S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
FB, s. 204 de hans Liv intet Forhold til · Aand ɔ: han var ikke Lærer eller Aandens
OTA, s. 145 khedens og Middelmaadighedens · Aand – » saa det Sidste bliver
NB25:47 gtskab med Gud. / Gud er · Aand – altsaa kun i at afdøe, i Selvfornegtelse,
NB32:77 g af hvad det er at være · Aand – deraf kommer det, at de dog ikke
NB30:113 std, han er ikke bestemmet som · Aand – derfor bliver det kun til »
NB21:51 ks-Indsatser, er Indvielsen, er · Aand – det Andet er mskligt Kludderie.
NB27:37 lde blive ikke til at udholde. / · Aand – det at troe, at Andre have haft
SD, s. 142 il at blive sig bevidste som · Aand – det er enten Dem eller Dem; thi
NB23:203 kt og ligger i den msklige · Aand – ellers var Gud jo ikke til. Men
NB16:21 Msket endnu ikke er blevet · Aand – hvad de Fleste da aldrig blive,
NB:80 en Oplysning at vente om Begrebet: · Aand – hvor turde jeg da lade være
TS, s. 96 Vildfarelser, denne sindrige · Aand – ja, i Bedrag; denne Aand, som Christendommen
TS, s. 96 and«, denne stærke · Aand – ja, i Tillokkelser, denne kraftige
TS, s. 96 Tillokkelser, denne kraftige · Aand – ja, i Vildfarelser, denne sindrige
FF:69 sti Ord: at de ere Liv og · Aand – kort sagt: jeg gider heller ikke
NB26:72 rat kunne elske Gud. Gud er · Aand – kun en Afdød kan nogenledes
NB21:41 ikke blevet udbrændt til reen · Aand – men det forstaaer sig, man kan
SD, s. 142 dste at være bestemte som · Aand – og deraf al den saakaldte Tryghed,
NB30:113 nskede. / I Χstd. er Gud · Aand – og derfor saa uhyre haard –
NB23:216 ig Χstd. forholder sig til · Aand – og det Sociale forholder sig væsentlig
NB25:49 r og Blasphemie. Nei Gud er · Aand – og Opgaven for et Msk er at forvandles
NB15:66 g vil, jeg vil opdrages til · Aand – og saa vil jeg dog ikke handle
TS, s. 96 stendommens Lære er en ond · Aand – saa det da forsaavidt ikke er noget
NB25:49 af ham, at han skal være · Aand – saa maatte et Msk. omkomme. Nei,
IC, s. 42 , der er gaaet ad den Vei, en · Aand – som intet Spor efterlader sig?
NB32:132 tikker i det Subjektive. / · Aand – Tilsyneladelse ( Phænomen) /
JJ:281 nd, men den Talende er en positiv · Aand – Vaas! I samme Grad et Msk. har
Ded:84 : Opbyggelige Taler i forskjellig · Aand ( 1847, Dedikation 32), Kjerlighedens Gjerninger
SLV, s. 140 ne Ridderlighed i Retning af · Aand ( ethisk forstaaet) staaer under en Forførers,
NB32:14 edes an, at denne Trang til · Aand ( for Sandhedens Skyld) strax faaer sin
Papir 252:3 lse med Aanderne paa. En · Aand ( Helim) ledsager ham nu, efterat Faust
BA, s. 401 m umiddelbart kan det være · Aand ( her ligger det Skuffende som var dets
NB32:122 rogbrug at udbrænde til · Aand ( hos Baggesen: » udbrændt til
NB22:89 re paa een Gang at være · Aand ( i ethvert Øieblik at kunne forstaae,
NB:73 Sjæl, at Sjælen bliver · Aand ( kort de qvalitative Overgange). Dersom
NB15:24 eder Du for Din Aand saa beed om · Aand ( nemlig den Hellig-Aand). / Skildringen
BOA, s. 239 til vor Herre, om ikke en ond · Aand ( og det var jo netop paa samme Tid som
AE, s. 224 ligefremt til den deriverede · Aand ( og dette er Skabelsens Vidunderlighed,
SD, s. 141 Mennesket under Bestemmelsen · Aand ( og hvis ikke, kan man heller ikke tale
NB33:15 ndividualitets Forskjel, al · Aand ( thi Aand er Forskjellighed i sig og selvfølgeligt
NB27:49 re Tale om at behøve nogen · Aand ( thi der leves aldeles ikke i Omvendthedens
Papir 250 n sich; men kun for os og i vor · Aand / ––– / Det sande Begreb
OTA, s. 111 e Taler / / i / / forskjellig · Aand / / / Af / S. KIERKEGAARD / / /
NB22:114 frigjort fra ethvert Hensyn. / · Aand / / er: hvad Magt et Mskes Erkjendelse
NB35:39 gen nok. / Talent – · Aand / / Hvis et Msk. der har Talent, virkelig
JJ:312 g af Philosopherne: den objektive · Aand / blandt alle glimrende Synder er de affecterede
Not5:22 rdi hver Soldat var en General i · Aand / Deraf seer man og at Tro er en concretere
DS, s. 194 hverken har Myndighed eller er · Aand / Dog naar det nu forholder sig saaledes
Brev 132 ad den lange Vei / Ringens · Aand / En snellere Befordring fikst Du ei. /
Brev 68 l at fattes, fordrer tidt en · Aand / I Mængdens Hierner vanskelig at finde
Not9:1 og Historie bliver den evige · Aand aabenbar i sin evige Verdens-Regjering
EE:10 mtrædelse, saaledes som jo Guds · Aand aabenbarede sig for Moses i Tornebusken,
NB30:113 f Kjerlighed; thi han kræver · Aand af Msket. / Forresten er her et Paradox
NB32:50 n kan et Msk. med overlegen · Aand afgive i hans Forhold til tykhudede Tølpere.
KK:11 un kan tilegnes ved den gudd: · Aand afvige de deri, at i Cath: denne Aand fixeres
F, s. 501 i ham ikke er, hvad en Drift i · Aand aldrig bør være, en udefter reflekteret,
AA:2 g nu Havet, der som en kraftig · Aand altid er i Bevægelse, og endog i sin
BI Bestemmelse, men ogsaa fordi de i · Aand antages at være ham meest beslægtede,
BI, s. 334 gheden er Aandens Forhold til · Aand antydet, men idet Jeget vil en høiere
TS, s. 105 bragte den levendegjørende · Aand Apostlene paa Pintsedagen: o, at Aanden
Brev 11 re hurtige Fremskridt. / Min · Aand arbeider med flere og flere Hesteskraft,
NB33:24 et, snart er Ideen den, som · Aand at blive elsket af et Msk – den meest
JJ:312 r istedenfor Samvittighed og Guds · Aand at faae et Samfund af Mskers dyriske Uddunstning,
KG, s. 51 saa med Overbevisningens visse · Aand at give Christendommen hvad Christendommens
Brev 317 jeg har bedet den hellige · Aand at give mig Reenhed i Følelsen, da altid
Papir 586 mod at have med Idee, med · Aand at gjøre, saa skaf bare Batailloner,
NB:185 sammenligne med den: for en evig · Aand at leve i Aar, i Uger, i Timer) men ogsaa
NB12:125 ærkt Legeme og saa alene ved · Aand at skulle fastholde blot fE. at Døden
NB31:83 et er for et Msk at skulle blive · Aand at skulle i Sandhed elske Gud. Han er til
AE, s. 294 r det: » det er nemlig · Aand at spørge om to Ting: 1) er det der
SLV, s. 407 e aandløse. Det er nemlig · Aand at spørge om to Ting: 1) er det, der
LA, s. 40 n ældre Hverdags-Histories · Aand at tegne Baronen ( i 1ste Deel) noget anderledes
NB32:140 at det bliver vanskeligere for · Aand at trænge igjennem; thi som sagt, Krudtet
AE, note ar Skridt, indtil Modsigelsens · Aand atter løber af med ham. Lykkes det ham
NB4:72 iinligt, det bedrøver min · Aand bag efter, det er mig som bedrog jeg Gud.
KG, s. 217 opbyggeligt at see en urolig · Aand beboe Palladset uden at finde Hvile i een
EE1, s. 341 da som en Aand omkring, som · Aand beboer jeg den Plads, hvor hendes Bolig
G, s. 88 en ved at være den tro, min · Aand bedrøves ikke ved at jeg maa bedrøve
OL, s. 33 t en kraftigere og alvorligere · Aand begynder at vaagne hos Folket«,
NB18:65 Selv De, der dog have nogen · Aand benytte sig misundeligt af denne Fordeel.
Not9:1 oen derpaa, en ved det gudd. · Aand bestandig bevirket, og tiltager i samme
KG, s. 63 tvende evigt hver for sig som · Aand bestemte Væsener; Kjerlighed til Næsten
SD, s. 141 , og har sin Grund i, at som · Aand betragtet ( og skal man tale om Fortvivlelse
BA, s. 453 t jo comisk nok, at den evige · Aand bevarer Erindringen om, at han adskillige
Papir 23:3 in Skam. / Istedetfor hans gudd. · Aand blev ham en anden – / 3 Hefte /
NB6:78 aaledes: at see en mægtig · Aand blive sig selv utro. / Vi faae nu at see.
NB29:36 nere, ak, men i Forhold til · Aand bliver den enten selv Aand eller –
Papir 404:2 Patriot og derved blev det. / · Aand bliver nu i disse Tider en Overflødighed,
NB24:120.a Den, som intet Begreb har om · Aand bliver Regnestykket: 10,000 Rbd. –
AE, s. 175 sterende Aand qva existerende · Aand bliver Spørgsmaalet igjen om Sandheden;
JC, s. 56 am klart, at saasnart jeg som · Aand bliver til To er jeg eo ipso Tre. Var der
AE, s. 175 aktum, hvilket en existerende · Aand bliver ved at abstrahere fra sig selv qva
NB32:16 Masse« Idee og · Aand borte. Som Strudsen stikker Hovedet i Jorden
TS, s. 105 den levendegjørende · Aand bragte dem Kjerligheden. Og saa besluttede
Not10:9 Søn er fremtrædende. · Aand bruges ogsaa πνευμα
KG, s. 147 at de ikke vidste af hvilken · Aand de talede, da de vilde have en Afgjørelse
Not9:1 odsætning til Gud er hans · Aand den endelige. positiv i ham er den im Uendliche
NB24:97 td. / Χstdommen er som · Aand den rene Gjennemsigtighed, den uendelige
NB13:18 r » Aand« absolut · Aand den største Grusomhed for et stakkels
BB:42.f ed, hvad der er i Msk, uden Msks · Aand der er i ham, saaledes veed og Ingen, hvad
Not13:54 re en Existents i Kraft af · Aand der er indifferent i Forhold til Viden,
NB27:49 Msk-Liv er: saa behøves ingen · Aand der er Trøsteren. / Men naar ( og saaledes
SD, s. 178 ke, og Maalestokken for hvad · Aand der er. » De reent pjattede U- og
NB11:163 lutte, at det altid er den onde · Aand der fører et Msk. ud i Eensomhed. Noget
KM, s. 15 den energiske, reformatoriske · Aand der gaaer igjennem Kjøbenhavnsposten,
Brev 311 døde som selvstændig · Aand der har et høiere Forhold end blot Forholdet
NB7:36 i een Henseende er det min · Aand der hjælper mig til at holde ud med
AE, note og selv den eminenteste · Aand der møder til Referat giør bedst
DD:78 derpaa følger en mægtig · Aand der opfatter Ideen; men bliver ikke forstaaet
AE, s. 176 me, at det var en existerende · Aand der spurgte om Sandheden. Eller er maaskee
NB14:19 om til Andre; det er som en · Aand der taler, medens jeg jo faaer Uleiligheden
KK:2 middelbart svarer den endelige · Aand derfor ikke til sit Væsen; men dens
Papir 578 Døden, og det at elske · Aand det Frygteligste af Alt. Saaledes forstaaer
Papir 387 sikkre, at det dog egl. er · Aand det kommer an paa, vilde de fortvivle om
AE, s. 363 bort: saa burde i Eventyrets · Aand dette være hændt Napoleon her, thi
BA, s. 354 I Uskyldigheden var Adam som · Aand drømmende Aand. Synthesen er altsaa
NB15:16 endelig Ringere: Du Hellighedens · Aand Du boer hos Ureenhed og Besmittelse; Du
JJ:375 af, saaledes længes min sunde · Aand efter at afkaste Legemets Mathed ; som
AE, s. 404 saaledes længes min sunde · Aand efter at afkaste Legemets Mathed, det lumre
Papir 1:1 der vilde komme en høiere · Aand efter ham, at Tyrkerne skulde indtage Tydskl:,
NB11:152 om det er ved Hjælp af · Aand ell. ved Derivationsmidlerne bort fra Aand;
NB29:36 Aand bliver den enten selv · Aand eller – Bestialitet. / Liv –
AE, note ndtryk i et Menneske, om han er · Aand eller blot sandselig bestemmet, ved at
EE2, s. 201 ham ind at ville sløve sin · Aand eller forsømme dens Dannelse, for paa
SD, s. 161 s, er den ethisk-religieuse: · Aand eller negativt Mangel af Aand, Aandløshed.
SD, s. 161 der ikke er sig bevidst som · Aand eller sig for Gud personlig bevidst som
NB32:2 den Existeren, som ikke blev · Aand en Forsvinden, et Sporløst. / To æsthetiske
NB27:37 at give dette Hele om en saadan · Aand en god Dag; det Uforskammede er saa alligevel
NB22:114 illing fordrer af ham, har mere · Aand end Den, der maaskee endog lærd og speculativt
NB12:108 som ikke forstaae sig mere paa · Aand end paa Chinesisk! / / / Min Ulykke har
EE2, s. 188 n Helbred er usvækket, Din · Aand endnu frodig, og Du er heller ikke endnu
DSS, s. 122 l, at Spørgsmaalet om hvad · Aand er ( og Christendom er jo Aand) blev saavidt
SD, s. 139 endnu langt mindre paa, hvad · Aand er ( og uden det kan man heller ikke forstaae
NB26:25 e blevet Aand, men at blive · Aand er af alle Lidelser den qvalfuldeste, endnu
NB32:17 ses ud af Slægt; men at blive · Aand er at blive den Enkelte, Isolation conditio
BOA, note Dybsindige og det Elegante ved · Aand er at Erhvervmaaden og Besiddelsen er Eet.
NB15:75 ed. Det at forholde sig til · Aand er at være til Examen; at troe, at ville
Not9:1 l Naturen. Gud som den evige · Aand er baade Naturens og Aandens Princip, og
EE2, s. 202 der forvisser mig om, at min · Aand er beslægtet med Din. Du har ofte sagt,
BA, s. 373 rspruch), at den udødelige · Aand er bestemmet som genus. Denne Modsigelse
AE, s. 166 som det er, at en udødelig · Aand er bleven existerende, om altsaa ikke netop
Not9:1 i den anden. Som den skjulte · Aand er den an sich; den msk. Aand som behaftet
NB4:159.1 det er » Aand«. · Aand er den anden Gang. Humor er ikke Lune;
TS, s. 98 , just den levendegjørende · Aand er Den, der dræber Dig, det er den første
NB:185 havde syndet oftere. For en evig · Aand er denne Tilsyneladelse ikke til. /
NB23:180 aa almdl. Forfatter-Viis. / Men · Aand er der alligevel. / Vinet. / Det var Vinet
Not9:1 et absolut. Forsaavidt de er · Aand er der ingen Forskjel; Gud er den i sin
EE1, s. 141 stemte. Denne Associationens · Aand er derfor i sit Princip ligesaa revolutionær
NB36:3 , og Χstd. forstaaer, at for · Aand er det at være til som Dyre-Skabning
Not10:9 il Fader og Søn. Gud som · Aand er det Standpunkt, hvorfra Videnskaben
NB5:30 Gud. Gud er jo Aand. Til en · Aand er det umuligt at have andet end et Aands-Forhold;
NB22:89 staaer nok, at det at blive · Aand er egl. Fordringen, men kunde jeg ikke
AE, s. 174 ft af Tro. At den erkjendende · Aand er en existerende, og at ethvert Menneske
4T43, s. 142 det at behøve den Hellig · Aand er en Fuldkommenhed hos Mennesket, og hans
NB33:16 Begreber, i Retning af Sandhed, · Aand er en Qvalitet forskjelligt fra alt andet
AE, s. 129 til for ham. Og see, Lampens · Aand er en Tjener ( saa ønsker Eder den da,
Brev 84 godt hvad jeg har havt, min · Aand er endnu ikke uddøed, min Sjæl endnu
AE, s. 224 orstaaelsen. / Mellem Aand og · Aand er et ligefremt Forhold utænkeligt i
AE, s. 129 nsker Eder den da, I, hvis · Aand er et Ønske); men Den, som gnider Frihedens
NB16:65 altid har sagt: Forhold til · Aand er Examen. Og her er igjen Examinationen:
F, s. 495 one, Levemaade, Elegantse, Vid, · Aand er forligt med sin overvundne Modsætning.
Not4:5 e, en Χstus for Anselms · Aand er forskjellig fra en Böhmes. ( den
Not9:1 de og hellige Aand. Msk. som · Aand er forskjellig fra Gud som Aand. Rom 8,
NB33:15 ets Forskjel, al Aand ( thi · Aand er Forskjellighed i sig og selvfølgeligt
NB33:37.a std. er, at Msket er Aand, og · Aand er Forskjellighed i sig; Χstds uendelig
SD, s. 159 e at være sig bevidst som · Aand er Fortvivlelse, der er Aandløshed,
NB:179 / Job. 17, 1-2. » Min · Aand er fortæret; mine Dage ere udslukte;
SLV, s. 370 ed Tilsætning af en Smule · Aand er gaaet lidt Gjære. – Pigen er,
Brev 235 bære den frem paa: min · Aand er god nok, men jeg mangler Legemets Talerken.
4T43, s. 136 range Veie, » at Guds · Aand er god, og fører Dig i det jevne Land.«
KK:5 maade af samme, og den hellige · Aand er Guddommen i Kirken. / Sabellius antager
Not10:9 igger i at Gud er Aand, som · Aand er han villende, som villende er han tænkende.
KG, s. 142 er ikke mere afkølende end · Aand er i Forhold til det Sandselige eller det
Not10:9 Verden er netop, at han som · Aand er i Verden. Kaldelsen er den gudl. Bestemmelse
NB32:122 live ikke i Ilden: Aand. / · Aand er Ild, Χstd Ildspaasættelse. Og
NB32:122 Synet af hende«. / · Aand er Ild. Derfor er Sprogbrug at udbrænde
NB32:122 at udbrænde til Aand. / · Aand er Ild. Derfra den stadige Sprogbrug, som
NB32:122 Ildsluer satte sig paa dem. / · Aand er Ild. Saaledes er det endog Sprogbrug.
NB32:122 igjen paa Pintsefesten – · Aand er Ild; Ildsluer satte sig paa dem. /
AE, s. 39 ndhed. Christendommen er Aand, · Aand er Inderlighed, Inderlighed er Subjektivitet,
NB13:67 t Overmenneskelige, thi saa reen · Aand er jo dog et Msk. ikke, at han bogstaveligen
Papir 560 e, thi det at blive Χsten, · Aand er just at leve efter at det naturlige
NB32:17 lioner ere mere end een, og · Aand er just det Modsatte, at een er mere end
Oi10, s. 408 , at man ikke er som Andre, · Aand er just: ikke at være som Andre. /
NB32:54 Blod meest gyse for – thi · Aand er Kjød og Blod modsat som, efter Ordsproget,
SLV, s. 391 vil være Aand i Kraft af · Aand er latterlig, han være nok saa stort
NB7:106 være et enkelt Msk; thi · Aand er lutter Vaagenhed og Actuositet, Msk.
Papir 96:1 t reflecterer sig. Forfatterens · Aand er mig beslægtet, den er vel maaskee
Not9:1 e Erscheinung; den uendelige · Aand er Negation af al Endelighed, forsaavidt
NB25:49 at forvandles til Aand; men · Aand er netop, med Sandse-Vidnedsbyrdet contra
IC, s. 139 Alvor Christus til en Afgud. · Aand er Nægtelse af den ligefremme Umiddelbarhed.
Not11:25 at sætte sig som Aand. · Aand er overhovedet hvad der er frit til at
NB4:62 fattes mig er legemlig Kraft. Min · Aand er rolig; jeg har altid tænkt mig at
EE1, s. 68 mener; under Bestemmelse af · Aand er Sandseligheden først sat ved Christendommen.
SD nnesket er Aand. Men hvad er Aand? · Aand er Selvet. Men hvad er Selvet? Selvet er
Papir 264:5 or sige, at den endelige · Aand er som den er Eenhed af Nødv: og Frihed
NB7:36 Tid blot været Forfatter. Min · Aand er stærk nok, desto værre kun altfor
NB27:43 i kunne ikke negte, at en saadan · Aand er til, at den blot venter paa, at vi ganske
Not9:1 n den gudd. ell. den msklige · Aand er uden en Beziehen. Sandheden af deres
KK:2 ingen af en Idee i den msklige · Aand er uden en saadan oprindelig » Geiz«
NB21:59 r at Msket er bestemmet som · Aand er Undseelsen. Dyret har ingen Undseelse,
Papir 512 . skal have er netop Ro – · Aand er Uro. / Alene saaledes er der en Mislighed
Papir 546 l være den rette Vei. / · Aand er Uro; Χstdom er Tilværelsens
TS, s. 96 kke han troer paa, thi Tidens · Aand er vel ikke høiere end Tiden, holder
Not9:1 g reflekterte Tænken. Den · Aand er Verdens Princip saa vel som Væren
NB27:43 saaledes er det ikke. En saadan · Aand er virkelig til. Men Sagen er, det er,
NB:34 det, medens ogsaa netop fordi hans · Aand er væsentlig og i eminent Forstand sund,
Oi9, s. 374 neste Argument der bruges mod · Aand er, at Manden hedder: Søren. / Saa gjentager
SD, s. 173 er just Uforstand paa, hvad · Aand er, derhos Miskjendelse af, at Mennesket
Papir 487 Aand.« / At blive · Aand er, ifølge det n: T: at døe, at
NB32:50 st uvidende ere de om, hvad · Aand er, saa langt fra at være Aand, at vistnok
NB25:81 n, der ved at udtrykke hvad · Aand er, sprænger hele Verdsligheden. /
NB25:81 som En, der udtrykker hvad · Aand er. Ei heller ere 100,000 Tyve og Røvere
LA, s. 98 – med mindre der ingen · Aand er. Nuomstunder kan man virkeligen tale
NB36:7 , desto lettere bliver Livet ham. · Aand er: at jo mere et Msk. tænker over Livet,
NB36:37 jo Aand, hans Religion Aandens) · Aand er: at leve som død ( det at afdøe).
NB31:55.b Genie o: D:. Nei Primitivitet, · Aand er: at sætte Livet ind, først, først,
DD:161 g paa at restituere den nordiske · Aand ere jo i det Øieblik ret i fuld Gang.
NB32:54 od eller Sandselighed – og · Aand ere Modsætninger. Det sees saaledes
NB36:3 re til som Dyre-Skabning er for · Aand et tvetydigt Gode o: s: v: just da ved
SLV, s. 321 o. s. v., men Christendom og · Aand ethisk forstaaet skal end ikke en Keiser
AE, note Existerende, da det at en evig · Aand existerer, selv er en Modsigelse. Om Nogen
Not1:6.c Aand farer opad, og Qvægets · Aand farer ned ad under Jorden.«
Not1:6.c il Støv, hvo veed, om Mskets · Aand farer opad, og Qvægets Aand farer ned
OTA, s. 145 ende. » Naar den urene · Aand farer ud af et Menneske, vandrer den gjennem
KK:11 ige de deri, at i Cath: denne · Aand fixeres til Kirkens ydre phænomene Objektivitæt,
Brev 142 Sorg jager som en ustadig · Aand flygtende omkring, men mild og venlig,
FB, s. 140 , og dog gjelder det netop om · Aand for at gjøre denne Bevægelse, det
KK:5 n Person, men Fader, Søn og · Aand for dem kun ere Aabenbaringer, Manifestationer,
AE, s. 492 undne Tids Helt viser sig som · Aand for den Sovende: Tilskueren maa see Aanden,
TTL, s. 458 vn, saaledes gyser enhver god · Aand for det tomme Rum, for Tilintetgjorthedens
EE1, s. 334 g været, dertil er hendes · Aand for frit flyvende, allermindst hører
NB31:35 eret til Dyr. / Dog maa man have · Aand for ret at fatte Ydmygelsen – det
NB32:140 der sig ikke gjøre; thi hvis · Aand forandrer sig i Lighed med sine Modstandere,
Not8:3 d ere vi atter begge Ringens · Aand forenede. –) / Du siger: hun var
YTS, s. 256 virring: ogsaa Han, hvis gode · Aand forhindrede Ham i, at Han ikke trak sig
NB32:132 ed. / / / Gud er Aand. Som · Aand forholder Gud sig paradox til Tilsyneladelse
Not11:14 ligesom at mahne den uhyre · Aand frem af ὑλη. Allerede Billedhuggerkunsten
IC, s. 228 standen for den, han maner en · Aand frem, der, idet han taler, overhører
BI, s. 177 ligesom maattet mane Ironiens · Aand frem, ladet den samle sig sammen og vise
Not9:1 til Tænken. Den endelige · Aand fremkalder Verden af sit Intet og lader
EE2, s. 207 af Intet, saa er jeg som fri · Aand født af Modsigelsens Grundsætning,
EE2, s. 142 Du troer, at en urolig · Aand først lever, og alle Erfarne mene, at
Papir 586 fter, stræbe: saa er · Aand gaaet ud, Du har naaet, hvad Du egl. vilde,
EE1, s. 94 n ene og alene bestemmet som · Aand giver Afkald paa denne Verden, føler,
EE2, s. 66 er sjælelig, at den er af · Aand gjennemtrængt Sandselighed; det er Frihed
EE1, s. 349 ngt Legeme, men saaledes som · Aand graviterer mod Aand. Uagtet hun skal tilhøre
KG, s. 358 orholdet til den begeistrende · Aand ham Hovedsagen, det er Digtet, Digter-Frembringelsen,
Not11:25 Væren. Gud er ikke blot · Aand han er mere end Aand, han er ikke den nødv:
OTA, s. 171 i han veed neppe, af hvilken · Aand han taler. Ak, Menneskene forvexle ofte
Not9:1 elte Bevidsthed og subjektiv · Aand har først sin Sandhed i den almdl. og
Not1:9 Viisdomens Bog 1, 7. Herrens · Aand har gjennemstrømmet Alt, saa at det
BA, s. 354 ingen Historie. En fuldkommen · Aand har hverken det Ene eller det Andet, hvorfor
NB21:135 eles Intet af Bestemmelsen · Aand har i sig, kunde forstaae dette, maatte
Not9:1 viser, hvorledes den msklige · Aand har maatte kjæmpe sig hen dertil. –
BA, s. 398 les det samme som den rigeste · Aand har sagt, kun siger den det ikke i Kraft
EE1, s. 33 øs. Jeg antager, at en ond · Aand har sat et Par Briller paa min Næse,
Not9:1 jektive Aand. Den subjektive · Aand har sin nærmeste Bekræftigelse i
JC i den overveiende Udvikling af hans · Aand havde berøvet ham Sandsen for den empiriske
EE2, s. 108 ilstrækkelig, der hører · Aand hertil, et klogt Maadehold, hvormed der
NB15:16 d og Besmittelse; Du Viisdommens · Aand hos Daarskaben; Du Sandhedens Aand hos
SLV, s. 294 ige, men dog ikke fundet den · Aand hos hende, ved hvilken jeg kunde blive
NB15:16 nd hos Daarskaben; Du Sandhedens · Aand hos Selvbedraget! O, bliv boende; og Du
NB10:185 et. Min Sjel bliver urolig, min · Aand hviler ikke som ellers i at producere;
NB10:185 liver jeg strax rolig, min · Aand hviler, som nu i at have skrevet og i at
EE2, s. 183 selv som Aand. Som umiddelbar · Aand hænger Mennesket sammen med det hele
KK:3 Udbredelsen af en spidsfindig · Aand i Brugen af Skriften ethvert fast Grundlag
NB3:28 Mit til at omfrede den gode · Aand i Danmark, at denne igjen kan frede om
EE2, s. 238 den uendelige og den endelige · Aand i den skilles ad, og det er netop den endelige
NB3:41 et er at krænke den bedre · Aand i den yngre Slægt. / Men jeg har gjort
NB30:53 er ikke gaae det at være · Aand i denne Natur-Verden. / Det saaledes at
GG:6 ig netop at være ganske i Paulus · Aand i det Hele og af syllogistisk Kraft paa
3T43, s. 91 gtigen bekræftet ved Guds · Aand i det indvortes Menneske. / Hvad da Apostelen
EE2, s. 199 lem, at der er en udødelig · Aand i Dig, piin Din Sjæl til den sidste
SD, s. 178 d et Tegn paa, at der dog er · Aand i et Menneske, og Maalestokken for hvad
LP, s. 22 r dog den igjennem dem gaaende · Aand i Forening med den ved konstnerisk Virtuositæt
AE, s. 201 et sømmer sig en overlegen · Aand i Forhold til den mere Indskrænkede.
NB36:3 klogt har afskaffet Bestemmelsen · Aand i Forhold til det at være Msk, saa faaet
NB29:32 simpel: Den Enkelte rangerer qua · Aand i Forhold til som han, aldeles uforandret,
NB15:67 med i Alt: desto mere afstumpes · Aand i ham – og desto mere Lykke vil han
Brev 238 ske, at De maa finde samme · Aand i Kamp der. / Deres gamle Ven / Slagelse
SLV, s. 391 eet Been og dog vil være · Aand i Kraft af Aand er latterlig, han være
Not1:8 : 1, 13. Ved Troen boer Guds · Aand i Msk. 1 Cor: 3, 16. 6, 19. Ved den hellige
Papir 586 at man vil putte Sandhed, · Aand i Munden, leve af Sandheden, leve af at
DS, s. 230 og Fuglen! Visseligen, der er · Aand i Naturen – især naar Evangeliet
SD, s. 162 abet i Christenheden mangler · Aand i Retningen bortfra, eller ved et Affald,
NB15:89 en lever de Fleste i Forhold til · Aand i samme Duplicitet som i Forhold til Naturphænomener.
SD, s. 160 isk lader sig bestemme, hvad · Aand i Sandhed er, hvor skulde saa det Æsthetiske
AE, s. 132 kke, men vel, at den endelige · Aand i Sandhed kan see det i den, at det er
EE2, s. 142 e mene, at først en stille · Aand i Sandhed lever; for Dig er et oprørt
NB32:136 Virtuoser i at omsætte · Aand i Sandsebedrag, Lidelse i Nydelse o: s:
NB25:22 jeg er bange for at være · Aand i streng Forstand, og derfor unddrager
Brev 122 ed og af Sprogenes Form og · Aand i Særdeleshed. Han vakte da allerede
DS at blive ædrue! Saa send da Din · Aand i vore Hjerter; o, der kaldes saa ofte
NB9:74 takke Gud, at endeligen min · Aand igjen er strammet til Afgjørelse, det
KK:11 Enden og som Fader, Søn og · Aand ikke blot har aabenbaret sin Villie men
NB11:152 Aanden hjælpe, ell. er · Aand ikke det Absolute? Jo vist, men tag Dig
BOA, note nes et forbistret Notabene, at · Aand ikke er som Penge, at den Lumpne frækt
NB32:140 Hvis saa, vil dette betyde, at · Aand ikke mere er til. / At forholde sig til
KK:5 barer sig som Fader, Søn og · Aand ikke som Monas. / / 2det Bind. / /
PMH, s. 77 ne kun for den contemplerende · Aand ikke som Opgave for Friheden. Her viser
Not1:8 , 16. 6, 19. Ved den hellige · Aand indvies Msk. til sand Gudsdyrkelse, saa
BA, s. 374 det Indifferente, fordi der i · Aand ingen Forskjel er paa Mand eller Qvinde.
NB21:60 igt forstaaet, i Retning af · Aand intenderer at afmande ham, forsaavidt der
AA:22 derfor beskyggede Guds · Aand Jfr. Marie, ligesom den fordum svævede
YTS, s. 256 den: ogsaa Han, hvem den onde · Aand jo førte ud i Eensomheden for at friste
NB36:7 bning giver Lidelse, jo mere · Aand jo mere Lidelse. Χstheden har derfor
NB7:106 er i Søvn. / Men jo mere · Aand jo mere Søvnløshed; og derfor er
BA, s. 348 den heller ikke, og jo mindre · Aand jo mindre Angest. Denne Angest hører
NB21:59 e heller ikke; og jo mindre · Aand jo mindre Undseelse. / / / Præsterne.
AE, s. 174 g den existerende erkjendende · Aand jo selv er i Vorden, og saaledes Sandheden
KK:5 Umuligheden af, at den msklige · Aand kan blive fri for Synd opstillede de en
AE, s. 131 dvortes. Men den menneskelige · Aand kan ikke see det Verdenshistoriske saaledes,
TS, s. 101 t afdøe. Men førend den · Aand kan komme, som levendegjør, maa Du først
NB11:118 e forstaae det. / Det vil sige: · Aand kan kun meddeles indirecte. Saalænge
PCS, s. 131 uligt, saa fornemt fjernt som · Aand kan være fra Aand, og dog er det et
SFV, s. 62 ort Tid at kunne være. En · Aand kan ypperlig finde sig i ikke at være
Not11:13 om Grund, som den konkrete · Aand kjender som den i Slutningen fri, sig til
NB13:41 vler – hvis saa en · Aand kom til En og tillod En at ønske, da
Brev 269 Forandring foranlediges en · Aand kun til forhøiet Selvfølelse. /
BA, s. 382 til som Drift. En fuldkommen · Aand lader sig ikke tænke sexuelt bestemmet.
SLV, s. 65 iddelbart Udtryk for Aand, og · Aand lader sig ikke udtrykke umiddelbart. Om
DD:158 l, og den Sønderknustes · Aand levende i Χsto Jesu vor Herre. /
SLV, s. 427 ragiske i, at en udødelig · Aand lider, det Comiske i at det dreier sig
NB15:19 g, kan Intet bestille, hans · Aand lider. Naar jeg nu skulde trøste –
NB31:114 ødes, ere i Forhold til · Aand lige saa ubrugelige som Synaale uden Øine.
AE, s. 174 ledes en stakkels existerende · Aand ligesom alle andre Mennesker, men hvis
Brev 29 t med den sande Velvilligheds · Aand ligesom Deres kjære Fader og Moder,
Not11:25 er Gud Aand. Det gaaer med · Aand ligesom med Væsen; thi Væsen viser
Papir 578 stnok kan man ikke sige at · Aand ligner et Dødningehoved, thi Aanden
Brev 313 m De etsteds siger, tungsindige · Aand lod jeg en Tid lang haant om Gud og mit
Not1:7 lser, har den evangeliske K. · Aand lært, at skjelne mellem den bibelske
KK:5 viklingen af Læren om d. h. · Aand m: H: t. Sabellius, motiveret ved Schleiermachers
LA, s. 25 e religieuse Bestemmelser; og · Aand maa derfor ikke forstaaes identisk med
EE2, s. 271 og Besvær, en udødelig · Aand maa have for at leve, hvor megen Ydmyghed
NB21:84 til Aand. Men for at blive · Aand maa man gjennem Criser om, hvilke det gjælder,
KK:5 er sig Foreningen af det Heles · Aand med den Enkeltes aandelige Kraft«
NB32:23 aer sig, just det at der er · Aand med i Spillet gjør ogsaa igjen Legemet
BOA, note thi naar Tanken forbinder Guds · Aand med Legemet saa er Livet evigt, naar Mennesket
BOA, note , naar Mennesket forbinder Guds · Aand med Legemet, saa er Mennesket Guds Barn;
KK:11 tiske, der identificerer Guds · Aand med Verdens og Mskhedens Aand. –
NB21:59 des har vel mangen stærk · Aand meent. / Men dertil maa svares. Det er
PS, note æde vil skylde den overlegne · Aand Meget og takke for hvad han skylder, men
Not11:12 nde, den uendelig absolute · Aand men blot efter Væsen. En saadan Gud
2T44, s. 218 giver han ikke Feigheds · Aand men Krafts og Sindigheds Aand«
Papir 587 store Tal. Intet er Χstds · Aand mere imod end dette, som er: msklig Middelmaadighed,
NB:108 mfor Alt en vis Aand, en vis · Aand mod de Anfægtelser der komme fra mit
Not10:9 Eenheden af Fader Søn og · Aand Mth: 28, 18-20. – Bretschneider vil
AE, s. 232 der er en eminent existerende · Aand muligt i et langt Liv, men hvad der er
AE , om ikke den vidende menneskelige · Aand narres ud i det Ubestemte, phantastisk
SLV etiskes hele Omfang skal den frie · Aand netop ikke agte saa høit, at han fortryder
NB9:41 e, maa jeg have Een, der har · Aand nok dertil, og som saa staaer saa høit,
EE2, s. 57 g paa en Green, hun har Aand, · Aand nok til at belyse hendes Skjønhed, men
JJ:218 delighed ere, at de end ikke have · Aand nok til at fatte Opgaverne. Naar den hedenske
NB:34 ordere af dem som havde igjen · Aand nok til at fatte Qvalens hele Elendighed)
SLV, s. 269 se, at naar en Mand ikke har · Aand nok til at følge det emanciperede Høved
NB11:127 jør Gud for smaalig, og ikke · Aand nok. Den Svage, og den Sandselige han lønner
TS, s. 96 r sig ved Jorden, saa den som · Aand nærmest kunde lignes med Mosens Taager;
NB9:42 nogle Behageligheder om min · Aand o: s: v:, benyttede jeg Situationen og
BOA, s. 213 at Christendom! Aandrighed og · Aand og Aabenbaring og Oprindelighed og Kaldelse
AE, s. 224 o ikke Forstaaelsen. / Mellem · Aand og Aand er et ligefremt Forhold utænkeligt
AE, note et indirekte Forhold er mellem · Aand og Aand, det direkte Forhold Æsthetik
NB21:78 e Legeme ikke kunde bære hans · Aand og Aandsanstrengelserne sagde om sig selv:
NB20:132 til Χstus, der er absolut · Aand og Afdøethed fra Verden, udsætter
NB27:37 l endog at spotte en saadan · Aand og alligevel at ville være Christen.
NB2:212 r egl. ansee Alt hvad der hedder · Aand og Alt hvad der hedder sædelig Undseelse
EE1, s. 77 tligt for det, at det bliver · Aand og altsaa udtrykkes i Sproget; for dette
NB16:65 selv var i dybere Forstand · Aand og Alvor. Min Existents Facta ere tydelige
NB24:120.a ndelig dyrere, thi det bliver · Aand og Anfægtelse. Hvorimod for Den, som
BA, s. 398 res den da en enkelt Gang af · Aand og begynder et Øieblik at sprætte
BOA, s. 288 s Intet paa at udvikle deres · Aand og berige den med Kundskaber, og medens
Not11:32 gt, deelt i Folkeslag, og · Aand og Bevægelse, medens Naturen staaer
TS, s. 103 er saa den levendegjørende · Aand og bringer Haabet, Evighedens Haab. Det
TS, s. 103 kommer den levendegjørende · Aand og bringer Troen. Denne Tro, den er stærkere
EE2, s. 56 Ja vist er den Christnes Gud · Aand og Christendommen Aand, og der er sat Splid
NB:125 en existerende, erkjendende · Aand og den evige Sandhed. / / / Naar man ret
NB25:57 med Gud at gjøre; Gud er · Aand og derfor kan et Msk ( qua sandseligt Væsen)
OTA, s. 212 keligt Begavede med den lyse · Aand og det muntre Sind, da siger han: her er
Papir 340:15 Begavede, med den lyse · Aand og det muntre Sind, da siger han: her er
SLV, s. 13 agede, at han var en skjøn · Aand og Digter ( saadan er det nok han siger)
NB20:176 aar Manden er en overlegen · Aand og dog oprigtigt forelsket, og den qvindelige
NB16:65 Grad prætenderede at være · Aand og Elegance. / Godt. Jeg siger til ham
KG, s. 59 es ingen Strid tænke mellem · Aand og en Steen, eller mellem Aand og et Træ.
OTA, s. 222 langt borte. Nei, da Gud er · Aand og er Sandhed, kan man kun i Sandhed holde
BA udvortes, den er et Forhold mellem · Aand og et Andet, som ikke er Aand og som den
KG, s. 59 Aand og en Steen, eller mellem · Aand og et Træ. Altsaa det Selvkjerlige er
SFV, s. 76 se, han havde overalt fundet · Aand og Forstaaelse, ikke som hine, der næsten
NB11:118 han var død, da blev de selv · Aand og forstod ham. Situationen maa til. /
NB2:165 t. / O, Mskene ønske sig · Aand og Genialitet – dersom de vidste
NB11:157 thi Tro svarer da mere til · Aand og Gjerninger mere til Legeme end omvendt.
NB29:105 at det skal være, thi han er · Aand og han vil dyrkes som Aand, derfor vil
SD, s. 217 skal være sig bevidst som · Aand og have Troen. Synderen derimod er saaledes
NB36:7 vt af Dig. / Ironie i Forhold til · Aand og hvad Aands er. / / Der er ingen Bestemmelse
NB32:45 std. kom ind i Verden som · Aand og i den Tid den var Aand, da maatte Satan
SLV, s. 169 at ville fraliste Guddommen · Aand og ikke tage mod denne paa den Maade det
NB7:41 rk skal søge sin Styrke i · Aand og Intelligents. Jeg er stolt af mit Modersmaal,
DS, s. 193 g – dog nei, jeg er ikke · Aand og kan derfor ikke gjøre det; men hvis
3T43, s. 94 uden Vidnesbyrd. Men Gud er · Aand og kan derfor kun give et Vidnesbyrd i
KG, s. 59 er ingen Strid tænke mellem · Aand og Kjød, med mindre der er en oprørsk
FB, s. 193 n Pige, da kommer en Helvedes · Aand og myrder den Elskede i Bryllupsnatten,
NB4:159.1 in Barndom, og saa senere blev · Aand og nu opmærksom paa Barndommen. /
NB5:36 val største: at skulle være · Aand og saa at skulle leve blandt Mennesker.
DS e tilbede Dig, skulle tilbede Dig i · Aand og Sandhed – men hvorledes i Aand
CT, s. 143 Den sande Gud tilbedes kun i · Aand og Sandhed – men Sandheden er netop,
NB25:108 om, og nu blev det Alvor med i · Aand og Sandhed at blive Χsten. Saaledes
EE:105 Sandselighedsform ikke Eenheden i · Aand og Sandhed, derfor hedder det og i Genesis
DS og Sandhed – men hvorledes i · Aand og Sandhed, hvis vi ikke ere, eller dog
KG, s. 33 vighedens, Befalingens Alvor i · Aand og Sandhed, i Oprigtighed og Selvfornegtelse!
NB26:101 rkelsen skulde altsaa være i · Aand og Sandhed. Gudstjenesten som den nu er
TSA, s. 68 , og Forstaaelsen, at han var · Aand og Sandhed. Havde Christus ikke været
NB26:86 Tak og Tilbedelse som er i · Aand og Sandhed: Efterfølgelse. / Det Sidste
NB26:101 dog maaskee mere at dyrke Gud i · Aand og Sandhed; men paa de store Festdage der
BA llem Aand og et Andet, som ikke er · Aand og som den dog skal staae i et aandeligt
Papir 413 le vare enige om at beundre Din · Aand og tause af Forundring over Din Lykke.
NB26:40 ndles til at skulle være · Aand og udholde, at Kjendet paa Guds-Forholdet
BA, s. 405 omme vidt i sin Forklaring af · Aand og Udødelighed. / § 3 / /
SLV, s. 55 oskaben. Saa snart man nu har · Aand og Uinteresserethed nok til at tænke,
DS, s. 167 stale. Provsten er en Mand med · Aand og Videnskabelighed, ikke uden Blik paa
KK:2 Spinoza tilstaaer den endelige · Aand om end ikke den praktiske saa dog den theoretiske
EE2, s. 233 lade sin Aand vidne med hans · Aand om, at han gjør det, hvo vilde negte
EE1, s. 341 ttetimer gaaer jeg da som en · Aand omkring, som Aand beboer jeg den Plads,
SD, s. 178 hvilke under Bestemmelsen · Aand omtrent staae paa samme Punkt, som Barnet
KK:11 tive Forskjel mellem Natur og · Aand opgaaet for den msklige Bevidsthed og Gud
Papir 409:1 Proces. Men det at blive · Aand opleve de aldrig. / Synds Forladelsen angaaer
NB10:153 ung, eminent udrustet med · Aand opløftede jeg mig ironisk over Alt hvad
NB31:41 Mængde er altsaa at sætte · Aand over i Dyre-Bestemmelsen. / Og dog er det
KG, s. 140 l at gribe paa; som en venlig · Aand overalt omgiver de Kjere, følger hvert
NB31:50 er: ikke at have det. At være · Aand paa anden Haand er at være aandløs.
KG, s. 59 ed mindre der er en oprørsk · Aand paa Kjødets Side, med hvilken saa Aanden
SD, s. 217 bestialsk Maade, at være · Aand paa. Dog Evigheden er den væsentlige
SLV, s. 272 bliver væmmeligt ved, at · Aand qua Aand vil beskæftige sig tvetydigt
AE, s. 175 Vorden. / For den existerende · Aand qva existerende Aand bliver Spørgsmaalet
AE, s. 176 Idet der for den existerende · Aand qva existerende bliver Spørgsmaal om
YTS, s. 263 Christus, lad Du Din hellige · Aand ret oplyse og overbevise os om vor Synd,
NB15:24 a. fE. » Beder Du for Din · Aand saa beed om Aand ( nemlig den Hellig-Aand).
DD:56 . 37. / desto værre er min egl. · Aand saa hyppigt tilstæde hos mig kun ϰατα
SFV, s. 59 gjort Alt for at udvikle min · Aand saa rigt som muligt. Freidigt – dog
SD, s. 217 aes slet ikke; de ere saadan · Aand saadan een Gang om Ugen en Timestid –
NB15:51 et ogsaa i Forhold til religieus · Aand saaledes: Aanden gjennemtrænger et Msk.
OTA, s. 170 hvorfor blev en udødelig · Aand sat i Verden og Tiden, ligesom naar Fisken
NB36:7 sig Livet allerbeqvemmest. / · Aand sat sammen med en Tilværelse som Dyre-Skabning
BA, s. 401 dets overordentlige Begavelse · Aand sat som Aand), men har da et Andet udenfor
SLV, s. 389 en dialektisk uendeliggjorte · Aand seer paa eengang begge Dele i det Samme.
AE, s. 177 er er maaskee den existerende · Aand selv Subjekt-Objektet? I saa Fald maatte
BA, s. 401 er, kun at det er umiddelbar · Aand sensu eminentiori, er Skjebnen Grændse.
AE, s. 200 rer altid en human overlegen · Aand sig ad mod den mere Indskrænkede. Fremgangsmaaden
4T43, s. 131 hvorledes bærer den urene · Aand sig ad, naar den ved sig selv uddriver
NB28:38 . Kun saaledes udtrykker Gud qua · Aand sin Kjerlighed, kun saaledes er det Sandhed,
NB4:159 kkelige Aar er i Retning af · Aand Sinkerie, og derfor komme de aldrig til
EE2, s. 210 abt for Dig; fortvivl, og Din · Aand skal aldrig mere sukke i Tungsind, thi
EE2, s. 210 re Øine end før, og Din · Aand skal frigjort svinge sig op i Frihedens
Not2:2 n om hans Hund, hvori en ond · Aand skal have været skjult. – Han
NB23:205 alogier. Naar en overlegen · Aand skal være med i Selskab med langt mindre
NB31:72 / Men Kjerlighedens Gud, som er · Aand skjuler sin Kjerlighed bedre: den Elskede
DSS, s. 124 ikke i Vandet – og lad · Aand skulle leve i Aandløshedens Omgivelse,
NB26:65 n Misforstaaelse, at et Barn qua · Aand skylder Forældrene sin Tilværelse.
SLV, s. 302 at den vise Perianders · Aand sluktes i Mismod, fordi han ikke var istand
DD:182.a blive gamle paa Jorden, saa vor · Aand sløves, o een Ting er der, som aldrig
Not9:1 and er den an sich; den msk. · Aand som behaftet med Individualitæt er det
Not1:5 nder) og en mægtigere ond · Aand som disses Fyrste; de fremstilles som afhængige
KG, s. 358 ldet til den ham begeistrende · Aand som en Spøg, Paakaldelsen af dens Bistand
NB9:39 een Forstand som en Digter, blot · Aand som en Tænker. Men til det Næste
NB4:62 den Grad har bedrøvet min · Aand som et saadant Optrin. Jeg har Gaver til
Not10:9 r ikke en forskjellig Aand. · Aand som Fader er Hellighed, Sønnen er Sandhed,
Not11:12 n Maade igjen at komme til · Aand som Msk. hvor den kan afstryge alle Subjektivitætens
NB31:114 ere lige saa ubrugbare for · Aand som Synaale uden Øine ere ubrugelige
BA ebnen. / Skjebne er et Forhold til · Aand som udvortes, den er et Forhold mellem
Papir 467:2 det N. Ts Charakteer og · Aand stik imod. / Ifølge det N. T. er der
NB18:65 ge Qvaler – da er min · Aand stærk og jeg glemmer Alt i Tankernes
NB31:47 Timelighed, kun Lidende kan · Aand støde sammen med Verdslighed i Verdslighed.
Brev 89 orsaavidt rask, det vil sige, min · Aand svulmer og slaaer formdl. mit Legem ihjel.
EE:43.a ds skabende Virken; thi som Guds · Aand svævede over Afgrundene, saaledes svæver
NB2:56 e opbyggelige Taler i forskjellig · Aand synes Folk om, især de Sidste, og hvorfor?
KK:11 Princip, hvorved den protest: · Aand sætter sig i direkte Forhold til Sandheden,
BA, s. 406 ieblik, da den umiddelbare · Aand sætter sig som Aand ved Aand; derimod
NB11:62 ingen Forestilling have om · Aand tale saaledes. Naar det Umiddelbare er
NB22:34 Chateaubriand i hans Χstds · Aand taler om at den christelige Veltalenhed
NB26:40 es mig, saa behøver jeg ingen · Aand til at trøste mig, dette hele Forhold
BOA, s. 239 an opdagede at der var en ond · Aand til cfr Forordet til Prædikenerne) har
NB9:39 er, at kunne bruge en Deel af sin · Aand til denne Selvtugt. / Tag derfor et Barn,
KK:2 orene den endelige og absolute · Aand til en gudmsklig Eenhed, eller om hiin
Not3:18 rlighed gjenemglødede · Aand til en høiere lyrisk Begeistring, end
AE, s. 177 rst forvandle den existerende · Aand til et noget Overhovedet, og saa forklare
BB:2 sse Træk, som sætte dens · Aand til forskjellige Tider i Lys. Metriske
KK:2 Opløftelsen af den msklige · Aand til Gud, som væsenlig er en Erindring
NB27:23 jør). Nei Du maa have en · Aand til Hjælp. / Altsaa det er ikke Aanden,
IC, s. 164 kan atter saaledes kun drage · Aand til sig. / Fra Høiheden vil Han drage
NB30:37 and: saaledes er den faldne · Aand til Straf stukket i den Slave-Mundering,
NB27:43 ler larme, at der ikke er saadan · Aand til, der, naar man kalder paa den, skaber
BOA, s. 174 kom an, og at der var en ond · Aand til. Samme Nat foer en hæslig Lyd ned
BOA, s. 175 kom an, og at der var en ond · Aand til.«; men atter dette ville vi
KK:2 e Ikketilsvaren er den msklige · Aand tillige den endelige. Umiddelbar nemlig
BOA, s. 153 agde han Embedet, da den onde · Aand tilstrækkelig havde moret sig derover.
G, s. 64 et Bestemmelse. Om en vældig · Aand tog mit Navn fra mig, og bød mig det
KK:2 lige Art er det. I den msklige · Aand træder altsaa ligeledes igjen en Ikketilsvaren
PMH, s. 71 hvilket Forhold den endelige · Aand træder og kan træde til denne Gjentagelse,
Papir 250 re kjendt, maa den msklige · Aand tænke ham. Den til dette Offenbarsein
TTL, s. 458 lskynder atter. Som ingen ond · Aand tør nævne det hellige Navn, saaledes
Not9:1 n gaaer den msklige og gudd. · Aand ud af deres gjensidige Hiinsidetshed, hvilket
EE1, s. 95 t Aandelige, den christelige · Aand udelukker. Disse Ideer staae i et væsentligt
SLV, s. 231 t. Thi hvad er det at have · Aand uden at have Villie, og det at have Villie
BB:37 ormed man beskjæftiger Børns · Aand uden for de egenlige Læretimer, og som
EE1, s. 351 g Pige? Aand. Hvorfor? Fordi · Aand udgjør Negationen af hele hendes qvindelige
NB10:153 e mig paa anden Maade. Min · Aand udvikledes enormt, og jeg tænkte mindst
EE2, s. 234 ftigt meent af Lægen. Hans · Aand var i en vis Forstand usvækket til det
NB:34 spurgt ham, om han meente, at · Aand var istand ved Villien at omskabe ell.
NB4:144 Usselhedens Tyrannie, hvis · Aand var jødisk trællesindet sigselvforagtende
NB:73 od Goethe som ingen religieus · Aand var, han klamrede sig feigt til denne Differents-Viden.
BA, s. 406 elbare Aand sætter sig som · Aand ved Aand; derimod er det en Blasphemie
SD, s. 156 saaledes rystet, at han blev · Aand ved at forstaae, at Alt er muligt, kun
Papir 586 ktivt at værge sig mod Idee, · Aand ved at reise Tallet. Tallet er Idee og
BI, s. 123 t den platoniske Compositions · Aand ved at sætte Phædon i Forbindelse
BB:7 he grebet af, saa er vor Mands · Aand ved Bestigelsen af Brocken allerede indtaget
Brev 304.5 ten, havde staaet en god · Aand ved Deres Side og sagt: gjør ingen Omstændigheder.
SFV, s. 61 ager, blev som saadan og som · Aand ved dette Liv overordentlig beriget med
EE2, s. 332 et Bedre i Dig, mat ikke Din · Aand ved halve Ønsker og halve Tanker. Spørg
NB16:65 ja Den, som ikke har · Aand ved sig selv og Alvor, han seer det heller
AE, s. 554 n, og af dens Vidnen med hans · Aand veed han at han er døbt: saa er Slutningen
EE2, s. 233 han kan bede Gud at lade sin · Aand vidne med hans Aand om, at han gjør
SFV, s. 40 tjenes paa denne Maade, hans · Aand vidnede kraftigt med min Aand, at det fuldkomment
CT, s. 204 ge Aandens Vished, idet Guds · Aand vidner med dette Menneskes Aand, at han
CT, s. 207 n kun Gud give Dig, naar hans · Aand vidner med Din Aand, at Du elsker ham,
SLV, s. 272 æmmeligt ved, at Aand qua · Aand vil beskæftige sig tvetydigt dermed.
NB27:78 t er som han lover, at hans · Aand vil gjøre Dig det at lide saligere end
SLV, s. 158 , at man over det at være · Aand vil glemme, at man ogsaa er Menneske, og
NB26:97 vil, at vi skal det, og ved sin · Aand vil hjælpe os, er snarere Gud blevet
NB:130 romt formildet, som en salig · Aand vil mindes den. Om et Msk. nu, i Timeligheden,
EE2, s. 208 lik i hans Liv, da ogsaa hans · Aand vil modnes i Valgets Øieblik, da vil
BA, s. 409 tægt, at naar den endelige · Aand vil see Gud, da maa den begynde som skyldig.
SLV, s. 128 dethed, der plaget af en ond · Aand vil være lutter Aand, og vel ogsaa vil
LA, s. 82 geistringens Vidnen med deres · Aand vilde de dog tvetydigt elske Reflexions-Dommen
Brev 317 ste Hjerte, at den hellige · Aand vilde klare for mig, om jeg maatte beholde
Brev 129 kkertens hemmelighedsfulde · Aand viser den, der forstaaer at give den sin
EE1, s. 221 tgjort, den blev brudt, hans · Aand værkbruden, hans Sjæl blev lam. Lykønsker
SFV, s. 60 gselfuld efter Døden, qua · Aand ønskende det længst mulige Liv, var
4T44, s. 354 Kjærligheds og Sindigheds · Aand! / / / Endelig forhindrer Feighed et Menneske
TS, s. 97 Aand, hvor alvorligt! En ond · Aand! Ja, den der troer paa Tidens-Aand, Verdens-Aand,
SLV, s. 186 acadabra. Viig bort Du urene · Aand! Min Ære, min Stolthed byder mig at troe
4T44, s. 354 Kjærligheds og Sindigheds · Aand! Vov det, Du som afkastede Beslutningens
4T44, s. 354 Kjærligheds og Sindigheds · Aand! Vov det, Du som engang ydmygede Dig under
DS, s. 227 ine Hænder befaler jeg min · Aand!« / » Ingen kan tjene to Herrer«,
CGN hvor ganske i det nye Testamentes · Aand!) med Familie sikkrer sig Udkommet, ogsaa,
NB5:27 Fader i Din Haand befaler jeg min · Aand« – det var ikke Guds Røst. /
NB22:4 til det at være » · Aand« – og det er saare tungt for Kjød
2T44, s. 218 and men Krafts og Sindigheds · Aand« ( 2 Tim. 1, 7). / Som det da fordres af
NB13:18 usomhed. Overhovedet er » · Aand« absolut Aand den største Grusomhed for
NB17:44 Maalestok er at fordre » · Aand« af dem, at fordre af Dem, at de ved dem
NB32:85 r en Synthese; men idet » · Aand« anbringes, splitter den Synthesens Sammensætning
Brev 224 ler i forskjellig Stiil og · Aand« angaaer, da er denne Bog jo udkommen i
NB27:62 er er ligesom Intet for » · Aand« at gjøre. / Og just Dette har Χstd.
NB29:36 det at skulle udtrykke » · Aand« blandt Dyre-Skabninger. / Imidlertid kan
NB16:65 derfor kan kun » · Aand« blive opmærksom paa » Aand«.
NB29:36 mmer i Forhold til » · Aand« bliver den dog noget Skjønnere, ak,
Papir 578 -Skabning, saa er » · Aand« det Frygteligste for mig, frygteligt som
FV, s. 16 pbyggelige Taler i forskjellig · Aand« eller sammes første Deel » Skriftetalen«
NB33:17 r i sin Lomme. / I » · Aand« er Alting omvendt. Sandseligt tæller
NB31:151 Person / / At være » · Aand« er at være » Jeg«, Gud
NB5:18 l. den anden Gang, ( som » · Aand« er den anden Gang), og da skal Bedrøvelsen
NB36:33 . / Eet Menneske. / / I » · Aand« er eet Msk. mere end 10, 10 mere end 100
NB15:75.b drig indrømme den, » · Aand« er Examinationen: vil Du slippe Sandsynligheden,
Papir 402 nder Bestemmelsen » · Aand« er Grusomhed er som at slaae ham ihjel,
NB32:13 atte Χstus. / » · Aand« er reent gaaet ud af Slægten; ideale
DS, s. 195 er jeg ikke; thi kun » · Aand« er ædru. Men jeg kommer dog heller ikke
NB23:33 en saa høit som » · Aand« er, han afskaffer alle Confinier; han haster
NB25:91 n allerede være » · Aand« for at kunne indlade sig paa. /
NB22:89 m var det at blive » · Aand« ganske ligefrem et Gode, istedetfor at
NB28:57 at anderledes kan » · Aand« ikke elske. / Men forresten hænger dette
SLV, s. 272 der » udbrændt til · Aand« ikke fatter Tilskyndelsen. Det er comisk,
NB26:40 anderledes kan Gud som » · Aand« ikke udtrykke sin Kjerlighed, og saaledes
NB36:7 er det jo Galskab dette med · Aand« ja, ganske rigtigt. Men just dette er det
NB11:127 ikke paa den Maade, og » · Aand« kan ikke stride paa den Maade. »
NB29:102.a : være Aand. / » · Aand« kan overhovedet aldrig anbringes ligefrem,
NB24:158 r at det gaaer En vel; » · Aand« kjender Guds Forholdet paa Modstanden paa
NB15:109 er forvandlet til » · Aand« kun han kan ikke mere forstaae, vil ikke
NB25:93 det Punkt, at fra nu af » · Aand« kunde gjøres til Maalestok: saa kom
NB32:16 ter) en Taktik mod » · Aand« lad os danne Masse, det er Mskets Taktik,
NB23:216 just er socialt. / Af » · Aand« lader sig Samfund ikke deducere; og Kirken
NB32:18 es, saa vist som i » · Aand« Loven er lige den modsatte af den i Sandselighed
NB11:127 stride paa den Maade. » · Aand« maa udtrykke, at det Jordiske er det Indifferente,
NB26:23 e, saa han ikke er » · Aand« men en Lykkens Gud o: D. /
NB16:65 ger Examinationen. » · Aand« negerer altid Umiddelbarheden – derfor
NB26:23 ndeligen er Gud jo » · Aand« og altsaa maa der en dialektisk Bestemmelse
NB36:7 lader Bestemmelsen » · Aand« reent gaae ud ( det var for at anbringe
NB15:75.b d-Sjel og Aand. Men » · Aand« sætter Splid – hvorimod det blødagtige
NB24:120 eget beregnet paa » · Aand« til egl. nogensinde at kunne blive populair.
NB26:40 Elskede) saa maa der en » · Aand« til for at trøste. / Hvad er det at
NB31:122 og anderledes kan » · Aand« umuligt være) er Tilværelsen: den
Not11:12 lot som Substants ikke som · Aand« Ved Χstd. og ved Katechismen allerede
NB15:75.b nlighed«. Men » · Aand« vil aldrig indrømme den, » Aand«
NB15:109 et, om jeg saa er » · Aand«, at jeg virkelig har Brug for Χstd.
NB35:11 ning af at være » · Aand«, den eneste Selvfølelse der haves er
TS, s. 96 an troer paa » Verdens · Aand«, denne stærke Aand – ja, i Tillokkelser,
NB11:163 af. / Det var » den onde · Aand«, der førte Χstus ud i Eensomheden
NB27:36 er, forjættes dem en » · Aand«, der skal gjøre dem alt det Omvendte
CT, s. 242 Han er retfærdiggjort i · Aand«, det angaaer heller ikke Dig, det var Ham,
NB26:25 pgaven er at blive » · Aand«, det er ikke en » Prøvelse«
Brev 54 af Deres » Kjød og · Aand«, en udførlig, en velvillig. For mig har
LA, s. 25 ig dette Ordspil med » · Aand«, er den eo ipso ophørt at være Religieusitet
NB15:109 es til at være » · Aand«, for at turde tilegne sig » Naaden«:
NB26:25 temmer Gud sig som » · Aand«, han trækker sig, saa at sige, ganske
DS, s. 223 en af det at være » · Aand«, hvad Menneske-Slægten altid har fundet
NB24:120.a m at maatte betale i » · Aand«, i Aandens Kampe: det bliver aldrig populairt.
NB29:102.a og jo mere » · Aand«, jo mere der nøiagtigt er passet paa,
NB26:96 unde Du ikke blive » · Aand«, men altsaa blev Du netop i Slægt med
NB27:58 ggelige Taler i forskjellig · Aand«, men tillige, hvis jeg ikke seer meget feil
DS, s. 195 trengere, udtrykkende » · Aand«, og dog alligevel ubetinget henflyende til
Papir 387 e sig ind at have » · Aand«, og dog vilde de blive angest og bange,
NB27:81 rende til det at Gud er » · Aand«, og som saadan har et ganske andet Begreb
DS, s. 168 ede, eller at han var » · Aand«, tabt, fremmedgjort for, afdød fra alle
NB16:65 e opmærksom paa » · Aand«. / Alting bliver omvendt i denne forkeerte
NB32:16 mulige Afstand fra » · Aand«. / Middelmaadigheden er det Princip som
DS, s. 193 ødt til at være » · Aand«. / Nu har jeg aldrig seet et eneste Menneske,
NB31:55.a vitet er: Mulighed af » · Aand«. / Ved Primitivitet tænker Χstd.
NB4:159.1 vilken overhovedet er » · Aand«. Aand er den anden Gang. Humor er ikke Lune;
SFV, note byggelige Taler i forskjellig · Aand«. Kjøbenhavn 1847 Foraar. /
NB15:93 t Valg. / Dette er » · Aand«. Men just fordi Mskene ere langtfra at være
TS, s. 96 f. Ex. paa » Tidens · Aand«. Selv Den, der tog Afskeed med det Høiere
Papir 570 undsætning for » · Aand«: Intet er mere eller bedre end Noget. (
FV, s. 14 pbyggelige Taler i forskjellig · Aand«; » Kjerlighedens Gjerninger«;
OTA, s. 415 er giver » Sindigheds · Aand«; og bliver end nedrig Feighed og Menneskefrygt
KK:5 det Heles Aand, alle Troendes · Aand«; thi, siger Schl:, kun i det Hele er Aanden
NB36:37 std. er. / Hvad er » · Aand«? ( og Χstus er jo Aand, hans Religion
NB25:84 ggelige Taler i forskjellig · Aand«s første Deel har berørt ham ubehageligere;
DSS, s. 122 and er ( og Christendom er jo · Aand) blev saavidt muligt afgjort ved Aand. /
NB5:40 ke consequent ( i Christendommens · Aand) bleven ilde lidt, afskyet, forhaanet, priisgiven
SD, s. 141 Mennesket under Bestemmelsen · Aand) er Menneskets Tilstand altid critisk. Man
NB31:140 n Aandens Reenhed eller er · Aand) fordres at være dialektisk i Retning
OTA, s. 240 aa en rødmende, undseelig · Aand) henvendte sig til Dig, turde Du da ubetinget
NB:194 yggelige Taler i forskjellig · Aand) saa begynder det igjen. – At nu atter
NB11:179 hedens Bestemmelse i Retning af · Aand) saa er min Overbeviisning mig selv altid
AE, s. 124 in den forbigangne Tids uhyre · Aand) vil naturligviis Intet høre og Intet
BA, s. 401 ntlige Begavelse Aand sat som · Aand), men har da et Andet udenfor sig, hvilket
AE, s. 224 d ( han er efter sin Mulighed · Aand), som i Inderligheden vækkes til et Guds-Forhold,
NB32:122 : » udbrændt til · Aand). Ak, men i den Brand, Χstd. vil antænde,
NB21:33 at indlade sig ganske med Gud ( · Aand). Dette ville vi tilstaae, og saa befale
BA, s. 442 nne Identitet: Fornuft, Idee, · Aand). Men i Virkelighedens Sphære er det ikke
AE, s. 59 esse erhvervende Troens visse · Aand); og han bygger da ingen evig Salighed paa
LA, s. 12 n forandres, eller en ustadig · Aand, » en vildfarende Stjerne«,
2T44, s. 222 og er Utaalmodigheden en ond · Aand, » som kun udjages ved Bøn og
BI sig deels i en Meddelen af Liv og · Aand, ( naar Christus blæser paa Disciplene
TSA, s. 97 t Christendom. Aandrighed og · Aand, Aabenbaring og Oprindelighed, Kaldelse
AE, s. 39 ens Sandhed. Christendommen er · Aand, Aand er Inderlighed, Inderlighed er Subjektivitet,
EE2, s. 57 nge sig paa en Green, hun har · Aand, Aand nok til at belyse hendes Skjønhed,
NB30:22 det at være Christen er som · Aand, Aandens høieste Uro, Evighedens Utaalmodighed,
DRT, s. 164 t. / Men da Christendommen er · Aand, Aandens Ædruhed og Evighedens Redelighed,
SD, s. 161 and eller negativt Mangel af · Aand, Aandløshed. Enhver menneskelig Existents,
BOA, s. 112 bødighed for den overlegne · Aand, af hvem jeg lærer; men at jeg skulde
AE, s. 221 er Gud, der dog som den evige · Aand, af hvilken de deriverede ere, skulde synes
NB18:35 remkom ved at behandle Msket som · Aand, alle disse sjelelige Tilstande, Indadvendthed:
KK:5 ab. Lære » det Heles · Aand, alle Troendes Aand«; thi, siger
NB12:186 ie-Forretning i christelig · Aand, Alt vil i forskjellig Retning være lagt
Papir 29 πν. i Texten min · Aand, altsaa ikke partielt εσχαταις
GU, s. 328 især i denne Forstemthedens · Aand, altsaa ikke saaledes som naar der med Alvor
NB:56 elighed som altid er forbunden med · Aand, ansee de for Narrestreger. De have i Grunden
NB36:7 e er det negative Kjende paa · Aand, at Aandløshed er Veien til at gjøre
NB32:54 ledes let hvad det er at være · Aand, at det er: frit at ville Det, som Kjød
SFV, s. 40 and vidnede kraftigt med min · Aand, at det fuldkomment havde hans allerhøieste
NB5:73 thvert Msk. at kunne være · Aand, at det ikke er denne Sludder om et Compagnie
NB26:68 r Aanden, og vidner med Din · Aand, at det var Kjerlighed, at det var for at
CT, s. 207 naar hans Aand vidner med Din · Aand, at Du elsker ham, naar Du veed med ham,
SLV, s. 25 d Sproget! Tak da, Du venlige · Aand, at Du holdt Overraskelsen og Afbrydelsen
TS, s. 98 ing af den levendegjørende · Aand, at Du maa gaae i Døden, at Du maa afdøe
NB26:60 ve opmærksomme paa, at Gud er · Aand, at for ham ligger denne Verden i det Onde.
NB28:38 er det Sandhed, at elske Gud qua · Aand, at forstaae at være villig, glad, taknemlig
NB32:17 td. er Frelsen just den at blive · Aand, at frelses ud af Slægt; men at blive
SLV, s. 100 m Digteren giver ham Lampens · Aand, at give ham en lignende, hvis jeg formaaede
CT, s. 204 nd vidner med dette Menneskes · Aand, at han elsker Gud. Men give ham denne Vished
BB:8 Her er det endelig ved den 7de · Aand, at han træffer sin Mand, den er nemlig
IC, s. 218 g af Enkelte; thi det er just · Aand, at hver er en Enkelt for Gud, at »
NB21:64 r bestemmer den Enkelte qua · Aand, at i denne Henseende det ene Msk. Intet
NB26:78 d og saaledes modnet til · Aand, at jeg saa har Kraft til frivilligt at
EE:7 saa mægtigt udfyldende min · Aand, at jeg transfigureres for mig selv og føler,
LA, s. 79 re ironisk i Aristophanes' s · Aand, at lade en aldeles ubetydelig Mand blive
SLV, s. 352 øre mig, at svække min · Aand, at lade mig falde andre Mennesker til Besvær.
DS, s. 166 dring til os er dog at være · Aand, at stræbe derefter, og » Alvoren«
NB32:50 r, saa langt fra at være · Aand, at vistnok de fleste Msker ere af den Mening
2T44, s. 218 nne Kraftens og Sindighedens · Aand, at, som hans Forventning er priselig, han
NB31:73.a nket ud af Den, som skal blive · Aand, behøves denne Lidelse: at behandles
SLV, s. 96 asnart man tænker Gud som · Aand, bliver Individets Forhold til ham saa aandeligt,
NB31:20 et Nonsens er dette ikke. Gud er · Aand, Christus Sandheden, Χstd. Sandheden
AE, s. 175 aaledes for nogen existerende · Aand, da denne selv existerende er i Vorden.
NB20:51 n til opbgl. Taler i forskjellig · Aand, da forstod jeg mig i, at det var reent
EE1, s. 77 ledes, at det falder udenfor · Aand, da har Musikken heri sin absolute Gjenstand.
BB:7 te en saa høit stræbende · Aand, da kan det kun skee ved et psychologisk
EE1, s. 77 des, at det falder ind under · Aand, da kan det vel finde sit Udtryk i det Musikalske,
NB32:45 m Aand og i den Tid den var · Aand, da maatte Satan anstrenge sig og han skabte
NB:78 naae betræffende Bestemmelsen: · Aand, da skulde jeg være den Første til
FB, s. 204 etydning derimod i Retning af · Aand, da vilde Manglen paa Replik svække Indtrykket
BA, note men naar Aanden er sat som · Aand, da viser Døden sig som det Forfærdelige.
NB22:89 e Alvor af med det at blive · Aand, da viste Conseqventsen sig ogsaa strax,
Papir 409:1 risis, hvorved et Msk. bliver · Aand, den som ikke troer det er ikke Aand. Det
EE1, s. 141 esaa revolutionær som den · Aand, den vil modarbeide. Da David ret vilde
TS, s. 96 den Enkelte, men Slægtens · Aand, denne Aand, der, naar den er gudforladt
NB15:66 l. er fra Umiddelbarhed til · Aand, denne Afdøen bliver ikke Alvor, bliver
BA, s. 398 nt er bestemmet i Retning til · Aand, denne i Retning fra Aand. Hedenskabet er
3T44, s. 276 skal skee, hvis » den · Aand, der boer i os, ikke opvækker Avind,
OTA, s. 418 eske og Menneske: denne onde · Aand, der egentligen vil afskaffe hver Enkelts
AE, s. 400 ren skal være en velvillig · Aand, der er flux tilrede at tjene de Lykkelige
AE, s. 400 Land, eller en Deeltagelsens · Aand, der er flux tilrede at tjene den Ulykkelige
IC, s. 42 den Slutning: ergo er det en · Aand, der er gaaet ad den Vei, en Aand –
Papir 283:1 Lessings Faust, den Onde · Aand, der er saa hurtig som Overgangen fra godt
NB27:49 ja, saa behøves i Sandhed en · Aand, der er Trøsteren, Talsmanden, der kan
KK:4 ne i dens Eenhed med Orientens · Aand, der er vant til at opfatte Friheden kun
FB, s. 158 han var ikke en tjenstvillig · Aand, der gik til de andre unge Piger i Israel
BB:2 et er dog i det Hele den samme · Aand, der gjenemtrænger dem Alle; det er overalt
DS, s. 155 un er ligefrem hvad det er. En · Aand, der gjør levende, er saaledes, blot
NB32:34 r anbragt Forening i Forhold til · Aand, der har gjort Χstheden aandløs
EE1, s. 373 m var der en tjenstfærdig · Aand, der hemmelighedsfuldt gjorde mig bekjendt
NB26:67 gjøres fornødent) en · Aand, der hjælper En frem ad den Vei. /
SLV, s. 100 han savner, en Beslutningens · Aand, der i Fynd og Concretion svarede til hvad
EE1, s. 115 anske i den moderne Comedies · Aand, der ikke behøver saa store Magter for
CT, s. 87 fortæredes. Som en usalig · Aand, der ikke fandt Hvile i Graven, saaledes
Not8:3 sse samle sig i mig i een Ringens · Aand, der ikke som hiin, der fremtraadte for
EE1, s. 262 line er at ansee for Ringens · Aand, der lyder den, » som Ringen har
BA, s. 457 gesten bliver ham en tjenende · Aand, der mod dens Villie fører ham, hvorhen
Not9:1 hans Forfører var en ond · Aand, der ogsaa oprindelig var en god Aand, es
SLV, s. 32 rbødighed for en usynlig · Aand, der omgav dem, standsede de et Øieblik
LP, s. 38 Romanen være en udødelig · Aand, der overlever det Hele. Hos Andersen derimod
NB7:36 d, i en anden Forstand er det min · Aand, der overvælder mit Legeme. / Pantheismen
Brev 314 alig Forstaaelse med denne · Aand, der saaledes vidste at udsige Alt, hvad
Not11:13 i Id.Ph., men den absolute · Aand, der sich entaüßert til Natur«
TS, s. 96 r naar Talen bliver om en ond · Aand, der skal forsages: hvor Mange, mener Du,
NB27:81 d saa igjen forjætter en · Aand, der skal gjøre En det at lide saligt,
EE1, s. 266 runden, Tante Judithe som en · Aand, der skuer ned paa sine tvende Disciple.
AE, s. 175 Altsaa det er en existerende · Aand, der spørger om Sandheden, formodentlig
AE, s. 177 lemt at det er en existerende · Aand, der spørger, et ganske enkelt Menneske,
FB, s. 209 Plads, som kun tilkommer den · Aand, der styrer Verden og som har Taalmodighed
JJ:380 ok Indtrykket af en vis en sikker · Aand, der taler med en Afgjorthed som er »
NB:34 den staaer i intet Forhold til min · Aand, der tvertimod maaskee ved det spændte
Papir 270 fastholder Gud, fordi den · Aand, der uddeles til Enhver især, er den,
3T43, s. 86 aligt et Menneske, naar Guds · Aand, der veed Alt, vidner, at han elskede meget;
Papir 270 ghed eet Vidne – den · Aand, der vidner i Himmelen; men de have tillige
SLV, s. 403 endes, han var dog bleven en · Aand, der vil gjøre Alt for at føie hendes
SD, s. 180 ader sig Spor nok, en urolig · Aand, der vil glemme, og da det larmer for stærkt
4T44, s. 330 er besøger ham, en venlig · Aand, der vil ham det vel. Man faaer næsten
NB27:78 il vove ud, saa lover han Dig en · Aand, der virkelig skal gjøre Dig det at lide
EE1, s. 55 ennemsigtig Prydelse for den · Aand, der virker og gjennemvirker den, hvorledes
Papir 59 dv: Virksomhed af den hellig · Aand, der vækker de slumrende Kræfter hos
TS, s. 96 , men Slægtens Aand, denne · Aand, der, naar den er gudforladt ved at have
EE1, s. 40 Tjeneste havde en underdanig · Aand, der, naar jeg forlangte et Glas Vand, vilde
EE1, s. 79 se Iver vil have udtrykt, er · Aand, derfor fordrer den Sproget, der er Aandens
KG, s. 59 di Christendommen i Sandhed er · Aand, derfor forstaaer den ved det Sandselige
NB29:105 n er Aand og han vil dyrkes som · Aand, derfor vil han Msket, den Christne skal
NB32:85 ammen. Deraf kommer det, jo mere · Aand, desto stærkere reagerer Kjød og Blod,
NB7:95 , at jo mere et Msk. er blot · Aand, desto vanskeligere er den sidste Form af
SD, s. 158 n Forestilling om at være · Aand, det Absolute, som et Menneske kan være;
TS, s. 98 n ogsaa en levendegjørende · Aand, det beviste deres Liv, deres Død, derom
AE, note ekte Forhold er mellem Aand og · Aand, det direkte Forhold Æsthetik –
BA, s. 398 me? Der er kun eet Beviis for · Aand, det er Aandens Beviis i Een selv, Enhver,
NB29:45 ar fortvivlet om at være · Aand, det er Adspredelse. / Analogier i Individers
NB12:109 at Msk. har en udødelig · Aand, det er blot et Svarende til Dyrets Forsynligheds
3T43, s. 94 for kun give et Vidnesbyrd i · Aand, det er i det indvortes Menneske, ethvert
OTA, s. 290 i sit Billede. / At være · Aand, det er Menneskets usynlige Herlighed. Naar
NB12:134 ificeret i Christendommens · Aand, det er Modenhed, er, intellectuelt, hvad
NB24:120.a rde Alvor med at det blev til · Aand, det er ulige dyrere. / Samtale med Mynster.
NB11:211 t kun har kunnet virke som · Aand, det er, i tredie Person. / I al den Qval
DS, s. 179 ordeel, og hvor for Sag, Idee, · Aand, det Høiere, og at han for ingen Priis
EE1, s. 71 raft, som Rige, bestemmet af · Aand, det vil sige, saaledes bestemmet, at Aanden
SD, s. 158 nthese anlagt til at være · Aand, dette er Bygningen; men han foretrækker
BOA, s. 238 amle op, om at det var en ond · Aand, Djævelen, der indskjød Abraham den
KG, s. 212 ra Fødselens Øieblik er · Aand, dog først senere bliver sig bevidst
Not8:3 ne, min R. men hver anden Ringens · Aand, dog vel at mærke ved Ringens forskjellige
SLV, s. 24 ngen grønnere. / O venlige · Aand, Du, som beboer disse Steder, hav Tak, at
KG, s. 12 Du var glemt, Du Kjerlighedens · Aand, Du, som Intet tager af Dit Eget, men minder
Papir 487 T. fødes intet Msk. som · Aand, efter naturlig Fødsel er det at være
NB22:89 , som endnu ikke ere blevne · Aand, egl. gyse tilbage for. / At det lader sig
KG, s. 52 Talende hverken har Digterens · Aand, ei heller Christendommens. Betræffende
NB11:71 da ikke gaaer hen og bliver reen · Aand, ell. at man da ikke bliver altfor alvorlig
Papir 387 egl. kom i Berøring med · Aand, ell. de vilde finde det var en latterlig
NB7:106 jør, om et Msk. dog har nogen · Aand, ell. han er aldeles aandløs. / Dog antager
SD, s. 142 maae blive sig bevidste som · Aand, eller Dem, hvem tunge Begivenheder og forfærdelige
KK:2 ellem den endelige og absolute · Aand, eller den endelige Selvbevidsthed og den
NB31:114 er bestemmer Forholdet til · Aand, eller den er Aands Mulighed. Subjektiviteten
AE, s. 48 elsen skal staae: den hellige · Aand, eller den Hellig-Aand. Dette blot som et
EE2, s. 205 gid jeg havde hiint Menneskes · Aand, eller hiin Mands Talent o. s. v., ja, for
NB21:135 u desto værre ikke blot · Aand, eller jeg er ikke Aand, jeg er Kjød
FV, s. 13 eren været en riigt begavet · Aand, eller, hvis han har været det, havde
SLV, s. 52 an antages at repræsentere · Aand, en farvet Mand, kjære Drikkebrødre,
LA, s. 86 nges et Phantom tilveie, dens · Aand, en uhyre Abstraktion, et altomfattende
EE2, s. 296 uden hende er han en ustadig · Aand, en Ulykkelig, der ikke kan finde Hvile,
NB:108 stand, og fremfor Alt en vis · Aand, en vis Aand mod de Anfægtelser der komme
AE, s. 249 fremt meddeles en existerende · Aand, end ikke af Gud, mindre af et Menneske.
IC, s. 32 moniske var besat af en stum · Aand, enhver Lidelse, der ikke begynder med at
SD, s. 161 or Gud personlig bevidst som · Aand, enhver menneskelig Existents, der ikke
FB, s. 123 har Ringen, ham lyder Ringens · Aand, enten han er en Noureddin eller en Aladdin,
SD, s. 141 naar Mennesket betragtes som · Aand, er baade Sundhed og Sygdom critisk; der
NB25:44 dette er det Ubetingede, er · Aand, er Beviset for at Χstus er Gud-Msk,
NB8:110 es at seire er at bedrøve min · Aand, er christeligt usandt. Og paa den anden
SLV, s. 221 d, absolut Aands Forhold til · Aand, er der ikke Tanke om. Denne Pige lægger
NB32:54 traadt, den Forvandling at blive · Aand, er der slet ingen Sikkerhed for. Thi det
Not1:7 n Lære, at Gud, som er en · Aand, er Kjerlighed b) ved sit Liv, der er den
SD, s. 132 lv. Og deri, at Forholdet er · Aand, er Selvet, deri ligger Ansvaret, under
OTA, s. 289 lsen fjerner sig. Men Gud er · Aand, er usynlig, og Usynlighedens Billede er
G, s. 77 estilling om at leve i Kraft af · Aand, ere hurtigt færdige i denne Henseende,
Not9:1 ogsaa oprindelig var en god · Aand, es ist geschehen, daß er von Gott abfiel
EE1, s. 115 Opfattelsen af Don Juan. En · Aand, et Gjenfærd er Reproduction, dette er
EE1, s. 115 t at tvinge Don Juan, kun en · Aand, et Gjenfærd formaaer det. Naar man vil
JJ:157 , det gjør ham til en tjenende · Aand, et Menneske. Dette lille Punkt er tillige
Not11:27 hiin tredie Potens ɔ: · Aand, et Princip der er udeelt, affektløs.
BI, s. 334 d, vil negere den sædelige · Aand, falder det derved ind under Kjødets
NB30:53 erved kom i Berøring med · Aand, fik en Paavirkning i Retning af Aand. Dog
Papir 344:4 en reneste og ædleste · Aand, for at danne Modsætningen til det Fortvivlede
NB15:109 nnes i Retning af at blive · Aand, for at han tør tilegne sig Naaden. /
NB21:34 rledes. / Men Gud, den uendelige · Aand, for ham danner alle de Millioner, som have
LA, s. 106 tel mere i Hverdagshistoriens · Aand, fordi Tidsalderens Reflex i Fremstillingen
NB31:41 : Mængde. / Χstdommen er · Aand, forholder sig altsaa til Kategorien den
SD, s. 133 rtvivle er en Bestemmelse af · Aand, forholder sig til det Evige i Mennesket.
AE, s. 316 Individ, der er bestemmet som · Aand, forholder sig til Generationen. Eller antager
NB32:43 theden er Χstdommen, som er · Aand, forvandlet til en Brutalitet en Bestialitet.
Not1:7 ns, Hellighedens, Sandhedens · Aand, fra hvilken det høiere Liv, der adskiller
SFV, s. 61 Barn og Yngling, at være · Aand, frygtelige Qval, end frygteligere, hvis
DD:13 3: han voxede og blev mægtig i · Aand, fuld af Viisdom Luc. 2, 40; han fristes;
EE1, s. 126 lhøre et Menneske; han er · Aand, før han døer. Anden Gang viser han
DS, s. 170 hvert Hensyn, udbrændte til · Aand, ganske ædrue – men Spotten sagde:
NB36:7 or gjør det i Forhold til · Aand, glad ved den i Aarhundredernes Løb mere
NB26:101 dommen i Christenhed! Gud er en · Aand, Gudsdyrkelsen skulde altsaa være i Aand
KG, s. 59 ar sat Splid mellem Kjød og · Aand, hadede Elskov som Sandselighed. Men dette
SLV, s. 52 nd, af hvem man tør fordre · Aand, han bliver enten ikke jaloux, eller han
Not11:25 blot Aand han er mere end · Aand, han er ikke den nødv: Aand, men den
NB21:140 elbehageligste. Thi Gud er · Aand, han finder ikke videre Velbehag i et Mskes
NB32:14 lets Magt, han udaander qua · Aand, han gaaer med i Kjøbet, men dette udtrykkes
NB27:78 ud Kjerlighed – men han er · Aand, han har et ganske andet Begreb om gode
Papir 436 e: at komme om Natten. / Gud er · Aand, han kan derfor ikke i Sandhed tilbedes
NB26:44 i Gud elsker Dig. Det er, Gud er · Aand, han kan ikke anderledes udtrykke sin Kjerlighed
NB28:56 ømmelse nok i Retning af · Aand, han regnede verdsligt klog paa, at det
NB27:43 aa frygteligt at kalde paa denne · Aand, han tør det ikke, især En, der fra
FB, s. 198 sige, at et Menneske lever af · Aand, han veed ogsaa, hvad Tvivlens Hunger vil
NB36:37 «? ( og Χstus er jo · Aand, hans Religion Aandens) Aand er: at leve
Not1:7 1 ved Læren om, at Gud er · Aand, hans Væsen er Kjærlighed; hans Naade
KG, s. 59 e, at Christendommen, der, som · Aand, har sat Splid mellem Kjød og Aand, hadede
SLV, s. 338 ret ualmindeligt begavet i · Aand, havde hun aldrig virket saaledes paa mig.
NB4:159 det saa ikke til at være · Aand, hele deres Umiddelbarheds mange lykkelige
Papir 409:1 thi han er nu blevet · Aand, hele Umiddelbarheden og dennes Selviskhed,
NB11:211 ghed, at operere reent som · Aand, heri ligger det, at jeg blot kunde være
BI, s. 139 , der ikke stemmer med Platos · Aand, hvad enten denne Forsikkring søger sin
NB30:48 ge at vidne for at Msket er · Aand, hvad i Aarhundredernes Løb alt i Forhold
4T44, s. 340 , at Gud ikke giver Feigheds · Aand, hvilken altsaa vel maa komme andetsteds
BA, s. 401 n Afmagt. For den umiddelbare · Aand, hvilket Geniet altid er, kun at det er
NB31:24 i Msket er et Dyr, som kan blive · Aand, hvilket han qua Dyr naturligviis er endnu
PMH, s. 71 ing for den individuelle frie · Aand, hvilket jo ogsaa er ganske i sin Orden,
AE, s. 224 Part er ophørt at være · Aand, hvilket mangt et Genie ikke betænker,
SD, s. 180 lse, han vil blive en urolig · Aand, hvis Tilværelse efterlader sig Spor
TS, s. 97 at betrygge Alvoren er en ond · Aand, hvor alvorligt! En ond Aand! Ja, den der
NB16:90 v elsket af en absolut overlegen · Aand, hvor hun saa ganske maatte ud af hele sin
BA, s. 423 e af Sjel og Legeme baaret af · Aand, hvorfor en Desorganisation af det Ene viser
Not11:13 rkeligt Sted: den absolute · Aand, hvori Alt gaaer ind som Grund, som den
NB21:59 r. Den, der virkelig vorder · Aand, hvortil han er anlagt, han overtager engang
NB26:40 e, at Gud for En virkelig bliver · Aand, hvorved Kjendet paa Guds-Forholdet bliver
BA, note ordi Individet er bestemmet som · Aand, i Dyrearter derimod er ethvert senere Exemplar
AE, s. 221 i Forhold til den deriverede · Aand, i en ganske anden Forstand end naar Forholdet
KG, s. 212 t, skjøndt sig bevidst som · Aand, i Synlighedens Verden og selv sandseligt
SD, s. 172 Sjel og det at ville være · Aand, i Verden seer ud som Tidsspilde, ja som
NB32:16 Gud, det Ubetingede, Idee, · Aand, Idealerne. Sørgelige Lyksalighed; thi
SD, s. 173 jendelse af, at Mennesket er · Aand, ikke blot en Dyre-Skabning, at mene, at
Oi6, s. 267 t nye Testamente, Gud, som er · Aand, ikke elske et Menneske; han gjør Dig
DS, s. 155 skeligt, en levendegjørende · Aand, ikke videre; christeligt er den først
G, s. 54 er. Han havde ualmindelig megen · Aand, især Phantasi. Saasnart hans Produktivitet
NB21:135 ot Aand, eller jeg er ikke · Aand, jeg er Kjød og Blod, et svagt Msk –
NB15:93 ene ere langtfra at være · Aand, just derfor gjør Friheden dem saa mange
NB21:59 te at Retningen er bort fra · Aand, just dette er Undseelsen, Aanden er just
NB22:156 a i Stikken; thi da jeg er · Aand, kan Du kun have et Aands-Forhold til mig,
EE1, s. 79 lbart Aandelige, bestemt som · Aand, kan have sin absolute Gjenstand. Deraf
NB34:40 ieste Gudsbegreb, Gud er · Aand, Kjerlighedens Majestæt – men saa
BA, s. 354 el og Legeme, der bæres af · Aand, kunde det Sexuelle aldrig komme ind med
NB34:8 te, der virkelig forholde sig til · Aand, kunde komme til at virke paa den menige
NB25:22 t er vist, det er Χstd., er · Aand, ligger i Guds Majestæt, det kan ikke
TS, s. 97 fordrer Forsagelse af en ond · Aand, lærer, at der er en Hellig-Aand. Og
NB32:61 , være elsket og elske, blive · Aand, maa først og fremmest Livs-Lysten bort,
NB35:39 Talent, virkelig skal blive · Aand, maa han først faae Afsmag paa alle Talentets
KM, note l den almindelige reformatoriske · Aand, man ellers betragter som vor Tids Særkjende«
OTA, s. 418 emands Tyranniet, denne onde · Aand, man selv maner frem, og som ikke boer i
EE1, s. 94 or Sandselighedens verdslige · Aand, medens Aanden havde forladt Verden. Middelalderen
SD, s. 162 bestemmet i Retning hen til · Aand, medens Hedenskabet i Christenheden mangler
SD lig hørende under Bestemmelsen · Aand, medens Qvindelighed er en lavere Synthese.
BA, s. 394 t Legemlige skal sættes af · Aand, men Aanden er det Evige, og er først
NB26:25 gheden er at være blevet · Aand, men at blive Aand er af alle Lidelser den
NB33:15 bliver nu naturligviis ikke · Aand, men beholder saa dog dette Særkjende
Not11:25 , han er ikke den nødv: · Aand, men den absolute fri Aand. Saaledes lærer
SLV, s. 67 eneste Tanke. Thi Qvinden har · Aand, men den er anbragt ligesaa godt som den
TSA, s. 103 l give ham en vis og en fast · Aand, men den giver ham ikke Myndighed. Hans
JJ:281 ositive, at man er en nægtende · Aand, men den Talende er en positiv Aand –
Not10:9 deren er Aand, Sønnen er · Aand, men det er ikke en forskjellig Aand. Aand
BOA, s. 219 el give ham en vis og en fast · Aand, men det giver ham ikke Myndighed. Hans
SD, s. 162 , at Hedenskabet vel mangler · Aand, men dog er bestemmet i Retning hen til
AE, s. 316 Individerne ikke bestemte som · Aand, men Generationen, hvilket baade er en Selv-Modsigelse
FB, s. 158 . Engelen var vel en tjenende · Aand, men han var ikke en tjenstvillig Aand,
Oi6, s. 264 æster, som betakke sig for · Aand, men hjerteligt takke Regjeringen for Gage,
AE, s. 115 kal være en contemplerende · Aand, men i Virkeligheden en existerende Aand.
TS, s. 96 temt derved, det er saadan en · Aand, men jeg er aldeles ikke bunden ved hvad
4T44, s. 346 thi Gud giver ikke Feigheds · Aand, men Krafts og Kjærligheds og Sindigheds
4T44, s. 354 thi Gud giver ikke Feigheds · Aand, men Krafts og Kjærligheds og Sindigheds
4T44 Gud haver ikke givet os Feigheds · Aand, men Krafts og Kjærligheds og Sindigheds
BI, s. 328 ikke gider beskjæftige sin · Aand, men kun lade den bekjæftiges, der opløser
EE2, s. 115 Hans Kone var ung, ikke uden · Aand, men med ualmindelig Charakteer. Dette fristede
SLV, s. 96 heden tænker ikke Gud som · Aand, men naar dette er givet, er Vanskeligheden
BA en er Mennesket ikke bestemmet som · Aand, men sjelelig bestemmet i umiddelbar Eenhed
EE2, s. 176 Aanden dog ikke bestemmet som · Aand, men som Gave. / Kun ganske kortelig vil
BA, s. 349 videnhed, der er bestemmet af · Aand, men som netop er Angest, fordi dens Uvidenhed
BA, s. 397 men vel at mærke ikke som · Aand, men som Spøgerie, Galimathias, Phrase
EE2, s. 176 Aanden ikke er bestemmet som · Aand, men umiddelbart bestemmet. Differenserne
SFV, s. 61 undtagen under Bestemmelsen · Aand, Menneske havde jeg ikke været, Barn
NB30:53 ning, at Den, i hvem der er · Aand, mere og mere luttres, forvandles til Aand,
NB32:45 . længst ikke er til som · Aand, morer Satan sig med den Form af Forgjørelse
NB:56 lper det dog egl. at have megen · Aand, naar man kun har et svagt Legeme. Hvad
NB32:122 Alle, der udbrænde til · Aand, nogle udbrænde til Aske ɔ: de blive
NB:87 har besindet sig paa sig selv som · Aand, nu kunde falde paa at vælge Naturvidenskaberne
NB33:37.a n i Χstd. er, at Msket er · Aand, og Aand er Forskjellighed i sig; Χstds
SLV, s. 65 kun et umiddelbart Udtryk for · Aand, og Aand lader sig ikke udtrykke umiddelbart.
EE1, s. 68 thi Christendommen er · Aand, og Aanden det positive Princip, den har
NB24:158 rfølgelse, Lidelse. Dette er · Aand, og Aandens Vidnedsbyrd holder dem oppe.
NB25:63 ne jo forhindret i at blive · Aand, og altsaa i at blive eller være den
BA, s. 383 er Sandseligheden forklaret i · Aand, og Angesten udjaget. / Vil man nu sammenligne
Papir 449 g mig selv som en bedraget · Aand, og atter bedraget, fordi jeg veed, jeg
TS, s. 95 e alle opfyldte af den Hellig · Aand, og begyndte at tale med andre Tungemaal,
DS Bøn. / Fader i Himlene! Du er en · Aand, og de, som ville tilbede Dig, skulle tilbede
SLV, s. 328 s Magt. Der er en saadan ond · Aand, og den byder store Haandpenge: Forudfølelsen
Brev 122 dybe, levende og alvorlige · Aand, og den i alle Retninger ypperlige Fremstillingsgave,
EE1, s. 325 dertil hører der i Reglen · Aand, og denne mangler i Reglen disse Elskere.
NB26:68 fra det naturlige Msk. til · Aand, og denne Vei gaaer gjennem det at afdøe,
2T43, s. 46 vivlelsens Kulde isnede Din · Aand, og dens Død rugede over Dit Hjerte.
EE2, s. 56 es Gud Aand og Christendommen · Aand, og der er sat Splid mellem Kjødet og
NB28:57 jerlighed, han er dog ogsaa · Aand, og derfor denne uendelige Distance næsten
NB29:113 entligen lagt an paa at være · Aand, og dersom han var ene, ene overladt til
BOA, s. 246 elv ɔ: Continuerlighed er · Aand, og det ikke qvalitativt at respektere Continuerligheden
NB16:21 kab med en Dyre-Slægt, Gud er · Aand, og det vilde være bestialsk at han var
JC, s. 56 eg en Trehed. Bevidstheden er · Aand, og dette er det mærkelige, at naar i
NB32:54 t, den vil at Msket skal være · Aand, og dette udtrykkes ved at afdøe; men
PCS, s. 131 ernt som Aand kan være fra · Aand, og dog er det et Forhold mellem Beundrende.
FB, s. 140 xis. Man troer meget lidt paa · Aand, og dog gjelder det netop om Aand for at
SLV, s. 391 som vil existere i Kraft af · Aand, og efter at have opgivet Umiddelbarheden.
NB5:73 at ligge under Bestemmelsen: · Aand, og en Professor at være langt borte
BA, s. 401 udenfor sig, hvilket ikke er · Aand, og er selv i et udvortes Forhold til Aand.
EE2, s. 86 er gjennemtrængt af en vis · Aand, og for mit Vedkommende afskyes alt det
NB32:133 s det ikke streed mod at Gud er · Aand, og forresten mod hele Χstdommens Anskuelse)
SD vivlelse, thi Djævelen er reen · Aand, og forsaavidt absolut Bevidsthed og Gjennemsigtighed;
Not11:12 nviste at troe paa Gud som · Aand, og forsaavidt vilde det dog vel ikke falde
TTL, s. 461 n som svækker et Menneskes · Aand, og gjør ham sindssvag, volder ham utidig
NB32:140 fe Personlighed ɔ: afskaffe · Aand, og gjøre Personlighed umulig ɔ:
NB11:118 tter Aanden sig sammen som · Aand, og har nu de rene Aands-Kræfter. Det
NB20:92 e afdød saa er han ogsaa reen · Aand, og har væsentligen fundet den Hvile,
EE1, s. 126 Anden Gang viser han sig som · Aand, og Himlens Tordenstemme lyder i hans alvorlige
NB25:63 et ikke være, thi Gud er · Aand, og hjalp Gud ligefrem og vidnede han ligefrem
SLV, s. 338 vad man mægter i Kraft af · Aand, og hvad de mangfoldige ydre Impulser forhjælpe
Papir 591 er, i hvem der dog er mere · Aand, og hvem Naaden dog ikke overseer, de føres
NB20:105 re ifærd med at blive · Aand, og hvor Mange ere vel saa langt ude. /
BA en Bestemmelse af den drømmende · Aand, og hører som saadan hjemme i Psychologien.
AE være at bestemme Mennesket som · Aand, og indenfor denne udlægge Momenterne
NB11:231 han er jo Aand, uendelig · Aand, og jeg et Stakkels-Msk, en Dyreskabning
IC, s. 164 edes til sig, det gjør kun · Aand, og kan atter saaledes kun drage Aand til
SD, s. 141 ykke er ingen Bestemmelse af · Aand, og langt, langt inde, inderst inde i Lykkens
NB32:18 forstaae dette er allerede · Aand, og lige saa vanskeligt at faae i Mskene
NB7:95 han er for meget bestemt som · Aand, og maaskee har for lidt Legeme; thi den
EE1, s. 71 aa kan. Menneskets Begreb er · Aand, og man skal ikke lade sig forstyrre af,
JJ:157 ftige ham) men har et Moment af · Aand, og man skulde da synes, at det kunde hæves
NB33:16 . / Χstd. anbragte Begrebet · Aand, og nu sattes Collisionen: den Enkelte mod
NB11:152 ed, der ikke gjerne vil være · Aand, og nu strax griber til de lettere Hjælpemidler,
KG, s. 63 reent aandeligt bestemmet som · Aand, og Næsten en reen aandelig Bestemmelse.
NB10:16 lektiskes Spænding i min · Aand, og saa har Mishandlingen og alt det Væmmelige,
Not10:9 et har Udtrykkene Fader, Søn, · Aand, og saaledes en Selvadskillen i Gud, der
NB11:152 f Gud, vil være altfor meget · Aand, og saaledes i en vis Forstand ligesom elske
KG, s. 212 senere bliver sig bevidst som · Aand, og saaledes sandseligt-sjeleligt har udlevet
NB17:110 il for at lære at blive · Aand, og saaledes sikker, at hele denne Digter-Indvending,
G, s. 94 see, at jeg kun er en tjenende · Aand, og saare langt fra at være, hvad det
AE, s. 220 orsaavidt ethvert Menneske er · Aand, og Sandheden netop Tilegnelsens Selvvirksomhed,
SD, s. 132 vlelse er under Bestemmelsen · Aand, og svanger paa Analogier til Fortvivlelse.
SLV, s. 128 ond Aand vil være lutter · Aand, og vel ogsaa vil have Magt til at blive,
NB21:33 o, men betænk dog, at jeg er · Aand, og vil Du i Sandhed tale til min Priis,
NB23:11 Anstrengelsen af at være · Aand, og virke sandseligt ved Hjælp af Numerus.
SLV, s. 270 der, som vare saa sikkre paa · Aand, ogsaa vare villige til at vende Sætningen
AE, s. 166 egn paa, at jeg existerer qva · Aand, om ikke Hedenskabet endnu spøger i Ægteskabet,
TS, s. 79 kulle døbes med den Hellig · Aand, om ikke mange Dage. Som de nu vare forsamlede,
Brev 159.3 lde have bedrøvet min · Aand, om jeg skulde være død uden at finde
DS, s. 178 tighed, som dreiede Alt sig om · Aand, om Sandhed, om Tanke. Maaskee gjør det
Papir 409:1 leste Msker blive aldrig · Aand, opleve aldrig at blive det. Den Udvikling:
EE1, s. 341 nneske, der dog ikke er uden · Aand, oprører ved slig Adfærd en ung Pige,
Not1:8 m ved Χstendommens hele · Aand, paa eengang henvises til i Ydmyghed at
NB23:95 n sig blot, i ægte christelig · Aand, polemisk mod dette: at være nogle Stykker,
NB30:53 ere luttres, forvandles til · Aand, Processen er en Affiltrering. / / /
OTA, s. 159 ge Tegn kan standse den onde · Aand, saa den ikke kan komme af Stedet: saaledes
AE, s. 404 tyngende Vægt fast ved min · Aand, saa det bliver Dødens Undergang; som
JJ:375 om en tyngende Vægt fast i min · Aand, saa det bliver Dødens Undergang; som
EE2, s. 51 i alle Livsforhold, og om end · Aand, saa dog ikke saa aandelig, at han ikke
BA, s. 398 den selv uheldigviis ikke er · Aand, saa er den, tiltrods for sin Viden, en
EE1, s. 77 at det skal falde ind under · Aand, saa er derved antydet, at Musikken er paa
BA, s. 373 tituerende Synthesen, men som · Aand, saa er det Erotiske forbi. Det høieste
SD, s. 179 Tider en Forbrydelse at have · Aand, saa er det jo i sin Orden, at Saadanne,
OTA, s. 414 der giver Krafts og Styrkes · Aand, saa er det ogsaa den samme Gud, der giver
AE, s. 44 Forhold. Dersom Sandheden er · Aand, saa er Sandheden Inderliggjørelse, og
NB11:157 er: som Legemet er dødt uden · Aand, saa er Troen død uden Gjerninger –
FF:177 r, at Een ved Drik stimulerer sin · Aand, saa føler man, om han end frembringer
DS, s. 193 e, at han var død og bleven · Aand, saa lidet som jeg mener selv at være
Not11:12 erfor ikke brugte det Ord: · Aand, saa var det for at gjemme det for den virkelige
NB21:135 er simpel. Dersom jeg var · Aand, saa var jeg altsaa saa stærk, at jeg
NB18:92 n Maalestok som jeg arbeider med · Aand, saa ønsker man just sin Omgivelse som
4T44, s. 346 Kjærligheds og Sindigheds · Aand, saaledes som det er fornødent for at
SLV, s. 158 det Religieuse, i Retning af · Aand, saaledes, at man over det at være Aand
SD, s. 158 ge og det Ubehagelige, giver · Aand, Sandhed o. d. en god Dag; det kommer af,
NB32:91 r langt Verden er fra at være · Aand, sees ogsaa deraf, at just de Synder, som
Papir 306 det, retfærdiggjort i · Aand, seet af Engle, prædiket blandt Hedninger,
CT, s. 241 ød, er retfærdiggjort i · Aand, seet af Engle, prædiket iblandt Hedninger,
SD, s. 219 s, der er under Bestemmelsen · Aand, selv om den og kun er paa eget An- og Tilsvar,
LA, s. 16 Pligt at være en tjenende · Aand, selv om han er i det sjeldnere Tilfælde
Papir 23:1 givne Attributer ell. Organer: ( · Aand, Sjel, Legeme) / kierkegaard / W = W. /
AE, s. 237 vert Menneske er væsentlig · Aand, skal bruge alle disse Gaver netop for at
NB13:18 rykt det at være absolut · Aand, slet ikke Andet: saa er Menneskeslægten
OTA, s. 418 at bekæmpe. Men hiin onde · Aand, Smaalighedens Menneskefrygt i Forhold til
Oi10, s. 408 som man mere og mere bliver · Aand, smerter det ikke, at man ikke er som Andre,
BI, note paa Ordet, hans Ord vare Liv og · Aand, Socrates lod sig kun misforstaae derved,
Not10:9 tes. Det ligger i at Gud er · Aand, som Aand er han villende, som villende
EE2, s. 159 kke saa meget er at danne sin · Aand, som at modne sin Personlighed. Din Godmodighed,
BB:42.f ligger der ikke i den afdøde · Aand, som bad Christian Eisengrün i 21 Dage
KG, s. 365 t vilde have bedrøvet hans · Aand, som besveeg han Talens Gjenstand, Skjønheden,
TS, s. 96 d – ja, i Bedrag; denne · Aand, som Christendommen kalder en ond –
NB2:117 eet Kjød – ikke til een · Aand, som da to Aander umuligt kan blive til
NB24:167 kke, fordi han ikke er saaledes · Aand, som den Svage maa der tillades ham mildere
NB31:122 er, Muligheder af at blive · Aand, som den var i enhver af de utallige Millioner,
NB32:45 fra hvad Χstd. er, fra · Aand, som det at man i al gemütlig Middelmaadighed
Not9:1 . Msk. anerkjender den gudd. · Aand, som det han trænger til; Gud fra sin
SLV, s. 139 esaa uskjønt i Retning af · Aand, som det i modsat Retning er uskjønt,
BA, s. 394 er bestemmet som drømmende · Aand, som det Tilkommende, thi dette er, som
DS, s. 155 hristeligt er den først den · Aand, som døder, som lærer at afdøe.
EE2, s. 210 til at vandre som en ustadig · Aand, som et Gjenfærd mellem Ruinerne af en
2T43, s. 44 en! Veed kun Himlen, og den · Aand, som flygter bort fra Jorden, at Gud er
NB27:37 g at kunne bevidne, at der er en · Aand, som gjør En det at undvære saligere
TS, s. 98 a Dagens Fest! Det var jo den · Aand, som gjør levende, der idag blev udgydt
OTA, s. 240 en rødmende undseelig · Aand, som gjør Oprør i et Menneskes Barm
BA, s. 383 gsaa vundet en Bestemmelse af · Aand, som Græciteten ikke kjender. De Eneste,
4T43, s. 142 ke Fader give dem den Hellig · Aand, som ham bede?« thi det at behøve
Oi6, s. 268 Dig, at der var en mægtig · Aand, som havde tilsagt nogle Mennesker sin Beskyttelse,
Not2:3 tro men tillige blev en ond · Aand, som ifølge sin Troskab aldrig forlod
BA, s. 397 øsheden har et Forhold til · Aand, som intet er. Aandløsheden kan derfor
TS, s. 99 blev til just derved, at den · Aand, som levendegjør, meddeeltes Apostlene.
Papir 402 Tortur) under Bestemmelsen · Aand, som man endnu ikke er, at have udholdt
SFV, s. 61 e, forsøgende mig paa min · Aand, som man stemmer et Instrument: men jeg
DD:208 lige Tællere, Du absolute · Aand, som nu ikke længer er en Hemmelighed
SD, s. 143 rende blev sig bevidst som · Aand, som Selv, eller hvad der er det Samme,
EE1, s. 388 der Dig ikke som en tjenende · Aand, som stod jeg udenfor Dig. Idet Du byder,
Not1:8 en meddeles Msk. den hellige · Aand, som tager Msk. Væsen i Besiddelse og
NB31:35 r ifølge Χstd. en falden · Aand, som til Straf blev degraderet til Dyr.
AE gge Momenterne Sjel, Bevidsthed, · Aand, som Udviklingstrin i det samme Subjekt
2T43, s. 44 . T. Eller er der da kun en · Aand, som vidner i Himmelen, men ingen Aand,
2T43, s. 44 idner i Himmelen, men ingen · Aand, som vidner paa Jorden! Veed kun Himlen,
NB27:80 skjenkes den Χstne en · Aand, som vil gjøre ham det at lide saligt.
SLV, s. 96 roende i Forhold til Gud som · Aand, spøger Hedenskabet liig en phantastisk
Not1:7 nlig Tillids og Frimodigheds · Aand, Syndernes Forladelse ved Chr:, og Chr:
Not10:9 og Identitæt. Faderen er · Aand, Sønnen er Aand, men det er ikke en forskjellig
AE, s. 177 edens Vei for den existerende · Aand, thi kun det phantastiske Jeg-Jeg er paa
EE2, s. 29 det ikke, at den Gud, der er · Aand, tillige elsker den jordiske Kjærlighed.
SLV, s. 167 etop at ville være lutter · Aand, tilsidst ligger under for Sandselighedens
Not1:8 ed mod Tvangens Baand. Denne · Aand, tænkt som det Alt gjenemtrængende,
EE1, s. 73 sat, er Alt det, som ikke er · Aand, udelukket. Men denne Udelukkelse er Aandens
Not10:9 stiller sig med den hellige · Aand, uden at bekymre sig om hans Forhold til
NB36:7 . / / Der er ingen Bestemmelse af · Aand, uden der ogsaa er et Moment af Ironie med.
BA ndselighed, der har et Forhold til · Aand, uden dog at Aanden i dybeste Forstand sættes
OTA, s. 398 lens Vei. Og det, med en vis · Aand, uden Tvivlen at troe, at Trængselen,
BB:2 ganske gik ind i Tidsalderens · Aand, udmalede med de yppigste Farver. Et Exempel
NB11:231 etgjørelse – han er jo · Aand, uendelig Aand, og jeg et Stakkels-Msk,
NB28:57 m, just det betyder: jeg er · Aand, uendelige Distance. Paa den anden Side
NB13:41 an vende sig bort fra denne · Aand, vende sig om til Gud og sige: nei, jeg
FV, s. 13 t en dobbelt saa riigt begavet · Aand, vilde han vel have behøvet en længere,
NB22:89 han væsentligen » · Aand,« og saa vil i samme Øieblik egl. disse
NB23:216 ikke ere i Sandhed eller reent · Aand. » Menighed« er en Accommodation,
KK:11 Aand med Verdens og Mskhedens · Aand. – / / § 18. / Troen paa Gud Fader
Not1:9 Hytten af Leer den tankerige · Aand. – / Protestanterne have sat Guds
KK:2 af sig og Gudmennesket absolut · Aand. – Hvorledes hænger det realiserede
Not10:9 ttes Mørke i den msklige · Aand. – Subjektet bliver sig bevidst at
NB13:27 opbyggelige Taler i forskjellig · Aand. ( cfr angaaende dette den lille Opsats,
KK:5 hverken er Fader, Søn ell. · Aand. ( Dette Spørgsmaal vilde Schl. naturligviis
NB29:102 Χstne ɔ: være · Aand. / » Aand« kan overhovedet
NB30:78 ens Tilfredsstillelse eller · Aand. / » Præsten i Wakefield«
NB24:153 e Eviteren Skin af Fredens · Aand. / » Veien er trang« /
BB:42.f en, hvad der er i Gud, uden Guds · Aand. / ( Kerner eine Erscheinung aus dem Nachtgebiete
Papir 431 re ved at faldbyde deres · Aand. / , nogle med andre uden smaalig Jalousie,
NB28:8 g til den Enkelte, i Betydning af · Aand. / / / Christendommens Perfectibilitet.
4T44 s og Kjærligheds og Sindigheds · Aand. / / / Dersom det er vist, at der er Det
NB31:73 e Liv, nei, men for Evigheden. / · Aand. / / Den, som ikke har lidt under Menneskenes
NB4:159 og Ungdom forklarer sig til · Aand. / / Forunderligt, hvor dog Guds Kjerlighed
NB27:23 . / Fader – Søn – · Aand. / / I Almdl. fremstilles Forholdet saaledes:
NB32:54 e blevet Videnskab. / At være · Aand. / / Kjød og Blod eller Sandselighed
NB32:122 : de blive ikke i Ilden: · Aand. / Aand er Ild, Χstd Ildspaasættelse.
NB32:122 – at udbrænde til · Aand. / Aand er Ild. Derfra den stadige Sprogbrug,
NB20:99 men saa er Du ogsaa blevet · Aand. / Aandens Vidnedsbyrd / er stricte taget
NB31:114 mener at det er at være · Aand. / Ak, som Generalkrigscomissair Neergaard
Oi10, s. 394 det Rigtige for at qvæle · Aand. / Altsaa, i Texten: en religieus Trang;
NB32:34 vaghed forholder man sig dog til · Aand. / Arthur Schopenhauer. / / At han er en
Papir 487 e Crisen for det at blive · Aand. / At døe er jo det naturlige Msk. det
KK:4 standigt en anden af ham skabt · Aand. / At Manichæismen blev saa meget udbredt,
NB32:150 ud, hvis man antager, at han er · Aand. / At see Opgave. / / Hvor forskjelligt
DSS, s. 122 ev saavidt muligt afgjort ved · Aand. / Cultus-Ministerens sunde Blik vil det
TS, s. 102 bringer Aandens Gaver, Liv og · Aand. / Den bringer Tro, » Troen«,
NB26:107 og saa vil Aanden vidne med min · Aand. / Den midlertidige Bevægelse /
NB30:36 ve Ko, men i Retning af at blive · Aand. / Denne syndige Verden. / / Dette er Christend.
NB30:78 , og hvor man ikke vil naae · Aand. / Der føler man saa – deels kan
TS, s. 96 n Aand; men han troer dog paa · Aand. / Derimod saasnart Talen bliver om en Hellig-Aand,
NB21:135 n først omdanne mig til · Aand. / Dersom et Msk., som aldeles Intet af
FB, s. 203 Handling staae i Forhold til · Aand. / Det følger af sig selv, at den tragiske
EE1, s. 394 n Cordelia, Du er Sjæl og · Aand. / Din Johannes. / Min Cordelia! /
NB30:50 td. mener at Frelsen er at blive · Aand. / Dog det naturlige Msk, Dyre-Msk. gyser
NB34:8 al, som virkelig forholde sig til · Aand. / Dog er Ulykken hermed endnu ikke nøiagtigt
4T44, s. 352 Kjærligheds og Sindigheds · Aand. / Dog maaskee gik det ikke saaledes, maaskee
NB25:49 vi ere eller ville være · Aand. / Dog ogsaa saaledes er jo Gud uendelig
EE2, s. 206 nde den absolute Form for sin · Aand. / Dog, Grunden, hvorfor det kan forekomme
NB31:73 hører med til at blive · Aand. / Ethvert Msk. er Synthese er Dyr-Aand.
Not9:1 mere sat som Natur, men som · Aand. / Guds Zweck med Verden. Gud kan ikke have
NB13:8 gtelig Maalestok at ville være · Aand. / Her er min Differents fra Mynster o:
BI, s. 272 nde Individualitet, den reale · Aand. / Her ere vi atter komne til det Punkt,
NB32:140 ed umulig ɔ: umuliggjøre · Aand. / I de sandselige Forhold var Forandringen
PMH, s. 76 Aanden og om den individuelle · Aand. / I Verdens Aandens Rige er Gjentagelsen.
NB32:27 belte Msket er: Dyre-Skabning og · Aand. / Ifølge den ene er Opgaven: at leve,
Papir 306 tring, udslukker ikke hans · Aand. / Især i den Menighed, der var stiftet
NB22:156 il Døden bedrøve min · Aand. / Jeg vil nu forfølge det videre, tænke
NB23:95 e simpel og i ægte christelig · Aand. / Man lader ved Rodemesterne ell. Graverne,
NB30:49 tilintetgjøre Manden qua · Aand. / Manden er ikke oprindelig Egoist, han
NB30:78 denhed bliver Udtrykket for · Aand. / Mellem disse to Yderpunkter ligger saa
NB30:36 ave undgaaet ethvert Forhold til · Aand. / Men at trøstes af en Saadan er jo
TS, s. 97 stand ogsaa derefter: Verdens · Aand. / Men Christendommen, der fordrer Forsagelse
NB13:89 for qvalitativt at være · Aand. / Men der er en lavere Form af Religieusitet,
NB23:216 ell. kunne holde ud at være · Aand. / Men dette er noget ganske Andet end denne
NB19:41 i Stræben og vidner med hans · Aand. / Men en Ven! Saadan slet og ret en Ven!
SLV, s. 158 neske, og ikke som Gud alene · Aand. / Middelalderens ringeagtende Betragtning
JJ:414.a n vil give mig en sikker og vis · Aand. / Min Idee er det nu at uddanne mig til
BA, s. 348 rlighed ikke er bestemmet som · Aand. / Naar vi ville betragte de dialektiske
NB8:97 men til hver enkelt Msk. qua · Aand. / NB. / som der staaer i evangl. PsB. 573
NB27:39 Fortrolighed med Gud, da Gud er · Aand. / Nei, naar Det, der kommer fra Gud er
NB31:24 i Retning af at gjøre ham til · Aand. / Og denne Afsideshed bliver saa, hvis
NB36:7 et let – saa fornem er · Aand. / Penge, jordisk Magt o: D: det forstaaer
Papir 452.b efordre den Anskuelse: Gud er · Aand. / Saasnart man bevæger sig i den Retning,
NB32:34 t endog blot at forholde sig til · Aand. / Socialiteten tilhører Dyre-Bestemmelsen
NB24:164 s Msk, at Du og jeg ere Heroer, · Aand. / Tag Situationen. Der udgaaer en Forkyndelse
NB2:166 g Hans vil være den objektive · Aand. / Til en Fredags-Prædiken. /
BA, s. 371 fordi han mere er bestemt som · Aand. / Ved Adams Synd kom Syndigheden ind i
BA, s. 392 der manglede Bestemmelsen af · Aand. / Øieblikket og det Tilkommende sætte
Not9:1 n med den i Verden herskende · Aand. 1) Den sædelige Verdensorden. Bekymrer
Not9:1 ts, og Gud ikke erkjendt som · Aand. 2) middelbart, vermittelst des Gesetzes;
Not11:25 rende, at sætte sig som · Aand. Aand er overhovedet hvad der er frit til
Not10:9 det er ikke en forskjellig · Aand. Aand som Fader er Hellighed, Sønnen
Not4:6 e blot Fader og Søn; men ogsaa · Aand. Aanden har vi i sin første Skikkelse
AE, s. 115 Virkeligheden en existerende · Aand. Al Forstaaelse kommer bag efter. Medens
BOA, s. 218 m at Gud er til, da jo Gud er · Aand. Altsaa Apostelen siger at han er fra Gud.
TSA, s. 102 at Gud er til, da jo Gud er · Aand. Altsaa Apostelen siger, at han er fra Gud.
TS, s. 98 ndes jo en levendegjørende · Aand. Altsaa lader os gribe til, hvo vil betænke
BA e, der constitueres og bæres af · Aand. Angesten var, at jeg skal bruge et nyt
NB9:42 i Forhold til Intellectualitet og · Aand. At dette kunde blive farlig for mig, saae
NB10:144 Herskesyges Opstand mod – · Aand. At man fra første af har taget feil
Papir 402 ell. mindre. Χstd er · Aand. At opfatte et Barn strængt under Bestemmelsen
NB32:119 at være ganske fri for · Aand. Blandt alle disse Millioner af Publikums-Msker
BOA, s. 265 et afgjørende Indtryk af · Aand. Cultur og Dannelse og Forstandighed og
NB11:152 ud at være og at blive · Aand. De egl. Aandelige ere saa sjeldne, at de
NB:56 eme. Hvad bryder vel Mskene sig om · Aand. De fleste Msker er og bliver dog ubetinget
Not1:8 i Overeensstemmelse med Chr: · Aand. Den skjelner mellem den usynlige og synlige
Not9:1 ed i den almdl. og objektive · Aand. Den subjektive Aand har sin nærmeste
NB2:117 Aander umuligt kan blive til een · Aand. Denne Bemærkning havde virkelig med
NB14:126 ømme sig en høimodig · Aand. Der fordres ubetinget, at den Paagjældende
BA, s. 331 ver i Læren om den absolute · Aand. Der ligger Dogmatiken. Den første Ethik
NB33:53 t ikke være, naar Gud er · Aand. Der maa examinando gaaes lige til den modsatte
JJ:285 han altid vil have Sikkerhed paa · Aand. Deraf denne fade Djærvhed og Aandrighed
SD, s. 219 l sige, de existere ikke qua · Aand. Deres Liv bestaaer, enten i en vis barnlig,
EE2, s. 296 gheden, da er den Menighedens · Aand. Derfor er det, som jeg alt engang før
NB24:167 e saaledes, at være saaledes · Aand. Derfor formaaer Discipelen det ikke, fordi
NB32:14 Numeriskes er i Forhold til · Aand. Derfor har ogsaa Styrelsen lagt det saaledes
NB32:54 ører med til at udtrykke · Aand. Derfor hænder det vel ogsaa, at naar
BA, s. 401 elv i et udvortes Forhold til · Aand. Derfor opdager Geniet bestandigen Skjebnen,
DS, s. 221 ge Anerkjendelses speculative · Aand. Dersom der i en Familie er et Lem, som
NB12:102 lig Opgave virkelig at leve qua · Aand. Dertil fordres en Guds Bevidsthed som den
NB28:88 t i christelig Forstand at blive · Aand. Derved befinder vi os vel, vi trodse endog
NB11:152 ldes ell. beseires ene ved · Aand. Det Anstrængende er den uendelige Gjennemsigtighed
Papir 409:1 m ikke troer det er ikke · Aand. Det er Aandens Modenhed, det betyder, at
NB28:57 af Dig, at Du skal være · Aand. Det er en uendelig qvalitativ Distance
4T44, s. 347 rlighedens og Sindighedens · Aand. Det er nu saaledes vel sandt, hvad Feigheden
Not11:25 er en Person og dog er Gud · Aand. Det gaaer med Aand ligesom med Væsen;
Not11:25 ideal Udelukkelse. Det er · Aand. Det lader sig ogsaa vise saaledes. det
EE1, s. 93 eaandelse af Kjødets egen · Aand. Dette er allerede tilstrækkelig fremhævet
NB13:92 stod det, eminent overlegen · Aand. Dette Forhold bliver ikke i almdl. Forstand
BA, note sen. Her fortvivler den endelige · Aand. Dette har Constantin Constantius antydet
NB2:166 dst Sjouerne blive den objektive · Aand. Dette synes saa fE Heiberg ikke om, dog
NB30:53 en Paavirkning i Retning af · Aand. Dog dette er neppe saa; og paa en bestialsk
EE2, s. 55 r mod Alt, hvad der ikke er · Aand. Du vilde erindre om, at i Christendommen
TS, s. 96 n Aand; men han troer dog paa · Aand. Eller han troer paa » Menneske-Aanden«,
TS, s. 96 men han troer dog paa · Aand. Eller han troer paa » Verdens Aand«,
4T44, s. 318 gt havde givet ham en sikker · Aand. Er dette ikke forfærdeligt! Ro søger
Not10:9 enhver, der veed at Gud er · Aand. er ist der Geist von Vater und Sohn. I
Not9:1 irksomhed af Fader Søn og · Aand. Faderens ɔ: Skabelsen grundet i Guds
Not9:1 ndig, men han er dog tillige · Aand. Flaccius Illyricus. Modsætningen hertil
JJ:380 s i det N.T., Synd mod den Hellig · Aand. For at forcere sig selv og den Troende
TS, s. 97 han ikke, at der er nogen ond · Aand. For ham er vel i dybere Forstand denne
Not9:1 n i den Intensitæt der er · Aand. For Msk. er det Substantielle det Accidentelle.
DS, s. 194 og jeg er ikke selv · Aand. Forresten er det gaaet underligt til med
AE, s. 126 merisk at imponere Historiens · Aand. Forvænt ved idelig Omgang med det Verdenshistoriske
NB32:140 e Modstandere, er det ikke mere · Aand. Følgen kan altsaa kun blive, at det
NB11:118 er det umuligt at blive · Aand. Først naar det bliver Virkelighed, og
4T44, s. 359 Kjærligheds og Sindigheds · Aand. Gjør for Gud, hvad Du kan – men
4T44, s. 354 Kjærligheds og Sindigheds · Aand. Gjør for Gud, hvad Du kan, saa skal
Not9:1 dom, men dette tyder hen paa · Aand. Guds Rige er das Reich der weißesten
FB, s. 198 dens Bistand eller i Kraft af · Aand. Han er Tvivler, og Tvivleren hungrer ligesaa
NB15:93 en Msket er ikke saa ganske · Aand. Han synes: siden Valget er overladt til
BA, s. 398 til Aand, denne i Retning fra · Aand. Hedenskabet er derfor om man saa vil Aandsfraværelse,
SLV, s. 96 gt Forhold til en Gud som er · Aand. Hedenskabet og Umiddelbarheden tænker
Not11:12 emme det for den virkelige · Aand. Hegel begynder jo hell. ei med Gud, men
SD, s. 161 var sig bevidst for Gud som · Aand. Heraf kom det ogsaa ( at jeg skal anføre
BA, s. 354 g denne er endnu ikke sat som · Aand. Hos Dyret kan den sexuelle Forskjellighed
EE1, s. 335 t ved det absolute Neutrale: · Aand. Hun taber næsten sin Qvindelighed for
FB, s. 205 bsolut Betydning i Retning af · Aand. Hvad han skal sige, derom kan jeg ingen
BA, s. 337 ts, end mindre til at forklare · Aand. Hvis ethvert senere Menneskes første
SD, s. 158 og til at udholde at være · Aand. Hvor forfængelige og indbildske end
EE1, s. 351 g. Hvad frygter en ung Pige? · Aand. Hvorfor? Fordi Aand udgjør Negationen
NB11:118 erden. Han er endnu ikke blevet · Aand. I » Mulighed« er det umuligt
Not9:1 dd. Identitæt af Natur og · Aand. I Tilfældet i τυχη
4T44, s. 378 ham et nyt Hjerte og en vis · Aand. Imidlertid kan det have god Tid. Skulde
Not9:1 ed i Villie, saaledes er han · Aand. Individum som har Sjel og Legeme til Momenter.
DS, s. 194 erligt, just fordi jeg ikke er · Aand. Jeg forstaaer tillige, at jeg derfor kan
NB21:46 ret er Msk, jeg er altfor meget · Aand. Jeg har intet Tilhold hos Andre. Aldrig
NB10:105 g som var det at bedrøve min · Aand. Jeg har været villig og er det fremdeles
NB12:196 Desto stærkere reagerede min · Aand. Jeg producerede stærkere end nogensinde,
Not1:9 nskaber. – / Gud er en · Aand. Joh: 4, 24. Heb: 12, 9 πατηϱ
NB28:57 ge: uendelige Fornemhed som · Aand. Just Det, at naar man gjør hans Villie,
NB15:75.b en Synthese af Kjød-Sjel og · Aand. Men » Aand« sætter Splid
BA n i dybeste Forstand sættes som · Aand. Men denne Mulighed er netop Angest. /
Not10:9 lige Liv, ell. den endelige · Aand. Men deri ligger et Forhold til Gud, umidd.
NB5:73 den christelige Bestemelse: · Aand. Men det Humane ligger i, at det er forundt
NB:198 s ell. hugges i Steen; thi det er · Aand. Men det Timelige kan egl. hell. ikke males,
NB21:84 for at gjøre os til · Aand. Men for at blive Aand maa man gjennem Criser
SD e være sig selv. / Mennesket er · Aand. Men hvad er Aand? Aand er Selvet. Men hvad
NB17:110 treng christelig Forstand: · Aand. Men jeg forstaaer det vel, hvilke frygtelige
SD, s. 159 a at være sig bevidst som · Aand. Men just det ikke at være sig bevidst
NB21:59 erste i Retning af bort fra · Aand. Men just dette at Retningen er bort fra
SFV, s. 62 naae hen, ved Bestemmelsen: · Aand. Men saa har jeg ogsaa nu i en ganske anden
SD tvivlelse seet under Bestemmelsen · Aand. Men saaledes er just ogsaa Mandlighed væsentlig
NB25:63 ikke Gud, og Du bliver ikke · Aand. Men troe blot, forarg Dig ikke paa mig,
NB4:159 derfor komme de aldrig til · Aand. Men Undtagelsernes ulykkelige Barndom og
NB6:61 han vel vil give mig en vis · Aand. Mit personlige Liv fordrer ogsaa sin Tid,
Not9:1 Gud er den sande og hellige · Aand. Msk. som Aand er forskjellig fra Gud som
Not10:9 cht. Vil ikke forklares til · Aand. Msket som han udgaar fra Naturen har samme
SD, s. 131 ler Ophøiethed, at han er · Aand. Muligheden af denne Sygdom er Menneskets
BA, s. 398 mere eller mindre usikker paa · Aand. Naar derfor Aandløsheden skal fremstilles,
TS, s. 102 kommer den levendegjørende · Aand. Naar? Ja, naar dette er skeet, naar Du
NB32:34 for desto bedre at kunne være · Aand. Nei ideelt, aandeligt trækker Tallet
NB30:53 da heller ikke kom̄e til · Aand. Nei, de Bestialske blive blot mere og mere
EE2, s. 157 Letsind havde svækket Din · Aand. Nu derimod, da man vel veed, at det ikke
TS, s. 96 og fuldt og fast, paa Tidens · Aand. Nu det forstaaer sig noget Høit er det
NB25:107 tede Χstus sine Apostle en · Aand. Nu ordner Alt sig: Disciplene skal blot
NB33:15 Individualitet, lagt an til · Aand. Numerus bliver nu naturligviis ikke Aand,
NB4:155 aaledes kan arbeide med min · Aand. O, i denne H. er der fra min Side sandeligen
Oi6, s. 267 nneske ikke elske Gud, som er · Aand. Og alene ved Hjælp heraf kan Du see,
DS, s. 155 ieste Forstand ædrue, kun · Aand. Og Christendommen er af den Mening, at
SD, s. 195 nd er just en Bestemmelse af · Aand. Og dernæst: hvorfor skulde da den være
NB18:33 Mod til saadan ganske at være · Aand. Og dog er vel jeg i vore Forhold en af
NB17:110 e kommer i Berøring med · Aand. Og jeg, der naar jeg seer den unge Piges
JJ:347 aaledes at være bleven en · Aand. Og kan jeg ikke undvære den, Rædsel
JJ:380 e Gange har syndet mod den Hellig · Aand. Og naar der nu staaer i det N.T., at denne
NB30:37 . Mening. Msk. er en falden · Aand. Og som fE i Rusland en Adelsmand, der har
NB27:39 nds Fortrolighed. Gud er jo · Aand. Og som saadan maa han fordoble sig. Men
BOA, note som opgav den. Det er den onde · Aand. Og Verden skabte selv den onde Aand.«
4T44, s. 369 det Udvortes, da Gud kun er · Aand. Opgiver et Menneske hiin Tankes Inderlighed,
NB11:152 g iagt, Du er ikke absolut · Aand. Paa den anden Side pines han bestandigt
BI, s. 354 den var en Digteren tjenende · Aand. Paa den ene Side afrunder det enkelte Digt
BA, s. 391 i, at man manglede Begrebet: · Aand. Paa Latin hedder det momentum, hvis Derivation
BA, s. 401 væsentligen bliver sat som · Aand. Phænomenet viser sig tydeligst, naar
Not9:1 d er forskjellig fra Gud som · Aand. Rom 8, 14. 2 Cor. XII, 4-6. bliver det
Not1:8 træbe at tilegne sig Chr: · Aand. Rom: 13, 14. Gal: 3, 27. Chr: uddannes
NB31:73 nes Bestialitet, han bliver ikke · Aand. Saaledes er nu engang Msket lagt an, at
Not11:25 Aand, men den absolute fri · Aand. Saaledes lærer Χstd. ogsaa, at
BA, s. 392 el og Legeme, der bæres af · Aand. Saasnart Aanden er sat, er Øieblikket
SD, s. 141 dst at være bestemmet som · Aand. Selv hvad der menneskelig talt er det Skjønneste
NB32:132 uds Fjernhed. / / / Gud er · Aand. Som Aand forholder Gud sig paradox til
BA, s. 398 siger den det ikke i Kraft af · Aand. Som aandløs bestemmet er Mennesket blevet
NB32:23 saaledes Paulus) see det er · Aand. Som det hedder at hvad der ikke er af Tro
EE2, s. 183 or den vil gribe sig selv som · Aand. Som umiddelbar Aand hænger Mennesket
BA, s. 401 saadant sættes det kun ved · Aand. Som umiddelbart kan det være Aand (
Not9:1 stus er født af den H: · Aand. Syndens Princip er fjernet fra Χsti
BA, s. 354 ar Adam som Aand drømmende · Aand. Synthesen er altsaa ikke virkelig; thi
AE være det for nogen existerende · Aand. System og Afsluttethed svare til hinanden,
FQA, s. 10 naler studere de Tidsalderens · Aand. Takkede være derfor I, store Mænd!
NB5:30 t Forhold til Gud. Gud er jo · Aand. Til en Aand er det umuligt at have andet
EE1, s. 349 edes som Aand graviterer mod · Aand. Uagtet hun skal tilhøre mig, maa dette
SLV, s. 347 t er jeg fri og lykkelig som · Aand. Uagtet jeg har den mest begeistrede Forestilling
AE, s. 81 et er en existerende uendelig · Aand. Uendeligheden og det Evige er det eneste
NB11:69 askee tillige en eminent begavet · Aand. Verden bliver da opmærksom paa ham,
NB22:167 erledes med Gud, thi han er kun · Aand. Vil Du ikke være saaledes, at Gud kan
AE, s. 146 e aaben for nogen existerende · Aand. Vil han indbilde sig at være Tilskuer
F, s. 484 Ære i at være en tjenende · Aand. Vil han være dette, da skal han være
BA, s. 331 ien Læren om den subjektive · Aand. Vil man forfølge dette lidt nøiere,
SLV, s. 155 andens Sands og ikke Tro paa · Aand. Vil man sige, at Sligt sees vel sjeldent:
4T44, s. 359 Kjærligheds og Sindigheds · Aand. Vov det derfor Du, som sluttede Dig til
Not1:7.v guder, give Eder nyt Hjerte, ny · Aand. Zach: 13, 2. Ved den Tid vil jeg udrydde
NB:129 opbyggelige Taler i forskjellig · Aand.« / / 1). 1ste Afdeling. /
NB25:33 Skabning forvandles til » · Aand.« / Abraham. / Ny Frygt og Bæven. /
BOA, note Og Verden skabte selv den onde · Aand.« / Anm. Udsagnets Høitidelighed lider
Papir 487 e Testamente, at blive » · Aand.« / At blive Aand er, ifølge det n:
BI, s. 238 n besidder større Kraft og · Aand.« Med disse Ord er allerede tilstrækkelig
NB32:54 st for? for at døe. Altsaa er · Aand: at ville døe, at afdøe. / Forresten
NB32:119 r ogsaa ud som lignede det · Aand: den feigeste Sammenstimlen i Silde-Stime
TS, s. 98 geligt. En levendegjørende · Aand: det er Indbydelsen; hvo skulde ikke gjerne
TS, s. 97 Aand i Forsagelse af den onde · Aand: dette er altfor alvorligt, at der baade
AE, s. 266 At sige til den meest modnede · Aand: ja min Ven, naar Du saa vil see at blive
DS, s. 194 e, at vi virkelig skulle blive · Aand: saa bleve vi vistnok allesammen i høieste
NB27:52 se tilsidst at være reen · Aand: saa kan det just være at hade sig selv,
NB12:134 slet ikke opleve at blive · Aand: saaledes opleve de heller ikke dette qvalitative
NB22:156 mener vilde bedrøve Din · Aand: vær rolig, det er evigt umuligt, Sligt
KG, s. 329 dog vel myrde en udødelig · Aand; aandeligt er kun Selvmord muligt. Og seirer
SLV, s. 338 tte hjælpe sig i Kraft af · Aand; Bedrift, Handling, Virksomhed, som saa
SD, s. 138 Fordring til ham, at være · Aand; den er heller ikke et Paradox, tværtimod
JC, s. 41 nde, Begrebet af den absolute · Aand; den objektive Begyndelse er den absolut
BB:1 n ædelste og meest livfulde · Aand; den reneste religieuse Tro, den meest glødende
BA, s. 406 nd sætter sig som Aand ved · Aand; derimod er det en Blasphemie at mene, at
NB15:75 digt. – See, dette er · Aand; det er lidt generende for Efterabere, og
CT, s. 242 der blev retfærdiggjort i · Aand; det var heller ikke Dig, som » er
EE2, s. 22 sømmer sig for en tjenende · Aand; Du gav hende de 5 Rbd. og forsvandt. Du
EE2, s. 192 uges det? Til at forlyste Din · Aand; Du svier det Hele af i et brillant Fyrværkeri.
Papir 586 std. tilsigter, at blive · Aand; Dyre-Msket forholder sig umidd. til Tallet,
TS, s. 97 amme Art: det Luftige, Tidens · Aand; eller verdsliggjort som han er i al sin
NB25:33 maa afdøe men saa bliver han · Aand; er dette ikke samme Forvandling af Vand
BA, s. 349 , thi han er jo bestemmet som · Aand; flye Angesten kan han ikke, thi han elsker
TS, s. 79 algt, Befaling ved den Hellig · Aand; for hvilke han og, efterat han havde liidt,
Papir 467:2 det N. T.s Charakteer og · Aand; ganske anderledes, thi det Nuværende
BOA, s. 104 og bør være en tjenende · Aand; han er og bør være, i Idealitetens
NB15:128 ie for dette hvorledes er egl. · Aand; hvorimod der gives en blandt Andet ogsaa
SD, s. 172 unde leve under Bestemmelsen · Aand; ja, det er end ikke Mange, der blot forsøge
Not1:9 i din Haand befaler jeg min · Aand; Joh: 18, 11. Skulde jeg ikke drikke den
SFV, note pbyggelige Taler i forskjellig · Aand; Kjærlighedens Gjerninger; christelige
AE nesket bestaaer af Sjel, Legeme og · Aand; lad Speculationens Fortjeneste være
NB25:49 et Msk er at forvandles til · Aand; men Aand er netop, med Sandse-Vidnedsbyrdet
TS, s. 97 tendommens Mening, paa en ond · Aand; men dette er ikke hans Mening, og forsaavidt
Not4:6 I Middelalderen havde Kirken ikke · Aand; men Geistlighed. Daub.). I Protestantismen
TS, s. 96 r paa, naar han troer paa den · Aand; men han troer dog paa Aand. / Derimod saasnart
TS, s. 96 r paa, naar han troer paa den · Aand; men han troer dog paa Aand. Eller han troer
AE, s. 134 den, som er Verdenshistoriens · Aand; men i Forhold til den nulevende Slægt,
NB13:29 giver mig ingenlunde for en reen · Aand; men klart skal det være, at det ikke
BA en Synthese, der skal bæres af · Aand; men Synthesen er en deriveret, og forsaavidt
NB11:152 rivationsmidlerne bort fra · Aand; men vist er det dog, at absolut har intet
NB11:119 i ethvert Øieblik at være · Aand; og som var det dog ikke et ganske sandt:
Papir 9:1 være gjenemtrukne af den chr. · Aand; thi ellers komme vi jo til at bygge med
NB11:152 absolut kun hjælpes ved · Aand; thi havde han Lov til at ville Noget absolut,
BA, s. 401 et. Endnu er det ikke sat som · Aand; thi som saadant sættes det kun ved Aand.
AE, s. 131 n ikke trøste den endelige · Aand; thi, ja jeg tør ikke sige høit hvad
CT, s. 190 friste Gud, er en Trældoms · Aand; underfundigt at lade som var det fordi
SD . / Mennesket er Aand. Men hvad er · Aand? Aand er Selvet. Men hvad er Selvet? Selvet
KM, s. 15 hiin alvorsfulde Reformations · Aand? Er det hine anonyme Reformatorer ( jeg
KK:2 lighed sig erindrende endelige · Aand? Her bliver det nu nærmest Spørgsmaalet