S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
Papir 18 t da er α) bede Godt over · Een β) gjøre vel imod Een γ) hilse
NB23:114 rken: skaffer dog først · een Χsten – og lad saa ham reformere
NB32:6 Forkyndelsens Ideal er at skaffe · een Χsten. / / / Begyndelsen – Enden
Papir 18 Een β) gjøre vel imod · Een γ) hilse Een. / α) Det bruges i
NB4:114 re et Fremskridt, maa udgaae fra · Een – at det kan være tydeligt, at
Brev 273 le – selv Fanden har · een – og den saakaldte Rottekonge uendelig
KK:5 for ret at vise, at de kun fik · een – prædicerede de alle de lidende
PCS, s. 134 id mellem disse to Personer i · een ( den militaire – og den civile),
KK:2 n deri at det opfatter Gud som · een ( ikke pantheistisk – ikke polytheistisk
AA:27.a edes Verden paa en Maade spotter · Een ( Ironie – romantisk, det foregaaende
NB:194 ll. dog en mindre Bog og kun · een ( opbyggelige Taler i forskjellig Aand)
KG, s. 239 anske rigtigt kun kunde elske · Een ( thi den sande Kjerlige elsker Alle og
Papir 480 rresten gjør Du ogsaa i · een / Forstand Noget, ikke Lidet, – Du
NB7:111 Beundrere men nøies med · een à to Efterfølgere. Thi Beundrere
NB12:180 lle, og Kirkens Dør kan · Een aabne for en Anden, men Hjertets Dør
NB2:117 til eet Kjød – ikke til · een Aand, som da to Aander umuligt kan blive
NB2:117 to Aander umuligt kan blive til · een Aand. Denne Bemærkning havde virkelig
Papir 1:1 irke, skjøndt der kun var · een aandelig. Hvad Læren om at Paven var
SLV, s. 51 kan tabe Alt; thi der er kun · een absolut Modsætning til det Absolute,
EE1, s. 23 ste Kjærlighed, Lystspil i · een Act af Scribe, oversat af J. L. Heiberg
AE, s. 68 tigen saaledes, at kun Een og · Een ad Gangen faaer Lov at komme ind –
AE, s. 122 e Partier, men kun til Een og · Een ad Gangen. Antager den end at Subjektiviteten
BOA, note et have enet sig om at indgive · een Adresse: og dette havde ikke betydet Stort
NB18:95 selv. / / Hvis der ved Siden af · een af Boderne paa Dyrehaugsbakken, hvor Udskrigerens
SLV, s. 237 jeg blot være vaagen som · een af Brudejomfruerne, blot holde Lampen tændt,
NB:7 Pseudonymiteten overtagen; · een af Dagene vil Trykningen af den »
NB5:11 ndre blot 1 Qvarteer. Dog var der · een af de andre der kunde springe 1 Qvarteer
NB18:93 ar jeg taler med Hver især om · een af de Andre og viser, hvorledes her kan
Papir 582 ære Msk, at man antager · een af de andre Religioner, for dog at have
OTA, s. 292 menneskelige Bevidsthed, men · een af de Berøringer, ved hvilken Mennesket
BI, s. 102 rig. Og her er jeg altsaa ved · een af de Dupliciteter, der er i Plato, og
IC, s. 173 Apostlene var vel hiin Qvinde · een af de Faa, der forstode ham, skjøndt
SFV, s. 25 bliver han den Eneste, eller · een af de Faa, som ikke for Alvor ( thi Overdrivelse
Brev 245 aa have indseet, at jeg er · een af de Faa, som stræbe i den samme eller
NB11:204 øre det, maaskee er jeg · een af de Faae, der behøve saa stærke
Papir 394 Eneste her hjemme ell. dog · een af de Faae, der i god Forstand haabede
Papir 394.e n Eneste her hjemme eller dog · een af de Faae, der virkelig i god Forstand
JC ynligt, at den vilde gaae ind under · een af de foregaaende Sætninger. / For at
Not11:38 lmdl. Gud, og kan kun have · een af de formelle Guder ligeoverfor sig, han
EE1, s. 262 e opmærksom paa Ironien i · een af de følgende Situationer. Overhovedet
SLV, s. 81 er første Gang, eller dog · een af de første Gange, den gjør det,
EE1, s. 243 arles er overhovedet maaskee · een af de genialeste Figurer, Scribe har bragt
OTA, s. 275 n veed meget godt, at den er · een af de guddommeligt beskikkede Lærere,
EE1, s. 259 lger Gjenkjendelses-Scenen, · een af de heldigste Situationer, der lader
BOA, s. 169 logismer maa denne ansees for · een af de kosteligste: at Det, som man ikke
NB4:138 aer i Slutningen af 3die Bind, i · een af de Lignelser ( tagne fra Dyrene, som
NB10:176 risæerne. Og da saa ( v. 45) · een af de Lovkyndige siger: Mester, idet Du
NB10:98 det. Ogsaa det hører med til · een af de Løgne, der gjør Lidelsen større,
HH:19 bede Dig, at den ikke maa være · een af de mange flygtige Stemninger, der blot
Brev 13 , og gjør mig kun ondt, at · een af de meest energiske Mænd i Landet
NB10:96 ighed især om sig selv ( · een af de meest profitable Gjenstande) kunde
SLV, s. 36 siges. Allerede heri seer jeg · een af de Modsigelser, hvori Elskov indvikler
NB21:50 saaledes er det ogsaa udtrykt i · een af de Morgen- og Aftenbønner som findes
NB12:133 til et Par endnu findes i · een af de nye Mapper, som Bogbinder Møller
NB11:175 ver Fristelsen. / Dette er · een af de piinagtigste Former af Anfægtelse.
Brev 313 ikke skuffet. Det var ikke · een af de Prædikener jeg saatidt har hørt
NB5:42.a erfra, at Lichtenberg derfor er · een af de redeligste, fordi han – fattede
OTA, s. 275 den rige Bonde, men blot som · een af de rige Duer.« / Tilsidst udtænkte
NB11:126 ben, der findes optegnet i · een af de sidste Journaler, og som bestemtes
KG, s. 289 de mere og mere faae Smag paa · een af de skjønneste Glæder i Livet,
KKS, s. 99 gløs og let. Derfor er det · een af de største Qvaler for et Menneske,
EE1, s. 420 rpaa. En Allusion af mig til · een af de Tilstedeværende om den smukke
NB2:236 ikke saaledes ligefrem: vælg · een af de To; men Forholdet er: der er kun
Papir 395 delige er skeet at idetmindste · een af de Uartige er blevet ret artig, og næsten
JJ:128 s Mine, og i det samme seer ogsaa · een af de unge Herrer paa hende – hun
EE1, s. 325 gaaet et Par Skridt, kom der · een af de unge Piger løbende efter hende
JJ:71 Ydmyghed. Det er unægtelig · een af de vanskeligste Opgaver, fordi det er
EE1, s. 252 vi vare ikke gaaede Glip af · een af de vittigste Situationer i Stykket:
BOA, s. 287 for Christendommen, saa maa · een af Delene gjøres; enten maa man holde
AE, s. 427 mere formaaende. – Men · een af Delene maa dog være Spøg: enten
KG, s. 219 forudsætter den i Grunden. · Een af Delene maa være det at opbygge. Men
NB23:217 – Existentsen. Skal · een af Delene mangle, da naturligviis helst
NB27:87 t henflye til Naaden. / Men · een af Delene skal det ogsaa være, enten-eller.
IC, s. 169 drelsen. Du kan ikke vælge · een af Delene uden at forskylde en Usandhed,
Brev 74 Eenfoldigheden vilde vel tro, at · een af Delene var nok: Døvheden eller Viisdommen.
IC, s. 181 lsker Dig; thi elsker han kun · een af Delene, elsker han jo ikke Dig. Men
IC, s. 164 ndrer derfor just at vælge · een af Delene, medens begge Delene, eller det
AE, s. 382 ed skal han existerende vorde · een af Delene; og begge Dele vorder man ikke
NB26:106 e Veie, og Christus gik ad · een af dem – nei, Christus er Veien.
LP, s. 55 e Hellige. At gjøre ham til · Een af dem er ingen Kunst, dertil behøver
EE2, s. 194 us om Rolands 3 Riddersvende. · Een af dem fik af den gamle Hex, de besøgte
Not3:14 des Kvinder gik i Skoven og · een af dem forvildede sig og kom til en Hule,
JJ:495 ndt Andet 3 Hunderdalesedler. Med · een af dem gik han nu op til en Hæler, for
NB21:135 1000 Præster, og neppe · een af dem har engang Tid til alvorligt at
PCS, s. 128 ærdiefuldeste Dragter. Men · een af dem har for een Tilskuer et reent tilfældigt
FEE, s. 51 avt et ualmindeligt Held; thi · Een af dem har paa et eneste Ord fanget 50
Brev 84 likkeligt. Maaskee faldt det · Een af dem ind at skrive hjem, det kunde komme
NB5:11 et lille Selskab af Dandsere; kun · een af dem kunde springe en Alen høit, de
Papir 445 fra Linien. Men der var · een af dem som i Elevationens Spring kunde
DS, s. 224 e kunde de vaage med ham. Dog · Een af dem sov ikke – han benytter Øieblikket
OTA, s. 259 lighed var saa klædt, som · een af dem. 30. Klæder da Gud saaledes det
4T44, s. 307 skulle nyde Livet, og han er · een af dem. Da banker Hjertet, han vil afsted
EE1, s. 134 t hende sagt, at hun selv er · Een af dem. Dette er en tydsk Forbedring, der
LF, s. 11 erlighed var saa klædt, som · een af dem. Klæder da Gud saaledes det Græs
CT, s. 20 erlighed var saa klædt, som · een af dem. Klæder da Gud saaledes det Græs
DS al sinHerlighed var klædt, som · een af dem. Klæder da Gud saaledes det Græs
OTA, s. 263 n Herlighed var klædt som · een af dem.« Saa betragter han den
SLV, s. 191 gik hos den Conditor, sagde · Een af dem: » aah! det er ikke Andet
DD:6.b l sin Pragt var ikke klædt som · Een af dem; Du har aabenbaret det for de Blinde,
BA, s. 423 der i de samme Dage er død · Een af den samme Sygdom. Patienten blev fjernet,
Brev 67 De ikke have Lyst til at see · een af Deres Pens, Ords, Tankers Beundrerinder
EE2, s. 179 rstaae at nyde det. Det er nu · een af Dine keiserlige Lyster, aldrig at gaae
EE1, s. 16 fransk Vers, der fandtes over · een af disse Aphorismer, har jeg ladet aftrykke
BOA, note kts Seier. / Anm. Thi det er da · een af disse dumme Meninger, hvorved en svag
NB18:88 Jeg er ikke i den Forstand · een af disse dybe religieuse Naturer. Jeg er
NB2:54 neppe lever een eneste Dag, uden · een af disse Frækhedens Overhalinger. /
NB4:6 umulig at skrive dem) og saa · een af disse inderlige Melodier. Kingos Psalmer
CT, s. 125 es et Menneske ved at gaae ad · een af disse mange Veie at blive riig, eller
IC, s. 171 den ikke fortælles end paa · een af disse to Maader; det er ved en menneskelig
NB5:48 anden Forstand gjælde om hver · Een af disse Tusinder ogsaa han kunde være
BI, note re Tilfældet: enten er det · een af disse uendelig dybe Ironier, der med
EE1, s. 93 kke en enkelt Digter, den er · een af disse urkraftige Ideer, der med autochthonisk
EE1, s. 344 rtet blive uden Angst. Vover · Een af Eder at bære Eder anderledes ad,
NB8:35 udvalgt dem ( de 12) og dog skal · een af Eder forraade mig. Disse Ord kunne forstaaes
SLV, s. 311 rkrænkelige Salighed; kom · Een af Eder, og tag hende, hvem jeg ikke selv
Not4:47 dvendighed af Indholdet, · een af en Forudsætning, der tilforn maa
AA:32.a ende og hug til en Konge; men da · een af Fjenderne saa det, saa kom han rendende
BA, s. 404 , med hvilken Indvaanerne paa · een af Færøerne vilde glæde sig, hvis
NB32:146 Aarh / / ( vistnok Basil eller · een af Gregorerne, i ethvert Fald findes Stedet
NB30:78 rmerelse. / See her har man · een af Grundene til at gifte sig: man avler
NB18:28 Indulgentsen, hvilken dog er · een af Guds Herligheds-Rettigheder saa den
F, s. 484 , længes efter, igjen at see · een af hans Herligheds Dage, nu synes han selv
CT, s. 296 r forgjeves begjerede at see, · een af Hans Herligheds Dage: fortryder ikke
NB4:25 rster forgjeves begjerede at see, · een af hans Herligheds Dage: fortryder ikke
IC, s. 240 erindre om et Ord af Luther i · een af hans Prædikener, hvad Under saa,
NB12:69 ammen. ( Der staaer ogsaa i · een af hans sidst udgivne Prædikener, hvor
NB16:70 punkt rask sagt af Kant ( i · een af hans Smaa-Afhandlinger): saa maa man
NB18:5 std. Vær selv elendig som · een af hine hvem den msklige Medlidenhed for
EE1, s. 424 , mangler der Noget, især · een af Hoved-Modsætningerne, saa taber strax
NB25:68 s Betydning findes der ikke · een af i hver Generation. » Men«
NB20:28 litet sees der maaskee ikke · een af i hver Generation; det bliver dog kun
NB10:159 hvad jeg etsteds har skrevet i · een af Journalerne: / Mit sidste Ord til de
JJ:327 ke, en Stok hængende foran paa · een af Knapperne i en Snor. Troskyldig, aaben,
BB:2 til, idet enten, naar det var · Een af lige Stand, der angreb dem, de selv
EE2, s. 219 delig denne end er, og det er · een af Livets Jammerligheder den taabelige
NB21:91 lv at holde en Prædiken, tage · een af Luthers især en af de charakteristiske
Brev 264 r, og saa læser De. Paa · een af Maaderne maa det skee, jeg beder Dem
IC, s. 41 lig høiere. – Og paa · een af Maaderne maa man aabenbart begynde;
NB28:54 lse og – maaskee ikke · een af Millioner frelses. Vi som ere opdragne
Brev 43 in Reise forhindrede mig, og · Een af mine Bekjendtere, som jeg satte det
EE1, s. 239 ikke. Det træffer sig, at · Een af mine Conditor-Bekjendtskaber beslutter
NB20:62 af Syndsforladelse. / Allerede i · een af mine tidligste Journaler ( fra en Tid
F, s. 526 l en bedre Indsigt, producerer · Een af mine Velgjørere en Forklaring af
EE1, s. 237 n næste By besøgte jeg · Een af mine Venner. Han var ude, da jeg kom;
NB17:110 t ulykkelige. / Her ligger · een af mit Livs Vanskeligheder. Jeg, fra Barn
SLV, s. 348 hos hende med den Tanke, at · Een af os døde inden Aften eller med en
DD:8 22 » See Adam er bleven som · Een af os etc«, hvilke Ord Erdmann
OTA, s. 273 a sidder jeg eller min Mage, · een af os sidder oppe paa Taget og passer paa.
NB10:101 som vi«, » som · een af os« – og dog er Gud. /
Not11:33 See Msk. er bleven som · een af os«; man har villet oversætte:
Papir 525 er i det N. T. der er ikke · een af os, ikke een eneste, uden at han er
NB35:13 ge Χstd. i Forhold til · een af os, men 100,000 Millioner af dette –
NB10:85 Msks Skikkelse, der er som · een af os. Dette er Paradoxet. De enkelte faktiske
FF:191 n sand trofast Ven vilde sige til · Een af os: Kjære Du synes at være ulykkelig
EE1, s. 15 tilhøre de A selv, thi paa · een af Papiirslapperne var det Ord Διαψαλμα
JJ:291 nna v. Barnhelm, at Lessing lader · een af Personerne sige, at et Suk uden Ord
SFV, s. 58 bage, hvorfor ogsaa mere end · een af Pseudonymerne bruger det Udtryk om sig
Papir 274:1 ragtning over et Hyttefad ved · een af Qvaserne. den uhyre Horizont,     Stilleben
LA, s. 29 en Erindring ved at gjøre · Een af sin Familie lykkelig. / Lusard kommer
DD:75 kriftet, da den netop har til · een af sine Opgaver at udvikle Begrebet »
Papir 1:1 enrich og behandlede ham som · een af sine ringeste Modstandere, kalder Ham
Papir 420:2 aa Programmet maaskee af · een af Skolens Lærere, ell. af en Velynder
EE1, s. 400 nietropperne. Dersom jeg var · een af Stadens 32 Mænd, jeg skulde strax
NB11:95 have I ikke bedt i mit Navn, paa · een af Søndagene efter Paaske. / Naar Fjendernes
KG, s. 303 yder? Man skulde jo synes, at · Een af To er nok til at bryde Forholdet, og
CT, s. 91 aarlighed løs ved at sige: · een af To maa Du vælge. O, men just her
CT, s. 218 t fortvivle om min. / Men paa · een af to Maader maa Sagen stilles; man kan
CT, s. 91 r, at naar man blot vælger · een af To, og saa tjener denne Ene, ligegyldigt
CT, s. 272 Slægt skulde have været · een af Tolv – sæt jeg havde været
NB13:21.c tterie. Der udvikles nemlig i · een af Udviklingerne ( No 5 ell. 6) at Prædikeforedraget
Brev 311 alægger os, døer der · een af Vore da forekommer det os som de vaage
EE2, s. 296 er temmelig nær. Det var i · een af vore Kirker her i Byen. Kirken selv
Papir 589 ndelse, mig synes, at blot · een af vore Millionairer burde have, og med
IC, s. 156 Christi, saa er der ogsaa kun · een Afdød, han som dog lever, den Herre
CT, s. 68 t være Christen – og · een Afgrund: Hedenskabet; til hiin naaede aldrig
NB27:24 fjerner man det Rette endnu · een Afstand fra sig: det Rette er Formastelse
Brev 235 et den berlingske Tidende. · Een Aften anmeldte den et opbyggeligt Skrift
BI, s. 336 l det Samme, man begeistredes · een Aften om Ugen af Digterens Lovsang over
KG, s. 119 sker ikke blev færdigt paa · een Aften, men trak i Langdrag fra Slægt
NB4:127 il at fordøie det Faktum, som · een Aftens Bevægelser skaffede Staten paa
EE1, s. 168 fra Yderfladen og kun lader · Een ahne det ved den henilende Bleghed. Den
EE1, s. 225 e Kjærlighed / Lystspil i · een Akt af Scribe, oversat af J.L. Heiberg
EE1, s. 269 rad fuldendt, at den gjør · Een aldeles utaknemmelig de første Gange,
SLV, s. 147 uskjøb. Der er nemlig kun · een Alder, i hvilken det er betimeligt at gifte
KG, s. 340 lle Forskjel kan der være, · een Alens maaskee i Jordloddens Størrelse,
NB:191 del Misforstaaelse, da er der dog · een Alierede jeg endnu kalder mig til Hjælp.
SLV, s. 437 tegorierne. Naar saa er, kan · een allerede være underholdende, og 6 Billioner
LA, s. 105 iere og endnu høiere og · een allerhøieste, den er kjendelig paa sin
NB15:69 den Opgave. / Jeg veed kun · een Analogie til dette Forhold, nemlig min
NB34:29 den Alt Allernærmeste. Men i · een anden Forstand er han uendelig langt borte.
NB20:83 rf. Imidlertid er jeg dog i · een anden Forstand glad ved det lille Land,
NB26:57 ivet til. Men ellers vilde det i · een anden Forstand være det meest comiske
SLV, s. 104 n positiv Beslutning har kun · een Anfægtelse, den ikke at være sig
NB11:96 I saa blot var Een tilbage, · een Angribende er nok medens Forsvarerne, hvad
NB:64 roligt og saligt. / / Der er · een Anskuelse af Livet, som mener, at der hvor
SFV, s. 86 Veien«. / Der er · een Anskuelse af Livet, som mener, at hvor
Oi9, s. 381 er udparcelleer Dit Selv, hav · een Anskuelse anonymt en anden med Navn, een
Oi9, s. 381 svinde! Vær Piat, hav idag · een Anskuelse, imorgen en anden, saa igjen
4T44, s. 370 e, da det var en Overilelse; · Een anstrænger al sin Kraft, om han dog
NB24:135 jeg antager det om Enhver, kun · Een antager jeg det ikke om, mig selv, og hvorfor?
Oi5, s. 231 Aar kun 11 – medens · een Apostel paa een Dag vel i een Time vinder
OTA, s. 296 ette gjør Forskjellen, om · Een arbeider for Riger, en Anden for Brødet,
SLV, s. 442 n vilde sige, at han gik paa · een Arm eller vel endog at Alle gik saaledes,
Brev 268 n Jernhaand behøves kun · een Arm, hvad skal de mange Arme til; det bliver
Brev 268 . Han har som bekjendt kun · een Arm; imidlertid kunde det jo være nok,
NB22:35 tedetfor at der kun skal være · een Art Χstne, og vi Alle maales med Idealets
NB27:57 / Ifølge det N. T. er der kun · een Art af Christne: » Discipelen«.
KG, s. 148 christeligt forstaaet, kun er · een Art af Kjerlighed. Thi, for at gjentage,
KG, s. 147 og kjender Christendommen kun · een Art af Kjerlighed: Aands-Kjerlighed, men
CT, s. 179 nær: Gud vil kun forstaae · een Art af Oprigtighed, den, at et Menneskes
NB30:7 us. / / Christus har kun begjeret · een Art af Taknemlighed: af den Enkelte, og
TTL, s. 425 Beslutning. / Viser Livet kun · een Art af ulykkelig Kjærlighed i Ægteskabet,
DS, s. 159 Menneske, at den kjender endnu · een Art Besmittelse: feig Klogskab og blødagtig
DS, s. 162 a med Erkjendelsen; der er kun · een Art Erkjenden, der bringer et Menneske
NB18:84 t« egl. kun kjender · een Art Forbrydelse: Tyverie – frygtelige
DS, s. 180 be for et Høiere kun gives · een Art Forsikkring: at mit Liv udtrykker det
SD, s. 149 elv for sig selv. Men medens · een Art Fortvivlelse styrer vild i det Uendelige
KG, s. 145 . Den kjender egentligen blot · een Art Kjerlighed, Aands-Kjerligheden, og
NB32:63 a Propheter: saa er der kun · een Art Propheter tilbage: Stokke-Propheterne,
SLV, s. 376 og istedenderfor bliver der · een Artikel: den nogenlunde lykkelige Kjærlighed;
F, s. 515 altid villige til at hjælpe · Een at bære hans Kors, naar de veed, at
EE:95.b r altid beredte til at hjælpe · Een at bære Korset, naar det er det Kors,
Oi2, s. 159 til; naar vi først tillod · Een at erklære sig selv for ikke at være
AE, s. 217 ekymring uden et Barn, og kun · Een at frelse, et Barn, og dog ikke kunde forudsætte
EE2, s. 117 lfælde man bør fraraade · Een at gifte sig. Lad dem drøfte disse Omstændigheder
OL, s. 31 i al Evighed ikke kan forbyde · Een at have sin Mening om hvilken som helst
SLV, s. 338 prøvende Stilhed lærer · Een at maatte hjælpe sig i Kraft af Aand;
DS, s. 178 d til de Mange, der bevæger · Een at stille sig i Spidsen for Mængden?
BA, s. 323 rfor behøver der ingenlunde · Een at svare i Menigheden, eller at det skulde
EE2, s. 60 den Grund saa dog for at have · Een at takke. ( Det er derfor at man sjeldnere
OTA, s. 326 en der maa ogsaa kun være · een at vælge, dersom Evighedens Alvor skal
NB2:236 men Forholdet er: der er kun · een at vælge, naar man virkeligen kun skal
EE:145 fordi saa meget deraf forekommer · Een at være noget ganske Andet end det tidligere
EE1, s. 139 n moderne Tragedie. Vilde nu · Een atter her gjøre Forskjellen absolut
DD:69 lle Sangen baglænds igjen, ell. · Een bagfra skjærer Strengene over. / d.
Not12:16 delse, men hindres deri 2) · Een begaaer med sit Vidende en Forbrydelse
Not12:16 Vidende en Forbrydelse 3) · Een begaaer uden sit Vidende en Forbrydelse,
4T44, s. 378 Salighed desto inderligere. · Een begjerer, at Forklaringen skal sætte
KG, s. 129 g at være til for ham, kun · een Begjering, at Herskeren vil træde paa
NB30:95 eg kun eet Ønske, een Bøn, · een Begjering, een Lidenskab, at jeg maatte
NB32:71 . / Individualitets Forskjel / / · Een behøver for at hjælpes til den afgjørende
TAF, s. 290 r ikke mere den Kjerlige. O, · een Bekymring for et Menneske! O, for et Menneske
CT, s. 306 har Du i Dit Forhold til ham · een Bekymring mindre eller rettere een Salighed
CT, s. 304 har Du i Dit Forhold til Ham · een Bekymring mindre, eller rettere een Salighed
3T44, s. 272 lpet sig selv til Rette, har · een Bekymring og een Glæde endnu; thi Enhver
TAF, s. 290 eske! O, for et Menneske kan · een Bekymring være nok, mere kan intet Menneske
NB19:66 r længe ud med Dig. Blot · een Bekymring, sagde jeg, maa Du fritage mig
NB19:66 beviist mig Din Kjerlighed. · Een Bekymring, sagde jeg, maa Du skaane mig
CT, s. 305 g Saligheden heel; Du har kun · een Bekymring, Selvbekymringen, at Du bliver
Brev 271 imod vil jeg afbryde. Blot · een Bemærkning endnu. Jo mere Resonants
BB:24 e Vink i saa Henseende. / Kun · een Bemærkning endnu: alle tre Stadier ere
BI, s. 246 Rötscher Pag. 85 ff. Kun · een Bemærkning kan jeg ikke tilbageholde.
NB10:54 ngaaer, da maa der dog gjøres · een Bemærkning ved det at gjøre den til
PS, s. 305 ævet, er ligesaa sand. Kun · een Bemærkning vil jeg endnu gjøre med
OTA, s. 401 d, maae vi først gjøre · een Bemærkning, der rigtignok synes overflødig,
SD, s. 118 t sigende. / Forøvrigt kun · een Bemærkning, vistnok en Overflødighed,
BI, s. 113 jeg forlader Symposiet endnu · een Bemærkning. Baur gjør den skjønne
OTA, s. 211 een Længsel den Elskede, · een Besiddelse den Elskede! Vi prise Elskovens
Papir 340:15 ængsel: den Elskede, · een Besiddelse: den Elskede! Vi prise Elskovens
TTL, s. 440 kjelligt i Verden, dog er der · een Beslutning, som er fælles for ethvert,
BOA, s. 148 t slaaer Aristoteles sammen i · een Bestemmelse og kalder det Underet (
EE1, s. 82 es ubestemt, saa har den dog · een Bestemmelse, den er nemlig uendelig dyb.
KG, s. 79 kjelligheden, at han vil have · een bestemt bort og en anden isteden, han kæmper
Brev 211 saaledes forstaaet, at det var · een bestemt Dag om Ugen at jeg kom til Dem.
NB32:123 det ganske specifik virker paa · een bestemt Maade fE en Laxans. / Saa er der
Papir 463 naae Virkelighed – netop · een bestemt Person, om hvem det var almdl.
BOA, s. 258 , at udvise endnu en Tidlang · een bestemt Time daglig eller to, til at beskæftige
EE2, s. 178 et vist Sammenhæng, det er · een bestemt Ting, hvorom Alt dreier sig. Det,
CT, s. 210 ede, at han skulde frembringe · een bestemt Virkning: berolige eller forfærde.
CT, s. 238 uligt for Talen at frembringe · een bestemt Virkning? Nei; hvad Virkning Talen
PS, s. 244 sandt kun vilde forudsætte · een Betingelse og antage den som givet: at
SLV, s. 28 Alvor af dette, fordrede han · een Betingelse, at det blev indrettet paa auf
KG, s. 45 t han er uafhængig. Dog paa · een Betingelse, at han ikke forvexler Kjerligheden
BOA, s. 117 g selv, at denne Glæde har · een Betingelse, den nemlig, at de virkeligen
KG, s. 76 orstaae, og som ogsaa fordrer · een Betingelse, et ørkesløst Hoved og
SD, s. 237 e Kjerlighed gjør han dog · een Betingelse, han kan det ikke anderledes.
NB26:61 Gode. / Saa staaer der blot · een Betragtning tilbage, men den strækker
NB32:25 nu kalder Χstd. kun i · een Betydning er noget Ubetinget, nemlig ubetinget
BI, s. 245 tid, at der i ham, hvis man i · een Betydning vil ansee ham for en Conclusion
AE s Saligheds Sag, men ogsaa i endnu · een Betydning, som man maaskee ikke er opmærksom
TS, s. 52 dette ypperlige Lutherske kun · een Betænkelighed. Den angaaer ikke det
TAF, s. 281 iigheden, Forskjellen er: at · Een betænker, at han er elsket, maaskee
IC, s. 239 t os Fortællingen om endnu · een Beundrer, det var Nicodemus. I den bestaaende
JJ:301 det samme gode Sædekorn. / Men · Een bevarede Sædekornet paa et fugtigt Sted,
FB, s. 137 Tanke-Operationens Resultat i · een Bevidstheds-Akt. Mangler han denne Sluttethed,
FB, s. 190 terbevægelsen, han har kun · een Bevægelse tilbage, det er det Absurdes.
FB, s. 189 e Bevægelse, endnu gjør · een Bevægelse, Bevægelsen i Kraft af
EE1, s. 46 rkere, saa var der dog endnu · een Bevægelse. Jeg ligger henstrakt, uvirksom;
JJ:301 kom for tidlig til at spire. / Og · Een blandede det med simplere Sæd. /
NB24:65 alen en Ødslen; thi ikke · een blandt 1000 Tilhørere er udviklet nok
NB30:79 s: Een frelses, maaskee kun · Een blandt Millioner, Een i hele Verden. Nu
EE1, s. 259 l, og dog havde maaskee ikke · een blandt ti Dramatikere havt Besindighed
CT, s. 196 elig Alvor, kun fuldkommes af · Een blandt Tusinder og Tusinder. – Maaskee
EE1, s. 286 an er visere end Andre. Naar · Een blev kjed af sine Penge, og kastede dem
BA, s. 400 Grunde paa den Modsigelse, at · Een blev skyldig ved Skjebnen. Dette er nemlig
FB, s. 113 i Forhold til sin Forventning. · Een blev stor ved at forvente det Mulige; en
EE1, s. 430 g deelte dem saaledes, at af · Een blev To, en Mand og en Qvinde. Hænder
BA, s. 449 ikke sjeldent Tale om Alvor; · Een bliver alvorlig over Statsgjelden, en Anden
LA, s. 30 to mere Overfladiskhed. / Kun · een Blomst voxer i Skjul, fortrykt af alt dette
EE1, s. 83 elivet Han og Hun sidder paa · een Blomst. Attraaen og det Attraaede forenes
SLV, s. 405 ntet. Denne Viden hjælper · Een blot ind i et Sandsebedrag, der bedaares
CC:12 lig Skrift, hvori der dog var · een Bog, der næsten altid var meget kort
SLV, s. 320 hver Fare, ogsaa paa den, at · Een bona fide blev en tankeløs Discipel,
IC hver ny Sammensætning faaer den · een Braad mere. Det Smertelige er nu først
NB14:108 e saaledes gaaer det, naar · een Broder taust, Gud lydig, arbeider i al
NB:159.a er en beleiret By, der kun har · een Brønd. Det Første maa med. Det vil
KKS, s. 103 yen, thi i Danmark er der kun · een By og eet Theater; man veed jo, hun maa
NB2:173 . / I dette Land er der kun · een By; men den er ogsaa hele Landet saa kisteglad
CT, s. 269 yldte, faae dem førte op i · een Bygning – at dog Ingen, Ingen skal
OTA, s. 339 t er, han troer det. – · Een bærer et Jernaag, en Anden et Træaag,
NB30:95 ud, nu har jeg kun eet Ønske, · een Bøn, een Begjering, een Lidenskab, at
F, s. 506 i alle Maader til Tjeneste. Kun · een Bøn, een bønlig Begjæring; man
F, s. 525 Til den Ende er der endnu kun · een Bøn, jeg har til de Mægtige og de
EE2, s. 227 gjøre det, o! jeg har kun · een Bøn, jeg vilde kaste mig til Jorden
KG, s. 178 øiede » dog har jeg · een Bøn, o, lad mig forblive i Gjelden«:
F, s. 506 r til Tjeneste. Kun een Bøn, · een bønlig Begjæring; man gjøre med
Brev 268 kifte, det er, for at faae · een Cancelliraad afsat og en anden indsat?
NB15:96.b ge / der kun vare declinable i · een casus / Speculation – Tro. /
Oi9, s. 381 igt at dandse hele Natten med · een Cavaleer; og hvad Evigheden angaaer, er
AE, note lle Plads. Methoden optager kun · een Chineser, men ikke en eneste tydsk Privat-Docent
AE, note ignok lidt flaut ud kun at have · een Chineser, naar man har saa mange Tydskere.
NB33:18 Snese Talenter ikke findes · een Christen, medens dog Alle have den Mulighed
Oi2, s. 168 hvert Tilfælde dog bliver · een Christen: Læreren i Christendom. Og
Oi5, s. 233 / Naar jeg saaledes sætter · een Christendom over for en anden, kunde det
SFV, note formode, at det var mere end · een Comitees Arbeiden; kort, det var religieust
NB10:136 gne Kategorier. / Der gives kun · een consequent Opfattelse af Christend. det
SLV, s. 66 ed i Nonsens, der kun kjender · een Conseqvents, at den altid bliver mere og
BA, s. 399 ham hen med Snak, men der er · een Creditor, der aldrig kom tilkort, og det
FF:19 iklingen er der kun een Faust, kun · een D. Juan, men for det enkelte Individ ligesom
SD, s. 220 s mulige Følger, hvis han · een Dag blev ganske ædru: saaledes den Dæmoniske.
SLV, s. 212 om det saa kun var · een Dag det Hele, om Bryllups og Døds-Dagen
PS, s. 262 hiin Lærer kun endnu havde · een Dag eller to tilbage af sit Liv, dersom
CT, s. 287 et Menneske, mere naadig paa · een Dag end paa en anden, mere naadig paa den
DD:16 1000 Aar er som een Dag; men ikke · een Dag er som 1000 Aar, fordi den som stræbende
LP, s. 11 ikke blot er for vor Herre at · een Dag er som tusinde Aar, men ogsaa om end
JC, s. 55 leven først til: Natten er · een Dag før. ῾Η νὺξ,
SFV, s. 60 sind, hvis Lidelse jeg neppe · een Dag heel har været fri for. Imidlertid
AE, s. 330 , som i forgangne Vinter, paa · een Dag hører, at der raabes med Reier,
AE ar ingen større Beviiskraft end · een Dag i Forhold til en evig Sandhed, der
CT, s. 186 nden Side seet er det saligt, · een Dag i Guds Huus bedre end tusinde ellers.
CT, s. 111 faaer Lov at raade. Nu er saa · een Dag i Lidelse lang, een Maaned forfærdelig
AE, s. 410 altsaa vidst Opløsningen · een Dag iforveien – den Forskjel er da
NB5:140 nok; men jeg tænker som saa, · een Dag mere eller 50 Aar mindre det er mig
IC ider saaledes, ak han lider ofte i · een Dag mere end alle legemlige Martrer tilsammen.
NB30:47 Dag Du lever, Gud være lovet, · een Dag mindre i denne Jammer – saa faaer
SFV, s. 53 uafbrudt Dag og Nat og atter · een Dag og een Nat, thi der er Rigdom nok.
Brev 265 ge Bevægelsesmaader paa · een Dag og ovenikjøbet ved Bevægelsen
NB2:113 ke uden at være i Stetin blot · een Dag og saa lige hjem igjen, kunde naae
NB3:52 Mynster, at der kun er Søndag · een Dag om Ugen – de andre Dage leves
Brev 86 de 6 Dage fri og kun arbeide · een Dag om Ugen. / Meget, saare Meget har jeg
3T43, s. 103 te Alt igjen, thi for ham er · een Dag som tusinde Aar. Da blev han stillere
F, s. 506 ige Brug paa min Sjel, som naar · Een Dag ud Dag ind filer en Sav, som den Lyd,
Oi5, s. 231 medens een Apostel paa · een Dag vel i een Time vinder 3000 Christi
PS, s. 235 tusind Aar ere jo for ham som · een Dag), lade den Lærende i Glædens
NB7:91 at Rom ikke blev bygget paa · een Dag, at han maaskee om eet Aar vil formaae
CT, s. 292 ti Dag; men der er jo dog kun · een Dag, der egentligen kaldes Jesu Christi
NB23:20 , nei, thi Den, der een Gang, · een Dag, een Time har følt den, han slipper
NB31:130 t 1000 Aar ere for ham som · een Dag, ellers maatte det dog være frygteligt
CT, s. 80 e – fordi den kun lever · een Dag, hvad vi ogsaa kunne udtrykke paa en
LF, s. 48 iis. Fuglen og Lilien leve kun · een Dag, men en meget kort Dag, og ere dog
Papir 586 r Tal til, Aartusinder som · een Dag, og et Tal saa stort, at man maatte
AE, s. 152 nneske at underholde sig selv · een Dag, og han allerede ved Middag var færdig
SLV, s. 221 i da 1000 Aar er for ham som · een Dag, saa er 70 Aar netop 1 Time 56 Minutter
BOA, s. 157 som 1000 Aar er for Gud liig · een Dag, saa er de ogsaa i Forhold til en evig
CT, s. 88 Selvplager. Fuglen lever kun · een Dag, saaledes er den næste Dag ikke
NB20:147 e paa ham) kunde han ikke faste · een Dag. / Forbilledet / / Da J. Χstus
NB19:20 dt neppe var i mig mere end · een Dag. / Imidlertid begyndte jeg at blive
CT, s. 80 Dag; og Lilien blomstrer kun · een Dag. / Selvfølgeligt har Fuglen ingen
DD:198.a , han, for hvem 1000 Aar er som · een Dag. Husk paa at Du er skabt i hans Billede
Not6:22 ning, som allerede havde varet i · een Dag. Jeg vil ønske de ærede Indvaanere
EE1, s. 300 s at have modtaget flere paa · een Dag. Skulde jeg have fulgt min egen Tanke,
NB4:52 ll. maaskee 40, eller maaskee kun · een Dag: derfor har jeg besluttet at anvende
NB31:67 maaskee, maaskee kun een Maaned, · een Dag: rædsomme Uro! / Χstheden arrangerer
DD:16 . Midd: siger vel: 1000 Aar er som · een Dag; men ikke een Dag er som 1000 Aar,
BI, note dighed, hvilket dog kun varede · een Dag; men uagtet dette havde han dog ganske
CT, s. 80 intet Imorgen, den lever kun · een Dag; og Lilien blomstrer kun een Dag. /
NB23:200 et er et Spørgsmaal, om ikke · een Dags Faste er en langt alvorligere Øvelse,
CT, s. 152 hundrede Aars Forventning til · een Dags. Skyd heller ikke Skylden paa Timeligheden;
BOA, s. 230 de mange Ord, der gaae efter · een Declination. Saaledes ogsaa med det at
LF, s. 33 e tilkjendes Prisen; den havde · een Deilighed mere, at være saaledes deilig
LF, s. 32 tte tilkjendes Prisen: den har · een Deilighed mere; thi at være deilig,
JC, s. 56 ige, at naar i Aandens Verden · Een deles bliver den 3 aldrig 2. Bevidstheden
F, s. 502 dens Bestemmelse, der erhverver · Een den egne Viden, og sikkrer Een for, at
EE1, s. 284 enkelt Livsforhold og sikkre · Een den fuldkomne Svæven. / Man vogte sig
NB2:252 Himlene! Der udenfor der er · Een den stærke, en Anden den svage, den
Papir 257:4 matoriske Jøder) – / · Een der blev gal ved hvert Øieblik at blive
Papir 258:9 hr. blev født af – / · Een der bliver gal ved hvert Øieblik at
Brev 311 jeg altid har erkjendt som · Een der er paa Veien og Veien til Sandheden
Brev 311 gaaer det mig virkelig som · Een der har gaaet en lang Vei i Mørke og
FF:206 e vi ikke. / Enhver Stat, især · een der har saa megen Historie for sig som
DD:32.a a vil jo sund Sands sige dem, at · Een der i høi Grad trænger til dem og
Brev 162 g besværlig Lecture for · Een der ikke er bevandret i Naturvidenskaberne.
NB5:130 r sig om i Folket, at der saa er · Een der kan sige: jeg er vel kun 34 Aar og
Not13:28 t videnskabelige Foredrag, · Een der lærer en Anden, Een, der lærer
NB10:190 este Student: der er altid · Een der prædiker, og altid den Ene og Samme:
NB12:58 de søge hver Sit, · Een det Embede en Anden det Embede, Een gifter
SLV, s. 205 og skulle det, fordi det er · Een det Vigtigste af Alt! At skulle sidde her
Papir 240 egaaes hemmeligt, men neppe veed · Een det, førend den Larm, om end svagt,
EE2, s. 218 over, men han beholder altid · een Differens tilbage, hvilken han ikke vil
NB11:31 røst, at vi skulle vide: hvor · een Djævel frister os, skulle mange Engle
SD, s. 195 men hvor ofte uddrives ikke · een Djævel ved Djævelens Hjælp, og
NB9:15 er at gjøre det Sande: saa er · een Docent mere en ny Ulykke, og ikke mindst,
2T44, s. 190 nne tage Alt, Sjelen lade de · Een dog beholde. Eller skulle vi ikke prise
OTA, s. 190 en Sum som al Verdens Guld i · een Dynge, og om En, der eiede al Verdens Guld,
SLV, s. 169 a høit, at den ene Eed er · Een dyrebarere end den anden, fordi man i denne
Papir 1:2 til Meningen; thi 1) dersom · een døbtes paa eet, en Anden paa noget andet,
FB, s. 191 det blev gjort latterligt, at · Een døde af Kjærlighed, eller vilde det
FF:41 bruge uden at blive sagsøgt. / · Een døer netop som han har beviist Helvedstraffenes
JJ:74 e opmærksom paa, at den mangler · een Egenskab idetmindste, som dog saavel efter
EE1, s. 97 gyldigt. Kun vil jeg anprise · een Egenskab ved det Tal 1003, at det nemlig
EE2, s. 306 glædeligt paa Dig; det har · een Egenskab, som Dit Liv desto værre mangler:
SLV, s. 89 d bør være: der er kun · een Egenskab, som gjør ham elskværdig,
EE2, s. 142 saaledes, forudsætter det · een Egenskab, som jeg nu skal nævne Dig.
KG, s. 340 ogsaa den store Forskjel, at · Een eiede et Træ, en Blomst, en Steen. Og
DD:78 det ikke til. Det begynder med at · Een ell flere, i Forhold til Ideens Størrelse
Brev 1 at skrive et Brev, da han kun · een ell to Timer om Formiddagen kan skrive.
Brev 194 Hjælp til at overraske · Een ell. Anden af de Andre. Maaskee vilde Du
NB18:47 og saa declamerede han · een ell. anden af Luthers Prædikener. Der
Brev 43 Dersom Du derfor skulde see · Een ell. Anden af mine Bekjendtere, saa hils
JJ:463 es har enhver større Forfatter · een ell. anden Bønhas, der betjener ham
NB2:231 Punkter maa have gjort det Onde · een ell. anden Concession, tiet hvor man skulde
NB16:90 e saa vrede, naar han vilde tage · een ell. anden Dumhed fra dem, at de ordentlig
Papir 365:21 naar han franarrede dem · een ell. anden Dumhed. / Det Dialektiske i
Papir 433 old, at naar En foreslaaer · een ell. anden Forandring, at han da mener
Papir 134 n vilde ned, for at aftvinge ham · een ell. anden Gave. Men ret mærkelig er
NB11:101 er. Vilde jeg nu underkaste mig · een ell. anden Geistlig, saa er jeg vis paa,
NB4:94 g at give Sagen denne Vending mod · een ell. anden Grundtvigianer. De ere nemlig
NB17:69 ger intet dybere men griber · een ell. anden Habit i Forhold til det saadan
Papir 220 , der yttrer sig hos Folk, der i · een ell. anden Henseende ere forfaldne, til
NB20:56 e Magten og Anseelsen, udvisende · een ell. anden jordisk Fordeel som jeg vilde
NB12:15 . Maaskee har jeg dog optegnet i · een ell. anden Journal fra den Tid. / Ligegyldigt
DD:208 t jeg nok vilde ønske, at · Een ell. Anden kunde tale til Folk om den store
Papir 384 onsens med denne Bedømmen. / · Een ell. anden lille Bog skal dog / dediceres
NB19:17 / Tidligere har det været om · een ell. anden Lære man har stridt, at den
NB9:28 list uden hver evige Dag paa · een ell. anden Maade at gavne Usandheden og
NB11:133 Det Digteriske er selv paa · een ell. anden Maade at have sit Udkomme og
NB9:74 n bliver jeg nu de Medlevende paa · een ell. anden Maade det Overordentlige, saa
NB5:49 ligviis vil dog Enhver saadan paa · een ell. anden Maade eftertragte de jordiske
NB12:140 e Øieblik gjør jeg jo paa · een ell. anden Maade en Concession i Retning
Papir 569.a er Bærer for Ideen, er paa · een ell. anden Maade en Offret. / Men ogsaa
NB20:28 e er saa, saa er Forbilledet paa · een ell. anden Maade en Usandhed. Enten saaledes,
NB28:61 gammel Historie, at hvad der paa · een ell. anden Maade er Fremragende, lidt Udmærket
NB7:40 rst fordres: et Msk, der paa · een ell. anden Maade er ønskende, begjerende,
NB12:187 t forklares af, at han paa · een ell. anden Maade har sparet sig selv, unddraget
NB12:196.a e. Jeg skal selv først paa · een ell. anden Maade have arrangeret mig i
NB12:114 illes ad, ell. vi maae paa · een ell. anden Maade have Kloster-Geistlige.
Papir 375 t er nu, han maa atter paa · een ell. anden Maade have taget feil –
NB4:155 skee snarere ved at Gud paa · een ell. anden Maade hjælper mig ind i en
Papir 375 at han er gl., han maa paa · een ell. anden Maade langt tidligere have taget
NB10:138 Det Dialektiske ender altid paa · een ell. anden Maade med det Pathetiske ( dette
NB10:96 øre; thi de ere Alle paa · een ell. anden Maade Medskyldige, enten ved
NB20:152 ecte Meddelelse er det paa · een ell. anden Maade noget Dæmonisk, uden
NB8:6 Du skal see, hvis Du ikke paa · een ell. anden Maade nyder en ganske overordl.
NB13:85 og / mig. / Naar en Lære paa · een ell. anden Maade tilbyder en Lærende
NB24:91 er ikke blev Martyr, han har paa · een ell. anden Maade ved en Gavtyvestreeg fritaget
NB4:155 aber nu til Gud, at han paa · een ell. anden Maade vil komme min Virksomhed
NB7:75 den maa ligge, er at han paa · een ell. anden Maade vil see en Ende ɔ:
NB:57 . Han antager dog, at jeg paa · een ell. anden Maade vil videre frem ad den
Papir 420:1 e, som bogstaveligen ikke paa · een ell. anden Maade vil være i et Cameraderie.
Papir 9:3 / Naar vi selv indenfra blive paa · een ell. anden Maade, uden at Andet tillige
NB4:49 g var Fader ell. havde Noget over · Een ell. Anden og befale, og den Adlydende
NB20:68 vei. / Lad os antage der skeer i · een ell. anden Retning en Misbrug, en Uret.
NB5:94 tæret og anseet Mand forkynder · een ell. anden Sandhed: saa flokkes de nemlig
NB:75 aturforsker efter at have paaviist · een ell. anden Sindrighed i Natur-Tilværelsen,
NB11:164 gen i Stræben. / ... Og naar · een ell. anden Sorg en Smerte en Lidelse vil
NB6:65 i det dybeste Tungsinds Lidelse, · een ell. anden Tanke knytter sig saaledes for
NB8:84 le Msk, at de gaae ud i Livet med · een ell. anden Tilfældighed i deres Liv,
NB11:213 nde ethvert Barn, støde paa · een ell. anden Vanskelighed i sig selv, et
NB4:72 unde virke opvækkende paa · Een ell. Anden. / Tidens Grund-Skade er denne
NB:194 rembringe det, ønsker kun · een ell. faae Læsere: see dette bliver aldrig
NB7:69 ynder det Sande, vil oftest staae · een ell. flere Sophister, som faae saadan et
BB:2 Stilling tillod ham det, havde · een ell. flere Spillemænd i sin Tjeneste.
Papir 349:3 et er gjerne i det Høieste · een ell. to Spalter i Kirketidende, og Produktionen
Papir 577 rdigheder de kunne een og · een eller alle samtlige erklære, at jeg
NB13:32 at man er for den mærket med · een eller anden » Latterlighed«,
Papir 530 ig derom, det var jo muligt, at · een eller anden af deres Tilhørere kunde
TNS, s. 147 e han foretager sig at blotte · een eller anden af det Bestaaendes svage Sider.
LA, s. 21 paa forskjellig Maade gjemmer · een eller anden af disse Noveller indflettet
EE1, s. 174 t være til Hinder for, om · Een eller Anden af Eder skulde føle sig
KG, s. 79 ortvivlet har klamret sig til · een eller anden af Jordlivets Forskjelligheder,
EE1, s. 22 an vilde maaskee gjøre mig · een eller anden Bebreidelse, især med Hensyn
KG, s. 238 sine Penge ud for at kjøbe · een eller anden Beqvemmelighed; man har givet
Brev 58 d at efterkomme Deres Ønske om · een eller anden Bog af mig, bestemt for hiin
NB23:92 an er narret. Nei, man tage · een eller anden christelig Leveregel, og saa
Oi10, s. 407 igt qua Folk. / Men selv om · een eller anden dog adskilligt bedre Underrettet
NB17:50 Msk, der vil vænne sig af med · een eller anden dybt indgroet Vane. Han siger
BI, s. 115 r før Republikken afhandle · een eller anden Dyd, udfinde ikke den rigtige
BOA, s. 287 nder det en sjelden Gang, at · een eller anden excentrisk Religieus tildrager
NB28:76 re at tilraabe En betræffende · een eller anden Fare, han muligt er udsat for
KG, s. 221 forudsætte den, at opdage · een eller anden Feil og Skrøbelighed ved
KG, s. 158 r saa er, kræsent at finde · een eller anden Feil ved den; et Andet, ikke
KG, s. 144 n ind i Verden for at lære · een eller anden Forandring i, hvorledes Du
YDR, s. 115 Skulde der alligevel være · een eller anden Forandring, en Svagere kunde
TSA, s. 62 an muligen omgaaes lønligt · een eller anden forfærdelig Tanke: saa see
KG, s. 145 lelse og Tilbøielighed med · een eller anden forskjelliggjørende Tilsætning
BOA, s. 128 ret saa heldig at overkomme · een eller anden frisk arriveret systematisk
EE1, s. 335 skeed om, ofte knytter endog · een eller anden Færdighed sig dertil; jeg
TSA, s. 106 ig, – for at sigte til · een eller anden Geistlig. Biskop Sailer prædiker
BOA, s. 222 tig, – for at sigte til · een eller anden Geistlig. Biskop Sailer prædiker
Brev 315 n Deeltagelse at laane mig · een eller anden god Bog som De kunne skjønne
BA, s. 453 eden reent metaphysisk, og af · een eller anden Grund desuagtet vil have Timeligheden
NB21:16 r nødvendigt, at jeg ved · een eller anden Handling, der er mærket
JC, s. 52 de have forklaret sig det, om · Een eller Anden havde villet tillyve sig, at
EE1, s. 179 til kommer, hun eier maaskee · een eller anden hemmelig Note, der er af stor
DS, s. 251 der føler sig drevet til i · een eller anden Henseende at vidne for Sandhed
NB19:30 ere, at jeg fornegter mig selv i · een eller anden Henseende, forsager een eller
NB12:13 gjælder det, at selv om · een eller anden Institution er mindre heldig
KG, s. 261 blive til Skamme ved at haabe · een eller anden jordisk Fordeel – naar
NB26:68 g og Belønning sende Dig · een eller anden jordisk god Gave – min
KG, s. 33 en Familie er i Besiddelse af · een eller anden kostbar Skat, som staaer i
NB4:159 este Mennesker ville ( hvis · een eller anden Lidelse, eet eller andet Kors,
NB21:17 her skal forstaaes · een eller anden Lidelse, som er kommet over
KG, s. 159 i ethvert Ansigt har jeg seet · een eller anden lille Feil, derfor søger
EE1, s. 257 har tænkt paa at udfinde · een eller anden List, ved hvilken han kunde
NB18:46 estandigt har Kjøbstaden · een eller anden lurvet Forklaring, og jeg maa
NB26:44 saaledes, at han sendte Dig · een eller anden lykkelig Tilskikkelse –
EE1, s. 256 r ind i Røgen, er maaskee · een eller anden Læser ubekjendt med. Scribe
NB28:54 stemmelse er at offres, paa · een eller anden Maade at offres for Andre,
NB29:106 o: D:) uden at han jo paa · een eller anden Maade benytter sig af den usande
Brev 274 ikke skeet, saa var jeg dog paa · een eller anden Maade blevet siddende i Vanskelighederne
NB29:19 ge Klæder, saa er eo ipso paa · een eller anden Maade Christendom ifærd
OTA, s. 187 le om de Mennesker, hvem paa · een eller anden Maade den udvortes Verden er
NB32:94 vedes. / Det der forener er paa · een eller anden Maade det Endelige, men den
SFV, s. 95 nyme Skrifter forekommer paa · een eller anden Maade dette om den Enkelte;
Papir 367 dtageren, der er ogsaa paa · een eller anden Maade en Kunnens Meddelelse,
NB29:35 , er eo ipso at være paa · een eller anden Maade en uskikkelig; og at
EE1, s. 423 gode Diana har aabenbart paa · een eller anden Maade en Viden i sig, der gjør
OTA, s. 163 meget prøvet i Livet, paa · een eller anden Maade ende med at blive Menneskers
EE2, s. 217 Ethiske. Naar et Menneske paa · een eller anden Maade er bleven gaadefuld for
NB29:35 g ikke gjøre uden Du paa · een eller anden Maade er Medskyldig. / Og paa
NB30:61 n anvendes mod Dem, der paa · een eller anden Maade ere Noget, det Fremragende;
NB22:105 rksom paa) kort Alle, der paa · een eller anden Maade ere stillede udenfor
CT, s. 137 . / Dog enhver Lidende er paa · een eller anden Maade foranlediget til at blive
NB28:54 t saaledes, at hvis hun paa · een eller anden Maade forlangte det, søgte
DS, s. 252 ar lidt for Læren, har paa · een eller anden Maade forskyldt den Skyld,
NB33:36 ligt for et Msk, uden at han paa · een eller anden Maade forulykkes at udholde
NB33:36 ligt for et Msk, uden at han paa · een eller anden Maade forulykkes, at udsondres
KG, s. 339 re en Afdød / Naar man paa · een eller anden Maade frygter for ikke at skulde
CT, s. 130 e er, at deres Besiddelse paa · een eller anden Maade gjør Andre fattigere.
CT, s. 126 nde eller Misundelse, maa paa · een eller anden Maade gjøre Andre fattigere:
G, s. 57 Mistanke til Pigen, at hun paa · een eller anden Maade har tilladt sig at ville
OTA, s. 415 e, et Fødemiddel, som paa · een eller anden Maade havde en saadan Betydning
NB22:141 l. Guds Redskaber, først paa · een eller anden Maade have forqvaklet, fordærvet
EE1, s. 227 . Kun de Forfattere, der paa · een eller anden Maade have gjort en endelig
OTA, s. 192 til alle Yttringer deraf paa · een eller anden Maade kan henføres, er denne:
Papir 478 t Punktum af ham, uden paa · een eller anden Maade Klogskaben – velmenende
NB28:56 maatte ende med, at jeg paa · een eller anden Maade kom til at give efter
CT, s. 223 eningsløs, saa maae vi paa · een eller anden Maade komme Menneskene nærmere,
BN, s. 120 er for, eller hvis jeg dog paa · een eller anden Maade kommer til at lide, altsaa
BN, s. 119 t var ikke umuligt, at jeg paa · een eller anden Maade kunde komme til at opleve
NB11:144 e være forskjellige; men paa · een eller anden Maade maa der være lidt
SFV, s. 89 tjene Sandheden, eo ipso paa · een eller anden Maade Martyr; var det muligt,
KG, s. 347 r det er Gjenstanden, som paa · een eller anden Maade nødende hjælper
NB31:46 et meest Velmenende er altid paa · een eller anden Maade redeligt, om man saa
NB34:22 , det hænger Alt Alt paa · een eller anden Maade sammen med, at man oversaae,
NB29:107 ange, kort uden at han paa · een eller anden Maade slog lidt af paa hvad
DS, s. 252 ikke gjør det, han har paa · een eller anden Maade sparet sig selv, klogt
NB32:102 mle Msk. forholder sig paa · een eller anden Maade til Dyre-Bestemmelsen.
NB13:37 at være, jeg kommer paa · een eller anden Maade til selv at være det
NB27:80 enhver sand Χsten paa · een eller anden Maade vil blive offret. /
F, s. 505 d troer jeg dog nok, at det paa · een eller anden Maade vil have Betydning for
Brev 63 nu saa lad det ogsaa dog paa · een eller anden Maade være Dem kjert at
AE, s. 523 Dersom det antages, at En paa · een eller anden Maade, er i subjektiv Lidenskab,
KG, s. 232 mærke slet ikke, at de paa · een eller anden Maade, hvert Minut de leve,
NB30:90 lægten forskyder dem paa · een eller anden Maade, og just saaledes lidende
NB36:2 ing, her ligger det Hele paa · een eller anden Maade. / Hvor i al Verden fik
NB29:60 læder, saa har vi eo ipso paa · een eller anden Maade: officiel Χstd –
NB23:84 d. Men see saa bindes han i · een eller anden maaskee ganske tilfældig
BOA, note . Adlers Raisoneren erindres om · een eller anden moderne Exegets Væven om
NB19:30 eller anden Henseende, forsager · een eller anden Nydelse end at jeg, indulgerende
Papir 460.p en derimod bliver dog maaskee · Een eller Anden opmærksom paa Χstd,
Papir 460 Derimod bliver dog maaskee · Een eller Anden opmærksommere paa Χstd.
EE1, s. 188 des Tab, snarere vil maaskee · Een eller Anden paatage sig at demonstrere
EE1, s. 202 nderledes. Her vilde maaskee · een eller anden Privatdocent, der holdt sig
Oi10, s. 408 d Christen«: at saa · een eller anden Præst, høist en Professor,
Oi10, s. 408 levet og aandet for: at saa · een eller anden Præst, høist en Professor,
CT, s. 269 r var een eller anden Ulykke, · een eller anden Rædsel, en kortvarig eller
NB30:95 allerbittrest for mig: da bliver · een eller anden saadan Tanke mig klar, og lønner
Oi3, s. 191 Øienforblindelse. / Er der · een eller anden Sag af Betydning for Samfundet,
TSA, s. 75 edes til. En Mand har udtalt · een eller anden Sandhed, dristigt, behjertet.
CT, s. 110 nde indladt sig paa at bevise · een eller anden Sandhed, eller at bevise Sandheden?
G, s. 53 riositetens Skyld« hvis · Een eller Anden skulde spørge derom. En
CT, s. 83 erden at være samtidig med · een eller anden stor Begivenhed, eller stor
NB22:62 aaledes, at der da ikke ved · een eller anden Sviig dog naaes en Ære ved
GU, s. 329 han vilde fratage et Menneske · een eller anden Taabelighed for at bibringe
NB2:32 t gjennemtænkt Fremstilling af · een eller anden Tanke. Dette læser Ingen.
Papir 460 Maaskee foranlediges ogsaa · Een eller Anden til at faae lidt høiere
NB21:122 aatte jeg først have creeret · Een eller Anden til at repræsentere det
EE1, s. 266 gift, og hun bliver rasende. · Een eller anden Tilskuer kunde maaskee falde
NB34:25 Gud. Om den Religieuse mener, at · een eller anden Ubetydelighed kunde være
NB27:15 fter, han vil nok hitte paa · een eller anden Udflugt, som gjør Bebreidelsen
BOA, s. 123 med ham, og meente at tale om · een eller anden uhyre Gjenstand ( Statsstyrelsen
CT, s. 269 ages fra mig! Og hvis der var · een eller anden Ulykke, een eller anden Rædsel,
OTA, s. 386 , snart at den gaaer gjennem · een eller anden Videnskab, snart at Veien er
EE1, s. 336 lader hende støde an mod · een eller anden virkelig Gyldighed, hun gaaer
EE1 ne og alene Mozart. Skulde derfor · Een eller Anden være høflig nok til at
BOA, s. 251 l sig selv, var stødt paa · een eller anden væsentlig christelig Erindring,
EE2, s. 222 ælen saa let besnæres i · een eller anden Yttring af en Prædestinations-Theori.
DS, s. 183 derpaa. Om der skulde være · Een eller Anden, der var kommet kun altfor
Brev 271 et eller andetsteds staaer · een eller flere ægte Fuldblodsheste til
CT, s. 280 Bekymring bærer Omsorg for · Een eller for Mange, arbeider, ogsaa Den, som
NB:17 for at ville lære Noget af · Een eller lære Een Noget – ikke have
NB36:4 den Maade at lade sig imponere af · een eller Millioner Knivsmede. Og i ethvert
AE, s. 166 orsiringer, de være nu til · een eller til hundrede Rigsbankdaler, ere en
NB24:54 orunderligt, han var død · een eller to Dage før, og jeg havde ikke
NB30:26 saa engang imellem i Kirke, · een eller to Gange om Aaret til Alters, betaler
EE2, s. 286 op ved sin Ualmindelighed gav · Een en Betryggelse for Eens hele Fremtid. Skulde
TTL, s. 433 e sine Vanskeligheder. Nu har · Een en overspændt Forestilling om den forelskede
SLV, s. 205 Noget ud deraf, fordi det er · Een en Saligheds-Sag. At skulle koge Suppe
EE1, s. 282 ikke have mere Betydning for · Een end at man kan, hvad Øieblik man vil,
Brev 148 r den største Riigdom, og om · Een end eiede al Verden, kunde han dog ikke
NB8:70 n uhyre Gjenstand, at der ikke er · een end sige 1000 tilspilds. Ja, god Nat! Det
DD:208 Jo galere jo bedre. / / / Af · Een endnu levendes Papirer / / mod hans Villie
SLV, s. 89 ke over og derved kun opdage · een endnu mere elastisk, der binder ham uopløseligt
OTA, s. 191 der dog ikke skulde være · een endnu, om en priselig Klogskab ikke skulde
NB22:77 kriverkarle, og snart maa antage · een endnu: er den Syllogisme mere revelerende:
AA:9 avde siddet 30 à 40 Aar ( ja · een endog 48 Aar) i samme Kald, ved den samme
EE2, s. 69 ige daarligt til Hobe; thi om · Een endog kunde forene alle endelige »
NB25:60 ld er Status den, at der ikke er · een eneste » Lærer«, og at
NB33:55 n – at om saa Gud ikke fik · een eneste Χsten, der skal ikke tages
NB4:48 Verden den Gang, da der ikke var · een eneste Χsten; den Gang sagde Χstd.
NB35:16 ke. Og deraf kommer det, at · een eneste Χstens Tilværelse, hvis
NB22:159 elste han Slægten, hver · een Eneste – ja eller da opgav han den
ET, s. 169 En Thesis / – kun · een eneste / D. 26de Januar 1855. / S. Kierkegaard.
AA:18 blive for blandet, for at kun · een eneste Accord bestandig kunde slaaes an
Oi3, s. 195 g at være, at maaskee ikke · een eneste af alle disse Bisper, Provster,
NB3:59 unde ikke kjende Svalen, ikke fra · een eneste af de 100,000 Svaler. Tænk dens
NB18:13 ifald. Han polemiserede ikke mod · een eneste af de Former af det Onde, som just
KG, s. 217 lladset uden at finde Hvile i · een eneste af de mange Sale, og uden dog at
NB22:153 Millioner – og ikke · een eneste af dem er som den anden. / Situation
NB25:64 Du kunde jo end ikke holde · een eneste af dem fast, medens Du levede. Nei,
NB31:113 e engang medens Du levede holde · een eneste af dem fast. / Altsaa paa den Maade
DS, s. 156 e? Nei, langtfra; nei ikke med · een eneste af dem! Ikke med een eneste af dem.
DS, s. 156 ed een eneste af dem! Ikke med · een eneste af dem. Der er nemlig Forskjel mellem
NB10:140 nderstaaer Dig at tale til · een eneste af Dine Kamerater, om Du skulde
NB17:59 – – – og ikke · een Eneste af disse Leietjeneres Liv lignede
NB28:7 Ord mig ikke om. Og dog ikke · een eneste af disse Lidelser ønskede jeg
NB:85 vil jeg ikke læse ell. kjøbe · een eneste af hans psychologiske Bemærkninger,
NB14:88 I saa Fald er noget nær hver · een eneste af Kirkens Martyrer at dømme
DS, s. 218 et er dog nok muligt, at ikke · een eneste af os i denne forkiælede og verdsliggjorte
NB23:81 rtrin, saa skal heller ikke · een eneste Anden have det. / Og her sees igjen,
KG, s. 105 g var hele dette hans Liv kun · een eneste Arbeidsdag, han hvilede ikke før
BOA, s. 167 denskabelig Bekæmpen vilde · een eneste aristophanisk Comedie i den Stiil
NB13:77 d » Talere«. · Een eneste Asket, der gaaer om midt iblandt
NB21:135 stærk, at jeg kun havde · een eneste Bekymring for min Synd og for min
NB16:6 d til og Uadskillelighed fra hver · een eneste Bestemmelse af det Christelige:
CT, s. 59 n, saa rolig, saa stolt, uden · een eneste Bevægelse, den end ikke hjælper
Oi9, s. 378 ste, ganske bogstaveligt ikke · een Eneste bliver ham tro – og saa bagefter,
Brev 251 illadelse til at udvælge mig · een eneste Bog til Ledsager i Eensomheden,
NB29:10 r var der naturligviis ikke · een Eneste bogstavelig ikke en Eneste uden
EE1, s. 332 Barndoms-Liv. Hun havde kun · een eneste Broder, der var et Aar ældre.
NB:189 er altsammen Ubetydelighed, ikke · een eneste Charakteer. / / / Man klager stundom
SFV, s. 62 ri Fugl, om det saa blot var · een eneste Dag heel, eller at slippe ud af
NB4:52 aaledes, at om der ellers ikke er · een eneste Dag i mit Liv vel anvendt, saa skal
NB13:18 d Christus. Dersom Christus blot · een eneste Dag vilde have udtrykt det at være
NB2:54 elagtigheden, saa jeg neppe lever · een eneste Dag, uden een af disse Frækhedens
DS, s. 172 lgen af at blive ædru blot · een eneste Dag. Og som en beruset Mand ikke
AE, s. 572 begunstiget den uden maaskee · een eneste Dags Afbrydelse fra Anstrængelsen
KG, s. 322 en Enke i Armod; hun har kun · een eneste Datter, men denne Datter har Naturen
SD, s. 220 lik udenfor sin Conseqvents, · een eneste diætetisk Uforsigtighed, eet
KG, s. 83 , da behøver Du kun at see · een eneste Elendig, og Du skal ikke kunne undflye
KG, s. 56 er i Retning af, at der kun er · een eneste Elsket, lige saa ubetinget og stærk
AE, s. 105 høiere at have een Tanke, · een eneste end mange Tanker. Saa tale de jo
KG, s. 62 ja ved ubetinget at udvælge · een eneste Enkelt – thi den christelige
KG, s. 95 r paa Livet, at der ikke er · een eneste Fordrings, ikke een eneste Udflugts,
Papir 579 s 1800 Aar ikke forekommer · een eneste Forkyndelse af Χstd, uden at
Papir 586 e Aarhundreder ikke findes · een eneste Forkyndelse som er Χsti Forkyndelse
NB18:58 Thi et Liv behøver ikke · een eneste Forsikkring, det kan man jo tage
BOA, s. 250 Han er ikke i Besiddelse af · een eneste Forudsætning, der inderligere
OTA, s. 230 ret, thi i Evigheden er ikke · een eneste Forvikling, som kunde gjøre Regnskabet
JJ:422 er, men ved Anonymiteten kan · een Eneste fremkogle en Legion af Skygger.
OTA, s. 373 Opgave var; nei, dersom Gud · een eneste Gang havde viist, at han ikke var
Papir 440 tilstaae mig selv, at jeg · een eneste Gang i mit Liv, skjult bag en Sjouer
KG, s. 21 er skal have sagt, at han ikke · een eneste Gang i sit Liv havde bedet ganske
OTA, s. 380 aa Alt er vendt om, naar han · een eneste Gang mod Gud havde Ret i det Mindste),
BMT, s. 220 at faae Biskop Martensen blot · een eneste Gang til at tale, for at hvo der
NB7:10 iaar. Han svarede: nei, kun · een eneste Gang, 1ste Paaskedag. / Saa gik
Brev 114 ! Din Forlovede har jeg kun seet · een eneste Gang, Dagen eller anden Dagen efter
NB3:2 algte Redskab, blot fordi han · een eneste Gang, og i et saa vanskeligt Øieblik
NB12:114 tage mig af Corsaren. Ikke · een eneste Geistlig vovede at prædike mod
OTA, s. 363 ar jeg tabt Alt. Jeg har kun · een eneste Gjenstand for min Kjærlighed,
KG, s. 61 elvkjerlighedens Fare, at have · een eneste Gjenstand for sin Beundring, naar
EE1, s. 384 an fæster Øiet kun paa · een eneste Gjenstand, jeg seer kun paa Dig.
KG, s. 62 elige Kjerlighed har ogsaa kun · een eneste Gjenstand, Næsten, men Næsten
NB15:80 ? Saaledes bogstaveligt, at ikke · een eneste her hjemme saaledes marqueret staaer
NB21:7 vde hun altsaa ikke efterladt sig · een eneste Hviid – og altsaa havde hun
NB12:148 . Jeg idetmindste har ikke seet · een eneste i strengere Forstand christelig
NB22:42 n er denne: saasnart der er · een eneste i strengeste Forstand sand Χsten
OTA, s. 272 e Fuglene, der er ikke glemt · een eneste i Talen, som forklarer, at den himmelske
NB17:20 nheden. / Der er ikke fremkommet · een eneste Indvending mod Χstd. end ikke
NB12:64 r Lykke! Martensen har ikke · een eneste Kategorie, der er ikke mere Videnskabelighed
OTA, s. 317 «; hvis derimod blot · een eneste Lidende, der maaskee tillige er
NB33:16 være i een Eneste, ubetinget · een Eneste lige overfor, i Modsætning til
BOA, note llingen, thi udelades der blot · een eneste lille Mellembestemmelse, saa lider
OTA, s. 202 tør han tillade sig, ikke · een eneste Lindring tør han forlange af
JJ:434 langt hellere ønskede jeg kun · een eneste Læser. / Denne Mangel paa Selvhævdelse
IC, s. 109 lighed kun til at undgaae paa · een eneste Maade, ved at troe. Men Den, som
Oi2, s. 152 det, at det kun kan faaes paa · een eneste Maade; det der kun kan faaes paa
BOA, s. 254 re Mennesker at man ikke har · een Eneste med hvem man kan vexle eet eneste
NB11:107 a var hele hans Liv blevet · een eneste Monolog. / Sagen er, at jeg har
NB4:4 ade enhver Qvinde ihjelslaae efter · een eneste Nat. Da tilbyder Schehersad sig
EE1, s. 98 le, efter Nogles Beretning i · een eneste Nat. Imidlertid er han dog væsentlig
NB29:106 i hele Christenheden ikke · een eneste Officiant ( Præst, Prof., Lærer
NB17:60 lader det sig gjøre, af · een Eneste og saa er det sat fast, og det interessante,
NB28:53 den er naaet. / / Skulde jeg med · een eneste Paralelle betegne Forskjellen, er
Not15:4.n reren« – og saa · een eneste Pige! / om at opgive, om at man
Not15:4.n bsolute Kjender – og saa · een eneste Pige: i Sandhed det er det største
NB18:44.a ste yngre Renomèe, uden · een eneste Plet hidtil. / Det var noget Sandt
NB13:33 n ganske bogstaveligen uden · een eneste Plet, naar han handler og i saa
Papir 577 . / 7 Juli 55. / Der gives ikke · een eneste Præst i Kongeriget, der er saa
NB6:47 taler om. Jeg har aldrig hørt · een eneste Præst prædike ell læst
NB5:117 en aldrig. Jeg kjender egl. ikke · een eneste religieus Forfatter ( det skulde
NB31:112 jeldent, at der ogsaa kun gives · een eneste saadan: Socrates. / En eensom Sværmer,
NB12:117 bliver tvivlsomt, om der lever · een eneste sand Χsten i strengeste Forstand.
NB25:81 Sandselige har sit Liv, som · een eneste sand Χsten, der ved at udtrykke
Oi3, s. 187 er sig anderledes til Tallet: · een eneste sand Christen er nok, for at det
KG, s. 176 ttige, hvem Du gav mindre end · een eneste Skilling, takkede Dig derfor med
EE2, s. 157 sanskuelse concentrerer sig i · een eneste Sætning » jeg siger bare
BOA, s. 159 oxe-apologetiske Stræben i · een eneste Sætning men ogsaa med Kategorie,
NB17:80 l at udtale eet eneste Ord eller · een eneste Sætning saaledes, at det maatte
NB12:26 eel, jeg hidtil har har læst, · een eneste Sætning som er et redeligt ja
BA toriske Forhold / Skulde jeg her i · een eneste Sætning udtrykke det Mere, der
JJ:423 strængende Arbeide at tænke · een eneste Tanke heelt ud i alle dens fineste
LF, s. 27 r sammen, i eet Aandedrag, i · een eneste Tanke, i to Ord, som uden Mellemsætninger,
OTA, s. 340 er sammen, naar han ikke har · een eneste Tanke, ikke eet eneste Øieblik
TTL, s. 415 d utro over Meget; om det var · een eneste Tanke, og Du blev den Fattige blandt
CT, s. 90 om nogen anden Herre, og uden · een eneste Tanke, som ikke er til ham; lydigere
OTA, s. 335 er jo netop, at han ikke har · een eneste Tanke, ved Hjælp af hvilken han
NB23:112 de man indrykke i Adresseavisen · een eneste Thesis: / Christendommen er slet
NB11:107 mskindet med ikke at ville have · een eneste Tilhænger! Thi selv om jeg nu
NB5:60 g leve, og hvis jeg end kun havde · een eneste Time at leve i – jeg vil anvende
EE1, s. 383 , naar man kun tænker paa · een eneste Ting, og jeg tænker kun paa Dig
KG, s. 95 er een eneste Fordrings, ikke · een eneste Udflugts, ikke een eneste Undskyldnings,
Brev 17 aledes i adskillige Aar, uden · een eneste udvortes Opmuntring, og derpaa allerede
KG, s. 95 kke een eneste Udflugts, ikke · een eneste Undskyldnings, ikke eet eneste Øiebliks
Papir 365:7 re ubetinget consequent, · een eneste Usikkerhed i Attituden, saa har
NB4:144 Eneste, bogstaveligen ikke · een Eneste var der, som havde Øie for Danmarks
OTA, s. 393 ad en Afvei, da der kun er · een eneste Vei, Trængselens, paa hvilken
FV, s. 24 Sandhed er – om saa ikke · een Eneste vilde gaae ind derpaa, om jeg selv
NB17:63 rn, Sagen er ganske simpel. Skaf · een eneste virkelig Skriftefader – og
NB:101 ges i Farer) der har ikke · een eneste ymtet et Ord. / Men netop dette
NB12:157 er notorisk ikke undsluppet mig · een eneste Yttring den Sag betræffende.
NB:159 e Udebliven. Men naar man kun har · een eneste! Og saaledes ogsaa naar Christendommen
SLV, s. 19 Mand forfølger een Tanke, · een eneste, alene beskæftiget med den; en
NB:64 den Ingen fornærmer, ikke · een Eneste, at den ingen Forskjel gjør,
SFV, s. 92 den Ingen fornærmer, ikke · een Eneste, at den ingen Forskjel gjør,
IC, s. 23 e tilsidst ikke kan hjælpe · een Eneste, at han tomt tager Munden fuld og
NB4:144 mig i Stikken; Ingen, ikke · een Eneste, bogstaveligen ikke een Eneste var
OTA, s. 326 bliver der for ham kun een, · een Eneste, den i hans Øine og efter hans
NB16:88 a mig selv? Her er notorisk ikke · een Eneste, der egl. har vovet at arbeide mig
NB23:131 at der er en Gud til, item, at · een Eneste, der er i Sandhed og saa langt han
OTA, s. 265 talet om dem alle og om hver · een eneste, der er talet ligeligt om dem alle:
NB13:42 t Msk, at der ikke var een, ikke · een Eneste, der havde et Ord offentligen at
IC, s. 73 ; selv om der kun var · een Eneste, der i Anledning af den Sygdom henvendte
NB16:76 deligen jeg har Ingen seet, ikke · een Eneste, der styrede ud paa Idealitet, De
DS, s. 255 mtiden ikke finde Nogen, ikke · een Eneste, der veed at bukke dybere for det
NB6:14 urde negte ham) / ... Og saa ikke · een Eneste, der vil forsage Noget for at tjene
IC, s. 27 n Vei saa eensom, at kun Een, · een Eneste, ellers Ingen kjender den, saa der
NB22:42 Jeg indestaaer for, der er ikke · een eneste, Enhver siger: nei, Gud bevares,
Oi9, s. 378 des af Alle, Alle, Alle, ikke · een Eneste, ganske bogstaveligt ikke een Eneste
NB33:50 ighed med Gud har Medvider, · een eneste, hans Inderlighed er 50 Procent
KG, s. 21 Der er ingen Gjerning, ikke · een eneste, ikke den bedste, om hvilken vi
Not15:4 en talt til derom, ikke til · een Eneste, jeg som er tausere end Graven.
SFV, s. 49 En Triumph har jeg oplevet, · een eneste, men den mætter mig saa absolut,
KG, s. 241 den Forelskede kan kun elske · een Eneste, og nu gjaldt det altsaa om, hvis
KG, s. 73 i et Menneske er til at elske · een Eneste, saa maa man, selv om man indrømmer,
IC, s. 24 or, er, at der skulde være · een Eneste, som arbeidede og var besværet,
KG, s. 362 e unge Mennesker, der var kun · een Eneste, som ikke forstod det – det
OTA, s. 335 en er der dog kun een Tanke, · een eneste, som kan gjøre Udslaget, een
NB33:16 erus, at Sandheden kan være i · een Eneste, ubetinget een Eneste lige overfor,
Papir 525 er er ikke een af os, ikke · een eneste, uden at han er knust, tilintetgjort,
NB22:159 gav han den for evig, hver · een Eneste. / I Χsto er Gud bragt til
KG, s. 59 ngive sig er, ikke at udelukke · een Eneste. / Man har til andre Tider, hvor
CT, s. 280 alle, Ingen er undtagen, ikke · een eneste. Ak, hvilken mangfoldig Forskjellighed
SFV, s. 92 n Forskjel gjør, ikke paa · een Eneste. Mængde dannes jo af Enkelte;
NB:64 en Forskjel gjør, ikke paa · een Eneste. Mængden dannes jo af Enkelte;
NB12:110 get. / En saadan var der og kun · een eneste: » den store Pseudonyme«,
NB17:61 som Χstds Forkynder er egl. · een eneste: saa tilsiger jeg Dig, Dine Synders
KG, s. 59 i at udelukke er, kun at elske · een Eneste; Selvfornegtelsens Grændseløseste
NB:215.c.a , der gjør hvad enten kun · een Enkelt i Mængden gjør ell. i ethvert
SLV, s. 245 der boer ligeoverfor. / Naar · Een er 16 Sommere, en Anden 16 Vintere gammel,
CT, s. 128 have det. Her gjælder det, · Een er Alle, og Alle Een. / Saaledes er Aandens
NB32:102 ndelsen er saa langsom, at · een er allerede store Ting, og man maa kunne
SLV han fortryder Noget. Saaledes om · Een er bleven fattig, saa hedder det rigtigt:
EOT, s. 269 er Forskjel paa Skyldnere, at · Een er de femhundrede Penninge skyldig, en
Not2:14 rer saa ofte Folk tale om, at · Een er en Don Juan, ell. Faust; men ikke let,
NB18:65 se med Ens Charakteer. Naar · Een er en Krøbling, saa siger man dog idetmindste
AE, s. 323 sjeldent det lykkes. – · Een er god, en Anden klog, eller det samme
SLV, s. 420 for derefter at bestemme, om · Een er Helt. Det seer væsentligen paa Lidenskab,
Brev 292 : det er tre, thi to og · een er jo tre – og De Pascha af 3 Hestehaler
EE1, s. 117 saare fattig Kunst, og fordi · Een er lav nok til at gjøre dette, deraf
NB32:17 nd er just det Modsatte, at · een er mere end Millioner, kun at hver kan
NB33:12 ede) der gjælder det, at · Een er nok, En, som siger det. Men det er ogsaa
TTL, s. 448 fgjørelse i Livet, men kun · een er saaledes afgjørende som Dødens.
CT, s. 227 r Du da? Kan man vel sige, at · Een er større end en Anden, som slet ikke
KK:2 det absolute Subjekt, der som · een er uden virkelig Forskjel i sig selv; fra
NB2:22.a ham ivrig nok; men Peder havde · een Erindring mere, Fornegtelsen, der erindrede
SLV, s. 26 i den samme; og Den, der eier · een Erindring, er rigere end om han besad hele
EE1, s. 339 s, sit Stade, det bliver for · Een et Billede, man naar man vil kan rulle
AE, s. 291 ikke gjøre, thi der er kun · een ethisk Betragtning, det er Selvbetragtning.
NB8:33 il at sige: at jeg har taget · een Examen mere end de Fleste, medens rigtignok
FP, s. 22 er en stor Forskjel mellem at · Een f. Ex. ( hvilket det da vilde hedde i et
NB7:103 det hele Folk, og bedre at · Een faaer Skylden, alle de Andre blive frie.
EE1, s. 56 d. Det Tilfældige har kun · een Faktor; det er tilfældigt, at Homer
4T43, s. 162 r Fugle og Fiske, snart seer · een fangen, snart en anden, men bestandig kun
DSS, s. 117 æsten«. Men der er · een Fare han glemmer at omtale og advare mod,
NB10:39 maa huske paa, at jeg har faaet · een Fare mere, een for mig ganske fremmed:
AE, s. 172 t lettere, saa bliver der kun · een Fare mulig, den nemlig, at Letheden blev
KG, s. 322 den derimod siger: der er kun · een Fare, den, at der ikke bliver øvet Barmhjertighed;
CT, s. 124 ngselen. Der er i Livet kun · een Fare, der afgjort bringer Undergang med
SD, s. 125 naar man uendeligt frygter · een Fare, er det som vare de andre slet ikke
CT, s. 166 . / / Der er i al Modgang kun · een Fare, naar den Lidende ikke vil troe, at
NB8:77 I Umidd. Forstand kjender man kun · een Fare, naar man vil stride i Verden: den,
KG, s. 132 em Menneske og Menneske endnu · een Fare, som den blot menneskelige Opfattelse
NB23:77 ig ud, uden hvor der kun er · een Fare. Saaledes i dette Øieblik Grundtvig;
NB4:118 ag –) jeg kjender kun · een Fare: Religieusitetens. Men derom bek
TAF, s. 300 ! For Kyllingerne er der dog · een Fare; skjøndt skjulte ere de dog bestandigt
FP, s. 22 til Forbedring,« og at · Een farer op og nedriver i de heftigste Udtryk.
BOA, s. 280 A gaaer produktivt frem for · een Fart, hvilken ganske ligesom Consequents
BI et, der ved længe at stirre paa · een Farve uvilkaarlig udvikler dens Modsætning;
EE1, s. 324 ørste. Leiligheden bliver · Een fattig nok til Deel, viser den sig, saa
FF:19 i i Verdens-Udviklingen er der kun · een Faust, kun een D. Juan, men for det enkelte
EE2, s. 285 de omfavne Mange, han har kun · een Favn og ønsker kun Een, han kan omfavne.
EE1, s. 34 maa man lade dem, de har kun · een Feil, at de ere saa uskyldige. Tilmed skal
AE, s. 110 aane et Menneske, der kun har · een Feil, at han er dum nok til at troe det
NB:125 rie om det radicale Onde har blot · een Feil, at han ikke gjør det ret bestemt
OTA, s. 150 sige: » Pigen har kun · een Feil, at hun har Pengene.« Og hvad
EE1, s. 341 unge Pige. Methoden har kun · een Feil, det er, at den er langsom, men den
KG, s. 262 . Nei, i Evigheden er der kun · een Feiltagelse: at vorde, med samt sine opfyldte
BA, note elt de andre Gaver, saaledes at · Een fik den, ligesom en Anden fik Veltalenhedens
BOA, note thi det er jo hans Levebrød. · Een finder sit Udkomme ved at feie Skorstene,
IC, s. 162 ørende, han giver det ikke · een Finger, at det ikke skal tage hele Haanden,
SLV, s. 439 ygter den, thi giver man den · een Finger, tager den hele Haanden. Som Jehova
AE, s. 211 agt, at den, hvis jeg gav den · een Finger, tog mig ganske, og ganske kunde
GU, s. 333 bet Skydevaaben, trykkede paa · een Fjeder, og i samme Nu man greb det forbudne
2T43, s. 27 tærkere, det er ham selv; · een Fjende han ikke kan beseire ved sig selv,
2T43, s. 27 m ikke beseirer det, han har · een Fjende mere, der vil gjøre ham svag
2T43, s. 27 han end forresten er, der er · een Fjende, der er stærkere, det er ham
Papir 451 al gjøre det. Altsaa at · een Flaske Øl, der koster ham selv 4 ß,
EE2, s. 69 rm, hvoraf hver tager Sit, · Een flere en Anden færre, lige daarligt
2T43, s. 48 Een snart til en Anden, til · Een flere til en Anden færre, til en Enkelt
NB27:72 Udbredelse, alle Samtlige, · Een for Alle og Alle for Een til Forargelse.«
SLV, s. 409 e noget Saadant og forkynder · Een for Alle og Alle for Een, at Den, der troer,
BA meget latterligt Abracadabra, som · Een for Alvor vilde sige, at der i Gjennemsnit
BI, note s-Øieblikket ligesom slipper · Een for at aabne sin Favn og deri modtage den
JC, s. 42 n ganske anden. Hvis saaledes · Een for at komme til at philosophere, opløftede
OTA, s. 296 ger, en Anden for Brødet, · Een for at samle Overflod, en Anden for at
JC, s. 54 ære det Modsatte; thi hvis · Een for at vække Tvivlen hos en Anden vilde
BOA, note ingen. Men Mag. Adler møder · Een for Begge og Begge for Een: han er selv
4T44, s. 370 for den Ære, der vinker; · Een for den Lykke, han vil skabe den Elskede,
4T44, s. 370 de gode Ting, der udebliver; · Een for den Ære, der vinker; Een for den
JJ:56 udent tør tillade sig, at ansee · Een for en Dagdriver. Om Bogen selv var meningsløs,
NB5:33 Men selv Isaak havde jo dog ogsaa · een for Esau. Og Gud, som er idel Velsignelse
EE1, s. 215 ige i bestemte Flokke og kun · Een for hver bliver stedet til Orde; thi dette
AaS, s. 43 i ei Mandskab nok til at faae · Een for hvert Parti. Vor Tid er betydningsfuld,
NB10:39 at jeg har faaet een Fare mere, · een for mig ganske fremmed: en Smule Betryggelse
DS, s. 182 n i blomstrende Næringsvei, · Een for Offer og Accidentser en Anden offret,
EE:52 ig paa Velsignelse ikke finde · een for os. / d. 28 April 39. / ja der bliver
NB15:21 smykke dem; Kongen vælger kun · Een for sit Gemak. Det første Valg traf
4T44, s. 370 med Faren for Alles Øine; · Een for Ønskets Opfyldelse, en Anden mod
F, s. 502 Een den egne Viden, og sikkrer · Een for, at kunne sige Sandheden paa samme
GU, s. 328 n Trøst, at der da er endnu · een Forandring ved det Foranderlige: at det
4T43, s. 168 iebliks Sag, som foer Sjelen · Een forbi og det gjaldt nu at gribe Øieblikket
EE1, s. 320 t Drømmebillede svæver · Een forbi, hvori alle disse qvindelige Væsener
NB12:114 . Men jeg veed tillige, at · een Fordeel har man af at have Kloster-Geistlige
PS, s. 233 men havde Socrates dog ikke · een Fordeel, at han selv og Enhver fra Barn
AE, s. 322 ndom havde, Philosophen havde · een Fordeel: han var aldrig comisk. Jeg veed
OTA, s. 189 ikke i Faren – det er · een Fordeel; og man vinder stor Ære som
OTA, s. 159 e Veie, tvende Stræbende, · een fordi han vilde det Gode i Sandhed og ydmygt
KG, s. 104 Eet med Faderen, Eet med hver · een Fordring i Loven, saa det at fuldkomme
4T44, s. 359 ode, har dette da endnu ikke · een Fordring paa ham, den at han vedkjender
NB25:100 t der, christeligt, kun er · een Fordring til os Alle, blev der nu Avancement:
JJ:269 Jeg troer, at Tiden kun har · een Fordring, den nemlig at blive tagen ved
BOA, note n rar Verden, hvor der kun var · een Fordærvet, alle vi Andre vare rare Mennesker.
CT, s. 188 d har forladt? Dersom der var · een Forelsket, som i de skjønneste og meest
Brev 84 lig Grund, og just ikke give · Een Forestilling om det man kalder: Kald, da
NB16:59 fornødne Afvexling idag · een Forfatter imorgen en anden, og hver lidt.
BOA, s. 207 at der ikke er 4 Bøger af · een Forfatter men 4 Forfattere; saa den ene
AE, note t de pseudonyme Skrifter ere af · een Forfatter) havde jeg fraraadet ham det
BOA, s. 207 denom faaer at vide at det er · een Forfatter, dog kan have en vis Fornøielse
EE1, s. 200 taler Sagnet om Faust kun om · een forført Pige. Det vil vel lønne Umagen,
EE2, s. 70 dselige Kjærlighed har kun · een Forklarelse, hvori den er lige æsthetisk,
NB7:59 r det, er just fordi han har · een Forklaring endnu, at det ikke at gjøre
NB4:29 rne Χstlige! Ja jeg veed kun · een Form ( som man dog nok ikke tænker paa)
BI, s. 246 e Fremtrædelsesformer. Kun · een Form deraf skal her være Gjenstand for
SD, s. 130 kunde der kun være Tale om · een Form, den ikke at ville være sig selv,
2T44, s. 212 nt, siger Du maaskee; hvis · Een formaaede ret at skildre det, da kunde
G, s. 72 med latinske Bogstaver, snart i · een Format snart i en anden. Enhver saadan
BI, s. 205 naaet hen til et Hvilepunkt, · een Formation af Undersøgelse er tilbagelagt,
NB33:47 kjel kan Evigheden borttage. Men · een Forskjel mell Msk og Msk kan Evigheden
NB29:73 t at troe. / Saa er der kun · een Forskjel, at her dog det Hele blot beroer
TTL, s. 454 t det nu er forbi, der er dog · een Forskjel, m. T., den raaber til Himlen
IC, s. 252 e! Saa nævne vi endnu blot · een Forskjel. Vi bede for Dem, der ere Ordets
CT, s. 232 i at gjøre Forskjel endnu · een Forskjel: mellem Den, der gjør Ret og
KG, s. 79 og Enighed: den Ene vil have · een Forskjellighed bort, men han vil have en
Brev 141 ie), kun Een seer Dig, kun · Een forstaaer Dig, men han skal heller ikke
NB8:113 en frygteligste Misforstaaelse i · een Forstand ɔ: den er Signalet til næsten
NB7:5 g. / Den indirecte Alvor er i · een Forstand ( dialektisk) langt alvorligere
BOA, s. 149 este. Underets Dialektik er i · een Forstand ( i græsk Forstand) at være
SFV, s. 32 Eet kan jeg, det Første i · een Forstand ( thi det er Betingelsen for det
NB32:99 std. saaledes, at man i · een Forstand advarer mod den. / / Dette er
SFV, s. 30 ar forbi, forvandlet til en i · een Forstand afspændt, i en anden Forstand
NB22:70.a . / a Ja, de løbe vistnok i · een Forstand Alle: de løbe efter Penge,
Papir 371-1.i ningerne selv. / ( og ere i · een Forstand at betragte som en endnu større
IC, s. 157 Sandhed at drage til sig er i · een Forstand at støde fra sig. Der er i
IC, s. 232 Forbilledet« i · een Forstand bag ved, i Ringhed og Fornedrelse
IC, s. 227 . s. v. Men at betragte kan i · een Forstand betyde at komme ganske nær
NB23:51 n, Ingen her paa Berget ligger i · een Forstand Bevægelsen saa nær som jeg,
NB30:71 altsaa Livet virkelig er i · een Forstand blevet lettere ikke som Præsten
NB26:25 rdiske. / Saaledes er Gud i · een Forstand blevet meget strengere i Χstd.
NB28:41 seet til Offeret, var han i · een Forstand blevet som en Olding, lige gammel
NB36:16 end nogen Minister er jo i · een Forstand comisk; at En, der er proclameret
NB34:29 tedsnærværende, saaledes i · een Forstand den Alt Allernærmeste. Men
YTS, s. 247 saa, er jo just den Givende i · een Forstand den Trængende, trængende
NB13:65 et til Gud er Udviklingen i · een Forstand den: at jo længere man lever
SFV, s. 62 ldrig Aandens Element, men i · een Forstand dens Lidelse. / En Iagttager vil
NB13:31 relsen. Og saaledes er i · een Forstand Dit Liv en evig Tortur: Gud truer
NB33:51 i Retning af Latteren. Der var i · een Forstand dog noget Bedre i hine blodige
NB32:126 Testamentes Χstd. / / er i · een Forstand dog over et Mskes Kræfter,
NB23:5 opmærksom paa, at medens det i · een Forstand dreier sig om det Høieste,
NB30:89 ese som Msket er, da han jo er i · een Forstand Dyre-Msk. / Men det saaledes at
NB32:115 jammerlige Misundelse er jeg i · een Forstand egl. i mit Element. / Saaledes
NB12:102 de af med ham. Aands Livet er i · een Forstand en Døden af det Umiddelbare.
NB13:49 . See, denne bagerste Tanke er i · een Forstand en frygtelig Magt. Derfor har
NB15:127 Clärchen« er i · een Forstand en Ubillighed, naar der ikke siges
NB14:139 at holde sig til Gud, er i · een Forstand eo ipso ødslet, om dette end
NB10:54 er maa ogsaa siges, at det dog i · een Forstand er blevet lettere for Menneskene
NB26:77 istendommens Tanke – der i · een Forstand er den af alle for et stakkels
Oi6, s. 262 dens Christendommen vistnok i · een Forstand er den toleranteste af alle Religioner,
NB32:125 orstaaes paa en egen Maade. / I · een Forstand er der maaskee faae saa sociale
GU, s. 334 igt og intet Ubetydeligt, at i · een Forstand er det Betydelige for ham ubetydeligt,
NB23:51 t Ansvar styrer sit Skib. I · een Forstand er dette Frygteligt. Men naar
NB28:7 re lovet og takket, at det i · een Forstand er faldet mig saa tungt at blive
IC, s. 238 Beundring, hvilken jo endog i · een Forstand er fornøden, for at faae Menneskene
ATV, s. 210 Talen er her om en Sag, som i · een Forstand er gjort færdig i en hel Literatur
NB33:51 have med Gud at gjøre i · een Forstand er idel Qval, den intensiveste
NB33:14 dt Sandhed ind i Sagen. / I · een Forstand er jeg nemlig ganske godt enig
NB12:145 kaber: Deres Lidelser, at det i · een Forstand er mod deres Villie. Som Plato
SFV, s. 49 er, thi blev ikke Den, der i · een Forstand er Opfinderen, Socrates, i sin
NB33:25 ns høieste Optrin, hvor det i · een Forstand er saa frygtelig Alvor med at
Not15:10 delig fordi Qvindelighed just i · een Forstand er saa mægtigt bundet i Hensynet.
EE1, s. 130 bliver derfor, medens den i · een Forstand er selvstændig, i en anden
NB26:54.b unktum, der, uagtet det Hele i · een Forstand er slet ingen Ting, kan have berørt
NB29:58 med det nye Testamente, at det i · een Forstand er som ubrugbart i det virkelige
Papir 586 herimod protesterer jeg. I · een Forstand er vi jo Alle Dyre-Skabninger.
BI, s. 342 staaes ved Virkelighed; thi i · een Forstand er Virkeligheden selv jo kommen
NB24:145 ilket de rigtignok ogsaa i · een Forstand ere, nemlig Pjalte. / Christendoms
NB10:191 rgeligt Fortrin, men dog i · een Forstand et Fortrin frem for dem i Henseende
NB32:73 jerlighed, thi det er dog i · een Forstand et Tegn paa Fremgang! Har Synden
NB26:21 at spille; Ferie-Tiden er i · een Forstand for ham et Savn, han savner hiin
NB12:175 mig, saa bliver det værst i · een Forstand for Tiden; thi saa maa jeg blive
NB13:88 ere Kræfter. Og dog er i · een Forstand Forholdet dette, som altid i Pseudonymerne,
Oi7, s. 314 tydeligt, at Præsten dog i · een Forstand frembringer en uhyre Virkning,
NB14:58 lt forspildes. – O, i · een Forstand frygtelige Anstrengelse; men dog
SD, s. 195 ud. Det er fremdeles ogsaa i · een Forstand ganske vist, at mange Gange er
NB27:13 r mig selv. Det er derfor i · een Forstand gjort mig saa saare let at anbringe
NB36:32.a hold til Gud i Reflexion vil i · een Forstand gjælde, at det kun lader sig
EOT, s. 271 Samtidigheden med Christus i · een Forstand gjør det at troe allervanskeligst.
NB31:86 jerlighed. Altsaa maa han i · een Forstand gjøre den Elskede ulykkelig
NB25:67.a adens« Afstand er Du i · een Forstand Gud uendelig fjernere ( om end
NB6:37 ust saa overordl. besøgt. O, i · een Forstand Gud være lovet. Disse Proportioner
NB20:48 l en dræbende Aandrighed. / I · een Forstand har dog Bürgers Lenore Ret:
SFV, s. 56 Den hele Produktivitet har i · een Forstand havt den uafbrudte Jævnhed,
NB8:57 nden Side har Goldschmidt ogsaa i · een Forstand havt Ret mod de fleste Samtidige,
NB10:19 uctivitet tilbage. / Jeg vilde i · een Forstand helst være fri, jeg vilde helst
Oi7, s. 315 et Billede; jeg bruger det i · een Forstand høist unødigt, thi jeg taler
Oi8, s. 366 at ville være, hvad han i · een Forstand ifølge sin Ophøiethed ikke
NB9:69 likum. Nu, jeg fortænker ham i · een Forstand ikke deri, han er nu een Gang
Papir 591 Villie. Skylden, som dog i · een Forstand ikke er min om den end gjør
SFV, s. 56 Forsaavidt bliver det saa i · een Forstand ikke ganske sandt, hvad der i
Oi6, s. 265 istendommen, der visseligen i · een Forstand ikke lærer Mennesket at frygte,
NB33:51 e saa Skyldige og ere dog i · een Forstand ikke skyldige forsaavidt de nemlig
BMT meget godt ( og dette tjener jo i · een Forstand ikke til Biskop Martensens Forkleinelse),
TAF, s. 290 er saaledes, jeg fornemmer i · een Forstand ingen Smerte, jeg fornemmer en
NB24:86 te er der den Sandhed, at i · een Forstand kan det Religieuse end ikke være
NB34:42 dog i Grunden for Fabel. I · een Forstand kan man sige, er det en frygtelig
NB33:54 aaes med den Tilsætning, at i · een Forstand kommer ogsaa Lidelsen fra Individet
NB26:14.a unkt jeg indtog, der vistnok i · een Forstand laae høiere end det Almdl.
BOA, s. 149 r, ham trykker han først i · een Forstand langt under det Almene. Dette
IC, s. 213 høist Besynderlige, det i · een Forstand Latterlige. Han er da vel oplært
NB14:49 veren paa Korset var det ogsaa i · een Forstand Lettelsen, at der ikke var Tale
NB7:114 . I den Leilighed har jeg i · een Forstand lidt ubeskrivelig meget paa Grund
Papir 453 mning. / O, Luther!... Og dog i · een Forstand lykkelige Vilkaar, thi den Gang
NB32:127 at hilse dem o: s: v:. / I · een Forstand maa jeg dog sige: o, hvorfor var
Oi1, s. 141 ne mod Sandsebedragene. Men i · een Forstand maa jeg sige om hele min tidligere
Oi5, s. 238 Tanke, om end vi Mennesker i · een Forstand maatte sige, hvis vi turde det,
NB26:113 ive Fosteret. Hvad jeg derfor i · een Forstand med Angest Tid efter anden har
TS, s. 107 trak den igjennem. De vare i · een Forstand Mennesker som vi – men de
NB7:14.b i lige Maade. / Ja, Han ogsaa i · een Forstand mere end satte sig i vort Sted;
NB24:47 / Min Svaghed er saaledes i · een Forstand min Styrke. Det vil sige: var
NB24:113 et – derfor er jeg i · een Forstand mindst blevet forstaaet. / Men
NB32:147 lation er taget itide og i · een Forstand mit eget Værk. / / / Mand og
NB7:97 en Fordærvelse. / / / Der er i · een Forstand noget Frygteligt i den Tanke:
Oi7, s. 315 eg skriver har Udbredelse, i · een Forstand næsten mere end jeg forlanger,
NB9:11 ikke være Digter som A siger i · een Forstand og som B billiger i en langt dybere
NB16:59 ge Syllogisme, om den end i · een Forstand pines ud af et Msk – men
EE2, s. 136 oner sig med Livet; thi som i · een Forstand Poesi og Kunst netop er en Forsoning
NB12:196 / Om Aaret 1848. / / 1848 har i · een Forstand potenseret mig, i en anden Forstand
NB26:76 e og Besvær og hvis Udbytte i · een Forstand Professoren skal arve –
NB14:46 ade. Men Timelighed er jo just i · een Forstand Qvalen – og dog gudeligt
NB30:124 Skærpelse, som potenserer i · een Forstand Qvalerne. / Om mig selv. /
NB34:42 arhundrede – thi de i · een Forstand Redelige, de erklærede Fritænkeres
DS, s. 156 af dem. / Og maaskee have de i · een Forstand Ret, endog efter Christendommens
IC, s. 200 lde var hans Spørgsmaal i · een Forstand saa aldeles paa rette Sted, og
NB12:196.a i omvendt Stiil. Jeg vilde i · een Forstand saa gjerne vove; min Phantasie
NB11:35 just en Poeniterende ( altsaa i · een Forstand saa langt fra Reenhed og Fuldk.
Oi8, s. 343 lv – thi Gud er det i · een Forstand saa uendelig let at narre! /
Oi8, s. 366 lv – thi Gud er det i · een Forstand saa uendelig let at narre! O,
Oi8, s. 366 lv – thi Gud er det i · een Forstand saa uendeligt let at narre! /
NB25:105 d mod Gud. / O, dette er i · een Forstand saa uhyre Mskligt, i en anden
SD, s. 118 ette lille Skrift er derfor i · een Forstand saaledes beskaffent, at en Seminarist
NB14:42 m Forsoneren tænker jeg mig i · een Forstand saaledes. Som naar en Ældre
NB23:142 ns Idealitet repræsenteres i · een Forstand sandest ɔ: idealest af den
NB10:44 er noget Dæmonisk, er i · een Forstand sandt. Spørgsmaalet er, har
NB29:33 e en saadan Enkelt er saa i · een Forstand selvfølgeligt den eminenteste
SD re vilde kalde Dumhed), hvilket i · een Forstand slet ikke lader sig negte: er
NB14:46 e det Modsatte: nu er der i · een Forstand slet Intet at haste efter –
NB9:39 else af al denne Dannelse, zart i · een Forstand som en Digter, blot Aand som en
IC, s. 199 gjøre, fordi Christi Liv i · een Forstand staaer udenfor det ligefremme
NB11:93 e er Synd. Forsaavidt blev dog i · een Forstand Synd socratisk Uvidenhed –
SFV, s. 105 de Disciple. / Naar da jeg i · een Forstand synes at tvinge Idealiteten af
SFV ( christelig forstaaet fremad) i · een Forstand tilbage for mig. Jeg begyndte
Brev 159.2 e ualmndl. Værd; jeg har i · een Forstand total Uret og Skyld mod hende;
NB24:84 , hans Grændse: at han i · een Forstand trængte til Mskene. / Sagen
NB26:25 dommen. / Saaledes er Christd. i · een Forstand uendeligt strengere end Jødedommen,
IC, s. 187 er eller fastholder, er dog i · een Forstand Uvirkelighed, det mangler Tidens
IC, s. 167 et vidste han evig vist, ja i · een Forstand var han, selv da han var den Fornedrede,
NB15:71 tus og alle Troens Heroer i · een Forstand vare isolerede Individualiteter
DS, s. 176 el ogsaa af andre Grunde ere i · een Forstand vel tjente med, hvor meget end
NB23:205 e-Kamp med sig selv, saa i · een Forstand vi Msker forsvinde som Myrer (
NB9:74 ae et Embede, tværtimod i · een Forstand vil det maaskee blive mig langt
NB23:209 g selv heller end gjerne i · een Forstand vilde) og saaledes have mig borte.
NB33:53 t denne Kjerlighed skulde i · een Forstand være som Grusomhed. See denne
NB9:74 de. Min hele Anskuelse har i · een Forstand været i det Bestaaendes Tjeneste,
NB9:78 cerede og producerede ( og i · een Forstand ypperligt) men aldrig gad tænke
NB28:89 rsonlig Gud. / Ja, ganske vist i · een Forstand! men i en anden Forstand, sandeligen
SFV, s. 46 hiint Ironiens Organ, der i · een Forstand, ɔ: dersom jeg ikke havde
NB14:19 qvalitative Strenghed den i · een Forstand, christeligt, usande ( fordi den
SFV, note Elsker af Latteren, var det i · een Forstand, det er, alvorligt talt, vel meest
NB33:24 seer til, digter videre, i · een Forstand, digterisk upersonlig, ligeligt
NB33:57 er ogsaa Vrøvl. / Men i · een Forstand, eller fra een Side seet, hvor
IC, s. 232 il Efterfølgere, han maa i · een Forstand, fremad drivende, ligge bagved
SD, s. 213 ent. / Dog er det, men kun i · een Forstand, ganske rigtigt saaledes. »
SD, s. 159 ommen ikke. Dog er det kun i · een Forstand, i reen dialektisk Forstand, at
NB13:35 e, men Ulykken er, at jeg i · een Forstand, i ulykkelig Forstand, ikke er
NB24:136 aaen af, en Accomodation i · een Forstand, men ogsaa for en Bevægelse
NB13:37 jeg naaede, eleverede mig i · een Forstand, nemlig i Henseende til at forstaae,
Brev 269 ine Politica; sorgløs i · een Forstand, næsten som et ungt Menneske,
NB28:89 eligste Afgjørelse: o, i · een Forstand, qvalfuldt, qvalfuldt. / Men dette
IC, s. 229 aa En. Og dog er denne Fare i · een Forstand, som Alt paa Skuepladsen, Blendværk;
NB23:229.a igt gjælder det jo endog i · een Forstand, som der staaer i Hebræerbrevet:
NB31:81 mmenhed. Det er det ogsaa i · een Forstand. I en anden Forstand er det det
NB33:25 et: saaledes for den Christne. I · een Forstand: Intet er saligere end denne Vished,
TAF, s. 295 ed, da kan Ordet kun tages i · een Forstand; at Han var Kjerlighed tjente
SLV, s. 212 des. Saa har jeg da mere end · een Forstand; er det Tegn paa Klogskab eller
NB15:32 a daterer sig egl. Naaden i · een Forstand; saa længe Χstus levede
NB26:76 Professoren skal arve – i · een Forstand; thi i en anden tager jeg det
NB5:47 Det er han forkynder. / / / · Een Fortjeneste har jeg – jeg har intet
PS, s. 257 ikke saa? Dog har Forargelsen · een Fortjeneste, at den udviser Forskjelligheden
EE1, s. 42 den ikke fra mig. Jeg har kun · een Fortrolig, det er Nattens Taushed; og hvorfor
Sa, s. 174 de denne hans Gjenkomst er der · een Forudsigelse af ham, som lyder saaledes:
Papir 440 , hvis han vil; jeg gjør kun · een Forudsætning: den, at man er enig med
NB14:63 , kun retfærdiggjøre under · een Forudsætning: trøster Biskop M. sig
2T44, s. 218 udmærket Forstand kun var · een Forventning i Verden, Forventningen af
2T44, s. 207 Sind, da er hele Livet igjen · een Forventningens Nattevagt, og Ingen tør
Papir 198 høieste Grad misbilligede, at · Een fra sin Ungdom af bestemte sig dertil,
NB36:4 nlig Stand gjøres om. Nei, for · een Frants Knivsmeds Skyld forandrer Χstd.
IC, s. 222 der er for Christendommen kun · een Frelse mulig: Strengheden. Ved Mildhedens
IC, s. 222 nhed. / Men er der for os kun · een Frelse: Christendommen, sandeligen der
NB30:79 std. begynder saaledes: · Een frelses, maaskee kun Een blandt Millioner,
KG, s. 220 ge, som opbygger, han har kun · een Fremgangsmaade, at forudsætte Kjerligheden,
CT, s. 159 de. Thi Evigheden kjender kun · een Fremgangsmaade: at betragte Alt omvendt.
BA, s. 447 m, hvorved det saa let bliver · Een fremmed og noget Andet. Den, der virkelig
Oi5, s. 232 lige saa bagvendt, som, hvis · Een fremstilledes som Forbillede i Gavmildhed,
LA, s. 81 re – og saa Mængden, · een Fri – og saa Trælle); Christendommen
CT, s. 144 ere saadanne Vanskeligheder. · Een Fugl i Haanden er bedre end ti paa Taget:
CT, s. 271 d. O, der er dog kun een Ven, · een fuldtro Ven i Himmelen og paa Jorden, vor
Not6:1 e Forhold og Stillinger, men · een fælleds Fare truer dem alle ( jeg tænker
BA der kan beskæftige Læger, om · Een fødes vanskabt o. s. v. Ei heller skal
JJ:68 lærte, at Een ikke var et Tal. · Een gaaer forud for Adskillelsen, og med Adskillelsen
JJ:403 . / Naar en Mand, der ell. hilser · Een gaaer med en meget fornem Mand, hilser
EE2, s. 141 som ikke kunne tænke, naar · Een gaaer sagte over Gulvet. Har Du lagt Mærke
BI, s. 249 saasnart de havde paraderet i · een Gade, igjen paradere i den næste. I
PS, s. 217 cia og vel ikke stort mere end · een Gade, og Avisen altsaa nødsagede En
NB10:198 illedet. Χstus er paa · een Gang » Forbilledet« og just
NB31:43 get i Guds-Frygt er Christd. kun · een Gang – af Gud-Msket. / Forkyndt ganske
CT, s. 109 tning af Livet. Man lider kun · een Gang – det er, som naar man siger
NB29:95 a har jeg endda vovet endnu · een Gang – fordi jeg nemlig religieust
NB:145.a gang.) / / / NB / Man lider kun · een Gang – man seirer evigt. Forsaavidt
CT, s. 109 thi ogsaa Han leed kun · een Gang – men hans hele Liv var Lidelse.
DS, s. 192 g, at man kun bør gifte sig · een Gang – og Du selv er gift første
NB22:98 r den paa, at man kun gifter sig · een Gang – og Du selv er gift men første
SFV, s. 94 e blevet forsømt, jeg har · een Gang ( i en lille Artikel i » Fædrelandet«
NB34:22 fra ham, og han vil nu paa · een Gang ( thi han er jo Kjerlighed) forbarme
Oi8, s. 351 at forebygge. / Man lever kun · een Gang / Dette Ord høres saa ofte i Verden.
NB31:18 r, udkaster Garnet og fanger paa · een Gang 3000 Sjele – Mesteren fangede
Papir 583 s: v: o: s: v: man er paa · een Gang aandrig og tillige naaer man personligt
EOT, s. 264 at bekymres over, stundom paa · een Gang allehaande Forskjelligt; og beky
NB32:62 en lange stille Forberedelse paa · een Gang Alt staaer færdig til Overraskelsen,
Not15:4 t det: hver Dag idetmindste · een Gang at bede for hende, ofte to Gange,
NB20:159 som var det historisk kun · een Gang at Du havde elsket os først, og
SD, s. 150 r ti Gange at have talet for · een Gang at have tiet, og hvorfor? Fordi det
KG, s. 370 pdrager har mange Børn paa · een Gang at opdrage, hvorledes bærer han
NB12:198 vanlige, har hun naaet mere end · een Gang at passere mig saa nær, at det
NB5:61 kke ind, ved Døden ligesom paa · een Gang at slippe bort fra alt Dette. O, hvis
KG, s. 334 d. O, vanskelige Opgave: paa · een Gang at støde fra sig og at vinde for
NB17:60 es muligt for en Enkelt paa · een Gang at sætte Udbredelsen. / Naar Een
NB22:89 det lader sig gjøre paa · een Gang at være Aand ( i ethvert Øieblik
KG, s. 334 sig og at vinde for sig, paa · een Gang at være saaledes streng som Sandheden
SFV, s. 31 som med eet Slag begynde paa · een Gang at være æsthetisk og religieus
Papir 416 e Øieblik, naar det paa · een Gang begynder at storme fra alle 4 Verdens
NB27:9 / Det er en Fordoblelse, paa · een Gang blev det af Gud sat ind; det ene synes
AE, s. 277 og Biskop Mynster er mere end · een Gang bleven et overvundet Standpunkt, om
NB24:39 rligt Syn, har man seet det · een Gang bliver man ikke saa let af dermed
CT, s. 233 kke, end ikke i Comedien, paa · een Gang bruges paa to Steder: til at forhaane
Papir 343 værd at spise, og der er kun · een Gang da en Pige er værd at elske, og
NB9:69 een Forstand ikke deri, han er nu · een Gang den han er, ret beregnet paa at profitere
KG, s. 370 et Afgjørende), det er paa · een Gang den høieste Trøst og den største
NB6:3 . Saaledes er Forbilledet paa · een Gang Den, der uendelig dømmer Dig strengest
NB30:111 nu af blive staaende: paa · een Gang Dommen over Χstheden og Fremskridtet.
Papir 396 gere til ham, bukker endnu · een Gang dybere for ham – og saa er Comedien
CT, s. 111 og dette samme Regnestykke er · een Gang een, naar Evigheden faaer Lov at raade.
NB17:54 ret haabe paa Gud; idag blev jeg · een Gang elendigere – det hjalp, nu kan
NB25:34 underlig Collision, der paa · een Gang eller med eet Slag satte ham hans
KG, s. 329 er dette jo ikke afgjort paa · een Gang eller ved eet Slag, tvertimod bliver
NB13:42 offentligen at sige – paa · een Gang en frygtelig Feighed, og en indirecte
IC, s. 145 se i Uro og Bekymring, er paa · een Gang en næsten iisnende, umenneskelig
OTA, s. 405 r ikke vexle, saa dette Gode · een Gang er Formaalet, og da en anden Gang
KG, s. 129 tilstede, det Evige, som paa · een Gang er hvad der kan køle alle usunde
KG, s. 56 siger man jo ordsprogligt, at · een Gang er ingen Gang, her derimod er een
BA trakte Forstandighed, der mener, at · een Gang er ingen Gang, men mange Gange er
CT, s. 112 og afgjørende vise sig, at · een Gang er ingen Gang, som naar Forholdet
Papir 316:1 nder / efter Ordre. / 1) · Een Gang er ingen Gang. /                                         Ham
CT, s. 113 vor de Helligede saligt sige: · een Gang er ingen Gang. / Kun Synden er Menneskets
CT, s. 112 Det er som Ordsproget siger: · een Gang er ingen Gang. Om det er sandt i Forhold
NB33:50 sig med Idee, lader sig paa · een Gang examinere af Tilværelsen, men er
NB29:51 , Professoren indretter sig · een Gang for alle ( koldt og roligt Overlæg)
SFV, note / Maaskee er det dog rigtigst · een Gang for alle at bemærke, hvad der da
CT, s. 28 takke. O, hvor fattigt saadan · een Gang for alle at have faaet Sit for hele
PF, s. 87 Artiklen skulde kunne antages · een Gang for alle at have indskudt en saa betydelig
Papir 416 re tilstrækkelig til · een Gang for alle at orientere betræffende
Papir 446 S. K. / Høitideligt har jeg · een Gang for alle bedet, om man ikke vilde
KG, s. 211 selv den enkelte beskrevne nu · een Gang for alle beskreven, Gud være lovet
IC, s. 136 and, ved at lade sig føde, · een Gang for alle bundet sig selv; hans Ukjendelighed
NB6:81 fremme Meddelelse, en Vidnen · een Gang for alle det Afgjørende. Det Majeutiske
TSA, s. 90 d Christus er det, som sagt, · een Gang for alle en anden Sag. Han var ikke
IC, s. 61 n er Gud. Sligt slaaer man nu · een Gang for alle en Streg over som et privat
NB2:138 thi i en Jøde er der · een Gang for alle en vis Fortvivlelse. /
NB28:48 den fortvivlede Ydmyghed, som · een Gang for alle erklærer dette for for
Papir 428.e s var død for ham. / Dette · een Gang for alle for at forebygge Misforstaaelsen
IC, s. 147 te kommer der ud af, naar man · een Gang for alle gaaer Glip af det afgjørende
EE2, s. 64 Foregaaende. / Og lad os saa · een Gang for alle Gange gjøre Regnskabet
CT, s. 28 for den Gud, som vistnok ikke · een Gang for alle gav ham jordisk Rigdom, o
NB5:122 videre: i Intensitet. Lectien er · een Gang for alle givet os for; i den Henseende
SD, s. 118 eg dog vil forskylde: jeg vil · een Gang for alle gjøre opmærksom paa,
PS, s. 264 oxet, Øieblikket. At Guden · een Gang for alle har givet Mennesket Betingelsen,
NB6:91 t Χstd. lader saa Χstus · een Gang for alle have gjort Sagen klar –
NB24:163 ort en anden Opdagelse. Den har · een Gang for alle indseet, at intet Msk. kan
SD, s. 133 l Evighed ikke; han kan ikke · een Gang for alle kaste det fra sig, Intet
NB27:80 r Χstus i den Forstand · een Gang for alle Offeret, at jeg nu –
CT, s. 73 hed. Saaledes er den Christne · een Gang for alle opmærksom paa Gud, og
SFV, note en velvillige Læser maa jeg · een Gang for alle paa det indstændigste
NB14:67 an skal bryde med dette Jordiske · een Gang for alle saa dybt, at for Alvor Aanden
SFV, s. 11 rfor nu anseer for min Pligt: · een Gang for alle saa ligefremt og aabent og
DS, s. 211 skee saaledes: ved et Mirakel · een Gang for alle tilveiebringes et Fond een
IC, s. 189 kke, til sin egen Fortabelse, · een Gang for alle travl slaaer en Streg derover,
PS, s. 298 bevare ( thi at forstaae det · een Gang for alle uden at tænke de concrete
NB28:20 t, at praktisere Χstd. · een Gang for Alle udenfor det Hele. Vi frelses
SD, note r saa ladet den faldne Slægt · een Gang for alle være blevet god igjen
KG, s. 248 lt Noget, der kunde gjøres · een Gang for alle, da » Alt«
NB27:80 idner han, eet Offer bragt, · een Gang for alle, der behøves intet Offer
NB14:49 ghed som en død Afgjørelse · een Gang for alle, istedetfor at den skal forholde
IC, s. 211 ætning til Bevidsthed, som · een Gang for alle, og af Alle antaget, ligger
KG, s. 372 en udvortes Vished, en Vished · een Gang for alle, og paa den nemmeste Maade.
DS, s. 211 r alle tilveiebringes et Fond · een Gang for alle, saa er Discipelen forsørget,
NB31:44 eget om at faae en stor Sum · een Gang for alle, som jeg kunde sætte over
KG, s. 357 formaaer, hvad ikke forstaaes · een Gang for alle. Og dette er vanskeligt at
NB14:33 en fix og færdig Bestemmelse · een Gang for alle; man behøver atter Naade
NB3:50 megen Gaaen paa Gaden ansaae man · een Gang for Forfængelighed, og var vr
TAF, s. 300 eret hans Død.Han døde · een Gang for hele Verdens og vore Synder; hans
NB34:16 lsesviis, hænder maaskee ikke · een Gang for Millioner Gange – undtagelsesviis
NB17:34 e Gange for Delinqventen, og saa · een Gang for Øvrigheden. / Plato. /
IC, s. 158 lse er siden den Tid mere end · een Gang forandret, Throner reiste og styrtede,
SFV, s. 28 hjulpet ham til at blive end · een Gang forelsket, nemlig i sin ulykkelige
NB27:8 des blev i Sandhed Χstd. kun · een Gang forkyndt, af Christus selv, der var
SLV, s. 26 ter fængsler; thi Den, der · een Gang forstod hvad Erindring er, han er
NB3:77 denne Kategorie er kun · een Gang før ( dens første Gang) brugt
NB10:39.a en er den jo allerede mere end · een Gang før lagt til Side ell. henlagt.
NB22:117 en som med to Dørre, der paa · een Gang gaae op, saa det er umuligt at lukke
NB17:103 , at lære, hvad man kun · een Gang har Brug for? Just derfor er det at
NB25:50 fectibel. Lige omvendt: kun · een Gang har den ubetinget været til i Sandhed,
NB18:103 Indbyderen er Gud, der nu · een Gang har Eiendomsret over os Mennesker.
SD, s. 171 eskjeftiget ham, og mere end · een Gang har han spurgt Præsten, om der
AE, s. 277 Grundsætning, og mere end · een Gang har Hegel selv med Fynd holdt Dommedag
NB30:97 un være i Lidelse. / Kun · een Gang har Ideen været ubetinget, i Χstus;
CT, s. 123 ves ikke. Naar Trængselen · een Gang har naaet hvad Evigheden vil med den,
NB9:78 rksomhed. / 3). Naar jeg saa · een Gang har udtalt det Overordl. om mig, om
IC, s. 177 at han med det samme Blik paa · een Gang har Øie for det elskede Barn, ikke
Papir 371:1 Indtrykket af, at De paa · een Gang have de meest modsatte Tanker. Det
KKS, s. 93 Fjerdingaar vil hun mere end · een Gang have gjennemgaaet Bladkritikens Indbegreb
NB23:42 to Aar senere havde sagt: som vi · een Gang have sagt: vi vi alene – saa
NB22:15 Utaknemlighed / / See blot · een Gang Havet, og Skyerne, og Maagen –
SFV, s. 90 – sit Svælg op, paa · een Gang henvende sig til Tusinde Gange Tusinde;
IC, s. 141 f Kjerlighed, styrter han paa · een Gang hiint Menneske, Menneskeheden, i den
NB10:28 dikant, Ridder; det Hele er kun · een Gang hver 6te Uge, i tre Quarteer, i den
NB6:47 ligen selv pleier at bede bestemt · een Gang hver Dag, end sige ved at bede stadigere
NB31:26 var det vel rigtigst at der · een Gang hver Maaned blev noteret Cours eller
CT, s. 130 et kort, han kan gjøre det · een Gang hver Maaned eller een Time hver Dag
Papir 440 Undseelse. Og saa i 6 Aar, · een Gang hver Uge; i 6 Aar – o, som man
NB9:67 t han gjorde ubetinget Afbigt, og · een Gang hvert Aar idetmindste i lige saa mange
IC, s. 239 hristenhed prædikes der jo · een Gang hvert Aar om Nicodemus, altsaa af
Brev 177 dag er Noget, der indtræffer · een Gang hvert Aar, maa det følgeligt ogsaa
IC, s. 190 Fuldkommenhedens Billede end · een Gang høiere, thi hvad man har lidt for,
NB3:16 og saa staaer han end · een Gang høit stillet. Griber han feil,
DS, s. 236 lig Christen, der idetmindste · een Gang hører en Prædiken for hver 14
CT, s. 303 vor Utroskab mod Dig, hvem vi · een Gang i den tidlige Ungdom og oftere gjentaget
NB5:124 paa min Haand. / Replik: ak, kun · een Gang i et heelt Liv at henrykkes i den
NB7:90 have to saadanne Tanker paa · een Gang i Hovedet, at de ikke forvirre sig
SLV, s. 130 ig, ved at den kun blomstrer · een Gang i hundrede Aar, har den endnu sjeldnere
NB18:62 . / / / Af mit Liv. / / Kun · een Gang i mit Liv har jeg været tilstede
SD, s. 199 askee vilde være stolt af · een Gang i sit Liv at have talt med Kongen,
SLV, s. 71 da enhver Qvinde idetmindste · een Gang i sit Liv eier denne argumenterende
2T44, s. 207 neske vilde mene, at han kun · een Gang i sit Liv havde forventet Noget, hvad
CT, s. 109 siger om En, han var kun syg · een Gang i sit Liv, kun ulykkelig een Gang,
Papir 371-1.c r vil ogsaa senere mere end · een Gang komme det Punkt, hvor De selv ville
DJ, s. 70 er hin ydmyge Inderlighed, der · een Gang krænket, er krænket for Livstid;
NB15:15 elser, føiede nye til dem, Du · een Gang leed for at frelse ogsaa mig. /
NB14:145 emning. ( Digterisk). / O, · een Gang lykkeligere Tid, da » Jesu
NB14:145 edens Samfund med Ham. / O · een Gang lykkeligere Tid, da Fjenderne dog
NB25:89 sk Lære, for hvilken der · een Gang maatte lides – istedetfor at
CT, s. 105 delige i: at man lider kun · een Gang men seirer evigt. / / II. / Det Glædelige
NB2:72 t Glædelige i at man lider kun · een Gang men seirer evigt. / cfr Journalen
EE1, s. 322 Agtpaagivenhed paa sig selv. · Een Gang mere end jeg egentlig havde regnet
NB7:10 t kjøre, men gik dog blot · een Gang ned i Skipper-Alleen, med det Forsæt,
CT, s. 247 ens salige Glæde, dens paa · een Gang nedtrykkende og opløftende Glæde,
LF, s. 10 aatte lære det, om ikke paa · een Gang og Alt, saa dog Noget deraf, og lidt
Papir 344:3 alle Modsætninger paa · een Gang og saaledes fremkommer Vexelen derved,
EE1, s. 43 at det var Gudsfrygt · een Gang om Aaret at gaae til Alters. Det saae
KKS, s. 102 havde han kun prædiket · een Gang om Aaret, havde vel Trængselen
NB2:2.a ne Festdag som er bestemt dertil · een Gang om Aaret. / Ogsaa i denne Henseende
NB23:5 Declameren een Gang om Ugen eller · een Gang om Aaret. Nei, en Saadan bliver derfor
NB17:110 og boer. / O, at declamere · een Gang om Aaret: mig er Verden korsfæstet
AaS, s. 43 ar der, om ei daglig, saa dog · een Gang om Maaneden, høres en prøvet,
NB31:37 ndag hver fjortende Dag, eller · een Gang om Maaneden? / Christendommen –
NB26:8 lidt Lyrik i en stille Time · een Gang om Ugen – men Gjennembrud maa
NB20:171 til, engang imellem, eller · een Gang om Ugen at græde over disse ophøiede
NB23:5 blive til med en Times Declameren · een Gang om Ugen eller een Gang om Aaret. Nei,
NB18:19 ndrette sig paa kun at declamere · een Gang om Ugen en Time og ellers være
SD, s. 217 de ere saadan Aand saadan · een Gang om Ugen en Timestid – det forstaaer
NB:187 nsees for noget Stort, at en Mand · een Gang om Ugen gaaer i Kirke) burde man hellere
NB5:37 e uden en vis Nydelse saadan · een Gang om Ugen gjennem Phantasie at holde
NB26:8 s Løb vil saa denne Lyrik · een Gang om Ugen have svagere og svagere Indflydelse
NB27:27 sligt som alle Andre og saa · een Gang om Ugen i en stille Time at høre
NB26:21 r Ære og Anseelse – mod · een Gang om Ugen i en stille Time, ( i den
Oi9, s. 382 aa det nye Testamente – · een Gang om Ugen i tre Qvarteer piatter noget
NB5:80 vælgende Biskop M. Sandt, · een Gang om Ugen prædiker han ypperligt.
NB18:95 dslig Bedrift, medens de tillige · een Gang om Ugen vræle ell. declamere Χstd.
NB20:172 gieusitet i en stille Time · een Gang om Ugen, og forresten at være conform
NB15:84 gtig eller skuespilleragtig · een Gang om Ugen, samt ved Begravelser, at
NB25:49 ikke ligesom pludseligt paa · een Gang overfalder et Msk og fordrer af ham,
SD, s. 132 simpel Affølge af, at han · een Gang paadrog sig den, dens Fremgang ikke
NB3:20.d Livs Grund-Skade og Qval endnu · een Gang rippet op og potenseret, og derved
CT, s. 50 mindre, hvis Træet var end · een Gang saa stort! Er det ikke snarere, som
KG, s. 365 paa ham: saa blev han jo end · een Gang saa styg, som han allerede var, han,
TAF, s. 292 fter Opfyldelsen er hans Tro · een Gang saa stærk, som da han troede, førend
CT, s. 114 er ingen Gjennemgang, som man · een Gang skal igjennem, thi fra den skal man
Brev 262 Hjælp af hvilken En paa · een Gang skriver og skriver Copien, altsaa
CT, s. 121 alenhed er ikke blot slaaende · een Gang som en Vittighed er det, men der er,
TAF, s. 292 og nu bliver Troen end · een Gang stærkere, nu da han er frelst.
NB23:49 eller balloterer. / Jeg har · een Gang talt paa en Generalforsamling, og
TS, s. 67 rdhjertet, og at det, naar det · een Gang tidligere er hændt mig, at det
SFV, s. 18 aade hele Forfatterskabet paa · een Gang til Bevidsthed, den erindrer, som
KG, s. 120 kin, som var Slægten endnu · een Gang til foruden den Gang, der er dens
NB14:90.d dtrykke. Selv har han mere end · een Gang tilstaaet mig, at det Eneste, han
DS, s. 166 nd Andre, nei, nei, jeg har jo · een Gang tilstaaet om mig selv, skal gjentage
TAF, s. 292 fyldelsen forøger ham end · een Gang Troen, efter Opfyldelsen er hans Tro
KG, s. 306 er, fordi der pludseligen paa · een Gang trækkes for stor en Fordring paa
KG, s. 56 er ingen Gang, her derimod er · een Gang ubetinget Alt, den anden Gang ubetinget
NB34:30 olde sig til Gud. / / Gud er paa · een Gang uendelig nær og uendelig fjern
NB11:199 e sig mod mig, saa jeg paa · een Gang var Gjenstanden for Angrebet og Ansvaret.
IC, s. 97 eden seiret, den Sandhed, som · een Gang var stridende, nu er den det Bestaaende.
Papir 571 ger, ligesom jeg mine. / Kun · een Gang veed jeg, at han har forsøgt at
Not15:5 eg tør det ikke. Hun har · een Gang viist mig, hvor langt hun kan gaae
NB8:106 i Danmark, at dersom jeg nu paa · een Gang vilde udgive, hvad Gud har forundt
IC, s. 60 det er som vilde han paa · een Gang være Dommeren, der dømmer det
CT, s. 233 ling! Man kan jo dog ikke paa · een Gang være forhaanet og saa være med
CT, s. 233 de kan jo dog heller ikke paa · een Gang være forhaanet og tillige af de
NB5:84 d den Religieuse. Det maa nu · een Gang være saa, at man bliver ulykkelig,
GU, s. 333 hver af os har dog idetmindste · een Gang været vildfarende, er det i længere
Oi8, s. 352 tteligt – man lever kun · een Gang! / Man lever kun een Gang; saaledes
Oi9, s. 386 ltsaa Beviis og Modbeviis paa · een Gang! Beviset for Christendommens Sandhed
DS, s. 192 mener, man kun skal gifte sig · een Gang! Du har det christelige Publikums
CT, s. 112 saa er den glemt, Du leed kun · een Gang! O, hvo Du end er, føler Du Dig
CT, s. 112 og saaledes, at de kun blive · een Gang! Slip aldrig denne opbyggelige Trøst
CT, s. 112 at komme til at lide mere end · een Gang! Thi, ikke sandt, een Gang, o, det
Oi8, s. 351 , Fortvivlelse, man lever kun · een Gang!« / Dette synes forfærdeligt,
Oi8, s. 351 nske, thi, ak, man lever kun · een Gang!« / Tænk Dig nu et saadant
CT, s. 112 øst » man lider kun · een Gang«; værg Dig ved den, det
NB20:159 taknemligt som var det kun · een Gang, at Du saaledes elskede os først!
NB13:78 lle løfte begge Dele paa · een Gang, at sætte en saadan Productivitet
Oi8, s. 352 alig – og man lever kun · een Gang, den ene Gang, som nu er for ham forbi!
SFV, s. 103 ; denne Categorie er kun · een Gang, dens første Gang, brugt afgjørende
CT, s. 109 Gang i sit Liv, kun ulykkelig · een Gang, det er, hele sit Liv igjennem. See,
NB3:29 n Elskede, at man kun elsker · een Gang, det var Tilfældet, at man fordrede,
NB23:20 drig«, nei, thi Den, der · een Gang, een Dag, een Time har følt den,
CT, s. 218 an ikke være to Steder paa · een Gang, ei heller arbeide med sine Tanker
2T44, s. 206 r ikke, som Fødselen, kun · een Gang, eller kun een Gang, som Døden
CT, s. 43 ligere Dobbelt at gjøre paa · een Gang, end at gjøre et andet Menneske
OTA, s. 409 e. En saadan Tvesindet taler · een Gang, falsk, om, at han har den Ære
NB33:12 eriget uden at han mere end · een Gang, gjentagent havde i privat Samtale
NB20:85 aet. / Gjøre to Ting paa · een Gang, gjøre et Andet » tillige«
Papir 371:1 er nærværende paa · een Gang, hvad vel i en vis Forstand mere end
CT, s. 247 e mere. Jeg har forstaaet det · een Gang, i Afgjørelsens Øieblik, nu
OTA, s. 409 n af at tjene den; han taler · een Gang, indsmigrende, om, at han har den
NB25:98.a e, hver dets Enkelthed, og paa · een Gang, medens Livet, fattigt, er successivt.
EE1, s. 181 aaledes gaaer det hende ikke · een Gang, men atter og atter. Alting bliver
CT, s. 115 hi hvad Han leed det leed Han · een Gang, men Han seirer evigt!« –
CT, s. 109 irer evigt. / / Man lider kun · een Gang, men man seirer evigt. Forsaavidt
CT, s. 116 en i Evigheden. Man lider kun · een Gang, men man seirer evigt. Forunderligt,
SLV, s. 124 ang. Rigtigt, man elsker kun · een Gang, men Qvinden tiltager netop i Skjønhed
CT, s. 107 delige i: at man lider kun · een Gang, men seirer evigt / Den, der vil en
CT, s. 109 delige i: at man lider kun · een Gang, men seirer evigt. / / Man lider kun
CT, s. 114 dærvelsen. / Man lider kun · een Gang, men seirer evigt. Lad mig anskueliggiøre
NB8:72 rtes ordligviis hvert Stykke kun · een Gang, nu giver man en Fest-Forestilling
CT, s. 112 nd een Gang! Thi, ikke sandt, · een Gang, o, det kan dog nok et Menneske holde
NB12:27 t ville udgive det Hele paa · een Gang, og det om Forfatterskabet med, og
NB6:29 g da kan faae Alt sammen paa · een Gang, og dog tilsidst forstaaer mig bedst
LF, s. 45 dan fat paa al sin Sorg og paa · een Gang, og saa at kunne kaste den saa behændigt
NB14:12 skulde lade Alt trykke paa · een Gang, og uden Pseudonymitet, thi endnu
KG, s. 357 et er en Modsigelse eller paa · een Gang, saa Du ikke oplever det Ene idag
NB17:27 Mundfulder, som kunne tages paa · een Gang, saa lader det sig gjøre. / O,
NB28:77 ligviis ikke lever mere end · een Gang, saa lidet som han qua Forsoner døer
2T44, s. 206 len, kun een Gang, eller kun · een Gang, som Døden kommer, men den aflader
CT, s. 115 . Dog er Hans Seier ogsaa kun · een Gang, som Hans Lidelse var een Gang; men
2T44, s. 208 deri er Frelsen, stundom paa · een Gang, stundom lidt efter lidt. / / Hvad
SD, s. 132 mmen, men det gjorde han kun · een Gang, Sygdommens Vedbliven er en simpel
Papir 397 thi lykkes det · een Gang, to Gange, tre Gange – »
NB12:49 r det Bestaaende; thi lykkes det · een Gang, to Gange, tre Gange – det næste
CT, s. 114 det Evige, derfor er den ikke · een Gang, umuligt altsaa dens ene Gang ingen
Oi8, s. 343 ørende. / 2) Man lever kun · een Gang. / 3) En Evighed til at fortryde.
NB4:17 saaledes at gjøre to Ting paa · een Gang. / Den strengeste Dom over Verden.
NB15:93 man gjøre begge Dele paa · een Gang. / Friheden er egentlig kun derved,
NB28:77 a Forsoner døer mere end · een Gang. / Gud-Msket er Forbilledet. Χstd.
CT, s. 112 hjælpe Dig til kun at lide · een Gang. / Lidelsens ene Gang er ingen Gang.
KG, s. 195 elvfornegtelse kun vender sig · een Gang. Al den Selvfornegtelse derfor, som
KG, s. 334 ikke kan gjøre to Ting paa · een Gang. At en Overvunden søger derhen,
CT, s. 111 rstaaet havde de kun arbeidet · een Gang. De Arbeidere, der klagede, som skeete
CT, s. 64 blive Christen er der dog kun · een Gang. Det at være bogstavelig en Ringe
CT, s. 109 ales Gjenstand. Man lider kun · een Gang. Det siges saa hurtigt, det lyder
NB12:196 ommet kan jeg ikke løfte paa · een Gang. Det var min Tanke, da jeg leiede
CT, s. 115 t minde Dig, at man kun lider · een Gang. En Christen beder i Fader vor om
CT, s. 218 med sine Tanker to Steder paa · een Gang. Enten arbeider man uafbrudt med al
OTA, s. 246 naar det alvorlige høres · een Gang. Evigheden derimod kan fortræffeligt
CT, s. 110 ieblikket evig forstaaet kun · een Gang. Forgjeves vil Timeligheden gjøre
NB:145.a saavidt seirer man jo ogsaa kun · een Gang. Forskjellen er dog, at Lidelsens
KG, s. 314 n ikke saadan havde faaet paa · een Gang. Hun havde længe sparet for at
DJ, s. 69 ne omfatte Modsætninger paa · een Gang. Jo mere han selv er reflecteret og
CT, s. 110 t Tilbagelagte: man lider kun · een Gang. Med samme Ret, nemlig i Kraft af
CT, s. 110 er Sandheden. / Man lider kun · een Gang. Men som hiin snyltende Plante, der
CT, s. 112 hedens Hjælp lider man kun · een Gang. Naar derfor Aftenen kommer, saa lad
CT, s. 112 se begynder, Du dog kun lider · een Gang. Og naar saa Aaret er omme, saa lad
CT, s. 112 se begynder, Du dog kun lider · een Gang. Og naar saa Din sidste Time er kommen,
CT, s. 110 eblikket, eller man lider kun · een Gang. Om Lidelsen varer halvfjerdsindstyve
SLV, s. 124 ns Tid, og at man elsker kun · een Gang. Rigtigt, man elsker kun een Gang,
CT, s. 110 ndstyve Gange, den er dog kun · een Gang. Thi Timeligheden selv, heel og holden,
Oi8, s. 351 den – thi man lever kun · een Gang.« / Sjeldnere forekommer,
CT, s. 109 nyd Livet, man lever kun · een Gang.« Men for at finde det Opbyggelige
NB27:78 kommer Χstd. Den siger paa · een Gang: nei stop. Visseligen er Gud Kjerlighed
NB15:20 delsen er uhyre, altsaa paa · een Gang: uhyre Lidelse – og dog let.
Oi8, s. 353 r Alt husk paa: man lever kun · een Gang; der er Tab som ere evigt uoprettelige,
Oi8, s. 351 erden. » Man lever kun · een Gang; derfor kunde jeg ønske at see
NB18:66 jøre, 17 Planer om muligt paa · een Gang; deri er Lise og Letsind. Χstligt
Brev 125 t – da kun kan virke · een Gang; en Gjentagelse er her umulig, saa
Oi8, s. 352 lide. Husk paa, man lever kun · een Gang; er det forsømt, kom Du ikke til
Oi8, s. 352 il Evigheden. / Man lever kun · een Gang; er, naar Døden kommer, Dit Liv
Oi8, s. 353 hen, husk paa: man lever kun · een Gang; kan det hjælpe Dig, saa see ogsaa
IC, s. 142 roende. Vistnok lider han kun · een Gang; men han slipper ikke som et Menneske
CT, s. 116 eligheden holdes nede, er kun · een Gang; men saa kommer det igjen i Evigheden,
CT, s. 115 en Gang, som Hans Lidelse var · een Gang; men Seierens ene Gang er Evigheden,
CT, s. 43 keligt at gjøre to Ting paa · een Gang; men vanskeligt fandtes vel ogsaa
CT, s. 110 jerdsindstyve Aar, den er kun · een Gang; om den ene Gang er de syv Gange Gange
Oi8, s. 352 kun een Gang! / Man lever kun · een Gang; saaledes er det her paa Jorden. Og
PCS, s. 133 g seer man jo begge Sider paa · een Gang; thi man seer den brillante Uniform
CT, s. 44 anskeligt at huske to Ting paa · een Gang; vanskeligt nok for mangt et Menneske
NB30:19 ne uhyre Erobringer som 3000 paa · een Gang? / Det er saa uhyre vanskeligt, thi
CT, s. 109 avidt seirer man jo ogsaa kun · een Gang? Ganske vist. Dog er Forskjellen uendelig:
NB26:82 lader sig kun forklare paa · een ganske simpel Maade, hvilken jeg ogsaa
NB31:3 a Alt styrter sammen – · een Generation derefter begynder Msket igjen
AE, s. 34 dog er det saaledes gaaet hen. · Een Generation efter den anden er gaaet i Graven;
NB15:65 gjøres. Det varer saa gjerne · een Generation ell. to, inden man bliver opmærksom
NB28:92 ære perfectibel. / Allerede i · een Generation kan det være forvirrende
NB:62 se Forhaanelser vil mit Navn blive · een Generation længere udødelig end ellers;
AE, note e udelukke. Det kan hænde, at · een Generation, at to maaskee leve hen i den
Papir 433 e igjen gjøres ugjort i · een Generation. Og saa mener Finantsministeren,
EE2, s. 91 kan lee derad. Saaledes naar · Een gifter sig for Penges Skyld, eller af Jalousi,
NB12:58 Embede en Anden det Embede, · Een gifter sig med den Pige, en Anden med den
EE1, s. 368 hører man en Lyd, som om · Een gik omkring med en Fluesmække –
JJ:12 Duel. / d. 20 Nov. 42. / Anlæg. · Een giver en Novelle ud, for at bortlede Opmærksomheden
Papir 340:5 .... Thi saaledes er det jo, · Een giver Gud megen Glæde i Livet og gjør
Papir 340:5 der saa ikke Ligelighed! · Een giver Gud Ære i Verden og see han tilegner
BB:24 t i et Nu paa eengang – · een Gjenstand – og saa paa den næste
KG, s. 355 , eller naar man springer fra · een Gjenstand til en anden: saa opdager man
SLV, s. 193 , hvor Glæden er tilhuse, · een Gjenstand, paa hvilken jeg kan samle mig
Brev 141 , Din Tanke kun rettet paa · een Gjenstand, som en from Pillegrim i Kjærlighedens
SD, s. 149 t et Tal, eet Menneske mere, · een Gjentagelse mere af dette evindelige Einerlei.
TTL, s. 443 Udgang. – Dog havde han · een Gjerning endnu, den blev udført med
TTL, s. 444 ende betyde, at ogsaa de have · een Gjerning mere: at erindre den Afdøde.
TAF, s. 300 aa er der, ja saa er der kun · een Gjerning, og, forunderligt nok, saa veed
KG, s. 198 ne blot vilde være den, at · een gjorde det i stærkere, en anden i svagere,
EE1, s. 134 sentlig bliver den samme, · Een gjælder for Alle. Dersom Leporello var
DS, s. 182 Levebrød, min Carriere, om · Een gjør det gratis en Anden for Penge og
BA, s. 355 og sig selv i Tømme! Naar · Een gjør et dumt Spørgsmaal, da see man
NB23:52 : der er to Art Rustninger, · een gjør os uovervindelige, en anden til
3T44, s. 272 Rette, har een Bekymring og · een Glæde endnu; thi Enhver er jo og bør
EE:193 vederfares mig; jeg eier dog · een Glæde, der er ligesaa høit over al
NB21:140 r paa ham; thi han har kun · een Glæde: at meddele, og altsaa er den
OTA, s. 323 med Korset paa«. · Een god Gjerning, een høimodig Beslutning
NB5:93 Dødsstund dog vil være · een god Gjerning, en Gjerning jeg vil have
TAF, s. 296 m Skriften siger, der kun er · Een god: Gud, at saaledes var han, eneste,
NB18:79 Prædike-Foredrag holder knap · een Grad, naar man antager at det N. T. holder
NB:146 e Fleste nok, der kun kjende · een Gramatik. Det følger forsaavidt af sig
OTA, s. 317 e ere, og derfor af mere end · een Grund ei heller ere nævnte: Prædikener)
NB34:12 gifte sig, nei, men at man faaer · een Grund mere til at gifte sig – for
NB34:12 gten skulde uddøe. / Dette er · een Grund mere til at gifte sig! / Eenlig Stand.
NB10:156 , da Petrus fornegtede ham, har · een Grund mere til at vredes, den nemlig, at
TTL, s. 398 nnes fremfor Alt at være · een Grund mere til hyppigere at søge Regnskabets
OTA, s. 191 Eftersyn opdage, at der var · een Grund overseet og altsaa een Udflugt endnu
NB14:147 enne Broder. Ja, der er jo · een Grund til hans Misfornøielse, som man
NB6:22 bens Sammenhæng. Fornemlig af · een Grund, fordi det trods al min, msklig talt,
4T44, s. 370 om han dog derhos arbeider; · Een grunder paa Opfyldelsens Forhold til Arbeidet,
Oi2, s. 159 « Barnet fødes med · een Grundsætning mere end Mennesket udenfor
EE1, s. 48 let at fatte; thi jeg har kun · een Grundsætning, som jeg end ikke gaaer
NB27:81 an var Χsten, han slap · een Gud eller Afguderne for at gribe den sande
NB21:58 ollerant som Romernes Gudsfrygt: · een Gud mere eller mindre hvad gjør det.
TTL, s. 412 a det Bedste. Man har dog kun · een Gud, kommer man ikke ud af det med ham,
Not10:9 sig. Vi troe ikke alle paa · een Gud, om end paa en Gud. Den abstrakte Forstand
Not11:30 nheden og ikke flere Guder, men · een Gud. Den samme Udvikling der fører til
Not10:9 ytheismen. Vi troe alle paa · een Gud. ell. mere indifferent vi troe alle
OTA, s. 142 ns pragtfulde Teppe dannet af · een Haand? Nei Verdens Ære er som dens Foragt
EE:55 t ønske at alle Hoveder sad paa · een Hals – er ikke andet end et attenteret
DD:208 d alle Eders Hoveder sad paa · een Hals ( hugger til; men der er Intet) ...
EE2, s. 101 at den kun var eet Hoved paa · een Hals . . . jeg veed vel hvad jeg skulde
Papir 190:2 t alle Romeres Hoveder sad paa · een Hals for paa eengang at kunne hugge dem
EE2, s. 182 le Menneskers Hoveder sad paa · een Hals, for med eet Hug at kunne tilintetgjøre
AE m saa alle Kritikeres Hoved sad paa · een Hals, kommer man dog aldrig videre end
CC:15 lle disse Vrøvlehoveder sad paa · een Hals; jeg skulde nok med Caligula vide
NB4:21 gskab Magt over Mange, men der er · Een han ikke har Magt over: hans Klogskab
AE, s. 87 det Pathetiske fordeelt, saa · Een har det Ene, en Anden det Andet, Een lidt
DS, s. 208 rmaaet at opfylde Fordringen: · Een har dog opfyldt den, ubetinget opfyldt
AA:32.a Ogsaa den lange Remse paa Lande, · Een har erobret, ell. Helte han har overvundet,
AE, s. 184 Enhver jo paa nogle Beviser, · Een har flere, en Anden færre. Men Socrates!
TS, s. 84 e Klogskab og Forstand gaaer. · Een har maaskee mere Klogskab, større Forstand
SFV n kan ganske forstaae den, og kun · Een har man absolut Glæde af at fortælle
NB32:93 r sig gjældende. / Kun med · Een har man i Χstheden gjort en Undtagelse:
CT, s. 128 som styre til samme Maal, at · een har naaet det. I Forhold nemlig til Seilerne
Papir 336 den er som til Overflod. / · Een har Overflod, en Anden er overflødig.
Papir 336 ganske lignet hinanden. / · Een har Overflod, en Anden er som til Overflod.
SLV, s. 54 Enhver forstaaer mig. Som da · Een har sin Morskab af at balancere med en
OL, note t betegner en Nyancering, som om · Een har Støvler eller Sko paa, og først
JC, s. 44 ellem Talent og Myndighed? Om · Een har Talent nok til at see Alt, hvad der
NB24:157 kan være nok. / Kun · Een har virkeligt realiseret det kun at tjene
SLV, s. 318 s Tilgift, og sæt saa, at · Een havde Modgang. Forstaaes det derimod, at
3T43, s. 75 mmer Hjertets Raad? Skulde · Een have Ret, hvis han paamindede os om, naar
Papir 263:4 e Theater. / Jeg læser med · Een Hebraisk om Eftermidd., vil tage Een til
EE2, s. 149 for den Begeistring, hvormed · Een helliger sig sit Kald, hvor Rum for den
EE1, s. 122 gen anden, at dens Liv river · Een hen i det Liv, som er i Stykket. Paa Grund
EE1, s. 283 s-Moment for stærkt river · Een hen, da holder man et Øieblik inde og
Brev 21 Oprigtigt talt, den har i mere end · een Henseende berørt mig smerteligt. Dog
NB10:35 vor man derfor svækker i · een Henseende den dygtige Statstjener, fordi
NB7:36 altfor stærk for mit Legeme; i · een Henseende er det min Aand der hjælper
BA, s. 356 n bliver derefter. Hvad der i · een Henseende er det Simpleste af Verden, det
DD:81 10de Forelæsning hvor Ironien i · een Henseende er ret rigtigt opfattet, og hvor
NB14:65 rer, en ny Lærer, der i · een Henseende er uendelig mildere og dog i
BMT, s. 217 3) dum-klog; 4) i mere end · een Henseende foragtelig. / 1) At den, christeligt,
BMT, s. 218 ushed. / 4) Den er i mere end · een Henseende foragtelig. Jeg vil kun fremhæve
EE2, s. 289 nd Guld og grønne Skove. I · een Henseende forbliver jeg dog i min gamle
SFV, note et og det Samme – dog i · een Henseende fyldte min Sjel dybt med Veemod;
NB10:53 blive udleet) / ... Noget der i · een Henseende fyldte min Sjel dybt med Veemod;
TS, s. 85 s. Ja, thi han kunde jo dog i · een Henseende have værget sig. Han kunde
BI, s. 172 dersøgelse. / Har jeg nu i · een Henseende i Valget af Dialogerne havt videnskabelige
OTA, s. 317 elige Taler ( der i mere end · een Henseende ikke ere, og derfor af mere end
NB10:56.a Den, der skal ligne det. Og i · een Henseende kan da Ingen ligne det, ja end
NB9:74 n Gave Guds Kjerlighed, og i · een Henseende komme uventet, thi jeg maa handle
PS, s. 271 andeligen ikke. – Kun i · een Henseende kunde jeg fristes til at prise
NB6:71 te, at der var eet Menneske der i · een Henseende maaske, menneskelig talt, var
BOA, s. 119 erved hvad maaskee i mere end · een Henseende nok gjøres fornødent. Dersom
NB21:59 il maa svares. Det er kun i · een Henseende sandt, at et Msk. skylder Avle-Akten
IC, s. 21 r kan og vil hjælpe Alle, i · een Henseende selv en Trængende, at han
BOA, s. 147 egavens Overordentlighed er i · een Henseende som Helvedessteen, uagtet den
NB10:105 men det er jo dog i · een Henseende som lidt Kiælerie for mig.
KG, s. 367 vistnok fornegter sig selv i · een Henseende, men ikke har Mod til at gjøre
EE2, s. 76 gteskabet kan kun foretages i · een Hensigt, hvorved det bliver i samme Grad
BOA, s. 241 g. Dog vil jeg endnu gjøre · een her hjemmehørende Bemærkning, der
EE2, s. 128 e oprindelige vare, og dersom · Een her vilde reducere Dig Livet paa Kategori,
EE2, s. 224 det at sørge fritager · Een herfor, og Forfængeligheden tilfredsstilles
OTA, s. 345 n paa Jorden; og da endnu · een herlig Egenskab: at dens Løn er stor
OTA, s. 345 en har i christelig Forstand · een herlig Egenskab: den har ingen Løn paa
NB20:129.a ste Msk., der vilde tjene kun · een Herre – Evangeliet lader sig ikke
NB2:236 ar man virkeligen kun skal tjene · een Herre det er Gud. / Nogle glade Tankers
LF, s. 38 vorfor Mennesket kun kan tjene · een Herre er vel den, at disse to Magter, om
CT, s. 90 . Fuglen og Lilien tjener kun · een Herre og hvad der er det Samme tjener ham
CT, s. 91 , at naar der kun » er · een Herre til«, saa tjener man ikke
CT, s. 91 e muligt: i Uenighed at tjene · een Herre! / Den Christne tjener kun een Herre,
DS, s. 209 Menneskene, det kun at tjene · een Herre) hvorledes det gik og maatte gaae
NB24:157 t, hvis man kun skal tjene · een Herre): Lilien og Fuglen. / » Betragt
CT, s. 92 re! / Den Christne tjener kun · een Herre, » Herren«, og han
LF, s. 36 ), Du har lært kun at tjene · een Herre, at elske ham ene og at holde Dig
DS, s. 219 er umuligt at Den kun tjener · een Herre, der har end det mindste Sammenhold.
NB16:50 K. sagt, at der i Verden kun er · een Herre, der kan sige det: raisonerer saa
CT, s. 91 en Nidding, at han kun tjener · een Herre, Djævelen; thi saa lidet som der
LF, s. 39 ved ikke at ville tjene · een Herre, eller ved at ville tjene en anden
DS, s. 220 m en Magt. Men han tjener kun · een Herre, ene, o, visse Vei til Lidelse, til
DS, s. 209 lde udtrykke det kun at tjene · een Herre, fremdeles, hvorledes det ( især
NB24:157 ealiseret det kun at tjene · een Herre, han der siger Ordet » Ingen
DS, s. 222 ndtil det Sidste kun at tjene · een Herre, han maatte gjøre det aabenbart
DS, s. 200 jøre Alvor af kun at tjene · een Herre, han see sig vel for, det er et halsbrækkende
DS, s. 221 og Han, der kun tjener · een Herre, han vil ubetinget være: Ingenting.
CT, s. 90 ed, just fordi den tjener kun · een Herre, hvad der atter tjener baade Fuglen
DS, s. 222 et maatte Han, der kun tjente · een Herre, hvis han skulde vedblive indtil
DS, s. 218 gik Ham, der kun vilde tjene · een Herre, hvorledes det gik ham, det er, hvorledes
DS, s. 209 blandt os, der kun vil tjene · een Herre, især hvis han ikke vil trække
NB10:124 hele Skabningen kun tjener · een Herre, kun vender sig mod Een: uni-versum.
LF, s. 39 dighed, hvormed Alt kun tjener · een Herre, kun vender sig tjenende mod Een,
CT, s. 91 , saa tjener man ikke · een Herre, naar man ikke tjener ham. Det er
CT, s. 91 ogsaa kun da muligt at tjene · een Herre, naar man valgte ganske at tjene
DS, s. 228 har udtrykt det kun at tjene · een Herre, naar man veed, at det vil koste
DS, s. 201 ig ikke gjøre kun at tjene · een Herre, nei Ingen kan det« –
NB24:157 Eneste, der kun har tjent · een Herre, og nu fordre, med Lovens Strenghed,
DS, s. 218 vil udtrykke det kun at tjene · een Herre, og udtrykke det i en Verden, hvor
DS, s. 209 t saa vanskeligt kun at tjene · een Herre, og umuligt, hvis Sammenholdet ikke
DS, s. 236 i den Grad kun at tjene · een Herre, saaledes at følge Forbilledet
CT, s. 98 Ingenting. Fuglen tjener kun · een Herre, som den ikke kjender; den Christne
CT, s. 95 sig maaskee: i at ville tjene · een Herre, som dog ikke er Herre, i at ville
CT, s. 98 den Christne tjener kun · een Herre, som han elsker; Hedningen tjener
CT, s. 91 r,« eller, der er kun · een Herre, som man kan tjene ganske. Det er
CT, s. 90 og Fuglen, tjen ogsaa Du kun · een Herre, tjen ham af dit ganske Hjerte, af
DS, s. 213 r til Hinder for kun at tjene · een Herre, tvertimod denne ene Herre tjener
CT, s. 91 at tvivle, at han kun tjener · een Herre, Tvivlen; thi at tvivle er netop,
DS, s. 219 at fange ham, der kun tjener · een Herre. / Da han imidlertid drager Alles
DS, s. 219 regnet paa at kunne tjene kun · een Herre. / Han er ubetinget Fremmed i Verden,
DS, s. 219 ette Overdrevne: kun at tjene · een Herre. / Han fremtræder som Lærer,
DS, s. 216 udenfor Verden, kun tjenende · een Herre. / Han kunde nu saaledes have levet
DS, s. 213 et, at udtrykke: kun at tjene · een Herre. Barnet staaer ene; uden Familie
CT, s. 91 Du ved at vælge ham tjener · een Herre. Det er derfor ikke sandt, at Den,
CT, s. 91 tjener saa dog alligevel ikke · een Herre. Det er ikke med et Menneskes Tjeneste-Forhold
DS, s. 218 Herre han er, dog ikke tjener · een Herre. Dette Sammenstød med Verden,
NB20:129 s gjælder, at han kun tjener · een Herre. Forsaavidt synes det dog at det
DS, s. 227 han var Ordet: han tjente kun · een Herre. Han har altsaa ikke blot Ret i at
DS, s. 216 nne udtrykke det kun at tjene · een Herre. Han tilhørte Intet og Ingen,
CT, s. 95 ning gjør, han tjener ikke · een Herre. I alt Andet forsøger han sig
CT, s. 91 af dem, at man saa kun tjener · een Herre. Nei, der er kun Een, som saaledes
DS, s. 213 t kunne udtrykke kun at tjene · een Herre. O, men at blive til Noget i Verden,
DS, s. 209 til at udtrykke: kun at tjene · een Herre. Som Den der skal kæmpe paa Løbebanen
DS, s. 212 at udtrykke det, kun at tjene · een Herre. Som Den der skal stride paa Løbebanen,
CT, s. 93 tne i fuldkommen Lydighed kun · een Herre. Som Fuglen uafbrudt synger til Skaberens
DS, s. 209 re det muligt kun at tjene · een Herre. Thi Fødselen – uden at
DS, s. 212 re det muligt kun at tjene · een Herre. Thi næst det Sammenhold, som
DS, s. 208 ar udtrykt, at han kun tjente · een Herre. Ved at agte paa hans Liv ville vi
DS, s. 213 r let at undgaae det at tjene · een Herre. Vel har jeg baade læst og hørt
DS, s. 211 drivelse umuligt kun at tjene · een Herre; derimod, med Forstand let gjort,
CT, s. 91 , naar man tjener ham, tjener · een Herre; det er jo ogsaa klart nok, at naar
DS, s. 226 re – kun at ville tjene · een Herre; dette staaer uforandret fast i den
DS, s. 223 frelse dem! / Han tjener kun · een Herre; han bruger Almagts Kræfter for
DS, s. 212 re det muligt kun at tjene · een Herre; han er uden Familie og Familie-Sammenhold.
DS, s. 224 og Vand. / Dog han tjener kun · een Herre; ikke det Mindste giver han efter
DS, s. 234 ed Sandhed siges kun at tjene · een Herre; men det er dog kun sindbilledligt,
DS, s. 220 mmenhold. / Han vil kun tjene · een Herre; men han er – det kan Enhver
DS, s. 217 ar hans Føde, kun at tjene · een Herre; men han vilde gjøre det kjendeligt
CT, s. 90 der Lilie og Fugl tilhører · een Herre; men hver Fugl og hver Lilie tjener
DS, s. 219 ts Historie. / Han tjener kun · een Herre; og som Den der skal stride paa Løbebanen
CT, s. 91 e at tjene Mammon, kun tjener · een Herre; thi mod sin Villie er han dog i
NB24:157 det saaledes: kun at tjene · een Herre? Ja saaledes er det. / Men Χstus
DS, s. 201 er fra i Sandhed kun at tjene · een Herre? Men, siger Evangeliet, just derfor
Brev 190 11 Personer i en Vogn med · een Hest for kjøre til Charlottenburg. /
Brev 190 get langsomt, har i Almdl. · een Hest for og en heel Familie i. Hvad een
NB31:66 olsteensvogn med 140 Bænke og · een Hest for, kørende op ad en Bakke ɔ:
Brev 190 og en heel Familie i. Hvad · een Hest kan trække faaer man her at see.
EE2, s. 107 kal være Maximum, at holde · een Hest, der baade er Kjøre- og Ride-Hest,
OTA, s. 208 for hinanden. Men da var der · een Hest, som gik for sig selv. Naar den nu
PMH, s. 79 v atter som i gamle Dage, kun · een Himmel og kun eet Grækenland. Spørgsmaalet
CT, s. 138 en Stærkeste. / Dog er der · een Hindring for Gud; han har sat sig den selv,
SFV, s. 30 som muligt, ja man har faaet · een Hindring mere; thi man sætter en Ære
CT, s. 140 nske svag. Der er for Gud kun · een Hindring: Menneskets Selviskhed, der træder
BA, s. 456 gheden, han har nok af saadan · een Historie. I samme Øieblik er han absolut
NB7:18.b gt ikke mod Χsti Udsagn om · een Hjord og een Hyrde, thi deri ligger egl.
CT, s. 196 r ham, eller den brister, kun · een Hjælp i Himlen og paa Jorden, den, at
EE:119.a ende med Galskab, ligesom hvis · Een hver Gang han saa Solen, Stjerner etc,
NB4:4 ønnet ( thi da Sultanen fordrer · een hver Nat, maatte det jo snart ende med
NB7:18.b sti Udsagn om een Hjord og · een Hyrde, thi deri ligger egl. blot, at det
CT, s. 68 Christendommens Lære, kun · een Høihed: det at være Christen –
OTA, s. 323 «. Een god Gjerning, · een høimodig Beslutning er ikke at fornegte
DSS, s. 115 are det for Gud. Maaskee skal · Een høre saaledes, at han gjør hvad jeg
NB28:103 n besynderligt nok, der er · een i » Stadier paa Livets Vei«
LA, s. 15 jo bleven den samme, » · een i Alle«; Læseverdenen behøver
SLV, s. 161 Mening i dem alle, men ikke · een i alle. / Dog selv om det var saa, at den
EE1, s. 422 en paa Andres Vegne, gjør · Een i Almindelighed lidt mere mandig skjøn.
SLV, s. 35 at blive beruset, forhindrede · Een i at blive det. Skulde man blive beruset,
JJ:331 se Dage, ak! men han svigter · Een i de dialektiske Svingninger. Sagen er
EE1, s. 67 Haanden; hvad der har fulgt · Een i de lyse, maaneklare Nætter, i eensomme
EE1, s. 67 , hvad der har viist sig for · Een i de mest begeistrede Øieblikke, hvad
BI, s. 119 stemmelse af Dyden, at den er · een i den Forstand, hvori Socr. fastholder
EE2, s. 147 elvmodsigelse. Det er, som om · Een i den Stavelse: be, vil adskille b og e,
Not11:29 re Skaber som Een, men som · Een i en Flerhed. Det er han ogsaa; thi han
EE2, s. 139 Alder, og Kjærligheden til · Een i en saa kort Tid, og derpaa som alle erobrende
NB2:251 sker have gjerne to Consulenter, · een i Farens Øieblik, naar de ere bange
DS, s. 182 is en Anden for Penge og Rang, · Een i frivillig Armod en Anden i blomstrende
2T44, s. 193 kan dette Ord ikke blive hos · Een i Glæde og Sorg, er det ikke stærkt
NB30:79 e kun Een blandt Millioner, · Een i hele Verden. Nu har vi: vi frelses Alle,
Not1:7.c.a – / Dan: 7, 13: Der kom · Een i Himmelens Skyer som et Msks Søn til
NB24:51 denhed, at der neppe findes · een i hver Generation. / Χsten i forflygtiget
SLV, s. 410 , og istedenfor at hjælpe · Een i Land skal Taleren hjælpe Een ud paa
SLV, s. 446 r Ret og Skjel og ikke lader · Een i Livsfare, i yderste Anstrengelse kummerligt
EE:111 lse, man føler ved at tale med · Een i Sandhed os aandelig overlegen, hvor hver
NB11:152 indring at vide, at man er · een iblandt Ti, Tusinder, Millioner. Hvor let
CC:12 virringen endnu værre; thi · een Idee synes at være bleven Tidsalderens
LP, s. 34 aber sig paa, at der jo dog er · een Idee, der idelig forekommer i Andersens
EE2, s. 202 orlanger det ikke, men Du har · een Idee, jeg vil bede Dig holde fast paa,
Papir 131 romantiske ligger egl. deri, at · een Idees to Halvheder holdes ud fra hverandre
JC, s. 36 Nødvendighed. Hvis derimod · Een idet han begynder et bestemt Tids-Afsnit
KG, s. 72 en, saa giver Livet Dig strax · een igjen. Døden kan berøve Dig en Ven,
TSA, s. 73 med Magter, som kunne slaae · Een ihjel, de beundre den Afdøde, der har
NB24:152 af Mængde, Publikum, medens · Een ikke er Tal men Qvalitets-Bestemmelsen.
DS, s. 176 siger man » om ogsaa · Een ikke selv gjør det, naar han kan vinde
Papir 431 likum ikke – saa maa · Een ikke sige det, nei – dette er tydeligt
BA, s. 337 relser, i Livet hjælper det · Een ikke til at faae Attestats, end mindre
JJ:68 rstand som Pythagoras lærte, at · Een ikke var et Tal. Een gaaer forud for Adskillelsen,
NB12:151 at det i fjerneste Maade falder · Een ind at gjøre Noget. / Stundom er det
NB13:29 Embede: vel – men saa · een Indrømmelse, at det er for min egen
AE, s. 290 eresseløst. Men der er kun · een Interesse, den at existere; Interesseløsheden
Not7:28 en meget udv. Fod, har jeg endnu · een intim Fortrolig – mit Tungsind, og
EE1, s. 29 ge Omgangskreds har jeg endnu · een intim Fortrolig – mit Tungsind; midt
SLV, s. 379 ie seirer over det andet, at · een Intrigue tager Magten fra den anden. Ligesom
BA, s. 421 have gjort Studier, der satte · Een istand til at opramse og citere lærde
Papir 310 ling og en Extrasopken for hver · een jeg vinder for Selskabet. Jeg hjælper
F, s. 500 elbehagelighed. Sagen vedkommer · Een jo dog ikke videre, og nu har Hr. X. lovet
Papir 264:10 vinder i Værdie for · Een jo oftere man kommer der, om end Nydelses-Momentet
NB2:76 ussle Skakkerjøde som skaffer · Een jordisk Fordeel) at indsee at Klogskaben
KG, s. 78 være eet timeligt Vilkaar, · een jordisk Forskjellighed – man finde
Papir 270 ell. Sølv, den eier kun · een jordisk Skat et kosteligt Linklæde,
EE1, s. 287 en Forbrydelse, der paadrog · Een Kagstrygning, og selv da er man ikke sikker
EE2, s. 134 ntreret al Livets Bitterhed i · een Kalk og ladet et Individ i eet Moment udtømme
Papir 469 ganske skjære alle over · een Kam; vi har jo en christelig Opposition,
NB:137 Mening at jeg vil slaae dem ( ak · Een kan dog ikke slaae Mængden) nei jeg
EE2, s. 282 om hvorledes han gjør det. · Een kan erobre Riger og Lande uden at være
KG, s. 21 det er endog saa, at et Ord af · Een kan forvisse os om, at der er Kjerlighed
SFV ries væsentlige Kjende, at kun · Een kan ganske forstaae den, og kun Een har
Papir 81:1 r Katholikerne, der lære, at · Een kan have Troen uagtet han er i Dødssynd,
AE, s. 159 e Livs-Anskuelser – men · een kan jeg ikke udfinde – ak, og det
EE2, s. 282 e sit Sind vise sig som Helt. · Een kan vise Mod ved at gjøre det Ualmindelige,
Oi8, s. 364 mellem Menneske og Menneske, · Een kan være den Anden i høi Grad overlegen.
NB4:31 ation er det dog en Umulighed, at · Een kan være eneste i sit Slags. Der er
BA g, man har, hvor Tvende skjules af · een Kappe, som var det kun eet Menneske, og
EE1, s. 401 ndet Mønster, to Piger og · een Karl. Denne Skare danner Rammen, de staae
NB7:9 lært ubeskriveligt meget, · een Kategorie mere. Jeg havde dog altfor tungsindigt
BA, s. 402 bliver eet Keiserdømme og · een Keiser. Men derfor kan Armeen ogsaa staae
NB2:160 Kiøbhavn strømmer til · een Kirke) en Satire over hans Vel- ell. Høiærværdighed.
SLV, s. 282 dikes om maaskee mere end i · een Kirke. Uendelighedens Religieusitet forkyndes
SLV, s. 32 hantasien let til at gjøre · Een kjed af Juletræet, inden man faaer det
SLV, s. 150 ng som det er en Reise, naar · Een kjører hele Natten igjennem, men svinger
SFV, s. 75 Klasse – der gives kun · een Klasse til, Timelighedens, hvor han maaskee
NB17:90 kke om.« Der er kun · een Klogskabens Udvei at see personligt at
3T44, s. 243 føre sig. Snart tager man · een Klædning paa, snart en anden. Men Ungdommen
Not6:18 ilsidst ikke havde mere end · een Ko, som hver Dag iført forskjellige
Papir 370 er gaaer der 1000 Msk. paa · een Ko. / Saaledes er den moderne Tids Forvirring;
JJ:494 ovedstaden gaaer der 100 Msk. paa · een Koe, hvoraf man seer at en Koe har Noget
2T43, s. 29 denne Seier kan kun gjøre · Een kraftfuldere til den nærværende Gjerning.
IC, s. 239 ere, og af disse Tolv var dog · Een kun Beundrer – eller, som han almindeligviis
BA, note t det ikke var vidunderligt, om · Een kunde eftervise det Modsigende ( το
NB17:60 den Smule Fortjeneste af · een Kunde er virkelig for lidt i Forhold til
EE2, s. 145 rskjellige Maade, paa hvilken · Een kunde føle, at Pligten er Kjærlighedens
4T43, s. 167 og hans Gang lettet. Dersom · Een kunde overbevise ham om, at det ikke var
Not3:18 eg strax det Standpunct, at · Een kunde Sproget. / / p. 220. Hvor Talen er
NB15:21 ledes bleve Mange valgte, for at · Een kunde vælges. ... Kongens Tjenere vælge
Not13:54 ld til Viden, saaledes, at · Een kunde være fuldkommen, skjøndt han
4T44, s. 378 blive som han beder om den. · Een kæmper af al Magt mod at Forklaringen
4T44, s. 370 r silde. Saa strides der da. · Een kæmper bedende for sin Deel af de gode
4T44, s. 370 e ham ved den Elskedes Side; · Een kæmper bedende mod det Forbigangnes
4T44, s. 378 at forsøge den Elskende; · Een kæmper for at Forklaringen maa forklare
DD:68 presset Skrig godt kunde forekomme · Een latterlig, der i en stor Afstand Intet
DD:68 ell en Tavs Ansigt kunde forekomme · Een latterligt ɔ: fremgaaet af Latter hos
KG, s. 84 t er, om jeg saa tør sige, · een Lectie, vi Alle have for. Men Det, der
Papir 1:1 ødvendigt, at der kun var · een legemlig Kirke, skjøndt der kun var
FF:141 d i Gudernes Vrede, der berøve · Een Leiligheden til at forbedre sig og benytte
EE1, s. 378 nemlevet saaledes, at det er · Een let at tilveiebringe et Billede, der eier
Papir 425 e man sige, at Χstus havde · een Lettelse, at han, der frivilligt paatog
NB10:178 r har Martyriet i vor Tid faaet · een Lidelse mere, en Potensation mere: at være
EE:193 sige: jeg har dog fornummet · een Lidelse smerteligere end Alt, hvad der
Papir 462 bestemteste Undtagelse med · een Lidelse: den at have lidt for Sandhed.
NB20:48 t. / Χstd. kjender kun · een Lidelse: Syndens. Vil Lenore forvandle
NB30:95 nske, een Bøn, een Begjering, · een Lidenskab, at jeg maatte komme til at lide,
EE1, s. 192 lev utro. Nu kjender hun kun · een Lidenskab, det er Had, kun een Tanke, det
EE1, s. 171 et Samfund, der kun kjender · een Lidenskab, Sympathien nemlig med Sorgens
NB33:24 te Synspunkt. / Gud har kun · een Lidenskab: at elske og at ville være
NB30:58 ghedens Repræsentant kun · een Lidenskab: Misundelse-Medlidenhed, man
CT, s. 233 er der tilstede. Ja, og hvor · Een lider uskyldigt for Retfærdigheds Skyld
NB7:103 Men det er altid bedre, at · Een lider, end det hele Folk, og bedre at Een
NB15:104 sammen efter den Lov, naar · Een lider, lider Alle ( i dets Sted har jeg
AE, s. 87 det Ene, en Anden det Andet, · Een lidt Mere af det Ene, en Anden lidt Mindre.
EE1, s. 305 an kommer, den Lygte skinner · Een lige i Øiet; han passerer Dem forbi
EE1, s. 17 en af Smaa-Piger, der løbe · Een lige lukt i Armene, naar de høre det
EE:182 iklet systematisk Anskuelse giver · Een ligeoverfor Phænomenet er vel at prise,
SLV, s. 241 r saa alvorlig, at han morer · Een ligesom Præsten i Snuustobaksdaasen.
FF:155 bleven Χsten, han tager imod · Een ligesom Rebekka: jeg vil ikke blot give
EE:145 der sig om for at opfatte det bag · Een liggende Liv, dette jo netop er det Oplevede,
NB9:35 u kan skrive det, skriv ikke · een Linie paa Dansk, men begynd strax i det
NB5:88 eg kjender deres Bestik hver · een Linie, de vidste Intet om mit. / Derfor
NB:149 den i et Billedes tvende Leed paa · een Linie, det Rhetoriske-Emphatiske o:s:v:
KG, s. 108 e det mindste Ubestemte, ikke · een Linies, ikke eet Punkts Ubestemthed. Der
LP, note t jeg ikke søger at gjøre · een Livs-Anskuelse gjældende, Andersen en
AE, s. 159 se, hvorledes man construerer · een Livs-Anskuelse paa det Dybsindige, han
KG, s. 110 erligheden giver. Der er ikke · een Lovens Bestemmelse, ikke en eneste, som
Papir 459 uftstrømninger krydses; · een Luftstrømning giver ikke Træk. Men
TS, s. 46 ik prøve mit Liv efter blot · een lutherisk Bestemmelse af Troen: Troen er
EE1, s. 213 kan have en Titel, der giver · Een Lyst til at læse Bogen, men en Titel
NB17:90 r Publikum, der kun kjender · een Lyst: Selvbesmittelsens i Forhold til det
OTA, s. 211 s, eet Ønske den Elskede, · een Længsel den Elskede, een Besiddelse
EE:193 r mig Livet til en Byrde, der er · een Længsel i min Sjæl, som fortærer
Papir 405 nge det staaer paa. Kun · een Længsel kan man have, hiin socratiske
FB, s. 105 eet Ønske, at see Abraham, · een Længsel, at have været Vidne til
TAF, s. 281 og Dag ind, maaskee kun med · een Længsel, efter Evigheden, for ret at
Papir 340:15 Ønske: den Elskede, · een Længsel: den Elskede, een Besiddelse:
SLV, s. 89 ueligt det er ham, vil hugge · een Lænke over og derved kun opdage een
EE2, s. 175 uligt at forklare det. Vil nu · Een lære den Kunst at nyde, saa er det ganske
NB21:58 kunde hidse til Forfølgelse. · Een Lære mere ell. mindre gjør Verden
JJ:411 er der for alle Existerende · een Læremester: Existentsen selv. / derpaa:
AE, s. 237 godt Menneske. Medens ellers · een Lærer har flere Disciple at forbedre,
NB:194 alektik. – At have kun · een Læser ell. meget faae, forstaaes saaledes
SFV, s. 96 e af har haft meget mere end · een Læser, veed jeg naturligviis nok. »
Brev 63 t, der jo er som beregnet kun paa · een Læser. Thi hvis jeg lod Artiklen trykke,
BOA, s. 230 for en stor Deel gjorte over · een Læst. Det er med at have forstaaet en
Not5:24 igste. Jeg vilde tænke mig at · Een læste det og nu troede at der slet ingen
Oi2, s. 152 aaes. Det Evige faaes kun paa · een Maade – og just deri er det Evige
IC han vil tilgive Synder! Der er kun · een Maade at undgaae Forargelsen paa, ved at
NB29:53 Men Satan veed, at kun paa · een Maade er Χstd. tilintetgjørlig:
Oi7, s. 315 se, der vises min Sag. / Paa · een Maade er denne Interesse stor nok; hvad
Oi2, s. 152 det der kun kan faaes paa · een Maade er det Evige – det faaes kun
IC, s. 106 igjennem den, Du kan kun paa · een Maade frelses fra den: ved at troe. Derfor
EE2, s. 228 thi medens den paa · een Maade isolerer mig, saa knytter den mig
TS, s. 61 en Bemærkning, som kun paa · een Maade kunde blive vanskelig at forstaae,
AE, s. 379 t Mangfoldige), men taber paa · een Maade og vinder paa en anden Maade, hvor
Brev 268 d for mig jeg paa mere end · een Maade skjønsomt paaskjønner. De veed
AE, s. 149 at Gjentagelsen paa mere end · een Maade stundom kan blive vanskeligere end
NB28:32 gede. Det Ubetingede kan kun paa · een Maade ubetinget udtrykkes: ved at offres.
AE, s. 208 de og Stræben paa mere end · een Maade vil bringe det i Glemsel. Men netop
SLV, s. 237 eer, det ikke vil lykkes paa · een Maade, da vælger en anden? Havde jeg
KG, s. 272 sentligt kun gjøres paa · een Maade, om end i en anden Forstand paa mangfoldige
Oi2, s. 152 ige – det faaes kun paa · een Maade, paa Evighedens besværlige Maade,
KG, s. 220 kan og vil kun behandles paa · een Maade, ved at elskes frem; at elske den
IC, s. 24 r), kan det kun gjøres paa · een Maade, ved at forandre sit Vilkaar i Lighed
OTA, s. 346 ed kan og vil kun glemme paa · een Maade, ved Tilgivelse, – men saa
AA:4 n skulde tjene sin Mundbid paa · een Maade. Hertil kom en lille skrutrygget
KG, s. 52 rger sig, kæmper kun paa · een Maade: enten – eller: » enten
Oi9, s. 386 oer, lader sig kun bevise paa · een Maade: ved at være villig til at lide
NB15:93 e og bevare den, der er kun · een Maade: ved i samme Secund ubetinget i fuld
NB18:93 ok. Men Herre Gud er der da ikke · een Maalestok for Alle; eller gives der Saadanne,
SD e, som vare istand til endog blot · een Maaned at udholde, existentielt at udtrykke
CT, s. 111 r saa een Dag i Lidelse lang, · een Maaned forfærdelig lang, eet Aar dræbende
OL, s. 29 for Een, der allerede for over · een Maaned siden » vilde have gjort
NB31:67 aaskee eet, maaskee, maaskee kun · een Maaned, een Dag: rædsomme Uro! / Χstheden
SLV, s. 431 or Herre, istedenfor hvilket · Een maaskee for at tale endnu religieusere
SLV, s. 190 ion, hvilket er ligesom hvis · Een maatte for at gaae bruge et konstigt Been
TTL, s. 434 t er det Forfærdelige; kun · een Magt formaaer det, det er Beslutningen,
Not15:14 ale: Taushed og Inderlighed; og · een Magt havde hun: et tilbedende Blik, naar
KG, s. 282 aledes har Synden og det Onde · een Magt mere over Menneskene, end man almindeligt
F, s. 497 for, da er der formodentlig kun · een Magt, der med Fynd og Eftertryk veed at
KG, s. 108 t ganske Bestemte. Der er kun · een Magt, som kan udføre det Arbeide, hvortil
Brev 268 eslutning var at falde som · een Mand – saa altsaa kun eet Par Strømper
DD:129 r saa at sige gik flere Koner paa · een Mand ( Manden Nævner – Konen Tæller).
BOA, note ille Huus ud som et Taarn. Nei · een Mand behøves der blot, han skriver den
Papir 596 en Sag betræffende, kun · een Mand er berettiget til at bruge: De, høiærv.
AaS, s. 43 ed bliver det ikke, snart maa · een Mand gjelde for flere Partier, ligesom
Papir 454 velvillig: men der er kun · een Mand i Samtiden, en eneste, angaaende hvem
NB4:135 d i Kallebro-Strand, en Baad med · een Mand i, som staaer bagerst i Enden, stagende
Brev 79 bemandede Skude ( der er kun · een Mand ombord og det er jeg selv, og som
Papir 1:2 roesbekjendelsen, at den hos · een Mand skulde være fremtraadt saa forskjellig,
NB13:40 e Hav, ligger en Baad, hvori kun · een Mand, en Lods ell. hvad man nu vil tænke
BB:2 e hele Litt. for et Værk af · een Mand, kun frembragt i forskjellige Stemninger.
NB30:79 a Middelmaadigheden sig som · een Mand: er det af Naade ene og alene af Naade
IC, s. 32 ae der raadvilde og sukkende, · Een med Blikket speidende allevegne omkring,
4T44, s. 370 hvilken han stirrer sig ind; · Een med den Gysen, som boer afsides i Eensomheden,
EE2, s. 33 dette, at jeg knytter mig til · Een med et uopløseligt Baand, vil gjøre,
SLV, s. 246 glig Forbindelse stirrer paa · Een med Gaadens Incitament og med Angestens
EE1, s. 407 qvindelig Natur til at plage · Een med Hiatus, en Talefigur, der især er
NB18:66 sse Utallige, Slægten, og jeg · een med i Flokken – deri er Aflad, Adspredelse.
BOA, s. 125 unde aandløst. Han er ikke · een med i Ramsen af Gloserne som gaae efter
EE1, s. 432 se og ved Siden deraf berige · Een med mange erotiske Iagttagelser. / Saaledes
NB23:89 naar Naren gaaer tager han · een med sig – her tager han det Hele
SLV, s. 275 r 8 Mk., saa dandser hun for · Een med Silkeskoe o. s. v. / Min Stemning er
EE2, s. 34 e Uendelighed«), hvor · Een med sin Forlovede seer ud af Vinduet, og
SLV, s. 335 er Een pludseligen og holder · Een med sine stærke Arme. / 15. Ingen veed,
Papir 365:8 ageren. / Der bliver kun · een Meddeler: Gud. / Nu har vi tænkt Meddelelsens
SD, s. 180 En saadan Indesluttethed med · een Medvider er en heel Tone mildere end den
KG, s. 105 Fylde; han havde ligesom kun · een Medvider, der nogenlunde var istand til
BOA, s. 136 det sig, at der ikke blot var · Een men endogsaa Flere i Spidsen. Denne pudserlige
JJ:380 kke et Msk. uden at han ikke blot · een men mange Gange har syndet mod den Hellig
SLV, s. 351 ldestgjørelse. Om hun har · een Mening om et Theaterstykke, jeg en anden,
SFV, s. 42 eg sige, den har været af · een Mening om mig: jeg var en Dagdriver, en
SFV, s. 42 n nogensinde har været af · een Mening om Nogen, tør jeg sige, den har
SLV, s. 419 være enig med sig selv i · een Mening om, hvad der har været 1 og 2
EE1, s. 186 se, og i eet Øieblik faae · een Mening ud, i det næste en anden, i Forhold
DS, s. 154 telige er ikke, at det ene har · een Mening, det andet en anden, nei Forskjellen
EE2, s. 287 Stilling. Om Pigen er der kun · een Mening, det er en ualmindelig Pige. Jeg
OTA, s. 378 g? Ingenlunde. Talen har kun · een Mening, hvad jeg tør kalde en bedste
NB7:109 e, og der kunde kun være · een Mening, men den yttredes naturligviis kun
TS, s. 59 maaskee ere fem Fortolkere af · een Mening, og syv af en anden, og to af en
OTA, s. 386 er den nye, derom er der kun · een Mening; der er mange Svar, men de sige
OTA, s. 231 ller man og siger: » · een mere eller mindre, det gjør hverken
BOA, s. 106 hvis vi ved Mag. Adler havde · een mere i det danske Sprog; ja hvis jeg blot
EE1, s. 102 orsigtighed, saafremt det er · Een mere magtpaaliggende at sige noget Rigtigt,
FF:151 thi de have bestandig · Een mere, de sige imod – dem selv nemlig.
BA, s. 339 Barndommen forlyster sig: Pole · een Mester, Pole to Mester – –
KKS, s. 95 sk og æsthetisk at skildre · een Metamorphose, vistnok en vanskelig, men
EE2, s. 249 neske udenfor mig, saa er kun · een Methode mulig, og den er at afføre mig
JJ:286 kerne men vi tale, ligesom · Een midt i en Kanonade vilde sige hvadbehager,
EE1, s. 396 tter sig op, man kjører · een Miil, der møder Intet; to Miil, Alt
3T43, s. 73 den tvinger den til at gaae · een Miil, men see Kjerligheden gik to; den
4T44, s. 331 kygge, men der var dog endnu · een Mislighed tilbage som undgik Enhver, kun
SLV, s. 291 blive ved at see, der er kun · een Mislighed, og det er, at jeg er Forelskelsens
SLV, s. 184 derfor strax vilde gjøre · Een mistænkt endog i en middelmaadig Iagttagers
TTL, s. 455 hersker Døden. Skjøndt · een mod alle de Levende, er den dog mægtig
FF:44 en Næring Verdens Viisdom byder · Een mod den Χstd. giver, der skjænker
SLV, s. 331 hendes Vegne. Og sandeligen · Een mod Een, saa var jeg ikke istand til at
OTA, s. 231 ller man og siger: » · een mod Hundrede, hvad skal det blive til;«
FB, s. 113 tridt i Verden, Mand mod Mand, · Een mod Tusinde, men den, der stred med Gud,
KKS, s. 107 t har over dem. Der er nemlig · een Modstand mod Aarenes Magt, det er Perfectibiliteten,
EE2, s. 66 te Kjærlighed; thi det har · een Modsætning mere, det Aandelige og derved
AE, s. 344 t. Til den Ende greb først · een Molbo fat i Træet, den næste i hans
Papir 375 igjennem gjennem mere end · een Msk.-Alder den Samme. Ja, det er sandt
IC, s. 64 Galskab. Der er bestandig kun · een Mulighed af at være galere end en gal
NB9:66 nu faaer han · een Mulighed fra B; da denne Mulighed ikke
2T43, s. 19 speidende haster den fra · een Mulighed til en anden, men forgjeves; og
NB12:143 og hvor jeg har neppe · een Mulighed, der har han Millioner Muligheder!
NB27:13 k-Slægten raaber som med · een Mund og eenstemmigt: Det, der hjælper
Brev 262 entning, at han istedetfor · een Mund, hvad han kun før havde, fik to
DS, s. 200 rykker? Det udtrykker som med · een Mund, hvad saa end Munden siger: »
Oi9, s. 381 se anonymt en anden med Navn, · een mundtligt en anden skriftligt, een som
OTA, s. 233 , stode op og forenede sig i · een Mængde, for at storme løs mod Evigheden,
KG, s. 288 – barmhjertige Gud, dog · een Naade, at min Synd og min Skyld maatte
EE2, s. 227 e Magt, som styrer Verden, om · een Naade, tidlig og sildig, den, at det maatte
NB9:79.a rst berørte det mig: at kun · Een naaer Klenodiet; men dog stærkere det
SFV, s. 86 m Paulus siger: » kun · Een naaer Maalet«, ikke sammenlignelsesviis,
SFV, s. 87 lde blive denne Ene, men kun · Een naaer Maalet. – Hvor der da derfor
NB25:18 Udødeligheden. / » Kun · Een naaer Maalet.« / Kan bruges til
SFV, s. 87 e Examinator, han siger: kun · Een naaer Maalet; det vil sige, Enhver kan
SFV, s. 86 jælpe ham – men kun · Een naaer Maalet; og dette vil igjen sige,
SFV, s. 86 med sig selv – thi kun · Een naaer Maalet; og dette vil igjen sige,
Papir 264:7 ( og naar man siger, at · een Nar kan spørge mere end 7 Vise kan svare
PS, s. 220 thi det slaaer aldrig feil, at · een Nar, idet han selv gaaer, tager flere andre
BA, s. 407 g ualmindeligt godt, naar den · een Nat har fortryllet de Dandsendes Rækker
SLV, s. 110 e hans Haar jo blive graat i · een Nat, han veed det ikke, men det veed han,
SFV, s. 53 g og Nat og atter een Dag og · een Nat, thi der er Rigdom nok. Gjorde jeg
SLV, s. 30 re end den findes i Tusind og · een Nat. Jeg fordrer en Kølighed, der vellystigt
NB32:140 orandringen uimodstaaelig. Naar · een Nation fører Krig med Kanoner, det hjælper
KK:5 med det Uskabte var bleven til · een Natur – uskabt. Hermed sammenstiller
NB:17 re Noget af Een eller lære · Een Noget – ikke have Andet end Penge,
NB18:66 Hver at bære. Χstligt er · een nok – een, som dog alligevel uendeligt
Not3:18 stnok ikke; thi kunde ogsaa · Een nok saa fuldk. det Sprog, hvori et ell.
NB23:103 , glemmende, at, religieust, er · Een nok. / Mand – Qvinde. / For Qvinden
NB11:53 abet ( som den findes saa vel i: · een Note betræffende min Forf. V, som i
SFV, s. 55 er have lært mig mere end · een ny Note til hiin Text om Pælen i Kjødet;
NB2:21 lot ikke Strengene, men han faaer · een ny Streng mere paa Strengelegen. / Menneskene
Brev 236 jøre det Næste, der jo er · een ny Velvillie mere af Giveren eller den
OTA, s. 141 hvorledes higede han ikke fra · een Nydelse til en anden, Afvexling var jo
BI, s. 331 d hele Verden, mangler dog · een Nydelse, thi han nyder ikke sig selv. Men
JJ:277 , man kan ikke give Alle, der var · Een nylig, han fik heller ikke Noget. / Forførerens
NB4:8 om Søndagen, hvorfor skal · een Næringsdrivende begunstiges fremfor
NB21:58 Verden kjert, at der saaledes er · een Næringsvei mere. Men at En fornegter
NB15:125 tairen o: s: v: endnu vælges · een officiel Person: Tælleren. Han burde
NB2:104 amlede, saa er det ofte, at · een og anden af dem strax væbner sig mod
Papir 380:2 saa en Formodning om, at · een og Anden af disse nok kunde have Lyst til
EE1, s. 174 ysgjerrighed, der bevæger · Een og Anden af Eder, kjære Συμπαϱανεϰϱωμενοι,
BOA, s. 210 ristisk Sving paa Hatten a la · een og anden af Pseudonymerne, reflekterer
BOA, s. 91 maa jeg benytte Forordet til · een og anden almindeligere Bemærkning) om
NB17:23.a l for at være Forf. Gid dog · Een og Anden blot en halv Time vilde tænke
NB21:27 st: saa var der dog maaskee · een og anden Candidat, der kunde falde paa
NB5:135 g her begynder egl. Opgaverne. / · Een og Anden der selvbehagelig mener at forstaae
KG, s. 235 ogsaa med Forundring vil see · Een og Anden der, som man frisk væk havde
Papir 371:1 og strax vil maaskee · Een og Anden dømme mig og finde det sært
AeV, s. 84 virkeligen troet at gjøre · Een og Anden en Tjeneste dermed, en Tjeneste,
BA ndtræde. At dette kan forekomme · Een og Anden en vanskelig Tale, kan jeg ikke
NB2:173 e som ellers at i en Nation · een og Anden enkelt er en Ironiker. Nei, her
BOA, s. 123 s, saa er det vel muligt, at · een og anden Enkelt faaer nogle Symptomer af
NB:215.l e men for at splitte ad, at dog · een og anden Enkelt maa gaae hjem fra Forsamlingen
SFV, s. 89 ne Mængde, men for at dog · een og anden Enkelt maatte gaae hjem fra Forsamlingen
Brev 304.1 det hermed udsat sig for · een og anden Fare, offret Noget, uden jeg dog
SFV, s. 100 end eet Offer, udsat sig for · een og anden Fare, og vel at mærke just
NB24:39.b istand til kunstnerisk at vise · een og anden Feil i Nathans Historie, at eet
LA, s. 54 enneske. Maaskee vil endogsaa · Een og Anden finde hvad jeg har sagt om denne
NB15:98 / Ulykken er dog ogsaa, at · Een og Anden fristes herved, og vil copiere
EE1, s. 230 Ærede. / Maaskee vilde nu · Een og Anden give mig Ret i det her Udviklede
NB8:33 n er af den Beskaffenhed, at · Een og Anden har underkastet sig den som ellers
NB21:158 Død: saaledes har ogsaa · Een og Anden herhjemme ønsket mig død,
Brev 131 e slet ikke ligger i Digtet, at · Een og Anden hvis han saae disse Linier vilde
BOA, s. 106 ere, hvad der forkynder sig i · een og anden lykkelig Tanke, i den enkelte
TSA, note shedens. / Maaskee gaaer det · een og anden Læser her, som det gaaer mig,
BOA, note s. / Anm. Maaskee erindrer dog · een og anden Læser, at jeg altid har brugt
NB5:116 nei det gjør jeg ikke. · Een og Anden læser, hvad jeg skriver, studerer
NB30:98 den Ret. Thi maaskee frelser hun · een og anden Mand fra Udskeielser og gjør
KG, s. 228 lidt mistroisk dog har · een og anden Mistanke. Ja, dersom man ret vilde
BOA, s. 193 kee er der ogsaa løbet ham · een og anden Reminiscents fra hans theologiske
Papir 377 kken kan være indeholdt · een og anden sand Bemærkning, Det hvad man
Papir 371:1 aa støder jeg fra: og · Een og Anden siger: det er Stolthed. I det
EE1, s. 18 de maaskee let have borttaget · een og anden Skjødesløshed, der er forklarlig
BOA, s. 251 Sammenhæng med sig selv. · Een og Anden staaer vel her paa Skilleveien,
SFV det man tillige tog Forargelse af · een og anden Særhed i hans Levemaade, der
NB21:83 l mig igaar, at der dog vist var · een og anden theol. Candidat jeg havde afskrækket
NB:52 at ville gjøre, naar, ikke · een og anden Usling, men hele dette usle Liv
PMH, s. 71 t gjøre den betydeligere i · een og anden Uvedkommendes Øine, da den
BOA, s. 113 nsation, maaskee tildrage sig · een og anden Uvidendes Beundring, maaskee faae
BI, s. 124 ), saa kan det maaskee synes · Een og Anden ved første Øiekast saare
Brev 235 agen i Skoven, antaget, at · een og anden Vending gaaer med, som kun bruges
BI, note af Heibergs nye Digte. / Maaskee · Een og Anden vil tage mig det ilde op, at jeg
EE2, s. 186 lde tænke saaledes, ja, at · Een og Anden vilde indbilde sig at have sagt
NB27:72.a / At der derfor vel kan findes · een og anden virkelig ydmyg from Naturforsker,
Brev 159.2 ere sig behørig, naar · een og anden ydre Vanskelighed forresten er
NB:12 Spidsen som den Forventede, gjort · een og anden Yngre en anerkjendende Concession,
EE1, s. 101 lvira. Nu mener formodentlig · een og anden Æsthetiker grundig at forklare
DJ, s. 74 digt i Vinden. / Maaskee mener · Een og Anden, Adskillige, endog de Fleste,
NB:46 xistents-Form. / / / Maaskee mener · Een og Anden, at det er Afhængighed at jeg
NB4:72 eblik vistnok temmelig let skaffe · Een og Anden, der vilde docere mine Ideer;
Papir 371:1 r mig til Gud – og · Een og Anden, ell. rettere Mængden synes
EE1, s. 322 s jeg vexlede et Par Ord med · Een og Anden, lod jeg hende vinde lidt Forspring
Papir 371:1 rer det maaskee endogsaa · Een og Anden, og hvorfor? Fordi dette er ligefrem
NB11:25 ell. mindre. Men saa var der dog · Een og Anden, som dybt saa Tidens Fordærvelse
KG, s. 235 e) med Forundring ville savne · Een og Anden, som vi saa bestemt havde ventet
JJ:227 Iagttager vil formodl. forstyrre · Een og Anden. Imidlertid hører den dog med,
2T43, s. 35 d Andre. / Dog siger maaskee · Een og Anden: denne Tale er vel sammenhængende
4T43, s. 145 fordi Alle kom til at takke · Een og blive ulige for ham. En saadan uforstandig
Papir 24:4 idd. ell. midd.) ikke gik ud fra · een og den samme Aarsag og bestod i den, saa
Brev 16 dholde hver evige Dag at være i · een og den samme fra Aar til Aar voxende Produktionens
AE, s. 236 ske o. s. v., men er at elske · Een og den Samme og bestandigt fornyes i den
TTL, s. 422 n kun een Velsignelse, og til · een og den samme Priis for Alle; den Troende
OTA, s. 389 e, og Den, der skal lyde, er · Een og den Samme. Dette er unegteligt et vanskeligt
OTA, s. 389 Befalende og den Lydende er · een og den Samme; det kan saa let skee, at
Not11:30 talten seines Seyns er han ikke · een og dog er han een; naar man seer bort fra
AE, s. 68 forsigtigen saaledes, at kun · Een og Een ad Gangen faaer Lov at komme ind
AE, s. 122 tørre Partier, men kun til · Een og Een ad Gangen. Antager den end at Subjektiviteten
Papir 577 rværdigheder de kunne · een og een eller alle samtlige erklære,
YTS, s. 264 det Onde har allerede vundet · een og en meget betænkelig Seier, naar det
Oi7, s. 292 en, som den nu er, bestandigt · een og en stor Skyld mindre, den ikke at deeltage
DSS, s. 115 hristendom) har Du bestandigt · een og en stor Skyld mindre, Du deeltager ikke
Oi7, s. 293 den nu er, har Du bestandigt · een og en stor Skyld mindre.« Selv
DSS, s. 116 s deeltager i den) bestandigt · een og en stor Skyld mindre: Du deeltager ikke
NB16:67 ælper, at man kun elsker · een og holder sig til denne ene, naar man per
EE2, s. 213 erandre, hvad der tilhører · Een og hvad ikke. I Valgets første Øieblik
NB17:107 hvorfor Satan er da ikke · Een og hver Anden en Heros. / Præster er
NB12:32 Medium, Publikum, ell. at saadan · een og hver anden er en Tænker. / Enhver
ER, s. 202 t et Tilfælde vel Skade, om · Een og hver Anden hittede paa at sætte over
Oi5, s. 231 n saadan Spotpriis, at saadan · Een og Hver der fødes er en Christen. /
SLV, s. 89 dighed mod min; thi ikke kan · een og ikke ti Slanger knuge saaledes og slynge
EE2, s. 67 er Sandheden af at elske kun · Een og kun eengang. Den jordiske Kjærlighed
NB32:117 dige Viden; er Apostelen i · een og kun i god Forstand ganske i Styrelsens
BA, s. 457 ere, og at der jo kan være · Een og Mange, der sank dybere. Men den, der
AE, s. 299 kken Trykfeil vilde anføre · een og saa tilføie: der findes i Bogen vel
NB33:50 ollisionerne: naar indenfor · een og samme Art der udvises en Qvalitets-Forskjel,
NB8:11 en, og see, hiin Mand det er · een og samme det er Præsten. Vidunderlige
NB27:77 til Sagen. Nei, naar der i · een og samme Forbindelse, om hvilken der i
BI, s. 132 , Uopløselige og altid paa · een og samme Maade sig Forholdende, Legemet
BOA, s. 283 ende paa Livets Vei indenfor · een og samme Personlighed. Forsaavidt han er
NB18:86 egl. er den lidende Sandhed. / I · een og samme Prædiken ( Prædiken over
BI, s. 118 af Dyden eller kun Navne paa · een og samme Sag; og dernæst, om de ere
OTA, s. 158 rmere aabenbar, fordi den · een og samme Sygdoms Forskjellighed og forskjellige
TTL, s. 442 ningen var og blev den samme, · een og samme Syssel i de forskjellige Levealdre.
NB25:69 . De forkynde begge, det er · een og samme Tale, hvorledes Sandheden maa
AE, note Aaret rundt at prædike over · een og samme Text, bestandigt foryngende sig
EE1, s. 47 rrelser ere lige store med · een og samme tredie da ere de indbyrdes lige
Papir 545 / I Χsthed gaae vi Alle ad · een og samme Vei som dog skal være den rette
NB27:32 usammensat), saa vil ogsaa · een og samme Virksomhed bestandigt være
SLV, note t de Skrivende gjøre Nar ad · Een og selv i al Stilhed existere i Kraft af
NB7:109 andet, uden at han mere end · een og ti Gange har i Indignation sagt: det
Brev 43 vel Ansigtet; men berøver · Een ogsaa en vis Elasticitet. Men ligesom jeg
JJ:310 Lydighed mend Kjerlighed, at have · Een om sig mod hvem man bestandigt beholder
LA, s. 82 odsigelse at være mere end · Een om. Socialitetens forgudede positive Princip
KG, s. 295 s Mangfoldighed. / Men der er · een Omgivelse, som ubetinget ikke giver og
AE, s. 449 vise sig. En Mand der kun har · een Onsdag fri i Dyrehavstiden, har maaskee
KG, s. 224 un eet opbyggeligt Syn og kun · een opbyggelig Gjenstand; dog kan Alt siges
KG, s. 224 de at tale om, men der er kun · een opbyggelig: hvorledes Kjerlighed opbygger.
G, s. 70 er en raisonnabel Douceur, hvis · Een opfinder et nyt Ord! Jeg har fremsat Alternativerne.
NB:126 d og omgaaes med ham, han har kun · een Opgave, den: altid at være glad. Selv
CT, s. 57 r Christendommens Lære kun · een Ophævelse: den at være Christen;
IC, s. 23 beundre Dig meest, her er dog · een Opoffrelse mere, at opoffre enhver Bestemmelse
EE2, s. 64 ømmebelte, som kunde holde · Een oppe, saa lod det sig tænke, at Een,
TS, s. 57 at Du ved at slaae op i endnu · een Ordbog skulde see, at der dog ikke var
Papir 396 de« med mere end · een Ordensstjerne funklende paa sit Bryst,
Papir 100 det Hele er gaaet sammen i · een Organisme. I den forlorne Skilpadde kommer
SLV, s. 41 udsk er nærved at kjøre · Een over, raaber han: varsko, naar der er Cholera,
CT, s. 111 Forhold til det Evige er kun · een Overeenskomst mulig, den for alle Mennesker
SLV, s. 175 det faste Land fralister den · een Overgangsformation efter den anden og saaledes
DD:204 eten Elisa: naar Du møder · Een paa Din Vei, da hilse Du ham ikke, og naar
BB:22 ieste. Stoffet overvælder · Een paa en Maade. Det Poetiske, der ligger
NB31:66.b æster, af hvilke der sidder · een paa hver Bænk. / Uro – Beroligelse.
Brev 150 e mindre derved, at der er · een paa Jorden, vel et ringe Msk, der ydmygt
BI, s. 169 Stikbreve, der kan hjælpe · Een paa Spor ved Paagribelsen, men indeholde
Papir 431 rste Sætning er: naar · Een paastaaer, at Publikum har Uret gjør
Papir 431 i Publikums Navn, saa skal · Een paatage sig at kalde sig » Publikum«
BOA, s. 226 uden for sig; om En skriver · een pagina Lyrik eller han skriver Folianter
SFV, s. 20 gen kun har existeret omtrent · een Pagina, nemlig et Par Diapsalmata, medens
LA, s. 59 det Hele kan jo siges paa · een Pagina.« Nu er det vel saa, at
NB31:76 ab og Pathos, dog at han kun har · een Pathos: at elske, at være Kjerlighed,
KG, s. 315 re end hiin Enke, ved at give · een Penning af sin Armod endnu mere end hiin
KG, s. 315 at gjøre, der forbause; og · een Penning forbauser rigtignok ikke –
KG, s. 315 meligste Art af Regning, hvor · een Penning kan blive saa betydelig, blive
OTA, s. 298 lykkelig – og nu ikke · een Penning værd! Saaledes døer Fuglen!
NB8:48 Stik, thi der gaar 2 a 3 paa · een Penning. Dog her var det jo ogsaa Guds-Straffedom.
OTA, s. 298 , naar Kjøberen skal give · een Penning. Hvilken Forandring: saa glad,
OTA, s. 298 Sælges ikke to Spurve for · een Penning?« Ak, een Spurv har slet
Papir 40:1 Parentheser – et System i · een Periode – Fik man end Een, der kunde
BI, s. 216 ydsmønster og Kosmopolit i · een Person blev et Offer for den lumpneste
KK:2 nlige Eenhed af Gud og Msk. At · een Person skal i sig forene to, nemlig den
F, s. 470 ren, han er god Dag og Farvel i · een Person, altid glad og sorgløs, fornøiet
NB12:19 aadanne Opgaver er for meget for · een Person, først gjennem 7 Aars anstrengede
G, s. 40 ads i en Krog, kun beregnet paa · een Person, hvor man sidder uforlignelig godt.
LP, s. 26 ing af Digter og Skuespiller i · een Person, jo Enhver har sit Epos og sin episke
NB31:84.a nogle ganske smaae Baade, til · een Person, Nødeskaller. Dog det forstaaer
EE1, s. 219 vrige Verden er for ham kun · een Person, og denne Person, denne uadskillelig
Not11:31 sig ere Guder, vi have kun · een Person, tre Potentser ikke 3 Personer.
Not9:1 saa sætte vi begge Dele i · een Person. Det Almene Χstus har naaet
Not12:11 l Usandhed. Thespis indførte · een Person. Phrynichus bragte qvindelige Masker
NB2:68 rk er bestandigt kun beregnet paa · een Person. Saaledes ogsaa i dens Opløsning.
EE2, s. 87 et smaa Baade, Joller kun til · een Person; man benytter Øieblikket, man
SLV, s. 411 blive positiv, skaffer ikke · Een personlig Anseelse i Guds Øine, om dette
Not11:34 Enden af Skabelsen. Der var kun · een Personlighed, Faderen, Sønnen havde
Not11:19 Ph. Der er nu saaledes kun · een Ph:; thi i det den n: Ph. kommer til Bevidstheden
SLV, s. 72 n det hjælpe! Alle fire om · een Pige bliver det dog til Vind. Man have
Papir 343 r værd at elske, og egl. kun · een Pige der er det værd denne ene Gang:
LA, s. 97 gt, og væsentligen kan kun · een Pige elskes, og erotisk rigtigt forstaaet
OTA, s. 302 ler til. Dersom En forsmaaer · een Pige og vælger en anden, og denne anden
SLV, s. 316 den og ikke kan nøies med · een Pige, saa svarer Chorus: det er der Mening
FB, note Historie: en Mand er bunden til · een Pige, som han engang har elsket, eller
NB13:16 anlagt; jeg behøver kun · een Pige. Hun har et bønligt Blik, der har
3T44, s. 273 es Du ligesom at savne endnu · een Plads, og dog er Savnet jo en Modsigelse;
CT, s. 223 i Indbildningen at reise fra · een Planet til en anden. / / Vi ere nu Frelsen
EE2, s. 254 les Lærebog, jeg havde kun · een Pligt, den, at lære min Lectie, og dog
EE2, s. 255 g min Frihed, jeg kjendte kun · een Pligt, den, at passe min Skole, og i denne
SLV, s. 335 eskes Magt, naar den er over · Een pludseligen og holder Een med sine stærke
Not11:37 serne. Først er der kun · een Potens ( Ouranos), derpaa en anden Potens
NB33:50 i Ideen seet er der kun · een Priis: den dyreste. Til den Priis faaer
Papir 263:3 arlig Jurist der ikke af · een Proces skabte 10, thi et Ægteskab ender
NB28:56 jeg maatte angribe ham. Kun · een Prædiken har jeg ikke hørt af ham,
F, s. 493 ærdige Forfatter har leveret · een Prædiken til hver Helligdag, og har
BOA, s. 103 ession. Hovedsagligen har han · een Præmisse; den distingverer sig absolut
Papir 380:1 Scener er ikke som naar · een Præst prædiker i 2 Kirker, nei de
Papir 474 gviis. Der er i D. vistnok ikke · een Præst, der kunde udholde den Prøve,
NB14:90.b enytte nogle enkelte Theses af · een Pseudonym, og som han docerer. / have Besvær
NB27:88 Tid har jeg ømmet mig i · een Pæl i Kjødet, til hvilken ogsaa har
Oi2, s. 161 en vi leve, hvor der for hver · een qualificeret Hykler findes 100,000 Vrøvlehoveder,
Oi2, s. 161 00 Vrøvlehoveder, for hver · een qualificeret Kjætter findes 100,000
NB20:57 ilsmilet – kun er der · een Qval under hvilken han ømmer sig; den
NB2:27 ombord paa et Skib, kun var · een Raaber, og den havde Koksmaten bemægtiget
Brev 89 en er saa svag, at jeg troer hvis · Een raabte mit Navn høit, faldt jeg om og
SLV, s. 89 , der er kun een Trofasthed, · een Redelighed, der i Sandhed er elskværdig
NB12:103 at være Χsten lægges · een Reflexion længer tilbage, det at være
SLV, s. 39 aringer, der ende med at lade · Een rende med Næsen mod Stuedøren, det
F, s. 475 giver Een Ret, for dog at give · Een Ret i Noget, saaledes forbeholdt jeg mig
F, s. 475 get, og Autor høfligen giver · Een Ret, for dog at give Een Ret i Noget, saaledes
NB24:99 r er Talen om, og min Paastand i · een Retning er just, at der ikke er blevet
EE2, s. 250 Indflydelser, der paavirkes i · een Retning saaledes, i en anden saaledes.
BA, s. 439 Angest og Uro er denne, at i · een Retning voxer Sandheden i Omfang, i Masse,
FP, s. 23 -idyllisk eller afkræftet i · een Retning, i hvilken Henseende jeg blot vil
NB8:57 aren er det normale Phænomen i · een Retning, Marts-Ministeriet det andet; men
EE2, s. 20 e til Angreb; det mislykkes i · een Retning; øieblikkelig er Din næsten
AE, s. 160 ge Herrer slaae sig sammen om · een Ride-Hest, saa Hver rider hver tredie Dag.
Papir 270 rrer Taarer, den eier kun · een Rigdom – Taarer. Der er en Forsonlighed,
2T44, s. 191 verveielse, der ikke gjør · Een rigere, ikke mægtigere, hvorved man
CT, s. 47 er Christendommens Lære kun · een Riig: den Christne; enhver Anden er fattig,
Not8:3 men alle disse samle sig i mig i · een Ringens Aand, der ikke som hiin, der fremtraadte
EE1, s. 381 om Jalousi, der blot skjuler · een Rude, er i Almindelighed Tegn paa, at der
DD:208 ster) ( man hører udenfor · Een rømme sig – det banker) ... det
OTA, s. 368 et rigtignok ellers Skik, at · een Røver gaaer mellem to saakaldte Retfærdige,
NB31:120 lmodigt – men der var kun · Een saa behændig, at han strax saae: det
BA, s. 346 isse Steder, som var det Hele · Een saa fremmed. Jo naturligere jo bedre, om
EE1, s. 29 heder, hvor det kan berøre · Een saa uendeligt smerteligt, at see et Menneske
KG, s. 328 in Hærfører behøvede · een saadan Seier mere – thi denne var
NB22:42.a nd sand Χsten er til; thi · een saadan vilde sprenge Tilværelsen og
EE2, s. 205 er ikke Logiker, jeg har kun · een saadan, men jeg forsikkrer Dig til, den
BB:29 esseavisen, der i 50 Timer bringer · Een saavidt som ell. i 3 Aar, og man kan da
NB31:129 daarlig Prokurator der ikke af · een Sag han ender strax skaffer 10 nye) –
EE2, s. 118 g Forstaaelse som to Sider af · een Sag, men denne ene Sag som Kjærlighedens
Brev 210 lig Troskab ved Arbeidet kun er · een Sags Mand, at han glad, redebon, imødekommende
OTA, s. 330 d i Himmelen. Der er i Livet · een salig Glæde: at følge Christum efter;
CT, s. 304 kymring mindre, eller rettere · een Salighed mere end det var muligt at nogensinde
CT, s. 306 ekymring mindre eller rettere · een Salighed mere, end det er muligt at nogensinde
NB19:61 jeg da, at for mig blev dog · een Salighed tilbage, uafbrudt at takke Dig
CT, s. 315 Bryst – thi der er kun · een Sammenligning, som dog er nogenlunde, et
NB28:61 Sandhed. / Dog er der Forskjel, · een Samtid ikke slet saa ussel som en anden.
NB36:29.a heden sikkret sig ikke at have · een sand Χsten, Bestemmelsen af det at
DS, s. 252 . Der gives egentligen kun · een sand Maade at være Christen paa: Discipelen.
NB15:128 re offret for at udtale · een Sandhed eller Sandheden, naar saa dette
OTA, s. 350 Beundring, naar han kun veed · een Sandhed, og kun vil vide een, som han langtfra
KG, s. 69 s alle Digtere forenede sig i · een Sang til Elskovens og Venskabets Priis,
AE, s. 326 subjektive Tænker har blot · een Scene, Existentsen, og Intet med Egne og
EE1, s. 62 vil det dog let vise sig, at · een Section tæller flere Arbeider end en
BOA, s. 243 den festligen udpyntede Dreng · een Seddel fremtage, hvis Indhold blev oplæst:
KG, s. 134 g forstaaet, Afsindighed. Kun · Een seer det sande Sammenhæng, og han beundrer
Brev 141 e om Albergs Familie), kun · Een seer Dig, kun Een forstaaer Dig, men han
3T43, s. 69 Betragtende selv er. Naar da · Een seer Eet, en Anden et Andet i det Samme,
SLV, s. 331 ge som Pyrrhus: endnu saadan · een Seier og det er forbi, thi denne Seier
CT, s. 236 om for alle Seierherrer, blot · een Seier tilbage, den at seire over sig selv,
KG, s. 328 slige taler bestandigt kun om · een Seier, det Gudelige bestandigt om to. At
EE1, s. 289 hed. / Med Vilkaarligheden i · Een selv corresponderer Tilfældigheden udenfor
JJ:230 ndskyldning for de Andre; men for · Een selv er der ingen Undskyldning. –
EE2, s. 298 en, medens den som Bøn for · Een selv er sand og rigtig. Qvinden og Manden
EE1, s. 287 rledes Stemningen virker paa · Een selv og efter Sandsynlighed paa Andre,
EE1, s. 321 mfatte denne Riigdom gjør · Een selv riig. Hun er riig, skjøndt hun
JJ:230 vil tilgive den; men naar det er · Een selv saa kniber det. Den philosophiske
3T43, s. 81 rlighed opdager jo netop hos · Een selv Synders Mangfoldighed. Var der ikke
F, s. 502 ger et Beviis, der overbeviser · Een selv, at det ikke skal ende med, at Beviset
BA, s. 398 Aand, det er Aandens Beviis i · Een selv, Enhver, der fordrer noget Andet,
F, s. 482 har noget i Tønden, men ikke · Een selv, ikke Eens dybere Personlighed, men
EE:145 s Haandgribelighed er sat udenfor · Een selv, men hvor det Hele beroer paa den
SLV, s. 434 som kan være Forræder: · een Selv, og næst ham, men uendeligt langt
BI, s. 162 Syner frem, som overvælde · Een selv. Den spekulative Tanke, der ligesom
G, s. 30 enhver Forskjellighed igjen er · Een selv. Det er naturligviis i en meget ung
SLV, s. 449 l at juble en halv Time over · Een selv. Feilen er maaskee her snarere, at
G, s. 58 er den fineste Nuance bedre end · Een selv. I næste Øieblik fortvivler
SLV, s. 197 at fjerne fra sig, thi Du er · Een selv. Ja jeg veed det, Du bliver dog Den,
SLV, s. 22 ri Erindringen bliver til for · Een selv. Med Hensyn til Hukommelsen kan man
JJ:516 ke bedre end alle Msker bedre end · Een selv. Og naar Eens Tanker forvirre sig,
JJ:306 e man at hvad der hørtes angik · Een selv: de te fabula at Alt angik Een, nu
NB11:99 en høieste Viisdom. / / / Fra · een Side ( den blot msklige) kunde det jo synes
EE:195 melen for den er udtrykt fra · een Side af Baggesen 7d B. p. 195 / Galskabs
NB32:48 uredeligt at have taget sig · een Side af det Christelige epicuræisk til
EE1, s. 335 har hun imidlertid udtømt · een Side af det Interessante, hendes indsluttede
SLV, s. 447 en Daare; men Den, som seer · een Side af det Religieuse, er en Sophist.
BA, s. 375 øieste Sphære. Dette er · een Side af Klosterbetragtningen, hvad enten
Brev 21 igt, at der sagdes, at man kun tog · een Side af mig, at jeg jo i forskjellig Retning
NB24:141 tiker, saae bestandigt kun · een Side af Sagen. / Om mig selv. / /
EE2, s. 285 uskjønt at ville elske med · een Side af Sjælen, men ikke med den hele;
EE2, s. 136 l Livet, fordi de kun forsone · een Side af Sjælen. Her er jeg ved det Høieste
SLV, note elige, ikke indskrænket til · een Side deraf, ikke understøttet af, ikke
SD, s. 211 i Systemet. / Kun fra · een Side kan der da her være Tale om at
Papir 99:1 xempel paa, hvorledes Noget fra · een Side kan tjene til i høi Grad at styrke
SLV, s. 447 orsaavidt har jeg bestandigt · een Side mere end den Sophist, som kun seer
NB31:74 saaledes dialektisk, at det fra · een Side seet er det Lidende og at Mskenes
NB30:51 r nemlig meget godt, at fra · een Side seet er dette med saadan høi verdslig
DD:8 ive Anskuelse af at Syndefaldet fra · een Side seet er et Fremskridt. ? – /
NB13:41 evægelse. / Hvad der fra · een Side seet kan være ubeskedent, fra en
NB10:21 at jeg har haft min Frihed) fra · een Side seet kun deri forskjellig fra en Embedsmand
NB36:16 hed har saa ogsaa igjen fra · een Side seet noget Comisk, eller dens uhyre
NB33:57 n i een Forstand, eller fra · een Side seet, hvor uendelig skjønt, at
KK:2 thi dets lige Sigforholden fra · een Side under forskjellige Momenter udsiger
NB15:129 n frygteligste Anklage fra · een Side, fra en anden er Barmhjertighedens
SLV, s. 447 nd den Sophist, som kun seer · een Side, men det, som gjør mig til Sophist,
NB26:59 orholdet, dens Smerte belyst fra · een Side. / / Det at lide er Kjende paa Guds-Forholdet.
EE1, s. 90 er, at hver af dem kun ahner · een Side. / Modsigelsen paa det første Stadium
OTA, s. 330 hristum efter; og i Døden · een sidste salig Glæde: at følge Christum
NB:73 ikke ere Modsætninger, men · een sig udviklende Idee, og Forholdet derfor
EE1, s. 63 rrene aabne. Vilde derimod · Een sige, at det var en Ufuldkommenhed, en
EE1, s. 337 g stærkere. Maaskee vilde · Een sige, saa har jeg aldrig ret været forelsket;
EE1, s. 277 eiserens Person. Maaskee vil · Een sige: der bliver Oprør i Persien, man
DD:25 f at jeg først erfarede det, at · Een siger aldeles det Samme som jeg. Naar jeg
NB2:74 det betyder Intet, først naar · Een siger buden: saa er der buden 10 Rbd. /
KG, s. 47 var der. Derfor er der kun · een Sikkerhed mod Fortvivlelse: at undergaae
NB2:198 agt det over Dig. Nei der er kun · een Sikkerhed og Tryghed i Forholdet til en
NB15:114.a vs-Anskuelse, for hvilken kun · een Situation er den gunstige: Dødens. Vanskeligheden
IC, s. 75 der i Forhold til ham kun er · een Situation: Samtidighedens; de 3, de 7,
NB30:57 ogsaa ere, som det hedder, · een Sjel i to Legemer: det kan dog aldrig komme
Papir 440 te ihjel, saaledes ladende · een Sjouer falde efter den anden, bestandig
LP, s. 9 Udtryk for, at det var som om · een Sjæl boede i to Legemer, at det, os
G, s. 51 ortrolige, maa Ingen vide, ikke · een Sjæl, han selv vil derfor ikke vide
Oi2, s. 151 slaaer Fleres Skaal sammen i · een Skaal. / Statens Tankegang synes at maatte
NB34:13 n Formel, at Gud istedetfor · een skal faae 10 – medens Sandheden er
EE2, s. 282 Du mener da, at der, for at · Een skal kaldes en Helt, udfordres, at han
EE:59 ulle forsøge en Storm ɔ: at · Een skal komme og besøge mig; jeg gider
Brev 253 ste. Naar jeg giver en Fattig · een Skilling eller to, og han nogenlunde oprigtigt
BA, s. 372 ppers, der udsolgte sit Øl · een Skilling under Indkjøbsprisen, og dog
Not4:7 og ingenlunde sige det; naar · Een skjød en Kugle af og et Dyr faldt, saa
4T44, s. 324 Konge, den Anden til Tigger, · Een skjøn som Østens Dronning, en Anden
OTA, s. 357 e om Skoledannelsen, vi sige · een Skole danner for Videnskaben, en anden
NB24:18 edes skrives der dog nu overalt. · Een skriver en Bog om denne Eenhed af det Humane
JC, s. 36 agte det personlige Liv. Naar · Een skuer tilbage over sit Liv, da kan især
Brev 235 r, ligesom Urtekræmmere · een Skuffe med Allehaande, en anden med Rosiner
Brev 235 aa lang Tid skal bruges af · een Skuffe saa mærker man » en mærkelig
FB, s. 160 u hører hjemme. Forsaavidt · Een skulde falde paa at ville elske Gud anderledes,
SFV, s. 87 hvilken Urimelighed, at kun · Een skulde naae Maalet, det er jo dog langt
FB, s. 160 Tilværelsen. Forsaavidt da · Een skulde vilde falde paa at ville elske Gud
G, s. 30 ies derfor ikke med at kaste · een Skygge, men Individet har en Mangfoldighed
AE, s. 481 med Evighedens Erindring), er · een Skyld ( collectivt forstaaet) ingenlunde
NB7:17 levet hjemme, havde han havt · een Skyld mindre. / Det lader sig dog ikke
KG, s. 289 en Maade, saa tager den jo nu · een Skyld nu en anden bort, og gjør saaledes
AE, s. 487 eden er det Afgjørende, og · een Skyld sat sammen med Forholdet til en evig
NB27:87 egne Ansvar, og der var saa · een Skyld som aldrig kunde blive til, den,
CT, s. 316 ømte hende. Ak, der er kun · een Skyld, som Gud ikke kan tilgive, det er
AE, s. 484 adan ere alle Mennesker. Blot · een Skyld, som sagt, saa er den Existerende,
Papir 574 blot dette; men der kommer · een Skærpelse til. Thi De, der staae om
PS, s. 277 oden gjør at det Ene synes · een Slægt plausiblere end det Andet. Det
DSS, s. 121 nde være drevet over endnu · een Slægt, hvis ikke den afdøde Biskop
DSS, s. 121 jørelsen drevet over endnu · een Slægt, hvis ikke den nuværende Kluddrer
Brev 43 ngde Lygtemænd, som vinke · Een snart hid snart did. – Denne Omstændighed
2T43, s. 48 ilighed nu og da, snart til · Een snart til en Anden, til Een flere til en
SLV, s. 115 ing af at ville sætte sig · Een som den Elskede, istedenfor at ville overtage
SLV, s. 107 , der ikke kan forsvinde for · Een som den evige Beslutning for Den, der forholder
Oi9, s. 381 mand en anden som Privatmand, · een som Din Kones Mand en anden i Klubben:
NB31:69 just Idealiteten, det Intensive, · Een som drives til det Høieste – Masserne
Oi9, s. 381 undtligt en anden skriftligt, · een som Embedsmand en anden som Privatmand,
EE1, s. 216 mors est – kan bringe · Een som en Synder til at skjælve. Ak lykkelig
AE, note dette Hvorledes passer kun paa · Een som Gjenstand. Vil Nogen sige: ja, men
OTA, s. 144 jeves vil følge ganske, og · een som han forgjeves ganske vil være qvit.
OTA, s. 144 er Fortvivlet har to Villier, · een som han forgjeves vil følge ganske,
NB5:120 at Alle veed at ride, der er kun · Een som ikke veed det. / Her er Slaget ell.
SLV, s. 269 kede at vide var vigtigt for · Een som Sjelens Frelse! / Hvis den ædle
CT, s. 266 er der i hiin lille Kreds kun · Een som veed, han den Forraadte – ja,
BI, s. 254 havde Intet imod, at der var · een Sophist mere, en Boutik mere. Men saaledes
NB19:9 lige Bekymringer. Der er kun · een Sorg mere, den over sin Synd, og hvor Mange
EOT, s. 264 g, men saa dybt i Hiertet, at · een Sorg rigtignok er uendelig meget mere
NB3:69 mmen saavidt, at han kun har · een Sorg Sorg over sine Synder – og saa
Oi9, s. 380 restilling om sin Følelse. · Een Sorg var nok for at afgjøre hendes Liv
EE:193 lde sige til Gud: » Der er · een Sorg, der berøver mig al Glæde, der
EE:193 det være vil, saa var der dog · een Sorg, der hvilede langt tungere paa mit
LF, s. 46 m Lilien og Fuglen. Der er kun · een Sorg, i Henseende til hvilken Lilien og
EOT, s. 264 enskabens Magt en uhyre Magt; · een Sorg, ikke mange Sorger, nei, een Sorg,
EOT, s. 264 elig meget mere end de mange; · een Sorg, ja kun een Sorg, men saa ogsaa dybest
EOT, s. 264 Sorg, ikke mange Sorger, nei, · een Sorg, men saa dybt i Hiertet, at een Sorg
EOT, s. 264 nd de mange; een Sorg, ja kun · een Sorg, men saa ogsaa dybest inde –
EE2, s. 227 at angre; thi jeg kjender kun · een Sorg, som kunde bringe mig til Fortvivlelse
NB3:69 Msker, der virkelig kun have · een Sorg, Sorg over Synden! Og om Søndagen
EOT, s. 266 er forbundet med kun at have · een Sorg, Sorgløshed i Forhold til alt
EOT, s. 266 Kjendetegnet paa kun at have · een Sorg. / Saaledes med Synderinden. Men som
SLV, s. 379 tedenfor Modsætninger fik · een Sort: den nogenlunde lykkelige Kjærlighed,
SLV, s. 379 d, Usselhed ud, og man faaer · een Sort: den nogenlunde Ærlighed eller
EEL, s. 66 gt nok, at en saadan Anonym i · een Spalte gjør sig uendelig bred, og ikke
SLV, s. 45 lag, hvorved det Høieste i · een Sphære ikke finder sit Udtryk i denne
NB32:118 , fordi Χstd. udviser · een Sphære mere eller en høiere Sphære
SLV, s. 356 t! Der er ikke Noget sandt i · een Sphære, som ikke er det i den anden.
Brev 85 Timer Collegier daglig, har · een Sprogtime daglig, og at jeg dog har faaet
PS, s. 217 – uagtet der kun er · een Sprøite i Fredericia og vel ikke stort
EE2, s. 303 n loe, naar han var alene. Da · Een spurgte ham, hvorfor han gjorde det, svarede
OTA, s. 298 or een Penning?« Ak, · een Spurv har slet intet Værd, der maa to
EE2, s. 84 bnet Røver, som farer fra · een Stad til en anden? saaledes er det med
Papir 130 divider, der ere forenede i · een Stat, de mangfoldige Interesser, der her
Brev 36 bred, at dette bestandigt var · een Station forud – jeg vilde dog s
Papir 438.a ndes i den hellige Skrift kun · een statistisk Angivelse angaaende dette Himmeriges
OTA, s. 228 edens Stemme dog blot bliver · een Stemme med blandt mange andre, og da gaaer
EE1, s. 299 ænger ydmygt at lytte til · een Stemme, men til at kunne høre de mange
OTA, s. 142 Afstand synes for Øret som · een Stemme. Var Æren end eenstemmig, den
TTL, s. 460 lige Bestemmelse, nu er man i · een Stemning, nu i en anden, nu veemodig, nu
EE1, s. 312 ve lagt sig, og hun hviler i · een Stemning. Hendes Væsen er Veemod og
LP, note ster, hvor Han og Hun sidde paa · een Stengel, hvilket som Gjennemgangsstadium
EE1, s. 233 ige Kløverblade sidde paa · een Stengel, men vort Fiirkløver har den
TTL, s. 451 de at tænke, at der dog er · een Stilling, i hvilken den Anstrengede finder
NB32:84 tor Hurtighed bevæger sig fra · een Stjerne til en anden. Fortræffeligt!
Papir 303 begyndende Aftenskumring og see · een Stjerne, indtil Mørket falder mere og
NB17:60 ætte Udbredelsen. / Naar · Een stjæler 10rd og en Anden 10,000rd, saa
EE1, s. 278 jeg derfor ikke, men dersom · Een stod ved mit Dødsleie, da vilde jeg
AA:10 Slægtskabsbaand, og det er som · een stor Familie. Da derfor en Baad under mit
LF, s. 39 , enet i fuldkommen Enighed, i · een stor Gudstjeneste – saa lad Dig da
BI, s. 266 atoniske Dialoger saaledes at · een stor Idee bevæger sig i successiv Udfoldelse
DS, s. 231 ille gjøre hele Verden til · een stor Ladebygning. Det er en daarlig Efterabelse.
NB4:66 ige Forfatter-Arbeide det er · een stor Tanke og det er: at saare bagfra.
KG, s. 119 r hele Menneske-Livet sig til · een stor Undskyldning – er dette maaskee
DS, s. 226 r øvet mod os Alle, er kun · een Straf: Dødsstraf. / Han blev ogsaa som
SFV, s. 68 ikke blev forstemt, men fik · een Streng mere paa mit Instrument –
Brev 17 nt mig til Gode, og givet mig · een Streng mere paa mit Instrument, ak, istedenfor
EE1, s. 250 fix Idee, er en Virtuos paa · een Stræng) til at lade sig empirisk overbevise.
SLV, s. 93 fordres af Den, der kun har · een Stræng, tør vove at lade mig høre,
JJ:301 hen, som var den Intet værd. / · Een strøede den ud, men holdt den for meget
JJ:301 og han solgte den for Penge. / Og · Een strøede den vel ud, men kastede den
AE, s. 558 om man troer, der er mere end · een Student der havde faaet Laudabilis for
OTA, s. 227 denfor støier Mængden, · Een støier ved at være i Spidsen for
NB23:51 store Magter. / Dog er der · een større: Gud i Himlene. Men at skulle
Brev 1 hver Dag med een Tøffel og · een Støvle. Dog den Efterretning, at han
EE1, s. 346 ede, og Vindens Pust gjør · Een sundere, og mere fristende, og mere forførerisk,
EE1, s. 250 il Bedste, der dog kun havde · een Svaghed, den at være for god imod hende;
EE1, s. 285 a at have været Noget for · Een svinder hen til at være Intet. Dette
CC:13 en ogsaa, at jeg kun har haft · een Svoger, ligesom Du vist ogsaa føler,
IC, s. 26 g og dog sidde hele Dagen hos · een Syg – uden at forsømme de andre.
IC, s. 26 blive siddende hele Dagen hos · een Syg, endnu mindre have alle sine Syge hjemme
IC, s. 73 kjender nemlig kun, at der er · een Sygdom til, Synden – for den og fra
F, s. 471 e disputere. Hun har nemlig kun · een Syllogisme, eller rettere ikke engang een.
BA d som flere andre), noget Andet end · een Synd ( ɔ: Nr. 1 i Forhold til Nr. 2),
3T43, s. 72 og Synden meget frugtbar, og · een Synd føder mange, og den bliver mangfoldigere
YTS, s. 268 tand himmelraabende Synd, med · een Synd mere foruden al sin tidligere, som
KG, s. 294 nne hans Uforsonlighed bliver · een Synd mere; thi dette er jo dog saaledes,
BA, s. 337 ørste Synd betyder numerisk · een Synd, saa bliver der ingen Historie af,
DD:6.b større Glæde i Himlen over · een Synder, der omvender sig end over 100,
AA:52 l ham, der glæder sig mere over · een Synder, der omvender sig, end over de 99
NB19:53 der Glæde i Himlen over · een Synder, der omvender sig. Saaledes; thi
OTA, s. 209 r den har forstaaet Dig; er · een Synder, som omvender sig, Himlen vigtigere
BA, s. 358 de paa det Phænomen, at · Een synes at blive skyldig blot i Angesten
Papir 516 Millioner Χstne. / Der er · een Synsmaade, som finder det Guddommelige
NB:150 Forholdet mell. to Tanker i · een Sætning ( fE. Anthitesen), derfor maa
CT, s. 205 t er ude – der er endnu · een Sætning tilbage, en modig Trøstens
JC, s. 26 v han især opmærksom paa · een Sætning, der atter og atter forekom,
NB14:147 øide, som havde han kun · een Søn, den forlorne, som var den Anden
Brev 235 hed forkortes. Blot saadan · een Søndag at skulle være uafbrudt følsom,
NB11:225 ræsten, saa hører man ham · een Søndag fortælle, at nu begynde der
TTL, s. 451 han hviler stille, Dødens, · een Søvn, som ikke flygter, Dødens, eet
SLV, s. 278 , hvad jeg altid har sagt, i · een søvnløs Nat kan man forandres utroligt.
EE1, s. 245 Resignation kun kan afpresse · Een Taarer. Denne Tro vaagner nu med sit fordums
NB:160 lige Msker vrøvle Alt sammen i · een Tale, hvad jeg Stykke for Stykke udvikler
NB4:160.a edprædikater, som hver blev · een Tale. / Hvorledes det maa forstaaes med
BA, s. 323 lpe bestandig at indføre · Een talende. Det, Socrates egentlig dadlede
NB12:85 rsonligt. Ingen siger: jeg. · Een taler i Aarhundredets Navn, En i Publikums,
AE, s. 389 rige ikke behøves mere end · een Taler, hvorimod den længste Tale aldrig
EE1, s. 406 tales, er det ogsaa nok, at · Een taler. Manden skal tale, og derfor være
NB10:185 e enorme Productivitet som · een Tanke – uagtet jeg meget godt seer
KG, s. 355 thi naar man kun tænker · een Tanke er Retningen indefter. / Eet er det
NB7:88 an et Øieblik taler ud af · een Tanke et andet af en anden, men ikke sætter
SD, s. 183 forfra, og hvor længe end · een Tanke forfulgtes, den hele Handling er
NB33:37.a d. Forunderligt nok forresten, · een Tanke har paa en Maade Χstds Gud og
JJ:303 ver upopulair, der tænker · een Tanke heelt ud. Derfor var Socrates upopulair,
SLV, s. 446 med mig, der fængslet til · een Tanke ikke er kommen af Stedet: Alle ere
Brev 266 elv i at skulle offres har · een Tanke mere, sin bedste Tanke, og idet han
NB21:159 r den Prædikant, der kun har · een Tanke om det at være Χsten, og
NB24:56 elig Meget at passe paa, og · een Tanke skal opretholdes i det Hele, see
NB5:10 n Dialektiker, han har snart · een Tanke snart en anden. Skulde dette anvendes
EE:73 i dette Øieblik slet ikke; kun · een Tanke udfylder min Sjæl, en Længsel
KG, s. 354 get anstrengende. At tænke · een Tanke, altsaa, med Retningen indefter bort
SLV, s. 385 erved. At kunne holde ud med · een Tanke, at holde den ud med ethisk Lidenskab
SLV, s. 252 Almagt, naar den hviler paa · een Tanke, bliver naturligviis Almagt i dialektisk
3T44, s. 243 men naar man kun har · een Tanke, da kan den faae et rigtig godt Sted
3T44, s. 243 en anden. Men Ungdommen har · een Tanke, der altid klæder den lige godt,
EE1, s. 319 r hun som en Gran, eet Skud, · een Tanke, der dybt fra Jordens Indre skyder
KG, s. 354 relser og bevarer Forstanden, · een Tanke, det er dog meget anstrengende. At
EE1, s. 192 n Lidenskab, det er Had, kun · een Tanke, det er Hævn. Saaledes er hun
AE, s. 105 m at det er høiere at have · een Tanke, een eneste end mange Tanker. Saa
SLV, s. 19 erindre? En Mand forfølger · een Tanke, een eneste, alene beskæftiget
OTA, s. 335 ovedsageligen er der dog kun · een Tanke, een eneste, som kan gjøre Udslaget,
KG, s. 356 maa nu Den, som kun tænker · een Tanke, erfare, han maa opleve, at den Standsning
KG, s. 354 lang Tid holde ud at tænke · een Tanke, holde det ud med den, aandeligt
3T44, s. 243 thi naar man kun har · een Tanke, hvor skulde den kunne komme bort!
EOT, s. 264 aa ogsaa Sjelen heel sat ind; · een Tanke, ikke mange Tanker, nei, kun een
KG, s. 356 nde. / Naar man kun tænker · een Tanke, maa man i Forhold til det at tænke
KG, s. 16 i Udsagnet aabenbart indeholdt · een Tanke, men der er tillige skjult indeholdt
CT, s. 63 t at være) Christen er vel · een Tanke, men det er en Dobbelt-Tanke, der
JJ:32 gter Bevægelsen. / Naar man har · een Tanke, men en uendelig, da kan man bæres
AE, s. 482 t den i sidste Grund ikke har · een Tanke, men mange Tanker. Barnagtigheden
EE1, s. 119 er ikke gjennemtrængt af · een Tanke, men opløst i mange. For ham er
EOT, s. 264 , ikke mange Tanker, nei, kun · een Tanke, men ved Lidenskabens Magt en uhyre
NB21:159 sammen, saa han overalt kun har · een Tanke, og denne ene Tanke overalt; ogsaa
Papir 371:1 eg agter at foredrage er · een Tanke, og jeg vil ikke anbringe det allermindste
LF, s. 39 tore Tanke, thi det er Alt kun · een Tanke, og lær Du af Lilien og Fuglen«.
KG, s. 355 aar man derimod kun tænker · een Tanke, saa har man ingen udvortes Gjenstand,
OTA, s. 335 , som kan gjøre Udslaget, · een Tanke, som indeholder Troens Forvandling
KG, s. 274 eller Taalmod til at tænke · een Tanke. Hiin ædle Eenfoldige i Oldtiden,
KG, s. 361 r fornøden for at tænke · een Tanke: den synes at forsvinde, den er næsten
NB:14 elsen, thi jeg som kun elsker · een Tanke: hvad dog et Msk. kan være naar
CT, s. 45 Hedning derimod har ogsaa kun · een Tanke: Rigdommen, derom dreie alle hans
OTA, s. 394 eiret derimellem, thi de ere · een Tanke; de høre saa nøie sammen, at
BOA, s. 230 saa med det at have forstaaet · een Tanke; skal Repetitionerne ikke blive trættende,
Not13:41 at samle det Mangfoldige i · een Tankes Energie. / / – Det eneste
ET, s. 169 forfærdeligere: der er kun · een Thesis. / Det nye Testamentes Christendom
NB23:112 r Χstd. reent forrykket. / · Een Thesis. / Luther opslog 95 paa Kirkedøren;
Papir 453 5 Theses; nu derimod er der kun · een Thesis: Χstd. er slet ikke til. /
SLV, s. 40 deri, hvis Menneskene omkring · Een Tid efter anden faldt om og døde ganske
IC, s. 75 d til det Absolute er der kun · een Tid: den nærværende; Den som ikke
LA, s. 40 aabenbar. Havde der været · een Tidsalder endnu, er det ikke utænkeligt,
AE, s. 319 i at existere. / Men ligesom · een Tidsalder gaaer med rund Hat, en anden
FP, s. 23 re sentimental-idyllisk; thi · een Tidsalder kan ikke gjøre Alt; og kan
KK:2 istoriske Beviis, at bevæge · Een til Anerkjendelsen af Underet, saa er dermed
Papir 110 ligesom ved Rotter: afrette · een til at bide andre. / d. 9. Oct. 35. /
EE1, s. 255 ers er correct, mere frister · Een til at fordybe sig i den end den tragiske.
JC, s. 23 ektik var istand til at bringe · Een til at glemme, hvad der laae allernærmest,
SLV, s. 186 om dens Skikkelse, der siger · Een til at møde for Evigheden. Dette næsten
DSS, s. 116 ehøves blot Een, et Offer, · Een til at sige det – og nu er det sagt!
Papir 263:4 l tage Een til om Formidd. og · Een til at spadsere med og saaledes forarbeide
JC, s. 23 ae allernærmest, nødsage · Een til at stirre paa den af ham opstillede
AE, s. 296 re, der kan transporteres fra · Een til en Anden, eller Noget som gaaer med
SLV, s. 405 e, der kan transporteres fra · Een til en Anden, eller Noget, som gaaer med
FF:37 ind i den, først have været · Een til Fald til Forargelse, ja man maa have
NB27:72 e, Een for Alle og Alle for · Een til Forargelse.« / Conflicten med
SLV, s. 165 Skibet og bringe sig selv og · Een til i Havsnød, det er muligt han kan
Papir 263:4 raisk om Eftermidd., vil tage · Een til om Formidd. og Een til at spadsere
F, s. 486 orvexling, men kun forhjælpe · Een til paa en underfundigere Maade at komme
JJ:413 Noget af den Retning som ledsager · Een til Rendestenen.« / Afsluttende
SLV, s. 328 r det i Rusland, og sende · Een til Siberien. Naar den kan det, er den
3T44, s. 267 d vel, at jeg kan ikke svare · een til tusind, og jeg veed vel, at Petrus
3T43, s. 82 ed, saa han ikke kunde svare · Een til Tusinde. Ja ikke blot at Kjærligheden
TTL, s. 395 viser, at han kan ikke svare · Een til Tusinde. Saaledes er Regnskabet, hvis
TTL, s. 394 dlertidig, kan han ikke svare · Een til Tusinde. Thi hvo er vel her den Rige
TTL, s. 393 er skyldig, og kan ikke svare · Een til Tusinde. Ved Hjælp af Forstyrrelsen
FB, s. 158 de kjelne Længsler føre · Een til Ønskets Maal, at see Christus vandre
NB21:8 gtigt, hvor skulde jeg finde · Een til, der ( foruden hvad jo først maatte
NB13:20 maaskee i hele Generationen ikke · Een til, der kunde gjøre det, og hvor Faae
CT, s. 266 Forraadte – ja, og saa · Een til, han Forræderen, der ogsaa er tilstede.
NB30:92 . Blandt Millioner fandtes neppe · Een til, hvem under de Omstændigheder et
BI, s. 157 d en lang Omvei vilde føre · Een til. Og naar nu tilsidst Billedet faaer
CT, s. 181 kan undflye: sig selv, og saa · Een til: Gud i Himlene! / Tag Dig derfor iagt,
SLV, s. 338 e ydre Impulser forhjælpe · Een til; man slipper ogsaa fri for mangen Forfærdelse,
NB20:57 de 10 Spedalske vendte kun · een tilbage – men mon de 9 egl. have
KG, s. 151 ns Side: der bliver dog endnu · een tilbage paa hiin Side, han den Sidste ved
NB:199 – saa bliver der dog endnu · Een tilbage ved Dødsleiet han der var den
NB11:96 ab, angrib, og om I saa blot var · Een tilbage, een Angribende er nok medens Forsvarerne,
DS, s. 224 n for stærk. Der er da kun · Een tilbage: vi Mennesker, hele Slægten,
SFV, s. 16 t, om det end maatte gjøre · Een tilbøielig til at søge og finde enhver
NB31:56 e i hele Christenheden ikke · een Tilforladelighed, som er høiere end
SLV, s. 32 t nøies med Lidet, stiller · Een tilfreds, thi i Aftenstunden staaer Tiden
NB11:52 een Tilhænger: for hver · een Tilhænger Du antager, mindsker Du den
NB22:85 jeg skulde tage idetmindste · een Tilhænger. Men Alt blev dog behandlet
NB11:52 Dig forvidt: saa antag blot · een Tilhænger: for hver een Tilhænger
IC, s. 228 om derpaa eller ikke: jeg har · een Tilhører mere end hvad der er til at
NB14:103 m en Stemme, men har bestandigt · een Tilhører mere end Talere i Almindelighed
SLV, s. 428 n dog sikker paa, at der var · een Tilhører, som bevægedes i Alvor:
SLV, s. 428 m Alt slog feil, var der dog · een Tilhører, som styrket gik hjem: Taleren
PCS, s. 128 agter. Men een af dem har for · een Tilskuer et reent tilfældigt Værd,
EE2, s. 121 ß. Var der saa heldigviis · Een tilstede, der svarede, at det var altfor
CT, s. 183 : for Gud. Der er i Guds Huus · Een tilstede, som veed med Dig, at Du, netop
EE1, s. 393 ade dem forstaae, at der var · Een tilstede? Nei, det er uhensigtsmæssigt.
EE1, s. 335 n Slig vel findes. At skaffe · Een tilveie, før man veed dette, er altid
NB24:46 som til at fortvivle over! Blot · een Time at omgaaes den Art Tænkning, er
NB23:51 træde Tørv, end blot · een Time at skulle styre paa det Vilkaar. Herre
Brev 81 egang og jeg behøver blot · een Time daglig paa den Maade at træde Mølle,
NB6:39 bage at leve i, men enten jeg har · een Time ell. 70 Aar, mit Valg er gjort, hvert
NB23:20 thi Den, der een Gang, een Dag, · een Time har følt den, han slipper den ikke
CT, s. 130 et een Gang hver Maaned eller · een Time hver Dag og dog give saare Meget bort.
FB, s. 198 kabelige Tvivlere, der tvivle · een Time i hvert Semester paa Kathederet, men
SLV, s. 67 bliver mere og mere pinegal. · Een Time i min Boutique er mere værd end
KG, s. 55 Veien, at man engang om Ugen i · een Time ligesom gaaer ad den Vei, medens man
NB5:68 lig – om jeg skal leve · een Time længer, ell. 100 Aar, min Opgave
NB23:159 / » kunde Du ikke vaage · een Time med mig?« Her er Christus
IC, s. 173 Der gik ikke nogen Dag, ikke · een Time nogen Dag, uden at Misforstaaelsen,
NB7:3 r er et Msk. iblandt, der har · een Time om Ugen at tænke i ( thi at læse
EE1, s. 286 saa godt kan begrændses i · een Time som i en Maaned. Naar to Mennesker
EE1, s. 313 indtil videre nok. Mere end · een Time til bliver De vel neppe heroppe, om
EE2, s. 191 hvorlænge de skulde ride? · Een Time var Svaret. Dette forundrede Araberen,
Oi5, s. 231 een Apostel paa een Dag vel i · een Time vinder 3000 Christi Disciple. Enten
EE2, s. 191 n ride Vædderidt med Dig i · een Time, saa » kan ingen Satan holde
NB35:41 re Χsten kunde fange 3000 i · een Time. / / / Christdom – Christenhed.
NB23:51 ort for denne Salighed blot · een Time. / Nu, og dette er jo forundt ethvert
NB13:74 Søndagen stadse og svære i · een Time; o, en Martyr, der gesticulerer med
EE2, s. 265 re lykkeligt, mangler der ham · een Ting endnu – det er Penge. Hvad hjælper
NB9:42 sagde jeg: ja, det er sandt · een Ting endnu, saa maa en Konge passe paa
EE1, s. 89 talt, hvad den være vil, · een Ting er den ikke, den er ikke musikalsk,
DD:182.a rden, saa vor Aand sløves, o · een Ting er der, som aldrig kan glemmes, om
CC:13 e lykkeligere end i Fortiden. · Een Ting er der, som man kan være temmelig
EE1, s. 415 han vil forresten i Verden, · een Ting er han ikke, han er ikke Æsthetiker.
EE1, s. 159 evise ham den sidste Ære. · Een Ting er hun imidlertid uvidende om, om
HH:32 .... Paulus har nævnet Alt, dog · een Ting har han ikke nævnet, men han var
FB, s. 193 dle Natur kan taale Alt, men · een Ting kan den ikke taale, den kan ikke taale
FB, s. 141 n lære Meget af hende, men · een Ting lærer man ikke af hende, man lærer
EE2, s. 281 vebrødet kommer Konen. Kun · een Ting maa jeg protestere imod, at Du kalder
KM, s. 16 avnsposten saaer.« Kun · een Ting mangler: at Indtægten for de særskilte
EE2, s. 241 et er – sig selv. / Kun · een Ting vil jeg ikke undlade at indskærpe,
SLV, s. 315 ngeren pleier at kjendes paa · een Ting, at den handler. I vor Tid er den
EE1, s. 52 rede Samtidige, jeg vælger · een Ting, at jeg altid maa have Latteren paa
Brev 81 en lad den fremfor Alt virke · een Ting, at vi inderligere endnu mere fuldtonigt
Brev 57 bebyrde Dem med. Dog er der · een Ting, der har givet Anledning til saadanne
EE2, s. 19 er mindre vigtigt; men der er · een Ting, hvorfor jeg takker Gud af min hele
EE2, s. 19 ket, den første; og der er · een Ting, jeg beder Gud om af mit ganske Hjerte,
F, s. 516 vad jeg ikke forstaaer; der er · een Ting, jeg begjærer af min Samtid, det
Brev 81 t hvad Du skriver er der kun · een Ting, jeg seer lidt betænkelig paa og
F, s. 516 sk med en taaget Ahnen. Der er · een Ting, jeg veed med temmelig Bestemthed,
SLV, s. 140 aavel som et Barn, og der er · een Ting, som Ægteskabet ikke forstaaer,
NB11:183 ig tilsidst: siig mig blot · een Ting, vil Du aldrig gifte Dig. Her var
NB10:60 / Endeligen maa der huskes · een Ting. At dette med min oprindelige Tanke
EE1, s. 52 mkisten, saa vælg, men kun · een Ting.« Jeg var et Øieblik raadvild,
Papir 391 kan derfor ogsaa sige mig · een Ting; thi jeg har ofte tænkt mig i en
F, s. 512 Tjenesterne ere forskjellige, · Een tjener den ved sin Viisdom, en Anden ved
SLV, s. 55 t finde den Rette, da har man · een to tre en æggesyg Forfatterinde og man
AE, s. 35 lærd Mellemsætning, der · een to tre kunde udarte til at blive en hundredaarig
AE, s. 150 Ondt. See, nu gaaer det ikke · een to tre med at komme til det Verdenshistoriske.
AE, s. 234 da det jo philosophice gaaer · een to tre med at tvivle om Alt, og saa finde
AE, note isommelige Arbeide systematisk · een to tre til Indtægt, ved at faae et Par
AE, s. 197 gen Forfærdelse er, at man · een to tre, inden man seer sig om, bliver en
NB14:8 ved at blive Digt bliver det · een Toneart lavere end det Virkelige. / Saaledes
NB21:4.a nsker jeg ikke mere. / a Kun · Een traadte op, gav sig Mine af, tillagde sig
OTA, s. 390 e arbeider med maaskee neppe · een Trediedeel af sin Kraft paa rette Sted,
SLV, s. 54 absolut, ikke blot at hun er · Een tro, den Leeg er man snart kjed af, men
SLV, s. 89 mands Trofasthed, der er kun · een Trofasthed, een Redelighed, der i Sandhed
Not8:17 ing, at den man elsker blev · Een troløs, men denne daglige Liden, ...
DS, s. 189 irring og Meningsløshed, at · Een trækker paa en Andens Heltegjerninger)
NB10:112 Du gjør det, msklig kun · een Trøst for Dig: Døden, efter hvilken
NB4:119 merter i mit Indre, kun med · een Trøst Gud, som er Kjerlighed, kun med
NB15:19 t Religieuse afskaffet. Kun · een Trøst har jeg haft, den salige: at jeg
Papir 340:9 ævne: Χsti Navn; · een Trøst, han vilde søge: Jesu Χsti;
EOT, s. 271 med hendes – at vi have · een Trøst, som hun ikke havde. / / Maaskee
NB10:112 . Men sandt er det, der er · een Trøst: Evigheden. Elsk Evigheden, saa
TSA, s. 64 aer sig ganske i at troe. Kun · een Tvivl har en tidlang ængstet mig, en
Papir 306 troede forandret, som hvis · Een tydeligen huskede en Begivenhed, men glemte,
NB11:203 ion og deels fordi jeg har · een Tyngde mere end sædvanligt. / Troende
JJ:301 ede det med simplere Sæd. / Og · Een tænkte: Sæden er jo nu min, hvorfor
Brev 1 a ind af Døren hver Dag med · een Tøffel og een Støvle. Dog den Efterretning,
EE1, s. 287 m hvis en Landmand kun havde · een Tønde Land, hvoraf Følgen vilde blive,
SLV, s. 410 Land skal Taleren hjælpe · Een ud paa Dybet; dersom altsaa Een vilde sige
SLV, s. 161 Tale derom; døer derimod · Een uden at være gift, saa, ja saa er jo
OTA, s. 191 een Grund overseet og altsaa · een Udflugt endnu mulig. / Saa gav da den Tvesindede,
OTA, s. 191 Samme: der bliver dog altid · een Udflugt tilbage, om der dog ikke skulde
KG, s. 245 saa kan man dog søge endnu · een Udflugt, man kan forholde sig nysgjerrigt
NB16:68 stop, og tilføier: der er kun · een Udvei tilbage, en μεταβασις
4T44, s. 306 vige Paastand; der gives kun · een Udvei, det er at bringe det dybere Selv
KG, s. 246 Christendommen kun een Vei og · een Udvei, medens den dog altid veed Vei og
NB10:44 som allevegne, seer jeg kun · een Udvei: skal En saaledes holde sammen med
KG, s. 354 lt endelig Forestilling, ikke · een uendelig Tanke. Men er det ogsaa, hvad
KG, s. 217 kelte og i hver Enkelt, da jo · een Ukjerlig allerede var nok til at tage hele
EE1, s. 361 kelige, i det Høieste kun · een ulykkelig. Jeg er ærlig og paalidelig,
SLV, s. 148 det Umiddelbare, er der dog · een Umiddelbarhed, den lader staae: Forelskelsens,
SLV, s. 152 middelbarhed anerkjender kun · een Umiddelbarhed, der er ebenbürtig, det
EE1, s. 347 Seer jeg ret, hun holder jo · Een under Armen, altsaa forlovet. Lad see,
EE1, s. 328 en ikke i denne Tid gaae med · Een under hver Arm, min Arm er en Entrehage,
OTA, s. 176 gribes, bliver der bestandig · een Undskyldning mere til for den Næste.
OTA, s. 176 kke endda, der er bestandigt · een Undskyldning tilbage, den ligger ved hans
NB28:86 detmindste indtil videre – · een Undtagelse med ham. Jeg har formodentligt
Papir 448:1 ed Naaden« blive · een Undtagelse: undtagen Den, som tager Naaden
DS, s. 175 ære streng mod Alle – · een undtagen, sig selv: er dette at være
3T44, s. 276 deraf følger jo ikke, at · een Uret gjør den anden god, om den end
BI ! jeg beder Dig, blot eet Punctum, · een uskyldig Parenthes, for at give min Tak
4T44, s. 331 ste Haand, men der var endnu · een Vanskelighed tilbage; lad det være hændt
NB24:46 ok. Og saa er der dog endnu · een Vanskelighed. Thi sæt, lad mig tænke
SFV, s. 41 steligt, at om ellers Ingen, · Een var der bestemt i Kjøbenhavn, hvem enhver
SFV, s. 41 steligt, at om ellers Ingen, · Een var der, som ( adskillige Aar førend
SFV, s. 41 a Gaden; at om ellers Ingen, · Een var der, som, i hvad Selskab han saa forresten
G, s. 36 hed virke ypperligt ind med. Om · Een var hjulbenet eller kalveknæet eller
BA, note er i det Forskjellige, men hvis · Een var istand til at vise Modsigelsen i Begreberne
NB23:210 n saa vederqvægende, at · een var nok for lang Tid. / Overhovedet vilde
OTA, s. 173 bmand, der kun handler med · een Vare, er et sjeldnere Syn, saaledes ogsaa
BA, s. 432 eles. Den Horreur, der griber · Een ved at see Mephistopheles springe ind ad
OL, s. 29 e mindre kjedsommelig, og hvis · Een ved at tælle Pulsslagene mellem Lynild
FF:177 . 17 Jan: / Naar man hører, at · Een ved Drik stimulerer sin Aand, saa føler
Papir 118 lelsens Gebeet; thi sæt fE at · Een ved et Dødsfald blev sig bevidst at
BI, s. 73 hvad Ironi er. Fremdeles, hvis · Een ved et fortroligt Bekjendtskab med Soc.s
BI, note den samme Gud, der har ført · Een ved Haanden gjennem Livet, der i Døds-Øieblikket
BI, s. 134 to og Socrates. Derfor kan nu · Een ved især at accentuere den Pathos, der
EE2, s. 260 gelse, selv om jeg tænker · Een ved Maalet, tænker jeg dog altid en
FF:50 bt Slanges Hoved af Frygt for, at · Een ved uforsigtigt at træde paa den skal
OTA, s. 326 n, eet eneste, og altsaa kun · een Vei at vælge – dersom et Menneske
IC, s. 159 en Enkelte hertil, men kun ad · een Vei drager Han ham til sig: gjennem Syndens
PS, s. 280 ligger udenfor. Er kun · een Vei mulig, saa er τελος
KG, s. 246 / Dog veed Christendommen kun · een Vei og een Udvei, medens den dog altid
CT, s. 47 . Der er naar man er riig, kun · een Vei til at blive riig: den at blive uvidende
KG, s. 236 ens Salighed! Nei, der er kun · een Vei til at sikkre sig mod aldrig at blive
CT, s. 57 er er, naar man er Ringe, kun · een Vei til Høihed: den at blive Christen.
Papir 445 lige er i denne Verden kun · een Vei til Lykke og Anerkjendelse, det at
SFV til Indtægt som Beskrivelse af · een Vei, ad hvilken man maa til det at blive
3T44, s. 278 ens Stund; og dog er der kun · een Vei, de andre ere Afveie, hvad enten de
TS, s. 81 n: Veien er trang; der er kun · een Vei, den ad hvilken Forkynderen gaaer,
CT, s. 32 t der er Skillevei, der er kun · een Vei, den anden Vei er Afveien. Jo dybere
OTA, s. 326 Himmelen og paa Jorden, kun · een Vei, kun eet Forbillede. Den, som vælger
OTA, s. 330 er mellem Himmel og Jord kun · een Vei: at følge Christum efter; der er
OTA Veien og Livet«, kun · een Veiledning, som i Sandhed fører et Menneske
EE1, s. 316 tion. Selskabs-Livet bringer · Een vel i Berøring med det smukke Kjøn,
SLV, s. 17 vor let, at den ikke bekommer · Een vel! Dersom nemlig Nogen troer, at en Hemmelighed
TTL, s. 422 er den ene Rige, har han kun · een Velsignelse, og til een og den samme Priis
EE:52 som Esau: Fader har du da kun · een Velsignelse, velsign ogsaa mig. Og fandt
Not8:16 at jordisk Kjærlighed gjør · Een veltalende, hvor meget mere skulde da Kjærlighed
SFV, note ke skulde blive for let. Blot · een Ven og Medarbeider, saa bliver Ansvaret
NB4:119 ghed, kun med Attraae efter · een Ven, at jeg ganske maatte være han
EE1, s. 42 t æde disse. / Jeg har kun · een Ven, det er Eccho; og hvorfor er det min
CT, s. 271 te Maaltid. O, der er dog kun · een Ven, een fuldtro Ven i Himmelen og paa
BI, s. 85 ve ligesaa megen Værdi som · een Ven. Og det er den samme Socrates, om hvem
SLV, s. 389 rken. Man bliver utaalmodig, · Een vender sig om og tysser paa ham, han troer
CT, s. 205 vender Dig – der er dog · een Vending endnu mulig, den skal vidunderligt
NB33:50 ieste har en Søster og · een Veninde med hvem hun taler om sin Elskov
AE, note Nogle af den Grund have antaget · een Verden, fordi de frygtede at der ellers
NB27:43 en i eet Secund er Du i mere end · een Verdens Fjernhed fra denne Verden og dens
BI, s. 234 han satte de Enkelte over fra · een Verdensdeel til en anden. Og som han sammesteds
Not11:3 gjorde det, om det da var i · een Videnskab; ell kun paa een. Man kunde nu
Brev 271 iret eier formodentlig kun · een Vignet, der forestiller en Hest. Formodentlig
NB23:210 ts Fuldkommenhed sige de fE, at · een Viindrue der er saa stor, at den indeholder
OTA, s. 232 nge Daarer gjøre dog ikke · een Viis, og Mængden er en tvetydig Anbefaling
OTA, s. 139 aaledes med det at ville Eet: · Een vil Eet, men det han vil er ikke det Gode;
AA:45 sig om Een: Jeg tænker mig, at · Een vil fremstille Samtidens Feil paa Theatret;
NB24:152 kab, latterlig Galskab, at · Een vil gjøre det » ja, var det endda
Papir 258:12 n i det andet. / Situation / · Een vil gjøre en Tilstaaelse af yderste
EE1, s. 141 gjeldende som Numerus; naar · Een vil gjøre sig gjeldende som een, saa
Not3:16 andt en Deel bekjendte, men · een vil jeg fremhæve nemlig » Harun
OL, s. 34 Forudsætning ( f. Ex. naar · Een vil kjede) maa man paa Grund af disse samme
AE, s. 324 Gode er allerede vanskeligt. · Een vil lee, en Anden vil græde, eller det
OL, s. 34 en Forudsætning » at · Een vil more«, behøver man ikke
AE, s. 563 de En om. Er det Tyrannie, at · Een vil regjere, og saa lade os Andre være
EE1, s. 285 ed moralske Støtter. Naar · Een vil skilles fra sin Kone, saa raaber man:
OTA, s. 418 rældom er nemlig ikke, at · Een vil undertrykke Mange ( saa bliver man
Not12:16 n opdager det bag efter 4) · Een vil, uden sit Vidende begaae en Forbrydelse
EE1, s. 276 thetiken skeer sin Ret. Naar · Een vilde fordre Skilsmisse, fordi hans Kone
BI, s. 167 n er skyldig. ( Saaledes hvis · Een vilde give en Ven, af hvem han, medens
Papir 81:2 et latterlig. Saaledes som hvis · Een vilde gjenemføre den paa Støvler,
JC, s. 36 rede en betænkelig Sag, om · Een vilde paatage sig at prophetere. Og dog,
SLV, s. 410 ud paa Dybet; dersom altsaa · Een vilde sige det at troe er at ligge og boldre
SLV, s. 410 e og andet Saadant! / Dersom · Een vilde sige, at det at svømme er at ligge
EE2, s. 129 else, det er det samme som om · Een vilde sige, at Resultatet af Livets Udvikling
JJ:48 et Latterlige. Jeg gad vidst, hvad · Een vilde sige, hvis jeg m: H: t: Jordskjælv
EE1, s. 139 νοι / Dersom · Een vilde sige: det Tragiske bliver dog altid
GU, s. 329 ghed«. Thi see, dersom · Een vilde slaae mig med Urette, og der da stod
Papir 593 ed, hvad jeg gjør, og dersom · Een vilde spørge mig om, hvad jeg i næste
EE1, s. 229 og Aarsag. Hvis saaledes nu · Een vilde spørge mig: hvad er Anledningen
Papir 595 oetisk at holde blot fordi · Een vinker med Gardinet – maaskee af
KKS, s. 95 ar en ung Pige gjør Furore · een Vinter eller to i det Venskabelige. Derimod
NB32:14 tilforladelige som Een. Men · Een virker ikke bedøvende, det gjør Millioner
AE, s. 390 d, saa er det vist, at der er · een Vished, den nemlig: at dette er det absolute
JJ:374.d s og et Udgangsøg sammen for · een Vogn for at kjøre: og saaledes er dog
AE, s. 284 og et Udgangsøg sammen for · een Vogn, og sagde: kjør nu – saa
NB35:6 tamme med 5 a 6 Consonanter foran · een Vokal. / Det Ubetingede; Luther /
3T44, s. 281 ledes vexler det paa Jorden, · Een voxer og en Anden tager af, idag er det
NB17:83 . Men saa faaer det Χstlige · een Vægt endnu paa, at det jo dog var muligt,
SLV, s. 183 naar blot den Anden ogsaa er · Een værdig. For mit Vedkommende maatte Eftertrykket
BOA, s. 127 ω, og saaledes ogsaa · Een være den Extraordinaire. Vil en heel
IC, s. 221 en er det Ubetingede, har kun · een Væren, den ubetingede Væren; er den
NB:32 iis kun i hver enkelt Retning have · een væsentlig Udmærket; men denne Udmærkede
NB10:200 det længste Liv. / Kun · een Ydmygelse skal jeg qua Forf. tage af Guds
OTA, s. 173 er færdig med at beskrive · een Yttring. Broget spiller den ikke blot i
SLV, s. 242 ikke Andet, saa gjør han · Een ækel ved det Religieuse. / Om denne
SLV, s. 24 d de otte Veie og havde glemt · Een! – Er det sandt, hvad Digteren siger:
DD:7 te Monotheisme » Gud er · een« hvor netop Tallet maa urgeres, ikke som
AeV, s. 84 ntaget, at vi Pseudonymer ere · Een) er den eneste, som ikke udskjeldes der.
SD, s. 180 ttede. Taler han derimod til · Een, aabner han sig for et eneste Menneske,
4T43, s. 165 thi det kan kun eies af · Een, af samme Grund som den, at det ikke baade
Not1:8 men maa tænkes i sig selv · een, almindelig, omfattende Alle. Udtryk som
SLV, s. 409 der Een for Alle og Alle for · Een, at Den, der troer, han er færdig ( det
EE1, s. 158 vil imidlertid snart lære · Een, at der gives mange Arter af Dialektik,
EE2, s. 81 heller slet ikke at opmuntre · Een, at gjøre det lidt hyggeligt. Man gifter
EE1, s. 281 ikke? Hvor kan det ikke more · Een, at have fanget en Flue og holde den fangen
EE1, s. 324 r et saa dybt Indtryk paa · Een, at hun vækker det Ideale, saa er Virkeligheden
EE1, s. 282 have saa megen Betydning for · Een, at man hvert Øieblik kan huske det.
SLV, s. 381 paa et Forsyn, der lærer · Een, at selv det største Menneskes Død
EE2, s. 239 r sig Alt, hvad der tilkommer · Een, baade det Glade og det Sørgelige. Eller
EE2, s. 93 , at alt Andet forsvinder for · Een, da at erindres om, es ist eine alte Geschichte,
DD:28.c ndigheder ikke ville hjælpe · Een, da ligesom Køerne at malke sig selv.
EE1, s. 36 aarne sig forfærdeligst om · Een, da seer man i Skyerne en hjælpsom Haand«,
FP, s. 24 r«, der blot behøve · Een, de kunne lade ophænge i deres Sted;
EE2, s. 146 Pligten er kun · een, den at elske i Sandhed, i Hjertets inderlige
NB23:11 Guds Kald udgaaer altid til · Een, den Enkelte; just deri ligger igjen Anstrengelsen
SLV, s. 298 indsees. Om det er To eller · Een, den gjelder, tør jeg ikke sige, Dommen
SFV, s. 36 eg kun har troet og troer paa · Een, den Herre Jesus Christus. / B /
Not11:30 egl. kun naar den siger, han er · een, den maa være positiv og det er den først,
SLV, s. 428 , Du vilde fatte, at der var · Een, den maatte opbygge: Taleren selv. Han vil
SFV, s. 48 en Donkraft, han bruger, kun · een, den miraculeuse Syllogisme: naar man spørger
YTS, s. 276 o, ellers er dog den Grusomme · Een, Den, der pines, en Anden! – hun opfandt
EE1, s. 429 en slutter sig for tæt om · Een, denne Ring – man træder nærmere
4T43, s. 126 ster, men egentlig dog kun · een, dens nemlig, som bliver elsket, saaledes
SLV, s. 359 dne til denne Situation! Lad · Een, der aldrig gjorde Andet end skrive Gaader
OL, s. 29 m dem, da de udebleve; men for · Een, der allerede for over een Maaned siden
OTA, s. 176 Menneskene – med hver · Een, der angribes, bliver der bestandig een
SLV, s. 359 e Andet end skrive Gaader og · Een, der blev en Olding ved at gjette Gaader,
FB, s. 124 s Triumpher, men der var kun · Een, der blev søvnløs over dem. Der var
NB23:114 0 Præster: havde I blot · een, der dog havde en lille Smule at offre for
EE1, s. 180 , og ikke behøver hun som · Een, der ellers bliver levende indmuret, at
SLV, s. 71 rekistelem, saa vanvittig som · Een, der end ikke kunde blive optagen i en Daarekiste,
Papir 62 ringen mangler, saaledes ogsaa om · Een, der er bange for Spøgelser – at
NB24:78 / Neppe er der i hver Generation · Een, der er dyb nok til i Sandhed at have, eller
SLV, s. 164 erledes til, det maa være · Een, der er gaaet hen i tryg Forstaaelse med
KG, s. 263 thi Gud er god, og der er kun · Een, der er god, Gud, som giver Alt. Eller var
SFV, s. 35 r skal skrives paa – og · Een, der er i en Indbildning, hvilken først
Oi7, s. 296 iftelystne Mængde, og, som · Een, der er kjed af at høre et evigt Vrøvl
Papir 259:1 vare noget nedslagne som · een, der er undseelig og skammer sig. Dog omsider
EE1, s. 324 Pige, men en Lykke at finde · Een, der er værd at forføre. – Kjærligheden
OTA, s. 369 rer en Saadan, at der kun er · Een, der for Gud leed uskyldig, og dette ydmyger
SLV, s. 28 efter hans Begreb var der kun · een, der formaaede at anrette et Gjestebud,
NB22:33 er i hver Generation neppe · Een, der formaaer at være ubetinget den Enkelte,
DD:40 in 1815) 1ste B. p. 149 n: om · Een, der forskrev sig til Djævelen: Endlich
NB10:130 – om der saa kun var · Een, der fulgte Indbydelsen, ja om slet Ingen
EE1, s. 31 ler en Forulykket, kort altid · Een, der føler sig fremmed i Livet, og som
YTS, s. 252 n Anden – der er jo dog · Een, der ganske kan sætte sig i Dit som i
Papir 233:1 ed H: t: Luthers Giftermaal) / · Een, der gik og tænkte paa et Selvmord, i
SLV, s. 146 ig ofte ganske alvorligt med · Een, der gjør et dumt Spørgsmaal. Mangler
NB9:41 det skal skee, maa jeg have · Een, der har Aand nok dertil, og som saa staaer
NB11:181 med Bestemthed veed, at der er · Een, der har Gavn af disse Taler: jeg selv.
CT, s. 244 er troet i Verden, at der er · Een, der har troet paa Ham. Det ene Menneske
F, s. 501 r. Den, der har skrevet den, er · Een, der har tænkt Adskilligt over den Sag,
Brev 190 mange Smaatræk, der for · Een, der har været saa fortrolig med de politiske
Papir 228 le sig høilig forundret, naar · Een, der havde fundet en Knappenaal, vilde gjøre
NB10:173 inget Magt, og der var end ikke · Een, der havde vovet at sige eet eneste ondt
EE2, s. 64 saa lod det sig tænke, at · Een, der havde været i Livsfare, altid bar
Oi7, s. 303 k paa, hvad der blev sagt til · Een, der i et Uveir paakaldte Guderne: Lad blot
Oi10, s. 414 er ikke dette, at for hver · Een, der i Sandhed har villet Sandhed, ( hvoraf
Oi10, s. 414 Nei, Forholdet er: for hver · Een, der i Sandhed har villet Sandhed, lever
Not8:19 aret det. – Ak, der er dog · Een, der ikke bliver Dig troløs – og
NB21:51 ide for samme Sag – og tag · Een, der ikke har flere Kræfter end enhver
BA, s. 441 ed sig selv, aldeles som naar · Een, der ikke kan dandse, dog veed saa meget,
SLV, s. 415 r det Æsthetiske, at lade · Een, der indbilder sig at være Noget, blive
SLV, s. 93 jeg undret mig derover. Som · Een, der kun skriver en maadelig Haand, naar
Papir 40:1 een Periode – Fik man end · Een, der kunde skrive det fik man neppe Nogen,
EE2, s. 302 eens Medfør, at der kun er · Een, der leer; en Saadan er den sande Pessimist,
FF:169 ϰϱοι, ( · Een, der ligesom jeg er død), og jeg kunde
Not13:28 Een der lærer en Anden, · Een, der lærer selv og endelig en Methode.
Papir 180 om Lynild og Torden betragtet af · Een, der paa et Bjerg er hævet derover –
Papir 191 il den forbigangne Udvikling som · Een, der paa sin Vei hører et Kirkeuhr slaae;
EE1, s. 256 skuer ind i den omtrent som · Een, der ryger Tobak, skuer ind i Røgen,
Papir 431 deraf følger, at enhver · Een, der siger det, har Ret. Men i Publikums
FB, s. 140 re rene Bevægelser. Dersom · Een, der skulde lære at dandse, vilde sige:
FEE, s. 50 eel til hele Bogen, eller med · Een, der slutter fra anden Deel til hele Bogen.
DD:145 Virkelighedens Indtryk, som · Een, der sover, og hører Brandallarm, og
SLV, s. 146 at Socrates skal have svaret · Een, der spurgte ham om Ægteskabet: gift
JC, s. 55 r, som Thales skal have givet · Een, der spurgte om Natten eller Dagen var bleven
EE1, s. 405 da Synd Andet end at der var · Een, der tænker derover. / Min Cordelia!
NB24:130 ikke troe. Der er dog kun · Een, der uegennyttigt hænger ved Dig. /
NB:13 stødsstenen. – Der er dog · Een, der veed det, og selv om Tankerne stundom
Not4:12 gjen optager i sig. Ligesom · Een, der vil aande i et luftomt Rum, først
FB, s. 164 n Fortælling om, hvorledes · Een, der vil opføre et Taarn, først gjør
FB, s. 171 Nogens Veiledning, mindst til · Een, der vil paanøde sig. Her springer man
F, s. 504 ive lidt Moerskab ud af den. Om · Een, der vil skrive en Bog, duer dertil, skal
NB7:10 at jeg er en Skurk, ell. dog · Een, der vilde noget Stort i Verden, er og bliver
JC, s. 49 at Diogenes forlangte af · Een, der vilde være hans Discipel, at han
FF:29 efter Noget, der svinder bort for · Een, derfor kan den aldrig levere det, men kun
Papir 276:2 sus. / / og det at jeg elsker · Een, det er en Hemmelighed, som kun tør forraades
SLV, s. 165 Det er umuligt, siger · Een, det er umuligt, naar han virkelig saaledes
BI, s. 121 g paa at vise, at Dyden er · een, det er, han vil udfinde det Andet, hvori
OTA, s. 326 sidst bliver der for ham kun · een, een Eneste, den i hans Øine og efter
IC, s. 27 er en Vei saa eensom, at kun · Een, een Eneste, ellers Ingen kjender den, saa
NB34:27 nde tænkte paa: at det da var · Een, eet Msk. – en Kæmpe. / Nu brouter
NB32:34 een forholder sig bestandigt til · Een, eet Msk. er nok, og christeligt, kan Enhver
NB15:21 Kongens Befaling; det andet kun · Een, efter Kongens Villie.« / Historien
Not11:30 kelige Momenter. Gud er hverken · een, ell. to, ell. 3 men Eenheden og ikke flere
OTA, s. 219 det Gode seirer i Mange ved · Een, eller det seirer i den eensomt Forladte
2T43, s. 30 ire, men Troen forventer kun · een, eller rettere den forventer Seier. Hvis
SFV, s. 71 ser«, blev mere end · Een, en lidt talrigere Bestemmelse, men rigtignok
LF, s. 39 e, kun vender sig tjenende mod · Een, enet i fuldkommen Enighed, i een stor Gudstjeneste
EE1, s. 350 sket i den Enkelte. At elske · Een, er for lidt; at elske Alle er Overfladiskhed;
EE1, s. 377 dog en stor Indflydelse paa · Een, er Noget af det, der indpræger sig fastest
NB33:17 erken mere eller mindre end · Een, et Kunststykke ligesom naar den lange tynde
KG, s. 27 s eller Afskyens. / Der er kun · Een, et Menneske med Evighedens Sandhed kan
KG, s. 23 gte, det er Gud; og der er kun · Een, et Menneske skal være bange for, det
DSS, s. 116 naar saa er, behøves blot · Een, et Offer, Een til at sige det – og
Brev 263 en lybsk Kjæft, to for · een, et Slags levende Espingoler! Paa Deres
G, s. 58 er et Menneske, der staaer for · Een, et uhyre klogt Menneske, man har talt med,
EE2, s. 159 om, at der ligger et Valg for · Een, et virkeligt enten – eller? Du vilde
TTL, s. 434 t Høiere. Nu mistrøstes · Een, fordi Gjentagelsen uden om ham gjør
BI, s. 197 hvorimod en Ironiker altid er · een, fordi Sophisten falder ind under Begrebet
SLV, s. 331 ykken er, at jeg er mere end · Een, forsaavidt jeg har Kategorien og Ideen
NB2:138 foragter Alle, hvis han har · Een, han agter, saa pleier netop hans Dom igjen
NB14:74 m han sagde: » De glemmer · een, han bør være koparret«, han
YTS, s. 277 e Forraad, som kun er nok for · Een, han elsker meget; Den, der, i Livsfare,
EE1, s. 261 kommer, at naar jeg siger om · Een, han er den Samme eller han er ikke den
Brev 133 forener Kjærligheden i · Een, han er paa eengang forelsket og dog ønsker
DS, s. 175 eierrige Glæde. Dog var der · Een, han ikke overbeviste: sig selv. Han svingede
EE2, s. 285 kun een Favn og ønsker kun · Een, han kan omfavne. Han har indseet, at det
Not11:33 nge Intet. Skaberen er kun · een, han lærer ligesom Aarsagerne at virke
AeV, s. 83 s glad med faa Læsere, med · een, han nøies med mindre, thi han nøies
OTA, s. 388 f Mænd, og dog er der kun · Een, han, som blev kaldet den eneste, om hvem
F, s. 478 foldig, og at Tiden, skjøndt · een, har ligesom Maren Amme flere Røster.
EE1, s. 98 uan, og for blot at nævne · een, Herkules kunde vel bringe en ret antagelig
EE1, s. 260 un forvexler da Rinville med · Een, hun ikke kjender, og dette er unegteligt
EE1, s. 259 eline i Rinville gjenkjender · Een, hun ikke kjender. Det Vittige ligger ikke
NB32:18 at Millionen er mindre end · een, hvad dog er saaledes, saa vist som i »
Not7:31 . Man kan end ikke sige til · Een, hvad man dog ellers pleier at ansee for
KG, s. 153 dseer hun selv, at der kun er · Een, hvem hun ganske kunde meddele dette i Fortrolighed,
NB30:104 jørt, er der ikke altid · Een, hvem Ideer bevæge. / Hvad mig angaaer,
Papir 587 ration er der maaskee ikke · Een, hvem Styrelsen hans hele Liv igjennem faaer
FB, s. 199 g Udfaldet kan ikke hjælpe · Een, hverken i Handlingens Øieblik eller
SFV, s. 45 enderende til, at der kun er · Een, hvilket saa rigtigt er indeholdt i det
CT, s. 305 ax er ved Haanden. Der er kun · Een, hvis Troskab kan jage denne Angest ud,
G, s. 41 t, men betroer Eens gode Genius · Een, hvor en saadan oprindelig Skjulthed dølger
SLV, s. 258 i den Stilhed, der isolerer · Een, hvor man ikke kan blive af med sig selv,
BI, s. 197 or at tænke en Sophist som · een, hvorimod en Ironiker altid er een, fordi
Not6:8 te af dem, og han pegede paa · een, hvorpaa C. opmuntrede ham til udholdende
EE2, s. 172 Alt er blevet stille omkring · Een, høitideligt som en stjerneklar Nat,
NB29:2 sform, kun at i Tyranniet er · Een, i Demokratiet de Mange Tyrannen. / Men
PH, s. 56 er noget mere, end at være · een, i en anden Forstand meget mindre. Dog dette
AE, s. 264 se to Faktorer satte sammen i · Een, i Experimentets Quidam, hvorved Dobbeltbevægelsen
KG, s. 125 nt Menneske elskes høiere, · Een, i Kjerlighed til hvem en Saadans Kjerlighed
SLV, s. 32 Alt, naar det slaaer feil for · Een, idet den skal berøre Virkeligheden.
JC, s. 47 rvandling maatte foregaae med · Een, idet man blev Philosoph – men en
NB13:42 orraader et Msk, at der ikke var · een, ikke een Eneste, der havde et Ord offentligen
DS, s. 202 længst, ikke kommet, ikke · een, ikke en Milliondeel af en Tomme Gud nærmere,
SLV, s. 246 eneste, thi saa var der dog · een, ja maaskee flere mindre. Og dog er det
ATV, s. 210 n Nar. Men saa bliver der dog · Een, jeg tager med mig, Gud i Himlene, hvis
EE1, s. 358 aagjeldende bedre slippe fra · Een, kan ved Spørgsmaal og Svar bedre skjule,
SLV, s. 448 usinder danne et Opløb om · Een, kan vel smigre den Ene, om hvem de samles,
IC, s. 65 sig med ham, men der var kun · Een, kun Een, som for Alvor søgte ham, og
F, s. 469 et gaaer til, Lysten kommer paa · Een, Lysten efter eventyrligen at zittre i Produktivitetens
Papir 405 gjerende. / En Tyran er dog kun · Een, man kan altsaa, hvis det saa synes En,
Papir 139 ligger i Umuligheden af at have · Een, man kan gjøre sig forstaaelig for, der
SLV, s. 257 ja som rystede Jorden under · Een, man staaer saa sikkert som nogen Stjerne-
NB17:94 jeg nøies med Faae, med · Een, med Ingen. ( Seneca er jeg nu først
AA:12 staae ikke alle subordinerede · een, men alle staae coordinerede. / Jeg vil
EE1, s. 98 t troløs, den elsker ikke · Een, men Alle, det vil sige, den forfører
SLV, s. 347 sidder i Himlen og føier · Een, men at man i Tiden og Timeligheden maa
EE2, s. 255 gter, men i Almindelighed kun · een, men denne var det ogsaa til Gavns. Da jeg
SLV, s. 338 r ikke faaer Tid til at naae · Een, men det at slippe fra den er ikke at have
NB14:74 han kunde have sagt: De glemmer · een, men det forstaaer sig, den følger da
Brev 13 adan Betragtning skal afholde · Een, men en saadan Betragtning skal tages paa
EE1, s. 414 han kan dog kun sørge for · Een, men en saadan vidtløftig Mulighed kan
EE2, s. 113 n Trang til at elske mere end · Een, men en Salighed heri, og ingen Trang til
Not11:30 r ikke Herren vor Gud Herren er · een, men er ist ein einziger יהוה,
Not11:30 וה, ikke han er · een, men han er den eneste som Jehova. Monotheisme
FB, s. 173 om den, fordi den voxede fra · Een, men man skulde heller ikke være altfor
LP, s. 45 net. Det hænder nemlig ikke · een, men mange Gange, at Andersen i Fortællingens
EE2, s. 65 deligt dertil. Jeg har kjendt · een, men ogsaa han tilstod, at man kun elsker
OTA, s. 382 derimod veed, at der er kun · Een, men ogsaa, at der er Een, som for Gud leed
Not11:29 nu ikke være Skaber som · Een, men som Een i en Flerhed. Det er han ogsaa;
BOA, s. 120 Candidat gjelder han kun for · een, men som Embedsmand gjør han Forsøg
KG, s. 131 Den Udvei er gammel: at offre · Een, naar alle de Andre kan have Fordeel deraf.
Papir 78 hen paa Msk. Trang dertil. Dersom · Een, naar der var Tale om en ny Retning, der
CT, s. 111 samme Regnestykke er een Gang · een, naar Evigheden faaer Lov at raade. Nu er
2T43, s. 28 gefuld Veileder, der slipper · Een, naar man behøver ham meest, og Formodningen
EE2, s. 81 omkring sig, Ingen venter paa · Een, naar man bliver borte. Den gamle Husholderske
EE2, s. 90 angt dybere Vemod, der griber · Een, naar man ikke kan blive det. Jeg føler
SLV, s. 259 aae længere, til at svare · Een, naar man spurgte, eller vel endog blot
Papir 291 n uden Adskillelse; det gyser i · Een, naar man tænker paa at læse en saadan
EE2, s. 77 an næsten virke comisk paa · Een, naar man tænker paa dets Pretention
EE1, s. 34 nd i Verden; Ingen spørger · Een, naar man vil ind, Ingen naar man vil ud.
JJ:306 n selv: de te fabula at Alt angik · Een, nu troer En hver at han kan fortælle
NB32:17 t at Millioner ere mere end · een, og Aand er just det Modsatte, at een er
EE1, s. 111 behøver kun at forføre · een, og det, der beskæftiger os, er, hvorledes
EE1, s. 281 t af dem, der skal belære · Een, og disse desaarsag ofte ere meget kjedsommelige;
EE1, s. 256 , desto mere svimler det for · Een, og dog kan man ikke lade være at stirre
Oi9, s. 374 den nu er, har Du bestandigt · een, og en stor Skyld mindre.« Hvo Du
NB31:69 , at han spenderer Millioner paa · Een, og Gud er, ifølge det n: T:, saa opsat
Not1:7.v den Tid vil Herren kun være · een, og hans Navn kun eet og alle Hedninger,
LA, s. 83 han ( den eenlige) var Tre om · Een, og hørte det netop i det Øieblik
TTL, s. 460 g Tryghed, da staaer den over · Een, og i Livsfaren søges den stundom forgjeves,
OTA d mange, saa er Sandheden dog kun · een, og kun Een, som er » Veien og Livet«,
EE1, s. 43 Livets Aldere beskæftiger · Een, og man kommer altid lige vidt, eller snarere
4T43, s. 169 kal erhverves, er der inde i · Een, og Nøden er, at man er uden for sig;
OTA, s. 231 en Enkelte er bestandigt kun · Een, og Samvittigheden passer nøie paa den
SLV, s. 447 t. Af disse Sophister er jeg · een, og var jeg end duelig til at æde de
G, s. 68 den til den anden, for at finde · Een, paa hvem jeg kunde lade min Vrede gaae
AE, s. 134 e Millioner end ved at angaae · Een, saa afstedkommes let en anden Forvirring:
EE1, s. 141 l gjøre sig gjeldende som · een, saa er dette en Isolation; deri vilde vel
KG, s. 72 sten«, thi tager den · een, saa giver Livet Dig strax een igjen. Døden
NB12:133 kke. Der ligger allerede · een, saa godt som to færdige, og Vink til
Papir 283:1 mange Tanker; faaer jeg · een, saa maa jeg see, at holde mig fast til
SLV, s. 331 Vegne. Og sandeligen Een mod · Een, saa var jeg ikke istand til at holde hende
G, s. 91 ngenlunde en Fleerhed, men kun · een, saa vi dog ere blot Du og jeg. / Dersom
AE, s. 23 e Ønske, at blive elsket af · Een, saa ønsker han kun Eet, at blive Tænker;
EE1, s. 368 andses af To, kun dandses af · Een, saaledes forholder jeg mig til hende. Jeg
NB5:120 re have Ret og ere rare Msk, kun · een, Sandheds Vidnet, det er en slem Person.
BA, note le en Trøst og Lindring, om · Een, selv naar han leed allermest, dog havde
KG, s. 125 , at Verden vredes, at der er · Een, som af et saadant Menneske elskes høiere,
NB29:71 ere finde sig i den Formel: · Een, som bringer det Nye. Derfor vil man egl.
NB18:66 Χstligt er een nok – · een, som dog alligevel uendeligt Intet formaar
NB7:28 enerationer er engang imell. · Een, som dog er noget nærmere ved at udtrykke,
OTA er Sandheden dog kun een, og kun · Een, som er » Veien og Livet«,
PS, note de til en vis Grad, Socrates kun · een, som er absolut. / Et Sted i Klitophon anfører
KG, s. 362 er kun hist og her en enkelt · Een, som er en Daare. Saa nær er Verden ved
NB23:92 nfører mod Dands, er der · een, som er saa høi, at man næsten kommer
CT, s. 181 . O, og der er dog bestandigt · Een, som et Menneske ikke kan undflye: sig selv,
KG, s. 23 ei heller Hykleren. Der er kun · Een, som et Menneske skal frygte, det er Gud;
BI, s. 119 den Guds Egenskab, at han er · een, som findes i hans Dogmatik; dernæst
IC, s. 65 ham, men der var kun Een, kun · Een, som for Alvor søgte ham, og han kom
OTA, s. 382 un Een, men ogsaa, at der er · Een, som for Gud leed uskyldig. Med Ham tør
BOA, note rhold til Heste, at der kun er · Een, som fordærver dem, alle Andre forstaae
SLV, s. 428 lle bleve borte, var der dog · Een, som fra Livets vanskelige Forviklinger
YTS, s. 257 ige Dig Sandheden: der er dog · Een, som ganske kan sætte sig i Dit Sted,
CT, s. 51 ndre« ere. Der er kun · Een, som ganske kjender sig selv, som i og for
FB, s. 117 han elskede, Abraham havde kun · een, som han elskede. / Men Abraham troede og
OTA, s. 350 een Sandhed, og kun vil vide · een, som han langtfra selv har opfundet, i hvilken
YTS, s. 257 af den. Og derfor er der kun · Een, som i Sandhed ganske nøiagtigt kjender
YTS, s. 258 Alt vender sig om: der er kun · Een, som i Sandhed kan sætte sig ganske i
JC, s. 44 Talentet i Fremstillingen) at · Een, som ikke havde Talent, kunde gjøre det,
OTA, s. 142 den ganske Verden, der er dog · Een, som ikke kan høre den, han den Døde,
NB10:60 ide med dem, thi der er jo neppe · Een, som jeg egl. kan sige har Competence til
SFV, s. 41 en om at elske Næsten, ak · Een, som just derved tillige fik et frygteligt
NB32:117 le – der var dog kun · Een, som just i denne Retning var ubetinget
NB32:127 kee ikke i Aarhundreder er · Een, som kan bære den. Alle, ja ganske vist
KG, s. 329 and, men aandeligt er der kun · Een, som kan dræbe mig, og det er mig selv;
CT, s. 140 r Gud stærkest. Der er kun · Een, som kan forhindre Gud i at blive den Stærkeste,
SLV, s. 434 fanges i Snaren, her er kun · een, som kan være Forræder: een Selv,
Brev 69 tte vide, / At Du har hiemme · een, som ligner den / Undskyldninger jeg lod
AE, note Ord, at Ingen forstod ham uden · Een, som misforstod ham; og naar Hegel har gjort
Oi7, s. 282 e har blandt andre Egenskaber · een, som rigtignok sjeldnere nævnes –
CT, s. 91 er een Herre. Nei, der er kun · Een, som saaledes er Herre, er » Herren«,
NB32:102 or ti Tusinde maaskee ikke · Een, som selv skuede op til Nattens Stjerne-Himmel.
CT, s. 48 synge i Chor, saa er der vel · een, som slaaer Tonen an, denne Forskjel er
Oi4, s. 220 nt, at der dog idetmindste er · Een, som tager sig af det Officielle. Jeg tør
NB3:29 forsikkrede, at der kun var · Een, som var den Elskede, at man kun elsker
F, s. 522 usynlig Røst, der lyder til · Een, som var det fra Eens Indre, uagtet det
FB, s. 127 m Abraham elskede. Var der da · Een, som, efter at have hørt det Store, men
EE1, s. 238 mme en Smule Forfatter ud af · Een, thi det er som Hamann siger: » aus
KG, s. 341 aa er der i dette Forhold kun · Een, thi en Afdød er ingen Virkelighed; Ingen,
Papir 349:3 Kirke-Tidende, saa giver det · een, to høist tre Spalter. Saa er han færdig
FB, s. 131 r falder det mig let, jeg kan · een, to, tre gaae paa Hovedet i Tilværelsen,
EE1, s. 331 gelse og siger som Figaro: · Een, to, tre, fire Intriguer paa eengang, det
EE1, s. 98 lsker en Ny; idet han elsker · Een, tænker han ikke paa den Næste. Don
F, s. 522 som taler saa menneskeligt til · Een, uagtet dens Tale er guddommelig; saa mildt
FB, s. 175 Pige er hemmelig forelsket i · Een, uden at de dog definitivt have tilstaaet
Papir 431 onsequent – siges af · Een, uden at deraf følger, at enhver Een,
SLV, s. 273 det er ligesom, hvis · Een, uden at turde bruge Stemmen, skulde prøve,
EE2, s. 102 blæse Herredagene ind for · Een, ved Penge kan man blive fri for at blive
AE, s. 264 Lidelses-Historien er der kun · een. » Det bliver kjedeligere og kjedeligere;
NB15:60 noris, omnes, thi her er ingen: · Een. » Menighed« er vel mere
NB15:21 or Kongen, at han kunde vælge · Een. » Saaledes bleve Mange valgte, for
JJ:229 edes raaber den op fra Graven til · Een. – Dødens sidste Strid, hvor der
Papir 18 re vel imod Een γ) hilse · Een. / α) Det bruges i denne Betydning især
EE:114 r, at det er som det var syet til · Een. / d. 17 Juli 39. / Dersom de Orthodoxe
NB4:81 om der var to Disciple ell. blot · een. / En simpel historisk Person et Msk. han
NB36:4 ts Knivsmede er, christeligt, kun · een. / Enhver Forkyndelse af Χstd, som
NB33:17 ligesom de Andre« er = · een. / Først naar der kommer En, som er forskjellig
Brev 188 . 6 hver bestandig kun har · een. / Glædeligt Nytaar, min kjære M:,
Papir 261:3 at Folk totalt ikke forstaae · Een. / Høiærværdige / Jeg gik i Eftermiddag
CT, s. 128 der det, Een er Alle, og Alle · Een. / Saaledes er Aandens Goder i og for sig
EE1, s. 240 Leilighed til at slippe fra · Een. Alt er tabt, der er intet Andet for, Du
NB8:104 lille at det kun er beregnet paa · Een. Den Ene har jeg ganske rigtigt været
NB33:17 ication, at der er mere end · Een. Denne Art Mystification tænker man sjeldnere
Not14:1 bliver enhver Ting kaldet · een. Denne Eenhed som identisk med sig er en
BI, s. 253 nt, for Socrates er Dyden kun · een. Denne socratiske Sætning er nu vistnok
BI, s. 205 gt at være selv Tredie mod · Een. Derpaa har jeg ladet det Hele komme til
JC n, ellers er den slet ikke til for · Een. Dette forklarede han af Mathematikens abstrakte
BA, s. 352 betyder ikke mere end der er · een. Dette med Hensyn til Slægtens Nedstammen
NB19:53 pmærksom, naar hun tabte · een. Eller naar En eier Millioner Millioner
JJ:197 thi da tager Phantasien sig af · Een. Endnu tænker jeg med Beundring paa min
NB23:37 svarer qvalitativt til: · Een. Er der to, saa er Qvalitæten tabt. Er
Not7:39 e mange Tanker, men at fastholde · een. Gud give mig Styrke dertil. / det gjælder
EE1, s. 282 eller Bevægelse undgaaer · Een. Her er Yderspidsen af det Princip, der
SLV, s. 194 veielse, som dog ikke kjende · Een. Hvad jeg vil, lader sig sige kort; jo kortere
F, s. 471 isme, eller rettere ikke engang · een. Hvad lærde Folk kalde Sophisterie, det
EE1, s. 38 t der ligger et langt Liv for · Een. Hvor langt er vel 7 × 10 Aar? Hvorfor
EE1, s. 427 pfyldelse gjennemstrømmer · Een. Idag har jeg selv været ude paa det
G, s. 85 nhver til Nar, der vil bedrage · Een. Ideen var lagt an, det skyldte han i mine
SLV, s. 206 det existerer slet ikke for · Een. Imogen siger derfor: / Heißt das nun
BA, s. 427 sen deraf staaer tydeligt for · Een. Kunsten er i allerhøieste Grad efter
SLV, s. 260 aldrig har hørt mere end · een. Maaskee have de i Stilhed heller ikke havt
EE1, s. 289 er Tilfældigheden udenfor · Een. Man bør derfor altid have et aabent
Not11:3 een Videnskab; ell kun paa · een. Man kunde nu sige, naar jeg erkjender noget
EE1, s. 288 ret saa god at tiltænke · Een. Man nyder noget aldeles Tilfældigt,
EE2, s. 292 lde driver hun sin Spot med · Een. Men denne Historie lærer tillige, paa
NB32:14 ige saa utilforladelige som · Een. Men Een virker ikke bedøvende, det gjør
BI, s. 107 en hele Evolution tilhører · Een. Men paa den anden Side kan man da heller
Not11:30 t fra hans Gottheit er han ikke · een. Monoth. maa ikke blot være negativ og
FB, s. 103 eller hvorledes den kom ind i · Een. Nærværende Forfatter er ingenlunde
EE1, s. 355 rlegenhed og tør smile ad · Een. Rigtig, hun smilede, hvilket klædte
EE1, s. 252 d en Sophisme vil slippe fra · Een. Siger hun: det kommer slet ikke an paa
BI, s. 118 te Spørgsmaal, om Dyden er · een. Socrates opkaster nu det Spørgsmaal,
4T43, s. 165 men eies bestandig kun af · Een. Vil man sige, at Verden eier det, saa eies
LA, s. 83 n Slyngel skal være Tre om · Een.« Det Comiske ligger nær nok især for
BI, s. 105 om Flyndere, ere blevne to af · Een.« Og nu giver han sit Lune det frieste Spil
DD:126 at der i dette Øieblik kun er · een., ( E. Boesen) jeg i Sandhed kan tale med
OTA, s. 190 Ringeste. – Saa siger · Een: » den Smule jeg kan gjøre er
F, s. 516 e selv fatter. / Maaskee siger · Een: » det, der fordres af Dig, er, at
F, s. 515 losophien. / Dog siger maaskee · Een: » Du er for ubetydelig, Philosophien
SLV, s. 164 sympathetisk. Maaskee siger · Een: » er først Forelskelsen given,
OTA, s. 191 sande Vel. – Saa siger · Een: » Erfaringen lærer, at det Rigtigste
OTA, s. 190 l kjender. – Saa siger · Een: » jeg kan ikke forsvare det for
SLV, s. 230 om, jeg vedder hundrede mod · een: alle Tre sige efter at have læst det:
LA, s. 27 landt Franskmændene er der · een: Charles Lusard, i hvem den unge, af sin
KG, s. 332 r der jo To, og nu er der kun · Een: den Ukjerlige; thi den Kjerlige er i Forsonligheden
BOA, note der Een for Begge og Begge for · Een: han er selv Den, der har haft Aabenbaringen,
BA, s. 425 erst betegnende. Man siger om · Een: han vil ikke rykke ud med Sproget. Det
NB29:50 Samfundet antager, etablerer kun · een: Høflighed. / Menneske-Ædere. /
AA:45 aade kan Reflexionen slynge sig om · Een: Jeg tænker mig, at Een vil fremstille
Oi2, s. 168 hjelslagen, og det Hele blev · Een: Læreren. / Dog Gud i Himlene mangler
NB33:28 ler to, og Barnet er jo kun · Een: men at det kan gaae saaledes hen, at der
NB:58 der skal dandses af To dandses af · Een: saaledes staaer han; hans Ord hans Udsagn
NB10:124 Herre, kun vender sig mod · Een: uni-versum. ( Universet.). / Tænk Dig
BI, s. 116 kmanden egentlig kun siger om · Een: vis-à-vis au rien; de staae ligeoverfor
NB24:152 Sandhed kun gjennemkæmpes af · Een; blot To, der vilde forene sig om at gjennemkæmpe
Papir 368-7.a hed, faaer han maaskee ikke · een; de ansee det for » Overdrivelse.«
EE2, s. 67 tioner, og ender med at elske · een; den aandelige aabner sig bestandig mere
Not7:8 og mere er tilintetgjort omkring · Een; derfor er Taffel-Scenen i D. Juan saa interessent,
NB18:66 at der bestandigt behøves kun · Een; deri er den næsten overmenneskelige
EE1, s. 277 tis blev der holdt Tale over · Een; jeg siger gratis; thi naar man altid har
BB:22 f dette Værk har gjort paa · Een; men derimod vil man neppe tye tilbage til
EE2, s. 137 ar den ingen Realitet har for · Een; men dette er aldrig den rigtige Seir. Ægtemanden
EE1, s. 286 at Ægtefolkene blive til · een; men dette er en saare dunkel og mystisk
NB31:40 . behøver bestandigt kun · Een; men ham anstrenger den til det Yderste.
CT, s. 249 lt, fordi jeg kun kunde elske · Een; naar Døden berøver mig hende, vil
Not11:30 s er han ikke een og dog er han · een; naar man seer bort fra hans Gottheit er
SFV, s. 87 der kun arbeides hvor der er · Een; og at blive denne Ene, der kan være
CT, s. 92 sig selv og med Herren som er · Een; og den ener Mennesket i Lighed med Gud.
Brev 164 / Naar De er den, som anbefaler · Een; og jeg er den, som har Raadighed til at
AE, s. 119 betyder lidt mere at være · een; og naar man seer, at enhver Kjeldermand
PS, note jo mange Guder, Monotheisten kun · een; Philosopherne have mange Tanker, som alle
Brev 129 de andre Msker, der omgive · Een; saa at man, midt under en gemütli
DS, s. 187 lille Barn er Blufærdighed · een; saasnart der antages, at Barnet er blevet
SLV, s. 298 e, naar man kan nøies med · Een? Jo det er vist, naar jeg blot kunde indsee,