S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
EE2, s. 70 ubitativt. Det var for meget. · Eet » hvorfor« vilde allerede
NB23:67 og G. og Gr. og D. være · Eet – dersom det ellers er historisk
EE1, s. 124 itament? Det kan kun være · eet – Don Juans Spot. Mozart har derfor
Brev 144 meget, og Du har dog endnu · eet – en Kjærlighed, for hvilken Intet
OTA, s. 223 dgangspunkt – at ville · Eet – gaaet ud ad forskjellige Veie,
CT, s. 145 men aandeligt er der eet, kun · eet – høist eenfoldigt Lægemiddel,
SD, s. 211 ce o. s. v. løbe sammen i · Eet – i Systemet. / Kun fra een Side
EOT, s. 264 men da har Qvinden igjen Eet, · Eet – ja, just det, at hendes Element
OTA, s. 139 le det Gode. / / Kun at ville · Eet – men maa dette nu ikke blive en
CC:12 hende og elske hende, det var · Eet – og det er ved et underligt Tilfælde,
NB31:88 Ak, ja, jeg duer nemlig kun til · Eet – og har i denne Henseende maaskee
NB25:68 lige og det Msklige er ikke · Eet ( cfr. d. N. T.) just derfor er det godt,
NB11:150 Skrifter blive udgivet som · eet ( Indøvelse i Christendom. et Forsøg)
Oi1, s. 131 rende: pludseligt og samlet i · Eet ( intensivt). Og som Rov-Dyret ener Snildhed
Papir 395 om det Sagte forresten var · Eet / See derfor er det, at jeg har villet
Brev 287 r begge mødes, og som i · eet Aandedrag beaande hinanden? / Deres /
FB, s. 151 e Israel i Nødens Stund, i · eet Aandedrag binder Gud og sig selv ved det
KG, s. 229 n Misbrug, som uden videre, i · eet Aandedrag vil knytte sit ergo til hvad
KM, s. 15 sten ikke udtale disse Ord i · eet Aandedrag), der have deres Forbillede i
LF, s. 27 ringe dem saa nær sammen, i · eet Aandedrag, i een eneste Tanke, i to Ord,
SLV, s. 18 værelse bliver uno tenore, · eet Aandedrag, og udsigeligt i Eet. Derfor
FV, s. 12 eller beskrevet uno tenore, i · eet Aandedrag, om jeg saa tør sige, saa
NB10:122 de Undergangen. Det Hele er som · eet Aandedrag. Med Jubel modtage de det Overordl.,
EE1, s. 77 rmer uafbrudt frem ligesom i · eet Aandedrag. Naar jeg nu med et eneste Prædikat
TTL, s. 455 Evige i Talens Løb og med · eet Aandedrag: de have Alle maattet tie. Og
NB27:21 skee iovermorgen maaskee om · eet Aar – jeg skal være villig nok.
NB17:81 , den Adfærd altsaa fortsat i · eet Aar – o, den gjorde, at jeg maatte
NB13:29 mere ved, om det saa var, kun i · eet Aar at tjene Sandheden i Sandhed hensynsløst,
EE1 havde givet sin halve Levetid for · eet Aar at være Don Juan, eller maaskee
CT, s. 111 n Maaned forfærdelig lang, · eet Aar dræbende langt, ikke til at udholde,
NB33:28 da kun i Maximum Tale om maaskee · eet Aar eller to, og Barnet er jo kun Een:
NB16:69 er naaet; var der mindsket blot · eet Aar eller to, var det ikke naaet. Og harpuneret
AE, s. 321 ofnar bruger mere Vittighed i · eet Aar end mangen vittig Forfatter i hele
EE1, s. 165 ethvert Tilfælde kun har · eet Aar endnu at bestaae i; thi er det inden
EE1, s. 238 dentlig de fleste Andre. Men · eet Aar kan undertiden have mere at betyde
3T43, s. 92 eller den Stad og blive der · eet Aar og kjøbslaae og vinde.«
NB2:173 m, at der engang i mere end · eet Aar paa Prent blev ført en Strid om
NB:194 nde Efterskrift allerede for · eet Aar siden har forklaret sig desangaaende,
NB7:91 a een Dag, at han maaskee om · eet Aar vil formaae hvad han ikke formaaer
OTA, s. 359 jo dog den Lærende bleven · eet Aar ældre; men naar den længste Skoletid
OTA, s. 359 teste Skoletid kun har varet · eet Aar, saa er jo dog den Lærende bleven
NB20:77 ggermunken havde levet blot · eet Aar, saa vilde hans Høiærværdighed
NB21:96 ikket: han er gal. Saa gaaer der · eet Aar, to, tre; den samtidige Forstand seer,
NB17:49 t har lidt mere end Andre i · eet Aar. Dog det forstaaer sig, i denne Lidelse
Brev 177 ønskning kommer omtrent · eet Aars Tid for silde eller nogle Dage for
BOA, s. 205 øttelse) forholdt A. sig i · eet Aars Tid stille, formodentligen dog som
NB24:63 / Hilarius contra Auxentium: For · Eet advarer jeg Eder, vogter Eder for Anti-Christen.
Papir 51:1 ser Gaaden ved at negere · eet af Begreberne og altsaa Intet forklarer.
KKS, s. 107 , bedre end han, og netop paa · eet af de allerfarligste Puncter beviser hans
Brev 234 r. Deres Huus har været · eet af de faa hvor jeg har regnet derpaa og
NB14:5 kker Dem, De har bibragt mig · eet af de meest ophøiede Aands-Indtryk jeg
NB16:50 n Hildelse af Kant! I hiin ( paa · eet af de nærmest foregaaende Pagina citerede
NB18:92.a ste Msk, jeg har kjendt, eller · eet af de skikkeligste, og Omsorgen selv for
NB13:87 sionen er paa en Maade lagt an i · eet af de tidligere Forsøg i den første
NB31:51 e. / Men, som sagt, kun paa · eet af de to Vilkaar kan Gud og kan Gud ville
NB16:28 er staaer etsteds i Arndt ( · eet af de tolv Capitler, der ere af Weigel):
BB:7.a godt med Msk. / d: 2 Sept: 36. / · Eet af dem kan jeg dog ei lade være at afskrive:
NB11:217 mod i et andet Skrift ( i · eet af dem, der danne » Indøvelse
NB29:93 ktumer eet af en Tale til 5rd og · eet af den til 25rd og forelagde en Kjender
Brev 280.1 t Sande at see. Enhver i hvem · Eet af dette er kjender ikke Frygt i den Forstand
NB11:179 er paa sin Viis Ret, naar han i · eet af Diapsalmata siger: at Grunde er noget
EE2, s. 302 Du meget godt, thi det er jo · eet af Dine sværmeriske Ønsker, »
EE2, s. 107 ages til at overlade Din Kone · eet af Dine Værelser; Du vilde i den Henseende
Papir 371-2.e ion falder forskjelligt paa · eet af disse 4 Punkter. / Modtager og Meddeler
EE2, s. 249 andet. Saasnart man mener, at · eet af disse Stadier er tilstrækkeligt,
NB29:93 aa hvis man tog tvende Punktumer · eet af en Tale til 5rd og eet af den til 25rd
KG, s. 128 en Forgudede, blot begjerende · Eet af ham, at han umenneskeligt skulde fordre
DS, s. 174 lede, at saaledes, for at tage · eet af hans Exempler, Tvivlen meddeles i en
Papir 459 Ro til at afkræfte blot · eet af hans oprindelige Sandsebedrag. Derfor
NB3:31 else – og læs saa engang · eet af hine gl. theologiske Skrifter af en
F, s. 505 at dette maa skee, da seer jeg · eet af mine kjæreste Ønsker opfyldt.
Papir 420:2 Det er nemlig skeet, at · eet af Rigsdagsmøderne har spildt Tiden
Brev 35 de / Kjære Svigerinde! / I · eet af Scribes fortræffeligste Stykker forekommer,
NB17:94 ar ell. forgaars læste i · eet af Senecas Breve ( og som besynderlig erindrede
AE, s. 29 kende Subjekt maa nu være i · eet af Tilfældene, enten maa det i Troen
2T44, s. 206 alende maa jo selv være i · eet af Tilfældene. Og dog er det atter et
NB31:159 std. er ikke mere til. / · Eet af To altsaa: enten er det i sin Rigtighed
SFV, s. 94 æsen af en Ubetydelighed. · Eet af to altsaa: enten har de Andre Ret, at
Papir 538 atteren: her var for Kirken kun · Eet af to at gjøre, enten maatte den lige
Papir 543 ker en Uanstændighed. / · Eet af To derfor, enten – eller: enten
AE, s. 225 esaa vigtig som Sandheden, og · Eet af To endnu vigtigere, er Maaden, paa hvilken
NB35:17 etingede Væren. / Altsaa · Eet af To enten er Χstheden uden Gud –
NB33:23 nststykke. Ellers faaer man · eet af to enten et objektivt Noget, et objektivt
NB23:23 . Disse paanøder jeg ham saa. · Eet af to enten indfrier han disse dog nogenlunde,
NB34:31 Velsignelse for dette Liv: · Eet af to er Pointen i Χsthedens Liv eller
NB35:17 stantismen). / uden Gud. / / / / · Eet af to maa man sige: enten tilbeder Χstheden
BI, note 2 om den, der spiste Suul alene. · Eet af to maa nu her være Tilfældet:
NB:70 t for at begribe alt Andet. / · Eet af to maa være Tilfælde: enten er
NB24:104 ere som nu endog Goldschmidt. / · Eet af To maatte Mynster have gjort i 48: enten
NB33:14 il Gud ikke, saa bliver kun · Eet af to muligt: at opgive Χstd. eller
NB24:28 9n. 190ø. / Min Stilling. / / · Eet af to pleier at være Tilfældet, ja
NB32:55 aer udenfor. Dog vist er det, at · eet af to saa er Fritænkerens Opfattelse
NB25:81 t blive Χsten, saa vil · Eet af To skee. / Enten vil det dog ikke lykkes
TS, s. 91 Tilstaaelsen, og Du skal see, · Eet af To vil skee, enten vil Du bevæges
NB31:51 te ind i Verden, kan han kun paa · eet af to Vilkaar indlade sig med Msk-Slægten,
TS, s. 45 an seer sig for. » Nei, · Eet af To«, siger Mennesket, »
BI, s. 128 . Pag. 20), at man maa antage · Eet af To, enten at vi aldrig komme til Erkjendelse
NB17:61 enge for, at jeg siger ham. · Eet af To, enten forstaaer dette Msk, hvad
DS, s. 188 hans Carriere i Verden. Altsaa · Eet af To, enten gives der virkelig Afkald
OIC, s. 213 ft i ham, maatte han gjøre · Eet af To: enten afgjort erklære sig for
DS, s. 183 der skal være Sandhed deri. · Eet af To: enten anstrenget Liv, anstrenget
NB30:43 sage Verden o: s: v: er kun · eet af To: enten at gjøre derefter, eller
NB17:83 g Selvmord som sidste Udvei. Men · Eet af To: enten bliver saa Selvmordet en Latterlighed,
DJ, note re, der foregaaer i Stykket? · Eet af To: enten en saa vanskelig og farefuld,
IC, s. 217 paa Jorden er Prøvens Tid. · Eet af to: enten har det været Styrelsens
NB18:44 forlangte at blive udskjeldt. / · Eet af To: enten maatte de fastholde, at hiin
NB24:89 fra at opfylde Din Villie. · Eet af To: enten maatte jeg have antaget, at
NB25:110 iet til Armoden. / Altsaa · eet af To: enten skal den Χstne leve i
NB12:107 Dommens Dag: det er Nonsens! / · Eet af To: enten skal Ens Liv dog nogenlunde
NB26:109 le paa det Apostoliske. / Thi · eet af To: enten skal man holde sin Mund om
Not4:22 oens Indhold blev gjort til · Eet af Troen selv decreteret. – / 11
Oi7, s. 297 Præsten« er kun · Eet af Vigtighed, paa enhver Maade ( i Kraft
DS, s. 238 attelse af Christendommen har · eet afgjørende Fortrin for vore Tiders.
OTA, s. 207 eien: det er kun eet Skridt, · eet afgjørende Skridt, og Du er ogsaa vandret
NB16:94 thi eet er at have det, · eet andet at søge det. Det er, som naar
KG, s. 29 er der To, det vil sige er der · eet andet Menneske, som Du i christelig Forstand
NB9:16 ind. / Sandeligen der er dog kun · Eet at gjøre i H: t: at tjene Sandheden:
NB12:120.b er var kun Eet, ubetinget kun · Eet at gjøre, at understøtte hende ved
Not15:4 ryste hende af. Der var kun · Eet at gjøre: at støde fra af al Magt.
Brev 36 t Samtale var der for mig kun · Eet at gjøre: istedenfor at gaae hjem at
SLV, s. 240 rebogen og udenads Lectier, · eet at kunne læse for Præsten ja selv
SLV, s. 240 skoppen, naar han visiterer, · eet at kunne præke som en Præst –
NB3:8 t Banditerne og de Fornemme enes i · Eet at leve skjult. Den feige Usling, der anonymt
NB:71 n ung Pige. Hun ønsker kun · Eet at ligge tilbedende for mine Fødder
NB3:71.a der i det sidste Øieblik kun · eet at sige » Fader tilgiv dem«
OTA, s. 409 rdigheder, nu ja, der er kun · Eet at sige om Himmelens Salighed; men dersom
OTA, s. 410 e Lidelser, der er atter kun · Eet at sige, thi dette Gode bliver uforandret,
NB:150 Begrebet. Saaledes er det fE · Eet at sige: Tvesindethed frygter det at lide
Brev 280.1 lektiker, thi han frygter kun · eet at være i en Vildfarelse, og derimod
Papir 275:1 enten – eller, og · eet aut er ikke nok, thi den ene Anskuelse
CT, s. 280 nes glade Kreds, og der da er · eet Barn, som er sygt, til hvem et kjerligt
KG, s. 245 der er i Tid og i Evighed kun · eet Bedrag muligt i Forhold til den sande Kjerlighed,
KG, s. 238 hi i uendelig Forstand er kun · eet Bedrag muligt, Selvbedraget; uendeligt
G, s. 34 ristisk Lindring i at staae paa · eet Been i en malerisk Stilling, eller give
SLV, s. 42 ul taler om, der staaende paa · eet Been læser en Plakat af følgende
DS, s. 239 paa Knæerne, at staae paa · eet Been o: s: v:, at det skulde være den
Not7:57 noget ganske Andet at staae paa · eet Been og bevise Guds Tilvær, og paa sine
SLV, s. 391 arheden. Enhver, der kun har · eet Been og dog vil være Aand i Kraft af
AE, s. 239 ersom en Mand vilde staae paa · eet Been, eller i en snurrig dandsende Stilling
G, s. 39 sig i en malerisk Stilling paa · eet Been, og vil begynde sin Tale til Herskabet.
G, s. 81 ikke, skjønt jeg staaer paa · eet Been. Min Ære er reddet, min Stolthed
SD, s. 173 saa end kommer uden videre: · Eet bestemt ikke, Tro og Viisdom. Men Sagen
TSA, s. 107 s. v. Skulde man derfor med · eet bestemt Prædikat betegne det christelig-religieuse
BOA, s. 224 s: v:. Skulde man derfor med · eet bestemt Prædikat betegne det christelig-religieuse
EE2, s. 146 Verden. Naar man gaaer ud fra · eet bestemt Punkt og ganske rolig forfølger
OTA, s. 188 en betegne denne Misbrug med · eet bestemt Udtryk: at søge Udflugt. –
NB32:120 : det Exclusive, at der er · eet bestemt Vilkaar for Salighed, eet eneste,
Oi10, s. 410 er det muligt for Alle. Men · Eet besværger jeg Dig for Gud i Himlens
NB2:91 ilde hun indlade sig med ham. Men · Eet betinger han sig, at hun maa indestaae
NB11:166 Confusion. / Der gives kun · eet Beviis for Χstds Sandhed og ganske
NB11:179 holde den. / Der gives kun · eet Beviis for Χstds Sandhed: det indre
BA, s. 398 at sige det Samme? Der er kun · eet Beviis for Aand, det er Aandens Beviis
EE1, s. 45 indringen. / Der er dog endnu · eet Beviis for Guds Tilvær, man hidtil har
OTA, s. 159 t Gode i Sandhed. Der er kun · eet Beviis for, at det Evige er til: Troen
NB11:179 ds Sandhed maa bort; der er kun · eet Beviis: Troens. Dersom jeg virkelig har
SLV, s. 187 et længtes han efter, kun · Eet bevægede ham, det var hiint Ord og det
NB32:117 ol. Jeg har bestandigt kun · eet Billede, men det er saa betegnende. Tænk,
EE1, s. 320 søge Noget, søge Ro i · eet Billede, som ikke sees. / Det var paa den
Papir 251 ver ligesom concentreret i · eet Billede. Det Gl. T indeholder Skildringen
NB14:80 dag i Advent. / Det Hele er egl. · eet Billede: at staae op – og klæde
NB14:27 pseudonyme med) i mit Navn og i · eet Bind med Skrifterne om min Forfatter-Virksomhed
NB11:123 eudonyme. Enten alle tre i · eet Bind under fælleds Titel: Indøvelse
NB8:15 den bevæbnede Neutralitet) i · eet Bind under Titel / Fuldendelsens / samtlige
NB13:78 e færdige Manuscripter i · eet Bind, alle med mit Navn, – og saa
BOA, s. 175 at han udgiver dem især i · eet Bind, der ligesom Noæ Ark kommer til
NB11:211 ivet, at udgive det Hele i · eet Bind, med Det om mit Forfatterskab: havde
BOA, s. 92 ttelser udgives saa stundom i · eet Bind, og den lidt opmærksomme Læser
BOA, s. 207 ist godt Alt sammen løbe i · eet Bind, og skal det ved Udgivelsen deles,
AE, s. 134 r ved Hjælp af eet dybt og · eet blaat Øie, ved Hjælp af Kjendskab
NB9:30 de af Træerne, saa falder ikke · eet Blad af uden Guds Villie: pas paa, han
Papir 382 yggelig Læsning – · eet blandt de mange for Morskabslæsning.
NB13:88 ave tilhørt det Gamle. / · Eet bliver der imidlertid tilbage, at vi frelses
NB20:40 omme) Uheld følger paa Uheld: · Eet bliver der jo dog tilbage o, Gud, Aandens
DJ, s. 69 kke have saa stort Omfang; men · Eet bliver der tilbage: al Stemnings universellere
OTA, s. 145 it: » uden at ville · Eet bliver dog et Menneskes Liv jammerlig Middelmaadighed,
OTA, s. 198 ? Maaskee, maaskee ikke; men · Eet bliver han, bestemt, han bliver en Ven,
Oi8, s. 358 ilhører det Dig evigt. Kun · Eet bliver tilbage, kun Eet er evigt at erindre:
NB17:45 ene i Embedsstilling. / Dog · Eet bliver tilbage: at jeg aldrig noksom kan
KG, s. 339 ere Blodsforvandte, altsaa af · eet Blod, dette Livets Slægtskab det fornegtes
Not11:24 und vor sich Seyende; men · Eet blot actu existerende uden at være bestemt
KG, s. 321 Du kan udtrykke, at det er · eet Brød, men ikke, at det er det eneste,
NB29:12 r« forraadner. / Og · Eet burde Luther da for Gud i Himlens Skyld
EE:96 hørigt Tryk og Eftertryk er den · eet chaligraphisk Mesterværk. Den er imidlertid
EE2, s. 145 ligten. Pligt er for mig ikke · eet Clima, Kjærlighed et andet, men Pligt
Papir 451 Vine o: s: v: – men · Eet der beskjeftiger mig uendeligt. Idet jeg
NB5:11 tte maaskee været nok, og blot · Eet deraf for at bringe hende til Afsindighed
ER, s. 202 læret sig mod dette Usande. · Eet derimod havde den, hvis den havde været
OTA, s. 132 samle al Sorgens Bitterhed i · eet Drag – og saa afsted; den vil bort
NB21:104 es ordrette Overeensstemmelse i · Eet drager man en uhyre Slutning til den ideale
AE, s. 134 gsbroder, der ved Hjælp af · eet dybt og eet blaat Øie, ved Hjælp
SLV, s. 178 et Aar, der for Den, som med · eet dybtsindigt Øie kyklopisk betragter
TTL, s. 460 ke. Nu forundrer man sig over · eet Dødsfald, nu over et andet, nu taler
NB20:22 hed til at skjule sig under · eet ell. andet Abstraktum: deraf Anonymitet,
NB16:99 o: s: v: ret et Angreb mod · eet ell. andet af hans Foretagender, viis at
NB12:55 s Stræben for ell. i Kraft af · eet ell. andet endeligt Formaal, det er for
NB14:90 n det, at de holde sammen i · eet ell. andet endeligt Formaal. Om ti holdt
Papir 464 rden, udfyld Din Dag og Tid med · eet ell. andet gavnligere msklig Foretagende,
NB20:87 ormue, og Du vil anvende den til · eet ell. andet gavnligt Foretagende, ogsaa
NB20:60 da i Χsti Navn beder Gud om · eet ell. andet Gode ell. Fritagelse for eet
NB13:45 nu forklare ham, at der var · eet ell. andet høimodigt Skridt jeg agtede
NB20:60 . andet Gode ell. Fritagelse for · eet ell. andet Onde, saa er der det aber derved,
NB9:42 ll. en almdl. Betragtning af · eet ell. andet Politisk. Den Dag førte han
NB14:123 ter – men der maa dog paa · eet ell. andet Punkt standses ved Subjektiviteten.
NB7:103 det Onde at have seiret paa · eet ell. andet Punkt, og nu siger til sig selv
NB11:136 ae saaledes: har hun seiret paa · eet ell. andet Punkt, overvundet sig selv saa
NB12:30 t hellige Etatsraad Olsens Minde · eet ell. andet Skrift. For den Sags Skyld kunde
NB2:85 n Brudevielse vilde lægge · eet ell. andet Sted fE af Oldtidens Pastoralia,
NB8:6 Du imorgen vilde consulere om · eet ell. andet Tilfælde, om hvad Du skulde
NB12:39 ethvert Genie er en Revision af · eet ell. flere principielle Spørgsmaal i
NB8:108 t. Jeg kan huske engang for · eet ell. halvandet Aar siden, at jeg sagde
OTA, s. 274 ule Forraad og gjemt det paa · eet eller andet af de formeentligen sikkre
NB19:12 edes ad mod sig selv): man tager · eet eller andet af hine Ord i det N. T, der
SFV ertil hører, at slutte sig til · eet eller andet af hine Selskaber for den gjensidige
BOA, s. 251 entlig christelig Erindring, · eet eller andet afgjørende Indtryk af det
NB18:89 usomme Stedmoder hitter paa · eet eller andet aldeles uoverkommeligt Arbeide
Oi1, s. 138 t skulle sætte sig ud over · eet eller andet conventionelt Hensyn end sige
BOA, s. 138 raordinair det Bestaaende ved · eet eller andet dybsindigt Skridt først
NB19:76 thvert har den commensurabel for · eet eller andet endeligt τελος,
NB26:112 r det der er skeet, ikke blot i · eet eller andet enkelt Individ men i hele Slægten?
NB23:125 . / Der er mangen Mand, som ved · eet eller andet Foretagende har meent endog
KG, s. 294 . / Selv om man i Forhold til · eet eller andet Foretagende, et Værk, man
NB12:135 har forsynet hvert Dyr med · eet eller andet Forsvarsmiddel: saaledes gjør
NB15:128 rste Ubetydelighed gjentager · eet eller andet Gammelt, saa er dog det Nye:
NB27:11 er derfor, der forholder sig til · eet eller andet Høiere ( selv om dette ikke
OTA, s. 404 or sine Penge forskaffer sig · eet eller andet jordisk Gode, da anseer han
SFV, s. 87 ieste Formaal, men kun for · eet eller andet jordisk; thi for det Evige,
NB4:159 is een eller anden Lidelse, · eet eller andet Kors, en af disse sørgelige
OTA, s. 274 m Du kunde have liggende paa · eet eller andet meget sikkert Sted. / Næste
Brev 40 e, kommer til at tænke paa · eet eller andet Menneske, som er mig kjært,
NB20:57 kel af Χstus at frelses fra · eet eller andet Onde – og at afdøe.
Papir 371-1.a derpaa fremstiller det paa · eet eller andet Punkt berigtiget ved sin Tænkning
Oi10, s. 398 r, en Bedrager, han har paa · eet eller andet Punkt forfalsket den Lære,
NB22:43 kommet ved at Enhver især paa · eet eller andet Punkt maa have slaaet af i
NB24:111 r o: s: v:: saa er der paa · eet eller andet Punkt Misligheder ved hans
NB33:55 Værende, som det har paa · eet eller andet Punkt, et Forhold til en Omverden,
NB22:8 stemte ham til at ville vove · eet eller andet Skridt, end naar det er for
CT, s. 211 ed. Han har da forskaffet sig · eet eller andet Skrift desangaaende, siddet
BOA, s. 107 mindre han da ved Hjælp af · eet eller andet socratisk Spørgsmaal skulde
NB18:52 et meget Betydeligt til for · eet eller andet stort Værks Udgivelse, Frugten
KG, s. 147 n forsaavidt den vil sætte · eet eller andet Tegn, der er Verdsligheden
Oi10, s. 407 aa Mit, nu i en Fart finder · eet eller andet Tidligere, hvilket han erklærer
NB23:18 ed. / Men Sagen er: man føler · eet eller andet Tryk; men man er ikke villig
NB18:88 mit Liv. Sæt der levede · eet eller andetsteds en mægtig Fyrste –
NB2:163.a d at dette maa findes optegnet · eet eller andetsteds før. Den Idee med China
AE om, at der maatte være en Feil · eet eller andetsteds i Fundamenterne, dersom
Brev 271 t Avertissement om, at der · eet eller andetsteds staaer een eller flere
NB23:208 om han ogsaa er født, og er · eet eller andetsteds, er ukjendt, og kjender
Brev 59 faaer Breve, der undertiden vente · eet eller halvandet Aar paa Svar – og
NB18:52 rks Udgivelse, Frugten af · eet eller halvandet Aars Jernflid. / Reduplicationens
FB, s. 173 Prædikatet i sin Magt; thi · eet eller to Prædikater kan forraade en
CT, s. 44 n den rige Christen husker paa · eet endnu » glem ikke Gud, idet Du gjør
OL, s. 32 vnsposten er ikke vor Sag. Kun · eet endnu angaaende dette første Punct af
LF, s. 48 i Alt hvad Du lider ubetinget · Eet endnu at gjøre, at give ham Æren,
Papir 434 ens Vand fornødent, saa · Eet endnu at høre Hyrdens Stemme, den gode,
OTA, s. 219 ges salige Ligelighed. / Dog · Eet endnu inden Talen forlader Lidelserne:
NB19:32 opmærksomme. / 4) Saa er der · Eet endnu jeg troer at der vil forundes mig
LA, s. 59 irma i Literaturen, aabenbart · eet endnu Ønskeligere, som man, maaskee
TS, s. 46 Gjerningerne; saa fordres der · Eet endnu, at Du ydmyger Dig og tilstaaer:
KG, s. 372 . Dog fordrer han den, og saa · Eet endnu, at Mennesket selv ikke understaaer
ATV, s. 209 vad jeg har afhandlet. / Blot · Eet endnu, da jeg har Pennen i Haanden. At
Oi7, s. 285 ed Menneske-Fiskeriet. Og saa · Eet endnu, en Profit mere eller dog et piquant
SLV, s. 434 ne under sig, da kan han dog · Eet endnu, han kan raabe til den Elskede: »
NB13:9 , vilde han sige: o, Gud, saa dog · Eet endnu, hav Tak, ubeskrivelig Tak for hvert
KG, s. 369 andre!« / Og saa blot · Eet endnu, husk paa det christelige Lige for
SFV, s. 20 e 2det Afsnit. / Dog her blot · Eet endnu, hvad der som sagt baade lyrisk kan
NB10:191 er.« / Og saa blot · Eet endnu, hvad jeg, om muligt med en Døendes
DS, s. 250 rede: vel, men jeg maa fordre · Eet endnu, hvis Du skal blive hos mig, at Du
JJ:514 slet Intet være? Jeg veed dog · eet endnu, hvis Du, inden Du lagde Dig hen
Brev 42 aveligen ikke mere Tid. / Dog · Eet endnu, lad mig takke Dig, for hvad jeg
CT, s. 228 drag og en Indbildning. / Dog · Eet endnu, lad os ikke glemme, at Ordet hos
Oi10, s. 409 e udseet dertil, ja, og saa · Eet endnu, under Almagtens og Kjerlighedens
FV, note dslighed og Eensartethed. / Blot · Eet endnu. Den literaire Foragteligheds Presse
SFV, s. 13 taae Sandheden. / Og saa blot · Eet endnu. Det følger af sig selv, at ganske,
FP, s. 24 vikling af Fædrelandet. Dog · Eet endnu. Fædrelandet bemærker som et
Brev 159.3 ikke at aabne det, blot · Eet endnu. Jeg mener med dette Skridt hvortil
LF, s. 47 ubetinget glad over Gud. / Dog · Eet endnu. Maaskee siger Du med » Digteren«:
AE, s. 245 forvexles med Allehaande. Dog · Eet endnu. Mag. Kierkegaards opbyggelige Taler
SFV, s. 49 blev skrevet. / Og saa blot · Eet endnu. Naar engang min Elsker kommer, vil
NB26:44 trøst Dig! / / / / Blot · Eet endnu. Som Lægen siger til Den, hvis
KG, s. 191 O, gjør dette! Og saa blot · Eet endnu: » husk itide paa, at dersom
NB13:88 der i Mynsters Prædiken · eet endnu: en stadig, dyb Sorg, over ikke selv
IC, s. 167 t – og saa hører der · Eet endnu: i hvilken Stemning han har sagt
AE, s. 120 Maade at lege Selskabsleg. Og · Eet endnu: naar en Kjeldermand gjør det,
SLV, s. 177 llig end Lykke og Ulykke er, · Eet enes de stundom i at ønske: Taushed.
GU, s. 333 kab, hvor Intet er glemt, ikke · eet eneste af de utilbørlige Ord, der bleve
NB10:53 t eneste andet Msk, ja ikke · eet eneste andet levende Væsen end –
KG, s. 64 n sagde, at hvis et Menneske i · eet eneste andet Menneske elsker » Næsten«,
NB10:140 Lexicon ell. Haandbøger ell. · eet eneste andet Msk for at forstaae det. Men
NB10:53 n Gevær-Piberne ikke var · eet eneste andet Msk, ja ikke eet eneste andet
KG, s. 159 meste, da har jeg ikke fundet · eet eneste Ansigt saa ubetydeligt eller saa
NB12:64 Dersom Martensen vilde tage · eet eneste Begreb, saa skulde jeg snart vise
KG, s. 74 øler Trang til at tale med · eet eneste bestemt Menneske, saa trænger
FB, s. 143 blik samle hele sin Sjæl i · eet eneste Blik mod den Himmel, fra hvilken
Papir 561:4 lde os til om et evigt Liv er · eet eneste Faktum, indeholdt i det n: T:
NB2:37 ste Gud. Mon da Χsti Liv var · eet eneste Forsøg paa at friste Gud?). Men
NB8:99 – har viist dem, at Han med · eet eneste Greb kunde gjøre det Hele til
Papir 344:3 aer afbladet, og kun har · eet eneste grønt, men frisk grønt Blad
IC, s. 50 g intet Ord af Christus, ikke · eet eneste har Du Lov at tilegne Dig, Du har
KG, s. 104 er var intet Øieblik, ikke · eet eneste i hans Liv, hvor Kjerligheden i
NB4:117 uvilkaarligt til, samlet i · eet eneste Indtryk at tænke paa alt det
BN, s. 116 rig havt og har det ikke, ikke · eet eneste Komma at tilbyde en Generalforsamling
NB10:96 lle, at det ikke engang har · eet eneste literairt Tidsskrift, Pøbelagtighedens
SD, s. 138 e, at der maaskee ikke lever · eet eneste Menneske der er ganske sund, saaledes
DS, s. 208 og om saa forresten ikke · eet eneste Menneske har formaaet at opfylde
DSS, s. 122 lie lige over for bogstavelig · eet eneste Menneske kan ansees for at være
OTA, s. 424 g er bagvendt, og der er kun · eet eneste Menneske som taler det menneskelige
DS, s. 236 vede det, da der dog ikke var · eet eneste Menneske, der vilde reflectere paa
DS, s. 205 Forandring: nei aldrig! Hvert · eet eneste Menneske, det fattigste, elendigste,
KG, s. 68 orkjerligheden slutter sig om · eet eneste Menneske, jo længere er den fra
KG, s. 238 at han kun kunde elske · eet eneste Menneske, og dette eneste Menneske
KG, s. 58 der er i hele Verden ikke · eet eneste Menneske, som er saa sikkert og
Oi10, s. 407 en: Christen. Der lever kun · eet eneste Menneske, som har Forudsætninger
SD, s. 138 ket, sige, at der ikke lever · eet eneste Menneske, uden at han jo dog er
KG, s. 62 t er muligt fra kun at være · eet eneste Menneske, uendeligt langt derfra,
KG, s. 90 hed, uden at holde sammen med · eet eneste Menneske, væsentligen ligeligt
NB27:17 eet eneste Tryk concentreredes i · eet eneste Moment og saaledes faldt det Msk.
NB23:95 ne, ligegyldigt, om muligt hvert · eet eneste Msk i Kongeriget, det fattigste
NB32:40 og dertil bruges et eenligt Msk, · eet eneste Msk! Min Ven, hvis det ikke var
NB24:38 ise sig, at der maaskee ikke var · eet eneste Msk, der duede til at bede. /
NB4:20 en ganske anden. Jeg kjender ikke · eet eneste Msk, hvem jeg i min Døds Øieblik
NB15:8 r en Lære existentielt omsat i · eet eneste Msk, i Gud-Msket. / Men naar faaer
NB19:28 ige saa lidet har jeg ogsaa seet · eet eneste Msk, om hvem jeg kunde troe, at
NB29:76 t der i Danmark er vel ikke · eet eneste Msk, som jo er i Middelmaadighedens
Papir 502 Give Gud, at der ikke var · eet eneste Msk, som pecuniairt er interesseret
NB13:36 en veed jeg, at der ikke er · eet eneste Msk, uden at han vilde gyse og uden
NB10:98 Martyriet kan der ikke tales med · eet eneste Msk. At lide Det, som i sig selv
NB33:12 / Deraf kommer det saa igjen, at · eet eneste Msk. er nok; der behøves blot
NB12:89 Lov til existentielt at ignorere · eet eneste Msk. Jeg har Lov til at ignorere
NB18:43 derdrægtighed! Der lever ikke · eet eneste Msk. med mig ikke eet eneste, som
Papir 502 Tusinder, saa der ikke er · eet eneste Msk. pecuniairt interesseret i at
NB32:102 svare: nei; der lever ikke · eet eneste Msk. som har Opgave tilfælles
NB24:162 or vor Tids Bevidsthed, at · eet eneste Msk. staaer der og gestikulerer,
NB2:16 n kunde dreie sig om at faae · eet eneste Msk. styrtet – thi saa var
NB32:97 solerende. Min Synd angaaer ikke · eet eneste Msk. uden mig, og angaaer min Personlighed
NB20:129.a / Men om der saa ikke levede · eet eneste Msk., der vilde tjene kun een Herre
NB12:89 an ikke Lov til at ignorere · eet eneste Msk; men vil man ikke ignorere Mængden,
NB21:87 l jeg. Jeg vil ikke anstrænge · eet eneste Mskes Liv mere end hvad han hidtil
NB10:173 ke Een, der havde vovet at sige · eet eneste ondt ell. blot bedømmende Ord
NB17:60 Den behøver ikke at sige · eet eneste ondt Ord om ham, nei blot Piat,
SFV, s. 99 forstaaet, og forstaaet med · eet eneste Ord absolut afgjørende at udtrykke,
IC, s. 165 n den Tid er der ikke hørt · eet eneste Ord af ham, hvert Ord, han har sagt,
NB15:113 ement som Theses, uden med · eet eneste Ord at omtale mig selv, den Thesis:
NB22:161 – og saa har han dog ikke · eet eneste Ord at sige i samme Secund Souffleuren
NB10:204 tie ganske: enten ikke at have · eet eneste Ord at sige til sit Forsvar, eller
KG, s. 169 staaet Dig i, at der ikke var · eet eneste Ord at sige, da Forhaanelsen blot
NB17:80 hele Verden – jeg har kun · eet eneste Ord at sige; men hvis der indrømmedes
Papir 365:2 . / Skulde man concentreret i · eet eneste Ord betegne den moderne Videnskabs
NB11:30 de være, om der ikke var · eet eneste Ord derfor. / / / » Men Sligt
NB17:80 mmedes mig Magt til at udtale · eet eneste Ord eller een eneste Sætning
Not15:4 ermiddag. Jeg har ikke sagt · eet eneste Ord for at bedaare – hun sagde
NB12:103 idne: jeg har aldrig aldrig med · eet eneste Ord givet Anledning til den Misforstaaelse,
NB7:31 dre forstaae Intet. Ikke med · eet eneste Ord i Form af Anmeldelse o: D: understøttes
NB5:22 egyldigt om man havde glemt hvert · eet eneste Ord i Sproget, man har ingen Brug
NB21:96 e Handlinger ind ( fE da jeg med · eet eneste Ord kastede mig mod Pøbelen)
Brev 16 elligste Indvendinger, som jeg med · eet eneste Ord kunde have afviist, hvis dette
HCD, s. 179 nde over saadan Tale, der med · eet eneste Ord lukker alle Boutiquerne, casserer
NB5:22 sige Amen saaledes, at man, ikke · eet eneste Ord mere har at tilføie, men
NB5:62 ler snart Trang til ikke at sige · eet eneste Ord mere uden dette: Amen; thi min
KG, s. 365 aa havde han ikke villet tale · eet eneste Ord om at elske det Skjønne,
Papir 455 gt, som aldrig har hørt · eet eneste Ord om den Side af Sagen, hvilken
BOA, s. 254 neste med hvem man kan vexle · eet eneste Ord om hvad der beskæftiger En
NB2:54 litterairt saa godt som ikke sagt · eet eneste Ord om mig. Alt tier. De der forstaae
KG, s. 52 hele ny Testamente ikke findes · eet eneste Ord om Venskab i den Forstand, i
NB16:42 er et Enten – Eller. · Eet eneste Ord saaledes ligefrem om mig selv,
KG, s. 137 mtet Tro. / / Dersom man med · eet eneste Ord skulde angive og betegne den
Papir 369 Dersom man concentreret i · eet eneste Ord skulde betegne den nyere Philosophies
NB10:204 himmelraabende Usandhed at sige · eet eneste Ord til sit Forsvar. / Thomas a
NB11:51 for nogen Verdens Priis, end med · eet eneste Ord vil indlade sig med ell. stilles
OTA, s. 362 , naar han samler sin Sjel i · eet eneste Ord! Ikke er den i Forfængeligheden
SFV, s. 84 sig heelt og ganske sige med · eet eneste Ord, den behøver: Evighed. Vor
Papir 445 e af Skole end han at sige · eet eneste Ord, eller med en Mine at forraade
OTA, s. 289 ere tale kort og samle Alt i · eet eneste Ord, hvilket Skriften selv bruger
OTA, s. 291 den verdslige Bekymring med · eet eneste Ord, maatte man da ikke sige: den
NB21:46 r jeg til noget eneste Msk. sagt · eet eneste Ord, om hvad jeg egl. lider –
KG, s. 66 ngen Fugl, der kun har lært · eet eneste Ord, raaber mere uafbrudt paa dette
KG, s. 53 lse, fordi han ikke skal finde · eet eneste Ord, som kunde begeistre ham –
NB24:65 sig selv, at man ikke siger · eet eneste Ord, uden at det er saa omhyggeligt,
NB23:132 Confusion kan ikke ligge i · eet eneste Ord, uden at han tænker derpaa.
Oi10, s. 408 ilket dog kan udtrykkes ved · eet eneste Ord: jeg var aldrig som Andre. O,
NB:39 Begrebets Omslaaen i · eet eneste Ord; det Uventedes Standsning o:s:v:.
NB29:69 – saa der kun behøvedes · eet eneste Portrait. / / / Tidsalderens Fordærvethed.
NB17:105 r – ergo. / Jeg veed ikke · eet eneste Punkt ( og dette er i Ideen seet
NB9:49 t Linie, der berører Cirklen i · eet eneste Punkt / At voxe i aandelig Forstand
DS, s. 216 Som den lige Linie, der kun i · eet eneste Punkt berører Kredsen: saaledes
NB16:63 rksomhed, ved hans Fastholden af · eet eneste Punkt seer det ud som dreiede hele
NB22:41 Inqvisiten at see uforandret paa · eet eneste Punkt, fE et Søm i Væggen:
NB23:131 lsen, Retfærdighed paa hvert · eet eneste Punkt, item at der er en Gud til,
PS, s. 277 igheden kunde indtræde paa · eet eneste Punkt, saa vilde der ikke mere være
Oi5, s. 227 Lad mig belyse dette blot fra · eet eneste Punkt. / Naar Christendommen fordrer,
NB11:135.a inie der berører Cirklen i · eet eneste Punkt. Men saaledes er ogsaa det
NB16:59 es ham. Og i en heel Samtid ikke · eet eneste redeligt Msk, der har søgt at
NB8:108 en Stræben, som ikke har · eet eneste Sandsebedrag ( hverken Penge, Embede,
NB:78 bevare min Sjæl og ikke spilde · eet eneste Secund af mit Liv paa Nysgjerrighed.
NB13:9 , at han, om det saa kun var · eet eneste Secund, har ladet mig smage Saligheden
SD, s. 220 diætetisk Uforsigtighed, · eet eneste Sideblik, eet Øieblik det Hele
IC, s. 29 er hid, I ere ham saa nær; · eet eneste Skridt ad den anden Vei, og I ere
NB15:18 Forbilledet til den Troende. Med · eet eneste Skridt er Forbilledet saa langt
BOA, s. 256 ghed med den, saa er man ved · eet eneste Skridt sikkret mod Fristelser af
NB26:8 r, og de ville ikke være komne · eet eneste Skridt videre i christelig Existeren,
SD ig selv. Men gaaes der dialektisk · eet eneste Skridt videre, kommer den saaledes
NB:78 00 Aar absolut ikke være kommen · eet eneste Skridt videre: saa vil jeg netop
KG, s. 58 ade et Menneske gaae, end ikke · eet eneste Skridt, forgjeves; thi den Dør,
KG, s. 26 gjør Christendommen Alt med · eet eneste Slag. Det Hele er hurtigt som en
NB14:12 ixe og fortvivlede Idee med · eet eneste Spring at sætte det Hele ind
NB14:28 Om mig selv / Den Tanke med · eet eneste Spring at sætte hele Productiviteten
Papir 575 gt. I samme Nu har den med · eet eneste Spring grebet den første Lømmel
LA, note aard. Kjøbenhavn 1838. / Kun · eet eneste Sted er endog en saadan Figur som
KG, s. 72 n kun kan føle sig vel paa · eet eneste Sted i Verden, omgiven af enhver
TS, s. 57 igt at efterkomme. Var der kun · eet eneste Sted, Du forstod i den hele Hellige
NB12:43 ark. Den blev ikke nævnt · eet eneste Sted. Der blev maaskee solgt en
NB13:55 rer. Den blev ikke nævnt · eet eneste Sted. Derimod blev jeg til Pøbelens
Papir 254 Maaned kun har leveret · eet eneste Stykke og det endda en Oversættelse)
NB17:13 der bogstavelig ikke havde · eet eneste Stænk af Critik ell. Deslige
NB12:27 thi nu er der ikke Tale om · eet eneste Støds Force. / Nu vil jeg hvile
NB24:121 rt Eet, at min Pen ikke havde · eet eneste Svinkeærende. Dertil meente han
Papir 340:9 søge: Jesu Χsti; · eet eneste Syn hisset, til hvilket han vilde
KG, s. 134 den sande Opoffrelse kun har · eet eneste Tilhold: Gud, saa er den dog igjen
NB27:17 gangent Livs Synd eller Synder i · eet eneste Tryk concentreredes i eet eneste
NB27:17 r det Uendeliges Concentration i · eet eneste Tryk og eet eneste Øieblik, saasnart
NB27:17 ndelige concentreret intensivt i · eet eneste Tryk og eet eneste Øieblik. /
SFV, s. 41 en Forestilling om blot ved · eet eneste Træk, i hvilket jeg har Correcteuren
IC, s. 173 vs Lidelses-Historie samlet i · eet eneste Udraab. / Og han, denne Fornedrede,
NB21:125.b le – og meget mere: med · eet eneste Vink og Fingerpeeg belære Forf.,
NB8:114 . Jeg ønskede ikke at angribe · eet eneste virkeligt Msk, uden ligefrem hvor
Papir 399 ie, men han har ikke nævnt · eet eneste virkeligt Msk; den eneste, der staaer
Papir 416 lus i Forhold til at elske. / / · Eet eneste Votum, absolut, uden nogen yderligere
OTA, s. 340 e har een eneste Tanke, ikke · eet eneste Øieblik at give bort til Andre,
CT, s. 94 ltid være glad, skulde den · eet eneste Øieblik betænke sig paa at
SFV, note han saae Enten – Eller, · eet eneste Øieblik er faldet paa, at dens
Brev 64 ette Exemplar, sæt da det · eet eneste Øieblik kunde være faldet
SD, s. 134 t døe; og lader dette sig · eet eneste Øieblik opleve, saa er det dermed
NB3:62 ig selv, at der ikke skal spildes · eet eneste Øieblik paa at tale derom, ja
NB7:94 u giver ham Skatten, spilder ikke · eet eneste Øieblik paa saadant Kjævlerie,
SFV, s. 55 e, saa gyser jeg; dersom jeg · eet eneste Øieblik seer feil, saa synker
NB4:117 Tid til alt Andet men ikke · eet eneste Øieblik til det eneste Fornødne.
IC, s. 159 st, at ogsaa han arbeider, at · eet eneste Øieblik uden ham, saa er Verden
NB16:31 fslidelse. Vilde den Navnkundige · eet eneste Øieblik ømme sig over den
NB2:2 forinden I kom herhen er som · eet eneste Øieblik, I have ikke villet vide
OTA, s. 391 n er; der skal ikke anvendes · eet eneste Øieblik, ikke den mindste Smule
OTA, s. 392 l der jo atter ikke anvendes · eet eneste Øieblik, ikke den mindste Smule
NB27:17 ncentration i eet eneste Tryk og · eet eneste Øieblik, saasnart det fordeeltes
NB27:17 t intensivt i eet eneste Tryk og · eet eneste Øieblik. / Saa nær kan vi
KG, s. 95 en eneste Undskyldnings, ikke · eet eneste Øiebliks Afstand fra hvad han
NB23:21.a ort: dertil har jeg deels ikke · eet eneste Øiebliks Tid paa Grund af Inderlighed,
OTA, s. 337 m en Pige qvindeligt kun har · eet eneste Ønske, ak, men gjemt i Haabløshed,
CT, s. 270 hvis jeg end havde min Sjel i · eet eneste Ønske, og havde jeg den end saa
FB, s. 137 og Virkelighedens Betydning i · eet eneste Ønske. Mangler et Menneske denne
NB26:69 Fandtes der da ikke et Msk, ikke · eet eneste, der følte saaledes for Mskhedens
KG, s. 138 ligt er der kun eet Menneske, · eet eneste, der ingen anden Forpligtelse erkjender,
NB32:120 temt Vilkaar for Salighed, · eet eneste, exclusivt, at udenfor dette Vilkaar
KG, s. 21 i det menneskelige Sprog, ikke · eet eneste, ikke det helligste, om hvilket
NB13:40 elen punctuelt er concentreret i · eet eneste, næsten ubemærkeligt Punkt,
OTA, s. 326 vn i Himmelen og paa Jorden, · eet eneste, og altsaa kun een Vei at vælge
Brev 214 ogsaa angive, jeg har kun · eet eneste, som jeg dog stundom selv seer i.
NB18:43 kke eet eneste Msk. med mig ikke · eet eneste, som jeg jo kunde knuse med min
Not15:14 tet at sige, ikke eet Ord, ikke · eet eneste, uden til hendes Ære og Priis.
NB4:132 rd om Religieusitet – ikke · eet eneste. Hvo i al Verden vilde falde paa
EE1, s. 65 er, faaer man i Musikken kun · eet eneste. I Musik lader der sig vel tænke
NB19:28 ld til det Bestaaende, ikke · eet eneste. Jeg mener, at det for den Sags
OTA, s. 330 Tid og Evighed kun eet Valg, · eet eneste: at vælge denne Vei; der er paa
TTL, s. 449 alle de Døde enes i eet, i · eet eneste: nu er det forbi. / See, det formaaer
OTA, s. 151 ld er Tvesindethed; at ville · Eet er altsaa at ville det Gode uden Hensyn
NB28:32 aaer at have realiseret den. / / · Eet er at bringe en ny Lære ind i Verden,
NB:150 old til Begrebsbestemmelser; · Eet er at construere en Sætning som simpelt
BMT, s. 220 kan Du ypperligt forstaae, at · Eet er at forfølges, mishandles, hudflettes,
NB31:94 d og det bliver et dobbelt: · Eet er at forstaae, et Andet er at være.
BOA, s. 102 Øieblik maatte blive gal. · Eet er at fremstille en Lidenskabelig, naar
NB16:94 skal være tro i Embedet; thi · eet er at have det, eet andet at søge det.
BI, s. 318 den tidligere Bemærkning, · Eet er at lade sig digte, et Andet at digte
NB32:75 sig imod det. / De to Veie. / / · Eet er at lide; et Andet, at blive Professor
NB26:8 være gaaet tilbage for dem. / · Eet er at lukke en Dør et andet at lukke
SLV, s. 240 kke, da det er opfundet. Men · eet er at lære af Lærebogen og udenads
Papir 396 de græder!) / / 3 / · Eet er at profitere ( profiteri) en Kunst,
Papir 397 og Ingen leer! / 5. / · Eet er at profitere ( profiteri) en Kunst,
NB12:139 p. 158 i denne Journal. / · Eet er at profitere ( profiteri) en Tro, en
NB20:22 d Lov-bestemmelser derimod. · Eet er at skulle skrive Love paa det Vilkaar,
NB16:94 et skal Msker ikke adskille; thi · Eet er at statuere den indgaaede Pagts Hellighed,
OTA, s. 151 ønnen; i Sandhed at ville · Eet er at ville det Gode, men ikke ville Lønnen
Oi5, s. 231 ede Misligheden begynder. Thi · Eet er at virke saaledes for Udbredelse, at
OTA, s. 329 dog den Rigeste af Alle. Thi · eet er at være den Elendigste i Verden,
NB:201 ceret selve sin Tænkning. · Eet er at være skarpsindig i Bøger, et
NB26:24 t, eller det kun at være · Eet er at være uendelig. Og dette er »
NB:42 onligt en Philister og Nittengryn. · Eet er bestandigt undgaaet Hegel hvad det var
NB21:103 enstand for Betragtning. / · Eet er Betragtning af En, hvis Liv udtrykker,
NB19:53 lle, og opdager strax, naar · eet er blevet borte: saaledes er Gud som en
NB10:168 for de almdl. Forbrydelser, thi · Eet er de enkelte Forbrydelser, og et andet
NB29:13 erdslig Nydelse – kun · Eet er dem af Vigtighed, at de ere ligesom
EE1, s. 293 pirer, Prøveskrifter; paa · eet er der et lille Stykke Løvværk, paa
CT, s. 197 lever i Christenheden – · Eet er der i ethvert Tilfælde han ikke skal
NB28:24 d, jeg er kun en Lærling, men · Eet er der som jeg maa være uenig med dem
IC, s. 170 e kan føle sig dragen; men · Eet er der, hvortil aldrig nogensinde noget
LF, s. 36 r Du idel Eenfold for Gud. Men · Eet er der, som al Satans Snedighed og al Fristelses
NB8:38 sten. Men det forstaaer sig, · Eet er der, som jeg hell. ikke gjør, jeg
KG, s. 84 ade Tanke kæmpe mod Tanke, · Eet er det at fægte og at seire i en Ordstrid,
NB2:206 denskabeligheds kunstige Been. / · Eet er det at gjøre sig selv kostbar –
BOA, s. 232 ja endog har glemt sig selv. · Eet er det at lære et Menneskes Indre at
OTA, s. 396 vandlet Fjenden til sin Ven. · Eet er Det at seire i Trængselen, at overvinde
NB32:38 . / Det Overordentlige. / / · Eet er det at være et saakaldet Overordentlig
Not4:11 skabende Kraft i Historien. · Eet er det fE at udvikle Æren, Kjerlighedens
NB11:77 blive noget Stort i Verden. / / · Eet er det jo at En ved Fødselen er fE Prinds,
OTA, s. 328 t skulle følge ham efter. · Eet er det jo at følge ham efter paa Selvfornegtelsens
KG, s. 84 er et utaknemligt Arbeide. / · Eet er det jo at lade Tanke kæmpe mod Tanke,
KG, s. 355 anke er Retningen indefter. / · Eet er det jo at tænke saaledes, at Ens
KG, s. 164 Tvetydighed og Kræsenhed. · Eet er det jo at vrage og vrage og aldrig finde
CT, s. 250 yldige – ved det Samme. · Eet er det jo at være ligegyldig mod hvad
KG, s. 158 er. Lad os forstaae hinanden. · Eet er det jo dog kræsent kun at ville spise
KG, s. 254 er opgiver et andet Menneske? · Eet er det jo selv at fortvivle, et Andet,
LF, s. 30 vel en uendelig Forskjel; thi · Eet er det jo, at ikke den feigeste og ikke
OTA, s. 205 og bestyrkes i Tvesindethed. · Eet er det jo, med Ønsket at vandre ud i
SD, s. 117 det efter mit Begreb en Feil. · Eet er det jo, om den ikke kan være opbyggelig
TSA, s. 72 g slaae ihjel for Sandheden? · Eet er det jo: har jeg Mod til det; noget Andet:
BOA, s. 103 nge, lidende som han selv er. · Eet er det naar en Læge, der veed Beskeed
NB11:123 impel opbyggelig Tale. Men · Eet er det naar et saadant Dialektisk bliver
NB2:231 il at finde mig i Følgerne. / · Eet er det ved Fødselen at være noget
NB28:19 e blot i Synd, men i Vrøvl. / · Eet er det, at Alle de som frelses, frelses
TSA, s. 67 n de vilde ikke forstaae Ham. · Eet er det, naar en Tid forhaaner og forfølger
NB29:95 ler religieus Charakteer. / · Eet er dog unegteligt: en verdslig Higen, som
AE, note re. Lad os forstaae hinanden. · Eet er dog vel en philosophisk Lære, der
NB23:205 teresse. / Man glemmer, at · Eet er Egoisme, et Andet Egoitet; og at fordi
OTA, s. 143 reenheden. / Men det at ville · Eet er ei heller hiin den formastelige, ugudelige
NB4:78 ligevel kan skee – men · Eet er En det Visse: at Gud ikke vil slippe
BOA, s. 103 ortæller en Syge-Historie, · Eet er en Læge ved Sygesengen, og et Andet
Oi8, s. 358 . Kun Eet bliver tilbage, kun · Eet er evigt at erindre: at have lidt for Sandhed.
OTA, s. 138 t det er Eet, kun Eet, at kun · Eet er fornødent, er endnu at være i
OTA, s. 236 rgsmaalet, thi ligesom kun · Eet er fornødent, og ligesom Talen er om
2T43, s. 30 t Meget er fornødent. Kun · Eet er fornødent, og Troen forventer Seier.
SLV, s. 193 u bekymrer Dig om saa Meget, · Eet er fornødent. Dette Fornødne er der,
2T43, s. 30 de formeent. Skriften siger: · Eet er fornødent. Saaledes ogsaa med Troen,
NB20:49 gsaa har gjort. / / / Armod. / / · Eet er ganske vilkaarligt at gjøre Armod
EOT, s. 266 t, fordi Livet er i dette, at · Eet er ham ubetinget vigtigt: at finde Tilgivelse.
EOT, s. 266 yk for det Bekræftende: at · Eet er ham ubetinget vigtigt; saa det, at alt
NB31:70 Lidelse – og Lidelse. / / · Eet er hvad der almdl. forstaaes ved Lidelse,
Oi10, note ved Siden af Apostelens. 3) · Eet er intellectuelt at kunne gjøre en dialektisk
Not14:1 er det Lige og det Ulige. · Eet er intet Tal; thi ethvert Tal er en Fleerhed
NB28:11 aldeles enig med ham, men i · Eet er jeg uenig, at det er Fremskridt for
NB28:11 r lærdere end jeg, men i · Eet er jeg uenig, han forklarer Alt saaledes,
Brev 270 hvad De end finder deri: · Eet er jeg, uden at have læst det, overbeviist
NB10:74 l at faae Msk. fat.« Thi · Eet er jo at Menneskenes Mængde er nysgjerrig
NB22:24 skene til at handle med. Og · Eet er jo at sige: jeg vil lade mig slaae ihjel
Papir 494 atet. / Saaledes med Χstd. · Eet er naar Χstd. skal indføres i et
BI, s. 316 aa, men den vilde noget Mere. · Eet er nemlig at digte sig selv, et Andet at
EE2, s. 60 staae der som en Synderinde. · Eet er nemlig at kjende Synden in abstracto,
NB11:196 man selv er langt tilbage. · Eet er nemlig en Digter-Existents, som aldeles
NB17:62 godt kan danne Overgangen. · Eet er nemlig, at lade det saadan staae hen
EOT, s. 264 vore Synder, dog saaledes, at · Eet er os vigtigt og ubetinget vigtigt: at
NB11:63 ke Lov dertil. Det er det Gamle: · Eet er sandt i Philosophien som ikke er det
IC, s. 180 t maa dog nok være saa, at · Eet er sandt i Philosophien, som ikke er det
Brev 280 v har forstaaet dette. Men · eet er skriftlig Meddelelse og især under
LA, s. 62 Erfarings Forstandighed. Men · eet er som i Tusind og Een-Nat, at frelse sit
EOT, s. 268 r var Den en Fortvivlet, hvem · Eet er ubetinget vigtigt, naar dette Ene er
IC, s. 220 , og lønnes af Staten; men · Eet er undgaaet ham, det christelig Afgjørende,
EOT, s. 266 men sjeldent En, hvem kun · Eet er vigtigt, og endnu sjeldnere En, om hvem
Oi9, s. 375 et Evighedens Regnskab, og at · Eet er vist, at Evigheden lukker sig for Alt,
NB24:46 egynder det christelige Mod. Kun · Eet er vist: Undergangen, og det er den han
FB, s. 117 skulde ikke være glemt; men · Eet er, at blive beundret, et Andet, at blive
BOA, s. 93 at bringe Enden med sig; thi · Eet er, at et Liv er forbi, et Andet, at et
NB23:85 a. Men vist er det alligevel. Og · Eet er, at man er saa kjøbstadsagtig, et
KG, s. 22 ugterne og altsaa kan kjendes. · Eet er, hvad klogt Raad man kan give Mennesket,
NB2:3.a og saa at det Sande forhaanes. / · Eet er, naar Folket, Mængden, Oppositionen
KG, s. 73 m Kjerligheden, og der er kun · eet Evighedens Svar: denne er Kjerligheden;
OTA, s. 330 e Vei; der er paa Jorden kun · eet evigt Haab: at følge Christum efter
PMH, s. 82 de blevne meningsløse. Dog · eet Exempel maa være nok, jeg ønsker
NB13:55.a skal der ikke tales om. / Blot · eet Exempel. / Verdsligt stiges der saaledes:
Brev 126 godt kan hjælpe sig med · eet Exemplar – af » Kjerlighedens
KKS, s. 100 vanskeligt findes i meer end · eet Exemplar i hver Generation. Det bliver
Brev 126 kan godt hjælpe os med · eet Exemplar.« Hvor smukt sagt af Kongen,
JC, s. 22 havde, et lille Værelse paa · eet Fag. / Skjøndt nu hans Sjæl tidlig
Not15:14 , barnlig først og sidst; og · Eet fandt jeg altid hos hende, Eet, som vilde
DD:208.m rksen bemærkede, dog at have · eet fast Punkt under den uendelige Tvivl. –
AE, s. 343 om naar Handelshuse forenes i · eet Firma, der dog har Begges Navne. Dersom
AE, s. 245 nføres i Almindelighed til · eet Firma, og nu maatte da Enhver, der et Øieblik
Not9:1 dende Guds Forkjerlighed for · eet Folk er kun et andet Udtryk for Guds almindelig
NB6:94 aa vaage over bestandigt at holde · eet Folk paa samme Punkt: Undergangens, og
NB2:23 lk, eller rettere kun ligner · eet Folk, som intet Folk er, Jøderne. Jøde-Misundelse
CT, s. 51 er som Den, der har to Navne, · eet for alle Andre, og et andet for sine Nærmeste.
CT, s. 145 sten kjender et Under-Middel, · eet for alle Sygdomme, veed jeg ikke; men aandeligt
SFV, s. 32 føre ham, dog kan gjøre · Eet for ham: tvinge ham til at blive opmærksom.
SFV, s. 9 føre ham, dog kan gjøre · Eet for ham: tvinge ham til at blive opmærksom
OTA, s. 145 it Sted, at Alt løber ud i · Eet for hans Øie: saaledes har et saadant
Not15:6 taget to Velin-Exemplarer, · eet for hende og eet for mig. / Iblandt mine
Brev 159.2 res Samtykke – gjøre · Eet for hende, det Sidste, det Eneste –
EOT, s. 269 og det løber jo som i · Eet for hende, dette at salve hans Fødder,
SLV, s. 332 Veiene sig, Ønsket bliver · eet for hende, et andet for mig. Autopathisk
Not4:25.1 skal blive hvad det var ɔ: · eet for Jeget gegenüberstehendes og Jeget
KG, s. 119 dt mit Vilkaar idag at antage · Eet for Lovens Fordring, imorgen et Andet.
EE2, s. 233 , da maatte jeg jo have endnu · eet for mig selv alene, og da var jeg en daarlig
Not15:6 xemplarer, eet for hende og · eet for mig. / Iblandt mine Papirer vil ogsaa
OTA, s. 326 paa Jorden, kun een Vei, kun · eet Forbillede. Den, som vælger at følge
NB25:49 – men saa videre. Og · Eet fordrer Gud ubetinget i hvert Øieblik:
Brev 42 gjør Intet til Sagen, kun · Eet fordres ubetinget, at man er absolut oplagt.
Papir 254 , at Tiden vilde tillade i · eet Foredrag at afhandle dem med. / Om min
TAF, s. 289 Forfærdeligt! Der er kun · eet Forfærdeligere, hvis det ikke er Retfærdigheden
Oi9, s. 386 ed det Samme. / Der gives kun · eet Forhold til aabenbaret Sandhed: at troe.
EE2, s. 155 lge; thi om der end kun er · eet Forhold, hvor dette Ord har sin absolute
PS mme, ɔ: mange Gange, men kun i · eet Forhold. Evigt forstaaet troer man ikke,
EE2, s. 84 ette, jeg kjender idetmindste · eet Forhold; Du lod engang falde et Par Ord
BA, s. 416 være sig det bevidst, med · eet forklarende Ord tilintetgjøre Alt. Participerer
Oi9, s. 383 or den Sandhedsvidnet. Og kun · Eet forlangte Frelseren, hvilket Samme efter
4T44, s. 328 neske at frikjende sig selv, · Eet formaaer han: at anklage sig selv saa forfærdeligt,
NB15:24 seer Du, et Andet seer Du forud; · Eet fornemmer Du, et Andet fornemmer Du forud.
CT, s. 45 ans Tanke paa sig. Han har kun · eet Fornødent, Rigdommen, det ene Fornødne
NB18:5 istendommens Forkyndelse. / / Kun · Eet forstaaer jeg, at naar Χstd. ikke
LF, s. 31 forfeile: det Ubetingede. Thi · Eet forstaaer Lilien og Fuglen ubetinget ikke
Papir 396 have forstaaet Talen; kun · Eet forstod jeg ikke; da jeg gik bort kom jeg
Brev 39 Saa er den ganske Strid / Med · Eet forsvunden, / Saa kan jeg hvile mig /
HGS, s. 197 Provst! Ak, hvor ere I nu med · Eet forsvundne, I mine Digter-Drømme; jeg
NB34:32 / / Hedenskabet har bestandigt · eet Fortrin for Χstheden ikke at have
EOT, s. 271 troede, for ham var saa ogsaa · eet Fortrin fremfor enhver Senere, at høre
Oi6, note eg er endnu langt tilbage. Men · eet Fortrin har jeg fremfor hele den officielle
NB26:92 . Men i ethvert Tilfælde · eet Fortrin, et Gode har han fremfor Den, hvis
G, s. 80 komme mig til Hjælp. / Kun · Eet fortryder jeg, at jeg ikke har bedet Pigen
NB10:76 e overbevises jeg om, at han var · eet fortumlet Hoved. Det var da taknemlig Reformeren
Not11:34 ersker, og derved ere de i · eet fra Faderen uafhængigt Seyn, som de
JC, s. 32 s, den nemlig, ved hvilken af · Eet fremkommer det Modsatte. Dette pleiede
FB, s. 155 igt Folkefærd, som jeg med · eet fælleds Navn vil kalde Docenterne. De
NB29:48 prører hende i dybeste Grund, · Eet føler hun som den dybeste Fornærmelse,
Oi5, s. 230 pildes o. s. v. o. s. v., paa · eet Genie gaaer der vel Mennesker tusinde ×
SLV, s. 29 Begyndelsen af, saa kan man i · eet Gjestebud sætte saaledes af i Henseende
EE1, s. 334 og zart Plante, der blot har · eet Glandspunkt i sit Liv: Ynde, saa er det
Papir 343 aaret! Der er af Champagnen kun · eet Glas som er værd at drikke, og af Stegen
NB26:51 d der blev gjort for mig. / · Eet Gode havde jeg imidlertid stedse haft,
PMH, s. 79 e Dage, kun een Himmel og kun · eet Grækenland. Spørgsmaalet er det imidlertid,
G, s. 79 rære ham hver en Penning og · eet Guldsmykke – Job er velsignet og
EE2, s. 227 for min Smerte – Anger, · eet Haab for mit Øie – Tilgivelse.
OTA, s. 165 paa en Afvei; men da har han · eet Haab, at der er en Gud til, en retfærdig
KG, s. 261 oldige, Haab, den kjender kun · eet Haab, Haabet, det Godes Mulighed, og om
Papir 389.1 ilde han sige » er kun · eet Haab, omsider engang at vorde salig. Dette
OTA, s. 351 end han er, dog, dog er der · Eet han kan lære, han kan lære Lydighed.
OTA, s. 140 sindetheden i ham, dersom det · Eet han vil ikke er det Gode. / Thi vel var
Papir 448:1 e er det: mon der dog ikke er · Eet han vil, ja, fordi det ligger i Sagen selv,
Brev 292 rligen gaae ind paa Sagen. · Eet har De Ret i, at det nok vil lykkes Dem
NB31:51 r ikke dertil o: s: v:. Men · Eet har han ikke Lov til, han har ikke Lov
NB27:16 See, det har han brugt. Dog · Eet har han maaskee ikke ret lagt Mærke
NB11:38.b stod ogsaa: Dog det er sandt, · Eet har jeg allerede sagt om ham, at han er
NB11:21 holder ud i Arbeidet. / / / · Eet har jeg for Alt at vogte mig for, at bedrøve
NB9:28 er Misundelsen tilladt mod mig. / · Eet har jeg lært at kjende fra Grunden:
NB10:199 som kunne takke Gud. / Men · Eet har jeg lært, hvad det er at tjene Sandheden.
NB10:177 at gjøre Forskjel. / Dog · Eet har jeg lært: den egl. christelige Collision.
IC, s. 78 aaer, om man kun kryber frem: · Eet har man dog, man er rigtigt stillet, ikke
TS, s. 75 erordnet Mand i Samfundet; men · Eet have de fælles, Magtens Tegn. Denne
2T43, s. 26 igt at tale om dem alle. Dog · Eet have jo alle Forventende tilfælleds,
NB16:77 ieblik som i Pausa ved at see · eet heelt Numer af Bladet ene indeholdende
BI aer, da har jeg bestandig kun havt · eet Hensyn for Øiet, det nemlig, at holde
IC, s. 71 ernes Medlidenhed er hildet i · eet Hensyn, Hensynet til de andre Spekhøkere
NB12:118 tte ikke var, der er endnu · eet Hensyn, Hensynet til Schlegel, hvem enhver
LA, s. 60 for, netop fordi den dog har · eet Hensyn. Den, der, hvor meget end hans Stræben
NB29:86 kee, jeg veed det ikke; kun · Eet holder jeg af alle Livsens Kræfter fast,
EE2, s. 101 lige den gode, at den kun var · eet Hoved paa een Hals . . . jeg veed vel hvad
NB25:64 lad dem alle forenes i · eet Hoved, lad Satan selv være med: dette
EE:144.a at alle de Tanker kan rummes i · eet Hoved. / ... Og uagtet, idet man vender
BI, s. 144 ntrere sig paa eet Punkt, paa · eet Hovedslag og at dette er, om der er Ironi
EE2, s. 182 der sad paa een Hals, for med · eet Hug at kunne tilintetgjøre den hele
NB13:92 sk er Forsvar og Angreb paa · eet hængende Haar Eet. / » Joh. Climacus«
Papir 277:1 e sideordnede? Enes de i · eet Høiere? Hvilket er dette? Sandhed? Saa
SLV, s. 377 enskabens Fuldtonethed ud af · Eet hører op, saasnart der i Lidenskaben
EE:195 esen 7d B. p. 195 / Galskabs · Eet i Alskabs To. / men speculativt udtrykkes
AE, s. 302 men Tænken og Væren er · Eet i Forhold til Det, hvis Existents væsentlig
EE2, s. 107 boe i det femte, end at have · eet i Fælledsskab. Efterat have overveiet
EE:195 tivt udtrykkes den / Alskabs · Eet i Galskabs To. / Alskab antyder nemlig
OTA, s. 163 s, ellers kan han ikke ville · Eet i Sandhed, da han ved Tilsyneladelsens
OTA, s. 147 . Det Øde og Tomme er ikke · Eet i Sandhed, men er i Sandhed Intet, og er
OTA, s. 249 Enkelt, og Opgaven: at ville · Eet i Sandhed. Denne Bevidsthed er den trange
OTA, s. 243 ligere: saa vil Du heller ei · Eet i Sandhed. Hvilken er nu Din Tilstand under
OTA, s. 243 lket hans Liv er, om han vil · Eet i Sandhed: da er der ingen Fristelse til
OTA, s. 245 jertets Reenhed, der kun vil · Eet i Sandhed; maatte tilstaae os selv, at
OTA, s. 243 for Lidelsen, da vil Du ikke · Eet i Sandhed; men hvis Du saaledes kunde sløve
OTA, s. 226 vilket Dit Liv er, om Du vil · Eet i Sandhed? Den spørger ikke nysgjerrigt
OTA, s. 243 en er af det Onde. Vil Du nu · Eet i Sandhed? Du veed: dersom Du kun saaledes
OTA, s. 243 nu lever saaledes, at Du vil · Eet i Sandhed? Talen formaster sig ikke til
OTA, s. 143 et dette Ene. Kun det Gode er · Eet i sit Væsen og det Samme i hver sin
NB7:97 et er usandt; thi der er kun · eet Ideal til, dette er beregnet paa den Enkelte,
OTA, s. 147 det Gode, fordi ethvert andet · Eet ikke er et Eet, og den Villende, der kun
BA, s. 353 vilede i et Tredie, saa kunde · Eet ikke have to Følger. Var han ikke en
AE, s. 300 t at Tænken og Væren er · Eet ikke maatte forstaaes saaledes i Forhold
SFV, s. 60 llers ubetinget i Alt, men i · Eet ikke, at hæve dette Tungsind, hvis Lidelse
SFV, s. 60 kan hvad man vil – kun · Eet ikke, ellers alt Andet ubetinget, men Eet
SFV, s. 60 ers alt Andet ubetinget, men · Eet ikke, ikke hæve det Tungsind, i hvis
KG, s. 35 ldtraabets Hemmelighed er idag · Eet imorgen et Andet, men Troens Væsen er
SD, s. 221 selv, ja, lukke sig indenfor · eet Indelukke mere, og ved Fortvivlelsen over
BA, s. 338 re, med mindre man antager, at · eet Individ er Slægten, istedenfor, at ethvert
EE1, s. 96 -dæmoniske concentreret i · eet Individ er Tænkningens egen Medfør,
BA, s. 378 net af det Syndige kan frelse · eet Individ og styrte et andet. En Spøg
Papir 456 der ikke i hver Generation · eet Individ, der er saaledes forsøgt
Papir 456 e i hver Generation er der · eet Individ, der oplever dette saaledes som
Papir 456 i hver Generation neppe er · eet Individ, der saaledes oplever det: reagerer,
LA, s. 81 er gaaer saa og saa mange paa · eet Individ, og ganske consequent tæller
LA, s. 81 aa og saa mange Mennesker paa · eet Individ, saa det blot gjelder om at sikkre
Papir 130 hele Slægten til at gaae op i · eet Individ, stræber vor Tid efter at faae
LA, s. 81 er gaaer saa og saa Mange paa · eet Individ. Den Udmærkede turde tillade
BB:14 e har ladet den udvikle sig i · eet Individ.« / Ved nærmere Eftersyn
KK:2 Person, umulig kunne forenes i · eet Individ.« p. 24. » Men deri,
Not9:1 t og Realitæt, men ikke i · eet Individuum, det er ikke den Maade, paa
BOA, s. 209 Ubestemte, nu forelsker sig i · eet Indtryk nu i et andet, nu gjør et Hop
LA, s. 52 hed havde skaffet idetmindste · eet Interim tilveie – indtil Ferdinand
NB:105 eidede flittigt Dag og Nat og fik · eet ja to store Historie-Malerier færdige.
NB:70 t forstaae Det, og dog er der · Eet jeg ikke kan forstaae, jeg kan ikke forstaae,
NB6:95 holde ud – ret som var der · Eet jeg slet ikke havde: Msk-Rettigheder; ret
KG, s. 63 slutte sig sammen til at blive · eet Jeg, jo mere slutter dette forenede Selv
KG, s. 63 de Tvende virkeligen eet Selv, · eet Jeg. Dette er kun forklarligt, fordi der
OTA, s. 143 eiret i Evigheden! / At ville · Eet kan da ikke betyde at ville Det, som kun
OTA, s. 147 ved Fortabelse. / At ville · Eet kan da ikke betyde at ville, hvad der i
NB27:7 Du end skulkede Dig fra Alt, · Eet kan Du ikke skulke Dig fra, at det blev
OTA, s. 153 ade udbredte Kundskaber, men · Eet kan han dog ikke, nemlig det Eneste han
FB, s. 201 lde. Han kan sige Alt; men · Eet kan han ikke sige, og dog naar han ikke
OTA, s. 159 fordi han ikke troer. Kun · Eet kan hjælpe et Menneske til at ville
NB30:88 er mandlig Selvraadighed raaber: · Eet kan jeg ikke taale, at Nogen hersker over
SFV, s. 32 an jeg i al Evighed ikke; men · Eet kan jeg, det Første i een Forstand (
DS, s. 189 r. / Kan jeg ikke det: nu vel, · Eet kan jeg, Eet skal jeg, og dette Ene vil
Papir 550 jeg endnu for svag dertil, · Eet kan jeg, jeg kan plage Dig, drille Dig
AE, s. 536 vad faktisk lader sig bevise: · Eet kan man fordre af ham – han tie;
NB:21 deri hans Troskab mod Ideen. / Men · eet kan man i Sandhed sige, at Msk. ikke have
OTA, s. 147 tte Ene. / I Sandhed at ville · Eet kan saaledes kun betyde at ville det Gode,
BA, s. 402 be Verden, saa der kun bliver · eet Keiserdømme og een Keiser. Men derfor
Papir 382 Fødeland maatte være · eet kjendeligt Udtryk mere for, at Mennesket
NB2:117 aa staaer at de Tvende blive til · eet Kjød – ikke til een Aand, som
EE:105 de: » at de skulde være · eet Kjød.« derfor ogsaa Muligheden
TTL, s. 451 som ikke flygter, Dødens, · eet kjøligt Sted, Graven, eet Skjulested,
SLV, s. 73 n. / Oprindeligen var der kun · eet Kjøn, saa fortælle Grækerne, det
SD, s. 233 lige paa det Menneskelige: i · Eet kommer han evigt aldrig til at ligne Gud,
NB20:129 ene to Herrer, thi med at ville · Eet kommer man ikke langt i denne Verden, det
NB8:32 a var der formodl. blevet opreist · eet Kors mere – og det vil saa beroe
KG, s. 333 re Alt for Broderen – · Eet kunde han dog aldrig have faaet i sit Hoved:
Papir 306 forklare det for Alle, men · Eet kunde han ikke, han kunde ikke forklare,
OTA, s. 185 et Bedrag var Eet; at ville · Eet kunde heller ikke betyde, at ville det
OTA eed er at ville Eet; men at ville · Eet kunde ikke betyde at ville Verdens Lyst
G, s. 27 de 36 Timer saaledes sammen til · eet Legeme, at jeg fik en Forestilling om,
Papir 270 at vi alle ere Lemmer paa · eet Legeme, at vi alle ere hverandres Skyldnere,
OTA, s. 142 Afstand synes for Øiet som · eet Legeme, et Sandsebedrag, som naar Larmen
LP, s. 9 es, som om to Sjæle boede i · eet Legeme. Hvilke Bryderier vi nu kunne have
TTL, s. 451 nder Hvile, det er Dødens, · eet Leie, hvor han hviler stille, Dødens,
BOA, note aniske, som der siges, at naar · eet Lem lider lider det Hele, veed jeg ikke;
PS, s. 288 de lade sig sammenfatte under · Eet ligeoverfor den Bestemmelse: den samtidige
3T44, s. 236 Foregaaende for dette ene og · eet lignende Ords Skyld, og mon han ikke gjerne
NB13:78 jeg gik og penslede saa paa · eet lille Sted ( især i de Skrifter om Forf.
KKS, s. 104 gdommelighed. Men hvor der er · eet Liv mere, der vil Tiden, idet den tager
NB28:24 Philosophien dog endnu kun · eet Liv og i de første Χstne var Χstd
KKS, s. 104 dialektisk i sig selv, er kun · eet Liv, der ikke ved det Dialektiskes Tiltræden
Papir 31 te man sig aldeles mørkt og nu · eet Lyspunct, saa vilde man slet ikke kunne
SLV, s. 187 skillige Fristelser, men kun · Eet længtes han efter, kun Eet bevægede
Papir 366:1 üe den Tid da der kun var · eet lærd Sprog – Modersmaalene –
NB2:131 en dette er ingen Fuldkommenhed. · Eet lærd Sprog bliver det Høieste. /
Papir 370 var en Tid da der kun var · eet lærd Sprog i Europa. Om dette end havde
SFV, s. 34 at gjøre opmærksom. Og · Eet maa da Forfatteren ikke glemme, Menten,
HJV, s. 179 en« umuligt række, · Eet maa den aldrig, den maa aldrig bruges til
NB24:111 paret mig selv – dog · Eet maa der fordres, at den Vedkommende saa
HJV, s. 179 antage os for Christne: · Eet maa dog fordres, at vi ved at være nøiagtigt
NB20:163 vnemøde; men siger han, · Eet maa Du sikkre mig, at det bliver et Sted,
SFV, s. 31 k og religieus Forfatter. Men · Eet maa han for alt ikke glemme, Menten, hvilket
NB7:75 tie og bie i Bøn og Tro. · Eet maa han gjøre, ikke fortvivle om Frelsens
OTA, s. 145 enten det er godt eller ondt; · Eet maa han ville, deri ligger et Menneskes
OTA, s. 145 lmaadighed, ussel Elendighed; · Eet maa han ville, ligegyldigt enten det er
NB12:185 e Skuespillere – men · Eet maa ikke skee, at det forvexles med det
NB21:88 t han prædiker om. / Dog · Eet maa jeg bemærke angaaende Tryde, noget
BI, s. 230 tuation virkelig gjorde Ondt. · Eet maa man endnu erindre. Med de Andre, han
NB15:122 aa en Auction) – men · Eet maa sikkres: det bliver dog i Grunden ved
Papir 254 i Forening at arbeide til · eet Maal) udsprungen Misbrug, den nemlig: at
Papir 223:1 ening til at stræbe hen til · eet Maal, men tvertimod ere tem̄elig egoistisk
CT, s. 160 ligen er der kun tvende Maal: · eet Maal, som et Menneske ønsker, begjerer
OTA, s. 239 Eet og det Samme. Der er kun · eet Maal: det Gode i Sandhed; og kun eet Middel:
OTA, s. 185 irkeligen i Sandhed at ville · Eet maatte man ville det Gode i Sandhed. Om
OTA, s. 185 Eet. For i Sandhed at ville · Eet maatte man ville det Gode. Dette var det
NB10:116 ev han utaalmodig. / Der er kun · Eet man egl. skal blive alvorlig over: sin
NB30:92 om hans senere Liv. / Men der er · Eet man ikke tilstrækkeligt paaagter: at
Papir 476 t, Alt ganske som i Krigen, kun · Eet mangler: Farerne. / Saaledes ogsaa med
CT, s. 98 ig selv saaledes, at dette er · Eet med at lyde Gud; Hedningen er saaledes
CT, s. 98 r tvivlsomt, om dette ikke er · Eet med at være selvraadig; den Christne
KG, s. 165 t Du ikke som ellers hører · Eet med begge, men hører Eet med det ene,
BOA, note dig, at Erhvervsmaaden ikke er · Eet med Besiddelsen. Man kan saaledes komme
KG, s. 369 rtrolig med Budet, bliver som · Eet med Budet, hvilket han elsker: derfor kan
IC, s. 68 ed at gjøre sig ganske til · Eet med de Fattige, og trække omkring i
IC, s. 71 re sig ganske bogstavelig til · Eet med den Elendigste ( og dette, kun dette
CT, s. 92 ydighed gjør Mennesket til · Eet med den Gud han elsker. Og Kjerligheden,
IC, s. 202 : det at være Sandheden er · Eet med det at vide Sandheden, og Christus
IC, s. 202 vide Sandheden gjøres til · Eet med det at være den, da det forholder
NB21:130 :) bliver nogensinde udenvidere · Eet med det Christelige, saa Individet maaskee
KG, s. 165 r Eet med begge, men hører · Eet med det ene, et Andet med det andet. Du
CT, s. 92 den gjør den Elskende til · Eet med Det han elsker; fastere kan intet Baand
KG, s. 93 te, naar Skuespilleren bliver · Eet med det han forestiller, fordi dette er
Not4:21 andhed. Før var Visheden · eet med dets ( Objektets) Givethed, ell. naar
KG, s. 305 Ønske, hendes Sjel var som · Eet med dette Ønske. Til Tak for dets Opfyldelse
NB:14 Nei naar man kun vil Eet, vil · Eet med enhver Opoffrelse og enhver Anstrængelse:
Papir 550 den Grad gjøre sig til · Eet med et Menneske, at han vil skjule den,
Not11:31 det. Sønnens Guddom er · eet med Faderen – Det Samme gjelder om
TS, s. 87 s Eenbaarne, Eet med Faderen; · Eet med Faderen – men ere de Eet, hvorledes
KK:5 ande Gudssøn er sand Gud og · Eet med Faderen / 2) han er en fra Faderen
KG, s. 104 rens Villie: saaledes var han · Eet med Faderen, Eet med hver een Fordring
KG, s. 156 enneske, at selv Han, der var · Eet med Faderen, og i Kjerlighedens Samfund
TS, s. 87 t jo ikke Sandhed, at han var · Eet med Faderen. O, overmenneskelige Lidelses
TS, s. 87 t være Faderens Eenbaarne, · Eet med Faderen; Eet med Faderen – men
DD:10 tc. hæver sig dertil umidd · eet med Gud. ( derfor Unødvendigheden af
Not1:8 et selv, ell. at Msk. bliver · Eet med Gud. Det Modsatte er det egoistiske,
LF, s. 36 nget Lydighed er jo Din Villie · Eet med Guds Villie, saa altsaa Guds Villie,
KG, s. 104 edes var han Eet med Faderen, · Eet med hver een Fordring i Loven, saa det
CT, s. 74 end det spæde Barn, der er · Eet med Moderen. Fuglen er i sin Trang Gud
CT, s. 71 vor det endnu er saa godt som · Eet med Moderen. Men naar saa Barnet er blevet
OTA, s. 355 ger faaer Lov at være som · Eet med Moderen: saaledes skal et Menneske,
KG, s. 63 æsten ikke gjøre mig til · Eet med Næsten i et forenet Selv. Kjerlighed
NB34:13 stds Lære vil Gud kun · Eet med os Msk, han vil være elsket. Men
AE, s. 9 ik, tør jeg utvivlsomt sige · Eet med Sandhed om den lille Pieces Skjebne:
KG, s. 360 lge af Selvfornegtelse eller · Eet med Selvfornegtelsen. / Men udefter er
FB, s. 113 sens. Han lod Eet tilbage, tog · Eet med sig; han lod sin jordiske Forstand
OTA, s. 364 nei hun er i Sandhed bleven · Eet med sin Gjenstand, og derfor føler hun
OTA, s. 140 det er ikke Eet og bliver · Eet medens Alt forandres – og medens
NB:166 nder det vel stundom at vi sige · Eet medens han er tilstede, og desto værre,
EE1, s. 61 og idet man bemærkede, at · eet Medium var rigere, et andet fattigere,
CT, s. 241 Udsagn. Eller rettere, der er · eet mellem dem – dersom Du faaer Øie
BOA, s. 178 rdigt, thi det er ikke blot · eet men mange Steder i » Prædikenerne«
OTA, s. 287 sinder, eller om dog at have · eet Menneske at herske over – foruden
NB6:71 u Forholdet var dette, at der var · eet Menneske der i een Henseende maaske, menneskelig
Oi7, s. 308 en. Nu, og det forstaaer sig, · eet Menneske er nok til at skaffe en heel By
FB, s. 198 en, der i største Hast hos · eet Menneske faaer et lille Nys om Tvivlen,
CT, s. 128 han arbeidet for Alle. Thi at · eet Menneske har Haabet, eller at der er eet
4T43, s. 171 relse af Utaalmodigheden, at · eet Menneske haster frem for at forklare alle
KG, s. 275 rste, den eneste Velgjerning, · eet Menneske kan gjøre mod det andet, at
OTA, s. 136 r ved Tausheden, saaledes som · eet Menneske kan skjule Meget for det andet
CT, s. 316 vning. Hvor guddommeligt! Thi · eet Menneske kan ødsle, et andet være
SD, s. 149 lv at være blevet et Tal, · eet Menneske mere, een Gjentagelse mere af
KG, s. 29 og dog er i en anden Forstand · eet Menneske nok for at Du kan indøve Loven.
LA, s. 11 aelsen. Hvor Meget nemlig end · eet Menneske og med hvor megen Ret forekaster
3T44, s. 270 lægtens Historie springer · eet Menneske over – sig selv; thi det
EE1, s. 20 nlig, da det er urimeligt, at · eet Menneske skulde være Forfatter til begge
TAF, s. 299 n ganske bogstaveligen. Naar · eet Menneske stiller sig foran et andet Menneske,
AE, s. 451 se det Fremstillede, og neppe · eet Menneske til i Kongeriget, der gad have
Brev 256 e, jeg kjender idetmindste ikke · eet Menneske til, som jeg saaledes vilde føle
PS, s. 261 olute Nøiagtighed, vil kun · eet Menneske være fuldt underrettet, nemlig
AE, s. 557 lektik, der teleologisk lader · eet Menneske være Noget for andre som han
BA, s. 405 vis den var bleven forbeholdt · eet Menneske, – han skal ikke komme vidt
KG, s. 63 e Tale, at der behøves blot · eet Menneske, der erkjendes for Næsten,
CT, s. 128 Seilers Lykke. Men at der er · eet Menneske, der har Haabet, eller hver Gang
KG, s. 320 Noget. / Sæt, det var ikke · eet Menneske, der reiste fra Jericho til Jerusalem,
Brev 38 dog vistnok er ved Deres Side · eet Menneske, der trofast holder ud at drage
KG, s. 138 Ak, verdsligt er der kun · eet Menneske, eet eneste, der ingen anden Forpligtelse
SLV, s. 338 Menneske ellers har. Det er · eet Menneske, et eneste, hvorom Alt dreier
KG, s. 238 kjerlig, at han kun kan elske · eet Menneske, han er ikke den sande Kjerlige,
CT, s. 299 r er i den hele Slægt ikke · eet Menneske, ikke et eneste, som vil have
DS, s. 155 Menneske, dog stop, jo der er · eet Menneske, jeg elsker, jeg siger ikke, at
TAF, s. 301 , naar der paa Jorden kun er · eet Menneske, jeg hader og afskyer, eet Menneske,
TAF, s. 301 neske, jeg hader og afskyer, · eet Menneske, jeg, for at undgaae, vilde flye
BA, s. 359 elv, at hvad der er hændet · eet Menneske, kan hænde Alle. Da først
SLV, s. 449 saa og saa mange Dousin paa · eet Menneske, netop fordi Folket heldigviis
BA ules af een Kappe, som var det kun · eet Menneske, og den Ene nu taler, den Anden
EE1, s. 287 kun vilde leve i Forhold til · eet Menneske, saa maatte Vexeldriften falde
CT, s. 128 e har Haabet, eller at der er · eet Menneske, som har Haabet, det er for alle
KG, s. 143 Næsten. Dersom der levede · eet Menneske, som ved sin Forskjellighed var
NB36:33 t vove eller at vove forkeert. / · Eet Menneske. / / I » Aand«
KG, s. 239 at han kun kan og kunde elske · eet Menneske. Han mærker ikke, at jo heftigere
EE2, note derved, at det binder ham til · eet Menneske. Jeg har ofte lagt Mærke til,
EE1, s. 20 etragte dem som tilhørende · eet Menneske. Jeg veed meget vel, Alt hvad
EE2, s. 102 ke sig til at være det for · eet Menneske.« Det er ikke min Opfindelse,
SLV, s. 301 nde, der ikke kunde rummes i · eet Menneske: den Vise og Tyrannen, hvilket
AE, s. 488 en Forestilling om, hvorledes · eet Menneskeliv efter det andet kan gaae hen
Oi8, s. 360 er, saa har Fredriksen jo kun · Eet mere – Uleiligheden. » Ja,
NB15:41 nu faaer verdslig Klogskab · eet Mere: man styrer ud for verdsligt at seire
2T44, s. 190 e Tanken. Thi som der kun er · eet Middel til at bevare den, saa er dette
SLV, s. 212 de absolut, at der gives kun · eet Middel til at være Sværmer i vor
SLV, s. 373 nd i Spanien. Saa er der kun · eet Middel til Spaniens Frelse, svarer Don
OTA, s. 422 en Yderlighed, at kun der er · eet Middel tilbage: at takke Gud, at være
FB, s. 185 rdig og ligelig, der er kun · eet Middel, det er Uskyld. / Vi ville nu give
NB29:95 ghed især holder sig ved · eet Middel: at ignorere hvad der ikke er af
OTA, s. 239 : det Gode i Sandhed; og kun · eet Middel: det, ene at ville bruge det Middel,
Papir 395.f . / Personligt beskæftiger · eet mig ubetinget, saa stærkt som muligt,
NB5:33 nge i et Minut – at der er · eet Minut ell. en halv Time da gjælder det
AE, s. 391 mer, veed man nok, vræle i · eet Minut hvad en Mand ikke formaaer at gjøre
OTA, s. 369 oldet til Gud, og have Ret i · Eet mod Gud – mod hvem man dog har Uret
OTA, s. 369 kabet, fordi man havde Ret i · Eet mod Mennesker, eller er dette for lidt,
EE1, s. 64 Momenter, thi hvis den var i · eet Moment lod den sig afbilde eller male.
EE1, s. 64 og saaledes at den ikke er i · eet Moment men i en Succession af Momenter,
NB35:2 Forhold til Christenhed har · eet Moment mere i sig end den Socratiske, forsaavidt
EE2, s. 134 en Kalk og ladet et Individ i · eet Moment udtømme den. Det er sandt; men
SLV, s. 80 ieblik stille samlet heel i · eet Moment, da splittes den ad for alle Vinde.
BA Deels er nemlig Virkeligheden ikke · eet Moment, deels er den Virkelighed, der blev
EE2, s. 50 g ældre end sædvanlig i · eet Moment, han er Mand og dog Yngling ja næsten
FB, s. 169 an teleologisk gik ud over, i · eet Moment, men han har i denne Henseende Tilhold
JJ:494 2 Sviin, en Mængde Spurver paa · eet Msk – hvoraf man seer, at et Msk.
NB23:102 Angivelse: trykt i dette Aar. / · Eet Msk – mange Msker. / Gud er en almægtig
HH:10 stvivle om Forsynet. / Thi var der · eet Msk et eneste om han var den mægtigste,
Papir 567 / tag den Sætning: saa vil · eet Msk sige » ja, det gjør mig hverken
NB10:32 for min Pligt, dog at have · eet Msk, at jeg ikke skulde siges ganske at
NB30:6 uhyre riig Tilværelsen er, at · eet Msk, bestandigt eet Msk. er nok, er det
NB2:123 er foruden mig selv maaskee ikke · eet Msk, der kunde have Lyst til at føre
NB24:139 ommen intensivt tilstede i · eet Msk, der slaaes ihjel for sin Χstd,
NB24:139 std. intensivt fortættet i · eet Msk, der, msklig talt, gjør sig selv
NB9:43 stand just en Opgave for mig: kun · eet Msk, en absolut Monark, og nu tilmed just
NB2:123 jeg kjender: og dog er der ikke · eet Msk, hvis man i hans Døds Øieblik
Papir 370 a 3 Køer ell. mere paa · eet Msk, men i de store Stæder gaaer der
Papir 505:1 d, Χstd. behøver blot · eet Msk, naar han blot ret vil være villig
Not9:1 ige at for Gud existerer kun · eet Msk. – 2) Resultatet af Mskers Handlinger
NB34:27 ænkte paa: at det da var Een, · eet Msk. – en Kæmpe. / Nu brouter
NB36:33 der behøvedes bestandigt kun · eet Msk. / / / Med Familie at leve af at Χstus
Not9:1 r, som Tertullian siger, kun · eet Msk. / M: H: t: det Ondes Oprindelse læres,
NB23:102 an hjælpe sig om saa var med · eet Msk. / Men saa maa det ene Msk. ubetinget,
NB26:84.a holde sig til Sandheden. / for · eet Msk. at gjøre dette for et andet, /
NB4:7 nes stille Bevægelser. / Dersom · eet Msk. beder et andet Msk om at gjøre
NB36:33 o: s: f., Tallet trækker fra, · eet Msk. er den høieste Magt; der sees heraf,
NB11:152 isk. Thi stundom er det, ell. i · eet Msk. er det en msklig Dvaskhed, der ikke
NB34:2 er Gud. Vil En sige: at naar · eet Msk. er fremmeligere end et andet, saa
NB32:17 ikke faae i sit Hoved, at · eet Msk. er mere end Millioner, at man ved
NB30:6 relsen er, at eet Msk, bestandigt · eet Msk. er nok, er det Hele, her de største
NB32:34 orholder sig bestandigt til Een, · eet Msk. er nok, og christeligt, kan Enhver
NB34:28 oven for det Betydelige, til, at · eet Msk. er nok. / Nu derimod har man faaet
NB36:33 , saa behøvedes der atter kun · eet Msk. for at holde Sagen, hvor han slap
NB:69 uafhængigt. Derfor er det · eet Msk. ikke ganske kan gjøre et andet
NB9:39 le igjennem, det er for Meget for · eet Msk. Just fordi det gjaldt om, at reflectere
NB10:177 in personlige Magt. Men at · eet Msk. kan hver ottende Dag ell. hver Dag
NB36:33 / / I » Aand« er · eet Msk. mere end 10, 10 mere end 100 o: s:
NB34:26 ader sig med Gud: dertil er · eet Msk. nok. / Og gys saa, naar Du tænker,
NB34:28 v sagt, at, christeligt, er · eet Msk. nok. Fra Χstds Synspunkt er (
NB36:33 e sig. / I ethvert Øieblik er · eet Msk. nok. Men Sagen er, der kan gaae Aarhundreder
NB5:44 ønnes 1000 Præster: og ikke · eet Msk. næsten interesserer sig derfor.
NB32:17 . – Men Gud forlangte · eet Msk. Og dette kan » Msket«
NB34:26 igtignok ikke arrangeres af · eet Msk. Saa troer man, at Sligt er det Vigtige,
NB34:26 evægelse behøves blot · eet Msk., behøves der Flere trækker det
Brev 86 ke for meget sagt, at der er · eet Msk., for hvem jeg har Betydning. Da vil
NB33:16 aa svarer til at Sandheden var i · eet Msk., i Χsto, lige overfor hele Slægten)
NB27:88 mig, at der vistnok kun var · eet Msk., jeg gjorde Uret imod, nemlig mod
KG, s. 339 fte i Livet; men at de ere af · eet Muld, dette Dødens Slægtskab, det
OTA, s. 202 hvad han skal udrette. Ikke · eet mæglende Ord, ikke eet Vink tør han
Papir 340:9 rende Øieblik kun er · eet Navn et Menneske kunde ønske at nævne:
OTA, s. 326 thi der er jo dog kun · eet Navn i Himmelen og paa Jorden, eet eneste,
OTA, s. 326 ære et Valg. / Der er kun · eet Navn i Himmelen og paa Jorden, kun een
IC, s. 156 nu blandt alle Levende kun er · eet Navn nævnet, den Herre Jesu Christi,
AE, s. 216 len og paa Jorden, at der var · eet Navn, hvori der var Frelse, Jesu Christi
OTA, s. 192 e alle denne Art Misbrug med · eet Navn: Bedraget. Saa veed den Kloge, hvorledes
G, s. 62 m, sagde jeg vel neppe mere end · eet Nei; thi inden jeg kom videre, havde De
NB10:177 ttende Dag ell. hver Dag i · eet Nu faae 40, til 50,000 Msk. til at sige
OTA, s. 389 til med heel samlet Kraft i · eet Nu og i eet Sæt at være i Fart med
Brev 116 g, forsøgende sig nu paa · Eet nu paa et Andet. Saaledes skal man indrette
SFV, s. 63 jeg kom ganske samtidigt, i · eet Nu til at begynde to Steder, dog saaledes,
NB10:40 s Productivitet i Ligevægt, i · eet Nu. / Det er naaet. Selv i Volumen er der
NB:201 gens afgjørende Udtryk. I · eet nyt Skrift søger han at berigtige Misforstaaelser
NB27:80 tandse, der er, vidner han, · eet Offer bragt, een Gang for alle, der behøves
OTA, s. 183 gt er han da smittet – · eet Offer mere. Det er ikke noget Nyt, men
SFV, s. 100 egories Skyld bragt mere end · eet Offer, udsat sig for een og anden Fare,
Not1:7.v n være een, og hans Navn kun · eet og alle Hedninger, som før droge mod
LA, s. 82 ver den Enkelte sig bevidst i · eet og alt at tilhøre en Abstraktion, som
TS, s. 71 forstaaer, at den ikke mere er · Eet og Alt, det vil sige, at den ikke mere
OTA, s. 238 et Andet, det Gode vil altid · Eet og altid det Samme; men det er nøieregnende,
OTA, s. 143 Men Den, som i Sandhed vilde · Eet og altsaa vilde det Gode, om han end offredes
BOA, s. 244 at jeg virkeligen har lært · Eet og Andet af dem. En Recensent pleier jo
Brev 56 gtigt, om jeg end kunde have · eet og andet at tilføie f: Ex det, at der
EE2, s. 179 Historien træffer man dog · eet og andet Exempel, og da jeg troer, det
Brev 284 tour ganske egnede sig til · eet og andet Foreløbigt – og en Aftale
NB27:72 or at friste Mskene blander · eet og andet Galimathias ind imellem, hvad
SFV, s. 53 selv om saa var, at maaskee · eet og andet glødende Udtryk undslap mig,
EE2, s. 68 rdriv see lidt nærmere paa · eet og andet heraf. Om der end bliver en stor
Papir 424 kes Lidelse. Hertil findes · Eet og Andet hist og her i Journalerne. Denne
KM, s. 13 ogsaa har gjort sig skyldig i · eet og andet Misbrug«. I Sandhed, et
BOA, s. 287 og er gjennem Læsning af · eet og andet nyere Skrift i Forstaaelse med
NB10:200 g kan ogsaa maaskee bringe · eet og andet Offer i det Mindre, men væsentligen
SLV, s. 93 tter Leiligheden til at sige · Eet og Andet om hende, som jeg ellers ikke
NB21:121 dvanlig. / Jeg forklarede · Eet og Andet om min Taktik, oplyste ogsaa,
NB24:39.b en Feil i Nathans Historie, at · eet og andet Træk burde været anderledes.
NB2:257 faaet Leilighed til at sige · eet og andet ydmygende Ord om mig selv, som
BI, s. 266 , saa gaaer han ogsaa Glip af · Eet og Andet, der i en aldeles fuldstændig
NB19:11 Spørgsmaal: nei. Der var · Eet og Andet, hvorom jeg mener, at det kunde
KG, s. 153 til sine Forældre meddele · Eet og Andet, men denne Fortrolighed er Fortrolighed
Brev 54 ten, og derved faaet Tid til · Eet og Andet, og har jeg bestandigt haft in
NB9:42 selv, at jeg kunde sige ham · Eet og Andet, som han ell. maaskee ikke fik
Papir 432:2 læst Avisen. Der var · Eet og Andet, som kunde vække en Formodning
FB, s. 178 en i deres Angst kunne opdage · Eet og Andet. / Aristoteles fortæller i
EE1, s. 240 Bemærkninger, forandrede · Eet og Andet. Stemningen var ypperlig, vi spiste
DD:208 , paa hvilke han har noteret · Eet og Andet.) / læser i Peter Schlemihl.
AE, s. 211 tendommen, kunde jeg vel sige · Eet og Andet; her vil jeg det dog ikke, men
KG, s. 184 stret, der begeistret kun vil · Eet og begeistret vil offre Alt for det Gode,
OTA, s. 140 lsyneladende Eet; det er ikke · Eet og bliver Eet medens Alt forandres –
Not10:9 hans Forudvidenhed, de ere · eet og deri har Calvin Ret. – Den gudl.
OTA, s. 286 aae, at Liliens Tilvær er · Eet og det at have Klæder paa noget Andet;
SFV, note Veemod ere jo ogsaa i Sandhed · Eet og det Samme – dog i een Henseende
BOA, s. 159 agtet de ere Alierede der vil · Eet og det Samme – gjøre Christendommen
NB15:122 amp er, naar to Msker sige · Eet og det Samme – og der strides om
CT, s. 153 e til, som det synes, at sige · Eet og det Samme – og dog er just da
Papir 421 er og om en liden Stund er · Eet og det Samme ( dog dette er benyttet lyrisk
NB8:83 alt næsten at erindres om · Eet og det Samme ( nu af et Barn, nu af en
NB17:49 odt, jeg har bestandigt kun · Eet og det Samme at sige: at jeg aldrig noksom
Papir 395.e s-Time) / og det Samme, dette · Eet og det Samme bliver dog uendelig forskielligt,
NB10:196 n, at man i eet væk taler om · Eet og det Samme En betræffende.«
KG, s. 110 en Opfyldelsen er som aldeles · Eet og det Samme med Fordringen. Kun Daarskaben
DS, s. 159 ere og Hoerkarle; og der siges · Eet og det Samme om dem, at de ikke skulle
BOA, note dnu nøiagtigere udtrykt, er · eet og det Samme som Seiren. Det forstaaer
KG, s. 360 den opoffrende Uegennyttighed · Eet og det Samme som Selvfornegtelsen. Det
CT, s. 153 det er muligt fra at tale om · Eet og det Samme! Guds Ord forjætter jo
NB24:18 Det Humane og det Christelige er · Eet og det Samme« er nu blevet Løsnet.
CT, s. 155 Alt og slet Intet at tabe er · Eet og det Samme), medens Du har den Opgave
NB17:38 sse Tusinder og Tusinder om · Eet og det Samme, af Tjenestepiger, Børn,
NB32:138 et ogsaa, Hindring og Opgave er · Eet og det Samme, blot seet fra forskjellig
KG, s. 333 tillige«, thi det er · eet og det Samme, da han jo kun i Sandhed ønsker
SD, s. 133 elv, hvad da forøvrigt er · Eet og det Samme, da jo Selvet er Forholdet
NB8:26 d, thi dette er i en vis Forstand · Eet og det Samme, da Undseelsen er Inderlighedens
KG, s. 181 n at være uendelig: det er · Eet og det Samme, der er uendeligt stort og
BOA, s. 183 en Begeistret) betyde saadan · Eet og det Samme, eller at den ene forklarende
OTA, s. 140 Men begge Udsagn sige aldeles · Eet og det Samme, ellers talte de jo ogsaa
EE2, s. 258 vl kan nemlig kun beroliges i · Eet og det Samme, fordi det væsentlig er
BOA, s. 195 vilken Alt saa omtrent bliver · Eet og det Samme, ham kan det vel synes saa,
OTA, s. 356 s: at lade Gud raade. Det er · Eet og det Samme, kun at der i Lydigheden høres
2T44, s. 207 d Dagenes Ende; thi dette er · eet og det samme, kun det jordiske og timelige
Brev 298 Professoren« sige · Eet og det Samme, kun Prof. sige det i anden
NB12:21 Professoren« sige · Eet og det Samme, kun skal Prof. sige det i
IC, s. 194 sige i en vis Forstand · Eet og det Samme, men paa en forskjellig Maade;
AE, s. 174 Tænken og Væren betyder · Eet og det Samme, og den Overeensstemmelse,
KG, s. 259 lt for Andre? Men dette er jo · Eet og det Samme, og denne Dunkelhed er netop
OTA, s. 376 st, at Gud er Kjærlighed, · Eet og det Samme, og er indeholdt i dette,
AE, s. 425 aler om Forskjelligheden sige · Eet og det Samme, og sige, at alle Mennesker
CT, s. 43 diske Rigdom; de tale begge om · Eet og det Samme, om den himmelske Rigdom,
NB8:110 r Dag ud og Dag ind at mindes om · Eet og det Samme, om mine Been, og om at det
BOA, s. 195 Øieblik: at det saadan er · Eet og det Samme, saa man kan være Øvrigheden
AE, s. 104 g Afsluttethed er saa omtrent · Eet og det Samme, saaledes, at hvis Systemet
KG, s. 278 ne Udadgaaen er det samtidige · Eet og det Samme. – Naar vi sige »
NB15:122 st løbe ind: vi sige jo · Eet og det Samme. / Alt har vendt sig om: der
NB10:88 a ubetydeligt, medens det dog er · Eet og det Samme. / Denne Omvendthed skal man
NB10:111 belen om at være vidende om · Eet og det Samme. / Dette, som altsaa skal
NB25:21 er, at disse to Sætninger ere · Eet og det Samme. / Guds Majestæt –
CT, s. 197 Guds Naade faae de dog begge · Eet og det Samme. / III / / Alle Ting maae
KG, s. 338 Kjerlighed, dog tales der om · Eet og det Samme. / Men den Kjerlige beholder
NB22:42 og dog er dette i Grunden · Eet og det Samme. / Men Sagen er, det Numeriske
Papir 511 relses vi derfor Alle? Er dette · eet og det Samme. / Ro. / Det Msk. ønsker
OTA, s. 239 Maalet Eet, Midlet og Maalet · Eet og det Samme. Der er kun eet Maal: det
KG, s. 76 en – og dette bliver jo · Eet og det Samme. Der har derfor aldrig i Christenheden,
CT, s. 214 Udødeligheden og Dommen er · Eet og det Samme. Der kan kun tales rigtigt
NB23:37 e Reformatorer – ja det er · Eet og det Samme. Det Begreb » Reformator«
NB29:72 væsentligen sige de alle · Eet og det Samme. Det der skuffer er at de
KG, s. 80 l for ham: dette er i Grunden · Eet og det Samme. Det Umenneskelige og det
4T44, s. 341 ed. / Stolthed og Feighed er · Eet og det Samme. Dette maa dog ikke misforstaaes,
EE2, s. 301 talitet og Hjerteløshed er · Eet og det Samme. Din Betragtning af Venskab
IC, s. 26 ælperen og Hjælpen ikke · Eet og det Samme. Hjælpen, som Lægen
JJ:492 ektik, thi Alt er, og det Hele er · Eet og det Samme. I Tilværelsen hører
AE, s. 93 legen ved at sige det, det er · Eet og det Samme. Kan Tiden og i den Forholdet
4T44, s. 379 g at opgive Alt betyder ikke · Eet og det Samme. Men Den, der selv i Anledning
KG, s. 259 e forstaaer, at det ganske er · Eet og det Samme. Naar kun Kjerlighed haaber
KG, s. 30 ske til hinanden, er i Grunden · Eet og det Samme. Naar Lovens » som
4T43, s. 158 an tvetyde, hvad der betyder · eet og det Samme. Og jo mere et Menneske afvænner
4T44, s. 375 ende seirer altid, da det er · Eet og det Samme. Paa en ufuldkommen Maade
BOA, s. 213 saa omtrent at løbe ud paa · Eet og det Samme. Saaledes har en vildfarende
LA, s. 93 dninger til dette Ene. Det er · Eet og det Samme. Snakken derimod har ganske
NB26:8 Det bliver i de 170,000 Aar · Eet og det Samme: lidt Lyrik i en stille Time
KG, s. 92 de ere alle lige meget, alle · Eet og det Samme: Skuespillere. Og naar i Døden
OTA, s. 394 t Tillægsord, nei, de ere · eet og det Samme: Trængselen er Veien, og
NB8:4 ! / en Tale. / At disse Ord sige · Eet og det Samme; det beroer blot paa hvor
KG, s. 279 ør det paa eengang, det er · Eet og det Samme; det er ikke i eet Øieblik,
KG, s. 228 ig bliver bedragen, da det er · Eet og det Samme; det er ikke som ellers, at
KG, s. 373 be Din Tilgivelse, thi det er · Eet og det Samme; Gud tilgiver Dig hverken
4T44, s. 341 , thi Feighed og Stolthed er · Eet og det Samme; han kan være sikker paa,
CT, s. 156 kke af Stedet, den siger blot · Eet og det Samme; i en anden Forstand svæver
OTA, s. 151 er en Gud til, thi dette er · Eet og det Samme; men her i Verden lønnes
KG, s. 278 lv, men saaledes, at dette er · Eet og det Samme; thi ellers er det ikke Fordoblelse.
KG, s. 110 t og Døden egentligen veed · Eet og det Samme; thi ligesaa nøiagtigt
KG, s. 280 ne Given og denne Modtagen er · Eet og det Samme? Ellers er dette dog nok ikke
NB27:56 g disse to Foredrag, er dette nu · Eet og det Samme? Og dog anprise de jo begge
OTA, s. 222 relse er det afgjørende · Eet og Gud kan man ikke svigefuldt, indsmigrende,
AE, s. 324 s, er vanskeligt. At tænke · Eet og have glemt alt Andet er ikke vanskeligt,
Brev 210 der i Hjertets Reenhed kun vil · Eet og i qvindeligt Troskab nøies med at
AE, s. 324 e vanskeligt, men at tænke · Eet og i samme Øieblik have det Modsatte
BOA, note get Tid, at Tiden idag fordrer · Eet og imorgen det Modsatte, at et splinternyt
OTA, s. 238 anskelig Herre, der idag vil · Eet og imorgen et Andet, det Gode vil altid
YDR, s. 111 alt Dette slaaes sammen under · Eet og kaldes: Søren Kierkegaard. / Men
KG, s. 228 m ellers, at det at handle er · Eet og Klogskaben, som passer paa, at man ikke
NB19:28 forlanges. Man kan være · Eet og maaskee tillige Lieutenant i Krigs-Reserven
NB28:24 r mit personlige Liv til · Eet og Philosophien til et Andet. Saaledes
NB19:27 re saa, at Præsten siger · Eet og Professoren et Andet, nei, Professoren
NB18:4 at udtrykke og staae ved det · eet og samme absolute Bud: han, der selv var
NB12:48 indskrænket til Avancement i · eet og samme Contoir; men en Præst forholder
AE, s. 385 e, et Prædikat mere om det · eet og samme Individ, nei, ved Vovestykket
BOA, s. 283 evende og den Betragtende er · eet og samme Individ. / Lad os nu tænke
SFV, s. 40 at gaae frem og tilbage paa · eet og samme men det meest besøgte Sted
NB7:98 t meest Heterogene i at piatte om · eet og samme Msk. / Og nu Udbredelsens Proportioner!
LF, s. 27 at disse to Modsætninger i · eet og samme Nu frastødende berøre hinanden,
KG, s. 108 den ene og samme Kunstner, af · eet og samme Ophav; de ere ikke i Strid med
KG, s. 31 ighed til Næsten taler da i · eet og samme Ord, » som Dig selv«,
BOA, s. 240 e for. Han aftrykker saaledes · eet og samme Skriftsted, der er 6 Linier langt,
KG, s. 278 det gjør den – og i · eet og samme Øieblik; i samme Øieblik
JC, s. 22 jellige Punkter naaede hen til · eet og samme; men dette tildrog sig ikke i
DS, s. 182 aldrig lade det løbe ud paa · Eet og sige, som man gjør nutildags: Læren,
OTA, s. 380 i Andet, være uskyldig i · Eet og skyldig i et Andet; men et saadant Forhold
OTA, s. 123 ender Dig, Du den Ene, som er · Eet og som er Alt! Saa give Du i Forstanden
OTA, s. 250 nder Dig, Du den Ene, som er · Eet og som er Alt! Saa give Du i Forstanden
OTA, s. 141 agtig i sig selv, saa han vil · Eet og strax igjen det Modsatte, fordi Lystens
NB14:8 n mathematisk Ligning der opgives · Eet og søges et Andet, saaledes med dette
AE, s. 152 Tiden. Her er altsaa Opgaven · Eet og Tiden et Andet. Men hvor Tiden selv
NB25:58 Gud og Verden løber ud i · Eet og ud paa Eet. / Gud. / Ikke en Spurv falder
OTA maa han, hvis han virkeligen vil · Eet og vil det Gode i Sandhed, endog ønske
OTA, s. 148 Tabet, til i Sandhed at ville · Eet og ville det Gode. Saaledes opdrages et
OTA, s. 147 ndhed kan vedblive at være · Eet og være det Samme, og derved danne Den
NB11:149 forlangt at sidde, vare nu med · Eet omstødte, og Ingen forlangte mere hverken
Brev 56 endnu. Thi at jeg er kommen · eet op siden jeg forlod Kjøbenhavn, det
KG, s. 224 ygget til at tale. Der er kun · eet opbyggeligt Syn og kun een opbyggelig Gjenstand;
KG, s. 224 des fremdeles; men der er kun · eet opbyggeligt Syn, at see Kjerlighed opbygge.
NB29:48 ot er personligt, primitivt. Men · Eet oprører hende i dybeste Grund, Eet føler
NB12:181 om det hedder i en gl. Psalme / · Eet Ord af Dig helbreder / For Evigheder. /
EOT, s. 271 gt til Slægt » at · eet Ord af ham helbreder for Evigheder«
G, s. 39 Stemme er mere skrattende, men · eet Ord af ham i Coulissen gjør samme Virkning,
NB31:67 se thi ellers faaer Du ikke · eet Ord af ham) der ligger en Evighed for et
3T43, s. 77 nders Mangfoldighed; thi ved · eet Ord af Herren forstummede Pharisæerne
GU, s. 338 ei, jeg tilbagekalder dog ikke · eet Ord af hvad jeg sagde til Din Lov, det
NB13:16.a re dette Ægteskab mulig: · eet Ord af mig, og det havde været en Umulighed.
G, s. 38 kmann og Grobecker har jeg ikke · eet Ord at indvende. Beckmann er et afgjort
G, s. 56 ilde han formodentlig ikke have · eet Ord at sige. Det, der beskæftiger ham,
NB14:147 g talt, Ret, derom er ikke · eet Ord at sige; der er ingen Overdrivelse
KG, s. 157 ans Liv i sin Haand, ikke har · eet Ord at svare – han spørger tre
NB12:51 bevæge ham, til dog med · eet Ord at vidne for mig og min Sag. Men derimod
EE1, s. 120 enkelte Dele. Skulde jeg med · eet Ord betegne Dramaets Virkning, forsaavidt
BI, s. 239 nsyn til Klagens Punkter, med · eet Ord betegne hans Forbrydelse, da kunde
CT, s. 119 rver Haab. / / Skulde man med · eet Ord betegne, det for Barndoms-Livet og
BI, s. 133 , om jeg saa tør sige, med · eet Ord den retfærdige Gjengjeldelse, der
NB14:5 , han er afsindig. Han: blot · eet Ord Deres Majestæt, hør mig tale,
NB14:5 fe ham bort. Han siger: blot · eet Ord Deres Majestæt. Kongen ( utaalmodigt
NB8:36 t til noget eneste Msk. ikke · eet Ord derom, end ikke turdet optegne det
NB14:97 il mine Finantser – aldrig · eet Ord derom. Han veed, at jeg lider under
IC, s. 173 skal gjøre, og ikke spilde · eet Ord eller eet Øieblik paa at tale derom
NB4:81 saa meget om en Evangelist sagde · eet Ord en Anden et andet – han kan jo
Brev 159.1 Afdød. / Og saa blot · eet Ord endnu – det kunde synes underligt,
Brev 310 villige Opmærksomhed. / Blot · eet Ord endnu. De taler om Deres Indbydelse
FB, s. 203 / Abraham talede da ikke. Kun · eet Ord er der opbevaret af ham, den eneste
NB17:6 g til Tilskuere – ikke · eet Ord er der ymtet om denne Nederdrægtighed.
BA, s. 432 e og al det Ondes Rædsel i · eet Ord er dog ikke saa rædsomt som Tausheden
PH, s. 57 mig i Intelligensbladet, hvad · eet Ord er for lidet til at udtrykke, to Ord
AE, s. 59 m sin evige Salighed. Her dog · eet Ord for at det kan vorde tydeligt, hvis
SLV, s. 229 ighed i det Comiske, der med · eet Ord forvandler den fornuftige Skabning,
SFV, s. 49 sat eet Ord til eller taget · eet Ord fra, det var den Anskuelse, som jeg
EE1, s. 375 lidere Elskoven i hende, med · eet Ord friste den. – / For tidligt maae
OTA, s. 344 de syndede mod ham, ikke med · eet Ord gjorde han opmærksom paa den himmelraabende
NB10:169 ed » Noterne« nu · eet Ord her, nu et andet hist. Jeg har lidt
NB17:59 ( U-Msket) forstaaer ikke · eet Ord heraf, han opfatter det som et lærd
NB24:54.e deres Udgivelse, og saa rette · eet Ord i dem, saa et andet. / I Skrifterne
NB27:32 stemmende med sig selv, med · eet Ord ikke hvad den skal være. / 8de Bog
G, s. 92 re Bevægelser, den er med · eet Ord ligesaa vanskelig som at slaae en Mand
PMH, s. 68 og nu leilighedsviis blander · eet Ord med ind hentet fra hans egen dybere
CT, s. 215 gheden er Dommen. Der er ikke · eet Ord mere at sige om Udødeligheden; Den,
NB11:199 jeldte han mig. Godt! Ikke · eet Ord mere derom! Saaledes forstaaet: ja,
CT, s. 215 deligheden; Den, som siger · eet Ord mere eller et Ord i anden Retning,
NB11:188 de. Jeg troer – ikke · eet Ord mere, er Maximum; har jeg 17 Grunde,
NB11:51 er det Ubegribelige – ikke · eet Ord mere. / Hvorledes bevarer man en Hemmelighed?
IC, s. 161 rom siges: det bedrager, ikke · eet Ord mere. Naar man siger om det: det drager,
Brev 171 river jo meget godt og paa · eet Ord nær er jo Alt saa grammatikalsk
EE2, s. 281 ing, at jeg skal sige Alt med · eet Ord og med et Ord, der indjager Dig Angst
NB22:13 sammen – og saa ikke · eet Ord om den personlige Forstaaelse. /
TSA, s. 63 ng – for Alt tal aldrig · eet Ord om den til noget Menneske. Dog behøver
NB14:147.a er meget kort, og der er ikke · eet Ord om Elskov, ingen qvindelig Person er
NB5:93 gtigst, at ogsaa jeg engang siger · eet Ord om hvad nu den hele Befolkning har
NB12:7 mig saa meget. / Og saa ikke · eet Ord om mig selv i Forhold til hele Forfatterskabet,
NB10:185 kan godt udgives. Kun ikke · eet Ord om mig selv. / Reise maa jeg saa. /
NB24:52 ighed og Trofasthed. At ymte end · eet Ord om, at han skulde kunne forandre sig,
NB13:42 mig: dette skulde der ikke tales · eet Ord om; thi hvo skulde være Aktor, naar
SFV, s. 57 st viser sig. Skulde jeg med · eet Ord sige min Dom om Tiden, saa vilde jeg
EE2, s. 28 Kjærlighed. Man kunde med · eet Ord sige, den er umiddelbar; at see hende
SLV, s. 196 ddag og Farvel; naar man med · eet Ord skal sætte Alt ind, naar man i Aar
NB17:22 ke Tid til at føie endnu · eet Ord til Bønnen; thi saa erindres jeg
SFV, s. 49 et før. Der blev ikke sat · eet Ord til eller taget eet Ord fra, det var
NB14:44.h in Tid. / Og naturligviis ikke · eet Ord til hende om at vinde Schlegel for
NB14:128 Barselstuen ikke kan sige · eet Ord uden at græde; som det i Troia (
NB25:61 v, neppe røre mig, neppe sige · eet Ord, at det ikke skal mishage Gud –
EE2, s. 157 en og bør derfor skrives i · eet Ord, da de i Forening danne en Interjection,
3T43, s. 70 Tale, fordi han venter endnu · eet Ord, der skal give Talen Mening. Naar der
SFV, s. 34 . Det Hele lader sig sige med · eet Ord, det Hele, der rigtignok for at udføres
LF, s. 20 idet man taler, blot man siger · eet Ord, gaaer man Glip af Øieblikket; kun
KG, s. 346 en Døde tier og siger ikke · eet Ord, han bliver ganske stille og rører
NB20:7 res ved Levebrødet. Ikke · eet Ord, hedder det; vi holde med hele Orthodoxiens
NB30:128 ng i Forhold til Χstd. med · eet Ord, hvad Andet end: Methoden maa forandres.
Not15:14 ende er der Intet at sige, ikke · eet Ord, ikke eet eneste, uden til hendes Ære
NB18:26 men offentligen, nei, ikke · eet Ord, offentligen skulde Martensen drages
FB, s. 183 en og beed i den uden at sige · eet Ord, og derpaa døde hun. Dette var en
NB13:42 jerning: derom skulde ikke tales · eet Ord. – Det skulde hedde: han var
SLV, s. 196 de synligt, hun svarede ikke · eet Ord. – Jeg hørte Fodtrin paa Trapperne,
NB17:16 men de vovede ikke at sige · eet Ord. – Saaledes havde jeg naaet et
Brev 159.3 et og aldrig har villet vexle · eet Ord. / Det er nu overladt til Dem selv,
EE1, s. 405 scipel? Men Du siger jo ikke · eet Ord. / Din Johannes. / Hvis en Anden end
Not15:4.c legel, thi d. 8 sagde hun ikke · eet Ord. / thi jeg har jo dog første Prioritet.
FB, s. 204 elt, men da fordrer man endnu · eet Ord. Forsaavidt da en saadan intellectuel
NB14:44 den Schlegels Samtykke ikke · eet Ord. Og han har erklæret sig saa definitivt
NB10:185 re Alt til Gud. / Altsaa ikke · eet Ord. Skulde der siges Noget, da ene Dette.
NB14:147 men der høres ikke · eet Ord. Tværtimod Faderen har vel kjerligt
NB3:33 ring og Ulykke lader sig sige med · eet Ord: den har taget Χstd. forfængelig.
IC, s. 171 tælles kort, med to ja med · eet Ord: det var Lidelsens Historie. Den kan
Papir 391 ps ell. to ell. 4 ell. med · eet Ord: drikker, hvad gjør det naar han
SD, s. 234 er Du skal troe. Videre ikke · eet Ord; der er ikke videre at tilføie.
NB:7 Men skrives maa der ikke, ikke · eet Ord; jeg tør det ikke. Det der skrives
Not4:6.a der var flere Paver og dog kun · eet Papat altsaa per successionem ( Daub) i
Not1:6 forenes Msk: Nedstammen fra · eet Par med Raceforskjellighederne? / §
Brev 268 and – saa altsaa kun · eet Par Strømper var fornødent. Men tilbage
Not1:6 Msk: Slægt nedstammer fra · eet Par. Denne Lære er fremsat af Chr: og
BA, s. 352 il Slægtens Nedstammen fra · eet Par. Naturen ynder ikke en betydningsløs
AaS, s. 43 aes saaledes, at vi kun havde · eet Parti, der var kraftigt; thi det vilde
NB7:102 en Gudfrygtige har egl. kun · eet personligt Forhold: til Gud. En Raahedens
AE, s. 209 : saa staaer der endnu · eet Phænomen tilbage, det er Christendommen.
BOA, s. 114 , er det ikke saa farligt, at · eet plumres, men i et lille Land, hvor der
Not11:37 sme, forsaavidt som det kun var · eet Princip, der var Gjenstand for Tilbedelse.
NB16:34 ligen, i Reglen har den kun · eet Prædikat derfor: at det er Galskab,
BB:24 gesom Planten fængslet til · eet Punct, udaander det sin Længsel, hendufter
NB16:42 ing. / Desuden er der endnu · eet Punct. Det som gjør, at jeg maa standse
BI Min Recensent! jeg beder Dig, blot · eet Punctum, een uskyldig Parenthes, for at
EE1, s. 339 Potter Mælk der skal til · eet Pund Smør, igjennem Flødens Medium
Brev 71 Deres Brev modtog jeg iaftes. Kun · eet Punkt deri foruroliger mig Noget. Jeg frygter
NB11:211 d, der jo har været paa · eet Punkt en Slags partiel Afsindighed. /
NB9:5 thi den Første har bestandigt · eet Punkt fast: Ordren fra Gud, et almdl. Msk.
CT, s. 224 skal have Gavn deraf, være · eet Punkt givet, som han veed, hvor er, i Forhold
NB17:23 ighed o: s: v:.) Kun er der · eet Punkt han glider temmelig let over, det
EE1, s. 130 ntetsigende Billedsprog; kun · eet Punkt i Ouverturen vil jeg udhæve og
KG, s. 247 tabes og atter seires, nu paa · eet Punkt, nu paa et andet – men Den,
BI, s. 144 t de maae concentrere sig paa · eet Punkt, paa eet Hovedslag og at dette er,
EE2, s. 38 ilkaarligt snart standser paa · eet Punkt, snart paa et andet, det er klart,
Not11:15 uafbrudt Bevægelse paa · eet Punkt. Socrates Dialektik var nu ligesaa
BI, s. 268 kunne afhandle det Hele under · eet Punkt: I hvilken Forstand er Socrates Stifter
IC, s. 159 Veiene løbe dog sammen paa · eet Punkt: Syndens Bevidsthed, derigjennem
KG, s. 108 stemte, ikke een Linies, ikke · eet Punkts Ubestemthed. Der er derfor kun eet
Papir 478 er, ja der er maaskee ikke · eet Punktum af ham, uden paa een eller anden
LA, s. 42 jørende faaer Magt til med · eet Pust uno tenore at spænde Seilet, at
CT, s. 208 » ja, saa veed jeg kun · eet Raad; der er et Skrift om Guds Kjerlighed
NB24:152 at der skulde være blot · eet redeligt Menneske, der ogsaa ene tog fat.
NB16:25 ilket han før kun vidste · eet Redningsmiddel: at flye, og saaledes fremdeles.
Not1:7.t ringe Eenhed tilveie og oprette · eet Rige, hvor Avind skal ophøre etc. /
SD, s. 143 O, og dette er i mine Tanker · eet Rædselens Udtryk mere for denne af alle
NB20:40 t da er som drog Du Dig tilbage: · eet Samfund er der dog mellem os, Aandens Vidnedsbyrd.
DS, s. 220 mmenhold ved at indtræde i · eet Sammenhold, hvorimod den Eenlige, naar
DS, s. 220 nholdene sig imod, forenede i · eet Sammenhold. / Han vil kun tjene een Herre;
NB6:37 e Præst er Levebrød, det er · eet Sandsebedrag; endnu galere og aldeles uchristeligt
Papir 579 es. / Der gives derfor kun · eet sandt Forhold til Χstd: at hade sig
AE, s. 172 ltfor let; saa bliver der kun · eet Savn tilbage, om end endnu ikke følt,
TS, s. 56 Opfyldelse strax, der var ikke · eet Secund at spilde. / Tænk nu paa Guds
NB27:43 lig Fart, blot Du bestiger den i · eet Secund er Du i mere end een Verdens Fjernhed
EE1, s. 432 a Hestene styrtede, kun ikke · eet Secund før vi ere paa Stedet. / d. 25.
SLV, s. 244 eg fornummet den, naar man i · eet Secund paa eengang kan tænke mere sammen
AE, s. 91 kke er Tid at give bort, ikke · eet Secund, at Secundet faaer uendeligt Værd.
NB15:24 d; oplivet, at Du maa fornemme. · Eet seer Du, et Andet seer Du forud; Eet fornemmer
KG, s. 63 Aander kunne aldrig blive til · eet Selv i selvisk Forstand. I Elskov og Venskab
KG, s. 63 ste blive de Tvende virkeligen · eet Selv, eet Jeg. Dette er kun forklarligt,
KG, s. 63 e i selvisk Forstand blive til · eet Selv; Ingen af dem er endnu sig selv Aandens
TTL, s. 451 som en Luftning i Træerne, · eet Sengetæppe den stille Mand ikke kaster
Not4:25.1 es og Jeget det det var ɔ: · eet sig som enkelt Jeg forholdende«;
SLV, s. 383 kelige Naivetet maa den vide · Eet sikkret: Elskoven, at den ikke efter at
BI, s. 274 te Stat, hvor Borgerne ere af · eet Sind og adlyde Lovene. Heri seer nu Hegel
TS, s. 75 jelliggjorte Forskjelligheder, · Eet skal de Alle have fælles, som de Alle
NB15:122 l, at slaae mig ihjel. Dog · Eet skal De ikke med Billighed kunde forekaste
DS, s. 182 dig, med god Samvittighed. Men · Eet skal jeg aldrig gjøre, jeg vilde gjøre
DS, s. 189 ikke det: nu vel, Eet kan jeg, · Eet skal jeg, og dette Ene vil jeg, jeg vil
TTL, s. 451 eet kjøligt Sted, Graven, · eet Skjulested, hvor Bevidstheden staaer udenfor,
Brev 269 om da ogsaa det, at han kun har · eet Skjød paa Kjolen, er fordi han har Ligtorne.
Brev 122 jendte hos ham i Skolen; i · eet Skoleaar læste han efter sit Ønske
4T44, s. 364 vil han, istedenfor med · eet Skridt at begynde, søge ligesom underhaanden
KG, s. 127 alebrug – ikke begribe; · eet Skridt derud over, og Du har tabt Verdens
IC, s. 33 ere ud uden at segne: o, blot · eet Skridt endnu, her er Hvilen! – »
EE1, s. 38 Syvmiils-Støvler paa; med · eet Skridt er han hende langt forbi. / Min
NB32:112 tlig begynder, at da hvert · eet Skridt er saa anstrengende, saa livsfarligt,
IC, s. 33 Dig, som kunde Du ikke vinde · eet Skridt mere, ikke holde eet Øieblik
NB31:103 tagelse vindes, Vrøvlet · eet Skridt nærmere – Vrøvlet, dette
NB13:16 osition i Forhold til hende · eet Skridt tilbage, for ganske nøiagtigt
NB14:5 t. Uvilkaarligt viger Kongen · eet Skridt tilbage, i Erindring om Ørefigenet.
SLV, s. 283 gsaa, at selv om man kun har · eet Skridt tilbage, kan man snuble og slippe
EE1, s. 260 han troer at være kommen · eet Skridt videre. Emmelines Charles er nemlig
OTA, s. 207 r fundet Udveien: det er kun · eet Skridt, eet afgjørende Skridt, og Du
NB25:11 rkere og stærkere, tage snart · eet Skrift bort, snart et andet. De Orthodoxe
KG, s. 369 kler det Christelige, saa dog · eet Skrift med denne Tanke. / Om Christendommen
EE1, s. 319 nkeriig var hun som en Gran, · eet Skud, een Tanke, der dybt fra Jordens Indre
LA, s. 77 naar Kl. var 1, men det slog · eet Slag ad Gangen med et bestemt Mellemrum.
SFV, s. 31 sebedrag, saa maa han som med · eet Slag begynde paa een Gang at være æsthetisk
EE1, s. 216 nneske til det ulykkeligste. · Eet Slag kan nemlig enten kun berøve ham
EE1, s. 153 Sjæl, indtil Visheden med · eet Slag kaster hende i Angstens Arme. Her
AE, note es lykkeligt valgt, at det med · eet Slag ligesom opklarer det Comiskes Hemmelighed.
DS, s. 163 frygteligt. I Almindelighed er · eet Slag nok; dog stundom gjør maaskee Hesten
Brev 42 Tilfældigt, en Vending, der med · eet Slag og i et Nu vender op og ned paa Alt
BB:24 t nyt Udgangspunct kommer med · eet Slag og ikke lader sig forklare af alle
NB25:34 der paa een Gang eller med · eet Slag satte ham hans Liv i Bero, og han
EE1, s. 216 Vi ville ogsaa see deraf, at · eet Slag, det være iøvrigt saa tungt
LA, s. 77 Slag naar Kl. var 12, og saa · eet Slag, naar Kl. var 1, men det slog eet
JJ:154 naar da Kl. var 12 slog det · eet Slag, og derpaa hvert Qvarteer 1 Slag,
EE:113 n indbilde os at Alt er gjort med · eet Slag, og ikke hell. fortvivle, naar vi
CT, s. 81 nding! Og dog er det Hele kun · eet Slag, Slaget ved den næste Dag! Og den
KG, s. 329 fgjort paa een Gang eller ved · eet Slag, tvertimod bliver Kampen ofte mere
DS, s. 164 ortvivlet Spring – endnu · eet Slag. Det er nok. Han sætter sig ned.
EE1, s. 221 an mistede Alt, men ikke ved · eet Slag; thi Herren tog, og Herren tog, og
4T44, s. 371 sin Sjel, saa han snart vil · Eet snart et Andet, saa han tankeløst har
2T44, s. 211 ventninger, forventede snart · Eet snart et Andet, vandt og tabte, stode aarle
NB29:108 iedes med at tilbede. / Der er · Eet som er den gudd. Opfindelse, den eneste
OTA rer, selv om man kun nævnte · Eet som sit Valg, da dette Ene dog ved et Bedrag
IC, s. 27 n kjender den, saa der kun er · eet Spor, den Ulykkeliges, som ad den Vei flygtede
NB32:118 anderledes forskjellig end · eet Sprog fra det andet, forskjelligt fra alle
NB17:33.a saa let og nem som at lære · eet Sprog mere ell. et System mere udenad.
F, s. 497 en Magt, der styrer Alt; og kun · eet Sprog, i hvilket den hører hjemme, det
Brev 49 ie skal begynde forfra. / Nu · Eet Spøg, et Andet Alvor, det vilde sandeligen
KG, s. 73 ghed til Næsten er der kun · eet Spørgsmaal, det om Kjerligheden, og
EE2, s. 332 . Inden vi skilles ad, endnu · eet Spørgsmaal, min Tilhører: ønskede
NB26:75 d med mere end 10rd, derfor blot · eet Spørgsmaal: hvem skal have de 10rd /
DS, s. 157 re, flye ikke enhver Fare; men · Eet staaer dem fast: Sandsynligheden, den slippe
DS, s. 157 ) negter de Blødagtige; men · Eet staaer fast, urokkelig fast, de slippe
JJ:268 der naar de eengang have været · eet Sted aldrig komme der mere. ( cfr Preciosa,
NB19:51 e Tankerne sammen, men taler paa · eet Sted begeistret ud af Eet, og glemmer saa,
SLV, s. 176 min Ven Naturforskeren. Kun · eet Sted er der aabnet en smal Canal; her ligger
EE1, s. 392 orstaaer, de ramme begge paa · eet Sted i hans Hjerte til Tegn paa, at hans
KG, s. 121 , om jeg saa tør sige, paa · eet Sted modtage vor Ordre, og saa, hver især,
KG, s. 87 komst, der slaaer lidt af paa · eet Sted og saa fordrer lidt igjen paa et andet
NB32:84 i stor Hast bevægede sig fra · eet Sted til et andet – og nu den modnere
4T44, s. 339 Forfærdelser mod sig paa · eet Sted, at trænge kæmpende frem hvor
OTA, s. 206 amme, naar de dog samles paa · eet Sted, hvilket Menneskenes Sprog vel kunde
BOA, note salig Trøst, at der dog er · eet Sted, hvor der er evig Retfærdighed.
TAF, s. 288 thvert Sted, dog nei, der er · eet Sted, hvor jeg kan flye hen: til Kjerligheden;
KG, s. 191 r, christeligt, kun Strid paa · eet Sted, istedenfor, at den sande christelige
BB:19 un maa opholde sig 3 Dage paa · eet Sted, og det er et poetisk Fatum, som d:
NB7:114 en et langvarigt Ophold paa · eet Sted, saa er min Productivitet stærkere
NB20:71 lille Ubetydelighed fare. O, men · eet stort Gode havde dog hiin Tid: en Barnlighed,
AE, s. 299 er dicterer Paragrapher ud af · eet Stykke i eet væk fort, med Løfte
Papir 343 rd at drikke, og af Stegen kun · eet Stykke som er værd at spise, og der
NB:163 k! Hvad om der kun havde været · eet Stykke, hvor under stod Rosseaus eneste
BOA, s. 207 om det Samme, kort 4 Alen af · eet Stykke, men hver Alen for sig og Adlers
BI, s. 310 blev Videnskaben et Hele udaf · eet Stykke. Men idet Fichte saaledes i Jeg-Jeget
SLV, s. 380 t, at hvo som støder an i · Eet støder an i Alt; thi Den, der har Sands
G, s. 29 en desuagtet stod den hele By i · eet Støv. Jeg troede først, at det var
TS, s. 86 Suk endnu, saa er det forbi. · Eet Suk endnu, det dybeste, det meest forfærdende:
TS, s. 86 il Korset – og saa blot · eet Suk endnu, saa er det forbi. Eet Suk endnu,
EE2, s. 200 r da at gjøre? Jeg har kun · eet Svar: fortvivl. / Jeg er Ægtemand, min
OTA, s. 392 er fast; den Lidende har kun · eet Svar: Trængselen er Veien. Langtfra
SLV, s. 194 agede, at der havde været · eet svigefuldt Ord i min Mund, et eneste Ord,
NB28:87 ri vi befinde os bedst. Men · Eet synes mig dog vi skulle: vi skulle vedgaae,
BOA, note f det Ene i det Andet, opgiver · eet System som det hedder og gaaer videre,
OTA, s. 389 l samlet Kraft i eet Nu og i · eet Sæt at være i Fart med at trække
KKS, s. 103 Danmark er der kun een By og · eet Theater; man veed jo, hun maa spille, da
CT, s. 224 g Tidens Bestemmelse; han har · eet Tidspunkt, ved Hjælp af hvilket det
OTA, s. 233 ærelser nok, der er netop · eet til hver især, thi hvor der er en Samvittighed,
Not13:34 per Plotin sig for at faae · Eet til To. » Diese ( die Vernunft)
OTA, s. 370 t er ham, der ikke kan svare · Eet til Tusinde: ergo er Gud Kjærlighed.
IC, s. 76 han lever – og saa med · Eet til, med Christi Liv paa Jorden, thi Christi
NB28:60 Intet, at for ham bliver der kun · Eet tilbage der kan interessere: Lydighed.
YTS, s. 255 s det; der er saa for Dig kun · Eet tilbage, bliv selv Den, der trøster
FB, s. 113 ed i Forjættelsens. Han lod · Eet tilbage, tog Eet med sig; han lod sin jordiske
NB11:90 bedet Dig ud, da bliver der kun · Eet tilbage: Amen. / Thema til en opbyggelig
NB27:18 re. / Derfor bliver der kun · Eet tilbage: see Du at tage Din Examen –
TTL, s. 426 strede! Mon Livet kun opviser · eet Tilfælde af halvgjort Arbeide, afbrudte
Papir 513 stds Lærer. / Kun i · eet Tilfælde kan en Χstds Lærer
Papir 465 nde Uret. / Kun Eet, kun i · eet Tilfælde kan han ikke tilgive. Hvad
Papir 465 iver mig det aldrig. Kun i · eet Tilfælde mener jeg, at Biskop M. dog
F, s. 522 ke efter Ønske. / Dog endnu · eet Tilfælde vil jeg tænke mig, at Philosophien
Brev 85 af yderste Vigtighed. Kun i · eet Tilfælde vilde jeg ikke være kommen,
IC, s. 217 Prøve an; den har overseet · eet Tilfælde, overseet Muligheden af dets
BOA, s. 96 s Grads-Forskjel kan være, · eet tilfælles: de have alle Tendents, de
NB29:48 som den dybeste Fornærmelse, · Eet tilgiver hun aldrig – og udførtes
SLV, s. 193 at dog min Sjel maatte have · eet Tilholdssted, hvor Glæden er tilhuse,
NB26:68 m at afdøe. Han tager da · eet Tilløb efter et andet, men Smerten er
KG, s. 78 eviist om, at der maa være · eet timeligt Vilkaar, een jordisk Forskjellighed
Brev 56 etmindste til jeg er klavret · eet Trin høiere op ad Stigen endnu. Thi
NB14:29 ker og higer at stige endnu · eet Trin høiere, er det Modsatte Tilfældet
EE1, s. 424 er det for silde. Der er kun · eet Trin tilbage, men dette er netop nok til
NB13:56 saaledes: naar et Msk. har naaet · eet Trin, da ønsker og higer han høiere.
Papir 371:1 r sige at jeg veed. Og · Eet troer jeg, jeg med Bestemthed tør love
G, s. 32 e. Nei, mal ham en Coulisse med · eet Træ, hæng en Lampe foran, der gjør
NB:180 r fast, at til Paradiset hører · eet Træ, som er det forbudne Træ. /
KG, s. 320 nslet og skildret; dog er der · eet Træk føiet til, som er vel værd
TS, s. 107 b halvfjerdsindstyve Aar i · eet Træk uden at komme af Selerne, uden
TS, s. 106 løbe om det var syv Miil i · eet Træk, uden at der toges ind. Hvori stak
NB8:6 en, naar jeg betænker det: · Eet trøster mig, at jeg ved at have seet
NB11:25 an – dømmes. / Kun · Eet tænker jeg bestandigt paa, at jeg da
AE, s. 402 enhver anmassende Critik, men · Eet tør og skal man fordre af Taleren, at
OTA, s. 234 ltalenhedens Anbefaling. Kun · Eet tør Talen ikke love Dig – den
FV, s. 18 personligt beskjeftiger mig · Eet ubetinget, er mig vigtigere end hele Forfatterskabet
EOT, s. 267 beskjeftigede i Bekymring kun · Eet ubetinget: hendes Synd. Den sørgede
EE2, s. 246 Hexebrev, der snart kan komme · Eet ud af, snart et Andet, alt eftersom man
Papir 69 have den, saa er hundrede og · eet ude med K:, saa er Pagten brudt, og ingen
Papir 476 d saa skuffende som muligt, kun · Eet udeladt – Farerne. / Som Forkyndelsen
TS, s. 90 man tvivlede om Alt, var dog · Eet uden for al Tvivl, at man ved dette ( »
NB14:47.a er, fuldt forvisset om, at kun · eet Udfald er muligt: at seire. Og see, det
KG, s. 108 bestemthed. Der er derfor kun · eet Udkast, som er aldeles bestemt, det er
TTL, s. 449 i eet, alle de Døde enes i · eet Udsagn, i et eneste til den Levende: stat
CT, s. 92 saa høitideligt, naar vi i · Eet udtale det; thi denne Tjeneste er jo »
SLV, s. 158 men Kjødets Forgudelse er · eet Udtryk af, at Kjødet er blevet indifferent
EE2, s. 227 ler min Brøde, jeg har kun · eet Udtryk for hvad jeg lider – Skyld,
EE2, s. 227 hvad jeg lider – Skyld, · eet Udtryk for min Smerte – Anger, eet
EE2, s. 207 elsker Gud, og denne har kun · eet Udtryk i Sproget, det er: Anger. Naar jeg
4T44, s. 366 en, hvilken Modsigelse! Skal · eet Udtryk være mægtigt til at holde
NB19:11 om muligt, jeg har kun haft · eet Udtryk: at jeg aldrig noksom kunde takke
NB20:28 være flere Forbilleder ( · eet udtrykkende, at det Sande er at lide, et
Papir 365:12 Meddelelsens Dialektik faae · eet Udtræk mere, og saa er igjen Alt i sin
SLV, s. 347 ger i, at min Bevidsthed har · eet Udtræk mere. I den Melleminstants, der
SD ke Begrebsbestemmelser, giver dem · eet Udtræk mere. Til Grund for Modsætningen
NB6:70 , fordi Reflexions Sprog har · eet Udtræk mere? / Det Farlige er at Reflexion
G, s. 11 ybere Natur, der havde mere end · eet Udtræk, medens en vis Usikkerhed i Modulationen
KG, s. 150 igt til Gud bundne Hjerte har · eet uendeligt Hensyn, og ikke Den, der hvert
BN p. 157. / Hvis de tre Skrifter blive · eet under Titel » Indøvelse i Christendom
NB32:63 er det om alle Ting – · Eet undtagen, det Ubetingede, men det Ubetingede
NB27:71 urde jeg have bedet om, dog · Eet undtagen, Fritagelse fra en dyb Lidelse,
OTA, s. 330 r baade i Tid og Evighed kun · eet Valg, eet eneste: at vælge denne Vei;
EE2, s. 210 i der egentlig kun er Tale om · eet Valg. Ved dette Valg vælger jeg egentlig
KG, s. 94 n, som for i Sandhed at ville · Eet valgte at ville det Gode i Sandhed, at
AE, s. 286 saa har den vundet dette ved · eet vanvittigt Postulat: den rene Tænkens
NB21:52 t meget for Χstd – og · Eet var der bestandigt, om hvilket jeg i saa
OTA, s. 213 vet – ved at leve: men · Eet var hans Liv ukjendt med, hvad der i alle
Papir 340:15 ved at leve, men · Eet var hans Liv ukjendt med, hvad der i alle
EOT, s. 267 ke saa, hun vovede det, fordi · Eet var hende ubetinget vigtigt: at finde
EOT, s. 268 in Ligegyldighed for Alt; men · Eet var hende uendelig vigtigt: at finde Tilgivelse.
NB12:143 et nyt udvortes Plagerie, naar · eet var overstaaet. / Krigen havde taget Anders
AE, s. 343 for Christendommen, antog, at · Eet var sandt i Philosophien, som ikke var
OTA, s. 148 es til ret i Sandhed at ville · Eet ved at ville det Gode. Saaledes har vel
EE1, s. 358 , saa de Hørende forstaae · Eet ved det Sagte, og nu pludselig mærke,
Papir 270 remmest nu og i al Evighed · eet Vidne – den Aand, der vidner i Himmelen;
BI, note jeg forstaaer kun at fremkalde · eet Vidne for det jeg siger, nemlig den, jeg
AE, note et Gode. Guds-Forholdet har kun · eet Vidnesbyrd, Guds-Forholdet selv, alt Andet
NB28:60 te er Differentserne. For ham er · Eet vigtigere end et Andet, for ham er Noget
NB24:31 ge, maa lide alt Dette; men · Eet vil Du dog mene staaer under alt Dette
NB15:90 kan tjene Sandheden. / Men Eet, · Eet vil jeg bestemt ikke: jeg vil ikke have
TS, s. 52 lv, at jeg slet ikke vover ud: · Eet vil jeg gjøre, og om jeg end havde nok
NB14:147 rdige Søns Fader. Og · Eet vil jeg her erindre, at man ofte seer baade
HJV, s. 179 de gaae ind paa den. / Men · Eet vil jeg ikke, for ingen, ingen Pris: jeg
HJV, s. 180 an det, saa er jeg med. / Men · Eet vil jeg ikke, nei, for ingen, ingen, ingen
HJV, s. 180 ngen, ingen Pris vil jeg det, · Eet vil jeg ikke: jeg vil ikke, om det saa
NB27:50 s Størrelse: ikke sandt, · Eet vilde Du fordre af ham endnu, at han ret
Brev 54 lovet, fortræffeligt. Kun · Eet vilde være istand til at matte min Sjæl,
NB15:69 vde faaet Examen: ubetinget · Eet vilde være skeet, jeg var vedblevet
NB21:124 maa der dog være. / Paa · eet Vilkaar ell. under den Forudsætning,
NB24:115 k, som gaae ind derpaa. Kun paa · eet Vilkaar har Msket vilde tage » Efterfølgelsen«
NB35:21 Msker, hele Msk-Slægten · eet Vilkaar undergivet, ligeligt forpligtet
NB30:136 etfærdighed, thi er der · eet Vilkaar, en Betingelse i Retning af det
KK:7 ide den Forskjel, at her gives · eet Vilkaar, et Vilkaar som jo dog netop har
CT, s. 194 e, der knytter Saligheden til · eet Vilkaar, saa der uden for dette ikke er
NB2:53 en Opoffrelse, dog har ogsaa han · eet Vilkaar, som han gjør, ell. om han end
Oi1, s. 130 aadighed og Lumperie. Dog paa · eet Vilkaar: at det tillades mig, taust at
Papir 413 le Værelse, der var kun · eet Vindue paa, og selv det var ikke ganske
Papir 413 Ynglings Pallads, der manglede · eet Vindue. Udsigten fra alle de andre var
OTA, s. 202 ke eet mæglende Ord, ikke · eet Vink tør han tillade sig, ikke een eneste
NB8:7 . At lide om det saa blot var · eet virkeligt Aar er en ganske anderledes lang
NB2:9 d at holde mig til, og saa lyder i · eet væk Anklagen at jeg gjør det –
NB:209 e sig ved Siden af En, for i · eet væk at begloe Ens Buxer og forhaane
CT, s. 112 og Gangene! Pas for Alt paa i · eet væk at forkorte Brøken ved Hjælp
BOA, s. 274 o lettere kan det gaae med i · eet væk at have Aabenbaringer; Reflexionen
NB17:62 Charakteerstyrke til saaledes i · eet væk at holde sig paa samme discrimens
NB2:109 n sige: Ingen kan dog holde ud i · eet væk at være i Livsfare. Hvorfor ikke,
NB14:55 aa den Spidse at udtrykke i · eet væk det Existentielle, bestandigt det
NB22:7 ke har denne umidd. Vished, vil i · eet væk det Frivillige forvandle sig for
KG, s. 66 ske vi alle, og Dannelse har i · eet væk det Høieste i Munden, ja, ingen
SD, s. 136 ns Sidste, men Døden er i · eet væk det Sidste. At frelses fra denne
NB7:7 -Forhold. Opdragelsen er, at jeg i · eet væk er for Gud. Deri de uhyre Kriser
NB2:150 , og det vil trætte, at det i · eet væk er om Adler, hvilket dog i mine
NB:201 ngs Dialektik han udvikler i · eet væk et Sandsebedrag. Hans Tænkning
Papir 369 dens Fordringer, som dog i · eet væk fluctuere. Saaledes bruser ell.
Papir 365-15.a er netop en Proteus, der i · eet væk forandrer Bedraget. / Ironie –
AE, s. 299 aragrapher ud af eet Stykke i · eet væk fort, med Løfte om at Alt skal
NB9:43 næsten phantastisk, og i · eet væk frygtede Spøgelser. Han var ikke
KG, s. 198 det paa ethvert Punkt Faren i · eet væk gjøres aabenbar: hvorledes det
CT, s. 52 Denne uroligende Tanke, der i · eet væk kalder paa En, et Forbillede, den
LA, s. 79 eskelige Natur, at den ikke i · eet væk kan holde sig paa Høiden og vedblive
EE1, s. 242 ae Spøg, da hendes Lune i · Eet væk leger Blindebuk med hans faderlige
KG, s. 188 r at handle, og hvad det er i · eet væk med Handling at kunne beskæftige
NB34:29 atoren idel Opmærksomhed og i · eet væk med, hvad kun er et svagt Billede
NB17:29 olation. En saadan Mand vipper i · eet væk mellem det Høieste – og
OTA, s. 291 r Herskeren om, den husker i · eet væk Mennesket paa, at han endeligen
TSA, s. 61 t var ham, som fordrede det i · eet væk Noget af ham. Thi det havde han
Papir 421 Tanker at lokke tilbage) i · eet væk Opmærksomheden paa den uendelige
NB7:21 lver for et saadant Angreb i · eet væk raaber det er Ingenting, og Feigheden,
G, s. 43 aa lyst i Værelset, at jeg i · eet væk saae den Fløielslænestol,
IC, s. 77 at sige sig at være Gud i · eet væk satte Forargelsens Mulighed. Et
KG, s. 201 sindighed, naar et Menneske i · eet væk seer sig om efter en Fugl, som Ingen
BOA, s. 241 gaae op og ned af Gulvet og i · eet væk sige: 7-14-21; 7-14-21; 7-14-21:
AE, s. 431 See, en Sangerinde kan ikke i · eet væk slaae Triller, engang imellem er
NB10:196 ttende i Længden, at man i · eet væk taler om Eet og det Samme En betræffende.«
NB4:72 Jeg kan hell. ikke saadan i · eet væk til et andet Msk. tale om, at jeg
TS, s. 66 ee Dig i Speilet, saa maa Du i · eet væk under Læsningen sige til Dig
KG, s. 318 skal see Forestillingen vil i · eet væk vende sig om for Dig, som kunde
NB2:29 ajoriteten og Udbredtheden, der i · eet væk vil forfølge og mishandle en
NB4:49 den og befale, og den Adlydende i · eet væk vilde have travlt med at gaae og
SD, s. 132 t og umenneskeligt, om man i · eet væk vilde vedblive at sige »
NB7:13 lelse. Tidligere havde jeg i · eet væk været i en Uklarhed. Thi man
EE1, s. 368 rksfolks Kloderagtigheder. I · eet væk, den ganske Aften durch, hører
NB10:122 yld, da han ikke kan holde ud i · eet væk. / NB. / Angaaende, at jeg ikke
LA, s. 93 at snakke om, og bliver ved i · eet væk. Naar i en Tid Individerne ikke
KG, s. 321 neste og den sandeste, og har · eet Værd mere, at han ikke er sløvet
G, s. 28 oe hos ham; altsaa, jeg tog mod · eet Værelse og Entreen. Da jeg kom hjem
Brev 88 jeg lever derfor som en Eremit i · eet Værelse, i hvilket endog min Seng staaer.
NB:14 skjellige Stadier om muligt i · eet Værk – og saaledes betragter jeg
EE1, s. 58 s Tilfælde, at det kun er · eet Værk af ham, der gjør ham til en
EE1, s. 65 rker, men der bliver dog kun · eet Værk, om hvilket man kan sige, at Ideen
Papir 49 orener disse to Modsætninger i · eet Væsen. / d. 30/5 34. / Det forundrer
AE, s. 52 paa Verdenshistorien, og med · eet Øie for det Dybe. / § 3 / Aarhundreders
KG, s. 43 ige Kjerlighed ligesom kun har · eet Øie for sin Kjerlighed. Men mon dog
3T43, s. 70 arrighed, naar man giver med · eet Øie og med syv Øine seer efter, hvad
3T43, s. 66 da, at Angesten altid havde · eet Øie vaagent, selv naar Kjerligheden
KG, s. 106 ke skal blive forvirret ved i · eet Øieblik at forstaae og i mange andre
SD, s. 220 tighed, eet eneste Sideblik, · eet Øieblik det Hele eller blot en Deel
NB9:65 es, hans Religieusitet vil faae i · eet Øieblik en Lighed med Grusomhed. Dette
BA, s. 431 ise sig som det Pludselige. I · eet Øieblik er det der, i næste er det
SD, s. 163 taae hvilken Sygdommen er. I · eet Øieblik er det næsten blevet ham
EE1, s. 186 se og atter læse, og i · eet Øieblik faae een Mening ud, i det næste
AE, s. 323 saaledes i Existents, at man · eet Øieblik forstaaer Eet, et andet Øieblik
BI nde Drøm, i hvilken jeg havde i · eet Øieblik hørt Sandselighedens forføreriske
SLV, s. 134 lige Tale om, at hun har kun · eet Øieblik i sit Liv eller en føie Tid,
SLV, s. 27 logne. Hans Optræden var i · eet Øieblik ikke uden Aplomb, men i næste
4T44, s. 346 rtid er den feigt Stolte kun · eet Øieblik klogere end den ubesindigt Stolte,
EE1, s. 426 tilveiebringe, hvad der blot · eet Øieblik kunde være Dig behageligt;
IC, s. 33 e eet Skridt mere, ikke holde · eet Øieblik længere ud uden at segne:
IC, s. 194 un et kort. Maaskee har han i · eet Øieblik med salig Tillidsfuldhed sagt
IC, s. 173 og ikke spilde eet Ord eller · eet Øieblik paa at tale derom – for
NB15:11 ludderie, og saa igjen et Hop; i · eet Øieblik tages Tilløb til at ville
AE, s. 86 i saaledes tale Menneskene: i · eet Øieblik veed de Alt, og i samme Øieblik
KG, s. 279 t og det Samme; det er ikke i · eet Øieblik, at han frelser en Anden, og
AE, s. 405 nu concentrerer al Lidelse i · eet Øieblik, eller han aabner en smilende
FB, s. 115 ridens Forfærdelse samlet i · eet Øieblik. » Og Gud fristede Abraham
Not15:14 g jeg der tungsindigt havde kun · eet Ønske at fortrylle hende: der er det
OTA, s. 211 lt Andet gives eller negtes, · eet Ønske den Elskede, een Længsel den
NB6:74 klig Medlidenhed. / Saa blot · eet Ønske for denne min Stræben, hvis
EE2, s. 328 Din Kjærlighed havde kun · eet Ønske, at Du bestandig maatte have Uret.
NB26:72 , saa har dette Msk. eo ipso kun · eet Ønske, at elske Gud ( Kjerligheden)
KG, s. 129 d, nedrige Menneske kun havde · eet Ønske, at maatte kaste sig i Støvet
F, s. 513 om Trællen i Palnatoke, kun · eet Ønske, at maatte see den i sin hele
FB, s. 105 er den; hans Sjæl havde kun · eet Ønske, at see Abraham, een Længsel,
NB30:95 sige: o, min Gud, nu har jeg kun · eet Ønske, een Bøn, een Begjering, een
2T43, s. 21 tte veed jeg, at jeg kun har · eet Ønske, et eneste, at den maatte vorde
Oi8, s. 351 dog, et Menneske, som kun har · eet Ønske, ganske bestemt kun eet Ønske.
EOT, s. 264 t, at hendes Element er: Eet. · Eet Ønske, ikke mange Ønsker, nei,
EOT, s. 264 kke mange Ønsker, nei, kun · eet Ønske, men saa ogsaa Sjelen heel sat
4T44, s. 375 sin Sjel ligeoverfor Gud paa · eet Ønske, og allerede dette har noget Forædlende
OTA, s. 211 saligt at elske: kun at have · eet Ønske, selv om alt Andet gives eller
Papir 340:15 t at elske: kun at have · eet Ønske, selv om alt Andet gives eller
Oi8, s. 351 Ønske, ganske bestemt kun · eet Ønske. » Dette«, siger
4T44, s. 375 ig til at samle sin Sjel paa · eet Ønske. Destoværre ønsker i Almindelighed
Papir 340:15 gives eller nægtes, · eet Ønske: den Elskede, een Længsel:
Brev 147 Dig, modtag dem alle samlede i · eet Ønske: Gud give at Ingen maa tage Din
OTA, s. 141 nu, om han dog virkeligen vil · Eet! – Saaledes ogsaa med Ære og Riigdom
OTA, s. 227 en Tanke: i Sandhed at ville · Eet! Dog maa der spørges netop om denne Bevidsthed,
KG, s. 119 de alle kunde blive enige om · Eet! Eller er maaskee en Mængde Menneskers
OTA, s. 163 skal vel blive Godt og blive · Eet! Og hvis den Eensomme snublede, dersom dog
NB9:41 n Lige for Lige, jeg betinger mig · Eet« » Naa, og hvad er det?«
FV, s. 13 fatter » kun har villet · Eet«. Den Indsigtsfulde vil tillige kjende, at
NB26:24 ust kun at være » · Eet«. Saaledes seer man, at » Forstanden«
AE, s. 299 den Tænken og Væren er · Eet) baade til at lee og til at græde over,
BMS, s. 123 at da ( for blot at tage · Eet) Biskop Mynsters Christendoms-Forkyndelse
NB33:49 id: at sætte Alt ind paa · Eet). Kun i det sjeldne Tilfælde at det lykkes,
OTA, s. 138 Hjertets Reenhed er at ville · Eet, / / idet vi til Grund for Betragtningen
TTL, s. 449 ge Levendes Udsagn om Livet i · eet, alle de Døde enes i eet Udsagn, i et
TTL, s. 449 gn om deres Livs Stræben i · eet, alle de Døde enes i eet, i eet eneste:
OTA, s. 134 at blive enig med sig selv om · Eet, at afbryde den travle Virksomheds Fart,
SFV, s. 49 uer: saa er der kun Frelse i · Eet, at blive den Enkelte, den frelsende Tanke:
SFV, s. 62 paa at formaa Alt, kun ikke · Eet, at blive en fri Fugl, om det saa blot var
AE, s. 23 af Een, saa ønsker han kun · Eet, at blive Tænker; ak, og denne Navnkundige
FEE, s. 49 rtes Indicier ere egenlig kun · eet, at Bogen ikke har nogen Forlægger, men
Oi9, s. 378 litte ad: der behøves blot · Eet, at Christus kom igjen – og alle disse
KG, s. 252 elelig, den, som dog evigt er · Eet, at den iførende sig Skikkelsen af det
NB11:143 eg ikke svare, thi jeg veed kun · Eet, at denne er min Elskede. Saasnart en Forelsket
Papir 525 aa dog idetmindste fordrer · Eet, at der skal bringes Sandhed ind i det,
SLV, s. 402 t hende. Han er forvisset om · Eet, at det bliver Pigens Ruin at forenes med
HCD, s. 176 iis maatte jeg forbeholde mig · Eet, at det ikke blev som Skik og Brug er, at
NB28:54 begjerede jeg af Gud · Eet, at det maatte lykkes mig at skrive og blive
NB11:194 ad der hørte sammen som · Eet, at det Sidste deraf er et Senere, ikke
CT, s. 246 et af den Elskede kun forstod · Eet, at det var hans Elskede, at det var ham,
OTA, s. 243 : dersom Du kun saaledes vil · Eet, at Du ene og alene vil være fri for
Papir 460 o, kjere, Du har overseet · Eet, at Du først vil blive sinket maaskee
IC, s. 178 ers Skikkelse, levede kun for · Eet, at elske og hjælpe Menneskene, især
DS, s. 250 id. Og jeg kunde kun ønske · Eet, at faae Lov til at banke dette Vanvid eller
SFV, s. 60 var jeg enig med mig selv om · Eet, at for mig var der ingen Trøst eller
BA, s. 442 taae. At forstaae en Tale, er · eet, at forstaae det Deiktikose deri, er et
BA, s. 442 taae, hvad man selv siger, er · eet, at forstaae sig selv i det Sagte, er et
IC, s. 23 ier man dog at forbeholde sig · Eet, at gjøre et Udvalg. Hvor villig man
KG, s. 178 gjøre Alt, og frygter kun · Eet, at han saaledes kunde gjøre Alt, at
OTA, s. 151 andhed vil det, ved at ville · Eet, at han sjældnere føres i den Vanskelighed,
NB25:21 aaer vi ogsaa Slutningen: det er · Eet, at Ingen er reen, skyldfrie, og at Ingen
OTA, s. 138 idende om, at det er Eet, kun · Eet, at kun Eet er fornødent, er endnu at
GU, s. 337 illie, hvor der kun hjælper · Eet, at lystre – naar Du lader Dig ved
CT, s. 140 den Stærkeste, kjendes paa · Eet, at Mennesket er ganske svag. Der er for
NB24:121 roductivitet at have tilhørt · Eet, at min Pen ikke havde eet eneste Svinkeærende.
SFV, s. 61 d Alt, ikke forstod; forstod · Eet, at mit Liv rettest anvendtes til at gjøre
Oi9, s. 373 ren. / Der mangler nu blot · Eet, at ogsaa Sandhedsvidnet Biskop Marten
OTA, s. 348 lelse kun længes efter · Eet, at strammes i Striden, og kun bedrøves
OTA, s. 242 neskelige. Men det, at ville · Eet, at ville det Gode i Sandhed, som Enkelt
NB30:24 s dem, kun beskjeftiget med · Eet, at ville vinde dem for Forvandlingen –
OTA, s. 350 samme Yngling, der kun vilde · Eet, beundre Læreren, kun ønskede Eet,
OTA, s. 143 er nemlig i sit Væsen ikke · Eet, da det er det Uvæsentlige; dets saakaldede
OTA, s. 239 lers kan Du jo umuligt ville · Eet, da i saa Fald det uforsvarlige, det letsindige,
OTA, s. 147 Menneske i Sandhed kun ville · Eet, da maa dette Ene i sit inderste Væsens
OTA e virkeligen i Sandhed ville / / / · Eet, da maa han ville det Gode i Sandhed. /
OTA muligt, at et Menneske kan ville · Eet, da maa han ville det Gode, thi kun det
OTA, s. 139 t et Menneske kan ville / / / · Eet, da maa han ville det Gode. / / Kun at ville
OTA, s. 143 l et Menneske i Sandhed ville · Eet, da maa jo det Ene, han vil, være et
OTA, s. 221 ng. Skulde et Menneske ville · Eet, da maatte han ville det Gode, saa var det
OTA, s. 140 at et Menneske i Sandhed vil · Eet, da vil han det Gode, thi kun dette lader
KG, s. 92 heden), saa ere de ogsaa alle · Eet, de ere Mennesker, og ere alle det, de væsentligen
SLV, s. 296 Perikles gjør den ene Dag · Eet, den anden Dag det Modsatte. Men det er
BI, s. 107 ilkaarlig tillægge den Ene · Eet, den Anden et Andet, naar blot Enhver faaer
NB26:86 Skabning, og kun ikke taale · Eet, den frygtelige Formastelse af Msket at
IC, s. 157 paa noget Andet, at ihukomme · Eet, den Herre Jesus Christus. Dersom Du da
OTA, s. 168 samlede al sin Magt, der er · Eet, den ikke formaaer, den formaaer ikke at
NB29:21 ier, Schismaer. / Pas nu vel paa · Eet, den rettroende Kirke var virkelig troende,
NB35:16 ægeligt seer Gud kun paa · Eet, den ubetingede Tilbedelse, og siger om
OTA, s. 230 thi Du og Samvittigheden er · Eet, den veed Alt hvad Du veed, og den veed,
OTA, s. 148 enneske begynder med at ville · Eet, der dog ikke i dybeste Forstand er det
EOT, s. 265 tvivlelse. Der er overhovedet · Eet, der er det ganske Almindelige, Du kan finde
EOT, s. 265 s mig: Synd og Synder; der er · Eet, der er saare sjeldent: en sand Sorg over
EOT, s. 265 s mig: Synd og Synder; der er · Eet, der er sjeldnere: Sorg over sin Synd. /
2T44, s. 224 jenstand, det er Gud, og kun · Eet, der formaaer at hindre Beundringen, det
NB28:54 Jeg seer det an, da er der · Eet, der standser mig: hende. Den Art Χstd.
NB13:72.a aane og udlee. / Dog glem ikke · Eet, det at prædike maa være Dit Levebrød
TSA, s. 63 at være besluttet er ikke · Eet, det at være taus noget Andet; det at
FV, s. 25 atte staae faste, kun villende · Eet, det Gode; og har jeg derved opnaaet at
Papir 340:15 han som kun vil være · Eet, det han er, det ene Fornødne: ham vil
EE1, s. 99 ende og elske hende, det var · Eet, det kan man i en vis Forstand sige om den
EE:22 39. / At Tænken og Væren ere · eet, det kan man see hos Folk, der lide af fixe
NB28:23 ? At Præsten og vi Msker sige · Eet, det N. T. et Andet er ikke det forunderlige;
NB31:50 Haand. / / Sandseligt er Tingen · Eet, det om man har den fra første Haand
OTA, s. 140 , rose sig af, at han kun vil · Eet, det trænger prøvende igjennem for
OTA, s. 140 Om han da end kun nævnede · Eet, det være Lysten, eller Æren, eller
OTA, s. 170 ne Tvesindede er da det Gode · Eet, dets Seier noget Andet, eller vel endog
EE1, s. 99 see hende og elske hende er · Eet, dette er i Momentet, i samme Moment er
DS, s. 179 te løbe sammen eller ud paa · Eet, dette, som, uendelig, er det meest Forskjellige,
SD, s. 239 r omvendt: Faderen og jeg er · Eet, dog er jeg dette enkelte, ringe Menneske,
AE, s. 301 rer: Tænken og Væren er · Eet, dog ikke i Forhold til Det, der alene er
EOT, s. 264 sig: men da har Qvinden igjen · Eet, Eet – ja, just det, at hendes
NB15:90 stok, kan tjene Sandheden. / Men · Eet, Eet vil jeg bestemt ikke: jeg vil ikke
CT, s. 202 sprædiken sigter kun efter · Eet, efter at komme Dig eller mig, den Enkelte,
OTA, s. 175 forstaae sig selv i at ville · Eet, eller blot for foreløbigt at forstaae
NB26:24 ndeligt kan man kun være · Eet, eller det kun at være Eet er at være
EE2, s. 28 see hende og elske hende var · eet, eller uagtet hun kun gjennem en Ridse af
SFV, s. 60 lde seire – kun ikke i · Eet, ellers ubetinget i Alt, men i Eet ikke,
3T43, s. 69 de selv er. Naar da Een seer · Eet, en Anden et Andet i det Samme, saa opdager
G, s. 19 vrøvlevorren, gjør en Dag · Eet, en anden et Andet, dog uden Lidenskab,
Papir 1:2 1) dersom een døbtes paa · eet, en Anden paa noget andet, da vilde Menigheden
NB23:51 er og siger: dog, ubetinget · Eet, en Valts bliver det ikke, jeg vil sandfærdigen
NB14:137 ten vanvittigt kun minde mig om · Eet, er Adspredelsen umulig. / Saa var det min
OTA, s. 139 n end færdes, naar han vil · Eet, er der en Vei, der fører ham til Dig!
BOA, s. 114 ver Retning neppe er mere end · eet, er det i høi Grad ansvarligt selv at
OTA, s. 147 som Den, der fremkogler dette · Eet, er Løgnens Fader. Det Øde og Tomme
AE, s. 323 man eet Øieblik forstaaer · Eet, et andet Øieblik et Andet, er ikke at
TTL, s. 412 men hans Viisdom mangler dog · eet, et bestemt Indtryk af, at han engang har
NB24:164 – den forudsætter blot · Eet, for i Sandhed at kunne være det for
EE2, s. 167 ltat, jeg vil her fremhæve · eet, fordi Du deri har en paafaldende Lighed
OTA, s. 142 gt, om han end siges at ville · Eet, han er dog i sit Inderste ikke blot tvesindet
OTA, s. 169 vil dets Seier, han vil ikke · Eet, han er tvesindet. / Dersom et Menneske
OTA af Frygt for Straf, han vil ikke · Eet, han er tvesindet. / Kun af Frygt for Straf
SLV, s. 271 ere. / Men Den, der jasker i · Eet, han jasker i Alt, og den, som synder i
OTA, s. 138 og Den, der i Sandhed kun vil · Eet, han kan kun ville det Gode, og Den der
OTA, s. 351 lære? Og dog, dog er der · Eet, han kan lære, han kan lære Lydighed;
OTA, s. 142 t det, hvis han end kun vilde · Eet, han maa til egen Qval vedblive at ville
SLV, s. 271 i Alt, og den, som synder i · Eet, han synder i Alt. Vidste I blot, I Aandrige,
OTA, s. 334 en Tyngende, vil han dog kun · Eet, han vil frelse sit Liv; han taler altsaa,
OTA, s. 148 ben. Begeistret vilde han kun · Eet, han vilde leve og døe for denne Stræben,
OTA, s. 145 de, da skulde der kun være · Eet, han være den Eneste, der ikke var tvesindet,
Papir 399 i min Skjebne, thi jeg vil kun · Eet, have Plads for Idealerne. Min egen Ufuldkommenhed
EE1, s. 310 ftighed, Kl. er endnu ikke · eet, husk dog paa, at De skal møde den Elskede;
OTA, s. 145 endelige, hvor Det løber i · Eet, hvad der for evig er adskilt, saa kun det
NB10:102 gen beskæftiger mig dog · Eet, hvad jeg stadigt har bedet Gud om: »
OTA, s. 378 n bedste Mening, den vil kun · Eet, hvad jeg tør kalde det Bedste: at gjøre
OTA, s. 141 æt, om han dog endnu vilde · Eet, hvad var det han vilde? Han vilde ny Nydelse,
CT, s. 204 lig, vi sige dog, han mangler · Eet, hvis han ikke har Bevidsthed om sin Lykke.
Brev 235 Og derfor beder jeg Dem om · Eet, hvis Kongen igjen taler til Dem om mig,
OTA, s. 144 r, Ingen af dem vil i Sandhed · Eet, hvor fortvivlet de end synes at ville det.
CT, s. 95 rsket over dette Sind. Der et · Eet, hvori alle Hedninge ligne hinanden, Ulydighed
OTA, s. 356 e. Hovedsageligen er der kun · Eet, hvori der er Hvile at finde: at lade Gud
TS, s. 87 ed Faderen – men ere de · Eet, hvorledes kan da Faderen noget Øieblik
OTA, s. 222 msigtigt er reent, da er det · Eet, hvorlænge man end vedbliver at see derpaa;
SLV, s. 356 ngst forsvunden, der er dog · Eet, hvorom det eenfoldigste og det dybsindigste
OTA, s. 123 age Vedholdenhed til at ville · Eet, i Adspredelser Samling til at ville Eet,
OTA, s. 250 ge Vedholdenhed til at ville · Eet, i Adspredelser Samling til at ville Eet,
TTL, s. 449 i eet, alle de Døde enes i · eet, i eet eneste: nu er det forbi. / See, det
OTA, s. 350 e Læreren, kun ønskede · Eet, i Egenskab af første Tilhænger at
IC, s. 252 aar er i Livet, maatte enes i · Eet, i ikke at vide nogen Anden at gaae til,
OTA, s. 123 redelser Samling til at ville · Eet, i Lidelser Taalmod til at ville Eet. O,
OTA, s. 250 edelser Samling til at ville · Eet, i Lidelser Taalmod til at ville Eet. O,
OTA, s. 141 , han vil, i sig selv ikke er · Eet, i sig selv er et Mangfoldigt, en Adsplittelse,
IC, s. 55 e for sin Dom, dømmer idag · Eet, imorgen et Andet. Den Kloge og Forstandige
NB36:13 og Verden til at løbe i · Eet, istedetfor at » Sandhedsvidne«
Brev 239 r mig: vær forvisset om · Eet, jeg forbliver / Deres hengivne / S.K. /
AE, s. 211 men blot gjentage, at der er · Eet, jeg skal vogte mig for at sige om den:
IC, s. 122 lp eller Plage, jeg vil kun · Eet, jeg vil tilhøre Christus, jeg vil være
NB11:36 nd Ydmyghed og Stolthed ere · Eet, kan man ogsaa see deraf, at der jo ligger
Not14:1 t der af det, der i sig er · Eet, kan opstaae en Fleerhed, det er umuligt,
SD, s. 219 det at sætte Alt ind paa · Eet, komme aldrig til Forestillingen om en uendelig
CT, s. 145 eg ikke; men aandeligt er der · eet, kun eet – høist eenfoldigt Lægemiddel,
OTA, s. 138 ære uvidende om, at det er · Eet, kun Eet, at kun Eet er fornødent, er
Papir 465 himmelraabende Uret. / Kun · Eet, kun i eet Tilfælde kan han ikke tilgive.
Not11:10 e, hvor Subj. og Objekt er · eet, kunde man tale om Fornuftens egen intellectuelle
YTS, s. 269 hvad Du vil, han begjerer kun · Eet, liig hiin Qvinde, der dog valgte –
OTA, s. 223 dt Fordringen fast: at ville · Eet, lært mange Vildfarelser, Skuffelser,
OTA , men er tvesindet. / Det Gode er · Eet, Lønnen er et Andet, den kan jo komme
OTA t vorde virkeligt, at han kun vil · Eet, maa han ville det Gode i Sandhed. /
OTA, s. 239 m. Evigt forstaaet er Midlet · Eet, Maalet Eet, Midlet og Maalet Eet og det
NB31:67 , maaskee 10, maaskee 5, maaskee · eet, maaskee, maaskee kun een Maaned, een Dag:
Papir 340:15 ud. Han som kun bringer · Eet, men det ene Fornødne; han som kun vil
LF, s. 34 ede Lydighed forstaaer den kun · Eet, men det forstaaer den ubetinget, at Alt
LF, s. 33 ingede Lydighed, forstaaer den · Eet, men det forstaaer den ubetinget, at det
LF, s. 33 de Lydighed, forstaaer den kun · Eet, men det forstaaer den ubetinget, at nu
OTA, s. 139 med det at ville Eet: Een vil · Eet, men det han vil er ikke det Gode; en Anden
OTA, s. 139 r ikke det Gode; en Anden vil · Eet, men det han vil, er ei heller det Gode;
OTA or Lønnens Skyld, han vil ikke · Eet, men er tvesindet. / Det Gode er Eet, Lønnen
OTA ønnens Skyld, saa vil han ikke · Eet, men et Dobbelt. Det er nu vist, at paa
EE2, s. 69 hvorfor« er kun · eet, men har tillige en uendelig Energi og Kraft
OTA, s. 360 der vidste Alt, dog lærte · Eet, men heller intet Andet, lærte Lydighed
OTA, s. 147 ad der i sit Væsen ikke er · Eet, men kun ved en rædsom Usandhed synes
Oi10, s. 415 en Fremmed; han eier ikkun · eet, men meget stort Penge-Papir. Dog Ingen
Papir 281 r er Tænken og Væren · eet, men til Gjengjeld er disse Videnskaber
AE, s. 397 hinanden, at ikke Alt bliver · Eet, men vel Digteren bliver en Kluddermads
EE1, s. 60 lot gjælder, at man siger · Eet, mener et Andet, men man siger det Andet;
SFV, s. 28 men glem saa for Alt ikke · Eet, Menten, som Du har, at det er det Religieuse,
SFV, s. 28 – men glem for Alt ikke · Eet, Menten, som Du har, at det er det Religieuse,
OTA, s. 239 staaet er Midlet Eet, Maalet · Eet, Midlet og Maalet Eet og det Samme. Der
AE, s. 520 t at existere; at existere er · Eet, Modsigelsen noget Andet, som kommer udenfra.
OTA, s. 141 Eller kan han siges at ville · Eet, naar det Ene, han vil, i sig selv ikke
OTA altsaa vil den Tvesindede ikke · Eet, naar han vil det Gode under den Betingelse,
OTA, s. 138 det Gode, og Den der kun vil · Eet, naar han vil det Gode, han kan kun ville
OTA, s. 210 ig med Gud, idet han kun vil · Eet, nemlig lide Alt, være og blive med det
OTA, s. 147 ethvert andet Eet ikke er et · Eet, og den Villende, der kun vil det, derfor
OTA, s. 186 heller ikke, thi han vil kun · Eet, og derfor vil han netop ikke have med alt
LF, s. 32 t Tilblivelse og Undergang var · Eet, og derpaa ved Fortvivlelse forhindre os
AE, s. 231 s er jo ogsaa det at tænke · Eet, og det at existere i det Tænkte et Andet.
Papir 366:5 Det første Udsagn udsiger · Eet, og det efter Tankestregen underskyder ironisk
OTA, s. 139 det Gode; en Tredie, han vil · Eet, og det han vil er det Gode. Nei saaledes
NB22:90 il Ens Liv, at man kan troe · Eet, og Ens Liv udtrykke noget Andet. Nei, om
OTA, s. 147 enig med Alle, fordi han vil · Eet, og fordi det Gode er Eet. Til at ville
KG, s. 248 jo samler det Mangfoldige i · Eet, og forsaavidt i hvad man maa kalde et evigt
NB19:51 er paa eet Sted begeistret ud af · Eet, og glemmer saa, at han paa et andet Sted
SLV, s. 269 og Klokken gik stærk til · Eet, og hun frygtede for, at have glemt den
Oi4, s. 210 t løbe sammen eller ud paa · Eet, og hvad derimod Christendommen med Evighedens
OTA, s. 226 vilket Dit Liv er, om Du vil · Eet, og hvilket dette Ene er? Den venter ikke,
AE, s. 407 ke fatter det at existere som · Eet, og Lykke og Ulykke som hvad der hænder
G, s. 69 jammerlig Opfindelse, der siger · Eet, og mener et Andet? / Er der ikke hændt
SLV, s. 196 i Aar og Dag kun har villet · Eet, og nu skal sige det, ikke til en Ven, men
EOT, s. 265 ubetinget kun sørgede over · Eet, og over sin Synd: den fulgte ham overalt,
NB30:44 Mskene. Men skulde man nævne · Eet, og saaledes at man vilde sige: det Eneste,
AE, s. 90 ativ Alvor gjøre Alt ud af · Eet, og saaledes have Alt færdigt. / Det,
EOT, s. 264 e En, der kun er bekymret for · Eet, og saaledes ubetinget for dette Ene, at
OTA, s. 282 hen for sig, seer bestandigt · Eet, og seer dog egentligen ikke, fordi det,
OTA, s. 423 ene ene; for dem var der kun · Eet, og som Paulus tilføier: » alt
CT, s. 93 e. Den Christne lovsynger kun · Eet, og ved Lydighed: at Gud gjør Alt, og
OTA, s. 428 edens han kun kunde befrygte · Eet, om det dog ikke skulde være for stor
OTA, s. 147 res, der i Sandhed skal ville · Eet, om det end stundom kan være saa, at
SD, s. 143 Millioner Millioner, kun om · Eet, om Du har levet fortvivlet eller ikke,
KG, s. 294 dskab: der maa dog ventes paa · Eet, paa Anledningen. Saaledes ogsaa med Synden;
SFV, note nfor Systemet. Men der er kun · eet, rigtignok spermatisk, Punkt udenfor: den
IC, s. 138 eg er Gud, Faderen og Jeg ere · Eet, saa er det ligefrem Meddelelse. Men naar
OTA, s. 161 Men saa er jo det Gode ikke · Eet, saa frembringer han ved sin Tvesindethed
OTA, s. 139 thi som det Gode kun er · Eet, saa føre og alle Veie til det Gode,
NB23:67 g Grundtvig og Historien er · Eet, saa maa vel ogsaa Danmark og G. og Gr.
NB13:75 logskab og det at ville det Gode · Eet, saa maatte de jo ogsaa i » Begyndelsen«
EE2, s. 37 vilke jeg eier den, samlede i · Eet, saa talentfuld og opfindsom, at den bliver
OTA, s. 148 r nogen Sandhed i, at han vil · Eet, saa tjener dette ham ogsaa til Gode. Men
AE, note er: at Tænken og Væren er · Eet, saa tænker man, idet man tænker paa
OTA, s. 160 ng. Nei, som det Gode kun er · Eet, saa vil det ogsaa være ene om at hjælpe
EE1, s. 333 ende og elske hende, det var · eet, saaledes hedder det i Romanen – ja
OTA, s. 147 t ville det Onde, kunde ville · Eet, selv om det var muligt, at et Menneske
OTA, s. 148 te Vei. Trofast vilde han kun · Eet, sin Forelskelse; for den vilde han leve
Papir 344:1 med hinanden, blive til · Eet, skjøndt dog de Tvendes Eiendommelighed
BMT strængelse, Flid kun har villet · Eet, skulde – maaskee ogsaa til Løn
JC, s. 22 es hans Sjæl ikke snart til · Eet, snart til et Andet, Tænkningen var og
EE1, s. 188 l at forvandle det snart til · Eet, snart til et Andet. En Marie Beaumarchais
NB29:53 ver saa Χstd. / Der er · Eet, som Χstus ubetinget maatte frabede
OTA, s. 141 det er jo tvertimod at ville · Eet, som aldrig maa være det Samme, men det
FQA, s. 9 theatralske Arbeider, hvoraf · eet, som beriger Casuistiken med nye Collisions-Tilfælde,
NB29:24 res paa ethvert Punkt, her blot · eet, som berører hvad der fra en anden Side
OTA, s. 141 er Afvexling da at ville · Eet, som bliver det Samme, det er jo tvertimod
Oi9, s. 374 d hidtil er skeet, er der kun · Eet, som bringer mig til at gyse; og jeg gyser
OTA, s. 147 et, hvad der ved Løgnen er · Eet, som Den, der kun vil dette ene, er en Løgner,
IC, s. 199 løber altsaa ikke her ud i · Eet, som ellers i det historiske Forhold mellem
NB15:69 t af i vor Tid, hvor der er · Eet, som Enhver veed sig udenvidere at være:
NB10:26 ed Galskab nok, kommer der endnu · Eet, som er aldeles Vanvid. Sligt forekommer
EOT, s. 265 der ikke. Der er overhovedet · Eet, som er det ganske Almindelige, Du kan finde
TTL, s. 399 andt de mange Goder er der nu · eet, som er det høieste, som ikke er at bestemme
YTS, s. 275 ndens Hemmelighed; der er kun · Eet, som er endnu frygteligere: Tilstaaelsen.
Brev 75 l hans Kjærlighed, er der · Eet, som er ham endnu høiere, nemlig hans
YTS, s. 275 d paa et Menneske; der er kun · Eet, som er tungere: at skulle gaae til Bekjendelsen.
CT, s. 197 et er Uoprigtighed; og der er · Eet, som Gud ubetinget maa fordre, det er Oprigtighed.
BN, s. 116 at være det Ny. Der er kun · Eet, som i enhver Retning kan standse en Hvirvel,
2T44, s. 224 et alle Dage; thi der er kun · Eet, som i Sandhed er Beundringens evige Gjenstand,
OTA, s. 139 des er det ikke. Den, der vil · Eet, som ikke er det Gode, han vil egentligen
SFV, s. 13 ksom dertil. Der er ubetinget · Eet, som ikke kan forstaaes hverken paa en larmende
CT, s. 95 Herren«; og der er · Eet, som ingen Hedning gjør, han tjener ikke
NB6:95 Msk-Rettigheder; ret som var der · Eet, som Ingen skulde gjøre: lære Noget
DS, s. 170 t Du er beruset; og der er kun · Eet, som kan gjøre et Menneske ganske ædru:
OTA, s. 336 lper ikke ganske. Der er kun · Eet, som kan hjælpe, men det kan ikke gives
OTA, s. 138 nhed, Selvbedraget er der kun · Eet, som kan hæve – at være uvidende
BN, s. 116 viis, Touren rundt: der er kun · Eet, som kan standse – ingen Generalforsamling,
BN, s. 116 Hvirvel, og saaledes ogsaa kun · Eet, som kan standse den Hvirvel eller Svimmelhed,
YTS, s. 264 ndre Misbrug. Nei, der er kun · Eet, som overvinder og mere end overvinder,
OTA, s. 306 ham tillagde, thi der er kun · Eet, som skal søges: Guds Rige; hverken Rigdommens
OTA, s. 174 jertets Reenhed ved at ville · Eet, som var den afskaffet, fjernet fra Regjeringen,
Not15:14 Eet fandt jeg altid hos hende, · Eet, som vilde være mig nok til den evindelige
OTA at opnaae en Fordeel. Det Gode er · Eet, Straffen noget Andet; altsaa vil den Tvesindede
OTA, s. 161 i hans Forestilling det Gode · Eet, Straffen noget ganske Andet. Men saa er
BA, note ip, at Tænken og Væren er · eet, strækker, naar man ikke fortrædiger
OTA, s. 227 elsen for i Sandhed at ville · Eet, thi Den der end ikke er sig selv en Eenhed,
OTA, s. 140 Sandhed Dit Hjerte kun ville · Eet, thi deri er Hjertets Reenhed. Og det er
AE Dette Hvorledes kan kun passe til · Eet, til det absolute Paradox. Der er derfor
AE, s. 281 , at Tænken og Væren er · Eet, tillige veed, at det ikke er Umagen værd
IC, s. 180 n. Nei, han ønskede nu kun · Eet, tilnærmelsesviis at lide, som han leed
SFV, s. 42 blev der absolut holdt over · Eet, ubetinget ikke at modtage Nogen uden Fattige,
NB12:120.b oldet frygteligt. Der var kun · Eet, ubetinget kun Eet at gjøre, at understøtte
OTA, s. 168 hold fast ved at ville · Eet, ved at ville det Gode i Sandhed, og lad
OTA, s. 348 iden, og kun bedrøves ved · Eet, ved slappet at skulde hænges hen, hvor
NB:14 e Jadsk. Nei naar man kun vil · Eet, vil Eet med enhver Opoffrelse og enhver
OTA bruge begge Øinene til at see · Eet, vilde bruge det ene Øie for at see til
OTA, s. 142 der i Sandhed kun har villet · Eet. – – Saaledes ogsaa med Riigdom
Not4:2 Synd og fra Straf falde sammen i · Eet. – ( samme Bind p. 105 lin 13 fr:
Not9:1 e at sætte begge Dele som · Eet. – Den Strausiske Lære har det
NB13:92 eb paa eet hængende Haar · Eet. / » Joh. Climacus« var virkelig
OTA, s. 123 en Bedrøvede: kun at ville · Eet. / / / / Alt har sin Tid, siger Salomo;
OTA, s. 250 jertets Reenhed var at ville · Eet. / / / / Fader i Himlene! Hvad er dog et
OTA, s. 250 n Bedrøvede: kun at ville · Eet. / Anden Afdeling / Hvad vi lære af Lilierne
NB9:42.b aah, vi To kan nok nøies med · eet. / Forøvrigt skylder jeg i en vis Forstand
OTA, s. 289 ld kun forstaae dette Ord om · Eet. / Gud skabte Mennesket i sit Billede; skulde
NB25:58 løber ud i Eet og ud paa · Eet. / Gud. / Ikke en Spurv falder til Jorden
NB20:28 usandt, thi der er kun · eet. / Men siger Du: naar et Msk. bekjender
Papir 389 r, saa lad mig ogsaa forsøge · eet. / Tænk et Msk, med de overdentligste
OTA, s. 123 Dens Liv, der kun har villet · Eet. Ak, men det er jo ikke saaledes; der kom
OTA, s. 250 Dens Liv, der kun har villet · Eet. Ak, men det er jo ikke saaledes; der kom
NB10:122 entliges Dialektik, fastholdt i · Eet. Begrebet slaaer om. Det første Indtryk
Not9:1 han siger: Faderen og jeg er · eet. Bevægelsen er den aandelige og derved
SLV, s. 416 Anger. Jeg vil blot henkaste · eet. David har besluttet, at Urias skal ryddes
AE, s. 138 Spekulationen løber Alt i · Eet. Den har overvundet Spotten og Vantroen,
BOA, note rhvervmaaden og Besiddelsen er · Eet. Den som derfor i Aandens Forhold ikke er
OTA, s. 141 t Menneske erfare, om han vil · Eet. Der er Forgængelighedens Forandring,
SLV, s. 18 et Aandedrag, og udsigeligt i · Eet. Derfor frabeder den sig, at Tungen skal
OTA, s. 221 Hjertets Reenhed er at ville · Eet. Det er denne Sætning, som har været
Brev 312 jeg ikke er. verte / Blot · Eet. Det er qvindeligt: naar man har vovet sig
OTA, s. 163 ed – ikke til at ville · Eet. Det er vist, at i Almindelighed et Menneske,
OTA, s. 143 et, som kun tilsyneladende er · Eet. Det Verdslige er nemlig i sit Væsen
EOT, s. 264 st det, at hendes Element er: · Eet. Eet Ønske, ikke mange Ønsker, nei,
OTA, s. 143 r det fra at være og blive · Eet. Eller hvad er Lysten i sit grændseløse
OTA, s. 140 i Sandhed vilde han dog ikke · Eet. Eller kan han siges at ville Eet, naar
TTL, s. 465 at være, at udsige dette i · eet. En saadan Forklaring angiver et Liv, der
Brev 66 ts Oprigtighed rette sig mod · Eet. Ens Liv vil blive betydningsfuldt for En
NB14:112 igtighed« rette sig mod · Eet. Ens Liv vil blive betydningsfuldt for En
OTA, s. 185 re, som blot svimlende synes · Eet. For i Sandhed at ville Eet maatte man ville
EE2, s. 304 Ret er, saa de løbe ud paa · Eet. Han begrunder da Retsbegrebet paa Venskabets
TS, s. 64 des Mand stod i Veien, det var · Eet. Han maa altsaa bort. Og det skeete ogsaa;
Brev 81 e Dig med hele Din Sjæl i · Eet. Har min Nærværelse maaskee stundom
OTA, s. 164 bestyrkes derved i at ville · Eet. Hvor underfundig Listen end var, Opfinderen
Papir 451 e Venner tillader mig blot · Eet. I gamle Dage var det Skik at læse til
Not9:1 olute Tænken og Villen er · eet. I Natur og Historie bliver den evige Aand
OTA, s. 249 kommer man ikke til at ville · Eet. Kun naar den eengang i afgjørende Forstand
NB4:136 ner. / Dette er Phantasiens evig · Eet. Ligesom dette Phantasiens evige ene Gang:
OTA, s. 142 Qval lære, at det ikke er · Eet. Men Den, som i Sandhed vilde Eet og altsaa
OTA, s. 141 esiddelse, der kun har villet · Eet. Men hiin rige Mand, hvem ingen Elendighed
OTA, s. 221 t muligt, at han kunde ville · Eet. Men skulde det blive virkeligt, da maatte
EE1, s. 310 præcise tre Qvarteer til · Eet. Min skjønne Ubekjendte! gid Deres Tilkommende
Not9:1 aa at fatte det Modsatte som · Eet. Msket kunne Jøderne ikke miskjende i
OTA, s. 145 vivlet han end synes at ville · Eet. Naar han, den Selvraadige, maatte raade,
Papir 46 see hende og elske hende det var · eet. NB. dette finder man naturligviis kun hos
OTA, s. 123 Lidelser Taalmod til at ville · Eet. O, Du som giver baade at begynde og at
OTA, s. 250 idelser Taalmod til at ville · Eet. O, Du som giver baade at begynde og at
OTA, s. 139 r og skal ville, og er kun · Eet. O, velsignede Korthed, salig den Eenfoldighed,
OTA, s. 222 ets Reenhed Bestandigheden i · Eet. Og derfor sammenligne vi Hjertet med Havet,
OTA, s. 249 jertets Reenhed ved at ville · Eet. Og dersom Du, m. T., hvad Du jo gjør,
DS, s. 212 disk Herlighed løbe ud paa · Eet. Og Skinhelligheden forarges, naar Fornedrelsen
OTA, s. 186 n ogsaa er det væsentlige · Eet. Saa bliver der ingen fristende Anledning
SD, s. 211 e, poetice o. s. v. løb i · Eet. See, derfor var Socrates den Uvidende,
LA, s. 53 Hjertets Reenhed er at ville · Eet. Selv Madame W. i første Deel er i en
OTA, s. 222 iig Dens Hjerte, der kun vil · Eet. Som Havet, naar det saaledes ligger stille,
OTA, s. 147 vil Eet, og fordi det Gode er · Eet. Til at ville det Gode maa da Enhver den
OTA, s. 123 rimodighed til atter at ville · Eet. Vel er det en Afbrydelse fra den sædvanlige
OTA, s. 250 imodighed til atter at ville · Eet. Vel er det en Afbrydelse fra den sædvanlige
OTA, s. 191 edes at sætte Alt ind paa · Eet.« Ja, Gud give han ikke blot vil tage et
Not11:8 rkenntniß og apriorisk er ham · eet.) – denne Videnskab er durchaus blot
NB7:43 og det Absolute er ubetinget · Eet: absolut hensynsløst. Χstus siger:
Brev 159.1 nhed, saa beflit Dig paa · Eet: aldrig at tvinge mig til, for Dit eget
2T43, s. 51 Livet, Du vilde kun lære · Eet: altid at takke Gud, og derved lære at
2T43, s. 51 derved lære at forstaae · eet: at alle Ting tjene dem til Gode, som elske
KG, s. 267 jerlige forstaaer sig kun paa · Eet: at blive narret, at blive bedragen, at
NB21:110 lv formaae, og fordrer saa blot · Eet: at de saa ganske bryde sig om Ingenting,
NB30:24 for alt passe ubetinget paa · Eet: at den da bevarer sig selv; saasnart den
NB33:29 ge – saa venter Læreren · Eet: at den Lærende springer ud paa Dybet.
AE, note ymret om sin evige Salighed, paa · Eet: at den overalt har Dialektiken med sig.
NB21:4 ittrelse ønskede jeg blot · Eet: at det maa lykkes mig, at gribe den menneskelige
NB15:129 stor, naar man husker paa · Eet: at det skal skee, at Msk. kommer ud af
NB30:126 s Gjæld, han da fordrer · Eet: at Du da ikke igjen begynder at gjøre
NB29:36 e et Msk. qvit, der kun taler om · Eet: at døe, at afdøe. Og var det saa
NB23:34 e Maade. O, thi ham bekymrer kun · Eet: at han da ikke skulde have taget feil,
CT, s. 192 edkommende kun var sikker paa · Eet: at Han skulde opoffres. Men saasnart Christus
Oi8, s. 357 vigt lader sig erindre? / Kun · Eet: at have lidt for Sandhed. Vil Du sørge
NB25:21 rum 3die Bog Slutning) at det er · Eet: at ingen er Viis, eller, at Ingen kan være
NB10:199 a jeg kun ydmyge mig under · Eet: at jeg dog ikke har Kræfter til selv
YTS, s. 269 dder – han begjerer kun · Eet: at knæle ved Hans Alter. / III /
Oi10, s. 414 Kløgt stræber hen til · Eet: at kunne leve uden Ansvar. Præstens
SFV, note te min Uvirksomhed, og bad om · Eet: at man for Fremtiden aldrig vilde ansee
NB11:200 Lilie forstaaer eenfoldigt kun · Eet: at nu er Øieblikket der.« /
KG, s. 163 er løber dette ikke ud paa · Eet: at see et Luftsyn – og: ikke at see.
NB29:108 lgelse. Msket er kun villig til · Eet: at tilbede Forbillederne. / man foretrak
AE, s. 260 atte sin Ære og Stolthed i · Eet: bestandig at sige det Samme og om det Samme.
Oi4, s. 210 ske kom til at løbe ud paa · Eet: Christendom og Levebrød, Christendom
AE, s. 55 gaaende. / Dog antages der jo · Eet: Christendommen som givet. Der antages at
OTA, s. 159 il det Gode og i Sandhed kun · Eet: da er der intet » dersom«;
IC, s. 60 get Skikkelse, han var kun · Eet: Dommeren. Men hvilken Confusion og Forvirrethed,
OTA, s. 139 kke saaledes med det at ville · Eet: Een vil Eet, men det han vil er ikke det
NB30:94 rulykket: blev der saa givet mig · Eet: en eminent Klogskab, formdl. at jeg dog
NB31:44 s beundrer Verden altid kun · Eet: en fiffigere Uredelighed. / En Berliner
KG, s. 44 ret, men sandeligen der er kun · eet: Evighedens » skal«. Lad
AE, s. 483 ioner dog altid gaaer glip af · Eet: Evighedens Væsens-Bestemmelse. /
AE, s. 378 , men lad mig være fri for · Eet: for Alvor at blive betragtet som en hellig
IC, s. 173 var Kjerlighed; han vilde kun · Eet: frelse Menneskene; han vilde det paa ethvert
OTA, s. 335 Strid, og da blot forlanger · Eet: giv mig en stor Tanke. Og saaledes kan
Papir 370 ket Middel er herimod? Kun · eet: Grønt Primitivitet. Men ikke er hiint
SD, s. 229 t, som løb det dog ud paa · Eet: Gud og Menneske – aldrig har nogensinde
YTS, s. 269 le Alt, kortest og sandest, i · Eet: Gud vær mig Synder naadig; jo inderligere
IC, s. 30 Vanskelighed, han gjør kun · Eet: han aabner sin Favn. Han skal ikke først
OTA, s. 353 at lære, han lærte dog · Eet: han lærte Lydighed. I saa nært Forhold
AE, s. 222 sige, at der var undgaaet ham · Eet: han var ikke bleven opmærksom paa Gud.
Brev 267 r Touren – dog endnu · eet: har De seet Gjengangeren af den politiske
NB22:20 betegnende. Jesuiterne vilde kun · Eet: have Magten, Indflydelsen, Herredømmet
YTS, s. 273 Alt, bede vi Dig først om · Eet: hjælp os, at vi maatte elske Dig meget,
Papir 575 idlertid bestandigt kun om · Eet: hvad Herrens Blik befaler den at gjøre.
OTA, s. 386 han spørger dog endnu om · Eet: hvorhen Veien fører. Enhver Priis over
NB31:68 er der forbeholdt Apostelen · Eet: i Sandhed at kunne elske Gud. Ak, dette
TS, s. 58 sig. Og tillad mig saa at sige · Eet: jeg har aldrig seet Nogen, om hvem jeg
NB14:17 rem Msklige løber ud paa · Eet: just fordi dette er saaledes, saa er Anfægtelsens
Brev 162 t, fE for blot at nævne · eet: Karrikaturen des Heiligsten, jeg som ret
SLV, s. 343 min Forstand, frels mig fra · Eet: lad mig ikke blive hendes Velgjører.
OTA, s. 355 Læreren. Der læres kun · Eet: Lydighed. Uden Lidelser kan man ikke lære
NB10:102 at udgives venter blot paa · Eet: min Død, da er Alt i sin Orden. At jeg
EE:71.b iddernes. / d. 16 Mai 39. / ikke · eet: nu kan Du vælle. / Medens Geistligheden
SLV, s. 89 ighed, hævder jeg mig kun · eet: Overbeviisning. At jeg har den, veed jeg
AE, s. 391 s Lethed er kun kjendelig paa · Eet: paa Vanskeligheden; saaledes er dens Aag
SLV, s. 220 lig Elskværdighed mangler · eet: religieuse Forudsætninger. I religieus
OTA, s. 236 ligesom Talen er om at ville · Eet: saaledes er Bevidstheden om for Gud med
NB30:24 Gud i Himlens Skyld pas paa · Eet: saasnart Du mærker, at de tamme Gjæs
OTA, s. 141 andelse maa vedblive at ville · Eet: spørg ham nu, om han dog virkeligen
OTA, s. 140 et Selvbedrag, at han kun vil · Eet: thi i sit Inderste er han, maa han være
NB21:4 alt Dette og blot forlanger · Eet: velvilligt, uden Vrede, men vistnok ikke
OTA, s. 142 ille tælle er det at ville · Eet; at tælle og tælle saa det slaaer
OTA, s. 185 te Ene dog ved et Bedrag var · Eet; at ville Eet kunde heller ikke betyde,
OTA, s. 140 det Mangfoldige: det Gode er · Eet; den vanskeligere Tale henvender sig til
OTA, s. 143 Mangfoldige og saaledes ikke · Eet; derpaa forvandler det sig til sit Modsatte
OTA, s. 140 avn, bestemmer det at være · Eet; det andet fortier underfundigt dette Navn,
OTA, s. 140 Gode, han vil egentligen ikke · Eet; det er en Skuffelse, en Tilsyneladelse,
OTA, s. 140 ens er, er kun tilsyneladende · Eet; det er ikke Eet og bliver Eet medens Alt
OTA, s. 147 ste Væsens Sandhed være · Eet; det maa ved en evig Adskillelse fjerne
OTA, s. 140 rden, som syntes kun at ville · Eet; han behøvede ei heller at forsikkre
OTA, s. 233 hjælper ham til at ville · Eet; han betragter det ikke just som en Fordeel
SFV, s. 76 es Reenhed var: kun at ville · Eet; hvad der i levende Live var de Samtidiges
TS, s. 74 re prise dette. Derimod er der · Eet; hvis Du glemte at anbringe dette i Dit
OTA, s. 143 n! Nei, det Verdslige er ikke · Eet; mangfoldigt som det er, forvandles det
OTA aa, Hjertets Reenheed er at ville · Eet; men at ville Eet kunde ikke betyde at ville
OTA, s. 185 Muligheden af at kunne ville · Eet; men for da virkeligen i Sandhed at ville
OTA, s. 250 videre: kun da kan han ville · Eet; men Hjertets Reenhed var at ville Eet.
KG, s. 60 jerlighed blive væsentligen · Eet; men Kjerlighed til Næsten, det er Kjerlighed.
OTA, s. 123 en Unge Beslutningen at ville · Eet; naar Dagen helder give Du Oldingen en fornyet
OTA, s. 250 n Unge Beslutningen at ville · Eet; naar Dagen helder, give Du Oldingen en
OTA, s. 148 et Menneske i Sandhed kun vil · Eet; og naar der dog er nogen Sandhed i, at
HCD, s. 179 an Propheternes Grave: det er · Eet; og saa lyver han for Gud, sig selv, for
OTA, s. 123 lien Reenhed ved kun at ville · Eet; saa give Du i gode Dage Vedholdenhed til
OTA, s. 250 ien Reenhed ved kun at ville · Eet; saa give Du i gode Dage Vedholdenhed til
OTA, s. 226 un i formastelig Forstand er · Eet; thi den mener ikke at henvende sig til
OTA, s. 140 dsomt Bedrag, at han vilde · Eet; thi Lyst og Ære og Riigdom og Magt og
HGS, s. 198 Eller nu omtrent ud paa · Eet? » Tillige«; bliver en Lærer
OTA, s. 141 da jordisk Ære i sig selv · Eet? Eller er den i sin Mangfoldighed, naar
OTA, s. 241 ed Alle – ved at ville · Eet? Eller er Du splidagtigt paa Partie, eller
OTA, s. 142 slaaer feil: er det at ville · Eet? Hvo som derfor vil denne Ære eller frygter
SLV, s. 196 n Lidenskabs Udbrud samlet i · Eet? Hvorfor taug hun? Hvorfor skjælvede
OTA, s. 139 naar det gjelder kun at ville · Eet? Ja, hvis Nogen saaledes vilde begynde,
AE, s. 300 t at Tænken og Væren er · Eet? Saaledes f. Ex. i Forhold til Ideerne.
OTA, s. 241 mod Dig – ved at ville · Eet? Thi denne Villen er den evige Orden, der
OTA, s. 241 n Evighedens Opgave at ville · Eet? Vil Du, at der skal være en anden Lov