S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
NB27:72 il Sagen, er Løsnet, til · Sagen ɔ: til det Ethiske. Om de Msker til
DS, s. 157 de dette ogsaa ganske forandre · Sagen – det er just dette, der maa sees
NB11:165 et at det er en Autoritet: · Sagen – ergo kan der hverken strides objektivt
NB22:36 ikke videre har gjennemarbeidet · Sagen – hvad Under saa, at det gaaer Slag
CC:17 get, naar Stemmefleerhed afgjør · Sagen – ligger man da ikke under for Masse,
LP, s. 20 og det er da det Gode ved · Sagen – maa ende med at slaae den selv
NB6:16 stand. Nu fik man da Syn for · Sagen – men Heiberg tænkte som saa,
NB17:78 jeg vilde sætte N. ind i · Sagen – men jeg blev ved at leve. /
NB21:96 aae Mod til at gaae ind paa · Sagen – nu da der næsten er et Resultat,
NB23:74 lle arbeide for Sagen, ene ville · Sagen – og man har ingen Sag, uden den,
Brev 271 selig igjen Interessen for · Sagen – Stüvenfængeriets! Jeg beraaber
AE, s. 90 r væsentligen Intet til · Sagen ( det er jo ogsaa kun en endelig-relativ
AE, s. 45 nd ikke Lindberg kunnet holde · Sagen ( og jeg ønsker helst at have en Dialektiker
NB14:128 jen have Syn og Hjerte for · Sagen , at være en Seer. / ( thi Sligt lader
Oi9, s. 373 keri / Altsaa saaledes staaer · Sagen / Den 31 Mai 1855 / Den ene Part er et
Papir 495 vlets Forstand. / Syn paa · Sagen / Man lader i » Χsthed«
NB17:4 gen i Christenheden / p. 191. / / · Sagen / p. 194. / / Det er en egen Art Vanskelighed.
NB23:226 ang saa En existentielt bringer · Sagen 1 Tomme videre – saa kommer der en
JJ:45 t, naar jeg blot faaer en Ende paa · Sagen 3) fordi den hele Snak om Retfærdighed
NB11:112 a det viste sig, at han forstod · Sagen aandeligt. / / / Der er egl. noget meget
NB34:4 det jo i en vis Forstand forandre · Sagen adskilligt, naar han opdagede, at ved Prinds
Brev 14 hvad følger deraf? Er · Sagen afgjort dermed? Eller staaer ikke netop
NB23:95 man nu lutter nei – saa er · Sagen afgjort, og saa vender man sig blot, i
EE1, s. 214 slippe ned i en Grav. Da var · Sagen afgjort, Svaret let; thi ulykkeligst var
NB16:40 af Χstne o: s: v: saa er · Sagen afgjort. Dette synes Geistligheden selv
DS, s. 167 til at opgive dette. Saa er da · Sagen afgjort. Han bliver Præst. Nu skal han
NB22:146 « / Hermed er egl. · Sagen afgjort. Mere forlanger jeg egl. ikke.
SLV, s. 342 erste: ja vi skal snart faae · Sagen afgjort; troer Du, at Du kan kjende hende
AE, note Mennesker til Cautionister, men · Sagen afgjøres ene og alene mellem Den, der
NB13:84 s Ophøiethed og Alvor. / Skal · Sagen afgjøres for et Forum af Næringsdrivende,
AE, s. 46 Ord urgerer Continuiteten, er · Sagen aldeles bragt hen paa det Sted, hvor den
Papir 204 ov 36. / Naar jeg betragter · Sagen aldeles in abstracto, maa jeg ganske consequent
BI, s. 145 den Omstændighed at dette · Sagen aldeles uvedkommende Spørgsmaal skulde
BI, s. 145 ler ikke mulkteres, var Noget · Sagen aldeles uvedkommende, og der saaledes her
SLV, s. 196 mig kjær og i mine Tanker · Sagen aldeles vedkommende. Jeg ønsker langtfra
NB24:130 vel for, thi saaledes kan · Sagen aldrig komme til at staae, hvis det var
NB12:138 mvittigheds Forholdet, var · Sagen aldrig kommet til den Yderlighed, jeg havde
CT, s. 218 nne blive salige. For mig har · Sagen aldrig stillet sig saaledes, det er aldrig
NB18:101 g, thi det var at gjøre · Sagen altfor let for hele Verdsligheden, der
NB19:8 ves, at man saa ogsaa gjør sig · Sagen altfor let, hvorved den anden Sætning
SLV, s. 364 e var jeg kommen til at tage · Sagen altfor let, og Begivenheden havde ikke
NB19:8 d til Mildhed) at man der gjør · Sagen altfor let, ved at forvandle det Dialektiske
NB16:32 plet Papir. / Herved bliver · Sagen altfor let. Just Skærpelsen i Valg-Afgjørelsen
SLV, s. 229 rtil har jeg forvirret hende · Sagen altfor meget og forvandlet den til et Hexebrev,
NB22:81 Skriftestolen bragte En · Sagen altfor nær. Præsterne bleve bange
NB30:51 om sagt, med Qvinden er dog · Sagen altid noget Andet, end med dette Prælaternes
NB12:138 med Schlegel. Saaledes var · Sagen altsaa i Orden. Og hvo veed, den lille
Brev 14 ancellie afgjøre, saa skal · Sagen altsaa til Kongen. Du troede dog vel ikke
NB10:146 rsaren«. Nu bliver · Sagen alvorlig. Men sige skal man ikke, at det
Papir 508 har en hemmelig Gru for at tage · Sagen alvorligt med en Anden af Frygt for, at
BOA, s. 167 gtigt, hvordan man skal gribe · Sagen an for at gjøre Skade. De angribe Christendommen,
NB24:25 øieblikkelig klager han · Sagen an for Publikum. Det kan Publikum godt
EE1, s. 194 fat deri. Den griber derfor · Sagen an fra en anden Side. Elvira har tabt Alt,
Papir 588 illies Forandring, og greb · Sagen an i Forhold dertil. Feilen ved Middelalderens
EE2, s. 190 skal kjøbes, saa griber Du · Sagen an med en uhyre Kraft. Du arbeider efter
EE1, s. 310 l et Møde, saa griber hun · Sagen an som en Rasende. Hun er ganske befippet.
Papir 456 yndelsen almdl. skal gribe · Sagen an) ikke blot er Dvaskhed, Sandselighed
FEE, s. 50 ge Iver, med hvilken de gribe · Sagen an, snarest maatte opdage Hemmeligheden.
NB33:54 for, at han tilgavns har grebet · Sagen an. Politiet er aldeles uskyldigt i, at
Brev 85 eg vilde da endnu engang see · Sagen an. Som Grund til min Tilbagekomst anføres,
NB29:95 der har vi det. / Nei, grib · Sagen anderledes an. Gaae til Berlin, forlæg
NB27:88 idligt. / Nu maatte jeg see · Sagen anderledes an. Spørgsmaalet blev: var
TSA, s. 78 rgsmaal, der tillige vender · Sagen anderledes, end da jeg spurgte: har et
NB18:69 . / For at et Msk. skal betragte · Sagen anderledes, maa der først være foregaaet
NB24:167 an maaskee fristes til at vende · Sagen anderledes, og sige: just det Udmærkede
NB24:100 om Naaden. / Nu vender man · Sagen anderledes. Χstd. er en objektiv Lære
NB30:85 t nye Testamente staaer dog · Sagen anderledes. Det er den Christne, der antages
BOA, s. 132 raordinaire) forstaae og tage · Sagen anderledes. Det er maaskee efter en ret
CK, s. 193 isteligt forstaaer jeg derimod · Sagen anderledes. I Kraft af en kongelig Bestalling
NB25:19 ud. / Nei, Χstd. den vender · Sagen anderledes. Jo Elendigere, jo mere Forladt,
NB21:121 ethvert Fald, jeg forstod · Sagen anderledes. Naar Mynster taler saaledes:
NB30:69 delmaadigheden. / Christeligt er · Sagen anderledes. Thi Χstd. hviler i Troen
NB28:74 de«. / Vi Msker forstaae · Sagen anderledes; ved » Byrder«
OL, s. 30 Hvad Hr. Lehmanns Belysning af · Sagen angaaer, da indeholder den i det Væsentlige
NB20:77 lse – thi nu begyndte · Sagen at blive Alvor. / See denne Høiærværdighed
NB20:68 det var for ene at have med · Sagen at gjøre at saa stundom en Anonym angreb
NB20:68 for ene at have med · Sagen at gjøre« jo jeg takker det
Oi6, s. 274 eg Den, som for Alvor har med · Sagen at gjøre, kaldet dertil og ubetinget
NB13:78 den trykke paa mig, og faae · Sagen at see nærved, og jeg befalede mig i
NB14:114 o: D:. Anseer jeg ham derfor og · Sagen at være vigtig, saa gjør jeg det
NB23:133 Verden saaledes forviklede, at · Sagen atter i en ny Potens maa føres hen til
NB11:97 ell. de alle tilsammen forstaaet · Sagen bedre end Gud-Msk, bedre vidst hvad sand
NB17:71.h et da beroe paa, at han griber · Sagen bedre og visere end den hidtil tilbagelagte
NB2:16 . / Nei, da forstod Oldtiden · Sagen bedre, at Mængden er den farlige Magt.
NB31:5.a hristelige Indvending forstaaer · Sagen bedre, den vil have Præsterne bort –
NB33:32 v: Og hvad der ikke gjør · Sagen bedre, er den uforskammede Paastand: at
NB25:68 Anstrengende, gjør ikke · Sagen bedre, men værre. / 5 / Hvis det skulde
NB15:96 egel og det Hegelske. De forstod · Sagen bedre: de beviste, at Gud var personlig,
NB20:161 er fæstet paa, at nu er · Sagen befalet i Guds Haand, jeg har sluppet den.
AE, s. 38 naar man har den!). / Naar · Sagen behandles objektivt, kan Subjektet ikke
AE, s. 33 sigelsen mærkes ikke, fordi · Sagen behandles reent objektivt; ja saa er den
Not15:4 edste Beviis for, hvor dybt · Sagen beskæftigede mig. / Jeg reiste til Berlin.
BOA, s. 106 uents det Eneste jeg fordrer; · Sagen beskæftiger mig ingenlunde som Moerskab.
YDR, note gaae til Rigsdagen. Vel sandt, · Sagen beskæftiger mig religieust, men der
Brev 13 g. / Det følger af sig selv, at · Sagen beskæftiger mig. Jeg troer vel ikke
NB10:146 te til, er det, der gjør mig · Sagen besværlig. / Men alvorlig vil Sagen
NB28:30 / Enten – Eller, ɔ: at · Sagen betjenes Enten – Eller, er en Paategning
NB30:48 Dyre-Msk. / Christeligt maa · Sagen betragtes anderledes, christeligt er denne
NB30:43 see. / Men dette forandrer · Sagen betydeligt. Naar det er dette, som ganske
G, s. 91 de Tilfældighed, saa bliver · Sagen betænkelig nok for de giftefærdige
Oi2, s. 167 estyrelse i det Møde hvor · Sagen blev afgjort » at spare paa Præsterne
Papir 1:1 svare, at det var bedst, at · Sagen blev afgjort af paalidelige Mænd paa
Oi9, s. 373 men som derpaa, da · Sagen blev Alvor, paa Prent iagttog den dybeste
SLV, s. 284 respekteres blev ødslet. · Sagen blev da stillet saaledes, at hun havde
NB17:71 til Doctrin – og for · Sagen blev der ikke gjort det allermindste. /
EE2, s. 69 e vigtige indenlandske Nyhed. · Sagen blev plaideret fra alle Sider, det vil
JC da afbrødes ofte Tankegangen, og · Sagen blev uafgjort. Hvad der ikke sjeldent stødte
BOA, s. 112 et.....«: ja, saa var · Sagen bleven en anden. Genier skal jeg nok komme
BOA, s. 201 a sit Aabenbaringsfaktum: var · Sagen bleven langt vanskeligere for Statskirken,
TTL, s. 404 r Noget; for den Bevisende er · Sagen bleven let, thi han er kommen til at staae
NB32:120 ge paa Χstd., saa var · Sagen blevet kjendeligt, og det havde tvunget
NB17:49 ere jeg bragte som Forf: saa var · Sagen blevet lettere. / Nu vil Opløsningens
NB28:54 ypræst – men nu er · Sagen blevet mig en anden, thi nu er det jo en
LA, s. 69 sløs reflekteret Tid vilde · Sagen blive en ganske anden. Man vilde forstandigen
Not15:13 det, den Elskelige, skulde · Sagen blive for mig til høieste Priis, saa
EOT, s. 266 rer, at saa vilde vel snarere · Sagen blive ham altfor streng. Thi naar Gud i
TSA, s. 102 eller hos Portneren, indtil · Sagen bliver afgjort af de Vise paa 1ste Sahl.
BOA, s. 218 n eller hos Portneren, indtil · Sagen bliver afgjort af de Vise paa 1ste Sahl.
3T44, s. 241 finde dem i at vente indtil · Sagen bliver afgjort. Sæt man døde forinden;
NB22:81 ve bange for at høre Skrifte; · Sagen bliver altfor alvorlig. / Og hele Χstdommens
NB10:155 rer det dem, at de mærke, at · Sagen bliver alvorlig, og de faae en Mistanke
NB18:26 g just denne Eviteren gjør at · Sagen bliver alvorligere. / Og naar vi saa maaskee
DS, s. 157 Men stundom mene Saadanne, at · Sagen bliver en anden derved, at de henføre
NB17:78 greb mod Apostlene og sagt: · Sagen bliver en anden, naar I fremstille den,
TS, s. 96 komme? Er det maaskee, fordi · Sagen bliver for alvorlig, naar det er en Hellig-Aand?
NB7:35 velen spiller op. Det vil sige · Sagen bliver ikke dialektisk. Det Dialektiske
AE, s. 167 e ere endogsaa af de lettere. · Sagen bliver langt vanskeligere, naar man vil
NB31:143 andhed ikke Fremskridt, hvorved · Sagen bliver lettere, nei, hvad der gjør Sagen
AE, note seren vil maaskee erindre: naar · Sagen bliver objektiv, bliver der intet Spørgsmaal
NB11:179 Grunde er det Lavere. Nei, · Sagen bliver videre personlig ell. Personlighedens:
AE, s. 191 sterende, thi jo vanskeligere · Sagen bliver, desto mere fristes man at ile ad
NB18:58 Hvor dette mangler, bliver · Sagen blot mistænkeligere jo flere Forsikkringer
NB33:47 jorde det fiint, gjør jo · Sagen blot værre. / Denne Forskjel kan Evigheden
NB11:165 t, tager man in casu ogsaa · Sagen bort. Hvad vilde man dømme om en Herredsfoged,
NB17:6 ægtighed. / Saa langt var · Sagen bragt ud, at jeg vel endogsaa kunde være
Brev 13 koppen. Men lad os tænke os, at · Sagen bragtes til denne Yderlighed, hvad saa?
BOA, note i Forvirring, ogsaa derved, at · Sagen bringes frem for Mennesker som hverken
NB31:100 samme Religion. / Saaledes stod · Sagen da Χstd. kom ind i Verden: Mskheden
EE2, s. 53 en anden Side, indvendig fra, · Sagen da blev vanskeligere. Men hertil vilde
Oi6, s. 272 n der har Alvoren og kan give · Sagen den Alvor, den i Sandhed har – man
NB20:57 ham. Og saaledes bliver dog · Sagen den samme. Hvis det var En, der ønskede
EE2, s. 230 liver dog, som ovenfor viist, · Sagen den samme; thi hvis han ikke har valgt
Not15:4.h . / Jeg foreslog ogsaa at give · Sagen den Vending, at det var hende, der slog
NB32:54 g han saa foretrækker at give · Sagen den Vending, at han genereust skjenker
NB18:84 r M. ikke at kunne. Saa gives da · Sagen den Vending, at man dog til syvende og
OIC, s. 213 lværks, vovede jeg at give · Sagen den Vending, for saa at see, hvad den gamle
BOA, s. 192 r har vel Øvrigheden givet · Sagen den Vending, har Øvrigheden i den Grad
KG, s. 375 en, ei heller giver den altid · Sagen den Vending, som Klageren og Anmelderen
Papir 459 just havde de Gaver og gav · Sagen den Vending, som maatte lade M. slippe
NB17:28 conseqvent maatte han give · Sagen den Vending: at alt Det, Joh. Climacus
NB24:30 sin Magt, at han kunde give · Sagen den Vending: med det Gode pleier man bringe
NB26:33 somme paa. De vilde da give · Sagen den Vending: Slægten er voxet fra Χstd.
NB21:88 bjektive. / Forøvrigt er · Sagen den, at man i at bestemme Begrebet at prædike,
NB4:94 ychologisk rigtigt engang at give · Sagen denne Vending mod een ell. anden Grundtvigianer.
AE, s. 47 arm, netop han har selv givet · Sagen denne Vending. Da der engang blev Strid
OTA, s. 246 orstaaer sig, lettere bliver · Sagen derfor ikke, desto alvorligere bliver kun
BA, note ed med megen Vigtighed at bringe · Sagen derhen, hvor Constantin begynder, bringe
AE, s. 156 ges i en Forestilling, saa er · Sagen dermed ingenlunde færdig. Et negativt
NB14:132 en vanskeligere bliver dog · Sagen derved; thi naar Den, der har gudd. Myndighed,
BA, s. 321 vor det staaer ( i Forhold til · Sagen det afhandler, er det meget fjernt fra
NB23:109 et: at det Objektive, Læren, · Sagen det er Alt – Subjektet det Ligegyldige.
NB6:76 ve, og jeg meente at skylde · Sagen det, og ham og mig selv. Heldigviis opholdt
AE, s. 10 mig dog, at man ikke opfatter · Sagen dialektisk nok, thi ellers vilde man neppe
NB21:113 cus / / Som Joh. Cl. holdt · Sagen dialektisk paa den Spidse, at Ingen umidd.
NB13:68 er ikke Scenen, holder ikke · Sagen digterisk paa Afstand. / Digteren har i
NB30:111 etisk Lindring heri, saa bliver · Sagen dog den piinlige i Forhold til de Millioner,
NB13:72.b in Næringsvei, thi ell. vil · Sagen dog forekomme Msk. som en Overdrivelse.
NB10:146 esværlig. / Men alvorlig vil · Sagen dog nok blive, skjøndt den blev lagt
SFV, s. 94 af Frater Taciturnus) ladet · Sagen drive saa langt ud til Særhed som muligt
NB22:88 d Mskene, der ikke kunne lide at · Sagen drives saa høit, og derfor ikke glemme
NB15:9 r, at han ikke strax forstod · Sagen dybt nok, at det Begreb han skulde angribe
NB13:75 Begyndelsen« see · Sagen eens. » Begyndelsen« er
BMT, s. 217 Fædrelandet« er · Sagen egenligen bleven langt alvorligere end
NB14:44.h hans Haand. – Men nu er · Sagen egl. afgjort. Og aldrig har jeg den Sag
Brev 83 kke var min Hensigt. Hvordan · Sagen egl. hænger sammen, og hvad min Hensigt
NB17:78 jeg skulde døe førend · Sagen egl. sattes ind. I Tanken om at jeg skulde
Not4:8 Paastand, at vide hvorledes · Sagen egl. var var transcendent ɔ: den oversprang
OL, s. 30 n anseer for Sagen virkelig er · Sagen eller alene er Sagen, ikke bevises derved,
Papir 433 teren har meent at indynde · Sagen eller rettere letfærdigt at faae den
SLV, s. 376 indringen. / Saaledes staaer · Sagen eller rettere paa dette Punkt blev den
NB22:85 de imidlertid ikke. Saa fik · Sagen en anden Betydning for mig, det blev nu
EE1, s. 227 aa de Vedkommende, saa faaer · Sagen en anden Betydning. Medens de Forfattere,
NB18:51 der fra en anden Side giver · Sagen en anden Forstaaelse. Dog anderledes kan
JJ:331 ikke at elske hinanden, men give · Sagen en anden Retning, og naar det saa kniber,
OTA, s. 202 relse; dengang, da han gav · Sagen en anden Vending for at behage Menneskene;
NB8:99 til ved dette lille Tryk at give · Sagen en anden Vending. / Eller en anden Fortolkning.
CT, s. 213 el fornødent, at man giver · Sagen en anden Vending. Saa ville vi tale over
TTL, s. 411 Mange at høre. Saa bliver · Sagen en anden, og saa let, saa forandret, ja
NB21:11 d og streng Afholdenhed: saa var · Sagen en anden, saa var det utvivlsomt, at det,
NB21:11 elig for Principets Skyld. Nu er · Sagen en anden, thi nu er det tvivlsomt, om han
NB15:20 i Han er Kjerlighed: saa er · Sagen en anden. / Dette er rigtigt. Det Urigtige
DS, s. 194 gjøre Tilstaaelser, bliver · Sagen en anden. I Gjennemsnittet af Mennesker,
NB16:60 ikke Χstd. / Nu bliver · Sagen en anden. I sin oprindelige Skikkelse er
BOA, note um mellem Godt og Ondt, saa er · Sagen en anden. Men Abraham er jo en religieus
NB12:138 i Almdl. viser mig, saa er · Sagen en anden. Men hjemme vil det mærkes,
NB21:139 : da maa bemærkes, at her er · Sagen en anden; thi dette er jo fordi til Grund
Brev 304.1 ent Ingen) har pointeret · Sagen en Del Points tilbage, har han dog i en
NB3:38 g skrive. Men saa faaer hele · Sagen en forkeert Stilling. A. er dog i Bogen
TS, s. 62 dog ikke menneskeligt at give · Sagen en ganske anden Vending: at jeg listigt
YDR, s. 115 e Samvittighedssag, da bliver · Sagen en ganske anden. Det bliver saa netop Christendom:
NB8:98 ere Ordre til det Yderste, bliver · Sagen en ganske anden. Det vil gaae Samtiden
NB18:44 Fædrelandet« er · Sagen en ganske anden. Jeg indrømmer villigt,
NB4:20 kjerlighed. Men blandt levende er · Sagen en ganske anden. Jeg kjender ikke
NB21:136 f. Forties det, saa bliver · Sagen en ganske anden. Og Ulykken er just, at
NB10:199 fjerner jeg mig. Dermed er · Sagen en ganske anden; jeg er ikke mere i Charakteren
NB2:137 t mig; men det havde altid givet · Sagen en lidt anden Vending, at jeg havde vidst,
NB20:163 eg erindrer, selv at have givet · Sagen en lignende Vending. Det var oppe hos Giødvad.
LA, s. 74 stand til pludseligen at give · Sagen en ny Vending, fordi Reflexionen er istand
EE1, s. 397 live godt; jeg skal nok give · Sagen en saadan Vending, at De kan lee ad den
EE1, s. 323 rt, og for om muligt at give · Sagen en Vending og motivere min Retirade, udbryder
NB15:86 ar et ganske andet Blik for · Sagen end de almdl. Indvendinger mod Χstd.
KG, s. 291 vilke det dog, hvor forviklet · Sagen end syntes, var lykkedes ham at opdage
3T44, s. 241 e forinden; sæt man, naar · Sagen endelig blev afgiort, var afvant med at
SLV, s. 276 or hende. Dette gjør hele · Sagen endnu besynderligere. En Trediemand vilde
NB27:71 er jeg standset. Og dog har · Sagen endnu for mig en Vanskelighed. Thi om nu
NB15:114 mmen. Forsaavidt er altsaa · Sagen endog blevet værre. Thi før jeg modtog
SLV, s. 28 et afsides Værelse, havde · Sagen engang været bragt paa Bane imellem
NB23:49 stus. / Replik / .... ja, naar · Sagen er af den Beskaffenhed, at den passende
NB15:122 Prøve; men naar saa dog · Sagen er afgjort dermed, er det dog til at overkomme.
BOA, s. 135 an staaer først fast, naar · Sagen er afgjort og Majoriteten vunden, saa længe
Not15:4 nok bringe hende i Ro; men · Sagen er afgjort. Han sagde: jeg er en stolt
NB22:86 re Videnskaben o: s: v: / Men · Sagen er al denne Videnskabelighed har man efterhaanden
NB7:69 indre, det har seiret. / Men · Sagen er altid vil Msket spille Gud paa Næsen,
NB7:59 m og coquettere med Gud. Men · Sagen er at der kan intet usundt Berusende blive
JJ:228 . end sige da Virkeligheden. · Sagen er at det er langt lettere og langt mindre
NB12:176 etning af Værkhellighed. Men · Sagen er at dette med den skjulte Inderlighed
NB10:78 dhed, det er evig vist. Men · Sagen er at Sandheden, gudd. talt, er msklig
AE, s. 338 lot vide hvad Christendom er. · Sagen er atter her blevet forvirret derved, at
Brev 257 ard. / Høistærede! / · Sagen er besynderlig. Hvorfor er Deres Billet
NB14:20 e ak og vee, naar pludselig · Sagen er blevet dem for streng. / Imidlertid
NB14:12 thi om end unegteligt · Sagen er blevet klarere, saa var det dog forstaaet
NB32:62.b paaliggende, men først naar · Sagen er blevet ligegyldig, altsaa først da,
NB17:48 sker er ( han seer selv, at · Sagen er comisk og holder det dog tragisk fat
FEE, s. 49 r enig betræffende Sporet. · Sagen er da adhuc sub judice, og maaskee kommer
EE1, s. 189 e, der siger: nu, Herre Gud, · Sagen er da ikke saa farlig, kan det oprøre
NB18:84 lige siger han: trøster Eder, · Sagen er da ikke saa forfærdelig, den har
NB23:74 n skulde tilbyde sig, fordi · Sagen er dem ubetinget det Absolute, Jeg' et
NB13:92 od de nulevende Χstne. · Sagen er den bestaaende Χsthed er demoraliseret,
NB12:66 verordl. ene er til for Ideen. / · Sagen er den Overordl. er egl. til for at notere
NB32:135.a erne give det Udseende af, at · Sagen er den samme, kun at Klogskaben veed at
Papir 459 resten er forunderligt ved · Sagen er den uendelige Ærbødighed og Veneration,
NB21:127 for at notere Idealerne. / · Sagen er den, Χstdoms Forkyndelse skulde
NB32:120 e Testamentes Χstdom. · Sagen er den, at den Vending Forsvarerne skulle
NB7:100 an er det eneste Vanheldende.) / · Sagen er den, at egl. er Christd. altfor glædelig,
KG, s. 375 Du, som selv er skyldig. Men · Sagen er den, at om end ethvert bedre Menneske
NB2:157 t offre sit Liv for Sandheden? / · Sagen er den, den dogmatiske Tale om Christi
NB4:72 selv Rede for hvad jeg gjør. / · Sagen er den, der skal ikke doceres, hvad j
NB31:54 de Andre«. / Men · Sagen er den, det at være til og Tilværelsen
NB:155 pmærksomme paa hvad de have. / · Sagen er den, det vor Tid behøver er Opdragelse.
NB4:106 anerne ligger en Misforstaaelse. · Sagen er den, Grundtvigianerne bilde sig ind
SD, s. 223 nsitet er Fordybelse i Synd. · Sagen er den, han er i den Tid, han seierrigt
NB5:23 jeg staae mig godt i Verden. · Sagen er den, i alt hvad jeg skal foretage mig,
KG, s. 344 t være Selvkjerlighed. Men · Sagen er den, i Kjerligheds-Forholdet mellem
NB29:2 o: s: v:. / Jo ganske vist. · Sagen er den, Ingen tør i vor Tid være
Brev 40 netop være, at have tabt. · Sagen er den, jeg er egentligen forelsket i Omgangen
IC, s. 106 r Du Dig ind i et Bedrag. Men · Sagen er den, man har i Christenheden kun et
NB2:82 elv, at Du bliver forfulgt. / Men · Sagen er den, man vil saa gjerne, naar man dog
Brev 85 en. Deri har Du ikke ganske Uret. · Sagen er den, naar jeg i det første Brev forsikkrede,
NB32:144 d at gjøre er idel Salighed. · Sagen er den, Verden mener, at det dog for en
NB33:54 igt, komme fra Individet selv. / · Sagen er den. Naar Gud skal elske et Msk, og
NB14:36 hed saa forarges de alligevel. / · Sagen er den. Naar jeg forstaaer Noget i Mulighed,
JJ:331 de dialektiske Svingninger. · Sagen er den: alt det Mangfoldige, dybt og herligt
NB7:55 t være christelig grusom. · Sagen er den: den øieblikkelige Hjælpen
KG, s. 349 er Dig til en Afdød. / Men · Sagen er den: det er sandeligen en vanskelig
NB:214 ldent seer en saadan i Sandhed. / · Sagen er den: i evig Forstand er der slet Intet
LP, note eller anden speculativ Journal. · Sagen er den: som Skoledrenge snyde de sig et
NB3:57 vde saa mange Subscribenter. Nei, · Sagen er denne deels er Tiden demoraliseret,
NB2:138 en og Daarerne paa mig. Men · Sagen er denne G. foragter selv de Legioner han
OTA, s. 405 u ellers ville nævne! Men · Sagen er denne, at her strækker endnu den
NB2:138 ara, findes Exempler herpaa. Men · Sagen er denne, det staaer ogsaa indordnet i
NB3:41 e, og nu igjen paa Omslaget. · Sagen er denne, han indseer meget godt, at det
NB8:17 mme nogenlunde derfra o: s: v:. / · Sagen er denne, Idealet maa nødvendigviis
NB29:14 nne Præster o: s: v:. / Men · Sagen er denne, intet, intet Msk, og lige saa
Brev 24 gjøre Mit for at faae dem. · Sagen er denne, jeg har laant dem ud til Fru
KG, s. 301 at have været Kjerlighed. · Sagen er denne, man kan ikke ophøre at være
SD, s. 173 mt ikke, Tro og Viisdom. Men · Sagen er denne, med Aarene kommer Mennesket,
CT, s. 201 orstaaer Mennesket ydmygt, at · Sagen er denne, om han troer, at Gud er Kjerlighed,
NB14:44 ende. Det var d. 19 Novb. / · Sagen er denne. / I Betragtning af, at hun formodl.
NB10:199 ed, jeg har holdt ud. Nei, · Sagen er denne. Bundet i ulykkelig Tungsind,
Brev 173 ndres Fødselsdage tilsammen. · Sagen er denne. Da Tiden til Confirmationsdag
SD ialektisk vendes paa en ny Maade. · Sagen er denne. Den Gradation i Bevidstheden
NB5:48 vil blive sande Χstne. / · Sagen er denne. Det at blive Χsten er den
NB9:78 og her skal jeg blive. / Men · Sagen er denne. Det forrige Aar ( da jeg skrev
SD, s. 185 d er saa fortvivlet som her. · Sagen er denne. En Lidende har gjerne en eller
NB24:168 / Jeg er en Redelighed. Og · Sagen er denne. Ethvert eenfoldigt Msk. kan jo
NB35:17 telige Præken og Præken. / · Sagen er denne. I Generationernes Løb er Slægten
IC, s. 214 er givet, at Alle ere det? / · Sagen er denne. Naar, Kredsen rundt, Enhver bestemmer
NB27:59 af, nogen Accommodation. / · Sagen er denne. Reent idealt skulde det, hvad
IC, s. 216 le vare i Sandhed Christne. / · Sagen er denne. Ved den idelige Betragten af
NB7:35 ne. Dette er aldeles udialektisk. · Sagen er denne: Χstd. hjælper absolut,
NB9:3 sige, naar man seer det nærved. · Sagen er denne: deres Liv er forblevet i Middelmaadigheden,
AE, s. 385 e nok finde Analogier hertil. · Sagen er denne: Individet bliver først uendeliggjort
SLV, s. 61 saa den Ko faaet Adriene paa. · Sagen er denne: vækker Qvinden Idealiteten
NB6:78 v utro. / Vi faae nu at see. · Sagen er det er mig, der skal opdrages, og dertil
NB30:18 an da er beskeden og beskeden. / · Sagen er det Majestætiske har det almdl. Msk.
NB23:36 / Selv om det gik igjennem, · Sagen er dog feil betjent, og der er et indirecte
NB23:74 ar en Slags Sag – men · Sagen er dog lige saa meget, at man vil sin egen
NB34:23 Fadder til al Verdens Børn. / · Sagen er dog saa simpel: at frelse Slægt,
BOA, s. 136 oriteten er paa deres Side og · Sagen er dreven igjennem: saa først kommer
NB30:110 da vil jeg svare: Sludder; · Sagen er Du føler Lyst til at avle Børn.
NB11:29 Andet end Sludder, det viser, at · Sagen er En alvorlig, og at man tager den alvorlig.
NB25:68 s: v:) / 2 / Men, men, men, · Sagen er en anden. Χstd. er ikke hvad der
NB24:24 han midt i Virkelighed, og · Sagen er en ganske anden. / Goldschmidt. /
NB15:82 t man er bedre end Tiden. / · Sagen er en ganske anden. Det Totale, hvori jeg
NB27:41 nt af Dit Liv fortryde det. / O, · Sagen er endnu alvorligere: hvis Du nu ikke vover
NB24:105 mig og Dig siger jeg. / Ja · Sagen er endnu galere forrykket. Naar Χstus
NB30:109 den rædsomste Blaserethed. / · Sagen er Epicuræismen mærker, at det kniber
NB33:37 varetages af Enkeltmand, at · Sagen er for alvorlig til at kunne varetages
NB4:160.a ille være sig selv. / / Men · Sagen er for et rhetorisk Anlæg er Opgav
NB32:137 ke Maskerade-Udleiere udleie. / · Sagen er forresten ganske naturlig. Efterhaanden
NB29:66 vagt opleve det Lignende. / · Sagen er Forskjellen mellem Gud-Msk. og Sandheds-Vidnet
NB4:160 ruges men mere skjult i Taler. / · Sagen er førend jeg egl. kan begynde at
SLV, s. 256 ig i hele sin Ubetydelighed. · Sagen er gaaet ind for en høiere Ret; jeg
NB10:96 til de Anseetere, at tie. / · Sagen er ganske i sin Orden. Der er blot in casu
NB10:85 paa hvilken de benyttes. / · Sagen er ganske rigtigt. Det vilde netop have
NB29:70 r bryder mig stort derom. / · Sagen er ganske simpel et Angreb paa Charakteren
NB29:39 Χstd. som Trøst. / · Sagen er ganske simpel, han er jo løgnagtigt
NB31:69 ingen Pligt mod Gud. / Charmant! · Sagen er ganske simpel, Mskhedens Interesse ligger
KG, s. 369 det Christelige i Barndom. / · Sagen er ganske simpel. Christendommen har afskaffet
NB11:130 gt kan jeg ikke gaae ud? / · Sagen er ganske simpel. Da ethvert Msk.s Liv
NB30:36 Lidelse eller vel endog mere. / · Sagen er ganske simpel. Dersom Lidelse stod i
NB21:153 ti-Climacus med Oppositionen. / · Sagen er ganske simpel. Det Bestaaende paa det
AE, s. 465 hen i Søndags-Fjernhed. / · Sagen er ganske simpel. Det Comiske er tilstede
NB9:64 d, Feighed, Forstandighed. / · Sagen er ganske simpel. Det maatte da være
NB17:102 man reent afskaffet. / Sagen. / · Sagen er ganske simpel. Det N. T. er yderst let
SLV, s. 357 et nu, vi forstaae hinanden. · Sagen er ganske simpel. Du giver blot en Erklæring
Papir 337 rmeste Familie er jeg vel ikke. · Sagen er ganske simpel. Du veed jo, jeg var forlovet
NB18:85 al være Sandhed i denne? · Sagen er ganske simpel. Enhver, der veed nogen
DS, s. 250 g, som den var i Begyndelsen. · Sagen er ganske simpel. Ethvert Menneske, der
NB23:111 Troen er det langt Vigtigere. / · Sagen er ganske simpel. For at faae Troen maa
NB22:65 hed en upraktisk Overdrivelse. / · Sagen er ganske simpel. Forholdene ere endnu
Brev 272 e for mig qua Spadserende. · Sagen er ganske simpel. Hvad vise og forstandige
NB34:40 ronie, en bidende Ironie. / · Sagen er ganske simpel. I sin Majestætiskhed
NB15:69 der trængte til Χstd. / · Sagen er ganske simpel. Jeg havde religieust,
NB24:90 / opløste / Om mig selv. / / · Sagen er ganske simpel. Med Sandhed kan jeg sige
KG, s. 161 at ville elske den Usynlige. · Sagen er ganske simpel. Mennesket skal begynde
NB12:138 g nok lære Historien. / · Sagen er ganske simpel. Min Forstand sagde mig
NB31:139 Χstds Forkyndelse! / · Sagen er ganske simpel. Naar det gjælder om
NB17:63 ærk. Nei, nei, lille Børn, · Sagen er ganske simpel. Skaf een eneste virkelig
NB27:68 at han blev dømt fra Livet. / · Sagen er ganske simpel. Sophisterne vare det
JJ:470 kkelig retfærdiggjorde sig. · Sagen er ganske simpel. Straffen er opfunden
NB10:140 . / Christelig Recept. / · Sagen er ganske simpel. Tag det N. T. for Dig,
NB11:97 kab mell. Verden og Χstd. / · Sagen er ganske simpel. Tag det n: T: for Dig
NB10:153 aa min Paaklædning. Men · Sagen er ganske simpel. Vil man lægge Mærke
NB14:135 edbliver at lege Religieusitet. · Sagen er ganske simpel: i Grunden troer man ikke
NB11:165 til at vide, hvad han gjorde. / · Sagen er ganske simpel: mod hvad der gjør
KKS, s. 104 lt at forholde sig til Ideen. · Sagen er ganske simpel; man kan spørge saaledes:
NB29:24 ei heller gaaet saaledes hen. / · Sagen er ganske simpelt. Det det nye Testamente
NB29:98 Prof. N. selv ret vidste det. / · Sagen er her kunne ligge en afgjørende Collision:
NB13:70 n Stund skulle I see mig. / Nei, · Sagen er i Χstheden uendelig værre og
NB36:25 om ikke er Χstd. / Men · Sagen er i denne syndige Verden anseer man det
Brev 49 kun Tvivlen om min Troskab. · Sagen er i en vis Forstand ganske simpel og dog
SLV, s. 216 det, og fundet mig hjulpen. · Sagen er i Grunden let nok undtagen for Den,
NB9:74 naar jeg blot kommer ud. Men · Sagen er i Kraft af denne Anelse kan jeg sandeligen
BOA, s. 136 det behøves ( saa længe · Sagen er i Minoriteten) men først staaer fast,
OiA, s. 11 nde før hans Afreise; thi · Sagen er ikke af den Natur, at jeg gad skrive
NB32:135.a Lidelse. Men det er Løgn, · Sagen er ikke den Samme, er ikke det Ubetingede,
NB20:71 ed fortære i et halvt Aar, og · Sagen er ikke kommet videre. Nei, En, der for
AE, s. 100 « siger han, » · Sagen er ikke saa vanskelig, De træder blot
NB7:88 Msk. fast i Vrøvl. / Men · Sagen er ikke saa vanskelig. Der er i Gud ( i
CT, s. 21 Hvorledes er dette muligt? Nu, · Sagen er ikke saa vanskelig. Hverken Lilien eller
OTA, s. 150 ønnen jo det Fristende. / · Sagen er ikke vanskelig. Dersom en Mand vil elske
TSA, s. 107 ar heller ingen Myndighed. / · Sagen er imidlertid denne. Tvivlen og Vantroen,
BOA, s. 223 har heller ingen Myndighed. / · Sagen er imidlertid denne. Tvivlen og Vantroen,
EE2, s. 101 » Menigheden«. · Sagen er imidlertid ikke saa farlig; men jeg
NB5:88 en Bestemmelse: som Alvor. / · Sagen er jeg forstod Goldschmidt og Consorter
Oi10, s. 393 g religieus Trang i ham. Og · Sagen er jo let bragt istand; han beder blot,
NB11:165 e Sagen selv. Hvilken Sag? · Sagen er jo med ell. mod hvad der har udgivet
NB8:58 en, saa skeer det ogsaa; thi · Sagen er jo, at enhver Bøn maa gjøres dialektisk,
TSA, s. 79 aa, tør et Menneske, naar · Sagen er kommen til den Yderlighed, at lade dem
KKS, s. 99 kan faae Tyngde nok paa sig. · Sagen er kun, at Angsten slaaer absolut rigtig
BOA, s. 146 ntligen holdt sin Beslutning? · Sagen er kun, at Reflexionen og Tiden ikke faaer
ET, s. 169 es, jo mindre forfærdeligt. · Sagen er langt forfærdeligere: der er kun
NB36:16 beskyldt for Jesuitisme. / · Sagen er let forklaret. Det at han har Fremtiden
NB12:101 k være langt vanskeligere. / · Sagen er man tager det ikke saa nøie med hvad
NB21:125.b , hvor jeg har gjort det. · Sagen er man vil helst slippe saa hurtigt som
NB2:207 ang bliver en Opvækkelse. Men · Sagen er man vil selv spille Forsyn. Saa bliver
SLV, s. 231 t af yderste Evne, men fordi · Sagen er mig saa vigtig. / O! blandede Smerte!
NB10:194 ens Øine al Anseelse. / · Sagen er Msk. forstaae ikke hvad det Høieste
NB7:83 en kunde udholde denne Tanke! Men · Sagen er Msk. tænke ingen Tanke ud. De blive
NB9:30 bliver anseet for gal. / Men · Sagen er Mskene have hittet paa saa mange Kunster
NB14:33 e med Virkeligheden. / Naaden. / · Sagen er Naaden er ikke saaledes en fix og færdig
NB7:5 til at udsætte sig for. / · Sagen er nemlig den, de fleste Msker ane end
NB20:34 fter, at Du havde udgivet dem! / · Sagen er nemlig den. Disse Skrifter vilde kaste
NB24:84 nd trængte til Mskene. / · Sagen er nemlig den. Socrates er en Skeptiker,
BI, s. 341 viklet sin Betragtningsmaade. · Sagen er nemlig denne: Solger er aldeles løben
NB18:50 gt og Blødagtighed. / · Sagen er nemlig, lad os istedetfor det forvirrende
NB14:44 egribeligt, hvad jeg vil. / · Sagen er nu afgjort. Thi fast staaer det –
2T44, s. 190 meget lidende som handlende. · Sagen er og ikke saaledes forfærdelig, som
NB21:41 m bedst forstaaer, hvor alvorlig · Sagen er og kan blive, gjerne vilde have saa
Oi5, s. 244 et skulde jo ret betrygge, at · Sagen er personlig! Dog Eeden – Eeden,
NB4:73 fra at være en Daarekiste. Men · Sagen er Pressen er feig mod Pressen, just fordi
NB6:86 fældige Omstændigheder. Nei · Sagen er Præsten skal ikke være en Taler,
NB10:107 noget ganske bestemt). Men · Sagen er Præsterne leve ikke selv i det Religieuse,
AeV, s. 81 Tilfældighed gjeldende. / · Sagen er saaledes aldeles ubetydelig, kun ubehagelig
PS, note e saa ondskabsfulde; men mon dog · Sagen er saaledes bragt paa det Rene i vor Tid,
NB34:39 lot med to Ord vise Forholdet. / · Sagen er saare simpel, naar man blot husker paa,
NB18:73 g ikke Mod til; men mig synes at · Sagen er simpel saaledes. / Χstd. forkyndes
NB21:135 det i Almdl. forkyndes. / · Sagen er simpel. Dersom jeg var Aand, saa var
NB12:150 Om » hende.« / / · Sagen er uhyre vanskelig, ogsaa saaledes. /
NB26:68 er muligt, naar Du afdøer. / · Sagen er umiddelbart naturligt elsker Msk. ikke
Papir 497.b e! Troer Du det stikker i, at · Sagen er vanskelig – jo, den er blevet
HG, s. 159 ente fastsætter. / Naar saa · Sagen er vendt saaledes, saa vil det vise sig,
NB25:107 at indlade sig paa Sligt? / Men · Sagen er, Χstd er det Ubetingede. Dermed
NB9:72 ære mindre Grusomhed. Nei · Sagen er, Χstus er det Absolute, og denne
NB36:13 mfruer, de sande Jomfruer. / Men · Sagen er, Alt hvad der angaaer Dyre-Bestemmelsen
OTA, s. 389 klart, hvad Opgaven er. Men · Sagen er, at denne Meddelelse ikke kan paa nogen
NB3:45 ræst mener hvad han siger, men · Sagen er, at der ordentligviis, existentielt,
NB6:47 vad enhver Svømmer veed. / Men · Sagen er, at directe er det ikke til at bevise;
EE2, s. 86 d man skal gjøre ud deraf. · Sagen er, at Familien eier en saadan Eiendommelighed,
NB33:37.a aa det Regjerendes Opgave. Men · Sagen er, at Gud, som den uendelige Concretion,
CT, s. 216 skjel mellem Ret og Uret; men · Sagen er, at i Evigheden skal Du ikke først
KG, s. 347 derledes end de gjøre. Men · Sagen er, at i Forhold til anden menneskelig
NB11:107 evet een eneste Monolog. / · Sagen er, at jeg har for dybt forstaaet, at Sandheden
Brev 295 ligger og smøler herude. Men · Sagen er, at jeg i forrige Uge blev meget syg;
NB29:7 nden Stræben i Tiden. / Men da · Sagen er, at jeg just ved at bestemme mig eensartet
NB29:107 bliver ihjelslaget. / Men · Sagen er, at siden Martyrernes Tid, har Gud ikke
NB22:42 forskrækkelig Overdrivelse. / · Sagen er, at vistnok de Fleste lade sig bedrage
NB35:16 m Skole-Øvelsen dertil. / Men · Sagen er, Begrebet af det Ubetingede, og Forestillingen
NB12:21 , at man ikke kan begribe Troen. · Sagen er, christeligt skal » Præsten«
Brev 298 at man ikke kan begribe Troen. · Sagen er, christeligt, skal » Præsten«
Papir 525 , en frygtelig Reformation; thi · Sagen er, Christendommen er egl slet ikke til,
NB36:22 vil gjøre Eder frie! / / Men · Sagen er, den Art Frigjørelse, som Gud og
OTA, s. 427 et er dem og ham mellem hvem · Sagen er, den haaner ham endnu i det sidste Øieblik,
NB18:78 te Forstand Elendige behøver. · Sagen er, den i strengeste Forstand Elendige
NB23:123 an holde ud med den. / Men · Sagen er, denne Vei er saa langsom, det er en
NB21:141 ust bevare et Bestaaende. / Men · Sagen er, dens Forfatter er ikke en Embedsmand,
NB10:112.a de udtrykker det Lidende. Men · Sagen er, der er i Χstheden omtrent so viel
NB13:17 Satan, Du er mig til Forargelse. · Sagen er, der er i Maria i det Øieblik ogsaa
NB36:33 Øieblik er eet Msk. nok. Men · Sagen er, der kan gaae Aarhundreder inden et
NB29:23 d det er ham indrømmet. / Men · Sagen er, der lever iblandt os, der har i umindelige
NB17:8 ele bliver Satire over os selv. / · Sagen er, der maa gjøres Tilstaaelser; vi
NB11:47 bliver han haanet og spottet. / · Sagen er, dersom et Msk. har en lykkelig Umiddelbarhed,
NB10:163 om med; thi jo alvorligere · Sagen er, desto større min Forpligtelse og
IC, s. 71 man seer det i Virkeligheden. · Sagen er, det er for ophøiet til at man kan
NB10:111 k gjøre de det uvilkaarligt. · Sagen er, det er som en Art Besathed, fremkaldt
IC, s. 72 den af Frygt for Menneskene. · Sagen er, det er Verden magtpaaliggende at bevare
NB27:43 saadan Aand er virkelig til. Men · Sagen er, det er, for Den, der forstaaer dette,
NB10:146 var jeg ikke ugunstig. Men · Sagen er, det havde maaskee været en Usandhed,
NB22:42 den Eet og det Samme. / Men · Sagen er, det Numeriske udøver en sandselig
NB9:64 at indlade sig med Gud. Men · Sagen er, det skal han hell. ikke, han skal just
NB16:49 ne, saa er det jo hans Valg; men · Sagen er, det viser sig, at der laae noget meget
NB12:117 et egl. Derivations-middel. Men · Sagen er, dette Derivations-Middel er Mynster
NB30:61 ske gjør Udslaget. / Men · Sagen er, dette Forhold kan ikke let indtræde,
SFV, s. 103 skal være det Evige. Men · Sagen er, doceres kan denne Categorie ikke; det
NB3:77 skal være det Evige. Men · Sagen er, doceres kan denne Kategorie ikke; det
NB20:28 nen blive livsfarlig. / Men · Sagen er, en Handling væsentlig mærket
NB20:22 vil nok lade sig gjøre. · Sagen er, endnu tør man ikke ret rykke ud
NB24:117 r ikke gik ind derpaa. Men · Sagen er, ethvert Msk. i Χstheden har inderst
NB6:27 maatte Gud slippe mig. / O, · Sagen er, Gjenstanden er for lille jeg tør
NB11:51 ener at kunne vove det. Ak, · Sagen er, han er hverken en Dialektiker ei heller
NB22:173 rivat at forklare Mit. Men · Sagen er, han forstaaer tillige, at der ved dette
IC, s. 135 at han er en Egoist.« · Sagen er, han kan ikke ret fastholde den Tanke,
IC, s. 135 nsees for det Gode han er; og · Sagen er, han kan kun forstaae et Incognito,
NB5:30 lighed. ( O, den Skjelm, thi · Sagen er, han vidste at Udødelighed er en
Papir 371:2 mene, der er et Valg, og · Sagen er, hvilken Pige? Den Primitivere vil maaskee
NB11:101 Det har slaaet mig. Men · Sagen er, hvor finder man nu saadanne Geistlige,
NB6:21 begyndt min Forfatter-Virksomhed. · Sagen er, i den saakaldte bestaaende Χsthed
NB6:44 top skal gjøre Lykke i Verden. · Sagen er, jeg er dog maaskee baade for svag og
NB13:35 de har bragt mig i dem. Men · Sagen er, jeg forstod langt fra, hvad der laae
NB15:77 gt en fatal Contra-Kugle. / · Sagen er, jeg troede at jeg var, som jeg ogsaa
NB4:78 det til som jeg behøvede. Men · Sagen er, jeg vilde være lidt klog, selv arrangere
NB11:127 om den rige og fattige Mand. / · Sagen er, Jøderne og Mskene i Almdl. gjør
NB30:133 d der er Ydmyghed og Qval. · Sagen er, kunde de forstaae det som det i Sandhed
NB27:68 æsten bange for mig. Thi · Sagen er, lidt Klinken og Kluddren og Lappen
NB5:105 d det er at vælge. / Men · Sagen er, M. har dog egl. saa smaat hjulpet sig
NB14:123 øre en lille Indrømmelse. · Sagen er, man er altid mistænkelig mod Subjektiviteten,
NB19:88 afsted ud i det Verdslige. / Men · Sagen er, man er angest for det egl. anstrengede
NB19:87 større og større. Men · Sagen er, man forguder den sandselige Vedhængen
NB7:12 urde dog nok være Løgn. Men · Sagen er, man forvexler ( og dette er Χsthedens
Papir 508 t, at her igjen er Tyvesproget. · Sagen er, man har en hemmelig Gru for at tage
SD, s. 240 argelse, undgaaer de Fleste. · Sagen er, man har reent glemt dette Christelige:
NB4:58 e min Lære om den Enkelte. Ja, · Sagen er, man kan nok forstaae den, men man
NB8:44 En med at give En Kræfter; thi · Sagen er, man maa nu tage sig sammen, just fordi
NB6:45 Forlegenhed med noget Enkelt. Men · Sagen er, man seer heraf indirecte, at denne
NB2:205 evise Elskovs Salighed. Men · Sagen er, man troer ikke mere – ak og saa
NB25:11 at Gud dog vel er til endnu. Men · Sagen er, man troer ikke, man efteraber historice.
NB4:57 Lære om den Enkelte. Ja, · Sagen er, man tør det ikke. / Og naar En Intet
NB12:101 st – for Spedalske. / Men · Sagen er, man vil helst selv nyde Livet o:s:
NB23:92 gte religieus Taktik. Men · Sagen er, man vil saa gjerne vise, at man har
NB24:91 std. vendt reent forkeert. / · Sagen er, man vil sku nok helst være fri for
NB30:78 risum teneatis amici! Nei, · Sagen er, med stigende Cultur voxer Msk. i Bevidstheds-Livets
NB9:72 ehandle ham paa den Maade. / · Sagen er, Medlidenhed skal og maa den Religieuse
NB10:16 prindelige Forsæt. / Men · Sagen er, min pecuniaire Bekymring og især
NB2:198 t og henrettet som Oprører. / · Sagen er, Mskene mangle i Almdl. Phantasie til
NB6:51 ing gjør det. – Men · Sagen er, naar en Mand tillige er Noget kort
NB10:140 Skyld spar Dig selv. / Men · Sagen er, o den ulykkelige Forvirring, er at
NB28:100 ind paa den Art Uegennyttighed. · Sagen er, Oppositionen hjælper sig med en
NB22:43 lper os til at slaae af. / Men · Sagen er, ordentligviis tages de høieste Tanker
NB13:65 e uheldigt betegnet derved. · Sagen er, Peter har aldrig været ung i aandelig
NB5:2 stendommen ordentligviis har. · Sagen er, Præsterne og Videnskaben o: s: v:
NB2:160 g troer snarest det Sidste. · Sagen er, saadan et Msk. kommer aldrig primitivt
DBD, s. 129 d en talrig Børneflok. Men · Sagen er, saaledes vilde Luther sige: »
NB13:16 e. Ultimatum for denne Gang. / / · Sagen er, saasnart jeg tænker nærmere paa
NB17:72 g har klaget over Uret. Men · Sagen er, Stilling har jeg heller aldrig saaledes
NB30:80 ed, ædel Msklighed o: s: v: / · Sagen er, Sætningen er Mskets egen Opfindelse,
NB14:140 r redelig Bekjendelse; men · Sagen er, vi ere listige og unddrage os ved allehaande
NB14:13 ristendommens Udbredelse o: D. / · Sagen er, vi kunne dog ikke ret danne os en Forestilling
NB27:74 forholder det sig nok ogsaa. Men · Sagen er, vi Msker ville helst blive i denne
NB14:88 dnere: hans Liv er bedre. / · Sagen er. Man skal erkjende, at der i sidste
PPM, s. 137 get ganske Andet, end den er. · Sagen er: » var Biskop Mynster et Sandhedsvidne,
NB10:110 d Præsterne præstere. Men · Sagen er: Χstd skal antages. Det er den
NB3:65 rydelser: at slaae ham ihjel. / / · Sagen er: Christus er ikke Kjerlighed, og a
NB20:152 den indirecte. Nei, o nei. Men · Sagen er: der er aldrig født noget Msk, der
NB28:73 tte Svar ikke afgjørende. Men · Sagen er: det at stifte Partie, at danne Skole
NB30:54 ig langt bedre end Manden. / Men · Sagen er: det er just Styrke at kunne tage mod
NB18:16 ket Foredrag der er det rette. / · Sagen er: det man nu kalder Prædiken ( ɔ:
NB29:14 ns Regnskab imøde. / Men · Sagen er: Dommen, og Regnskabet og Evighedens
PPM, s. 137 r? er dette Sandhed?« · Sagen er: en fra min Side gjort energisk Protest
NB22:146 anger jeg egl. ikke. / Men · Sagen er: hun har maaskee Intet faaet at vide
NB14:144 , at han blev gal. / Nei, · Sagen er: i Forhold til det Vigtigere, det Ualmindeligere,
NB17:23 g til min Stræben. / Men · Sagen er: jeg har arbeidet og præsteret paa
NB33:51 at faae Manden erklæret gal. · Sagen er: ligeoverfor Charakteer at skulle have
NB23:18 else med min Samvittighed. / Men · Sagen er: man føler eet eller andet Tryk;
NB16:99 , som at Jorden er til. Men · Sagen er: sagt kan man ikke engang faae det.
NB17:20 vare: ja, saaledes er det. / Men · Sagen er; De i Χstheden, der ville være
NB11:211 r En at bære den. / Men · Sagen er; mig selv, i almdl. menneskelig Forstand,
JJ:34 dnu staaer det i hans Magt at give · Sagen et andet Udseende, der forandrer Alt og
FB, s. 176 Begreb om Tiden. Herved faaer · Sagen et andet Udseende. Ethiken er ikke god
NB14:90 tid nogle Dage gaae hen, men gav · Sagen et religieus Udtryk for mig; og handlede
NB23:212 en rhetoriske Vending let giver · Sagen et saadant Sving, at Opmærksomheden
NB21:162 Det var da engang at give · Sagen et Sving. / Pascal. / / Det er en meget
SLV, s. 403 t. Nu er han i det og griber · Sagen ethisk an, medens den religieuse Mulighed
EE2, s. 266 ar et Menneske derfor vil see · Sagen ethisk, vil han see det, at have Penge,
SLV, s. 280 jeg saa let til at betragte · Sagen evigt, og evigt seet kan jeg jo gjerne
NB3:38 Nebensach, men hvor let, at · Sagen faaer den Vending: at det skulde være
AE, s. 23 traherer ved sin Erudition, og · Sagen faaer det Udseende, som var Problemet fremsat
SLV, s. 113 Forstanden bliver latterlig. · Sagen faaer imidlertid et forskjelligt Udseende
NB32:127 ilket ganske andet Syn paa · Sagen faaer man saa end man ellers har! Jeg kunde
TS, s. 83 re. Det skeete ikke saaledes, · Sagen fik en anden Vending; men selv i det Øieblik,
PS, s. 293 aft af det heldige Udfald som · Sagen fik, forsmaaer at naturaliseres under en
Brev 83 fordi jeg ingenlunde ansaae · Sagen for afgjort, og min Ridderlighed forbyder
SBM, s. 141 ldes fast, dette Enhver, hvem · Sagen for Alvor beskæftiger, hver evige Dag
NB24:151 saa bliver man vred, saa bliver · Sagen for alvorlig. / Og endnu forfærdeligere:
G, s. 91 nge Besværligheder og tager · Sagen for alvorligt. – En gemytlig Husven
Oi6, s. 274 re bedre og vanskeliggjøre · Sagen for Den, der virkelig har Opgaven. /
NB15:47 agina for at antyde, at dette er · Sagen for Gud. / / / See det er en Situation
JJ:495 det Msk. hos Gud, at indstævne · Sagen for Guds Domstoel: da gaaer det ham som
NB8:33 tyrke nok til, for at lindre · Sagen for hende, at udtrykke at jeg var en Skurk,
NB22:55 reent uden for, for ikke at tage · Sagen for høit. Man kan dog være sig bevidst
NB19:89 Gang ogsaa har gjort Mskene · Sagen for let ved min Underfundighed, der i saa
NB16:87 om i en vis Forstand til at tage · Sagen for let. Han burde have gjort det indlysende,
NB12:120.b ret mig selv. Men derved blev · Sagen for mig en Enekamp med Gud. Gud kan i ethvert
NB9:78 it Inderste, naar jeg betænker · Sagen for mig selv) kun da kan og vil jeg tale
JJ:495 Lumskhed, at han gik hen og angav · Sagen for Politiet. Et virksomt og nidkjært
Papir 469 f samme Mening, han anseer · Sagen for saa alvorlig, at han maa betinge sig
NB18:26 en, ikke var jeg Den, der gjorde · Sagen for streng ell. anmassede mig for meget.
NB22:88 Andre som Den, der ikke gjør · Sagen for svær. / Jeg har selv alvorlig taget
KG, s. 374 , at han i sin Harme anmeldte · Sagen for Øvrigheden, hvor skammeligt han
BI, s. 252 e, her gjelder det om, at see · Sagen forfra, bagfra, at snakke hist op og her
BI, s. 170 ed, at den anden Bog begynder · Sagen forfra, begynder med Begyndelsen, maa ingenlunde
NB13:62 rved dem til, enten at tage hele · Sagen forfængelig, ell. i et senere Øieblik
NB15:77 . havde begyndt med at tage · Sagen forfængeligt. / Men noget anstrænget
BOA, note at, vilde betænke hvorledes · Sagen forholder sig i Forhold til negative Resultater.
NB28:25 tyrkede just den Tanke ham: · Sagen forholder sig jo saaledes, at Du, hvis
BOA, s. 157 k, Ak, det er en Feiltagelse; · Sagen forholder sig omvendt, fordi Tænkeren
SLV, s. 138 gjør det i Ægteskabet. · Sagen forholder sig omvendt. Det er en Fornærmelse
NB27:8 dog vel meget af den, og stiller · Sagen forkeert. / Er det Χstds Mening at
NB31:2 se, og derfor vende de altid · Sagen forkeert: at der behøves en lang lang
NB20:89 aliteten tro, forresten seer han · Sagen forqvaklet – og nu siger han, nei
Papir 45:2 det sig nemlig saaledes, saa er · Sagen forstaaet, da nemlig det Kantede er Tilbøiligheden
Brev 271 , og hvilken Interesse for · Sagen forudsætter hans Antagelse ikke, at
NB14:5 altsaa for at lindre hende · Sagen forvandler han sig virkelig til en Skurk,
BOA, s. 233 ærksom paa. Hos Hegel blev · Sagen forvirret derved, at han med sin uhyre
NB17:51 rstaaet – og saaledes blev · Sagen forværret, endnu mere ved min Uforandrethed.
SLV, s. 158 uften, saa vil jeg ogsaa see · Sagen fra en anden Side. / Jeg siger da ikke,
EE2, s. 158 ie. Jeg vil derfor begynde · Sagen fra en anden Side. Tænk Dig et ungt
Oi4, s. 218 t sig, men, falsknende, taget · Sagen fra Grunden af – at vinde Menneskene
NB22:124 Jeg har, netop for at tage · Sagen fra Grunden, ogsaa rettet et Angreb i Retning
Brev 227 l De som jeg vil, saa skal · Sagen fra min Side blive fremmet med al mulig
NB27:86 er tillige en anden Side at see · Sagen fra, som H. H., saavidt jeg erindrer ikke
NB15:49 . / / Jeg havde atter taget · Sagen frem jeg havde tænkt mig: Regnskabet,
SLV, s. 117 rst tage en anden Side af · Sagen frem. Forelskelsen bliver i Almindelighed
NB14:44 har Data for) tog jeg atter · Sagen frem. Jeg lod anden Gang en Digter forsøge
NB12:28.a kylder jeg hende atter at tage · Sagen frem. Tiden dertil er ogsaa mig som anviist
NB11:118 maa dog ogsaa en anden Side af · Sagen fremdrages. Saa længe Χstus var
NB21:96 jeg endog blev udviklet og · Sagen fremmet; den begynder at faae Mod til at
IC, s. 239 usinde og tusinde Præster. · Sagen fremstilles da saaledes, Præsten siger:
NB32:117 nske sjeldent, at man seer · Sagen fremstillet saaledes, at der nu vil begynde
NB14:128 ien, med Syn og Hjerte for · Sagen fæste Blikket paa Historien, saa klarer
BOA, s. 164 lling er anstrængende, som · Sagen fører det med sig. Hans Fortjeneste
NB12:150 ine fat. / Men naar saa · Sagen føres ind i mit Guds-Forhold, saa forvirres
NB29:85 t sande – brød ud, skal · Sagen føres tilbage. Dog er dermed ikke sagt,
DS, s. 195 sten – i Evigheden, hvor · Sagen først for Alvor bliver vigtig og afgjørende,
F, s. 521 eden? Ere de identiske, saa er · Sagen ført tilbage paa det Punkt, vi nys forlod.
NB14:65 raffede, men lod dog saadan · Sagen gaae hen. Da kom Χstd, og Gud blev
LA, s. 67 ldrig handlende at ville lade · Sagen gaae til Doms og til Afgjørelse. /
NB23:33 ved dette Jordiske. O, skal · Sagen gaae til næste Instants: skal der et
NB26:68 surr for Dig, som skulde nu · Sagen gaae tilbage, og naar en saadan Radical-Cour
NB17:35 ter en Socrates og lader nu · Sagen gaae tilbage. Nei i den grændseløse
AE, note Menighed ind, og hvorved hele · Sagen gaaer tilbage til det Æsthetiske. –
NB23:226 skridt i Doctrin – ɔ: · Sagen gaaer tilbage. / Luther / siger: skal jeg
NB17:78 aa vise, at i Ideen seet er · Sagen gaaet tilbage. / O, jeg har kæmpet meget
Brev 297 impel Taksigelse, men tage · Sagen ganske alvorligt og takke Dem systematisk
NB21:116 n var mod mig, der forstod · Sagen ganske anderledes) havde lidt efter lidt
NB9:24 i samme Øieblik forstaae · Sagen ganske anderledes, gjøre sig Bebreidelser,
CT, s. 218 r gives Mennesker, som stille · Sagen ganske anderledes. De ere sikkre nok betræffende
AE, s. 219 Nogen Noget, saa kan Du tage · Sagen ganske con amore, og gaae aldeles methodice
NB12:179 er et Resultat, Taleren seer nu · Sagen ganske eensidig fra denne ene Side, at
Papir 420:2 ng om hvorledes nu ogsaa · Sagen ganske er udtømt – der ventedes
NB12:81 lig Forstand maa man stille · Sagen ganske omvendt af hvad man ellers gjør.
Papir 572 er til – forstaae de · Sagen ganske rigtigt. Skal det blive til Noget
NB18:50 ell. Udmærkelse, der er · Sagen ganske simpel, hvis det er sandt at jeg
NB20:142 tiden. / / Skylden er ikke min, · Sagen ganske simpel. / Saa længe Forholdet
DS, s. 181 Aldeles ikke. Mig synes · Sagen ganske simpel. Jeg mener som saa. Ydmyg
Papir 515 med i Spillet. / Og er da · Sagen ganske simpel. Saasnart der er Millioner
IC, s. 198 r og Spidsfindigheder, saa er · Sagen ganske simpel.« Ganske saaledes
NB13:23 øre et Forsøg paa at gribe · Sagen ganske simpelt medicinsk an. Det ligner
NB23:217 aa. / Og saaledes føres · Sagen ganske simpelt tilbage til det Oprindelige
NB31:69 Retning af Idealitet. / Tag · Sagen ganske simpelt, for at see, hvor uendelig
SLV, s. 250 n Vanvid. Lad see, hvorledes · Sagen gik til. / Først og fremmest vil min
NB2:180 om Intet betyde, men her er · Sagen givet en ganske anden Vending, og vistnok
AE, s. 195 andret og kun i det Første · Sagen gjort noget vanskeligere, men dog ikke
F, s. 468 ehjælpelighed i at komme til · Sagen gjør ham comisk, og hans Naivetet, som
LA, s. 11 og Mellemværende og Dom i · Sagen har da ethvert trofast og sluttet Menneske
NB22:146 kke tale til hende. Nei. / · Sagen har en ganske egen Vanskelighed. Det er
NB30:96 s er det ikke at forstaae. / Nei · Sagen har et andet Sammenhæng. Begyndelsen
NB20:76 frem i Χstd. Ak, nei, · Sagen har et ganske andet Sammenhæng. Naar
NB24:87 istand, og ganske rigtigt. / Men · Sagen har jo ogsaa en reen msklig Forklaring.
Papir 347 aa Sligt / / Sophus / Nei, · Sagen har sin alvorlige Side; det er Gjenstridighed
AE, s. 446 et, og begge Dele beviser, at · Sagen har sin Rigtighed. Men hvorfor nævne
NB23:222 6 n:) / Det er nu godt nok; men · Sagen har sin store Mislighed. / Nemlig idealt
Brev 42 i vist ei, om muligt Spøg frem; · Sagen har vel været alvorlig nok, er nu derimod,
AE Fremgang, kun ikke ved mig. Og at · Sagen havde Fremgang, overbeviste jeg mig om
NB32:115 e Noget for det Oeconomiske, og · Sagen havde ikke været vanskelig. Men saaledes
NB12:26 lt. Mskene holde med Flid saadan · Sagen hen, der er sat Opinions-Dommen: at det
Papir 436 e det Bestaaende, at holde · Sagen hen, indtil Manden kommer, og især at
NB25:29 Fattige / Det der har gjort · Sagen her vanskelig er egl., at man skal have
BOA, s. 156 e 18 Aarhundreder, hvad enten · Sagen herved bringes paa en saa uhyre Afstand,
DS, s. 193 , og maaskee, om ikke jeg, saa · Sagen hidses ud i yderligere Oplysninger. Men
Oi1, s. 135 irkeligt eller folkekirkeligt · Sagen holdes. Istedetfor med ubetinget Respekt
Papir 566 g har bestandigt maattet tvinge · Sagen høiere og høiere op og finde mig
Papir 1:1 e nu Kajetan at undersøge · Sagen i Augspurg. / pag. 84. d 7 Oct. ankom L.
NB17:49 gne og udgrine mig. / Derved gik · Sagen i Baglaas. Havde man strax med sømmelig
NB36:12 alle mine Lidelser og Offere for · Sagen i det dybeste endog det Grinagtiges Incognito
NB31:142 Χstd. / / Saaledes staaer · Sagen i det nye T. Msk. i al sin Jammer og Nød
BA, s. 379 Desuden behandler man stundom · Sagen i disse Sphærer lidt for sorgløst
NB22:65 at jeg begynder med at sætte · Sagen i en saa uhyre Minoritet og med at handle
NB14:106 ealiserer det Gode. / See nu er · Sagen i fuld Gang, nu behøver han Naaden,
NB31:142 Døden ( thi saaledes staaer · Sagen i Hedenskab og Jødedom, ikke saaledes
EE1, s. 97 an paa. Jeg tager tvertimod · Sagen i høi Grad æsthetisk alvorligt og
Papir 566 dette, vilde den have seet, at · Sagen i mine var i de rette Hænder, og derhos
NB22:159 s fremstiller ogsaa Luther · Sagen i Prædikenen over Epistelen paa 7de
Oi6, s. 271 beregnet paa at forhindre, at · Sagen i Sandhed bliver Alvor: er ikke Enhver
KG, s. 338 yk derpaa, kunde let gjøre · Sagen i skadelig Forstand for alvorlig. Vidunderlige
NB13:78 og til Mynster: jeg greb da · Sagen igjen an – sender første Stykke
NB22:92 Hedenskabet. / Men saa var · Sagen igjen den, at just fordi » Idealet«
EOT, s. 271 er Christi Ord. / Men saa har · Sagen igjen en anden Side. Der er en Trø
NB14:12 gang. / Om Morgenen tog jeg · Sagen igjen frem. Handles maatte der, saaledes
AE, s. 553 ten eller ikke. Men herved er · Sagen igjen ført tilbage under Nr. 1. /
NB24:105 gjælder det om, at faae · Sagen igjen gjort strengere. / Dersom »
NB5:56 et for Stolthed – og saa er · Sagen igjen rigtig. / Χstus er lige det
NB23:67 historisk Sandhed: saa har · Sagen igjen sin Besynderlighed. Thi var da Grundtvig
Papir 260:3 er Bogstaven. Forsaavidt · Sagen igjen skulde optages til endelig Afgjørelse
NB26:30 ægtige o: s: v: føres · Sagen igjen tilbage til Det, Χstd. netop
NB20:66 r, der formaaede at føre · Sagen igjennem mod alle Andre, medens hans gjorde
AE, s. 198 re en Afvexling at spørge · Sagen igjennem paa en anden Maade. / »
NB20:25 døde, kun de formaae at drive · Sagen igjennem. / Den idelige Raaben paa, at
NB13:77 :. Men sandeligen dermed er · Sagen ikke afviist, og ved at tale saaledes,
NB12:120.c d for hendes og min Skyld, at · Sagen ikke blev mig for let. / Aphorismer. /
NB11:132 n Begunstigelse: derved er · Sagen ikke blevet forandret, Begunstigelse er
NB14:27 er end ikke rigtigt, forsaavidt · Sagen ikke bliver eenfoldig nok. / Den Categorie:
JJ:495 0 Rbd, men betragter tillige · Sagen ikke eensidigt, men fra et høiere Synspunkt
Brev 14 langtfra. Men netop derfor er · Sagen ikke endnu kommen videre, og min Mening
NB3:60 isser jeg mig i Reglen let om, at · Sagen ikke er saa farlig – ja, og dette
PS, s. 303 u pludseligen bliver! Selv om · Sagen ikke fordrede det, maatte man jo alene
SD, s. 213 es.« / Dog hermed er · Sagen ikke færdig, thi Syndens Dialektik fanger
KG, s. 26 ldning og finde Udflugt, fordi · Sagen ikke ganske var udtømt, alle Tilfælde
NB31:83 Kjerlige. / Men saaledes staaer · Sagen ikke i det nye Testamente. / I det nye
NB20:124 lighed maa segne, ellers bliver · Sagen ikke kjendelig nok. / Χstd. er egl.
EE2, s. 233 t eensomme Liv; men dermed er · Sagen ikke klar; thi Spørgsmaalet er, om han
Papir 1:1 ffinger, at bede Keiseren om · Sagen ikke kunde blive bilagt ell dog undersøgt
NB24:49 ge ud. Men Spørgsmaalet er om · Sagen ikke om Personen, om hvad der gavner Sagen,
SLV, s. 58 leer, der var galant, saa var · Sagen ikke saa betænkelig. Men saaledes er
DS, s. 192 en bliver bedragen, o, saa var · Sagen ikke saa farlig, nei den vil bedrages;
NB9:25 vil glæde sig ved den: saa er · Sagen ikke saa farlig. Den anden Afvei Fortjenstlighedens
NB24:142 , at i mit Inderste for Gud var · Sagen ikke saaledes, der forstod jeg just selv
SLV, s. 96 iere Udtryk for Elskov. Sees · Sagen ikke saaledes, forvirres Alt, og man bliver
NB17:71.h oductivitet, item paa hvorvidt · Sagen ikke selv snart skaffer sig nye Venner;
DS, s. 227 Herrer.« / Dog for at · Sagen ikke skal blive os Mennesker altfor alvorlig,
SFV Ironie først og sidst. Dersom · Sagen ikke var saa alvorlig, dersom jeg reent
NB32:105 ægge deres Embede. Naar · Sagen ikke var saa alvorlig, er det uendeligt
BOA, s. 167 et var 1800 Aar siden. Dersom · Sagen ikke var saa alvorlig, kan jeg ikke nægte,
BOA, note elve Bogen, om hvilke jeg, hvis · Sagen ikke var saa alvorlig, kunde fristes til
NB27:77 ligen til Apostlene. / Naar · Sagen ikke var saa alvorlig, kunde man fristes
NB32:109 stds Forkyndelse. / / Hvis · Sagen ikke var saa alvorlig, maatte man sige,
EE1, s. 363 jælpe til, det Udfald fik · Sagen ikke, thi hun sagde hverken ja eller nei;
AE, s. 333 nsere spitzfindigen Sophisten · sagen in diesen Sacramenten nichts von dem Glauben,
AE, s. 22 vending at tie, han stævner · Sagen ind for den Alvidendes Throne, han spørger
NB16:40 llig og redebon til at faae · Sagen ind for det store Publikum. At ballotere
Brev 84 haft Mod til selv at bringe · Sagen ind for dette Forum, saa vilde jeg ansee
NB19:39 re mig og forsøge at sætte · Sagen ind for egen Regning – og det efter
EE1, s. 111 Idealitet, naar man fører · Sagen ind paa det psychologiske Gebeet. Intensitetens
AE nskaben endnu paa et Skrift, inden · Sagen indlades til Doms; mangler Systemet endnu
BOA, s. 202 dernæst gjaldt det om, at · Sagen ingen Hale fik, at dens Afgjørelse ikke
EE1, s. 176 saare vanskeligt, og dog er · Sagen ingenlunde færdig dermed, eller Bevægelsen
KG, s. 112 over dette Syn: da er dermed · Sagen ingenlunde færdig. Thi nu træder
NB27:72 denskab. / Thi forresten er · Sagen ingenlunde vanskelig. Det Medium nemlig,
NB33:41 om Mennesket. Herved faaer · Sagen Interesse for Gud, ja i allerhøieste
Oi1, s. 141 ikket. / / Skulde Nogen, hvem · Sagen interesserer, for sin egen Beqvemmeligheds
Brev 266 sen rigtigt, derfor bliver · Sagen jo dog den samme, at Verden har drevet
Papir 433 keløshed at tale om, at · Sagen jo ikke er saa farlig, da den kun skal
CT, s. 242 pørgsmaalet. Derved bliver · Sagen just desto inderligere. Paulus kommer ikke
NB17:46 ig til sin Aktor: derved er · Sagen just ikke blevet lettere for ham. /
Brev 316 vshed, som et Ønske, at · Sagen just skulde blive bekjendt. / Den 21de
Papir 388 selv. Nu det forstaaer sig · Sagen kan da denne Gang ikke let blive farlig.
BI, s. 232 else komne temmelig vidt. Men · Sagen kan endnu sees fra en anden Side. Staten
AaS cteuren kunde give mig en Næse. · Sagen kan heller ikke komme for Consistorium.
AE, s. 35 der her er fornøden for at · Sagen kan være let og simpel. Maaskee er dette
NB33:13 dog kan det stundom hænde, at · Sagen kan være saa frygtelig og saa rædsomt
NB6:91 stus een Gang for alle have gjort · Sagen klar – paa ham troer man –
EE2, s. 155 e træder til, gjør ikke · Sagen klar, da det, hvorom her er Talen, er for
IC, s. 104 ge ergo, som ligefrem gjør · Sagen klar, trodser Docenten og Præsten, og
SLV, s. 299 tryk og Termini, der gjør · Sagen klar. – Igaar saae jeg en fuld Kone
NB26:112 denne Undskyldning gjorde · Sagen klar. O, nei; jeg kan dog aldrig noksom
TSA, s. 76 af ham mod de Andre, at lade · Sagen komme dertil, at de sloge eller at de slaae
NB25:89 Lidelser, saa kunde jo let · Sagen komme til at vende sig saaledes mod mig:
FB, note g sagt, auch ein Bauer hätte · sagen können und ohne Zweifel würde gesagt
NB34:9 nskab af det første er jo · Sagen kun altfor simpel. / Men er det i Egenskab
AE, s. 21 d i det Enkelte: saa gjøres · Sagen kun vanskeligere og vanskeligere for den
Papir 1:1 live, da der var Haab om, at · Sagen kunde afgjøres ved en ny Underhandler.
NB20:57 l forud vilde frygte for at · Sagen kunde blive ham for alvorlig. Dog lad os
NB11:160 , er Djævelens Opfindelse. / · Sagen kunde da forresten let blive livsfarlig.
BI, s. 154 s efter Døden, ere Myther. · Sagen lader sig let forklare. Det Dialektiske
NB13:92 rer) har angrebet ell. grebet · Sagen langt snildere an end før; thi see nærmere
NB11:183 : ikke at gifte sig, saa er her · Sagen let at vise, hvorledes det bør gjøres.
KG, s. 335 sig med sin Uven: saa bliver · Sagen let for alvorlig, og mislykkes just paa
CT, s. 164 det, saa er i denne Henseende · Sagen let nok. Hvor langt mere er Du altsaa ikke
Papir 463 er Ophavsmanden. Saa er jo · Sagen let nok? ja, hvis man virkelig vil naae
NB30:3 æster for at gjøre dem selv · Sagen let og profitabel, er dog Mangel paa Msk-Kundskab.
Not15:4.e g, ved Stolthed gjør Du mig · Sagen let. Et aldeles sandt Ord, oprigtigt mod
EE2, s. 311 at han ikke kommer til at see · Sagen letsindigt, om end det Enkelte som saadant
NB31:143 lettere, nei, hvad der gjør · Sagen lettere er eo ipso ikke Fremskridt, hvor
NB10:106 nneskeligt talt at gjøre sig · Sagen lettere, da den just med Guds Fortrolighed
Not15:5 været en Skurk, saa var · Sagen lettere. / Hendes Forhold til Schlegel
NB14:44 t Declamationer gjør mig · Sagen lettere. Hendes Bønner og gudelige Besværgelser
NB29:86 maaskee for at gjøre mig · Sagen lettere; og am Ende det hjalp vel ikke,
SLV, s. 356 il hævne sig selv, bliver · Sagen lettest for den Skyldige; og paa den anden
NB12:122 dighed – og jeg greb · Sagen lidt an i Retning af hende. / 3die Afsnit
Papir 407 te. Maaskee. Men lad os dog see · Sagen lidt nærmere an. Fordi En er stor fE
NB:16 elv trængte til at formilde mig · Sagen lidt. Men Godt var det, at min Consequents
CT, s. 183 naturlige Menneske forstaaer · Sagen lige omvendt, han troer, at det Evige er
NB32:120 svarerne skulle have givet · Sagen lige overfor L. var, at de skulde have
Papir 563 gaae de Samtidige i Forhold til · Sagen ligesom det er gaaet mig: de slippe ikke,
Papir 446 t indstændig Anmodning. · Sagen ligger mig meget paa Sinde og jeg beder
NB36:26 virkes katastrophisk maatte · Sagen lægges ganske anderledes an end jeg
DS, s. 194 thi jeg skal ikke føre · Sagen længere ud end til en lille Tilsta
NB31:100 toritet. / Saaledes staaer · Sagen længst fra Slægt til Slægt –
KG, s. 178 underlige Tale, tyder paa, at · Sagen maa have et egent Sammenhæng, saa allerede
NB32:104 ring for sig. / Nei, nei · Sagen maa tages fra Grunden, Terrainet maa ryddes,
NB21:153 staaende styres igjennem. / Dog · Sagen maatte tillige i gudfrygtig Underfundighed
NB6:62 ke Mskene, fordi den gjør · Sagen magelig, og Meddelerne, fordi den gjør
NB16:65 eden, behandler i mit Indre · Sagen med en Alvor, som gaaer langt over Præstens
AE, note sere med den Troende, vendte han · Sagen med en vis unbefangen Frimodighed saaledes:
Brev 159.4 kan nu i al Stilhed overveie · Sagen med Gud, Dig selv og Schlegel. Betænk
BI, s. 104 opfatter Eryximachos derimod · Sagen med Hensyn til, at der til ethvert Kjærligheds-Moment
Papir 453 som ikke den anden Side af · Sagen med mere end Centner-Vægt faldt paa
NB10:163 mte om Dagen. / Sandt nok, · Sagen med Pøbelagtigheden er blevet alvorligere
Brev 56 lde findes mere Geschrey end · Sagen medfører eller idetmindste tillader.
NB24:120 Hjælp af den Vending han gav · Sagen meente at faae Saligheden endnu langt billigere,
SD, note til denne Herlighed, saa bliver · Sagen meget for let og er i Grunden taget forfængeligt.
AE, s. 481 d, der behandler og voterer i · Sagen mellem Gud og Mennesket. Saaledes bliver
NB17:109 ringen, og saa havde jeg gavnet · Sagen mere; det er mig som vilde Gud saa sige:
NB12:122 d Stolthed, thi saa bliver · Sagen mig lettere, men ved Hengivelse. /
AE, s. 103 efter at læse Lessing blev · Sagen mig vel ikke klarere, thi det er saa saare
HCD, s. 175 ede, at jeg først stillede · Sagen Modparten saa gunstigt som det var mig
AA:1 , men herved gjøre de netop · Sagen mærkelig; thi det var jo i Sandhed mærkeligt,
AE, s. 345 ristendom er. Saaledes bliver · Sagen naturligst, og man undgaaer den baade sørgelige
AE, s. 206 til at fortvivle. Ja, saa maa · Sagen naturligviis blive en anden; og hvor ligger
NB14:61 tfor det Concrete. / Man tage nu · Sagen naturvidenskabeligt æsthetisk o: s:
DD:70 rchen p. XCVII cfr Deutsche · Sagen No 41, 49; 304. Thiele 1, 36. – )
NB16:77 mærkes let, at jeg betragter · Sagen noget anderledes, er blevet staaende som
NB10:67 og da gjorde jeg det ikke. Nu er · Sagen noget anderledes, fordi jeg er kommet ind
Brev 159.6 id gjort det. Med Dig er · Sagen noget anderledes. / Din Faders Død har
NB20:57 e Hjælp hos ham. / Lad os see · Sagen noget nærmere. Spørgsmaalet bliver
NB24:38 teten uendelig høit, saa skal · Sagen nok faae en anden Vending. / Jacobs Brev:
Papir 254 lsmand for det Forum, hvor · Sagen nu engang er incamineret. Det er altsaa
PS, s. 302 Form, eller ei, saaledes som · Sagen nu er vendt, synes den Samtidiges Fordeel,
AA:51 re, men Bevidstheden om, at · Sagen nu vil gaae over for en anden og mildere
NB12:122 snit. / Istedetfor at lade · Sagen nu være afgjort, gaaer hun op paa mit
NB31:139 de Gode. / Saaledes staaer · Sagen nu. Alle ere Christne Christendommen er
LF, s. 47 lertid ikke tale; nei, betragt · Sagen nærmere, og tilstaa beskæmmet, at
NB12:194 std. Den, der kan gjøre sig · Sagen nærværende, maa jo kunne see, at
EOT, s. 271 ildning, ikke ret gjør sig · Sagen nærværende, og derfor glemmer, at
NB26:11 lettere for mig, blev ogsaa · Sagen næsten lettere for de Andre. Thi jeg
Papir 505:2 g for det Endelige, og Ideen, · Sagen o: s: v: Skalkeskjulet. / Kan Forholdet
NB23:171 jektive, med Læren, med · Sagen o: s: v:, der reent har afskaffet Χstd.
BOA, note ende Anmælder og hjælper · Sagen og Bogen tilbage i den gamle Suppedage.
NB:47 nde Anmælder og hjælper · Sagen og Bogen tilbage i den gamle Suppedage.
IC , saa den ivrigste Tilhænger af · Sagen og dens arrigste Fjende, begge kan synes
OTA, s. 202 han at overgive sig selv og · Sagen og Enhver, der ved ham muligen kunde hjælpes.
SLV, s. 63 Illusion, men at man hæver · Sagen og lader det Offentlige ɔ: Tilværelsen
AE, s. 423 re, at det er mig, der finder · Sagen og Opgaven saa saare vanskelig, hvilket
PPM, s. 137 i den, vilde bevirke, at hele · Sagen og Sagens Stilling i ganske kort Tid blev
F, s. 468 thi naar man begynder Bogen med · Sagen og Systemet med Intet, saa skjønnes
NB11:165.b anonym har han forud afgjort · Sagen og udtrykt, at denne Auctoritet ingen Auctoritet
GU, s. 335 han førte. Men maaskee var · Sagen ogsaa alvorligere: det fristede det daarlige,
NB20:56 aa den anden Side, just da havde · Sagen ogsaa fundet ganske anderledes Tilhængere
NB25:113 ivenhed for hende dog seer · Sagen ogsaa saaledes. / Mit Livs Fart. /
BOA Piece der indeholder Aktstykker i · Sagen om hans Afskedigelse, og indirecte
NB29:105 er klog, han vendte snart · Sagen om igjen og sagde: jo, godt nok; men det
NB11:115 et andet Forhold: og nu er · Sagen om muligt endnu stærkere gaaet i Baglaas.
NB12:110 Par Ord saa gevaltigt at vende · Sagen om, at det kunde lykkes ham at imponere
CT, s. 199 r mig. Men man har vendt hele · Sagen om, og derfor har man faaet et Arbeide
AE, s. 550 alle Sandsebedrag. Man vender · Sagen om, og glemmer, at det, eftersom Forstanden
CT, s. 200 stnok gavnligt, at man vender · Sagen om, sætter Personlighedens Springfjeder,
NB20:113 og saa saa rædsomt at vende · Sagen om. / Men anderledes kan det ikke være
NB15:75 e aandløse Naturer vende · Sagen om. De sige: at sætte Alt ind paa et
NB24:131 Dette lille Skrift dreier hele · Sagen om. Det udtrykker ( just fordi denne enorme
NB14:117 t saa nemt at snakke med, nu er · Sagen omtrent afgjort, saa kommer Peter ogsaa
NB16:25 e derimod, han griber strax · Sagen omvendt an, han troer, at Gud gjør det,
NB32:50 ang til Opvækkelse vende · Sagen omvendt og sige: o, Kjere, tag Dig endelig
DS, s. 232 Du er, ved engang at betragte · Sagen omvendt, at Arbeide ikke saadan er Møie
NB29:95 arere kunne fristes til at vende · Sagen omvendt, og vel at mærke just ogsaa
NB20:144 stus, har jeg altid stillet · Sagen omvendt: jeg betragter det som en Mildnelse
Oi5, s. 237 ig Antagelse; vi skal jo have · Sagen oplyst – antag, at vi Alle vare Tyveknegte,
NB34:34 rfor at man saa gjerne sætter · Sagen over i en anden Sphære end Troens i
AE, s. 388 ts Anstrængelse, og spille · Sagen over i Viden og Praten. Nei, dersom jeg
EE1, s. 149 det dertil, at man fører · Sagen over paa et andet Gebeet. Eenheden nemlig
AE, s. 323 eligheden tages bort, og hele · Sagen overflyttes i Abstraktionens Schattenspiel.
SLV, s. 297 ærkere. Altsaa nu bringes · Sagen paa Bane. / Min Dom om hende er kort: jeg
NB24:152 kunne de ikke forstaae, at · Sagen paa den Maade gaaer tilbage, eller de ville
Oi9, s. 380 end sige Christendommen) seer · Sagen paa den Maade, at Opgaven for Mennesket
Oi8, s. 366 man, ved bestandigt at vende · Sagen paa den Maade, ikke opnaaer den tilsigtede
NB25:113 e, at Andre kom til at see · Sagen paa den Maade, men hun maa vide, at jeg
NB21:113 aaledes har Anti-Cl. bragt · Sagen paa den Spidse, at Ingen umiddelbart kan
NB20:70 : s: v:. / Lad os nu engang tage · Sagen paa en anden Maade. Gud veed dog vel nok
OL, s. 29 hmann. Dette Sidste gjør da · Sagen paa en Maade end vanskeligere, da jeg saaledes
NB29:3 en ganske anden Maade at betragte · Sagen paa end som vi betragte den. / Naivitet
BI, s. 169 ig og ond. Nu er naturligviis · Sagen paa Gled, og det Følgende af denne Bog
NB12:138 jeg maatte gjennemkæmpe · Sagen paa langt høiere Sted, og deraf min
NB33:55 at være Χsten. / Dersom · Sagen paa nogensomhelst Maade forholder sig saaledes,
Papir 59 g synes, at man kunde bringe · Sagen paa Spidsen mellem Catholiker og Protestanter
SLV, s. 441 re. / Jeg har med Flid bragt · Sagen paa Spidsen. Ved Hjælp af det Dialektiske
NB12:32 ntlige Tænker sætter altid · Sagen paa Spidsen; det er just det Eminente –
Brev 54 Hjælp af et Indfald taget · Sagen paatvært og var kommen hovedkulds ind
BI, note ng, og herved forstaaer jeg, at · Sagen prøves bedst, naar man ganske udelader
NB4:72 a længe jeg levede, holdt · Sagen reen, giver Spændkraft, som dog mu
NB18:75 Msk. formaaer for at holde · Sagen reen. Jeg erhvervede mig først et berømt
NB12:150 tiltrods for min Forstand, tage · Sagen reent religieust. Og nu skulde det udtrykke:
NB14:50 ning mod ham. / Betragter man nu · Sagen reent udvortes, saa altsaa Arvingen har
FB, s. 172 t Bedste her at betragte hele · Sagen reent æsthetisk og til den Ende at gaae
NB17:72 at haabe, da jeg havde lagt · Sagen religieust an. / Tænk hvad jeg har lidt!
NB11:5 jøbstad. / Mig tilfredsstiller · Sagen religieust, jeg kan aldrig nok som takke
NB14:19 gjort det, for at gjøre · Sagen ret klar. / Men Forskjellen mellem en saadan
TS, s. 64 il Kong David. Lad os gjøre · Sagen ret nærværende og modernisere den
NB17:71 troer jeg, han vilde stille · Sagen rigtigere. / cfr. p. 139. / d. 18 og
EE1, s. 343 ig kjedelig. Han griber ikke · Sagen rigtigt an, han møder altid pyntet og
BOA, s. 187 men vi skulle vel stille ham · Sagen rigtigt. Hvad kan Adler ville bevise af
NB26:94 / Der standsede jeg saa, og saae · Sagen saa alvorlig an som den var. / Jeg vidste
NB34:10 Altsaa ved en Ildløs er · Sagen saa alvorlig, at det hjertelige Sludder
NB15:119 abelige Folianter, der gjøre · Sagen saa alvorlig, saa uendelig alvorlig og
NB18:26 . / O, hvorfor gjorde I dog selv · Sagen saa alvorlig. / Min Lyst er det i Sandhed
SLV, s. 284 men jeg har henstillet · Sagen saa dialektisk til hendes Afgjørelse,
AE, note t jeg ikke strax vilde gjøre · Sagen saa dialektisk vanskelig som den er, fordi
NB33:37 Vei at interessere sig for · Sagen saa gaaer det, og hvorfor? fordi det er
OL, s. 32 r Hr. Lehmanns Fremstilling af · Sagen saa godt som aldeles Hr. Hages, som vi
NB19:71 ffigheden er strax at vippe · Sagen saa høit op, at man bliver fri for at
NB34:24 uds Fordring, den lægger · Sagen saa høit som Gud vil det, og det forstaaer
NB21:93 en Pseudonym, og ladet ham tage · Sagen saa høit, at Dommen gaaer over mig med.
NB14:44.f rtvivlet Hensynsløshed drev · Sagen saa høit, efterat den paa en for mig
NB28:55 e Opposition ikke har taget · Sagen saa høit, saa er jo mit Forsvar som
NB14:78 som en Grusomhed af Ham at drive · Sagen saa høit; men Han maa døe –
NB24:152 Ene, efterat han har bragt · Sagen saa langt ud, at der – ved en behændig
NB27:68 øre det, maa jeg føre · Sagen saa langt ud, at Mynster bliver næsten
BOA, s. 120 te at gjøre det Bestaaende · Sagen saa let som muligt – Ansvaret er
IC, s. 184 » Kaldet« seer · Sagen saa let ud; saa kommer den nærmere Forstaaelse
LF, s. 44 a Evne er det ikke, desuden er · Sagen saa let, at der ikke kan være Tale om
NB12:120 tydelig, siden hun tog sig · Sagen saa let. / Min Skyld er at have revet hende
EE1, s. 97 an, uden at jeg derfor tager · Sagen saa letsindigt som Folk vel i Almindelighed
NB20:118 ikke gjort for at gjøre · Sagen saa mild som mulig for de Medlevende! Der
NB24:54 og efter at være kommet · Sagen saa nær, gjorde om, hvad jeg aldrig
NB12:150 det var Dig, der tog Dig · Sagen saa nær. Men hvilken Sag? Den, at en
NB27:39 s Dig, at elske Din Gud, at · Sagen saa skulde blive lettere, nei den bliver
NB18:53 t de sige o: s: v:, item at ikke · Sagen saa smaat gaaer tilbage, holdes mindre
NB24:103 Midleren« gjør · Sagen saa svær. Thi har jeg ene med Gud Fader
NB17:6 ) har Lethed til at gjøre · Sagen saa ubetydelig, at Vennerne ( om jeg kan
NB6:61 mmere. / Det der gjør mig · Sagen saa vanskelig er den Plage at min Fremtid
SLV, s. 430 rage sig ved at gjøre ham · Sagen saa vanskelig som mulig, ikke engang ved
AE, s. 452 ler ved om muligt at gjøre · Sagen saa vanskelig, at den kunde tilfredsstille
AE, s. 167 varelse, der først gjør · Sagen saa vanskelig, som den er, inden den forsøger
NB24:100 std. / I det N. T. er · Sagen saa yderst simpel. / Christus siger: gjør
CT, s. 213 : istedet derfor at faae · Sagen saaledes afgjort, at man bliver angest
NB17:7.b dialektisk ganske rigtigt lagt · Sagen saaledes an, at just den Frimodighed og
NB32:79 cation o: s: v:) staaer dog · Sagen saaledes at Sirach siger: vil Du tjene
NB28:24 m i. / I dem alle har jeg fundet · Sagen saaledes fremstillet, og aldrig anderledes
AE, s. 556 dog vel er; og man har vendt · Sagen saaledes om, at man interesserer sig for
NB26:14 ne, om jeg ikke kunde vippe · Sagen saaledes op, at jeg just blev til Fordærvelse
NB31:40 t og gavtyveagtigt vende vi · Sagen saaledes som var det den sande christelige
NB33:55 amente fremstiller jo ogsaa selv · Sagen saaledes, at Χstus blev fristet af
NB30:33 , saa ville de gjerne vende · Sagen saaledes, at de trække Numerus ind med
NB34:38 enheden har man faaet vendt · Sagen saaledes, at den Χstne benytter Evighedens
NB28:55 rløs, saa vilde den tage · Sagen saaledes, at den Vending, jeg har anslaaet,
JJ:209 ndige Former. / I Grunden staaer · Sagen saaledes, at dersom et Msk. ikke bruger
NB32:15 eagtigt formummet! / / Nu staaer · Sagen saaledes, at det at ville være Christen
NB31:69 t Χstd! I det nye T. staaer · Sagen saaledes, at det der interesserer Gud er
NB32:50 am Mskene, vende bestandigt · Sagen saaledes, at det dog næsten løber
NB31:100 vender derfor ogsaa altid · Sagen saaledes, at det Fuldkomne ved Χstd.
NB26:97 gelsen« qvit) have vendt · Sagen saaledes, at det skulde være Hovmod,
NB33:55 ds Majestæt er degraderet. Er · Sagen saaledes, at Gud er en Majestæt, som
NB30:33 eeg? Og hvis han saa vendte · Sagen saaledes, at han – vidende at hans
Papir 460 Særlige forstaaer ikke · Sagen saaledes, at han maa see at skulke af,
CT, s. 23 alde os Christne, ved at vende · Sagen saaledes, at han, istedenfor at irettesætte
NB6:10 . / I Christenheden har man vendt · Sagen saaledes, at hiin mythiske Christus det
NB35:42 stenhed. / / I det nye T: staaer · Sagen saaledes, at hvis En blot med den allermindste
NB30:46 andredes saa igjen. Og nu staaer · Sagen saaledes, at jeg maaske snarere maa sige:
NB21:121 det for min Pligt at holde · Sagen saaledes, at jeg maatte lade det Bestaaende
NB31:2 Populairt har man saa vendt · Sagen saaledes, at man har fundet det altfor
NB21:106 ere – saa vender man · Sagen saaledes, at man paatager sig at angribe
BI, s. 167 meget. Derpaa vender han hele · Sagen saaledes, at man seer, at Retfærdighed
NB35:42 te sig. / I Χstheden staaer · Sagen saaledes, at naar en theol. Cand. er naaet
NB35:3 for Χstdommen. Vi vende · Sagen saaledes, det er jo de Andre der skal have
BA, s. 356 lev en Oxe. Naar man opfatter · Sagen saaledes, er det intet Under, at Forklaringen
DRT, s. 165 rt man antager at turde vende · Sagen saaledes, er eo ipso Christendommen afskaffet,
NB29:95 Sympathie ikke ogsaa stille · Sagen saaledes, om jeg end villigt indrømmer,
DRT, s. 165 ke. Men tør man ikke vende · Sagen saaledes, saa er kun to Veie mulige: enten,
EE1 aade træder til. Behandler man · Sagen saaledes, saa kan man for mig beundre Musikken
EE2, s. 296 en Qvinde. Naar man vilde see · Sagen saaledes, saa troer jeg virkelig, at der
NB33:50 lper den som ikke forstaaer · Sagen saaledes, som ikke er Χsten, saa de
OIC, s. 213 r. I, hvor Pseudonymen vender · Sagen saaledes, som jeg personligt gav det Medhold
YTS, s. 277 n selv et Øieblik hende og · Sagen saaledes, som var hun ikke et virkeligt
Brev 159.1 ig til ham. Forstaaer Du · Sagen saaledes, vel, saa lad mig blive i hiint
NB27:4 tilbøielige til at vende · Sagen saaledes, vi sige i Forhold til Forsagelsen:
NB33:37 std, har den vel anskuet · Sagen saaledes. Forsaavidt der i Samfundet gives
NB34:13 stamentes Χstd. staaer · Sagen saaledes. Gud vil være elsket, og vil
NB11:199 an selv har forstaaet hele · Sagen saaledes. Skulde han maaskee ogsaa i denne
NB24:91 etallermindste, har man nu vendt · Sagen saaledes: » Apostelen, Discipelen
Oi4, s. 218 endom er, vende de bestandigt · Sagen saaledes: at Det og Det er Christendom,
NB27:84 lision. / / I Almdl. vendes · Sagen saaledes: at være det Overordentlige
NB22:138.a logetik. Den gl. stillede dog · Sagen saaledes: den viste paa ethvert Punkt hvorlidet
NB31:69 ffet Χstd, at man har vendt · Sagen saaledes: der gives ikke Pligter mod Gud
NB33:13 Og see, i det n: T: staaer · Sagen saaledes: det Gud vil er, at Du skal elske
Oi6, s. 272 de Dette, jeg kan ogsaa vende · Sagen saaledes: Det om han er den Rette, afgjøres
ER, s. 202 nei, jeg vendte · Sagen saaledes: dette Skilt maa de tage ind.
NB34:38 i det nye Testamente vender · Sagen saaledes: for Gud er Msk-Tilværelsen
ER, s. 202 protesterede; jeg vendte ikke · Sagen saaledes: Geistligheden maa forpligtes
NB30:112 ræben. / Luther forstod · Sagen saaledes: intet Msk. kan udholde den Angest,
Papir 481 nkelt af disse Tusinder forstod · Sagen saaledes: ja, jeg har aflagt Eed lige som
NB31:101 et naaedes at Slægten vendte · Sagen saaledes: lad os lade som var det en Leeg,
NB29:43 hans Bispetid, stiller han · Sagen saaledes: lader os i denne Time stræbe
Oi5, s. 245 ngst svunden Tid forstod man · Sagen saaledes: man fordrede af Den, der vilde
NB24:77 ikke. Nu kunde man jo fatte · Sagen saaledes: man siger, Χstd. er meget
NB32:13 menterne.« / Han stiller · Sagen saaledes: paa enkelte Punkter af Evangeliet
NB30:126 rden indtraadt. Thi ikke staaer · Sagen saaledes: Præsten skal være ugift,
Papir 547 Christenhed« vendes · Sagen saaledes: saa tidligt som muligt, –
Oi8, s. 366 tale om at skjælve) vendes · Sagen saaledes: skjælv; thi Gud er det umuligt
Oi2, s. 157 ser, vor Herre Jesus Christus · Sagen saaledes: Veien, som fører til Livet,
NB31:51 Uredelighed, som har vendt · Sagen saaledes: vi ere for ydmyge til at ville
Oi8, s. 353 hjælpe Dig, saa see ogsaa · Sagen saaledes: vær forvisset om, at Gud lider
NB29:112 dlader mig paa at forstaae · Sagen saaledes; thi jeg veed ikke, om Du kan
NB33:57 theden ikke længst vendt · Sagen sandt, gjort Tilstaaelsen: vi due ikke
NB32:14.b gives der – det ligger i · Sagen selv – ingen evig Vished, altsaa
Papir 345 Hvad er det saa de lee af? · Sagen selv er end ikke for Drengene væsentlig
KKS, s. 95 uespillerindernes Fremtid. Og · Sagen selv har ikke blot æsthetisk, men ogsaa
TTL, s. 421 e Alvor af det Alvorlige. Thi · Sagen selv har sin Alvor, og hvor denne ikke
Papir 459 gjøre.« Thi om · Sagen selv havde Rigtighed eller ikke, det gjør
Brev 81 v nu ikke vred over dette Sidste, · Sagen selv laae mig saa meget paa Sinde, at jeg
EE1, s. 209 tillings Svigagtighed, men i · Sagen selv og i Sorgens Underfundighed. Naar
CT, s. 217 ibe, hvad der ellers ligger i · Sagen selv, at der i Evigheden skulde være
Papir 209 tegne, saa er det en Følge af · Sagen selv, at dets Oscillation kan have en høist
NB7:90 Verden: saa ligger det eo ipso i · Sagen selv, at jeg tænker mig den elsket.
Brev 57 haard Mad. Ak, var det blot · Sagen selv, der ved denne Leilighed havde sat
NB31:49 eller rettere det ligger i · Sagen selv, det vil blive erklæret for at
IC es. Men som den, hvad der ligger i · Sagen selv, har været tilstede i ethvert Øieblik,
NB13:37 der jo i saa Fald ligger i · Sagen selv, hvorledes jeg nu forstaaer mig, end,
Papir 448:1 n vil, ja, fordi det ligger i · Sagen selv, maa fordre: at Den, hvem Naaden bliver
NB32:59 og dette ligger ogsaa i · Sagen selv, saaledes maa det være hvis der
Papir 543 det Ubetingede; dette ligger i · Sagen selv, thi hvad der ikke er det Ubetingede
YDR, s. 115 ette er evig vist og ligger i · Sagen selv, thi Samvittighed er ingen numerisk
NB34:34 altsaa aldrig til at begynde paa · Sagen selv. / Nei Gud er personlig, den Sag er
NB11:165 r anonym. Det skal være · Sagen selv. Hvilken Sag? Sagen er jo med ell.
JC, s. 26 begeistret vilde han gaae til · Sagen selv. Saaledes lukkede han sig nu inde
NB34:34 igheder for an, Indledningen til · Sagen selv: herpaa spilde de deres Tid og Kraft
NB21:17 den frivillige ligger da i · Sagen selv; thi hvor i al Verden skulde Selvfornegtelse
BI, s. 272 d zum Logos gemacht; wir aber · sagen sie ist mit dem Logos. Herom siger atter
NB32:126 orkynde dem Χstd., stiller · Sagen sig anderledes, strax kommer min msklige
NB34:40 ldet, tværtimod lader · Sagen sig forklare deraf, at Χstd. jo i
BI, s. 170 Orden. Men saaledes forholder · Sagen sig ikke. Den store Forskjel, der finder
G, s. 76 ikke Vennerne, og derom dreier · Sagen sig jo ikke. De ville gjerne give ham Ret
TSA, s. 81 / 11.    Eller forholder · Sagen sig maaskee saaledes: hver Gang virkelig
NB21:129 ipation. / Forøvrigt stiller · Sagen sig noget Forskjelligt, naar Χstus
EE1, s. 75 e mig Musikken ud, saa viser · Sagen sig omtrent saaledes. Antager jeg, at Prosa
NB32:13 e Lidenskab, derfor stiller · Sagen sig saa kummerligt for dem. Der lever i
NB30:46 dog glædeligt. / Saa stillede · Sagen sig saaledes for mig, om det ikke muligen
NB32:132 Men christeligt forholder · Sagen sig saaledes, at selv det mindste Rum er
AE, s. 59 ialektisk forstaaet forholder · Sagen sig saaledes. Siger han derfor, at han
Oi5, s. 231 hristen. / Anderledes stiller · Sagen sig, naar det sees, at det at være Christen
NB:122 vidualiteterne. Derom dreier · Sagen sig. / Hele Verdens Udviklingen tenderer
SFV, s. 24 / Saaledes omtrent forholder · Sagen sig. Engang imellem gjør en Præst
NB:123 nkelte. Saaledes vender og dreier · Sagen sig. I det ene Øieblik skal det være
NB23:83 il behøve Opdragelse, er · Sagen simplere, og Tonearten ganske som der kan
AE, s. 219 e beskjæftiget mig. Nu fik · Sagen sin Betydning. Den ærværdige Olding
SD, s. 210 om selvmodsigende, saa faaer · Sagen sin rette Stilling, det bliver saa klart,
AeV, s. 83 som Fyr altid en Fordel, naar · Sagen skal føres for det store Publicum, hvis
NB29:85 lige er altid kjendeligt paa, at · Sagen skal gjøres lettere og Fremskridtet
Papir 577 efas. / Det er paa dette Punkt, · Sagen skal holdes; min Opgave er det just af
NB22:80 g er forvisset om, at han, eller · Sagen skal seire, ja, at den egl. har seiret
DSS, s. 121 Samtiden maa blive det, naar · Sagen skal tages afgjørende, forstaaer jeg
Oi1, s. 136 be at afværge. / At naar · Sagen skal tages paa den Maade, som jeg her viser,
SLV, s. 45 isk er det, at denne Ende paa · Sagen skal være det høieste Udtryk. /
BOA, s. 106 som man kan være til, hvis · Sagen skulde forstaaes reent æsthetisk, at
NB17:71 ldigt at gjøre noget for · Sagen som Anmelder ell. Deslige. / Men nei, jeg
NB19:39 hvilken overordentlig Betydning · Sagen som jeg har den Ære at tjene, havde:
NB22:124 derfor heller ikke villet lade · Sagen staae hen. Jeg har, netop for at tage Sagen
NB33:13 s var det n: Ts, saa maatte · Sagen staae saaledes i det n: T., at Χstus
SLV, s. 209 nd vilde strax vide Beskeed. · Sagen staaer da saaledes. Jeg er et fordærvet
NB33:50 re Christen ( saaledes som · Sagen staaer i det n: T:) forholder sig nu som
NB31:139 b til Msker, meent at naar · Sagen staaer saaledes, fik man dem maaskee lettest
Brev 84 e, Du elsker ovenikjøbet. · Sagen staaer uforandret. Ligesaa meget som jeg
NB29:86 nde Jammerlighed. / Hvordan · Sagen staaer. / / Bag ved alt vort Kævl sidder
NB31:91 Guds Rige. / Saaledes vilde · Sagen stille sig anderledes, hvis den Vedkommende
NB26:51 da kom der Øieblik, hvor · Sagen stillede sig saaledes for mig: om det ikke
NB7:35 jævelen. / Dialektisk maa · Sagen stilles saaledes: Χstd. er det Absolute,
G, s. 55 ikke. Og saaledes burde jo dog · Sagen stilles, naar han ikke vil bedrage sig
CT, s. 218 Men paa een af to Maader maa · Sagen stilles; man kan ikke være to Steder
NB2:173 t, en halv Tomme for korte. · Sagen stod hen, fordi man var tvivlraadig, om
Brev 14 t det var min Mening, at naar · Sagen stod mellem Dig – og Biskop til Cancelliet,
Papir 571 Mynster. / 29 Juni. / Hvorledes · Sagen stod mellem min Fader og mig betræffende
SLV, s. 355 igt ved hiin Billet. Men som · Sagen stod, vilde enhver Yttring i Retning af
Not13:23 en forudvidende) men lader · Sagen strande paa Jupiter ( paa Forsynet) og
NB16:87 te lide, fordi man skal gjøre · Sagen sværere for Andre. Naar man kæmper
4T44, s. 342 Stoltheden i Sigte; thi skal · Sagen tages fra Grunden, maa først og fremmest
NB26:81 il ham: vel saa skal jeg føre · Sagen til Afgjørelse, løfte Sandsebedragene,
NB31:100 n bort – for at faae · Sagen til at staae som den stod før Χstd.
NB10:51 slet ikke Publikum at drive · Sagen til det Yderste, det vilde blot have Lov
DSS, s. 122 ødvendighed maatte føre · Sagen til det Yderste. I ethvert Tilfælde
NB20:36 Doctrin deraf, og indlader · Sagen til Discussion med en anden Professor.
NB30:116 elle, eller paa det som gjør · Sagen til en ganske anden end naar man blot intellectuelt
Papir 340:14 randres. Man forvandler hele · Sagen til en phantastisk Strid om Guds Prædikamenter,
Papir 383 a indstille Journalisterne · Sagen til et høistæret dannet Publikums
NB2:269 taae det; og derpaa indstille de · Sagen til et høistæret dannet Publikums
NB14:12 de jeg, ganske at henstille · Sagen til Gud: at sende det første Manuscript
Brev 316 beder Dem, ikke at omtale · Sagen til nogen; men jeg frygter, at Skik og
Papir 471 akteer Msk? / Jeg skal lægge · Sagen til Rette for Enhver saa kan han selv besvare
NB29:85 velige Politie, der skal føre · Sagen tilbage dertil. / Feilen ved Klosteret
EE2, s. 42 Betragtning vilde nu føre · Sagen tilbage enten paa den umiddelbare Kjærligheds
NB17:21 ved Hjælp af at føre · Sagen tilbage i almindelig Aands-Uklarhed ( saaledes
NB26:44 gefulde Hjerte, saa gaaer jo dog · Sagen tilbage i det Gamle, det bliver det Sandselige,
BI, s. 78 dende Magter, at føre hele · Sagen tilbage paa en Trivialitet, saaledes maae
NB26:44 igefulde Hjerte, saa gik jo · Sagen tilbage til det Sandselige, og det blev
NB23:127 ing – saa at føre · Sagen tilbage til: mig. / ( cfr. Böhringer
NB32:56 n ganske ligefrem, thi saa gaaer · Sagen tilbage, han maa hjælpe mig ved at slaae
NB2:115 beide: først at gjøre · Sagen tilgavns vanskelig. / Et strengere videnskabeligt
KG, s. 349 uforandret i Tiden; og saa er · Sagen tillige den, at Menneskene, mere end de
NB18:68 ld, at Apostelen virkelig bliver · Sagen tro. Christus kunde med Taarer bede ham
BI, s. 84 rates, der bestandig fører · Sagen ud af den tilfældige Concretion, hvori
NB21:77 t Forsøg paa at ville føre · Sagen ud i det Pietistiske til pietistisk Strenghed
NB22:23 ingenlunde intenderer at føre · Sagen ud i udvortes Værkhellighed ( thi saa
FV, s. 24 orsøg paa, at ville føre · Sagen ud i, hvad der er min Sjel og mit Væsen
NB:64.a / ( for et Øieblik at føre · Sagen ud paa sin yderste Spidse) / cfr Hoslagte
SFV, s. 86 for et Øieblik at føre · Sagen ud paa sin yderste Spidse, end alle Enkelte,
DS, s. 194 en saa langt fører jeg ikke · Sagen ud. Hvor underligt det end er at retfærdiggjøre
SLV, s. 102 ndnu blot nogle Øieblikke · Sagen udsat, for at orientere lidt i et Par almindelige
NB18:59 er Dig med Andre, ene for Gud er · Sagen uendelig simpel. / Evangeliet: den store
Papir 456 men dette forandrer jo · Sagen uendelig; saa bliver altsaa just Opvækkelse
Papir 577 e i D. der vil kunne holde · Sagen uforandret paa Punktet: at det er et Penge-Spørgsmaal.
GU, s. 334 være umuligt at fremstille · Sagen uforandret. Saa forandrer Letsindigheden
NB17:77 orstaaet anderledes, og vil give · Sagen uhyre Fart. I samme Secund er Misundelsen
BB:2 en betydelig Skat » von · Sagen und Fictionen, wovon sie denselben æsthetischen
SFV, s. 68 var nær den anden Side af · Sagen undgaaet mig. Her hjalp Styrelsen og hjalp
EE:89 Enhver. – / cfr magyarische · Sagen v. Graf Mailath. p. 152. n. / d. 29 Mai
JJ:417.a .) cfr Deutsche Märchen und · Sagen v. I.W. Wolf. Leipzig 1845 p. 213. /
SLV, s. 197 ng, blot man har gjort hende · Sagen vanskelig nok. / Vær da glad, min Sjel!
NB12:120 har selv dialektisk gjort hende · Sagen vanskelig. Jeg kunde jo mere ligefrem (
PS, s. 228 delsen. Eller gjør Dette · Sagen vanskeligere, at den forud for Igjenfødelsen
NB29:85 at Fordringen bliver større, · Sagen vanskeligere. Derimod det Msklige er altid
BOA, s. 201 er en Aabenbaring: saa bliver · Sagen vanskeligere. Forklarer Manden derimod,
SLV, s. 431 eer deraf let, at her bliver · Sagen vanskeligere. Men hvorledes kommer Individet
NB28:36 paa det at være Opposition. / · Sagen var den, Oppositionen var saa charakteerløs,
NB:86 erne om og slog Alt istykker. · Sagen var denne. En Mand havde opfundet et Kæmpe-Mikroskop,
NB4:155 – det veed han. / Men · Sagen var denne. Min Fremtid bliver vanskel
BMT, s. 220 . / Endeligen; hvad der for · Sagen var det Ønskelige ( og saa ønskeligt,
JJ:495 r god Dag og lader som Ingenting. · Sagen var foregaaet under 4 Øine med al juridisk
NB30:94 ogskab var ham ubegribelig. · Sagen var jeg kjendte Loven for hans Klogskab,
EE1, s. 296 a, hun vilde offre Alt. Naar · Sagen var kommen saa vidt, da brød han af,
SFV, s. 45 Fanden gale mig ironisk. Dog · Sagen var kun altfor alvorlig. Denne Ironie var
NB12:122 es Overmods Triumph. / Men · Sagen var mig dog for alvorlig, om jeg ikke skulde
NB36:26 Man begyndte med at vise at · Sagen var saa alvorlig, at al lærd Kamp er
NB24:125 elsen vove det Yderste. Og · Sagen var tillige mislig, thi hvad Mynster muligt
NB14:38 Efterskrift fra den Tid af. Men · Sagen var, den Gang forstod jeg endnu ikke selv
NB24:137 e i mig et Fremskridt. Thi · Sagen var, det at jeg har havt Formue, det har
NB32:93 e dets Kjerlighed, indleder · Sagen ved at blive Barnet kjær i Barnets Forstand,
NB13:86 tflyvende og saa forfalsker · Sagen ved at forrykke forum er uværdig. For
F, s. 472 ke skulde kunne vinde hende for · Sagen ved at læse den for hende. Jeg var forberedt
NB32:50 ræsterne dundrende vende · Sagen ved at raabe det er umuligt at narre Gud,
NB13:61 og som man saa mener at forbedre · Sagen ved at tage enkelte Theses og sætte
JJ:12 teren kan kun redde sig ud af · Sagen ved at tilstaae Sandheden. Det kan han
PS, s. 305 dant, har i Sinde at nævne · Sagen ved dens virkelige Navn og iføre Problemet
F, s. 500 ryg i gemytlig Velbehagelighed. · Sagen vedkommer Een jo dog ikke videre, og nu
NB26:34 sin Repræsentant Goethe, hvor · Sagen vel ikke er slet saa alvorlig, da Goethe
Brev 159.3 betænk selv først · Sagen vel, førend De taler til hende desangaaende;
NB24:91 Tide, som Vægteren siger, at · Sagen vendes helt om, at det holdes oppe: Fordringen
NB25:67 rstand: saa skal da for Alt ikke · Sagen vendes saaledes, som blev Χstus nu
HG, s. 159 / Naar saa det er gjort, skal · Sagen vendes saaledes: er det sande Sammenhæng
NB31:29 fra Christend. / / / / Saasnart · Sagen vendes saaledes: han ( Christus) han har
NB31:29 en Opfindelse. / Altsaa saasnart · Sagen vendes saaledes: han har nu lidt –
NB24:167 rt Tilfælde, saaledes maatte · Sagen vendes, for at blive taalelig; thi det
HG, s. 159 tes Christendom. Saaledes skal · Sagen vendes, Spørgsmaalet stilles: om det
HG, s. 159 amentes Forstand. Saaledes maa · Sagen vendes; bort, bort, bort med al Øienforblindelse,
NB33:53 men Mskheden fik · Sagen vendt anderledes – Fordringen til
NB26:67 dige Gud; og i det N. T. er · Sagen vendt saaledes, at just Efterfølgelsen
NB31:100 er, havde lært. / Nu er · Sagen vendt saaledes. En saakaldt philosophisk
NB29:92 dom. / / I det nye Testamente er · Sagen vendt saaledes: » slip alt dette
NB35:37 s en Forestilling om. / Saa blev · Sagen vendt saaledes: nei, det er idel Naade,
Papir 460 stelige Alvor. Saaledes er · Sagen vendt, medens derimod Opmærksomheden
NB15:9 seet var det da en Lykke, at · Sagen vendte sig saaledes, thi ellers kunde let
Brev 85 istand til ikke at tage sig · Sagen videre nær, ell. kunde det vel endog
Not13:23 ning. / Derpaa fører L. · Sagen videre ved Hjælp af sin Theorie om de
BI, s. 108 er Diotima opstiller, bringer · Sagen videre, og hvilken Betydning man maa tillægge
NB24:106 gt. / Nu stoler den vel paa, at · Sagen vil blive saare vanskelig for Contra-Parten,
SLV, s. 297 et frem igjen. / Løbe fra · Sagen vil jeg ikke; det er ikke for at have gode
NB17:44 udholde Eders Behandling. / Dog · Sagen vil jo nu snart klare sig, da jeg jo dog
NB12:123 mpathetisk og i Guds-Forholdet. · Sagen vil vel følge mig hele mit Liv igjennem,
OL, s. 30 ligesom om det han anseer for · Sagen virkelig er Sagen eller alene er Sagen,
FP, s. 22 enhedernes Gang«. Naar · Sagen virkelig var stillet saaledes som her er
Papir 561:4 løftighed Noget der gjorde · Sagen vissere. / Den Yttring af Mag. Boisen (
NB28:74 Præster« bliver saa · Sagen vrøvlet – med stor Høitidelighed
NB17:71.g en det rigtigste er nu at lade · Sagen være afgjort, indtil jeg hører fra
BOA, s. 252 k af det Christelige: da vil · Sagen være bleven en anden, og itide noget
AE, s. 524 lforladeligste Mennesker, lad · Sagen være saaledes i Orden, at en Historiker,
NB10:146 som: tak – saa havde hele · Sagen været endt. Thi at jeg ubetinget var
NB20:36 Hensyns Tjeneste. / Mig har · Sagen været saa vanskelig, fordi jeg havde
NB7:35 ll. en Hjælp, som gjør · Sagen værre end den før var. Dertil svarer
NB35:4 rre, uden at forbedre Livet, · Sagen værre, altsaa trækker fra, ikke anbefaler
NB32:104 Grunden er det at gjøre · Sagen værre, at gjøre Folkebevægelsen
FB, note n Umständen das nämliche · sagen würde. Den Gedanken der Bäuerin
OTA, s. 197 ikkets og det Eviges Syn paa · Sagen! / / Men Den, der vil det Gode i Sandhed,
BB:22 für Sie beilaüfig zu · sagen! Halt! ich verliere ihn abermahls –
NB12:85 tid som det hedder » · Sagen« – i ethvert Fald er der ingen Person,
Papir 135 er schönsten Geschichten und · Sagen« i Robert der Teufel S. 357, hvor det paalægges
FB, s. 210 dige, dette gjør Intet til · Sagen) han bliver ikke staaende ved Troen, ja
NB33:50 ne ( som det nye T: stiller · Sagen) optaget af Gud – og bruges mod Mskene
NB22:21 ist kein bildliches Gebot. · Sagen, Χstus, welcher gekommen, die Vorbilder
BB:6 ertraut machen. Man könnte · sagen, alles, das Gewönhlichste, wie das Wunderbareste,
SLV, s. 53 gjør egentligen Intet til · Sagen, Alt hvad Xantippe vil gjøre i denne
NB5:48 i, det vil ogsaa blive Enden paa · Sagen, at Χstheden pludselig bliver mønstret
OTA, s. 197 under Øieblikkets Syn paa · Sagen, at Alt var tabt. O, lader os dog af det
KG, s. 147 om ønskede at faae Syn for · Sagen, at de ikke vidste af hvilken Aand de talede,
SLV, s. 298 , at den lod os faae Syn for · Sagen, at det var blind Allarm. Det vilde tilfredsstille
Oi6, s. 273 tning, som er at bringe Lys i · Sagen, at faae sat Ild paa dette Vildnis, alt
PS, s. 300 thi det gjør saa meget til · Sagen, at han aldrig kommer til Troen. Selv om
NB31:50 at have det paa første Haand · Sagen, at have det paa anden Haand er: ikke at
Oi1, s. 136 r just for at kunne komme til · Sagen, at jeg maatte see at faae det, om muligt
Brev 33 or Dem som Candidat. See, dette er · Sagen, at jeg vilde bede Dem at antage Dem hans
DS, s. 183 Men dette vil blive Enden paa · Sagen, at vi ædrue maae komme til at gjøre
IC, s. 230 n Talende er ikke Jeg, han er · Sagen, Betragtningen. Og idet dette Jeg gik ud,
Brev 159.1 ste Forstand at forstaae · Sagen, blot bruger – skal jeg sige: selvkjerligt,
SLV, s. 299 Dog dette gjør Lidet til · Sagen, blot jeg i mig selv maatte befindes tro;
NB32:13 vender, nye Gavtyvestreger, · Sagen, conseqvent, saaledes at de saa digter Χstus
NB32:134 mmens Vexelerere fik fat i · Sagen, da blev Χstd. praktisk forbedret og
EE2, s. 149 llere, gjør ikke Noget til · Sagen, da han jo kan controllere sig selv. Dersom
Papir 433 ligere til at gaae ind paa · Sagen, da hans Mening er, at det kun skal være
Brev 57 egentlig har været Part i · Sagen, da jeg gjerne vilde indføre her Conventets.
Brev 43 muligt at sætte mig ind i · Sagen, da jeg nu i al den Tid, jeg har været
AE, s. 244 ikke videre. / Saaledes stod · Sagen, da udkom et Skrift: » om Begrebet
EE1, s. 363 foregaaende Dage overveiede · Sagen, da var jeg rask nok paa det, og sikker
DD:61 e sich auf solche Dinge verstehen, · sagen, das stille Volk sey ein Theil jener aus
Not3:6 önnte man von ihn selbst · sagen, daß bei seinem eigensinningen Beharren
BI, note Ewigen versenkt. Man könnte · sagen, daß in den platonischen Gesprächen
BI, s. 222 nicht. Wirklich kann man auch · sagen, daß Socrates nichts wußte; denn er
NB17:90 af det Hele og see dybest i · Sagen, de have endnu ikke udgrundet den end mindre
NB28:26 randrer væsentligen ikke · Sagen, den er ikke mere luftæt. / Og denne
NB33:37 um) nei lad Staten overtage · Sagen, den indestaae os for at vi ere Χstne,
Not11:19 andpunkt, hvorfra den seer · Sagen, der kommer til Ph: uden noget Foregaaende.
HH:10 ringeste, dette gjør Intet til · Sagen, der paa Dommens Dag kunde sige med Ret
OL, s. 33 ig ved det, Hr. Lehmann kalder · Sagen, deri vil jeg bede Hr. Lehmann see en lille
Papir 460 Anseelse, og saaledes, at · Sagen, det Andet, Gjenstanden faaer Anseelsen.
SLV, s. 43 Begyndelse, gjør Intet til · Sagen, det Comiske har Evighedens Hævd paa
EE2, s. 305 rebog, det gjør Intet til · Sagen, det har dog en Myndighed, som jeg haaber
OL, s. 33 eller om noget ganske Andet er · Sagen, det turde falde ham vanskeligt at afgjøre,
OTA, s. 193 n svigefulde Vending, Du gav · Sagen, det var derved Du vandt den forblindede
OL, s. 30 Lehmann. / Vi gaae nu over til · Sagen, det vil sige det som Hr. Lehmann kalder
BI dsstillet derved, at man nævner · Sagen, Dybsindigheden er der gjort Fyldest derved,
NB6:61 paastaae. / Saaledes staaer · Sagen, efterat jeg nu har rokket lidt ved den
Oi7, s. 304 er, naar man seer nøiere i · Sagen, egoistisk interesseret i at opretholde
NB17:71.h n faae til ret at gaae ind paa · Sagen, eller dog til at vække Opmærksomheden.
OL, s. 33 vrigt Mere skulde kunne kaldes · Sagen, eller om noget ganske Andet er Sagen, det
NB21:148 aabt som Forræderie mod · Sagen, eller Svaghed – nu ja, det er jo
NB23:74 ave en Sag, at ville arbeide for · Sagen, ene ville Sagen – og man har ingen
BB:37 t Enkeltheder skal afgjøre · Sagen, er det naturligviis aldeles tilfældigt,
Brev 7 lle Dig hvorledes jeg har hørt · Sagen, er for vidtløftigt, men jeg kan dog
NB27:72 Ligegyldige. Til Sagen, til · Sagen, er Løsnet, til Sagen ɔ: til det
NB29:2 t Upersonligt, blive en Sag, · Sagen, et Princip o: s: v:. / Dette har saa igjen
NB15:9 stheden. Som han stillede · Sagen, fik det Udseende af, at naar Clausen blev
KG, s. 146 gtpaaliggende at faae Syn for · Sagen, for at han kan see, om hans Sag har seiret
NB31:59 Vending man saa gjerne vil give · Sagen, fordi det er saa vanskeligt at controllere
NB30:33 trække Numerus ind med i · Sagen, forelægge dem det Spørgsmaal, om
Papir 440 dog det vedkommer ikke · Sagen, fortæl ham, at der høit mod Nord
Brev 159.3 betænk selv først · Sagen, førend De taler til hende desangaaende;
NB3:16 Second-Lieutenant afgjøre · Sagen, griber han feil, og troer, at han skal
SD, s. 159 tvivlelse, gjør Intet til · Sagen, han er ligefuldt fortvivlet. Er Fortvivlelse
OTA, s. 409 han opgiver ikke blot ikke · Sagen, han lider ikke blot Alt for den, nei, han
OL, s. 30 jo ogsaa alene holder sig til · Sagen, har fundet flere Puncter. Hvad Hr. Lehmanns
NB10:107 Hos en Katholik, der forstaaer · Sagen, har jeg ogsaa læst, at man aldrig bør
KG, s. 291 en ganske anden Opfattelse af · Sagen, havde havt Held til at opdage, hvad han
SFV, s. 46 e Enkelte, som saae dybere i · Sagen, have vel ikke uden en vis Gysen seet mig
Brev 304.1 n anden Forstand fremmet · Sagen, henledt Opmærksomhed paa den, ogsaa
Papir 252:4 diese lebt, schmeckt, wie sie · sagen, hier die Hölle schon im Voraus«).
Papir 455 eneste Ord om den Side af · Sagen, hvilken Klosteret og Askesen o: s: v: udtrykker
NB17:71.f Ret mod. / og med mit Blik paa · Sagen, hvis Sammenhæng kun han og jeg fuldkommen
NB36:33 atter kun eet Msk. for at holde · Sagen, hvor han slap den. Men dette skeer ikke.
NB19:7 kede Hænder« tager paa · Sagen, hvorfor man ikke kan indlade sig med ham.
SLV, s. 256 dere conabor. Og hvad er saa · Sagen, hvorom jeg disputerer med Gud? Hvis det
AE, s. 524 stants der endeligen afgjorde · Sagen, hvorved han muligen kunde finde Hvile:
OL, s. 30 rkelig er Sagen eller alene er · Sagen, ikke bevises derved, at han erklærer
YDR, s. 113 teshed, som, hvad jo ligger i · Sagen, ikke har Livet i sig selv, men maa hente
NB24:49 om Personen, om hvad der gavner · Sagen, ikke om hvad der convenerer Personen. /
NB15:77 han, jo mere han kom ind i · Sagen, indsaae, at den tog ham, ja dømte ham,
TS, s. 60 l at see feil; altsaa flux til · Sagen, intet Sinkeri med at betragte Speilet,
NB22:21 , welche zuvor galt, das zu · sagen, ist abscheulich. / Der Messias soll nach
NB22:85 este, og saaledes fremmende · Sagen, istedetfor dette: at de colliderende Egoismer
2T44, s. 189 enneskes Sjel. Og vigtig var · Sagen, ja af yderste Vigtighed, Overveielsen ikke
NB32:17 Msk. / / / / Saaledes staaer · Sagen, jeg kan gjerne gjentage det endnu en Gang.
Papir 593 or al Speculation. Dog til · Sagen, jeg skriver ikke dette for at plage Dem
AE, s. 132 vanskeligere at finde Rede i · Sagen, jo betydningsfuldere Parterne ere. Og dog
NB32:118 / Jo mere jeg forfølger · Sagen, jo mere seer jeg, at Forvirringen stikker
AE, s. 21 lers er noget vigtigt ved hele · Sagen, kan beskyldes for fruentimmeragtigt at
Brev 42 har spiist gjør Intet til · Sagen, kun Eet fordres ubetinget, at man er absolut
NB17:78 den om hans Forestilling om · Sagen, kunde jeg nu være berettiget til at
Oi1, s. 135 paa den Maade. / Derfor Lys i · Sagen, lad det blive tydeligt for Menneskene,
OL, s. 30 t han siger, at noget Andet er · Sagen, ligesom om det han anseer for Sagen virkelig
TS, s. 45 esluttede: for at faae Orden i · Sagen, maa Apostelen Jacob skubbes tilside. Tænk
NB17:71.h re muligt at han bandtes til · Sagen, maatte vistnok Begyndelsen være en saadan,
NB33:41 kan da ikke have forandret · Sagen, man har jo gjort den end værre, der
3T43, s. 69 tes Øie gjør Intet til · Sagen, men » indvortes fra udgaaer et ondt
2T44, s. 215 d Vending, der gaaer uden om · Sagen, men en Betragtning, ja en opbyggelig Betragtning;
AE ubjektive Problem ikke er Noget om · Sagen, men er selve Subjektiviteten. Da nemlig
BI, s. 295 rd, at det ikke er Ironien om · Sagen, men om den selv at gjøre. Naar derfor
EE1, s. 371 r mig indtil videre uden for · Sagen, men paa ham, ham, ja for der maa jo dog
Brev 164 e, der slet ikke vedkommer · Sagen, men som dog har gjort mig Deres Skrivelse,
SLV, s. 289 , ak! jeg seer Gangen ikke i · Sagen, men til Tilintetgjørelsen. Hun giver
2T43, s. 23 det gjør Intet til · Sagen, min Tilhører, aldeles Intet. Ethvert
NB33:15 r det Numeriske Intet til · Sagen, naar det blot er som de Andre, saa er det
NB14:128 der, med Syn og Hjerte for · Sagen, naar han stirrer paa Historien, skimter
OTA, s. 409 Ærens Forhold han har til · Sagen, og at dette, om han seirer eller han lider,
SLV, s. 100 r væsentligen Intet til · Sagen, og beviser kun, hvis det var efter et Par
Brev 271 : hvilken Interesse for · Sagen, og hvilken Interesse for Sagen forudsætter
SLV, s. 147 order-Engel. Saaledes staaer · Sagen, og hvis det var rigtigt, at Reflexionen
NB11:73 han kommer strax til · Sagen, og iler med hvert Ord nærmere til Enden;
NB27:29 aledes forstaaer Χstd. · Sagen, og lærer derfor ogsaa aldeles conseqvent,
BI, s. 168 Saavidt havde Socrates bragt · Sagen, og man kan ikke nægte Rigtigheden af
NB:30 r hen, desto mere forvrøvlet er · Sagen, og Publikum har efterhaanden reent glemt
NB12:75 ganske anden Betragtning af · Sagen, og tilintetgjør det Sluttende i hele
NB22:128 skaffede man denne Side af · Sagen, og tog blot hans Død. / Saa kom de deriverede
Papir 310 ffrende – men nu til · Sagen, og vil Du have et Glas Punsch saa er jeg
SLV, s. 424 , det gjør slet Intet til · Sagen, om den er, at være bedragen af en troløs
NB22:85 engang havde sat ham ind i · Sagen, om det ikke kunde være Styrelsens Villie,
PS, s. 300 Derimod gjør det Meget til · Sagen, om En gjennem en Smaaligheds Calcule vil
SLV, s. 341 jør her aldeles Intet til · Sagen, om hun ligesom Jacob v. Thyboe siger: wir
SLV, s. 145 d? Det gjør her Intet til · Sagen, om man faaer et digterisk Mesterstykke
3T43, s. 75 te, at det Intet gjør til · Sagen, om Ugudelighed boer hos Kjerligheden? Vil
NB30:31 ligviis. / Men naar der sees paa · Sagen, paa Den, for hvis Skyld der lides –
SFV, s. 32 ie forbittret, forbittret paa · Sagen, paa mig – og maaskee bliver jeg Offeret
G, s. 57 , at jeg, jo mere jeg betragter · Sagen, paa ny fatter en Mistanke til Pigen, at
SLV, s. 289 asnart han har seet Gangen i · Sagen, saa er han, ɔ: en Inqvisitor, hjulpen.
NB17:71.h gede ham ganske anderledes til · Sagen, saa han dog maaskee virkelig kommer til
KG, s. 147 gen Trang til at faae Syn for · Sagen, saa havde han vel slaaet til, tilkaldt
BI gaaer saa godt som aldeles uden om · Sagen, saa vil jeg henvise ham til en Opsats der
NB32:137 e den latterligste Side af · Sagen, saadan en ulykkelig skikkelig Borgermand,
CT, s. 199 er blot har lidt Forstand paa · Sagen, seer let, at alt Andet kun er Forarbeide,
IC, s. 69 r, der har nogen Forstand paa · Sagen, seer let, at det skeete i hiin Slægt,
SLV, s. 341 ed comisk. / Saaledes staaer · Sagen, selv i det Tilfælde, at hiint hvis skulde
NB17:71 aa stærkt, kan han gavne · Sagen, selv om det er en Misvisning, thi han leder
NB7:75 : en Forklaringens Ende paa · Sagen, selv om dette er, at der ingen Forklaring
KG, s. 102 edning, der ikke fører til · Sagen, selv om dette ikke var saa, Løftet er
PS, s. 257 lv dette er jo det Mindste af · Sagen, selv om min Lykke intet Navn har –
NB17:49 ar præsteret, indladt sig paa · Sagen, skjønsom for de store Offere jeg bragte
DD:208 Præsidenten fremsætter · Sagen, som allerede foreløbig var bekjendt
BI, s. 173 ing, der dog ikke leder ind i · Sagen, som et Tilløb, der dog ikke fører
AE som det jo og er snurrigt nok, at · Sagen, som jeg har besluttet at ville overtage,
NB26:78 g nu bliver det vel Vendingen af · Sagen, som jeg havde anet det. Hiin Pæl i Kjødet
DSS, s. 122 ilfælde nu er det afgjort: · Sagen, Spørgsmaalet skal føres til den yderste
AE ektivt taler man bestandigt kun om · Sagen, subjektivt taler man om Subjektet og Subjektiviteten,
KG, s. 269 eller ikke, gjør Intet til · Sagen, thi det er hvad den Herskesyge har tænkt
PS, s. 230 aet det, gjør jo intet til · Sagen, thi fordi man forstaaer at bruge Krudtet,
SLV, s. 351 til hende, gjør Intet til · Sagen, thi havde jeg været beroliget, var jeg
NB27:72 uendelige Ligegyldige. Til · Sagen, til Sagen, er Løsnet, til Sagen ɔ:
NB10:146 eg i sin Tid havde tænkt mig · Sagen, var Operationen blevet saa let som mulig.
TS, s. 46 stlige. Naar man seer dybere i · Sagen, vil man let see, at man havde en maaskee
Brev 85 tragtede det æsthetiske i · Sagen, vilde have leet af mig, de der betragte
BI, s. 149 inandersetzt, um ja nichts zu · sagen, was keinen Grund für sich hätte
BB:7 Bebreidelse. » Man kann · sagen, wenn Mephistopheles für Gretchen früher
NB29:26 verstummt, / Gab mir ein Gott zu · sagen, wie ich leide« / / Dette er dog
NB27:79 n, – hat er nichts zu · sagen. / / p. 184. siger han, at det der gjør
Oi9, s. 371 : / 1) Altsaa saaledes staaer · Sagen. / 2) At Idealerne skulle forkyndes –
BOA, s. 184 let ikke interesserer sig for · Sagen. / Altsaa: ved i Fortalen til mine »
Papir 449 e Sammenstød. / Dog til · Sagen. / Biskop M. anbringer ikke det Christelige
NB26:77 Du vover for ikke at svigte · Sagen. / cfr p. 159 n: o: fl. / Guds Førelse
Brev 304.4 baade for Dem og mig og · Sagen. / Deres / S.K. / Til / Hr Prof. R. Nielsen
EE2, s. 143 eroer paa, hvorledes man seer · Sagen. / Det bliver et af de Punkter, vi bestandig
Brev 311 nødvendig og derfor til · Sagen. / Det er en total Revolution i mit Sind
NB33:14 kan faae lidt Sandhed ind i · Sagen. / I een Forstand er jeg nemlig ganske godt
NB25:82 , og det Ubetingede er ikke · Sagen. / Nei, det Ubetingede kan kun betjenes
NB20:68 venikjøbet virke ene for · Sagen. / O, I Uslinger, ja vist kan man paa en
NB11:194 blik svigte eller beskubbe · Sagen. / Og hvad har det hidtil hjulpet mig? Har
NB6:22 efter, hvorledes netop det tjener · Sagen. / Og saa at leve i et saa lille Land! Jeg
Papir 469 en – saa alvorlig er · Sagen. / Og saaledes er det overalt; overalt under
NB24:141 bestandigt kun een Side af · Sagen. / Om mig selv. / / Ved saaledes at anbringe
NB20:76 er er Lyst og Interesse for · Sagen. / Saa kom Luther, og i Modsætning til
NB29:95 ikke saaledes som S. tager · Sagen. / Saaledes forholder det sig dog, og det
SLV, s. 424 : det gjør slet Intet til · Sagen. / Saaledes har jeg experimenterende forstaaet
NB17:102 Det har man reent afskaffet. / · Sagen. / Sagen er ganske simpel. Det N. T. er
NB21:133 de skride ind, saa alvorlig var · Sagen. / Uvilkaarligt kom Sibbern til at lee,
NB25:68 dobbelt Henseende Gavn for · Sagen. 1) At da Enhver kan see, at det ikke er
SLV, s. 185 derunder. / Saaledes staaer · Sagen. Alle de Helte, som foresvæve min Indbildning,
NB24:91 ldig derfor. / See det forandrer · Sagen. Alle disse Dikkedarer med at være for
Papir 469 det gjør slet Intet til · Sagen. At jeg er letsindig, mangler Alvor, eller
SLV, s. 254 ens Sandhed. – Men til · Sagen. At Vanvidet ad denne Vei skulde trænge
DBD, note dent, da den Intet forandrer i · Sagen. Biskop Martensen vil paastaae, at jeg har
Brev 271 der ikke er Interesse for · Sagen. Boghandler Philipsen sælger en Udgave
NB27:86 eligieuse Smaa-Afhandlinger) gav · Sagen. Christus er Kjerlighed – hvor kan
NB23:74 ) Martyrierne, som lide for · Sagen. De behøve ikke just at frygte for at
SLV, s. 375 ad han er, og gaaer over til · Sagen. Denne vil jeg afhandle ved at føre Tanken
NB31:67 / / Saaledes stiller Χstd. · Sagen. Der ligger en Evighed for Dig – Dit
PS, s. 300 er ikke, og gjør Intet til · Sagen. Derimod gjør det Meget til Sagen, om
Brev 54 Brev er. / Summa summarum, og til · Sagen. Dersom De levede i Kjøbh., vilde jeg
NB11:96 . ikke, fordærve og tabe · Sagen. Dersom dette ikke er at bringe et nyt Udgangspunkt,
EE2, s. 17 t Du ikke har gjennemtænkt · Sagen. Det Du holder af er den første Forliebelse.
EE2, s. 18 nder Nysgjerrighed. / Dog til · Sagen. Det er to Ting, jeg især maa ansee for
Papir 469 ere Embede ledigt. Men til · Sagen. Det er, ifølge Dr. Rs Artikel et meget
SLV, s. 145 n en Stymper, slet Intet til · Sagen. Det Ethiske er saa ubestikkeligt, at hvis
Papir 391 og man skal holde sig til · Sagen. Det slaaer Folk. / / Derpaa ender det med,
AE , og see, netop Subjektiviteten er · Sagen. Dette maa bestandigt fastholdes, at det
NB14:90 aa indviet sig til at tjene · Sagen. Dette skulde være gjort kort, ethisk,
OTA, s. 195 en Sag og Evighedens Syn paa · Sagen. Disse ere tvende modsatte Syn, mellem hvilke
Brev 292 ke alvorligen gaae ind paa · Sagen. Eet har De Ret i, at det nok vil lykkes
AeV, s. 83 n maa ved sig selv afgjøre · Sagen. En saadan Forfatter kan da forsaavidt ikke
BOA, s. 148 maae dette, gjør Intet til · Sagen. En sand berettiget Talsmand for det Bestaaende
DS, s. 183 ette vil ogsaa blive Enden paa · Sagen. Enhver dygtigere Præst vil vist ogsaa
DS, s. 178 Bunke, han forsikkrer, det er · Sagen. Er det Kjerlighed til de Mange, der bevæger
Papir 433 ette er det Pecuniaire ved · Sagen. Han mener at en Indkomstsskat vil være
SLV, s. 341 man ikke for at faae Syn for · Sagen. Han svarede aldeles apathisk: »
KG, s. 147 rdslige, der vil have Syn for · Sagen. Havde Christus følt nogen Trang til
OL, s. 32 aende dette første Punct af · Sagen. Hr. Lehmann har indladt sig paa nogle chronologiske
Brev 200 aer godt Spøg. Men nu kommer · Sagen. Hvad skal jeg skrive om til Dig. Herovre
Papir 453 et, at vi nu kan komme til · Sagen. Hvis jeg tænkte mig en Anden vilde udenvidere
EE2, s. 148 e mig Anledning til at belyse · Sagen. I Almindelighed lader Du nemlig ikke haant
OiA, s. 9 han maaskee borte. / Dog til · Sagen. I denne Comoedie optræder nemlig Skuespildirecteur
NB32:34 yses i Avisen. / Saaledes staaer · Sagen. I ethvert Fald maa den standses og forandres
IC, s. 229 og blev, hvis det er muligt, · Sagen. I ethvert Tilfælde blev det paa den
NB2:238 Kunsten strax at være inde i · Sagen. I Forhold til en Tale der skal læses,
F, s. 472 llende Maade. / Saaledes staaer · Sagen. Jeg er aldrig kommen længere end til
HCD, s. 173 , at Du kan følge Gangen i · Sagen. Jeg er begyndt med at udgive mig for at
NB20:127 / Saaledes har jeg altid holdt · Sagen. Jeg har aldrig sagt, at jeg var den sande
SLV, s. 321 hende, gjør her Intet til · Sagen. Jeg har kun med det Væsentlige at gjøre,
NB26:39 det Senere. / Saaledes stod · Sagen. Jeg havde i længere Tid forstaaet, at
NB28:98 kke, fordi jeg jo selv er Part i · Sagen. Jeg kunde nemlig her let komme ind i den
NB22:85 at sætte en Anden ind i · Sagen. Jeg valgte N., der selv tidligere havde
NB30:112 . / Saaledes vendte Luther · Sagen. Jeg vil nu her ikke tale om den Gavtyvestreg,
DRT, s. 164 Vending, man maaskee vil give · Sagen. Lad mig til Oplysning tage et andet Forhold.
NB13:33 Par Msker. / Saaledes stod · Sagen. Med hvad Ret kalder et saadant Land sig
NB15:122 orlig vil Verden ikke tage · Sagen. Men at Nogen skulde tvinge den til at opgive
SLV, s. 161 ikke gjør lige meget til · Sagen. Men Den, som skal høre begge Taler?
SLV, s. 365 . Saaledes har jeg betragtet · Sagen. Men denne forfærdelige Alvor forvandler
NB8:56 ell. hvor lidet gjør Intet til · Sagen. Men man har lagt Eftertrykket paa: at Χstus
NB24:62 erlighed. / See, saa alvorlig er · Sagen. Men saa skal der siges: at vi alligevel
SLV, s. 220 næsten Komiske, som er i · Sagen. Naar jeg har gjort det, har rystet Narrestregen
Oi10, s. 416 oget, der aldeles forandrer · Sagen. Naar saaledes Biskop Martensen andrager
Oi6, s. 274 dmarve den egentlige Alvor af · Sagen. Naturligviis vil saa Compagniet rase mod
AE, s. 118 Men saaledes stiller man ikke · Sagen. Nei, man bekæmper de pantheistiske Systemer
NB27:77 stheden« Intet til · Sagen. Nei, naar der i een og samme Forbindelse,
NB29:11 lue der fløi. Dette forandrer · Sagen. Nu maa Ludvig afsted. Saa falder han maaskee,
NB17:102 rstaae den. / See dette er · Sagen. Og den Smule jeg har meent at kunne gjøre,
NB4:24 et behager ham, skaffe Lys i · Sagen. Og hvis det ikke behager ham: o, hvor gjerne
NB10:166 en Døden gjør en Ende paa · Sagen. Og sandeligen en død Mand er det netop
EE1, s. 149 Bestemmelser ikke udtømme · Sagen. Ogsaa paa en anden Maade viser det sig,
OL, s. 33 ig med det, Hr. Lehmann kalder · Sagen. Om forøvrigt Mere skulde kunne kaldes
KG, s. 53 Christendommen forandrer ikke · Sagen. Om han er Christen, tilkommer ikke os at
NB17:71 g paa at sætte En ind i · Sagen. Prof. Nielsen har kun altfor tydeligt forstaaet,
AE, s. 466 dt Lidelse, gjør Intet til · Sagen. Saa vilde det f. Ex, være urigtigt at
SLV, s. 289 og han kalder det: Gangen i · Sagen. Saasnart han har seet Gangen i Sagen, saa
NB20:113 aar der skal gjøres Alvor af · Sagen. Sandeligen Den, der blot fjernt, fjernt
Papir 391 leve M: F) / / Altsaa til · Sagen. Seer Du, det er bekjendt om mig, at jeg
AE, s. 118 se Systematikere Intet til · Sagen. Skal Begrebet Existents virkelig urgeres,
OL, s. 31 g, og Stemmefleerhed afgjør · Sagen. Skulde det være saaledes at Hr. Lehmann
Brev 262 und at tale med. / Dog til · Sagen. Som med hiin G. W.s Trang til at tale saaledes
Not15:5 gt er det, at jeg redigerer · Sagen. Thi hendes Ægteskab bliver ell. en Mislighed,
NB23:35 forud – gjør Intet til · Sagen. Thi om end vor Herre fik ved Ballotation
BOA, note hans Lære, gjør Intet til · Sagen. Ved sin Optræden bekjendte han det i
AE, s. 475 aarstid med Syn og Hjerte for · Sagen.« / Den skjulte Inderlighed er utilgængelig
NB20:68 t » ene for at tjene · Sagen.« / man kan / og dette Syn har sin gavnlige
NB35:7 Luther / / Den Vending Luther gav · Sagen: Χstd. maa først og fremmest berolige
OTA, s. 197 re, enedes om dette Syn paa · Sagen: at Alt var tabt, rædsomt tabt. Det er
Oi3, s. 196 gheder bort, for at komme til · Sagen: at Spørgsmaalet om det kirkelige Bestaaendes
NB22:141 ogsaa desto ivrigere tjent · Sagen: det er dog farligt. Det Betryggende er,
SLV, s. 238 else. Saaledes staaer altsaa · Sagen: faaer jeg hende arbeidet løs, eller
CK, s. 193 olde. / Saaledes forstaaer jeg · Sagen: just det, jeg gjentager, just det –
Papir 535 es vender Augustinus bestandigt · Sagen: just fordi Χstd. er Sandhed i Autoritetens
BOA, note for at faae Klarhed og Mening i · Sagen: saa veed jo Publikum mere end han, saa
NB31:68 gnagtige Vending man har givet · Sagen: vi ere for ydmyge til at begjere at være
EE1, s. 431 Hvo jeg er gjør Intet til · Sagen; alt Endeligt og Timeligt er glemt, kun
AE, s. 317 naaer det, gjør Intet til · Sagen; at Fordringen er der, er Hovedsagen; og
NB13:33 ingen ikke. / Saaledes stod · Sagen; da handlede jeg. Hvo var da jeg? Var jeg
Brev 272 ldet: gjør Intet til · Sagen; er lige det Modsatte Tilfældet: saa
NB17:71 n istedetfor eenfoldigt at tjene · Sagen; fremdeles, at den hele Sag med Martensen
CT, s. 247 dt, det gjør her Intet til · Sagen; ja, hvis det var saa, det vilde i denne
TS, s. 61 ham ved paa den Maade at vende · Sagen; men da en menneskelig Konge er afhængig
Brev 85 it Brev. Du rammer ikke Pointet i · Sagen; men det at Du ikke rammer det, ligger i
Papir 459 lot klog, ja det forandrer · Sagen; men dette troer det andet Msk. ikke, det
Brev 314 ler Dem selv for blot at fremme · Sagen; men et Øiebliks Standsning maa De tillade
NB17:23 vel Nogle, der see lidt dybere i · Sagen; men Traditionen saadan fra Mund til Mund
Brev 163 den ledige Pedelpost. Dette er · Sagen; min Bøn er det nu, at De, hvis det lader
IC, s. 229 elv, han talte om, det var om · Sagen; og dette blev beundret som et overordentligt
NB27:6 der saaledes forbittrer Dig · Sagen; thi det er dog sandt, det er med det Gode
OL, s. 30 ige det som Hr. Lehmann kalder · Sagen; thi hvad han taler om, at » han
PMH, s. 83 Maade, det gjør intet til · Sagen; thi jeg bliver ved og bliver ved ikke contemplerende
Brev 163 ) Sibbern var Rector. / Dog til · Sagen; thi jeg har virkelig en Sag. Der er en
BOA, s. 95 af Børn skulde dømme i · Sagen; thi Kokken eller Sukker-Bageren forstaaer
FP, s. 25 nde og sidst Intet gjør til · Sagen; thi Liunge kunde være en meget sandhedskjærlig
BI, note ... Dog, hvad gjør dette til · Sagen? Dersom Du altsaa vil, saa lad Retfærdigheden
DS, s. 178 er Bladskriveren, eller er det · Sagen? Man veed det ikke. Han sanker Subscribenterne