]> Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger TSA Niels W. Bruun og Anne Mette Hansen Joakim Garff Niels J&o-;rgen Cappel&o-;rn, Joakim Garff, Anne Mette Hansen og Johnny Kondrup Johnny Kondrup XML/txr S&o-;ren Kierkegaard Forskningscenteret 2006 http://sks.dk/tsa/txr.xml 20091007 Karsten Kynde og Kim Ravn 1.4 Tekstredeg&o-;relse 1. Bibliografisk beskrivelse 59 2. Manuskriptbeskrivelse 64 3. Tilblivelseshistorie 79 4. Udgivelsesm&aa;de 96 1. Bibliografisk beskrivelse Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger blev indleveret til s&ae;tning og trykning hos Louis Klein den 5. eller 6. maj 1849. Jf. optegnelsen NB11:8. Se nedenfor s. 92. Bogen var f&ae;rdigtrykt den 18. maj og blev annonceret som udkommet i Adresseavisen, nr. 116, den 19. maj 1849. Bl.art., s. 284. Bogen kostede 3 mk. og udkom p&aa; Gyldendals forlag. Tre eksemplarer af Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger (forkortet TSA) er blevet kollationeret; de benyttede eksemplarer er: A S&o-;ren Kierkegaard Forskningscenterets arbejdseksemplar, indbundet i karton med det oprindelige omslag og ubesk&aa;ret. Eksemplaret tilh&o-;rer G.E.C. Gads Forlag (tidligere hos dr.phil. h.c. Gustaf Bernstr&o..;m, G&o..;teborg; tidligere hos greve Albert Ehrensv&a..;rd, Tosterup i Sk&aa;ne). B Det Kgl. Biblioteks eksemplar, indbundet og besk&aa;ret, katalogsignatur M 48350 8o. C Det Kgl. Biblioteks eksemplar, indbundet og besk&aa;ret, katalogsignatur 1,-511-8o, ex. 1. Ved den interne kollation af de tre eksemplarer blev der kun konstateret f&o-;lgende afvigelse: I eksemplar B og C st&aa;r det f&o-;rste bogstav i ordet &anfbeg;sandselig&anfslut; p&aa; s. 69,28 (SKS 11, 101,16) utydeligt p&aa; grund af en l&ae;deret type. Eksemplar A danner grundlag for den f&o-;lgende beskrivelse. Kollationeringsformel 8o. [1]8, 2-58, 64. $2 signeret (-62). 44 blade. Paginering [1-11], 12-59, [60]-[63], 64-85, [86-88]. Formlen er uddraget af de tre eksemplarer A, B og C og repr&ae;senterer alts&aa; idealeksemplaret. Der bruges arabertal om arknumre, og arkenes bladantal angives med h&ae;vet skrift. Ordin&ae;rtal i [ ] betegner det usignerede f&o-;rste ark. $ st&aa;r for 'alle signerede ark'. &anfbeg;$2 signeret (-62)&anfslut; betyder: i alle signerede ark har de to f&o-;rste blade signatur, men i det sjette ark mangler signaturen p&aa; blad 2. Upaginerede sider noteres ogs&aa; i kantet parentes. Formatet er oktav. Bogen har et samlet omfang p&aa; 88 sider, svarende til 44 blade, fordelt p&aa; 5&br1-2; trykark og er pagineret 12-59 og 64-85, idet bl. 1r-6r, bl. 30v-32r og bl. 43v-44v er uden paginering. S. [2], [4], [6], [8], [10], s. [60] og [62] samt s. [86]-[88] er blanke. S. [1] udg&o-;r bogens titelblad, p&aa; s. [3] st&aa;r forordet og p&aa; s. [5] indholdsfortegnelsen. S. [7] er deltitelblad til &anfbeg;Har et Menneske Lov til at lade sig ihjelslaae for Sandheden?&anfslut;, og s. [9] rummer forordet til denne afhandling, der p&aa; s. [11]-14 indledes med en &anfbeg;Introduction&anfslut;. S. [61] udg&o-;r deltitelbladet til &anfbeg;Om Forskjellen mellem et Genie og en Apostel&anfslut;. Ark 1 er uden signatur, ark 2-5 har prima- og sekundasignatur, ark 6 kun primasignatur. Primasignaturen (arknummeret) er angivet med arabertal, sekundasignaturen med arabertal fulgt af asterisk. Beskrivelse af eksemplar A Den ubesk&aa;rne bogbloks blade m&aa;ler ca. 111-120 &gange; 177-184 mm. St&o-;rrelsen m&aa;les som bredde &gange; h&o-;jde. Bogblokkens tykkelse er ca. 6 mm. Papir Der er benyttet almindeligt trykpapir af en ret kludeholdig kvalitet. Typografi Det fremherskende skriftsnit er 10 punkt fraktur. Titler p&aa; deltitelblade samt overskrifter til forordene, indholdsfortegnelsen og &anfbeg;Introduction&anfslut; er sat i tekstur (gotisk), mens der er benyttet antikva til kapiteloverskrifterne A-E i &anfbeg;Har et Menneske Lov til at lade sig ihjelslaae for Sandheden?&anfslut; Latinske ord er sat med antikva, gr&ae;ske ord med gr&ae;sk. Fremh&ae;vet br&o-;dtekst er sat med halvfed eller spatieret skrift. Titelbladet er med en enkelt skillestreg delt i to felter. Det &o-;verste rummer v&ae;rkets titel og forfatternavn, i det nederste er anf&o-;rt udgivelsessted, forlag, trykkeri og udgivelses&aa;r. Titlen er fordelt p&aa; to linjer og med forskellig skriftgrad og skriftsnit: &anfbeg;Tvende ethisk-religieuse&anfslut; er sat med halvfed tekstur, ca. 1 grad st&o-;rre end br&o-;dteksten, &anfbeg;Smaa-Afhandlinger.&anfslut; er i fraktur og har bogens st&o-;rste punktst&o-;rrelse, ca. 20 punkt. Forfatternavnet &anfbeg;H. H.&anfslut; er sat med fed tekstur, ca. 14 punkt. Udgivelsessted, forlag og bogtrykker er sat med fraktur. Udgivelsessted og forlag er ca. 1 grad mindre end br&o-;dteksten, &anfbeg;Kj&o-;benhavn.&anfslut; er sat med fed skrift, mens &anfbeg;Gyldendalske Boghandling.&anfslut; er sat med spatieret skrift. &anfbeg;Trykt hos Louis Klein.&anfslut; er sat med bogens mindste skrift, ca. 2 grader mindre end br&o-;dteksten. &Aa;rstallet 1849 er sat med fed antikva. Titelbladet er gengivet som illustration 6. 6. Titelblad til TSA. Naturlig st&o-;rrelse, ubesk&aa;ret Forordets overskrift er sat med halvfed, dobbelt spatieret tekstur og har samme skriftst&o-;rrelse som br&o-;dteksten. Teksten, der optager to linjer, er sat med samme skriftst&o-;rrelse og p&aa; samme format som br&o-;dteksten, men med ekstra mellemrum mellem linjerne. Til h&o-;jre p&aa; linjen nedenunder st&aa;r forfatterinitialerne i halvfed fraktur. Overskriften &anfbeg;Indhold.&anfslut; er sat med fed, spatieret tekstur med samme skriftst&o-;rrelse som br&o-;dteksten. Titelangivelserne er sat p&aa; samme format som br&o-;dteksten, men med ca. 1 grad mindre skrift og med st&o-;rre skydning mellem de to angivelser. De to deltitelblade er sat med halvfed tekstur, og titlerne er ca. 2 grader st&o-;rre end br&o-;dteksten. Teksten p&aa; titelbladet til &anfbeg;Har et Menneske Lov til at lade sig ihjelslaae for Sandheden?&anfslut; er med en enkelt kort streg delt i to. Over stregen st&aa;r titlen, som er centreret og fordelt p&aa; to linjer; derp&aa; f&o-;lger undertitlen &anfbeg;Et eenligt Menneskes Efterladenskab.&anfslut;, der er sat med samme skriftst&o-;rrelse som br&o-;dteksten. Under stregen og med samme skriftst&o-;rrelse som undertitlen st&aa;r betegnelsen &anfbeg;Digterisk Fors&o-;g&anfslut; fulgt af &anfbeg;af&anfslut; i ordin&ae;r fraktur og &anfbeg;H. H.&anfslut; i halvfed fraktur. Titlen &anfbeg;Om Forskjellen mellem et Genie og en Apostel.&anfslut; er centreret og fordelt p&aa; to linjer med deling f&o-;r &anfbeg;Apostel&anfslut;. Efter en blank linjes mellemrum st&aa;r &aa;rstallet &anfbeg;1847.&anfslut; med fed antikva. Overskrifterne &anfbeg;Forord.&anfslut; og &anfbeg;Introduction.&anfslut; i &anfbeg;Har et Menneske Lov til at lade sig ihjelslaae for Sandheden?&anfslut; er sat med halvfed, spatieret tekstur og med samme skriftst&o-;rrelse som br&o-;dteksten. Teksten i forordet er sat med samme skriftst&o-;rrelse og p&aa; samme format som br&o-;dteksten, men med st&o-;rre skydning. Til h&o-;jre p&aa; linjen nedenunder st&aa;r dateringen &anfbeg;1847 i Slutningen.&anfslut; med ca. 1 grad mindre skrift. Begge afhandlinger begynder p&aa; en ny rectoside med ekstra nedrykning; i &anfbeg;Har et Menneske Lov til at lade sig ihjelslaae for Sandheden?&anfslut; begynder hvert kapitel ligeledes p&aa; en ny side og med ekstra nedrykning. I &anfbeg;Introduction&anfslut; og &anfbeg;Om Forskjellen mellem et Genie og en Apostel&anfslut; indledes br&o-;dteksten med en uncial. En normalside har mellem 29 og 31 linjer. Tekstkolumnen m&aa;ler 78 &gange; 124-132 mm. Br&o-;dteksten er sat i 10 punkt med 1 punkts skydning. Der er dobbelt ordmellemrum efter et punktum. Den sidste tekstside afsluttes i &anfbeg;Har et Menneske Lov til at lade sig ihjelslaae for Sandheden?&anfslut; med en dobbelt finalestreg, i &anfbeg;Om Forskjellen mellem et Genie og en Apostel&anfslut; med en prydstreg, og i de enkelte kapitler i &anfbeg;Har et Menneske Lov til at lade sig ihjelslaae for Sandheden?&anfslut; er en enkelt finalestreg benyttet som afslutning. Overskrifterne p&aa; kapitlerne i &anfbeg;Har et Menneske Lov til at ihjelslaae for Sandheden?&anfslut; er sat med versaler i antikva, ca. 2 grader st&o-;rre end br&o-;dteksten. I kapitel A er der litrering af underafsnittene A.4.a-f; bogstaverne, der efterf&o-;lges af en slutparentes, er sat i antikva. Der er noter til teksten i &anfbeg;Om Forskjellen mellem et Genie og en Apostel&anfslut; (p&aa; s. [63], 73 og 77). Som notetegn er benyttet en asterisk efterfulgt af en slutparentes. Noteteksten, der er sat med ca. 1 grad mindre skrift end br&o-;dteksten, st&aa;r p&aa; foden af tekstkolumnen og er skilt fra br&o-;dteksten ved en kort streg i kolumnens venstre side. Notetegnet holder forkant med br&o-;dteksten, mens de oml&o-;bende linjer er rykket ind. Der er flere s&ae;tter- og trykfejl i f&o-;rstetrykket. Omvendte bogstaver forekommer i &anfbeg;megeu&anfslut; (SKS 11, 75,35), i &anfbeg;Desudeu&anfslut; (79,9) og i &anfbeg;Beuudring&anfslut; (85,17). Henvisningerne i parentes g&ae;lder SKS 11, side- og linjetal. Ordet 'paradox', der forekommer hyppigt i &anfbeg;Om Forskjellen mellem et Genie og en Apostel&anfslut;, er flere gange sat 'parodox': &anfbeg;Parodox-Religieuses&anfslut; (97,3 og 7); &anfbeg;parodoxt&anfslut; (98,26); &anfbeg;parodox&anfslut; (98, 27); kombineret med metatese af -'ks' i &anfbeg;parodosk&anfslut; (98,34); &anfbeg;Parodoxe&anfslut; (98,35); &anfbeg;'Parodox'&anfslut; (99,12); &anfbeg;Parodoxt&anfslut; (99,14). De fleste trykfejl skyldes l&ae;derede typer. Eksempler p&aa; bogstaver og interpunktionstegn, der er utydelige i trykket p&aa; grund af l&ae;derede typer: et komma efter &anfbeg;haarde&anfslut; (SKS 11, 68,9); det andet 'e' i &anfbeg;Sjelslidelse&anfslut; (70,10); 'r' i &anfbeg;har&anfslut; (78,28); det andet 'a' i &anfbeg;aabenbart&anfslut; (79,12); punktum efter &anfbeg;inderligere&anfslut; (88,7). Der er et tilf&ae;lde af typeudfald: i &anfbeg;d t&anfslut; er et 'e' faldet ud midt i ordet (SKS 11, 103,33). 2. Manuskriptbeskrivelse Til TSA findes f&o-;lgende manuskripter, alle i Kierkegaard Arkivet (KA) p&aa; Det Kgl. Bibliotek. R&ae;kkef&o-;lgen afspejler kun tiln&ae;rmelsesvis tilblivelseskronologien, som vil blive udredt i afsnit 3. 1 Kladde til &anfbeg;Har et Menneske Lov til at lade sig ihjelslaae for Sandheden?&anfslut;, fordelt p&aa; 2 h&ae;fter og 8 l&o-;se blade og lapper, i alt 55 blade. 1.1 H&ae;fte 1. Kladde til &anfbeg;Forord&anfslut; , &anfbeg;Introduction&anfslut;, kapitlerne A, B, C og begyndelsen af D (SKS 11, 59-88,12, &anfbeg;men at de&anfslut;). H&ae;fte p&aa; oprindelig 12 ark, idet det f&o-;rste blad er taget ud, s&aa;ledes at der af det yderste ark kun er bl. 2 tilbage, i alt 23 blade i 4o. Udgangspunktet for formatbetegnelsen er plane helark (ca. 440 &gange; 560 mm), som ved fortsat halvering (omb&o-;jning) giver formaterne folio, kvart og oktav. Irregul&ae;re, fx afrevne enheder betegnes som lapper. Ark betegner et stykke papir, der er omb&o-;jet (foldet) til blade. Omslag af groft, bl&aa;gr&aa;t papir med blyantp&aa;skrift p&aa; forsiden: &anfbeg;No 1&anfslut;. Pagineret med blyant 1-45 p&aa; rectosiderne, bl. [5v] og [23v] ogs&aa; p&aa; versosiden. Teksten er fortl&o-;bende fra h&ae;fte 1 til 2 (ms. 1.2). Papir: hvidligt koncept, groft. M&aa;l: 202 &gange; 239 mm. Oplysningen g&ae;lder bladenes m&aa;l, dvs. i foldet stand. Der m&aa;les s&aa; vidt muligt bredde (&o-;verste kant) &gange; h&o-;jde (venstre kant). Hvis det ved en lap eller et l&o-;st blad ikke kan afg&o-;res, hvad der er bredde og h&o-;jde, angives m&aa;let for den korte led f&o-;rst, uanset tekstens placering. Kan et m&aa;l ikke fastsl&aa;s, fx pga. afrivning, markeres det med sp&o-;rgsm&aa;lstegn, fx 202 &gange; ? mm. Naturfarvet h&ae;ftetr&aa;d. Bladene er foldet p&aa; langs; den indre halvdel rummer teksten, den ydre halvdel tilf&o-;jelser. Bl. [1v] er ubeskrevet. H&ae;ftet indeholder f&o-;lgende overskrifter: p&aa; s. 1: &anfbeg;Forord.&anfslut;; p&aa; s. 3: &anfbeg;Introduction.&anfslut;; p&aa; s. 7: &anfbeg;A&anfslut; (&ae;ndret fra &anfbeg;1&anfslut;); p&aa; s. 15 &anfbeg;B&anfslut; (&ae;ndret fra &anfbeg;1&anfslut;, der er skrevet med blyant og &ae;ndret fra &anfbeg;2&anfslut;); p&aa; s. 35: &anfbeg;C&anfslut; (&ae;ndret fra &anfbeg;B.&anfslut;); p&aa; s. [44]: &anfbeg;D.&anfslut; (&ae;ndret fra &anfbeg;C.&anfslut;). Overskrifterne B-D er alle skrevet med blyant. Der er flere blyantskrevne redigeringsbem&ae;rkninger i marginalspalten med indvisning til de p&aa;g&ae;ldende steder i hovedspaltens tekst. P&aa; s. 7: &anfbeg;3. Ny Udgang&anfslut;; nederst p&aa; s. [8]: &anfbeg;cfr p. 10 det Indklamrede&anfslut; med et tilf&o-;jet nummer &anfbeg;4&anfslut;; p&aa; s. 9 er den med bl&ae;k skrevne bem&ae;rkning &anfbeg;cfr p. 13 &o-;.&anfslut; blevet markeret med et &anfbeg;NB&anfslut;; p&aa; s. 10 er et st&o-;rre tekststykke i hovedspalten blevet indklamret med parentes og m&ae;rket &anfbeg;NB&anfslut; og herudfor er noteret &anfbeg;NB / cfr p. 8 n.&anfslut;; p&aa; s. 11 findes to bem&ae;rkninger om nyt afsnit: &anfbeg;5 Ny Udgang&anfslut; og &anfbeg;6. Ny Udgang&anfslut;; p&aa; s. [14]-15 er et afsnit blevet indstreget og markeret med et &anfbeg;NB&anfslut; samt tallet &anfbeg;7.&anfslut;; p&aa; s. 15 er der ud for den blyantskrevne overskrift &anfbeg;B&anfslut; skrevet &anfbeg;Ny Pagina&anfslut;; p&aa; s. [22] er noteret &anfbeg;cfr p. 31.&anfslut; med indvisningstegn &anfbeg;NB&anfslut; til det sted, hvor afsnittet skal s&ae;ttes ind, og p&aa; s. 31 er dette sidste afsnit i afsnittet &anfbeg;8&anfslut; blevet indrammet med blyant og m&ae;rket: &anfbeg;NB / bruges p. 22&anfslut;. P&aa; s. 34 st&aa;r &anfbeg;Ny Udgang&anfslut;. Der er tilf&o-;jet blyantskrevne numre (arabertal) i begyndelsen af flere afsnit. I kapitlerne A, C og D drejer det sig om nytilkomne numre, mens de tilf&o-;jede numre i kapitel B afl&o-;ser de tidligere bl&ae;kskrevne numre anbragt som overskrifter. I kapitel A: &anfbeg;3&anfslut; p&aa; s. 7; &anfbeg;4&anfslut; p&aa; s. [8]; &anfbeg;5&anfslut; og &anfbeg;6&anfslut; p&aa; s. 11; &anfbeg;7&anfslut; p&aa; s. [14]. I kapitel C: &anfbeg;1&anfslut; p&aa; s. 35; &anfbeg;2&anfslut; p&aa; s. [36]; &anfbeg;3&anfslut; p&aa; s. [38]; &anfbeg;4&anfslut; p&aa; s. [42]. I kapitel D: &anfbeg;1&anfslut; p&aa; s. [44]. Placeringen af de indlagte blade og lapper er angivet med blyantskrevne indvisningstegn i form af dobbelte og tredobbelte kors. Nederst p&aa; s. [4] er indvist en lap (ms. 1.1.1) og &o-;verst p&aa; s. 10 et l&o-;st blad (ms. 1.1.2). &O-;verst s. 13 er en lap (ms. 1.1.4) indvist med et &anfbeg;NB&anfslut;. P&aa; s. [20] er placeringen af lappen &anfbeg;B.2&anfslut; (ms. 1.1.5) anf&o-;rt i marginen, og nederst p&aa; s. [34] er det med et tredobbelt kors markeret, hvor det l&o-;se blad &anfbeg;Til B. 9.&anfslut; (ms. 1.1.6) h&o-;rer til. Der er oph&ae;velse af alinea p&aa; s. 11, s. 39 og s. [40]. Mange korrektioner, herunder en del marginaltilf&o-;jelser. En del af korrektionerne er foretaget med blyant. P&aa; s. 5-[6] i introduktionen er en st&o-;rre passage i hovedspalten med tilh&o-;rende marginaltilf&o-;jelse blevet slettet, og i kapitel A er et blyantskrevet &anfbeg;7&anfslut; ud for hovedspaltens tekst (&anfbeg;Saaledes forstaaer jeg Dette&anfslut;) p&aa; s. [12] blevet kradset ud. I kapitel B er flere af de bl&ae;kskrevne overskrifter p&aa; afsnittene blevet slettet og erstattet med blyantskrevne numre ud for de f&o-;rste underafsnits begyndelse. P&aa; s. 19: &anfbeg;3.&anfslut; &hhak; &anfbeg;2.&anfslut;; p&aa; s. 21: &anfbeg;4&anfslut; &hhak; &anfbeg;3.&anfslut;; p&aa; s. [24]: &anfbeg;5&anfslut; &hhak; &anfbeg;4.&anfslut;; p&aa; s. [26]: &anfbeg;6.&anfslut; &hhak; &anfbeg;5.&anfslut;; p&aa; s. [28]: &anfbeg;7.&anfslut; &hhak; &anfbeg;6.&anfslut;; p&aa; s. 29: &anfbeg;8.&anfslut; &hhak; &anfbeg;7&anfslut;; p&aa; s. 31: &anfbeg;9&anfslut; &hhak; &anfbeg;8&anfslut;; p&aa; s. 33: &anfbeg;10.&anfslut; &hhak; &anfbeg;9&anfslut;; p&aa; s. [34] i marginen: &anfbeg;11&anfslut; &hhak; &anfbeg;10.&anfslut;. P&aa; s. 31 er en marginaltilf&o-;jelse ud for den indrammede tekst blevet kradset ud. De f&o-;rst skrevne kapitelnumre 1, 2, B og C er blevet overstreget og &ae;ndret til A, B, C og D. I h&ae;fte 1 er indlagt l&o-;se blade og lapper efter s. [4], 10, [12], [20] og [34]: 1.1.1 Kladde til en del af introduktionen (SKS 11, 62,4-63,7). 1 lap i 4o med afrivningskant forneden indlagt efter s. [4]. Papir: gulligt koncept. M&aa;l: 86 &gange; 170 mm. Ingen paginering. Lappen, der har v&ae;ret foldet som indstiksm&ae;rke (f&o-;rst p&aa; midten og herefter i h&o-;jre side), er beskrevet p&aa; begge sider og i hele sidens bredde. Se til sammenligning illustration 9 i SKS K9, 39. P&aa; rectosiden st&aa;r &o-;verst til venstre et indvisningstegn og nederst til h&o-;jre &anfbeg;verte&anfslut;, begge skrevet med blyant. En del korrektioner. P&aa; versosiden er to ord blevet streget ud med blyant. 1.1.2 Kladde til en del af A.4.c (SKS 11, 66,34-67,22). 1 l&o-;st blad i 4o indlagt efter s. 10. Papir: gulligt koncept. M&aa;l: 170 &gange; 206 mm. Ingen paginering. Den &o-;verste halvdel af rectosiden er beskrevet med en smal margin til begge sider; versosiden er blank. Bladet har v&ae;ret foldet som indstiksm&ae;rke sammen med ms. 1.1.3. &O-;verst, til venstre for teksten, er der med blyant skrevet et indvisningstegn (dobbeltkors). Ingen korrektioner. 1.1.3 Kladde til hele A.4.d (SKS 11, 67,23-68,18). 1 l&o-;st blad i 4o indlagt efter s. 10. Papir: gulligt koncept. M&aa;l: 170 &gange; 206 mm. Ingen paginering. Papiret er beskrevet p&aa; begge sider med en smal margin til begge sider. Bladet har v&ae;ret foldet som indstiksm&ae;rke sammen med ms. 1.1.2. P&aa; rectosiden findes overskriften &anfbeg;ad A 4.&anfslut; F&aa; korrektioner. 1.1.4 Kladde til A.4.f (SKS 11, 69,6-11) og A.7 (SKS 11, 70,35-71,20). 1 lap i 4o med afrivningskant foroven, indlagt efter s. [12]. Papir: gulligt koncept. M&aa;l: ca. 170 &gange;100 mm. Ingen paginering. Papiret er beskrevet p&aa; begge sider med en smal margin til begge sider. Bladet har v&ae;ret foldet som indstiksm&ae;rke. P&aa; rectosiden er der er to redigeringsbem&ae;rkninger til teksten: &anfbeg;Bruges i Slutningen af A 4. f&o-;rend de Ord: Men med Alt det er jeg ikke / kommen min Tvivl n&ae;rmere.&anfslut; og &anfbeg;NB. / bruges i Slut-/ningen af hele Afsnittet A.&anfslut; Oven over den sidste bem&ae;rkning er med blyant tilf&o-;jet et indvisningsm&ae;rke &anfbeg;NB&anfslut;. En del korrektioner, herunder den tilf&o-;jede tekst til A.7. 1.1.5 Kladde til en del af B.2 (SKS 11, 74,13-32). 1 lap i 4o indlagt efter s. [20]. Papir: gulligt koncept. M&aa;l: 170 &gange; 110 mm. Ingen paginering. Papiret er beskrevet p&aa; begge sider med en smal margin til begge sider. Lappen har v&ae;ret foldet som indstiksm&ae;rke. P&aa; rectosiden findes overskriften &anfbeg;B. 2.&anfslut; &O-;verst, til venstre for teksten, er der med blyant skrevet et indvisningsm&ae;rke (dobbeltkors). En del korrektioner og tilf&o-;jelser. 1.1.6 Kladde til slutningen af B.9 (SKS 11, 80,1-12). 1 blad i 4o indlagt efter s. [34]. Papir: gulligt koncept. M&aa;l: 170 &gange; 207 mm. Ingen paginering. Rectosiden er beskrevet med en smal margin til begge sider; versosiden er blank. Lappen har v&ae;ret foldet som indstiksm&ae;rke. P&aa; rectosiden findes overskriften &anfbeg;til B. 9.&anfslut; Der er med blyant sat indvisningsm&ae;rke (tredobbelt kors) p&aa; begge sider af tekstkolumnen. F&aa; korrektioner og en enkelt st&o-;rre tilf&o-;jelse. 1.1.7 Kladde til slutningen af B.10 (SKS 11, 80,24-81,3). 1 blad i 4o indlagt efter s. [34]. Papir: gulligt koncept. M&aa;l: 170 &gange; 207 mm. Ingen paginering. Rectosiden er beskrevet med en smal margin til begge sider; versosiden er blank. Lappen har v&ae;ret foldet som indstiksm&ae;rke sammen med ms. 1.1.8. P&aa; rectosiden findes overskriften &anfbeg;ad B. 10&anfslut;, og efter foldningen til indstiksm&ae;rke er der i m&ae;rkets h&o-;jre side tilf&o-;jet endnu et &anfbeg;ad B. 10.&anfslut; F&aa; korrektioner. 1.1.8 Kladde til B.11 (SKS 11, 81,4-28) og B.12 (SKS 11, 81,29-82,19). 1 blad i 4o indlagt efter s. [34]. Papir: gulligt koncept. M&aa;l: 170 &gange; 207 mm. Ingen paginering. Papiret er beskrevet p&aa; begge sider med en smal margin til begge sider. Lappen har v&ae;ret foldet som indstiksm&ae;rke sammen med ms. 1.1.7. P&aa; rectosiden er der ud for det f&o-;rste tekstafsnits begyndelse anf&o-;rt et &anfbeg;B.&anfslut; og nummeret &anfbeg;11.&anfslut;; ud for det andet afsnit st&aa;r nummeret &anfbeg;12.&anfslut;. Oven over teksten p&aa; bl. [1r] st&aa;r f&o-;lgende bem&ae;rkning til B.11: &anfbeg;NB. alle Pr&ae;terita maa altsaa forandres til Futurer.&anfslut; En del korrektioner. P&aa; bl. [1r] er en tilf&o-;jelse p&aa; to linjer til B.11 blevet slettet med blyant. (Pap. VIII 2 B 133, 1-14) 1.2 H&ae;fte 2. Kladde til resten af kapitlet D og hele kapitel E (SKS 11, 88,11, &anfbeg;i Forhold til En ['ham' i ms.]&anfslut; - 93,12). H&ae;fte p&aa; 12 ark, i alt 24 blade i 4o. Omslag af groft, bl&aa;gr&aa;t papir. Blyantp&aa;skrift p&aa; forsiden: &anfbeg;No 2&anfslut;. Bl. [1]-[3] er pagineret med blyant 47-51 p&aa; rectosiderne. Ubeskrevet fra bl. [6v]. Teksten fortl&o-;bende fra h&ae;fte 1 (ms. 1.1). Papir: hvidligt koncept, groft. M&aa;l: 202 &gange; 238 mm. Naturfarvet h&ae;ftetr&aa;d. Bladene [1]-[7] er foldet p&aa; langs; den indre halvdel rummer teksten, den ydre tilf&o-;jelser. Der er en enkelt blyantskrevet overskrift: &anfbeg;E&anfslut; (&ae;ndret fra &anfbeg;D.&anfslut;) p&aa; s. 49. Ud for en st&o-;rre tilf&o-;jelse i marginen p&aa; s. 49 st&aa;r redigeringsbem&ae;rkningen: &anfbeg;NB bruges f&o-;rst / p. 50&anfslut; og tilsvarende p&aa; s. [50]: &anfbeg;NB cfr p. 49 Mar-/genen.&anfslut; NB'erne er tilf&o-;jet med blyant. P&aa; s. 51 er en tilf&o-;jelse i marginen indvist med et enkelt kors. Der er flere nytilkomne numre skrevet med blyant; i D numrene &anfbeg;2.&anfslut; og &anfbeg;3.&anfslut; p&aa; s. 47; i kapitel E &anfbeg;1&anfslut; p&aa; s. 49, &anfbeg;2.&anfslut; p&aa; s. [50], &anfbeg;3.&anfslut; p&aa; s. [52] og &anfbeg;4&anfslut; p&aa; s. [53]. Mange korrektioner, herunder flere tilf&o-;jelser i marginen. I kapitel E er en st&o-;rre passage i hovedspalten p&aa; s. [52]-[53] blevet slettet med blyant, og der er oph&ae;velse af alinea fem gange: p&aa; s. 51, [53], [54] og to gange p&aa; s. [55]. De f&o-;rste fire oph&ae;velser er foretaget med blyant, den sidste med bl&ae;k. Det sidste, oph&ae;vede afsnits blyantnummerering &anfbeg;4.&anfslut; &hhak; &anfbeg;5&anfslut; er ligeledes blevet slettet med bl&ae;k. (Pap. VIII 2 B 133,15-18) 1.3 Kladde til titelblad. 1 blad i 4o. Ingen paginering. Versosiden er blank. Papir: hvidligt koncept, groft. M&aa;l: 203 &gange; 238 mm. Papiret er foldet p&aa; langs; den indre halvdel rummer titelteksten. &O-;verst p&aa; bl. [1r] st&aa;r titlen: &anfbeg;Har et Menneske Lov til / at lade sig slaae ihjel for / Sandheden?&anfslut; og derunder undertitlen &anfbeg;Et eenligt Mskes Efterladenskab / udgivet / af / H. H.&anfslut; Over titlen er i hele sidens bredde skrevet f&o-;lgende bem&ae;rkning: &anfbeg;NB. Denne Bog skal udarbeides meget omhyggeligt i Reenskriv-/ningen, da jeg har haft Lykke til at kunne skrive den i / L&o-;bet af en 8 Timer. Taknemlighed byder saa at v&ae;re / desto omhyggeligere i det egl. Flids-Arbeide.&anfslut; Ingen korrektioner. (Pap. VIII 2 B 134-135) (KA, B pk. 39, l&ae;g 1; Pap. VIII 2 B 133-135) 2 Kladde, p&aa;begyndt som renskrift, til &anfbeg;Har et Menneske Lov til at lade sig ihjelslaae for Sandheden?&anfslut;, det meste af A (SKS 11, 64 - 71,17, &anfbeg;og da det ikke&anfslut;). 5 l&o-;se blade i 4o. Den tidligere paginering og spor af h&ae;ftning viser, at bladene sammen med ms. 3.1 og 3.3 har udgjort en sammenh&ae;ftning p&aa; 12 ark, i alt 24 blade, idet ms. 3.1 har udgjort bl. 1-4, ms. 2 bl. 5-9 og ms. 3.3 bl. 10-24. Sammenh&ae;ftningen var oprindelig pagineret 1-48. Pagineret p&aa; rectosiderne med blyant 9-17. Papir: hvidligt koncept, groft. M&aa;l: 201 &gange; 237 mm. Bladene er foldet p&aa; langs; den indre halvdel rummer teksten, den ydre tilf&o-;jelser. P&aa; s. 9 st&aa;r overskriften &anfbeg;A&anfslut;. I A.4 er der flere redigeringsbem&ae;rkninger skrevet med blyant. P&aa; s. 11: &anfbeg;a) / Ny / Udgang&anfslut; og &anfbeg;b) / Ny Udgang&anfslut;; p&aa; s. [12]: &anfbeg;c) / Ny Udgang&anfslut;; p&aa; s. [14]: &anfbeg;d) / Ny Udgang&anfslut; og &anfbeg;e) Ny Udgang&anfslut;. Der er indvisningstegn til de steder i teksten, hvor disse nye afsnit skal begynde. Mange korrektioner, herunder flere tilf&o-;jelser i marginen. P&aa; de to f&o-;rste blade er de tidligere pagineringer blevet slettet med blyant: &anfbeg;79&anfslut; p&aa; s. 9, og p&aa; s. 11: &anfbeg;81&anfslut;, der er &ae;ndret fra &anfbeg;85&anfslut;, som er &ae;ndret fra &anfbeg;10&anfslut;. P&aa; s. 11 er en st&o-;rre tilf&o-;jelse i marginen blevet slettet med blyant. (KA, B pk. 39, l&ae;g 2; Pap. VIII 2 B 137,1-9) 3 Trykmanuskript til &anfbeg;Har et Menneske Lov til at lade sig ihjelslaae for Sandheden?&anfslut; (SKS 11, 57-93), 4 + 8 + 15 + 5 blade, i alt 32 blade i 4o. Trykmanuskriptet er sammensat af to slags konceptpapir, henholdsvis hvidligt koncept, groft (201 &gange; 237 mm) og gulligt koncept (168 &gange; 207 mm). Manuskriptet er forsynet med en ny fortl&o-;bende blyantpaginering 71-&anfbeg;131-237&anfslut;. Den sidste side er pagineret &anfbeg;131-237&anfslut;, fordi den f&o-;rste side i den efterf&o-;lgende afhandling (ms. 4.1) har sidetallet &anfbeg;238&anfslut;. Se illustration 8. Det fremg&aa;r af s&ae;ttermarkeringer, at manuskriptet har v&ae;ret benyttet som trykmanuskript. S&ae;ttermarkeringerne er indf&o-;rt med blyant og omfatter enkelte markeringer af, hvortil i manuskriptet s&ae;tteren er n&aa;et, samt i tre tilf&ae;lde angivelser af sideskift i f&o-;rstetrykket med sidetal anf&o-;rt i marginerne: &anfbeg;p. 17&anfslut; (ms. 3.2, s. 81), &anfbeg;p. 33&anfslut; (ms. 3.3, s. 98) og &anfbeg;p. 48&anfslut; (ms. 3.3, s. 118). Tilsvarende sideskiftmarkeringer i hovedspalten angiver skiftet fra s. 16 til 17, fra s. 32 til 33 og fra s. 48 til 49. Endvidere er der stedvis aftryk af fingre. 3.1 Trykmanuskript til titelblad, &anfbeg;Forord&anfslut; og &anfbeg;Introduction&anfslut; (SKS 11, 57-63). 4 l&o-;se blade i 4o. Pagineret p&aa; rectosiderne 71, og med blyant 73, 75 og 77. Den sidste versoside er med blyant pagineret 78. Side [72] og [74] er ubeskrevne. Papir: hvidligt koncept, groft. M&aa;l: 201 &gange; 237 mm. Bladene er uregelm&ae;ssigt afrevet ved venstrekanterne. Bladene er foldet p&aa; langs; den indre halvdel rummer teksten, den ydre tilf&o-;jelser. S. 71 er deltitelblad: &anfbeg;No III. II I / Har et Menneske Lov til at lade / sig ihjelslaae for Sandheden? / Et eenligt Menneskes Efterladenskab. / (Digterisk Fors&o-;g / Udgivet / af / H. H. Digterisk Fors&o-;g / Af / H: H:&anfslut; Ud for den slettede del af undertitlen ses et udtv&ae;ret &aa;rstal &anfbeg;1847.&anfslut; Titelbladet er gengivet som illustration 7. 7. Titelbladet til &anfbeg;Har et Menneske Lov til at lade sig ihjelslaae for Sandheden?&anfslut; i trykmanuskriptet (ms. 3.1) F&aa; korrektioner. Der er sletninger med blyant p&aa; titelbladet og p&aa; bladet, der indeholder forordet (s. 73). P&aa; titelbladet er nummeret &anfbeg;III.&anfslut; blevet slettet og &ae;ndret, f&o-;rst til &anfbeg;II&anfslut; og s&aa; til &anfbeg;I&anfslut;. Endvidere er &anfbeg;(Digterisk Fors&o-;g / Udgivet / af / H. H.&anfslut; blevet overkradset. P&aa; s. 73 er 3-tallet i sidenummereret blevet &ae;ndret fra et 5-tal, og &anfbeg;H. H.&anfslut; er blevet erstattet med &anfbeg;1847 i Slutningen.&anfslut;, som er &ae;ndret fra &anfbeg;1847.&anfslut; (Pap. VIII 2 B 136,1 og IX B 3,1a-b) 3.2 Trykmanuskript til kapitel A, undtaget A.4.e (SKS 11, 64-68,18 og 69,6-71,20). 5 l&o-;se blade + 1 ark + 1 l&o-;st blad, i alt 8 blade i 4o. Pagineret med blyant 79 til 91. Teksten er fortl&o-;bende til ms. 3.3. Papir: gulligt koncept. M&aa;l: 168 &gange; 207. Der er spor af h&ae;ftning, og arket har h&ae;ftetr&aa;d af r&o-;d silke. Bladene er foldet p&aa; langs; en bred inderspalte rummer tekst, yderspalten tilf&o-;jelser. F&aa; korrektioner. Pagineringen er p&aa; rectosiderne blevet &ae;ndret med blyant: 79-91 har s&aa;ledes f&o-;rst v&ae;ret pagineret 9-[18] og 19a-c; s. 79 har desuden v&ae;ret pagineret 81. Efter s. 86 findes et indlagt l&o-;st blad, indvist i marginalspalten med et dobbeltkors og redigeringsbem&ae;rkningen &anfbeg;cfr. Hoslagte&anfslut;: 3.2.1 Trykmanuskript til A.4.e (SKS 11, 68,19-69,5). 1 l&o-;st blad i 4o. Ingen paginering. Papir: gulligt koncept. M&aa;l: ca. 168 &gange; 207. Uregelm&ae;ssigt afrevet ved venstrekanten. Bladet er beskrevet p&aa; rectosiden i hele sidens bredde. Overskriften p&aa; bl. [1r]: &anfbeg;ad p. 86.&anfslut; er dobbelt understreget med blyant. F&aa; korrektioner. En tilf&o-;jelse oven over teksten er indvist med et dobbeltkors (r&o-;dkridt). (Pap. VIII 2 B 138) (Pap. VIII 2 B 133, 1-14) 3.3 Trykmanuskript til kapitlerne B, C og begyndelsen af D (SKS 11, 72-87,12). 15 l&o-;se blade i 4o. Pagineret med blyant 92 til 121. Teksten er fortl&o-;bende fra ms. 3.2 og til ms. 3.4. Papir: hvidligt koncept, groft. M&aa;l: 201 &gange; 237 mm. Bladene er foldet p&aa; langs; den indre halvdel rummer teksten, den ydre tilf&o-;jelser. S. 92 er kun beskrevet med 6 linjer og en tilh&o-;rende marginaltilf&o-;jelse, s. 120 kun med 3 linjer. Der er overskrifter p&aa; s. 93, 114 og 121: &anfbeg;B.&anfslut;, &anfbeg;C.&anfslut; og &anfbeg;D.&anfslut; F&aa; korrektioner. Pagineringen er p&aa; rectosiderne samt p&aa; den sidste side blevet &ae;ndret med blyant: 92-121 har s&aa;ledes f&o-;rst v&ae;ret pagineret 19-48. P&aa; s. 92 er hele teksten, som udg&o-;res af de sidste linjer i kapitel A, blevet slettet med blyant: &anfbeg;er saa, vil jeg bede Gud (...) der hvor jeg selv er &streg; tilbedende.&anfslut; (SKS 11, 71,16-20). (Pap. VIII 2 B 137,10 og 139,1-2) 3.4 Trykmanuskript til resten af kapitel D, kapitel E og efterskriften (SKS 11, 87,12-93,12). 2 ark + 1 l&o-;st blad, i alt 5 blade i 4o. Pagineret med blyant 122-&anfbeg;131-237&anfslut;. Jf. s. 70, note 1. Papir: gulligt koncept. M&aa;l: 168 &gange; 207 mm. Bladene er foldet p&aa; langs; en bred inderspalte rummer tekst, yderspalten tilf&o-;jelser. En del korrektioner. Pagineringen er blevet &ae;ndret med blyant p&aa; rectosiderne samt p&aa; den fjerde side; siderne har s&aa;ledes f&o-;rst v&ae;ret pagineret 49-[58]. P&aa; den sidste side har SK under teksten tilf&o-;jet afhandlingens efterskrift og skrevet bem&ae;rkningen &anfbeg;For S&ae;tteren / Dette bliver en Pagina / for sig.&anfslut; (se illustration 8 Efterskriften til &anfbeg;Har et Menneske Lov til at lade sig ihjelslaae for Sanheden?&anfslut; i trykmansukriptet (ms. 3.4, s. &anfbeg;131-237&anfslut;) ). Der er blyantsletninger af enkelte linjer p&aa; s. 126 og 128. P&aa; s. 124 og 125 er afsnit D.3 blevet slettet med blyant, hvorp&aa; det er blevet skrevet igen i en ny og kortere version. (Pap. VIII 2 B 139,3-5) (KA, B pk. 39, l&ae;g 2; Pap. VIII 2 B, 137,10 og 138-139) 4 Trykmanuskript til &anfbeg;Om Forskjellen mellem et Genie og en Apostel&anfslut; (SKS 11, 95-111), 2 + 13 + 1 blade, i alt 16 blade i 4o. Trykmanuskriptet er sammensat af to slags konceptpapir, henholdsvis hvidligt koncept (204 &gange; 244 mm) og et konceptpapir, der fremtr&ae;der mere gulligt (198/199 &gange; 241 mm). Manuskriptet er forsynet med en fortl&o-;bende paginering 238-268. Det fremg&aa;r af s&ae;ttermarkeringer, at manuskriptet har v&ae;ret benyttet som trykmanuskript. S&ae;ttermarkeringerne er indf&o-;rt med blyant og omfatter enkelte markeringer af, hvortil i trykmanuskriptet s&ae;tteren er n&aa;et, og i et tilf&ae;lde angivelse af et sideskift i f&o-;rstetrykket med sidetallet: &anfbeg;74&anfslut; anf&o-;rt i marginen (ms. 4.2, s. 253). Endvidere er der stedvis aftryk af fingre. 4.1 Trykmanuskript til titelblad og begyndelsen af afhandlingen (SKS 11, 95 og 97,1-6 og 97,24-25, &anfbeg;kan gj&o-;re Tjeneste som et aand-&anfslut;). 2 l&o-;se blade i 4o. Paginering med blyant 238-241. S. 239 og 241 er blanke. Teksten er fortl&o-;bende til ms. 4.2. Papir: hvidligt koncept, groft. M&aa;l: 204 &gange; 244 mm. S. 238 er titelblad: &anfbeg;No VI. IV II / Bilag II. / Om Forskiellem mellem / et Genie og en Apostel.&anfslut; Under titlen anes det slettede &aa;rstal &anfbeg;1846.&anfslut; Titelbladet er gengivet som illustration 9 9. Titelbladet til &anfbeg;Om Forskjellen mellem et Genie og en Apostel&anfslut; i trykmansukriptet (ms. 4.1) . Bladene er foldet p&aa; langs midtp&aa;; inderspalten rummer teksten, yderspalten er tom. F&aa; korrektioner. Der er sletninger med blyant p&aa; titelbladet: &anfbeg;Bilag II&anfslut; er blevet overkradset og erstattet med nummeret &anfbeg;VI&anfslut;, der er blevet udstreget og &ae;ndret, f&o-;rst til &anfbeg;IV&anfslut; og s&aa; til &anfbeg;II&anfslut;. Den tidligere blyantpaginering 375-377 er ligeledes blevet overkradset med blyant. (Pap. IX B 6,1a-b) 4.2 Trykmanuskript til st&o-;rstedelen af afhandlingen (SKS 11, 97,7, &anfbeg;-rigt Udtryk, der betyder&anfslut; - 111,7, &anfbeg;Eller det er en For-&anfslut;). 3 + 8 + 2, i alt 13 l&o-;se blade i 4o. Spor af h&ae;ftning. Bl. [6]-[11] har m&ae;rker efter klipning. Bladene har oprindelig v&ae;ret en del af manuskriptmaterialet til Bogen om Adler i KA, B pk. 34, l&ae;g 1 og 4. Bl. [1]-[3] med den nuv&ae;rende paginering 242-247 (oprindelig pagineret 194-&anfbeg;199-205&anfslut;) er blevet taget ud af en lettere bearbejdet og udvidet version af Bogen om Adler (i KA, B pk. 34, l&ae;g 4). Bl. [4]-[5] og bl. [6]-[11] med den nuv&ae;rende paginering 248-251 og 252-263 (oprindeligt pagineret 206 -[209] og 210-221) er blevet revet og klippet ud af en sammenh&ae;ftning p&aa; 12 dobbeltblade i den f&o-;rste version af Bogen om Adler, hvor afhandlingen indg&aa;r i kap. III, &pgf; 2 (i KA, B pk. 34, l&ae;g 1). Denne sammenh&ae;ftning er med bl&aa;kridt m&ae;rket &anfbeg;6&anfslut;. Bl. [12]-[13] med den nuv&ae;rende paginering 264-267 (oprindeligt pagineret 222-225) er ligesom bl. [1]-[3] taget ud af den lettere bearbejdede og udvidede version (i KA, B pk. 34, l&ae;g 4). Paginering med blyant 242-267. Teksten er fortl&o-;bende fra ms. 4.1 og til ms. 4.3. Papir: koncept, groft. M&aa;l: 198/199 &gange; 241 mm. Bladene er foldet p&aa; langs; den indre halvdel rummer teksten, den ydre enkelte tilf&o-;jelser. En del korrektioner. P&aa; s. 252 er den lange fodnote (anm&ae;rkning) blevet overstreget med blyant, og en ny version er tilf&o-;jet under teksten og i marginen. Ogs&aa; i denne nye version er flere linjer blevet slettet med blyant. Nederst p&aa; s. 263 er tre linjer kradset over med blyant: &anfbeg;Vi vende nu igjen tilbage til Adler og / til den udpegede Omkalfatring af ham, hvorved han / fra at v&ae;re en ved en Aabenbaring Kaldet blev Gen[ie]&anfslut;. Hele s. 264 er blevet slettet med blyant: &anfbeg;Myndighed er altsaa den qvalitative afgj&o-;rende Forskjel (...) Manden er forvirret.&anfslut; (Pap. VIII 2 B 7,9). Der er endvidere sletning med blyant af et enkelt ord p&aa; henholdsvis s. 257 og s. 265. To tidligere blyantpagineringer er begge blevet &ae;ndret. Den tidligste findes p&aa; rectosiderne og p&aa; fire versosider: 194, 196, 198/&anfbeg;199-205&anfslut;; 206, 208, 210, 212, 214, 216, 218, 220/221; 222/223, 224/225. Den n&ae;ste tidligere paginering forekommer p&aa; alle bladsider: 378-403. P&aa; s. 249 findes en blyantskrevet redigeringsbem&ae;rkning &anfbeg;Ny Udgang&anfslut; med indvisningstegn (dobbeltkors) til det sted i teksten, hvor der skal v&ae;re nyt afsnit. (Pap. VII 2 B 235, s. 141,8-150,31; VIII 2 B 7,9) 4.3 Trykmanuskript til slutningen af afhandlingen (SKS 11, 111, 7-18, fra &anfbeg;-fatter, der tilintetgj&o-;r&anfslut;). 1 l&o-;st blad i 4o. Pagineret 268 p&aa; rectosiden med blyant. Versosiden er ubeskrevet. Teksten er fortl&o-;bende fra ms. 4.2. Papir: hvidligt koncept, groft. M&aa;l: 204 &gange; 244 mm. Bladet er foldet p&aa; langs; den indre halvdel rummer teksten, den ydre er tom. Den tidligere blyantpaginering 404 er slettet med blyant. To korrektioner. (KA, B pk. 39, l&ae;g 2; Pap. VII 2 B 235, s. 141,8-150,31; IX B 6,1a-b; VIII 2 B 7,9) 5 Trykmanuskript til TSA, det samlede titelblad, indholdsfortegnelse og forord (SKS 11, 51-55), 1 ark + 1 l&o-;s lap, i alt 2 blade i 4o og 1 lap. 5.1 Trykmanuskript til titelblad og indholdsfortegnelse (SKS 11, 51 og 55). 1 ark i 4o. Ingen paginering. Papir: gulligt koncept. M&aa;l: 168 &gange; 207 mm. Blad [1r] og [2r] er beskrevet i hele sidens bredde; bl. [1v] og [2v] er ubeskrevne. Bl. [1r] udg&o-;r titelbladet: &anfbeg;Tvende ethisk-religieuse / Smaa-Afhandlinger. / af / H: H:&anfslut;, bl. [2r] rummer &anfbeg;Indhold.&anfslut; Forneden til h&o-;jre p&aa; bl. [1r] st&aa;r s&ae;tte- og trykkeanvisningerne: &anfbeg;Oplag 525; Format som / 'Hverdags-Historie' men / mindre Typer og t&ae;ttere Tryk; / 6 Exemplarer paa Velin.&anfslut; Ingen korrektioner. (Pap. X 5 B 9, 1a og 1c) 5.2 Trykmanuskript til forordet (SKS 11, 53). 1 l&o-;s lap. Ingen paginering. Papir: gulligt koncept. M&aa;l: 164 &gange; 114 mm. Lappen er beskrevet p&aa; rectosiden med en bred margin p&aa; begge sider af teksten. F&aa; korrektioner. Efter &anfbeg;ville&anfslut; er et tilf&o-;jet &anfbeg;naturligvis&anfslut; blevet slettet og erstattet med det efter &anfbeg;v&ae;sentligen&anfslut; tilf&o-;jede &anfbeg;vistnok&anfslut;. (Pap. X 5 B 9, 1b) (KA, B, pk. 39, l&ae;g 3; Pap. X 5 B 9, 1a-1c) 6 F&o-;rstekorrektur til TSA. 8o. [1]8, 2-68. $2 signeret (-62). 48 blade. Paginering [1-11], 12-49, 05 (fejlpaginering af s. 50), 51-85, [86-92]. Arkfordeling, format, arksignaturer og paginering som f&o-;rstetrykket; dog er primasignaturen p&aa; det fjerde ark fejlagtig: &anfbeg;1&anfslut;, og det sidste ark er et helark, hvorp&aa; de fem trykte sider er fordelt p&aa; siderne et, fire, fem, otte og ni (se i &o-;vrigt den bibliografiske beskrivelse ovenfor s. 60). Papir: groft korrekturpapir, uregelm&ae;ssigt afsk&aa;ret og med forskellige m&aa;l, mellem 110 &gange; 190 mm for de mindste blade og 150 &gange; 212 mm for de st&o-;rste. P&aa; mange af korrekturtrykkets sider har s&ae;tteren nederst med blyant skrevet &anfbeg;H&anfslut;. En del korrektioner i Jens Gi&o-;dwads h&aa;nd og mange korrektioner i SKs h&aa;nd. Gi&o-;dwads almindelige korrektioner g&ae;lder is&ae;r udbedring af indlysende s&ae;tterfejl samt inds&ae;ttelse af oversprunget tekst. Endvidere er der to typografiske anvisninger til s&ae;tteren. SKs egne korrektioner berigtiger s&ae;tterfejl eller er af mere indgribende, indholdsm&ae;ssig art. I efterskriften til &anfbeg;Har et Menneske Lov til at lade sig ihjelslaae for Sandheden?&anfslut; (SKS 11, 93,1-12) har der fundet en st&o-;rre redaktion sted, idet der p&aa; to steder er blevet slettet adskillige tryklinjer (se illustration 10 og den n&ae;rmere beskrivelse nedenfor s. 95). 10. Efterskriften til &anfbeg;Har et Menneske Lov til at lade sig ihjelslaaefor Sandheden?&anfslut; i f&o-;rstekorrekturen (ms. 6, s. 59) (KA, B pk. 39, l&ae;g 4; Pap. X 5 B 10) 3. Tilblivelseshistorie Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger udkom den 19. maj 1849. Forordet til den f&o-;rste af afhandlingerne, &anfbeg;Har et Menneske Lov til at lade sig ihjelslaae for Sandheden?&anfslut;, er dateret til &anfbeg;1847 i Slutningen&anfslut;, og p&aa; titelbladet til den anden afhandling, &anfbeg;Om Forskjellen mellem et Genie og en Apostel&anfslut;, st&aa;r &aa;rstallet &anfbeg;1847&anfslut;. De to afhandlinger havde tidligere v&ae;ret planlagt til at indg&aa; som nr. 3 og 6 i den p&aa;t&ae;nkte udgivelse En Cyclus ethisk-religieuse Afhandlinger, der blev tilrettelagt i sommeren 1848. Denne cyklus bestod af fem komponenter fra den ikke udgivne Bogen om Adler, heriblandt &anfbeg;Om Forskjellen mellem et Genie og en Apostel&anfslut;, samt en nyere afhandling: &anfbeg;Har et Menneske Lov til at lade sig ihjelslaae for Sandheden?&anfslut; If&o-;lge optegnelserne NB6:64 og 74, der kan dateres til den f&o-;rste halvdel af august 1848, var En Cyclus ethisk-religieuse Afhandlinger f&ae;rdig p&aa; dette tidspunkt. Der g&o-;res rede for indholdet af En Cyclus ethisk-religieuse Afhandlinger i kommentaren til NB12, SKS 22, 148,1. Fra midten af juni til slutningen af sept. 1846 arbejdede SK p&aa; den f&o-;rste version af Bogen om Adler. De f&o-;lgende &aa;r omarbejdede SK den flere gange, jf. kommentarerne til NB2, SKS 20, 164,14, og NB4, SKS 20, 327,3. En redeg&o-;relse for tilblivelsen af Bogen om Adler vil blive bragt i den kommende SKS-udgave af dette v&ae;rk. &anfbeg;Om Forskjellen mellem et Genie og en Apostel&anfslut; Afhandlingen blev til i sommeren 1846, hvad det slettede &aa;rstal &anfbeg;1846&anfslut; p&aa; titelbladet i trykmanuskriptet (ms. 4.1, bl. [1r]) ogs&aa; vidner om (se illustration nr. 9). Der er ingen kladde til &anfbeg;Om Forskjellen mellem et Genie og en Apostel&anfslut; i manuskriptmaterialet til TSA, kun et trykmanuskript (mss. 4.1-4.3), men der findes forarbejder til afhandlingen i manuskriptmaterialet til Bogen om Adler. P&aa; grundlag af trykmanuskriptet til &anfbeg;Om Forskjellen mellem et Genie og en Apostel&anfslut; og af manuskriptmaterialet til Bogen om Adler, kap. III, &pgf; 2 (i KA, B pk. 34, l&ae;g 1 og 4), kan f&o-;lgende stadier i afhandlingens tilblivelseshistorie iagttages: 1) I sin f&o-;rste form indgik afhandlingen, der endnu ikke havde f&aa;et titel, i den f&o-;rste version af Bogen om Adler, som SK arbejdede p&aa; hen over sommeren 1846. Her h&o-;rte den til i kap. III, &pgf; 2, &anfbeg;Adlers 4 sidste Skrifter&anfslut;. Den f&o-;rste version af Bogen om Adler, kap. III, &pgf; 2, &anfbeg;Adlers 4 sidste Skrifter&anfslut;, findes i KA, B pk. 34, l&ae;g 1. Teksten, der svarer til &anfbeg;Om Forskjellen mellem et Genie og en Apostel&anfslut;, findes p&aa; s. 198-[205] (Pap. VII 2 B 235, s. 136,29 - 150,31). 2) Afhandlingen har i sin anden form f&aa;et titel: &anfbeg;Om Forskjellen mellem en Apostel og et Genie&anfslut;. Man bem&ae;rker, at r&ae;kkef&o-;lgen &anfbeg;Apostel (...) Genie&anfslut; afviger fra den senere versions &anfbeg;Genie (...) Apostel&anfslut;. Otte blade fra den f&o-;rste version blev taget ud og lagt ind i denne omarbejdede version af Bogen om Adler. De femten blade, som &anfbeg;Om Forskjellen mellem en Apostel og et Genie&anfslut; optog, blev pagineret: 193-&anfbeg;199-205&anfslut;; Den sidste side er pagineret &anfbeg;199-205&anfslut;, fordi den f&o-;rste side af de otte indlagte blade har sidetallet &anfbeg;206&anfslut;. 206-221; 222-226. M&aa;ske var det p&aa; dette stadium, SK t&ae;nkte sig at g&o-;re afhandlingen til et tredje afsnit i Bogen om Adler, jf. optegnelsen NB2:150 fra august 1847 (se n&ae;rmere nedenfor). Denne bearbejdelse af Bogen om Adler findes i KA, B pk. 34, l&ae;g 4 (Pap. VIII 2 B 7,8-9, s. 28 f. og 9, 16-18, s. 51f.). 3) I december 1847 blev &anfbeg;Om Forskjellen mellem et Genie og en Apostel&anfslut; til &anfbeg;Bilag II&anfslut; i Bogen om Adler. Bladsiderne 194-225 blev taget ud af den tidligere version og forsynet med et titelblad (ms. 4.1, bl. [1r]): &anfbeg;Bilag II. / Om Forskiellen mellem et Genie og en Apostel&anfslut;. Begyndelsen og slutningen af afhandlingen blev kopieret fra de to blade, hvis tekst SK &o-;nskede bevaret i den oprindelige sammenh&ae;ng i Bogen om Adler. Tilsvarende slettede SK i Adler-materialet den kopierede tekst med blyant (se Pap. VIII 2 B 7,8 og 7,9). De to tilkomne blade er ms. 4.1, bl. [2r] (s. 240), og ms. 4.3. Illustration 11 viser det f&o-;rste blad. 11. Trykmanuskriptet til &anfbeg;Om Forskjellen mellem et Genie og en Apostel&anfslut;, s. 240 (ms. 4.1, bl. [2r]) Illustration 12 viser, at den afskrevne tekst forts&ae;tter p&aa; det f&o-;lgende blad, der sammen med 12 andre blade var udtaget af Adler-materialet. 12. Trykmanuskriptet til &anfbeg;Om Forskjellen mellem et Genie og en Apostel&anfslut;, s. 242 (ms. 4.2, bl. [1r]) Alle bladene blev ompagineret: 375/376; 377; 378-403; 404. 4) Afhandlingen blev taget ud af Bogen om Adler og optaget som nr. 6 i den planlagte En Cyclus ethisk-religieuse Afhandlinger. &anfbeg;Bilag II&anfslut; p&aa; titelbladet blev slettet og erstattet med &anfbeg;No VI&anfslut;. Alle bladene blev ompagineret 238-268. 5) I april 1849 opgav SK sin plan om en samlet udgivelse af afhandlingerne i En Cyclus ethisk-religieuse Afhandlinger til fordel for flere mindre, s&ae;rskilte udgivelser. Han besluttede, at &anfbeg;Om Forskjellen mellem et Genie og en Apostel&anfslut; skulle udgives som den anden afhandling i Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger. I optegnelsen NB2:150 fra anden halvdel af august 1847 skitserede SK en ny plan for Bogen om Adler, i hvilken &anfbeg;Om Forskjellen mellem et Genie og en Apostel&anfslut; skulle placeres som det tredje afsnit: NB. Den Bog om Adler bliver det bedst at dele i meget smaae s&ae;rskilte Partier. (...) Saa bliver et Afsnit fE:, om den Almene den Enkelte, den s&ae;rlige Enkelte. Et andet: en Aabenbaring i Samtidighedens Situation. Et tredie: om Forholdet mell. et Genie og en Apostel o: s: v:. SKS 20, 201,6-12. Optegnelsen NB2:150 er ikke dateret; de to n&ae;rmest daterede optegnelser er NB2:136 fra den 16. aug. og NB2:215 fra den 3. okt. Men SK var endnu ikke f&ae;rdig med redigeringen af Bogen om Adler, og den 1. dec. 1847 indf&o-;rte han i journalen en ny disposition for bogens indhold. If&o-;lge denne optegnelse, NB3:38, skulle bogen nu best&aa; af seks dele: fire sm&aa; afhandlinger og to bilag. &anfbeg;Om Forskjellen mellem et Genie og en Apostel&anfslut; blev gjort til det andet af bilagene: Saa bliver Bogen smaa Afhandlinger. I denne H. er nu ogsaa alt ordnet, ved Hj&ae;lp af at l&ae;gge tilrette til Bilag. Indholdet vil saa blive. (...) 4) Bilag I. De dialektiske Forhold: det Almene, den Enkelte, den s&ae;rlige Enkelte. 5) Bilag II. om Forskjellen mell. et Genie og en Apostel. SKS 20, 264,13-31. I Adler-materialet skrev SK i marginen p&aa; s. &anfbeg;193-225a&anfslut; i KA, B pk. 34, l&ae;g 4, denne bem&ae;rkning vedr&o-;rende &anfbeg;Om Forskjellen mellem en Apostel og et Genie&anfslut;: &anfbeg;Dog denne Unders&o-;gelse betr&ae;ffende / henvises til Bilag II; her blot det / i Forhold til Mag. Adler Tilstr&ae;kkelige.&anfslut; I februar 1848 besluttede SK at udgive et bind afhandlinger. Optegnelsen NB4:79 rummer planen for en s&aa;dan udgivelse, hvori &anfbeg;Om Forskjellen mellem et Genie og en Apostel&anfslut; skulle indg&aa; sammen med andet materiale fra Bogen om Adler og den nye afhandling &anfbeg;Har et Menneske Lov til at lade sig ihjelslaae for Sandheden?&anfslut;. SK skriver i journalen: Instrux. Der bliver saa f&o-;rst at udgive et Bind Afhandlinger. Hertil bruges Bogen om Adler, som jeg i sin Tid har indrettet den. Og saa bliver der en ny at tilf&o-;ie: hvorledes var det dog muligt at Jesus Christus kunde blive ber&o-;vet Livet. Denne Afhandling maa frem, samt is&ae;r de tvende om Collisionen mell. det Almene og den Enkelte, samt om Forholdet mell. et Genie og en Apostel, inden jeg begynder paa L&ae;ren om Synden. SKS 20, 327,1-9. Denne optegnelse, NB4:79, er ikke dateret, men den n&ae;rtst&aa;ende optegnelse NB4:73 kan p&aa; baggrund af indholdet dateres omtrentligt til februar 1848. Jf. tekstredeg&o-;relsen til NB4 i SKS K20, 291. Med &anfbeg;L&ae;ren om Synden&anfslut; menes Sygdommen til D&o-;den. &anfbeg;Om Forskjellen mellem et Genie og en Apostel&anfslut; blev anbragt som afhandling nr. 6, &anfbeg;Har et Menneske Lov til at lade sig ihjelslaae for Sandheden&anfslut; som nr. 3 i dette p&aa;t&ae;nkte bind afhandlinger, der fik titlen En Cyclus ethisk-religieuse Afhandlinger og skulle rumme i alt seks skrifter. I august 1848 var kompositionen af dette skrift afsluttet, og herefter l&aa; de to sm&aa; afhandlinger som en del af den f&ae;rdige produktion og ventede frem til april 1849, da SK besluttede, at afhandlingerne i en En Cyclus ethisk-religieuse Afhandlinger nu skulle udgives for sig selv i sm&aa; skrifter. &anfbeg;Har et Menneske Lov til at lade sig ihjelslaae for Sandheden?&anfslut; Afhandlingen er if&o-;lge dateringen af forordet fra &anfbeg;Slutningen&anfslut; af 1847. Denne datering findes ikke i kladdeversionen af forordet, men er kommet til i den bearbejdelse, der ogs&aa; blev brugt som trykmanuskript (ms. 3.1). Ud for &anfbeg;1847&anfslut; har SK tilf&o-;jet &anfbeg;i Slutningen&anfslut;. I en senere slettet tilf&o-;jelse til det ikke brugte forord til En Cyclus ethisk-religieuse Afhandlinger fra oktober 1848 ber&o-;rer SK affattelsestidspunktet: &anfbeg;Bogen er skrevet for omtrent 2 Aar siden, med Undtagelse af een Afhandling, der er fra Slutningen af forrige Aar.&anfslut; Pap. IX B 12, s. 313. Ideen til afhandlingen blev udkastet i journalen NB2. S&aa;ledes indledes en optegnelse, NB2:37, fra slutningen af maj 1847: Man gj&o-;r sjeldent noget Fors&o-;g paa ret at forstaae, hvorledes det gik til at Christus (hvis Liv i en vis Forstand umuligt kunde collidere med Nogen, da det intet jordisk Formaal havde) endte med at blive korsf&ae;stet. SKS 20, 155,13-16. Denne optegnelse, NB2:37, er udateret, og tidsf&ae;stelsen beror p&aa; de n&ae;rmest daterede optegnelser NB2:1 fra den 14. maj og NB2:69 fra den 9. juni 1847. I slutningen af august 1847 havde denne problematik udviklet sig til at v&ae;re emnet for en ny bog. I optegnelsen NB2:157, der formodentlig er fra denne tid, skriver SK: Den ny Bog skal hedde: Hvorledes gik det dog til, at Jesus Christus kunde blive korsf&ae;stet? Eller: har et Msk. Lov at offre sit Liv for Sandheden? SKS 20, 203,7-10. Optegnelsen er udateret; de n&ae;rmest daterede optegnelser er NB2:136 fra den 16. aug. og NB2:215 fra den 3. okt. I en marginaltilf&o-;jelse til optegnelsen NB2:157 findes den f&o-;rste version af forordet til afhandlingen: Forord Dette Forord indeholder ikke Videre end et Besv&ae;rgelse, at L&ae;seren f&o-;rst vil &o-;ve sig i at afl&ae;gge en Deel af sin s&ae;dvanlige Tanke-Gang,a thi ellers kan det slet ikke hj&ae;lpe at begynde, han kan slet ikke faae &O-;ie paa Problemet, fordi han allerede l&ae;ngst er f&ae;rdigt med det i omvendt Stilling. a(Forskjellen er som den Forskjel naar man vender en Tegning fra den modsatte Side.) NB2:156.a, SKS 20, 203m,1-13. Marginaltilf&o-;jelsen tilh&o-;rer journaloptegnelsen NB2:157, men er fejlagtigt indvist til NB2:156. I optegnelsen NB3:65 fra julen 1847 nedf&ae;ldede SK et udkast til afhandlingens &anfbeg;Introduction&anfslut;. Optegnelsen NB3:65 er udateret, men den f&o-;lgende optegnelse, NB3:66, b&ae;rer dateringen &anfbeg;2den Juledag&anfslut;. P&aa; dette tidspunkt havde &anfbeg;Har et Menneske Lov til at lade sig ihjelslaae for Sandheden?&anfslut; den f&o-;rstn&ae;vnte titel. Teksten lyder: Hvorledes var det dog muligt, at Jesus Christus kunde blive korsf&ae;stet. Der var engang en Mand, ham havde som Barn For&ae;ldrene fromt indprentet Troen paa Jesum &g.Ch;stum &streg; da han var bleven &Ae;ldre kunde han mindre og mindre forstaae det. &anfbeg;Thi&anfslut; sagde han &anfbeg;dette begriber jeg vel, at han var villig til at offre Livet for Sandheden, og at Han, hvis han offrede Livet, offrede det for Sandheden. Men det jeg ikke begriber er, at Han, som var Kjerlighed, ikke af Kjerlighed til Mskene forhindrede Msk. i at begaae den st&o-;rste af alle Forbrydelser: at slaae ham ihjel. SKS 20, 276,12-21. Allerf&o-;rst i denne optegnelse st&aa;r en henvisning til journalen NB2 og dennes to optegnelser om afhandlingen, NB2:37 og 157: &anfbeg;cfr. Journalen NB2 p. 33 off., p 160 o: ff.&anfslut; Af en tilh&o-;rende marginaltilf&o-;jelse, NB3:65.a, fremg&aa;r det, at SK har t&ae;nkt sig, at &anfbeg;Bogen bliver pseudonym&anfslut;. Ideen om en pseudonym udgivelse kommer atter til udtryk i en marginaltilf&o-;jelse til den optegnelse i NB4 fra februar 1848, hvori han skitserer planen for En Cyclus ethisk-religieuse Afhandlinger (NB4:79.a): &anfbeg;NB. Skal denne Afhandling v&ae;re pseudonym, maa jeg f&o-;ie den til som et Anhang, saa Titlen bliver: Afhandlinger af S. K, med et Anhang.&anfslut; NB4:79.a, SKS 20, 327m,1-5. Da SK i februar 1848 bestemte sig for, at &anfbeg;Har et Menneske Lov til at lade sig ihjelslaae for Sandheden?&anfslut; skulle indg&aa; i En Cyclus ethisk-religieuse Afhandlinger, omtalte han den endnu som &anfbeg;Hvorledes var det dog muligt at Jesus Christus kunde blive ber&o-;vet Livet&anfslut; (NB4:79). Det kan ikke afg&o-;res med bestemthed, hvorn&aa;r SK besluttede sig for den alternative titel &anfbeg;Har et Menneske Lov til at lade sig ihjelslaae for Sandheden?&anfslut;, men det skete formodentlig mellem februar og august 1848, hvor arbejdet med En Cyclus ethisk-religieuse Afhandlinger var afsluttet (jf. NB6:64 og 74). I NB10:38, der er indf&o-;rt den 19. febr. 1849, omtales afhandlingen blot som &anfbeg;No 3&anfslut; i En Cyclus ethisk-religieuse Afhandlinger, SKS 21, 276,1. men i NB10:71 fra marts eller april 1849 anf&o-;res den som &anfbeg;den Afhandling 'er det tilladt at lade sig slaae ihjel for Sandheden'&anfslut;. SKS 21, 295,20-21. &anfbeg;Har et Menneske Lov til at lade sig ihjelslaae for Sandheden?&anfslut; blev if&o-;lge SK til p&aa; ganske kort tid. P&aa; titelbladet i kladden (ms. 1.3) har han noteret: NB. Denne Bog skal udarbeides meget omhyggeligt i Reenskrivningen, da jeg har haft Lykke til at kunne skrive den i L&o-;bet af en 8 Timer. Taknemlighed byder saa at v&ae;re desto omhyggeligere i det egl. Flids-Arbeide. Afhandlingen var &anfbeg;oprindelig et selvst&ae;ndigt Arbeide&anfslut;, som SK skriver i NB10:38. SKS 22, 276,2-3. Det fremg&aa;r ogs&aa; af kladdematerialet: to s&ae;rskilte kladdeh&ae;fter og det senere tilf&o-;jede titelblad (mss. 1.1-1.3), mens den renskrift, der har fungeret som trykmanuskript til afhandlingen (mss. 3.1-3.4), har indg&aa;et i manuskriptmaterialet til En Cyclus ethisk-religieuse Afhandlinger. Der er tre tilblivelseslag i kladden til &anfbeg;Har et Menneske Lov til at lade sig ihjelslaae for Sandheden?&anfslut; De to f&o-;rste lag findes i kladdeh&ae;fte 1-2 (mss. 1.1-1.2), det tredje lag i den kladde, der blev p&aa;begyndt som renskrift (ms. 2.1). 1) I den f&o-;rste udarbejdelse var teksten struktureret i fire kapitler A-D. Kapitel A var inddelt i afsnit, nummereret 1-10, og i afsnittet A.1 var de to f&o-;rste underafsnit nummereret 1-2. Afsnittene i kapitel B-D havde endnu ikke numre. Dertil kom forordet og introduktionen, som optager de tre f&o-;rste blade i h&ae;fte 1. 2) I den n&ae;ste fase foretog SK en omfattende redigering af den f&o-;rste hurtige udarbejdelse. Redigeringen bestod i en udvidelse og omstrukturering af den overordnede litrering. Flere afsnit opdeltes i yderligere underafsnit, der forsynedes med numre, og en flytning af enkelte afsnit og tilf&o-;jelser fandt sted. &Ae;ndringer og redigeringsbem&ae;rkninger er alle blyantskrevne. Et afsnit i slutningen af &anfbeg;Introduction&anfslut; blev slettet og erstattet af et noget l&ae;ngere (ms. 1.1.1). SKS 11, 62,4-63,7. Det slettede afsnit er trykt i Pap. VIII 2 B 133,3, s. 233. Kapitel A blev splittet op i to kapitler, A og B, s&aa;ledes at kapitel A kom til at omfatte det oprindelige afsnit A.1 og kapitel B de oprindelige afsnit A.2-11. I det nye kapitel A blev de tidligere underafsnit &ae;ndret til syv nummererede, og der blev f&o-;jet en del ny tekst (ms. 1.1.2-1.1.4) til afsnit A.4. Afsnittene i det nye kapitel B blev omnummereret til B.1-10, ny tekst blev f&o-;jet til afsnit B.2, B.9 og B.10 (mss. 1.1.5, 1.1.6 og 1.1.7), og to nye afsnit, B.11 og B.12, kom til (ms. 1.1.8). Det oprindelige kapitel B blev til kapitel C, afsnittene blev nummereret 1-4 og antallet reduceret fra oprindelig otte til de endelige fem, idet f&o-;rste og andet afsnit fik numrene 1-2, det tredje afsnit blev oph&ae;vet og indgik i afsnit 2, det fjerde fik nummeret 3, femte og sjette afsnit blev oph&ae;vet og indgik i afsnit 3, og det syvende afsnit blev nr. 4. Det ottende afsnit forblev unummereret. Det oprindelige kapitel C &ae;ndredes til kapitel D, og de tre afsnit blev nummereret 1-3. Endelig blev det oprindelige kapitel D &ae;ndret til kapitel E og afsnittene nummereret 1-4. F&o-;rste til tredje afsnit fik nummeret 1, og en marginaltilf&o-;jelse ud for det f&o-;rste afsnit blev rykket frem i det tredje afsnit. Fjerde og femte afsnit blev samlet til &eaigu;t afsnit, der fik nummeret 2. St&o-;rstedelen af det sjette og hele det syvende afsnit blev slettet, den resterende del (begyndelsen) af det sjette afsnit blev nummereret 3, mens ottende til tolvte afsnit blev sl&aa;et sammen til afsnit 4. Den oph&ae;velse, som SK her foretog af det niende, tiende og elvte afsnit blev dog ikke opretholdt i renskriften/trykmanuskriptet. 3) Det tredje lag, der kom til i renskrivningsfasen, vedr&o-;rer kun kapitel A. P&aa; et tidspunkt efter renskrivningen af de kapitler, der rummedes i den sammenh&ae;ftning, som nu er mss. 2, 3.1 og 3.3, dvs. kapitel A-C og begyndelsen af kapitel D, foretog SK endnu en redigering af kapitel A. Han m&aa;tte derfor fjerne de fem blade (ms. 2), som kapitel A optog, fra sammenh&ae;ftningen og erstatte dem med en ny renskrift (ms. 3.2) af kapitlet. De fem udtagne blade var pagineret 9-17, og de tilkomne blade blev pagineret tilsvarende, 9-17 (bl. [1]-[5]) og 19a-19c (dobbeltbl. [6]-[7]), fordi kapitlet p&aa; det mindre papirformat optog syv blade. Afsnit A.4 blev nu udvidet med et nyt afsnit (A.4.d) tilf&o-;jet i marginerne, og herefter blev afsnittet inddelt i fem underafsnit, der fik bogstaverne a-e: A.4.a, A.4.b, A.4.c, A.4.d og A.4.e. Renskriften, der senere blev brugt som trykmanuskript til TSA, blev til, inden SK indlemmede afhandlingen i En Cyclus ethisk-religieuse Afhandlinger. Den f&o-;rste paginering 1-[58] blev foretaget, mens afhandlingen endnu var en selvst&ae;ndig &anfbeg;Bog&anfslut; (jf. NB2:157 og ms. 1.3). Da afhandlingen blev nr. 3 i En Cyclus ethisk-religieuse Afhandlinger, blev den ompagineret 71-131 efter sin plads i den samlede cyklus. Sidetallene 1, 3, 5 og 7 blev &ae;ndret til 71, 73, 75 og 77, idet et syvtal blev f&o-;jet til alle tallene. Tallene 9-57 blev p&aa; lignende m&aa;de &ae;ndret, eller de blev slettet og erstattet, til 79-131. Ogs&aa; her redigerede SK materialet. I kapitel A &ae;ndredes A.4.e til A.4.f, og en ny version af A.4.e blev tilf&o-;jet p&aa; et l&o-;st blad og vedlagt (ms. 3.2.1). Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger I februar 1849 overvejede SK, hvorvidt En Cyclus ethisk-religieuse Afhandlinger overhovedet kunne udgives samlet, idet han mente, at afhandlingerne nr. 2 og 3 i den sammenh&ae;ng, de her indgik i, ville &anfbeg;drage altfor st&ae;rkt Opm&ae;rksomheden paa sig og derved paa mig&anfslut; (NB10:38). SKS 21, 275,36-276,1. I marts-april m&aa;ned havde han truffet beslutningen: den tredje afhandling kunne ikke udgives samtidig med 2. udgave af Enten &streg; Eller. 2. udgave af Enten &streg; Eller udkom den 14. maj 1849. I NB10:71 konstaterer SK: Det vilde dog v&ae;re uforsvarligt at udgive den Afhandling &anfbeg;er det tilladt at lade sig slaae ihjel for Sandheden&anfslut; nu. Det var at friste Tiden paa en utilladelig Maade. Og der er ogsaa naar den udgives nu, i F&o-;lgeskab med Enten &streg; Eller, en Art Rethaverie deri. Altsaa &anfbeg;et Par ethisk-religieuse Afhandlinger&anfslut; udgaae ikke. SKS 21, 295,20-24. SK overvejede stadig, hvorledes afhandlingerne i En Cyclus ethisk-religieuse Afhandlinger kunne udgives. I slutningen af april 1849 havde han bestemt sig for at udgive dem som sm&aa;, selvst&ae;ndige publikationer. I NB10:182 skriver han s&aa;ledes: Alle Afhandlingerne (paa den n&ae;r om Adler) i &anfbeg;en Cyclus o: s: v: kunne godt udgives. Men de skal udgives s&ae;rskilt, hver for sig ell. h&o-;iest to sammen, og af Pseudonymer: HH, FF, P.P. De kunne saa som Blenkere ledsage Udgivelsen af de tre Skrifter til Opv&ae;kkelse. Men just fordi de skulle tjene som Blenkere, maae de komme i saa smaae Dosiser som muligt. SKS 21, 350,26-29. Optegnelsen NB10:182 er ikke dateret; den n&ae;rmeste daterede optegnelse er NB10:200 fra den 25. april. De &anfbeg;tre Skrifter til Opv&ae;kkelse&anfslut; er &anfbeg;Kommer hid alle I som arbeide og ere besv&ae;rede, jeg vil give Eder Hvile&anfslut;, &anfbeg;Salig Den, som ikke forarges paa mig&anfslut; og Fra H&o-;iheden vil han drage Alle til sig. Disse skrifter, der er skrevet fra omkring april til november 1848, blev senere bragt sammen og udgivet som Ind&o-;velse i Christendom (1850). Afhandlingerne nr. 3 og 6 blev udset til en samlet udgivelse, og bogen fik titlen Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger. Et samlet titelblad (ms. 5.1, bl. [1r]), en indholdsfortegnelse (ms. 5.1, bl. [2r]) og et forord (ms. 5.2) blev skrevet. Efterskriften til den f&o-;rste afhandling kom til i denne fase (se illustration 8). Den sidste side i &anfbeg;Har et Menneske Lov til at lade sig ihjelslaae for Sandheden?&anfslut;, der var pagineret 131, blev ompagineret til &anfbeg;131-237&anfslut;, fordi den f&o-;rste side af &anfbeg;Om Forskjellen mellem et Genie og en Apostel&anfslut; var pagineret 238. De blyantskrevne romertal &anfbeg;I&anfslut; og &anfbeg;II&anfslut; p&aa; de to afhandlingers titelblade i trykmanuskripterne er p&aa; et tidspunkt blevet &ae;ndret fra henholdsvis &anfbeg;II&anfslut; og &anfbeg;IV&anfslut;. Det har ikke kunnet afg&o-;res, hvorn&aa;r i tilblivelsen og hvorfor denne &ae;ndring har fundet sted. P&aa; sin f&o-;dselsdag, den 5. maj 1849, sendte SK trykmanuskripterne til de to afhandlinger til sin ven og fortrolige, redakt&o-;r Jens Gi&o-;dwad, som derefter leverede dem til bogtrykker Louis Klein. SKs b&o-;ger blev normalt trykt hos Bianco Luno. Louis Kleins bogtrykkeri var blandt de trykkerier, som Gyldendal benyttede. I optegnelsen NB11:8, dateret den 4. maj, skriver SK: &anfbeg;Nu udgaaer de to Afhandlinger: har et Menneske Lov til at lade sig ihjelslaae for Sandheden? og om Forskiellen mellem et Genie og en Apostel, men anonymt&anfslut;, og den f&o-;lgende dag g&o-;r han denne tilf&o-;jelse: &anfbeg;Idag d. 5te Mai bleve de sendte til Gj&o-;dvad.&anfslut; SKS 22, 12,18-20. Bogens f&o-;rste korrektur blev l&ae;st af SK og Gi&o-;dwad. Denne gang deltog SKs sekret&ae;r Israel Levin ikke i korrekturarbejdet. Gi&o-;dwad har rettet en del af bogens talrige s&ae;tterfejl. P&aa; titelbladet har han fx &ae;ndret s&ae;tterens &anfbeg;Misk-religieuse&anfslut; til &anfbeg;ethisk-religieuse&anfslut; (SKS 11, 51,1). Fejll&ae;sningen &anfbeg;v&ae;re&anfslut; rettes til &anfbeg;blive&anfslut; (88,32), og glemte enkeltord inds&ae;ttes, fx &anfbeg;de tvang&anfslut; &hhak; &anfbeg;de selv tvang&anfslut; (78,21), &anfbeg;Samtiden ubekjendt&anfslut; &hhak; &anfbeg;Samtiden ganske ubekjendt&anfslut; (84,23). L&ae;ngere, oversprungne passager har Gi&o-;dwad ofte anbragt nederst p&aa; tryksiden og udstyret med et karakteristisk l&o-;kkeformet indvisningstegn. Det g&ae;lder fx &anfbeg;ligne Ham. Dette&anfslut; &hhak; &anfbeg;ligne Ham, forsaavidt da et Menneske kan ligne Ham. Dette&anfslut; (61,23); &anfbeg;paan&o-;de Ham det. Christus var&anfslut; &hhak; &anfbeg;paan&o-;de Ham det og tvinge ham ind i Charakteren &streg; men at saa Han ikke vilde v&ae;re det! Christus var&anfslut; (66,14-15). Tilf&o-;jelsen &o-;verst p&aa; s. 59 &anfbeg;, 'digterisk Fors&o-;g' men vel at m&ae;rke af en T&ae;nker,&anfslut; (93,2-3) supplerede Gi&o-;dwad efter diktat eller skriftligt forl&ae;g fra SK (se illustration 10). Tekst&ae;ndringen &anfbeg;voldsomt Opv&ae;kkelses-Middel&anfslut; &hhak; &anfbeg;voldsomt, et saa r&ae;dsomt Opv&ae;kkelses-Middel&anfslut; (77,23-24) er ligeledes foretaget med Gi&o-;dwads h&aa;nd. Gi&o-;dwad gav ogs&aa; instrukser til s&ae;tteren. P&aa; titelbladet blev s&ae;tterens &anfbeg;I Commission hos&anfslut; korrigeret til &anfbeg;Gyldendalske Boghandling.&anfslut; Ordet 'Boghandling' forekommer hyppigt i f&o-;rste halvdel af 1800-tallet; derefter erstattes det af 'Boghandel'. Forordets datering &anfbeg;1847 i Slutningen&anfslut; (59,7) var anbragt til venstre; Gi&o-;dwad markerede, at det skulle rykkes, og skrev desuden &anfbeg;flyttes til H&o-;ire&anfslut;. Da s&ae;tteren i stedet for &anfbeg;Myndighed.&anfslut; (107,20) havde sat &anfbeg;Myn-&anfslut;, skrev Gi&o-;dwad p&aa; foden af siden: &anfbeg;Til S&ae;tteren 'dighed' skal staae i een Linie, da det f&o-;lgende er en ny Udgang.&anfslut; De fleste korrektioner er imidlertid foretaget af SK, som har l&ae;st korrekturen meget omhyggeligt. Han har korrigeret mange af s&ae;tterens fejll&ae;sninger, fx &anfbeg;som&anfslut; &hhak; &anfbeg;saa&anfslut; (62,15); S&ae;tteren efterkom i dette tilf&ae;lde ikke rettelsen, s&aa; fejlen blev st&aa;ende i f&o-;rstetrykket. &anfbeg;L&ae;ren&anfslut; &hhak; &anfbeg;Loven&anfslut; (63,1); &anfbeg;t&o-;vede&anfslut; &hhak; &anfbeg;levede&anfslut; (63,8); &anfbeg;med&anfslut; &hhak; &anfbeg;ved&anfslut; (67,21); &anfbeg;ved&anfslut; &hhak; &anfbeg;med&anfslut; (69,12); &anfbeg;derfor&anfslut; &hhak; &anfbeg;derhos&anfslut; (71,9); &anfbeg;reelere og mmm&anfslut; &hhak; &anfbeg;travlere og travlere&anfslut; (88,30). S&ae;tterfejlen &anfbeg;Gene&anfslut; for &anfbeg;Gave&anfslut; (101,35) gav anledning til munterhed, og SK noterede i journalen (NB11:39): Hvor dog Trykfeil kunne v&ae;re vittige! I den anden af de to Smaa-Afhandlinger stod, istedetfor: den Gave at kunne gj&o-;re Mirakler: den Gene. SKS 22, 30,2-4. SK reagerede p&aa; den fejlplacerede tekst &anfbeg;-eensstemmelse med Faderens Villie. Naar et Men-&anfslut; (70,31-32), der som f&o-;lge af sideskift var sat som den f&o-;rste linje p&aa; s. 27 i stedet for s. 26. Han rettede trykfejlen &anfbeg;fo r&anfslut; (69,25) og indsatte perioden &anfbeg;Socrates vil derfor (...) &streg; for Sandheden&anfslut; (90,23-24), som s&ae;tteren havde oversprunget, fordi han var hoppet fra &anfbeg;Sandheden&anfslut; (90,22) til et tilsvarende finalt placeret &anfbeg;Sandheden&anfslut; (90,24) to linjer nedenunder. SK har i en r&ae;kke tilf&ae;lde enten overset eller accepteret s&ae;tterens indgreb i trykmanuskriptets tekst. Det g&ae;lder fx &anfbeg;noget Andet: har jeg Lov til det?&anfslut; (72,22), hvor s&ae;tteren har besk&aa;ret trykmanuskriptets &anfbeg;noget ganske Andet&anfslut;. Samme tendens ses ved &anfbeg;mere end Menneske, forholdt sig&anfslut; (77,20), der er &ae;ndret fra &anfbeg;mere end Menneske og forholdt sig&anfslut;; &anfbeg;at blive en Apostel&anfslut; (99,24), som er &ae;ndret fra &anfbeg;blive til en Apostel&anfslut;; &anfbeg;dersom det saa er ualmindeligt godt sagt&anfslut; (101,23), hvor trykmanuskriptet har &anfbeg;dersom det saa er ualmindeligt og s&ae;rdeles godt sagt&anfslut;. Den modsatte tendens kan iagttages ved &anfbeg;ikke har Kraft&anfslut; &hhak; &anfbeg;ikke engang har Kraft&anfslut; (83,5), hvor s&ae;tteren repeterer &anfbeg;engang&anfslut; fra den foreg&aa;ende linje. &Ae;ndring af enkeltord forekommer, fx &anfbeg;vilde aldrig drive det&anfslut; (84,28), hvor forl&ae;gget har &anfbeg;vil aldrig drive det&anfslut;; &anfbeg;Dorskhed&anfslut; (89,1) erstatter trykmanuskriptets &anfbeg;Dvaskhed&anfslut;; &anfbeg;psychologisk-dialektisk&anfslut; er blevet til &anfbeg;philosophisk-dialektisk&anfslut; (89,3); &anfbeg;Forskjel&anfslut; (90,20) er s&ae;tterens fejll&ae;sning af &anfbeg;Afstand&anfslut;; &anfbeg;Speculation&anfslut; (107,10) er s&ae;tterens korrektion af forl&ae;ggets &anfbeg;Speculeren&anfslut;. I &anfbeg;saa vilde denne vel tale alvorligere med ham&anfslut; (72,18) har s&ae;tteren, antagelig under indflydelse af det forudg&aa;ende &anfbeg;dygtigere&anfslut;, &ae;ndret trykmanuskriptets &anfbeg;alvorligt&anfslut; til &anfbeg;alvorligere&anfslut;. I&o-;jnefaldende er &anfbeg;Man tilegner sig Rettroenheden&anfslut; (108,13), hvor trykmanuskriptet har &anfbeg;Man tillyver sig Rettroenheden&anfslut;. N&aa;r denne markante &ae;ndring overlevede korrekturen, er forklaringen m&aa;ske, at SK &o-;nskede at nedd&ae;mpe trykmanuskriptets provokerende udsagn. I passagen &anfbeg;for ret at gj&o-;re det n&ae;rv&ae;rende &streg; thi det Evige, thi det Guddommelige deri er jo et bestandigt N&ae;rv&ae;rende&anfslut; (65,9-10) har s&ae;tteren efter &anfbeg;n&ae;rv&ae;rende&anfslut; oversprunget: &anfbeg;, eller hvad der er det Samme, for at gj&o-;re blot den menneskelige Side deraf n&ae;rv&ae;rende&anfslut;, uden at der er reageret p&aa; det. En spatiering af &anfbeg;naar de saa ikke kunne forstaae ham&anfslut; (79,2) kom som f&o-;lge af linjeskift ikke til at omfatte de sidste tre ord; fejlen blev ikke fanget i korrekturen. Gensynet med teksten gav SK anledning til at arbejde videre med den; i det f&o-;lgende skal f&o-;rst gives nogle eksempler p&aa; hans sm&aa;&ae;ndringer af trykmanuskriptets tekst: &anfbeg;nu vistnok&anfslut; &hhak; &anfbeg;vistnok&anfslut; (65,10); &anfbeg;kommer jo&anfslut; &hhak; &anfbeg;kommer&anfslut; (70,15); &anfbeg;Han var jo&anfslut; &hhak; &anfbeg;Han var&anfslut; (70,17); &anfbeg;beskeden&anfslut; &hhak; &anfbeg;beskedent&anfslut; (72,14); &anfbeg;Folket&anfslut; &hhak; &anfbeg;M&ae;ngden&anfslut; (73,23); &anfbeg;just&anfslut; &hhak; &anfbeg;netop&anfslut; (77,5); &anfbeg;slaaer ham&anfslut; &hhak; &anfbeg;slaaer den&anfslut; (83,13); &anfbeg;et Barn&anfslut; &hhak; &anfbeg;en Discipel&anfslut; (83,19); &anfbeg;Barnet&anfslut; &hhak; &anfbeg;Disciplen&anfslut; (83,24); &anfbeg;Forsmaaet&anfslut; &hhak; &anfbeg;Tilbageviist&anfslut; (85,17); &anfbeg;forsmaaer&anfslut; &hhak; &anfbeg;tilbageviser&anfslut; (85,19). Talcifre udskiftes undertiden med talord fx: &anfbeg;10&anfslut; &hhak; &anfbeg;ti&anfslut; (62,14); &anfbeg;1000&anfslut; &hhak; &anfbeg;tusind&anfslut; (62,17). Tegnet &anfbeg;&dvs;:&anfslut; bliver erstattet med ordene &anfbeg;det er,&anfslut; (74,31). N&aa;r SK &ae;ndrede &anfbeg;ind i&anfslut; til &anfbeg;skue ind i&anfslut; (79,16), supplerede han det &anfbeg;skue&anfslut;, der var glemt i trykmanuskriptet. SK tilf&o-;jede ogs&aa; enkelte ord eller l&ae;ngere passager, fx: &anfbeg;forsikkret derom&anfslut; &hhak; &anfbeg;forsikkret sig derom&anfslut; (72,6); &anfbeg;tvende&anfslut; &hhak; &anfbeg;tvende Magter&anfslut; (76,11); &anfbeg;Tyrannen betragte&anfslut; &hhak; &anfbeg;Tyrannen misforstaaet betragte&anfslut; (89,8); &anfbeg;bet&ae;nkt&anfslut; &hhak; &anfbeg;kjerligt bet&ae;nkt&anfslut; (92,29); &anfbeg;ja eller sandt&anfslut; &hhak; &anfbeg;ja eller gudfrygtigt og sandt&anfslut; (85,19); &anfbeg;for de St&ae;rkeste&anfslut; &hhak; &anfbeg;for, hvad de jo ogsaa i Sandhed ere, de St&ae;rkeste&anfslut; (69,19); &anfbeg;en ganske anden Magt, han maaskee ubesindigt&anfslut; &hhak; &anfbeg;en ganske anden Magt, der, hvis den slaaer ihjel, for evigt ihjelslaaer, jeg taler om en ganske anden Magt, han maaskee ubesindigt&anfslut; (74,3-4). SK har tre steder p&aa; samme side (110,25; 27; 30) f&o-;jet &anfbeg;det h&o-;ist&ae;rede Publikum,&anfslut; til &anfbeg;den herskesyge M&ae;ngde&anfslut;. P&aa; den f&o-;lgende side forekommer denne &ae;ndring: &anfbeg;og ikke Menneskene, der er hans Herre eller hans Herrer men det er Gud&anfslut; &hhak; &anfbeg;og ikke Menneskene og ikke det h&o-;ist&ae;rede Publikum, og ikke engang det h&o-;ist&ae;rede dannede Publikum, der er hans Herre eller hans Herrer &streg; det er Gud; og Apostelen er Den, der har guddommelig Myndighed til at befale baade M&ae;ngden og Publikum&anfslut; (110,33-111,2). Forkortelse og afd&ae;mpning af trykmanuskriptets tekst ses fx i f&o-;lgende tilf&ae;lde: &anfbeg;der formastede sig til at ville lege med en heel Tid, som en Forf&o-;rer leger med en Pige, endnu forf&ae;rdeligere da Legen er, at blive slagen ihjel&anfslut; &hhak; &anfbeg;der formastede sig til at ville lege med en heel Tid, og den forf&ae;rdelige Leeg, at blive slagen ihjel&anfslut; (86,1-2). I efterskriften til &anfbeg;Har et Menneske Lov til at lade sig ihjelslaae for Sandheden?&anfslut; (93,1-12) har SK to steder slettet adskillige tryklinjer (se illustration 10). Den f&o-;rste sletning findes efter &anfbeg;kan jeg jo lige saa godt sige det Ene som det Andet, sige lige hvad jeg vil&anfslut; (93,4-5), hvor f&o-;lgende beskrivende passage er slettet: &anfbeg;lige saa godt sige, at han gik med Kaskjet, som at han gik med Hat, lige saa godt, at han var h&o-;i af V&ae;xt, middel af Bygning, sortbrune &O-;ine, sort Haar, som noget hvilketsomhelst Andet af den Art, der i Virkelighedens Forhold interesserer en Passkriver.&anfslut; Den anden sletning er foretaget i slutningen, og her er den slettede tekst blevet erstattet af en l&ae;ngere tilf&o-;jelse, hvoraf hovedparten senere er blevet slettet med blyant, de sidste linjer, som befinder sig p&aa; den f&o-;lgende blanke side, tillige med bl&ae;k. Den slettede trykte tekst lyder: &anfbeg;at gjore [sic] Nar af L&ae;seren. Dog, det er sandt, n&ae;r havde jeg glemt hvad jeg selv hedder: han er jo d&o-;d, der staaer jo paa Titelbladet hans 'Efterladenskab'; om han er begravet, vides ikke, men jeg antager det for rimeligt.&anfslut; SK har i NB11:38, &anfbeg;Slutningen af den f&o-;rste Afhandling af de to Smaa Afhandlinger&anfslut;, SKS 22, 29,17-33. og i NB11:40 nedf&ae;ldet sine overvejelser vedr&o-;rende denne efterskrift, som til sidst fik lov at blive st&aa;ende. Han skriver i sidstn&ae;vnte optegnelse: Det hele Postscriptum til Afhandlingen No 1. (i to ethisk-religieuse Smaa-Afh.) gaaer bedst ud. Thi egl. indvikler det mig i Vr&o-;vl. Naar jeg kalder det &anfbeg;et digterisk Fors&o-;g&anfslut; har jeg jo ikke Ret til bag efter at sige, at det Novellistiske det Digteriske er det Ligegyldige; og siger jeg bag efter at jeg er v&ae;sentlig en T&ae;nker, saa bliver Vanskeligheden med den digteriske Form. Det er nok, at der staaer paa Titelbladet: digterisk Fors&o-;g &streg; eenligt Mskes Efterladenskab. SKS 22, 30,6-13. I en marginaltilf&o-;jelse til optegnelsen ombestemmer SK sig: &anfbeg;Dog Nei, lad det blive staaende.&anfslut; NB11:40.c, SKS 22, 30m,1-2. SK indsatte i korrekturen dateringen &anfbeg;1847&anfslut; (95,3) p&aa; titelbladet til &anfbeg;Om Forskjellen mellem et Genie og en Apostel&anfslut;, men slettede den dern&ae;st; den findes i f&o-;rstetrykket og m&aa; v&ae;re indsat i en senere korrektur. SKs &ae;ndringer omfattede ogs&aa; interpunktionen. Kommateringen bliver t&ae;ttere: &anfbeg;at v&ae;re det og hvad&anfslut; &hhak; &anfbeg;at v&ae;re det, og, hvad&anfslut; (74,31); &anfbeg;det er ham, der ved straffende at slaae eftertrykkeligt giver Tiden Lidenskab&anfslut; &hhak; &anfbeg;det er ham, der, ved straffende at slaae eftertrykkeligt, giver Tiden Lidenskab&anfslut; (83,14-15). Retoriske sp&o-;rges&ae;tninger markeres i nogle tilf&ae;lde med sp&o-;rgsm&aa;lstegn fx &anfbeg;Synd.&anfslut; &hhak; &anfbeg;Synd?&anfslut; (79,34); &anfbeg;Menneske.&anfslut; &hhak; &anfbeg;Menneske?&anfslut; (80,15). 4. Udgivelsesm&aa;de I &aa;rene 1838-1847 havde SK udsendt en lang r&ae;kke b&o-;ger p&aa; kommissionsbasis, men i sommeren 1847 &o-;nskede han ikke l&ae;ngere at v&ae;re sin egen forl&ae;gger og lod derfor forlagsboghandler Reitzel overtage restoplagene af de b&o-;ger, han havde i kommission. Se SKS K8,195-96 samt Frithiof Brandt og Else Thorkelin S&o-;ren Kierkegaard og pengene, 2. udg., Kbh. 1993 [1935], s. 24ff. SK var herefter honorarforfatter hos Reitzel. N&aa;r SK i 1849 alligevel lader det lille skrift TSA, der udkom pseudonymt, udgive ikke hos Reitzel, men hos Gyldendal, og selv igen optr&ae;der som kommissionsforfatter, m&aa; dette overraskende, enkeltst&aa;ende arrangement formentlig forklares som SKs fors&o-;g p&aa; at sikre pseudonymet H.H. bedst muligt mod afsl&o-;ring. Jf. Bl.art., s. 285: &anfbeg;Da Forfatteren betragtede dette Skrift som staaende 'udenfor,' og 'forholdende sig ikke i, men totalt til Forfatterskabet', var det ikke blot 'anonymt,' men tryktes og udkom endog paa andet Sted end Forfatterens &o-;vrige Skrifter.&anfslut; Bogens oplag var som vanligt p&aa; 525 eksemplarer; hertil kom 6 eksemplarer trykt p&aa; velin, beregnet til gaver. P&aa; trykmanuskriptets titelblad har SK skrevet denne instruks: &anfbeg;Oplag 525; Format som 'Hverdags-Historie' men mindre Typer og t&ae;ttere Tryk; 6 Exemplarer paa Velin.&anfslut; Der kendes i dag ingen gavemodtagere. Trykkeomkostningerne bel&o-;b sig til 53 rd. 1 sk., som SK gennem redakt&o-;r Gi&o-;dwad lod betale til bogtrykker Louis Klein. Den kvitterede regning ligger i KA, D pk. 7, l&ae;g 3. Gyldendal fik bogen i kommission og solgte frem til for&aa;ret 1852 beskedne 74 eksemplarer. Med en stykpris p&aa; 3 mk. har disse b&o-;ger udgjort en salgsv&ae;rdi p&aa; 37 rd. Efter fradrag af udgifter til annoncering samt en provision p&aa; 25% af salgsprisen kunne forlaget udbetale 21 rd. til SK. Jf. Brandt og Thorkelin op. cit., s. 46. Det fremg&aa;r af anm. 14, at forfatterne har hentet informationerne i &anfbeg;en Kommissionsbog i Gyldendals arkiv (Kgl. Bib.)&anfslut;. Oplysningerne har ikke kunnet bekr&ae;ftes, da det benyttede bl&ae;k i den omtalte kommissionsbog, m&ae;rket &anfbeg;f 131&anfslut;, i dag er s&aa; falmet, at det skrevne kun er delvis l&ae;seligt. Samme for&aa;r overgik restoplaget af bogen til Reitzel, som i sin afregning med SK den 16. april 1852 noterede: &anfbeg;Dem tilgode for Rest-Oplaget af 'Smaa-Afhandlinger' 30 rbd.&anfslut; Citeret efter Brandt og Thorkelin op. cit., s. 46. Ordene m&aa; vel forst&aa;s s&aa;ledes, at Reitzel betaler SK 30 rd. for restoplaget. Er denne tolkning rigtig, m&aa; man sige, at TSA med en samlet forfatterindt&ae;gt p&aa; 51 rd. og trykudgifter p&aa; 53 rd. 1 sk. har v&ae;ret en d&aa;rlig forretning for SK, men at Reitzel til geng&ae;ld gjorde en god handel. TSA blev ikke genudgivet eller oversat til fremmede sprog i SKs levetid. Det fremg&aa;r af en forlagsreklame i Bl.art. ved Rasmus Nielsen, Kbh. 1857, at 1. udgave af TSA stadig kunne f&aa;s for 3 mk.