]> &anfbeg;Ypperstepr&ae;sten&anfslut; &streg; &anfbeg;Tolderen&anfslut; &streg; &anfbeg;Synderinden&anfslut; YTS Niels W. Bruun, Finn Gredal Jensen og Steen Tullberg Niels J&o-;rgen Cappel&o-;rn Niels J&o-;rgen Cappel&o-;rn, Joakim Garff, Anne Mette Hansen og Johnny Kondrup Richard Purkarthofer XML/txr S&o-;ren Kierkegaard Forskningscenteret 2006 http://sks.dk/yts/txr.xml 20091007 Karsten Kynde og Kim Ravn 1.4 Tekstredeg&o-;relse 1. Bibliografisk beskrivelse 253 2. Manuskriptbeskrivelse 257 3. Tilblivelseshistorie 268 4. Udgivelsesm&aa;de 274 1. Bibliografisk beskrivelse &anfbeg;Ypperstepr&ae;sten&anfslut; &streg; &anfbeg;Tolderen&anfslut; &streg; &anfbeg;Synderinden&anfslut;, tre Taler ved Altergangen om Fredagen blev indleveret til s&ae;tning og trykning hos Bianco Lunos Bogtrykkeri den 29. okt. 1849. Bianco Lunos Erindringsbog for 1849, &anfbeg;Bestillinger&anfslut;, bl. 66, l&o-;benr. 772. I erindringsbogen, dvs. protokollen, som findes bevaret for &aa;rene 1844, 1846, 1847, 1849 og 1850, indf&o-;rtes dag for dag de indkomne ordrer samt navnet p&aa; ordregiveren. Hver ordre er forsynet med et l&o-;benummer og en henvisning til det ugenummer, hvori ordren blev ekspederet. En senere sektion opregner de ekspederede ordrer uge for uge, og til sidst findes et uddrag af kassebogen. Erindringsbogen findes hos Aller Press, arkiv for Bianco Lunos Bogtrykkeri. Den var f&ae;rdig fra trykkeriet den 12. nov. Bl.art., s. 285. Bianco Lunos Erindringsbog for 1849, &anfbeg;Memorial&anfslut;, bl. 46, oplyser, at bogen blev ekspederet i ugen &anfbeg;fra d. 11. Novbr til d. 17. Novbr 1849&anfslut;. og blev annonceret som udkommet i Adresseavisen, nr. 268, den 14. nov. 1849. Bogen kostede 28 sk. og udkom p&aa; C.A. Reitzels forlag. Tre eksemplarer af &anfbeg;Ypperstepr&ae;sten&anfslut; &streg; &anfbeg;Tolderen&anfslut; &streg; &anfbeg;Synderinden&anfslut; (forkortet YTS) er blevet kollationeret; de benyttede eksemplarer er: A S&o-;ren Kierkegaard Forskningscenterets arbejdseksemplar, privat indbundet og besk&aa;ret. Dette eksemplar af YTS er indbundet sammen med To Taler ved Altergangen om Fredagen (1851) og To opbyggelige Taler (1843). P&aa; forsatsbladet er med latinsk h&aa;nd (bl&ae;k) skrevet &anfbeg;Brammer.&anfslut; og nedenunder f&o-;lgende anm&ae;rkning i nygotisk h&aa;nd: &anfbeg;I denne Samling findes foruden 'tre Taler ved Altergangen om Fredagen' af S. Kierkegaard 'to opbyggelige Taler' af samme Forfatter (1843).&anfslut; Eksemplaret tilh&o-;rer G.E.C. Gads Forlag (tidligere hos dr.phil. h.c. Gustaf Bernstr&o..;m, G&o..;teborg; tidligere hos greve Albert Ehrensv&a..;rd, Tosterup i Sk&aa;ne). B Det Kgl. Biblioteks eksemplar, privat indbundet og besk&aa;ret, katalogsignatur Q, 6057 - 8o, ex. 1. C Det Kgl. Biblioteks eksemplar, privat indbundet og besk&aa;ret, katalogsignatur Q, 6057 - 8o, ex. 2. Dette eksemplar af YTS er indbundet sammen med talen Guds Uforanderlighed (1855). Ved den interne kollation af de tre eksemplarer blev der ikke konstateret afvigelser. Eksemplar B danner grundlag for den f&o-;lgende beskrivelse. Kollationeringsformel 8o. [1]8, 28, 35. $2 signeret (-32). 21 blade. Paginering [1-7], 8-18, [19-21], 22-30, [31-33], 34-42. Formlen er uddraget af de tre eksemplarer A, B og C og repr&ae;senterer alts&aa; idealeksemplaret. Der bruges arabertal om arknumre, og arkenes bladantal angives med h&ae;vet skrift. Ordin&ae;rtal i [ ] betegner det usignerede f&o-;rste ark. $ st&aa;r for 'alle signerede ark'. &anfbeg;(-32)&anfslut; betyder: i ark 3 mangler signaturen p&aa; blad 2. Upaginerede sider noteres ogs&aa; i kantet parentes. Formatet er oktav. Bogen har et samlet omfang p&aa; 42 sider, svarende til 21 blade, fordelt p&aa; 2&br1-2; ark og et enkelt blad. S. [1] udg&o-;r titelbladet, s. [2] er blank, s. [3] rummer forordet, s. [4] er blank. S. [5], [19] og [31] er deltitelblade, alle med blanke bagsider. Ark 1 er uden signatur. Ark 2 har b&aa;de primasignatur, dvs. arknummer (arabertal), og sekundasignatur, dvs. arknummer efterfulgt af asterisk. Ark 3 har kun primasignatur. 20. Titelblad til YTS. Naturlig st&o-;rrelse Beskrivelse af eksemplar B Den besk&aa;rne bogbloks blade m&aa;ler ca. 126 &gange; 198 mm. St&o-;rrelsen m&aa;les som bredde &gange; h&o-;jde. Bogblokkens tykkelse er ca. 9 mm. Papir Der er benyttet almindeligt trykpapir af en ret tr&ae;holdig kvalitet. Det fremtr&ae;der gulnet og plettet. Typografi Det fremherskende skriftsnit er 10 punkt fraktur, enkelte steder er benyttet tekstur (gotisk) og i et enkelt tilf&ae;lde schwabacher (ordene &anfbeg;dog uden Synd&anfslut;, SKS 11, 258,13). Fremh&ae;vet tekst er i &o-;vrigt sat med spatieret eller halvfed skrift. Der er kun benyttet antikva i forbindelse med romertal. Titelbladet er med en prydbj&ae;lke delt op i to felter; det &o-;verste rummer titel, undertitel og forfatternavn, det nederste udgivelsessted, forlag, trykkeri og udgivelses&aa;r. Titlen er sat i halvfed fraktur, ca. 16 punkt, og fordelt p&aa; to linjer. Undertitlen, der ogs&aa; er fordelt p&aa; to linjer, er sat i henholdsvis tekstur (ordene &anfbeg;tre Taler&anfslut;), ca. 12 punkt, og fraktur (ordene &anfbeg;ved Altergangen om Fredagen.&anfslut;), ca. 2 grader st&o-;rre end br&o-;dteksten. Pr&ae;positionen &anfbeg;Af&anfslut;, der forbinder titel og forfatternavn, er sat i fraktur i samme punktst&o-;rrelse som br&o-;dteksten. Forfatternavnet er sat i fed tekstur i samme grad som br&o-;dteksten. Under prydbj&ae;lken er udgivelsessted sat i fed fraktur, ca. 1 grad st&o-;rre end br&o-;dteksten; forlagsnavnet er sat i fraktur med spatiering af &anfbeg;Reitzel&anfslut;, ca. 1 grad mindre end br&o-;dteksten; trykkeri er sat i fraktur med spatiering af &anfbeg;Bianco Luno&anfslut;, ca. 2 grader mindre end br&o-;dteksten. Titelbladet er gengivet som illustration 20. Forordets overskrift er sat med fed fraktur, ca. 1 grad st&o-;rre end br&o-;dteksten og spatieret. En tynd vandret skillestreg adskiller overskrift og tekstkolumne, der holder samme kolumnebredde (sat p&aa; samme format) som tekstsiderne, men er sat ca. 1 grad mindre end br&o-;dteksten. Efter SKs anvisning skulle forordets tekst s&ae;ttes med &anfbeg;den mindst mulige Petit&anfslut;, jf. renskriften, ms. 2.1, bl. [2r]. Forordets datering er sat med bogens mindste skrift, ca. 2 grader mindre end br&o-;dteksten. Forfatterinitialerne, der er med fed tekstur, ca. 1 grad st&o-;rre end br&o-;dteksten, er anbragt til h&o-;jre neden under tekstkolumnen. Teksten indledes med en uncial i fed. Bogens tre deltitelblade (s. [5], [19] og [31]) best&aa;r af et romertal og derunder en bibelhenvisning, hvor teksten er sat i tekstur med 20 punkt. SK har i renskriften givet s&ae;tteren f&o-;lgende anvisning: &anfbeg;Hver Tale faaer et reent Blad foran, hvorpaa blot staaer Capitel og Vers&anfslut;, jf. ms. 2.2, s. 1. En normalside har 32 linjer. Tekstkolumnen m&aa;ler 88 &gange; 157 mm. Teksten er sat i ca. 10 punkt. Der er dobbelt ordmellemrum efter et punktum. Den sidste tekstside i b&aa;de &anfbeg;Ypperstepr&ae;sten&anfslut; og &anfbeg;Tolderen&anfslut; afsluttes med en dobbelt finalstreg, den sidste tekstside i &anfbeg;Synderinden&anfslut; med en prydstreg. Hver tale begynder efter deltitelbladet p&aa; en ny rectoside med ekstra nedrykning, for den f&o-;rste tales vedkommende tillige med en dobbelt kolumnestreg &o-;verst p&aa; siden. Overskriften &anfbeg;B&o-;n.&anfslut; p&aa; s. [7], [21] og [33] er sat med fed spatieret skrift, i samme grad som br&o-;dteksten. Bibelcitaterne p&aa; de samme sider er sat som mellemrubrikker, adskilt fra br&o-;dteksten med to tynde vandrette skillestreger og med h&ae;ngende indrykning. Bibelhenvisningerne er sat med ca. 1 grad mindre skrift end br&o-;dteksten, mens citaterne er sat med halvfed og samme skriftst&o-;rrelse som br&o-;dteksten. P&aa; s. [7] indledes br&o-;dteksten med en uncial i fed. Der er i f&o-;rstetrykket ingen s&ae;tterfejl; alle disse er fanget i korrekturen (se herom nedenfor s. 273f. P&aa; s. 37,16 (SKS 11, 276,16) er et punktum faldet ud af satsen (&anfbeg;Gjerning Hun&anfslut;). 2. Manuskriptbeskrivelse Til YTS findes f&o-;lgende manuskripter, alle i Kierkegaard Arkivet (KA) p&aa; Det Kgl. Bibliotek. R&ae;kkef&o-;lgen afspejler kun tiln&ae;rmelsesvis tilblivelseskronologien, som vil blive udredt i afsnit 3. 1 Kladde til YTS, fordelt p&aa; 3 l&o-;se blade og 3 sammenh&ae;ftninger. 1.1 1 blad i 4o. Udgangspunktet for formatbetegnelsen er plane helark (ca. 440 &gange; 560 mm), som ved fortsat halvering (omb&o-;jning) giver formaterne folio, kvart og oktav. Irregul&ae;re, fx afrevne enheder betegnes som lapper. Ark betegner et stykke papir, der er omb&o-;jet (foldet) til blade. Ingen paginering. Papir: gulligt koncept, groft. M&aa;l: 171 &gange; 206 mm. Oplysningen g&ae;lder bladenes m&aa;l, dvs. i foldet stand. Der m&aa;les s&aa; vidt muligt bredde (&o-;verste kant) &gange; h&o-;jde (venstre kant). Hvis det ved en lap eller et l&o-;st blad ikke kan afg&o-;res, hvad der er bredde og h&o-;jde, angives m&aa;let for den korte led f&o-;rst, uanset tekstens placering. Kan et m&aa;l ikke fastsl&aa;s, fx pga. afrivning, markeres det med sp&o-;rgsm&aa;lstegn, fx 202 &gange; ? mm. &O-;verst til venstre p&aa; bl. [1r] er p&aa; langs ad siden skrevet v&ae;rkets titel og undertitel fordelt p&aa; to linjer: &anfbeg;Ypperstepr&ae;sten &streg; Tolderen &streg; Synderinden / 3 Taler ved Altergangen om Fredagen.&anfslut; i nygotisk h&aa;nd og p&aa; en tredje linje med lidt st&o-;rre latinsk skrift ordet &anfbeg;Concept.&anfslut; Bl. [1v] er ubeskrevet. Ingen korrektioner. (Pap. X 5 B 25) 1.2 Kladde til titelblad. 1 blad i 4o. Ingen paginering. Papir: gulligt koncept, groft. M&aa;l: 170 &gange; 204 mm. Ved venstre kant er der rester af arkets f&o-;rste blad. &O-;verst p&aa; bl. [1r] titlen: &anfbeg;Ypperstepr&ae;sten &streg; Tolderen &streg; Synderinden / Tre Taler ved Altergangen / om Fredagen&anfslut; og derunder en bem&ae;rkning omgivet af blyantparenteser: &anfbeg;I saa Fald kunde maaskee de tre Texter trykkes strax foran / bag paa Bagsiden af Titelbladet. Hebr. 4, 15. Thi vi have ikke en Ypperstepr&ae;st o: s: v: / Luc 18, 13 Og Tolderen stod langt borte o: s: v: Luc: 7, 47: derfor ere / hendes mange Synder hende forladne; thi hun elskede meget.&anfslut; Derunder f&o-;lgende, slettet med blyant: &anfbeg;Maaskee kan Titlen blot blive / Tre Taler ved Altergangen / om Fredagen.&anfslut; (se illustration 21). 21. Kladde til titelbladet, ms. 1.2 Bl. [1v] er ubeskrevet. F&aa; korrektioner. (Pap. X 5 B 25,1) 1.3 Kladde til forord (SKS 11, 247). 1 blad i 4o. Ingen paginering. Papir: gulligt koncept, groft. M&aa;l: 170 &gange; 204 mm. Ved venstre kant er der rester af arkets f&o-;rste blad. &O-;verste halvdel af bl. [1r] er beskrevet i det meste af sidebredden. De sidste 5 linjer heraf er slettet og omgivet af blyantparenteser, og nederst p&aa; siden er indf&o-;rt den erstattende tekst med en noget bredere venstremargin. Bl. [1v] er ubeskrevet. I dateringen &anfbeg;d. 8 Sept. 49.&anfslut; er &anfbeg;8&anfslut; &ae;ndret med blyant fra &anfbeg;10&anfslut;. En del korrektioner. (Pap. X 5 B 25,2) 1.4 Kladde til &anfbeg;Ypperstepr&ae;sten&anfslut; (SKS 11, 249-259). 1 sammenh&ae;ftning p&aa; 5 ark, i alt 10 blade i 4o. Ingen paginering. Papir: gulligt koncept, groft. M&aa;l: 168 &gange; 208 mm. H&ae;ftetr&aa;d af r&o-;d silke. Bladene er foldet p&aa; langs; den indre halvdel rummer teksten, den ydre halvdel tilf&o-;jelser. Bl. [1v] er ubeskrevet. Bl. [1r], der er formet som et deltitelblad, rummer &o-;verst en p&aa;skrift med blyant: &anfbeg;No 1&anfslut; og derunder med bl&ae;k: &anfbeg;Fredags / Tale ved Altergangen / om Fredagen.&anfslut; Derudfor til h&o-;jre: &anfbeg;cfr Journalen NB7 p. 17.&anfslut; Midt p&aa; siden er angivet bibelstedet &anfbeg;Hebr: IV, 15.&anfslut;, og nederst til venstre er f&o-;lgende bem&ae;rkning skrevet p&aa; langs ad siden: &anfbeg;skrevet i Midten omtrent / af 1849.&anfslut; P&aa; bl. [2r] ses overskriften &anfbeg;B&o-;n.&anfslut; og midt p&aa; siden, omgivet af blanke linjer, angivelsen &anfbeg;Heb. IV, 15.&anfslut; Mange korrektioner og marginaltilf&o-;jelser. P&aa; bl. [6v]-[7r] er et afsnit slettet med blyant. Desuden ses en enkelt blyantrettelse p&aa; bl. [2r] og et indvisningstegn med blyant p&aa; bl. [7r]. (Pap. X 5 B 25,3) 1.5 Kladde til &anfbeg;Tolderen&anfslut; (SKS 11, 261-269). 1 sammenh&ae;ftning p&aa; 4 ark, i alt 8 blade i 4o. Ingen paginering. Papir: gulligt koncept, groft. M&aa;l: 169 &gange; 205 mm. H&ae;ftetr&aa;d af r&o-;d silke. Bladene er foldet p&aa; langs; den indre halvdel rummer teksten, den ydre halvdel tilf&o-;jelser. Bl. [8v] er ubeskrevet. Bl. [1r] rummer &o-;verst en p&aa;skrift med blyant: &anfbeg;No 2&anfslut; og derunder overskriften &anfbeg;Fredags-Pr&ae;diken.&anfslut;, fulgt af en blank linje og bibelhenvisningen &anfbeg;Luc: XVIII, 13.&anfslut; Midt p&aa; siden overskriften &anfbeg;B&o-;n.&anfslut; Mange korrektioner og marginaltilf&o-;jelser. Is&ae;r mange sletninger p&aa; bl. [6v]-[7r] med erstattende afsnit i marginen. (Pap. X 5 B 25,4) 1.6 Kladde til &anfbeg;Synderinden&anfslut; (SKS 11, 271-280). 1 sammenh&ae;ftning p&aa; 5 ark, i alt 10 blade i 4o. Ingen paginering. Papir: gulligt koncept, groft. M&aa;l: 170 &gange; 205 mm. &O-;verste h&o-;jre hj&o-;rne af bl. [1] uregelm&ae;ssigt afrevet. H&ae;ftetr&aa;d af r&o-;d silke. Bladene er foldet p&aa; langs; den indre halvdel rummer teksten, den ydre halvdel tilf&o-;jelser. Bl. [1r] rummer &o-;verst en p&aa;skrift med blyant: &anfbeg;No 3&anfslut; og derunder overskriften &anfbeg;Fredags-Pr&ae;diken.&anfslut; P&aa; bl. [1r] er den indledende b&o-;n &anfbeg;Herre J. &g.Ch;. (...) elske Dig meget.&anfslut; slettet med blyant og erstattet af en ny version, hvortil der er to tilf&o-;jelser indvist med r&o-;dkridt (se illustration 22). 22. Kladde til &anfbeg;Synderinden&anfslut;, ms. 1.6, bl. [1r] Herudover er der brugt blyant i forbindelse med mindre korrektioner p&aa; bl. [2v], [5v] og [6r] samt p&aa; [7r], hvor en tilf&o-;jelse er slettet med blyant. P&aa; bl. [10v] er en marginaltilf&o-;jelse indvist med r&o-;dkridt. Mange korrektioner og marginaltilf&o-;jelser. (Pap. X 5 B 25,5-8) (KA, B pk. 42, l&ae;g 1; Pap. X 5 B 25) 2 Renskrift til YTS, fordelt p&aa; 1 ark, 20 l&o-;se blade, 1 sammenh&ae;ftning p&aa; 10 blade og 1 l&o-;s lap, i alt 32 blade + en l&o-;s lap. Det fremg&aa;r af s&ae;ttermarkeringer, at renskriften har fungeret som trykmanuskript. S&ae;ttermarkeringerne best&aa;r i nogle f&aa; angivelser af f&o-;rstetrykkets sideskift ved ridser eller m&ae;rker i papiret: p&aa; s. [8] en lodret streg og p&aa; s. 9 et kryds og en lodret streg. Ud over disse sideskiftmarkeringer ses p&aa; s. [12] en vandret ridse og et 2-tal, tilsvarende p&aa; s. 13 et 3-tal, s. 15 et 4-tal, s. [16] et 5-tal og s. [18] et 6-tal ridset i papiret. Endvidere er der stedvis aftryk af fingre. De 20 l&o-;se blade og sammenh&ae;ftningen p&aa; 10 blade er fortl&o-;bende pagineret. 2.1 Renskrift til titelblad og forord (SKS 11, 245-247). 1 ark i 4o. Ingen paginering. Papir: gulligt koncept, groft. M&aa;l: 172 &gange; 207 mm. Spor af h&ae;ftning. Bl. [1r] udg&o-;r titelbladet: &anfbeg;&anfbeg;Ypperstepr&ae;sten&anfslut; &streg; &anfbeg;Tolderen&anfslut; &streg; &anfbeg;Synderinden&anfslut; / tre Taler ved Altergangen / om Fredagen. / Af / S. Kierkegaard.&anfslut; Bl. [1v] er beskrevet p&aa; den nederste halvdel: et &anfbeg;NB&anfslut; er skrevet og slettet med blyant, derudfor st&aa;r en s&ae;tterbem&ae;rkning, slettet med blyant: &anfbeg;For S&ae;tteren. / Med den allermindst mulige / Petit.&anfslut;, og nedenunder findes med lille skrift de tre bibelcitater Hebr 4,15, Luk 18,13 og Luk 7,47, slettet med blyant og omgivet af blyantparenteser. Bl. [2r] er beskrevet i det meste af sidens bredde med renskriften til forordet. Foroven st&aa;r en s&ae;tterbem&ae;rkning: &anfbeg;For S&ae;tteren / Med den mindst mulige / Petit.&anfslut; Bl. [2v] er ubeskrevet. Dateringen af forordet, &anfbeg;F&o-;rst i Sept. 49.&anfslut;, er &ae;ndret fra &anfbeg;i Begyndelsen af Sept. 49.&anfslut;; oprindelig er skrevet &anfbeg;d. 10 Sept. 49&anfslut; med blyantsletning og udkradsning af &anfbeg;10&anfslut;, og nedenunder er det blyantskrevne &anfbeg;8&anfslut; slettet b&aa;de med blyant og bl&ae;k. F&aa; korrektioner ud over de n&ae;vnte blyantsletninger. (Pap. X 5 B 26,1-3) 2.1.1 1 l&o-;s lap. Ingen paginering. Papir: gulligt koncept, groft. M&aa;l: 168 &gange; ? mm. Lappen udg&o-;r den nederste del af et blad og er uregelm&ae;ssigt afrevet foroven. Lappen, som er beskrevet p&aa; rectosiden i n&ae;sten hele sidebredden, rummer en tilf&o-;jelse til forordet, svarende til &anfbeg;eller, fra den anden Side (...) og som s&o-;ger den.&anfslut; (SKS 11, 247,12-17); den har n&ae;ppe v&ae;ret i s&ae;tterens h&ae;nder, men har formentlig v&ae;ret til brug for Israel Levin, som har indf&o-;jet teksten med mindre afvigelser i f&o-;rstekorrekturen (se illustration 23 P&aa; en l&o-;s lap har SK gjort en tilf&o-;jelse til forordet (ms. 2.1.1), og Israel Levin har indf&o-;rt tilf&o-;jelsen i f&o-;rstekorrekturen ). Mange korrektioner, herunder en parentes med blyant. (Pap. X 5 B 27) 2.2 Renskrift til &anfbeg;Ypperstepr&ae;sten&anfslut; (SKS 11, 249-259). 10 l&o-;se blade i 4o. Bladene er med blyant pagineret 1-19 p&aa; rectosiderne; desuden er versosiden 20 pagineret. Papir: gulligt koncept, groft. M&aa;l: 170 &gange; 206 mm. Spor af h&ae;ftning. Bladene er foldet p&aa; langs; den indre halvdel rummer teksten, den ydre halvdel tilf&o-;jelser. S. [2] er ubeskrevet. S. 1 udg&o-;r et deltitelblad og er beskrevet p&aa; midten: &anfbeg;Tale ved Altergangen om Fredagen. / No 1.&anfslut;, fulgt af en blank linje og derunder &anfbeg;Hebr. IV, 15..&anfslut; I &o-;verste h&o-;jre hj&o-;rne ses f&o-;lgende anvisning: &anfbeg;For S&ae;tteren / Hver Tale faaer et reent / Blad foran, hvorpaa blot staaer / Capitel og Vers.&anfslut; P&aa; s. 3 er overskriften &anfbeg;B&o-;n.&anfslut; dobbelt understreget, og midt p&aa; siden ses en mellemrubrik med dobbelt understregning af citatet af Hebr 4,15. I understregningen p&aa; s. 17 er de sidste tre ord &anfbeg;dog uden Synd.&anfslut; dobbelt understreget. P&aa; s. 3 en blyantrettelse af et enkelt ord. F&aa; sletninger, de st&o-;rste p&aa; s. 17 og 19 (i begge tilf&ae;lde 2 linjer). F&aa; korrektioner og marginaltilf&o-;jelser. (Pap. X 5 B 26,4-5) 2.3 Renskrift til &anfbeg;Tolderen&anfslut; (SKS 11, 261-269). 9 l&o-;se blade i 4o. Bladene er med blyant pagineret 21-37 p&aa; rectosiderne; dog mangler pagineringen af s. [23] som f&o-;lge af afrivning af hj&o-;rnet. Papir: gulligt koncept, groft. M&aa;l: 169-171 &gange; 205-207 mm. Spor af h&ae;ftning. &O-;verste h&o-;jre hj&o-;rne af s. [23] er uregelm&ae;ssigt afrevet. Bladene er foldet p&aa; langs; den indre halvdel rummer teksten, den ydre halvdel tilf&o-;jelser. S. [22] og versosiden af sidste blad er ubeskrevet. S. 21 udg&o-;r et deltitelblad og er beskrevet med blyant: &anfbeg;No 2&anfslut;, fulgt af en blank linje og derunder ligeledes med blyant: &anfbeg;Luc: 18 XVIII, 13.&anfslut; Foroven p&aa; s. [23] er en centreret overskrift &anfbeg;Fredags-Pr&ae;diken.&anfslut; slettet med blyant. L&ae;ngere nede p&aa; siden ses overskriften &anfbeg;B&o-;n.&anfslut; og midt p&aa; siden en mellemrubrik med dobbelt understregning af citatet af Luk 18,13, fulgt af en skillestreg. P&aa; s. 29 og 31 findes en blyantsletning af et ord og p&aa; s. 35 en blyantindvisning af en tilf&o-;jelse samt en blyantsletning af en marginaltilf&o-;jelse. F&aa; korrektioner og marginaltilf&o-;jelser. Flest korrektioner findes p&aa; s. [34], hvor man bl.a. ser en st&o-;rre marginaltilf&o-;jelse p&aa; 14 linjer. (Pap. X 5 B 26,6) 2.4 Renskrift til &anfbeg;Synderinden&anfslut; (SKS 11, 271-280). 1 l&o-;st blad + 1 sammenh&ae;ftning p&aa; 5 ark, i alt 11 blade i 4o. Bladene er med blyant pagineret 38-56 p&aa; rectosiderne, s. 40 omtrent midt p&aa; siden som f&o-;lge af afrivning af hj&o-;rnet. S. [39] og sammenh&ae;ftningens sidste blad er ikke pagineret. Papir: gulligt koncept, groft. M&aa;l: 171-172 &gange; 205-207 mm. H&ae;ftetr&aa;d af r&o-;d silke. &O-;verste h&o-;jre hj&o-;rne af s. 40 er uregelm&ae;ssigt afrevet. Bladene er foldet p&aa; langs; den indre halvdel rummer teksten, den ydre halvdel tilf&o-;jelser. S. [39] og sidste blad er ubeskrevet. S. 38 udg&o-;r et deltitelblad og er beskrevet med blyant: &anfbeg;No / No 3&anfslut;, fulgt af en blank linje og derunder ligeledes med blyant: &anfbeg;Luc VIII, 47&anfslut;. Foroven p&aa; s. 40 er en centreret overskrift &anfbeg;Fredags-Pr&ae;diken.&anfslut; slettet med blyant. Midt p&aa; samme side ses overskriften &anfbeg;B&o-;n.&anfslut; P&aa; s. [41] findes en mellemrubrik med dobbelt understregning af citatet af Luk 7,47. En del korrektioner og marginaltilf&o-;jelser. P&aa; s. [47] blyantsletninger af fire ord og et indvisningstegn. P&aa; s. [51] er 10 linjer slettet i hovedspalten, og i tilknytning hertil er en marginaltilf&o-;jelse inklusive to tilf&o-;jelser slettet med blyant. Disse forskellige passager er erstattet af en ny tekst i form af en st&o-;rre marginaltilf&o-;jelse p&aa; 12 linjer. (Pap. X 5 B 26,7-8) (KA, B pk. 42, l&ae;g 2; Pap. X 5 B 26-27) 3 F&o-;rstekorrektur til YTS. 8o. [1]8, 28, 35. $2 signeret (-22, -32). 21 blade. Paginering [1-7], 8-18, [19-21], 22-24, [25], 26-30, [31-33], 34-42. Arkfordeling, format, arksignaturer og paginering som f&o-;rstetrykket; dog er ogs&aa; ark 2 uden sekundasignatur. (Se i &o-;vrigt den bibliografiske beskrivelse ovenfor s. 254). Papir: groft korrekturpapir, uregelm&ae;ssigt afsk&aa;ret og med forskellige m&aa;l, mellem 133 &gange; 200 mm for de mindste blade og 136 &gange; 214 mm for de st&o-;rste. Mange korrektioner i Israel Levins h&aa;nd og en del korrektioner i SKs h&aa;nd. Levins almindelige korrekturrettelser, der varierer i antal fra 1 til ca. 20 pr. side, g&ae;lder is&ae;r interpunktion og ortografi og overhovedet udbedring af indlysende s&ae;tterfejl samt typografiske anvisninger til s&ae;tteren. SKs egne korrektioner, som er f&ae;rre i antal, er gerne af mere indgribende, indholdsm&ae;ssig art (se n&ae;rmere beskrivelsen nedenfor s. 272-274). (KA, B pk. 42, l&ae;g 3; Pap. X 5 B 28) 3. Tilblivelseshistorie Fredag den 1. sept. 1848 pr&ae;dikede SK for anden gang ved fredagsaltergangen i Vor Frue Kirke. Se Niels J&o-;rgen Cappel&o-;rn &anfbeg;S&o-;ren Kierkegaard til altergang om fredagen i Vor Frue Kirke&anfslut;, Dansk Teologisk Tidsskrift, 1/2000, s. 1-35. Samme dag skrev han i journalen NB7: Fredags-Pr&ae;diken. Da jeg om Onsdag-Aften havde min Tale f&ae;rdig til idag, havde jeg n&ae;r gaaet hen og forkastet den og valgt dette Thema, som saa st&ae;rkt greb mig. Den skal holdes over det Sted i Hebr&ae;erne: vi have en Ypperste-Pr&ae;st, der er fors&o-;gt i Alt uden Synd. SKS 21, 83,17-22. Bibelstedet er Hebr 4,15. Resten af optegnelsen, NB7:14, indeholder dispositionen til en fredagstale over Hebr 4,15. Den greb SK tilbage til, da han nedskrev den fredagstale, han senere kaldte &anfbeg;Ypperstepr&ae;sten&anfslut;. Optegnelsen NB7:17, der m&aa; v&ae;re fra begyndelsen af sept. 1848, har som tema &anfbeg;Forskjellen mellem Pharis&ae;eren og Tolderen&anfslut; og dokumenterer SKs besk&ae;ftigelse med Luk 18,9-14. SKS 21, 85. I NB8:52 fra december samme &aa;r forholder SK sig kritisk til en Lutherpr&ae;diken over denne evangelietekst. SKS 21, 168. Optegnelsen NB11:129, der er skrevet i juni 1849, har overskriften &anfbeg;Text til en Fredags-Pr&ae;diken&anfslut; og rummer en disposition til talen &anfbeg;Tolderen&anfslut;. SKS 22, 77,20-30. Historien om &anfbeg;Synderinden&anfslut; ber&o-;res ganske kort i NB12:161 SKS 22, 241,5-8. og s&aa; igen i NB12:167 (begge optegnelser er fra anden halvdel af sept. 1849): Forbillederne ere anonyme ell. evige Billeder: &anfbeg;Tolderen&anfslut;, &anfbeg;Synderinden&anfslut; &streg; et Navn forstyrrer saa let, s&ae;tter Snakken i Bev&ae;gelse, saa man kommer til at glemme sig selv. Det anonyme Forbillede n&o-;dsager En saavidt muligt til at t&ae;nke paa sig selv. SKS 22, 244,22-26. Af NB11:123 fremg&aa;r, at SK i juni 1849 overvejede at udgive et opbyggeligt skrift i eget navn, og i NB12:133, som er skrevet efter 28. aug. 1849, hedder det: NB. Og for at &anfbeg;fra H&o-;iheden o: s: v:&anfslut; der dog er noget polemisk, ikke skulde blive det Sidste, saa kunde der jo skrives endnu engang Taler ved Altergangen om Fredagen, der altsaa blev anden R&ae;kke. Dvs. at &anfbeg;Taler ved Altergang om Fredagen&anfslut; i Christelige Taler g&ae;lder som f&o-;rste r&ae;kke. Der ligger allerede een, saa godt som to f&ae;rdige, og Vink til et Par endnu findes i een af de nye Mapper, som Bogbinder M&o-;ller har gjort. SKS 22, 223,10-13. Den ene, f&ae;rdige kan kun v&ae;re &anfbeg;Ypperstepr&ae;sten&anfslut;, der siden blev f&o-;rste tale i YTS. Den anden, n&ae;sten f&ae;rdige tale m&aa; v&ae;re den, der senere indgik i YTS som &anfbeg;Tolderen&anfslut;. Optegnelsen NB13:21 (medio okt. 1849) har denne overskrift: &anfbeg;Om den f&ae;rdigt liggende Productivitet og mig selv.&anfslut; SKS 22, 285,4. Direkte omtales YTS endnu ikke, men det kan formodes, at ogs&aa; dette arbejde er inkluderet. Jf. kommentaren til NB13, SKS 22, 285,4. I NB13:57 hedder det: &anfbeg;Om de 3 Fredags-Taler (Ypperstepr&ae;sten, Tolderen, Synderinden) / de forholde sig til den sidste Pseudonym Anti-Climacus.&anfslut; SKS 22, 309, 25-27. I NB13:79 noterer SK: &anfbeg;Om de tre Taler (Ypperstepr&ae;sten, Tolderen, Synderinden) / De ere nu afleverede i Bogtrykkeriet.&anfslut; SKS 22, 322,1-2. If&o-;lge Bianco Lunos Erindringsbog for 1849 blev manuskriptet indleveret den 29. okt. 1849. P&aa; denne baggrund kan det sammenfattende siges, at SK fik ideen til &anfbeg;Ypperstepr&ae;sten&anfslut; den 1. sept. 1848, og at han ved samme lejlighed udkastede dispositionen til den. SK oplyser selv, at fredagstalen er &anfbeg;skrevet i Midten omtrent af 1849&anfslut; (ms. 1.4); det fremg&aa;r, at den l&aa; f&ae;rdig i august 1849. SKs interesse for evangelieteksten om tolderen og faris&ae;eren kan iagttages i september 1848. I juni 1849 skriver han dispositionen til &anfbeg;Tolderen&anfslut;, der nu betegnes som en &anfbeg;Fredags-Pr&ae;diken&anfslut;, og i slutningen af august eller begyndelsen af september er talen t&ae;t p&aa; at v&ae;re f&ae;rdigskrevet. Hvorn&aa;r SK fik ideen til talen om &anfbeg;Synderinden&anfslut;, giver materialet ingen oplysninger om. I sidste halvdel af september 1849 foreligger der imidlertid et par hentydninger til teksten, hvilket kan tages som udtryk for, at SK efter at have afsluttet skrivningen af de to f&o-;rste fredagspr&ae;dikener nu arbejder p&aa; den tredje tale i denne r&ae;kke. Det er ikke klart oplyst, hvorn&aa;r ideen til bogen YTS blev til. Vi kan se, at SK i begyndelsen af juni 1849 n&ae;vner muligheden af at udgive noget &anfbeg;i simpel opbyggelig Tale&anfslut; (NB11:123), og at han i sidste halvdel af juli pr&ae;ciserer talernes emner: &anfbeg;Synden&anfslut; og &anfbeg;Forsoningen&anfslut; (NB12:7). SKS 22, 70,15 og 149,17-18. I betragtning af, at SK netop udfolder disse to temaer i YTS, m&aa; man sige, at SK hermed har formuleret id&eaigu;grundlaget for denne bog. Af NB12:133, skrevet efter 28. aug. 1849, fremg&aa;r det, at beslutningen om, at den kommende bog kun skulle indeholde tre fredagspr&ae;dikener, ikke var oprindelig, men antagelig er blevet truffet ret sent. SKS 22, 223,10-13. Dette indtryk bestyrkes af kladdematerialet, hvor v&ae;rktitlen YTS f&o-;rst optr&ae;der p&aa; kladden til titelbladet, der tydeligvis er udarbejdet senere end kladderne til de tre taler. I journalerne omtales bogens titel f&o-;rste gang i en optegnelse (NB13:57) fra oktober 1849, mens &anfbeg;Tolderen&anfslut; og &anfbeg;Synderinden&anfslut; kendes en m&aa;ned tidligere (NB12:167). Den f&o-;rste tale rummer &o-;verst p&aa; f&o-;rste blad i kladden (ms. 1.4) blyantp&aa;skriften: &anfbeg;No 1&anfslut; og b&ae;rer titlen &anfbeg;Fredags / Tale ved Altergangen / om Fredagen&anfslut;. Korrektionen viser, at SK for denne tales vedkommende har forkastet det f&o-;rst besluttede &anfbeg;Fredags-Pr&ae;diken&anfslut;. Derudfor til h&o-;jre findes henvisningen: &anfbeg;cfr Journalen NB7 p. 17&anfslut;, dvs. en reference til NB7:14, som indeholder den disposition, SK fulgte, da han nedskrev talen. SKS 21, 83-84. Midt p&aa; siden er skrevet bibelstedet &anfbeg;Hebr: IV, 15&anfslut; og nederst denne bem&ae;rkning: &anfbeg;skrevet i Midten omtrent / af 1849.&anfslut; Det m&aa; antagelig forst&aa;s s&aa;ledes, at den f&o-;rste tale blev skrevet i juli 1849; vi ved, at den l&aa; f&ae;rdig i august. P&aa; bl. [2r] findes overskriften &anfbeg;B&o-;n&anfslut; og l&ae;ngere nede samme bibelsted som p&aa; f&o-;rste blad: &anfbeg;Hebr: IV, 15&anfslut;. Tekstens talrige korrektioner og marginaltilf&o-;jelser g&o-;r den antagelse rimelig, at talen her foreligger i f&o-;rste version, og at Pap.-udgiverne n&ae;ppe gjorde rigtigt i at betegne kladden til YTS som en &anfbeg;endelig Udarbejdelse&anfslut;. Pap. X 5 B 25 (s. 235). Der ses ikke ellers at v&ae;re noget holdepunkt for udgivernes implicitte formodning om &eaigu;t eller flere kladdelag, der nu er g&aa;et tabt. Den anden tale rummer &o-;verst p&aa; f&o-;rste blad i kladden (ms. 1.5) blyantp&aa;skriften: &anfbeg;No 2&anfslut; og overskriften &anfbeg;Fredags-Pr&ae;diken&anfslut;, en titel, der oprindelig ogs&aa; var tilt&ae;nkt den f&o-;rste tale. Herunder bringes bibelstedet &anfbeg;Luc: XVIII, 13&anfslut; og overskriften &anfbeg;B&o-;n&anfslut;. Tekstens mange korrektioner og sletninger med erstattende afsnit i marginen viser, at ogs&aa; denne tale her foreligger i f&o-;rste version. Det kan antages (jf. NB12:133), at talen var f&ae;rdigskrevet f&o-;rst i september 1849. Den tredje tale rummer &o-;verst p&aa; f&o-;rste blad i kladden (ms. 1.6) blyantp&aa;skriften: &anfbeg;No 3&anfslut; og derunder overskriften &anfbeg;Fredags-Pr&ae;diken&anfslut; (se illustration 22). Herefter f&o-;lger overskriften &anfbeg;B&o-;n&anfslut; og s&aa; bibelstedet &anfbeg;Luc 7, 47&anfslut;, hvor bibelteksten, som noget nyt, er skrevet ud. I lighed med de to foreg&aa;ende taler rummer teksten mange korrektioner og sletninger med erstattende afsnit i marginen. Vi kan s&aa;ledes antage, at ogs&aa; denne tekst her foreligger i f&o-;rste version. Talen blev formodentlig f&ae;rdig i sidste halvdel af sept. 1849. Hver tale har f&aa;et et nummer og er ellers s&o-;gt karakteriseret ved en henvisning til det bibelsted, der er udgangspunkt for den p&aa;g&ae;ldende pr&ae;diken. Disse markeringer blev overf&o-;rt til renskriften (mss. 2.2-2.4) og herefter redigeret, s&aa; kun talens nummer og det p&aa;g&ae;ldende bibelsted blev st&aa;ende tilbage. S&ae;tteren fik denne besked: &anfbeg;Hver Tale faaer et reent / Blad foran, hvorpaa blot staaer / Capitel og Vers.&anfslut; (ms. 2.2, s. 1). Titlen &anfbeg;Ypperstepr&ae;sten &streg; Tolderen &streg; Synderinden / Tre Taler ved Altergangen / om Fredagen&anfslut; findes i kladden til titelbladet (ms. 1.2, se illustration 21). Det fremg&aa;r heraf, at SK, &aa;benbart utilfreds med &anfbeg;Ypperstepr&ae;sten &streg; Tolderen &streg; Synderinden&anfslut;, havde overvejet at lade undertitlen &anfbeg;Tre Taler ved Altergangen / om Fredagen&anfslut; indtage pladsen som v&ae;rktitel og s&aa; aftrykke teksten til de tre bibelsteder p&aa; bagsiden af titelbladet. Mens planen om en ny v&ae;rktitel allerede p&aa; kladdeniveau blev forkastet, indsatte SK i renskriften p&aa; bagsiden af titelbladet bibelteksten til de tre fredagstaler og foreskrev, at den skulle s&ae;ttes &anfbeg;Med den allermindst mulige / Petit.&anfslut; Ogs&aa; denne id&eaigu; blev opgivet; i stedet blev hver bibeltekst anbragt lige efter den b&o-;n, der indleder den p&aa;g&ae;ldende fredagstale. I renskriften til titelbladet (ms. 2.1) er der sat citationstegn omkring hvert af v&ae;rktitlens tre ord. I kladden er forordet oprindelig dateret &anfbeg;d. 10 Sept. 49.&anfslut;, der med blyant &ae;ndres til &anfbeg;d. 8 Sept. 49&anfslut;. I renskriften har forordet atter f&aa;et datoen &anfbeg;d. 10 Sept. 49&anfslut;, hvor &anfbeg;10&anfslut; p&aa; ny er &ae;ndret til &anfbeg;8&anfslut;, men derefter erstattet med &anfbeg;i Begyndelsen af&anfslut; og til sidst &anfbeg;F&o-;rst i Sept. 49&anfslut;, idet dog &anfbeg;49&anfslut; i f&o-;rstekorrekturen &ae;ndres til &anfbeg;1849&anfslut;. Om baggrunden for disse dato&ae;ndringer se kommentaren til YTS, 247,18. Renskriften til YTS, der formentlig er blevet udarbejdet i okt. 1849, har et regelm&ae;ssigt og harmonisk pr&ae;g, dog er der lidt flere korrektioner og marginaltilf&o-;jelser i &anfbeg;Synderinden&anfslut; end i &anfbeg;Ypperstepr&ae;sten&anfslut; og &anfbeg;Tolderen&anfslut;. Manuskriptet blev som anf&o-;rt afleveret til Bianco Lunos bogtrykkeri den 29. okt. 1849. F&o-;rstekorrekturen blev l&ae;st af SK og hans sekret&ae;r, Israel Levin. Mens SK fortrinsvis foretog enten stilistiske eller indholdsm&ae;ssigt begrundede indgreb i teksten, omfattede Levins virksomhed interpunktion, ortografi, typografiske anvisninger samt berigtigelse af s&ae;tter- og trykfejl. I det f&o-;lgende skal gives nogle eksempler p&aa; SKs egenh&ae;ndige sm&aa;&ae;ndringer af trykmanuskriptets tekst: &anfbeg;saa vilde Du ogsaa&anfslut; &hhak; &anfbeg;ogsaa Du vilde&anfslut; (SKS 11, 251,17); &anfbeg;til en vis Grad Ret&anfslut; &hhak; &anfbeg;nogen Ret&anfslut; (251,21); &anfbeg;Een, som&anfslut; &hhak; &anfbeg;Een, der&anfslut; (252,17); &anfbeg;Men menneskelig Medlidenhed formaaer det ikke&anfslut; &hhak; &anfbeg;Men det er tillige hvad menneskelig Medlidenhed ikke formaaer&anfslut; (253,4-5); &anfbeg;saa skal jeg sige Dig det&anfslut; &hhak; &anfbeg;saa lad mig sige Dig det&anfslut; (255,3 og 257,9-10); &anfbeg;da aldrig&anfslut; &hhak; &anfbeg;maaske aldrig&anfslut; (255,17); &anfbeg;ieetv&ae;k&anfslut; &hhak; &anfbeg;i ethvert &O-;ieblik&anfslut; (255,32); &anfbeg;ak men ikke Alle&anfslut; &hhak; &anfbeg;men ikke Alle&anfslut; (264,5); &anfbeg;ak, og snart sad&anfslut; &hhak; &anfbeg;og snart sad&anfslut; (264,9); &anfbeg;O, det Onde&anfslut; &hhak; &anfbeg;Sandeligen, det Onde&anfslut; (264,23); &anfbeg;Dersom&anfslut; &hhak; &anfbeg;Saasnart&anfslut; (265,10); &anfbeg;Saa er det&anfslut; &hhak; &anfbeg;Det er da&anfslut; (265,17); &anfbeg;da at kn&ae;le jo er&anfslut; &hhak; &anfbeg;da at kn&ae;le er&anfslut; (269,2); Denne bortredigering af 'jo' kan iagttages andre steder og kendes ogs&aa; fra SKs redaktion af f&o-;rsteudgaven af Kjerlighedens Gjerninger, jf. SKS K9, 100. &anfbeg;hensynsl&o-;s&anfslut; &hhak; &anfbeg;skaansell&o-;s&anfslut; (279,33). En gennemg&aa;ende korrektion, hovedsagelig foretaget af SK, er inds&ae;ttelsen af stort begyndelsesbogstav, n&aa;r pronominet 'han', 'ham' og 'hans' betegner Jesus. &Ae;ndring af punktum til udr&aa;bstegn forekommer 278,33 &anfbeg;Gud mig!&anfslut;; 279,3 &anfbeg;elske meget!&anfslut;; 279,7 &anfbeg;elske meget!&anfslut;, og i passagen &anfbeg; &streg; thi (...) Misforstaaelse &streg;&anfslut; (252,23-26) erstattede han trykmanuskriptets parentes med tankestreger. SK f&o-;jede ogs&aa; l&ae;ngere passager til trykmanuskriptets tekst. Det g&ae;lder fx &anfbeg;Forord&anfslut;, hvor den afsluttende bem&ae;rkning &anfbeg;eller fra den anden Side (...) som s&o-;ger den.&anfslut; (247,12-17) af SK var skrevet p&aa; en l&o-;s lap (ms. 2.1.1), som Levin brugte, da han indf&o-;rte tilf&o-;jelsen i korrekturen (se illustration 23). Levin har ligeledes indf&o-;rt passagen &anfbeg;ja eller i (...) hende forladte.&anfslut; (280,12-14), m&aa;ske efter mundtligt diktat, da forl&ae;gget ikke her er bevaret. SK st&aa;r selv for tilf&o-;jelsen &anfbeg;For Gud (...) Dig retf&ae;rdiggjort.&anfslut; (268,30-34). Det samme g&ae;lder passagen &anfbeg;og naar Du (...) Naadens Giver&anfslut; (279,20-21). SK har desuden rettet nogle af s&ae;tterens mange fejll&ae;sninger, fx &anfbeg;formeente (...) fornegt&anfslut; &hhak; &anfbeg;formaaede (...) formast&anfslut; (254,36); &anfbeg;fast&anfslut; &hhak; &anfbeg;frelst&anfslut; (259,2); &anfbeg;derfor&anfslut; &hhak; &anfbeg;derhos&anfslut; (267,24); &anfbeg;Fortolkning (...) Fortolkning&anfslut; &hhak; &anfbeg;Fort&ae;lling (...) Fort&ae;lling&anfslut; (278,6). SK forholdt sig kritisk til sine egne indfald. Han havde s&aa;ledes besluttet at &ae;ndre &anfbeg;uundv&ae;rlig for Frelseren&anfslut; (279,13) til &anfbeg;i Kjerlighedens Forstand uundv&ae;rlig for Frelseren&anfslut;, men fortr&o-;d og slettede tilf&o-;jelsen med bl&ae;k. I passagen &anfbeg;naar det siges til Den, der, som hiin Qvinde, elskede meget!&anfslut; (279,8-9) havde SK overvejet at &ae;ndre trykmanuskriptets &anfbeg;elskede&anfslut; til &anfbeg;elsker&anfslut;, der i konteksten bestemt var en mulighed. Med blyant har han understreget ordets to sidste bogstaver og skrevet i marginen: &anfbeg;r? NB&anfslut;. Det oprindelige &anfbeg;elskede&anfslut; fik dog lov til at blive st&aa;ende, men trykmanuskriptets punktum blev erstattet af et udr&aa;bstegn. St&o-;rstedelen af s&ae;tterens fejll&ae;sninger blev berigtiget af Israel Levin, som fx greb ind over for: &anfbeg;urigtig&anfslut; &hhak; &anfbeg;unyttig&anfslut; (256,17); &anfbeg;Frygter&anfslut; &hhak; &anfbeg;Fristes&anfslut; (256,34); &anfbeg;jo&anfslut; &hhak; &anfbeg;just&anfslut; (257,16); &anfbeg;maatte vi&anfslut; &hhak; &anfbeg;ville vi&anfslut; (265,33); &anfbeg;Fornegtelse&anfslut; &hhak; &anfbeg;Formastelse&anfslut; (278,33); &anfbeg;fors&o-;ger&anfslut; &hhak; &anfbeg;fors&o-;ges&anfslut; (279,25). SK har tilsyneladende bemyndiget Levin til at rette, hvad denne ans&aa; for sprogfejl. Levin &ae;ndrer saaledes &anfbeg;uendeligt Forf&ae;rdeligere&anfslut; til &anfbeg;uendelig Forf&ae;rdeligere&anfslut; (267,20) og retter &anfbeg;Vandet (...) l&o-;ber op af Bjergene&anfslut; til &anfbeg;Vandet (...) l&o-;ber op ad Bjergene&anfslut; (268,15). I stedet for &anfbeg;heller slipper hun Livet&anfslut; skriver han &anfbeg;hellere slipper hun Livet&anfslut; (274,16). Han griber ogs&aa; ind i SKs retskrivning og &ae;ndrer som udtryk for sin ortografiske konservatisme &anfbeg;Husly&anfslut; og &anfbeg;Husvilde&anfslut; til &anfbeg;Huusly&anfslut; (253,35) og &anfbeg;Huusvilde&anfslut; (254,1); ved samme lejlighed korrigerer han stavefejlen &anfbeg;Stal&anfslut; og skriver &anfbeg;Stald&anfslut; (253,33). Efter Molbechs norm &ae;ndrer Levin skrivem&aa;den &anfbeg;Hyklerie&anfslut; til &anfbeg;Hykleri&anfslut; (267,16 og 22). 4. Udgivelsesm&aa;de YTS udkom hos forlagsboghandler C.A. Reitzel. If&o-;lge Reitzels protokol over Forhandlinger med Forfattere, Redacteurer &et;c: 1835-[1858], s. 40, var &anfbeg;Forlaget af 3 Altertaler&anfslut;, dvs. YTS, aftalt til &anfbeg;10 Rbd per Ark&anfslut;. C.A. Reitzel har i protokollen oprindelig skrevet &anfbeg;2 Altertaler&anfslut;, men har &ae;ndret totallet til et tretal. Protokollen findes i arkiv hos C.A. Reitzels Boghandel og Forlag, K&o-;benhavn. Da bogen har et omfang p&aa; 21 blade (dvs. 2&br1-2; trykark og et enkelt blad), kan honoraret beregnes til 26 rd. 1 mk. 8 sk. Dette bel&o-;b stemmer overens med, hvad der if&o-;lge Frithiof Brandt og Else Thorkelin har st&aa;et anf&o-;rt i den nu tabte Regnskabsprotokol for 1849-59. Frithiof Brandt og Else Thorkelin S&o-;ren Kierkegaard og pengene, 2. udg., Kbh. 1993 [1935], s. 35. Trykkeomkostningerne hos Bianco Luno androg 23 rd. 3 mk. Bianco Lunos Erindringsbog for 1849, &anfbeg;Memorial&anfslut;, bl. 46. Det fremg&aa;r af Bianco Lunos Erindringsbog for 1849, at oplaget var p&aa; 525 eksemplarer samt 20 eksemplarer p&aa; velin til gavebrug. Bianco Lunos Erindringsbog for 1849, l&o-;benr. 772 under &anfbeg;Bestillinger&anfslut;, bl. 66. De 20 velineksemplarer er ogs&aa; opf&o-;rt p&aa; en s&ae;rskilt papirregning af 12. nov. 1849 fra Bianco Luno, jf. KA, D pk. 7, l&ae;g 4, hvoraf det fremg&aa;r, at SKs udgift til velinpapir udgjorde 1 rd. 3 mk. 4 sk. Blandt bogens modtagere var H.N. Clausen, J.L. Heiberg, J.L.A. Kolderup-Rosenvinge, J.N. Madvig, Rasmus Nielsen, F.C. Petersen, A.G. Rudelbach, F.C. Sibbern, Christiane Spang, A.S. &O-;rsted og H.C. &O-;rsted. Et andet velineksemplar befinder sig i dag i Kierkegaard Arkivet, E 88, og har tilh&o-;rt Julie Wilster, som heri har skrevet sit navn, &aa;rstallet &anfbeg;1856&anfslut; samt bem&ae;rkningen &anfbeg;har tilh&o-;rt Dr. S&o-;ren Kierkegaard&anfslut;. Desuden er tilskrevet et senere ejernavn, &anfbeg;Dedenroth-Berg&anfslut;, med &aa;rstallet &anfbeg;1924&anfslut;. Eksemplaret, der blev solgt p&aa; bogauktionen efter SK, jf. ktl. 2164 eller 2164a, blev hos bogbinder N.C. M&o-;ller indbundet i hvidt silkemoir&eaigu; med guldtrykte blomsterranker p&aa; for- og bagpermer, med forsats af moir&eaigu;papir og med tresidet guldsnit. At denne s&ae;rlige indbinding blev bragt i stand p&aa; SKs eget initiativ og til en pris af 2 rd. 4 mk. 12 sk., fremg&aa;r af en regning fra bogbinder N.C. M&o-;ller, hvor der under 13. nov. 1849 st&aa;r anf&o-;rt 17 (glans)papirbind med guldtryk samt 2 bind i hvidt moir&eaigu; af YTS, jf. KA, D pk. 8, l&ae;g 19, og H.P. Rohde &anfbeg;Om S&o-;ren Kierkegaard som bogsamler. Studier i hans efterladte papirer og b&o-;ger paa Det kongelige Bibliotek&anfslut;, Fund og Forskning, bd. 8, K&o-;benhavn 1961, s. 115. Bindet findes afbildet i Niels J&o-;rgen Cappel&o-;rn, Gert Posselt og Bent Rohde Tekstspejle. Om S&o-;ren Kierkegaard som bogtilrettel&ae;gger, boggiver og bogsamler, Esbjerg 2002, s. 122. Med en stykpris p&aa; 28 sk. har bogens samlede salgsv&ae;rdi v&ae;ret 153 rd. 12 sk. Af dette bel&o-;b m&aa;tte Reitzel udrede forfatterhonoraret og trykkeomkostningerne. Restbel&o-;bet 103 rd. 2 mk. 4 sk. var forlagets fortjeneste p&aa; bogen. YTS blev ikke genudgivet eller oversat til andre sprog i SKs levetid. If&o-;lge Rasmus Nielsen var bogen udsolgt i 1857, hvor 2. udgave udkom. Bl.art., s. 285 og 296.