S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
CT, s. 301 Eder selv til Velsignelse! / · V / / 2 Timoth. II, 12-13 / Bøn /
BA er netop det Dæmoniske. / Caput · V / / Angest som frelsende ved Troen / Man
CT, s. 144 Menneskets Fordærvelse. / · V / / Det Glædelige i: at hvad Du taber
PS gent er nødvendigt. / / Capitel · V / / Discipelen paa anden Haand / »
CT, s. 69 usalig fortabt i Afgrunden. / · V / / Formastelighedens Bekymring / Ingen
KG, s. 278 kke er bleven sin Egen. / / / · V / / Kjerlighed skjuler Syndernes Mangfoldighed
Oi10, s. 402 ille tilvende sig en Arv. / · V / / Naar er » Øieblikket«?
AE, s. 17 hiens Smerte / 532 / / Capitel · V / / Slutning / 533 / / Tillæg /
CT, s. 222 og de Uretfærdiges! / · V / / Vi ere nu Frelsen nærmere –
KG, s. 175 rraader og fornegter Dig. / / · V / / Vor Pligt at blive i Kjerlighedens
F, s. 489 , betroer sig ganske til Dig. / · V / At skrive er ikke at tale, at sidde ved
OTA, s. 384 ttet er i Pagt med Seiren. / · V / Det er et almindeligt, af Alle brugt,
IC, s. 198 enne Christens Fornedrelse. / · V / Herre Jesus Christus, vistnok er det
Ded:69 Mynster St. af D. og D. M. o: s: · v / i dyb / Ærefrygt / fra Forfatteren.
Ded:36 ch / R af D og DM R af N. St o s: · v / Med Ærbødighed / hengivenst /
Papir 14:1 Vi /     Vi / Vi / · V / Vi gaae / Vi / ningen af den gudd. Natur
KK:7 נָפַל / · v 5. πληϱοϕοϱεισϑω.
Not1:8.g fordømt ved en Bulle af Pius · V af Aar 1567. – Ludvig Molina –
BA, s. 425 ieste Frihed. Brutus, Henrich · V af Engelland som Prinds o. s. v. vare saaledes
BOA, note jærtorsdag, Prædikenen No · V efter No IV, og dog erfarer man i en Note
FF:108 ndte egl. først der, hvor Carl · V endte – i et Kloster med at stille
DD:27 sig? Eller hvorvidt er hiin i Rom · V mell. den første og den anden Adam opstillede
Brev 315 sen forbundne / Petronella · v Ross. – / P S Dersom De engang imellem
NB4:121 ereret, gjør Hvidt o: s: · v til Ministre, til ansvarlige – og
AE, s. 44 samlet sig paa i Cap. IV og · V ved at hæve Forskjellen mellem den samtidige
Brev 45 rog for at l– m– · V–. Det er nemlig den eneste paa et uhyre Territorium,
Brev 45 ted for at l– s– · V–. Det var nu mere paa Grund af en almindelig
NB24:156 o: s: v: og siger ( Fortalen p. · V) .... – und von Richtern, die noch
NB5:136 id alle I som arbeide o: s: · v) af hvad de Forstandige, Statsmanden o:
JJ:404 diske, det spanske o: s: v: o: s: · v) desto vanskeligere er Opgaven, fordi Opgaven
NB10:38 Synspunktet for min Forf. · V) ell. dog indirecte telegrapherende ( ved
NB10:38 d at udgive en Cyclus o: s: · v) for at sikkre Total-Opfattelsen af min
Papir 408 n Gud til, et Forsyn o: s: · v) hvilket slet ikke er Andet end at vide,
PS, s. 261 den paa et senere Sted ( Cap. · V) ikke til at overvinde, naar der handles
NB2:82 rødet og Kone og Børn o: s: · v) ikke ud med Sproget. Χstds Lære
NB11:191 rvelse o: s: v: ( det er i Cap. · V) saa Msk – og Vrede sættes mod
BOA, s. 123 svæsenet overhovedet o: s: · v), inden han vidste et Ord deraf, var bragt
NB4:62 en Mulkt, en Domfældelse o: s: · v); men Pøbel-Forfølgelsen, ell. Fo
TS, s. 32 e Mennesker« ( 2. Cor. · V, 11). Thi strax at begynde med, eller først,
BA, s. 421 . Matth. VIII, 28. 34. Marcus · V, 1-20. Luc. VIII, 26-39) eller den er stum
3T44, s. 252 den Handel« ( 1 Tim. · V, 13); thi Saadannes Betænkninger skulle
3T44, s. 281 kede han mod« ( Jac. · V, 9) den Stærkere, fordi han selv maatte
3T44, s. 276 re ham ud« ( Ap. G. · V, 9). Dette er vel sandt; men deraf følger
BOA, note og erfarer man i en Note til No · V, at den medvirkende Naade her første
BOA, note nsyn til Noterne under No IV og · V, dersom han ikke i en Distraction har skrevet
AE, s. 526 ne hermed Smulerne Cap. IV og · V, hvor det Paradox-Historiskes særlige
BOA, note og p. 26 ( i Prædikenen No · V, Langfredag d. 14 April 1843) læser man
Papir 1:1 jetterske, vildfarende o: s: · v, og han befaledes inden 60 Dage at tilbagekalde
NB11:53 e Noter betræffende min Forf. · V, og i Synspunktet for min Forf. V.) sigter
NB11:53 en Note betræffende min Forf. · V, som i tre Noter betræffende min Forf.
BB:2 dem af Toulouse ( Raimond IV, · V, VI, VII.) o:s:v:. – p. 62. Verfall
SLV, s. 200 bliver hun forstandig o. s. · v. ɔ: indbilder sig at være bleven
Papir 15 υ ϑεου · v. Χϱ., quatenus plenus esse debet
KK:7 כָבָה · v. מִשְכַב /
KK:7 וֹרֶה · v. סוֹרֵר / P. verba
JJ:98 at læse, at anmelde o. s. · v. – / Det er saa besynderligt, saa
SD, s. 204 l og smaalig Verden er o. s. · v. – at han kan forstaae det, og saa
IC, s. 201 jenestekarl, et Postbud o. s. · v. – at spørge ham: hvad er Sandhed,
TS, s. 60 e Flid og Skarpsindighed o. s. · v. – betragtende Speilet. / Tænk
AE, s. 315 tere Stridskræfterne o. s. · v. – blot det ikke i Livet tilsidst
IC paa Hjerte, formaner, truer o. s. · v. – det er Alt igjen ligefrem Meddelelse,
IC, s. 127 Tidens største Mand o. s. · v. – det er ikke umuligt. Thi lad os
LA, s. 41 aldrig at see hinanden o. s. · v. – Forfatteren maa ikke sige: i Revolutionstiden
HCD, s. 174 er blev anlagt« o. s. · v. – fuldkommen trygge. / Da forvandlede
SLV, s. 200 re bleven forstandig o. s. · v. – holdt! jeg eier ingen faktisk Oplysning,
BI, note lger de Ord: han snappede o. s. · v. – Hvorledes man nu end vil opfatte
IC, s. 99 ra Ens Stilling i Livet o. s. · v. – istedetfor, at dette skal være
AE, s. 110 ra Alt, er det saa ikke o. s. · v. – ja – naar der er abstraheret
TSA, s. 97 s skjønne Lignelser o. s. · v. – lutter Æsthetik. Skal Paulus
EE1, s. 404 t som Kattun o. s. v., o. s. · v. – Man kan inddele Kysset med Hensyn
SFV, s. 42 brillant Hoved, vittig o. s. · v. – men » Alvor« manglede
SFV, s. 28 vittigt for den Vittige o. s. · v. – men glem for Alt ikke Eet, Menten,
TSA, s. 76 en ned fra et Stillads o. s. · v. – men Ingen har offret sit Liv for
AE, s. 399 Pigen, og Millionairer o. s. · v. – men tillige passe paa at skaffe
SLV, s. 391 hjulbenet, klumpfodet o. s. · v. – Min Ridders Ulykke er, at han,
BB:24.b ske Vers – reflect. music. · V. – Musik) i Musik. Derfor ere alle
Oi5, s. 241 ode, at vi ere Christne o. s. · v. – og Hemmeligheden var: vi har forfalsket
SFV, note nairer, Stordignitarier o. s. · v. – saasnart der virkes ved det Numeriske
IC, s. 109 m man kjender fra Gaden o. s. · v. – skulde virkeligen Nogen ville falde
TS, s. 61 v hædret med en Orden o. s. · v. – tænk Dig, at denne Konge var
AE, s. 107 ls Bygning, gaae videre o. s. · v. ( en løgnagtig Maade paa hvilken mangen
BI, note ørste og fleste Saaler o. s. · v. ( Heise Pag. 111). / At Socrates i Samtalens
SFV, s. 22 f Stolthed eller Hovmod o. s. · v. ( og da dog vel heller ikke, fordi Publikum
BI, s. 127 rrelse, Sundhed, Styrke o. s. · v. ( smlgn. Pag. 17), saa indseer man jo lettelig,
Oi6, s. 268 gt over os, over Kirken o. s. · v. / » At Helvedes Porte ikke skulde
SFV, s. 103 Publikum« o. s. · v. / » Den Enkelte«; denne
G, s. 65 Herre! jeg har den Ære o. s. · v. / – ja enten jeg vil eller ei bliver
Papir 269 r til mine Læber o. s. · v. / /
CC:1 t ad pedes apostolorum. / Cap. · V. / / Cap. VI. / συζητεω
CT, s. 259 V. / 1 Corinthier XI, 23. / / · V. / 2 Timotheum II, 12-13. / / VI. / 1 Johannes
2T43 Jacob Apostel 1 Cap. 17–22 · V. / Al god Gave og al fuldkommen Gave er
Oi2, s. 149 k pirre dem op o. s. v. o. s. · v. / Anden vilde Opgaven ikke være, hvis
AE, s. 120 hans Evner, Kundskaber o. s. · v. / Andet Afsnit / Det subjektive Problem,
FV, note , Mængde, det Numeriske o. s. · v. / At Bogen ( uden Udgiverens Forord, der
BA, s. 452 melighedens Begeistring o. s. · v. / b) Man opfatter det Evige aldeles abstrakt.
Brev 237 r. Mynster / St af D og DM o: s · v. / Bisperesidentsen. / Idet jeg takker for
NB9:78 av: Synspunctet for m: Forf. · V. / Bogen selv er sand, og er, i mine Tanker,
SFV, note ter-Existents.« o. s. · v. / Cfr. » Enten – Eller«
LA, s. 42 en en tvetydig Grevinde o. s. · v. / Claudine. Indknebent opdragen af Tante
CC:4 vos invicem hisce verbis / Cap · V. / De vero tempore et ratione temporis,
EE2, s. 35 t bliver han forstyrret o. s. · v. / Den anden Udvei, den anstændige, var
BA, s. 348 g Angest, en sky Angest o. s. · v. / Den Angest, der er sat i Uskyldigheden,
AE, s. 39 nd nok komme en Lærd o. s. · v. / Den beskedne, objektive Subjektivitet
IC, s. 239 atte, til Had, Iversyge o. s. · v. / Den hellige Historie har opbevaret os
AE, s. 348 r Hedenskab, Jødedom o. s. · v. / Den Indleden, hvilken jeg paatager mig,
SD, s. 242 , Syndernes Forladelse o. s. · v. / Denne Form af Forargelse er Synd mod
Oi7, s. 293 t den er blot et Moment o. s. · v. / Derfor er Intet Gud saaledes imod som
KM, s. 13 r stødtes i Trompeter o. s. · v. / Det er ikke første Gang, at Kjøbenhavnsposten,
JJ:123 ektik, om den nu er dyb nok o. s. · v. / Det gjælder netop om at kunne troe
OTA, s. 315 Gud altid lider skyldig. / / · V. / Det Glædelige i, at det er ikke Veien,
CT, s. 105 rkere bliver Gud i Dig. / / · V. / Det Glædelige i: at hvad Du taber
AE i den, vove sit Liv for den o. s. · v. / Dette seer ud som det var Noget. Den
BA, s. 385 som vordende er det det o. s. · v. / Dog dette være nu som det være
EE2, s. 113 de Morgenskoe, Pretiosa o. s. · v. / Dog man seer ikke sjeldent Ægteskaber,
FEE, s. 50 ille blive forhøiede o. s. · v. / For at danne en passende philosophisk
CT, s. 17 / Høihedens Bekymring. / / · V. / Formastelighedens Bekymring. / / VI.
AE, s. 152 ir, Vandkiger, Geograph o. s. · v. / Forunderligt! Men hvorfor skulde det
BA, s. 439 som dum Travlhed o. s. · v. / Frihedens Indhold intellectuelt seet
Oi5, s. 238 lie, med Fader og Moder o. s. · v. / Gud gjorde det saaledes deels af Kjerlighed,
Oi4, s. 216 s, at lide for Læren o. s. · v. / I » Christenhed« ere vi
Ded:50 Collin. / St af D. og D. M. o. s. · v. / i dybeste Ærbødighed / fra Forfatteren
Ded:72 Collin. / St af D. og D. M. o. s. · v. / i dybeste Ærbødighed / fra Udgiveren.
Oi1, s. 138 Gravens Fred o. s. v., o. s. · v. / Ikke sandt det virker? Og saa skal Du
KG, s. 209 d søger ikke sit Eget. / / · V. / Kjerlighed skjuler Syndernes Mangfoldighed.
Oi5, s. 234 amme Mening som Flokken o. s. · v. / Men det nye Testamentes Christendom er
Oi2, s. 161 ormastelighed o. s. v., o. s. · v. / Men forunderligt nok, Det, som der destoværre
BI, s. 338 ne Fløitetoner o. s. v. v. · v. / Men netop fordi det hele Anlæg ikke
SLV, s. 275 for Een med Silkeskoe o. s. · v. / Min Stemning er mig selv modbydelig;
TS, s. 64 adelighed for Sæderne o. s. · v. / Og det er ret heldigt, just den rette
CC:10 auxilium tempestivum. / Cap. · V. / Omnis enim pontifex ex hominibus captus
KK:1 hlischen Persönlichkeit. / · v. / Pfarrer Conradi. / ( Baurs Tidsskrift
CC:6 psum et qui te audiunt. / Cap. · V. / Presbyterem ne objurges sed cohortare
EE1, s. 192 n Aarsag er, som tvang o. s. · v. / saa maa man vel vogte sig for at troe,
AE, s. 44 m af 1800 Aars Meninger o. s. · v. / Saaledes experimenterende hævede Smulerne
PS, note ledes f. Ex. Hovmod, Trods o. s. · v. / Sprogbrug viser det ogsaa, at al Forargelse
Oi4, s. 210 ristendom og Forlovelse o. s. · v. / Staten anderledes, den har faaet Christendom
AE, s. 324 tte: det er vanskeligt. O. s. · v. / Trods Anstrængelsen lønnes den
CT, s. 173 og de Uretfærdiges. / / · V. / Vi ere nu Frelsen nærmere –
KG, s. 9 lske de Mennesker, vi see. / / · V. / Vor Pligt at blive i Kjerlighedens Gjeld
AE, s. 34 edningschor til o. s. v. o. s. · v. / Wessel har sagt, at han holder sig udenfor
TS, s. 79 ostlernes Gjerninger / 1 Cap. · V. 1–12 / / Den første Beretning
TS, s. 95 ostlernes Gjerninger / 2 Cap. · V. 1–12 / / Og der Pintsefestens Dag
TS, s. 77 stlernes Gjerninger, / 1 Cap. · V. 1–12 / Denne hellige Lectie skrives
TS, s. 93 stlernes Gjerninger, / 2 Cap. · V. 1–12 / Denne hellige Lectie skrives
Papir 15 ttelsen af disse sidste Ord ( · v. 1.) synes det at være faldet Apostelen
NB11:179 byrd er større. Og nu i · v. 10 » Hvo som troer paa Guds Søn,
Papir 15 . Disse Ord maa forbindes med · v. 10 ( ινα γνωϱ.)
CC:8 octrinam salvatoris nostri dei · v. 10 honorent in omnibus. Apparuit enim gratia
Papir 15 dt og derfor Præteritum. / · v. 10. επ' εϱγο
Papir 15 ., συμμ.. / · v. 10. ινα tage Koppe, Rosenmüll.,
BI, s. 200 σταὶ ( · V. 101) bruges om hele Skolen, snart vil gribe
Papir 15 men uden Grund. / · v. 11. ϰατα πϱοϑεσιν
Papir 15 αϑα. – / · v. 11. Overgang. Omtalen om de store Velgjerninger,
BB:51 geneinrichtung in Deutschland · v. 11-14. Jahrhundert«, i v. Raumer
BI, note aaenstille og Stirren. / Smlgn. · V. 1178: / Φ: ϕοβεῖ
AE, s. 307 g ( f. Ex. Judiths Bog c. 10, · v. 11: » Og Judith gik ud, hun og hendes
JJ:1 mente, i Judiths Bog, Cap. 10, · V. 11: / » Og Judith gik ud, hun, og
Papir 15 var et Beviis for Guds Viisdom). / · v. 12 πϱοηλπιϰοτας.
NB12:20 keligt Sted er forresten Cap. 7. · v. 12 og 13. » der blev meget mumlet
Papir 15 ieste Goder vare blevne. / · v. 12. Χωϱις Χ.
JJ:108.a liver Blæst / Job. 28, 1-11. · v. 12. / Berlin d. 10. Mai 1843. /
FB, s. 177 n omkring hans Knæe ( cfr. · v. 1224). / Æsthetiken fordrede Aabenbarelse,
AE, s. 538 ere saa stærke som muligt. · V. 12: » der ere Gildinger, som have
Papir 15 af Gud som en evig. – / · v. 13. μη εγϰαϰειν
Papir 15 descendit«. – / · v. 13. πληϱωμα.
CC:8 et salvatoris nostri Jesu Chr · v. 13. qui dedit sese metipsum super nos ut
BI, s. 200 μους · V. 130), ja stundom bliver i den Grad stillestaaende
Papir 15 det nemlig det han har sagt i · v. 14, og det han nu siger i Slutningen af
Papir 15 igt med exspectare aliquem. / · v. 14. εις απολυτϱωςιν
Papir 16 / hvorledes forholder det sig med · V. 14. I Collegiet siges at Gud kan ikke tænkes
KK:7 n Messiæ Ankomst. – / · v. 14. P. gaaer over til den anden Deel. Jøderne
BI, note ades) bør have Prygl. Smlgn. · V. 1437: / ἐμοὶ μὲν,
BI, note en første Parabase. / Smlgn. · V. 1496: / ὅ τι ποιῶ;
Papir 15 Jøderne paa de Christne. / · v. 15 ϰαϑ' υμας
Papir 15 han nu siger i Slutningen af · v. 15 ganske er det samme. / v. 16. αποϰτεινας
Papir 15 or ikke Guder ( Gal IV, 8.) / · v. 15. ινα τους
KK:7 at hade«. – / · v. 15. Ex: 33, 19. Moses sibi expetit apparitionem
KK:7 λεειν ( · v. 15.); men idet han nu gaaer videre i sin
BI, note ϰίας. / · V. 1503: / ἀεϱοβατῶ,
2T43, s. 42 mine elskelige Brødre ( · V. 16); vi tør da sætte vor Lid til,
Papir 15 v. 15 ganske er det samme. / · v. 16. αποϰτεινας
Papir 15 t, ut anima corpus. – / · v. 16. επιχοϱηγια.
KK:7 וּם Gjengjeldelse. / · v. 16. בְכוּרִים‎
KK:7 אשִית / · v. 17. εϰϰλαω defringo,
Papir 15 r Sted blandt Eder. – / · v. 17. πατηϱ της
Papir 15 οξος. / · v. 17. σοϕια maa her
KK:7 ke Sprogbrug berettiger til. / · v. 17. הֶעֱמַדְתִךָ
BI, s. 204 Nævenyttige ( smlgn. · V. 177 ff.). Ogsaa de Naturbetragtninger,
BI, note ϱεῦ, V. 359. / · V. 177: / Μ. ϰατὰ τῆς
Papir 15 et sensu malo scurrilitas. / · v. 18 ϰαι μη μεϑυσϰεςϑε
KK:7.c / Derfor falder det i to Stykker · v. 18 μη ουϰ ηϰουσαν?
Papir 29 כֵן. / · v. 18 μου er tilsat i LXX. /
Papir 15 Det Sidste er det bedste. / · v. 18. εν αγαπῃ
Papir 15 . finde en Hebraismus deri. / · v. 18. ο πλουτος
Papir 15 om den practiske Dygtighed. / · v. 18. πεϕωτι
EE1, s. 272 . / Cfr. Aristophanis Plutus · v. 189 sqq. / Chremylos. / ...... an Allem
Papir 15 nexum juncturarum. – / · v. 19 απηλγηϰοτες
KK:7.c kke jo; thi det var bekjendt nok. · v. 19 μη Ιςϱαηλ
Papir 15 μενων. / · v. 19. ινα πληϱωϑητε
KK:7 v. 35 Hiob 41, 3. / / C: XII / · v. 19. לְחֵמָה‎
KK:7 ϕϑασε. / · v. 19. Her mangler Objektet for εγνω,
BI ple i naturvidenskabelig Henseende · V. 192: οὗτοι δ'
KK:7 me adorent. – / / XV. / · v. 2. πλησιον
KK:7 שָאַל / · v. 2. סוֹרֵר‎
Papir 452.a fE 595 i Mynsters Tillæg. · v. 2. / at være baaret af eller befordre
Papir 15 delsen med Chr:. / Caput 3. / · v. 2. Efter Affattelsen af disse sidste Ord
Papir 29 ου er tilsat i LXX. / · v. 20 επιϕανη
KK:7 ם‎ לִי / · v. 20 cfr Prov: 25, 21-22. / / Cap. XIII.
GG:2 ller ei nogen naturlig Overgang til · V. 20, hvorimod under denne Antagelse V. 20-24
Papir 7.c 3die Decemb: 1833. / 19. / NB. / · v. 20. / det jo netop anføres som noget
KK:7 η modo h: l: nominatur. / · v. 20. respicitur Gen: 3, 15: tu mordebis
GG:2 20, hvorimod under denne Antagelse · V. 20-24 bliver en alvorligere Gjennemførelse
Papir 15 ds Kjerlighed ( Rom. 5, 8). / · v. 21. εν ϰυϱιῳ.
Papir 29 ֹרָא. / · v. 21. Rom X, 13. / Psl. 16, 8. af de Ældre
KK:7 פְךָ) / · v. 21. Timotheus et Sosipatrus cfr Act. 20,
BI, s. 202 μάϑϱα · V. 218), til ikke liden Forundring for Strepsiades.
KK:7 חֹמֶר / · v. 22 ϰατηϱτιςμενα.
KK:7 . Gud havde med Langmodighed ( · v. 22) taalt hans Opsætssighed. Men af
BI, note έϱα. / Smlgn. · V. 227: / Σ: οὐ γὰϱ
EE:13 enheden selv. cfr Exod. 33, 20-23. · v. 22: Wenn den nun meine Herrlichkeit vorüber
AE, s. 538 or Himmeriges Skyld.« · V. 24 » det er lettere, at en Kameel
AE, s. 538 a forfærdede, at de sige ( · v. 25): » hvo kan da blive salig?«
KK:7 egnede til«. – / · v. 25. At in illo loco Hoseæ non sermo
Papir 29 han haaber ikke at døe. / · v. 26 γλωσσα כְבוֹדִי
Papir 15 ְשָה. / · v. 26. ο ἡλιος
KK:7 ske og at forbarme sig over. / · v. 26. Stedet refererer sig ligeledes som
BI, note ke hertil; thi Socrates lover ( · V. 260): / λέγειν
Papir 4:1 Hierosolymæ. Nexus inter · v. 27 et 28 ita constituendus videtur, αμην
3T44, s. 279 t ham af Himmelen« ( · V. 27). Dette er Ordet, hvormed han dømmer
KK:7 קְרָא / · v. 27. Non loquitur propheta de tempore Messiano
AE, s. 538 ret herpaa, tales der atter i · v. 29 om Deres Løn, som have forladt Huus
3T44, s. 279 de er fuldkommen« ( · V. 29). Da besinder han sig paa sig selv,
KK:7 en fremskynde ell. beslutte. / · v. 29. Sermo est in textu heb: de bello aliquo,
NB9:63 oene, oversat af Tieck i samtlige · V. 2det Bind p. 371 første Spalte i en
CC:8 ationem salvatoris nostri dei. · v. 3) Tito genuino filio secundum communem
KK:7 ola ad Romanos. / / Cap. IX. / · v. 3. αναϑεμα
Papir 15 e godtgjøre. / 2d Caput. / · v. 3. τεϰνα ϕ
Not10:2 1839. / / Oedipos Kolonæus / · v. 308            Antigone. / Ich
BI, note s Gaver svarende hertil. Smlgn. · V. 316: / ἥϰιστ',
EE1, s. 45 ner i Aristophanes: Ridderen. · v. 32 o. fl.: / Δημοσϑενης.
Papir 29 Forfatteren Pseudo-Esaias. / · v. 33 i Texten: men han er taget fra Angst
KK:7 הֹוָה / · v. 33. hæc verba nusquam leguntur in V.
KK:7 ְ ell: אֶל / · v. 33. i Sohar forekommer et lignende Udtryk:
BI, s. 185 Taage, Dug og Røg ( smlgn. · V. 330). Men som deres Indholdsløshed viser
BI, note tegne som Hvirvelvind. / Smlgn. · V. 331: / οὐ γὰϱ
KK:7 ɔ: Viisdoms Dybde. / · v. 35 Hiob 41, 3. / / C: XII / v. 19. לְחֵמָה‎
BI, s. 185 tage de Skikkelse af en Ulv ( · V. 350. 51. 52). Thi uagtet dette beskrives
BI, note εϱεῦ, · V. 359. / V. 177: / Μ. ϰατὰ
BI, note en har ved sit Udløb. / Cfr. · V. 360. / Χοϱός:
BI, note ighed, fortjener at paaagtes. / · V. 368 ff., hvor Socrates forklarer, hvorledes
Brev 267 lk, dette nemlig at Livius · V. 37 giver det følgende træffende Skudsmaal,
BI, note egne, og Strepsiades forsikkrer · V. 373: / ϰαίτοι
NB10:176 or han ikke toer sig først ( · v. 38.) – og deraf tager Χstus
Papir 251 g ved nærmere Eftersyn. · v. 39 ( μητι δυ
Papir 251 om Holdt et Øieblik ved · v. 39 og bemærker, at Chr: talte i Parabler.
CC:8 ro Jesu Chr:, servatore nostro · v. 4 / Ideo te in Creta reliqui ut, quæ
IC, s. 103 r de skulle vente en Anden. ( · V. 4). Og Jesus svarede og sagde til dem:
Papir 15 rum diem proferre. / Cap 5. / · v. 4. ευτϱαπελια
Papir 15 . Navn blandt Folkeslagene. / · v. 4. πϱος ὁ med
KK:7 ַד / / Cap. XIV. / · v. 4. עָמַד‎ נָפַל
CC:8 nes amor servatoris nostri dei · v. 4. non ex operibus, quæ sunt in justitia,
Papir 251 de selv optage det i sig. · V. 40 synes ikke rigtigt at passe; men det
Papir 251 ν), og det følgende · v. 41 ( ϰαϱϕος)
Oi10, s. 396 re af Mennesker«, · v. 41, eller at tage Ære af hverandre taler
TAF, s. 291 Evangelium noget tidligere ( · V. 42 Slutning) taler Christus om to Skyldnere,
BI, note g den objective Side, at antage · V. 424: τὸ Χάος
Papir 29 taget som et nomen proprium. · v. 43. de to Leed ere ombyttede; thi i Texten
Oi10, s. 396 af den eneste Gud« · v. 44) den Art Lidenskab forekommer slet ikke
NB10:176 ver Pharisæerne. Og da saa ( · v. 45) een af de Lovkyndige siger: Mester,
NB10:176 / Luc: XI, 38. 39. – cfr · v. 45. Det er dog virkelig som en Uhøflighed
NB10:176 Tordentale over de Lovkyndige ( · v. 46 o: fl.). / Dette er et Bidrag til at
Papir 251 ειοι ( · v. 48.). I 6 Cap: /
BI, note ndighed, baseret paa Sproget. / · V. 482 og 486. / Derfor svarer ogsaa Frugten
BI, note ς· / Smlgn. · V. 497: / ΣΩ. ἴϑι
NB4:148 r saare ydmyget. / Brorson No 70 · v. 5 / / At Himlen er mit Øiemeed, /
NB14:96 dens Glæde ved Sagtmodighed ( · v. 5). Den skjønneste Glæde. / 2) Sorgløshedens
Papir 15 ensyn hvorpaa ɔ: hvoraf / · v. 5. τοις υιοις
Papir 15 r Tilstand bevidst. – / · v. 5. ( χαϱιτι
NB9:70.a Vælde o: D. / Brorson No 168 · v. 5. / Af Kirketidende ( for 2 Febr. 49)
KK:7 וּש. / / Cap. X. / · v. 5. Lev: 18, 5. αυτα ɔ:
NB14:96 de ( v. 6.) i Bønnen ( · v. 6). Den saligste Glæde. / 3) Den Glæde,
CC:8 Jesum Chr: servatorem nostrum · v. 6, ut justificati gratia ejus hæredes
Papir 15 noget forud for hverandre. / · v. 6. εν τω Χϱ.
NB10:66 . / I evangelisk Psalmebog No 5, · v. 6. staaer: / Propheterne kundgjorde Dig,
NB14:96 Sorgløshedens Glæde ( · v. 6.) i Bønnen ( v. 6). Den saligste Glæde.
BI, note rge ved de samme Magter, smlgn. · V. 627: μὰ τὴν
NB12:65 me aus dem Heiligthum« / · v. 63. ( p. 515 i min Udgave af Tersteegens
BI, note f han hidtil Intet har lært. · V. 637: / ἄγε δή,
IC, s. 107 r dette Eder? ( 61) 62. Og af · V. 66 sees, at fra den Tid traadte mange af
FB, s. 151 fagre Kinder, lysegule Haar ( · v. 687.). Og Datteren skal røre ham ved
F , de dagligdags. / Cfr. Baggesen S. · V. 6te B. p. 143. / Efterskrift / Det behøves
DS, s. 151 atter. / 1. / 1 Peders IV Cap · v. 7. / 1 Pet. IV Cap. v. 7. Værer derfor
DS, s. 152 IV Cap v. 7. / 1 Pet. IV Cap. · v. 7. Værer derfor ædrue. / At blive
BI, note εῖς. / Smlgn. · V. 700. Choret taler til Strepsiades: / ϕϱόντιζε
BI, note n Speculation til slet Intet. / · V. 717: ϰαὶ πῶς?
BI, note , men ikke løser det. Smlgn. · V. 743: / ἔχ' ἄτϱέμα·
Papir 4:1 ––– / / 750 / · v. 751 † Herodes / / Men nu er det bekjendt,
Papir 15 gsaa ville erindre sig det. / · v. 8. σεσωςμενοι.
BI, note , som man siger, Strepsiades. / · V. 810 Χοϱος: / σὺ
Not10:3 s, Ismenes Haupt. / Antigone. / · v. 844. Nicht unter Menschen, nicht unter
BI, note nu hans Alderdomssvaghed Skyld · V. 855), og det uagtet han havde mistet baade
BI, note t baade sin Kappe og sine Sko ( · V. 857. Σ: ἀλλ'
Not10:6 tuationen selv endog reflekteret · v. 878. 879. / Philoktet staaer saa vel paa
BI, note Alt maa lære det slette. See · V. 882: / ὅπως δ'
Papir 15 orum Dei. – / Cap. 4. / · v. 9. ϰατωτεϱα
KK:7 v: 25, 21-22. / / Cap. XIII. / · v. 9. / תִנְאָף‎
KK:7 ְהוֹם / · v. 9. 10. Vant til den heb: Paralellismus
KK:7 æver Modtagelsen. – / · v. 9. istedetfor ϰατα τον
BI, s. 183 ήϱιον · V. 94) af, var ved sin Uhensigtsmæssighed
Not10:5 lgelse. – / Philoktetes. / · v. 96.            Odysseus / Mir,
BB:2.a la littérature provencales · v. A.W. v. Schlegel; Rochegude ( fordum Contraadmiral)
CT, s. 129 t, Kundskab, Evne, Gave o. s. · v. aandelige Goder. Men her gjælder det
Not2:2 el mit Gesang in zwei Akten. · v. Adolph Baüerle. Wien. 1819. 8. / Faust
NB24:77 fr Erasmus Rotterdams Leben · v. Adolph Müller Hamburg 1828 p. 115 ø.)
JJ:203 e Folk Sandsynligheden o. s. · v. af en Aabenbaring, men stoppe Munden paa
NB16:88 er ¼ ⅓ ⅔ o: s: · v. af sin Kraft paa systematisk at modarbeide
Not1:9.2 irken. / ratio fidei ad Carolum · V. af Zwingli; confessio tetrapolitana ( Strasburg,
BI, s. 104 Aarstider og Veirliget o. s. · v. afhænge ogsaa af Kjærligheds-Yttringer;
LA, s. 57 den, som ikke er i den o. s. · v. Ak, nei denne Læserens Høflighed
PS om: til en vis Grad o. s. v. o. s. · v. Al slig umenneskelig Dybsindighed fører
EE1, s. 369 der er Major o. s. v. o. s. · v. alle slige Offentligheder ere Kjærlighedens
AE, s. 34 des de lærde Forskere o. s. · v. Alle synes at befinde sig vel, de blive
AE, s. 113 rdigt mere end eengang o. s. · v. Alt dette er i Grunden ofte nok sagt, men
EE1, s. 340 ns og Ænder, Gæs o. s. · v. Alt dette forarger Cordelia. Hvad jeg egentlig
AE, s. 511 orstaaelighed med Andet o. s. · v. Alt dette, som Ironien har at opsnuse og
SLV, s. 449 ertet og separatistisk o. s. · v. altsaa at alle disse Enkelte forhindre
LA, s. 83 g kaster ham til Jorden o. s. · v. Altsaa Hævnerne udviklede den samme
Papir 1:1 . En Fransiskaner Augustinus · v. Alveld vilde ved allehaande tydske og latinske
Papir 1:1 Prof: i Wittemberg, Nicolaus · v. Amsdorf, Petrus v. Schwaben, en dansk Adelsmand,
Papir 1:1 it einer Vorrede an Nicolaus · v. Amsdorf. pag. 156. han siger, at Paven
NB23:190 n eller Verdens Dannelse. / Joh · V. Andreä taler etsteds om, at det sætter
SLV, s. 315 , ellers vilde jeg det o. s. · v. Angeren pleier at kjendes paa een Ting,
BA, s. 316 ( det Dæmoniske). / / Caput · V. Angest som frelsende ved Troen. / Indledning
AE, s. 273 tik, Humor, Begeistring o. s. · v. ansees af Docenter for noget Underordnet,
Oi1, s. 138 eel, de Fornemmes Gunst o. s. · v. ansees for Noget, som da Ingen kunde falde
BI, s. 65 lud, quod est apud Hegelium. / · V. Apologia Socratis, quam exhibuit Plato,
EE1, s. 103 liver en ganske anden. Achim · v. Arnim taler etsteds om en Forfører i
BB:12 iner Vorrede von Ludvig Achim · v. Arnim. Berlin 1808. 8. / 51. Life and Death
EE1, s. 78 i en Fortælling af Achim · v. Arnim: » Wir Presbyterianer halten
AA:56 denne Tid læst Adskilligt af A: · v. Arnim; blandt andet » Armuth, Reichthum,
EE:178 nde Øine, Alrunen i Achim · v. Arnims Novelle var i Besiddelse af, sad
BA, s. 327 e, om den hellige Skrift o. s. · v. Arvesynden skal derfor Dogmatiken ikke
Oi4, s. 206 k Gudstjeneste o. s. v. o. s. · v. at det vilde hjælpe. / Forgjeves; thi
BA, s. 449 n Theater-Præstation o. s. · v. At dette skeer saaledes, opdager Ironien,
AE, s. 126 or higende, ønskende o. s. · v. at forsøge sig i det qvantiterende Andet.
G, s. 34 undre, lee, blive rørt o. s. · v. At see en Posse er for den Dannede ligesom
SFV, s. 61 temninger, Følelser o. s. · v. at see ganske nær ved, Øvelse i at
Papir 22:3 Usteri / Vel paastaaer · v. B, at det Onde er ældre end Msk; men
AE, s. 515 l sine Evner, sine Feil o. s. · v. baade er ham den tjenligste og forsaavidt
BB:15 om de 3 Arter Tragoedier. / I Fr: · v. Baader Fermenta cognitionis findes enkelte
AE, s. 53 fra hiin evige Salighed o. s. · v. Bag denne uhyre Slagorden ( af Millioner
JJ:291 g ikke husker feil er det i Minna · v. Barnhelm, at Lessing lader een af Personerne
DD:1 für spekulative Theologie · v. Bauer. Zweites Bandes erstes Heft) p. 1.
F, s. 481 s bekjendte Retskaffenhed o. s. · v. befandtes han dog ikke paa en Verts Guldvægt
BI, s. 262 t Sande, det Skjønne o. s. · v. begrændsede sig selv i uendelig Negativitet.
Brev 204 vn / H. Lund. Underlæge · v. Beleiringstrainet. – / Hørup.
Brev 205 vn / H. Lund. Underlæge · v. Beleiringstrainet. / Tirsdag. / Kjere Henrich!
Not2:2 st Oper in vier Aufzügen · v. Bernard. Musik v. Spohr. / Fausto, opera
NB23:65 / Franklins Liv og Skrifter · v. Binzer 1 D. p. 154. / Verdens-Klogskab
NB23:79 ph ( i en Note Leben und S. · v. Binzer 1ste D. p. 179): at denne Behandling
NB23:64 o: s: v: ( hans Liv og Skrifter · v. Binzer 2den Deel p. 165 o: fl.) taler han
NB23:71 lin ( i hans Leben und Schriften · v. Binzer 2den Deel) omtaler en Sekt: Dunkers,
NB23:80 Weg zum Wohlstand. Leben u. Sch. · v. Binzer 4d B. p. 95). indeholder meget gode
NB23:75 . / Franklin / ( Leben und Schr. · v. Binzer 4d Bind p. 4 Der Rummeltopf No 1.)
Oi5, s. 236 el-Dangel, Titler, Rang o. s. · v. blev christelig – og Præsten (
AE, s. 59 exelererne i Forgaarden o. s. · v. bleve forjagne som Vanhellige) vilde i
EE2, s. 177 Rigdom, Hæder, Adel o. s. · v. bliver gjort til Livets Opgave og dets
EE1, s. 417 Hemmelighed, en Vocal o. s. · v. blot Væren for Andet. Deraf lader det
YDR, note hers Ægteskab med Katharina · v. Bora – thi med Luther, nei med Luther
NB24:75 rnal. / Luther – Catharina · v. Bora. / / Egl. hvad man kalder forelsket,
Ded:5 ofessor Boiesen / Til / Hr. Rector · V. Borgen / Til / S. T. Høiærværdige
BB:2 . » Wenn schon Guiraut · v. Borneil von großen Angelegenheiten,
Not13:3 / Darvin Zoonomie übersetzt · v. Brandis. I det Værk findes barokke men
SLV, s. 429 k som skulde den lig Hermann · v. Bremenfeldt afsted for at hvidske Gud i
SLV, s. 429 r det ikke ogsaa, at Hermann · v. Bremenfeldt ikke fik talt med Churfyrsten
Brev 235 det gaaer mig som Hermann · v. Bremenfeldt, der har styret sig indtil
NB27:75 rakter des Dr. Bateman, a. d. E. · v. Bresler. Bogen haves i Athenæum) men
BB:22 es Arztes. aus dem Englischen · v. C Jürgens, 3 Dele Brunswig 1833. Man
Not2:2 ußscene des ersten Theils · v. C. F. G. G–l. Leipzig. 1831. 8. /
BB:12 Schlusscene des ersten Theils · v. C. J. G. G–l. Leipzig 1831. 8. /
BB:2 f den lavere Adel som: Guillem · v. Cabestaing, Pons v. Capdueil, Peurol, Rambaut
BB:2 m: Guillem v. Cabestaing, Pons · v. Capdueil, Peurol, Rambaut v. Vaqueiras
BB:2 iraut Riquier an den König · v. Castilien ( Alfons X des Dichters Gönner)
Oi6, s. 264 aa en Slægt« o. s. · v. cfr. » Dette skal siges«.
AE, s. 347 ufuldkomnere Opfattelse o. s. · v. Christendommen bliver et Moment, et maaskee
Not3:17 nd ungarischen Nationalgesichter · v. Clemens Brentano. Zwei Novellen. Berlin
Not1:9 g miraculosa. / 3. concursus · v. cooperatio ɔ: influxus in actiones
Papir 1:2 Juni henimod Aften kom Carl · V. d. 25 Juni Kl. 3 Eftermid: forsamledes
SLV, s. 301 ige i deres Opfattelse o. s. · v. Da have Guderne bedre forstaaet Ordet om
EE2, note Tjener, en Husholderske o. s. · v. De ere Herskabets personificerede Luner
BA, s. 383 ehøvet Mad og Drikke o. s. · v. Den generiske Differents er sat i Uskyldigheden,
BA, s. 397 ie, Galimathias, Phrase o. s. · v. Den kan eie Sandheden, men vel at mærke
EE1, s. 58 ssisk Digter, Kunstner o. s. · v. Den samme Individualitet kan have frembragt
BI, s. 250 t, dettes Vilkaar, Lyst o. s. · v. Den sidste Udvei greb Sophisterne. Den
BI, s. 272 hører Hjerte, Gemyt o. s. · v. Der er altsaa to Sider: det Almene og den
SD, s. 163 r, han bærer sig ad o. s. · v. Der er nemlig i al Dunkelhed og Uvidenhed
AE, s. 544 kelse, Sorgen i Øiet o. s. · v. Der er slet ikke noget comisk i, at en
Not3:14 ben v. Friederich. Heinrich · v. der Hagen. 1ster Band.      Prenzlau
Papir 39 ngen und Märchen v. F.H. · v. der Hagen. 2ter B. p. 167 o: f: / Feb.
BB:13 ärchen: herausgegeben v. F. H: · v. der Hagen. Prenzlau 1825«, jeg
Papir 202 cfr fE Historien om Virgilius i · v. der Hagens Märchen 1ste Bind. / d.
SD, s. 171 d Evner, hvad Talenter o. s. · v. der kan være givet ham, alt Dette overtager
NB23:220 aledes Ullmann Reformation · v. der Reformation B 1 Vorr. XIII: die Reformation
BA, s. 441 sine foldede Hænder o. s. · v. Derfor er en saadan Individualitet saa
SLV, s. 226 er mærkværdigt, o. s. · v. Derpaa converserede jeg den ærede Familie
FB, s. 183 rt vil glemme denne Sag o. s. · v. Dersom derimod Himlens Villie ikke var
LA, s. 67 er, Hensyns-Beregninger o. s. · v. Dersom det kunde antages, at en heel Generation
AE, s. 375 apserie, Formastelighed o. s. · v. Dersom Gud i sin Ophøiethed vilde sige
Papir 142 ificeres denne Ikke-Indgaaen med · V. derved, at man bryder sig Pokker om den,
Oi7, s. 304 og Moder, sit eget Barn o. s. · v. Det at blive Christen i det nye Testamentes
AE, s. 328 æbet, at nu virkelig o. s. · v. Det at Job troede, for at tage dette Exempel,
EE2, s. 225 n, i Andres Indflydelse o. s. · v. Det er Altsammen Noget, Du meget godt kjender
AE, s. 328 r vist, at han virkelig o. s. · v. Det er i al Evighed usandt, at Nogen er
JJ:139 vs-Eventyr, Tjenestepigerne o. s. · v. Det er overhovedet mærkeligt, hvilken
AE, s. 379 live udskjeldt i Bladet o. s. · v. Det er virkeligt sørgeligt, at Middelalderens
EE2, s. 35 ret anstændigt Parti o. s. · v. Det Evige, der, som allerede ovenfor er
SLV, s. 317 ster, men ogsaa Enhver o. s. · v. Det gaaer jo charmant! Ikke blot vi Præster.
SLV, s. 357 nkes uden Agtelse saa o. s. · v. Det kan som Du seer gjøres paa begge
JJ:127 vn, et Vandsprings Pladsken o. s. · v. Det lod sig bruge. ( Der fortælles,
AE, s. 491 ærdighed, Kundskaber o. s. · v. Det ringeste Menneske kan forholde sig
EE2, s. 33 eligt, maaskee, maaskee o. s. · v. Det sympathetiske Tungsind er smerteligere
SLV, s. 314 disse eensomme Steder o. s. · v. Det var dog vel muligt, at Røveren vilde
NB11:165 t jeg er en Bedrager o: s: · v. Det vil sige Auctoritet forholder sig til
LA, s. 95 et kom til at lee deraf o. s. · v. Det vilde jo rigtignok være Synd og
EE1, s. 102 er en ualmindelig Pige o. s. · v. Dette er Alt skudt forbi. Hun er ham farlig,
AE, note til de Helliges Autoritet o. s. · v. Dette er en Illusion; thi Dialektiken vender
SLV, s. 408 viis ikke paa eengang) o. s. · v. Dette er netop Ufuldkommenheden ved det
SD, s. 173 en Gang, hvor skjøn o. s. · v. Dette fuimus, som saa ofte høres af
EE2, s. 140 t i det foregaaende Aar o. s. · v. Dette har nu ogsaa paa en skjøn Maade
BI, s. 345 f Intet, hans Forsoning o. s. · v. Dette Parti har Hegel omhyggeligen behandlet,
SD t forstaae, dens Oprindelse o. s. · v. Dette vil sige, selv om Synd er Uvidenhed
EE2, s. 86 gen, der tager imod dem o. s. · v. Dette viser tilstrækkeligt, at de egentlig
DD:40 Citat af Luthers Tischreden i · v. Dobeneck ( : des deutschen Mittelalters
TSA, s. 107 Opvækkelsens Spring o. s. · v. Dog alt Sligt er mindre vigtigt, om det
BA, note ngest, Vrede, Qval, Liden o. s. · v. Dog bør man altid forholde sig lidt
PS, s. 246 er ere en stor Generals o. s. · v. Dog mellem Guden og hans Gjerninger er
TSA, note lers religiösen Schriften, · v. Dr. A. Gebauer. Stuttgart 1846. Pag. 34.
BOA, note ilers religiösen Schriften · v. Dr. A. Gebauer. Stuttgart. 1846. p. 34.35.
JJ:127 as, eine historische Untersuchung · v. Dr. Frandsen«, i Altona ( Altona
JJ:337 männer aus arabischen Qvellen · v. Dr. G. Weil, Frankfurt a.M. 1845«
Not4:46 nd spekulative Theologie. / · v. Dr. J.H. Fichte. / Ersten Bandes erstes
Not4:46 ung des Hegelschen Systemes · v. Dr. Julius Schaller. Leipzig 1837.8.«,
Papir 409:2 h deutscher Beredsamkeit · v. Dr. O.L.B. Wolff. Leipzig. Weber. 1845.
DD:23 n aus dem Englischen übersetzt · v. Dr. O.L.B. Wolff. Weimar. 1828. 2 Th. /
Not2:2 iß der Faustischen Fabel. · v. Dr. Rosenkrantz. 1829. 8. – /
BB:17 Auswahl deutscher Gedichte · v. Dr: K. E. P. Wackernagel Berlin 1836 zweite
EE2, s. 157 ger Du med et Broderkys o. s. · v. Du selv er Ingenting, en gaadefuld Skikkelse,
LF, s. 26 i spændt Uvirksomhed o. s. · v. Du veed ogsaa, at der i den samme Verden
KK:9 nd erlaütert herausgegeben · v. E. Münch. Stuttgart. 1838. –.
NB24:50 tale Noget derom. / Dette passer · V. egl. ikke paa. / Men det er yderst Uforsvarligt.
NB29:93 er naar hun siger til Johan · v. Ehrenpreis: tael i den høie Stiil. Det
BA er, om Een fødes vanskabt o. s. · v. Ei heller skal der være Tale om at tilveiebringe
EE:53.a stische Nacht vom mir? – / · v. Eichendorf: Dichter und ihre Gesellen p.
Not3:17 um Nichts. von Joseph Freiherren · v. Eichendorff und: Die mehreren Wehmüller
Papir 231 oratus. / Krieg den Philistern / · v. Eichendorff. Berlin 1824. / p. 62 Narr:
NB7:103 ham, om det var Overilelse o: s: · v. ell. ikke, men den forstaaer ham. Men at
Papir 556 ille Biskop Mynster som S: · V. en af den hellige Kjæde – naar
AE, s. 11 , lade Angrebet ulæst o. s. · v. En Anerkjendelse er derimod mere mislig.
F, s. 471 Broderie, til Krøller o. s. · v. En Forfatters Stilling kan neppe være
BI, s. 295 pot, Satire, Persiflage o. s. · v. En Lighed har den naturligviis hermed,
BI, s. 291 rrefesten, Paaskelatter o. s. · v. En lignende Følelse laae til Grund for
Oi8, s. 367 han narrer mig« o. s. · v. En meget fornem Mand vil det allerede falde
G, s. 32 ængstede Pige o. s. v. o. s. · v. En Røver har jo hjemme i de skumle Skove.
TS, s. 59 ngen Mening har« o. s. · v. En Saadan kommer saa ikke i den Forlegenhed
SFV, s. 31 ns Underviisning, Viden o. s. · v. En saadan Lærer kan i at lære egentlig
Oi2, s. 163 erdslige Cancelliraader o. s. · v. en uhyre Øienforblindelse, der ikke
IC, s. 51 være døv og blind o. s. · v. end at hjælpes paa den Maade. / »
AE, s. 225 re, Navns-Underskrift o. s. · v. er at have antaget Sandheden. Akkurat ligesaa
AE, s. 430 dker, som Linie-Dandser o. s. · v. er det høieste Udtryk for Guds-Forholdet,
EE1, s. 248 tig Huusmoder o. s. v. o. s. · v. Er dette Meningen, saa forvandles den første
SLV, s. 101 l, at være lykkelig o. s. · v. er Fortabelse, naar denne Lykke er baseret
Oi7, s. 293 hore, bagtale, fraadse o. s. · v. er Gud imod: den officielle Christendom
SFV, s. 101 Løn, Magt, Ære, o. s. · v. er ikke forbundet med dens rette Anvendelse;
SD, s. 210 terni, æterno modo o. s. · v. er jo det Spatierende slet ikke til, derfor
BI, s. 107 traa, Trang, Længsel o. s. · v. er Kjærlighedens uendelige Subjectivering,
AE, s. 525 n til en evig Gudvorden o. s. · v. er kun Udflugter og Spil med Ord. Endnu
BI, note komst, Historie, Forhold o. s. · v. er man som oftest aldeles uvidende om.
KG, s. 48 age sig Noget for nær o. s. · v. Er og vel en saadan kummerlig Kløgt,
Oi2, s. 151 Brolægning o. s. v. o. s. · v. er ogsaa: en evig Salighed hisset, en Fornødenhed,
Oi7, s. 282 Statskirke, Folkekirke o. s. · v. er paa Indbildningskraftens Afstand fra
AE, s. 384 Gjerrighed, Misundelse o. s. · v. er saaledes væsentligt Galskab, thi
BA, s. 430 et Blik i Forbigaaende o. s. · v. er tilstrækkeligt til, at hiint forfærdelige,
NB11:20 at blive slaaet ihjel o: s: · v. er væsentlig Hypochondrie, og dog Noget,
Oi8, s. 350 s. v. o. s. v. o. s. v. o. s. · v. er, ifølge Jesu Christi Dom, Hykleri
BA ghed, Hysterie, Hypochondrie o. s. · v. ere alle Nuancer heraf, eller kunne være
AE, note n foregaaer, Omgivelserne o. s. · v. ere anderledes. Men at skrive Valborg,
BI, s. 118 Besindighed og Fromhed o. s. · v. ere Dele af Dyden eller kun Navne paa een
EE1, s. 351 et indtagende Væsen o. s. · v. ere gode Midler. Man kan ogsaa gjøre
BI, s. 106 s. v. Men Attraa, Trang o. s. · v. ere Intet. Vi see nu Methoden. Kjærligheden
JJ:356 mere vilde gjøre Gjestebud, og · V. Eremita, at han aldrig mere vilde beundre
AE tragi-comisk interesseret Vidne i · V. Eremitas og andre Pseudonymers Frembringelser.
BB:14 Räthselspiel zwischen Wolfram · v. Eschenbach und Klinsor« udenfor
Not11:9 han i 2d Udgave af Kritik d. r. · V. et Forsvar. Det var et Misgreb. K: var
AE, s. 222 e Mænder gjorde det, o. s. · v. Et saadant Menneske kunde maaskee vide
PS de Samtidiges Paalidelighed o. s. · v. Ethvert historisk Faktum er kun et relativt
SFV, s. 102 de Forsamling« o. s. · v. Ethvert Oprør i Videnskab – mod
KK:7 αω defringo, abscindo · v. exscindo. / Es. 59, 20. גוֹאֵל‎
BB:13 gen und Märchen: herausgegeben · v. F. H: v. der Hagen. Prenzlau 1825«,
Papir 39 ählungen und Märchen · v. F.H. v. der Hagen. 2ter B. p. 167 o: f:
AE, s. 191 ghed, Ære, gode Dage o. s. · v. Fattede allerede Socrates Misligheden ved
BB:12 eine Geschichte der Dichtung · v. Faust, ob sie aber erschienen, ist uns
BB:12 rze Anzeige über die Sage · v. Faust. / Die Angabe, es solle in der Wiener
BB:12 z ein extemporirtes Stück · v. Faust. Theater Journal für Deutschland
Papir 1:1 fra Churfyrsten nemlig Phil: · v. Feilitsch og Johan Rühel. Ved dette
EE2, s. 121 ndsaae man let« o. s. · v. Fik Du nu det Menneske, Du havde henvendt
AE, s. 359 rhed med al dens Attraa o. s. · v. Finder han et eneste fast Punkt, en Forhærdelse,
EE:28.1 der komischen Literatur« · v. Flögel, 1. B., S. 50). / d. 21 Feb:
EE1, s. 361 har vist elsket før o. s. · v. For det Andet er det en god Gjerning, jeg
BA, note en i Schelling, at Angest o. s. · v. fornemlig betegner Guddommens Lidelser
EE2, s. 35 eelse i det sociale Liv o. s. · v. Forsaavidt den har neutraliseret det Sandselige
EE2, s. 178 jage, eller holde Heste o. s. · v. Forsaavidt denne Livs-Anskuelse adsplitter
FB, s. 161 , Idiosynkrasi, vapeurs o. s. · v. Forsaavidt kan Philosophien have Ret i,
SLV, s. 153 mod, kritisk Udslæt o. s. · v. fortæres, og i Beslutningen er Ægtemanden
IC mænd og Borgere, Spottere o. s. · v. forudsagde. Og som det senere spottende
Papir 4:1 ֶב lacus torcularis · v. fovea, in quam excipiebatur succus. /
FF:134 . / Die Ironien in den Reden Jesu · v. Fr: Joseph Grulich Leipzig 1838. / himmelske
AE, s. 248 af Genie, Talent, Gave o. s. · v. Fra Evighed er dog vel Ingen ordineret,
Not2:2 im März. 1831. Die Musik · v. Fräulein Louise Bertin. / forskjellige
Not3:14 d Märchen herausgegeben · v. Friederich. Heinrich v. der Hagen. 1ster
BB:2 lichen Werken derselben dargestellt · v. Friedrich Diez. Zwickau 1826. / Erster
BB:2.b hern Kenntniß des Mittelalters · v. Friedrich Diez. Zwickau 1829. / cfr. Zumpts
SFV, s. 43 dets Smiger, Beundring o. s. · v. friste mig, nei der var jeg sikker. Skulde
IC, s. 118 ndom, den er jo tabelig o. s. · v. Først hvor Lidelsens Selvmodsigelse
SLV beundre, Intet at forvente o. s. · v. gaaer det negative Princip: Intet at angre,
KK:10 rarischer Einleitung herausgegeben · v. Genthe. Leipzig 1833. / Man seer af den
NB12:65 n Udgave af Tersteegens Skrifter · v. Georg Rapp, Essen 1841) / / Untreu und
NB19:26 eegen ( Auswahl seiner Schriften · v. Georg Rapp. Essen 1841.) p. 370 citerer
Not2:2 ng eine kleine Erzählung · v. Gerle. Im dritten Theile von des Verfassers
NB29:22 ertugelig sachsisk Minister · v. Gersdorff følgende Vers citeret af en
Oi4, s. 210 og Forlovelse o. s. v. o. s. · v. gjort eenstydigt. Og derfor har det ogsaa
AE, note e Vei og om Tilbagefaldet o. s. · v. Gjøres det til en let Sag at blive Troende
BB:12      Faust eine Tragoedie · v. Goethe. / Nach der zweiten Ausgabe vom
AE, s. 475 , om det er et Menneske o. s. · v. Gorgias lander nemlig med sin Opdagelse
BB:12 8. / 31. Faust eine Tragoedie · v. Göthe, fortgesetzt von J. D. Hofmann
Not13:23 dicee ubersetzt mit Anmerkungen · v. Gottscheden. 1763. Hanover und Leipzig.
Not2:1 Tragoedie in fünf Akten. · v. Grabbe. Frankfurt. 1829. 8. / Historisches
EE:89 r. – / cfr magyarische Sagen · v. Graf Mailath. p. 152. n. / d. 29 Mai 39.
BB:11.a ) cfr. Irische Elfenmärchen · v. Grimm. 1826 p. 25 o: fl: der kleine Sackpfeifer.
DD:153 første Korstog, at en Walther · v. Habennichts staaer i Spidsen for dem, kun
BB:12 ctor Faust eine Erzählung · v. Hamilton frei ubersetzt v. Mylius. Im zweiten
SFV ebestemmelsernes Absoluthed o. s. · v. han anlagde, var Gjennemsnittet af de Samtidige
3T44, s. 265 temt Væxt, Skabning o. s. · v. Han vilde da prøve om alt dette passede
AE, s. 193 turen, Verdenshistorien o. s. · v. Hans Fortjeneste var netop at flye denne
AE, s. 511 Brugen af Christi Navn o. s. · v. har faaet Christendommen skudt tilbage
Oi4, s. 216 e, at hade sig selv, o. s. · v. har han tillige Lidelsen ved Modsætnings-Forholdet
BA, s. 390 or ogsaa et Suk, et Ord o. s. · v. har Magt til at hjælpe Sjelen af med
BB:12 ein Schattenspiel mit Licht. · v. Harro Harring. Leipzig. 1831. 12. / 27.
IC, s. 206 ndet den, udgrundet den o. s. · v. Havde Christus saaledes været f. Ex.
Oi7, s. 295 ørn de skal« o. s. · v. Havde det virkelig været denne Enkeltes
JJ:169 ved at troe Udraab og Skrig o. s. · v. Her gjelder det om at være godt bygget.
NB20:137 erre / En theol. Professor. / / · V. Herre. » Har Du først søgt
NB23:180 rachtet v. Vinet, übersetzt · v. Hofmeister. / Jeg har blot læst hans
NB23:182 . der Sozialismus übersetzt · v. Hofmeister. p. 23. / denn ein Christ glaubt
SLV, s. 61 de har behaget Forsynet o. s. · v. Hr. Petersen faaer i denne Anledning et
NB15:62 som jeg maatte raade, saa skulde · V. Hugo et halv Aar sættes hen og lære
EE1, s. 246 Fader, Tjenestetyende o. s. · v. Hun har Pathos, men da dens Indhold er
SLV, s. 350 ulde døe før Dig o. s. · v. Hun vilde igjen bringe Stene til at græde,
KK:9 rinden. / Dichtungen v. Ulrich · v. Hutten, didactisch-biographischen und satyrisch-epigrammatischen
AE, s. 326 e. Bipersoner, Scenerie o. s. · v. hvad der hører med til den æsthetiske
Brev 202 kkeren 4 2 50. / Heiren er seet · v. Hvidkilde pr. Svendborg sidst 2 eller
AE, s. 263 od Ægtemand« o. s. · v. Hvilket der er hvilket, er strax afgjort
EE2, s. 74 us, sættes i Pension o. s. · v. Hvor ofte har Du ikke moret Dig over disse
EE1, s. 285 igt Menneske, en Skurk o. s. · v. Hvor taabeligt, og hvilket indirecte Angreb
SLV, s. 276 den, kan Du ikke huske o. s. · v. Hvorfor der nævnes 4 Dage forstaaer
Papir 13:10 omhed. Til Begrebet af en midd. · V. hører at man bruger Midler; men den
EE1, s. 64 aalmodighed, Lidenskab o. s. · v. i al sin Lyriskhed, dog saaledes at den
BI, s. 289 paa den rigtige Fjeder o. s. · v. I alle disse Tilfælde er det Ironikerens
SD, note sin Frelse, om egen Kraft o. s. · v. I Forhold til Selvet siger man baade: at
SD, s. 233 Synden er jo: for Gud o. s. · v. I Intet er et Menneske saa forskjellig
AE, s. 521 historisk Udgangspunkt o. s. · v. I Religieusiteten A er der intet historisk
Oi7, s. 281 ttige, det Høimodige o. s. · v. i Stemning paa Indbildningens Afstand fra
EE2, s. 230 holdenhed, Nøisomhed o. s. · v. I vore Tider seer man naturligviis saare
JJ:417.a Deutsche Märchen und Sagen · v. I.W. Wolf. Leipzig 1845 p. 213. / Goethe
Papir 596 rift: » om Mag. Ks Forf. · V. Iagttagelser af en Landsbypræst.«
SD, s. 140 , at denne Forstemthed o. s. · v. ikke har stort at betyde – men just
NB9:78 st, at Synspunctet for m: F: · V. ikke kan udgives, saa maa det ogsaa gjøres
LA , en Mand som Lusard, Dalund o. s. · v. ikke kunde forekomme i vor Tid. Hvilken
SD, s. 154 tligen, formodentligen o. s. · v. ikke vil hænde ham. Hænder det ham
BA, s. 439 tro, Religionsspotterie o. s. · v. ikke, som man i Almindelighed troer, mangler
AE, s. 260 gnes climatiske Forhold o. s. · v. Imidlertid blev det vovet, og den ubekjendte
AE, s. 278 Bevægelse, Overgang o. s. · v. ind i Logiken. Forfægterne af aut –
NB23:197 dt, anseet for stolt o: s: · v. Ingen vil, det Bestaaende beiler selv,
BA, s. 435 lder, saa igjen Postbud o. s. · v. Ironie har man saaledes forklaret som det
SFV, note rdentlig Lykke i Verden o. s. · v. Istedet derfor blev jeg ( ogsaa tvungen)
Not13:27.c . p. 171 IV. 173 VII. p. 184. · V. især Zeno p. 196. / Leucipp og alle
NB14:128 det i Troia ( cfr. Ulysses · v. Ithaca) var Skik, at naar en Mand vilde
BB:12 azine v. J: 1758. S. 1643 und · v. J. 1759. S. 609. / 19. J. C. W. Moehsen:
BB:12 Museum von Friedrich Schlegel · v. J. 1812 Oct:. / 32. Von zwei alten Bildern
BB:12 n der Wiener Literaturzeitung · v. J. 1816 S. 414 etwas über Faust als
BB:12 ionen gehoben. S. Morgenblatt · v. J. 1825 No 149. / / Opern. / 54. Dr. Fausts
Not7:7.a ilige Franciscus ein Troubadour · v. J. Görres. – / Til det egl. Nydelses-Moment
BB:51 schichte der asiatischen Welt · v. J. Görres. 1ster Band: » hinterasiatische
BB:12 die Deutschen Volksbücher · v. J. Görres. S. 207. fl. / 24. Ueber
Not2:2 des funfzehnten Jarhunderts · v. J. M. Kamarack Leipzig 1794. / Der umgekehrte
BB:12 im Hanöverschen Magazine · v. J: 1758. S. 1643 und v. J. 1759. S. 609.
BB:12 sich im Leipziger Tageblatte · v. J: 1833. No 20, worauf in den Numern 22,
Not2:2.a r findes i Leipziger Tageblatte · v. J: 1833. No 22, 23, 25. / I den saa kaldte:
Oi4, s. 221 , officielle Talemaader o. s. · v. Ja, just fordi Gud er i eminenteste Forstand
EE1, s. 34 øm, sige Menneskene, o. s. · v. Jeg kan ikke mærke det, Tiden staaer
AE, s. 153 ndgaae den visse Død o. s. · v. Jeg veed, at den tragiske Helt døer
EE1, s. 288 Livet som et Veddemaal o. s. · v. Jo mere consequent man veed at fastholde
EE2, s. 47 man har en ny Kjole paa o. s. · v. Jo større Sandsynlighed der nemlig er
KK:5 im Kampfe mit dem Arianismus. · v. Joh: Adam Mohler. Mainz 1827. – /
Papir 246 e des sechzehnten Jahrhunderts / · v. Johannes Voigt. / v. Raumers Taschenbuch
KK:2 en Jesu von Dr. D. F. Strauss. · v. Julius Schaller Dr: d. Philos. u. Privatdocent
Not2:2 uerspiel mit Gesang und Tanz · v. Julius v. Voss. Berlin 1824: 8. / Faust
SLV, s. 320 r, Haandfærdigheder o. s. · v. kan det ene Menneske lære det andet,
JJ:217 skes Indbildningskraft o. s. · v. kan komme til at beskjæftige ham absolut.
Not3:2 er die Lucinde. Mit einer Vorrede · v. Karl Gutzkov. Hamburg 1835. / Disse Breve
Not2:2 ahrt in fünf Büchern · v. Klinger. / Faust v. Mainz, Gemälde
BB:12 fahrt in fünf Büchern · v. Klinger. Petersburg 1791. 8. / 60. Faust
IC, s. 124 t med Qvinden og Elskov o. s. · v. kommer alt dette Svagere og Kjelne op i
BA, s. 431 n, eller Sindssvagheden o. s. · v. kommer igjen, da opdager man dog tilsidst
Oi5, s. 237 – høit anseete o. s. · v. kort Alt vilde indtil den allermindste
Oi8, s. 358 have været Opdageren o. s. · v. lader sig ikke evigt erindre; det vil maaskee
FQA, s. 9 sindighed, Opfindsomhed o. s. · v. langt overgaae Mændenes. / Paa disse
NB27:75 st i en engelsk Bog ( Nachricht · v. Leben und Charakter des Dr. Bateman, a.
Papir 246 Ein hundert deutsche Volkslieder · v. Leonard v. Soltau Leipzig 1836. / Samlung
BI, s. 135 i og for sig Skjønne o. s. · v. leve i Dødsstilhed. Dette udtrykkes
KK:8 r Genesis, kritisch untersucht · v. Lic. B. Bauer. / ( i det af Bauer udgivne
KG, s. 149 d til Elskov og Venskab o. s. · v. lige saa meget kan betyde Lidenskabernes
KG, s. 225 agt og Gave og Kundskab o. s. · v. ligeledes for sig værende Egenskaber.
KG, s. 94 g, Fattig, Mand, Qvinde o. s. · v. ligne vi ikke hinanden, deri ere vi jo
Not2:2 in Gedicht in lyrischer Form · v. Ludvig Bechstein. Leipzig 1832. 4. –
BI, s. 320 hme, snart Grækerne o. s. · v. lutter Stemninger. Men da der dog altid
SD, s. 211 philosophice, poetice o. s. · v. løb i Eet. See, derfor var Socrates
SD, s. 211 philosophice, poetice o. s. · v. løbe sammen i Eet – i Systemet.
Papir 205 ve Darstellung des Christenthums · v. M. Leipzig 1819. p 168 » Daher rühren
DD:143 ande. M. fra Ø. mod V., N. fra · V. m. Ø. – / d. 17 Sept. / Christi
Not2:2 chern v. Klinger. / Faust · v. Mainz, Gemälde aus der Mitte des funfzehnten
AE, s. 295 sk, Troen intellectuelt o. s. · v. Man er færdig med Alt, og dog er man
BI, s. 345 ve sig af Kjærlighed o. s. · v. Man finder idelig Allusion til saadanne
BA, s. 421 re født sindssvag o. s. · v. Man forholder sig da medlidende til Phænomenet.
BA ære med paa den, o. s. v. o. s. · v. Man skal ingen Uleilighed gjøre sig,
Papir 1:1 e Biskoppen af Camin Erasmus · v. Manteufel en Forfølgelse mod dem, og
BB:2 Træk af Minnesangen. Arnaut · v. Marueil udmærker sig heri. / Das Sirventes.
AE, s. 84 ber med holsteensk Sild o. s. · v. Meget klogere end de Positive ere disse
LA, s. 87 Meningen er vildfarende o. s. · v. Men at antage samme Mening som Publikum
IC, s. 227 agtningens Gjenstand er o. s. · v. Men at betragte kan i een Forstand betyde
SLV, s. 320 e at drage ud i Verden o. s. · v. Men at drage ud i Verden maa overlades
BI, s. 106 hed er Attraa, er Trang o. s. · v. Men Attraa, Trang o. s. v. ere Intet. Vi
SD, s. 223 nne dybe Bedrøvelse o. s. · v. Men Bedrøvelsens Retning er aabenbart
BI, s. 318 e: Edelmann, Bettelmann o. s. · v. Men da dog alle slige Bestemmelser blot
AE, s. 513 mageløs aandrig Seer o. s. · v. Men det er altid misligt at ville have
AE, s. 239 gifte sig paa Prøve o. s. · v. Men det, at det religieuse Livs høieste
BA, s. 455 uelighed af Lykke, Held o. s. · v. Men dette er slet ikke Mueligheden, det
KG, s. 109 Du skal ikke stjæle o. s. · v. Men forsøg det, om Du ad den Vei finder
BA, s. 453 var i Pengeforlegenhed o. s. · v. Men hele den Uleilighed, man her gjør
EE1, s. 325 ndflydelse, Sovedrikke o. s. · v. Men hvad Nydelse er der dog ved Elskov,
TSA, s. 93 blev i Verden o. s. v. o. s. · v. Men just fordi jeg saaledes qua Digter
AE, s. 376 ten være Justitsraad o. s. · v. Men Opgavens Maximum er, paa eengang at
SD, s. 178 ve, bede, forelske sig o. s. · v. Men saavel i Oldtiden som i Middelalderen
IC, s. 99 ies med den Relativitet o. s. · v. Men tilsidst verdsliggjør man ogsaa
SD, s. 182 Forholdenes Concretion o. s. · v. Men ved Hjælp af den uendelige Form,
Oi3, s. 193 ivende, Professionisten o. s. · v. mener ved at faae Tilladelse til at anbringe
BI, s. 105 andt Blomster) o. s. v. o. s. · v. Menneskene har han nu skjænket ethvert
BB:12 en vom Verfasser der Adelheid · v. Messina. / 24. Faust und Don Juan, Tragoedie
AE, s. 429 aldrig, blot denne Gang o. s. · v. Middelalderen gjorde et gevaltigt Forsøg
Papir 1:1 0. Nu ɔ 1519 sendes Carl · v. Miltitz, pavelig Nuntius og Domherre til
Papir 1:1 ed en Adelsmands Datter Anna · v. Mochau, hvilket L. billigede. / pag. 306.
SLV, s. 318 at hans Liv, hans Ord o. s. · v. muligen kan faae Betydning for Andre; muligen,
NB30:104 ligen Virkeligheden. / Johannes · v. Müller siger at der er to store Magter,
NB:165 r, der kun leve for en Idee. Joh. · v. Müller siger jo at der er to Magter
Not11:26 ler heri sin Salighed, Joh · v. Muller siger, at kun naar han er produktiv
BA, note menligne Gud med Goethe og Joh. · v. Müller, der kun befandt sig vel ved
BB:12 ng v. Hamilton frei ubersetzt · v. Mylius. Im zweiten Bande der Bibliothek
Not2:2 milton, frei überseßt · v. Mylius. Im zweiten Bande der Bibliothek
EE1, s. 340 uligt, et Tredie ogsaa o. s. · v. Naar hun da har smilet ad Tanten, saa indigneres
SLV, s. 118 ank, fyldig, svulmende o. s. · v. Naar jeg læser disse Ord hos en primitiv
IC, s. 144 t være af den Mening o. s. · v. Nei, der fordres en ganske bestemt Art
FV, s. 13 indig, Digter, Philosoph o. s. · v. Nei, lige omvendt; her begynder man, og
Oi5, s. 249 e i de lange Klæder o. s. · v. Nei, min gode langklædte Mand, det kan
AE, s. 123 at være Elsker, Helt o. s. · v. netop Subjektiviteten forbeholdt, thi objektivt
EE1, s. 48 jeg ogsaa fortryde det o. s. · v. Nu derimod da jeg aldrig gaaer ud, saa
AE, s. 34 deseer et uhyre Resultat o. s. · v. Nu styrter en Fjende frem mod Christendommen.
Ded:78 t / fra Udgiveren / Til / Hr. Dr. · v. Nutzhorn / venskabl. / fra Udgiveren. /
Ded:113 frygt / fra Forf. / Til / Hr Dr. · v. Nutzhorn / venskabligst / fra Forf. /
AE, s. 49 ogen, jeg har en Attest o. s. · v. O ja, jeg er beroliget. Men lad et Menneske
Papir 246 ieder und Gedichte der Deutschen · v. O. L. B. Wolff Stuttgardt 1830.) / p. 379.
Oi2, s. 149 Bremsestik pirre dem op o. s. · v. o. s. v. / Anden vilde Opgaven ikke være,
AE, s. 34 ærde Redningschor til o. s. · v. o. s. v. / Wessel har sagt, at han holder
PS nde sige om: til en vis Grad o. s. · v. o. s. v. Al slig umenneskelig Dybsindighed
EE1, s. 369 en Fader, der er Major o. s. · v. o. s. v. alle slige Offentligheder ere
Oi4, s. 206 musikalsk Gudstjeneste o. s. · v. o. s. v. at det vilde hjælpe. / Forgjeves;
G, s. 32 mod den ængstede Pige o. s. · v. o. s. v. En Røver har jo hjemme i de
EE1, s. 248 e en driftig Huusmoder o. s. · v. o. s. v. Er dette Meningen, saa forvandles
Oi2, s. 151 ng, Veie, Brolægning o. s. · v. o. s. v. er ogsaa: en evig Salighed hisset,
Oi8, s. 350 s. v. o. s. v. o. s. v. o. s. · v. o. s. v. er, ifølge Jesu Christi Dom,
Oi4, s. 210 Candidat og Forlovelse o. s. · v. o. s. v. gjort eenstydigt. Og derfor har
BA gheden, bære med paa den, o. s. · v. o. s. v. Man skal ingen Uleilighed gjøre
TSA, s. 93 hvad han blev i Verden o. s. · v. o. s. v. Men just fordi jeg saaledes qua
BI, s. 105 andigt blandt Blomster) o. s. · v. o. s. v. Menneskene har han nu skjænket
Oi8, s. 350 s. v. o. s. v. o. s. v. o. s. · v. o. s. v. o. s. v. er, ifølge Jesu Christi
Oi8, s. 350 Grav o. s. v. o. s. v. o. s. · v. o. s. v. o. s. v. o. s. v. er, ifølge
Oi8, s. 350 ygge hans Grav o. s. v. o. s. · v. o. s. v. o. s. v. o. s. v. o. s. v. er,
Oi8, s. 350 med at bygge hans Grav o. s. · v. o. s. v. o. s. v. o. s. v. o. s. v. o.
SLV, s. 379 rvundet disse Lidelser o. s. · v. o. s. v. o. s. v. Poesien kan ikke bruge
SLV, s. 379 isse Lidelser o. s. v. o. s. · v. o. s. v. Poesien kan ikke bruge saadanne
IC, s. 211 r Den som digtede bedst o. s. · v. o. s. v. Saaledes slap man Udvortesheden,
PS, s. 250 t Uhyre, det Latterlige o. s. · v. o. s. v.). / Men denne Forskjellighed lader
SD, s. 151 rifter, beregne klogt, o. s. · v. o. s. v., blive maaskee nævnte i Historien,
SD, s. 232 g Mængden, Publikum o. s. · v. o. s. v., item mod enhver Fordring paa
IC, s. 51 ind og halt og spedalsk o. s. · v. o. s. v., om Du, hvad aldrig før var
Oi5, s. 230 ende Væsener spildes o. s. · v. o. s. v., paa eet Genie gaaer der vel Mennesker
SLV, s. 140 r ikke ud i Længden o. s. · v. o. s. v., thi denne Snak kan blive saa
Oi9, s. 375 sgjerrig efter Udfaldet o. s. · v. o. s. v.: kort man er: Publikum. Og Ingen,
Brev 201 benhavn / H. Lund. Underl. · v. Odense Feltlazareth / 19. Brev 202, bl.
Brev 200 benhavn / H. Lund. Underl. · v. Odense Feltlazareth. / Odense d. 8 Marts
Brev 203 vn / H. Lund, Underlæge · v. Odense Lazareth. / Hørup 24/12 1850.
Oi4, s. 220 Secter og Kjætterier o. s. · v. og da der desuden er Hundreder i det Officielles
LA, s. 24 med Tiden, med Kritiken o. s. · v. og derfor let vil lære Ærbødighed
CT, s. 221 rne og saa gjerne vilde o. s. · v. Og er han svigefuld, saa er hans Foruroligelse
SD, s. 231 pild ikke Tiden derpaa o. s. · v. Og hvad saa videre, skal man saa maaskee
SLV, s. 349 gen og Sandsynligheden o. s. · v. og klinker Stykkerne sammen, og saa ere
SLV, s. 122 g Grund til Skilsmisse o. s. · v. Og naar der stundom i min Dagligstue af
SLV, s. 91 rs, Hertug til Slesvig o. s. · v. Om nemlig disse Titler og Værdigheder
SD, s. 158 en og Verdenshistorien o. s. · v. omfattende System – og betragter
BB:12 horn Amoenitat. literar. tom. · V. p. 50 sqq. Der Verfasser hält die Geschichte
NB11:159 der at bortgive, o: s: v: o: s: · v. Paa den anden Side see netop disse meget
AE, s. 524 erne« Cap. III., IV., · V. passim. – Den objektive Opfattelse
FF:58 mere Phantastiske, som hiin Oberst · v. Plessen, der da hans Hest blev om Natten
SLV, s. 379 lser o. s. v. o. s. v. o. s. · v. Poesien kan ikke bruge saadanne Mennesker;
BB:2 ltesten Kunstdichter, der Graf · v. Poitiers und sein Zeitgenosse und Freund
Papir 215 nordiske Kiæmpehistorier · v. Rafn 2d. D. p. 628. angaaende Didrik af
AA:26.a dds Saga 3 Deel af Kjæmpehist · v. Rafn p. 118 hvor han strider med Øgmund
BB:51 1-14. Jahrhundert«, i · v. Raumer » Historisches Taschenbuch«,
BB:12 s temmelig fuldstændig hos · v. Raumer » historisches Taschenbuch«
Papir 197 l Bords med de studerende ( cfr. · v. Raumer historisches Taschenbuch. 5te Aargang
BB:14 . / Foranlediget ved en Yttring af · v. Raumer i 5te Aargang af hans historiske
Papir 252:3 ( formodentlig den samme som · v. Raumer omtaler p. 196. og kalder Schr
Not2:3 ævelen skjulte sig ( cfr. · v. Raumer p. 133). Mig forekommer det, at
Not2:2.b a Ondt til Godt. – / cfr. · v. Raumer p. 161. – / cfr. hos Lessing
BB:14 og Værket ligger nu for mig. Da · v. Raumer selv ikke indlader sig videre paa
BI, note erausgegeben von Tieck und Fr. · v. Raumer, 2ter Band Pag. 514 ( i en Bedømmelse
Not2:2 rdeles fuldstændig hos · v. Raumer. – / / Neumann et C: C: Kirchner,
Not2:2 herausgegeben von Friedrich · v. Raumer. Fünfter Jahrgang. / Leipzig
BI, note von Ludwig Tieck und Friedrich · v. Raumer. Leipzig 1826. / Det er derfor en
Not2:2 rom. De findes afbildede hos · v. Raumer. under det ene staaer: / Vive, Bibe,
Papir 246 rhunderts / v. Johannes Voigt. / · v. Raumers Taschenbuch 9de Aargang 1838. p.
Oi7, s. 281 have det Gode, Ædle o. s. · v. reent bort; men der er ogsaa i hver Slægt
EE1, s. 264 r at være den Samme o. s. · v. Rinville maa overhovedet for Stykkets Totalvirknings
KK:4 r theologischen Wissenschaften · v. Rosenkranz. Halle. 1831. / I Beviserne
BB:2 ende Poesie. a) Romane. Girart · v. Roussillon, aus dem Fabelkreise Carls des
DD:208 ham og fører ham bort. / · v. S. da jeg seer man vil bruge Magt, kan
DD:208 nt Pedeller træde frem. / · v. S. denne Objektivitæt bortdestilleredes
DD:208 ds som de Hr Springgaasen. / · v. S. Det er et lavt Angreb. / Wadt Ja Formen
DD:208 Orden og paabyde Taushed. / · v. S. det var Cartesius, der sagde cogito
DD:208 i Steenbukkens Tegn, som Hr · v. S. formodentlig er, ja vi springe vistnok
DD:208 dvikling bifalder jeg det. / · v. S. Forslaget selv forekommer mig yderst
DD:208 d han i sin Forbittrelse paa · v. S. havde indsendt til Præsident, et
DD:208 jeg er kommen ud over ham. / · v. S. Hvad maa jeg høre Slange! Judas!
DD:208 den taber i Intensitæt. / · v. S. Ja det er godt nok med det popoulaire;
DD:208 med Kugler ell. aabenlyst / · v. S. jeg forlanger Ordet. Det forekommer
DD:208 sme og Papisme er udfeiet. / · v. S. Jeg miskjender ingenlunde den ærede
DD:208 eralforsamling. / Præsid. · v. S. Phrase. Ole Wadt. Hola Hastv: Polyteknikere,
DD:208.m øre paa Lapper Papir. / Naar · v. S. ret udfoldede sin Skepsis pleiede han
DD:208 / Præsident silentium. / · v. S. Spinoza gjennemførte nu dette Standpunkt
DD:208 tte over alle hans Spring. / · v. S. Uden at lade mig forstyrre af Hr Hastværksens
DD:208 t jeg end billiger det af Hr · v. S. Udtalte, mener jeg dog derfor, at vi
DD:208 Leilighed til at høre Hr · v. S.s Mening om et meget difficilt Spørgsmaal,
DD:208 ikke lade os spise af med Hr · v. S.s uudtømmelige ell som det snarere
Not4:46 pørgsmaal om Methoden d. · v. s: den absolute Methode til Evidents. Dette
DD:208 Embeds Vegne afbryde dem. / · v. S: det skulde gjøre mig ondt om min
DD:208 nok har jeg hørt paa Hr. · v. S: Vidtløftigheder, der dog ikke ere
AE, s. 263 ad ikke fuldføre den o. s. · v. Saaledes er det dog ikke Tilfælde her,
JJ:3 krænke de almindelige Love o. s. · v. Saaledes f. Ex. at lade Dronning Elisabeth
PS, s. 272 Tid hen mellem Capitel IV og · V. Saaledes hænder det ogsaa i en Comoedie,
BA, s. 416 Forstand som til Musik o. s. · v. Saaledes kan man stundom, uden at være
IC, s. 211 digtede bedst o. s. v. o. s. · v. Saaledes slap man Udvortesheden, og forlagde
Not13:6 odicee 1, § 96. / Franciscus · v. Sales de amore Dei. / / Cardanus de utilitate
NB22:10 B. p. 94. / Et Ord af Franz · v. Sales til Angelica Arnauld, som hun ofte
BB:2 elig Kjærlighed, og Guiraut · v. Salignac erklærer, at han ikke vilde
BI, s. 283 . Solger klager over at A. W. · v. Schlegel i hans Vorlesungen über dramatische
BI, note . / Lucinde. Ein Roman von Fr. · v. Schlegel. Zweite unveränderte Ausgabe.
BB:2.a érature provencales v. A.W. · v. Schlegel; Rochegude ( fordum Contraadmiral)
Papir 1:1 r. Biskopen af Meiszen Johan · v. Schleinitz udgav i en Prædiken d. 24
Not2:6 den Tids Paaklædning cfr. · v. Schreiber p. 121. » wenn Leute mit
Papir 1:1 Nicolaus v. Amsdorf, Petrus · v. Schwaben, en dansk Adelsmand, og Hieronymus
BB:12 aust oder Froschs Jugendjahre · v. Seybold. Heidelberg 1816. / 62. Fausts
Not2:2 oder Frosch' s Jugendjahre. · v. Seybold. Heidelberg 1816. / Fausts Lehrling
Papir 1:1 l, som han dedicerede Frantz · v. Sickingen. / pag. 284. Her skrev han hans
Papir 1:1 telse. – ligesaa Franz · v. Sickingen; pag. 152. ogsaa Ulrich von Hutten
G, s. 25 Ikke-Værende« o. s. · v. siger Spar To til Hegel. Mediation er et
SLV, s. 119 m hans Godhed, Viisdom o. s. · v. Skal Talen betragtes som et alvorligt Forsøg
F, s. 488 ske et astronomisk votum o. s. · v. Skulde dette ikke findes tilstrækkeligt,
TSA, s. 107 ge, som man kan skimte o. s. · v. Skulde man derfor med eet bestemt Prædikat
BA, note alt Godt, ergo er Bedrag o. s. · v. slet ikke til. Dette bekæmper Socrates
Papir 246 deutsche Volkslieder v. Leonard · v. Soltau Leipzig 1836. / Samlung historischer
NB10:38 il er 3 Noter til min Forf: · V. som beregnede, og det tiltaler mig fortræffeligt.
DD:208 sig selv tilbagevendende. / · v. Sp. etc. etc. det var kun for at vise Hr
DD:208 ne – kort sagt Livet / · v. Sp. ja hvad er Livet / P. Livet er et af
DD:208 dtil har ligget under for. / · v. Sp. Kjære! Hvad der fattes dem indseer
DD:208 historiske Incarnationer. / · v. Sp. O hvilken Glæde, at have en slig
DD:208 ygget og tilfredsstillet ved · v. Sp. philosophiske Forelæsninger. Man
DD:208 rt Arm i Arm) / / Willibald; · v. Sp:; Hol. Hastv.; Ole Wadt; Phrase etc.
BB:12 fzügen von Bernard, Musik · v. Sphor. / 57. Fausto Opera seria in drei
Not2:2 fzügen v. Bernard. Musik · v. Spohr. / Fausto, opera seria, in drei Akten
DD:208 v. Springgaasen. / / ( Hr. · v. Springgaasen en lille uanseelig Mand, hvis
DD:208 t Msk. / Eccho hans Ven / Hr · v. Springgaasen en Philosoph / Hr Hastværksen
DD:208 denten ( afbryder ham) Da Hr · v. Springgaasen har givet Anledning til nogle
DD:208 dt min udødelige Lærer · v. Springgaasen, ja nu er Lyset gaaet op for
DD:208 Phrase.          · v. Springgaasen. / / ( Hr. v. Springgaasen
NB22:95 n des Clerus im Mittelalter · v. Sugenheim Berlin 1839 1 D. p. 11 og 12
EE2, s. 62 Aske, ved deres Ære o. s. · v. Svarer Du dertil: Ja saadanne Eder ville
KG, s. 76 d Vilkaar, ved Dannelse o. s. · v. særligen tilhører – det rene
LP, s. 30 e Ønsker, Længsler o. s. · v. søger nemlig, efter i lang Tid at være
Papir 7 oris originis, nec quidquam in · V. T. occurit. In LXX vero in libro Deut:
KK:7 c verba nusquam leguntur in · V. T; conflatus est locus ex duobus: 28, 16:
EE2, s. 116 , at de slaaes og bides o. s. · v. Tag nu det positive Udtryk. De beskrevne
Not3:13 und historisch eingeleitet · v. Talvi. Zwei Bände zweite Auflage. Halle
LA, s. 94 dog ikke vil gifte sig o. s. · v. Taushedens Indadvendthed er Betingelsen
KK:7 τη, indicantem lunam · v. terram ɔ: vim concipientem, nam luna
Brev 121 / Brev 121, bl. [ 1r] / S. · V. Theologorum ordini in universitate Hafniensi!
Brev 46 halv Time for sildig. Jacob · v. Thyboe kan ikke have sat et forfærdeligere
SLV, s. 341 Sagen, om hun ligesom Jacob · v. Thyboe siger: wir haben uns bedacht, gjør
Papir 210:1 de et Stykke som fE Jacob · v. Thyboe, dersom man deri lod Leander ved
Papir 99:3 d. 6. Novbr. 34. / / Blev Jacob · v. Thyboe, naar vi tænke os ham døe
BB:37.10 die Verlobung«, Novelle · v. Tieck, Dresden 1823, S. 63 nederst, 64
JJ:179 . Kants vermischte Schriften · v. Tieftrunk 2d B. p. 253. / Welcher Philosoph
SFV a Systemet, det Spekulative o. s. · v. til det at blive Christen. / C / Den religieuse
SFV, s. 58 pekulationen, Systemet o. s. · v. til det at blive Christen. Bevægelsen
2T43 postel til de Galater 3. Cap. 23. · V. til Enden / / Det er paa Aarets første
DS river Evangelisten Mtth: 6 Cap. 24 · V. til Enden. 15de Søndag efter Trinitatis
TS, s. 43 St. Jacob Apostel / 1 Cap. 22 · V. til Enden: / / Men vorder Ordets Gjørere,
AE, s. 58 pillet mellem Cap. IV og Cap. · V. Til hiint lille Partie henvises altsaa
Oi7, s. 282 re det Gode, Ædle o. s. · v. til Virkelighed. / » Mennesket«
EE2, s. 68 s Børn forsørgede o. s. · v. Til Ægteskabet hører aldrig Andet
Papir 1:1 r at faae opbygget Elbebroen · v. Torgau. / pag 48. Endog Kirkelove opoffrede
FQA, s. 10 en de Blaae, de Røde o. s. · v. træde i Stedet; af Evas Haand skulle
BB:2 Reimfolge von Meister Guillem · v. Tudela. Dette fuldstændig vedligeholdte
LA, s. 35 ntes hjem fra Ostindien o. s. · v. tvertimod, man kan her lige saa godt vende
JJ:19 Philostratus Leben des Apollonius · v. Tyana p. 185. Noten citerer Suetonius
CC:8 demnatum. / Ubi misero Artemam · v. Tychicum festina venire ad me Nicopolin.
FB, s. 166 kke hans Fader og Moder o. s. · v. uden at de forstaae ham. Troens Ridder
AE, s. 488 Guds Navn, Pligt, Skyld o. s. · v. uden at tale ethisk eller religieust. Det
AE, s. 554 ntagelse, og Tilegnelse o. s. · v. uden specifik Bestemmethed. / Skal det
NB12:66 andet, enhver Familiefader o: s: · v. udretter dog mere end den Overordentlige,
KK:9 dskilte forinden. / Dichtungen · v. Ulrich v. Hutten, didactisch-biographischen
BI, s. 342 æsthetiske, ethiske o. s. · v. Undersøgelser, Udbrud, der tangere hele
BI, s. 338 jerne Fløitetoner o. s. v. · v. v. / Men netop fordi det hele Anlæg
BI, s. 338 s fjerne Fløitetoner o. s. · v. v. v. / Men netop fordi det hele Anlæg
BB:2 s v. Capdueil, Peurol, Rambaut · v. Vaqueiras Peire Cardinal o: a:, i Almdl:
BA, s. 433 d at støde Ordene ud o. s. · v. var istand til at frembringe nogen sand
SFV, s. 75 at sige, at hans Flid o. s. · v. var Stolthed, selv om det var saa, at de
BA, s. 425 af Engelland som Prinds o. s. · v. vare saaledes indesluttede, indtil Tiden
FB, s. 194 at Hexe, Nisser, Trolde o. s. · v. vare Vanskabninger, og det er unegteligt,
BB:2 e und Freund der Vizgraf Ebles · v. Ventadour gehören in diese Reihe. Allein
BB:2 r Gesellschaft an, wie Bernart · v. Ventadour, der wichtigste der älteren
AE, s. 570 Facsimile, mit Portrait o. s. · v. vilde ligesom det Spørgsmaal om jeg
NB23:180 s in seinem Principe betrachtet · v. Vinet, übersetzt v. Hofmeister. /
G, s. 21 derved give Tjenestepiger o. s. · v. Vished, og sætte Snakken i Bevægelse.
BB:12 t Gesang und Tantz von Julius · v. Voss. Berlin 1824. 8. / 56. Faust Oper
Not2:2 it Gesang und Tanz v. Julius · v. Voss. Berlin 1824: 8. / Faust Oper in vier
EE2, s. 18 hysiske, kosmopolitiske o. s. · v. Vred paa Dig kan man egentlig ikke blive,
BA, s. 377 lighed, Concupiscentsen o. s. · v. være Individet medfødt, saa faaer
JJ:293 etik der Hegelschen Philosophie / · v. Wilhelm Danzel. Hamburg 1844. / Hamanns
BB:20 Leben. / og / der ewige Jude · v. Wilhelm Müller, Taschenbuch zum geselligen
Papir 3:1 . nordøstlig for Heyde Henrich · v. Zütphen. ( Hans Martyrdød er beskreven
EE:178.a . 10 Sept: 39. / / cfr Isabella · v. Ægypten, Keiser Carl des Fünften
Oi7, s. 281 ttige, det Høimodige o. s. · v.! Hvis det derimod bragtes mig saa nær,
IC, s. 70 andlangere, Kalkslagere o. s. · v.! O, i et stille Øieblik, naar man ikke
AE, s. 397 titsraad, hvis han ikke o. s. · v.! See, det gider man nok høre paa, thi
IC, s. 71 som bleve miskjendte o. s. · v.« angaaer – ja, de ere døde. Paa
NB14:12 id alle I som arbeide o: s: · v.« blev skrevet stod der strax paa Titelbladet:
AE, note og mine Børn ere sunde o. s. · v.« Den religieuse Mand er atter kommen tilbage
BB:26 disse Ord, » han blev tr. i · V.« følger: han blev optaget i Hæder.
SLV, s. 411 igjen bliver tvivlende o. s. · v.« Min experimenterende Iagttagelse er uden
NB9:78 Synspunctet for min Forf. · V.« skal ikke udgives, nei, nei! /
NB20:161 give » om min Forf. · V.« ud nu, for saa ret at være fri, men
TS, s. 71 men imorgen, iovermorgen o. s. · v.«, det er at narre Lysten; thi skal der ventes,
IC, s. 116 Retfærdigheds Skyld o. s. · v.«, og derimod maier man de sædvanlige menneskelige
CT, s. 223 Ord » vi ere nu o. s. · v.«, uden at bestemme hvo » vi«
SLV, s. 382 e at det var større o. s. · v.«; og Politiken har en talløs Skare af
Papir 368-3.b Excercits, at dandse o: s: · v.) / legemlig-sjelelig Færdighed at regne
EE:191 gnelse over Dig. ( Paulus, 2 Cor. · V.) / Om Nadveren. / / Du finder, at den er
AE, s. 297 elig har realiseret det o. s. · v.) aldeles ligegyldig. Deri har Philosophien
BA, s. 371 rug ( bedaare, besnakke o. s. · v.) altid Manden Superioriteten. / Hvad der
Oi4, s. 212 er blevet Familie-Fader o. s. · v.) bagefter, ja saa er det bagefter, saa har
NB5:143 Armod Sygdom, Æres-Tab o: s: · v.) bliver en Barnagtighed for Intet at regne.
CT, s. 126 a verdslig Ære, Magt o. s. · v.) er i sig selv uretfærdigt, gjør Uret,
SLV, s. 406 kun paa fromme Mænd o. s. · v.) for den religieuse Bevidsthed. Digteren
NB8:112 ( det Gode har Ære o: s: · v.) i det Andet Alt sig omvendt, Sandheden
Oi2, s. 150 er, Karrieregjørende o. s. · v.) kunne de selvfølgeligt ikke godt sige
NB10:166 Hustruer, Døttre o: s: · v.) og imidlertid jublede Grinet og Subscribent-Antallet
IC, s. 104 Halte gaae, Blinde see o. s. · v.) og paa Læren selv ( Evangelium prædikes
FV, s. 26 n – den Lærende o. s. · v.) saaledes frigjorte fra, om man saa vil,
EE2, s. 17 ndes Stand, Navn, Alder o. s. · v.) sad ved Siden af ved et Spisebord, var
NB11:53 , og i Synspunktet for min Forf. · V.) sigter definitivt paa Taler ved Altergangen
BA, s. 418 pium, til Udsvævelse o. s. · v.) som i Forhold til det Høiere i Mennesket
Oi5, s. 228 kælven for Evigheden o. s. · v.) taget Anledning til frit digterisk at componere
TSA, s. 104 e, udmærket Begavet o. s. · v.) til andre Mennesker. Nei, han forholder
TSA, s. 99 origo), Oprindelighed o. s. · v.) Umiddelbarheden, Natur-Bestemmelsen, Geniet
TS, s. 52 Kjerlighedens Gjerninger o. s. · v.) Undersætningen i det Lutherske. Ikke
NB5:44 t, uden Embeds-Forhold o: s: · v.) var den Eneste, som kunde gjøre Noget.
AE, s. 49 at den er fra Apostlene o. s. · v.) være det Afgjørende, saa maa hver
SLV, s. 150 keslet, sytten Forhold o. s. · v.), at ingen Reflexion kan gjennemtrænge
BI, s. 249 ( Lovene, Vedtægter o. s. · v.), bringer Individet i Modsigelse med sig
BI, s. 290 fordring, Frygtagtighed o. s. · v.), der bestemmer En til at lege Skjul; jo
BI, s. 128 ( Sundhed, Størrelse o. s. · v.), der som saadant i sin Modsætning til
BI, s. 250 Almindelige ( det Gode o. s. · v.), eller det er det endelige Subject, dettes
AE, s. 542 ghedens stille Martyrer o. s. · v.), er slet ikke absolut paradox, men humoristisk.
AE, s. 270 alskab, Selvmord, Armod o. s. · v.), han seer dog alligevel Intet, han bilder
Oi6, s. 267 er, Moder, Hustru, Barn o. s. · v.), hvori det nye Testamente aander? mon ikke
IC, s. 203 be, speculere, betragte o. s. · v.), hvorimod i den oprindelige Christendom
AE, s. 247 Forsoning, Gud i Tiden o. s. · v.), ikke Christendom, men en hedensk Speculation,
AE, s. 235 ig paa Syner, Drømme o. s. · v.), og dog skal være Paradigma. Men at være
SD, s. 214 Bogbinder, Veterinair o. s. · v.), saa det Høieste og Helligste slet intet
AE, note bet sammen med Lugekoner o. s. · v.), saa er han ironisk, det vil sige han er
AE, s. 562 rra, at blive henrettet o. s. · v.), thi jeg har ingen Mening, og ønsker
BA, s. 358 n benyttes retteligen. ( Cap. · V.). / Den Angest, som Synden bringer ind med
PS, s. 250 det Latterlige o. s. v. o. s. · v.). / Men denne Forskjellighed lader sig ikke
BA, s. 418 erfundighed, Misundelse o. s. · v.). Individet kan angre sin Vrede, og jo dybere
AE, s. 300 e og venstre, op og ned o. s. · v.). Men altsaa i Forhold til den fuldkomnere
BI, note ighed, der bliver tilbage o. s. · v.). Paa den anden Side maatte vi heller ei
AE, note liske Definition ( Poetik Cap. · V.): το γαϱ γε
BI, s. 130 det tillige er det Lige o. s. · v., af hvis Præexistents Sjælens Præexistents
KG, s. 165 arpsindigt og aandfuldt o. s. · v., ak, og kun med det andet Øre hører
Oi6, s. 271 edie en Pibesprøite, o. s. · v., alle rare, hjertelige, deeltagende, hjælpsomme
BA, s. 338 Menneske, Exemplets Magt o. s. · v., alt dette er blot quantitative Bestemmelser,
Oi5, s. 250 gtfulde Kirkebygninger o. s. · v., alt dette hænger sammen, og er den menneskelige
TS, s. 61 lige Fristelser« o. s. · v., Alt lige saa let at forstaae som den Bemærkning:
AE, s. 225 t man er saa begeistret o. s. · v., alt Sligt er Misforstaaelse, er et Falsum
Oi5, s. 230 tusinde × tusinde o. s. · v., altid den enorme Ødselhed. Kun i Forhold
KG, s. 63 akteer, Syssel, Dannelse o. s. · v., altsaa paa Grund af den Lighed, ved hvilken
Oi5, s. 234 Forargelsen, Paradoxet o. s. · v., anbringer istedet: Sandsynligheden, det
AE, s. 311 nger, Stemnings Forspil o. s. · v., at der overhovedet meget sjeldent virkeligt
AE, s. 55 er Christen, har Troen o. s. · v., at det er Lapseri at gjøre Ophævelser
BA, s. 362 længsel, Forventning o. s. · v., at disse involvere en foregaaende Tilstand,
SD, s. 148 een, 5 Rbd., en Hustru o. s. · v., bemærkes dog. / β) Endelighedens
SD, s. 151 eregne klogt, o. s. v. o. s. · v., blive maaskee nævnte i Historien, men
AE, s. 547 ddommens paa Barndommen o. s. · v., cfr. det Foregaaende), er det baglænds
SFV, note kker sine Arme« o. s. · v., cfr. to opbyggelige Taler 1843 Forordet.
AE, s. 327 asthed, sin Udholdenhed o. s. · v., da er Beundring et svigefuldt Forhold,
FB, s. 161 af Følelse, Stemning o. s. · v., da forsynder han sig, da ligger han i en
BA, note ondt Menneske, troløs o. s. · v., da han jo tvertimod er inderlig forelsket,
SLV, note else, Livs-Forholds Magt o. s. · v., da man netop i Fremstillingens Idealitet
IC, s. 235 ffrelse, Høimodighed o. s. · v., da skal jeg ikke beundre, ham skal jeg
BA, s. 408 , Sands for det Comiske o. s. · v., da tilintetgjorde han alt dette, som noget
SLV, s. 254 e Væsen, Belevenhed o. s. · v., da vilde jo mit Præjudicat virkeligen
AE, s. 112 rdere, talentfuldere o. s. · v., de veed, at Reflexionen kun lader sig standse
BA, s. 449 m nu være begeistret o. s. · v., den Ild gaaer ud, han vil ryste, bevæge
CT, s. 40 lstand, hvad Bemidlethed o. s. · v., den sigter efter Besiddelsens Tanke. Og
Oi6, s. 266 til America, Australien o. s. · v., den uvurdeerlige Fordeel, som sikkrer Rhederiet
AE Livsforhold, omskabt Verden o. s. · v., denne Tilforladelighed er netop en Svig,
AE, s. 10 ænd, Vurderingsraader o. s. · v., der ere i den literaire Verden ligesom
BI, s. 222 hævdede Traditioner o. s. · v., der hidtil havde været det paagjeldende
AE, s. 569 mod, i Lidelse og Jubel o. s. · v., der kun er ideelt begrændset af den
BA, s. 430 dicinske Smaa-Galskaber o. s. · v., der paa den Maade aabenbare sig i Ufrivillighedens
EE1, s. 18 Mandagen den 7de April o. s. · v., der staaer blot: den 7de April, ja Stykket
AE, s. 123 som høimodige Helte o. s. · v., dersom Alle i enhver Generation saadan
LA, s. 85 atter sin egen Læser o. s. · v., dersom han ikke vil lære at begeistres
SLV, s. 407 er historisk og derfor o. s. · v., desto mere bedrager han; og er det et lille
BI, s. 291 t for høie Foresatte o. s. · v., desto mere nærmer det sig til en slet
SLV, s. 41 r sat en Soldat udenfor o. s. · v., det jeg mener, er, at naar der er Fare,
Oi5, s. 234 , sit eget Barn, Hustru o. s. · v., det stærkeste Udtryk for den qvalfuldeste
SFV, note re, Anseelse, Bifald o. s. · v., det Usande, at hvad jeg havde at foredrage
SD, s. 198 nd, Barbeer, Studiosus o. s. · v., dette enkelte Menneske er til for Gud –
Oi2, s. 161 ndle Alt til Talemaader o. s. · v., dette er der i det nye Testamente slet
LA, s. 93 gge Scenen til Africa o. s. · v., dog være privat kjendelig i sin eensidige
KG, s. 145 Natur-Forhold, Hævd o. s. · v., eller som Noget, der skal eftertragtes
LA, s. 94 ns Nævnelse har sagt o. s. · v., en snaksom Fortrolighed betræffende
IC, s. 80 pædeutik, Apologetik o. s. · v., en sønderknuset Samvittigheds Qvaler,
AE, s. 193 , er født, har voxet o. s. · v., er blevet til aldeles som det enkelte Menneske,
KG, s. 219 dighed, i Retskaffenhed o. s. · v., er dog, forsaavidt den ikke bygger Kjerligheden
AE, s. 73 rling, Bud, Leietjener o. s. · v., er her forhindret. Om jeg med Djævels
AE, note aelse af China og Persien o. s. · v., er nok af en egen Art. / Det var upaatvivleligt
AE, s. 198 ven født, har voxet, o. s. · v., er vel Paradoxet sensu strictissimo, det
BA, note enhed, Lighed til Ulighed o. s. · v., er Øieblikket, i hvilket der hverken
Oi2, s. 162 lerie, for Vranglære o. s. · v., ergo er den jo den sande christelige Rettroenhed.
F, s. 486 nger om paa et andet Sted o. s. · v., fjerne Skrig fra en Anachoret, der samler
AE, note vil leve gift eller ugift o. s. · v., forandrer ham hans Existents i Valgets
AE, s. 237 d, for Mangel paa Alvor o. s. · v., fordi han optugter sig selv i Sandhed,
IC, s. 249 Christi Efterfølger o. s. · v., frembringer Talen dog, hvis den overhovedet
AE, s. 259 Paaklædning, Frisure o. s. · v., gjøres den opmærksomme Læser strængere
SD, s. 183 hed, en saadan Ataraxi o. s. · v., grændser næsten til det Fabelagtige.
FB, s. 138 ved at see den Elskede o. s. · v., han behøver heller ikke i endelig Forstand
EE2, s. 70 fter sig for det og det o. s. · v., han gjør et ligesaa uæsthetisk som
SLV, s. 402 at en Pige vil døe o. s. · v., han kan ikke engang gjøre en Pige ulykkelig;
SFV, s. 48 f den Ære, Anseelse o. s. · v., han nyder, lige omvendt; thi det væsentlig
AE, note jen i en høiere Eenhed o. s. · v., har man paralleliseret Hegels Lære med
IC, s. 216 nshistorisk Betragtning o. s. · v., har man tilsidst faaet det kun altfor let
LA l Forbrugen af Brændeviin o. s. · v., havde Tabeller over Forbrugen af Forstand
BI, s. 129 et Gode, det Skjønne o. s. · v., her ikke staaer som et Udgangspunkt, men
SLV, s. 120 ne om, at hun er slank o. s. · v., hvad der vist vilde mishage hende og mislykkes
SD, s. 142 ed med Livet o. s. v., o. s. · v., hvad just er Fortvivlelse. De, der derimod
AE, s. 247 t nævne Christi Navn o. s. · v., hvad man ellers i vor Tid gjør frisk
SD, s. 130 t der Noget ned paa ham o. s. · v., hvilken Tyngde, og hvilket Tryk dog ikke
SFV, s. 83 n, udleete, forhaanede o. s. · v., hvilket da maa forekomme en Politiker den
IC, s. 80 ie og Dybe, om en Ven o. s. · v., hvilket Luther Alt vilde kalde Sludder,
EE2, s. 132 tning af Konstværker o. s. · v., hvorimod de forholdsviis ere meget faae,
BA, s. 424 rskrivelse til det Onde o. s. · v., hvorved Mennesket blev aldeles ondt. Heraf
PS, s. 216 ny Æra, en ny Epoche o. s. · v., i den Grad have skreget det ham kun sparsomt
SD, s. 182 disse Evner, Anlæg, o. s. · v., i denne Forholdenes Concretion o. s. v.
KKS, s. 101 og kløgtige Hoveder o. s. · v., iblandt hvilke der vistnok vare mange fortrinlige,
AE, s. 508 Paradoxet, det Absurde o. s. · v., ikke at forstaae sensu eminenti ( at det
KG, s. 148 lske de Elskede, Vennen o. s. · v., ikke føiet Lidt til eller taget Noget
TSA, s. 99 ørre Skarpsindighed o. s. · v., ingenlunde, han bliver sig selv, men ved
BI, s. 197 grebet af Art, Slægt o. s. · v., Ironikeren derimod under Bestemmelse af
SD, s. 232 den, Publikum o. s. v. o. s. · v., item mod enhver Fordring paa en friere
IC, s. 201 Lærer i Videnskaben o. s. · v., ja ganske ligegyldigt ethvert andet Menneske,
EE2, s. 205 eller hiin Mands Talent o. s. · v., ja, for at gaae til den yderste Spidse
Brev 28 har glædet mig!« o. s. · v., jeg kan og ønsker hellere at sige: »
AE, note , pludselig blive fattig, o. s. · v., kan det ikke uden ufornuftigt omdanne hans
AE, s. 260 Constantin Constantius o. s. · v., kaster den Bogen bort og siger kjedsommeligt:
JJ:120 isse Tider er et Uhyre o. s. · v., Kirken kan ikke lyse sin Velsignelse over
EE2, s. 60 de ud derover i Ironien o. s. · v., kort Du vilde vist faae nok at bestille
AE, s. 520 han igjen Læremester o. s. · v., kort, Forholdet er Relativitetens. Religieust
AE, s. 29 skjellige Efterretninger o. s. · v., kort, paa samme Maade som ellers den historiske
BA, s. 421 else af Ulykke, Skjebne o. s. · v., lader sig betragte i Analogie med at være
PS, note der sig til det Tilblevne o. s. · v., ligesom det jo allerede i Logiken havde
BI, s. 185 therdyr, en Ulv, en Tyr o. s. · v., ligne dem, vel at bemærke, men ikke
EE1, s. 281 man reiser til America o. s. · v., man hengiver sig til et sværmerisk Haab
IC, s. 206 kkerkunstens Opfindelse o. s. · v., med Hensyn til de mange Erobringer, der
SLV, s. 321 ndføre og Jernbaner o. s. · v., men Christendom og Aand ethisk forstaaet
BA, s. 449 an vil ryste, bevæge o. s. · v., men den ene Gang mere, den anden Gang mindre.
AE, s. 185 d, Modulation, Foredrag o. s. · v., men det forstaaes om den Existerendes Forhold
SLV, note , Kunstner, Mathematiker o. s. · v., men en Tænkende maa jo dog vide sit
AE, s. 236 franske, de italienske o. s. · v., men er at elske Een og den Samme og bestandigt
CT, s. 215 den Grund og den Grund o. s. · v., men fordi han har Myndighed. Naar Pligten,
BA, s. 371 an hun blive indigneret o. s. · v., men først bliver hun angest. Tænker
PS, s. 282 uge da vel sine Øine o. s. · v., men han passe vel paa Slutningen. Umiddelbart
SLV, s. 364 Sandhed: jeg forbliver o. s. · v., men hvad jeg forbliver er ikke godt at
SLV, s. 191 i Tanker, taug stille o. s. · v., men i at han pludselig en enkelt Gang talte
SFV, s. 87 af Rige eller Fattige o. s. · v., men i Begrebet forstaaet – er Usandheden,
PS, note und, en Hest, en Plante er o. s. · v., men Intet af Alt dette er Mennesket.«
SD, s. 166 e, begjerende, nydende o. s. · v., men lidende; endog begjerende er dette
EE2, s. 54 ge Opgaver, Livsforhold o. s. · v., men overalt er Du bleven staaende ved Vanskelighederne,
AE, s. 371 ad, maaskee Kjøbmand o. s. · v., men som han engang forstod det absolut,
KG, s. 312 trængende til Penge o. s. · v., men tillige udelukket fra det Høieste,
LA, s. 106 get, med Tiden, vor Tid o. s. · v., men ved selv ret at fatte hvad det dog
DD:143 de samme Lande. M. fra Ø. mod · V., N. fra V. m. Ø. – / d. 17 Sept.
HCD, s. 180 og Diamanter og Rubiner o. s. · v., nei, det seer Præsterne gjerne, og indbilde
AE, s. 444 al opdage nye Sandheder o. s. · v., nei, han skal blot vogte paa sig selv,
BI, s. 248 i Arithmetik, Astronomi o. s. · v., nei, han vilde gjøre dem til dannede
JJ:362 vor Tid, der blot medierer o: s: · v., neppe vil kunne kjende dem igjen«
EE1, s. 114 e, myrdet Commandanten o. s. · v., Noget man finder høist urimeligt og
EE1, s. 374 g for hendes Fødder o. s. · v., Noget, der let vilde see ud som Galimathias,
EE1, s. 404 uult, snart som Kattun o. s. · v., o. s. v. – Man kan inddele Kysset
Oi1, s. 138 krænker Gravens Fred o. s. · v., o. s. v. / Ikke sandt det virker? Og saa
Oi2, s. 161 jernings Formastelighed o. s. · v., o. s. v. / Men forunderligt nok, Det, som
SD, s. 142 Tilfredshed med Livet o. s. · v., o. s. v., hvad just er Fortvivlelse. De,
CT, s. 226 i Byen eller paa Landet o. s. · v., o. s. v.: alle slige Spørgsmaal har
AE, s. 236 erinair-Videnskaben for o. s. · v., og altid sikkre sig at blive anseet for
EE1, s. 406 inger om Livs-Udsigter o. s. · v., og at Samtalen dog egentlig ansees for
AE, s. 328 dreiet om nu virkeligt o. s. · v., og beundret og flæbet, at nu virkelig
Brev 255 enhører under hele min Forf. · V., og da jeg som Forf. trods Nogen er stærk
SLV, s. 200 , hun har indbildt sig o. s. · v., og derpaa bliver hun forstandig o. s. v.
AE, note e at det stedse og altid o. s. · v., og føler sig nu saa beroliget, o saa
JJ:210 d al sin Aplomb og Salvelse o. s. · v., og gestikulerede vidt og bredt, –
Oi8, s. 361 Jordiske, Penge, Magt, o. s. · v., og har Held til at naae det? Nei, derom
BI, s. 88 aknemlige mister Venner o. s. · v., og ikke svinger sig op i den fuldkomnere
AE, s. 558 le vinkende Prædikat o. s. · v., og seer nu med Forundring, glad ved Variationen
SFV, s. 48 atter, Lærer, Taler o. s. · v., og været det paa eget An- og Tilsvar,
IC, s. 51 lt og spedalsk o. s. v. o. s. · v., om Du, hvad aldrig før var hørt eller
Oi9, s. 379 ergeanter, Lieutenanter o. s. · v., ordinerede Mænd, der altsaa have en
BI, s. 129 , Retfærdige, Fromme o. s. · v., overhovedet til alt det, » som vi
Oi5, s. 230 sener spildes o. s. v. o. s. · v., paa eet Genie gaaer der vel Mennesker tusinde
BA, s. 362 et i ved et Tilfælde o. s. · v., saa at han befinder sig aldeles fremmed
BI, s. 277 rd, Sorger, Bekymringer o. s. · v., saa blot det rene Menneske blev tilbage;
BA rstand som den opreiste Gang o. s. · v., saa er Begrebet Individ hævet. Dette
CT, s. 60 r Herlighed eller Naade o. s. · v., saa er det jo en Umulighed i Almindelighed
FB, s. 165 en lunken dvask Datter o. s. · v., saa er han dummere end den Dummeste. Hvis
AE, s. 297 at man veed Noget derom o. s. · v., saa er man intellectuelt at dadle, fordi
AE, s. 346 ationen, om Forsoningen o. s. · v., saa er Misforstaaelsen strax gjort let.
EE1, s. 229 eg til at tænke paa o. s. · v., saa kan man altid være vis paa, at et
AE, s. 33 semaadernes Forvirring o. s. · v., saa kan man trygt hengive sig til Beundringen;
TS, s. 56 Ord lærd, med Ordbog o. s. · v., saa læser Du ikke Guds Ord – husk
BA, s. 318 e, det Subjekt-Objektive o. s. · v., saa seer man jo let, at Vedkommende er
EE1, s. 74 hørte Tungens Slag o. s. · v., saa talte han slet; hvis han hørte saaledes,
AE, s. 335 den borgerlige Stilling o. s. · v., saa vilde man i den unge Alder af fjorten
SD, s. 147 er Forandring i Luften o. s. · v., saaledes med Den, hvis Følelse er blevet
JJ:157 re halt, eenøiet, grim o. s. · v., Sligt vilde ikke beskjæftige ham) men
AE, s. 321 ner, som China, Persien o. s. · v., sluger det hungrige Uhyre, den verdenshistoriske
AE, s. 123 tede, Selviske, Sære o. s. · v., som ethvert Menneske kan have nok af. At
BA, s. 360 ieskriver fortæller, o. s. · v., som var det saa, at Sligt kun kommer frem
BA, s. 370 ar mindre physisk Kraft o. s. · v., thi den Art Angest er her slet ikke Tale
SLV, s. 140 i Længden o. s. v. o. s. · v., thi denne Snak kan blive saa lang det skal
SLV, s. 445 som den anden ikke har o. s. · v., thi det er en saare vidtløftig Sag.
IC, s. 206 ens og Kunstens Omraade o. s. · v., thi her er Sandheden et Resultat, her lægges
SFV, note dens Opfinder og Dommer o. s. · v., thi ved dette Forræderie vilde jeg have
EE1, s. 230 n Kjøbmand sit Brev o. s. · v., uden at ahne den Hemmelighed, der stikker
IC, s. 93 ørre end alle Konger o. s. · v., uden at deri just ligger Qvaliteten: Gud.
IC, s. 95 vanligt, Overordentligt o. s. · v., uden just at gjøre Fordring paa at være
EE1, s. 92 daf Ideen, Situationen o. s. · v., udlytte det, og naar jeg da har bragt Læseren
SD, s. 139 syg, om hvor han lider o. s. · v., var ubetinget til at stole paa, saa var
CT, s. 215 n er en meget klog Mand o. s. · v., vilde overtale de Underordnede til at adlyde
CT, s. 39 oget til den Dag imorgen o. s. · v., være sikkret for den Dag imorgen; men
AE, s. 42 skland med Delbrück o. s. · v., ymtet om, at det egentligen var Lessing,
SLV, note lle, som Moder i en Idyl o. s. · v.,) det Væsentlige i den Ophøiede, det
CT, s. 226 er paa Landet o. s. v., o. s. · v.: alle slige Spørgsmaal har Du vistnok
Oi4, s. 210 kunne faae sig en Kone o. s. · v.: Christendommen har derfor saa politie-forsigtigt
AE, s. 327 Tredie gaae paa Hovedet o. s. · v.: det kan man beundre si placet; men dersom
AE, s. 389 , hvor Veiene svinge af o. s. · v.: for bestandigt at bringe Alt i Forhold
IC, s. 58 blive udleet, bespottet o. s. · v.: i Sandhed det er en egen Art Fornøielse.
Oi9, s. 375 efter Udfaldet o. s. v. o. s. · v.: kort man er: Publikum. Og Ingen, Ingen
AE, s. 356 forfulgt, kagstrøgen o. s. · v.: saa er denne simple Tale et Vidnesbyrd
AE, s. 543 dommen og Qvindehjertet o. s. · v.: saa er det muligen kun en noget humoristisk
Oi7, s. 285 eller Hvalfiske-Fangst o. s. · v.: saaledes dreves Menneske-Fiskeriet af et
JJ:2 erdanighed paa Knæ for Dem o. s. · v.; – uvilkaarligt saae jeg ud over Papiret
AE, s. 430 ringsvei, tjener Penge o. s. · v.; 3) naar det fra Søndags-Guds-Forholdet
SLV, s. 372 re hinanden lykkelige o. s. · v.; at handle i Kraft deraf med yderste Anstrengelse
SFV, s. 95 llectualitet, Dannelse o. s. · v.; de opbyggelige Talers Udgangspunkt er i
SD, s. 197 ordi den er saa streng o. s. · v.; det bliver dog nok rigtigst eengang at
AE, s. 243 igger i den Betragtning o. s. · v.; det Opbyggelige søges ikke i at ophæve
AE, s. 46 andret har været til o. s. · v.; dette kan en dialektisk Yngling indsee.
AE, s. 296 forstaaet det saaledes o. s. · v.; eller at han selv virkelig har realiseret
AE, s. 515 m en høiere Forstand o. s. · v.; hvis han derimod er en Alvorlig, saa vil
SLV, s. 129 r hun boede, eller var o. s. · v.; jeg afbryder mine Gisninger, og haaber
AE, s. 153 , ved at sove i Kuldamp o. s. · v.; jeg veed, at Napoleon altid gik med Gift
Oi5, s. 244 mme ind i Levebrødet o. s. · v.; leed os ikke i Fristelse, o Gud! –
IC, s. 72 ok tragte efter Viisdom o. s. · v.; men de ville selv bestemme Maalestokken,
EE1, s. 279 t man taber sin Formue o. s. · v.; men den adelige Natur frygter ikke Sligt,
EE1, s. 18 ie Juli, en 2den August o. s. · v.; men deraf følger ingenlunde, at den
LA, s. 15 atiker, nu Naturforsker o. s. · v.; men en mig kjær Anledning til at minde
PS cipel paa 5te, paa 7de Haand o. s. · v.; men hvis der nu end for at føie Dig,
AE, s. 389 bel hos en Marchandiser o. s. · v.; men i en anden Forstand er Talen saa lang,
IC, s. 118 t han kalder Kjerlighed o. s. · v.; men ligesom Det, det naturlige Menneske
Papir 142 ved at man søger, at paavirke · V.; men netop spottes af denne. Det er de to
SD, note over Tabet af sin Formue o. s. · v.; men om Det, der, rigtigt forstaaet, løser
BA, s. 350 n Viden om Godt og Ondt o. s. · v.; men Videns hele Virkelighed projekterer
FQA, s. 10 Kantianere, Hegelianere o. s. · v.; nei! for Fremtiden skal Benævnelsen
SLV, s. 422 und, være i Kraften o. s. · v.; nu komme Vanskelighederne udenfra. Jeg
FQA, s. 9 r, Gardin-Prædikener o. s. · v.; og Xantippe staaer endnu som Mønster
CT, s. 226 r Konstner eller Kriger o. s. · v.; om Du skal gifte Dig med Den eller med
EE1, s. 20 irer, bortkomne Papirer o. s. · v.; som bekjendt findes der en Mangfoldighed
AE, s. 56 lt, den tvivler om Alt, o. s. · v.; Speculanten derimod er bleven for objektiv
IC, s. 234 Mesterværker, Lykke o. s. · v.; thi i alt dette er der ingen Fordring til
PS, s. 255 undskab Syndsbevidsthed o. s. · v.; thi saasnart vi blot sætte Øieblikket,
SFV, s. 75 ller var det hans Flid o. s. · v.? Dersom et Barn, der blev meget strengt
TSA, s. 105 e er aandrig, Kunstner o. s. · v.? Det kommer dog vel deraf, at man hos ham
AE, s. 499 te sig selv et Ønske o. s. · v.? Er dette saa latterligt? Jeg finder det
Papir 588 sten. / d. 23 Sept 55. / Kun et · V.-Msk. kan blive Χsten. Thi kun et Villies-Msk.
DD:208 en er et galvanisk Apparat / · v.S. Staten er en Organisme. / Phrase Hr Præsident
NB15:123 f Draaber, Essentser o: s: · v: » som hverken gjøre ondt ell.
NB32:111 det for et Spektakel o: s: · v: ɔ: bliv saaledes vred, at Du ikke bliver
NB9:40 et Eneste jeg taler om o: s: · v: ɔ: det skulde være et Beviis for,
NB25:44 hudflettede, tabe Alt o: s: · v: ɔ: flyer Alle. Dette er i dobbelt Henseende
NB31:103 har arbeidet gratis o: s: · v: ɔ: jeg vilde kunne faae Pathos her.
NB7:68 Tid blev det nok godt igjen o: s: · v: ɔ: Nødvendigheden af at dette maatte
NB30:126 g af ved Penge, Magt o: s: · v: ɔ: paa jordisk at hjælpe dem. Men
NB24:131 e, og Talent og Videnskab o: s: · v: – Χstd. er det Existentielle,
NB30:114 kkeste Bevægelser o: s: · v: – – – hvis der til et
NB29:58 lerie mod Gjernings-Hovmod o: s: · v: – – men mod den Rettroenhed
EE:81 al skydes ad aare, det i 40, o: s: · v: – / Det gjælder om Hamann hvad
JJ:232 for Tiggere, – o: s: · v: – / Hvad Jacobi afvisende ( nemlig
NB17:38 :; min Karls Medviden o: s: · v: – / Og saa Aar efter Aar uforandret
NB20:171 delig Ungdoms Taarer o: s: · v: – aah jo det er ret exquisit. /
NB21:60 ndhed og mod Usandhed o: s: · v: – aha, saa det er maaskee endog derfor
NB21:95 re, selv at maatte beregne o: s: · v: – ak gjennem mange Aar slæber
NB17:36 sto værre gaaer det mig o: s: · v: – alt Dette findes jo allerede i
BOA, note t ham sige at han haabede o: s: · v: – alt Sligt er af stor Interesse
NB26:55 bte et Par Øxne o: s: · v: – altsaa Indbydelsen kommer saaledes,
DS, s. 236 rdiske Fordeel, Nydelse o: s: · v: – at der skulde være Noget i Veien
NB2:143 ske T: finder interessante o: s: · v: – Bartholin! der netop var beregnet
NB17:60 laae Du Mærke til o: s: · v: – da er dette den ligegyldigste Sag
NB26:57 Blødagtige, Feige o: s: · v: – de Slette have dog Kraft nok til
Brev 269 Sprog, Fortjenester o: s: · v: – Den, der eier Aandens Rigdom taber
NB28:85 am i Stikken forraadt o: s: · v: – dersom han da atter er ædel
NB28:74 on og Du skal see hvor let o: s: · v: – det er jo næsten lige som i
NB30:43 ste Kjødet, afdøe o: s: · v: – det kan ubetinget ethvert Msk.
NB4:73 Ord maaskee fornærmeligt o: s: · v: – det paataler Pressen. Men at Pressen
NB3:37 Bog under Arbeide, som heed o: s: · v: – det vilde blive læst med G
NB:157 istedenfor Pige og Dreng. o: s: · v: – Det virkelig Romantiske i den Vægter
NB29:70 gjøre sig Fordeel o: s: · v: – dette betyder aldeles Intet; thi
NB28:71 ret at udrette noget Stort o: s: · v: – dette er den sædvanlige msklige
NB21:23 selv af Sorg o: s: v: o: s: · v: – dette forekommer allerede sjeldent
Papir 467:1 ddriver det ved Politie o: s: · v: – dette kan Præsten ikke forsvare,
Brev 254 g, denne Hengivenhed o: s: · v: – dette Kostelige bliver jeg blot
NB23:168 det Sandseliges Overmagt o: s: · v: – dette vender Augustin ganske mesterligt,
NB32:31 dtrykkene, Udtrykkene o: s: · v: – dog uden Farer. / eller som naar
NB9:51 Maven, Gavtyvestreger o: s: · v: – en Ridefogeds Samvittighed. /
NB12:16 , og Videnskabelighed o: s: · v: – endeligen kommer saa Systemet.
NB31:64 roget, Fremstillingen o: s: · v: – er det, som aldeles bragt i Glemme,
NB25:69 Ærme af Fløiel o: s: · v: – er dette Χstd? Nei, det er
NB12:18 lse, i høit Embede o: s: · v: – er dette Χstds Virkeliggjørelse.
NB26:35 e Mand og Hustrue o: s: v: o: s: · v: – ergo er det den Vei Du skal gaae.
BOA, s. 277 budet ham at staae op o: s: · v: – et semel emissum volat irrevocabile
NB19:8 sine Skuldre, bærer det o: s: · v: – Faaret har blot at ligge ganske
Brev 209 ilighed, vil De, gider De o: s: · v: – Faren og den haarde Nødvendighed
NB5:48 rd om Aaret, Silke-Anseelse o: s: · v: – for at forraade Χstd.) sige:
NB12:51 rdeel, dele Embederne o: s: · v: – han er farlig. En, der ingen Tilhængere
NB9:3 et Stort, Konge, Keiser o: s: · v: – hans Blik seer gjennem alt Dette
NB15:117 an en rar og kjerlig Mand o: s: · v: – hvad saa videre? Barnet tænker
NB13:80 igheden i det at lide o: s: · v: – hvad Under vel at man føler
NB:70 avde været for lille o: s: · v: – hvilken Rædsel ved denne Frikjendelse
NB11:214 Martyr, at bringe Offere o: s: · v: – hvilket den ogsaa gjør med den
NB12:188 , forskjønne ham Livet o: s: · v: – hvilket er lige stik mod den sande
JJ:354 nblæserne ere komne o: s: · v: – hvor lav-comisk – den Søster,
NB26:55 sig i at kjøbslaae o: s: · v: – i » Christenhed«
NB26:55 t ihjelslaae sit Barn o: s: · v: – i » Christenhed«
NB20:41 kkre, at inderst inde o: s: · v: – i den Grad er Troen blevet skjult
NB7:69 n lider Forfølgelse o: s: · v: – i den Tid har man da ikke, msklig
NB27:72 at afdøe o: s: v: o: s: · v: – i denne Henseende har Natur-Videnskaben
NB29:11 Dag o: s: v: o: s: v: o: s: · v: – i Ideen seet er dette det Ligegyldigste
Papir 464 Mathematik, Græsk o: s: · v: – ikke i nogen Maade i strengere
NB11:51 ve meget fornuftige Grunde o: s: · v: – istedetfor at Opgaven er den ethiske
NB31:140 is, ogsaa saadan med o: s: · v: – istedetfor redeligt at udvise Qvaliteten
NB14:62 m, opsøger Dæmoniske o: s: · v: – istedetfor som Publikum, Χstheden,
NB20:22 et uvurdeerligt Gode o: s: · v: – ja en Tyvs-Lovgivning paa de Betingelser
NB20:110 det er et christent Folk o: s: · v: – ja, ellers lod heller ikke et saa
NB13:72 tende sig for al Spot o: s: · v: – jeg forpligter mig til at røre
NB29:7 en, og Fidtet og Fløilet o: s: · v: – jeg har at passe paa, at der ved
NB13:36 , nu en Vognmandskarl o: s: · v: – jeg kunde ikke have udholdt det.
NB28:70 have baaret sig ad, levet o: s: · v: – jeg vil være ene med Ideen.
NB13:80 ler han en Tomhed, et Savn o: s: · v: – jo jeg takker, hvad Under vel at
Papir 430 er Du saaledes Kjerlighed o: s: · v: – ligner Du mig; og selv om Du i
BOA, s. 214 ns skjønne Lignelser o: s: · v: – lutter Æsthetik. Skal Paulus
NB25:88 Justitsraad o: s: v: o: s: · v: – man naaer det – og saa er
FF:101 r Spektakler, faaer Prygl o: s: · v: – man søger at illudere sin Lærer.
NB16:96 agt, List, Selviskhed o: s: · v: – med Held ɔ: saa der vindes
NB10:103 le om det Dyb af Lidelser o: s: · v: – medens han levede, vilde de samme
NB18:35 iser, Igler, Aareladninger o: s: · v: – men Χstne ere vi Alle. /
NB4:38 ar kaldet ham en Sværmer o: s: · v: – men at gjøre ham comisk! Og
NB20:97 dtægter, Præstegaard o: s: · v: – men at han er Χsten, det forudsættes
NB32:13 rdiske, være Konge o: s: · v: – men det mislykkedes. / Nei, nei,
Papir 344:1 og de glade Timer o: s: · v: – men dog blev jeg kjed deraf. /
Papir 434 n, Talen, Skikkelsen o: s: · v: – men dog er Leiesvend. / Saa lad
Papir 451 ukket 10 Sorter Vine o: s: · v: – men Eet der beskjeftiger mig uendeligt.
NB24:44 e, at man vil det vel o: s: · v: – men Existentsen berøres egl.
NB14:65 e Herrer, mine Venner o: s: · v: – men Fordringen til Underviisningen,
NB28:91 i physiske Opdagelser o: s: · v: – men Gud ignorerer os! / Grund-Forvirringen
NB:99 ygget, fjernt fra Mængden o: s: · v: – Men har man Lov til at leve saaledes?
NB14:44 ands over hendes Navn o: s: · v: – men hvad kan det egl. hjælpe
NB17:29 er det Pruttende, Afslaget o: s: · v: – men i denne frygtelige Isolation
NB:17 Ære, Anseelse, Penge o: s: · v: – men i Døden da fortryder man
NB23:221 ntasie, Betragtning, Blik o: s: · v: – men ikke Spor af, ikke Tanke, ikke
Brev 235 en anden med Rosiner o: s: · v: – men kun lidt i hver. See, nu kommer
NB7:99.a ren evig uforglemmelig o: s: · v: – men Msk, Skabningens Vidunder,
NB9:16 ke Tænkere, ikke Elskere o: s: · v: – men Msk-Slægten er ved Pressen
NB11:97 denne Tænkers Levemaade o: s: · v: – men netop Intet om hans Lære,
NB19:19 be styrende ind i hans Liv o: s: · v: – men om Søndagen præker han
NB22:70.a i Travlhedens Ærender o: s: · v: – men paa Banen løbe de ikke.
NB10:177 a Ypperstepræster o: s: · v: – men paa Journalisterne. / Paa hvilken
NB20:170 ig tilbage, sees sjeldent o: s: · v: – men Sandhedens Alvor er just at
NB13:18 til Viin, beroliger Havet o: s: · v: – men siger Præsten, saadan Hjælp
NB2:263 som, derfor givter man sig o: s: · v: – men skulde det ogsaa være Kjerlighed,
NB13:8 r, at man maa slaae af o: s: · v: – men, men man skal ikke slaae af
Oi10, s. 407 rakterer som Anonymer o: s: · v: – naar alt Sligt skal, og lige over
NB23:185 be, at fornegte sig selv o: s: · v: – naar saa dette tillægges et
NB:70 er lyssky, obscurantisk o: s: · v: – nei men det Ethiske er en Fjende
NB22:82 e være uegennyttig o: s: · v: – nei Opmærksomheden ledtes hen
NB29:102 signelser over Slægten o: s: · v: – netop derfor anbringes Χstd.
NB18:99 g Fromhed – o: s: v: o: s: · v: – nu tier Orgelet, Taleren træder
NB22:118 ruger utilladelige Midler o: s: · v: – o trods alle Forsikkringer om at
NB22:56 hele Jordlivets Elendighed o: s: · v: – og Χstd. er nu Trøst. /
NB12:101 vil helst selv nyde Livet o:s: · v: – og derfor er man endogsaa bange
NB24:72 ans ædel Uegennyttighed o: s: · v: – og derfor selv tjene Penge, Ære,
NB18:104 r man: hvis det fordredes o: s: · v: – og derpaa siger man ganske sagte:
NB31:64 er et christent Folk o: s: · v: – og det Eneste der egl. beskjeftiger
NB:73 m at man næstendeels o: s: · v: – og det er dette der afhandles i
NB12:73 accommoderer o: s: v: o: s: · v: – og dette priser han saa selv som
NB25:85 jælpe ham o: s: v: o: s: · v: – og dog gjælder det, at var han
Brev 235 r, naar jeg« o: s: · v: – og gid det saa maa blive godt Veier
NB34:3 er en Borgermesterdyd o: s: · v: – og han brænder sig. Saaledes
NB25:85 er bedre, at En lider o: s: · v: – og han propheterer; det er en verdslig
NB10:47 ge, der lede for Sandheden o: s: · v: – og hele Virkningen der frembringes
NB35:13 stefaderen før ham o: s: · v: – og hvis En kom og vilde forklare
Papir 476 som Juristerne Lægerne o: s: · v: – Og Læren forkyndes ikke paa
NB20:39 er: kommer hid alle I o: s: · v: – og man stormer til. Skulde dette
NB34:33 a Ti, og saa Hundrede o: s: · v: – og naar der saa er Million: saa
NB16:51 for sin Hjertelighed o: s: · v: – og naar saa endelig En skal gjøre
NB21:88 jektiv, ikke objektiv o: s: · v: – og nu beraabe de samme Msker sig
NB20:74 isten, den Letsindige o: s: · v: – og saa dog handlet saaledes, at
NB24:44 i nok, det kommer nok o: s: · v: – og saa døe vi; men hvis vi ikke
NB20:136 ne Χstd, leve fattig o: s: · v: – og saa efter at have forstaaet
NB27:46 Sympathie for alle Lidende o: s: · v: – og saa en heel Evighed igjennem
NB21:33 er er hans Villie o: s: v: o: s: · v: – og saa ere vi alle, mere eller
NB2:143 d Hjælp af Trækruder o: s: · v: – og saa i Modsætning hertil den
NB25:82 Generation ogsaa lidt o: s: · v: – og saa kommer det tilsidst. /
NB17:86 il at lade sig begloe o: s: · v: – og saa vil den tillige have Lov
NB20:136 genlunde anseeligt Embede o: s: · v: – og saa, saa sætter han sig hen
NB4:75 ede, hvinede, spottede o: s: · v: – og saae man sig om, saa blev man
NB21:82 ære Uro, Spektakel o: s: · v: – og see, » Bevægelse«
Papir 451 stobakdaase o: s: v: o: s: · v: – og Taleren tager derimod, tager
NB8:81 saa meget til Hinder derfor o: s. · v: – og til at ansee det at gjøre
NB7:14 ar fattig. Er det Vanære o: s: · v: – ogsaa han var foragtet. Er det
Papir 405 aer op, hvad jeg læser o: s: · v: – ordligviis veed han slet ikke af,
NB13:44 de jeg ingen Tilhængere o: s: · v: – Pfui! Altsaa man vilde, at jeg
NB14:66 en, om Ingen gaaer i Kirke o: s: · v: – Præsten prædiker sin Tour
NB23:191 det Fornemme, Mægtige o: s: · v: – saa blev der intet Andet for Gud
NB21:52 Høravlen o: s: v: o: s: · v: – saa der neppe engang bliver Tid
NB29:20 dig, adræt, en Cavaleer o: s: · v: – saa er dette jo et Slags Fremskridt.
NB10:193 s Reellitet, Manerer o: s: · v: – saa havde han, ene og alene for
NB32:147 ngde Cousiner og Cousiner o: s: · v: – saa krydser han hende strax det
NB5:93 paa det Bedste, sminket sig o: s: · v: – saa seer det jo ud som Ungdom,
NB23:16 » de Andre« o: s: · v: – saa sige de dog igjen alle despekterligt
NB2:119 Hoer med et Publikum o: s: · v: – saa var han naturligviis blevet
NB14:101 saa kommer man til Vished o: s: · v: – saadan Tale føre kun De, som
NB10:153 g til Aften o: s: v: o: s: · v: – saaledes gik det mig ogsaa med
NB14:37 l. skærer Svovelstikker o: s: · v: – saaledes ogsaa i Forhold til Forsoningen.
NB24:90 eer, at kunne leve i Armod o: s: · v: – see, det har jeg ikke. / Jeg har,
NB32:44 Ridder, i lange Klæder o: s: · v: – som Dragkiste betragtet meget respektabel
NB6:59 ikke er Ens Charakteer o: s: · v: – som var Verden saa alvorlig. Nei
NB30:44 ns Lysten, Forplantelsen o: s: · v: – thi Dyr ere Mskene dog hovedsagelig.
NB25:44 de, viser dem Fordele o: s: · v: – thi han er da ( som man siger ikke
NB21:54 ed Videnskaberne nye Tvivl o: s: · v: – thi man havde slaaet en Streeg
NB31:98 mer, Stjerner o: s: v: o: s: · v: – thi naar den menige Mand seer det,
NB:70 ne saa og saa, o: s: v: o: s: · v: – tilsidst kan han dog ikke forklare,
NB25:69 ingere Evne, en Gaaes o: s: · v: – tænk nu, at den ene af disse
NB22:28 n Naturforsker, en Læge o: s: · v: – var han tillige Dr. theologiæ
NB28:74 e vi Armod Mangel, Ringhed o: s: · v: – vi rende med Tungen ud af Halsen
NB28:76 han har det godt« o: s: · v: – vi ønske nemlig Alle for vort
NB11:26 e og blive egennyttig o: s: · v: –; thi sige de: hvorfor skal han
NB14:148 ige Lidelser, Sygdom o: s: · v: ( aldeles som enhver Hedning var det) er
NB31:29 det afskyet forbandet o: s: · v: ( cfr det nye Testamente). Og Gud hader
NB2:247 il Dig / Lad Tankerne o: s: · v: ( det er af en gl Psalme) / Der er saa
NB11:191 Vreden til Fordærvelse o: s: · v: ( det er i Cap. V) saa Msk – og Vrede
NB24:52 Du bedrog mig o, Gud o: s: · v: ( det er Savonarola, Citatet findes p.
NB13:86 che, Epoche og Æra o: s: · v: ( Det Fordærvelige i, at man tillader
NB9:67 og Næringsvei at bagtale o: s: · v: ( fE Goldschmidt) var at betragte som tilhørende
NB14:59 aner, Lamadyrkere o: s: v: o: s: · v: ( formodl. fordi det ikke falder Χstheden
NB23:64 ligere Tider om Dissenters o: s: · v: ( hans Liv og Skrifter v. Binzer 2den Deel
NB16:83 erdriver, er altfor streng o: s: · v: ( hvilket da forresten er Usandhed, da
JJ:331 hør, om godt Veier igjen o: s: · v: ( hvilket passer i den timelige Verden,
NB17:63 fessor, Embedsmand, Ridder o: s: · v: ( istedetfor at være Missionair og Martyr).
NB24:43 d, der kommer og tager dem o: s: · v: ( saaledes hørte jeg idag, d. 5te Mai,
NB19:39.c g, Engelstoft, Martensen o: s: · v: ( thi hertil havde han netop Lyst, fordi
NB2:231 været stolt og omvendt o: s: · v: / » De opløfter Dem«
Brev 304.2 ndighederne« o: s: · v: / » Omstændighederne«!
NB30:21 redie Gang endnu mere o: s: · v: / / / / Enhver Politie-Officiant, Betjent,
NB29:34 rbeide og ere besværede o: s: · v: / / / / For at gjøre en Ende paa den
NB12:129 t, man seer ham nu aldrig o: s: · v: / / / / Han fortæller mig i hans sidste
NB22:66 Offre jeg havde bragt o: s: · v: / / / a Prof. Nielsen. / Og forresten gjælder
NB22:6 den bliver Fornedrelse o: s: · v: / / / Angaaende » det Frivillige«
NB12:163 lgelse, Haan, Spot o: s: · v: / / / Christendom er egl. ikke til. Det
NB29:15 ieste Alvor« o: s: · v: / / / Det Majestætiske – »
NB29:17 ide, Alt mislykkes for dem o: s: · v: / / / Feiltagelse. / / Da der ifølge
NB31:74 idende, det Forskudte o: s: · v: / / / Forunderlige Selvmodsigelse. /
NB3:42 værende Christenhed o: s: · v: / / / Jeg kan med et besynderligt Frimurerie
NB21:13 Ballotationen« o: s: · v: / / / Plus dolet, quam necesse est, qui
NB11:42 ik fE. Død Bryllup o: s: · v: / / / Pøbelagtighedens Redskaber vidste
NB12:165 d end Uegennyttighed o: s: · v: / / / R. Nielsen / I Grunden er dog ogsaa
NB26:75 n for at recreere mig o: s: · v: / / / Veemod. / / Der siges etsteds i en
DD:208 der spilles 3 Kort o: s: · v: / / 1st Scene. / Ole Wadt.         
NB31:91 tage Afskeed« o: s: · v: / / Alle disse Steder, hvor Χstus
NB32:72 . / At hade Fader og Moder o: s: · v: / / Blot saaledes seet er det jo saa nært
NB4:5 kulle sidde paa Throner o: s: · v: / / Det Satiriske for os i dette Spørgsmaal
NB18:21 id alle I som arbeide o: s: · v: / / Det Sted, hvor der findes en Hentydning
NB26:45 . / Peder – Johannes o: s: · v: / / Dette vil sige: kun Gud-Msket er det
NB4:160.a ndset, ved Clima, Alder o: s: · v: / / No 3 dens Vedvarenhed / gjennem alle
NB13:2 ik om mig selv / p. 86 o: s: · v: / / Om de tre Fredags-Taler. ( Ypperstepræsten
Papir 315:3 Videnskab, Verdenshist. o: s: · v: / / Socr. / Hvor skulde jeg kunde overvinde
NB27:39 endeligt paa at Alt lykkes o: s: · v: / 2) I Jødedom begynder Forvandlingen:
NB32:62 gn.     o: s: v: o: s: · v: / ; eller naar i den tause Nat Gjenlyden
NB24:170.a Bog: yderligere Bidrag o: s: · v: /
NB21:80 lebeiiskhed. o: s: v: o: s: · v: / a Forskjellen mellem den profane og den
NB22:23 ler Profit paa alle Maader o: s: · v: / a Ukjendeligheden af Det, jeg egl. strider
NB32:90 en, hvad Du er, Gjerrighed o: s: · v: / Abraham a St. Clara siger etsteds, at
Papir 429 ore Svøberne vare o: s: · v: / Ad Lidelses-Historien!     Indgang.
Papir 404:2 es-Piger en Afskye o: s: · v: / Af alle Tyrannier er en Folkeregjering
NB2:64 for sær, forfængelig o: s: · v: / Af et Forord til Kjerlighedens Gjerninger.
NB13:80 han potenseres o: s: v: o: s: · v: / Afdøde Spang sagde engang at han havde
NB2:3 cessio in montem sacrum o: s: · v: / Alt passer ganske i min Theorie, og man
NB35:10 mastelse, rædsom Hovmod o: s: · v: / Altsaa Χstds Forkyndelsen er en:
NB34:13 en. o: s: v: o: s: v: o: s: · v: / Altsaa Gud vil eenlig Stand, fordi Gud
NB24:125 od det Numeriske, Partier o: s: · v: / Altsaa jeg forsvarer et Bestaaende. /
NB27:57 g selv, at nyde Livet o: s: · v: / Altsaa man fortier Fordringen. Medens
NB12:58 akkels upraktisk Msk. o: s: · v: / Altsaa: Den, der gjør Alvor af at
NB28:7 lket er Dødsdom o: s: v: o: s: · v: / Anderledes med os almindelige Msker,
Not1:7.z2 det ogsaa om Bod, Anger o: s: · v: / Arminianerne fulgte H. Grotius, som sagde:
NB28:5 rt Brød o: s: v: o: s: · v: / Askese saaledes kan saa saare let føre
NB32:98 nd, Forældre og Børn o: s: · v: / At anprise Χstd. saaledes, at man
NB32:127 Noget, gifte sig o: s: v: o: s: · v: / At disse Millioner ere til, mærker
NB7:47 Haab, at troe mod Forstand o: s: · v: / At ingen Reflexion udtømmer Guds-Forholdet
NB31:77 m, saa troe de heller ikke o: s: · v: / At tale i Tunger / / At have forstaaet
NB22:173 falske Reformatorer o: s: · v: / B er nu aabenbart sandere end C; men
NB24:39.a let, Rammen Indfatningen o: s: · v: / b Propheten Nathan fortalte ham en Historie.
NB25:44 til at seire o: s: v: o: s: · v: / B. / Den høieste blot msklige Proportion
NB21:77 elle Forhold o: s: v: o: s: · v: / Blot et ganske enkelt Exempel. Vil En
Papir 403 tilraabe hinanden et Ord o: s: · v: / cfr Luthers Prædiken paa Evangeliet
NB30:85 en bedste Verden vi leve i o: s: · v: / Charmant! Men hvis Du lidt nærmere
Papir 191 er 2, medens Kl. er 7 o: s: · v: / d. 20 Sept. 36. / Den Forskjel jeg har
NB21:54 og Selvfornegtelse, Askese o: s: · v: / Da Χstd. blev blot Lære da blev
NB29:76 hans Stolthed, Hovmod o: s: · v: / De Færre, som dog have Forudsætninger
NB20:130 al fuldkommen Gave. o: s: · v: / Den Dag jeg sendte Manuscript i Bogtrykkeriet,
NB28:89 in-Msker, Silde-Stime o: s: · v: / Den Enkelte – Numerus. / /
NB19:8 krer, at man i sit Inderste o: s: · v: / Den meeste Sviig og Underfundighed paa
Papir 457 eg bygger al min Lid o: s: · v: / denne Psalme findes i vor auctoriserede
NB28:15 t i Komedien o: s: v: o: s: · v: / Denne Tanke er eiendommelig og ogsaa
NB23:75 zu der meinigen zu machen o: s: · v: / Det er godt. Kun forstaaer jeg det lidt
Papir 460 aae endeligt Formaal o: s: · v: / Det hans Forkyndelse saa har lagt Eftertrykket
NB33:24 som han vil. o: s: v: o: s: · v: / Det Hegelske Sludder om, at det Virkelige
NB30:133 e Propheternes Grave o: s: · v: / Det Interessante – Alvor. / /
NB23:206 e saa nær som jeg o: s: · v: / Det Interessante – og Forbrydelse,
NB25:49 om at ville tjene Guds Sag o: s: · v: / Det kan nu være godt nok; men Spørgsmaalet
NB11:71 kke bliver altfor alvorlig o: s: · v: / Det kunde for en Psycholog være en
NB33:53 dyl med Børneavlen o: s: · v: / Det Nederdrægtige ved den hele senere
NB20:130 ne Tids Trængsler o: s: · v: / Det slaaer dog forunderligt til; jeg
NB8:40 ld fra Høire og Centrum) o: s: · v: / Dette er Forskjellen mell. jødisk
NB9:59 der giver Msk. at troe o: s: · v: / Dette er Naaden; og her ligger Χstd.s
NB25:68 age Mskene som de ere o: s: · v: / Dette forstaaer jeg, jeg kan ypperligt
NB27:17 a Hestene løb løbsk. o: s: · v: / Dette Tryk er som et Solstik umiddelbart
NB33:22 kelige i denne Verden o: s: · v: / Dog derom har jeg talt noksom paa andet
NB24:157 om den Dag imorgen. o: s: · v: / Dog dette er ikke at forstaae som skulde
NB14:95 om den bruges af mig. o: s: · v: / Dog hvad gjør alt Dette Peter. Han
NB18:73 Lykkelig – Ulykkelig o: s: · v: / egl. siger vel Evangeliet, at de Fattige,
NB23:206 En Saadan vilde jeg svare o: s: · v: / eller / Saaledes vendt har jeg her intet
NB23:186 at arbeide gratis. / O: s: · v: / Eller var det maaskee en latterlig Overdrivelse,
NB18:85 ald, han tør vente o: s: · v: / En Arbeider er sin Løn værd –
NB23:207 dig, dannet o: s: v: o: s: · v: / En saadan redupliceret Forbryder er naturligviis
NB22:77 r foruden Provster, Bisper o: s: · v: / En Vanskelighed fra en anden Kant. /
NB19:73 g Du Pabst jeg være vil o: s: · v: / Endnu engang forandredes Indtrykket,
NB34:16 . / O: s: v: O: s: v: O: s: · v: / Er der noget Afskyeligere, er det muligt
NB36:25 f at tage dem med o: s: v: o: s: · v: / Evigheden forpligter paa Idealerne aldeles
Papir 504 dte, Forhadte, Fornedrede o: s: · v: / fE Christus siger: troe paa mig, blot
NB17:66 nde historiske Grunde o: s: · v: / Fides humana og fides divina. /
Not13:23 et Onde, Guds Godhed o: s: · v: / For at oplyse Guds Forhold til det Onde
Papir 461 uchristelig Overdrivelse o: s: · v: / Forkyndes derimod det Christelige ( at
NB30:61 eligt Publikum – saa o: s: · v: / Forresten er Replikken ganske som jeg
NB22:135 rkere controlleret o: s: · v: / Forsaavidt er det atter her en egen Sag
NB20:22 Redaktionen o: s: v: o: s: · v: / Fra den anden Side. Det Misundelsen absolut
NB20:165.a en ikke uden Docerende o: s:: · v: / Fredens Evangelium / / Saaledes kaldes
NB31:85 n Anden skal lades tilbage o: s: · v: / Frygtelige Udsondren og Isoleren! Hvilken
NB27:88 ristendommen o: s: v: o: s: · v: / Her er det Slaget skal staae, og fremtidigen
NB28:7 paa Medgang! o: s: v: o: s: · v: / Heraf seer man, at det N. T. ikke udenvidere
Brev 58 D. og DM. R af N. St. o: s: · v: / hermed en Pakke. / 6. Brev 59, bl. [
NB33:51 ere det, systematisere det o: s: · v: / Hermed hænger det ogsaa sammen, at
NB32:96 til at spille med o: s: v: o: s: · v: / Hvad der er misundeligt paa mig, lader
Papir 431.e rede dyrebare Publikum o: s: · v: / hvad jeg virkelig har gjort. / Forfatter
PCS, s. 133 gekjerlingerne o: s: v: o: s: · v: / Hvad vil dette sige? Det vil sige her
NB26:49 aae videre ind herpaa o: s: · v: / Hvor uendelig vittigt af Socrates. Da
NB35:2 e, som avle Χstne o: s: · v: / Hvori laae egl. Socratess Ironie? Mon
NB25:47 mer til at nyde Livet o: s: · v: / Hvori stikker det? Det stikker i, at
NB21:82 det mindste Spektakel o: s: · v: / Idealet. / / .... Men dette er usandt,
Papir 454 ns Dage, naar Blodet o: s: · v: / Ja, i Sandhed gjennem mere end en Msk-alder
NB6:21 ikke Noget for os« o: s: · v: / Jeg begyndte som Æsthetiker –
NB12:58 det, afskyet o: s: v: o: s: · v: / Jeg hører Indvendingen – sandt,
NB24:30 d det: tak, gode Ven, o: s: · v: / Jeg skiltes fra ham saa venskabeligt
NB23:83 eg det min Opdragelse o: s: · v: / Jeg vilde ogsaa gjerne have brugt just
NB27:16 give Embeder o: s: v: o: s: · v: / Kort det hele Mynsterske 4. Journalen
NB27:75 aring, Erfarings-Videnskab o: s: · v: / Kun i Forhold til Χstd. forbeholder
NB2:129 l dog ogsaa at offre Noget o: s: · v: / Kunsten er at faae Svinget igjen, som
NB29:40 for dem, lokke dem til det o: s: · v: / Man fremstiller fE Selvfornegtelse og
NB25:52 sebedraget, Udflugten o: s: · v: / Man læser eller man hører eller
NB7:54 silde, nu er det bag efter o: s: · v: / Man siger, at Den, der skal trøste
Ded:53 d Rosenvinge / R af D og DM o: s: · v: / Med Ærbødighed og Hengivenhed /
Ded:55 ad / Molbech / R af D og DM o: s: · v: / Med Ærbødighed og Hengivenhed /
Papir 491 Kjød og Blod afdøe o: s: · v: / Men da der mellem os leve Nogle, som
NB13:59 Store, man ønskede o: s: · v: / Men det Omvendte: at vide, saa man Intet
NB28:24 std dog endnu kun o: s: · v: / Men er dette dog ikke lidt for meget:
NB24:169 lige Skrift o: s: v: o: s: · v: / Men Forstandsbetragtningen vil lægge
NB25:101 af Mskene, gjøre Lykke o: s: · v: / Men her standser det igjen. Thi er det
Papir 515 Χsten o: s: v: o: s: · v: / Men hvem det nu frem for Alt convenerer
NB30:15 iminelle, det Underfundige o: s: · v: / Men i Aarhundredernes Løb, alt efterhaanden
Papir 468 christeligt Folk o: s: v: o: s: · v: / Men i denne Retning er al Stræben
Papir 464 ge som han var Asket o: s: · v: / Men i vore Tider er Professoren aldeles
Papir 421 roer det Høieste. o: s: · v: / Men maaskee rigtigere concentrerede den
NB31:103 Pathos her. O: s: v: O: s: · v: / Men naar Opgaven er reduppliceret, saa
NB22:86 Ære være Videnskaben o: s: · v: / Men Sagen er al denne Videnskabelighed
NB16:75 r ham alle Martyrerne o: s: · v: / Men see atter her et Beviis for at Χstd.
NB30:102 dtrykke: I ere Tyveknegte o: s: · v: / Men tænk nu denne Forsamling af Tugthusfanger
Papir 505:1 ræfter maa stræbe o: s: · v: / Men, Du gode Gud, Χstd. behøver
NB29:40 ieblik ene hige der efter o: s: · v: / Menigheden sidder nu og hører til,
NB6:55 tteriet, paa Sandsebedraget o: s: · v: / Min Taktik har bestandigt været at
NB33:24 ende Opgave. o: s: v: o: s: · v: / Mine Tanker er: Gud er som en Digter.
NB21:86 Vægten af den Maalestok o: s: · v: / mit Forhold udtrykker, at jeg er segnet,
Papir 450 verste Plads ved Bordet o: s: · v: / Naar dette er naaet, er saa Χstd.
NB5:93 erne som sørgede med dem o: s: · v: / Naar et Blad af den Art har en i Forhold
NB35:33 den største Velgjerning o: s: · v: / Naar jeg seer Edderkoppen spinde sin
NB10:183 d: kommer hid Alle I o: s: · v: / NB. / Det følger af sig selv, at naar
NB22:149 rtil, glad beredt dertil. o: s: · v: / Neander: Chrysostomus 1 D. p. 249. Hom.
NB31:12 trengere Forstand at faste o: s: · v: / Nei den charakteristiske christelige
NB23:30 r skal reformeres o: s: v: o: s: · v: / Nei, det er Existentserne der skulle
NB23:149 re at blive hudflettet o: s: · v: / Nonna / Gregor af Nazianzs Moder. Han
NB29:92 – og bliv Χsten o: s: · v: / Nu er Χstd. blevet lige stik det
NB16:76 engelse og Selvfornegtelse o: s: · v: / Nu er Afstanden meget mere end dobbelt
NB23:68 formildede Sæderne o: s: · v: / Nu existerer der en christelig Tradition
NB14:106 han handler uegennyttigst o: s: · v: / Nu kniber det, nu kan han ikke holde
NB30:115 el, Du vil gjøre Lykke o: s: · v: / Nu kommer Χstd. og siger: det er
NB24:167 elsket, æret, anseet, o: s: · v: / Nu, i ethvert Tilfælde, saaledes maatte
Papir 548 n som ikke bekjender o: s: · v: / O, det er afskyeligt, paa den Maade at
NB30:137 r stor i Handel og Vandel o: s: · v: / O, det sørgerlige er, at der i intet
NB25:89 for mig at blive fri. o: s: · v: / O, I saa qvalfuldt Offrede – I
NB18:101 t deeltagende i Alt, o: s: · v: / O, men det var en farlig Sag at lære
NB25:52 de Gaver, Lykke, Held o: s: · v: / O, Sophistik, Sophistik! Er det ikke
NB23:30 irken reformeres og Staten o: s: · v: / og Charakteerløshed / Det Høieste
NB28:98 ed, Sands for et Høiere o: s: · v: / Og da er der blandt disse mange Msker
NB29:82 af det virkelige Liv o: s: · v: / Og derfor var det – at jeg skal
NB30:71 age og dens onde Dage o: s: · v: / Og fordi Tyngden gik ud – derfor
NB27:36 Henseende nok bliver bedre o: s: · v: / Og see, hvad Χstd. er efter det
Papir 586.a dt, forhaanet, udgriint o: s: · v: / og volder det Lidelser for at faae Livet
NB7:4 Jeg kan den sidste see o: s: · v: / Oldingen – som en Olding, der glad
NB26:68.b r maaskee at lide Mangel o: s: · v: / Om mig selv. / / Jeg har maaskee haft
NB26:52 0 Mand igjen: Du skal troe o: s: · v: / Om mig selv. / / Med alle mine Lidelser,
NB21:87 ivet lettere og beqvemmere o: s: · v: / Om nu Nogen derfor vælger det, derimod
NB28:74 en, de jordiske Goder o: s: · v: / Paa den Maade er Christendommen efterhaanden
NB26:30 st for de Mægtige. o: s: · v: / Paa den Maade er Evangeliet blevet aldeles
Papir 1:1 ikke eftergive Synder o: s: · v: / pag. 68. Tetzel opbrænder offentlig
NB30:103 det Herlige, Ædle o: s: · v: / Phantasien / / er hvad Styrelsen bruger
NB22:145 r saa smagløst – o: s: · v: / Retfærdige Gud! Der var engang, da
Brev 159 / Jeg har den Ære o: s: · v: / S. K. / Din Faders Død har omstemt
NB20:118 være sjelden seet o: s: · v: / Saa begyndte jeg da min Virksomhed. Tungsindig
NB17:13 e ugift, uafhængig o: s: · v: / Saa gjorde jeg det, religieust besluttet.
NB27:51 er i Kiøbenhavn fE o: s: · v: / Saa har vi Distance-Χstd, der egl.
NB24:12 ikke noget saa Rædsomt o: s: · v: / Saa kommer Χstus og vil frelse os;
NB30:129 nskeligt eller frygteligt o: s: · v: / Saaledes forholdt man sig engang til
NB35:13 nne som Bedstefaderen o: s: · v: / Saaledes med Χstd. Med Evighedens
NB32:117 r hver Gang o: s: v: o: s: · v: / Saaledes med den christelige Revisor.
NB13:72 lvorlig Χsten, elsket o: s: · v: / Saasnart jeg existentielt vil udtrykke
NB30:80 rlighed, ædel Msklighed o: s: · v: / Sagen er, Sætningen er Mskets egen
NB23:147 om at blive nogle Stykker o: s: · v: / Satte man saadanne to Individualiteter
NB25:110 averne og de Fattige o: s: · v: / See, her Χstdommens Depravation.
NB12:117 oldes Synoder, balloteres o: s: · v: / Selv de strengeste Orthodoxe selv Rudelbach
NB23:33 nde, der forhærdes o: s: · v: / siig Andre, hvad Du har lært. /
NB5:80 ig: forvirret, fordærvet o: s: · v: / Skulde nu denne Forsikkring om Hengivenhed
NB28:99 de at være den Udvalgte o: s: · v: / Som Χstus raaber: min Gud, min Gud,
NB26:34 Ædle, det Uegennyttige o: s: · v: / Styrelsens Bestemmelse ( og saaledes
NB22:141 ene. Saaledes Paulus o: s: · v: / Troen gjør Alt. / / Uden Troen snubler
NB17:9 re at tjene Sandheden o: s: · v: / Tænk blot dette sammen: den uhyre
Papir 461 dragne til Χstdommen o: s: · v: / Tænk Dig nu, at denne Art Forkyndelse
Brev 60 / R af D og D M R af N o: s: · v: / Tømmerup Præstegaard. /
Papir 438 od Sæd i sin Ager o: s: · v: 2) Guds Rige er inden i Eder cfr hiint
NB22:76 nder, udstrøer Sæden o: s: · v: 2). Det Sandsebedrag, at naar der er saa
NB32:117 e for de endelige Formaal o: s: · v:    : saa afstedkommes det kun altfor let, at
NB20:7 rst søge Guds Rige o: s: · v: ; men vi ere for Alvorlige til at ville
Not10:1 er, Elegier, Epistler o: s: · v: a) den orientalske Lyrik b) den classiske
NB2:16 elen, den offentlige Mening o: s: · v: Aar efter Aar afstedkomme de væmmeligste
NB7:40 begjerende, besiddende o: s: · v: absolut i Lidenskab, kort absolut i Lidenskab
NB7:40 n Skomager og en Greve o: s: · v: absolut lige godt kunne være forelskede.
NB25:112 ge i Biskop Mynsters o: s: · v: Adfærd mod mig! Men Nielsen gjør
NB23:79 lev udskjeldt som Tyv o: s: · v: af Anklageren. Under Proceduren forholdt
NB21:23 . Karen, Maren, Mette o: s: · v: aflivede ingenlunde sig selv, skjøndt
NB33:34 det Raae, det Ukloge o: s: · v: aldrig er saa fordærvet som det Kloge.
NB27:40 skaber og Professorer o: s: · v: alle disse Foranstaltninger der, selv afhængige
NB11:173 chmidt. Kræmmersvenden o: s: · v: alle disse Tusinder de ere efter deres
NB22:72 er som Hoer, Mord, Tyverie o: s: · v: allerede gjør Allarm her paa Jorden
KK:4.a af den enkelte Læsemaade o: s: · v: allerede staaer paa Springet til denne.
NB30:44 et Msk Livet o: s: v: o: s: · v: alt beregnet paa tillige at raffinere Lystens
NB32:93 ig, alvidende, alviis o: s: · v: alt Dette enet i at være Kjerlighed
NB22:56 rdrer at lide for Læren o: s: · v: alt Dette forties reent. / Troen –
NB31:29 avler Børn klinker o: s: · v: alt freidigt i Betragtning af, at Andre
NB16:68 tyrerne have blødt o: s: · v: Alt sammen er gaaet af uden Personligheder.
NB15:83 ogsaa Forargelses Mulighed o: s: · v: Alt Sligt beskæftiger Sleiermacher mindre.
NB35:5 ndelig paa Lidelse o: s: v: o: s: · v: alt Sligt, og saaledes er alt Χstligt,
NB33:52 llerede gjorte Afslag o: s: · v: alt ved Misbrug af Sproget, idet man vedblev
NB33:15 de Religion; o: s: v: o: s: · v: altid dette som de Andre. / » Som
NB28:45 t, reise til et andet Sted o: s: · v: Altsaa hver evige Dag skal Opgaven paa
NB6:78 ge, at han skulde combinere o: s: · v: Altsaa i denne Henseende Misforstaaelse;
NB27:59 eier det Ny Testament o: s: · v: Altsaa kan Enhver – hvis han vil
NB12:63 aar en Digter, en Kunstner o: s: · v: anbringer sig selv med i sin Frembringelse.
NB21:73 Tale at opmuntre belære o: s: · v: Andre. Men Hovedsagen er Existentsen, fra
NB:130 hidse. Elskov, Anger, o: s: · v: ansees for Chimairer, men Penge, Penge,
NB13:88 at alle gode Hoveder o: s: · v: anvendte deres Gaver til at gjøre Elskov
NB26:80 hædrus, i Gorgias, o: s: · v: Aristoteles i Rhetorik, den senere Oldtid
NB34:33 derimod, Sektmagerne o: s: · v: at de ere de Sammensvorne. Nei, nei, det
NB12:183 re Sorg at gaae i Sorg o: s: · v: at det alt forholder sig til Sorg over
NB32:57 Mskenes Miskjendelse o: s: · v: at det slet ikke er den egl. Jammer og
NB30:43 t det om at forsage Verden o: s: · v: at det staaer i det nye Testamente, ja,
NB16:6 den augsburgske Confession o: s: · v: at et Msk. ikke af sig selv har nogen sand
BOA, s. 247 , aandrigt, omskrivende o: s: · v: at forholde sig til hiin ( ham, ifølge
NB9:8 Magt ved at være flittig o: s: · v: at glæde sin Fader; thi Uroen i mit
NB18:50.a mod, Lidelse for Sandhed o: s: · v: at indrette sit Liv ganske som en Apostel,
NB13:22 ge og Ære Anseelse o: s: · v: at lønne den, der i Sandhed lærer
NB27:65 ra Bye til Bye, hudflettes o: s: · v: at sige derom: idel Glæde; at takke
NB15:122 Alt, for i Udvortes o: s: · v: at være ganske som Du. / Og siger saa
NB14:16 f Rødder, en ugift Mand o: s: · v: baade har mere Tid og mere hensynsløst
NB35:45 rien om at den foregaaende o: s: · v: baglænds. / Og dette er Χstds Perfectibilitet!
NB26:35 Din Hustrue, Dine Børn o: s: · v: bede og besværge Dig da ikke at gaae
NB29:116 Opsætsighed, Dovenskab o: s: · v: behøver Disciplinen ikke videre end
NB13:80 lige Armbevægelser o: s: · v: behøves egl. ikke: en Stum kan prædike,
NB14:144 igere, det Interessantere o: s: · v: beskæftiger og interesserer det at dvæle
NB17:93 ut at jeg skal nyde Livet. o: s: · v: bestandig det Omvendte. / Heraf seer man,
NB3:8 n Pige han helst skulde tage o: s: · v: bestandigt inden for dette blot Efterabende
BOA, note st. Alle hans Kundskaber o: s: · v: betyde, væsentligen seet, slet Intet;
NB19:30 en, om det at udrette o: s: · v: betyder ham slet Intet, rører ham slet
Papir 420:2 den Aften o: s: v: o: s: · v: Bladene anmelde saa den Aften i skandinavisk
BOA, s. 262 ninger, Tergiversering o: s: · v: blegner og forsvinder som andet Koglerie,
NB26:23 se Mægtige og Rige o: s: · v: blive mægtigere og rigere. Nei, sin
Papir 404:2 s Forf., item Kunstnere o: s: · v: blive os bevidste, hvis det ikke gaaer
NB12:74 stne, Sandheds-Vidnerne o: s: · v: blive Phantaster. / Grund-Forrykkelsen
NB2:85 aa vil Brud og Brudgom o: s: · v: blive saa flaue og saa forbittrede, at
Papir 345 tændig Gebærde o: s: · v: bliver anseet for en uhyre Commerce, en
NB16:25 Vantroen, Tungsindet o: s: · v: bliver strax angest og bange og paadutter
NB21:79 ns Fornemhed, høie Rang o: s: · v: blot viste sig at være for at styre
JJ:192 Underet, mod Aabenbaringen o: s: · v: bruger den Indvending, at det var en Eiendommelighed
NB28:74 Armod, Mangel o: s: · v: bukker sytten Gange for Millionairen –
NB4:121.a personligt Mod. / Hvidt o: s: · v: burde aldrig have været andet og aldrig
CC:2.b o reviresco 2) transitive produco · v: c: ϰαϱπους,
NB33:32 Mænd som Biskop M. o: s: · v: Christne. / Bugtalerie / Det falder mig
NB4:38 re Christus og Apostlene o: s: · v: comiske. Det vil da blive et Sidestykke
NB22:159 han seer paa sin Ret o: s: · v: Da beslutter han at gjøre Alt, og nu
NB2:52 old til en Digter, Kunstner o: s: · v: da Forholdet er til Differents), saa maa
NB10:112.a igdom, Ære, Anseelse o: s: · v: da passe man vel paa. Præsterne maa
DD:3 rste Humorist i Χstd ( d: · v: da s: som den største Humorist i den
NB16:57 Dagdriverne, o: s: v: o: s: · v: de blive ved Hjælp af Bladene opmærksomme
NB28:24 den Lærdom, det Studium o: s: · v: de forraade, jeg tilstaaer i sømmelig
NB26:31 ave Stjerner og Baand o: s: · v: de prædike om: det er dog saligt at
NB18:77 m Mandagen, Tirsdagen o: s: · v: de søgne Dage faaet at vide, at man
NB29:96 tsaa i den ved Raahed o: s: · v: demoraliserede Tid, der behøver Sandheds-Vidnet
NB14:95 hed, verdslig Prutten o: s: · v: den er jo just det Dominerende. Det burde
NB34:40 ælp, Frelse, Naade o: s: · v: den meest bidende Ironie, saa man forsaavidt
NB16:75 skeligheder, Lidelser o: s: · v: der ere forbundne med at følge Læren,
Papir 505:2 d, Begeistring for Idee o: s: · v: der forener dem, medens det dog er Selvkjerlighed
NB5:122 e komme Propheter, Dommere o: s: · v: der gaae foran for at lede Slægten videre,
NB12:187 des hadet; thi Røveren o: s: · v: der jo udtrykker, at Verden er bedre end
NB10:143 egl. Ingen af Forfattere o: s: · v: der kan have. De føle kun altfor godt
NB:70 ant fE, en Naturforsker o: s: · v: der ret egl er begeistret for at begribe
NB2:26 gt Mængden, Pluraliteten o: s: · v: der var vidende. See derfor er Journal-Pressen
NB12:80 ie Rang, Stjerner og Baand o: s: · v: deraf bevise de, at de ere Lærere. Jeg
Papir 436 confirmerede som Børn o: s: · v: deraf bevise vi, at vi ere Χstne;
NB14:138 paa Conventer og Rigsdage o: s: · v: deres Navne ville sandeligen ikke bidrage
NB29:38 e Ro, Ro til at nyde Livet o: s: · v: derfor raaber den paa: jeg kan ikke, jeg
NB12:86 sse Skove, som De seer der o: s: · v: Derpaa siger den Religieuse: ja, men behag
NB12:134 onversere deres Kone o: s: · v: dersom de blot havde Tid, saa skulde de
NB7:43 nde trøste« o: s: · v: Dersom denne midlertidige Standsning seirer,
NB25:89 en Apostel, Jfr Maria o: s: · v: dertil er jeg altfor beskeden og ydmyg
NB10:201 om det Tab, Landet lider o: s: · v: Dertil maatte jeg sige: efter den Maade,
NB36:22 det, overskære Nerven o: s: · v: Dertil maatte vel Kindtanden sige: nei
Brev 83 jendskab til Lidenskab o: s: · v: dertil. – Saa meget vil jeg blot
NB22:36 t det blot er et Forsøg o: s: · v: derved er han sikkret mod enhver virkelig
NB23:224 som idel Trøst, Lykke o: s: · v: Derved har saa Tvivlen vundet den Fordeel
NB35:22 at have Lykke med sig o: s: · v: det ansee vi for Beviis paa Guds Naade.
NB28:16 egorier at fremstille o: s: · v: det Christelige. / Som jeg altid pleier
NB6:56 existerende at udtrykke det o: s: · v: det er at reduplicere. / At reduplicere
NB27:65 t blive kagstrøgen o: s: · v: det er at tale i Tunger. / Den officielle
Papir 453 blive latterliggjort o: s: · v: Det er da let at see, at i saa Fald vil
NB2:227 mitet at være forhaanet o: s: · v: det er den sande. / thi Opgaven er, som
NB27:67 Moder og Dit eget Liv o: s: · v: Det er der er bestandigt ved Naaden Tilgivelse
Brev 89 ve, det kniber i Knæerne o: s: · v: Det er for lidt, jeg vælger et Udtryk
NB24:56 / Dit Suk, Din Bøn o: s: · v: det er hørt, o, i Naade, det har rørt
Papir 402 dox, det Absurde o: s: v: o: s: · v: det er ikke derom jeg taler, men om noget
JJ:285.a lbevægelserne i Armene o: s: · v: Det er ikke Musklerne der behøves for
NB36:12 at lide, at bringe Offere o: s: · v: det er jeg villig nok til, men Ukjendelighed
Papir 430 ee har lidt af Kjerlighed o: s: · v: det er jo ikke at ligne mig. Nei, naar
NB20:22 daktionen, Anonymitet o: s: · v: Det er Misundelsens Interesse at opretholde
NB20:158 gelsen, Fornegtelsen o: s: · v: det er som blæst bort. / Du som har
NB2:63 skaf os et Levebrød o: s: · v: det er Sorgen – og det er Trøsten
NB26:25 Liv, slaaer strax til o: s: · v: Det er vi nu slupne for i Χstd, Gud
NB28:45 liver fængslet o: s: v: o: s: · v: det er, fra nu af er det ikke mere i hans
NB6:44 ngelighed, Stolthed o: s: · v: det er, som om jeg dog i sidste Grund kun
NB12:109 et langt Liv for En o: s: · v: det foranlediger et Msk til at blive som
NB4:49 aa mageløst deiligt o: s: · v: det jeg sagde: saa vilde jeg sige »
NB31:114 ræber Du saaledes o: s: · v: Det Jeg, der er den Søvnløshed som
DS, s. 162 unstnerisk Frembringelse o: s: · v: det kaldes just at være ædru. Christeligt
NB32:115 ade sig selv, at afdøe o: s: · v: det kan nok anstrenge. / Sandt er det,
NB25:8 Høieste, fremstille det o: s: · v: det lader sig naae indtil d. 30 Aar. At
NB17:102 ærmere belyse o: s: v: o: s: · v: det N. T. Jo, jeg takker! Ja vi Mennesker
Papir 392 som Verden ikke straffer o: s: · v: det om Bagvaskelse. / Velvillig Henvendelse
NB22:8 s-Frihed, Troes-Frihed o: s: · v: det raabes der paa og i disse Tider, hvor
NB26:32 s, vækker vor Beundring o: s: · v: det Samme i Virkelighed hade, forbande,
NB8:11 dagen de høie Dyder o: s: · v: det siger han om Søndagen, og see, hiin
NB29:104 Frelste, hele Verden o: s: · v: Det undgaaer os, at paa samme Tid staaer
NB6:61 være, hvad jeg vil o: s: · v: Det var det jeg havde tænkt mig som
JJ:473 le med Skomagere og Garvere o: s: · v: det var ironisk Polemik mod de »
NB3:29 nger om i sit Inderste o: s: · v: det var Tilfældet, at naar en Mand ell.
NB22:44 at tale med ham om Veiret o: s: · v: det veed jeg godt. / Men den anden Tanke
NB16:21 n dyrisk Uddunstning, o: s: · v: det vil jo være værre end Døden.
NB2:214 at jeg er saa flittig o: s: · v: det vil man ikke have. / I Danmark er der
NB5:5 ør derefter er min Broder o: s: · v: det vil sige alle umidd. Bestemmelser af
NB26:31 om Verdens Lumpenhed o: s: · v: det vil sige, de ville dog helst være
NB4:154 som en Blomst i Engen o: s: · v: Det vil sige, det som Digteren anpriser
NB15:75.a ter den, han skal erfare o: s: · v: Det vil sige, her gives ikke Beviser forud
Papir 490 studere og granske o: s: · v: det vil sige, vi værge os ved at skjule
NB24:139 , hver slaae lidt af o: s: · v: det vil sige: god Nat Idee! Ved Hjælp
NB19:27 elig men efterhaanden o: s: · v: Det vil sige: man smugler det naturlige
NB25:69 ag han bliver udpebet o: s: · v: Dette er Χstd; Talen er ikke Alvoren,
NB32:30 Stand, Armod, Askese o: s: · v: Dette er aldeles rigtigt, beregnet paa
Papir 460 e Χstd o: s: v: o: s: · v: Dette er den almdl. Forestilling, hvor
NB21:32 clamerende tage sig af ham o: s: · v: Dette er Verdenshistorien. / Af En, der
Papir 453 af Grin og Commerce o: s: · v: Dette har jeg, som forsynlig Mand, i tide
DS, s. 174 ghed, tvivlende om Tvivl o: s: · v: Dette vil sige, det er sjeldent at finde
Papir 477 fremstiller dette Ædle o: s: · v: Dette vil sige, han benytter sig af Tidens
NB4:111 som det at stjæle, hore o: s: · v: Du skal ikke kunde forsvare Dig med, at
NB5:136 standige, Statsmanden o: s: · v: dømme om Χstus i Samtidighedens
NB17:64 sen og den Menigemand o: s: · v: efter Bladets Ordre til at dømme mig,
NB26:116 al ventes en Time, en Dag o: s: · v: efter Omstændighederne. / I Forhold
NB15:17 er Tydskland eller Sverrig o: s: · v: ei heller om det er den nu værende eller
NB11:148 vl, Sludder, Vaas o: s: · v: ell. maatte man frygte, at Alt var Vaas,
NB31:139 ner, megen Forstand, o: s: · v: eller kun ringe Evner, at denne Forskjel
NB25:37 forstaae, Din Hykler o: s: · v: eller ved Ironie, der underfundigt opererer
NB26:4 er, ved at tegne, male o: s: · v: en Anden ved at sye Støvler, ved at
DS, s. 246 ser, en Forsoner, Naade o: s: · v: en phantastisk Luxus, og forsaavidt man
NB7:85 e Udsigt til et vist Embede o: s: · v: En saadan Mand læser og studerer saa
NB31:118 ger, Lande, Folk o: s: v: o: s: · v: en Verdens-Deel er blevet Christen og har
NB16:39 t hade Fader og Moder o: s: · v: end man tænker. Thi hvis En i Sandhed
NB22:138 sindigere, høiere o: s: · v: end Plato o: s: v: istedetfor at Kategorien
NB30:27 f alle for mit Navns Skyld o: s: · v: Endeligen: der er et Regnskab hisset, hvor
NB15:125 æsidenten, Secretairen o: s: · v: endnu vælges een officiel Person: Tælleren.
NB32:103 , item Vold og Voldsomhed o: s: · v: engang var – det Χstd. ivrede
NB24:141 dlinger med at faste o: s: · v: Enhver blive i sit Kald, det er den sande
NB16:64 g Vidunderlig-Deilige o: s: · v: er Affectation, der generer sig for at
NB26:24 akteer og Christendom o: s: · v: er afskaffet. Derimod vedbliver Maskinen
NB30:114 kkeste Bevægelser o: s: · v: er aldeles Nonsens, thi Ingen af dem svømmer.
JJ:411 n Satans Karl« o: s: · v: er at der overhovedet ingen Læremester
NB21:24.a l at blive kagstrøgen o: s: · v: er at satirisere sig selv. Det Sande er,
NB2:26 hvert Fag, enhver Gjenstand o: s: · v: er bestandigt Minoriteten, de Færreste,
NB32:67 de sig selv og Verden o: s: · v: er Betingelsen for at elske Gud). Han sætter
Papir 451 lv-Opsatser o: s: v: o: s: · v: er da ikke saa skrækkeligt alvorligt.
NB31:12 skene. / Naar det at faste o: s: · v: er det Almindelige ( altsaa Det, som Mskenes
NB16:54 ative, Apologetik o: s: v: o: s: · v: er det Christelige kommet i Baglaas. Derfor
NB21:17.a Det, der kommer udenfra o: s: · v: er det en anden Magt ( Styrelsen, der ved
NB21:72 rede, agtede, anseete o: s: · v: er det i Forhold til det egl. at være
NB10:102 ngden og Publikum o: s: · v: er det Onde, Piat det meest Demoraliserende.
DS, s. 194 Verden, christne Stater o: s: · v: er det saa ikke sandt, at vi trænge
NB11:30 nak, Sladder, Sludder o: s: · v: er dog en Slags Trøst; thi var der i
Papir 430 hader og forfølger Dig o: s: · v: er Du saa Kjerlighed som jeg, ligner Du
NB25:96 Ubetingede, det Evige o: s: · v: er egl. afskaffet – dog bestaaer
NB5:114 ghed, at der er en Gud til o: s: · v: er egl. det Indtryk man faaer deraf i sin
NB8:41 lde deres Angreb borte o: s: · v: er egl. ikke christelig Fromhed. Saaledes
NB31:103 teresse, Deeltagelse o: s: · v: er et Misligt, er den visse Vei til Vrøvl
NB24:148 ens Bygningen, Slægten o: s: · v: er evig de Enkelte et Forsvindende. Det
NB33:53 det Onde, alle Plager o: s: · v: er fra Djævelen. Anderledes kunde man
NB24:8 at ville erkjende Sandheden o: s: · v: er Galimathias, Illusion, eller Hyklerie.
NB7:53 det Høie og en Ven o: s: · v: er Galimathias. Proportionerne er disse:
NB23:64.a Geistlige er Excellence o: s: · v: er ikke nær saa farlig som denne Verdslighed:
NB16:59 Væsen liggende Tungsind o: s: · v: er jeg blevet productiv; religieust forpligtet
NB21:142 or Tid i Handel og Vandel o: s: · v: er just at tilveiebringe ved kunstige Midler
BOA, s. 239 i Pragtfuldhed, Raskhed o: s: · v: er just ikke ethiske Bestemmelser. Enhver
NB30:43 det at forsage Verden o: s: · v: er kun eet af To: enten at gjøre derefter,
Papir 340:10 t Forsyn, en Forsoning o: s: · v: er kun til for en Existerende. Naar Alt
NB29:80 tte med at faste, Coelibat o: s: · v: er latterlig Overdrivelse, Galskab, ufornuftig
NB27:33 der og Moder for min Skyld o: s: · v: er mig ikke værd. / / Hvorledes fremkommer
NB27:67 Moder og sit eget Liv o: s: · v: er mig ikke værd.« / / »
NB10:76 uther: hør mig Du Pabst o: s: · v: er mig næsten modbydeligt verdsligt.
NB33:34 aal er Mskets Forædling o: s: · v: er naturligviis Galimathias. / Staten er
NB25:85 er skeer, siges, foregaaer o: s: · v: er omineust, det Faktiske forvandler sig
NB30:52 lt i Retning af Idee Tanke o: s: · v: er Qvinden sammenlignet med Manden saa
Papir 368-7.a , at Sandheden udlees o: s: · v: er, selv udleet og spottet at foredrage
NB31:25 istendommens Historie o: s: · v: er, som sagt, Sludder og Vrøvl, ogsaa
Not8:45 samme Forstand som Digtere o: s: · v: ere det ofte, ɔ: de ere de ulykkeligste.
NB32:135 en, Engle, Djævle o: s: · v: ere interesserede i denne Begivenhed. Derimod
NB34:41.a dfarelse, Fordærvelse o: s: · v: ere numerisk repræsenterede. / Det oplyste
NB18:73 at de Fattige, Ulykkelige o: s: · v: ere nærmere til Evangeliet, mere disponerede
NB11:148 ligioner have ogsaa Under o: s: · v: ergo er de christelige ogsaa falske. Han
NB14:62 r Publikum, Selskabet o: s: · v: Ergo er det Grusomhed af denne Trøster
NB20:70 d. Aabenbaring, inspireret o: s: · v: ergo maa der da være den fuldstændigste
Papir 366-2.a Verden ( Slægten, o: s: · v: et Abstraktum) Saaledes med Bogtrykkerkunstens
NB22:86 er af Selvfornegtelse o: s: · v: et saadant Barn maatte jo blive forrykt.
NB8:49 Jorden, man lever længe o: s: · v: Et staaende Billede, hvormed den jødiske
NB19:83 øiede Beslutninger o: s: · v: faae det blot oratoriske Sving. Det bliver
NB22:151 iddelalderens Askese o: s: · v: faae sin Betydning. For nemlig at kunne
NB27:73 Magt og Vælde, Herkomst o: s: · v: finder man det dog lindrende, at det da
NB29:58 std., at leve i Talemaader o: s: · v: findes der egl. ikke Skriftsteder i det
JJ:324 ns Askese ( Munke og Nonner o: s: · v: Flagellationer o: s: v:). Münter anstrænger
NB22:78 kunne hade Fader og Moder o: s: · v: for Χstdommens Skyld: Du, min Gud,
NB31:25 Sving og Bøininger o: s: · v: for at faae Sandheden fat uden at komme
NB32:102 res af Politikere o: s: · v: for at forvandle dem til Exemplarer. Tænk
NB14:16 nbefalet Armod ugift Stand o: s: · v: for at Mskene ved at have saa lidet som
NB25:57 der en Tid, visse Aar o: s: · v: for at naae det og det eller blive det
JJ:264 lighed – Mode – o: s: · v: for at være med) og begynder altsaa
NB30:54 har Bønner, Taarer, Suk o: s: · v: for at værge sig mod Lidelse, hendes
NB27:19 t hade Fader og Moder o: s: · v: for Christi Skyld være umulige. / /
NB5:5 / Det at hade Fader og Moder o: s: · v: for Christi Skyld, er ogsaa Udtrykket for
NB14:16 t ansee Armod, ugift Stand o: s: · v: for Noget, der i og for sig kunde behage
NB24:162 hjælpere o: s: v: o: s: · v: For vor Tids Bevidsthed er Luther egl.
NB19:63 s Glæde af at skade ham o: s: · v: for, som det hedder, at see, om Gud vil
DS, s. 236 ere om de høie Dyder o: s: · v: forandrer ikke Virkelighedens Status om
NB27:72 Videnskaben, o: s: v: o: s: · v: fordre af en Aabenbaring, at den tillige
NB26:49 r, Prækeforedraget o: s: · v: forekommer ofte denne Vending: Tiden tillader
NB16:7 n Forfatter fE, en Kunstner o: s: · v: forholder sig til Folket. En Kjøbmand
NB33:53 yderier og Forfølgelser o: s: · v: forklarer Luther af, at det kommer fra
NB23:212 d et Msk, al Verdens Uret o: s: · v: formaaer ikke at fornedre ham. / Dette
NB16:98 var Skjemt, Bajadsstreger o: s: · v: formodentlig i Modsætning til de andre
Not13:19 7d B. om Afholdenhed o: s: · v: Fornøielse. 8d Bog om Venskab; 9de Bog
Papir 476 ganske i Almdl. om, o: s: · v: Forresten er Alt hvad der hører med
Papir 558 ste af alle, Hyklere o: s: · v: forsaavidt vel altsaa de ulykkeligste.
NB17:64 Ydre, mine tynde Ben o: s: · v: forstyrrede mig, tvertimod det tilfredsstillede
NB16:25.a n, Prøven, Fristelsen o: s: · v: fra den rette Side, at den er for at han
Not15:4.m aa modtog alt mit Tøi o: s: · v: fra hende, skrev jeg et Brev til Etatsraaden,
NB4:45 som Tyv, Røver, Bagtaler o: s: · v: fratage ham hans jordiske Goder –
NB16:99 gtige Mening« o: s: · v: frister en skjult privat Existents –
NB:17 kener og unge Studenter o: s: · v: fundet, at jeg var dybsindig. Det vilde
NB26:30 e Rige, de Mægtige o: s: · v: føres Sagen igjen tilbage til Det, Χstd.
Papir 537 naar det er i anden o: s: · v: Generation er unegteligt den som behager
NB25:37 orstaae lettere, hurtigere o: s: · v: Genie og Talent, og har jeg ikke denne
Papir 524:2 a den Tid i den By o: s: · v: gjorde det. / Hvilket uhyre Spatium for
NB15:120 / Concordieformelen o: s: · v: gjorde dog egl. det Religieuse til Juristerie;
NB25:4 holdet dertil, Idealet o: s: · v: gjør et Msk. ulykkeligt i denne Verden.
PCS, s. 131 keløshed, et Misgreb o: s: · v: gjør Intet; den Beundrede veed ikke
NB5:131 Kommer hid alle I« o: s: · v: gjør jeg hovedsagligen dette: jeg sætter
NB8:104 lemclassens, Borgerskabets o: s: · v: Glæde mishandlet af Pøbelen, –
NB8:110 agerdreng, en Slagtersvend o: s: · v: grinende bemægtiger sig min Skikkelse:
NB7:40 negtes dette Ønske o: s: · v: ham, det er hans absolute Lidenskab ham
NB36:25 ae i Fløiel, bestjernet o: s: · v: han er en Tyveknegt, aldeles i samme Forstand
NB17:68 m hvad han vil i Fremtiden o: s: · v: han er ingenlunde streng Religieus. /
NB30:138 er i Armod i Lidelse o: s: · v: han er jo langt fra ikke haard nok, staaer
NB13:88 er ikke den Klogskab o: s: · v: han har brugt. Nei, Feilen er, at han bedaaret
NB16:73.b sig selv, at hvad Talent o: s: · v: han kan have, hjælper til at udøve
NB11:72 følgelse og Mishandling o: s: · v: han lider, jo bliver ligesom ukjendelig
NB12:198 t han den berømte o: s: · v: han lod en Pige sidde hen, der blev en
NB21:29 t eller som en Hykler o: s: · v: han vil i indre Anfægtning efter en
NB11:173 enhver Kræmmersvend o: s: · v: han vover personligt at insultere mig.
NB:195 st for jordiske Lidelser o: s: · v: har Christendommen ikke, den antager, at
NB26:6 en Regjeringsmand. 48 o: s: · v: har gjort det aabenbart, at han er Journalist
NB15:103 t, Videnskab, Poesie o: s: · v: har kun med Mulighed at gjøre, det vil
NB14:121 s blot er Subjektiviteten o: s: · v: har man da, foruden al hans øvrige Concretion,
NB26:57 ev forfulgt, kagstrøgen o: s: · v: havde levet en Rhetor, der havde reist
NB24:158 e sig selv for alle Farer o: s: · v: Her kan der aldeles ikke være Tale om
Papir 453 a den Maade o: s: v: o: s: · v: Herved er vundet, at vi nu kan komme til
NB14:44 ieuse Besværgelser o: s: · v: hun som nu er gift – og jeg ugift.
NB17:37 Alvor, de ære hinanden o: s: · v: Hvad der gaaer ud derover ( og om det virkelig
NB26:6 Tag Mynster, Martensen o: s: · v: hvad gjøre de mod mig? Det er for Gud,
NB14:61 idenskabeligt æsthetisk o: s: · v: hvor let foranlediges et Msk. ikke til
NB5:142 telse, Høimodighed o: s: · v: høist upopulair, de Fleste forstaae
NB10:68 alitet, maieutiske Hensigt o: s: · v: hører ogsaa at forstaae min Forfatter-Personligheds
NB34:41 af Vildfarelser og Afveie o: s: · v: i alle mulige Nüancer og altid numerisk
NB20:118 at man Ingenting er o: s: · v: i den Grad svækker Indtrykket, at man
NB28:78.a illige, Selvbestemmelsen o: s: · v: i det Ord: gaaer ind ad den trange Port
NB14:46 tvivle gaae fra Forstanden o: s: · v: I en saadan Tilstand maatte han raabe til
NB8:67 Undskyldninger og Udflugter o: s: · v: i Forhold til det at existere; thi altid
NB16:88 taaende, det Traditionelle o: s: · v: i Forhold til hvilket der begyndes er sundt,
NB22:135 en roses den Mildhed o: s: · v: i ikke at dømme Andre. Thi stundom kan
NB:215 da sjeldent foredrages o: s: · v: i Journalen NB p. 97 lin 4 fr. neden. /
NB31:3 lige, det Tilsidesatte o: s: · v: i Slægten ( hvilket derfor just Kjerlighedens
NB2:13 ine Ideer mere Indgang o: s: · v: i Øieblikket. Blæse være med det.
NB28:77 t hade Fader og Moder o: s: · v: Idet nemlig den nye Slægt skal paa sit
NB3:69 lgelse og Forurettelse o: s: · v: ikke beskæftiger ham stort: og saa forkynder
NB19:60 vise, at der i Mth: 25, 31 o: s: · v: ikke kan være Tale om Hedningers Barmhjertigheds-Gjerninger,
NB12:142 raldemanden o: s: v: o: s: · v: ind i Forbigaaende at forvisse sig om,
Not11:15 stode under Oraklers o: s: · v: Indflydelse. Men da han ogsaa blandt de
NB28:24 bmand, en Kræmmer o: s: · v: indrette mig personligt paa at naae de
NB20:155 saa dog igjen langt borte o: s: · v: indtil de aldeles demoraliserede ved denne
NB23:207 slet og ret« o: s: · v: ingen Saadan fører et Dobbelt-Liv. Nei,
NB14:134 Apollos, Andre Pauli o: s: · v: istedetfor at Alle ere Χsti. / Overhovedet
NB27:12 , om hvorvidt det er klogt o: s: · v: Istedetfor at blive Charakteer opløses
NB14:115 n jo have berømmet det o: s: · v: istedetfor at ignorere det. / Det er ganske
NB22:138 e o: s: v: end Plato o: s: · v: istedetfor at Kategorien er: Χstd.
NB33:13 ig selv, afdøe o: s: v: o: s: · v: item at hade sig selv, at elske Gud o:
NB23:221 nu søge, er Egnen smuk o: s: · v: item: det var rigtig rart, at Universitetet
Papir 577 Undersøgelse o: s: v: o: s: · v: ja det ville Præsterne maaskee med Fornøielse
NB10:48 mig i Henseende til Evner o: s: · v: ja i Henseende til Forfatter: saa kan jeg
NB22:43 , Partie-Væsen o: s: v: o: s: · v: Ja, saa er naturligviis et Bestaaende det
NB32:127 ren og Droskekudsken o: s: · v: jeg fandt en saa stor Glæde i at tale
NB35:24 n Fornedrede o: s: v: o: s: · v: jeg har jo paa de mangfoldigste Maader
NB25:109 sit Værd for Dig o: s: · v: Jeg stod som paa Gløer. / For hende
NB36:3 for Aand et tvetydigt Gode o: s: · v: just da ved den Tid, eller nogle Aar iforveien
NB26:8 Foredrag som Mynster, Pauli o: s: · v: kan der vedblive at prædikes, hvis muligt
NB2:52 n Digter, en Videnskabsmand o: s: · v: kan godt leve hele Livet igjennem beundret,
NB33:57 g til hvilken somhelst Tid o: s: · v: kan personligt henvende os til Himelens
NB34:26 er og Kæmpe-Aviser o: s: · v: kan rigtignok ikke arrangeres af eet Msk.
NB2:36 odighed, Tro, Ydmyghed o: s: · v: kort alle christelige Dyder i den u-virkelige
Brev 281 , Manuscripter, Journaler o: s: · v: kort Alt, hvilket bliver ham at udlevere;
NB27:88 elsens Mulighed aaben o: s: · v: kort det vil gjælde om Forsagelse og
NB8:28 e, at en Jurist, en Læge o: s: · v: kort en verdslig Embedsmand vil tragte
NB2:173 ark. Mord, Hoer, Vold o: s: · v: kort enhver Forbrydelse tilgives, kun ikke
NB15:59 mageløs Deilige og Dybe o: s: · v: kort ligefremme Kategorier. / Saaledes
NB36:28 and kunne give Grunde o: s: · v: kort Mskene ere sjunkne ned til en reen
NB12:58 med den Pige o: s: v: o: s: · v: Kun han staaer tilbage han der først
NB29:7 orer og Privatdocenter o: s: · v: kunde have Lyst at deeltage i den. Nei,
Papir 528 at være meget flittig o: s: · v: kunde vække Forfølgelse: lad der
NB10:182 ler) i » en Cyclus o: s: · v: kunne godt udgives. Men de skal udgives
NB7:73 sten. / Thi en Hoerkarl o: s: · v: lader Verden i Grunden skjøtte sig selv;
NB27:78 e saligere end det at nyde o: s: · v: Langtfra ham at lade Dig uden Hjælp
NB30:43 elle, det at afdøe o: s: · v: Lige saa er den Geskæftighed og Travlhed
NB29:94 liver den Fattige, Lidende o: s: · v: lige saa salig som alle Andre. / 11. Journalen
DS, note d Videnskab som Mathematik o: s: · v: ligegyldig ved det Personlige, og at Christendom̄en
NB31:140 le, Fittede, Lurvede o: s: · v: ligger i: » ogsaa«, ɔ:
Papir 436 vi, at vi ere Χstne o: s: · v: lutter Sandsebedrag. / 2) Vi have i Χstheden
JJ:407 ns Udbrud, ingen Pest, Krig o: s: · v: lærer Menneskene Alts Uvished saa skulde
BB:12 den 23 Mai 1683 herausgegeben · v: M. Johann Georg Neumann. In dieser Uebersetzung
NB10:129 ygte, mit Avancement o: s: · v: maa der ikke røres ved – ja saa
NB33:47 Kjønnets, Alderens o: s: · v: maa Evigheden kunne borttage og tilveiebringe
NB16:99 ede Folks Bestialitet o: s: · v: maatte han daglig udholde – for at
Papir 583 netsløb, o: s: v: o: s: · v: man er paa een Gang aandrig og tillige
DS, s. 180 ren Lægen, Kunstneren o: s: · v: med Billighed kunne fordre ogsaa at blive
NB33:51 igterisk, systematisk o: s: · v: med det Høiere. / Men slige Væsener
NB14:13 et Store, det Vidtvirkende o: s: · v: Medens Gud just er saaledes uendelig ophøiet,
NB20:34 Letsindig, en Egoist o: s: · v: medens jeg har arbeidet Dag og Nat. Og
NB4:151 og øiner ingen Trøst o: s: · v: men alle søgende: derfor siger han kommer
Papir 456 askhed, Sandselighed o: s: · v: men at den – ja, det er saaledes
NB31:47 er at blive til Noget o: s: · v: men at lide. / Dette sees ogsaa let saaledes:
JJ:331 forbander han Fjender o: s: · v: Men Begynderen der altsaa skal begynde
NB30:102 agtværdige Forsamling o: s: · v: Men denne Verden er selv det Overmægtige,
NB28:48 lledet, være fuldkommen o: s: · v: Men det Gode bliver det dog altid ved Katholicismen,
Papir 366:3 meget mere at vide o: s: · v: men dette er netop Udflugt og Kjetterie.
Papir 543 an jo være Hovmod o: s: · v: men dog er det en Slags Garantie, thi selve
NB10:208 et Bud, et Ladegaardslem o: s: · v: men en Hyrekudsk havde han ikke tænkt
NB21:87 til Phantasterie, Usandhed o: s: · v: men Forening ( det Mageligere) til det
NB2:23 t om litteraire Angreb o: s: · v: men Gud veed der er ikke Spor af noget
NB28:78 Nogle trang for Andre let o: s: · v: Men han siger: Veien er trang. Vil man
NB24:57 er han og tæller Takten o: s: · v: Men han skal jo spille med i Orchestret,
NB31:122 en er bange o: s: v: o: s: · v: Men i alle disse Forhold har man ikke behaget
Papir 485 sten al mulig Mishandling o: s: · v: Men ikke sandt, det ønsker Du ikke at
NB11:122 le, ikke min Hensigt o: s: · v: men jeg bruges, medens jeg er bunden i
NB16:39 haande jordisk Nød o: s: · v: Men naar det er et Msk.s eneste Bekymring:
NB25:55 er skjønt, Dyden herlig o: s: · v: men siger han ( just deri stikker Sophisten)
NB16:14 med Syndens Almindelighed o: s: · v: Men skal det nu erfares, saa maa jeg enten
NB18:98 mere forfølge hinanden o: s: · v: men tage Livet i ligefremme Forhold, ikke
NB26:21 enhed, thi Røveren o: s: · v: mener dog ikke, at det er Christendom.
NB30:72 der, Søster Broder o: s: · v: mere end mig er mig ikke værd. Almindeligen
NB22:151 at kunne undvære o: s: · v: Middelalderens Feil var at gjøre Askese
NB2:160 l Hoer og Drukkenskab o: s: · v: mod dette hele Spil af onde Lidenskaber,
NB10:150 else, Bagtalelse, Piatten o: s: · v: naar det tager for stærkt Overhaand:
NB27:56 l deres Bedømmelse o: s: · v: Naar man gjør det, saa faaer man Mskene
NB11:160 ten ell. Forvalteren o: s: · v: nei Enhver fik Lov at blive i Sit, kun
NB3:20 ophie ell. i Jernbaner o: s: · v: nei Grunden ligger dybere i almdl. Demoralisation,
NB31:43 er i eenlig Stand o: s: v: o: s: · v: nei, dersom Du af Msk-Frygt faster, saa
NB29:85 r ikke Askesen, Coelibatet o: s: · v: nei, Feilen var, at man havde slaaet af
NB15:128 d en Taare i Øiet o: s: · v: nei, Forskiellen er om man taler ell. man
NB25:68 l paa Talent Dannelse o: s: · v: Nei, nei! Det der beskjeftiger mig er,
NB28:77 t ved Fædrenes Tro o: s: · v: Nei, vi har kun det nye Testamente, og
NB17:101 ger forpligte o: s: v: o: s: · v: Noget der har taget lang, lang Tid og hvorom
NB10:68 le den, give den Retningen o: s: · v: Noget, der er vidtløftigere end og lige
NB3:29 at vi i vort Inderste o: s: · v: Nu, i ethvert Tilfælde er det ganske
Papir 529 ae et større Kald o: s: · v: o, det er en rædsom Egoisme. Men saaledes
NB6:73 aae den Lærer afsat o: s: · v: O, nei. Det er en reen ideel Opgave: at
NB26:44 mer hid alle I som arbeide o: s: · v: o, taber ikke Frimodigheden, som var det
JJ:404 et oldnordiske, det spanske o: s: · v: o: s: v) desto vanskeligere er Opgaven,
NB11:159 ikke Embeder at bortgive, o: s: · v: o: s: v. Paa den anden Side see netop disse
NB21:23 live sig selv af Sorg o: s: · v: o: s: v: – dette forekommer allerede
NB26:35 iggjøre Mand og Hustrue o: s: · v: o: s: v: – ergo er det den Vei Du
NB27:72 r til det at afdøe o: s: · v: o: s: v: – i denne Henseende har
NB29:11 her hver Dag o: s: v: o: s: · v: o: s: v: – i Ideen seet er dette
NB25:88 e Ridder, Justitsraad o: s: · v: o: s: v: – man naaer det –
NB18:99 en barnlig Fromhed – o: s: · v: o: s: v: – nu tier Orgelet, Taleren
NB12:73 s Gunst, accommoderer o: s: · v: o: s: v: – og dette priser han saa
NB25:85 Gud vil hjælpe ham o: s: · v: o: s: v: – og dog gjælder det,
NB21:33 r, hvad der er hans Villie o: s: · v: o: s: v: – og saa ere vi alle, mere
Papir 451 Guld Snustobakdaase o: s: · v: o: s: v: – og Taleren tager derimod,
NB21:52 len, item Høravlen o: s: · v: o: s: v: – saa der neppe engang bliver
NB10:153 den Tid og til Aften o: s: · v: o: s: v: – saaledes gik det mig ogsaa
NB31:98 ige Costümer, Stjerner o: s: · v: o: s: v: – thi naar den menige Mand
NB:70 aa Nerverne saa og saa, o: s: · v: o: s: v: – tilsidst kan han dog ikke
NB14:59 , Muhamedaner, Lamadyrkere o: s: · v: o: s: v: ( formodl. fordi det ikke falder
NB32:62 er en Løgn.     o: s: · v: o: s: v: / ; eller naar i den tause Nat
NB21:80 øgte Plebeiiskhed. o: s: · v: o: s: v: / a Forskjellen mellem den profane
NB13:80 han virker; han potenseres o: s: · v: o: s: v: / Afdøde Spang sagde engang
NB34:13 elsen igjen. o: s: v: o: s: · v: o: s: v: / Altsaa Gud vil eenlig Stand,
NB28:7 Dage, hvilket er Dødsdom o: s: · v: o: s: v: / Anderledes med os almindelige
NB28:5 t i tørt Brød o: s: · v: o: s: v: / Askese saaledes kan saa saare
NB32:127 live til Noget, gifte sig o: s: · v: o: s: v: / At disse Millioner ere til,
NB25:44 Udsigter til at seire o: s: · v: o: s: v: / B. / Den høieste blot msklige
NB21:77 existentielle Forhold o: s: · v: o: s: v: / Blot et ganske enkelt Exempel.
NB28:15 ver, spilt i Komedien o: s: · v: o: s: v: / Denne Tanke er eiendommelig
NB33:24 at ville som han vil. o: s: · v: o: s: v: / Det Hegelske Sludder om, at
NB23:207 lskværdig, dannet o: s: · v: o: s: v: / En saadan redupliceret Forbryder
NB34:16 raffe ham. / O: s: v: O: s: · v: O: s: v: / Er der noget Afskyeligere, er
NB36:25 sk Skin af at tage dem med o: s: · v: o: s: v: / Evigheden forpligter paa Idealerne
NB20:22 kalde sig Redaktionen o: s: · v: o: s: v: / Fra den anden Side. Det Misundelsen
NB27:88 egribe Christendommen o: s: · v: o: s: v: / Her er det Slaget skal staae,
NB28:7 jendeligt paa Medgang! o: s: · v: o: s: v: / Heraf seer man, at det N. T.
NB32:96 ne komme til at spille med o: s: · v: o: s: v: / Hvad der er misundeligt paa
PCS, s. 133 aa Sælgekjerlingerne o: s: · v: o: s: v: / Hvad vil dette sige? Det vil
NB12:58 ykler, hadet, afskyet o: s: · v: o: s: v: / Jeg hører Indvendingen –
NB27:16 unde bortgive Embeder o: s: · v: o: s: v: / Kort det hele Mynsterske 4.
NB24:169 i den Hellige Skrift o: s: · v: o: s: v: / Men Forstandsbetragtningen vil
Papir 515 alvorlig Χsten o: s: · v: o: s: v: / Men hvem det nu frem for Alt
Papir 468 kekirke, christeligt Folk o: s: · v: o: s: v: / Men i denne Retning er al Stræben
NB31:103 nne faae Pathos her. O: s: · v: O: s: v: / Men naar Opgaven er reduppliceret,
NB33:24 anstrengende Opgave. o: s: · v: o: s: v: / Mine Tanker er: Gud er som en
NB23:30 der skal reformeres o: s: · v: o: s: v: / Nei, det er Existentserne der
NB32:117 roppen for hver Gang o: s: · v: o: s: v: / Saaledes med den christelige
NB30:44 ke et andet Msk Livet o: s: · v: o: s: v: alt beregnet paa tillige at raffinere
NB35:5 er er kjendelig paa Lidelse o: s: · v: o: s: v: alt Sligt, og saaledes er alt
NB33:15 e den sande Religion; o: s: · v: o: s: v: altid dette som de Andre. / »
Papir 420:2 vare der den Aften o: s: · v: o: s: v: Bladene anmelde saa den Aften
NB16:57 vendene, Dagdriverne, o: s: · v: o: s: v: de blive ved Hjælp af Bladene
Papir 402 r et Paradox, det Absurde o: s: · v: o: s: v: det er ikke derom jeg taler, men
NB28:45 se, han bliver fængslet o: s: · v: o: s: v: det er, fra nu af er det ikke
NB17:102 øre, nærmere belyse o: s: · v: o: s: v: det N. T. Jo, jeg takker! Ja vi
Papir 460 t forkynde Χstd o: s: · v: o: s: v: Dette er den almdl. Forestilling,
NB31:118 anget: Riger, Lande, Folk o: s: · v: o: s: v: en Verdens-Deel er blevet Christen
Papir 451 aae Sølv-Opsatser o: s: · v: o: s: v: er da ikke saa skrækkeligt
NB16:54 et Speculative, Apologetik o: s: · v: o: s: v: er det Christelige kommet i Baglaas.
NB24:162 onyme Medhjælpere o: s: · v: o: s: v: For vor Tids Bevidsthed er Luther
NB27:72 etrinair-Videnskaben, o: s: · v: o: s: v: fordre af en Aabenbaring, at den
Papir 453 vnet paa den Maade o: s: · v: o: s: v: Herved er vundet, at vi nu kan
NB12:142 udent, Skraldemanden o: s: · v: o: s: v: ind i Forbigaaende at forvisse
NB33:13 ornegte sig selv, afdøe o: s: · v: o: s: v: item at hade sig selv, at elske
Papir 577 rd theol. Undersøgelse o: s: · v: o: s: v: ja det ville Præsterne maaskee
NB22:43 Umodenhed, Partie-Væsen o: s: · v: o: s: v: Ja, saa er naturligviis et Bestaaende
NB35:24 bliver den Fornedrede o: s: · v: o: s: v: jeg har jo paa de mangfoldigste
NB12:58 en Anden med den Pige o: s: · v: o: s: v: Kun han staaer tilbage han der
Papir 583 rkens Levnetsløb, o: s: · v: o: s: v: man er paa een Gang aandrig og
NB31:122 t Rekrutten er bange o: s: · v: o: s: v: Men i alle disse Forhold har man
NB31:43 , ei heller i eenlig Stand o: s: · v: o: s: v: nei, dersom Du af Msk-Frygt faster,
NB17:101 bolske Bøger forpligte o: s: · v: o: s: v: Noget der har taget lang, lang
NB29:11 ph-Depescher hver Dag o: s: · v: o: s: v: o: s: v: – i Ideen seet
NB34:13 elvfølelsen igjen. o: s: · v: o: s: v: o: s: v: / Altsaa Gud vil eenlig
NB34:16 hedens Straffe ham. / O: s: · v: O: s: v: O: s: v: / Er der noget Afskyeligere,
NB29:11 er han maaskee, slaaer sig o: s: · v: o: s: v: o: s: v: Paa den Maade har Moderen
Papir 589 , Travlhed, Nysgjerrighed o: s: · v: o: s: v: o: s: v: Som Barnet ikke kan staae
NB16:19 re Medlem, Folkets Tillid o: s: · v: o: s: v: o: s: v:. Og jeg er vis paa, at
NB20:35 sen, Grosserer Grønberg o: s: · v: o: s: v: og Alt som vi græde beundre
NB31:131 plante sig, have det godt o: s: · v: o: s: v: Og De der skulle repræsentere
Papir 577 blive slæbte frem o: s: · v: o: s: v: og den gode Lægmand vilde maaskee
NB8:80 det høit ell. Sligt o: s: · v: o: s: v: Og dette gaaer igjennem lige til
NB4:24 : o: s: v:, for Skoledrenge o: s: · v: o: s: v: og for at de kunne tage Kjende
NB33:32 den trygge Dagligstue o: s: · v: o: s: v: Og hvad der ikke gjør Sagen
NB17:23 a andre Aandens Sphærer o: s: · v: o: s: v: Og hvorledes gjøres alt Dette?
Oi10, s. 396 r være Commandeur o: s: · v: o: s: v: Og til Grund for Ridderen, Commandeuren,
Papir 543 ielt, jordisk Profit o: s: · v: o: s: v: om muligt endnu triviellere end
Papir 557 re slet og ret Hattemager o: s: · v: o: s: v: overalt paa ethvert Punkt er Samfunds-Livet
NB29:11 askee, slaaer sig o: s: v: o: s: · v: o: s: v: Paa den Maade har Moderen tusinde
NB32:132 gelse og Udpyntning o: s: · v: o: s: v: paa Læren, i samme Grad fjernes
DS, s. 245 l de første Christne o: s: · v: o: s: v: skal bort. Christus vil lige saa
NB33:52 ærere, Professorer o: s: · v: o: s: v: skulle visiteres paa Kroppen:
NB20:71 Troens Begrebsbestemmelser o: s: · v: o: s: v: Sligt kan Tidens Usundhed fortære
Papir 589 d, Nysgjerrighed o: s: v: o: s: · v: o: s: v: Som Barnet ikke kan staae roligt,
Papir 589 et, afholdt, tilbedt o: s: · v: o: s: v: Thi dunkelt veed disse Msker som
Brev 214 t af Beundringens Gjenlyd o: s: · v: o: s: v: thi man seer Alt. Men hvor fortryllende
NB23:207 temning, melancholsk o: s: · v: o: s: v:«. Saa kan tilsidst Forholdet
NB14:132 det er egl. det Lykkelige o: s: · v: o: s: v:) – ja selv om det var saa,
Papir 474.d , udgrines forfølges o: s: · v: o: s: v:) / – hvor, msklig talt,
NB11:105 høit, for meget, o: s: · v: o: s: v:) det tager sig jo saa godt ud
Papir 505:2 r, jordiske Begjeringer o: s: · v: o: s: v:) forener dem. Men det vil man
NB11:152 se, legemlig Forfriskelse o: s: · v: o: s: v:) hvilke et Msk. ikke tør oversee
NB9:2 En som har fyldt 30, 50 o: s: · v: o: s: v:) just ogsaa talte om dem, som
NB8:83 , en Student en Borger o: s: · v: o: s: v:) om mine Stakkels tynde Been.
NB4:24 Vertshusholdere, Mursvende o: s: · v: o: s: v:, for Skoledrenge o: s: v: o: s:
NB35:14 at glædes, at nyde o: s: · v: o: s: v:, hvilket jo vistnok Barnet naturligt
NB19:76 taaende, bliver arresteret o: s: · v: o: s: v:, kommer aldrig til at faae noget
NB24:128 egynde paa en anden Maade o: s: · v: o: s: v:, kort Journalen vil redigere det
NB36:7 øbes som Χstne o: s: · v: o: s: v:, overalt Χstd. ɔ: overalt
NB9:26 ader sig ikke gjøre o: s: · v: o: s: v:, saa der slet ingen Tid spildes
NB29:41 e det hjemme i Himlen o: s: · v: o: s: v:. / Alvor. / / Χstd. er den
NB30:105 at skjenke et Barn Livet o: s: · v: o: s: v:. / Anm Naturligviis er Msket af
NB14:15 g fra eller mere end Andre o: s: · v: o: s: v:. / Det er nu godt nok, og jeg
NB19:15 ræmme Folk bort fra den o: s: · v: o: s: v:. / Hertil maa svares. Naar saaledes
NB29:27 g Travlhed og Livs-Nydelse o: s: · v: o: s: v:. / Hvor satirisk! / / I Modsætning
NB20:70 det fuldkomneste Græsk o: s: · v: o: s: v:. / Lad os nu engang tage Sagen
NB11:207 Par ud og saa Kjede o: s: · v: o: s: v:. / Man er bodfærdig 4de Søndag
NB12:83 nok forlovede paa en Frisk o: s: · v: o: s: v:. / Man skulde synes det var Ulykke
NB26:33 Viden af Grunde o: s: · v: o: s: v:. / Men det N. T. repræsenterer
Papir 474 kaldes Veiledere og Rabbi o: s: · v: o: s: v:. / Men naar Forholdet er dette
NB27:65 teeg og drikke Punsch o: s: · v: o: s: v:. / Mig synes man kunde dog idetmindste
Papir 474.h der vel nok min Levetid o: s: · v: o: s: v:. / Min Mening er – og mig
DS, s. 256 enhold, ved Ballotation o: s: · v: o: s: v:. / Nei, er der ingen saadan Mand
NB21:54 lp hele Text-Critiken o: s: · v: o: s: v:. / Overalt hvor En er med der
NB23:60 o Cheniller paa, Galoscher o: s: · v: o: s: v:. / Religieus Opdragelse. /
NB28:91 nyde Livet, at samle Penge o: s: · v: o: s: v:. / Saaledes vil man nemlig have
NB20:70 er det i daarligt Græsk o: s: · v: o: s: v:. / Tag et andet Forhold. Gud som
Brev 288 viteten, man stiger! o: s: · v: o: s: v:. / Ved Hjælp af den nye Pseudonym:
NB24:18 er den og modificerer lidt o: s: · v: o: s: v:. Alt lutter Umenneskelighed. Ingen
NB17:76 re mig uundværlig o: s: · v: o: s: v:. Dertil kommer nu, at han af Andre
Brev 271 u-ansvarlig Minister o: s: · v: o: s: v:. Det Epigrammatiske ligger i,
NB12:85 , snart Speculationen o: s: · v:    o: s: v:. Det er altid som det hedder »
NB4:50 ke gaaer med en vis Art Hat o: s: · v: o: s: v:. Fra den anden Side den communistiske
NB19:28 , leve ugifte i Armod o: s: · v: o: s: v:. Med mig hænger det idetmindste
Papir 420:2 betyde o: s: v: og o: s: · v: o: s: v:. Men nu er Øieblikket dertil!
NB14:88 hver skal lyde Øvrighed o: s: · v: o: s: v:. Men nu han selv! Var det da ikke
NB8:70 dertil er Du for lille o: s: · v: o: s: v:. Og dog vilde man ( dette er en
NB16:19 m, Folkets Tillid o: s: v: o: s: · v: o: s: v:. Og jeg er vis paa, at naar han
NB8:83 s anseet Mand i Folket o: s: · v: o: s: v:. Og saa at jeg nu engang er saa
NB8:100 Jespersens fraskilte Kone o: s: · v: o: s: v:: denne Geschichte vilde blive
Brev 148 en for Pastoralseminariet o: s: · v: o: s: v:; dersom Du nu kunde see, hvor
Papir 474.d det for Intet« o: s: · v: o: s: v:; det om at lide for Læren,
NB13:80 m at lide Forhaanelse o: s: · v: o: s: v:; medens Skuespilleren just har
NB17:38 i det offentlige Liv o: s: · v: o: s: v:; min Karls Medviden o: s: v:
NB16:25 tro, Tungsind, Angest o: s: · v: oftest ligger under i Prøven, fordi
NB20:35 serer Grønberg o: s: v: o: s: · v: og Alt som vi græde beundre vi Mynster;
NB32:111 vælede Du ved dem o: s: · v: og Alt under den Qval, at Du har Ansvaret.
NB24:14 ærkede, det Fortrinlige o: s: · v: og altsaa egl. elsker sig selv) forholder
NB31:131 g, have det godt o: s: v: o: s: · v: Og De der skulle repræsentere det Aandelige
Papir 577 bte frem o: s: v: o: s: · v: og den gode Lægmand vilde maaskee tabe
NB32:38 grinte, det Forskudte o: s: · v: og den Overordentliges Existents idel Jammer
NB26:7 vede i frivillig Armod o: s: · v: og derved ganske rigtigt blev udsat for
NB26:120 ne, leer og springer o: s: · v: og det er hendes Taksigelse: saaledes i
NB27:77 snyde sig til og Magt o: s: · v: og det er virkelig Penge og Magt man faaer;
Papir 451 Glip af det næste o: s: · v: og det Hele bliver Vrøvl. / Det jeg
Papir 455 s kan det ikke gjøres, o: s: · v: og dette bliver ved. / Saa kommer der da
Papir 452 Verden op for at have ham o: s: · v: og dette er fremsat i de meest glødende
NB32:31 gjøre det gjældende o: s: · v: Og dette er ogsaa sandt, nemlig i Forhold
NB8:80 it ell. Sligt o: s: v: o: s: · v: Og dette gaaer igjennem lige til den mindste
NB35:21 , eller noget Heftigt o: s: · v: Og dette Professor-Vrøvl det skal være
NB15:93 om han ikke har den, o: s: · v: og endog videnskabeligt? Han mærker
FF:47 saa ogsaa Fingrene, Ansigtet o: s: · v: og enhver Tale begynder med en meget lovende
Papir 458.b e: i skjult Inderlighed o: s: · v: Og er det dog ikke egl. derfor, at man
NB4:24 :, for Skoledrenge o: s: v: o: s: · v: og for at de kunne tage Kjende paa mig,
NB6:58 , og unge Videnskabsmænd o: s: · v: Og havde jeg saa havt en Ven til hvem jeg
NB33:32 e Dagligstue o: s: v: o: s: · v: Og hvad der ikke gjør Sagen bedre, er
NB17:23 andens Sphærer o: s: v: o: s: · v: Og hvorledes gjøres alt Dette? Ved Dialektik,
NB8:19 simplere Mand og en Tigger o: s: · v: og indrette min Gjøren-Vel i Forhold
NB19:12 at ville forstaae det Hele o: s: · v: og lader som var dette Sandhedskjerlighed
NB35:30 erdensborger er blevet til o: s: · v: Og naar en Mand døer hedder det: han
Papir 420:2 edet har at betyde o: s: · v: og o: s: v: o: s: v:. Men nu er Øieblikket
NB31:126 klig Hjælp og Klogskab o: s: · v: og saa først naar det ikke er til at
NB36:33 kildre, docere, fremstille o: s: · v: Og saa gaaer Aarhundreder hen i dette Vrøvl
NB7:101 Forretninger, avle Børn o: s: · v: og saa i deres stille Sind beskæftige
NB27:22 rd og al jordisk Herlighed o: s: · v: og saa siger han til ham: gaae nu ud og
NB20:36 Andre høste Ære o: s: · v: Og saa skulde der være henledt Opmærksomheden
NB20:34 ugl, et løst Hoved o: s: · v: Og saaledes paa saa mange Maader. / Mulighed
NB31:30 e drikke avle Børn o: s: · v: og sandseligt nyde dette Liv. / / /
NB24:156 ste paa Grund af Flytning o: s: · v: og siger ( Fortalen p. V) .... –
NB21:33 gget Udkomme, huslig Lykke o: s: · v: og siger han saa skal jeg ogsaa synge og
Oi10, s. 396 e Commandeur o: s: v: o: s: · v: Og til Grund for Ridderen, Commandeuren,
NB19:57 emmer af Venskabelige o: s: · v: og tillige Geistlige hvorledes de beraabe
NB29:81 , en jammerlig Samtid o: s: · v: Og tænk nu paa disse rædsomme Falsationer
NB27:61 ndet. Men see, om Mandagen o: s: · v: og udenfor den stille Time lever man i
NB11:160 Forsagelse af Verden o: s: · v: Om alt Sligt vil den ikke høre et Ord,
NB17:69 , lever yderst skjult o: s: · v: om ham danner der sig blandt de Lærde
Papir 543 disk Profit o: s: v: o: s: · v: om muligt endnu triviellere end den trivielleste
NB17:102 saa uudgrundeligt høit o: s: · v: omtrent som naar et lille Barn lader som
Papir 557 g ret Hattemager o: s: v: o: s: · v: overalt paa ethvert Punkt er Samfunds-Livet
NB21:75 v ( cfr Joh. Wesleys Leben o: s: · v: oversat af Engelsk udgivet af Krumacher,
NB12:157 Martensen, Pauli, Heiberg o: s: · v: paa den anden Side Goldschmidt, P.L. Møller.
NB29:11 aaer sig o: s: v: o: s: v: o: s: · v: Paa den Maade har Moderen tusinde Adspredelser,
NB15:19 ier som Genie, Talent o: s: · v: paa det Religieuse. De ane ikke, at saa
Papir 537 ndene, Indsidderne o: s: · v: paa et Gods i Forhold til Herremanden:
NB32:132 Udpyntning o: s: v: o: s: · v: paa Læren, i samme Grad fjernes Gud
NB32:35 saa at anvise Askese o: s: · v: Plads i Systemet. Her viser det sig nu,
NB20:57 Mirakler, helbredede Syge o: s: · v: pleier man da at benytte for at vise, hvor
NB5:93 ssen, enhver ung Pige, Kone o: s: · v: priisgiven. Man tage en ung Pige; man
NB29:58 farelsens Fordærvelsens o: s: · v: Proportioner ere store, lagte idealt an.
NB25:8 re Tid, Forfattere, Digtere o: s: · v: præsterede det Betydeligere i en ældre
JC, s. 56 jønne, Gud og Verden o: s: · v: Reflexions Bestemmelser. I Reflexionen
NB16:99 tjener, en Journalist o: s: · v: ret et Angreb mod eet ell. andet af hans
DD:53 f Individualiteten sande ( d: · v: s: den poetisk sande) ikke som den factisk
BB:49 t opdrage deres Børn – d: · v: s: til » confirmerede Ædere«
JJ:240 æget, rørt begeistret o: s: · v: saa antager han min Anskuelse, altsaa af
NB4:57.a ængdens Bifald, Penge, o: s: · v: saa betragter man en saadan Stræbe
NB15:40 saa siger Grüne, Ploug o: s: · v: saa blive de vrede, og forklare, at de
JJ:438 a gjerne udrette Noget o: s: · v: saa bliver han priset for Sympathie, og
NB27:72 regninger og Forudsigelser o: s: · v: saa den vel enten vil gjøre Gud reent
NB28:77 fectibel har Historie o: s: · v: saa er det ligefrem uforsvarligt af Gud-Msket
NB10:198 le vi, tabe vi Modet o: s: · v: saa er han Kjerligheden der hjælper
NB16:40 ikum – af Χstne o: s: · v: saa er Sagen afgjort. Dette synes Geistligheden
Papir 468 kekirke, christeligt Folk o: s: · v: saa faae vi ikke de store Levebrød,
NB17:37 Verden, dømme den o: s: · v: saa gaaer det paa Liv og Død, saa bliver
NB14:134 vmodsigende, urigtig o: s: · v: saa har han Intet at sige. Det Paradoxe
NB25:85 12000 Legioner Engle o: s: · v: saa havde han netop ikke været Guds
NB20:136 e – jeg er det o: s: · v: saa havde jeg forskyldt, i mine Tanker,
BOA, s. 286 , Mathematik, Religion o: s: · v: saa kan det forresten saa omtrent opdrage
NB30:55 e Publikum, Mængde o: s: · v: saa kommer alt det Afskyelige. / »
NB35:49 ndet Kjøn Livets Alvor, o: s: · v: saa man i Protestantismen er tilbøieligst
NB18:84 t i udvortes Stilling o: s: · v: saa omtrent svarende til dens ydre Vilkaar.
NB31:38 u er spattet og forkludret o: s: · v: saa siger Hyrekudsken: nu kan jeg byde
NB24:113 angribe fE Martensen o: s: · v: Saa skulde han da være den Alvorlige,
NB10:88 ulige Farer og Opoffrelser o: s: · v: saa store); og naar man saa engang i Døden
NB2:176.a ie kjerligt, om dog ikke o: s: · v: Saaledes kunde Forordet til en opbyggelig
NB34:40 t om en Frelse, Naade o: s: · v: saaledes, at al Verdslighed finder at der
NB25:49 , som vilde tjene hans Sag o: s: · v: Sandeligen paa den Maade bliver Gud noget
NB13:15 ge Embeder med høi Rang o: s: · v: Sandt nok, de beraabe sig paa, at de ikke
Brev 13 g, og blive høirøstede o: s: · v: Selv om det Du gjør efter Din redeligste
NB7:98 e Bysnak, Bagvaskelse, Piat o: s: · v: selv om Pressen ikke bruges dertil: men
NB9:42 etop hvad Syjomfruerne o: s: · v: sige. Kongens Blik faldt paa mig; jeg undgik
NB25:61 yderste Hav, da er Du der o: s: · v: siger David: dette er mig for høit.
NB31:161 re Allarm, stifte Partie o: s: · v: skaffe Numerus – da vilde jeg blive
DS, s. 245 rste Christne o: s: v: o: s: · v: skal bort. Christus vil lige saa lidt nu,
Papir 505:2 delige, og Ideen, Sagen o: s: · v: Skalkeskjulet. / Kan Forholdet være
NB23:215 eraturen Partigængerne o: s: · v: skrive for Publikum, i Publikums Navn o:
NB33:52 Professorer o: s: v: o: s: · v: skulle visiteres paa Kroppen: det blev
NB20:71 grebsbestemmelser o: s: v: o: s: · v: Sligt kan Tidens Usundhed fortære i
NB11:148 d paa Vrøvl, Vaas o: s: · v: slutte ergo er Alt Vaas. Men den anden
NB34:22 ig i anden, i syvende o: s: · v: Slægt ikke mere de samme Personer, saa
NB10:208 istor, en Prokurator o: s: · v: Snart var jeg indigneret, snart maatte
Papir 589 rrighed o: s: v: o: s: v: o: s: · v: Som Barnet ikke kan staae roligt, men utaalmodigt
NB32:116 Stilhed stille Festlighed o: s: · v: som Betingelse for den sande Religieusitet.
NB30:56 rusomme, det Umenneskelige o: s: · v: som her øvedes: dersom dette Ord »
NB22:103 a høit, saa henrivende o: s: · v: som ingen sand Χsten kan. / Satire
NB22:74 hvilke dens egl. Hensigter o: s: · v: som just Dag-Pressen, der saa ieetvæk
NB13:86 Classer, Fruentimmer o: s: · v: som mente naar han prædikede for dem,
NB24:6 jeg tænker paa den Stund o: s: · v: staaer: / luk Døren til, / dog det behøver
JJ:240 uden Alvor, selvkjærlig o: s: · v: Svar: Bæ! / I denne Tid har jeg været
NB6:36 Krisen og en Krise« o: s: · v: særskilt: saa skulde Pseudonymet beholdes,
NB2:142 Dig, Selvfornegtelse o: s: · v: tag Dig derfor iagt. / Det kunde være
NB20:136 se, Mangel paa Alvor o: s: · v: Tak, nu har jeg Beviset, som jeg søgte.
NB16:99 isten, den Deputerede o: s: · v: tal med dem hver især privat, da faaer
NB21:87 Candidat, Kræmmersvend o: s: · v: taler despecterligt om det at være den
NB4:29 st Videnskabelighed o: s: · v: taler man om det Praktiske, og anpris
Papir 589 dt, tilbedt o: s: v: o: s: · v: Thi dunkelt veed disse Msker som alle Msker
Papir 518 dgallonerede Tjenere o: s: · v: thi hans Phænomen staaer i intet Forhold
Brev 214 dringens Gjenlyd o: s: v: o: s: · v: thi man seer Alt. Men hvor fortryllende
Papir 579 , det hjertelige Vrøvl o: s: · v: Thi som næsten ethvert Barn har en medfødt
NB15:128 gs Time, Opoffrelser o: s: · v: til at trykke med. Dette Tryk er et Høidetryk,
NB31:103 ae deres Deeltagelse o: s: · v: Til den Ende anstrenges, om jeg tør
NB25:100 g, han gjorde ikke Askese o: s: · v: til det Fordrede, men de Andres Maade at
NB32:115 mere Misundelses Usselhed o: s: · v: til en Spøg, jeg skal ikke blot bære
NB10:137 de Medlevende, Slægten o: s: · v: til Instants i Forhold til Sandheden. Alt
NB13:89 ed, Forfængelighed o: s: · v: til. – Men vist er det, Christend.
NB2:66 om Forfatter, Kunstner o: s: · v: tilhørte hele Landet kunne gaae til
NB6:12 lidt al Forsmædelse o: s: · v: tilsidst en Forbryders Død for Sandheden
NB32:150 lev udstyret med Billeder o: s: · v: Tilsidst faldt hiint Qvarteer ogsaa bort,
NB35:40 dsel, dens Levnetsløb o: s: · v: tilsidst vænt sig til at betragte Kirken
DS, s. 191 ve det til Rang og Titel o: s: · v: trods deres ivrige Stræben derefter.
NB5:2 sterne og Videnskaben o: s: · v: troe slet ikke paa Christendommen. Dersom
NB29:55 mellem Apostlene og Mskene o: s: · v: trænger sig en Classe Msker ind, som
NB7:90 nkte Mildhed Sagtmodighed o: s: · v: tænker en Aabenbarelse af den i en Verden:
NB32:102 gter, en Droskekudsk o: s: · v: ubetinget ethvert Msk. var for mig af uendelig
NB14:92 en Vittighed, en Anekdote o: s: · v: uden at faae at vide, » hvem det
JJ:358 religieuse Individualiteter o: s: · v: Uden disse Lidelser ville de ikke være
NB20:140 n vel i sin Gjerning o: s: · v: udtrykke, at han er Christen. Tag nu en
NB26:23 ene, Sandhedsvidnerne o: s: · v: udtrykke. / Forsaavidt da et Msk. ikke
Papir 283:1 . / / d. y. Fichte o: s: · v: udtrykker det saaledes, at Philosophien
Papir 455 Klosteret og Askesen o: s: · v: udtrykker og som Middel-Alderen overdrev,
KK:4 irkning, Materie og Form o: s: · v: udtrykte sig som et formelt Beviis for
NB31:98 medens han jo dog qua Msk. o: s: · v: udvortes, sandselig er, seer ud ligesom
NB19:57.b t Det om frivillig Armod o: s: · v: var afskaffet, at han nu neppe kunde faae
NB25:100 nne. Askesen, Forsagelsen o: s: · v: var dog et Udtryk for uendelig Lidenskab
NB9:64 dreielse. / Kloster-Askesen o: s: · v: var en ungdl. Modenhed. Men det, der egl.
NB26:7.a at afdøe, gjenfødes o: s: · v: var jeg ikke selv opmærksom paa i 1848.
NB33:57 r saligt det er, at Enhver o: s: · v: var: at Ingen gjorde det. Og Sandheden
NB28:74 gjøre det let for Eder o: s: · v: Ved » Byrder« forstaaer
Brev 266 standse Corruptionen o: s: · v: ved Hjælp – af en Bremse, ak og
Papir 474 Udkomme, gjør Carriere o: s: · v: ved objektivt at foredrage nogle Lærdomme
NB17:41 Mand, Dydens Forfægter o: s: · v: vedgik man nu at det var den virkelige
NB29:20 d et klædeligt Væsen o: s: · v: veed at anbringe lidt Χstd, men saa
NB30:12 derdrægtigt Angreb o: s: · v: veed dog Beskeed om den kloge Forsigtighed,
NB9:40 k, og Giødvad Ploug o: s: · v: vidste egl. hell ikke Andet end dette gl.
NB14:30 m af Naade, Indrømmelse o: s: · v: vil han tage saa forsigtigt og omhyggeligt
Brev 13 rrenhed Vrøvlevorrenhed s: · v: vil knytte sig dertil, og at saaledes det
NB8:28 ræmmer, en Professionist o: s: · v: vil samle Penge, at en Jurist, en Læge
NB10:193 a? hele Borgerskabet o: s: · v: vilde fortvivle; de vilde see, at Meningen
NB23:186 l neppe. Men Prof. M o: s: · v: vilde have Profit af Livet, som de ogsaa
NB24:125 umuligt, thi Nielsen o: s: · v: vilde hidses til det Yderste og styrte
NB29:93 gen, af Svinget paa Stilen o: s: · v: vilde kunne slutte, omtrent til hvilken
PCS, s. 134 e paa, hans Gebærder o: s: · v: vilde maaskee i og for sig være latterlige,
NB22:85 de – og Prof M. o: s: · v: vilde, foruden at profitere af at jeg skaffede
JJ:501 og Græssets Hvislen o: s: · v: vinder for hver 5 Minutter man hører
NB27:54 Gud, at Lidelsen, Uheldet o: s: · v: virkelig betyder ham Guds Kjerlighed. /
NB35:5 std, Barnets Daab, Tro o: s: · v: Vær i Forhold til et Barn kun Trediemand,
NB12:191 ie, mine Lidenskaber o: s: · v: været i almdl. msklig Forstand: Menneske,
NB11:87 er min Fader at give Riget o: s: · v: Væsentligen er det ikke Andet end da
BOA, s. 245 rste om Aabenbaringen o: s: · v: væsentligen tilbagekaldt. – Adler
EE:105 r ogsaa Muligheden af andet o: s: · v: Ægteskab, cfr. p. 7. n: / d. 7 Juli
NB10:39 Hvad » Synspunktet o: s. · v:« angaaer, da gjælder derom, at det aldeles
NB12:133 fra Høiheden o: s: · v:« der dog er noget polemisk, ikke skulde
NB5:130 or Bedrift som Kjøbmand o: s: · v:« det er godt, at hver Enkelt har det Godt,
NB23:203 iere kan tænkes o: s: · v:« er en blot Tanketing. A. svarer, det er
NB3:15 sku alle sammen nok salige o: s: · v:« er omtrent Omqvædet. Naar saa
NB17:8 llader En ikke at blive der o: s: · v:« hvilket Arbeide? Hvor Meget behøver
NB9:79 Synspunktet for min Forf: · V:« i dette Øieblik. Hvilken tungsindig
NB14:128 for En, man skimter o: s: · v:« Man bliver utaalmodig over denne Opskruethed,
NB12:133 Fra Høiheden o: s: · v:« med mit Navn er det dog alligevel sikkret,
NB10:211 al fuldk. Gave kommer ned o: s: · v:« Men maaskee var der Den, som siger ell.
NB26:67 t ville være fuldkommen o: s: · v:« nei, Christus taler ganske ligefrem som
Papir 537 n formaaer Ingenting o: s: · v:« O, men naar jeg læser i det nye Testamente
NB22:169.a nderlige Overbeviisning o: s: · v:« Og det var maaskee mere end moersomt, thi
NB12:98 lse som er stakket og kort o: s: · v:« Og saa forliger jeg mig ganske dermed.
NB12:85 Ideer Maximer o: s: · v:« og selv levet paa almdl. Forfatterviis,
NB21:24.a n, føle sig for ringe o: s: · v:« til – at give sin Formue til de Fattige,
BOA, s. 209 i en mere passende Form o: s: · v:«, maa enten ikke endnu være indtraadt,
NB10:85 » Kommer hid Alle I o: s: · v:«. / Der er intet bestemt Hensyn taget til
NB10:20 Barn havde lidt meget o: s: · v:«. / Min Tanke ved Skridtet var m: H: t: Goldschmidt
NB15:71 gativitet, uden Alvor o: s: · v:«. / O, dybe Forvirring. Nei, det hele Begreb
BOA, note tteren selv haaber engang o: s: · v:«. Altsaa siden hiine haabfulde Ord i Skrivelsen
NB28:71 lader os forene os o: s: · v:«. Det skeer naturligviis under allehaande
NB24:127 bedsmand, paa Embedsvegne o: s: · v:«. Hvilke Confusioner der paa den Maade kan
Papir 548 bekjender mig for Verden o: s: · v:«. I det N. T. er Situationen, at der er Verden
BOA, s. 279 e for Fremtiden haaber o: s: · v:«. Opgaven er først og sidst at komme ud
NB23:207 melancholsk o: s: v: o: s: · v:«. Saa kan tilsidst Forholdet vende sig saaledes,
Oi10, s. 398 ies i Fyrstestanden o: s: · v:«: saa viid dette betyder, at hans Christendoms
NB14:132 l. det Lykkelige o: s: v: o: s: · v:) – ja selv om det var saa, at jeg
Papir 474.d s forfølges o: s: v: o: s: · v:) / – hvor, msklig talt, uskyldigt
NB25:68 ed, Regjerings-Talent o: s: · v:) / 2 / Men, men, men, Sagen er en anden.
Papir 380:1 likum, menige Mand o: s: · v:) / : i hvilken Forstand jeg har talt om
DD:201 isciplene. ( cfr Mc. IX, 11 o: s: · v:) / d. 18 Jan: 39. / cfr Luc IX, 29. /
NB27:57 de sig selv, sit eget Liv, o: s: · v:) / Hvorledes det saa vil gaae i Verden Den,
NB13:2 . ( Ypperstepræsten o: s: · v:) / p. 91. / / Om mit Forfatterskab / p.
NB24:105 Gjernings-Retfærdighed o: s: · v:) afgiver egl. Garantien for, at Χstdommen
NB32:9 er ( Jernbaner, Telegrapher o: s: · v:) alle ere – i Retning af at udvikle
NB33:13 ade sig selv, at elske Gud o: s: · v:) Alt er forholdende sig til denne Χstds
NB26:82 ( Plato, Aristoteles o: s: · v:) ansees for at betegne noget langt lavere
NB30:21 og Den og Den og Den o: s: · v:) at der have levet Msker, som troede. /
NB17:93 tigelser til at kunne nyde o: s: · v:) at jeg spilder mine bedste Aar paa at beskæftige
NB2:16 n Enkelt ( Konge, Pave o: s: · v:) blive Tyran. Tyranniet maa blive et Reflexions-Forhold.
NB15:71 ig: Julius Müller o: s: · v:) de ere alle enige i at sætte det Onde
BOA, s. 249 Begivenhed, et Oplevet o: s: · v:) der betragtet som Forudsætning i høieste
NB23:60 » de Andre« o: s: · v:) Derfor er al Bevægelse fingeret Bevægelse,
JJ:250 skovens Idee, og Χstd. o: s: · v:) det formaaer han. / og alt det er dog en
NB18:20 d ( Babel – Publikum o: s: · v:) det Religieuse negerer Dette, og bringer
NB11:105 for meget, o: s: v: o: s: · v:) det tager sig jo saa godt ud i Øieblikket,
Papir 457 , frimodigt-jublende o: s: · v:) dette, at det er saligt det er saligt at
NB25:57 ller blive det og det o: s: · v:) eller hvis Lidelse vedbliver da taalmodigt
NB9:64 tabe sin Formue, blive syg o: s: · v:) er dog aabenbart Fordreielse. / Kloster-Askesen
NB3:32 euerbach, mod Gjendøbere o: s: · v:) er dog dette: Χstd. er det Høieste
NB28:30 er ( men baade-og, tillige o: s: · v:) er eo ipso ikke Guds Sag; dog følger
DS, s. 187 et, verdsligt garanteret o: s: · v:) er Forkynderens Levebrød og Carriere,
NB26:77 at vove ( for Sandhed o: s: · v:) er just Χstd. Men Du skal dog indtilvidere
NB22:158 ( Ære, Anseelse, Rang o: s: · v:) er just det Negative; og dette Negative
NB2:36 bliver hadet af Verden o: s: · v:) er ligesom Heltemod i Fredstid; det er
Papir 490 range Vei, om at afdøe o: s: · v:) er slet ikke vanskeligere end det med de
NB33:29 øndags-Høitidelighed o: s: · v:) er: – at lege Χstd. / At være
NB28:70 e«, det Historiske o: s: · v:) et Msk – og saa det nye Testamente,
NB:73 øshed til Bevidsthed o: s: · v:) et Under, men den skeer dog almählig
NB:44 kke ( a la Martensen Heiberg o: s: · v:) feigt og blødagtigt leve paa Fornemhedens
NB23:36.a og om Kirkens Forfatning o: s: · v:) forbeholdende sig hele Kirkegodset, hvilket
NB2:52 n sagtens han er Genie o: s: · v:) fordrer han Existents af dem. Saa blive
Papir 505:2 ke Begjeringer o: s: v: o: s: · v:) forener dem. Men det vil man ikke tilstaae,
NB2:72 lse ( Riigdom, Ære, Magt o: s: · v:) formindsker Andres Besiddelse i samme Grad
BOA, note ed hvis rette Benyttelse o: s: · v:) forsvinder at Adler skriver de mange Bøger.
NB18:36 e, Præster, Professorer o: s: · v:) fundet sig deri, fordi de dog ved mit Liv
Papir 263:3 gende Embedsmand o: s: · v:) føier man hertil hvilke Fordele deraf
Papir 572 re sig, avle Børn o: s: · v:) gjort til – Religion, jo snarere
NB10:139 elt ( Konge, Keiser, Pave o: s: · v:) han er jo ikke forladt af Forestillingen,
Brev 266 Næsen, Forstanden o: s: · v:) har tabt Benene, ell. at han, som enkelte
NB11:130 alitet, det at kunne o: s: · v:) have Lov til at sige: længere kan jeg
NB29:105 Skarer i Procession o: s: · v:) hvad er der ikke gjort – for at skjule
NB11:152 lig Forfriskelse o: s: v: o: s: · v:) hvilke et Msk. ikke tør oversee uden
NB18:30 rskjel paa Forholdene o: s: · v:) hvis Tid og Leilighed forundes. See, det
NB2:82 stus ( at han blev forfulgt o: s: · v:) hvorledes skal det da gaae med det visne!
NB2:143 r Reformernes Tid« o: s: · v:) i en høist alvorlig Tone, ellers faaer
NB3:41 posten, Flyveposten, Figaro o: s: · v:) i to Bind. Jeg har naturligviis øieblikkeligt
NB23:119 rsagelse, Selvfornegtelse o: s: · v:) ikke i Individet bliver opfattet som noget
NB9:2 r fyldt 30, 50 o: s: v: o: s: · v:) just ogsaa talte om dem, som vel neppe
NB30:2 delelse, vittig Satire o: s: · v:) kan jeg faae Lov til at sige hvad jeg har
NB30:93.a r saa gjennempolemiseret o: s: · v:) kan jeg ikke bestemt mindes, og er jeg
NB11:138 Mængde ( Sygdom, Armod o: s: · v:) lader os hjælpe hinanden saa godt vi
BOA, note Samtidighedens Dialektik o: s: · v:) maa jeg henvise til en Pseudonym Johannes
EE:147 Bestræbelser ( i Fichte o: s: · v:) med med H: t: Χstd, saa kan man ikke
NB2:27 nede i Skibet« o: s: · v:) meddeltes gjennem Raaber, men Captainen
NB29:96 d Lidenskaber, Lyster o: s: · v:) men ved Klogskab, idet den ved Klogskab
NB10:85 ab med Syndere og Toldere; o: s: · v:) naar Han holder et Indtog kan dette ikke
NB4:10 Digter, ell. født Adelig o: s: · v:) nei Heroisme er i Virtuositet i det Almene-Msklige.
NB25:86 ive Excellence, Konge o: s: · v:) nei, det er forbunden med en saa frygteligt
NB28:15 en endelig Forklaring o: s: · v:) og gjøre derfor Lykke o: s: v:. –
NB26:83 at lide for Læren o: s: · v:) og saa gjøre vi Troen til en Indbildning,
NB11:185 gen er Tvivl, Vantro o: s: · v:) og saa sjeldent paa rette Sted! O, hvor
NB29:6 krifter ( Dyr, Planter o: s: · v:) og seer der Navnene, som hidrøre fra
NB16:101 nføre Alt til Gud o: s: · v:) og som der accepteres – hvis En personligt
NB25:9 e Fugle man er iblandt o: s: · v:) om det ikke endog er Gud imod, om det ikke
NB8:83 ent en Borger o: s: v: o: s: · v:) om mine Stakkels tynde Been. Og saa overalt
NB15:127 ndelig ( lidt dannet o: s: · v:) Pige, en Figur som jeg er aldeles enig
NB2:26 ligegyldig, Politik, Critik o: s: · v:) saaledes som var det bestandigt Mængden,
NB28:15 gterne, Professorerne o: s: · v:) sig ham og gjøre ham i Profit –
NB2:211 melig Fordeel og Held o: s: · v:) skulde være nok til at være Christendom.
NB32:79 ver: Mortification o: s: · v:) staaer dog Sagen saaledes at Sirach siger:
Brev 304.1 jeg da nu« o: s: · v:) synes at involvere, at jeg veed og forstaaer,
Brev 304.2 jeg da nu« o: s: · v:) synes at involvere, at jeg veed og forstaaer,
NB:70 Oplysning, Spekulation o: s: · v:) sætter noget Formasteligt istedenfor
JJ:365 . Enten – Eller) o: s: · v:) tage ned til Kiøbenhavn en 14 Dages
NB35:44 ster, naturlig Skjønhed o: s: · v:) taler om en ved Kunst tilveiebragt Varme,
NB30:23 erne, høiere Stræben o: s: · v:) thi derved bliver det let. / Nu har Χstd.
BOA, s. 220 ie, udmærket Begavet o: s: · v:) til andre Mennesker. Nei, han forholder
NB26:6 lge helligt Løfte o: s: · v:) tilkom samtlige Dhrr. Officianter, hver
NB16:76 e og hele Selvfornegtelsen o: s: · v:) tillige at udsætte sig for det af Alt
BOA, s. 215 et origo; Oprindelighed o: s: · v:) Umiddelbarheden, Naturbestemmelsen; Geniet
NB15:72 re Anskuelse ( Leibnitz fE o: s: · v:) vil gjøre Synden mildere, forsvarer
NB23:32 Almindelige ( Mynster o: s: · v:) vil slet ikke vide af at det Exceptionelle
NB29:44 ykker, en Slump, et Partie o: s: · v:) vilde man tiltvinge sig at være mere.
Papir 365-5.b ee er, hvad Runden er o: s: · v:) vilde sige: ja det maa man banke ind i
Papir 432:2 Invaliden« o: s: · v:)). Og i en vis Forstand var det maaskee ikke
BOA rpaa bød ham at staae op o: s: · v:), derpaa, foranlediget ved Øvrighedens
NB4:154 er Barndommen tilbage o: s: · v:), men christelig er Umidd. tabt og den skal
NB26:72 ske ikke at elske Gud o: s: · v:), og tilsidst regne vi vel endogsaa paa,
NB24:170 ( yderligere Bidrag o: s: · v:). / / 1) / De af ham citerede Ord ere aldeles
NB11:232 ster de Foragtede o: s: · v:). / Der maa Mod og Behjertethed og Sandhed
NB30:23 Eenfoldiges end den Vises o: s: · v:). / Verdslig Klogskab tenderer derfor bestandigt
NB20:45 kjendte Gud i hans Viisdom o: s: · v:). Derfor har han ogsaa, siger Luther, opoffret
EE:11 forklares, oplyses udvikles o: s: · v:). Det er ret mærkeligt at Sproget har
Papir 340:11 ed Nabo og Gjenbo o: s: · v:). Hvor uendeligt fjernt ligger dog ikke i
NB:61 der og Degne, og Kræmmere o: s: · v:). Men de virkelige Msker ere svigefulde.
JJ:324 ner o: s: v: Flagellationer o: s: · v:). Münter anstrænger sig især her
NB18:4 den blotte Qvantiteren o: s: · v:). Saa kommer endelig Døden og standser
NB4:8 or Den, der var dum nok o: s: · v:). Spil, sviir, hoer, besvig Enker og Faderløse,
BOA, s. 279 d, det enkelte Studium o: s: · v:): saa maa man sige, han er bleven produktiv
NB9:4 i Rapport til Creti og Pleti o: s: · v:): vred paa mig kunde intet godt Msk. blive;
NB8:45 e ( Penge, Ære, Anseelse o: s: · v:); og naar det nu er En, som let kunde naae
NB22:7 rst vilde begrave sin Fader o: s: · v:); thi disse Exempler bevise jo just lige
NB25:101 or sin Kunst, tjene Penge o: s: · v:, ak medens den Brandlidte tabte Alt. /
NB6:74 Meddelelses Umulighed o: s: · v:, alle Afhandlingerne indeholder i mine Tanker
PCS, s. 136 i forliebte Hop o: s: · v:, alt Dette kan i og for sig være latterligt
PCS, s. 130 ? – den er, fordi o: s: · v:, Alt er Bevidsthed. Beundringen er da igjen
NB21:135 det Sønderknuste o: s: · v:, alt ganske sandt. / Men see nu, naar det
BOA, s. 98 de fortryllede Prindser o: s: · v:, altsaa det Romantiske, at der i Skovene
NB25:82 t det beleilige Øieblik o: s: · v:, at » seire saaledes at man ligger
NB7:89 er i verdslig Udretten o: s: · v:, at der maaskee sjelden ell. aldrig i Χstheden
NB17:90 sig, her oplyse Noget o: s: · v:, at det er Stolthed af ham ikke at gjøre
DS, s. 239 , at staae paa eet Been o: s: · v:, at det skulde være den sande Efterfølgelse.
BOA, s. 132 else af Forhold, Hensyn o: s: · v:, at en Mand kommer til det Resultat, at
NB35:14 sstillelse af en Lyst o: s: · v:, at Forældrene da maatte komme i Forlegenhed,
BOA, s. 250 indskrives til artium o: s: · v:, at have erhvervet et quantum satis af theologiske
NB14:28 menige Mand, Qvinder o: s: · v:, at jeg ikke ængster dem. / I det Hele
Papir 370.a paa alle mulige Maader o: s: · v:, at saa en comparativ Videnskab igjen opkommer
NB:70 et og Blodcirculationen o: s: · v:, begeistret at begynde paa det Ethiske:
NB9:42 geligheder om min Aand o: s: · v:, benyttede jeg Situationen og sagde: Deres
NB23:74 er Maade ved Forening o: s: · v:, bliver glad, naar Nogen, selv om det er
NB10:20 n VIII, Embedsmænd o: s: · v:, Corsaren var en Plante af Oppositionen.
JJ:206 just bliver en Apostel o: s: · v:, da ender det let med at han aldeles forsager.
Papir 406:1 Χstus og Evigheden o: s: · v:, da hører Menigheden efter – som
NB26:34 re den Uegennyttige o: s: · v:, da Mskene i deres Eenfoldighed forvexle
Papir 371:2 tiker, en Præst o: s: · v:, de begynde alle strax med det Hvad, de
NB25:109 sse Ord, al god Gave o: s: · v:, de ere » indplantede i vore Hjerter«,
NB27:71 elsket, Forbillederne o: s: · v:, De have Alle maattet lide i denne Verden.
NB27:72 t Naturvidenskabelige o: s: · v:, de ville være bange for i denne Henseende
Papir 323:1 e som blomsterstrøet o: s: · v:, den anden som i Begyndelsen trang, men
DS, s. 180 e, Kunstner, Skuespiller o: s: · v:, den maadelige rangerer med den maadelige;
NB11:156 Læber ere forstummede o: s: · v:, den meest begunstigende Leilighed for den
PCS ormeret Stilling, Gebærde o: s: · v:, der accurat udtrykker det; det Allertilfældigste
NB30:60 Naalemager Hiorth paa sin o: s: · v:, der existerede ingen Tradition, der begyndtes
NB14:66 igt, item Kunst, Videnskab o: s: · v:, der har jeg rigtigt med Staten at gjøre.
BB:29 øger: om den artige Peter o: s: · v:, der naar Børn vare som de burde at være
NB23:171 Læren, med Sagen o: s: · v:, der reent har afskaffet Χstd. Det
JJ:88 en svært sort Silketøi o: s: · v:, der var bestemte til en Brudekjole. /
NB14:28 , en fræk Dannelse o: s: · v:, der vil gaae videre end Χstd, skruer
Papir 407 igter, Skuespiller, Taler o: s: · v:, deraf følger endnu ikke at han, ethisk,
NB14:11 o hans Levebrød, Embede o: s: · v:, derfor lægges der ingen Vægt paa
NB5:130 som fik sit Liv betrygget o: s: · v:, derfor skal trodse paa det som var den
Papir 460 kastes for Vilde-Dyr o: s: · v:, dersom der da havde levet en Mand, som
NB7:18 en frem) og Selvraadigheden o: s: · v:, desto mindre Lydighed mod Χstd. Allerede
BOA, note Forfatteren haaber engang o: s: · v:, Det at man af ham selv veed, at han samler
BOA, note v veed, at han samler sig o: s: · v:, Det at man selv har seet et lille Capitel
NB31:103 i at lade mig udlee o: s: · v:, det begynder at vende sig om, og at komme
NB15:95 sit Forsvar« o: s: · v:, det bliver Indtrykket – og dette
NB18:84 od de Fornemmes Luxus o: s: · v:, det er endogsaa Borgerskabet ret kjert,
NB23:213 r, med en Taare i Øiet o: s: · v:, det er ham end ikke nok at sige det til
NB7:75.a iver dem til at stjæle o: s: · v:, det gjælder i en ganske anden Forstand
NB:201 igtige Misforstaaelser o: s: · v:, det hjælper ikke, thi han bliver i Meddelelsens
Papir 409:1 , idag glemte det, o: s: · v:, det kunde aldrig falde Barnet ind, ja Barnet
NB9:6 mninger, Følelser, Udtryk o: s: · v:, det raader Prædikeforedraget over i
NB:194 ræstere noget Stort o: s: · v:, det seer man her, denne Bog er der anvendt
NB4:8 Faderløse, bagvask, o: s: · v:, det skal Verden tilgive Dig; men vogt Dig
JJ:438 aansom Dom af Publikum o: s: · v:, det smigrer og tilsidst bliver en Forfatter
NB30:126 e, Forladt, Forskudt o: s: · v:, dog ikke i Betydning af ved Penge, Magt
JJ:106 elser, ingen bange Ahnelser o: s: · v:, ell. han har havt dette, men Ingen har
NB9:51 egemlig fE at dandse, synge o: s: · v:, eller en aandelig fE at tænke o: D)
NB29:79 ll med Børne-Avlen o: s: · v:, en Idyll, hvor Præsten selv Børne-Avler
NB28:24 osophien, en Præst o: s: · v:, En, der saa fra Videnskabens, det Objektives
Papir 460 s, Skikkelse, Udtale o: s: · v:, endeligen nøiagtigere havde gjort sig
NB14:108 lighed paa Conventer o: s: · v:, er blevet noget verdslig sindet, saa han
Papir 366-2.a re fE Tidens Røst, o: s: · v:, et Abstraktum) og at han ikke talte til
NB13:92 t jeg, en ussel Pialt o: s: · v:, faaer tilsyneladende denne Betydning. Forstaaelig
NB3:32 logeste og meest velmenende o: s: · v:, fik alle Undersaatter vundne for ham: hvad
NB23:215 ublikum, i Publikums Navn o: s: · v:, for at give det Udseende af at de ere Mange,
NB16:36 ler, Dæmpere, Hæmsko o: s: · v:, for om muligt at holde igjen, at ikke denne
BN, s. 115 Idealet, den Forventede o: s: · v:, for saa selv at slutte sig til mig som
NB4:24 holdere, Mursvende o: s: v: o: s: · v:, for Skoledrenge o: s: v: o: s: v: og for
BOA, s. 264 else en stor Ildebrand o: s: · v:, for, selv udenfor Faren, vellystigt at
NB22:85 t fatte Pointerne ret o: s: · v:, formaaer Ingen uden jeg selv. Nielsen har
BOA, s. 239 nder nogle Skabninger o: s: · v:, ganske a la Don Juan, der » ogsaa
NB10:112 bespottet, bespyttet o: s: · v:, gik det ikke lige saa alle sande Χstne,
Papir 365:5 et er at excercere o: s: · v:, han meddeler ham det som Kunst, han lærer
NB13:8 min Differents fra Mynster o: s: · v:, han vil reent have det fortiet. Jeg vil
NB22:36 som Bedømmelse« o: s: · v:, hvad der Alt kildrer den herskesyge Mængde.
NB25:83 vore Skilpadde-Gilder o: s: · v:, hvad han sagtens ( hørte Du ham i Søndags?)
NB:130 eide, aabne en Subscription o: s: · v:, hvilket altsammen vistnok kan være meget
JJ:82 , at der kommer blidere Dage o: s: · v:, hvilket dog egl. ikke endnu er en religieus
NB35:14 des, at nyde o: s: v: o: s: · v:, hvilket jo vistnok Barnet naturligt er
NB7:102 Forhold til Elementer o: s: · v:, hvor han ikke anerkjender noget personligt
NB17:22 for, at ville Det og Det, o: s: · v:, hvor jeg altsaa bedende Gud om Hjælp,
Papir 440 Politiet styrter til o: s: · v:, hvor Lægen kan see, at Saaret var dødeligt,
PCS, s. 127 ibede, rødtærnede o: s: · v:, hvori den Elskende maaskee saae hende første
Papir 460 , af de Forbindelser o: s: · v:, hvorledes derfor vistnok dette Ægteskab
Brev 254 givenhed, den Omsorg o: s: · v:, hvormed Den forholder sig til Den, og Den
NB21:60 dere at udføre det o: s: · v:, hvorved man sikkrer sig mod Critiken: saaledes
BOA, s. 284 e haabet for Fremtiden o: s: · v:, i Aar 1846 ikke er kommen videre end til
NB17:36 ge, den Retfærdige o: s: · v:, i denne lette Form tækkes det Verden,
NB4:23 anden Sag er det med Synden o: s: · v:, i disse Taler kommes der til Synden.
Brev 188 re Træer, Oranger o: s: · v:, i disse Træer hænger Lamper, ovenover,
Papir 452 herligt, henrivende o: s: · v:, ikke at jeg kommer til at græde medens
NB18:60 sin jordiske Bedrift o: s: · v:, Indbydelsen kunde jo komme i et Øieblik
BOA, s. 216 tørre Skarpsindighed o: s: · v:, ingenlunde, han bliver sig selv, men ved
NB4:72 estiller sig mange Aar o: s: · v:, istedenfor at sige, kan Du ikke holde det
DS, s. 185 e bliver Nydelse, Profit o: s: · v:, istedetfor at det i høieste Forstand
NB24:51 hristeligt Bestaaende o: s: · v:, item at i streng christelig Forstand er
NB18:53 ikke bliver Noget de sige o: s: · v:, item at ikke Sagen saa smaat gaaer tilbage,
NB:100 at man har saadan gode Dage o: s: · v:, kan dog saare let være svigefuld. Egl.
NB4:68 / Mit Forhold til Martensen o: s: · v:, kan jeg ypperligt komme ud af det med
NB2:254 mit fulde Glas« o: s: · v:, klinket med de giæve Brødre ( fi
NB7:35 idelser, Anfægtelse o: s: · v:, komme fra Djævelen. Dialektisk maa man
NB19:76 bliver arresteret o: s: v: o: s: · v:, kommer aldrig til at faae noget Embede
NB7:3 nes Bistand for sin Sag o: s: · v:, kort den blot menneskelige Maalestok er
NB35:2 og Forretningsmænd o: s: · v:, kort disse Tusinder, medens de Alle da
PCS, s. 133 irecteur, Veiinspekteur o: s: · v:, kort en civil Embedsmand; og hans Embedstilling
NB13:92 ud i Vold, er flittig o: s: · v:, kort gjør, efter fattig msklig Leilighed
NB6:15 ristenheden en Indbildning. O: s: · v:, kort hans Skjebne er Dommen. Ikke hvad
NB24:128 a en anden Maade o: s: v: o: s: · v:, kort Journalen vil redigere det ind i,
NB25:8 gle Aar Digter, Skuespiller o: s: · v:, kort som strakte Opgaverne ikke til for
NB2:83 som Penge, Gaver, Talenter o: s: · v:, kun endnu bedre. Man skal derfor ønske
NB9:39 enskabelighedens Forvirring o: s: · v:, maatte jeg selv være i Besiddelse af
NB3:48 e imod Mskene qua Forfatter o: s: · v:, med hvad Uret jeg har mod ham. Just f
NB9:72 ørn, Syge og Sorrigfulde o: s: · v:, mellem hvilke man lever. Og siger Tilværelsen
NB2:191 opgive det Verdslige o: s: · v:, men at blive i det og i sit Inderste være
BOA, s. 236 den skjønneste Pige o: s: · v:, men at faae en Aabenbaring er ogsaa et
NB20:76 re Pillegrims-Reiser o: s: · v:, men at man vil høre det og gjøre
NB28:74 k-Æsler og Feldberedere o: s: · v:, men bestandigt lægger noget Andet ind
NB19:57.b give Alt til de Fattige o: s: · v:, men da det ikke var det Høieste, saa
NB11:187 lelse og det dybe Hjerte o: s: · v:, men den var den Kjerlighedens Gjerning,
NB28:6 os in abstracto i hans Ord o: s: · v:, men der siges ikke til mig ( dette concrete
NB7:27 e og Angreb paa Heterodoxie o: s: · v:, men deres Liv udtrykker aldeles ligesom
BOA, s. 149 nhed, Magt, Herlighed o: s: · v:, men det at det Høieste har sin adæquate
NB34:33 kter og Fritænkere o: s: · v:, men det narres man ikke af, Χstheden
JC, s. 35 Dette, berigtige Hiint o: s: · v:, men det var vel ikke faldet ham ind, at
NB7:46 r ikke Viisdom, Patriotisme o: s: · v:, men en Yttring af denne Demoralisation.
NB7:112 den for at tjene en Sag o: s: · v:, men fordi det nu tiltaler Selvet meest.
NB28:37 ( fE af Pauli) godt holdt o: s: · v:, men i Alt næsten mærker man indirecte,
NB25:46 at lide for Læren o: s: · v:, men ikke i Retning af at nyde Livet. /
NB28:60 tydeligt Andet ubetydeligt o: s: · v:, men just derved er han forhindret i den
NB31:25 raaber han Ak og Vee o: s: · v:, men kjerligt er det jo dog af Styrelsen,
NB8:108 ne at ville Sandheden o: s: · v:, men man underforstaaer bestandigt noget
NB9:42 llem disse og 1ste Sal o: s: · v:, men Verten vilde man ikke angribe. Jeg
NB4:62 dskjelde En, raabe efter En o: s: · v:, naar de endog insultere Ens Kudsk, saa
DS, s. 214 ed Menneskene hersteds, o: s: · v:, naar han blot maa faae Lov til at have
NB11:140 til En som Sjelesørger o: s: · v:, naar man ikke er gift. – Og det siger
NB22:157 ve Fart til Handling o: s: · v:, nei det er Mynsters Væsen, som han nu
NB12:185 – men Præst o: s: · v:, nei det har han ikke Lov til at være!
NB16:60 Mythe, ikke forsvares o: s: · v:, nei, der skal angribes, der skal bevises,
NB26:30 her er Æres Opreisning o: s: · v:, nei, nei, saa bliver det ikke Χstd.
NB24:54.c til at offre Liv og Blod o: s: · v:, Noget jeg forøvrigt ikke har kunnet
JJ:231 t være adelig, formuende o: s: · v:, nu er man bleven mere liberal og mere verdenshistorisk,
NB8:69 ns Higen efter egen Fordeel o: s: · v:, nu vel saa er man da ikke saa sangvinisk,
NB28:54 blive hadet, afskyet o: s: · v:, o, nei, jeg gjorde glimrende Lykke. /
NB2:107 at lide noget Mskligt o: s: · v:, og derfor undgaaer man Navnet. En Præst
BOA, note ibilitet man haaber paa. o: s: · v:, og dog kaldet den en Aabenbaring, han vil
Papir 1:2 Korset, om Begravelsen o: s: · v:, og her nu ikke findes nogen Overskrift
Papir 370 ster over Registeret o: s: · v:, og hver Gang man gjør noget Saadant
NB10:112 ttigere, aarvaagnere o: s: · v:, og i samme Grad som Opgaven lykkes Dig
EE:159 r, her er Sudder her er Aal o: s: · v:, og ikke slutter saaledes fordi disse Planter
NB15:89 sten saadan prædiker o: s: · v:, og især ved det Sidste fremkommer den
NB2:18 saa dem, der forsvare Bibel o: s: · v:, og lad dem der angribe, see hvad de formaae
Papir 577 r en Skurk, et U-Msk o: s: · v:, og ligeledes Urokkelighed ligeoverfor Alt,
EE:74 vise Legemets Opstandelse fE o: s: · v:, og naar man i nyere Tid smiler heraf idet
BOA, s. 229 at Jesus sagde til Gud o: s: · v:, og nu følger nogle af hine digtede Ord.
Papir 460 l, Tilfældigheder o: s: · v:, og paa den anden Side, derfor er man saa
NB27:11 at lide for Læren o: s: · v:, og saa faaer vi Verdslighedens Formler:
NB5:123 nde, der afskyer Baptister o: s: · v:, og saa ikke have mere Tro end bag paa min
NB4:159 vil gjøre det godt o: s: · v:, og saa langt om længe, naar der dog
NB6:28 rigtigt, ønskeligt o: s: · v:, og saa pludselig sammenfyge Reflexions-Masser,
BN, s. 115 m Discipel, Tilhænger o: s: · v:, og som derfor har fundet det var til at
NB6:92 ll. en tynd Frakke paa o: s: · v:, om hvilke det gjælder at de meget vanskelig
NB15:128 elte Understrygelse, o: s: · v:, om man bruger Sligt til at trykke med for
NB36:7 om Χstne o: s: v: o: s: · v:, overalt Χstd. ɔ: overalt just
NB11:147 engang, om mange Aar o: s: · v:, saa betyder dette, at hun ikke mere er
NB13:13 signe dem i dette Liv o: s: · v:, saa Beviset for at man er Guds Ven, er
NB9:26 ikke gjøre o: s: v: o: s: · v:, saa der slet ingen Tid spildes paa Overveielse,
NB24:125 eg vil hidse Nielsen o: s: · v:, saa det Sidste bliver værre end det
NB7:48 tager sig for lang en Ferie o: s: · v:, saa er » Hvilen« absolut
NB11:152 , bliver fornøiet o: s: · v:, saa er det ligegyldigt om det er ved Hjælp
NB2:16 ngen, af en Høitstaaende o: s: · v:, saa have alle Sympathie med ham, han er
NB11:62 om Aandens Medvirken o: s: · v:, saa kan jeg definere Gjenfødelse saaledes:
NB3:32 Overveielsen er begyndt om o: s: · v:, saa naaes aldrig mere absolut Underkastelse.
NB14:106 elig elske Næsten o: s: · v:, saa skal han snart lære at behøve
NB22:145.a ønnede Embedsmænd o: s: · v:, saa skal man ogsaa i den Stiil gjøre
NB4:64 al gjøre Testamente o: s: · v:, saa vender man sig om og døer. Og Stephanus
NB2:189 har Læger, Prokuratorer o: s: · v:, saa vil man ogsaa have nogle som ere Præster,
NB16:79 jørende det gratis o: s: · v:, saa vilde Menigheden tage efter det –
NB29:93 te Smør, meget Kryderie o: s: · v:, saaledes at hvis man skar tvende Stykker
NB12:56 dighed er Pyntelighed o: s: · v:, samt fornem Fjernhed, christeligt er det
Papir 407 ved Sammenhold med Andre o: s: · v:, see derfor levede han æret og anseet.
NB22:7 om har forladt Fader, Moder o: s: · v:, skal faae tidobbelt, eller: Der er Ingen,
NB27:40 nge til deres Penge o: s: · v:, skal hjælpe Mskene ind i – det
NB23:70 eser om Statens Oprindelse o: s: · v:, skulde man mere beskjeftige sig med det
NB2:121 e, Barbersvende, Studenter o: s: · v:, som alle Samtlige ingen egl. Forestilling
NB16:101 tryk, Forestillinger o: s: · v:, som bruges i Prædikenen ( f: Ex: at
NB31:10 se Professorer Præster o: s: · v:, som heller ikke befatte sig med at gjøre
Brev 179 ts første Dag« o: s: · v:, som Hr Zierlich saa ziirligt udtrykker
NB9:50 a mig, alt det Formeentlige o: s: · v:, som jeg har og som var min Styrke i Umiddelbarheden.
NB4:133 phantastisk forskrækket o: s: · v:, som man bliver det for en Afdød, d
Brev 16 med sin Indolents, Særhed o: s: · v:, som paa den Maade skulde befordres derud,
DS, s. 225 Penge, Ære, Anseelse o: s: · v:, stjæle os Mennesker Det ud af Livet,
NB:151 nskaben paa overordl. Maade o: s: · v:, stundom hændes et saadant mærkeligt
Brev 179 ndpine ell Hovedpine o: s: · v:, sund og frisk for en Spøgs og for en
NB28:51 t hade Fader og Moder o: s: · v:, thi er dette ikke som at hade dem, naar
NB33:42 vinge Kjød og Blod o: s: · v:, thi noget Andet er fE Læge-Praxis og
NB29:35 ogstaveligt Hoerkarle o: s: · v:, troer Du ikke, at der var en heel Slump
JC, note wahrnehmendes B., Verstand o: s: · v:, uagtet den langt hellere maatte kalde det
NB:122 rker bort som Publikum o: s: · v:, uden ved at faae Enkelthedens Kategorie
NB4:107 n Hustrue til ægte o: s: · v:, udsætter sig for at Regjeringen ell.
BOA, s. 284 haabede for Fremtiden o: s: · v:, var der dog et Slags Haab, men nu er han
Papir 270 . / Og vi, χstne · V:, vi ville jo ikke snildelig liste os ind
NB9:64 er fE No 27 Billioner o: s: · v:, vove at indlade sig med Gud. Men Sagen
NB26:12 øe, Gjenfødelse o: s: · v:,« saa ere vi i Christenhed ikke Christne,
NB16:30 e, ingen Taknemlighed o: s: · v:. » Flyveposten« er derfor
NB14:73 tus, sige Mskene, saa o: s: · v:. Χstus svarer, hvad han vil svare paa
NB20:31 sund og frisk, livslysten o: s: · v:. – Χstd. siger at ved Naaden
NB15:26 de i at overvinde det o: s: · v:. – Er man forsagt, nedbøiet, tungsindig
NB:194 at han finder sig deri o: s: · v:. – Men i Omvendthedens Dialektik er
NB28:15 gjøre derfor Lykke o: s: · v:. – Og dette er Aarhundrede efter Aarhundrede
NB10:20 rivate Personligheder o: s: · v:. – og han udødeliggjorde mig. /
NB17:15 r leve af berømte Navne o: s: · v:. – og saa er det G., der taler. /
NB25:42 et: de prise det Gode o: s: · v:. ( derved naaede de Skinnet af at være
NB25:18 r, skjuler En i Mængden o: s: · v:. / » Men vi ere kloge, vi have opfundet
NB19:8 gamle igjen faaer Overhaand o: s: · v:. / Χstd. er Mildhed i Strenghed. Da
Papir 573 leve med Familie af o: s: · v:. / , eller Dyre-Læger / At være Christen.
NB2:234 skal udkomme et nyt Skrift o: s: · v:. / .... Lad os saa hellere sige det ligefrem
NB6:79 ning dertil var de Christne o: s: · v:. / / / Forskjellen mell. den ligefremme
NB31:9 veralt at sikkre sig Profit o: s: · v:. / / / Indvendingerne mod Χstd. /
NB16:18 es Skjebne ved Ballotation o: s: · v:. / / / Peter er mig uforklarlig. Han veed,
Papir 338 , at man ikke har Aabning o: s: · v:. /
Oi10, s. 414 verdrivelse.« o: s: · v:. / Al » Menneskets« Kløgt
NB14:106 m det N. T. er skrevet af o: s: · v:. / Altsaa han gjør Alvor deraf. Men see
NB13:16 Udenads-Læsningen o: s: · v:. / Altsaa nu vilde en Digter igjen være
Papir 579 et Hjertelighed mod Andre o: s: · v:. / Altsaa til Χstus og Peder. ( Mtth.
NB29:41 mme i Himlen o: s: v: o: s: · v:. / Alvor. / / Χstd. er den frygtelige
NB30:105 ke et Barn Livet o: s: v: o: s: · v:. / Anm Naturligviis er Msket af al Magt
NB15:75.b Dig selv, forsage Verden o: s: · v:. / At » den Enkelte« er Sandheden
NB28:39 ning fE som velgjørende o: s: · v:. / At Christus byder Havet at tie og være
NB3:77 Publikum« o: s: · v:. / Den Enkelte; denne Kategorie er kun een
NB2:181.b aaledes Synds-Tilgivelse o: s: · v:. / Den nuværende Christenhed lever egl.
NB:41 , Kunstnere, Præster o: s: · v:. / Der fortælles tillige, at i de nordamerikanske
Brev 304.3 ndighederne« o: s: · v:. / Deres / S. K. / Kjere! / Deres Billet
NB14:123 igen maatte bede om Troen o: s: · v:. / Det er mange, mange Convoluter –
NB4:107 fiskerer hans Eiendom o: s: · v:. / Det er Noget som feige og pusilanime
NB14:15 er mere end Andre o: s: v: o: s: · v:. / Det er nu godt nok, og jeg billiger ganske
NB16:11.a l at skjøtte sig selv o: s: · v:. / Det er ypperligt sagt af Julius Müller
NB31:103 tydelighed, Vrøvl o: s: · v:. / Det gaaer saa saaledes til, at en saadan
NB32:15 ad vi jo naturligviis o: s: · v:. / Det Guddommelige – det Menneskelige
NB6:91 Held med sine Foretagender o: s: · v:. / Det har saaledes bestemt beskæftiget
Brev 304.1 ndighederne« o: s: · v:. / Det tilkommer ikke mig at spørge,
NB2:241 st, en Anden Kræmmer o: s: · v:. / Det turde dog vel falde mig let nok af
NB7:73 en Hoerkarl, en Svirebroder o: s: · v:. / Dette er Χstd. Men mon Den nu forkyndes
Papir 559 de sige hvad de sige o: s: · v:. / Dette er Bevægelsen i Tilbagegangen
NB2:20 ere Forholdene disse, o: s: · v:. / Dette er Guds Naade mod et Msk, naar
NB15:128 et og Det i Middelalderen o: s: · v:. / Dette er intellectuel Forskiellen: hvad
NB29:2 Sag, Sagen, et Princip o: s: · v:. / Dette har saa igjen ført til Anonymitet.
NB13:83 r kom der ingen Anmeldelse o: s: · v:. / Dette var der noget Sandt i. I Kraft
NB:101 var et overilet Skridt o: s: · v:. / Dog den Tid kommer nok, da alle disse
NB30:110 re Salt, at offres o: s: · v:. / Dog ikke længe varede det, før
NB7:18.b lge den Flok, som troer o: s: · v:. / Et Genie, som ikke har Bevidsthed over
NB14:47.a r, at ansees som Galskab o: s: · v:. / Et smukt Vers, som jeg læser i Baaders
Papir 486 s paa Prøve, prøves o: s: · v:. / Forvirringen af Begrebet Tro kommer nærmest
NB11:101 kket, i et Embed, i Titel o: s: · v:. / Forøvrigt er der Noget deri, som ganske
Papir 370 og Dvaskhed og Haan o: s: · v:. / Føier man nu her til en ny Potensation
Papir 464 arbeid, erhverv, gift Dig o: s: · v:. / Føler Du derimod dybere Trang til
NB5:77 den milde Trøst« o: s: · v:. / Følgen heraf er, at han paa mange
NB18:73 vangeliet end de Lykkelige o: s: · v:. / Ganske ubetinget at sige dette, har jeg
NB31:129 Professorer nødvendige o: s: · v:. / Gud i Himlene. / / Dersom det var tilladt
NB10:58 , især alt Fornemt o. s: · v:. / Han lader avertere, at han vil prædike,
NB4:29 det at være Liniedandser o: s: · v:. / Har Mynster nogensinde vovet at sige,
FF:107 ar De det, svarede han: mg? o: s: · v:. / Hegel begyndte egl. først der, hvor
NB2:153 re ell. mindre er, Svaghed o: s: · v:. / Her er altsaa Loven og Evangeliet. /
NB19:15 Folk bort fra den o: s: v: o: s: · v:. / Hertil maa svares. Naar saaledes fra
NB25:30 a, o, skynd Dig at sige ja o: s: · v:. / Hun kunde altsaa – ja hun kunde,
NB32:91 d Snildhed, Underfundighed o: s: · v:. / Hvad Verden anseer som Synd og gjør
NB28:23 iggjøre Fader og Søn o: s: · v:. / Hvilket er nu hvilket? At Præsten
NB29:27 d og Livs-Nydelse o: s: v: o: s: · v:. / Hvor satirisk! / / I Modsætning til
NB6:83 hine Tider, i hine Forhold o: s: · v:. / I den Henseende er jeg dog oeconomisk:
NB32:127 med dem at hilse dem o: s: · v:. / I een Forstand maa jeg dog sige: o, hvorfor
NB25:109 g al fuldkommen Gave o: s: · v:. / Idet hun hører disse Ord, vender hun,
NB27:45 føde som Barn, at voxe o: s: · v:. / Imidlertid maa dog bemærkes, at for
Not13:39.b Veiledning for den Vise o: s: · v:. / in abstracto / cfr ogsaa cogitata metaph:
NB10:92 langvarige Martyrier o: s: · v:. / Jeg er nu omtrent i Classe med andre
NB17:5 benbaringer, Drømme o: s: · v:. / Jeg taler nu ikke om Apostlene, for hvilke
NB29:2 g Mand, der har en Sag o: s: · v:. / Jo ganske vist. Sagen er den, Ingen tør
NB20:43 Dig først det Jordiske o: s: · v:. / Just dette frygter jeg, at det Lavere
NB8:5 at forstaae, at man opdrages o: s: · v:. / Kast Forestillingen bort, saa er der
Papir 591 prøre sig mod Gud o: s: · v:. / Kun de Msker, som bragte til dette Punkt
NB20:70 komneste Græsk o: s: v: o: s: · v:. / Lad os nu engang tage Sagen paa en anden
NB19:72 de: salige de Øine o: s: · v:. / Luthers Forvandlinger. / / De der levede
NB33:61 han er en Løgner o: s: · v:. / Maaskee træffer dog jeg ikke uheldigst,
NB11:207 g saa Kjede o: s: v: o: s: · v:. / Man er bodfærdig 4de Søndag i Advent,
Papir 420:2 mme en Gjenstand o: s: · v:. / Man holder en Tale i skandinavisk Selskab.
NB12:83 vede paa en Frisk o: s: v: o: s: · v:. / Man skulde synes det var Ulykke nok:
NB20:70 gste Harmonie overalt o: s: · v:. / Man sparede ikke paa lærde Anstrengelser
DS, s. 236 vordigheder med Taalmod o: s: · v:. / Men » Efterfølgelsen«
NB14:148 i Kloster-Hudflettelserne o: s: · v:. / Men bie dog lidt! Det bliver dog nok
NB26:33 en af Grunde o: s: v: o: s: · v:. / Men det N. T. repræsenterer just det
NB5:35 lurvet nok mangen Gang o: s: · v:. / Men en saadan Existents har jo altsaa
NB31:82 r Livet let, giver Nydelse o: s: · v:. / Men Ingen leer. Dog ville vi Alle lee,
NB22:85 vilde det blive bedre o: s: · v:. / Men jeg seer jo nok, hvad han dog egl.
NB14:41 ved at gaae i Kloster o: s: · v:. / Men Manddommens Religieusitet er en Potens
Papir 474 iledere og Rabbi o: s: v: o: s: · v:. / Men naar Forholdet er dette hjælper
NB28:80 hvem I forlade Synder o: s: · v:. / Men paa den Maade maatte vi jo ogsaa
NB12:181 d af Den, man gjorde Uret o: s: · v:. / Men saaledes er det med Χsti Ord
NB29:14 til at lønne Præster o: s: · v:. / Men Sagen er denne, intet, intet Msk,
NB20:99 e de mange gode Gaver o: s: · v:. / Men see nu sender Gud idel Modgang; Χstd.
NB2:16 den offentlige Mening o: s: · v:. / Men som sagt, inden Den, der skal stride
NB27:65 rikke Punsch o: s: v: o: s: · v:. / Mig synes man kunde dog idetmindste i
Papir 474.h ok min Levetid o: s: v: o: s: · v:. / Min Mening er – og mig synes enhver
NB14:131 i videre Talen med Andre o: s: · v:. / Min Ulykke er og bliver det dog at jeg
NB12:115 oget Tilbagelagt« o: s: · v:. / Naar saa Correctivet i sin langsom men
NB10:18 , at bortgive Embeder o: s: · v:. / NB.                    NB.
NB4:63 kjender mig ganske nøie o: s: · v:. / Nei, da er hans Liv lykkeligere. Han
NB26:22 nde, Andet kun af 3 Grunde o: s: · v:. / Nei, det Ubetingede, eller at Dette er
DS, s. 256 ed Ballotation o: s: v: o: s: · v:. / Nei, er der ingen saadan Mand iblandt
NB2:160 lende Letfærdighed o: s: · v:. / Nei, jeg ønsker ikke at være til
NB14:8 med alle Restrictioner o: s: · v:. / Nei, men atter her forunderlige Consequents
NB31:24 man blot kan forstaae det o: s: · v:. / Nei, Msket er, naturligt, mere bange
Papir 478 fast naar Alt vakler o: s: · v:. / Nu var han i Besiddelse af store intellectuelle
NB5:112 Gud er noget altfor Stort o: s: · v:. / O, Den der leed i Verden saaledes, at
NB16:75 uegennyttig) forfulgt o: s: · v:. / O, jeg Kortsynede, hvem Livet selv maatte
NB25:29 og Rige og Mægtige o: s: · v:. / O, men de Fattige ere maaskee lige saa
NB15:7 af Ballotation og Majoritet o: s: · v:. / Og da der nu i den moderne politiske
NB24:162 , et Partie, et Folk o: s: · v:. / Og hvilken rædsom Hurtighed, med hvilken
Papir 434 miste Levebrødet o: s: · v:. / Og ikke blot dette, men han frygter,
NB23:183 re en indbildsk Nar o: s: · v:. / Og saa, ja maaskee den Overordentlige
NB11:117 egen Skyld, hans Overmod o: s: · v:. / Ogsaa denne Lidelse udviser Χsti
NB29:95 , item et dybt Mskhad o: s: · v:. / Ogsaa saaledes er det misligt, at det
NB21:54 ext-Critiken o: s: v: o: s: · v:. / Overalt hvor En er med der blot nogenledes
NB14:102 n Samvittighedsfulde o: s: · v:. / Paa en Maade, som idetmindste støder
NB22:106.a vis Aands-Anstrengelse o: s: · v:. / Piat føder Piat. / / Naar der ind
NB6:47 at, at gjøre et Besøg o: s: · v:. / Prædikeforedraget er derfor nutildags
NB17:89 , Særhed, Stolthed o: s: · v:. / Publicum. / Alle det offentlige Livs
NB23:60 er paa, Galoscher o: s: v: o: s: · v:. / Religieus Opdragelse. / I Forhold til
NB27:51 andt de andre Børn o: s: · v:. / Saa mindes det maaskee i en stille Time
NB20:98 essor, ell. maaskee Jurist o: s: · v:. / Saa valgte han at blive Præst, og
NB6:21 t, at blive Χsten o: s: · v:. / Saaledes fremstiller jeg mig selv her
NB14:17 Stolthed slet og ret o: s: · v:. / Saaledes har Gud den Χstne i sin
NB20:55 e Konge ell. blot Minister o: s: · v:. / Saaledes staaer han paa sit Høieste.
NB:138 re hvad Gud fordrer af dem o: s: · v:. / Saaledes tænker jeg mig det. Naar
NB28:91 t, at samle Penge o: s: v: o: s: · v:. / Saaledes vil man nemlig have Religionen,
NB8:17 dog komme nogenlunde derfra o: s: · v:. / Sagen er denne, Idealet maa nødvendigviis
NB20:170 r forbunden med at see En o: s: · v:. / Sandsebedrag. / / Just den Geistlige,
BOA, s. 253 der med at fiske, jage o: s: · v:. / Situationen er nu lagt til Rette: en
BOA, s. 239 dt det saa rask, at han o: s: · v:. / Som Exempel paa Adlers Svimmelhed kan
NB2:35 dium, i Virkelighedens Fare o: s: · v:. / Taalmodighed, Tro, Ydmyghed o: s: v:
NB20:70 daarligt Græsk o: s: v: o: s: · v:. / Tag et andet Forhold. Gud som Verdens
JJ:397 e gik længe indtil, o: s: · v:. / Thi gaae langs Strandbredden og lad Havets
NB10:108 give hinanden Øgenavne o: s: · v:. / Tiden vedbliver rigtignok at tale om,
NB23:110 ffret, offret Tid og Flid o: s: · v:. / Tro – Existens. / I Almdl. fremstiller
Brev 288 man stiger! o: s: v: o: s: · v:. / Ved Hjælp af den nye Pseudonym: Anti-Climacus
BOA, s. 212 t autodidaktiske Føl o: s: · v:. / Vi ville standse herved, og see os nøie
BOA, note n stor Bog, og han haaber o: s: · v:. 14 Dage efter fordre Svigerinderne det,
NB3:32 ekjolen klæder godt o: s: · v:. 2) For det andet: Myndighed. En Præst
BOA, s. 213 igheden, Primitiviteten o: s: · v:. A. gjør omtrent det Samme, men saa gjør
Brev 254 Den, og Den til Den o: s: · v:. Ak, det er ikke mig, der er Gjenstanden
NB23:33 more mig, nyde Livet o: s: · v:. Ak, og jeg forstaaer, at strengt taget
NB17:38 ger, Børn, Sjouere o: s: · v:. Aldrig at kunne være privat, fordi selv
NB23:207 le disse Fruentimmer o: s: · v:. Alle disse forstaae dem ikke paa Reduplicationen.
NB9:78 tynde Been, en Driver o: s: · v:. Alt Dette var min egen fri Villie. Nu er
NB24:54 v yderst fornærmet o: s: · v:. Alt hvad dertil hører ligger i hendes
NB24:18 modificerer lidt o: s: v: o: s: · v:. Alt lutter Umenneskelighed. Ingen tænker
BOA, s. 148 Mutilerede, det Defecte o: s: · v:. Alt saadant Vanheldet slaaer Aristoteles
BOA, s. 136 or Bevægelsen og for o: s: · v:. Altsaa nu viser det sig, at der ikke blot
Brev 54 dtage den og den Invitation o: s: · v:. Altsaa, dersom De levede i Kiøbh. havde
BOA, s. 232 Ubetydelighed, Usselhed o: s: · v:. Angriberen, Anklageren item alle dumme
BOA, s. 159 sees et Skrift som skal o: s: · v:. At gjøre Christendommen sandsynlig er
NB28:100 Ædle, det Uegennyttige o: s: · v:. At nu min hele Forfatter-Virksomhed er
DS, s. 184 rsfæstede, brændte o: s: · v:. Bedragene bleve kløgtigere og kløgtigere.
NB11:11 at gjøre noget Ulovligt o: s: · v:. Collisionen er en Tænkers Collision
NB22:159 , staaer paa sin Ret o: s: · v:. Da besluttede han at gjøre Alt –
NB33:26 en, Gud er Kjerlighed o: s: · v:. De andre Religioner have ikke denne Mildhed
BOA, s. 260 Hysterie, Hypochondrie o: s: · v:. De fleste Mennesker leve i Forhold til
NB32:136 g, Lidelse i Nydelse o: s: · v:. Den afdøde Biskop M. var ikke daarlig
NB8:11 egennyttig, opoffrende o: s: · v:. Den anden er, dog at være oprigtig,
NB20:76 aste, at give Almisse o: s: · v:. Den havde ganske Andet at tage vare paa
JC skrev i det samme Tidsskrift o: s: · v:. Den strænge dialektiske Bevægelse
Papir 369 suiter, Forførere o: s: · v:. Denne Forestilling er som oftest Phantasie.
Brev 42 Nu vender op og ned paa Alt o: s: · v:. Denne Medicin indtages ligegyldigt hvilken
NB6:4 g – istedetfor at lide o: s: · v:. Denne Vellyst gjør Kirken til et Theater;
Brev 85 unde være min Pligt o: s: · v:. Der seer Du nu Vanskeligheden havde jeg
DS, s. 217 an siger det er Feighed o: s: · v:. Derfor gjøre vi det nu tildags anderledes
NB4:107 forlade de udvortes Goder o: s: · v:. Dernæst at det at forlade dem ganske
Not11:15 det næste Objekt o: s: · v:. Dernæst henfører han til de andre
BOA, s. 243 dandser tre Gange rundt o: s: · v:. Dersom En kunde faae en Mængde Mennesker
NB17:76 undværlig o: s: v: o: s: · v:. Dertil kommer nu, at han af Andre maa høre,
NB12:35 ant, Hegel, Schelling o: s: · v:. Det afgiver en Garantie for at der maa
BOA, s. 158 Tilhængeres Historie o: s: · v:. Det at Gud er blevet til i menneskelig
Brev 271 ig Minister o: s: v: o: s: · v:. Det Epigrammatiske ligger i, at Slagteren,
NB12:85 tionen o: s: v:    o: s: · v:. Det er altid som det hedder » Sagen«
BOA, s. 276 theden, Opvækkelsen o: s: · v:. Det er dette Mag A gjør, kun at Confusionen
NB30:53 ale i Hovedet paa ham o: s: · v:. Det er en besynderlig Selvmodsigelse Mskene
NB24:35 dmyg, den Vellystige kydsk o: s: · v:. Det er i Thriumphus Crucis 2den Bog. cfr.
NB4:109 ell. Taabelighed Daarskab o: s: · v:. Det er som naar Theatermaleren veed at
NB7:35 fra onde Msk, en slem Mand o: s: · v:. Det er udialektisk. / Saaledes ogsaa med
NB5:99 l at sikkre sig sin Fremtid o: s: · v:. Det er, hvis jeg skulde tale reent msklig
BOA, s. 144 gjøre Lykke i Verden o: s: · v:. Det falder heller ikke Kyperen ind, at
JJ:504 dens Pitt var Minister o: s: · v:. Det frembragte derfor en ypperlig parodisk
Brev 15 Livet og Landeveien for sig o: s: · v:. Det følger af sig selv, at jeg ikke
Brev 84 n Ironie, en Vittighed o: s: · v:. Det gjør jeg nu deels fordi jeg er vant
NB11:180 n, om at lide Forhaanelse o: s: · v:. Det glemmer ingen Præst at indskærpe,
NB8:115 Anerkjendelsen, den vinder o: s: · v:. Det har jeg selv erfaret, og kan endnu
NB18:30 aa mange Forretninger o: s: · v:. Det hedder nu: at han haaber til Sommer
NB19:67 Overtro paa Forstand o: s: · v:. Det Humoristiske vilde ligge i dette »
DS, s. 252 lv, klogt unddraget sig o: s: · v:. Det maa han saa tilstaae. Det gjør jeg.
NB9:9 ner, en Digter, en Tænker o: s: · v:. Det Par Msk vi ere, som alle kjende hinanden,
NB25:52 end al jordisk Lykke o: s: · v:. Det rører En, der bliver en saadan Stemning
NB25:44 udflettede, forfulgte o: s: · v:. Det tør han ikke sige, hvor skulde han?
NB12:111 mmer Talent, Magt, Kraft o: s: · v:. Det var jo den Opgave, han havde sat sig,
NB11:69 r jo Obscurantisme, Dumhed o: s: · v:. Det vil sige Verden vil ængste den Troende
Papir 387 eres Ydre, pyntelige o: s: · v:. Det vil sige, de have en Berøring af
NB7:73 es med gode Mskers Anseelse o: s: · v:. Det vilde ogsaa være Tilfældet, naar
NB18:104 men hvis det fordredes o: s: · v:. Dette er omtrent som at gjøre Nar af
NB2:150 ll. et Genie og en Apostel o: s: · v:. Dette lader sig ypperligt gjøre, og
NB15:88 opsøge den – o: s: · v:. Dette vil sige, M: har dog egl. ingen ubetinget
NB17:85 n er saa sær som han er o: s: · v:. Dette vil sige: i Mulighed indrømmes
NB24:95 beundres som saadant o: s: · v:. Dette vilde nu deels blive en maadelig
BOA, s. 92 ørre Letfærdighed o: s: · v:. Disse forskjellige Opfattelser udgives
BOA, s. 224 Opvækkelsens Spring o: s: · v:. Dog alt Sligt er mindre vigtigt, om det
BOA, s. 208 e Ideerne for Fremtiden o: s: · v:. Dog hvad end Fremtiden, hvilken A. altid
NB19:20 ng saa skulde jeg see o: s: · v:. Dog meente jeg at burde vente med at udgive
Brev 193 le for nær med Blæk o: s: · v:. Du tog da altsaa paa Bal; dersom jeg havde
NB20:70 han er den kjerlige Fader o: s: · v:. En Theorie, der vilde svare til hiin Harmoni-Theorie,
BOA, s. 227 e dem paa den rette Vei o: s: · v:. En ved en Aabenbaring Kaldet maa nu fremfor
NB4:92 nting, at have ingen Mening o: s: · v:. Enhver der er stillet noget fremragende
NB17:88 Gjerning, samlede Spaaner o: s: · v:. Forargelsen ligger strax i, at det at han
Brev 304.2 aa Grund af hvilke o: s: · v:. Forsaavidt nemlig Deres Billet ( hvori
NB11:173 disse Anonyme vare modige o: s: · v:. Forstod den simple Mand dette Sammenhæng,
NB4:50 med en vis Art Hat o: s: v: o: s: · v:. Fra den anden Side den communistiske Opstand;
NB30:27 set op; had Fader og Moder o: s: · v:. Fremdeles: I skulle hades af alle for mit
NB24:12 om Synd og Retfærdighed o: s: · v:. Gaaer jeg og dvasker hen i min blot msklige
NB19:73 liebt Weiber, Wein, Gesang o: s: · v:. Ganske populairt kunde man nu tildags sige,
Brev 87 ket, at jeg vilde blive syg o: s: · v:. Gud veed det, det faar saa at komme. I
NB26:68 r, Alt lykkes for ham o: s: · v:. Han føler sig saa glad og lykkelig,
NB15:91 ) er et Abstraktum: Staten o: s: · v:. Han kommer ikke til Gud, Subjektiviteten
BOA, s. 189 s og piattet Opdragelse o: s: · v:. Han reddes nu paa en vidunderlig Maade,
JC orudsatte igjen maaskee andre o: s: · v:. Han troede ogsaa at bemærke, at Grunden,
BOA, note Alle dybt følt Trang o: s: · v:. Hans Journal har maaskee en stor Udbredthed
PCS, s. 136 Henseende til Holdning o: s: · v:. Havde en Militair glemt, at han var i Uniform,
NB13:12 agde Lamartine med en Mine o: s: · v:. Her har Lamartine virkelig gjort en Art
JJ:466 Drenge skrive i Bladene o: s: · v:. Her passer ogsaa hvad Socrates taler om
NB:73 Skikkelsen, Holdningen o: s: · v:. Herre Gud, hvad er alt dette? Lidt Lumperie,
NB4:72 l tilfredsstille Tiden o: s: · v:. Hvad jeg har udtalt foredraget af en saadan
BOA, s. 290 og Deres Samvittighed o: s: · v:. Hvad skal Captainen svare? Nu ja, det følger
NB:7 m bryder sig om Corsaren o: s: · v:. Hvad skeer, idet En saa gjør det, da
JJ:331 ter Regnveir kommer Solskin o: s: · v:. Hvad vil dette sige? Hvilket er det Bedre,
NB11:61 t for hver som vil høre o: s: · v:. Hvilken Fripostighed, saadan udenvidere
NB2:20 naar Lidelsen kommer til En o: s: · v:. Hvilken Sludder, det man egl. kalder Afgjørelsen
NB22:103 sti Efterfølgelse o: s: · v:. Hvor skulde han ogsaa med Munden kunde
PMH, note ger, Becomplimenteringer o: s: · v:. I denne fingerede Bevægelse gaaer Aaret
NB27:59 elelse for at vinde Mskene o: s: · v:. I denne Tale kan der nemlig være noget
NB17:70 e til en heldig Maade o: s: · v:. I Forhold til Gud er hvorledes hvad. Den
NB6:59 ng dermed. leve skjult o: s: · v:. I Grunden troer jeg virkelig, at M. i den
NB2:173 spise, hvor de spise o: s: · v:. I intet Land er saaledes Almeen-Aanden
BOA, note Fornøielse erklære o: s: · v:. I saa Fald er den Spørgende bragt endnu
KK:4 anden større Heelhed o: s: · v:. I sit Indhold er denne Dogmatik identisk
NB25:42 ighed, Forfølgelse o: s: · v:. I stille Timer declamerer man saa rørende
BOA, s. 191 været en Begivenhed o: s: · v:. Imidlertid gaaer det dog bedre an at exegetisere
NB30:18 aer Alt naar Du blot troer o: s: · v:. Intet er vanskeligere at faae ind i et
NB26:22 de Aar giver ham Rang o: s: · v:. Ja en saadan ubetinget Sandhed den kan
Papir 376 Fr. Italien Schweitz o: s: · v:. Ja vi ere hjulpne – med mindre disse
JJ:412 frem og gjør Indsigelse, o: s: · v:. Ja vær velkommen. Det var netop det
NB30:47 Dogma: fryd Dig ved Livet o: s: · v:. Ja, » Præsten« ( denne
NB25:49 ad, om han er redelig o: s: · v:. Just fordi Gud ikke, endelig, er interesseret
Brev 40 han saa igjen vil sige o: s: · v:. Kort, istedenfor at afsende Brevet, bliver
NB10:51 , skaane dem for Mere o: s: · v:. Kun jeg samlede Publikums Vrede over mig,
NB2:254 nu agerer med i Conventer o: s: · v:. Kun var naturligviis Drikkevise-Perioden
NB:73 d at bede og prædike o: s: · v:. Lad kun det udvortes Msk. fordærves,
NB17:60 sin egen Skrædder o: s: · v:. Lad os nu antage, at denne Mand ikke kan
Brev 184 r til at tænke paa den o: s: · v:. Maatte det nu blot ved denne Passus, der
BB:7 t Livsnydelse, langt Liv o: s: · v:. Magien er derfor ikke i og for sig forkastelig,
Not12:3 ychologien og Moralen o: s: · v:. Man behandler i Almindelighed den enkelte
NB3:29 ikkringer om i sit Inderste o: s: · v:. Man gjorde da for en Forsigtigheds Skyld
Not10:9 t, Gud er ikke Verden o: s: · v:. Man sætter al Forskjel udenfor Gud og
NB4:58 Ordet, udtale Frækheden o: s: · v:. Man tør saa haabe, at Mangen dog vil
NB19:28 ifte i Armod o: s: v: o: s: · v:. Med mig hænger det idetmindste ikke
NB12:109 rrangere sig i Livet o: s: · v:. Men Aands-Indtrykket er at leve idag; Kategorien
NB:126 nd han, virkeligen have Ret o: s: · v:. Men alt Sligt behøves ikke i Forhold
DS, s. 238 julpne eller underviste o: s: · v:. Men den guddommelige Sandhed! Dog at den
NB16:56 rædsomste Selvplagelse o: s: · v:. Men denne Tale er egl. svigagtig. Han har
NB8:97 nsvaret for dets Opdragelse o: s: · v:. Men denne Tanke er ikke videre specifik
NB30:53 til Løgn, Ondskab o: s: · v:. Men det jeg sigter paa er: Dag-Presse er,
NB17:60 ans mageløse Gaver o: s: · v:. Men disse Faae tør ikke vove Noget.
NB31:51 jeg duer ikke dertil o: s: · v:. Men Eet har han ikke Lov til, han har ikke
NB33:41 Flere, og endnu Flere o: s: · v:. Men for Gud trækker Masse fra, jo større
NB14:59 aalmodighed, Eftergivenhed o: s: · v:. Men for sit eget Vedkommende siger Verden
NB23:205 rdighed saa streng o: s: · v:. Men Gud vil af Kjerlighed forsones. Dog
NB4:55 og Beroligelse og Lindring o: s: · v:. Men Herre Gud Χstd. siger jo selv,
NB19:65 ige Elskere, Troens Risico o: s: · v:. Men Herre Gud er det Første indrømmet,
Brev 209 n hjem fra en Reise, o: s: · v:. Men hvad enten De nu kommer ell. ikke,
Papir 405 ham, leve fjernt fra ham o: s: · v:. Men hvor skal jeg i en Folke-Regjering
NB26:6 g sikkrer ham Udkommet o: s: · v:. Men jeg er ikke Embedsmand. Dog ikke nok
NB10:48 l min Elendighed, min Synd o: s: · v:. Men kan jeg ikke det, saa bliver det Overordl.
NB2:13 de og som andre Msker o: s: · v:. Men min Samtid er i Særdeleshed ferm
Papir 420:2 s: v: og o: s: v: o: s: · v:. Men nu er Øieblikket dertil! Dersom
NB14:88 lyde Øvrighed o: s: v: o: s: · v:. Men nu han selv! Var det da ikke frivilligt
NB23:215 skaansomme Bedømmelse o: s: · v:. Men Publicum er et Abstractum, som slet
NB2:262 nkt sig hen i hine Tider o: s: · v:. Men saaledes forholder Χstus sig slet
NB26:6 ville have Forandring o: s: · v:. Men see Officianterne ( Præsterne, Professorerne)
NB12:62 stødelige« o: s: · v:. Men see, i næste Øieblik gjør
NB13:61 r staaet ene med, lidt for o: s: · v:. Men som man ikke har forstaaet, hvorfor
NB23:142 cordere, at slaae Lidt af o: s: · v:. Men Ungdommen har endnu kun den rene Idealitet.
NB30:131 hvis han forstod det o: s: · v:. Men, at han ikke forstaaer det Rette, er
NB19:28 ikkrer man, at dersom o: s: · v:. Mod det Første har jeg ikke det Mindste
NB17:37 at jeg er sær, lidt gal o: s: · v:. Mskene forstaae hinanden gjensidig i egoistisk
NB20:64 l. vover Noget for Sandhed o: s: · v:. Mynster viser nu hvorledes dette altid
NB11:160 erligheds Sammenhold o: s: · v:. Naar han kan faae Lov til at blive i det,
NB30:115 em man henvender sig o: s: · v:. Naar man nemlig gjør det, altsaa udtrykker:
NB12:194 olthed, Høitstræben o: s: · v:. Naar saa Anfægtelsen kommer, saa benytter
NB18:58 ikkre, at i deres Inderste o: s: · v:. Nei » Vidner« ere Saadanne,
NB2:173 teder politiske Sager o: s: · v:. Nei her skrives paa Prent blot om de Enkeltes
PCS, s. 131 s med hinanden« o: s: · v:. Nei i Reflexions-Forholdet mellem Reflexion
NB10:55 ler de dybeste Længsler o: s: · v:. Nei kun » den ængstede Samvittigheds
BOA, s. 280 edrag er med i Spillet o: s: · v:. Nei Mag A gaaer produktivt frem for een
NB13:33 er redelig Journalist o: s: · v:. Nei, Alt tier – men om Søndagen
PCS, s. 127 den bedste, den rareste o: s: · v:. Nei, der er noget Tilfældigt deri; det
NB18:28 t N. T) Gud er naadig o: s: · v:. Nei, det har jeg ikke Lov til. Jeg har
DS, s. 215 , mig selv, Publikum o: s: · v:. Nei, nei, o Gud i Himlene, tilbagekald
NB25:37 t Tid det kommer nok, o: s: · v:. Nei, nei, om Alt, hvorom det i Sandhed
Brev 296 ibi vult! Ihr Götter! o: s: · v:. Nær havde jeg sagt, for at erindre om
NB30:80 hed sand ædel Msklighed o: s: · v:. O, Du Gavtyv, skulde man troe, at Du blev
NB12:114 askelse, mod Løgn o: s: · v:. Og alle havde de det Skalkeskjul at det
NB14:122 iget den dydzirede Møe o: s: · v:. Og da G. i sin Tid dannede Overgangen fra
NB2:73 e med Andre, komme til o: s: · v:. Og da jeg ikke vilde det, saa troede man
NB8:71 Forhold handler anderledes o: s. · v:. Og derfor har han egl. Noget mod den Fremstilling
Brev 235 orbandede Skyldighed o: s: · v:. Og dette er mig, og Den, der ikke er kommen
NB18:28 ud er ikke saa streng o: s: · v:. Og dog er Meningen en ganske anden. /
NB8:70 Du for lille o: s: v: o: s: · v:. Og dog vilde man ( dette er en ny Confusion)
NB:194 ar færdig samtidigt o: s: · v:. Og hvad saa? Saa var hine Kjøbstadsfolk
NB25:63 ndigste, Forhadt, Forfulgt o: s: · v:. Og ikke blot dette, men det betyder tillige,
NB16:19 s Tillid o: s: v: o: s: v: o: s: · v:. Og jeg er vis paa, at naar han foredrager
NB12:141 Riddere af Dannebrog o: s: · v:. Og Landet er christeligt, det er vist,
NB8:83 Mand i Folket o: s: v: o: s: · v:. Og saa at jeg nu engang er saa overordl.
NB6:55 g at være seet paa Gaden o: s: · v:. Og saa bliver jeg angrebet for Fornemhed.
NB14:92 og Navne paa det Angrebne o: s: · v:. Og saa gaaer Historiens Bølge i næste
NB25:83 græd, da han skildrede o: s: · v:. Og saa tilbede Julie og Fanny ham –
Papir 431 komageren i Publikum o: s: · v:. Og som kjert Barn har mange Navne, saaledes
NB30:94 i at blive til Noget o: s: · v:. Og værre end alt Vrøvlet og Piattet
DS, s. 206 mængden, Vandstanden o: s: · v:. Om vi Mennesker maaskee fra Slægt til
NB3:32 dighed af en Overveielse om o: s: · v:. Overveielsen, den første Begyndelse
NB32:67 geliet som er idel Mildhed o: s: · v:. Paa den Maade ender det dog med, at Χstd.
BOA, s. 121 Uvillie mod Embedseeden o: s: · v:. Paa den Maade søger en saadan Revolutionair
NB33:57 g til enhver Tid paa Dagen o: s: · v:. Phænomenalt seer det altsaa ud, som
NB23:207 alle sine Yttringer o: s: · v:. Reduplicationen derimod er den dæmoniske
Papir 323:4 k kommer sildig i Kirke o: s: · v:. Saa har han da prædiket derom. Hvad
NB24:161 n Lykke, har Profit deraf o: s: · v:. Saa hedder det til en Tid, at en ufrugtbar
NB14:116 aa gik Flere i Kirke o: s: · v:. Saa kunde en Forstandighed mene at tjene
NB33:24 ed og Middelmaadighed o: s: · v:. Saaledes forholder jo en Digter sig ogsaa
JJ:463 det er det arrigste Sludder o. s. · v:. Saaledes har Madvig Baden, en saadan Bønhas
NB20:134 Pige de skulle tage o: s: · v:. Saaledes i alle Forhold. Og deri ligger
NB10:101 ner en idealere Skikkelse o: s: · v:. Saaledes ogsaa det Spørgsmaal, hvad
NB11:26 elmod, Uegennyttighed o: s: · v:. Saasnart de da bemærke et Msk, hos hvem
Brev 88 ningerne sunde, fuldtonige, o: s: · v:. Saasnart jeg da føler Bevægelsens
NB24:135 ad, som ikke egl. har Tro o: s: · v:. See det er en ganske anden Tale end dette
NB4:62 e bekjendt at tale om Sligt o: s: · v:. See dette er Forskjellen, naar man lider
Brev 271 lagtede, udsælges o: s: · v:. See, det kan man kalde at oplyse Texten
NB17:61 lse i Navn Gud Faders o: s: · v:. Siger jeg nu det – og derpaa: da
BOA, s. 224 ige, som man kan skimte o: s: · v:. Skulde man derfor med eet bestemt Prædikat
NB27:71 rligen til Apostlene o: s: · v:. Spørgsmaalet er, anerkjender det N.
NB29:95 em Evighedens Straffe o: s: · v:. Spørgsmaalet er, om den Art Askese og
BOA, s. 183 , om han selv mener det o: s: · v:. Spørgsmaalet No 1 er af langt mindre
Papir 577 læse eller skrive o: s: · v:. Thi alt dette er blot beregnet paa, at
JJ:462 e) – for Øltappere o: s: · v:. Tilsidst tænker en Øltapper som saa:
NB25:49 seret i, at den skal seire o: s: · v:. Uendelige Ophøiethed. / Deraf kommer
BOA, s. 205 sig istand til« o: s: · v:. Umiddelbart ovenpaa Udtalelsen af dette
NB9:79 Papirer, jeg havde kjøbt o: s: · v:. Under alt dette / Det havde for mig noget
NB13:88 n, forkjelet opdraget o: s: · v:. Var jeg ikke opdraget i Χstd., stod
NB:83 gaadefuld Dybsindighed o: s: · v:. Ved alle disse Tryllemidler forhindrer
BOA, s. 280 de Ideerne i Fremtiden o: s: · v:.« / Enhver, der kjender Noget til Reflexionens
Papir 485 t er over mine Kræfter o: s: · v:.« / Tro. / Tro i det nye Testamente er ikke
BOA, s. 229 fuldkomment som muligt o: s: · v:.« Gud og Jesus indføres talende og samtalende.
NB:194 m langt længere Tid o: s: · v:.« Lutter Løgn, som dog vilde blive troet
NB17:23 Msk., Udødelighed o: s: · v:.) Kun er der eet Punkt han glider temmelig
JJ:485 an lønnes, faaer Honorar o: s: · v:: bør den der constituerer Aands-Forholdet
NB20:99 aa lide for Χstd o: s: · v:: da er det vel ham, som var Gud i en vis
Papir 455 t hudflette sig selv o: s: · v:: da var det Buen brast. Fra en Kloster-Celle
NB8:100 ns fraskilte Kone o: s: v: o: s: · v:: denne Geschichte vilde blive en complet
NB21:148 komme til at herske o: s: · v:: derfor er det saa vigtigt for alle Utaalmodige
Papir 577 lse, uden Kundskaber o: s: · v:: det skal aldeles intet Indtryk gjøre
NB25:110 gelse af Livets Tryk o: s: · v:: er klart. Den successive Fremadskriden
NB25:73 paa sin Samvittighed o: s: · v:: Forsoningen gjør Fyldest. Men, men han
NB2:199 ænd, store Begivenheder o: s: · v:: Gud veed hvor mange Mennesker der egl.
NB30:102 skaansomme Bedømmelse o: s: · v:: ikke sandt, saa vilde alle Fangerne stikke
NB19:18 til om i sit Inderste o: s: · v:: ja, saa bliver man strax conform med Verdsligheden,
NB28:67 og Nederdrægtighed o: s: · v:: jeg har faaet Leilighed dertil. Mit Liv
Papir 393 s som Særhed, Stolthed o: s: · v:: jeg tør høitideligt forsikkre at
NB7:3 t Kjendskab til Mskene, o: s: · v:: jeg tør ikke bruge det Mindste deraf
NB24:99 erens og Goldschmidts o: s: · v:: man maa tude med de Hunde man er iblandt,
NB15:52 frem Alle; har selv Profit o: s: · v:: men at kunne docere den – og saa
NB10:191 Piat, Grinen, Bestialitet o: s: · v:: mig synes der er noget fremkunstlet i den
NB12:185 me, sine Gebærder o: s: · v:: nu vel, saa er han at betragte som en Skuespiller,
NB10:105 rn i Forhold til en Fader o: s: · v:: o, denne om jeg saa tør sige Blottelse
NB21:4 ig at ville tjene Idee o: s: · v:: og saa ere vi Alle Χstne, og der er
Brev 235 aa et naturhistorisk o: s: · v:: saa bliver man ikke opmærksom. Dhr.
NB29:58 Vildfarelser Extravaganser o: s: · v:: saa dybt ligger Middelmaadigheden, Piattet,
NB24:111 alle jordiske Goder o: s: · v:: saa er der paa eet eller andet Punkt Misligheder
NB4:30 and som Folk er fleest o: s: · v:: saa er det jo dog aabenbart et Forræderie.
NB6:13 den maa lide Forfølgelse o: s: · v:: saa frembringer disse Proportioner, denne
NB29:115 e Fordring om at afdøe o: s: · v:: saa kan han – i et christeligt Land!
NB5:14 n, riig, mægtig, anseet o: s: · v:: saa Ordet taget forfængeligt, det Christelige
NB29:58 vise Gud en Dyrkelse o: s: · v:: saa synes det virkelig som om det nye Testamente
BOA, s. 201 t begeistret Øieblik o: s: · v:: saa, ja saa slaaer Begrebet om, som Hegel
NB16:99 er det – usselt o: s: · v:: sligt et Angreb er for Intet at regne,
Papir 440 Talent paa den Maade o: s: · v:: vilde hiin Statsmand ikke troe, at det
NB10:193 rskjellige Retninger o: s: · v:; da det tillige var i et høistæret
NB10:193 unstnere, Forfattere o: s: · v:; der er Critiken en Skat, som man maatte
NB28:94 n letfærdig Qvinde o: s: · v:; derpaa skal Du udsættes for al mulig
Brev 148 storalseminariet o: s: v: o: s: · v:; dersom Du nu kunde see, hvor megen Umage
NB11:224 er, hans hele Styren o: s: · v:; det Eneste jeg ikke har kunnet begribe
Papir 474.d Intet« o: s: v: o: s: · v:; det om at lide for Læren, om at bespottes,
NB16:99 til at fremme Sandhed o: s: · v:; Du faaer at høre en Andens Indignation
NB13:74 den ophøiede Helt o: s: · v:; han er redelig, han foranlediger Ingen
NB14:106 ger, han skal erfare o: s: · v:; han skal erfare, ja det er næsten ironisk,
JJ:485 s Penge, Tiende, Offer o: s: · v:; herimod er Intet at indvende, forsaavidt
Papir 365:5 ud af Sandsebedrag o: s: · v:; medens enhver Videns Meddelelse ansees
NB13:80 Forhaanelse o: s: v: o: s: · v:; medens Skuespilleren just har den Opgave
NB35:20 det er Guds-Forholdet o: s: · v:; men det har dog maaskee ogsaa en anden
NB9:72 hos dem trøste dem o: s: · v:; men han tør det ikke, ɔ: han tør
BOA, s. 260 , de beslutte: imorgen o: s: · v:; men hvad der er det egentligen Afgjørende:
NB10:85.b es ganske Hob lovede Gud o: s: · v:; men hvor mange var vel denne ganske Hob
NB12:101 dalske, Syge, Krænkede o: s: · v:; men i en anden Forstand turde det dog nok
NB10:20 n mange Subscribenter o: s: · v:; men Idee faaer hans Liv aldrig. / Prøven
NB:212 Silke, Fløiel, Bombassin o: s: · v:; men mon det ogsaa er det egl. Ornat, mon
PCS, s. 128 er hun klædt i Silke o: s: · v:; men naar hun er allermeest pyntet, det
NB12:26 derpaa følger saa o: s: · v:; men om jeg er gjenfødt ell. ikke, om
NB11:17 e Slethed, Selviskhed o: s: · v:; men selv ikke at være selvisk –
NB17:38 fentlige Liv o: s: v: o: s: · v:; min Karls Medviden o: s: v: – /
NB13:80 Øieblik høre Jubelen o: s: · v:; mon ikke ogsaa en Skuespiller siger, at
NB27:49 f hine Mægtige, Anseete o: s: · v:; naar et Msk. i Inderlighed tør vide,
BOA, s. 92 gt blive Flere og Flere o: s: · v:; naar han næste Søndag tordner, saa
NB26:52 Eders Hovedhaar ere talte o: s: · v:; og de sige: dette er saligt at troe, og
NB18:104 sikkre, at i mit Inderste o: s: · v:; og hvis det fordredes af mig – og
NB14:73 Forurettede, Lidende o: s: · v:; og mod Dem have I Intet gjort, hvilket
NB11:232 orkynder Guds Almagt o: s: · v:; og nu siger man: vilde Du nu være saa
NB17:15 jelde ham for Tyv« o: s: · v:; Publikum er forbauset og indigneret paa
EE:74 Sjælens Udødelighed fE o: s: · v:; thi dette lod sig opfatte ligesaa karikeret,
Papir 445 stand for Beundring, o: s: · v:; thi dette Større, Størst er blot
Papir 404:1 r. Rudelbachs Lærdom o: s: · v:; thi han ( Boiesen) er Patriot! Bravo. Hvilken
NB22:44 tre dette: har et Msk. Lov o: s: · v:; thi i samme Øieblik havde jeg egl. brudt
NB6:44 a nogle ikke slet saa store o: s: · v:; thi just den Første føler, ell. kan
NB8:63 for ham aabenbarer den sig o: s: · v:; thi man tænker sig gjerne Modtageren
Papir 556 else af det Jordiske o: s: · v:; thi Resten af Søndagen og hele Ugen
NB3:29 , at vi i det Inderste o: s: · v:; vi have næsten vor Morskab af –
NB3:29 , at vi i det Inderste o: s: · v:; vi smile aandeligt ad hiin Usikkerhed og
BOA, s. 221 er aandrig, er Kunstner o: s: · v:? Det kommer dog vel deraf, at man hos ham
NB25:49 gang, jordisk Fordeel o: s: · v:? Men i saa Fald gaaer det Hele jo tilbage,
NB34:43 at være blevet til o: s: · v:?) Altsaa maa man enten gjøre Χstd.
NB26:54 rækker sig tilbage o: s: · v:NB / Men mit Forhold til Mynster er besynderligt,
NB2:16 og Pøbelens og Publikums o: s: · v:s Dumhed, Nysgjerrighed, Frækhed,: saa