]> Sygdommen til D&o-;den SD Finn Gredal Jensen og Steen Tullberg Tonny Aagaard Olesen Niels J&o-;rgen Cappel&o-;rn, Joakim Garff, Anne Mette Hansen og Johnny Kondrup Niels J&o-;rgen Cappel&o-;rn og Irene Ring XML/txr S&o-;ren Kierkegaard Forskningscenteret 2006 http://sks.dk/sd/txr.xml 20091013 Karsten Kynde og Kim Ravn 1.4 Tekstredeg&o-;relse 1. Bibliografisk beskrivelse 121 2. Manuskriptbeskrivelse 135 3. Tilblivelseshistorie 156 4. Udgivelsesm&aa;de 178 1. Bibliografisk beskrivelse Sygdommen til D&o-;den. En christelig psychologisk Udvikling til Opbyggelse og Opv&ae;kkelse. Af Anti-Climacus. Udgivet af S. Kierkegaard blev indleveret til s&ae;tning og trykning i Bianco Lunos Bogtrykkeri den 29. juni 1849. Bianco Lunos Erindringsbog for 1849, l&o-;benr. 442. I erindringsbogen, dvs. protokollen, som findes bevaret for &aa;rene 1844, 1846, 1847, 1849 og 1850, indf&o-;rtes dag for dag de indkomne ordrer samt navnet p&aa; ordregiveren. Hver ordre er forsynet med et l&o-;benummer og en henvisning til det ugenummer, hvori ordren blev ekspederet. En senere sektion opregner de ekspederede ordrer uge for uge, og til sidst findes et uddrag af kassebogen. Erindringsbogen findes hos Aller Press, arkiv for Bianco Lunos Bogtrykkeri. Den var f&ae;rdigtrykt den 27. juli Bl.art., s. 285. Bianco Lunos Erindringsbog for 1849, &anfbeg;Memorial&anfslut;, bl. 30, oplyser, at bogen blev ekspederet i ugen &anfbeg;d. 22. Juli til d. 28. Juli 1849.&anfslut; og blev annonceret som udkommet i Adresseavisen, nr. 176, den 30. juli 1849. Bogen kostede 1 rd. og udkom p&aa; C.A. Reitzels forlag. Tre eksemplarer af Sygdommen til D&o-;den (forkortet SD) er blevet kollationeret; de benyttede eksemplarer er: A S&o-;ren Kierkegaard Forskningscenterets arbejdseksemplar, indbundet i karton og ubesk&aa;ret. Eksemplaret tilh&o-;rer G.E.C. Gads Forlag (tidligere hos dr.phil. h.c. Gustaf Bernstr&o..;m, G&o..;teborg; tidligere hos greve Albert Ehrensv&a..;rd, Tosterup i Sk&aa;ne). B Det Kgl. Biblioteks eksemplar, indbundet og besk&aa;ret, katalogsignatur M 48354 8o, ex. 1. C Det Kgl. Biblioteks eksemplar, indbundet og besk&aa;ret, katalogsignatur 6I 245 - 8o, ex. 2. Ved den interne kollation af de tre eksemplarer blev der ikke konstateret afvigelser. Eksemplar B danner grundlag for den f&o-;lgende beskrivelse. Eksemplar A adskiller sig fra de &o-;vrige eksemplarer ved at have smudstitelbladet placeret p&aa; normal vis som det f&o-;rste blad i bogen. Denne justering skyldes imidlertid bogbinderen. De andre to eksemplarer B og C har smudstitelbladet placeret som bl. 4 mellem indholdsfortegnelsen og &anfbeg;Indgang&anfslut;. Fejlen beror p&aa;, at det p&aa;g&ae;ldende halvark (s. I-VIII) fra trykkeriets side er blevet falset forkert p&aa; begge leder. En unders&o-;gelse af flere andre eksemplarer af f&o-;rstetrykket har sandsynliggjort, at denne forkerte placering er en gennemg&aa;ende fejl i oplaget, og at bogen har fremtr&aa;dt s&aa;dan ved udgivelsen, hvorfor SKS har valgt at opretholde den fejlagtige placering af smudstitelbladet. Kollationeringsformel 8o. &g.p;4 (titelblad, forord, indhold, smudstitel), [1]8, 2-88, 94. $2 signeret. 72 blade. Paginering [1], 2-4, [5-7], 8-73, [74-77], 78-136. Formlen er uddraget af de tre eksemplarer A, B, og C og repr&ae;senterer alts&aa; idealeksemplaret. Der bruges arabertal om arknumre, og arkenes bladantal angives med h&ae;vet skrift. &g.p; symboliserer usignerede pr&ae;limin&ae;rblade (ark), der befinder sig foran de signerede ark (friblade, smudstitel, titelblad), mens ordin&ae;rtal i [ ] betegner det usignerede f&o-;rste ark. $ st&aa;r for 'alle signerede ark'. Upaginerede sider noteres ogs&aa; i kantet parentes. Formatet er oktav. Bogen har et omfang p&aa; 144 sider, svarende til 9 trykark. Den indledes med 4 pr&ae;limin&ae;rblade (titelblad, forord, indholdsfortegnelse og smudstitel), fulgt af 68 blade fordelt p&aa; 8&br1-2; ark og pagineret 1-136, idet s. 1, s. 5-7 og 74-77 er uden paginering. Smudstitelbladets bagside og s. [6], [74] og [76] er blanke. Ark 1-9 har prima- og sekundasignatur. Primasignaturen (arknummeret) angives med arabertal, sekundasignatur med arabertal fulgt af asterisk. Desuden er titlen &anfbeg;Sygdommen til D&o-;den&anfslut; angivet til venstre under kolumnen p&aa; arkenes f&o-;rste side. Beskrivelse af eksemplar B Den besk&aa;rne bogbloks blade m&aa;ler ca. 123 &gange; 195 mm. St&o-;rrelsen m&aa;les som bredde &gange; h&o-;jde. Bogblokkens tykkelse er ca. 8 mm. Papir Der er benyttet almindeligt trykpapir af en ret tr&ae;holdig kvalitet. Det fremtr&ae;der gulnet og brunplettet. Typografi Det fremherskende skriftsnit er ca. 10 punkt fraktur, enkelte steder er benyttet tekstur (gotisk) og schwabacher. Til latinsk tekst er brugt antikva, og fremh&ae;vet tekst er sat med spatieret eller halvfed skrift. Titelbladet er ved hj&ae;lp af en skillestreg delt op i to felter. Det f&o-;rste felt rummer titel, undertitel (i to linjer), forfatternavn og udgivernavn. I det andet felt, p&aa; sidens fod, er anf&o-;rt udgivelsessted og -&aa;r, forlag og trykkeri. Titlen er sat med halvfed fraktur og med bogens st&o-;rste punktst&o-;rrelse, ca. 24 punkt. Undertitlen, der er fordelt p&aa; to linjer, er sat med to forskellige skriftst&o-;rrelser: &anfbeg;En christelig psychologisk Udvikling&anfslut; i ordin&ae;r, ca. 14 punkt, og &anfbeg;til Opbyggelse og Opv&ae;kkelse.&anfslut; i halvfed, ca. 1 grad st&o-;rre end br&o-;dteksten. Pr&ae;positionen &anfbeg;Af&anfslut;, der forbinder titel og forfatternavn, er i samme punktst&o-;rrelse som br&o-;dteksten ligesom &anfbeg;Udgivet af&anfslut;, der forbinder forfatter- og udgivernavn. Forfatternavnet er sat med halvfed tekstur, ca. 1 grad st&o-;rre end br&o-;dteksten, mens udgivernavnet er sat i halvfed fraktur og spatieret, ca. 1 grad st&o-;rre end br&o-;dteksten. Under prydbj&ae;lken er &anfbeg;Kj&o-;benhavn 1849&anfslut; sat med halvfed, ca. 1 grad st&o-;rre end br&o-;dteksten, forl&ae;gger er i samme st&o-;rrelse som br&o-;dteksten, mens bogtrykker er sat med 1 grad mindre; navnene &anfbeg;C. A. Reitzels&anfslut; og &anfbeg;Bianco Luno&anfslut; er spatieret. Titelbladet er gengivet som illustration 13. 13. Titelblad til SD. Naturlig st&o-;rrelse P&aa; titelbladets versoside st&aa;r mottoet, der udg&o-;res af en salmestrofe p&aa; fire verslinjer, sat med ca. 1 grad mindre skrift end br&o-;dteksten. Forordets overskrift &anfbeg;Forord.&anfslut; er spatieret og ca. 2 grader st&o-;rre end br&o-;dteksten. En tynd, vandret skillestreg adskiller overskrift og tekstkolumne, sat p&aa; samme format som br&o-;dteksten, men med 1 grad mindre skrift. Dateringen &anfbeg;I 1848&anfslut;, der er anbragt til venstre under tekstkolumnen, er i samme grad som br&o-;dteksten. En tynd finalestreg afslutter teksten. Indholdsfortegnelsens overskrift &anfbeg;Indhold.&anfslut; er sat med spatieret tekstur, ca. 4 grader st&o-;rre end br&o-;dteksten. Indholdet er adskilt fra overskriften af en tynd vandret skillestreg foroven p&aa; s. [V], og en tynd vandret finalestreg afslutter teksten forneden p&aa; s. [VI]. Indholdsfortegnelsen indledes med &anfbeg;Indgang.&anfslut; i fraktur, ca. 2 grader st&o-;rre end br&o-;dteksten. Herefter er inddelingen styret af &anfbeg;1ste Afsnit.&anfslut; og &anfbeg;2det Afsnit.&anfslut; i fed fraktur, ca. 3 grader st&o-;rre end br&o-;dteksten. Beskrivelse af indholdsfortegnelsens &anfbeg;1ste Afsnit&anfslut;: &anfbeg;1ste Afsnit.&anfslut; f&o-;lges af &anfbeg;Sygdommen til D&o-;den er Fortvivlelse.&anfslut; i samme st&o-;rrelse og typografi som &anfbeg;Indgang.&anfslut; og underopdelt i tre afsnit, &anfbeg;A.&anfslut;, &anfbeg;B.&anfslut; og &anfbeg;C.&anfslut;, alle sat i antikva. &anfbeg;A.&anfslut; f&o-;lges af &anfbeg;At Fortvivlelse er Sygdommen til D&o-;den.&anfslut; sat ca. 1 grad st&o-;rre end br&o-;dteksten, hvorefter f&o-;lger endnu en underopdeling i &anfbeg;A.&anfslut;, &anfbeg;B.&anfslut; og &anfbeg;C.&anfslut; sat i antikva med samme punktst&o-;rrelse som br&o-;dteksten, og hver forsynet med en tekst i samme st&o-;rrelse sat i fraktur. &anfbeg;B.&anfslut; f&o-;lges af &anfbeg;Denne Sygdoms (Fortvivlelsens) Almindelighed&anfslut; sat ca. 1 grad st&o-;rre end br&o-;dteksten. &anfbeg;C.&anfslut; f&o-;lges af &anfbeg;Denne Sygdoms (Fortvivlelsens) Skikkelser&anfslut; sat med samme typografi og st&o-;rrelse, men tillige underopdelt i &anfbeg;A.&anfslut; og &anfbeg;B.&anfslut; sat med samme st&o-;rrelse som br&o-;dteksten og fulgt af tekst i samme st&o-;rrelse. Denne underopdeling er for &anfbeg;A.&anfslut;'s vedkommende atter delt i &anfbeg;a)&anfslut; og &anfbeg;b)&anfslut; sat med antikva, ca. 1 grad mindre end br&o-;dteksten, og hver forsynet med en tekst i samme st&o-;rrelse sat i schwabacher. &anfbeg;a)&anfslut; og &anfbeg;b)&anfslut; er begge underopdelt i &anfbeg;&g.a;)&anfslut; og &anfbeg;&g.b;)&anfslut;, ca. 2 grader mindre end br&o-;dteksten, og hver forsynet med en tekst i samme st&o-;rrelse sat i spatieret fraktur. &anfbeg;B.&anfslut; er underopdelt i &anfbeg;a)&anfslut; og &anfbeg;b)&anfslut; sat i antikva, ca. 1 grad mindre end br&o-;dteksten, og hver forsynet med en tekst i samme st&o-;rrelse sat i schwabacher. &anfbeg;b)&anfslut; er atter underopdelt i &anfbeg;&g.a;)&anfslut; og &anfbeg;&g.b;)&anfslut;, ca. 2 grader mindre end br&o-;dteksten, og hver forsynet med en tekst i samme st&o-;rrelse sat i spatieret fraktur. &anfbeg;&g.a;)&anfslut; er atter underopdelt i &anfbeg;1)&anfslut; og &anfbeg;2)&anfslut;, ca. 2 grader mindre end br&o-;dteksten, og hver forsynet med en tekst i samme st&o-;rrelse sat i ordin&ae;r fraktur. Beskrivelse af indholdsfortegnelsens &anfbeg;2det Afsnit&anfslut;: &anfbeg;2det Afsnit.&anfslut; f&o-;lges af &anfbeg;Fortvivlelse er Synden.&anfslut; i samme st&o-;rrelse og typografi som &anfbeg;Indgang.&anfslut; og underopdelt i to afsnit, &anfbeg;A.&anfslut; og &anfbeg;B.&anfslut;, begge sat med antikva, ca. 1 grad st&o-;rre end br&o-;dteksten. &anfbeg;A.&anfslut; f&o-;lges af &anfbeg;Fortvivlelse er Synden&anfslut; sat ca. 1 grad st&o-;rre end br&o-;dteksten, hvorp&aa; f&o-;lger &anfbeg;Kapitel 1.&anfslut;, &anfbeg;Kapitel 2.&anfslut; og &anfbeg;Kapitel 3.&anfslut; sat i fed fraktur med samme punktst&o-;rrelse som br&o-;dteksten og forsynet med tekst i schwabacher. Mellem &anfbeg;Kapitel 1.&anfslut; og &anfbeg;Kapitel 2.&anfslut; samt efter &anfbeg;Kapitel 3.&anfslut; findes hhv. et &anfbeg;Till&ae;g.&anfslut; og et &anfbeg;Till&ae;g til A.&anfslut; begge sat i fraktur med samme punktst&o-;rrelse som br&o-;dteksten (&anfbeg;A&anfslut; er dog i antikva) og forsynet med en tekst i hhv. ordin&ae;r og spatieret fraktur, ca. 2 grader mindre end br&o-;dteksten. &anfbeg;B.&anfslut; f&o-;lges af &anfbeg;Syndens Forts&ae;ttelse&anfslut; sat ca. 1 grad st&o-;rre end br&o-;dteksten, hvorp&aa; f&o-;lger afsnittene &anfbeg;A.&anfslut;, &anfbeg;B.&anfslut; og &anfbeg;C.&anfslut; i halvfed antikva med samme punktst&o-;rrelse som br&o-;dteksten og hver forsynet med en tekst i samme st&o-;rrelse sat i halvfed fraktur; i overskriften til afsnit C er ordene &anfbeg;modo ponendo&anfslut; sat med halvfed antikva. Indholdsfortegnelsen er gengivet som illustration 14 14. Slutningen af forordet og begyndlsen af indholdsfortegnelsen til SD og 15. 15. Slutningen af indholdsfortegnelsen og smudstitelbladet til SD Smudstitelbladets tekst &anfbeg;Sygdommen til D&o-;den.&anfslut; er sat med ca. 14 punkt spatieret tekstur. Overskriften &anfbeg;Indgang.&anfslut; er sat med ca. 14 punkt halvfed fraktur. En tynd vandret skillestreg adskiller overskrift og tekstkolumne. Teksten indledes med en uncial i fed og er sat i fraktur med samme punktst&o-;rrelse som br&o-;dteksten, men med st&o-;rre skydning. En tynd finalestreg afslutter teksten. Bogens to hovedafsnit er trykt p&aa; separate deltitelblade. &anfbeg;F&o-;rste Afsnit.&anfslut; og &anfbeg;Andet Afsnit.&anfslut; er sat med tekstur, ca. 16 punkt, mens titlerne p&aa; de to afsnit, hhv. &anfbeg;Sygdommen til D&o-;den er Fortvivlelse.&anfslut; og &anfbeg;Fortvivlelse er Synden.&anfslut;, er sat med halvfed fraktur, ca. 14 punkt. En tynd skillestreg adskiller afsnit og titel. Hvert af de tre afsnit A, B og C i &anfbeg;F&o-;rste Afsnit&anfslut; begynder p&aa; en ny tekstside med ekstra nedrykning. &anfbeg;A.&anfslut;, &anfbeg;B.&anfslut; og &anfbeg;C.&anfslut; er sat med antikva, og nedenunder de respektive overskrifter med ca. 14 punkt fraktur. I hvert af de tre afsnit adskilles overskrift og tekstkolumne af en tynd vandret skillestreg, og en lidt l&ae;ngere finalestreg afslutter afsnittene; finalestregen, der afslutter afsnit A, er fed. Underafsnittene A.A, A.B og A.C samt C.A og C.B i f&o-;rste hovedafsnit best&aa;r af et litra i halvfed antikva (&anfbeg;A.&anfslut;, &anfbeg;B.&anfslut;, &anfbeg;C.&anfslut; osv.) fulgt af de respektive deloverskrifter sat med halvfed fraktur, ca. 2 grader st&o-;rre end br&o-;dteksten. Afsnittene C.A og C.B er endvidere underopdelt i hhv. C.A.a, C.A.a.&g.a;, C.A.a.&g.b;, C.A.b, C.A.b.&g.a; og C.A.b.&g.b; samt C.B.a, C.B.b., C.B.b.&g.a; og C.B.b.&g.b; (se som eksempel illustration 16 16. F&o-;rstetrykket s. 24-25, begyndelsen af afsnit C i &anfbeg;F&o-;rste Afsnit&anfslut; ). Deloverskrifterne C.A.a og C.A.b best&aa;r af et litra i halvfed antikva fulgt af en parentes, hhv. &anfbeg;a)&anfslut; og &anfbeg;b)&anfslut;, og med begyndelse p&aa; samme tekstlinje overskriften i halvfed fraktur, ca. 1 grad st&o-;rre end br&o-;dteksten. Deloverskrifterne C.B.a og C.B.b best&aa;r af et litra i antikva fulgt af et punktum (hhv. &anfbeg;a.&anfslut; og &anfbeg;b.&anfslut;) og med begyndelse p&aa; samme tekstlinje overskriften i halvfed fraktur, ca. 1 grad st&o-;rre end br&o-;dteksten. Deloverskrifterne C.A.a.&g.a;, C.A.a.&g.b;, C.A.b.&g.a;, C.A.b.&g.b;, C.B.b.&g.a; og C.B.b.&g.b; best&aa;r af et gr&ae;sk bogstav fulgt af en parentes og med begyndelse p&aa; den samme tekstlinje overskriften i tekstur og i samme punktst&o-;rrelse som br&o-;dteksten. Endvidere best&aa;r overskriften til C.B.b.&g.a;.1 og 2 af tallet fulgt af en parentes og p&aa; samme linje overskriften i tekstur, ca. 1 grad mindre end br&o-;dteksten. Alle overskrifter er centreret. Hvert af de to afsnit A og B i &anfbeg;Andet Afsnit&anfslut; begynder p&aa; en ny tekstside med ekstra nedrykning. Overskrifterne til de to afsnit er sat p&aa; samme m&aa;de som overskrifterne til de tre afsnit A, B og C i &anfbeg;F&o-;rste Afsnit&anfslut;, og hvert afsnits tekst er ligeledes indrammet af en tynd vandret skillestreg foroven og en lidt l&ae;ngere finalestreg forneden. Afsnit A indeholder kapitlerne 1, 2 og 3. I overskrifterne st&aa;r p&aa; den f&o-;rste linje kapitel og kapitelnummer sat med bogstaver, &anfbeg;F&o-;rste Kapitel&anfslut; osv. (i indholdsfortegnelsen er ordenstallene anf&o-;rt med tal) sat med halvfed fraktur, ca. 14 punkt, fulgt af tekst, der er sat med fraktur, ca. 2 grader st&o-;rre end br&o-;dteksten. Til kapitel 1 findes desuden et till&ae;g, hvis overskrift &anfbeg;Till&ae;g.&anfslut; er sat med halvfed fraktur, ca. 2 grader st&o-;rre end br&o-;dteksten, med en tilh&o-;rende tekst, ca. 1 grad st&o-;rre end br&o-;dteksten. Afsnit A afsluttes med et till&ae;g, hvis overskrift &anfbeg;Till&ae;g til A.&anfslut; p&aa; samme m&aa;de er sat med halvfed fraktur, ca. 2 grader st&o-;rre end br&o-;dteksten, med en tilh&o-;rende tekst, ca. 1 grad st&o-;rre end br&o-;dteksten. Afsnit B indeholder underafsnittene B.A, B.B og B.C, som indledes med et litra i antikva (&anfbeg;A.&anfslut;, &anfbeg;B.&anfslut;, &anfbeg;C.&anfslut;) fulgt af de respektive deloverskrifter i halvfed fraktur, ca. 2 grader st&o-;rre end br&o-;dteksten; i overskriften til afsnit B.C er ordene &anfbeg;modo ponendo&anfslut; dog sat med antikva. Alle overskrifter er centreret. En normalside har 35 linjer. Tekstkolumnen m&aa;ler 88 &gange; 149 mm. Br&o-;dteksten er sat i ca. 10 punkt. Fodnoter er sat med ca. 1 grad mindre skrift end br&o-;dteksten. Der er dobbelt ordmellemrum efter et punktum. Der er flere eksempler p&aa; s&ae;tter- og trykfejl i f&o-;rstetrykket. Pr&ae;positionen &anfbeg;hvori&anfslut; er ved bogstavudfald blevet reduceret til &anfbeg;hvor&anfslut; i slutningen af en linje (SKS 11, 132,5). Henvisningerne i parentes g&ae;lder SKS, side- og linjetal. Lignende typeudfald ses i slutningen af to p&aa; hinanden f&o-;lgende linjer i f&o-;rstetrykket s. 16, hvor et komma efter ordet &anfbeg;Selv&anfslut; og en delestreg ved orddelingen af &anfbeg;Menne sket&anfslut; er faldet ud (137,3-4). Ogs&aa; et andet sted er ordet &anfbeg;Menne sket&anfslut; delt ved linjeskift uden delestreg, her dog uden at typeudfaldet har efterladt et synligt mellemrum (140,21). I f&o-;rstetrykket s. 36,33 er l i &anfbeg;v&ae;sentligen&anfslut; faldet ud ved orddeling (156,9); p&aa; s. 37,35 er t i &anfbeg;Alt&anfslut; faldet ud og har efterladt et mellemrum, og i den f&o-;lgende linje er det afsluttende punktum efter &anfbeg;Spidsborgerligheden&anfslut; faldet ud (157,8-9). I fodnoten p&aa; s. 47,27 i f&o-;rstetrykket er n i &anfbeg;en&anfslut; faldet ud, mens det tilbagev&ae;rende e er forskubbet og let h&ae;vet over linjen (166,19). Et eksempel p&aa; en anden art s&ae;tterfejl er ordet &anfbeg;heri&anfslut;, hvor et mellemrum har sneget sig ind mellem h og e (169,21). S&ae;tteren fejll&ae;ser desuden stedvis sit forl&ae;g, fx &anfbeg;aandligt&anfslut; for &anfbeg;aandl&o-;st&anfslut; (174,3), og udtrykkene &anfbeg;det andet &O-;ieblik&anfslut; (163,10) og &anfbeg;engang&anfslut; (232,3) er hhv. en fejll&ae;sning af renskriftens &anfbeg;et andet &O-;ieblik&anfslut; og &anfbeg;een Gang&anfslut;. Et omvendt bogstav har sneget sig ind i ordet &anfbeg;Orden&anfslut;, hvor n'et er vendt p&aa; hovedet (179,3). En lignende fejl ses i ordet &anfbeg;Gud&anfslut;, der er skrevet &anfbeg;Gnd&anfslut; (192,6), mens det omvendte ses i ordet &anfbeg;endnu&anfslut;, hvor det afsluttende u er vendt om (233,32). I overskriften til f&o-;rste afsnits underafsnit C.B.b.&g.b; er typerne f og langt s forvekslet i ordet &anfbeg;sig&anfslut;, som fejlagtigt er skrevet &anfbeg;fig&anfslut; (181,7). En haplografi for&aa;rsaget af s&ae;tteren ses i ordet &anfbeg;meneskelige&anfslut; (193,15), mens s&ae;tteren har forvekslet r og n i udtrykket &anfbeg;giver er&anfslut; for &anfbeg;giver en&anfslut; (230,10). Et eksempel p&aa; et helt ord, der er blevet udeladt af s&ae;tteren, er pr&ae;positionen &anfbeg;mod&anfslut; (187,15). Der er desuden eksempler p&aa; bogstaver, interpunktions- og skilletegn, der p&aa; grund af l&ae;derede typer st&aa;r utydeligt i trykket, fx i f&o-;rste linje i forordet, hvor i'et i &anfbeg;besynderlig&anfslut; kun akkurat anes (117,2). Det andet e i ordet &anfbeg;Menneske&anfslut; i f&o-;rstetrykket s. 19,03 (139,30) er utydeligt og kan forveksles med et c, mens e i ordet &anfbeg;hvilken&anfslut; (196,31) og i ordet &anfbeg;sikker&anfslut; (199,4) er st&ae;rkt l&ae;deret og n&ae;sten helt usynligt. I ordet &anfbeg;uendeliggjort&anfslut; i f&o-;rstetrykket s. 27,01 er prikken over j'et forsvundet (147,24). P&aa; s. 57,04 i f&o-;rstetrykket er en tankestreg l&ae;deret p&aa; midten, s&aa; den fremst&aa;r som delt i to (173,36). Endvidere er et semikolon l&ae;deret efter ordet &anfbeg;Selvmodsigelse&anfslut; (186,16), mens et l&ae;deret komma ses efter ordet &anfbeg;Fortrin&anfslut; (232,32) og efter ordet &anfbeg;Pr&ae;dikener&anfslut; (240,24). 2. Manuskriptbeskrivelse Til SD findes f&o-;lgende manuskripter, som alle befinder sig i Kierkegaard Arkivet (KA) p&aa; Det Kgl. Bibliotek. R&ae;kkef&o-;lgen afspejler kun tiln&ae;rmelsesvis tilblivelseskronologien, som vil blive udredt i afsnit 3. 1 Kladder til SD, fordelt p&aa; seks h&ae;fter og et antal l&o-;se blade og lapper. 1.1 H&ae;fte 1. Kladde til titelblad, &anfbeg;Forord&anfslut;, &anfbeg;B&o-;n&anfslut;, &anfbeg;Indgang&anfslut; samt afsnit A, B og begyndelsen af C.A.a.&g.a; i &anfbeg;F&o-;rste Afsnit&anfslut; (SKS 11, 115-146,17 til &anfbeg;Ingen Form af Fortvivlelse&anfslut;). H&ae;fte p&aa; 12 ark, i alt 24 blade i 4o. Udgangspunktet for formatbetegnelsen er plane helark (ca. 440 &gange; 560 mm), som ved fortsat halvering (omb&o-;jning) giver formaterne folio, kvart og oktav. Irregul&ae;re, fx afrevne enheder betegnes som lapper. Ark betegner et stykke papir, der er omb&o-;jet (foldet) til blade. Omslag af groft, bl&aa;gr&aa;t papir. Omslaget b&ae;rer p&aa;skriften: &anfbeg;Sygdommen til D&o-;den / No 1&anfslut; skrevet med blyant. Ingen paginering. Bl. [2v] er ubeskrevet. Teksten er fortl&o-;bende fra h&ae;fte 1 til h&ae;fte 2 (ms. 1.2). Papir: hvidligt koncept, groft. M&aa;l: 200 &gange; 238 mm. Oplysningen g&ae;lder bladenes m&aa;l, dvs. i foldet stand. Der m&aa;les s&aa; vidt muligt bredde (&o-;verste kant) &gange; h&o-;jde (venstre kant). Hvis det ved en lap eller et l&o-;st blad ikke kan afg&o-;res, hvad der er bredde og h&o-;jde, angives m&aa;let for den korte led f&o-;rst, uanset tekstens placering. Kan et m&aa;l ikke fastsl&aa;s, fx pga. afrivning, markeres det med sp&o-;rgsm&aa;lstegn, fx 202 &gange; ? mm. Naturfarvet h&ae;ftetr&aa;d. Bladene er foldet p&aa; langs; den indre halvdel rummer teksten, den ydre halvdel tilf&o-;jelser. Bl. [1r] udg&o-;r kladden til titelbladet: &anfbeg;Sygdommen til D&o-;den. / En christelig opbyggelig psychologisk Udvikling. / i Talers Form. / af / S. Kierkegaard.&anfslut; (&anfbeg;opbyggelig&anfslut; er tilf&o-;jet og &ae;ndret til &anfbeg;psychologisk&anfslut;). Derudover indeholder ms. f&o-;lgende overskrifter: p&aa; bl. [1v]: &anfbeg;Forord.&anfslut;; p&aa; bl. [2r]: &anfbeg;B&o-;n.&anfslut;; p&aa; bl. [3r]: &anfbeg;Indgang.&anfslut;; p&aa; bl. [5v]: &anfbeg;A / Denne Sygdom til D&o-;den er For-/tvivlelse.&anfslut; fulgt af &anfbeg;a) Fortvivlelses Mulighed.&anfslut;; p&aa; bl. [10r] &anfbeg;b.) Fortvivlelse er som Svimmel ell. / Svimmelhed, dog v&ae;sentlig (qvalitativ) forskjellig.&anfslut;; p&aa; bl. 13v: &anfbeg;c) Fortvivlelse er Sygdommen til / D&o-;den.&anfslut;; p&aa; bl. [18r]: &anfbeg;B. / Denne Sygdoms Almindelighed.&anfslut;; p&aa; bl. [23v]: &anfbeg;C. / Fortvivlelsens Skikkelser.&anfslut; (tredobbelt understreget) og p&aa; bl. [24v]: &anfbeg;A. / Fortvivlelse betragtet saaledes, at der ikke / reflekteres paa, om den er bevidst eller ikke.&anfslut;, &anfbeg;a. / Fortvivlelse seet under Bestem-/melsen: Endelighed &streg; Uendelighed.&anfslut; og &anfbeg;&g.a;) Uendelighedens Fortviv-/lelse er at mangle Endelighed.&anfslut; P&aa; bl. [2r] i marginen ud for &anfbeg;B&o-;n&anfslut; findes bem&ae;rkningen: &anfbeg;Bruges maaskee / ikke&anfslut; skrevet med blyant. P&aa; bl. [21r] er fem linjer omgivet af en blyantparentes. &Ae;ndringer af afsnitnumre er foretaget med blyant p&aa; bl. [20r], [20v], [21v] og [22r]. Indvisningstegn (dobbeltkors) skrevet med blyant findes p&aa; bl. [17v], [19r] og [23r]; indvisningerne g&ae;lder mss. 1.1.1-1.1.3. Mange korrektioner, herunder mange tilf&o-;jelser og sletninger i marginen. En del st&o-;rre sletninger: p&aa; bl. [6r] 7 linjer, p&aa; bl. [9v] og p&aa; bl. [10r] 4 linjer. Blyantsletninger ses p&aa; bl. [19r] (13 linjer i hovedspalten, 5 i marginen), p&aa; bl. [19v] (3 linjer) og p&aa; bl. [21v] (18 linjer i marginen). Hertil er vedlagt f&o-;lgende: 1.1.1 Kladde til slutningen af afsnit A.C i &anfbeg;F&o-;rste Afsnit&anfslut; (SKS 11, 136,30-137,4). En l&o-;s lap i 4o; h&o-;jre kant uregelm&ae;ssigt afrevet. Ingen paginering. Beskrevet p&aa; rectosiden. Papir: hvidligt koncept, groft. M&aa;l: ? &gange; 243 mm. Lappen er &o-;verst forsynet med et indvisningstegn (dobbeltkors) skrevet med blyant; indvisningen g&ae;lder bl. [17v] i ms. 1.1. &O-;verst findes henvisningen &anfbeg;Til / 1ste Afsnit A C. / Slutning&anfslut;. Lappen har v&ae;ret foldet som indstiksm&ae;rke og har v&ae;ret indlagt i h&ae;fte 1 ved bl. [17v]. Se til sammenligning illustration 9 i SKS K9, 39. F&aa; korrektioner. (Pap.VIII 2 B 147) 1.1.2 Kladde til en passage i afsnit B i &anfbeg;F&o-;rste Afsnit&anfslut; (SKS 11, 139,10-21 til &anfbeg;antager man, at et Menneske&anfslut;). 1 l&o-;s lap i 4o; den nederste kant uregelm&ae;ssigt afrevet. Ingen paginering. Beskrevet p&aa; rectosiden. Papir: hvidligt koncept, glat. M&aa;l: 170 &gange; ? mm. Lappen er &o-;verst forsynet med et indvisningstegn (dobbeltkors) skrevet med blyant; indvisningen g&ae;lder bl. [19r] i ms. 1.1, hvor lappens tekst erstatter en blyantsletning. Lappen har v&ae;ret foldet som indstiksm&ae;rke og har v&ae;ret indlagt i h&ae;fte 1 ved bl. [19r]. F&aa; korrektioner. 1.1.3 Kladde til slutningen af afsnit B i &anfbeg;F&o-;rste Afsnit&anfslut; (SKS 11, 143,18-144,4 fra &anfbeg;O, og naar saa&anfslut;). 1 l&o-;st blad i 4o; uregelm&ae;ssigt afrevet i nederste venstre hj&o-;rne. Ingen paginering. Beskrevet p&aa; rectosiden. Papir: hvidligt koncept, groft. M&aa;l: ? &gange; 243 mm. Bladet er &o-;verst forsynet med et indvisningstegn (dobbeltkors) skrevet med blyant; indvisningen g&ae;lder bl. [23r] i ms. 1.1. &O-;verst findes henvisningen: &anfbeg;Ad 1ste Afsnit B Slutning.&anfslut; Bladet har v&ae;ret foldet som indstiksm&ae;rke og har v&ae;ret indlagt i h&ae;fte 1 ved bl. [23r]. En del korrektioner. (Pap.VIII 2 B 149) (Pap.VIII 2 B 140-150,3) 1.2 H&ae;fte 2. Kladde til afsnittene C.A.a.&g.a; til begyndelsen af C.B.b (SKS 11, 146,18-164,2 fra &anfbeg;kan man bestemme&anfslut;) samt begyndelsen af f&o-;rste kladde til afsnit C.B.b.&g.a; (SKS 11, 164,3-167,10 til &anfbeg;dette Tab&anfslut; (formuleringen afviger)) i &anfbeg;F&o-;rste Afsnit&anfslut;. H&ae;fte p&aa; 12 ark, i alt 24 blade i 4o med omslag af groft, bl&aa;gr&aa;t papir. Omslaget b&ae;rer p&aa;skriften &anfbeg;Sygdommen til D&o-;den / No 2&anfslut; skrevet med blyant. Ingen paginering. Teksten er fortl&o-;bende fra h&ae;fte 1 (ms. 1.1). Papir: hvidligt koncept, groft. M&aa;l: 200 &gange; 238 mm. Naturfarvet h&ae;ftetr&aa;d. Bladene er foldet p&aa; langs; den indre halvdel rummer teksten, den ydre halvdel tilf&o-;jelser. Ms. indeholder f&o-;lgende overskrifter: p&aa; bl. [4r]: &anfbeg;&g.b;) Endelighedens Fortviv-/lelse er at mangle Uendelighed.&anfslut;; p&aa; bl. [7v]: &anfbeg;b. / Fortvivlelse seet under Be-/stemmelsen Mulighed &streg; N&o-;d-/vendighed.&anfslut;; p&aa; bl. [8r]: &anfbeg;&g.a;) Mulighedens F. er at / mangle N&o-;dvendighed.&anfslut;; p&aa; bl. [11v]: &anfbeg;&g.b;) N&o-;dvendighedens F. er / at mangle Mulighed.&anfslut;; p&aa; bl. [16v]: &anfbeg;B. / Fortvivlelse seet under Bestemmelsen / Bevidsthed.&anfslut;; p&aa; bl. [17r]: &anfbeg;a. / Den Bevidsthed Fortvivlelse, som er uvidende om, at / den er Fortvivlelse, eller den fortvivlede Uvidenhed om at have et Selv, og et / evigt Selv.&anfslut; (&anfbeg;eller (...) evigt Selv.&anfslut; er tilf&o-;jet); p&aa; bl. [20v]: &anfbeg;b. / Den Fortvivlelse, som er sig bevidst at / v&ae;re F. [tilf&o-;jet i marginen:] som altsaa er sig bevidst at have et Selv, / hvori der dog er noget Evigt, og nu f. ikke / vil v&ae;re sig selv, ell. f. vil v&ae;re / sig selv.&anfslut;; p&aa; bl. [23r]: &anfbeg;&g.a;) Fortvivlet ikke at ville v&ae;re / sig selv. Svaghedens F.&anfslut; og p&aa; bl. [24r]: &anfbeg;1) Fortvivlelse over det Jordiske, ell. / over noget Jordisk.&anfslut; Mange korrektioner, herunder mange tilf&o-;jelser i marginen. P&aa; bl. [21r] er &anfbeg;(under D)&anfslut; slettet med blyant. Hele bl. [22v] er slettet med blyant; denne side rummer overskriften &anfbeg;C. / Fortvivlelsens Skikkelser.&anfslut; og begyndelsen af en omskrivning af dette afsnit samt deloverskriften: &anfbeg;&g.a;) Fortvivlelse over det Jordiske eller over noget Jordisk.&anfslut; P&aa; bl. [23r] st&aa;r en slettet overskrift: &anfbeg;1) F. over det Jordiske eller over / noget Jordisk.&anfslut; (Pap.VIII 2 B 150,4-153,5) 1.3 H&ae;fte 3.[1]. Forts&ae;ttelse af f&o-;rste kladde til afsnit C.B.b.&g.a;.1 i &anfbeg;F&o-;rste Afsnit&anfslut; (SKS 11, 167,11-175,14 indtil overskriften til C.B.b.&g.a;.2). H&ae;fte p&aa; 10 ark, i alt 20 blade i 4o med omslag af groft, bl&aa;gr&aa;t papir. Omslaget b&ae;rer p&aa;skriften: &anfbeg;Sygdommen til D&o-;den / No 3.&anfslut; skrevet med blyant. Ingen paginering. Bl. [7v]-[10v] er ubeskrevet. Teksten er fortl&o-;bende fra h&ae;fte 2 (ms. 1.2). Papir: hvidligt koncept, groft. M&aa;l: 199 &gange; 244 mm. Naturfarvet h&ae;ftetr&aa;d. Bladene er foldet p&aa; langs; den indre halvdel rummer teksten, den ydre halvdel tilf&o-;jelser. P&aa; bl. [1v] er sat blyantparenteser om en marginaltilf&o-;jelse. P&aa; bl. [7r] slutter h&ae;ftets tekst med overskriften: &anfbeg;2) Fortvivlelse om det Evige / ell. over sig selv.&anfslut; En del korrektioner, herunder en del tilf&o-;jelser i marginen og en l&ae;ngere tilf&o-;jelse i hele sidens bredde nederst p&aa; bl. [7r]. (Pap.VIII 2 B 153,5) 1.4 H&ae;fte 3.[2]. Anden kladde til afsnit C.B.b i &anfbeg;F&o-;rste Afsnit&anfslut; (SKS 11, 164,3-187,29) og kladde til begyndelsen af afsnit A, kap. 1, i &anfbeg;Andet Afsnit&anfslut; (SKS 11, 189-193,16 til &anfbeg;det theo-[logiske Selv]&anfslut;). H&ae;fte p&aa; 12 ark, i alt 24 blade i 4o med omslag af groft, bl&aa;gr&aa;t papir. Omslaget b&ae;rer p&aa;skriften: &anfbeg;Sygdommen til D&o-;den / No 3&anfslut; skrevet med blyant. Ingen paginering. Bl. [23v] er ubeskrevet. Papir: hvidligt koncept, groft. M&aa;l: 200 &gange; 244 mm. Naturfarvet h&ae;ftetr&aa;d. Bladene er foldet p&aa; langs; den indre halvdel rummer teksten, den ydre halvdel tilf&o-;jelser. Ms. indeholder f&o-;lgende overskrifter: p&aa; bl. [1r]: &anfbeg;&g.a; Fortvivlet ikke at ville v&ae;re sig / selv, Svaghedens Fortvivlelse.&anfslut;; p&aa; bl. [2r]: &anfbeg;1.) Fortvivlelse over det Jordiske eller over / noget Jordisk.&anfslut;; p&aa; bl. [9r]: &anfbeg;2) F. over om det Evige ell. / over sig selv.&anfslut;; p&aa; bl. [14r]-[14v]: &anfbeg;&g.a; &g.b;) Den Fortvivlelse som // fortvivlet at ville v&ae;re sig selv. / Trods.&anfslut;; p&aa; bl. [23r] deltitelblad: &anfbeg;2det Afsnit / Fortvivlelse er Synden.&anfslut;; p&aa; bl. [24r]: &anfbeg;A / Fortvivlelse er Synden.&anfslut; (tredobbelt understreget) og p&aa; bl. [24v]: &anfbeg;Capitel 1. / Gradationer i Bevidstheden om Selvet. / (Bestemmelsen: for Gud)&anfslut;. En med dobbeltkors indvist redigeringsbem&ae;rkning &anfbeg;Ny Udgang&anfslut;, skrevet med blyant, ses p&aa; bl. [13r], [15r] og [19r]. P&aa; bl. [9r] er skrevet et indvisningstegn (dobbeltkors) med blyant; henvisningen g&ae;lder ms. 1.4.1. Den med hhv. dobbeltkors og asterisk indviste henvisning &anfbeg;cfr Hoslagte&anfslut; med blyant ses p&aa; bl. [14r] og [24r] (henvisningen g&ae;lder henholdsvis mss. 1.4.2 og 1.4.3). P&aa; bl. [18v] er med blyant indvist &anfbeg;Anm&anfslut;, og p&aa; bl. [19v] er over en marginaltilf&o-;jelse skrevet et indvisningstegn med blyant fulgt af ordene: &anfbeg;Dette bruges som Anm&ae;rkning paa foregaaende Blad&anfslut; skrevet med bl&ae;k. Mange korrektioner, herunder mange tilf&o-;jelser i marginen. Sletninger af adskillige linjer p&aa; bl. [2r], [3r] og [7r]. P&aa; bl. [19v] er hovedparten af teksten slettet, delvis med blyant, og erstattet af st&o-;rre marginaltilf&o-;jelser, hvoraf der ogs&aa; er slettet flere linjer. P&aa; bl. [24r] er indledningen til &anfbeg;Andet Afsnit&anfslut; udvidet med en st&o-;rre tilf&o-;jelse i marginen, hvortil kommer tilf&o-;jelsen i ms. 1.4.3. Hertil er vedlagt f&o-;lgende: 1.4.1 Kladde til fodnote i afsnit C.B.b.&g.a;.2 i &anfbeg;F&o-;rste Afsnit&anfslut; (SKS 11, 175,22-33). 1 l&o-;s lap i 8o. Ingen paginering. Beskrevet p&aa; rectosiden. Papir: hvidligt koncept, groft. M&aa;l: 123 &gange; 199 mm. Lappen er &o-;verst forsynet med et indvisningstegn (dobbeltkors) skrevet med blyant; indvisningen g&ae;lder bl. [9r] i ms. 1.4. &O-;verst p&aa; lappen st&aa;r henvisningen &anfbeg;Ad C B. b B, b. &g.a;, 2.&anfslut; Lappen har v&ae;ret foldet som indstiksm&ae;rke og har v&ae;ret indlagt i h&ae;fte 3.[2] ved bl. [9r]. F&aa; korrektioner. (Pap.VIII 2 B 156) 1.4.2 Kladde til slutningen af afsnit C.B.b.&g.a;.2 i &anfbeg;F&o-;rste Afsnit&anfslut; (SKS 11, 180,17-181,6). 1 ark, i alt 2 blade i 4o. Ingen paginering. Bl. [2v] er ubeskrevet. Papir: hvidligt koncept, glat. M&aa;l: 171 &gange; 207 mm. Bl. [1r] er &o-;verst forsynet med et indvisningstegn (dobbeltkors) skrevet med blyant; indvisningen g&ae;lder bl. [14r] i ms. 1.4, hvor der st&aa;r &anfbeg;cfr Hoslagte&anfslut;. &O-;verst p&aa; samme side st&aa;r henvisningen &anfbeg;Ad 1ste Afsnit C B. a. 2.&anfslut; Bladene er foldet p&aa; langs; de indre &br2-3; rummer teksten, den ydre &br1-3; tilf&o-;jelser. Bladene har desuden v&ae;ret foldet som indstiksm&ae;rke og har v&ae;ret indlagt i h&ae;fte 3.[2] ved bl. [14r]. En del korrektioner. Et tekststykke p&aa; 13 linjer p&aa; bl. [1r] er indrammet og overstreget med blyant, og et tekststykke nederst p&aa; bl. [1v], inklusive en marginaltilf&o-;jelse, samt hele bl. [2r] er overstreget med blyant. (Pap.VIII 2 B 158) 1.4.3 Kladde til slutningen af indledningen til afsnit A i &anfbeg;Andet Afsnit&anfslut; (SKS 11, 191,24-193,2 fra &anfbeg;En saadan Digter&anfslut;). 1 l&o-;st blad i 4o, foldet p&aa; tv&ae;rs og beskrevet p&aa; bl. [2v] med forts&ae;ttelse p&aa; bl. [1r]. Ingen paginering. Bl. [1v] og [2r] er ubeskrevet. Papir: hvidligt koncept, glat. M&aa;l: 199 &gange; 244 mm. Bl. [2v] er &o-;verst i venstre spalte forsynet med et indvisningstegn (asterisk) skrevet med blyant; henvisningen g&ae;lder bl. [24r] i ms. 1.4, hvor der st&aa;r &anfbeg;cfr Hoslagte&anfslut;. &O-;verst p&aa; samme side st&aa;r henvisningen &anfbeg;ad 2d Afsnit A&anfslut; samt en redigeringsbem&ae;rkning, slettet med blyant: &anfbeg;bliver at bruge som et Exempel paa et / m&ae;rkeligt Confinium mell. 1ste Afsnit og 2det Afsnit / altsaa i 2det Afsnit ved A foran f&o-;rste Capitel. / Det har mest tilf&ae;lles med Resignation men Forskjellen er, at Guds-Forestillingen er der&anfslut;. Bladet har v&ae;ret foldet som indstiksm&ae;rke og har v&ae;ret indlagt i h&ae;fte 3.[2] ved bl. [24r]. En del korrektioner. &O-;verst p&aa; bl. [2v] er 8 linjer slettet med blyant. P&aa; bl. [2v] er der tilf&o-;jelser p&aa; langs i begge de smalle marginer. (Pap.VIII 2 B 161) (Pap. VIII 2 B 154-163) 1.5 H&ae;fte 4. Kladde til resten af afsnit A i &anfbeg;Andet Afsnit&anfslut; (SKS 11, 193,16-216,11 fra &anfbeg;[theo-]logiske Selv&anfslut;). H&ae;fte p&aa; 12 ark, i alt 24 blade i 4o med omslag af groft, bl&aa;gr&aa;t papir. Omslaget b&ae;rer p&aa;skriften: &anfbeg;Sygdommen til D&o-;den / No 4.&anfslut; skrevet med blyant. Ingen paginering. Bl. [20r]-[24v] er ubeskrevet. Papir: hvidligt koncept, groft. M&aa;l: 197 &gange; 244 mm. Naturfarvet h&ae;ftetr&aa;d. Bladene er foldet p&aa; langs; den indre halvdel rummer teksten, den ydre halvdel tilf&o-;jelser. Ms. indeholder f&o-;lgende overskrifter: p&aa; bl. [4r]: &anfbeg;Capitel 2. / Den socratiske Definition af / Synd.&anfslut;; p&aa; bl. [13v]: &anfbeg;Capitel 3. / At Synden ikke er en Negation, / men en Position&anfslut; og p&aa; bl. [16v]: &anfbeg;Till&ae;g til A / Men bliver saa ikke i en / vis Forstand Synd en stor / Sjeldenhed? (Moralen)&anfslut;. P&aa; bl. [4r] ses den med dobbeltkors indviste redigeringsbem&ae;rkning &anfbeg;Ny Udgang&anfslut; med blyant. P&aa; samme side findes en med dobbeltkors indvist henvisning med blyant &anfbeg;cfr Hoslagte&anfslut;; henvisningen g&ae;lder ms. 1.5.1. P&aa; bl. [9r] er med blyantkryds indvist bem&ae;rkningen &anfbeg;cfr n&ae;ste Blad&anfslut;, 17. Kladdeh&ae;fte 4, ms. 1.5, bl. [18v]-[19r] skrevet med blyant, og p&aa; bl. [9v] er ud for et med blyant indrammet tekststykke, der str&ae;kker sig over bl. [9v]-[10v], med blyant skrevet: &anfbeg;Bruges paa foregaaende Blad&anfslut;. Mange korrektioner, herunder mange, ofte store tilf&o-;jelser i marginen, is&ae;r bl. [15v]-[16r] og [18v]-[19r] (se illustration 17). P&aa; indersiden af h&ae;ftets omslag er en tilf&o-;jelse p&aa; 8 linjer slettet med blyant p&aa; n&ae;r et &anfbeg;NB.&anfslut; P&aa; bl. [1r] er 8 linjer slettet med blyant, og en erstattende tekst i marginen er indvist med et blyantdobbeltkors. P&aa; bl. [5v] og [15v] er et enkelt ord slettet med blyant, p&aa; bl. [18v] er seks ord og p&aa; bl. [19v] to ord slettet med blyant. Hertil er vedlagt f&o-;lgende: 1.5.1 Kladde til afsnit A, till&ae;gget til kap. 1, i &anfbeg;Andet Afsnit&anfslut; (SKS 11, 196,25-201,2). 2 ark, i alt 4 blade i 4o. Bladene er med blyant pagineret 1-7 p&aa; rectosiderne. S. [8] er kun halvt beskrevet. Papir: hvidligt koncept, glat. M&aa;l: 170 &gange; 206 mm. S. 1 er &o-;verst forsynet med et indvisningstegn (dobbeltkors) skrevet med blyant; indvisningen g&ae;lder bl. [4r] i ms. 1.5. &O-;verst p&aa; s. 1 st&aa;r henvisningen: &anfbeg;ad 2det Afsnit A Capl. 1 Slutning.&anfslut; Bladene er foldet p&aa; langs; de indre &br2-3; rummer teksten, den ydre &br1-3; tilf&o-;jelser. Bladene har desuden v&ae;ret foldet som indstiksm&ae;rke og har v&ae;ret indlagt i h&ae;fte 4 ved bl. [4r]. Teksten indledes p&aa; s. 1 med overskriften tilf&o-;jet p&aa; tv&ae;rs ad siden: &anfbeg;Till&ae;g / At Definitionen paa Synd har Forargelsens Mulighed i sig; en almdl. Bem&ae;rkning om Forargelse.&anfslut; Mange korrektioner, s&ae;rlig i form af marginaltilf&o-;jelser. P&aa; s. [2] og [6] nederst udnyttes hele sidebredden til tilf&o-;jelser. Et tekststykke p&aa; s. [6] er overstreget med blyant. (Pap.VIII 2 B 164) (Pap. VIII 2 B 163-166) 1.6 H&ae;fte 5. Kladde til st&o-;rstedelen af afsnit B i &anfbeg;Andet Afsnit&anfslut; (SKS 11, 217-241,1). H&ae;fte p&aa; 12 ark, i alt 23 blade i 4o. H&ae;ftet har oprindelig indeholdt 24 blade, men sidste blad er dels revet, dels klippet ud. Omslag af groft, bl&aa;gr&aa;t papir, der b&ae;rer p&aa;skriften: &anfbeg;Sygdommen til D&o-;den / No 5.&anfslut; skrevet med bl&ae;k. Ingen paginering. Papir: hvidligt koncept, groft. M&aa;l: 200 &gange; 244 mm. Naturfarvet h&ae;ftetr&aa;d. Bladene er foldet p&aa; langs; den indre halvdel rummer teksten, den ydre halvdel tilf&o-;jelser. Ms. indeholder f&o-;lgende overskrifter: p&aa; bl. [1r]: &anfbeg;B. / Syndens Forts&ae;ttelse.&anfslut; (tredobbelt understreget); p&aa; bl. [5r]: &anfbeg;A. / Den Synd at fortvivle over / sin Synd.&anfslut;; p&aa; bl. [8v]: &anfbeg;B. / Den Synd at fortvivle om Syndernes / Forladelse. (Forargelse)&anfslut; og p&aa; bl. [19r]: &anfbeg;C. / Den Synd at opgive &g.Ch;std modo / ponendo, at erkl&ae;re den for Usandhed.&anfslut; Mange korrektioner, herunder mange, ofte store tilf&o-;jelser i marginen. P&aa; bl. [15v] og [18v] udnyttes hele sidebredden til forts&ae;ttelse af marginaltilf&o-;jelser. Bl. [19r] foroven er beskrevet i n&ae;sten hele sidebredden. P&aa; bl. [1v] er 5 linjer slettet med blyant, p&aa; bl. [4r] er en marginaltilf&o-;jelse p&aa; 6 linjer slettet med blyant, og p&aa; bl. [18r] er to ord slettet med blyant. St&o-;rre sletninger herudover: 5 linjer p&aa; bl. [1r], 6 linjer p&aa; bl. [15v], 4 linjer p&aa; bl. [17v]. Bagest i h&ae;fte 5 er indlagt f&o-;lgende: 1.6.1 Kladde til slutningen af afsnit B i &anfbeg;Andet Afsnit&anfslut; (SKS 11, 241,1-242,24). 2 l&o-;se, afrevne blade i 4o; afrivningen viser, at de to l&o-;se blade stammer fra samme ark. Ingen paginering. Teksten er fortl&o-;bende fra h&ae;fte 5 (ms. 1.6). Papir: hvidligt koncept, groft. M&aa;l: 199 &gange; 243 mm. Bladene er foldet p&aa; langs; den indre halvdel rummer teksten, den ydre halvdel tilf&o-;jelser. Tekstens slutning p&aa; bl. [2v] findes nederst i marginalspalten, indvist under hovedspalten med et dobbeltkors. En del korrektioner. Sletning p&aa; 7 linjer p&aa; bl. [2v]. (Pap.VIII 2 B 167) (Pap. VIII 2 B 167) 1.7 Kladde, p&aa;begyndt som renskrift, til slutningen af &anfbeg;Indgang&anfslut; og dele af &anfbeg;F&o-;rste Afsnit&anfslut;. 1.7.1 Kladde, p&aa;begyndt som renskrift, til slutningen af &anfbeg;Indgang&anfslut; (SKS 11, 125,12-14 fra &anfbeg;[uende-]ligt&anfslut;), til afsnit A.B og til en del af afsnit A.C i &anfbeg;F&o-;rste Afsnit&anfslut; (SKS 11, 130,29-136,19 &anfbeg;fort&ae;re hans&anfslut;). 10 l&o-;se blade i 4o, let uregelm&ae;ssigt afklippet ved venstre kant. Bladene er med blyant p&aa; rectosiderne pagineret 9-27. Pagineringen stammer fra renskriften, jf. ms. 2.3. Papir: groft, hvidligt koncept. M&aa;l: 197 &gange; 238 mm. Bladene er foldet p&aa; langs; den indre halvdel rummer teksten, den ydre halvdel tilf&o-;jelser. Ms. indeholder f&o-;lgende overskrifter: p&aa; s. [10] (bl. [1v]) &anfbeg;A / Denne Sygdom til D&o-;den er 'For-/tvivlelse.'&anfslut; (tredobbelt understreget) fulgt af: &anfbeg;a.) Fortvivlelses Mulighed.&anfslut;; p&aa; s. 17 (bl. [5r]): &anfbeg;b) Fortvivlelse er som Svimmel eller / Svimmelhed, dog v&ae;sentlig (qvali-/tativ) forskjellig.&anfslut; og p&aa; s. [24] (bl. [8v]): &anfbeg;c) Fortvivlelse er Sygdommen til / D&o-;den.&anfslut; De 10 blade er taget ud af renskriften og henlagt som kladde. En del korrektioner. P&aa; s. [28] (bl. [10v]) er &br2-3; af marginalspalten udfyldt med en tilf&o-;jelse. (Pap. VIII 2 B 168) 1.7.2 Kladde, p&aa;begyndt som renskrift, til afsnit A.A, A.B og begyndelsen af A.C i &anfbeg;F&o-;rste Afsnit&anfslut; (SKS 11, 127-133,12). 7 l&o-;se blade i 4o. Bladene er med blyant pagineret 10-22. S. [11] (bl. [1v]) og s. [23] ([7v]) er upagineret. Pagineringen stammer fra renskriften, jf. ms. 2.3. S. 11 (bl. [7v]) og s. [23] er ubeskrevet. S. 22 er kun beskrevet med 3 linjer (overskriften &anfbeg;C. / Fortvivlelse er: 'Sygdommen til / D&o-;den.'&anfslut;). Papir: groft, hvidligt koncept. M&aa;l: 198 &gange; 244 mm. Bladene er foldet p&aa; langs; den indre halvdel rummer teksten, den ydre halvdel tilf&o-;jelser. S. 10 (bl. [1r]) er formet som et deltitelblad: &anfbeg;1ste Afsnit. / Sygdommen til D&o-;den er / Fortvivlelse.&anfslut; Ms. indeholder f&o-;lgende overskrifter: p&aa; s. 12 (bl. [2r]): &anfbeg;A / Sygdommen til D&o-;den er Fortvivlelse&anfslut;, herudfor i marginen &anfbeg;At Fortvivlelse er Sygdommen / til D&o-;den.&anfslut; og derunder: &anfbeg;Nogle begrebsbestemmende Bem&ae;rkninger / om Fortvivlelse, samt om / Udtrykket Sygdommen til D&o-;den.&anfslut; Midt p&aa; samme side: &anfbeg;A. / Fortvivlelse er en Sygdom i Aanden, / i Selv'et, og kan altsaa v&ae;re et Tredobbelt: fortvivlet ikke / at v&ae;re sig bevidst at have et Selv (uegentlig Fortvivlelse), fortvivlet ikke at / ville v&ae;re sig selv, fortvivlet at ville v&ae;re sig / selv.&anfslut;; p&aa; s. 14 (bl. [3r]): &anfbeg;B. / Fortvivlelsens Dialektik, Vir Mu-/lighed og Ansvarlighed, grundet i, at den / er en Bestemmelse af 'Aand', da den ikke er et / Misforhold i et Forhold mellem To, men i det Forhold mellem To, som er Forholdet til sig selv. Virkelighed&anfslut; og p&aa; s. 22 (bl. [7r]): &anfbeg;C. / Fortvivlelse er: 'Sygdommen til / D&o-;den.'&anfslut; P&aa; s. 12 (bl. [2r]) under den i marginen tilf&o-;jede &anfbeg;Anm&anfslut; findes bem&ae;rkningen: &anfbeg;Denne Anm. blev brugt i Forordet&anfslut;. P&aa; s. 19-20 (bl. [5v]-[6r]) er et tekststykke indrammet af blyantparenteser. De 7 blade er taget ud af renskriften og henlagt som kladde. Mange korrektioner, flere st&o-;rre marginaltilf&o-;jelser (s. 12, 13 og 16). P&aa; s. 12 (bl. [2r]) er fire ord slettet med blyant, p&aa; s. 13 (bl. [2v]) 5 linjer og p&aa; bl. [3r] (s. 14) 3 linjer (i overskriften). P&aa; s. 20 er en overskrift slettet med blyant: &anfbeg;C. / Fortvivlelse belyst ved at sam-/menstilles med det dog qvalitativ / Forskjellige: Svi&mm;el eller / Svimmelhed.&anfslut; Hele s. 21 (bl. [6v]) er slettet med blyant. (Pap. VIII 2 B 170) (Pap. VIII 2 B 168 + 170) 1.8 Kladde til indholdsfortegnelsen (SKS 11, 119f.). 2 l&o-;se blade i 4o. Ingen paginering. Papir: groft, ribbet gulligt koncept, vandm&ae;rke: lilje og &anfbeg;Letmathe&anfslut;. M&aa;l: 203 &gange; 251 mm. Bladene er foldet p&aa; langs midtp&aa;; inderspalten rummer teksten. Bl. [1r] b&ae;rer overskriften &anfbeg;Indhold.&anfslut; F&aa; korrektioner. (Pap. VIII 2 B 169) (KA, B pk. 40 l&ae;g 1 Pap. VIII 2 B 140-170) 2 Renskrift til SD. Renskriften omfatter hele SD og best&aa;r af i alt 95 blade. Udgiverne af Pap. omtaler i deres manuskriptbeskrivelse et &anfbeg;blaagraat Omslag udv. af S. K. med Bl&ae;k paaskrevet 'Sygdommen til D&o-;den. Reenskrift No 1.'&anfslut; (Pap. VIII 2 B 171, s. 382). Dette omslag findes ikke i dag i manuskriptmaterialet. Det fremg&aa;r af s&ae;ttermarkeringer, at renskriften har fungeret som trykmanuskript. S&ae;ttermarkeringerne er indf&o-;rt med blyant, bl&ae;k eller r&o-;dkridt og omfatter stedvise angivelser af f&o-;rstetrykkets sideskift og sidetal samt markeringer af, hvortil i trykmanuskriptet s&ae;tter er n&aa;et eller begynder, undertiden ved s&ae;tternes navne, hvor f&o-;lgende forekommer: &anfbeg;Krone begyndt&anfslut; (s. 26), &anfbeg;Mikkel&anfslut; (s. 26, 37), &anfbeg;w&anfslut; (s. 51), &anfbeg;R&o-;mer&anfslut; (kraftigt med r&o-;dkridt, s. [74], 107, [124], 125), &anfbeg;L&anfslut; (s. 83), &anfbeg;Lindberg&anfslut; (s. 133). Ud for enkelte overskrifter ses bem&ae;rkningerne &anfbeg;Cicero&anfslut; (s. 13, 15, 19, [38], [62]), &anfbeg;(Mitt. Halvf.)&anfslut; (s. 115), &anfbeg;(gr. Cicero)&anfslut; (s. 115). P&aa; s. [154] er f&o-;rstetrykkets sidetal og arknummer angivet med r&o-;dkridt: &anfbeg;113/8&anfslut;. Endvidere er trykmanuskriptet pr&ae;get af fingeraftryk og afsmitning fra sats. Teksten er fortl&o-;bende mellem de enkelte ms.-numre. 2.1 Renskrift til titelblad og &anfbeg;Forord&anfslut; (SKS 11, 115-118). 2 l&o-;se blade i 4o. S. 3 er pagineret med blyant. S. [1], [2] og [4] er upagineret. S. [2] er ubeskrevet. Papir: groft, gulligt koncept. M&aa;l: 201 &gange; 238 mm. Bladene er foldet p&aa; langs; den indre halvdel rummer teksten, den ydre halvdel tilf&o-;jelser. Bladene har desuden v&ae;ret foldet p&aa; tv&ae;rs. Titelbladet lyder: &anfbeg;Sygdommen til D&o-;den. / En christelig opbyggelig [slettet med blyant] psychologisk Udvikling / Til Opbyggelse og Opv&ae;kkelse. / Af / S. Kierkegaard. Anti-Climacus [&ae;ndret fra: Anticlimacus] / Udgivet / af / S. Kierkegaard. / Paa Universitets-Boghandler Reitzels Forlag.&anfslut; (se illustration 18). I marginen p&aa; s. [1] st&aa;r bogens motto (jf. SKS 11, 116). P&aa; s. 3 overskriften &anfbeg;Forord.&anfslut; &O-;verst p&aa; s. 1 er med blyant slettet ordene: &anfbeg;Bogen skal trykkes i en saadan lille Format som / 'philosophiske Smuler', men med Petit.&anfslut; I marginen findes over mottoet bem&ae;rkningen: &anfbeg;NB Dette kan maaskee an-/bringes paa Bagsiden.&anfslut; P&aa; s. 3 st&aa;r ud for overskriften &anfbeg;Forord.&anfslut; en anvisning til s&ae;tteren: &anfbeg;For S&ae;tteren / Den mindst mulige Petit.&anfslut; En del korrektioner. P&aa; titelbladet blyantsletning af den ovenn&ae;vnte bem&ae;rkning &o-;verst p&aa; siden og af ordet &anfbeg;opbyggelig&anfslut;, desuden af en reference p&aa; fire linjer under mottoet: &anfbeg;(en Pr&ae;diken af Biskop Albertini / cfr Handbrief deutscher Beredsamkeit / v. Dr. O. L. B. Wolff Leipzig / 1845. 1ste D. p. 293.)&anfslut;. P&aa; s. 3 er en marginaltilf&o-;jelse p&aa; to linjer slettet med blyant, og p&aa; s. [4] er lidt over 2 linjer slettet med blyant. (Pap. VIII 2 B 171,1-8) 2.2 Renskrift til &anfbeg;Indgang&anfslut; (SKS 11, 123-125,12 til &anfbeg;uen-[deligt]&anfslut;). 2 l&o-;se blade i 4o. Siderne er med blyant pagineret 5, 7 og 8. S. [6] er upagineret. Pagineringen er fortl&o-;bende fra ms. 2.1. Papir: groft, gulligt koncept. M&aa;l: 201 &gange; 238 mm. Bladene er foldet p&aa; langs; den indre halvdel rummer teksten, den ydre halvdel tilf&o-;jelser. Bladene har desuden v&ae;ret foldet p&aa; tv&ae;rs. S. 5 b&ae;rer overskriften &anfbeg;Indgang.&anfslut; En del korrektioner. P&aa; s. [6] er slettet 6 linjer. (Pap. VIII 2 B 171) 2.3 Renskrift til slutningen af &anfbeg;Indgang&anfslut; (SKS 11, 125,12-14 fra &anfbeg;[uen-]deligt&anfslut;) og st&o-;rstedelen af afsnit A i &anfbeg;F&o-;rste Afsnit&anfslut; (SKS 11, 127-136,19 til &anfbeg;fort&ae;re hans&anfslut;). 3 l&o-;se blade + 1 ark + 3 l&o-;se blade, i alt 8 blade i 4o. Bladene er med blyant pagineret 9-23 p&aa; rectosiderne; desuden er s. 24 pagineret. Pagineringen er fortl&o-;bende fra ms. 2.2. S. [10] og [12] er ubeskrevet. Papir: glat, gulligt koncept. M&aa;l: 171 &gange; 207 mm. Arket (s. 15-[18]) er forsynet med en r&o-;d h&ae;ftetr&aa;d. Bladene er foldet p&aa; langs; en bred inderspalte rummer teksten, yderspalten tilf&o-;jelser. Bladene har desuden v&ae;ret foldet p&aa; tv&ae;rs. S. 11 er formet som et deltitelblad: &anfbeg;1ste Afsnit. / Sygdommen til D&o-;den er / Fortvivlelse.&anfslut; Ms. rummer de samme overskrifter som f&o-;rstetrykket. En del korrektioner. Alle arabertal til inddeling af de enkelte mindre underafsnit i teksten er slettet med blyant (fx er p&aa; s. 13 foran &anfbeg;Mennesket er Aand&anfslut; slettet &anfbeg;1.&anfslut;). (Pap. VIII 2 B 171) 2.4 Renskrift til forts&ae;ttelsen af &anfbeg;F&o-;rste Afsnit&anfslut; indtil begyndelsen af afsnit C.A.a.&g.a; (SKS 11, 136,19-146,30 til &anfbeg;gjennem-[sigtigt]&anfslut;). 8 l&o-;se blade i 4o. Bladene er med blyant pagineret 25-39 p&aa; rectosiderne; desuden er s. 40 pagineret. Pagineringen er fortl&o-;bende fra ms. 2.3. Papir: gulligt koncept. M&aa;l: 200 &gange; 238 mm. P&aa; flere af bladene findes bladrester fra modst&aa;ende, fraklippede blade. Spor af h&ae;ftetr&aa;d. Bladene er foldet p&aa; langs; en bred inderspalte rummer teksten, yderspalten tilf&o-;jelser. Bladene har desuden v&ae;ret foldet p&aa; tv&ae;rs. P&aa; s. [26] findes overskriften &anfbeg;B.&anfslut; samt i marginen: &anfbeg;Denne Sygdom (Fortvivlelsens) Almin-/delighed&anfslut; (tredobbelt understreget), &ae;ndret fra f&o-;lgende i hovedspalten: &anfbeg;Den Denne Sygdoms Fortvivlelsens Almindelighed&anfslut;; p&aa; s. 37 &anfbeg;C. / Denne Sygdom / (Fortvivlelsens) Skikkelser.&anfslut; med &anfbeg;Denne Sygdom&anfslut; tilf&o-;jet og hele overskriften gentaget i marginen; ellers svarer overskrifterne i ms. til f&o-;rstetrykkets. En del korrektioner. Alle arabertal til inddeling af de enkelte mindre underafsnit i teksten er slettet med blyant. P&aa; s. 37 findes en mindre sletning med blyant. Enkelte st&o-;rre marginaltilf&o-;jelser p&aa; s. 33 samt nederst p&aa; s. [36], hvor en tilf&o-;jelse forts&ae;tter i hele sidebredden. (Pap. VIII 2 B 171) 2.5 Renskrift til forts&ae;ttelsen af &anfbeg;F&o-;rste Afsnit&anfslut; indtil slutningen af afsnit C.B.b.&g.a;.1 (SKS 11, 146,30 fra &anfbeg;[gjennem-]sigtigt&anfslut; til 173,26 til &anfbeg;virkeligen saadan&anfslut;). 24 l&o-;se blade i 4o. Bladene er med blyant pagineret 41-87 p&aa; rectosiderne; desuden er s. 88 pagineret. Pagineringen er fortl&o-;bende fra ms. 2.4. Papir: gulligt koncept. M&aa;l: 200 &gange; 243 mm. Spor af h&ae;ftetr&aa;d. Bladene er foldet p&aa; langs; en bred inderspalte rummer tekst, yderspalten tilf&o-;jelser. Bladene har desuden v&ae;ret foldet p&aa; tv&ae;rs. Overskrifterne i ms. svarer til f&o-;rstetrykkets. P&aa; s. 63 er den sidste del af overskriften til afsnit C.B.a f&o-;rst skrevet &anfbeg;eller den Fortvivlelse, som fortvivlet er uvidende om, at den har et Selv og et evigt Selv&anfslut;; p&aa; s. 71 er i overskriften til afsnit C.B.b ordene &anfbeg;fortvivlet ikke vil v&ae;re sig selv&anfslut; f&o-;rst skrevet &anfbeg;fortvivlet vil af med sig selv&anfslut;, og p&aa; s. [77] i overskriften til afsnit C.B.b.&g.a;.1 er &anfbeg;eller over&anfslut; f&o-;rst skrevet &anfbeg;eller om&anfslut;. P&aa; s. 75-77 er et tekststykke indrammet med blyant i marginen, og p&aa; s. 75 findes den med dobbeltkors indviste blyantbem&ae;rkning &anfbeg;Anm&anfslut; og s&ae;tteranvisningen: &anfbeg;For S&ae;tteren: det Indklam-/rede bliver en Anm&ae;rkning&anfslut; skrevet med bl&ae;k. En del korrektioner. Alle arabertal til inddeling af de enkelte mindre underafsnit i teksten er slettet med blyant. P&aa; s. [56] er seks ord, p&aa; s. [62] fem ord i marginen og s. [72] en henvisning &anfbeg;(D)&anfslut; slettet med blyant. (Pap. VIII 2 B 171) 2.6 Renskrift til resten af &anfbeg;F&o-;rste Afsnit&anfslut; og hele &anfbeg;Andet Afsnit&anfslut; (SKS 11, 173,26-242 fra &anfbeg;udenvidere kom med Aarene&anfslut;). 5 l&o-;se blade + 1 ark + 5 l&o-;se blade + 1 ark + 6 l&o-;se blade + 1 ark + 2 l&o-;se blade + 2 ark + 2 l&o-;se blade + 1 ark + 4 l&o-;se blade + 3 ark + 2 l&o-;se blade + 2 ark + 1 l&o-;st blad, i alt 49 blade i 4o. Bladene er med blyant pagineret 89-185 p&aa; rectosiderne; desuden er versosiderne 94, 106, 108, 112, 116 og 118 pagineret. S. 131 er f&o-;rst fejlpagineret 231. Pagineringen er fortl&o-;bende fra ms. 2.5. S. [110], 112 og [186] er ubeskrevet. Papir: groft, ribbet gulligt koncept. M&aa;l: 205 &gange; 250 mm. Vandm&ae;rke: lilje og &anfbeg;Letmathe&anfslut;. Spor af h&ae;ftetr&aa;d. Bladene er foldet p&aa; langs midtp&aa;; inderspalten rummer teksten, yderspalten tilf&o-;jelser. P&aa; arket s. 113-[116] er inderspalten v&ae;sentligt bredere, ca. &br2-3; af siden. Ms. indeholder f&o-;lgende overskrifter: p&aa; s. 91: &anfbeg;2). Fortvivlelse om det Evige eller / over sig selv.&anfslut;; p&aa; s. 99: &anfbeg;&g.b;) Den Fortvivlelse, som fortvivlet / at ville v&ae;re sig selv; Trods.&anfslut;; p&aa; s. 111 deltitelbladet til &anfbeg;Andet Afsnit&anfslut;: &anfbeg;2det Afsnit. / Fortvivlelse er Synden.&anfslut;; p&aa; s. 113: &anfbeg;A. / Fortvivlelse er Synden.&anfslut; (tredobbelt understreget); p&aa; s. 115: &anfbeg;1ste Capitel. / Gradationerne i Bevidstheden om Selvet. (Bestemmelsen: for Gud)&anfslut; (parentesen er tilf&o-;jet, og &anfbeg;Bevidstheden&anfslut; er &ae;ndret fra &anfbeg;Bevidsthed&anfslut;). P&aa; s. 116 er nederst p&aa; siden skrevet med blyant: &anfbeg;NB een Linie mere var i / Manuscriptet.&anfslut; En del korrektioner. P&aa; s. 91 flere st&o-;rre marginaltilf&o-;jelser; de st&o-;rste &o-;vrige tilf&o-;jelser findes p&aa; s. [170] og 175. P&aa; s. [144]-145 er med blyant slettet 16 linjer i inderspalten og 4 linjer i marginalspalten. (Pap. VIII 2 B 171) 2.7 Renskrift til indholdsfortegnelsen (SKS 11, 119f.). 1 ark i 4o. Ingen paginering. Papir: groft, ribbet gulligt koncept. M&aa;l: 203 &gange; 250 mm. Vandm&ae;rke: lilje. Arket er foldet p&aa; langs midtp&aa;; inderspalten rummer teksten, yderspalten tilf&o-;jelser. Arket har endvidere v&ae;ret foldet p&aa; tv&ae;rs. Bl. [1r] b&ae;rer overskriften &anfbeg;Indhold.&anfslut; I marginen p&aa; bl. [1r] ud for overskriften &anfbeg;1ste Afsnit / Sygdommen til D&o-;-/den er Fortvivlelse.&anfslut; ses s&ae;tteranvisningen: &anfbeg;For S&ae;tteren / (Fractur)&anfslut;. En enkelt korrektion: p&aa; bl. [2v] er &anfbeg;Till&ae;g. At Definitionen paa Synd&anfslut; osv. f&o-;rst skrevet &anfbeg;Capitel 2.&anfslut; (KA, B pk. 40, l&ae;g 1; Pap. VIII 2 B 171) 3 Forskellige ubenyttede udkast til &anfbeg;Udgiverens Anm&ae;rkning&anfslut; til SD. 3.1 Omslag til udkastene til &anfbeg;Udgiverens Anm&ae;rkning&anfslut;. 1 ark i 4o. Ingen paginering. Bl. [1v] og [2r] er ubeskrevet. Papir: groft, gulligt koncept. M&aa;l: 170 &gange; 204 mm. Bladet er foldet p&aa; langs. Bladet er beskrevet p&aa; tv&ae;rs af bl. [2v] og [1r] med ordene: &anfbeg;Udkastene til en: Udgiverens Anm&ae;rkning / til Skriftet: 'Sygdommen til D&o-;den'&anfslut;. Ingen korrektioner. (Pap. X 5 B 15) 3.2 Udkast til &anfbeg;Udgiverens Anm&ae;rkning&anfslut; (se illustration 19). 1 l&o-;st blad i 4o. Ingen paginering. Bl. [1v] er ubeskrevet. Papir: groft, gulligt koncept. M&aa;l: 170 &gange; 205 mm. Spor af h&ae;ftetr&aa;d. Bl. [1r] er beskrevet i n&ae;sten hele sidens bredde. &O-;verst til h&o-;jre st&aa;r bem&ae;rkningen: &anfbeg;Sidst i Bogen paa en Pagina for sig.&anfslut; F&aa; korrektioner. (Pap. X 5 B 16) 3.3 Udkast til &anfbeg;Udgiverens Anm&ae;rkning&anfslut;. 1 l&o-;st afrevet blad i 4o. Ingen paginering. Papir: groft, gulligt koncept. M&aa;l: 171 &gange; 205 mm. Bladet er beskrevet p&aa; begge sider i n&ae;sten hele sidens bredde. Et tekstafsnit p&aa; bl. [1v] er indstreget i marginen med blyantparenteser. Mange korrektioner. 8 linjer nederst p&aa; bl. [1r] og hele bl. [1v] er overstreget med blyant. 5 linjer p&aa; bl. [1r] er slettet med bl&ae;k. En indvist tilf&o-;jelse til teksten er anbragt over tekstkolumnen p&aa; bl. [1r]. (Pap. X 5 B 17) 3.4 Udkast til &anfbeg;Udgiverens Anm&ae;rkning&anfslut;. 1 l&o-;st blad i 4o, uregelm&ae;ssigt afrevet ved venstre kant. Ingen paginering. Papir: groft, gulligt koncept. M&aa;l: 171 &gange; 205 mm. Bladet er beskrevet p&aa; begge sider i hele sidens bredde. Al teksten er p&aa; begge sider overstreget med blyant. En del korrektioner. (Pap. X 5 B 18) 3.5 Udkast til &anfbeg;Udgiverens Anm&ae;rkning&anfslut;. 1 l&o-;st blad i 4o. Ingen paginering. Papir: groft, gulligt koncept. M&aa;l: 170 &gange; 205 mm. Bladet er beskrevet p&aa; begge sider i hele sidens bredde. &O-;verst ses bem&ae;rkningen: &anfbeg;Sidst i Bogen en Pagina for sig&anfslut; fulgt af en vandret skillestreg og overskriften &anfbeg;Udgiverens Anm&ae;rkning.&anfslut; En del korrektioner. (Pap. X 5 B 19) 3.6 Udkast til &anfbeg;Udgiverens Anm&ae;rkning&anfslut;. 1 l&o-;st blad i 4o. Ingen paginering. Papir: groft, gulligt koncept. M&aa;l: 170 &gange; 205 mm. Bladet er beskrevet p&aa; begge sider i hele sidens bredde. &O-;verst ses bem&ae;rkningen: &anfbeg;Sidst i Bogen en Pagina for sig&anfslut; fulgt af en vandret skillestreg og overskriften: &anfbeg;Udgiverens Anm&ae;rkning.&anfslut; P&aa; bl. [1r] er en enkelt linje og p&aa; bl. [1v] 9 linjer markeret med blyantparenteser og overstreget med blyant. P&aa; bl. [1v] er et ord endvidere udstreget med blyant. Mange korrektioner, is&ae;r i form af tilf&o-;jelser. (Pap. X 5 B 20) 3.7 Udkast til &anfbeg;Udgiverens Anm&ae;rkning&anfslut; (se illustration 19). 1 l&o-;st blad i 4o. Ingen paginering. Papir: groft, gulligt koncept. M&aa;l: 170 &gange; 205 mm. Bladet er beskrevet p&aa; begge sider i n&ae;sten hele sidens bredde. &O-;verst ses bem&ae;rkningen: &anfbeg;Sidst i Bogen en Pagina for sig&anfslut; fulgt af en vandret skillestreg og overskriften: &anfbeg;Udgiverens Anm&ae;rkning.&anfslut; P&aa; bl. [1r] er 8 linjer b&aa;de markeret med blyantparenteser og overstreget med blyant, og 8 andre linjer i marginaltilf&o-;jelser er overstreget med blyant. P&aa; bl. [1v] er marginaltilf&o-;jelser i to tilf&ae;lde indvist med r&o-;dkridt. Mange korrektioner, is&ae;r i form af tilf&o-;jelser nederst, &o-;verst og p&aa; langs af bladet. (Pap. X 5 B 21) 3.8 Udkast til &anfbeg;Udgiverens Anm&ae;rkning&anfslut;. 1 l&o-;st blad i 4o. Ingen paginering. Papir: groft, gulligt koncept. M&aa;l: 170 &gange; 205 mm. Bladet er beskrevet p&aa; rectosiden i n&ae;sten hele sidens bredde. &O-;verst ses en vandret skillestreg fulgt af overskriften: &anfbeg;Udgiverens Anm&ae;rkning&anfslut;. En enkelt korrektion. (Pap. X 5 B 22) 3.9 Udkast til &anfbeg;Udgiverens Anm&ae;rkning&anfslut;. 1 l&o-;s lap i 4o, uregelm&ae;ssigt afrevet ved h&o-;jre kant med rest af arkets modsatte blad. Ingen paginering. Papir: groft, gulligt koncept. M&aa;l: 170 &gange; 103 mm. Lappen er beskrevet p&aa; rectosiden i hele sidens bredde. &O-;verst ses en vandret skillestreg fulgt af overskriften: &anfbeg;Udgiverens Anm&ae;rkning&anfslut;. En enkelt korrektion. (Pap. X 5 B 23) (L-fort. 279; KA, B pk. 40, l&ae;g 2; Pap. X 5 B 15-23) 4 F&o-;rstekorrektur til SD. 8o. [1]8, 2-88, 94. $2 signeret. 68 blade. Paginering [1], 2-4, [5-7], 8-73 (sidetal 38 st&ae;rkt l&ae;deret; s. 73 fejlagtigt pagineret 83), [74-77], 78-106, [107], 108-136. Arkfordeling, format, arksignaturer og paginering som f&o-;rstetrykket; dog mangler primasignaturen p&aa; ark 8. &anfbeg;Sygdommen til D&o-;den&anfslut; er med SKs h&aa;ndskrift indf&o-;jet p&aa; de f&o-;rste fem arks f&o-;rste h&o-;jreside til venstre for primasignaturen (s. [1], 17, 33, 49 og 65); p&aa; ark 8 er &anfbeg;Sygdommen til D&o-;d&anfslut; rettet til &anfbeg;Sygdommen til D&o-;den&anfslut; (s. 113). (Se i &o-;vrigt den bibliografiske beskrivelse ovenfor s. 122). Korrekturen til pr&ae;limin&ae;rbladene er ikke bevaret. Papir: groft korrekturpapir, uregelm&ae;ssigt afsk&aa;ret og med forskellige m&aa;l, bredde mellem 130-135 mm og h&o-;jde mellem 208-211 mm. P&aa; s. 88 (SKS 11, 200) har Levin &o-;verst p&aa; siden i marginen med bl&ae;k skrevet bem&ae;rkningen &anfbeg;(NB. hertil en Anmkn. / paa vedliggende Blad)&anfslut;, der siden er slettet med r&o-;dkridt, formentlig af s&ae;tteren. Selve det &anfbeg;vedliggende Blad&anfslut; er g&aa;et tabt, men anm&ae;rkningen afskrev SK i optegnelsen NB11:220 (SKS 22, 134,29-135,15). Formodningen om, at sletningen med r&o-;dkridt er s&ae;tterens, skyldes, at der nederst p&aa; samme side samt p&aa; de f&o-;lgende, 89-95, er brugt r&o-;dkridt fra s&ae;tterens side, s&ae;rlig i form af et stort &anfbeg;R&anfslut;, der er en forkortelse af s&ae;tternavnet R&o-;mer, som ogs&aa; optr&ae;der i trykmanuskriptet p&aa; det tilsvarende sted i teksten. Mange korrektioner i Israel Levins h&aa;nd og en del korrektioner i SKs h&aa;nd. Levins korrekturrettelser, der varierer i antal fra 1 til ca. 15 p&aa; en side, g&ae;lder is&ae;r interpunktion og ortografi, men ogs&aa; udeladte ord og s&ae;tninger. SKs korrektioner er gerne af mere indgribende karakter, fx &ae;ndringer af enkeltord, s&ae;tninger og tilf&o-;jelser (se n&ae;rmere nedenfor, s. 174-177). (KA, B pk. 40, l&ae;g 3; Pap. X 5 B 24) 3. Tilblivelseshistorie I et tilbageblik fra begyndelsen af aug. 1849 kort efter udgivelsen af SD skriver SK: &anfbeg;Sygd. til D&o-;den er fra midtveis i 48.&anfslut; Jf. NB12:42, SKS 22, 165,35-36. SD er alts&aa; skrevet, l&ae;nge f&o-;r den blev udgivet. I det f&o-;lgende skal derfor ikke blot affattelsestidspunktet for SD behandles lidt n&ae;rmere, men ogs&aa; de mange efterf&o-;lgende overvejelser om udgivelsens rette form og det rette udgivelsestidspunkt. Endelig skal overvejelserne i k&o-;lvandet p&aa; udgivelsen inddrages, navnlig SKs tilbageblik p&aa; sommeren 1849, der bl.a. afsl&o-;rer problemer i forholdet til forl&ae;ggeren C.A. Reitzel. I NB4:76, der formentlig er fra feb. 1848, n&ae;vnes SD for f&o-;rste gang i forbindelse med et projekteret v&ae;rk kaldet &anfbeg;Tanker, der helbrede i Grunden, christelig L&ae;gedom.&anfslut; Optegnelsen lyder: NB NB. Der skal skrives en ny Bog, som skal hedde: Tanker, der helbrede i Grunden, christelig L&ae;gedom. Her skal L&ae;ren om Forsoningen afhandles. F&o-;rst vises hvori Sygdom i Grunden ligger: Synden. Det bliver altsaa en To-Deling Det vil saa igjen bedst blive en tre-Deling f&o-;rst kommer 1) Tanker, som saare bagfra &streg; til Opbyggelse. Det bliver det polemiske Element, ligesom Hedningenes Bekymringer, men noget st&ae;rkere end hiint, da &anfbeg;christelige Taler&anfslut; skulde holdes totalt i en mildere Toneart. 1) bliver om Syndens Bevidsthed. Sygdommen til D&o-;den. christelige Taler. 2) Helbredelsen i Grunden. den christelige L&ae;gedom. Forsoningen. SKS 20, 324,4-23. Det f&o-;rste, sidenhen slettede, punkt i denne optegnelse g&ae;lder det, der senere indgik som tredje afdeling i Christelige Taler. SD er s&aa;ledes p&aa;begyndt under det afsluttende arbejde med Christelige Taler, der bl.a. fandt sted i de politisk begivenhedsrige dage i marts 1848. Se tekstredeg&o-;relsen til Christelige Taler i SKS K10, 41-60. Jf. desuden Pap. X 6 B 249, hvor SK n&ae;vner &anfbeg;'Sygdommen til D&o-;den', af hvilket (...) en Deel er &ae;ldre end Catastrophen i 48.&anfslut; I nogle optegnelser fra maj 1848 til sidst i journalen NB4 kan arbejdet med SD igen f&o-;lges. I NB4:158 noterer SK, at &anfbeg;i disse Dage har jeg skrevet paa den ny Bog om Sygdommen til D&o-;den&anfslut;, SKS 20, 361,3-4. og i journalens to sidste optegnelser g&o-;r SK forel&o-;big status over arbejdet, dels i form af en &anfbeg;Rapport&anfslut; (NB4:160), dels i form af en ny disposition til &anfbeg;L&ae;ren om Synden&anfslut; (NB4:161). SKs systematiske overvejelser om syndens former fremg&aa;r ogs&aa; af fx NB4:16 og den lidt &ae;ldre optegnelse NB:175, jf. SKS 20, 110 og 294-295. Overvejelserne genoptages, fx i NB7:82, jf. SKS 21, 119. NB4:160 dateret den 13. maj 1848 lyder: Rapport angaaende Sygdommen til D&o-;den. Denne Bog har en Vanskelighed; den er for dialektisk og streng til ret at kunne bruge det Rhetoriske, det Opv&ae;kkende, det Gribende. Titlen selv synes at tyde paa at det skulde v&ae;re Taler, Titlen er lyrisk. Maaskee bliver den slet ikke at bruge men i ethvert Tilf&ae;lde har den beriget med et ypperligt Schema, som altid kan bruges men mere skjult i Taler. Sagen er f&o-;rend jeg egl. kan begynde at bruge det Rhetoriske, maa jeg altid have det Dialektiske aldeles gelaufigt, mange Gange gjennemgaaet det. Det var ikke Tilf&ae;lde her. [I marginen:] Skulde den l&ae;gges rhetorisk an, maatte den samles under visse Hovedpr&ae;dikater, som hver blev een Tale. Hvorledes det maa forstaaes med det Udtryk &anfbeg;Sygdom til D&o-;den.&anfslut; No 1. Dens Skjulthed. Ikke blot at Den, der har den, ell. at En der har den, kan &o-;nske at skjule den. Nei, det Frygtelige, at den er i den Grad skjult, at En kan have den, uden at vide det. No 2 dens Almindelighed. enhver anden Sygdom er dog paa en ell. anden Maade begr&ae;ndset, ved Clima, Alder o: s: v: No 3 dens Vedvarenhed gjennem alle Aldere &streg; i Evigheden. No 4 Hvor den har sit S&ae;de? I Selvet. fortvivlet Uvidenhed om at have et Selv; vidende om at have et Selv, fortvivlet ikke at ville v&ae;re sig selv, ell. fortvivlet at ville v&ae;re sig selv. Men Sagen er for et rhetorisk Anl&ae;g er Opgaven altfor stor, idet saa hver enkelt Skikkelse skulde tillige digterisk tegnes. Det Dialektiskes Bogstavregning gj&o-;r det bedre af. SKS 20, 365,4-16 og 365m,1-31. Her fremg&aa;r det alts&aa;, hvorledes SK opfatter titlen 'Sygdommen til D&o-;den' som retorisk-lyrisk i mods&ae;tning til v&ae;rkets strengt dialektiske indhold, hvilket f&aa;r ham til at overveje muligheden af at disponere SD i taler (s&aa;ledes ogs&aa; i NB4:161). Dog finder han frem til, at &anfbeg;Det Dialektiskes Bogstavregning gj&o-;r det bedre af&anfslut;. Denne 'bogstavregning' hentyder til skriftets systematisk-hierarkiske opbygning, som den ogs&aa; fremg&aa;r af den grundigt udarbejdede indholdsfortegnelse (se illustration 14 og 15). Jf. ogs&aa; slutningen af &anfbeg;F&o-;rste Kapitel&anfslut; under &anfbeg;A&anfslut; i andet afsnit af SD, hvor synd defineres som &anfbeg;for Gud fortvivlet ikke at ville v&ae;re sig selv, eller for Gud fortvivlet at ville v&ae;re sig selv&anfslut; (SKS 11, 195, 14-15). Om denne definition hedder det: &anfbeg;Definitionen omfatter derfor vistnok enhver t&ae;nkelig og enhver virkelig Form af Synd; den udh&ae;ver dog vistnok rigtigt det Afgj&o-;rende, at Synd er Fortvivlelse (...) og er: for Gud. Som Definition er den Bogstavregning; det vilde i dette lille Skrift v&ae;re paa urette Sted og desuden et Fors&o-;g, som maatte mislykkes, hvis jeg vilde begynde paa at beskrive de enkelte Synder. Hovedsagen er her blot, at Definitionen som et Net omfatter alle Former.&anfslut; (SKS 11, 196,6-13). Optegnelsernes formuleringer lader endvidere forst&aa;, at SD foreligger i en afsluttet form allerede p&aa; dette tidspunkt, medio maj, hvilket betyder, at bogen er skrevet p&aa; blot et par m&aa;neder. I NB5:8, ligeledes fra maj 1848, optr&ae;der desuden for f&o-;rste gang pseudonymen Anti-Climacus. SK skriver: &anfbeg;Skulde jeg for Fremtiden beh&o-;ve en ny Pseudonym, saa skal han hedde: Anticlimacus. Og han maa da ironisk og humoristisk v&ae;re reent Fanden-i-voldsk&anfslut;. SKS 20, 373,12-14. Hen over sommeren og efter&aa;ret 1848 arbejder SK bl.a. p&aa; manuskripterne til Ind&o-;velse i Christendom (1850) og Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed (posthumt udgivet af P.C. Kierkegaard, Kbh. 1859). SKs arbejdsbelastning bevidnes fx af NB5:44 fra medio juni: &anfbeg;Jeg arbeider mere og mere anstrenget som en D&o-;ende, n&ae;sten segnende under Arbeidet (...)&anfslut;, jf. SKS 20, 390,19-20. I NB6:27.a fra anden halvdel af juli omtaler han &anfbeg;de allerede f&ae;rdige Manuscripter&anfslut;, SKS 21, 26m,4-5. og i NB6:64 og 74 fra f&o-;rste halvdel af aug. oplyses det, at han ud over SD har f&ae;rdiggjort En Cyclus ethisk-religieuse Afhandlinger, Kommer hid alle I, som arbeide og ere besv&ae;rede, jeg vil give Eder Hvile og Salig Den, som ikke forarges paa mig. SKS 21, 47,26-28 og 56,30-32. Af disse blev de to sidste senere indarbejdet i Ind&o-;velse i Christendom som hhv. nr. I og II. SK kredser p&aa; dette tidspunkt om den store betydning, han till&ae;gger sin n&ae;ste udgivelse, og lufter endog muligheden af at lade de f&ae;rdige manuskripter blive &anfbeg;Efterladte Skrifter&anfslut; (NB7:9). SKS 21, 80,16. F&o-;rst i NB8:15 fra slutningen af nov. 1848 udkaster han en ny plan for en samlet udgivelse. Optegnelsen lyder: NB. Maaskee var det rigtigst at udgive alle de 4 sidste B&o-;ger (Sygdommen til D&o-;den; Kommer hid; Salig Den som ikke forarges; den bev&ae;bnede Neutralitet) i eet Bind under Titel Fuldendelsens samtlige V&ae;rker. saaledes at f&o-;rst kom Sygdommen efter D&o-;den som 1ste Deel. 2den Deel kom til at hedde &anfbeg;Fors&o-;g&anfslut; til &g.Ch;stds Indf&o-;relse i &g.Ch;stheden&anfslut; og paa Foden: digterisk &streg; uden Myndighed. Her blev de to at opf&o-;re som Afdelinger: Kommer hid &streg; og Salig Den, som ikke forarges. Maaskee ogsaa her kunde blive et Tredie, det jeg nu skriver paa, men i saa Fald maatte Talen No 1. blive en Slags Indgang, der ikke taltes med. Og saa skulde der sluttes af. [I marginen:] Hellere maaskee: Fuldbringelsens samtlige V&ae;rker og Bogen skulde v&ae;re i Quart. Fra H&o-;iheden vil Han drage Alle til sig. De tre: Kommer hid; salig Den som ikke forarges; fra H&o-;iheden fik saa et s&ae;rskilt Titelblad: Fors&o-;g til at indf&o-;re &g.Ch;std. i &g.Ch;stheden; men paa Foden af Titelbladet: digterisk Fors&o-;g &streg; uden Myndighed. SKS 21, 151,23-152,3 og 151m,2-152m,8. SK kan imidlertid ikke beslutte sig for en udgivelse af 'fuldendelsens samtlige v&ae;rker'. I NB9:45 fra anden halvdel af jan. 1849 overvejer han at f&o-;je et lille lakonisk forord til det planlagte v&ae;rk, men gang p&aa; gang vender han tilbage til sp&o-;rgsm&aa;let om det rette udgivelsestidspunkt, s&aa;ledes i NB9:56, der indledes med ordene: NB. ␣ ␣ ␣ NB. Sp&o-;rgsmaalet er: naar skal alle de sidste Arbeider udgives! At jeg har dem f&ae;rdige, er hvad jeg atter ikke noksom kan takke Gud for. Og var jeg ikke blevet holdt i Sp&ae;ndingen, med ny Smerters Tils&ae;tning, havde jeg maaskee aldrig faaet dem frem; thi er jeg f&o-;rst kommet ud af Productivitetens Fart, kommer jeg aldrig saaledes ind i den igjen. Nu er det lykket, og mig er det nok at de ere til, reenskrevne og f&ae;rdige, indeholdende Fuldendelsen, og den totale Bygning af det Hele, gaaende saa langt, som jeg overhovedet kunde gaae til: Fors&o-;g til Christendommens Indf&o-;relse i Christenheden, men vel at m&ae;rke &anfbeg;digterisk, uden Myndighed&anfslut;; thi jeg er, hvad jeg altid har fastholdt, saa bestemt, jeg er ingen Apostel ell. D., jeg er et Genie digterisk-dialektisk, religieust og personligt en Poeniterende. SKS 21, 232,25-233,4. Med til overvejelserne, der, som det fremg&aa;r, navnlig ang&aa;r myndighedsproblematikken, h&o-;rer en r&ae;kke private faktorer, bl.a. SKs behov for at hvile ud ved at opgive forfattervirksomheden og s&o-;ge embede som pr&ae;st, samt rejseplaner. Hertil kommer en ydre faktor af stor betydning, nemlig udgivelsen af anden udgave af Enten &streg; Eller, som SK ikke &o-;nsker at publicere uden en n&ae;rmere forklaring, der g&o-;r rede for den kristelige drejning, forfatterskabet har taget med pseudonymen Anti-Climacus. Se fx optegnelsen NB9:74, SKS 21, 246,12-15. SKs selvanalyse i Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed kan ikke anvendes til det form&aa;l, da den kun omfatter skrifterne til og med Christelige Taler og artiklen &anfbeg;Krisen og en Krise i en Skuespillerindes Liv&anfslut;, men ikke de nye kristelige skrifter. P&aa; et tidspunkt overvejer SK at l&o-;se dilemmaet ved at bringe en tilbagekaldelse af Enten &streg; Eller bagest i andenudgaven, jf. NB10:113, SKS 21, 317,1-8. Endnu i NB10:4 fra f&o-;rste halvdel af feb. 1849 skriver SK: &anfbeg;Hvad jeg har f&ae;rdig bliver liggende. Det er Guld men maa bruges med stor Forsigtighed.&anfslut; SKS 21, 260,6-7. Men det begyndende omslag i overvejelserne kommer allerede f&aa; dage efter. Optegnelsen NB10:19 er markeret med tre NB'er og lyder: Det meste af al den min Bekymring om at det Producerede skulde stille mig selv forkeert mig som det Overordentlige o: D.: er kun Hypochondrie. Hvad &anfbeg;en Cyclus ethisk-religieuse Afhandlinger&anfslut; angaaer, da har jeg atter seet igjennem, det er aldeles rigtigt holdt. Den &o-;vrige Productivitet har jeg jo lige fra Begyndelsen m&ae;rket: digterisk Fors&o-;g &streg; uden Myndighed. &anfbeg;Den bev&ae;bnede Neutralitet&anfslut; indeholder jo desuden dette saa n&o-;iagtigt som muligt. Sp&o-;rgsmaalet er derfor fra den anden Side: hvorvidt jeg overhovedet har Lov at holde hele denne Productivitet tilbage. Jeg vilde i een Forstand helst v&ae;re fri, jeg vilde helst v&ae;re fri for at s&ae;tte det ind i Verden, ret som havde jeg intet Ansvar ved at lade v&ae;re at s&ae;tte det ind. SKS 21, 265,18-29. I NB10:69, der antagelig er fra begyndelsen af marts 1849, er SK igen inde p&aa;, at anden udgave af Enten &streg; Eller ikke b&o-;r udkomme &anfbeg;uden noget Ledsagende&anfslut;, og senere i samme optegnelse skriver han formentlig med s&ae;rlig adresse til SD: &anfbeg;De &o-;vrige Skrifter (Sygdommen til D&o-;den; Kommer hid; Salig Den, som ikke forarges;) ere yderst v&ae;rdifulde. Det er is&ae;r i det ene af dem forundt mig at belyse Christend. efter en Maalestok, som jeg selv aldrig havde turdet haabe, der er ligefrem opdaget afgj&o-;rende Kategorier. Altsaa det skal ud.&anfslut; SKS 21, 294,13-17. En lignende vurdering af sine seneste religi&o-;se skrifter og antagelig igen m&o-;ntet p&aa; is&ae;r SD giver SK i NB11:20: &anfbeg;Der er i Det, som nu skal frem Ting saa afgj&o-;rende for Christendommen, at det ligefrem er: Opdagelse.&anfslut; Jf. SKS 22, 18,17-18. Den megen reflekteren frem og tilbage om udgivelsen piner SK, og henimod slutningen af maj skriver han: &anfbeg;Reflektere mere over og om Udgivelsen af de f&ae;rdige B&o-;ger t&o-;r jeg ikke, og kan jeg ikke forsvare&anfslut; (NB11:105). SKS 22, 59,3. Kort efter, i NB11:123 fra den 4. juni 1849, beslutter han sig s&aa; for at lade SD udkomme under pseudonym. Optegnelsen indledes med et af hans yndlingsbilleder: Altsaa. Som den Flod Guadalquibir etsteds styrter sig under Jorden og saa atter kommer frem: saaledes maa jeg nu styrte mig i Pseudonymitet, men jeg har nu tillige forstaaet, hvor jeg vil komme frem igjen med Navn. Og v&ae;sentligen bliver der saa at gj&o-;re Noget i Retning af Embedss&o-;gen og saa Reisen. 1) De tre ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger blive anonyme; det var allerede Bestemmelse. 2) &anfbeg;Sygdommen til D&o-;den&anfslut; bliver pseudonym og forsaavidt at l&o-;be igjennem, at mit Navn ikke staaer deri ell. Deslige. 3) De tre Skrifter: Kommer hid alle I; salig Den som ikke forarges; fra H&o-;iheden vil han drage Alle til sig blive pseudonyme. Enten alle tre i eet Bind under f&ae;lleds Titel: Ind&o-;velse i Christendom. Fors&o-;g af &streg;; ell. hver for sig. De blive at gjennemsee, at min Person ell. mit Navn ell. Deslige ikke er med, hvilket er Tilf&ae;ldet i det tredie af dem. 4) Alt hvad der hedder: Synspunktet for min Forf-Virksomhed, en Note, tre Noter, den bev&ae;bnede Neutralitet kan der ikke v&ae;re Tanke om at udgive. Denne Productivitet bliver rigtigt pseudonym. Den er nemlig det dialektisk Sp&ae;ndende og Strammende i Forhold til L&ae;ren om Synden og Forl&o-;sningen; og der begynder jeg saa selv med Navn i simpel opbyggelig Tale. Men Eet er det naar et saadant Dialektisk bliver pseudonym, et andet naar det bliver med mit Navn, i Charakteer, som Finale for en heel Str&ae;ben. SKS 22, 70,1-16. SK forts&ae;tter imidlertid optegnelsen med at bedyre, at det ingen hast har med udgivelsen: Skulde det nemlig v&ae;re i Charakteer og som Finale maatte det skee saa snart som muligt, Noget der har piint mig frygteligt, og Noget som nu n&ae;sten faktisk er bleven en Umulighed; thi idag d. 4 Juni talte jeg med Reitzel, som sagde at han ikke turde tage noget Nyt paa Forlag. Overhovedet har det Msk plaget mig forskr&ae;kkeligt med sin Misere, som formdl. dog er Overdrivelse. SKS 22, 70,17-21. Problemerne med forl&ae;ggeren Reitzel i forbindelse med trykningen af SD fremg&aa;r ogs&aa; senere af nogle tilbageskuende optegnelser (herom nedenfor). Det kunne se ud, som om SK stadig har sine tvivl, hvad ang&aa;r udgivelsesformen, n&aa;r han i NB11:200 endnu en gang taler om &anfbeg;Fuldendelsens Skrifter&anfslut; og overvejer et motto hertil. SKS 22, 123,21-26. Hvorom alting er, oplyser han i NB11:203: &anfbeg;Sygdommen til D&o-;den er nu afleveret til Bogtrykkeriet.&anfslut; SKS 22, 126,15. Denne optegnelse kan tidligst v&ae;re fra den 29. juni, hvor trykmanuskriptet som tidligere n&ae;vnt blev registreret i Bianco Lunos Erindringsbog for 1849. I NB12:7 fra slutningen af juli skriver SK: &anfbeg;Sygdommen til D&o-;den er nu trykket og pseudonymt, af Anti-Climacus.&anfslut; SKS 22, 149,3. Af NB12:27 fremg&aa;r det, at SD er udkommet, og at SK p&aa; den m&aa;de er fritaget for overvejelserne om at lade den indg&aa; i et st&o-;rre samlev&ae;rk. Optegnelsen lyder: Nu er da &anfbeg;Sygdommen til D&o-;den&anfslut; udgaaet og pseudonymt. Forsaavidt er der da gjort en Ende paa den usalige Qval at gaae og forl&o-;fte mig paa den for store Opgave: at ville udgive det Hele paa een Gang, og det om Forfatterskabet med, og ligesom med et fortvivlet Skridt at l&ae;gge Lunten an til den bestaaende Christenhed. Nu er det det mindre Vigtige, naar de andre 3 B&o-;ger udkomme (og det om Forfatterskabet skal slet ikke udkomme) thi nu er der ikke Tale om eet eneste St&o-;ds Force. Nu vil jeg hvile og forholde mig stillere. SKS 22, 159,1-7. NB12:27 er dermed skrevet, umiddelbart efter at SD udkom den 30. juli 1849. Typisk for SK udl&o-;ser den sidste fase af tilblivelsen af et v&ae;rk og is&ae;r perioden umiddelbart efter udgivelsen et v&ae;ld af overvejelser over dets karakter og forhold til den &o-;vrige produktion. Det drejer sig fx om overvejelser over kategorierne 'til Opbyggelse', 'opbyggelig' og 'til Opv&ae;kkelse' (se fx NB11:204, 212, 221, NB12:17 og 52 i SKS 22), om 'svinget' i forfatterskabet (jf. NB13:78, NB14:8 og NB14:27 i SKS 22) og navnlig om forholdet mellem pseudonymerne Anti-Climacus og Climacus og SKs egen stilling mellem disse (NB11:209: &anfbeg;Jeg bestemte mig h&o-;iere end J:C., lavere end Anti-C.&anfslut;; jf. ogs&aa; NB11:222-223, NB12:7, 17, 52, 53, 72, 93 og 196 i SKS 22). Det sidste problemkompleks er ogs&aa; til behandling i et par breve fra Rasmus Nielsen, som SK havde plejet n&ae;r omgang med siden sommeren 1848. I NB12:93 kommenterer SK Nielsens opfattelse af forholdet mellem de to pseudonymer og henviser til &anfbeg;en Billet af 10 Aug&anfslut; fra Nielsen (jf. B&et;A, bd. 1, nr. 221, s. 245). I et tidligere brev dateret den 28. juli 1849 takker Nielsen SK for modtagelsen af SD (jf. B&et;A, bd. 1, nr. 215, s. 238). En r&ae;kke efterf&o-;lgende optegnelser kaster desuden lys over selve forl&o-;bet omkring trykningen af SD, som bl.a. involverer SKs forhold til sin tidligere forlovede, Regine Olsen. I NB12:28 og 29, der er skrevet enten p&aa; dagen for udgivelsen eller lige efter, n&ae;vner SK Regines far, etatsr&aa;d Terkild Olsens d&o-;d, som fandt sted natten mellem den 25. og 26. juni. Det fremg&aa;r, at SK i sin tid allerede havde truffet aftale med bogtrykker Bianco Luno, da han h&o-;rte om etatsr&aa;d Olsens d&o-;d, men at han undlod at standse trykningen af bogen for ikke at sv&ae;kke indtrykket af sin &anfbeg;Handlen i Bogtrykkeriet&anfslut; (NB12:28). SKS 22, 160,5. Endvidere n&ae;vner SK &anfbeg;al det Vr&o-;vl i Bogtrykkeriet i de Dage&anfslut; (NB12:29). SKS 22, 161,3-4. Dette sammenfald af begivenheder vender SK tilbage til adskillige steder, s&aa;ledes i NB12:143, som antyder, at 'vr&o-;vlet' handler om, at forlagsboghandler C.A. Reitzel, angiveligt pga. &anfbeg;Angest og Bet&ae;nkeligheder&anfslut;, har villet udskyde udgivelsen af SD til &anfbeg;en beleiligere Aarstid.&anfslut; SKS 22, 232,28-35. Det er imidlertid ikke helt til at gennemskue, pr&ae;cis af hvilken art SKs problemer med Reitzel har v&ae;ret. Se fx kommentaren til NB14:12, SKS 22, 351,14. I NB14:12 fra nov. 1849 giver han en dramatisk genfort&ae;lling af forl&o-;bet: Saa besluttede jeg endeligen, at l&ae;gge den hele Productivitet hen &streg; at s&o-;ge Embede; og saa naar det var gjort, da lidt efter lidt at udgive det F&ae;rdige i smaa Portioner. Jeg gik saa til Madvig og Mynster traf Ingen af dem; og da jeg var blevet paa anden Maade ber&o-;rt af st&ae;rke Indtryk i modsat Retning, saa ansaae jeg det for et Vink af Styrelsen, at jeg var if&ae;rd med at gribe feil, at jeg just skulle vove Alt. Nu kom Reactionen. Jeg skrev da til Bogtrykkeriet og bestilte S&ae;ttere og at &anfbeg;der skulde s&ae;ttes Fart i&anfslut;. Jeg modtager Beskeed fra Bogtrykkeriet, at Alt var f&ae;rdigt, og om de maatte faae Manuscript. Just som det var skeet, faaer jeg at vide, at Etatsraad Olsen var d&o-;d. Det gjorde et st&ae;rkt Indtryk paa mig; var det blevet mig bekjendt, f&o-;r jeg skrev til Bogtrykkeriet, havde det givet Anledning til Uds&ae;ttelse. Men nu, efter saa tidt at have v&ae;ret paa Nippet, frygtelig overanstr&ae;nget som jeg var, frygtede jeg, at det vilde blive min Lammelse, hvis jeg nu, efterat have gjort Skridtet, gik tilbage. Jeg var meget anstrenget, og sov lidt uroligt, og der faldt mig besynderligt nok et Ord paa, som vilde jeg selv styrte mig i Undergang. I en optegnelse fra sommeren 1851 (journalen NB24) gennemg&aa;r SK historien om muligt endnu grundigere. Her afsl&o-;rer han, at ordet om at styrte sig selv i undergang stammer fra en natlig samtale (m&aa;ske en dr&o-;m?): &anfbeg;Ogsaa h&ae;ndte det mig, at det var som talte en Anden med mig, eller jeg talte med mig selv. Saaledes som det nu staar mig, kan jeg vel huske Ordene, men jeg kan ikke bestemt sige, hvilke Ord der vare mine og hvilke mine i anden Person. Jeg husker dette Ord: see, nu vil han sin egen Undergang. Men jeg kan ikke bestemt sige, om det var, fordi det var mig, der vilde lade v&ae;re at sende Manuscript til Bogtrykkeriet og gj&o-;re et Skridt i Retning af hende, eller omvendt, at det var mig, der stod fast paa, at sende Manuscript til Bogtrykkeriet. Jeg kan ogsaa huske Ordene: det kommer jo slet ikke (...) ved, at Etatsraad Olsen er d&o-;d. Jeg kan huske Ordene, men ikke bestemt Pronomina: Du &streg; eller jeg kunde jo vente en 8 Dage. Jeg kan huske den Replik: hvad bilder han sig ind.&anfslut; Trykt som Pap. X 4 A 299. Om Morgenen tog jeg Sagen igjen frem. Handles maatte der, saaledes forstod jeg det. Da besluttede jeg, ganske at henstille Sagen til Gud: at sende det f&o-;rste Manuscript (Sygdommen til D&o-;den) i Bogtrykkeriet, uden at sige det Mindste om, hvorvidt der skulde trykkes mere. Jeg vilde nu lade Virkeligheden pr&o-;ve mig; det var muligt, at det Hele kunde blive trykt, og det var muligt, at der kunde svinges af. Da blev det mig klart, under Sp&ae;ndingen, at det skulde v&ae;re pseudonymt, hvad jeg tidligt havde forstaaet, men udsat at realisere, fordi det kunde gj&o-;res hvert &O-;ieblik. Midt under S&ae;tningen blev der Vr&o-;vl med Reitzel, hvorover jeg blev yderst utaalmodig. Endnu engang vaagnede den Tanke hos mig, at tage hele Manuscriptet tilbage, at henl&ae;gge det, og vente endnu engang, om jeg ikke skulde lade Alt trykke paa een Gang, og uden Pseudonymitet, thi endnu var Pseudonymiteten ikke sat, da Titelblad ikke var trykt, hvilket der var oprindeligen givet Ordre til, at det, mod min S&ae;dvane, skulde trykkes sidst. Jeg gik til Bogtrykkeriet. Det var for sildigt. Det meste var allerede saa godt som udsat. Saa blev Pseudonymen sat paa. Saaledes maa man hj&ae;lpes og hj&ae;lpe sig, hvor det er saa vanskeligt at handle. SKS 22, 350,24-351,24. Sammenfattende kan det siges, at det egentlige arbejde med SD i alt v&ae;sentligt er foreg&aa;et i et ganske kort tidsrum p&aa; et par m&aa;neder, fra feb./marts til medio maj 1848. F&o-;rste omtale af SD er som del af et v&ae;rk, hvis anden del skal hedde &anfbeg;Helbredelsen i Grunden&anfslut;, men som oprindeligt ogs&aa; omfattede &anfbeg;Tanker som saare bagfra &streg; til Opbyggelse&anfslut;, der senere indgik som tredje afdeling af Christelige Taler. Omtrent samtidig med at SK g&o-;r status over arbejdet med SD, midt i maj m&aa;ned, finder han p&aa; pseudonymen Anti-Climacus, der dog endnu ikke k&ae;des sammen med en konkret udgivelse. I begyndelsen af august omtaler SK nogle f&ae;rdiggjorte manuskripter, som ud over SD inkluderer En Cyclus ethisk-religieuse Afhandlinger og de to f&o-;rste dele af det, der senere bliver til Ind&o-;velse i Christendom. Imidlertid er det f&o-;rst i slutningen af november, at han udkaster en ny udgivelsesplan, nu med titlen Fuldendelsens [evt. Fuldbringelsens] samtlige V&ae;rker og omfattende SD, de tre afdelinger af Ind&o-;velse i Christendom samt Den bev&ae;bnede Neutralitet. Herefter pr&ae;ges SKs journaler &streg; is&ae;r fra jan. 1849 og frem &streg; af lange overvejelser over det betimelige i at udgive 'fuldendelsens v&ae;rker', der skal opfattes som et &anfbeg;Fors&o-;g til Christendommens Indf&o-;relse i Christenheden&anfslut; (NB9:56). Navnlig kredser SK om myndighedsproblematikken, idet han frygter at blive taget for en apostel i stedet for et geni, men ogs&aa; et mere privat behov for at hvile ud ved at opgive forfattervirksomheden spiller ind, herunder mulighederne af at rejse udenlands og af at s&o-;ge embede som pr&ae;st. Dertil kommer bekymringen ved at lade anden udgave af Enten &streg; Eller udgive uden nogen redeg&o-;relse for den s&ae;rlige religi&o-;se udvikling, han i mellemtiden er underg&aa;et. F&o-;rst i l&o-;bet af feb. 1849 begynder forsigtigheden at vige til fordel for en bekymring om, hvorvidt det i virkeligheden ikke er mere forkert ikke at udgive skrifter, der if&o-;lge ham selv belyser kristendommen efter en hidtil uset m&aa;lestok. Som tilf&ae;ldet f&o-;r har v&ae;ret, bliver l&o-;sningen at udgive under pseudonym (Anti-Climacus), en beslutning, der dog f&o-;rst tr&ae;ffes i begyndelsen af juni og endegyldigt ligger fast under s&ae;tningen af bogen. I slutningen af juni har SK sendt SD til trykning og dermed befriet sig for overvejelserne om at udgive den som del af et st&o-;rre v&ae;rk. Omst&ae;ndighederne omkring selve trykningen af bogen er sidenhen af SK selv udlagt som dramatiske: aftalen med trykkeriet var klar, da SK fik meddelelse om Terkild Olsens d&o-;d, en begivenhed, der rystede SK, men ikke fik ham til at omst&o-;de beslutningen for at &anfbeg;gj&o-;re et Skridt i Retning af hende&anfslut;; Jf. Pap. X 4 A 299. desuden var han raget uklar med forl&ae;gger Reitzel, der angiveligt havde bet&ae;nkeligheder ved at udgive skrifter af SK p&aa; dette tidspunkt. Besv&ae;ret med Reitzel fik tilsyneladende SK til helt ind i trykkefasen at overveje at udgive SD i eget navn og sammen med skrifterne, der senere blev til Ind&o-;velse i Christendom. Manuskriptmaterialet I SKs tilbageblik p&aa; forl&o-;bet i bogtrykkeriet i NB14:12 skriver han, at han mod sin s&ae;dvane havde givet trykkeriet besked p&aa; at trykke titelbladet til sidst. At pseudonymiteten er en sen tilkomst, bekr&ae;ftes af renskriften (ms. 2.1), hvor SK p&aa; titelbladet har streget &anfbeg;S. Kierkegaard&anfslut; ud og erstattet det med &anfbeg;Anti-Climacus&anfslut; (se illustration 18). 18. Renskrift af titelbladet til SD (ms. 2.1) P&aa; samme titelblad har han bl.a. ogs&aa; henvist bogens motto til bagsiden af titelbladet og overstreget en oprindelig s&ae;tteranvisning, der angiver, at &anfbeg;Bogen skal trykkes i en saadan lille Format som / 'philosophiske Smuler', men med Petit.&anfslut; Desuden fremg&aa;r det af SKs rettelser af undertitlen b&aa;de her og i kladden (ms. 1.1, bl. [1r]), at skriftets genre har v&ae;ret angivet som &anfbeg;En christelig opbyggelig Udvikling&anfslut; i stedet for det endelige &anfbeg;En christelig psychologisk Udvikling&anfslut;. I samme undertitel ser man af det slettede &anfbeg;i Talers Form&anfslut; reminiscenserne af SKs tidligere overvejelser om at lade skriftet disponere retorisk. Manuskriptmaterialet til SD i &o-;vrigt er is&ae;r pr&ae;get af et stort antal tilskrivninger &streg; navnlig i kladdematerialet (se som eksempel illustration 17) &streg; enten i form af margentilf&o-;jelser til teksten eller i form af indviste l&o-;se lapper med tilf&o-;jelser og viderebearbejdning af teksten (mss. 1.1.11.1.3, 1.4.1-1.4.3 og 1.5.1). Endvidere er der eksempler p&aa; SKs praksis med i marginen at markere bestemte tekstafsnit af kladden og henvise dem til andre steder i manuskriptet, fx ved at &ae;ndre et tekststykkes status fra hovedtekst til fodnote. Desuden findes tilf&ae;lde af hans g&ae;ngse fremgangsm&aa;de med at henl&ae;gge kasseret renskrift og derefter benytte den som forl&ae;g for en ny renskrift (mss. 1.7.1-1.7.2). Der er desuden to kladdeh&ae;fter nummereret &anfbeg;3&anfslut;, mss. 1.3 og 1.4, hvoraf ms. 1.4 synes p&aa;begyndt som renskrift. De sidste 4 blade af ms. 1.3 er ubeskrevet, idet SK har afbrudt teksten ved overskriften til afsnit C.B.b.&g.a;.2, &anfbeg;2) Fortvivlelse om det evige eller over sig selv&anfslut; (SKS 11, 175,14). SK har tilsyneladende v&ae;ret utilfreds med afsnittet C.B.b.&g.a; (&anfbeg;Fortvivlet ikke at ville v&ae;re sig selv; Svaghedens Fortvivlelse&anfslut;) i almindelighed og med underafsnittet C.B.b.&g.a;.1 (&anfbeg;Fortvivlelse over det Jordiske eller over noget Jordisk&anfslut;, p&aa;begyndt i slutningen af ms. 1.2) i s&ae;rdeleshed (jf. SKS 11, 165,1). Han har derfor kasseret ms. 1.3 og taget hul p&aa; et nyt kladdeh&ae;fte, ms. 1.4. Her har han med udgangspunkt i det kasserede b&aa;de reformuleret og til dels renskrevet afsnittet, hvilket ses af den sirlige skrift p&aa; de f&o-;rste 6 blade af ms. 1.4. Bortset fra de mange tilskrivninger i kladdematerialet i &o-;vrigt er dette det mest markante eksempel p&aa;, at den ellers s&aa; hastige koncipering af SD ikke har v&ae;ret uden formuleringsm&ae;ssige problemer. I det f&o-;lgende skal omtales dele af materialet, som SK ikke indoptog i den endelige version af SD. I kladden, ms. 1.1, bl. [2r], har SK efter forordet udkastet en &anfbeg;B&o-;n&anfslut;, men forsynet den med bem&ae;rkningen &anfbeg;Bruges maaskee ikke&anfslut;. B&o-;nnen kom da heller ikke til at indg&aa; i SD, men findes afskrevet, m&aa;ske i en renskrift, p&aa; et l&o-;st blad, som SK har indkl&ae;bet i journalen NB4. B&o-;nnen er gengivet som optegnelse NB4:2 i SKS 20, 287 med illustration p&aa; s. 286; se ogs&aa; tekstredeg&o-;relsen til NB4 i SKS K20, 288 og 293. SK har &o-;verst p&aa; bladet skrevet: &anfbeg;Af 'Sygdommen til D&o-;den'.&anfslut; og i marginen ud for overskriften &anfbeg;B&o-;n&anfslut; n&ae;rmere angivet grunden til at udelade b&o-;nnen: &anfbeg;NB. Bruges maaskee ikke; da en B&o-;n her n&ae;sten ligger [sic] det for opbyggeligt an.&anfslut; Her ser man igen en refleks af SKs dilemma med genrebestemmelserne 'opbyggeligt/psykologisk' og den retoriske kontra den systematiske strukturering af stoffet. SK skriver i begyndelsen af afsnit C.B.b i f&o-;rste afsnit af SD: Hvorvidt fuldkommen Klarhed over sig selv om, at man er fortvivlet, lader sig forene med at v&ae;re fortvivlet, det er, om denne Erkjendelsens og Selverkjendelsens Klarhed ikke just maatte rive et Menneske ud af Fortvivlelsen, gj&o-;re ham saa forf&ae;rdet for sig selv, at han oph&o-;rte at v&ae;re fortvivlet: ville vi her ikke afgj&o-;re, vi ville end ikke fors&o-;ge derpaa, da vi i det Senere ville finde en Plads for hele denne Unders&o-;gelse. SKS 11, 162,24-30. Denne redeg&o-;relse for forholdet mellem fortvivlelse og selverkendelse strejfes igen i en fodnote (SKS 11, 175,19-33), men bliver ellers ikke udfoldet &anfbeg;i det Senere&anfslut; som lovet. I kladden (ms. 1.2, bl. [21r]) og renskriften (ms. 2.5, s. [72]) til stedet har der efter hhv. ordene &anfbeg;Unders&o-;gelse&anfslut; og &anfbeg;i det Senere&anfslut; v&ae;ret en henvisning til et planlagt afsnit D, men SK har p&aa; et tidspunkt slettet henvisningen med blyant og m&aa; alts&aa; have opgivet tanken om at f&o-;je endnu en hovedafdeling til f&o-;rste afsnit. I journaloptegnelsen NB11:217 omtaler SK nogle udkast til en planlagt efterskrift til SD. Optegnelsen, der er skrevet, kort efter at SD blev indleveret til trykkeriet, lyder: F&o-;rst havde jeg t&ae;nkt mig en Efterskrift af Udgiveren. Men deels er jeg jo selv taget saaledes med i Bogen, at det er til at see fE det om den religieuse Digter; deels frygter jeg derved at komme i Modsigelse med hvad der polemiseres mod i et andet Skrift (i eet af dem, der danne &anfbeg;Ind&o-;velse i Christendom&anfslut;) om det at anstille Betragtninger istedetfor at pr&ae;dike. Forresten findes Udkastene til denne Efterskrift i min Pult. [I marginen:] Om en Efterskrift til Sygdommen til D&o-;den. Ganske passer en saadan Efterskrift heller ikke til Tonearten i Bogen, og am Ende vilde vel en saadan Ydmyghed n&ae;sten forbittre mere. SKS 22, 133,30-134,5 og 133m,1-6. Det drejer sig her om en &anfbeg;Udgiverens Anm&ae;rkning&anfslut;, der aldrig blev benyttet, men til hvilken der findes hele otte overleverede udkast (mss. 3.2-3.9), som er bearbejdet i st&ae;rkt varierende grad (se illustration 19). 19. To af udkastene til &anfbeg;Udgiverens Anm&ae;rkning&anfslut;, mss. 3.2 og 3.7 Den &anfbeg;Ydmyghed&anfslut;, efterskriften angiveligt skulle v&ae;re udtryk for, ang&aa;r bl.a. SKs (dvs. udgiverens) afvisning af at blive identificeret med Anti-Climacus og de ideale fordringer indeholdt i SD. Som eksempel kan fremdrages ms. 3.2: Sidst i Bogen paa en Pagina for sig. Til Slutning blot den Bem&ae;rkning, hvormed Tertullian begynder sit Skrift om Taalmodighed: &anfbeg;jeg bekjender for Gud Herren, at jeg paa en temmelig letsindig maaskee endog uforskammet Maade har dristet mig til at skrive om Taalmodighed, i hvis Ud&o-;velse jeg dog, som en syndig Mand staaer ganske og aldeles tilbage&anfslut;. Saaledes ogsaa med Fremstillingen af Idealitetens Fordringer i Forhold til det at v&ae;re Christen. Men videre kan jeg desto v&ae;rre for mig ikke gaae, jeg kan ikke vedblive, og sige: saaledes ogsaa med mig &streg; thi hvad Lighed mellem mig og en Tertullian! Hvor virkelig letsindigt altsaa, n&ae;sten hvor uforskammet, at En vover at fremstille Idealitetens Fordringer, En der selv er dybest i Gjelden! Dog hvis nu Alle, hver is&ae;r, iagttoge Taushed, fordi Ingen vilde vove at v&ae;re saaledes uforskammet, saa blev jo denne almindelige Taushed en anden Art Uforskammethed, et Falsknerie, et underfundigt Opr&o-;r mod Gud, der ingenlunde vil, at Idealitetens Fordringer skulle forties. Naar da ingen Fuldkomnere vil gj&o-;re det, og det dog skal gj&o-;res, saa maa en Ufuldkomnere vove sig dertil og derved ind i den Modsigelse, der, menneskelig talt, er et Slags Forr&ae;derie mod sig selv: til egen Ydmygelse at anvende al sin Flid, indtil det Yderste anstrenge al sin Tanke, for at fremstille Idealitetens Fordringer &streg; lykkes dette, i samme Grad bliver jo hans egen Ufuldkommenhed aabenbar at v&ae;re st&o-;rre og st&o-;rre, Gjelden, hvori han er, st&o-;rre og st&o-;rre. At dette ingen Talemaade er, vil en L&ae;ser vistnok uden Vanskelighed forvisse sig om; thi medens han maaskee ikke f&o-;ler sig truffen af Bogen, vil han let see, hvorledes jeg paa saa mange Maader maa f&o-;le mig truffen. Og dette finder jeg mig villigt i, ja jeg bestr&ae;ber mig saa godt jeg kan at det er mig, som var jeg den Eneste, der er truffen. Problemet tages op igen i NB14:38 fra nov. 1849, hvor SK genovervejer, om efterskriften alligevel havde v&ae;ret p&aa; sin plads, da den p&aa;peger, at: &anfbeg;Denne Bog er som af en L&ae;ge; jeg, Udgiveren, er ikke L&ae;gen, jeg er en af de Syge&anfslut; (formuleringen indleder ogs&aa; mss. 3.8 og 3.9). SK skriver videre, at frygten for med efterskriften at blive misforst&aa;et i retning af at distancere sig fra SD nu er afl&o-;st af en meget klarere forst&aa;else af pseudonymen Anti-Climacus: &anfbeg;Nu forstaaer jeg det ganske, at der i Forholdet til den nye Pseudonym Anti-Cl. stadigt skal et saadant Udgiver-Forord, hvor jeg siger: jeg er en str&ae;bende.&anfslut; Jf. SKS 22, 365,32-34. F&o-;rstekorrekturen Trykmanuskriptet blev som n&ae;vnt afleveret hos Bianco Luno den 29. juni 1849, og i juli m&aa;ned l&ae;stes der korrektur af b&aa;de Israel Levin og SK. Den bevarede del af f&o-;rstekorrekturen viser, at dette foregik med den vanlige arbejdsfordeling: Levin tog sig f&o-;rst af interpunktion, ortografi, typografiske anvisninger og udbedring af de mere indlysende s&ae;tter- og trykfejl, hvorimod SK selv i h&o-;jere grad havde opm&ae;rksomheden henvendt p&aa; indholdet. S&ae;tter- og trykfejlene i f&o-;rstetrykket er der redegjort for i den bibliografiske beskrivelse ovenfor s. 127-134; disse fejl omfatter ogs&aa; ting, som Levin og SK har overset i korrekturen. Korrekturen af bogens pr&ae;limin&ae;rblade (titelblad, forord, indholdsfortegnelse, smudstitel) er ikke bevaret, s&aa; vi kan ikke vide, hvad s&ae;tter har f&aa;et anvist her, ud over hvad der fremg&aa;r af trykmanuskriptet. I f&o-;rstekorrekturen til resten af bogen findes kun f&aa; egentlige typografiske anvisninger til s&ae;tter; det g&ae;lder fx angivelse af spatieringer eller brug af antikva (fx SKS 11, 161,34, hvor SK ud for &anfbeg;en qvalitativ&anfslut; noterer: &anfbeg;ikke med Latin&anfslut;). S&ae;tter har p&aa; bogens f&o-;rste fem ark til venstre for primasignaturen glemt titlen &anfbeg;Sygdommen til D&o-;den&anfslut;, som SK har tilf&o-;jet. B&aa;de Levin og SK har i mange tilf&ae;lde udbedret s&ae;tters fejll&ae;sninger af trykmanuskriptet. Det g&ae;lder eksempelvis f&o-;lgende tilf&ae;lde, som er fanget af SK selv: &anfbeg;med mindre&anfslut; for &anfbeg;end mindre&anfslut; (SKS 11, 124,11), den hyppige fejl &anfbeg;hos&anfslut; i stedet for &anfbeg;for&anfslut; eller omvendt (fx 124,26), &anfbeg;fornegte&anfslut; for &anfbeg;fornagle&anfslut; (136,35), &anfbeg;f&o-;rste&anfslut; for &anfbeg;h&o-;ieste&anfslut; (150,27 og 28), &anfbeg;Tarvelige&anfslut; for &anfbeg;Timelige&anfslut; (175,5), &anfbeg;m&ae;rkeligt&anfslut; for &anfbeg;virkeligt&anfslut; (178,13), &anfbeg;Indesluttelsen&anfslut; for &anfbeg;Indesluttethed&anfslut; (186,16), &anfbeg;kunde&anfslut; for &anfbeg;troende&anfslut; (192,5), &anfbeg;raaber&anfslut; for &anfbeg;maler&anfslut; (192,36), &anfbeg;nyttigste&anfslut; for &anfbeg;vigtigste&anfslut; (195,17), &anfbeg;lovligste&anfslut; for &anfbeg;l&o-;nligste&anfslut; (195,31), &anfbeg;hans&anfslut; for &anfbeg;hver&anfslut; (201,11), &anfbeg;ved&anfslut; for &anfbeg;mod&anfslut; (209,15), &anfbeg;patriserede&anfslut; for &anfbeg;potentserede&anfslut; (227,18), &anfbeg;derved&anfslut; for &anfbeg;derimod&anfslut; (227,31), &anfbeg;givet&anfslut; for &anfbeg;gaaet&anfslut; (230,6) og &anfbeg;Aarsagen&anfslut; for &anfbeg;Omsorgen&anfslut; (238,12). Med latinen g&aa;r det galt: s&ae;tter har &anfbeg;opposite justa se posta magio illucescunt&anfslut;, hvilket udbedres til &anfbeg;opposita justa se posita magis illucescunt&anfslut;, hvor SK dog glemmer at rette &anfbeg;justa&anfslut; til &anfbeg;juxta&anfslut; (233,13-14). I enkelte tilf&ae;lde har SK foretaget indholdsm&ae;ssige og stilistiske &ae;ndringer. Som eksempler kan anf&o-;res f&o-;lgende: Hvor det hedder om r&aa;d- og domhuset, at &anfbeg;Mennesket har Ret, det ligger der &streg; naar han vender sig om&anfslut; (167,19-20), har SK i f&o-;rstekorrekturen slettet de linjer, som f&o-;lger efter: &anfbeg;Det er som hvis En pegede lige ud for sig og sagde: see, ham der, han staaer og gj&o-;r Nar af mig &streg; og der var Ingen at see; men bagved ham stod der ganske rigtig En og gjorde Nar af ham.&anfslut; I to tilf&ae;lde er udsagn af en s&ae;rlig type blevet modificeret: &anfbeg;Barnet (...) lader Alt gaae i Buxerne&anfslut; er &ae;ndret til &anfbeg;lader Alt gaae fra sig&anfslut; (178,4), og umiddelbart efter, hvor det hedder, &anfbeg;at det er Usandhed, naar en &Ae;ldre, ikke strax han f&o-;ler Trangen, gj&o-;r i Buxerne&anfslut;, hvilket er mildnet til &anfbeg;ikke strax han f&o-;ler en legemlig Trang, giver efter&anfslut; (178,8-9). &O-;verst p&aa; s. 67 i korrekturen (182,21) er efter &anfbeg;Og for n&ae;rmere at belyse denne Art Fortvivlelse&anfslut; slettet de f&o-;lgende linjer med ordene &anfbeg;viser man bedst, hvorledes Selvet forholder sig til sig ['til sig' tilf&o-;jet i korrekturen] selv handlende, og hvorledes det i at lide forholder sig til sig selv, at Formelen bestandigt er: fortvivlet at ville v&ae;re sig selv;&anfslut;. I samme afsnit (efter forts&ae;ttelsen &anfbeg;gj&o-;r man bedst Forskjel mellem et handlende Selv og et lidende Selv, og viser, hvorledes Selvet, naar det er handlende, forholder sig til sig selv, og hvorledes Selvet, naar det er Lidende, i at lide forholder sig til sig selv&anfslut;) har SK fra bunden af siden indvist tilf&o-;jelsen: &anfbeg;at Formelen bestandigt er: fortvivlet at ville v&ae;re sig selv.&anfslut; (182,24-25). Denne nye version st&aa;r imidlertid allerede i trykmanuskriptet s. 101, men s&ae;tters misforst&aa;else skyldes, at den nye version findes i marginen uden sletning af den gamle i hovedspalten. SK forsk&o-;nner et sted en formulering ved sletning af det f&o-;rste 'til': &anfbeg;dog blot komme til som til Gr&ae;ndsen&anfslut; (202,20), og 232,5 modificeres udtrykket &anfbeg;og alt det andet Krammerie&anfslut; til &anfbeg;o: s: v o: s: v:&anfslut;. Flere steder &ae;ndres &anfbeg;usselt&anfslut; til &anfbeg;aandl&o-;st&anfslut; (to forekomster 213,23 og en forekomst 216,10, et sted slettes ordet &anfbeg;Usselhed&anfslut; (f&o-;r &anfbeg;Trivialitet&anfslut;, 213,28), og senere p&aa; samme side &ae;ndres &anfbeg;jammerligt&anfslut; til &anfbeg;aandl&o-;st&anfslut; (213,30), ligesom i formuleringen &anfbeg;at et Menneskes Liv bliver saa usselt, bliver saa aandl&o-;st&anfslut; ordene &anfbeg;saa usselt, bliver&anfslut; udg&aa;r (213,34). Det afsluttende sp&o-;rgsm&aa;l i till&ae;gget til afsnit A i &anfbeg;Andet Afsnit&anfslut; slettes: &anfbeg;Er dette ikke Sygdommen til D&o-;den?&anfslut; (efter &anfbeg;Synd.&anfslut;, 216,11). Ligeledes slettes parentesen &anfbeg;(hvad dog vist Enhver, der kjender noget til Hedenskabet, vil indr&o-;mme)&anfslut; (efter &anfbeg;epigramatisk nok&anfslut;, 227,19); umiddelbart herefter &ae;ndres &anfbeg;at det at bande ikke var Skik i Hedenskabet, og ret egentligen har hjemme i Christenheden&anfslut; til &anfbeg;at det at bande dog nok ikke var Skik i Hedenskabet, men derimod egentligen&anfslut; osv. (227,19-21). Et s&ae;rligt indgreb fra SKs side er sletningen af en hel fodnote om Shakespeare, der l&o-;d s&aa;ledes: &anfbeg;Den Kunst, saaledes correct at skrive Replik, Replikker, der fuldtonigt og med al Phantasie-Inderlighed lyde ud af een Lidenskab, og i hvilke der dog er det Modsattes Resonants &streg; den Kunst har ingen Digter &o-;vet uden den Eneste: Shakspeare.&anfslut; Noten var indvist p&aa; 223,12 efter ordet &anfbeg;sige&anfslut;. Et andet sted planlagde SK at inds&ae;tte en ny anm&ae;rkning. I korrekturen p&aa; s. 88, efter ordene &anfbeg;Derfor er det vist og sandt, at den, der f&o-;rst opfandt, i Christenheden ['i Christenheden' tilf&o-;jet af Levin] at forsvare Christendommen, de facto ['de facto' tilf&o-;jet af SK] er en Judas No. 2, ogsaa han forraader med et Kys&anfslut; (200,19-21), har Levin gjort en bem&ae;rkning i marginen: &anfbeg;(NB. hertil en Anmkn. paa vedliggende Blad)&anfslut;. Denne bem&ae;rkning har formodentlig s&ae;tteren slettet med r&o-;dkridt, da han er blevet instrueret om, at tilf&o-;jelsen ikke skulle bringes. Det &anfbeg;vedliggende Blad&anfslut; er g&aa;et tabt, men i journalen NB11 har SK afskrevet anm&ae;rkningen i optegnelsen NB11:220, og i marginen herudfor l&ae;ser man: &anfbeg;En Anm&ae;rkning til et Sted i Skriftet 'Sygdommen til D&o-;den,' hvilken ikke blev trykt.&anfslut; Se SKS 22, 134,27-135,15. Et mindre antal steder i korrekturen best&aa;r de indholdsm&ae;ssige &ae;ndringer i SKs tilf&o-;jelser til teksten. Som oftest er de af begr&ae;nset omfang, fx tilf&o-;jelsen af &anfbeg;sandt&anfslut; 169,11 og 171,29. Undertiden g&ae;lder det lidt flere ord, fx den efterh&ae;ngte forklaring: &anfbeg;det er, existentielt str&ae;be at v&ae;re det&anfslut; (191,19-20), i tilknytning til det ovenn&ae;vnte sted om &anfbeg;Judas No. 2&anfslut;: &anfbeg;kun at hans Forr&ae;derie er Dumhedens&anfslut; (200,21), eller en udvidelse af parentesen &anfbeg;(i hvilken saadan Alle millionviis ere saadan uden videre Christne)&anfslut; med &anfbeg;saa der er lige saa mange, netop lige saa mange Christne som der er Mennesker&anfslut; (214,8-9). Et sted indf&o-;jes &anfbeg;som Skriften siger&anfslut; (213,30). Den st&o-;rste tilf&o-;jelse i korrekturen er henimod slutningen af till&ae;gget til afsnit A i &anfbeg;Andet Afsnit&anfslut;: &anfbeg;enten 'forsvarer' man Christendommen, eller man s&ae;tter den over i 'Grundene', forsaavidt man da ikke tillige fusker i speculativt at 'begribe' den;&anfslut; (216,4-11). Kun ganske f&aa; steder i f&o-;rstekorrekturen skyldes en indholdsm&ae;ssig &ae;ndring eller tilf&o-;jelse i forhold til trykmanuskriptet Israel Levin; imidlertid m&aa; han formodes at have konfereret med SK om disse indgreb, f&o-;rend han anviste dem i korrekturen. Det drejer sig eksempelvis om korrekturen s. 36,20-24, hvor der st&aa;r: &anfbeg;At bede er ogsaa at aande, og Muligheden er for Selvet ␣ ␣ . Men saa lidet som et Menneske kan aande blot ␣ ␣ eller blot Qv&ae;lstof, saa lidet kan Mulighed alene eller N&o-;dvendighed alene betinge B&o-;nnens Aandedrag.&anfslut; (155,34-156,2). Ogs&aa; i trykmanuskriptet s. 59 er der p&aa; de to angivne steder spatium, og Levin har i korrekturen s. 88 indf&o-;rt henholdsvis &anfbeg;hvad Suurstoffet er for Aandedr&ae;ttet&anfslut; og &anfbeg;Suurstof&anfslut;. P&aa; samme side l&ae;ser man: &anfbeg;Troer han, saa er Troens Begeistring &streg; ikke et Forsvar, nei Seiren&anfslut;, hvor Levin foran &anfbeg;Seiren&anfslut; har indvist tilf&o-;jelsen &anfbeg;den er Angrebet, og&anfslut; (200,29). I passagen &anfbeg;Og Den, som gj&o-;r det, han er ikke forelsket; han udgiver sig blot for at v&ae;re det, og uheldigviis &streg; eller heldigviis &streg; saa dumt, at han blot angiver sig selv, ikke at v&ae;re det&anfslut; er indskudet &anfbeg;&streg; eller heldigviis &streg;&anfslut; indf&o-;rt med Levins h&aa;nd (216,2). Endelig skal anf&o-;res et tekststed fra en af bogens sidste sider: &anfbeg;Men Den, der har h&o-;rt det, naar han saa siger: jeg vil ingen Mening have derom, saa er han forarget.&anfslut; (241,2-4). Efter kolonet st&aa;r der i korrekturen s. 134,15 blot: &anfbeg;ham [sic] derom, saa er han forarget&anfslut;, hvilket Levin har udbedret til f&o-;rstetrykkets form. Han m&aa; her formodes at have spurgt SK til r&aa;ds om, hvad der skulle g&o-;res, og SK har da husket formuleringen eller konsulteret kladden. Udfaldet af tekst optr&ae;der i forbindelse med sideskiftet [182]-183 i trykmanuskriptet, hvor s. [182] ender med &anfbeg;saa siger:&anfslut;, og s. 183 begynder med &anfbeg;have derom&anfslut;. I kladden p&aa; det tilsvarende sted i h&ae;fte 5, bl. [24r], falder ordene s&aa;ledes: &anfbeg;jeg vil ingen Mening have om den Sag&anfslut;. 4. Udgivelsesm&aa;de SD udkom hos forlagsboghandler C.A. Reitzel. Bogen optr&ae;der ikke i Reitzels protokol over Forhandlinger med Forfattere, Redacteurer &et;c: 1835-[1858], I arkiv hos C.A. Reitzels Boghandel og Forlag, K&o-;benhavn. men if&o-;lge Frithiof Brandt og Else Thorkelin, der henholder sig til den nu tabte Regnskabsprotokol for 1849-59, udgjorde SKs honorar 85 rd. Frithiof Brandt og Else Thorkelin S&o-;ren Kierkegaard og pengene, 2. udg., Kbh. 1993 [1935], s. 35. Da bogens omfang er 8&br1-2; trykark, svarer dette til 10 rd. pr. ark, hvilket ogs&aa; ses at have v&ae;ret aftalen for andre udgivelser i disse &aa;r, fx &anfbeg;Ypperstepr&ae;sten&anfslut; &streg; &anfbeg;Tolderen&anfslut; &streg; &anfbeg;Synderinden&anfslut; (1849), jf. Forhandlinger med Forfattere, Redacteurer &et;c: 1835-[1858], s. 40. Trykkeomkostningerne hos Bianco Luno androg 74 rd. 3 mk. Bianco Lunos Erindringsbog for 1849, &anfbeg;Memorial&anfslut;, bl. 30. Oplaget, hvis st&o-;rrelse ikke kendes, har antagelig v&ae;ret p&aa; 525 eksemplarer, som var s&ae;dvanlig praksis. Hertil kom 20 eksemplarer p&aa; velin til gavebrug. Antallet fremg&aa;r af en s&ae;rskilt papirregning af 24. juli 1849 fra Bianco Luno, jf. KA, D pk. 7, l&ae;g 4. Denne regning viser, at SKs udgift til velinpapir udgjorde 2 rd. 3 mk. 12 sk. Blandt bogens modtagere var J.L. Heiberg, J.L.A. Kolderup-Rosenvinge, J.N. Madvig, Chr. Molbech, J.P. Mynster, Rasmus Nielsen, D.A. von Nutzhorn, F.C. Petersen, A.G. Rudelbach, A.S. &O-;rsted og H.C. &O-;rsted. Bogens oplag p&aa; de formodede 525 eksemplarer har med en stykpris p&aa; 1 rd. udgjort en salgsv&ae;rdi af 525 rd. Af dette bel&o-;b m&aa;tte Reitzel udrede forfatterhonoraret og trykkeomkostningerne. Restbel&o-;bet 365 rd. 3 mk. var forlagets fortjeneste p&aa; bogen. SD blev ikke genudgivet eller oversat til andre sprog i SKs levetid. Det oplyses i 1857 i Bl.art., s. 285, at bogen er udsolgt, og s. 296 anf&o-;res det, at Reitzel har planlagt en 2. udgave, men denne udkom dog f&o-;rst i 1865 ved P.C. Kierkegaard.