S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
NB12:128 det, at det vilde forarge os at · tænke Χstus lee, Noget der er udtrykt i
TS, s. 81 a baade Du og jeg med kan jeg · tænke – ja, hør nu » Og Martyrskaren
NB16:33 i Tiden. / Sligt kan man jo godt · tænke – men hvad er saa Χstd? /
NB6:11 gal, blot for at faae Lov til at · tænke – thi ellers skal der maaskee stadses
AE, s. 301 de tænke, og jeg maa kunne · tænke ( f. Ex. det Gode) for at existere deri.
BA, note , at det tænkes og lader sig · tænke ( ikke blot experimenterende; thi hvad
NB12:134 hedder giver sig af med at · tænke ( Professorer o: D:) de leve hen og døe
SLV, s. 213 e Secund kan jeg paa eengang · tænke 10 Muligheder, ja tyve trods min sørgelige
3T44, s. 244 d en saadan Uforglemmelighed · tænke Aarene den vanskeligere. Naar man er Ældre,
AE, s. 280 nkende selv er i Vorden. At · tænke abstrakt er derfor lettere end at existere,
AE, s. 280 , vi existere jo Alle, men at · tænke abstrakt: det er Noget. Men det i Sandhed
BA, s. 313 er vil skrive en Bog, vel i at · tænke adskilligt over den Sag, om hvilken han
SLV, s. 243 min Opgave. / Sæt, for at · tænke aldeles hypothetisk, sæt at hun havde
NB2:157 sat dem, endsige før. De · tænke alle i omvendt Retning, i Retning af: ikke
NB:69 re afhængig. Men hvis man vil · tænke Almagt vil man see, at netop deri tillige
SLV, note igtet til repeterende at ville · tænke Alt derved. / Hvor anstrængende en saadan
SLV, s. 193 s skjulte Gjerning er det at · tænke alt Elskeligt om hende, indtil jeg næsten
OTA, s. 378 at ville dette er dog vel at · tænke Alt til det Bedste! Thi paa hvilken Maade
BOA, s. 261 g vel nok er en Deel Aar. De · tænke altsaa ikke i samme Øieblik Dødens
BA, s. 453 / Men Evigheden vil man ikke · tænke alvorligen, men er angest for den, og Angesten
NB17:23.a Anden blot en halv Time vilde · tænke alvorligt herover, saa kom han maaskee
CT, s. 272 else, hvorledes skulde jeg da · tænke alvorligt over Livet, uden ret at betænke
OTA, s. 223 g ville dømme Dig: ved at · tænke Anledningen ret levende staaer Du for en
NB31:76 eligt, paa ingen ingen Maade maa · tænke apathisk, nei, han er som lutter Lidenskab
NB25:47 nske – og lad os saa · tænke at den takkede Gud: derfor er den dog ikke
TTL, s. 449 evende er at tænke det, at · tænke at det er forbi, at der kommer en Tid da
AE, s. 382 skabe Existents eller med at · tænke at eftergjøre Existents, men desto mere
NB2:136 t jeg tænker paa Gud maa · tænke at han har glemt det, og saaledes selv
NB10:127 r Position, men det lod sig dog · tænke at Indignationen kunde blive stor nok saa
NB22:101 e Udbredelse. Og Ingen synes at · tænke at Opgaven dog snarere var, om man i Retning
AE, s. 289 terende Subjekt. / Fra det at · tænke at slutte til Tilvær er da en Modsigelse,
Brev 184 burtsdag bag efter eller til at · tænke bag efter ell. bag efter til at tænke
AE, s. 70 jør Fyldest for Andre, som · tænke bag efter, dog uden Eftertanke. Og nu hans
SLV, s. 64 pligter mig til bestandigt at · tænke bag efter. / Hvilket besynderligt Paafund
KG, s. 338 vervundne, at frie ham fra at · tænke bedrøvet paa Tilgivelsen, som han behøver:
SD, s. 231 re et enkelt Menneske, at · tænke Begrebet Menneske) tænke Synden? Og
NB25:70 runden tale de bestandigt om, og · tænke bestandigt paa Mad og Drikke, Penge, Profitten.
AE avere til det Høiere, og det at · tænke bliver det Høieste. I Verdenshistoriens
NB8:37 jeg ikke noksom indskærpe. Man · tænke blot Forholdet mell. et mere indskrænket
F, s. 468 et saadant Studium at love. Man · tænke blot Modsætningen: den græske Naivetet,
NB11:198 nd især vi Protestanter. Man · tænke blot paa, hvorledes de ved deres Maaltider,
NB8:103 n skal blive fri for Aviser. Man · tænke blot. Regnskabet. / Sandt nok, jeg lider
BN, s. 113 k Forhold istand mellem det at · tænke Christendommen og det at være Christen
SLV, s. 215 er egentligen ikke engang at · tænke Collisionen, thi der er jo ogsaa en Pligt,
PS, s. 292 sin Fader om. Selv om man vil · tænke Conseqventsen reent logisk, altsaa under
AE, s. 281 ideligen forhindrede ham i at · tænke Continueerligt, fordi den bestandigt satte
EE1, s. 377 d blive mig en Umulighed, at · tænke Cordelia under andre Omgivelser end i dette
PS, s. 298 det een Gang for alle uden at · tænke de concrete Indvendinger, ɔ: at indbilde
EE1, s. 371 ken, De forsvandt; jeg kan · tænke De er gaaet hen for at lukke Døren op
NB5:132 ed Guds Hjælp. I Grunden · tænke de ikke stort derved, derfor kagle de saa
EEL, s. 65 eg tænker. Og dog, maaskee · tænke de pseudonyme Forfattere ligesaa, maaskee
EEL, s. 66 det mindste ikke; og maaskee · tænke de pseudonyme Forfattere ligesom jeg, at
NB15:105 at handle mod Forstand). Dette · tænke de Religieuse ikke paa. Saa umarquerede
Brev 293 de. Men det var, som De vel kan · tænke Dem, en smuk Unaade. At vise en vis Nedladenhed
NB2:157 nde? Der er ikke 10 der kan · tænke dem, naar jeg har fremsat dem, endsige
AE, s. 293 jen kun til at opfatte ved at · tænke den ɔ: som Mulighed. / Skriften lærer:
AE tænke den ene, man eo ipso kan · tænke den anden, da hænder det ikke sjeldent,
AE kan tænke den ene, eo ipso kan · tænke den anden, ja eo ipso har tænkt den
AE Opinion gjør det vanskeligt at · tænke den anden, ja etablerer den Praxis, at
AE, s. 295 gheden der, at jeg kun ved at · tænke den Andens Virkelighed faaer fat i den,
Not11:19 der ingen Nødv: for at · tænke den begrændset. – Mærkeligt
EE1, s. 420 gal, er jeg ikke Mand for at · tænke den Conseqvens, jeg forstaaer den slet
NB:83 ler forhindrer den Msket i at · tænke den dialektisk igjennem. Og da der i hver
AE en Opinion, der gjør det let at · tænke den ene Tanke, medens en modsat Opinion
AE alektiske Forhold, at Den, som kan · tænke den ene, eo ipso kan tænke den anden,
AE ld til hinanden, saa, hvis man kan · tænke den ene, man eo ipso kan tænke den anden,
OTA, s. 423 a, hvor Mange formaae vel at · tænke den Frimodighedens seierrige Omvendthed,
Brev 272 enden af et Givet. Blot at · tænke den har en vellystig Gysen, som ingenlunde
Papir 365:5 rstand noget gyseligt at · tænke den hele Mængde af Bogtrykkere, Boghandlere,
AE, s. 156 at tænke dens Uvished, maa · tænke den hvert Øieblik, for saaledes at forberede
AE, s. 155 for vigtigere og vigtigere at · tænke den ind i ethvert Øieblik af mit Liv,
AE, s. 289 jelder det, at han kun ved at · tænke den kan blive vidende om den. I Forhold
AE, s. 76 er dog altid vilde fordres at · tænke den Modtagende og at agte paa Meddelelsens
TTL, s. 451 betænke denne Trøst og · tænke den saaledes, at den Evige tilsidst bliver
OTA, s. 236 g vel saaledes, at Du tør · tænke den sammen med Evighedens Ansvar, saaledes,
AE for at tænke Tilværelse maa · tænke den som ophævet, altsaa ikke som tilværende.
NB15:19 det for et Msk. Gysende, at · tænke den uendelige Aandens Uforandrethed, med
EE1, s. 206 enne Tanke uden ved ham; men · tænke den ved ham kan hun ikke, fordi han var
EE1, s. 203 vilde være uskjønt at · tænke den, der ophører Fristelsen. Det Sidste
AE, s. 155 elt overvinde Døden ved at · tænke den, eller Materialiteten seirer i Døden,
JJ:258 nne Tanke; thi at lade være at · tænke den, er ikke saaledes vanskeligt. /
FB, s. 126 i mig og derfor vil jeg ikke · tænke den, gjør jeg Uret dermed, saa vil Straffen
SLV, s. 83 min Mand, saa turde jeg ikke · tænke den, men nu har jeg netop tænkt den
3T44, s. 241 er at forandres for at kunne · tænke den, og ikke behøver, at Tanken skal
SLV, s. 384 igteren tør ikke lade ham · tænke den, thi i samme Øieblik ophører
SLV, s. 153 orelskelses Bekymring til at · tænke den, tænker han den eo ipso saa forfærdelig,
F, s. 525 svage Hoved skulde formaae at · tænke den. Bare det nu bliver et oprindelig dansk
AE, s. 154 is Nonsens og er slet ikke at · tænke den. Dersom Den, der tænker den saaledes,
BA, s. 389 Forestillingen, istedenfor at · tænke den. Men selv herved bærer man sig ikke
NB4:69 igtig, ellers tør de ikke · tænke den. Naar saa er, er det vistnok en Umulighed
3T44, s. 241 al forandres, for at han kan · tænke den; fordi han i Tanken finder det Lige
BA, note Det at Form. Conc. forbød at · tænke denne Bestemmelse maa imidlertid anprises
NB4:69 det vistnok en Umulighed at · tænke denne den Enkeltes Tanke – thi den
OTA, s. 429 rt Øieblik. Dog, lader os · tænke denne Fare, for bedre at forstaae Apostlenes
NB24:46 lighed. Thi sæt, lad mig · tænke denne Mulighed, at det lykkedes mig at
OTA, s. 364 e har formaaet endog blot at · tænke denne Rædsel, at der i Forholdet til
AE, s. 162 eller om det maaske er nok at · tænke denne Tanke eengang for alle, om ikke,
3T44, s. 241 nker jo naturligst, der kan · tænke denne Tanke ind med mellem Alt, hvad han
JC, s. 34 des ham correct og bestemt at · tænke denne uhyre Tanke. Som en Mand, der vælter
AE, s. 154 old til Dødens Uvished. At · tænke denne Uvished eengang for alle eller eengang
BOA, s. 136 nhver forvisse sig om der vil · tænke dens Dialektik) et Punkt, et fast Punkt
PS, s. 221 tisk Selvfornægtelse til at · tænke dens Intethed – dette Sværmeri
AE, s. 156 nneskes Liv, naar han, for at · tænke dens Uvished, maa tænke den hvert Øieblik,
2T43, s. 21 ilde han dog vel alvorligere · tænke derover, og naar han da ret dybt havde
BA, s. 376 gte menneskelig Sympathie at · tænke derover, uden at han med en Urokkelighed,
NB:159.a ter og frister Msk. til blot at · tænke derpaa ell paa om det dog ikke var muligt
TTL, s. 455 t skal være formildende at · tænke derpaa for den Levende. Naar Aanden, træt
LA, s. 16 erden. Det er glædeligt at · tænke derpaa, det er velgjørende for En selv
Papir 396 eg gik bort kom jeg til at · tænke derpaa, har senere ikke kunnet blive denne
NB2:23 væmmeligt, men jeg gider ikke · tænke derpaa, hvad der er Følgen af, at jeg
SLV, s. 106 eller naar de ellers senere · tænke derpaa, ikke finder, at det i en vis Forstand
2T44, s. 190 dst turde han næsten ikke · tænke derpaa, thi det var som havde han allerede
NB35:37 at det ikke er værd at · tænke derpaa. / Engang solgte man Alt for af
SLV, s. 300 eg maa kunne lade være at · tænke derpaa. Hvad er Døden? En lille Standsning
SLV, s. 139 d, medens de Elskende ikke · tænke derpaa. Selv Forføreren lader Forelskelsen
NB10:177 ar jeg pludseligt kommer til at · tænke derpaa: jeg, der tungsindigt og christeligt,
AE, s. 273 gt. Enhver veed hvad han skal · tænke derved, og enhver Docent har sagtens kunnet
NB29:96 ligt fra hvad man pleier at · tænke derved. / En Martyr! Derved tænker man
Papir 498 er især – nu vi kan jo · tænke det – hver især 100,000rd, en
OTA, s. 428 da, om det er Dig muligt, at · tænke det anderledes, end at denne Mand maatte
AE, s. 93 Tale, og Opfordringen til at · tænke det det vanskeligste Forslag, der lader
Not4:10 g ud paa at vise, at for at · tænke det Endelige maa jeg tænke det Uendelige;
Not4:10 hi hvorledes kan jeg ellers · tænke det Endelige, naar jeg ingen Forestilling
GU, s. 335 vde ikke glemt det, ja, lad os · tænke det endnu Besynderligere, han havde ladet
JJ:342 t er aldeles det samme. Kan Nogen · tænke det Ene ( en evig Saligheds Afgjørelse
NB11:114 ed at forkynde det Sande. O, at · tænke det er min Lyst, at producere er mig Livets
SLV, s. 114 n fortvivlede Idee, at ville · tænke det Erotiske, tænke sig til det ɔ:
AE, s. 280 rt fra Vanskeligheden, den at · tænke det Evige i Vorden, hvilket man vel nødsages
OTA, s. 210 styrres ved at høre eller · tænke det Forfærdelige. Ja vist ere de slupne,
AE, s. 429 har derfor ingen Trang til at · tænke det Forskjellige sammen. For Barnet er
KG, s. 366 en Selvkjerlige, eller for at · tænke det ganske fuldkomment, den Selvkjerligste
JJ:481 et Gode. Græciteten kunde ikke · tænke det Gode uden det Skjønne ( Retningen
OTA, s. 225 men netop ved alvorligen at · tænke det Gudelige og det Verdslige sammen, evigt
AE, s. 34 rem, for i al dialektisk Ro at · tænke det igjennem. Den, der i Hensigt paa Troen
Papir 389 ykkens Goder – thi lad os · tænke det med – og en saa overordl. Begavet,
AE, s. 91 glemme i al sin Tænken at · tænke det med, at han er existerende, han forklarer
AE, s. 321 l sin Tænken har han da at · tænke det med, at han selv er en Existerende.
SLV, s. 242 hele Dagen og bande uden at · tænke det Mindste derved, og saaledes kan en
BOA, s. 293 t blive General. / Lad os nu · tænke det Modsatte, at En ved en streng, christelig
FB, s. 189 vor Tid Lidenskab nok til at · tænke det og da at dømme sig selv oprigtigt.
4T44, s. 315 n end, fordi han ikke tør · tænke det om Gud, er feig nok til hellere at
4T44, s. 315 hændt; hvo turde vove at · tænke det om Gud, om han end, fordi han ikke
AE, note n det være ganske rigtigt at · tænke det rene Menneske, men qua existerende
NB28:52 I dette Land – lad os · tænke det saaledes – blev denne Lære
SLV, s. 209 Dog er det ængsteligt at · tænke det saaledes i Nattens Stilhed, hele Tilværelsen
NB28:54 ret utilbøilig til at · tænke det saaledes, at hvis hun paa een eller
TS, s. 100 igt at slippe; thi, Du kan jo · tænke det saaledes, Gjenstanden bruger Taarer
Oi7, s. 286 er en ung Mand – lad os · tænke det saaledes, Virkeligheden giver rigeligt
NB2:198 / Tænk Dig fE Moses og lad os · tænke det saaledes. Han siger til sig selv, jeg
NB10:177 50,000 Msk. til at sige og · tænke det Samme – det er rædsomt. Og
AE, s. 300 specie æterni. / Er det at · tænke det Samme som at skabe, at give Tilværelse?
CT, s. 146 de være en Afskyelighed at · tænke det sammen med hendes Reenhed, hvad vi
KG, s. 339 andsebedrag igjennem, men kan · tænke det sønder og sammen, tænke det til
KG, s. 339 nke det sønder og sammen, · tænke det til Intet. Dersom det da forvirrer
TS, s. 85 Dig da et Skib, men Du kan jo · tænke det uendelig større end noget, der er
Not4:10 nke det Endelige maa jeg · tænke det Uendelige; thi hvorledes kan jeg ellers
EE2, s. 295 Jeg vil vove et Øieblik at · tænke det Uskjønne, fordi jeg veed, at Skjønheden
NB26:7 n, saa han tilsidst ( lad os · tænke det Yderste) fik Alle til at opgive Χstd.
NB5:15 som en Hund ud af Byen. Lad os nu · tænke det Øieblik, da han vendte hjem. Han
NB20:22 lvmodsigelse, men vi kan jo · tænke det) hvor Tyverie ansaaes for Mskslægtens
TSA, s. 104 og et andet Menneske, lad os · tænke det, af sig selv og ved sig selv udfandt
BOA, s. 221 og et andet Menneske, lad os · tænke det, af sig selv og ved sig selv udfandt
TSA, s. 109 irkeligheden var saa, lad os · tænke det, at en Apostel havde i verdslig Forstand
BOA, s. 225 Virkeligheden var saa, lad os · tænke det, at en Apostel havde i verdslig Forstand
Papir 370 ingen Prutten; thi lad os · tænke det, at et eminent Ingenium indsaae det,
BOA, s. 286 g vil Intet vide, men lad os · tænke det, at Mange saadan leve hen som Christne
TTL, s. 449 ordring til den Levende er at · tænke det, at tænke at det er forbi, at der
NB12:86 gelse. Han besøger da, lad os · tænke det, en Baron paa hans Baronie. Baronen
NB25:61 r, i ethvert Secund – at · tænke det, for et Msk. hvor saligt. /
AE, s. 94 erklærer, at den ikke kan · tænke det, hvilket da er at slaae sig selv paa
LA, s. 89 den mindre paafaldende. Og at · tænke det, kan derfor vel have sin Interesse
EE1, s. 177 paa ofte modsigende Maade at · tænke det, men formaaer det ikke. Denne Tænkningens
AE, s. 319 for en Existerende ikke i at · tænke det, men i at existere. / Men ligesom een
EE1, s. 177 , og dog vil Kjærligheden · tænke det, og alt eftersom de forskjellige Factorer
AE, s. 525 det vil sige, at jeg kan · tænke det. Dersom jeg gjør det, bryder jeg
AE, s. 275 Idealitet sammen ved at ville · tænke det. En saadan Modsigelse kan Abstraktionen
SLV, s. 72 overbevise! Vor unge Ven vil · tænke det. Han kan jo kjøbe sig et Conditor-Kys
FB, s. 141 g han havde Energi nok til at · tænke det. I uendelig Forstand var det derimod
SLV, s. 256 l jeg ikke sige, ikke engang · tænke det. Men det er noget af det Latterligste,
SLV, s. 42 en, der forgjeves søger at · tænke det. Men det Tragiske heri har sin dybe
PS, s. 228 men hvo er det som skal · tænke det; Den, som er født, eller Den, som
AE, s. 335 adox, at Hedenskabet ikke kan · tænke det; men at faae det Hele afgjort i en
Not4:10 llers siger man vel jeg kan · tænke det; men derfor er det ikke; men det gjelder
BA, s. 334 g nok til at protestere mod at · tænke det; thi hvis man tænkte det, da blev
PS, s. 228 n? Men hvo er det da der skal · tænke det? Det maa jo være den Igjenfødte,
EE1, s. 305 dede. – Hvo kunde nu · tænke det? Det strider mod al Erfaring; man løber
OTA, s. 422 keligen Nogen uden Gysen kan · tænke dette Forhold; thi hvis en saadan Tale
NB10:138 aa, hvorved jeg kom til at · tænke Dette igjen, anførte Rosenvinge
PS, s. 229 r i Usandheden, da maa han jo · tænke dette om sig selv, og Erindringen skal
PS, s. 252 de nu den Elskende ikke kunne · tænke dette, om end Den, der i Selvkjærligheden
PS, s. 229 nne hjælpe ham uden til at · tænke dette. Om han skal komme videre, maa Øieblikket
KG, s. 36 gensinde var faldet Dig ind at · tænke dette: Du skal elske? Vær oprigtig,
OTA, s. 350 Dersom Du, m. T., vil · tænke Dig et ganske ringe Menneske; han lever
TS, s. 104 Kan Du forlange mere, kan Du · tænke Dig nogen Behandling mere beregnet just
EE2, s. 158 avde skjult dem. Eller kan Du · tænke Dig noget Forfærdeligere end at det
OTA, s. 243 g, fordi man end ikke tør · tænke Dine Lidelser, da skal Du kunne undvære
NB7:75 r Frimodighed til for Gud at · tænke disse onde Tanker sammen med Gud –
NB25:69 rledes skulle vi takke ham, · tænke disse redelige eenfoldige Msker? En beslutter
AE, s. 162 igheden og af Endeligheden og · tænke disse sammen i det ene Øieblik, saa
Not9:1 er altsaa ikke det Onde, at · tænke Djævelen. – Forskjellen mell.
Brev 142 Linklæde«. Da · tænke Du paa at det er mig der har sendt Dig
Brev 131 r sig frisk der hjemme, da · tænke Du paa mig; thi i Sandhed mit Sind, min
TTL, s. 460 ndes Vilkaar, og han nu vilde · tænke Døden i Forhold dertil, at dens Bestemmelse
AE, s. 156 or det enkelte Subjekt det at · tænke Døden ikke saadan Noget overhovedet,
TTL, s. 451 T., dette er Stemning, og at · tænke Døden saaledes er ikke Alvor. Det er
TTL, s. 447 t nyt Liv: saaledes vaagen at · tænke Døden, at tænke hvad der jo er mere
SLV, s. 353 n være forfærdeligt at · tænke Dødens ubeleilige Komme just da han
AE, s. 154 rksom paa, saa han mener at · tænke Dødens Uvished, og dog glemmer at tænke
JJ:423 de det anstrængende Arbeide at · tænke een eneste Tanke heelt ud i alle dens fineste
KG, s. 354 er dog meget anstrengende. At · tænke een Tanke, altsaa, med Retningen indefter
KG, s. 354 aa man i lang Tid holde ud at · tænke een Tanke, holde det ud med den, aandeligt
KG, s. 274 har Tid eller Taalmod til at · tænke een Tanke. Hiin ædle Eenfoldige i Oldtiden,
KG, s. 361 ed, som er fornøden for at · tænke een Tanke: den synes at forsvinde, den
AE, s. 324 sorgløs, er vanskeligt. At · tænke Eet og have glemt alt Andet er ikke vanskeligt,
AE, s. 324 et er ikke vanskeligt, men at · tænke Eet og i samme Øieblik have det Modsatte
AE, s. 231 , saaledes er jo ogsaa det at · tænke Eet, og det at existere i det Tænkte
NB17:44 af Dem, at de ved dem selv skal · tænke efter uden at der ligefrem siges dem Noget.
NB32:51 . Man standsede ikke for at · tænke efter, om man ikke her var ifærd med
NB29:58 t, at det ikke engang har kunnet · tænke eller villet tænke sig, at Msk. kunde
BOA, s. 259 er egentligen ikke lader sig · tænke en Aabenbaring, men mærker ikke selv
EE2, s. 214 , give Ret i, at den ikke kan · tænke en absolut Modsigelse, men deraf følger
NB21:42 stds Forkyndelse). / Lad os · tænke en af disse vel Underrettede, som Styrelsen
EE1, s. 177 r lod sig forøvrigt ogsaa · tænke en anden Begyndelse, det lod sig tænke,
DS, s. 246 a Himlen og Idealerne. Lad os · tænke en christen By. Christeligt er Maalestokken:
NB:184.a inde Medholdet i Verden. Lad os · tænke En der med Talent og Dygtighed angriber
NB:36 n vis Forstand) ikke at kunne · tænke en dialektisk Dobbelthed. Hvad der er Udmærket
Papir 407 See, det er noget Andet. Lad os · tænke en Digter. Jeg negter altsaa ikke at han
SLV, s. 376 gjøre, og kan derfor ikke · tænke en Duplicitet. Betvivles det et eneste
SLV, s. 248 næste Øieblik at kunne · tænke en endnu forfærdeligere Mulighed, hvis
SLV, s. 75 til hans Idee. Man kan derfor · tænke en eneste Mand tilværende og intet mere.
AE, note vigt tænkt lader der sig kun · tænke en evig Salighed, det Paradoxe ligger derfor,
AE, s. 93 , det vil sige, der er kun at · tænke en evig Salighed, en evig Usalighed lader
AE, note rfor, fuldt saavel som i det at · tænke en evig Usalighed, i at Livet i Tiden skal
SD, s. 233 tænke Forargelse uden at · tænke en Forarget ikke ligesaa umuligt som et
FB, s. 185 melse mod Qvindekjønnet at · tænke en Forførelse, hvor Pigen aldeles ingen,
SLV, s. 213 Ulykkens Muligheder, jeg kan · tænke en Forklaring til hver især, og da igjen
IC, s. 165 Liv han har sagt det. Lad os · tænke en from, fattig Mand; han lever naturligviis
Papir 385 Leporello. / Der lod sig · tænke en ganske anden L. Han er en Dæmon;
EE1, s. 203 ldstændighedens Skyld maa · tænke en lille Modification. I sin uskyldige
NB4:69 i den lader sig vistnok ikke · tænke en masse, da den just er beregnet paa at
BOA, s. 228 da overhovedet er Nonsens at · tænke en Methode i Forhold til Umiddelbarheden,
EE1, s. 194 om at tænke Paradoxet. At · tænke en Modsigelse skal tiltrods for alle den
EE2, s. 100 omantiske Kjærlighed kunde · tænke en nok saa lang Tid medgaaet til alle slige
EE1, s. 109 Juan Replik, saa lod der sig · tænke en Opfattelse af Don Juan, der desuagtet
AE, s. 300 som skulde jeg f. Ex. ved at · tænke en Rose frembringe den. ( I samme Forstand
JJ:280 ganske anden: ligeoverfor Gud at · tænke en saa berettiget Idee som Prometheus.
JC, s. 34 for ham, hvorledes han skulde · tænke en saadan Combination. Hans Sjæl ængstedes
NB31:76 oget uendeligt Svimlende at · tænke en saadan Majestætiskhed, der uendelig
Papir 340:15 om Sligt. / Lad os dog · tænke en saadan Ulykkelig fra Fødselen af.
BOA, s. 120 Altsaa ( thi nu vil jeg · tænke en Selvisk, der ikke blot ikke elsker men
KKS, s. 93 a gunstigt som muligt; lad os · tænke en Skuespillerinde, der er i Besiddelse
BI, s. 197 ingen Nødvendighed for at · tænke en Sophist som een, hvorimod en Ironiker
NB20:22 orhindre Anonymitet. Lad os · tænke en Stat ( det er nu vel en Selvmodsigelse,
TTL, s. 414 dragen af megen Viden. Lad os · tænke en Styrmand og antage, at han med Udmærkelse
FB, s. 126 mende mangler ikke Mod til at · tænke en Tanke heel; hidtil har jeg ingen frygtet,
JC, s. 26 dkommenhed, at han bedst kunde · tænke en Tanke, naar den kom til ham som nyfalden
OTA, s. 397 en, og saa er det umuligt at · tænke en Trængsel, der kan spærre denne
EE2, s. 50 med. Allerede her lod der sig · tænke en Tvivl af samme Art som den, der senere
FB, s. 182 fælde her, saa lod der sig · tænke en Udvei. Da Himlen nemlig ikke bruger
EE2, s. 267 rgsmaal, om der ikke lod sig · tænke en Verden, hvor det var unødvendigt
Not14:1 agede Vanskeligheden af at · tænke en Vordelse. » I Verden er kun Væren
IC, s. 191 iheden, Menneskene ud. Lad os · tænke en Yngling. Han seer og seer saa længe
NB33:43 ere, Fadere lader sig neppe · tænke end at gjøre ( thi som Msket er saa
KG, s. 375 re bagvendt lader sig da ikke · tænke end fjernt at tænke sig Guds Allestedsnærværelse),
AE, note rveier, er det netop Kunsten at · tænke enhver Mulighed; i det Øieblik jeg har
SD, s. 206 r dette: cogito ergo sum, at · tænke er at være; ( christeligt derimod hedder
Not11:16 en da af alle Actus det at · tænke er den saligste actus, saa maa dets actus
AE, s. 300 te An-sich der ikke lader sig · tænke er det at existere, hvad Tænkningen
KG, s. 195 en en Latterlighed. Lad os nu · tænke et christeligt Vidne. Han vover sig for
BOA, note hold til det Overordentlige at · tænke et Dilemma, saa fremt han da faaer det
SD, s. 230 under Begrebet; man kan ikke · tænke et enkelt Menneske, men kun Begrebet Menneske.
SD, s. 230 – Men som man ikke kan · tænke et enkelt Menneske, saa heller ikke en
NB:12 , der anklager vilde først · tænke et lille Øieblik. Corsaren fE indbilder
IC, s. 133 Incognito slet. Men lad os nu · tænke et Menneske, der formaaede at fastholde
EE1, s. 213 en Ulykkeligste. Men jeg kan · tænke et Menneske, hvis Sjæl ikke kjender
SLV, s. 271 i en saadan Forvirring, man · tænke et saadant Menneske paa Dommens-Dag, man
BI, s. 151 ld til Ideen, saa lod der sig · tænke et tredie Sprog, et fjerde o. s. f., et
EE2, s. 86 have et Hjem, idet de tillige · tænke et Ude. Jeg behøver Gud skee Lov ingenlunde
BOA, note g negativ og indirecte. Lad os · tænke et Vexelforhold mellem tvende Mennesker,
KG, s. 339 Tænker, der ikke blot kan · tænke ethvert Sandsebedrag igjennem, men kan
NB15:62 re Medlemmer af Kamret. Man · tænke Eugen Süe, der har skrevet sig til
SLV, s. 271 tig, og Helt hos Scribe. Man · tænke Evigheden ind i en saadan Forvirring, man
AE, s. 280 g og sub specie æterni. At · tænke Existents saaledes er at see bort fra Vanskeligheden,
AE, s. 281 lleds med et Menneske. / At · tænke Existents sub specie æterni og i Abstraktion,
IC, s. 134 Incognito' et. Altsaa lad os · tænke f. Ex. en ædel menneskelig Sympathi,
NB:7 det, fordi det smertede mig at · tænke fE Biskop Mynster sige: at Kierkegaard
BOA, s. 240 r kjæmpes og arbeides. Man · tænke fE paa orthodoxe Kirkelæreres Strenghed,
EE1, s. 64 r der sig ogsaa af den Grund · tænke flere Værker af samme Art. Don Juan
EE1, s. 62 er, der omfatter det Episke, · tænke flere Værker, som alle ere lige classiske,
BA, s. 386 ende sige, at man ikke maatte · tænke for meget paa Vanskelighederne iforveien;
EE2, s. 200 og dets Gjerning, Du vil dog · tænke for ridderligt om Dig selv til af den Grund
SD, s. 233 Menneske. Vistnok er det at · tænke Forargelse uden at tænke en Forarget
SLV, s. 113 ge sig paa at forklare eller · tænke Forelskelsen, viser Latterligheden sig,
OTA, s. 415 sine Følelser. Men lad os · tænke Forholdet noget forandret. Denne Mand er
HCD, s. 176 jeg sigter. Sandhedsvidnerne · tænke formodentlig som saa: Ordsproget siger
SLV, s. 37 neste, hvorover man ikke skal · tænke forud, men først bag efter? Hvis saa
PS, s. 251 thed, og da at ville mene, at · tænke forudsætningsløst om Din Bevidsthed?
PMH, s. 79 e min Opfattelse. Saasnart vi · tænke Friheden, forsvinder al Hr Prof: alvorlige
NB22:125 lse. / / Det lod sig meget godt · tænke følgende Collision. / En religieus Individualitet
KG, s. 171 ignende Begivenhed, handle og · tænke ganske anderledes. Der er ingen Efterretning
CT, s. 163 paanøde Dig, forsøg at · tænke ganske uhildet over Livet. Tænk Dig
NB4:117 arnets Oprindelighed til at · tænke ganske uhildet, ja næsten som var man
NB30:11 . / Men Hegel – o, lad mig · tænke græsk! –: hvor har Guderne griint!
AE, s. 429 Forsøg paa existerende at · tænke Gud og Endeligheden sammen, men kom til
NB6:47 tige Collisioner, dersom han skal · tænke Gud sammen med end det Mindste han gjør,
Not10:9 xionen mener vel at man maa · tænke Gud som den treenige, men siger ikke, at
Not10:9 ker man det og man kan ikke · tænke Gud uden dette, man kan kalde det et Billede,
Not4:11 lde være utænkelig uden at · tænke Gud, og ad den anden Vei, at al Tænken
SD, s. 234 ikke finder det upassende at · tænke Gud, som Dommer, i Lighed med en almindelig
Not4:10.c anken er i mig, derfor maa jeg · tænke Gud. / 9de Foredrag. / d. 21 Dec: /
AE, s. 445 ilde tilintetgjøres ved at · tænke guddommeligt om ham, men atter opreises
NB5:112 skal det nok falde naturligt, at · tænke Guds uendelige Ophøiethed – og
NB9:58 vor med Tanken om Gud ell. med at · tænke Guds-Forestillingen til. De have saa mange
IC, s. 202 m ikke er, betryggende det at · tænke Gyldighed, at det Tænkte er, ɔ:
NB6:89 Hun vilde maaskee have Mod til at · tænke ham halshugget af Regjeringen – men
KG, s. 126 Du Behøver jo end ikke at · tænke ham i Besiddelse af den Fuldkommenhed,
BI, s. 175 lev det en Nødvendighed at · tænke ham med, fordi hans Speculation kun blev
SLV, s. 95 Gud som Aandens Gud og da at · tænke ham saaledes med ind i Ægteskabet, at
JJ:280 rvethed gjør netop at man kan · tænke ham sammen med Gud. / NB. /
Papir 250 endt, maa den msklige Aand · tænke ham. Den til dette Offenbarsein og offenbaren
FB, s. 133 aadan, imidlertid kan jeg vel · tænke ham. Her er han. Bekjendtskabet stiftes,
NB18:78 , fordi den ikke engang vover at · tænke hans Lidelse. / At der saadan er Sorg og
KG, s. 323 tilsidst maae give Kjøb og · tænke hans Tanke, som Evigheden er det, thi siger
SLV, s. 114 an jeg ikke uden Deeltagelse · tænke hans Ulykke. Han er nemlig som hiin ene
FB, s. 206 og Concentration til forud at · tænke hele Smerten, men skubbet Noget af sig,
EE1, s. 417 g nu til Afvexling selv kold · tænke hende kold. Jeg vil forsøge at tænke
SLV, s. 75 ghed af Endeligheder. Vil man · tænke hendes Idee, da gaaer det En som Den, der
NB17:25.b , burde være flygtet. ( man · tænke her paa H: H:s to Afhandlinger); cfr saa
AE, s. 154 , synes jeg, det var bedre at · tænke herover, at Tilværelsen ikke skal spotte
EE1, s. 233 n maaskee atter komme til at · tænke herpaa, naar han har forvisset sig om,
EE1, s. 147 , falder det det ikke ind at · tænke herpaa, og dog naar Lidelsens Grund er
TTL, s. 447 agen at tænke Døden, at · tænke hvad der jo er mere afgjørende end Oldingsalderen,
NB5:40 være lovet, være Tid til at · tænke hver Tanke indtil det mindste. Der skal
SLV, s. 153 beslutte sig religieust. Han · tænke hvilkensomhelst, om det saa blot var Den,
NB11:174 runden lige saa. De Fleste · tænke høist over, hvilket Embede de skulle
TTL, s. 411 el den rette Gudsdyrkelse, at · tænke høit om Gud og ringe om sig selv –
NB7:3 , der har een Time om Ugen at · tænke i ( thi at læse Aviser og rende i Forsamling
NB15:86 sk. / / Denne Indvending lod sig · tænke i bestemt Individualitet, og saaledes at
EE:29 rn for det Høieste – man · tænke i denne Henseende derimod paa Jøderne;
OTA, s. 219 ikke veed at benytte dem; de · tænke i deres stille Sind, om de end ikke sige
NB11:174 Princip og Idee. De Fleste · tænke i det Høieste over, hvilken Pige de
NB:103 . vide hvilket der er hvilket: de · tænke i en ganske anden Art Kategorier end dem
SD, s. 232 ig gjøre Forsøg paa at · tænke i ethvert Øieblik), han er allestedsnærværende.
AE, s. 287 ke den Vanskelighed at skulle · tænke i Existentsens Medium, hvor Existents som
NB2:44 er at være Philosoph. Man · tænke i Oldtiden da en Mand var: Philosoph og
BB:38 n til en Prædiken. » Hvi · tænke I saa ondt i Eders Hjerter« –
IC er til Pharisæerne » hvi · tænke I saa ondt i Eders Hjerter«: da
Papir 389 s vilde han sige, ell. dog · tænke i sit stille Sind. / Og dette Msk. var
AE, s. 303 at gjøre. / Dersom det at · tænke i Virkelighedens Betydning kunde give Virkelighed,
SLV, s. 114 ionen. En saadan lod sig vel · tænke i vor reflekterende Tid, han kan endogsaa
AE, s. 280 andelig vanskeligt. Dersom at · tænke i vor Tid ikke var blevet noget Underligt,
BI, s. 344 er, at man ikke med Plato maa · tænke Ideen paa et himmelsk eller overhimmelsk
NB5:40 dtil det mindste. Der skal det at · tænke ikke betyde noget Andet end det at tænke,
4T44, s. 318 r sig er beklagelig ( thi vi · tænke ikke paa en fræk Spots Formastelighed,
PS ynes et Paradox. Dog skal man ikke · tænke ilde om Paradoxet; thi Paradoxet er Tankens
AE, s. 102 Menneskehedens Hjerte, og at · tænke immanent. Det Sidste den menneskelige Tænkning
NB7:83 de denne Tanke! Men Sagen er Msk. · tænke ingen Tanke ud. De blive utaalmodige, sige
Not14:1 ikke er, det er ikke. / At · tænke Intet er det Samme som slet ikke at tænke.
EE1, s. 424 r jo Intet til Hinder for at · tænke Kirken, hvori det Hele foregaaer, saa rummelig,
FB, s. 157 elv, at han ikke skulde kunne · tænke Kongens Borg uden paa Afstand og ubestemt
AE, s. 303 itet: saa maatte ogsaa det at · tænke kunne tage Tilvær, borttage fra den
NB28:9 naar det engang er sagt, vil · tænke lidt derover, maa være indlysende, at
Brev 273 jeg kan i denne Tid kun · tænke lidt om Morgenen – den øvrige
EE1, s. 398 n hele Historie, lee lidt og · tænke lidt paa mig. Mere forlanger jeg ikke.
SD, s. 232 vnes ved, og som Menneskene · tænke lidt ved engang imellem, men vel aldrig
FB, s. 157 gt, at de, der høre, kunne · tænke ligesaa umenneskeligt som de, der tale,
EE1, s. 418 en, og den, der forstaaer at · tænke logisk, vil ikke forstyrres af den, men
Not4:10 elm. det Høieste jeg kan · tænke maa være; thi dersom det ikke var, saa
NB18:68 soning ogsaa for ham. Og nu · tænke man den Maade, paa hvilken Speculationen
NB23:203 ger i Anselms Liv. / Og nu · tænke man den moderne Speculation, der render
BA, s. 400 tisk og antipathetisk). Og nu · tænke man paa Oraklets Forklaringer. /
NB18:69 lger af sig selv. / Og nu · tænke man sig Χstheden, hvor man udenvidere
Papir 319 : Pauli apostoliske Hasten · tænke man sig besværet og betynget af 1800
NB14:57 rargelsen gaaet ud. / Og nu · tænke man sig hvilken Confusion! Naar jeg foredrager
Not11:4 Ikke-Villen til Villen. Nu · tænke man sig i denne Villie en villende og en
NB31:146 yriets Lidenskab; og denne · tænke man sig potenseret som den er i Gud-Msk,
NB36:34 spærre af – og saa · tænke man sig, at det nu er blevet Χstd.
Oi4, s. 219 behager et Menneske. / Og nu · tænke man, hvad det vil sige, at skulle faae
EE1, s. 65 e. I Musik lader der sig vel · tænke mange flere classiske Værker, men der
EE1, s. 64 pisk Stof, men der lader sig · tænke mange flere episke Digte, fordi Historien
Not1:7.z3 ngen anden Forsoning lader sig · tænke med H. t. Gud end moralsk Forbedring. Naar
NB16:44 d med Gud. Ak, men vi Msker · tænke meest paa Forfølgerne – mindre
KG, s. 59 er sig jo saaledes ingen Strid · tænke mellem Aand og en Steen, eller mellem Aand
KG, s. 59 r lader sig heller ingen Strid · tænke mellem Aand og Kjød, med mindre der
BOA, s. 220 ganske rigtigt ikke lader sig · tænke men kun tro) fremkommer da, naar Gud beskikker
2T43, s. 46 er om Gud, for moden til at · tænke menneskeligt om ham; Du vilde maaskee bevæge
SLV, s. 244 i eet Secund paa eengang kan · tænke mere sammen end man kan skrive i Maaneder,
BOA, s. 287 ig er en Christen. / Jeg vil · tænke mig – thi det er min Sjel imod at
NB8:26 overhovedet ikke lade være at · tænke mig Andre Msker som jeg selv er; og mig
Not5:24 Ord: den ulykkeligste. Jeg vilde · tænke mig at Een læste det og nu troede at
EE1, s. 234 ng, vil jeg nogensinde kunne · tænke mig at elske en Anden eller at see hende
Brev 317 ig livligt om; vel kan jeg · tænke mig christelig Glæde forhøiet i Udtalelse
F, s. 522 for troer jeg det er bedst, at · tænke mig den som en usynlig Røst, der lyder
SLV, s. 254 Derfor vil jeg saa nødigt · tænke mig denne Forfærdelse. Forøvrigt
NB27:38 telige Lidelse! Jeg kan dog ikke · tænke mig det anderledes, end at den saaledes
EE2, s. 271 id seire i den anden. Vil jeg · tænke mig det næsten Utænkelige, at alle
Not4:10 e mig det, og saa kunde jeg · tænke mig det som det der var, men det var en
SLV, s. 328 g ikke mere –. Jeg vil · tænke mig det tydeligt og mere afgjørende
Not8:13 kan jeg dog ikke aflade at · tænke mig det ubeskrivelige Øieblik, da jeg
EE1, s. 144 ndlet, thi jeg har jo Lov at · tænke mig det udmærket behandlet, men fordi
Not4:11 100 Rbd. Jeg kunde derfor gjerne · tænke mig det, men deraf fulgte ingenlunde, at
Not4:10 det ikke var, saa kunde jeg · tænke mig det, og saa kunde jeg tænke mig
LA, s. 90 andre ere Hestene. Vilde jeg · tænke mig dette Publikum som en Person ( thi
EE2, s. 187 ighed, og jeg har ondt ved at · tænke mig elsket af en Anden, end den, jeg er
NB:70 e paa Physiologien. / Jeg vil · tænke mig en aandfuld Physiolog, ( thi disse
G, s. 93 este komme saavidt, at jeg kan · tænke mig en Digter og ved min Tænken frembringe
EE2, s. 130 else. Naar jeg saaledes vilde · tænke mig en Erobrer, der undertvang Riger og
BOA, s. 287 saadan Mand – jeg vil · tænke mig en Familiefader. Han er dygtig i sin
EE2, s. 134 Dag gjør det. Naar jeg vil · tænke mig en Helt, der sætter sit Liv til,
EE2, s. 128 g uden at bekymre mig om Dig, · tænke mig en Individualitet ganske som Din, og
Papir 459 lod sig gjøre, jeg kan · tænke mig en langt simplere og dog sikkrere Maade.
AE, s. 404 rtet. Naar jeg saaledes vilde · tænke mig en legemligt og sjeleligt lidende Digter-Existents
Not4:8 Mathematik. / Naar jeg skal · tænke mig en logisk Tankebestemmelse saa er der
NB21:110 strengere Forstand. / / Lad mig · tænke mig en meget Overlegen i Forhold til et
AA:13 adiget? Jeg vil saaledes vel kunne · tænke mig en Philosophie efter Christendommen
NB29:112 Præst; min Sag. / / Lad mig · tænke mig en Præst; jeg forpligter mig til
Papir 97:5 t ( tragisk). / Jeg vilde helst · tænke mig en saadan Mestertyv som En, der tidlig
SLV, s. 452 ld til Qvinden. Nei skal jeg · tænke mig en saadan, da vil jeg tænke mig
NB12:86 t Gud er hans Fader. / / Lad mig · tænke mig en saadan. Lad det være en Mand,
NB17:15 er det G., der taler. / Jeg vil · tænke mig en Situation. Et Opløb paa Gaden;
EE2, s. 243 les usikkert, og jeg kan ikke · tænke mig en ulykkeligere eller qualfuldere Existens,
BOA, s. 104 ed i alle Maader fri. Jeg vil · tænke mig en ung Pige; i Afskedens Øieblik,
AA:25 illede paa slige Folk kan jeg ikke · tænke mig end det Baggesen har ( i Kalundborgskrøniken)
EE1, s. 298 k. Jeg kan intet Qvalfuldere · tænke mig end et intrigant Hoved, der taber Traaden,
JJ:156 Gjentagelsen« kunde jeg · tænke mig et andet. Et ungt Msk. med Phantasie
EE1, s. 329 lskaberinde. Naar jeg skulde · tænke mig et Ideal af en Pige, maatte hun altid
EE1, s. 199 – / Dersom jeg vilde · tænke mig et Menneske i Havsnød, ubekymret
EE1, s. 218 idualitet. Vilde jeg derimod · tænke mig et Menneske, der selv ingen Barndom
Papir 369 le ved. / Dersom jeg vilde · tænke mig et Msk, der blev saaledes opdragen,
NB12:145 og indbilder sig. / Jeg vil nu · tænke mig et Msk, der sagde til sig selv. At
SLV, s. 452 ke mig en saadan, da vil jeg · tænke mig et ungt Menneske med megen Phantasi
NB15:19 til det Eenfoldige. Jeg vil · tænke mig et ungt Msk, der fE er Studerende;
SLV, s. 214 strøste mig. Jeg kan ikke · tænke mig Gud uden denne digteriske Vaagen over
NB31:44 jeg dog bemærke, at jeg kunde · tænke mig ham en heel Qvalitet værre. /
Papir 97:6 1835. / Som en Scene vilde jeg · tænke mig ham i en skovrig Egn i Maaneskin. Han
Papir 97:6 agte Seddel.1 / Jeg kunde ogsaa · tænke mig ham træffende sammen i en Kro med
NB13:10 Navn dertil, det vil sige, · tænke mig ham, hans hellige Villie sammen med
AA:13 l hele Mennesket. Eller skulde jeg · tænke mig hans moralske Evner mangelfulde og
SLV, s. 298 in Gjenstand, har jeg kunnet · tænke mig hende død, uden at tabe min Fatning.
PS, s. 221 e, uden at vide det. Vilde jeg · tænke mig i et andet Liv at træffe sammen
FB, s. 205 Socrates, da havde jeg kunnet · tænke mig ind i ham og dannet en saadan, havde
FB, s. 128 g ind, i Abraham kan jeg ikke · tænke mig ind, naar jeg har naaet Høiden,
SFV, s. 68 Tanke undgaaet mig. Jeg kan · tænke mig Indvendingen gjort af en scrupuløs
LP, note r, og jeg maa derfor i det Hele · tænke mig Læsere, der ere velbevandrede i
NB13:89 gaaet tilbage. / Skulde jeg · tænke mig nu at begynde paa det Frivillige: maa
EE1, s. 416 det kan fryde mit Hjerte at · tænke mig Qvindelighedens Sol udstraalende sig
Not4:8 og nemlig, at naar jeg blot kunde · tænke mig Sandheden, men Kant meente, at man
BI, s. 352 aler det imidlertid meest, at · tænke mig Solger som et Offer for Hegels positive
SLV, s. 48 jo smile ad mig selv, ved at · tænke mig som Faderen, medens Sønnen bevæges
BOA, s. 257 e saaledes. Dersom jeg vilde · tænke mig tvende Drankere, som begge have besluttet
BOA, s. 258 for Gud i det Indre. Jeg vil · tænke mig tvende Mennesker; der foregaaer i et
BB:25 inge nye, og saaledes at jeg vilde · tænke mig, at alle disse mangfoldige flygtige
Not6:8 de sig. – Jeg vilde nu · tænke mig, at denne Lærer var min Løsgænger.
SLV, s. 349 ortrolige, hvad saa? Jeg vil · tænke mig, at det var hiin gamle Kones tungsindige
NB30:68 et stor Maalestok. Saa kunde jeg · tænke mig, at det vilde gaae saaledes til: at
FB, s. 195 Endnu et Tilfælde vil jeg · tænke mig, at en Enkelt ved at være skjult
NB5:62 Fader., men det er mig umuligt at · tænke mig, at en Levende kunde have frelst mig.
EE1, s. 101 erenser ikke. Hvis jeg kunde · tænke mig, at han førte en slig Tale om sig
NB24:75 r ikke kunnet være. Jeg kunde · tænke mig, at han har sagt til Catharina: min
SLV, s. 404 Jeg kunde derfor meget godt · tænke mig, at han, selv naar jeg opgav mig dette,
NB27:42 ig selv. / Jeg kunde derfor · tænke mig, at hvis dette skulde realiseres (
NB5:62 men det er mig umuligt at · tænke mig, at jeg kunde blive lykkelig saa maatte
EE2, s. 306 Fødeland, og jeg kan ikke · tænke mig, at jeg ret kunde trives i noget andet
Papir 69 er mig langt naturligere, at · tænke mig, at Nadveren som det egl. centrale
F, s. 522 endnu eet Tilfælde vil jeg · tænke mig, at Philosophien selv nedlod sig til
EE1, s. 378 givelsen? Hende kan jeg ikke · tænke mig, eller rettere, hende vil jeg kun erindre
SLV, s. 254 ge frem, vilde jeg nødigt · tænke mig, ikke fordi det er forfærdeligt,
SLV, s. 254 rdrer min Ære at jeg skal · tænke mig, men fordi der vilde falde et mindre
SLV, s. 208 det Uskjønneste, jeg kan · tænke mig. Naar jeg ydmyger mig under Gud, da
NB23:9 r for Veltalenhed, jeg kunde · tænke mig: naar man fra neden raabte paa Frihed
SLV, s. 227 eligste Existents, jeg kunde · tænke mig: skjult at see hende beundret, skjult
NB14:8 ke at forstaae min Grændse, at · tænke min Grændse med. O, hvorledes skulde
NB16:5 nu er det umuligt at · tænke min Skyld i Forhold til Noget, jeg ikke
Brev 265 Blod i Bevægelse ved at · tænke min store Hund i Kannikestræde ansat
SLV, s. 348 ikke. En Fortrolig vil ikke · tænke min tungsindige Idee med den Lidenskab,
NB2:136 komme til mig selv, ret at · tænke mit Tungsinds Tanke sammen med Gud paa
IC, s. 202 Væren, blot sikkrer det at · tænke mod at være Hjernespind, som ikke er,
SLV, s. 188 mod mig, og saaledes vil jeg · tænke mod ham, thi jeg er meget langtfra at have
SLV, s. 188 ønske, at en Anden vilde · tænke mod mig, og saaledes vil jeg tænke mod
AE, s. 351 t saa let og geläufigt at · tænke Modsigelser – thi Lidenskaben er
NB9:64 d dog Msk. maatte lære at · tænke mskligt om Gud! Her er ikke Tale om dette
SLV, s. 349 hende igjen ɔ: hun kunde · tænke Muligheden af, at de ikke strakte til.
SLV, s. 69 slet ikke paa Moden. Maaskee · tænke Mændene ikke derpaa, men Den, der veed
TSA, s. 80 erfor ikke hjælpe mig, at · tænke Mængden som den Skyldige, og de Enkelte
3T44, s. 245 senere hjælpe Dig til at · tænke naturligst og bedst om Skaberen, hvorledes
SLV, s. 95 n er heller ikke saa let, at · tænke nemlig Gud som Aandens Gud og da at tænke
NB3:20.b.a Total-Ironie lod sig saa vel · tænke netop som eiendommelig for det Moderne.
SD rakte Tanke Fortvivlelse, uden at · tænke nogen Fortvivlet, saa maatte man sige:
EE1, s. 121 ndsee, at der ikke lader sig · tænke nogen fuldkomnere Opgave for en Opera end
4T43, s. 169 ghed.« Lader der sig · tænke nogen mere ophøiet Modsætning, eller
EE2, s. 234 ner, og der lod sig vel neppe · tænke nogen rædsommere, end om der virkelig
AE, s. 201 este, den er bange for, er at · tænke noget Afgjørende derved) kun den relative
AE, s. 202 este, den er bange for, er at · tænke noget Afgjørende derved. Og naar saa
SLV, note dispenserer de Indviede fra at · tænke noget Afgjørende endog ved det mest
AE, s. 198 p af det Kunststykke, ikke at · tænke noget Afgjørende ved det meest Afgjørende
Brev 266 dhed jo galere jo bedre! Kan De · tænke noget Afsindigere; er det saa ikke umuligt
FB, s. 182 rværende Tilfælde at · tænke noget anderledes, da den tillige resulterer
TS, s. 96 g jeg behøver ikke just at · tænke noget Bestemt derved, det er saadan en
DS, s. 238 m, at læse Noget derom, at · tænke Noget derover, eller ved, medens Christus
AE, s. 258 ruge de hellige Navne uden at · tænke Noget derved, at ramse den christelige
JC t den opfordrede Menneskene til at · tænke noget Forskjelligt, uagtet der blev tænkt
SFV, s. 45 Jeg troer det er umuligt at · tænke noget Latterligere. Ironie forudsætter
CT, s. 208 som Menneske lærte at · tænke noget ringere om Tænkningen, især
AE, s. 344 k » dersom« at · tænke noget saa Evident, at det faaer Magt til
Papir 428 dette undtaget, ikke lader sig · tænke noget saa gysende. Mskligt talt er nemlig
SLV, s. 64 e anstrængende nok, men at · tænke noget saa Sammensat og altsaa bringe Eenhed
JJ:271 gang for alle ere fritagne for at · tænke Noget ved hvad de sige., og som blot ere
F, s. 498 ger den svare Byrde og Pligt at · tænke Noget ved hvad han siger, og hvem han udelukker
BA, s. 338 oget af sig, ved ikke at ville · tænke Noget ved hvad man siger, at man ikke har
AE, s. 306 or at være tjenende ved at · tænke Noget, selvisk vil tænke sig selv? Naar
Papir 340:15 nneske! Mon der lod sig · tænke Noget, som det sandselige Menneske nødigere
EE2, s. 81 t det fornødne Udkomme, og · tænke nu paa at gifte sig. Det er smukt, og jeg
NB23:5 il Veltalenheds Udgydelser. / Man · tænke nu paa Tilstanden i Χstheden. /
NB9:51 o: s: v:, eller en aandelig fE at · tænke o: D) der fordrer en saa langvarig og saa
TTL, s. 444 er Dødens Tanke glemmer at · tænke og betænke sin egen Død. Vil man
AE, s. 301 en og Væren, mellem det at · tænke og det at existere, og Philosophien forklarer
AE, s. 171 ive og tænke, eller med at · tænke og drive, men derved blev det ogsaa; den
AE, s. 286 om Existentsen har sat det at · tænke og existere sammen derved, at en Existerende
SLV, s. 91 ndrede Aar, om det lader sig · tænke og nærmere bestemme, hvorledes Tanken
Brev 314 Mandfolk, der altsaa kunde · tænke og skrive sammenhængende, skulde det
EE1, s. 214 ldige Andagt, vi, der ikke · tænke og tale aphoristisk, men leve aphoristisk,
NB22:156 nu forfølge det videre, · tænke og tale ganske mskligt. / Hertil maatte
LF, s. 32 t Menneske, eller vi Mennesker · tænke og tale, hvis vi vare i Liliens Sted, og
NB:21 om i disse Tider: det at handle og · tænke og tænkende at handle consequent indtil
NB21:37 ligger under for Smerten. / Man · tænke ogsaa her paa, hvad Hamlet siger om Skuespilleren,
SD, s. 124 ommen lært den Christne at · tænke om alt Jordisk og Verdsligt, Døden iberegnet.
Papir 158 ve Gang, og hvad skal man · tænke om dem, er det Feil hos dem ell. i Systemet
TTL, s. 467 ng, hvad mon Læreren vilde · tænke om denne Discipel, der end ikke havde fattet
TTL, s. 467 de, hvad mon Læreren vilde · tænke om denne Discipel, der end ikke var opmærksom
NB26:90 e imod sig selv. Man tør ikke · tænke om et eneste andet Msk, at han foer til
JJ:470 bning skal i sit Hjerte kun turde · tænke om ham Alt hvad som angenemt er. Gud er
JJ:469 jult Tanke, at fornærme Gud at · tænke om ham, at han gjorde Uret. Hvad enten
AE, s. 109 e for hvad Nabo og Gjenbo vil · tænke om ham, hvis han ikke gjør det? Er »
KG, s. 115 for saa pludseligen at · tænke om igjen og forandre Planen, for saa, uden
EE1, s. 340 eed slet ikke, hvad hun skal · tænke om mig. Det var dog muligt, at jeg var
TS, s. 61 u denne almægtige Konge vil · tænke om Sligt? Mon han ikke vilde sige: det,
Papir 366:2 hvad en Græker vilde · tænke om vor Tid. / Overalt istedenfor Mennesker
SLV, s. 72 s med. Om Edvard f. Ex. vilde · tænke om, og atter forelske sig i Cordelia eller
KG, s. 356 maa man i Forhold til det at · tænke opdage Selvfornegtelsen, og det er Selvfornegtelsen,
BA, s. 393 Dom, til Grunde). / Lad os nu · tænke os Adam og dernæst erindre, at ethvert
BOA, s. 250 orstaaet af alle Andre. / Vi · tænke os da en theologisk Candidat, der lykkelig
NB:70 klare det Vigtigste. / Lad os · tænke os den største Forbryder, som nogensinde
HH:24 .... ell. er det ikke saa, naar vi · tænke os det salige Øieblik, da den Troende
HH:33 ns Bryllup. / / .... Naar vi · tænke os det salige Øieblik, da efter de mange
BA den gjør den dertil. Naar vi nu · tænke os det senere Individ, da har ethvert saadant
Papir 460 maaskee, ( vi kunde jo · tænke os dette forviklede Tilfælde) maaskee
NB13:9 , mindre end et Sandskorn. Lad os · tænke os dette, at Gud saa blev kjed af et Msk,
NB5:15 ilde have haft Legationen. Lad os · tænke os dette. Gesandten reiser da. Men det
BOA, s. 286 , at de ere Christne. Lad os · tænke os disse Mange i en ældre Alder, Hver
EE1, s. 192 edrifter. Men vi kunne ogsaa · tænke os Elvira som den Stærkeste. Det skeer
IC at han har levet. / Altsaa lad os · tænke os en af hine Herlige. Han lever da med
KG, s. 82 sig. Hvor vilde ikke, hvis vi · tænke os en af hine stolte, trodsige Skikkelser,
NB2:47 vel for Sopha og Sengested. / Vi · tænke os en begeistret Kunstner, men en Yngling.
EE1, s. 218 ville gaae videre, vi ville · tænke os en Combination af de tvende beskrevne,
Papir 54 : denne Bliven over). Vilde vi nu · tænke os en Inspiration i strængeste Forstand,
PS, s. 244 ighed, hvorfor, hvis vi ville · tænke os en Kjærlighedens Religion, denne
EE2, s. 133 rmest have at gjøre med, · tænke os en romantisk Kjærlighed. Tænk
FB, note dder paa Luur og venter. Lad os · tænke os en saadan Aristophanes, en saadan Voltaire
OTA, s. 363 lighedens Væren. Vi ville · tænke os en saadan ulykkeligt elskende Pige og
OTA, s. 419 ang til Seier. / / Dersom vi · tænke os en Yngling, der er vel underviist i
IC, s. 186 aa af med Aarene. Vi ville nu · tænke os en Yngling; med sin Indbildningskraft
KG, s. 142 -Forholdet. / Dersom vi ville · tænke os et Begyndelsespunkt i Christendommens
Papir 369 Uredelighed herom. Lad os · tænke os et hvad man maatte kalde i sig selv
AE, s. 129 r viser sig tydeligst. Lad os · tænke os et Individ, der staaer ved Livets Begyndelse.
LP, s. 35 ng en Livs-Anskuelse; vi ville · tænke os et Individ, der, stærkt omtumlet
IC mtiden som Christus leed. / Lad os · tænke os et Menneske, en af hine Herlige, som
CT, s. 61 Menneske, der, hvis vi ville · tænke os et saadant, herskede over hele Menneske-Slægten,
NB32:51 og Nidkjerhed. / Lad os nu · tænke os Forholdet i Samtidighed med Χstus,
KKS, s. 93 an have at kæmpe. / Lad os · tænke os Forholdet saa gunstigt som muligt; lad
NB12:64 ig, ved at sige, at hvis vi ikke · tænke os Forholdet saaledes, falde vi nu i det
NB26:87 e salige Ro, hvormed vi maa · tænke os Gud uendelig ophøiet over Verden,
Papir 99:3 / Blev Jacob v. Thyboe, naar vi · tænke os ham døe ved at falde over sine Sporer
Papir 97:1 Vi kunne dernæst ogsaa godt · tænke os ham med varm Kjærlighed til det andet
Papir 97:1 eller anden Grund. Ofte maae vi · tænke os ham som den, der er misfornøiet med
Papir 97:2 mod Misbrug. Vel kunne vi ogsaa · tænke os ham som den, der vilde drille en Ret,
Papir 103 remherskende. Vi kunne ikke godt · tænke os ham uden i Spidsen for en Røverbande,
CT, s. 146 af alle, saaledes kunne vi jo · tænke os hende. Det vilde være en Afskyelighed
Not3:18 f fE en Raphael, som vi maa · tænke os hos en samtidig Slægt, faae vi dog
PS, s. 233 tund at tale daarligen, kunne · tænke os i det Jordiske. Det Ulykkelige ligger
Not11:27 paa Urseyn, som vi nu maa · tænke os i Form af en fuldk: Negation. Er nu
NB14:21 er dog kun en Spøg / Vi alle · tænke os i Grunden Gud for mild, som en gammel
OTA, s. 208 e eller ikke have Tid til at · tænke os ind i. Lad os da i Skildringen, om muligt
CT, s. 192 g Beslutning, og vi maae ikke · tænke os Peder, et Menneske som vi, uden at maaskee
KG, s. 171 ville anstrenge Tanken til at · tænke os samtidige med Begivenheden, saa vi altsaa
Not4:8 vorledes vi nødvendig maa · tænke os Tingen var transcendental. Vi har altsaa
Papir 592 a Tidsbegrebet, idet vi jo · tænke os Verden i dens Totalitet ligge ligesom
HH:8 at bebreide sig. Hvis vi ville · tænke os, at Abraham ved ængstet og fortvivlet
Papir 69 olde Angrebet, men lad os nu · tænke os, at denne Theorie om Symbolet blev ligesaa
FP, s. 22 ereens dermed, at vi kun kunne · tænke os, at det er for at indskjærpe den
TS, s. 71 gaaer herfra ( thi vi kunde jo · tænke os, at det var en Tale, der var blevet
NB24:128 / Dette er snurrigt nok. Lad os · tænke os, at en Forf. siger med udtrykkelige
LA, s. 89 ndolents, hvis vi endog vilde · tænke os, at Pressen blev svagere og svagere,
Brev 13 g holder paa Biskoppen. Men lad os · tænke os, at Sagen bragtes til denne Yderlighed,
Papir 592 lfælde. Thi vi kunne jo · tænke os, at vi kjendte et Msks Character saa
EE1, s. 189 kke sees, men den Elvira, vi · tænke os, er synlig i sin Væsenlighed. Om
EE2, s. 61 sig; men da de Individer, vi · tænke os, ere religiøst udviklede, saa søge
DS, s. 245 en Skole, lad, det kan vi jo · tænke os, lad der være en Classe paa 100 jævnaldrende
NB20:134 m de Andre ikke faae Tid til at · tænke over – fordi de strax skal ind i
FB, s. 128 Naar jeg derimod skal til at · tænke over Abraham, da er jeg som tilintetgjort.
NB25:34 v i Bero, og han fik nok at · tænke over alene heri. / Det beskjeftigede ham
SLV, s. 42 r, er dog aabenbart: at ville · tænke over Alt, hvad jeg gjør og ikke bilde
CT, s. 218 og saa har man Tid til at · tænke over Andres, Tid til at træde bekymret
DS, s. 241 dog at gjøre Noget, det at · tænke over Christendommen istedet, og ad den
AE, s. 321 Lidenskaben, er slet ikke at · tænke over dem, er at glemme Pointet, at man
AE, s. 321 bevidst, giver Lidenskab. At · tænke over dem, saa man udelader Lidenskaben,
SFV, s. 32 g og ganske anderledes til at · tænke over den Sag; og hvad den Levende ikke
LP, note er ikke have kunnet sove for at · tænke over den Ting, og denne Betragtning er
JC, s. 39 n. Han stræbte da atter at · tænke over den, for at see, hvorledes han kunde
NB23:33.e g Tale den om Idealet, jeg vil · tænke over den. / O, mine Venner, jeg har aldrig
NB24:46 me om Aaret tilovers for at · tænke over deres indre Liv – men Χstne
NB12:39 ledningen til at de komme til at · tænke over det at gifte sig, over Ægteskabets
Papir 431 sær for Tænkere, der · tænke over det Begreb » Publikum
AE, s. 122 an ellers er fritaget for. At · tænke over det Eenfoldige, over hvad den Eenfoldige
EE2, s. 91 gle Energi og Dannelse til at · tænke over det Ene saa vel som over det Andet.
NB35:24 ket befatter sig jo ogsaa med at · tænke over det Gudd. Men al saadan msklig Tænken
NB17:92 man da saa ikke lade være at · tænke over det Gudd? Dosmer, nei, Du skal anvende
NB2:160 mer aldrig primitivt til at · tænke over det Mindste han danner sig efter Den
BOA, s. 261 ke i et Nærværende. De · tænke over det Religieuse, høre tale derom,
KG, s. 362 vt Tid eller Leilighed til at · tænke over det Sande, og altsaa kræve Overfladiskhed
NB:89 Saasnart jeg derimod selv vil · tænke over Dette ell. Hiint, saa er jeg sikker
TTL, s. 460 t skal være formildende at · tænke over dette Træf, dette Lige og Ulige,
SLV, s. 37 en til, men det er jo ikke at · tænke over Elskov, men at forudsætte den,
SLV, s. 37 derfor vælger jeg forud at · tænke over Elskov. Vel sige de Elskende ogsaa,
OL, s. 31 er det gjerne med de Folk, der · tænke over et opgivet Æmne, uden at afrunde
AE, s. 565 eren i den tvetydige Kunst at · tænke over Existents og at existere. Altsaa,
AE, s. 320 det er umuligt existerende at · tænke over Existents uden at komme i Lidenskab,
AE, s. 323 e sig ud deraf og abstrakt at · tænke over f. Ex. en evig Gudvorden og andet
TTL, s. 448 sformige Liv ikke blev nok at · tænke over for en saadan hurtig Tænker, da
LA, s. 76 for i et høiere Forhold at · tænke over Forholdene, men tilsidst bliver hele
SLV, s. 220 paa en anden Maade, jeg vil · tænke over Forholdet saaledes som var jeg blot
NB12:191 u fik jeg Lejlighed til at · tænke over hvad Χstd. egl. har meent med
AE, s. 311 t det maa være at troe, at · tænke over hvilken Fred og Tryghed Troen kan
AE, s. 311 dling. At troe Gud, er det at · tænke over hvor herligt det maa være at troe,
NB36:7 tte bestemme et Msk. til at ville · tænke over Livet, er, at jo mere han tænker
KG, s. 340 See, herude er Stedet til at · tænke over Livet, til ved Hjælp af det korte
NB21:126 karpsind og Dybsind til at · tænke over Læren; i Forhold til Phantasie,
KG, s. 339 d været dem, som i Sandhed · tænke over Menneskelivet, saa vigtigt, mange
BA, note rligviis Enhver kjende, der vil · tænke over nærværende Gjenstand. Her at
PS rfor han var utilbøielig til at · tænke over saadanne Væseners Natur som Pegasus'
AE, s. 306 ender sig mod sig selv for at · tænke over sig selv, fremkommer der en Skepsis,
BI, s. 270 , at han bragte Enhver til at · tænke over sine Pligter. Med Unge og Gamle, Skomagere,
BOA, s. 261 Øieblik: faae de ikke. De · tænke over Sjelens Udødelighed, de hvile sig
NB10:156 / Forsaavidt det er tilladt at · tænke over Sligt og paa en saa reent msklig Maade
AE, s. 462 se, og jeg kommer ofte ved at · tænke over Sligt til at mindes, hvad man fortæller
EE1, s. 404 und i, at Philosopherne ikke · tænke over Sligt, eller i, at de ikke forstaae
EE2, s. 322 i føle ikke Styrke til at · tænke over Sligt, men vi ville takke Gud for,
BA, s. 407 leiliger sig i vor Tid med at · tænke over Sligt, og det uagtet nu mere end nogensinde
BA, s. 421 tør ikke i dybere Forstand · tænke over Sligt, og nu frelser man sig ved Medlidenhed.
BA, s. 372 rates nu levede, da vilde han · tænke over Sligt, om han end gjorde det bedre
NB:24 e Tid og Leilighed ell Lyst til at · tænke over Sligt; Andre fordi de end ikke kunde
NB:41 . 7 o: fl) det at philosophere, at · tænke over Tilværelsen, Videnskabelighed for
NB17:23 ng. / See det kalder man at · tænke over Troen – i Modsætning til
NB17:23 ok har beskæftiget sig med at · tænke over Troen – rigtignok ikke med saadan
NB17:23 nkningen i Forhold til Troen, · tænke over Troen det vil jeg ikke. /
NB17:23 a det er det: ikke at ville · tænke over Troen. / Tag nu Prof. M. Han har skrevet
NB11:174 skulle ægte: jeg maatte · tænke over Ægteskabet. Og saaledes i Alt.
CT, s. 49 i det har den ikke Tid til at · tænke over, eller til blot at begynde paa, saa
NB34:26 elsen. Sligt falder Ingen paa at · tænke over, fortabt som nu Enhver er fra tidligste
BA, s. 388 de og min forelskte Syssel at · tænke over, hvad der synes ganske simpelt. /
NB12:191 faaet god Leilighed til at · tænke over, hvad der vel egl. kan være Χstds
BN, s. 122 id først og fremmest paa at · tænke over, hvad det er at være Menneske?
EE2, s. 266 ikke vil sætte sig hen og · tænke over, hvad han vilde have gjort, hvis han
NB12:39 d til et Princip. / fE de Fleste · tænke over, hvilken Pige de skulle gifte sig
BN, s. 123 e give en Langsommere meget at · tænke over, og næsten skulde synes at maatte
SLV, s. 160 Ægtemand gjør vel i at · tænke over, og vil han være en Smule Forfatter
NB10:199 yndt ret fra Grunden af at · tænke over, om jeg kunde gifte mig: saa var jeg
AE, s. 92 tte ikke er Umagen værd at · tænke over, saa lad ham det, det er nok heller
F, s. 470 . / See alt Dette kan nu Enhver · tænke over, som han vil, ligesom det falder ham
NB:33 det naturligviis Ingen ind at · tænke over; nei frækt og uforskamment og paatrængende
LP, s. 54 , idet vi ved Skrog nærmest · tænke paa » de ulykkelige Krampetilfælde,«
Not15:4.n Nogen kom eller kommer til at · tænke paa » hende«, var det tillige
NB32:122 lden maa man saa ikke blot · tænke paa » Trængslers« Ild
SFV, s. 63 blot bede Læseren ikke at · tænke paa Aabenbaringer og Deslige, thi for mig
OTA, s. 340 men han da ogsaa har nok at · tænke paa alene med at bære sin Byrde: da
EE2, s. 165 tet, hvormed mange Tænkere · tænke paa Alles Vegne, ikke paa deres egne. Vil
NB4:117 let i eet eneste Indtryk at · tænke paa alt det gjennem mange Aar erfared
DS, s. 149 rneste Maade falder ham ind at · tænke paa Andre end paa sig selv: da behøver
Brev 173 ke egentligen kan siges at · tænke paa Andre. Men stundom kan der være
Not11:35 iske Grund, derfor kan man · tænke paa Apostelens Ord, den synder ikke i hvem
NB2:136 stærke Adspredelser. Skal jeg · tænke paa at binde mig til en fast udv: Gjerning,
NB8:33 end den at ville endog blot · tænke paa at blive forelsket igjen. /
NB26:86 – ja, hvor skulde jeg · tænke paa at faae den indført igjen, jeg er
Papir 529 rn, leve i en Præstegaard, · tænke paa at faae et større Kald o: s: v:
NB4:155 uttethed ved i eetvæk at · tænke paa at hæve den fører lige til det
Brev 162 være mig en Glæde at · tænke paa at jeg her atter har en Anledning til
BB:22 nder Læsningen tidt til at · tænke paa at Livet dog er rigere er mangfoldigere
KG, s. 291 rmere ligger det os Alle at · tænke paa at opdage det Onde end paa at opdage
NB4:132 Nogen af dem der nu gaae i Krig · tænke paa at opgjøre deres Regnskab med
IC, s. 179 vilde han med samme Lidenskab · tænke paa at stride med den Verden, i hvilken
NB33:37 – det er ikke til at · tænke paa at trænge igjennem. Men Staten det
NB3:30 Du selv lider meest, saa blot at · tænke paa at trøste Andre; thi det gjorde
NB9:78 saa tog Manuscriptet frem for at · tænke paa at udgive maatte jeg dog gjøre nogle
AE, s. 282 e. Nei, Ynglingen skal aldrig · tænke paa at ville angribe ham, han skal tvertimod
NB:25 ndet for stort; der kan Ingen · tænke paa at være Enepige. Netop for Erindringen,
EE1, s. 339 ire danne tilsammen. Vil jeg · tænke paa bekjendte Billeder, saa kunde jeg vel
NB16:36 ødelægge hele Verden. Man · tænke paa Bogtrykker-Kunstens Opfindelse, fuldkommengjort
EE1, s. 88 er et Stykke paa den, til at · tænke paa Bonden hos Horats ( rusticus exspectat,
EE:26 ed deri, hvo kommer da ikke til at · tænke paa de γενεαλογιαι
DD:160.1 , hvo kommer derved ikke til at · tænke paa de 4 gale Brødre hos Claudius, og
CC:13 mel, vil jeg ret komme til at · tænke paa de Afdøde, men ikke for –
NB13:89 man ved det Frivillige ikke · tænke paa de Farer, som et Menneske udsætter
NB16:36 tænke paa Jernbaner. Man · tænke paa de frie Forfatninger, disse mageløst
BI man kunde i psychologisk Henseende · tænke paa de Ord, som hos Aristophanes forekomme
Brev 269 kom jeg saa levende til at · tænke paa Dem fordi jeg igaar var kommet ud at
AA:14 nomener; jeg vil her nærmest · tænke paa dem, der ikke saa meget have søgt
Brev 38 jeg ret levende kommet til at · tænke paa Dem. Imidlertid skylder jeg dog Sandheden
Brev 38 fra Dem, ikke har undladt at · tænke paa Dem. Men De veed nok, hvorledes det
BOA, s. 240 Concupiscents samtykker. Man · tænke paa den af Oldtiden for sin Reenhed priste
PS, note vne Ordet Affect ofte nærmest · tænke paa den convulsiviske Dristighed, der forbauser
TS, s. 90 aaskee endog sjeldnere til at · tænke paa den eller dvæle ved den –
SLV, s. 206 tale lidenskabeligt, jeg vil · tænke paa den elskelige Imogen i Cymbeline, naar
KG, s. 21 gen Sorg – istedenfor at · tænke paa den Fattiges, maaskee søgende Lindring
OTA, s. 429 on han ikke med Veemod vilde · tænke paa den Glæde han fornam, da Tilværelsen
PS, s. 298 rede Opmærksomheden ved at · tænke paa den historiske Pusilanimitet, med hvilken
OTA, s. 185 ville gjøre Alt, tillige · tænke paa den Lidelse, som kan være forbunden
LP, note almebogen, derved kommer til at · tænke paa den Mangfoldighed af Spørgsmaale,
Brev 184 er naar det er bag efter til at · tænke paa den o: s: v:. Maatte det nu blot ved
CT, s. 313 om Guds Storhed, saa maae vi · tænke paa den sande menneskelige Storhed, altsaa
NB10:180 655. / Jeg kommer derved til at · tænke paa den Sprogbrug: at huske En Noget. Man
EE1, s. 146 ensyn til Frygten nærmest · tænke paa den Stemning, der accompagnerer det
3T43, s. 72 ns Mangfoldighed, hvorved vi · tænke paa den talløse Skare af Slægter,
Not4:40 re. Kun maa man derved ikke · tænke paa den udv: Genesis, hvorledes den er
EE1, s. 257 er herved uvilkaarlig til at · tænke paa den virkelige Charles. Han vilde have
IC, s. 244 bekjende Christum, og derimod · tænke paa den Virkelighedens Fare, som uomgaaeligt
EE2, s. 60 nseende. Du var kommen til at · tænke paa den zittrende Belysning, der selv i
SLV, s. 307 i disse Tanker komme til at · tænke paa Den, der har lagt Beslag derpaa. /
Brev 184 bag efter ell. bag efter til at · tænke paa den, eller til at tænke paa den,
Brev 184 tænke paa den, eller til at · tænke paa den, naar det er bag efter, eller naar
SLV, s. 291 eg pludseligen kommer til at · tænke paa den, pludseligen vil her sige, at der
AE, note udamidas, kommer han vist til at · tænke paa den. Da Eudamidas i Academiet saae
NB14:8 i Virkeligheden. Men blot at · tænke paa denne Conflicts dialektiske Vanskeligheder:
AE, s. 275 r, er det dog sørgeligt at · tænke paa denne forknyttede Stakkel, og saaledes
NB32:113 e mig er naar jeg kommer til at · tænke paa denne slyngelagtige Eftertid. Samtidens
OTA, s. 390 mod. / Lad os saa nærmere · tænke paa denne Tales Gjenstand. Den Lidende
NB24:54.e ter liggende og hver evige Dag · tænke paa deres Udgivelse, og saa rette eet Ord
KG, s. 219 utænkeligt, altsaa maae vi · tænke paa det andet Forhold. Saaledes have vi
NB14:136 rtning) saaledes vil man engang · tænke paa det at være Journalist. /
EE2, s. 102 Ord: Brud og Brudgom, uden at · tænke paa det betydningsfulde Øieblik, da
NB20:161 n jeg ikke lade være at · tænke paa det Enkelte, at forandre Noget, nu
BOA, s. 97 Kjedelen; men Ingen synes at · tænke paa det Farlige i, at der ingen Maskinmester
EE2, s. 303 jeg kan ikke lade være at · tænke paa det Forfærdelige i, naar et Menneske,
OTA, s. 151 Pigen uden Pengene; lader os · tænke paa det Gode, hvor Alt er fuldkomnere,
BI, s. 111 Noget herved, maa man vistnok · tænke paa det guddommelige Personlighedens Præsens,
KG, s. 325 d adspredes, Du kommer til at · tænke paa det herlige Vilkaar efter en saadan
Not7:3 skal netop føre os til at · tænke paa det Høiere, ikke gjøre os mere
NB10:103 else, ell. selvforskyldt. / Man · tænke paa det Høieste. Denne fade Tale om
JC, s. 55 gsmaal. Han kom derved til at · tænke paa det Svar, som Thales skal have givet
KG, s. 221 ggende, naar Du kommer til at · tænke paa det Underlige, at Du slet ikke seer
Papir 270 unden var spildt Umage, at · tænke paa det, der er hiinsides, at den Tid,
NB17:22 Allerfarligste, at blive ved at · tænke paa Det, som skal bort, at det slet ikke
NB8:36 ieblik er det frygteligt at · tænke paa dette Liv jeg saaledes har ført
NB29:76 siden jeg er kommet til at · tænke paa dette Ønske af Biskop M., saa lad
Brev 198 er mig til at komme til at · tænke paa Dig min kjere Henrich! / Lev nu vel;
TTL, s. 445 g om Betragtningen end ved at · tænke paa Dig selv, saa skal ogsaa den umyndige
SLV, s. 206 rt. Saa vil jeg til Slutning · tænke paa Dig udødelige Shakspeare, Du kan
NB14:126 sto mere kommer jeg til at · tænke paa Dig, Du den Ædle, Du var dog den
NB7:58 gstavelig i ethvert Øieblik at · tænke paa Dig, giv mig derfor Dit Minde til,
F, s. 473 der er min eneste Glæde, at · tænke paa Dig, og finde al min Tilfredsstillelse
NB27:18 Øieblik opmuntre ham at · tænke paa Dig, som Du har erfaret dette i Forhold
NB18:27 da kan det ængste mig at · tænke paa Dig, som vilde Du vredes, Du der ikke
NB32:73 sk, da tør han slet ikke · tænke paa Dig; kæmper han mod den men ikke
3T44, s. 235 eller ei kan nøies med at · tænke paa Din Skaber! Som var hiin selvgjorte
3T44, s. 238 n siger ikke blot, at Du kan · tænke paa Din Skaber, men han formaner Dig dertil;
NB6:26 l glemme, Du skal lade være at · tænke paa Din Synd, Du har ikke blot Lov til
AA:9 lig noget Høitideligt ved sig at · tænke paa disse Mænd – de vare Slotspræster,
AA:31 02). Herved kommer jeg til at · tænke paa disse trohjertige Vægtere der altid
AE, s. 208 r bringe Dig til veemodigt at · tænke paa Dit møisommeligere Livs-Vilkaar
Brev 82 t speculere, ell. kjed af at · tænke paa Dit og Dat. Hun boer i Nærheden
BA, s. 427 delig Forestilling derom, maa · tænke paa Domitian, Cromwell, Alba, eller en
EE1, s. 261 ræk kommer man kun til at · tænke paa dumme Streger i Almindelighed og paa
Brev 40 dder derhjemme, kommer til at · tænke paa eet eller andet Menneske, som er mig
Papir 263:3 aledes i deres Værker · tænke paa Efterslægten ( af deres Værker),
NB27:88 ndnu ikke engang vil til at · tænke paa eller eftersee noget Enkelt af alle
OTA, s. 281 e: da er det vel gavnligt at · tænke paa en Adspredelse for den Bekymrede, om
BI, s. 177 antydet at det lod sig ogsaa · tænke paa en anden Maade. Deels har jeg principaliter
NB24:54 r, at jeg var kommet til at · tænke paa en anden Mulighed. Naar det trykker
KG, s. 279 v, glemmer sin Lidelse for at · tænke paa en Andens, al sin Elendighed for at
KG, s. 279 ens, al sin Elendighed for at · tænke paa en Andens, hvad han selv taber for
Papir 141 indelig, hvad enten jeg vil · tænke paa en Elias, ell. en Romulus, ell. paa
LA, s. 90 ste) saa vilde jeg nærmest · tænke paa en eller anden romersk Keiser, en stor
SLV, s. 256 g uvilkaarligt kommer til at · tænke paa en gammel Skolemand, der ex cathedra
EE1, s. 158 e for os. Vil man imidlertid · tænke paa en Gjenfødelse af det antike Tragiske,
LP, s. 44 man uvilkaarlig kommer til at · tænke paa en hemmelig Protokol af Døgn-Iagttagelser;
F, s. 505 st da kan det falde mig ind, at · tænke paa en Læser. Ved Hjælp af denne
Brev 162 vel Tid og god Tid til at · tænke paa en Mand, der, som De kjære Hr. Professor,
OTA, s. 415 te Følelse, ( vi kunne jo · tænke paa en National-Spise, eller en Spise,
NB9:74 ornødent og endog til Pligt at · tænke paa en Stilling. Men bliver jeg nu de Medlevende
NB10:121 re dem. Ak, jeg kommer til at · tænke paa en vis ung Pige. Min religieuse Frygt
Brev 37 som formodentligen aldrig · tænke paa En«, snart vender sig paa den
NB17:14 ogsaa havt ganske Andet at · tænke paa end at blive mig selv vigtig ved det
KG, s. 142 mhed, der har ganske andet at · tænke paa end at faae Folk gifte. Nei, Christendommen
NB21:54 ave givet Mskene ganske Andet at · tænke paa end at hitte paa Tvivl. / Hvad ere
NB24:54 ldet, at jeg fik Andet at · tænke paa end at reise. Jeg leed meget. /
NB18:69 r Deel have ganske Andet at · tænke paa end at samle Penge, og den Flid, Du
NB24:100 n, og Du vil faae Andet at · tænke paa end at tvivle, og Du vil baade i den
OTA, s. 291 hos Lilierne ganske Andet at · tænke paa end Bekymringen, han kom til ret at
OTA, s. 299 rens Forstand faaer Andet at · tænke paa end Bekymringen, hvorledes han føres
OTA, s. 285 der Taagerne, faaer Andet at · tænke paa end Bekymringen, hvorledes han ved
OTA, s. 300 giver den Bekymrede Andet at · tænke paa end Bekymringen. / » Ingen kan
OTA, s. 296 n hos Fuglen ganske Andet at · tænke paa end Bekymringen; han kom til ret at
YDR, s. 113 r uendelig giver ham Andet at · tænke paa end de ydre Former, den Selvbekymring,
LA, s. 100 se, saa vil han faae Andet at · tænke paa end min Tilfældighed, og skeer det
KKS, s. 102 g Forfatter, der har Andet at · tænke paa end paa Pyntelighed, og paa at profitere
NB17:61 ske anden, der har Andet at · tænke paa end Pigens mange Penge, Skjønhed,
NB:39 ing, har ganske andre Ting at · tænke paa end Sprog-Øvelser. / Pascal siger:
EE2, s. 242 Ord: Pligt, kan komme til at · tænke paa et udvortes Forhold, da dette Ords
NB7:67 bt; mon Nogen af dem vilde · tænke paa Evigheden. / See dette er Christendom.
TTL, s. 424 t Glæden saa ubeleiligt at · tænke paa Faren; er der maaskee ikke Tid dertil
CC:13 iede Søster fik Noget at · tænke paa for derved at glemme det Øde og
NB2:259 e ikke vilde være til at · tænke paa for en Fodgænger at komme over Knippelsbro.
NB23:51.j.b t nu er Øieblikket til at · tænke paa Forandring i det Udvortes, og ikke
EE1, s. 80 Alt maa man imidlertid ikke · tænke paa forskjellige Trin i Bevidstheder, da
BI, s. 347 sin Død. Herved maa man nu · tænke paa Forsoningen, paa Endelighedens Negation
NB13:39 ar for Jøder, ikke kom til at · tænke paa Fortællingen om den cananæiske
NB5:41 igt har jeg da aldrig kunnet · tænke paa fra Begyndelsen, thi just da Nøden
EE1, s. 428 ik skulde falde hende ind at · tænke paa Fremtiden. Hidtil er det aldrig faldet
EE1, s. 343 ham kommer jeg altid til at · tænke paa Fritz i Bruden. Edvard er desuden ligesom
CT, s. 46 se. / / Lad os nu til Slutning · tænke paa Fuglen, der jo var med i Evangeliet
CT, s. 88 . / / Lad os saa til Slutning · tænke paa Fuglen, der var med i Evangeliet og
CT, s. 98 ! / / Lad os saa til Slutning · tænke paa Fuglen, der var med i Evangeliet og
CT, s. 68 ! / / Lad os saa til Slutning · tænke paa Fuglen, der var med i Evangeliet, og
CT, s. 77 . / / Lad os saa til Slutning · tænke paa Fuglen, der var med i Evangeliet, og
CT, s. 57 ! / / Lad os saa til Slutning · tænke paa Fuglen; den er med i Evangeliet, og
SLV, s. 428 selv, men ellers om Alt, han · tænke paa Geert Westphaler. Geert kunde netop
NB15:115 det. / Jeg kommer herved til at · tænke paa gl. Socrates. Han standsede paa det
Brev 311 tilbage derfor, jeg maatte · tænke paa Goethe som i sine Wahlverwandtschaften
NB8:93 ig Nævernes. Man kommer til at · tænke paa Goethes Ord: man har afskaffet Djævelen
JJ:422 ee Forskjellen, til Sammenligning · tænke paa Grækenlands Opløsning og Aristophaness
NB27:51 al have stille Timer for at · tænke paa Gud – og det er saa hykkelsk,
NB7:48 ile, maa lade være uafbrudt at · tænke paa Gud ell. paa sit Guds-Forhold. Hvad
Oi7, s. 286 igion: han har slet ingen. At · tænke paa Gud falder ham aldrig ind; at gaae
AE, s. 430 m, men Lov til ikke videre at · tænke paa Gud hele Ugen igjennem. Den Religieusitet
NB12:193 , egl. aldrig i dybere Forstand · tænke paa Gud og paa hans Prioritets-Fordring,
NB7:58 ethvert Øieblik at ville · tænke paa Gud og være sig bevidst at være
NB7:65 sig derefter, ikke saadan at · tænke paa Gud paa samme Maade som man tager i
3T44, s. 241 v afgiort, var afvant med at · tænke paa Gud som paa sin Skaber, og Glæden
NB7:65 da at phantasere lidt med at · tænke paa Gud, Χstd. er just naar man føler
SFV, s. 24 g engang gaae i Kirke, aldrig · tænke paa Gud, aldrig nævne hans Navn uden
NB32:150 og i Profiten. / Men lidende at · tænke paa Gud, at det kan være at elske Gud,
NB32:150 er sig forstaae. Men nydende at · tænke paa Gud, at det skal være at elske ham
NB9:64 ust lukke sine Øine, blot · tænke paa Gud, blive et stakkels enkelt Msk,
NB:185 u vistnok ikke i samme Øieblik · tænke paa Gud, ikke engang angrende. Men naar
NB5:117 ke Leilighed ell. Samling til at · tænke paa Gud, men om nogen Tid. Eller endnu
CT, s. 44 ordi han tillige kommer til at · tænke paa Gud. Den rige Christen troer ( hvad
NB9:58 fælde man kommer derved til at · tænke paa Gud. Hele Begyndelsen i en Novelle
NB7:65 og saa just derfor at skulle · tænke paa Gud. Thi her har vi det: det er det
CT, s. 32 anken om den ved bestandigt at · tænke paa Gud: saaledes gaaer den Christne sin
CT, s. 73 er faldet dem ind – at · tænke paa Gud; eller hvis de engang i deres Ungdom
BI, s. 105 emstilling uvilkaarlig til at · tænke paa Guderne, der formodentlig har moret
Papir 340:9 ske, at Χstus vilde · tænke paa ham i hans Rige: da var dette Inderlighedens
NB7:65 , da for Alt at komme til at · tænke paa ham, at bede ham at hjælpe sig til
IC, s. 191 det er Opgaven. / Lad os saa · tænke paa ham, der fra Høiheden vil drage
NB7:102 an lider, at see hen til Gud, at · tænke paa ham, henføre det til ham, betænke
NB7:59 iet, at man slet ikke turde · tænke paa ham, som maatte han blive leed og kjed
NB7:65 ham at hjælpe sig til at · tænke paa ham. / Her ligger dog vel, og det er
NB4:81 in Salighed i at omgaaes ham i at · tænke paa ham: han kommer dog vel nok i
EE1, s. 199 / » Nei, jeg kan ikke · tænke paa ham; hver Gang jeg vil erindre ham,
Papir 181 se. Man kommer herved let til at · tænke paa Hamann, der ogsaa i denne Henseende
NB:16 g var, at jeg engang imellem vilde · tænke paa hende – det behøvede hun saa
SLV, s. 286 i. Med al Lidenskab skal jeg · tænke paa hende fra Midnattens Begyndelse, men
NB8:114 , thi da vilde jeg kommet til at · tænke paa hende, hvorimod Erindringen om hende
SLV, s. 197 foretage mig uden at see og · tænke paa hende. / Det første Kys hvilken
Brev 159.2 remdeles holde hende: at · tænke paa hende. Dermed vil fra den Tid af Leiligheden
NB5:13 orsømme Noget faaer Tid til at · tænke paa hende: saaledes er ogsaa Bønnen
KG, s. 170 af Dig, om Du, istedenfor at · tænke paa Hevn, vendte Dit Øie bort fra ham
IC, s. 167 han har sagt Ordet. / Lad os · tænke paa hiin fattige Mand. Han er nu den rige
PMH, s. 79 af Øiet, og nu kom til at · tænke paa hiin guddommelige Tid, da hele Verdens
BA man derved nærmest komme til at · tænke paa hiin Uskyldighedens Angest, hvilken
TS, s. 87 allermindst ved blot at ville · tænke paa Himmelfarten, om Du end ogsaa lader
EE:95 erskende ustadige Veierligt til at · tænke paa hine Fortryllelser, som næsten ethvert
SFV, s. 44 d der ofte bragte mig til at · tænke paa hine Ord i Enten – Eller: »
KG, s. 168 enstanden forandres. / Lad os · tænke paa hvad der i Indledningen til denne Overveielse
SFV, s. 46 eller de have ( fordi de kun · tænke paa hvad der verdsligt forstaaes ved Værdighed,
NB8:6 slet ikke falder ham ind, at · tænke paa hvad han selv har sagt igaar. /
NB13:78 jeg lidt utaalmodig ved at · tænke paa hvor vanskeligt det dog er for mig
NB10:95 en. / Dette er jeg kommet til at · tænke paa i Anledning af et Ord af Luther i Prædiken
SLV, s. 451 gen, hvem de derfor end ikke · tænke paa i deres Dom, men de mene, at det ogsaa
SLV, s. 202 e Liv forstaaer jeg ikke. At · tænke paa ingen Ting, og dog være saa elskelig,
BI, s. 113 rre betegner hvad vi sige, at · tænke paa Intet, idet at » Intet«
NB16:36 ld bliver ubemærket. Man · tænke paa Jernbaner. Man tænke paa de frie
Papir 15 Og saaledes kom vi da til at · tænke paa Jøderne. Men nu pleier P. at overføre
3T43, s. 93 uld i Fristelsens Nød maa · tænke paa Kjerligheden? Hvorledes skulde et Menneske
SLV, s. 278 yld, og dog piner det mig at · tænke paa Krigens Endemaal, Krisen, naar hun
NB15:50 e juleglad og saa slet ikke · tænke paa Langfredag, paa Langfredag være
NB28:32 t, nu kan man maaskee ogsaa · tænke paa Latterens Martyrium. Just Latterens
OTA, s. 269 ket, ikke uden at smile, kan · tænke paa Liliens Bekymring for at blive Keiserkrone,
SLV, note s i Theatret let kommer til at · tænke paa Livets og Ungdommens og Skjønhedens
TSA, note dighed«, kommer til at · tænke paa Mag. Kierkegaards » opbyggelige
BOA, s. 283 g samme Individ. / Lad os nu · tænke paa Mag: A.; han er løben vild i Reflexion,
IC, s. 235 andt) kommer jeg strax til at · tænke paa mig selv, til ene og alene at tænke
IC, s. 235 mig selv, til ene og alene at · tænke paa mig selv. Idet jeg bliver den Anden
Brev 147 ede Dig under Alt dette at · tænke paa mig, behøver jeg vist ikke, men
NB7:58 kal Du hvert Øieblik blot · tænke paa mig. / Her ligger nemlig et farligt
Not15:4 bede saa. Hun sagde: lov at · tænke paa mig. Det gjorde jeg. Hun sagde: kys
Brev 37 kt endte det gamle Aar med at · tænke paa mig. Hils Peter og Povel. Deres h
NB:107 ham, altid ære ham, altid · tænke paa min Fader, naar jeg tænker paa ham,
JJ:124 er det forbi, etc., jeg vil alene · tænke paa min Sjæls Salighed. Og han var dog
Brev 235 noget Secund kommer til at · tænke paa min Ubetydelighed, maa finde det betydeligt
NB8:36 t enkelt Øieblik kommer til at · tænke paa mit Livs mørke Baggrund lige fra
Brev 99 rgerlig herover kom jeg til at · tænke paa mit Løfte til Dig; men det var jo
Papir 261:3 ligere, end at jeg kom til at · tænke paa mit sidste landlige Ophold, hvor jeg
NB24:54 ær, at jeg fremtidigen maatte · tænke paa mit Udkomme. Af hele det R. Nielsenske
DS, s. 233 denne Barndoms-Erindring: at · tænke paa Moderens Kjerlighed, der saaledes kunde
GU, s. 328 r nær ligger det nu ikke at · tænke paa Modsætningen: de timelige, de jordiske
Papir 15 lt, saa kunde man maaskee her · tænke paa Msk. allerældste Tilstand. ? ? ?
NB14:61 s ikke Msket til at komme til at · tænke paa Msket ( det Abstrakte) istedetfor paa
NB10:143 rlegenhed, og at her ikke er at · tænke paa nogen Forening o: D. Kort jeg er et
G, s. 44 nemborede Alt, forbød mig at · tænke paa nogen Gjentagelse, selv om der ellers
KK:7 ved denne Forhærdelse ikke · tænke paa nogen speciel Akt af Gud paa Sjælen;
3T43, s. 74 , forsaavidt vi derved ville · tænke paa noget andet end Kjerlighedens fromme
BI, s. 111 Guddomsbilleder. Skal man nu · tænke paa Noget herved, maa man vistnok tænke
SLV, s. 206 se. Saa vil jeg slet ikke · tænke paa Noget, og fremfor Alt afskye Enhver,
LA, s. 73 t det til noget Stort. Lad os · tænke paa Novellen. En forelsket ung Mand, Ferdinand
EE1, s. 229 Anledning kommer jeg til at · tænke paa o. s. v., saa kan man altid være
Papir 420:2 urligviis Snakken nok at · tænke paa og at tale om. / » Nu er Øieblikket
4T44, s. 315 aa, at Den, der har Andet at · tænke paa og derved forhindres i at sysle med
NB20:101 at alt Andet faae vi Tid til at · tænke paa og ere vi beskæftigede med, men
EE1, s. 236 egyndte. Kun hende vilde jeg · tænke paa og paa min Kjærlighed; Alt hvad
IC, s. 179 det vilde kun · tænke paa og tale om Vaaben og Krig – thi
AE, s. 244 kommer man heller ikke til at · tænke paa Paragraph-Vigtighed, men paa Existents-Inderlighed.
NB11:91.a man kunde jo her komme til at · tænke paa Peer Degn, der engang havde kunnet
OTA, s. 270 deligste Leiligheder. Lad os · tænke paa Salomo. Naar han da ifører sig det
BI, s. 303 roni, kommer han strax til at · tænke paa Schlegel og Tieck, og hans Stiil bærer
YTS, s. 277 eblik er til at erindre eller · tænke paa sig selv – naar man dog glemmer
TS, s. 62 ), vi have opfundet, at det at · tænke paa sig selv ( hvad det vistnok i mange
TTL, s. 447 ndes den Afdøde, nu med at · tænke paa sig selv i Alvor, nu med at glædes
TS, s. 63 saa forfængelig! Thi det at · tænke paa sig selv og sige: » det er mig«,
NB32:150 re Nar af ham. At nyde er at · tænke paa sig selv, dvæle ved sig selv, er
F, s. 494 ikke frister den Enkelte til at · tænke paa sig selv, eller til at ville fuldkomme
NB22:76 1) at Taleren ikke kommer til at · tænke paa sig selv, men bliver vigtig ved dette
NB12:167 dsager En saavidt muligt til at · tænke paa sig selv. / » Affaldet«,
SLV, s. 366 ligen bad hun mig stundom at · tænke paa sig, det blev lovet i en skjødesløs
NB35:37 gjøre det Mindste, endog blot · tænke paa sin Salighed – det er jo at fornærme
3T44, s. 237 n nogensinde sagt, at det at · tænke paa sin Skaber i Ungdommen er ond Møie,
EE1, s. 281 re ham til stor Moro. Man · tænke paa sin Skoletid, da man er indtraadt i
NB12:28.a nske særligen kommet til at · tænke paa sit Forhold til mig. Forsaavidt skylder
CT, s. 73 m have været holdte til at · tænke paa Skaberen, dette er Formasteligheden,
BOA, s. 142 sthetisk Bestemmelse. Lad os · tænke paa Skibene: naar to Skibe seile sammen,
EE2, s. 291 r ud med. Dog, jeg gider ikke · tænke paa Sligt, det bliver jeg snart kjed af
CT, s. 57 uglen, » lad os aldrig · tænke paa Sligt, det flyver man fra.«
NB29:58 et det under sin Værdighed at · tænke paa Sligt. / Ak, men det er dog just de
Oi10, s. 413 ikke hjælpe mig at ville · tænke paa Sligt.« Naturligviis er det
BI, s. 236 rmeget han eiede, uvilkaarlig · tænke paa Socrates; han elskede derfor Socrates
Brev 134 er, men derfor netop Tid til at · tænke paa Sommeren. Hesten fnyser, Tømmerne
SLV, s. 80 unheimlich. Man kommer til at · tænke paa Spøgelser, der ere blevne overraskede
Papir 4:1 enne Strid kommer han til at · tænke paa Strid overhovedet, og siger nu: I ere
EE1, s. 21 st Bogen, da kan han maaskee · tænke paa Titlen. Denne vil da frigjøre ham
NB9:78 dog havde skrevet aldeles uden at · tænke paa Tryk) har jeg dog ikke kunnet fremhæve
NB9:78 nd ypperligt) men aldrig gad · tænke paa Udgivelse, tildeels ogsaa haabende
NB19:20 mere end nogensinde maatte · tænke paa Udkommet, og da jeg engang var blevet
CT, s. 219 m narrer sit Liv hen, uden at · tænke paa Udødelighed, han kan maaskee dog
TTL, s. 418 den, hvor Enhver faaer nok at · tænke paa ved at blive skyldig. / Ved Anledningen
CK, s. 193 . / Denne Scene kom jeg til at · tænke paa ved Biskop Martensens Myndigheds-Artikel
DD:198 yvende – Du saaledes skulde · tænke paa Verden og dens Gjerninger i de 6 Dage
CT, s. 131 frem Andre rige. / Lad os saa · tænke paa vort Thema: det Glædelige i, at
AE, s. 232 n stundom med en vis Lettelse · tænke paa, at Cæsar lod hele det alexandrinske
OTA, s. 269 ng for at blive Keiserkrone, · tænke paa, at den døde underveis: o, da betænke
NB15:114 ære foranlediget til at · tænke paa, at den skulde trøste Disciplene
EE1, s. 357 tes Iagttager, vilde maaskee · tænke paa, at der blev et Par af Tanten og mig.
KG, s. 364 edning af ham at komme til at · tænke paa, at der er noget Evigt til, eller hvilken
NB5:93 le Sind ikke lade være at · tænke paa, at der i min Dødsstund dog vil
NB24:54 tydeligt, at jeg kom til at · tænke paa, at det at Gud forskrækker et Msk.
AE, s. 330 kommer man nærmest til at · tænke paa, at det er Midsommer, naar der raabes
EE2, s. 106 belige Liv saa meget Andet at · tænke paa, at det ikke faaer Tid at løbe sig
SLV, s. 37 lskende, kom til bag efter at · tænke paa, at det var bag efter? See! derfor
NB9:42 ieblik, at jeg begyndte at · tænke paa, at gaae ind i en Embedsstilling, at
2T43, s. 44 t til en Side og med Veemod · tænke paa, at han eiede et saadant Smykke og
NB7:67 falde paa ell. komme til at · tænke paa, at han jo ( hvis man troede paa Daabens
SFV, s. 43 g, en Tilfredsstillelse i at · tænke paa, at Intriguen lykkedes saa overordentlig,
EE1, s. 416 rrende, og man kommer til at · tænke paa, at Naturen har ved denne Pige tænkt
NB11:107 te udtrykke Ideen, uden at · tænke paa, at skal det Sande ell. noget Sandt
KG, s. 291 ske uvilkaarligt komme til at · tænke paa, at Talen er om at opdage en Forbrydelse:
DS, s. 168 øre mig for at komme til at · tænke paa, at Taleren – for mig et sandt
PH, s. 56 e Mand i Kongeriget, man kunde · tænke paa, det behøver jeg ikke at sige Dem,
EE1, s. 405 r der kun faa Mennesker, der · tænke paa, det var da Synd Andet end at der var
BI, s. 321 restere, at give dem Noget at · tænke paa, det vil vist Ingen nægte. Vil man
DS, s. 167 r Det, man sidst kommer til at · tænke paa, dette: søger først! Han prædiker
OTA, s. 307 os Lilien og Fuglen Andet at · tænke paa, end Bekymringen, han kom til at betænke,
DS, s. 228 Smule mere end almindeligt at · tænke paa, end sige naar det er forbundet med
Brev 173 Onkel Søren har saa meget at · tænke paa, forsaavidt er det da intet Under at
CT, s. 295 r saa Meget og saa Vigtigt at · tænke paa, han siger til den Ringe: Du maa selv
CT, s. 42 han som har ganske Andet at · tænke paa, han ønsker netop ikke nu –
NB11:186 ustitsen, hun fik Andet at · tænke paa, hun faaer som sagt en Sag, og bliver
KG, s. 73 n Ingen særligen. / Lad os · tænke paa, hvad der i den foregaaende Tale blev
NB9:46 den er det dog forfærdeligt at · tænke paa, hvad det skal blive for en næste
Papir 432:2 rligt, at jeg kom til at · tænke paa, hvad Goldschmidt i sin Tid bragte
AE, s. 444 e om det Religieuse! / Lad os · tænke paa, hvad Hedenskabet digtede om, at en
NB25:79 mod ham. / Lad os et Øieblik · tænke paa, hvad jeg da forresten ikke kalder
DD:204 / Gud give Kraft til ene at · tænke paa, hvad jeg har at gjøre, og det vil
LP, s. 55 kom Skrædderen altid til at · tænke paa, hvad Lignende han havde seet, og han
NB25:52 elv tilfældigviis til at · tænke paa, hvilken ubetinget Lydighed og Hengivenhed
NB4:67 ende, mangen Gang tør jeg knap · tænke paa, hvilken uhyre Vægt, jeg bæ
NB26:112 Øieblik kom jeg til at · tænke paa, hvor megen Taalmod der hørte til
SLV, s. 291 jeg kommer pludselig til at · tænke paa, hvor meget jeg har lidt, og Tanken
OTA, s. 219 det høit, om de end ikke · tænke paa, hvor sørgeligt de forraade deres
EE1, s. 261 ære. Man kommer da til at · tænke paa, hvor ufuldkommen hiin Prøvelse
EE1, s. 13 ofte Du seer paa den, skal Du · tænke paa, hvor ødsel Du var, med Secretairen
KG, s. 375 t Menneske, kommer Gud til at · tænke paa, hvordan det hænger sammen med Dig.
DD:50 n anden Leilighed er kommen til at · tænke paa, hvorfor det maatte være langt lettere
NB2:239 dog alligevel, man tør neppe · tænke paa, hvorledes man vilde være tilmode,
CT, s. 45 r Andet – intet Andet at · tænke paa, intet Andet at fortrøste sig til,
EE2, s. 291 t bliver jeg snart kjed af at · tænke paa, jeg vender tilbage til min Kone, hende
NB26:112 e ikke at give En Andet at · tænke paa, kan altsaa ikke hjælpe. Nei, men
LA, s. 93 og Noget at erindre, Noget at · tænke paa, medens man tier, medens en ny Slægt
SLV, s. 29 ret Madmoder nærmest kunde · tænke paa, men noget Andet, som Ingen absolut
KG, s. 233 igevægt er hvad Menneskene · tænke paa, naar de frygte for at tage Feil i
KG, s. 263 e Andet, og ingenlunde det vi · tænke paa, naar vi tale om at søge sit Eget,
SLV, s. 240 der da slet ikke Tid til at · tænke paa, og dog er min inderste Existents en
NB26:112 e Det kan give En Andet at · tænke paa, og kan altsaa hjælpe for Utaalmodighed.
Brev 80 ille Smule. Jeg har meget at · tænke paa, og lider af en uhyre Produktivitæts-Obstruktion.
EE1, s. 113 snarest derved kommer til at · tænke paa, om det Hele ikke skulde være en
Papir 371:1 a, hvad vel enhver Docent vil · tænke paa, om det nu skal lykkes ham at tilfredsstille
Papir 371:1 kommer jeg strax til at · tænke paa, om det, at jeg fra et Catheder nu
NB2:20 maaskee ikke den Mand ind blot at · tænke paa, om han for sit Vedkommende har vovet
NB12:138.c d egl. har bragt mig til at · tænke paa, om hun dog ikke har meent, at det
Oi1, s. 137 dog idetmindste komne til at · tænke paa, om ikke hele det Religieuse er i en
AE, s. 126 guddommelig Spøg aldrig at · tænke paa, om man derved udretter Noget eller
KG, s. 192 det Første faaer Andet at · tænke paa, thi det er vistnok, at det er et usundt
NB29:11 lille Ludvig faaer Andet at · tænke paa. Betræffende det som forholder sig
AE, s. 321 igjen ogsaa altid have nok at · tænke paa. Den rene Menneskehed er man snart
EE2, s. 179 , der give Mennesket Andet at · tænke paa. Dersom dette ikke var Tilfældet,
KG, s. 130 glemmer man at tale om og at · tænke paa. Dog er dette Tilfældet –
IC, s. 179 vde det faaet ganske Andet at · tænke paa. Og saa vilde Barnet vel falde i den
NB26:112 nde altid at faae Andet at · tænke paa. Saaledes kan Adspredelse stundom hjælpe.
NB24:54 , kommer jeg saa let til at · tænke paa: Du kunde jo ogsaa have gjort det anderledes.
Brev 99 in Isse – da kom jeg til at · tænke paa: hvorfor vilde Du ogsaa kjøre ud;
NB8:6 ag efter er jeg kommet til at · tænke paa: men det er jo Χstd.s Lære.
NB26:112 ieblik ret kommer til at · tænke paa: men hvad om Gud nu tabte Taalmodigheden.
OTA, s. 300 giver den Bekymrede Andet at · tænke paa: saa gjælder det om Alvorens strænge
OTA, s. 284 give den Bekymrede Andet at · tænke paa: saa ville vi nu betragte, hvorledes
EE2, s. 199 ft Dig, saa faaer Du Andet at · tænke paa; ganske vist, men det bliver et Spørgsmaal,
OTA, s. 346 me, fordi man faaer Andet at · tænke paa; man kan glemme tankeløst og letsindigt;
GU, s. 334 ldre faaet vigtigere Ting at · tænke paa?) eller Du tænker maaskee anderledes
EE1, s. 194 elv, da gjælder det om at · tænke Paradoxet. At tænke en Modsigelse skal
JC, s. 51 cunda. / Johannes søger at · tænke propriis auspiciis. / De omnibus dubitandum
EE1, s. 417 kold. Jeg vil forsøge at · tænke Qvinden kategorisk. Under hvilken Kategori
Papir 460 ke, man kommer egl. til at · tænke ringe om Χstd. derved, man kommer
Papir 460 ig: o, just dette er jo at · tænke ringe om Χstd. Hvis derimod En forkynder
NB16:10 saa saaledes Skyld, at det er at · tænke ringe om Χsti Fortjeneste. /
NB2:211 betyde, at man lærte at · tænke ringe om alt Sligt. Men tvertimod man klamrer
Oi1, s. 134 af Christne, lærer dem at · tænke ringe om det at være Christen, som var
AE, s. 513 orstand, derfor skal han ikke · tænke ringe om Forstanden eller pludseligen tillyve
TTL, s. 438 sig selv, i Uklarhed vove at · tænke ringe om Gud, skulde han mene, at Lykken
BOA, s. 173 tiget til at opgive ham eller · tænke ringe om hans Mulighed er langt fra min
AE, s. 148 det en Begivenhed. Er det at · tænke ringe om Kongen, at sige dette? Naar Barnet
TTL, s. 438 alens Begyndelse. Er dette at · tænke ringe om Lykken; men er det ikke at tænke
AE, s. 21 han i Beundringen lærte at · tænke ringe om sin egen Ubetydelighed ligeoverfor
TTL, s. 435 oretagender og lære ham at · tænke ringe om Ægteskabets hellige Kald; nu
TTL, s. 399 m han jo ogsaa har lært at · tænke ringe om Ønsket, er derfor denne tingende
KG, s. 85 Du ham slet ikke. / Lad os nu · tænke Ringhedens Forskjellighed. De Tider ere
AE, s. 312 aadan travl Tænker tale og · tænke saa despekteerligt om sig selv? Ja var
CT, s. 196 . Det gaaer jo dog ikke an at · tænke saa høit om sig selv: at blive i Besiddelse
NB14:24 thi intet Msk kunde ved sig selv · tænke saa ophøiet om Guds Ophøiethed. Kun
DS, s. 230 » Aah, pfui, at Du kan · tænke saa ringe om Dit Arbeide, om det at være
4T44, s. 295 rligt, at Giveren selv kunde · tænke saa ringe om Gaven, han bød, at han
3T43, s. 82 vori Alt er glemt? Skulle vi · tænke saaledes foragteligt om Kjerligheden, at
AE, s. 447 s det kunde falde ham ind, at · tænke saaledes om Gud, saaledes nemlig at Gud
NB7:38 med et Msk., men, frygteligt, at · tænke saaledes om Gud. / Hvad Under, at jeg ansees
NB26:113 ighed til mig: hvor kunde Du nu · tænke saaledes om mig. Og desuden, saa kunde
IC, s. 253 elv dragne til Dig, ikke maae · tænke saaledes ringe om sig selv, som var det
KG, s. 355 indefter. / Eet er det jo at · tænke saaledes, at Ens Opmærksomhed bestandigt
AE, s. 286 d vil det overhovedet sige at · tænke saaledes, at man bestandigt kun gjør
EE2, s. 186 mme, at mange Mennesker vilde · tænke saaledes, ja, at Een og Anden vilde indbilde
KKS, s. 102 studse: den vil i sin Visdom · tænke saaledes: bruger en saadan Taler 3 Maaneder
NB7:90 nær, bestandig at komme til at · tænke saaledes: men mon Du ikke selv har Skyld
OTA, s. 158 vis det blev Skik og Brug at · tænke saaledes; eller hvis han kunde reise til
AE, s. 231 stere er i Forhold til det at · tænke saalidet Noget der følger af sig selv,
BOA, s. 203 de om Indholdet af Capitel 1, · tænke Sagens Forhold anderledes for endnu engang
AE, s. 429 n var Noget, som ikke lod sig · tænke sammen eller existerende sammenholde med
BOA, s. 203 vor Tids Philisterie at kunne · tænke sammen med en Apostels, en Reformators
SLV, s. 69 nker paa, det Eneste, hun kan · tænke sammen med og ind i Alt. Der er fra min
AE r System og Tilværelse sig ikke · tænke sammen, fordi den systematiske Tanke for
SLV, s. 136 hinanden, skal Tanken ogsaa · tænke sammen. Hitter et Mandfolk paa at holde
NB34:20 vad ellers synes umuligt at · tænke sammen: en Asket, som er bange for at blive
BA, s. 383 uldkommen Aand lader sig ikke · tænke sexuelt bestemmet. Dette er i Harmonie
NB16:21 fter at være i Gud. / At · tænke sig » Slægt« som Mellembestemmelse
NB15:96 t som en comisk Person. Man · tænke sig Χstd! Ak, hvor forandret siden
NB12:149 gjør Χstd. umulig. Man · tænke sig Χstus. At han skulde bruge en
NB16:60 blev Χstd – man · tænke sig – den blev det Bestaaende /
BOA, s. 241 Man kan ikke lade være at · tænke sig Adler gaaende op og ned af Gulvet,
BB:7 F. Nydelse maa man hell. ikke · tænke sig af den aller crasseste Art. Man tænke
NB14:36 aae det Samme i Virkelighed. Man · tænke sig Apostlene! Disse vare dog vel saa redeligt
NB10:69 ittre Adskillige, at skulde · tænke sig at der er en saadan Sindrighed i det
NB35:42 have villet – og man · tænke sig at det skal være Χstd. /
NB36:26 i det er dog frygteligt, at · tænke sig at det skeer ( hvad der jo forresten
NB:33 r den behageligste By man kan · tænke sig at leve i for Enhver, der er Ingenting
NB34:34 dog være modbydeligt at · tænke sig at Mskene ikke spiste Mad men levede
NB5:7 et Mirakel skal udføres. ( Man · tænke sig blot denne Qval som en Radbrækning
AA:32 mpehistorierne uden et Smiil. Man · tænke sig blot det Comiske i at see en saadan
Oi7, s. 313 d og Udlænding – man · tænke sig blot f. Ex. afdøde Biskop Mynster
NB16:73.a o mere Forstand paa Penge. Man · tænke sig blot nu, da det siges som gl. Erfaring:
NB10:179 Alvor med min Liden. / Man · tænke sig blot, hvilken Forandring i mit Liv,
NB15:62 Digteren«! Man kan · tænke sig de andre Digtere ere blevne misundelige
EE1, s. 329 r aldrig faldet Nogen ind at · tænke sig dem talende sammen; de danne i deres
EE2, s. 120 , medens man altid behager at · tænke sig den første Kjærlighed dandsende
IC, s. 76 cere, hvis han forsøgte at · tænke sig den med Christus samtidige Generation
IC, s. 233 saa uhyre, som man neppe kan · tænke sig den. Han sagde sig jo selv at være
4T44, s. 311 a forfærdelig som han kan · tænke sig den; men først naar den forekommer
EE1, s. 96 væsentlig er Individ. At · tænke sig det aandelig-dæmoniske concentreret
NB29:105 / / / Saaledes kunde maaskee En · tænke sig det Hele med Χstd. / /
Papir 370 er kun flere og flere. Man · tænke sig det overmenneskelige Arbeide som de
AE, s. 250 end man ellers antager ved at · tænke sig det saaledes, at Meddeleren har at
NB7:75 forviklet, den er, hvis man kunde · tænke sig det saaledes, for teleologisk at bestemme
NB14:93 ktik. Man skulde nærmest · tænke sig det saaledes: Forgængeren ( Joh.
EE1, s. 97 egen Medfør, hvorimod at · tænke sig det Sandselige i et Individ ikke lader
JC, s. 44 havde Talentet; og vilde man · tænke sig det urimelige, ( hvilket dog altid
Oi5, s. 231 e kunne udholde, hvis man vil · tænke sig det, 1000 Aar igjennem og atter 1000
SLV, s. 222 er comisk, saasnart man vil · tænke sig det. Man tænke sig en Individualitet,
LP, s. 30 ninger over, hvorledes man maa · tænke sig disse Romaner i poetisk Henseende at
EE1, s. 69 kov, i ham maatte man altsaa · tænke sig Elskoven som Princip tilstede. Men
EE1, s. 61 er forfeilet. / Man kunde da · tænke sig en anden Vei. Man kunde gjøre Mediet,
NB21:48 re« Χstd, og altsaa · tænke sig en Angriber, maa nedlægge Paastand
EE1, s. 116 n. Skal man da i Sganarel · tænke sig en Eenhed, der svarer til den sympathetiske
JJ:484 alle Categorier. Dersom man vilde · tænke sig en gudfrygtig Quinde synge en Psalme
PCS, s. 137 istes man uvilkaarligt til at · tænke sig en Hale til denne Skikkelse, og han
NB31:66 ke havde en Vogn med 5 Bænke) · tænke sig en Holsteensvogn med 140 Bænke og
SLV, s. 222 an vil tænke sig det. Man · tænke sig en Individualitet, der taler med Gud
AE, s. 562 mmelighedens Forskrift, at · tænke sig en Læser, med hvem man af og til
EE2, s. 285 elske saaledes, at han kunde · tænke sig en Mulighed af, at denne Kjærlighed
HH:19 gt vilde det ikke være, at · tænke sig en Olding, der sit hele Liv igjennem
Brev 272 e til at forundre sig over. Man · tænke sig en Professor i Historien der saa i
NB12:114 ig med alt det Onde. / Man · tænke sig en Præst der paa sit Dødsleie
NB:30 aftvinger En Noget. Hvis man vilde · tænke sig en saa eminent polemisk Forfatter,
SD, s. 180 olige slaae ihjel. Man kunde · tænke sig en saadan dæmonisk Tyran, der følte
BB:7 S:, at man ikke kan andet end · tænke sig en Sammenligning mell. den Art af Kjærlighed,
NB34:33 a let, fordi Ingen falder paa at · tænke sig en Sammensværgelse i det Mønster.
NB12:136 vender Vrangen ud af En. / Man · tænke sig en Samtid med Χstus, der siger
BI thi hvorledes kunde man vel · tænke sig en sand og ægte Fædrelandsven
EE2, s. 29 ste i enkelte Øieblikke at · tænke sig en slig Forgrund. Og hvor skjønt
Papir 344:2 onernes Tid. / Hvis man vilde · tænke sig en Trompeter, som er falden i Søvn
NB31:161 aa være ironisk nok, at · tænke sig en uhyre Folke-Forsamling, den var
EE1, s. 380 unde være saa taabelig at · tænke sig en ung Pige tage Tilløb? Man kan
NB26:24 oget af det Latterligste man kan · tænke sig er det dog at være Embedsmand, Rangsperson,
NB33:37 Andet er saa rædsomt, at · tænke sig et enkelt Msk, en Mand her fra Byen
SD, s. 158 nelsesviis. Dersom man vilde · tænke sig et Huus, bestaaende af Kjælder,
SD, s. 168 tvivlet uendelig comisk. Man · tænke sig et Selv ( og næst Gud er der Intet
NB33:53 fra Gud. Naar et Msk. skal · tænke sig et Væsen som idel Kjerlighed saa
KG, s. 316 felig Latterens Opfindelse at · tænke sig Evigheden i Pengeforlegenhed: o, men
NB3:59 te Collision / / vilde være at · tænke sig fE en Fugl, en Svale forelsket
NB8:7 Phantasien ikke gjengive. Man · tænke sig fE Socrates. I Phantasie-Opfattelse
EE1, s. 129 om en Følge deraf maa man · tænke sig Finalen i et nært Forhold til den
EE1, s. 404 inddele Kysset, saa kan man · tænke sig flere Inddelings-Principer. Man kan
LA, s. 50 kke være uden Interesse at · tænke sig Forholdet saaledes, skjøndt det
SLV, s. 114 tænke sig til det ɔ: · tænke sig fra det. En saadan Individualitet er
NB2:83 lille Jomfrue til Ægte. / Man · tænke sig følgende Novelle. Apostelen Paulus
NB9:22 ele sin Concretion – og saa · tænke sig Gud, den Uendelige – og derpaa
KG, s. 375 a ikke tænke end fjernt at · tænke sig Guds Allestedsnærværelse), saa
BB:7 f den aller crasseste Art. Man · tænke sig ham med alle Lysters Trylle og Komandostab
NB20:165.a ede. / / / Mynster kunde ikke · tænke sig ham uden en vis fornem Afstand fra
NB32:123 t andet Land og her – man · tænke sig hans Forbauselse – her bruger
AE, s. 493 øshed i Sildestimlen), man · tænke sig hans fortvivlede Grublen, om der dog
NB16:37 id saa febrilt omtumlet; men man · tænke sig hele Statslivet! Man discuterer §
EE2, s. 30 dhed Forfærdeligere end at · tænke sig hende i Hænderne paa en Klub af
EE1, s. 380 tage Tilløb? Man kan vel · tænke sig hende løbende, men da er denne Løben
NB11:186 ndes Mand har hængt sig. Man · tænke sig hendes Forfærdelse. Hun faaer ham
Papir 590 edens Regnskab – man · tænke sig hvad han maa lide ved at leve imellem
IC, s. 89 misunde Overlegenheden, ikke · tænke sig i dens Sted. Den Overlegne forstaaer,
EE1, s. 396 bildningskraft kunde man vel · tænke sig i en beqvemmere, mageligere, og især
EE1, s. 334 iden er saa geläufigt at · tænke sig i en elsket Mands Arme. De Skikkelser
NB16:56 historisk Betragtning. Man · tænke sig i en saadan Tilstand, i Stedet for
NB:27 hinanden, og næsten uvilkaarlig · tænke sig i Forhold til hinanden. Man vil ikke
NB36:26 tet. / O, men rædsomt at · tænke sig i hvilket Dyb det Bestaaende er sjunket
NB29:118 oget saa værdifuldt man · tænke sig i Modsætning til – eenlig
BI, s. 235 vi aldeles hos Socrates. Man · tænke sig ikke Socrates i dette Forhold som den,
OTA, s. 210 en nævnes. O, selv det at · tænke sig levende ind i Andres Lidelse er en
NB14:83 saa bliver det en Mulighed. Man · tænke sig Livet i de store Stæder og Levemaade:
NB12:198 od – hvor ironisk at · tænke sig min religieuse Tilfredsstillelse ved
NB7:29 det er det Kjerlige) men selv at · tænke sig Muligheden af Alle, ell. blot Mange.
KK:5 thi naar Sab: under Logos vil · tænke sig noget Klart, saa maa han derunder forstaae
NB32:62 – hvo kunde opfinde eller · tænke sig noget Skjønnere – skjønt,
NB2:121 ensen det er dog Instantser; man · tænke sig nu det Øvrige: alle disse Justitsraader,
NB16:7 de for et endeligt Formaal. / Man · tænke sig nu, hvilken Afsindighed og Usædelighed,
AE, s. 493 tgjørelse for Skylden, man · tænke sig Opfindsomhedens Vaande, om det dog
FF:24.1 en vis Henseende grund-comisk at · tænke sig Pastor Stiefel ( samtidig med Luther)
NB15:107 et er sandt, hvor satirisk, man · tænke sig pludselig det Bud af det gl. Testamente:
EE1, s. 160 en til Hjælp. Alt maa man · tænke sig samlet om denne ene Hovedinteresse,
AE, s. 303 Virkelighedens Forstand kunne · tænke sig selv bort, saa han virkelig ophørte
TTL, s. 445 Dig blive en alvorlig Sag. At · tænke sig selv død er Alvoren; at være
SLV, s. 18 r om det Forfærdelige i at · tænke sig selv udødelig. Det var ham stundom,
AE, s. 306 t tænke Noget, selvisk vil · tænke sig selv? Naar en Hest løber løbsk
SLV, s. 52 tte det dramatisk. Men man · tænke sig Socrates overraskende ( thi det var
SLV, s. 52 et var allerede usocratisk at · tænke sig Socrates væsentligt bekymret om
SLV, s. 114 ville tænke det Erotiske, · tænke sig til det ɔ: tænke sig fra det.
AE, s. 323 istere deri, ikke abstrakt at · tænke sig ud deraf og abstrakt at tænke over
SLV, s. 322 den ikke har Forstand til at · tænke sig ud og ikke Mod til at vove sig ud i
NB9:6 dem at paaskjønne den lidt. Man · tænke sig Udbyttet af 1800 Aar, hvad de Enkelte
Not11:32 t maae man dog jo altid · tænke sig uendelig Passivitæt. Vi maae vide,
NB11:85 at blive en Lære. / Man · tænke sig! Og med den Retning væsentligen
NB13:36 ærdeligt er det ogsaa at · tænke sig, at der bag ved mig og mit Forhold
NB27:30 blot msklige Begreber maatte man · tænke sig, at det at være Guds Elskelige just
NB10:179 frygtelige Collision. Man · tænke sig, at det var en enkelt Mand, der litterairt
SLV, s. 271 elde for en Skolemester. Man · tænke sig, at dette Paragraph-Vanvid, denne Cursus-Afsindighed
EE1, s. 94 i Verden, saa kan man enten · tænke sig, at først kom den grelleste Modsætning,
Papir 386 det er Galskab. Man maa tillige · tænke sig, at Geert ikke blot naar Nogen vil
NB23:204 tyrre Saligheden; eller maa man · tænke sig, at han end ikke mere brød sig om,
DS, s. 227 rtid kunde man fristes til at · tænke sig, at han smilende har sagt: seer til
BB:7 iske Situation, og man kan vel · tænke sig, at han vilde ligge under for den Fristelse
NB24:31 allerede er svært nok at · tænke sig, at han, den Retfærdige, maa lide
NB16:7 at det fE ved Journalistiken man · tænke sig, at Journalistikken faktisk er i Hænderne
NB30:52 tetens Skyld et Øieblik vilde · tænke sig, at Manden kunde føde Børn –
NB34:34 e saa modbydeligt er det at · tænke sig, at Msk. i dyre Domme til Præster
NB29:58 har kunnet tænke eller villet · tænke sig, at Msk. kunde synke saa dybt, blive
EE2, s. 29 og ikke skjønt saaledes at · tænke sig, at to Væsener ere bestemte for
NB32:112 Millioner Χstne! Man · tænke sig, en skikkelig, gryntende, velhavende
NB17:72 Den der kunde forstaae mig, · tænke sig, hvad det for mig vil sige, saaledes
NB23:90 il Sandhed, til Idee – man · tænke sig, hvilken gruelig Parodie, at her er
NB18:33 d. / O, det er gysende alene at · tænke sig, hvor afdød fra Verden, fra det
NB12:182 Tidsaldere« og saa · tænke sig, hvor hurtigt og hvor nøiagtigt
Oi2, s. 165 hi nu – morsomt nok at · tænke sig, hvordan det var – nu er der
NB5:7 til Straf derfor – man · tænke sig, til Straf derfor kom han ikke ind
Papir 270 it Standpunkt formaaede at · tænke sig. Alle disse Mange stode nu vel til
BI, s. 246 man i aandelig Henseende kan · tænke sig. Der er en Uro i det atheniensiske
NB2:67 en lumpneste og nedrigste man kan · tænke sig. Det kan jeg nu i en ganske anden Forstand
NB32:109 f det Latterligste man kan · tænke sig. Det Latterlige ligger i: at Udtryk
NB13:40 nd, en Lods ell. hvad man nu vil · tænke sig. Rolig sidder han i Enden af Baaden,
Not7:35 r de de bedste Løbere man kan · tænke sig., saaledes gaaer det ogsaa med mig
Oi6, s. 275 Latterligste der er muligt at · tænke sig: at Gud skulde lade sig føde, at
NB18:16 ligt, usandest. O, frygteligt at · tænke sig: denne samme Mængde som just da
NB5:7 ges paa den Maade – man · tænke sig; men man tænker ikke). Moses er
IC, s. 64 er det Latterligste, man kan · tænke sig; Modsigelsen, hvori det Komiske altid
OTA, s. 421 ldent en Yngling formaaet at · tænke sig; som oftest og naturligst har Ynglingen
NB21:22 besværligste Arbeide man kan · tænke sig; thi Danmark er omtrent i meest Afstand
EE1, s. 206 ken hun end ikke formaaer at · tænke sit Tab, endog Kraften til at forestille
BN, s. 117 andet Sted end de ane. Lad mig · tænke Situationen. Med Sværdet over Hovedet
GU, s. 335 vi Mennesker, thi vi Mennesker · tænke sjeldent ved hvad vi sige; vi sige: der
NB30:41.b t skuffer) blive utaalmodig og · tænke skal vi nu høre den Sludder igjen; men
SLV, s. 113 e for Ægteskabet ogsaa at · tænke Sligt med, eller har idetmindste erhvervet
NB16:25 t Msk. falder paa, at ville · tænke Sligt om Gud, i dybeste Forstand tænker
JC, s. 35 ring af dem, der formaaede at · tænke Sligt saa let, som var det Hele kun Narrestreger.
FB, s. 157 trods Nogens, og den, der kan · tænke Sligt, hans Tanke bliver nok reen, og han
Not15:12 ell. troer Du, at jeg kan · tænke smaaligt. Det Smaalige er det Eneste, jeg
BOA, s. 261 s Brug for det Tænkte; de · tænke snarere som saa, det er altid godt at Du
KG, s. 254 t andet Menneskes Skjebne, at · tænke snart den ene snart den anden Mulighed,
Papir 592 ner). Frihed er positiv at · tænke som en bevidst Selvbestemmelse, hvorved
AE, s. 109 e, ( hvilket vilde være at · tænke som en Hændelse eller som et Under,
YTS, s. 252 e at kunne fornemme, føle, · tænke som et andet Menneske. Men i en anden Forstand
TSA, s. 103 nke, eller den lader sig kun · tænke som forsvindende. Forsaavidt der da i de
BOA, s. 219 nke, eller den lader sig kun · tænke som forsvindende. Forsaavidt der da i de
CT, s. 213 æret frisindede nok til at · tænke som saa » uagtet vi negte Sjelens
NB5:14 ene ville saa nok høre det, de · tænke som saa seer Taleren saaledes ud, Den der
NB:27 , at jeg dog nok er Manden, men de · tænke som saa, naar vi alle blive enige om at
TSA, s. 74 Sandheden. – De Fleste · tænke som saa: dertil fordres Kraft, det er at
NB8:11 st, at enhver Yngling maa · tænke som saa: det kan man sagtens. Men i Virkelighedens
KG, s. 202 taae det strengt opdragne. De · tænke som saa: enten maa dette Barn slet ikke
NB33:14 ok til at staae. Thi Mskene · tænke som saa: Gud er en saa stor Magt, at i
Papir 506 ed foranlediger ham til at · tænke som saa: hovedsaglig er jeg lige saa vidt
NB25:86 at ganske rigtigt vi Msker · tænke som saa: oprigtigt talt den Høihed er
Papir 434 a kunde maaske denne Hyrde · tænke som saa: var det saa ikke bedst, at vi
SLV, s. 192 igen det at vente være at · tænke som samtidigt udfyldende Tiden, medens
SD, s. 230 . Synden lader sig slet ikke · tænke spekulativt. Det enkelte Menneske ligger
AE, s. 199 ve derfor ikke kan være at · tænke sub specie æterni, da han selv, vel
AE, s. 281 g Bevægelse lader sig ikke · tænke sub specie æterni. At udelade Bevægelsen
AE, s. 282 dt glemmer at existere for at · tænke sub specie æterni: saa er Indvendingen
SD, s. 230 ke en enkelt Synder; man kan · tænke Synden ( saa bliver den Negationen), men
JJ:252 e størst Vanskeligheder for at · tænke Synden og lægge Alt under Synd; med
SD, s. 231 liver man saa maaskee ved at · tænke Synden selv » Synden« –
SD, s. 231 tænke Begrebet Menneske) · tænke Synden? Og hvad saa videre, bliver man
OTA, s. 226 ret sig selv i alvorligen at · tænke Talens Anledning. Ogsaa af en anden Grund;
4T44, s. 294 t fordærver Alt. Skal han · tænke Tanken i sin evige Gyldighed, da sigter
NB7:69 le Gud paa Næsen, og ikke · tænke Tanken ud, som Gud vil have det gjort.
AE, s. 35 e sin Ret, og uforstyrret blot · tænke Tankerne, saa lad os antage først det
SD, s. 207 aa let med Overgangen fra at · tænke til at være, thi der er Alt strax),
2T43, s. 43 Regn, og Slægt og Venner · tænke til det bedste for dem, og deres Planer,
Brev 124 ger feil og vil gjøre det at · tænke til sit Arbeide. See derfor haaber jeg
NB30:91 / / Om mig selv. / / O, Qval at · tænke tilbage paa, hvad jeg leed, da jeg i Ungdommens
AE ordi den systematiske Tanke for at · tænke Tilværelse maa tænke den som ophævet,
NB:35 og en Tænker) der ikke kan · tænke to Tanker sammen, og kun kunne forstaae
NB26:22 er han er et Fæ, der ikke kan · tænke to Tanker sammen; thi » Grunde«
AE, s. 281 ing. Existents lader sig ikke · tænke uden Bevægelse, og Bevægelse lader
Papir 460.p ner – o, og dette er at · tænke uendelig ringe om Χstd! Men lad En
FB, s. 157 rt Menneske, at han ikke skal · tænke umenneskeligt nok om sig selv, til at han
AE, s. 154 ns Uvished, og dog glemmer at · tænke Uvisheden ind i det han siger om Uvisheden,
NB2:205 kke den – hvor mange Msker · tænke vel ret derpaa. Forfærdeligt! Gud i
EE2, s. 127 k. Hvis en Systematiker vilde · tænke Vexel-Virkningens Kategori, og grundigt
Papir 9:5 stedse Livs Opløftelse – · Tænke vi det i dets sig selv lige Væren uden
Not11:26 ve S. til Forudsætning. · Tænke vi os denne Processes Fremtræden forud
2T43 naar vi tale om Forventning, da · tænke vi os naturligt at tale til dem, der forvente
OTA, s. 185 andlende. Men ved de Lidende · tænke vi paa dem, som Livet selv synes at have
NB10:209 – og saa en sparsom Time · tænke vi paa Gud. Præsten lige saa. Hvor forskielligt
NB26:48 dentligviis ikke have Tid til at · tænke videre over det Religieuse. / Confusionen
NB5:14 nemlig bange for Taleren, og · tænke vil han trøste, er han gal – hør
AE, s. 287 ktionen sig slet ikke paa. At · tænke Virkelighed i Mulighedens Medium er ikke
TTL, s. 438 om Lykken; men er det ikke at · tænke værdigen om Gud! Dersom Nogen talede
Not11:22 nde Virkelighed er ikke at · tænke« Dette ligger der noget Sandt i, hvorfor
NB19:43 arrede har Kongerne maattet · tænke«; thi det er jo ogsaa en betænkelig Selvmodsigelse,
NB7:3 orsamling er virkelig ikke at · tænke) – og det er denne forvirrede Mængde,
BA, note thi hvad kan man ikke · tænke) og er som det lader sig tænke. Pointen
NB18:84 Aands-Øie ( fE Homer kan jeg · tænke), at Tunghøre have været dybsindige
PS, s. 292 ldet ( ɔ: lader dette sig · tænke), da er den senere Generation endog ligefrem
AE, s. 109 er, ɔ: hvilket ikke er at · tænke), men denne Begyndelse maa naaes gjennem
AE, s. 281 For altsaa i Sandhed at kunne · tænke, aflivede han sig selv. Den moderne Philosophie
EE1, s. 357 ieste Nydelse, der lader sig · tænke, at blive elsket, elsket høiere end Alt
EE1, s. 178 alder det ikke vanskeligt at · tænke, at Clavigo var en Bedrager; thi den har
EE2, s. 20 rgsmaal, om det ikke lod sig · tænke, at de beholdt en Erindring derom, som altid
FB, s. 182 dem selv, saa lod det sig jo · tænke, at de besluttede i Forening at trodse Himlen
BOA, s. 139 ekterende, det lader sig ikke · tænke, at den guddommelige Styrelse ikke selv
BI, s. 84 e List. Det lod sig nu altsaa · tænke, at den hele Samtale var af Xenophon opbevaret
JC, s. 29 ældre. Lod det sig da ikke · tænke, at den nyere Philosophie i sin videre Fremrykken
IC, s. 134 e ham Forstaaelsen. Lad os nu · tænke, at den Overlegne af en eller anden Grund
NB3:4 til Daarekisten. Hvad vilde Luther · tænke, at den Stand, der alene afgjørende (
BI, s. 88 gttagelse, lod det sig jo dog · tænke, at den Utaknemlige f. Ex. ikke blev indhentet
EE1, s. 194 Opgave, der er sat hende, at · tænke, at den, hun elsker, var en Bedrager. Dette
TTL, s. 451 t skal være formildende at · tænke, at der dog er een Stilling, i hvilken den
IC, s. 166 g nu søge Alle ham. Lad os · tænke, at der laae mange, mange Aar mellem det
JC, s. 36 saaledes lod det sig jo ogsaa · tænke, at der lod sig ahne en Nødvendighed
TS, s. 81 næsten fristes man til at · tænke, at det ikke er et Menneske, der her fødes
IC, s. 166 e Alle søge mig. Lad os nu · tænke, at det skeete, hvad han i barnlig Tillid
EE2, s. 299 eligt, forsaavidt det lod sig · tænke, at det var en abnorm Tilfældighed hos
Papir 99:1 se kunne enten bringe os til at · tænke, at det Øvrige, vi see, er Virkelighed,
EE2, s. 64 lde Een oppe, saa lod det sig · tænke, at Een, der havde været i Livsfare,
BOA, s. 249 Hensyn. Det lod sig saaledes · tænke, at En der nøie kjendte Mag Adlers Liv,
KG, s. 83 . Saaledes lod det sig jo vel · tænke, at en Fornem i selve de Fornemmes Kredse
KG, s. 276 hvis nu dette Forhold lod sig · tænke, at en Hofmand, just ved at skaffe sig selv
NB6:89 i Msk-Frygt. Nu lader det sig vel · tænke, at en Hustru endda kunde forsone sig med
NB24:26 gaaelige. Men saa lod det sig jo · tænke, at En kom til at leve saa begunstiget,
KG, s. 371 ikke Høvidsmanden. Lad os · tænke, at En sagde til Christendommen »
BA, s. 399 kun venter den. Det lader sig · tænke, at en Skyldner kan have Held til at smutte
KG, s. 371 vidsmanden havde den. Lad os · tænke, at En spurgte Christendommen » er
IC, s. 199 rhold til denne det lader sig · tænke, at En uden videre kan tilegne sig den ved
BOA, s. 94 savne den. Det lod sig derfor · tænke, at en væsentlig Forfatter, netop for
EE2, s. 28 emlige, og dersom det lod sig · tænke, at et afsjælet Legeme kunde en liden
EE2, s. 216 tiv Differens. Lod det sig nu · tænke, at et Menneske kunde leve uden at komme
EE2, s. 64 ar det, men det lod sig ogsaa · tænke, at et Menneske, der aldrig havde været
EE2, s. 266 re Skade; thi det lod sig vel · tænke, at et Menneske, der i sig selv nærede
NB:87 bsolut betegne: Det lader sig ikke · tænke, at et Msk, der uendeligt har besindet sig
SLV, s. 48 Skulde det endeligen lade sig · tænke, at Faderen havde Indflydelse paa Sønnen,
EE1, s. 206 det Samme som for Elvira, at · tænke, at Faust var en Bedrager, men det er endnu
NB19:53 fristes man maaskee til at · tænke, at Forholdet her maa være anderledes
Papir 386 Mimiserende. Det lod sig endog · tænke, at Geert naar han er ene, har lidt Kostume
SLV, s. 402 er han ikke paa, thi han maa · tænke, at han har knust hende. Han er forvisset
DS, s. 251 ther sig imod. Nu lod det sig · tænke, at han havde valgt at blive fE en høifornem
EE1, s. 195 ted frister det hende til at · tænke, at han ingen Bedrager er, om hun end gjør
SLV, s. 400 ker han da. Og dette kan han · tænke, at han kan faae et Mord paa sin Samvittighed,
JJ:76 orførelse lod det sig ikke · tænke, at han kunde være uvidende, men nu er
DS, s. 251 Dig til at øve den. Lad os · tænke, at han svarer: ja, det forstaaer jeg, nu
BI, s. 324 s. f.. Dersom det nu lod sig · tænke, at hele Lucinde blot var en Caprice, en
EE:50 thi dersom det lod sig · tænke, at hele Mskslægten kun synke tilbage
NB27:15 aritanen – men lad os · tænke, at hiin Parabel havde været nedskrevet
EE1, s. 177 nden Begyndelse, det lod sig · tænke, at hun strax i det første Øieblik
KKS, s. 93 at være rangerende; lad os · tænke, at hun vinder Beundringens Anerkjendelse,
EE1, s. 370 sig for mig, saa lod det sig · tænke, at hun, naar det Erotiske begynder at gjøre
Brev 265 læse det om Aftenen og · tænke, at hver Dag skal have sin Plage. –
EE1, s. 233 edningens. Han kunde maaskee · tænke, at jeg burde have gjennemtænkt det Hele,
EE1, s. 375 en i Dig? thi det lod sig jo · tænke, at jeg egentlig ikke var forandret, men
NB27:57 aaledes, saa lod det sig jo · tænke, at jeg vel erkjendte og anerkjendte og
KG, s. 355 t være saaledes vendt i at · tænke, at man bestandigt i hvert Øieblik bliver
BOA, note t at være Forfatter lod sig · tænke, at man kunde blive det uden at skrive,
BOA, note ilstand. Imidlertid lod det sig · tænke, at Manden netop ved sin Villighed til at
Brev 80 kunne friste. / Jeg kan vel · tænke, at mange af mine gode Venner vil benytte
SLV, s. 254 rdeligste, hvis man vilde · tænke, at Omsorg for et Menneske gjorde det nødvendigt
FB, s. 144 ( thi ogsaa dette lod sig jo · tænke, at Resignationens Ridder kunde faae Prindsessen,
JC, s. 33 thi ellers lod det sig · tænke, at Skridtet selv var et saadant, der aldrig
BI, s. 176 lare, hvorledes det lader sig · tænke, at Socrates skulde have mystificeret Plato,
SLV, s. 241 agen selv i Henseende til at · tænke, at ti Gange saa gode Evner uden en energisk
BI, s. 234 dt videre. Det lod sig nemlig · tænke, at, uagtet Socrates begik en Forbrydelse
AA:12 saasnart jeg selv begyndte at · tænke, begyndte efterhaanden den uhyre Colos at
SLV, s. 114 af Indsigelsen lader sig dog · tænke, den er saa antagelig, at man kan beslutte
G, s. 12 ket, kom jeg uvilkaarlig til at · tænke, den Pige maa dog være lykkelig, der
NB32:110 , der lader sig ingen større · tænke, den vil ( saaledes var jo Χsti Liv
EE1, s. 62 ingen Gjentagelse lader sig · tænke, desto større Sandsynlighed for, at naar
Papir 431.l es, at » Alle« · tænke, det er besynderligt, at » Ingen«
NB36:32 det vil sige, det lader sig ikke · tænke, det er for Tænkning utilgængelig
KG, s. 355 t Sidste er væsentligen at · tænke, det er nemlig Gjennemsigtighed; det første
Brev 5 rste Chicaneur, der lader sig · tænke, det er utroligt, hvor mange Ting han allerede
Not9:1 Enkelte som det Almene er at · tænke, det er wahrnehmen. Gemütlichkeit har
JJ:73 der har Lidenskab nok til at · tænke, det stumme Bogstav, der ikke kan gjøre
EE2, s. 214 m Godt og Ondt? Lader den sig · tænke, det vil sige, er den for Tanken? Nei. Herved
SLV, s. 440 er, der i Mangel af at kunne · tænke, dog kan snakke, ville menneskekjærligen
TTL, s. 455 endes Forskjel hvilken Du vil · tænke, Døden gjør ham lige med Den, der
BA, s. 338 t bestemme, hvis Sligt lod sig · tænke, efter sit Løbenumer i Slægtens almindelige
TSA, s. 103 er Myndigheden sig slet ikke · tænke, eller den lader sig kun tænke som forsvindende.
BOA, s. 219 der Myndigheden sig slet ikke · tænke, eller den lader sig kun tænke som
AE, s. 171 rige af Dagen med at drive og · tænke, eller med at tænke og drive, men derved
EE1, s. 64 rakteste Idee, der lader sig · tænke, er den sandselige Genialitet. Men igjennem
FB, s. 138 næste Øieblik, vil han · tænke, er det muligt, og det er ogsaa ganske sandt;
AE, s. 510 sig. At dette ikke lader sig · tænke, er jo netop det Paradoxe. Et Andet er,
EE1, s. 41 ldendteste Liv, der lader sig · tænke, Erindringen mætter rigeligere end al
JC, s. 32 Consequents blev vanskelig at · tænke, fordi den Begynden, med hvilken den nyere
AE, note sentlig Meddelelse lader sig · tænke, fordi Enhver maa antages væsentlig at
AE, note t Fælledsskab ikke lader sig · tænke, fordi Existents-Categorien: Bevægelse
AE, s. 510 den taler om, ikke lader sig · tænke, forskjelligt altsaa fra et relativt Paradox,
TSA, s. 72 r; saa vilde Præsten vel · tænke, gid det Menneske var langt borte. –
SLV, s. 309 ftige, saa længe jeg kan · tænke, har hun bragt over paa sin Side. Maaskee
AE, s. 98 hvad der netop ikke lader sig · tænke, henstiller til den Enkelte, om han i Kraft
SLV, s. 118 hvis jeg et Øieblik vilde · tænke, hvad der dog er mig utænkeligt, at Døden
EE2, s. 291 op fra Stolen, hvad det er at · tænke, hvad det er at være saa aldeles tom
NB20:163 r Geistlig, saa Du vel kan · tænke, hvad jeg risikerer, hvis vi opdagedes.
NB7:67 skulde op til artium, vilde · tænke, hver især: det var da en Lykke, at jeg
Brev 36 lken Lykke, og som De vel kan · tænke, hvilken Omsorg for om muligt at frelse
Not9:1 orskjelligheden ikke lod sig · tænke, hvis den skulde være absolut. /
AE, note Bevægelse her ikke lader sig · tænke, hvorfor heller ingen væsentlig Meddelelse
SLV, s. 254 det allerede vanskeligere at · tænke, hvorledes en saadan Existents kunde yderligere
EE1, s. 213 n, da fristes man let til at · tænke, hvorledes mon hans Liv henrandt i Verden,
AA:38 older en Epilog, kommer jeg til at · tænke, hvorvidt det overhovedet er rigtigt at
PS, s. 298 shed derimod lader sig ikke · tænke, i en anden Forstand, end naar vi sige om
Papir 577 eg er et Msk, der ikke kan · tænke, ikke kan skrive, et Msk. uden Dannelse,
NB5:40 kke betyde noget Andet end det at · tænke, ikke ved Hjælp af nogle halvfordøiede
Papir 428 at intet mere gysende lader sig · tænke, ja, at der, dette undtaget, ikke lader
Papir 371-1.a or Taalmodighed holdt ud at · tænke, jeg beder Dem, m: H:, at have Taalmodighed
NB14:5 te der overhovedet lader sig · tænke, just fordi der er en religieus Collision
NB4:69 e«. / Enhver der kan · tænke, kan forstaae dette. Men de Fleste kunne
NB26:80 at det er galt fat, men de · tænke, lad os blot holde hen. / Χstd. som
JC, s. 25 e hørte, at han ogsaa vilde · tænke, ligesom fornemme Damer smile ad en ringe
YTS, s. 255 anke, falder det Dig, kan jeg · tænke, maaskee aldrig ind, at Du skulde trøste
AE, s. 288 som lod Virkelighed sig ikke · tænke, medens dog den Existerende er en Tænkende.
JC, s. 35 for bekymret til egentlig at · tænke, men det forekom ham, som om hiin Tanke,
BI, s. 241 e der intet Forhold lader sig · tænke, men end mere comisk bliver det, naar det
BOA, s. 259 ing ikke objektivt lader sig · tænke, men er et Art sjeleligt Sandsebedrag. Men
Not15:4.n rste Galanterie, der lader sig · tænke, men for dybsindigt til at blive populairt;
NB13:21 t Høiere som jeg vel kan · tænke, men ikke tør vove. / » Fra Høiheden
AE, s. 298 di det Enkelte ikke lader sig · tænke, men kun det Almene. Troens Gjenstand er
TSA, s. 104 anske rigtigt ikke lader sig · tænke, men kun troe), fremkommer da, naar Gud
Brev 284 padseretour, kunde jeg vel · tænke, men mig syntes, at just en Spadseretour
EE1, s. 134 saadan Monolog sig vanskelig · tænke, men netop fordi han er en musikalsk Figur,
FB, s. 150 mest Paradoxe, der lader sig · tænke, men saa paradox, at det slet ikke lader
OTA, s. 194 forstaaet, som den lader sig · tænke, men som den kjendelig er i Virkeligheden
Brev 314 t føle, endnu mindre at · tænke, men som dog var i mig dunkelt og forvirret.
AE, s. 291 en ikke blot er istand til at · tænke, men til at give Virkelighed, hvilket er
AE, s. 59 den høieste Salighed i at · tænke, mindende om de evige Guders salige Tidsfordriv
NB23:120 g i Livet. Og hvad vilde de vel · tænke, naar de fik at høre, at man skal lide
NB4:69 te. Men de Fleste kunne ikke · tænke, naar de skulle fastholde en Tanke
EE2, s. 141 rmindste Larm, som ikke kunne · tænke, naar Een gaaer sagte over Gulvet. Har Du
NB3:4 ave denne Trang. Hvad vilde Luther · tænke, naar han nu skulde see sig om. At der altsaa
NB35:2 Men hvad vilde vel Socrates · tænke, naar man fortalte ham, at nu er Mskene
LA, s. 64 est Udmattende, der lader sig · tænke, naar man længe bliver deri. Claudine
LA, s. 55 lader sig væsentligen kun · tænke, naar Partierne ere væsentligen betydningsfulde,
4T43, s. 157 vi destoværre nærmest · tænke, naar vi minde om Forskjellen mellem at
KG, s. 53 rdslige Digter, paa hvilken vi · tænke, naar vi saadan i Almindelighed sige »
Brev 312 rifte eller hvad det er at · tænke, Noget jeg qua Tænker kan sige Dem. /
AE, s. 300 et at existere ikke lader sig · tænke, og den Existerende dog er tænkende,
AE, s. 267 sandeligen en Mand, der kunde · tænke, og det har derfor noget at betyde, naar
SLV, s. 384 en digteriske Helt slet ikke · tænke, og Digteren tør ikke lade ham tænke
G, s. 70 nappeste Diæt, der lader sig · tænke, og dog føler jeg en Tilfredsstillelse
AE, s. 532 aade fordi den ikke lader sig · tænke, og fordi den er isolerende. Synden er nemlig
G, s. 53 ussleste Middel, der lader sig · tænke, og indholder den mest krænkende Fornærmelse
AE, s. 301 eg maa existere, for at kunde · tænke, og jeg maa kunne tænke ( f. Ex. det
EE2, s. 178 ner. Imidlertid lader det sig · tænke, og saa Meget er vist, at i mange Menneskers
EE1, s. 176 rag et Paradox, den ikke kan · tænke, og som den dog endelig vil tænke. Ja
SLV, s. 65 tet erotisk Forhold til hende · tænke, og som hendes Væsen vitterligt er, forstyrres
SLV, s. 37 ste Modsigelse, der lader sig · tænke, og tillige comisk. Det Ene svarer til det
NB26:57 det meest comiske der lader sig · tænke, om der fE samtidig med at Paulus blev forfulgt,
EE1, s. 117 an bringes da tillige til at · tænke, om det dog egentlig ikke havde sin Grund
BOA, note an anvender hele sin Dag til at · tænke, saa ansee de ham for en Lediggænger
AE, s. 304 høiere; lader det sig ikke · tænke, saa er intet Tilværelsens System muligt.
AE, s. 304 e end Væren. Lader det sig · tænke, saa er Tænkningen høiere; lader det
AE, s. 522 hvad der atter ikke lader sig · tænke, saa lidet som hvorledes man saa falder
SLV, s. 55 g Uinteresserethed nok til at · tænke, saa vil man let allerede i det her Sagte
AaS, s. 43 virket opmuntrende paa mig at · tænke, saadan en Bog skriver Professor R. Nielsen;
AE, s. 287 orhindre den Existerende i at · tænke, som lod Virkelighed sig ikke tænke,
SLV, s. 42 in Magt og dog ikke lader sig · tænke, som maaskee endog pludselig kommer bag
NB16:50 arligste Naboskab, der lader sig · tænke, som var det at raisonere og det at adlyde
Papir 371:2 re som de Andre, mene, · tænke, tale som de Andre, og jo før jo hellere
EE:176 / d. 6 Sept: 39. / De Fleste Msk. · tænke, tale, skrive som de sove, spise og drikke
AE, s. 317 Differentserne hen mod det at · tænke, thi den fremadskridende Methode svarer
SLV, s. 364 Men saaledes skulde hun ikke · tænke, thi min Opfattelse er omhyggeligere mod
EE2, s. 303 tning af Livet lader sig ikke · tænke, uden at den har et ethisk Moment i sig.
FB, s. 180 han tie og holde Bryllup, og · tænke, Ulykken kommer maaskee ikke strax, i ethvert
DS, s. 154 nt at indskærpe en, kan jeg · tænke, ædru Verden den Formaning: bliver ædrue!
AE, s. 295 Bedraget lige saa godt er at · tænke. – Dette er et gavnligt Forstudium
NB20:110 Biskop over Sjellands Stift sig · tænke. / / / Hos Montaigne 2den Bog 16 Capitel
NB6:11 og æret af alle Dem, som ikke · tænke. / / / See, det er Veemod: efter selv at
NB12:99 det blot, psychologisk, lod sig · tænke. / / En væsentlig tungsindig Individualitet,
AE, s. 532 melse og lader sig netop ikke · tænke. / b) Forargelsens Mulighed, eller den autopathiske
JC, s. 33 t, det faldt ham saa tungt at · tænke. / Han gjennemtænkte Sætningen atter
SLV, s. 216 forskjellig fra hvad jeg kan · tænke. / Hvilken Trøst at have Sproget paa
Papir 389 g jo i ethvert Tilfælde godt · tænke. / I Middelalderen var han vel gaaet i Kloster,
Brev 312 at skrifte eller hvad det er at · tænke. / Ikke tilbøielig just til at beskjæftige
NB31:2 lugt for Dem, som ikke kunne · tænke. / Kan et Evigt afgjøres i Tid, saa er
SFV, s. 90 iske«, der lader sig · tænke. / Mængde er Usandheden. Og jeg kunde
EE2, s. 287 t mest fuldendte, der lod sig · tænke. / Vor Helt er geraadet i en kritisk Stilling.
Not14:1 det Samme som slet ikke at · tænke. / Væren er identisk; thi er der flere
Not15:4.n rie, der overhovedet lader sig · tænke. At være udseet af en Forfører er
SLV, s. 281 Øine, har jeg ikke villet · tænke. Den første Mulighed maa opgives, er
PS, s. 243 dage Noget, den ikke selv kan · tænke. Denne Tænkningens Lidenskab er i Grunden
KG, s. 57 elig Kjerlighed lader sig ikke · tænke. Dersom derfor et Menneske vil mene, paa
BOA, s. 241 Øret. Men dette er ikke at · tænke. Dersom en Mand vilde sætte sig i en
EE1, s. 56 e episke Stof, der lader sig · tænke. Det Lykkelige har to; det er lykkeligt,
EE1, s. 259 e Situationer, der lader sig · tænke. Det Vittige ligger imidlertid ingenlunde
AE, s. 93 Usalighed lader sig slet ikke · tænke. Dette er philosophisk tænkt aldeles
SD, s. 231 Synden lader sig netop ikke · tænke. Dette maatte dog vel Spekulationen selv
SLV, s. 96 for Den, der er vant til at · tænke. Eros gjør naturligviis ikke Fordring
AE, s. 281 t være død for at kunne · tænke. Han blev sig bevidst, at han var en Tænkende,
FB, s. 150 x, at det slet ikke lader sig · tænke. Han handler i Kraft af det Absurde; thi
AE, s. 293 han sige: dette kan jeg ikke · tænke. Han suspenderer altsaa Tænkningen, skal
SLV, s. 47 onsequents yderligere lod sig · tænke. Har nogen anden Lyst en Analogi hertil?
Papir 323:2 e Ord vidne, at de Intet · tænke. Her tager jeg et Exempel af det gudelige
SLV, s. 400 udtrykke Ideen kan han ikke · tænke. Hvad en Piges Ære er, det er Consequentsen
AE, s. 321 han er i den, og dog skal han · tænke. I al sin Tænken har han da at tænke
BA, s. 438 deligste Replik der lader sig · tænke. Ikke Straf, ikke Tordentaler ængste
EE1, s. 176 , og som den dog endelig vil · tænke. Ja var enten det Egoistiske absolut tilstede
SLV, s. 30 ed af Alt, hvad der lader sig · tænke. Om det end ikke Alt er tilstede, maa Muligheden
BA, note nke) og er som det lader sig · tænke. Pointen i det Enkelte er netop dets negative
EE1, s. 252 re Situation lader sig neppe · tænke. Rinville har Verden, og ved Hjælp af
AE, s. 309 lthed i Brugen af det Ord: at · tænke. Skal der overhovedet være en Forskjel
AE, s. 510 chstens vanskeligt lader sig · tænke. Speculationen maa det indrømmes at holde
EE1, note askee en opmærksom Læser · tænke. Thi hvad var simplere, end at Rinville
PS, s. 298 uden, at dette ikke lader sig · tænke. Vor hypothetiske Antagelse af hiint Faktum
IC, s. 61 sk Bestialitet lader sig ikke · tænke.« / Den kloge Statsmand maatte sige. »
AE, s. 312 saa vilde han formodentligen · tænke: » er det Noget, en saadan Ubetydelighed
FB, s. 128 ørendes Side, at de skulde · tænke: » han har nu Troen i saa høi
AE, s. 281 er Noget, som ikke lader sig · tænke: det at existere. Men Vanskeligheden er
Oi3, s. 196 aden, foranlediges man til at · tænke: det maa være noget Ualmindeligt; men
PS, note t al Værdi. Vilde Barnet ikke · tænke: det var dog besynderligt nok. Og saaledes
TTL, s. 447 der dog ogsaa har sin Tid, at · tænke: det var forbi, at Alt var tabt med Livet
4T44, s. 381 man Æresgjæld, jeg kan · tænke: fordi den i sig selv er meningsløs,
EE2, s. 122 nker, saa gyser det i Eder, I · tænke: god Nat al æsthetisk Skjønhed. I
IC, s. 133 ære ham ved at sige eller · tænke: havde jeg levet samtidigen med ham, jeg
IC, s. 134 else op for dem, vilde de vel · tænke: hvilken Galskab, sæt saa det lykkedes
NB21:40 uhyre Lykke med. Nu skal man da · tænke: hvor meget mere vil man gjøre Lykke,
DS, s. 230 e Hænderne i Skjødet og · tænke: naar det dog alligevel egentligen er Gud,
NB2:121 ng engang have om hvad det er at · tænke: og det er dem som skal bedømme mig;
2T43, s. 21 enne Tale, han vilde maaskee · tænke: saa er vel Troen ikke saa herlig som den
EE2, s. 57 « – det kan jeg · tænke; » hun kan hengive sig i et Indtryk,
SFV, s. 13 , Eensomhed og Tid nok til at · tænke; at de, med det Gode eller med det Onde,
Brev 40 lge den Tanke, jeg dog kan · tænke; hvad eller jeg forundres over, at det er,
AE, s. 302 tere som Modsætning til at · tænke; men Tænken og Væren er Eet i Forhold
PS, s. 249 ighed kan Forstanden end ikke · tænke; thi absolut kan den ikke negere sig selv,
Not4:36 en Objekter kan Forstanden Intet · tænke; thi dens Tænken bestaaer jo i Abstraheren
NB16:39 det lader sig vanskeligt · tænke; thi En, der handler i den Grad afgjørende,
FB, s. 145 den Vidundret? Det lod sig jo · tænke; thi hiin Troens Helt havde jo en paafaldende
NB12:99 væren. / Lader Sligt sig · tænke? / Tungsindets Samgrændse med Vanvid
PS, s. 228 ære født, lader det sig · tænke? Ja hvorfor ikke; men hvo er det som skal
PS, s. 252 der nu et saadant Paradox sig · tænke? Vi ville ikke forhaste os, og naar Striden
PS, s. 228 n lader det her Udviklede sig · tænke? Vi ville ikke haste med Svaret, og ikke