bede, at Herren
EE1, s. 190 paa Alt hvad der var Liv og · sagde: staaer op, kjære Børn, Solen skinner
SLV, s. 187 ige Aasyn, betragtede ham og · sagde: stakkels Barn Du gaaer i en stille Fortvivlelse.
JJ:226 stod han stille foran ham og · sagde: Stakkels Barn Du gaaer i en stille Fortvivlelse.
SLV, s. 187 . Han betragtede sig selv og · sagde: stakkels gamle Mand! / Der var engang en
Papir 329 n. / Han blev opreist, Christus · sagde: stat op. / Men tillige staaer der i Evangeliet:
SLV, s. 336 ldt Alle paa deres Ansigt og · sagde: store Nebucadnezar! det er en Indbildning,
SD, s. 194 nere blev man kløgtig, og · sagde: Synd er Synd; Synden er ikke større,
KG, s. 97 gik til den første og · sagde: Søn, gak hen, arbeid i Dag udi min Viingaard.
2T43, s. 30 Ulykke. Dog den erfarne Mand · sagde: til en vis Grad. Disse Ord kunde jo ogsaa
EE1, s. 285 istedenfor at sige for evig, · sagde: til Paaske, eller til førstkommende
NB10:191.c «) spyttede ad ham og · sagde: tvi Dig / thi om der ogsaa har været
SLV, s. 303 es denne Afsked med dem, han · sagde: veed I og Børn, hvo det er, der har
NB25:86 nk at Faderen gav efter og · sagde: vel, Du skal faae, hvad Du ønsker, men
NB25:23 nd forstaae): at Soldaterne · sagde: vi ere Soldater. Dette at man siger til
NB22:53 ndag efter Tr. Evangeliet), der · sagde: vi have nu fulgt Χstum efter gjennem
NB23:42 Anden Gang. / Da Frederik d. 6te · sagde: vi, vi alene forstaae at regjere –
EE2, s. 321 en, græd han over den, og · sagde: Vidste du dog, ja end paa denne din Dag,
NB24:120 pulairere end da Paven ligefrem · sagde: vil Du være salig, det koster 4 ℳ
Brev 11 abe, da kaldte han paa ham og · sagde: Vægter, hvad var det han raabte. ( Det
EE2, s. 256 errakte min Fader mig dem, og · sagde: Wilhelm, Du er, naar Maaneden er ude, Nr.
4T44, s. 373 u indsaae netop var hvad han · sagde; at jeg endog havde villet krænke ham
TTL, s. 464 e end ikke et Ord af hvad han · sagde; thi den forklarer Intet. Om den kommer
F, s. 474 lige tvertimod hvad Præsten · sagde; thi dette er Ægteskabets Gyldighed,
NB25:12 v han hen. Hvad var det han · sagde? Han sagde: Fader tilregn dem ikke denne
JC, s. 46 den Enkelte gjorde, hvad den · sagde? Om da den, der havde fremsat den, havde
NB2:89 e til Alle. Og til hvem ere de da · sagde? Præsten mener til den enkelte Overordentlige.