]> To Taler ved Altergangen om Fredagen TAF Anne Mette Hansen, Elise Iuul og Finn Gredal Jensen Niels J&o-;rgen Cappel&o-;rn Klaus Nielsen XML/txr S&o-;ren Kierkegaard Forskningscenteret 2008 http://sks.dk/taf/txr.xml 20100225 Karsten Kynde og Kim Ravn 1.4 Tekstredeg&o-;relse 1. Bibliografisk beskrivelse 2. Manuskriptbeskrivelse 3. Tilblivelseshistorie 4. Udgivelsesm&aa;de 5. Anden udgave, 1852 1. Bibliografisk beskrivelse To Taler ved Altergangen om Fredagen blev indleveret til s&ae;tning og trykning i Bianco Lunos Bogtrykkeri formodentlig midt i juli m&aa;ned 1851. Bianco Lunos Erindringsbog, dvs. ordreprotokol, findes ikke for 1851. Der er ingen andre kilder til belysning af det n&o-;jagtige afleveringstidspunkt. Udsagnet i NB24:102, &anfbeg;Nu trykkes der. O, uforklarligt, saa usigelig glad og beroliget og tillidsfuld og overv&ae;ldet jeg f&o-;ler mig&anfslut; (SKS 24, 383,7f.), sigter til, at manuskriptet er afleveret og produktionen g&aa;et i gang, men optegnelsen er udateret. Bogen blev annonceret som udkommet i Berlingske Tidende, nr. 180, 6. aug. 1851 (se tekstredeg&o-;relsen til Om min Forfatter-Virksomhed, SKS K13, 7. Bogen kostede 1 mark og 8 skilling og udkom p&aa; C.A. Reitzels forlag. Tre eksemplarer af To Taler ved Altergangen om Fredagen (forkortet TAF) er blevet kollationeret; de benyttede eksemplarer er: A S&o-;ren Kierkegaard Forskningscenterets arbejdseksemplar, privat indbundet og besk&aa;ret. Eksemplaret er indbundet sammen med &anfbeg;Ypperstepr&ae;sten&anfslut; &streg; &anfbeg;Tolderen&anfslut; &streg; &anfbeg;Synderinden&anfslut; (1849) og To opbyggelige Taler (1843). P&aa; forsatsbladet er med latinsk h&aa;nd (bl&ae;k) skrevet &anfbeg;Brammer.&anfslut; og nedenunder f&o-;lgende anm&ae;rkning i nygotisk h&aa;nd: &anfbeg;I denne Samling findes foruden 'tre Taler ved Altergangen om Fredagen' af S. Kierkegaard 'to opbyggelige Taler' af samme Forfatter (1843).&anfslut; Eksemplaret tilh&o-;rer G.E.C. Gads Forlag (tidligere hos dr.phil. h.c. Gustaf Bernstr&o..;m, G&o..;teborg; tidligere hos greve Albert Ehrensv&a..;rd, Tosterup i Sk&aa;ne). B S&o-;ren Kierkegaard Forskningscenterets arbejdseksemplar, privat indbundet og besk&aa;ret. Eksemplaret er indbundet sammen med Sexten opbyggelige Taler (1843-45) og Til Selvpr&o-;velse (1851). P&aa; forsatsbladet er med latinsk h&aa;nd (bl&ae;k) skrevet og understreget &anfbeg;L. Maltesen.&anfslut; C Det Kgl. Biblioteks eksemplar, indbundet og besk&aa;ret, katalogsignatur Q, 6061 - 8o. Ved den interne kollation af de tre eksemplarer blev der ikke konstateret afvigelser. Eksemplar C danner grundlag for den f&o-;lgende beskrivelse. Til ingen af de kollationerede eksemplarer er det oprindelige bogomslag bevaret; dette gengiver titelbladet i en ornamenteret dobbeltramme. Kollationeringsformel 8o. [1]8 28. $2 signeret. 16 blade. Paginering [1-9], 10-19, [20-23], 24-32. Formlen er uddraget af de tre eksemplarer A, B og C. Der bruges arabertal om arknumre, og arkenes bladantal angives med h&ae;vet skrift. Ordin&ae;rtal i [] betegner det usignerede f&o-;rste ark. $ st&aa;r for 'alle signerede ark'. &anfbeg;$2 signeret&anfslut; betyder: I alle signerede ark har de to f&o-;rste blade signatur. Upaginerede sider noteres ogs&aa; i kantet parentes. Formatet er oktav. Bogen har et omfang p&aa; 32 sider, svarende til 16 blade fordelt p&aa; 2 ark, og er pagineret 10-19 og 24-32, idet bl. 1r-5r og bl. 10v-12r er uden paginering. S. [1] udg&o-;r titelblad, nederst p&aa; s. [2] st&aa;r dateringen &anfbeg;I Slutningen af 1849.&anfslut;, s. [3] indeholder dedikationen, s. [5] &anfbeg;Forord.&anfslut; S. [7] og s. [21] er deltitelblade til henholdsvis tale I og tale II. S. [4], [6], [8], [20] og [22] er blanke. Ark 1 er uden signatur; ark 2 har prima- og sekundasignatur. Primasignaturen (arknummeret) er angivet med arabertal, sekundasignaturenmed arabertal fulgt af asterisk. Til venstre for primasignaturen er desuden anf&o-;rt bogens titel. Beskrivelse af eksemplar C Den besk&aa;rne bogbloks blade m&aa;ler ca. 122 &gange; 192 mm. St&o-;rrelsen m&aa;les som bredde &gange; h&o-;jde. Bogblokkens tykkelse er ca. 2 mm. Papir Der er benyttet almindeligt trykpapir af en ret kludeholdig kvalitet. Typografi Det fremherskende skriftsnit er fraktur; enkelte steder er benyttet tekstur (gotisk). Fremh&ae;vet tekst er i &o-;vrigt sat med fed, halvfed eller spatieret skrift. Titelbladet er med en prydstreg delt i to felter. I det &o-;verste er anf&o-;rt v&ae;rkets titel og forfatternavn, i det nederste udgivelsessted, forlag, trykkeri og udgivelses&aa;r. Titlen er fordelt p&aa; to linjer, der er sat med bogens st&o-;rste punktst&o-;rrelser, henholdsvis ca. 6 og 4 grader over br&o-;dteksten. Den &o-;verste linje er sat med fed tekstur, den anden linje med halvfed fraktur. Forfatternavnet, der er i tekstur, samt udgivelsesstedet er sat med halvfed med samme grad som br&o-;dteksten. Forl&ae;ggernavnet har samme skriftgrad som br&o-;dteksten, mens angivelsen af bogtrykker er 1 grad mindre. Udgivelses&aa;ret er sat med halvfed i samme st&o-;rrelse som br&o-;dteksten. Navnene &anfbeg;C. A. Reitzel&anfslut; og &anfbeg;Bianco Luno&anfslut; er spatieret. Titelbladet er gengivet som illustration 16. 16. Titelblad til TAF. Naturlig st&o-;rrelse, besk&aa;ret Dedikationen er fordelt p&aa; fem linjer med varierende skriftst&o-;rrelse. St&o-;rst og ca. 4 grader st&o-;rre end br&o-;dteksten er linje 1, n&ae;stst&o-;rst og ca. 2 grader st&o-;rre linje 2. Linje 3 er 2 grader mindre, mens linje 4 og 5 er 1 grad mindre end br&o-;dteksten. &anfbeg;En Uben&ae;vnt,&anfslut; er sat med fed tekstur, &anfbeg;hvis Navn engang vil n&ae;vnes,&anfslut; med halvfed fraktur. Forordets overskrift er spatieret og sat med halvfed tekstur i samme grad som br&o-;dteksten. En tynd vandret streg adskiller overskrift og tekstkolumne, der holder samme kolumnebredde som br&o-;dteksten, men er med ca. 2 grader mindre skrift. Til venstre under kolumnen st&aa;r stedsangivelsen, der er sat med halvfed tekstur, og dateringen, der er sat med ordin&ae;r fraktur. Til h&o-;jre to linjer under st&aa;r forfatterinitialerne i halvfed tekstur og med samme skriftgrad som br&o-;dteksten. Teksten indledes med en uncial. De to deltitelblades titler best&aa;r af talens nummer efterfulgt af et skriftsted, p&aa; s. [7] &anfbeg;I. | Luc. VII, 47.&anfslut; og p&aa; s. [21] &anfbeg;II. | 1 Peter IV, 7&anfslut;, sat med fed tekstur, ca. 4 grader st&o-;rre end br&o-;dteksten. Kapitel- og versnummer er sat med antikva. Begge taler indledes med en b&o-;n, hvis overskrift er spatieret og med samme skriftgrad som br&o-;dteksten; b&o-;nneteksten er 1 grad mindre. Adskilt fra b&o-;nneteksten med en tynd vandret streg st&aa;r overskriften, p&aa; s. [9] &anfbeg;Luc. VII, 47: Men hvem Lidet forlades elsker lidet.&anfslut; og p&aa; s. [23] &anfbeg;1 Peter IV, 7: Kjerligheden skal skjule Syndernes Mangfoldighed.&anfslut;, der er sat med fed, ca. 1 grad st&o-;rre end br&o-;dteksten. Overskriften p&aa; s. [23] er sat i to linjer, linje 2 indrykket. I begge taler begynder br&o-;dteksten med en uncial, i tale I dog f&o-;rst efter tiltalen &anfbeg;A. T.&anfslut; En normalside har 32 linjer. Tekstkolumnen m&aa;ler 87 &gange; 158 mm. Br&o-;dteksten er sat i 10 punkt (korpus). Der er dobbelt ordmellemrum efter punktum. Den sidste tekstside i tale I afsluttes med en prydstreg og i tale II med en finalestreg. Der er enkelte s&ae;tter- og trykfejl i f&o-;rstetrykket. &anfbeg;Kjerhed&anfslut; i stedet for &anfbeg;Kjerlighed&anfslut; er et eksempel p&aa; en overspringelse ved linjeskift (SKS 12, 296,18). De fleste trykfejl skyldes l&ae;derede typer. Eksempler p&aa; tegn, der er utydelige i trykket p&aa; grund af l&ae;derede typer: komma efter &anfbeg;Forfatter-Virksomhed&anfslut; (SKS 12, 281,2), komma efter &anfbeg;saa&anfslut; (286,4) og tankestreg mellem &anfbeg;han&anfslut; og &anfbeg;hvis&anfslut; (300,12). I &anfbeg;hvad&anfslut; (300,32) forekommer et omvendt 'a'. 2. Manuskriptbeskrivelse Til TAF findes f&o-;lgende manuskripter, alle i Kierkegaard Arkivet (KA) p&aa; Det Kgl. Bibliotek. R&ae;kkef&o-;lgen afspejler kun tiln&ae;rmelsesvis tilblivelseskronologien, som vil blive udredt i afsnit 3. 1 Kladde til TAF, fordelt p&aa; 2 sammenh&ae;ftninger, 5 dobbeltblade og 2 l&o-;se blade, i alt 40 blade. 1.1 Kladde til tale I (SKS 12, 283-292). 1 sammenh&ae;ftning p&aa; 6 dobbeltblade, i alt 12 blade i 4o. Udgangspunktet for formatbetegnelsen er plane helark (ca. 440 &gange; 560 mm), som ved fortsat halvering (omb&o-;jning) giver formaterne folio, kvart og oktav. Dobbeltblad betegner et stykke papir, der er omb&o-;jet (foldet) til blade. &O-;verst p&aa; bl. [1r] findes titlen &anfbeg;Tre Taler ved Altergangen / om Fredagen&anfslut; (se illustration 17). 17. Kladde til TAF, ms. 1.1, bl. [1r] Herunder er f&o-;rst skrevet, men med bl&ae;k slettet sammenh&ae;ftningens nummer &anfbeg;1ste Hefte.&anfslut;, derefter &anfbeg;Fredags-Pr&ae;diken.&anfslut; samt, forskudt mod h&o-;jre og ud over marginalspalten, skriftstedet &anfbeg;Luc: 7, 47: men hvem Lidet forlades, elsker / lidet.&anfslut; P&aa; skr&aa; er i h&o-;jre hj&o-;rne tilf&o-;jet &anfbeg;cfr Journalen NB12 p. 226.&anfslut; og herunder med blyant dateringen &anfbeg;1849&anfslut;. Omtrent midt p&aa; siden skrevet i sidens hovedspalte st&aa;r talens nummer, &anfbeg;No 1.&anfslut;, efterfulgt af overskriften &anfbeg;B&o-;n.&anfslut; Under b&o-;nneteksten st&aa;r overskriften &anfbeg;Luc: 7, 47: 'Men hvem Lidet forlades, elsker lidet.'&anfslut;, der er delvis dobbelt understreget og adskilt fra talens tekst med en skillestreg. Ingen paginering. Papir: gulligt koncept, glat. M&aa;l: 171 &gange; 207 mm. Oplysningen g&ae;lder bladenes m&aa;l, dvs. i foldet stand. Der m&aa;les s&aa; vidt muligt bredde (&o-;verste kant) &gange; h&o-;jde (venstre kant). H&ae;ftetr&aa;d af r&o-;d silke. Bladene er foldet p&aa; langs; den indre halvdel rummer teksten, den ydre halvdel tilf&o-;jelser. Bl. [11v]-[12v] er ubeskrevet. I marginen p&aa; b&aa;de bl. [6v] og [11r] forekommer redigeringsbem&ae;rkningerne &anfbeg;Ny Udgang&anfslut; indvist med dobbeltkors og skrevet med henholdsvis blyant og bl&ae;k. Mange korrektioner; enkelte i form af sletning af hele linjer i hovedteksten (p&aa; bl. [2r] og [7r]) og en del i form af st&o-;rre tilf&o-;jelser i marginen, is&ae;r p&aa; bl. [4v] og [5r] (se illustration 18). 18. Kladde til TAF, ms. 1.1, opslaget bl. [4v] og [5r] P&aa; bl. [4r] er en marginaltilf&o-;jelse udvidet til sidefoden og indvist med et dobbeltkors skrevet med blyant. Fra bl. [4v] til bl. [5r] udfylder tilf&o-;jelserne marginalspalterne. Et l&ae;ngere afsnit i hovedteksten, fra nederst bl. [4r] til &o-;verst bl. [4v], er overstreget med blyant. Det samme er hovedteksten p&aa; bl. [5r] samt st&o-;rstedelen af hovedteksten p&aa; bl. [5v], som desuden er indrammet af blyantklammer. P&aa; bl. [2r] er et ord, p&aa; bl. [2v] to gange to ord og p&aa; bl. [4v] et ord og et indvisningstegn slettet med blyant. P&aa; bl. [4v] er en tankestreg tilf&o-;jet med blyant, og p&aa; bl. [7r] forekommer f&o-;rst en bl&ae;k- og s&aa; en blyantrettelse i samme ord. Desuden er p&aa; foden af bl. [5r] en tilf&o-;jelse til en marginaltilf&o-;jelse indvist med et dobbeltkors i r&o-;dkridt. (Pap. X 5 B 130) 1.2 Kladde til tale II (SKS 12, 293-302). 1 sammenh&ae;ftning p&aa; 8 dobbeltblade, i alt 16 blade i 4o. P&aa; bl. [1r] st&aa;r talens nummer, &anfbeg;No 2.&anfslut;, efterfulgt af overskriften &anfbeg;B&o-;n.&anfslut; Under b&o-;nneteksten st&aa;r overskriften &anfbeg;1ste Peter 4 IV, 7. 'Kjerlig-/heden skal skjule Syndernes / Mangfoldighed.'&anfslut;, der er delvis dobbelt understreget. Ingen paginering. Papir: bl&aa;t koncept, groft. M&aa;l: 169 &gange; 209 mm. H&ae;ftetr&aa;d af r&o-;d silke. Bladene er foldet p&aa; langs; den indre halvdel rummer teksten, den ydre halvdel tilf&o-;jelser. Nederste halvdel af bl. [11v] samt bl. [12]-[16] er ubeskrevet; af det udrevne bl. [15] findes kun en smal bladrest, og tilsvarende mangler den h&o-;jre halvdel af bl. [16]. P&aa; bl. [1r] findes &o-;verst til h&o-;jre redigeringsbem&ae;rkningen &anfbeg;i Reenskriften bliver der et / reent Blad foran, hvorpaa / staaer: 1 Pet: 4, 7. IV, 7.&anfslut; Mange korrektioner. Adskillige linjer er slettet i hovedteksten (p&aa; bl. [2], [3v], [4r], [5r] og [9]), og der forekommer st&o-;rre tilf&o-;jelser i marginen (is&ae;r p&aa; bl. [3v], [4r], [7r] og [8r]). Den ene streg i en dobbeltunderstregning af bibelcitatet &anfbeg;Kjerlighed (&g.Ch;sti Kjerlighed) // skjuler Syndernes Mangfoldighed&anfslut; p&aa; bl. [2v]-[3r] er oph&ae;vet. P&aa; bl. [1r] er fire ord, p&aa; bl. [3r] tre ord og p&aa; bl. [4v] og [10r] to ord overstreget med blyant. P&aa; bl. [8v] og [9r] oph&ae;ves linjeskift med store kr&o-;lleparenteser skrevet henholdsvis med blyant og med bl&ae;k. P&aa; bl. [9v] er 2 linjer overstreget med blyant. (Pap. X 5 B 131) 1.3 Kladde til forordet (SKS 12, 281). 1 dobbeltblad i 4o. Ingen paginering. Papir: gulligt koncept, glat. M&aa;l: 171 &gange; 202 mm. Bladene er foldet p&aa; langs; en bred inderspalte rummer teksten, en smallere yderspalte tilf&o-;jelser. Bl. [2v] er ubeskrevet. Forordet indledes p&aa; bl. [1r] med den dobbelt understregede overskrift &anfbeg;Forord.&anfslut; og afsluttes p&aa; bl. [2r] med dateringen &anfbeg;i 1849.&anfslut; &O-;verst til venstre p&aa; bl. [1r], skrevet p&aa; skr&aa;, findes s&ae;tteranvisningen &anfbeg;For S&ae;tteren: med mindste / Petit.&anfslut;, og &o-;verst til h&o-;jre findes redigeringsbem&ae;rkningen &anfbeg;Dette er No 3 af tre Noter; hvilken altsaa / gaaer ud der, hvad bliver saa Titlen / bliver: 'tvende Noter', hvad ogsaa / bem&ae;rkes paa Omslaget til Concep-/ten. Noten No 3 bliver at con-/ferere med Dette, som er efter / Hukommelsen.&anfslut; (Det sidste er overstreget med blyant). Nogle korrektioner, bl.a. i form af marginaltilf&o-;jelser. P&aa; bl. [1v] p&aa;begyndes med blyant en parentes, der forts&ae;ttes som klamme i marginen (b&aa;de p&aa; bl. [1v] og [2r]) og afsluttes ved tekstens oph&o-;r nederst p&aa; bl. [2r]. (L-fort. + B-fort. 262; Pap. X 5 B 136) 1.4 Kladde til forordet. 1 dobbeltblad i 4o. Ingen paginering. Papir: gulligt koncept, glat. M&aa;l: 169 &gange; 202 mm. Bladene er foldet p&aa; langs; en bred inderspalte rummer teksten, en smallere yderspalte tilf&o-;jelser. Bl. [2v] er ubeskrevet. Teksten indledes p&aa; bl. [1r] med den dobbelt understregede overskrift &anfbeg;Forord.&anfslut; og afsluttes p&aa; bl. [2r] med dateringen &anfbeg;i 1849.&anfslut; P&aa; bl. [1r] over overskriften findes bem&ae;rkningen &anfbeg;For S&ae;tteren: med mindste/Petit.&anfslut; skrevet p&aa; skr&aa;. Enkelte korrektioner, nogle i form af marginaltilf&o-;jelser. P&aa; bl. [1v] p&aa;begyndes med blyant en parentes, der forts&ae;ttes som klamme i marginen p&aa; bl. [2r]. I marginen af den indklammede tekst ses b&aa;de p&aa; bl. [1v] og [2r] et kryds, ligeledes skrevet med blyant. (L-fort. + B-fort. 262; Pap. X 5 B 135) 1.5 Kladde til forordet. 1 dobbeltblad i 4o. Ingen paginering. Papir: gulligt koncept, glat. M&aa;l: 169 &gange; 202 mm. Bladene er foldet p&aa; langs; en bred inderspalte rummer teksten, en smallere yderspalte tilf&o-;jelser. De nederste to tredjedele p&aa; bl. [2r] og hele bl. [2v] er ubeskrevet. Teksten indledes p&aa; bl. [1r] med overskriften &anfbeg;Forord.&anfslut;, der er dobbelt understreget, og afsluttes p&aa; bl. [2r] med SKs initialer samt den senere slettede datering &anfbeg;i 1849.&anfslut; &O-;verst p&aa; bl. [1r] ud for overskriften findes bem&ae;rkningen &anfbeg;For S&ae;tteren / mindst mulige Petit&anfslut;. F&aa; korrektioner; dog begynder nederst p&aa; bl. [1r] en l&ae;ngere blyantrettelse, der str&ae;kker sig om p&aa; bl. [1v] og omfatter st&o-;rstedelen af hovedteksten p&aa; siden. (L-fort. + B-fort. 262; Pap. X 5 B 133) Indlagt l&o-;st blad, indvist p&aa; bl. [1v] med blyantbem&ae;rkningen &anfbeg;cfr Hoslagte&anfslut;: 1.5.1 Kladde til en del af forordet (SKS 12, 281,10-32). 1 l&o-;st blad i 4o med afrivningskant i venstre side. Papir: gulligt koncept, glat. M&aa;l: 169 &gange; 204 mm. Ingen paginering. Bladet er foldet p&aa; langs; en bred inderspalte rummer teksten, en smallere yderspalte tilf&o-;jelser. Bl. [1v] er ubeskrevet. Enkelte korrektioner, herunder marginaltilf&o-;jelser. 2 linjer er overstreget med blyant. 1.6 Et notat. 1 l&o-;st blad i 4o med afrivningskant i h&o-;jre side. Ingen paginering. Bl. [1v] er ubeskrevet. Papir: gulligt koncept, glat. M&aa;l: 169 &gange; 202 mm. P&aa; bl. [1r] foroven l&ae;ses bem&ae;rkningen &anfbeg;De to Taler ved Altergangen udgives / Paa Bagsiden af Titelbladet staaer Aarstal: / 1849 Slutning. / Dedicationen fra Regnskabet bruges her. / Forord bliver Noten No 3.&anfslut; (Pap. X 5 B 132) 1.7 Omslag til mss. 1.1 og 1.2. 1 dobbeltblad i 4o. Ingen paginering. Papir: gulligt koncept, glat. M&aa;l: 168 &gange; 209 mm. Bl. [1] er foldet p&aa; langs. Bl. [1v]-[2v] er ubeskrevet. Centreret &o-;verst p&aa; bl. [1r] er dateringen &anfbeg;1849&anfslut; noteret med r&o-;dkridt. 1.8 Omslag til mss. 1.3-1.6. 1 dobbeltblad i 4o. Ingen paginering. Bl. [1v]-[2v] er ubeskrevet. Papir: bl&aa;t koncept, groft. M&aa;l: 174 &gange; 217 mm. Centreret midt p&aa; bl. [1r] er &aa;rstallet &anfbeg;1851&anfslut; noteret med r&o-;dkridt. H.P. Barfod har over &aa;rstallet med r&o-;d pen skrevet nummeret &anfbeg;No 262.&anfslut;, der henviser til B-fort., samt tilf&o-;jet &anfbeg;Forord til / (De to Taler ved Altergangen om / Fredagen.) / (1-4)&anfslut;. (L-fort. + B-fort. 262; B-fort. 386; KA, B pk. 46, l&ae;g 1; Pap. X 5 B 130-136) 2 Trykmanuskript til TAF, fordelt p&aa; 3 sammenh&ae;ftninger og 1 l&o-;st blad, i alt 25 blade. Det fremg&aa;r af s&ae;ttermarkeringer, at renskriften har fungeret som trykmanuskript. I ms. 2.2 ses markeringer af linjebrud p&aa; s. [12] (linje 3) og af sideskift p&aa; s. [18] (linje 16) og s. [20] (linje 10). I marginen p&aa; s. [18] er desuden tilf&o-;jet: &anfbeg;p. 17.&anfslut;, der henviser til f&o-;rstetrykkets sidetal. Herudover findes stedvise aftryk af fingre og afsmitning fra sats. 2.1 Trykmanuskript til titelblad (SKS 12, 277), dedikation (SKS 12, 279) og forord (SKS 12, 281). 1 sammenh&ae;ftning p&aa; 2 dobbeltblade, i alt 4 blade i 4o. Ingen paginering. Papir: gulligt koncept, glat. M&aa;l: 167 &gange; 204 mm. H&ae;ftetr&aa;d af r&o-;d silke. Bladene er foldet p&aa; langs; en bred inderspalte rummer tekst, en smallere yderspalte tilf&o-;jelser. Bl. [2r] og [4v] er ubeskrevet. F&o-;lgende p&aa;skrifter findes p&aa; sammenh&ae;ftningens forside (bl. [1r]): &o-;verst den endelige titel &anfbeg;To Taler ved Altergangen / om Fredagen.&anfslut;; nedenunder midt p&aa; siden f&o-;lger forfatterangivelsen &anfbeg;Af / S. Kierkegaard.&anfslut;; derunder dateringen &anfbeg;1851&anfslut; skrevet med r&o-;dkridt og dobbelt understreget. P&aa; bl. [1v] st&aa;r centreret under midten dateringen &anfbeg;i Slutningen af 1849.&anfslut; P&aa; bl. [2v] ses dedikationen &anfbeg;En Uben&ae;vnt, / hvis Navn engang vil n&ae;vnes // helliges / med dette lille Skrift den / hele Forfatter-Virksomhed, / hvad den var fra Begyn-/delsen.&anfslut; Teksten indledes p&aa; bl. [3r] med den dobbelt understregede underoverskrift &anfbeg;Forord.&anfslut; og afsluttes p&aa; bl. [4r] med dateringen &anfbeg;Kbhvn 1851.&anfslut; samt SKs initialer. P&aa; bl. [3r] til h&o-;jre for overskriften findes bem&ae;rkningen &anfbeg;For S&ae;tteren / Med mindst mulige Petit.&anfslut; F&aa; korrektioner. P&aa; bl. [3v] er to linjer overstreget med blyant, og der er to mindre marginaltilf&o-;jelser. 2.2 Trykmanuskript til tale I (SKS 12, 283-292). 1 sammenh&ae;ftning p&aa; 5 dobbeltblade og 1 l&o-;st blad, i alt 11 blade i 4o. Fra bl. [1r] er bladene pagineret med blyant p&aa; rectosiderne, begyndende med &anfbeg;3&anfslut;. Papir: gulligt koncept, glat. M&aa;l: 171 &gange; 207 mm. H&ae;ftetr&aa;d af r&o-;d silke. Bladene er foldet p&aa; langs; den indre halvdel rummer teksten, den ydre halvdel tilf&o-;jelser. S. [4] er ubeskrevet. P&aa; s. 3 ses deltitlen &anfbeg;I / Luc: VII, 47.&anfslut;, hvor &anfbeg;I&anfslut; er skrevet med blyant. Talen indledes p&aa; s. 5 med overskriften &anfbeg;B&o-;n.&anfslut; Under b&o-;nneteksten st&aa;r overskriften &anfbeg;Luc: VII, 47: Men hvem Lidet for-/lades elsker lidet.&anfslut;, der er delvis dobbelt understreget. F&aa; korrektioner; enkelte marginaltilf&o-;jelser. P&aa; s. 21 er adskillige linjer slettet med blyant. P&aa; s. [6] og 7 er et ord og p&aa; s. 11 tre ord slettet med blyant. 2.3 Trykmanuskript til tale II (SKS 12, 293-302). 1 sammenh&ae;ftning p&aa; 5 dobbeltblade, i alt 10 blade i 4o. Bladene er pagineret med lige tal p&aa; rectosiderne, begyndende med &anfbeg;24&anfslut; p&aa; bl. [1r]; s. 43 er ogs&aa; pagineret. Papir: gulligt koncept, glat. M&aa;l: 166 &gange; 204 mm. H&ae;ftetr&aa;d af r&o-;d silke. Bladene er foldet p&aa; langs; den indre halvdel rummer teksten, den ydre halvdel tilf&o-;jelser. S. [25] er ubeskrevet. P&aa; s. 24 ses deltitlen &anfbeg;II / 1 Peter IV, 7.&anfslut; Talen indledes p&aa; s. 26 med overskriften &anfbeg;B&o-;n.&anfslut; Under b&o-;nneteksten st&aa;r overskriften &anfbeg;1 Peter IV, 7. 'Kjerligheden / skal skjule Syndernes Mang-/foldighed.'&anfslut;, der er delvis dobbelt understreget. F&aa; korrektioner. (KA, B pk. 46, l&ae;g 2; Pap. X 5 B 137) 3 F&o-;rstekorrektur til TAF. 8o. [1]8 28. $2 signeret. 16 blade. Paginering [1-9], 10-19, [20-23], 24-32. Arkfordeling, format, arksignaturer og paginering som f&o-;rstetrykket. &anfbeg;To Taler ved Altergangen&anfslut; er med SKs h&aa;ndskrift indf&o-;jet p&aa; andet arks f&o-;rste h&o-;jreside til venstre for primasignaturen (s. 17). (Se i &o-;vrigt den bibliografiske beskrivelse ovenfor s. 330f.). Papir: groft korrekturpapir, uregelm&ae;ssigt afsk&aa;ret med forskellige m&aa;l mellem 129 &gange; 204 mm for de mindste blade og 135 &gange; 212 mm for de st&o-;rste. En del korrektioner i Israel Levins h&aa;nd og enkelte i SKs h&aa;nd. Levins korrekturrettelser, der varierer i antal fra 2 til 21 pr. side, g&ae;lder is&ae;r interpunktion, ortografi og udbedring af indlysende s&ae;tterfejl. Blandt SKs egne korrektioner best&aa;r de v&ae;sentligste i &ae;ndringen af forordets datering og af stort H til lille h i &anfbeg;Han&anfslut;, &anfbeg;Ham&anfslut; og &anfbeg;Hans&anfslut; i tale II. (Se n&ae;rmere beskrivelsen nedenfor s. 352-354.). (KA, B pk. 46, l&ae;g 3; Pap. X 5 B 138) 3. Tilblivelseshistorie Med udgivelsen af de to taler, der udg&o-;r TAF, afslutter SK sin r&ae;kke af fredagstaler, som indledtes med fjerde afdeling af Christelige Taler i 1848 og fortsattes med &anfbeg;Ypperstepr&ae;sten&anfslut; &streg; &anfbeg;Tolderen&anfslut; &streg; &anfbeg;Synderinden&anfslut; i 1849. SKS 10, 253-325 og SKS 11, 243-280. I Ind&o-;velse i Christendom fulgte i 1850 endnu en fredagstale, &anfbeg;Fra H&o-;iheden vil han drage Alle til sig&anfslut;, nr. I, der er en pr&ae;diken, som SK havde holdt i Vor Frue Kirke fredag den 1. sept. 1848. SKS 12, 155-160, jf. meddelelsen i fodnoten s. 155. Om baggrunden for fredagstalerne se n&ae;rmere Niels J&o-;rgen Cappel&o-;rn &anfbeg;S&o-;ren Kierkegaard til altergang om fredagen i Vor Frue Kirke&anfslut;, Dansk Teologisk Tidsskrift, 1/2000, s. 1-35. I optegnelsen NB12:133 fra begyndelsen af september 1849 g&o-;r SK status over den aktuelle produktion og overvejer en plan for sine fremtidige udgivelser, herunder flere taler til altergangen om fredagen. Optegnelsen lyder s&aa;ledes: &anfbeg;Ind&o-;velse i Christendom&anfslut; burde dog ganske rigtigt v&ae;re pseudonym. Det er det dialektiske Moment, og vilde blive meget for st&ae;rkt, hvis jeg anbragte det personligt. Aaret 1848 tilh&o-;rer altsaa: Sygdommen til D&o-;den, Ind&o-;velse i Christendom, Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed, de 3 Noter. Aaret 1849 Fra H&o-;iheden vil Han drage Alle til sig, den bev&ae;bnede Neutralitet og andre Smaating deriblandt det om Phister. Selv om jeg vilde udgive &anfbeg;Fra H&o-;iheden o: s: v:&anfslut; med mit Navn er det dog alligevel sikkret, at Opfattelsen af min Produktivitet samler sig finalt paa Fredags Talerne, thi &anfbeg;Synspunktet&anfslut; er jo fra 48. NB. Og for at &anfbeg;fra H&o-;iheden o: s: v:&anfslut; der dog er noget polemisk, ikke skulde blive det Sidste, saa kunde der jo skrives endnu engang Taler ved Altergangen om Fredagen, der altsaa blev anden R&ae;kke. Der ligger allerede een, saa godt som to f&ae;rdige, og Vink til et Par endnu findes i een af de nye Mapper, som Bogbinder M&o-;ller har gjort. SKS 22, 223. Man h&ae;fter sig her ved udsagnet &anfbeg;Opfattelsen af min Produktivitet samler sig finalt paa Fredags Talerne&anfslut;, hvormed SK mener, at forfatterskabet skal afrundes med fredagstaler. Se s&aa;ledes allerede i journalen NB11:53, SKS 22, 36,12-15: &anfbeg;Opfattelsen af hele Forfatterskabet (som den findes saa vel i: een Note betr&ae;ffende min Forf. V, som i tre Noter betr&ae;ffende min Forf. V, og i Synspunktet for min Forf. V.) sigter definitivt paa Taler ved Altergangen om Fredagen.&anfslut; N&aa;r han annoncerer en anden r&ae;kke af fredagstaler, skal det ses i forhold til de syv &anfbeg;Taler ved Altergangen om Fredagen&anfslut; i Christelige Taler som f&o-;rste r&ae;kke. Anden r&ae;kke sigter f&o-;rst og fremmest til de tre fredagstaler i &anfbeg;Ypperstepr&ae;sten&anfslut; &streg; &anfbeg;Tolderen&anfslut; &streg; &anfbeg;Synderinden&anfslut;, af hvilke en enkelt meddeles at ligge f&ae;rdig og to andre &anfbeg;saa godt som&anfslut;. Om tilblivelsen af disse taler se n&ae;rmere tekstredeg&o-;relsen hertil i SKS K11, 268ff. Disse taler blev averteret som udkommet den 14. nov. 1849. Optegnelsens afsluttende bem&ae;rkning, &anfbeg;Vink til et Par [fredagstaler] endnu findes i een af de nye Mapper, som Bogbinder M&o-;ller har gjort&anfslut;, lader imidlertid forst&aa;, at SK havde planer om at skrive flere endnu. Om de p&aa;g&ae;ldende mapper og bogbinder M&o-;ller se de to kommentarer til 223,13 i SKS K22, 299. Den anf&o-;rte mappe kan ikke identificeres, og det vides derfor ikke, om de omtalte &anfbeg;Vink&anfslut; omfattede et udkast til TAF. Det f&o-;rste tilf&ae;lde, hvor en id&eaigu; til TAF med sikkerhed lader sig bestemme, findes i en senere optegnelse i journalen NB12. Af den p&aa;g&ae;ldende optegnelse, NB12:170, der formodentlig er fra senere i september 1849, fremg&aa;r det, at planen var at lade bogen rumme ikke to, men tre fredagstaler: Fredags-Taler. Dette kan blive en staaende Productivitet. 3 Taler ved Altergangen om Fredagen. No 1. Luc: 7, 47. &anfbeg;men hvem Lidet forlades, elsker lidet.&anfslut; No 2. 1ste Pet. 4, 7. Kjerligheden skal skjule Synders Mangfoldighed. Ved &anfbeg;Alteret&anfslut; gj&ae;lder det jo just og ganske s&ae;rligen, at &anfbeg;Kjerlighed&anfslut;, nemlig &g.Ch;sti Kjerlighed, skjuler Synders Mangfoldighed. &g.Ch;sti Forsoning var i strengeste Forstand Kjerlighedens Gjerning ell. &anfbeg;Kjerligheds-Gjerningen&anfslut; &g.k;&g.a;&g.t;' &g.e;&g.x;&g.o;&g.ch;&g.e-;&g.n;. No 3. 1 Cor: 11, 31. 32. kan bruges en anden Gang. SKS 22, 245,31-246,11; optegnelsens slutning er gengivet som illustration 7 i samme bind s. 247. Henvisningen til 1 Kor 11,31f. er slettet sammen med bem&ae;rkningen om, at dette skriftsted &anfbeg;kan bruges en anden Gang.&anfslut; Ud for det slettede st&aa;r marginaltilf&o-;jelsen NB12:170.a, der lyder s&aa;ledes: No 3: Luc 24, 31 kunde bruges. Just det at han bliver usynlig for mig er Tegnet paa at jeg kjender ham: han er jo Troens Gjenstand, et Modsigelsens Tegn, maa altsaa i en vis Forstand blive usynlig, idet jeg kjender ham. Han er Forbilledet, maa derfor blive usynlig, at Efterf&o-;lgeren kan ligne ham. Ved Alteret er han usynlig tilstede og dog i Sandhed. SKS 22, 246m. Ud for denne marginaltilf&o-;jelse har SK i hovedspalten tilf&o-;jet: &anfbeg;i det 30te Vers siges jo ogsaa, at det var da han velsignede Br&o-;det, br&o-;d det og gav dem, at de kjendte ham.&anfslut; SKS 22, 246,12-14. Det har tydeligvis ikke st&aa;et SK klart, hvilket skriftsted der skulle bruges til en tredje tale, og den oprindelige plan om tre taler blev siden opgivet. At fredagstalerne blev &anfbeg;en staaende Productivitet&anfslut;, afspejles ved, at SK fra og med journalen NB12 p&aa; journalernes f&o-;rste blad bringer henvisninger til optegnelser med ideer til tekster til fredagstaler. Om SKs ideer til fredagstaler i tidligere journaloptegnelser se Niels J&o-;rgen Cappel&o-;rns ovenn&ae;vnte artikel, s. 31, note 126. Denne praksis forts&ae;tter frem til journalen NB28, der blev benyttet i tidsrummet februar 1853 til maj 1854. Sammenh&ae;ngen med den n&ae;vnte optegnelse NB12:170 fremg&aa;r af kladdens f&o-;rste side, hvor SK &o-;verst til h&o-;jre henviser til optegnelsen med ordene &anfbeg;cfr Journalen NB12 p. 226.&anfslut; (ms. 1.1, bl. [1r], se illustration 17). &O-;verst l&ae;ses overskriften &anfbeg;Tre Taler ved Altergangen om Fredagen&anfslut;. Endnu under udarbejdelsen af kladden har SK alts&aa; fastholdt den oprindelige plan udkastet i journalen om at lade TAF best&aa; af tre fredagstaler. Forud for denne overskrift havde han skrevet &anfbeg;Fredags-Pr&ae;diken&anfslut; og derunder, centreret p&aa; siden, skriftstedet &anfbeg;Luc: 7, 47: men hvem Lidet forlades, elsker lidet.&anfslut; Dette slettede han senere, da han herover tilf&o-;jede titlen &anfbeg;Tre Taler ved Altergangen om Fredagen&anfslut; og henvisningen til journaloptegnelsen. Fra samme tidspunkt stammer formodentlig den senere slettede angivelse &anfbeg;1ste Hefte.&anfslut; Det kan ikke afg&o-;res, hvorn&aa;r blyantdateringen &anfbeg;1849&anfslut; er kommet til, m&aa;ske kan det v&ae;re sket i forbindelse med anbringelsen af de to taler i omslaget ms. 1.7. Den f&o-;rste tale b&ae;rer i kladden overskriften &anfbeg;No 1.&anfslut; Begyndelsen og slutningen rummer kun mindre &ae;ndringer, mens afsnittet, der indledes med &anfbeg;I Almindelighed fremstilles&anfslut; (SKS 12, 287,23), er blevet st&ae;rkt omarbejdet i form af store sletninger i hovedspalten og erstattende tekst i marginerne (se illustration 18). Nederst p&aa; bl. [4r] og &o-;verst p&aa; bl. [4v] er med blyant slettet f&o-;lgende passage: O, naar Retf&ae;rdigheden siger: Dig kan Dine Synder ikke tilgives, thi Du syndede for meget, Dine Synder ere for mange og for himmelraabende, for Dig er ingen Syndernes Forladelse. Ja visseligen det er Strenghed. Men naar Kjerligheden siger: fornam Du ikke alle Dine Synder Dig forladne, da er det fordi Du elskede lidet &streg; da er just denne Mildhed den langt strengere Dom. Dette erstattes af den v&ae;sentligt l&ae;ngere version &anfbeg;Dommens Ord lyder ikke (...) men Kjerlighedens Mildhed!&anfslut; (svarende til SKS 12, 287,31-288,8). Passagen &anfbeg;Retf&ae;rdighedens d&o-;mmende Stemme (...) frygteligere aabenbar end Retf&ae;rdigheden.&anfslut; (288,15-289,7) er tilf&o-;jet i marginerne p&aa; bl. [4v]-[5r]. Den oprindelige tekst i hovedspalten, slettet med blyant p&aa; bl. [5r]-[5v], lyder s&aa;ledes: Retf&ae;rdigheden fordrer Lovens Opfyldelse &streg; hvor strengt; Kjerligheden fordrer kun Eet &streg; hvor mildt, og dog den strengeste Dom, just fordi Fordringen er den mildeste. Den, der fordrer strax sin Ret, han er streng; men Den, der tilgiver og tilgiver, og det er nu den 7de Gang Gange den 70de Gang han tilgiver: det er ingen Dom, og det Af Pap.-udgiverne rettet til: dog, jf. Pap. X 5 B 130,3. er det den strengeste Dom. Retf&ae;rdigheden gj&o-;r Skylden aabenbar ved at fordre, Kjerligheden, som Intet fordrer, gj&o-;r Skylden st&o-;rre og st&o-;rre ved bestandigt at tilgive. &streg; N&ae;vn de forf&ae;rdeligste, de afskyeligste Synder, udsiig om et Msk., at han blev skyldig i dem &streg; tag et andet Msk, om hvem der maa siges: der var ikke Kjerlighed i ham: hvilken Dom er den strengeste! &streg; og det er ikke Retf&ae;rdigheden, der siger det, nei det er Kjerligheden, den tilgivende Kjerlighed, Kjerligheden, der selv n&ae;sten bringes til Fortvivlelse derover, ikke siger det d&o-;mmende, men lidende: hvilken Dom er den strengeste? T&ae;nk paa hiin Synderinde, om hvem der tales paa det Sted, hvoraf vor Text er taget. Om hende siges der: hun syndede meget &streg; h&o-;r det sammen med denne Dom: han elskede lidet: hvilken er den strengeste Dom. Det Strenge ligger just i, at Kjerligheden, den tilgivende Kjerlighed forvandles til Dommen; thi ikke vil den, som Retf&ae;rdigheden vil det, gj&o-;re Skylden aabenbar, den vil tvertimod skjule den ved at tilgive og forlade &streg; og see nu bliver Skylden frygteligere aabenbar. I den nye version findes en r&ae;kke mindre &ae;ndringer. Tilf&o-;jet er fx linjerne &anfbeg;Frygtelige Dom, hvis Ord (...) hvad der dog er Dommen&anfslut; (SKS 12, 288,19-21) p&aa; bl. [4v], og p&aa; bl. [5r] ses flere mindre tilf&o-;jelser, bl.a. &anfbeg;saa er jo n&ae;sten Retf&ae;rdigheden Mildhed, der siger, som Du siger: nei, de ere Dig ikke forladte!&anfslut; (288,32f.), som er indvist med et dobbeltkors i r&o-;dkridt nederst p&aa; siden. Ms. 1.2 rummer kladden til den anden tale med overskriften &anfbeg;No 2.&anfslut; &O-;verst i marginen p&aa; bl. [1r] har SK gjort en notits om det fremtidige deltitelblad til talen: &anfbeg;i Reenskriften bliver der et reent Blad foran, hvorpaa staaer: 1 Pet: IV, 7.&anfslut; Der er i hele talen en del mindre &ae;ndringer i form af overskrivninger, sletninger og tilf&o-;jelser. Der forekommer dog ogs&aa; enkelte st&o-;rre &ae;ndringer. Den kortere tekst &anfbeg;hvor Mangen gjorde han ikke s&o-;vnl&o-;s ved sin Pr&ae;diken, f&o-;lger ham overalt i Verdens Larm, i Eensomheden, ved det daglige Arbeide, i den festlige Omgivelse, paa de hellige Steder, medvidende med ham&anfslut; udskiftes med den l&ae;ngere &anfbeg;hvis han ikke gj&o-;r ham s&o-;vnl&o-;s (...) der f&o-;lger Mennesket, medvidende med ham&anfslut; (SKS 12, 297,9-17). Den st&o-;rste tilf&o-;jelse i denne tale ses p&aa; bl. [7r], &anfbeg;Et Msk. har ingen Myndighed (...) hvis Kjerlighed skjuler Syndernes Mangfoldighed!&anfslut; (svarende til SKS 12, 299,8-19). Den st&o-;rste sletning findes p&aa; bl. [9r]: &anfbeg;da ingen, ingen ikke den mindste Udflugt at kunne finde, ingen, ingen ikke den mindste Undskyldning at kunne finde, intet intet Skjulested, hverken i Himlen ell paa Jorden ell. i Afgrunden, indtil han tr&ae;t finder&anfslut;. Denne passage fulgte efter &anfbeg;og Retf&ae;rdigheden straffende forf&o-;lger&anfslut; (300,33) og blev ikke erstattet af ny tekst. SK har selv dateret de to talers tilblivelse til &anfbeg;I Slutningen af 1849&anfslut; (SKS 12, 278). Arbejdet med kladden til TAF blev sandsynligvis f&o-;rst indledt i november 1849 efter f&ae;rdigg&o-;relsen af &anfbeg;Ypperstepr&ae;sten&anfslut; &streg; &anfbeg;Tolderen&anfslut; &streg; &anfbeg;Synderinden&anfslut;, hvortil trykmanuskriptet blev afleveret hos Bianco Luno den 29. okt. 1849 og korrekturen l&ae;st primo november. Efter udarbejdelsen af kladderne til de to taler i TAF anbragte SK disse i et omslag (ms. 1.7), som han forsynede med dateringen &anfbeg;1849&anfslut;. Derefter henlagde han dem indtil videre. Det kan ikke med sikkerhed afg&o-;res, hvorn&aa;r SK besluttede at opgive planen om at lade bogen omfatte tre taler. I et notat (ms. 1.6), der ikke kan tidsf&ae;stes n&ae;rmere, men m&aa; v&ae;re blevet til p&aa; et tidspunkt mellem kladde og trykmanuskript, findes hans beslutning om at udgive to taler, samt hvilken dedikation og hvilket forord der skulle ledsage dem: De to Taler ved Altergangen udgives Paa Bagsiden af Titelbladet staaer Aarstal: 1849 Slutning. Dedicationen fra Regnskabet bruges her. Forord bliver Noten No 3. I manuskriptmaterialet til TAF er der ingen kladde til dedikationen, men i trykmanuskriptet (ms. 2.1) lyder den: &anfbeg;En Uben&ae;vnt, hvis Navn engang vil n&ae;vnes helliges med dette lille Skrift den hele Forfatter-Virksomhed, hvad den var fra Begyndelsen.&anfslut; Tidligere versioner af denne dedikation til Regine Schlegel findes i forarbejderne til &anfbeg;Regnskabet&anfslut;, som kom til at indg&aa; i Om min Forfatter-Virksomhed, der udkom samme dag som TAF. Jf. Pap. X 5 B 261-264 og journalen NB13:4 i SKS 22, 274. Forordet til TAF blev oprindelig skrevet i oktober 1847 som forord til fredagstalerne i fjerde afdeling af Christelige Taler. Se tekstredeg&o-;relsen til Christelige Taler i SKS K10, 64. Herfra blev det senere udskilt og indlemmet i Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed, hvor det skulle indg&aa; som den tredje af de &anfbeg;Tre 'Noter' betr&ae;ffende min Forfatter-Virksomhed&anfslut; under overskriften &anfbeg;Forord til 'Fredags-Talerne'&anfslut;. Jf. Pap. IX B 63,14. Se ogs&aa; kommentaren til SKS 22, 36,13. I forbindelse med tilrettel&ae;ggelsen af TAF blev det imidlertid SK klart, at forordet m&aa;tte ledsage, hvad han p&aa; dette tidspunkt forestillede sig som det sidste religi&o-;se skrift, og ikke Om min Forfatter-Virksomhed. Der er tre versioner af forordet i kladdematerialet: to l&ae;ngere (mss. 1.3 og 1.4), dateret &anfbeg;i 1849&anfslut;, og en kortere (ms. 1.5) med samme datering, som dog er slettet, formodentlig i forbindelse med forordets redigering i 1851, jf. nedenfor. Sammen med det ovenn&ae;vnte notat (ms. 1.6) er de tre kladder indlagt i et omslag med &aa;rstallet &anfbeg;1851&anfslut; (ms. 1.8). Den f&o-;rste version af forordet er ms. 1.3. Her har SK &o-;verst p&aa; bl. [1r] noteret: &anfbeg;Dette er No 3 af tre Noter; hvilken altsaa gaaer ud der, saa Titlen bliver: 'tvende Noter', hvad ogsaa bem&ae;rkes paa Omslaget til Concepten.&anfslut; Se Pap. X 5 B 165, hvor SK p&aa; et omslag i manuskriptmaterialet til &anfbeg;Tre Noter betr&ae;ffende min Forfatter-Virksomhed&anfslut; har noteret: &anfbeg;Den tredie Note er brugt som Forord til Fredags-Taler.&anfslut;; sml. ogs&aa; Pap. X 5 B 187, hvor han p&aa; en lap bl.a. har skrevet: &anfbeg;Noten No 3 er brugt, der bliver altsaa kun: 'Tvende Noter'&anfslut;. Den sidste del af notitsen har han senere slettet: &anfbeg;Noten No 3 bliver at conferere med Dette, som er efter Hukommelsen.&anfslut; Sletningen skyldes, at sammenligningen med den tredje note, jf. Pap. IX B 63,14, er effektueret. I begge de to l&ae;ngere versioner er den afsluttende del markeret med blyant. Denne del, som udg&aa;r i den sidste, kortere version, lyder s&aa;ledes i ms. 1.4: Jeg er mig ikke bevidst at have staaet nogen anden Forfatter i Veien for hvad Jordisk, han har kunnet &o-;nske at opnaae; selv har jeg intet opnaaet. Hvad der som Fare, begrebsrigtigt, svarer til &anfbeg;den Enkelte&anfslut;, hvad der, efter mit Begreb, i sin Tid var Faren i Danmark, at blive en Gjenstand for den Kj&o-;bstad-Aandens Smaalighed og Misundelse, der, sammenfygende Piat, let kunde v&ae;re blevet farlig, og som hvert &O-;ieblik, is&ae;r i gode Dage, kan blive farlig for det lille Land, der end ikke ved Sproget deeltager i et st&o-;rre Hele: har jeg, Gud lydig, elskende min Idee, i Sympathie for enhver agtv&ae;rdig Str&ae;ben her hjemme, selv frivilligt udsat mig for. Var dette en Br&o-;de, nu ja, jeg tilstaaer det, saa er jeg skyldig. Men det vil, efter mine Begreber, v&ae;re de Medlevende lige saa vanskeligt at kunne &anfbeg;tilgive&anfslut; mig denne &anfbeg;Br&o-;de&anfslut;, som det er mig, selv med min bedste Villie, umuligt at kunne bede om Tilgivelse for denne Br&o-;de, hvilken jeg ogsaa nok &o-;nsker at tage med mig i Graven, min, personligt forstaaet, Skat og Eiendom. I det sidste kladdelag (ms. 1.5) er forordet st&ae;rkt omarbejdet, idet afsnittet &anfbeg;Saaledes vendt (...) at han er elsket!&anfslut; (svarende til SKS 12, 281,10-32) er tilf&o-;jet p&aa; et l&o-;st blad (ms. 1.5.1), som er indvist med bem&ae;rkningen &anfbeg;cfr Hoslagte&anfslut;. Den oprindelige tekst, der i ms. 1.5 er slettet med blyant, lyder: Saaledes vendt har jeg her intet videre at tilf&o-;ie, med mindre da &streg; utroligt! &streg; Nogen skulde &streg; hvad jeg dybt maatte beklage n&ae;sten som Forvirrethed! &streg; kunne ville falde paa at sp&o-;rge mig &streg; hvad jeg sandeligen ikke har foranlediget! &streg; om jeg mener at have et n&ae;rmere Forhold til Gud? En Saadan vilde jeg svare: nei, o nei, o nei langtfra! Der lever intet Menneske, ubetinget intet Menneske, der har i Christenheden aldrig levet noget Menneske, uden at han jo er Gud lige saa n&ae;r, elsket af ham. Derimod mener jeg rigtignok, at der endda maaskee ikke ere saa Mange, der, saaledes som jeg, Dag ud og Dag ind har syslet med den salige Beskjeftigelse at bet&ae;nke, at han &streg; ak, og ikke for sin Dyds Skyld! &streg; er elsket af ham. Men jeg kan jo ikke for, om Andre oversee eller forsmaae den Kjerlighed, der &o-;dsles paa dem lige saa rigeligt som paa mig. I anden halvdel af marts 1851 indf&o-;rer SK i journalen NB23 under overskriften &anfbeg;Varianter til et Sted i Forord til Fredags Taler (Noten No 3 i tre Noter)&anfslut; begyndelsen af den slettede tekst samt en alternativ formulering: &anfbeg;Saaledes vendt har jeg her intet videre at tilf&o-;ie, uden blot dette, som da forresten vistnok end ikke beh&o-;vedes, og som forsaavidt bedes tilgivet som en altfor &ae;ngstelig Samvittighedsfuldhed. Der lever intet Menneske &streg;&streg;&streg;&streg;&streg;&streg; uden at han jo er Gud lige saa n&ae;r som jeg o: s: v:&anfslut; NB23:206 i SKS 24, 304,1-6. Denne sidste redigering af forordet kan derfor meget vel v&ae;re sket ogs&aa; i marts m&aa;ned 1851. Optegnelsen kan dateres til mellem den 13. og 31. marts 1851, jf. tekstredeg&o-;relsen til journalen NB23 i SKS K24, 268f. Kladderne til de to taler havde som n&ae;vnt henligget siden slutningen af 1849. Formodentlig i begyndelsen af juli 1851 begyndte SK at renskrive forordet (ms. 2.1) og talerne (mss. 2.2 og 2.3), og dedikationen fra &anfbeg;Regnskabet&anfslut; blev indf&o-;rt i overensstemmelse med notatet (ms. 1.6); det samme g&ae;lder bogens datering &anfbeg;i Slutningen af 1849.&anfslut; Forordet er i trykmanuskriptet dateret &anfbeg;Kbhvn 1851.&anfslut; Senere &ae;ndres dette i korrekturen til &anfbeg;Kj&o-;benhavn, i Eftersommeren 1851.&anfslut; Ellers er der kun foretaget mindre &ae;ndringer; den st&o-;rste er sletningen af &anfbeg;hvilken Intet uden for mig, Intet hverken i Himlen eller paa Jorden kan, evigt umuligt, ber&o-;ve mig&anfslut; efter ordene &anfbeg;dets Fred og Tilfredshed&anfslut; (SKS 12, 281,12). Ved forordets begyndelse ses den s&ae;dvanlige s&ae;tteranvisning: &anfbeg;Med mindst mulige Petit.&anfslut; Foran hver af de to taler st&aa;r nu et deltitelblad med talens nummer og skriftsted (jf. SKs anvisning til sig selv i ms. 1.2: &anfbeg;i Reenskriften bliver der et reent Blad foran&anfslut;). Der er en del mindre &ae;ndringer i trykmanuskriptet. Flere af disse genfindes i kladden, hvilket viser, at SK efter rettelsen i trykmanuskriptet har indf&o-;rt den tilsvarende rettelse i kladden. Dermed ville rettelsen blive bevaret, for det tilf&ae;lde at trykmanuskriptet blev beskadiget eller gik tabt. Fx har SK i b&o-;nnen til den f&o-;rste tale efter &anfbeg;Ak&anfslut; i hovedspalten tilf&o-;jet &anfbeg;vi kalde os Christne, vi sige, at vi vide Ingen at gaae til uden til Dig &streg; ak&anfslut; i marginen (SKS 12, 285,3-4). Herefter har han indf&o-;rt tilf&o-;jelsen ogs&aa; i kladden (ms. 1.1, bl. [1r]). Han har slettet &anfbeg;Ak&anfslut; og &ae;ndret det indledende &anfbeg;vi&anfslut; til &anfbeg;Vi&anfslut; i trykmanuskriptet og derefter foretaget de samme rettelser i kladden. Som andre eksempler kan n&ae;vnes tilf&o-;jelserne af &anfbeg;eller grusomt&anfslut; (290,4), &anfbeg;den gj&o-;r Regnskabet op&anfslut; (291,4f.) og &anfbeg;jeg sp&ae;rrer mig enhver Udflugt&anfslut; (290,28f.) samt i den anden tale tilf&o-;jelserne &anfbeg;og hvilken Myndighed for derpaa at&anfslut; (299,16), &anfbeg;og over mit Liv&anfslut; (301,14) og &anfbeg;overladt til Dig&anfslut; (301,36). I nogle tilf&ae;lde er ogs&aa; enkeltord slettet, undertiden med blyant, b&aa;de i trykmanuskript og kladde, fx &anfbeg;let&anfslut; efter &anfbeg;h&ae;ndes det vel&anfslut; (285,25). Adskillige steder i anden tale har SK nedlagt interjektionen &anfbeg;o&anfslut; i b&aa;de trykmanuskript og kladde (i korrekturen fjernes endnu flere forekomster, jf. nedenfor). Der forekommer dog ogs&aa; mindre justeringer af teksten, som ikke p&aa; denne m&aa;de er dokumenteret af SK i kladden, fx sletning af et &anfbeg;jo&anfslut; efter &anfbeg;er&anfslut; i &anfbeg;Ellers er det det Tunge&anfslut; (SKS 12, 286,13) og tilf&o-;jelsen af &anfbeg;vistnok&anfslut; i &anfbeg;Du vilde vistnok see&anfslut; (286,20; &anfbeg;vistnok&anfslut; erstatter et tilf&o-;jet &anfbeg;vel&anfslut; i b&aa;de kladde og trykmanuskript). I et tilf&ae;lde fremg&aa;r det, at SK i kladden (ms. 1.2, bl. [4v]) oprindelig har n&o-;jedes med at s&ae;tte en parentes om ordet &anfbeg;Fortielse&anfslut; og herover skrevet alternativet &anfbeg;R&ae;dsel&anfslut;; den samme rettelse ses i trykmanuskriptet, men her er &anfbeg;Fortielse&anfslut; overstreget, og SK har endeligt besluttet sig for &anfbeg;R&ae;dsel&anfslut; (288,25f.). Henimod slutningen af den f&o-;rste tale er med blyant slettet en dittografi p&aa; fem linjer; det drejer sig om passagen &anfbeg;Det er ikke saaledes: han troede, saa skete Miraklet, og saa er det forbi; nei, Opfyldelsen for&o-;ger ham end een Gang Troen, efter Opfyldelsen er hans Tro een Gang saa st&ae;rk, som da han troede, f&o-;rend han blev frelst.&anfslut; (svarende til SKS 12, 292,5-8). Denne svage blyantsletning skyldes sandsynligvis s&ae;tteren. Trykmanuskriptet til TAF blev som n&ae;vnt afleveret hos Bianco Luno formodentlig midt i juli 1851. Korrekturen blev derefter l&ae;st af SK og Israel Levin i slutningen af samme m&aa;ned. Hvor Levin overvejende tog sig af interpunktion, ortografi, typografiske anvisninger og udbedring af de mere indlysende s&ae;tter- og trykfejl, koncentrerede SK sig i h&o-;jere grad om selve indholdet. At SK samtidig har fanget et betydeligt antal almindelige s&ae;tterfejl, vidner om, at han m&aa; have v&ae;ret f&o-;rste l&ae;ser, da det forekommer usandsynligt, at Levin skulle have overset disse. Som det ses i tidligere korrekturer, forekommer der ogs&aa; i denne et antal asterisker i marginen sat af Levin, &o-;jensynlig til markering af vanskelige tekststeder, som han har villet dr&o-;fte med SK: p&aa; s. 14 ud for &anfbeg;T&ae;nk en Synder, der synker i Afgrunden, h&o-;r dette Angestraab&anfslut; (SKS 12, 289,16); p&aa; s. 15 ud for &anfbeg;Hvem Lidet forlades&anfslut; osv. (289,25); nederst i venstre margin p&aa; s. 28. &O-;verst til h&o-;jre p&aa; s. 23 (ved begyndelsen af anden tale) har Levin af uvisse grunde skrevet et &anfbeg;NB&anfslut;. Endelig skal n&ae;vnes, at der fire steder i korrekturens margin findes en lille cirkel, som formentlig skyldes SK. Disse cirklers funktion er uklar, da tekstens indhold ikke er synderlig signifikant, dog er p&aa; s. 13 samtidig understreget ordene &anfbeg;Intet mindre&anfslut; (288,19). Cirkler ses ogs&aa; p&aa; s. 29 ud for &anfbeg;Han skjuler den ganske bogstaveligen.&anfslut; (299,32), p&aa; s. 30 ud for &anfbeg;skaffe Dig et Skjul, end at Du skulde ber&o-;ves Skjulet&anfslut; (300,14f.) og ud for &anfbeg;O, sikkre Skjulested for Synderen, o salige Skjulested&anfslut; (300,31). P&aa; titelbladet har Levin rettet forlagsangivelsen &anfbeg;Faaes hos Boghandler P. G. Philipsen.&anfslut; til &anfbeg;Forlagt af Universitetsboghandler C. A. Reitzel.&anfslut; Korrekturens form m&aa; forklares ved, at Bianco Luno har benyttet titelbladet fra en af de tidlige samlinger af opbyggelige taler som skabelon. En instruktion herom findes ikke i trykmanuskriptet, men s&ae;tteriet har v&ae;ret bekendt med denne fremgangsm&aa;de fra tidligere. Fremgangsm&aa;den blev ogs&aa; fulgt ved udgivelsen af Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen, hvor Levin m&aa;tte rette en tilsvarende fejl i korrekturen. Se tekstredeg&o-;relsen i SKS K11, 27 med note 2. De opbyggelige taler 1843-44 (jf. SKS 5) udkom i kommission hos boghandler P.G. Philipsen, dog med undtagelse af To opbyggelige Taler 1843, der udkom i kommission hos Reitzel. Dateringen p&aa; titelbladets bagside, &anfbeg;I Slutningen af 1849.&anfslut;, er i trykmanuskriptet s&aa; uanselig, at s&ae;tteren har overset den. SK har i korrekturen indf&o-;rt &anfbeg;i Slutningen af 1849.&anfslut; nederst p&aa; siden, og Levin har rettet til stort I og ved sidens forkant skrevet et &anfbeg;NB.&anfslut; Bogens dedikation til &anfbeg;En Uben&ae;vnt&anfslut;, som i trykmanuskriptet st&aa;r p&aa; versosiden over for forordet, er i korrekturen sat p&aa; den tilsvarende plads p&aa; s. [4]. Med svag blyant har SK noteret midt p&aa; den blanke s. [3]: &anfbeg;kunde Dedicationen ikke staae her&anfslut;. Denne overvejelse har Levin slettet med bl&ae;k og effektueret ved herover at anvise f&o-;lgende til s&ae;tter: &anfbeg;NB. Dedicationen paa den n&ae;ste Side flyttes hen paa denne Side&anfslut;. Tilsvarende har han over dedikationen p&aa; s. [4] noteret: &anfbeg;NB. Flyttes om paa den foregaaende Side.&anfslut; At SK forinden har gjort det p&aa;g&ae;ldende notat, er en klar indikation af, at han som n&ae;vnt har v&ae;ret f&o-;rste l&ae;ser af korrekturen. Som andre eksempler p&aa; typografiske anvisninger kan anf&o-;res, at SK i forordet markerer, at &anfbeg;S. K.&anfslut; skal rykkes helt ud til bagkanten, og at han p&aa; s. 17 til venstre for primasignaturen 2 har tilf&o-;jet den glemte titel &anfbeg;To Taler ved Altergangen&anfslut;. Ofte best&aa;r rettelserne i udbedring af s&ae;tterens fejll&ae;sninger eller andre afvigelser i forhold til forl&ae;gget. SK retter &ae; &hhak; e: Kj&ae;rligheden &hhak; Kjerligheden (SKS 12, 285,3; s&aa;ledes ogs&aa; 285,5 og 287,24) og Gj&ae;st &hhak; Gjest (286,26). I et enkelt tilf&ae;lde retter Levin den modsatte vej: gjelder &hhak; gj&ae;lder (296,17). SK fanger herudover f&o-;lgende fejll&ae;sninger: besn&ae;ret &hhak; besv&ae;ret (286,20, 24 og 25), formanende &hhak; formenende (287,5), Sandhed &hhak; Svaghed (292,9), n&ae;ret &hhak; v&ae;ret (296,12), skjule &hhak; skjuler (296,23), og &hhak; ogsaa (297,2), forsages &hhak; fors&o-;ges (298,16). Levin retter i &anfbeg;naar han vaager og naar han sover&anfslut; (297,9f.) s&ae;tterens fejll&ae;sning af et &anfbeg;og&anfslut; som komma og i et andet tilf&ae;lde den almindelige l&ae;sefejl &anfbeg;hos&anfslut; for &anfbeg;for&anfslut; i &anfbeg;for Dig&anfslut; (299,29). S&ae;tterens misforst&aa;else af interpunktionen i &anfbeg;O, i dybeste Sorg saligste Tr&o-;st&anfslut; (290,8) rettes af Levin, hvor der var indsat et komma efter &anfbeg;Sorg&anfslut; og endvidere fejll&ae;st &anfbeg;i&anfslut; som interjektionen &anfbeg;o&anfslut;. Han fanger fejlen &anfbeg;V. 24&anfslut; for &anfbeg;V. 42&anfslut; (291,26), sletter s&ae;tterens overskydende &anfbeg;at&anfslut; foran &anfbeg;unddrage&anfslut; i &anfbeg;at flye eller unddrage&anfslut; (297,27) og retter: skaffes til Siden &hhak; skaffes til Side (300,17; s&ae;tterfejlen skyldes en utydelig sletning af n'et i trykmanuskriptet). Levin sl&aa;r ned p&aa; s&ae;tterens form &anfbeg;mest&anfslut; for &anfbeg;meest&anfslut; (291,29), men i adskillige tilf&ae;lde ses det ogs&aa;, at han indf&o-;rer sin egen retskrivning i modstrid med trykmanuskriptet: haft &hhak; havt (281,6); Ligheden &hhak; Liigheden (4 forekomster i forordet), Hustrue &hhak; Hustru (281,24), skete &hhak; skeete (286,34 og 292,5), Manglen &hhak; Mangelen (288,6; i trykmanuskriptet har SK rettet Mangelen &hhak; Manglen), Nu'et &hhak; Nuet (291,12), husvild &hhak; huusvild (295,3), evig &hhak; evigt (295,6), &O-;e &hhak; &O-; (298,4), troe &hhak; tro (298,25). Herudover har Levin foretaget en del &ae;ndringer i interpunktionen, fx kommateringen, og han fjerner citationstegnene omkring skriftstedet &anfbeg;Kjerligheden skal skjule Syndernes Mangfoldighed&anfslut; (295,9f.) i analogi med angivelsen af skriftstedet til f&o-;rste tale. SK selv retter ogs&aa; enkelte steder i interpunktionen, fx ved indf&o-;relse af udr&aa;bstegn: Synd. &hhak; Synd! (286,19), forladte; saa &hhak; forladte! Saa (288,32), Kjerligheden. &hhak; Kjerligheden! (291,33), forladt. &hhak; forladt! (292,1). N&aa;r det g&ae;lder indholdsm&ae;ssige &ae;ndringer, er Levins indgreb f&aa; og forholdsvis ubetydelige: cfr. &hhak; jvf. (281,8), dermed &hhak; derved (289,11), en sletning af &anfbeg;men&anfslut; foran &anfbeg;selv dog Skjulestedet&anfslut; (295,4) og af &anfbeg;En&anfslut; efter &anfbeg;endnu v&ae;rre end om det forfulgte&anfslut; (298,19f.). Af st&o-;rre interesse er SKs egne justeringer af indholdet. Af stilistisk art er &ae;ndringen af en ordstilling: saa vi &hhak; vi saa (285,5). Et sted har han villet erstatte &anfbeg;saa&anfslut; med &anfbeg;da&anfslut; (285,14), men har trukket rettelsen tilbage. Han &ae;ndrer Retf&ae;rdiggj&o-;relsen &hhak; Alterets Retf&ae;rdiggj&o-;relse (285,19). I anden tale rettes i hele 71 tilf&ae;lde stort H til lille h i stedordene han, ham og hans; 64 af disse rettelser kan identificeres som udf&o-;rt af SK, 7 af Levin, der bagefter har fanget de forekomster, SK som f&o-;rste l&ae;ser havde overset. I en r&ae;kke tilf&ae;lde har SK slettet eller tilf&o-;jet indhold. Som eksempler p&aa; det f&o-;rste kan n&ae;vnes, at seks forekomster af interjektionen &anfbeg;o&anfslut; er blevet nedlagt: foran &anfbeg;endnu&anfslut; (281,14), &anfbeg;H&o-;r&anfslut; (286,3; &ae;ndret fra &anfbeg;O, h&o-;r&anfslut;), &anfbeg;tag&anfslut; (286,3), &anfbeg;nei&anfslut; (287,11), &anfbeg;uendelige&anfslut; (291,10) og &anfbeg;han&anfslut; (291,14). Slettet er ligeledes blevet &anfbeg;(ikke lige langt borte, nei, nei) lige n&ae;r&anfslut; efter &anfbeg;Gud lige n&ae;r&anfslut; (281,15), &anfbeg;nei,&anfslut; foran &anfbeg;de slukke ikke Ilden&anfslut; (290,19), &anfbeg;nu&anfslut; efter &anfbeg;han sp&o-;rger&anfslut; (291,28) og det ekstra &anfbeg;Ham&anfslut; foran &anfbeg;den Hellige&anfslut; i &anfbeg;hvad Ufuldkomment der var i Ham &streg; den Hellige&anfslut; (295,22f.). I enkelte tilf&ae;lde har SK gjort tilf&o-;jelser: i forordet et &anfbeg;og&anfslut; (281,26), men vigtigere dets datering &anfbeg;i Eftersommeren&anfslut; (281,39), i den f&o-;rste tales b&o-;n ordene &anfbeg;mod Dig og mod Kjerligheden&anfslut; (285,8) og i den anden tale &anfbeg;hvad vi andetsteds videre have udf&o-;rt&anfslut; (295,12). En andenkorrektur er ikke bevaret. 4. Udgivelsesm&aa;de TAF udkom hos forlagsboghandler C.A. Reitzel. If&o-;lge Reitzels protokol over Forhandlinger med Forfattere, Redacteurer &et;c: 1835-[1858] blev honoraret aftalt til 10 rigsdaler pr. trykark. I protokollen s. 51 under 1851 har Reitzel noteret f&o-;lgende: &anfbeg;Forlaget af: / 1.) Forfatter-Virksomhed / 2.) To Taler / 3) Selvpr&o-;velse / Det f&o-;rstn&ae;vnte Skrift med et / Oplag af 1000 Expl. a 20 Rbd per Ark, og de 2de / sidste med et Oplag af 500 Expl. Honorar à 10 Rbd per Ark.&anfslut; Med &anfbeg;To Taler&anfslut; refereres der til TAF. Protokollen findes i arkiv hos C.A. Reitzels Boghandel og Forlag, K&o-;benhavn. Da bogen har et omfang p&aa; 2 ark, har honoraret udgjort 20 rigsdaler. Dette bel&o-;b stemmer overens med, hvad der if&o-;lge Frithiof Brandt og Else Thorkelin har st&aa;et anf&o-;rt i den nu tabte Regnskabsprotokol for 1849-59. Frithiof Brandt og Else Thorkelin S&o-;ren Kierkegaard og pengene, 2. udg., Kbh. 1993 [1935], s. 35. Trykkeomkostningerne hos Bianco Luno kendes ikke. Den s&ae;dvanlige kilde, Bianco Lunos Erindringsbog, dvs. ordreprotokol, findes ikke for 1851. Det fremg&aa;r af Reitzels forhandlingsprotokol, s. 51, at oplaget blev aftalt til 500 eksemplarer. Hertil kom formodentlig 20 eller 25 gaveeksemplarer p&aa; velin. I 1851 forlod SK tilsyneladende sin praksis med at skrive dedikationer i b&o-;ger; n&aa;r han fremsendte en bog som gave, vedlagde han nu i stedet en dedikation i et brev; En opbyggelig Tale synes s&aa;ledes at have v&ae;ret den sidste bog, han gav bort med dedikation i, jf. Niels J&o-;rgen Cappel&o-;rn, Gert Posselt og Bent Rohde Tekstspejle. Om S&o-;ren Kierkegaard som bogtilrettel&ae;gger, boggiver og bogsamler, Esbjerg 2002, s. 100. Der kendes f&o-;lgende modtagere af TAF: O.L. Bang, Emil Boesen, H.N. Clausen, J.L. Heiberg, H.P. Kofoed-Hansen og J.P. Mynster; i samtalen med Mynster den 9. aug. 1851 (jf. NB24:121, SKS 24, 397) n&ae;vner SK &anfbeg;de to smaa B&o-;ger jeg har sendt Dem&anfslut;, af hvilke den ene er TAF, og for de &o-;vrige personers vedkommende refereres der i breve til modtagne b&o-;ger (B&et;A, bd. 1, nr. 282, 284, 285, 287 og 293). Ved bogauktionen efter SKs d&o-;d blev der solgt fem ubenyttede gaveeksemplarer af TAF, ktl. 2173-2177. Med en stykpris p&aa; 1 mark og 8 skilling har bogens samlede salgsv&ae;rdi v&ae;ret 125 rigsdaler. Af dette bel&o-;b m&aa;tte Reitzel udrede forfatterhonoraret og produktionsomkostningerne. Restbel&o-;bet var forlagets fortjeneste p&aa; bogen. TAF blev hurtigt udsolgt; allerede et halvt &aa;r efter udgivelsestidspunktet udkom den i 2. udgave. Den blev ikke oversat til andre sprog i SKs levetid. 5. Anden udgave, 1852 Bibliografisk beskrivelse 2. udgave af TAF var f&ae;rdig fra Bianco Lunos Bogtrykkeri den 21. feb. 1852. Bl.art., s. 289. Den blev annonceret som udkommet i Adresseavisen, nr. 46, den 24. feb. 1852, samme dag som andenudgaven af Til Selvpr&o-;velse. Prisen var 1 mark og 8 skilling, alts&aa; den samme som for f&o-;rstetrykket. Format, arkfordeling, sideantal, antal linjer pr. normalside og skriftst&o-;rrelse er de samme som i f&o-;rstetrykket. Der er dog nogle mindre typografiske afvigelser. P&aa; titelbladet er &anfbeg;Anden Udgave.&anfslut;, der er sat med fed fraktur, en grad mindre end br&o-;dteksten, placeret under forfatternavnet med en kort, tynd streg som adskillelse. &Aa;rstallet er &ae;ndret til &anfbeg;1852.&anfslut; Titelbladet er gengivet som illustration 19. 19. Titelblad til 2. udgave af TAF. Naturlig st&o-;rrelse, besk&aa;ret P&aa; s. [2] er &anfbeg;I Slutningen af 1849.&anfslut; sat med samme skriftst&o-;rrelse som i f&o-;rstetrykket, men med lang fraktur. Forordet p&aa; s. [5] er sat med mindre skydning og det indledende afsnit &anfbeg;B&o-;n&anfslut; p&aa; s. [9] og [23] med st&o-;rre skydning. Overskriften p&aa; s. [23] er sat i to linjer, linje 2 centreret. Herudover er der i forhold til f&o-;rstetrykket en del afvigende linjeombrydninger, og ved overgangen mellem s. 25/26, s. 26/27 og s. 30/31 er der foretaget mindre sideombrydninger. De f&aa; s&ae;tterfejl fra f&o-;rstetrykket er ikke blevet udbedret i andenudgaven, bortset fra a'et i &anfbeg;hvad&anfslut; (SKS 12, 300,32), der er blevet vendt rigtigt. P&aa; omslaget til 2. udgave st&aa;r p&aa; forsiden teksten fra titelbladet og p&aa; bagsiden &aa;rstallet &anfbeg;1852.&anfslut; indsat i en ornamenteret dobbeltramme. Trykmanuskript Til 2. udgave af TAF er der bevaret et trykmanuskript, som befinder sig i Kierkegaard Arkivet: 1 Trykmanuskriptet til andenudgaven er et eksemplar af f&o-;rstetrykket i l&o-;se ark. Efter papirkvaliteten at d&o-;mme er der muligvis tale om en ubrugt tredjekorrektur af f&o-;rstetrykket. (Se i &o-;vrigt den bibliografiske beskrivelse ovenfor s. 328f.). Bladene har forskellige m&aa;l, mellem 129 &gange; 204 mm for de mindste og 135 &gange; 204 mm for de st&o-;rste. P&aa; titelbladet (s. [1]) har SK med bl&ae;k tilf&o-;jet &anfbeg;Anden Udgave.&anfslut; og &ae;ndret dateringen &anfbeg;1851.&anfslut; til &anfbeg;1852.&anfslut; Derudover forekommer ingen korrektioner. (KA, B pk. 46, l&ae;g 4; Pap. X 5 B 139) Udgivelsesm&aa;de 2. udgave udkom ogs&aa; hos C.A. Reitzel. Oplagets st&o-;rrelse er ikke oplyst, men det har antagelig v&ae;ret det s&ae;dvanlige p&aa; 525 eksemplarer. Det bem&ae;rkes dog, at f&o-;rsteudgaven kom i 500 eksemplarer. Gaveeksemplarer p&aa; velin af andenudgaven kendes ikke. Med en stykpris p&aa; 1 mark og 8 skilling har denne oplagsst&o-;rrelse udgjort en salgsv&ae;rdi p&aa; 131 rigsdaler og 24 skilling. Af dette bel&o-;b m&aa;tte Reitzel udrede produktionsomkostningerne samt forfatterhonoraret, der ligesom for f&o-;rsteudgaven var p&aa; 20 rigsdaler. Brandt og Thorkelin S&o-;ren Kierkegaard og pengene, s. 35. Restbel&o-;bet var forlagets fortjeneste p&aa; bogen. F&o-;rst i 1882 udkom en tredje udgave af TAF ved P.C. Kierkegaard.