S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
NB25:22 an, idetmindste ikke endnu, · tør – og skyder saa » Naaden«
NB12:18 arbeides for dem. Men Χstd. · tør ( med mindre da den der gjør det, skulde
2T44, s. 192 Hvo tør tale derimod, hvo · tør afbryde, hvo nænner at forstyrre denne
Brev 304.1 et, uden jeg dog absolut · tør afgjøre, hvad der har bestemmet ham.
NB32:79 s den saaledes, at man ikke · tør afkaste den eller sætte en ny Religion
AE, s. 139 Alt af, uden at Du dog derfor · tør aflade at være begeistret: see, det
EE2, s. 168 Enhver har den, hvem den ikke · tør afvise paa Grund af total Mangel paa Evne.
CT, s. 305 ns Utroskab; den skal, ja den · tør aldrig besøge Dig, denne Angest, at
EE1, s. 310 Andre ude, men Du veed, jeg · tør aldrig see Dig derhjemme«. Indbydelsen
NB29:2 være Flere – og man · tør aldrig være alene, aldrig være Jeg.
TSA, s. 80 er Enkelt syndede mod Ham. / · Tør altsaa jeg, et Menneske, der selv tilhører
AE, s. 177 saa umenneskelig, at jeg ikke · tør anbefale den. / Da den Spørgende netop
KG, s. 52 , hvilken han ogsaa meget godt · tør anbefale som næstendeels lige saa god.
NB27:63 for et andet Msk, hvor han · tør anbringe Naaden, saaledes at den mindsker
NB10:112 Samvittigheds Angest ikke · tør Andet end alligevel at slutte Dig til Χstus:
NB27:72 gerne generede, saa de ikke · tør Andet end at give sig Skin af ogsaa at
NB27:81 han nu ogsaa ikke kan ikke · tør Andet end at vælge Gud selv paa det
AE, s. 283 nerer Menneskene, saa de ikke · tør Andet end sige, at det er ypperligt, at
NB10:78 bange for Gud, at han ikke · tør Andet end sige, hvad der mskligt talt gjør
NB30:133 erer det Msk, saa han ikke · tør Andet, de mene, at hans frygtelige Anstrengethed
LF, s. 15 t ikke at kunne, naar man ikke · tør Andet, Intet er vissere – det gjelder
LF, s. 15 m, at det er vist, at man ikke · tør Andet. Og Barnet søger aldrig Udflugt
NB26:117 saa bange for Gud, at han ikke · tør Andet; og saa spotter Verden derover. /
SLV, s. 151 e sin egen Mave, hvorfor man · tør ansee Enhver, han være systematisk Heros
FV, s. 24 at vi takke Gud, naar vi blot · tør ansee os selv for Christne. / Dog maa dette
EE1, s. 242 is Minde og Bifald han neppe · tør ansee sig for et Fornuftvæsen. »
NB30:111 ende ( som gjør, at jeg · tør anstrenge mig uden at ængstes af Hensynet
Brev 7 aaledes, at jeg af criteria interna · tør antage den for sand. Du maa da heller ei
BOA, s. 208 ioner, med temmelig Sikkerhed · tør antage, at han er ifærd med at snurre
LF, s. 15 ørger aldrig om Grunde, det · tør Barnet ikke, det behøver Barnet heller
LF, s. 15 iger aldrig: jeg kan ikke. Det · tør Barnet ikke, og det er heller ikke sandt
NB23:33 selv at være en Digter, · tør barnligt glæde mig ogsaa ved dette Jordiske.
BI, s. 224 indsee det Tjenlige og altsaa · tør bede derom. Men deels maa man erindre,
NB18:28 ts de behøve, hvad de for Gud · tør bede om af Indulgents, medens Fordringens
Brev 81 derfor kun og skriv, om jeg · tør bede, hver Gang Du har en Depesche, lidt
NB30:18 lige Jammerlighed, der ikke · tør bede, ikke tør begjere, ikke tør
Brev 218 erdag Kl. 10½ om jeg · tør bede. / ærbødigst / S Kierkegaard.
LF, s. 15 skal«; men Evangeliet · tør befale Digteren, at han skal være som
NB30:18 der ikke tør bede, ikke · tør begjere, ikke tør troe, denne msklige
EE:91 er, der i Sandhed tør ønske, · tør begjere, tør fordre, tør tiltale
EE1, s. 30 er i Sandhed tør ønske, · tør begjære, tør tiltale Naturen hverken
NB21:116 ved Hjælp af Resultatet · tør begynde at troe ogsaa paa Dettes Rigtighed.
NB27:23 an ikke saaledes udenvidere · tør begynde paa at ville i god Forstand kameratlig
NB7:67 fast og stærk, at han i Daaben · tør bekjende den for Alles Øine, at han
NB32:73 detfor blot at anklage sig, · tør beklage sig, næsten som var det Noget,
OTA, s. 342 r træde paa Jorden, Intet · tør benegte og Intet bekræfte, for ikke
TSA, s. 91 lv at være Christne, ikke · tør benegte, at de ere det ( og tør noget
NB15:46 or? Fordi jeg ikke saaledes · tør beraabe mig paa Gud, at jeg paa nogen Maade,
OTA, s. 430 er, at man dog ikke ligefrem · tør beraabe sig paa Apostlenes Forhold til
Oi7, s. 285 r. Interessenter i Compagniet · tør beraabe sig paa at have Skriftens Ord for
Oi7, s. 285 ten, at intet Silde-Compagnie · tør beraabe sig paa at have Skriftens Ord for
AE, s. 75 elende ikke er Gud selv eller · tør beraabe sig paa en Apostels mirakuløse
NB25:63 En. / Guds-Forholdet. / Naar En · tør beraabe sig paa Gud, tale i Guds Navn:
BOA, s. 111 , et ringe Menneske, der ikke · tør beraabe sig paa nogen Aabenbaring, men
NB:119 m man ikke menneskeligt talt · tør beskylde Dig for at misbruge Din Gave,
NB23:33 d Bestemthed vide idag, jeg · tør bestandigt kun vide, at igaar kunde jeg
Papir 365:13 n Realisation). / Meddeleren · tør bestandigt kun virke indirecte 1) fordi
NB27:71 ved at see de Andres Lykke, · tør bestyrke dem i, at dette er Gud velbehageligt
EE2, s. 313 eg ikke i strengeste Forstand · tør betegne vort Forhold saaledes, saa haaber
SLV, s. 274 mod Grækerne. Da jeg ikke · tør betroe mig til noget Menneske, maa jeg
SLV, s. 246 ed især for Den, som ikke · tør betræde en eneste, thi saa var der dog
SLV, s. 149 ad der tør sees, hvad der · tør beundres er hendes Væsens elskelige
NB19:89 det dog et Spørgsmaal, om jeg · tør bevare denne skjulte Inderlighed. /
AE, s. 79 nneske, saa man ikke ligefrem · tør blande sig i hans Guds-Forhold, deels fordi
NB17:69 or stor en Deel af en Samtid han · tør blive til for og lade sit Liv dømme
NB6:66 e faaet Indtrykket af at jeg ikke · tør bruge den. / Jeg turde jo dog heller ikke
TSA, s. 88 sen komme fra, naar man ikke · tør bruge det eneste sande Opvækkelsesmiddel,
SLV, s. 246 jælper det, naar jeg ikke · tør bruge det, om jeg var nok saa redebon,
EE2, s. 313 et ældre, at jeg i Sandhed · tør bruge dette Ord; vær forsikkret om min
BI, s. 261 ine Disciple, hvis jeg ellers · tør bruge dette Udtryk, var dem uundværlig
NB27:13 ligeoverfor en Levende vel · tør bruge en Deel af min Kløgt til at faae
JJ:404 tillingskræfterne. Jo mere man · tør bruge Oversigts-Mediet desto lettere, thi
NB17:16 saaledes mishandlet, at man · tør byde den Priis – og næsten opnaae
Brev 159.6 en Gang, hvad jeg kan og · tør byde Dig: Forligelse. / Jeg gjør det
EE2, s. 284 n forandrer Alt, at man Intet · tør bygge paa, og derfor aldrig fatte en Plan
NB28:7 ok saa redeligt vilde) eller · tør bøie sit Liv efter dette Paradigma.
NB27:71 at see Andres Glæde, og · tør christeligt sanctionere denne. At være
EE1, s. 234 ubetydelige Personlighed og · tør da anbefale sig til Læseren med den
NB:84 have seet gjennem Mikroskopet. Man · tør da ikke mere som i gl. Dage frimodigt henvende
EE2, s. 156 e med uskrømtet Alvor; jeg · tør da saa idetmindste trøste mig til, at
TTL, s. 391 r lidet men er Alt: hvorledes · tør da Synderen søge Dig, retfærdige
2T43, s. 42 lige Brødre ( V. 16); vi · tør da sætte vor Lid til, at de ikke blot
PMH, s. 76 greb i det til 1 Drachme. Man · tør da uden at gjøre sig skyldig i nogen
2T43, s. 42 ine elskelige Brødre; vi · tør da være forvissede om, at Ordet ogsaa
NB4:69 n i at den er rigtig, ellers · tør de ikke tænke den. Naar saa er, er det
EE1, s. 374 , uden for Kirkedøren der · tør De nok lade Tørklædet flagre løst
NB:101 Saasnart Faren er forbi, saa · tør de nok sige, at jeg havde Ret. Hvilken
EE2, note netop i deres daglige Liv · tør de tillade dem Alt, skylde Ingen Regnskab;
LA, s. 103 Magt eller Myndighed mod dem · tør de Ukjendelige ikke bruge, thi da gaaer
NB30:45 pkaste det Spørgsmaal, om man · tør deeltage i Nadveren uden at forpligte sig
BA, s. 416 udviklet den er, desto videre · tør den drive dette Ganterie, men saasnart
EE2, s. 307 saadant Forhold opdages, saa · tør den Enkelte i Livet haabe, naar hun lægger
AE, s. 147 tfra selv at være fastende · tør den heller ei forudsætte denne Uendelighedens
KG, s. 43 iint ved Selvbeskæftigelsen · tør den hverken ganske troe den Elskede, ei
SLV, s. 149 iddelbarhedens indviede Jord · tør den ikke betræde? Reflexionen vender
OTA, s. 234 fornærme; jordisk Fordeel · tør den ikke love Dig hvis Du antager og i
F, s. 520 e at være det Absolute, saa · tør den ikke udelukke mig; thi det Absolute
TSA, s. 84 feprædikant, eller derfor · tør den Saakaldte ikke slaae virkelig til,
EE2, s. 270 enfor et Menneske, desto mere · tør den Stridende ogsaa stole paa alle de tvetydige
NB16:58 t faaer Danmark Øinene op; nu · tør den troe paa hans Talent, nu – da
KG, s. 123 re ubetinget uden Løn. Vi · tør derfor ikke i at forstaae det apostoliske
Papir 454 dette som religieus Pligt, · tør derfor ikke lade det gaae af i Stilhed,
BN, s. 117 ler jeg egentligen med Gud, og · tør derfor ikke tale anderledes end som jeg
Papir 379 at Enhver kan forstaae den. Jeg · tør derfor ingenlunde fordre, at Enhver skal
NB10:85.a den Blindfødtes Forældre · tør derfor Intet sige, om hvo der har hjulpet
OTA, s. 376 til Gud altid lider skyldig, · tør derfor sige: » hvad der saa end
EE1, s. 257 om Dervières Huus, og · tør derfra slutte til Beskaffenheden af de
Papir 371:1 ormen, men hvor jeg ikke · tør det – og strax vil maaskee Een og
BOA, s. 238 elv Den der forspildte meest, · tør det Ethiske og det Ethisk-Religieuse tilraabe:
SLV, s. 203 d, men ikke tør det, ikke · tør det for hendes Skyld! Dersom jeg vilde
NB27:81 dation – han kan, han · tør det ikke anderledes, han vælger dog
NB26:117 ket af at ømme sig lidt, han · tør det ikke anderledes, siger han, men han
NB11:233 d – springer. / Jeg · tør det ikke anderledes, thi jeg er en Poeniterende,
NB6:62 ger han nok selv derfor, jeg · tør det ikke anderledes. / men ikke saaledes
TS, s. 58 ne med den hellige Skrift! Jeg · tør det ikke! Naar jeg nu slog op i den: det
NB9:72 ste dem o: s: v:; men han · tør det ikke, ɔ: han tør ikke have sit
NB31:57 t« have sagt til Gud: vi · tør det ikke, den Naade Du viser os er saa
NB26:104 Haanden: jeg kan det ikke, jeg · tør det ikke, der er Noget der holder mig tilbage
KG, s. 202 r ikke – dog hvorfor · tør det ikke, Forældrene ere jo ikke tilstede,
NB29:5 Men nei det skeer ikke – de · tør det ikke, hvilket atter er et Udtryk for,
SLV, s. 236 d der var skjønt. Men jeg · tør det ikke, i samme Øieblik bedrager jeg
NB27:43 igt at kalde paa denne Aand, han · tør det ikke, især En, der fra Barn af er
NB28:98 veien, er der et andet: jeg · tør det ikke, om jeg saa maa sige, for Gud.
SLV, s. 236 blik bedrager jeg hende; jeg · tør det ikke, thi jeg lever, jeg er jo endnu
NB31:51 re tilladeligt at sige: jeg · tør det ikke. / Men, som sagt, kun paa eet
NB4:57 n Enkelte. Ja, Sagen er, man · tør det ikke. / Og naar En Intet vil have med
NB28:98 at handle anderledes. / Men jeg · tør det ikke. Af tvende Grunde. For det Første
NB:7 aa der ikke, ikke eet Ord; jeg · tør det ikke. Det der skrives vilde dog give
Not15:5 irkeligheden let. / Men jeg · tør det ikke. Hun har een Gang viist mig, hvor
SLV, s. 235 ene Gang end den anden, jeg · tør det ikke. Kun Den, der har Begreb om Klogskab
NB12:29 lt, mild mod hende; men jeg · tør det ikke. Og paa mange Maader er det dog
NB27:43 ørge for Resten. / Ak, men vi · tør det ikke. Og saa kommer Knuden, at saa
NB14:119 an skrive som jeg; men jeg · tør det ikke. Og saaledes i alle Forhold. /
NB27:24 eg erkjender det Rette, jeg · tør det ikke: det frygter man vel, og maaskee
SLV, s. 325 m gik jeg til hende. Men jeg · tør det ikke; for mig er der ingen Vexel i
NB17:110 t, langt ulykkeligere. Jeg · tør det ikke; seer jeg en Lidende saa trøster
AE, s. 465 ivs-Anskuelsens Modification, · tør det Religieuse ikke ignorere, med mindre
SLV, s. 238 Eens Ydmygelse, at man ikke · tør det! Hun drømmer formodentlig ikke om,
2T44, s. 194 Hvo vilde tale derimod, hvo · tør det! Ja sandeligen er Forsættet at prise,
AE, s. 423 en høiere Tonart, men ikke · tør det, at Troens Hemmelighed ikke bliver
4T43, s. 149 de Dig, som en Velgjører · tør det, glæde Dig ligesom han, der modtog
SLV, s. 203 delelse i Overflod, men ikke · tør det, ikke tør det for hendes Skyld!
NB23:33 age det. Og jeg tør det, · tør det, just fordi jeg kun siger mig selv
OTA, s. 165 give ham, da maa Du, hvis Du · tør det, krænke den Forklarede, bryde med
Brev 159.4 har prøvet Dig selv, at Du · tør det, og naar Du da er i den fuldkomneste
Brev 159.1 røvet Dig selv, at Du · tør det, og naar Du da er i fuldkomneste Forstaaelse
NB23:183 a Ansvaret mod Gud: om han · tør det, om det ikke er at bedrage Gud, da
NB23:33 mlighed modtage det. Og jeg · tør det, tør det, just fordi jeg kun siger
AE, s. 367 xistentsen som intet Menneske · tør det. Han udviser et τελος
2T44, s. 194 med sig. Dog Taalmodigheden · tør det. Ja saa længe Ungdommen tillidsfuld
NB23:51.i den Sags Skyld det ikke engang · tør det; thi Admiralitetet har ingen guddommelig
AE, s. 475 e Udveien, naar han bare vil. · Tør dette ikke forudsættes, saa bliver en
CT, s. 298 var med som Medskyldig, Ingen · tør dog glemme dette sørgelige Forbillede,
CT, s. 298 alle Andre forlode Ham: Ingen · tør dog glemme, at han i hiin Nat var med som
SLV, s. 103 ulde resulterer for ham, han · tør dog ikke negte Muligheden af, at pludseligen
NB25:44 sikkrer – ja men, han · tør dog ikke sige det, thi han tør ikke
NB11:192 r vel sandt, men saa meget · tør dog vel heller ikke et Menneske forlange,
NB27:72 or Tid! Natur-Videnskaberne · tør dog vel ikke mene, at nu er Alt opdaget,
G, s. 50 ellemrum, uden at jeg dog deraf · tør drage nogen Slutning med Hensyn til Afstanden
Papir 265 de paa det stolte Mod, der · tør driste sig til at foragte Alt, og det ydmyge
NB2:17 tisk og det er Seiren. / Jeg · tør dristigt sige, at ethvert Msk., hvis jeg
SFV, s. 90 har ladet sig bedrage! Eller · tør Du blot paastaae, at » Sandheden«
2T43, s. 51 t Du ikke kan forstaae det, · tør Du da paastaae, at Du har villet forstaae
EE2, s. 142 a er der atter Stilhed. Dette · tør Du derfor ikke; men saaledes staaer altsaa
IC, s. 214 iger, at han er Christen, saa · tør Du dog vel ikke formaste Dig til at nægte
EE:102 hører Χstus til, og · tør Du efter en saadan Prøve sige i Dig
Not15:15 tigheds qvalfulde Overveielser, · tør Du forlove Dig, tør Du gifte Dig –
Not15:15 eielser, tør Du forlove Dig, · tør Du gifte Dig – ak, og imidlertid
NB24:127 Inqvisitor sige: » · tør Du give mig Din Haand derpaa« »
Oi5, s. 244 æfte en Usandhed; » · tør Du give mig Din Haand derpaa?«
Oi5, s. 243 am og sagde til ham: » · Tør Du give mig Din Haand paa, at det Du svoer
NB28:47 ler yttre den samme Mening: ergo · tør Du gjerne have den Mening. / I Sandhed,
NB31:29 t Du vil hade Dig selv, saa · tør Du haabe, at Gud forbarmer sig over Dig
EE2, s. 143 aa ikke troer paa den, derfor · tør Du ikke indgaae en Forbindelse, der, naar
CT, s. 315 større! Vil Du ikke troe, · tør Du ikke troe uden at see Tegn, nu det tilbydes
NB10:112 ld skulde gribe umidd. ind · tør Du ikke vente. Dersom Du da ønsker,
AE, s. 53 ægte Sandheden, tør Du, · tør Du indbilde Dig, at Du skulde have Sandheden
G, s. 66 ed? Veed Du intet Mere at sige, · tør Du intet Mere sige end hvad de beskikkede
NB24:50 høiere end Din egen Existents · tør Du kun meddele saaledes, at Du bruger det
NB10:140 ottet, bespyttet: kan Du negte, · tør Du negte, at det er saare let at forstaae,
NB10:140 for Dig, læs. Kan Du negte, · tør Du negte, at hvad Du deri læser, om
NB22:42 vner nu sit fulde Navn og siger: · tør Du nu her for Gud tør Du paastaae at
AE, s. 53 er, derpaa siger han til ham: · tør Du nu være fræk nok til at nægte
KG, s. 373 sk paa, det kan Gud see), saa · tør Du ogsaa haabe Din Tilgivelse, thi det
NB22:42 siger: tør Du nu her for Gud · tør Du paastaae at Du i strengeste Forstand
SFV, s. 90 saaledes, spørg Dig selv: · tør Du paastaae, at Menneskene, i Mængde
SLV, s. 221 sige til hinanden: » · tør Du sige ved Gud?« Men han er lige
NB24:127 vil sige til ham: » · tør Du sværge derpaa« han vilde
NB2:178 tidig med denne Begivenhed. · Tør Du tiltroe Dig selv, at Du havde haft Mod
Papir 371-1.d som sagde Gud til ham: hvor · tør Du understaae Dig at være bange for
Papir 371-1.d er siger til sit Barn: hvor · tør Du understaae Dig, at være bange for
AE, s. 53 Du, Du elendige Ene-Menneske, · tør Du ville ligesom styrte alle disse Millioner
OTA, s. 224 len for Usømmelighed, thi · tør Du være tilstede ved den verdslige Kunsts
AE, s. 53 e levet hen i en Vildfarelse; · tør Du, Du elendige Ene-Menneske, tør Du
AE, s. 53 ok til at nægte Sandheden, · tør Du, tør Du indbilde Dig, at Du skulde
NB27:80 m Efterfølgelsen, at man · tør dvæle ved at gjøre sig det tydeligt,
YDR, s. 111 llers overhovedet altid endog · tør dømme den saa strengt; den anden har
OTA, s. 223 Dommer, hvor intet Menneske · tør dømme det andet, da han selv er en Anklaget.
CT, s. 62 fterlod, fordi intet Menneske · tør dømme ham, at derfor ogsaa den retfærdige
Brev 68 derpaa med Længsel, / Men · tør ei dreie Døren paa dens Hængsel;
JJ:291 betyder dog egl., at man ikke ret · tør ell. vil indlade sig med det Religieuse,
BN, s. 121 merten derved, men jeg hverken · tør eller kan det anderledes, jeg beder til
EE2, s. 80 r det Øieblik, da en Fader · tør eller rettere da et Fader-Hjerte kan beslutte
OTA, s. 235 er Kjærlighed, og at han · tør elske Gud; men lad os ikke blive fornemme,
Oi6, s. 262 Skikkelser det Spørgsmaal: · tør en Christen paa den Maade berolige sig?
SLV, s. 183 ændsesoldat være gift? · Tør en Grændsesoldat, aandeligt forstaaet,
NB18:81 Lov dertil. / Gud i Himlene hvor · tør en Præst sige: det er under min Værdighed
NB4:80 en faaer, jo bedre er han. Derfor · tør en saakaldet Straffeprædikant ikke slaae
Brev 313 21 Mai 1851 / Herr Magister! / · Tør en taknemlig Læser og Tilhører bede
OTA, s. 388 skal ikke blot ikke, men det · tør end ikke anvende et eneste Øieblik paa
3T44, s. 278 de bort, langt bort, Tanken · tør end ikke forfølge dem. Men den ydmyge
SLV, s. 285 ter aander, men den Eensomme · tør end ikke hengive sig til den sandselige
OTA, s. 154 e bestemt, hvad han vil, han · tør end ikke sige det høit og afgjørende
CT, s. 267 et skal Du heller ikke, ja Du · tør end ikke ville forsøge derpaa –
SLV, s. 240 nger med, veed jeg ikke, jeg · tør endnu ikke efterforske, for ikke at gjøre
EE2, s. 282 re det Ualmindelige; ja, jeg · tør endnu ikke ganske indestaae for ham. Derpaa
TS, s. 58 n Tilstaaelse om mig selv: jeg · tør endnu ikke ret være ganske ene med Guds
FB, s. 147 n Mening, at ethvert Menneske · tør endnu vende om, inden han begynder paa
EE1, s. 374 De kan tilgive, end hvad De · tør erindre – for at tilgive. /
TSA, s. 82 har jeg engang besvaret mig: · tør et Menneske i Forhold til andre Mennesker
TSA, s. 82 jel for Sandheden. / Altsaa, · tør et Menneske lade sig ihjelslaae for Sandheden?
PS, s. 259 ftnes? Spørgsmaalet er jo, · tør et Menneske udtrykke det Samme, thi ellers
TSA, s. 79 ville forstaae ham. Altsaa, · tør et Menneske, naar Sagen er kommen til den
BA, s. 422 a energiske Lidenskab, at man · tør fastholde den, om hele Verden styrtede
EE1, s. 305 dning har for hende, som vel · tør fatte hende, men ikke omfatte hende. Det
SLV, s. 31 staae mig ikke, jeg kan spise · tør Fisk uden det, men jeg kan ikke spise ved
FB, s. 171 roens Ridder, og som han ikke · tør flye, netop fordi det var endnu forfærdeligere,
NB24:101 er Grunde, nei, men Forkynderen · tør for ingen Priis give Grunde, han maatte
OL, s. 35 gel som Jørgen Handskemager · tør foragte og kaste paa Nakken af min Tale.«
SLV, s. 354 nts, en berettiget, der ikke · tør forbigaaes. Hendes Tilgivelse kan vel ikke
SLV, s. 52 isk, men en Mand, af hvem man · tør fordre Aand, han bliver enten ikke jaloux,
SLV, s. 68 aa Grund af sin Stilling ikke · tør fordre Damens qvindelige Anerkjendelse,
SLV, s. 223 t, som jeg ikke veed, om jeg · tør fordre det af, om jeg ikke gjør Uret
SLV, s. 283 esker i at ville; at man her · tør fordre det Samme af Alle. Og dog hvorledes
NB11:152 siger, at det er fordi han ikke · tør fordre for meget af Gud. Men stundom kan
Not10:1 lemtilstand, hvor Omgivelse · tør fordre ligesaa megen Opmærksomhed, ikke
AE, s. 141 sat for ethvert Menneske. Man · tør fordre ogsaa af Videnskabens Dyrker, at
EE:91 d tør ønske, tør begjere, · tør fordre, tør tiltale Naturen hverken
SLV, s. 203 skeligheden den, at jeg ikke · tør foretage mig Noget, thi den fjerneste Anelse
LA, s. 41 saa vanskelig. Af Tidsalderen · tør Forfatteren ikke uden videre lade resultere
NB33:46 et store Tal gjør at man ikke · tør forfølge en Sag, ja at det store Tal
KG, s. 128 gger eller Rigmand, bør og · tør Forholdet mellem Menneske og Menneske aldrig
SLV, s. 48 es efter Tanken, som jeg ikke · tør forlade for at hænge fast ved en Hustru,
4T44, s. 337 else har sat En, uden at man · tør forlade sin Plads hverken for at flygte
TSA, s. 70 ste Gud, fordi intet Menneske · tør formaste sig til en saadan Overeenskomst
Papir 276:2 et er en Hemmelighed, som kun · tør forraades i Nattens Stilhed, aldrig gjentages
EE1, s. 254 get ad dette Stykke, men jeg · tør forsikkre det theaterbesøgende Publikum,
G, s. 27 t en Gjentagelse var mulig. Jeg · tør forsikkre enhver deeltagende Læser,
BA, s. 373 , der skjuler derover og ikke · tør forstaae det. I det Erotiske forstaaes
EE1, s. 160 , naar jeg mener, at hun vel · tør forsøge sig i det tragiske Fag og træde
NB:107 avidt der er Tale om, hvilket jeg · tør fortrøste mig til at soutenere for Guds
SLV, s. 153 ledes særlig, at han ikke · tør fortrøste sig til at være et almindeligt
BOA, note har, veed jeg aldrig hvad jeg · tør forudsætte. Billigt burde jeg dog kunde
NB:146 il Interpunktion, ingenlunde · tør fremlægge mine Skrifter ligefrem til
NB2:17 for afgjørende til at her · tør fuskes. Naar jeg saa er død, saa kan
CT, s. 206 r, naar det ene Menneske ikke · tør gaae ind til det andet: der er inderst
NB:31 mt. Deraf kommer det at Ingen · tør gaae langsomt frem, fordi enhver Forfatter
NB13:68 rækker ham, saa han ikke · tør gaae lige løs paa Virkeligheden, han
BB:1 orvidt den i dette Tilfælde · tør gaae, uden at blive alvorlig, uden at overskride
NB27:57 En dog ikke, naar man ikke · tør give den Udseende af at være Alvor og
NB26:12 ndelige« for nogen Priis · tør give ligefrem Meddelelse, eller tage Kjendelighed
SLV, s. 346 r netop det Modsatte; og jeg · tør give mig det Vidnesbyrd, at jeg med den
JJ:115 t været et stort Msk; jeg · tør give mig selv den Lov, at jeg har gjort
AE, s. 572 inde havde ventet, om jeg end · tør give mig selv i Sandhed det Vidnesbyrd,
JJ:396 e saa, fE hvis En vilde sige: jeg · tør give mit Hoved paa, at der er rigeligt
4T44, s. 371 nei, det er kun det Ene; han · tør give sig selv det Vidnesbyrd, at han anstrænger
TSA, s. 109 rige«, at han aldrig · tør give sig Tid eller Ro eller Sorgløshed
EE1, s. 265 lige utilforladelige, og man · tør gjerne fordriste sig til at troe, at Emmeline
NB14:8 denne Pseydonym er – o, jeg · tør gjerne forundre mig over denne Sindrighed,
JJ:339 d, fordi han end ikke hjemme · tør gjøre det af Frygt for Overraskelse,
Brev 83 g, saavidt jeg troer, at jeg · tør gjøre det, aabner mig for Dig. Mine
NB4:99 s Bevidsthed. / Man siger et Msk. · tør gjøre det, hvis han har Kraft dertil?
Brev 284 – om dette end ikke · tør gjøre Fordring paa at forraade et Lammesind,
SLV, s. 91 r heller ikke, hvad jeg ikke · tør gjøre Fordring paa, men jeg skriver,
OTA, s. 380 ikke tør sige mere, ikke · tør gjøre ham skyldig. Saa taler den Prøvede
3T44, s. 242 ation, mon Manddommen ganske · tør glemme det? Men naar man bliver ældre,
TAF, s. 299 rens Qvaler ikke kan og ikke · tør glemme, den Sønderknuste, der ikke kan
IC, s. 97 t Bestaaende noget Øieblik · tør glemme. / Saaledes var nu Jødedommen
NB27:71 kilte Cahyt – men jeg · tør glæde mig ved at see Andres Glæde,
EE2, s. 280 erning som min Lykke, jeg vel · tør glæde mig ved, men ikke absolut tilregne
3T43, s. 93 dgang er Guds Naade, saa han · tør glæde sig ved den og tryg give sig hen
NB23:56 ianerne – Bondevennerne. / · Tør Grundtvigianerne negte, at de ere vidende
FB, s. 151 » den ringe Mand, der · tør græde,« ikke Kongen, der maa
Papir 265 lt, og det ydmyge Mod, der · tør haabe Alt. / d. 15. Nov. 40. / Jeg har
F, s. 519 da spørges, hvorved jeg da · tør haabe at blive det. Om det er ved Philosophien?
SLV, s. 213 det Andet, end at jeg endnu · tør haabe min Frelse hisset og for Gud? /
OTA, s. 191 lige Liv, at Den, der vover, · tør haabe paa, at Staten vil sørge for Kone
Papir 270 at tillyve sig et Mod, der · tør haabe. Da længtes de bort fra denne
KG, s. 258 han takker Evigheden, at han · tør haabe. Og saaledes bringer han altid den
KG, s. 258 or den Kjerlige, at han altid · tør haabe; hvilken Glæde for ham, at Evigheden
BOA, s. 192 dikenerne saaledes, men hvor · tør han ( dersom det i Sandhed er ham sandt
PS, s. 265 Øine? Ja hvorfor ikke, men · tør han derfor ogsaa troe at han er Discipelen?
2T44, s. 200 n ikke eller døer saligt; · tør han det ikke, da er der jo nok at gjøre.
PS, s. 259 an vilde forstaae mere, ja da · tør han det sandeligen ogsaa, og hans Storhed
AE, s. 23 aa sit eneste Ønske. Derfor · tør han endnu ikke betroe sig til Nogen og
OTA, s. 202 ig, ikke een eneste Lindring · tør han forlange af Verden, kun til det Gode
4T44, s. 371 od Gud, thi dette Vidnesbyrd · tør han give sig selv, at han ikke er et Barn,
4T44, s. 376 for ham. Og dette Vidnesbyrd · tør han give sig selv, at han ikke er et Barn,
NB32:73 en ikke af al sin Magt, saa · tør han i det Høieste kun anklage sig for
TSA, s. 82 m de, er Synder for Gud? Men · tør han ikke det, saa tør han jo heller
AE, s. 446 den til Klosteret. Og hvorfor · tør han ikke det? Fordi den er for fornem.
NB24:8 get Sandere – men saa langt · tør han ikke existentielt vove ud. / Saaledes
SLV, s. 153 rhold til Gud. Som særlig · tør han ikke fastholde sig selv, naar han skal
NB4:159 ordentlig, paradox Hjælp · tør han ikke forlange af Gud. Men derfor er
NB23:45 ngere Forstand Christen saa · tør han ikke fortie, at denne Enighed er en
Papir 389 de ved Livet – ak, og saa · tør han ikke fremstille den ret saa ophøiet
TSA, s. 92 esiddelse af Sandheden: ergo · tør han ikke lade Andre blive skyldige i at
SD, s. 174 . Men fortvivlet som han er, · tør han ikke lade det komme til en saadan Afgjørelse.
NB27:33 Χstd. efter det N. T., · tør han ikke negte. Men siger han: skal vi
OTA, s. 154 gavne ham. Men i Oprigtighed · tør han ikke sige bestemt, hvad han vil, han
NB25:44 de, forfulgte o: s: v:. Det · tør han ikke sige, hvor skulde han? han risikerede
NB7:8 Characteer af at være Christen · tør han ikke spænde det Dialektiske saa
NB23:22.c ved Hjælp af Ballotation. / · tør han ikke tage Tonen saa høit /
KG, s. 112 neske er Guds Livegne, derfor · tør han ikke tilhøre Nogen i Kjerlighed
FB, s. 202 st for den ganske Verden, da · tør han ikke trøste, thi skulde ikke Sara,
TSA, s. 82 Men tør han ikke det, saa · tør han jo heller ikke lade dem blive skyldige
AE, note shedens Bevægelse, saa lidet · tør han ligefrem tage sig alle disse gode Ting
NB14:63 erveiende Tal ere Ikke-Christne; · tør han negte, at Skriftens Ord har passet
PS, s. 259 ge. Ja hvis han formaaer det, · tør han ogsaa gjøre det; hvis han saaledes
CT, s. 201 af Ynglinge priset lykkelig: · tør han prise sig lykkelig? Ja – naar
FB, note d af ham; men naar han har den, · tør han saa tie. Ethiken er en farlig Videnskab,
PS, s. 265 om, at saaledes saae han ud, · tør han saa troe sine Øine? Ja hvorfor ikke,
TSA, s. 79 yldige i at slaae ham ihjel, · tør han sige: de ville ikke forstaae mig? /
NB32:73 ganske Magt over et Msk, da · tør han slet ikke tænke paa Dig; kæmper
2T44, s. 200 enes fælleds Anliggender. · Tør han svare ja herpaa, da døer han ikke
NB:21 enne Modsigelse, thi nu i Døden · tør han tale, og nu kom Døden saa pludselig.
FB, note saavidt muligt selv at lee. Men · tør han tie. Maaskee er der Adskillige, der
OTA, s. 202 glende Ord, ikke eet Vink · tør han tillade sig, ikke een eneste Lindring
PS, s. 265 hiin Lærer – og saa · tør han troe sine Øine? Ja hvorfor ikke,
NB25:64 at medens Lidelsen smerter, · tør han vide med Gud, at dette just er for
NB25:64 held og Modgang og Modstand · tør han vide med Gud, at dette just er fordi
SD, s. 170 er paa med den Vanskelighed, · tør han, som det hedder med særlig Prægnants,
SLV, s. 288 først jeg er frigiven og · tør handle, da var det jo dog muligt, at mit
NB28:15 jeg i dyb Ærbødighed · tør have nogen Mening om hine Herlige, om en
NB21:44 ske-Frygt ( saa man ingen Mening · tør have uden de Andres) deels i Hensyn til
OTA, s. 277 sig selv, som intet Menneske · tør have, hvilken Tryghed derfor ogsaa netop
NB14:89 te, der ingen Disciple vil eller · tør have. Og hvilken frygtelig Anstrengelse,
PMH, s. 64 gviis forstaae nogenlunde, og · tør heldigviis tiltroe mig nogenlunde Evne
KG, s. 196 ings higende Forestilling. Vi · tør heller ikke anprise, smilende at ville
NB13:92 Øieblik Saligheden. Hun · tør heller ikke i triviel Forstand sige til
TSA, s. 91 har, Hjertekjendskab?), han · tør heller ikke lade sig slaae ihjel, eller
FB, s. 166 r nævne slige Steder, han · tør heller ikke nævne Abraham, og det at
TTL, s. 433 rværdig, hvem Du ganske · tør hengive Dig til, han er maaskee ikke paa
BI, s. 216 om vi med frelst Samvittighed · tør hengive os til Glæden over den nyere
IC, s. 30 el altsaa ikke engang – · tør hjælpe ham, eller ved at forelægge
FB, s. 158 det er Stort, at Digteren · tør holde Mængden i Ave, tør tugte Menneskene,
EE1, s. 161 hun tilhøre ham med den? · Tør hun betroe den til noget Menneske, endog
EE1, s. 160 ertelige Hemmelighed. Og dog · tør hun ikke give sig hen til Sorg, ikke græmme
Papir 393 rhed, Stolthed o: s: v:: jeg · tør høitideligt forsikkre at en saare stor
Oi4, s. 221 er sig af det Officielle. Jeg · tør i denne Henseende ikke vente nogen Ansættelse
AE, s. 385 et for at føre Beviset, og · tør i Qvalitet af Letsindig have den Mening,
NB24:42 i at være Χsten, at han · tør i strengere Forstand kalde sig en Christen.
NB29:2 ke vist. Sagen er den, Ingen · tør i vor Tid være Person; den ene er saa
Papir 583 afskaffet Personlighed. / Ingen · tør i vore Tider være Personlighed, i feig
KG, s. 202 har maaskee nok Lysterne, men · tør ikke – dog hvorfor tør det ikke,
NB29:2 age til det at have Sag. Man · tør ikke af Frygt for de Andre være Jeg,
NB27:12 saa gjør Lydigheden det, den · tør ikke Andet: og dette er Charakteer. /
NB7:53 g bevidst som Synder, at jeg · tør ikke Andet? Nu til en vis Grad, thi jeg
Oi10, s. 414 Eller, » vi · tør ikke bedømme Præsten, vi har at holde
NB27:43 Hest er til, men jeg – jeg · tør ikke bestige den. / O, og her stikker Vanskeligheden
NB11:84 t paa en anden Maade end de, han · tør ikke blive vred, ikke skjende, ikke hævne
NB6:26 t Lov til at lade det være, Du · tør ikke blot bede Gud om Tilladelse til at
NB7:3 kab til Mskene, o: s: v:: jeg · tør ikke bruge det Mindste deraf i Forhold
NB14:44 ligt at gjøre Noget. Jeg · tør ikke bruge min Personlighed. Personligt
NB26:68.b am. / cfr p. 181 o: fl. / , Du · tør ikke bryde med hiin mægtige Mand, og
NB27:63 de, uendelig Naade, men jeg · tør ikke for et andet Msk, hvor han tør
OTA, s. 430 e sig selv i denne Tanke. Vi · tør ikke forholde Nogen den Glæde, den seierrige
NB6:31 anske eenfoldig dette. Msket · tør ikke forlange at Gud skal give ham Aabenbaringer
NB12:141 ogenledes forstaae mig, de · tør ikke forstaae mig. Forstaae de lidt af
OTA, s. 430 r indeholdt i hiin Tanke, vi · tør ikke fortie, at Frimodigheden har denne
SLV, s. 297 hende Smerte, jeg skal, jeg · tør ikke fritage mig for Synet. Jeg ønsker
NB2:198 des. Han siger til sig selv, jeg · tør ikke gaae til Pharao, han slaaer mig ihjel
NB26:68.b ed hiin mægtige Mand, og Du · tør ikke give Afkald paa Det og ikke paa Det,
AE, s. 374 isterende kan ikke faae Ro og · tør ikke give sig Ro til at blive phantastisk,
DD:39.a t Χstus vil forlade dem, de · tør ikke gjennemføre denne Tanke. cfr. Luc
NB6:70 kiulet. Men Reflexionen selv · tør ikke gjøre det, fordi den forstaaer
Brev 85 ele jeg kan gjøre nu, jeg · tør ikke gjøre mere, Gud veed hvor gjerne
NB28:98 r at gjøre aabenbar. Jeg · tør ikke gribe forstyrrende ind eller forhindre,
FB, s. 199 r Du netop ved at tale, og Du · tør ikke have Medlidenhed med det Almene.«
NB9:72 tør det ikke, ɔ: han · tør ikke have sit Liv i denne Medlidenhed,
OTA, s. 322 n kan hjælpe, og Himmelen · tør ikke hjælpe synligen. Men det at hjælpes
OTA, s. 322 riger forgjeves, thi Moderen · tør ikke hjælpe synligen; forgjeves at fortvivle,
PS, s. 238 an hælde sit Hoved, og han · tør ikke hælde det til noget Menneske, at
BA, s. 421 ot freder om sin Egoisme. Man · tør ikke i dybere Forstand tænke over Sligt,
FB, s. 142 thi hendes Forvisning · tør ikke i Resignationens Smerte see Umuligheden
2T44, s. 192 en indtagende Skikkelse. Man · tør ikke kalde denne Utaalmodighed, thi den
HJV, s. 181 er et Menneske udtrykker: jeg · tør ikke kalde mig en Christen; men Redelighed
BA, s. 423 ient, at han skal døe, man · tør ikke kalde Præsten, af Frygt for at
CT, s. 164 iddelsen af alle Goderne. Han · tør ikke kaste fra sig hvad der er givet ham;
NB7:53 gedes paa Χstd, men jeg · tør ikke knye, og saa bag efter forliger jeg
4T44, s. 353 redes, og er i Grunden feig, · tør ikke komme til sig selv for at udholde
BA, s. 445 Begge mangle Inderligheden og · tør ikke komme til sig selv. Derfor ender alt
TSA, s. 91 lut Pligt mod Sandheden, jeg · tør ikke lade dem blive skyldige i at slaae
NB10:107 rviiste i Svømning: han · tør ikke lade det komme til den Afgjørelse,
SLV, s. 384 t ikke tænke, og Digteren · tør ikke lade ham tænke den, thi i samme
BA, s. 400 Han er i Forhold dertil, han · tør ikke lade være at consulere det, selv
NB:174 her bliver han til Intet, og han · tør ikke lige overfor Gud i Guds Nærværelse
NB17:60 et. Han siger ligefrem: jeg · tør ikke mere barbere den Mand; den Smule Fortjeneste
NB29:82 Selv Poesien, Romanen i vor Tid · tør ikke mere forudsætte hos Læseverdenen
NB26:120 ilbage, og sagde: nei, jeg · tør ikke mere paa de Vilkaar. Ikke / fra Mskets
NB26:9 eren« skal sige: jeg · tør ikke modtage det; den hellige Skrift siger
TTL, s. 393 han unddrage sig den, men han · tør ikke negte, at den er til, siden han jo
NB13:10 er det at bede i Jesu Navn: jeg · tør ikke nærme mig Gud uden i Midleren;
FB, note ighed med Hensyn til Pigerne, og · tør ikke nærme sig dem. Da seer han Agnete.
NB8:19 sten frygter Gud absolut. Han · tør ikke nøies med relativt at udtrykke
SLV, s. 102 ntet Menneske ville være, · tør ikke opgive noget Almeent uden i Kraft
NB27:21 t og Alt for hende. Men jeg · tør ikke overtage det Ansvar; hun maa selv
LA, s. 103 dling dømme Redskabet. Han · tør ikke overvinde Nivelleringen ligefrem,
Brev 307 m ved Begyndelsen, men jeg · tør ikke paa den Maade lade længere Tid
NB2:16 r det, eller den seer det, men · tør ikke paatale det, fordi den er feig. –
NB2:124 danne Folk kan Gud bruge; thi de · tør ikke raisonere ell. forlange gode Dage,
NB6:27 Gjenstanden er for lille jeg · tør ikke ret paakalde Guds Bistand –
Brev 311 rigtig hjem̄e i den, jeg · tør ikke rigtig tro paa den og føler derfor
Brev 311 elligt, dybt og sandt, jeg · tør ikke rigtig tro paa mig selv thi skal man
OTA, s. 168 Yngling, han mindes det, han · tør ikke sige Andet – af Undseelse. Formanende
NB6:57 rer, at Verden er ond. Men jeg · tør ikke sige det, dertil er jeg langt fra
AE, s. 131 en endelige Aand; thi, ja jeg · tør ikke sige høit hvad jeg mener, det gaaer
IC, s. 248 ste Hjerte forvisset; men jeg · tør ikke sige mig selv at være en saa fuldendt
OTA, s. 128 skal angres og fortrydes. Man · tør ikke sige om Angeren og Fortrydelsen, at
BA, s. 423 e af Forskrækkelse, man · tør ikke sige til en Patient, at der i de samme
SLV, s. 142 og fleres Liv er dannet. Man · tør ikke sige, at de danne deres Liv derefter,
NB25:44 dog ikke sige det, thi han · tør ikke sige: Følgen heraf er, at I ville
NB18:28 saaledes at sætte Uroen; han · tør ikke slaae af paa Fordringen. / Indulgentsen
AE, s. 399 per, og kun Ærtekjellinger · tør ikke slaae til. Men ingen Fusken. Det religieuse
JJ:347 un gaaer ikke i Søvne, men hun · tør ikke sove, hun frygter for at Søvnen
SLV, s. 239 hvad han vil derude. Ak! jeg · tør ikke spørge et Menneske om Noget, ikke
JJ:347 ekammers Indretning) men jeg · tør ikke spørge jeg gyser ved netop da at
NB23:32 et dog var i sin Tid. / Man · tør ikke tage det Exceptionelle med –
NB26:9 d, men Læreren sagde: jeg · tør ikke tage mod mere. / Der brast Meningen
EE1, s. 316 Incitament, jeg kjender. Hun · tør ikke tale derom, og dog tænker hun derpaa;
EE1, s. 402 Her er saa mange Folk .. jeg · tør ikke tale med Dem derom, jeg er bange Nogen
NB21:18 aae Dygtigere ville tilstaae: vi · tør ikke tale med det Msk; det er sandt, kun
TTL, s. 468 ærdiges Mund. Men den Unge · tør ikke tale saaledes, at ikke den skjønne
TS, s. 50 en. Men jeg, den Umyndige, jeg · tør ikke tale saaledes; jeg troer, at Du vil
Papir 97:5 n Afvei, han er kommen paa, men · tør ikke tale til ham derom; thi hun kjender
KG, s. 112 d tilhøre Gud: et Menneske · tør ikke tilhøre et andet Menneske, som
SLV, s. 183 saa tager jeg den Anden; jeg · tør ikke tillade mig den Forudsætning, som
KG, s. 112 Menneske ham Alt; et Menneske · tør ikke tillade, at en Anden tilhører ham
SLV, s. 393 nde, taber han sin Forstand, · tør ikke troe den, og det Religieuse maa bestemtere
NB34:7 an kan ikke faae det i sit Hoved, · tør ikke troe derpaa. Saa kommer » Præsten«
PH, s. 56 a, at det virkelig er saa? Jeg · tør ikke troe det, mit Hjerte er sønderknust,
SLV, s. 247 paa Trøstegrunde, men jeg · tør ikke troe en eneste, naar jeg lider sympathetisk,
NB18:104 var ængstelig og sagde: jeg · tør ikke troe mig selv, jeg vil derfor ikke
SD, s. 149 ddommelig forstaaet, hedder, · tør ikke troe paa sig selv, finder det for
TSA, s. 100 re Formen. Jeg kan ikke, jeg · tør ikke tvinge Dig til at lyde, men jeg gjør
BOA, s. 217 ere Formen. Jeg kan ikke, jeg · tør ikke tvinge Dig til at lyde, men jeg gjør
NB26:90 f Kjælerie imod sig selv. Man · tør ikke tænke om et eneste andet Msk, at
BOA, s. 138 id kunde faae en Aabenbaring, · tør ikke ubetinget benægtes; men en saadan
JJ:294 ler at der er Aktstykker, men han · tør ikke udgive dem. Han citerer forøvrigt
NB26:68.b paa Det og ikke paa Det, og Du · tør ikke udsætte Dig for maaskee at lide
Papir 371-1.d ge for Kameraterne, men han · tør ikke udtrykke det – af Frygt for
NB26:104 falder mig saa paa Sinde og jeg · tør ikke unddrage mig Lidelsen af Frygt for
NB6:31 gjør han det – han · tør ikke vente at Gud ved Aabenbaringer skal
BA, s. 429 etheden har seiret. / Dog jeg · tør ikke videre fortsætte, hvor skulde jeg
DSS, s. 122 anken om Arrest o. D. Men jeg · tør ikke vige; mig tvinger en høiere Magt,
Papir 434 e det over mit Hjerte, jeg · tør ikke vove at hidkalde Ulvene. Men hvis
NB9:23 ende kan der Intet gjøres; jeg · tør ikke vove det, Sandheden kan hun aabenbart
NB26:68 – men Du kan ikke, Du · tør ikke vove hverken Det eller Det, thi Du
NB23:133 Jeg gjør Indrømmelse: jeg · tør ikke vove høiere – men jeg er
NB17:60 er o: s: v:. Men disse Faae · tør ikke vove Noget. I Stilhed ville de glæde
NB31:51 illades et Msk at sige: jeg · tør ikke, jeg duer ikke dertil o: s: v:. Men
NB7:20 det lader sig ikke gjøre, jeg · tør ikke, jeg frygter hendes hensynsløse
EE1, s. 358 rig, hun passer paa mig, hun · tør imidlertid ikke spørge; og dog er det
SLV, s. 109 være paa sig selv, at det · tør indbyde Mennesker til at forsøge det?
IC, s. 32 ere besværede. See, derfor · tør Indbyderen ikke vente til de Arbeidende
AE, s. 71 t den ædle Jacobi end ikke · tør indestaae for hans Sjels Salighed, hvad
NB31:56 heelbefaren, har Noget, han · tør indestaae for. Hvis en rødmende ( o,
Brev 159.6 ns Skyld alvorligt om Du · tør indlade Dig derpaa, og i saa Fald om Du
Brev 159.7 imlens Skyld alvorligt, om Du · tør indlade Dig derpaa, og i saa Fald om Du
Brev 159.8 s Skyld alvorligt, om Du · tør indlade Dig derpaa, og i saa Fald om Du
Brev 159 ens Skyld alvorligt, om Du · tør indlade Dig derpaa, og i saa Fald om Du
NB25:86 ge: tilgiv mig, at jeg ikke · tør indlade mig ret med Dig, eller: hav Taalmodighed
NB19:50 e hvor langt han nogenlunde · tør indlade sig med Χstd. Naar han saa
SFV, s. 89 e, Du og jeg være – · tør indlade sig med Mængde. Sandheds-Vidnet
NB:215 er. Men intet Sandheds-Vidne · tør indlade sig med Mængden; hans Gjerning
SLV, s. 244 Angester frem, som ingen Pen · tør indlade sig med, naar Samvittigheden farer
NB25:107 nde skal klogt overveie, om han · tør indlade sig paa Sligt, hvilket da ikke
Papir 371:1 dertil hører end jeg · tør indrømme Foredraget i disse Forelæsninger.
BOA, s. 106 e sig med det, og fremfor Alt · tør ingen Critik i Forhold til det Religieuse
NB:188 . Hvad Gud kan fordre af mig, det · tør ingen Ven fordre af mig; og hvad jeg ved
BOA, s. 106 g eller skal have det, derfor · tør ingen æsthetisk Critik indlade sig med
KG, s. 116 ker, men den er ingenlunde og · tør ingenlunde være en ægteskabelig,
TSA, s. 92 Christen til andre Christne, · tør intet enkelt Menneske, eller ingen enkelt
SLV, s. 198 , at hjælpe sig selv. Jeg · tør Intet foretage mig, Intet lade, min Tilstand
NB8:88 vilde glæde mig; men jeg · tør Intet gjøre, uden hvad jeg bestandigt
2T44, s. 192 det lønnende Arbeide. Man · tør Intet lade staae hen i Taage, ingen lille
OTA, s. 382 r Gud leed uskyldig. Med Ham · tør intet Menneske sammenligne sig, eller maale
NB5:128 . / Dog om mit Forhold til hende · tør Intet optegnes. Jeg bærer Ansvaret af
NB28:6 delbart Guds Forhold, kan og · tør ja skal intet almindeligt Menneske; thi
EE2, s. 144 ighedens Hemmelighedsfuldhed, · tør jage den paa Døren; nei, han kommer
Oi10, s. 404 agn, hverken kan, vil eller · tør jeg – ellers vilde der maaskee ogsaa
SLV, s. 312 oget bleg, men denne Bleghed · tør jeg aldrig give væsentlig Betydning,
G, s. 40 Er dette ikke Tilfældet, saa · tør jeg anbefale Læseren, for at han dog
Brev 131 ærmerie – kun Dig · tør jeg betroe – hvad Du har betroet
EE1, s. 386 e forstaae den ikke. Kun Dig · tør jeg betroe den; thi Du veed at gjemme den.
Brev 131 ig, min eneste Fortrolige, · tør jeg betroe hvad der saaledes snart høirøstet
NB7:20 u først efter 7 Aars Forløb · tør jeg betroe mig til Papiret hende betræffende.
SLV, s. 186 en saadan Redelighed vil og · tør jeg betroe mig! – Hun døer. Og
NB28:54 jeg er standset paa dette: · tør jeg christeligt endeliggjøre min Stræben.
F, s. 520 etop er min Usalighed. Hvorved · tør jeg da haabe at blive salig? Naar her nu
SLV, s. 270 ge Mandsperson ( thi en Mand · tør jeg da ikke kaldes), den stakkels Pusling,
NB29:76 og forstaaet af Samtidige · tør jeg da ikke vente at blive dertil er mit
Brev 311 erbærende at svare mig, · tør jeg da lade Svaret afhente Onsdag den 18de
NB28:54 fra 48 og 49.), deels · tør jeg det ikke, fordi det vil betyde mig,
NB28:98 tvende Grunde. For det Første · tør jeg det ikke, fordi jeg jo selv er Part
SLV, s. 293 iere end nogensinde, og dog · tør jeg det ikke, jeg hendes Forlovede, der
LF, s. 44 dighed for Lilien og Fuglen · tør jeg det ikke, og derfor vil jeg, istedetfor
FB, s. 126 rvildelse og gjør ligesaa? · Tør jeg det ikke, saa vil jeg reent tie om
F, s. 515 enter jeg mange Subscribenter. · Tør jeg det ikke, tør jeg ikke vente Deeltagelse?
Not8:26 hed i at blive hende tro, og dog · tør jeg det ikke. Jeg er ikke vant til at sætte
CT, s. 272 Mængden – thi dette · tør jeg dog ikke tiltroe mig, at jeg blandt
AE, s. 56 stærede Hr. Speculant, Dem · tør jeg dog nærme mig i subjektiv Tiltale:
NB11:193 t var nu heldigt nok. Thi dette · tør jeg dog sige til mit Forsvar, at jeg denne
Papir 254 styrrende ind i Livet, det · tør jeg dog vel antage at være in confesso,
BN, s. 122 estemt at de ere Mennesker. Nu · tør jeg dog vel have Ret i at paastaae, at
NB6:34 – min Forfatter-Virksomhed · tør jeg egl. ikke tale Noget om, den er paa
EE1, s. 296 r det egentlig det Onde, det · tør jeg end ikke i dette Øieblik sige om
NB28:54 eftiger mig er noget Andet: · tør jeg endeliggjøre min Stræben, have
EE2, s. 128 unne være anderledes, mere · tør jeg endnu ikke paastaae, thi det kunde
SLV, s. 242 / Om denne Strid i mig selv · tør jeg endnu ikke sige: » idag,«
NB26:104 f. Eller veed jeg da ikke, · tør jeg for Gud negte, at jeg af hans Ord veed
NB6:61 forstaae, forstaae? Jo, det · tør jeg for Gud paastaae. / Saaledes staaer
F, s. 485 kjøbes i Januar Maaned. Dog · tør jeg forsikkre et høistæret Publikum,
JJ:417 4, 185 og 171 i denne Bog. / · Tør jeg fortie Skylden? Og dog tør jeg selv
NB12:18 e, christelig, Synd – hvor · tør jeg give mig Ro til at sidde saaledes og
Brev 254 aer jo, ak, mig forbi. Dog · tør jeg give mig selv det Vidnedsbyrd, at jeg
SLV, s. 213 jeg da ikke frygter for, thi · tør jeg give min Lidenskab Tømmen, den skaffer
SLV, s. 224 egentligt religieust Udtryk · tør jeg give min ydre Existents, af Frygt for,
SLV, s. 312 remkalde den. Men Friskheden · tør jeg glæde mig over; eller skulde det
NB27:71 fra min særskilte Cahyt · tør jeg glæde mig ved at see de Andres Lykke,
NB25:46 gjen hans eneste Bekymring: · tør jeg haabe at blive salig? Og hvad skulde
CT, s. 299 n skal slutte mig til Ham, da · tør jeg haabe, at jeg skal holde mig fast ved
NB4:94 . Det jeg egl. vilde sige om ham, · tør jeg heldigviis sige ganske frit og uforbeholdent;
NB10:54 er Forsoningen. – Christus · tør jeg hell. ikke betragte, opfatte som en
NB26:111 ikke Kraft til, det Ansvar · tør jeg heller ei overtage. / Saaledes lever
TSA, s. 91 den absolute Sandhed): ergo · tør jeg heller ikke bruge det absolute Udtryk
LF, s. 15 g en Umulighed for Dig! ja saa · tør jeg heller ikke sige » Du skal«;
NB22:44 til noget eneste andet Msk, det · tør jeg ikke – dersom han ikke gjør
NB12:78 d vil det saaledes, og at derfor · tør jeg ikke Andet end troe det. Men er Daarskaben
SFV, s. 53 aa kan jeg gjøre det, saa · tør jeg ikke Andet, saa skriver jeg hvert Ord,
SLV, s. 246 nne Tanke at flygte tilbage, · tør jeg ikke bede, at denne Tanke maatte tages
NB11:142 Noget, thi et større Værk · tør jeg ikke begynde paa, og saaledes har Beroligelsen
NB27:71 seire timeligt. See, derfor · tør jeg ikke bruge jordisk Klogskab –
SLV, s. 246 e Væsen. Forfærdeligt! · Tør jeg ikke byde denne Tanke at flygte tilbage,
NB9:79 kkelse som den nu gjør, saa · tør jeg ikke end yderligere vilde skrue op
F et Fornødne. I Tidsskriftet selv · tør jeg ikke give mine hjertelige Udgydelser
AE, s. 58 t Menneske, thi Speculationen · tør jeg ikke indlade mig med. Og nu denne mageløse
Not13:51 talt ædleste Gjerning, · tør jeg ikke kalde en god Gjerning; thi jeg
NB7:45 Χstd, thi i saa høi Grad · tør jeg ikke kalde mig Christen. Jeg er egl.
DS, s. 214 blevet til Noget. Imidlertid · tør jeg ikke lade det gjælde, naar Evangeliet
NB6:28 t Christelige – og saa · tør jeg ikke mere, og det følger af sig
NB:35 tte er saaledes, netop derfor · tør jeg ikke opgive min Beslutning; thi saa
G, s. 58 t som død. Videre Forundring · tør jeg ikke regne paa. Jeg forestiller mig,
NB:7 ske, for min Læser. Men det · tør jeg ikke saa besviger jeg Ideen. Netop
BI, s. 143 roni, der findes i Apologien, · tør jeg ikke saaledes lade gaae upaatalt forbi.
NB5:132 Gud hjælper mig: derfor · tør jeg ikke sige det, at Gud ikke skal blive
NB:7 aheden spiller frækkest op, · tør jeg ikke sige det. Endeligen er det mig
SLV, s. 298 r To eller Een, den gjelder, · tør jeg ikke sige, Dommen over mig er den sikkre.
NB28:98 ig o: D:. Men paa den Maade · tør jeg ikke slaae af, eller bidrage til at
NB28:15 e Lydigheds Examen: ja, saa · tør jeg ikke svinge af, men har at blive ved
SLV, s. 345 eel Stemme og fuld Lidenskab · tør jeg ikke tale derom, saa vilde hun opdage,
OTA, s. 233 imlene og leer ad dem; dette · tør jeg ikke troe, hellere maatte man vel sige:
NB27:71 d denne Vanskelighed, endnu · tør jeg ikke ubetinget afgjøre, om Gud ikke
NB17:76 mener jeg saa strax, at det · tør jeg ikke unddrage mig. / Frygtelig Lidenskabelig
SLV, s. 198 dsdommen oplæses, og dog · tør jeg ikke undgaae dette Syn, saa lidet som
F, s. 515 ribenter. Tør jeg det ikke, · tør jeg ikke vente Deeltagelse? Jean Paul siger
NB21:83 m Nogen saa vilde sige: nei, saa · tør jeg ikke være forelsket, saa er han
Brev 237 g, som Taknemlighed elsker det, · tør jeg ikke være, det vil sige, ikke her;
Brev 84 te da aabne mig for ham. Det · tør jeg ikke, altsaa blev jeg mit Princip tro.
NB26:53 erom var det, jeg sagde, nei det · tør jeg ikke, det er mig for høit, det er
NB20:161 ubetingede Samtykke i mig · tør jeg ikke, hvad enten det nu er en Feil
NB29:86 e endeligen give efter, det · tør jeg ikke, jeg frygter at det er et Forræderie
NB15:23 n sige det ligefrem til ham · tør jeg ikke, kan hell. ikke hjælpe; thi
NB10:202 f mig benyttet som et Majeutisk · tør jeg ikke, kan jeg ikke, men den vil faktisk
SLV, s. 228 dbred, for at see hende, det · tør jeg ikke, min Existents skal udtrykke den
NB11:105 af de færdige Bøger · tør jeg ikke, og kan jeg ikke forsvare. Det
SLV, s. 237 da var det lettere, men det · tør jeg ikke, thi da vilde jeg ubemærkeligt
SLV, s. 325 Mai Midnat. / Erindre hende · tør jeg ikke. Havde Døden skilt os ad, som
NB4:118 tage det tilbage? Nei, det · tør jeg ikke. Hvad jeg er, er jeg ene og alene
NB8:88 an jeg vinde Mskene; men det · tør jeg ikke. Om der kommer Hjælp, det vilde
AE, s. 565 tsaa, dersom han fandtes: saa · tør jeg indestaae for, at der sgu nok skulde
SLV, s. 412 te mig, ikke engang min Kone · tør jeg indestaae for, ja ikke engang for mig
NB5:64 t at dele med hende. Dog om hende · tør jeg ingen Optegnelse gjøre – jeg
Brev 280 e blive: i denne Henseende · tør jeg ingen Overraskelse love Dem. Saaledes
BN, s. 116 ed mit Kjendskab til mig selv, · tør jeg ingenlunde paastaae, at jeg i udmærket
JJ:140 aflægge en Eed – altsaa · tør jeg Intet fortie; og paa den anden Side
NB6:57 ikke er saaledes forsøgt, · tør jeg Intet sige om mig selv. Jeg har saaledes
Brev 85 ørend jeg selv er i Kbhv. · tør jeg Intet vove, der er Vanskeligheder af
AE, s. 172 da jeg har sat Penge til. Dog · tør jeg jo heller ikke forlange, at Folk skulde
AE, s. 201 , saa er det jo hævet, saa · tør jeg jo sige, at det er hævet –
Brev 31 and. Denne min Overbeviisning · tør jeg jo vel have saasom jeg har seet Dem
NB4:67 gteligt anstrengende, mangen Gang · tør jeg knap tænke paa, hvilken uhyre Vægt,
JJ:339.d a er min Virksomhed forhindret. · Tør jeg lade det være? / Jeg har kjøbt
JJ:347 det er Dødens Søvn, da · tør jeg lægge Hovedet til Puden, hvorfor?
Papir 453 et Bjerg – og dette · tør jeg med god Samvittighed sige for Gud;
Papir 453 ig blev Meget betroet, det · tør jeg med god Samvittighed sige om mig selv
Oi8, s. 348 er mig mit Livs Tanke. Ogsaa · tør jeg med Sandhed sige, at jeg har havt den
TTL, s. 430 e sig selv det Spørgsmaal: · tør jeg negte, at den sørgelige Udgang vel
AE, s. 132 rhundrede, men Systematikeren · tør jeg nok hvidske det i Øret: der er Forskjel
NB21:115 et Dobbelt. Jeg er – det · tør jeg nok sige – i Besiddelse af eminent
DS, s. 253 : er Du da Hvede? Og upaaseet · tør jeg nok sige det, den saaledes Talende
NB20:136 kastede behændigt ( det · tør jeg nok sige) behændigt ( under Skikkelse
CT, s. 273 et andet. O, men til mig selv · tør jeg nok sige, og maa jeg destoværre
Brev 315 Hr Doctor S: Kirkegaard. / · Tør jeg nok, som et Dem ganske frem̄ed Menneske
G, s. 27 igste Leiligheder i Berlin, det · tør jeg nu end bestemtere forsikkre, da jeg
NB28:14 – er jeg da nu værdig? · tør jeg nu sige: jeg er værdig? Og det maatte
NB20:60 orsonet mig med Gud – ergo · tør jeg nu vente alt Godt, og bede Gud derom.
SLV, s. 269 gt til, og uden Overdrivelse · tør jeg næsten troe, at min Nærværelse
BOA, s. 112 en at anprise mine egne Varer · tør jeg ogsaa love, at Den, der vil læse
F, s. 514 lligt fra de tidligere, altsaa · tør jeg ogsaa vente en forskjellig Skjebne,
NB5:23 min Ulykke. Ubetinget og det · tør jeg paastaae i Evigheden, det der volder
NB3:20 Gjerning af mig« det · tør jeg paastaae indtil mit sidste Øieblik,
NB30:121 dommens Corruption / / A priori · tør jeg paastaae, at denne Corruption staaer
NB23:88 lemmelig. Uden Overdrivelse · tør jeg paastaae, at hverken Instrukteur Nielsen
Brev 245 mig forresten angaaer, saa · tør jeg paatage mig, selv med Renter, om det
NB4:8 en høit agtet!!! / Derfor · tør jeg roligt føie mit Forfatter-Livs
SLV, s. 227 herende drager mig forbi, da · tør jeg roligt see paa hende, mit Blik kan
NB2:132 Under saadanne Omstændigheder · tør jeg saa ikke reise bort. Hvis han saa kom
TSA, s. 80 al Vildfarelse er Uvidenhed, · tør jeg saa lade Nogen blive skyldig i at slaae
JJ:73 sk. ikke arbeide for at leve, · tør jeg saaledes lade være at sørge for
JJ:417 r jeg fortie Skylden? Og dog · tør jeg selv angive den. Dersom Gud vil have
NB14:108 fordredes min – det · tør jeg sige – eminente Besindighed og
NB20:142 arbeider – og det · tør jeg sige – mere end nogen Embedsmand
EE1, s. 424 ltid blevet bevaret? Ja, det · tør jeg sige frit og aabent i denne hemmelige
NB5:61 and uegennyttig Opoffrelse. Dette · tør jeg sige ligefrem til Gud – og jeg
AE, s. 414 mellem som Voldgiftsmand, saa · tør jeg sige med Sandhed: det er ligegyldigt,
NB27:88 ffende det næste Minut · tør jeg sige mig forundtes det Overordentlige
DS, s. 256 er jeg mig over ham; og dette · tør jeg sige om mig selv: der er i Samtiden
DS, s. 255 ge – og sandeligen, det · tør jeg sige om mig selv: han skal i Samtiden
NB10:42 dt, ja noget Mere og Dybere · tør jeg sige om mig selv: Jeg er Latterens
F, s. 512 fornødne Egenskaber. Dette · tør jeg sige uden at gjøre noget Brud paa
TTL, s. 430 e sig selv det Spørgsmaal: · tør jeg sige, at alle disse Ægtefolk ikke
SLV, s. 346 n Forstands-Overveielse, saa · tør jeg sige, at jeg forsvarligen har prøvet
SFV, s. 42 ret af een Mening om Nogen, · tør jeg sige, den har været af een Mening
NB9:39 k væbnet. / Men sandeligen det · tør jeg sige, det Arbeide, jeg har havt, var
SLV, s. 210 dret med den samme Fart, saa · tør jeg sige, jeg staaer stille uforandret,
NB28:14 ikke døbtes som Børn: naar · tør jeg sige, nu er jeg værdig til at modtage
NB14:8 ksom, og hvilken jeg kjender, det · tør jeg sige, saa fuldstændigt som det overhovedet
G, s. 67 lige Velgjører, plagede Job! · tør jeg slutte mig til Dit Samfund, maa jeg
EE1, s. 386 Du gjemme denne Hemmelighed; · tør jeg stole paa Dig? Man fortæller om
EE1, s. 402 d af Musikkens Toner ... her · tør jeg tale om min Hemmelighed ... Ikke sandt,
SLV, s. 101 er ogsaa min Mening. Derfor · tør jeg tale, jeg stikker ikke som Ægtemand
NB17:37 / Uden just at smigre mig selv, · tør jeg troe, at jeg maaskee er Den, der i
F, s. 524 thi ikke sandt, dette · tør jeg troe, at Tilværelsens Forskjellighed
NB23:33 yder jeg; paa dette Vilkaar · tør jeg udbyde Χstd – o, hører
AE, s. 9 ver egen Mening og Selvkritik, · tør jeg utvivlsomt sige Eet med Sandhed om
BI, s. 215 n som om individuelt Liv, saa · tør jeg vel heri see en Sanction for Fremgangsmaaden
EE1, s. 310 mig, forraad Dig, thi ellers · tør jeg vel ikke vente en Aabenbarelse. Skulde
EE2, s. 139 en hos Dig. I denne Henseende · tør jeg vel ikke vente stort hos Dig; thi Du
F, s. 509 det ikke lod sig gjøre, saa · tør jeg vel neppe vente en venlig Belærelse
NB9:78 den kierlige Fader. Til ham · tør jeg vel sige: jeg drister mig ikke til
EE1, s. 430 agtfuldere. Denne Forandring · tør jeg vel tillade mig med Værelset. I
SLV, s. 342 dhed en uvillig Mand. Altsaa · tør jeg vel troe det. Naar man saaledes maa
SLV, s. 232 r der. Søger hun mig, saa · tør jeg vidne med mig selv, at jeg ikke har
Not15:5 ist nok. Men kun i saa Fald · tør jeg vove det. Forholdet vilde nu være
Not15:15 Bæven.« Og paastaae · tør jeg, at jeg har ønsket Ægteskabet
F, s. 515 Hvad Medarbeidere angaaer, da · tør jeg, som ovenfor bemærket, ikke vente
ER, s. 202 tig som al min Stræben var: · tør jeg, ydmyg for Gud, i stolt Selvfølelse
Oi10, s. 404 sagn hverken kan, vil eller · tør jeg; jeg kan ikke tjene disse Legioner
Not4:27 ethed. / Paa den anden Side · tør Jeget ikke længer blive blot »
PS, s. 224 blev Anledning til ( og dette · tør jo aldrig glemmes) at han erindrede; sæt
2T44, s. 204 for hvad den lover. Og dette · tør jo ethvert Menneske være betænkt
4T44, s. 312 ogsaa er et Menneske, og Du · tør jo ikke sige, at han er en Forbryder, altsaa,
SLV, s. 341 Seen mig ikke stort, thi jeg · tør jo ikke troe, hvad man ellers anseer for
3T44, s. 280 ørre. Og uden denne Tanke · tør jo Ingen ganske være. I en ældre
NB25:61 Gud er mig saaledes nær. Jeg · tør jo neppe gaae over mit Stuegulv, neppe
3T44, s. 248 drøvelse. Hvis saa er, da · tør jo Talen berolige sig. Om en Saadan ikke
TSA, s. 82 føle sig saa reen, at han · tør kalde dem i Forhold til sig Syndere, istedetfor,
EE2, s. 60 kovens Coquetteri, til at man · tør kalde den en første Kjærlighed. En
EE2, s. 231 rvidt man i egentlig Forstand · tør kalde den en Historie, da man derved jo
EE2, s. 231 re tvivlsomt, hvorvidt man · tør kalde den en Udvikling. Naar saaledes Bevægelsen
EE2, s. 231 hetisk bestemmet, at man ikke · tør kalde den Historie, uden i samme Forstand,
SLV, s. 183 begynder, da han ikke engang · tør kalde denne Rolighed en Vaabenstilstand?
OTA, s. 378 g, den vil kun Eet, hvad jeg · tør kalde det Bedste: at gjøre det paa enhver
3T44, s. 280 n saadan Viisdom, der aldrig · tør kalde det Forbigangne tillive, for at det
SFV erligheds-Historie ( hvis jeg saa · tør kalde det) har det den sande Kjerligheds-Histories
DS, s. 186 jeg, uden at rose mine Varer, · tør kalde en af Livets største Beqvemmeligheder
OTA, s. 378 har kun een Mening, hvad jeg · tør kalde en bedste Mening, den vil kun Eet,
IC, s. 248 dtale, hvad jeg dog med Rette · tør kalde en christelig Følelse. Det er
OTA, s. 282 Taarer. / Dette er, hvad man · tør kalde en gudelig Adspredelse, der ikke
NB27:23 il at han saadan udenvidere · tør kalde Gud Fader, naar dette da ikke skal
NB23:33 eligt høit, at jeg neppe · tør kalde mig det. Men jeg fik Lov til digterisk
NB22:42.a jeg ikke i strengeste Forstand · tør kalde mig en Χsten. / Christendommen
NB23:33 ad har jeg lært? At jeg neppe · tør kalde mig en Christen – hvor skulde
NB5:30 om i Frygt og Bæven neppe · tør kalde mig en Christen: jeg er gal, en Særling.
NB6:63 eg mig selv, uden at jeg dog · tør kalde mig i særlig Forstand et Guds
PS, s. 234 denne ulykkelige Elskov, hvo · tør kalde paa den? Dog et Menneske skal ikke
FB, s. 154 og Forfærdelse ikke engang · tør kalde paa ham, hvis han bliver forstyrret
NB6:73 r saa langt tilbage, at man neppe · tør kalde sig en Christen, men stræber efter
NB19:41 o uudsigelige Salighed! – · tør kalde sin Fader, betragtende sig som Barnet.
KG, s. 78 sligheden. Men selv, hvad man · tør kalde, den velmenende verdslige Stræben
4T44, s. 375 etydeligere, da han ikke ret · tør komme frem med det for Gud, og fordi han
SD r, at Mennesket kan komme ham, og · tør komme ham, og skal komme ham i Christo,
CT, s. 268 aaltid for Øie, hvor Ingen · tør komme uden vel forberedt, ikke frygte for
JJ:3 elv, om det var forsvarligt, om man · tør krænke de almindelige Love o. s. v.
FB, s. 209 den, afgjør jeg ikke; jeg · tør kun beraabe mig paa mig selv, der ikke
NB14:119 t saadant stakkels Msk. og · tør kun bruge det reneste, Evighedens! Hvor
Brev 313 g. Men jeg er en Qvinde og · tør kun nærme mig til Dem under et paataget
JJ:310 t saadant Væsen om sig som man · tør lade Alt gaae ud over, og dog fordre ikke
KG, s. 217 sig ved det, fordi hun neppe · tør lade Barnet mærke, hvor usigeligt hun
CT, s. 304 en da haabe vi til Gud, at vi · tør lade det gaae forbi og drage over, medens
BA, s. 427 ieblik indtræder, da man · tør lade et Barn gaae alene, i aandelig Henseende
NB27:38 fælde, at jeg egl. Ingen · tør lade forstaae, hvorledes der maa lides,
NB2:143 ive saa ironisk, at man end ikke · tør lade Ironien titte igjennem. / Det kan
JJ:317 theden ligger i, at han ikke · tør lade Nogen vide, at det er en Straf han
Papir 587 endog af Msk-Frygt ikke engang · tør lade være at kalde sig Χsten: saa
TAF, s. 299 knuste, der ikke kan og ikke · tør lade være at stirre paa sin Skyld, hvilken
DS, s. 227 lse i Timen gjør, at Ingen · tør lee. Og han loe aldrig, som det hedder
OTA, s. 300 tør ogsaa tale saaledes, · tør lokke for den Bekymrede; men naar Evangeliet
4T44, s. 369 anske anden, hvilken vi ikke · tør love et saa herligt Udfald, hvad enten
CT, s. 181 er Noget, et Menneske kan og · tør love Gud, at det ikke er Noget, som vi
CT, s. 181 restilling om, hvad Du kan og · tør love Gud: saa taber Du Gud, Du forvænner
4T44, s. 372 altid en Trøst, og Haabet · tør love sig Alt af Forklaringen, saalænge
Papir 371:1 jeg, jeg med Bestemthed · tør love Tilhøreren, at han, hvis han vil
EE1, s. 231 tage Hatten af for, som ikke · tør lukke sin Mund op, naar han er i fornemt
KG, s. 337 en Undseelige, naar han neppe · tør løfte sit Øie for at see paa den
EE1, s. 19 e finde en saadan, da jeg vel · tør maale mig med enhver Læser, ikke i Smag
SLV, s. 44 det Comiske, til Vitterlighed · tør man altid beraabe sig paa Børn i denne
NB11:61 Hedninger, da gjorde man det. Nu · tør man det ikke, dog nei, det er for mildt
NB23:45 ke en Reticents? / Stricte taget · tør man det vel ikke. Men da jeg bestandig
EE1, s. 27 helst med Børn; thi om dem · tør man dog haabe, at de kan blive Fornuft-Væsener;
NB27:41 ighed i Ens forkeerte Voven, saa · tør man dog ogsaa haabe til Gud, at den timelige
SLV, s. 316 aae det, thi et Pligtforhold · tør man dog vel ikke bryde, fordi man er kjed
NB27:80 , men ikke engang saa meget · tør man dvæle ved Tanken om Efterfølgelsen,
LA, s. 81 aa gjør man det ɔ: saa · tør man gjøre det. Deraf kommer det tilsidst,
NB28:59 res Blod for Christi Skyld, · tør man heller ikke formene dem Χsti Blod.
NB11:61 or vi jo Alle ere Χstne, nu · tør man ikke forkynde det paa Gaden, og da
OTA, s. 270 g timelige Bekymring derimod · tør man ikke ligefrem og uden videre sige om,
NB20:22 g gjøre. Sagen er, endnu · tør man ikke ret rykke ud med Sproget; Mange
BA, s. 423 blive bange. I vor modige Tid · tør man ikke sige til en Patient, at han skal
NB5:108 dig endnu intet Resultat er, saa · tør man ikke troe paa det. / Christus beder
DRT, s. 165 a ønsker jeg det ikke. Men · tør man ikke vende Sagen saaledes, saa er kun
NB13:64 : ned til det Latterlige. Derfor · tør man ikke være begeistret, ikke vedstaae,
TSA, s. 84 sto dygtigere er han. Derfor · tør man ikke være den sande Straffeprædikant,
NB4:82 mmen mskligt talt er Galskab. Saa · tør man ikke være ene derom – ene
NB29:79 e: revoltere, ih Gud bevares det · tør man ikke, nei, men hykkelsk at alterere
NB32:25 give lidt efter. Nei, dette · tør man ikke, thi – ja Ulykken er just,
EE1, s. 421 ende eller den vidende, hvem · tør man indrømme mest Frihed? Men Sligt
G, s. 66 der var Skik i hine gamle Dage? · Tør man maaskee ikke klage for Gud? Er da Gudsfrygten
OTA, s. 175 r Muligheden hos sig. Og dog · tør man neppe sige det til den Travle, thi
EE2, s. 286 , siger Du, » ham · tør man nok lade gaae alene, ham tør man
EE2, s. 286 man nok lade gaae alene, ham · tør man nok vente alt Stort af.« Den
NB23:45 ent har tænkt paa mig selv. / · Tør man paa blot formel Enighed ballotere sammen
BOA, s. 192 de lallende Røst. Og hvad · tør man saa haabe for Fremtiden ved Adlers
BOA, s. 192 Adlers fortsatte Stræben, · tør man saa haabe, at naar han næste Gang
Papir 359 Dødens Fuldendelse. / at nu · tør man sige hun har seiret, nu er der ingen
BI, note gteren: » hvad mener Du? · Tør man vel af denne Drik udgyde Noget til
TSA, s. 70 g paa den medlevende Slægt · tør man vel anvende Christi Ord » mene
4T44, s. 354 ninger, men i Tillid til Gud · tør man vove Alt. Vov det derfor, Du som blev
EE1, s. 334 umiddelbar Qvindelighed, men · tør man vove Changementet, saa har man det
DD:208 t Selskabs Beskaffenhed. Jeg · tør med den største Rolighed kalde flere
Papir 453 r tænkt mig det; og jeg · tør med god Samvittighed tage derimod, thi
TTL, s. 427 de herligen sin Gjerning, som · tør med Sandhed sige: det var Døden, som
F, s. 489 søger forgjeves sin Lige, og · tør med stolt Selvtillid vide, at denne Søgen
JJ:342 eves lærer Kirken det, thi man · tør meget sikkert antage, at Ingen troer det.
OTA, s. 293 nere end Forbilledet. Derfor · tør Mennesket aldrig glemme, at Den, der henviste
CT, s. 314 vrage al menneskelig Lighed; · tør Mennesket ikke gjøre sig noget Billede
TSA, s. 91 Besiddelse af Sandheden, jeg · tør modsætningsviis til dem ikke prætendere,
NB14:66 t jeg qua Χsten og Lærer · tør modtage denne Løn. Men jeg skal ikke
NB6:65 ende den Tanke, hvorvidt man · tør negte ligefrem Meddelelse, o, denne Frygt
EE2, s. 248 selv til hvad han vilde. Vel · tør nemlig det ethiske Individ bruge det Udtryk,
NB:7 han selv foranledigede det; de · tør neppe gaae med mig paa Gaden – af
OTA, s. 175 bet, der bevæger sig. Man · tør neppe sige det til ham, thi hvor knap Tid
TTL, s. 429 n løser jo alle Baand; man · tør neppe tilstaae sig det, og dog er det saaledes,
NB2:239 gesten er der dog alligevel, man · tør neppe tænke paa, hvorledes man vilde
TS, s. 60 jeg gjør det, tilstaae: jeg · tør neppe være ene med Guds Ord. /
TSA, s. 91 benegte, at de ere det ( og · tør noget Menneske det, hører hertil ikke,
DD:61.a d H: t: Guds Standpunktet og jeg · tør nok paastaae, at der i Middelalderens Opfattelse
NB32:145 paa at nyde dette Liv. / Dette · tør nu naturligviis den sande Religieuse for
AE, s. 22 om Nogen i Oprigtighed for Gud · tør nægte, hvad kun den Vankundigste, den
AE, s. 22 te, den ulykkeligst Forvildede · tør nægte; mildt bevæget føier han
SLV, note at han med den Tryghed som jeg · tør nævne de tresindstyve Aar, hvad ellers
TTL, s. 458 der atter. Som ingen ond Aand · tør nævne det hellige Navn, saaledes gyser
NB13:10 er at bede saaledes, at jeg · tør nævne Jesu Navn dertil, det vil sige,
BA, s. 428 r et gammelt Ord, at naar man · tør nævne Ordet, da forsvinder Trolddommens
FB, s. 166 for det Store. Den, der ikke · tør nævne slige Steder, han tør heller
G, s. 73 i sig som en Hemmelighed, Ingen · tør nævne. / Da brydes Tausheden, og Jobs
SLV, s. 303 havde gjort, hvad der ikke · tør nævnes«; eller om Anledningen
Brev 159.7 , anden Gang, hvad jeg kan og · tør og bør byde Dig: Forligelse. /
Brev 159 nden Gang, hvad jeg kan og · tør og bør byde Dig: Forligelse. /
Brev 159.8 , anden Gang, hvad jeg kan og · tør og bør byde: Forligelse. Men overvei
OTA, s. 227 e mellem Gud og den Enkelte, · tør og bør Talen ved sit Spørgsmaal minde
KG, s. 202 drenes Maalestok for hvad det · tør og hvad det ikke tør. Dersom Forældrene
NB13:31 rud«, nei forud turde og · tør og kan jeg ikke sige et Ord. / Mit Liv
NB10:202 jeg har benyttet det saaledes, · tør og kan jeg ikke sige. / Jeg har altsaa
NB10:202 attervirksomhed som min Hensigt · tør og kan jeg ikke; thi det er tillige mit
TSA, s. 71 r saa, vil jeg bede Gud ( jeg · tør og love ham, at det betroes en Redelig),
JC, s. 18 stræng Mand, tilsyneladende · tør og prosaisk, medens han under denne Vadmelsfrakke
AE, s. 402 er anmassende Critik, men Eet · tør og skal man fordre af Taleren, at hans
OTA, s. 139 et er det Eneste, et Menneske · tør og skal ville, og er kun Eet. O, velsignede
ATV, s. 210 stolt Selvfølelse, som jeg · tør og som jeg skal have den, nok afværge,
EE1, s. 270 Insinuationer, og om Du var · tør og stiv som en Bogholder, Du maa dog smile.
EE2, s. 46 r at være om Foraaret, saa · tør og ufrugtbar, saa egoistisk sammensnærpet
SLV, s. 256 il lidt Coquetteri, om hende · tør og vil jeg ikke sige, ikke engang tænke
Brev 243 es Haand værd, og om De · tør og vil paatage Dem at medgive det en saadan
NB3:22 d blive studeret og studeret. Jeg · tør ogsaa indestaae for, at der neppe er nogen
OTA, s. 300 Digter taler, og et Menneske · tør ogsaa tale saaledes, tør lokke for den
OTA, s. 359 n han ret til sin Opbyggelse · tør omgaaes en saa ophøiet Tanke. Gjælder
4T43, s. 153 t syndigt Menneske, at Ingen · tør ophøie sig saaledes over en Anden, at
NB2:16 der og Misbrug af Magten: ja, det · tør Oppositionen ikke tale om. Enten kan den
NB28:100 lader sig ikke negte. Aber, det · tør Oppositionen ikke vedgaae; thi, raisonerer
NB11:152 : o: s: v:) hvilke et Msk. ikke · tør oversee uden at forlange for meget af Gud.
DS, s. 255 . / Dersom nu Nogen blandt os · tør overtage at træde ethisk i Charakteer
KG, s. 177 n med sig; den ikke blot ikke · tør overtale sig til at blive sig sin Gjerning
TSA, s. 90 saaledes, at han med Sandhed · tør paastaae at have den absolute Sandhed,
NB19:57 stercelle, saalidet som jeg · tør paastaae det om mig selv. Og det er virkelig
NB20:20 / / Mon virkelig Biskop Mynster · tør paastaae, at Verden nu er blevet bedre?
NB18:33 r er det jeg bestandig ikke · tør paatage mig at gjøre ligefrem Indhug
NB6:64.a n ikke bliver som før om jeg · tør paatage mig det, men at man end ikke vil
NB17:60 det lige saa. Ingen Barbeer · tør paatage sig at barbere ham. Saa maa han
NB4:73 lestok som et reent Tyrannie: det · tør Pressen ikke paatale, det skal ignoreres,
JJ:15 tin. / Solons Sætning, at Ingen · tør prise sig lykkelig, saa længe han lever,
BA, s. 370 d, at den altid har Historie) · tør præge sig i Mandens Aasyn, saaledes
BOA, s. 251 i hvilken man lever, og man · tør prætendere at have sin Plads blandt
FEE, s. 50 rne antager, at man slet ikke · tør reflektere paa det udvortes Indicium, da
Brev 125 laaer til; ak naar man kun · tør regne paa at virke ved Curiositeten, saa
Brev 18 , selv hvor jeg nok saa meget · tør regne paa Dit Samtykke. Gud veed, jeg er
SLV, s. 178 stakkels Psycholog, der kun · tør regne paa liden Sympathi for psychologiske
EE2, s. 102 rste Kjærlighed slet ikke · tør regne sig til Fordeel, at den ikke kjender
TTL, s. 449 e af Svaghed. O, dersom Nogen · tør rose sig af at være uforandret, da vel
AE, s. 258 s man paa en tilladelig Maade · tør rose sig selv«. / Mine Smuler nærmede
3T44, s. 235 jeneste, af hvilken man ikke · tør rose sig, ja, hvad værre er, et Tegn
NB17:42 stændig Forf. endog blot · tør røre. / Ved Hjælp af disse Vaaben,
NB23:56 ige Grunde ville Frihed? Og hvor · tør saa de ballotere sammen? Jeg spørger
NB4:58 udtale Frækheden o: s: v:. Man · tør saa haabe, at Mangen dog vil gyse for
Not7:5 staae den Kjærlighed, jeg ikke · tør saa længe jeg lever, som gjør mig
2T44, s. 207 tningens Nattevagt, og Ingen · tør saaledes, klogt eller daarligen, fortabe
EE2, s. 249 kkeligt, og at man eensidigen · tør samle sig derpaa, saa har man ikke valgt
OTA, s. 217 gende, hvis vi et Øieblik · tør sammenligne den Lidende med en saadan,
KM, s. 15 tværk ind i Tiden og aldrig · tør see sig om, for at ikke den bag ham liggende
JJ:347 denne Afgrund, hvor jeg kun selv · tør see, naar jeg veed at jeg kan forhindre
SLV, s. 149 ndelige bort. / Men hvad der · tør sees, hvad der tør beundres er hendes
LF, s. 15 et: thi just fordi Barnet ikke · tør sige » jeg kan ikke«, derfor
Papir 539 mig, at det – om jeg saa · tør sige – var tænkelig, at Gud i
BN, s. 112 , har man afskaffet om jeg saa · tør sige alle Sømærker i Forhold til
KG, s. 366 Forlegenhed, saa han end ikke · tør sige Alt, om hvor herlig denne Kjerlighed
Papir 371:1 gende, det troer jeg jeg · tør sige at jeg veed. Og Eet troer jeg, jeg
NB10:105 r o: s: v:: o, denne om jeg saa · tør sige Blottelse den er mig saa tung, saa
Papir 366-1.f rlige Vei og gav om jeg saa · tør sige de bekjendte 100 Rbd. til for at blive
AE, s. 166 er i det Erotiske, snart ikke · tør sige den, snart ikke mærker Vanskeligheden
AE, s. 166 i det Religieuse, snart ikke · tør sige den? Ja naar en Tjenestepige holder
NB21:65 elt siger: jeg hverken kan eller · tør sige det – og en masse stemme de
NB21:65 men at han ikke kan og ikke · tør sige det – og med at de saa Alle
CT, s. 273 ing som det ene Menneske ikke · tør sige det andet. O, men til mig selv tør
Brev 317 g denne ikke,« hvo · tør sige det uden Gud? jeg erkjender saa tydelig
2T43, s. 23 eles Intet. Ethvert Menneske · tør sige det, naar han eier Troen; thi denne
2T43, s. 22 vender den. Ethvert Menneske · tør sige det. Om hans Pande var fladtrykt som
2T43, s. 22 n ethvert Menneske sige det, · tør sige det; kan sige det i Sandhed, og naar
SLV, s. 297 kke gaae videre: saa jeg vel · tør sige dette, men dog har Styrke til at faae
IC, s. 160 siger, eller skal sige eller · tør sige Dig dette; nei ethvert Menneske skal
EE2, s. 73 tænk Dig, at et Ægtepar · tør sige disse Ord saaledes til hinanden, at
FB, s. 158 ette er det, at Troens Ridder · tør sige endog til det ædle Menneske, der
CT, s. 72 dre – de ere om man saa · tør sige falske Eftertryk; thi ethvert Menneske
CT, s. 312 ledes, nærmere, om man saa · tør sige fra en anden Side end derudenfor,
Papir 369 i«, og, om jeg saa · tør sige gav de bekjendte 100 Rbd. til for
NB5:103 Herre, jeg er saa sikker, at jeg · tør sige Gud det lige i hans aabne Øine.
NB11:203 d men stille og om jeg saa · tør sige gudfrygtig har jeg altid været.
Not11:24 skal, hvad det om man saa · tør sige hidtil ikke har havt Tid til, vise
4T44, s. 349 sin daglige eller om jeg saa · tør sige huuslige Klædning seer Beslutningen
OTA, s. 380 r den Prøvede, at vi ikke · tør sige mere, ikke tør gjøre ham skyldig.
Papir 254.3 og gjerne bruger, hvor den ei · tør sige mere. / 1827 og 28 behøver jeg
DS, s. 165 rde sige, hvad jeg heller ikke · tør sige om mig selv, at hans Liv udtrykte
NB22:94 . / Mildheden. / / Jeg troer jeg · tør sige om mig selv, at jeg vistnok –
SLV, s. 109 et Eneste, der med Sikkerhed · tør sige om sig selv, at det er en Plage, det
NB6:70 og hvo er det som taler? Den, som · tør sige om sig selv, at Gud ved Aabenbaringer
AE, s. 193 synlig. Han er færdig, han · tør sige om sig selv, at han ikke troer som
AE, s. 193 skal til at troe det, og han · tør sige om sig selv, at han troer ikke som
OTA, s. 301 lge; at Gud, hvis Sproget · tør sige saaledes: frier til Mennesket, at
AE, s. 172 mon den Anden dog ikke ogsaa · tør sige sig at have betænkt, hvad deres
4T44, s. 377 x, og det Eneste et Menneske · tør sige sig selv og Andre er, at han kommer,
OTA, s. 225 aabenbar, han er, om jeg saa · tør sige Skuespilleren, der i Sandhedens Forstand
NB27:23 eren. / Dette er om jeg saa · tør sige som Guds Paaholdenhed paa sin Majestæt,
OTA, s. 235 er bange for sin Fader, der · tør sige til de Andre: » troer I, at
SLV, s. 426 kesangeren naturligviis ikke · tør sige til de velærværdige Foresatte:
Papir 340:3 edes han elsker Gud, han · tør sige til Dig Du Alvidende: Herre Du veed
Papir 453 jeg vel havde den Tro der · tør sige til et Bjerg » løft Di
NB18:4 en Døende, hvem man ikke · tør sige til, at det er Døden, men hvem
AE, s. 443 saa gaaer videre, om jeg saa · tør sige ufordøiet gjennem Livet, men den
TTL, s. 432 g og om at kun den Besluttede · tør sige ved Begyndelsen, at Kjærlighed
NB24:89 re samme lydige, om jeg saa · tør sige, adrette Villighed som et Tjeneste-Mske
OTA, s. 285 den hele Rigdom, om jeg saa · tør sige, af Baand og Sløifer og Stads –
NB27:69 sige, dersom jeg ellers blot ret · tør sige, at » jeg sætter Haab og
LA, s. 33 ng maatte blive, hvis jeg saa · tør sige, at cassere som falske Udgaver af
SFV, s. 53 aabe mig paa, ikke kan eller · tør sige, at det er ham, der umiddelbart indskyder
NB13:89 e saaledes, uden at jeg dog · tør sige, at det vilde lykkes mig. Jeg vilde
Papir 515 t egl. beregnet paa, om jeg saa · tør sige, at gjøre Gud en Streg i Regningen,
OTA, s. 430 er, at et Menneske i Sandhed · tør sige, at han lider for Christi Skyld, vi
OTA, s. 350 re Noget, hvorom den Vidende · tør sige, at han ved at vide det veed Meget.
BI, s. 124 det selv en Komoedieskriver, · tør sige, at jeg fører daarlig Snak, og
SFV, s. 56 staae det, og dog ingenlunde · tør sige, at jeg i Begyndelsens Øieblik
NB20:5 gyndelsen, saa lidet som jeg · tør sige, at jeg strax har forstaaet, at det
HJV, s. 181 lighed. / Men medens jeg ikke · tør sige, at jeg vover for Christendommen,
NB34:2 r maaskee engang, om jeg saa · tør sige, at komme til Uleilighed o: D: –
OTA, s. 274 a det Uvisse, saa man aldrig · tør sige, at man veed man er forsørget.
ATV, s. 209 frem i Retning af, om jeg saa · tør sige, at opdage det nye Testamentes Christendom!
EE2, s. 306 n Henseende troer jeg, at jeg · tør sige, at Scribe selv vilde fortvivle over
NB31:69 saa veed Gud igjen, om jeg · tør sige, at tale saa godt for sig. Han siger
NB27:40 Ingen mærker, om jeg saa · tør sige, at Tampen brænder. / Saa begynder
NB7:58 Øieblik, ell., om jeg saa · tør sige, at ville see den Elskede hvert Øieblik
SLV, s. 158 ds, for i Tanken, om jeg saa · tør sige, at visitere dem, der ville slippe
TS, s. 106 de Guddommen selv, om jeg saa · tør sige, at være Kudsk; og han kjørte
SLV, s. 106 som evig, der er, om jeg saa · tør sige, baade noteret og contranoteret, en
Brev 42 t er som Pennen, hvis jeg saa · tør sige, bad for sig, at den maatte faae Lov
BMS, s. 126 aaet, han blev jo, om jeg saa · tør sige, begravet med fuld Musik.Til Monumentet
AE, s. 493 dhed, at lade Gud, om jeg saa · tør sige, bestandigt spille uden for, og trøste
NB33:24 es, at hvad der, om jeg saa · tør sige, bestemmer Gud til at ville saaledes
OTA, s. 336 vnligheden giver, om jeg saa · tør sige, Bjerget Fødder at gaae paa. Den
EE2, s. 63 n det Fuselagtige, om jeg saa · tør sige, borttages. Det andet Kjøn er det
EE2, s. 24 an vel nærmest, om jeg saa · tør sige, bruge dette stolte Ord: hvad vedkommer
Papir 471 re den, man, om jeg saa · tør sige, chemisk analysere enhver Handling
Papir 349:2 f al den Mad, om jeg saa · tør sige, De har taget med Dem. Og en Dialektiker
KG, s. 227 nne paatage sig, hvis jeg saa · tør sige, de Underordnedes Forretning og gjøre
NB32:117 gl. bliver narret er om jeg saa · tør sige, den anden Part i Χstds Anliggende:
IC, s. 221 mmelse, for at, om jeg saa · tør sige, den christelige Rangforordning ikke
SD argelsens Mulighed er, om jeg saa · tør sige, den Garanti, hvorved Gud sikkrer
NB30:32 pso Den, christeligt, om jeg saa · tør sige, den gode Borger, der ikke forplanter
FB, s. 195 er Udtrykket for, om jeg saa · tør sige, den guddommelige Misundelse, medens
IC, s. 190 hvor mange Huller, om jeg saa · tør sige, den vil skrue ham, hvor stærkt
SLV, s. 157 en Souverainetet, om jeg saa · tør sige, der bestemmer de Tjenendes Rang.
KG, s. 155 te Bemærkning, hvis vi saa · tør sige, der blev gjort om Mennesket, og som
NB30:86 ket – det, om jeg saa · tør sige, det mætter Guds Lidenskab, almægtigt
KG, s. 84 thi det er, om jeg saa · tør sige, een Lectie, vi Alle have for. Men
NB27:22 op. Derpaa tager Gud, om jeg saa · tør sige, egenhændig fat og banker det Msk.
SLV, s. 96 tendommen er der, om jeg saa · tør sige, en Gud for Ægteskabet, ingen for
TTL, s. 408 g dog er det ikke, om jeg saa · tør sige, en Høflighed Mennesket viser ham,
NB13:37.a ts og mig selv var, om jeg saa · tør sige, en Styrelsens Foræring til mig,
Oi8, s. 358 , den har, om jeg saa · tør sige, en Tegnepen i sin Haand, skriver
KG, s. 178 alt, var det ikke, om jeg saa · tør sige, en Uanstændighed, som aldrig burde
NB31:103 en Ende anstrenges, om jeg · tør sige, enhver Sene enhver Muskel, eller
NB28:43 hvor jomfruelig reen, om jeg saa · tør sige, er Socrates qua Tænker, ved Hjælp
NB16:44 signe dem! Ja det er, om jeg saa · tør sige, et Festlighedens Udtryk for hvor
NB26:96 Forsagelsen var om jeg saa · tør sige, et Kniberie, en Smaalighed, eller
4T44, s. 357 nderfundig Maade, om jeg saa · tør sige, et større Tilgodehavende hos Gud.
SLV, s. 161 d at forvexle en, om jeg saa · tør sige, evig Generations Udvikling med hver
NB30:50 er, jo lettere, om jeg saa · tør sige, falder det den at cassere dem. Det
NB27:72 e egne Love, at, om jeg saa · tør sige, Fanden maatte være Gud. /
NB32:93 am kan Gud ikke, om jeg saa · tør sige, fange efter. / Altsaa Syndernes Forladelse
EE2, s. 238 r derfor ikke til, om jeg saa · tør sige, for Guds Skyld, for at han i den,
IC, s. 79 ns Bevidsthed kan, om jeg saa · tør sige, forcere ( fra den anden Side er Naaden
NB30:67 Selvhævdelse, om jeg saa · tør sige, fordrer, at han har et Øie med
Papir 589 std, ville, om jeg saa · tør sige, forevise en Seddel med Paategning:
OTA, s. 186 edens Forstand, hvis jeg saa · tør sige, forkorter alle Livets Brøker,
NB22:159 blev han ogsaa, om jeg saa · tør sige, fornemmere end nogensinde. I det
SLV, s. 106 r, at det dog er, om jeg saa · tør sige, ganske ypperligt sagt, et saadant
OTA, s. 396 d paa Veien, der, om jeg saa · tør sige, gjør et nyt Forspand fornødent,
NB33:50.a r ikke at træde, om jeg saa · tør sige, Gud for nær ved at ville have
OTA, s. 369 il, da har man, hvis jeg saa · tør sige, Gud frelst – og hvad Fare skulde
BA elighed til at være, om jeg saa · tør sige, guddommelig Aktor, om ikke i Forhold
NB27:21 uds Forhold, er, om jeg saa · tør sige, gudeligt min Forlovelse med Gud.
NB18:69 men dette er jo, om jeg saa · tør sige, Guds Interesse, ell. det er Sandheden.
NB30:86 / Just fordi det er, om jeg saa · tør sige, Guds Lidenskab ret at vise Msk. deres
NB22:159 assede paa, ja, om jeg saa · tør sige, han strider med Mskene om Sit, staaer
NB8:7 verflødig, at Gud, hvis jeg saa · tør sige, har baaret sig besynderligt ad. Men
CT, s. 36 en, det samme Maal, om jeg saa · tør sige, har Fuglen i Munden; den maaler med
AE, s. 399 religieuse Taler, om jeg saa · tør sige, have sin Morskab af at gjøre sine
IC, s. 199 se gjør altsaa, om jeg saa · tør sige, hele Kirkens Tilværelse her paa
Papir 428 r kan saaledes, om jeg saa · tør sige, hugge Sporerne i Siden paa Msket,
NB4:50 frygter man Tydskerne. Men Ingen · tør sige, hvor Ulykken stikker – saa
NB5:58 dst drømte om. / Og Ingen · tør sige, hvordan det er; det skal, hvis det
SLV, s. 160 ifte sig. Enhver, om jeg saa · tør sige, i Aandens Verden rangerende Individualitet
IC, s. 222 se, hvorledes der, om jeg saa · tør sige, i de høieste Kredse dømmes;
NB2:37 tus saaledes kom, om jeg saa · tør sige, i et uheldigt Øieblik. Nei Χsti
KG, s. 72 ge, saa var Gud, hvis jeg saa · tør sige, i Forlegenhed, thi for ham er det
NB18:69 kynde Χstd, om jeg saa · tør sige, i Guds Interesse? Er det ikke at
NB30:96 ghed. Der melder sig, om jeg saa · tør sige, i hver Generation et maaskee ikke
NB34:25 oget skulde have det, om jeg saa · tør sige, i sin Magt at afficere ham, nei dette
NB32:132 m have befalet, om jeg saa · tør sige, i Skjorte-Ærmer. Dette er en langt
NB28:38 Forhold. Gud er, om jeg saa · tør sige, i uendelig Kjerlighed villig til
NB33:24 i Χstd. er, om jeg saa · tør sige, Ideen den: at ville være elsket
BA, note elsen fra Gud, Guds, om jeg saa · tør sige, Ignoreren af det Onde. Naar man opfatter
IC, s. 233 e imod ham, at de, om jeg saa · tør sige, ikke kunde faae ham vendt som de
IC, s. 183 passe paa, at Du, om jeg saa · tør sige, ikke ved et Sandsebedrag faaer vendt
CT, s. 266 ellige Ord ere da, om jeg saa · tør sige, Indlednings-Ordene til Nadverens
NB27:88 der var her et, om jeg saa · tør sige, Juristerie der ikke svarede til min
NB35:8 ighed, at Mikroskopet, om jeg saa · tør sige, kan see den mindste Ubetydelighed.
HCD, s. 174 selig, han – om jeg saa · tør sige, kastede Guitarren, og – fremtog
KG, s. 165 nhed til, som var, om jeg saa · tør sige, Kjøbet ikke endnu ganske afsluttet.
EE1, s. 93 . Don Juan er nu, om jeg saa · tør sige, Kjødets Incarnation eller Kjødets
TS, s. 106 Mennesker blevne, om jeg saa · tør sige, kjørte ( for at blive i Billedet)
DS, s. 157 e igjen. Der gives, om jeg saa · tør sige, letbyggede Mennesker, der ikke have
NB14:41 der er et barnlig, om jeg saa · tør sige, Lige-Forhold mellem mig og Forbilledet,
LF, s. 34 et er en Fare, der, om jeg saa · tør sige, maatte lette ham dertil, den Fare:
NB19:25 stds Trøst, denne, om jeg saa · tør sige, mageløse Overdrivelse, at Gud
NB31:52 ledes Styrelsen, om jeg saa · tør sige, maltracterer mig, er jeg vis paa,
BI, s. 133 tuerende Naturlov, om jeg saa · tør sige, med eet Ord den retfærdige Gjengjeldelse,
NB32:93 e forkyndes, og, om jeg saa · tør sige, med en Splendiditet der er uden Lige.
BOA, s. 97 l Virksomhed, for, om jeg saa · tør sige, med Præmissernes Brændbare
SLV, s. 116 her gjør han, om jeg saa · tør sige, mere, at han omklæder en Drift
EE1, s. 205 , saa bliver hun, om jeg saa · tør sige, mindre og mindre, jo mere hun forvisser
DS, s. 189 vel, om de have, hvis jeg saa · tør sige, opsparet et uhyre Fond, hvorpaa der
KG, s. 121 lle, hver især, om jeg saa · tør sige, paa eet Sted modtage vor Ordre, og
DS, s. 217 han saaledes frem, om jeg saa · tør sige, paa Menneske-Slægtens Skueplads,
KG, s. 161 t, faaer Du strax, om jeg saa · tør sige, Paategning paa, hvorhen det videre
AE, s. 210 ar Christendommen, om jeg saa · tør sige, passet sit Snit. Subjektiviteten
Oi5, s. 238 hristendommen var, om jeg saa · tør sige, rigtigt tilgavns at slaae i Bordet
FV, s. 12 e, i eet Aandedrag, om jeg saa · tør sige, saa Forfatterskabet, totalt betragtet,
Oi5, s. 233 nesker, at han er, om jeg saa · tør sige, saa svært bygget, at han kan bære
DS, s. 184 Verden. Der var nu, om jeg saa · tør sige, sat en uhyre Drifts-Capital ind;
NB19:30 alig Ædruhed, om jeg saa · tør sige, seer ene og alene paa det Ethiske,
IC, s. 228 elige Sandhed har, om jeg saa · tør sige, selv Øine at see med, ja den er
NB9:20 . Det er Gud der, om jeg saa · tør sige, sidder og hvisker til En i Samvittigheden:
BA, note n nemlig Guddommens, om jeg saa · tør sige, Skaber-Veer. Med Forestillings-Udtryk
CT, s. 144 et, hvor Handelen, om jeg saa · tør sige, skal afsluttes: at det er i Timeligheden.
NB9:66 m herpaa; at her, om jeg saa · tør sige, skal betales Bompenge. – Og
AE, s. 176 vad der, naar det, om jeg saa · tør sige, skal læses ved Hjelp af Gjerning,
Brev 252 dersom et vist, om jeg saa · tør sige, Skjønsomhedens Snit paa Gaven
DS, s. 221 mmeligt ødselt, om jeg saa · tør sige, slaae om sig med Anviisninger paa
Oi3, s. 192 sandt er, at Gud, om jeg saa · tør sige, slaaer op med hele den faktiske Besætning
NB27:59 enhed? Mon ikke, om jeg saa · tør sige, som en stor Criminal-Historie. Naar
KG, s. 189 en skal ikke mere, om jeg saa · tør sige, spille paa Menneskelighedens barnagtige
CT, s. 21 idige Parter, de, hvis man saa · tør sige, spille udenfor, og holde sig klogeligen
NB31:150 tigere, bliver, om jeg saa · tør sige, spøgefuld, ret visende sin uendelige
NB27:71 , min Sags Spil, om jeg saa · tør sige, staaer i dette Øieblik saa ypperligt,
NB31:103 hvor brillant, om jeg saa · tør sige, stod da ikke min Sag nu, Alt er saa
KG, s. 221 ine, dersom han, om jeg saa · tør sige, stod ved Siden af og sagde »
NB24:46 d. Er vor Herre, om jeg saa · tør sige, stor paa det og siger: Du skal først
NB19:13 edes brugte Tolderen, om jeg saa · tør sige, til at illustrere sin Dyd og Fromhed.
Oi6, s. 272 t naar han kommer, om jeg saa · tør sige, til Stedet, at han da vil forefinde
NB32:117 Tale om den, hvis jeg saa · tør sige, tillidsfulde Henvendelse til Mskene.
BA, s. 406 d ikke i Offerets, om jeg saa · tør sige, udvortes Fuldkommenhed, men Offerets
NB18:4 paa Korset: saa, om jeg saa · tør sige, uendelig meget for høi er Χstd.
PS , og denne Forstandens, om jeg saa · tør sige, ulykkelige Kjærlighed ( hvilken
YTS, s. 279 ed gjorde hun sig, om jeg saa · tør sige, uundværlig for Frelseren. Thi
NB33:22 Vidunderligt, hvis jeg saa · tør sige, ved Gud. Man kunde nemlig sige: en
NB30:111 g denne Formel, om jeg saa · tør sige, vil fra nu af blive staaende: paa
IC, s. 190 vor stærkt den, om jeg saa · tør sige, vil hede ham Ovnen, hvori han, liig
Papir 371:1 l bestandigt, om jeg saa · tør sige, være plaget af en Erindring om
IC, s. 228 n har nemlig selv, om jeg saa · tør sige, Øren at høre med, ja, den er
EE1, s. 119 lativ Absoluthed, om jeg saa · tør sige. Dette er ingenlunde en Feil, men
NB14:21 betragter Stjernerne, at jeg saa · tør sige: alt Det er min Faders! / Man har
TS, s. 48 ar seet Mennesker, om hvem jeg · tør sige: de have vistnok været meget udsatte
EE2, s. 140 l de Ting, om hvilke man ikke · tør sige: decies repetita placebunt; thi naar
KG, s. 21 edste, om hvilken vi ubetinget · tør sige: den, som gjør dette, han beviser
NB26:117 imod Den, der med Sandhed i sig · tør sige: det er saligt at lide, saa bliver
NB27:71 ire timeligt, jeg frimodigt · tør sige: det var saa Guds Villie, jeg henstillede
NB7:75 til for ham, at han til ham · tør sige: disse onde Tanker forfølge mig,
NB23:149 fE en Apostel denne, om jeg saa · tør sige: Fornemhed paa Guds Vegne. Man hudfletter
FB, s. 158 neskenes Beundring, at han da · tør sige: Græder over ham, thi han fortjener
OTA, s. 397 end at Vandreren bestandigt · tør sige: her er der altid Vei! / Trængselen
NB18:69 std. fremstilles, om jeg saa · tør sige: i Guds Interesse; det er dens Sandhed.
LA, s. 72 den Vittigste, der har levet, · tør sige: imorgen, men tilbedende siger: hvis
OTA, s. 221 Fangenskab. Naar et Menneske · tør sige: jeg er Evighedens fri Borger, saa
NB8:13 rt fra Gud, om hvor naar man · tør sige: nu maa jeg gjøre dette Sving,
NB28:57 æsen, i Guds, om jeg saa · tør sige: uendelige Fornemhed som Aand. Just
OTA, s. 423 Farer, med sand Oprigtighed · tør sige: vi takke Gud, at vi ikke forsøgtes
NB17:60 ve staaende, og altsaa ikke · tør skjule sig, saa er det let nok at faae
NB2:214 nde hvor meget en Forfatter · tør skrive, mere maa Ingen skrive. Har Gud
NB6:31 jeg veed ogsaa, at jeg ikke · tør skulke længere af mig, der maa handles.
NB25:23 Borgere, og at de saa ikke · tør skyde, er altsaa afskaffet indtil videre.
NB27:57 Retning af at hade mig selv · tør slaae af i Tillid til Naaden: har man da
NB17:16 mme, at nu fE Martensen nok · tør slaae stort paa i et Forord. / Og see nu
SLV, s. 407 n med sin tragiske Helt. Man · tør slet ikke lade det Comiske komme frem.
AE, s. 180 pdage Vildhedens Dyb, men man · tør slet ikke see paa den Anden af Frygt for
AaS, s. 42 ei at forfærde, da man vel · tør slutte, at den bliver uendelig stor. En
F, s. 485 g saa meget mere, som jeg deraf · tør slutte, at den ogsaa er bleven kjøbt
SLV, s. 178 r faaer, med Sikkerhed deraf · tør slutte, at Haandskriften ikke var den rette,
BI, s. 177 lader Socrates føre Ordet, · tør slutte, at Socrates' Dialektik virkelig
Brev 162 tores juris utriusque, jeg · tør smigre mig ved uden at indlevere en ny
SLV, s. 169 en Klostercandidat, der ikke · tør smigre sig med Middelalderens Begunstigelse,
EE1, s. 355 føler sin Overlegenhed og · tør smile ad Een. Rigtig, hun smilede, hvilket
TS, s. 71 : o, min Ven, han er tabt! Jeg · tør snarere holde paa det Modsatte, hvor underligt
NB33:34 agtigt veed, hvor meget man · tør snyde, naar man vil bevare Agtelse og Anseelse
TTL, s. 451 ge, der som en Vaagekone ikke · tør sove medens alle vi Andre sove ind! /
NB28:5 rste Ubetydelighed, om han · tør spise en Tvebak mere, om han tør spise
NB28:5 spise en Tvebak mere, om han · tør spise sig mæt i tørt Brød o: s:
EE1, s. 334 Spørgsmaalet er, om man · tør spænde Buen høiere. Det er allerede
CT, s. 243 rge ham, hvo han er, at han · tør spørge Dig, hvad Ret han har dertil;
LA, s. 66 a naar Individet ikke ordknap · tør staae ved sit Bud, ikke staae frit og freidigt
SD, s. 138 er for et Noget han end ikke · tør stifte Bekjendtskab med, en Angest for
Brev 316 derom, hvis Dom jeg blindt · tør stole paa. Jeg ved Ingen bedre, end Dem,
BOA, s. 133 et Bestaaende omkuld, og ikke · tør støde til af Frygt for selv at falde,
BI, s. 158 paa egne og Læsernes Vegne · tør svare: det tilhører ikke Socrates. Erindrer
BA v Angest / Jo mere reflekteret man · tør sætte Angesten, desto lettere kunde
SLV, s. 198 dette Syn, saa lidet som jeg · tør søge det, hvilket ligesaa godt kunde
2T44, s. 196 Livet indtil Forvirring, saa · tør Taalmodigheden det. Den har seet Faren
2T44, s. 192 tikker den Uvedkommende. Dog · tør Taalmodigheden det; thi dette er det Dybsindige
AE, s. 142 ighed, en Rigdom han endogsaa · tør tabe lidt af i Livet, men ethisk forstaaet
SLV, s. 241 sikker paa sig selv, at han · tør tage Penge for Underviisningen. /
NB32:87 hvad den forresten da ingenlunde · tør tage sig til Indtægt; thi Peder var
OTA, s. 128 re bleven saa gammel, at han · tør tale anderledes derom end den Unge: med
NB:73 o, Du skal tro. Kun Ethikeren · tør tale begeistret, Lægen troer hverken
EE2, s. 39 ogsaa, at jeg med Frimodighed · tør tale den første Kjærligheds og Ægteskabets
2T44, s. 192 o begge ere ønskende. Hvo · tør tale derimod, hvo tør afbryde, hvo nænner
LA, s. 48 eller naar Ingen seer derpaa, · tør tale faderligen til hende: saaledes lister
NB29:83 udas. / / Hvis jeg et Øieblik · tør tale ganske mskligt derom vilde jeg sige:
NB7:41 tiskes Baand er løst, jeg · tør tale ligefrem. / Jeg elsker mit Fødeland
SLV, s. 101 and Halen mellem Benene, jeg · tør tale med Fjender, ikke blot med Venner.
AE, s. 572 Min Læser, hvis jeg · tør tale om en saadan, vilde jeg udbede mig
NB:57 , thi da jeg ikke kan og ikke · tør tale om hvad der totalt og væsentligt
JJ:432 lev sig selv saa objektiv, at han · tør tale om sin egen Undergang, som om noget
Papir 97:5 lighed, medens hun maaskee knap · tør tale om sin Kjærlighed for ei at røbe
NB34:13 holdt Gud; og er dette, hvis man · tør tale om Sligt, den høieste autopathiske
NB31:76 jestæten. / Hvis et Msk. · tør tale om Sligt, vilde jeg sige: det har
3T44, s. 258 g, da tænker jeg, hvis vi · tør tale saaledes, da tog han Maalestokken,
Papir 525 og var vel ogsaa, hvis et Mske · tør tale saaledes, for strengt af Guddommen,
NB27:9 nden. / Guds Tanke, hvis jeg · tør tale saaledes, har vel været: nu maa
Papir 425 ent msklig talt, forsaavidt man · tør tale saaledes, maatte man sige, at Χstus
FB, s. 126 r, saa tænker jeg vel, man · tør tale uden Fare derom i vor Tid, der neppe
OTA, s. 234 enhedens Anbefaling. Kun Eet · tør Talen ikke love Dig – den ønsker
BMT . Men deraf følger ikke, at jeg · tør tie til denne Taushed eller til, hvad den,
EE1, s. 396 nske til Deres Tjeneste, jeg · tør tilbyde Dem en meget mindre generende Plads,
NB15:109 at blive Aand, for at han · tør tilegne sig Naaden. / Som Forholdene nu
FB, s. 189 les Mening, og forsaavidt jeg · tør tillade mig at dømme derom, er det ogsaa
LA, s. 16 llingers Forfatter, hvis jeg · tør tillade mig at gjøre ham til Censor,
PMH, s. 63 Forældre blive det, om de · tør tillade sig den gamle Fortrolighed mod
AE, s. 569 s sædelige Begrændsning · tør tillade sig eller kan ville tillade sig.
SLV, s. 88 ets Ære; hvis en Begynder · tør tillade sig en Yttring, da vil jeg sige,
JJ:56 æsten enhver Stymper af Student · tør tillade sig, at ansee Een for en Dagdriver.
LA, s. 83 Lov som Angriberne. Hvis det · tør tillades mig at anbringe min ringe Person
BI, s. 230 hans Forhold til Staten ikke · tør tillægge ham den negative Dyd ikke at
SLV, s. 318 sig, og ikke væsentligen · tør tilregne sig, og som man først i Evighedens
LP, note ede Dig fra Tanker, som Du neppe · tør tilstaae Dig selv: Dig især være
EE1, s. 30 ønske, tør begjære, · tør tiltale Naturen hverken med et artigt Barns
EE:91 ke, tør begjere, tør fordre, · tør tiltale Naturen hverken med et artigt Barns
EE2, s. 256 a min Sjæl. Forsaavidt jeg · tør tiltroe mig Evne til at betragte Noget
IC, s. 125 Maalestok vil det Gode, ikke · tør tiltroe sig næsten overmenneskelig Overlegenhed,
AE, s. 426 fordi Vanskeligheden her ikke · tør tjene En til Undskyldning. – Saaledes
NB4:19 : at det er for Glæde man ikke · tør tro det Saligste. / / cfr Journalen NB2
NB4:83 / at det er for Glæde man ikke · tør tro det Saligste. / kunde ogsaa bruges
Papir 345 Høiagtelse, og som jeg · tør tro om, at han er forvisset derom min ringe
EE2, s. 289 e, synes Dig ikke et Mod, der · tør troe at forvandle en almindelig Pige til
NB19:41 Forsoner, at han trods sin Synd · tør troe at Gud vil være hans Fader. –
NB9:35 Du hos Dig selv Tegn, saa Du · tør troe at være kaldet til at vorde Forfatter,
NB2:181 or Glæde« at man ikke · tør troe det Saligste. / Du troer det ikk
CT, s. 118 ske at det var sandt men ikke · tør troe det, Den, der dog ikke vil slippe
TAF, s. 299 dles til Reenhed, og Du selv · tør troe Dig retfærdiggjort og reen: det
Papir 396 dheden at tilstaae, at jeg · tør troe ganske godt at have forstaaet Talen;
IC, s. 71 ed det Ophøiede, at de ret · tør troe paa det; Modsigelsen er derfor den:
Papir 458.b Heros, der sig betræffende · tør troe paa dette uendelig Høie: i skjult
KG, s. 66 tige Herredømme, neppe selv · tør troe paa Elskovens Magt til at bryde alle
CT, s. 64 et vogte paa sig selv, at han · tør troe sig selv, at han veed med sig selv,
NB30:111 ærre om hvem man altsaa · tør troe, at de blive salige. Men for Sympathien
F, s. 524 jeg troer, og ikke sandt, jeg · tør troe, at den fuldkomne Tilværelse vil
AE, s. 180 paa ham; man veed ikke om man · tør troe, at det er et Menneske, man taler
SLV, s. 286 ebrile, er nu som glemt. Jeg · tør troe, at jeg er elsket. Det er vel ikke
NB30:18 , ikke tør begjere, ikke · tør troe, denne msklige Jammerlighed, der jo
NB28:99 bar, ogsaa Dit, om Du endnu · tør troe, endnu er ydmyg nok til at troe, at
SD, s. 225 vaghedens, som forarget ikke · tør troe, Trodsens, som forarget ikke vil troe.
CT, s. 118 er dette Udsagn, som han ikke · tør troe; end mindre, at det siges af Den,
BB:37 jært, men som han dog ikke · tør træde for nær. Derved næres hos
Papir 306 at han er en Apostel, der · tør træde frem, hævde sin Værdighed,
CT, s. 323 forbrød Alt; Dig, der ikke · tør træde frem: en Anden, der betalte Gjelden;
FB, s. 157 om sig selv, til at han ikke · tør træde ind i hine Palladser, hvor ikke
OTA, s. 342 ngstelig Paaholdenhed neppe · tør træde paa Jorden, Intet tør benegte
NB4:46 tør vise ham Deeltagelse, ikke · tør træde til: de sige » det er Guds
SLV, s. 42 r sat Rævesaxe; og nu ikke · tør trække Benet til sig eller sætte
SLV, s. 269 d til hvem man i Nødsfald · tør trække sig tilbage og sige: »
FB, s. 158 ør holde Mængden i Ave, · tør tugte Menneskene, at Enhver prøver sig
OTA, s. 236 r jo dog vel saaledes, at Du · tør tænke den sammen med Evighedens Ansvar,
4T44, s. 315 , om han end, fordi han ikke · tør tænke det om Gud, er feig nok til hellere
OTA, s. 243 kyer Dig, fordi man end ikke · tør tænke Dine Lidelser, da skal Du kunne
JJ:516 Hader af alle Ceremonier, at man · tør uden videre ( ex tempore) tale til ham,
NB4:103 tales pathetisk om den, naar man · tør udlade sig saaledes, saa er Faren mindre;
BA, s. 429 forfærdeligt, at han ikke · tør udsige det, end ikke for sig selv, fordi
EE2, s. 60 n kan have saalænge vi dog · tør udsige Uskyld om den, forhøier kun Skjønheden.
Papir 460 or det. Den, der ikke selv · tør udsætte sig for Latteren, han er kun
AE, s. 461 den skjulte Inderlighed, ikke · tør udtrykke den i det Udvortes, fordi den
Brev 75 usard, som en – om jeg · tør udtrykke mig saaledes – nyere Udgave
OTA, s. 379 han mener saa sikker, at han · tør udæske Faren mod ham, blot for at have
Oi10, s. 414 sten den Autoritet, vi ikke · tør unddrage os, og han siger: det er en Overdrivelse.«
JJ:292 n, som ikke hvert Øieblik · tør underkaste sin Alvor Spøgens Prøve
LA, s. 102 g. Og ingen af de Ukjendelige · tør understaae sig at hjælpe ligefrem, at
BA, s. 400 digt, men i at Hedningen ikke · tør undlade at beraadføre sig dermed. Han
BI, s. 208 sig høre, dog uden at man · tør urgere dette, som om det var i Ord den
NB19:19 ngen Præst gives der vel, som · tør vedgaae reent personligt, at han beder,
NB21:54 it, at man ikke ligefrem · tør vedgaae, at Videnskaben er for at værge
OTA, s. 236 dens Ansvar, saaledes, at Du · tør vedkjende Dig den i dette Øieblik og
4T44, s. 312 llem Gravene, medens Du ikke · tør vedkjende Dig ham som Medmenneske. Men
2T44, s. 219 paa sin Forventning, at han · tør vedkjende sig den, selv naar han i Tanken
SLV, s. 93 r en nydelig Reentryk, neppe · tør vedkjende sig dette som sit Eget, saaledes
NB29:15 især, vil sige: ja, jeg · tør vel ikke i strengere Forstand kalde mig
EE2, s. 209 rier, jeg er Ægtemand, jeg · tør vel lade min Kone høre paa, at dog al
EE1, s. 301 de selv brudt Seglet, og jeg · tør vel ogsaa tillade mig at tage en Afskrift
Brev 83 det er ikke saa let, og jeg · tør vel sige, at der hører min øvede
Brev 84 et en Elasticitæt, og jeg · tør vel sige, at det for en ung Pige ingen
IC, s. 89 k turde tale saaledes, og jeg · tør vel vove det, jeg vilde sige: ja, var det
F, s. 513 ende sig sin Svaghed, naar man · tør vente dette? Naar Alt kommer til Alt hvo
F, s. 514 t philosophisk Tidsskrift ikke · tør vente et talrigt Følge. At jeg tiltrods
Brev 167 Kierkegaard! / Uagtet jeg neppe · tør vente hos Dem, høistærede! nogen
Brev 168 r, » at De neppe hos mig · tør vente nogen synderlig Interesse for det
NB18:85 hvor stort et Kald, han · tør vente o: s: v: / En Arbeider er sin Løn
3T44, s. 253 t, hos hvem den Spørgende · tør vente Veiledning og Bistand, Spørgsmaalet
2T43, s. 26 ftigelse med det Tilkommende · tør vi anprise. Den, som aldeles opgiver det,
2T43, s. 26 tte Grændsen, hvor meget · tør vi beskæftige os med det Tilkommende?
2T43, s. 42 fornummet deres Betydning, · tør vi dog fortrøste os til, at de ikke
KG, s. 196 Men naar vi tale veiledende, · tør vi ikke fortie, hvad der maaskee er lidet
Oi10, s. 414 men om det fordres, · tør vi ikke paatage os at afgjøre, vi ere
LP, note r saa mange og saa store Læk · tør vi ikke tale om den, som Ladislaus gjorde
NB13:18 iger Præsten, saadan Hjælp · tør vi ikke vente: saa falder det jo dog igjen
NB29:106 ære Christne. Men dette · tør vi ikke, og ere ei heller ærlige nok
Papir 490 vover Ingen. Paa den Maade · tør vi ikke. Saa værge vi os ved Hjælp
AE, s. 156 thi Tankeløshed og Glemsel · tør vi jo dog ikke saadan aabenlyst anbefale
CT, s. 297 ed, Christi Lidelse skulle og · tør vi jo ikke mindes som vi mindes de Herliges,
NB17:16 ndelse som saa: see saa, nu · tør vi nok tillade os mod ham, hvad vi saa
Papir 270 nyes Dag fra Dag, da ja da · tør vi sige: det at døe er Vinding; ikke
OTA, s. 400 vælger derimellem. O, det · tør vi vel næsten sige med Vished om ethvert
Not11:29 re kjendt, og denne Trang · tør vi vel sætte i Gud. – Han kan
AE, s. 359 nu saa lykkelig, at han Intet · tør vide af anden Art, eller, skjøndt indbildt
CT, s. 312 Du ene selv vide. Ingen Anden · tør vide det; thi ogsaa denne Anden er jo idag
NB27:49 : v:; naar et Msk. i Inderlighed · tør vide, at han er den af Gud Elskede, og
NB27:49 ar, at han i Inderlighed med Gud · tør vide, at han, just han er Guds Redskab,
NB27:49 e Msk; naar et Msk i Inderlighed · tør vide, at just han er Guds Elskede, og det
LF, s. 36 færdeligt Ansvar. Mennesket · tør vide, at selv om alle Mennesker opgave
EE2, s. 110 ygter for, at man ikke ganske · tør vide, hvad man elsker, Du regner paa det
Papir 371-1.a redrag. Men sandeligen, jeg · tør vidne om mig selv, at jeg gjennem en Række
NB7:67 or Alles Øine, at han i Daaben · tør vie sig til Forhaanelse og Forfølgelse
NB4:46 res mod et Msk, ell. feige ikke · tør vise ham Deeltagelse, ikke tør træde
BI, s. 291 for dømte Personer, at han · tør vise sig iført andre end Husets Klæder:
TTL, s. 456 , naar han vanheldet end ikke · tør vise sig, fordi selv det bedste Menneske
3T44, s. 254 ken om Himlens Salighed ikke · tør vorde et Menneske ligegyldig. Hvorledes
Brev 159.1 vet! –, uden Fare, · tør vove – hvad jeg i Afskedens Øieblik
NB25:107 ogt maae beregne, hvor langt vi · tør vove – istedetfor at vi skal vove.
SLV, s. 93 , der kun har een Stræng, · tør vove at lade mig høre, ikke just som
OTA, s. 227 og medens ingen Trediemand · tør vove at trænge sig ind i dette Mellemværende
NB17:102 teds) ikke endnu ubetinget · tør vove at være ene med det N. T. Ene med
NB9:22 aa være Feighed, der ikke · tør vove at være for Alvor hvad der tager
NB20:38.a Fromhed, der af Gudsfrygt ikke · tør vove det ( skjøndt det dog her altid
PS, s. 252 , hverken kan fatte det eller · tør vove det, da det jo er Undergangen. Saaledes
2T44, s. 196 t sig. Dersom da ingen Anden · tør vove et velmeent Ord mod den Forskjellighed,
NB24:51 i, naar vi ikke vil og ikke · tør vove længere ud end til Folke-Kirke
AE, note Dersom En vilde sige: jeg · tør vove mit Liv paa, at der er rigelig for
LA, s. 53 e, hvorfor hun stolt og rolig · tør vove Noget i Tillid til sit Rygte. Og dog
NB26:115 ige Tider, hvor næsten Ingen · tør vove Noget, dette vove vi Alle, alle vi
NB25:22 et jeg er saa svag, og ikke · tør vove saa langt ud. / Men Prædikeforedraget
NB12:118 tydeligt, at jeg bør og · tør vove selv at gjøre det første Skridt;
OTA, s. 209 gheder i Livet, men som ikke · tør vove sig hen til de forfærdeligere Lidelser:
NB9:25 or Gud tilstaaer, at han ikke ret · tør vove sig længere, og henstiller det
NB10:178 em er et Chaos – og Ingen · tør vove sig saa langt ud, at han forsøger
SLV, s. 352 næste Hytte, fordi Ingen · tør vove sig ud i Natten, og man altsaa kan
NB21:60 ndskyldning, naar han Intet · tør vove, at han gjør det af Hensyn til
Brev 159.1 bruge Grusomhed – · tør vove, hvad jeg bestandigt blot afventende
Brev 159.5 være lovet, endeligen · tør vove, hvad jeg vover. I Afskedens Time,
NB13:21 vel kan tænke, men ikke · tør vove. / » Fra Høiheden vil Han
SLV, s. 353 hvis Konsequentser jeg ikke · tør væbne mig imod ved at være modig,
AE, s. 446 n, og hvorfor? Fordi han ikke · tør vælge den til Klosteret. Og hvorfor
Papir 371-1.d Frygt for Faderen han ikke · tør være bange for dem! / selv efter at
NB:64 bliver en foragtet Sag, saa Ingen · tør være det bekjendt: da er Beleiligheden
NB21:83 pmærksom paa Idealet, hverken · tør være det Ene eller det Andet, tilsidst
NB31:68 tænker os Msker i, at vi ikke · tør være det, ønske os fritagne –
NB29:2 at han ikke ɔ: at Ingen · tør være et Jeg. Msk-Frygt er det Dominerende;
KG, s. 132 e fuldkommen lykkelig, aldrig · tør være fuldkommen tryg. Thi, guddommelig
AE, s. 297 lger ingenlunde, at han selv · tør være ligegyldig ved sin egen Virkelighed.
OTA, s. 240 t, men mener Du, at Mesteren · tør være ligegyldig ved, om han fromt indviede
JJ:339.e ter at studere om igjen, om jeg · tør være Præst igjen – men blot
4T43, s. 153 staaer ham i Veien; at Ingen · tør være saa nedrig, saa feig, saa magelig,
NB28:32 der behersker Mskene, Ingen · tør være sig selv, Alt skjuler sig i ethvert
PH, s. 56 aaer jo ikke mig; men hvad jeg · tør være sikker paa er, at Ingen mere i
NB16:93 n angaaende om den Christne · tør være Soldat, hvilket han mener der Intet
NB21:83 eller det Andet, tilsidst neppe · tør være til. Og i Grunden er det dog en
SLV, s. 288 ger man i Smerten, inden man · tør være veemodig. At blive veemodig strax,
AE, s. 412 naar den er som ingen Andens · tør være) bliver martret, kan han gjerne
SLV, s. 375 er som han ogsaa mener, ikke · tør yttre det. / Ham lader jeg da gaae for
EE:91 er vel i vore Tider, der i Sandhed · tør ønske, tør begjere, tør fordre,
EE1, s. 30 vel i vor Tid, der i Sandhed · tør ønske, tør begjære, tør tiltale
JJ:380 end ikke give Ord, man vil ( ell. · tør) end ikke rigtigt udnævne den, og man
CT, s. 204 ngst opgivet og forladt ham, · tør, ak for dens egen Skyld, ikke komme ham
AE, s. 493 d man jo i Experimentet altid · tør, antager, at det i Oprigtighed er hans Mening
LF, s. 15 Andet: just fordi Barnet ikke · tør, derfor behøver det heller ikke at spørge
SLV, s. 445 gjøre, som den anden ikke · tør, hvad den første Umiddelbarhed elsker,
SLV, s. 445 d elsker, som den anden ikke · tør, hvilken der er den første Umiddelbarheds
LA, s. 49 seierrige erobrende Mod, der · tør, i Forhold til Forelskelsen, fordre Alt
NB25:44 v, at han er det Gudd., han · tør, idet han udsiger det om sig selv, ikke
NB9:72 fornemmer det saaledes: jeg · tør, jeg kan ikke anderledes ( ɔ: han er
NB24:45 langt vil jeg vove ud, jeg · tør, jeg kan ikke længere, i samme Øieblik
SLV, s. 213 m mig, – hvis jeg blot · tør, jeg skal ikke skamme mig ved hende, jeg
NB27:58.b es Ønske er dertil, men jeg · tør, nei jeg kan ikke paatage mig det Ansvar
TSA, s. 91 lder min Theorie igjen. Jeg · tør, som Christen i Forhold til andre Christne,
EE1, s. 352 ste Moment er jeg kold og · tør. / Der er forskjellige Arter af qvindelig
KG, s. 202 d det tør og hvad det ikke · tør. Dersom Forældrene synligen vare tilstede,
F, s. 476 ive en Bog, hvilket jeg jo ikke · tør; med mindre man er en berømt Forfatter,