S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
NB21:124.a ax er det Overdrivelse. / / / · a » Dogmatiske Oplysninger«
NB22:46.a det derfor en geistlig Kamp. / · a » Indøvelse i Χstd.«
NB21:153.a m jeg nu forstaaer det. / / / · a » Indøvelse i Christendom«
NB22:88.a Deel gjort Forsøget. / / / · a » Indøvelse i Christendom«
CC:1 ονιαω ( · a ϰονια pulvis) calce
CC:1.z υγανον. ( · a ϕϱυγω torreo. torrefacio)
CC:6.a ος aberrans a scopo · a στοχῳ) aberrare
CC:1 μωϱεω ( · a τιμωϱο
CC:1.y α, ιον ( · a ζευϰτηϱ copulans)
AE, note menligne hermed hvad der under · A § 3 blev udviklet om Skyld-Bevidstheden.
BOA, s. 233 ynderlige er igjen, at det er · A – han som har en Aabenbaring at beraabe
Not11:37 væsentlige Aarsager. I · A ( 1t Epoche) er den udelukkende Gud, i
NB:39 t der stundom findes Steder i · A ( 4 sidste Bøger) som aldeles erindre
AE, s. 506 Mening er, at Religieusiteten · A ( i hvis Confinium jeg har min Existents)
NB9:72 oren i Enten – Eller fanger · A ( istedetfor at docere og formane at bringe
Papir 380:1 / Med Hensyn til Scenen · A ( Publikum, menige Mand o: s: v:) / : i
PS, s. 297 thi saa staae vi ved · a ( skjøndt det, forstaaet saaledes, er
NB21:139.a ligger Venskab, Sammenhold. / · a , hvad Visby gjorde, / b Derfor kan man
Papir 445.d en lille Kjende høiere end · A / , som alt Menneskeligt i Almindelighed,
Papir 367 n« / /      / / · A / / » Meddelelsen« i Betydning
SD, s. 119 Døden er Fortvivlelse / / · A / / At Fortvivlelse er Sygdommen til Døden
SD, s. 129 il Døden er Fortvivlelse / · A / / At Fortvivlelse er Sygdommen til Døden
PS aa voxe op til at forstyrre Alt. / · a / / Den første Generation af secundaire
SD, s. 221 intensivere Bevidsthed. / / · A / / Den Synd at fortvivle over sin Synd
AE, s. 16 Kraft af det Absurde / 350 / / · A / / Det Pathetiske / / § 1. /
KG rlighed er til at kjende. / / / II. · A / / Du skal elske / Mth. XXII. 39. Men
SD vlelse er Sygdommen til Døden / · A / / Fortvivlelse er en Sygdom i Aanden,
SD, s. 120 / Fortvivlelse er Synden / / · A / / Fortvivlelse er Synden / / / Kapitel
SD, s. 191 / / Fortvivlelse er Synden / · A / / Fortvivlelse er Synden / / Synd er:
IC Skriften tilføier, bespyttet. / · A / / Hans Livs første Afsnit / Og lad
IC e Følgerne deraf i Historien. / · a / / Hvo har sagt hine Indbydelsens Ord?
SD ruknet i Havet. / / Tillæg til · A / / Men bliver saa ikke i en vis Forstand
KG, s. 96 en siger: Du skal. / / / III. · A / / Rom. XIII, 10. Kjerlighed er Lovens
TSA, s. 64 f denne lille Afhandling. / / · A / 1.    Læren om Jesu Christi Død
IC, s. 94 nder A). / Fremstillingen / / · A / Den Forargelses Mulighed, der ikke forholder
SFV er jeg mig ikke videre her paa. / · A / Den personlige Existeren i Forhold til
SFV religieus Forfatter. / Capitel I / · A / Den æsthetiske Produktivitet / Hvorfor
NB21:151.a aa med den knappe Kost. / / / · a / Det følger altsaa ikke, at et Msk.
AE re, er, at gjøre ham urolig. / · A / Det Pathetiske / § 1 / Den existentielle
SD e Selvbevidsthed har han ogsaa. / · A / Fortvivlelse betragtet saaledes, at der
PS des / / Capitel I / Tanke-Projekt / · A / Hvorvidt kan Sandheden læres? Med
SFV Personlighed. / Første Afsnit / · A / Tvetydigheden eller Dupliciteten i hele
NB22:146 lig har vi i Løbet af 1 · a 1½ Maaned næsten seet hinanden
Papir 420:2 es virkelig om disse lumpne 8 · a 10 a 20 Pagina, naturligviis naar man har
SFV, s. 41 or jeg bogstavelig kun var 5 · à 10 Minuter. Og hvorfor gjorde jeg det?
NB7:76 de paa, at tillade et Barn paa 14 · a 15 Aar at disponere over sit Liv fE betræffende
Oi7, s. 299 igt? – valgt Alderen 14 · à 15 Aar: Drenge-Alderen. Denne virkelige
Brev 268 e i den Stiil: naar 10,000 · a 15,000 Msker paa Gaden altsaa 200 a 300
Brev 224 /      /      / 204. / · a 1rd / 204.rd / 100rd. / / 2) » Forord«
Brev 224 hos Dem.. /      / 85 / · a 1rd / 85rd / 40rd / /      /     
KKS, s. 93 e vende i etvæk tilbage. 1 · à 2 Gange, i gode Aaringer 3 Gange, vil hun
SLV, s. 178 lige Værd med Brillanter · à 2 Karat Stykket. / Thi indkaldes herved
Brev 85 r frem og læser dig en 14 · a 20 Ark for, hvad siger Du derom. Frisk
Papir 420:2 rkelig om disse lumpne 8 a 10 · a 20 Pagina, naturligviis naar man har sikkret
Papir 4:1 ac benigne singulos rogare, · a 25 vi adhibita exigere. / Mth: 18, 15:
SFV, note r-Virksomhed, i Løbet af 2 · à 3 Aar med den Fart skulde befinde sig midt
NB20:147 ndre) kunde holde ud at faste 2 · a 3 Dage – men i Ørkenen ( hvor
KKS, s. 93 forud Saisonens Accidenser. 2 · à 3 Gange om Ugen bliver hun rost og beundret,
Papir 370 thi paa Landet gaaer der 2 · a 3 Køer ell. mere paa eet Msk, men i
SFV, s. 16 lille æsthetiske Artikel 2 · à 3 Maaneder efter de to Aars blot religieuse
SFV, s. 16 aler« udkom omtrent 2 · à 3 Maaneder efter Enten – Eller, saaledes
Brev 224 limaci Efterskrift 381 Ekp · a 3 Mk. 14 / Kjære Reitzel! / De veed,
NB8:48 holder Stik, thi der gaar 2 · a 3 paa een Penning. Dog her var det jo ogsaa
Brev 224          381 Exp · a 3 Rbdlr / / 10 / Opbyggelige Taler             
Brev 224 /      /      / 317. / · a 3ℳ / 158rd 3ℳ. / 70rd / /     
Brev 224      /      / 394. / · a 3ℳ / 197rd / 70rd / / 7) » Tre
Papir 448:2 ing kan holde sig endnu en 20 · a 30 Aar ved at fire – tænk Dig,
Not6:8 voxne Zigeunere ( paa en 25 · à 30 Aar), der bleve underviste i at læse
Brev 268 Msker paa Gaden altsaa 200 · a 300 Hestes Kraft er tilstrækkelig til
NB5:48 som ere lurvede nok til at tage 2 · a 3000 rd om Aaret, Silke-Anseelse o: s:
Brev 224      /      / 280 / · a 3rd / 840rd / 400rd / / 5) » Philosophiske
NB18:44 og har jeg i de sidste tre · a 4 Aar talet med ham hver evige Aften, og
AA:4 nder man yndige Plantager af 3 · à 4 Aars Graner. Paa Veien indhentede et
NB:215 Cajus Marius; men blot en 3 · a 4 Fruentimmer med Bevidsthed om ell. Forestilling
BOA, s. 96 af i en Avis saa giver det 3 · a 4 Spalter. Og Præmisser uden Conclusion
Papir 370 te Tid til at lære en 3 · a 4 Sprog. Men et fremed Sprog lærer man
NB31:96 et dog bedre om der kun var en 3 · a 4 Stykker – hvilken Qval at skulle
Papir 421 nde hermed combineres de 3 · a 4 Themata som restere fra Stemninger i
Brev 85 tænker, at jeg har havt 3 · a 4 Timer Collegier daglig, har een Sprogtime
Brev 224      /      / 296. / · a 4ℳ / 246rd 4ℳ. / 100rd. / / 6) »
Brev 224      /      / 319 / · a 4ℳ. / 212rd 4ℳ. / 90rd / / 8) Begrebet
AA:9 ter Angivelsen ofte havde siddet 30 · à 40 Aar ( ja een endog 48 Aar) i samme Kald,
NB12:109 en lange Fremtid, disse 30 · a 40 Aar, er en sandselig-sjelelig Bestemmelse,
EE2, s. 57 sestue, en vims Kammerpige, 4 · à 5 nysgjerrige Cousiner, en ærværdig
EE2, s. 58 s af en vims Kammerpige, en 4 · à 5 nysgjerrige Cousiner, en ærværdig
Brev 224 /      /      / 253 / · a 5ℳ. / 210rd 5ℳ. / 100. / /     
NB23:207 og hvorfor man betinger sig 30 · a 50 pc. af Byttet. Det kan nu engang ikke
Papir 420:2 naar man har sikkret sig en 4 · a 500 Msk. ell. mere der tale derom –
NB12:43 orrecteuren ( 100rd) c. 400 · a 500rd, foruden min Tid og Flid. Og imidlertid
Papir 380:1 levet som Forfatter i 5 · a 6 Aar – og tiet, men Snakken om mig
NB:108 t have holdt ud Dag efter Dag i 5 · a 6 Aar endnu strømmer lige saa riigt,
NB:14 øre det i Løbet af en 5 · a 6 Aar vilde han dog ikke være istand
NB31:58 Candidat. Nu maa han vente en 5 · a 6 Aar, førend han faaer behørig Anciennitet.
BOA, note a 6 Adresser; saa er der jo 5 · a 6 Adresser. Det betyder Noget. Paa en Landsby-Præstegaard
BOA, note det. Partiet har deelt sig i 5 · a 6 Adresser; saa er der jo 5 a 6 Adresser.
NB35:6 af den slaviske Sprogstamme med 5 · a 6 Consonanter foran een Vokal. / Det Ubetingede;
NB2:85 ærke man tillade mig en 5 · a 6 Gange at komme Guds og Christi Navn med
Brev 1 ret syg, som ei overskride 5 · a 6 i Antal. At jeg ei har havt Tid, kan
NB18:71 / Hvis der skulde findes en fem · a 6 Ligesindede, der med mig uden alle høitidelige
EE1, s. 243 Onkler i Almindelighed, om 5 · à 6 Midler i Almindelighed og om den Betingelse
Not6:8 rskilt Lukaf fandt de en 5 · à 6 voxne Zigeunere ( paa en 25 à
Papir 4:1 r ham, altsaa har Dionys feilet 6 · a 7 Aar. / Luc: 3, 1. / Archel: bliver forviist
NB11:193 e han dette kjære Ven vist 6 · a 7 Gange, klappede mig paa Skuldrene og
NB29:14 ion Msker. Derpaa reises c. 600, · a 700,000 rd. om Aaret. Dette bruges til
NB3:41 es har jeg læst bestemt 7 · a 8 Gange, og nu igjen paa Omslaget. Sagen
Not6:18 t var ikke mere end i en 70 · à 80 Aar). / Min Tigger vidste derimod god
Not6:1 ndt Overfarten varede i 8 · à 9 Timer ( for mig en Evighed), fandt dog
Papir 420:2 t paa Muskaten, blive 80 · a 90Rd. Dernæst smigrer det hell. ikke
AE, s. 519 ynder derpaa. Religieusiteten · A accentuerer det at existere som Virkeligheden,
NB22:7.a » Naaden«. / / / · a Angaaende » det Frivillige.«
NB21:141.a kan gjøre opmærksom. / · a Angaaende » Indøvelse i Christendom«
NB21:125.a ags-Høitideligheden. / / / · a Angaaende de indlagte Replikker i Indøvelse
EE1, s. 16 æsthetiske Afhandlinger af · A angaaer, da har jeg Intet, dem betræffende,
NB9:66 af Gud, gaaer han fE til B. · A antages at have 5 Portioner Reflexion,
NB21:88.a stemmelser af Subjektivitet. / · a Anti-Climacus / Bønnen – Troen.
NB22:13.a recte er lutter Spænding. / · a Anti-Climacus er ikke indirecte Meddelelse.
NB21:93.a et) saa skal Ingen undtages. / · a Anti-Climacus og mit Forord. / Troen. /
NB21:84.a rst blive christeligt sande. / · a Anti-Climacus. / Christendommens Forkyndelse
NB21:86.a i utaalmodig Stræben. / / / · a Anti-Climacus. / Den Enkelte – Forening.
NB21:103.a ganske modsatte Categorier. / · a Anti-Climacus. / Pascal. / / Det er en
NB24:170.a i dyb Ærefrygt.« / · a At der Intet kunde gjøres i Anledning
NB21:17.a ræsterne blevet Vrøvl. / · a At det Christelige er det » Frivillige«,
EE:178 a er det ikke ved staaende i · A at vende Ansigtet mod B at jeg seer B;
BA, s. 440 , naar man bruger Bogstaverne · A B C, men ikke naar man sætter D E F.
KK:7 sus alius; sermo est de reditu · a Babylone in Palæstinam: » de
CC:1 d nos dominus Jesus, incipiens · a baptismo Johannis usque ad diem, quo susceptus
BOA, s. 252 paa hegelske Kategorier. Mag · A bliver Præst paa Landet, og bringes
BOA, s. 253 a en mythisk Afstand. / Mag: · A bliver Præst paa Landet, og kommer til
EE1, s. 17 Stilling, foraarsaget ved, at · A blot nævner sig som Udgiver af, ikke
NB24:90.a g, uendelige Kjerlighed! / / / · a cfr p. 92 o: fl. i denne Journal. / Apostelen,
NB22:11.a blev prædiket saa meget. / · a cfr Reuchlin Geschichte Port-Royal 1ste
NB24:29.a hed en stor Velgjerning. / / / · a cfr Rudelbach Savonarola p. 208. n: / Samtale
NB24:76.a at det næsten er lapset. / · a cfr. Henry Calvins Leben 3die D. p. 582
NB24:74.a hvad der gjøres for mig. / · a cfr. p. 118 i denne Journal. / Luther –
NB22:22.a n endnu ikke slaaet dem. / / / · a cfr. Reuchlin Pascals Leben p. 137. / Ukjendeligheden
Papir 15 ., quatenus plenus esse debet · a Chr. b) ecclesia dicitur πληϱ.
NB21:16.a Tro og Efterfølgelse. / / / · a Christus, der heller aldrig indlader sig
PCS, s. 130 at vise, at han har forstaaet · A complet. Lykkes dette ham, saa svarer A:
KK:4 toriske 2) det kosmiske α) · a contingentia mundi β) det physikotheologiske
BB:12 ten Bande der Old Plays being · a continuation of Dodleys collection. Marlowe
CC:1 s mihi obedientes non solvisse · a Creta, et evitasse hanc jacturam et poenam.
Papir 4:2 α vinum percolando purgare · a culice. / αϑωος
NB15:66 , hvorfra skulde jeg da som · A den Bindende faae den Strenghed, jeg ikke
Not1:6 . Om Sjelens egl. Substants. · a den latinske K: Lærere materielle Anskuelser.
CC:1 ficere. Auxilium igitur nactus · a deo ad hunc diem usque steti, testimonium
Not10:9 ell. Gode og Onde. est homo · a deo creatus prædestinatus. Msk. som
CC:1 promissionem patribus nostris · a Deo datam, constiti hic judicandus, cujus
CC:4 nostro; cognoscentes, fratres · a deo dilecti, electionem vestram, evangelium
Not1:9 s Tilværelse. / Hilarius: · a deo discendum est, quid de deo intelligendum
EE:172.a actum est), quia est hæc res · a Deo et accelerat Deus facere eam.«
CC:4 odum digni habiti sumus quibus · a Deo evangelium committeretur, ita loquimur
CC:1 eos prædicantes præclare · a Deo facta nostris linguis? Obstupefacti
FB, s. 102 ndum, quamdiu nihil contrarium · a Deo ipso revelatur.... Præter cætera
CC:10 on enim accessistis ad montem · a deo palpatum et ignem incensum, caliginem
CC:8 communem fidem. Gratia et pax · a deo patre et domino nostro Jesu Chr:, servatore
CC:3 fratres in Chr: Gratia vobis et pax · a Deo patre nostro ( et domino Jesu Chr:)
CC:6 in fide. Gratia, misericordia, pax · a deo patre nostro et Chr. J., domino nostro.
CC:7 to filio. Gratia, misericordia, pax · a deo patre nostro et Chr: Jesu domino nostro
CC:9 st in domo tua. Gratia vobis et pax · a deo patre nostro et domino J. Χ. /
CC:2 t diaconis gratia vobis et pax · a deo patre nostro et domino Jesu Chr. /
CC:4 omino Jesu Chr. Gratia vobis et pax · a deo patre nostro et domino Jesu Chr. /
CC:5 mino Jes. Chr:. Gratia vobis et pax · a deo patre nostro et domino Jesu Chr:. /
CC:10 ternæ salutis, declaratus · a deo pontifex secundum ordinem Melchisedeci.
CC:11 is vestrum careat sapientia, roget · a deo qui dat omnibus simpliciter, neque
FB, s. 102 st infigendum, ea quæ nobis · a Deo revelata sunt, ut omnium certissima
Papir 6 ui aliquid tribuo, de sorte, quæ · a Deo s. fato definitur pass. ex Dei voluntate
CC:2 mprehendam, quoniam ego quoque · a deo sum comprehensus. Fratres mei non statuo
CC:11 psum. Ne quis tentatus dicat: · a deo tentor, deus enim a malis tentari nequit,
CC:10 uis capit honorem sed vocatus · a deo ut etiam Aron. Ita etiam Chr: non sese
CC:10 m incredulitatis, ut deficiat · a deo vivente. Sed cohortamini vos invicem
CC:1 verba: Jesum Nazarenum, virum · a Deo vobis vi, portentis et signis comprobatum
CC:2 tus vobis autem salutis et hoc · a deo, quod vobis largitum est ob Chr., non
NB24:120.a de at kunne blive populair. / · a Der har bestemt samtidigt været mangen
NB24:111.a et mig næsten i Alt. / / / · a det er at ville have baade i Sæk og
NB21:121.a diken kan vel falde af. / / / · a Det maa erindres, at førend Samtalen
NB22:138.a Daarskab, det Absurde. / / / · a Dette er den forfeilede Pointe i hele den
NB24:31.a edes at indlade sig med Gud. / · a Dette er den strengeste Form af det at
Papir 4:1 ini, exactores tributi sacri · a die 15 Adar comiter ac benigne singulos
CC:3 s et increscens ut etiam inter vos, · a die, quo audivistis et cognovistis gratiam
NB22:173 in Taktik. / Jeg anbringer · A digterisk, antydende: dette er os Msker
Not1:8 ata et promissa sunt, et dum · a divinæ justitiæ timore ad considerandam
CC:3 no non hominibus, scientes vos · a domino accepisse retributionem hæreditatis,
CC:5 s agere deo super vos, fratres · a domino dilecti, quod eripuit vos deus ab
CC:11 atæ. Ne credat ille vir se quid · a domino esse accepturum. Vir duplex et inconstans
BB:12 aramouche. London 1697. / 52. · A Dramatic Entertainement, call' d the Necromances,
BI, s. 65 , acosmismum effecit. / XV. Ut · a dubitatione philosophia sic ab ironia vita
BA, s. 418 en til ikke at gaae ind under · a eller b. Det Sophisme, som den vanvittige
NB24:51.a ellers er Alt verdsliggjort. / · a eller en Barbeersvend til en vanskelig
NB22:169.a t Præsten bære sig ad / · a en Art Spilledaase, som blev at sætte
NB21:114.a sage verdslig Klogskab. / / / · a En underfundig Vending man maaskee vil
BOA, s. 99 vl end han kan forklare; hans · A er aldrig af større Omfang end hans
BA, s. 417 større end enhver anden. I · a er Angesten for Syndens Virkelighed, ud
BOA, s. 273 ke blev opmærksom. / Mag: · A er da grebet. At man nu i Grebethedens
AE, s. 521 kt o. s. v. I Religieusiteten · A er der intet historisk Udgangspunkt. Individet
AE gning med Andre. I Religieusiteten · A er der saaledes en bestandig Mulighed af
AE, s. 510 g christelig. Religieusiteten · A er derfor af mig aldrig bleven kaldet christelig
AE, s. 521 uagtet man ikke var det. / I · A er det at existere, min Existents et Moment
AE, s. 519 e Immanents. I det Religieuse · A er det Evige ubique et nusquam, men skjult
AE, s. 508 ny Pathos. I Religieusiteten · A er en evig Salighed et Enkelt, og det Pathetiske
AE hiske Collision. I Religieusiteten · A er Forargelsen slet ikke mulig, thi selv
EE1, s. 21 oplyse i denne Henseende. Om · A er Forfatter til sine æsthetiske Afhandlinger
BOA, s. 272 e det deri Indeholdte. / Mag · A er greben af noget Høiere, men idet
AE, s. 508 en Mening, at Religieusiteten · A er høiere end B, da den er Immanentsens:
NB9:66 te gaaer ganske simpelt til. · A er i Vilderede, istedetfor nu at holde
AE, s. 505 x dialektisk. Religieusiteten · A er Inderliggjørelsens Dialektik; den
AE, s. 505 estemmes, thi Religieusiteten · A er ingenlunde udialektisk, men den er ikke
BI, note mellem dem, at i det Øieblik · A er Katholik, bliver B Protestant, og i
AE, s. 519 ren er; for Religieusiteten · A er kun Existentsens Virkelighed, og dog
BOA, s. 196 han opfrisker det Bekjendte: · A er rigtignok B, men paa den anden Side
BOA, s. 264 æsent i Trangen. Ja, Mag: · A er saa langt borte fra Dorskhedens og Sandsebedragets
BOA, s. 254 pelt det Christelige, og Mag · A er som Præst og Sjelesørger forpligtet
AE, s. 531 den anden. I Religieusiteten · A er Sympathien med alle Mennesker, fordi
NB22:173 r sig A til Indtægt, og · A er uheldigviis ikke antydet i det Mynsterske.
NB21:105.a t det slet ikke er til. / / / · a Et Forslag i Retning af den nye Prædikeform.
NB21:92.a v til at føie et Ord til. / · a Et Forslag i Retning af Prædike-Foredragets
CC:5 poenas dabunt, interitum æternum · a facie domini et a gloria potentiæ ejus
NB25:83 isiske Minister er ogsaa en tout · a fait Mand ved et Skilpaddegilde –
AE, s. 520 vhævdelsen. Det Religieuse · A fatter Modsigelsen som Lidelse i Selvtilintetgjørelsen,
CC:1 s: vir quidam est vinctus mihi · a Felice relictus, de quo, quum pervenissem
CC:6 , ultimis temporibus nonnullos · a fide defecturos, attendentes spiritibus
CC:6 nonnulli appetentes aberrarunt · a fide et sese metipsos perfoderunt multis
CC:3 e stabiliti et fundati neque semoti · a fide in evangelium, quod audivistis, quod
Not1:8.a us: inseparabilis est bona vita · a fide, quæ per dilectionem operatur,
SLV, s. 372 skaffe sig det fra ny en tre · à fire Gange, og Fordelen ved at kunne sjudske
BOA, s. 277 dens alvorlige Modstand, Mag · A foranlediges til nærmere at forklare
NB21:80.a beiiskhed. o: s: v: o: s: v: / · a Forskjellen mellem den profane og den troende
NB22:42.a at tale paa Forsamling. / / / · a Fra en anden Side seet ere vi Msker maaskee
CC:10 s sumere secundum legem h: e: · a fratribus suis, quamvis exierint illi ex
Brev 238 / Slagelse 18 Nov. 1850. / · A G Rudelbach. / Tak, kjere Pastor Mynster,
BOA, s. 280 i Spillet o: s: v:. Nei Mag · A gaaer produktivt frem for een Fart, hvilken
CC:11 otam nativitatis et inflamata · a Gehenna. Omnis enim natura bestiarum ferarum
KK:7 Ideo applicatio admodum distat · a genuino loci sensu. – / / XVI. /
AE, s. 525 I Forhold til Religieusiteten · A gjelder det: lad Verdens 6000-aarige Historie
AE, s. 522 n Narrestreg. Religieusiteten · A gjør det at existere saa anstrænget
BOA, s. 276 n o: s: v:. Det er dette Mag · A gjør, kun at Confusionen endog er i
NB22:90.a emtid. Frygtelige Alvor. / / / · a Gjøres maaskee bedst til Skriftetaler,
CC:5 eritum æternum a facie domini et · a gloria potentiæ ejus ubi venit glorificandus
CC:10 . spectantes ne quis deficiat · a gratia dei, ne qua radix amaritudinis sursum
BOA, s. 278 Form af et Mundheld. / Mag: · A haaber rigtignok for Fremtiden, men spørger
NB24:30.a g ville blive forstaaet. / / / · a Han sagde at G. var et brugbart Msk., og
BOA, s. 282 byde ham at gjøre. / Mag · A har da ingen afgjørende ethiske Forudsætninger,
EE1, s. 18 lse passer til Aaret 1834. Om · A har tænkt paa dette kan jeg ikke afgjøre,
NB24:6.a odt derinde i sit Sovekammer. / · a Humoristisk kunde man sige, at det er et
NB22:31.a er virkelig saaledes enedes. / · a Hun siger ogsaa: / Frygt Døden, naar
NB24:159.a l afdøes, det gamle Msk. / · a Hvad der fordres for til sand Velsignelse
AE, s. 508 sitet: saa er Religieusiteten · A høiere end B, thi saa er Paradoxet,
AE, s. 510 ledes, saa er Religieusiteten · A høiere, og hele Christendommen at skyde
Papir 445 ( hvem vi her ville kalde · A i Modsætning til denne anden Dandser,
NB21:12.a re opmærksom kan jeg. / / / · a i vor Fremstilling af Sandheden / Systemet
NB21:110.a han eo ipso collidere. / / / · a ihvorvel ogsaa den Art Χstd. i sin
EE1, s. 16 de nye Vanskeligheder, idet · A ikke erklærer sig for Forfatter men
AE, s. 507 Dersom nemlig Religieusiteten · A ikke gaaer imellem som terminus a qvo for
BOA, s. 277 ommer bestandigt af, at Mag: · A ikke har Respekt for eller ikke er det
AE, s. 506 den evige Salighed ( medens i · A Inderliggjørelsens nærmere Bestemmelse
NB24:157.a paa det christelige Gebeet. / · a Ingen kan tjene to Herrer. / b Themaet
NB22:70.a de sidde Alle i magelig Ro. / · a Ja, de løbe vistnok i een Forstand Alle:
KK:7 nsionis? quia Judæi sæpe · a Jehova deficiebant, et inde poenas luebant,
NB21:113.a eller just et Forsvar. / / / · a Joh. Climacus – Anti-Climacus. /
Brev 15 virkelig i strængeste Forstand · à jour. Jeg hørte den samme Dags Aften,
CC:1 de omnibus rebus, quorum reus · a Judæis factus sum, rex Agrippa, statuo
Papir 7 tem petere ex lege, ad rem fortasse · a Judæis objiciendam respondit. Sæpius
AE, s. 506 de Hoveder. / Religieusiteten · A kan være i Hedenskabet, og i Christendommen
NB15:66 ag. Det er umuligt at jeg i · A kan være virkelig strengere end jeg
NB14:104 lighed have: mig selv. / Thomas · a Kempis ( 4de Bog cap. 6) citerer Ezechiel
NB10:205 e Ord til sit Forsvar. / Thomas · a Kempis 1ste Bog 20de Capitel. / »
Papir 2:1 340. † 1384. / / Thomas · a Kempis født 1380 † 1471. / / Johan
Papir 394.a s som Motto det Ord af Thomas · a Kempis om Paulus: han forsvarede sig undertiden,
NB13:24 en. / / / Hvor sandt hvad Thomas · a Kempis siger ( i Χsti Efterfølgelse
NB11:101 igt vil faae udryddet. / Thomas · a Kempis siger 3die Bog 23 Capitel, hvor
NB12:172 en Apostel sig bør. / Thomas · a Kempis siger: Msket har to Vinger, hvormed
NB13:53 en latterligt. / / / Thomas · a Kempis siger: Vane ( det Ondes) fordrives
NB14:4 na er angivet. / Et Ord af Thomas · a Kempis som maaskee engang kunde bruges
NB12:11 er ypperligt sagt af Thomas · a Kempis. / Gjenvordigheder gjøre ei Mennesket
Brev 31 r jo giftet Sig, og De Hr. S. · A Kierkegaard har taget en Magistergrad.
NB21:4.a saa ønsker jeg ikke mere. / · a Kun Een traadte op, gav sig Mine af, tillagde
NB21:117 us austere morale ne coute rien · a l' auteur; affirmativement dans la societe,
AeV, s. 83 endog sit eget Jeg, ikke just · à la Andersen, men snarere lidt socratisk,
NB10:68 in Person saa meente man det var · a la Andersen. / Alt Dette hørte med for
NB8:57 ethisk Satire gavnede det Gode ( · a la Aristophanes). Denne Løgn anseer
NB29:63 a Moralen ikke blev en Videnskab · a la Astrologie, Alchymie, en Videnskab,
NB3:4 med at tælle Faar og Sviin, og · a la Augustus med at tælle Msker, med
NB16:29 e-Manien er aldeles et Forsøg · a la Babel. Det hænger ogsaa sammen med
NB12:164 ventes paa er en comisk Digter · a la Cervantes der danner et Pendant til
AE, s. 331 ge Leiligheder gebærde sig · á la Christne; thi det Latterligste som Christendommen
BOA, s. 239 e Skabninger o: s: v:, ganske · a la Don Juan, der » ogsaa har Philosophie«,
BOA, s. 210 humoristisk Sving paa Hatten · a la een og anden af Pseudonymerne, reflekterer
NB13:31 som muligt fra at være saadan · a la en Apostel ell. Deslige. Nei, jeg opdager
AE, s. 352 mindre Ens Liv er dialektisk · à la en Apostel, at ville berolige Mennesker
NB14:30 hindrer min Forvexling med noget · a la en Apostel: just fordi jeg kan afgive
PCS, s. 133 denne Side seet er han noget · a la en Birkedommer, Byfoged, Branddirecteur,
NB25:50 de derfor kan Gud ( aldeles · a la en jordisk Monarch) ikke være altfor
SD, s. 192 rledes end Gud er, lidt mere · a la en kjerlig Fader, som altformeget føier
NB31:44 at jeg har opfattet J. lidt · a la en Professor, som roligt og trygt fører
NB6:50 skal være Alvor, en Existents · a la et Sandheds-Vidne Phantasterie, saa
NB10:26 ing maatte kunne blive en Replik · a la Falstaff. Dette Vanvittige Tredie ell.
NB26:34 saa en Χstds Lærer · a la Goethe, en der ved Hjælp af Betragtninger
NB5:37 hos ham er personlig Virtuositet · a la Goethe. Derfor holder han sig ogsaa
NB18:84 ystens Graadighed. / Det er · a la Goethe. Og Mynster har jo ogsaa dannet
SLV, s. 113 som første Tilsvar hiint · à la Hamann: Bæ! Man lader ham tale, saa
BOA, s. 259 forklarer derpaa oplysende, · a la Hegel, at der egentligen ikke lader
JJ:285 ne fade Djærvhed og Aandrighed · a la Lars Mathiesen. Heldigt at han har valgt
NB:44 n er og Modstanden. Jeg vil ikke ( · a la Martensen Heiberg o: s: v:) feigt og
NB15:77 en, at gesticulere i Verden · a la mig. O, sørgelige Klogskab! Oprigtigt,
AE, s. 56 man var, et sandt Kunststykke · à la Münchhausen, et Kunststykke, som
AE, s. 97 ene, tager sig selv i Nakken, · à la Münchhausen, og saa – saa
AE, s. 256 n derhen og derhen, Forsøg · à la Münchhausen. At man i Aandens Verden
NB:107 re Alt. / Dersom jeg ikke · a la Mynster ( og her ligger Mynsters Kjætterie)
NB:107 den Extraordinaire, og igjen · a la Mynster kun forstaae, at Saadanne have
NB12:19 r man da ikke feigt og verdsligt · a la Mynster og Martensen, vil lege Skjul
BOA, s. 239 iske, og at det at ville leve · a la Naturen, netop er at ville leve u-ethisk,
NB21:163 ression, que de se reduire · a la necessité de faire des apologies.
Papir 436 eden, er det saa ikke igjen det · a la Nicodemus at komme til Χstum om
SLV, s. 152 re systematiske Opdagelser · à la Niels Klim, der ere gaaede ud af deres
AE, s. 534 forvandlet til en Børneven · à la Onkel Frantz, Godmand eller en Lærer
NB5:44 Afsindighed at indrette sig · a la Paris. / periissem, nisi periissem,
SLV, s. 288 legne mig det paa, er ganske · à la Periander. Inden min Forudsætning
NB25:47 Grusomhed har opfundet det · a la Phalaris Oxe: at Χstus skulde lide
NB12:98 e min Fremstilling omtrent blive · a la Præstens, overfladisk, verdslig,
Papir 254 udenlandske Æmner, dog · a la Riises Archiv f. Ex. Muhamed II og Keiser
NB9:37 t tilveirs Du kan og speid ( lidt · a la Satan – i Hiob – og en Iagttager)
NB15:75 nu? Saaledes. Et Msk. siger · a la Socrates til sig selv: her existerer
NB19:28 ttelse i virkelig Nummer · a la suite blandt Heroer og er tillige Heros
NB20:7 rre, hvad der saadan staaer · a la suite men dog er interesseret i Levebrødet,
NB23:67 Statskirken – det er · a la Trops Examenslæsning. Sandt er det
AE en Troende ikke som den Religieuse · A latent sympathiserer og kan sympathisere
CC:11 m operatis, ut transgressores · a lege arguti. Qui enim totam legem servet
EE2, s. 9 sert, c' est les rendre · à leur empire. / Chateaubriand / Kjøbenhavn
EE:1 er au desert c' est les rendre · a leur empire. / Chateubriand. / Fader i
JJ:345 egenden der Muselmanner Frankfurt · a M. 1845) p. 277 det hedder at paa den yderste
NB22:173 Uroen forslaaer det ikke, · A maa anbringes just for at kunne regjere.
AE, s. 506 ny Pathos. / Religieusiteten · A maa først være tilstede i Individet
AE, s. 508 thi om Religieusiteten · A maa man sige, at selv om den ikke havde
NB24:128.a hold er da det Ligegyldige. / · a Maaskee han endog gjerne saae, at jeg forlod
CC:7 nostro / Gratias ago deo cui servio · a majoribus in bona conscientia ( quomodo
CC:10 ine fidei, lustratis cordibus · a mala conscientia, et abluto corpore aqua
CC:11 icat: a deo tentor, deus enim · a malis tentari nequit, ipse vero neminem
CC:5 ui confirmabit vos et servabit · a malo. persuasi vero sumus in domino vos,
Not9:1 er det: homo sum, nil humani · a me alienum puto. / Identitæt. Tilregnelse
SLV, s. 339 se Ord: homo sum, nil humani · a me alienum puto. Men i human Forstand kan
CC:7 uæ est in Chr: J. Et quæ · a me audisti per multos testes hoc propone
CC:7 habe sanorum verborum, quæ · a me audivisti, in fide et dilectione, quæ
CC:1 t vero promissum a patre, quod · a me audivistis; quod scilicet Johannes baptizavit
CC:1 tu, Hierosoly: adscendens ibi · a me de hisce rebus judicari: respondit Paulus:
Brev 121 odo obstrinxisset, nunquam · a me impetrasse, ut vestigia jam derelicta
CC:8 ut, quæ deerant, ( reliqua · a me relicta) ordinares ( ordines) et constitueres
NB24:125.a de sit 6aarige Forbigangne. / · a Men saaledes skulde det just være, for
CC:3 vidit, exquirens, vane elatus · a mente carnis ejus, neque amplectens caput,
CC:5 d illum, ne citius vos commoveamini · a mente, neve perturbemini, neque per spiritum
KK:7.a nes Judæos natos, pendere vero · a mera gratia divina. 2) illa gratia divina
NB24:13.a dog kun taler med sig selv. / · a Midleren betyder, seet fra denne Side,
CC:10 dominum, nam scient omnes me · a minimo usque ad maximum. Nam misericors
CC:10 mentum jacientes conversionis · a mortuis factis, et fidei in deum, doc
CC:10 lecta essent secundum legem · a Mose toti populo, cepit sanguinem hircorum
CC:1 s, annuente tribuno, sciens te · a multis jam annis fuisse judicem hujus populi
CC:11 suis, sese ipsum immaculatum · a mundo servare. / Cap II / Fratres mei dilecti
NB21:91.a men læse Luther høit! / · a Mynster – Luther. / Et Forslag i
NB24:109.a le, aldeles uden Idealitet. / · a Mynsters Ulykke er egl. den, at han bag
CC:11 et eorum, quæ sunt in mari · a natura humana domatur et domita est. Linguam
NB21:132.a rkelighed existentielt. / / / · a naturligviis ikke et nyt Ideal, men en
Not1:9 uli Schm: tamen non sequitur · a nobis esse invocandos, adorandos, honorandos
Not1:7 st nostro loco ad avertendas · a nobis peccatorum poenas sponte susceptam
CC:4 , quod percipientes verbum dei · a nobis prædicatum, accepistis non verbum
CC:1 que ad diem, quo susceptus est · a nobis, eorum unum martyrem fieri resurrectionis
CC:5 r verbum, neque per epistolam quasi · a nobis, quasi nunc instet dies domini. Ne
CC:4 o Jesu, quemadmodum accepistis · a nobis, quomodo oporteat vos ambulare et
CC:5 m traditionem, quam acceperunt · a nobis. Ipsi enim scitis, quomodo oporteat
NB32:119 sit Navn ( ad modum lucus · a non lucendo) af at den er aldeles aandløs,
EE1, s. 21 rt endeligt Spørgsmaal, om · A nu virkelig blev overbeviist og angrede,
EE1, s. 16 itelbladet, i Lighed med hvad · A oftere selv har gjort. Da nu Fleertallet
AE, s. 16 77 / / Mellemsætning mellem · A og B / 505 / / / B / / Det Dialektiske
AE, s. 505 de. / Mellemsætning mellem · A og B / Det fremsatte Problem ( cfr. andet
NB15:66 , der skal bindes, naar dog · A og B er det samme Selv. / Dette viser sig
EE1, s. 21 Naar Bogen er læst, da ere · A og B glemte, kun Anskuelserne staae lige
BOA, note inktionen mellem Religieusiteten · A og B, eller den, som blot har det Dialektiske
PMH, s. 68 r at staae lidt høiere end · a og b, for at kunne in abstracto antyde,
PMH, s. 68 for bestandig af Gjentagelsen · a og b. Som det stundom gaaer i Livet, at
PMH, s. 68 jentagelsen c af Gjentagelsen · a og b. Som naar man paa Gaden hører en
AE, s. 505 sthetik, Ethik, Religieusitet · A og Christendom, er derfor stundom selvmodsigende,
NB23:7 a passes paa, er at Erfaring · A og Erfaring B ikke forvexles, at Troens
NB22:8.a e at al Tvang tages bort. / / / · a og fornuftigviis bestandigt mere jo høiere
AE, s. 509 ieusitet, vil Religieusiteten · A ogsaa have sit Opbyggelige. Overalt hvor
NB22:146.a n sidste Pseudonym ind. / / / · a Om » Hende.« / b I Kirken,
NB22:65.a lk som mig og mine Lige. / / / · a Om mig selv. / Prof. Nielsen. / /
NB22:54.a t at fortie Idealiteten. / / / · a Om mig selv. / Samtidigheden med Χstus
Papir 18 . ευλ: / Disse bruges · A om Msk: / 1) naar Msk: velsigne andre Msk:,
Papir 18 . επιϰ: / · A om Msk: mod / 1) andre Msk: Jac: 3, 9 Mth:
SD, s. 242 strax i første Afsnit A, · A opstillede Formelen for den Tilstand, hvori
KK:7 ια σου · a P. sunt adjecta. nec accurate verba ϰαταβησεται
CC:10 atus tres menses occultabatur · a parentibus, quia videbant puerum urbanum,
BB:2.a sies originales des Troubadours · à Paris 1816-21. VI B.«; Adrian (
NB19:79 nne Verdens Klinte-Mark. Og · a parte potiori eller dog majori fit denominatio:
Oi9, s. 384 , i den Dyre-Verden, som man, · a parte potiori, kalder Menneske-Verdenen,
CC:1 s, promissione de spiritu scto · a patre accepta, effudit hoc, quod nunc vos
CC:11 tum superne desuper descendit · a patre lucis, apud quem non est mutatio
CC:1 t, exspectarent vero promissum · a patre, quod a me audivistis; quod scilicet
CC:1 t gubernatori et nauclero quam · a Paulo dictis. et Cum portus non esset ad
CC:1 , simul sperans, fore, ut sibi · a Paulo pecunia daretur, ut solveret illum,
Not1:8.b s significat justum pronuntiare · a peccatis et æternis peccatorum suppliciis
Papir 260:1 2te Aarh: ego te absolvo · a peccatis tuis in nomine etc. – /
Papir 260:1 n Formel: deus te solvat · a peccatis tuis, men i 12te Aarh: ego te
Papir 16 am poenæ, sed liberationem · a peccatis.« – / ····    Samarit
KK:7 et illis inter Jacobitos, qui · a peccato reversi sunt. P. secutus est LXX,
CC:10 utate qui sit ille, qui talem · a peccatoribus adversus se contradictionem
CC:10 ocens, impollutus abalienatus · a peccatoribus, et excelsior factus coelis.
FF:180 vne gjentage deres quatre · à pointe etc. / d. 8 Feb: / Naar der undertiden
CC:10 quorum sanguis super peccata · a pontifice in sancta inducitur, eorum corpora
CC:10 ccipiunt, habent præceptum · a populo decimas sumere secundum legem h:
Papir 9:1 skal den opstille den · a posteriori, hvori bliver saa dens Virksomhed
Not11:22 e begriber nu Philosophien · a posteriori. – Hovedsagen er, at man
Not11:23 et er virkeligt, maa vises · a posteriori. Vi see ikke hvad det er, men
Not11:4 er en rolig Villie; en Overgang · a potentia ad actum er en Overgang fra Ikke-Villen
Not11:30 yn. Det første er Seyns · a potentia ad actum overgaaende Potens, der
Not11:20 ke fremkomme ved transitus · a potentia ad actum, da var han ikke das
Not11:22 , der aldrig er gaaet over · a potentia ad actum, som strax er actus og
Not11:5 forstaaes det der er gaaet over · a potentia ad actum; ellers var det ikke
Papir 4:2 ϑωος ( ex · a pr: et ϑωη poena, mulcta
NB21:117 se pour un bavardage impossible · a pratiquer. / Men det Samme gjælder nok
CC:2 pationem vestram in evangelium · a primo die usque ad nunc hoc ipsum persuasus,
CC:3 dei. Si mortui estis cum Chr: · a principiis mundi, cur, ut viventes in mundo,
Not11:21 n. Ph: har til Indhold det · a priori begribelige Seyn, d. p: det a priori
Not4:34 l altsaa nu paa dette Standpunkt · a priori bestemme, at kun det er Sandhed,
Not11:34 r gjort det lader sig ikke · a priori bevise. Antaget, at det er skeet,
KK:11 ere sig men ikke producere og · a priori construere. De positive Momenter,
Not11:23 vad det er, men at det er. · a priori er det kun muligt, at det kan blive
Not13:23 r det Udtryk at see om hvad man · a priori erkjender af rigtige Aarsager; troe
Not11:4 a Alles-Vernehmen, altsaa er den · a priori fyldt med Noget, men ikke af Noget
Not4:8 have en Aarsag. / Saadanne s. O. · a priori gaves der nu i Naturvidensk. fE
Not11:29 t i Værk lader sig ikke · a priori indsee. Af Erfaring viser det sig,
NB29:106 stenheden. / / Det kan man · a priori sige: der lever i dette Øieblik
Papir 7 termittenda videtur. P: enim h: l: · a priori statuit, homines omnino non posse
NB30:121 Christendommens Corruption / / · A priori tør jeg paastaae, at denne Corruption
Not11:22 ζειν. Det · a priori Ubegribelige begriber nu Philosophien
Not11:21 egribelige Seyn, d. p: det · a priori ubegribelige Seyn. – Ph. er
Not11:23 komme til at begynde. Det · a priori Værende, som begynder med at
Papir 9:1 hiken opstille dette Begreb af K: · a priori, saa seer jeg ikke, hvorledes det
Not11:11 kelige Natur. Alle Begreber var · a priori, saadanne som der svare et Objekt
Not4:8 der gives synthetiske Omdømmer · a priori. / Kant historiske Betydning er
Not4:8 ytiske og synthetiske Omdømmer · a priori. De første vare saadanne hvor
NB22:66.a jeg havde bragt o: s: v: / / / · a Prof. Nielsen. / Og forresten gjælder
NB21:163 ive Apologier: il est bien plus · a propos de prevenir les chicaneries par
Brev 273 ig – af hvem er det? · A propos om endt Campagne! derved maa jeg
Brev 268 r af Jernstøbere. / Men · a propos om Jernstøbere, De er altsaa
Brev 297 culative Taksigelse! / Men · à propos, siden jeg nu eengang er kommen
SLV, s. 134 delse at komme temmeligt mal · à propos; thi saaledes har hun just ikke
CC:4 uod idem passi estis etiam vos · a propriis tribulibus, ut etiam illi ab Judæis,
BI, note eblik B bliver Katholik, bliver · A Protestant, hvilket naturligviis ligger
BOA, s. 252 om Hegel – bliver Mag: · A Præst. / Han bliver ikke Præst i
CC:7 sciens, a quo didiceris, teque · a pueritia sacras litteras novisse, quæ
CC:6 s lucri cupidum, sed æquum, · a pugna alienum, non avarum; qui domui suæ
NB18:25 tam atrociter, quodque abstinui · a quibusdam ænigmatibus et paradoxis.«
CC:7 pediant se ex laqueis diaboli, · a quo capti tenentur ad ipsius voluntatem
CC:7 æ didicisti – sciens, · a quo didiceris, teque a pueritia sacras
SFV, note gteren«, som terminus · a quo for christelig religieus Existeren.
AE, s. 246 er derfor den sidste terminus · a quo i Forhold til at bestemme det Christelige.
AE, s. 265 avanceret som sidste terminus · a quo i Forhold til det christelige Religieuse.
CC:1 ns accusatores ejus ire ad te, · a quo tu ipse investigans poteris de hisce
AE, s. 238 en tragiske Helt som terminus · a quo, med det Interessante som Confinium
JJ:261 titeten kan aldrig blive terminus · a quo, men er terminus ad quem, man kommer
AE, s. 383 tere. Identiteten er terminus · a quo, men ikke ad quem for Existentsen.
Not11:22 nne Evighed er nu terminus · a quo, som man derfor ogsaa siger: von Ewigkeit.
AE, s. 507 ke gaaer imellem som terminus · a qvo for den paradoxe Religieusitet: saa
NB22:85.a angt under min Værdighed. / · a R. Nielsens sidste Bog: dogmatiske Oplysninger
KK:7 radix, sed h: l: quod oritur · a radice, soboles, surculus, quod apparet
Not1:2 nihil credi posse, quod · a ratione capi et intelligi nequeat.«
EE:189 til at titte ind til Eder – · a revoir! / S. K. / forhenværende Dr.
KK:7 el commemoratur apud Danielem. · A Romanis et Græcis dicebatur: Hercules
JJ:449 , aber des Teufels. / cfr Abraham · a S. Clara / samtl. Skr. X B. p. 392. / Hebræer
Ded:81 Geheimeconferentsraad Dr. j. · A S. Ørsted / R af E. St af D. St: af
BOA, s. 282 oget Andet, der gjør Mag: · A saa produktiv og gjør ham hans Produktivitet
EE:178 tand bag ved liggende). / er · A saaledes den nærværende Tid, den
EE1, s. 17 rer mig ikke, at det er gaaet · A saaledes; thi ogsaa jeg, der slet Intet
CC:1 tos sanctos carceribus inclusi · a Sacerdotibus potestate, et cum illi interficerentur
CC:3 bum dei, mysterium absconditum · a saeculis et generationibus, nunc apertum
Papir 445 f gode Grunde. / Dandseren · A sagde ved sig selv. » At B. præsterer
CC:1 Atque omnes prophetæ inde · a Salomone atque deinceps, quotquot locuti
BI e af Sorg, som det Barn, Abraham · a Sancta Clara fortæller om, der i samme
NB20:163 storie har jeg fra Abraham · a Sc. Clara). / Bekymringen for en evig Salighed.
CC:6.a οχος aberrans · a scopo a στοχῳ)
CC:4 nctitas vestra, ut abstineatis · a scorto, sciat suum quisque vas possidere
Not11:22 rende, det Tilfældige. · a se esse er ikke von sich seyn, men von
Not11:23 , er primum constitutivum. · a se esse maa ikke oversættes: von sich
Not11:23 s unvordenkliche Seyn er = · a se esse, er primum constitutivum. a se
Not11:25 denne actus purus ikke, den er · a se esse. det bedste Billede paa den Art
CC:8 talem eversum esse et peccare, · a se ipso condemnatum. / Ubi misero Artemam
BOA, s. 284 e maa dog vel forekomme Mag: · A selv betænkeligt, at han, efter i Aar
EE1, s. 16 isselig var brugt med Smag af · A selv om den Aphorisme, over hvilken det
BOA, s. 256 ing. – Der gik som Mag · A selv siger i Forordet til Prædikenerne,
EE1, s. 16 eren. Det er virkelig, som om · A selv var bleven bange for sit Digt, der
EE1, s. 15 derimod tilhøre de · A selv, thi paa een af Papiirslapperne var
NB22:18 Port-Royal) for ene ( seul · a seul) at overveie dette Skridt. / Ein Wahn,
NB22:18 nske ene, det franske: seul · à seul. / Det har jeg fundet i Reuchlin Pascals
NB9:11 : jeg vil ikke være Digter som · A siger i een Forstand og som B billiger
Papir 259:1 uali homine in animalem, · a simplici natura ad sexuum divisionem, ex
FF:215 / Kom herud Wolle-Petersen, eller · à skal hente Dig, saa det skal knage i æ
KK:7 m, nam luna lucem suam accipit · a sole et vires terræ excitantur calore
LP, s. 20 nde at sige: tøv lidt, mens · a spytter i Næverne, saa styrte de redningsløst
NB2:97 g har læst etsteds hos Abraham · a St Clara, at naar En vel har trukket sig
NB8:95 ledes den opfatter Judas. Abraham · a St. Clara er naiv overbeviist om, at han
NB32:90.a Gjerrighed o: s: v: / Abraham · a St. Clara siger etsteds, at han ofte har
NB2:138 Paa hver anden Pagina af Abraham · a St. Clara, findes Exempler herpaa. Men
CC:1 em, ut redeatis ( convertatis) · a sua quisque pravitate. / Cap: IV. / Quibus
CC:11 entat. Quisque vero tentatur, · a suis cupiditatibus abreptus et deceptus.
CC:10 e quievit ab operibus suis ut · a suis deus. Festinemus igitur intrare in
CC:10 o omni controversia inferiori · a superiore benedicitur. Etibi quidem decimas
CC:6 tatem esse quæstum, abstine · a talibus ( sejunge te) Est autem pietas
CC:9 hi debere. Certe frater, velim · a te juvari in domino, recrea viscera mea
NB33:16 ik har gyset ved denne tete · a tete med Tilværelsen selv, og ved denne
BOA, s. 284 ken vilde derfor henvise Mag · A til hans første Udsagn, at han har haft
NB22:173 Just ved at det tager sig · A til Indtægt, og A er uheldigviis ikke
NB7:111 ndrere men nøies med een · à to Efterfølgere. Thi Beundrere kan man
BB:2.a Essai d' un glossaire occitanien · a Toulouse 1819. – / Leben und Werke
BA, s. 328 er en stor Maalestok, idet han · à tout prix skal forklare Alt. / Den nye
AE, s. 183 ed, da Gud netop er Noget man · a tout prix tager med, hvilket i Lidenskabens
NB23:207.b aa megen Indflydelse det skal · a tout prix tilveiebringes. / Messias. /
SLV, s. 168 Almene, men ringere, han maa · à tout prix ville blive deri, fordi han er
F, s. 517 ig Forklaringen, jeg tager den · à tout prix, man henkaste den til mig med
EE1, s. 267 hun tager ham, hun tager ham · à tout prix, men naar han er gift, saa kan
SLV, s. 105 et, der kjøbes, kjøbes · à tout prix. / Hvad her er sagt gjelder om
NB4:14 geligt i det Høieste kun en to · a tre Forfattere, som lide derved, alle de
Not11:22 det sætter B viser det · A ud af sin Gelassenheit og bliver dets Herre.
AE, s. 526 Professorer, Religieusiteten · A udpyntet med en æsthetisk-metaphysisk
NB22:23.a fit paa alle Maader o: s: v: / · a Ukjendeligheden af Det, jeg egl. strider
NB22:173 enhver Forvexling af C og · A umulig. / Dette skeer sandeligen ikke derved,
CC:11 naves, quum tantæ sint et · a ventis vehementibus agitatæ ducuntur
CC:11 sitat est similis undæ aquæ · a vento commotæ et flando excitatæ.
Papir 4:1 Aut apodosis incipit · a verbis ϰαι ου μη,
Papir 4:1 distinguantur falsa miracula · a veris, requireretur plena naturæ cognitio.
CC:7 uoniam aures illis pruriunt et · a veritate auditum amovebunt et ad fabulas
Brev 79 min egen Personligheds vice · a vice, en Parenthes, hvori Du er i Sandhed
EE1, s. 21 et Par Ord med paaholden Pen. · A vilde vel Intet have at indvende mod Papirernes
NB24:50.a stligt Lys paa: at sige det. / · a Vinet. / Mit Bestik. / / Neppe Nogen her
Papir 15 quod h: l: transit P. subito · a vitiis inebriationis ad celebrationem.
Papir 15 e meent, betegner det purgare · a vitiis, heller ei » ad fidem evangelicam
CC:4 habent in Macedonia et Achaia. · A vobis enim personuit verbum dei non solum
CC:3 domo ejus et ubi perlecta est · a vobis epistola, curate, ut etiam in eccl.
CC:4 set. Cum jam veniret T. ad nos · a vobis lætum nuntium afferens de fide
CC:2 ccipiens ab Epaphrodito quæ · a vobis missa sunt, suffimentum suavissimum,
CC:4 es ex hominibus gloriam, neque · a vobis neque ab aliis, cum possimus esse
CC:4 ro fratres ad temporis spatium · a vobis segregati, facie non corde, vehementius
CC:1 vos constitit. Ille est lapis, · a vobis ædificantibus parvi habitus, qui
CC:11 resistite diabolo, et fugiet · a vobis. Accedite ad dominum, et appropinquabit
CC:1 mortuorum ego hodie condemnor · a vobis. Felix illos distulit, accuratius
NB22:173.a ndene vrede paa mig. / / / · a Vor Tid bilder sig ind at være reformatorisk.
NB21:29.a al Evighed ikke Χsten. / · a Vov, ubetinget at bryde med Alt, for at
PCS, s. 130 og Reflexion. Lad Reflexionen · A være den Præsterende, saa træder
NB21:24.a t er at gjøre Nar af Gud. / · a Ydmyghed og Beskedenhed er overhovedet
BOA, s. 278 valitative Urokkelighed. Mag · A yttrer det selv, » at han ved i
PH, s. 55 r man i den læser: » · A' s Papirer indeholde en Mangfoldighed af
AE, s. 509 Opbyggelige i Religieusiteten · A' s Sphære er Immanentsens, er den Tilintetgjørelse,
AE, s. 510 Opbyggelige i Religieusiteten · A' s Sphære. Passer man ikke paa det, og
Papir 259:2 ket Msk. / /      / / · a) » Jeg vil hellere være i Helvede
Not4:3 ra disse tre Standpunkter: / · a) Χstd. er positiv historisk. mangler
Not1:7.u vor Avind skal ophøre etc. / · a) / b) / c) / d) / Fra den religieuse Side.
SD, s. 120 n: Bevidsthed / / /      / · a) / Den Fortvivlelse, som er uvidende om,
SD, s. 119 sens Momenter / / /      / · a) / Fortvivlelse seet under Bestemmelsen
Papir 473 ele af mit Forhold til ham. / / · a) / jeg har dækket ham i Literaturen (
AE, s. 17 s samtidige Momenter / 529 / / · a) / Synds-Bevidstheden / 530 / / b) /
DD:3 ning, som en nødv: Følge · a) af den i Χstd. som saadan liggende
BA . / II. Friheden tabt pneumatisk / · a) Almindelige Bemærkninger. Denne Formation
Not11:17 οιας · a) angeborne Begriffe, det første af dem
PS Par Betragtninger, der orientere. · a) Anseer man hiint Faktum for et simpelt
BOA, s. 177 sagt, Confusionen en dobbelt: · a) at det Første faaer Lov at staae hen
Oi1, s. 133 re pecuniairt interesserede i · a) at Menneskene kalde sig Christne –
Not10:8 s bærer al Verdens Synd. · a) Aufnehmen der Sünden in sich b) das
KK:4 c) Synoden til Chalcedon. / / · a) Augustinus. / b) Pelagius / c) Semipelagianisme.
BOA, s. 214 i sin qvalitative Sphære. · a) Bestemmelsen Genie ligger indenfor Immanentsen;
Papir 274:1 ts Betjent under Børsen. / · a) Betragtning over et Hyttefad ved een af
KK:4 iske K. har udviklet sig ere / · a) den fastsatte sit Begreb i sin Forskjellighed
PS hvorvidt Sandheden kan læres. / · a) Den forudgaaende Tilstand / Vi begynde
PS, s. 270 kan kun være Anledningen. · a) Den kan være Anledningen til, at den
Not10:1 Elegier, Epistler o: s: v: · a) den orientalske Lyrik b) den classiske
NB14:96 den fuldkomneste Glæde: · a) den overgaaer al Forstand, saa ubeskrivelig
BA § 1 / / Angest for det Onde / · a) Den satte Synd er vel en ophævet Mulighed,
NB11:79 trakt-Leven. Dertil bruges: · a) den æsthetiske Excentricitet –
KK:4 Kampen med det tydske Rige. / · a) det abstrakte Grundlag i den canoniske
BOA, s. 195 gt leve i den Indbildning at: · a) det at være kaldet ved en Aabenbaring
Not4:3 nkter tilfredsstille ikke: / · a) det bibelsk-kirkelige. ( Protestanter og
Not4:10 har hævet sig til Gud. / · a) det kosmologiske, e contingentia mundi.
Papir 282     B. / Die Erscheinung / · a) Die Welt der Erscheinung / b) Inhalt und
Papir 260:4 K. i deres første Spirer. · a) en mythisk rational i Lille-Asien, der
KK:4 Læreform er en tredobbelt: · a) en symbolsk, idet han fremstiller Sandheden
DD:134 : Liv det kommer an paa at forene · a) en urokkelig Sikkerhed, urokkelig Vished
AE, note Religieusitet, Religieusiteten · A) end Menighedens indirekte, da det indirekte
Not4:27 mer overeens med Følelsen saa · a) er Alt Sandhed – Paa den anden Side
BA, s. 417 først beskrevne Tilstand ( · a) er Angesten mere bemærkelig, hvorimod
AE, s. 505 lektisk. Den første Deel ( · A) er behandlet, den pathetiske Deel: Forholdet
AE, s. 14 valgte han det Sidste. p. 103. · a) et logisk System kan der gives. p. 106.
AE, s. 105 dødelige Øie. / Altsaa: · a) et logisk System kan der gives; b) men
Not1:4 erative Maade af Cocceius. / · a) foedus naturæ ( før Syndefaldet)
KK:3 ns Objektivitæt benægtes · a) fordi det strider mod Begrebet af Guds
Not1:7 ropositiones idiomaticæ / · a) Forholdet mell. Personerne og den ene ell.
KK:4 maatte udvikle dette Hegemonie · a) formedelst dets Verdens-Forhold b) formedelst
SD, s. 146 s paa Synthesens Momenter. / · a) Fortvivlelse seet under Bestemmelsen Endelighed
DD:195 hed er Kraft og Gjerning. – · A) Frimodighed for Msk. B) Frimodighed for
NB22:173 ingen er nu følgende. / · A) Først kommer det Høieste, der er
Not1:7 ge Natur. NB / d) omvendt. / · a) genus idiomaticum. fE: Rom: 1, 3. 1 Pet:
Not1:9 ar det ikke kaldes af Dig. / · a) Gud besøger synlig Msk. b) taler usynlig
Not1:6.h – / De beraabte sig paa: · a) Guds Almagt, b) Forholdet mell. Sjæl
PS, s. 299 dige gjøre for den Senere? · a) Han kan fortælle den Senere, at han
Not10:1 Ballade; Leilighedsdigt. · a) Hymne, Dithyrambe, Päan, Psalme b)
Not1:7 for en stor Deel af Folket: · a) Joh: 12, 34. b) Disciplene fattede aldrig
Not4:27 lv. / Den første Sætning ( · a) kan man see i det Praktiske i den Overvurdering
KK:4 nomenet. / / Kirketjeneste. / · a) Katechetik / b) Liturgik / c) Homiletik.
KK:4 et fra Philosophiens Side. / / · a) Katholicismen. / b) Protestantismens symbolske
NB23:74 af mig selv. / At have en Sag. / · A) lavere Former. / 1) Fordi det synes godt
NB:111 rligheden er Lovens Fylde. / / · a) Loven er Beenraden, Knokkelbygningen, det
KK:4 Nominalister og Realister. / / · a) Magister Sententiarum. / b) Islam og den
TSA, s. 65 ighed ikke at gjøre det. / · a)    Man kunde saaledes spørge: hvor var det
BA, s. 451 l jeg udpege nogle Punkter. / · a) Man negter det Evige i Mennesket. I samme
KK:4 Det nicænske Symbolum. / / · a) Nestorianisme / b.) Monophysitisme. /
Not4:26 rmerie.) – / Kjendetegn: / · a) Nogle ere i Sandheden, Andre ikke / b.)
Papir 302 o / / 3. Exædificatio / · a) om det Opbyggelige i altid at takke Gud.
Not4:9 en gl., der havde fire Dele: · a) Ontologie ( det var Læren om Kategorierne)
KK:4 ytiske Erkiendelses Periode. / · a) Overvindelsen af den orientalske Verdens-Anskuelse.
Papir 15 quo. Sic sens. metaph. Paulus · a) quemcunque Christianum apellat πλ.
NB28:69 thi et Kjetterie forudsætter · a) Redelighed nok til at lade Χstd. gjælde
Not11:14 altsaa disse 3 Instantser · a) Religion der Kunst b) geoffenbarte Religion
BB:2 hien. / Erzählende Poesie. · a) Romane. Girart v. Roussillon, aus dem Fabelkreise
Not1:7 te Forestillinger hverandre, · a) saavel angaaende Frelsens Natur og Beskaffenhed,
Not9:4 n Grændse er. / Grændsen er · a) sich auf sich beziehende, b) umschließende
Not9:1 Aabenbarelse / 1. Skabelse / · a) Skabelsen selv b) Msk i Guds Billede c)
Not9:1 ell. det Ondes Oprindelse. / · a) Skabelsen selv. / α) Den bibelske Lære.
Not9:1 orløsning ved Χstus. · a) Stiftelsen af den sande Religion. Det er
KK:4 t aandelige Liv for Dagen. / / · a) symbolsk Theologie / b) Kirkeret / c) Theologie.
AE Pathos er, nærmere bestemmet: / · a) Synds-Bevidstheden. Denne Bevidsthed er
KK:4 rchiet i Strid med sig selv. / · a) Tiggermunkene. / b) Schismaet. / c) Synodernes
KK:4 / c) Synodernes Overvægt. / · a) Tiggermunkene. Munkevæsenet er egl.
KK:4 d har en tredobbelt Relation · a) til Gud som Realisationen af den gud. Nødvendighed
Not1:7 gstede Samvittighed Trøst · a) ved sin Lære, at Gud, som er en Aand,
KK:4 bstantialitæt som saadan. / · a) Vesterlandets Offertheorie. / b) Tro og
KK:4 r er man enten gaaet ud fra · a) Væren ell. fra b) Tænken a): 1) det
AE nde sig paa sit Forhold ( dette er · A), men i Tiden til at forholde sig til det
Not4:4 2det Foredrag. / d. 17 Nov. 37. / · a). Χstd. er positiv historisk. den maa
BI, s. 236 σα ( Apol. § 33 · A). / Det Nærmere Socrates' Forhold til
IC, s. 93 aende ( Dette afhandles under · A). / Fremstillingen / / A / Den Forargelses
PS, s. 244 ν ( Phædrus § 230 · A). / Men hvad er da dette Ubekjendte, mod
BOA, s. 215 æle udførligt derved. / · a). Al Tænken aander i Immanentsen, hvorimod
PMH, s. 66 Stadier for at naae sig selv. · a). Først er Friheden bestemmet som Lyst
BOA, s. 272 som han ikke er mægtig. / · a). Her staaer vi da atter ved Det, hvorom
Not1:7.v d) / Fra den religieuse Side. / · a). Udryddelse af Afgudsdyrkelse Micha 5, 11:
KK:4 Væren ell. fra b) Tænken · a): 1) det historiske 2) det kosmiske α)
BOA, s. 125 ialektiske Forhold mellem det · a)Almene og b)den Enkelte og c)den særlige Enkelte
DD:47 sorption / Secretion. / / / / · a)til Ernæring. / / / / b)midd. den egl. Secretion
SD, s. 242 der strax i første Afsnit · A, A opstillede Formelen for den Tilstand,
SD, s. 164 Magt, som satte det. ( cfr. · A, A.) / α) Fortvivlet ikke at ville være
BOA, s. 258 the gik det nu vel ikke Mag: · A, at han efter at have brændt sine hegelske
EE1, s. 15 kalde den første Forfatter · A, den anden B. / Foruden de større Afhandlinger
AE Dialektisk paa andet Sted, altsaa · A, der er Individets egen pathetiske Omdannelse
AE orklare Existents. Religieusiteten · A, der ikke er Speculationen, men dog speculativ,
NB22:173 dskærpe ell. dog antyde · A, deri er jeg uenig med ham. / I Magsveier
NB22:173 re C Communicationen med · A, eller gjøre enhver Forvexling af C og
NB28:41 keet. Der er, sagde han til · A, en Evighed, snart skal Du der evigt være
AE, s. 505 nævnelsen: Religieusiteten · A, er ikke den specifik christelige. Paa den
SD, s. 191 i dette Afsnit, mindst da i · A, ikke er Plads til eller Sted for psychologisk
EE1, s. 15 e allerede, at de tilhørte · A, Indholdet bekræftede det. / Papirerne
NB22:173 just fordi man har fortiet · A, just derfor har C kunnet taget sig det
NB16:5 Skyld; har man indrømmet · A, maa man ogsaa indrømme B. / Og ligeledes
EE1, s. 20 det Ordspil, at har man sagt · A, maa man ogsaa sige B. Imidlertid har jeg
NB9:66 , B derimod 7. Reflexionen i · A, naar den var blevet holdt strengt i Indelukkethed,
AE n har Pathos som i Religieusiteten · A, og saa denne Udsondringens Pathos. Denne
NB24:89 met saa langt hen i at sige · A, saa er man, mskligt talt, meest tilbøielig
NB10:37 paa. Men kan jeg ikke sige · A, saa kan jeg heller ikke sige B. / Vistnok
NB22:125 tid siger Gud: ja, har man sagt · A, skal man ogsaa sige B; har han selv forlangt
AE, s. 229 stents, hvilket B. bruger mod · A. ( 2den D. p. 217 nederst). Det sidste Ord
BI, note er Platos Theaetetus § 152 · A. ( Ast 2 B.). / Ogsaa Gorgias, der iøvrigt
AE, s. 106 get Tilværelsens System. / · a. / α. Skal der imidlertid construeres
Papir 367 / Meddeler / Modtager / / · A. / / Naar der reflecteres ligeligt paa Meddeler
FQA, s. 10 Sommergjæk og Vinternar. / · A. /
NB31:92 var det han saa dybt bevægede · A. / A. græd, Taarer strømmede ud af
Brev 2 , at læse Græsk med 1ste · A. / At Professorens Sygdom har været meget
Brev 68 kegaard / Rosenborggade 146. · A. / betalt / Kiøbenhavn d: 17' Aug 1851
NB21:62 ntlig sandt. / Samtale. / / · A. / Christendommen er slet ikke til. / /
Papir 282 k. / / Existentiel-Videnskab. / · A. / Das Wesen als Grund der Existents. /
IC, s. 9 hold i et kort Indbegreb / / / · A. / Den Forargelses Mulighed, der ikke forholder
SFV, s. 10 æsens-Forskjellighed / / / · A. / Den personlige Existeren i Forhold til
SD, s. 120 rtsættelse / / /      / · A. / Den Synd at fortvivle over sin Synd /
DJ, s. 75 faae andre Ben at gaae paa. / · A. / Derfor vilde Leporello og Zerline ypperligt
Papir 337 dog paa en Maade i Familie. / / · A. / Det var Satan til Slægtskab det Djævelskab.
KG, s. 9 ighed paa Frugterne. / / II. / · A. / Du skal elske. / / / B. / Du skal elske
Papir 215 rkninger under Mærket · A. / En egen Art Abe er den saakaldte Entelle
Papir 141 atiske Standpunct. / Martz 36. / · A. / En saadan pludselig Forsvinden, som følgende
NB26:44 ndommens tvende Sætninger / / · A. / Fordi Du er Lidende, derfor elsker Gud
AE, s. 8 . / Hippias Major, § 304. · A. / Forord / Sjeldent er maaskee et literairt
SD, s. 119 s) Skikkelser / / /      / · A. / Fortvivlelse betragtet saaledes, at der
SD, s. 119 en til Døden / /      / · A. / Fortvivlelse er en Sygdom i Aanden, i
BI, note lgn. Ast 8 B. Pag. 112 § 23 · A. / Forøvrigt er der noget Uklart i Eryx.s
Papir 473 ensen blev Hof-Prædikant). / · A. / Har jeg haft nogensomhelst Fordeel af
Papir 337 r jeg da desuden i Familie. / / · A. / Hvad for Noget, er Du i Familie med ham?
Papir 337 n er overflødig. / Samtale / · A. / Hvorledes, taler Du ogsaa med det Msk,
Papir 553 relsende men det Dræbende. / · A. / Ifølge det n: T:s Χstd. er
Papir 337 adsen, som jeg slog op med. / / · A. / Ja! / / B. / seer Du, hun er nu bleven
NB21:62 der er 1000 Præster. / / · A. / Ja, saaledes siger ogsaa den Stundesløse:
KG, s. 9 al elske Næsten. / / III. / · A. / Kjerlighed er Lovens Fylde. / / / B.
Brev 317 rkegaard / Østerbro 108 · A. / Kjøbenhavn / Fra en ubetydelig som
EE2, s. 9 de B.' s Papirer, / Breve til · A. / Les grandes passions sont solitaires,
SD, s. 120 Position / / / Tillæg til · A. / Men bliver saa ikke i en vis Forstand
NB25:44 for Lyst. / Proportioner. / · A. / Naar En ønsker at vinde Mskene for
OTA han ville det Gode i Sandhed. / / · A. / Skal et Menneske ville det Gode i Sandhed,
NB22:173 r den aldeles vil ignorere · A. / Tag nu vore Forhold. Mynster repræsenterer
SFV, s. 9 ng / / / Første Afsnit / / · A. / Tvetydigheden eller Dupliciteten i hele
BI, s. 208 .), Alcibiades ( Ast 8 B. 103 · A. 124 C.), Theages ( Ast 8 B. 128 D.), efter
G, s. 44 se var bleven bleg; Professor · A. A. havde faaet et Par nye Buxer, der næsten
F, s. 500 sito jeg sætter, at hvis Hr. · A. A. ikke skrev Systemet, saa skrev Hr. B.
F, s. 500 aa posito jeg sætter, at Hr. · A. A., hvis Løfter formodentlig ikke har
BOA, s. 241 mstilling. Saaledes henkaster · A. aldeles abrupte, stundom meningsløse
BOA, s. 227 . Dog en saadan Modsigelse er · A. altfor ugeneret til at opdage; og det forstaaer
BOA, s. 208 g hvad end Fremtiden, hvilken · A. altid kan holde sig til, skal bringe,:
NB22:11 stus. / Saaledes overalt. Da Dr. · A. Arnauld skrev mod den hyppige Gaaen til
NB22:12 es Skrivelse til Paven angaaende · A. Arnaulds Bog om den hyppige Communiceren,
BOA, s. 246 betragtede og som Bøger af · A. at ansee for Nonsens, eller ogsaa er i
BOA, s. 187 rlige tages bort. Vil altsaa · A. at Syllogismen i hans Tilsvar skal have
BOA, s. 259 t Comiske er forbeholdt Mag: · A. at være i alle Maader Manden for det
BOA, s. 268 der ikke siges Mere om Mag: · A. At være rystet ( omtrent i den Forstand
NB32:150 t hiint Qvarteer ogsaa bort, og · A. B. C. blev blot en Billedbog. Men dog vedblev
NB32:150 st, blev der spiist Kage, og · A. B. Cen blev udstyret med Billeder o: s:
SFV, note ens Gjerninger« ( II. · A. B.) betræffende den Brug, hvilken der
BOA, s. 213 Aabenbaring iøinefaldende. · A. begynder med at sige, at han selv har haft
BOA, s. 277 – Tid, Ro var det Mag: · A. behøvede, en streng, fundamental, christelig
BOA, s. 265 pil. Dog dertil mangler Mag. · A. Besindelse og Besindighed og Skole og hellig
BOA, s. 191 Begivenhed Sted, ved hvilken · A. blev greben af Troen. Dette kan bedst betragtes
BOA, s. 246 ere. – Forvirringen hos · A. bliver forøvrigt endnu større derved,
BOA, s. 228 . / I de 4 sidste Bøger er · A. blot Genie, pure, pære Genie –
BI, note der Lehre des Socrates von Ch. · A. Brandis Pag. 119: Aber eine so große
BA, s. 333 disputant adversarii. Apolog. · A. C.) og nu begynder den begeistrede Climax:
NB27:75 n und Charakter des Dr. Bateman, · a. d. E. v. Bresler. Bogen haves i Athenæum)
BOA, s. 240 ! / I de 4 sidste Bøger er · A. da et fortumlet Genie, og summa summarum
BI, s. 62 MDCCCXLI. / F.C. Sibbern, / h. · a. Decanus fac. philos. / THESES, / DISSERTATIONI
KK:4 egrebets Subjektivitæt. / / · A. Den analytiske Erkiendelses Periode. /
BOA, s. 259 Sandsebedrag. Men derved har · A. den Fortjeneste, at han indirecte-satirisk
SD n saadan Tilstand Fortvivlelse. / · a. Den Fortvivlelse, som er uvidende om, at
BOA, s. 259 Paa den Maade bringer Mag: · A. den hegelske Philosophie i en yderst comisk
SFV, s. 9 Forfatter. / / Capitel I / / · A. Den æsthetiske Produktivitet. / / Hvorfor
BOA, s. 243 l Overdrivelse betræffende · A. Der er ikke sagt, at hans Bøger heelt
DD:208 re i Munden paa hverandre) / · A. Det er en Sag af yderste Vigtighed / B.
NB31:92 paa S. / Hvorfor græd altsaa · A. Det er let at see, at S. just som den sande
NB25:44 – men ad modum · A. det er paa endelig Maade, hvad vil det
AE, s. 506 st existere i Religieusiteten · A. Det Forkeerte er imidlertid ofte nok skeet:
AE, s. 509 Opbyggelige i Religieusiteten · A. Det Opbyggelige i Religieusiteten A' s
BOA, s. 286 den hele Begivenhed med Mag · A. Dette er rigtignok min Mening, og medens
Papir 282 esen als Grund der Existents. / · a. Die reinen Reflexions Bestimmungen. /
BOA, s. 233 ttig-Folk. Imidlertid gjør · A. dog maaskee sig selv Uret, hvis han har
BOA, s. 232 Andre, der kan gjøre det. · A. dvæler længe ved dette Dybsindige,
PS, s. 235 ilde prise sig salig ved. / / · A. Eenheden tilveiebringes ved en Opadstigen.
BOA, s. 286 ængere Forstand kalde Mag · A. en christelig Opvakt, saa forekommer det
BOA, s. 274 kke at dvæle ved. Om Mag: · A. en tidlang var forbleven hildet i denne
BOA, s. 229 sima verba. Ja, etsteds siger · A. endog: vi maae nemlig erindre, at Jesus
BOA, s. 209 kke være rigtigt benyttet. · A. er begyndt førend Begyndelsen, og derfor
BOA, s. 91 eer efter, i hvilken Forstand · A. er Bogens Gjenstand, og i hvilken Forstand
AE, s. 230 e at existere og at existere. · A. er derfor som Tænker udviklet, han er
BOA, s. 254 kun var en Tilreisende, Mag: · A. er derimod trods Uforholdsmæssigheden
NB3:38 Sagen en forkeert Stilling. · A. er dog i Bogen en Nebensach, men hvor let,
BOA, s. 212 Ære være Geniet, dersom · A. er et Genie, i Guds Navn jeg skal vist
BOA, s. 228 . Selv om det indrømmes at · A. er Genie, han vil jo dog være et umiddelbart
Not11:27 e foregaaet, entwirklicht, · A. er igjen actus purus. Den tredie Potens
AE, s. 519 d: saa har vi Religieusiteten · A. Er Individet paradox-dialektisk, enhver
BOA, s. 258 at være Hegelianer. Mag: · A. er lyrisk, subjektivt, fuldt og fast overbeviist
BOA, s. 280 k mærker man det, at Mag: · A. er ukjendt med og med Brugen af de utallige
BOA et Gode, det Fortrinlige ved Mag: · A. er, at han er rystet, er grebet, at hans
BOA, s. 254 ldigheder«. Men Mag: · A. er, som Hegelianer, en vild fremmed Fugl
BOA, s. 274 overilede Yttring. Men Mag: · A. er, uheldigt nok, Hegelianer. Der kan nu
CC:7 ecula saeculorum. Saluta P. et · A. et domum O. E. mansit K. T. reliqui M
CC:7 em venire. Salutat te E. et P. · A. et K. Dominus J. Chr. cum sp. t: Gratia
NB26:51 men saa er Prøven forbi, · A. faaer Isaak og hans Glæde er i dette
BOA, s. 227 dt i de sidste Bøger, hvor · A. figurerer som umiddelbart lyrisk Genie.
BOA, s. 249 e komme til at træde Mag. · A. for nær, idet den væsentligen kun
BOA, s. 230 ntage, og enhver Læser har · A. foranlediget til at antage, at det er ham
BOA, s. 213 « / Alt det Meget som · A. forklarer om Geniet er ganske rigtigt Æsthetik,
BOA, s. 233 e, som, hvad man kunde vente, · A. forkluddrer. / Blandt Adlers dybsindige
BOA, s. 259 er egentligen Aabenbaringen, · A. forsikkrer høitideligt, at han har haft
Papir 3:2 achsen Aar 1606. † 1679. / I · A. Franke født i Lübeck 1663, hvor
BOA, s. 240 ste nok for at have en Dom om · A. færdig. Det lader sig ikke nægte,
DD:35.a VIII. ( Biörn Haldorson 1,73 · a. Færöiske Quæder Randers 1822
BA en stricte sic dicta betyder, er / · A. Følgen af Generations-Forholdet / Det
NB14:77 n til mit Skridt mod Corsaren. / · A. Følgerne for Forholdene. / 1) Det gjaldt
Not1:6 ( Den findes ei hos Moses) / · A. før Exilet. 1.) Man troede, at de Afdøde
TSA, note ligiösen Schriften, v. Dr. · A. Gebauer. Stuttgart 1846. Pag. 34. 35. /
BOA, note eligiösen Schriften v. Dr. · A. Gebauer. Stuttgart. 1846. p. 34.35. /
NB2:138 ig selv deri. / Den hele Sag med · A. gjør mig særdeles ondt. Jeg vilde
BOA, s. 213 den, Primitiviteten o: s: v:. · A. gjør omtrent det Samme, men saa gjør
NB31:92 et han saa dybt bevægede A. / · A. græd, Taarer strømmede ud af hans
Papir 317 destykke. / / af / / A. W. · A. H. /         Rosenblad / /                                         
NB29:95 nde ligner han slet ikke S. · A. Han er dog en tydsk Tænker, forhippet
BI, note gn. Ast 8. B. Pag. 128 § 30 · A. Han fortæller, at Mange sluttede sig
BOA, s. 213 dette er forbeholdt · A. Han kan, ja det er som der staaer i Verset:
NB30:57 ud igjen. / / / Augustinus. / / · A. har dog gjort uberegnelig Skade. Hele det
BOA, s. 207 til den eneste Afvexling, som · A. har forsøgt, og vel at mærke paa
NB30:57 egrebet » Tro«. / · A. har ganske simplement bragt den platonisk-aristoteliske
BOA, s. 283 t i sin Livs-Udvikling. Mag: · A. har haft en Aabenbaring, det har viist
BOA enægtes intetsteds ligefrem, at · A. har haft en Aabenbaring, tvertimod det
NB26:28 den i Sandhed den eneste Udvei. · A. har paa saa mange Maader hjulpet sig –
BOA, s. 228 u medvirkende Naade er glemt, · A. har som Genie, i Distraction formodentligen,
G, s. 44 e var bleven bleg; Professor A. · A. havde faaet et Par nye Buxer, der næsten
NB31:92 t kan bringes af Charakteer-Msk. · A. havde Idealitet nok og Intellectualitet
BOA, s. 271 baring. / Dersom derfor Mag: · A. havde været læg ( Jurist, Læge,
NB26:51 Liv – derfor udviser · A. heller ikke Evigheds-Bevidstheden, thi
BOA, s. 284 eralt saa beholder ogsaa Mag · A. her en indirecte Fortjeneste ved ubevidst
BOA, s. 274 ive og det Objektive er Mag: · A. hildet i den Formening at have haft en
BOA, s. 235 s svimlende Høider styrter · A. hovedkulds ned i det Religieuse, og opdager
BOA, s. 236 til. Thi Øieblikket er for · A. hverken mere eller mindre end hvad Lykken
JC om han fornam det i sin Sjæl. / · a. Hvorledes den Enkelte, der fremsætter
BOA, note er berettiget til at antage at · A. i dette Forord sigter til sig selv, og
BOA, s. 211 at den er aabenbaret, det har · A. i Forhold til sin aabenbarede Lære selv
BOA, s. 198 er noget ganske Andet. Dersom · A. i Forordet til sine Prædikener istedenfor
Not1:7 nærmest foran Chr: Tid. / · A. I Gl. T. Ps: 22, 17.19. Her kommer det
BOA, s. 272 scripter. Og at det for Mag: · A. i Sandhed har haft Realitet, derom tvivler
BOA og Forklaring af sit Liv som Mag · A. i sit Inderste kan eie, vil indeholde noget
BOA, s. 228 til Prædikenerne ( hvilke · A. ideligt kommer tilbage paa) vare ham meddeelte
BOA, s. 202 en Aabenbaring; thi derfor er · A. ikke bleven afsat, og man har heller ei
BOA, s. 202 en Aabenbaring; thi derfor er · A. ikke bleven afskediget, og man har heller
BOA, s. 241 ing og en Forestilling om, at · A. ikke egentligen tænker, men derimod
BOA, s. 286 kommer til. Det er: er Mag: · A. ikke en Opvakt, er han ikke en ved en Opvækkelse
BOA i den digteriske Idealitet, fordi · A. ikke er en digterisk Figur og ikke kan
BOA, s. 265 ende er en Feil) er, at Mag: · A. ikke faaer Tid til at sætte sine Tanker,
NB25:34 nvid. Pointen skulde være, at · A. ikke havde kunnet holde sig in suspenso
BOA, s. 233 ligere Spørgsmaal, hvorpaa · A. ikke indlader sig, er hvorvidt denne hele
BOA, s. 256 vedsagen er ( og dersom Mag: · A. ikke oprindeligen havde indladt sig paa
BOA, s. 210 te er i sin Orden, forsaavidt · A. ikke senere har haft en Aabenbaring eller
BOA, s. 240 – Læseren behandler · A. ikke sjeldent som et Barn, man giver en
F, s. 500 o jeg sætter, at hvis Hr. A. · A. ikke skrev Systemet, saa skrev Hr. B. B.
BOA, s. 179 / Nu kommer det; vel siger · A. ikke, at Autoriteterne have Ret i at slutte,
BOA, s. 256 Noget andet er det, at Mag: · A. indenfor den religieuse Bestemmelse: at
BOA, s. 285 hristenhed. / Hvorledes Mag: · A. indirecte satiriserer den hegelske Philosophie
BOA, s. 180 mod Conclusionen. Netop fordi · A. indrømmer Præmissen maatte han (
BOA, s. 179 blive betænkelige. Altsaa · A. indrømmer Præmisserne, men han lader
BOA, s. 252 mens Culmination, kunde Mag. · A. ingen Betænkelighed have ved at antage;
BOA, s. 205 g en Apostel. – Selv om · A. intet Første havde vilde han, blot betragtet
BOA, s. 227 rmere er at forstaae, oplyser · A. Intet om, han synes neppe selv at mærke,
BOA, s. 230 p af Formen. – En Tanke · A. især rider paa er den gamle hegelske
BOA, s. 228 kalde sit Første. Hvorvidt · A. kan gaae i Distraction, forvisser man sig
Brev 31 P. Ch. Kierkegaard / og / S. · A. Kierkegaard / / Doctor. / Magister. /
Brev 203 / S. T. / Hr Mag. art. S. · A. Kierkegaard / Hjørn. af Rosenborg- og
Brev 23 gaard / / Til Stud: Theol: S. · A. Kierkegaard / i / Gilleleie Kro / Kjære
Brev 32 hengivne Onkel. – / M. · A. Kierkegaard / Til / dHr Doctor P. Chr.
Brev 43 Brev og lev vel. / Din / S. · A. Kierkegaard / Til / Hr Stud: theol: Lind
Brev 32 r. Kierkegaard! / og Søren · A. Kierkegaard! / 16 April / Kjære Onkel!
NB14:57 sker Χstus mig, mig S. · A. Kierkegaard, eller mig, H. Martensen, eller
Brev 59 Brev 59, bl. [ 1r] / til Mag. S. · A. Kierkegaard. / 29. Apr. 1847. / »
Brev 204 / S. T. / Hr Mag. art. S. · A. Kierkegaard. / Kjøbenhavn / H. Lund.
Brev 205 / S. T. / Hr. Mag. art. S. · A. Kierkegaard. / Kjøbenhavn / H. Lund.
Brev 33 aard. / Til / Hr Grosserer M. · A. Kierkegaard. / store Bededag. / Kjere Onkel!
Brev 34 r fra mig. / Til / Hr Grosserer M. · A. Kierkegaard. / store Kjøbmagergade /
BOA, s. 253 i Fortrolighed. Altsaa Mag: · A. kommer til at leve aldeles isoleret med
BOA, s. 193 d Jesu medvirkende Naade, saa · A. kun har været Organ: de have ikke haft
BOA, s. 246 saa ligger Forvirringen i, at · A. lader som Ingenting og ikke gjør Alvor
BOA, s. 245 og Forvirringen netop den, at · A. lader som Ingenting), blev der taget et
BOA, s. 235 den første Art Svimmelhed · A. lider af. Som Dialektiker var han væsentligen
BOA, s. 260 de. Det Fortrinlige ved Mag: · A. ligger i, at han maa siges i alvorlig og
NB11:54 en saakaldte Kreuzweg-Andacht af · A. Liguori ( p. 654 – og fl.) ender:
Papir 1:1 skland. / pag. 151. i Mai d. · A. lovede Sylvester von Schaumburg, en ædel
FF:3 end et bart Stykke Rugbrød ( Jfr · A. Lund) / d. 26 Sept. / Den philosophiske
BOA, s. 279 t. / Det viser sig atter, at · A. mangler christelig Begrebs-Dannelse, at
BOA, s. 244 staaer sig selv. Det er dette · A. mangler, han forstaaer ikke sig selv, naar
PCS, s. 130 n B saa ganske kunde forstaae · A. Men ogsaa dette hæver sig selv; thi
BOA, s. 233 tjaalet Noget. Dersom derimod · A. mener selv at være skyldig i et Aands-Tyverie,
AE, s. 521 nneske gjelder det Religieuse · A. Naar derfor en Christen ( der paradoxt
NB31:92 Alcibiades. / / Hvorfor græd · A. naar S. talede ( » naar han taler,
BOA, s. 253 r det sandsynligt, at Mag: · A. neppe blandt sine Embedsbrødre eller
BOA, s. 266 selv en Opgave. Dersom Mag: · A. nogensinde ret bliver sig selv og sin Tanke
BOA, s. 279 gieust bestemme Stedet, hvor · A. nu burde være, hvad enten han taug eller
BOA, s. 274 tter dramatisk. / Havde Mag: · A. nu fra en tidligere Tid fra en streng og
BOA, s. 281 rkeert Retning. / Havde Mag: · A. nu fra en tidligere Tid haft Indtryk af
BOA, s. 271 n Rytteren. / Betragtes Mag: · A. nu som en christelig religieus Opvakt,
PH, s. 56 ller«, fik at vide, at · A. næsten var Prophet, naar han i Fortalen,
BOA, s. 228 Prædikenerne ( til hvilke · A. ofte henviser) vare skrevne under Jesu
Papir 254 f Forordningen af April d. · A. om Censur skal senere blive omtalt. En
JC lfældig eller en nødvendig. / · a. Om det var ved et Tilfælde, at den nyere
BOA, s. 228 un Distraction kan undskylde) · A. omgaaes Gud og Christus, indlader sig,
BOA, s. 229 ig fast. – / Men medens · A. omgaaes sine egne Digterier som vare det
Not11:37 hologiske Proces. / / 1t Epoche · A. Processen begynder med hiint Princips schrankenlose
BB:12 ber Göthes Faust von F. · A. Rauch. Büdingen 1830. / 48. Sehr treffende
Not2:2 ber Göthes Faust von F. · A. Rauch. Büdingen. 1830. / 9. Sehr treffende
TS, s. 31 t af Universitetsboghandler C. · A. Reitzel / / Trykt hos Kgl. Hofbogtrykker
FV, s. 7 t af Universitetsboghandler C. · A. Reitzel / / Trykt hos Kgl. Hofbogtrykker
IC, s. 7 t af Universitetsboghandler C. · A. Reitzel / / Trykt hos Kgl. Hofbogtrykker
YTS, s. 245 af Universitetsboghandler C. · A. Reitzel / Trykt hos Kgl. Hofbogtrykker
EOT, s. 257 af Universitetsboghandler C. · A. Reitzel / Trykt hos Kgl. Hofbogtrykker
TAF, s. 277 af Universitetsboghandler C. · A. Reitzel / Trykt hos Kgl. Hofbogtrykker
EE2, s. 9 hos Universitetsboghandler C. · A. Reitzel / Trykt i Bianco Luno' s Bogtrykkeri
OTA, s. 111 Hos Universitetsboghandler C. · A. Reitzel / Trykt i Bianco Lunos Bogtrykkeri
OTA, s. 119 Hos Universitetsboghandler C. · A. Reitzel / Trykt i Bianco Lunos Bogtrykkeri
OTA, s. 255 os Universitetsboghandler C. · A. Reitzel / Trykt i Bianco Lunos Bogtrykkeri
OTA, s. 313 os Universitetsboghandler C. · A. Reitzel / Trykt i Bianco Lunos Bogtrykkeri
TTL, s. 385 Hos Universitetsboghandler C. · A. Reitzel / Trykt i Bianco Lunos Bogtrykkeri
LA, s. 7 Hos Universitetsboghandler C. · A. Reitzel / Trykt i Bianco Lunos Bogtrykkeri
SLV, s. 7 Hos Universitetsboghandler C. · A. Reitzel / Trykt i Bianco Lunos Bogtrykkeri
EE1, s. 9 hos Universitetsboghandler C. · A. Reitzel / Trykt i Bianco Lunos Bogtrykkeri
AE, s. 7 gaard / Kjøbenhavn / Hos C. · A. Reitzel, Universitets-Boghandler / Trykt
DSS, s. 113 øbenhavn / / Forlagt af C. · A. Reitzels Bo og Arvinger / / Bianco Lunos
HCD, s. 171 øbenhavn / / Forlagt af C. · A. Reitzels Bo og Arvinger / / Bianco Lunos
GU, s. 321 jøbenhavn / / Forlagt af C. · A. Reitzels Bo og Arvinger / / Bianco Lunos
Oi1, s. 127 øbenhavn / / Forlagt af C. · A. Reitzels Bo og Arvinger / Bianco Lunos
Oi2, s. 145 Kjøbenhavn / Forlagt af C. · A. Reitzels Bo og Arvinger / Bianco Lunos
Oi3, s. 185 øbenhavn / / Forlagt af C. · A. Reitzels Bo og Arvinger / Bianco Lunos
Oi4, s. 203 øbenhavn / / Forlagt af C. · A. Reitzels Bo og Arvinger / Bianco Lunos
Oi5, s. 225 øbenhavn / / Forlagt af C. · A. Reitzels Bo og Arvinger / Bianco Lunos
Oi6, s. 255 øbenhavn / / Forlagt af C. · A. Reitzels Bo og Arvinger / Bianco Lunos
Oi7, s. 279 øbenhavn / / Forlagt af C. · A. Reitzels Bo og Arvinger / Bianco Lunos
Oi8, s. 343 øbenhavn / / Forlagt af C. · A. Reitzels Bo og Arvinger / Bianco Lunos
Oi9, s. 371 Kjøbenhavn / Forlagt af C. · A. Reitzels Bo og Arvinger / Bianco Lunos
SD, s. 115 Paa Universitetsboghandler C. · A. Reitzels Forlag / Trykt hos Kgl. Hofbogtrykker
LF, s. 7 Paa Universitets-Boghandler C. · A. Reitzels Forlag / Trykt hos Kgl. Hofbogtrykker
KG, s. 207 Paa Universitetsboghandler C. · A. Reitzels Forlag / Trykt i Bianco Lunos
KG, s. 7 Paa Universitetsboghandler C. · A. Reitzels Forlag / Trykt i Bianco Lunos
NB29:95 uer / Om Arthur Schopenhauer / / · A. S. er unegteligt en betydelig Forfatter,
NB29:95 eus Pligt. / / / / Som sagt · A. S. har interesseret mig meget. Og da naturligviis
NB29:95 n Seiren. / Men saaledes er · A. S. slet ikke, i denne Henseende ligner
Ded:49 xcellence / Geheime-Statsminister · A. S. Ørsted / R af E: St af D. og DM.
Ded:94 ence / Hr. Geheime-Conferentsraad · A. S. Ørsted / R. af E. St. af D. St. af
Ded:29 cellence Hr Geheime-Statsminister · A. S. Ørsted / St af D. m. m. / i dybeste
Brev 255 n udenvidere, men vil bede · A. S. Ørsted at have den Godhed at overrække
Brev 269 ed bliver Candidatus juris · A. S. Ørsted. Jeg er saa overbeviist om,
NB29:95 t han selv udtrykker det. / · A. S: gjør dog det Ethiske til Genialitet
BOA, s. 233 ære ganske i sin Orden, at · A. saa ofte vender tilbage til den Sætning
AE, s. 357 mindeligt fedt Levebrød o. · a. saad.), og saa at den uddeles ligeligt,
BOA, s. 203 ordnede Spørgsmaalene til · A. saaledes, at den spørger under No 1,
NB30:13 n bruges som Adjektiv og Verbum. · A. Schopenhauer gjør en fortræffelig
NB32:103 der: den Klogeres Ret gjelds. ( · A. Schopenhauer). / / Dette er meget godt
NB32:137 erne Journalisterne.« ( · A. Schopenhauer). / / Dette Udtryk af S. er
NB29:29 ος. / citeret efter · A. Schopenhauer: die Welt als Wille und Vorstellung
CC:4 verbum dei non solum per M. et · A. sed in quemvis locum fides in deum pervenit,
BOA, s. 182 rgsmaal No 2 afhandles) at · A. selv authentisk forklarer ( NB. det er
BOA, s. 249 te det enkelte Vink, som Mag · A. selv kan have givet. Kunsten bliver at
BOA ig og bestemt Oplysning, var Mag: · A. selv. Men deri har jo det Foregaaende (
BOA, s. 205 l Understøttelse) forholdt · A. sig i eet Aars Tid stille, formodentligen
NB23:203 en Maade – at bevise paa. · A. siger jeg vil bevise Guds Tilvær. Til
BOA, s. 253 Paa den anden Side, at Mag: · A. skulde rusticere, er aldeles usandsynligt,
NB30:57 ette snarere Beviis for, at · A. slet ikke var Tænker idetmindste ikke
BOA, s. 242 n Tanke, der meddeles, maatte · A. snarere anbefale Læseren at sætte
BOA, s. 234 ng om Tanker. / Betragter man · A. som et fortumlet Genie, ( der hverken qua
BOA, s. 210 s og fad: saaledes drøsser · A. som Læser om i Bibelen. Naar saa et
BI, note ίαν, § 23 · A. Som Oraklet altid blot var Anledning for
NB29:95 g. Naar man saa har læst · A. Ss Ethik igjennem, saa erfarer man da –
NB29:95 ividet af Sympathie ( her ligger · A. Ss Moralprincip) af Sympathie, fordi han
NB2:100 e imod mig. / Aug: 47. / Abraham · a. St. Clara. S.W. 15 og 16 Bind ( Grammatica
NB28:41 aham, Abraham stands. / Men · A. svarede, med en Stemme, der halv var den
BOA, s. 259 ar det ikke utænkeligt at · A. svarede: » hvor Du nu dog kan komme
NB23:203 er en blot Tanketing. · A. svarer, det er ikke saa det er ikke blot
TS, s. 96 gsaa gaae til Hjerte! / / / / · A. T. Dersom Du vil agte, ikke paa den Tale,
TAF, s. 301 Menneske, som jeg afskyer. / · A. T. Det er til den Kjerlighed, der skjuler
CT, s. 282 I ere komne hid i denne Time, · a. T. Og kan det end ikke gives saaledes,
TAF, s. 285 t forlades elsker lidet. / / · A. T. Ved Alteret lyder jo Indbydelsen »
CT, s. 322 dem, da velsignede Han dem. / · A. T.! Hvad end et Menneske skal foretage
YTS, s. 263 vær mig Synder naadig! / / · A. T., de forelæste hellige Ord ere, som
CT, s. 307 er Dig, der holder paa os. / · A. T., I ere nu idag forsamlede her, for at
IC, s. 161 l jeg drage Alle til mig. / / · A. T., lader os først til Indledning gjøre
IC, s. 156 vil Han drage Alle til sig. / · A. T., skal et Menneskes Liv ikke føres
2T43, s. 25 om Troens Forventning. / Vi, · a. T., skulle vi ikke gjøre det Samme,
2T43, s. 22 de Udmærkede. Vi derimod, · a. T., vi der vare for ubetydelige til at
BOA, note sværmeriske Aabenbaringer, · A. taler i Pluralis om den christelige Aabenbaring.
NB24:108 han beholdt. / Men, sagde · A. til sig selv, jeg er dog ved denne Historie
BOA, s. 190 y Opfattelse, en ny Skikkelse · A. træder op i, som begyndte han først
BOA, s. 249 , fordi han kun kan forstaae · A. universellere. Overhovedet kan da det ene
NB31:92 e ud af mine Øine«) / · A. var dog vel en Mand, der vidste at udtrykke
AE, s. 230 theden); han er Ægtemand ( · A. var fortrolig med enhver Mulighed indenfor
BOA, s. 285 paapeges og benyttes. / Mag: · A. var jo født, opdragen, confirmeret,
BOA, s. 271 yndte at yttre sig. Men Mag: · A. var theologisk Candidat, han var endog
BOA, s. 256 idt være i Orden) at Mag: · A. ved et qvalitativt Spring blev sat over
BOA, s. 256 re; Hovedsagen er at Mag: · A. ved et qvalitativt Spring fra den abstrakte
BOA, s. 264 e. / Men et Fortrin har Mag: · A. ved saaledes at være rystet, et qvalitativt
NB28:41 ve. Men i stille Sorg sagde · A. ved sig selv: det var dog ikke den Isaak,
BOA, s. 266 n der veed Beskeed. Men Mag: · A. veed i dybere, i Totalitetens og Continuerlighedens
BOA, s. 205 nen ( thi qua Forfatter havde · A. vel vanskeligt opnaaet en offentlig Understøttelse
BOA, s. 267 er bør i Forhold til Mag: · A. vel vogte sig for at være vranten og
NB29:95.a orunderligt nok jeg hedder: S. · A. Vi forholde os nok ogsaa omvendt. / Klogskab
AE, s. 230 -Muligheden i den existerende · A. vil ikke være sig dette bevidst, og
BOA, note er. / Anm Dersom det var dette · A. vil sige, at de verdslige Heltes Storhed,
AE, s. 230 den første Deel frem, thi · A. vilde igjen opfatte det at være Forfatter
CC:10 reus continens manna et virga · A. virescens, et plances tabulæ foederis,
BOA, s. 295 istedenfor at gavne. Nei Mag · A. virker ved sit Liv, og virker altsaa indirecte;
BOA, s. 212 n forsætlig Bedrager, hvad · A. visseligen ikke er; men han maa heller
Papir 317 / Svendestykke. / / af / / · A. W. A. H. /         Rosenblad / /
BI, s. 350 forekomme i den Anmeldelse af · A. W. Schlegels Vorlesungen, der findes i
BI, s. 283 ves. Solger klager over at · A. W. v. Schlegel i hans Vorlesungen über
EE1, s. 9 Første Deel / indeholdende · A.' s Papirer / Er da Fornuften alene døbt,
SD, s. 164 gt, som satte det. ( cfr. A, · A.) / α) Fortvivlet ikke at ville være
BA, note εται § 157 · A.) Af alt dette har nu Plato Fortjeneste ved
Not10:1 Bind. / / Poesiens Arter. / · A.) den episke Poesie. / Forholdet mell. dramatisk
IC, s. 75 ighedens Situation ( cfr. II. · A.) dømmende siger om Christus: »
NB14:140 ende Former af Religieusitet. / · A.) Individet forholder sig til Gud, at det
BI r i Apologien hos Plato ( § 26 · A.), at han enten maatte gjøre det med sit
SD om at have et evigt Selv ( C. B. · a.), saa en Viden om at have et Selv, hvori
BB:2 g Viole, Harpe og Cither f: u: · a.). De ledsagede de i Musik ukyndige Hofdigtere
SD, s. 136 ille være sig selv ( cfr. · A.). En Fortvivlende vil fortvivlet være
BI, s. 140 smlgn. Ast Pag. 126 § 29 · A.). I denne Henseende mener Socrates ogsaa
BI, s. 142 ighed ( Ast Pag. 158 § 42 · A.): ᾿Αλλὰ γὰϱ
BOA, s. 278 rsonlig Livs-Udvikling, hvor · A., aandeligt forstaaet, nu er ( hvilket er
BOA, s. 189 en vidunderlig Maade. Dersom · A., da han skrev Forordet og senere Tilsvaret,
Not11:22 nu det unvordenkliche Seyn · A., det Tilfældige B, saa er det Værende
Not11:33 n anden, er frit fra B ved · A., er frit ligesom Loddet som Tungen i Vægtskaalen.
BOA, s. 207 ge Længde. Dersom saaledes · A., for ret at gjøre Afvexlingen iøinefaldende,
F, s. 500 posito jeg sætter, at Hr. A. · A., hvis Løfter formodentlig ikke har angrebet
BOA, s. 249 er privat Opfattelse af Mag. · A., hvortil jeg da slet ikke har Data. Som
BOA, s. 242 være ganske consequent, om · A., i Analogie med Troldmænd og Hexemestere,
BOA, s. 258 sere og forsigtigere af Mag: · A., istedenfor at brænde Manuscripterne,
NB2:138 er, at det gjør mig ondt for · A., og at jeg næsten er bange for det skal
BOA, s. 190 vrigheden har jo ikke spurgt · A., om der har fundet en Begivenhed Sted, men
BOA, s. 249 m en Følge deraf vil Mag. · A., uden at forskylde nogen Usandhed, være
BOA, s. 243 e Sidste, og saa ikke mere om · A.: lige saa uforsvarligt vilde det ogsaa forekomme
BOA, s. 283 Lad os nu tænke paa Mag: · A.; han er løben vild i Reflexion, han fordyber
FEE, s. 51 heres af hans Personlighed. / · A.F..... /
JJ:337 Qvellen v. Dr. G. Weil, Frankfurt · a.M. 1845« staaer etsteds om en af de
BOA tledigelse vedkommende, udgivne af · A.P. Adler A:M. Kiøbhv. hos Reitzel. 1845.
BOA, s. 281 ommen ham til Gode. Men Mag: · A.s Livs-Udvikling var en saadan at den uden
NB31:92 sit Udtryk betegnende. Dersom nu · A.s Opfattelse af S. gik ud paa, at S. var
Ded:15 et Ironi ( 1841). Stående: Til · A.S. Ørsted; helbind af mønsterpræget
Papir 221 che Schule) saa ivrig dadler hos · A.W. Schlegel den underlige Krebsegang, hvorved
BB:20 blot anføre de dybsindige Ord i · A.W. Schlegels Romanze om den evige Jøde
BB:2.a littérature provencales v. · A.W. v. Schlegel; Rochegude ( fordum Contraadmiral)
NB24:118 ykket af Efterfølgelsen er / · a/ Man fæster hele Opmærksomheden paa
Not11:31 g selv. Den anden Potens ( · A2) realiserer sig ved at overvinde B, er nu
BI, s. 245 νοι, og § 31 · A: ὅτι δ'ἐγὼ
Papir 260:3 ætning til Socinianerne o: · A: ( til hvem Zwingli nærmer sig) idet
BB:23 ie. / umiddelbar. / reflexionen d: · a: / Eenhed. / / lavere C. Burlesken Farcen.
Papir 382 somhed. / Fra 1ste Juli d: · A: agter jeg da under den almindeligere Titel
Papir 377 besluttet fra 1ste Juli n: · A: at udgive et Tidsskrift /
Not1:6 g Dyd som Virkning af den h: · A: Bistand. Denne Tendents er derimod forfeilet
NB2:128 r man Lidelse, Næringssorg o: · a: D., ja saa maa man see at hitte paa Midler
NB15:94 var det snarere Synd mod den H: · A: den Stolthed, med hvilken han ikke vilde
NB15:114 Væld – og den H: · A: Dispensator, Trøsteren. Trøsteren
EE:161 golde Træ, Du værdige Hell. · A: du som gjenføder det Uddøde og forynger
Papir 1:1 versatte af L., tillige i s: · A: en ny Udgave af N. T. / pag. 375. Af ældre
BOA, s. 186 ilbagekalder det Hele. / Naar · A: fremdeles i det første Punktum af dette
PCS, s. 130 Lykkes dette ham, saa svarer · A: godt, ja saaledes er det, det veed jeg
Brev 29 ede Skrivelse af 12 August D: · A: haver vi med Glæde Modtaget; Meest med
Not13:19 ια. Her benytter · A: ikke mere sin Bemærkning om Dydens μεσοτης.
BOA, s. 192 ette en Blasphemie. Vel siger · A: just ikke, at han selv betragter hine Ord
Papir 94:1 relse overhovedet. / / S: · A: Kierkegaard. / Mth: / 6, 24. / Martz. –
NB11:5 aa plyndrer imidlertid Digtere o: · A: mig; de gjøre Lykke dermed, men mig
NB3:38 re en Hanefægtning mell. · A: og mig for et nysgjerrigt Publikum. /
Not1:8 k, ved hvilke Gud ell. d. h: · A: siges at virke, fuldføre og bevare det
DD:164.a diker i Ørkenen«. / · A: T: / Hvad ere I udgangne for at see i Ørkenen?
DS rst maatte gjøre os ædrue! / · A: T: Da Apostlene traadte frem paa Pintsedagen,
NB9:54 i lyrisk Commentar. / Exempel. / · A: T: Det var i en ældre Tids Psalmedigtning
NB2:2 af første blad ( NB2:2) / · A: T:! Det var vistnok ingenlunde gavnligt,
AA:56 i denne Tid læst Adskilligt af · A: v. Arnim; blandt andet » Armuth,
Papir 4:1 Novatianerne Donatisterne o: · a: vilde allerede her i Livet skille Gode
BOA, s. 198 gyndelse.« Altsaa har · A: været begeistret i hiin Nat i December
BB:17 : 1833. af Ingemann. / Romanzen af · A: W. Schlegel » die Warnung«
BB:7 ger mod Værket, saaledes af · A: W: Schlegel i » Vorlesungen über
Papir 180 lst du armer Teufel geben etc o: · a:). Dette har imidlertid Goethe først gjort
EE:161 ig følge den. Du værdige H: · A:, fremtræd Du ogsaa for mig med uudsigelige
BOA, s. 209 – ( ultra terminum), at · A:, fritaget for alle Forfatter-Bekymringer
BB:2 v. Vaqueiras Peire Cardinal o: · a:, i Almdl: fattige Riddersønner, der grebe
BOA, note rtale sig, at forsnakke sig o: · a:. Ironien hjælper nu et Menneske dertil,
BOA vedkommende, udgivne af A.P. Adler · A:M. Kiøbhv. hos Reitzel. 1845. / Denne Piece
NB10:186 ig selv. / Reise maa jeg saa. / · a; Jeg var det derfor har jeg ikke søgt
NB22:173 man paa Mynstersk fortier · A; thi just fordi man har fortiet A, just